BÅDFISKERI – HAVØRRED PÅ KASTEGREJET

Når der fiskes efter havørred fra båd syntes det for mange oplagt, at fiskeriet skal foregå langt fra land. Det kan der såmænd også være en sandhed i, når der er tale om trollingfiskeri efter nogle af havets helt store sildeædere. Men ser vi på hvad der bliver fanget af store og små havørreder under kystfiskeri, tegner der sig et billede af, at havørreder i alle størrelser ofte befinder sig kystnært.

AF TUE BLAXEKJÆR

Hvem har som kystfisker ikke prøvet at stå på pladsen, for blot at se hvordan fiskene lystigt springer rundt 200 meter fra land uden for kastehold? Disse fisk kan naturligvis nås fra vandsiden, så derfor kastfisker jeg fra båden, og i udgangspunktet foregår det på to typer af pladser. Den ene er den typiske kystplads som normalt fiskes i et par waders fra land. Den anden plads er stadig rimelig kystnær, men umulig at nå fra land af. Et godt eksempel på et godt havørredspot som er umuligt at nå fra land, er det store lavvandende område ud for Aflandshage på Amager. Dybden i området varierer fra ca. 1 – 2,5 meter, og det som gør dette spot utrolig spændende, er den meget varierede bund som består af dybe render mellem revlerne samt flere spots med store sten samt tangbælter.

Gode bådpladser til havørred

Eksempler på traditionelle kystpladser, som jeg fisker fra båd, er alle pladserne på Stevns fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd. Jeg kan på en dag i båd nå at affiske langt flere pladser på Stevns end jeg kan i et par waders fra land. Om du fisker fra båd eller land, gælder samme regel om, at fiskene skal findes. Fiskene bliver ikke fundet ved at blive på samme spot, der skal bevægelse til.

Fordelen ved at bruge båden er, at spiltiden med at komme fra plads til plads i bil og på gå ben, bliver elimineret. Et pladsskifte i bil fra Køge Sønakke til Mandehoved tager mindst halvanden time. I båd kan jeg nå fra Sønakken til Mandehoved på 15 minutter. Fiskeriet er på sin vis meget enkelt: Enten placerer jeg båden cirka 50 meter fra det område som skal affiskes på en sådan måde, at den driver parallelt med det.

Kastefiskeri efter havørred fra båd kan være super effektivt, blandt andet fordi det er let at skifte plads eller afsøge større områder for fisk.

Kastefiskeri efter havørred fra båd kan være super effektivt, blandt andet fordi det er let at skifte plads eller afsøge større områder for fisk.

 

Kastefiskeri efter havørred fra båd

Alternativt opretter jeg en rute på kortplotteren, som jeg så sætter autopiloten til at følge. Ved at trimme motor og flaps, kan jeg i tomgang få båden til at sejle 0,5 – 1 knob, hvilket er passende hvis et langt kystnært stræk skal affiskes. Kommer jeg til et område med god aktivitet foretrækker jeg at sejle/drive hen over området flere gange frem for at kaste anker.

Når jeg kastefisker fra båd fisker jeg altid i drivretningen og op til ca 90 grader i forhold til denne. Driver eller sejler båden parallelt med kysten kaster jeg således parallelt med kysten mod driv/sejlretningen eller ind mod land hvor vinklen i kasteøjeblikket ikke overstiger 90 grader set i forhold til bådens sejlretning. Ved at kaste på denne måde fisker man altid over vand som ikke er blevet forstyrret af båden.

Når havørrederne er svare at fange

På dage hvor fiskene er svære at finde på de normale pladser, kan man med fordel ligge og dørge kystnært for at finde et område med hugvillige fisk. Får jeg en fisk under dørgefiskeriet, sætter jeg et waypoint på min kortplotter så jeg nemt kan finde tilbage til hvor fisken huggede. Med udgangspunkt i waypointet begynder jeg at kastefiske fremfor at dørge.

Min erfaring siger mig at man, specielt under stille forhold på lavt vand, fanger betydeligt flere fisk ved at kastefiske frem for at dørge. Et lille trick, som gennem tiden har givet flere gode ørreder er, at sætte en stang med flåd, som fisker 30 – 40 meter bag båden i det område som man netop har drevet hen over. Normalt fisker jeg agnen i ca. 1,5 meters dybde. Af agn kan anvendes regnorm, børsteorm, sildestrimler eller tobis.

Grejet til kastefiskeri efter havørred fra båd

Grejet til kastefiskeri fra båd er det samme som jeg bruger på kysten, dog med den undtagelse, at jeg foretrækker en stang på 8 fod i båden, en kort stang gør det en hel del nemmere når fisken skal landes. Har du ikke en kort stang, kan stænger på 10 og 11 fod sagtens bruges. På dage eller pladser hvor rigtigt lange kast er at foretrække, bruger jeg selv en stang på 11,3 fod, så ingen regel uden undtagelse.

Når valget kommer til endegrej anvender jeg – som på kysten – primært gennemløbere fra 10–30 gram, afhængig af vind, vejr samt fiskeplads. En gennemløber som har udmærket sig ved, at være formidabel til både kaste og dørgefiskeri er Skruen på 20 gram fra OGP.

 

Garmin Quatix

 

 

KYSTØRRED PÅ FLUE – NÅR EFTERÅRET BANKER PÅ

Når efterårets havørreder skal bydes op til dans, så kan små mørke rejer med hugpunkter være udslagsgivende for succes. Her ses en version, der ofte har lokket fiskene til hugget.

 

Når temperaturerne begynder at falde, er det ved at være sidste udkald for de kystørreder, der vælger at tage turen op i åerne for at gyde. De kan være svære – men her får du opskriften på, hvordan de skal fanges.

AF MORTEN JENSEN

EFTERÅRET er en af mine absolutte yndlingstider på kysten. Der er rigtig gode muligheder for kystfluefiskeren, og chancerne for adrenalinpumpende kystdage er rigtig gode. Mange havørreder kommer tæt på kysten, mens de trækker mod åerne, hvilket kan give adgang til noget fantastisk spændende og visuelt fiskeri. Men – fiskene er ikke altid nemme at få i tale, selvom vi tydeligt observerer, at de er på pladsen: Her får du lidt inspiration til hvordan du fanger de til tider yderst selektive fisk.

Når havørrederne trækker mod åerne

Flere og flere havørreder trækker mod åerne, og mange skal lige fylde de sidste depoter inden den hårde vandring, men det er ikke altid nemt at få havørrederne i hugget. Det som virker én dag – og på én plads, virker ikke nødvendigvis på en anden. Nogle gange skal der arbejdes rigtig hårdt for at få fisk på tasken, men det giver en særlig tilfredsstillelse, når linen strammes op af en hidsig gylden – og ofte velvoksen – ørred.

Ofte følger havørrederne bestemte trækruter langs kysten, og derfor kan der findes mange fisk på forholdsvis små områder. Det kan derfor betale sig at lokalisere og huske disse. Havørreden bruger gerne disse hvert efterår, hvilket giver muligheder for succes igen næste år. Har man ikke kendskab til sådanne ruter, så skal man ud og afsøge en masse vand under forskellige forhold, så der kan skabes nogle anvendelige erfaringer til senere brug.

Ofte kan nogle områder fiske godt i nogle dage eller uger, for så at dø fuldstændig hen. Havørrederne er rykket videre, og så skal man finde nye flokke på andre pladser.

En rigtig efterårsfisk i fuld gydedragt. Hanfiskene er hidsige fightere og er en fornøjelse på fluestangen. Den lod sig overliste af en lille mørk kutling, hvorefter den igen fik lov at svømme mod åen.

En rigtig efterårsfisk i fuld gydedragt. Hanfiskene er hidsige fightere og er en fornøjelse på fluestangen. Den lod sig overliste af en lille mørk kutling,
hvorefter den igen fik lov at svømme mod åen.

 

Find havørrederne

Da havørreden trækker meget allerede fra sensommeren, så bør man være meget mobil i sit fiskeri. Fiskene kan være samlet på mindre områder, og selv på korte kyststrækninger, kan nogle områder være døde, mens andre er fyldt af fisk. Finder man en plads med fisk, så er det muligt, at der regelmæssigt vil komme flokke af fisk forbi i den kommende tid, og så bør mobiliteten brydes. Jeg kan sagtens bruge en dag på få hundrede meter, hvis jeg er sikker på, at havørreden nok skal vise sig. Pladsskiftet er nemlig også et sats. Måske pakker du sammen og rykker til en ny plads, for bare at flytte dig væk fra den næste stime af lunefulde havørreder.

Havørred hotspots

Det kan normalt ofte betale sig at fiske på en hot plads den næste tid, og hold styr på observationerne vedrørende forhold og tid. På den måde kan man opsøge området igen, når næste efterårssæson kommer. Det kan give mange fisk fremover. Når hotspottet ikke er så hot mere, så skal affiskningen af mange forskellige pladser genoptages, så man optimerer chancerne for, at støde på nye fisk. Når der skal findes pladser, kan man forsøge at planlægge pladsvalget efter kvalificerede bud på centrale knudepunkter. Det kan fx være tæt på opgangsåer i lokalområdet, fjordmundinger og vige – samt punkter og rev, som ligger tæt på, hvor kysten ændrer karakter. Særligt kan bruddet mellem åben kyst og fjord være et godt bud på et knudepunkt i efteråret.

Jeg oplever, at revene begynder at aftage deres magnetiserende effekt på havørreden i efteråret, og jeg oplever hvordan havørreden søger tæt under land mod de mindre badekar under kysten. Selv små tynde bælter med sparsom vegetation synes, at have en magisk tiltrækning på havørreden. Særligt kystrækninger med blæretang og stenede områder, er ofte de mest sikre kort for mig i efteråret, men det kan kræve tålmodighed og et skarpt blik på vandet, hvis man vil lokalisere fisken.

