MED VANDRESTAVE PÅ KYSTEN

Traditionelle vadestave til kystfiskeri er ofte både tunge – uhandy og ikke justerbare. Fisk & Fri har igennem en periode testet en række letvægtstrekkingstave – og der er masser af inspiration at hente. Her får du opskriften på, hvordan du kan vade og vandre mere sikkert på kysten – med højere komfort og færre gram at bære på.

AF JENS BURSELL

 

VADEFISKERI PÅ KYSTEN er ofte en balancegang på spejlglatte sten, hvor man let kan blive væltet omkuld af bølger eller uventede dønninger. Normalt betyder et fald blot en ubehagelig kold dukkert, men falder du uheldigt, kan det betyde alt fra forstuvede fødder til brækkede ben. Og – fisker du eksempelvis på kanten af dybt, koldt vand med udgående strøm, kan et utilsigtet fald i værste fald koste dig livet. En vadestav, der hjælper dig til at holde balancen kan derfor være guld værd.

På trods af dette lader folk tit vadestavene blive hjemme – måske fordi man synes de normale vadestave er for tunge og lange at slæbe rundt på. I praksis bruger de fleste kun vadestave, når der skal vades ekstremt dybt, men selv på lavt vand og ved helt normalt kystfiskeri kan det indebære en stor fordel at have en vadestav.

Udover det sikkerhedsmæssige aspekt er der flere andre fordele ved en vadestav. Er vandet fx uklart, kan stavens bruges som sonde for at føle, hvor man skal sætte sine fødder, og helt generelt går man bare mere sikkert når man kan støtte sig til en stav. Rent fiskemæssigt kan der også være en fordel med en stav, for når man har staven at støtte sig til, nedsætter man risikoen for at man skræmmer fiskene, fordi man hvert andet øjeblik fumler og plasker rundt for at finde fodfæstet.

 

Med vandrestave på kystfiskeri

Når du tilbagelægger massevis af kilometer langs kysten, kan du få stor glæde af at bruge en moderne vandrestav som vadestav – istedet for din gamle vadestav, der typisk er dobbelt så tung. En anden fordel ved mange vandrestave er, at de er teleskopiske.

 

 KYSTVANDRING. Men det er ikke kun, når du vader, at en vade/vandrestav kan være særdeles nyttig. Under kystfiskeri vandrer man ofte lange stræk op og ned af kysten, hvor man går på glatte sten, skal forcere større stenskred – eller får brug for at bakse sig op eller ned af klinter og skrænter. Her er en vandrestav guld værd, fordi den aflaster knæ og muskler enormt, hvilket betyder, at du bruger mindre energi, som du i stedet kan bruge på at have overskud og koncentration til dit fiskeri.

Undersøgelser viser, at man bruger cirka 20% mindre energi ved at bruge vandrestave, så der er helt klart noget at hente – både under og over vandet. Brug af vandrestave i vanskeligt terræn nedsætter – også over vandet – risikoen drastisk for, at du falder og forstuver en fod – eller knækker din stang.

Til vandring på land mellem pladserne samt til og fra fiskepladserne, er en decideret vandrestav lysår bedre end de normale vadestave. Udover, at de er lettere og giver et bedre greb på underlaget, så kan det betyde meget, at man kan justere længden på staven. Går du fx lange stræk på langs af en hældning får du den bedste aflastning og sikkerhed, hvis staven holdes i den hånd, der vender nedad, og her er det selvsagt en fordel at kunne justere længden. Går du op ad vil det være en fordel at kunne gøre den kortere – og omvendt – går du nedad, får du brug for, at den er længere. Med en traditionel vadestav, der typisk vil være alt for lang som vandrestav, kan man selvfølgelig holde længere nede på staven – men det giver slet ikke den samme støtte og komfort som en justerbar vandrestav. For det første er der ikke nogen håndledsrem, der er med til at støtte hånden korrekt – og for det andet er der ikke noget håndtag længere nede på staven, hvilket i fx koldt vejr vil give et ubehageligt greb om det kolde metal på eksempelvis aluminiums vadestave.

 

Vandrestave til kystfriskeri

Klemlåse som disse Powerlocks bruges til at justere længden på de teleskopiske stave, der enten kan være af kulfiber eller som her aluminium.

 

Vandrestave designet til friluftsbrug er gennem årtier optimeret og fintunet til maksimal ydeevne og minimal vægt. Stavene kan groft inddeles i teleskopiske og foldbare modeller.

TELESKOPISKE VANDRESTAVE har som antydet sin helt store force ved, at de kan justeres helt præcist til den optimale længde i den givne situation. Fuld nedkortet er stavene typisk 60-65 centimeter lange, hvilket er en længde, der gør, at man let kan have den hængende i vadebæltet eller spænde den uden på sin drybag.

De fleste teleskopiske stave er 140-145 centimeter i fuldt udfoldet tilstand, hvilket er rigeligt til 95% af det kystfiskeri man normalt kommer ud for. Vægten er typisk 170-230 gram. Skal der i specielle tilfælde vades ekstremt dybt vil en stav på op til 150-170 centimeter være nødvendig, og her må man så ty til de traditionelle fiskevadestave, som ofte vejer over 500 gram.

På de teleskopiske vandrestave låses staven i en bestemt længde med klemlåse – fx Powerlock. Husk at og til at spænde skruen, så den ikke bliver så løs, at klemlåsen ryger af.

 

“TREKKINGSTAVE VEJER OFTE KUN DET HALVE AF NORMALE VADESTAVE – OG SÅ ER DE JUSTERBARE SAMT AFLASTER KROPPEN BEDRE”.

 

STØDABSORBSION er også indbygget på nogle typer af teleskopiske stave – eksempelvis fra fx Leki. Forcen ved denne funktionalitet er, at led i hænder og albuer aflastes, så det virkelig kan mærkes efter en lang dag. Affjedringen skabes normalt af en indlejret fjeder mellem de to nederste dele i staven. Mekanismen er lavteknologisk og yderst holdbar, men fisker du i kystvand med meget høj saltholdighed, er det vigtigt at skylle staven grundigt, hvilket kan være svært. Mest oplagt er denne funktion derfor i de sydøstdanske kystområder med meget lav saltholdighed.

FOLDBARE STAVE holdes typisk sammen af en gennemgående elastik. Her er ikke meget, der kan gå i stykker og nogle modeller er helt ekstremt lette, men ulempen er selvfølgelig, at de ikke er justerbare i længden. De foldbare har dog den fordel, at de ofte er lidt kortere i sammenklappet stand – helt ned til 25-30 centimeter.

Hybrider mellem teleskopiske- og foldbare stænger findes også. De er typisk teleskopiske med en Powerlock i toppen – og foldbare på de nederste to dele af staven.

 

Vandrestave som vadestave

Nogle vandrestave – som fx disse fra Leki har indlejret en fjeder, som giver stødabsorbtion i albuerne. Ergonomiske håndtag og håndtagsrem  giver  godt greb og god aflastning af håndleddet under vadning.

 

MATERIALER. Vandrestave laves normalt enten i aluminium eller kulfiber. Aluminium er ikke lige så følsomt over for frostsprængningsskader i ekstremt hård kulde som fx kulfiber, men ulempen er, at det kan være følsomt overfor saltkorrosion. Kulfiber er upåvirkeligt af salt, er 20-30% lettere end aluminium, og det er nogenlunde lige så stærkt. I praksis vil en kulfiberstav derfor ofte være det bedste allroundvalg, hvis man fisker kystfiskeri både i salt og brakt vand. Når det er sagt, skal der dog rigtig meget til, før bemalet aluminium begynder at korrodere – selv hvis man ikke skyller sine stave efter brug i saltvand. Ofte vil de kunne holde flere år alligevel.

TRENSEN – den lille skive nederst på staven, som hindrer den i at synke ned i fx sne bør  afmonteres ved normalt kystbrug, da den vil have en tendens til at få staven til at sætte sig fast mellem sten og lignende. Vaderman på blød bund kan der dog være en pointe i at have dem på.

