mar 21, 2022 | Åfiskeri, Artikler, LAKS, Lakseåer, Medefiskeri
Drømmefisken på 16.6 kg og 119 cm fra “Sandskredet” den 3 Maj 2017. 25 minutters intens fight kan kun give et bredt smil.
Skal du have en af de helt tidlige laks, så er det Gudenåen, du skal satse på, for her går sæsonstarten allerede den 2 marts. Her fortæller den erfarne laksefisker Henrik Györkös om, hvordan han griber fiskeriet med rejer an. Men først skruer vi lige tiden lidt tilbage til 2017.
AF HENRIK GYÖRKÖS
DA RÅDHUSKLOKKERNE ringede ind til det nye år, var det med store forventninger til den kommende laksesæson, som for alvor starter den 2. marts i Gudenåen. Jeg kom ikke afsted til premieren, og uge 10 gik med skiferie sammen med familien. Vi sad og fik en kop varm kakao i skirestauranten, da der pludselig tikker en MMS ind på telefonen: Svigerfar sidder med et bredt smil og en super flot laks på 11 kg og 100 cm. Smuk, sølv blank og helt igennem perfekt.
Med det samme starter laksefeberen op i en, og jeg siger i sjov til familien, at nu pakker vi stumperne og kører hjem, for far skal hjem og fiske laks. Tre gode, men lange dage er overstået uden brækkede arme eller ben, så nu skal der bare fiskes.
Den første forårslaks
Den 11. marts tidligt om morgen indtager jeg dagens første kop kaffe, mens grejet til årets første laksetur bliver rigget til. Jeg har besluttet dagen før, at jeg vil tage i grøn zone ved Åbro. Her har jeg tidligere fået flere flotte forårslaks, og da jeg triller ned på parkeringspladsen, er der ikke ankommet andre.
Rejerne kommer i spanden, og jeg tager hue og handsker på, mens det stille og roligt begynder at lysne mod øst. Jeg går ned til broen og starter fiskeriet. Det er utroligt, at man år efter år kan have den samme følelse af spænding, når man tager det første kast ud over åen ved sæsonstart. Solen kommer frem og efter kun 15 minutters fiskeri, mærker jeg det vel velkendte stærke træk i linen, som man har ventet på en hel vinter.
En femkilos blanklaks får friheden igen efter en god fight ved Østergård grøn zone.
Jeg er ikke i tvivl. Det er årets første laks, der hugger. Jeg træder et skridt frem, sænker stangen og venter til jeg mærker det helt rigtige træk i linen. Et kontant og hårdt tilslag bliver sat ind, og sekunder efter går laksen amok. Lange seje udløb og et enkelt spring bliver det til. Jeg kan se, at der netop er ankommet en medfisker, og jeg beder ham om hjælp til landingen. Efter flere mislykkede forsøg på at nette laksen med et for lille net, springer jeg resolut i vandet og får et fast greb om halen på laksen. Vandet fosser ind i mine waders, og min telefon lader livet, men jeg er helt ligeglad. For i græsset ligger årets første blanke laks på 83 cm og 6,5 kilo. Den er smuk, perfekt og fuld af lus. Jeg kan ikke helt fatte, at jeg har landet min første laks i 2017 efter bare et kvarters fiskeri.
Sådan fisker Henrik Gudenålaksen
Jeg har fisket i Gudenåen i over 20 år, og i 2008 valgte vi at flytte fra Århus og ud til Laurbjerg. Det betød, at jeg fik markant flere ture til åen, eftersom der kun er fem kilometer til Gudenåen og 500 meter til Lilleåen. Når jeg dyrker det tidlige forårsfiskeri efter laksen, har jeg oftest lagt en plan dagen før om hvilke zoner og pladser, jeg vil besøge.
Da jeg er medlem af både Langå og Bjerringbro Sportsfiskerforeninger giver det mig friheden til, at jeg kan fiske på næsten alle zoner i Gudenåen. Jeg kigger selvfølgelig på de fangster andre fiskere har gjort dagene forinden, men også meget på vandstanden og om det er fuld eller halv måne.
Som i de fleste åer i Danmark kan laksene vandre hurtigt igennem systemet, og det samme sker i Gudenåen. Ved høj vandstand er det min erfaring, at laksene smutter hurtigt igennem de nedre stykker og stiller sig på stykkerne, som Bjerringbro Sportsfiskerforening har. Ved lav vandstand stopper de derimod ofte op på Langås fiskevand.
Jeg kigger meget på fuld og halv måne. Mine erfaringer siger mig, at to dage før og to dage efter stiger der en del laks, og jeg har fået en del forårslaks i disse perioder. Jeg ved ikke præcis hvad der gør, at laksen vandrer i disse perioder, men det gør den.
Denne smukke april laks på 8 kilo og 94 centimeter blev taget på stykket ved Ulstrup.
Laks i det tidlige forår
I det tidlige forår er grøden ikke kommet op i åen endnu, hvilket gør, at laksen har masser af pladser at stille sig på. Lokalkendskab til åen og bundforhold gør selvfølgelig, at man har en fordel som lokal.
Men lige som det tidlige fiskeri på kysten, hvor det gælder om at dække så meget vand som muligt for at finde havørrederne, så gælder det også i jagten på laksen, om at komme over så mange af de pladser, som man i tidligere sæsoner har fanget laks på. For mig betyder det, at jeg gerne når over 5-6 pladser på 2-3 timers fiskeri. Det vil sige, at tempoet er alt afgørende. Hvis jeg har en strækning på 200 meter kaster jeg en enkelt gang, bevæger mig to til tre skridt frem – og kaster igen.
Min erfaring med forårs laksen er, at hvis den er der, skal den nok hugge – og den bevæger sig gerne for at hugge på rejen. Vandet i Gudenåen er igennem de sidste år blevet utrolig klart på grund af vandremuslinger, der er sat ud i åen. Det gør, at laksen kan se agnen på lang afstand og ud fra den tese fisker jeg mine rejer hurtigt. Man skal hele tiden være klar til at skifte sin blybelastning, så man kun lige holder bunden, men opretholder det helt rigtige tempo i rejen.
Når laksen hugger, gælder det om at have lidt is i maven. Man skal ikke give tilslag med det samme. Jeg tager altid et skridt frem mod laksen, sænker stangen og giver først tilslag, når jeg kan mærke det rigtige træk i linen. Man skal huske, at rejen er en forholdsvis stor agn, og laksen skal have en mulighed for at få rejen ordentligt ind i munden.
Mange tror fejlagtigt, at rejerne bare bliver slugt, men jeg har kun oplevet en håndfuld af mine laks, som har slugt rejen – ellers plejer de at være perfekt kroget i saksen.
Krogningen af rejen er en religion for sig – her ser du Henriks foretrukne metode. Rejen fiskes på et paternostertakel med en blinklås for enden af lodtafsen, så loddets vægt hurtigt kan justeres.
Grejet til forårsfiskeri efter laks
Jeg fisker kun forårslaks med rejer. Det er uhyre effektivt og let fiskeri. Jeg bruger en 10 fods Berkley SSGS Titanium, som har en kastevægt på 15-55 gram. Hjulet er et Shimano TP C3000 med 0,25 mm sort Fireline. Som spids på mit takel bruger jeg 0,405 ACE fluorocarbon med en brudstyrke på 10 kilo. Krogen er en Gamakatsu krog str. 3/0 – og så bruger jeg en almindelig tregangssvirvel og en blinklås til blyloddet.
Afhængig af farven på vandet, vandstanden og vejret, svinger min forfangsspids fra 1.5 – 2.5 meter. Når man kommer lidt længere hen på sæsonen, kan laksen godt blive lidt linesky – derfor de lange forfang. Rejerne er almindelige skalrejer, som man kan købe i de fleste madvarebutikker.
Sådan sættes rejen på krogen
Hvordan rejen sættes på krogen er en hel religion for sig selv, og jeg har set rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Måden hvorpå jeg sætter mine rejer, er ganske simpel: Man sætter krogen ind ved de bagerste bagben på rejen, og fører krogspidsen ud ved hovedet. Netop derfor er krogbøjningen så god på denne krog. Når krogen er helt igennem, laver jeg et halvstik om halen på rejen, så den stritter lige bag ud.
