En havørred fra der, hvor hjertet bor

Chris Halling med en flot 2,8 kilos havørred. Fisken er langt fra den største, han har taget – men den blev taget en smuk sommermorgen på hans absolutte yndlings kystplads for et par dage siden, hvilket gør den til noget helt specielt.

 

Har du som lystfisker en ynglings plads? Prøv at tænke nøje over det spørgsmål. Altså en eneste plads, som du vil fremhæve over alle andre pladser du kender. En plads som du elsker og er helt vild med.

AF CHRIS HALLING

Det er svært, for du kender sikkert flere gode pladser, der fisker godt på forskellige årstider og under forskellige forhold. At fremhæve en over de andre lige nu og her, kan derfor være svært. Men ynglingspladsen behøver jo ikke nødvendigvis at være den, som fisker bedst, eller som har nærmest sikker fangst ved hver en tur. Det kan også være en bestemt plads, hvortil en særlig historie tilknytter sig – fx et øjeblik i livet, som betød noget ekstra, eller som måske ligefrem ændrede ens hobby. Det kan være et sted, hvor naturen er enestående, og hvor hjernen slapper mere af, end den gør andre steder. Eller måske kan det være stedet, hvor man fangede sin første havørred nogensinde og fik den oplevelse, som én gang for alle beseglede salget af ens sjæl til lystfiskeriet. Der kan være mange ting knyttet til en så speciel plads, men prøv at tænke nærmere over spørgsmålet. Jeg er sikker på, at vi alle sammen mere eller mindre vil kunne nævne en sådan plads efter grundig eftertanke.

Min yndlingsplads

Jeg har en sådan plads: En plads på Vestfyn, hvor mit hjerte for evigt bor. Det er ikke der, jeg har fanget hverken de fleste eller de største fisk. Det er ikke en plads, der fisker hele året. Ja, faktisk er den kun optimal at besøge omtrent seks måneder om året.

Det er svært at komme derud, og går man længst væk, så står ens bil fire kilometer fra en, når man skal hjem igen.Her er ingen fangstgarantier, og 0-ture på denne plads kan sagtens forekomme. Det lyder besværligt alt sammen, men alligevel er jeg ikke et eneste sekund i tvivl. Det er den plads, som jeg elsker mest af alle pladser jeg kender, og det er den plads, som i størst grad ejer mit hjerte. For mig handler det om de historier, som jeg tilknytter stedet og den sjælefred, som jeg altid finder derude. Jeg kommer der alt for sjældent, men fredag aften var beslutningen taget. Jeg ville besøge den besværlige ynglings plads – og blive der hele natten.

Der er en del, der skal planlægges, hvis man går fire kilometer væk fra sin bil i 29 graders varme iført fiskeudstyr og nødvendige forsyninger til en hel aftens og nats fiskeri. Man må minimere sig og absolut kun medbringe det nødvendige. De første 1000 meter er det fint, men så kommer klinterne. Baget i solen hele dagen udsender de en varme, der rammer de fleste som en hammer. Det er nærmest som at gå på et løbebånd i en sauna, mens man har waders på. Sådan føles det et langt stykke af vejen. For enden af denne gåtur åbenbares et rev, hvor kysten slår et knæk på 90 grader. – Et rev der er som designet til havørreder med store spredte sten, og en strøm der krydser det på tværs. Alene at kigge på dette rev fra land af, efterlader ikke en med nogen tvivl. Det er her havørreden bor og elsker at være.

Belønningen for en dejlig nat på kysten - en flot havørred taget på fluestangen.

Belønningen for en dejlig nat på kysten – en flot havørred taget på fluestangen.

Først på revet

Jeg er taget tidligt derud. Selvfølgelig for at sikre mig pladsen ved revet først og fremmest. Der er andre end mig, der får skøre ideer en tidlig fredag aften, det ved jeg. Men jeg er her også tidligt denne dag, fordi det har været en virkelig travl uge på jobbet, og jeg trænger til at komme ned i gear rent mentalt. Sådan helt ned i gear. Og det kommer man derude. Menneskeskabte lyde forstummer totalt her langt fra alfarvej og bebyggelse. Når man sætter sig herude, er der kun naturens egne lyde, og man føler sig nærmest isoleret fra verden omkring sig. Her er fred på en helt anden måde, end jeg kender noget andet sted.

Da den medbragte sandwich er indtaget, og sveden ikke længere drypper fra ansigtet, oplever jeg en ro, som intet andet sted på kloden giver mig. Langsomt men sikkert forsvinder ugens problemer som dug for den sol, der langsomt daler på himlen. Fokus og tanker flyttes fra hverdagens turbulens, til det som det i virkeligheden handler om… havørredfiskeri.

Et vildsvin for enden af linen

Fluen Vildsvinet sidder for enden af forfanget, da jeg tager de første skridt ud på revet. Jeg er kun nået ganske få meter ud og har vel ikke taget mere end 10 kast, da en havørred tager fluen knaldhårdt i strømmen, der lige er startet. Den er cirka 45 centimeter, og det er en rigtig god start. Få minutter senere vælger en estimeret halvmeter fisk at gøre det samme, men den vrister sig fri sekunder inden landing. Et par hornfisk, der er gået på aftenraid, får også fat i fluen, og aftenen byder ydermere på jagende marsvin samt rå- og dåvildt i baggrunden. Fiskemæssigt sker der ikke yderligere, og jeg vender tilbage til foden af revet, hvor en halv kande kaffe tømmes og indtrykkene fordøjes.

Klokken er 00.15, da jeg atter hører en havørred vende i overfladen på revet. Solen er væk, og det egentlige mørke er på vej. Da jeg træder ud på revet, vender endnu en fisk få meter foran mig, og nattens magi er ved at starte. I løbet af den næste time hører jeg flere fisk i overfladen, men huggene udebliver.

Den Sorte Sølvræv kommer på

Fluen er nu Den Sorte Sølvræv. Det er den eneste natflue, jeg bruger i strømfyldt vand. Omkring klokken 02:00 strammes linen i hånden op, og en fisk på omkring halvmeteren flyver i luften. Den slipper dog også med skrækken, da den som den tidligere fisk får succes med sit flugtforsøg lige inden landing.

Jeg fisker til højre og venstre efter hørte fisk og får efter den sidst mistede yderligere et par hug af 45 – 50 centimeters fisk. Omkring klokken 03.00 lysner det langsomt i horisonten. Fiskenes plaskeri i overfladen forsvinder med det langsomt tiltagende lys. Det er stadigvæk halvmørkt, da sølvræven i den hårde strøm driver forbi en af revets største sten.

Der er ikke rigtig tale om et egentlig hug. Ja…. Faktisk tror jeg i et splitsekund, at fluen har sat sig i stenen. Den stopper bare, og linen bliver stram, som er den taget af strømmen. Jeg giver egentlig heller ikke et tilslag, men fører blot stangen langsomt tilbage, i den vished at fluen har fat i stenens top. Men der er ikke meget sten over det, der efterfølgende sker, da fluelinen bliver stram.

Et hug i den rigtige kaliber

Jeg har fanget nok fisk i livet til, at vide hvornår en fisk er god…. eller i hvert fald bedre end gennemsnittet. Tyngden i stangen og den totale mangel på spring fri af vandet eller nogen form for plask i overfladen, fortæller mig med det samme, at denne fisk er af et fornuftigt kaliber.

Den forbliver under vandet og bruger strømmens kraft som motor i et hæsblæsende udløb væk fra revet. Her stiller den sig i den hårdeste strøm og begynder at ryste med hovedet. De tunge dunk i håndleddet fortæller mig, at nu er det alvor. At presse fisken ind imod mig selv opstrøms er ikke en mulighed, som den giver mig på noget tidspunkt. Til gengæld lader den sig uvilligt føre langs revet ind mod kysten. På det inderste af revet slipper den hårde strøm, og med fisken ude af den, står jeg nu med en noget mere kontrollerbar situation. Fiskens næste strategi er hurtig flugt tilbage i strømmen, men nu kommer fluestangens styrke til sin ret, og en sådan flugt bliver ikke tilladt. De sidste fem meter fra land, skal fisken dirigeres igennem en skov af tangbuske, der står helt op i overfladevandet. Jeg tænder min pandelampe, for at finde den bedste rute igennem dem og ser for første gang fisken i vandet. Det er IKKE en fisk jeg ønsker at miste, men havørredfights med gode fisk, giver ikke rigtig tid til at planlægge store strategier for sikker landing. Jeg er nødt til at sikre mig, at fisken er godt træt, inden den skal igennem tangskoven ind mod kysten. Lidt svømmeri frem og tilbage, og pludselig ligger fisken i overfladen med hovedet over vand.

– Så er det LIGE NU, beordrer en stemme i mit hoved, og som på befaling kaner jeg fisken igennem en skov af vandplanter. Da den ligger sikkert på stranden, kommer et ukontrolleret men selvfølgelig sagte jubelbrøl. Jeg vil jo ikke forstyrre den natur, der giver mig så meget fred og sjælero. Fisken viser sig senere at være 62 centimeter og veje 2,8 kilo. Det er ikke en kæmpe. Det er ikke en man snakker om, når man taler om trofæfisk. Men det er en rigtig god fisk, og så er det en fisk, som betyder utrolig meget for mig. For den bliver fanget på min absolutte ynglings plads, på et tidspunkt, hvor jeg virkelig har brug for det. Derfor betyder den også noget denne fisk og vil blive husket i langt højere grad en mange andre fisk fanget alle mulige andre steder.

Turen hjem føles langt nemmere, selv om der er lige under tre kilo ekstra bagage i hånden. Et kort øjeblik vender jeg mig om og kigger tilbage mod revet. En sentimental stemning i den opgående sol breder sig i kroppen. – Den her plads, tænker jeg nærmest rørt. Den har for evigt mit hjerte. Den vil for evigt være min absolutte ynglings plads. Denne nat blev endnu en historie knyttet til den. Knæk og bræk på jeres ynglingspladser derude.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

MÆLKEVEJEN OG DRØMMEFISKEN

Man mærker naturens storhed og universets uendelighed når man står for foden af den monstrøse klint under stjernevrimmelen. Lasse og Jeppe spejder opmærksomt efter fisk i den blanke overflade.

 

Møns Klint er et af få steder, hvor chancen for det drøje drømmehug er størst. Og når mørket falder på er det også stedet, hvor mælkevejen fremstår klarest i Danmark. Samspillet mellem klinten, stjernehimlen, og den intense jagt på trofæfisken, gør natfiskeri på Møn til en helt unik oplevelse. Følg med Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen i jagten på naturoplevelser og det tungeste hug.

AF MIKKEL JUNGERSEN, FOTO: THOMAS IX OG MIKKEL JUNGERSEN

MAGIEN STARTER i ét punkt. Endnu en lysende prik kommer til syne, og snart efter er himmelhvælvingen overstrøet med stjerner. Mørket er stadig så fortættet, at mælkevejen tegnes som en lysende sti henover himmelbuen. Her, for foden af mægtige Møns Klint, er stilheden og storheden overvældende, når mørket tager over. Det er som om, den hektiske dags koloristiske informationsoverflow med tilhørende larmende lydkulisse i stereo, er forvandlet til en sort-hvid film i mono. Men så meget desto mere nærværende og intens. Hvert et indtryk sanses. Et par måger på nattehimlen der trækker langs stranden. Et stjerneskud i zenit. Duften af hav og tang, og det kølige vand på hænderne. En ugles tuden i det fjerne. Et plask fra en havørred indenfor kasterækkevidde!

