NY VIDEO: SÅDAN LAVER DU DET ORIGINALE RELEASETAKEL TIL KYSTBLINK

Det originale releasetakel til kystørred giver en landingsrate, der er langt højere, end det er muligt at opnå med nogen andre kystspinnemetoder. Med traditionelt monterede blink og gennemløbere med større kroge lander man normalt kun i omegnen af 40-45 % af de hug man får, men med et dobbeltkroget releasetakel, der har to bittesmå str. 12 trekroge, er det muligt at hæve landingsraten til omkring 85 %. Tallene, der er stærkt signifikante, er baseret på et datamateriale på flere tusinde kystørred.

I videoen demonstrerer manden bag taklet – Jens Bursell – alle detaljer omkring, hvordan du lettest og bedst laver taklet, som vil give dig den maksimalt opnåelige landingsrate på blink og gennemløbere. Taklet der vises her er det originale takel, som også er beskrevet i bogen “Refleksioner på Kysten”, der pt er udsolgt fra forlaget. Det vil der dog snart blive lavet om på.

Hvis man kun ønsker at bruge en enkelt lille trkeog for enden, kan man bare undlade den forreste krog. Dette vil give en landingsrate på 70-75 % – og er det optimale valg, hvis der er mange småørred eller hornfisk i farvandet.

Videoen er en redigeret udgave af en gammel video fra cirka 2013.

 

Kinetic Fiskecup 2021

 

PÅ KYSTEN MED KLAUS AAES

Med skumsprøjt og en friskfanget havørred i nettet er Klaus Aaes fra Hvidovre Sport i sit es.

Klaus Aaes fra Hvidovre Sport har i over 35 år gjort livet usikkert for de sjællandske og sydsvenske havørreder. Vi er taget et smut til Vestsjælland med den erfarne havørredfisker, får at få historien om et spændende fiskeliv, der har budt på både mange og flotte fisk.

AF JENS BURSELL

 

DET BLÆSER 10,5 PELIKAN, da jeg møder en morgenfrisk Klaus ved et af hans favoritspots til havørred på den vestsjællandske kyst. Det er om at holde på hat og briller, for middelvinden er 10-12 m/s krydret med heftige vindstød så vilde, at ens øjne næsten løber i vand. – Bare rolig griner han, vi kan sagtens fiske, for som strømmen er lige nu, er der ingen problemer. Under disse forhold plejer ørrederne at stå på den side af revet, hvor strømmen kommer fra, så det vil være her vi skal koncentrere vores indsats, siger han og peger ud over det frådende hav.

Kort efter tager han sit første kast, og et øjeblik efter har han sin første fisk – en ilter blankfisk på omkring de 45 centimeter, som hurtigt får sin frihed igen. Jeg kaster i samme retning og efter to omdrejninger på hjulet har også jeg fast fisk i nogenlunde samme størrelse. Man må sige han kender sine pladser – og sin besøgstid…

Kizuma line

Masser af sølvblank havørredaction

Der er på ingen måde udsigt til, at vinden flover lige foreløbig, og der er mildest talt sus i sejlene. – Det er lige sådan jeg vil have det, siger Klaus. – Her om sommeren kan der været et aldeles udmærket fiskeri midt om dagen, hvis man ellers bare vælger dage, hvor der er godt med vind og strøm – uden at det bliver så meget, at man ikke kan fiske for drivende ålegræs og fedtemøg.

Klaus når knapt nok at fuldføre sin sætning, som er lidt svær at høre gennem vind og bølgeskvulp, inden det igen giver et hårdt rusk i den anden ende. Stangen flekser godt igennem og på rutineret vis fighter han endnu en havørred, der efter et par krumspring i de vilde bølger, havner i nettet. Fisken, der er 54 centimeter, huggede på et hjemmelavet blink fisket med en Release Connector og en str. 12 trekrog.

Og sådan bliver det ved. Der er virkelig godt gang i fiskeriet, og inden længe har også jeg fået en fin fisk på 58 centimeter, der hugger på en klassisk pink Pattegris fisket på bombarda. Havørreden leverer et drøn af en fight i de høje bølger.

Klaus elsker hårdt vejer - og det gør havørred.erne også

Klaus elsker hårdt vejr – og det gør havørrederne også.

 

36 års erfaring med havørredfiskeri

Du kender ham sikkert godt, hvis du har haft din daglige gang i de københavnske grejbutikker over årene. Klaus har nemlig siden slutfirserne arbejdet i flere af de største grejbutikker på Sjælland, hvor han med ukuelig entusiasme krydret med hyggesnak samt en gedigen faglig vejledning, har inspireret og hjulpet  utallige lystfiskere ud på nye fiskeeventyr.

– Det hele startede i 1976, hvor jeg som seksårig havde min første fisketur til Furesøen for at fange skaller og brasen, fortæller han. – De første år fiskede jeg ikke så meget, men så startede jeg på et fritidshjem i 1980-81, hvor vi havde en del sjove kutterture på Øresund. Og med det, begyndte det ene at tage det andet. I midtfirserne startede jeg i Søborg Sportfiskeklub, hvor den både stod på kystture, søfisketure på Furesøen – og ikke mindst kystture til Sjællands Odde og Reersø.

– Min første havørred fik jeg i Øresund med Strandvejen som kulisse i 1985 – og ikke nok med, at jeg fik en – jeg fik faktisk hele to små blankfisk. I 1988 startede jeg med at gå i lære som ekspedient i den københavnske fiskegrejsbutik Sport Dres, og det blev til hele 16 gode år her. I butikken mødte jeg mange lystfiskere – blandt andet Jimmie Johansen, som jeg klikkede godt med. Inden længe tog vi på vores første kysttur sammen. og det satte for alvor gang i min fiskefeber efter kystens havørreder. Jimmie, der også kom fra Søborg, havde bil, og det var jo mere end passende, når jeg selv endnu ikke havde fået kørekort. På den måde blev det meget lettere for mig at komme på kysten, så der blev skruet voldsomt op for kystkadancen i disse år. Det blev til mange fine fisk langs især de Vestsjællandske kyster – og et par år sendere begyndte vi også at fiske i Sydsverige.

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangleri kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for .

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangler i kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for.

 

Monsterfisken fra Kåseberga

– Fra 1994 og et par år frem fiskede vi rigtig meget i Sverige – især i vinterhalvåret, fortsætter han. – En tur jeg aldrig vil glemme var den dag, hvor jeg endelig fik det ultimative havørredhug. Det var en kold vinterdag i 1996, hvor vi igen var taget til Sverige for at fiske kystørred. Vi var på vej over til det sommerhus, vi havde lejet, men vi kunne først hente nøglen klokken tolv. Det gav os muligheden for liiiige at fiske lidt, inden vi kunne komme ind i varmen og få pakket ud. Og det skulle vise sig at være et temmelig godt valg. Den kendte havørredplads Kåseberga lå lige på vejen, så det blev der, vi besluttede os for at prøve lykken.

– Min 10 fods Hardy stang var klar til det perfekte kast – og på hjulet sad min helt nye 0,12 Fireline, der netop var kommet til Danmark. Det startede med, at jeg hurtigt fik en nedgangsfisk, og da jeg kastet efter fik et tungt hug, troede jeg faktisk, at det var en faller igen. Jeg gav den derfor fuldt pres og møllede den hårdt ind, indtil den pludselig sprang, så jeg tydeligt kunne se, at det var en massiv blankfisk i den helt tunge kaliber. Og så kan det nok være, at jeg havde nerverne uden på vadejakken. Den kæmpestore havørred kæmpede som besat med masser af vilde udløb og spring, indtil den efter 15-20 minutter var ved at være klar til nettet. – Skal jeg fotografere, når du lander fisken eller skal jeg komme og lande den for dig, råbte Jimmie. – Jeg tror vi tager billederne bagefter, og landingen først, var det utvetydige svar, og sådan gik det til, at han landede kæmpefisken i sit hjemmelavede net, der heldigvis var stort nok til at foretage en sikker landing af den velvoksne fisk.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

 

– Fisken huggede på en hjemmelavet kystwobler, der var min egen version af Otto Poulsens berømte kystwobler. Netop denne version af Ottos wobler blev i øvrigt sidenhen den, der dannede grundlag for Steen Karlsen kystwoblerne af træ.

– Normalt bruger jeg aldrig blinklås, men her i dag havde jeg – i mangel af bedre – lånt en blinklås af Jimmie. Da fisken kom ind og lå i nettet, så jeg til min skræk, at den havde åbnet sig – måske på grund af det voldsomme pres kombineret med den helt uelastiske line, som jeg slet ikke var vant til at bruge på det tidspunkt.