Efterårshavørrederne har smukke proportioner, og i det tidlige efterår møder man flere fisk med et let gyldent skær, der tilføjer havørreden ekstra skønhed.

Efterårshavørrederne har smukke proportioner, og i det tidlige efterår møder man flere fisk med et let gyldent skær, der tilføjer havørreden ekstra skønhed.

 

Spot fiskene

Kystørred om efteråret afslører ofte sin tilstedeværelse ved at bryde overfladen på en eller anden måde. Det kan være fine små ringe i overfladen, hvor man næsten kan blive i tvivl, om det er fisk eller ej. Andre gange kan det være gentagne bombastiske spring. Det er et yderst nervepirrende fiskeri, når man kan pürschfiske efter store kystørreder, hvilket så afgjort er med til at tilføje en ekstra dimension til kystfiskeriet. Efterårets havørreder er dog nogle pudsige fisk. Du kan være omgivet af fisk, men de viser meget lidt interesse, og hårene på hovedet bliver grå af frustration. Hvis man kan se fiskene, så er de fundet, og så der sikkert nogle i stimen, der godt kan lokkes, men flueboksen skal til tider endevendes for, at finde dagens medicin.

Særligt de plaskende akrobater  har en nærmest mytisk status som værende umulige at lokke til hugget, og det er da også min erfaring, at de kan være mere selektive, men derfor skal man ikke undlade sig fra at kaste til dem. Disse fisk er gode indikatorer på, at man er det rette sted, og der kan typisk være flere i området, som ikke viser sig. Derfor bør man altid bevæge mod de springende fyrtårne og give fiskeriet en koncentreret indsats her.

På andre dage og under andre forhold, så møder man subtile og forsigtige fisk, der knap nok  bryder vandspejlet. Denne adfærd kalder ofte på mindre fluer, da havørreden under disse forhold ofte mæsker sig i mysisskyerne, der hænger i det øverste vandlag. I disse tilfælde kan havørreden også være fødesøgende på selve overfladen.

Særligt på dage med kraftig fralandsvind, og i områder med skove, kan landinsekter blæses ud på vandet. Havørreden registrerer dette, og dens jagtinstinkt kan rettes mod overfladen og drivende insekter.

Valg af fluer til havørred om efteråret

Efteråret er i min optik fluefiskerens bedste årstid på kysten. Føden langs kysten begynder at blive mere sparsom i takt med dalende vandtemperaturer, og havørreden søger oftest små fødeemner, som de ikke bruger store mængder energi på at jage. Jeg oplever klart, at små naturtro imitationer er det bedste fluevalg om efteråret. Ofte er jeg nede i str. 8 på mine fluer og nogle gange i helt nede i str. 10 og 12, før jeg oplever interesse fra fiskene. Fluer med orange, brunlige og rødlige nuancer, synes at have en god effekt på havørreden. Tilføj gerne et triggerpunkt på fluen der skiller sig markant ud fra resten – fx røde reje øjne eller hvide øjne på en mørk fiskeimitation.

Udgangspunktet for fluevalget er oftest en lille kutling eller en lille reje, når jeg begynder mit fiskeri. Hvis jeg finder fisk, og de ikke tager fluen eller kun viser svag interesse for den, gennem puf og efterfølgen, så skifter jeg til en mindre flue. Her vælger jeg gerne mysis-imitationer, som jeg kan fiske endnu langsommere.

Havørreder kan være aktive hele dagen og i høj sol. Michael Zinn fandt den rette medicin denne formiddag.

Havørreder kan være aktive hele dagen og i høj sol. Michael Zinn fandt den rette medicin denne formiddag.

 

Indtagningsteknik til kystørreden

Den langsomme indtagningsteknik, hvor fluen hænger lang tid i vandet, gør at den bliver længere tid i området med fisk, samt giver fluefiskeren en bedre mulighed for, at registrere selv de mindste tag i fluen. Det er kun yderste tilfælde, at jeg arbejder med store provokationsfluer i efteråret, men det kan i nogle tilfælde være det, der skal til på nogle dage. 

Der findes ingen gylden opskrift på succes, når der fiskes på gyldne fisk, men det handler om, at variere sine metoder – og ikke låse sig for meget fast i sine beslutninger. Nogle gange, når jeg finder en teknik og en flue, der har givet fisk, så skifter jeg til en anden. På den måde kan jeg blive klogere på, hvilke typer og egenskaber en god flue skal have i det pågældende område.

Jeg starter dog altid med noget jeg har en god tro på, og så gemmer jeg eksperimenterne til jeg enten møder god succes, eller oplever ingenting. Begge scenarier kalder på forandring og omstillingsparathed, hvis man vil udvide sit repertoire som kystfisker.

Efterårsstrategi til kystørred

Efteråret kan meget hurtigt skifte karakter, og hvad der virker i det tidlige efterår, virker måske ikke i det sene. Det tidlige efterår kan byde på fabelagtigt fiskeri tæt under land, hvor vadefiskeri næsten kan være en dødsynd. Her gælder det om, at fiske de første kystnære badekar af, og lægge kastene på langs af karret. Badekarrene på den åbne kyst er tiltrækkende for havørreden, da der er optimale forhold for trivsel.

Tættere på gydningen bliver havørrederne ofte mere og mere selektive, hvormed hugperiodernes frekvens og intensitet kan dale. Fødeemnerne trækker mod dybere og varmere vand i det sene efterår, og – i takt med lavere vandtemperaturer, søger havørreden også mod mindre saltholdigt vand. Derfor er det en rigtig god ide, at sætte sig ind i havørredens biologi, og indhente oplysninger om forholdene langs kysten, inden man tager ud. Der findes mange sider, hvor man kan søge den information, der er brug for. DMI og FCOO er gode sider at bruge i kombination med hinanden, når de optimale forhold skal findes inden pladsvalget. Tænk derfor også over, at enten et koldt eller varmt efterår, kan kalde på forskellige strategier for valg af plads og teknik til efterårsfisken. Ovenstående kan give en god base, at bygge sit efterårsfiskeri på, men kreativiteten må ikke glemmes. Når man har sikret sig de bedst mulige kort på hånden, så eksperimentér derude. Det kan virkelig give pote, hvis man har modet og overskuddet til at satse nogle gange. Opsøg pladser, der slet ikke normalt vil give mening, og forsøg dage hvor fluevalget er placeret i yderpunkterne i både farvenuancer og størrelse. På den måde kan du finde særlige tricks i netop det område, som du fisker i. Betragt disse dage som eksplorative og forbered dig på, at du eventuelt må gå tomhændet hjem. Så kan man altid vælge mere ”sikkert” på andre dage.

Etik omkring farvede havørreder?

Farvede fisk er fisk i gydedragt, med intentioner om, at gå mod åen og skabe næste års generation. Etikken omkring farvede fisk og catch and release florerer altid intenst på de sociale medier og fiskemagasiner, når vi rammer efteråret. Faktum er aktuelt, at det er legitimt at hjemtage farvede fisk indtil fredningen sætter ind, og det er op til den enkelte at vurdere om fisken skal ud igen. Men fisk med omtanke, og sæt gerne en god baglimit i denne periode.

 

Garmin Quatix

RAMAZAN CETIN: MAN KAN HVAD MAN VIL

Man bliver ikke en dygtig kystfisker ved at sidde foran computeren og trævle nettet tyndt for fangstrapporter – eller ved at vælge kystplads ud fra rapporterne. Det kræver hårdt arbejde og gåpåmod, at blive dygtig på kysten. Vi går tæt på Ramazan Cetin, som fortæller om hvordan han gik fra massevis af nulture – til det modsatte.

Af TUE BLAXEKJÆR

RAMAZAN CETIN mødte jeg for første gang for et par år siden, hvor han havde tilmeldt sig en af mine guidede fisketure på Møn. Det var med Ramazan som med de fleste af deltagerne på mine guidede fisketure. De vil alle gerne fange fisk samt blive bedre til, selv at kunne finde havørrederne på kysten.

Som dagen skred frem blev det tydeligt, at Ramazan virkelig brændte for at blive en dygtig kystfisker. Selvom han på det tidspunkt havde fisket sammen med et par dygtige kystfiskere i et halvt år, syntes han, at han manglede noget i forhold til sit fiskeri. Men hvad var det han manglede?

EN NULTUR FORTÆLLER OGSÅ NOGET: – Da jeg startede på kysten siden oversteg antallet af nulture med længder antallet af ture med fisk, fortæller Ramazan. – På trods af dette fortsatte jeg dog ufortrødent mit fiskeri, og glædede mig over hver en havørred jeg fangede. På det tidspunkt skænkede jeg ikke nulturerne de store tanker.

– Men – i takt med, at jeg begyndte at fiske meget med et par dygtige kystfiskere, fik jeg øjnene op for, at for mange nulture i træk er et udtryk for, at man gør noget forkert, fortsætter han. – Når jeg var på tur med de erfarne kystfiskere, blev der næsten altid fanget havørred, og også mere end bare en enkelt. Dette var med til at sætte gang i en refleksiv proces, som med tiden har gjort mig til den kystfisker jeg er i dag.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne der igen og igen driver os på kysten.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne, der igen og igen driver os på kysten.

 

– SELVFØLGELIG har jeg også været med på ture, hvor der ikke blev fanget noget, men i forhold til hvor mange nulture jeg selv havde i begyndelsen, var det helt anderledes, når jeg var med de ”erfarne” på kysten, understreger han. – Relativt hurtigt gik det op for mig, at jeg alt for ofte havde fisket på de rigtige pladser, men på de forkerte tidspunkter. Så ved at fiske med erfarne kystfiskere fik jeg hurtigt et indblik i, hvornår en given plads skal fiskes og hvilke faktorer, som har betydning for netop den fiskeplads.