Der går en del rejer til under fiskeriet, og jeg skifter ved cirka hvert femte kast 2017 var et lakseår ud over det normale, hvor rigtig mange af mine dygtige medfiskere har fanget flere rigtig store og flotte blanke laks. Marts og april var helt fantastiske, og der blev ikke fanget mange laks under seks kilo.
Jeg havde selv den bedste sæson nogensinde med 15 forårs laks på land i perioden 11 Marts til 4 Juni. Det helt store øjeblik kom den 3. maj. Jeg var taget til åen med min 80 årige gamle far, som netop havde meldt sig ind i Bjerringbro Sportsfiskerforening. Vi var kommet lidt sent afsted, og jeg sagde til ham, at den plads jeg ville vise ham – nemlig ”Sandskredet” – nok allerede var godt besat af folk. Og som forudsagt holdt der to biler på pladsen, men vi blev enige om at prøve alligevel.
Vi satte os ned, og jeg viste ham, hvor han skulle fiske – og hvor laksene plejede at hugge, hvisde var der. Vi gik i gang; han gik først og jeg kom bag efter. Jeg kaster helt modsat over mod en busk. Loddet hopper 2-3 gange og står så pludselig stille. Jeg mærker ingen hug og syntes, at det er underligt at taklet stopper der, for det plejer det ikke at gøre. Jeg strammer derfor op, og vil rykke det fri af bunden.
Henriks tidligste laks fra Gudenåen fangede han den 8 marts 2013 i “Jernbane Svinget”, men mistede også en det samme år allerede den 6 Marts, så de kommer tidligt.
En tung laks på krogen
Pludselig bliver bunden levende, og jeg kan mærke, at det er en tung fisk. Efter 25 nervepirrende minutter kommer en store flot blank laks på land, der vejer 16.6 kilo og er 119 cm lang. Det er min til dato største laks, og jeg var ellevild af begejstring. Jeg kørte hurtigt ned for at få indvejet fisken på Langå Camping og fik taget de obligatoriske billeder. Inden jeg var kørt fra min far, havde jeg sagt til ham, at han lige skulle give vandet ro i 20 minutter, og så ellers gå ned og fiske hullet af igen.
Da jeg kom tilbage, havde han dog ikke gjort det, så jeg gik ned kastede fem gange og krogede endnu en fin laks. Min far fik min stang og fightede laksen. Da den kom på land, viste vægten 8,4 kilo og med sine kun 88 cm var den lidt af en tyksak. Det var en super dag ved åen – og en fed oplevelse at have sammen med sin far.
Jeg ved godt, at der er stort fokus på Skjernå og Storeåen, og det er der en god grund til. Men min opfordring til folk er alligevel: Kom forbi Gudenåen og nyd den smukke natur i det midtjyske. Der er taget en del laks i år på fluen, så for dem, der har hang til det, er det helt sikkert værd at stikke forbi Gudenåen.
Min far tog mig til åerne ved Århus i en alder af fem år, og det samme har jeg gjort med mine sønner Jeppe og Magnus. Jeppe er bidt af en gal lystfisker og har i år kroget samt fightet sin første laks på 3,2 kilo, som gav ham en flot tredjeplads til Gudenå Konkurrencen – samt 17 havørreder på prop og orm i Lilleåen. Har du fået lyst til at se lidt lakse- og havørredfights fra i år, så har jeg en youtube kanal der hedder Henrik Györkös. Der kan man se pladserne og grejet, jeg går med. Knæk og bræk med det tidlige laksefiskeri.
mar 19, 2022 | Artikler, Rejsefiskeri
Thomas Sintobin med turens største fisk. Gud må helt klart have vær et i det kreative hjørne, da han skabte rooster fish´en.
Roosterfishen er med sin elegante lange rygfinne en af de mest eftertragtede fisk på den mere eksotiske del af ønskelisten. Følg med Thomas Sintobin til Costa Rica og oplev, hvordan det føles at kroge en af disse skønheder.
AF THOMAS SINTOBIN
LODGEN er blot 30 meter fra stranden her på Nicoya halvøen. Mine to døtre er allerede ude at bade, da den ene af dem pludselig hopper en halv meter ud af vandet. – Hjæææælp, råber hun. – Den svømmede lige under mig. Den havde hvide prikker og var såååå stor. Hun spreder armene, så langt hun kan.
– Det må være en rokke, tænker jeg – eller også har hun læst for meget Harry Potter. Lidt efter sker det samme for min kone – bortset for, at hun måske hopper en hel meter ud af vandet, og kort efter kan jeg se en flok eagle rays svømme forbi. Jeg står og kaster. Af og til får jeg nogle brutale hug fra nogle unge cubera snappers.
Pludselig ser det nærmest ud om om, at vandet koger foran mig. Skrækslagne små fisk hopper panisk ud af vandet, og pelikanerne styrtdykker på livet løs for at få en bid med. På blot et minut er det hele overstået, men snart efter starter det igen 100 meter til højre fra mig. Og så til venstre for mig – og så til højre… Jeg er ved at blive sindssyg, og det bliver ikke bedre af, at stimen lige akkurat er uden for kastevidde…
Jeg skynder mig derfor at hoppe i en kajak, der ligger på stranden – og kort efter koger vandet igen af fisk, men denne gang er jeg er lige midt i det! Jeg behøver derfor ikke engang at kaste for at få et hug på min popper, og kort efter fighter jeg en stærk lille Jack Crevalle på min lette spinnestang. Det skal nok blive godt det her, for mens familien tager på hvalsafari, har jeg tre fulde dage til at fiske med Thomas og Juan Carlos – og mit vilde mål er at fange en roosterfish. Gud må ha´følt sig meget kreativ, den dag han skabte Nematistius pectoralis.
En seriøs roosterfish på vej ind til bådsiden.
Cubera snappers på slap line…
På min første fiskedag får vi blot et par mindre fisk, så jeg er mere end klar til action, da solen står op på anden dagen. Agnfisk i dammen – tjek. Skarpe kroge – tjek. Samlingerne perfekte – tjek. Fulde af tro på dagens fiskeri, sejler vi ud til en stor klippe, hvor der efter sigende skulle gå nogle store roosterfish. Desværre er vandet fyldt med rødbrune alger. – Det ser ikke godt ud, siger Juan Carlos, og forklarer, at vi skal prøve et andet sted i stedet.
På den nye plads, som er et lille stræde med stærk strøm imellem nogle øer, får jeg nærmest flået stangen ud f hånden, hvorefter den bomstærke fisk sprinter direkte ned mod bunden. – Det er en cubera snapper – bloker bremsen, ellers mister du ham, råber Joan Carlos. Cubera´erne lever i huler, og får du ikke stoppet dem, inden de når derned, så er slaget tabt. Pludselig bliver linen slap, og en maltrakteret agn kommer lidt efter til syne…
En svær dag med mindre
Vi fisker videre, og efter et stykke tid kan vi se, at områderne med røde alger lukker sig tættere og tættere omkring os. Jeg havde altid troet, at helvede var rød og lugtede af svovl, men jeg tog fejl: Helvede er brunrød og lugter af rådden tang – “La marea roja”, som er det lokale navn for dette scenarie. Det er et helt naturligt fænomen, men visibiliteten i vandet er lav, og iltindholdet går ned, så der er sjældent jagende rovfisk i den brunrøde algesuppe.
Der er kun én mulighed, og det er at flytte plads, men der det er svært at finde rent, klart vand, hvilket også betyder, at vores agnfisk dør. Helvedes…. Skuffede bliver vi nødt til at returnere til lodgen, hvor der til alt held er klart vand og jagende rovfisk i bugten.
Speedjigging er en krævende teknik, der kan byde på nogle gevaldige hug.
Jeg tager et par kast med min spinnestang og får hurtigt et par spektakulære fights med forskellige flotte småarter. Mens jeg fighter en skipjacktuna falder en af mine øjer eksempelvis af, så Juan Carlos må sætte den fast igen med gaffatape, imens jeg fighter den. Ikke alle dage er lige lette – og denne dag var helt klart en af dem.
