nov 9, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, Nyheder
Herhjemme foregår kystfluefiskeri mest fra land, men der er mange nye og spændende muligheder for et mere effektivt fiskeri, hvis du opgraderer med en stabil båd, en lang enhåndsstang og 2-3 fluer på for fanget. Præcis sådan har man i England dyrket havørredfiskeriet i årtier – her får du opskriften på hvordan.
AF PER FISCHER OG HENRIK DONS CHRISTENSEN
VINDEN har i et stykke tid stået i nordøst, hvilket har betydet koldt vejr. Men nu er vinden lun, svag og sydlig. Forholdene er perfekte og horder af kutlinger på det lave vand, indikerer, at der er overflod af føde for en sulten havørred. Lugten af strand, frisk luft og visne blade samt skrigene fra store flokke af krager og råger, giver en behagelig rastløshed, der sætter kroppen i alarmberedskab. Det her ikke bare lugter – det stinker af godt fiskeri. Og fornemmelsen holder stik; vi oplever et fantastisk fiskeri. Ikke fordi det er nemt, tværtimod; Men når båden bliver placeret rigtigt, drevet kører, kastene ligger perfekt – og fluen er rigtig, så falder belønningen i form af bragende hårde hug. Tit starter det med forsigtige stød til fluerne, men når vi fortsætter indtagningen falder huggene uden tøven, så vores #7 stænger er spændt hårdt for under de vilde udløb.
1) Henrik Christensen med en typisk efterårsfisk på en dag, hvor 8 ud af 10 fisk huggede på den bagerste flue – her, en rødbrun rejeimitation. 2) Lange enhåndsstænger er perfekte til bådfluefiskeri, især når man skal fiske med flere fluer på forfanget. Her er det en af de få stænger på det danske marked der passer fint til dette fiskeri; Scierra Flylite 11,2” #7/8.
Kystfluefiskeri fra båd når det er bedst
Vi fisker langs en bræmme af tang og alger, der er skyllet ind i bunden af vigen. Men når de kampglade fisk tager fluen og ræser af sted, viser det sig hurtigt, at en intermediate line er en stor ulempe, fordi tang og alger sætter sig fast under de vilde udløb. Den rette kombination viser sig hurtigt at være en flydende line med et forholdsvist langt forfang og en belastet flue. Ophængeren har allerede gjort sit job med at gøre det lettere at finde den rette flue, men lige præcis her i tangen er den frithængende flue til gene under fighten. Vi dropper den derfor for en stund.
Efter lidt tid går fiskeriet dødt, så vi bliver enige om at prøve et nyt sted. Snart finder vi et område, hvor der kun er enkelte sten og tangplanter. Vi monterer en stor laksetørflue som ophænger. Den minder mest af alt om en gråspurveunge, som laver sine indledende flyveøvelser, men på vandet kommer den med sin brede V-formede kølvandsbølge til sin ret som teaser. Et øjeblik senere indhenter en endnu mere massiv kølvandsbølge teaseren, og tager den nederste flue som forret uden betænkning… Straks starter en hård fight, og efter et stykke tid kan jeg lande en meget flot fjordhavørred tæt på 3 kilo. Jeg er sikker på at teaseren var et vigtigt element, der var med til at udløse hugrefleksen.
Bådfiskeri med flue giver ofte flere fisk
Den mørke side af vores personlighed bliver godt og grundigt testet, for inde ved land står 1, 2, 3 – 10 fiskere i waders. Indimellem kan vi høre kommentarer a la »Det skal kunne lade sig gøre under de her forhold « eller »ØV, der var et hug«. Imens står vi med uendeligt meget vand omkring os, og betragter fiskerne, som står skulder ved skulder uden at fange noget… I et svagt øjeblik kan det ikke afvises, at der er meget brede smil på vores ansigter, idet endnu en fisk tager fluen. Da vi sejler ind, kommer flere fiskere forbi og skæver nervøst til sølvskællene på tofterne. – Har i fanget noget, spørger de. – Et par stykker, svarer vi med ophøjet ro og grov underdrivelse…
1) En af de lidt større fisk fra en efterårsdag der kunne, om man ville, have endt i et rent blodbad. Da den rette flue var fundet, var det næsten en formsag at få fisk i båden. 2) Ovenfor ses stangen Guideline Le Cie 10,8 # 6/7, som egner sig helt perfekt til kystfluefiskeri med dobbeltflueforfang fra drivende båd. Et bredt udvalg af fluer der supplerer hinanden godt. Fra oven – Kobberbasse, Teppesill (grøn), Teppesill (Pink), Mylar Magnus, Tube-Bomber (provokatør), Skyggen, Big Hole Demon – Grizzly og nederst til venste – HAJ – Honey Shrimp.
Båden muliggør hurtige skift mellem fiskepladser
Noget af det bedste ved fluefiskeri efter havørred fra båd er, at man er meget mobil, og at der stort set ikke er andre der gør det. Ofte har man fornemmelsen af, at man ligger lige oven i stimer af havørreder. Og så hugger de ikke kun de første 10 meter af indtagningen, som man ofte oplever på kysten, men de kan stort set tage fluen helt ind til to meter fra båden. Selvfølgelig er der mange, som har fået øjne op for, hvor effektivitet flyderingsfiskeri efter havørred er, men man skal have solide lårbasser, for at være ude en hel dag. Men selv da flytter man ikke sådan bare lige rundt til næste rev eller vig for, at se om de sølvblanke skulle være hjemme. Det gør man derimod nemt i en lille stabil båd med en 5-10 hk på hækken.
Teknikker til fluefiskeri efter havørred fra båd
Fluefiskeri fra båd er noget af et særsyn i Danmark, men ikke i England. Faktisk er det så udbredt her, at der er turneringer i fluefiskeri fra båd. Herhjemme er det mindst lige så oplagt, men af uvis årsag er det kun få der dyrker det.
Tænk bare på, hvor mange af dine fluefangede ørreder, der har taget fluen på de første 5-10 meter af indtagningen. Eller hvor ofte man som kystfluefisker bliver nødt til at vælge sine pladser efter, hvor havørreden kommer tæt ind under land, i stedet efter hvor der er bedst for tiden. Tilsvarende er det de færreste af os, der ikke har gjort alt muligt for liiiige at komme de ekstra meter ud – for den sprang jo lige derude!
En smuk hanfisk er faldet for en HAJ Honey Shrimp # 4 der var efterhængt en Laksetørflue. Først var fisken oppe at vende efter tørfluen, der streamede i overfladen, for derefter at tage rejen. Måske var det tørfluen der i første omgang vækkede dens opmærksomhed.
Fluefiskeri efter havørred fra båd – the english way
I England dyrkes bådfiskeriet typisk med relativt lange stænger på 10-11 fod klasse 6-7med 2-3 fluer på forfanget. Fiskeriet foregår i hele vandsøjlen. Derfor anvendes ofte kassettehjul, så man hurtigt kan skifte mellem flydeliner og synkeliner i mange densiteter, afhængig af om fiskene jager insekter på overfladen, myggelarver, igler, fiskeyngel eller krebs.
Teknikken med flere fluer på forfanget kan sagtens overføres til vores hjemlige fiskeri efter havørred. Der er sikkert allerede flere, der har forsøgt sig på kysten med hurtige 9 fods klasse 6 stænger, skydehoveder og to fluer på forfanget. Og det har sandsynligvis resulteret i kludder – eller at man har kroget en havørred, som har tæsket lige i blæretangen og knækket linen.
Fluefiskeri med 2-3 fluer på forfanget
To-tre fluer på forfanget kræver en god kontrol under kastet, hvis ikke man skal udsætte sig selv eller en bådmakker for utilsigtede piercinger. Vi bruger derfor stænger, som er længere og langsommere end de traditionelle 9 fods. En lidt dybere aktion kan nemlig kastes med mere rolig kadence og åben linebue, hvilket er en klar fordel, når der fiskes med flere fluer på forfanget. Kastestilen giver ikke de længste kast, men det er der heller ikke er behov for fra båd. Normalt er friktionen fra linen, der ligger i fx græs eller vand med til at sikre et godt overslag samt at forfanget lander strakt på vandet. Men når du fisker fra båd, er der ingen friktion på underlinen i kastet. Det kan modvirkes ved at give et lille løft med stangtoppen i afslutningen af kastet – eller at lade linen skyde mellem tommel og langefinger på linehånden. Det giver mere friktion på underlinen, og bidrager også til at fluen lander helt perfekt.
Man kan selvfølgelig også benytte flexistripper eller linekurv, hvis denmonteres lavt. Men hvorfor devaluere den luksuriøse fornemmelse af frihed det er at stå og hygge sig i en båd med diverse uhandy himstergimser monteret på kroppen? Fravælger man linekurven, skal man selvfølgelig holde pinlig orden i bunden af båden, da skydeliner har en formidabel evne til at sætte sig fast.
Blank 3 kilos havørred fra et lille rev der kun kan nås fra båd. Fisken faldt for en stor laksefarvet rejeflue i str. 2.
Metoder til fluefiskeri efter havørred fra båd
Ved fiskeri på den åbne kyst med dybt vand ind under land, tidevandsrender eller fx de fine vestsjællandske rev, så er der ingen ko på isen med brug af flere fluer på forfanget. Men fisker du derimod i bunden af en fjord eller et sted med siv eller højt stående fioliner, så kan flere fluer på forfanget være en ulempe. Det gør nemlig ondt langt ind i sjælen, at se en tre kilos ørred slå kolbøtter for at komme fri af fiolin og dyndbund for til sidst at knække forfanget. Sådan en oplevelse giver stof til eftertanke.
Montager af fluen til havørredfiskeri fra båd
Fastmonteret ophængerflue er et fint valg, hvis du fisker over dybt vand på fx 3-5 meter, hvor der ikke er så meget fiskene kan vikle sig ind i. Her kan man roligt binde to fluer på forfanget ved hjælp af en blodknude eller lignende. Så snart dyret har hugget vil den i 99% af tilfældene helst til overfladen for at vise sin størrelse. Sådan er det jo heldigvis.
Glidende ophængerknude er bedst, når man fisker over lavere områder med blæretang eller ålegræs, hvor man risikerer, at den yderste flue kan sætte sig fast, når der er fast fisk på ophængeren. Til dette formål har vi haft god succes med at montere ophængertafsen med en spoleakselknude: Kør tafsen to gange omkring forfanget, hvorefter den ene ende af tafsen bindes til den anden med en blod eller grinnerknude. Stram knuden op, klip den ene af tafs-stumperne af og monter fluen i den anden. Når havørreden snapper ophængeren – fx Kobberbassen, bliver den hevet ned til den nederste og lidt større flue – fx Pattegrisen, i modhugget. Skulle det uheldige ske, at ørreden sætter sig i tangen, slår man koldt vand i blodet, giver den lidt line for derefter at flytte båden hen til, hvor den sidder – hvis altså ikke løbet er kørt.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at man taber flere fisk på en flue monteret med en glideknude frem for en fast knude, fordi den kraft der normalt sikrer, at krogen trænger ordentligt ind med det samme, forsinkes og absorberes, idet ophængeren glider ned ad forfanget. Først når den er helt nede ved den anden flue, lægges maksimalt pres på krogen, så den trænger men ofte er de en anelse større. Tommelfingerreglen er: Det er ligegyldigt hvilken flue du bruger – bare det er den rigtige… Med det menes, at det 9 ud 10 gange ikke er mønsteret, som er den afgørende faktor. Ofte er det langt mere vigtigt, at vælge flue efter forholdene, herunder om den er kraftigt eller let dresset. Eksempelvis er det tit ligegyldigt om fluen hedder Magnus, Frede, Grimling, Kutling, Flemming eller Bent, hvis fiskeriet foregår i fjordområder. Har man tiltro til, at fx kutlinger eller rejer står højt på menukortet, så giver multiflue forfanget mulighed for at servere to eller tre forskellige typer af fluer samtidigt, så du hurtigere finder recepten for dagens fluevalg.