SNOR I STAVEN. Monter en snor i staven og hav den i en karabin i bæltet. Så kan du blot smide den fra dig når du fisker, så du ikke risikerer, at den driver væk. Tilsvarende kan du bare trække den efter dig, når du maskinfisker derudaf på stræk, hvor det er let at vade – fx grus eller sandrevler. Normalt vil du blive glad for en elastik snor, da snoren dermed kan gøres kortere, så den ikke er så meget i vejen, når man ikke lige bruger staven aktivt.

Prøv en moderne trekkingstav på din næste kysttur. Den kan let gå hen og blive et af de stykker udstyr, som du nødigt vil undvære – så er du advaret. En vandrestav kan bruges som meget andet end vandrestav. Vil du fx overnatte på kysten kan den fungere som teltstang på din tarp/bivuak – og på nogle modeller fra fx Komperdell kan håndtaget skrues af, hvorefter et kamera gevind dukker frem. På disse kan staven altså bruges som monopod på hårdt underlag – og som monostativ, der stikkes ned i jorden på blødt underlag.

Vandrestave som dem der er omtalt her kan man eksempelvis købe i Friluftsland og Spejdersport

 

 

Owner Hooks

 

 

Vandrestav til kystfiskeri

Moderne vandrestave har ofte profileret carbidspids, der giver et perfekt greb på selv de glatteste sten.

 

FANG FLERE ØRRED MED CLAW CONNECTOR

Claw Connector systemet kan bruges til både pladeblink, gennemløbsblink og trådblink. Den højeste landingsrate fås normalt med en str. 12 trekrog som Owner ST 36 BC X (til højre), men hvis du foretrækker en lidt større krog, kan du også bruge en str. 10-8 krog, som vist til venstre.

 

Når du fisker efter ørred eller andre rovfisk, er det helt normalt at miste over halvdelen af de fisk, som hugger – uanset om du fisker med blink eller spinner. Men – ved at montere en markant mindre trekrog i en lille metalbøjle, vil du kunne lande cirka 70 % af fiskene – og dermed forøge din landingsrate med 50-70 %. Her får du opskriften på et nyt system, der kan anvendes til både pladeblink, trådblink, woblere, spinnere og gennemløbere – uden brug af spcielle takler,

AF JENS BURSELL

 

Det er ikke altid lige let at få ørrederne til at blive hængende på krogen, når først de har hugget. Igennem mere end 10 år har jeg derfor arbejdet målrettet med at udvikle nye metoder til at reducere risikoen for at miste fiskene.

Gennem årene har jeg sammen med en række testfiskere indsamlet at datamateriale på over 4000 ørredkontakter på forskellige teknikker og konklusionen er krystal klar. Ved at skifte til markant mindre kroge i form af små trekroge på størrelse 12 eller derunder, kan man med de rette teknikker som fx release takler næsten fordoble landingsraten på alle typer af kunstagn til ørred. Udfordringen med release takler er dog, at det kræver en god teknisk forståelse at binde samt fiske dem korrekt.

 

Jens Bursell med havørred taget på Claw Connector

Jens Bursell med en fin ørred taget på et trådblink fisket med Claw Connector og en str. 12 Owner ST36 BC X.

 

Nye teknikker

For at forsimple teknikkerne har jeg gennem over fem år arbejdet på at udvikle nye ørred teknikker, der gør det nemmere for almindelige lystfiskere at opnå de fangstmæssige fordele, der er ved brugen af mindre trekroge – uden at skulle lave avancerede takler med svære knuder og specielle materialer. 

Det første trin mod en lettere metode har været Release Connectoren fra 2018. Denne 3D printede krogholder af biologisk nedbrydeligt plast, giver den lille trekrog lige præcis den eksponering og vinkel, der skal til for at opnå en markant forøgelse af landingsraten på gennemløbere til kystørredfiskeri. Praktiske erfaringer gennem snart to år fra mange forskellige kystfiskere viser, at landingsraten gennemsnitligt hæves fra 45 % til 65- 70 %, hvis man ellers sætter krogen korrekt og anvender den rette fisketeknik.

Release Connectors er derfor blevet ret populære i Danmark, men selvom denne nye teknik er let at bruge, når man lige har lært at vende krogen korrekt i krogholderen, så har den også en række ulemper: 1) Afhængig af, hvordan man bruger sin Release Connector, vil den på et tidspunkt blive så slidt, at den ikke længere kan fastholde krogen korrekt. 2) På de fleste blink påvirker Release Connectoren ikke blinkets gang, men på enkelte af de mindre blink kan man opleve, at agnens bevægelser dæmpes en anelse. I de fleste tilfælde er det ikke noget, der i praksis giver færre hug, men den optimale løsninger er naturligvis, at man har muligheden for at bibeholde blinkets originale gang til perfektion på samtlige af de blink, der er på markedet. 3) Hver model af Release Connectoren kan kun anvendes med én bestemt krogtype og størrelse, hvilket er et minus, hvis man har andre personlige præferencer i kroge. 4) Teknikken kan kun anvendes på gennemløbsblik – ikke på fx pladeblink og spinnere. 5) Hvis man vender krogen forkert, så får man ikke det ønskede resultat, og selvom det er ret let, så er det ikke alle, der kan finde ud af at vende krogen korrekt i holderen.

 

In-line Claw Connector

Når der fiskes gennemløber, skal der anvendes en speciel form for Claw Connector med en teardrop solid-ring, som orienterer connectoren korrekt, idet den stikkes ind og fastholdes i det specielle Claw Connector bead. I samme sekund der er fisk, frigøres connectoren fra beadet. Claw Connector In-line Beadet er nødvendigt for at kunne fastholde den rette vinkel på teardrop solid-ringen – og dermed også på connectoren og krogen. På en gennemløber kan dette Clae Connector In-line Beadet ikke erstattes af en normal perle.

 

The Claw Connector

Med erfaringerne fra Release Connectoren i baghovedet, gik jeg i 2017-2018 i gang med at eksperimentere med en teknik, jeg tidligere havde arbejdet med – nemlig hook-extensions. Målet var naturligvis at skabe et godt alternativ til Release Connectoren, der samtidig løser de problemstillinger, der er skitseret ovenfor. 

For at kunne bruge markant mindre kroge effektivt, er det vigtigt, at de for det første monteres anderledes, så de er bedre eksponeret. For det andet skal de monteres på en måde, så det nedsætter eller eliminerer risikoen for, at brækstangseffekt kan overbelaste de mindre kroge.

Resultatet af dette udviklingsarbejde er Claw Connectoren. Denne simple og effektive buede hook-extension, som er bukket i 0,75 mm pianowire til havørred og 0,75-0,9 mm til gedde, giver en simpel parallelforskydning af krogens placering, som skaber den helt rigtige eksponering og styring af krogen.

Claw Connectoren er i princippet blot en bøjet hook-extension af metaltråd, der – på grund af øjernes vinkling – giver 100 % styring på krogens orientering i vandet, så der opnås maksimal penetration og dybde på kroggrebet (se fotos nedenfor). Krogen er monteret ultra simpelt i en spring-ring, hvorved selve krogmontagen er noget alle kan finde ud af. Bøjningen gør, at krogen kommer godt ned bag kæben, hvor den lettere for fat – og kurven på metaltråden minimerer risikoen for brækstangseffekt. Denne montage vil afhængig af de kroge du monterer og hvad du sammenligner med – forøge landingsraten med 50-70 %. Og det er uanset, om du fisker efter ørred i eller regnbueørred. Metoden virker på samme måde også til andre rovfisk som fx laks og gedde.

