HAVØRRED: VINTER PÅ KYSTEN

Hvis det er så koldt som dennevinterdag på Stevns, skal derofte fiskes anderledes end omsommeren, for at få fiskene i tale. Her er det Fabio Vilasi i aktion.

Når temperaturerne begynder at rasle nedad i december, sker der ting og sager på kysten. Lige nu er en fantastisk tid til de store overspringere, men skal man minimere heldfaktoren og maksimere sine chancer for en god fisk på målrettet fiskeri, så er der et par ting, som er værd at tænke over.

TEKST: HENRIK QVIRIN-REITER, FOTO: JENS BURSELL OG HENRIK QVIRIN REITER

 

HVERT ÅR i overgangen fra efterår til vinter, får jeg noget af en øjenåbner, hvad angår fiskeri efter havørred på kysten. – Pludselig er det ikke så nemt at fange fisk længere, og efterårets synligt jagende og trækkende ørreder bliver afløst af en undren over de manglende fisk. I efterårsmånederne foregår det meste af mit kystfiskeri med bombarda og store tunge fluer, som spinnes ind med turbofart med flere korte spinstop under vejs. Denne teknik virker for mig næsten hele året rundt – bare ikke om vinteren.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

Vinterfiskeri efter havørred på kysten

Når det bliver vinter, skal teknikken og rytmen i fiskeriet lægges om. Vinterørrederne tænder bare ikke på fart og fyldige fluer. De er mere kræsne, og agnen skal helst serveres, så den daler lige ned i svælget på dem – uden at de skal bruge energi på at fange den. Grunden til, at ørreden opleves som kræsen og dermed svær at fange, har en del at gøre med dens biologi: Forstår man først havørredens biologi, og hvorfor den agerer som den gør om vinteren, bliver det nemmere at få succes med havørredfiskeriet i de koldeste måneder.

 

Henrik med en af sine mange flotte overspringere fra de Sjællandske kyster.

Henrik med en af sine mange flotte overspringere fra de Sjællandske kyster.

 

Havørreden drikker konstant det vand den svømmer rundt i. Derfor afhænger saltholdigheden i havørredens kropsvæsker af det omgivende vand. Havørreden ønsker dog fysiologisk at holde saltholdigheden i sin krop lavere end det vand den bevæger sig i. For at gøre dette, udskiller havørreden en masse vand og salt igennem saltcellerne i gællerne. Denne proces er imidlertid meget energikrævende, og når kystvandets temperaturer kommer ned under 4-5 grader bliver det problematisk for havørreden at opretholde den rette saltbalance. Den er altså tvunget til at flygte væk fra det kolde og mere saltholdige kystvand, og dens muligheder er rimeligt begrænsede. Enten skal den søge varmere vand, eller også skal den søge mod farvande, hvor saltpromillen er væsentlig lavere (under 10 promille). I det åbne hav, hvor vanddybden er stor opstår der en termoklin, som er en dannelse af springlag på grund af temperaturforskelle. Det er disse springlag, som bevirker, at der altid vil være varmere vand på bunden i vinterperioden. Temperaturen i nogle af disse springlag ligger typisk mellem fem og otte grader, og i disse områder har havørreden ikke problemer med at udskille salt, når den opholder sig netop her. Hvis ikke havørreden søger ud i det åbne hav, kan den som sagt også søge mod farvande, hvor saltpromillen er lav. Disse steder vil typisk være i brakvandede fjorde, å udløb, op i selve åen eller mod Østersøen og havområderne syd for bælterne. Endvidere betyder de lave temperaturer, at havørredens stofskifte daler markant, og den har ikke behov for ligeså meget føde. Den bliver inaktiv og spiser kun i korte perioder. Derfor oplever man typisk hektiske hugperioder om vinteren, som er ligeså hurtigt overstået, som de opstod.

 

8 · Fisk&Fri · Nr. 10/2017 Nr. 10/2017 · Fisk&Fri · 9 HAVØRRED – SÅDAN: ➛ Der kan være langt imellem de største sølvsnaps om vinteren, så det gælder om at holde hovedet koldt, når først en af de gode hugger.


Der kan være langt imellem de største sølvsnaps om vinteren, så det gælder om at holde hovedet koldt, når først en af de gode hugger.

Kystpladser til havørred om vinteren

Uanset om man vælger en fiskeplads i en fjord eller på den åbne kyst, så er der en række faktorer, man bør være opmærksom på. Om vinteren kan det være små forskelle, der gør udslaget til succes. Fiskeri på solrige dage er klart værd at foretrække. Selvom der er sparsomt med varme i solen i vintermånederne, kan dens stråler alligevel opvarme kystens lave vand nok til, at havørrederne kommer på finnerne, og spisehumøret stiger. Vælger man endvidere en fiskeplads, hvor bunden er mørk og med store sten, så går opvarmningen af vandet hurtigere, og den mørke bund holder også på varmen. Således kan man opleve godt fiskeri over en længere periode af dagen.

Havørred i fjorden om vinteren

I fjorden bør man gå efter de lavvandede inderfjorde med mudderbund. Den luftholdige mudderbund holder nemlig også på varmen, og disse pladser kan virke som magneter på havørre[1]derne om vinteren, hvor man ofte vil støde på store flokke af fisk her. Kan man kombinere fiskeriet i disse lavvandede områder med en svag pålandsvind, som holder det lune overfladevand inde ved kysten, opnår man næppe bedre forhold. I en sådan situation vil jeg personligt blive på pladsen, selvom jeg ikke har mærket noget de første par timer, da det er min erfaring, at fiskene nok skal kom[1]me eller komme i hugget.

 

Bombarda og flue er Henriks favoritvåben på kysten, og en af hans erfaringer er, at der ofte skal mindre agn, som fiskes langsommere, til for at udløse hugget. Her er det Hindsholm Fluen, der ha r udløst hugget.

Bombarda og flue er Henriks favoritvåben på kysten, og en af hans erfaringer er, at der ofte skal mindre agn, som fiskes langsommere, til for at udløse hugget. Her er det Hindsholm Fluen, der har udløst hugget.

 

Lavvandede bugtområder, hvor tidevandet har stor betydning for vandstanden, kan også være utrolig givtige om vinteren, hvis de fiskes under de rigtige forhold. Min erfaring er, at man skal besø[1]ge disse pladser lige efter vand[1]vending fra højvande til lavvan[1]de på solrige dage, hvor det helt lave vand er blevet opvarmet. Når vandet trækker ud og lægger sig i badekarrene længere ude foran bugten, kan der opleves et hektisk fiskeri, og til tider kan sådan et lil[1]le badekar virke helt utømmeligt for fisk. På de overskyede dage, hvor det er gråt og vådt og egentlig min[1]der mere om efterår end vinter, bør man søge højere op i fjorden eller ud på kysten. Vælger man kysten, vil jeg anbefale en plads med god vanddybde, og her er fralandsvind værd at foretrække. Fralandsvinden skubber det kolde overfladevand ud, og derved vil der ske en vandudskiftning ne[1]defra, således at det lunere bund[1]vand, som ørrederne opholder sig i, trækker ind langs kysten.

