PIGHVAR FOR BEGYNDERE

Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus  Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.

AF RASMUS DITLEFSEN

MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.

Pighvar med hornfisk som agn…

Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…

Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.

Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng

Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.

Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.

Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.

Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…

olnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Pighvarrernes hugperioder kommer og går

Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.

Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.

Nye fiskepladser til pighvarrerne

Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.

Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Det rette grej til pighvarfiskeri

Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.

Masser af fiskepladser til pighvar

Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)

Harald Nyborg

 

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

 

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

 

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

RINGRIDNING: MED FLYDERING EFTER KYSTØRRED

Andreas Filyo i ringen på en af sine yndlingspladser: En lille sumpet inderfjord på øen Als i Sønderjylland

Flyderingen giver fantastiske muligheder for at komme ud til de pladser, hvor du ikke kan fiske fra land – og så er det en sublim oplevelse at fiske fra en flydende lænestol. Har får du en håndfuld knivskarpe tips fra Andraes Filyo. 

AF ANDREAS FILYO

 

„SNYDERING“ er et udtryk jeg tit har hørt. Hvis man mener, at en havørred kun tæller, hvis den er fanget direkte fra land eller under vadefiskeri på kysten, så kan jeg godt forstå denne synsvinkel, men hvis man er interesseret i at optimere sine chancer for at fange fange havørred med flue i alt slags vejr, så er flyderingen en helt suveræn måde at udvide sine fiskemuligheder. 

Jeg møder ikke mange „ringriddere“ på den danske kyst. Mange af de kystfiskere, som jeg møder og diskuterer det med, har en del fordomme om ringen, hvilket er min indfaldsvinkel til at slå et slag for ringen. Jeg hører tit: „Det er alt for farligt“, „Det er alt for bøvlet“ – eller „Hvad skulle fordelene være?“… Vi snupper lige en snak om alle tre fordomme i nævnte rækkefølge: 

Flydering – ikke farligt, hvis man tænker sig om

Det er kun farligt, hvis man er dumdristig, ligesom det også er farligt at kørte i bil, hvis man giver den fuld gas – velvidende, at bremserne ikke virker…. Selvfølgelig skal man ikke sætte sig i ringen ved 8 sekundmeter fralandsvind, eller hvis man har en fibersprængning i låret, så man i et nødstilfælde ikke kan skynde sig i land. Eller hvem kunne finde på at gå i ringen i tæt tåge eller kæmpe bølger.

5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.

5 kilos fra Als fanget fra åben kyst i februar på #4 stang.

 

Hvis man er i besiddelse af sund fornuft, så er „ringridning“ ikke farligt. Dertil kommer, at alle moderne ringe har op til 6 luftkamre, så skulle et kammer få et læk, så padler man bare roligt i land og lapper det. Der er jo ingen huller som bliver større end en krogs diameter, så det tager op til en time, før luften er helt ude.

Jeg har fisket i ring i over 20 år nu og har oplevet dette to gange, og hver gang var jeg bare irriteret over tabt fisketid. Du kan heller ikke vælte i en flydering. Det er simpelthen umuligt, for tyngdepunktet er for lavt. Jeg sad engang uvidende i ringen ved Hvide Odde på Bornholm, og så kom katamaranfærgen… De, som kender bølgerne fra en katamaranfærge, ved, hvad jeg taler om! Jeg blev bare løftet op og ned i de kæmpe kølvandsbølger, men mere skete der ikke. Nu har jeg lært at tjekke sejltiderne nu. Og ja, selvfølgelig bør man have en oppustelig redningsvest samt en opladet mobiltelefon med ud. 

Nemt at kunne ud med flyderingen

For bøvlet? – NEJ. Ringen er altid pustet op. Har du en stationcar eller en kassevogn, så er det bare at lægge den ind, hvorefter den er klar til at sætte i vandet, når du ankommer. Har du en mikrobil, tager du bare 50% af luften ud af pontonerne og klapper dem ind under sædet – og svuptivup – kommer den ind bag i bilen. 

Det mest irriterende ved en ring er at puste sædet og ryglænet op. I mine ringe bliver de pustet op en eneste gang i deres levetid. Jeg tager aldrig luften ud af sædet og ryglænet. Det tager ca 60 sekunder at lukke 50% af luften ud af begge pontoner og omtrent det samme at puste den op igen. Bøvlet? Nej vel?

 

 

Denne flotte trekilos havørred er fra en lavvandet inderfjord på Als fanget fra flydering i september i blikstille vand. Da jeg altid fisker med #4 var det sjovt! Den huggede ca. 5 meter fra ringen, helt inde ved stangspidsen.

