DEN STORE HORNFISKEGUIDE

Det er for alvor forår i Danmark når den næbbede hornfisk invaderer de danske farvande i milliontal. Ingen anden fiskeart formår at få så mange mennesker ud og lufte fiskestangen herhjemme, og det er ikke uden grund. Hornfisken er talrig, er forholdsvis nem at få i tale, giver en fin fight og så smager den fantastisk.

AG DAVID NILSEN

– JEG TROR DER ER HUG! Min otte årige nevø Casper har tålmodigt holdt øje med bobleflåddet og bekendtgør sin formodning, mens han i fuldt firspring styrter gennem stenene på stranden hen i mod stangholderen. Der gives tilslag, og så begynder han at fighte fisken ind mod land i rutineret stil. For halvanden time siden havde han aldrig prøvet at fange en hornfisk. Nu er den ottende fisk ved at være en realitet, og han har helt styr på teknikken.

Vi får ved fælles hjælp afkroget og aflivet fisken, og så bliver endnu et lille sildestykke kastet ud i bølgen blå. Min fætter og onkel har resultatløst forsøgt sig med nogle blink lidt henne ad kysten, og da vi alle samles til sandwich og en tår at drikke, får Casper hurtigt fortalt de to, hvordan de skal fange hornfisk.

FRA MIDTEN I APRIL begynder hornfisken at dukke op herhjemme, og lige nu i maj er de overalt i de indre danske farvande. De første er de største siger man, men denne fortrop kan være sværere at få til at hugge, da de har fokus på den forstående gydning. Hurtigt derefter ankommer de store stimer og maj er topmåned for hornfisken. Det er praktisk taget muligt at fange dem langs alle vores kyster. Dog er der altid nogle steder der har større forekomster af hornfisk end andre. Dette er typisk steder, hvor man er tæt på dybt vand, for eksempel stensætninger og moler, hvor man kan kaste ud til en sejlrende.

Hornfisken har mange sylespidser tænder på en benhårdt næb, hvor det er svært at kroge fisken. Her er silketråden helt optimal, da den filtrer sig godt ind mellem tænderne, så den ikke så let ryger af blinket.

Hornfisken har mange sylespidser tænder på en benhårdt næb, hvor det er svært at kroge fisken. Her er silketråden helt optimal, da den filtrer sig godt ind mellem tænderne, så den ikke så let ryger af blinket.

Områder med stærk strøm er også gode spots, og disse findes ofte ved smalle passager omkring øer, og hvor fjorde og bælter starter. Her koncentreres fiskene, og det samme gør mange lystfiskere. Men – snyd ikke dig selv, dine fiskekammerater eller din familie for at finde en skøn plet langs en af vores skønne strande til en hyggetur efter hornfisk, hvor madpakken og det sociale samvær kan nydes uden at man skal stå skulder ved skulder med andre. Vi har taget en snak med en række grejhandlere rundt omkring i landet og her kommer deres bud på de mest populære steder at fiske efter hornfisk anno 2015.

HORNFISKEN LANDET RUNDT: Når hornfisken gør sin entré til Limfjorden fra Nordsøen, kommer den til den første smalle passage med stærk strøm. Den lange mole ved Agger og høfderne ved Thyborøn er steder, hvor man kan komme i kontakt med fiskene.

Fortsætter vi ind i Limfjorden er området omkring broen ved Oddesund og kajerne ved Ålborg samt Nørresundby, sikre pladser i det Nordjyske. Molerne ved Skagen, Frederikshavn og Hanstholm er ligeledes andre gode steder, sammen med molen ved Løkken og høfderne ved Lønstrup.

I Vestjylland er sluserne ved Hvide Sande og Torsminde toppladser for de langnæbbede. Disse pladser er kendetegnet ved en smal og strømfyldt passage fra åbent hav ind til fjordene, men også af mange lystfiskere, der står skulder ved skulder.

Fiskeri efter hornfisk er både sjovt og underholdende

Fiskeri efter hornfisk er både sjovt og underholdende.

I den nordlige del af Østjylland er Havnø i Mariager Fjord og Udbyhøj i Randers Fjord sikre pladser. Djursland har rigtig mange gode kystpladser og alle de kendte havørredpladser har også bundforhold, der tiltrækker hornfisken. Gjerrild, Fornæs og Sletterhage Strand er nogle af de steder der fremhæves. Havnen i Århus er også et godt spot i det østjyske sammen med Den Permanente og Fløjstrup Strand.

Længere sydpå er Dæmningen ved Alrø i det yderste af Horsens Fjord en god plads. Ved indsnævringen af Lillebælt findes der tre rigtig gode pladser, nemlig Fredericia Havn og Ammoniakhavnen på Jyllandssiden samt Middelfart Havn på Fynssiden.

Siø dæmningen i det sydfynske, molerne ved Knudshoved og Måle Strand er andre klassiske fynske hornfiske-hotspot.

Sjælland disker også op med mange gode steder, hvor det er muligt at få en god portion hornfisk på land. Halskov Rev ved Korsør, Sjællands Odde, Dæmningen ved Lammefjorden, Munkholmbroen i bunden af Isefjorden og Hornbæk Rev er populære steder, men det mest kendte og velbesøgte sted er uden tvivl Kronborgpynten.

Sluseholmen i Københavns Havn er et yndet sted for storbyens lystfiskere og længere sydover er Stevns og broen ved Guldborg, sikre pladser når man går efter steder med en stor koncentration af hornfisk.

Øverst Silketråden og nederst efterhængt lille trekrog

Øverst Silketråden og nederst efterhængt lille trekrog.

DEN HELT KLASSISKE METODE til at fange hornfisk er spinnefiskeri med slanke og livlige blink, der efterligner tobis. Hornfisken er en hurtigsvømmer, der nemt svømmer sit bytte op. Dette, i kombination med at vi træffer hornfisken i de øvre vandlag, gør at agnen skal spinnes hurtigt ind. Gerne så hurtigt, at blinket fra tid til anden bryder overfladen. Man vil ofte opleve nogle hug, der nærmest føles som om, at fiskene slår til agnen. Og det er faktisk, hvad der sker i praksis!

Hornfisken er lidt kluntet med sit lange næb, hvis den skal svømme en fisk op og sluge den. Dens jagt foregår på den måde, at den slår til sit bytte, vender om og sluger den skadede fisk. Oplever man hug, men ikke får fiskene kroget, kan man med fordel lave nogle korte spinstop.

Et spinstop betyder, at man stopper inspinningen et kort øjeblik for derefter at genoptage den. I det øjeblik man stopper med at spinne ind, vil blinket dale gennem vandet som en skadet eller død fisk, og vil ofte nå at blive samlet op af hornfisken, inden man påbegynder inspinningen igen.

På grund af sit lange næb kanhornfisken være svær at kroge. Et gammelt råd er at afmontere krogen fra blinket og binde et stykke nylonline på tre-fire centimeter mellem blink og en trekrog der er markant mindre. Den efterhængte krog giver en meget bedre krogningsrate.

I de senere årtier er Silkesnoren blevet et meget populært alternativ til kroge. »Snoren« er lavet af en masse små tråde, der er bundet sammen og udgør en løkke. I stedet for en krog på blinket, monterer man silkesnoren. Hele konceptet går ud på at hornfiskens små tænder, der sidder tæt på det lange næb, vikler sig ind i tråden. Med silketråden opnår man det bedste »krogningsresultat« til fiskeri efter hornfisk. Metoden er genial, når man har mindre børn med ude og fiske. Ofte vil børnene gerne have at der sker noget, og med en silkesnor på blinket, kan man lade dem kaste med blink, uden risiko for kroge på afveje.