Senvinter med forår og flere havørreder sigte

Når vinteren er ved at slippe sit tag, og varmen begynder at vende tilbage, er det med at holde øje med fjordene, og særlig hvornår.

isen smelter i inderfjordene. Lige præcis den dag og et par dage efter isen går, og vandet atter er muligt at fiske, sker der det sam – me år efter år. Ørrederne går sim – pelthen amok, og det er bare sjovt at opleve huggene falde på stribe. Jeg har sågar hørt om folk, der har fanget over 100 ørreder på en en – kelt fiskedag under disse forhold.

 

Om vinteren er det ofte de skrappe farver, der skal frem af grejboksen, men der kan også være dage, hvor mere naturlige farver som denne giver bonus. Et releasetakel som dette vil øge din landingsrate markant.

Om vinteren er det ofte de skrappe farver, der skal frem af grejboksen, men der kan også være dage, hvor mere naturlige farver som denne giver bonus. Et releasetakel som dette vil øge din landingsrate markant. På billedet ses den super effektive og velkastende Noah wobler lavet at Fabio Vilasi.

Agn og teknik til vinterhavørred på kysten

Da vinterens fiskeri ofte foregår over små vanddybder, bør man bruge lidt tid på at rydde ud i grejboksen og få den fintunet til vinteren. Dette gælder såvel blink- som flueæsken. For blinkfiskeren gælder det om at få en jævnt sortiment af små og store blink med stor bæreflade, så de kan indspinnes langsomt og med lange spin-stop. Blink som Henry’s Fladbukken, Westin Salty, Hansen Stripper og Snurrebassen fra OGP er alle gode eksempler på blink, som kan spinnes langsomt ind og stadig har en lokkende gang i vandet. Om vinteren skruer jeg helt op for farverne, og jeg vælger gerne knaldrøde, lyserøde, forsølvede og meget glimtende blink. Dog er helt hvide blink stadig også meget effektive. Personligt kan jeg godt lide kombinationen af hvid med røde prikker.

Små agn til havørreden, når det er koldt

Fiskeri med bombarda og flue/ microblink er oplagt om vinteren. Der kan fiskes med utrolig små agn, som desuden kan inspinnes langsomt, hvor det stadig er mu – ligt at give lidt ryk med stangen for at give fluen lidt mere liv. Ligesom med blink må der ger – ne være fuld knald på fluernes farver. Særligt i vintermånederne, når fi – skene er træge, kan jeg godt lide at fiske med små rørfluer på ky – sten. Jeg monterer dem som L-rig med en str. 12 eller 14 trekrog alt efter fluens størrelse. De forsigtige og sløve vinterørreder er ofte svære at kroge med de almin – delige krogfluer, men når man fisker med fluerne monteret som L-rig, sidder selv de mindste hug og giver fast fisk.

Småtterier til vintertræge havørred

Små fluer som Kobberbassen og den nærmest transparente Hindsholm Flue er også utrolig effektive om vinteren – og begge har hjemme året rundt i min flueæske. Så sent som sidste vinter oplevede jeg, hvordan de små fluer kan gøre udslaget, og vende en dårlig fisketur til det rene tag-selv-bord. Jeg havde affisket et stræk med en af mine faste vinterfluer – en perlemor/pink zonker – uden at have så meget som en enkelt følger. Min erfaring og forholdene på pladsen sagde mig, at der burde være fisk i området. Derfor blev jeg og prøvede at skifte til Hindsholm Fluen, – og hvilken beslutning! I løbet af timerne frem til aften blev det til mange bomstærke vinterørreder med nogle flotte overspringere imellem.

Store blankfisk i vintermånederne

Fiskeriet efter de store blanke overspringere giver for mig mest mening i vintermånederne, men en tur i fjorden, hvor man næsten altid kan slide sig til en ørred eller være heldig at finde en hel flok grønlændere, er nu heller ikke kedeligt. Men det kan bare ikke hamle op med den følelse man oplever, når hugget falder på den åbne kyst efter nogle kolde dage uden kontakt til fisk. I bund og grund fisker vi jo kun efter den ene fisk – drømmefisken! Og den er til at finde på den åbne kyst om vinteren.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2018.

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

FLUOROCARBON – DEN PERFEKTE PRÆSENTATION

Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.

Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.

AF JENS BURSELL

 

VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.

Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.

 

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

 

 

Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand

Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.

Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.

Fluorocarbon forfang til gedder

Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem  øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.

Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest  økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.

 

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Det ”usynlige” up-trace til gedder

Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.

Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.

Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.

 

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Fluorocarbon som hovedline

Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet. 

En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende…  Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.

Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.

 

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

 

Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon

 Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.

Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.

 

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

Perfekt sammenføjning med FG-knot

FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.

Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

 

 

FG-knot er super stærk og så slank at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

PRO SPEY SHRIMP – EN LÆKKER REJE

Pro Spey Shrimp har på grund af de lange fibre et virkelig godt svæv i vandet.

Speyfluer er utroligt giftige, særligt når der fiskes i klart og stillestående vand. Pro Spey Shrimp er et bud på en let-bundet, overbevisende og holdbar spey-rejeimitation: En flue, der kun tager 9 simple trin at binde.

AF RASMUS OVESEN

SPEY REJEIMITATIONER er en fryd at fiske med, men de kan være temmelig svære at binde. At det dog ikke behøver at være sådan, er Pro Spey Shrimp et fint eksem­pel på.

Pro Spey Shrimp er en relativt materiale-fattig flue, som er færdig på 9 simple bindetrin, og som i til­læg er en utroligt livagtig, naturtro og holdbar flue: En flue, der – hvis man binder den i lidt forskellige størrelser og farver – leverer glim­rende resultater hele året rundt.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

Fordelen med spey-rejefluer er mange: De har et godt svæv, en utrolig fin transparens og så er de enormt livlige, selv når de hjemtages i lav fart. De spinkle fimrehårslignende speyfibre le­ver nemlig deres helt eget liv i vandet, og de bidrager til at over­vinde skepsis hos selv den mest skarpsynede havørred.

Pro Sportfisher Shrimp Shell-ryg­skjoldet, som anvendes i fluen, har en god gennemsigtighed og er enormt let at indbinde. De printede øjne giver en fantastisk effekt, og frifinder én fra at skulle indbinde regulære nylon-rejeøjne, som ofte kan have en tendens til at få mate­rialerne til at hægte op – og som i tillæg ofte slides af under praktisk fiskeri. Desuden er Pro Sportfishers rejeskjold relativt vægtneutrale, hvilket betyder – at de i modsæt­ningen til eksempelvis rygskjold i epoxy eller UV-lim – ikke medfø­rer, at fluen tilter i vandet.

 

Sådan bindes Pro Spey Shrimp:

Pro Spey Shrimp1

Sådan bindes Pro Spey Shrimp

Sådan fiskes fluen

Fisk fluen i en åben løkkeknude, og lav en afvekslende indtagning, hvor lange indtag afløses af små nøk, og accelereringer afløses af adstadige indtag med lange kunstpauser. Der er ganske vist ikke rå mængder af rejer i van­det hele året rundt, men når de er der, så fouragerer havørrederne hektisk på dem. Og de glemmer heller ikke den sødlige smag af dem i vinterhalvåret, selvom der – til den tid – kun er sporadiske mængder af rejer tilbage i de frie vandmasser.

