KYSTREGNBUER: 100 METER LØB I WADERS

Krible Krable fluen med de lokkende gummiben er suveræn til kystens burhøns – regnbuerne.

Antibiotikafisk! Faunaforurening! Burhøns! Pellehaleløs! Abnorme foderbomber! Kært barn mange navne, eller i dette tilfælde – foragtet fisk mange navne. Men det ændrer ikke ved, at kystfluefiskeri efter undslupne regnbueørreder kan give nogle fantastiske gode oplevelser med flex på klingen og fisk på land.

 

AF HENRIK DONS CHRISTENSEN OG PER FISCHER

 

EN SØVNING SOMMERHUSEJER kommer lidt bekymret ned på stranden for at finde ud af, hvad der foregår. Hun har observeret et par personer med kasket og mørkt tøj løbe op og ned af stranden. – Hvad laver i, spørger hun lidt forsigtigt, da vi smålunter forbi hende med flexi-stripperen godt fyldt op med skydeline og med blikket rettet mod vandet. – Vi jager regnbueørreder, der søger føde helt inden på det lave vand, svarer vi. Hun ser godt træt ud og forstår vist ikke helt, hvad det betyder, men hun har nok regnet ud, at vi ikke er nogen der er ude på noget skummelt.

 

Hvidovre Sport

 

Selv de mindre regnbuer leverer kamp til stregen på fluegrejet.

Selv de mellemstore og mindre regnbuer leverer kamp til stregen på fluegrejet.

 

Løbetræning med fiskestangen

 Vi er på Vestsjælland og er i gang med at løbe regnbuer op. Der er flere fine stimer med ørreder, der cruiser op og ned af kysten – ofte i en afstand af to til tre meter fra strandbredden! Der er vel omkring 10-20 fisk i hver stime. Når de cruiser op imod os, forsøger vi at lægge fluen tæt på dem, hvorefter vi stripper ind foran snuderne på dem. Og tager de den ikke i første omgang, så er det bare at spurte efter dem. Hurra for Gore-Tex waders!

Når fiskene er passeret forbi os, løber vi uden for deres synsvinkel op ad kysten et stykke inde på stranden i marehalmen i den retning, som de svømmer. Er man heldig kan man løbe dem op, komme forbi dem og ligge fluen ud foran dem igen. Det er et sjovt og underholdende fiskeri, men det er nu lidt anstrengende at løbe i sand og marehalm: Hvad gør man ikke for en fin fight med en svømmende burhøne.

Efter en time kommer sommerhusejeren trækkende med sin mand og frisk kaffe. De sætter sig på deres fine lille bænk for at få lidt morgenunderholdning, mens den rygende kaffe indtages. Snart efter råber manden – De kommer herovre nu! Benene på nakken, og af sted efter dem igen. Endnu en fin regnbue tager Krible-krable fluen, og en ny dejlig fight kan begynde. Man kan ikke sige andet end, at det er et underholdende fiskeri. En fisk på godt fire kilo landes – igen – herligt! Som tak for observationen, giver vi parret en fisk til aftensmaden, og det falder vist i god jord.

 

Fiskene kan være bomstærke og levere en forrygende fight med deres bredskuldrede kroppe og hidsige temperamenter.

Fiskene kan være bomstærke og levere en forrygende fight med deres bredskuldrede kroppe og hidsige temperamenter.

Superfiskeri med burhøns på stribe

På godt tre timers fiskeri lander vi 10 burhøns i størrelsesorden 1½-5 kilo og har vel løbet godt 4-5 kilometer tilsammen – i sand vel at mærke… Der var desuden også en enkelt 45 centimeters havørred, som blandede sig i gildet, hvilket bestemt ikke gør dagen til en dårligere oplevelse.

Der er stadig fisk, som cruiser rundt, men nu er de trukket længere ud. Hvis vi ville, kunne vi sikkert vente en lille times tid, og så var fiskene nok returneret helt ind under land igen. Men… det hele er jo gået fint og egentlig er vi fiskemætte, så vi kan roligt sætte os og nyde en kold. Vi kunne sikkert have landet adskillige flere fisk, hvis vi var blevet, men hvorfor egentligt? Vi har fightet bomstærke fisk, haft gode oplevelser og har nu fine fisk med hjem.

Masser af fiskeaction på kysten for helt almindelige mennesker

Lad det være sagt med det samme; det handler ikke om et smukt strømvand i den barske bjergklædte canadiske natur – eller steelheads med perfekte fedtfinner, der er mere ude af vandet end i. Det handler heller ikke om bjørnespor, vilde bær, bålkaffe, myg og knot i tusindvis – for slet ikke at snakke om det stof, som drømme er gjort af på de lange vinteraftener bag fluestikket. Men alligevel… gennem den seneste årrække har de vestsjællandske regnbuer været et kærkomment indslag i dagligdagen for os ganske almindelige travle familiefædre, som bare vil have lidt action.

Når de første efterårsstorme har raset, resulterer det ofte i udslip af regnbueørreder fra havbrugene, og er de rigtige forhold til stede, så kan man opleve et fortrinligt fiskeri efter disse steelheads. Og man kan ikke sige andet end, at stangen krøller godt sammen, når en fem kilos regnbue stikker til havs med en gummibensflue i munden. Selv i årets koldeste måneder kan man på de vestsjællandske kyster finde regnbueørreder, der jager på lavt vand – selv i en halv grad koldt vand. Det kræver ofte bare lidt sol, og gerne en sydøstlig vind. Fiskene kan til tider samles helt inde i strandkanten, hvor vadning kan være ganske uheldigt med vildt flygtende fisk til følge.

 

Henrik D. Christensen er en skrap havørredfisker, men forstår sandelig også at hygge sig med regnbuerne når chancen byder sig.

                                                                                                  Henrik D. Christensen er en skrap havørredfisker, men forstår sandelig også at hygge sig med regnbuerne når chancen byder sig.

Når regnbuerne lige er sluppet ud

Nyundslupne regnbuer er som sådan ikke vanskelige at fange. Alligevel er der lidt forskellige tricks, der øger muligheden for fisk på land. Det første stykke tid efter et udslip er fiskene, for at sige det på godt dansk – snotdumme! De svømmer langs stranden i store stimer med tydelige kølvandsbølge, der afslører en stime på lang afstand. Her er det ikke den store kunst at få dem til at hugge, men man skal alligevel passe på, hvordan man lægger linen ud. Der er vist ingen fisk, der kan lide at få langt en flueline lige oven i skallen – selv ikke en nyudsluppen regnbue. Hvis man undgår at blive set, og ikke skræmmer fiskene med linen, kan man have glæde af stimerne i flere timer.

Vores strategi overfor nyudslupne fisk er kort og godt, at præsentere en let belastet Krible Krable flue (se foto) lige foran en trækkende stime, hvorefter den i lange langsomme tag tages hjem med korte pauser, hvor fluen hænger i vandet foran fiskene, så gummibenene får lov at arbejde. Med foran fiskene mener vi et sted mellem to til tre meter for at undgå at skræmme dem. Fluen må ikke være så tung, at den synker for hurtigt. Den skal bryde overfladen og hænge i de øverste 30-40 centimeter. Regnbuerne cruiser gerne lige under overfladen, og så er det jo indlysende, at fluen ikke skal være på bunden.

Regnbuerne får med tiden mere naturlig adfærd langs kysten

Et stykke tid efter udslippet ændres adfærden, og den bliver mere naturlig – eller så naturlig, som den nu engang kan blive. Nu skal der arbejdes meget mere for at få fisk på land. Det er vores erfaring, at fiskene nu ofte går i mindre stimer på mellem tre og fem fisk, og ofte er noget vanskeligere at spotte. I reglen opdages de på ganske lavt vand, næsten helt inde i vandkanten i blæretangen.

 

Regnbuerne på den danske kyst er som sådan faunaforening, og man kan med god samvittighed tage fisk hjem til sig selv såvel som naboen.

Regnbuerne på den danske kyst er som sådan faunaforening, og man kan med god samvittighed tage fisk hjem til sig selv såvel som naboen.

 

Fluen der benyttes til disse fisk er den samme, men fiskene er nu noget mere letskræmte. Skræmmes og flygter en stime, varer det en del tid, før de igen er til at få i tale. Derfor lægger vi endnu mere vægt på præsentationskast til den enkelte fisk, hvor det ofte betaler sig at lade fluen synke langsomt, og med små bevægelser så fluen sitrer. I reglen er det ved højvande og især på faldende vand, at disse fisk kan mødes meget kystnært.

Der er masser af plads, og ofte masser af fisk. Den negative side af gildet er, at regnbuerne i store mængder ofte trækker op i åerne mod vintermånederne, hvor man kan være bekymret for, at de fylder på de trængte gydebanker – og i værste fald æder rogn fra gydende havørreder. Og ret beset er der tale om faunaforurening. Vi kan derfor kun anbefale, at man begynder at spidse ører fra midten af september og frem til november, følger godt med på nettet, eller ganske enkelt satser og tager til Vestsjælland nogle dage efter at der har været stormende kuling fra vest… Femkilos fisk på kysten hænger ikke på træerne, og hvor ofte er det lige at backing på fluehjulet ellers er i brug under normalt kystfiskeri??

Udstyr og fluer til kystregnbuer

En fluestang klasse 5 eller 6 med  dertil hørende flydeline/klump er passende. Vi bruger gerne Kriblekrable fluer eller andre mindre rejeimitationer – gerne med gummiben. Polaridbriller og linekurv er et must. Forfangsmaterialet er 0,18 på de sky dage og op til 0,25 mm. Man skal jo ikke glemme, at det er ret så stærke fisk, vi går efter.

 

Hvidovre Sport

NY VIDEO: KYSTREGNBUER – SÅDAN FANGER DU DEM

Når der har været udslip af regnbuer fra de store havbrug, er der ofte masser af “burhøns” at finde langs de nærliggende kyster. Men hvordan skal fiskeriet gribes an, og hvorledes fanger man dem mest effektivt? I denne nye video giver den erfarne kystekspert Henning Trier sit bud på de fire vigtigste elementer i fiskeriet. Glæd dig til en sprudlende video, hvor der er bud efter de små pink fluer, som er et af de allermest effektive våben til burhønsene.

Se filmen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

HAVØRRED: NUL VIND PÅ KYSTEN – OG HVA´ SÅ?

Småt er ofte godt på de helt stille dage, men det kan også lade sig gøre at fange fisk på store blink i høj fart. Her er Peter Kirkby med en smuk
sensommerfisk fanget på et 28 grams Søm i turbofart.

Kystfiskeri bliver simpelthen ikke mere udfordrende end når vandet ligger blankt hen. Risikoen for en nultur er overhængende, men med forsigtighed, vågne sanser og en smule held kan dagen udvikle sig til en kystørredlektion af dimensioner.

 

AF PETER KIRKBY

 

FLOT SER DET UD, når vandet ligger blankt og ubrudt hen, men for mange kystfiskere er det et skrækscenarie hvor tanken »håbløst« konstant spøger i baghovedet. Jeg skal være den første til at indrømme, at en god gang vind og lidt svæv i vandet sætter langt mere gang i bidelysten. Til gengæld ved jeg også at helt stille vejr byder på helt andre spilleregler!

