jun 25, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Allan Zeuthen med en flot firekilos kystørred, der blev taget tæt på land ved Østrügen.
Rügen er kendt for både storgedder og -laks, men området byder også på et super kastefiskeri efter havørred. Følg med Allan Zeuthen til en stribe kystpladser med svimlende potentiale – blot få timer fra København. Her bliver chancen for en 5 kilo+ havørred på kastegrej næppe større.
AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: ALLAN ZEUTHEN, HENNING STUEHRING OG MATHIAS FUHRMANN
Jeg er på vej til Rügen – ikke på grund af laks og gedder, men fordi jeg drømmer om en stor rigtig havørred taget på kastefiskeri. Og det skal min tyske ven Wolf hjælpe mig med. Han har et lille hotel og to både han lejer ud, så det kan ikke blive lettere og mere komfortabelt.
1) Holm Sünderauf med en flot kystørred taget på kastefiskeri tæt under land fra en af Bodden Angelen’s både. Kæmpen var 86 cm og vejede 7, 5 kilo. 2) Selvom de grove ørred på Rügen går helt tæt på land, kan det være en fordel at fiske fra båd, så man er mere mobil.
Efter stor kystørred på Rügen
Da vi tager afsted ved vi godt, at fiskeriet som så mange andre steder med store fisk, kan være svært. – Ikke fordi fiskene er sky, men fordi at nyt fiskeri i et ukendt område selvfølgelig betyder, at man kommer til at udfordre sig selv. Sandheden er, at stort set ingen dyrker havørred fiskeriet i dette område, og der er rigtig meget vand.
Søren og jeg har fisket siden i går eftermiddags, men længere tids pålandsvind i området har gjort vandet en tand for grumset. Jeg har bestemt ikke noget imod uklart vand, så længe man kan fornemme sine støvler, når man står i vand til skridtet. men som vandet er nu kan man knapt nok se 10 centimeter ned i vandet. Til trods for de svære odds, har vi allerede haft en følger og set to fisk vende. Efter vores bedste skøn, har ingen af fiskene vejet under 3-4 kg. Så selvom klokken nu er blevet elleve den næste formiddag, er vi fulde af optimisme, da vi sejler ind for at hente turens tredie mand – Jacob.
Vinden er heldigvis vendt for et par dage siden, og vi kan se, at vandet langsomt er ved at klare Så mulighederne er der helt klart, hvis bare vi lægger nok kastetimer i banken til den store fiskegud. En af de ting, som holder mit mod oppe, er at jeg bliver ved med at tænke på, hvor mange timer jeg har kastet på de sjællandske kyster for hver fisk jeg har fået over fire kilo. Her kan man lære lidt af specimen fiskerne som satser benhårdt på et vand med få store fisk. De bruger måske let 100 fisketimer på 1-2 hug, men så er resultatet også ofte værd at skrive hjem om.
Efter grov havørred hvor sildene kommer ind
En oplagt teori for potentiel succes er, at hvis vi skal lande flere store ørreder under kastefiskeri, så skal vi gøre mere for at finde ud af, hvor silden kommer ind tættest på kysten – samt hvor man finder de store tobisflokke. Og lige præcis her kommer vi ind til kernen – det er netop derfor, vi er taget til Rügen. Det er nemlig ingen tilfældighed, at her er store gedder, laks og havørred. I området omkring Rügen findes en af Østersøens største sildestammer – sild med en gennemsnitsvægt på flere hundrede gram. Og at sildene vitterlig er så store, får vi bekræftet, da vi løfter et sildegarn, som står på blot fire meter vand. Sildebasserne sidder tæt og de er så kæmpe store, at der ikke skal meget fantasi til at forstille sig hvor hurtigt havørrederne kan vokse.
Klokken er nu blevet næsten 15, og vores to både er på vej mod områdets største pynt – et kystområde der ville kunne give alle havørredfiskere åndenød. Fra pynten strækker områder med store sten sig 200-300 meter ud fra kysten i et bælte på cirka 1,5 kilometer. Dybden er cirka to meter og ikke så langt ude falder skrænten hurtigt til 4-6 meter. Det oser langt væk af storfisk. Optimismen bobler, og snart bliver der kastet løs, mens vi ligger et stykke fra hinanden for at afsøge så meget vand af som muligt. Teknikken vi har valgt er at fiske med store silde og tobis imitationer, som bliver spundet ind i rask tempo afbrudt af de klassiske spin stop.
Vinden har lagt sig, og det er blevet en af disse nærmest fortryllende forårsdage, hvor solen begynder at få lidt magt. Og da solen ikke kun skinner, men også for første gang i mange måneder giver varme, får jeg turens første reelle hug – sehr schön… Det er en skøn fornemmelse at mærke det dybe sug i stangen, hvor man ved, at det er en fisk med solid vægt bag sig. Sekundet efter hænger der en blank ørred 50 meter ude og spejler sig i det blanke vand. Fisken, som vejer cirka 4 kilo, har taget min 26 grams Kinetic Salty på 26 gram, der er en helt perfekt silde imitation. Fighten bliver vild, uforudsigelig og alt, alt for lang, som det så ofte sker, når man kroger en overspringer. Men til sidst ligger der en smuk flidspræmie og blinker i nettet.
Kinetic Salty, der i den hvid/grønne version ligner en lille sild, er Allan Zeuthens ubestridte favorit til Rügens kystørred.
Da den helt store havørred hugger
Blot få sekunder efter, at fisken er landet, kaster jeg wobleren ud i suppen igen, for erfaringen fortæller mig, at én havørred sjældent kommer alene. Og sådan er det også denne gang. Blot 20 minutter senere står Søren med en bukket stang. Fem – ti meter fra ham springer en flot ørred, og han har ikke let ved at få den ind. Fisken bliver bare ved med at springe og te sig, selvom han stort set har hele stangen under vand og slækker presset. Men efter 12-15 hysteriske spring genvinder den sin frihed. Til alt held er dagens action dog ikke slut endnu.
300 meter ude ser vi pludselig sild, der gentagne gange springer ud af vandet i vild panik. Vi starter piskeriset, og fiskefeberen raser. Da vi kommer derud bider vi mærke i at sigtbarheden herude er helt oppe på to – tre meter, og i de første par kast har vi hele tiden fornemmelsen af, at nu sker det. Pludselig ser jeg ude af øjenkrogen en gigantisk kugleformet stime med tusindvis af sild, der bare bliver ved med at svømme i ring.
Hjertet banker – nu må det ske. Men det gør det ikke, sildene forsvinder og tager vores og blanke venner med sig. Til alt held er fiskeguden med os hen under aften. Søren lander en meget smuk fisk i 4 kilos klassen og Jakob mister en i samme størrelse blot to minutter før, at jeg selv har et monster efter mit blink. Jeg har under trolling fiskeri fået en del fisk omkring de 6-7 kilo, og denne her var bestemt ikke mindre…
Dagen efter står vi på stranden i det første lys – utålmodige og sikre på vores sejr. Det kan kun være et spørgsmål om, hvor mange og størrelsen på dem… Alt er perfekt. Vinden er taget helt af. Vandet er stadig grumset inde under land, men bliver klarere jo længere man kommer ud mod det åbne. Men hovmod står jo som bekendt for fald, og jeg skal ikke trætte læseren med vores oplevelser frem til kl. 17, hvor Wolf kommer drønende i sin trolling båd. – I kan godt droppe det drenge, råber han på klingende dansk. – Sildene har spredt sig og de trækker ørrederne med ud i intetheden. Wolf havde de sidste par dage trollet og havde set masser af sild, men i dag var alt pist borte, hvilket blot bekræfter, at fiskeriet efter fisk i den størrelse er totalt afhængig af byttefisken.
Det er Wolf, som har fortalt mig om de store havørreder, der trækker langs med kysten her i hans baghave. En aften kommer han ind på mit værelse med en håndfuld billeder af havørreder, som han har taget på kast nede på revet. Og billederne viser alle smukke, store fisk imellem fire og syv kilo! Han fortæller, at han stort set aldrig får en fisk under 2 kilo, og at gennemsnitsvægt ligger omkring de 3 kilo.
Christian Maier med massiv kystørred taget på spinnestang et par hundrede meter ud for kysten på den nordlige del af Rügens kyst.
