sep 5, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Smukke kyster, varierede fiskepladser, altid mulighed for læ, og så det vigtigste: Mange fisk! Øen Mors i Limfjorden byder på det hele og mere til. Her får du lokale tips til pladserne, fiskeriet og grejet.
AF KARSTEN BECH
SOLEN BEGYNDER så småt at smyge sig op på himlen. Ikke at jeg kan se den, jeg er nemlig ved at rigge grejet til, og står med den imponerende Hanklit i ryggen. Med sine over 60 meter, tårner den høje lerklint sig op over mig, og solen er kun et gyldent skær længere ude på vandet. Med grejet klar sætter jeg mig på en af de store sten, så jeg kan spejde efter fisk. Der går kun små fem minutter før en ring viser at der er fisk på pladsen. Jeg kaster nogle gange uden held, og bestemmer mig for at skifte agn. En bestemt sætning runger i mit hoved. – Jo jeg har godt nok andre blink, men den hvide stripper, den vil de altid have, så jeg bruger ikke andet. Sætningen stammer fra en af de lokale, jeg snakkede med en kold vinterdag, hvor det eneste der bed var kulden. Jeg monterer den lille hvide stripper, og i første kast følger en fisk med ind, og vender lige under stangtoppen. Et kort kast og et spinstop senere er dagens første fisk er på. En flot blank målsfisk går fri af vandet og kæmper det bedste den har lært, inden jeg afkroger den og sætter den tilbage igen. I de næste par kast er der enten følgere, eller små hug, men det lykkesmig kun at kroge en enkelt fisk. Igen en smuk blankfisk omkring målet, der giver en god fight. Denne fisk er tromletyk, og kommer med hjem til middagsbordet.
For nogle år tilbage hørte jeg om den smukke ø Mors. Jeg vidste selvfølgelig allerede, at øen lede længe efter. At der så også fanges fisk – mange fisk – ja det gør jo ikke det hele ringere. To lystfiskere som virkelig fanger fisk på Mors, fortæller her lidt om deres fiskeri, og giver nogle gode råd til Mors’s havørreder.
1) Her ses tre fine fisk taget på Mors i marts måned på Mepps spinner.2) Hans Jørgen Nørgaard viser, at der også findes store fisk på Mors, selvom øen mere er kendt for mængden af fisk frem for størrelsen. Her står han med en
farvet efterårsørred på 4,6 kilo. Hans oplever dog, at gennemsnitsstørrelsen på fiskene faktisk er stigende.
Efter havørred på Mors med Susanne Worm
Susanne Worm har fisket efter havørreder på Mors i snart ni år. Forventningens glæde, det første kig ud over vandet, og at følge med i naturens gang samt alt hvad der rør sig i den, er det der driver hendes fiskeri. Susanne er ofte at finde i fangstjournalen på Morsø Lystfiskerforenings hjemmeside (www.morslf.dk) og hun er desuden medredaktør på kystfiskeren. net (www.kystfiskeren.net) hvor hun deler ud af sin viden om teknikker og fluemønstrer.
– Mit fiskeri i Limfjorden foregår hovedsagelig med en ni fods Berkeley Titanium SSGS spinnestang med en kastevægt fra 7-28 gram starter Susanne. – Hjulet er fra Daiwa og er modellen Caldia For enden af linen sidder der 80% af tiden et flydende hvidt bombardaflåd, der vægtmæssig spænder fra 20-30 gram. Hovedlinen er pt. 0,15mm Fireline Crystal og forfanget der er af flourocarbon, er max. 20 centimter længere end stangen. Der er også tit to fluer på forfanget. Hvis der er forskel, sidder den tungeste nederst og ophængerfluen svarende til cirka midt på stangen.
Fiskeriet med bombardaflåd er en effektiv måde at fange fisk på. Man kan kaste langt – selv omdet jo tit ikke er nødvendigt – men muligheden er der. Man kan præsentere fluen både hurtigt, langsomt og – i forhold til blink – holde den over en potentiel fisk med et spinstop. I vinterperioden fisker jeg oftest med farverige fluer i kradse farver som pink, orange og lilla.
Mine favoritter her er så absolut Pink Glimmerreje og en egen kreation kaldet Sunrise. Den er lidt tungere og fisker lidt dybere. Fluen kan ved forskellig indspinning/indtagning få en jiggende gang i vandet, og det virker måske ekstra lokkende. Engang fangede jeg en havørred på netop denne flue, hvis hals var proppet med børsteorm, og i maven havde den 51 kutlinger. Et godt trick er, at fiske med to fluer på forfanget gerne en farverig flue kombineret med en mere neutral.
I marts er det mere de naturlige farver, der får overtaget. Sidste år var mine favoritter en rejeimitation kaldet Den Gule Enke og en fiskeimitation døbt Banditten XL. Begge fluer er meget levende i vandet, på grund af de store hackler jeg ofte bruger. Der er også lidt kontrast og en anelse glimmer. Alt sammen noget der er med til at fange opmærksomheden fra en fisk. Krogstørrelsen er oftest 6-8. Disse to fluer gav mig i øvrigt de to største efterårs havørreder jeg endnu har fået i Limfjorden på henholdsvis 3,5 og 3,6 kilo. Pink Glimmerreje gav mig til gengæld en af de smukkeste fisk nogensinde i februar sidste år. Blot 60 cm, og 2,7 kilo og sølvblank. Fisk med det du tror på, og tro på det du fisker med. Det er halvdelen af turen, slutter Susanne.
Kinetic wobleren Salty går under navnet Det Hemmelige Våben på Mors og mange lokale sværger til dem. Den hvide til vinter og forår og den naturlige til sommer og efterår.
Kutlinge og rejeimitationer er populære på Mors og om vinteren må de gerne have et indslag af en skrap farve.
Kystfluefiskeri efter havørred på Mors
Hans Jørgen Nørgaard er 43 år gammel, bor på Mors, og har fisket lige fra barnsben. I 1995 fik han sin første fluestang, og siden har han næsten ikke dyrket andet end fluefiskeri. De lavvandede kyster omkring Mors, og det faktum, at der altid er mulighed for at finde et sted med læ er skyld i dette. At han så i tilgift er blevet bidt af en gal fluebinder, og indrømmer, at der til tider bliver brugt mere tid på at binde fluer end at fiske, ja det er vel noget de fleste med hang til fluefiskeri kender til.
Fluestangen er en klasse 5 stang med et forholdsvis kort skydehovede. Til de dage, hvor blæsten driller, har han en reservestang klasse 7, men det er hovedsageligt den lette stang, der fiskes med, da den er sjov at fange fisk med. Hovedparten af de fisk, der fanges omkring Mors, er mindre fisk omkring målet. De sidste par år er der dog dukket en del større eksemplarer op. Noget som Hans Jørgen tilskriver det faktum, at de fisk der udsættes på Mors stammer fra Karup Å, hvis ørredstamme jo netop er kendt for bestå af store fisk.
– For det meste sidder der en Rejeflue eller en Polar Magnus i str. 6 eller 8 for enden af forfanget, fortæller Hans Jørgen. – Men er der dage hvor fiskene ikke rigtig vil noget kan jeg godt finde på at sætte en Juletræsflue på. Den sætter som regel gang i fiskene. Hans Jørgen mener i øvrigt, at det ikke er fluerne, der fanger fiskene, men fiskeren. Et godt synspunkt, når man til tider hører de mange diskussioner om små detaljer på fluerne.
Meget fiskeri på Mors foregår nær land. Hans Jørgen vader normalt en kastelængde ud, og fisker så både ud mod det dybe, men også ind mod stranden. Især er der en overgang ca. en meter fra land, hvor vanddybden skifter fra få centimeters dybde til omkring 25-30 centimeter. Her trækker fiskene ofte rundt på jagt efter føde. Ellers foregår fiskeriet gerne over muslingerev og omkring ålegræsbanker.
Det mest spændende fiskeri foregår, når der fiskes i områder med sandbund og spredte ålegræsbanker. Man lægger sin flue ud over ålegræsset, og når den så nærmer sig overgangen mellem ålegræs og sand, er det med at holde godt fast. Hugget kommer som et lyn fra en klar himmel. Havørrederne skjuler sig nemlig ofte ved den mørke tang, så de kan ligge og lure ud over sandbunden, hvor byttedyrene er nemme at se Hans Jørgen har et godt tip til dem, der selv binder deres kystfluer.
Mange af de fluer der bruges på Mors, har lange hackler, og for at undgå at fluerne bliver for kompakte, strippes de på den ene side. Kort sagt alle fibrene fjernes. På den måde får du en meget levende kystflue. Hans Jørgen bruger de billige kinesiske hanenakker. Bagerst på dem sidder der let 20-30 fjer, som er lange nok til at give denne speyeffekt.
Der fiskes også en del med blink og spinnere på Mors. Det, der adskiller fiskeriet her fra alle andre steder, er at grejet og blinkene er noget lettere. Blinkene er sjældent over 12 gram. Stripper, Imitator og Trumf er nogle af de lokale storfangere. Desuden fiskes der meget med en Salty wobler. Denne wobler går højt i vandet, og kan derfor fiskes i forholdsvis lavt tempo uden at gå i bunden. Et lokalt tip er at fiske med Mepps spinnere størrelse 2 eller 3 i efteråret. De kaster ikke så langt, men det gør sjældent noget da fiskene ofte går tæt på land.
Hanklit er en populær vinterplads, men der er nu gode muligheder året rundt.
De bedste kystpladser til havørred på Mors
Gode fiskepladser er der nok af. Der er dog nogle områder som er mere kendte end andre.
Det nordlige Mors byder på mange spændende og smukke fiskepladser. Ved Skranderup er det især området omkring Den Røde Galt, en stor sten, der ligger ude i vandet, som er et hot spot. Men området byder også på et langt vadestræk med en meget varieret bund. Det ermuligt at parkere lige ved stranden.
Sø Bugt ligner ved første øjekast ikke en god fiskeplads, men lad dig ikke snyde af det lave vand og sandbunden. Bugten er kendt for godt fiskeri efterår og forår. Læg især mærke til mørke områder med ålegræs. Ørrederne er ofte at finde i nærheden af disse.
Skibsted Strand og Hanklit er som sådan to forskellige pladser, men i bund og grund er det et langt kyststræk, som holder ørreder året rundt. Især Hanklit er en utrolig smuk fiskeplads, som har sit navn fra den 66 meter høje Hanklit. Bunden er meget varieret med både store sten og områder med ålegræs. Det er muligt at parkere ved stranden flere steder.
Dragstrup Vig er en af Limfjordens kendte fiskepladser. Og ikke uden grund. Især efterårs- og forårsperioden er topsæson, og der landes rigtig mange fisk. Pladsen er meget stor og varieret, da det er muligt at fiske helt fra Revlkær Hage i nord til Mågerodde i syd. Fiskene går ofte tæt på land i dette område, så sørg for at få fisket området godt af, inden du vader ud. Der er flere parkeringsmuligheder ved pladsen.
Sønderby byder på to forskellige typer pladser. Vest fra Sønderby foregår fiskeriet især omkring Hestør Odde. Pladserne her er lavvandede med varieret bund, og især kendt for et godt fluefiskeri. Øst for Sønderby foregår fiskeriet i Salling Sund, som er et smalt strømfuldt stræde med dybt vand. Pladserne her er typiske spinnegrejspladser, hvor det kan være nødvendigt med lidt tungere udrustning. Det er muligt at parkere ved stranden på Hestør Odde, mens det øst for Sundby er muligt at parkere ved vejen, som løber tæt ved stranden.
Buksør Odde er en af Limfjordens toppladser. Den lange odde går et godt stykke ud i Limfjorden og byder på godt fiskeri året rundt. Da det er muligt at fiske på begge sider af odden, kan man næsten altid finde læ hvilket især fluefiskeren kan drage nytte af.