Ulempen er at hvis en stor havørred hugger – ja så får man den selvfølgelige ikke. Og det kan godt ske.

Hornfisk på blink

Hornfisk på blink på den helt gammeldags måde vil også fange – du misser bare mange flere fisk.

BOBLEFLÅD OG SILDESTYKKER er en anden klassiker til fiskeri efter hornfisk. Bobleflåddet køres på hovedlinen og med den lille stift, der sidder i den ene ende af flådet, justerer man den dybde som man vil fiske i. En meters penge mellemflåd og krog er generelt meget passende. Krogen kan være en enkeltkrog eller en trekrog.

Brug forholdsvis små kroge, da hornfisken har en lille mund. Sild er en suveræn agn og skærer man stykkerne som små vimpler, der er cirka en cm brede i den brede ende og tre-fire cm lange, så er man godt kørende… ja faktisk er der nærmest garanti for at få en stribe hornfisk på land!

Har man mulighed for at komme ud i en båd eller jolle, kan man gøre rigtig gode fangster. De føromtalte metoder fungerer fint fra både drivende eller opankret båd. Man kan også trække blink efter båden, mens man sejler. Er det de største hornfisk, man går efter, kan det klart anbefales at tage ud i båd og jagte dem længere fra land.

 

CFC-bait
Både tobis som her og sildestykker er super agn til hornfisk

Både tobis som her og sildestykker er super agn til hornfisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sølvkysten ved Aabenraa

Kystområderne i Aabenraa Fjord og langs den sydlige del af Als Fjord byder på et spændende samt varieret havørredfiskeri. Her får du en oversigt over de bedste pladser.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

AABENRAA FJORD er med en maximal dybde på 45 meter en af landets dybeste fjorde. Det var blandt andet derfor, at et af landets største kulkraftværker, Enstedværket, blev bygget i Aabenraa. Dens kul- og oliehavn er Nordeuropas største.

Den store dybde og kraftværkets varme kølevand har tiltrukket diverse fiskearter og havdyr, som normalt ikke forekommer i den sydlige Østersø – fx bardehvaler, delfiner, rekordstore knurhaner, overvintrene multer samt en marlin fundet død i havnen, er blot nogle af de arter, der er blevet observeret eller fanget i Aabenraa Fjord i nyere tid. Kraftværket er nu nedlagt siden 2013, hvilket har haft indflydelse på kystfiskeriet, men derom senere.  

Afmærkning af fredningsbælter og Særfredninger

Fredningsbælter i Aabenraa kommune er afmærket ved skiltning på kysten. Dette skal være en hjælp for lyst- og fritidsfiskere til at kunne overholde fredningsregler. Skiltene er sat op ved grænsen til fredningsbælter og giver oplysning om fredningsperioden. – Dette er enestående i Danmark!

For godt 10 år siden har Sportsfiskerforeningen Aabenraa i samarbejde med Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening og Aabenraa Fritidsfiskerforening igangsat projektet ”Afmærkning af fredningsbælter”.  Det blev en tidskrævende opgave; Skov- og naturstyrelsen, Fiskeriministeriet, Miljøministeriets afdeling i Ribe og Aabenraa Kommune skulle indvillige, underskrifter fra samtlige grundejere måtte samles og fondsmidler blev søgt. Disse blev siden hen bevilliget af Tuborgfondet, Sydbank og Aabenraa Kommune. Det tog et par år, inden medlemmer fra ovenstående fiskerforeninger kunne gå i gang med at sætte skiltene op. Alt sammen blev muliggjort ved mange timers frivilligt arbejde, hvilket vi er ret stolte af i Aabenraa!

I Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og på Als gælder såkaldte ”Særfredninger”. Dette betyder at halvårs-fredninger er gældende for perioden 16.09.-15.01., hvor almindelige halvårsfredninger gælder til og med 15.03.

Her får du nogle af de bedste pladser i området

1 - Spramshuse

Spramshuse

1 – Spramshuse: Fiskepladsen er en af de ganske få revlekyster i Sønderjylland, hvor der kan dyrkes ”badekars-fiskeri” om for- og efteråret. Det vil sige, at du specielt i højvande, nærmest tørskoet kan affiske det inderste tangfyldte badekar. Det er her, hvor havørreden gerne opholder sig i det tidlige forår, når solen begynder at få magt. Pürschfiskeri i lysningen efter blanke ørreder, der efter et natligt ædegilde går helt tæt under land for at få sig en velfortjent dessert i form af tanglopper og -lus, inden de med tiltagende lys forsvinder ud på dybere vand, er noget af det mest intense fiskeri, jeg kender til.

I efteråret er det til gengæld de letfarvede opgangsørreder, der holder til i badekarrene, som er det eftertragtede bytte. Ved lavvande fisker pladsen godt fra første eller anden revle. Parkering foregår for enden af Spramshusevej.

Skarrev

Skarrev

2 – Skarrev: Et par kilometer længere mod sydvest ligger Skarrev, som strækker sig langt ud i fjorden. Ud for revet er der en stor vanddybde, hvilket torske- og bundsnørefiskere benytter sig af. Der er også gode chancer for havørredfiskeri på begge sider af revet, hvor bunden er sandet med enkelte tangpletter. Fisker du mod højre, bliver bunden mere mørk. Blæretang og ålegræsbælter bliver dominerende, og du bevæger dig nu mod Dyrehave, en lille plads, hvor der også kan parkeres langs landevejen. Vær opmærksom på, at der ligger et halvårs fredningsbælte. Hele strækket fra Skarrev og forbi Dyrehave er velegnet til flue- og spinnefiskeri. Vest for Dyrehave skal du være opmærksom på næste fredningsbælte, der her gælder hele året. Ved Skarrev er det muligt at parkere før og efter Strandcampingen.

Aabæk

Aabæk

3- Aabæk: Kør ned ad Avbækvigvej mod Åbækhytten og hold på P-pladsen ved stranden. Her befinder du dig midt i et fredningsbælte, men går du til højre mod spidsen, vil du efter små 500 meter komme til et skilt, der markerer grænsen til fredningssbæltet. Pladsen fisker meget stabil året rundt, da der er ret dybt nær land med tætte tangskove. Vadning kan være lidt vanskeligt på grund af de mange sten i alle størrelser. Mod vest bliver der langsomt mere sandet, men der er fortsat gode chancer for ørred, i sæsonen også torsk og sej. Der kan fiskes helt hen til havnen. Er du mere til molefiskeri efter sild, torsk, fladfisk men også ørred, er det nordlige havnebassin det eneste, der må fiskes fra i Aabenraa.

Sønderstrand

Sønderstrand

4 – Sønderstrand: Denne fiskeplads har kultstatus blandt havørred- og torkefiskere fra nær og fjern. Enstedværkets varme kølevand har virket som en fiskemagnet i den kolde årstid. Største kysttorsk fanget her på spin var på over 12 kilo og blev taget for 4-5 år siden. Der ligger dog to halvårs-/ særfredningsbælter ved Sønderstrand, der forbyder fiskeriet fra den 16.09 – 15.01. Vi har derfor et decideret ”præmiere-fiskeri” på pladsen. Op til 40- 50 morgenfriske lystfiskere mødes hvert år den 16.01. for at fange grønlændere og store overspringere.

Nu er Enstedværket dog lukket siden 2013 og Aabenraa Fjord forsynes ikke længere fra den tidligere kunstige varmtvandskilde. Det gode vinterfiskeri er ikke nær så godt, som det har været og fiskepresset er ligeledes gået tilbage. Men, tag ikke fejl, – der er fortsat ørreder og torsk at hente.