Denne flotte trekilos havørred er fra en lavvandet inderfjord på Als fanget fra flydering i september i blikstille vand. Da jeg altid fisker med #4 var det sjovt! Den huggede ca. 5 meter fra ringen, helt inde ved stangspidsen.

 

Fordelene ved en flydering

Og så er der fordelene, og dem er der masser af. Lad mig bare nævne nogle enkelte: I de kolde vintermåneder er fiskeri i flade mudrede inderfjorde et rigtigt godt bud. Hvem kender det ikke: Hvert skridt undr vadefiskeri er nærmest styrketræning for lårene, for du synker i og trækker op med alt kraft, mens en kæmpe sky af mudder svæver med op – gang på gang… Det er anstrengende og irriterende, men fiskene er der jo! Her er ringen guld værd! 

Med ringen glider du stille og roligt rundt, hvirvler intet op og skræmmer ikke fiskene. Det er overraskende, hvor tæt på ringen fiskene har snuppet min flue. Et sted som Genner Bugt i Sønderjylland er eksempelvis et naturskabt paradis til ringridning. Eller Gamborg Fjord på Fyn. Eller hvad med Helnæsbugten på Fyn – samt de ydre rev ved Møn.. og, og, og… Der er masser af muligheder.

Flyderingen er genial til havørredfiskeri ved højvande

Højvande er et andet eksempel på en situation, hvor man kan få god glæde af flyderingen: Jeg fisker som alle andre fluefiskere selvfølgelig også gerne vadende, men der er situationer, hvor ringen bare er bedre. Og det er for eksempel højvande. Som alle andre har jeg også mine favoritspots, og mange af dem „lukker“ ved højvande. Man kan simpelthen ikke nå derud med fluen. 

Men – men med ringen er det intet problem. Det er bare i med ringen og ud med fluen. Og – så er der mange pladser, hvor der ved højvande slet ikke er plads til bagkastet, især ved en del af mine yndlingsspots på øen Als. Det ved de fleste, som fisker disse pladser, og derfor kommer de slet ikke, så jeg sætter bare ringen i og har disse pladser helt for mig selv! 

Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!

Et godt drev på Bornholm med min ven Jack på dagen lige efter en storm. Alle inde på land fik intet, mens vi sad derude og plukkede den ene efter den anden. Tilsammen fik vi nok over 30 fisk!

Flyderingen en havørredtrumf i pålandsvind

Vi ved jo alle, at lidt gang i vandet altid er godt, så vi leder altid efter en god vind, men tit er det bare for anstrengende eller simpelthen umuligt at få fluen ud. Forholdene stinker af fisk, men du må køre igen. NEJ! Ikke hvis du er ringridder! Så er det bare i med ringen, sejle 20 meter ud og så ellers fiske indad, for fiskene er under sådanne forhold jo helt inde i det ophvirvlede vand. Jeg har tit set spørgende blikke fra andre fiskere inde på kysten: Jeg kan lege med en #4 i 5 meter pålandsvind uden at anstrenge mig.

Og så er der det sociale aspekt: jeg er tit på tur med spinnefiskere, og de kan jo få alt ud i alt slags vejr. Som fluefisker er man lidt tabt der. Men har du en ring, er der ingen diskussioner. Man deles ikke op og kan fiske alle pladser sammen hele dagen.

Mere mobil med flyderingen

Spinnefiskere behøver i mange tilfælde egentligt ikke vaders. Selv ved stenede kyster med mange rev kan de uden problemer skridte et godt stykke af i højt tempo inde på selve kysten – og samtidig komme godt ud over stenene og revene. Og – vi ved det jo: Fisken kommer ikke til dig, du skal finde dem! Altså skal der dækkes noget vand af for at have succes på kysten. 

Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.

Jeg bærer altid ringen hvilende på hovedet. Det er hurtigere og meget mere praktisk end de bæreseler, som leveres med ringen. Bag på ringen hænger jeg net, finner og linekurv i karabinerhager. Svuptivup og så afsted.

 

Hvilken fluefisker kender ikke showet, hvor der med eller uden vadekæp, danses kyst-ballet hen over de glatte sten, alt imens ankler og lår arbejder som i et fitnessstudie. Og når man så endelig er ude på den store sten, så finder man efter 20 kast du af, at man måske burde komme videre, men nej… ballet igen? Jeg giver den hellere lige 20-30 kast mere her på stenen, men så går det jo galt, for det vil ofte være spild af tid.