De glade sandartnætter på Furesøen

– Fra midten af halvfemserne og små ti år frem var jeg også helt bidt af sandartfiskeriet på Furesøen, afslører han. – Det var især levende agn jeg badede i sommernætterne, og det blev til mange uforglemmelige ture derude i mørket. Selvom jeg først startede mit fiskeri i kølvandet på søens allermest produktive år, blev det alligevel til mange gode fisk op til 7,7 kilo. Woblerfiskeriet var også effektivt, og selvom det ikke var det, som jeg dyrkede mest, fik jeg alligevel fisk op til 6,3 kilo

– I 2005 blev jeg familiefar, og de næste år fiskede jeg derfor mindre for at hellige mig børnene. I den periode blev det mest til mede, sø- og hyggefiskeri med ungerne, men allerede i 2012 begyndte jeg at få så meget tid, at der var plads til at tage kystfiskeriet op igen.

For at minimeret antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors - eller som her Release Connectors.

For at minimere antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors – eller som her Release Connectors for at effektivisere brugen af små trekroge, som penetrerer bedre.

Tilbage til kystfiskeriet

– Selvom jeg havde frygtet det værste, kom jeg heldigvis rigtig godt fra start med et aldeles udmærket fiskeri, griner han. – Jeg havde blandt andet flere gode kystdage med over 20 havørreder på en dag fra bl.a. Reersø, og jeg var også heldig at opleve en af de helt gode dage på Isefjorden. Jeg var tilfældigvis på rette tid og sted lige idet isen brød, og kunne på et par timer lande 18 flotte havørreder.

– De sidste par år har jeg primært dyrket det sjællandske kystfiskeri, og her er det især på Østsjælland, at jeg giver den gas om foråret samt vestsjælland sommer og efterår. Jeg elsker at nørde med blink, og jeg går stadig og roder med at slibe samt bemale gamle blink fra halvfemserne. Jeg er især vild med de mere afdæmpede sorte og grønne blink – gerne iblandet det gode gamle crystalina glimmer, der var så populært i de gode gamle dage. Men jeg skal hilse at sige, at det virker stadig lige så suverænt dengang som nu. Dengang var crystalina noget man fik iblandet Flexcoat stanglak, men nu om dage kan man få det magiske stjernestøv til havørred i fx Panduro Hobby. Når det er sagt, så er det langt fra kun gamle blink jeg bruger, og min ubetingede favorit agn er helt klart Savage Gears Sandeel – både som gennemløber eller i den fastmonterede pencil udgave, der er god, når der er mange hornfisk, fordi man undgår at få raspet linen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et stged derude kører Klauses blink igennem vandet - og snart er der hug igen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et sted derude kører Klauses blink igennem vandet – og snart er der hug igen.

 

Kom ned i Hvidovre Sport og få en fiskesnak

De sidste par år har Klaus arbejdet i Hvidovre Sport, hvor han helt klart er manden, du skal snakke med, når det gælder kystfiskeri efter havørred. Selvom Klaus er gammel i gårde med kystfiskeriet, så har han fingeren på pulsen og ved alt om de seneste hotte nyheder samt spændende nye trends inden for fiskeriet. Men – selvom det meste af Klaus´s fisketid går med kystørred, så har han gennem tiden prøvet kræfter med stort set alle former for fiskeri, så også her kan du som regel også få et par guldkorn med på vejen. Og hvis ikke, så kan du roligt regne med, at hans kollegaer i Hvidovre Sport altid har svar på rede hånd.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

 

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

 

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i østsverige, februar 2001.

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i Sydøstsverige, februar 2001.

 

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Clae Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge.

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Aaes Rhino Claw Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge i str. 12.

 

 

 

 

 

 

HAVØRRED: MED GULP-TOBISER PÅ KYSTEN

Den færdigriggede tobis, er klar til at blive sendt ud for, at finde aftenens første havørreder. Bemærk montagen, der i praksis er en variant over Jens Bursells L-rigs og gennemløbstakler til softbaits, hvor asymmetrisk montage af en lille trekrog giver en markant højre landingsrate.

GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.

AF THOMAS GRAVERSEN (Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018)

 

DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser. Vandet er nu faldet en del, siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.

Havørred på tobisjagt

De jager et eller andet mellem tangbuskene, men hvad var det? Særligt områderne helt inde ved land er der aktivitet, men vi kan ikke rigtig se, hvad de går efter. Lige pludselig udbryder min fiskemakker: – Tror du, at det kan være tobiser, de forsøger at skræmme op af sandet? Måske siger jeg, vi kan jo gå ind og kigge efter.

Vi har begge tidligere læst om, hvordan man på sandbund helt inde i vandkanten om aftenen og natten kan ”skovle” tobiserne op på land med de bare hænder. Det måtte være dem som havørrederne gik efter. Selvom der stadig er aktivitet i vandet langs stranden i det lave badekar, vælger vi at gå ind på land for at grille pølser, og så samtidig kigge om fiskene kommer igen på samme måde.

Da grillen er tændt, og pølserne lagt på grillen, vil min makker lige teste teorien med tobiserne i sandet, og om han kan grave en tobis op af vandet i det område, som havørrederne netop lige havde været aktive i. Han lister i en lille bue uden om sandpletten, og i pandelampens skær lægger han sig på knæ lige på kanten af sandet og stikker hænderne ned. I en hurtig bevægelse graver han sine hænder ned i sandet og smider en bunke op til mig. Jeg tjekker hurtigt efter, og der er ingen tobiser. Han prøver igen med det samme, og denne gang er der held med projektet. To ganske fine tobiser, ligger nu og vrider sig på sandet foran os.

Vi lader tobiserne svømme igen og sætter os ved grillen og snakker, om det vi har oplevet – og vi bliver hurtigt enige om, at fisken inde på lavt vand er noget vi skal give et skud på et tidspunkt. Siden den første oplevelse med havørreder på det helt lave vand, har målrettet fiskeri med tobisimitationer givet os en del fisk. Og det er en form for fiskeri, der kan være meget intenst.

Harald Nyborg

Sådan fisker du havørred med tobisimitationer

Fiskeri med tobisimitationer giver naturligvis flere muligheder. Man kan vælge de helt naturlige agn, eller nogle af de kunstagn, der findes på markedet. Jeg har nogle gange forsøgt mig med de naturlige agn som kan være ganske effektive, hvis man får kastet den ud midt i en stime havørreder, der er inde for at jage. Det er simpelthen bare at lade den synke ned, og havørrederne skal nok tage den, hvis de ser den. Men – så snart jeg har brug for at skulle kastefiske lidt mellem tangbuskene, oplever man hurtigt, hvor dårlig og porøs en tobis er til den slags. Og den går forholdsvis hurtigt i stykker. En virkelig naturtro lille tobisefterligning er tobiserne fra Savage Gear, de er bløde i gummiet, og kan fiskes på en virkelig levende måde. De vejer dog ikke det vilde, og er næsten umulige at kaste med uden en belastning foran. Og så kan man ikke længere fiske dem så godt på det lave vand, som fx Berkley´s Gulp Tobiser. Men på de lidt dybere områder eller i de dybere badekar, kan de være virkelig giftige!

Min klare farvoritagn til denne type fiskeri, må klart være tobiserne fra Berkley. Ved første øjekast kan de måske virke lidt stive i det, og halen har en lidt underlige vinkel skråt ned. Men tag endelig ikke fejl af denne agn, da det er med til at give den en virkelig lokkende gang i vandet. Samtidig er det også en agn med en høj nok kastevægt til, at du med det rette tilpassede grej, kan kaste forholdsvis godt med dem uden nogen form for belastning.

Hvor findes tobiserne?

I princippet er der jo mere eller mindre tobiser i havet alle steder, men særligt områderne med sand kan tiltrække stimerne om aftenen. Her graver de sig ned for natten, for derefter at svømme videre, når lyset igen begynder at ramme vandet. Dette ved havørrederne og udnytter det til deres fordel, ved at være i nærheden, når stimerne kommer ind.

Ved de helt åbne stræk uden meget andet end sand, har havørrederne svært ved at skjule sig, og kommer ofte ind enkeltvis eller et par stykker af gangen. Tidligt på aftenen kan de være nemme at spotte, men så snart lyset forsvinder, er de umulige at se, med mindre de laver bevægelser i overfladen. Derfor foretrækker Teis og jeg, at jagte havørrederne på de lidt lavere områder med en god leopardbund lige på den anden side af et smalt sandbælte helt inde under land.

I disse områder har vi som lystfiskere optimale betingelser, da vi kan stå på land og kaste ud over badekarret. Havørrederne har noget at skjule sig i tæt på stedet, hvor tobiserne graver sig ned, og tobiserne har nogle gode sandede områder, de kan grave sig ned i med et forholdsvis godt udsyn rundt omkring sig. Nogle gange kan det betale sig at være opsøgende, hvor vi går stille ud i vandet og fisker ned langs med stranden mellem tangbuskene.