Landingsraten er altså nogenlunde den samme, som du allerede kan opnå med Release Connector, men forskellen er, at Claw Connector er mere ”idiotsikker” – samtidig med, at man kommer uden om alle de ulemper, som er nævnt ovenfor. Selvom man også kan komme til at vende krogen forkert i en Claw Connector, ja så er fejlen her ikke nær så fatal, da en forkert vendt krog har en markant større negativ effekt på landingsraten, hvis krogen er semi-fikseret som på en Release Connector.

 

Claw Connector på pladeblink

På buede blink som dette pladeblink skal Claw Connectoren monteres, så blinkets konvekse side (udadbøjede) – vender modsat af connectorens konvekse yderside. En god tommelfinger regel er at connector + blink skal forme en blød S-kurve, som det også ses her.

 

Claw Connector vs Release Connector

En Claw Connector og en Release Connector giver nogenlunde samme landingsrate, men i modsætning til Release Connectoren, så er en Claw Connector nærmest uopslidelig. Det betyder, at hvis du har Claw Connectors på dine blink, så kan de mere eller mindre blive siddende der – og virke perfekt – til den dag du går på ørredpension.

Netop fordi Claw Connectoren er monteret løst i en spring-ring, er lavet af metal og kan belastes med en tungstens perle, imiterer den til perfektion, den måde som den oprindelige, løst hængslede, tunge og store krog påvirker blinkets originale gang. Eller sagt på en anden måde – din Claw Connector ikke blot vejer det samme som den originale krog – dens bevægelse og tyngepunkt er også næsten identisk med originalen. Det betyder, at selv de mindste ørred blink og spinnere vil få en helt perfekt gang, som er identisk med originalen.

Ligegyldigt hvilke krogstørrelser man bruger, så vil Claw Connectoren forbedre krogens eksponering og dermed krogning samt kroggrebet. Det betyder, at du eksempelvis sagtens kan anvende en str. 10-6 krog på din Claw Connector, hvis det er det, du foretrækker. Men – når det er sagt, så vil du under de fleste normale omstændigheder opnå den højeste landingsrate under ørredfiskeri ved at bruge markant mindre kroge end på originalmontagen. Til både ørred og regnbue fås den maksimale landingsrate på fx blink normalt med en str. 12 trekrog – fx Owner ST 36 BC X.

Og sidst, men ikke mindst: Netop fordi Claw Connectoren kan monteres i en springring, kan den også bruges på helt almindelige pladblink, spinnere eller woblere, hvilket er et meget stort plus. 

Når det er sagt, så kan man ikke sige at Claw Connectoren erstatter Release Connectoren – eller omvendt. De har hver især ders fordele. Eksempelvis har man ikke brug for en speciel springringstang, når man skal montere en Release Connector. Det har man, når en Claw Connector skal monteres – eller når krogen skal skiftes. Men – i modsætning til Release Connectoren, så kan Claw Connectoren som nævnt bruges på samtlige typer og størrelser af kunstagn – og ikke blot gennemløbere som Release Connectoren. I sidste ende er valget mellem de to typer af connectors et spørgsmål om personlig smag, samt hvilken kunstagn man foretrækker at bruge. 

 

In-line Claw Connector

Claw Connector In-line Beadet anvendes, når du skal fiske med gennemløber. Dels for at give connectoren den rette styring – og dels for at beskytte knuden og give blinket den rette rotation. Bemærk, hvordan krogen sidder korrekt, så kun én gren peger fremad/væk fra blinket

 

To typer af Claw Connectors

Der findes to typer af Claw Connectors, som er lavet til henholdsvis vandrette og lodrette montageøjer på agnen. Den første, hvor de to øjer står vinkelret på hinanden (yderst tv og th på foto øverst) anvendes især til pladeblink, men kan også anvendes til fx spinnere. Den anden type (i midten på foto øverst), hvor øjerne ligger i samme plan er primært fremstillet til brug på gennemløbsblink samt woblere og andre hardbaits med lodrette montageøjer. Normalt anvendes den type af trekroge, der kaldes Y-trekroge til Claw Connectors – fx kroge som Owner ST 36 BC X. Men – den type af trekroge, der kaldes T-trekroge, hvor øjet vender anderledes end på Y-trekroge, kan også anvendes, hvis man vinkler øjerne på connectoren, så kun én gren peger fremad. Alt dette er vist grundigt i en video, som udkommer om et par dage på Fisk & Fris YouTube kanal.

På Claw Connectoren til pladeblink og spinnere monteres connectoren med en helt almindelig spring-ring i det bagerste øje. Og hvis der i forvejen sidder en springring med en krog her – så afmonterer man bare krogen, og sætter Claw Connectoren i spring-ringen. Lettere bliver det ikke. På woblere og andre hardbaits bruges samme simple teknik.

Fisker du med gennemløber anvendes en Claw Connector, hvor der i det øverste øje sidder en oval teardrop solid-ring, som monteres i et specielt bead, der er lavet til formålet. Dette Claw Connector In-line Bead fastholder Claw Connectoren i den optimale vinkel – samtidig med, at den beskytter knuden og giver blinket den rette rotation. 

At fiske med Claw Connectors er altså ikke sværere end at fiske normalt – det er bare lidt anderledes. Du kan købe et Claw Connector Kit, der indeholder samtlige materialer og rig-bits til at lave dine egne Claw Connectors her. Og – vil du med samme sæt også have alle de redskaber, der skal bruges til at lave dine Claw Connectors, så kan du købe et Claw Connector Kit with tools i sættet her. De enkelte dele kan også købes løst her. Redskaberne til at fremstille dine connectors kan også købes løst her, hvis du har nogle af dem i forvejen.

 

Nicolai Ulrik Hansen med grov regnbueørred taget på gennemløber fisket med Snurrrebassen str. 1

Nicolai Ulrik Hansen var med Jens Bursell ude at teste Claw Connectoren på små gennemløbere i Simons Put and Take på en dag, hvor der var godt gang i den. Den gennemsnitlige landingsrate på Snurrebassen str. 1 var til de to fiskere var på 69,4 % fordelt på 52 kontakter, hvilket er langt over den normale landingsrate på samme blink monteret normalt med eksempelvis en str. 6 krog under samme forhold i samme sø.

 

Claw Connector

Når krogens vendes korrekt i connectoren så kun én gren peger fremad, øges sandsynligheden for, at krogen rammer kæben som vist nedenfor. Det giver dels en bedre penetration, fordi én gren penetrerer lettere end to – og dels giver det en maksimal 100 % dybde på kroggrebet. Og – krogning på kun én gren er også bedre for fisken.

 

100 % depth of hookgrip when hook is turned correctly

Når krogen vendes korrekt i din Claw Connector, så øges chancen for at kun én gren griber fat som vist her, hvilket giver 100 % dybde på kroggrebet, samt en bedre penetration og dermed højere landingsrate.

 

Forkert orientering af krogen medføre ofte dette scenarie

Vendes krogen forkert i connectoren øges sandsynligheden for dette scenarie, hvor du kun opnår 40 % af den maksimale dybde på kroggrebet. Desuden nedsættes penetrationsevnen, fordi to grene har  sværere ved at penetrere end én. Og – er fisken kroget på to grene, er det værre for en fisk, der skal genudsættes.

 

 

Mepps monteret med Claw Connector

Her kan du se hvordan man monterer en Mepps spinner med Claw Connector. Mere simpelt bliver det ikke. Systemet kan selvfølgelig også bruges på kondomspinnere.

 

Sådan laver du en Claw Connector 

Clae Connector Kit with tools

Her kan du se alle de materialer, rig-bits og redskaber der skal til for at lave de to forskellige typer af Claw Connectors. Du kan købe dette kit her. Den optimale krog til formålet er trekrogen Owner ST 36 BC X str. 12. De enkelte dele kan selvfølgelige også købes enkeltvist, hvis man har nogle af delene eller værktøjerne selv. Det er meget vigtigt med en lille springringstang, til at åbne de små springringe,hvilket er svært at gøre med fingrene eller med en tang, der er for stor.