Roosterfish – tredje gang er lykkens gang
Da jeg stiger om bord på tredjedagen, har Thomas både gode og dårlige nyheder til mig. – Vores nabo på havnen har givet os nogle af de bedste agn man kan få – nemlig agnfisken palometas, men desværre er der rødbrune alger på langt de fleste pladser derude, fortæller han.
Vi tager dog afsted alligevel, og Juan Carlos bruger alle tricks for at holde liv i vores agn. Pumpen til agnbrønden stoppes således, når vi sejler igennem områder med røde alger – og de bliver nurset godt og grundigt med lagre af rent vand i spande, der fyldes op, når vi sejler igennem områder med klart vand. Der mangler bare mund til mund metoden…
Desværre er der ingen af de klassiske roosterspots, der har klart vand, så vi tager ud til et sted, hvor Thomas siger, at der kan være godt til speedjigging. Det er en undersøisk banke med 30 meters dybde på toppen – omgivet af dybt vand. Her er vandet spritklart – og snart fighter vi nogle stærke Jack Crevalles. Det er rent champagnefiskeri, men efter et par timer dør det ud.
Vi søger derfor længere ind mod land, men desværre er der stadig masser af rødbrune alger i vandet. Der er kun en halv time tilbage, så vi beslutter at give det et sidste skud ved en lille ø, der ligger blot 7-800 meter fra lodgen. – Det er godt nok lavt vand, siger Thomas, men man kan være heldig at rende ind i nogle fine fisk her.
Levende agnfisk er en af de bedste metoder til de store roosterfish.
Roosterfish på falderebet
– Det er godt med dig, tænker jeg. At fange en stor rooster her på falderebet virker umiddelbart komplet urealistisk. Men – der er masser af småfisk at se på ekkoloddet – og pludselig får jeg et brutalt hug.
Fighten tager en uendelighed, og fisken giver den fuld gas. Det er næsten ikke til at tro, så hurtige og stærke disse flotte fisk er. Men – til sidst kommer den ind, og det er nok ikke nødvendigt at forklare præcis hvor euforisk jeg er, da jeg endelig holder min første store roosterfish i armene. Og – det bliver vildere, for selvom der nu kun er kort tid tilbage, når jeg alligevel at kroge yderligere to roosters, som jeg desværre mister. Men – who cares… Det er overraskende så mild man kan være, så længe man har fået den drømmefisk, man kom efter – på trods af hårde odds.
Thomas ved hvordan, hvordan man skal håndtere disse flotte fisk.
Roosterfish på den lette måde
Da jeg rejste med familien, betød det, at jeg ikke kunne tage særlig meget grej med. Med på rejsen havde jeg to stænger – en teleskopisk letspin stang samt en 30-80 grams Fin-Nor allround stang – og dertil to hjul str. 4000 samt 8000. Hertil en boks med mellemstore poppers og stickbaits lidt småblink og pirke – samt noget 0,50 mm fluorocarbon forfang, men da Thomas havde det hele ombord, kunne jeg også have undværet dette.
Roosterne i dette område er ret store med en gennemsnitsvægt på 15 kilo – og over de sidste par år har Thomas fanget mere end 8 over 40 kilo – toppet af en fisk på 1,5 meter og hele 48 fantastiske kilo. Normalt bliver der fanget fisk hver eneste dag, så dine chancer er gode, hvis du er mere heldig med forholdene end jeg… Det bedste resultat han har haft har nok været en periode, hvor han fik 16 roosters på tre dage med 10 over 20 kilo – samt 4 over 30 kilo. Får du lyst til at prøve selv – så tjek www.bahiarica.com.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.
mar 17, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.
Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.
AF THOMAS GRAVERSEN
DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.
Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.
Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.
Et helt liv med lystfiskeri
Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.
– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.
Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.
Torsk i Lillebælt
Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.
En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.
Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.
Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?
– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.
– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.
Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.
Bettinas grej til torskefiskeri
Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.
Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.
Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.
Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.
Alle de gode fiskeoplevelser
– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018
mar 13, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Vi kigger i denne udgave på de hotteste pladser på den vestlige side af Odense Fjord, og i april får du alle de bedste pladser på østsiden. Nogle af pladserne er de helt klassiske hotspots, som hitter netop her i det tidlige forår, og andre kan med fordel dyrkes langt ind i foråret i jagten på sølvtøj. Her giver Jesper Lindquist Andersen dig en håndfuld af de allerbedste pladser på vestsiden.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
FYN har utrolig mange fede fiskepladser. Et af de områder, der skiller sig lidt ud, er Odense Fjord, der er Fyns største fjord. Den har udløb fra mange mindre åer – ikke mindst både Odense Å og Stavis Å, som nok er de mest kendte. Med de mange åer, er der naturligvis et potentielt større antal havørreder end de fleste andre steder på Fyn. En faktor er den naturlige tilgang af havørreder fra åerne, en anden er de udsætninger af smolt som sker hvert forår nær mundingerne af åerne også. Til det skal så lægges, at man de senere år har kæmpet for andre væsentlige forbedringer for fjordens havørreder.
Fiskeregler i Odense Fjord
I Odense Fjord er mindstemålet bl.a. sat op til 45 centimeter mod det generelle mindstemål på 40 centimeter. Store dele af inderfjorden er blevet lukket for garnfiskeri, som tidligere var en stor trussel for fjordens ørreder, hvilket har givet havørreden fri passage til og fra åerne – før og efter gydningen. Og så er der en sidste og væsentlig faktor, som giver havørreden ro i en længere periode, nemlig at Odense Inderfjord er lukket fra 1. oktober til og med første fredag i marts, så området er altså lukket i hele 5 måneder om året.
Her får du dig nogle af mine favorit pladser på den vestlige side af Odense Fjord – og jeg følger op med en artikel i næste nummer om de hotteste pladser i den østlige del af fjorden. Vi starter fra inderfjorden og ud – og i næste nummer kommer så de østvendte pladser, som ofte fisker bedst, når vi får lidt mere varme i vandet.
Odense Inderfjord åbner traditionens tro den 1. lørdag i marts. Her åbner Odense Fjord Og Odense Å med et brag af en premiere. Der er en stor konkurrence, som er åbent for alle som tilmelder sig. Denne dag er hele inderfjorden vældig godt besøgt, og ikke mindst artiklens første spot, Lossepladsen er et af de helt store tilløbsstykker.
Fiskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to
at hente.
Havørred på Lossepladsen
”Lossepladsen” er den første plads lige uden for fredningen af udløbet fra Odense Å, og her er gennem tiderne gjort fantastiske fangster. Pladsen er opkaldt efter en losseplads, da Fyns største losseplads lå her i mange år. Og for år tilbage var denne plads dog heller ikke den mest charmerende fiskeplads på Fyn. Tværtimod – for faktisk er her gjort mange spændende fangster i form af affald fra bjerget i bagkastet…
Tiderne er dog skiftet, og hele Stige Ø, som strækker sig ud her mellem Odense Kanal og Inderfjorden, er nu forvandlet fra losseplads til et nu smukt og re-etableret naturområde. Den første hotte plads her er pynten, som ligger lige ud til den lidt dybere sejlrende. Her fiskes på trækkende fisk, som trækker frem og tilbage mellem åens ferske vand og fjordens mere lavvandede partier. Nordpå kommer en lille bugt med lidt lavere vand, før der igen kommer en lille lækker pynt, hvor den dybe rende igen kan nås fra land.
Begge spots, er pladser som fiskes bedst i lavt vand. Faktisk er vandskiftet i netop faldende vand, det absolutte bedste tidspunkt at besøge pladsen. Denne plads er velbesøgt gennem hele marts, og her opleves til tider et fiskeri, der er så godt, at man næsten glemmer, at man ofte står side om side med mange medfiskere.
Lossepladsen er også en af de pladser, hvor du finder nogle af Fyns største havørredprofiler de første par uger efter åbningen, hvilket naturligvis ikke er uden grund. Pladsen er en rigtig fjordplads med den karakteristiske bløde bund og det til tider lidt brunlige vand. Da dette jo er en af Fyns hotteste pladser gennem tiderne, er en af Kent Andersens hvide stripper blink, eller Claus Eriksens flue Pattegrisen oplagt at prøve her.