FIND EN ERFAREN FISKEVEN: – Jeg har haft stor glæde af at fiske med flere erfarne kystfiskere, pointerer han. – Det største fordel ved at tage med en erfaren på kysten er, at man næsten altid er sikker på at fiske de rigtige steder i forhold til årstiden samt vind og vejr. Da jeg først begyndte at fiske på kysten spekulerede jeg ikke så meget i hverken vind, strøm, vandstand eller vandtemperatur. Betydningen af disse ting blev jeg først for alvor klar over, efter jeg begyndte at fiske med folk som havde års erfaring på kysten.

Når vi sad i bilen på vej mod en fiskepladsen og snakken gik om kystfiskeri og kyststrategi, blev det tydeligt for mig hvad vind og strøm har af betydning. Specielt Lars Olsen, som jeg har fisket en del med, har været god til, at fortælle om hvilke faktorer, der spiller en rolle for, at en given plads fisker godt.

Ved at fiske med forskellige erfarne kystfiskere, fik jeg også syn for, hvor forskellige folk er i deres tilgang til fiskeriet. I praksis har det haft den betydning, at jeg har suget det til mig fra de forskellige, som jeg syntes passer bedst til den form for fiskeri jeg dyrker.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

 

BESØG DE SAMME PLADSER under forskellige forhold. – Det er helt klart et råd, som jeg gerne vil give videre, fortsætter Ramazan. – I takt med, at jeg fik erfaring på kysten, begyndte jeg selv at opsøge de fiskepladser, som jeg havde besøgt med andre og mere erfarne kystfiskere. Dette gjorde jeg for selv at danne mig et indtryk af pladserne, samt på egen hånd at finde ud af hvor meget pålandsvind en given plads kan tåle – eller om den fisker godt i høj eller lavvande.

I foråret have jeg en god håndfuld ture til det Sydøstsjællandske, hvor alt spillede for mig. Formålet med den første tur var egentligt at udforske et stræk, jeg ikke tidligere havde fisket ret meget, samt se om pladsens kystnære badekar ville holde fisk, selvom det var koldt. Her fangede jeg mere end 20 fisk på mine ture til pladsen – med en stålblank overspringer på 60 cm som den største.

TÅLMODIGHED: En ting som Ramazan har lagt mærke til, er at folk uanset erfaring har en tendens til at opgive for let. Nogle er mere end villige end andre til at stå i store bølger og blive gennemblødte, mens andre helst ikke vil fiske, når bølgerne buldrer mod kysten. – Det er også min oplevelse, at folks valg af endegrej – samt hvordan det bliver fisket – også spiller en stor rolle for hvor godt en plads fisker under forskellige forhold. Skåret ud i pap betyder det, at man selvfølgelig selv bliver nød til at lære pladserne at kende, og fiske dem i forhold og med grej som passer til ens eget fiskeri og temperament.

VÆR ÅBEN: Ramazan er gennem det sidste år blevet mere åben overfor at brede sit fiskeri ud i forhold til valg af endgrej og ikke mindst vægten på endegrejet. – Jeg var begyndt at blive fastlåst i mit valg af endegrej – og gik meget med de samme og i de samme vægtklasser. Det betød i praksis, at jeg frarøvede mig muligheden for at fiske i hård modvind eller helt let over lavt vand.

Udover endegrejet skal stang og hjul selvfølgelig også passe til det man fisker med – og situationen man står i. – Her skal man være åben og villig til at prøve nye veje, understreger han. – Man opnår langt mere med sit fiskeri på denne måde, end hvis man udelukkende går med én type grej og ikke er indstillet på at prøve andet. I praksis er jeg derfor gået fra at fiske med en stang og et hjul til at have to sæt med, når jeg tager afsted på en heldagstur. Når jeg fx fisker på Møn er der ofte en god pålandsvind på øens ene side, mens der er fralandsvind og fladt vand på øens anden side – og af samme årsag er det oplagt med både et let spinnesæt samt et sæt der passer godt til de grove skyts.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

 

– VED AT IAGTTAGE andre fiskere, har jeg lært, at der ikke findes en endegyldig sandhed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle er gode til at fange fisk i stille og fladt vand, mens andre er gode til at fange fiskene i oprørt vand og hård modvind. Det gælder simpelthen om at finde ud af hvilke forhold man selv syntes er bedst at fiske i, og så tilpasse grej og udstyr til disse forhold. Man skal tro på det man laver – for tror man ikke på det, man laver, så forsvinder koncentrationen og den ihærdighed, som skal til for at få succes, siger Ramazan.

SNAK MED DE LOKALE. – De lokale ved som oftest, hvad der foregår i deres egen baghave, så snak med dem – det lønner sig, fortæller Ramazan. – Gennem de lokale på både Stevns, Møn og Vestsjælland har jeg fået en masse ekstra uvurderlig indsigt i, hvornår et givent område fisker godt.

Derudover er det aldrig dårligt at modtage fangstrapporter og meldinger om fx vandets farve, eller hvordan vinden helt specifikt er aftenen inden en planlagt tur. Det er kun de lokale som har denne viden, da de kan få den ved blot at kigge ud af vinduerne. En melding som fx ”at vandet er så farvet, at det ikke når at klare op til i morgen tidlig”, er guld værd.

Det er lige præcis sådan en melding, som sparer en for mange spildte kilometer i bil. Men – for at få noget brugbart ud af de ”lokale” er det vigtigt, at give noget retur, for selvom de har  fiskevandet lige uden foran hoveddøren, så sætter de selvfølgelig også pris på at få at vide, hvordan ens tur har været – samt hvilke observationer man har gjort sig under sit fiskeri.

TAG EN GUIDET FISKETUR: – Selvom jeg for halvandet år siden var begyndt at fiske med et par rutinerede kystfiskere, manglede der som sagt noget. På de fisketure jeg havde med ”profferne”, fyldte fiskeriet rigtig meget, og ofte gik man langt fra hinanden eller affiskede hver sin del af et stræk. I praksis havde det den betydning, at fiskestrategi og pladsvalg kun var noget, der blev snakket om i bilen, når der skulle skiftes plads.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

 

Her følte jeg, at jeg manglede én som gik tæt på mig og kom med råd og vejledning i forhold til, hvordan jeg fiskede. I den forbindelse valgte jeg, at tilmelde sig en guidet fisketur, hvor temaet for turen var fiskestrategi samt læsning af kysten og pladsvalg ud fra vind og vejr.

Jeg fik rigtig meget ud af turen, hvor turens guider velvilligt fortalte og forklarede – samt havde fokus på hvordan han både kastede og fiskede. Det man for alvor lærer noget af, er når guiden virkelig bruger tid og ressourcer på at hjælpe deltagerne med at optimere den måde, hvorpå de fisker – så de får en genvej til hurtigere, at blive bedre som kystfisker.

FIND FISKENE: Selvom det bliver skrevet og sagt igen og igen, så er det ikke altid nemt at efterleve. For hvad menes der med ”at fiskene skal findes, og der skal dækkes så meget vand som muligt”?– Når jeg ser tilbage på mine tidlige dage som kystfisker, var jeg meget stationær, og ofte tilbagelagde jeg ikke mere end få kilometer på en dags fiskeri. Det står i skærende kontrast til hvor meget jeg bevæger mig rundt den dag i dag. På en dagstur til Møn er det ikke unormalt, at jeg tilbagelægger mere end 10 kilometer i jagten på havørreden – samt fisker på alt fra tre til syv forskellige pladser.

FISKERI ER SOM FODBOLD: Under en af mine fisketure med Ramazan kommer han med en meget præcis sammenligning. – Fiskeri er som fodbold, siger han. – For træner man fodbold tre gange ugentligt og spiller kamp hver weekend, så er man bare lige det skarpere i forhold til, hvis man ikke trænede og kun spillede kamp. Ligesom med fodbold er det derfor ofte de små detaljer, som er udslagsgivende for succes eller fiasko, når man fisker på kysten, slutter han.

 

Garmin Quatix

ILURES – KYSTKOMETER I EKSPRESFART

For blot fem år siden fiskede hverken Andreas Valentin Thomsen eller Thorbjørn Sørensen, som begge er 27 år, efter kystørred. Men så tog de en beslutning: Der skulle fanges havørred. Allerede året efter havde de designet deres egne super velfangende blink – og fanget fisk på det. Her får du historien om god energi,  iværksætteri der vil frem – og hvor hurtigt det reelt set kan gå, hvis man virkelig vil: I 2017 startede de samme blinkfirmaet Ilures – der i dag køres af Andreas alene.

Af JENS BURSELL

havørredfiskeri på kysten med Ilures

Andreas Valentin Thomsen og Thorbjørn Sørensen nyder udsigten ved Vejle Fjord.

MORGENEN er ung endnu, da jeg ruller ind i skoven og møder de to gæve unge havørredfiskere – Andreas og Thorbjørn. De har allerede ventet lidt, så de er klar med stort K – iført støvler, waders og det hele. Inden længe har jeg også fået snøvlet mig klar – og kort efter bevæger vi os ned langs de blændende smukke kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord.

Bøgen står perfekt med sit grønne løvhæng – og bag grenene glimter fjorden lokkende. Inden længe er vi helt nede ved vandet.

  • Lige her har vi haft et rigtig godt fiskeri på det sidste og fået adskillige fisk på hver eneste tur, fortæller de, mens vi får sat et par af deres nye gennemløbere på forfanget. Allerede i et af de første kast er der fast fisk for Andreas, og efter en kort gang luftakrobatik, kan han lande en fin sølvblank fisk omkring målet, der lynhurtigt og forsigtigt får sin frihed igen.