Fra Ejerslev Lyng og helt op til Hulhøj byder kysten på godt fiskeri. Bunden er meget varieret med både sand, muslinger, sten og store samlinger af ålegræs. Det er muligt at parkere flere steder langs kysten. Der er mange fredningsbælter på Mors. Gå ind på www.morslf.dk, hvor du kan få overblik over fredninger og fredningsbælter.
Mange adgangsveje til kysten på Mors er private. Respekter dette, og spørg hellere om lov en gang for meget frem for en gang for lidt.
Artiklen belv oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
aug 28, 2026 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Erik Simonsen fra Nordjylland startede sit havbars fiskeri dengang de fleste af os ikke anede fisken eksisterede, men selv i dag er han besat af tanken om havbars; når forholdene er til det – og fiskene er der, så er han også at finde på pladserne. Vi har taget en snak med ham om hans passion – og har fraluret ham en stak tips, der gør din vej til den eftertragtede fisk kortere.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOTOS: ERIK SIMONSEN, MICHAEL EJSTRUP, HENRY GILBEY OG JOOP FOLKERS. STUDIEFOTOS: JENS BURSELL
Erik Simonsen, har masser af års erfaring i fiskeriet efter havbars, så vi har fået en snak med ham om den unikke fisk, der er blevet så populær blandt danske kystfiskere. – Det var egentlig held i uheld, at jeg kom i gang med at fiske efter havbars på Vestkysten, fortæller han. – Det var i foråret 1997 – og jeg var kommet alvorligt til skade med min ryg et par år tidligere. Det gjorde at jeg ikke kunne holde til at stå foroverbøjet og spinnefiske efter havørreder i Uggerby Å, og transporten var ligeledes et problem.
Jeg fik anskaffet mig en flydering, hvilket gjorde, at jeg bedre kunne holde til lidt fiskeri, og da jeg bor i Tornby ved Hirtshals havde jeg kun ganske få kilometer ned til stranden. Fiskeriet var nærmest tænkt som en nødløsning, imens ryg problemerne stod på. Snart gik jeg i gang med at fiske fra flyderingen, og fik faktisk en hel del hornfisk og havørreder. Så en dag i april fik jeg et godt hug og landede en fin havbars på 44 centimeter, og straks var jeg fascineret af denne nye art. Jeg vidste godt, at der igennem årene var blevet fanget en enkelt havbars i ny og næ, men jeg kendte ikke noget særligt til denne fisk. Det var dog en dejlig adspredelse til hornfiskefiskeriet.
1) »Fyret« er en kystplads tæt på Hirtshals Campingplads, der er fyldt med store stenrev og leopardbund. En perfekt havbars plads. 2) Erik Simonsen med en havbars taget på en af favoritterne, Möresilda.
I tiden der fulgte efter blev fangsterne mere og mere konstante. Der var kommet flere lystfiskere til for at dyrke dette fiskeri. Vi fangede dagligt havbars, nok ikke de største men der var alligevel gang i den, da havbarsen er en formidabel fighter. Senere kom sommeren rigtigt til Danmark. Vi var ramt af en regulær hedebølge. De indre farvande gispede efter ilt, og flere fjorde havde katastrofale bundvendinger samt efterfølgende fiskedød. Nogen husker måske at især Mariager Fjord var fuldstændig død. Men havbarsene var der dog gang i. Efterfølgende er det gået slag i slag for hvert år der er gået – vi venter spændt hele vinteren om de dukker op igen?
Fiskeriet efter havbars er utroligt spændende
Det, der gør jagten på havbars så utroligt spændende, er, at det stadig er et relativt uopdyrket fiskeri, som ligger lige uden for døren. Desuden er det aldrig det samme. Selvom du fisker efter havbars så ved du reelt ikke, hvad du får på krogen. Det kan lige så godt være havørreder, torsk, makrel, sej eller hornfisk – man ved det simpelthen ikke.
De svære forhold med megen pålandsvind og store bølger gør det dog svært at planlægge fiskeriet ret langt ud i fremtiden. Vejret gør det ofte umuligt at fiske i mange uger i træk. Det er også lidt charmerende, at man ikke kan skemalægge sit fiskeri. Man er nød til at tilpasse sig vejret og vente på at muligheden byder sig til. Og så er det ellers med at komme af sted, og få det bedst mulige ud af situationen.
Der er så mange spændende facetter i havbarsfiskeriet, at jeg kan blive ved. Dels er der det, at det er en ny art vi fisker efter, og der stadig er så mange ting vi ikke ved om dem: Hvorfra kommer de? Er det en stime, der er trukket op fra varmere himmelstrøg i Frankrig og Holland? Eller har de fisk der trak herop på vestkysten etableret sig som en fast stamme, der bliver i området. Måske søger de syd på i efteråret? Det sidste spørgsmål er vi ved at afdække. Vi er efterhånden sikre på, at de fisk vi har her i Danmark og i det sydlige Norge såsom Oslo Fjorden, er standfisk der er her næsten hele året. Vi fanger de første fisk i april måned og enkelte bliver fanget så tidligt som februar. Til gengæld bliver havbarsen fanget helt hen i november. Vi tror, at de trækker ud på dybere vand i vinterperioden. En ting der understøtter dette er, at gennemsnitsstørrelsen bliver større for hvert år der går. I starten var det småfisk, der kom i store stimer herop. Disse schoolies, som englænderne kalder dem, er her stadig, men bliver der fanget rigtig mange store fisk over tre kilo.
Havbarsen er en fantastisk smuk fisk – og en suveræn fighter. Foto: Henry Gilbey
De bedste fiskepladser til havbars på Vestkysten
Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen.
De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten. Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen. De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten.
I skumringen er det på tide at få popperen på, og så er det svært at finde et fiskeri der er meget mere underholdende i Danmark, fortæller Erik.
Gode minder med havbarsfiskeriet
Jeg har mange minder med havbarsfiskeriet, så det er svært at vælge nogle specielle oplevelser ud. Der er især aftenerne, der gør indtryk, når man står med fluestangen i det stille vejr. Så pludselig kan det hele vende til vild action med havbars der vender inde foran fødderne i jagt på flygtende tobis. Den slags af svært at stikke. Eller måske spændingen, når man sender en popper ud over vandet og rykker den ind. Faktisk fangede jeg en bars på 2,5 kilo den første gang jeg kastede en popper ud. Den ramte ved siden af fire gange, før den sad der den femte gang. Det var så intenst, at jeg kom med et brøl, da den først sad der. Det er simpelthen så ubeskriveligt spændende og intenst, når noget er så visuelt.
Ellers er det aftenerne og nætterne, hvor vi sidder på stranden sammen med vennerne, og holder pause i fiskeriet. Det er hyggeligt – og jeg forbinder havbarsfiskeri og sommer med at sidde omkring et bål eller en grill og få et glas rødvin, imens fiskesnakken går.
Storms Rattlin Chug Bug og Rapala Skitter Walk er blandt Erik Simonsens favorit agn.
Det bedste grej til fiskeri efter havbars
Almindelig spinne- og fluestænger til havørredfiskeri i Danmark, fungerer fint. Jeg bruger selv en 9,6 fods spinnestang og et tilhørende hjul. Fluestangen er en 9 fods #8 med et intermediate skydehoved. Grunden til, at jeg bruger en #8 fluestang er den, at det for det meste er nogle store fluer jeg fisker med, og vinden blæser næsten altid på vores kanter. Generelt er de agn, der bruges på kysten til havørred fiskeri ganske udmærkede, hvad enten det drejer sig om blink, woblere eller fluer. Den eneste tilføjelse der er til disse agn er, at man bør prøve at give popperfiskeriet en chance – det er effektivt og utroligt sjovt.
Selve indspinningen og indtagningen af flue foregår på samme måde som ved havørredfiskeri – varieret – jeg har dog god erfaring med hurtig indspinning af agnen. Mine yndlingsblink er nok Brøndum, Sølvpil, Möresilda og Filur, der alle er ganske velegnede til havbarsfiskeri. Jeg fik lidt forkærlighed til Brøndum, da en kammerat tog to bars på henholdsvis 3,2 og 3,7 kilo på dette blink. Min favorit popper hedder Magnet System, en popper som jeg fik på en havbars tur til Irland.
Vi fik flere fisk på den, og vores guide havde fået en på 18 pund på den. Rapala Skitter walk og Storm Rattlin Chug Bug er også gode. Der er mange spændende agn fra Rapala, der passer godt til vores barsfiskeri. Med hensyn til fluer så er overfladefluer som Cigaren, Rainys Bubble Head og lignende gode om natten eller i skumringen. Ellers har jeg en forkærlighed for store luftige fiskeimitationer bundet på Polar og Slinky fibre med masser af flash i. Havbarsen er ikke kræsen, men derimod en fuldendt ædemaskine, der jagter alt yngel, som der svømmer forbi den. En æske med ganske almindelige kystfluer går fint an, hvis du er af sted på din første barstur.
Brøndum fra Kinetic er også blandt Eriks favorit agn til havbars’ene.
Luftige fiskeimitationer i naturlige farver med store øjne og masser af flash er Eriks foretrukne havbarsfluer.
Havbarsen – en populær sportsfisk
Der er ingen tvivl om, at bars fiskeriet er ved at gøre sit indtog blandt danske sportsfiskere. I takt med, at fiskene nu har nået en anseelig størrelse, kan vi se, at der er flere og flere lystfiskere, der går målrettet efter havbars. Allerede fra 2008 sæsonen blev der fanget ret så mange fisk imellem 3 og 3,8 kg. – en vægt som ligger lige under danmarksrekorden dengang på 3,875 kilo. I 2009 sæsonen er der fanget flere fisk på og lige under 60 centimeter. Desuden vi har set og mærket flere store fisk her i starten af sæsonen.
I 2026 er danmarksrekorden stadig Rene Morgenwecks fantastiske 5,426 kilos bars fra 31 august 2014 fanget ved Agger. Havbarsen kan blive 20-25 år gammel, og vokser op til en længde af 100 centimeter. På det tidspunkt kan de veje over 10 kilo! De fisk der bliver fanget på ca. 3-3,5 kilo er nok omkring 10 år gamle. Så hvis vi passer lidt på vores fisk og genudsætter dem, vil vi med tiden sikkert få fisk på den størrelse herhjemme. Det glæder jeg mig til!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
En flot havbars fra Vestkysten
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
Shimanos X-rap Subwalk er en fed havbars agn til de helt store og der ikke tvivl om at jerkbaitfiskeri efter havbars er noget af det der vil blive udviklet i fremtiden.
aug 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
I sommermånederne, hvor føderigdommen langs kystens bugter og vige er allerstørst, kan du opleve et hektisk og nervepirrende fiskeri efter havørreder på knæ- og ankeldybt vand. Men du skal kende din besøgstid og fiske med de rigtige fluer. SWC Kutling – eller Shallow Water Cutthroat Kutling – er et muligt bud på en sådan flue.
AF RASMUS OVESEN
LOKKET AF det svindende sommerdagslys og udsigten til køligere, og dermed mere behagelige, vandtemperaturer, er havørreden søgt ind under land. På et kyststræk med afvekslende bundvegetation og et yderst svagt fald udefter søger den med stor iver og målrettethed efter spiselige vandinsekter og småfisk.
Imens kaster solens sidste stråler et dansende og glansfuldt skær over kystens åbne og nu helt beroligede vandspejl. Mørket sænker sig aldrig til fulde, og havørreden finder med lethed en tangloppe her og en fjordreje der. Den er lynhurtig og diskret, men da den pludselig får øje på en lille væver og lys gråbrun fisk i overfladen, mister den besindelsen.