Vil du ikke fiske med det som, alle de andre gør på denne plads, så vil mit bedste råd være at tænke utraditionelt, da disse fisk ofte er fisk som trækker frem og tilbage i en længere periode. Fiskene har derfor set de fleste populære havørredagn, så tænk ud af boksen og prøv noget anderledes!
Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle.
Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.
Stenhovedet gir´ havørreder
Fortsætter vi længere ud af Stige Ø, så ender vi ved den lille P-plads ved ishuset, og herfra skal der traves det sidste stykke ud til Stenhovedet. Det er en lille halvø med kanalen på den vestlige side og renden til Odense Å på den anden side. Dette er en sand topplads i netop det tidlige forår. Her er et fint træk af fisk fra både Odense Å, og ikke mindst Stavis Å og Kanalen.
Denne plads er lidt mere stenet end stykket ind mod Lossepladsen, men der er overvejene blød bund, og så holder hovedet også et fint lille lækkert rev. Men med den relative stærke strøm, som trækker på begge sider, så kommer havørreden ofte helt ind under land, og det er derfor ikke nødvendigt at vade så langt ud. Stenhovedet er også en af de pladser, som lidt senere på foråret kan overraske med flotte gyldne fjordørreder og ikke mindst fisk, der trækker mod åerne, når vi når først på sommeren. Pladserne i netop Inderfjorden er præget af megen blød bund, og den holder til tider enorme mængder af fødeemner her først på sæsonen, hvor vandtemperaturen er relativt lav. Det er også her, at du i starten af marts kan opleve nogle af de første sværmninger af børsteorme. Og her vil det naturligvis være oplagt med en børsteorms imitation, fisket på fluestangen eller bag et langsomt fisket flydende bombardaflåd.
Kystørred på Klintebjerg
Lidt længere ude i fjorden på den vestlige side ligger den lille havn Klintebjerg, hvorfra der kan sejles mod Vigelsø, som bestemt også er et besøg værd i det tidlige forår, hvis du har egen båd eller kajak. Men vi holder os til fastlandet, som er tilgængeligt for alle.
Ved Klintebjerg kan du nemt parkere på den offentlige P-plads ved havnen. Ganske få skridt efter du er steget ud af bilen, står du lige til venstre for havnen. Her er endnu en plads med blød bund godt op til begge ankler, men her kan der kastes ud over ganske dybt vand, da der her er trafik ind gennem Kanalen til Odense Havn med de helt tunge skibe. Her er altså virkelig mulighed for at finde en plads, som skiller sig ud i forhold til de andre pladser i Inderfjorden, hvor der er mere beskeden vanddybde.
Når der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.
Måske er netop det, som denne plads byder på, noget der kan gøre en forskel på de dage, hvor de andre pladser svigter. Det er en plads, som med til tider ganske stærke strøm, kan være afgørende for dit fiskeri på en svær dag. Her bliver virkelig flyttet noget vand ud gennem renden. Det lunere og mere ferske vand ved ebbe samt ikke mindst de mange fødeemner, som bliver presset forbi her, er noget der tiltrækker havørreden.
Fisk rundt om den lille pynt rundt til venstre for havnen. Her er mere lavvandet, og du vader i den bløde bund med vand til mellem knæene og livet. Fisk bugten godt igennem – både ud over kanten, men også med nogle kast ind over det lavere vand. Fortsæt dit fiskeri ud mod den lille ø, som ligger mod nord. Finder du ikke lidt fisk, når du er halvvejs mod øen, kan det sjældent betale sig at fortsætte.
Prøv i stedet på den anden side af havnen. Her er en ganske lille plads, som kun behøver relativt kort tids fiskeri, inden man finder ud af, om den holder fisk. Det er en lille lavvandet plads, som ligger hen til en fredning af et mindre å-udløb. Pladsen fisker bedst, når her er lidt stigende vand, og fiskene søger ind efter føde mellem de få sten og små ålegræspletter, som pladsen byder på.
Det er en ganske lille plads, som kun giver plads til én eller to mand, men den er ofte et forsøg værd, inden turen igen går nordpå og længere ud i fjorden.
Otterup Lystbådehavn – en god havørredplads
Tidligere har denne lille plads været lukket for fiskeri, da der kommer en del ferskvand fra afvandingskanaler ud netop her i bugten ved lystbådehavnen, men det er en fredning som for et par år siden blev ophævet.
Ikke mange har fået øjnene op for denne plads endnu, og dem som dyrker den er ikke meget for at røbe pladsen for andre. Her er i det nordlige hjørne af den lille bugt en anstændig afvandingskanal, som giver bugten et godt ogkraftigt boost af ferskvand, hvilket kan holde på havørreden hen over det tidlige forår, mens temperaturen stadig er relativ lav. Senere, når forårssolen begynder at varme vandet i bugten, går det her stærkere for vandtemperaturen at komme op i grader end inde i Inderfjorden, da bugten her er præget af noget mørkere bundforhold, som gør, at vandet varmes hurtigere op – og holder længere på varmen. Blot få grader – ja bare en stigning på en enkelt eller to grader – kan her i det tidlige forår få bugten til at eksplodere af liv.
Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op – og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.
Og det er både, når vi snakker fødeemner, men også havørreden, som du ikke må være i tvivl om er der! Pladsen fisker faktisk godt hele vinteren igennem, så længe det ferske vand ikke fryser til is, og stedet ligger uden for Inderfjordens særfredning, så den kan derfor fiskes året igennem. Det er bestemt en plads, der er værd at besøge.
Hele bunden af bugten kan fint vadefiskes fra udløbet og ned til lystbådehavnen, hvor der også løber en mindre afvandingskanal ud. Her kan der ligeledes fint fiskes på den nordlige side fra udløbet i det nordlige hjørne. Det er et område, som ofte holder en fisk eller to. Fisk dette stykke fra udløbet og ud i bugten. Her i bugten skal du dog være opmærksom på, at bunden er blød, så vadning skal ske, varsomt og med respekt for den bløde bund. De bløde bundforhold klares bedst ved bevægeligt fiskeri, så man undgår at synke i.
Sølvtøj ved Egensedybet
Egensedybet, som er en dyb rende, ligger på den anden side af lystbådehavnen. Du kan her vælge at fiske området fra havnen og hele vejen ud i fjorden. Denne plads er relativ stor, og her er fin plads til at søge rundt efter de stimer af havørreder, som trækker rundt over kanten til det dybere vand.
Ved lavvande er pladsen nem at læse, og her kan vades direkte ud til renden/dybet. Her fiskes kontinuerligt ud over kanten, mens der lægges nogle meter i benene for hvert kast, der tages. Der fiskes til højre ud i fjorden, og du kan her fiske så langt, som du har lyst til ud mod øst. Når du kommer ud til hjørnet længere ude, bør du affiske den lille dybe bugt, som ofte holder fisk. Rammer du stedet i højvande, kan pladsen være svær at læse, hvis ikke du har besøgt denne tidligere. Du vader her over blød, sandet og intetsigende bund uden nogle former for ”holdepunkter” for havørreden eller andet byttedyr. Men tro mig; på netop disse dage, hvor vandstanden er høj, så kommer havørreden helt ind, og da kan du støde på fine flokke af blanke grønlændere på knædybt vand.
Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.
Husk derfor, når du fisker pladsen derudaf, at det er yderst vigtigt, at du for hvert 3-5 kast ligger et godt kast på langs i din vaderetning. HUSK at sætte dig ind i fredningerne i Odense Fjords mange åudløb. App´en Fangst journalen kan du nemt hente til din mobil. Den giver dig din præcise placering i forhold til den aktuelle fredning, som du er tættest på. Brug den, så du undgår at havne i en ærgerlig situation.
Når du fisker pladserne i Odense Fjord er det altid et must at have waders på. Her vadefiskes på stort set alle pladser, og der fiskes store områder af i søgen efter havørreden. Forskellen på høj- og lavvande er ikke anderledes end på den åbne kyst, men grundet de lave sandområder, kan forskellen virke enorm. Det der det ene øjeblik kunne fiskes med snilde ligger nu tørt hen – og havørreden er trukket med vandet længere ud.