Materialer til Pro Spey Shrimp:

Bindetråd: Uni-Thread 8/0, brun

Krog: Ahrex NS110 #1 – 4

Hale: Craft Fur, salmon + Pearl Marred Flash

Rib: 0,26mm Fluorocarbon

Hackle: Spey Hackle, Lt Salmon

Krop: STF Dubbing, Tan

Rygskjold: Pro Sportfisher Shrimp Shell, rainbow

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.

JACK SCHULTZ – TRE ÅRTIER PÅ KYSTEN

Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred.

Allerede som 10 årig begyndte Jack Schultz fra Team Daiwa sit fiskeri på kysten – og lige siden dengang har han fisket røven ud af bukserne samt gjort livet usikkert for kystens havørreder. Vi har fået en snak med den erfarne havørredfisker om hans historie – samt ikke mindst hans tilgang til fiskeriet.

TEKST: JENS BURSELL, FOTO: JACK SCHULTZ

 

– ODENSE OG OMEGN Aer oprindeligt min hjemmebane, og det betyder, at jeg i mine unge dage har fisket utroligt meget i især Odense Å, Odense Fjord og på Hindsholm, fortæller Jack. – De allerførste ture gik til åen, og jeg startede allerede med at fiske på kysten, da jeg var 12 år. Min far gik på jagt og havde nogle fiskestænger stående, og dem skulle jeg selvfølgelig lige prøve, og de første fisketure forgik med cykel samt anhænger ned til fjorden.

– Min allerførste havørred fik jeg faktisk i fredningsbæltet til Odense Å – sikkert før der var noget der hed det – på et fladfiskeforfang monteret med en stor saftig sandorm, griner han.

Havørred på Atom-blink

– I min fars grejkasse var der også nogle 50 år gamle atomblink, og det var på disse, at jeg efterfølgende fik mine næste havørreder, fortsætter han. – Og sådan gik det så slag i slag. Ved fjorden mødte jeg Kent ”Stripper” Andersen og hans slæng, som jeg lærte utrolig meget af de første mange år som havørredfisker. Da jeg blev atten år og fik kørekort, blev alting meget lettere, hvilket selvfølgelig betød, at nu kunne jeg bare give den helt vildt gas ude på kystpladserne. I denne periode var det især Hindsholm, der lå lige til højrebenet – og den fik ikke for lidt.

 

Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.

Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.

 

Nye havørredtider på Tåsinge

– For otte år siden blev jeg skilt, og flyttede til Tåsinge, hvor jeg nu bor med min nye kone. Området var helt nyt for mig, men jeg kastede mig straks ud i at udforske det, og det viste sig selvfølgelig, at der var mindst lige så mange fede havørredpladser på Sydfyn og omegn, som der er på Nordfyn, hvor jeg kom fra. Vandet i mit nye nærområde er ikke særlig salt, og det betyder, at der også er en hel del gode vinterpladser i nabolaget.

– Langeland fisker jeg rigtig meget – især på Østkysten, der også er god om vinteren, fordi temperaturen falder meget langsomt på grund af det relativt dybe vand, som der er her. Der er ikke langt fra Langeland til Møn, og jeg føler mig helt sikker på, at mange af de store sildeædere, som jeg fanger, stammer herfra. Det er i hvert fald ikke fynske fisk, for de er typisk meget mere slanke i det. En fynsk overspringer på 3,5 kilo er typisk 73 cm på Fyn. En fisk med samme vægt er normalt markant kortere på Langeland. Så når vinteren starter rykker jeg typisk fra Tåsinge til Langelands Østkyst. Det er ikke fordi, der som sådan er mange fisk, men det er ofte her, der er bedst chancer for de helt store fisk.

 

Som hjul til det lette fiskeri bruger Jasck Daiwas Luvias Airityu 2500

                                Daiwa Luvias er en fantastisk stang til det lette havørredfiskeri langs kysten.

 

Et skift til fluestangen

– Indtil 2010 havde jeg udelukkende fisket spin, men så begyndte jeg at savne nye udfordringer, forklarer han. – Jeg besluttede mig derfor for, at jeg udelukkende ville fiske med flue – og lære fiskeriets styrker samt svagheder, indtil jeg havde fanget en blank havørred over de 4 kilo. Og sådan blev det.

– Efter seks år lykkedes mit mål – og oven i købet med to havørreder over de 4 kilo på blot én uge. Jeg havde taget fri om fredagen klokken 12 og tog ud til noget, der hedder Kløverhagen. Der havde jeg nemlig weekenden inden set nogle store fisk, men jeg var i tvivl, om det var regnbuer, for de opførte sig mærkeligt. Vejret var perfekt med en fin fralandsvind fra Langelands Østkyst, og pludselig kom så hugget: 72 cm og 4,2 kilo! Fredagen efter skete præcis det samme, på nøjagtig det samme sted: 73 cm og 4,5 kilo. Det tog blot tre kast… Det er altid rart at have lidt medvind på havørredpladsen.

 

Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.

                                     Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.

 

Tilbage til spin

– Nu var mit mål opfyldt, og da jeg havde erfaret, spin, at spin i 80 % af tilfældene er mere effektivt, var valget ikke svært. Fluefiskeriet var simpelthen ofte alt for besværligt. Men – der er dog nogle perioder, at fluen har sin force – eksempelvis, når vandet er meget koldt om vinteren. I dag fisker jeg begge dele med fordelingen 80 % spin og 20 % flue, når forholdene er idéelle til dette. Jeg har altid et bombardaflåd med i tasken, men det passer ikke rigtig til mit temperament, så jeg fisker ikke særlig ofte med det. Mest kommer det på, hvis jeg har haft en masse følgere på blinket, uden at de har villet hugge. Og ofte har det resulteret i, at jeg bare har pløjet fisk ind.

– Spin er altid et godt udgangspunkt, for selv om man måske ikke får dem til at hugge., så giver fiskene sig ofte til kende, så man ved de er der – eksempelvis ved, at man ser følgere eller hvirvler. Og hvis man først ved, at de er der, så kan man jo stoppe op og eksperimentere – fx med andre farver og størrelser – eller måske en flue. Man kan lige så godt erkende, at der ikke findes én eneste vidunderagn, så det kan altid svare sig at prøve sig frem, indtil man finder dagens melodi.

Jacks yndlingsblink og -fluer

– Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig nogle favoritter. I prioriteret række ville det nok være følgende blink, jeg ville vælge, hvis mit liv afhang af at fange en god havørred på kommando: 1) Stripper, 12 gram i hvid, 2) Hot Shot gennemløber 15 gram i hvid, 3) Salty 12 gram i sølv/sort og 4) Den Stive på 17 gram i hvid med sort ryg.

– Og – mine absolutte yndlingsfluer er i prioriteret rækkefølge: 1) Pattegrisen i original laksefarve, 2) Polar Magnus, 3) Grå Frede eller lignende kutlingeflue og 4) Kobberbassen.

 

Det er især de sydfynske lg langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.

Det er især de sydfynske og langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.

 

Havørredgrej der rykker

– Som stang bruger Jack, der er kom med på Team Daiwa i 2021, den nye Daiwa Luvias Airity 2500 og en 9 fods Daiwa Luvias på 5-25 gram kastevægt. – Det er en virkelig lækker stang til det relativt lette fiskeri, som jeg dyrker her på Sydfyn og Langeland, siger han.