Af samme grund er det ikke blevet til mange kast med fluestangen denne morgen. Blikket afsøger fokuseret det blanke vandspejl, mens jeg forsøger at haste mellem de Bornholmske sten og blæretangsbuske uden at plaske og larme for meget.

 

Grejshoppen

 

Havørred på kysten – når vinden lægger sig

I går, da vinden lagde sig, havde vi været rundt på en stribe pladser. Et enkelt sted spottede vi et par ringe fra finner, der forsigtigt brød overfladen, men det var først efter at have kroget en enkelt lille blankfisk, at det gik op for os, hvor mange fisk, der var i stimen.

Flere småhvirvler afslørede, at den langt fra var alene, og da et efterfølgende kast med bombardaflåd og flue slog ned en anelse længere ude, blev den blanke overflade pludselig brudt på et areal af 10 gange 20 meter. Iveren og betagelsen over den store stime havørreder blev hurtigt afløst af ærgrelse over at have skræmt dem langt uden for kastehold. Med jævne mellemrum viste der sig et par forsigtige ringe på overfladen 2-300 meter ude, men selv diverse pauser og et besøg på en anden plads fik ikke fiskene til at trække tilbage inden for kastehold.

 

Selvom fiskeriet kan være svært på dage uden vind, kommer der tit et opsving i bidelysten i skumringstimen. Husk dette når håbet svinder ud.

Selvom fiskeriet kan være svært på dage uden vind, kommer der tit et opsving i bidelysten i skumringstimen. Husk dette når håbet svinder ud.

Resten af dagen forsøgte vi efter bedste evne at spotte fisk på en stribe pladser. Alt sammen uden succes. Helt anderledes godt var det gået for Kim og Jakob, der sidst på eftermiddagen havde ramt helt rigtigt. I et relativt begrænset område var det lykkedes dem at finde en stime havørreder. Ikke blot målsfisk og farvede nedgængere, men også flere fine blankfisk på 2-3 kilo! Med forsigtige fluekast og de mindste tanglopper samt hareørenymfer, de kunne finde i flueæskerne, var det lykkedes at lande adskillige flotte fisk. De fleste bornholmske kystfiskere til hård pålandsvind, så det var et tankevækkende resultat, der af en af vores lokale fiskekammerater blev kommenteret med et knastørt: – Det var li’godt Satans!

Ringe på overfladen signalerer havørred

Her til morgen er vi startet på Kim og Jakobs plads, men har intet set til stimen fra i går. Der bør dog være fisk i nærheden, og det er netop derfor, jeg haster afsted med blikket fejende hen over den blanke overflade. Jeg har bevæget mig omkring en kilometer væk fra de andre, da en uskyldigt udseende, lille ring afslører sig i overfladen et stykke fremme. Jeg fryser på stedet og stirrer, som jeg forestiller mig en sulten fiskehejre ville gøre det. Det føles som flere minutter, men varer i virkeligheden blot 20-30 sekunder før en kantet flig af en finne bryder overfladen.

Efterhånden som jeg nærmer mig, ser jeg ringe og finnekanter i overfladen flere steder. Umiddelbart virker det som om 4-5 ørreder bevæger sig forsigtigt rundt i området, mens de nu og da strejfer overfladen. Af erfaring ved jeg, at det faktiske antal af fisk kan være langt højere, men jeg ved også, at det stadigvæk kan være ualmindelig svært at lokke blot en enkelt fisk til at hugge…

 

Fluestangen er for mange kystfiskere det fortrukne våben, når havørrederne skal lures under en spejlblank overflade.

Fluestangen er for mange kystfiskere det fortrukne våben, når havørrederne skal lures under en spejlblank overflade.

Små kystfluer til stille vejr

Fluen er min allermest indbydende kobberbasse i størrelse »naturtro tangloppe« og forfanget er forlænget med yderligere en meter 0.22 fluorocarbon. I modsætning til den mere  langtrækkende kastestil der benyttes i vind og bølger fokuserer jeg for alvor på at bremse skydelinen ved at sænke stangtoppen i vandet sidst i kastet.

Når kastet er korrekt udført, ruller skydehovedet og forfanget sig fjerlet ud på overfladen med et minimum af støj og forstyrrelse af vandspejlet. Alligevel virker ørrederne trykkede og forsigtige. Hver gang jeg får et kast i nærheden af en af dem, dør overfladeaktiviteten ud. Først efter lidt ventetid viser der sig atter en ring længere henne eller længere ude. Efter en stribe forgæves kast beslutter jeg, at det er på tide at liste sig ind og ringe til fiskekammeraterne længere nede ad kysten. Samtidig kan ørrederne få fred, indtil de atter er trukket tættere på land.

 

Forfatteren med en dejlig blankfisk fanget på let fluegrej i nul vind.

Forfatteren med en dejlig blankfisk fanget på let fluegrej i nul vind.

En perfekt havørred på kystfluestangen

Løslinen ligger stadig i linekurven, mens jeg vader ind. Cirka 15 meter til venstre for ligger en stor sten med blæretang, der lejlighedsvist bryder overfladen i den smule dønninger, der trods alt er på den blikstille Østersø. Jeg er i tvivl om det er indbildning, at en enkelt bevægelse ikke er helt synkron med blæretangen, men for en sikkerheds skyld prøver jeg et kast.

Fluen lander perfekt en halv meter på modsatte side af stenen, og det første tag i skydelinen besvares med et rusk efterfulgt af et akrobatisk ørredspring fri af vandet. Det er en fin bornholmsk blankfisk i nærheden af de to kilo, og fighten byder faktisk på en del mere dramatik end den burde. Mest af alt er det min egen fejl, for da jeg under fighten roder med mit GoPro kamera for at filme lidt af begivenhederne, er jeg et øjeblik uopmærksom. Resultatet er at fisken får sat sig fast i blæretangen ved den store sten, hvor den huggede.

Jeg frygter, at den er mistet, men da jeg får stavret mig ud med vand til waderskanten kan jeg se, at halen på fisken stikker ud under stenen. Med forsigtigt pres fra den rigtige retning lykkes det at få den fri, og fighten kan fortsætte. Denne gang har jeg fuldt fokus, og vælger for en sikkerheds skyld at nette fisken, da den er kørt træt. Det er en tindrende smuk Østersøfisk af den mere torpedoformede slags. Nogle fisk vejer bare tungere målt i oplevelser end i kilo og gram. Med en vægt på knap to kilo er det næppe en fangst, der slår benene væk på de fleste kystfiskere, men den er en fantastisk belønning oven på en intens oplevelse med forsigtige ørreder, der afslører sig i Østersøens spejlblanke overflade.

 

En stor farvet fjordfisk bliver genudsat. Den blev spottet 70 meter ude og fanget på bombarda med flue.

En stor farvet fjordfisk bliver genudsat. Den blev spottet 70 meter ude og fanget på bombarda med flue.

Vindstille på kysten – fordele og ulemper

Som oplevelsen fra Bornholm viser, kan der være fordele og ulemper ved dage uden vind. Vil du have succes under vindstille forhold er opskriften simpel; det gælder »blot« om at minimere ulemperne og udnytte fordelene. Den helt åbenlyse fordel er naturligvis muligheden for at spotte fisk, der afslører sig i overfladen.

Her gælder det om at bruge øjnene frem for fiskestangen. Jeg har flere gange oplevet af se små hundestejler og andre byttefisk der sprang fri af vandet i panik, mens en tydelig trykbølge jagede rundt efter dem. Den slags er en sandt drømmescenarie, der blot kræver et enkelt kast før der er kontant afregning. I vind og bølger kan den slags foregå ganske tæt på, uden at du ænser det, eller får kastet i den rigtige retning. I vindstille ses det tydeligt og på lang afstand.

En stor efterårsfisk, der kaster sig fri af vandet, ses naturligvis også på ekstremlang afstand i helt vindstille vejr. At få den til at hugge, kan dog være en anderledes svær og udfordrende opgave. Langt de fleste gange en havørred afslører sig, er det en temmelig diskret affære, der blot efterlader en uskyldig ring i overfladen. Tag ikke fejl! Selv få og små ringe i overfladen kan til tider være vejviser til et overraskende stort antal havørreder, der er samlet i et begrænset område. Jeg er til tider overrasket over hvor mange kystfiskere der blot fisker i blinde, fremfor at spotte fiskene og optimere deres egne chancer.

Sky ørreder når der er vindstille på kysten

Den store ulempe ved dage med nul vind er at ørrederne ofte – for ikke at sige næsten altid – er meget sky i det klare og stille vand. De har nemmere ved at afsløre vores bedrag, og de bliver hurtigt utrygge. Sådan virker det i hvert fald langt hen ad vejen. Det virker dog også som om, at fiskene kan finde på at ændre adfærd og opholdssted.

Især under forårets fjordfiskeri har jeg gang på gang oplevet dage, hvor den samstemmende melding fra 5, 10 eller flere kystfiskere har været, at der er fuldstændig dødt. Det er netop disse dage, at jeg vælger at søsætte kajakken eller min flydering. Det virker som om fiskene foretrækker at være noget længere fra land, og jeg har ofte oplevet et sandt bonanzafiskeri, hvor jeg har kastet til små ringe i overfladen – og landet masser af ørreder et par hundrede meter længere ude end den nærmeste kystfisker. Det gælder med andre ord om at udnytte mulighederne, når vinden har lagt sig.

 

Forfatterens kajak ligger klar ved Tempelkrogen i Isefjorden. 3-400 meter ude ringer ørrederne i overfladen…

Forfatterens kajak ligger klar ved Tempelkrogen i Isefjorden. 3-400 meter ude ringer ørrederne i overfladen…

Ni sikre kystørredtricks i 0 vind

Brug øjnene: Er blikket tunet ind, kan selv den mest diskrete ring fra en havørred spottes på op til et par hundredemeters afstand. Brug øjnene til at afsøge mest muligt vand. En kikkert kan også være en god hjælp til at kaste tættere blik på suspekt overfladeaktivitet.

Færre kast: Få kast, der ligger »spot on« i et område, hvor du har set fiskene, giver langt mere mening – og flere havørreder – end nok så mange kast i »blinde«.

Længere forfang: Stille vejr og klart vand er lig med sky ørreder. Uanset om du fisker med fluestangen eller bombarda og flue, så kan et længere og/eller tyndere forfang være med til at øge fangsterne. For spinnefiskeren kan et stykke fluorocarbon som forfang også være at foretrække frem for en synlig fletline, der går helt ud til blinket.

Ekstrem indspinning: Er vandtemperaturen lidt oppe i graderne, kan det betale sig at give de sky ørreder kortere betænkningstid. Forsøg med en lynhurtig indspinning og få men pludselige spinstop. Andre former for ekstrem indspinning kan også gøre en forskel. Forsøg evt. med meget varieret indspinning. Ekstremt langsom indspinning med hævet stangtop kan også give bonus i meget koldt vand.

Søg længere ud: Sky ørreder har ofte en tendens til hurtigt at søge ud over dybere vand. Overvej om du på nogen måde kan øge kastelængden, eller om der skal tages bellyboat, kajak eller jolle i brug for at nå ud til fiskene.