I småkrybsafdelingen er vores favoritter Kobberbassen, Kondufluen, Magnus eller Skyggen. Står den på rejeimitationer anvender vi med succes Honey Shrimp og Pattegrisen, mens vi, når det gælder fiskeimitationer og streamers, har haft gode resultater med Runar Kabbe’s silde/tobisimitation Teppesill. Til sidst skal det dog nævnes, at vi rent faktisk har oplevet dage, hvor der er forskel på effektiviteten af forskellige fluer, og hvor selv meget små detaljer i mønsteret kan have afgørende indflydelse på antallet af hug. Men det er sjældent.
Hen på efteråret er der en del farvede fisk i fjorderne og ind imellem kan man blive godt frustreret over hvor selektive de kan være. Her er det en stor fordel at kunne fiske med flere
fluer på forfanget, for hurtigere at kunne finde frem til den rigtige flue. Denne fisk fik friheden da ’kvoten’var opfyldt.
Den perfekte båd til fluefiskeri efter havørred
Den optimale båd til dette fiskeri er stabil, har et lavt fribord – og så er det en fordel med en plan dørk. Englænderne benytter ofte klassiske klinkebyggede både, men her har de også monteret sæder, der gør fiskeriet mageligt på klassisk engelskmanér. Vi benytter en slags pontonbåd, der har lavt fribord, og som er så stabil, at man står godt op i den. Båden skal samtidig ikke stikke for dybt, så man let kan sejle over lavt vand. Desuden skal motoren helst være af passende størrelse, så man ikke risikerer at blive overhalet af en flydering…
Grej til fluefiskeri efter havørred fra båd
Havørredgrejet til fluefiskeri fra båd er som før nævnt lange enhåndsstænger 10-11 fod i klasse 6 eller 7 – fxGuideline Le Cie 10,8” #6/7 eller Scierra Flylite 11,2” #7. Mange går med klasse 5 til kysten, hvilket også er fint, men når man både skal have en Teppesill og en Magnus på forfanget, er det rart, at det grejet ikke er for let. Skydehoveder er ikke nødvendigt for at kaste langt, men det gør det jo nemmere at skifte fra flydende til fx synke 2. En coated skydeline kan anbefales, da den generelt kludrer mindre, giver lidt mere friktion i øjerne, og dermed et bedre overslag.
Monofilskydeline kan gå, men det kræver, at man bremser linen lidt, så ikke der går kludder i forfanget, når det lander. Drivanker er et must under bådfluefiskeri, og blæser det for meget til at drivankeret kan holde båden i en lav fart, kan et slæbeanker gøre arbejdet. Det sænkes lodret ned fra båden, så det reducerer bådens fart, når det slæbes hen over bunden.
Fluefiskeri fra båd
Om efteråret kan det betale sige at koncentrere indsatsen i fjorde og andremere lukkede farvande, hvor der udover farvede fisk også sagtens kan findes masser af fine velnærede blanke fisk. Fordelen ved fjordene er, at det er lettere at finde læ, hvilket øger sikkerheden, når du fisker fra en lille båd.
nov 8, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri
Erik Tveskov med en smuk havørred fra Aabenraa Fjord.
Atmosfæriske Aabenraa Fjord i det sydøstlige hjørne af Jylland byder på et havørredfiskeri, der kan være langt bedre, end de fleste kystfiskere er bevidste om. Den oversete fjord kaster i perioder forrygende mængder havørreder af sig, og her får du en nærmere præsentation af de mest sikre pladser i fjorden.
AF ERIK TVESKOV
I DET SYDØSTLIGE SØNDERJYLLAND ligger Aabenraa omkranset af bakker og bøgeskov lige ned til den smukke Aabenraa Fjord. Fjorden byder næsten altid på muligheder for godt fiskeri uanset vindretningen, og den tilrejsende lystfisker har rigtig gode muligheder for at komme i nærkontakt med nyslåede sølvbarrer i foråret og de lidt mere messingfarvede fisk i efteråret.
Fjorden er meget dyb, helt op til 45 meter, og der er derfor mulighed for, at meget store skibe kan sejle helt ind i bunden af fjorden. Det var derfor et oplagt sted at lægge et kraftværk, og Enstedværket i bunden af fjorden har igennem mange år via sit kølevand virket som en magnet på kuldskære fisk i den sønderjyske fjord. De store dybder nær land gør det også muligt at fiske torsk, sej, makrel og sild helt tæt på byen.
Aabenraa Fjord er fra naturens side velsignet med en lang række små gydevandløb og et enkelt større i form af Slotsmølleå. Produktionen af ørredyngel i nogle af tilløbene er fantastisk høj, og udsætningerne af yngel er stoppet i mange af vandløbene. Der er derfor rigtig fine chancer for, at det er ægte vildfisk, man går og fisker på.
Kort over de bedste fiskepladser til havørred i Aabenraa Fjord.
Efter havørred ved Knudshoved
Knudshoved yderst på Løjt Land-halvøen, som afgrænser fjorden mod nord, er første stop på vores tur igennem Aabenraa Fjords kystpladser. Denne plads kræver, at man vandrer langs kysten fra Loddenhøj i nord eller spørger sig for ved nogle af de lodsejere, der har markveje, som fører til kysten syd for Knudshoved.
Det er dog hele besværet værd, for når man først når hovedet, har man adgang til en lille lækker vig på nordsiden af hovedet, der er god for havørreder både forår og efterår. Selve hovedet strækker sig med et langt stenrev langt ud i Lillebælt og byder på fremragende fiskeri efter havørred og i perioder torsk. I foråret et det en af de klassiske hornfiskepladser. Fordelen er dog, at den lange gåtur sorterer lidt i, hvor mange der gider at gå den lange vej, og man kan derfor være heldig at have pladsen for sig selv.
Sydsiden af revet byder på havørredkyst af ypperste klasse med revler, store sten og dybe badekar, og den er altid et forsøg værd. Kysten er ganske øde på dette stræk, og man har chancen for at fiske over helt jomfrueligt vand, hvis man er der fra morgenstunden. Længere sydpå bliver revledannelsen mere markant, og man er nu mere ude i et rendyrket vadefiskeri hvor man, afhængig af vandstanden, med fordel kan prøve at nå så langt ud som muligt og derefter fiske sig systematisk ned langs kysten. Husk dog med jævne mellemrum at tage et kast eller to ind imod land. Det er forbavsende, hvor lavt vand fiskene kan gå på somme tider. Specielt i foråret skal man være meget varsom med at vade ud. Det lønner sig tit at blive på land og affiske de mørke lavvandede områder uden overhovedet at dyppe tæerne. Denne strækning er god, når vandet er ved at klare op efter en gang østenvind. I efteråret kan fiskeriet dog være noget plaget af drivende tang i østenvind.
Fluefiskeri er oplagt i Aabenraa Fjord, både fordi de fleste kyststræk er særdeles lette at vadefiske, men også fordi fiskene ofte trækker rundt tæt på land. Her ses en af de lokale fluer. Den skal imitere et af de små krebsdyr, der er så talrige i fjorden.
Flotte kystørreder på Skarrev
Skarrev er det naturlige udgangspunkt for fiskeriet på nord – siden af Aabenraa Fjord. Der er gode parkeringsforhold ved sommerhusområdet. Selve revet er et sted, man simpelthen er nødt til at prøve, når først man står og kigger på det lokkende rev, der strækker sig i sydøstlig retning i fjorden. Bunden er dog meget sandet på ydersiden af revet, og det bedste fiskeri findes som regel i den mørke vig øst for revet og længere ind i fjorden på den vestlige side. Specielt østsiden virker som den rene magnet på fiskene i foråret.
På vestsiden har man ca. en kilometer at gå på, før man møder det første fredningsbælte ved den lille Dyrehavebæk, hvor der er halvårlig fredning. Fredningsbæltet går over i det næste ved Avbæk, hvor der ligeledes er halvårlig fredning. Kyststrækket består her af typiske forårspladser med ret lavt vand og bælter med ålegræs og forholdsvis blød bund. Ved Jørgensgård Skov inderst i fjorden er der et spændende stræk med forholdsvis lavt vand men med store sten og ålegræsbælter.
Der kan være rigtig mange fisk i perioder, men pladsen er også velbesøgt. Uden for den halvårlige fredning af Avbækken indbyder strækket til at tage flyderingen eller kajakken og affiske det lave vand fra søsiden, mens man af og til fisker ud over det dybe vand.
Knudshoved er en indtagende smuk plads, der byder på varierede bundforhold. Pladsen egner sig fortrinligt til vadefiskeri, og det er forbavsende hvor ofte fiskene trækker rundt over helt lavt vand.
Godt havørredfiskeri ved Sønderstrand
Sønderstrand inderst i fjorden er også en interessant plads. Her har de to små vandløb Farversmølle Bæk og Skelbækken deres udløb, og der er derfor et halvårligt fredningsbælte fra den 16/9 til den 15/1. Den første dag efter fredningen er der altid hektisk aktivitet af lystfiskere, så hvis man ikke er meget socialt anlagt, er det måske en idé at vente en uges tid, inden man for alvor starter fiskeriet herinde. Stranden er meget fladvandet her, og der er spredte banker af ålegræs og blåmuslinger. Muslingebankerne er dog stadig mærket af de muslingeskrabere, der lagde vejen forbi for 3-4 år siden.
Fiskeriet har ifølge de lokale endnu ikke helt fundet tilbage til det, det var en gang. Det lune vand fra kraftværket og det lave vand, der ligger tæt op af det 14-16 m dybe vand ved kraftværket, gør dog, at det er en plads, der absolut er et besøg værd i det tidlige forår. Fangsten af en rigtig god fisk har tit den virkning, at der står en masse fiskere i de følgende dage.
På kysten efter havørred ved Felsbæk
Felsbækstrækket kræver ligeledes, at man er opmærksom på gældende redningsbestemmelser. Laksemølle Bæk har sit udløb her lige øst for Enstedværket, og her er der helårlig fredning. Strækket lige øst for ved Hostrupskov byder på lange sandede stræk men med meget spændende ålegræsbælter og badekar. Hvis man har adgang til flydering eller kajak, er det et oplagt sted at lægge sig på grænsen til den mørke bund og derefter fiske både det dybe vand yderst og de mørke bundområder inde imod land. Midt på strækket har Felsbæk sit udløb, hvor der også er helårlig fredning. Der er parkeringsmulighed lige før Felsbæk Mølle men husk, at man da befinder sig midt inde i fredningsbæltet.
Lige øst for fredningsbæltet starter et prægtigt havørredstræk, hvor man kan gå med skoven i ryggen og fiske over den lækreste bund med store sten og blære – tang. Der er ret dybt vand på strækket, og i perioder kan man være heldig at rende ind i en kysttorsk eller to. Her – som andre steder i landet – er torskefiskeriet dog stadig kun en skygge af, hvad det var engang. Det er i øvrigt ikke få havvandrende regnbuer, der gennem tiden er landet på dette stræk. Parkeringsforholdene er lidt problematiske, og det betaler sig at spørge sig høfligt for hos lods ejerne, inden man ukritisk tager den første markvej ned til vandet. Igen lønner det sig at tage den lange travetur, også fordi det tynder lidt ud i antallet af fiskere.