 

How to make Claw Connector - 1

1) Tag et stykke 0,75 mm rustfri pianowire: Bøj det cirka 30 grader 3-4 centimeter fra enden med en rundtang.

 

How to make a Claw Connector - 2

2) Fasthold rundtangens greb og buk wiren rundt med fingrene, så du danner starten på et øje.

 

How to make a Claw Connector - 3

3) Hold wiren med rundtangen i det som vil blive til det første øje. Pres wiren rundt så øjets fulde form skabes. Vrid eventuelt øjet med tangen, så øjets form bliver perfekt.

 

How to make a Claw Connector - 4

4) Hold om øjet med en kortnæbbet fladtang og twist wiren rundt om dig selv. 

 

How to make a Claw Connector - 5

5) Drej wiren stramt rundt 3-4 tørn, og afklip wiren tæt med en kraftig bidetang.

 

How to make a Claw Connecrtor - 6

6) For perfekt afbalancering monteres eksempelvis en 0,4-0,5 grams tungstensperle på wiren, hvorefter du bukker det andet øje. Slut af med at bukke din connector i en jævn kurve med rundtangen. Farven på tungstens perlen kan varieres alt efter, om man ønsker et neutralt udtryk – eller et lille hidsigt strike point i fx rød lige ved krogen. Til almindeligt kystørredfiskeri med mindre til mellemstore blink og kystwoblere  er den optimale diagonale afstand mellem connectorens to øjer 1,5 centimeter (målt i lige luftline mellem centrum af de to øjer). Til de helt store kystwoblere, må den gerne være et par mm større.

 

Kom godt i gang med dit Claw Connector fiskeri

For at få bedst mulig krogning med din Claw Connector, er det vigtigt, at du vender og monterer den rigtigt, så den konvekse bue på connectoren peger bagud – samtidig med, at én gren på krogen peger fremad og to tilbage, som vist på billederne. På plade- og trådblink skal Claw Connectoren vendes, så den peger nedad, når blinkets konvekse side – hold vandret – buer nedad.

Du kan læse meget mere om Claw Connectors i min bog Geddefeber, som kan købes i alle landets grejhandlere samt signeret her. Princippet bag Claw Connectoren er det samme for gedde, som det er til havørred og laks – blot med den forskel, at der anvendes større kroge til gedder og lidt større kroge i 2X wire til laks.

I næste uge publicerer vi en video på fiskogfri.dk, hvor du kan se, hvordan man laver en Claw Connector.

 

 

 

W10 – Fisk & Fri på kysttur med Westin

– Vi designer kun grej, som vi selv gider at fiske med, og det er det bedste af det bedste. Sådan lyder det fra Westins David Thormar og Andreas Aggerlund. Og sådan kan man vist også roligt sige, at det forholder sig med Westins nye high-end kyststang W10 Spin, som vi tager et nærmere kig på i denne video. I videoen får vi også historien om de to hardcore kystfiskere bag designet af stangen.

Den nye W10 kyststang med det helt unikke kulfiber håndtag kan du læse meget mere om i Fisk & Fris anmelselse her.

PÅ KYSTEN MED GORM ANDERSEN

Her kan du se Daiwas nye Silvercreek In-line Lunker, der blot er en ud af mange spændende nye kystagn, der er på vej fra Daiwa.

 

Gorm Andersen var første gang på fisketur, da han var tre år gammel – og han har siden fisket røven ud af bukserne. Her får du historien om Daiwas danske pro-staffer, der pt er med til at udvikle et helt nyt sortiment af kunstagn til kystfiskeri for Daiwa.

AF JENS BURSELL

Kystwobleren hænger et splitsekund bag Gorm og i samme øjeblink suser den fremad med stangens acceleration og flyver langt ud over vandet. Jeg kan akkurat se nedslaget i bølgerne, og pr. automatik starter Gorm indspinningen med et relativt højt tempo – iblandet et par spin-stop i ny og næ.

Vi har været i gang hele morgenen, men det er bare en af de der dage på kysten som vi alle kender: Der sker ikke en skid… – Men hvad, jeg har fanget så mange fisk hernede efterhånden, at en enkelt nultur eller to ikke slår mig af hesten, siger Gorm. Scenariet udspiller sig på Stevns, der for tiden er Gorms hjemmebane, når det gælder kystfiskeri efter havørred, som – sammen med laksefiskeriet – er hans helt store hobby og livsstil. I stedet for at stå og kaste ud i Det Døde Hav sætter vi os ind på land, hvor Gorm fortæller lidt om sit fiskeri og hvad han har gang i af projekter med Daiwa.

 

Gorm Andersen

Gorm Andersen fisker røven ud af bukserne- og fanger flere havørreder og laks end de fleste tør drømme om.

 

35 år med lystfiskeri

– Den første gang, jeg var på fisketur, var sammen med min far. Dengang var jeg ikke mere end 2-3 år gammel, fortæller Gorm. – De første mange år fiskede vi to sammen, og det var især bådfiskeriet samt søfiskeriet, der trak. Jeg fangede masser af torsk og gedder, og jo ældre jeg blev, desto mere begyndte jeg også at fiske med mig selv – samt finde mine egne fiskekammerater.

– For 11 år siden begyndte jeg at fiske på kysten, og det har jeg aldrig fortrudt, fortsætter han. – Til at starte med var det mest på Sjællands nordkyst, at fiskeriet foregik. Her fiskede jeg især en række små rev, som jeg hurtigt lærte at kende som min egen bukselomme. I takt med, at jeg blev mere og mere erfaren, søgte jeg mod syd, hvor det især var Stevns, der stod for skud. For tre år siden døde min datter, da hun var 10 år, og siden da har kystfiskeriet været en af mine allerbedste venner, der har hjulpet mig godt på vej til at bearbejde og gennemleve den store sorg efter tabet af mit livs lys.

 

Her kan du høre lidt mere om de nye Silvercreek In-line Lunkers fra Daiwa.

 

Sådan fisker Gorm Stevns

– Jeg fisker mere eller mindre overalt på Stevns, forklarer Gorm. – Præcist, hvor jeg ender med at fiske på dagen, afhænger mest af vinden og vandstanden. Havørrederne er vilde med bevægelse i vandet – og vandet skal også helst have den rigtige farve – dvs gerne en anelse uklart, uden dog at være for uklart. Kan man lige akkurat se sine vadestøvler, når man står i vand til lidt under skridtet, så er det helt perfekt. Da netop vinden styrer dette, er det vigtigt at have styr på, hvordan de diverse pladser reagerer på forskellige vindstyrker- og retninger.

– Normalt vil en god pålandsvind fra østlige retninger på 5-6 m/s give de helt perfekte forhold uden at der er for meget møg i vandet, mens vestlige vindretninger meget gerne må komme op på 10-12 m/s. Under disse forhold finder jeg de perfekte steder, der hvor vind og bølger kommer skråt ind og ”drejer om hjørnet på klinten”.

– Ud over bøger og sigtbarhed, skal fasen i vandskiftet helst også passe. Normalt oplever jeg det bedste fiskeri på enten stigende eller faldende vand, mens perioderne hvor vandstanden står stille – enten højt eller lavt, sjældent giver de allermest optimale forhold.

– Strømretningen samt hastigheden af denne er i min bog ikke tilnærmelsesvis lige så vigtige som vindretning, bølgehøjde, vandbevægelse og gennemsigtighed af vandet, understreger han.

 

Daiwa In-line lunker

Her kan du se nogle af de farver, som den nye Silvercreek In-lunker fra Daiwa kommer i.

 

Nye kystagn fra Daiwa

Gorm har været prostaffer for Daiwa i et par år nu, og han har været dybt involveret i at udvikle en række kystagn målrettet det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Første skud på stammen er den lille lækre og velkastende gennemløbs kystwobler Silver Creek ST Inline Lunker, der er udviklet over de sidste par år sammen med firmaets andre pro staffere i Skandinavien.