Man skal dog ikke glemme fra tid til anden, at tage et kast eller to ud af. Det er netop i disse områder, at vi har dyrket aften og nattefiskeri med tobiserne efter havørreder.

Havørredgrej til fiskeri med tobis

Det siger næsten sig selv, at der skal anvendes let grej til denne form for fiskeri. Stængerne vi benytter, kan være alt fra UL-stænger til 8-9 fods stænger med en kastevægt fra 6-22 gram. Da tobiserne i sig selv ikke vejer meget, er det derfor vigtigt, at de kan kaste med en lav vægt for enden af linen. Samtidig skal man naturligvis heller ikke forvente de længste kast med tobiserne, og et gennemsnitskast ligger vel omkring 20-25 meter. Men giv ikke op, for det er i langt de fleste tilfælde rigeligt at til kunne nå fiskene. De fiskehjul vi anvender svinger også lidt, alt efter om det er en UL-stang de skal sidde på, eller en almindelig kyststang.

Til førstnævnte er det som regel størrelse 1000 hjul, der sidder på stangen. Går vi op i mere traditionelle kyststænger, bruger vi vores 2500 hjul. Vi bruger fletliner med en meget glat overflade, for at kunne få så meget længde på vores kast som muligt. En ældre slidt fletline, tager noget af længden, når man kaster ud. Derfor er det altid en god ide at holde øje med linen, og skifte den når den er slidt og flosset.

Sådan monterer du din GULP-tobis:

Sådan monterer du din GULP-tobis:

Sådan fisker du med GULP-tobiser:

Foruden stang, hjul og line, skal du bruge følgende udstyr for at komme i gang. 1) Berkley Gulp tobiser, som med fordel kan ompakkes hjemmefra, så man undgår at få væsken ud i bilen. Bøtterne bliver nemlig utætte, så snart forseglingen er brudt. 2) Flådstops i en størrelse, så de kan sidde godt fast på en 0,25 mm nylon line. 3) En agnnål, som kan købes i din grejbutik.

Alternativt, kan du finde dem i Panduro hobby. 4) En svirvel som har en fornuftig størrelse. Jeg anvender selv en, som ikke kan komme igennem øjet på min stang. Foran sætter jeg ofte en lille gummiperle, for at tage et evt. stød mod mit topøje, når jeg spinner agnen ind. Det kan nemlig være svært at se, når fiskeriet forgår i et roligt tempo mens det er helt mørkt.

Det er forholdsvis simpelt, at rigge tobiserne op uden belastning. Da vi primært bruger fletline, og denne line skærer sig igennem tobiserne, når vi kaster, så anvender vi primært flourcarbon som forfang. Først bindes der en svirvel i enden af forfanget, og derefter klippes det af med en længde på 50 cm. Derefter tager du din agnnål og skubber ned igennem tobisen gennem spidsen på den. Nålen føres ud ca. 3 cm fra halen. Herefter trækkes nål og line igennem tobisen, og den er nu klar til at blive monteret med et flådstop og en krog. Flådstoppet monteres nu og trækkes ca. 10 cm op af linen, så det ikke sidder i vejen, når knuden skal bindes. Vi anvender en rapala-knude, hvor krogen efterfølgende hænger i en lille lykke under tobisen. Flådstoppet skubbes ned, så det sidder lige over knuden, og tobisen skubbes ned til flådstoppet. Vi har flere gange eksperimenteret med andre monteringer, men fundet frem til, at dette for os er den mest effektive oprigning af tobisen.

Det praktiske havørredfiskeri med tobisimitationer

Fiskeriet minder på mange måder om det traditionelle fiskeri efter havørreder i badekar. Vi starter ofte fiskeriet en times tid inden solnedgang, så vi allerede er i gang med fiskeriet, når den gyldne time rammer. Man skal passe på med at gøre for meget opmærksom på, at man er der, og ellers bare forsøge at spotte fisk, der jagter i området.

Vi vælger gerne områder med en god plettet bund – både så fiskene har noget at skjule sig i, men også så vi har noget vi kan liste rundt i mellem. Mange gange er det, når man får fisket tobiserne ind mellem de forskellige tangbuske, at fiskene for alvor klapper til agnen. Hvis ikke vi starter fiskeriet fra land, lister vi ud i lårdybt vand, og fisker herefter ind af mod land. Sådan bevæger vi os stille ned langs med kysten, og det giver fisk. Når det er blevet helt mørkt, går vi ofte ikke længere ud i vandet, end at vores vadestøvler er dækket med vand. Det er nemlig i dette område, at havørrederne jagter de sidste tobiser, der kommer ind for at grave sig ned i sandet.

Det sker forholdsvis tit, at man hører en fisk vende inden for kasteafstand, og er man hurtig nok til at få sin agn derud, falder der også tit en belønning af. Når vi er afsted, så kaster vi efter alt hvad der rør sig, for selv de mindste skvulp i overfladen, kan være en fin havørred der vender tæt på land.

Havørredhugget

Når fisken hugger er en af de største fejl, du nu kan lave, at give tilslag! Jeg fortsætter min indspinning i et langsomt tempo, og først når stangen er spændt op, så giver jeg tilslag. Det er som om, at havørrederne suger agnen ind, og hugger du til med det samme, forsvinder agnen ud af munden på fiskene hurtigere end den kan nå at klappe sammen om tobisen. Derfor lader jeg ofte fiskene arbejde lidt for sagen, inden krogen bliver sat. For det meste tager de agnen så godt, at krogen sidder solidt placeret hver gang.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018

 

Kizuma line

HAVØRREDPLADSER I SEJERØBUGTEN: FRA GNIBEN TIL ALLESHAVE

Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.

Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

 

1 – Havørred på Gniben

Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet lan­det tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse som­mernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.

Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.

Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.

1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

                                                    1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

2 – Kystørred på sydsiden af Gniben

Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gni­ben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vinter­månederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sand­bunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!

Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de ste­nede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.

2. Den Sydlige del af Gniben

2. Den sydlige del af Gniben

3 – Østervangsvej er en fin havørredplads

Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glim­rende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.

Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?

Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimita­tioner ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og silde­blink. En hvid kan også være giftig.

3. Østervangvej

3. Østervangvej

Kizuma line

4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads

Dette spot er også godt kendt. Der er dog så me­get plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkerings­plads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakom­mende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!

Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.

Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.

4. Ordrup Næs

4. Ordrup Næs

5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred

Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner sim­pelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store oversprin­gere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.

Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring va­destav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.

Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.

5. Vindekilde Strandvej

5. Vindekilde Strandvej

6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold

Dette er absolut en af mine favo­rit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en læk­ker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringsplad­sen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefær­dighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt no­gen, der kunne give mig én.

Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…

Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.

6. Vesterlyng / Stold

6. Vesterlyng / Stold

7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug

Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med på­landsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.

Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tyk­ke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.

Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.

7. Alleshave Bådelaug

7. Alleshave Bådelaug

 

Kizuma line

 

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv)korn. Dennne fisk fra februar gjorde en tyk, gammel fiskeskribent glad for en dag.

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.

 

Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

    Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

 

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.

 

HAVØRRED: NÆSTE GANG SKAL DET HANDLE OM MIG

Sådan sluttede Chris Gregers Hallings sidste artikel, efter at han nu et par gange i træk, har måtte lægge øjne til og skrevet om gode venners fangster af imponerende fynske havørreder. Nu skal det handle om den fiskeform, som han holder allermest: Natfiskeriet og jagten på sommerfede og stærke sølvbamser i stærkt strømvand.

AF CHRIUS GREGERS HALLING

En havørred på lidt over tre kilo vender snuden nedstrøms og svømmer som en torpedo ned langs kysten. I dens mundvig sidder det, som den antog for at være et nemt fødeemne, men som viste sig at være det ultimative bedrag – en sølvræv. I den anden ende står en fluefisker. Han har lige fået tømt sin linekurv for line og hørt sit fluehjul snurre rundt for fuld skrue, da yderligere meter line forsvinder ud igennem topøjet på stangen. Et drama er i gang. Den slags drama, hvor forskellen på succes og totalt nederlag er hårfin og knivskarpt afhængig af, hvad man gør som næste træk. Jeg elsker det. Jeg elsker det af hele mit hjerte, og det vi vender tilbage til det drama senere.

Årstidernes gang på kysten

Jeg elsker vinterens rå og barske fiskeri over mudderbunden. Når kulden griber fat i marv og ben, og hænderne krymper sammen i frosten. Og når man tager en øl ved siden af en blank skønhed, man har lagt i en snedrive… Jeg elsker det. Jeg elsker forårets sol og første varme. Jagten på kåde havørreder i badekar og på revlekysterne. Når man tager en trøje af, fordi man fik for meget tøj på i forårssolen efter vinterens kolde måneder…. Jeg elsker det. Jeg elsker efterårets hårde vind og de kystnære aggressive havørreder på træk. Når man holder fiskepause i endnu en regnbyge, som pisker en i ansigtet, hvis ikke man vender ryggen til den…. Jeg elsker det.