Bundforholdene virker umiddelbar ret kedelige, der er ren sandbund med ganske få tangpletter. I lavvande kan du nå ud på 3. revle og fiske ud over lidt dybere vand, hvor flest fisk opholder sig. Fisker du med flue, har du de bedste chancer ved ekstremt lavvande.

De gydeklare sild, der hvert forår kommer ind i fjorden, er nok årsagen til, at vi fortsat fanger store havørreder og torsk fra stranden, selvom de ”fryser” lidt mere end tidligere … Har du ikke noget imod baggrundsstøj fra bylivet, prøv endelig fiskeriet ved Sønderstrand. Måske bliver det dig, der bliver spændt for en 7 kilos sildeæder! Der kan parkeres ved et lille bådlaug i den sydlige del af stranden lige nord for kraftværket, hvis rester stadig står eller parkér midt på stykket ved stranden overfor Kallemosen. Brug f.eks. krak.dk som hjælp.

Felsbæk

Felsbæk

5 – Felsbæk/Felstedskov: Nordøst for fredningsbæltet ligger der en kystplads, vi lokale kalder for Felsbæk, navngivet efter det fredede vandløb. Området hedder korrekt Felstedskov. Den første del af strækket ligner en ”rigtig” havørredkyst med en blanding af tangskove, ålegræsbælter og sandflader. Her er der fine forhold også for fluefiskeren. Når man nærmer sig en lille bugt mod nordøst, tiltager dybden under land, og det næste stykke er mere velegnet til spinnefiskeri. Efter en halv kilometer begynder forholdene igen at ligne førstnævnte og fluefiskeren kan nemt være ”med” igen. I princippet kan du blot fortsætte derud af mod øst helt til Varnæs Vig, men så skal du have en ret god kondition! 

Felsbæk er en typisk ”knald eller fald” plads, – den kan ofte virke fisketom, for så pludselig at vrimle med en god blanding af havørreder, torsk, sej og til tider regnbuer. Parkeringsmuligheder er der to af. Enten kan du holde ved stranden i fredningsbæltet og gå 600 meter mod højre, til du når skiltet, der markerer fredningsbæltet, eller du kører forbi stranden og videre mod øst, hvor du efter en lille kilometer kører op ad en bakke. For enden af bakken kommer der på venstre side en stor gård. Lige inden denne er der anlagt en lille parkeringsplads beregnet til fiskere. Pladsen er dog ikke skiltet. Vejen til vandet foregår ved, at man går ad hovedvejen forbi gårdens sidste bygning, drejer til venstre og følger stien ned til vandet.  

Varnæs Hoved

Varnæs Hoved

6 – Varnæs Hoved er en af de mest kendte fiskepladser i det Sønderjyske. Hvert år bliver der landet og også mistet store fisk her. For få år siden blev vinderfisken til Go Fishings ”Seatrout Open” forårskonkurrence netop taget på Varnæs Hoved. Det var en flot og blank fisk på over 5 kg, og det kan ikke undre nogen, at den netop blev taget på denne herlige plads. Området har for år tilbage været ret tilsandet, men i de senere år er tangbælter blevet dominerende igen, og pladsen fisker meget stabilt året rundt. Der er tre pynter hhv. rev på Varnæs Hoved. Det vestlige markeres af en lille bådrampe, og i lavvande kan man vade ud på revet og videre mod højre samt fiske fra en sandbanke hen til det nordlige rev. Dette er det mindste af de tre og består i grunden blot af en lille ansamling af muslinger og sten. Revet strækker sig 20-30 meter ud i havet. ”Minirevet” bliver gerne overset, hvilket absolut er en fejl. – Hovedstrømmen går ofte tæt forbi, hvilket tiltrækker flokke af blanke jagende og hugvillige fisk.

Det østlige rev er det største, og der er nærmere tale om en langstrakt pynt, som danner enden af Varnæs Hoved. Dette er en meget spændende plads med spredt liggende store sten, hvor grundig affiskning bestemt kan svare sig. De fleste lystfiskere foretrækker en god kraftig vestlig vind. Parkering foregår på den offentlige P-plads ved Varnæs Hoved. Herfra kan du følge stien mod vest og gå ned ad trappen, der fører ned til stranden.

Naldtang

Naldtang

7 – Naldtang· Vi har forladt Aabenraa Fjord og befinder os nu i Als Fjord. P-pladsen ved Naldtang ligger ud for en sandet bugt. Ved ekstremt lavvande kan du vade ud til ålegræsbæltet og fiske til begge sider, dog bliver kysten ret sandet mod højre. Langt de fleste kystfiskere foretrækker at gå venstre rundt mod Varnæs Hoved, og så snart du runder den første lille pynt, forstår du hvorfor. Her er der perfekte forhold til ørredfiskeren, – små rev med kuperet bund og spredte tangpletter samt sten i alle størrelser ligger som perler på en snor. Efterhånden bliver kysten dybere, og der vades tæt på land. Der kan dog også fint fiskes med flue de fleste steder. Fiskene kan gå meget tæt under land, og lange kast er unødvendige, men det kan være anstrengende at vade mellem alle de store og glatte sten. Hele strækket fisker godt året rundt, da der er gode strømforhold og en god dybde.

Naldtang er et af mine favoritstræk, – måske fordi jeg her fangede min allerførste kystørred på en mild vinterdag for mere end 30 år siden. Den huggede på en 15 grams Trumf i gul med grøn refleksfolie og var kun lige over målet, men hvilken forløsning det var, at få fisken på land efter flere års slid på kysten…

Ballebro

Ballebro

8 – Ballebro er en lille færgehavn, hvorfra man kan sejle til Als. Færgen bliver mest brugt af pendlere, som ønsker at undgå den lange køretur over Sønderborg, når de skal til eller fra Nordals. Pladsen er overskuelig, men ganske spændende. Øst for Færgelejet kan du kaste ind i det dybe havnebassin, hvor fødedyr bliver hvirvlet op hver halve time, når færgen sejler.

 Små hundrede meter fra færgelejet befinder der sig et meget lille rev, som bør affiskes grundigt. Herefter bliver det tiltagende mere sandet med enkelte tangbuske. Du fisker her ved et lille å-udløb, der ikke er fredet. Vinter- og forårsfiskeri er det mest givende. Vest for færgelejet er bunden kuperet med gode chancer for ørred året rundt. Du kan fortsætte fiskeriet hele vejen, indtil du når fredningsbæltet ved Blåkrog Å. Hele strækket byder på godt fiskeri. Parkering foregår ved færgen eller til højre langs stranden.

Snogebæk Hage

Forfatteren Bjørn Biedenweg ved Snogebæk Hage

9 – Snogbæk Hage er den sidste plads, jeg vil præsentere i denne omgang. Hagen danner overgangen mellem Als Fjord og Als Sund. For at nå ud til pladsen, kan du enten parkere ved en lejrskole, der ligger for enden af vejen ”Snogbækskov” – eller du kan køre ad Snogbæk Nederby mod nord. Hvor asfaltvejen drejer skarpt til venstre, er det muligt at køre mod højre ad en lille grusvej, der ender i en lille skov tæt ved vandet. Her er der plads til 2-3 parkerede biler. Herfra er der 300 meter til Snogbæk Hage. Selve pynten finder jeg ret kedelig, da den er ret sandet, men på begge sider er der rigtig fine forhold. Vandet er forholdsvis lavt med skiftende bund, og det virker som om, at det er et decideret ædekammer for fiskene, der ofte kommer trækkende forbi i flokke. Kysten holder for det meste på fisk, der dog sjældent er store. Undtagelser forekommer dog, for år tilbage fik jeg æren i at lande en blank 5 kilos fisk for en fiskemakker.