– Når jeg fisker på Øland bruger jeg den lidt kraftigere Daiwa Shogun stang i 7-35 grams kastevægt, der er helt perfekt til dette fiskeri. Til denne stang bruger jeg mit Daiwa Exist 3000 fastspolehjul, som jeg er virkelig glad for – en helt suveræn kombination. Som line bruger jeg Daiwas Morethan i grøn 0,10 mm til Fyn og 0,12 mm til fx Øland. Den larmer ikke og kaster super godt – samtidig med, at den er megastærk i forhold til diameteren. Det er helt klart en af de bedste liner, jeg har fisket med Coatningen holder helt vildt lang tid, og linen fås helt ned til 0,08 mm.

– Jeg arbejder til daglig i Odense Jagt og Fritid, hvor du altid er velkommen til at komme og få en god fiskesnak samt en stak gode tips til det lokale kystfiskeri efter havørred, slutter han.

Du kan selvfølgelig følge Jack og de andre fra Team Daiwa på både Instagram og Facebook.

 

Kizuma line

 

Daiwas Luvias Airity er et fantastisk hjjul til det lette spinnefiskeri efter kystørred.

Daiwa Exist er et fantastisk feinschmecker hjul til spinnefiskeri efter kystørred. Det kører perfekt og kan tåle masser af tæsk under det praktiske fiskeri.

 

Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred fra svenske Øland.

HVOR REGNBUEN ENDER

Lars Kyhnau (th) med en flot kystregnbue – flankeret af Thomas Hansen (tv) med en smuk kystørred.

Efterår betyder ofte masseudslip af regnbueørred­er fra havdambrugene – og her gør du naturen en god gerning ved at hjemtage så mange fisk som muligt. Her giver Thomas Graversen dig sit bud på, hvordan du bedst griber fiskeriet an.

AF THOMAS GRAVERSEN

 

EN KOLD EFTERÅRSMORGEN tilba­ge omkring 2007, stod jeg sam­men med en af mine gode fiske­venner på Reersø på Sjælland. Som så mange gange før, havde vi sat næsen op efter det gode hav-ørredfiskeri, som området kan byde på, så det var selvfølgelig det, vi håbede på. I stedet fik vi dog plantet de første spirer til en form for målrettet fiskeri, som vi endnu ikke kendte til.

Der var havblik, og kun de små dønninger var med til at sætte lidt skub i vandet. Solen var langsom ved at stå op, og det eneste vi hørte var lyden af fuglene, der langsomt vågnede. Sådan havde det været så mange gange før, når vi havde be­søgt denne plads i efteråret.

Vi gik vi stille og roligt ned til stranden, og ventede på fisk der ville bryde overfladen. Vi havde ikke ventet længe, før vi så en af­slørende bevægelse på overfladen, lige hvor vi havde ventet at se fisk.

Straks slog vi sten, saks, papir om, hvem af os der skulle fiske til den ørred, vi nu havde inde på pladsen. Min makker vandt og sendte kort efter sit kast ud i nærheden af fisken. Fluen nåede ikke langt ind mod land, før over­fladen afslørede flere fisk på plad­sen. Vi kiggede kort på hinanden og udbrød ”hold da kæft, der er mange fisk!” Det bliver vildt det her.

 

Flotte regnbuer op til omkring 5 kilo

Jeg nåede ikke at hive linen af mit fluehjul, før min makker havde fanget den første regnbueørred. Vi var begge lidt overraskede over fangsten, da vi ellers ikke havde mødt regnbuer på denne plads før. Vi fik hurtigt flere fine fisk med enkelte op omkring de 5 kilo. Hvad vi ikke vi­ste var, at der et par uger forin­den havde væ­ret et udslip fra et havdambrug. Hele området fra Storebælts­broen og op til Kalundborg Havn var proppet med regnbuer.

Siden vores første ople­velse med regnbuerne, er det blevet til mange ture direkte målrettet jagten på disse fisk, som ofte undslipper om efteråret.

Thomas Graversen med en af de utallige kystregnbuer han har fanget gennem tiden.

                                Thomas Graversen med en af de utallige kystregnbuer han har fanget gennem tiden.

Sådan fanger du de undslupne regnbueørreder

På grund af ef­terårsstormen er det typisk her, fiskene undslipper, men der kan også være udslip på andre tids­punkter – fx på grund af menne­skelige fejl eller fordi skibe stø­der ind i burene.

Få tips om udslip på nettet: Hol­der man ikke selv øje med de forskellige nyhedsmedier, der kan give et indblik i hvornår det er tid til at tage ud, så har man altid muligheden for at følge nogle af de mange facebook fi­skegrupper, inden for fiskeri i de forskellige områder hvor der ligger havdambrug. Det er typisk grupper der omhandler kystfiske­ri på Vestsjælland, Horsens fjord og generelt østkysten af Jylland. Helt konkret bruger jeg selv www.kystfiskerihorsens.dk samt facebokgrupperne ”Steelhead / regnbueørred / burhøns lystfiske­ri” og ”kystfiskeri på vestsjæl­land”. Sidstnævnte er oplagt fordi Musholm Lax ligger i Musholm Bugten på Vestsjælland. Dette havdambrug har haft nogle be­tydelige udslip igennem tiden, hvilket gør at der ofte er regn­buer på Vestsjælland hele året rundt

Brug det lette grej til regnbueørrederne

Jeg ser ofte folk, der jagter regn­buer, med store tunge blink eller meget store fluer, men det virker ikke særlig godt.

Personligt benytter jeg tre meto­der; spin, flue eller bombarda og powerbait. Når jeg vælger spin­nere eller blink, vælger jeg altid små lette agn med en god gang i vandet. Det er vigtigt, at tænke på, at fisk der lige er sluppet ud, ofte ikke kender til at jage små­fisk mv. Derfor kan de små lette og livlige agn være sagen, når ørrederne skal provokeres til hug.

Af fluegrej bruger jeg ofte en klasse 4 stang, og gerne kombi­neret med en flydeline. Mine fluer er typisk små guldhovede nymfer i str. 12 eller ganske små hvide rejer. Skumfluer plejer også at være ganske effektive, og provo­kationsfluer, der skøjter henover overfladen, kan til tider også være det der skal til. Men som ud­gangspunkt, er en lille nymfe med guldhoved altid mit første valg.

God gammeldags Powerbait viker lige så godt på kysten, som i putten.

God gammeldags Powerbait viker lige så godt på kysten, som i putten.

Regnbuer på bombarda og powerbait

Bombarda og Powerbait kan være en uhyggelig effektiv me­tode til kystregnbuer. Her bruger jeg gerne selv et flydende bom­bardaflåd, kombineret med ca 2 – 2,5 meter line og en lille str. 14 trekrog. Cirka 40 cm foran min powerbait, sætter jeg et lille splithagl, der er med til at trække min bait ned. Formen er som så­dan ikke så vigtig, når regnbuerne jagtes, men det er stadig vigtigt, at der er lidt liv i ørreddejen.

Befinder du dig i et område, hvor der netop har været udslip, så vent med at gå i vandet, for fi­skene kommer meget tæt på land. Faktisk så tæt, at de ofte kun lige nøjagtigt er dækket med vand. Og går man så ude i vandet og vadefi­sker, svømmer de ofte bagom en, eller bliver skræmt, når man går ud. Så har du mulighed for det, så bliv på land til du finder fiskene. Derefter kan du beslutte dig for, hvordan du mest effektivt griber fiskeriet an.