Vi spotter en enkelt fisk mere på vores tur ned over strækket, men udover den gode start, går det lidt langsomt. Solen bager – og der er ikke meget vind. Inden længe beslutter vi os derfor for at køre til Fyn og forsøge os med en plads, der plejer at være lidt bedre under disse svære forhold til dagsfiskeri.

VEL FREMME på den næste plads lægger Andreas igen ud med et perfekt kast ind over et mørkt område, og sekunder efter står han igen med fast fisk på. – Den kan helt klart noget den her, siger han henkastet over skulderen til mig, der går lige bagved. Han har en blå/sølv version af Ilures Tobisen på, mens jeg selv har sølvversionen i stål for enden af linen. – Hvor der er én er der ofte flere, tænker jeg så jeg kan bare ikke dy mig… Mens Andreas fisk nærmer sig nettet lægger jeg et kast ud over samme område – og kort efter står jeg også med en fin fisk på. Jo – der er ingen tvivl om, at de tobisimitationerne sidder lige i skabet – og meget tyder på, at havørrederne er helt enige.

DE TO GUTTER har helt sikkert ikke ligget på den lade siden de startede med at fiske. – Vi kender faktisk hinanden fra meget langt tilbage, fortæller Andreas. – Vi har gået i folkeskole sammen i den jyske by Thyregod, og har efter dette fulgtes ad hele vejen op igennem gymnasiet, hvor vi også gik på naturfagslinjen sammen.

Andreas har fisket efter havørred de sidste fem år og Thorbjørn kom med på fiskevognen for blot fire år siden. – Jeg har altid fisket rigtig meget, men problemet har i perioder været, at jeg har spillet så meget fodbold, at der bare ikke var særlig meget tid tilbage, fortæller Andreas. – Men – efter gymnasiet havde vi pludselig rigtig meget tid, fordi vi holdt et sabbat år, og så var det altså bare havørredfiskeriet, der fangede os lige med det samme. – Tid var der jo nok af – og så blev vi altså bare enige om at fyre den for vildt af på kysten, mens vi havde alle mulighederne for at gøre det, griner de. Og som sagt så gjort: De to fyre brugte derefter al deres tid på at køre rundt og fiske kysterne tynde, i deres jagt på sølvtøjet langs de Østjyske og Vestfynske havørredrevirer, og det var noget der til sidst gav sølvblanke resultater.

Kystørred taget påIlures gennemløber fisket med release connector

Denne fisk faldt for en Ilure gennemløber fisket med Release Connector.

– I STARTEN kan vi vist roligt sige, at det gik det noget langsomt, siger Thorbjørn og smiler mens han tænker tilbage på en hel masse ture, hvor de brugte hundredevis af timer på at fangede ufattelig lidt i forhold til deres anstrengelser.

Efter sabbatåret studerede Andreas Naturressourcer på Københavns Universitet, men besluttede sig efter knapt et år til at stoppe uddannelsen, hvorefter han flyttede retur til Thyregod. – Så skulle jeg jo finde på noget andet at lave – og jeg besluttede hurtigt, at det skulle have noget at gøre med fiskeri, fordi det havde jeg jo altid været helt vild med, fortsætter Andreas. – Hans idéer passede godt sammen med, hvad jeg gik og foretog mig på mit studie, der hedder Business Development Engineering i Herning, fortæller Thorbjørn. – Dette studie, som er en del af Århus Universitet, er nemlig stærkt fokuseret på iværksætteri, og i forbindelse med dette, var jeg selvfølgelig også på udkig efter et godt projekt, der var i tråd med studiet.

– Da jeg kom hjem fra København tog jeg allerede den første dag over til Thorbjørn, så vi kunne kunne lægge store planer over nogle øller – og allerede efter et par dage i tænkeboxen fik vi den idé, at vi ville starte med at fremstille kystblink, beretter Andreas.

– PÅ STUDIET har jeg lært at tegne i CAD, som er et computerprogram, man bruger til at designe objekter i 3-D, forklarer Thorbjørn. – Programmet kan selvfølgelig også bruges til at designe blink, så det gik jeg selvfølgelig i gang med sammen med Andreas. Når man arbejder på denne måde er processen ret hurtig, for når man har tegnet sit blink, printer man det blot ud på en 3-D printer for at evaluere resultatet og bruge dette til at lave den mere traditionelle støbeform. – Allerede en måned efter beslutningen om at vi skulle til at lave vores egne blink blev truffet – havde vi det første demo-eksemplar af vores blink klar til testfiskeri, og blot ti dage senere havde vi fanget den første havørred på det.

Gennemløbsblink fra Ilures– DET NYE BLINK – der senere er blevet kendt som Ilures Tobis – satte for alvor skub i tingene, fortæller de. – Det første år fangede vi næppe mere end ti havørred over målet, men med de nye blink og noget mere erfaring i bagagen, lykkedes det Andreas året efter at fange over 300 ørred over målet, hvilket for alvor begyndte at give os rigtig meget blod på tanden til at fortsætte ud af samme tangent. De mange fisk gjorde, at vi efterhånden kendte vores blink rigtig godt, hvilket selvsagt også giver den optimale grobund for at fintune og forbedre produktet, inden den endelige version kommer i produktion.

– I dag har vi mange forskellige Ilures Tobis i 18 og 24 gram i flere forskellige versioner – nemlig én med glat side og én af stål med et profileret skælmønster på siderne af blinket. Stål til gennemløbere er helt nyt, så det forventer vi os meget af, siger de to iværksættere. – Fordelen ved stål fremfor fx hvidmetal G som de fleste blyfri blink laves af, er at massefylden er lidt højere, så de kaster bedre – og disse blink har vi i 17, 20 og 22 grams versioner.

– ILURES KUTLING var det andet blink vi lavede, og det havde vi faktisk klar blot få måneder efter Tobisen, afslører Andreas. – Til at starte med havde vi den både i en 7 og 9 grams version, men vi har valgt fremover kun at sælge Kutling RL i 9 grams versionen, da de ligger ret tæt på hinanden. Kutlingerne fås pt i fem forskellige farver.

Jeg arbejder stadig med de 2 samme modeller som sidst: Kutling RL og Tobis RL. Men det seneste nye er, at jeg har fået lavet hver variant i 3 nye størrelser, så der nu kommer Kutling RL 10g, 14g og 18g – samt Tobis RL 10g, 18g og 26g.  

Jeg arbejder stadig meget med forskellige overfladebehandlinger af ILURES gennemløberne, som Chrome, Bronze og RoseGold. I den forbindelse har jeg udviklet nye titanium overflader, som kommer i et væld af forskellige farver og nuancer. Som det er nu, har jeg udviklet 8 forskellige titanium “farver”, men mulighederne er stort set ubegrænsede, så fremadrettet vil der hele tiden blive udviklet nye farver.

– ILURES gik på markedet med deres lækre gennemløbere i december 2017, og siden er det gået forrygende med at få langede blinkene over diskene i deres webshop, siger Andreas. Efter Thorbjørn og jeg stoppede samarbejdet, har jeg valgt at fokusere på færre butikker med et mere nuanceret udvalg. Det gør jeg i forsøget på at skabe et mere eksklusivt brand og for at styrke samarbejdet med mine udvalgte butikker.  

De butikker ILURES forhandles i nu er Effektlageret, Topgrej og Sport Dres.  

– Vi har som sådan ikke været specielt inspireret af nogen af de danske blinkproducenter – vi har blot kigget på havørredens byttedyr – og så ellers bare lavet noget der ligner, samt kaster godt. Så simpelt er det, griner Andreas. – Det er klart, at vi så efterfølgende har arbejdet utroligt meget med vægtfordelingen i agnene for at få dem til at kaster perfekt samt gå godt i vandet – og det er blandt andet også på denne måde at Tobis´ens unikke trekantede tværsnit er opstået. Vi har selvfølgelig allerede nogle nye spændende blink på tegnebrættet, men dem må I høre om en anden gang, griner Andreas, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år.

Ilures modtog legat på 25k fra Fonden for Entreprenørskab

– Gennem iværksættermiljøet på Århus Universitet fik vi kendskab til, hvordan man kunne ansøge om mikro-legater, som støtter iværksætter virksomheder, fortæller Andreas. – Da vi har finansieret alt selv, så vi det som en god mulighed for at skabe lidt startkapital. Vi sendte derfor den skriftlige ansøgning samt en videopitch, hvor vi fremlagde planen med vores virksomhed – samt vores forretningsidéer. Det resulterede i, at vi modtag et mikro-legat på 25.000 kroner – hvilket selvfølgelig hjalp os til at få en rigtig god start på virksomheden.

Imitator, Simulator, Silling, Sill og Zerling

Klaus Aas fra Hvidovre Sport med en af de mange flotte havørred han har fanget på spin.

 

Alle disse er navne på populære kystblink til havørred. Her får du historien om nogle af dem – samt lidt lommefilosofi om, hvordan de fleste kystblink er fremkommet som en gradvis evolution, hvor ideérne bag nye blinkdesigns ofte bygger på fortidens spændende erfaringer og landvindinger.

AF KLAUS AAES

Tilbage i starten/midten af firserne, da jeg begyndte at fatte interesse for kystfiskeriet, læste jeg alt, hvad jeg kunne finde på biblioteket om emnet. Specielt Jens Ploug Hansen’s bøger blev pløjet igennem mange gange. En dag havde jeg også fået en bog med hjem med den meget sigende titel ”Havørred-Havørred!”, som ved første gennembladring skuffede fælt. Dog faldt jeg over et kapitel omhandlende kystblink, som jeg fandt interessant. Her var afbilledet et blink, som jeg genkendte fra støbeaftenerne i ungdomsklubbens fiskehold – en ”Imitator”!