Rügen har et kæmpepotentiale for store havørreder
Fisk over fem kilo får han cirka på hver fjerde-femte tur – en oplysning der for alvor overbeviser mig om fiskeriets store potentiale. Wolf har mistet to fisk omkring de 10 kilo, og en af hans venner har rekorden i byen med en fisk på 10,5 kilo taget fra land. Og med det ufattelig lave fiskepres der ligger på området burde en sådan fisk også være mulig for en flittig dansk kystfisker der satser seriøst på området.
En stor del af Rügens kyster består af kridtklinter, som vi kender dem fra Møn. Derfor kan vandet blive som aspargessuppe med blot tre centimeters sigtbarhed, hvilket umuliggør et normalt fiskeri. Derfor skal det helst være vestenvind i et par dage, før man er sikker på en nogenlunde sigtbarhed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine erfaringer er baseret på relativt få fisketure, men alt i mit fiskehjerte fortæller mig at her er muligheder – meget store muligheder. Og når du læser disse linjer, har jeg helt sikkert været nede og dyrke min nye stormfulde forelskelse flere gange. Blandt andet skriger den fantastiske kyst på natfiskeri i maj/juni, hvor hornfisken ødelægger dagfiskeriet.
Fiskeri med waders er så vidt jeg har undersøgt helt ukendt – der bliver kun kastet fra de sten moler og høfder, som er i området. Eller sagt på en anden måde – der er masser af urørte kyststræk, hvor chancen for kystørred i 5-10 kilos klassen næppe bliver større. Mange af de lokale fisker fra båd, men det foregår helt tæt på kysten. At de ikke fisker direkte fra kysten, er blot et spørgsmål om komfort og mobilitet. Så – hvis du er til grov kystørred taget på kastefiskeri enten direkte fra kysten – eller ved kystnært bådfiskeri – så er Rügen et rigtig godt bud på det kystområder der kan give dig dit livs havørred.
Havørredpladser på kysten omkring Gøhren
Når man kigger på et søkort og ser bundforholdene omkring byen Gøhren på østspidsen af Rügen, hvor vi fiskede, så er det tydeligt for enhver erfaren havørredfisker, at her er potentiale til noget rigtig stort. Her får du en kort beskrivelse af nogle af de mest attraktive områder:
1) Her ligger et lille badekar med dybder fra 3,5-4 meter. Denne plads skriger på sommer natfiskeri, og kan nås fra land med flue. Når man kommer længere mod venstre flader det lidt ud, men bunden er stadig super spændende med små rev, der skærer sig ud i Østersøen.
2) Indersiden af denne plads kan nås fra land. Man kan fiske fra en sten sætning, hvorfra der er en dyb rende på cirka to meters dybde ud til nogle store synlige sten, som ligger cirka 100 meter ude. Det var her at Søren fik sin fire kilos. Fisker man fra båd, har man også muligheden for at fiske på den anden side af revet, hvor dybden hurtigt falder til fem-seks meter. Også denne plads er som en drøm for en dygtig fluefisker – fx en sommernat fra båd.
3) Denne plads kan fiskes fra samme stensætning, og munder ud i område 2. Området kendetegnes ved enorme sten, som strækker sig 300-400 meter ud. Kigger man på ekkoloddet, vil man også se, at den strækker sig flere hundred meter til højre ind i bugten. Dette område er et sted, hvor der er plads til mange fiskere – og der bliver aldrig sat garn.
4) Pladsen er ikke særlig stor, men vi har set eller fået fisk hver gang, at vi har været her. Området er meget sandet, men det behøver bestemt ikke være dårligt. Her kan nemlig blot nogle få sten, virke som en magnet for ørrederne.
Allans Rügenture har foregået i godt selskab med guiden Wolf, der som antydet taler dansk. Han har et lille hotel, hvor man overnatter fint til 25 euro. Han har også bådudlejning, samt en trollingbåd. Servicen er i top, og han hjælper gerne med fisketegn og forklaringer af de meget indviklede tyske fisketegns regler. Kontakt ham på 0049-1738753121. Et andet yderst kompetent guidefirma, der arrangerer målrette havørredfiskeri er Team Bodden Angeln – www.bodden-angelen.de. – De mange laguner – de såkaldte Bodden’s er primært geddevand, fortæller
Mathias Fuhrmann fra Team Bodden Angeln, der har fisket området tyndt i over 20 år. – De bedste områder for store kystørreder er de åbne kystområder på nordvest, nord og østsiden af Rügen – samt kysten på øen Vitte. På den nordlige del er det især områderne vest og øst for Kap Arkona, der er rigtig godte. Også strækket mellem byerne Glowe og Lohme er rigtig gode, slutter Mathias.
Når du planlægger din kysttur, så vær opmærksom på de særlige regler i og omkring nationalparkerne: Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft på vestkysten, Nationalpark Jasmund på østkysten og Biossphärenreservat Südost Rügen i sødøst. Få meget mere information om fiskeområderne og fisketegn på www.der-angelfuehrer.de, hvor du kan købe en guidebog til Rügen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2008. Siden da er fiskeriet naturligvis blevet mere presset, men der er stadig tale om en fiskeri, hvor chancerne for store fisk næppe bliver større andre steder.
1) Christian Hoch fra det tyske magasin Fisch und Fang med en kystørred af den slags vi alle nok ville ønske at fange på kastestangen. 2) Søren Ålbæk med en fin firekilos havørred, der huggede ud for stensætningen ved plads nummer to på kortet.
jun 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Inden for de seneste år har der været en trend mod lettere og lettere stænger til fluefiskeriet på kysten. De spinkle stænger er en fornøjelse at gå med, men valget af de enkelte dele og sammensætningen er afgørende for, at det hele spiller sammen. Her hjælper vi dig godt på vej.
AF PETER LYNGBY OG DAN KARBY
VI FISKER ikke let for at presse grænser. Det giver heller ikke en nævneværdig bedre fight med kystørreder at vælge lettere udstyr. Ørrederne er simpelthen ikke stærke nok, og den kamp fluefiskere fra tidernes morgen oplevede i åens strømmende vand følger ikke med ud i det næsten stillestående kystnære vand. Det giver derimod mening, at gå mod lettere udstyr, fordi vores fluegrej til stadighed bliver både fysisk lettere og bedre kastende år for år. Moderne 5’er stænger kaster nutidens kystfluer ganske nemt, og det er en befriende let oplevelse at tage åstangen med i det salte. Er grejet godt tilpasset kastes endog en ganske stor flue ganske langt ganske nemt…
En omgang lækre lette stænger og hjul til kysten. Udvalget er heldigvis ved at være ganske stort på det danske marked.
Havørred på kystflue
Kystfluefiskeriet er igennem en årrække gradvist blevet lettere. Udviklingen af fluefiskerens grej går i retning af stadigt lettere stænger og hjul. Hvor fluestænger i klasse # 7-8 var normen for år tilbage, så er antallet af fluestænger i klasse # 4-6 hastigt voksende på kysten. Der er dog en række faktorer, som det er værd at være opmærksom på, for at få det optimale ud af det lette grej. Hvor det lette grej tidligere indikerede magsvejr, tynde forfang og små fluer, så er det i dag muligt at tilpasse det lette grej til stort set alle forhold.
Havørrederne på kysten er blevet talrige, men som de fleste ved, så er hovedparten trods alt mindre fisk. Et let fluesæt kan ikke helt opveje de mindre ørreders fight egenskaber, men rigtigt sammensat er det en fornøjelse at fiske med det lette gear dag efter dag.
Her tager vi et kig på elementerne i grejsammensætningen samt fluevalget.
De lette kystfluestænger til havørred
Lette fluestænger findes der mange af på markedet. Der ligger stadig et skel i de fleste producenters stangserier, som afgør, at stænger op til klasse 5 er tiltænkt ferskvand, og at først visse stænger fra klasse 6 og opefter monteres med tanke på saltvand. Uanset den voksende popularitet i let dansk kystfluefiskeri, så er det ikke rigtigt nok til at påvirke de store grejproducenter til at lave specielle stænger til formålet.
Ved stangvalg er det derfor tilrådeligt at prøve sig lidt frem, da smag trods alt er behag. I dag laves selv lette stænger med alle former for aktioner, og mange fristes derfor til at vælge de ultrahurtige aktioner til kystfiskeriet for bedre at stå sig mod elementerne. Disse meget hurtige stænger kræver dog en dygtig kasters præcise timing for at præstere optimalt. Derfor er det ikke det oplagte førstevalg for de fleste fluefiskere, fordi der nemt kommer til at gå for mange kræfter i retning af selve fluekastet, så den lette fornemmelse spoleres. Derimod ligger der mange gode oplevelser i stænger med mere moderate aktioner, men hvor kraften til de lange kast er bevaret. Disse stænger er tilmed i reglen de sjoveste at fighte fiskene på.