SWC Kutling er en videreudvikling af Cutthroat Kutling, og har overlistet et væld af hav- og fjordørreder.
Havørred på jagt efter kutling
Havørreden accelererer mod overfladen, og i en stor indiskret hvirvel helt tæt på land forsvinder den forsvarsløse kutling. Virakken tiltrækker din opmærksomhed. Du har gået og fisket de dybe yderkanter af dette kyststræk det meste af aftenen uden resultat, og du var egentlig indstillet på, at der nu skulle pakkes sammen. Du hopper af den store, vejrbidte sten, du netop havde plantet dig på, og skynder dig på kastehold. Den vægtbelastede streamer for enden af det synkende forfang synger nu i luften, og hurtigt er et lovende kast lagt ud på pladsen, hvor fisken viste sig.
Allerede ved første indtag ser du fisken vende, og du sætter nu fart på fluen. En bølge rejser sig bag fluen, og da du er allermest vedet. Fluen er fuld af grønt bladtang, og det går nu op for dig, at fluen må have skrabet hen over bunden på det lave vand.
Jagende havørreder på lavt vand
Flere fisk viser sig inde over det lave vand. En trykbølge her afløses af en hvirvel der, og i din forventningsfuldhed og iver sender du det ene febrilske kast af sted efter det andet. En halv time senere er aktiviteten inde over det lave vand ophørt, og mørket er tætnet betydeligt. Du bevæger dig lettere slukøret og frustreret tilbage mod bilen, mens grunden til, at det forløsende hug udeblev, stille krystalliseres. Det synkende forfang har alt for hurtigt tynget fluen ned, og inde over det lave vand, er fluen derfor mere eller mindre øjeblikkeligt gået i buhen over sandet, sat sig i klynger af småmuslinger eller fået fat i plamager af frodiggrønt bladtang. Havørreden har simpelthen ikke haft tilstrækkelig med tid til at sætte et angreb ind.
Havørrederne, der fanges på det helt lave vand i sommermånederne, er som oftest flommefede og velnærede. De kender deres besøgstid og er ikke sene til at udnytte føderigdommen på det helt lave vand.
Den bedste teknik til kystfluefiskeriet over lavt vand
Et flertal af fluefiskere rundt om i landet har efterhånden taget fiskeri med intermediate eller letsynkende skydehoveder og forfang til sig, og det er med god grund. Der er mange fordele for bundet med at få fluen et stykke ned i vandsøjlen – og da særligt i sommermånederne. Men i de tilfælde, hvor havørreden søger tæt ind under land på lav vanddybde, kan det involvere nogle problemer. Hovedproblematikken består i, at en normal kystflue fisket på et intermediate- eller letsynkende setup ganske ofte vil synke og gå i bunden, inden havørreden har mulighed for at hugge.
En løsning er selvfølgelig at have et par flydende polyforfang eller et flydende skydehoved med, så man kan skifte, når det bliver nødvendigt. En mere overskuelig – og mindre tidskrævende – løsning er dog at skifte fokus fra flueline-setupet til selve fluen, og binde nogle af slagsen, som har rigtig god opdrift. Med disse fluer – som med fordel kan bindes af skumplast – undgår man nemlig at gå i bunden, og samtidig illuderer disse fluer på glimrende vis byttedyr, som er blevet hvirvlet eller skræmt op i overfladen, og som desperate søger nedefter mod bunden.
Masser af føde til havørreden om sommeren på lavt vand
Sommermånederne igennem er føderigdommen på det knæ- og ankeldybe vand stor, og det er netop denne føderigdom, som i visse perioder og på visse tidspunkter lokker havørrederne tæt ind under land. Her er tanglopper, tanglus, mysis, rejer, hundestejler og som oftest store mængder vimsende og proteinrige kutlinger – byttedyr som er særligt aktive i skumringsperioderne. Udover at være særligt talstærk, er kutlingen et af havørredens absolut mest yndede byttedyr, og den er derfor særligt interessant at beskæftige sig med i fluebindingssammenhæng.
Kutlingen forekommer i rigelige mængder både på den åbne kyst og i de indre farvande. Her er det en blank havørred fra den åbne kyst, der er faldet for en SWC Kutling.
SWC Kutling – en suveræn kystflue på det lave vand
Kutlingen er en bundnær fisk, der meget nødigt forlader bunden, og som kan være vanskelig at spotte henover de varierede sandbunde, som den holder til henover. Men når en havørred jager på lavt vand, bliver de indimellem hvirvlet eller skræmt op i vandsøjlen og her er havørreden lynhurtig til at inhalere dem. SWC Kutling imiterer en af disse kutlinger, som er blevet hvirvlet eller skræmt op i og som forskræmt søger nedefter i vandsøjlen. Mod himlen er den let at få øje på, og fordi fluen med sin krop af skumplast svæver opefter i vandsøjlen for hvert stop i indtrækningen, kan den fiskes ind over selv meget lavvandede kyststræk. Fluens evne til at svæve gør endvidere, at den ikke får fat i ålegræs, bladtang og anden undersøisk vækst, som findes på de pladser, hvor kutlingerne typisk holder til.
Fluen – som egentlig blot er en universalstreamer til lavtvandsfiskeri – fiskes som udgangspunkt hjem i nogle små og meget hidsige ryk med korte pauser imellem, hvor fluen har mulighed for at svæve opefter. I det hele taget kan det dog betale sig at variere indtrækningen betragteligt og bibringe fluens gang en vis form for uforudsigelighed. Hugget kan falde når som helst; når fluen svæver opefter, i selve indtrækningen nedefter eller når fluen sitrer i overfladen. Under alle omstændigheder er det en fordel at have is i maven, for på det helt lave vand vil man som oftest kunne se fisken, når den vender og accelerer for at tage fluen. Og så gælder det i høj grad om at være koldblodig og vente med tilslaget til, at man mærker vægten af fisken for enden af linen.
På listesko i waders efter havørred på lavt vand
Diskretion er en anden vigtig nøgle til succes, når havørrederne jager på det helt lave vand. For det første er de langt mere eksponerede og dermed sky, når de færdes over lavvandede kyststræk. For det andet er de som regel så tæt på land, at fluefiskeren – en stor klodset og forvrænget skikkelse, der vifter faretruende med armene – er relativt let at få øje på. Det kan derfor godt betale sig at holde sig lidt på afstand af fiskene, og måske falde på knæ et godt stykke oppe på stranden. Herfra kan man i lettere ubemærkethed observere fiskene, tage en dyb indånding, få sendt det afgørende kast af sted og i sidste ende få lokket en af sommerens bomstærke og velnærede lavtvandshavørreder til hugget.
Herefter gælder det blot om at holde fast, for en havørred er bestemt ikke begejstret for at blive overrasket på det lave vand. Den kvitterer derfor som regel med nogle helt desperate og voldsomme udløb udefter.
Morgenens hektiske lavtvands fiskeri er ved at være overstået. Det er nu tid til at overveje, om fiskeriet skal fortsættes ud over kystens dybere stræk eller om en
formiddagslur er mere presserende.
jun 25, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Allan Zeuthen med en flot firekilos kystørred, der blev taget tæt på land ved Østrügen.
Rügen er kendt for både storgedder og -laks, men området byder også på et super kastefiskeri efter havørred. Følg med Allan Zeuthen til en stribe kystpladser med svimlende potentiale – blot få timer fra København. Her bliver chancen for en 5 kilo+ havørred på kastegrej næppe større.
AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: ALLAN ZEUTHEN, HENNING STUEHRING OG MATHIAS FUHRMANN
Jeg er på vej til Rügen – ikke på grund af laks og gedder, men fordi jeg drømmer om en stor rigtig havørred taget på kastefiskeri. Og det skal min tyske ven Wolf hjælpe mig med. Han har et lille hotel og to både han lejer ud, så det kan ikke blive lettere og mere komfortabelt.
1) Holm Sünderauf med en flot kystørred taget på kastefiskeri tæt under land fra en af Bodden Angelen’s både. Kæmpen var 86 cm og vejede 7, 5 kilo. 2) Selvom de grove ørred på Rügen går helt tæt på land, kan det være en fordel at fiske fra båd, så man er mere mobil.
Efter stor kystørred på Rügen
Da vi tager afsted ved vi godt, at fiskeriet som så mange andre steder med store fisk, kan være svært. – Ikke fordi fiskene er sky, men fordi at nyt fiskeri i et ukendt område selvfølgelig betyder, at man kommer til at udfordre sig selv. Sandheden er, at stort set ingen dyrker havørred fiskeriet i dette område, og der er rigtig meget vand.
Søren og jeg har fisket siden i går eftermiddags, men længere tids pålandsvind i området har gjort vandet en tand for grumset. Jeg har bestemt ikke noget imod uklart vand, så længe man kan fornemme sine støvler, når man står i vand til skridtet. men som vandet er nu kan man knapt nok se 10 centimeter ned i vandet. Til trods for de svære odds, har vi allerede haft en følger og set to fisk vende. Efter vores bedste skøn, har ingen af fiskene vejet under 3-4 kg. Så selvom klokken nu er blevet elleve den næste formiddag, er vi fulde af optimisme, da vi sejler ind for at hente turens tredie mand – Jacob.
Vinden er heldigvis vendt for et par dage siden, og vi kan se, at vandet langsomt er ved at klare Så mulighederne er der helt klart, hvis bare vi lægger nok kastetimer i banken til den store fiskegud. En af de ting, som holder mit mod oppe, er at jeg bliver ved med at tænke på, hvor mange timer jeg har kastet på de sjællandske kyster for hver fisk jeg har fået over fire kilo. Her kan man lære lidt af specimen fiskerne som satser benhårdt på et vand med få store fisk. De bruger måske let 100 fisketimer på 1-2 hug, men så er resultatet også ofte værd at skrive hjem om.
Efter grov havørred hvor sildene kommer ind
En oplagt teori for potentiel succes er, at hvis vi skal lande flere store ørreder under kastefiskeri, så skal vi gøre mere for at finde ud af, hvor silden kommer ind tættest på kysten – samt hvor man finder de store tobisflokke. Og lige præcis her kommer vi ind til kernen – det er netop derfor, vi er taget til Rügen. Det er nemlig ingen tilfældighed, at her er store gedder, laks og havørred. I området omkring Rügen findes en af Østersøens største sildestammer – sild med en gennemsnitsvægt på flere hundrede gram. Og at sildene vitterlig er så store, får vi bekræftet, da vi løfter et sildegarn, som står på blot fire meter vand. Sildebasserne sidder tæt og de er så kæmpe store, at der ikke skal meget fantasi til at forstille sig hvor hurtigt havørrederne kan vokse.
Klokken er nu blevet næsten 15, og vores to både er på vej mod områdets største pynt – et kystområde der ville kunne give alle havørredfiskere åndenød. Fra pynten strækker områder med store sten sig 200-300 meter ud fra kysten i et bælte på cirka 1,5 kilometer. Dybden er cirka to meter og ikke så langt ude falder skrænten hurtigt til 4-6 meter. Det oser langt væk af storfisk. Optimismen bobler, og snart bliver der kastet løs, mens vi ligger et stykke fra hinanden for at afsøge så meget vand af som muligt. Teknikken vi har valgt er at fiske med store silde og tobis imitationer, som bliver spundet ind i rask tempo afbrudt af de klassiske spin stop.
Vinden har lagt sig, og det er blevet en af disse nærmest fortryllende forårsdage, hvor solen begynder at få lidt magt. Og da solen ikke kun skinner, men også for første gang i mange måneder giver varme, får jeg turens første reelle hug – sehr schön… Det er en skøn fornemmelse at mærke det dybe sug i stangen, hvor man ved, at det er en fisk med solid vægt bag sig. Sekundet efter hænger der en blank ørred 50 meter ude og spejler sig i det blanke vand. Fisken, som vejer cirka 4 kilo, har taget min 26 grams Kinetic Salty på 26 gram, der er en helt perfekt silde imitation. Fighten bliver vild, uforudsigelig og alt, alt for lang, som det så ofte sker, når man kroger en overspringer. Men til sidst ligger der en smuk flidspræmie og blinker i nettet.