For mit eget vedkommende, kom­mer jeg sjældent i vandet, når jeg jagter regnbuer på pladser, hvor der ikke er andre. På den måde kan jeg holde stimerne i området læn­ge, og med små pauser i fiskeriet, lader de sig ikke skræmme, når der bliver fanget en fisk eller to.

Thomas Graversen har mange regnbuer på samvittigheden - og disse smagte fantastisk.

Thomas Graversen har mange regnbuer på samvittigheden – og disse smagte fantastisk.

Ryd op efter dig ved kysten

Til slut vil jeg gerne komme med en lille opfordring. Når der har været udslip, kommer en masse folk ud til kysterne. På det ene forum efter det andet, skriver den ene lystfisker efter den anden, at de meget gerne vil hjælpe med at rydde op i naturen efter sådan et udslip.

Det er fint, at folk har den tilgang til fiskeriet, men alt for ofte ser jeg også affald efter netop disse lystfiskere, der netop ville ud og hjælpe med at rydde op i naturen. Så er du en af dem, der begiver dig afsted, når der har været ud­slip, så husk som minimum at rydde op efter dig selv. Og skulle det ikke lykkes dig at finde fiske­ne denne dag, så fyld gerne din pose med affald på vej tilbage til bilen. Så har du alligevel været med til at rydde lidt op i naturen på din fisketur.

De bedste pladser til regnbueørreder

Reersø og det meste af Musholmbugten er en sikker vinder. Her trækker fiskene ofte rundt i stimer, men kan være svære at fange, da fiskene ofte skal være i vandet en uges tid, før der for alvor begynder at ske noget. Og fordi udslippet ofte sker i dette område, ser man ofte fiskene her først.

Kalundborg Fjord. På begge sider opleves stimer, der tøffer forbi. Her kan man ofte nappe enkelte fisk, før stimerne bliver skræmt og trækker videre. Er man til havnefiskeri, kan NKT havnen – Kalundborg Industrihavn – anbefales. Her er der små bådramper, hvor folk sætter deres både i fra. Her kan man sidde i ro og mag og fiske efter regnbuerne. Området kaster fra tid til anden også ganske fine havørreder af sig, og om sommeren fyldes denne del af havnen ofte også med multer.

Kalundborg Fjord er et godt sted til kystregnbuer.

Kalundborg Fjord er et godt sted til kystregnbuer.

 

Lystbådehavnen ved Kalundborg Fjord, har en lidt sumpet bund, men ved store udslip, har fiskene det ofte med at sam­le sig her. Jeg har selv oplevet fangster med regnbuer, hvor to mand har fanget over 30 fisk til sammen på et par timer. Så der kan virkelig være knald på her. Det er dog vigtigt at sætte sig ind i reglerne for området, inden man bare hopper i vandet – fx er fiskeriet i selve lystbådehavnen forbudt, og det skal naturlig­vis respekteres.

Græsmarkerne hedder pladsen ud mod Storebælt. Kysten er fyldt med den ene fine stensætning efter den anden – og her holder både regnbuer samt havørreder til.

Korsør Havn er også en plads, hvor der ofte også bliver fanget regnbuer fra moler og kajen. Der er flere områder nede omkring Bogø, hvor der ofte også kan fanges regnbuer. Dette område kender jeg dog ikke nær så godt som de andre.

Slipshavn – er et lille område lige uden for Nyborg, hvor regn­buerne ofte klumper sig sammen. Det er dejligt nemt at fiske til fiskene her, og der kan til tider godt være mange mennesker på pladsen. På hele den fynske østkyst, kan man finde stimer af regnbuer, der trækker rundt efter udslip. Disse stimer er dog ikke lige så store som på Sjælland, da fiskene har spredt sig mere, når de har passeret Storebælt.

Horsens Fjord byder også på regnbuer efter udslip i udmun­dingen af fjorden. Har man mod på det, kan den lille ø, hvor man sejler fra Snaptun, byde på et fantastisk fiskeri, når man rammer stimerne i den lille lagune derovre. Helt generelt er det et område, hvor man ofte kan støde på regnbuer hele året.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

Når du fisker regnbuer, er det vigtigt at spinneagnene ikke bliver for store.

Når du fisker regnbuer, er det vigtigt at spinneagnene ikke bliver for store.

NY VIDEO: SÅDAN LAVER DU DET ORIGINALE RELEASETAKEL TIL KYSTBLINK

Det originale releasetakel til kystørred giver en landingsrate, der er langt højere, end det er muligt at opnå med nogen andre kystspinnemetoder. Med traditionelt monterede blink og gennemløbere med større kroge lander man normalt kun i omegnen af 40-45 % af de hug man får, men med et dobbeltkroget releasetakel, der har to bittesmå str. 12 trekroge, er det muligt at hæve landingsraten til omkring 85 %. Tallene, der er stærkt signifikante, er baseret på et datamateriale på flere tusinde kystørred.

I videoen demonstrerer manden bag taklet – Jens Bursell – alle detaljer omkring, hvordan du lettest og bedst laver taklet, som vil give dig den maksimalt opnåelige landingsrate på blink og gennemløbere. Taklet der vises her er det originale takel, som også er beskrevet i bogen “Refleksioner på Kysten”, der pt er udsolgt fra forlaget. Det vil der dog snart blive lavet om på.

Hvis man kun ønsker at bruge en enkelt lille trkeog for enden, kan man bare undlade den forreste krog. Dette vil give en landingsrate på 70-75 % – og er det optimale valg, hvis der er mange småørred eller hornfisk i farvandet.

Videoen er en redigeret udgave af en gammel video fra cirka 2013.

 

lystfisk.dk

 

PÅ KYSTEN MED KLAUS AAES

Med skumsprøjt og en friskfanget havørred i nettet er Klaus Aaes fra Hvidovre Sport i sit es.

Klaus Aaes fra Hvidovre Sport har i over 35 år gjort livet usikkert for de sjællandske og sydsvenske havørreder. Vi er taget et smut til Vestsjælland med den erfarne havørredfisker, får at få historien om et spændende fiskeliv, der har budt på både mange og flotte fisk.

AF JENS BURSELL

 

DET BLÆSER 10,5 PELIKAN, da jeg møder en morgenfrisk Klaus ved et af hans favoritspots til havørred på den vestsjællandske kyst. Det er om at holde på hat og briller, for middelvinden er 10-12 m/s krydret med heftige vindstød så vilde, at ens øjne næsten løber i vand. – Bare rolig griner han, vi kan sagtens fiske, for som strømmen er lige nu, er der ingen problemer. Under disse forhold plejer ørrederne at stå på den side af revet, hvor strømmen kommer fra, så det vil være her vi skal koncentrere vores indsats, siger han og peger ud over det frådende hav.