Kystwobleren kaster utrolig godt – og især 17 grams versionen er som skabt til langsomt fiskeri i roligt vand om foråret. 21 grams version er mere oplagt til de længere kast og lidt hurtigere fiskeri over dybere vand, som fx hvis der fiskes på Møn, Stevns, Rügen eller Bornholm. Den lille fede og velkastende kystwobler vrikker og vugger lokkende gennem vandet, og er en godbid for enhver ørred ved hele spektret af indspinningshastigheder. På spinstoppet synker den med en sagte vuggende bevægelse, der meget ofte er med til at udløse hugget fra havørreden.

Wobleren, der er blyfri, leveres med str. 4 trekrog og et bead til at beskytte knuden. Den fås i 9 fede farver, som passer perfekt til det danske kystfiskeri under forskellige forhold og årstider.

 

Havørred taget på In-line Lunker

Endnu en fin havørred taget på Silvercreek In-line Lunker fra Daiwa.

 

Et kig i krystalkuglen

Daiwa hviler ikke på laurbærerne efter fremkomsten af Silver Creek ST Inline Lunker, der forventes at være i de danske butikker i løbet af foråret.

– Sammen med Daiwa Scandinavia er jeg i gang med at udvikle en række nye kystagn målrettet kystfiskeriet efter havørred langs de skandinaviske kyster, afslører Gorm. – I første omgang vil der blive tale om gennemløbs blink og woblere – og der er en hel del spændende nyheder i støbeskeen. Du kan roligt glæde dig til alt det nye havørredguf kommer på markedet, slutter Gorm.

Her på fiskogfri.dk vil vi selvfølgelig holde dig underrettet om de nye spændende kystagn, der er på vej fra Daiwa.

 

Gorm Andersen på kysten ved Stevns

Gorm Andersen tilbringer virkelig mange timer på kysten – og det betaler sig tilbage i rent sølv.

 

Gorm andersens bombardagrej

Når forholdene ikke er til blink, kystwobler og spin, fisker Gorm ofte flue eller som her bombarda. Her kan du se nogle af hans favoritfluer.

 

 

 

 

HAVØRREDGUIDE TIL DET SYDLIGE DJURSLAND

Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.

 

Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.

Af BO JENSEN

DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.

Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.

Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.

Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.

 

 

Havørred fra Djursland

I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.

MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.

STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.

Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.

Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.

Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.

 

Havørred fra Sletterhage

Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.

 

HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.

– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.

– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle

give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.

 

Fiskestemning på kysten

I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.

HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.

Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.

PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:

JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.

Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.

KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.

På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.

Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.

BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.

ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.

ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.

Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.

 

Stefan Skovbo med havørred

Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.

VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.

I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.

VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.

Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.

Owner Hooks

 

 

Havørredpladser på Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.

 

 

Havørredpladser på det østlige Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.

 

RELEASEFLY CONNECTOR – RELEASEFLUE SÅ ALLE KAN VÆRE MED

Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.

 

Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.

AF JENS BURSELL

 

IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.

Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der  typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.

Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.

Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.

I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.

 

Jens Bursell med havørred taget på Releasefly Connector

Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.

RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.

www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.

Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.

SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en  enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.

SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:

Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue. 

 

Releasefly Connector af Jens Bursell

1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.

 

Montering af Releasefly Connector

2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.

 

Montering af Releasefly Connector

3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.

 

Montering af releasefly connector

4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.

 

NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.

1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.

Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)

2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap

3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs  hængsling af fluen har væsentlig betydning.

Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.

 

Releasefly Connector med enkeltkrog

Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.

 

RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.

HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker. 

 

Henning Trier der fisker med Releasefly Connector

Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.

 

 

Korrekt orientering af krog på Releasefly Connector

Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.

Krog vendt forkert i Releasefly Connector

DANSK SØLVTØJ: FORÅRETS TOPSPOTS

Foråret står for døren, og højsæsonen for kystfiskeri efter havørred nærmer sig. Udover selv at komme med et par af forårets bedste toppladser har Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har haft fat i nogle af Danmarks skrappeste kystfiskere, som deler ud af deres favorit kystfiskepladser.

AF TUE BLAXEKJÆR,  FOTO: JENS BURSELL, TUE BLAXEKJÆR OG JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

Havørred på kysten

Foråret er en herlig tid med gode chancer for fisk de fleste steder langs med kysterne. Her er det Claus Lorenzen med en fin fisk på spin.

TEMPELKROGEN i bunden af Isefjorden er en plads, som jeg ofte besøger i det tidlige forår. Dybden i Tempelkrogen varierer en del. Der er store lavvandede områder som gennemskæres af dybe render, hvilket virker som en magnet på havørreder i alle størrelser, og der bliver hvert år fanget fisk på over fem kilo i Tempelkrogen.

Når jeg fisker i Tempelkrogen, parkerer jeg på den store P-plads lige øst for Munkholmbroen. Jeg starter mit fiskeri ved broen og affisker ellers kyststrækningen sydover. Fiskene flytter sig meget rundt, så de skal findes, men når først det sker, så byder Tempelkrogen på et fantastisk fiskeri, hvor der er god chance for mange fisk i alle størrelser.

I de dybere områder af Tempelkrogen fisker jeg normalt med gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen på 16 gram. Når jeg affisker de lavvandede områder bruger jeg hovedsageligt Snurrebassen fra no. 0 – 2. Fisker jeg med bombarda og flue benytter jeg altid fluer som ikke er belastede. Grunden til jeg bruger ubelastede fluer er, at jeg på kolde dage kan fiske dem ekstremt langsomt, uden at de går i bunden.

Ved fiskeri i Tempelkrogen skal man være opmærksom på helårsfredningerne ved Elverdams-åen og Truelsbæk. Man kan på www.havørred.com nemt se, hvor der er fredningszoner. Da der er flere vandløb med opgang af havørreder, som har deres udløb i Tempelkrogen, er der i det tidlige forår mange nedfaldsfisk, som bør genudsættes hurtigst muligt efter fangst.

POMLENAKKE PÅ FALSTER er, udover at være let tilgængelig ofte garant for en god fisk eller to. Pladsen fisker normalt godt fra marts til maj, hvor hornfiskene overtager. Der skal parkeres på P-pladsen lige nord for Pomlenakke traktørsted.  Pladsen fisker bedst efter en periode med vind fra øst, hvor vandet stadig er grumset og uklart. Så længe man kan skimte sine støvler, når man står i vand til midt på lårene, er sigtbarheden god nok – og pladsen kan fiskes. Fiskeriet startes fra nedgangen til stranden, og der skal fiskes sydover.

Da der er mange trækkende fisk i området, gælder det om at få dækket så meget vand som muligt. Fanger man en fisk eller ser fisk, kan det som oftest godt betale sig at blive det pågældende sted, indtil det er grundigt affisket. Af endegrej bruger jeg i det helt tidlige forår oftest Snurrebassen no. 3 eller en 16 grams Bornholmerpil. Når vandet kommer op over 8 grader, er en højt fisket OLR wobler ikke noget dårligt valg. På fluesiden sværger jeg til en kobberbasse på denne plads.

LUND i den nordøstlige del af Faxe Bugt er en af Henrik Reiters topforårspladser, og det var med en vis modvilje han gik af med pladsen til denne artikel. Der parkeres ved Lund Havn – og fiskeriet foregår på vest siden af havnen. Pladsen er lavvandet med store sten, men der løber nogle dybe render mellem de lavvandede plateauer, som præger kysten på strækket. Pladsen fisker bedst i en moderat sydlig vind, men kan holde fisk i alle vindretninger. Henrik har haft stor succes med at gå 20 meter fra land og så fiske parallelt med kysten.