– Hørte du det Mikkel?, kommer det ovre fra Lasse, der står lidt væk og vifter med fluestangen. Yes, svarer jeg tilbage, mens alle mine spekulationer om stjernerne og verdensrummet vendes til fuld fokus på vandet foran mig, hvor en fisk var oppe at vise sig. Sammen med min bror og min fiskeven Lasse, er jeg taget på nattur under klinten for at opleve mørket, og for at se om det kan lykkes; at sætte krogen i en drøm af en ørred. En drøm, der følger med mig rundt på mine fisketure, og som der måske er allerstørst chance for at få opfyldt, her på Møn.

Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.

Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.

FISKEN FÅR VI IKKE på land, men oplevelser og indtryk har vi med tilbage til hytten senere på natten. Vi har indkvarteret os på Møn Klint Resort i en familiehytte, der indeholder alt hvad vi har brug for og mere til. Da vi ankom tidligere på dagen, blev vi mødt i receptionen af Sascha, der entusiastisk fortæller os om alle de spændende ting og initiativer som Møns Klint Resort har gang i. Jeg bider mærke i deres fokus på stjernehimlen, et projekt som de kalder Dark Sky. De er ved at opnå internationalt certifikat på, at Østmøn er et af de områder i Danmark med mindst lysforurening og mørkest himmel, hvilket gør lokaliteten til et Dark Sky område.

Møn er derfor det perfekte sted at observere og nyde stjernehimlen. Og så bider jeg selvsagt mærke i deres initiativer omkring fiskeri på Møn, hvor vægten ligger på klintekysternes klassiske havørredjagt, Østersøens enestående laksetrolling med udgangspunkt fra Klintholm Havn, samt det topmoderne fiskeri i Stege Nor efter brakvandsgedder. Jo, Møn har meget at byde på, ikke mindst når det gælder fiskeri. Sascha, der selv er entusiastisk lystfisker, serverer dagens tophistorie: Fiskeguiden Ken, har samme eftermiddag landet en smuk 5+ havørred under klinten! Fiskefeberen får et solidt tag i vores kroppe, og det er med forventninger der minder om febervildelse, at vi kører mod fiskepladserne.

Vi får en fin stribe blankfisk omkring halvmeteren den weekend, men det tunge hug lader vente på sig…Jeg vender tilbage for fuld musik et par uger senere. Der er musik på kysten; i luften hænger fuglene og fløjter og i vandet spiller et fuldt hornorkester! Allerede i første kast har jeg hug af flere hornfisk, der slår til blinket med deres lange næb. En jagtteknik, hvor de svømmer ind i en stime fødefisk og slå vildt om sig med det lange næb, for derefter at vende om, og hapse de fisk, der er blevet ramt. Det kan mærkes, og selvom jeg benytter enkeltkrog får jeg kroget en del. I længden er det enerverende, når man er ude efter havørred. Ud på eftermiddagen sætter jeg en lille trekrog på, og slår over til madfiskeri, og i løbet af halvanden time har jeg 20 horn i ringen, der snart efter ligger renset på frost.

Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.

Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.

Om aftenen slår jeg et smut forbi »Fiskehytten« på Møns camping, hvor fiskeguiden Ken står for fiskeløjerne. Han fortæller levende om fiskeriet, og giver mig tips og tricks, samt et af hans hjemmelavede gennemløbsblink med tilhørende cirkelkrog med gummiperle monteret på krogøjet, hvilket får krogen positioneret perfekt bag gennemløberen i hvert kast. Tyve minutter og ti kast senere, dingler en flot ørred i mit vadebælte, kroget perfekt i underkæben. Jeg sender en tanke og et tak til Ken. I sandhed en gylden time.

CIRKELKROGENS KVALITETER er mange og næste dag får jeg øjnene op for en af de bedste; den spiller ikke med på hornorkestrets noder. Ud over, at den ofte kroger havørrederne solidt i underkæben, er det den ultimative krog til at undgå forstyrrende hornfisk. I sammenligning med både standard enkeltkroge samt små og store trekroge, kroger jeg markant færre hornfisk, og de fem jeg får ind, er alle kroget i undernæbbet og kan let og smertefrit afkroges og genudsættes. Med de andre krogtyper fik jeg mange fejlkrogninger, både i munden og øjnene og rundt omkring på fiskens krop. Samtidig skal der ikke skal gives tilslag, når man fisker med cirkelkrog, men blot strammes op. Det gør, at man uantastet kan fiske blinket gennem stimer af hornfisk, der slår til blinket, uden hele tiden at skulle give modhug. Man fisker således langt mere uforstyrret med cirkelkrogen, som fremover vil være mit valg under havørredfiskeri, når hornfiskene spiller op til dans i maj.

Jeg er mange erfaringer og oplevelser rigere, da jeg kører hjemad om søndagen, og endnu engang tænker jeg allerede frem til næste tur… så er den store der!

DET ER BLEVET HØJSOMMER i Jydelejet, da jeg på ny gæster Møn med stangen i hånden. Det smukke, åbne landskab med græssende kvæg er en sjælden naturtype i Danmark, og intet sted fremstår overdrevet smukkere end her og nu, med bølgende bakker, blomstrende urter og fuglesang fra hver en busk. Trappen for millimeter, år for år. Tidsperspektivet og mængden af mikroskopiske alger i den lodrette klintevæg, der på sit højeste sted hæver sig 128 meter over havet, er svimlende.

Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…

Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…

I DET AFTAGENDE LYS fisker jeg mig syd på, forbi pynten der blev dannet, da Store Taler i 2007 styrtede i grus, og dannede en 300 meter lang pynt ud i havet. Brede bøge med tromletykke stammer, knak som tændstikker og blev plantet hulter til bulter på den nye tange. Et par af de sidste vedholdende stammer står stadig plantet på havets bund med grenene stikkende op over overfladen. Jeg lægger kastene omhyggeligt bag stammerne, for her skulle chancen for havørred være god, havde Ken gjort mig opmærksom på. Videre går det, med spænding i hvert kast blandet med fascinerende blikke op ad klinten, der her tager sig ekstra godt ud. Som et lyn fra en klar himmel kommer den strygende langs klinten højt, højt oppe, på stive vinger. Verdens hurtigste dyr. Vandrefalken. Den slår sig ned på en udhængende gren og betragter mig fra højderne.

Jeg kigger tilbage, nyder synet og føler en vis samhørighed. Der er bare falken og mig og klinten. Vi har det hele for os selv. Falken boltrer sig i luftrummet, leger i vinden og jager langs klinten. Jeg går langs stranden, lader tankerne flyve og fisker entusiastisk. Mægtig storhed og inspirerende ensomhed. Tenderende til skræmmende, da mørket omfavner mig.

DA STJERNERNE endnu engang tændes over hovedet på mig, ser jeg også lyset fra den anden siden af havet. Det er Stevns Fyr, der blinker til mig. Derovre har jeg haft de mest fabelagtige natture. Med storfisk der med dybe plask, kaster sig rundt i mørket et sted derude. Lange, lyse nætter med rød nordenhimmel og tunge hug helt ude i kastet. Det må kunne lade sig gøre her på Møn også.

Jeg fisker vedholdende og koncentreret langt ind i natten. Kryber i soveposen, og falder i søvn til lyden af havet. Drømmer om drømmefisken. Vågner og fisker videre, stædigt. Da solen står op ret ud for klinten, pakker jeg sammen, og begiver mig hen ad stranden. De hundredevis af trin er en kende tungere opad. Jeg fik magiske oplevelser endnu en gang, og drømmen lever endnu. Som der stod på ABU’s hedengangne blad »Nap og Nyt« dengang jeg var barn: The big one is still out there…

INFO: Skal du med ud og føle dig lillebitte under den mægtige Møns Klint og den uendelige stjernevrimmel, på jagt efter havbasser og gribende oplevelser, så check følgende links der giver god inspiration:

www.moensklintresort.dk/darksky-moen

www.grib-stjernerne.dk

www.visitmoen.dk/darkskyarrangementer

www.oplevsydsjaelland.dk/#oplev

www.moensklintresort.dk/

kystfiskeri-og-fantastiske-moen

www.facebook.com/pages/Kens-blog-Havørred-Møn/447984098581348

 Installer Møns Klint app’en på din smartphone! Så er du godt på vej…

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.

Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.

DANMARKS HOTTESTE KYSTØRREDPLADSER

Uanset hvor sommerferien går hen i Danmark, er kysten og dens havørreder aldrig langt væk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har samlet et slæng af Danmarks dygtigste kystfiskere, som serverer en perlerække af gode havørredpladser til sommervarmen.

AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: TUE BLAXEKJÆR; LARS LAURSEN OG PTIVATE

SOMMERFISKERI EFTER HAVØRREDER forbindes for manges vedkommende med natfiskeri, men der er dog pladser, som sagtens kan fiskes både morgen, middag og aften – selv på den varmeste sommerdag. Fælles for alle pladser, vi serverer på et sølvfad i denne artikel er, at de kan fiskes i alle døgnets lyse timer – såfremt forholdene er til det.

En god hovedregel til sommerens kystfiskeri efter havørred er at fiske på pladser, hvor det meget varme overfladevand bliver trukket til havs af enten vind eller strøm. Derudover er dagfiskeriet normalt bedst på dage med regn og skyer. Såfremt det er muligt, er enten morgen eller aftenfiskeriet at foretrække set ud fra et fangstmæssigt perspektiv. I de tidlige morgentimer er det kystnære vand altid et par grader koldere end det vil være midt på dagen, hvilket havørreden udnytter til sine kystnærer ædetogter.

Et trick til at finde ud af hvordan vind og strøm påvirker den kystnære vandtemperatur er, at bruge www.fcoo.dk. Her kan man via et kort se, hvordan vandets overfladetemperatur forventes at ændre sig time for time.

Sommer ved de danske havørredkyster kan være enormt produktivt. Mange af de større fisk begynder i denne periode at trække mod åerne, og hvis man er heldig kan man rende ind i en stime med mange og store fisk.

Sommer ved de danske havørredkyster kan være enormt produktivt. Mange af de større fisk begynder i denne periode at trække mod åerne, og hvis man er heldig kan man rende ind i en stime med mange og store fisk.

REVET VED HIRTSHALS FYR er en meget spændende sommerplads på den nordjyske vestkyst. Martin Andersen, som stammer fra Himmerland, men nu er bosat ikke langt fra Mariager Fjord, mestrer både spinne og fluestangen langs kysterne, og han har lige netop denne plads meget kær. Ud over havørred er her også gode muligheder for at fange andre spændende arter som makrel og bars.

– Selve revet strækker sig over flere kilometer fra Hirtshals Havn og sydover til Feriecenter Fyrklit, fortæller han. – Hele strækket består af store sten, leopardbund, dybe huller og en del mindre rev, og der kan parkeres ved fyret eller lige nord for campingpladsen. Pladsen kan fiskes i svag vind – uanset vindretningen, men en østlig vind er at foretrække. Såfremt vinden kommer fra vest eller nord, skal der ikke megen vind til, før pladsen ikke kan fiskes.

Man skal ligeledes under fiskeri i waders være opmærksom på de store dønninger, som hurtigfærgen fra Hirtshals laver. Lige nedenfor fyret ved Hirtshals er der en fin strækning, som ofte holder fisk. Havørreden er som oftest at finde på hele revet, og de kan fanges døgnet rundt. Fiskeriet efter makrel er bedst i de tidlige morgentimer samt i dagens sidste lys. Barsen er på pladsen fra juni til november, og den fanges på samme grej som havørreden. Martin anbefaler fiskeri med tobisimitationer – uanset om der er tale om blink eller fluer, og de må meget gerne fiskes med fart på.

En smuk blankfisk fra det sydøstlige hjørne af Møn, som er et af Tue Blaxekjærs favoritspots, når der skal blankfisk på land.

En smuk blankfisk fra det sydøstlige hjørne af Møn, som er et af Tue Blaxekjærs favoritspots, når der skal blankfisk på land.