 Turen til denne del af Sønderjylland ender her og jeg håber, at I får en uforglemmelig oplevelse, når I besøger vores kyster.  Vi ses derude!

Her finder du de forskellige pladser:

Kott over havørredpladser ved Aabenraa

 

CFC-bait

NY VIDEO: SÅDAN FANGER DU HORNFISK

Hornfisken er kommet – og langs de fleste danske kyster vil du nu kun kunne finde massevis af dem overalt. I denne video viser Jens Bursell og Martin Millinge fra Fisk & Fri dig de tre letteste og mest effektive metoder til at fange dem – nemlig sildestrimmel fisket på flåd, blink fisket med Silkekrogen – samt blink fisket med Claw Connector.

Mange af fiskene her fra midten af april og frem til tidligt i maj er stadig på træk og er derfor at finde i store stimer langs strømskel, sejlrender og pynter, odder eller moler, hvor de helt naturligt vil trække forbi og opkoncentres på deres vej mod de indre farvande. Efter denne periode vil flere og flere af hornfiskene være at finde på lavere vand, hvor de fouragerer og gyder.

Fiskeri efter hornfisk er en form for fiskeri, hvor alle kan være med, og der er nok af dem i sæsonen fra midten af april til slutningen af maj. Så det er bare med at få familie og venner med på en hyggetur – efterfulgt af en hyggelig middag som en god afslutning på turen. De smager nemlig fantastisk. Se videoen – og kast dig ud i at prøve dette super sjove og hyggelige fiskeri.

 

CFC-bait

 

NY VIDEO: SÅDAN LAVER DU EN CLAW CONNECTOR

Med en simpel Claw Connector, der kan bruges på både gennemløbere, pladeblink, trådblink og spinnere – kan du forøge din landingsrate med 50-70 %. Den højeste landingsrate får du med en str, 12 trekrog som fx Owner ST 36 BC X, men hvis du foretrækker de lidt større kroge, – fx str 10-6, så vil Claw Connectoren også give en bedre eksponering af kroge som disse – og dermed også give en lidt højere landingsrate her. I denne step-by-step video får du alt det, du skal vide for at lave dine egne Claw Connectors. Og det er faktisk temmelig nemt.

AF JENS BURSELL, FILM OG REDIGERING: NANNA HVIID OG JENS BURSELL

Med de normale kystagn monteret med traditionelle store kroge, lander du kun 38-43 % af alle de havørredkontakter, som du får – og det er uanset hvilke kroge, du bruger, samt hvor skarpe de er. Men – ved at bruge forskellige former for takler og montager, som fx release-takler, L-rigs, Helikopter Rigs og Connectors, kan du øge din landingsrate betragteligt – og dermed få meget mere ud af dit fiskeri. Det statisktiske belæg, jeg har for denne udtalelse, kan du læse meget mere om i mit kapitel “De sidste 50 %” fra bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.

De nye Claw Connectors giver ikke en højere landingsrate end ovenstående specialtakler og connectors, men fordelen er blot, at det er nemmere at lave samt meget nemmere at fiske med, hvis du gerne vil have det så simpelt som  overhovedet muligt. Og så kan du bruge dine Claw Connectors på samtlige af de kunstagn, som du allerede har i din takelboks – helt uden at skulle bruge tid på at modificere dit endegrej.

Du kan også læse alle detaljerne samt se step-by-step fotos af, hvordan du laver dine claw connectors i artiklen her.

Du kan købe alle de redskaber og materialer, der skal bruges til claw connectors på releaserigshop.com lige her.

Videoen er på engelsk, men hvis du ikke er så god til det, så taler de levende billeder for sig selv. En Claw Connector er super let at lave, hvis du har de rette redskaber og materialer.

 

 

MED VANDRESTAVE PÅ KYSTEN

Traditionelle vadestave til kystfiskeri er ofte både tunge – uhandy og ikke justerbare. Fisk & Fri har igennem en periode testet en række letvægtstrekkingstave – og der er masser af inspiration at hente. Her får du opskriften på, hvordan du kan vade og vandre mere sikkert på kysten – med højere komfort og færre gram at bære på.

AF JENS BURSELL

 

VADEFISKERI PÅ KYSTEN er ofte en balancegang på spejlglatte sten, hvor man let kan blive væltet omkuld af bølger eller uventede dønninger. Normalt betyder et fald blot en ubehagelig kold dukkert, men falder du uheldigt, kan det betyde alt fra forstuvede fødder til brækkede ben. Og – fisker du eksempelvis på kanten af dybt, koldt vand med udgående strøm, kan et utilsigtet fald i værste fald koste dig livet. En vadestav, der hjælper dig til at holde balancen kan derfor være guld værd.

På trods af dette lader folk tit vadestavene blive hjemme – måske fordi man synes de normale vadestave er for tunge og lange at slæbe rundt på. I praksis bruger de fleste kun vadestave, når der skal vades ekstremt dybt, men selv på lavt vand og ved helt normalt kystfiskeri kan det indebære en stor fordel at have en vadestav.

Udover det sikkerhedsmæssige aspekt er der flere andre fordele ved en vadestav. Er vandet fx uklart, kan stavens bruges som sonde for at føle, hvor man skal sætte sine fødder, og helt generelt går man bare mere sikkert når man kan støtte sig til en stav. Rent fiskemæssigt kan der også være en fordel med en stav, for når man har staven at støtte sig til, nedsætter man risikoen for at man skræmmer fiskene, fordi man hvert andet øjeblik fumler og plasker rundt for at finde fodfæstet.

 

Med vandrestave på kystfiskeri

Når du tilbagelægger massevis af kilometer langs kysten, kan du få stor glæde af at bruge en moderne vandrestav som vadestav – istedet for din gamle vadestav, der typisk er dobbelt så tung. En anden fordel ved mange vandrestave er, at de er teleskopiske.

 

 KYSTVANDRING. Men det er ikke kun, når du vader, at en vade/vandrestav kan være særdeles nyttig. Under kystfiskeri vandrer man ofte lange stræk op og ned af kysten, hvor man går på glatte sten, skal forcere større stenskred – eller får brug for at bakse sig op eller ned af klinter og skrænter. Her er en vandrestav guld værd, fordi den aflaster knæ og muskler enormt, hvilket betyder, at du bruger mindre energi, som du i stedet kan bruge på at have overskud og koncentration til dit fiskeri.

Undersøgelser viser, at man bruger cirka 20% mindre energi ved at bruge vandrestave, så der er helt klart noget at hente – både under og over vandet. Brug af vandrestave i vanskeligt terræn nedsætter – også over vandet – risikoen drastisk for, at du falder og forstuver en fod – eller knækker din stang.

Til vandring på land mellem pladserne samt til og fra fiskepladserne, er en decideret vandrestav lysår bedre end de normale vadestave. Udover, at de er lettere og giver et bedre greb på underlaget, så kan det betyde meget, at man kan justere længden på staven. Går du fx lange stræk på langs af en hældning får du den bedste aflastning og sikkerhed, hvis staven holdes i den hånd, der vender nedad, og her er det selvsagt en fordel at kunne justere længden. Går du op ad vil det være en fordel at kunne gøre den kortere – og omvendt – går du nedad, får du brug for, at den er længere. Med en traditionel vadestav, der typisk vil være alt for lang som vandrestav, kan man selvfølgelig holde længere nede på staven – men det giver slet ikke den samme støtte og komfort som en justerbar vandrestav. For det første er der ikke nogen håndledsrem, der er med til at støtte hånden korrekt – og for det andet er der ikke noget håndtag længere nede på staven, hvilket i fx koldt vejr vil give et ubehageligt greb om det kolde metal på eksempelvis aluminiums vadestave.