Der er utroligt mange smukke kystpladser i Aabenraa Fjord. Her er det pynten ved Varnæs Hoved strækket – en plads, som fisker godt hele året rundt.
Små hidsigt farvede fluer er den rette medicin i de kommende måneder, hvor fiskene i fjorden ofte skal tirres til at hugge. Denne fisk faldt for en lille knaldende orange flue.
Havørredfiskeri ved Varnæs Vig
Varnæs Vig og Varnæs Hoved finder man yderst i fjorden. Inderst i vigen har Rørmose Bæk sit udløb, og den havde på et tidspunkt den uofficielle rekord i tæthed af ørredyngel i Sønderjylland. Vandløbet er omfattet af en halvårlig fredning, og om foråret og efteråret inden fredningen træder i kraft, er det et spændende sted for vadefiskeren. Den lavvandede vig bliver hurtigt varmet op i foråret, og man kan gøre ting, der er meget værre end at fiske en børsteormsimitation i marts måned. Det er en giftig cocktail.
Jeg mødte en gang en tysker, der lige havde tabt sit livs havørred inde i vigen på et stykke sild. Han havde hygget sig med at mede hornfisk, da der var knaldet en meget stor havørred på sildestykket. Han rystede stadig, da jeg snakkede med ham på parkeringspladsen…
Selve Varnæs Hoved er en anden kystklassiker i det sønderjyske. Lige neden for parkeringspladsen er der forholdsvis fladvandet, men det er en stor fejl straks at gå nordpå. Vader man lidt ud, er der et større stræk med ålegræs og muslinger, hvor der ofte står fisk. Rundt om hovedet er der et væld af lækre pladser med store sten og tangbælter og ikke mindst nogle meget giftige badekar. Ved hovedet er der desuden to stenrev – et vestligt og et østligt. Fisk, der er på vandring, enten inde fra fjorden eller ude fra Lillebælt og Alssund, passerer på et eller andet tidspunkt Varnæs Hoved, og det er derfor en fremragende plads hele året. Herudover kan selve hovedet stadig være god for en kysttorsk eller to, hvis man kender sin besøgstid lige i skumringen.
Strækket fra Varnæs Hoved og sydpå rummer nogle spændende badekar, og de egner sig fortrinligt til vadefiskeri. Der ligger nogle enkelte store sten, der tit holder fisk, men dem må du selv ud og opsøge.
Gode fiskemuligheder efter havørred ved Naldtang
Naldtang på fjordens sydside er endnu en spændende kystplads. Hvor Naldtangvej er helt tæt på vandet, er der en offentlig parkeringsplads, og går man nordpå herfra, er der et dejligt stræk med ålegræsbælter og muslingebanker det første stykke. Det er udpræget vadefiskeri, og strækket er fint forår og efterår. Lidt længere nordpå skærer dybdekurverne tættere på land, og her er et prima stykke med store sten og tangbælter. Der er en lille pynt med et stenrev, der er en særdeles spændende plads. Vigen lige vest for revet er en klassisk forårsplads med forholdsvis lavt vand og mørk bund, der ofte holder fisk.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Husk at du kan finde masser af havørredartikler og pladsguides i artikelarkivet her.
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Føderigdommen i Aabenraa Fjord er overvældende, og fluevalget giver ikke altid sig selv. Som regel kan det dog betale sig, at tage bestik af hvilke fødeemner, der er mest talrige inde over det
lave vand, og på denne baggrund vælge fluemønster.
okt 31, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, Nyheder
Havørreder elsker rejer, og her ses Peter Rødsgaards version af Polarrejen i tre farvevarianter.
I november kommer de sultne havørreder ind på det lave vand for at mæske sig i fede rejer – og det skal udnyttes! Her giver Peter Rødsgaard dig et par tips til indtagningen samt et godt bud på en sikker rejeflue.
AF PETER RØDSGAARD, FOTO: LARS LAURSEN OG JENS BURSELL
TEMPERATUREN på det lave vand begynder at falde med efterårets og senere vinterens komme. Livet langs kysterne må ændre sig i takt med temperaturen. Foråret og sommeren, hvor dyrene på det lave vand har formeret og vokset sig til en anseelig mængde, skal nu afløses af en ny tid. Nu gælder det om at overleve vinteren, så de kan starte en ny cyklus næste forår. Strategien for dette er simpel.
Det gælder om at have næringsdepoterne fyldte, så man ikke bare er sikker på at komme igennem vinteren, men at man også har energi til at føre slægten videre. Det betyder at rejerne er store og næringsrige, og det er noget ørrederne kan lide.
Kystørrederne er vilde med rejer på lavt vand
Havørreden bruger mere tid på det lave vand ved kysten, nu hvor temperaturen er blevet mere udholdelig for den. Fisken møder et veldækket bord, med alt hvad den har brug for af føde, og det passer den glimrende, da den også skal have fyldt depoterne op inden vinteren Et af de byttedyr havørreden møder, er rejen. Den findes i store mængder og den er også rimelig nem at fange. Der er ikke megen spræl i en reje, den hopper et par gange, og prøver at finde noget at gemme sig i.
Vandet er ikke bare fyldt med masser af levende smådyr, men også en masse døde plantedele. Alt sammen, både dyr og planter, optræder i farvenuancerne fra helt transparent lys beige over oliven til mørk brun. For smådyrene er det en klar fordel at kunne falde i ét med omgivelserne, da de lever efter reglen; bliver du set, er du død. Dykker man ned på et typisk kyststræk og kigger i vandet, vil man se, hvordan vandet har en rytme, hvor partikler, plantedele og dyr vugger frem og tilbage. Denne rytme kan man kun bryde hvis man er levende, og altså selv bevæger sig.
Teal og grizzly hackler er suveræne materialer, når der skal bindes gennemskinnelige fluer med ben, antenner osv. De kan enten benyttes i deres naturlige nuancer eller i farvede versioner.
Fluer der ses let, fanger ofte mange havørreder
Som lystfisker forsøger jeg at udnytte disse forhold, ved at fiske med en synlig flue, som fiskene ikke kan undgå at se. Til det er en større, relativt hurtigt fisket anonym flue i str. 2 til 4 eller en Flamme i str. 6 til 8 ganske fin. Jeg vil have dem til at reagere, ved at hugge, følge eller skabe uro i overfladen. Sommetider er det fint med disse fluer, og fiskene hugger som de skal, men har jeg først haft kontakt med to fisk, der ikke rigtig vil inden for en begrænset strækning, så skifter jeg taktik. Nu ved jeg, hvor der er fisk. Nu skal jeg bare sende noget ud til dem, som de vil æde. Da menuen ofte står på rejer for dem, så er det et klart førstevalg.
Når havørrederne tester deres bytte
En perfekt reje i farve, transparens og bevægelse, kan vi fluebindere ikke lave, uanset hvad vi gør af krumspring ved stikket. Vores rejeimitationer virker dog ganske fint alligevel, og fiskene, der før ikke ville tage bliver nu ofte til at tale med. Der kan dog stadig være skeptiske fisk, som ikke rigtig hugger, men fluen stoppes bare et par gange, så sker der ofte noget.
Før jeg for ti år siden oplevede, hvordan en havørred kan teste om noget er levende, satte jeg farten ned for ikke at fjerne fluen, men det virkede ikke specielt som om de forsigtige fisk gad hugge. Havørreden kan teste sit bytte, hvis den er i tvivl, om det er noget levende, den har foran sig. Det oplevede jeg, når jeg fodrede havørreder med levende rejer i store akvarier og bassiner på Fjord & Bælt Centret i Kerteminde på Fyn. Den kan svømme helt tæt på og åbne munden et par millimeter, og lige inden den rører det mulige bytte åbner den gællerne, hvorved der skabes et kraftigt sug gennem den smalle åbning i munden. En reje vil blive suget ind på fisken, med en flugtreaktion til følge.
Den hopper et par gange bagud, hvorved den fjerner sig en meters penge, og begynder at svømme mod bunden eller en mørk tangbusk. Havørreden er nu klar over, at her er noget spiseligt, så den svømmer hen, og æder rejen i en mundfuld uden tøven. Oven på disse oplevelser begyndte jeg at tage et par hurtige indtagninger, og så vente lidt, hvilket gav nogle gevaldige hug. Fisken, der havde testet min flue, blev nu overbevist om, at den var god nok, så fluen blev bare inhaleret.
Der findes mange rejearter i det kystnære farvand, og flere af arterne varierer i farve efter omgivelserne. Her er det en tangreje der har karakteristiske blå og gule farver, men bruger du fx en lys nuance der matcher sandbunden eller en mørk reje over blæretang er der gode chancer for at din flue ligner sine slægtninge i vandet.
Peters bedste rejefluer til kystens havørreder
Det rejefluemønster jeg mest hælder til, er Polarrejen med lineøjne eller shrimp eyes i stedet for kuglekædeøjne. Et mønster der har en god transparens, facon og finesser, så fisken ofte tager uden at teste først- heldigvis! Fluen binder jeg på diverse kroge i størrelsen 4-8, og i forskellige farver. Til fluen bruger jeg: Belastning, teal, syntetiske fibre til antenner, shrimp eyes, syntetisk dubbing, polar chenille og en grizzly hanefjer.
Bind belastningen ind i krogskaftets længde, så fluen svæver mens den synker og ikke dykker.
Teal bindes ind, somhale, der illuderer munddele. 6-8 stk. antenner i forskellige længder placeres på hver side af tealen. Øjnene bindes ind, så de stritter lidt ud til siderne. Kropshacklet, hvor fjerstrålerne er fjernet på den ene side, bindes ind i spidsen, med fibrene nedad. Herefter bindes polarchenillen ind. Dub kroppen, så den taper ned mod krogøjet. Tørn polarchenillen, tørn hacklet, og giv så det hele en ordentlig omgang med en velcrobørste, afslut og laker. Der er mange gode farvevarianter af dette mønster, hvor man kan ændre på farven af fjeren, polarchenillen eller dubbingen. Kun fantasien og fiskene sætter grænser.
Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
okt 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
De Vestsjællandske kyststræk fra Reersø til Asnæs byder på et fiskeri efter havørreder, der kan være hektisk, og særligt her i efteråret er der mulighed for at ramle ind i en kystørred af skræmmende proportioner. Følg med til Jammerlandsbugten, hvor et stort efterårstræk er forestående.
AF MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
HAVØRREDEN – eller ørreden i almindelighed – er måske den mest studerede og beskrevne fisk overhovedet. Man kunne derfor tro, at nøglen til at overliste havørreden var tæt på at være fundet, men det er langt fra tilfældet. Dertil er havørreden nemlig stadig, og heldigvis, alt for uforudsigelig. Der er så mange faktorer, der spiller en rolle for dens færden. For eksempel vind, strøm, årstid, bundforhold, fødeemner osv. Så snart man tror, at man har knækket koden, så ændrer forholdene sig, og man kan begynde forfra.
I erkendelse heraf er denne artikel ikke en ’hvordan-tænker-havørreden’ artikel. Den giver dig ikke en facitliste over, hvordan du med sikkerhed fanger din første eller næste havørred. Svarene på disse, for havørredfiskeren, ultimative spørgsmål fremkommer forhåbentlig aldrig. Derimod vil vi i det følgende dele ud af de erfaringer, vi har gjort os på den Vestsjællandske kyst.