Men….Jeg ELSKER sommerens natfiskeri allermest. Mørkets magi. Den kystnære hårde strøm og de kontante hug fra fuldfede jagende havørreder, der sprænger enhver konditionstabel. Jeg kan ikke forklare, hvordan eller hvorfor det endte således. Sådan er det bare, og sådan har det været i rigtig mange år.

Denne sølvræv blev havørredens endeligt.

Denne sølvræv blev havørredens endeligt.

 

Kizuma line

Endelig starter natfiskeriet efter havørred

Jeg har holdt nøje øje med det i halvanden uges tid. Forholdene på fiskepladsen. Ikke ved fysisk at være derude selv, men via de portaler på internettet, der fortæller om vind og strømforhold langs kysterne. Længe har jeg ville afsted på årets egentlige første nattur, men de rigtige forhold har ikke været der. De skal være optimale. Jeg nægter at læne mig op af en heldfaktor, og da slet ikke på årets første tur. Den skal være magisk og fortryllende. Noget der selvfølgelig ikke sker hvert år, men som holder tankerne beskæftiget, mens man venter på årets første tur i mørket.

Denne nat skete det så. Natten mellem lørdag og søndag var der optimale forhold. End ikke i de vildeste fantasier, kunne jeg have forestillet mig et bedre scenarie. Allerede da jeg kørte hjemmefra ved 22-tiden, følte jeg, at denne nat ville blive magisk. Da jeg parkerede bilen ved vandet og stiger ud af den, er det som om, at den svage vind hvisker mig i øret med en kærlig og kælen stemme. “Velkommen hjem” hvisker den. Og det er præcis sådan jeg har det. Som om jeg er kommet hjem efter en længere rejse. En spændende rejse i fjord, nor og vig javist, men nu er jeg atter hjemme. Hjemme i mørket og i strømmen, hvor der er rart og trygt. Men jeg er ikke alene hjemme. Der er også andre, der har fundet hjem igen denne nat.

Havørredhug i natten

En havørred på lidt over 3 kg. har fra sit skyggefulde skjul afventet solnedgangen. Nu mørkes det endelig efter en lang og solrig dag, og havørreden forlader den store sten på det dybere vand. Langsomt svømmer den imod kystens lavere vand. Forbi betonrøret. Forbi stolpen og videre ned over det brede mørke tangbælte. Forholdene bliver fantastiske for jagt denne nat. Strømmen runder de to knob ved midnatstid. En strøm der vil føre fødeemner ned over det flade plateau. Havørreden finder et godt strømlæ bag en sten. Herfra kan den ubesværet fare ud og plukke de hurtigt forbipasserende fødeemner. Og denne havørred kender sine sten. Den er nemlig endelig hjemme igen. Hjemme efter et længere besøg i fjorden, hvor tanglopper og små rejer har gjort godt i det kølige forår. Men nu er den endelig hjemme igen blandt sild og tobis.

Mørket er ankommet, da en sort silhuet kommer farende forbi stenen. Fødeemnerne svømmer hurtigt herude, så som havørred må man svømme hurtigere samt hugge dem hårdt og med autoritet. Dette er havørreden helt bevidst om, da den i høj fart sætter efter den sorte silhuet.

Strømmen buldrer derudaf. Den kan mærkes i benene, når man vader og foran sig, skubber man en kileformet strømspids. Det føles dejligt at være tilbage og jeg er allerede blevet budt velkommen af en havørred på 54 cm, da jeg træder ind på min absolutte ynglings del af fiskestrækket. Da mine fødder rammer sandet foran tangbæltet, kommer historier fra tidligere ture helt automatisk til min underbevidsthed. Det er lige netop her, at dejlige havørreder ofte har stået på lur mellem stenene. Sanserne skærpes helt automatisk og refleksagtigt, da jeg sender fluen ud i mørket foran mig på netop dette sted.

Havørredens maveindholdsignlerede tydeligt, at diæten er skiftet til småfisk.

Havørredens maveindhold signalerede tydeligt, at diæten er skiftet til småfisk.

 

Stangen føres under højre armhule og indtagningen af linen begynder med begge hænder. Da jeg fornemmer, at fluen er i position imellem stenene, stopper jeg indtagningen totalt og lader strømmen svinge fluen ind over dem. Hugget falder hårdt. Sådan som det altid gør, når man fisker i hård strøm. Tilslag er ikke nødvendigt. Havørreden kroger sig selv i den hurtige vending, inden den stryger nedstrøms, i et tempo der altid overrasker mig, selv om jeg har prøvet det mange gange før. Jeg går øjeblikkeligt ind på stranden og ned imod fisken. Den er rigtig fin kan jeg mærke og at fighte den tilbage i direkte modstrøm, er en af de faktorer, der kan gøre succes til øjeblikkeligt nederlag. Stærke er de nemlig… stærke som ind i helvede, når de vender siden op imod strømmen. Det er en rigtig fight der her er i gang. Sådan som jeg altid drømmer om, når jeg kører mod vandet, men også sådan som jeg altid frygter, når jeg står midt i den. Men heldet er på min side denne sene midnatsstund. Som hvis jeg efter lang tids fravær skal ønskes velkommen hjem med en rigtig flot havørred. Pludselig ligger den på stranden. Blank, fed, høj og gudesmuk.

Da jeg går mod bilen, kan jeg mærke, at jeg virkelig har savnet det her. Fiskeriet i mørke. Jeg elsker det og overgiver mig igen til den kærlighed. De næste måneder bliver dejlige.

Et lunt sommeragtigt vindpust rammer mine kinder som bløde kærtegnende hænder, og jeg hører igen den sagte vind hviske. “Velkommen hjem Chris”, hvisker den, mens den kærligt kærtegner mine kinder og mit hår. En tåre finder vej i øjenkrogen, da jeg placerer 3,2 kilo havørred i bagagerummet. Et irriteret øje bilder jeg mig selv ind, men jeg ved godt, at det er løgn og selvbedrag. Det er en lykkens tåre. En tåre af gensynsglæde med nattens fortryllende magi.

Jeg kører derfra, men jeg forlader det egentlig aldrig. Jeg er hjemme igen. Hjemme i mørket. Hjemme i den hårde strøm. Hjemme. Og sikke en velkomst dette hjem atter gav mig. Jeg mindes atter en gang om, hvorfor min kærlighed til netop dette fiskeri blev så stor.

Jeg elsker alt fiskeri, men langt mere end noget andet elsker jeg nattens og mørkets gerninger. Her føler jeg mig hjemme. I fish, therefore I am. 

Knæk og bræk til jer alle i sommerens lune nætter.

 

Harald Nyborg

 

Den lille sorte flue "Sølvræven" kan bare noget, når det gælder om at lokke nattens jagende havørreder til at hugge.

Den lille sorte flue “Sølvræven” kan bare noget, når det gælder om at lokke nattens jagende havørreder til at hugge.

 

RED TAG BASTARD – EN SUVERÆN KYSTFLUE

Red Tag Bastard er tydeligvis en krydsning og videreudvikling af de to Klassikere Red Tag og Big Hole Demon. Fra venstre til højre ses Big Hole Demon og Red Tag efterfulgt af bastarden i anden og første version.

Den kendte flue Red Tag har gennem mange år bevist sit værd som ørredstorfanger. Men – der er mange fede varianter over konceptet, og her får du en af dem.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

GENERATIONER af fluebindere har med deres skaben af imita­tions- og provokationsfluer søgt den ”Hellige Gral”; – fluen, der altid fanger fisk. Og denne søgen fortsætter. Fluemønstre opstår, de fleste går i glemmebogen, andre overlever og enkelte fluer bliver videreudviklet. En brøkdel af dem bliver kendt og fisket med verden over.

Inden for evolutionsteorien kal­des evnen for en arts overlevel­se ”survival of the fittest”. Det vil sige, at det individ og den art med de bedste tilpasningsevner, har størst chance for at overleve. Overført på fiskefluer, må det be­tyde, at de fluer, der fanger bedst OG får mest omtale, vil blive husket og fisket med. Det kan ligeledes være fluens lækre ud­seende, der ”snører” fiskeren og dermed gør mønstret populært. God markedsføring øger selvføl­gelig ligeledes chancen for fluens eksistens.

EN ”NY” ART – Kystfluen Red Tag Bastard er et af mine egne bud på en effektiv flue. Den skal både imitere små krebsdyr og fi­skeyngel og kan samtidig med sin fluorescerende hale provokere fi­sken til hug.