 

Vandrestave til kystfriskeri

Klemlåse som disse Powerlocks bruges til at justere længden på de teleskopiske stave, der enten kan være af kulfiber eller som her aluminium.

 

Vandrestave designet til friluftsbrug er gennem årtier optimeret og fintunet til maksimal ydeevne og minimal vægt. Stavene kan groft inddeles i teleskopiske og foldbare modeller.

TELESKOPISKE VANDRESTAVE har som antydet sin helt store force ved, at de kan justeres helt præcist til den optimale længde i den givne situation. Fuld nedkortet er stavene typisk 60-65 centimeter lange, hvilket er en længde, der gør, at man let kan have den hængende i vadebæltet eller spænde den uden på sin drybag.

De fleste teleskopiske stave er 140-145 centimeter i fuldt udfoldet tilstand, hvilket er rigeligt til 95% af det kystfiskeri man normalt kommer ud for. Vægten er typisk 170-230 gram. Skal der i specielle tilfælde vades ekstremt dybt vil en stav på op til 150-170 centimeter være nødvendig, og her må man så ty til de traditionelle fiskevadestave, som ofte vejer over 500 gram.

På de teleskopiske vandrestave låses staven i en bestemt længde med klemlåse – fx Powerlock. Husk at og til at spænde skruen, så den ikke bliver så løs, at klemlåsen ryger af.

 

“TREKKINGSTAVE VEJER OFTE KUN DET HALVE AF NORMALE VADESTAVE – OG SÅ ER DE JUSTERBARE SAMT AFLASTER KROPPEN BEDRE”.

 

STØDABSORBSION er også indbygget på nogle typer af teleskopiske stave – eksempelvis fra fx Leki. Forcen ved denne funktionalitet er, at led i hænder og albuer aflastes, så det virkelig kan mærkes efter en lang dag. Affjedringen skabes normalt af en indlejret fjeder mellem de to nederste dele i staven. Mekanismen er lavteknologisk og yderst holdbar, men fisker du i kystvand med meget høj saltholdighed, er det vigtigt at skylle staven grundigt, hvilket kan være svært. Mest oplagt er denne funktion derfor i de sydøstdanske kystområder med meget lav saltholdighed.

FOLDBARE STAVE holdes typisk sammen af en gennemgående elastik. Her er ikke meget, der kan gå i stykker og nogle modeller er helt ekstremt lette, men ulempen er selvfølgelig, at de ikke er justerbare i længden. De foldbare har dog den fordel, at de ofte er lidt kortere i sammenklappet stand – helt ned til 25-30 centimeter.

Hybrider mellem teleskopiske- og foldbare stænger findes også. De er typisk teleskopiske med en Powerlock i toppen – og foldbare på de nederste to dele af staven.

 

Vandrestave som vadestave

Nogle vandrestave – som fx disse fra Leki har indlejret en fjeder, som giver stødabsorbtion i albuerne. Ergonomiske håndtag og håndtagsrem  giver  godt greb og god aflastning af håndleddet under vadning.

 

MATERIALER. Vandrestave laves normalt enten i aluminium eller kulfiber. Aluminium er ikke lige så følsomt over for frostsprængningsskader i ekstremt hård kulde som fx kulfiber, men ulempen er, at det kan være følsomt overfor saltkorrosion. Kulfiber er upåvirkeligt af salt, er 20-30% lettere end aluminium, og det er nogenlunde lige så stærkt. I praksis vil en kulfiberstav derfor ofte være det bedste allroundvalg, hvis man fisker kystfiskeri både i salt og brakt vand. Når det er sagt, skal der dog rigtig meget til, før bemalet aluminium begynder at korrodere – selv hvis man ikke skyller sine stave efter brug i saltvand. Ofte vil de kunne holde flere år alligevel.

TRENSEN – den lille skive nederst på staven, som hindrer den i at synke ned i fx sne bør  afmonteres ved normalt kystbrug, da den vil have en tendens til at få staven til at sætte sig fast mellem sten og lignende. Vaderman på blød bund kan der dog være en pointe i at have dem på.

SNOR I STAVEN. Monter en snor i staven og hav den i en karabin i bæltet. Så kan du blot smide den fra dig når du fisker, så du ikke risikerer, at den driver væk. Tilsvarende kan du bare trække den efter dig, når du maskinfisker derudaf på stræk, hvor det er let at vade – fx grus eller sandrevler. Normalt vil du blive glad for en elastik snor, da snoren dermed kan gøres kortere, så den ikke er så meget i vejen, når man ikke lige bruger staven aktivt.

Prøv en moderne trekkingstav på din næste kysttur. Den kan let gå hen og blive et af de stykker udstyr, som du nødigt vil undvære – så er du advaret. En vandrestav kan bruges som meget andet end vandrestav. Vil du fx overnatte på kysten kan den fungere som teltstang på din tarp/bivuak – og på nogle modeller fra fx Komperdell kan håndtaget skrues af, hvorefter et kamera gevind dukker frem. På disse kan staven altså bruges som monopod på hårdt underlag – og som monostativ, der stikkes ned i jorden på blødt underlag.

Vandrestave som dem der er omtalt her kan man eksempelvis købe i Friluftsland og Spejdersport

 

 

CFC-bait

 

 

Vandrestav til kystfiskeri

Moderne vandrestave har ofte profileret carbidspids, der giver et perfekt greb på selv de glatteste sten.

 

FANG FLERE ØRRED MED CLAW CONNECTOR

Claw Connector systemet kan bruges til både pladeblink, gennemløbsblink og trådblink. Den højeste landingsrate fås normalt med en str. 12 trekrog som Owner ST 36 BC X (til højre), men hvis du foretrækker en lidt større krog, kan du også bruge en str. 10-8 krog, som vist til venstre.

 

Når du fisker efter ørred eller andre rovfisk, er det helt normalt at miste over halvdelen af de fisk, som hugger – uanset om du fisker med blink eller spinner. Men – ved at montere en markant mindre trekrog i en lille metalbøjle, vil du kunne lande cirka 70 % af fiskene – og dermed forøge din landingsrate med 50-70 %. Her får du opskriften på et nyt system, der kan anvendes til både pladeblink, trådblink, woblere, spinnere og gennemløbere – uden brug af spcielle takler,

AF JENS BURSELL

 

Det er ikke altid lige let at få ørrederne til at blive hængende på krogen, når først de har hugget. Igennem mere end 10 år har jeg derfor arbejdet målrettet med at udvikle nye metoder til at reducere risikoen for at miste fiskene.

Gennem årene har jeg sammen med en række testfiskere indsamlet at datamateriale på over 4000 ørredkontakter på forskellige teknikker og konklusionen er krystal klar. Ved at skifte til markant mindre kroge i form af små trekroge på størrelse 12 eller derunder, kan man med de rette teknikker som fx release takler næsten fordoble landingsraten på alle typer af kunstagn til ørred. Udfordringen med release takler er dog, at det kræver en god teknisk forståelse at binde samt fiske dem korrekt.

 

Jens Bursell med havørred taget på Claw Connector

Jens Bursell med en fin ørred taget på et trådblink fisket med Claw Connector og en str. 12 Owner ST36 BC X.

 

Nye teknikker

For at forsimple teknikkerne har jeg gennem over fem år arbejdet på at udvikle nye ørred teknikker, der gør det nemmere for almindelige lystfiskere at opnå de fangstmæssige fordele, der er ved brugen af mindre trekroge – uden at skulle lave avancerede takler med svære knuder og specielle materialer. 