Et par år senere, da jeg blev medlem i Søborg Sportsfiskerklubs Juniorafdeling, opdagede jeg til min glæde flere støbeforme i stil med Malmbak-Kjeldsen’s imitator, så jeg støbte løs af dem samt malede dem i samme farver, som jeg så i bogen. Ironisk nok fangede jeg mine første kystørreder på et Sølvkroken blink, og da Jørgen Karlsen lavede sin første form til en 14 grams Sølvpil, glemte jeg alt om Imitator blinket i en årrække.

Flere år senere, da jeg var gået i gang med at fiske på den svenske sydkyst sammen med Jimmie Johansen, løb vi på en af de skrappe drenge – Jesper Fohrmann, som bare kunne kaste meget længere med sit multihjul, end vi kunne med vores Biomaster fra Shimano. Jimmie fik lokket et par af hans langtkastende blink ud af ham. Jesper kaldte dem ”Simulator”, og de var lavet med udgangspunkt i den filosofi, som producenten Jensen havde for deres kystpirke – med en bred og smal front og en mere tynd og tyk bagende, så profilen kom til at ligne en rigtig fisk i vandet. På denne tur kaldte Jesper den dog Knivmulator, fordi de havde glemt knive til at smøre deres leverpostej på madderne, så de brugte kystblinket til dette – den havde jo lidt samme form.

Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange stor blankfisk på Nordsjælland og i Sydverige i firserne.

Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange store blankfisk på Nordsjælland, Møn og i Sydverige dengang i de glade firsere.

 

Smørrebrødsblinket

Jimmie modificerede lidt og lavede et par siliconeforme af, så vi selv kunne støbe dem. Året efter var vi klar med multiruller og ”Jimmie’s Immi”, som vi kaldte den. Senere har jeg så fundet ud af, at den vidst nok hedder ”Simulator”. Nogenlunde samtidigt fik jeg en håndfuld ”Sillinger” af (Gamle) Bengt Reimer som også mindede lidt om de gamle blink fra ”Havørred-Havørred!”.

Herefter var det stort set de eneste blink jeg brugte på svenskekysten, Jimmies Imitator og Bengts Silling. På et tidspunkt fik jeg malet en stor portion af begge -først hos ”Spezi Michael”, siden hen hos Ole Gregersen fra OGP, som også havde specialmalet mange af de woblere, jeg tog med til Egyptens Nilaborrer.

Flakse eller snurre?

En detalje, der dengang irriterede mig meget, var at begge blink, hvis man ikke havde den helt rigtige fart på, bare roterede om egen akse. Helt galt var det, når man lavede spinstop. Et godt kystblink skulle ikke rotere, det skulle flakse! Så konklusionen var, at de fiskede bedst ved helt jævn indspinning uden stop, og fange fisk det kunne de!

Jeg havde dog et par oplevelser, som nok burde havde ledt tankerne hen på at et roterende blink godt kunne være velfangende… Blandt andet engang ved Svartekysten, hvor vinden stod lige på. Da jeg kastede min hvide ”Immi”, slog den op i vinden, og jeg fik et mindre overløb. Mens jeg rodede med det, kunne jeg mærke linen strammedes op, og gav modhug med kludder på hjulet. En rigtig fin havørred på knap fire kilo havde taget blinket, mens det bare dalrede rundt i bølgerne. Et par år senere, ved Stenshuved, kunne jeg slet ikke få længde på mine kast. Det var som om, at et leje i spolen havde sat sig, og jeg kunne kun slynge mine blink 40 til 50 meter ud til mine to fiskekammerater Lars og Martins store morskab. Til trods for de korte kast, var det alligevel mig der trak de(t) længste strå og fik tre flotte blankfisk, som samlet vejede næsten 10 kilo – uden at de to så eller mærkede noget. Sidst på dagen skete der pludseligt noget med spolen og den løb fra mig, igen med et ordentligt overløb som resultat. Jeg stod lige ved siden af Martin, og da han så mig fange fisk med kludder på hjulet og uden at rulle ind, mente han at vi ligeså godt kunne stoppe og tage hjem…

 

Et udvalg af Jimmies Immi.

Et udvalg af Jimmies Immi.

 

Seneste skud på stammen

Dengang var det ikke blink man bare kunne købe i butikkerne, man skulle selv støbe eller kende en der kunne. I dag er der flere gode ”rotations Imitatorer” til salg i form af Kent Andersens/Hansens//@ Hotshot, OGP’s Sill, og snart kommer der en Særling fra Savage Gear – Zerling. I dag bruger jeg mest Ole’s Sill og Hansen’s Hotshot, mest fordi jeg er blevet begejstret for gennemløbere monteret med Jens Bursells Release Connectors. Men jeg bruger stadig Jimmies også, nogen gange modificeret til release takel, andre gange med Claw Connector. Jeg prøver stadig på at få dem til at flagre/slå fra side til side frem for at lade dem rotere. Det kan godt være det der snurreri giver mange fisk, men jeg klager ikke over mine resultater…

Garmin Quatix

 

Gamle Bengts Sillinger

Gamle Bengts Sillinger

 

Hot Shot fra Hansen - lavet af Kent Andersen

Hot Shot fra Hansen – lavet af Kent Andersen.

 

Ole Gregersens Sill fra OGP

Ole Gregersens Sill fra OGP.

 

Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.

Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.

 

ØSTFYNSKE KYSTSPOTS – KAJBJERG SKOV OG TÅRUP STRAND

Her er det en mindre fisk, som lod sig lokke af en hvid Pattegris fisket i det inderste badekar ved Kajbjergskoven – ret til højre når du kommer til pladsen.

 

Her får du to af de helt store toppladser på Østfyn. Det er begge klassiske kystpladser, med alt hvad der skal til for at trække havørrederne til – året igennem. Særligt om efteråret er disse pladser dog ekstra hotte.

 AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

HER I EFTERÅRET er Kajbjerg Skov og Tårup Strand ekstra spændende, da de østfynske åer trækker de helt store fisk til på netop denne tid af året. Vindinge Å i nord, er en af Fyns mest pro­duktive åer, når vi snakker hav-ørreder. Længere mod syd har vi Stokkebækken, som også har en rigtig fin opgang af havørreder. Selvom denne å ikke er den stør­ste, skal man ikke kimse af stør­relsen på de fisk der går op her.

Netop her imellem disse to åer, ligger der et langt og super godt kyststræk, som indbyder til jagt på opgangsørrederne. Vi har her valgt at fokusere, på de mest oplagte og kendte plad­ser – nemlig Kajbjergskoven og Tårup Strand. Begge pladser fi­sker godt året igennem, og hol­der både dybe badekar og spæn­dende rev. 

KAJBJERG SKOV: Efter du har par­keret bilen oppe i skovkanten ved landevejen, venter der en dejlig gåtur ned igennem skovvejen, hvor du ofte møder både råvildt og fasaner. Turen er på godt en kilometer, men er det hele værd. For når du først kommer frem til vandet, gemmer her sig den lækreste kystplads, der på hele strækket byder på spændende og varierede bundforhold.

Lige når du kommer ned til van­det, har du en sandrevle ude for­an, som fint kan vadefiskes mod venstre, og ind mod selve Nyborg Fjord. Længere ude mod pyn­ten kommer der mere vekslende bundforhold, og fiskene kan gem­me sig hvor som helst. Går du derimod til højre, har du et langt, men smalt badekar – helt tæt under land. Dette stræk fisker du bedst af fra land med små kor­te kast på tværs. Her samles hav-ørrederne ofte i mindre flokke, og viser sig gerne i overfladen. Er du først på dette stræk om morgenen, og er yderst varsom, når du bevæ­ger dig langs stranden, er dette stræk lige så sikkert som ammen i kirken! Her er næsten altid fisk at finde. Men pas på for de bliver let skræmt, da de står helt tæt på kysten.

 

Her er det Rene, der har fundet en fin halvmeters fisk, som var del af en større flok fisk, der kortvarigt kom ind på pladsen i overgangen mellem det dybe, og så Kløverhagens store spændende flade plateau med mange fine tangbuske.

                                      Her er det Rene, der har fundet en fin halvmeters fisk, som var del af en større flok fisk, der kortvarigt kom ind på pladsen i overgangen mellem det dybe, og så Kløverhagens
                                      store spændende flade plateau med mange fine tangbuske.

 

PLADSENS HOTSPOT er revet hen­ne til højre. Det vil helt naturligt være en plads, som trækker i dig, så snart du kommer ned til kysten og kan ane udspringet på stran­den en lille kilometer nede. Der er en fin lille pynt som bryder ud fra kysten, og gør at bunden her flader ud. Pynten gør, at netop de trækkende fisk mod Nyborg In­derfjord og Vindinge å holder et lille stop her.

Mørk bund, som bryder hele vejen ud og møder det dybere vand gør, at der dagen igennem kommer friske fisk ind her på den­ne plads. Det er som om, at når du kommer til denne kyststrækning, er det næsten umuligt at begræn­se sig, for længere sydover kom­mer endnu et par små lækre pyn­ter, som så igen indbyder til lidt fiskeri. Kajbjerg Skov er derfor en af de pladser, hvor man har svært ved at komme videre fra, for den næste pynt skal jo også lige have et par kast til…

PÅ DEN SIDSTE PYNT, inden du kommer ned til Slude Strand, sker der noget magisk. Vand­dybden bliver pludselig markant dybere end tidligere – helt inde under land. Her oser det simpelt hen af havørred. Denne plads har dog aldrig har givet mig hverken bonanza fiskeri eller rå mængder af fisk, som de stræk jeg beskrev tidligere, men fiskene på denne plads er bare lidt større end gen­nemsnittet – og der er landet en del seriøst flotte trofæfisk.