Den optimale vægt og balance i kystfluestangen
Fluestangens vægt er et naturligt parameter, men mindst ligeså afgørende er stangens balance. Den typiske stanglængde er fortsat ni fod, men flere og flere stænger dukker op i kortere udgaver. Stænger på 7,5-8,5 fod kræver bedre timing af dig som fluefisker, men vægten reduceres drastisk, og balancen forskydes tilsvarende. Disse fluestænger kommer vi givetvis til at se flere af de nærmeste år. Lækkert og let, hvis man kan ramme timingen under kastet.
De fleste fluestænger er i dag så godt monteret på fabrikkerne, at de tåler det salte brug. Man skal dog være opmærksom på hjulholdere af ædle metaller og med træindlæg. Saltet giver ikke graverende skader på stangen, men der opstår nemt misfarvninger. Det er en smagssag, hvorvidt man holder af full wells eller half wells håndtag, men de fleste lette stænger vil være monteret med half wells håndtag fra fabrikken side. Det er dog muligt at finde færdigtbyggede modeller med full wells blandt de lette stænger.
Savnes der en fightbutt på stangen, som det for mange sig hører og bør på saltvandsfluestænger, så tilbyder grejbutikkerne ofte at eftermontere disse mod betaling. Stængernes øvrige montering er efter vores erfaring mindre væsentlig. Selv om fiskeriet forgår på kysten, så er det stadig et let fluefiskeri, og de tynde liner glider nemt gennem selv meget små øjer.
Kystfluehjulet til havørred skal være let
Et let fluehjul hører selvfølgelig til en let fluestang. Det er let at finde en række passende fluehjul, der vejer fra 110-150 gram. Det er først og fremmest afgørende, at hjulet tåler saltvand, men det er nu nærmere reglen end undtagelsen i dag. Det er bekvemt med storspolehjul til opbevaring af linen, men ellers må personlig smag råde i beslutningen. Der kan findes glimrende fluehjul til kystfiskeriet udført i både økonomiske kompositmaterialer og eksklusivt aluminium.
Kystfluelinen til havørrederne
Linen er et uhyre vigtigt element i fluekastet. Til det lette kystfiskeri foretrækker vi til enhver tid skydehoveder – enten flydende eller intermediate. De lette stænger skal i sagens natur have lette liner, hvor der ofte ikke er mere end 12-15 gram som kastevægt. Da massefylden i intermediate fluelinerne er højere end de flydende liners, så vil intermediate linerne være tyndere og skære bedre i luften samt give markant længere kast. Intermediate linen er i princippet en let synkende line, men man skal huske på, at linerne i de lette klasser ikke synker nær så hurtigt som de tunge klasser. Startes indtagning af fluen med det samme linen lander, når fluen ikke at synke meget, men vi tilpasser alligevel ofte fluerne til netop dette fiskeri, for at undgå kontakt med bunden på lavt vand.
I hårdt vejr er det fordel at fiske med et lidt kort skydehoved på omkring ni meter for at øge massefylden, men vær opmærksom på, at linen da vil synke en tand hurtigere.
De bedste skydehoveder til kystfluefiskeri efter havørred
Til skydehovederne benytter vi helst monofile runningliner i 20-35 lb. brudstyrke. Disse liner er generelt bløde og giver minimal friktion under kastet. Derved kan selv den lette klump tage fluen med langt ud over vandet. Bag runninglinen bør sidde en smule gel-spun bagline. Chancen for at se den på kysten er ikke stor i Danmark, men i tilfælde af, at den rigtigt store fisk hugger, er den nok på sin plads. I det lette korstogs navn er det værd at bemærke, at både den monofile skydeline og gel-spun baglinen vejer minimalt i forhold til alternativerne. Det er således muligt at komme frem til et langtkastende og velafbalanceret fluesæt på omkring 200 gram alt inklusive. Der er ikke særlige tips for den lette udrustning, hvad angår forfanget. Her gælder de eviggyldige regler om fluestørrelser, med lange tynde forfang til små lette fluer og kortere og kraftigere forfang til store fluer. Derfor kan du godt møde en spids tæt på 0.30 mm. på en af vores 5’er stænger.
De helt lette kystfluer til havørred
Lette fluer er en væsentlig del af udrustningen. Trods alle indsatser på resten af gearet, så er det stadig fluen, som fisken skal tage i den sidste ende. Kystfluerne kan dog også optimeres til det lette fiskeri.
Først og fremmest har en lettere line sværere ved at bære en tung flue. Vi fisker stadig med ganske store fluer på det lette grej, men fluerne er ikke vægtbelastede og tit bundet på ultralette fluekroge. Samtidig er de ofte dresset med materialer, der ikke suger for meget vand, og fluerne er tit enklere variationer af velkendte superfangere, hvor nogle af materialerne er udeladt. Det er ikke vores oplevelse, at ørrederne er kræsne ned til de enkelte detaljer i en flue, og generelt nøjes vi med at tænke bevægelse, størrelse og farve. Højst sandsynligt reagerer ørrederne på en refleks, og der behøves næppe meget mere end en silhuet for at udløse huginstinktet. Hvis vi ønsker fluen fisket dybere i vandet, så har vi jo allerede en intermediate line klar til formålet.
Der hersker næppe tvivl om en belastet flues effektive jiggende gang i vandet under indtagningen, men omvendt giver de lette fluer et livagtigt og pulserende svæv i vandet, som de færreste ørreder kan stå for. Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Hold dig til relativt lette kroge eller drop ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og børst gerne dubbingen på kroppen ekstra godt ud for mere fylde. Der er ingen tvivl om, at det lette kystfluefiskeri virker, og det er jo noget sjovere at bruge armkræfterne på at hale fisk på land i stedet for at bruge dem på udstyret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
maj 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Langs den næsten endeløse kyst fra Skagen i nord til Agger Tange i syd, ligger masser af gode, men forholdsvis ukendte havørredpladser. Ved første øjekast kan det virke håbløst, for hvor skal man begynde på denne øde strækning med kun få havnebyer og idylliske fiskelejer. Her guider vi dig til de bedste havørred hotspots i Nordvestjylland.
AF BO TROELSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MANGE LYSTFISKERE har aldrig rigtig haft mod på at gå i gang med fiskeriet på den nordvestjyske kyst. Måske på grund af de til tider barske vejrforhold på denne til dels øde og forblæste del af den danske kyst. Heroppe nordpå plejer vi at sige, det blæser 300 dage om året, og resten af tiden stormer det.
KENDSKAB TIL PLADSERNE er afgørende, hvilket til dels kan opnås hjemmefra. I en tid, hvor næsten samtlige danskere har deres egen computer med internet eller i det mindste har adgang til en, ligger der en verden af information om fiskepladser. Så for at starte et sted, vil jeg på det kraftigste anbefale alle kystfiskere at installere Google Earth. Her har du mulighed for at checke dine kystpladser ned til mindste detalje. Her kan du se moler, høfder, stenrev, tangbælter, badekar – ja listen er næsten uendelig. Desuden er der på mange lokaliteter lagt fotos ud, så du kan se billeder af den plads, du vil besøge.
Til fiskeriet på vestkysten er det en fordel med hjul der kan tåle slid, salt og de hårde vilkår samt nogle langkastende agn, som fx denne Bullet kystwobler.
De bedste fiskepladser og tidspunkter til havørred i Nordvestjylland
Det bedste tidspunkt at fiske efter havørred på nordvestkysten er fra april til begyndelsen af september. Særligt april, maj og begyndelsen af juni kan være forrygende. Resten af året er mere usikkert på grund af vind og vejr forhold. Men det betyder ikke, at der ikke kan fanges havørred resten af året. Fiskepladser er der nok af, og der er uden tvivl mange flere pladser, end dem jeg har beskrevet i denne artikel. Men i det følgende burde der være rigeligt at gå i gang med.
GAMMEL SKAGEN-HØJEN er en fin havørred plads, hvor der fiskes fra høfderne, hvor fiskene ofte afpatruljerer stensætningerne. Her er godt i de første sommermåneder, og hvis du kan, bør du satse på morgen og aftenfiskeriet på dage, når vinden er i øst og sydøst. Her er desuden også rigtig gode muligheder for fiskeri efter rødspætter.