Det første trin mod en lettere metode har været Release Connectoren fra 2018. Denne 3D printede krogholder af biologisk nedbrydeligt plast, giver den lille trekrog lige præcis den eksponering og vinkel, der skal til for at opnå en markant forøgelse af landingsraten på gennemløbere til kystørredfiskeri. Praktiske erfaringer gennem snart to år fra mange forskellige kystfiskere viser, at landingsraten gennemsnitligt hæves fra 45 % til 65- 70 %, hvis man ellers sætter krogen korrekt og anvender den rette fisketeknik.

Release Connectors er derfor blevet ret populære i Danmark, men selvom denne nye teknik er let at bruge, når man lige har lært at vende krogen korrekt i krogholderen, så har den også en række ulemper: 1) Afhængig af, hvordan man bruger sin Release Connector, vil den på et tidspunkt blive så slidt, at den ikke længere kan fastholde krogen korrekt. 2) På de fleste blink påvirker Release Connectoren ikke blinkets gang, men på enkelte af de mindre blink kan man opleve, at agnens bevægelser dæmpes en anelse. I de fleste tilfælde er det ikke noget, der i praksis giver færre hug, men den optimale løsninger er naturligvis, at man har muligheden for at bibeholde blinkets originale gang til perfektion på samtlige af de blink, der er på markedet. 3) Hver model af Release Connectoren kan kun anvendes med én bestemt krogtype og størrelse, hvilket er et minus, hvis man har andre personlige præferencer i kroge. 4) Teknikken kan kun anvendes på gennemløbsblik – ikke på fx pladeblink og spinnere. 5) Hvis man vender krogen forkert, så får man ikke det ønskede resultat, og selvom det er ret let, så er det ikke alle, der kan finde ud af at vende krogen korrekt i holderen.

 

In-line Claw Connector

Når der fiskes gennemløber, skal der anvendes en speciel form for Claw Connector med en teardrop solid-ring, som orienterer connectoren korrekt, idet den stikkes ind og fastholdes i det specielle Claw Connector bead. I samme sekund der er fisk, frigøres connectoren fra beadet. Claw Connector In-line Beadet er nødvendigt for at kunne fastholde den rette vinkel på teardrop solid-ringen – og dermed også på connectoren og krogen. På en gennemløber kan dette Clae Connector In-line Beadet ikke erstattes af en normal perle.

 

The Claw Connector

Med erfaringerne fra Release Connectoren i baghovedet, gik jeg i 2017-2018 i gang med at eksperimentere med en teknik, jeg tidligere havde arbejdet med – nemlig hook-extensions. Målet var naturligvis at skabe et godt alternativ til Release Connectoren, der samtidig løser de problemstillinger, der er skitseret ovenfor. 

For at kunne bruge markant mindre kroge effektivt, er det vigtigt, at de for det første monteres anderledes, så de er bedre eksponeret. For det andet skal de monteres på en måde, så det nedsætter eller eliminerer risikoen for, at brækstangseffekt kan overbelaste de mindre kroge.

Resultatet af dette udviklingsarbejde er Claw Connectoren. Denne simple og effektive buede hook-extension, som er bukket i 0,75 mm pianowire til havørred og 0,75-0,9 mm til gedde, giver en simpel parallelforskydning af krogens placering, som skaber den helt rigtige eksponering og styring af krogen.

Claw Connectoren er i princippet blot en bøjet hook-extension af metaltråd, der – på grund af øjernes vinkling – giver 100 % styring på krogens orientering i vandet, så der opnås maksimal penetration og dybde på kroggrebet (se fotos nedenfor). Krogen er monteret ultra simpelt i en spring-ring, hvorved selve krogmontagen er noget alle kan finde ud af. Bøjningen gør, at krogen kommer godt ned bag kæben, hvor den lettere for fat – og kurven på metaltråden minimerer risikoen for brækstangseffekt. Denne montage vil afhængig af de kroge du monterer og hvad du sammenligner med – forøge landingsraten med 50-70 %. Og det er uanset, om du fisker efter ørred i eller regnbueørred. Metoden virker på samme måde også til andre rovfisk som fx laks og gedde.

Landingsraten er altså nogenlunde den samme, som du allerede kan opnå med Release Connector, men forskellen er, at Claw Connector er mere ”idiotsikker” – samtidig med, at man kommer uden om alle de ulemper, som er nævnt ovenfor. Selvom man også kan komme til at vende krogen forkert i en Claw Connector, ja så er fejlen her ikke nær så fatal, da en forkert vendt krog har en markant større negativ effekt på landingsraten, hvis krogen er semi-fikseret som på en Release Connector.

 

Claw Connector på pladeblink

På buede blink som dette pladeblink skal Claw Connectoren monteres, så blinkets konvekse side (udadbøjede) – vender modsat af connectorens konvekse yderside. En god tommelfinger regel er at connector + blink skal forme en blød S-kurve, som det også ses her.

 

Claw Connector vs Release Connector

En Claw Connector og en Release Connector giver nogenlunde samme landingsrate, men i modsætning til Release Connectoren, så er en Claw Connector nærmest uopslidelig. Det betyder, at hvis du har Claw Connectors på dine blink, så kan de mere eller mindre blive siddende der – og virke perfekt – til den dag du går på ørredpension.

Netop fordi Claw Connectoren er monteret løst i en spring-ring, er lavet af metal og kan belastes med en tungstens perle, imiterer den til perfektion, den måde som den oprindelige, løst hængslede, tunge og store krog påvirker blinkets originale gang. Eller sagt på en anden måde – din Claw Connector ikke blot vejer det samme som den originale krog – dens bevægelse og tyngepunkt er også næsten identisk med originalen. Det betyder, at selv de mindste ørred blink og spinnere vil få en helt perfekt gang, som er identisk med originalen.

Ligegyldigt hvilke krogstørrelser man bruger, så vil Claw Connectoren forbedre krogens eksponering og dermed krogning samt kroggrebet. Det betyder, at du eksempelvis sagtens kan anvende en str. 10-6 krog på din Claw Connector, hvis det er det, du foretrækker. Men – når det er sagt, så vil du under de fleste normale omstændigheder opnå den højeste landingsrate under ørredfiskeri ved at bruge markant mindre kroge end på originalmontagen. Til både ørred og regnbue fås den maksimale landingsrate på fx blink normalt med en str. 12 trekrog – fx Owner ST 36 BC X.

Og sidst, men ikke mindst: Netop fordi Claw Connectoren kan monteres i en springring, kan den også bruges på helt almindelige pladblink, spinnere eller woblere, hvilket er et meget stort plus. 

Når det er sagt, så kan man ikke sige at Claw Connectoren erstatter Release Connectoren – eller omvendt. De har hver især ders fordele. Eksempelvis har man ikke brug for en speciel springringstang, når man skal montere en Release Connector. Det har man, når en Claw Connector skal monteres – eller når krogen skal skiftes. Men – i modsætning til Release Connectoren, så kan Claw Connectoren som nævnt bruges på samtlige typer og størrelser af kunstagn – og ikke blot gennemløbere som Release Connectoren. I sidste ende er valget mellem de to typer af connectors et spørgsmål om personlig smag, samt hvilken kunstagn man foretrækker at bruge. 