TÅRUP STRAND: Skal du fiske lidt længere sydpå ved Tårup Strand og Kløverhagen. som pynten også kaldes – ja så kan du enten parkere på den offentlige parke­rings plads i sommerhusområdet Tårup Strand – eller sydpå ved Kongshøj Camping på det offent­lige areal tæt ved stranden.

Tårup Strand: På de gode dage er der ofte mange fisk at finde på pladsen - og finder du den rette flue eller blink, kan det ofte betale sig at fortælle fiskemakkeren det, så han også kan få del i festen...

Tårup Strand: På de gode dage er der ofte mange fisk at finde på pladsen – og finder du den rette flue eller blink, kan det ofte betale sig at fortælle fiskemakkeren det, så han også kan få del i festen…

 

Vælger du at starte ud ved Tårup Strand, går du direkte til vandet, hvor du kan starte dit fiskeri. Det første stræk egner sig mest til spinnefiskeren, da der her er et utal af badebroer, små sten høfter og andre spændende forhindrin­ger, som besværliggør et mobilt og afsøgende fiskeri med flue­stangen. Men – med spinnestan­gen kan du nemt gå ned, hvor der er plads og tage en håndfuld kast for igen at gøre det samme mel­lem de næste forhindringer.

VÆR GRUNDIG: Mange vælger at springe dette stræk over og gå direkte ud mod pynten til højre. Men os der ved, hvad der kan gemme sig af gode fisk på dette stræk, tager udfordringen op, og fisker det godt igennem, for det er gjort masser af gode fangster fra disse badebroer gennem årene.

Efter den sidste bro, ligger Tårup  Camping. Her starter det for alvor med at se lækkert og indbydende ud, med varierede bundforhold samt markante mørke områder på bunden, som ofte holder fisk. Den lille bugt, inden du rammer selve spidsen på Kløverhagen, er et af mine favoritsteder. Her har du dybt vand, som skiller sig ud fra resten af strækket, og som ofte får fiskene til at samles her for at opholde sig i længere tid. Igen er det her vigtigt, at tage den fra land, hvis dette er muligt, så du ikke skræmmer de fisk, som på dette stræk kan stå helt inde mel­lem tangbuskene.

KLØVERHAGENS SPIDS er markeret med et par bundgarnspæle – og til højre for disse ændrer bund­forholdene sig igen helt vildt. På det næste lange stykke sydover finder du et kæmpe sandplateau, som strækker sig langt ud i Store­bælt. Her kan du gå mellem klø­vertangbuskene over ganske lavt vand og kaste ud over det dybere vand, men også små delikate kast mellem de spredte tangbuske kan ofte give gode resultater.

Her ser du ofte fiskene vise sig i overfladen i jagten på byttedyr, når de kommer ind på plateau­et. Ofte er fiskene mere spredt her, og du kan her se en enkelt fisk eller to komme svømmende over det lavere vand. Sightfi-shing, hvor du ser en fisk vise sig i overfladen – eller med et par gode polaroidbriller ser fisken gennem vandet, vil meget ofte re­sultere i fiskens interesse, hvis du hurtigt og diskret kan placere din agn foran fisken. Dette plateau kan fint holde flere fiskere, og ge­nerelt er der plads til mange mand på hele denne fiskeplads.

Kløverhagen lige syd for Tårup indbyder ofte til at vade langt ud og fiske mod den dybere kant, men ofte kan du fint finde flotte fisk helt under land mellem tangbuskene på kun knædybt vand.

Kløverhagen lige syd for Tårup indbyder ofte til at vade langt ud og fiske mod den dybere kant, men ofte kan du fint finde flotte fisk helt under land mellem tangbuskene på kun knædybt vand.

 

SYD FOR SANDPLATEAUET kommer der et mindre spændende stræk ned mod parkeringen ved Kongs­høj Camping. Stykket byder dog på et lille lækkert badekar tæt under land, som ofte holder mindre flokke af fisk vinteren igennem. Det strækker sig ned til parkerin­gen – for så igen at blive sandet og kedeligt, inden du når frednings­bæltet ved Kongshøj Å.

Når jeg fisker disse pladser her i efteråret og frem på vinteren, så er mit valg på endegrej i starten af efteråret i den mindre ende – og det skal kunne fiskes langsomt. Jeg fisker ofte med en lille kutlin­ge imitation, en transparent reje­flue af isbjørn eller en kobberbas­se. Det kan enten være fisket på fluestangen eller bag et interme­diate bombardaflåd. Senere på ef­teråret, og hen i vintermånederne sidder der mere synlige fluer for enden af linen – gerne med far­ver, som kan provokere de større, trækkende fisk som er på vej mod åerne. Og – når vandet for alvor falder i temperatur – ja så sidder der altid en pattegris flue i enten hvid eller pink på mit forfang. Knæk og bræk langs den østfyn­ske kyst.­

 

Garmin Quatix

 

Her har Mathias fundet en super lækker blankfisk. Ofte er der netop på Østkystens pladser chance for at finde flotte overspringere fra efteråret og frem gennem hele vinteren igennem.

Her har Mathias fundet en super lækker blankfisk. Ofte er der netop på Østkystens pladser chance for at finde flotte overspringere fra efteråret og frem gennem hele vinteren igennem.

NY HAVØRRED TEKNIK – MED REJER OG BAITBANDS PÅ KYSTEN

Med hjælp fra hætten/tutten fra en tush eller kuglepen, er det pærelet at montere dit baitband: Kræng baitbandet op over hullet på tutten, stik rejens hale ind i – og skub baitbandet ned over rejen. Vupti – du er nu klar til at fiske.

 

Fjordrejer er en ekstremt effektiv agn til havørredene, men det er ikke altid lige let at montere rejen på krogen, så den eksponeres perfekt samtidig med, at agnen også præsenteret optimalt. Her får du opskriften på, hvordan det fikses super let med dobbelt baitband.

AF THOMAS  KOPP KRISTIANSEN

 

ALLE KYSTFISKERE har sikkert oplevet, at havørrederne tydeligvis er på den ønskede fiskeplads, men, at de er komplet håbløse at få i tale. En af de typiske ´tricky´ perioder kan være om foråret, når hornfiskene indtager de danske kyster. Jeg ved ikke, om hornfiskene skal have hele skylden for et svært havørredfiskeri, men det kan de let få. Sensommeren og efteråret kan også være en af de perioder, hvor der virkelig skal graves dybt i ”værktøjskassen”.

I min egen søgen efter den perfekte agn til de svære ørreder, er jeg kommet frem til, at levende agn kan noget helt andet end blink, woblere og fluer på de svære dage. Levende agn som f.eks. regnorm, tobiser og børsteorm har jeg haft fint fiskeri med, men rejerne er en tand mere effektive. Rejerne er lettere at fiske med, der er mindre modstand i kastet, de er mere ´faste´ og mistes sjældent i kastet. Elastikkerne fra Stonfo er et alt afgørende virkemiddel.

Stonfos Bait Band
Ofte opstår de bedste løsninger ved tilfældigheder – og elastikkerne fra Stonfo fandt jeg, da jeg skulle binde helikopterrig til å-fiskeri med spinnere. Elastikken skulle sikre, at stingeren forblev tæt ved spinneres krop, og dermed give en bedre krogning.

Stonfos Bait bands er produceret i meget stærk blød gummi, som er tiltænkt pellet´s til karpefiskeri. Der er lavet et større hul til agnen og et lille hul til krogen. Og det virker både simpelt og perfekt – også til rejer. Der er mange muligheder med elastikkerne – og de er ikke blot oplagte til ørredfiskeri med rejer – men også til aborrefiskeriet. Det gælder bare om at være kreativ i dit fiskeri.

En aften sad jeg i mit fiskerum, og nørdede med forskellige teknikker med elastikkerne. Først på nogle kystblink, så på en kystwobler, derefter med softbait og pludselig sad elastikken med krogen perfekt på en 3D Manic Shrimp fra Savage Gear. Den utrolige naturtro reje fra SG fik mig til at tænke, det skal prøves på en rigtig levende reje…!

Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.

                                                Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.

 

Premiere med baitband teknikken

Fiskeriet efter havørrederne gik fint på de første ture med den levende reje, men dog kneb det en anelse med, at få den levende reje i elastikken, uden at rejens ben og følehorn røg af. Først prøvede jeg med fingrene og bagefter med en pean, som hjalp lidt, men det var stadig ikke helt tilfredsstillende. Der skulle helt klart findes en bedre metode, når elastikken skulle sættes på rejen, for ellers kunne jeg jo lige så godt placere krogen i rejens hale eller lign. Hvor idéen med kuglepen hætten kom fra, kan jeg faktisk ikke huske, men ´hætten´ løste problemet med et snuptag.
Hætten gjorde det vanvittigt let at placere elastikken om rejens krop – først sætter man elastikken på hætten, derefter stikker du rejens hale ind hætten, så krænger du elastikken af hætten, ned over rejen – og elastikken sidder perfekt.

Fordelene med elastikkerne
Der er flere gode fordele ved elastikkerne, end at undgå en spiddet reje, som dør hurtigt. For det første sidder rejerne godt fast, dog uden at elastikken sidder alt for hårdt fast om rejen. Samtidig fisker rejen meget mere livligt, og kan tåle adskillige kast uden at ryge af. Min erfaring med rejerne er, at friske rejer fisker langt bedre end en død reje. Jeg skifter rejen ud, når rejen mister sit transparente look, og eller når rejen får et grå lyst skær. Elastikkerne er overraskende stærke, og kan normalt tåle flere fisketure. Og så giver montagen den perfekte eksponering af krogen, hvilket bidrager til en god krogning.

Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere - og det giver en bdre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.

                                  Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere – og du opnår en bedre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.

 

Rejernes størrelser
Fjordejerne kan variere i størrelserne fra plads til plads. Den ene dag fanger du masser af store flotte rejer for så næste dag på selvsamme plads, at fange mindre rejer. Derfor kan det godt svare sig, at have elastikkerne i to størrelser. Jeg bruger kun de to mindste elastik størrelser fra Stonfo, som dækker mit behov.

Som tommelfingerregel foretrækker jeg at bruge de rejer, som jeg selv ville pille og spise, da de størrelser passer godt til elastikkerne. På de dage, hvor du fanger mange rejer, kan det kan godt svare sig, at sortere ud i rejerne. Sæt de små rejer fri, da de ofte er for små til, at de kan bruges til elastikkerne. Efter et par ture ved du hurtigt, hvilke rejer og elastikker, som passer til hinanden.
Et andet godt råd er, altid at have flere kuglepen hætter med. Det er altid ærgerligt at stå ved vandet og finde ud af, at dine medbragte ´hætter´ er alt for store eller for små.

Fang rejerne
Jeg anbefaler, at du selv fanger dine rejer, hvor forår/sommer er top perioden, men de kan også sagtens kan fanges hen på efteråret. Du vil hurtigt lære mere om rejernes levesteder, og vil uden tvivl blive overrasket over, hvor meget liv der er under en halv meters dybde. Som en bonus vil det give dig en god indsigt i, hvad havørredens menu består af.

Om sommeren er det normalt ikke noget problem at fange rejerne til dit fiskeri, men på ´kolde´ sommerdage, kan rejerne godt være lidt sværere at finde end på varmere dage. Hvis du sidste gang fangede mange rejer på kun 30-40 cm´s dybde, kan du sagtens opleve, at næste dag er rejerne nu på 1 meters dybde.

Man kan bruge mange forskellige nettyper, når der skal fiskes efter rejer. Klassiske rejebove/rejenet er effektive og leverer varen. Jeg bruger selv et kystnet fra Kinetic (Net Creek), som er tilpas finmasket til fiskeriet efter rejerne, og bruger det samme net til landing af havørrederne. Det gør, at jeg ikke er nødt til at slæbe både rejenet og landingsnet med. Det kan virke lidt dovent, men er mere praktisk.

Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.

Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.

 

Under transport kan det godt svare sig, at bruge en agnpumpe og gerne opbevaret i en f.eks. køleboks eller lignende. Det er nemlig hamrende ærgerligt, at stå med en portion døde rejer pga. dårlig opbevaring. Levende rejer fisker væsentligt bedre end døde rejer.

Fiskeriet med rejer
Det praktiske fiskeri foregår bedst med et flydende bombarda flåd. Jeg har gode erfaringer med Milo´s flydende model med rød indikation. Flåddet kaster virkeligt godt, og jeg kan let set flåddet på stor afstand – uden at flåddet laver større ravage i overfladen. Det flydende flåd skal spinnes langsomt ind. Hvis der spinnes for hurtigt, vil rejen skøjte i overfladen, og har dermed mistet den lokkende naturtro præsentation.

Intermediate eller synkende flåd bruger jeg stort set kun ved dybere steder eller strømsteder.
Et forfang på 150-180 cm med en tykkelse på 0,23-0,26 mm. passer fint til en spinnestang på 10 fod. Længere stænger kan også anbefales, men jeg kan dog ikke anbefale kortere stænger end 9 fod, fordi rejen ikke bliver ´løftet´ fri fra vandet ved kastet, hvorved den mistes med stor sandsynlighed.

Der skal spinnes hele vejen ind, og sørg for at have stram line, så du kan mærke, hvad der sker for enden af linen. Hvis man fisker med alt for løs line, og lader flåddet passe sig selv, bliver det svært at genudsætte en fisk, som har slugt både reje og krog. Man skal derfor fiske med stram line, og mærke efter forsigtige puf fra havørreden. Når du mærker puf fra havørreden, holder du bare stangen og lader fisken tage rejen og vende. Derefter ruller du ind uden et stort tilslag, hvorefter du – forhåbentlig – mærker tyngden fra fisken. På den måde vil krogen ofte sætte sig i fiskens mundvig, og havørreden kan eventuelt let genudsættes.

Jeg bruger både enkeltkroge i str.6-10 og trekroge i str.12-14. Årsagen til de relativt små kroge er, at krogenes proportioner passer fint til rejens størrelse – og så kroger de bedre.

Her kan du hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.

          Her kan du se, hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.

 

Fordele og ulemper
Det er meget svært at ignorere rejernes effektive egenskaber, men det betyder bestemt ikke, at du skal sælge alle dine kystblink og fluer og kun fiske med rejer. Markedet er fyldt med virkeligt gode kystblink/woblere med effektive egenskaber.

Jeg syntes, at de forskellige metoder supplerer hinanden fint. Fiskeri med blink er den hurtigste metode til at afsøge større områder, hvor fiskeriet med rejerne bestemt er en mere langsom metode. Teknikken kan føles lidt langsom og ´tung´, når der skal affiskes større arealer.
Ved opsøgende fiskeri vil blinkene sikkert fiske lidt mere effektivt end rejerne, men blinkene vil ikke slå rejen, når først fiskene er fundet. Jeg har ved flere lejligheder startet mit fiskeri med blinkene, og derefter haft følgere, som ikke kunne fristes. Det kunne rejen derimod.
Det opsøgende fiskeri med blinkene hjalp med at finde fiskene. Det er ikke sikkert, at man havde fundet fiskene med rejer, da din fiske radius med metoden er væsentligt mindre.
Mit råd er derfor, at fiskeriet med rejerne er et virkeligt godt supplement til dit havørredfiskeri, når fiskene er lokaliseret. Det er altid gavnligt, at være nysgerrig på sit fiskeri. Knæk og Bræk!

 

Garmin Quatix

 

Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.

Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.

THE ZEN MOMENT – MAKREL I HAVNEN

Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.

AF JIM PEDERSEN

HAVNEMAKRELLERNE kan fanges på et utal af måder – og den ene er ikke finere end den anden. Du kan bruge alt fra mindre pirke med makrelforfang, som vist på fotoet ovenfor – over fluegrej – til det mere traditionelle medegrej, som i generationer har stået tidens test på de danske moler.

FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul. Dette er den fedeste måde at fiske makrel på. Det super geniale ved makrelfiskeriet er, at du skal stå tidligt op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.

STEMNINGEN er meget vanedannende. For mit eget vedkommende startede det, da jeg gik i folkeskolens fjerde klasse, og jeg har været hooked lige siden. Det er ikke en advarsel, men derimod en anbefaling.

Mange havnebassiner har en dybde på omkring 8-10 meter. Om morgenen kan du starte med at fiske på 3 – 4 meters dybde. Du forsøger dig frem med at fiske dybere en halv meter ad gangen, indtil du fisker på et par meters dybde. Hvis dybden i havnen er 4-5 meter, starter du med at fiske midt i vandet. I arbejdet med at afsøge dybderne her, skal du være meget opmærksom på, at få afprøvet at fiske lige over bunden. Her kan der stryge små-stimer af makrel rundt dagen igennem.

Flåddybden er meget vigtig. Havnemakreller er ikke meget for at ændre på den dybde de svømmer i netop nu. Du er derfor nødt til at prøve forskellige dybder, indtil den rette dybde er fundet. På vanskelige dage, kan mindre end en halv meter gøre stor forskel.

Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.

                                                       Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.

 

THE ZEN MOMENT: Pludselig afbrydes freden og roen. Flåddet forsvinder lynhurtigt langt, langt ned. En makrel har taget agnen – og flåddet forsvinder i stilhed med en uvirkelig hastighed. Det er lidt ligesom et stjerneskud.

Pludseligt, voldsomt og uden en lyd. Det er NU du skal være klar og give tilslag. Kroger du makrellen, starter der nu en forrygende fight. Makrellen er én stor muskel, og den pisker rundt fra den ene side til den anden. Det er utroligt, at en makrel på bare 500 gram kan være så stærk. Spolen på dit hjul pisker rundt, når makrellen tager udløb. Det er det her, jeg drømmer om hele vinteren – en vild fight med en havnemakrel.

Der er en stor forskel på at fighte makrel fra havnekaj frem for at fighte makrel under kastefiskeri med blink. Du kan opleve lidt det samme, når du fisker makrel med flåd fra båd. Makrellen fighter altid fantastisk, men der sker noget særligt, når du fighter makrel nogle meter lodret nede i vandet. Det er som om den har uendelige kræfter og ikke vil give op, når den drøner af sted. Først i den ene retning og så den anden retning.

SÆSON: Fra sommer til efterår kan du fange makreller i havnebassinererne. Betingelsen er først og fremmest klart vand, og det vil sige, at der helst skal være fralandsvind. I sin evige jagt på føde, ender makrellen ofte i en slags blindgyde – ofte inderst i et havnebassin. Og – måske er det ikke så tosset en idé endda, fordi makrellens fødeemner har det på samme måde. De kan heller ikke finde ud af, at komme ud af blindgyden. 

I hvert fald ikke lige med det samme. I starten af sæsonen er makrellen planktonæder. Her kan du opleve at se stimer af makrel svømme lige under overfladen med åben mund og udspilede gæller. Disse makreller kan være meget svære at fange. Senere æder makrellen andre småfisk, fx sildlinger og tobis – og så går det bedre med at fange den.