Da pladsen er meget lavvandet, og der ovenikøbet er mange højtstående blæretangsbuske foretrækker Henrik fiskeri med små og lette agn, som går højt i vandet. Specielt velplacerede kast mellem de store sten har en tendens til at give fisk. – Hvis fiskene ikke er ude mellem stenene, går de til tider helt inde i strandskyllet. Her kan det godt betale sig at gå ude i vandet og så fiske ind mod land, fortæller Henrik.

VRAGET VED TORØ HUSE er en rigtig god plads i det tidlige forår, hvis man spørger Jesper Lindquist fra Fyn, som endnu engang bidrager med et par Fynske hotspots. Her samler sig til tider rigtig mange grønlændere, og rammer man en eller flere flokke, kan et rent bonanzafiskeri opleves. Pladsen er beliggende mellem Torø Huse og Assens på Sydvestfyn. Parkering sker i vejkanten, hvor der er god plads. Hele bugten inde fra den lille bådehavn ved Torø Huse og ud mod Vraget, som ligger midt i bugten, kan fiskes.

Jesper Lindquist ANdersen med en fin fisk fra Torø Huse.Pladsen skal vadefiskes, men vær opmærksom på, at havørreden kan gå helt tæt på land, så fisk gerne systematisk hele området igennem, men koncentrer dig især om de mørke partier, hvor havørredflokkene ofte holder til. Pladsen holder typisk mindre fisk, og der er langt imellem fisk over halvmeteren. Hvad denne plads ikke har i størrelse på fiskene, har den til gengæld i antallet af fisk. En plads, som næsten altid er et besøg værd.

Små naturtro rejefluer og ikke mindst børsteormsfluer som Alive Børsteormen, fisket langsomt hen over den til dels sandede bund er ofte, det der skal til. Fisk altid med to fluer på forfanget. Ofte går fiskene i stimer her, og det er ikke sjældent at opleve, at der er bud efter begge fluer på samme tid. To smukke blankfisk, der vælter rundt for enden af forfanget, er altid en sjov oplevelse – og noget man husker, når det sker. Skal det opleves, er chancen her virkelig stor.

Spinnefiskeren, vil med bombardaflåd virkelig kunne affiske noget vand. En lille Hindsholmflue, eller den ægte vare i form af en lille friskfanget reje fra vandkantens tangbuske, vil havørreden ikke tøve med at tage.

Jesper fortæller, at fiskene ved højvande kommer helt tæt på kysten, hvor UL fiskeri med lette blink på 6-10 gram er oplagt. Det lette fiskeri giver en mulighed for at nyde både fight og fiskeri efter pladsens smukke grønlændere.

TÅRUP STRAND/KLØVERHAGEN er oplagt at besøge, hvis du er til den åbne kyst i det tidlige forår, hvor chancen for en stor smuk overspringer, er størst. Hvert forår kaster pladsen nogle flotte bomber af sig. Jesper siger, at han ofte besøger denne plads først på foråret, inden fiskeriet for alvor går i gang på andre pladser. For når først der er godt med fisk på alle pladser, ja så kan det være svært at koncentrere sig om kun, at jage den store overspringer.

– Når det er den store jeg går efter i det tidlige forår, ja så er det ved Kløverhagen det foregår fortæller Jesper.

Parkering sker i sommerhusområdet på P-pladsen. Der skal kun en kort gåtur til, før man er ved vandet. Det første stræk består af dybt vand med mange sten. Fiskene kan være overalt. Der er desværre en del badebroer, som kan være lidt af en hindring. Men fortvivl ikke, bevæg dig sydover og ned til Campingpladsen. Affisk området eller gå videre ned mod Kløverhagen, som den lille pynt hedder. Kløverhagen er en af de få pladser på Østfyn, som virkelig tåler vind uden at plumre til. På den nordlige side af pynten fra campingpladsen er der et rigtigt lækkert dybt område, som specielt spinnefiskeren kan drage fordel af. Her kan fiskene være hvor som helst, og ofte er det den langtrækkende blinkfisker, der med en god kystwobler eller gennemløber som får succes.

– Opskriften er simpelthen at få dækket noget vand af på denne plads så skal fiskene nok komme, fortsætter Jesper. – Fluefiskeren vil ofte starte på den sidste del af det dybe parti lige før pynten og fiske ned over det sydlige område, som skifter fra dybt og stenet til sandet og lavvandet. Dette er et stræk med rigtig mange spændende formationer af kløvertang, som havørreden elsker at patruljere langs i jagten på føde. Det er netop her, at fluefiskeren med korte og præcise kast til spottede fisk, kan gøre en forskel. Belastede kutlingefluer som »jigges« hen over bunden eller en klassisk lille Kobberbasse som ophænger-flue er her et sikkert valg, slutter Jesper.

ERTEBØLLE HOVED er Limfjordens absolutte topplads til forårets fiskeri. Martin Andersen fra det Nordjyske deler denne plads med os af samme grund. På denne plads er der god chance for en af fjordens blanke havørreder samt hornfisk i massevis, når de rammer Limfjorden i slutningen af april.

For at komme til pladsen, skal der parkeres lige efter Stenaldercentret Ertebølle, hvorefter stien følges ned til vandet. Start fiskeriet lige nedenfor stien og fisk sydpå. Der kan fiskes rundt om selve Ertebølle Hoved og videre sydover. Strækket er cirka 750 meter langt og variere meget med både rev, store sten og muslingebanker.

Begynd med at fiske fra land, da fiskene ofte er tæt på land mellem de store sten. Fiskene kan findes på hele strækket. Det sker dog, at fiskene står meget koncentreret i et lille område, så sørg for at affiske hele strækket grundigt. Martin fortæller, at der ofte trækker nye fisk ind, og han flere gange har oplevet, at det var anden gennemfiskning af strækket som gav fisk.

Pladsen kan fiskes både med flue- og spinnestangen. En kraftig vestenvind kan ødelægge fiskeriet på pladsen. Let pålandsvind er at foretrække. Martins bedste tips til pladsen er, at man skal være der, når vandet klarer op efter kraftig pålandsvind, hvilket kan give et forrygende fiskeri.

Tobisflue til kystfiskeri efter havørred

Tobisfluer som denne er tit et godt valg i foråret, når der er masser af tobis i vandet.

Havørrederne i Limfjorden er meget glade for børsteorm, så fluefiskeren går ikke galt i byen med en børsteormsflue for enden af forfanget og en mindre rejeflue som ophænger. På spinnestangen er det slanke blink i naturtro farver, som Martin benytter sig af – og altid med en ophænger foran.

Afsluttende nævner Martin, at en gulpbørsteorm efter et bombardaflåd, kan være hamrende effektivt til fjordens ørreder.

Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg i Sønderjylland er en erfaren kystfisker, som virkelig kender sine kystpladser og han er ikke bleg for, at dele ud af sine sønderjyske hotspots.

VEMMINGBUND, er en super forårsplads, afslører den erfarne sønderjydske kystfisker Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg. Der parkeres i den sydlige ende af bugten på Vemmingbund Strandvej helt nede ved vandet. Fiskeriet starter mod højre. Der er en lille bugt, hvor der er mange store sten og blæretang. Her går fiskene til tider helt inde i vandkanten, så husk at fiske kystnært i »fiskeretningen«, pointerer Ken.

Midt på strækket er en lille pynt, hvor bundforholdene skifter karakter til næsten ren sandbund. Tag ikke fejl af dette lidt »kedelige« stræk. Der tages store tobis jægere her hvert år. Pladsen fisker godt i vestlige vinde, men allerbedst er dog en nordvestenvind.

En let østenvind kan overraske positivt, så længe der ikke er for meget møg i vandet. Tobis blink eller små blink i kutlingefarver samt kutlinge fluer fanger godt. Det lokale blink »Blærerøven« er storfanger her. Middel vandstand er at foretrække. Pladsen fisker bedst fra februar til april.

Havørred på spin

Belønningen for en dejlig forårsdag på kysten.