 

In-line Claw Connector

Claw Connector In-line Beadet anvendes, når du skal fiske med gennemløber. Dels for at give connectoren den rette styring – og dels for at beskytte knuden og give blinket den rette rotation. Bemærk, hvordan krogen sidder korrekt, så kun én gren peger fremad/væk fra blinket

 

To typer af Claw Connectors

Der findes to typer af Claw Connectors, som er lavet til henholdsvis vandrette og lodrette montageøjer på agnen. Den første, hvor de to øjer står vinkelret på hinanden (yderst tv og th på foto øverst) anvendes især til pladeblink, men kan også anvendes til fx spinnere. Den anden type (i midten på foto øverst), hvor øjerne ligger i samme plan er primært fremstillet til brug på gennemløbsblink samt woblere og andre hardbaits med lodrette montageøjer. Normalt anvendes den type af trekroge, der kaldes Y-trekroge til Claw Connectors – fx kroge som Owner ST 36 BC X. Men – den type af trekroge, der kaldes T-trekroge, hvor øjet vender anderledes end på Y-trekroge, kan også anvendes, hvis man vinkler øjerne på connectoren, så kun én gren peger fremad. Alt dette er vist grundigt i en video, som udkommer om et par dage på Fisk & Fris YouTube kanal.

På Claw Connectoren til pladeblink og spinnere monteres connectoren med en helt almindelig spring-ring i det bagerste øje. Og hvis der i forvejen sidder en springring med en krog her – så afmonterer man bare krogen, og sætter Claw Connectoren i spring-ringen. Lettere bliver det ikke. På woblere og andre hardbaits bruges samme simple teknik.

Fisker du med gennemløber anvendes en Claw Connector, hvor der i det øverste øje sidder en oval teardrop solid-ring, som monteres i et specielt bead, der er lavet til formålet. Dette Claw Connector In-line Bead fastholder Claw Connectoren i den optimale vinkel – samtidig med, at den beskytter knuden og giver blinket den rette rotation. 

At fiske med Claw Connectors er altså ikke sværere end at fiske normalt – det er bare lidt anderledes. Du kan købe et Claw Connector Kit, der indeholder samtlige materialer og rig-bits til at lave dine egne Claw Connectors her. Og – vil du med samme sæt også have alle de redskaber, der skal bruges til at lave dine Claw Connectors, så kan du købe et Claw Connector Kit with tools i sættet her. De enkelte dele kan også købes løst her. Redskaberne til at fremstille dine connectors kan også købes løst her, hvis du har nogle af dem i forvejen.

DU KAN SE EN VIDEO MED, HVORDAN MAN LAVER EN CLAW CONNECTOR HER.

 

Nicolai Ulrik Hansen med grov regnbueørred taget på gennemløber fisket med Snurrrebassen str. 1

Nicolai Ulrik Hansen var med Jens Bursell ude at teste Claw Connectoren på små gennemløbere i Simons Put and Take på en dag, hvor der var godt gang i den. Den gennemsnitlige landingsrate på Snurrebassen str. 1 var til de to fiskere var på 69,4 % fordelt på 52 kontakter, hvilket er langt over den normale landingsrate på samme blink monteret normalt med eksempelvis en str. 6 krog under samme forhold i samme sø.

 

Claw Connector

Når krogens vendes korrekt i connectoren så kun én gren peger fremad, øges sandsynligheden for, at krogen rammer kæben som vist nedenfor. Det giver dels en bedre penetration, fordi én gren penetrerer lettere end to – og dels giver det en maksimal 100 % dybde på kroggrebet. Og – krogning på kun én gren er også bedre for fisken.

 

100 % depth of hookgrip when hook is turned correctly

Når krogen vendes korrekt i din Claw Connector, så øges chancen for at kun én gren griber fat som vist her, hvilket giver 100 % dybde på kroggrebet, samt en bedre penetration og dermed højere landingsrate.

 

Forkert orientering af krogen medføre ofte dette scenarie

Vendes krogen forkert i connectoren øges sandsynligheden for dette scenarie, hvor du kun opnår 40 % af den maksimale dybde på kroggrebet. Desuden nedsættes penetrationsevnen, fordi to grene har  sværere ved at penetrere end én. Og – er fisken kroget på to grene, er det værre for en fisk, der skal genudsættes.

 

 

Mepps monteret med Claw Connector

Her kan du se hvordan man monterer en Mepps spinner med Claw Connector. Mere simpelt bliver det ikke. Systemet kan selvfølgelig også bruges på kondomspinnere.

 

Sådan laver du en Claw Connector 

Clae Connector Kit with tools

Her kan du se alle de materialer, rig-bits og redskaber der skal til for at lave de to forskellige typer af Claw Connectors. Du kan købe dette kit her. Den optimale krog til formålet er trekrogen Owner ST 36 BC X str. 12. De enkelte dele kan selvfølgelige også købes enkeltvist, hvis man har nogle af delene eller værktøjerne selv. Det er meget vigtigt med en lille springringstang, til at åbne de små springringe,hvilket er svært at gøre med fingrene eller med en tang, der er for stor.

 

How to make Claw Connector - 1

1) Tag et stykke 0,75 mm rustfri pianowire: Bøj det cirka 30 grader 3-4 centimeter fra enden med en rundtang.

 

How to make a Claw Connector - 2

2) Fasthold rundtangens greb og buk wiren rundt med fingrene, så du danner starten på et øje.

 

How to make a Claw Connector - 3

3) Hold wiren med rundtangen i det som vil blive til det første øje. Pres wiren rundt så øjets fulde form skabes. Vrid eventuelt øjet med tangen, så øjets form bliver perfekt.

 

How to make a Claw Connector - 4

4) Hold om øjet med en kortnæbbet fladtang og twist wiren rundt om dig selv. 

 

How to make a Claw Connector - 5

5) Drej wiren stramt rundt 3-4 tørn, og afklip wiren tæt med en kraftig bidetang.

 

How to make a Claw Connecrtor - 6

6) For perfekt afbalancering monteres eksempelvis en 0,4-0,5 grams tungstensperle på wiren, hvorefter du bukker det andet øje. Slut af med at bukke din connector i en jævn kurve med rundtangen. Farven på tungstens perlen kan varieres alt efter, om man ønsker et neutralt udtryk – eller et lille hidsigt strike point i fx rød lige ved krogen. Til almindeligt kystørredfiskeri med mindre til mellemstore blink og kystwoblere  er den optimale diagonale afstand mellem connectorens to øjer 1,5 centimeter (målt i lige luftline mellem centrum af de to øjer). Til de helt store kystwoblere, må den gerne være et par mm større.

 

Kom godt i gang med dit Claw Connector fiskeri

For at få bedst mulig krogning med din Claw Connector, er det vigtigt, at du vender og monterer den rigtigt, så den konvekse bue på connectoren peger bagud – samtidig med, at én gren på krogen peger fremad og to tilbage, som vist på billederne. På plade- og trådblink skal Claw Connectoren vendes, så den peger nedad, når blinkets konvekse side – hold vandret – buer nedad.

Du kan læse meget mere om Claw Connectors i min bog Geddefeber, som kan købes i alle landets grejhandlere samt signeret her. Princippet bag Claw Connectoren er det samme for gedde, som det er til havørred og laks – blot med den forskel, at der anvendes større kroge til gedder og lidt større kroge i 2X wire til laks.

I næste uge publicerer vi en video på fiskogfri.dk, hvor du kan se, hvordan man laver en Claw Connector.

 

 

 

W10 – Fisk & Fri på kysttur med Westin

– Vi designer kun grej, som vi selv gider at fiske med, og det er det bedste af det bedste. Sådan lyder det fra Westins David Thormar og Andreas Aggerlund. Og sådan kan man vist også roligt sige, at det forholder sig med Westins nye high-end kyststang W10 Spin, som vi tager et nærmere kig på i denne video. I videoen får vi også historien om de to hardcore kystfiskere bag designet af stangen.

Den nye W10 kyststang med det helt unikke kulfiber håndtag kan du læse meget mere om i Fisk & Fris anmelselse her.