I denne del af landet, og på de kyster der findes her, er vi vokset op, og vi har i årenes løb gjort os en del erfaringer her – både med fiskestangen, men også med snorkel, maske og finner. Vi vil forsøge at motivere dig til at komme derud, hvor de store havørreder netop nu trækker forbi i jagten på føde og ferskvand – ved strandkanten – på Vestsjælland.
Sune Refsgaard med en grov blankfisk fanget på en relativt vindstille morgen. Det gælder om at rykke af sted på de dage, hvor den typiske danske vestenvind taber pusten eller søger ind over
landet fra en anden indfaldsvinkel.
Efter havørreder på Reersøs Nordvestrev
Reersø Nordvestrev er både kendt og populær, og ikke uden grund. Parkeringsforholdene er gode, og chancen for en af de helt store havørreder er altid til stede. Ydermere træffes der ofte både mange og store regnbuer, der stammer fra de talrige udslip, som desværre sker fra Musholm Lax.
Man følger skiltene mod stranden, og bilen parkeres på parkeringspladsen ved den lille skov. Derefter følger man et lille stykke af grusvejen tilbage og drejer fra ad den lille sti, der fører ned mod vandet. For enden af stien kommer man til en skrænt med et godt udsyn over pladsen. Vegetationen består især af blæretang på en stenet bund. Til tider kan der være en del strøm, og kombinationen med store glatte sten, gør det svært at vade her. Vi har erfaring med et rigtigt godt fiskeri med vind fra sydøst, omkring et tidevandsskifte fra højvande mod lavvande. Dog er erfaringen, at det bedste fiskeri generelt forekommer i stigende vand, hvor havørreden typisk fanges på selve revet og dets sydside.
De fleste fiskere bevæger sig typisk sydover ud til sydrevet med de høje majestætiske skrænter i baggrunden. Naturen er enestående her, og ofte træffes marsvin, som cruiser langs kysten – et sikkert tegn på, at der er mange fisk på denne plads. Vi har på flere forskellige årstider snorklet her både dag og nat – ligesom resten af de nævnte pladser i øvrigt. Her har det vist sig, at om efteråret er der rigtigt mange forskellige interessante fødeemner for havørreden. Vi har om natten set sild, der svømmer rundt på mindre end to meter vand, voldsomme mængder af hesterejer og kutlinger samt tobisstimer så talrige, at der er større chance for at vinde en jackpot i lotto end, at få en havørred til at klappe kæberne om ens tobisimiterende blink eller flue.
Vi har set havørreder på over fem kilo svømmende på mindre end én meter vand, især ved højvande i mørket – og masser af havørreder, der svømmer helt inde i det inderste badekar ved land, på mindre end en halv meter vand. Faktisk har vi stort set ikke set nogen havørreder opholde sig på mere end et par meters dybde, så husk endelig, hvis du prøver lykken i mørket, at fiske højt i vandet og tag først agnen op helt inde ved stangspidsen. Kast gerne langs med kysten, også selvom agnen landermindre end 10 meter ude.
Går man østover fra Nordvestrevet, kommer man hurtigt til en længere stensætning, der ligger parallelt med stranden og helt ned til vandet. Strækningen kan virke en smule kedelig med sand få meter ude, men man skal ikke lade sig narre. Havørrederne kan træffes helt inde ved stenene endda midt på dagen. Det sker dog helst omkring højvande, hvor man kan være heldig, at få rigtig fine fangster her.
Den vestsjællandske kyst byder på et væld af fiskepladser til havørred. Her bar du nogle af de bedste.
Efter kystørred ved Reersø Badestrand
Reersø Badestrand Øst begynder ved høfderne øst for den offentlige badestrands parkeringstræfplads. Strækket er kendt blandt de lokale lystfiskere på Vestsjælland, men ellers får det ikke meget omtale i andre lystfiskerkredse. Det er et ret langt og afvekslende stræk med blæretangsbælter, små rev og leopardbund. Området fisker rigtigt godt i vind fra østlige retninger.
Om efteråret er her virkelig mulighed for at træffe nogle af de helt store ørreder, der bevæger sig på vej mod Halleby Å. Husk blot at genudsætte farvede havørreder igen, for åens bestand af gydende ørreder er spinkel, og enhver gydemoden fisk er utrolig værdifuld. Der fanges mange blankfisk året rundt, og strækket er helt sikkert et besøg værd, hvis der er optaget på Nordvestrevet. Vi fisker sjældent på pladser, der allerede er optaget af lystfiskere, men kører hellere videre til andre stræk, da der er rigeligt af fiskbart vand på Vestsjælland.
Vores filosofi er, at man skal være opsøgende i sit fiskeri. En plads får derfor sjældent mere end 1,5 time, hvis vi hverken ser fisk i overfladen eller har kontakter. Det er ikke ualmindeligt, at vi affisker omkring fire pladser på en dag. Vi prøver gerne forskellige typer af pladser med varierende bund-, strøm- og vindforhold – hvilket erfaringsmæssigt er en god opskrift på succes.
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet på kysten i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Rasmus Ovesen med en overspringer, som blev fanget blot få meter fra land. I det hele taget er det lettere foruroligende, hvor mange store fisk, der færdes klods op af den vestsjællandske kyst.
Bjergeklint – en fanstatisk fiskeplads til kystens havørreder
Lige neden for Bjerge Campingplads ligger Bjerge Klint, der er en lidt listig plads. Listig på grund af, at det er et meget kort stræk, der er interessant – vel ikke mere end 3-400 meter i alt. Men endnu mere listig, fordi dette stræk til tider har i kvalitet, hvad det ikke har i kvantitet. Vi har tit oplevet fantastisk fiskeri her, med op til flere flotte fisk landet på kort tid. Det skal dog nævnes, at ligesom på Reersø, er der en stor risiko for at støde på farvede fisk her, da strækket ikke ligger langt fra Halleby Å. Som tidligere nævnt har vi også her været under overfladen med snorkel og maske for at studere havørredens pladser nærmere. Det har ikke bare resulteret i meget brugbare oplysninger, vi har også set havørreder på den gode side af 10 kilo.
Den nordlige del af strækket er et typisk tangbælte med et lige så typisk badekar på indersiden. Jo længere sydpå, og jo nærmere selve klinten man kommer, desto flere og større sten dukker der op. Ud for selve klinten er der mange og store sten, masser af blæretang og små pletter med sandbund, hvilket selvsagt er det perfekte gemmested for havørreden.
Vores erfaring er her den samme, som ved flere af de andre pladser i området. Havørrederne kommer, især i skumringen og om natten, gerne helt tæt på kysten. Flere gange har vi, både over og under vandet observeret hav- og regnbueørreder stå på så lavt vand, at rygfinnen ikke har været dækket af vand. På grund af den relativt sparsomme plads, og det til tider rigtigt gode fiskeri, er der en risiko for, at der allerede står folk her, når du ankommer. Pladsen kan ikke bære mere end et par fiskere, så hvis du ser andre her, så overvej, om det ikke ville være bedre at fortrække til én af de andre utallige pladser i nærområdet.
Udover små reje- og tangloppeimitationer, er én af forfatternes yndlingsfluer Hans Henrik Aspes Rævehalen. Med sin beskedne størrelse er den en fortræffelig allroundflue til Vestsjællands kyster.
Havørred ved Græsmarken
Græsmarken er et stræk lige efter Ugerløse Campingplads. Man parkerer på den store græsplæne ovenover vandet, og nordpå findes et rigtigt lækkert stræk der, under de rigtige betingelser, stort set altid holder fisk. De første 200 meter består af et bredt mørkt bælte med blæretang og et muslingerev. Her er det oftest spinnefiskeren, der trækker det længste strå.
Fiskene findes typisk på den yderste tredjedel, og ofte lige i badekarret på grænsen mellem tang- og sandbunden. Bombarda og flue fisker rigtigt godt på dette stræk og især kutlingeimitationer, såsom vores gamle læremester udi i fluefiskeriet Hans Henrik Aspes imitation Rævehalen, har hav- ørrederne en forkærlighed for på Græsmarken. Fluefiskeren kan sagtens være heldig at få fisk på strækket, men det vil typisk være i skumringen, hvor fiskene trækker meget tæt på kysten. Generelt er det vores erfaring, at man ofte skræmmer fiskene, hvis man vader rundt til midt på livet på dette tidspunkt. Prøv at blive i vandkanten og koncentrér fiskeriet inden for de første 20 meter – det har givet os mange fisk på Græsmarken.
Lidt længere nord på kommer et meget tiltalende stræk for fluefiskeren. Her er masser af badekar parallelt og vinkelret på stranden, samt en meget komfortabel kasteafstand til sandrevlen gør, at chancerne for fisk er virkelige gode her. Går man syd på fra parkeringspladsen, findes et længere stræk med en del sand blandet med leopardbund. Leopardbunden strækker sig ikke specielt langt ud, og badekarret parallelt med kysten på kanten af tangskoven og sandbunden, holder ofte trækkende ørreder.
Strækket neden for campingpladsen mellem de to stenhøfder ved parkeringspladsen kan være utroligt godt og holde meget store fisk. Især her i efteråret kan man være heldig, at få kontakt med én af dem. Alle vindretninger fisker fint på græsmarken – på nær nord. Dog må vestenvinden ikke være for hård, da vandet bliver meget uklart og fyldt med møg. Græsmarken fisker især godt i efteråret og foråret, og kan til tider overraske med blanke overspringere om vinteren. Sommeren kan være sløv, men kig i stedet efter multer. I perioder kan der være i hundredvis af dem nede i de små badekar.
1) Særligt fiskeriet i de tidlige morgentimer er giftigt. Her det Sune Refsgaard med en fin blankfisk fanget ved stensætningen øst for Reersø Nordvestrev en tidlig sensommermorgen. 2) Føderigdommen langs de vestsjællandske kyster er overvældende. Her er masser af større fødeemner såsom tobis, børsteorme og ålekvabbeyngel. Alligevel er det gerne små rejefluer og tangloppeimitationer, som lokker havørrederne til hugget.
Fine fiskepladser til kystørred ved Asnæs Vest- og Sydrev
Ved Asnæs Vest- og Sydrev skal man være klar på at gå meget langt. Der findes faktisk en vej, der fører ned på sydsiden af Asnæs, og som ender ved et lille fiskeleje ikke langt fra Sydrevet. Vejen er dog privat, og det er forbudt at parkere på vejen eller ved fiskelejet. Beboerne og den lokale skytte er meget opmærksomme på uvedkommende trafik, og derfor skal der i stedet parkeres ved Havnemark på nordsiden af Asnæs. Fra Havnemark går man vestover mod Vestrevet. Man må regne med en gåtur på cirka 40 minutter for at nå derud. Husk at pakke let – der skal være plads til en grov havørred eller to på vejen hjem…
Vestrevet genkendes ved, at der ligger et stort stykke glasfiber fra en gammel båd 15 meter fra vandkanten. Revet består af mange store sten med blæretang ind imellem. Man kan fange havørreder året rundt herude, og på alle tider af døgnet, men især morgenfiskeriet kan være virkeligt godt. I efteråret kan man tillige være heldig, at få kontakt med en af de store blanke overspringere.
