HAVØRREDPLADSER I SEJERØBUGTEN: FRA GNIBEN TIL ALLESHAVE

Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.

Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

 

1 – Havørred på Gniben

Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet lan­det tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse som­mernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.

Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.

Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.

1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

                                                    1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

2 – Kystørred på sydsiden af Gniben

Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gni­ben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vinter­månederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sand­bunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!

Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de ste­nede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.

2. Den Sydlige del af Gniben

2. Den sydlige del af Gniben

3 – Østervangsvej er en fin havørredplads

Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glim­rende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.

Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?

Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimita­tioner ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og silde­blink. En hvid kan også være giftig.

3. Østervangvej

3. Østervangvej

Harald Nyborg fiskegrej

4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads

Dette spot er også godt kendt. Der er dog så me­get plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkerings­plads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakom­mende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!

Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.

Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.

4. Ordrup Næs

4. Ordrup Næs

5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred

Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner sim­pelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store oversprin­gere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.

Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring va­destav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.

Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.

5. Vindekilde Strandvej

5. Vindekilde Strandvej

6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold

Dette er absolut en af mine favo­rit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en læk­ker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringsplad­sen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefær­dighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt no­gen, der kunne give mig én.

Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…

Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.

6. Vesterlyng / Stold

6. Vesterlyng / Stold

7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug

Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med på­landsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.

Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tyk­ke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.

Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.

7. Alleshave Bådelaug

7. Alleshave Bådelaug

 

valizo

 

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv)korn. Dennne fisk fra februar gjorde en tyk, gammel fiskeskribent glad for en dag.

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.

 

Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

    Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

 

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.

 

HAVØRRED: NÆSTE GANG SKAL DET HANDLE OM MIG

Sådan sluttede Chris Gregers Hallings sidste artikel, efter at han nu et par gange i træk, har måtte lægge øjne til og skrevet om gode venners fangster af imponerende fynske havørreder. Nu skal det handle om den fiskeform, som han holder allermest: Natfiskeriet og jagten på sommerfede og stærke sølvbamser i stærkt strømvand.

AF CHRIUS GREGERS HALLING

En havørred på lidt over tre kilo vender snuden nedstrøms og svømmer som en torpedo ned langs kysten. I dens mundvig sidder det, som den antog for at være et nemt fødeemne, men som viste sig at være det ultimative bedrag – en sølvræv. I den anden ende står en fluefisker. Han har lige fået tømt sin linekurv for line og hørt sit fluehjul snurre rundt for fuld skrue, da yderligere meter line forsvinder ud igennem topøjet på stangen. Et drama er i gang. Den slags drama, hvor forskellen på succes og totalt nederlag er hårfin og knivskarpt afhængig af, hvad man gør som næste træk. Jeg elsker det. Jeg elsker det af hele mit hjerte, og det vi vender tilbage til det drama senere.

Årstidernes gang på kysten

Jeg elsker vinterens rå og barske fiskeri over mudderbunden. Når kulden griber fat i marv og ben, og hænderne krymper sammen i frosten. Og når man tager en øl ved siden af en blank skønhed, man har lagt i en snedrive… Jeg elsker det. Jeg elsker forårets sol og første varme. Jagten på kåde havørreder i badekar og på revlekysterne. Når man tager en trøje af, fordi man fik for meget tøj på i forårssolen efter vinterens kolde måneder…. Jeg elsker det. Jeg elsker efterårets hårde vind og de kystnære aggressive havørreder på træk. Når man holder fiskepause i endnu en regnbyge, som pisker en i ansigtet, hvis ikke man vender ryggen til den…. Jeg elsker det.

Men….Jeg ELSKER sommerens natfiskeri allermest. Mørkets magi. Den kystnære hårde strøm og de kontante hug fra fuldfede jagende havørreder, der sprænger enhver konditionstabel. Jeg kan ikke forklare, hvordan eller hvorfor det endte således. Sådan er det bare, og sådan har det været i rigtig mange år.

Denne sølvræv blev havørredens endeligt.

Denne sølvræv blev havørredens endeligt.

 

Friluftsland bål kogegrej

Endelig starter natfiskeriet efter havørred

Jeg har holdt nøje øje med det i halvanden uges tid. Forholdene på fiskepladsen. Ikke ved fysisk at være derude selv, men via de portaler på internettet, der fortæller om vind og strømforhold langs kysterne. Længe har jeg ville afsted på årets egentlige første nattur, men de rigtige forhold har ikke været der. De skal være optimale. Jeg nægter at læne mig op af en heldfaktor, og da slet ikke på årets første tur. Den skal være magisk og fortryllende. Noget der selvfølgelig ikke sker hvert år, men som holder tankerne beskæftiget, mens man venter på årets første tur i mørket.

Denne nat skete det så. Natten mellem lørdag og søndag var der optimale forhold. End ikke i de vildeste fantasier, kunne jeg have forestillet mig et bedre scenarie. Allerede da jeg kørte hjemmefra ved 22-tiden, følte jeg, at denne nat ville blive magisk. Da jeg parkerede bilen ved vandet og stiger ud af den, er det som om, at den svage vind hvisker mig i øret med en kærlig og kælen stemme. “Velkommen hjem” hvisker den. Og det er præcis sådan jeg har det. Som om jeg er kommet hjem efter en længere rejse. En spændende rejse i fjord, nor og vig javist, men nu er jeg atter hjemme. Hjemme i mørket og i strømmen, hvor der er rart og trygt. Men jeg er ikke alene hjemme. Der er også andre, der har fundet hjem igen denne nat.

Havørredhug i natten

En havørred på lidt over 3 kg. har fra sit skyggefulde skjul afventet solnedgangen. Nu mørkes det endelig efter en lang og solrig dag, og havørreden forlader den store sten på det dybere vand. Langsomt svømmer den imod kystens lavere vand. Forbi betonrøret. Forbi stolpen og videre ned over det brede mørke tangbælte. Forholdene bliver fantastiske for jagt denne nat. Strømmen runder de to knob ved midnatstid. En strøm der vil føre fødeemner ned over det flade plateau. Havørreden finder et godt strømlæ bag en sten. Herfra kan den ubesværet fare ud og plukke de hurtigt forbipasserende fødeemner. Og denne havørred kender sine sten. Den er nemlig endelig hjemme igen. Hjemme efter et længere besøg i fjorden, hvor tanglopper og små rejer har gjort godt i det kølige forår. Men nu er den endelig hjemme igen blandt sild og tobis.

Mørket er ankommet, da en sort silhuet kommer farende forbi stenen. Fødeemnerne svømmer hurtigt herude, så som havørred må man svømme hurtigere samt hugge dem hårdt og med autoritet. Dette er havørreden helt bevidst om, da den i høj fart sætter efter den sorte silhuet.

Strømmen buldrer derudaf. Den kan mærkes i benene, når man vader og foran sig, skubber man en kileformet strømspids. Det føles dejligt at være tilbage og jeg er allerede blevet budt velkommen af en havørred på 54 cm, da jeg træder ind på min absolutte ynglings del af fiskestrækket. Da mine fødder rammer sandet foran tangbæltet, kommer historier fra tidligere ture helt automatisk til min underbevidsthed. Det er lige netop her, at dejlige havørreder ofte har stået på lur mellem stenene. Sanserne skærpes helt automatisk og refleksagtigt, da jeg sender fluen ud i mørket foran mig på netop dette sted.

Havørredens maveindholdsignlerede tydeligt, at diæten er skiftet til småfisk.

Havørredens maveindhold signalerede tydeligt, at diæten er skiftet til småfisk.

 

Stangen føres under højre armhule og indtagningen af linen begynder med begge hænder. Da jeg fornemmer, at fluen er i position imellem stenene, stopper jeg indtagningen totalt og lader strømmen svinge fluen ind over dem. Hugget falder hårdt. Sådan som det altid gør, når man fisker i hård strøm. Tilslag er ikke nødvendigt. Havørreden kroger sig selv i den hurtige vending, inden den stryger nedstrøms, i et tempo der altid overrasker mig, selv om jeg har prøvet det mange gange før. Jeg går øjeblikkeligt ind på stranden og ned imod fisken. Den er rigtig fin kan jeg mærke og at fighte den tilbage i direkte modstrøm, er en af de faktorer, der kan gøre succes til øjeblikkeligt nederlag. Stærke er de nemlig… stærke som ind i helvede, når de vender siden op imod strømmen. Det er en rigtig fight der her er i gang. Sådan som jeg altid drømmer om, når jeg kører mod vandet, men også sådan som jeg altid frygter, når jeg står midt i den. Men heldet er på min side denne sene midnatsstund. Som hvis jeg efter lang tids fravær skal ønskes velkommen hjem med en rigtig flot havørred. Pludselig ligger den på stranden. Blank, fed, høj og gudesmuk.