KATBJERG ODDE I MARIAGER FJORD er endnu en spændende og alsidig sommerplads, som Martin holder af at fiske. Her er der dybt og friskt vand mod nord og nordvest. Der kan parkeres tæt på vandet på den dertil indrettede P-plads. Kør til Katbjerg og fortsæt mod vandet af Katbjerg Oddevej.

– Der kan fiskes traditionelt med spin og flue på den nordlige del af pladsen ind mod Hobro, fortsætter han. – Mod øst kommer en lavvandet bugt, hvor der kan bedrives sightfishing.

Her trækker fiskene rundt på det lave vand for at spise kutlinger og rejer. Når fisken kommer ind på det lave vand for at æde, kan de ofte spottes på den bule de laver i overfladen. Fiskene følger tit den samme rute, og der kan fiskes til dem flere gange, hvis de ikke skræmmes.

Ifølge Martin er sightfishing et fantastisk fiskeri, som muligvis ikke er det mest givende, men meget spændende. Hvis det er sightfiskeriet, man vil prøve, så skal der helst være stille vejr, ellers kan pladsen fiskes i stort set al salgs vejr.

Martin anbefaler forskellige reje og kutlingefluer. Til sightfiskeriet efter havørred over det lave vand skal der bruges fluer, som ikke er alt for belastede. På spinnesiden anbefaler Martin blink i naturlige farvervandet. Spinneren kan nogle dage være det hemmelige våben, der skal til for at overliste fjordens havørreder. Der findes desuden mange lignende pladser rundt om i Mariager Fjord, så man kan sagtens findes sit eget hotspot, såfremt man er lidt opsøgende i sit fiskeri, slutter han.

 

Martin Andersen som normalt slår sine folder i det nordjyske, er en alsidig og dygtig havørredfisker. Her ses han med en fin havørred fra Sverige.

Martin Andersen som normalt slår sine folder i det nordjyske, er en alsidig og dygtig havørredfisker. Her ses han med en fin havørred fra Sverige.

LINDEHOVED FYR PÅ FYNSKE HELNÆS er ifølge Jesper Lindquist Andersen fra Go-Fishing på Fyn, et af Fyns helt store hotspots, når talen falder på grov havørred. Jesper er en sublim fluefisker og fluebinder som hvert år bruger hundredevis af timer på de fynske kyster i jagten på trofæfisken. 

– For at nå til pladsen, parkeres der ved fyret for enden af Lindehovedvej, fortæller han. – Fra fyret skal der fiskes mod højre, hvor det dybe vand kommer tæt på kysten. Er man alene på pladsen en tidlig morgen eller sommeraften, kan der bruges en rum tid på at fiske strækket ud mod den første lille pynt, som man møder. Pynten, som ikke er til at tage fejl af, ligger ca. 200 meter fra P-pladsen og udmærker sig ved den store sten, som ligger i vandkanten.

Dette er strækkets absolutte hotspot, og er du først på denne plads, er chancen for fisk stor. Vig derfor ikke pladsen for andre lystfiskere, men fisk den i den gyldne time i dagens første eller sidste lys. Her trækker havørreden helt ind mod land. Fiskes der længere ind i mørket, eller er der allerede andre lystfiskere på spottet, kan man med fordel fortsætte fiskeriet yderligere om mod højre, hvor det dybe vand flader lidt ud; et stræk som om sommeren bestemt også holder fisk.

Pladsen fisker bedst morgen og aften i sommermånederne, men rammer man dage med lettere pålandsvind, kan man finde fisk dagen igennem. Vær dog opmærksom på, at kraftig vind fra syd eller vest hurtigt giver grumset vand. Vandet klarer heldigvis hurtigt op igen. Er man første mand på spottet, efter at vinden har lagt sig, er chancen for grov sommerørred bestemt til stede.

Jesper Lindquist Andersen med en fin fluefanget fynsk havørred. Havørreder som denne hænger ikke på træerne, men med flid, tålmodighed og en god portion held er det måske dig næste gang…

Jesper Lindquist Andersen med en fin fluefanget fynsk havørred. Havørreder som denne hænger ikke på træerne, men med flid, tålmodighed og en god portion held er det måske dig næste gang…

Pladsen er velegnet til både fluefiskeren og spinnefiskeren. Fluefiskeren har sine fordele, da havørreden trækker helt kystnært her. Og spinnefiskeren kan med sit langtrækkende blink eller bombarda hente fiskene helt ude over den lækre vekslende bund som bare fortsætter og fortsætter derudaf.

Tobisfluer fisket med høj fart, eller mørke kutlingeimitationer fisket højt i vandet en sen  sommeraften, vil kunne gøre udslaget for fluefiskeren. Spinnefiskeren vil med en langtrækkende gennemløber som fx D360 kunne fiske både langt fra kysten og højt i vandet med fart på og på den måde imitere nogle af de mange tobis, som havørreden jager på netop denne plads.

ELSEHOVED på østfyn er en anden klassiker, som altid holder fisk. Men det kan variere meget efter årstiden, hvor du finder fiskene på denne plads, fortsætter Jesper Lindquist, som giver her sit bud på hvordan, pladsen skal fiskes i årets varmeste måneder.

– Parker ved P-pladsen i skoven lidt nord for selve pynten, forklarer han. – Gå direkte langs stranden forbi sommerhusene og hen til den meget tiltalende pynt, hvor fiskeriet kan begynde. Her behøver man ikke at vade, da det dybe vand kommer tæt på land og havørreden ligeså. Der fiskes på selve pynten, som holder de fleste fisk. Pynten er nem at affiske for både spinne- og fluefiskere.

En smuk blankfisk er faldet for Snurrebassen, fisket på releasetakel – en giftig agn til sommerens, såvel som vinterens havørreder.

En smuk blankfisk er faldet for Snurrebassen, fisket på releasetakel – en giftig agn til sommerens, såvel som vinterens havørreder. 

Der kan fiskes yderligere sydover 200-300 meter forbi det lille fyrtårn, hvor det dybe vand tæt på land stopper. Her vil det dog være mere udfordrende for fluefiskeren, da pladsen til bagkastet er begrænset. Kastene skal her koncentreres langs kysten, idet fiskene både tidlig morgen og aften trækker helt ind under land. På dage med kraftig strøm, kan man på denne plads opleve, at fiskene er til at få i tale selv i høj sol og badevandstemperaturer.

Pladsen kan tåle en del vind uden, at vandet bliver grumset. På dage med en god vind samler havørreden sig nogen gange i området ud for selve Elsehoved. Rammer man sådan en dag, kan havørreden fanges døgnet rundt. Tobisfluer fisket hurtigt over det dybe vand og lige foran de store sten, som strækker sig ud fra kysten på selve hovedet, kan være lig med succes. Men er havørrederne svære og vejret stille, kan man med fordel fiske små transparente rejeimitationer langsomt i små rappe indtag.

Spinnefiskeren kan her bruge langtrækkende blink på selve hovedet, men med fordel gå ned i blinkstørrelse og fiske mere kystnært syd på strækket til højre for pynten. På svære dage vil en lille flue, fisket som ophænger, kunne vende fiskeriet, slutter han.

KLINT I ODSHERRED er en af Vestsjællands absolutte toppladser i sommermånederne. Det var også den første plads, som røg ud af Henrik Reiter, da han fik til opgave at komme med to sjællandske top-sommerpladser. Henrik Reiter er havørredfisker med stort H, og hans foretrukne våben til havørreden er bombarda og flue.

– Der parkeres ved havnen i Klint, og der kan fiskes fra havnen og vestover, fortæller han. – Pladsen består af en række rev, som er omgivet af dybt vand. Både revene og de dybe stykker mellem revene kan holde fisk. Små 500 meter vest for havnen kommer der et område med et stort sandstykke, som på tre af siderne grænser op til mørk bund. Specielt tidlig morgen og hen under aften kan dette område holde mange fisk, som jæger tobis.

Henrik anbefaler lange og slanke gennemløbere som Bornholmerpilen eller Sømmet. Pladsen er også en god flueplads, og specielt på dage med en god vestenvind, hvor der er gang i strømmen, kan fluen virkelig være effektiv.

Henrik Reiter med en fin havørred fra Nøddebohuse – et af Nordsjællands utallige havørred hot-spots.

Henrik Reiter med en fin havørred fra Nøddebohuse – et af Nordsjællands utallige havørred hot-spots.

NØDDEBOHUSE finder du mellem Hundested og Liseleje. At dømme ud fra Henriks retorik, da han fortalte om pladsen, må der virkelig være noget at komme efter. – Der parkeres på den lille parkeringsplads på Nøddebovejen, fortæller han. – Til venstre for P-pladsen ligger der et stort rev. Ud for revet ligger endnu et rev. Området mellem de to rev er dybt, og der løber ofte en god strøm. Her er det meget vigtigt, at siderne af revet bliver affisket, inden der vades ud.

Ude på revet fiskes der udover rev nummer to. Specielt på indersiden af det yderste rev og i den dybe rende er der god chance for at kroge en ordentlig fisk. Ud over dette kan der fiskes østover mod Hald. 800 meter østover fra P-pladsen kan man fra kysten se et blåt sommerhus. I det område er der normalt et revlegennembrud. Området omkring revlegennembruddet er temmelig ofte et besøg værd. Endegrej som går højt i vandet er at fortrække, og det kan til tider godt betale sig at fiske det i jiggende bevægelser, slutter Henrik.

HØJERUP KIRKE PÅ STEVNS byder udover storslået natur også på et fantastisk sommerfiskeri.

Forfatteren har på denne plads en juliaften på små to timers fiskeri fanget ikke mindre end fem forskellige arter bestående af havørred, aborre, rimte, hornfisk og torsk. Det er dog havørreden, som oftest er at finde på pladsen.

Der parkeres på P-pladsen for enden af Højerup Bygade. Det skal lige nævnes, at det er betalingsparkering, så husk dankortet, hvis ikke det skal blive en meget lang nat på P-pladsen… Lige nedenfor trappen kan der til højre fiskes udover et område med flere store sten. Ellers foregår fiskeriet ofte nordover. I bugten, som ligger mellem nedgangen ved kirken og det store fremspring som kan ses nordpå, er der dybt vand med sten og spredt bevoksning. Specielt fiskeriet ved de forskellige fremspring på strækket kan være godt.

Artikelforfatter, Tue Blaxekjær og nevø med en flot havørred fra Østersøen. Det er fisk som denne, der får os til at trodse en grå og regnfuld sommerdag.

Artikelforfatter, Tue Blaxekjær og nevø med en flot havørred fra Østersøen. Det er fisk som denne, der får os til at trodse en grå og regnfuld sommerdag.

Om sommeren har jeg haft det bedste fiskeri i en kraftig vestenvind med nordgående strøm. Vinden trækker det varme overfladevand ud fra kysten, hvilket gør havørreden mere aktiv. Specielt dage, hvor det er overskyet med regn, er værd at satse på. Tobisimitationer såsom Sømmet eller Bornholmerpilen er gode blink men Kobberbassen eller en stor tobisfluer leverer også fisk.

SKILTEREVET PÅ MØN er en anden af mine favorit sommerpladser. Man parkerer ved for enden af

Fyrvej ved Møns Fyr. Selve skilterevet ligger lige til venstre for nedgangen til stranden. Ved højvande er det en god idé af affiske revet, inden der vades ud. Ved lavvande ligger store dele af revet tørlagt. Her kan det godt betale sig at affiske kanterne af revet. Der løber en god dyb rende på den nordlige side af skilterevet. Jeg har flere gange oplevet et godt sommerfluefiskeri på revets nordlige side.