Sådan – her ser du en flot makrel taget på glideflåd en tidlig morgen.

Sådan – her ser du en flot makrel taget på glideflåd en tidlig morgen.

 

TEKNIK: Du skal bruge et flåd med gennemløb i bunden af flåddet. Det skal være slankt og med en bæreevne på omkring 2-10 gram. Brug det lettest mulige på dagen. Nogle kalder den type flåd for et penneflåd eller waggler. Er der lidt gang i vandet med strøm og bølger, kan det være en ide at bruge et flåd af typen avon. Det hedder et flåd og ikke en prop. En prop er noget der er i toppen af en vinflaske. Et flåd er ikke bare et flåd, ligesom en bold ikke bare er en bold. Kan du forestille dig fodboldlandsholdet bruge en badebold eller tennisbold? Sikkert sjovt at se, men det duer ikke rigtig – vel.

En vigtig ting ved fiskeri med glideflåd er stopknuden. Den skal være så lille som muligt, så den ikke generer under kastet. Jeg bruger altid sytråd til at binde stopknuden med. To gange rundt om linen – en almindelig kællingeknude – en omgang rundt om linen og så et par kællingeknuder og måske en gang rundt mere. Er den bundet ordentlig, sidder den fast, men den må ikke sidde mere fast end den kan flyttes op og ned, hvis du vil skifte dybde. Mellem stopknuden og flåddet skal der være en lille perle med et lille hul. Afstanden mellem krog og bly skal være en meter og krogen skal være nederst. Jeg bruger for det meste en lille tre-krog i størrelse 8-10.

MAKRELLER kan fanges rigtig mange steder og på mange måder i Danmark. Her vil jeg gennemgå fiskeri med naturlig agn og glideflåd, som det fiskes fra en havnekaj. Du kan fange makrel i mange af de danske havne. Der er havne, hvor der kommer makrel hvert eneste år, og der er havne, hvor makrellen kommer mere eller mindre tilfældigt i jagten på føde. Det gælder om at have fingeren på pulsen og være klar. Det er aldrig til at vide, hvornår stimen forsvinder igen.

KØBENHAVN: Her fortæller Jan Kristoffersen fra Jan’s Lystfiskershop, at det især er i bunden af havnebassinerne ved Orientkaj og Sundkaj du finer makrellerne. Og hvis du kan komme til på Langelinie, er det også et hot-spot. Jan fortæller, at chancerne for makrel er bedst fra solopgang og et par timer frem. Her er der mange, der bruger den lille agnfisk, der bliver kaldt smelt. Den kan købes i flere grejbutikker, bl. a. Jan’s Lystfiskershop. De kan være lidt løse i kødet, men det går fint at sætte krogen lige bag øjet, foran gællerne. I Københavns Havn er det afgørende, at der er vestlige vinde for at få det klare makrelvand. I løbet af sensommeren, er det er godt tegn, at der er brandmænd i vandet.

Tænk engang, - hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.

Tænk engang, – hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.

 

HELSINGØR: Her kan du fange makrel i Statshavnen meget tidligt om morgenen, og en flåddybde på cirka tre meter er et godt udgangspunkt.

KALUNDBORG HAVN: Lidt overraskende for mange er måske, at der kan være et forrygende godt makrelfiskeri i Kalundborg Havn. Her kan store stimer af makrel forvilde sig ind. Det er igen især i bunden af havnebassinerne, at du finder fiskene.

KNUDSHOVED FÆRGELEJE er det sted jeg vil satse, når det gælder makrel på Fyn. Der kommer ofte stimer forbi molerne, men om de også kan fanges i selve havnebassinet må komme an på en prøve. Igen er det fra solopgangen og et par timer frem.

ÅRHUS HAVN byder på et kanon fiskeri efter makrel. I år ankom makrellen allerede midt i maj, og dér vil den kunne fanges indtil sent efterår. Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidl. Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, fortæller, at han fangede makrel i havnen i december 2017, så det kan også lade sig gøre sent på sæsonen!

Fiskeriet foregår især i det nordlige bassin, det med Udsigtstårnet. De skrappe drenge står i bunden af basssinet og fanger mange makrel, så det er bare med at stå tidlig op eller blive længe oppe. Fiskeriet er bedst ved solopgangstid. De bedste fangster på glideflåd gør de fleste med smelt, som bl.a. købes hos, Fishing Gear i Fredensgade.

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn’s nordmole er et fiskeparadis året rundt og selvfølgelig også i makrelsæsonen. En visionær havnebestyrelse har valgt, at give adgang til lystfiskere og alle andre der holder af en tur på molen. Modsat alle andre havne, har man valgt, at opsætte ”terrorhegnet” på langs af molen. Alle andre havne har spærret for adgangen, på en meget mere restriktiv måde, således at gode fiskepladser og rekreative områder har et ”adgang forbudt-skilt”, i stedet for et ”velkommen-skilt”.

SKAGEN HAVN I området omkring den store vestmole kan du fiske makrel i hjørnet og langs Krydstogtskajen samt ude på Pier 10. Når vejret er til det, er der et forrygende fiskeri. Dybden er 10-12 meter, og det kan godt betale sig at fiske helt nede på 6-8 meter, når morgenracet er slut.

HIRTSHALS HAVN I denne store havn er det muligt at fiske makrellen med flåd fra Vestmolen og Tværmolen. Der kræver, at vandet er klart og roligt. Makrel len fanger du her på omkring tre meters dybde, men også dybere.

HANSTHOLM HAVN er kendt af mange lystfiskere. Der er mange muligheder, men de er helt afhængige af vejret. Fiskeriet med glideflåd, vil jeg koncentrere i yderbassinet fra den højre mole. Generelt kan man sige om Hanstholm, at det kan være svært at ramme de gode dage med roligt og klart vand. Men når du så rammer dage med klart vand, kan du opleve et forrygende fiskeri.

Både i Hirtshals og Hanstholm er det populært, at bruge tobis som agn. Kvaliteten kan dog være meget svingende, så det er en god ide at være forberedt med alternativ agn.

THORSMINDE HAVN kan til tider have et godt makrelfiskeri. Du kan fiske makrel i kanalen og på ydersiden af molerne. På ydersiden skal du lige være opmærksom på stenene, der kan være meget glatte. På en varm sommerdag med østenvind plejer det ikke at være noget problem – og her behøver flåddybden ikke være mere end et par meter.

HVIDE SANDE HAVN er kendt vidt  og bredt for sine gode fiskemuligheder. Der gælder særlige betalingsregler for adgang til fiskeri fra havn og moler i Hvide Sande – tjek denne hjemmeside: http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/betalingszoner 

ESBJERG HAVN er lidt anderledes end andre havne. Den ligger i Vadehavet, og her hersker det daglige tidevand over fiskemulighederne. Der kan til tider være ganske mange makreller. Mange fisker udelukkende med blink og ophænger. Vandet kan være ret grumset, og det kan være forklaringen på, at der stort set ikke fiskes med flåd og naturlig agn. Men er du på de kanter, så giv det en chance.

 

Garmin Quatix

 

 

Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.

Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.

HAVØRREDSPOTS PÅ DEJLIGE DJURSLAND

Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.

AF STEEN ULNITS

SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.

Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres sø­gen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiske­re, der på Djursland fandt et frem­ragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurs­lands status som leverandør af lan­dets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenå­en. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Gren­åen og Kolindsund Kanaler.

DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havør­reder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.

Det er naturligvis de udtrækken­de havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfi­skeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tid­ligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte til­fælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.

Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.

Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.

 

Alle har givet hørt om det gam­melkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må pas­sere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næ­sten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fi­skere holdt et vågent øje med det­te udtræk og var klar ved Skov­gårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvil­ken grund.

NORDKYSTEN vrimler med som­merhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passe­rer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.

Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i ste­det forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kends­gerning, der nok burde kunne lok­ke en og anden forhærdet Fjelle­rup-fisker til at prøve nye steder…

Fortsætter vi østover, forbi Fjelle­rup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig sto­re sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stan­gen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.

Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.

Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.

 

Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ube­tydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.

ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nord­kysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begyn­der den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.

Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for så­vel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stej­le klinter op langs kysten.

Er der man­ge fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klas­siker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er na­turen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på af­vekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælke­hvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig ten­dens til, at den kalkholdige un­dergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fi­skere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.

Dybt vand tæt under land holder tit fisk - selv i solskin.

Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.

 

Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blan­ke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer gi­vetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.

Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kra­genæsset (11), over hvis kalkfla­ger mangen en fin ørred og væg­tig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersø­iske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kik­ke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefi­sker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.

Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regel­mæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i sel­ve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Vis­se år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som lig­ger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.

Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.

Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.

 

SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jor­de har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klas­sikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.

Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen last­vognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pig­hvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Ro­thes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glat­ved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølv­blanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.

Næste stop på vor odyssé syd­over er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den ste­nede strand. På vej mod Jernhat­ten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhat­ten er dog en langt større attrakti­on – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfi­sketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.

Det var også tidligere en af Djurs­lands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.

Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobber­hage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.

Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre ste­der, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…

Stopsignal ved Gjerrild Strand

                                                         Stopsignal ved Gjerrild Strand.

 

Længst nede mod Ebeltoft lig­ger Hassenør Hage (21) og lok­ker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fi­skekajak…

HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvar­rer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.

Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (må­ske) havde været med til at myr­de Kong Erik Klipping i Finde­rup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndrings­togter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende hav­brug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende ja­panske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, eks­krementer, medicinrester og ke­mikalier fra behandling af netbu­rene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbe­komme, og den lokale kystturis­me væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…

Her kan du se de 22 hotteste havørredpladser på Djursland.

DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.

 

Garmin Quatix

 

Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.

Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.