Denne grønlænder blev taget på den nye version af Red Tag Bastard.

Denne grønlænder blev taget på den nye version af Red Tag Bastard.

 

Kizuma line

Red Tag Bastard – en stilfuld flue

Fluen er, i mine øjne, ganske stil­fuld og flot med sit klassiske islæt. Mønstret er tænkt som en kryds­ning af de klassiske fluer Red Tag og Big Hole Demon. Lige som Turboflammen, Pattegrisen og Polar Magnus – oprindeligt Flam­men, Øland Spey Shrimp og Mag­nus – er Red Tag Bastard altså en videreudvikling. Fluen har indtil videre overlevet i en lille niche i min flueboks i mere end 20 år og er i fortsat udvikling – og måske  kommer den nu til at udbrede sig til andre fluebokse?

En hybrid mellem Red Tag og Big Hole Demon

Navnet Red Tag Bastard skyldes krydsningen af Red Tag og Big Hole Demon, der begge var popu­lære kystfluer i ´80erne. Dengang var fluefiskeri på kysten endnu ungt, og danske kystfiskere brug­te gerne kendte ørredfluer, der kunne efterligne kystens fødedyr. Jan Grünwald har med sin bog­klassiker ”Havørred – spin og flue i saltvand” haft stor indfly­delse på kystfluers udvikling i Danmark. Red Tag og Big Hole Demon bliver begge præsenteret i bogen og får omtale som effekti­ve havørredfluer.

Red Tag er måske verdens mest kendte og fiskede flue. Mønstret er opstået i 1850´ernes England, og var oprindeligt en tørflue til­tænkt de hjemlige stallinger. Kort efter fulgte en vådflue og en pal­merhacklet version. Og – mon ikke ophavsmanden til den kend­te svenske lakseflue ”Uldsokken” har haft Red Tag i baghovedet, da han for første gang bandt sin ufor­glemmelige lakseflue.

Big Hole Demon er en amerikansk flue fra 1964. Den er ung i for­hold til Red Tag og er ikke helt så kendt, men har dog erobret man­ge fluefiskeres hjerte verden over. Dens slanke facon giver fluen en vis elegance og lethed. Den var beregnet til at overliste de store ørreder i Big Hole floden, når der var lav vandføring. Sidenhen blev den flittig brugt i Argentina under havørredfiskeriet og fandt så vej-en over Atlanten til Europa.

 

Forår, vind og klart vand er perfekte forhold til brugen af Red Tag Bastard. Her er et stykke sønderjysk sølvtøj, der faldt for fluen på en blæsende forårsdag.

Forår, vind og klart vand er perfekte forhold til brugen af Red Tag Bastard. Her er et stykke sønderjysk sølvtøj, der faldt for fluen på en blæsende forårsdag.

Da Red Tag Bastard blev født

Red Tag Bastard bliver født, da jeg i 1989 flyttede fra Flensborg til Haderslev, hvor jeg ret hurtigt kom kontakt med lystfiskere, der fiskede på kysten efter havørred med flue. Jeg fiskede mest med spin, men blev fascineret af kystfluefiskeri­et. Udvalget af købefluer var be­grænset, så jeg blev fluebinder. I starten var det en nødvendighed med fluemønstre, der var nemme at binde, og som så ”pæne” ud.

Red Tag og Big Hole Demon var nogen af de første mønstre, jeg bandt. Med tiden fangede jeg ha­vørreder på dem og i flere år hav­de de en fast plads i min flueboks. Dette gælder fortsat for Red Tag. En vinteraften i midten af 90´erne ønskede jeg at kombinere de gode egenskaber fra de to gamle ”tra­vere”. Den flotte krop af påfugl­herl og den provokerende røde hale fra Red Tag blev kombineret med Big Hole Demons slanke, sølvfarvede bagkrop. Samme af­ten blev fluen dog udstyret med en kobberfarvet bagkrop, hvilket gav fluen et mere harmonisk ud­seende.

Denne udgave var den første af bastarden, og den er præsenteret i Thomas Vinges flotte værk ”Ha­vørred på kysten”, 2. del.

De første ændringer på Red Tag Bastard

Godt og vel 10 år senere var det tid til at give fluen et lille løft. Halen, der bestod af rød uldtråd, blev ud­skiftet med røde kaninhår og lidt Angelhair Flash for at give fluen lidt mere liv. Forkroppens påfug­leherl blev erstattet med Ice Dub­bing i farven peacock, der betyder påfugl. I konkurrencen mod moderne kystfluer som Pattegrisen, Kob­berbassen og Turboflammen, fik bastarden dog efterhånden et liv i skyggetilværelsen. Den var fort­sat i fluenboksen, men blev sjæl­dent fisket.

Dette ændrede sig dog for et par år siden, hvor jeg genfandt glæ­den ved at bruge mere klassiske bindematerialer, der i århundre­der har vist deres værd. Den over­sete flue blev taget op af boksen til nærmere eftersyn, og det var tid til et nyt facelift. Ice dubbingen blev igen udskiftet med den klassiske påfugleherl, som har et vidunderligt farvespil, som kun naturen kan skabe. Ba­starden skulle dog samtidig være mere synlig under vand. Netop i de senere år fokuseres der en del på agnens synlighed – og flour-scerende farver bliver brugt som aldrig før. Den oprindelig mør­kerøde hale består derfor nu af et bundt fluorescerende rød antron yarn, og bagkroppens kobbertin­sel er dækket af et let transparent miragetinsel for at give et indtryk af fiskeyngels iriserende sider.

Dette er Red Tag Bastard anno 2019 – en flue med klassisk ud­seende, der forbinder det gamle med det moderne. Hvis arten ikke uddør, fortsætter udviklingen må­ske. Bastarden er et godt eksem­pel på, at fiskefluer også er under­lagt evolutionsmekanismen…

Red Tag Bastards styrke

På grund af sin slanke facon og lille størrelse lig­ ger fluens styrke i at blive fisket i klart vand og forholdsvis stille vejr. Udseendet minder både om fiskeyngel og krebsdyr, og den fluorescerende røde hale udgør et meget synligt hugpunkt.

Fluen kan dermed bruges som en helgardering, der fisker godt, når ørreden foretrækker mindre føde­emner. Jeg har haft størst succes med fluen i sommerhalvåret. Min største regnbueørred på 4 kilo tog jeg på fluen, – dog med den første version. Jeg fisker både med egne fluer samt med velkendte møn­stre, og bastarden behøver be­stemt ikke gemme sig bag Kob­berbassen, Fyggi og Co.!

Det er dog mere det stilfulde og klassiske udseende, der får mig til at vælge fluen frem for andre gode fluer. Så længe jeg dyrker fluefi­skeriet på kysten, vil Red Tag Ba­stard i hvert fald overleve…

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Sådan binder du Red Tag Bastard.

Sådan binder du Red Tag Bastard.

HAVØRRED: Når fiskegæld inddrives

Fiskeri er jo en mafia verden, udbryder min kone undrende. Og hun må jo vide, hvad hun taler om, da hun jo har været bosiddende i Italien i mange år. – Hemmelige pladser, hemmelige agn, hemmelige tidspunkter, fortsætter hun, inden hendes stemme forsvinder via alle mænds hemmelige knap. Det er knappen, der skruer ned for volumen på koner. Men hun har jo egentlig ret den kloge kone.

AF CHRIS GREGERS HALLING

 

Fiskeri er blevet scenen, hvor man er villig til at beskytte lokationen på en fremragende fiskeplads, mere end man beskytter pinkoden til ens eget hævekort. Scenen hvor lange venskabet er drattet døde om på et splitsekund efter offentliggørelse af super hemmelige pladser eller for åbenmundet dialog på offentlige medier.  Men fiskeri er også scenen, hvor nye og betydningsfulde venskaber starter og udvikler sig. Man skal bare lige se hinanden lidt an. Et par år måske? Sådan bare lige for at sikre sig, at man nu også kan stole helt og holdent på den person, som man nu står overfor.

En person jeg stoler på, er Per Smidt og i dag skulle der inddrives fiskegæld. I ved; den der gæld man opbygger, når man er blevet fortalt om gode pladser og derfor skylder at give igen af samme skuffe. I virkeligheden skylder Per mig intet. Jeg har kendt ham i flere år igennem vandmiljødebatten, hvor han har været mere aktiv end de fleste. Stikker man hænderne i en flok brændenælder, så brænder man labberne og Per har bestemt stukket hænderne i mange finurlige debatter på de offentlige medier. Han gør det godt og derfor møder han også stor modstand, fra dem som ikke anerkender vandmiljøets egentlige tilstand. Den historie gemmer vi til en anden god gang.