Kort efter tager han sit første kast, og et øjeblik efter har han sin første fisk – en ilter blankfisk på omkring de 45 centimeter, som hurtigt får sin frihed igen. Jeg kaster i samme retning og efter to omdrejninger på hjulet har også jeg fast fisk i nogenlunde samme størrelse. Man må sige han kender sine pladser – og sin besøgstid…

Masser af sølvblank havørredaction

Der er på ingen måde udsigt til, at vinden flover lige foreløbig, og der er mildest talt sus i sejlene. – Det er lige sådan jeg vil have det, siger Klaus. – Her om sommeren kan der været et aldeles udmærket fiskeri midt om dagen, hvis man ellers bare vælger dage, hvor der er godt med vind og strøm – uden at det bliver så meget, at man ikke kan fiske for drivende ålegræs og fedtemøg.

Klaus når knapt nok at fuldføre sin sætning, som er lidt svær at høre gennem vind og bølgeskvulp, inden det igen giver et hårdt rusk i den anden ende. Stangen flekser godt igennem og på rutineret vis fighter han endnu en havørred, der efter et par krumspring i de vilde bølger, havner i nettet. Fisken, der er 54 centimeter, huggede på et hjemmelavet blink fisket med en Release Connector og en str. 12 trekrog.

Og sådan bliver det ved. Der er virkelig godt gang i fiskeriet, og inden længe har også jeg fået en fin fisk på 58 centimeter, der hugger på en klassisk pink Pattegris fisket på bombarda. Havørreden leverer et drøn af en fight i de høje bølger.

Klaus elsker hårdt vejer - og det gør havørred.erne også

Klaus elsker hårdt vejr – og det gør havørrederne også.

 

36 års erfaring med havørredfiskeri

Du kender ham sikkert godt, hvis du har haft din daglige gang i de københavnske grejbutikker over årene. Klaus har nemlig siden slutfirserne arbejdet i flere af de største grejbutikker på Sjælland, hvor han med ukuelig entusiasme krydret med hyggesnak samt en gedigen faglig vejledning, har inspireret og hjulpet  utallige lystfiskere ud på nye fiskeeventyr.

– Det hele startede i 1976, hvor jeg som seksårig havde min første fisketur til Furesøen for at fange skaller og brasen, fortæller han. – De første år fiskede jeg ikke så meget, men så startede jeg på et fritidshjem i 1980-81, hvor vi havde en del sjove kutterture på Øresund. Og med det, begyndte det ene at tage det andet. I midtfirserne startede jeg i Søborg Sportfiskeklub, hvor den både stod på kystture, søfisketure på Furesøen – og ikke mindst kystture til Sjællands Odde og Reersø.

– Min første havørred fik jeg i Øresund med Strandvejen som kulisse i 1985 – og ikke nok med, at jeg fik en – jeg fik faktisk hele to små blankfisk. I 1988 startede jeg med at gå i lære som ekspedient i den københavnske fiskegrejsbutik Sport Dres, og det blev til hele 16 gode år her. I butikken mødte jeg mange lystfiskere – blandt andet Jimmie Johansen, som jeg klikkede godt med. Inden længe tog vi på vores første kysttur sammen. og det satte for alvor gang i min fiskefeber efter kystens havørreder. Jimmie, der også kom fra Søborg, havde bil, og det var jo mere end passende, når jeg selv endnu ikke havde fået kørekort. På den måde blev det meget lettere for mig at komme på kysten, så der blev skruet voldsomt op for kystkadancen i disse år. Det blev til mange fine fisk langs især de Vestsjællandske kyster – og et par år sendere begyndte vi også at fiske i Sydsverige.

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangleri kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for .

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangler i kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for.

 

Monsterfisken fra Kåseberga

– Fra 1994 og et par år frem fiskede vi rigtig meget i Sverige – især i vinterhalvåret, fortsætter han. – En tur jeg aldrig vil glemme var den dag, hvor jeg endelig fik det ultimative havørredhug. Det var en kold vinterdag i 1996, hvor vi igen var taget til Sverige for at fiske kystørred. Vi var på vej over til det sommerhus, vi havde lejet, men vi kunne først hente nøglen klokken tolv. Det gav os muligheden for liiiige at fiske lidt, inden vi kunne komme ind i varmen og få pakket ud. Og det skulle vise sig at være et temmelig godt valg. Den kendte havørredplads Kåseberga lå lige på vejen, så det blev der, vi besluttede os for at prøve lykken.

– Min 10 fods Hardy stang var klar til det perfekte kast – og på hjulet sad min helt nye 0,12 Fireline, der netop var kommet til Danmark. Det startede med, at jeg hurtigt fik en nedgangsfisk, og da jeg kastet efter fik et tungt hug, troede jeg faktisk, at det var en faller igen. Jeg gav den derfor fuldt pres og møllede den hårdt ind, indtil den pludselig sprang, så jeg tydeligt kunne se, at det var en massiv blankfisk i den helt tunge kaliber. Og så kan det nok være, at jeg havde nerverne uden på vadejakken. Den kæmpestore havørred kæmpede som besat med masser af vilde udløb og spring, indtil den efter 15-20 minutter var ved at være klar til nettet. – Skal jeg fotografere, når du lander fisken eller skal jeg komme og lande den for dig, råbte Jimmie. – Jeg tror vi tager billederne bagefter, og landingen først, var det utvetydige svar, og sådan gik det til, at han landede kæmpefisken i sit hjemmelavede net, der heldigvis var stort nok til at foretage en sikker landing af den velvoksne fisk.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

 

– Fisken huggede på en hjemmelavet kystwobler, der var min egen version af Otto Poulsens berømte kystwobler. Netop denne version af Ottos wobler blev i øvrigt sidenhen den, der dannede grundlag for Steen Karlsen kystwoblerne af træ.

– Normalt bruger jeg aldrig blinklås, men her i dag havde jeg – i mangel af bedre – lånt en blinklås af Jimmie. Da fisken kom ind og lå i nettet, så jeg til min skræk, at den havde åbnet sig – måske på grund af det voldsomme pres kombineret med den helt uelastiske line, som jeg slet ikke var vant til at bruge på det tidspunkt.

De glade sandartnætter på Furesøen

– Fra midten af halvfemserne og små ti år frem var jeg også helt bidt af sandartfiskeriet på Furesøen, afslører han. – Det var især levende agn jeg badede i sommernætterne, og det blev til mange uforglemmelige ture derude i mørket. Selvom jeg først startede mit fiskeri i kølvandet på søens allermest produktive år, blev det alligevel til mange gode fisk op til 7,7 kilo. Woblerfiskeriet var også effektivt, og selvom det ikke var det, som jeg dyrkede mest, fik jeg alligevel fisk op til 6,3 kilo

– I 2005 blev jeg familiefar, og de næste år fiskede jeg derfor mindre for at hellige mig børnene. I den periode blev det mest til mede, sø- og hyggefiskeri med ungerne, men allerede i 2012 begyndte jeg at få så meget tid, at der var plads til at tage kystfiskeriet op igen.

For at minimeret antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors - eller som her Release Connectors.

For at minimere antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors – eller som her Release Connectors for at effektivisere brugen af små trekroge, som penetrerer bedre.

Tilbage til kystfiskeriet

– Selvom jeg havde frygtet det værste, kom jeg heldigvis rigtig godt fra start med et aldeles udmærket fiskeri, griner han. – Jeg havde blandt andet flere gode kystdage med over 20 havørreder på en dag fra bl.a. Reersø, og jeg var også heldig at opleve en af de helt gode dage på Isefjorden. Jeg var tilfældigvis på rette tid og sted lige idet isen brød, og kunne på et par timer lande 18 flotte havørreder.