Om foråret findes havørreden i fjorden i mindre eller større flokke, og altid med flest grønlændere iblandt, men der er også en del tunge nedfaldsfisk, som fortjener en hurtig og nænsom genudsætning. Sidst, men ikke mindst er der altid en rigtig god chance for at støde på de flotte, tykke overspringere, som tiltrækkes af deres artsfæller. God tur til Odense Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.
mar 11, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Når der fiskes lidt længere tid af gangen, er en god powerbank uundværlig, så man kan få ladet telefon og laptop op.
En powerbank giver øget sikkerhed på længere fisketure, hvor du ikke lige kommer i nærheden af en stikkontakt. Her kan du læse lidt mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger ny powerbank til fisketurene – og alt derimellem.
AF MARLENE BAK CHOR, FOTO: JENS BURSELL & FRILUFTSLAND
På længere fisketure i Danmark eller i udlandet er en powerbank uundværlig. En powerbank – er i praksis et bærbart batteri – der sørger for, at mobiltelefonen ikke løber tør for strøm midt i årets fangst. Og det vil jo ikke være så godt, for ikke nok med at mobiltelefonen ofte fungerer som kamera, så det er muligt at dokumentere den store krabat, du netop har hevet i land. Det er også nyttigt at kunne komme i kontakt med omverdenen så man lige kan prale lidt af sin fine fangst…
Kapacitet og solceller
Heldigvis findes der er bredt udvalg af powerbanks med forskellig kapacitet og funktioner. Nogle klarer en håndfuld opladninger af mobiltelefonen, mens andre oplader både telefon, laptop og kameraudstyr i længere perioder – afhængig af, hvor meget man bruger sit elektroniske udstyr. Dertil kommer, at nogle powerbanks er udstyret med solceller, så det er muligt at udnytte solens energi til at genoplade powerbanken undervejs på de længere fisketure. I sidste ende er det dog kapaciteten, der angives i mAh, som er det vigtigste i valget af powerbank.
Minimum kapacitet 10.000 mAh på powerbank
Hvor kraftfuld en powerbank du har behov for, afhænger af, hvor længe du er væk fra en stikkontakt, hvor meget udstyr der skal oplades og hvor mange opladninger, der er behov for. Som udgangspunkt vil det være bedst at investere i en powerbank med en minimum kapacitet på 10.000 mAh. Den vil som udgangspunkt være god til de mest basale behov, og hvis den samtidig er udstyret med solcellepanel, er det en god basic powerbank at have med på fisketuren – også dem der varer flere dage.
På fisketurene der varer mere end en uge, og hvor der måske både er behov for at oplade mobiltelefon og tablet, kan det godt betale sig at gå efter en powerbank med større kapacitet. Det giver en øget sikkerhed, så du ikke løber tør for strøm langt fra alfarvej. Samtidig giver det mere fleksibilitet og alsidighed, så powerbanken kan bruges til meget andet end fisketuren.
Skal powerbanken udsættes for lidt af hvert?
Det kan også være, at du stiller nogle krav til robusthed. På en fisketur kan det fx være praktisk at have en powerbank, der kan klare stød, slag og fugt/vand.
Hos Friluftsland finder du et udvalg af powerbanks med varierende kapacitet, med/uden solceller og i forskellig hårdførhed afhængig af behov. Her kan du læse om et udpluk af dem:
SANDBERG SURVIVOR POWERBANK 30000 MAH PD45W
Hårdfør powerbank med stor kapacitet på 30.000 mAh og lav volumen. Med hele 3 USB udgange og en kraftig lygte på bagsiden. Klarer opladning af telefon, laptop og andre mobile enheder.
Set hos Friluftsland til 1.199 kr.
SANDBERG SOLAR CHARGER 21W 2XUSB+USB-C
Powerbank med indbygget, foldbart solpanel. Kapaciteten på 10.000 mAh udgør sammen med solpanelet en kraftfuld powerbank, der er udført i vand- og stødafvisende materialer.
Set hos Friluftsland til 999 kr.
SANDBERG OUTDOOR SOLAR POWERBANK 10000
Med en kapacitet på 10.000 mAh, der rækker til cirka fire opladninger af mobiltelefonen, er der sammen med det lille indbyggede solpanel nok power til de korte og mellemlange ture. Powerbanken holder ligeledes vand og støv ude, så den kan sidde bagpå rygsækken, når der krydses en elv.
Set hos Friluftsland til 449 kr.
SANDBERG SURVIVOR POWERBANK 20100 MAH
Meget hårdfør og vandtæt powerbank med en kapacitet på hele 20.100 mAh og lav volumen. Den er helt vand- stød og støvtæt, så du kan have den med dig under næsten alle forhold – også fisketuren.
Set hos Friluftsland til 899 kr.
SANDBERG OUTDOOR SOLAR POWERBANK 16000 MAH
Solid powerbank, der typisk har kapacitet nok til 6x opladninger af en standard smartphone. Det indbyggede solcellepanel gør det muligt at få ekstra juice på længere ture, hvor det er nødvendigt at holde liv i det elektroniske udstyr.
Set hos Friluftsland til 599 kr.
mar 8, 2022 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.
Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.
AF CHRISTIAN WILLER
DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.
Aborrefiskeri til direktørtid
Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.
Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.
Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.
Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.
Sådan fisker du aborrer i åen
Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.
Aborrefiskeri i de større åer
I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.
En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.
Medefiskeri efter aborrer
Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…
Fjordrejer til aborrer
Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018
mar 6, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Portrætter
Hvis du drømmer om at leve af din elskede hobby – lystfiskeriet, så kan du på svenske Forshaga Akademin i lækre naturomgivelser – omringet af de sprødeste fiskevande – lægge grunden til en karriere inden for lystfiskerbranchen. I del 2 af vores lille artikelserie fra Forshaga fortæller Tyler Horne om sine oplevelser samt erfaringer med den sjove og lærerige fiskeuddannelse.
AF TYLER HORNE
At arbejde inden for min yndlingshobby – lystfiskeri – har altid været min vision, og det var derfor oplagt at søge ind på svenske Forshaga Akademin. Da jeg for omtrent to år siden begyndte jeg at kigge efter sportsfiskeskoler fandt jeg nogle stykker, men uden held i mine ansøgninger, da de kun tog et begrænset antal personer ind pr. sæson, og så fik jeg bare besked om at søge igen næste år. Men helt tilfældigt så jeg så en artikel på internettet om med en elev, der gik på Forshaga Akademin i Sverige, og så tænkte jeg da bare: Det prøver vi.
Jeg e-mailede med det samme skolen, og efter nogle få dage kom der en mail tilbage, at jeg bare skulle sende en ansøgning, for udfor mine kriterier passede jeg godt ind i deres system. Jeg var kørt godt træt i mit fag inden for hotel- og restaurantbranchen, hvor jeg i 10 år har arbejdet som kok samt rejst lidt rundt omkring i verden. Det havde egentlig været spændende nok, men nu håbede jeg så at kunne kombinere de to hobbyer på en eller anden vis ved at rejse rundt og guide – og så ellers lave noget mad til de guidede gæster over åben ild i stedet.
Fra orm i putten til havørred på kysten
Jeg husker et af mine første fiskeminder, der som mange andre var med friskopgravet orm fra haven og en tur i putten med en ”næsten” garanti for fisk sammen med en af min mors arbejdskollegaer. Da jeg blev lidt ældre plejede min mor at køre mig ud på Middelfart Havn om sommeren, hvor jeg sammen med en klassekammerat stod og fiskede hornfisk. Sidenhen har jeg haft fisket lidt on and off efter havørred indtil for 8-10 år siden, hvor jeg begyndte at ligge rigtig meget tid og energi i fiskeriet rundt omkring på de fynske kyster – især Gamborg Fjord, hvor jeg boede tæt på. Her lykkedes det mig at få et par venner bidt af det ellers til tider frustrerende havørredfiskeri – men det er jo også bare det at komme ud at nyde naturen i 10 sekundmeter storm og regn. Fisken er jo bare en bonus. Og nu er jeg så her i Sverige
Nye venner og masser af ny inspiration
Her på Forshaga Akademin har jeg både fået nye fiskevenner og masser af ny inspiration til mit fiskeri. Det kommer jo helt naturligt, når du bliver sat i klasse med 20 andre ligesindede. Så har man pludselig mange nye personer, der altid er klar på at fiske, og det er ikke folk, som er svære at overtale til at komme med ud. Når det er sagt, så bruger jeg nu alligevel det meste af min fisketid med min sambo/kammerat Mads, som jeg har mødt her igennem skolen, og valgt at flytte sammen med efter vi udvekslede et par mails frem og tilbage, inden vi startede på skolen.