Sydrevet er et relativt lavvandet blæretangsrev, der generelt ikke får den samme pmærksomhed som Vestrevet – måske på grund af den ekstra gåtur. Men tøv ikke med at besøge dette rev. Hvis du er rigtig heldig, kan du fange dit livs fisk her. Ved lavvande kan der vades et stykke ud på revet med god succes. Affisk pladsen fra land, inden du bevæger dig ud. Selv store havørreder trækker ofte tæt forbi land. Perioden omkring højvande og/eller skumring er erfaringsmæssigt det bedste tidspunkt for fluefiskeren.
Spinnetips til havørrederne på Vestsjællands kyst
Spinnefiskeren kan selvsagt dække en større del af revene end fluefiskeren og har det ofte lettere på andre tidspunkter af døgnet. Agn som Stripper, Fladbukken og Sandgrævlingen fisker glimrende på både Vestrevet og Sydrevet. Prøv alternativt bombarda og flue – flydende eller intermediate, det kan på visse dage være udslagsgivende.
Tobis- og kutlingeimitationer er at foretrække for fluefiskeren. Hvorvidt man vil fiske med flydende eller intermediate flueline er et temperamentsspørgsmål, og det kommer også meget an på den enkeltes fiskestil. Husk blot at der til tider skal fiskes henover blæretangen på helt lavt vand. Fanger man ikke havørreder på Vestrevet eller Sydrevet, kan man sagtens være heldig, enten at finde dem i den lille bugt mellem de to rev eller på det lange stræk fra Havnemark og ud mod Vestrevet.
Faktisk er der en reel mulighed for at træffe havørreden på det meste af Asnæsspidsen, så det er bare med at komme ud og gøre dine egne erfaringer på den Vestsjællandske kyst – knæk og bræk.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
På en god dag kan det både lade
sig gøre at lande en flot velnæret
havørred og en hårdtfightende
regnbueørred på den vestsjællandske
kyst. Regnbueørrederne
kan med fordel spottes på vindstille
dage, da de gerne trækker
rundt helt inde under land og tæt
under overfladen.
sep 12, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri, Nyheder, Video
Kystfiskeri efter havørred er både sjovt og spændende. En af de mest fantastiske måder at opleve fiskeriet på er helt klart ved at tage aftenfiskeriet, fiske inde i mørket, nappe en lur på stranden midt om natten og derefter tage det helt tidlige morgenfiskeri, som ofte kan være virkelig godt.
Netop denne tilgang vil for mange også være den eneste realistiske måde at opleve det helt tidlige morgenfiskeri på, da man ellers ville skulle have været helt uhyggelig tidligt oppe, for at kunne være i vandet på det gyldne tidspunkt, der ofte kaster både mange og gode fisk af sig. Når man overnatter på kysten, kan der være en del at slæbe på, hvis man skal have en komfortabel tur med både god mad samt drikke – og en behagelig overnatning.
I denne video er vi taget med outdoor eksperterne Allan Svare Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland på kysten, for at høre om, hvad man skal tænke på, når man vælger rygsæk, liggeunderlag og sovepose. Undervejs får du også en masse tips til strandhygge, mad og drikke samt en god tiltrængt morgenkaffe til at få øjne på. Glæd dig til en fantastisk overnatning på kysten med masser af gode grejtips samt et fortryllende aften- og morgenfiskeri med en flot solnedgang, go´nat whisky, blændende smukke morgentåger, jagende marsvin i havstokken. Og sidst, men ikke mindst – masser af fine havørreder.
Se den nye video om overnatning på kysten på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
aug 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Flensborg Fjord byder på masser af spændende havørredpladser, der bare venter på at blive udforsket. Her får du en gennemgang af de bedste hot-spots.
TEKST SIMON GAD, FOTOS: RASMUS OVESEN. SIMON GAD OG JENS BURSELL
OMRÅDET omkring Flensborg Fjord har lagt scene til historiske, drabelige slag, hvor der er kæmpet for selvstændighed og løsrivelse. Historiens vingesus hænger over de bølgende bakker, og i sin færden rundt i naturen, bliver man mødt af mindesten over faldne soldater og informationstavler, der hele tiden minder én om områdets betydning. Flensborg Fjord ligger som en naturperle der indbyder til harmoni, dybe tanker, rekreation og afslapning. Tag med rundt langs kysten og få områdets bedste fiskepladser serveret på et sølvfad. Det er bare med at komme afsted.
Kohage er en sikker plads – og især stedet lige omkring bøjen, der ses til højre for spidsen, er et hot-spot, som giver mange gode fisk.
Kysthavørred ved Skelde
Jagten på fiskelykken her i grænselandet, begynder på den historiske halvø Broagerland, som ligger sydvest for Sønderborg. I udkanten af Flensborg Fjord rager den ud og tilbyder nogle meget spændende og naturskønne pladser.
Skelde Mark er en fantastisk idyllisk og indbydende kystplads, som man alene pga. køreturen hertil, bør besøge, hvis man er i området. Som en slange bugter vejen sig over små bakkedrag, gennem sænkninger og langs smukke grøfter, inden man lander på parkeringspladsen umiddelbart oven for kysten. Fra P-pladsen er der fint udsyn både mod højre og venstre langs kysten, og man får med det samme den her boblende, susende fornemmelse i maven, som også kendes under navnet forventningens glæde.
Man kan starte fiskeriet mod venstre hen mod skoven. Her er der tale om en bund med masser af sten i forskellige størrelser, store områder med blæretang og enkelte partier med sand. Det er vanskeligt vadeterræn, så fiskeri langs kysten er anbefalelsesværdigt. Enkelte steder langs kysten er der dog mulighed for at dyrke lidt mere stationært fiskeri, ved simpelthen at vade et stykke ud fra kysten og affiske området med kast i vifteform. Dog skal det nævnes, at fiskeriet omkring de små stenrev, der strækker sig ud fra kysten, kan være rigtig godt, og her bør man ikke i første omgang vade ud, men i stedet lægge kast på henholdsvis højre og venstre side, så agnen præsenteres i området umiddelbart ud for stenene.
Kysten svinger jævnt ud mod toppladsen i området – den store pynt, der som en magnet drager både lystfiskere og havørreder. Strømmene mødes herude og holder på byttedyrene, og der ligger store sten i området, som ligeledes giver strømlæ for vandrende fisk, der tager et hvil, inden de trækker videre. Sørg for at fiske det nære kystvand af, inden du vader ud og giv gerne pynten en del opmærksomhed, da chancen for fisk er stor her.
Vælger man i stedet at fiske mod højre, så er kyststrækningen kendetegnet ved to store pynter, der naturligvis skal tillægges en del opmærksomhed. Fra spidsen af pynterne strækker et stenrev sig ud, og de kan affiskes på samme måde som tidligere beskrevet. På siderne af de to stenrev strækker en sandrevle sig på langs af kysten, og det giver i større udstrækning mulighed for at vadefiske og kaste ud over dybere vand. En mulig metode til at fiske strækket grundigt af, er at vade ud på sandrevlen, der går op mod selve spidsen. Her kan du både foretage kast direkte ud fra kysten, men også lægge kast, der flugter med vinklen på spidsen. Hvis man efter at have fisket spidsen af, vader ned af den modsatte sandrevle og lægger kast ind mod spidsen igen, vil eventuelle standpladser blive gennemfisket fra forskellige vinkler og chancen for at udløse et hug bliver dermed større.
Der kan fanges havørred herude året rundt, men særligt forårsfiskeriet kan være rigtig godt. Hornfisken indfinder sig i månederne maj og juni, og så kan man også være heldig at overliste en tyk efterårstorsk i tangskovene.
Kort over de bedste fiskepladser til lanvørred langs kysten i Flensborg Fjord.
Efter havørred på kysten ved Kragesand
Dette område ligger ligeledes på halvøen Broagerland små 10 minutters kørsel fra den foregående plads. Det er et smukt eng område, hvor der igen parkeres i umiddelbar nærhed af kysten. Fra parkeringspladsen går man tværs gennem denne strandeng, som særligt i sommerhalvåret tilbyder sanserne en bred vifte af indtryk, lige fra den nøddeagtige lidt beske smag af en frisk stilk fra strandkålen, til lyden af sanglærkens sommerhyldest over en.
Når fokus igen er på fiskeriet, så kan pladsen typisk karakteriseres som en rigtig chance plads. Den store vig til venstre for parkeringspladsen er meget sandfyldt og lavvandet samt ikke umiddelbart interessant for lystfiskeren. Men pynten, der strækker sig ud fra engdraget og strækningen mod højre, er til gengæld kendetegnet ved dybt vand, et stort bredt badekar med sten og tangbuske samt en god strøm i overgangen fra det lave til det dybe vand. Fiskeriet foregår fra land, og der fiskes højre om, indtil bunden igen bliver mere sandfyldt og området lavvandet.
En fin lille havørred bliver forsigtigt afkroget, inden den ryger retur.
Rønshoved er en fin fiskeplads til havørred
Nu går turen til den nederste del af Flensborg Fjord, og første stop i jagten på bøjede klinger er her ved Rønshoved. Her er der en fantastisk udsigt ned gennem fjorden med de to Okseøer ude til venstre. Pladsen nås bedst ved at køre af rute 8 mod Kruså, og i Rinkenæs dreje til venstre af Fjordvejen, som man følger fem kilometer, hvorefter man drejer til venstre af Højskolevej og herefter til højre af strandvejen som ender helt nede ved kysten.
Pladsen er kendetegnet ved at være temmelig lavvandet, så spinnefiskere skal ty til let grej med små blink eller bombarda, hvorimod pladsen er skræddersyet til fluefiskeren. Bunden består af muslingebanker, ålegræsbælter og spredte blæretangsbuske på en typisk blød fjordbund. Der kan vadefiskes langt fra land, men det nære kystvand kan også byde på overraskelser. Det skal bemærkes, at den lille Frue Bæk har sit udløb til højre inde i den lille vig, og her er der redningzone 500 m til hver side i perioden fra d. 16. september til d. 15. januar. Når det så er sagt, så er det værd at skrive sig bag ørene, at når fredningen ophører, kan der være et super godt fiskeri ud for og i nærheden af bækken. Det er der tre gode grunde til. For det første så varmes vandet i vigen hurtigere op, og i den kolde tid kan en temperatur stigning på et par grader være det, der gør forskellen. For det andet er det en kendt ting, at ferskvandet lokker havørreden i de kolde måneder og for det tredje samles de få byttedyr, der er aktive i de kolde måneder sig gerne i nærheden af udløb som disse. Derfor er der selvfølgelig også havørreder.
Til venstre for parkeringspladsen er den lille pynt, som strækker sig ud for kysten, et oplagt mål for dagens udfoldelser. Ud for pynten skærer dybdekurven sig tættere på land, og fiskeriet kan med fordel dyrkes fra land. Badekarret umiddelbart inden pynten holder også tit på fisk, og skal prøves inden man vader ud.
Simon med en fin havørred taget på bombarda og en lille rejeimitation.
Fine havørreder på kysten ved Sønderhav og Kohave
De fleste vil ikke umiddelbart forbinde pølser og havørreder med hinanden, men ved Sønderhav ligger en lille grillbar, som har opnået kultstatus særligt blandt motorcyklister, der mødes over en ristet med det hele. Lad det være sagt med det samme: En kystfisker med respekt for sig selv bør ikke se sig for fin til at svinge vejen forbi, når han alligevel er i området. Selve fiskeriet ved Sønderhav er vanskeligt, da der ikke er nogen egentlig strand at fiske fra. Fjordvejen, som går mod Kollund, løber helt ud til kysten, og hvis vandet står højt, er det praktisk talt umuligt at fiske her. Grunden til, at jeg alligevel nævner Sønderhav, er et lille uskyldigt stenrev, som ligger små 500 meter fra grillbaren. Herudfra kan man fint stå og fiske, men fluefiskeren kan have problemer med at få plads til sit bagkast, hvorfor spin er mest hensigsmæssigt.