Vi havde længe snakket om en tur sammen, så da Per inviterede både Claus Primdahl og mig på tur, var vi ikke længe om at sige JA! Vi skulle se nyt vand, hvilket for mig er ret usædvanligt. Det starter rigtig godt. Bilerne finder ned af en snørklet meget lille vej, hvor jeg på et tidspunkt undrer mig over, om en så smal vej overhovedet er beregnet til biler. Måske var det i virkeligheden en cykelsti? Hemmeligt ser det i hvert fald ud, da vi bag højt buskads parkerer bilerne og kigger ud over noget vand, som tydeligvis ikke betrædes af mange. Og det starter rigtig godt endda. En havørred imellem myriader af hornfisk finder min flue og alt er lykkeligt.

 

Kizuma line

 

Chris med en fin havørred fra turen. Øverst Per med sin flotte fisk på 62 centimeter.

Chris med en fin havørred fra turen. Øverst Per med sin flotte fisk på 62 centimeter.

 

Havørredgælden er betalt

Gælden er betalt… Vi kan nu videreudvikle det i forvejen rigtig gode venskab. Der er ikke flere havørreder på stedet og vi kører videre. Jeg ser med al tydelighed skiltet med påskriften “Privat. Al uvedkommende færdsel forbudt.” da jeg i bilen passerer det. Se sådan noget virker virkelig hemmeligt. Spændende på alle planer skulle jeg mene. Per forsikrer mig om, at aftalerne er på plads. og at han på den måde, har mange gode aftaler med omegnens lodsejere. Vi går en længere tur langs vandet og kysten ser hele vejen indbydende samt lækker ud.

Vi har ikke fisket i mere end to kast med en fluestængerne, da en fin lille havørred hamrer min flue hårdt og kontant, som om den ikke havde set et fødeemne i meget lang tid. Kropsformen på den dejlige fisk indikerer dog, at foråret skønt det noget kolde vejr, har kunne give temmelig meget mad i en lille havørredmave. Det hedder god kondition, når vi taler om havørreder. Snakker vi om mennesker, så hedder det bare at være fed.

Formiddagen går med ustyrlig mange hornfisk. Det er sjovt og jeg nyder både disse dejlige fisk og selskabet jeg er i. Imellem tusinder af hornfisk lykkedes det også, at finde lidt målshavørreder, så jeg kan godt se, at gælden er betalt tilbage. Endda med renter og renters renter. Nu er det vist mig, der nu skylder i fiske banken igen. Sådan er fiskelivet jo ofte. På afstand ser jeg Per og Claus opføre sig underligt. Der er baksen rundt med fangstnet. Jeg ser arme i vejret og hører dyrebrøl igennem vinden. Da jeg kommer hen til dem, står Per med en virkelig flot fisk. Den er fortjent på alle måder, selv om guiden jo normalt ikke skal overgå de guidede. Det er selvfølgelig fedt, at være midtpunkt i en regn af lykønskninger og misundelige blikke på en fisk, som man lige har fanget. Men blandt tætte venner er det nu også fedt, at være den der lykønsker og kaster de misundelige blikke.

Således har mine sidste historie været om andre end mig selv. Men næste gang – der handler det om MIG. Det er en flot 62 cm fisk Per har fanget, og den bliver på alle måder afslutningen på en helt igennem fantastisk fiskedag. Tusind tak til Per, for at drive mig til ukendt vand. Det er ikke noget jeg ellers gør ret meget i. Næste gang er det min tur til at imponere. Noget jeg ved kan blive svært, for Per er en af de her formidable havørredfiskere, som skal se noget usædvanligt for at blive imponeret. Nu er både bold og gæld på min banehalvdel igen. Et stort tillykke med fisken Per.

We fish, therefore we are.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

KYSTØRRED: I FJORDEN MED KIM CHRISTOFFERSEN

Kim Christoffersen gør det godt og fanger mange flotte fisk. Men han arbejder også seriøst for de velfortjente fisk.

Kim Christoffersen har i gennem årene fanget massevis af store havørred – især fra Roskilde- og Isefjorden. Her får du et portræt af manden, der på sin bedste sæson fik 45 havørred over 60 centimeter – med 11 over 70…

AF JENS BURSELL

SOLEN GLIMTER i bølgerne, viber­ne fløjter, lærkerne triller – og det er forår i fjorden. Ved siden af mig står Kim Christoffersen, der er ved at skifte agn. – Nå, det har ikke givet det store indtil vide­re med min 19 grams Line Thru Sandeel, så nu må det være på tide at tage de grove skyts i brug, siger han mens han hiver sit hem­melige våben frem fra tasken – en Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Black Ghost. – Den her har bare kørt for vildt på det sid­ste, siger han og kaster ud.

Og – det varer ikke længe, inden han har hug. Stangen flekser godt sammen, og der er fuld fart på fighten. Fisken laver et par gode spring – og så er den ellers på kort line, hvor den plasker godt rundt, indtil den desværre ryger af kro­gen helt inde foran. Fisken var cirka 50 cm, så det var egentligt lidt surt, men hvor der handles – der spildes.

– Nåh, siger han – det gør ikke så meget. Vi fanger bare en til. Og som sagt – så gjort. Allerede 5-6 kast efter er der hug igen, denne gang dog fra en lidt mindre, men utrolig smuk blankfisk, der hur­tigt får sin frihed igen. Vi har været på flere pladser uden fisk, men nu er der rigtig godt gang i den – og vi ender med at få ni fine havørred tilsammen, inden vi sætter os ind på land for at få en snak om de næsten 40 år, hvor Kim har fisket røven ud af bukserne.

Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.

Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.

Mange års fiskeerfaring

– Jeg har fisket siden jeg var fem år, beretter Kim, der oprindeligt mest dyrkede geddefiskeriet i de sjællandske moser. – Mit fiske­ri kulminerede med en gedde på over 18 kilo, hvorefter jeg beslut­tede mig at prøve at fange en stor gedde på flue. Det brugte jeg en del tid på – og fik fisk på 8,5 kilo, men den helst store udeblev.

– For 23 år siden begyndte jeg at fiske seriøst efter havørred langs kysten, og her havde jeg den am­bition af fange en havørred over 10 kilo, fortsætter han. – Det ved jeg så faktisk ikke helt om er lyk­kedes, for jeg har fanget en fisk på 91 centimeter, som jeg ikke ved, hvad vejede, fordi den blev genudsat. Men – den kunne godt have været deroppe af.

Over 20 år med havørred i fjorden

Min første kystørred fangede jeg i 1995 Isefjorden, fortsætter han. – På det tidspunkt fiskede jeg kun i godt vejr, så jeg havde forsøgt en masse gange, uden at det var lykkedes. Men – jeg kæm­pede og havde afsøgt en masse områder for fisk, da det til sidst lykkedes mig at få en smuk fisk på lidt over to kilo ude ved golf­banerne.

Herefter var det især Tempelkro­gen og mange af de andre kendte spots i den sydlige del af fjorden, der stod for skud, men det varede ikke så længe inden jeg begyndt at ekspandere mine territorier. Siden da har jeg brugt ufattelige mængder af tid på at prøve alle mulige kyststræk af – også alle dem uden officielt kendte pladser – og det har givet pote i stor stil. Når man gør en indsats, vil man finde ud af, at der også tit kan være gode pladser, der hvor der måske ved første øjekast ser lidt kedeligt ud.

Herefter gik det lidt nedad bak­ke, hvor det i en periode primært var mindre havørreder jeg fange­de, men jeg synes stadig det var meget mere spændende end ged­defiskeriet, så jeg fortsatte ud af samme tangent, indtil jeg til sidst begyndte at få godt styr på fiske­riet.

Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.

Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.

Friluftslamd - et grønnere valg

 

På forkant med nye havørredpladser

Men – man skal ikke hvile på laurbærerne, for selv når man har fundet en række gode pladser, der fisker godt under forskellige forhold, vil man komme ud for, at pladserne svinger meget med års mellemrum, understreger han. – Hvad der ét år kan være en super plads, kan et eller to år se­nere være en rigtig dårlig plads. En af årsageren kan være, at fx ålegræs eller bælter af blæretang kan komme og gå. Sådan har det fx været med en del pladser, som jeg fisker på, der har var domine­ret af blæretang. De fiskede godt, da der rent faktisk var blæretang på dem, men pludselig forsvandt blæretangen – og med dem også hovedparten af fiskene.

De gode pladser kan også variere meget efter sæsonens klima. Sid­ste sommer, hvor der var ekstremt varmt og tørt, var fiskene også i høj grad at finde på andre pladser end de sædvanlige.