Kinetic Salty, der i den hvid/grønne version ligner en lille sild, er Allan Zeuthens ubestridte favorit til Rügens kystørred.
Da den helt store havørred hugger
Blot få sekunder efter, at fisken er landet, kaster jeg wobleren ud i suppen igen, for erfaringen fortæller mig, at én havørred sjældent kommer alene. Og sådan er det også denne gang. Blot 20 minutter senere står Søren med en bukket stang. Fem – ti meter fra ham springer en flot ørred, og han har ikke let ved at få den ind. Fisken bliver bare ved med at springe og te sig, selvom han stort set har hele stangen under vand og slækker presset. Men efter 12-15 hysteriske spring genvinder den sin frihed. Til alt held er dagens action dog ikke slut endnu.
300 meter ude ser vi pludselig sild, der gentagne gange springer ud af vandet i vild panik. Vi starter piskeriset, og fiskefeberen raser. Da vi kommer derud bider vi mærke i at sigtbarheden herude er helt oppe på to – tre meter, og i de første par kast har vi hele tiden fornemmelsen af, at nu sker det. Pludselig ser jeg ude af øjenkrogen en gigantisk kugleformet stime med tusindvis af sild, der bare bliver ved med at svømme i ring.
Hjertet banker – nu må det ske. Men det gør det ikke, sildene forsvinder og tager vores og blanke venner med sig. Til alt held er fiskeguden med os hen under aften. Søren lander en meget smuk fisk i 4 kilos klassen og Jakob mister en i samme størrelse blot to minutter før, at jeg selv har et monster efter mit blink. Jeg har under trolling fiskeri fået en del fisk omkring de 6-7 kilo, og denne her var bestemt ikke mindre…
Dagen efter står vi på stranden i det første lys – utålmodige og sikre på vores sejr. Det kan kun være et spørgsmål om, hvor mange og størrelsen på dem… Alt er perfekt. Vinden er taget helt af. Vandet er stadig grumset inde under land, men bliver klarere jo længere man kommer ud mod det åbne. Men hovmod står jo som bekendt for fald, og jeg skal ikke trætte læseren med vores oplevelser frem til kl. 17, hvor Wolf kommer drønende i sin trolling båd. – I kan godt droppe det drenge, råber han på klingende dansk. – Sildene har spredt sig og de trækker ørrederne med ud i intetheden. Wolf havde de sidste par dage trollet og havde set masser af sild, men i dag var alt pist borte, hvilket blot bekræfter, at fiskeriet efter fisk i den størrelse er totalt afhængig af byttefisken.
Det er Wolf, som har fortalt mig om de store havørreder, der trækker langs med kysten her i hans baghave. En aften kommer han ind på mit værelse med en håndfuld billeder af havørreder, som han har taget på kast nede på revet. Og billederne viser alle smukke, store fisk imellem fire og syv kilo! Han fortæller, at han stort set aldrig får en fisk under 2 kilo, og at gennemsnitsvægt ligger omkring de 3 kilo.
Christian Maier med massiv kystørred taget på spinnestang et par hundrede meter ud for kysten på den nordlige del af Rügens kyst.
Rügen har et kæmpepotentiale for store havørreder
Fisk over fem kilo får han cirka på hver fjerde-femte tur – en oplysning der for alvor overbeviser mig om fiskeriets store potentiale. Wolf har mistet to fisk omkring de 10 kilo, og en af hans venner har rekorden i byen med en fisk på 10,5 kilo taget fra land. Og med det ufattelig lave fiskepres der ligger på området burde en sådan fisk også være mulig for en flittig dansk kystfisker der satser seriøst på området.
En stor del af Rügens kyster består af kridtklinter, som vi kender dem fra Møn. Derfor kan vandet blive som aspargessuppe med blot tre centimeters sigtbarhed, hvilket umuliggør et normalt fiskeri. Derfor skal det helst være vestenvind i et par dage, før man er sikker på en nogenlunde sigtbarhed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine erfaringer er baseret på relativt få fisketure, men alt i mit fiskehjerte fortæller mig at her er muligheder – meget store muligheder. Og når du læser disse linjer, har jeg helt sikkert været nede og dyrke min nye stormfulde forelskelse flere gange. Blandt andet skriger den fantastiske kyst på natfiskeri i maj/juni, hvor hornfisken ødelægger dagfiskeriet.
Fiskeri med waders er så vidt jeg har undersøgt helt ukendt – der bliver kun kastet fra de sten moler og høfder, som er i området. Eller sagt på en anden måde – der er masser af urørte kyststræk, hvor chancen for kystørred i 5-10 kilos klassen næppe bliver større. Mange af de lokale fisker fra båd, men det foregår helt tæt på kysten. At de ikke fisker direkte fra kysten, er blot et spørgsmål om komfort og mobilitet. Så – hvis du er til grov kystørred taget på kastefiskeri enten direkte fra kysten – eller ved kystnært bådfiskeri – så er Rügen et rigtig godt bud på det kystområder der kan give dig dit livs havørred.
Havørredpladser på kysten omkring Gøhren
Når man kigger på et søkort og ser bundforholdene omkring byen Gøhren på østspidsen af Rügen, hvor vi fiskede, så er det tydeligt for enhver erfaren havørredfisker, at her er potentiale til noget rigtig stort. Her får du en kort beskrivelse af nogle af de mest attraktive områder:
1) Her ligger et lille badekar med dybder fra 3,5-4 meter. Denne plads skriger på sommer natfiskeri, og kan nås fra land med flue. Når man kommer længere mod venstre flader det lidt ud, men bunden er stadig super spændende med små rev, der skærer sig ud i Østersøen.
2) Indersiden af denne plads kan nås fra land. Man kan fiske fra en sten sætning, hvorfra der er en dyb rende på cirka to meters dybde ud til nogle store synlige sten, som ligger cirka 100 meter ude. Det var her at Søren fik sin fire kilos. Fisker man fra båd, har man også muligheden for at fiske på den anden side af revet, hvor dybden hurtigt falder til fem-seks meter. Også denne plads er som en drøm for en dygtig fluefisker – fx en sommernat fra båd.
3) Denne plads kan fiskes fra samme stensætning, og munder ud i område 2. Området kendetegnes ved enorme sten, som strækker sig 300-400 meter ud. Kigger man på ekkoloddet, vil man også se, at den strækker sig flere hundred meter til højre ind i bugten. Dette område er et sted, hvor der er plads til mange fiskere – og der bliver aldrig sat garn.
4) Pladsen er ikke særlig stor, men vi har set eller fået fisk hver gang, at vi har været her. Området er meget sandet, men det behøver bestemt ikke være dårligt. Her kan nemlig blot nogle få sten, virke som en magnet for ørrederne.
Allans Rügenture har foregået i godt selskab med guiden Wolf, der som antydet taler dansk. Han har et lille hotel, hvor man overnatter fint til 25 euro. Han har også bådudlejning, samt en trollingbåd. Servicen er i top, og han hjælper gerne med fisketegn og forklaringer af de meget indviklede tyske fisketegns regler. Kontakt ham på 0049-1738753121. Et andet yderst kompetent guidefirma, der arrangerer målrette havørredfiskeri er Team Bodden Angeln – www.bodden-angelen.de. – De mange laguner – de såkaldte Bodden’s er primært geddevand, fortæller
Mathias Fuhrmann fra Team Bodden Angeln, der har fisket området tyndt i over 20 år. – De bedste områder for store kystørreder er de åbne kystområder på nordvest, nord og østsiden af Rügen – samt kysten på øen Vitte. På den nordlige del er det især områderne vest og øst for Kap Arkona, der er rigtig godte. Også strækket mellem byerne Glowe og Lohme er rigtig gode, slutter Mathias.
Når du planlægger din kysttur, så vær opmærksom på de særlige regler i og omkring nationalparkerne: Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft på vestkysten, Nationalpark Jasmund på østkysten og Biossphärenreservat Südost Rügen i sødøst. Få meget mere information om fiskeområderne og fisketegn på www.der-angelfuehrer.de, hvor du kan købe en guidebog til Rügen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2008. Siden da er fiskeriet naturligvis blevet mere presset, men der er stadig tale om en fiskeri, hvor chancerne for store fisk næppe bliver større andre steder.
1) Christian Hoch fra det tyske magasin Fisch und Fang med en kystørred af den slags vi alle nok ville ønske at fange på kastestangen. 2) Søren Ålbæk med en fin firekilos havørred, der huggede ud for stensætningen ved plads nummer to på kortet.
jun 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Inden for de seneste år har der været en trend mod lettere og lettere stænger til fluefiskeriet på kysten. De spinkle stænger er en fornøjelse at gå med, men valget af de enkelte dele og sammensætningen er afgørende for, at det hele spiller sammen. Her hjælper vi dig godt på vej.
AF PETER LYNGBY OG DAN KARBY
VI FISKER ikke let for at presse grænser. Det giver heller ikke en nævneværdig bedre fight med kystørreder at vælge lettere udstyr. Ørrederne er simpelthen ikke stærke nok, og den kamp fluefiskere fra tidernes morgen oplevede i åens strømmende vand følger ikke med ud i det næsten stillestående kystnære vand. Det giver derimod mening, at gå mod lettere udstyr, fordi vores fluegrej til stadighed bliver både fysisk lettere og bedre kastende år for år. Moderne 5’er stænger kaster nutidens kystfluer ganske nemt, og det er en befriende let oplevelse at tage åstangen med i det salte. Er grejet godt tilpasset kastes endog en ganske stor flue ganske langt ganske nemt…
En omgang lækre lette stænger og hjul til kysten. Udvalget er heldigvis ved at være ganske stort på det danske marked.
Havørred på kystflue
Kystfluefiskeriet er igennem en årrække gradvist blevet lettere. Udviklingen af fluefiskerens grej går i retning af stadigt lettere stænger og hjul. Hvor fluestænger i klasse # 7-8 var normen for år tilbage, så er antallet af fluestænger i klasse # 4-6 hastigt voksende på kysten. Der er dog en række faktorer, som det er værd at være opmærksom på, for at få det optimale ud af det lette grej. Hvor det lette grej tidligere indikerede magsvejr, tynde forfang og små fluer, så er det i dag muligt at tilpasse det lette grej til stort set alle forhold.
Havørrederne på kysten er blevet talrige, men som de fleste ved, så er hovedparten trods alt mindre fisk. Et let fluesæt kan ikke helt opveje de mindre ørreders fight egenskaber, men rigtigt sammensat er det en fornøjelse at fiske med det lette gear dag efter dag.
Her tager vi et kig på elementerne i grejsammensætningen samt fluevalget.
De lette kystfluestænger til havørred
Lette fluestænger findes der mange af på markedet. Der ligger stadig et skel i de fleste producenters stangserier, som afgør, at stænger op til klasse 5 er tiltænkt ferskvand, og at først visse stænger fra klasse 6 og opefter monteres med tanke på saltvand. Uanset den voksende popularitet i let dansk kystfluefiskeri, så er det ikke rigtigt nok til at påvirke de store grejproducenter til at lave specielle stænger til formålet.