 Mindre blink & fluer: Hvis det ellers giver mening i forhold til kastelængden, så forsøg med mindre blink eller fluer. Nogle gange skal der skaleres ned til ekstremerne for at få succes med sky ørreder i vindstille vejr. De fleste slæber rundt på kystfluer i størrelse 4-8, men ofte kan det betale sig også at have størrelse 10, 12 eller helt ned til størrelse 16 fluer med i æsken.

Naturtro agn & fluer: Både som spinne- og fluefisker kan det betale sig at benytte naturtro og diskrete agn. Selvfølgelig kan det betale sig at eksperimentere, men kaster du til sky fisk, som du har spottet, så lov mig, at du har prøvet det allermest diskrete, du har i æsken før du konkluderer, at de ikke vil hugge.

Forsigtige kast: En plaskende flueline eller et blink, der slår hårdt ned i overfladen, virker meget voldsomt i nul vind. Det ideelle fluekast i vindstille vejr lander blødt og diskret, så øv dig i præsentations kast frem for præstations kast! Som spinnefisker gælder det ofte om, at nedslaget rammer et stykke længere ude end en eventuel spottet fisk – fremfor at tyre lige i bøtten på den.

Vær mobil: Når nu det endelig er vindstille, og du har chancen for at spotte fiskene på lang afstand – så udnyt muligheden. Hvorfor stirre og kaste ud over det samme stykke livløse vand, fordi det lige var her, der så fint ud til rygsækken med kaffe og madpakke? Bevæg dig hastigt og opmærksomt langs kysten – og skift gerne plads, hvis du ikke ser aktivitet.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

EFTERÅR PÅ VESTSJÆLLANDS KYSTØRREDPLADSER

Efterårsfiskeriet efter trækkende havørreder er noget af det sjoveste, man kan foretage sig med vaders på, og i denne periode er de gyldne skønheder talrige langs vores kyster. Her serverer Michael Jørgensen Vestsjællands bedste efterårspladser.

 

 AF MICHAEL JØRGENSEN

 

DET ER EFTERÅR, og jeg er på Omø med »Fluefiskerne Vestsjælland«– en lille samling flueentusiaster. På grund af en »våd« aften, vælger jeg morgenen efter, at fiske på Ørespidsen, så jeg kan gå tilbage til huset, hvis trætheden kommer over mig.

Da jeg kommer til revet, ser jeg desværre, at der allerede står en lokal spinnefisker på spidsen – lige der, hvor jeg havde tænkt mig at fiske. I stedet for, vælger jeg østsiden, hvor der løber en god sydgående strøm. Badekarret, som har en længde på knap 400 meter, viser sig heldigvis at være fyldt med let farvede og gyldne havørreder. På grund af den gode strøm gennem badekarret, kan jeg lade min Honey Shrimp drive for strømmen langs overgangen mellem sandbunden og den  mørke stenbund i badekarret. Netop dét kan havørrederne ikke stå for, og i løbet af et par timer, får jeg 12 flotte halvmeters fisk på gydevandring mod åen, som alle bliver genudsat. Alt dette mens den lokale herre må nøjes med en enkelt havørred.

 

Friluftsland

 

På vej tilbage mod huset, går jeg langs stranden forbi »Rensningsanlægget«. På stenrevet nord for rensningsanlægget tager jeg lige nogle kast, for at se om der står en enkelt fisk, der vil have min Honey Shrimp. Netop stenrevet plejer at holde fisk, hvilket det også gør denne morgen. Efter få kast, får jeg en fin blank fisk omkring målet, som hurtigt ryger retur. Lige inden overgangen mellem rev og badekar, er der en meget stor fisk, som forsigtigt tager min flue, men efter et langt udløb og et par flotte spring, mister fluen desværre kontakten til den flotte hanfisk,som er væsentligt mere farvet end fiskene på Ørespidsen.

Nok må være nok. At miste en personlig rekord, er mere end min psyke kan klare og morgenmaden trækker, så jeg lægger et sidste hurtigt kast og begynder at rulle linen på hjulet, mens jeg går mod land. Da skydelinen er på hjulet, bliver fluen pludselig taget hårdt og kontant af en fin fisk, og efter en rigtig god fight, kan jeg kane en let gylden havørred på 2,6 kilo – en fantastisk afslutning på en fiskerig morgen.

Havørredfeber på Vestsjælland

 De sidste badegæster er knapt væk fra strandene, før havørredfeberen igen raser mod toppen. Sommeren er ofte ulidelig varm og vandtemperaturen sniger sig vel over 20 grader, så det er ikke let at overliste havørrederne på de Vestsjællandske kyster. Men intet er umuligt, hvis man er på rette tid og sted. Derfor håber vi som kystfiskere på perioder med køligere temperaturer og frisk vind, så vandtemperaturen hurtigere kommer ned, hvor havørreden stortrives. De rette pladser er ofte altafgørende i denne periode. Du har allerede læst om Omø ovenfor, og her følger mine resterende favoritspots langs den Sjællandske Storebæltskyst.

Havørred ved Egerup Strand

 Egerup Strand nord for Skælskør. Her fisker du over et område med flot leopardbund, hvor der ofte løber en god nordgående strøm. Strækket er omkring 500 meter langt og nemt at affiske, da der er en fin sandrevle at vade på. Egerup er en næsten sikker efterårsplads til både flue- og spinfiskere og med rigelig plads til en del kystfiskere. Ofte er det de første timer efter vandvendingen, som giver bedst, men der er ingen regel uden en undtagelse. Da Agersø Sund er dybt og strømfyldt, så kan der være fisk hele døgnet. Den største efterårsfisk, jeg har kendskab til fra Egerup, vejede næsten 9 kilo, så husk at der skal være frisk line på hjulet.

På Halskov Rev efter havørred

 Halskov Rev kender de fleste kystfiskere, men strækket fra Storebæltsbroen og nordover til Lejodden er et for de fleste kystfiskere ukendt fiskevand. Samlet er der cirka 2500 meters fantastisk kyst, med masser af muligheder for at få en frisk havørred med hjem til familien. Når du parkerer ved Revhuset og derfra går under Storebæltsbroen, er du ved foden af Høje Klint. Kysten rundt om klinten er stenet, og ofte løber der en god nordgående strøm fra Halskov rev op langs pynten og hele vejen mod Lejodden.

Stort set hver eneste meter kan give havørreder og med de mange pynter og smårev, kommer strømskellene ofte tæt under land og dermed også havørrederne. Strækket bør affiskes grundigt og afsæt gerne en hel dag, hvis du vil fiske hele området grundigt. Ofte har du det meste af strækningen for dig selv, da de fleste vælger at blive på Halskov Rev eller gå den lange tur til Lejodden. De lokale garnfiskere fra Korsør kender dog godt til specielt Høje Klint, så husk at kontakte Fiskerikontrollen på døgntelefon, hvis der observeres ulovlige garn.

Gode chancer for havørred ved Lejoddden

Lejodden er en plads som næsten altid er god for en fisk eller to. Der kan løbe en god strøm ved både stigende og faldende vand. Oftest er faldende vand bedst på revene på Storebæltskysten, men ved netop Lejodden har jeg ikke oplevet den store forskel på fiskenes villighed til at hugge på agnen, så fisk revet grundigt af – det skal det nok give en fin fisk. På grund af de mange ynglefugle i området omkring Lejodden og Lejsø, har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vurderet, at de skal have fred og ro i yngleperioden, så fra 1. marts til den 30. juni er der forbud for offentlighedens adgang til dette område. Heldigvis rammer dette forbud ikke det gode fiskeri efter havørred om efteråret på Lejodden. Derimod er det slut med at fiske hornfisk på revet – noget som altid har været populært for lystfiskere i Korsør området.

Kystørred ved Knivkjær Strand

 Knivkær Strand finder du mellem Lejodden og Tude Å’s munding. Dette er en meget overset plads, og specielt spinnefiskere, bør give pladsen et forsøg på en efterårstur til Vestsjælland. Pladsen har man ofte helt for sig selv, hvilket jeg ikke forstår. Bunden består af blæretang og mange store sten. Når det blæser en frisk vind fra nord, kan man se bølgerne brække over de store sten. Så er det tid til at finde det langkastende skyts frem, for så er de store trækkende havørreder i hugget.

Har du ikke problemer med at kaste langt, så kan det være en fordel at fiske fra strandbredden, da fiskene ofte hugger i overgangen mellem sandrevlen og den mørke bund på ydersiden af revlen. Ved højvande, kan det være svært at fiske på sandrevlen, mens det ved lavvande er fint at vadefiske på hele Knivkær fra sandrevlen.

Fluefiskeren har det ofte svært på Knivkær Strand, på grund af at sandrevlen ligger dybt og flere steder er for bred til, at man har en god fornemmelse af, at dække nok af den mørke bund med de kortere kast med fluestangen.

Kystpladser til havørred på Reersø

Reersø er et område man ikke kan komme uden om, når der tales om efterårsfiskeri efter havørreder. Oftest er det nord- og sydsiden af halvøen, som de fleste kystfiskere besøger. Jeg vil dog anbefale at give vestsiden af Reersø et skud eller to, for det er en helt anden type kyststrækning end de før nævnte pladser – og ofte er du helt alene om at fange havørrederne her.

 Veststranden på Reersø har den flotteste leopardbund, med spredte store sten, små pynter og rev. Ofte er der en god strøm langs kysten, som lokker de blanke fisk på ædetogt efter tobiser og sild – samt de massive grå stimer af mysis. Netop tobiserne og sildene ved, at der om efteråret er mange mysis tæt på land, så husk at affiske langs kysten. I efteråret vil du her have rigtig gode chancer for en stor farvet havørred, som er på vej mod Hallebyåen eller Tude Å. Ligesom ved Korsør, så er der desværre rigtig mange ulovlige garn på Reersø, så underret Fiskerikontrollen, hvis du observerer dette. De nemmeste adgangsforhold til Veststranden har du, hvis du parkerer på P-pladsen på nordvesthjørnet. Så kan du affiske hele vejen mod syd til sydvestrevet, der er en klassisk og meget populær plads på Reersø.

Hård vind fra vest og sydvest kan i perioder betyde, at der under disse forhold ikke er mange pladser at vælge mellem på Vestsjælland. Nordsiden af Asnæs, kan dog tåle en del vind og kan fiske rigtig godt om efteråret. Hvis du parkerer ved Havnemarken, er der rigtig mange kilometer lækkert fiskevand.

Vælger du at gå mod vest, så er kysten rå med masser af store sten. Her er desuden mange små rev og pynter samt dybt vand tæt under land. Du kan sagtens få n hel dag til at gå, hvis du vil fiske alle pynter og badekar fra Havnemarken og ud til Nordvestrevet. Du har knap 2 kilometer perfekt kyst, med stor chance for fisk på hver eneste meter.

Mod Kalundborg er kysten knap så rå og stenet, men det er et mindst lige så lækkert stræk, hvor pynter og badekar ligger som perler på en snor: Inden man får set sig om, er man langt fra P-pladsen. Du kan vælge at parkere flere steder på dette stræk og gå på stierne gennem skoven, i stedet for at parkere ved Havnemarken. Vestsjælland byder altså på masser af gode efterårspladser, så det er bare om at komme ud og blive blæst igennem.