Udover skilterevet er der mange andre gode rev i området. Står der nogen og fisker på det ene rev, ligger det næste ikke langt derfra – uanset hvilke retning man går i. Skilterevet er en god plads, uanset om man fisker med blink eller flue. Mine foretrukne gennemløbere til sommerfiskeriet på skilterevet er Snurrebassen i str. 4 samt Bornholmerpilen på 16 eller 24 gram. Normalt fisker jeg med grønne eller blå farver. På fluestangen fisker jeg normalt med en kobberbasse eller rejeflue.

SYDSPIDSEN PÅ GEDSER ODDE er Danmarks sydligste punkt, og det er tilmed et rigtigt havørredhotspot, der fisker helt forrygende om sommeren. Stefan Jensen fra Mertz Jagt og Fritid i Nykøbing Falster, har ikke så få sommerfisk på samvittigheden fra denne plads.

– Der parkeres på den store P-plads for enden af Gedser Fyrvej. Fiskeriet kan startes fra foden af trappen, som fører ned til stranden, hvorfra man skal fiskes sydover ned mod spidsen, afslører han. – Her er dybt vand helt ind under land, så waders er ikke nødvendige. Strækket ned mod spidsen består af dybt vand med skiftevis sand og sten grænsende op til et stort mørkt område, som bølger ind og ud fra kysten. På første del af strækket er det mørke område ca. 60 meter fra kysten, men godt 100 meter fra spidsen kommer det helt ind under land. Fisk udover det mørke område, idet havørreden ofte trækker på kanten mellem mørk og lys bund.

På selve spidsen kan der fiskes udover dybt vand og områder med store sten. Pladsen fisker bedst, såfremt der løber en god strøm ind fra sydøst. Her kan fiskes med både spinne- og fluestang. Gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen eller fluer som kobberbassen eller tungt belastede kutlingefluer er ofte lige netop det, der skal til, for at få en stor, sølvblank sommerørred i nettet, slutter han.

SKAL DU BRUGE EN FISKEGUIDE? Flere af de medvirkende i denne artikel er certificerede fiskeguides med en enorm viden om de områder, som de fisker og guider i.

Martin Andersen guider i Mariager Fjord og Vendsyssel. Han kan kontaktes på skerping@yahoo.com eller på tlf. 20 22 31 58.

Tue Blaxekjær guider på Møn og Falster, og kan kontaktes på tue@ifish.dk eller på tlf. 20 48 50 45.

Henrik Reiter guider på Sjællands Nordkyst samt Stevns, og kan kontaktes på henrik@ifish.dk eller på tlf. 29 92 15 29.

Jesper Lindquist Andersen guider på Fyn og kan kontaktes på jesper@go-fishing.dk eller på tlf. 66 12 15 00.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

På kortet ser du alle de hotte sommerpladser, der er nævnt i teksten.

På kortet ser du alle de hotte sommerpladser, der er nævnt i teksten.

CLOUSER MINNOW – PLASTIK KOPIER DER RYKKER

Klassiske bucktail-fluer som Thunder Creek, Clouser Minnow og Jiggy er alle super effektive og alsidige storfangere til mange arter. Men som med alt andet, er der plads til »forbedring« eller i det mindste fornyelse. Her får du et par moderniserede varianter af klassikerne i »plastik«.

 AF ANDREAS AGGERLUND

JEG ELSKER BAITFISHFLUER, og de gode gamle, simple mønstre har en særlig plads i boksen. Men jeg må indrømme, at jeg de seneste år er gået mere og mere over til at binde næsten alle mine kystfluer i varianter bestående udelukkende eller delvist af syntetiske materialer – og det er der flere årsager til. Dels fordi »plastik« er konsistent i kvaliteten, og dels fordi de fleste syntetiske materiale er enormt slidstærke og gode til at holde på farven. Men mest af alt fordi jeg er doven og syntetiske materialer bare er meget lettere at arbejde med.

BUCKTAIL fås i mange forskellige stivheder, ikke at forveksle med kvalitet. Forskellige stivheder har forskellige anvendelsesmuligheder, og det er fint, men det gør det også besværligt at finde den rette hale, til det man lige står og mangler, da udvalget ikke altid er lige stort. Syntetiske materialer fås i næsten lige så mange stivheder, men her får du det samme hver gang, og du ved lige præcis hvad der er i posen – også selvom du handler via nettet.

Jeg bruger syntetiske baitfish i forskellige størrelser til de fleste arter. Til kystens havørreder efterstræber jeg, at imitere tobiser, hvor jeg til fx makrel og aborre gerne bruger lidt mere spraglede udgaver. Til gedderne anvender jeg ofte et lidt mere fyldigt materiale, for at få en større profil, men fællesnævneren for dem alle er, at de er nemme at binde, lynende effektive og enormt slidstærke.

Clousers er ofte dødeligt effektive til sommerørreder som denne. Hav gerne lidt forskellige størrelser og farver i æsken.

Clousers er ofte dødeligt effektive til sommerørreder som denne. Hav gerne lidt forskellige størrelser og farver i æsken. Her Andreas med en flot fisk taget på en Clouser Minnow.

SYNTETISKE FLUER fisker i de fleste tilfælde lige så godt som fluer bundet af naturmaterialer. Og rigtigt mange af de gode gamle mønstre er rent faktisk federe bundet af fx Steve Farrar Flash Blend eller Unique Hair. De moderne materialer giver fluerne et friskt farve pust og langt større frihed til at lege med vigtige parametre som transparens og efterarbejde med saksen. Desuden suger syntetiske ingen eller meget lidt vand til sig, så de er som regel lettere at kaste,  hvis man ikke lader sig rive medog binder giganter. Hvis du absolut vil give dine »plastikfluer« et naturligt pift, kan et par flatwingfjer, nogle strudse herl eller noget helt tredje give fluen et lidt ekstra liv og et frisk pust.

MATERIALER TIL CLOUSER MINNOW PLASTIK

Krog: Valgfri kortskaftet og bredgabet. Her er der brugt en Gamakatsu sc15 Str. 2/0, 

Bindetråd: Valgfri, men den må ikke være stum.

Vinge: Unique Hair eller lignende syntetisk vingemateriale.

Belastning: Dumbbell øjne

Hoved: UV-lim

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

SÅDAN BINDER DU EN CLOUSER MINNOW PLASTIK TIL KYSTENS ØRRED:

1: Bind dine dumbbell øjne ind på oversiden af krogen og giv efterfølgende en klat lim eller lak. De skal bindes godt fast så de ikke roterer under brug. Her er øjnene bundet ind nærmest lige over krogspidsen, men ved at rykke dem frem eller tilbage får man en mere eller mindre jiggende gang.

1: Bind dine dumbbell øjne ind på oversiden af krogen og giv efterfølgende en klat lim eller lak. De skal bindes godt fast så de ikke roterer under brug. Her er øjnene bundet ind nærmest lige over krogspidsen, men ved at rykke dem frem eller tilbage får man en mere eller mindre jiggende gang.

2: Bind dit lyse bundt syntetmateriale ind foran øjnene. I dette tilfælde er der brugt Unique Hair, men de fleste andre syntetiske vingematerialer virker også godt.

2: Bind dit lyse bundt syntetmateriale ind foran øjnene.  I dette tilfælde er der brugt Unique Hair, men de fleste andre
syntetiske vingematerialer virker også godt.

 

3: Få bindetråden om bag øjnene og bind vingen fast på oversiden af krogen med et par tørn bindetråd.

3: Få bindetråden om bag øjnene og bind vingen fast på oversiden af krogen med et par tørn bindetråd.

 

4: Roter stikket 180 grader, hvis du har et rotationsfluestik – ellers må du tage krogen ud og montere den på hovedet. Bind et bundt flash ind bag krogøjet på »oversiden«.

4: Roter stikket 180 grader, hvis du har et rotationsfluestik – ellers må du tage krogen ud og montere den på hovedet. Bind et bundt flash ind bag krogøjet på »oversiden«.

 

5: Bind din overvinge ind bag krogøjet og afslut fluen med et par knuder. I dette tilfælde er der brugt blå Unique Hair som overvinge, men grøn, sort og rød er også frækt.

5: Bind din overvinge ind bag krogøjet og afslut fluen med et par knuder. I dette tilfælde er der brugt blå Unique Hair som overvinge, men grøn, sort og rød er også frækt.

 

6: Påfør et lag UV-lim fra krogøjet og ned til krogbøjningen. Ved at lime fluen hele vejen ned forsvinder noget af kroggabet. Til gengæld giver det markant mindre kludder med at vingen hægter op om fluen og dermed meget mere effektiv fisketid.

6: Påfør et lag UV-lim fra krogøjet og ned til krogbøjningen. Ved at lime fluen hele vejen ned forsvinder noget af kroggabet. Til gengæld giver det markant mindre kludder med at vingen hægter op om fluen og dermed meget mere effektiv fisketid.

 

7: Tag fluen ud af stikket og klip vingen til i den ønskede form. Det giver klart den mest livlige flue, hvis du tapérer den, så vingen spidser til i enden.

7: Tag fluen ud af stikket og klip vingen til i den ønskede form. Det giver klart den mest livlige flue, hvis du tapérer den, så vingen spidser til i enden.

SOMMER PÅ DE DANSKE MOLER

Sommeren er over os, og hvad er bedre en at benytte det gode vejr og fridage til lidt fiskeri? Vores havne og moler er netop nu fyldt med mange forskellige fiskearter, der byder på gode oplevelser – både for enden af stangen, på tallerkenen eller efter en tur på grillen.

AF DAVID NIELSEN

DE DANSKE HAVNE OG TILHØRENDE MOLER byder på et spændende fiskeri året rundt, men særligt i sommertiden er disse pladser velbesøgte. Det gode vejr får mange lystfiskere til at komme ud med snøren og samtidigt er der mange fiskende turister. Desuden får havne og moler også besøg af det vi kan kalde sæsonfisk hen over sommeren, og derfor er udbuddet af forskellige arter man har mulighed for at fange, meget større i denne tid.

For mange er det netop spændingen ved ikke at vide, hvad det er der hugger, der er drivkraften i  fiskeriet og for andre er det tilgangen til at kunne fange en stribe gode spisefisk til middagsbordet.

Vores havne er kendetegnet ved at have dybere vand end det omkringliggende vand. Mange steder er der dybere sejlrender, der fungerer som en hovedvej for skibene, men som også får samme funktion for fiskene, der kommer fra dybere vand. Inderhavnene giver læ og rolige forhold og på ydermolerne kan man kaste sin agn ud på åbent hav. Molernes stensætninger har samme kendetegn som et naturligt rev og derfor er hele den maritime fødekæde tilstede her. Med andre ord virker moler og havne som magneter på mange fisk, og derfor har det også en stor tiltrækningskraft på lystfiskerne.

TIL HAVNENS SOMMERGÆSTER hører hornfisk og makrel. Begge arter kommer i stimer, og støder man først på dem, kan der gøres gode fangster. Hornfisken indfinder sig i slutningen af april, mens de første makreller normalt dukker op i juni. Begge arter spiser mindre fisk som tobis, sild og brisling, så den bedste måde at fange dem på, er enten ved at fiske med en af de førnævnte arter eller med kunstagn, der imiterer mindre fisk – eller med den ægte vare.

SPINNEFISKERI med blink eller kastepirke er effektivt, fordi man får affisket større områder. Varier indspinningen, så de forskellige vandlag bliver gennemsøgt. Når først den rigtige dybde er fundet, fisker man der. Som hovedregel træffes hornfisken højt i vandet, hvorimod makrellen kan være mere uforudsigelig.

Med et makrelforfang kan man fange flere makreller ad gangen. Makrelforfanget er et paternostertakel med 3-5 tavser. På hver tavs er der bundet en makrelfjer, som er en slags flue, bundet på en sølvblank krog og med en vinge af flashmaterialer. Oftest er fluens hoved bundet af rød bindetråd og som regel er der monteret en selvlysende perle foran krogen. I enden af forfanget monterer man en lille pirk eller et lod.