Ved stangvalg er det derfor tilrådeligt at prøve sig lidt frem, da smag trods alt er behag. I dag laves selv lette stænger med alle former for aktioner, og mange fristes derfor til at vælge de ultrahurtige aktioner til kystfiskeriet for bedre at stå sig mod elementerne. Disse meget hurtige stænger kræver dog en dygtig kasters præcise timing for at præstere optimalt. Derfor er det ikke det oplagte førstevalg for de fleste fluefiskere, fordi der nemt kommer til at gå for mange kræfter i retning af selve fluekastet, så den lette fornemmelse spoleres. Derimod ligger der mange gode oplevelser i stænger med mere moderate aktioner, men hvor kraften til de lange kast er bevaret. Disse stænger er tilmed i reglen de sjoveste at fighte fiskene på.
Den optimale vægt og balance i kystfluestangen
Fluestangens vægt er et naturligt parameter, men mindst ligeså afgørende er stangens balance. Den typiske stanglængde er fortsat ni fod, men flere og flere stænger dukker op i kortere udgaver. Stænger på 7,5-8,5 fod kræver bedre timing af dig som fluefisker, men vægten reduceres drastisk, og balancen forskydes tilsvarende. Disse fluestænger kommer vi givetvis til at se flere af de nærmeste år. Lækkert og let, hvis man kan ramme timingen under kastet.
De fleste fluestænger er i dag så godt monteret på fabrikkerne, at de tåler det salte brug. Man skal dog være opmærksom på hjulholdere af ædle metaller og med træindlæg. Saltet giver ikke graverende skader på stangen, men der opstår nemt misfarvninger. Det er en smagssag, hvorvidt man holder af full wells eller half wells håndtag, men de fleste lette stænger vil være monteret med half wells håndtag fra fabrikken side. Det er dog muligt at finde færdigtbyggede modeller med full wells blandt de lette stænger.
Savnes der en fightbutt på stangen, som det for mange sig hører og bør på saltvandsfluestænger, så tilbyder grejbutikkerne ofte at eftermontere disse mod betaling. Stængernes øvrige montering er efter vores erfaring mindre væsentlig. Selv om fiskeriet forgår på kysten, så er det stadig et let fluefiskeri, og de tynde liner glider nemt gennem selv meget små øjer.
Kystfluehjulet til havørred skal være let
Et let fluehjul hører selvfølgelig til en let fluestang. Det er let at finde en række passende fluehjul, der vejer fra 110-150 gram. Det er først og fremmest afgørende, at hjulet tåler saltvand, men det er nu nærmere reglen end undtagelsen i dag. Det er bekvemt med storspolehjul til opbevaring af linen, men ellers må personlig smag råde i beslutningen. Der kan findes glimrende fluehjul til kystfiskeriet udført i både økonomiske kompositmaterialer og eksklusivt aluminium.
Kystfluelinen til havørrederne
Linen er et uhyre vigtigt element i fluekastet. Til det lette kystfiskeri foretrækker vi til enhver tid skydehoveder – enten flydende eller intermediate. De lette stænger skal i sagens natur have lette liner, hvor der ofte ikke er mere end 12-15 gram som kastevægt. Da massefylden i intermediate fluelinerne er højere end de flydende liners, så vil intermediate linerne være tyndere og skære bedre i luften samt give markant længere kast. Intermediate linen er i princippet en let synkende line, men man skal huske på, at linerne i de lette klasser ikke synker nær så hurtigt som de tunge klasser. Startes indtagning af fluen med det samme linen lander, når fluen ikke at synke meget, men vi tilpasser alligevel ofte fluerne til netop dette fiskeri, for at undgå kontakt med bunden på lavt vand.
I hårdt vejr er det fordel at fiske med et lidt kort skydehoved på omkring ni meter for at øge massefylden, men vær opmærksom på, at linen da vil synke en tand hurtigere.
De bedste skydehoveder til kystfluefiskeri efter havørred
Til skydehovederne benytter vi helst monofile runningliner i 20-35 lb. brudstyrke. Disse liner er generelt bløde og giver minimal friktion under kastet. Derved kan selv den lette klump tage fluen med langt ud over vandet. Bag runninglinen bør sidde en smule gel-spun bagline. Chancen for at se den på kysten er ikke stor i Danmark, men i tilfælde af, at den rigtigt store fisk hugger, er den nok på sin plads. I det lette korstogs navn er det værd at bemærke, at både den monofile skydeline og gel-spun baglinen vejer minimalt i forhold til alternativerne. Det er således muligt at komme frem til et langtkastende og velafbalanceret fluesæt på omkring 200 gram alt inklusive. Der er ikke særlige tips for den lette udrustning, hvad angår forfanget. Her gælder de eviggyldige regler om fluestørrelser, med lange tynde forfang til små lette fluer og kortere og kraftigere forfang til store fluer. Derfor kan du godt møde en spids tæt på 0.30 mm. på en af vores 5’er stænger.
De helt lette kystfluer til havørred
Lette fluer er en væsentlig del af udrustningen. Trods alle indsatser på resten af gearet, så er det stadig fluen, som fisken skal tage i den sidste ende. Kystfluerne kan dog også optimeres til det lette fiskeri.
Først og fremmest har en lettere line sværere ved at bære en tung flue. Vi fisker stadig med ganske store fluer på det lette grej, men fluerne er ikke vægtbelastede og tit bundet på ultralette fluekroge. Samtidig er de ofte dresset med materialer, der ikke suger for meget vand, og fluerne er tit enklere variationer af velkendte superfangere, hvor nogle af materialerne er udeladt. Det er ikke vores oplevelse, at ørrederne er kræsne ned til de enkelte detaljer i en flue, og generelt nøjes vi med at tænke bevægelse, størrelse og farve. Højst sandsynligt reagerer ørrederne på en refleks, og der behøves næppe meget mere end en silhuet for at udløse huginstinktet. Hvis vi ønsker fluen fisket dybere i vandet, så har vi jo allerede en intermediate line klar til formålet.
Der hersker næppe tvivl om en belastet flues effektive jiggende gang i vandet under indtagningen, men omvendt giver de lette fluer et livagtigt og pulserende svæv i vandet, som de færreste ørreder kan stå for. Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Hold dig til relativt lette kroge eller drop ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og børst gerne dubbingen på kroppen ekstra godt ud for mere fylde. Der er ingen tvivl om, at det lette kystfluefiskeri virker, og det er jo noget sjovere at bruge armkræfterne på at hale fisk på land i stedet for at bruge dem på udstyret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
maj 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Langs den næsten endeløse kyst fra Skagen i nord til Agger Tange i syd, ligger masser af gode, men forholdsvis ukendte havørredpladser. Ved første øjekast kan det virke håbløst, for hvor skal man begynde på denne øde strækning med kun få havnebyer og idylliske fiskelejer. Her guider vi dig til de bedste havørred hotspots i Nordvestjylland.
AF BO TROELSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MANGE LYSTFISKERE har aldrig rigtig haft mod på at gå i gang med fiskeriet på den nordvestjyske kyst. Måske på grund af de til tider barske vejrforhold på denne til dels øde og forblæste del af den danske kyst. Heroppe nordpå plejer vi at sige, det blæser 300 dage om året, og resten af tiden stormer det.
KENDSKAB TIL PLADSERNE er afgørende, hvilket til dels kan opnås hjemmefra. I en tid, hvor næsten samtlige danskere har deres egen computer med internet eller i det mindste har adgang til en, ligger der en verden af information om fiskepladser. Så for at starte et sted, vil jeg på det kraftigste anbefale alle kystfiskere at installere Google Earth. Her har du mulighed for at checke dine kystpladser ned til mindste detalje. Her kan du se moler, høfder, stenrev, tangbælter, badekar – ja listen er næsten uendelig. Desuden er der på mange lokaliteter lagt fotos ud, så du kan se billeder af den plads, du vil besøge.
Til fiskeriet på vestkysten er det en fordel med hjul der kan tåle slid, salt og de hårde vilkår samt nogle langkastende agn, som fx denne Bullet kystwobler.
De bedste fiskepladser og tidspunkter til havørred i Nordvestjylland
Det bedste tidspunkt at fiske efter havørred på nordvestkysten er fra april til begyndelsen af september. Særligt april, maj og begyndelsen af juni kan være forrygende. Resten af året er mere usikkert på grund af vind og vejr forhold. Men det betyder ikke, at der ikke kan fanges havørred resten af året. Fiskepladser er der nok af, og der er uden tvivl mange flere pladser, end dem jeg har beskrevet i denne artikel. Men i det følgende burde der være rigeligt at gå i gang med.
GAMMEL SKAGEN-HØJEN er en fin havørred plads, hvor der fiskes fra høfderne, hvor fiskene ofte afpatruljerer stensætningerne. Her er godt i de første sommermåneder, og hvis du kan, bør du satse på morgen og aftenfiskeriet på dage, når vinden er i øst og sydøst. Her er desuden også rigtig gode muligheder for fiskeri efter rødspætter.
KANDESTEDERNE TIL TVERSTED består af en lang hvid badestrand, hvor der fiskes direkte fra stranden. Vær opmærksom på fredningsbæltet ved Uggerby Å’s udløb. Om sommeren skal man dele stranden med badegæster og festaber, så her er natfiskeriet nok det bedste valg. Der kan vades med forsigtighed. Men vær opmærksom på, at der findes kviksand på denne strækning – især ved udløbet af Uggerby Å.
HIRTSHALS FYR er nok den mest besøgte havørred plads på Nordvestkysten. Man kan parkere ved Hotel Fyrklit. Herfra har man en fantastisk god udsigt over revet, der strækker sig over 3,5 kilometer. Det starter neden for Hotel Fyrklit og går helt op til molen i Hirtshals. Pladsen er en rigtig typisk helårsplads, da der er stor dybde helt inde under land. Her betyder vindretningen ikke så meget, bare den ikke er for hård.
De bedste havørredpladser og hotspots på Nordvestjyllands kyst.
TORNBY STRAND er sammen med bl.a. Lønstrup, en af mine absolut favorit pladser. Fiskeriet foregår på stenrevet. Du finder revet ca. 400 meter fra nedkørslen til stranden. Revet kan under kraftig storm blive delvis dækket af sand, men det dukker frem igen efter et stykke tid. Denne plads er ubetinget bedst at fiske på i begyndelsen af sommeren, og som de fleste andre pladser i det nordvestjyske, skal vinden helst være i øst og syd øst.
SKALLERUP STRAND byder på et rigtig godt fiskeri efter havørred, og der fiskes direkte fra stranden. Stedet rummer også en rigtig fin bestand af fladfisk. Her kan fiskes hele året, men det er bedst i sommermånederne, når vinden er i øst. Gode parkerings muligheder.
LØNSTRUP er som nævnt en af mine favorit pladser på Nordvest kysten. Udover, at jeg er kommet i det lille fiskerleje, siden jeg var dreng, så rummer det nok også de bedste havørred pladser i det nord jyske. Fiskeriet her foregår på høfderne, og der er dybt vand under land samt masser af sten. Hvis du går mod syd, er der et stenrev, som plejer at være rigtig givtigt. Der kan fiskes her hele året, men man skal være opmærksom på, at pladsen er meget vindfølsom, så her er det bedst, når vinden har stået i øst et par dage.
Små fiskeyngelimitationer er blandt forfatterens favoritter, når der skal fluefiskes på vestkysten.
RUBJERG KNUDE er en bakkeø, der blev skabt af indlandsisen under den sidste istid. Udover at være en meget besøgt turist attraktion, er det også en rigtig god havørred plads året rundt. Der fiskes direkte fra stranden, også her er fiskeriet bedst i sommer månederne, når vinden er i øst.
LØKKEN er nok mest kendt for sit vilde natteliv, men har ud over fest og farver også et rigtig godt havørredfiskeri fra molen. Fiskeriet er bedst i sommer månederne, når vinden er i øst. Ud over havørred er der også multer og havbars. På grund af de mange turister i sæsonen, er fiskeriet bedst tidlig morgen og aften i denne del af sæsonen.