Efter havørred på Omø

For at komme til Omø, skal du sejle fra Stigsnæs Havn. Den smukke tur til øen tager ca. 45 minutter og bookes på www.aofaerger.dk. Skulle du have lyst til at ofre et par dages fiskeri på Omø, så er overnatning i Omø Perlens hytter perfekte til lystfiskere. Hytterne ligger ned til vandet ved siden af havnen og er fuldt udstyrede, så der kan laves mad og nydes et godt glas vin efter fiskedagen. I hytterne kan der bo op til seks personer. Du kan læse om hytterne på www.omoe-perlen.dk og de kan bookes på 21467757. Der er i øvrigt et fint badekar nedenfor hytterne, så der kan fanges en god havørred, mens der koges kartofler.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014

Friluftsland

MODHAGER VS MODHAGELØS – HVAD ER PRISEN?

Modhageløse kroge giver en markant lavere landingsrate – og medfører ikke en hurtigere afkrogningstid, når der er tale om små trekroge.

Fordele og ulemper ved modhager vs modhageløse kroge diskuteres ofte, når snakken går på catch and release. Fisk & Fri har foretaget en omfattende test af både landingsrate og afkrogningstid på små trekroge med og uden modhager. Og konklusionen er klar: Det koster mange fisk at bruge modhageløse kroge – og når der anvendes små kroge, opnår man reelt set ikke den store fordel ved det set i en C & R sammenhæng.

AF JENS BURSELL

MODHAGELØSE KROGE diskuteres tit, når man snakker skånsomt fiskeri. Selvom videnskabelige oversigtsanalyser viser, at brugen af modhageløse kroge kun har marginal effekt, når man samlet evaluerer alle undersøgelser som er lavet om emnet, så er der alli­gevel enkelte undersøgelser, der viser, at de kan nedsæt­te afkrogningstiden – og dermed den mængde af tid, som fisken eksponeres for luft. Og særligt til laksefisk er dette vigtigt, hvor selv kort tids ekstra eksponering for luft kan have be­tydning for både overlevelseschancer og re­produktionssucces.

Men – de undersøgelser, der viser, at modhageløse kroge nedsætter afkrogningstiden, er lavet på større kroge med relativt store modhager – og det er klart, at jo større modhager krogen har, de­sto sværere bliver det at få den hurtigt ud. Spørgsmålet er så – hvad nu hvis man sammenligner meget små trekroge (≤) str. 12, der har nogen bitte små modha­ger, med modhageløse kroge af præcis samme størrelse og møn­ster. Hvad betyder det for af­krogningstiden – og ikke mindst landingsraten, som vi jo alle er interesseret i? For – hvem gider at miste en stor fisk, som man har knoklet for at få til at hugge? Netop det satte jeg mig for at undersøge et par forårsdage i Simons Put and Take på Sjælland, hvor der sjældent er langt mellem snapsene.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Vinkel-rigget med en str. 12 krog - fx Owner ST36 BCX - vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %.

Vinkel-rigget med en str. 12 krog, der har modhager – fx Owner ST36 BCX – vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %. Fisker du modhageløst vil du miste markant flere fisk.

Modhager giver selvfølgelig flere fisk

Tre testfiskere fiskede alle med en lille gennemløber str. 0. Under gennemløberen havde vi et bøjet stykke silikone rør (li­ne-a-ligner) – også kaldet et vin­kel-rig. Krogene var de små tre­kroge Owner ST36 BC X str. 12 – med og uden modhager, som var monteret i en spring-ring str. 00 samt en 2,5 mm solid rig-ring. Og så var det ellers bare at fiske løs. Samtlige kontakter blev talt, og afkrogningstiden blev noteret som tiden fra fisken forholdt sig i ro og var klar til at blive afkroget – til krogen var fri. Der blev fisket lige mewget tid med og uden modhager.

I alt blev det i testperioden til kontakter med 325 fisk op til cirka 8 kilo, og resultater­ne var klare. Landingsraten på modhageløse kroge var kun 49 % med den modhageløse montage – og 68 % på monta­gen, hvor krogen havde modha­ger. Krogene med modhager gav altså 39 % flere fisk – en forskel der er stærkt signifikant, når man tester den statistisk. Hvis du har overvejet at bruge modhageløse, fordi du tror det ikke betyder den store forskel i landingsraten, kan du altså roligt tro om igen. Det giver også god logik på de min­dre kroge, fordi modhagen her er så kort, at den let kan få fat i det tynde, bløde væv over kæbe­bensknoglerne. Eller sagt på en anden måde – når den ikke er der, er der ingen modhage der får fat – og så mister man flere fisk.

Man kan derfor også forestille sig, at forskellen i landingsrate mellem store kroge med mod­hager – og store kroge uden modhager – måske er mindre end eftervist i dette eksperiment. Årsagen er, at afstanden fra krogspidsen og bagsiden af modhagen på storekroge er så lang, at den alligevel ikke for fat, hvorved forskellen på landingsrate med og uden modhager vil være markant mindre, end når der anvendes så små kroge – at modhagen rent faktisk kan få fat i det tynde bløde væv over kæbnenene. Du kan læse meget mere om dette i mit kapitel ”De sidste 50 % – release rigs” der udkommer 1. oktober 2022.

At landingsraten på regnbuer er lavere end kystørreder er helt normalt – put-ørrederne er fod­ret op på piller, og de åbner derfor ikke munden meget, når de hug­ger, hvilket nok er den del af for­klaringen på, at regnbuer ofte er svære at kroge. En anden forkla­ring er, at munden er lidt mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvil­ket bare helt generelt gør at de har lidt sværere ved at gabe over de lidt større agn.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne. De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne.
De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Tabes flere fisk der hopper?

Antallet af hoppende fisk talte vi også: 55 % af fiskene hoppede fri af vandet under fighten. År­sagen til, at vi målte dette var, at vi tænkte, at antallet af hop, kunne have negativ indflydelse på krogholdet – især på de modha­geløse kroge. Pudsigt var det, at på modhagekroge hoppede kun 30 % af fiskene, mens 66 % af dem, der blev kroget på modha­geløse kroge – hoppede. Hvad forklaringen er, har jeg intet bud på pt.

Jeg har ikke målt antallet af hop pr kroget havørred på kysten, men – med afsæt i denne lille test – føler jeg mig meget overbevist om, at det også vil have drastiske negative konsekvenser for landingsraten at bruge modhageløse kroge på kysten. Jeg tror antallet af spring pr laks og havørred i åen er cirka samme omfang som for regnbu­erne, så også her er det sandsyn­ligt, at de modhageløse kroge kan koste næsten lige så mange mistede fisk.

Med så små kroge er mange fisk kroget yderligt – og primært med brug af pean var den gennem­snitlige afkrogningstid hhv 1,72 sekund med modhageløse kroge og 1,70 sekund med modhager. Denne forskel var ikke statistisk signifikant – og vi kan konklude­re, at så længe vi snakker små tre­kroge med micromodhager, er der ingen grund til at anvende mod­hageløse i forsøget på at opnå en kortere afkrogningstid. OK – modhagerne kan forværre læsio­nen i krogsåret lidt, men når der er tale om micromodhager, tror jeg, at vi er så meget ude i margi­nalerne, at dette til fulde opvejes af mindre risiko for ”at krogen vandre rundt i munden” under fighten, som man ser det, når der bruges modhageløse kroge.

Det er blandt andet på grund af ”vandrende kroge” at modhageløse kroge er forbudt i flere kommercielle karpevande i Europa.

 

Den lille trekrog fjernes let - og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Den lille trekrog fjernes let – og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Vinkelrig med udskiftelig krog

Vinkel rigs, hvor krogen er mon­teret i springring/rig-ring, som jeg har brugt siden foråret 2016, har to store fordele frem for den version, hvor krogen blot bindes i en rapala-knude. For at krogen fungerer godt i rapala-knuden, skal løkken blot være 2-3 mm i indre diameter, hvilket kan være svært at binde, for folk der ikke er gode til at binde knuder – og ikke har øvelsen i netop dette. Når taklet i stedet monteres i en solid rig-ring – kan en hvilken som helst knude bruges, hvilket betyder, at det går hurtigere – og at alle – kan være med. Husk at din solid-ring skal være helt rund i tværsnit – ellers kan det give skader på fluoro­carbonen, som kan resultere i uventede brud. Taklet kan også bruges til fletline, og her betyder det ikke helt så meget, at ringens tværsnit er helt rundt.

 

Dette skal du bruge til et vinkel rig.

Sådan laver du vinkel rigget

Blinket monteres på følgende måde: Stik forfang – eller fletline gennem gennemløberen fra oven. Tråd et T-swivel-bead (Radical fra Quantum) og en afkortet Radi­cal Bent hook aligner (18 mm) fra Quantum på forfanget/linen. Det er især den vandrette del, der skal afkortes – uanset hvil­ket blink du bruger. Den del af røret, der vender i en vinkel ud fra blinkets længeakse skal ikke afkortes på brede blink som fx Snurrebassen str. 4, men bør af­kortes et par mm til mere smalle blink. Alle typer af alingners kan bruges – også fra andre fabrika­ter – eksperimenter selv.

Bind herefter din 2,5-3 mm rig-ring på og monter den lille str. 12 trekrog til ringen via en 3,5-4 mm spring-ring. Brug den mindste du kan finde, hvilket på det dan­ske marked nok er Owner str. 00. Endnu bedre er dog de japanske Decoy spring-ringe kaldet Split-ring Light – de er både mindre, stærkere og mere elegante – sam­tidig med, at de er rigeligt stærke til at klare en hvilken som helst havørred. Regnbuer kæmper mindst lige så godt som havørred af samme størrelse – ofte bedre – og under vores forsøg brugt vi springringe, der var samme stør­relse som Decoy str. 00 – uden at have nogen problemer, på trods af 325 flotte 2-8 kilos regnbuer, der blev kranet ind hurtigst muligt.

Rigtig mange kystfiskere har opdaget, hvor let det er at bruge vinkelrigget, men det er kun få put-fiskere, der har opdaget, at metoden selvfølgelig virker på helt samme måde til fiskeri med små gennemløbere til puttens regnbuer. Held og lykket med vinkelrigget – både i putten og på kysten.

Du kan læse meget mere om de seneste 2022 udgaver af super effektive småkrogstakler i den nye udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer 1. oktober 2022.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2017.

 

Grejshoppen

 

Jens Bursells vinkel rig

KYSTGUIDE: HAVØRREDPLADSER PÅ ALS

Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!

Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.

AF STEEN ULNITS

DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.

Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.

 

Hvidovre Sport

 

Havørredfiskeri på Als

Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.

Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.

 

Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

  Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

Havørred på Nordals

Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.

 

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Vinterørreder på Als

Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.

På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.

Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.

Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.

 

Sølvtøj - endda ind imellem med havlus på halen - er en af Als’ attraktioner.

Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.

Efter havørred på vestkysten af Als

Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.

Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.

Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.

Masser af havørred i Augustenborg Fjord

Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).

Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.

Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.

Efter kystørred på Sydals

Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.

Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.

Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.

Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.

Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.

Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als

Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.

Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.

Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Hvidovre Sport

HAVBARS I MØRKET

Når mørket falder på, er der ofte godt gang i barsfiskeriet på den jyske vestkyst.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk fiskeri efter havbars – og noget af det allerbedste fiskeri oplever man ofte, når mørket er faldet på. Følg med Bo Jensen på kysten i sommernatten.

AF BO JENSEN

INDEN JEG NÅR at få bæltet spændt om mine waders, står to fiskere allerede på pladsen. Ude på revlen, som her kun befinder sig 10-20 meter fra havstokken, men som er lidt svær at nå for os, der er højdemæssigt udfordret, kan man med et godt kast dække flere små rev, hvis kanter barsene elsker at fouragere over.

Jeg kan se, at den ene står med bøjet fiskestang, og efter en kort fight lander han en bars med et hurtigt greb i underkæben. Enkeltkrogen løsnes, og den lidt for korte fisk slippes fri. Jeg når ud på revlen og begynder at tyre blinket mod de mørke bundpletter, der tegner sig tydeligt mod den ellers lyse bund. Scenariet fra før gentager sig mange gange den følgende time og for så vidt hele aftenen igennem skal det vise sig. Endnu en sommeraften med mild brise fra sydøst har bragt fødeemnerne tæt på kysten, og vi kan i det klare vand tydeligt se store stimer af småsild, som barsen mæsker sig i.

 

Grejshoppen

 

Flere spinnefiskere er stødt til, og de fleste er kendte ansigter, som alle får bars sådan en aften.Det er bare et spørgsmål om tid, inden de kommer inden for revlen, som vi bevæger os rundt på. Det er sidst på eftermiddagen. Solen dykker langsomt mod horisonten, og det er nu, at fluestangen kommer frem. En hurtig kop kaffe  og et par optimistiske beretninger fra medfiskerne gør, at turen lægges nordpå langs stranden.

Et håbefuldt tegn er, små grupper af døde sild, der ligger helt friske i vandkanten. De er sikkert døde af skræk i panisk flugt fra de sultne rovfisk, der maser sig frem i solide stimer.

 

Denne fine fisk taget i 2017 huggede, mens det stadig var lyst.

Denne fine fisk huggede, mens det stadig var lyst.

Havbars i overfladen

Barsene viser sig i overfladen med små og store hvirvler. En intermediate line og en fiskeimitation for enden udløser kontante rusk i linen, og årets første kystfluefangede bars er en realitet. Hugget er voldsomt i forhold til fiskenes størrelse, og de hugvillige fisk holder gejsten oppe og fiskeriet i gang. Et par fluefiskere, der vil gå bag om får hurtigt linerne i vandet, da det er åbenlyst at fiskene er inde. Tilsammen får vi måske 10-15 fisk på fluen, men det eneste, der kan klages over er fiskenes størrelse, for denne sommer har der været et stykke mellem kilosfiskene. Alligevel tilsmiler heldet den ene, da han får en bars på over 45 cm samt en lidt mindre, der tages med hjem.

Det er med iver i stemmen, at en medfisker fortæller om en mistet fisk. Den tog et Snapsblink helt ude i kastet. Det hårde hug blev efterfulgt af et kontant, vedvarende udløb, mens fisken ændrede kurs og begyndte så at gå på langs af kysten. Om det var presset på linen, eller fordi den gik mod noget fandt han aldrig ud af, men linen sprang i hvert fald – og udtrykket i hans øjne var ikke til at tage fejl af: Det havde været en fisk af den helt rette kaliber.

 

Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej, som du normalt bruger til havørred.

Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej,
som du normalt bruger til havørred.

 

En kammerat havde mistet en lignende morgenen forinden. Men – der skal dog tålmodighed til og fiskes mange ture, før den chance opstår. De ideelle betingelser får man ved først og fremmest at vælge det rette vejr. Vesterhavet rejser sig hurtigt ved nordlige og vestlige retninger, så sandet slemmes op af bølgerne, der bliver for høje og tunge at stå i. I direkte modvind skal der ikke være over 8 m/s, men ved langsgående eller forskellige retninger i fralandsvind kan man sagtens finde brugbare strækninger mellem Skagen og Hanstholm.

Højvande gør, at fiskene kan komme ind over revlerne og i fluefiskeafstand. Solskin er det behageligt at fiske i, og er også fint for barsen. Ved stigende eller faldende vand er der bevægelse i fødeemnerne og dermed rovfiskene.

De bedste fisketider til havbars

Tag tidlig morgen og sen aften i brug. Brug gerne store agn, der kan lave lidt ballade i det svage lys. En ophænger med en selvlysende perle er ren magi for barsene, når mørket har sænket sig.

Det er altid lidt gambling, om man skal blive ved, til det er helt mørkt. Men det kan blive helt vildt på de milde sommernætter. Det er et temperamentsspørgsmål om man skal brænde sit krudt af først på natten eller vente til morgenlyset rammer. Begge dele er optimale tidspunkter, men skal jeg kun vælge et, så bliver det aften og ind i mørket. Hvis det kombineres med højvande om aftenen og let østlig vind, kan kun din egen udholdenhed sætte begrænsningen.

Mange gange har vi fået bars på tidspunkter, der ikke lige følger barsmanualen – dvs ved høj sol og lavvande midt på dagen. Andre gange kommer de ikke lige forbi under de forhold, som man regner for de mest gunstige. Men er der lige lidt tobis eller andet i farvandet, så følger rovfiskene jo gerne efter. Igen er udholdenhed en vigtig faktor.

 

Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig - næsten er isfugleblå.

Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig – næsten er isfugleblå.

Hvad spiser havbarsen?

Barsene på Vestkysten æder både på bunden og oppe i vandet. De jager sild og tobis i det frie vand, så hold øje med om der er liv af småfisk i overfladen. Alle de større bars jeg har kendskab til, har foruden småfisk også alle uden undtagelse haft krabber i mavesækken. Jeg har fanget masser af mellemstore bars på 50- 55 cm fra båd over fem meter vand. Alle jeg har hjemtaget har haft mavesækken udspilet af små og relativt store krabber.

Fiskeri med softbaits er ikke blevet forsøgt i særlig høj grad, men for den der har styr på dropshot, carolinarigs mm er der et uopdaget eventyr, som bare ligger og venter. Ingen fisker med krabbeimitationer og bombarda fra kysten, men i stedet er kompakte lange blink og woblere meget brugt. Og det virker. De fleste steder er der også kun få meter dybt og man fisker til jagende fisk, der kommer ind på relativt lavt vand i sin jagt på tobis og sild.

Grej og agn til fiskeri efter havbars

Barsgrej er helt almindeligt kystgrej, man også ville bruge til havørred. Endegrejet skal gerne kunne kastes langt de fleste dage. Små og store kompakte blink eller pirkelignende sager på op til over 40 gram kan nå ud til stimerne på de dage, hvor der skal søges store områder af.

Anvend gerne agn, der har noget blankt på siderne – og både naturfarver, hvid og sort giver fisk. Brug store agn til fiskeri i mørke og svagt lys. Forsøg med overfladeagn som fx popper eller stickbaits, der går højt i vandet – gerne med en selvlysende perle eller prikker malet med selvlysende farve. De kan lades op med en pandelampe. Jeg bruger helst agn, der vugger gennem vandet ved spinstop, som gennemløberblink og sildelignende woblere.

 

Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.

Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.

Sådan fisker du havbars

Fiskeriet er ikke meget anderledes end fiskeri efter havørred, og det sker tit, at en havørred tages som bifangst. Lange kast med gode pauser under indspinningen er nøglen. Hvis ikke der mærkes eller ses tegn på fisk, forsøg da med at fiske lange spinstop, så agnen kommer ned i vandet. De fleste steder ved den jyske vestkyst er der heller ikke mange sten, så bundhug undgås let. Samtidig skal det nævnes, at de få steder, hvor der er lidt afveksling i den endeløse sandørken, som bunden reelt er, hører til de steder som især tiltrækker barsene. Forsøg at dække noget vand, besøg flere steder og opsøg fiskene.

Find steder på Google eller Bing Maps på den jyske vestkyst. Der må gerne være lidt mørke pletter relativt tæt under land. Der er få af dem, men de fungerer som oaser, der holder på de trækkende stimer. Fisk stedet igennem over flere dage og snak med de lokale fiskere du møder. Læg mest energi i fiskeriet i aftagende eller tiltagende lys og gerne før og efter højvande. Start dit fiskeri midt juni. De fleste år er barsfiskeriet godt frem til slutningen af september, så der er masser af tid at fiske i endnu.

Ifølge britiske undersøgelser baseret på mærkningsforsøg overvintrer barsene på dybere vand. Derfor fanges den aldrig eller meget sjældent fra november og hele vinteren igennem. Når temperatur og lys passer gyder den langt fra land, hvorefter den i forsommeren kommer til ædepladserne ved kysten. Vi har dog både fanget meget unge fisk ned til 15 centimeters længde samt gydemodne fisk fra Vendsyssels kyster. Briternes mærkningsforsøg har vist, at de samme bars vandrer til nøjagtigt samme kyststrækning år efter år. Samme fisk er fanget hele 3 gange samme sted med års mellemrum. De mindre fisk kommer tæt på kysten, som er en sommerbegivenhed for de unge bars. Den jyske vestkyst er derfor et vigtigt opvækstområde.

Væksten hos bars er meget langsom, og en stor bars på 70 cm kan let være 20 år gammel.

Regler for fiskeri efter havbars: Du kan læse opdaterede fredningstider mv på Fiskeristyrelsens hjemmesider her. Mindstemålet på 42 centimeter kan du læse om her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.

 

Grejshoppen

KYSTØRREDSTRATEGI: SOMMER PÅ KYSTEN

Ved dårlig sigt i vandet og/eller stor vandudskiftning vælger Peer Petersen ofte at fiske med et gennemløbsblink i kradse farver. Denne opskrift har her givet afkast i form af en fin sommerhavørred.

Havørrederne på kysten kan fanges hele døgnet – også om sommeren. Det er blot et spørgsmål om temperament, hvorvidt man vil fiske om dagen eller natten – og ud fra dette vælger man plads efter forholdene. Vi har fulgt i kølvandet på de fire skrappe kystfiskere Peer Petersen, Jack Schultz, Ulrik Jeppsen og Chris Halling.

 

AF DAVID NIELSEN

 

– MIT SOMMERFISKERI efter havørred foregår primært på badekarskyster eller rev, og mit hovedrevir er Vestfyn, fortæller Peer Petersen. – Jeg holder mig til at fiske på få pladser i stedet for at fare rundt til en masse forskellige steder. Æbelø og Helnæs fisker godt, når det bliver rigtigt varmt, og ved Gabet har jeg tidligere fisket meget, da det er en plads, der er super god inden vandtemperaturen bliver over 16 grader.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

– Dybt vand og strøm er kendetegnende for nogle af mine favorit sommerpladser, fortsætter Peer. -Derudover fisker jeg på Nordvest Fyn på Bogensekanten. I området omkring Mågeøerne har jeg fundet nogle huller, der fisker godt i lavvande. Det er fine fede fisk, der er fyldt med rejer, som er her. I vegetationen i badekarrene findes der meget føde såsom kutlinger og rejer. Fra en gang i foråret har jeg to fluer på forfanget, nemlig en rejeimitation og noget kutling lignende. Når det ikke virker, kommer Pattegrisen på igen. Jeg vil helst bruge imitationsfluer men Pattegrisen er god fordi den kan fiskes på flere forskellige måder. Du kan trække den hurtigt gennem vandet, så den ligner en tobis. Og så kan den selvfølgelig fiskes som en reje, fordi den har speyfjer. Nogen synes den kan ligne en blæksprutte, og dem har vi set i vores farvande sidste forår.