I 2019 har jeg fisket mest i Isefjor­den, da det har været en halv dår­lig vinter og forårssæson i Ros­kilde Fjord med mange nul-ture, fortsætter Kim. – Men – det kan skifte, og jeg fisker altid efter for­holdene. Om det er den ene eller anden fjord jeg vælger frem for den anden afhænger også meget af forholdene. Er vinden eksem­pelvis nordlig eller nordvestlig er Roskilde Fjord ofte lidt bedre end Isefjorden. Det er sjældent disse forhold der giver mange fisk, men det har ofte været store fisk, jeg har fået i nordlig vind i Roskilde Fjord – op til 87 centimeter. Skal jeg fiske Isefjorden under disse forhold vil det ofte være den nordvestlige del af fjorden, at jeg fisker – fx Skansehage.

Kim har fiekt i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.

Kim har fisket i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.

 

Generelt har jeg i begge fjorde ofte det bedste fiskeri ved falden­de vand om foråret og stigende vand om efteråret. Isefjorden er ofte lettere at greje, fordi den i højre grad er styret af forudsige­ligt tidevand, mens faldende vand i Roskilde Fjord, oftere sker efter en vindstuving, fordi den er min­dre påvirket af tidevand. Marts – april er helt klar den bedste pe­riode til havørrederne i fjorden – især hvis det har været en hård vinter med is, men de er der hele året, så det er bare om at klø på.

JJeg varierer mit fiskeri utrolig meget – og eksperimentere me­get med forskellige spinne ryt­mer og hastigheder, afslører han. – Tilsvarende skifter jeg meget tit farve, for hele tiden at afsøge nye muligheder. Når vandtemperatu­ren kommer op over 12 grader i april og maj, går jeg primært over til speed-spin, hvor jeg bare hju­ler ind så hurtigt det kan lade sig gøre – med et par enkelte korte spin-stops undervejs Især når vejret er stille er det vig­tigt at få agnen op i fart, så ørre­derne ikke har så meget tid til at tænke sig om, mens hvis det fx blæser 10 meter pr sekund, så spinner jeg agnen lidt langsom­mere ind.

Kim grej til havørredfiskeriet

Når det kommer til ende­grejet, er Kims favoritter helt klart Line Thru Sandeel i 27 gram, der er suveræn til fiskeri over lavt vand, eftersom den syn­ker langsommere end 19 grams versionen. – Når det ikke lige er kystwobler, der står på menuen, er det ofte et Seeker blink, der sidder for enden af mit forfang, forklarer han. – Jeg har fanget på stort set alle farver, men i foråret er det nok især hvid, der er min favorit. Som forfang bruger jeg ofte to meter fluorocarbon i 0,31 mm – især når vandet er klart, hvilket efter min mening ofte gi­ver flere fisk.

Som hovedline bruger jeg en 0,12 mm fletline fra Savage Gear. Mit hjul er et Shimano Vanquish 2500 og for øjeblikket testfisker jeg en af de nye Salmonid kyststænger fra Savage Gear, der kaster helt suverænt samtidig med, at de gi­ver en god føling med agnen.

Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.

Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.

87 havørred på en dag i fjorden

Min vildeste fiskedag var helt klart en martsdag i Isefjorden, hvor jeg fik intet mindre end 87 fisk, hvoraf størsteparten selvføl­gelige blev genudsat. De fleste af dem holdt målet – og den største fisk vejede tre kilo. Det var fuld­stændig vildt, og der var fisk mere eller mindre i hvert andet kast. Og det vildeste var, at stort set alle fi­skene faldt inden for et meget lille område, så det må have været en stor stime, slutter han.

Med båd i fjorden efter havørred

Kim har tre både i fjor­den. Denne ene er en lille glasfiber jolle med 6 hk på hækken, der ligger for svaj. Pointen med den lille båd er, at den er let at slæbe ud over fjordbunden, hvis vandet falder meget. – De to større både med 25 hk på hækken bruger jeg ved høj vandstand, og når jeg skal sejle mere rundt for at lede efter fiskene.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Kizuma line

 

Her kan du se et par af Kims favoritter - bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear - LT Stickle Blade.

Her kan du se et par af Kims favoritter – bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear – LT Stickle Blade.

 

Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.

Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.

 

 

Kim bruger hjul fra Shimano - her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.

Kim bruger hjul fra Shimano – her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.

 

Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der - da først vi havde fundet fiskene - godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.

Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der – da først vi havde fundet fiskene – godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.

HAVØRREDHOTSPOTS VED AABENRAA

Kystområderne ved Aabenraa byder på et spæn­dende fiskeri efter havørred. Følg med Bjørn Biedenweg på stranden og få serveret alle de gode havørredpladser på et sølvfad.

AF BJØRN BIEDENWEG, FOTO: BJØRN BIEDENWEG & JENS BURSELL

 

DEN SØNDERJYSKE ØSTKYST er spækket med gode pladser både for spinne- og fluefiskeren. Om­rådet er fyldt med fjorde, mindre rev, næs og vige – og fælles for dem er vandets lave saltholdighed samt fraværet af tidevand. Dette spiller en forsvindende lille rolle i forhold til vandstand og strøm, som mere styres af vindretning og – styrke.

Da de store ismasser for omkring 15.000 år siden trak sig tilbage, efterlod de det kuperede mo-rænelandskab, der i dag præger Østjylland og øerne syd for bæl­terne. Kystens karakter ændres ofte ganske hurtigt inden for få hundrede meter, hvilket er grun­den til, at populære Sønderjyske kystpladser ligger som perler på en snor.

Fiskeriet dyrkes primært i et mindre, overskueligt område, men til gengæld kan fiskeren ofte parkere tæt på et hotspot, li­gesom pladsskift generelt er min­dre tidskrævende. Foretrækker du at fiske uforstyrret, er det bare med at køre til næste spot, når der er flere ude med snøren! Især fiskeriet i den kolde årstid tiltrækker havørredfiskere fra nær og fjern. Det brakke vand gør, at grønlændere og overspringere om vinteren søger ind i inderfjorde­ne, som stedvis mere minder om en stor sø med sivbræmmer end om en saltvandskyst.

Manglen på åben og salt kyst afspejler sig i lystfiskernes fore­trukne grej, for blink og woblere på 25 gram og opefter er sjældent brugt. Til gengæld vil tilhængere af UL-spin og let fluegrej få fuld valuta for pengene i det sønder­jyske. Her får du et overblik over nogle af de bedse pladser. Mojn, – å knæk å bræk, ven I ska langs!

Lillehoved

Lillehoved

1 – LILLEHOVED/DUNDELUM

Det er oplagt at starte præsen­tationen af kystpladser omkring Aabenraa her i bunden af Diernæs Bugt. Nord for hovedet er der et halvårs-fredningsbælte og endnu længere nordpå et helårs-fredningsbælte, hvor Hoptrup Å munder ud i bugten. Denne å er især kendt for sin opgang af store regnbuer.

Pladsen kendetegnes ved en kuperet, lerholdig bund med veks­lende tang- og sandområder, der fortsætter sydover til næste spot ”Gåsevig”. Lillehoved kan fiske fint året rundt, og i efteråret fore­kommer der en del opgangsfisk – til tider ret store!

Ved højvande eller pålandsvind bliver vandet helt hvidt af ler, og så bør du opsøge andre jagtmarker. En af mine fedeste kystture har jeg oplevet på Lillehoved: En mild december-dag krogede jeg en stor regnbueørred på let fluestang. Fisken kvitterede modhug­get med adskillige saltoer, som kunne få en hver springgymnast til at blegne, men pludselig søgte den ind mod kysten i en stor bue. Ørreden endte med at stå helt ind under land, og der, hvor ørreden lige havde vist sig i sin fulde størrelse, kom to marsvin, – mor med unge, til syne. De var tydeligvis blev lokket til området på grund af fiskens postyr… Efter at de små tandhvaler fortsatte deres søgen efter føde, trak regnbuen ud på dybere vand igen og tovtrækkeriet fortsatte, som om intet var hændt. Men – jeg trak det længste strå og kunne efter en fornem fight håndlande en ægte ”burhøne” på fire kilo. Men det var ikke fiskens størrelse, der gjorde dagen uforglemmelig.

Der er parkeringsmulighed ved Vikær Strand Camping.

Gåsevig

Gåsevig

2 – GÅSEVIG

En lille kilometer syd for Lillehoved drejer ky­sten mod sydøst. Her er Gåsevigen, en populær og fin lille plads, der især om vinteren kan holde på mange blanke grøn­lændere. Her er der fine forhold for både flue- og spinnefiskeren. Generel er bunden mere mørk med færre sandpletter, dog er der en lille sandbanke midt i den sidste del af bugten, som man i lav­vande kan fiskes fra. Gåsevig fisker bedst i sydlig til vestlig vind, og bortset fra den varmeste tid kan du møde fisk året rundt. Der er gode parkeringsforhold direkte ved stranden: Kør mod Gåsevig Camping og drej så til højre lige inden campingpladsen.