Makrelfjerene efterligner små fisk, og krogene får liv, ved at stangen hæves og sænkes i små ryk – som ved pirkefiskeri på havet. I mange grejbutikker kan man købe fem makrelforfang for 100 kroner, så det er en fiskeform, der er billig i grej!

Sildeforfang ligner til forveksling makrelforfang, dog er krogene noget mindre. Et sildeforfang fiskes også med pirkebevægelser, og her gælder det også om at få afsøgt forskellige dybder. I foråret og efteråret kommer de helt store rykind af sildestimer, men mange steder er det også muligt at fange sild hen over sommeren.

Med mindre blink som dette, er der gode chancer for makrel, hvis man affisker midtvandet systematisk.

Med mindre blink som dette, er der gode chancer for makrel, hvis man affisker midtvandet systematisk.

FLÅDMEDE MED NATURLIG AGN er en fiskemetode, der både er effektiv og hyggelig. Det er spændende at studere flåddet på overfladen og mærke adrenalinen i kroppen, når man registrerer at en fisk er ude efter agnen. Ved at benytte et glideflåd kan man selv indstille hvilken dybde, man vil fiske i og kan hurtigt afprøve forskellige fiskedybder.

Montér et flådstop på hovedlinen og påfør derefter en lille perle, flåddet og et kuglebly, der matcher flåddets bæreevne. Linen bindes i forfanget, der består af en svirvel, en halv meter nylonline og en enkeltkrog eller trekrog. Benytter man store agn, kan man have et dobbelt krogsæt på forfanget.

Afstanden fra flådstoppet til krogen er lig med fiskedybden. Flådstoppet kan flyttes op ad linen, og er så lille at det kan gå gennem øjerne på stangen og blive rullet op på hjulet. Den mest benyttede agn til denne type fiskeri, er strimler af sild. Foruden makrel og hornfisk, kan man også fange sej, torsk, havørred og mange andre arter på denne agn. Et alternativ til sild som agn, er tobis eller strimler af makrel eller hornfisk. Andre gode agn til flådmede i havnene er skalrejer, regnorm eller børsteorm. Et lille fif er at benytte et majskorn sammen med en af de førnævnte agn. Den gule farve er lokkende, men majsens søde duft i kombination med de andre agns duft, har også en lokkende effekt.

Multer er der masser af i de fleste danske havne – men de er ikke altid lige lette at fange.

Multer er der masser af i de fleste danske havne – men de er ikke altid lige lette at fange.

MULTEN er en anden sommergæst. Denne sky og hårdt kæmpende fisk omtales ofte som havnens grå spøgelse. Man ser dem som grå skygger i vandet, og de kan være frustrerende svære at fange.

Brød fisket i overfladen eller nede i vandet er den rette metode, hvis man vil have succes med multerne. Brødet kan fiskes på løs line, men det vil være en fordel at benytte et »surface carp waggler« flåd, der har indbygget en smule vægt. Denne vægt gør, at man får mulighed for at kaste længere ud.

På hver side af flådet monteres et lille flådstop til justering af fiskedybden, og i enden af linen bindes en lille enkeltkrog, fx i str. 6. Fiskeriet efter multer vil i starten være et opsøgende fiskeri, da det gælder om at spotte fiskene og finde ud af, hvor de holder til og, hvordan deres trækruter er. Når fiskene er lokaliseret, fodrer man med brød, der er skåret eller revet til små tern. Man vil ofte opleve, at multerne i lang tid ignorer de brødstykker, der kommer dalende ned gennem vandet, men pludselig bliver de aktive og begynder at spise. Multerne har nærmest en magisk evne til at undgå brødstykkerne, der har en krog i sig, men når en af dem alligevel bliver uforsigtig og man får kroget den, så venter der en herlig fight!

Skrubber som denne er der ofte mange af i havnen – og med agn som rejer, sand- eller børsteorm, går du ikke galt i byen.

Skrubber som denne er der ofte mange af i havnen – og med agn som rejer, sand- eller børsteorm, går du ikke galt i byen.

BUNDSNØREFISKERI er en anden klassiker på havnen. Et forfang agnet med sand- eller børsteorm giver næsten garanti for nogle fladfisk eller torsk. Man kan købe forfangene eller lave dem selv. Typen med farvestrålende perler og små spinnerblade forøger tit chancen for fangst. Mange kaster blot forfanget ud og venter på bid.

Fladfisk kan godt lide en agn i bevægelse, så hvis man i stedet fisker aktivt, ved langsomt at spinne forfanget ind, samtidigt med at der holdes korte pauser, får man dels affisket et større område men fanger også flere fisk. I tiden omkring solnedgang og solopgang kommer der gang i fiskene, men natten igennem er der også godt fiskeri. Særligt torsk er fødesøgende i de mørke timer, men prøv også målrettet fiskeri efter havørred i nattens mulm og mørke på havnen. Dette er en fiskeform, der er meget overset, men som kan byde på overraskelser i form af rigtig store fisk.

GREJET TIL MOLEFISKERI. Som ved alle typer af lystfiskeri vil man bruge forskellige typer af grej til forskellige fiskemetoder, hvis man skal have det optimale ud af sit fiskeri. Hvis man for eksempel fisker med lette flåd, skal grejet passe sammen, det vil sige en let stang og et lille hjul og tynd line.

Er det spinnefiskeri med kastepirke, kræves der tungere grej. Ønsker man at have en allround udrustning, der dækker de forskellige fiskeformer, som kan dyrkes ved havne og moler, bør man investere i en 9-10 fods kraftig spinnestang med et fastspolehjul i mellem størrelsen. Med sådan en stang vil man kunne dyrke bundsnørefiskeri, spinnefiskeri med blink/kastepirke og/eller silde- og makrelforfang, samt flådfiskeri.

Når fisken skal landes fra en høj kajkant, hvor man ikke kan komme ned, er et sænkenet uundværligt.

Når fisken skal landes fra en høj kajkant, hvor man ikke kan komme ned, er et sænkenet uundværligt.

Fladfisk, sild og til dels makreller, vil kunne løftes på land i stangen, men bliver vægten af fiskene for stor, er der stor risiko for at stangen knækker. Derfor er en form for net et vigtigt redskab at have med på fisketuren. Da der ofte er langt ned til vandoverfladen, er man nødt til at tage højde for det. Løsningen er enten et langskaftet net eller et såkaldt dropnet. På et dropnet er selve nettet monteret på en rund ring, der ofte er en meter i diameter. Nettet er monteret til en snor, så man kan sænke det ned i vandet og føre fisken ind over netkanten. Derefter er det bare at trække net med fisk op på det tørre. Der er ikke mange danske grejhandlere der forhandler denne type net, men ellers kan de bestilles på internettet – typisk via britiske grejhandlere.

Det ses desværre for ofte, at der mistes store fisk ved havnene, fordi folk prøver at hive fiskene på land uden et net, og linen derved knækker under det store pres.

Den klassiske molebidmelder – fjederklokken – har stået tidens test og virker bare, så simpelt at det næsten er til at græde over...Her er ikke så meget der kan gå galt.

Den klassiske molebidmelder – fjederklokken – har stået tidens test og virker bare, så simpelt at det næsten er til at græde over…Her er ikke så meget der kan gå galt.

AFHÆNGIG AF ÅRSTIDEN bør man også have en spand eller en køletaske med til opbevaring af sin fangst. I den kolde tid kan fiskene godt holde sig friske i en almindelig spand, men når det bliver varmere, er det en god idé at få dem på køl. En køletaske er desuden ideel til opbevaring af madpakken, drikkevarer og naturlig agn. En spand med en snor i, kommer man heller ikke uden Med en sådan kan man hale vand op til fingervask. Til de længere ture kan man gøre sig det mere bekvemt ved at medbringe en camping- eller festival stol.

Det er oplagt at tage børnene med på havnen og fiske, men tænk altid på sikkerheden. Hold opsyn med børnene og sørg for at de er iført redningsvest. Som voksen skal man også passe på. Stenene kan være glatte og man kan komme meget galt afsted, hvis man ikke passer på. Foruden at tænke på sin egen- og sine børns sikkerhed, skal man også tænke på de næste der kommer for at fiske eller andre brugere af havnene. Ryd derfor op efter dig selv og medbring dit affald, så alle kan få en god oplevelse på havnen eller molen. God tur.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

På klassiske blink og pirke som disse kan du fange alt godt fra havet – lige fra hornfisk og makrel til torsk og havørred.

På klassiske blink og pirke som disse kan du fange alt godt fra havet – ligefra hornfisk og makrel til torsk
og havørred.

 

HAVBARS – DUNDERHUG I BRÆNDINGEN

Stenhårde hug, tunge udløb og til tider hektisk fiskeri er barsens varemærke. Men den til tider sværtfundne fisk, som skal genudsættes, kan være en udfordring at komme på kastehold af. Det kræver erfaring, og den har Bo Jensen, som her giver dig hjørnestenene til succes med Vesterhavets hårdtslående fighter.

AF BO JENSEN

JAAA! DE ER HER! Råbet på klingende fynsk kommer fra min fiskemakker, der står et halvt hundrede meter længere henne ad kysten med en voldsomt bøjet stang. Noget stærkt for enden af linen trækker nogle line meter af, stangen står i en flitsbue og bremsen hviner. Udløb nummer tre bliver en anelse kortere og fisken viser sin blanke bredside i overfladen et stykke ude og følger derefter pænt med ind mod den spændte fisker. I det øjeblik den fornemmer gruset under bugen komme nærmere, tager pokker ved dyret og i et panisk forsøg på at undslippe, stikker den af mod de befriende bølger.

Hasse, som er forbundet til det iltre væsen via en tynd line, ytrer noget om at den bare skal ind og lægger mere pres på klingen. Minuttet senere giver den sig og bliver mere føjelig, så Hasse kan kane en fed sølvfarvet bars op på stranden. Dens pigge på ryggen stritter om kap med dens udspilede finner af bar kampgejst. Det er en glad fisker, der poserer foran kameraet øjeblikke senere.

Fiskeriet optages hurtigt efter nogle få skud med kameraet, for i barsfiskeriet er det klart  underforstået, at man skal holde sig til, når chancen er der, og barsen er indenfor kastehold. De følgende minutter bliver til en hektisk blanding af kast, hug, fights og genudsætninger af hidsige og sølvglinsende jægere. Vores hænder bliver riftede af fiskenes pigge og gællelåg, hvis forsvarsudstyr er dens skarpe savtakkede rand, som helst bør undgås under afkrogningen.

En Clouser går man ikke fejl af – heller ikke til bars. Lyse farver har vist sig effektive.

En Clouser går man ikke fejl af – heller ikke til bars. Lyse farver har vist sig effektive.

 

BARSFISKERI GÅR I BLODET og selv efter flere fine fisk, kommer ophidselsen helt uventet tilbage, da en rigtig stor bars får Hasses stang til at krølle totalt sammen. Hvinene fra bremsen går en oktav op, og i et flintrende udløb stikker fisken af i et tempo, der ville gøre enhver havørred forlegen. Fisken tog blinket et kast ude, og der bliver hurtigt flået et tocifret antal meter line yderligere af hjulet, inden fisken pludselig ændrer kurs og søger mod nogle store sten. Intet kan hjul og stang gøre, da de er spændt maksimalt op. Svedperlerne på Hasses pande er for længst sprunget frem, og han er ekstremt fokuseret. Frustrationerne er nærmest håndgribelige, da linen med ét bliver helt slap. Forklaringen trænger sig på, måske et skade på linen, måske er den skåret over på en et skarpt stenhjørne. Rigtig surt, da det er den anden store bars, han har tabt på den facon.