PØLS REV nås ved at køre forbi Sønderborg mod Høruphav/ Kegnæs. I Skovby drejes til venstre og umiddelbart efter til højre mod Neder-Lysabild, fortsætter Ken. – Følg herefter skiltningen mod Lysabilskov og Pøls rev. Der parkeres helt nede ved vandet på P-pladsen til højre for revet.

Der fiskes mod venstre i nordlig retning imod selve Pøls Rev, som strækker sig flere hundrede meter ud i vandet. – Revet er top- pladsen på strækket, men der kan være fisk på hele stykket, så affisk derfor hele området grundigt, fortæller Ken. – Det er faktisk på dette stykke nogle af de største havørreder på Als er fanget. Pøls rev er en af de få pladser på Als, hvor de helt store sildeædere kommer tæt på land. Pladsen fisker bedst i vestlige vinde – gerne SV. Pladsen kan give fisk i næsten alle vindretninger på nær nord og nordøst.

Tobis blink og Gladsax woblere fanger godt her men store tobis- og reje fluer til almindeligt fluefiskeri eller bombarda er også godt. Igen er det lokale blink »Blærerøven« en joker. Ved lav vandstand kan der vades langt ud på revet. Pladsen fisker godt fra marts til juni. Som bonusinfo til kystfiskeri i Sønderjylland nævner Ken, Skovens Fiskeklubs hjemmeside hvorpå nævnte pladser samt mange andre kan ses. 

 

Owner Hooks

 

Kystpladser til havørred i foråret

Her kan du se, hvor de pladser, vi har nævnt i artiklen ligger.

 

 

I KØLVANDET PÅ MICHAEL STRYGER

Michael Stryger har fanget flere store havørred end de fleste – og han var den første, der lavede et langtkastende rotationsblink med kasteklump – nemlig det ikoniske V6. Her får du historien bag blinkene, som du snart kan få i flere af landets grejbutikker.

AF JENS BURSELL

Blinket suser et godt stykke ud over revet, og i det samme det lander, er der hug fra en fin havørred, der kvitterer med et par akrobatiske spring over havstokken, inden den efter lidt tovtrækkeri kommer ind til land. Jeg er en tur på kysten med Michael Stryger, som har fisket Møns kyster tynde i over tredive år, hvor han har fanget massevis af store fisk på stort set samtlige af øens mange fine havørredpladser. – Der er hul i mine vaders…så jeg tager lige en slapper, siger Michael, der har sat sig godt til rette på en sten ved Skilterevet – tæt ved Møns Fyr på sydsiden af øen.

Michael Stryger

Det var Micahel Stryger der opfandt det klassiske rotationsblink med kasteklum, som sidenhen har dannet forbillede for andre kendte blink af samme type – fx Snurrebassen, D360, Seeker og mange andre.

 

Fra Kæledægge til Superflyer

Jeg benytter lejligheden til at få hvilet benene og få spurgt ind til historien bag manden, der har skabt ikoniske kystblink som fx Kæledæggen, V 6, V 8 og Superflyer.

– Mit fiskeliv startede, da jeg boede i Helsingør, hvor jeg lagde ud med at fiske havørred og torsk i området, beretter han. – Det var dog først, da jeg flyttede til Møn for 25 år siden, at det for alvor tog fart med mit kystfiskeri.

Michael Stryger med en fin havørred fra Møn

Michael Stryger fiskede Møn tyndt og fangede massevis af flotte fisk i en periode på over 25 år. Her er han fotograferet på en tur med Jens Bursell i 2018.

Allerede på min første tur hernede fik jeg en god fisk, og derfra var der kun én vej frem – og det var en at tage en hel masse nye ture. – Og sådan fik det i rigtig mange år, hvor det blev til en hel masse store fisk, smiler Michael.

– Gennem mange år har jeg haft min egen tømrervirksomhed, hvor jeg har haft god fleksibilitet til at fiske, når fiskene var der – og arbejde, når de ikke gad at hugge. Netop dette har givet mig rigtig mange gode fiskeoplevelser, fortsætter han.

Det første rotationsblink med kasteklump

Produktionen af kystblink startede jeg op med i 1990, fortsætter Michael. – Mit allerførste blink hed Kæledæggen, fordi den allerede fra første tur gav rigtig godt med fisk. Succesen med mit første blink gav blod på tanden til at give den fuld gas med at udvikle og forfine konceptet.

Kæledæggen fik jeg som sagt masser af fisk på. Gangen var en uimodståelig, vrikkende og uregelmæssig gang, hvor blinket roterede lokkende om sin egen akse ved spinstoppet. Men – på trods af blinkets mange gode egenskaber, havde det én ulempe. Jeg ville – som de fleste kystfiskere – gerne have at den kunne kaste lidt længere.

Derfor begyndte jeg at eksperimentere med at fortynge blinkets ende med en kasteklump, der var designet på en sådan måde, at blinket stadig kunne rotere perfekt under spinstoppet – og synke lokkende skråt ud til en af siderne – en manøvre, der ofte lokker fiskene til at hugge, i stedet for bare at følge efter blinket.

Det blev til en del prototyper, inden jeg til sidst i 1991 ramte den helt rigtige form, der sikrede perfekt rotation og gode kasteegenskaber samtidigt – og så var gennemløberen V6 en realitet.

V 6 var et fantastisk blink, som jeg fangede rigtig mange flotte fisk på i halvfemserne, hvor jeg også begyndt at sælge mine blink rundt omkring i de sjællandske fiskebutikker.

Til nogle former for vind var blinket dog en anelse plumpt i formen – og jeg begyndte derfor at arbejde på en nedslebet version, der var en anelse smallere og derfor kastede bedre, når forholdene krævede det – og inden længe var V8 skabt.

– På dette tidspunkt var der ingen andre blink af samme type på markedet, men nogle år efter lod andre sig inspirere – og der dukkede andre blink op af samme type på – eksempelvis Snurrebassen og D360, siger han. – I samme periode havde jeg forfinet mine rotationsblink med kasteklup til Superflyer´en, der som jeg lavede i flere versioner, hvoraf den tungeste på 29,5 gram, var perfekt, når der skulle kastes rigtig langt. Det er dette blink du ser øverst i artiklen.

 Eftersom blinkproduktionen kun var en hobbyvirksomhed ved siden at mit normale arbejde som håndværker, besluttede jeg mig for at indstille produktionen, og har sidenhen blot støbt blink til mit eget forbrug, slutter Michael, inden vi beslutter os for at fiske videre.

Der går ikke så længe, inden vi holder en god snakkepause, hvor Micael rundhåndet deler ud af alle sine toppladser på Møn, men disse pladser får du en anden go gang her på fiskogfri.dk

 

Michael Stryger

 

Owner Hooks

 

 

DAIWA – DET KOMPROMISLØSE KYSTGREJ

Gorm Andersen med stor havørred

Gorm Andersen med én af sine mange flotte havørreder fra den danske kyst.

Daiwa har i årtier ligget i den absolutte superliga, når det gælder produktion af hjul og stænger i high-end klassen. Vi har været et smut på kysten med Daiwas skandinaviske Prostaffer Gorm Andersen, for at tage et nærmere kig på cremen af cremen inden for moderne kystgrej.

AF JENS BURSELL

Blinket suser med stor fart ud over bølgerne og rammer vandet halvfjerds meter ude med et diskret plop. Gorm Andersen spinner varieret ind, som vi har gjort det en halv times tid nu uden resultatet. Det er en stille og klar morgen på Stevns, og det er helt tydeligt, at det bliver en af de svære dage på kysten.

Vi har set enkelte fisk og sadler om til bombarda fiskeri, men heller ikke fluen kan friste de sky ørreder, der kredser rundt i det klare og stille vand ude foran os.

Vejrudsigten bliver tjekket igen, og til alt held ser det ud til, at vinden frisker op om et par timer. Vi vil derfor med stor sandsynlighed kunne ramme noget vand, hvor der er mere gang i den, hvis vi tager et seriøst pladsskift om et par timer. Så mens vi venter på den opfriskende vind, tænder vi et godt bål og sætter os til rette for at få en snak om de forskellige kyststænger og hjul fra Daiwa.