 

Når vandtemperaturen når over 10-13 grader, er blink og woblere mere effektive end fluer, siger Jack Schultz.

Når vandtemperaturen når over 10-13 grader, er blink og woblere mere effektive end fluer, siger Jack Schultz.

Fuld fart på havørredfluen om sommeren

– Om sommeren kan jeg godt lide at give indtagningen på fluen noget gas. Det kan ikke blive for hurtigt, siger Peer. – Fiskene kommer bare og tager fluen hårdt. Jeg fanger fisk midt på dagen selvom der er høj sol, og generelt fisker jeg kun til klokken 23, men det afhænger af vandskiftene. Ofte dør fiskeriet ud på dette tidspunkt, og så er det først ved fire-fem tiden, at der sker noget igen. Fra klokken fire til klokken syv sker der som regel en masse. Jeg ved godt, at der er nogen, som fisker igennem hele natten, og hvis de rammer et vandskifte, hvor strømmen løber med et vist niveau, så kan de også fange fisk. Det har jeg bare ikke haft held med de steder, hvor jeg fisker. I sommeraftenerne bruger jeg lidt mørke skumfluer, og her er det Pattegrisen i sort med lidt skum på.

– De aktuelle forhold er afgørende for mit valg af fiskemetode, konkluderer Peer. – Hvis der er lidt højvande på strækkene med badekar, eksempelvis efter fuldmåne, så snyder vandstanden. Når vandstanden er høj, kan jeg ikke nå ud med fluen, hvor jeg vil i vandskiftet. Så kommer spinnestangen med bombarda og flue i brug. På nogle af pladserne vil jeg helst have, at det skal være lavt, så pointen er, at man skal lære sine pladser at kende, for de fisker bedst ved forskellige forhold.

– Til tider benytter jeg blink, og her er det sigtbarheden og flowet på vandet, der er afgørende. Ved dårligere sigt og/ eller stor vandudskiftning falder valget ofte på en gennemløber i lidt kradse farver. Tommelfingerreglen er, at når jeg fisker på rev, så fisker jeg næsten altid med flue og på åbne kyst vælger jeg oftere et blink, slutter Peer.

 

Høj fart på agnen og så ellers lav en masse bratte stop. Det er Jack Schultz’ recept for effektivt spinnefiskeri om dagen om sommeren.

Høj fart på agnen og så ellers lav en masse bratte stop. Det er Jack Schultz’ recept for effektivt spinnefiskeri om dagen om sommeren.

Sådan fisker Jack Schultz med flue og spin efter havørrederne

Jack Schultz fisker både med flue og spin – og bruger det ene eller andet, efter hvad der spiller. – Når vandtemperaturen kommer over 10-13 grader er det som om, at blink er mere effektive end fluer. Fiskene er i jagt mode, fortæller Jack, – så det må gerne gå stærkt samt være voldsomt. Desuden går havørrederne også mange gange lidt længere ude om sommeren, og der når man ikke ud med en flue[1]stang. Tobisblink og -woblere og blink i det hele taget, er det der dur. Fart på indspinningen, slå agnen lidt ind og lav nogle bratte stop og så fart på igen. I 80-90 procent af gangene hugger fiskene, når du sætter fart på igen. Så har de taget blinket og er vendt – og oftest er de kroget rigtigt godt.

– Jeg fisker om dagen til vandtemperaturen når over 18 grader og helst over 20 grader, fortsætter Jack. – Det skal helst være sådan, at jeg fornemmer, at jeg ikke kan fange dem mere eller ikke ser dem om dagen mere – og det er typisk mellem 18 og 20 grader, at det skiller. Først på dette tidspunkt begynder jeg at fiske om natten for ørrederne trives fint i vand der er 16-17 grader varmt. Der er masser af mad, og vandet er ikke for varmt. Pladserne kan være nogle af de klassiske sommerrev eller pladser med lidt dybde, og så er taktikken ellers at fiske hen over dem mange gange. Hold øje med aktivitet og kast til jagende fisk. Man fisker meget på det samme sted. Frem og tilbage på de samme 100 meter eller endnu kortere, og pludselig så kommer det. Det er den tro man skal have, for når hugperioderne kommer, så tager de blinkene. Jeg er ret overbevist om, at de gode natpladser også kan fiske godt om dagen. En plads der er god om natten fisker først godt, når vandet er over 18-20 grader. Inden temperaturen når derop fisker jeg den om dagen.

En kutlingeflue har overlistet en ”standfisk” fra et badakar.

En kutlingeflue har overlistet en ”standfisk” fra et badakar.

Dagfiskeriet efter kystørred kan også være godt om dagen

– Fiskeriet om dagen midt på sommeren kan være godt på helt klassiske kyststræk med badekar eller revler, altså typiske forårspladser, understreger Jack. – Her kan der hele sommeren fanges det, jeg kalder standfisk. Det er mindre fisk op til 50 cm, der bor her. De kan være fine at fiske efter med flue, da de ikke svømmer ud og jagter tobiser på de store sandområder, men bliver i de dybe badekar. Standfiskene lever af rejer, kutlinger og sågar børsteorm. Det tager tid at finde standfiskene, og når du har fanget dem, så er de væk, for der kommer ikke bare lige en ny.

– Når jeg endelig fisker om natten, så er det primært med et intermidiate eller flydende bombardaflåd og en sort cigarflue bundet på en str.2 eller 4 krog. Fordelen ved bombardamontagen fremfor fluestangen er, at du kan fiske på rigtig mange måder over et rev. Du kan kaste langt ud, så den driver rundt med strømmen, så man får fisket en bue af. Herefter kaster man halvt så langt ud og så videre. På den måde får man hele tiden nogle nye vinkler, buer og områder der affiskes. Et rev kan have samme dybde flere hundrede meter ud, så det gælder om at få affisket en masse vand, slutter Jack.

 

Team Kø Ho´ alias Ulrik Jeppesen og Jack Schultz med hver sin fine sommerørred.

Team Kø Ho´ alias Ulrik Jeppesen og Jack Schultz med hver sin fine sommerørred.

Med Ulrik Jeppesen efter sommerens kystørreder

– Om sommeren søger jeg væk fra de klassiske pladser på yderkysten og holder øje med hvornår fiskene begynder at komme ind mod vandløbene, starter Ulrik Jeppesen. – Om vinteren har havørrederne bestemte trækruter ud fra vandløbene, og sommer og efterår har de samme ruter retur igen. Sommertrækkene med gydefisk har andre krav til standpladser, og det er andre faktorer, der afgør, hvor lang tid de bliver på en plads nu. Nogle steder gør de ophold og kan fanges, mens de andre steder trækker direkte op i åen. Det afgøres af typen af vandløb, for de små åer er afhængige af en høj vandstand, for at fiskene trækker op. I Odense Å kan havørrederne godt gå op ved lav vandstand, og de har derfor en tendens til at stryge direkte op. Ved de mindre vandløb samler fiskene sig lidt senere på året, men opholder sig ofte i de samme områder i lang tid. De skal nemlig være klar til at trække det sidste stykke, når vandtemperaturen og vandstanden i åen er gunstig sidst på efteråret.

Kystørred: Følg løbende med i vejrforholdene

– Nedbøren er en vigtig faktor om sommeren i forhold til, hvordan jeg tilrettelægger mit fiskeri, fortsætter Ulrik. – Hvis der har været et par dage med meget nedbør, er jeg opmærksom på, hvad der er gået forud. Har der været en lang tørkeperiode forud for regnen, er jeg oppe på dupperne, for så ved jeg, at der har samlet sig nogle fisk, der er på vej op. Der skal ikke ret meget regn til for at fiskene begynder at rykke på sig. Jeg dyrker overhovedet ikke natfiskeri om sommeren og dagfiskeriet prøver jeg at time efter perioder med nedbør, hvor jeg ved, at fiskene begynder at trække. Det kan være spændende at finde de områder, hvor fiskene samler sig, inden de trækker i vandløbene, og dette kan foregå langt fra fredningsbælterne. Der er tit nogle bestemte områder, hvor de parkerer sig en tid for så at trække videre igen – og så fremdeles. Det kan man blandt andet op[1]leve på Hindsholm med fisk, der trækker mod Odense Å.

– Havørredfiskere er generelt meget pladsfikserede, men man skal mere være område fikseret, for pladserne kan variere meget år for år. På yderkysten vil det typisk være rev, men i fjordene kan det være sværere at sige, hvad der kendetegner pladserne. Finder man nogle fisk så tænk i områder og prøv andre pladser af og se, om man kan finde et mønster. – Der er selvfølgelig variationer i, hvor fiskene skal findes, fortsætter Ulrik, – men der vil være nogle overordnede mønstre.

 

Blink og woblere er noget der dur, når vandet bliver varmt.

Blink og woblere er noget der dur, når vandet bliver varmt.

 

– Du kan have flere kilometer med sandbund, og så dukker der et område op med koncentreret vegetation op: Her vil de samle sig. Når jeg skal finde nye områder, ser jeg efter steder, der skiller sig ud fra omgivelserne. Et område med vegetation omgivet af gold ørken, holder per definition bare fisk. Det er ikke ny viden, men mange overser det nok og stryger ud på de pladser, hvor der er kilometervis af fed bund. De små vegetationsoaser i ørkenen synes jeg er mere produktive rent fiskemæssigt, da fiskene er koncentrerede, hvorimod du skal fiske meget opsøgende på de lange stræk. Jo varmere vandtemperaturen bliver, desto mere fisker jeg med Stripper blinket, og på et tidspunkt i den opadgående varme er det min erfaring, at Stripperen udkonkurrerer det meste.

– Det kan næsten ikke blive vildt nok med blinkets udsving, og dette blink spiller godt som standard agn. De tidlige opgangsfisk reagerer også godt på den. En anden agn jeg benytter i sommerperioden er tobiswoblere. Disse to agn er suveræne i de fleste situationer, og så er der alligevel perioder, hvor havørrederne reagerer på andre ting, slutter Ulrik.

 

Chris Halling foretrækker at fiske havørreder om natten om sommeren, men det forhindrer ham ikke i at fange flotte havørreder om dagen også.

Chris Halling foretrækker at fiske havørreder om natten om sommeren, men det forhindrer ham ikke i at fange flotte havørreder om dagen også.

Sommernat på kysten

– Natfiskeriet om sommeren er det, der for alvor vækker mine fiskefølelser, siger Chris Halling. – Det er magisk – det er fantastisk, fortsætter han med skinnende øjne. I alle bøger om havørredfiskeri står der, at når vandtemperaturen når de elleve grader, så er forholdene optimale for havørreden, og så kan man fiske den hele døgnet. Jeg siger, at når du mærker den første hornfisk, så er det ved at være tid til at overveje at fiske om natten. Det vil sige i starten af maj.