BULBJERG, som også kaldes Fuglefjeldet, er en knude af kalksten, der rejser sig imponerende 47 meter over havet. Fiskeriet efter havørred foregår foran selve Bulbjerg. Her kan fiskes hele året, men jeg foretrækker pladsen i april og maj måned, når der er svag østen vind.
LILD STRAND er et over 100 år gammelt idyllisk fiskerleje, hvor de små fiske kuttere stadig trækkes op på stranden. Her er godt dybt vand tæt på land, og der fanges mange fine havørreder i hele sommerhalvåret.
VIGSØ har interessante bundforhold, der tiltrækker havørrederne. Fra resterne af de tyske bunkers/befæstnings anlæg og nord på, kan der vades med forsigtighed. Der bør fiskes på de gode stenrev, som findes på strækningen ned mod Roshage. Ud over havørred, findes der også multer og havbars på disse rev.
ROSHAGE byder på et fint sommerfiskeri. Her fiskes der på begge sider af den gamle anløbsmole. Færdsel på molen foregår på eget ansvar, og bør under ingen omstændigheder foregå med mindre det er næsten vindstille. Her bliver der udover havørred også fanget en del havbars, multe og andre spændende fisk.
Forfatteren holder ikke alene af at fiske havørred på de nævnte pladser. Her er han med et par rigtig flotte havbars fra molen i Hanstholm.
HANSTHOLM NORDMOLE kan holde mange fisk, men der skal udvises stor forsigtighed. Fiskeriet her foregår på eget ansvar, så vær meget opmærksom på vejret, som næsten skal være vindstille, før det er sikkert at færdes på molen. Ud over havørred fiskes der også efter havbars, multer og fladfisk her.
KLITMØLLER er et kendt sted blandt surfere, men når bølgerne er mindre, er der meget andet at komme efter. Kysten mellem Hanstholm og Klitmøller er ensartet, bortset fra ved den store P-plads, hvor der er en dyb rende og kraftigt tidevand med en skrænt. Det er en meget fin fiskeplads til havørred, og om sommeren fanges der også havbars. Der findes i øvrigt flere gode stenrev syd for Klitmøller, der holder store bestande af havørred, havbars. Til sidst skal lige nævnes fiskefrikadellerne på Klitmøller Røgeri. De er intet mindre end suveræne.
NØRRE VORUPØR er et af vestkystens mest idylliske fiskerlejer. Der kan fiskes efter havørred direkte fra stranden, eller man kan bevæge sig ud på høfderne eller den lange mole. Der er desuden rige muligheder for at fange havbars. En rigtig god plads, der kan fiskes hele året, når vinden ikke er for stærk.
AGGER TANGE er en meget spændende plads. Her er fiskeriet rigtig godt, især om sommeren, hvor der ud over havørred også fanges havbars. Der kan fiskes fra alle høfderne, og dem er der nok af. Især den lange høfde, som rækker næsten to kilometer ud i havet, er et rigtig spændende sted, hvor der holder et utal af forskellige arter til. Her er bedst i sommermånederne, og helst når vinden er i øst. Vær opmærksom på, at der om sommeren kan være rigtig mange turister og lystfiskere i ferie ugerne.
Den jydske Nordvestkyst byder altså på masser af fiskemuligheder – det er bare at gribe grejet og komme i gang.
Flere steder er det ikke nødvendigt med vaders da kystfiskeriet faktisk dyrkes fra moler og høfder, som fx her ved molen i Nørre Vorupør.
Sikkerhed under fiskeri på Vestkysten
Den jyske vestkyst er et sandt eldorado for både badegæster, surfere samt lystfiskere, men det kan samtidig blive en livsfarlig oplevelse, hvis man ikke tænker sig om. Når man færdes på moler og høfder SKAL skiltningen følges. Den er ikke sat op for sjov. Gå kun ud på moler og høfder, når vinden er svag og vær opmærksom på, at de store sten kan være glatte som sæbe. Lyt til de lokale. Hvis de siger, du ikke skal gå ud på en mole eller høfde, så lad være.
Ved vadefiskeri skal man være opmærksom på de såkaldte hestehuller. De fremkommer hvor vandet hobes op bag revlerne. Her opstår der ind i mellem en rende i revlen, hvor vandet med stor kraft suges tilbage i havet. Det er disse strømme, der ofte kaldes for hestehuller. Hvis du bliver fanget i et hestehul, er det vigtigt, at du IKKE kæmper imod strømmen. Du skal i stedet holde hovedet koldt og lade dig føre med strømmen, indtil den igen aftager i styrke. Nu kan du begynde at svømme mod kysten længere nede langs stranden.
Du skal ligeledes passe på den lumske understrøm, når du vadefisker. Hvis du kan mærke et kraftigt træk i benene, når du står i vand til knæene, så er det med at komme tilbage mod land. Du skal ikke være i vand til ret meget over knæene, før understrømmen kan rive benene væk under dig. Med ovenstående i mente kan det nok ikke undre, at jeg på det kraftigste vil anbefale at købe en selvoppustelig redningsvest. Den koster ikke en formue, fylder næsten ingen ting når du har den på, men redder måske dit liv, hvis uheldet er ude.
Spinnegrej til havørred på NV-kysten
Jeg foretrækker en spinnestang på 10 fod med kastevægt op til 30 gram, samt et fastspole eller multihjul med plads til 200 meter fletline i 0,17 mm. Endegrejet, som jeg bruger, er blink med en vægt på 15 til 25 gram – fx Møresilda, Stripper, Sølvpilen, Phantom, Filur, AbuToby og Hansen Fight samt kystwoblere som Fynbo, Gladsax, Den stive, Terminator Coast og ikke mindst Sandgrævlingen.
Fluegrej til havørred på den jyske nordvestkyst
En 9 eller 10 fods stang i klasse7/8, samt et saltvands bestandigt hjul i klasse 7/9 er passende. De kystfluer, som jeg har haft mest succes med er Pattegrisen, Grå Frede, Glimmerrejen, Magnus, Juletræet, Flammen, Tobis, Tangloppen, Børsteorm samt ikke mindst Epoxy Fluer. Sidstnævnte er udover at være gode havørredfluer også kanon til havbars. Da vandet på Vestkysten er meget salt, gælder det om at skylle alt sit grej grundigt igennem i ferskvand, når man kommer hjem.’
Flådfiskeri efter havørred på Nordvestkysten
Når det er havørred, man satser på, er den mest effektive metode nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis fisket en til to meter nede. Du kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt mange steder.
Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Brug en pirk uden krog som kastevægt. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange ørreder på finnerne.
maj 18, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Nyheder
Er du ude efter en dejlig fiskedag med familien, så er en tur efter hornfisk noget nær den perfekte oplevelse. Det er et imponerende syn, når man ser en kroget hornfisk nærmest danse på halen i vandover fladen, og det har utallige gange har lagt kimen til et nyt lystfiskerliv.
AF BO TROELSEN,
FOTOS: BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
HAN BEHØVEDE IKKE at sige en lyd. Jeg kunne se det i hans øjne. De var spilet helt op af overraskelse, og munden stod åben som et rundt o. Min yngste søn havde helt sikkert hug af en fin hornfisk, og nu gjaldt det bare om at få fisken sikkert på land.
Men i stedet for at fighte fisken under sin faders kyndige vejledning, skruer han resolut bremsen på hjulet i bund, hvor efter han tager stangen på nakken, vender sig om og begynder målrettet at gå ad det lille bakkedrag bag os. Nu må fisken så bare følge med, hvad enten den vil eller ej. Heldigvis går det godt, og kort efter ligger en flot hornfisk sprællende på land. Det er hans livs første fisk, og stoltheden lyser ud af øjnene på ham. Denne historie ligge nogle få år tilbage i tiden, og drengen har siden lært at fighte fisk på en mere behørig vis.
Hornfisken er en pelagisk fisk der svømmer i stimer nær vandoverfladen. Den kommer trækkende ind i de danske farvande i april, og kan fanges helt hen til efteråret. Den smukke fisk, som lyder det latinske navn – Belone belone, kendes på den lange slanke krop og sit lange næb, der er fyldt med nåle-lignende tænder. Ryggen er mørkeblå, siderne grønne og bugen hvid. Og så har den masser af små skæl, som let falder af, når man rører ved den. Den kan blive op til godt en meter lang, og nå en vægt op til ca. et par kilo.
De første hornfisk, der trækker ind langs vores kyster, er også de største. Der er ingen mindstemål, men de fleste bruger det samme mindstemål som til havørred –nemlig 40 centimeter. Formidable fightegenskaber er en af de ting, der også kendetegner hornfisken. Den jager ved hjælp af synet, og er derfor lettest at fange om dagen. Nyfangede hornfisk har ofte en udefinerlig ram lugt, som ingen betydning har. Den er nemlig en rigtig god spisefisk, men mange afskrækkes af de grønne ben, der skyldes et helt ufarligt farvestof, der hedder Vivianit. De grønne ben bør dog ikke afholde folk fra at spise denne herlige forårsbebuder.
Fiskeri efter hornfisk er rendyrket hygge for hele familien. Her er en af de aflange fanget på et blink, monteret med silketråd, så man ikke behøver at være bange for at ungerne får krogene i fingrene.
Sådan fisker du hornfisk
Teknikken til fiskeri efter hornfisk er simpel. Selvom man sagtens kan bruge fluer og blink, er den ubetinget bedste metode cirka fem cm lange og en cm brede sild, makrel eller hornfiske strimler, agnet på en skarp enkelt krog, og fisket bag et bobleflåd. Bind eventuelt et stykke sytråd omkring sildestykket og krog, så holder det længere.
Så er det bare at kaste så langt man kan. I stille vand tages linen ind med et par omgange med hjulet, og en kort pause. I mere uroligt vand tages linen ind i langsomt spinne tempo. Har man ikke lyst til at bruge naturlig agn, kan jeg anbefale, at bruge noget der hedder Silkekrogen. Den består af en stor mængde fine kordeler af silke, som fanger hornfisk effektivt uden krog. Hornfisken hugger på de fine silkekordeler, som bliver hængende i dens tænder. Denne metode er helt suveræn, når mindre børn skal fiske med blink, da der jo ikke er nogen krog på, hvorved blinket ikke så let sætter sig i bunden, hvis de er uopmærksomme i et øjeblik. Jo – der er masser af sjove måder at fange hornfisk på, hvor hele familien kan være med.
Voila! Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat. Kontant afregning for en herlig dag ved kysten med hele familien.
Lav gourmet hornfisk efter fisketuren
Køkkenchefen på Struer Grand Hotel og Tambohus Kro, Karsten Pedersen, er vild med hornfisk. Her får du hans bedste bud på en hornfiskeret, der afslutter fiskedagen med maner.
Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat til 4 personer:
1 stk. citron i både eller skiver
2 stk. friske hele hornfisk
500 g Venø rollinger(kartofler)
200 g grønne asparges
6 stk. pr kuvert små nye
gulerødder med top
4 stk. forårsløg
1 dl Morsø rapsolie
1/4 dl æbleeddike
Forskellige friske krydderurter
Fremgangsmåde: – Hornfisken rengøres og skylles, skæres i 4 stykker og krydres med salt og peber. Grilles med skind i ca. 5 minutter på hver side. Kartoflerne vaskes og koges med skræl på i let saltet vand til de er møre, men ikke udkogte. Gulerødderne renses for jord, og toppen skæres væk indtil 2 cm fra selve guleroden. Gulerødderne halveres (serveres rå). De grønne asparges skylles og knækkes i »deres naturlige knæk«, og resten skæres på skrå (servers rå).