 

Det bedste af det bedste

Gorm er en ihærdig og seriøs kystfisker, der giver den gas i en grad, så man kan blive helt forpustet. Når først målet er sat, så fisker han hardcore igennem. Og det smitter selvfølgelig af på hans valg af grej.

– Jeg er typen, der fisker meget, og det stiller selvklart krav til det grej, som jeg bruger, fortæller han. – Især hjulene bliver udsat for en voldsom slitage, når der affiskes kilometer efter kilometer af lange kyststrækninger – dag efter dag, men det er også vigtigt, at stængerne er velkastende og lette, så jeg ikke bliver træt i arme og skuldre halvvejs igennem fiskedagen. Jeg er derfor utrolig glad for at være blevet en del af Team Daiwa, fordi kvaliteten af produkterne lever op til de hårde krav, som jeg stiller, både hvad angår slidstyrke og lavpraktisk komfort under fiskeriet.

Gorm Andersen på kysten

Gorm Andersen fisker igennem og slider hårdt på sit grej, når han er på kysten,

Daiwa fastspole hjul – som skabt til skandinavisk kystfiskeri

– For den ekstra kræsne kystfisker er det især fire hjul serier, der har størst interesse – nemlig hjulene Luvias, Certate, Morethan og Exist, som alle er fremstillet i Japan, fortsætter Gorm. – Certate og Morethan har været på markedet i en hel del år efterhånden. Disse super slidstærke hjul har efterhånden stået tidens test, men som med alle andre hjulserier, så kommer der selvfølgelig løbende nye forbedringer og opgraderinger. Luvias vil du komme til at høre mere om senere på året på fiskogfri.dk, så den tager vi senere

Det nye Certate

– Et af de nyeste skud på stammen inden for fastspolehjulene er 19 Certate LT, der er som skabt til hårdt slid, når der virkelig kastes og spinnes igennem med spinnegrejet. Modellen blev lanceret sidste sommer, men nu er der kommet et 5000´er til Danmark, der er som skabt til fx laksespin i åen. LT står får ”Light & Tough” – et koncept der i hver sin vægtklasse er gennemgående for alle de nye hjul fra Daiwa. Du kan læse meget mere om det nye Certate LT fastspolehjul her. Certate fås i hele 10 forskelige versioner inkl high og low speed versioner fra 2500 – 5000 størrelsen.

Morethan og Exist

– Fastspolehjulene i Morethan serien er lige en tak opgraderet i forhold til fx Certate med blandt andet to ekstra kuglejeler, men ellers er der mange af de andre fede features fra fx Certate der går igen i dette hjul for eksempel monocoque kroppen. Morethan fås i to størrelser, der passer perfekt til det almindelige danske kystspin.

Exist er Daiwas absolutte flagskib inden for fastspolehjul, og her er der mildest talt ikke sparet på noget, hvilket selvfølgelig også afspejles i prisen: Det er et af de dyreste kysthjul på markedet. Den seneste udgave af dette feinschmecker hjul er 2018 modellen 18 Exist LT, der fås i 7 størrelser i 1000-4000 størrelsen. Her kan du få dækket alt fra det letteste UL-spin til det tungeste kystfiskeri.

Udover de fire tophjul Luvias, Certate, Morethan og Exist er der en lang række andre ret fede kysthjul i den lidt mere prisvenlige ende af skalaen – fx Ballistic, Fuego, Ninja, som du kommer til at høre mere om her i 2020 under Fisk & Fris grejnyheder.

Til nye pladser med mere vind

Efter en god snak om de forskellige hjul fra Daiwa pakker vi grejet og flytter. Vinden er nu taget godt til, og den kommer til at ramme godt ind på den nye plads, som vi har tænkt os at tage hen til.

Ude på den nye plads er der rigtig gode bølger, og til alt held har vandet en perfekt smågrumset farve uden, at der er for meget snask i vandet. Jeg låner Gorms Shogun stang, og lægger et kast direkte op imod vinden, på et spot, der mange gange tidligere har givet mig en god fisk. Det er helt klart en super fed stang med god styring af blinket, masser af kastepower og samtidig har man den der uvurderlige følelse af at stå med noget let og lækkert mellem hænderne. – Der skal helt sikkert mange timers hårdt fiskeri til, før man får lange armen af den her, når jeg lige at tænke, inden det giver et godt ryk i stangen, som gør at jeg kommer på helt andre tanker, og i stedet kan nyde hvordan det føles at fighte en fin fisk på den lette klinge.

Fisken, som er en blank havørred på 50 centimeter, fighter super, og det er en sand fornøjelse at stå med stangen, der arbejder helt perfekt og ubrudt gennem hele klingen, indtil jeg et par minutter senere kan lande den iltre blankfisk i brændingen.

Det er altid godt med lidt action, og vi fisker ihærdigt videre, men desværre tyder det på, at den blanke havørred derude var en enlig svale. Vi sætter os derfor ned og får en velfortjent kop kaffe lidt i læs af nogle store sten, mens Gorm giver mig en update på Daiwas kyststænger.

Daiwa Morethan i aktion

Morethan kystsættet fra Daiwa er en suveræn kombination,, der giver maksimal holdbarhed og fiskekomfort.

Daiwas fedeste kyststænger

– Når vi kigger på high-end stængerne til kystfiskeri fra Daiwa, så er det især stangserierne Shogun og Morethan, der er særligt værd at bemærke, siger Gorm. – Som du selv har prøvet i dag, så er der tale om to virkelig elegante og lette stænger, der samtidig kaster godt igennem med stor præcision. Og jeg kan kun give ham ret. Hvor mange vælger at få deres stænger produceret i Kina, så har Daiwa valgt at betale lidt ekstra for at få deres produceret i enten Storbritanien – nærmere bestemt Skotland, som det er tilfældet for Shogun – eller Japan, som det eksempelvis er tilfældet for Morethan.

Shogun stængerne

– Stængerne er som sagt fremstillet i Europa, og der er ikke sparet på materialerne. På den nyeste model af Shogun anvendes de super lette AGS løberinge med ekstremt lette kulfiber rammer. Ferrulen er af V-joint typen, hvilket giver en super lækker og ubrudt aktion, mens håndtaget er lavet med en Fuji TVS hjulholder kombineret med lækkert topkvalitets AAA kork. Meget bedre bliver det vist ikke. Her i Danmark fås denne serie i modeller på hhv 2,7 – 3,0 og 3,2 meter – alle todelte med en kastevægt på 10-35 gram

Morethan

– Daiwas Morethan stænger er lige en tak lettere og dyrere end Shogun med deres Super SVF-Compile-X kulfiber. Som et eksempel på, hvor lette de er, kan jeg nævne, at 9,3 fods udgaven blot vejer 122 gram, mens 10,9 fods versionen kun vejer ufattelige 146 gram, hvilket helt sikkert er noget af det letteste i sin genre på det danske marked. Men ser man bort fra vægten minder Morethan en del om Shogun med mange af de samme lækre fittings med AGS-løberinge og V-joint ferruler. Morethan fås i 7-35 grams kastevægt i to længder på 9,3 og 9,7 fod, mens 7-40 grams versionen fås i længder på 9,7 og 10,9 fod. Håndtaget er dog til forskel for Shogun stængerne lavet af topkvalitets sort EVA, der er fremstillet i Japan, slutter Gorm sin gennemgang af det nyeste kystgrej fra Daiwa.

Hvis du vil følge med i det seneste nye fra Daiwa, kan du følge dem på deres facebook og instagram

 

Gorm andersen kaster med sit Daiwa grej på Stevns kyst

Shogun stangen fra Daiwa giver høj præcision, kraftfulde kast og en fantastisk følelse med både blink og fisk under det praktiske fiskeri.