Jeg har fået en del ny viden inden for forskellige fiskemetoder, da jeg jo altid har fisket mest havørred, og nu bor i et land hvor der er utallige søer – samt ikke så meget åben kyst ikke lige i nærheden. Det er således blevet til en del spinnefiskeri med store jigs efter gedder og sandart samt en smule fluefiskeri efter stalling og ørred i elven. Og jeg har da ikke fået den værst tænkelige start på fiskeriet med sandart på 3.5kg og en gedde på 8.9kg. Det er helt klart, at jeg også fremover vil komme til at bedrive disse former for fiskeri i fremtiden, da jeg i forvejen bor lidt længere nordpå med min svenske kæreste og har gjort det det siden oktober 2020. Forshaga Akademin har således medvirket til, at jeg har fået et mere åbent mit sind overfor andet end bare ørredfiskeri.
Tyler Horne med en fin gedde taget under hans ophold på Forshaga Akademin.
Fiskeri på skemaet
Skolens fisketure er jo altid det sjoveste, selvom det mest er isfiskeri for tiden, hvilket ikke er helt min kop the, men igen det er jo fiskeri – og det er altid spændende at se, hvad der kommer op af hullet. Alle fagene er egentlig mine yndlings fag, for jeg synes, at hvert fag har noget forskelligt at bidrage med til min kommende fiskekarriere – fx hjælp til hvordan man starter et foretagende, og sælger sig selv på den bedst mulige måde. Eller viden om at lave en hjemmeside samt meget mere. Det er egentlig en ret bred uddannelse de giver her på skolen, nu når jeg sidder og tænker over det.
Fiskebiologi er også et ret spændende fag, især som fluefisker i elven, for man lærer utroligt meget om de forskellige larver og insekter, der lever i de forskellige vandløb, hvilket selvfølgelig er god inspiration til fluebinding på de forskellige tider på året.
Den sjoveste og nok mest udfordrende tur vi har haft var en tre dages hike, hvor vejret egentlig ikke var fantastisk. Det regnede meget – faktisk hele dagen i tre dage, hvor vi skulle gå cirka 10 km om dagen i ret hårdt terræn. Så både tålmodighed og styrke blev sat på prøve. Det var ikke så meget fiskerelateret, men fungerede mere som en ryste-sammen tur, hvor der blev hygget rundt om bålet om aftenen og fortalt diverse historier. Da turen var ovre skulle vi arrangere vores egen hike, som så bare vare en fiktiv hike for at vise, at vi også kunne arrangere en event. Men lidt fiskerelateret var det alligevel, da du jo som fiskeguide gerne skulle kunne strukturere en dag/uge eller mere for eventuelle fiskegæster, hvis du skal fiske i fjeldet eller andre lignende steder, hvor en hike er påkrævet for at komme til fiskevandet.
Det perfekte fiskejob
Min drøm med at arbejde med fiskeri er at være i kontakt med gæster – om det så er 1-1 guiding eller at arbejde på en fiskelodge. Det er ikke helt klart for mig endnu. Jeg har selvfølgelig nogle tanker og ideer, men dem holder jeg for mig selv lidt endnu. I første omgang tager jeg til Kengis Bruk Fiskelodge i Lappland for at afholde to en halv måneds praktik indenfor laksefiskeriet, og det ser jeg utroligt meget frem imod. Det bliver spændende at prøve kræfter med lidt større fisk, og Østersølaksene siges at være utroligt stærke, så håber at jeg kan give de besøgende gæster en god oplevelse, og at min praktik giver mig lidt mere viden om hvad jeg selv søger og vil.
Jeg synes helt klart, at lærerne på Forshaga Akademin har rustet mig godt til det, og de fortæller en del om deres egne erfaringer inden for guideverdenen, da de alle sammen selv har stået i samme situation engang, men nu har valgt at undervise inden for noget, som de selv brænder for. Det betyder, at de alle er super engageret i deres arbejde, hvilket man tydeligt mærker – og er noget, som jeg personligt selv sætter pris på!
Du kan læse meget mere om Forshaga Akademin her.
mar 4, 2022 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Kajakfiskeri efter torsk er super sjovt, men af sikkerhedsårsager, bør man altid være to kajakker ude, så man kan hjælpe hinanden.
Der er mange måder at fiske torsk på. Spørger du Dennis BomBom er det allersjoveste at fange dem fra din egen kajak. Hår får du lidt inspiration til, hvordan du kan fange dine torsk på en lidt anderledes og super spændende måde, hvor du virkelig er i ét med elementerne.
AF DENNIS BOM BOM
KL 05.00 ONSDAG MORGEN. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke står så tidligt op for at få morgensolen med, men for at køre før myldretrafikken. En af de gode ting ved vinterens korte dage er, at b-mennesket ikke behøver at pine sig selv, for at få den smukke oplevelse af solens første kig og den friske morgenluft – altså med mindre han har langt at køre…
Jeg sejler ud med de første solstråler. Det er koldt. En let dis hænger fast i den stille luft over vandet. Storbyens larm bliver svagere bag mig, og efterhånden overtages den af lyden fra min kajak og det grej, jeg sidder og rigger til, mens jeg roligt sejler ud mod mit første spot. Der er en svag nordgående strøm, hvilket er perfekt!
Efter torsk fra kajakken
Jeg får hurtigt sat to stænger, og sænket de lodder, som skal trække mine gummi-shads ned til den valgte dybde. Så, nu kan jeg sætte mig behageligt tilbage i sædet og lade benene gøre arbejdet. Hobie kajakkens pedal-system gør, at fiskeriet er en leg. Jeg bruger stort set ingen energi på min fremdrift, hvorfor jeg nemt kan slappe af med en varm kop kaffe imens. Jeg sidder og holder øje med mine stangspidser, der vibrerer på grund af gummihalernes gang i vandet. Spændingen stiger, for jeg ved her er fisk, og jeg ved, at det kun er et spørgsmål om tid.
Det er ikke hver dag, at man finder så flot og fladt vand på Øresund. Så når man pludselig sidder midt i det, handler det om virkelig om at nyde det – præcis som jeg gjorde her, da jeg landede denne flotte aftentorsk.
Pludselig falder dagens første hug, og efter kun 10 minutter er der nu fuld flex på klingen. Jeg griber efter stangen for at lave tilslag, og så er der fast fisk! Jeg løsner bremsen en smule, og sætter den tilbage i stangholderen, mens jeg holder mit tråd i pedalerne, for at sikre mig, at fisken ikke får slap line på noget tidspunkt. Nu får jeg hurtigt styr på den anden stang, så jeg ikke skal koncentrere mig om to stænger og en kajak, der reagerer som den vil i bølger og strøm, hvorefter jeg får fightet fisken og landet den.
Det er en god trekilos fisk, som er en rigtig god størrelse til køkkenet, men jeg lader alligevel den flotte fisk svømme tilbage i dybet, for jeg er sikker på, at jeg fanger flere fisk i løbet af dagen, og med de nye kvoter må jeg kun tage fem fisk med hjem på denne tid af året, så jeg venter lidt med at udnævne mine spisefisk.
Fede fisketure med kajakken
Kajakfiskeriet er for mig en utrolig vigtig del af min hverdag. For samtidig med at jagte trofæer og elske spændingen, så udnytter jeg den nærmest terapeutiske virkning, som kajakfiskeriet har på mig. Hvert et ledigt sekund mellem familie, arbejde og andre dagligdagspligter bruger jeg på kajakken eller ting i fiskeriet, som har med kajakfiskeri at gøre. Til tider bruger jeg min båd, som jeg også har haft mange gode ture i, men en ting er dog helt sikkert, og det er, at kajakfiskeriet altid har været den store vinder.