– De sidste par år har jeg primært dyrket det sjællandske kystfiskeri, og her er det især på Østsjælland, at jeg giver den gas om foråret samt vestsjælland sommer og efterår. Jeg elsker at nørde med blink, og jeg går stadig og roder med at slibe samt bemale gamle blink fra halvfemserne. Jeg er især vild med de mere afdæmpede sorte og grønne blink – gerne iblandet det gode gamle crystalina glimmer, der var så populært i de gode gamle dage. Men jeg skal hilse at sige, at det virker stadig lige så suverænt dengang som nu. Dengang var crystalina noget man fik iblandet Flexcoat stanglak, men nu om dage kan man få det magiske stjernestøv til havørred i fx Panduro Hobby. Når det er sagt, så er det langt fra kun gamle blink jeg bruger, og min ubetingede favorit agn er helt klart Savage Gears Sandeel – både som gennemløber eller i den fastmonterede pencil udgave, der er god, når der er mange hornfisk, fordi man undgår at få raspet linen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et stged derude kører Klauses blink igennem vandet - og snart er der hug igen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et sted derude kører Klauses blink igennem vandet – og snart er der hug igen.

 

Kom ned i Hvidovre Sport og få en fiskesnak

De sidste par år har Klaus arbejdet i Hvidovre Sport, hvor han helt klart er manden, du skal snakke med, når det gælder kystfiskeri efter havørred. Selvom Klaus er gammel i gårde med kystfiskeriet, så har han fingeren på pulsen og ved alt om de seneste hotte nyheder samt spændende nye trends inden for fiskeriet. Men – selvom det meste af Klaus´s fisketid går med kystørred, så har han gennem tiden prøvet kræfter med stort set alle former for fiskeri, så også her kan du som regel også få et par guldkorn med på vejen. Og hvis ikke, så kan du roligt regne med, at hans kollegaer i Hvidovre Sport altid har svar på rede hånd.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

 

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

 

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i østsverige, februar 2001.

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i Sydøstsverige, februar 2001.

 

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Clae Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge.

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Aaes Rhino Claw Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge i str. 12.

 

 

 

 

 

 

HAVØRRED: MED GULP-TOBISER PÅ KYSTEN

Den færdigriggede tobis, er klar til at blive sendt ud for, at finde aftenens første havørreder. Bemærk montagen, der i praksis er en variant over Jens Bursells L-rigs og gennemløbstakler til softbaits, hvor asymmetrisk montage af en lille trekrog giver en markant højre landingsrate.

GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.

AF THOMAS GRAVERSEN (Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018)

 

DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser. Vandet er nu faldet en del, siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.

Havørred på tobisjagt

De jager et eller andet mellem tangbuskene, men hvad var det? Særligt områderne helt inde ved land er der aktivitet, men vi kan ikke rigtig se, hvad de går efter. Lige pludselig udbryder min fiskemakker: – Tror du, at det kan være tobiser, de forsøger at skræmme op af sandet? Måske siger jeg, vi kan jo gå ind og kigge efter.

Vi har begge tidligere læst om, hvordan man på sandbund helt inde i vandkanten om aftenen og natten kan ”skovle” tobiserne op på land med de bare hænder. Det måtte være dem som havørrederne gik efter. Selvom der stadig er aktivitet i vandet langs stranden i det lave badekar, vælger vi at gå ind på land for at grille pølser, og så samtidig kigge om fiskene kommer igen på samme måde.

Da grillen er tændt, og pølserne lagt på grillen, vil min makker lige teste teorien med tobiserne i sandet, og om han kan grave en tobis op af vandet i det område, som havørrederne netop lige havde været aktive i. Han lister i en lille bue uden om sandpletten, og i pandelampens skær lægger han sig på knæ lige på kanten af sandet og stikker hænderne ned. I en hurtig bevægelse graver han sine hænder ned i sandet og smider en bunke op til mig. Jeg tjekker hurtigt efter, og der er ingen tobiser. Han prøver igen med det samme, og denne gang er der held med projektet. To ganske fine tobiser, ligger nu og vrider sig på sandet foran os.

Vi lader tobiserne svømme igen og sætter os ved grillen og snakker, om det vi har oplevet – og vi bliver hurtigt enige om, at fisken inde på lavt vand er noget vi skal give et skud på et tidspunkt. Siden den første oplevelse med havørreder på det helt lave vand, har målrettet fiskeri med tobisimitationer givet os en del fisk. Og det er en form for fiskeri, der kan være meget intenst.

Hvidovre Sport Black Friday

Sådan fisker du havørred med tobisimitationer

Fiskeri med tobisimitationer giver naturligvis flere muligheder. Man kan vælge de helt naturlige agn, eller nogle af de kunstagn, der findes på markedet. Jeg har nogle gange forsøgt mig med de naturlige agn som kan være ganske effektive, hvis man får kastet den ud midt i en stime havørreder, der er inde for at jage. Det er simpelthen bare at lade den synke ned, og havørrederne skal nok tage den, hvis de ser den. Men – så snart jeg har brug for at skulle kastefiske lidt mellem tangbuskene, oplever man hurtigt, hvor dårlig og porøs en tobis er til den slags. Og den går forholdsvis hurtigt i stykker. En virkelig naturtro lille tobisefterligning er tobiserne fra Savage Gear, de er bløde i gummiet, og kan fiskes på en virkelig levende måde. De vejer dog ikke det vilde, og er næsten umulige at kaste med uden en belastning foran. Og så kan man ikke længere fiske dem så godt på det lave vand, som fx Berkley´s Gulp Tobiser. Men på de lidt dybere områder eller i de dybere badekar, kan de være virkelig giftige!

Min klare farvoritagn til denne type fiskeri, må klart være tobiserne fra Berkley. Ved første øjekast kan de måske virke lidt stive i det, og halen har en lidt underlige vinkel skråt ned. Men tag endelig ikke fejl af denne agn, da det er med til at give den en virkelig lokkende gang i vandet. Samtidig er det også en agn med en høj nok kastevægt til, at du med det rette tilpassede grej, kan kaste forholdsvis godt med dem uden nogen form for belastning.

Hvor findes tobiserne?

I princippet er der jo mere eller mindre tobiser i havet alle steder, men særligt områderne med sand kan tiltrække stimerne om aftenen. Her graver de sig ned for natten, for derefter at svømme videre, når lyset igen begynder at ramme vandet. Dette ved havørrederne og udnytter det til deres fordel, ved at være i nærheden, når stimerne kommer ind.

Ved de helt åbne stræk uden meget andet end sand, har havørrederne svært ved at skjule sig, og kommer ofte ind enkeltvis eller et par stykker af gangen. Tidligt på aftenen kan de være nemme at spotte, men så snart lyset forsvinder, er de umulige at se, med mindre de laver bevægelser i overfladen. Derfor foretrækker Teis og jeg, at jagte havørrederne på de lidt lavere områder med en god leopardbund lige på den anden side af et smalt sandbælte helt inde under land.