Forårsløgene skylles, og noget af toppen samt bunden skæres væk. De skæres i grove ringe. Alle grøntsager dyppes i kogende vand og lægges straks i koldt vand. Når kartoflerne er kogt, skæres de i passende stykker og vendes derefter i rapsolie, salt, peber og smages til med æbleeddike. Derefter vendes grøntsagerne i, og drysses med friske krydderurter. Server evt. en estragon mayonnaise lavet af følgende ingredienser: 4-5 æggeblommer eller ½-3/4 dl æggeblommer i plast, 1 spsk. estragoneddike, hakket estragon hk – tørret eller frisk, lidt lunkent vand, 1 tsk. salt og 1 liter rapsolie – gerne fra Morsø.
Fremgangsmåde: Æggeblommerne piskes med salt i et par minutter. Tilsæt den hakkede estragon og kør stille samt rolig estragoneddiken i. Tilsæt derefter rapsolie til mayonnaise har en passende konsistens. Du kan evt. få din fiskemand til at fileterer hornfisken. Grill hornfisken i maksimalt tre minutter på hver side.
maj 14, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Medefiskeri
Kyllingehjerter til hornfisk? Hvad for noget? Jo, den er god nok. Kyllingehjerter skulle ifølge rygterne være et vidunderagn, der stort set er alle andre hornfiskeagn overlegne. Dette måtte selvfølgelig testes, og konklusionen er klar. Hjerterne virker i den grad virkelig godt!
TEKST OG FOTO: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
SOLEN bryder frem blandt hullerne i skyerne. Der er en let brise, og vi er midt i maj. Med andre ord – det er tid til en skøn dag i selskab med de langnæbede hornfisk.
Derfor er vi, to gode venner, på vej mod et formodet hornfisk hotspot med let spinnegrej og højt humør. På vejen mod pladsen holder vi ind ved slagteren. Det er der i sig selv ikke så meget bemærkelsesværdigt i, hvis det da var for at købe nogle gode pølser, som grillede, skaber glæde på en hvilken som helst fisketur. Men det er bestemt ikke for at købe pølser. I dag bliver der ikke tid til at hygge og lave bål. Dagen er nemlig afsat til et af de mere interessante eksperimenter udi lystfiskeriet.
Efter kyllingehjerter til hornfisketuren
Slagteren griner lidt for sig selv, da vi, fiskeklædte, beder om en større portion kyllingehjerter. – I ligner ikke nogle, der er på vej retur til køkkenet, bemærker slagteren og ser lidt spørgende på os. Vi fortæller ham, hvad de mange små hjerter skal bruges til. Da vi igen er på vej ud af slagterbutikken med en solid mængde kyllingehjerter, kigger vi på hinanden, og vi kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt. Lige i nuet virker vores plan om at benytte kyllingehjerter som agn til at fange hornfisk en smule tosset. Hvorfor pokker skulle disse eksotiske sprintere have smag for kyllingehjerter?
Vi har aldrig prøvet dem før, men vi har begge af omveje hørt rygter om kyllingehjerters overordentligt gode evne, til at tiltrække hornfisken. Og det skal testes i dag. Da jeg trækker nøglen ud af tændingen på bilen, og vi kigger ud over vandet, ser vi straks, at forholdene er rigtigt gode. En let brise kruser det lave vand, som strækker sig langt ud. Inden vi når at stige ud af bilen, har vi allerede spottet de første hornfisk i deres karakteristiske parringsdans, der danner kogende ringe i havoverfladen.
Hjemmefra har vi forberedt os og medbragt kniv, et lille spækbræt og små poser udover vores normale hornfiskeudrustning. Kniven og spækbrættet bruger vi til at dele kyllingehjerterne i fire lige store og små aflange kileformede stykker. Da alle stykkerne er opdelt, puttes de i de små medbragte poser, og vi binder dem fast til vores vadebælter. Her sidder agnen let tilgængeligt, og gør det hurtigt at skifte agn, når det bliver nødvendigt.
For eksperimentets skyld har vi medbragt sildestykker og nogle få stykker hornfiskestrimmel – agn der altid plejer at virke fint. Vi vil på meget lidt videnskabelig vis undersøge kyllingehjerters effektivitet mod de mere traditionelle agn.
Hornfisk på kyllingehjerter
Vi vader ud over det lavvandede område. Det er vist den rette dag, vi har ramt. Da vi når lidt ud i vandet er fiskene både foran og bag os. Sune starter ud med at montere det første stykke kyllingehjerte på den lille trekrog. Jeg er stadig ved at finde mit første stykke frem, da Sune kaster sin agn ud, og uden at kigge op kan jeg både høre og fornemme, at kyllingehjertet for enden af Sunes forfang allerede har lokket en gydende hornfisk på andre tanker.
– Flåddet nåede kun lige at lande, før en hornfisk tog agnen, hører jeg Sune råbe. Jeg fisker kameraet frem og knipser løs. Dette skal foreviges for tænk nu, hvis dette bliver den første og eneste hornfisk, der nogensinde hugger på noget så mærkeligt som kyllingehjerte. Efter otte kast, og lige så mange kontakter med de lynhurtige fisk, hører jeg en selvsikker medfisker. – Jeg garanterer, at hvis jeg kaster 50 gange med kyllingehjerte på krogen, så har jeg også kontakt til 50 fisk. Denne lidt modige påstand kommer vi tilbage til senere.
Som dagen går, bliver både vi, og i særdeleshed hornfiskene mere og mere begejstrede for denne eksperimenterende agn. Den fungerer på alle måder godt – og af flere grunde. Det er let at skære hjerterne i passende størrelser, det lille kødstykke sidder rigtig godt fast på krogen og falder sjældent af under kastet. Derudover kan det lade sig gøre at fange utallige hornfisk på det samme stykke. Det er især en fordel, hvis man hen af dagen bliver lidt doven eller måske ikke syntes, at kyllingehjerte er så rare at røre ved. Sidst men ikke mindst er det let at få fat i friske kyllingehjerter ved slagteren og enkelte supermarkeder, og de er relativt prisbillige – så længe efterspørgslen fra lystfiskere i maj måned ikke ændrer på dette.
1) Hjerterne skæres i fire dele og er klar til at blive monteret. En af fordelene ved denne agn er de holder sig rigtig godt på krogen og det er ikke nødvendigt at skifte agn så ofte., 2) Mads Christoffersen hygger sig med en fin hornfiskefight pådet lette spinnegrej. Bemærk plastikposen med agn i vaderslommen.
Sådan fisker du med kyllingehjerter efter hornfisk
Fisketeknikken vi benytter minder meget om den metode, som anvendes ved fiskeriet med silde eller hornfiskestykker. Vi benytter et lille bobleflåd, gerne i tydelige farver, et kort linestykke, som forfang, på ca. én meter mellem flåd og trekrog – og måske vigtigst af alt – en konstant, men langsom indspinning så der hele tiden er kontakt med agnen. Samtidig dækkes der hele tiden nyt vand, og færten af agnen spredes ud over så stort et område som muligt.
Når hornfisken hugger, er det vigtigt, at bøjlen slås fra hjulet, så hornfisken kan indhalere agnen uden at mærke modstand – ellers kan det ske, at fisken spytter agnen ud igen. Alternativt er det mange gange nok at strække armen helt ud mod fisken – og give modhug når linen igen strammes op. Grunden til at fisken ikke aner uråd, før det er for sent, er, at der er placeret et flådstop mellem forfang og hovedline, så flådet kan køre frit op af hovedlinen, og hornfisken kan tage agnen uden at mærke modstand. Det er meget vigtigt ikke, at give hornfisken for meget tid, for så risikeres det, at krogen sætter sig i svælget på hornfisken. Svælget er meget sejt, og det kan derfor give en del problemer, at få krogen ud igen. Derudover kan hornfisken meget sjældent genudsættes efter en sådan tur. Husk i øvrigt en lang tang – det kan lette krogløsningen meget.
Hornfiskene er vilde med kyllingehjerter
Resten af dagen går helt forrygende. Der er mange fisk inde over det lavvandede område, og vi behøver ikke at flytte os meget. Vi fisker 360 grader rundt og oplever fiskeriet fra dets bedste side. De hugger helt ude i kastet, når agnen er landet og helt inde ved stangspidsen. De hugger hårdt og kontant, og de hugger med den største forsigtighed, som kun havørreder kan gøre på dage, hvor vandet er sprit klart, og overfladen er blank som et spejl. Fælles for dem alle er, at de leverer forrygende fights med luftakrobatik og hidsige udløb – præcis det, der gør hornfiskeriet sjovt og underholdende.
Husk derfor at benytte din lille lette stang i maj måned når hornfiskene gæster de danske kyster. Det øger helt sikkert underholdningsværdien af fiskeriet og dermed din egen fiskeglæde.
Da vi senere samme eftermiddag evaluerer dagen, og især kyllingehjerternes evne som hornfiskeagn, er vi ikke i tvivl. De er utroligt effektive, og det er bestemt ikke sidste gang, vi kører forbi slagteren efter hjerter til hornfiskene. – Og ja, der var kontakt med over 50 hornfisk i lige så mange kast den dag.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 27, 2026 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder
Danmarks mole og kajer byder på masser af fiskemuligheder, der med lidt omtanke kan give lystfiskeren unikke oplevelser. Her får du en masse inspiration og praktiske tips til fiskeriet.
AF BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN, BO TROELSEN, OG LARS LAURSEN
FISKERIET på de danske havne og moler starter for mig i drengeårene ved molerne på de nordjyske havne. Her fiskede vi efter fladfisk, makreller, sild og torsk, og hvad der ellers kom forbi. Det var helt tilbage i slutningen af de glade tressere, hvor store dele af den danske ungdom rendte rundt i bar røv og hønsestrik, mens de røg alternativ tobak og byttede kvinder i kollektiverne. Men alt det var ikke noget, vi drenge gik op i på havnen i det mørke Vendsyssel Vi havde meget vigtigere ting at gå op i.
Havbarsen tilhører den mere eksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen til forfatteren Bo Troelsen fra Hanstholm havn.
Molefiskeri med bambusstangen
Min første fiskestang var af bambus. Hjulet var rødt og lavet af hård plastik og slet ikke egnet til det tunge fiskeri på molen. Så efter en del opsparing af lommepengene, der bl.a. blev tjent ved at sælge mine fangster til min mor og vores naboer, blev grejet opgraderet til et rigtigt molehjul med stang til. Det var en ordentlig hammerlakeret sag fra Daiwa, kombineret med en flot glasfiberstang der dog i sammenligning med nutidens stænger nærmest havde en action som en hegnspæl. Men det var grej, der kunne holde til den ublide behandling, de fleste drenge nu en gang udsætter deres ting for.
Hygge og gode fiskeoplevelser på molen
Hele atmosfæren med duften af tjære og fisk, men også fiskeoplevelserne på molen i selskab med min bedstefar og de gamle originale molerotter, står stadig lysende klart i min hukommelse den dag i dag – mere end 40 år efter. Og der er ingen tvivl om, at det var disse oplevelser, som lagde grundstenen til mit lystfiskerliv.
Mange andre, både før og efter mig, har startet et aktivt lystfiskerliv på den måde, og forhåbentligt vil rigtig mange følge efter. Derfor – vil man give sine børn eller børnebørn en oplevelse, som kan åbne deres øjne for lystfiskeriets glæder, så tag dem med en tur på havnen og lad dem opleve glæden ved at fange deres første fisk. Jeg er sikker på, at en ny generation af små lystfiskere vil se lyset.
Ungerne nyder at komme med på fisketur. Men hold rigtig godt øje med dem. De store sten er glatte, og faren kan lure.