– Så jeg starter mit natfiskeri tidligt i maj og søger direkte ned i Lillebælt og besøger det, som jeg ved, der virker, og som har virket for mig i 25 år. Det er den smalle del af Lillebælt, hvor strømmen huserer, og det er lige før, at jeg får tårer i øjnene, første gang jeg vader ud i strømmen i den nye sæson. Det er næsten ligesom at komme hjem fra en lang rejse. – Det er en fantastisk følelse, og det kan noget, det der natfiskeri, som jeg ikke oplever på andre tider af året, understreger Chris. – Man kan stå derude en sommeraften og nærmest kigge ud over et fladt dødt hav, hvor man ser og hører ingenting. Men når solen så går under horisonten, og det bliver rigtigt mørkt, så liver alting helt op.

– Man fatter ikke hvor store mængder af liv, der kan være i vandet. Springende havørreder og mæskende torsk. Det kan være helt vildt. Folk der ser det for første gang, har jeg set stå og måbe og sige hold da kæft, hvor er her mange fisk. Men at der er mange fisk, gør ikke nødvendigvis fiskeriet nemt, for de er der af en årsag, og det er, at der er masser af føde.

 

Den Sorte Sølvræv er Chris Hallings favoritflue til natfiskeriet efter Lillebælts havørreder.

Den Sorte Sølvræv er Chris Hallings favoritflue til natfiskeriet efter Lillebælts havørreder.

Sølvræven er en suveræn havørredfanger

– Vi fisker om natten, når det er mørkt, og det vi fisker med skal fange deres interesse i forhold til det, som de jagter. Den Sorte Sølvræv er en flue, jeg fisker med hele sommeren – og jeg fisker kun med den, pointerer Chris. – Jeg fisker den hurtigt, selv når strømmen når op over to knob i Lillebælt. Jeg kaster ud fra, hvor jeg står, sætter stangen hurtigt under armen og så laver jeg ellers et hurtigt indtag med begge hænder. Det kan virke helt vanvittigt, når strømmen også går så hårdt. Fluen har jeg vægtbelastet akkurat nok til, at den går lige under overfladen. Sølvræven kan fiskes med meget høj fart uden at skøjte op i overfladen. Der er mange, som sværger til, at fluen skal streame i overfladen, men det er ikke nødvendigt. Om sommeren hugger havørrederne så hårdt og kontant, at de nærmest flår stangen ud af hånden på dig, når man fisker i to knob strøm. Du når ikke at tænke tilslag, før fisken er fri af vandet første gang.

– Fiskene i Lillebælt er tobisædere. Det er store stærke fisk og snitstørrelsen på fiskene her er ti centimeter større end noget andet sted jeg kender. Det er noget spændende fiskeri, det er noget hurtigt fiskeri og der er maser af action.

 

Når mørket sænker sig over sommerkysten er der ofte en god hugperiode.

Når mørket sænker sig over sommerkysten er der ofte en god hugperiode.

Havørreder elsker strøm

– Strømmen er altafgørende, afslører Chris. – Jeg tager ikke ud, hvis prognoserne lover en eller anden middelmådig strøm, for den skal løbe så hårdt som overhovedet muligt. Jeg har mødt folk ved Strib Fyr, hvor strømmen kan være horribel, der giver op og tænker, at det er for meget for havørrederne. Der er så meget fart på, at agnen nærmest er inde igen straks efter, at du har kastet ud. Men fiskene elsker at jage i det. De første gange man tager til Lillebælt – og særligt, hvis man er alene, så tag ud kl. 21, så man lige lærer forholdene at kende i den stærke strøm. Det er ikke for børn alle de steder dernede. Strømmen er vild også helt tæt på land, og her skal man ikke træde forkert. Man skal kende sine stier, og vide hvor de store sten er, for når først det er nat, så et det mørkt. Så tag ud og prøv kræfter med det, mens det er lyst – og bliv familiær med den følelse, det er at gå i hård strøm, slutter Chris, der ønsker dig knæk og bræk i sommernatten.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Fisk hen over pladserne mange gange og hold øje med jagende fisk.

Fisk hen over pladserne mange gange og hold øje med jagende fisk.

 

Skal man nu ud til de pladser, der er mindst besøgte, kræver det ofte en god vandretur.

Skal man nu ud til de pladser, der er mindst besøgte, kræver det ofte en god vandretur.

 

Ulrik Jeppesen holder øje med nedbøren og rykker, når forholdene er optimale.

Ulrik Jeppesen holder øje med nedbøren og rykker, når forholdene er optimale.

 

HVOR MANGE TIMER KOSTER EN HAVØRRED PÅ KYSTEN? – DEL 1

Ifølge DTU Aquas Fangstjournalen er det – baseret på forårsdata – lettest at fange en kysthavørred på Sjælland – og sværest i Jylland.

Siden 2016 har DTU Aqua fulgt danske lystfiskerfangster via app´en Fangstjournalen. Her får du deres bud på, hvor mange timers fiskeri det koster at få en havørred over målet om foråret på Sjælland, Fyn og i Jylland. Hvorvidt datasættet giver et retvisende billede af virkeligheden i et større perspektiv, vender vi tilbage til i del 2.

 

AF JENS BURSELL

 

DTU AQUA har løbende publiceret fragmenter af datasættet for hvor mange kystørred de danske lystfiskere fanger, men det fulde overblik over forskellene på fangstrater de enkelte landsdele imellem, har vi savnet. Dels fordi det er interessant, men også fordi det set i en forvaltningsmæssig sammenhæng er vigtigt at have et overblik over bestande og fangstrater – så man med udgangspunkt i dette kan arbejde mod en forvaltningsform, der gavner bestanden mest muligt – og samtidig giver et bedre fiskeri for de danske lystfiskere. Set med disse briller er projektet Fangstjournalen altså et vigtigt projekt – hvis altså man antager, at dataindsamling og -behandling fungerer optimalt.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

DTU nedjusterer data

Indtil videre har DTU Aqua blandt andet publiceret data for, hvor lang tid det skulle tage at fange en kysthavørred over målet om foråret i Danmark som helhed – og på Fyn. Netop disse tal, hvor det ifølge de oprindeligt publicerede data på fiskepleje.dk skulle tage henholdsvis cirka 4 timer og 3 timer at fange en kystørred, har været kritiseret for at være urealistisk høje af blandt andet Fisk & Fri. Men først, da jeg i april henvendte mig til DTU Aqua med en udmelding om, at jeg ville lave en artikel om Fangstjournalens kystørreddata – valgte DTU Aqua at justere tallene officielt, som det ses på linket her. Hvorvidt man så kan gøre dette, uden at det bliver rent gætteri, hvor man devaluerer datasættes kvalitet, så det reelt set er ubrugeligt, er en sag vi vender tilbage til i del 2 af artiklen.

Efter fangstdata var nedjusteret på fiskepleje.dk, modtog redaktionen et regneark med data. I regnearket var to faneblade – et med rådata – og i det andet var de data, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se. I det følgende forholder jeg mig udelukkende til sidstnævnte. Førstnævnte, som DTU Aqua har bedt mig slette, vender jeg tilbage til i del 2 af artiklen.

 

 

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

 

Lettest at fange en havørred på Sjælland

Efter DTU Aquas nedjustering af fangstraterne i kølvandet på kritikken, er den officielle fangstrate nu langt under, hvad den var, inden fangstraterne blev kritiseret for at være urealistisk høje. Ud fra disse nye data, som du kan se i søjlediagrammet øverst – er det om foråret tilsyneladende lettest at fange en havørred over målet på Sjælland. Her skulle det ifølge DTU Aquas undersøgelse i 2021 have taget i snit 4,5 timer (1/0,22) at fange en havørred over målet. Som nummer to kommer Fyn med en anelse lavere fangstrate – nemlig cirka 4,8 timer (1/0,21) til at fange en havørred over målet. Til sidst kommer Jylland, hvor det med de nedjusterede tal skulle tage lidt over syv timer at fange en havørred over målet (1/0,14). På baggrund af indrapporteringerne og de efterfølgende nedjusteringer er DTU Aquas resultat populært sagt, at det er lettest at fange en forårshavørred over målet på Sjælland og Fyn – og sværest i Jylland. Dette er dog kun tal for forårsfiskeriet – tallene ikke nødvendigvis identiske, hvis man opsummerer data for hele året. 

DTU Aqua ligger selvfølgelig inde med data for hele året, og det var egentlig disse data, jeg ville have haft. At jeg kun har modtaget forsårsdata beror tilsyneladende på en misforståelse. Jeg har efterfølgende bedt DTU Aqua tilsende tilsvarende data baseret på hele året, men har fået svaret fra projektleder Christian Skov, at der “ikke er mulighed for at bruge mere tid på dette”. Besynderligt, når der blot er tale om et yderst simpelt databaseudtræk, der næppe kan tage mere end 10 minutter at filtrere for en mand, der i over fem år har arbejdet specifikt med dette projekt – betalt med flere millioner kroner af lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne. 

Det er dog ikke så svært at ræsonere sig nogenlunde frem til de tal, som DTU tilsyneladende ikke ønsker at publicere lige foreløbig: DTU har nemlig i andre sammenhænge publiceret data som viser, at det angiveligt skulle være markant lettere at fange en havørred om efteråret. For at være helt præcis kan man på DTU Aquas instruktionsvideoer om “Statistik og filterfunktion” se, at fangstraten i fx 2018 – ifølge DTU Aqua – var mindst det dobbelte i perioden august-december med peak i august – oktober. Dette forekommer umiddelbart mystisk, når man tænker på, at “alle” havørrederne er i havet om foråret – og er sultne. Og omvendt – at mange fisk er døde/fanget hen over sommeren eller trukket op i åerne om efteråret, hvorved der er færre fisk på kysten om efteråret, som ofte kan være svære at få til at hugge. Det rimer ikke umiddelbart på forventelige højre fangstrater om efteråret. Men lad nu det ligge indtil videre.

Selvom DTU Aqua ikke ønsker at udlevere data for hele året, kan man med udgangspunkt i ovenstående oplysninger – kombineret med lidt grovkornet baglæns hovedregning – let skyde sig ind på, at den gennemsnitlige årlige fangstrate baseret på Fangstjournalens tal i hvert fald må antages at være markant højere end vist i søjlediagrammet ovenfor. Antager vi, at 2018 er et repræsentativt år, og bruger DTU Aquas egne forholdstal mellem fisk fanget forår vs efterår, så vil det reelle årsgennemsnit på fangstraten højest sandsynligt ligge i omegnen af 50 % højere end forårsgennemsnittet, som er vist ovenfor. Et godt gæt på det årsgennemsnitlige antal fisketimer brugt pr. danske kystørred over målet kunne – når nu DTU Aqua ikke selv vil ud med det – derfor forventes at ligge på cirka 3 timers fisketid pr. kysthavørred over målet i på Sjælland og Fyn samt små fem timer i Jylland – selv med “nedjusterede” data. Eller sagt på en anden måde – tal – som set med mange lystfiskeres øjne nok vil virke komplet urealistiske – selv for erfarne fiskere. Man tør slet ikke tænke på, at kystørred-fangstraterne fra DTU Aqua ville have været endnu mere urealistiske, hvis ikke forskerne var blevet gjort opmærksom på, hvad der foregår ude i virkeligheden. Tallene blev nedjusteret med omtrent en tredjedel, hvilket betyder, at hvis intet var hændt, så ville DTU Aqua sandsynligvis på sigt have publiceret årsgennemsnitlige fangstrater på ca 2 timers fiskeri for en kystørred over målet på Fyn og Sjælland… 

Det oplagte spørgsmålet er så: Hvorfor vil DTU Aqua tilsyneladende ikke offentliggøre kystørreddata baseret på hele året? Forhaler man en publicering, fordi man bange for, at data og fangstrater i Fangstjournalen for alvor vil blive stemplet som urealistiske? Ser man udelukkende på DTU Aquas data for forårsfiskeriet efter kystørred, ser det iøvrigt ud til at det er blevet bedre de seneste år. Alt dette – samt hvorvidt DTU Aquas data reelt set overhovedet er realistiske og brugbare, vender vi tilbage til i en kommende artikel, hvor vi stiller flere spørgsmål til projektleder Christian Skov.