KANDESTEDERNE TIL TVERSTED består af en lang hvid badestrand, hvor der fiskes direkte fra stranden. Vær opmærksom på fredningsbæltet ved Uggerby Å’s udløb. Om sommeren skal man dele stranden med badegæster og festaber, så her er natfiskeriet nok det bedste valg. Der kan vades med forsigtighed. Men vær opmærksom på, at der findes kviksand på denne strækning – især ved udløbet af Uggerby Å.
HIRTSHALS FYR er nok den mest besøgte havørred plads på Nordvestkysten. Man kan parkere ved Hotel Fyrklit. Herfra har man en fantastisk god udsigt over revet, der strækker sig over 3,5 kilometer. Det starter neden for Hotel Fyrklit og går helt op til molen i Hirtshals. Pladsen er en rigtig typisk helårsplads, da der er stor dybde helt inde under land. Her betyder vindretningen ikke så meget, bare den ikke er for hård.
De bedste havørredpladser og hotspots på Nordvestjyllands kyst.
TORNBY STRAND er sammen med bl.a. Lønstrup, en af mine absolut favorit pladser. Fiskeriet foregår på stenrevet. Du finder revet ca. 400 meter fra nedkørslen til stranden. Revet kan under kraftig storm blive delvis dækket af sand, men det dukker frem igen efter et stykke tid. Denne plads er ubetinget bedst at fiske på i begyndelsen af sommeren, og som de fleste andre pladser i det nordvestjyske, skal vinden helst være i øst og syd øst.
SKALLERUP STRAND byder på et rigtig godt fiskeri efter havørred, og der fiskes direkte fra stranden. Stedet rummer også en rigtig fin bestand af fladfisk. Her kan fiskes hele året, men det er bedst i sommermånederne, når vinden er i øst. Gode parkerings muligheder.
LØNSTRUP er som nævnt en af mine favorit pladser på Nordvest kysten. Udover, at jeg er kommet i det lille fiskerleje, siden jeg var dreng, så rummer det nok også de bedste havørred pladser i det nord jyske. Fiskeriet her foregår på høfderne, og der er dybt vand under land samt masser af sten. Hvis du går mod syd, er der et stenrev, som plejer at være rigtig givtigt. Der kan fiskes her hele året, men man skal være opmærksom på, at pladsen er meget vindfølsom, så her er det bedst, når vinden har stået i øst et par dage.
Små fiskeyngelimitationer er blandt forfatterens favoritter, når der skal fluefiskes på vestkysten.
RUBJERG KNUDE er en bakkeø, der blev skabt af indlandsisen under den sidste istid. Udover at være en meget besøgt turist attraktion, er det også en rigtig god havørred plads året rundt. Der fiskes direkte fra stranden, også her er fiskeriet bedst i sommer månederne, når vinden er i øst.
LØKKEN er nok mest kendt for sit vilde natteliv, men har ud over fest og farver også et rigtig godt havørredfiskeri fra molen. Fiskeriet er bedst i sommer månederne, når vinden er i øst. Ud over havørred er der også multer og havbars. På grund af de mange turister i sæsonen, er fiskeriet bedst tidlig morgen og aften i denne del af sæsonen.
BULBJERG, som også kaldes Fuglefjeldet, er en knude af kalksten, der rejser sig imponerende 47 meter over havet. Fiskeriet efter havørred foregår foran selve Bulbjerg. Her kan fiskes hele året, men jeg foretrækker pladsen i april og maj måned, når der er svag østen vind.
LILD STRAND er et over 100 år gammelt idyllisk fiskerleje, hvor de små fiske kuttere stadig trækkes op på stranden. Her er godt dybt vand tæt på land, og der fanges mange fine havørreder i hele sommerhalvåret.
VIGSØ har interessante bundforhold, der tiltrækker havørrederne. Fra resterne af de tyske bunkers/befæstnings anlæg og nord på, kan der vades med forsigtighed. Der bør fiskes på de gode stenrev, som findes på strækningen ned mod Roshage. Ud over havørred, findes der også multer og havbars på disse rev.
ROSHAGE byder på et fint sommerfiskeri. Her fiskes der på begge sider af den gamle anløbsmole. Færdsel på molen foregår på eget ansvar, og bør under ingen omstændigheder foregå med mindre det er næsten vindstille. Her bliver der udover havørred også fanget en del havbars, multe og andre spændende fisk.
Forfatteren holder ikke alene af at fiske havørred på de nævnte pladser. Her er han med et par rigtig flotte havbars fra molen i Hanstholm.
HANSTHOLM NORDMOLE kan holde mange fisk, men der skal udvises stor forsigtighed. Fiskeriet her foregår på eget ansvar, så vær meget opmærksom på vejret, som næsten skal være vindstille, før det er sikkert at færdes på molen. Ud over havørred fiskes der også efter havbars, multer og fladfisk her.
KLITMØLLER er et kendt sted blandt surfere, men når bølgerne er mindre, er der meget andet at komme efter. Kysten mellem Hanstholm og Klitmøller er ensartet, bortset fra ved den store P-plads, hvor der er en dyb rende og kraftigt tidevand med en skrænt. Det er en meget fin fiskeplads til havørred, og om sommeren fanges der også havbars. Der findes i øvrigt flere gode stenrev syd for Klitmøller, der holder store bestande af havørred, havbars. Til sidst skal lige nævnes fiskefrikadellerne på Klitmøller Røgeri. De er intet mindre end suveræne.
NØRRE VORUPØR er et af vestkystens mest idylliske fiskerlejer. Der kan fiskes efter havørred direkte fra stranden, eller man kan bevæge sig ud på høfderne eller den lange mole. Der er desuden rige muligheder for at fange havbars. En rigtig god plads, der kan fiskes hele året, når vinden ikke er for stærk.
AGGER TANGE er en meget spændende plads. Her er fiskeriet rigtig godt, især om sommeren, hvor der ud over havørred også fanges havbars. Der kan fiskes fra alle høfderne, og dem er der nok af. Især den lange høfde, som rækker næsten to kilometer ud i havet, er et rigtig spændende sted, hvor der holder et utal af forskellige arter til. Her er bedst i sommermånederne, og helst når vinden er i øst. Vær opmærksom på, at der om sommeren kan være rigtig mange turister og lystfiskere i ferie ugerne.
Den jydske Nordvestkyst byder altså på masser af fiskemuligheder – det er bare at gribe grejet og komme i gang.
Flere steder er det ikke nødvendigt med vaders da kystfiskeriet faktisk dyrkes fra moler og høfder, som fx her ved molen i Nørre Vorupør.
Sikkerhed under fiskeri på Vestkysten
Den jyske vestkyst er et sandt eldorado for både badegæster, surfere samt lystfiskere, men det kan samtidig blive en livsfarlig oplevelse, hvis man ikke tænker sig om. Når man færdes på moler og høfder SKAL skiltningen følges. Den er ikke sat op for sjov. Gå kun ud på moler og høfder, når vinden er svag og vær opmærksom på, at de store sten kan være glatte som sæbe. Lyt til de lokale. Hvis de siger, du ikke skal gå ud på en mole eller høfde, så lad være.
Ved vadefiskeri skal man være opmærksom på de såkaldte hestehuller. De fremkommer hvor vandet hobes op bag revlerne. Her opstår der ind i mellem en rende i revlen, hvor vandet med stor kraft suges tilbage i havet. Det er disse strømme, der ofte kaldes for hestehuller. Hvis du bliver fanget i et hestehul, er det vigtigt, at du IKKE kæmper imod strømmen. Du skal i stedet holde hovedet koldt og lade dig føre med strømmen, indtil den igen aftager i styrke. Nu kan du begynde at svømme mod kysten længere nede langs stranden.
Du skal ligeledes passe på den lumske understrøm, når du vadefisker. Hvis du kan mærke et kraftigt træk i benene, når du står i vand til knæene, så er det med at komme tilbage mod land. Du skal ikke være i vand til ret meget over knæene, før understrømmen kan rive benene væk under dig. Med ovenstående i mente kan det nok ikke undre, at jeg på det kraftigste vil anbefale at købe en selvoppustelig redningsvest. Den koster ikke en formue, fylder næsten ingen ting når du har den på, men redder måske dit liv, hvis uheldet er ude.