Kajakfiskeri er generelt forbundet med en risiko, hvorfor man altid bør have en makker med ud. Sikkerhed bør altid være i fokus, og det gælder alt fra påklædning og udstyr til et grundigt tjek af vind og vejr.
Der er noget ved kajakfiskeriet, som jeg ikke kan finde andre steder. Man er bare tæt på vandet på en helt anden måde, end man er i båden. Egentlig er den eneste fiskeform, hvor man er tættere på vandet nok vadefiskeriet, men der kan man bare ikke nå de steder, som man kan i kajakken. Desuden nyder jeg den komfort, man finder i en Hobie-kajak. De nye kajakker kommer endda med et sæde, der er hævet fra selve kajakken, således at man aldrig sidder i vand, der enten er kommet fra regn eller skyllet ind over siden ved en bølge. Det er virkelig lækkert, og med de mange indstillingsmuligheder kan alle finde en behagelig siddestilling.
Hvor kan jeg fiske fra kajak?
Men hvor kan man så fiske fra kajak? Kajakfiskeri er jo i princippet muligt alle steder, hvor der er vand. Kan du få kajakken i vandet, så kan du også fiske og sejle til præcis de spots, du har i tankerne.
Det er blandt andet den luksus, der lokkede mig, da jeg første gang købte en kajak for mange år tilbage. Tanken om selv at bestemme, var fuldstændig uimodståelig for mig. Jeg måtte bare der ud – og det kom jeg! Saltvand eller ferskvand – det spiller ingen rolle. Der er dog en vigtig ting, man bør tage med, og det er sikkerhed, som der ikke må gås på kompromis med overhovedet.
GoPro kameraet er monteret i kajakkens front, så fangsten og turen kan nydes igen og igen. Her en flot vintertorsk fanget på let vertikalt fiskeri.
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal planlægge en tur. Vindstyrken og -retningen er to meget vigtige detaljer, man bør have fuldstændig styr på for at sikre sig så meget som muligt.
Hvis man fisker på havet, har strømforhold og vandtemperaturer også en høj prioritet. Vandtemperaturen bør afgøre, hvilket tøj du har på under fiskeriet. Det er nemlig MEGET vigtigt, at man klæder sig på, så man kan opholde sig i vandet i lang tid – også i koldt vand. Det er tiden i vandet, der er det afgørende, og med det rigtige valg af indertøj og tørdragt er åndbarheden så høj, at det ikke er noget problem at pakke sig godt ind. På denne måde vil man øge sin chancer markant for at kunne overleve lang nok tid til at blive reddet, selv i iskoldt vand. Fisker du i vinterhalvåret er en tørdragt altså et must.
Tjek vejret inden kajakfisketuren
Vind og vejr er i større eller mindre grad nogle uforudsigelige elementer, som kan ændre din tur fra en hyggelig stund til en kamp for at komme sikkert i land – eller måske at komme i land overhovedet! Alt kan ændre sig på meget få minutter, og det er endda uanset, hvor grundig du har været i din planlægning.
Personligt har jeg prøvet at sejle ud en lækker og meget rolig dag, men nærmest ud af det blå ændrer vindretningen sig, hvorefter tordenskyer farer ind over os med en dyb buldren og en sådan hastighed, at vi bliver fanget midt på en stor svensk sø. Vi kunne ganske enkelt ikke nå i land, før uvejret var over os. Det var mega intenst, og lynene slog ned ikke langt fra. Pludselig var dagen gået fra at være en fed og hyggelig tur, til at sidde midt i en situation med max tråd i pedalerne, mellem lyn, torden og styrtregn, og hvor man uden at tænke på at passe på grejet, flår stængerne ud af stangholderne og lægger dem ned, så de ikke stritter lige op, og skaber al for megen opmærksomhed hos vejrguderne, der meget tydeligt var ret utilfredse med et eller andet. Det føltes som et af de her computerspil, hvor man forsøger at skyde efter noget, der bevæger sig, men det var os der var skydeskiverne. Som jeg husker tilbage på det, måske lidt overdramatiseret, var det nærmest en slalom mellem lynene!
En flot spisefisk lægges i kajakken og bringes med hjem til stor glæde for familien. Kvoter tillader mig at hjemtage tre torsk på denne tid af året.
Ekstra grej til fiskekajakken
Tilbehør til kajakker er der en hel masse af. Man kan nærmest rigge den op præcis som man vil, ja faktisk nærmest som på en trollingbåd. Der er naturligvis en fin grænse for, hvad der er nødvendigt, og hvad der giver mening. Jeg har set kajakker rigget op med et decideret downrigger system, frontmotorer, power poles, 9” og 12” ekkolodder, og sommetider to af dem på samme kajak, musikanlæg og så videre. Ret utroligt og ganske underholdende at se på…
Mange gange har de et formål som rent faktisk giver mening, men andre gange er det rent lir og legetøj for voksne. Mange af de kajakker, der har frontmotor monteret, fisker eksempelvis i strømvand, hvor det er nødvendigt at kunne holde en plads for at dyrke et effektivt fiskeri.
Valg af fiskekajak
Personligt kører jeg en lidt mere simpel stil. Jeg kan godt lide tanken om at holde det så tæt på en klassisk kajak som muligt. Dette er også en af hovedårsagerne til, at jeg er gået tilbage fra en Hobie Pro Angler 12 til en Hobie Outback. Pro Angleren er naturligvis en fantastisk fiskemaskine, og jeg kan ikke sige et ord dårligt om den, men Outbacken er bare lige lidt mere let i det hele vejen rundt, og det kan jeg li’ Så for mig er det næsten en “back to basics” med dette skift Jeg beholder dog min Pro Angler, som jeg forventer atfiske fra til konkurrencer, for der er et lidt andet behov:
Netop fordi jeg ikke kender vandet jeg fisker i, er jeg nødt til at have godt med grej at vælge imellem. Her har jeg brug for den gode plads, som man finder i en Hobie Pro Angler.
Godt i gang med kajakfiskeriet
Helt basalt skal man ikke bruge særlig meget udstyr for at komme i gang med kajakfiskeriet. Man skal naturligvis bruge kajakken, og hvis man er hardcore, så behøver man i princippet ikke andet. De fleste kajakker kommer med det nødvendige udstyr for at kunne sejle, og de er som oftest også udstyret med stangholdere fra producentens side. På en Hobiekajak, som er dem jeg kender og anvender, er der en build-in, bagudrettet, stangopbevaringsplads i begge sider, som med lidt god vilje også kan bruges til stangholder under dørgefiskeri. Det er klart, at hvis man bruger lidt ekstra penge på at købe stangholdere fra eksempelvis Railblaza, så kommer man utrolig langt.
Udover stangholdere vil langt de fleste finde et ekkolod nyttigt, og her er det helt op til ens egne erfaringer eller behov, at vælge hvilket et man skal bruge. Jeg selv bruger Lowrance HDS7 Gen3, hvilket opfylder alle mine behov plus mere til. Jeg ville kunne nøjes med mindre, da jeg ikke anvender alle de funktioner dette avancerede lod har. Der hvor jeg fisker mest, skal jeg faktisk kun bruge dybden, temperaturen og søkortet.
For at vægtoptimere så meget som muligt kører jeg mit ekkolod med et Litium-ion batteri fra Rebelcell. I dette batteri har jeg også mulighed for at oplade mine kameraer undervejs på ture via USB, hvilket godt kan være en fordel i de kolde måneder. Det er et 12V25Ah og det kan holde mig kørende i et par dage. Vi ser jo hver dag, at alle typer fiskeri kan dyrkes fra disse kajakker, og med sikkerheden i fokus, kan dette gøres ganske ufarligt. Jeg selv dyrker klart mest geddefiskeriet fra min kajak, og i vinterperioden også torsken på havet. Går turen til havet teamer vi altid op flere ad gangen, da det er noget lidt andet end at fiske en lille vig, et nor eller en sø. Men, når det nu er sagt, er det altid en rigtig god ide at tage afsted med en makker!