Ud for stenrevet løber den lille Gårdbæk ud i fjorden, og derfor er det fra d. 16. september til d. 15. januar ikke muligt at fiske her og 500 meter til hver side. Men uden for fredningstiden holder det ferske vand stadig på havørreden, og stenrevet som ligger rimelig isoleret i et område med meget sandbund, fungerer som en magnet for byttedyr, der igen tiltrækker havørreden. Jeg har hørt om flere fisk på 6-7 kilo fra dette lille rev, så det er bestemt et forsøg værd.
Det lille stenrev på spidsen af Rønshoved er en giftig havørredplads.
Det andet hot-spot ved Sønderhav er det store rev Kohage, der rager ud i Flensborg Fjord. Pladsen bør være det egentlige mål for fiskeriet i området, og det er her ens fisketid skal bruges. Der parkeres på en lille plads umiddelbart ovenfor revet, og herfra kan man via en trappe entre kysten og lade sanserne slubre indtrykkene i sig. Når man står neden for trappen, ligger revet ude til venstre for en. Det er oplagt at begynde fiskeriet med det samme og bevæge sig ud mod spidsen. Der er forholdsvis dybt tæt under land allerede her, og derfor kan der ikke dyrkes et decideret vadefiskeri, men det er også godt det samme, da havørreden træffes helt inde under land. Det er et skønt område både for spinne- og fluefiskere, og forholdene indbyder virkelig til havørredfest.
Det første hotspot på strækket er den store bøje, der står små 50 meter fra spidsen. Rundt om bøjen er der dybere og mere strøm, og havørrederne koncentreres undertiden her. Det er uanset hvad en god idé, lige at ligge et kast ekstra ud her. Måske hugger drømmeørreden. Velankommet til spidsen, kan man gribe fiskeriet forskelligt an.
Til venstre for en, går der en lille bugt ind, som er ekstremt lavvandet. Den skal ikke tillægges videre opmærksomhed. Start fiskeriet ret ud for spidsen ved at fiske det nære kystvand af først. Herefter kan der vades et stykke ud på revet, hvorefter man kan fiske højre om – og kaste ud over stor dybde i retning mod Okseøerne. Det er super spændende fiskeri, og der kan fanges fisk året rundt. Sommerens natfiskeri skal fremhæves og efterårstrækket ligeså. Kohage revet ligger uden for fredningszonerne i området og kan derfor fiskes året rundt. God tur til Flensborg Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010.
Få det fulde overblink over hvordan du fisker efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten, som du kan købe her (REKLAME):
Rød/sorte blink som dette giver godt – især når vandet er uklart.
Med snorkel og svømmefødder
kan du hurtigt lige checke de
aktuelle forhold på pladsen.
jul 1, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri, Sponsoreret
Klar til natfiskeri på kysten efter havørred med en stor kystwobler.
Findes der noget bedre end en lun sommernat på kysten i selskab med et par gode kammerater og en stime hugvillige sølvblanke havørreder? Det skulle da lige være et par grillede pølser på bålet oven på en heftig fight i nattemørket. Her giver Henning Trier dig opskriften på den fiskemæssige side af sagen.
AF JENS BURSELL
SOLEN GÅR NED bag klinten, og inden længe er det sidste spor af dagen et sart pink skær over de tunge regnskyer, der hænger lavt og truende over horisonten. Pludselig giver det et ryk i stangen, og et splitsekund efter står den lette kyststang spændt i en fin bue. – Torsk, gjalder det ud over bølgerne, mens sidemandens stang næsten simultant flekser sammen i en bue med præcis samme krumning.
Og sådan bliver det ved. Hvert andet øjeblik ses ringende fisk blot 40-50 meter ude, og næsten hver eneste gang blinkene lander på overfladen, tages der blot nogle få omdrejninger på hjulet, inden de iltre og velfightende småfyre på 30-40 centimeter lader sig friste over måde. I takt med, at mørket tager til, bliver der længere og længere mellem snapsene, men pludselig brydes stilheden af et massivt plask, der minder en hel del mere om en gedigen havørred end en lille torsk.
Topfokuseret bliver der arbejdet med hver eneste lille bevægelse i blinket for at udløse hug refleksen, og inden længe høres den svage hvislende lyd fra et lynhurtigt modhug, der på et splitsekund forplanter sig til kystblinket, så havørreden i den anden ende ryger fuldstændig fri af vandet. – Ørred, lyder meldingen gennem den friske natteluft med en noget mere opstemt tone end da de første torskehug blev proklameret. Et par minutter efter er der opvisning i luftakrobatik helt inde i havstokken, og i det stadigt tiltagende mørke forstærkes plaskelydene, så fiskekammeraterne blot får endnu mere fiskefeber.
Jens Bursell med fin trekilos blankfisk fra Møn taget på en 28 grams rød/sort Bornholmerpil fisket på et release-takel lige i det mørket sænkede sig.
En sølvblank havørred i sommernatten
Sikkert på land beundres den smukke, sølvblanke fisk i pande – lampens skær, men der hviles ikke for længe på laurbærrene. Selv på en sommernat som denne, gælder det nemlig om at være på dupperne, når først stimen er der. Hugperioden kan være kortvarig, så det er bare med at få sendt blink og kystwoblere retur til deres rette element. Der skal smedes, mens jernet er varmt, og det viser sig at være et godt valg, for efter en times hektisk aktivitet dør fiskeriet fuldstændig ud. Der er hverken plask, hvinende bremser eller lyden fra sølvblanke ørreder, som klasker i stenene.
Til gengæld ligger der et par fine havørreder på den store sten ved rygsækkene. Det eneste, man kan høre i miles omkreds, er dønningernes rytmiske skvulpen mod stenene. Men snart brydes stilheden af lyden fra et knitrende bål samt en diskret blanding af smaske- og klukkelyde akkompagneret med en lind strøm af sprudlende røverhistorier. Nu er det igen tid til igen at nyde sommernatten i fulde drag – bare på en lidt mere tilbagelænet måde. Jo – en god gang natfiskeri efter havørred er på alle måder en både spændende og hyggelig oplevelse. I nattens mulm og mørke spørger jeg ind til Hennings mangeårige erfaring med natfiskeri på kysten, så her får du lige en stak staldfiduser til de lune sommernætter:
– Der skal jo helst også være nogle store, fede, blanke havørreder at dvæle over, når først bålet bliver tændt, griner han. – Mit natfiskeri startede på de Vestsjællandske rev med bobleflåd og flue. – På det tidspunkt var der stort set ingen, som natfiskede. Det ændrede sig dog rimelig hurtigt op igennem halvfemserne, hvor flere og flere spinne- og fluefiskere fik øjnene op for, hvilke muligheder der ligger i dette spændende og til tider nærmest fortryllende fiskeri.
1) Henning Trier er en garvet rotte, når det gælder natfiskeri efter havørred på kysten. Her er han ved at line op med sin favorit Sandgrævling i kobber/sort, der dog først kommer frem, når det er buldermørkt. I tusmørket foretrækker han
normalt gennemløbsblink i grøn/sølv – gerne Hugormen. 2) Jens Bursell med en fin natørred fra kysten.
Sådan får du succes med natfiskeriet efter havørred
– At kender sine pladser er en af de vigtigste ting, hvis du skal have succes med natfiskeriet, pointerer Henning. – Mine erfaringer stammer primært fra Sjælland, og her er det i grove træk to forskellige typer af pladser, der tæller tungt i fangstatistikken. På Vestsjælland er det hovedsaligt de lavvandede rev med strøm – gerne pynter og odder. Disse typer af pladser er også gode om fx efteråret på Østsjælland, men når sommernatten sænker sig, er det i højere grad pladser med lidt dybere vand helt ind under land, der trækker fiskene til. Præcist, hvad det skyldes, er ikke godt at vide, men jeg tror, det har noget at gøre med, at de østsjællandske ørred i højere grad lever af tobiser, som har forkærlighed for disse pladser.
– Umiddelbart kunne tro, at det havde noget med saltholdighed at gøre, men det tyder resultaterne fra Flemming Andersens bog om de Vestsjællandske Rev ikke på. Jeg er selv biolog, og var med til at indsamle data på en række havørredrev. Her viste det sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem saltholdighed og forekomst af ørred om sommeren – selv når saltholdigheden svingede fra 8-26 promille.
– Især på Vestsjælland betyder tidevand og vandstand en hel del, for om der er fisk på pladserne. Generelt er det min erfaring, at ekstremer sjældent fisker helt optimalt. Helt lavt og højt vand er sjældent perfekt på mine favoritpladser. Springflod har jeg eksempelvis ret dårlige erfaringer med. På Vestsjælland har jeg især gode erfaringer med faldende vand, men når det er sagt er der også flere pladser, hvor det virker som om, at vandstand og tidevand ikke betyder så meget. Dette gør sig ifølge mine erfaringer gældende på mange af de Østsjællandske pladser.
Selvom sommernatten er kort, kan det blive svært at holde koncentrationen til morgen – fiskeriet, hvis ikke man lige tager sig en morfar midt på natten.
De bedste forhold til natfiskeri efter havørred på kysten
– Relativt klar vand – eventuelt med en anelse svæv er helt klart nogle af de mest ønskværdige forhold, fortsætter han. – Vinden skal ikke være alt for kraftig, men havblik er heller ikke godt. Der må meget gerne være rifler eller små bølger – så går fiskene ofte mere til stålet. Personligt foretrækker jeg sidevind, men det er mest af praktiske årsager, fordi jeg synes det er lettere at kaste med fluestangen. Drømmescenariet er for mit vedkommende stille, men riflet vand, hvor der under overfladen løber en jævn strøm, så der er noget bevægelse i vandet. Så kan man se fiskene trække ind og sightfiske til de enkelte – det er simpelthen bare for fedt.
Månens betydning til natfiskeri efter havørred
– Månefasen betyder meget – især jo længere hen på sommeren man kommer, understreger Henning. – Hvis der eksempelvis er både fuldmåne og havblik, er der bare så meget blæs på lampen, at det kan blive svært at lave et fornuftigt bedrag. Lige efter ny- og frem til halvmåne er efter min mening de mest optimale forhold – nætterne er jo lyse nok i forvejen. Hvis der fiskes lige op til – eller under fuldmåne, skal der helst være lidt bølger og skyer, hvis ikke fiskene skal blive for sky.
De bedste kystørredfluer til natfiskeri
– Til fluefiskeriet har jeg fisket en del med klassiske muddlere, men med tiden er jeg gået mere og mere over til zonkere i rød, sort og skrigende pink, afslører han. – Det er en stensikker metode, der bare virker. Især på Vestsjælland er det røde islæt godt at have med, hvis man skulle støde på en regnbue eller to. Fluerne har jeg især tidligere oftest bundet på en Kamasan str. 6 krog.
– Moderne skumfluer som fx Nightskater med sort hanehackle og en gang skum fungerer aldeles fortræffeligt. Det er en fantastisk fornemmelse at kaste til en fisk, og se fluen streame gennem overfladen, indtil der rejser sig en kølvandsbølge bag ved og – BANG. Så bliver det ikke bedre. Er det kun effektiviteten, der tæller, så er og bliver favoritten dog en tre centimeter lang zonker bundet på rør med en L-rig og en str. 12 Owner ST 36 BC i enden. De kroger bare rigtig godt. Læs om L-rigs i Jens Bursells kapitel ”De sidste 50 %” i bogen ”Refleksioner på Kysten” (REKLAME).