Da jeg går mod bilen, kan jeg mærke, at jeg virkelig har savnet det her. Fiskeriet i mørke. Jeg elsker det og overgiver mig igen til den kærlighed. De næste måneder bliver dejlige.

Et lunt sommeragtigt vindpust rammer mine kinder som bløde kærtegnende hænder, og jeg hører igen den sagte vind hviske. “Velkommen hjem Chris”, hvisker den, mens den kærligt kærtegner mine kinder og mit hår. En tåre finder vej i øjenkrogen, da jeg placerer 3,2 kilo havørred i bagagerummet. Et irriteret øje bilder jeg mig selv ind, men jeg ved godt, at det er løgn og selvbedrag. Det er en lykkens tåre. En tåre af gensynsglæde med nattens fortryllende magi.

Jeg kører derfra, men jeg forlader det egentlig aldrig. Jeg er hjemme igen. Hjemme i mørket. Hjemme i den hårde strøm. Hjemme. Og sikke en velkomst dette hjem atter gav mig. Jeg mindes atter en gang om, hvorfor min kærlighed til netop dette fiskeri blev så stor.

Jeg elsker alt fiskeri, men langt mere end noget andet elsker jeg nattens og mørkets gerninger. Her føler jeg mig hjemme. I fish, therefore I am. 

Knæk og bræk til jer alle i sommerens lune nætter.

 

Friluftsland bål kogegrej

 

Den lille sorte flue "Sølvræven" kan bare noget, når det gælder om at lokke nattens jagende havørreder til at hugge.

Den lille sorte flue “Sølvræven” kan bare noget, når det gælder om at lokke nattens jagende havørreder til at hugge.

 

RED TAG BASTARD – EN SUVERÆN KYSTFLUE

Red Tag Bastard er tydeligvis en krydsning og videreudvikling af de to Klassikere Red Tag og Big Hole Demon. Fra venstre til højre ses Big Hole Demon og Red Tag efterfulgt af bastarden i anden og første version.

Den kendte flue Red Tag har gennem mange år bevist sit værd som ørredstorfanger. Men – der er mange fede varianter over konceptet, og her får du en af dem.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

GENERATIONER af fluebindere har med deres skaben af imita­tions- og provokationsfluer søgt den ”Hellige Gral”; – fluen, der altid fanger fisk. Og denne søgen fortsætter. Fluemønstre opstår, de fleste går i glemmebogen, andre overlever og enkelte fluer bliver videreudviklet. En brøkdel af dem bliver kendt og fisket med verden over.

Inden for evolutionsteorien kal­des evnen for en arts overlevel­se ”survival of the fittest”. Det vil sige, at det individ og den art med de bedste tilpasningsevner, har størst chance for at overleve. Overført på fiskefluer, må det be­tyde, at de fluer, der fanger bedst OG får mest omtale, vil blive husket og fisket med. Det kan ligeledes være fluens lækre ud­seende, der ”snører” fiskeren og dermed gør mønstret populært. God markedsføring øger selvføl­gelig ligeledes chancen for fluens eksistens.

EN ”NY” ART – Kystfluen Red Tag Bastard er et af mine egne bud på en effektiv flue. Den skal både imitere små krebsdyr og fi­skeyngel og kan samtidig med sin fluorescerende hale provokere fi­sken til hug.

Denne grønlænder blev taget på den nye version af Red Tag Bastard.

Denne grønlænder blev taget på den nye version af Red Tag Bastard.

 

valizo

Red Tag Bastard – en stilfuld flue

Fluen er, i mine øjne, ganske stil­fuld og flot med sit klassiske islæt. Mønstret er tænkt som en kryds­ning af de klassiske fluer Red Tag og Big Hole Demon. Lige som Turboflammen, Pattegrisen og Polar Magnus – oprindeligt Flam­men, Øland Spey Shrimp og Mag­nus – er Red Tag Bastard altså en videreudvikling. Fluen har indtil videre overlevet i en lille niche i min flueboks i mere end 20 år og er i fortsat udvikling – og måske  kommer den nu til at udbrede sig til andre fluebokse?

En hybrid mellem Red Tag og Big Hole Demon

Navnet Red Tag Bastard skyldes krydsningen af Red Tag og Big Hole Demon, der begge var popu­lære kystfluer i ´80erne. Dengang var fluefiskeri på kysten endnu ungt, og danske kystfiskere brug­te gerne kendte ørredfluer, der kunne efterligne kystens fødedyr. Jan Grünwald har med sin bog­klassiker ”Havørred – spin og flue i saltvand” haft stor indfly­delse på kystfluers udvikling i Danmark. Red Tag og Big Hole Demon bliver begge præsenteret i bogen og får omtale som effekti­ve havørredfluer.

Red Tag er måske verdens mest kendte og fiskede flue. Mønstret er opstået i 1850´ernes England, og var oprindeligt en tørflue til­tænkt de hjemlige stallinger. Kort efter fulgte en vådflue og en pal­merhacklet version. Og – mon ikke ophavsmanden til den kend­te svenske lakseflue ”Uldsokken” har haft Red Tag i baghovedet, da han for første gang bandt sin ufor­glemmelige lakseflue.

Big Hole Demon er en amerikansk flue fra 1964. Den er ung i for­hold til Red Tag og er ikke helt så kendt, men har dog erobret man­ge fluefiskeres hjerte verden over. Dens slanke facon giver fluen en vis elegance og lethed. Den var beregnet til at overliste de store ørreder i Big Hole floden, når der var lav vandføring. Sidenhen blev den flittig brugt i Argentina under havørredfiskeriet og fandt så vej-en over Atlanten til Europa.

 

Forår, vind og klart vand er perfekte forhold til brugen af Red Tag Bastard. Her er et stykke sønderjysk sølvtøj, der faldt for fluen på en blæsende forårsdag.

Forår, vind og klart vand er perfekte forhold til brugen af Red Tag Bastard. Her er et stykke sønderjysk sølvtøj, der faldt for fluen på en blæsende forårsdag.

Da Red Tag Bastard blev født

Red Tag Bastard bliver født, da jeg i 1989 flyttede fra Flensborg til Haderslev, hvor jeg ret hurtigt kom kontakt med lystfiskere, der fiskede på kysten efter havørred med flue. Jeg fiskede mest med spin, men blev fascineret af kystfluefiskeri­et. Udvalget af købefluer var be­grænset, så jeg blev fluebinder. I starten var det en nødvendighed med fluemønstre, der var nemme at binde, og som så ”pæne” ud.

Red Tag og Big Hole Demon var nogen af de første mønstre, jeg bandt. Med tiden fangede jeg ha­vørreder på dem og i flere år hav­de de en fast plads i min flueboks. Dette gælder fortsat for Red Tag. En vinteraften i midten af 90´erne ønskede jeg at kombinere de gode egenskaber fra de to gamle ”tra­vere”. Den flotte krop af påfugl­herl og den provokerende røde hale fra Red Tag blev kombineret med Big Hole Demons slanke, sølvfarvede bagkrop. Samme af­ten blev fluen dog udstyret med en kobberfarvet bagkrop, hvilket gav fluen et mere harmonisk ud­seende.

Denne udgave var den første af bastarden, og den er præsenteret i Thomas Vinges flotte værk ”Ha­vørred på kysten”, 2. del.

De første ændringer på Red Tag Bastard

Godt og vel 10 år senere var det tid til at give fluen et lille løft. Halen, der bestod af rød uldtråd, blev ud­skiftet med røde kaninhår og lidt Angelhair Flash for at give fluen lidt mere liv. Forkroppens påfug­leherl blev erstattet med Ice Dub­bing i farven peacock, der betyder påfugl. I konkurrencen mod moderne kystfluer som Pattegrisen, Kob­berbassen og Turboflammen, fik bastarden dog efterhånden et liv i skyggetilværelsen. Den var fort­sat i fluenboksen, men blev sjæl­dent fisket.

Dette ændrede sig dog for et par år siden, hvor jeg genfandt glæ­den ved at bruge mere klassiske bindematerialer, der i århundre­der har vist deres værd. Den over­sete flue blev taget op af boksen til nærmere eftersyn, og det var tid til et nyt facelift. Ice dubbingen blev igen udskiftet med den klassiske påfugleherl, som har et vidunderligt farvespil, som kun naturen kan skabe. Ba­starden skulle dog samtidig være mere synlig under vand. Netop i de senere år fokuseres der en del på agnens synlighed – og flour-scerende farver bliver brugt som aldrig før. Den oprindelig mør­kerøde hale består derfor nu af et bundt fluorescerende rød antron yarn, og bagkroppens kobbertin­sel er dækket af et let transparent miragetinsel for at give et indtryk af fiskeyngels iriserende sider.

Dette er Red Tag Bastard anno 2019 – en flue med klassisk ud­seende, der forbinder det gamle med det moderne. Hvis arten ikke uddør, fortsætter udviklingen må­ske. Bastarden er et godt eksem­pel på, at fiskefluer også er under­lagt evolutionsmekanismen…

Red Tag Bastards styrke

På grund af sin slanke facon og lille størrelse lig­ ger fluens styrke i at blive fisket i klart vand og forholdsvis stille vejr. Udseendet minder både om fiskeyngel og krebsdyr, og den fluorescerende røde hale udgør et meget synligt hugpunkt.

Fluen kan dermed bruges som en helgardering, der fisker godt, når ørreden foretrækker mindre føde­emner. Jeg har haft størst succes med fluen i sommerhalvåret. Min største regnbueørred på 4 kilo tog jeg på fluen, – dog med den første version. Jeg fisker både med egne fluer samt med velkendte møn­stre, og bastarden behøver be­stemt ikke gemme sig bag Kob­berbassen, Fyggi og Co.!

Det er dog mere det stilfulde og klassiske udseende, der får mig til at vælge fluen frem for andre gode fluer. Så længe jeg dyrker fluefi­skeriet på kysten, vil Red Tag Ba­stard i hvert fald overleve…

 

Hvidovresport

 

Sådan binder du Red Tag Bastard.

Sådan binder du Red Tag Bastard.

HAVØRRED: Når fiskegæld inddrives

Fiskeri er jo en mafia verden, udbryder min kone undrende. Og hun må jo vide, hvad hun taler om, da hun jo har været bosiddende i Italien i mange år. – Hemmelige pladser, hemmelige agn, hemmelige tidspunkter, fortsætter hun, inden hendes stemme forsvinder via alle mænds hemmelige knap. Det er knappen, der skruer ned for volumen på koner. Men hun har jo egentlig ret den kloge kone.

AF CHRIS GREGERS HALLING

 

Fiskeri er blevet scenen, hvor man er villig til at beskytte lokationen på en fremragende fiskeplads, mere end man beskytter pinkoden til ens eget hævekort. Scenen hvor lange venskabet er drattet døde om på et splitsekund efter offentliggørelse af super hemmelige pladser eller for åbenmundet dialog på offentlige medier.  Men fiskeri er også scenen, hvor nye og betydningsfulde venskaber starter og udvikler sig. Man skal bare lige se hinanden lidt an. Et par år måske? Sådan bare lige for at sikre sig, at man nu også kan stole helt og holdent på den person, som man nu står overfor.

En person jeg stoler på, er Per Smidt og i dag skulle der inddrives fiskegæld. I ved; den der gæld man opbygger, når man er blevet fortalt om gode pladser og derfor skylder at give igen af samme skuffe. I virkeligheden skylder Per mig intet. Jeg har kendt ham i flere år igennem vandmiljødebatten, hvor han har været mere aktiv end de fleste. Stikker man hænderne i en flok brændenælder, så brænder man labberne og Per har bestemt stukket hænderne i mange finurlige debatter på de offentlige medier. Han gør det godt og derfor møder han også stor modstand, fra dem som ikke anerkender vandmiljøets egentlige tilstand. Den historie gemmer vi til en anden god gang.

Vi havde længe snakket om en tur sammen, så da Per inviterede både Claus Primdahl og mig på tur, var vi ikke længe om at sige JA! Vi skulle se nyt vand, hvilket for mig er ret usædvanligt. Det starter rigtig godt. Bilerne finder ned af en snørklet meget lille vej, hvor jeg på et tidspunkt undrer mig over, om en så smal vej overhovedet er beregnet til biler. Måske var det i virkeligheden en cykelsti? Hemmeligt ser det i hvert fald ud, da vi bag højt buskads parkerer bilerne og kigger ud over noget vand, som tydeligvis ikke betrædes af mange. Og det starter rigtig godt endda. En havørred imellem myriader af hornfisk finder min flue og alt er lykkeligt.

 

Friluftsland bål kogegrej

 

Chris med en fin havørred fra turen. Øverst Per med sin flotte fisk på 62 centimeter.

Chris med en fin havørred fra turen. Øverst Per med sin flotte fisk på 62 centimeter.

 

Havørredgælden er betalt

Gælden er betalt… Vi kan nu videreudvikle det i forvejen rigtig gode venskab. Der er ikke flere havørreder på stedet og vi kører videre. Jeg ser med al tydelighed skiltet med påskriften “Privat. Al uvedkommende færdsel forbudt.” da jeg i bilen passerer det. Se sådan noget virker virkelig hemmeligt. Spændende på alle planer skulle jeg mene. Per forsikrer mig om, at aftalerne er på plads. og at han på den måde, har mange gode aftaler med omegnens lodsejere. Vi går en længere tur langs vandet og kysten ser hele vejen indbydende samt lækker ud.

Vi har ikke fisket i mere end to kast med en fluestængerne, da en fin lille havørred hamrer min flue hårdt og kontant, som om den ikke havde set et fødeemne i meget lang tid. Kropsformen på den dejlige fisk indikerer dog, at foråret skønt det noget kolde vejr, har kunne give temmelig meget mad i en lille havørredmave. Det hedder god kondition, når vi taler om havørreder. Snakker vi om mennesker, så hedder det bare at være fed.

Formiddagen går med ustyrlig mange hornfisk. Det er sjovt og jeg nyder både disse dejlige fisk og selskabet jeg er i. Imellem tusinder af hornfisk lykkedes det også, at finde lidt målshavørreder, så jeg kan godt se, at gælden er betalt tilbage. Endda med renter og renters renter. Nu er det vist mig, der nu skylder i fiske banken igen. Sådan er fiskelivet jo ofte. På afstand ser jeg Per og Claus opføre sig underligt. Der er baksen rundt med fangstnet. Jeg ser arme i vejret og hører dyrebrøl igennem vinden. Da jeg kommer hen til dem, står Per med en virkelig flot fisk. Den er fortjent på alle måder, selv om guiden jo normalt ikke skal overgå de guidede. Det er selvfølgelig fedt, at være midtpunkt i en regn af lykønskninger og misundelige blikke på en fisk, som man lige har fanget. Men blandt tætte venner er det nu også fedt, at være den der lykønsker og kaster de misundelige blikke.

Således har mine sidste historie været om andre end mig selv. Men næste gang – der handler det om MIG. Det er en flot 62 cm fisk Per har fanget, og den bliver på alle måder afslutningen på en helt igennem fantastisk fiskedag. Tusind tak til Per, for at drive mig til ukendt vand. Det er ikke noget jeg ellers gør ret meget i. Næste gang er det min tur til at imponere. Noget jeg ved kan blive svært, for Per er en af de her formidable havørredfiskere, som skal se noget usædvanligt for at blive imponeret. Nu er både bold og gæld på min banehalvdel igen. Et stort tillykke med fisken Per.

We fish, therefore we are.

 

Shimano Ultegra

 

KYSTØRRED: I FJORDEN MED KIM CHRISTOFFERSEN

Kim Christoffersen gør det godt og fanger mange flotte fisk. Men han arbejder også seriøst for de velfortjente fisk.

Kim Christoffersen har i gennem årene fanget massevis af store havørred – især fra Roskilde- og Isefjorden. Her får du et portræt af manden, der på sin bedste sæson fik 45 havørred over 60 centimeter – med 11 over 70…

AF JENS BURSELL

SOLEN GLIMTER i bølgerne, viber­ne fløjter, lærkerne triller – og det er forår i fjorden. Ved siden af mig står Kim Christoffersen, der er ved at skifte agn. – Nå, det har ikke givet det store indtil vide­re med min 19 grams Line Thru Sandeel, så nu må det være på tide at tage de grove skyts i brug, siger han mens han hiver sit hem­melige våben frem fra tasken – en Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Black Ghost. – Den her har bare kørt for vildt på det sid­ste, siger han og kaster ud.

Og – det varer ikke længe, inden han har hug. Stangen flekser godt sammen, og der er fuld fart på fighten. Fisken laver et par gode spring – og så er den ellers på kort line, hvor den plasker godt rundt, indtil den desværre ryger af kro­gen helt inde foran. Fisken var cirka 50 cm, så det var egentligt lidt surt, men hvor der handles – der spildes.

– Nåh, siger han – det gør ikke så meget. Vi fanger bare en til. Og som sagt – så gjort. Allerede 5-6 kast efter er der hug igen, denne gang dog fra en lidt mindre, men utrolig smuk blankfisk, der hur­tigt får sin frihed igen. Vi har været på flere pladser uden fisk, men nu er der rigtig godt gang i den – og vi ender med at få ni fine havørred tilsammen, inden vi sætter os ind på land for at få en snak om de næsten 40 år, hvor Kim har fisket røven ud af bukserne.

Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.

Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.

Mange års fiskeerfaring

– Jeg har fisket siden jeg var fem år, beretter Kim, der oprindeligt mest dyrkede geddefiskeriet i de sjællandske moser. – Mit fiske­ri kulminerede med en gedde på over 18 kilo, hvorefter jeg beslut­tede mig at prøve at fange en stor gedde på flue. Det brugte jeg en del tid på – og fik fisk på 8,5 kilo, men den helst store udeblev.

– For 23 år siden begyndte jeg at fiske seriøst efter havørred langs kysten, og her havde jeg den am­bition af fange en havørred over 10 kilo, fortsætter han. – Det ved jeg så faktisk ikke helt om er lyk­kedes, for jeg har fanget en fisk på 91 centimeter, som jeg ikke ved, hvad vejede, fordi den blev genudsat. Men – den kunne godt have været deroppe af.

Over 20 år med havørred i fjorden

Min første kystørred fangede jeg i 1995 Isefjorden, fortsætter han. – På det tidspunkt fiskede jeg kun i godt vejr, så jeg havde forsøgt en masse gange, uden at det var lykkedes. Men – jeg kæm­pede og havde afsøgt en masse områder for fisk, da det til sidst lykkedes mig at få en smuk fisk på lidt over to kilo ude ved golf­banerne.

Herefter var det især Tempelkro­gen og mange af de andre kendte spots i den sydlige del af fjorden, der stod for skud, men det varede ikke så længe inden jeg begyndt at ekspandere mine territorier. Siden da har jeg brugt ufattelige mængder af tid på at prøve alle mulige kyststræk af – også alle dem uden officielt kendte pladser – og det har givet pote i stor stil. Når man gør en indsats, vil man finde ud af, at der også tit kan være gode pladser, der hvor der måske ved første øjekast ser lidt kedeligt ud.

Herefter gik det lidt nedad bak­ke, hvor det i en periode primært var mindre havørreder jeg fange­de, men jeg synes stadig det var meget mere spændende end ged­defiskeriet, så jeg fortsatte ud af samme tangent, indtil jeg til sidst begyndte at få godt styr på fiske­riet.

Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.

Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.

Hvidovresport

 

På forkant med nye havørredpladser

Men – man skal ikke hvile på laurbærerne, for selv når man har fundet en række gode pladser, der fisker godt under forskellige forhold, vil man komme ud for, at pladserne svinger meget med års mellemrum, understreger han. – Hvad der ét år kan være en super plads, kan et eller to år se­nere være en rigtig dårlig plads. En af årsageren kan være, at fx ålegræs eller bælter af blæretang kan komme og gå. Sådan har det fx været med en del pladser, som jeg fisker på, der har var domine­ret af blæretang. De fiskede godt, da der rent faktisk var blæretang på dem, men pludselig forsvandt blæretangen – og med dem også hovedparten af fiskene.

De gode pladser kan også variere meget efter sæsonens klima. Sid­ste sommer, hvor der var ekstremt varmt og tørt, var fiskene også i høj grad at finde på andre pladser end de sædvanlige.

I 2019 har jeg fisket mest i Isefjor­den, da det har været en halv dår­lig vinter og forårssæson i Ros­kilde Fjord med mange nul-ture, fortsætter Kim. – Men – det kan skifte, og jeg fisker altid efter for­holdene. Om det er den ene eller anden fjord jeg vælger frem for den anden afhænger også meget af forholdene. Er vinden eksem­pelvis nordlig eller nordvestlig er Roskilde Fjord ofte lidt bedre end Isefjorden. Det er sjældent disse forhold der giver mange fisk, men det har ofte været store fisk, jeg har fået i nordlig vind i Roskilde Fjord – op til 87 centimeter. Skal jeg fiske Isefjorden under disse forhold vil det ofte være den nordvestlige del af fjorden, at jeg fisker – fx Skansehage.

Kim har fiekt i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.

Kim har fisket i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.

 

Generelt har jeg i begge fjorde ofte det bedste fiskeri ved falden­de vand om foråret og stigende vand om efteråret. Isefjorden er ofte lettere at greje, fordi den i højre grad er styret af forudsige­ligt tidevand, mens faldende vand i Roskilde Fjord, oftere sker efter en vindstuving, fordi den er min­dre påvirket af tidevand. Marts – april er helt klar den bedste pe­riode til havørrederne i fjorden – især hvis det har været en hård vinter med is, men de er der hele året, så det er bare om at klø på.

JJeg varierer mit fiskeri utrolig meget – og eksperimentere me­get med forskellige spinne ryt­mer og hastigheder, afslører han. – Tilsvarende skifter jeg meget tit farve, for hele tiden at afsøge nye muligheder. Når vandtemperatu­ren kommer op over 12 grader i april og maj, går jeg primært over til speed-spin, hvor jeg bare hju­ler ind så hurtigt det kan lade sig gøre – med et par enkelte korte spin-stops undervejs Især når vejret er stille er det vig­tigt at få agnen op i fart, så ørre­derne ikke har så meget tid til at tænke sig om, mens hvis det fx blæser 10 meter pr sekund, så spinner jeg agnen lidt langsom­mere ind.

Kim grej til havørredfiskeriet

Når det kommer til ende­grejet, er Kims favoritter helt klart Line Thru Sandeel i 27 gram, der er suveræn til fiskeri over lavt vand, eftersom den syn­ker langsommere end 19 grams versionen. – Når det ikke lige er kystwobler, der står på menuen, er det ofte et Seeker blink, der sidder for enden af mit forfang, forklarer han. – Jeg har fanget på stort set alle farver, men i foråret er det nok især hvid, der er min favorit. Som forfang bruger jeg ofte to meter fluorocarbon i 0,31 mm – især når vandet er klart, hvilket efter min mening ofte gi­ver flere fisk.

Som hovedline bruger jeg en 0,12 mm fletline fra Savage Gear. Mit hjul er et Shimano Vanquish 2500 og for øjeblikket testfisker jeg en af de nye Salmonid kyststænger fra Savage Gear, der kaster helt suverænt samtidig med, at de gi­ver en god føling med agnen.

Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.

Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.

87 havørred på en dag i fjorden

Min vildeste fiskedag var helt klart en martsdag i Isefjorden, hvor jeg fik intet mindre end 87 fisk, hvoraf størsteparten selvføl­gelige blev genudsat. De fleste af dem holdt målet – og den største fisk vejede tre kilo. Det var fuld­stændig vildt, og der var fisk mere eller mindre i hvert andet kast. Og det vildeste var, at stort set alle fi­skene faldt inden for et meget lille område, så det må have været en stor stime, slutter han.

Med båd i fjorden efter havørred

Kim har tre både i fjor­den. Denne ene er en lille glasfiber jolle med 6 hk på hækken, der ligger for svaj. Pointen med den lille båd er, at den er let at slæbe ud over fjordbunden, hvis vandet falder meget. – De to større både med 25 hk på hækken bruger jeg ved høj vandstand, og når jeg skal sejle mere rundt for at lede efter fiskene.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Hvidovresport

 

Her kan du se et par af Kims favoritter - bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear - LT Stickle Blade.

Her kan du se et par af Kims favoritter – bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear – LT Stickle Blade.

 

Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.

Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.

 

 

Kim bruger hjul fra Shimano - her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.

Kim bruger hjul fra Shimano – her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.

 

Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der - da først vi havde fundet fiskene - godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.

Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der – da først vi havde fundet fiskene – godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.

HAVØRREDHOTSPOTS VED AABENRAA

Kystområderne ved Aabenraa byder på et spæn­dende fiskeri efter havørred. Følg med Bjørn Biedenweg på stranden og få serveret alle de gode havørredpladser på et sølvfad.

AF BJØRN BIEDENWEG, FOTO: BJØRN BIEDENWEG & JENS BURSELL

 

DEN SØNDERJYSKE ØSTKYST er spækket med gode pladser både for spinne- og fluefiskeren. Om­rådet er fyldt med fjorde, mindre rev, næs og vige – og fælles for dem er vandets lave saltholdighed samt fraværet af tidevand. Dette spiller en forsvindende lille rolle i forhold til vandstand og strøm, som mere styres af vindretning og – styrke.

Da de store ismasser for omkring 15.000 år siden trak sig tilbage, efterlod de det kuperede mo-rænelandskab, der i dag præger Østjylland og øerne syd for bæl­terne. Kystens karakter ændres ofte ganske hurtigt inden for få hundrede meter, hvilket er grun­den til, at populære Sønderjyske kystpladser ligger som perler på en snor.

Fiskeriet dyrkes primært i et mindre, overskueligt område, men til gengæld kan fiskeren ofte parkere tæt på et hotspot, li­gesom pladsskift generelt er min­dre tidskrævende. Foretrækker du at fiske uforstyrret, er det bare med at køre til næste spot, når der er flere ude med snøren! Især fiskeriet i den kolde årstid tiltrækker havørredfiskere fra nær og fjern. Det brakke vand gør, at grønlændere og overspringere om vinteren søger ind i inderfjorde­ne, som stedvis mere minder om en stor sø med sivbræmmer end om en saltvandskyst.

Manglen på åben og salt kyst afspejler sig i lystfiskernes fore­trukne grej, for blink og woblere på 25 gram og opefter er sjældent brugt. Til gengæld vil tilhængere af UL-spin og let fluegrej få fuld valuta for pengene i det sønder­jyske. Her får du et overblik over nogle af de bedse pladser. Mojn, – å knæk å bræk, ven I ska langs!

Lillehoved

Lillehoved

1 – LILLEHOVED/DUNDELUM

Det er oplagt at starte præsen­tationen af kystpladser omkring Aabenraa her i bunden af Diernæs Bugt. Nord for hovedet er der et halvårs-fredningsbælte og endnu længere nordpå et helårs-fredningsbælte, hvor Hoptrup Å munder ud i bugten. Denne å er især kendt for sin opgang af store regnbuer.

Pladsen kendetegnes ved en kuperet, lerholdig bund med veks­lende tang- og sandområder, der fortsætter sydover til næste spot ”Gåsevig”. Lillehoved kan fiske fint året rundt, og i efteråret fore­kommer der en del opgangsfisk – til tider ret store!

Ved højvande eller pålandsvind bliver vandet helt hvidt af ler, og så bør du opsøge andre jagtmarker. En af mine fedeste kystture har jeg oplevet på Lillehoved: En mild december-dag krogede jeg en stor regnbueørred på let fluestang. Fisken kvitterede modhug­get med adskillige saltoer, som kunne få en hver springgymnast til at blegne, men pludselig søgte den ind mod kysten i en stor bue. Ørreden endte med at stå helt ind under land, og der, hvor ørreden lige havde vist sig i sin fulde størrelse, kom to marsvin, – mor med unge, til syne. De var tydeligvis blev lokket til området på grund af fiskens postyr… Efter at de små tandhvaler fortsatte deres søgen efter føde, trak regnbuen ud på dybere vand igen og tovtrækkeriet fortsatte, som om intet var hændt. Men – jeg trak det længste strå og kunne efter en fornem fight håndlande en ægte ”burhøne” på fire kilo. Men det var ikke fiskens størrelse, der gjorde dagen uforglemmelig.

Der er parkeringsmulighed ved Vikær Strand Camping.

Gåsevig

Gåsevig

2 – GÅSEVIG

En lille kilometer syd for Lillehoved drejer ky­sten mod sydøst. Her er Gåsevigen, en populær og fin lille plads, der især om vinteren kan holde på mange blanke grøn­lændere. Her er der fine forhold for både flue- og spinnefiskeren. Generel er bunden mere mørk med færre sandpletter, dog er der en lille sandbanke midt i den sidste del af bugten, som man i lav­vande kan fiskes fra. Gåsevig fisker bedst i sydlig til vestlig vind, og bortset fra den varmeste tid kan du møde fisk året rundt. Der er gode parkeringsforhold direkte ved stranden: Kør mod Gåsevig Camping og drej så til højre lige inden campingpladsen.

 

Sønderballe

Sønderballe

3 – SØNDERBALLE HOVED

Strækket fra Gåsevig til Sønderbal­le Hoved kan for fluefiskeren være en stor udfordring, for det er en stenet kyst med forholdsvis dybt vand under land og begrænset plads til bagkastet. Kysten her er kendetegnet ved høje klinter, buske og træer ved stranden. Selve hovedet er en af Sønderjyllands mest kendte og besøgte pladser. Det stikker langt ud i Lillebælt. Her er der ofte en god strøm, som gør pladsen til en super helårsplads, hvor der hvert år fanges store blankfisk.

Bunden er meget varieret med muslingerev, stenbanker, store tangfyldte sten, badekar og huller samt sandpletter. Stedvist kan du vade langt ud ved lavvande, men lær pladsen godt at kende, inden du tager på natfiskeri. Så øger du chancen for at undgå en mindre svømmetur!

Sydsiden af Sønderballe Hoved er mindre besøgt, da der er ret sandet med få tangpletter. En tidlig forårstur i lunt solskinsvejr kan dog overraske positivt. Inden du når Sønderballe Strand i Genner Bugt, er der dog en meget dyb bugt med mørk bund og store sten. Her kan det være en udfordring at vade. Dette sted kan bedst nås fra Bådlaget ved Sønderballe Strand.

Parkering ved selve Hovedet foregår i skoven på vej ud til hove­det. Kør ad skovvejen mod hovedet, indtil vejen drejer skarpt mod højre. Her er der mulighed for at holde i vejkanten uden at genere andre trafikanter.

Kalvø

Kalvø

4 – KALVØ

Denne halvø er en klassisk vinter- og forårs­plads. Brakt vand, opgangsåer, blød og mørk bund i om­rådet virker som en magnet på havørreder i den kolde tid. Bortset fra den sydvestlige del af Kalvø, der er helårsfredet, kan der fiskes hele vejen rundt om halvøen. Også området før selve Kalvødæmningen holder på fisk.

Ydersiden af Kalvø er præget af tangbælter, spredte sten og sand­pletter. På indersiden derimod er der blød bund og sivbræmmer. Her bør du være forsigtig med at vade, da du nemt kan sidde fast. Ønsker du at fiske på indersiden af Kalvø, så vær venligst skån­somt i dit fiskeri, for der er fyldt med undermålere og nedfalds­fisk. Personligt mener jeg ikke, at der burde fiskes på stedet, da det blot er én ud af 20 fisk, der er blank og holder målet! Har du ellers overskud til at se andet end, hvad der sker bag dit blink eller flue, så er der fine chancer for at se isfuglen her. Parke­ring foregår enten ved havnen på Kalvø eller på en lille plads på venstre side inden dæmningen.

 

Shimano Ultegra

Dybvig

Dybvig

5 – DYBVIGHOVED

Dette næs ligger øst for Kalvø. Bundforholdene ligner først­nævnte, og pladsen er derfor også mest besøgt fra oktober til april. Der parkeres ved bådelauget. Herfra kan du fiske de første 100 meter mod venstre langs sivkanten over blød bund. Nu bør du gå på land og gå i gennem skoven til spidsen, da stykket mellem bugt og spids er MEGET sumpet!  Går du derimod til højre mod selve hovedet, bliver bunden tiltagen­de mere sandet og stenet med tangpletter. I næste bugt mod nord gentager billedet sig, – bugtens bund kendetegnes ved blød bund.

Sandskær

Sandskær

6 – SANDSKÆR/NØRRESKOV

Ved Sandskær ligger der et langt muslingerev, hvorfra der i skumringen kan fanges pæne torsk med tungere spinnegrej. Revet er hyppigt besøgt, men fiskeriet mod vest under Løjt Nørreskov kan ligeledes være godt efter havørred. Her er der mørk, stenet bund med en god dybde tæt under land.

En vestlig vind foretrækkes af de fleste fiskere. Fisker du til gen­gæld mod højre forbi lystbådehavnen og campingpladsen, møder du overvejende sandbund med få tangpletter. Der er anlagt en række små høfder. Spinnefiskeren har de største chancer her, for med lange kast er det muligt at nå et tangbælte.

Først når du har gået en god kilometer og har lagt høfderne bag dig, bliver pladsen spændende for fluefiskeren igen. Denne plads er faktisk nemmere at nå fra ”Barsø Landing”, hvor der cirka hver time går en færge til Barsø. Denne ø kan i perioder byde på et fantastisk fiskeri efter havørred, men det er en anden snak. Ved Sandskær kan du parkere ved stranden direkte ud for muslin­gerevet. Kør fra Løjt Kirkeby mod Sandskær Strandcampingplads og forbi selve campingpladsen, hvor du fortsætter din kørsel på en grusvej. Ved vandet svinger vejen skarp til venstre. Fortsæt et par hundrede meter.

Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.

Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.

7 – LODDEHØJ

Dette et ret populært sommerhusområde, som også huser en campingplads. Der er parkeringsplads ved vandet i den sydlige del af området. Et par hundrede meter mod nord er der en lille bæk, der er halv­årsfredet fra 16.09-15.03. I denne periode må du først starte dit fiskeri ved den første pynt (der er to) mod sydøst. Her ligger der en ret stor sten 70 -80 meter fra land, som ofte er optaget af en sæl. Dem er der ret mange af i området, og de kan – grundet deres nysgerrighed – være ganske underholdende at observere. Jeg kan ikke forestille mig, at de er i stand til at æde alle ”vores” ørreder, så i stedet for at blive irriteret over dem og muligvis bruge sæler­nes tilstedeværelse som undskyldning for udeblivende fangster, burde vi nok hellere være glade for den nogenlunde intakte natur, vi er omgivet af.

Kysten her ligner igen den klassiske kystplads med sandrevler, ålegræs, tang og sten i mange størrelser, hvilket er en oplagt plads – også i den lune sommernat. Denne plads er en rigtig fin flueplads.

Fortsætter du dit fiskeri forbi den anden pynt, øges vanddybden brat, og du må vade tæt ind under land. Den næste kilometer ned ad kysten kan være en udfordring for fluefiskeren, da der er be­grænset plads til et fornuftigt bagkast. Brug underhåndskast eller læg dine kast meget skråt, for ørrederne går tæt under land. Der er tæt tangbevoksning på hele strækket. Bortset fra hård vind fra nordøst, er det muligt at fiske i alle vind­retninger. Ved Loddenhøj fiskes der året rundt.

Knudshoved

Knudshoved

 

8 – KNUDSHOVED/LØJT LAND

På vej sydover mod Aabenraa kommer vi nu til den foreløbig sidste og måske også den mest spændende plads; Knudshoved. Området lugter decideret af store, blanke ørreder, der i sommer­natten eller på en lun forårsdag fouragerer i overfladen på jagt efter alt godt fra havet. Fra selve hovedet strækker sig et langt undersøisk rev, og ved almindelig vandstand er det muligt at vade de første 70- 80 meter. I bugten mod venstre er det lidt mere sandet, men med en god dybde. Syd for det store rev er det et par mindre rev og dybt vand med masser af sten og tang. Fluefiskeren foretrækker vestlig vind, mens man med spinnefiskeriet i mod-, sidevind og rullende bølger har en god chance for at få hug af storfisken.

Ønsker du at fiske i dette herlige område, må du være indstillet på en 1,5 kilometer lang gåtur, men til gengæld er pladsen sjældent overrendt. Skulle det store rev alligevel være optaget af andre fi­skere, så fortvivl ikke. Hele strækket byder på spændende fiskeri! Erfaringen har vist mig, at det til tider er de jævne stræk og små vige, der kan være mere givende end rev og pynter.

En jævnlig gæst er dog også her sælen, som oftest ligger og får sig en lur på en af stenene eller nysgerrigt viser sit kuglerunde hoved, der stikker op af vandet.

Parkering: Kør østpå ad Barsmark Bygade. Fortsæt lige ud, hvor den asfalterede vej går over i grusvej. Lige efter det første skarpe knæk mod højre, har den lokale bonde skabt en fin, lille p-plads. Med lidt hensyntagen er der plads til tre biler.

Om fredningsbælter i området

Den Sønderjyske østkyst er fyldt med mange små vandløb, hvoraf en del af dem igen er blevet til produktive gydebæk­ke – takket være stor indsats af lokale kræfter. For enhver god lystfisker er det vist en selvfølge at overholde regler omkring fredningsbælter. Det er i dag meget nemt at informere sig om fredningsbælter og -tider. Gå ind på fiskeristyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du finde et rigtig fint oversigtskort med in­formationer om vandets navn, placering og fredningsperioden.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.

Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.

HVORDAN FÅR VI FLERE FISK PÅ KYSTERNE? – del 1

Lystfiskeriet er boomet i popularitet, og i kølvandet på det, er presset på vores fiskebestande vokset betragteligt. Spørgsmålet er – er der fisk nok? – og er det bæredygtigt med yderligere vækst i lystfiskeriet, hvis ikke der først kommer flere fisk? Vi har taget en snak med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om, hvad han mener problemstillingen er – samt hvordan man måske kan løse den.

AF JENS BURSELL

BÆREDYGTIGHED defineres ikke af gode intentioner, men af mængden af ressourcer set i forhold til forbruget – her og nu. Overført til vores fiskebestande betyder det, at bæredygtigheden af vores fiskeri handler om, hvor mange fisk der er lige nu – set i forhold til det aktuelle fiskepres i samspil med de øvrige faktorer, der kan påvirke bestandene negativt.

Vores fiskeri her og nu bliver altså ikke nødvendigvis bæredygtigt af, at vi parallelt med et stigende fiskepres igangsætter tiltag, der måske på lidt længere sigt kan øge bestandene. Det bliver først bæredygtigt, når bestandene rent faktisk er så store, at vores fiskeri her og nu ikke påvirker bestandene negativt. Hvorvidt det er tilfældet nu er så spørgsmålet?

Er dansk kystfiskeri bæredygtigt?

Vi har talt med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om status i dansk kystfiskeri, samt hvad man kan gøre for at forbedre bestandene og ikke mindst fiskeriet for alle de mange danske kystfiskere.

FISK & FRI: Tror du der er naturligt reproducerede vildfisk nok langs kysterne til, at det markant stigende antal lystfiskere, som vi ser lige nu, ikke vil betyde faldende bestande og forringet fiskeri for alle?

Henrik Carl: Nej, det tror jeg ikke, og vi skal huske, at den naturlige reproduktion af vildfisk i forvejen var så utilstrækkelig, at man laver bestandsophjælpning mange steder. Det synes sandsynligt, at den merfangst, som boomet i lystfiskeri (og fritidsfiskeri) har medført, må beløbe sig til 10.000-vis af ørreder, og det har naturligvis en betydning. Allerede nu melder erfarne kystfiskere om meget svært fiskeri ved adskillige af vore kyster, og jeg hører om mange nye kystfiskere, som er ude rigtig mange gange, før det lykkes at fange noget. Lystfiskeriet har således allerede taget skade i et eller andet omfang. Om ynglebestandene i sig selv tager egentlig skade kommer an på, om antallet af gydefisk falder så meget, at de ikke er i stand til at producere yngel nok til at udfylde vandløbenes bærekapacitet. Det er nok for tidligt at svare på, men i nogle åsystemer kunne man sagtens forestille sig dette senarie.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

 

FISK & FRI: Kan man risikere, at fastholdelse af den nuværende udsætningspolitik kombineret med et stigende antal lystfiskere, faktisk ikke vil være bæredygtigt, fordi presset på vildfiskene simpelthen bliver for stort?

Henrik Carl: Jeg er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet har kunnet bruge ordet bæredygtigt om et fiskeri, der i forvejen er båret oppe af udsætninger, men situationen vil naturligvis blive værre, hvis man fjerne flere fisk fra bestanden uden at den bliver hjulpet ekstra andre steder. Med den interesse, der er for havørredfiskeri, er jeg dog i tvivl om, hvorvidt åerne nogensinde vil kunne producere tilstrækkeligt med fisk til at følge med efterspørgslen – uanset hvor produktive de så end måtte blive.

Flere fisk og bedre habitater

Det giver god mening at gøre alt, hvad man kan for at ophjælpe bestandene af vildfisk samt skabe habitatsforbedringer, så fiskene på den lange bane bliver selvreproducerende og kan klare sig selv. Men – alt dette er jo en proces, der kan tage årtier selv i politisk medvind. Spørgsmålet er derfor – hvad kan vi gøre imens, så vildfiskebestandene ikke overfiskes af det stigende pres fra lystfiskere?

FISK & FRI: Hvilke former for udsætninger laver man typisk nu til dags – og vil de på den korte og lange bane være nok til at supplere de vilde bestande og i tilstrækkelig høj grad kompensere for et øget fiskepres fra lystfiskerne?

Henrik Carl: Lige nu udsættes yngel, ungfisk og smolt i åer og åmundinger. Da især yngel og ungfisk er afhængige af vandløbenes tilstand, er der grænser for, hvor mange man kan sætte ud, da en øgning af antallet blot vil medføre en større dødelighed. Det forholder sig lidt anderledes med antallet af mundingsudsatte smolt, da de i hvert tilfælde i teorien svømmer ud i havet ganske hurtigt efter udsætningen. Desværre ser man undertiden, at de ikke forlader å og åmundinger, hvorfor man kan frygte, at mange går til grunde. Der har været beretninger om, at de svømmer tilbage op i åerne, og når de står samlet i åmundingerne er de et let bytte for fx skarver.

Flere udsætninger er ikke nødvendigvis uforeneligt med kampen for flere vildfisk

FISK & FRI: Når man hører beretninger fra firserne og halvfemserne, hvor der var kystudsætninger, er der meget der tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre dengang? Hvad skal der til for at nå dette niveau igen – og kan det ske, uden at det går ud over målsætningen med flere vilde fisk og større selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: Der er ingen tvivl om, at kystfiskeriet var langt bedre i dele af landet, da man lavede kystudsætninger, og hvis der var politisk vilje til at genoptage kystudsætningerne, ville man kunne skabe et meget attraktivt fiskeri i løbet af nogle ganske få år. Da der ikke er grund til at tro, at konkurrence om føden er en begrænsende faktor for ørrederne i havet, bør kystudsætninger i sig selv ikke påvirke de vilde bestande.

FISK & FRI: Hvad var egentlig argumentet været for at stoppe kystudsætningerne – og holder det?

Henrik Carl: Problemet med kystudsætninger er, at fiskene mangler et vandløb at vende tilbage til (den såkaldte homing), når de bliver kønsmodne. De strejfer derfor rundt på må og få og trækker mere eller mindre tilfældigt op nærliggende vandløb, når de bliver kønsmodne. Derved kan de lave en genetisk forurening af bestandene. De fleste steder er problemet til at overse, da ørredbestandene alligevel er skab af/suppleret med udsætninger fra mange forskellige steder gennem tiden, men som udgangspunkt er det fornuftigt af prøve at forhindre yderligere genetisk forurening.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres - men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres – men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri. Det mener biolog Henrik Carl ikke.

Hvordan kan vi få flere kystørred – uden at spænde ben for flere vildfisk

FISK & FRI: Vil man, som det ser ud i 2021 kunne supplere med flere eller andre former for udsætninger, der vil kunne give flere fisk til lystfiskerne og samtidigt mindske presset på vildfiskene – uden at det risikerer at gå ud over målsætningen med vilde og selvreproducerende bestande? Eller er der andet, man kan gøre for at beskytte bestandene?

Henrik Carl: Hvis fokus primært er på at skabe et bedre lystfiskeri til glæde for både eksisterende og nye lystfiskere, er det hurtigste naturligvis at skrue op for antallet af smolt, der udsættes. Desuden kunne man overveje midlertidigt at genoptage kystudsætningerne og ikke kun sætte ud i åmundingerne. Hvis fokus er på at beskytte de vilde bestande, kunne man overveje at hæve mindstemålet til fx 50 cm og/eller indføre såkaldte ”baglimits” (fx 3 ørreder pr. fisker pr. dag). Disse tiltag bør selvfølgelig gå hånd i hånd med miljøforbedringer i vandløbene på den lidt længere bane.

FISK & FRI: Hvis man skulle tænke i helt nye baner – hvad kunne man så gøre for at give dansk kystfiskeri et seriøst boost – stadig uden at gå på kompromis med målsætningerne om flere vildfisk og selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: En oplagt mulighed var at lave kystudsætninger af sterile fisk (enten havørreder eller andre laksefisk). Derved ville man være ude over problemet med genetisk forurening. Hvis man fx finneklippede de sterile fisk, som man gør med laksene nogle steder, kunne man kende dem fra ”vildfiskene”. Derved ville man vide som lystfisker, hvilke fisk man med god samvittighed kunne tage med hjem. Udsætning af sterile fisk er for øvrigt ikke ”at tænke i helt nye baner”. I store dele af Nordamerika er lystfiskeriet båret oppe af sådanne udsætninger, og det er en milliardforretning. Meget ofte er det forskellige ørredhybrider, der udsættes i Nordamerika, men man kan også fremstille sterile fisk af de rene arter. Allerede nu udsættes fx sterile regnbueørreder i mange af landets put-and-take-søer. Der vil sikkert være modstandere af at omdanne kysterne til en slags put-and-take-fiskeri, men på sin vis er både lakse- havørredfiskeriet allerede et put-and-take, og bestandene/fangsterne skal nok ikke falde meget fremover, hvis vi skal fastholde nogle af de nye lystfiskere i fiskeriet. Og jeg synes, at de skal fastholdes i fiskeriet! Det er nemlig de personer, der interesserer sig for naturen, der passer på den – også selv om de lige nu lægger lidt ekstra pres på ørredbestandene!

 

Hvidovresport

 

 

 

 

PIGHVAR FOR BEGYNDERE

Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus  Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.

AF RASMUS DITLEFSEN

MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.

Pighvar med hornfisk som agn…

Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…

Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.

Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng

Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.

Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.

Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.

Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…

olnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Pighvarrernes hugperioder kommer og går

Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.

Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.

Nye fiskepladser til pighvarrerne

Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.

Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Det rette grej til pighvarfiskeri

Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.

Masser af fiskepladser til pighvar

Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)

valizo

 

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

 

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

 

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

RINGRIDNING: MED FLYDERING EFTER KYSTØRRED

Andreas Filyo i ringen på en af sine yndlingspladser: En lille sumpet inderfjord på øen Als i Sønderjylland

Flyderingen giver fantastiske muligheder for at komme ud til de pladser, hvor du ikke kan fiske fra land – og så er det en sublim oplevelse at fiske fra en flydende lænestol. Har får du en håndfuld knivskarpe tips fra Andraes Filyo. 

AF ANDREAS FILYO

 

„SNYDERING“ er et udtryk jeg tit har hørt. Hvis man mener, at en havørred kun tæller, hvis den er fanget direkte fra land eller under vadefiskeri på kysten, så kan jeg godt forstå denne synsvinkel, men hvis man er interesseret i at optimere sine chancer for at fange fange havørred med flue i alt slags vejr, så er flyderingen en helt suveræn måde at udvide sine fiskemuligheder. 

Jeg møder ikke mange „ringriddere“ på den danske kyst. Mange af de kystfiskere, som jeg møder og diskuterer det med, har en del fordomme om ringen, hvilket er min indfaldsvinkel til at slå et slag for ringen. Jeg hører tit: „Det er alt for farligt“, „Det er alt for bøvlet“ – eller „Hvad skulle fordelene være?“… Vi snupper lige en snak om alle tre fordomme i nævnte rækkefølge: 

Flydering – ikke farligt, hvis man tænker sig om

Det er kun farligt, hvis man er dumdristig, ligesom det også er farligt at kørte i bil, hvis man giver den fuld gas – velvidende, at bremserne ikke virker…. Selvfølgelig skal man ikke sætte sig i ringen ved 8 sekundmeter fralandsvind, eller hvis man har en fibersprængning i låret, så man i et nødstilfælde ikke kan skynde sig i land. Eller hvem kunne finde på at gå i ringen i tæt tåge eller kæmpe bølger.

5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.

5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.

 

Hvis man er i besiddelse af sund fornuft, så er „ringridning“ ikke farligt. Dertil kommer, at alle moderne ringe har op til 6 luftkamre, så skulle et kammer få et læk, så padler man bare roligt i land og lapper det. Der er jo ingen huller som bliver større end en krogs diameter, så det tager op til en time, før luften er helt ude.

Jeg har fisket i ring i over 20 år nu og har oplevet dette to gange, og hver gang var jeg bare irriteret over tabt fisketid. Du kan heller ikke vælte i en flydering. Det er simpelthen umuligt, for tyngdepunktet er for lavt. Jeg sad engang uvidende i ringen ved Hvide Odde på Bornholm, og så kom katamaranfærgen… De, som kender bølgerne fra en katamaranfærge, ved, hvad jeg taler om! Jeg blev bare løftet op og ned i de kæmpe kølvandsbølger, men mere skete der ikke. Nu har jeg lært at tjekke sejltiderne nu. Og ja, selvfølgelig bør man have en oppustelig redningsvest samt en opladet mobiltelefon med ud. 

Nemt at kunne ud med flyderingen

For bøvlet? – NEJ. Ringen er altid pustet op. Har du en stationcar eller en kassevogn, så er det bare at lægge den ind, hvorefter den er klar til at sætte i vandet, når du ankommer. Har du en mikrobil, tager du bare 50% af luften ud af pontonerne og klapper dem ind under sædet – og svuptivup – kommer den ind bag i bilen. 

Det mest irriterende ved en ring er at puste sædet og ryglænet op. I mine ringe bliver de pustet op en eneste gang i deres levetid. Jeg tager aldrig luften ud af sædet og ryglænet. Det tager ca 60 sekunder at lukke 50% af luften ud af begge pontoner og omtrent det samme at puste den op igen. Bøvlet? Nej vel?

 

 

Denne flotte trekilos havørred er fra en lavvandet inderfjord på Als fanget fra flydering i september i blikstille vand. Da jeg altid fisker med #4 var det sjovt! Den huggede ca. 5 meter fra ringen, helt inde ved stangspidsen.

Denne flotte trekilos havørred er fra en lavvandet inderfjord på Als fanget fra flydering i september i blikstille vand. Da jeg altid fisker med #4 var det sjovt! Den huggede ca. 5 meter fra ringen, helt inde ved stangspidsen.

 

Fordelene ved en flydering

Og så er der fordelene, og dem er der masser af. Lad mig bare nævne nogle enkelte: I de kolde vintermåneder er fiskeri i flade mudrede inderfjorde et rigtigt godt bud. Hvem kender det ikke: Hvert skridt undr vadefiskeri er nærmest styrketræning for lårene, for du synker i og trækker op med alt kraft, mens en kæmpe sky af mudder svæver med op – gang på gang… Det er anstrengende og irriterende, men fiskene er der jo! Her er ringen guld værd! 

Med ringen glider du stille og roligt rundt, hvirvler intet op og skræmmer ikke fiskene. Det er overraskende, hvor tæt på ringen fiskene har snuppet min flue. Et sted som Genner Bugt i Sønderjylland er eksempelvis et naturskabt paradis til ringridning. Eller Gamborg Fjord på Fyn. Eller hvad med Helnæsbugten på Fyn – samt de ydre rev ved Møn.. og, og, og… Der er masser af muligheder.

Flyderingen er genial til havørredfiskeri ved højvande

Højvande er et andet eksempel på en situation, hvor man kan få god glæde af flyderingen: Jeg fisker som alle andre fluefiskere selvfølgelig også gerne vadende, men der er situationer, hvor ringen bare er bedre. Og det er for eksempel højvande. Som alle andre har jeg også mine favoritspots, og mange af dem „lukker“ ved højvande. Man kan simpelthen ikke nå derud med fluen. 

Men – men med ringen er det intet problem. Det er bare i med ringen og ud med fluen. Og – så er der mange pladser, hvor der ved højvande slet ikke er plads til bagkastet, især ved en del af mine yndlingsspots på øen Als. Det ved de fleste, som fisker disse pladser, og derfor kommer de slet ikke, så jeg sætter bare ringen i og har disse pladser helt for mig selv! 

Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!

Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!

Flyderingen en havørredtrumf i pålandsvind

Vi ved jo alle, at lidt gang i vandet altid er godt, så vi leder altid efter en god vind, men tit er det bare for anstrengende eller simpelthen umuligt at få fluen ud. Forholdene stinker af fisk, men du må køre igen. NEJ! Ikke hvis du er ringridder! Så er det bare i med ringen, sejle 20 meter ud og så ellers fiske indad, for fiskene er under sådanne forhold jo helt inde i det ophvirvlede vand. Jeg har tit set spørgende blikke fra andre fiskere inde på kysten: Jeg kan lege med en #4 i 5 meter pålandsvind uden at anstrenge mig.

Og så er der det sociale aspekt: jeg er tit på tur med spinnefiskere, og de kan jo få alt ud i alt slags vejr. Som fluefisker er man lidt tabt der. Men har du en ring, er der ingen diskussioner. Man deles ikke op og kan fiske alle pladser sammen hele dagen.

Mere mobil med flyderingen

Spinnefiskere behøver i mange tilfælde egentligt ikke vaders. Selv ved stenede kyster med mange rev kan de uden problemer skridte et godt stykke af i højt tempo inde på selve kysten – og samtidig komme godt ud over stenene og revene. Og – vi ved det jo: Fisken kommer ikke til dig, du skal finde dem! Altså skal der dækkes noget vand af for at have succes på kysten. 

Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.

Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.

 

Hvilken fluefisker kender ikke showet, hvor der med eller uden vadekæp, danses kyst-ballet hen over de glatte sten, alt imens ankler og lår arbejder som i et fitnessstudie. Og når man så endelig er ude på den store sten, så finder man efter 20 kast du af, at man måske burde komme videre, men nej… ballet igen? Jeg giver den hellere lige 20-30 kast mere her på stenen, men så går det jo galt, for det vil ofte være spild af tid.

Der skal findes bidevillige fisk, så det er bare med at komme videre…. ballet eller ej. Og det er her, at ringen kommer i spil.Jeg har lavet mange kilometerlange drev på de svenske og bornholmske stenede kyster, helt inde langs stenene og i badekarrene, hvor føden og fiskene er. Som fluefisker er det en drøm at dyrke ringridning på disse kyster: Et slag med finnerne og så næste kast, 360 grader dækkes af med fluen, et slag til osv. I stedet for anstrengende vadning på rullesten, er der tale om behagelig og effektiv ringridning! Helt perfekt er det, hvis der er en god vind på langs med kysten, og man er to mand. En bil sættes af et par kilometer væk, ringen i og så afsted med vinden, indtil man er drevet ned til bilen og kan køre retur! Det kalder vi et drev. 

Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.

Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.

Grejtips til flyderingsfiskeri

Synke- intermediate eller flydeline? Jeg regner intermediate- og flydeline som én kategori, så mit svar er helt klart begge dele. Jeg har altid to stænger med ude; – en med flydeline og en med synkeline + synketip. Fisker du fra dybt vand ind over lavt vand eller omvendt, kan du lynhurtigt skifte.

Der findes stangholdere til flyderinge, men jeg har et meget simpelt setup, hvor jeg som højrehåndet har bundet en stærkt elastik rundt om den venstre ponton. Hjulet klemmes ind under elastikken, og stangen hviler op ad grejlommen på ringen Og så lige et tip til synkelinefiskeriet: Det tager jo nogle sekunder, inden linen er nede i den ønskede dybde. Jeg har altid mere line i kurven, end jeg kan kaste ud, og mens den kastede line synker, padler jeg og trækker den resterende line ud af kurven. På denne måde får jeg meget lange strips og fisker meget vand af, hvilket både er enormt behageligt og effektivt.

Valg af svømmefødder til flyderingsfiskeri 

Den type, hvor man stikker støvlespidsen ind og trækker en gummirem hen over hælen, passer kun til påsvejsede støvler – ikke til regulære vadestøvler. Man kan også bruge rigtige store dykkerfinner, men så skal du tage støvlerne af, for der passer kun neoprensokken ind i. Du skal dog stadig have støvler ned, for når du kommer i land, skal du tage støvlerne på igen. Det har jeg også prøvet, men jeg synes det er for bøvlet.

Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.

Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.

 

Mange ringe leveres med en kort finne, som du træder på og spænder fast med velkro. De passer til alle støvler, og er egentlig meget gode. Jeg brugte dem lige til jeg hørte om Force Finns, som blev opfundet til kampdykkerne fra Navy Seals, men der er lavet en udgave specielt til flyderingsfiskeri, og jeg skal da love for, at de virker! Med disse er jeg er 50% hurtigere med mindre anstrengelse, så disse finnner fungerer som en sand turbo-motor til flydering. Er du begynder, så brug dem med velkro, men er du erfaren ringridder og ved, at du vil fortsætte med det i mange år, så kan jeg varmt anbefale Force Finns, som du kan læse mere om på andersonpontoon.com. 

Valg af flydering til kystfiskeri

Vælg en ring med mange luftkamre. Jeg har en Guideline Drifter og sidder rigtigt godt. På denne flydering har jeg tunet ryglænet: Har du en ring, hvor ryglænet pustes op, så sav et cirka 1 cm tykt bræt til, og sæt det ind bag rygpuden, som vist på siden. Det giver en fantastisk støtte i ryggen over hele dagen, men kun hvis du aldrig tager luften ud af sæde/ryg. 

De nyeste ringe fås også med årer, hvilket giver en del mere sikkerhed. Du kommer hurtigere i land og sparer kræfter på lange stræk.

Og så er der selen… Ingen ringe leveres med den, men den er e g e n t l i g t uundværlig. E r f a r e n e ringriddere ved, hvor tit man rutsjer frem i sædet og hele tiden skal sætte begge arme på pontonerne og skubbe sig tilbage. Jeg har derfor tunet min ring med en sikkerhedssele, som gør at jetg aldrig rutcher fremad, men sidder fastspændt op ad ryglænet. Materialet kan købes i alle outdoor butikker: Selen er af samme materiale som en sikkerhedssele, og kliklåsen af plastik er den samme som på mange rygsække og lignende. Selen trækkes rundt om for neden af ryglænet, og når du sidder i ringen, klikker du låsen i og trækker til, indtil den er stram. Således presses du mod ryglænet og holder en behagelig position under hele turen. Du kan næsten danse rock´n roll i ringen uden at rutsjhe frem i sædet. Selen er et MUST for flittige ringriddere. 

Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.

Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.

 

Vedligeholdese er der ikke meget af. Jeg har i alle mine 20 år som ridder aldrig skyllet min ring i ferskvand. Alle ringe har holdt fantastisk, men selvfølgelig kan man da gøre det. Men husk at give alle lynlåse et lille sprøjt silicone i ny og næ. Så salter de ikke til, og samtidigt kan man jo gøre det med vadejakken. 

Vil du vide mere om flyderingsfiskeri?

Hvis du har spørgsmål til flyderingsfiskeri efter havørred, er du meget velkommen til at kontakte Andreas Filyo på facebook/ messenger PM, messenger call, tel: 0049-1704364199 eller Info@Tennisschulefilyo.de. Du kan også se mange flyderingsvideoer og måske hente inspiration på youtube. Bare indtast: Andreas Filyo. 

 

Harald Nyborg fiskegrej