I disse områder har vi som lystfiskere optimale betingelser, da vi kan stå på land og kaste ud over badekarret. Havørrederne har noget at skjule sig i tæt på stedet, hvor tobiserne graver sig ned, og tobiserne har nogle gode sandede områder, de kan grave sig ned i med et forholdsvis godt udsyn rundt omkring sig. Nogle gange kan det betale sig at være opsøgende, hvor vi går stille ud i vandet og fisker ned langs med stranden mellem tangbuskene.

Man skal dog ikke glemme fra tid til anden, at tage et kast eller to ud af. Det er netop i disse områder, at vi har dyrket aften og nattefiskeri med tobiserne efter havørreder.

Havørredgrej til fiskeri med tobis

Det siger næsten sig selv, at der skal anvendes let grej til denne form for fiskeri. Stængerne vi benytter, kan være alt fra UL-stænger til 8-9 fods stænger med en kastevægt fra 6-22 gram. Da tobiserne i sig selv ikke vejer meget, er det derfor vigtigt, at de kan kaste med en lav vægt for enden af linen. Samtidig skal man naturligvis heller ikke forvente de længste kast med tobiserne, og et gennemsnitskast ligger vel omkring 20-25 meter. Men giv ikke op, for det er i langt de fleste tilfælde rigeligt at til kunne nå fiskene. De fiskehjul vi anvender svinger også lidt, alt efter om det er en UL-stang de skal sidde på, eller en almindelig kyststang.

Til førstnævnte er det som regel størrelse 1000 hjul, der sidder på stangen. Går vi op i mere traditionelle kyststænger, bruger vi vores 2500 hjul. Vi bruger fletliner med en meget glat overflade, for at kunne få så meget længde på vores kast som muligt. En ældre slidt fletline, tager noget af længden, når man kaster ud. Derfor er det altid en god ide at holde øje med linen, og skifte den når den er slidt og flosset.

Sådan monterer du din GULP-tobis:

Sådan monterer du din GULP-tobis:

Sådan fisker du med GULP-tobiser:

Foruden stang, hjul og line, skal du bruge følgende udstyr for at komme i gang. 1) Berkley Gulp tobiser, som med fordel kan ompakkes hjemmefra, så man undgår at få væsken ud i bilen. Bøtterne bliver nemlig utætte, så snart forseglingen er brudt. 2) Flådstops i en størrelse, så de kan sidde godt fast på en 0,25 mm nylon line. 3) En agnnål, som kan købes i din grejbutik.

Alternativt, kan du finde dem i Panduro hobby. 4) En svirvel som har en fornuftig størrelse. Jeg anvender selv en, som ikke kan komme igennem øjet på min stang. Foran sætter jeg ofte en lille gummiperle, for at tage et evt. stød mod mit topøje, når jeg spinner agnen ind. Det kan nemlig være svært at se, når fiskeriet forgår i et roligt tempo mens det er helt mørkt.

Det er forholdsvis simpelt, at rigge tobiserne op uden belastning. Da vi primært bruger fletline, og denne line skærer sig igennem tobiserne, når vi kaster, så anvender vi primært flourcarbon som forfang. Først bindes der en svirvel i enden af forfanget, og derefter klippes det af med en længde på 50 cm. Derefter tager du din agnnål og skubber ned igennem tobisen gennem spidsen på den. Nålen føres ud ca. 3 cm fra halen. Herefter trækkes nål og line igennem tobisen, og den er nu klar til at blive monteret med et flådstop og en krog. Flådstoppet monteres nu og trækkes ca. 10 cm op af linen, så det ikke sidder i vejen, når knuden skal bindes. Vi anvender en rapala-knude, hvor krogen efterfølgende hænger i en lille lykke under tobisen. Flådstoppet skubbes ned, så det sidder lige over knuden, og tobisen skubbes ned til flådstoppet. Vi har flere gange eksperimenteret med andre monteringer, men fundet frem til, at dette for os er den mest effektive oprigning af tobisen.

Det praktiske havørredfiskeri med tobisimitationer

Fiskeriet minder på mange måder om det traditionelle fiskeri efter havørreder i badekar. Vi starter ofte fiskeriet en times tid inden solnedgang, så vi allerede er i gang med fiskeriet, når den gyldne time rammer. Man skal passe på med at gøre for meget opmærksom på, at man er der, og ellers bare forsøge at spotte fisk, der jagter i området.

Vi vælger gerne områder med en god plettet bund – både så fiskene har noget at skjule sig i, men også så vi har noget vi kan liste rundt i mellem. Mange gange er det, når man får fisket tobiserne ind mellem de forskellige tangbuske, at fiskene for alvor klapper til agnen. Hvis ikke vi starter fiskeriet fra land, lister vi ud i lårdybt vand, og fisker herefter ind af mod land. Sådan bevæger vi os stille ned langs med kysten, og det giver fisk. Når det er blevet helt mørkt, går vi ofte ikke længere ud i vandet, end at vores vadestøvler er dækket med vand. Det er nemlig i dette område, at havørrederne jagter de sidste tobiser, der kommer ind for at grave sig ned i sandet.

Det sker forholdsvis tit, at man hører en fisk vende inden for kasteafstand, og er man hurtig nok til at få sin agn derud, falder der også tit en belønning af. Når vi er afsted, så kaster vi efter alt hvad der rør sig, for selv de mindste skvulp i overfladen, kan være en fin havørred der vender tæt på land.

Havørredhugget

Når fisken hugger er en af de største fejl, du nu kan lave, at give tilslag! Jeg fortsætter min indspinning i et langsomt tempo, og først når stangen er spændt op, så giver jeg tilslag. Det er som om, at havørrederne suger agnen ind, og hugger du til med det samme, forsvinder agnen ud af munden på fiskene hurtigere end den kan nå at klappe sammen om tobisen. Derfor lader jeg ofte fiskene arbejde lidt for sagen, inden krogen bliver sat. For det meste tager de agnen så godt, at krogen sidder solidt placeret hver gang.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018

 

HAVØRREDPLADSER I SEJERØBUGTEN: FRA GNIBEN TIL ALLESHAVE

Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.

Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

 

1 – Havørred på Gniben

Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet lan­det tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse som­mernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.

Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.

Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.

1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

                                                    1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

2 – Kystørred på sydsiden af Gniben

Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gni­ben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vinter­månederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sand­bunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!

Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de ste­nede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.

2. Den Sydlige del af Gniben

2. Den sydlige del af Gniben

3 – Østervangsvej er en fin havørredplads

Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glim­rende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.

Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?

Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimita­tioner ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og silde­blink. En hvid kan også være giftig.

3. Østervangvej

3. Østervangvej

Kizuma line

4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads

Dette spot er også godt kendt. Der er dog så me­get plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkerings­plads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakom­mende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!

Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.

Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.

4. Ordrup Næs

4. Ordrup Næs

5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred

Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner sim­pelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store oversprin­gere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.

Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring va­destav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.

Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.

5. Vindekilde Strandvej

5. Vindekilde Strandvej

6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold

Dette er absolut en af mine favo­rit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en læk­ker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringsplad­sen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefær­dighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt no­gen, der kunne give mig én.

Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…

Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.

6. Vesterlyng / Stold

6. Vesterlyng / Stold

7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug

Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med på­landsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.

Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tyk­ke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.

Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.

7. Alleshave Bådelaug

7. Alleshave Bådelaug

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv)korn. Dennne fisk fra februar gjorde en tyk, gammel fiskeskribent glad for en dag.

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.

 

Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

    Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

 

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.