– Jeg tager fluen ret hurtigt hjem – næsten som om dagen, men er der meget strøm, skal man lige huske at korrigere for, at linebuen tilføjer fluen ekstra fart. Hvis jeg ved, at der er fisk, men ikke fanger noget, er jeg ikke bleg for at sætte en orm bag bombardaen. Orm slår alt andet med hestelængder. Det fås simpelthen ikke mere effektivt.
Når mørket falder på, er store kystwoblere som fx disse et godt valg. Øverst Kongetobis og nederst Sandgrævlingen – begge specialmalet fra OGP.
Mørke agn til kystspin om natten efter havørred
– Med spinnestangen fisker jeg traditionen tro med relativt mørke agn. I perioden indtil det er helt mørkt, fisker jeg ofte med gennemløbsblink i grøn/sølv eller sort– fx Hugormen eller Bornholmerpilen, men så snart det er buldermørkt skifter jeg til en stor kystwobler – eksempelvis en Sandgrævling i mørke farver, som giver en god og let synlig silhuet i vandet.
– Når det er sagt er det vigtigt at være åben over for variation. Fanger man for eksempel ikke på en Sandgrævling, så er det bare med at skifte til noget radikalt anderledes. Selvom man ofte går efter en stor silhuet, kan det i nogle til – fælde være mindre og mere diskrete fluer eller blink, der skal til – selv om natten.
På listesko efter kystørred om natten
–Diskretion er en dyd– også om natten. – Folk har en tendens til at tro, at bare fordi det er mørkt, kan man bedre tillade sig at plaske rundt. Men fisken kan også være sky om natten. Tilsvarende har folk en tendens til at fiske i blinde, fordi det er mørkt, men det er der ingen grund til. Når først man har vænnet sig til det, kan man se meget mere end man tror. Lettest er det at kigger mod nord – nordvest, som normalt er den lyseste del af nattehimlen. Kig og lyt hele tiden efter fisk – præcis som du ville gøre det om dagen. Og observerer du fisk, som er lidt længere nede af kysten, så flyt med det samme efter fisken. Det kan altid svare sig at være dynamisk i sit fiskeri. Det er en af de ting, der i sidste ende giver mig flest fisk.
Hugperioder efter kystørred i mørket
– De bedste tidspunkter varierer selvsagt utrolig meget fra plads til plads og fra område til område. Skal man generalisere lidt, så er mønstret på fx Østsjælland ofte det, at den hektiske hugperiode sent om foråret og om sommeren ofte falder i perioden fra skumring og en times tid efter, at det er buldermørkt. I samme periode på Vestsjælland er det dog ofte lidt tidligere, at fiskene går amok. Ofte vil man komme ud for, at der kommer en hugperiode til, når det så småt begynder at dæmre. Perioden midt på natten er derfor et godt tidspunkt, hvis man trænger til et lille powernap, slutter Henning.
Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten”, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2010
Frisk fra nettet og direkte på panden…bedre bliver det ikke.
jun 21, 2025 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri
Natture på kysten kan både være spændende og givende – men det kan bestemt også være koldt og mørkt. Her får du en stribe råd til grej du kan medbringe på natturen for at sikre at du får en behagelig tur, uanset om får fisk eller ej.
AF GORDON HENRIKSEN, FOTOS: MIKKEL JUNGERSEN, LARS LAURSEN & GORDON HENRIKSEN
NATFISKERI kendetegnes ved at det er mørkt og køligt, og måske ikke ligefrem noget der inspirerer til hygge og komfort. Men det kan der rådes bod på ved at medbringe lidt ekstra udstyr. Ofte foregår fiskeriet på et bestemt rev eller pynt, og man kan sagtens slæbe lidt mere udstyr med end man ellers ville og lave en basecamp.
Her får du lidt inspiration til hvad du kan tage med på din næste nattur. Det hjælper dig nok ikke med at fange flere fisk, men gør helt sikkert at natten bliver en fornøjelse.
Lys til natfiskeriet på kysten
Noget lys skal der til. Selvom fiskeriet foregå i mørke er det nødvendigt med lys, når der skal pilles med grejet, fisken skal landes osv. En almindelig lommelygte er ikke specielt handy når man står i mørket med en spændt fiskestang i den ene hånd og et fangstnet i den anden. Her er det essentielt med en pandelygte. Vælg en lille letvægtsmodel som er behagelig at have på selv når den ikke er tændt, så den altid den klar når lyset skal bruges. Er man typen der helst skal have kasket på når man fisker findes der modeller med indbygget lys og batterier. Nogle pandelamper har mulighed for at bruge et rødt lys – fordelen ved dette er at man ikke mister sit nattesyn når lampen tændes og igen. I letvægtsenden kan streamworks’ lineklipper med indbygget lys anbefales og jeg har også haft stor glæde af en større lampe, som bruges når man sidder ved basecampen eller skal gå ad stien tilbage til bilen.
Hold dig varm på natfisketuren
At holde på varmen er selvsagt essentielt, for selv efter en varm sommerdag kan det godt blive køligt på en skyfri nat. Et sæt solidt langt undertøj, samt en ekstra sweater eller fleece som man ikke regner med at bruge, men alligevel ender med at tage på er en rigtig god ting. Det samme er en kasket eller hue da en stor del af pølvarmetabet foregår via hovedet. Et liggeunderlag til at sidde eller ligge på samt en sovepose man kan tage en slapper i inden morgenfiskeriet er også et par fine ting at have med. Og så havde jeg næsten glemt den lille lommelærke – det er jo også en måde at få varmen på…
Se artikler om god beklædning i artikelarkivet på fiskogfri.dk her
Mad og drikke på natfisketuren
Uden mad og drikke duer natkystfiskeren ikke… Og allerhelst skal det være varm mad og drikke. En termokande med varm kaffe er selvsagt sagen på en nattetur. Koffeinen giver et lille pep, og den varme drik luner. Handpresso Wild giver mulighed for at lave frisk espresso på stedet hvis man er kaffe feinschmecker. Der er god tid til et par hyggelige pauser under en nats fiskeri og her en gang varm mad lige sagen.
Så tag røgeovnen eller et lille campingblus med, så man kan lave en gang ferskrøget havørred eller varme en gang gullasch.Til nød kan en kop Knorr i koppen og varmt vand fra termokande gøre det. Er man rigtig vildmarksgourmet skal maden selvfølgelig laves på bålet.
Der er ikke noget bedre end et bål på natfisketuren. Det giver varme og hygge, kan bruges til mad – og så har det en helt speciel afstressende effekt.
Et hyggebål i natten
Bål er lig med nathygge og skaber god stemning, varmer og giver muligheden for at grille et par pølser eller smide en fisk i sølvfolie. Medbring derfor gerne lidt alufolie og lidt citron, urter og smør i en lille mad kasse. Kombinerer det med en gang pulver kartoffelmos du blander med varmt vand fra en termokande og så garanterer jeg du bliver inviteret med på den næste nattetur igen. Husk et par aviser, sprit eller optændings blokke og evt. brænde. – Der er ikke noget værre end at skulle lege spejderhelt og ikke kunne få ild i bålet pga. af et mindre regnskyl for en time siden…
Få tips til at lave bål på kysten i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube.
God tur!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
jun 1, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Havørredfiskeriet på Møn kan være eminent og hvis der er nogen steder, at du har chancen for en af de helt store, så er kysterne langs den smukke ø et rigtig godt bud. Følg med Ken Sørensen til de forjættede havørred revirer på den østlige del af Møn, og få en stak uvurderlige tips til hvor og hvordan du skal fiske.
AF JENS BURSELL
SOLEN står lavt på himlen, da vi efter en mindre grillseance på stranden, sender vores Bornholmerpile af sted ud over bølgerne. – Det ser slet ikke så ringe ud, fortæller Ken med et optimistisk smil. – Når det rigtig blæser, kan vandet være lige så uklart som sødmælk på grund af de store mænger kalk i undergrunden. Men nu er det helt perfekt – Det er så klart, at fiskene kan se agnen på stor afstand, samtidigt med, at vandet ikke er så sprit klart, at fiskene bliver sky. En god tommelfingerregel er, at man skal kunne se sine støvler, hvis man står i vand til skridtet.
Vi har næppe fisket mere end ti minutter, før det giver et kontant stød i stangtoppen. En fin havørred har klappet kæberne om min 28 grams Bornholmerpil i rød/sort, og ryger i det samme ud af vandet som en sølvblank raket.
Fisken der vejer cirka halvandet kilo fighter fortrinligt og er fri af vandet flere gange, inden den kommer på land. Få minutter efter er det Ken’s stang, der flekser, og inden længe har også han en mindre fisk på land. 70 meter ude viser endnu en fisk sig i overfladen og blot time minutter senere har jeg fået endnu en havørred.
Ken Sørensen har fisket havørred langs Møns kyster i mange år. Her er han med en smuk fisk fra Pomlerenden fanget i slutningen af april.
Et fantastisk morgenfiskeri med fine havørreder
Horisonten er gradvist ved at skifte over til lyserøde nuancer og de nyudsprungne bøgetræer ligger badet i et blødt, magisk lys, da Ken igen har hug. Desværre mister han fisken, der slår sig af krogen – præcis som Jan til venstre for ham, der bommer en noget større fisk på omkring 2,5 kilo, som får rystet sig fri af krogen efter en gevaldig gang luftakrobatik. Men til alt held er lykkens gudinde med ham lidt senere, hvor han efter en god fight kan lande en fisk på lidt under to kilo.
Det stinker af havørred, tænker jeg, idet jeg sender blinket ud i det svindende lys, som efterhånden er ved at være forvandlet til tusmørke. Efter blot ti omdrejninger, klasker min stang sammen og linen pisker af hjulet. Det rusker kraftigt i stangtoppen, og da udløbene bliver ved med at fortsætte, er jeg ikke i tvivl om at denne havørred er noget større end de fisk, vi har fanget tidligere på dagen. Ken og Claus Lorenzen iler til for at hjælpe, men tvivler på om det er en ørred, da vi selv efter over fem minutters fight ikke har set fisken i overfladen. – Måske er det en torsk, råber Claus ud til mig, mens jeg koncentrerer mig om at få udtrættet fisken. Et par minutter senere viser et par sølvblanke blink i overfladen dog, at der er tale om en smuk og velproportioneret havørred, der kort tid efter omsider lander sikkert i nettet. Vægten balancerer ved 3,05 kilo – en helt suveræn afslutning på en uforglemmelig dag under de høje klinter i godt selskab med Ken og hele havørred slænget fra HSLF.
De bedste kystpladser på Møn.
En fin kystørred giver opvisning i luftakrobatik ved Pomlerenden på Møns nordkyst.
Et liv med havørred langs Møns kyster
Ken Sørensen fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, er opvokset med kystfiskeri efter havørred langs Møns smukke kyster. Allerede som barn tog hans onkel ham med på stranden, og siden hen er det blevet til 49 gode år langs kysterne – samt en ufattelig mængde flotte havørred i 3-4 kilos klassen, toppet af mere end tyve fisk over fem kilo.
– Mit favoritblink er 19-24 grams gennemløbere, som jeg støber sammen med gutterne fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening – HSLF, beretter Ken. – Blinkene skraber jeg med en kniv, så de bliver blanke, hvorefter jeg farver dem med vandfast tusch. Mine favoritfarver er sort/grøn/blå og især grøn/sølv. Sølv/grøn/oliven er især gode, når der er mange tobis, mens sølv/blå har sin force, når der er mange sild og tobis i maverne på de fisk du fanger. Og så er det ellers bare med at få sendt blinket mod horisonten.