Spinnegrej til havørred på NV-kysten
Jeg foretrækker en spinnestang på 10 fod med kastevægt op til 30 gram, samt et fastspole eller multihjul med plads til 200 meter fletline i 0,17 mm. Endegrejet, som jeg bruger, er blink med en vægt på 15 til 25 gram – fx Møresilda, Stripper, Sølvpilen, Phantom, Filur, AbuToby og Hansen Fight samt kystwoblere som Fynbo, Gladsax, Den stive, Terminator Coast og ikke mindst Sandgrævlingen.
Fluegrej til havørred på den jyske nordvestkyst
En 9 eller 10 fods stang i klasse7/8, samt et saltvands bestandigt hjul i klasse 7/9 er passende. De kystfluer, som jeg har haft mest succes med er Pattegrisen, Grå Frede, Glimmerrejen, Magnus, Juletræet, Flammen, Tobis, Tangloppen, Børsteorm samt ikke mindst Epoxy Fluer. Sidstnævnte er udover at være gode havørredfluer også kanon til havbars. Da vandet på Vestkysten er meget salt, gælder det om at skylle alt sit grej grundigt igennem i ferskvand, når man kommer hjem.’
Flådfiskeri efter havørred på Nordvestkysten
Når det er havørred, man satser på, er den mest effektive metode nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis fisket en til to meter nede. Du kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt mange steder.
Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Brug en pirk uden krog som kastevægt. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange ørreder på finnerne.
maj 18, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Nyheder
Er du ude efter en dejlig fiskedag med familien, så er en tur efter hornfisk noget nær den perfekte oplevelse. Det er et imponerende syn, når man ser en kroget hornfisk nærmest danse på halen i vandover fladen, og det har utallige gange har lagt kimen til et nyt lystfiskerliv.
AF BO TROELSEN,
FOTOS: BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
HAN BEHØVEDE IKKE at sige en lyd. Jeg kunne se det i hans øjne. De var spilet helt op af overraskelse, og munden stod åben som et rundt o. Min yngste søn havde helt sikkert hug af en fin hornfisk, og nu gjaldt det bare om at få fisken sikkert på land.
Men i stedet for at fighte fisken under sin faders kyndige vejledning, skruer han resolut bremsen på hjulet i bund, hvor efter han tager stangen på nakken, vender sig om og begynder målrettet at gå ad det lille bakkedrag bag os. Nu må fisken så bare følge med, hvad enten den vil eller ej. Heldigvis går det godt, og kort efter ligger en flot hornfisk sprællende på land. Det er hans livs første fisk, og stoltheden lyser ud af øjnene på ham. Denne historie ligge nogle få år tilbage i tiden, og drengen har siden lært at fighte fisk på en mere behørig vis.
Hornfisken er en pelagisk fisk der svømmer i stimer nær vandoverfladen. Den kommer trækkende ind i de danske farvande i april, og kan fanges helt hen til efteråret. Den smukke fisk, som lyder det latinske navn – Belone belone, kendes på den lange slanke krop og sit lange næb, der er fyldt med nåle-lignende tænder. Ryggen er mørkeblå, siderne grønne og bugen hvid. Og så har den masser af små skæl, som let falder af, når man rører ved den. Den kan blive op til godt en meter lang, og nå en vægt op til ca. et par kilo.
De første hornfisk, der trækker ind langs vores kyster, er også de største. Der er ingen mindstemål, men de fleste bruger det samme mindstemål som til havørred –nemlig 40 centimeter. Formidable fightegenskaber er en af de ting, der også kendetegner hornfisken. Den jager ved hjælp af synet, og er derfor lettest at fange om dagen. Nyfangede hornfisk har ofte en udefinerlig ram lugt, som ingen betydning har. Den er nemlig en rigtig god spisefisk, men mange afskrækkes af de grønne ben, der skyldes et helt ufarligt farvestof, der hedder Vivianit. De grønne ben bør dog ikke afholde folk fra at spise denne herlige forårsbebuder.
Fiskeri efter hornfisk er rendyrket hygge for hele familien. Her er en af de aflange fanget på et blink, monteret med silketråd, så man ikke behøver at være bange for at ungerne får krogene i fingrene.
Sådan fisker du hornfisk
Teknikken til fiskeri efter hornfisk er simpel. Selvom man sagtens kan bruge fluer og blink, er den ubetinget bedste metode cirka fem cm lange og en cm brede sild, makrel eller hornfiske strimler, agnet på en skarp enkelt krog, og fisket bag et bobleflåd. Bind eventuelt et stykke sytråd omkring sildestykket og krog, så holder det længere.
Så er det bare at kaste så langt man kan. I stille vand tages linen ind med et par omgange med hjulet, og en kort pause. I mere uroligt vand tages linen ind i langsomt spinne tempo. Har man ikke lyst til at bruge naturlig agn, kan jeg anbefale, at bruge noget der hedder Silkekrogen. Den består af en stor mængde fine kordeler af silke, som fanger hornfisk effektivt uden krog. Hornfisken hugger på de fine silkekordeler, som bliver hængende i dens tænder. Denne metode er helt suveræn, når mindre børn skal fiske med blink, da der jo ikke er nogen krog på, hvorved blinket ikke så let sætter sig i bunden, hvis de er uopmærksomme i et øjeblik. Jo – der er masser af sjove måder at fange hornfisk på, hvor hele familien kan være med.
Voila! Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat. Kontant afregning for en herlig dag ved kysten med hele familien.
Lav gourmet hornfisk efter fisketuren
Køkkenchefen på Struer Grand Hotel og Tambohus Kro, Karsten Pedersen, er vild med hornfisk. Her får du hans bedste bud på en hornfiskeret, der afslutter fiskedagen med maner.
Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat til 4 personer:
1 stk. citron i både eller skiver
2 stk. friske hele hornfisk
500 g Venø rollinger(kartofler)
200 g grønne asparges
6 stk. pr kuvert små nye
gulerødder med top
4 stk. forårsløg
1 dl Morsø rapsolie
1/4 dl æbleeddike
Forskellige friske krydderurter
Fremgangsmåde: – Hornfisken rengøres og skylles, skæres i 4 stykker og krydres med salt og peber. Grilles med skind i ca. 5 minutter på hver side. Kartoflerne vaskes og koges med skræl på i let saltet vand til de er møre, men ikke udkogte. Gulerødderne renses for jord, og toppen skæres væk indtil 2 cm fra selve guleroden. Gulerødderne halveres (serveres rå). De grønne asparges skylles og knækkes i »deres naturlige knæk«, og resten skæres på skrå (servers rå).
Forårsløgene skylles, og noget af toppen samt bunden skæres væk. De skæres i grove ringe. Alle grøntsager dyppes i kogende vand og lægges straks i koldt vand. Når kartoflerne er kogt, skæres de i passende stykker og vendes derefter i rapsolie, salt, peber og smages til med æbleeddike. Derefter vendes grøntsagerne i, og drysses med friske krydderurter. Server evt. en estragon mayonnaise lavet af følgende ingredienser: 4-5 æggeblommer eller ½-3/4 dl æggeblommer i plast, 1 spsk. estragoneddike, hakket estragon hk – tørret eller frisk, lidt lunkent vand, 1 tsk. salt og 1 liter rapsolie – gerne fra Morsø.
Fremgangsmåde: Æggeblommerne piskes med salt i et par minutter. Tilsæt den hakkede estragon og kør stille samt rolig estragoneddiken i. Tilsæt derefter rapsolie til mayonnaise har en passende konsistens. Du kan evt. få din fiskemand til at fileterer hornfisken. Grill hornfisken i maksimalt tre minutter på hver side.
maj 14, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Medefiskeri
Kyllingehjerter til hornfisk? Hvad for noget? Jo, den er god nok. Kyllingehjerter skulle ifølge rygterne være et vidunderagn, der stort set er alle andre hornfiskeagn overlegne. Dette måtte selvfølgelig testes, og konklusionen er klar. Hjerterne virker i den grad virkelig godt!
TEKST OG FOTO: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
SOLEN bryder frem blandt hullerne i skyerne. Der er en let brise, og vi er midt i maj. Med andre ord – det er tid til en skøn dag i selskab med de langnæbede hornfisk.