BARSEN TRÆKKER KYSTNÆRT for at æde. De følger ligesom makrellen byttet, som kan være småsild og tobis. Derfor kan barsens tilstedeværelse være noget uforudsigelig, men godt med byttefisk i vandet er selvfølgelig en klar, positiv indikation. De første bars fangster sker ifølge mine erfaringer i forsommeren eller det sene forår. De vil gerne have lidt varme i vandet, så fiskeriet tager først for alvor fart fra juni og henover sommeren. Årets seneste bars har jeg fanget i oktober efter en varm sommer.

FANGSTERNE AF BARS OPLEVES sporadisk over det meste af landet. Fra fjorde i Sønderjylland over sjællandske kyster til Djurslands yderkyst. Men skal du give barsen et seriøst forsøg, må du til Jyllands Vestkyst. Og det på godt og ondt. Der kan være alt for lange perioder med al for megen vind. Specielt i Vendsyssel blæser det stort set hele tiden, men det må man tage med.

Er man til opsøgning af nye pladser, så søg pladser der ligger tæt ved områder med lidt struktur på bunden. Godt nok kan man fange bars over ren sandbund, da det jo er en hurtigt vandrende stimefisk, men fiskeriet er mere stabilt ved steder med mere varierede forhold. Finder du et rev, vrag eller et spot med bevoksning og struktur, vil det virke som en magnet på de trækkende fisk, der før eller siden vil frekventere pladsen. Det er som om, de bliver hængende et stykke tid, når først de er der. Vrag, rev, tangbælter eller stenbund er steder der vil tiltrække barsens fødeemner, og hvis der er dybt vand i nærheden, er det et plus. Det faktum, at strøm er livgivende og samler fødeemnerne, er vigtigt for valget af plads. På Google Maps er det let at finde nye pladser på Vestkysten, men kun ved at aflægge et besøg kan du konstatere om dybder, bevoksning mv. er indbydende nok til at give pladsen et skud. Eksempelvis ser kysten lige øst for Hanstholm rigtig indbydende ud – på nettet, men virkeligheden afslører et for barsfiskeren lidt skuffende syn: Lavvandede, begroede rev får det til at ligne en decideret multeplads. Ved forsigtig vadning på de meget kuperede kalk- og stenrev er der dog mulighed for at nå et brugbart rev på ydersiden.

Bo Jensen søsætter sin kajak for at fisike havbars

– Kajakken er Bo’s foretrukne transportmiddel på bestemte  pladser, selv om den har sine ulemper, fortæller Bo. Den er hurtig at rigge til, du når hurtigt og præcist fiskene, men er dårligere at fiske fra end en pontoonbåd. Jeg synes det kompenseres ved dens hastighed og aktionsradius.

 

Når du har besøgt din »nyfundne« plads, gælder det om at væbne sig med tålmodighed. Flere gange er det sket, at man først møder den piggede fætter på andet eller tredje besøg. Det har derfor vist sig, at det lønner sig ikke at dømme pladsen ude første gang, hvis der ikke er bonus. De følgende fiskepladser har alle betingelserne for fødetilgang og er gode jagtrevirer for bars.

SKAGEN har godt barsfiskeri. En af pladserne finder du for enden af Buttervej. Der fiskes ved højvande i badekarret nær land, og ved lavvande kan der med forsigtighed vades ud til revlen, men hold øje med, hvor du går ud samt vandstand og bølger. Bunden består af en blanding af sand og grus. Kandestederne som du finder lidt længere sydover har samme beskaffenhed som  Buttervej, dog med mere udpræget revledannelse.

HIRTSHALS FYR er en velkendt barsplads som består af store rev, der gennemskæres af sandede områder iblandet muslingebanker med store sten. UV-jægere beretter om meget store bars, der trækker rundt på det tilstødende dybere vand. Der er god chance for bars på denne lokalitet og pladsen tåler en del vind pga. den hårde bund med mange sten og muslingebanker.

RUBJERG er mere sandet end de førnævnte, og fiskeriet er bedst fra kajak eller småbåd. Der fiskes på sandbund med tydelig revledannelse, men i solskin kan man finde mørkere pletter over tre-fem meter vand. Her gør barsen ofte kortere eller længere ophold for at jage.

SVINKLØV når du til ved at parkere  ved Svinkløv Badehotel lige ved stranden. Du kan fiske mod øst og vest. Her findes brede og lange badekar med varieret bund. I tillæg ses store sten strøet ud i området mellem land og første revle. Flere gange har jeg set ørreder springe fri af vandet på denne plads.

BULBJERG. Vestkystens revler brydes her af nogle store kalkformationer og sten i pladsens østlige ende. I vest strækker et bredt badekar sig fra Bulbjerg ud mod Lild. Der er lidt struktur på bunden og god variation fra området, der ellers er meget domineret af sand.

VED LILD STRAND kan der parkeres ved det lille fiskerleje. Herfra har du et langt stræk med tydelig revledannelse, der strækker sig langs hele kysten nordpå til stranden slår et knæk mod øst, hvor kystlinjen varieres med små bugter. Bunden består af sand og groft grus med enkelte større sten imellem. Barsene kan træffes i badekarrene ganske tæt på land, men da det er et omfangsrigt stræk, kan det lønne sig at holde et skarpt udkig med aktivitet af fugle i området og fiske mere koncentreret på de steder.

KLITMØLLER OG VORUPØR er bedst at opsøge i en periode med østlige vindretninger. Begge pladser er små fremspring, som bryder monotonien på kysten. I Vorupør er den over 200 meter lange mole et besøg værd. Husk dog at udvise forsigtighed og omtanke, når fisken skal landes og du skal ned på stenene.

AGGER TANGE er en rigtig god plads for store bars, og det er ikke uden grund, at Danmarks største bars fra d. 31. august 2014 er fanget her. På en og samme dag lykkedes det Rene Morgenweck at passere 70-centimeter mærket med bars på 72 og 76,5 centimeter og hhv. 4,5 og 5,4 kilo på denne lokalitet. Fiskepladsen er kendetegnet ved at have en 500 meter lang mole med noget besværlig adgang til vandet, når fisken skal landes. Barsen vil meget gerne efter krogningen søge mod molens sten og betonelementer. En meget kraftig udrustning og en pæn portion held er derfor nødvendig, hvis man bare skal have en rimelig chance for at lande en stor bars her. Men – at de er på pladsen kan UV-jægere bevidne. Nord for den lange mole findes flere bølgebrydere, som også besøges af bars, ligesom der er flere mindre stensætninger på nordsiden af Thyborøn Kanal.

Havbarspladser på Nordvestkysten

Her kan du se nogle af de bedste pladser til havbars på den jyske nordvestkyst.

 

BARS ER FLOKJÆGERE. Mindre fisk på op til 40-45 centimeter holder sig ofte samlede i større eller mindre stimer. Det er derfor oplagt at fiske koncentreret på steder, hvor du har haft kontakt med fisk. Stimen bevæger sig hurtigt i vandlagene og kan også hurtigt finde på at trække rundt i området.

De lidt større artsfæller går ofte i noget mindre stimer. Mange gange har jeg fået fisk i en størrelse over gennemsnittet for stimen ved at fiske på ydersiden af den formodede stime. De helt store individer lader til at satse mere på en solokarriere. Deres tilstedeværelse virker tilfældig, men generelt kan man målrette sit fiskeri på steder og under forhold med de rette betingelser. Personligt har jeg selv haft kontakt med en enkelt rigtig kæmpe, men jeg kender til en håndfuld troværdige beretninger om monsterbars, som af forskellige årsager er mistet. Her snakker vi fisk på den rigtige side af 80 centimeter. Det afviger altså ikke fra kendsgerningen, at mange potentielle danske rekorder i skrivende stund svømmer rundt i bedste velgående. Et mere målrettet fiskeri med store agn på dybere vand, ville sikkert lave om på dette. I flere af de større eksemplarer, der er fanget, har jeg set store taskekrabber i mavesækken, så lad det være et hint om at forsøge sig med andet end blink – og rette sit fiskeri mod bunden.

NÅR BARSENE JAGER byttefisk sammen, bliver det meget lettere, og fiskeriet kan svinge sig op til sit bedste med actionfyldte timer og barskog i overfladen. Så kan valget med fordel falde på poppers og mindre imitationsblink, og det er også i de situationer, at fluefiskeren har de bedste chancer.

Barsen kan også være nataktiv, og et anarkistisk ædetogt kan vare ved til ud på sommermorgenen. Det vildeste fiskeri jeg har oplevet fandt sted i Skagen for en del år siden. Vi fiskede to mand aftenen igennem og skiftede mellem flue og spin. Der var i timevis hug i nærmest hvert kast. Havde vi en ophænger på var chancen for en double større end for en single. Da solen igen fik lidt magt, kunne vi groggy se tilbage på en nat med over 150 landede bars fordelt på to fiskere. Det eksakte tal finder vi aldrig, for allerede ved midnat, havde vi totalt mistet fornemmelsen af antal.

Fiskelignende agn som disse er velafprøvede og har overlistet i 200 meter fra land. hundredevis af bars. Desuden er woblere i naturlige farver dødelige.

Fiskelignende agn som disse er velafprøvede og har overlistet i 200 meter fra land. hundredevis af bars. Desuden er woblere i naturlige farver dødelige.

 

GREJ TIL BARS: Blink med kastevægte på op til 30 gram kan med fordel anvendes i hårdt vejr. Er det mere moderate forhold, bør du bruge lidt lettere agn såsom livlige blink eller woblere. Ofte er det af betydning at kunne nå ud til fiskene, og du må afpasse dit agnvalg derefter. Vælg gerne farver, der ligner sild. Mine egne favoritter er blank eller hvid og i uklart vand er grøn-gul og orange gul samt en sort ryg godt.

Tager du en lidt større udfordring op, så vælg fluegrejet. Ikke fordi det er sværere, snarere fordi det kræver en del mere held at finde stedet, hvor barsene går tæt nok på kysten. Imitationer af baitfish er gode. Vælg tobis eller sildefluer og indtag i et varieret tempo. Barsene følger sommetider efter, og et stripstop kan udløse hugget, som du ikke er i tvivl om finder sted. Brug en line med synkespids eller en intermediate.

Vælg desunden linen efter forholdene på lokaliteten. Dine chancer forøges mærkbart ved fiskeri fra et fartøj. Du affisker større områder, kan afsøge flere dybder og sidst men ikke mindst: hurtigt være på pletten, når du spotter en stime bars jage.

REGLER: I rekreativt fiskeri, også fra kysten, er det kun tilladt at drive catch and release-fiskeri efter havbars. Ved rekreativt fiskeri kan landes 2 havbars pr. fisker pr. dag i perioden 1. april til 31. oktober 2020 fra område 4b, 4c og 7a-7k – se detaljerne her.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

 

Barsen har et stort gab og er ikke bange for at bruge det. Store agn fisker ofte godt.

Barsen har et stort gab og er ikke bange for at bruge det. Store agn fisker ofte godt.

 

Lange kast med afpasset grej giver flere kontakter fra kysten. Vær ikke tilbageholdende med kastevægten for at nå lidt længere ud.

Lange kast med afpasset grej giver flere kontakter fra kysten. Vær ikke tilbageholdende med kastevægten for at nå lidt længere ud.

 

DEN STORE HORNFISKEGUIDE

Det er for alvor forår i Danmark når den næbbede hornfisk invaderer de danske farvande i milliontal. Ingen anden fiskeart formår at få så mange mennesker ud og lufte fiskestangen herhjemme, og det er ikke uden grund. Hornfisken er talrig, er forholdsvis nem at få i tale, giver en fin fight og så smager den fantastisk.