Min indspinningsteknik er yderst simpel. Det er bare fuld fart på; du kan ikke spinne for hurtigt ind. Hvis den vil ha den, skal den nok tage den. Et andet favorit blink er Sømmet i gennemløberversion. Farverne grøn/gul og oliven/sølv er mine foretrukne. Men når det er sagt, så tillægger jeg blinkets fart og bevægelsesmønster langt større betydning end farven.
Langs Møns kyster har du en rigtig god chance for at komme i kontakt med grove sildeædere som disse to krabater.
Fuld fart på indspinningen med få spin-stop
– Spinstop laver jeg kun, hvis jeg ser eller mærker en fisk. Ellers er det bare fuld skrue derudaf – uden stop. Når det er helt havblik, er det let at se, hvornår man skal lave spinstoppet. Når først der kommer en massiv bule eller kølvandsbølge på vandet bag blinket, så er det bare med at give blinket ekstra fart på i et kort øjeblik – og så ellers lave spinstoppet. Og SMASK – så sidder den der som regel.
– Krogen har stor betydning for, at fisken bliver siddende, når den hugger. Min favorit er Owner S-61 i str. 3/0, der har et stort og bredt kroggab, som sikrer, at den kommer godt omkring kæben – samtidig med, at den er relativ tynd i wiren og sindssyg spids. Den er simpelthen helt suveræn. Krogen fæstner jeg til linen med en palomarknude, og til beskyttelse af den foretrækker jeg en plastic perle, der har så stort et hul, at den kan klemmes ned over øjet. Alternativt bruger jeg grønne eller lyserøde gummiperler.
De bedste kystpladser til havørred på Møn
– Hvilke havørredpladser, der fisker bedst på Møn, varierer alt efter vindretning og årstider. – Men uanset årstid og vindretning vil du næsten altid kunne finde et produktivt spot, hvis du tilpasser din teknik til forholdene. Her får du en systematisk gennemgang af Ken’s favoritpladser – startende fra nordvestsiden af øen.
NORDFELT ved Davrehøj er en suveræn forårsplads til både flue- og spinnefiskeri. På højresiden er der flere gode stenrev, mens venstresiden byder på fine sandrevler. Pladsen er bedst med vinde fra SV over S til SØ. I pålandsvind fra nordlige retninger er der alt for meget ålegræs i vandet til, at man kan fiske effektivt.
Mange tror at Møn kun er et sted for spinnefiskere, men intet kan være mere forkert. Fisker du på den rette måde kan du på mange pladser fange mindst lige så meget – eller mere på flue. Denne fisk lod sig overliste af en Polar Magnus.
Brunhoved byder på et rigtig godt havørredfiskeri, og på stenrevet tv bag klinten er der fanget rigtig mange fisk.
ÅLBÆK STRAND OG BRUNHOVED er fiskbar hele året og utrolig populær, fordi man kan køre hele vejen derned. Især det store rev et par hundrede meter til højre for P-pladsen – helt ude på spidsen af Brunhoved, giver fisk under mange forskellige forhold. Det er yderst sjældent, at jeg fisker her uden at få fisk. Sydlige vinde – især SØ er bedst her, og det gør ikke noget, at der er lidt fart på vinden. Forår og efterår er der også et godt torskefiskeri her tidlig morgen og sen aften.
POMLERENDEN ved Lilleskov er bedst til dagfiskeri forår og efterår, men giver også fint i sommernætterne. Vinden kan være VSØ, men en østenvind går også an, hvis den kun er 5-6 sekundmeter og ikke har stået på for længe. Men helt generelt er østenvind suverænt det dårligste, når der fiskes på den nordøstlige og østlige side af Møn. Årsagen er den simple, at der hvirvles så meget kridt op i vandet, at sigtbarheden nærmest er lig nul.
Strækket fra Brunhoved til Pomlerenden er et af mine foretrukne stæk til sommerens natfiskeri efter store blanke havørred. Natfiskeriet kan være suverænt – og så er der en god chance for at krydre fiskeoplevelserne med et par fine kysttorsk helt op til 5 kilo. Ganske vist kan natfiskeriet også være godt på østsiden under de høje klinter, men her er det meget farligere at vade i mørke på grund af de mange store sten og »hestehuller«.
Råbylille Stand byder på en serie gode rev, der fisker godt hele året.
HELLEHAVN NAKKE kan reelt set kun nås til fods enten fra Pomlerende i vest eller Liselund i Sydøst. Det er et virkelig godt stræk med flere gode stenrev, der på grund af den afsides beliggenhed ikke er særligt besøgt. Der er omkring tre kvarters gang, men så kommer du også ud i et område med rigtig mange store sten, hvor du kan være for dig selv. Et af revene kan man komme 50-60 meter ud på, hvis man har en vadestav. Her er mange dybe »hestehuller«, så det gælder virkelig om at passe på. Blot et forkert skridt, kan være rigeligt til en utilsigtet vandgang. Sydlige svage vinde – især SØ er ofte det bedste, men hvis der er under fem sekundmeter går den også an i nordlige vinde. Vestenvinde betyder ofte for meget ålegræs i vandet – og dermed svære fiskeforhold.
LISELUND, der er bedst til dagfiskeri forår og efterår, er der god dybde helt ind under land. Vindforholdene skal være de samme som ved Hellehavn Nakke. Selv om der er rimelig dybde ind under land, er der flere gode sandrevler længere ude. Strækket er kendt for storfisk – og på den vildeste dag i foråret 2009 blev der efter sigende taget fire 5 kilos på samme dag – med en topfisk på 6,4 kilo. Ordsproget »Liselund – den var ond« – hentyder til de mange trappetrin, så her kan du ofte gå i fred.
JYDELEJET er ligeledes et sted, hvor man ofte kan være for sig selv på grund af de mange trapper. Her er så dybt under land, at man uden problemer kan gå i et par gummistøvler direkte fra land og fiske. Hyg dig, gå langs stranden – og kast fremefter, så du afsøger de dybe badekar med store sten, inden du risikerer at skræmme fiskene. SØ-vind er bedst, men vestlige og sydlige vinde kan også være gode. En eventuel nordenvind skal være svag. Selvom man skulle tro, at vestenvind betyder fralandsvind, så kan det snyde, fordi klinterne er så høje her, at vinden hvirvler tilbage og op ad klinten. Fralandsvind kan derfor reelt set virke som pålandsvind, hvis man står og vifter med sin fluestang nede på kysten, dybt under toppen af klinten. De østvendte klinter er derfor ikke særlig gode til fluefiskeri – her er sydsiden og Brunshoved meget lettere at gå til.
Rasmus Jensen med en fin trekilos kystørred fra Råbylille Strand. Fisken er taget næsten lige ud for P-pladsen ved pumpestationen.
GEOCENTERET OG STORE KLINT ved den store trappe er med sine over 500 trin ligeledes en hård tur. Og lettere bliver det ikke, når man skal op med en galgefuld flotte havørred… Bunden er meget stenet, og som ved Jydelejet er der rimelig dybe badekar inden for den første revle, som kan affiskes direkte fra land. Vindforholdene er bedst som ved Jydelejet.
MØNS FYR på sydøstsiden af øen er ligeledes et rigtig godt område. Her kører jeg ofte ned i skoven og holder ved Busene Have, hvorefter jeg affisker strækket op til fyret. Her ligger nogle super store sten i vandet, som man kan gå sikkert ud til via nogle ålegræsbanker – hvis altså man kan se bunden. Godt bænket på en stor sten i vand til anklerne er der perfekt udsyn over de mange gode havørredpladser på strækket. Her er flere rigtig dybe kystnære huller med store fisk, som det er helt klart værd at kigge nærmere på. Nordvest og helt om til vestenvind er gode. Sydvest er også ok, men kun hvis den er under 4-5 sekundmeter.
Ved selve fyret er en af de bedste pladser Skilterevet. Her går du 2-300 meter af stien nordpå langs med kysten, hvorefter revet ligger lige 50 meter til venstre fra det sted, hvor stien løber ned på stranden Her er der taget mange gode fisk.
BUSENE TIL KLINTHOLM er et langt stræk, med flere gode rev, der er gode, når vinden kommer fra nordlige retninger. En vesten eller går an, men den må endelig ikke være for kraftig. Her er også en del sandstræk, hvor havørrederne går helt ind over for at jage tobis. Området er rigtig godt til fluefiskeri, med store badekar og mange revler.
VED BUSEMARK MOSE – vest for havnen er der også en rigtig god og ukendt havørredplads, hvor et cirka 800 meter langt stenrev strækker sig over 100 meter ud i vandet. Stene er små og relativt flade, så revet, der er en virkelig god forårsplads, er let at affiske. Der er et ferskvands udløb fra mosen, hvilket gør stedet til en god vinterplads, men vær opmærksom på helårsfredningszonen ved selve udløbet.
Møns kyster byder på mange gode stenrev, hvor der ikke blot er godt med fisk, men også mulighed for at komme op og stå på en god sten, hvor der er fint udsyn over
revet – og eventuelle følgere.
RÅBYLILLE STRAND er noget mere kendt, og det er ikke uden grund. Her er stabile mængder af fisk hele året rundt, og det er en super god flueplads. Her kører man til Råbylille og østpå langs den lille vej parallelt med stranden. Helt ude for enden ved pumpestationen kan du parkere din bil. Ved P-pladsen er der er lille å udløb, hvilket gør stedet til en af de bedste vinterpladser på Møn.
HJELM BUGT byder på sandrevler vekslende med store sten. Her er flere gode pladser, men området har en tendens til at blive fyldt med drivende ålegræs – bl.a. under påvirkning af den strømfyldte Grønsund. Norvestenvind er det bedste, men en vestenvind kan også gå. Især med vinde fra SV til SØ er der ubehagelige mængder af drivende ålegræs.
Længere op mod Hårbølle Pynt er nordlige vinde bedst, mens vestlige vinde giver alt for meget ålegræs fra Grønsund. En søndenvind kan gå an, men den skal være svag.
VED HÅRBØLLE PYNT er der ekstremt dybt ind under land. Med et godt kast kan man fiske over 10- 15 meter vand, så chancen for en rigtig grov sildeæder er der, hvis man er heldig. Her er godt forår og især efterår. Når strømmen er stærk, er der alt for meget ålegræs til at man kan fiske effektivt. Strømmen er ofte nordgående, og der skal kastes skråt opstrøms, hvis man vil ordentligt ned i vandet. Den nordvestlige del af øen rummer en del fredede områder, og er helt generelt for lavvandet til et godt havørredfiskeri. Her er til gengæld fint med brakvandsgedder – men det er en anden historie, slutter Ken sin gennemgang af kystpladserne på Møn.
Vandstandens betydning for havørrederne på Møns kystpladser
Der er højst 10-15 centimeter forskel på høj- og lavvande ved Møn, og tidevandet har derfor minimal betydning i forhold til andre faktorer som vind og vejr generelt. Seriøst lavt vand 50-75 cm under normale optræder kun i kraftig østenvind. Her kan vandet blive så lavt, at der simpelthen bliver for lavt på mange af de ellers gode rev.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
Niels Jørgen Dahl fra HSLF med en flot trekilos kystørred, der huggede en Polar Magnus ved Busene på sydøstmøn.