Derfor er vi, to gode venner, på vej mod et formodet hornfisk hotspot med let spinnegrej og højt humør. På vejen mod pladsen holder vi ind ved slagteren. Det er der i sig selv ikke så meget bemærkelsesværdigt i, hvis det da var for at købe nogle gode pølser, som grillede, skaber glæde på en hvilken som helst fisketur. Men det er bestemt ikke for at købe pølser. I dag bliver der ikke tid til at hygge og lave bål. Dagen er nemlig afsat til et af de mere interessante eksperimenter udi lystfiskeriet.
Efter kyllingehjerter til hornfisketuren
Slagteren griner lidt for sig selv, da vi, fiskeklædte, beder om en større portion kyllingehjerter. – I ligner ikke nogle, der er på vej retur til køkkenet, bemærker slagteren og ser lidt spørgende på os. Vi fortæller ham, hvad de mange små hjerter skal bruges til. Da vi igen er på vej ud af slagterbutikken med en solid mængde kyllingehjerter, kigger vi på hinanden, og vi kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt. Lige i nuet virker vores plan om at benytte kyllingehjerter som agn til at fange hornfisk en smule tosset. Hvorfor pokker skulle disse eksotiske sprintere have smag for kyllingehjerter?
Vi har aldrig prøvet dem før, men vi har begge af omveje hørt rygter om kyllingehjerters overordentligt gode evne, til at tiltrække hornfisken. Og det skal testes i dag. Da jeg trækker nøglen ud af tændingen på bilen, og vi kigger ud over vandet, ser vi straks, at forholdene er rigtigt gode. En let brise kruser det lave vand, som strækker sig langt ud. Inden vi når at stige ud af bilen, har vi allerede spottet de første hornfisk i deres karakteristiske parringsdans, der danner kogende ringe i havoverfladen.
Hjemmefra har vi forberedt os og medbragt kniv, et lille spækbræt og små poser udover vores normale hornfiskeudrustning. Kniven og spækbrættet bruger vi til at dele kyllingehjerterne i fire lige store og små aflange kileformede stykker. Da alle stykkerne er opdelt, puttes de i de små medbragte poser, og vi binder dem fast til vores vadebælter. Her sidder agnen let tilgængeligt, og gør det hurtigt at skifte agn, når det bliver nødvendigt.
For eksperimentets skyld har vi medbragt sildestykker og nogle få stykker hornfiskestrimmel – agn der altid plejer at virke fint. Vi vil på meget lidt videnskabelig vis undersøge kyllingehjerters effektivitet mod de mere traditionelle agn.
Hornfisk på kyllingehjerter
Vi vader ud over det lavvandede område. Det er vist den rette dag, vi har ramt. Da vi når lidt ud i vandet er fiskene både foran og bag os. Sune starter ud med at montere det første stykke kyllingehjerte på den lille trekrog. Jeg er stadig ved at finde mit første stykke frem, da Sune kaster sin agn ud, og uden at kigge op kan jeg både høre og fornemme, at kyllingehjertet for enden af Sunes forfang allerede har lokket en gydende hornfisk på andre tanker.
– Flåddet nåede kun lige at lande, før en hornfisk tog agnen, hører jeg Sune råbe. Jeg fisker kameraet frem og knipser løs. Dette skal foreviges for tænk nu, hvis dette bliver den første og eneste hornfisk, der nogensinde hugger på noget så mærkeligt som kyllingehjerte. Efter otte kast, og lige så mange kontakter med de lynhurtige fisk, hører jeg en selvsikker medfisker. – Jeg garanterer, at hvis jeg kaster 50 gange med kyllingehjerte på krogen, så har jeg også kontakt til 50 fisk. Denne lidt modige påstand kommer vi tilbage til senere.
Som dagen går, bliver både vi, og i særdeleshed hornfiskene mere og mere begejstrede for denne eksperimenterende agn. Den fungerer på alle måder godt – og af flere grunde. Det er let at skære hjerterne i passende størrelser, det lille kødstykke sidder rigtig godt fast på krogen og falder sjældent af under kastet. Derudover kan det lade sig gøre at fange utallige hornfisk på det samme stykke. Det er især en fordel, hvis man hen af dagen bliver lidt doven eller måske ikke syntes, at kyllingehjerte er så rare at røre ved. Sidst men ikke mindst er det let at få fat i friske kyllingehjerter ved slagteren og enkelte supermarkeder, og de er relativt prisbillige – så længe efterspørgslen fra lystfiskere i maj måned ikke ændrer på dette.
1) Hjerterne skæres i fire dele og er klar til at blive monteret. En af fordelene ved denne agn er de holder sig rigtig godt på krogen og det er ikke nødvendigt at skifte agn så ofte., 2) Mads Christoffersen hygger sig med en fin hornfiskefight pådet lette spinnegrej. Bemærk plastikposen med agn i vaderslommen.
Sådan fisker du med kyllingehjerter efter hornfisk
Fisketeknikken vi benytter minder meget om den metode, som anvendes ved fiskeriet med silde eller hornfiskestykker. Vi benytter et lille bobleflåd, gerne i tydelige farver, et kort linestykke, som forfang, på ca. én meter mellem flåd og trekrog – og måske vigtigst af alt – en konstant, men langsom indspinning så der hele tiden er kontakt med agnen. Samtidig dækkes der hele tiden nyt vand, og færten af agnen spredes ud over så stort et område som muligt.
Når hornfisken hugger, er det vigtigt, at bøjlen slås fra hjulet, så hornfisken kan indhalere agnen uden at mærke modstand – ellers kan det ske, at fisken spytter agnen ud igen. Alternativt er det mange gange nok at strække armen helt ud mod fisken – og give modhug når linen igen strammes op. Grunden til at fisken ikke aner uråd, før det er for sent, er, at der er placeret et flådstop mellem forfang og hovedline, så flådet kan køre frit op af hovedlinen, og hornfisken kan tage agnen uden at mærke modstand. Det er meget vigtigt ikke, at give hornfisken for meget tid, for så risikeres det, at krogen sætter sig i svælget på hornfisken. Svælget er meget sejt, og det kan derfor give en del problemer, at få krogen ud igen. Derudover kan hornfisken meget sjældent genudsættes efter en sådan tur. Husk i øvrigt en lang tang – det kan lette krogløsningen meget.
Hornfiskene er vilde med kyllingehjerter
Resten af dagen går helt forrygende. Der er mange fisk inde over det lavvandede område, og vi behøver ikke at flytte os meget. Vi fisker 360 grader rundt og oplever fiskeriet fra dets bedste side. De hugger helt ude i kastet, når agnen er landet og helt inde ved stangspidsen. De hugger hårdt og kontant, og de hugger med den største forsigtighed, som kun havørreder kan gøre på dage, hvor vandet er sprit klart, og overfladen er blank som et spejl. Fælles for dem alle er, at de leverer forrygende fights med luftakrobatik og hidsige udløb – præcis det, der gør hornfiskeriet sjovt og underholdende.
Husk derfor at benytte din lille lette stang i maj måned når hornfiskene gæster de danske kyster. Det øger helt sikkert underholdningsværdien af fiskeriet og dermed din egen fiskeglæde.
Da vi senere samme eftermiddag evaluerer dagen, og især kyllingehjerternes evne som hornfiskeagn, er vi ikke i tvivl. De er utroligt effektive, og det er bestemt ikke sidste gang, vi kører forbi slagteren efter hjerter til hornfiskene. – Og ja, der var kontakt med over 50 hornfisk i lige så mange kast den dag.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 27, 2026 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder
Danmarks mole og kajer byder på masser af fiskemuligheder, der med lidt omtanke kan give lystfiskeren unikke oplevelser. Her får du en masse inspiration og praktiske tips til fiskeriet.
AF BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN, BO TROELSEN, OG LARS LAURSEN
FISKERIET på de danske havne og moler starter for mig i drengeårene ved molerne på de nordjyske havne. Her fiskede vi efter fladfisk, makreller, sild og torsk, og hvad der ellers kom forbi. Det var helt tilbage i slutningen af de glade tressere, hvor store dele af den danske ungdom rendte rundt i bar røv og hønsestrik, mens de røg alternativ tobak og byttede kvinder i kollektiverne. Men alt det var ikke noget, vi drenge gik op i på havnen i det mørke Vendsyssel Vi havde meget vigtigere ting at gå op i.
Havbarsen tilhører den mere eksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen til forfatteren Bo Troelsen fra Hanstholm havn.