På molefiskeri i de danske havne
De danske havne er et stykke kulturhistorie, som tilbyder en hel speciel atmosfære, der er i stand til at skabe et langt lystfiskerliv. Har man først oplevet stemningen på havnen, sammen med den faste stab af havnens lystfiskere, når silden eller makrellerne søger ind i havnene, er de fleste solgt til dette fiskeri. Og selv om man har fattet kærlighed til havnefiskeriet, betyder det jo ikke, at man ikke også kan holde af tørfluefiskeriet i de danske åer. Det ene udelukker ikke det andet. Det gør bare lystfiskeriet mere spændende, rummeligt og alsidigt. Det er bestemt heller ikke umuligt at dyrke fluefiskeri efter havørred, multer og havbars på havne og moler.
Som havne- og molefiskeri kan man kun være taknemmelig over at være født i Danmark. Vi har et utal af havne, store som små, som vi kan boltre os på – selv om terrorsikring og unødvendig bygning af boliger på havnene har indskrænket fiskepladserne. Der findes stadig masser af pladser, hvor vi kan fiske. Hvis man er i tvivl, er det en god ide at undersøge, hvor på havnen man må opholde sig. På havnekontoret kan man altid få oplyst reglerne, og samtidig er personalet som regel også flinke til at give tips om de gode fiskepladser på deres havn.
I Jylland og som jyde er mine foretrukne havne Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm og Thyborøn. På grund af den store arts rigdom hører Skagen, Sæby, Århus, Grenå og Hvide Sande også til blandt nogle af de bedste. Men der findes også et rigtig godt havne og molefiskeri i resten af landet, fx i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. kan fiskes ved Slusen i Sydhavnen, Lynetteløbet og Fiskerihavnen.
Få fat i et bundtackle med perler – et såkaldt tysker-rig. De flade er vilde med dem.
Det bedste fiskegrej til mole- og havnefiskeri
Grejet til mole og havnefiskeri behøver bestemt ikke at være det helt dyre toptunede grej. Stænger fra 8’ til 10’ fod, der kan klare en kastevægt på 40 til 60 gram er helt fint. Dertil et solidt fastspolehjul med en god monofilline i tykkelsen 0,30 til 0,40 mm, eller en tilsvarende fletline. Så kan man faktisk klare det meste af den type fiskeri, som foregår på havnen.
Selvom afstanden fra vandet og op til kaj eller molekant let kan være et par meter, er det ikke noget problem at lande fisken, når vi taler om fladfisk, sild, hornfisk, makrel m.m., når bare linetykkelsen er afpasset efter fiskeriet. Men taler vi om større multer, havørred og torsk, som let kan slå sig af krogen på vej op til fiskeren, er et langt teleskopisk fangstnet en god ting at have med.
Husk agnspand eller køleboks når du skal molefiske
Medbring en spand med låg eller køleboks til opbevaring af fangsten – gerne med køleelementer eller isterninger i bunden. Det er en også en god ting at have med. Det sikrer, at fisken holder sig frisk, til man kommer hjem. Husk også affaldsposer, så man kan efterlade stedet i pæn stand efter sig til glæde for de næste, der kommer.
Agn som sandorm, børsteorm, tobis og rejer er de mest brugte til fiskeriet på havne og moler. Det er altid en god idé at sikre sig, hvor man kan købe friske agn som sandorm eller børsteorm, inden man tager af sted på fisketuren. Intet er mere ærgerligt end en fisketur, der går i vasken, fordi der var udsolgt af orm. Jeg plejer altid at sørge for at købe min agn dagen før, eller i det mindste ringe til de steder jeg plejer at købe agn for at sikre mig, at de er leveringsdygtige på dagen.
Som erstatning har jeg også altid en pakke kunstige sandorm og børsteorm af mærket Berkley Gulp liggende som en god back – up. De er næsten fuldt ud lige så gode som den ægte vare, hvis alt andet skulle svigte. Endelig kan man jo også grave ormene selv ved lavvande. Se efter sandpølserne – det er her sandormene ligger. Man kan også købe specielle sandormepumper, der letter arbejdet en del.
Mulighederne for at møde og fange flere spændende fiskearter fra det danske fiskeatlas er netop tilstede, når man dyrker sit lystfiskeri fra moler og havnekajer. Groft sagt kan man fange alt fra gråhaj til skrubber afhængig af udstyr, agn og fiskemetoder. De arter, der normalt bliver fisket mest efter, er fladfisk, sild, makrel, hornfisk, ål, småsej og torsk. Af andre og knap så mangfoldige arter kan nævnes havørred, havbars, og multe som ikke er umulige at fange, bare man indretter sit fiskeri efter det.
Metoderne til fiskeriet på havnen og molerne er ikke indviklede. Godt nok findes der et utal af metoder, men det vil føre for vidt, at komme ind på dem alle. Med det efterfølgende takler og monteringer i baghovedet vil du være rigtig godt rustet til fisketuren.
Fiskeri efter fladfisk i havnen
Fladfisk skal bundmedes. Et fladfiskeforfang er helt klart det, der giver de bedste fangster, helst med et par perler og farverige flydekugler. De går også under navnet »tysker-rig«. Agnet med sandorm, børsteorm eller for dens sags skyld en tobis til de store fladfisk som slet- og pighvarrer, er du på. Metoden er simpel. Man kaster sit forfang så langt ud, som ens evner rækker. Derefter spinnes der stille og roligt ind med mange pauser af et par minutters varighed, indtil man mærker de små nyk, der indikerer, at der er fisk. Så er der baretilbage at give et solidt modhug, og med lidt held skulle der gerne sidde en fisk på krogen.
Her fiskes der efter sild på Hals Havn. Hvis du er fluebinder, laver du selvfølgelig selv dine ophængerfluer. Små fluer med flash og mylar – og så kører det.
Efter sild i havnen og langs molen
Sildefiskeriet foregår bedst med et sildeforfang med et fladt sildesynk i enden. Det flade sildesynk får forfanget til at dale langsomt mod bunden, hvilket er meget effektivt til den form for fiskeri. Man kan dog også bruge et blink eller en let pirk. Når man mærker den første hidsige sitren i linen, stopper man indspinningen et øjeblik, så forfanget nærmest står på skrå i vandet for stram line. Det får ofte flere sild til at hugge på krogen, og man kan hive et forfang ind med fuldt hus. Husk at sildene skal løftes ind over kanten på kajen i et jævnt træk for at undgå, at de falder af på vejen op.
Havnemakreller langs bolværket
Makrel skal fiskes på samme måde. Det vil sige, at det foregår med et makrel- eller sildeforfang monteret med en pirk eller et blink som kastevægt. Alternative metoder til makrelfiskeriet er flåd med sildestrimler eller smalle blink. Makrelfiskeriet er som regel bedst først og sidst på dagen, når der er fralandsvind. Husk en spand eller køleboks til fangsterne, idet makreller hurtigt fordærver i varme på grund af dens fede kød.
De danske havne byder på alt fra fladfisk til hornfisk – ofte i gode mængder.
Efter hornfisk i havnen
Hornfisken fanges bedst ved at benytte lange smalle blink eller et gennemløbsflåd med et par meter line monteret med en enkelt- eller trekrog i størrelse 8, agnet med sildestykker i strimler. Blinkets trekrog kan man roligt udskifte med en silkekrog, der består at fine tråde af kunstsilke i kordeller på en hægte. De tynde tråde gør, at hornfiskenes tænder vikler sig ind i dem. Herved undgår man fejlkrogning, og samtidig får man flere fisk på land end med traditionelle kroge. Da hornfisk jager ved hjælp af synet, skal de fanges i dagtimerne – og helst i klart vejr.
Fiskeri efter torsk, havørred og havbars i havnen
Torsken er heller ikke besværlig. Den hugger på næsten alt fra sand orm til blink. Den fanges bedst på et fladfiskeforfang agnet med sand- eller børsteorm. Har man adgang til nogle små krabber, er de også rigtig gode torskeagn. Et andet rigtig godt våben til torsken er rød-gule kystwoblere. Torskefiskeriet er som regel bedst i aftentimerne, og gerne hvor der er lamper, som lyser ned i vandet.
Havørred- eller havbarsfiskeriet er lidt mere besværligt. Den mest effektive metode er nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis, fisket en til to meter nede. Man kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt, da både havørred og havbars ofte træffes, når de afpatruljerer kaj og molekanter. Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Anvend en pirk uden krog som kastevægt. De kan også købes som frosne eller vakuumpakkede. Begge dele virker helt fint. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange af de ovenstående arter ud af starthullerne.
Natfiskeriet på molen med blink er et godt alternativ til flådmede efter havbarsen. De rød-sorte varianter, som denne Herring Inline, er gode i skumringen.
De svære multer i havnene
Multer, der ellers førhen mest var kendt fra landene sydpå, findes på grund af de stigende vandtemperaturer i en del havne i Danmark. Her er en af de sikreste fangstmetoder et let flåd og et forfang på en to-tre meter monteret med en meget skarp krog i størrelse 8 til 12 i enden. Den agnes med brød eller majs. Tilslag gives så snart man mærker hugget eller ser flådet forsvinde under overfladen. Vær beredt på at løsne bremsen på hjulet, når fisken er kroget, for her er en fisk, der kan tage nogle seriøse udløb. Hvis man har spottet et sted, hvor der er multer, kan man med fordel forfodre med brødstykker. Når multerne begynder at æde af brødet kastes den agnede krog ud til foderbrødet.
Desværre er multerne ikke nær så almindelige i dag, som du var da artiklen her blev publiceret første gang i 2011.
Velsmagende fjæsing langs molerne
Fjæsingen kan også høre til fangsterne, når man fisker fra havn og mole. Den kan ikke undgås. Pas på og tag dine forholdsregler, når du afkroger den. Fjæsingen er en ganske udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til hugormens. Det er en meget smertefuld affære at blive stukket. Så brug altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget.
Er uheldet ude, og man bliver stukket af fjæsingen, er det gode råd at komme det stukne sted i så varmt vand, kaffe eller te, som man kan holde ud. Giften fra fisken bliver nemlig inaktiv ved varme. Derefter opsøges læge eller skadestue. Især børn og ældre skal passe ekstra på.
Hold øje med advarselsskiltene på havnen før uheldet er ude.
Sikkerhed under molefiskeri
Den personlige sikkerhed er også vigtig, og det er noget, der altid har lagt mig meget på sinde. Jeg har ofte oplevet, at små børn helt ned til to års alderen balancerer rundt på kajens kanter på egen hånd. Det er at spille hasard med børnenes liv Ind imellem går det galt, og det var jo nok ikke det, der var meningen med fisketuren. Udstyr derfor børn eller børnebørn med redningsvest, og hold et vågent øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter.
En god ting, hvis man fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt monteret med en fløjte. Udover at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude, og du falder i vandet. Jeg bruger altid min flydedragt, når jeg fisker i vinterhalvåret. Respekter den skiltning, der er på de fleste havne og moler. Der er visse områder, hvor der er skiltet med adgang forbudt. De danske havne har regler om terrorsikring, og der vanker bøder, hvis du færdes på forbudt område. En anden skiltning er den, der vedrører færdsel på udsatte steder på havnen, som er ekstra farlige på grund af vind- og vejrforhold. Respekter disse skilte, da der hvert år bliver skyllet lystfiskere i vandet, når store bølger knækker over molerne. Så hvis der står eller bliver sagt: Ingen adgang til molerne, så lyt. Det er for din egen skyld. Og husk, at de store sten på molerne, udover at de kan rokke, også kan være glatte som sæbe.
Afslutningsvis vil min opfordring være at tage børn eller børnebørn med ud på molen eller kajen. Lad dem komme med ud og se, hvor fisken kommer fra. Eller lusk derud alene eller med en god kammerat, når du trænger til fred og ro. Efter et par timer er du som født på ny, og i tilgift har du måske aftensmaden med hjem.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