Sikkert hjem med fiskekajakken
Solen er godt på vej ned bag land i takt med, at skyggerne bliver lange. Min ånde bliver meget tydelig nu, og temperaturen falder. Fiskene hugger stadig, men ikke helt i samme omfang som tidligere. Det er imponerende så megen effekt solen har på denne årstid. Så snart den er væk bliver det koldt. Rigtig koldt… Jeg kan se hvordan vandet, der ligger på kajakken, fryser nu. En fornemmelse af hvor stort havet er, og hvor lille man i virkeligheden selv er når man ligger her og plasker rundt i sin kajak, breder sig i min bevidsthed – og jeg bliver pludselig opmærksom på, hvor meget jeg sætter pris på at komme hjem til min familie og det varme hjem igen.
Jeg arbejder som konsulent for kayakstore.se – og du er meget velkomment til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål om fiskekajakker.
’
mar 2, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Portrætter
Mads Bönding med en af de store gedder, han har fanget under sit ophold på Forshaga Akademin i Sverige.
På svenske Forshaga Akademin kan du i smukke naturomgivelser – omringet af fede fiskevande – bruge et helt år på at lægge grunden til en karriere inden for lystfiskerbranchen. Whats not to like? I del 1 af vores serie på to artikler fra Forshaga fortæller Mads Bönding om sine oplevelser og erfaringer med den unikke og spændende uddannelse.
AF MADS BÖNDING
Jeg har altid haft en kæmpe passion for lystfiskeri, og min store drøm er at kunne arbejde med det, som jeg elsker at bruge al min fritid på! Det var netop dette, som fik mig til og søge ind på Forshaga Akademin. Før havde jeg en meget normal hverdag i betonbranchen og havde arbejdet i lidt forskellige fag de sidste 10 år. Men så begyndte jeg at kigge efter en ny udfordring – og prøvede at se efter, hvad der var af muligheder inden for det, som jeg elskede alle mest – nemlig lystfiskeriet. Men det eneste, jeg fandt i Danmark inden for uddannelse på dette område var på ungdomsskoler, så det var jeg lige lidt for gammel til – desværre!
Men så læste jeg tilfældigt om Forshaga Akademin en dag, hvor jeg søgte lidt rundt omkring på nettet. Straks prøvede jeg at skrive til dem for at høre lidt mere omkring det, hvorefter jeg fik nogle kontaktoplysninger på andre danskere, som havde gået der – bare for at høre lidt omkring det hele. Herefter tog jeg beslutningen om at søge ind og blev hurtig accepteret. Og så det var bare om at komme afsted, da uddannelsen startede op! Det var et stort skridt for en som mig, der altid har holdt sig tæt på den normale hverdag med familien i trygge Danmark, men jeg manglede et nyt pust i mit liv – og det fik jeg!
Fra danske havørreder til svenske gedder
Jeg har altid vært meget fascineret af havørredfiskeriet i Danmark, og det er stort set det, jeg har brugt de sidste 12-14 år af mit fiskeliv på. Selvfølgelig har jeg også fisket efter meget andet, som fx gedder, sild, makrel osv, men nok 85-90% af fisketiden har jeg vært afsted efter havørred – både ved kysten, i fjorde og åer. Tanken om at gå ved vandet og måske være heldig at ramme ind i drømmefisken lige pludselig har altid været det, der var drivkraften, hver gang man var afsted.
Lige før jeg skulle til Sverige og starte på min drømmeuddannelse, havde jeg haft en svær tid med fiskeriet efter havørreden, men den sidste måned før jeg skulle til afsted ramte jeg ind i noget rigtig godt fiskeri mange steder i Danmark. Faktisk var jeg så heldig at slå min egen PR to gange på tre dage! Den første var 62cm og den næste63, så jeg fik sluttet godt af, før jeg skulle prøve kræfter med Sveriges kendte geddefiskeri og de mange andre typer af fiskeri, som jeg ikke havde prøvet før. Alt sammen bare nyt og spændende fiskeri, der ventede på at blive afprøvet!
Der mange gode sandartvande i nærheden af Forshaga Akademin. Her er Mads med en fin fisk fra et vand i nærheden af skolen.
Min første måned i Sverige kan man vist roligt sige startede ud med et boom! Jeg havde totalt set kun fanget 3-4 gedder i Danmark med den største på 53cm, og de fem første gedder jeg fangede i Sverige var af en helt anden kaliber! Tre af dem var på over en meter! To af dem fik jeg på både målt samt vejet, og de var 106cm og 9,2 kilo samt 107cm og 7,5 kilo. Og den sidste uden vægt på var 105cm, så man kan sige, at jeg kom godt i gang med geddefiskeriet!
Nye fiskevenner og masser af viden på Forshaga
Før jeg kom til Sverige fik jeg kontaktoplysninger på en af de danskere, som også skulle gå på skolen, så jeg skrev til ham for at høre, om han var frisk på at finde noget at bo i sammen i, og det var han selvfølgelig. Så jeg fik hurtigt en god start ved at bo sammen med en anden dansker.
Opstarten i skolen var stille og rolig, men det var ikke lige alle, som var lige nemme at forstå, når der blev snakket svensk. Heldigvis var alle dog meget søde og gode til engelsk også, så man blev taget godt imod. Jo længere tid der gik, desto hurtigere kom man tættere på nogle af de andre elever fra de forskellige klasser, og jeg har allerede fået en masse gode og nye bekendtskaber samt venner – både fra klassen, men også nogle fra den anden klasse, som er i gang med det andet år på uddannelsen.
Indtil videre har jeg fået mange spændende oplevelser med mine nye klassekammerater samt venner omkring fisketure. Jeg har lært en masse om, hvordan folk fisker heroppe samt fået en masse gode fiskespots – plus opnået en del viden omkring fiskeriet efter både gedde, sandart og aborre, som aldrig har vært min stærke side. Jeg har derfor allerede fået mange nye arter og nye personlige rekorder på min samvittighed.
Geddevande mangler der ikke i skovene ved Forshaga, og her er en af dem, der ikke kunne modstå Mads´s agn.
En masse gode fiskefag på Forshaga
Det er svært at vælge præcis hvilke af vores fag som er min favorit, for jeg synes, at alle fagene er meget spændende og en udfordring, da det hele er på svensk – udover lige vores engelskundervisning selvfølgelig. Men ja – det hele var ikke lige nemt i starten, når man både ikke forstod alt, hvad der blev sagt – og opgaverne som stod på svensk! Men alle lærere er heldigvis meget gode til engelsk samt til at forklare, hvis man spørger, så man forstår det – selvom man er dansk.
Vores tur til Glasskogen, hvor vi skulle overnatte to nætter samt vandre igennem skov og fjeld til forskellige poster fordelt ud over de 2-3 dage var en fed og udfordrende oplevelse, som jeg meget gerne gør igen. Også selvom det var hårdt for en, som aldrig havde prøvet det før!
Drømmen om at arbejde med ens hobby – lystfiskeriet
Min store drøm med denne uddannelse er selvfølgelig at kunne komme til at arbejde med det, som jeg elsker allermest, og jeg håber at kunne bevæge mig den vej efter min lange praktik her til sommer. Det kunne fx være ved at finde et guidejob inde for lakse/ørredfiskeri et sted i Sverige/Norge – eller hvor der nu kunne være mulighed for det.
Indtil videre føler jeg virkelig, at Forshaga Akademin har klædt mig godt på til at forsøge lykken i fiskebranchen, og på skolen lærer man også alt omkring, hvordan man selv vil kunne starte et firma op. Jeg har allerede nu fået en masse gode kontakter, og folk på skolen er utrolig flinke til at hjælpe dig med at komme i kontakt med nogle, inden for det område, som du gerne vil arbejde med. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld allerede nu, inden jeg skal i praktik, og jeg føler mig sikker på, at jeg nok skal kunne finde nogen, som mangler en guide efter jeg er uddannet!
Du kan læse meget mere om Forshaga Akademin og de mange sjove fag her.