Molefiskeri med bambusstangen
Min første fiskestang var af bambus. Hjulet var rødt og lavet af hård plastik og slet ikke egnet til det tunge fiskeri på molen. Så efter en del opsparing af lommepengene, der bl.a. blev tjent ved at sælge mine fangster til min mor og vores naboer, blev grejet opgraderet til et rigtigt molehjul med stang til. Det var en ordentlig hammerlakeret sag fra Daiwa, kombineret med en flot glasfiberstang der dog i sammenligning med nutidens stænger nærmest havde en action som en hegnspæl. Men det var grej, der kunne holde til den ublide behandling, de fleste drenge nu en gang udsætter deres ting for.
Hygge og gode fiskeoplevelser på molen
Hele atmosfæren med duften af tjære og fisk, men også fiskeoplevelserne på molen i selskab med min bedstefar og de gamle originale molerotter, står stadig lysende klart i min hukommelse den dag i dag – mere end 40 år efter. Og der er ingen tvivl om, at det var disse oplevelser, som lagde grundstenen til mit lystfiskerliv.
Mange andre, både før og efter mig, har startet et aktivt lystfiskerliv på den måde, og forhåbentligt vil rigtig mange følge efter. Derfor – vil man give sine børn eller børnebørn en oplevelse, som kan åbne deres øjne for lystfiskeriets glæder, så tag dem med en tur på havnen og lad dem opleve glæden ved at fange deres første fisk. Jeg er sikker på, at en ny generation af små lystfiskere vil se lyset.
Ungerne nyder at komme med på fisketur. Men hold rigtig godt øje med dem. De store sten er glatte, og faren kan lure.
På molefiskeri i de danske havne
De danske havne er et stykke kulturhistorie, som tilbyder en hel speciel atmosfære, der er i stand til at skabe et langt lystfiskerliv. Har man først oplevet stemningen på havnen, sammen med den faste stab af havnens lystfiskere, når silden eller makrellerne søger ind i havnene, er de fleste solgt til dette fiskeri. Og selv om man har fattet kærlighed til havnefiskeriet, betyder det jo ikke, at man ikke også kan holde af tørfluefiskeriet i de danske åer. Det ene udelukker ikke det andet. Det gør bare lystfiskeriet mere spændende, rummeligt og alsidigt. Det er bestemt heller ikke umuligt at dyrke fluefiskeri efter havørred, multer og havbars på havne og moler.
Som havne- og molefiskeri kan man kun være taknemmelig over at være født i Danmark. Vi har et utal af havne, store som små, som vi kan boltre os på – selv om terrorsikring og unødvendig bygning af boliger på havnene har indskrænket fiskepladserne. Der findes stadig masser af pladser, hvor vi kan fiske. Hvis man er i tvivl, er det en god ide at undersøge, hvor på havnen man må opholde sig. På havnekontoret kan man altid få oplyst reglerne, og samtidig er personalet som regel også flinke til at give tips om de gode fiskepladser på deres havn.
I Jylland og som jyde er mine foretrukne havne Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm og Thyborøn. På grund af den store arts rigdom hører Skagen, Sæby, Århus, Grenå og Hvide Sande også til blandt nogle af de bedste. Men der findes også et rigtig godt havne og molefiskeri i resten af landet, fx i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. kan fiskes ved Slusen i Sydhavnen, Lynetteløbet og Fiskerihavnen.
Få fat i et bundtackle med perler – et såkaldt tysker-rig. De flade er vilde med dem.
Det bedste fiskegrej til mole- og havnefiskeri
Grejet til mole og havnefiskeri behøver bestemt ikke at være det helt dyre toptunede grej. Stænger fra 8’ til 10’ fod, der kan klare en kastevægt på 40 til 60 gram er helt fint. Dertil et solidt fastspolehjul med en god monofilline i tykkelsen 0,30 til 0,40 mm, eller en tilsvarende fletline. Så kan man faktisk klare det meste af den type fiskeri, som foregår på havnen.
Selvom afstanden fra vandet og op til kaj eller molekant let kan være et par meter, er det ikke noget problem at lande fisken, når vi taler om fladfisk, sild, hornfisk, makrel m.m., når bare linetykkelsen er afpasset efter fiskeriet. Men taler vi om større multer, havørred og torsk, som let kan slå sig af krogen på vej op til fiskeren, er et langt teleskopisk fangstnet en god ting at have med.
Husk agnspand eller køleboks når du skal molefiske
Medbring en spand med låg eller køleboks til opbevaring af fangsten – gerne med køleelementer eller isterninger i bunden. Det er en også en god ting at have med. Det sikrer, at fisken holder sig frisk, til man kommer hjem. Husk også affaldsposer, så man kan efterlade stedet i pæn stand efter sig til glæde for de næste, der kommer.
Agn som sandorm, børsteorm, tobis og rejer er de mest brugte til fiskeriet på havne og moler. Det er altid en god idé at sikre sig, hvor man kan købe friske agn som sandorm eller børsteorm, inden man tager af sted på fisketuren. Intet er mere ærgerligt end en fisketur, der går i vasken, fordi der var udsolgt af orm. Jeg plejer altid at sørge for at købe min agn dagen før, eller i det mindste ringe til de steder jeg plejer at købe agn for at sikre mig, at de er leveringsdygtige på dagen.
Som erstatning har jeg også altid en pakke kunstige sandorm og børsteorm af mærket Berkley Gulp liggende som en god back – up. De er næsten fuldt ud lige så gode som den ægte vare, hvis alt andet skulle svigte. Endelig kan man jo også grave ormene selv ved lavvande. Se efter sandpølserne – det er her sandormene ligger. Man kan også købe specielle sandormepumper, der letter arbejdet en del.
Mulighederne for at møde og fange flere spændende fiskearter fra det danske fiskeatlas er netop tilstede, når man dyrker sit lystfiskeri fra moler og havnekajer. Groft sagt kan man fange alt fra gråhaj til skrubber afhængig af udstyr, agn og fiskemetoder. De arter, der normalt bliver fisket mest efter, er fladfisk, sild, makrel, hornfisk, ål, småsej og torsk. Af andre og knap så mangfoldige arter kan nævnes havørred, havbars, og multe som ikke er umulige at fange, bare man indretter sit fiskeri efter det.
Metoderne til fiskeriet på havnen og molerne er ikke indviklede. Godt nok findes der et utal af metoder, men det vil føre for vidt, at komme ind på dem alle. Med det efterfølgende takler og monteringer i baghovedet vil du være rigtig godt rustet til fisketuren.
Fiskeri efter fladfisk i havnen
Fladfisk skal bundmedes. Et fladfiskeforfang er helt klart det, der giver de bedste fangster, helst med et par perler og farverige flydekugler. De går også under navnet »tysker-rig«. Agnet med sandorm, børsteorm eller for dens sags skyld en tobis til de store fladfisk som slet- og pighvarrer, er du på. Metoden er simpel. Man kaster sit forfang så langt ud, som ens evner rækker. Derefter spinnes der stille og roligt ind med mange pauser af et par minutters varighed, indtil man mærker de små nyk, der indikerer, at der er fisk. Så er der baretilbage at give et solidt modhug, og med lidt held skulle der gerne sidde en fisk på krogen.
Her fiskes der efter sild på Hals Havn. Hvis du er fluebinder, laver du selvfølgelig selv dine ophængerfluer. Små fluer med flash og mylar – og så kører det.
Efter sild i havnen og langs molen
Sildefiskeriet foregår bedst med et sildeforfang med et fladt sildesynk i enden. Det flade sildesynk får forfanget til at dale langsomt mod bunden, hvilket er meget effektivt til den form for fiskeri. Man kan dog også bruge et blink eller en let pirk. Når man mærker den første hidsige sitren i linen, stopper man indspinningen et øjeblik, så forfanget nærmest står på skrå i vandet for stram line. Det får ofte flere sild til at hugge på krogen, og man kan hive et forfang ind med fuldt hus. Husk at sildene skal løftes ind over kanten på kajen i et jævnt træk for at undgå, at de falder af på vejen op.
Havnemakreller langs bolværket
Makrel skal fiskes på samme måde. Det vil sige, at det foregår med et makrel- eller sildeforfang monteret med en pirk eller et blink som kastevægt. Alternative metoder til makrelfiskeriet er flåd med sildestrimler eller smalle blink. Makrelfiskeriet er som regel bedst først og sidst på dagen, når der er fralandsvind. Husk en spand eller køleboks til fangsterne, idet makreller hurtigt fordærver i varme på grund af dens fede kød.