PÅ KYSTEN MED GORM ANDERSEN

Her kan du se Daiwas nye Silvercreek In-line Lunker, der blot er en ud af mange spændende nye kystagn, der er på vej fra Daiwa.

 

Gorm Andersen var første gang på fisketur, da han var tre år gammel – og han har siden fisket røven ud af bukserne. Her får du historien om Daiwas danske pro-staffer, der pt er med til at udvikle et helt nyt sortiment af kunstagn til kystfiskeri for Daiwa.

AF JENS BURSELL

Kystwobleren hænger et splitsekund bag Gorm og i samme øjeblink suser den fremad med stangens acceleration og flyver langt ud over vandet. Jeg kan akkurat se nedslaget i bølgerne, og pr. automatik starter Gorm indspinningen med et relativt højt tempo – iblandet et par spin-stop i ny og næ.

Vi har været i gang hele morgenen, men det er bare en af de der dage på kysten som vi alle kender: Der sker ikke en skid… – Men hvad, jeg har fanget så mange fisk hernede efterhånden, at en enkelt nultur eller to ikke slår mig af hesten, siger Gorm. Scenariet udspiller sig på Stevns, der for tiden er Gorms hjemmebane, når det gælder kystfiskeri efter havørred, som – sammen med laksefiskeriet – er hans helt store hobby og livsstil. I stedet for at stå og kaste ud i Det Døde Hav sætter vi os ind på land, hvor Gorm fortæller lidt om sit fiskeri og hvad han har gang i af projekter med Daiwa.

 

Gorm Andersen

Gorm Andersen fisker røven ud af bukserne- og fanger flere havørreder og laks end de fleste tør drømme om.

 

35 år med lystfiskeri

– Den første gang, jeg var på fisketur, var sammen med min far. Dengang var jeg ikke mere end 2-3 år gammel, fortæller Gorm. – De første mange år fiskede vi to sammen, og det var især bådfiskeriet samt søfiskeriet, der trak. Jeg fangede masser af torsk og gedder, og jo ældre jeg blev, desto mere begyndte jeg også at fiske med mig selv – samt finde mine egne fiskekammerater.

– For 11 år siden begyndte jeg at fiske på kysten, og det har jeg aldrig fortrudt, fortsætter han. – Til at starte med var det mest på Sjællands nordkyst, at fiskeriet foregik. Her fiskede jeg især en række små rev, som jeg hurtigt lærte at kende som min egen bukselomme. I takt med, at jeg blev mere og mere erfaren, søgte jeg mod syd, hvor det især var Stevns, der stod for skud. For tre år siden døde min datter, da hun var 10 år, og siden da har kystfiskeriet været en af mine allerbedste venner, der har hjulpet mig godt på vej til at bearbejde og gennemleve den store sorg efter tabet af mit livs lys.

 

Her kan du høre lidt mere om de nye Silvercreek In-line Lunkers fra Daiwa.

 

Sådan fisker Gorm Stevns

– Jeg fisker mere eller mindre overalt på Stevns, forklarer Gorm. – Præcist, hvor jeg ender med at fiske på dagen, afhænger mest af vinden og vandstanden. Havørrederne er vilde med bevægelse i vandet – og vandet skal også helst have den rigtige farve – dvs gerne en anelse uklart, uden dog at være for uklart. Kan man lige akkurat se sine vadestøvler, når man står i vand til lidt under skridtet, så er det helt perfekt. Da netop vinden styrer dette, er det vigtigt at have styr på, hvordan de diverse pladser reagerer på forskellige vindstyrker- og retninger.

– Normalt vil en god pålandsvind fra østlige retninger på 5-6 m/s give de helt perfekte forhold uden at der er for meget møg i vandet, mens vestlige vindretninger meget gerne må komme op på 10-12 m/s. Under disse forhold finder jeg de perfekte steder, der hvor vind og bølger kommer skråt ind og ”drejer om hjørnet på klinten”.

– Ud over bøger og sigtbarhed, skal fasen i vandskiftet helst også passe. Normalt oplever jeg det bedste fiskeri på enten stigende eller faldende vand, mens perioderne hvor vandstanden står stille – enten højt eller lavt, sjældent giver de allermest optimale forhold.

– Strømretningen samt hastigheden af denne er i min bog ikke tilnærmelsesvis lige så vigtige som vindretning, bølgehøjde, vandbevægelse og gennemsigtighed af vandet, understreger han.

 

Daiwa In-line lunker

Her kan du se nogle af de farver, som den nye Silvercreek In-lunker fra Daiwa kommer i.

 

Nye kystagn fra Daiwa

Gorm har været prostaffer for Daiwa i et par år nu, og han har været dybt involveret i at udvikle en række kystagn målrettet det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Første skud på stammen er den lille lækre og velkastende gennemløbs kystwobler Silver Creek ST Inline Lunker, der er udviklet over de sidste par år sammen med firmaets andre pro staffere i Skandinavien.

Kystwobleren kaster utrolig godt – og især 17 grams versionen er som skabt til langsomt fiskeri i roligt vand om foråret. 21 grams version er mere oplagt til de længere kast og lidt hurtigere fiskeri over dybere vand, som fx hvis der fiskes på Møn, Stevns, Rügen eller Bornholm. Den lille fede og velkastende kystwobler vrikker og vugger lokkende gennem vandet, og er en godbid for enhver ørred ved hele spektret af indspinningshastigheder. På spinstoppet synker den med en sagte vuggende bevægelse, der meget ofte er med til at udløse hugget fra havørreden.

Wobleren, der er blyfri, leveres med str. 4 trekrog og et bead til at beskytte knuden. Den fås i 9 fede farver, som passer perfekt til det danske kystfiskeri under forskellige forhold og årstider.

 

Havørred taget på In-line Lunker

Endnu en fin havørred taget på Silvercreek In-line Lunker fra Daiwa.

 

Et kig i krystalkuglen

Daiwa hviler ikke på laurbærerne efter fremkomsten af Silver Creek ST Inline Lunker, der forventes at være i de danske butikker i løbet af foråret.

– Sammen med Daiwa Scandinavia er jeg i gang med at udvikle en række nye kystagn målrettet kystfiskeriet efter havørred langs de skandinaviske kyster, afslører Gorm. – I første omgang vil der blive tale om gennemløbs blink og woblere – og der er en hel del spændende nyheder i støbeskeen. Du kan roligt glæde dig til alt det nye havørredguf kommer på markedet, slutter Gorm.

Her på fiskogfri.dk vil vi selvfølgelig holde dig underrettet om de nye spændende kystagn, der er på vej fra Daiwa.

 

Gorm Andersen på kysten ved Stevns

Gorm Andersen tilbringer virkelig mange timer på kysten – og det betaler sig tilbage i rent sølv.

 

Gorm andersens bombardagrej

Når forholdene ikke er til blink, kystwobler og spin, fisker Gorm ofte flue eller som her bombarda. Her kan du se nogle af hans favoritfluer.

 

 

 

 

HAVØRREDGUIDE TIL DET SYDLIGE DJURSLAND

Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.

 

Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.

Af BO JENSEN

DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.

Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.

Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.

Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.

 

 

Havørred fra Djursland

I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.

MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.

STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.

Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.

Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.

Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.

 

Havørred fra Sletterhage

Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.

 

HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.

– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.

– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle

give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.

 

Fiskestemning på kysten

I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.

HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.

Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.

PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:

JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.

Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.

KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.

På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.

Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.

BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.

ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.

ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.

Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.

 

Stefan Skovbo med havørred

Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.

VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.

I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.

VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.

Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.

CFC-bait

 

 

Havørredpladser på Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.

 

 

Havørredpladser på det østlige Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.