 

Sønderballe

Sønderballe

3 – SØNDERBALLE HOVED

Strækket fra Gåsevig til Sønderbal­le Hoved kan for fluefiskeren være en stor udfordring, for det er en stenet kyst med forholdsvis dybt vand under land og begrænset plads til bagkastet. Kysten her er kendetegnet ved høje klinter, buske og træer ved stranden. Selve hovedet er en af Sønderjyllands mest kendte og besøgte pladser. Det stikker langt ud i Lillebælt. Her er der ofte en god strøm, som gør pladsen til en super helårsplads, hvor der hvert år fanges store blankfisk.

Bunden er meget varieret med muslingerev, stenbanker, store tangfyldte sten, badekar og huller samt sandpletter. Stedvist kan du vade langt ud ved lavvande, men lær pladsen godt at kende, inden du tager på natfiskeri. Så øger du chancen for at undgå en mindre svømmetur!

Sydsiden af Sønderballe Hoved er mindre besøgt, da der er ret sandet med få tangpletter. En tidlig forårstur i lunt solskinsvejr kan dog overraske positivt. Inden du når Sønderballe Strand i Genner Bugt, er der dog en meget dyb bugt med mørk bund og store sten. Her kan det være en udfordring at vade. Dette sted kan bedst nås fra Bådlaget ved Sønderballe Strand.

Parkering ved selve Hovedet foregår i skoven på vej ud til hove­det. Kør ad skovvejen mod hovedet, indtil vejen drejer skarpt mod højre. Her er der mulighed for at holde i vejkanten uden at genere andre trafikanter.

Kalvø

Kalvø

4 – KALVØ

Denne halvø er en klassisk vinter- og forårs­plads. Brakt vand, opgangsåer, blød og mørk bund i om­rådet virker som en magnet på havørreder i den kolde tid. Bortset fra den sydvestlige del af Kalvø, der er helårsfredet, kan der fiskes hele vejen rundt om halvøen. Også området før selve Kalvødæmningen holder på fisk.

Ydersiden af Kalvø er præget af tangbælter, spredte sten og sand­pletter. På indersiden derimod er der blød bund og sivbræmmer. Her bør du være forsigtig med at vade, da du nemt kan sidde fast. Ønsker du at fiske på indersiden af Kalvø, så vær venligst skån­somt i dit fiskeri, for der er fyldt med undermålere og nedfalds­fisk. Personligt mener jeg ikke, at der burde fiskes på stedet, da det blot er én ud af 20 fisk, der er blank og holder målet! Har du ellers overskud til at se andet end, hvad der sker bag dit blink eller flue, så er der fine chancer for at se isfuglen her. Parke­ring foregår enten ved havnen på Kalvø eller på en lille plads på venstre side inden dæmningen.

 

Harald Nyborg

Dybvig

Dybvig

5 – DYBVIGHOVED

Dette næs ligger øst for Kalvø. Bundforholdene ligner først­nævnte, og pladsen er derfor også mest besøgt fra oktober til april. Der parkeres ved bådelauget. Herfra kan du fiske de første 100 meter mod venstre langs sivkanten over blød bund. Nu bør du gå på land og gå i gennem skoven til spidsen, da stykket mellem bugt og spids er MEGET sumpet!  Går du derimod til højre mod selve hovedet, bliver bunden tiltagen­de mere sandet og stenet med tangpletter. I næste bugt mod nord gentager billedet sig, – bugtens bund kendetegnes ved blød bund.

Sandskær

Sandskær

6 – SANDSKÆR/NØRRESKOV

Ved Sandskær ligger der et langt muslingerev, hvorfra der i skumringen kan fanges pæne torsk med tungere spinnegrej. Revet er hyppigt besøgt, men fiskeriet mod vest under Løjt Nørreskov kan ligeledes være godt efter havørred. Her er der mørk, stenet bund med en god dybde tæt under land.

En vestlig vind foretrækkes af de fleste fiskere. Fisker du til gen­gæld mod højre forbi lystbådehavnen og campingpladsen, møder du overvejende sandbund med få tangpletter. Der er anlagt en række små høfder. Spinnefiskeren har de største chancer her, for med lange kast er det muligt at nå et tangbælte.

Først når du har gået en god kilometer og har lagt høfderne bag dig, bliver pladsen spændende for fluefiskeren igen. Denne plads er faktisk nemmere at nå fra ”Barsø Landing”, hvor der cirka hver time går en færge til Barsø. Denne ø kan i perioder byde på et fantastisk fiskeri efter havørred, men det er en anden snak. Ved Sandskær kan du parkere ved stranden direkte ud for muslin­gerevet. Kør fra Løjt Kirkeby mod Sandskær Strandcampingplads og forbi selve campingpladsen, hvor du fortsætter din kørsel på en grusvej. Ved vandet svinger vejen skarp til venstre. Fortsæt et par hundrede meter.

Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.

Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.

7 – LODDEHØJ

Dette et ret populært sommerhusområde, som også huser en campingplads. Der er parkeringsplads ved vandet i den sydlige del af området. Et par hundrede meter mod nord er der en lille bæk, der er halv­årsfredet fra 16.09-15.03. I denne periode må du først starte dit fiskeri ved den første pynt (der er to) mod sydøst. Her ligger der en ret stor sten 70 -80 meter fra land, som ofte er optaget af en sæl. Dem er der ret mange af i området, og de kan – grundet deres nysgerrighed – være ganske underholdende at observere. Jeg kan ikke forestille mig, at de er i stand til at æde alle ”vores” ørreder, så i stedet for at blive irriteret over dem og muligvis bruge sæler­nes tilstedeværelse som undskyldning for udeblivende fangster, burde vi nok hellere være glade for den nogenlunde intakte natur, vi er omgivet af.

Kysten her ligner igen den klassiske kystplads med sandrevler, ålegræs, tang og sten i mange størrelser, hvilket er en oplagt plads – også i den lune sommernat. Denne plads er en rigtig fin flueplads.

Fortsætter du dit fiskeri forbi den anden pynt, øges vanddybden brat, og du må vade tæt ind under land. Den næste kilometer ned ad kysten kan være en udfordring for fluefiskeren, da der er be­grænset plads til et fornuftigt bagkast. Brug underhåndskast eller læg dine kast meget skråt, for ørrederne går tæt under land. Der er tæt tangbevoksning på hele strækket. Bortset fra hård vind fra nordøst, er det muligt at fiske i alle vind­retninger. Ved Loddenhøj fiskes der året rundt.

Knudshoved

Knudshoved

 

8 – KNUDSHOVED/LØJT LAND

På vej sydover mod Aabenraa kommer vi nu til den foreløbig sidste og måske også den mest spændende plads; Knudshoved. Området lugter decideret af store, blanke ørreder, der i sommer­natten eller på en lun forårsdag fouragerer i overfladen på jagt efter alt godt fra havet. Fra selve hovedet strækker sig et langt undersøisk rev, og ved almindelig vandstand er det muligt at vade de første 70- 80 meter. I bugten mod venstre er det lidt mere sandet, men med en god dybde. Syd for det store rev er det et par mindre rev og dybt vand med masser af sten og tang. Fluefiskeren foretrækker vestlig vind, mens man med spinnefiskeriet i mod-, sidevind og rullende bølger har en god chance for at få hug af storfisken.

Ønsker du at fiske i dette herlige område, må du være indstillet på en 1,5 kilometer lang gåtur, men til gengæld er pladsen sjældent overrendt. Skulle det store rev alligevel være optaget af andre fi­skere, så fortvivl ikke. Hele strækket byder på spændende fiskeri! Erfaringen har vist mig, at det til tider er de jævne stræk og små vige, der kan være mere givende end rev og pynter.

En jævnlig gæst er dog også her sælen, som oftest ligger og får sig en lur på en af stenene eller nysgerrigt viser sit kuglerunde hoved, der stikker op af vandet.

Parkering: Kør østpå ad Barsmark Bygade. Fortsæt lige ud, hvor den asfalterede vej går over i grusvej. Lige efter det første skarpe knæk mod højre, har den lokale bonde skabt en fin, lille p-plads. Med lidt hensyntagen er der plads til tre biler.

Om fredningsbælter i området

Den Sønderjyske østkyst er fyldt med mange små vandløb, hvoraf en del af dem igen er blevet til produktive gydebæk­ke – takket være stor indsats af lokale kræfter. For enhver god lystfisker er det vist en selvfølge at overholde regler omkring fredningsbælter. Det er i dag meget nemt at informere sig om fredningsbælter og -tider. Gå ind på fiskeristyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du finde et rigtig fint oversigtskort med in­formationer om vandets navn, placering og fredningsperioden.

 

Friluftslamd - et grønnere valg

 

Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.

Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.