AG DAVID NILSEN

– JEG TROR DER ER HUG! Min otte årige nevø Casper har tålmodigt holdt øje med bobleflåddet og bekendtgør sin formodning, mens han i fuldt firspring styrter gennem stenene på stranden hen i mod stangholderen. Der gives tilslag, og så begynder han at fighte fisken ind mod land i rutineret stil. For halvanden time siden havde han aldrig prøvet at fange en hornfisk. Nu er den ottende fisk ved at være en realitet, og han har helt styr på teknikken.

Vi får ved fælles hjælp afkroget og aflivet fisken, og så bliver endnu et lille sildestykke kastet ud i bølgen blå. Min fætter og onkel har resultatløst forsøgt sig med nogle blink lidt henne ad kysten, og da vi alle samles til sandwich og en tår at drikke, får Casper hurtigt fortalt de to, hvordan de skal fange hornfisk.

FRA MIDTEN I APRIL begynder hornfisken at dukke op herhjemme, og lige nu i maj er de overalt i de indre danske farvande. De første er de største siger man, men denne fortrop kan være sværere at få til at hugge, da de har fokus på den forstående gydning. Hurtigt derefter ankommer de store stimer og maj er topmåned for hornfisken. Det er praktisk taget muligt at fange dem langs alle vores kyster. Dog er der altid nogle steder der har større forekomster af hornfisk end andre. Dette er typisk steder, hvor man er tæt på dybt vand, for eksempel stensætninger og moler, hvor man kan kaste ud til en sejlrende.

Hornfisken har mange sylespidser tænder på en benhårdt næb, hvor det er svært at kroge fisken. Her er silketråden helt optimal, da den filtrer sig godt ind mellem tænderne, så den ikke så let ryger af blinket.

Hornfisken har mange sylespidser tænder på en benhårdt næb, hvor det er svært at kroge fisken. Her er silketråden helt optimal, da den filtrer sig godt ind mellem tænderne, så den ikke så let ryger af blinket.

Områder med stærk strøm er også gode spots, og disse findes ofte ved smalle passager omkring øer, og hvor fjorde og bælter starter. Her koncentreres fiskene, og det samme gør mange lystfiskere. Men – snyd ikke dig selv, dine fiskekammerater eller din familie for at finde en skøn plet langs en af vores skønne strande til en hyggetur efter hornfisk, hvor madpakken og det sociale samvær kan nydes uden at man skal stå skulder ved skulder med andre. Vi har taget en snak med en række grejhandlere rundt omkring i landet og her kommer deres bud på de mest populære steder at fiske efter hornfisk anno 2015.

HORNFISKEN LANDET RUNDT: Når hornfisken gør sin entré til Limfjorden fra Nordsøen, kommer den til den første smalle passage med stærk strøm. Den lange mole ved Agger og høfderne ved Thyborøn er steder, hvor man kan komme i kontakt med fiskene.

Fortsætter vi ind i Limfjorden er området omkring broen ved Oddesund og kajerne ved Ålborg samt Nørresundby, sikre pladser i det Nordjyske. Molerne ved Skagen, Frederikshavn og Hanstholm er ligeledes andre gode steder, sammen med molen ved Løkken og høfderne ved Lønstrup.

I Vestjylland er sluserne ved Hvide Sande og Torsminde toppladser for de langnæbbede. Disse pladser er kendetegnet ved en smal og strømfyldt passage fra åbent hav ind til fjordene, men også af mange lystfiskere, der står skulder ved skulder.

Fiskeri efter hornfisk er både sjovt og underholdende

Fiskeri efter hornfisk er både sjovt og underholdende.

I den nordlige del af Østjylland er Havnø i Mariager Fjord og Udbyhøj i Randers Fjord sikre pladser. Djursland har rigtig mange gode kystpladser og alle de kendte havørredpladser har også bundforhold, der tiltrækker hornfisken. Gjerrild, Fornæs og Sletterhage Strand er nogle af de steder der fremhæves. Havnen i Århus er også et godt spot i det østjyske sammen med Den Permanente og Fløjstrup Strand.

Længere sydpå er Dæmningen ved Alrø i det yderste af Horsens Fjord en god plads. Ved indsnævringen af Lillebælt findes der tre rigtig gode pladser, nemlig Fredericia Havn og Ammoniakhavnen på Jyllandssiden samt Middelfart Havn på Fynssiden.

Siø dæmningen i det sydfynske, molerne ved Knudshoved og Måle Strand er andre klassiske fynske hornfiske-hotspot.

Sjælland disker også op med mange gode steder, hvor det er muligt at få en god portion hornfisk på land. Halskov Rev ved Korsør, Sjællands Odde, Dæmningen ved Lammefjorden, Munkholmbroen i bunden af Isefjorden og Hornbæk Rev er populære steder, men det mest kendte og velbesøgte sted er uden tvivl Kronborgpynten.

Sluseholmen i Københavns Havn er et yndet sted for storbyens lystfiskere og længere sydover er Stevns og broen ved Guldborg, sikre pladser når man går efter steder med en stor koncentration af hornfisk.

Øverst Silketråden og nederst efterhængt lille trekrog

Øverst Silketråden og nederst efterhængt lille trekrog.

DEN HELT KLASSISKE METODE til at fange hornfisk er spinnefiskeri med slanke og livlige blink, der efterligner tobis. Hornfisken er en hurtigsvømmer, der nemt svømmer sit bytte op. Dette, i kombination med at vi træffer hornfisken i de øvre vandlag, gør at agnen skal spinnes hurtigt ind. Gerne så hurtigt, at blinket fra tid til anden bryder overfladen. Man vil ofte opleve nogle hug, der nærmest føles som om, at fiskene slår til agnen. Og det er faktisk, hvad der sker i praksis!

Hornfisken er lidt kluntet med sit lange næb, hvis den skal svømme en fisk op og sluge den. Dens jagt foregår på den måde, at den slår til sit bytte, vender om og sluger den skadede fisk. Oplever man hug, men ikke får fiskene kroget, kan man med fordel lave nogle korte spinstop.

Et spinstop betyder, at man stopper inspinningen et kort øjeblik for derefter at genoptage den. I det øjeblik man stopper med at spinne ind, vil blinket dale gennem vandet som en skadet eller død fisk, og vil ofte nå at blive samlet op af hornfisken, inden man påbegynder inspinningen igen.

På grund af sit lange næb kanhornfisken være svær at kroge. Et gammelt råd er at afmontere krogen fra blinket og binde et stykke nylonline på tre-fire centimeter mellem blink og en trekrog der er markant mindre. Den efterhængte krog giver en meget bedre krogningsrate.

I de senere årtier er Silkesnoren blevet et meget populært alternativ til kroge. »Snoren« er lavet af en masse små tråde, der er bundet sammen og udgør en løkke. I stedet for en krog på blinket, monterer man silkesnoren. Hele konceptet går ud på at hornfiskens små tænder, der sidder tæt på det lange næb, vikler sig ind i tråden. Med silketråden opnår man det bedste »krogningsresultat« til fiskeri efter hornfisk. Metoden er genial, når man har mindre børn med ude og fiske. Ofte vil børnene gerne have at der sker noget, og med en silkesnor på blinket, kan man lade dem kaste med blink, uden risiko for kroge på afveje.

Ulempen er at hvis en stor havørred hugger – ja så får man den selvfølgelige ikke. Og det kan godt ske.

Hornfisk på blink

Hornfisk på blink på den helt gammeldags måde vil også fange – du misser bare mange flere fisk.

BOBLEFLÅD OG SILDESTYKKER er en anden klassiker til fiskeri efter hornfisk. Bobleflåddet køres på hovedlinen og med den lille stift, der sidder i den ene ende af flådet, justerer man den dybde som man vil fiske i. En meters penge mellemflåd og krog er generelt meget passende. Krogen kan være en enkeltkrog eller en trekrog.

Brug forholdsvis små kroge, da hornfisken har en lille mund. Sild er en suveræn agn og skærer man stykkerne som små vimpler, der er cirka en cm brede i den brede ende og tre-fire cm lange, så er man godt kørende… ja faktisk er der nærmest garanti for at få en stribe hornfisk på land!

Har man mulighed for at komme ud i en båd eller jolle, kan man gøre rigtig gode fangster. De føromtalte metoder fungerer fint fra både drivende eller opankret båd. Man kan også trække blink efter båden, mens man sejler. Er det de største hornfisk, man går efter, kan det klart anbefales at tage ud i båd og jagte dem længere fra land.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert
Både tobis som her og sildestykker er super agn til hornfisk

Både tobis som her og sildestykker er super agn til hornfisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sølvkysten ved Aabenraa

Kystområderne i Aabenraa Fjord og langs den sydlige del af Als Fjord byder på et spændende samt varieret havørredfiskeri. Her får du en oversigt over de bedste pladser.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

AABENRAA FJORD er med en maximal dybde på 45 meter en af landets dybeste fjorde. Det var blandt andet derfor, at et af landets største kulkraftværker, Enstedværket, blev bygget i Aabenraa. Dens kul- og oliehavn er Nordeuropas største.

Den store dybde og kraftværkets varme kølevand har tiltrukket diverse fiskearter og havdyr, som normalt ikke forekommer i den sydlige Østersø – fx bardehvaler, delfiner, rekordstore knurhaner, overvintrene multer samt en marlin fundet død i havnen, er blot nogle af de arter, der er blevet observeret eller fanget i Aabenraa Fjord i nyere tid. Kraftværket er nu nedlagt siden 2013, hvilket har haft indflydelse på kystfiskeriet, men derom senere.  

Afmærkning af fredningsbælter og Særfredninger

Fredningsbælter i Aabenraa kommune er afmærket ved skiltning på kysten. Dette skal være en hjælp for lyst- og fritidsfiskere til at kunne overholde fredningsregler. Skiltene er sat op ved grænsen til fredningsbælter og giver oplysning om fredningsperioden. – Dette er enestående i Danmark!

For godt 10 år siden har Sportsfiskerforeningen Aabenraa i samarbejde med Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening og Aabenraa Fritidsfiskerforening igangsat projektet ”Afmærkning af fredningsbælter”.  Det blev en tidskrævende opgave; Skov- og naturstyrelsen, Fiskeriministeriet, Miljøministeriets afdeling i Ribe og Aabenraa Kommune skulle indvillige, underskrifter fra samtlige grundejere måtte samles og fondsmidler blev søgt. Disse blev siden hen bevilliget af Tuborgfondet, Sydbank og Aabenraa Kommune. Det tog et par år, inden medlemmer fra ovenstående fiskerforeninger kunne gå i gang med at sætte skiltene op. Alt sammen blev muliggjort ved mange timers frivilligt arbejde, hvilket vi er ret stolte af i Aabenraa!

I Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og på Als gælder såkaldte ”Særfredninger”. Dette betyder at halvårs-fredninger er gældende for perioden 16.09.-15.01., hvor almindelige halvårsfredninger gælder til og med 15.03.

Her får du nogle af de bedste pladser i området

1 - Spramshuse

Spramshuse

1 – Spramshuse: Fiskepladsen er en af de ganske få revlekyster i Sønderjylland, hvor der kan dyrkes ”badekars-fiskeri” om for- og efteråret. Det vil sige, at du specielt i højvande, nærmest tørskoet kan affiske det inderste tangfyldte badekar. Det er her, hvor havørreden gerne opholder sig i det tidlige forår, når solen begynder at få magt. Pürschfiskeri i lysningen efter blanke ørreder, der efter et natligt ædegilde går helt tæt under land for at få sig en velfortjent dessert i form af tanglopper og -lus, inden de med tiltagende lys forsvinder ud på dybere vand, er noget af det mest intense fiskeri, jeg kender til.

I efteråret er det til gengæld de letfarvede opgangsørreder, der holder til i badekarrene, som er det eftertragtede bytte. Ved lavvande fisker pladsen godt fra første eller anden revle. Parkering foregår for enden af Spramshusevej.