Men hvad tænker DTU Aqua selv om projektet? Det kan du læse mere om her:

 

Her ser du den del af de danske kystørreddata, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se.

Her ser du den del af de danske kystørreddata for forårsfiskeriet, som DTU Aqua pt ønsker offentligheden skal se.

 

Fangstjournalen – set med DTU Aquas briller

Projektleder Christian Skov har ikke ønsket at kommentere ovenstående, men har i forbindelse med Fisk & Fris oprindelige spørgsmål til fangstraterne, givet følgende kommentarer til projektet:

– Fangstjournalen er et citizen science-projekt, hvor forskere og lystfiskere i fællesskab indsamler data for at blive klogere på lystfiskeriet. Målsætningen er bl.a. at få data, der kan beskrive udvikling i lystfiskeriet over tid, herunder hvor langt der er mellem fangsterne og om størrelserne af fisk ændrer sig. Der tales jævnligt om, hvorvidt fiskeriet er blevet dårligere eller bedre over årene, men ofte er der ingen eller få data, der kan bakke påstandene op. Visionen er, at Fangstjournalen kan bidrage hertil. Fangstjournalen giver i sin bedste form netop indblik i om lystfiskerne fanger mere eller mindre over årene og om fiskene generelt bliver større eller mindre

Fangstjournalens deltagere vs. den gennemsnitlige lystfisker

– Som alle andre citizen science-projekter er datakvalitet et centralt fokusområde. Siden vi udgav den første Fangstjournalen app i 2016, har vi derfor været i fuld gang med at evaluere data-kvaliteten fra Fangstjournalen, og vi er i den forbindelse blevet klogere. Vores undersøgelser indtil videre peger på, at brugerne af Fangstjournalen er yngre, mere dedikerede og fisker oftere end den gennemsnitlige lystfisker, hvilket nok ikke er specielt overraskende (Gundelund et al., 2020). Fangstjournalens deltagere ser også ud til at have højere fangstrater end lystfiskere, der ikke bruger Fangstjournalen, selvom data-materialet i den forbindelse dog er lidt spinkelt (Gundelund et al. 2020). I de kommende år bliver det en spændende udfordring, om vi kan få endnu flere ”gennemsnitslystfiskere” til at bidrage med data.

Jo flere brugere jo bedre data

– Citizen science-projekter tilsvarende Fangstjournalen skyder op rundt omkring (f.eks. Skov et al., 2021). De erfaringer, vi har fået fra projektet indtil nu, peger på, at Fangstjournalens data kan give viden om lystfiskeri, og såfremt der er tilstrækkelig med deltagere, data som er sammenlignelig med traditionelle data indsamlings-metoder (Gundelund et al. 2021).

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

 

– Vi tror på, at såfremt der etableres en tilstrækkelig stor og stabil brugermasse, så vil vi på sigt kunne bruge data til at vurdere årsvariationer i lystfiskeriet på regionalt niveau f.eks. i søer, vandløb og kystområder. Opstår der f.eks. tydeligt faldende tendenser over en årrække i f.eks. fangstrater eller gennemsnitsstørrelser, vil dette kunne indgå i den politiske vurdering af, om der er brug for initiativer for at rette op på fiskeriet. Og som nævnt før, jo flere lystfiskere der bakker op om dataindsamling via Fangstjournalen jo bedre data kan vi forvente.

 –Forskning peger på, at det ikke altid er alle fisk i en population som er lige fangbare for lystfiskere (f.eks. Wilson et al, 2015). Noget tyder på, at nogle fisk har en adfærd/habitus, som gør, at de sjældnere bider på. Derfor skal man være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem fangstrater og tætheden af fisk.

Fangstjournalen giver mange andre muligheder

– Via Fangstjournalen kan vi også indsamle anden viden om lystfiskeriet. Designet af den elektroniske platform gør det muligt for os at give udvalgte lystfiskere særlige felter, de kan udfylde. Fangstjournalen kan også via små surveys, som bringes via appen, evaluere lystfiskernes tilfredshed med et givet fiskeri.

 – Her har vi lært, at tilfredsheden varierer mellem typer af fiskeri og påvirkes af flere forhold herunder lystfiskerens motivation for at tage på fisketur (Gundelund et al. 2022).

 – På sigt kan vi potentielt se, om tilfredsheden med et givet fiskeri ændres som følge af forskellige forhold, f.eks. regelændringer, flere turister osv. Vi bruger også Fangstjournalen til at følge med i udbredelsen af lakselus blandt kystfangede havørred. Et sidste eksempel på anden nytteværdi fra projektet er, at Fangstjournalen tilbyder en gratis mulighed for foreninger og sammenslutninger til at få indsamlet data for netop deres forening (f.eks. https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=f21a2248-30fc-43d7-b099-11a005cccb18 ). Data som foreningen f.eks. kan anvende til at vurdere fisketryk og fiskekvalitet (fangstrater og størrelser) i deres fiskevand, og dermed evt. fravælge fiskevand som ikke anvendes eller ikke lever op til forventningerne. Data om faldende eller dårlig kvalitet kan også bruges i foreningens politiske arbejde. For nuværende anvendes Fangstjournalen af ca. 20 foreninger og 7 sammenslutninger.

 

Ifølge DTRU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 time at fange på Sjæland, 4,8 time på Fyn og over 7 timer på Jylland.

Ifølge DTU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 timer at fange på Sjælland – 4,8 timer på Fyn og lidt over 7 timer på Jylland. Ifølge DTU Aqua er brugerne af Fangstjournalen yngre og mere erfarne end gennemsnittet, hvilket ifølge DTU kan være med til at forklare de “relativt høje tal”. Hvorvidt denne antagelse holder som fejlkilde, vender vi tilbage til i del 2 af artiklen.

 

Fangstjournalens nyhedsbreve

– Vi forsøger med udgangspunkt i Fangstjournalens resultater at udgive jævnlige nyheder om stort og småt. Her vælger vi nogle gange at præsentere data, selvom der kan være lidt færre brugere end vi gerne så. Dette gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt for deltagerne, at de kan se at data bliver anvendt, og fordi vi tror, det kan inspirere flere til at deltage. Hvis lystfiskerne, som læser nyhederne oplever noget helt andet end det, som Fangstjournalens data peger på, håber vi at anspore til, at man tilmelder sig og selv bidrager med data. Vi forsøger efter bedste evne at være fuldt åbne omkring, hvilke og hvor mange data der ligger til grund for nyhederne, for derved at give læseren mulighed for selv at vurdere datamængde og potentielt også datakvaliteten.

 – Du kan selv udforske data Du spørger om, hvor mange data der ligger til grund for forskellige output. I forhold til nyhedsbrevene (https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen) så er det som udgangspunkt oplyst i hver nyhed. Hvis du er interesseret i, hvor mange data vi generelt har fra forskellige områder i Danmark, kan du hente appen og tilmelde dig som bruger. Så kan du få du adgang til siden ”Statistik”. Her er finder du informationer fra forskellige områder, som du kan udforske. Her skal du dog være opmærksom på at brugernes hemmelige fangster ikke indgår (dvs. de fangster/fisketure, som brugerne ønsker, at kun forskere får adgang til), så det reelle dataantal kan være større, end det fremgår. Brugernes hemmelige fangster indgår dog, når vi kigger på større geografiske områder, som f.eks. Fyn. Det synes vi giver mening.

– Jeg kan også henvise til videnskabelige artikler der publiceret i forbindelse med projektet. Nogle af dem er listet nedenfor, slutter han.

Er data fra Fangstjournalen reelt brugbare?

I del 2 af artiklen, som der pt arbejdes på, kigger jeg som skitseret nærmere på kvaliteten af data fra Fangstjournalen, og om de reelt set kan bruges. Endvidere undersøger Fisk & Fri økonomien bag projektet – samt om det i et bredt perspektiv er pengene, som betales af de danske lystfiskere, værd. DTU Aqua ønsker ikke selv at selv at udlevere detaljer om fx rådata – så der afventes pt svar på en aktindsigt.

 

 Litteraturhenvisninger fra DTU Aqua

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Baktoft, H., Hyder, K., Venturelli, P., & Skov, C. (2020). Insights into the users of a citizen science platform for collecting recreational fisheries data. Fisheries Research, 229, [105597]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2020.105597

Gundelund, C., Venturelli, P. A., Hartill, B. W., Hyder, K., Olesen, H. J., & Skov, C. (2021). Evaluation of a citizen science platform for collecting fisheries data from coastal sea trout anglers. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 78(11), 1576-1586. https://doi.org/10.1139/cjfas-2020-0364

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Birdsong, M., Flávio, H., & Skov, C. (2022). Investigating angler satisfaction: the relevance of catch, motives and contextual conditions. Fisheries Research, 250, [106294]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2022.106294

Jansen, T., Arlinghaus, R., Als, T. D., & Skov, C. (2013). Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology, 20(2-3), 125-136. https://doi.org/10.1111/j.1365-2400.2012.00866.x

Skov, C., Jansen, T., & Sivebæk, F. (2014). Genudsætning og erhvervsfiskeristop: Vejen til et bedre geddefiskeri. Fisk & Fri, (8), 52-53

Skov, C., Jansen, T., & Arlinghaus, R. (2017). 62 years of population dynamics of European perch (Perca fluviatilis) in a mesotrophic lake tracked using angler diaries: The role of commercial fishing, predation and temperature. Fisheries Research, 195, 71-79. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2017.06.016

Skov, C., Hyder, K., Gundelund, C., Ahvonen, A., Baudrier, J., Borch, T., deCarvalho, S., Erzini, K., Ferter, K., Grati, F., van derHammen, T., Hinriksson, J., Houtman, R., Kagervall, A., Kapiris, K., Karlsson, M., Lejk, A. M., Lyle, J. M., Martinez-Escauriaza, R., … Venturelli, P. A. (2021). Expert opinion on using angler Smartphone apps to inform marine fisheries management: status, prospects, and needs. ICES Journal of Marine Science, 78(3), 967-978. [fsaa243]. https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa243

Wilson, A. D., Brownscombe, J. W., Sullivan, B., Jain-Schlaepfer, S., & Cooke, S. J. (2015). Does Angling Technique Selectively Target Fishes Based on Their Behavioural Type?. PloSone, 10(8), e0135848. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135848