De danske havne byder på alt fra fladfisk til hornfisk – ofte i gode mængder.
Efter hornfisk i havnen
Hornfisken fanges bedst ved at benytte lange smalle blink eller et gennemløbsflåd med et par meter line monteret med en enkelt- eller trekrog i størrelse 8, agnet med sildestykker i strimler. Blinkets trekrog kan man roligt udskifte med en silkekrog, der består at fine tråde af kunstsilke i kordeller på en hægte. De tynde tråde gør, at hornfiskenes tænder vikler sig ind i dem. Herved undgår man fejlkrogning, og samtidig får man flere fisk på land end med traditionelle kroge. Da hornfisk jager ved hjælp af synet, skal de fanges i dagtimerne – og helst i klart vejr.
Fiskeri efter torsk, havørred og havbars i havnen
Torsken er heller ikke besværlig. Den hugger på næsten alt fra sand orm til blink. Den fanges bedst på et fladfiskeforfang agnet med sand- eller børsteorm. Har man adgang til nogle små krabber, er de også rigtig gode torskeagn. Et andet rigtig godt våben til torsken er rød-gule kystwoblere. Torskefiskeriet er som regel bedst i aftentimerne, og gerne hvor der er lamper, som lyser ned i vandet.
Havørred- eller havbarsfiskeriet er lidt mere besværligt. Den mest effektive metode er nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis, fisket en til to meter nede. Man kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt, da både havørred og havbars ofte træffes, når de afpatruljerer kaj og molekanter. Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Anvend en pirk uden krog som kastevægt. De kan også købes som frosne eller vakuumpakkede. Begge dele virker helt fint. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange af de ovenstående arter ud af starthullerne.
Natfiskeriet på molen med blink er et godt alternativ til flådmede efter havbarsen. De rød-sorte varianter, som denne Herring Inline, er gode i skumringen.
De svære multer i havnene
Multer, der ellers førhen mest var kendt fra landene sydpå, findes på grund af de stigende vandtemperaturer i en del havne i Danmark. Her er en af de sikreste fangstmetoder et let flåd og et forfang på en to-tre meter monteret med en meget skarp krog i størrelse 8 til 12 i enden. Den agnes med brød eller majs. Tilslag gives så snart man mærker hugget eller ser flådet forsvinde under overfladen. Vær beredt på at løsne bremsen på hjulet, når fisken er kroget, for her er en fisk, der kan tage nogle seriøse udløb. Hvis man har spottet et sted, hvor der er multer, kan man med fordel forfodre med brødstykker. Når multerne begynder at æde af brødet kastes den agnede krog ud til foderbrødet.
Desværre er multerne ikke nær så almindelige i dag, som du var da artiklen her blev publiceret første gang i 2011.
Velsmagende fjæsing langs molerne
Fjæsingen kan også høre til fangsterne, når man fisker fra havn og mole. Den kan ikke undgås. Pas på og tag dine forholdsregler, når du afkroger den. Fjæsingen er en ganske udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til hugormens. Det er en meget smertefuld affære at blive stukket. Så brug altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget.
Er uheldet ude, og man bliver stukket af fjæsingen, er det gode råd at komme det stukne sted i så varmt vand, kaffe eller te, som man kan holde ud. Giften fra fisken bliver nemlig inaktiv ved varme. Derefter opsøges læge eller skadestue. Især børn og ældre skal passe ekstra på.
Hold øje med advarselsskiltene på havnen før uheldet er ude.
Sikkerhed under molefiskeri
Den personlige sikkerhed er også vigtig, og det er noget, der altid har lagt mig meget på sinde. Jeg har ofte oplevet, at små børn helt ned til to års alderen balancerer rundt på kajens kanter på egen hånd. Det er at spille hasard med børnenes liv Ind imellem går det galt, og det var jo nok ikke det, der var meningen med fisketuren. Udstyr derfor børn eller børnebørn med redningsvest, og hold et vågent øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter.
En god ting, hvis man fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt monteret med en fløjte. Udover at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude, og du falder i vandet. Jeg bruger altid min flydedragt, når jeg fisker i vinterhalvåret. Respekter den skiltning, der er på de fleste havne og moler. Der er visse områder, hvor der er skiltet med adgang forbudt. De danske havne har regler om terrorsikring, og der vanker bøder, hvis du færdes på forbudt område. En anden skiltning er den, der vedrører færdsel på udsatte steder på havnen, som er ekstra farlige på grund af vind- og vejrforhold. Respekter disse skilte, da der hvert år bliver skyllet lystfiskere i vandet, når store bølger knækker over molerne. Så hvis der står eller bliver sagt: Ingen adgang til molerne, så lyt. Det er for din egen skyld. Og husk, at de store sten på molerne, udover at de kan rokke, også kan være glatte som sæbe.
Afslutningsvis vil min opfordring være at tage børn eller børnebørn med ud på molen eller kajen. Lad dem komme med ud og se, hvor fisken kommer fra. Eller lusk derud alene eller med en god kammerat, når du trænger til fred og ro. Efter et par timer er du som født på ny, og i tilgift har du måske aftensmaden med hjem.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 22, 2026 | Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri, Sponsornyt, Video
Daiwa har i årtier været kendt for deres kompromisløse highend teknologi, der konstant og løbende udvikles for at forbedre brugeroplevelsen af både stænger og hjul for lystfiskere i hele verden. I denne video taler Jens Bursell med Viktor Myrefors fra Daiwa Scandinavia, som forklarer hvorfor Daiwas stænger og hjul er så unikke.
Undervejs for du forklaret fordelene ved teknologier og designs som fx V-Joint, SVF, AGS-guids, Air Drive, Mononoque og MagSealed. Glæd dig til en video, som går i dybden med de tekniske detaljer, der virkelig betyder noget for din kaste- og fiskekomfort – samt sikrer at dit grej tåler hårde tæsk i årevis ude ved selv de mest krævende vande og fiskesituationer.
Se vidoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
apr 20, 2026 | Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Især om vinteren er bombardafiskeri med flue ofte mere effektivt end større blink – men teknikken fungerer rigtig godt hele året og under alle forhold. Det er dog især under stille og klare forhold, at bombarda med flue giver flere hug end fx større blink.
I denne nye video på Fisk & fris YouTube viser Jens Bursell dig, hvordan du fisker med bombarda og flue på kysten efter havørred – samt viser trin for trin, hvordan du med et simpelt cirkelkast kaster den mest enkle glidende montage uden kluddder – helt uden sticks og specialtakler, der blot forkorter kastelængden og giver en dårligere præsentation. Undervejs får du alle detaljer om, hvordan du lettest rigger op hjemmefra og transporterer stangen, så det er let og lynhurtigt at pakke ud eller sammen, når du skal fiske – eller hjem igen. Tilsvarende får du tips til, hvordan du håndterer det lange takel, når du går på kysten – let og nemt samt uden kludder. Jens genemgår, hvordan du lettest tråder bombardaen samt laver det mest simple og velfungerende takel – plus giver tips til hvordan du kan øge din landingsrate meget markant ved at bruge små dobbelt eller trekroge – monteret på fx rørflue og L-rig eller ved at fiske med en in-line clawfly, når det drejer sig om fx større rejefluer. Alt sammen uden avancerede knuder eller rigs. Eller sagt på en anden måde – en video der vil kunne gøre dig til en bedre bombardafisker, som bare fanger flere fisk med mindre besvær. Glæd dig til en video med masser af inspiration og nyttig viden – samt selvfølgelig en fin stribe smukke, blanke havørreder.
Se videoen om bombardafiskeri med flue efter havørred på Fisk & Fris YouTube her.
apr 10, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Sydsverige byder på et fantastisk kystfiskeri efter havørreder, der i snit er en del større end de danske. I denne video tager vi med Kristian Thorsen fra Grejxperten til de Skånske kyster for at fiske efter de sølvblanke. Undervejs får du et par fede fiskehistorier fra hans hans vilde fiskeri over årene derovre – samt masser af hygge, tips og action undervejs på turen. Vi slutter af hos Grejxperten i Lynge, hvor Kristian afslører et par af de bedste pladser til kystørred på Skånekysten. Glæd dig til en video med masser af inspiration olg nyttig viden, så du er godt rustet, hvis du selv vil til Sverige og fiske havørred på Skånes kyst.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere.