Skarrev

Skarrev

2 – Skarrev: Et par kilometer længere mod sydvest ligger Skarrev, som strækker sig langt ud i fjorden. Ud for revet er der en stor vanddybde, hvilket torske- og bundsnørefiskere benytter sig af. Der er også gode chancer for havørredfiskeri på begge sider af revet, hvor bunden er sandet med enkelte tangpletter. Fisker du mod højre, bliver bunden mere mørk. Blæretang og ålegræsbælter bliver dominerende, og du bevæger dig nu mod Dyrehave, en lille plads, hvor der også kan parkeres langs landevejen. Vær opmærksom på, at der ligger et halvårs fredningsbælte. Hele strækket fra Skarrev og forbi Dyrehave er velegnet til flue- og spinnefiskeri. Vest for Dyrehave skal du være opmærksom på næste fredningsbælte, der her gælder hele året. Ved Skarrev er det muligt at parkere før og efter Strandcampingen.

Aabæk

Aabæk

3- Aabæk: Kør ned ad Avbækvigvej mod Åbækhytten og hold på P-pladsen ved stranden. Her befinder du dig midt i et fredningsbælte, men går du til højre mod spidsen, vil du efter små 500 meter komme til et skilt, der markerer grænsen til fredningssbæltet. Pladsen fisker meget stabil året rundt, da der er ret dybt nær land med tætte tangskove. Vadning kan være lidt vanskeligt på grund af de mange sten i alle størrelser. Mod vest bliver der langsomt mere sandet, men der er fortsat gode chancer for ørred, i sæsonen også torsk og sej. Der kan fiskes helt hen til havnen. Er du mere til molefiskeri efter sild, torsk, fladfisk men også ørred, er det nordlige havnebassin det eneste, der må fiskes fra i Aabenraa.

Sønderstrand

Sønderstrand

4 – Sønderstrand: Denne fiskeplads har kultstatus blandt havørred- og torkefiskere fra nær og fjern. Enstedværkets varme kølevand har virket som en fiskemagnet i den kolde årstid. Største kysttorsk fanget her på spin var på over 12 kilo og blev taget for 4-5 år siden. Der ligger dog to halvårs-/ særfredningsbælter ved Sønderstrand, der forbyder fiskeriet fra den 16.09 – 15.01. Vi har derfor et decideret ”præmiere-fiskeri” på pladsen. Op til 40- 50 morgenfriske lystfiskere mødes hvert år den 16.01. for at fange grønlændere og store overspringere.

Nu er Enstedværket dog lukket siden 2013 og Aabenraa Fjord forsynes ikke længere fra den tidligere kunstige varmtvandskilde. Det gode vinterfiskeri er ikke nær så godt, som det har været og fiskepresset er ligeledes gået tilbage. Men, tag ikke fejl, – der er fortsat ørreder og torsk at hente.

Bundforholdene virker umiddelbar ret kedelige, der er ren sandbund med ganske få tangpletter. I lavvande kan du nå ud på 3. revle og fiske ud over lidt dybere vand, hvor flest fisk opholder sig. Fisker du med flue, har du de bedste chancer ved ekstremt lavvande.

De gydeklare sild, der hvert forår kommer ind i fjorden, er nok årsagen til, at vi fortsat fanger store havørreder og torsk fra stranden, selvom de ”fryser” lidt mere end tidligere … Har du ikke noget imod baggrundsstøj fra bylivet, prøv endelig fiskeriet ved Sønderstrand. Måske bliver det dig, der bliver spændt for en 7 kilos sildeæder! Der kan parkeres ved et lille bådlaug i den sydlige del af stranden lige nord for kraftværket, hvis rester stadig står eller parkér midt på stykket ved stranden overfor Kallemosen. Brug f.eks. krak.dk som hjælp.

Felsbæk

Felsbæk

5 – Felsbæk/Felstedskov: Nordøst for fredningsbæltet ligger der en kystplads, vi lokale kalder for Felsbæk, navngivet efter det fredede vandløb. Området hedder korrekt Felstedskov. Den første del af strækket ligner en ”rigtig” havørredkyst med en blanding af tangskove, ålegræsbælter og sandflader. Her er der fine forhold også for fluefiskeren. Når man nærmer sig en lille bugt mod nordøst, tiltager dybden under land, og det næste stykke er mere velegnet til spinnefiskeri. Efter en halv kilometer begynder forholdene igen at ligne førstnævnte og fluefiskeren kan nemt være ”med” igen. I princippet kan du blot fortsætte derud af mod øst helt til Varnæs Vig, men så skal du have en ret god kondition! 

Felsbæk er en typisk ”knald eller fald” plads, – den kan ofte virke fisketom, for så pludselig at vrimle med en god blanding af havørreder, torsk, sej og til tider regnbuer. Parkeringsmuligheder er der to af. Enten kan du holde ved stranden i fredningsbæltet og gå 600 meter mod højre, til du når skiltet, der markerer fredningsbæltet, eller du kører forbi stranden og videre mod øst, hvor du efter en lille kilometer kører op ad en bakke. For enden af bakken kommer der på venstre side en stor gård. Lige inden denne er der anlagt en lille parkeringsplads beregnet til fiskere. Pladsen er dog ikke skiltet. Vejen til vandet foregår ved, at man går ad hovedvejen forbi gårdens sidste bygning, drejer til venstre og følger stien ned til vandet.  

Varnæs Hoved

Varnæs Hoved

6 – Varnæs Hoved er en af de mest kendte fiskepladser i det Sønderjyske. Hvert år bliver der landet og også mistet store fisk her. For få år siden blev vinderfisken til Go Fishings ”Seatrout Open” forårskonkurrence netop taget på Varnæs Hoved. Det var en flot og blank fisk på over 5 kg, og det kan ikke undre nogen, at den netop blev taget på denne herlige plads. Området har for år tilbage været ret tilsandet, men i de senere år er tangbælter blevet dominerende igen, og pladsen fisker meget stabilt året rundt. Der er tre pynter hhv. rev på Varnæs Hoved. Det vestlige markeres af en lille bådrampe, og i lavvande kan man vade ud på revet og videre mod højre samt fiske fra en sandbanke hen til det nordlige rev. Dette er det mindste af de tre og består i grunden blot af en lille ansamling af muslinger og sten. Revet strækker sig 20-30 meter ud i havet. ”Minirevet” bliver gerne overset, hvilket absolut er en fejl. – Hovedstrømmen går ofte tæt forbi, hvilket tiltrækker flokke af blanke jagende og hugvillige fisk.

Det østlige rev er det største, og der er nærmere tale om en langstrakt pynt, som danner enden af Varnæs Hoved. Dette er en meget spændende plads med spredt liggende store sten, hvor grundig affiskning bestemt kan svare sig. De fleste lystfiskere foretrækker en god kraftig vestlig vind. Parkering foregår på den offentlige P-plads ved Varnæs Hoved. Herfra kan du følge stien mod vest og gå ned ad trappen, der fører ned til stranden.

Naldtang

Naldtang

7 – Naldtang· Vi har forladt Aabenraa Fjord og befinder os nu i Als Fjord. P-pladsen ved Naldtang ligger ud for en sandet bugt. Ved ekstremt lavvande kan du vade ud til ålegræsbæltet og fiske til begge sider, dog bliver kysten ret sandet mod højre. Langt de fleste kystfiskere foretrækker at gå venstre rundt mod Varnæs Hoved, og så snart du runder den første lille pynt, forstår du hvorfor. Her er der perfekte forhold til ørredfiskeren, – små rev med kuperet bund og spredte tangpletter samt sten i alle størrelser ligger som perler på en snor. Efterhånden bliver kysten dybere, og der vades tæt på land. Der kan dog også fint fiskes med flue de fleste steder. Fiskene kan gå meget tæt under land, og lange kast er unødvendige, men det kan være anstrengende at vade mellem alle de store og glatte sten. Hele strækket fisker godt året rundt, da der er gode strømforhold og en god dybde.

Naldtang er et af mine favoritstræk, – måske fordi jeg her fangede min allerførste kystørred på en mild vinterdag for mere end 30 år siden. Den huggede på en 15 grams Trumf i gul med grøn refleksfolie og var kun lige over målet, men hvilken forløsning det var, at få fisken på land efter flere års slid på kysten…

Ballebro

Ballebro

8 – Ballebro er en lille færgehavn, hvorfra man kan sejle til Als. Færgen bliver mest brugt af pendlere, som ønsker at undgå den lange køretur over Sønderborg, når de skal til eller fra Nordals. Pladsen er overskuelig, men ganske spændende. Øst for Færgelejet kan du kaste ind i det dybe havnebassin, hvor fødedyr bliver hvirvlet op hver halve time, når færgen sejler.

 Små hundrede meter fra færgelejet befinder der sig et meget lille rev, som bør affiskes grundigt. Herefter bliver det tiltagende mere sandet med enkelte tangbuske. Du fisker her ved et lille å-udløb, der ikke er fredet. Vinter- og forårsfiskeri er det mest givende. Vest for færgelejet er bunden kuperet med gode chancer for ørred året rundt. Du kan fortsætte fiskeriet hele vejen, indtil du når fredningsbæltet ved Blåkrog Å. Hele strækket byder på godt fiskeri. Parkering foregår ved færgen eller til højre langs stranden.

Snogebæk Hage

Forfatteren Bjørn Biedenweg ved Snogebæk Hage

9 – Snogbæk Hage er den sidste plads, jeg vil præsentere i denne omgang. Hagen danner overgangen mellem Als Fjord og Als Sund. For at nå ud til pladsen, kan du enten parkere ved en lejrskole, der ligger for enden af vejen ”Snogbækskov” – eller du kan køre ad Snogbæk Nederby mod nord. Hvor asfaltvejen drejer skarpt til venstre, er det muligt at køre mod højre ad en lille grusvej, der ender i en lille skov tæt ved vandet. Her er der plads til 2-3 parkerede biler. Herfra er der 300 meter til Snogbæk Hage. Selve pynten finder jeg ret kedelig, da den er ret sandet, men på begge sider er der rigtig fine forhold. Vandet er forholdsvis lavt med skiftende bund, og det virker som om, at det er et decideret ædekammer for fiskene, der ofte kommer trækkende forbi i flokke. Kysten holder for det meste på fisk, der dog sjældent er store. Undtagelser forekommer dog, for år tilbage fik jeg æren i at lande en blank 5 kilos fisk for en fiskemakker.

 Turen til denne del af Sønderjylland ender her og jeg håber, at I får en uforglemmelig oplevelse, når I besøger vores kyster.  Vi ses derude!

Her finder du de forskellige pladser:

Kott over havørredpladser ved Aabenraa

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

NY VIDEO: SÅDAN FANGER DU HORNFISK

Hornfisken er kommet – og langs de fleste danske kyster vil du nu kun kunne finde massevis af dem overalt. I denne video viser Jens Bursell og Martin Millinge fra Fisk & Fri dig de tre letteste og mest effektive metoder til at fange dem – nemlig sildestrimmel fisket på flåd, blink fisket med Silkekrogen – samt blink fisket med Claw Connector.

Mange af fiskene her fra midten af april og frem til tidligt i maj er stadig på træk og er derfor at finde i store stimer langs strømskel, sejlrender og pynter, odder eller moler, hvor de helt naturligt vil trække forbi og opkoncentres på deres vej mod de indre farvande. Efter denne periode vil flere og flere af hornfiskene være at finde på lavere vand, hvor de fouragerer og gyder.

Fiskeri efter hornfisk er en form for fiskeri, hvor alle kan være med, og der er nok af dem i sæsonen fra midten af april til slutningen af maj. Så det er bare med at få familie og venner med på en hyggetur – efterfulgt af en hyggelig middag som en god afslutning på turen. De smager nemlig fantastisk. Se videoen – og kast dig ud i at prøve dette super sjove og hyggelige fiskeri.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert