maj 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Langs den næsten endeløse kyst fra Skagen i nord til Agger Tange i syd, ligger masser af gode, men forholdsvis ukendte havørredpladser. Ved første øjekast kan det virke håbløst, for hvor skal man begynde på denne øde strækning med kun få havnebyer og idylliske fiskelejer. Her guider vi dig til de bedste havørred hotspots i Nordvestjylland.
AF BO TROELSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MANGE LYSTFISKERE har aldrig rigtig haft mod på at gå i gang med fiskeriet på den nordvestjyske kyst. Måske på grund af de til tider barske vejrforhold på denne til dels øde og forblæste del af den danske kyst. Heroppe nordpå plejer vi at sige, det blæser 300 dage om året, og resten af tiden stormer det.
KENDSKAB TIL PLADSERNE er afgørende, hvilket til dels kan opnås hjemmefra. I en tid, hvor næsten samtlige danskere har deres egen computer med internet eller i det mindste har adgang til en, ligger der en verden af information om fiskepladser. Så for at starte et sted, vil jeg på det kraftigste anbefale alle kystfiskere at installere Google Earth. Her har du mulighed for at checke dine kystpladser ned til mindste detalje. Her kan du se moler, høfder, stenrev, tangbælter, badekar – ja listen er næsten uendelig. Desuden er der på mange lokaliteter lagt fotos ud, så du kan se billeder af den plads, du vil besøge.
Til fiskeriet på vestkysten er det en fordel med hjul der kan tåle slid, salt og de hårde vilkår samt nogle langkastende agn, som fx denne Bullet kystwobler.
De bedste fiskepladser og tidspunkter til havørred i Nordvestjylland
Det bedste tidspunkt at fiske efter havørred på nordvestkysten er fra april til begyndelsen af september. Særligt april, maj og begyndelsen af juni kan være forrygende. Resten af året er mere usikkert på grund af vind og vejr forhold. Men det betyder ikke, at der ikke kan fanges havørred resten af året. Fiskepladser er der nok af, og der er uden tvivl mange flere pladser, end dem jeg har beskrevet i denne artikel. Men i det følgende burde der være rigeligt at gå i gang med.
GAMMEL SKAGEN-HØJEN er en fin havørred plads, hvor der fiskes fra høfderne, hvor fiskene ofte afpatruljerer stensætningerne. Her er godt i de første sommermåneder, og hvis du kan, bør du satse på morgen og aftenfiskeriet på dage, når vinden er i øst og sydøst. Her er desuden også rigtig gode muligheder for fiskeri efter rødspætter.
KANDESTEDERNE TIL TVERSTED består af en lang hvid badestrand, hvor der fiskes direkte fra stranden. Vær opmærksom på fredningsbæltet ved Uggerby Å’s udløb. Om sommeren skal man dele stranden med badegæster og festaber, så her er natfiskeriet nok det bedste valg. Der kan vades med forsigtighed. Men vær opmærksom på, at der findes kviksand på denne strækning – især ved udløbet af Uggerby Å.
HIRTSHALS FYR er nok den mest besøgte havørred plads på Nordvestkysten. Man kan parkere ved Hotel Fyrklit. Herfra har man en fantastisk god udsigt over revet, der strækker sig over 3,5 kilometer. Det starter neden for Hotel Fyrklit og går helt op til molen i Hirtshals. Pladsen er en rigtig typisk helårsplads, da der er stor dybde helt inde under land. Her betyder vindretningen ikke så meget, bare den ikke er for hård.
De bedste havørredpladser og hotspots på Nordvestjyllands kyst.
TORNBY STRAND er sammen med bl.a. Lønstrup, en af mine absolut favorit pladser. Fiskeriet foregår på stenrevet. Du finder revet ca. 400 meter fra nedkørslen til stranden. Revet kan under kraftig storm blive delvis dækket af sand, men det dukker frem igen efter et stykke tid. Denne plads er ubetinget bedst at fiske på i begyndelsen af sommeren, og som de fleste andre pladser i det nordvestjyske, skal vinden helst være i øst og syd øst.
SKALLERUP STRAND byder på et rigtig godt fiskeri efter havørred, og der fiskes direkte fra stranden. Stedet rummer også en rigtig fin bestand af fladfisk. Her kan fiskes hele året, men det er bedst i sommermånederne, når vinden er i øst. Gode parkerings muligheder.
LØNSTRUP er som nævnt en af mine favorit pladser på Nordvest kysten. Udover, at jeg er kommet i det lille fiskerleje, siden jeg var dreng, så rummer det nok også de bedste havørred pladser i det nord jyske. Fiskeriet her foregår på høfderne, og der er dybt vand under land samt masser af sten. Hvis du går mod syd, er der et stenrev, som plejer at være rigtig givtigt. Der kan fiskes her hele året, men man skal være opmærksom på, at pladsen er meget vindfølsom, så her er det bedst, når vinden har stået i øst et par dage.
Små fiskeyngelimitationer er blandt forfatterens favoritter, når der skal fluefiskes på vestkysten.
RUBJERG KNUDE er en bakkeø, der blev skabt af indlandsisen under den sidste istid. Udover at være en meget besøgt turist attraktion, er det også en rigtig god havørred plads året rundt. Der fiskes direkte fra stranden, også her er fiskeriet bedst i sommer månederne, når vinden er i øst.
LØKKEN er nok mest kendt for sit vilde natteliv, men har ud over fest og farver også et rigtig godt havørredfiskeri fra molen. Fiskeriet er bedst i sommer månederne, når vinden er i øst. Ud over havørred er der også multer og havbars. På grund af de mange turister i sæsonen, er fiskeriet bedst tidlig morgen og aften i denne del af sæsonen.
BULBJERG, som også kaldes Fuglefjeldet, er en knude af kalksten, der rejser sig imponerende 47 meter over havet. Fiskeriet efter havørred foregår foran selve Bulbjerg. Her kan fiskes hele året, men jeg foretrækker pladsen i april og maj måned, når der er svag østen vind.
LILD STRAND er et over 100 år gammelt idyllisk fiskerleje, hvor de små fiske kuttere stadig trækkes op på stranden. Her er godt dybt vand tæt på land, og der fanges mange fine havørreder i hele sommerhalvåret.
VIGSØ har interessante bundforhold, der tiltrækker havørrederne. Fra resterne af de tyske bunkers/befæstnings anlæg og nord på, kan der vades med forsigtighed. Der bør fiskes på de gode stenrev, som findes på strækningen ned mod Roshage. Ud over havørred, findes der også multer og havbars på disse rev.
ROSHAGE byder på et fint sommerfiskeri. Her fiskes der på begge sider af den gamle anløbsmole. Færdsel på molen foregår på eget ansvar, og bør under ingen omstændigheder foregå med mindre det er næsten vindstille. Her bliver der udover havørred også fanget en del havbars, multe og andre spændende fisk.
Forfatteren holder ikke alene af at fiske havørred på de nævnte pladser. Her er han med et par rigtig flotte havbars fra molen i Hanstholm.
HANSTHOLM NORDMOLE kan holde mange fisk, men der skal udvises stor forsigtighed. Fiskeriet her foregår på eget ansvar, så vær meget opmærksom på vejret, som næsten skal være vindstille, før det er sikkert at færdes på molen. Ud over havørred fiskes der også efter havbars, multer og fladfisk her.
KLITMØLLER er et kendt sted blandt surfere, men når bølgerne er mindre, er der meget andet at komme efter. Kysten mellem Hanstholm og Klitmøller er ensartet, bortset fra ved den store P-plads, hvor der er en dyb rende og kraftigt tidevand med en skrænt. Det er en meget fin fiskeplads til havørred, og om sommeren fanges der også havbars. Der findes i øvrigt flere gode stenrev syd for Klitmøller, der holder store bestande af havørred, havbars. Til sidst skal lige nævnes fiskefrikadellerne på Klitmøller Røgeri. De er intet mindre end suveræne.
NØRRE VORUPØR er et af vestkystens mest idylliske fiskerlejer. Der kan fiskes efter havørred direkte fra stranden, eller man kan bevæge sig ud på høfderne eller den lange mole. Der er desuden rige muligheder for at fange havbars. En rigtig god plads, der kan fiskes hele året, når vinden ikke er for stærk.
AGGER TANGE er en meget spændende plads. Her er fiskeriet rigtig godt, især om sommeren, hvor der ud over havørred også fanges havbars. Der kan fiskes fra alle høfderne, og dem er der nok af. Især den lange høfde, som rækker næsten to kilometer ud i havet, er et rigtig spændende sted, hvor der holder et utal af forskellige arter til. Her er bedst i sommermånederne, og helst når vinden er i øst. Vær opmærksom på, at der om sommeren kan være rigtig mange turister og lystfiskere i ferie ugerne.
Den jydske Nordvestkyst byder altså på masser af fiskemuligheder – det er bare at gribe grejet og komme i gang.
Flere steder er det ikke nødvendigt med vaders da kystfiskeriet faktisk dyrkes fra moler og høfder, som fx her ved molen i Nørre Vorupør.
Sikkerhed under fiskeri på Vestkysten
Den jyske vestkyst er et sandt eldorado for både badegæster, surfere samt lystfiskere, men det kan samtidig blive en livsfarlig oplevelse, hvis man ikke tænker sig om. Når man færdes på moler og høfder SKAL skiltningen følges. Den er ikke sat op for sjov. Gå kun ud på moler og høfder, når vinden er svag og vær opmærksom på, at de store sten kan være glatte som sæbe. Lyt til de lokale. Hvis de siger, du ikke skal gå ud på en mole eller høfde, så lad være.
Ved vadefiskeri skal man være opmærksom på de såkaldte hestehuller. De fremkommer hvor vandet hobes op bag revlerne. Her opstår der ind i mellem en rende i revlen, hvor vandet med stor kraft suges tilbage i havet. Det er disse strømme, der ofte kaldes for hestehuller. Hvis du bliver fanget i et hestehul, er det vigtigt, at du IKKE kæmper imod strømmen. Du skal i stedet holde hovedet koldt og lade dig føre med strømmen, indtil den igen aftager i styrke. Nu kan du begynde at svømme mod kysten længere nede langs stranden.
Du skal ligeledes passe på den lumske understrøm, når du vadefisker. Hvis du kan mærke et kraftigt træk i benene, når du står i vand til knæene, så er det med at komme tilbage mod land. Du skal ikke være i vand til ret meget over knæene, før understrømmen kan rive benene væk under dig. Med ovenstående i mente kan det nok ikke undre, at jeg på det kraftigste vil anbefale at købe en selvoppustelig redningsvest. Den koster ikke en formue, fylder næsten ingen ting når du har den på, men redder måske dit liv, hvis uheldet er ude.
Spinnegrej til havørred på NV-kysten
Jeg foretrækker en spinnestang på 10 fod med kastevægt op til 30 gram, samt et fastspole eller multihjul med plads til 200 meter fletline i 0,17 mm. Endegrejet, som jeg bruger, er blink med en vægt på 15 til 25 gram – fx Møresilda, Stripper, Sølvpilen, Phantom, Filur, AbuToby og Hansen Fight samt kystwoblere som Fynbo, Gladsax, Den stive, Terminator Coast og ikke mindst Sandgrævlingen.
Fluegrej til havørred på den jyske nordvestkyst
En 9 eller 10 fods stang i klasse7/8, samt et saltvands bestandigt hjul i klasse 7/9 er passende. De kystfluer, som jeg har haft mest succes med er Pattegrisen, Grå Frede, Glimmerrejen, Magnus, Juletræet, Flammen, Tobis, Tangloppen, Børsteorm samt ikke mindst Epoxy Fluer. Sidstnævnte er udover at være gode havørredfluer også kanon til havbars. Da vandet på Vestkysten er meget salt, gælder det om at skylle alt sit grej grundigt igennem i ferskvand, når man kommer hjem.’
Flådfiskeri efter havørred på Nordvestkysten
Når det er havørred, man satser på, er den mest effektive metode nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis fisket en til to meter nede. Du kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt mange steder.
Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Brug en pirk uden krog som kastevægt. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange ørreder på finnerne.
maj 18, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Nyheder
Er du ude efter en dejlig fiskedag med familien, så er en tur efter hornfisk noget nær den perfekte oplevelse. Det er et imponerende syn, når man ser en kroget hornfisk nærmest danse på halen i vandover fladen, og det har utallige gange har lagt kimen til et nyt lystfiskerliv.
AF BO TROELSEN,
FOTOS: BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
HAN BEHØVEDE IKKE at sige en lyd. Jeg kunne se det i hans øjne. De var spilet helt op af overraskelse, og munden stod åben som et rundt o. Min yngste søn havde helt sikkert hug af en fin hornfisk, og nu gjaldt det bare om at få fisken sikkert på land.
Men i stedet for at fighte fisken under sin faders kyndige vejledning, skruer han resolut bremsen på hjulet i bund, hvor efter han tager stangen på nakken, vender sig om og begynder målrettet at gå ad det lille bakkedrag bag os. Nu må fisken så bare følge med, hvad enten den vil eller ej. Heldigvis går det godt, og kort efter ligger en flot hornfisk sprællende på land. Det er hans livs første fisk, og stoltheden lyser ud af øjnene på ham. Denne historie ligge nogle få år tilbage i tiden, og drengen har siden lært at fighte fisk på en mere behørig vis.
Hornfisken er en pelagisk fisk der svømmer i stimer nær vandoverfladen. Den kommer trækkende ind i de danske farvande i april, og kan fanges helt hen til efteråret. Den smukke fisk, som lyder det latinske navn – Belone belone, kendes på den lange slanke krop og sit lange næb, der er fyldt med nåle-lignende tænder. Ryggen er mørkeblå, siderne grønne og bugen hvid. Og så har den masser af små skæl, som let falder af, når man rører ved den. Den kan blive op til godt en meter lang, og nå en vægt op til ca. et par kilo.
De første hornfisk, der trækker ind langs vores kyster, er også de største. Der er ingen mindstemål, men de fleste bruger det samme mindstemål som til havørred –nemlig 40 centimeter. Formidable fightegenskaber er en af de ting, der også kendetegner hornfisken. Den jager ved hjælp af synet, og er derfor lettest at fange om dagen. Nyfangede hornfisk har ofte en udefinerlig ram lugt, som ingen betydning har. Den er nemlig en rigtig god spisefisk, men mange afskrækkes af de grønne ben, der skyldes et helt ufarligt farvestof, der hedder Vivianit. De grønne ben bør dog ikke afholde folk fra at spise denne herlige forårsbebuder.
Fiskeri efter hornfisk er rendyrket hygge for hele familien. Her er en af de aflange fanget på et blink, monteret med silketråd, så man ikke behøver at være bange for at ungerne får krogene i fingrene.
Sådan fisker du hornfisk
Teknikken til fiskeri efter hornfisk er simpel. Selvom man sagtens kan bruge fluer og blink, er den ubetinget bedste metode cirka fem cm lange og en cm brede sild, makrel eller hornfiske strimler, agnet på en skarp enkelt krog, og fisket bag et bobleflåd. Bind eventuelt et stykke sytråd omkring sildestykket og krog, så holder det længere.
Så er det bare at kaste så langt man kan. I stille vand tages linen ind med et par omgange med hjulet, og en kort pause. I mere uroligt vand tages linen ind i langsomt spinne tempo. Har man ikke lyst til at bruge naturlig agn, kan jeg anbefale, at bruge noget der hedder Silkekrogen. Den består af en stor mængde fine kordeler af silke, som fanger hornfisk effektivt uden krog. Hornfisken hugger på de fine silkekordeler, som bliver hængende i dens tænder. Denne metode er helt suveræn, når mindre børn skal fiske med blink, da der jo ikke er nogen krog på, hvorved blinket ikke så let sætter sig i bunden, hvis de er uopmærksomme i et øjeblik. Jo – der er masser af sjove måder at fange hornfisk på, hvor hele familien kan være med.
Voila! Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat. Kontant afregning for en herlig dag ved kysten med hele familien.
Lav gourmet hornfisk efter fisketuren
Køkkenchefen på Struer Grand Hotel og Tambohus Kro, Karsten Pedersen, er vild med hornfisk. Her får du hans bedste bud på en hornfiskeret, der afslutter fiskedagen med maner.
Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat til 4 personer:
1 stk. citron i både eller skiver
2 stk. friske hele hornfisk
500 g Venø rollinger(kartofler)
200 g grønne asparges
6 stk. pr kuvert små nye
gulerødder med top
4 stk. forårsløg
1 dl Morsø rapsolie
1/4 dl æbleeddike
Forskellige friske krydderurter
Fremgangsmåde: – Hornfisken rengøres og skylles, skæres i 4 stykker og krydres med salt og peber. Grilles med skind i ca. 5 minutter på hver side. Kartoflerne vaskes og koges med skræl på i let saltet vand til de er møre, men ikke udkogte. Gulerødderne renses for jord, og toppen skæres væk indtil 2 cm fra selve guleroden. Gulerødderne halveres (serveres rå). De grønne asparges skylles og knækkes i »deres naturlige knæk«, og resten skæres på skrå (servers rå).
Forårsløgene skylles, og noget af toppen samt bunden skæres væk. De skæres i grove ringe. Alle grøntsager dyppes i kogende vand og lægges straks i koldt vand. Når kartoflerne er kogt, skæres de i passende stykker og vendes derefter i rapsolie, salt, peber og smages til med æbleeddike. Derefter vendes grøntsagerne i, og drysses med friske krydderurter. Server evt. en estragon mayonnaise lavet af følgende ingredienser: 4-5 æggeblommer eller ½-3/4 dl æggeblommer i plast, 1 spsk. estragoneddike, hakket estragon hk – tørret eller frisk, lidt lunkent vand, 1 tsk. salt og 1 liter rapsolie – gerne fra Morsø.
Fremgangsmåde: Æggeblommerne piskes med salt i et par minutter. Tilsæt den hakkede estragon og kør stille samt rolig estragoneddiken i. Tilsæt derefter rapsolie til mayonnaise har en passende konsistens. Du kan evt. få din fiskemand til at fileterer hornfisken. Grill hornfisken i maksimalt tre minutter på hver side.
maj 14, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Medefiskeri
Kyllingehjerter til hornfisk? Hvad for noget? Jo, den er god nok. Kyllingehjerter skulle ifølge rygterne være et vidunderagn, der stort set er alle andre hornfiskeagn overlegne. Dette måtte selvfølgelig testes, og konklusionen er klar. Hjerterne virker i den grad virkelig godt!
TEKST OG FOTO: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
SOLEN bryder frem blandt hullerne i skyerne. Der er en let brise, og vi er midt i maj. Med andre ord – det er tid til en skøn dag i selskab med de langnæbede hornfisk.
Derfor er vi, to gode venner, på vej mod et formodet hornfisk hotspot med let spinnegrej og højt humør. På vejen mod pladsen holder vi ind ved slagteren. Det er der i sig selv ikke så meget bemærkelsesværdigt i, hvis det da var for at købe nogle gode pølser, som grillede, skaber glæde på en hvilken som helst fisketur. Men det er bestemt ikke for at købe pølser. I dag bliver der ikke tid til at hygge og lave bål. Dagen er nemlig afsat til et af de mere interessante eksperimenter udi lystfiskeriet.
Efter kyllingehjerter til hornfisketuren
Slagteren griner lidt for sig selv, da vi, fiskeklædte, beder om en større portion kyllingehjerter. – I ligner ikke nogle, der er på vej retur til køkkenet, bemærker slagteren og ser lidt spørgende på os. Vi fortæller ham, hvad de mange små hjerter skal bruges til. Da vi igen er på vej ud af slagterbutikken med en solid mængde kyllingehjerter, kigger vi på hinanden, og vi kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt. Lige i nuet virker vores plan om at benytte kyllingehjerter som agn til at fange hornfisk en smule tosset. Hvorfor pokker skulle disse eksotiske sprintere have smag for kyllingehjerter?
Vi har aldrig prøvet dem før, men vi har begge af omveje hørt rygter om kyllingehjerters overordentligt gode evne, til at tiltrække hornfisken. Og det skal testes i dag. Da jeg trækker nøglen ud af tændingen på bilen, og vi kigger ud over vandet, ser vi straks, at forholdene er rigtigt gode. En let brise kruser det lave vand, som strækker sig langt ud. Inden vi når at stige ud af bilen, har vi allerede spottet de første hornfisk i deres karakteristiske parringsdans, der danner kogende ringe i havoverfladen.
Hjemmefra har vi forberedt os og medbragt kniv, et lille spækbræt og små poser udover vores normale hornfiskeudrustning. Kniven og spækbrættet bruger vi til at dele kyllingehjerterne i fire lige store og små aflange kileformede stykker. Da alle stykkerne er opdelt, puttes de i de små medbragte poser, og vi binder dem fast til vores vadebælter. Her sidder agnen let tilgængeligt, og gør det hurtigt at skifte agn, når det bliver nødvendigt.
For eksperimentets skyld har vi medbragt sildestykker og nogle få stykker hornfiskestrimmel – agn der altid plejer at virke fint. Vi vil på meget lidt videnskabelig vis undersøge kyllingehjerters effektivitet mod de mere traditionelle agn.
Hornfisk på kyllingehjerter
Vi vader ud over det lavvandede område. Det er vist den rette dag, vi har ramt. Da vi når lidt ud i vandet er fiskene både foran og bag os. Sune starter ud med at montere det første stykke kyllingehjerte på den lille trekrog. Jeg er stadig ved at finde mit første stykke frem, da Sune kaster sin agn ud, og uden at kigge op kan jeg både høre og fornemme, at kyllingehjertet for enden af Sunes forfang allerede har lokket en gydende hornfisk på andre tanker.
– Flåddet nåede kun lige at lande, før en hornfisk tog agnen, hører jeg Sune råbe. Jeg fisker kameraet frem og knipser løs. Dette skal foreviges for tænk nu, hvis dette bliver den første og eneste hornfisk, der nogensinde hugger på noget så mærkeligt som kyllingehjerte. Efter otte kast, og lige så mange kontakter med de lynhurtige fisk, hører jeg en selvsikker medfisker. – Jeg garanterer, at hvis jeg kaster 50 gange med kyllingehjerte på krogen, så har jeg også kontakt til 50 fisk. Denne lidt modige påstand kommer vi tilbage til senere.
Som dagen går, bliver både vi, og i særdeleshed hornfiskene mere og mere begejstrede for denne eksperimenterende agn. Den fungerer på alle måder godt – og af flere grunde. Det er let at skære hjerterne i passende størrelser, det lille kødstykke sidder rigtig godt fast på krogen og falder sjældent af under kastet. Derudover kan det lade sig gøre at fange utallige hornfisk på det samme stykke. Det er især en fordel, hvis man hen af dagen bliver lidt doven eller måske ikke syntes, at kyllingehjerte er så rare at røre ved. Sidst men ikke mindst er det let at få fat i friske kyllingehjerter ved slagteren og enkelte supermarkeder, og de er relativt prisbillige – så længe efterspørgslen fra lystfiskere i maj måned ikke ændrer på dette.
1) Hjerterne skæres i fire dele og er klar til at blive monteret. En af fordelene ved denne agn er de holder sig rigtig godt på krogen og det er ikke nødvendigt at skifte agn så ofte., 2) Mads Christoffersen hygger sig med en fin hornfiskefight pådet lette spinnegrej. Bemærk plastikposen med agn i vaderslommen.
Sådan fisker du med kyllingehjerter efter hornfisk
Fisketeknikken vi benytter minder meget om den metode, som anvendes ved fiskeriet med silde eller hornfiskestykker. Vi benytter et lille bobleflåd, gerne i tydelige farver, et kort linestykke, som forfang, på ca. én meter mellem flåd og trekrog – og måske vigtigst af alt – en konstant, men langsom indspinning så der hele tiden er kontakt med agnen. Samtidig dækkes der hele tiden nyt vand, og færten af agnen spredes ud over så stort et område som muligt.
Når hornfisken hugger, er det vigtigt, at bøjlen slås fra hjulet, så hornfisken kan indhalere agnen uden at mærke modstand – ellers kan det ske, at fisken spytter agnen ud igen. Alternativt er det mange gange nok at strække armen helt ud mod fisken – og give modhug når linen igen strammes op. Grunden til at fisken ikke aner uråd, før det er for sent, er, at der er placeret et flådstop mellem forfang og hovedline, så flådet kan køre frit op af hovedlinen, og hornfisken kan tage agnen uden at mærke modstand. Det er meget vigtigt ikke, at give hornfisken for meget tid, for så risikeres det, at krogen sætter sig i svælget på hornfisken. Svælget er meget sejt, og det kan derfor give en del problemer, at få krogen ud igen. Derudover kan hornfisken meget sjældent genudsættes efter en sådan tur. Husk i øvrigt en lang tang – det kan lette krogløsningen meget.
Hornfiskene er vilde med kyllingehjerter
Resten af dagen går helt forrygende. Der er mange fisk inde over det lavvandede område, og vi behøver ikke at flytte os meget. Vi fisker 360 grader rundt og oplever fiskeriet fra dets bedste side. De hugger helt ude i kastet, når agnen er landet og helt inde ved stangspidsen. De hugger hårdt og kontant, og de hugger med den største forsigtighed, som kun havørreder kan gøre på dage, hvor vandet er sprit klart, og overfladen er blank som et spejl. Fælles for dem alle er, at de leverer forrygende fights med luftakrobatik og hidsige udløb – præcis det, der gør hornfiskeriet sjovt og underholdende.
Husk derfor at benytte din lille lette stang i maj måned når hornfiskene gæster de danske kyster. Det øger helt sikkert underholdningsværdien af fiskeriet og dermed din egen fiskeglæde.
Da vi senere samme eftermiddag evaluerer dagen, og især kyllingehjerternes evne som hornfiskeagn, er vi ikke i tvivl. De er utroligt effektive, og det er bestemt ikke sidste gang, vi kører forbi slagteren efter hjerter til hornfiskene. – Og ja, der var kontakt med over 50 hornfisk i lige så mange kast den dag.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 27, 2026 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder
Danmarks mole og kajer byder på masser af fiskemuligheder, der med lidt omtanke kan give lystfiskeren unikke oplevelser. Her får du en masse inspiration og praktiske tips til fiskeriet.
AF BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN, BO TROELSEN, OG LARS LAURSEN
FISKERIET på de danske havne og moler starter for mig i drengeårene ved molerne på de nordjyske havne. Her fiskede vi efter fladfisk, makreller, sild og torsk, og hvad der ellers kom forbi. Det var helt tilbage i slutningen af de glade tressere, hvor store dele af den danske ungdom rendte rundt i bar røv og hønsestrik, mens de røg alternativ tobak og byttede kvinder i kollektiverne. Men alt det var ikke noget, vi drenge gik op i på havnen i det mørke Vendsyssel Vi havde meget vigtigere ting at gå op i.
Havbarsen tilhører den mere eksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen til forfatteren Bo Troelsen fra Hanstholm havn.
Molefiskeri med bambusstangen
Min første fiskestang var af bambus. Hjulet var rødt og lavet af hård plastik og slet ikke egnet til det tunge fiskeri på molen. Så efter en del opsparing af lommepengene, der bl.a. blev tjent ved at sælge mine fangster til min mor og vores naboer, blev grejet opgraderet til et rigtigt molehjul med stang til. Det var en ordentlig hammerlakeret sag fra Daiwa, kombineret med en flot glasfiberstang der dog i sammenligning med nutidens stænger nærmest havde en action som en hegnspæl. Men det var grej, der kunne holde til den ublide behandling, de fleste drenge nu en gang udsætter deres ting for.
Hygge og gode fiskeoplevelser på molen
Hele atmosfæren med duften af tjære og fisk, men også fiskeoplevelserne på molen i selskab med min bedstefar og de gamle originale molerotter, står stadig lysende klart i min hukommelse den dag i dag – mere end 40 år efter. Og der er ingen tvivl om, at det var disse oplevelser, som lagde grundstenen til mit lystfiskerliv.
Mange andre, både før og efter mig, har startet et aktivt lystfiskerliv på den måde, og forhåbentligt vil rigtig mange følge efter. Derfor – vil man give sine børn eller børnebørn en oplevelse, som kan åbne deres øjne for lystfiskeriets glæder, så tag dem med en tur på havnen og lad dem opleve glæden ved at fange deres første fisk. Jeg er sikker på, at en ny generation af små lystfiskere vil se lyset.
Ungerne nyder at komme med på fisketur. Men hold rigtig godt øje med dem. De store sten er glatte, og faren kan lure.
På molefiskeri i de danske havne
De danske havne er et stykke kulturhistorie, som tilbyder en hel speciel atmosfære, der er i stand til at skabe et langt lystfiskerliv. Har man først oplevet stemningen på havnen, sammen med den faste stab af havnens lystfiskere, når silden eller makrellerne søger ind i havnene, er de fleste solgt til dette fiskeri. Og selv om man har fattet kærlighed til havnefiskeriet, betyder det jo ikke, at man ikke også kan holde af tørfluefiskeriet i de danske åer. Det ene udelukker ikke det andet. Det gør bare lystfiskeriet mere spændende, rummeligt og alsidigt. Det er bestemt heller ikke umuligt at dyrke fluefiskeri efter havørred, multer og havbars på havne og moler.
Som havne- og molefiskeri kan man kun være taknemmelig over at være født i Danmark. Vi har et utal af havne, store som små, som vi kan boltre os på – selv om terrorsikring og unødvendig bygning af boliger på havnene har indskrænket fiskepladserne. Der findes stadig masser af pladser, hvor vi kan fiske. Hvis man er i tvivl, er det en god ide at undersøge, hvor på havnen man må opholde sig. På havnekontoret kan man altid få oplyst reglerne, og samtidig er personalet som regel også flinke til at give tips om de gode fiskepladser på deres havn.
I Jylland og som jyde er mine foretrukne havne Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm og Thyborøn. På grund af den store arts rigdom hører Skagen, Sæby, Århus, Grenå og Hvide Sande også til blandt nogle af de bedste. Men der findes også et rigtig godt havne og molefiskeri i resten af landet, fx i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. kan fiskes ved Slusen i Sydhavnen, Lynetteløbet og Fiskerihavnen.
Få fat i et bundtackle med perler – et såkaldt tysker-rig. De flade er vilde med dem.
Det bedste fiskegrej til mole- og havnefiskeri
Grejet til mole og havnefiskeri behøver bestemt ikke at være det helt dyre toptunede grej. Stænger fra 8’ til 10’ fod, der kan klare en kastevægt på 40 til 60 gram er helt fint. Dertil et solidt fastspolehjul med en god monofilline i tykkelsen 0,30 til 0,40 mm, eller en tilsvarende fletline. Så kan man faktisk klare det meste af den type fiskeri, som foregår på havnen.
Selvom afstanden fra vandet og op til kaj eller molekant let kan være et par meter, er det ikke noget problem at lande fisken, når vi taler om fladfisk, sild, hornfisk, makrel m.m., når bare linetykkelsen er afpasset efter fiskeriet. Men taler vi om større multer, havørred og torsk, som let kan slå sig af krogen på vej op til fiskeren, er et langt teleskopisk fangstnet en god ting at have med.
Husk agnspand eller køleboks når du skal molefiske
Medbring en spand med låg eller køleboks til opbevaring af fangsten – gerne med køleelementer eller isterninger i bunden. Det er en også en god ting at have med. Det sikrer, at fisken holder sig frisk, til man kommer hjem. Husk også affaldsposer, så man kan efterlade stedet i pæn stand efter sig til glæde for de næste, der kommer.
Agn som sandorm, børsteorm, tobis og rejer er de mest brugte til fiskeriet på havne og moler. Det er altid en god idé at sikre sig, hvor man kan købe friske agn som sandorm eller børsteorm, inden man tager af sted på fisketuren. Intet er mere ærgerligt end en fisketur, der går i vasken, fordi der var udsolgt af orm. Jeg plejer altid at sørge for at købe min agn dagen før, eller i det mindste ringe til de steder jeg plejer at købe agn for at sikre mig, at de er leveringsdygtige på dagen.
Som erstatning har jeg også altid en pakke kunstige sandorm og børsteorm af mærket Berkley Gulp liggende som en god back – up. De er næsten fuldt ud lige så gode som den ægte vare, hvis alt andet skulle svigte. Endelig kan man jo også grave ormene selv ved lavvande. Se efter sandpølserne – det er her sandormene ligger. Man kan også købe specielle sandormepumper, der letter arbejdet en del.
Mulighederne for at møde og fange flere spændende fiskearter fra det danske fiskeatlas er netop tilstede, når man dyrker sit lystfiskeri fra moler og havnekajer. Groft sagt kan man fange alt fra gråhaj til skrubber afhængig af udstyr, agn og fiskemetoder. De arter, der normalt bliver fisket mest efter, er fladfisk, sild, makrel, hornfisk, ål, småsej og torsk. Af andre og knap så mangfoldige arter kan nævnes havørred, havbars, og multe som ikke er umulige at fange, bare man indretter sit fiskeri efter det.
Metoderne til fiskeriet på havnen og molerne er ikke indviklede. Godt nok findes der et utal af metoder, men det vil føre for vidt, at komme ind på dem alle. Med det efterfølgende takler og monteringer i baghovedet vil du være rigtig godt rustet til fisketuren.
Fiskeri efter fladfisk i havnen
Fladfisk skal bundmedes. Et fladfiskeforfang er helt klart det, der giver de bedste fangster, helst med et par perler og farverige flydekugler. De går også under navnet »tysker-rig«. Agnet med sandorm, børsteorm eller for dens sags skyld en tobis til de store fladfisk som slet- og pighvarrer, er du på. Metoden er simpel. Man kaster sit forfang så langt ud, som ens evner rækker. Derefter spinnes der stille og roligt ind med mange pauser af et par minutters varighed, indtil man mærker de små nyk, der indikerer, at der er fisk. Så er der baretilbage at give et solidt modhug, og med lidt held skulle der gerne sidde en fisk på krogen.
Her fiskes der efter sild på Hals Havn. Hvis du er fluebinder, laver du selvfølgelig selv dine ophængerfluer. Små fluer med flash og mylar – og så kører det.
Efter sild i havnen og langs molen
Sildefiskeriet foregår bedst med et sildeforfang med et fladt sildesynk i enden. Det flade sildesynk får forfanget til at dale langsomt mod bunden, hvilket er meget effektivt til den form for fiskeri. Man kan dog også bruge et blink eller en let pirk. Når man mærker den første hidsige sitren i linen, stopper man indspinningen et øjeblik, så forfanget nærmest står på skrå i vandet for stram line. Det får ofte flere sild til at hugge på krogen, og man kan hive et forfang ind med fuldt hus. Husk at sildene skal løftes ind over kanten på kajen i et jævnt træk for at undgå, at de falder af på vejen op.
Havnemakreller langs bolværket
Makrel skal fiskes på samme måde. Det vil sige, at det foregår med et makrel- eller sildeforfang monteret med en pirk eller et blink som kastevægt. Alternative metoder til makrelfiskeriet er flåd med sildestrimler eller smalle blink. Makrelfiskeriet er som regel bedst først og sidst på dagen, når der er fralandsvind. Husk en spand eller køleboks til fangsterne, idet makreller hurtigt fordærver i varme på grund af dens fede kød.
De danske havne byder på alt fra fladfisk til hornfisk – ofte i gode mængder.
Efter hornfisk i havnen
Hornfisken fanges bedst ved at benytte lange smalle blink eller et gennemløbsflåd med et par meter line monteret med en enkelt- eller trekrog i størrelse 8, agnet med sildestykker i strimler. Blinkets trekrog kan man roligt udskifte med en silkekrog, der består at fine tråde af kunstsilke i kordeller på en hægte. De tynde tråde gør, at hornfiskenes tænder vikler sig ind i dem. Herved undgår man fejlkrogning, og samtidig får man flere fisk på land end med traditionelle kroge. Da hornfisk jager ved hjælp af synet, skal de fanges i dagtimerne – og helst i klart vejr.
Fiskeri efter torsk, havørred og havbars i havnen
Torsken er heller ikke besværlig. Den hugger på næsten alt fra sand orm til blink. Den fanges bedst på et fladfiskeforfang agnet med sand- eller børsteorm. Har man adgang til nogle små krabber, er de også rigtig gode torskeagn. Et andet rigtig godt våben til torsken er rød-gule kystwoblere. Torskefiskeriet er som regel bedst i aftentimerne, og gerne hvor der er lamper, som lyser ned i vandet.
Havørred- eller havbarsfiskeriet er lidt mere besværligt. Den mest effektive metode er nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis, fisket en til to meter nede. Man kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt, da både havørred og havbars ofte træffes, når de afpatruljerer kaj og molekanter. Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Anvend en pirk uden krog som kastevægt. De kan også købes som frosne eller vakuumpakkede. Begge dele virker helt fint. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange af de ovenstående arter ud af starthullerne.
Natfiskeriet på molen med blink er et godt alternativ til flådmede efter havbarsen. De rød-sorte varianter, som denne Herring Inline, er gode i skumringen.
De svære multer i havnene
Multer, der ellers førhen mest var kendt fra landene sydpå, findes på grund af de stigende vandtemperaturer i en del havne i Danmark. Her er en af de sikreste fangstmetoder et let flåd og et forfang på en to-tre meter monteret med en meget skarp krog i størrelse 8 til 12 i enden. Den agnes med brød eller majs. Tilslag gives så snart man mærker hugget eller ser flådet forsvinde under overfladen. Vær beredt på at løsne bremsen på hjulet, når fisken er kroget, for her er en fisk, der kan tage nogle seriøse udløb. Hvis man har spottet et sted, hvor der er multer, kan man med fordel forfodre med brødstykker. Når multerne begynder at æde af brødet kastes den agnede krog ud til foderbrødet.
Desværre er multerne ikke nær så almindelige i dag, som du var da artiklen her blev publiceret første gang i 2011.
Velsmagende fjæsing langs molerne
Fjæsingen kan også høre til fangsterne, når man fisker fra havn og mole. Den kan ikke undgås. Pas på og tag dine forholdsregler, når du afkroger den. Fjæsingen er en ganske udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til hugormens. Det er en meget smertefuld affære at blive stukket. Så brug altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget.
Er uheldet ude, og man bliver stukket af fjæsingen, er det gode råd at komme det stukne sted i så varmt vand, kaffe eller te, som man kan holde ud. Giften fra fisken bliver nemlig inaktiv ved varme. Derefter opsøges læge eller skadestue. Især børn og ældre skal passe ekstra på.
Hold øje med advarselsskiltene på havnen før uheldet er ude.
Sikkerhed under molefiskeri
Den personlige sikkerhed er også vigtig, og det er noget, der altid har lagt mig meget på sinde. Jeg har ofte oplevet, at små børn helt ned til to års alderen balancerer rundt på kajens kanter på egen hånd. Det er at spille hasard med børnenes liv Ind imellem går det galt, og det var jo nok ikke det, der var meningen med fisketuren. Udstyr derfor børn eller børnebørn med redningsvest, og hold et vågent øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter.
En god ting, hvis man fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt monteret med en fløjte. Udover at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude, og du falder i vandet. Jeg bruger altid min flydedragt, når jeg fisker i vinterhalvåret. Respekter den skiltning, der er på de fleste havne og moler. Der er visse områder, hvor der er skiltet med adgang forbudt. De danske havne har regler om terrorsikring, og der vanker bøder, hvis du færdes på forbudt område. En anden skiltning er den, der vedrører færdsel på udsatte steder på havnen, som er ekstra farlige på grund af vind- og vejrforhold. Respekter disse skilte, da der hvert år bliver skyllet lystfiskere i vandet, når store bølger knækker over molerne. Så hvis der står eller bliver sagt: Ingen adgang til molerne, så lyt. Det er for din egen skyld. Og husk, at de store sten på molerne, udover at de kan rokke, også kan være glatte som sæbe.
Afslutningsvis vil min opfordring være at tage børn eller børnebørn med ud på molen eller kajen. Lad dem komme med ud og se, hvor fisken kommer fra. Eller lusk derud alene eller med en god kammerat, når du trænger til fred og ro. Efter et par timer er du som født på ny, og i tilgift har du måske aftensmaden med hjem.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 22, 2026 | Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri, Sponsornyt, Video
Daiwa har i årtier været kendt for deres kompromisløse highend teknologi, der konstant og løbende udvikles for at forbedre brugeroplevelsen af både stænger og hjul for lystfiskere i hele verden. I denne video taler Jens Bursell med Viktor Myrefors fra Daiwa Scandinavia, som forklarer hvorfor Daiwas stænger og hjul er så unikke.
Undervejs for du forklaret fordelene ved teknologier og designs som fx V-Joint, SVF, AGS-guids, Air Drive, Mononoque og MagSealed. Glæd dig til en video, som går i dybden med de tekniske detaljer, der virkelig betyder noget for din kaste- og fiskekomfort – samt sikrer at dit grej tåler hårde tæsk i årevis ude ved selv de mest krævende vande og fiskesituationer.
Se vidoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
apr 20, 2026 | Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Især om vinteren er bombardafiskeri med flue ofte mere effektivt end større blink – men teknikken fungerer rigtig godt hele året og under alle forhold. Det er dog især under stille og klare forhold, at bombarda med flue giver flere hug end fx større blink.
I denne nye video på Fisk & fris YouTube viser Jens Bursell dig, hvordan du fisker med bombarda og flue på kysten efter havørred – samt viser trin for trin, hvordan du med et simpelt cirkelkast kaster den mest enkle glidende montage uden kluddder – helt uden sticks og specialtakler, der blot forkorter kastelængden og giver en dårligere præsentation. Undervejs får du alle detaljer om, hvordan du lettest rigger op hjemmefra og transporterer stangen, så det er let og lynhurtigt at pakke ud eller sammen, når du skal fiske – eller hjem igen. Tilsvarende får du tips til, hvordan du håndterer det lange takel, når du går på kysten – let og nemt samt uden kludder. Jens genemgår, hvordan du lettest tråder bombardaen samt laver det mest simple og velfungerende takel – plus giver tips til hvordan du kan øge din landingsrate meget markant ved at bruge små dobbelt eller trekroge – monteret på fx rørflue og L-rig eller ved at fiske med en in-line clawfly, når det drejer sig om fx større rejefluer. Alt sammen uden avancerede knuder eller rigs. Eller sagt på en anden måde – en video der vil kunne gøre dig til en bedre bombardafisker, som bare fanger flere fisk med mindre besvær. Glæd dig til en video med masser af inspiration og nyttig viden – samt selvfølgelig en fin stribe smukke, blanke havørreder.
Se videoen om bombardafiskeri med flue efter havørred på Fisk & Fris YouTube her.
apr 10, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Sydsverige byder på et fantastisk kystfiskeri efter havørreder, der i snit er en del større end de danske. I denne video tager vi med Kristian Thorsen fra Grejxperten til de Skånske kyster for at fiske efter de sølvblanke. Undervejs får du et par fede fiskehistorier fra hans hans vilde fiskeri over årene derovre – samt masser af hygge, tips og action undervejs på turen. Vi slutter af hos Grejxperten i Lynge, hvor Kristian afslører et par af de bedste pladser til kystørred på Skånekysten. Glæd dig til en video med masser af inspiration olg nyttig viden, så du er godt rustet, hvis du selv vil til Sverige og fiske havørred på Skånes kyst.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere.
apr 9, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Kim Hansen fik denne flotte havørred på 5,4 kilo ved Saruphav. Saruphav er en meget varieret plads med store sten og tangbælter.
Als byder ikke alene på store ørreder, men også på stor variation når det gælder kystpladserne. Her er alt fra blød bund og beskyttede vige ved inderfjorden, til åben eksponeret kyst, med klinter og kampesten på østkysten. Vi har taget en snak med de lokale kystrotter Peter Uwe Hansen og Bo Kruse, som afslører de bedste pladser.
AF ERIK TVESKOV
LÆNGST NEDE i det sydøstlige hjørne af Jylland ligger en dejlig ø med bøgeskove og bedårende kyststrækninger. Vandplejen hernede har lange traditioner og har lavet en lang række restaureringsprojekter i de mange små vandløb.
Udsætninger er stadig nødvendige i en række af de små vandløb, men udviklingen går heldigvis klart i retning af selvreproducerende bestande. Det betyder blanke fisk på have en bid af kagen. Hvert år tages der en stribe store fisk på Als, og hvert år ligger de bedste havørreder over fem kilo. Vi skulle ikke langt ind i 2011 før den første var hjemme…
De bedste kystpladser til havørred på Als.
En snak med de lokale kystørred eksperter fra Als
Peter Uwe Hansen er vokset op et godt langt spinnekast fra de lækre kystpladser på Sydals. Han har fået fiskeriet i blodet fra barnsben og kender kystpladserne på Als som sin egen bukselomme. Gennem sit arbejde i grejbutikken PG Fishing i Sønderborg har han fingeren på pulsen, når det drejer sig om kystfiskeriet på den skønne ø.
Bo Kruse er vokset op i Sønderborg, og har også trådt sine barnesko langs de alsiske kyster. Efter en årrække med biologistudier er han vendt tilbage til sin fødeø, og arbejder nu som biolog i Sønderborg Kommune. Han dyrker specielt kystfiskeriet på den sydlige del af Als. Her deler de to garvede kystfiskere rundhåndet ud af deres favoritpladser.
Havørredhotspots på Kegnæs
Kegnæs er næsten en ø. Den er forbundet med Als med en ret smal lille landtange, der samtidig afsnører bugten Høruphav. Når man kører til Kegnæs er det oplagt at parkere lige til venstre, når man er kørt over den lille landtange. Her starter en af de allerbedste pladser på hele Als – nemlig Drejet. Selve landtangen er en prima plads til fladfisk og et af de gode steder på Als, hvis man er til surfcasting. Sydvest på er der den lækreste klintekyst med dybt vand tæt under land. Store sten og tangbælter byder på førsteklasses jagtmarker for havørreder og torsk.
De mindre blanke fisk går tit i stimer så har man først fået en er det med at være hurtigt klar igen. Her er det forfatteren der har haft en fin formiddag ved Mommark.
Det er sjældent at have pladsen for sig selv, men det må man tage med, når nu chancen er der for at være en af dem der sætter krogen i de havørreder i 8-9 kilos klassen, som ifølge de lokale kystguruer bliver listet hjem hvert eneste år. Med det dybe vand og strømmen er stedet en af de allerbedste pladser til fiskeri i sommernatten. Pladsen fisker dog godt året rundt. Ude for enden af Kegnæs kan der parkeres ved Grønmark. Hele Kegnæs Ende, som pladsen hedder, byder på gode strømforhold, dybt vand tæt på land og enkelte store sten, der holder fisk. Pas på med at vade for dybt her, da fiskene specielt om foråret går rigtig tæt på land. Det er ikke få fisk, der er blevet plukket mellem de store sten.
Efter kysthavørred ved Hjortholm, Gåsevig og Gammel Pøl
Hjortholm er en meget spændende tange, der rækker langt ud i Hørup Hav. Her kan man fiske ud over dybt vand mod nord og lavere vand mod syd, og pladsen er en af de bedre, hvis man er ude efter torsk. Det er en helårsplads med chance for rigtig store fisk. En sommernat med springende fisk ind over revet er en fed oplevelse, man skal unde sig selv. Gåsevig inderst i Hørup Hav er en fræk lille plads. Det er en god vinterplads og er særligt god til letspin og flue. Den bløde bund producerer mængder af børsteorm, der nok kan få specielt havørrederne på finnerne i det tidlige forår.
Gammel Pøl er den sydøstligste spids af Als. Ud for kysten strækker Pøls Rev sig langt ud i Østersøen. Det er et rev, der består af meget store sten, som strækker sig mange hundrede meter ud. Det er en spændende plads til småbådsfiskeren, men pas på stenene. Kystfiskeren finder her en superlækker kyst med store sten og revler med tangbælter. Traver man sydvest på, går man langs en dæmning, hvor der kan fiskes både revler og badekar. Adskillige store havørreder er igennem tiden landet her, og de lokale fortæller, at de kommer trækkende i perioder. Det er en helårsplads med rigtig gode chancer i foråret, når der kommer en god og lun pålandsvind og vandet er let grumset. Går man sydpå, fisker man på klassisk klintekyst med dybt vand inde under land og gode tangbælter med enkelte store sten. Pladsen er stadig god for en kysttorsk eller to, hvis man fisker i skumringen.
1) Lokalmanden Peter Uwe med guf til øens havørreder. 2) En af de knibske ørreder lod sig til sidst lure af en releaseflue.
Fiskeri efter havørred ved Hummelvig
Hummelvig er et pragtfuldt stræk lidt nord for Gammel Pøl. I princippet kan man fiske hele strækketfra Gammel Pøl til Hummelvig. Sidstnævnte er et stræk, hvor man fisker med klinten i ryggen. Der er nogle rigtigt fine badekar, som skal fiskes grundigt igennem, inden man evt. vover sig ud på første revle. Der ligger flere fine pynter med meget store sten.
I princippet er det muligt at fiske hele vejen fra Hummelvig til Saruphav, hvis man ikke er bange for en god gang vadefiskeri. Der ligger nogle fine muslingebanker undervejs, der nok er nogle kast værd. Saruphav er et stræk med klinter og giftige badekar, der skal fiskes grundigt, inden man eventuelt vader ud på første revle. I vinterhalvåret trækker der stimer af grønlændere rundt her, men chancen for det store drøn af en blankfisk er hele tiden til stede. Det var fx her Kim Hansen tog sin overspringer på 5,3 kilo i februar.
1) Når pilen blomstrer i foråret er det med at komme på kysten. 2) Saruphav på østkysten er et dejligt stræk med klinter og badekar.
Havørredparadiset ved Nørreskoven
Nørreskoven ligger nordvest for Fynshav og er et af de allerbedste fiskestræk på hele Als. Nørreskoven byder på op imod otte kilometers kyststrækning med rigtig godt fiskeri. Det er skønt at fiske med den store bøgeskov og fuglesang i ryggen. Badekar og revler byder på de bedste muligheder for flex på klingen. Pas dog på med at vadefiske for langt langs revlerne, da man kan blive overrasket af stigende vand, mens man går i sine egne tanker. Læg en madpakke i ryggen på din vadejakke eller chestpack og brug en hel dag på at vandre og fiske her. Der er masser af plads og de bedste chancer for at komme hjem med en blankfisk eller to. Det er en helårsplads, men fiskeriet er bedst i alt andet end nordenvind. I østenvind om efteråret kan den dog være noget plaget af drivende tang.
Ved Traneodde lige nord for Nørreskoven kan man køre helt ud til fyret ved vandet. Her går et stort rev langt ud i vandet. Det er en oplagt plads i foråret og efteråret, hvor trækkende fisk tit gør ophold. Der er dog ikke plads til mange mand, men revet er absolut værd at fiske af, hvis man alligevel er på de kanter.
De bedste kystpladser på Nordvestals
Hellesø Klint i den nordvestligste del af Als byder på et havørredrevir i topklasse. Der parkeres ved Hellesøgård ganske tæt på pladsen. Går man nordøst på, er der glimrende vadefiskeri med spændende badekar undervejs, der specielt om foråret holder fisk. Fisk over de mørke bælter med tang og muslinger – meget gerne på solrige forårsdage med en let pålandsvind. Går man sydvest på har man en et stræk på godt en kilometer med dybt vand tæt under land, hvor der er stenhøfder store sten og godt med blæretang. Med andre ord en super helårsplads til både havørred, torsk og hornfisk i sæsonen. Den gode strøm gør, at det også er en fremragende sommerplads, hvor der er listet mange gode fisk hjem igennem årene. Waders er ikke strengt nødvendige, men de fleste foretrækker at stå lige uden for de inderste tangbælter. Det kan dog være en dårlig strategi, da fisken også her ofte går tæt under land.
Havørred ved Hardeshøj
Ved Hardeshøj, hvor færgen lægger til, er der spændende stræk både nord og syd for færgelejet. Det er udpræget vadefiskeri, hvor man kan vade ud til spændende ålegræsbælter og muslingebanker. Forår og efterår er de årstider, der giver de fleste fisk. Det er et par pladser, der hurtigt kan fiskes af, inden man drøner videre nordeller østpå.
Den store bugt man kan se østpå fra Hardeshøj er Sandvig. De er en god gammel klassiker på Als. Bunden af vigen er forholdsvis lavvandet med en jævnt skrånende bund med grus, ålegræs og muslingebanker. Det er en oplagt plads til kystflue og letspin. Det er langt fra kun småfisk, der listes hjem her. Sidste forår blev der taget en pragtfisk på 5,5 kilo på fluestang af en franskmand. Langs den sydlige del af Sandvig har man bøgeskov og stejle skrænter i bagkastet. Bunden er også her forholdsvis jævnt skrånende udefter med ålegræsbælter. Det er en helårsplads, men særlig i efteråret kan man ved fralandsvind opleve, at der blæser insekter ud i vigen fra bøgeskoven. Det kan give noget rigtig sjovt fiskeri efter ringende ørreder.
Kystpladser til havørred ved Stævning Næs og Augustenborg Fjord
Stævning Næs lige vest for Sandvig byder på den lækreste kyst med masser af store sten, blæretang og god dybde under land. Her fisker man med en skrænt i ryggen, så hvis man ellers sørger for at fiske i pålandsvind, der står lige ind på – altså vestenvind, er der meget gode forhold her om foråret. Den gode dybde og strømforhold gør, at der også kan luskes en torsk eller to hjem i solnedgangstimen.
Augustenborg Fjord ligger lidt længere sydøstpå. Her ligger den lille ø Katholm. Den er fredet af hensyn til fuglene, så man skal ikke færdes her i ynglesæsonen. I det tidlige forår eller i milde vintre er det her rigtigt spændende at vadefiske på de muslingebanker og ålegræsbælter man finder ved Katholms vestlige del. Her er 3-400 meter spændende stræk, så det er ikke en plads til mange mand.
Længere inde i Augustenborg Fjord ved vandskiklubben er der et langt stræk under skoven med godt vadefiskeri. Bunden er forholdsvis blød med ålegræsbælter og muslingebanker. Det er en glimrende vinter- og forårsplads, hvor man kan rende ind i stimer af fortrinsvis mindre blankfisk. Tværs hen over fjorden kan man kigge over på en anden topplads til hele vinterhalvåret. Det er Madeskoven, hvor man kan parkere ved campingpladsen.
Igen er det udpræget vadefiskeri, hvor man ud for campingpladsen kan vade ud til store muslingebanker, der varmes op på solrige dage og virker som magneter på områdets havørreder. Går man ind imod Augustenborg langs skoven, er der lidt større dybde og enkelte små pynter. Der kan i perioder være rigtig mange fisk her både forår og efterår. Det er en rigtig fin flueplads til de ofte drilske ørreder i efteråret.
De Alsiske kyster byder på godt fiskeri fra flydering eller som her kajak.
Efter havørred nord for Sønderborg
På halvøen Kær nord for Sønderborg kan der fiskes fra flyvepladsen og nordpå. Det er forholdsvis sandet og blød bund, men der kan vades ud til gode ålegræsbælter og muslingebanker. Det er et rigtig godt stræk til vinter/forårssæsonen. Her er taget meget store fisk igennem årene med en af de største på 9 kilo. Længst nordpå på Kær ligger to meget spændende rev, hvor man kan vade ud og fiske over meget dybt vand. Revene hedder Vesterhage og Østerhage. Her er rigtig gode strømforhold og chancer for torsk specielt på Vesterhage. Fiskeriet dør generelt ved nordenvind, som det gælder for mange pladser på Als. Et lokalt ordsprog mange holder sig til lyder; »Er vinden i Nord – bliv hjemme ved mor«.
Sønderskoven ligger lige øst for Sønderborg. Lang kysten går den charmerende Gendarmsti, der blev brugt af forgangne tiders grænsevagter, som patruljerede fra Padborg til Als. Denne sti kan man følge hele vejen til Høruphav. Undervejs ligger Stenholt/Klinting hoved lige syd for Sønderskoven. Det er fremragende havørredkyst med dybt vand og gode strømforhold under land. Bunden er stenet med blæretang, og her tages der hvert år store havørreder.
Inde ved byen Hørup Hav ligger et godt lille stræk, der går under navnet Guldkysten. Navnet har muligvis både noget med de dyre huse at gøre, men formodentlig også de gyldne muligheder for at få flex på klingen. Her er høje klinter i ryggen og i en god og lun pålandsvind om foråret, kan der være fremragende fiskeri. Hvis man ikke har noget imod vadefiskeri, kan der fiskes på et langt stræk østpå ind i Høruphav, men pas på fredningsbæltet ved Vibæk.
Med flydering eller kajak efter havørred ved Als
Farvandet mellem Als og Sundeved byder på masser af beskyttede pladser, der er ideelle til fiskeri fra flydering eller kajak. Der er samtidig muligheder for et rigtig godt fiskeri i specielt vinterhalvåret. På den åbne østkyst er der færre dage om året, hvor det er forsvarligt at tage ud, men er der først en god periode, er det en fed fornemmelse at ligge med bagdelen i vandskorpen en kastelængde ude og kunne dække både det lave vand og det dybere vand uden for revlerne.
Særlige pladser der er velegnede til flyderings/kajakfiskeri er Hørup Hav (pas på fredningsbæltet på nordsiden ved Vibæk), Sandvig, Augustenborg Fjord og mange af de små vige på inderkysten langs farvandet mellem Jylland og Als.
Johs fremviser en vaskeægte Blærerøv.
Kystblinket Blærerøven fra Als
Johs Petersen fra Dybbøl havde for 25 år siden nogle ideer til et aflangt blink. Han diskuterede sagen med sin gode ven Ole, der er håndværker. Efter en række prototyper, var de klar med et messingfarvet blink af den slanke tobislignende type. Med tiden er det blevet mere aflangt. I starten var det også bukket, men nu er det endt med at være helt lige. Johs og hans venner har taget en række imponerende fisk med blinket, og senest stod det for en rigtig flot overspringer på 5,3 kilo fra Als. Med ægte sønderjysk beskedenhed er blinket blevet døbt Blærerøven.
Johs fortæller, at det skal fiskes med en række spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse mod bunden. Det er lavet i en forholdsvis tynd plade, og netop det er hemmeligheden, der gør, at det kan fiskes meget langsomt. Det er noget, der er effektivt i koldt kystvand, og specielt når der er børsteorm på menuen. Blinket produceres foreløbig kun i et begrænset antal af Johs og hans venner i Skovens Fiskeklub www.skovensfiskeklub.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet langs de danske kyster i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten, som du kan købe her (REKLAME)
apr 6, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
DNA Surf Candy og varianten DNA Tobis er en fantastisk flue til kystens havørreder.
Havørred elsker tobiser, og i april guffer sultne havørreder dem lystigt i sig, hver gang chancen byder sig. Denne tobisimitation er bundet med epoxy inspireret af de amerikanske Surfcandy Fluer. Den er holdbar, og frem for alt så hugger havørrederne hårdt og kontant, når den hives hjem i høj fart.
AF LARS CHR. BENTSEN
APRIL er vel nok kystfiskerens vigtigste måned. Sæsonen er i fuld gang, havørreden er kommet sig over vinterens strabadser og er ved at være i god form og ved godt huld. Den store forskel fra vinterfiskeriet er, at det nu kan betale sig med nogle hårde sats på den åbne kyst, hvor chancen for en stor, stålblank havørred er større end i vintermånederne.
Fluefiskeri på den åbne kyst kan være en barsk affære, men de bedste chancer for en stor havørred har man, hvis man holder fokus på at dække så meget vand som muligt – altså aktivt fiskeri, hvor man trasker nogle kilometer kyst igennem.
De bedste kystfluer til havørred om foråret
Fluevalget er sjældent afgørende i foråret, men en god tobis imitation er et godt valg af flere årsager. Tobiserne optræder nu i større antal, og en tobisimitation er en reel godbid, som havørreden kan se på lang afstand, og er villig til at svømme efter. Tobiser er meget aktive, og imitationen egner sig derfor til at blive fisket hurtigt hjem. Den er således et fint valg, når der skal dækkes meget vand.
Tobis’erne er på farten i april måned. Og lige i hælene på dem er de sultne havørreder.
Tobisimitationer til kystens havørreder
Kystfluer, der imiterer tobiser, er der mange af på markedet, og de fleste er velfangende mønstre. Fælles for dem er, at de oftest involverer et hoved af epoxy – eller en af de nyere typer af lim, der hærder ved UV lys eller blåt lys. Epoxyfluer, uanset valg af limtype, er noget mange fluebindere afholder sig fra, men vælger man de rigtige materialer og overholder nogle simple huskeregler, så er det ganske nemt at lave flotte imitationer.
De fleste tobisimitationer har deres oprindelse i amerikanske Bob Popovics’ fantastiske flue, Surf Candy – præcis som den flue, jeg her vil præsentere dig for. Jeg foretrækker at bruge DNA Holo- Fusion, som er en fin, tynd organzalignende fiber blandet med flot pearl-flash. Produktet fås i mange farver, og egner sig perfekt til tobisimitationer – samt mange andre fiskeimitationer for den sags skyld.
De fleste tobisimitationer bindes med hvide og oliven fibre, men jeg binder mine imitationer med grå fibre – et valg, jeg har baseret på, hvordan tobisen ser ud under vandet. Jeg har ofte set dem, når jeg har snorklet langs kysterne, og når de piler forbi ser man ikke andet end en grå, langstrakt fisk. Hvordan havørreden opfatter fisken vides af gode grunde ikke, men den beigefarvede og grå imitation virker rigtigt fint.
Varianter af DNA Surf Candy til kystens havørred
Fluen kan naturligvis bindes i mange forskellige farvevarianter, og selvom tobiser langt fra er pink, så fungerer en pink og hvid version også fint i let farvet vand. Trods sin længde er fluen forholdsvis let at kaste, da den ikke yder meget vindmodstand, og bortset fra de længste imitationer, så går det fint at kaste fluen på en 5´er stang.
Sådan binder du en DNA Tobis:
Materialer til DNA Tobis
Krog: Varivas 2600 ST-V (eller anden kortskaftet med kraftig wire – gerne rustfri)
Tråd: UNIMonofil nylon, fine
Krop:Mirage Opal tinsel
Gæller: Rød Fluorofiber
Vinge: DNAHolofusion
Hoved: 3D-øjne og epoxy el. UVlim
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011. Få det fulde overblik over kystfluefiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe her (REKLAME)