Der skal findes bidevillige fisk, så det er bare med at komme videre…. ballet eller ej. Og det er her, at ringen kommer i spil.Jeg har lavet mange kilometerlange drev på de svenske og bornholmske stenede kyster, helt inde langs stenene og i badekarrene, hvor føden og fiskene er. Som fluefisker er det en drøm at dyrke ringridning på disse kyster: Et slag med finnerne og så næste kast, 360 grader dækkes af med fluen, et slag til osv. I stedet for anstrengende vadning på rullesten, er der tale om behagelig og effektiv ringridning! Helt perfekt er det, hvis der er en god vind på langs med kysten, og man er to mand. En bil sættes af et par kilometer væk, ringen i og så afsted med vinden, indtil man er drevet ned til bilen og kan køre retur! Det kalder vi et drev. 

Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.

Selen er en simpel løsning til en fantastisk siddeposition i ringen. Denne sele lægger du rundt om ryglænet og rundt om livet. Træk til du bliver presset godt ind i ryglænet, så kan du sprælle en hel dag uden at rutsje ned i sædet.

Grejtips til flyderingsfiskeri

Synke- intermediate eller flydeline? Jeg regner intermediate- og flydeline som én kategori, så mit svar er helt klart begge dele. Jeg har altid to stænger med ude; – en med flydeline og en med synkeline + synketip. Fisker du fra dybt vand ind over lavt vand eller omvendt, kan du lynhurtigt skifte.

Der findes stangholdere til flyderinge, men jeg har et meget simpelt setup, hvor jeg som højrehåndet har bundet en stærkt elastik rundt om den venstre ponton. Hjulet klemmes ind under elastikken, og stangen hviler op ad grejlommen på ringen Og så lige et tip til synkelinefiskeriet: Det tager jo nogle sekunder, inden linen er nede i den ønskede dybde. Jeg har altid mere line i kurven, end jeg kan kaste ud, og mens den kastede line synker, padler jeg og trækker den resterende line ud af kurven. På denne måde får jeg meget lange strips og fisker meget vand af, hvilket både er enormt behageligt og effektivt.

Valg af svømmefødder til flyderingsfiskeri 

Den type, hvor man stikker støvlespidsen ind og trækker en gummirem hen over hælen, passer kun til påsvejsede støvler – ikke til regulære vadestøvler. Man kan også bruge rigtige store dykkerfinner, men så skal du tage støvlerne af, for der passer kun neoprensokken ind i. Du skal dog stadig have støvler ned, for når du kommer i land, skal du tage støvlerne på igen. Det har jeg også prøvet, men jeg synes det er for bøvlet.

Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.

Til venstre ser du de finner, som leveres med ringen. De er ok, men til højre ses formel 1-finnen: Forcefinn! Med denne finne øger du din hastighed med meget mindre energiforbrug.

 

Mange ringe leveres med en kort finne, som du træder på og spænder fast med velkro. De passer til alle støvler, og er egentlig meget gode. Jeg brugte dem lige til jeg hørte om Force Finns, som blev opfundet til kampdykkerne fra Navy Seals, men der er lavet en udgave specielt til flyderingsfiskeri, og jeg skal da love for, at de virker! Med disse er jeg er 50% hurtigere med mindre anstrengelse, så disse finnner fungerer som en sand turbo-motor til flydering. Er du begynder, så brug dem med velkro, men er du erfaren ringridder og ved, at du vil fortsætte med det i mange år, så kan jeg varmt anbefale Force Finns, som du kan læse mere om på andersonpontoon.com. 

Valg af flydering til kystfiskeri

Vælg en ring med mange luftkamre. Jeg har en Guideline Drifter og sidder rigtigt godt. På denne flydering har jeg tunet ryglænet: Har du en ring, hvor ryglænet pustes op, så sav et cirka 1 cm tykt bræt til, og sæt det ind bag rygpuden, som vist på siden. Det giver en fantastisk støtte i ryggen over hele dagen, men kun hvis du aldrig tager luften ud af sæde/ryg. 

De nyeste ringe fås også med årer, hvilket giver en del mere sikkerhed. Du kommer hurtigere i land og sparer kræfter på lange stræk.

Og så er der selen… Ingen ringe leveres med den, men den er e g e n t l i g t uundværlig. E r f a r e n e ringriddere ved, hvor tit man rutsjer frem i sædet og hele tiden skal sætte begge arme på pontonerne og skubbe sig tilbage. Jeg har derfor tunet min ring med en sikkerhedssele, som gør at jetg aldrig rutcher fremad, men sidder fastspændt op ad ryglænet. Materialet kan købes i alle outdoor butikker: Selen er af samme materiale som en sikkerhedssele, og kliklåsen af plastik er den samme som på mange rygsække og lignende. Selen trækkes rundt om for neden af ryglænet, og når du sidder i ringen, klikker du låsen i og trækker til, indtil den er stram. Således presses du mod ryglænet og holder en behagelig position under hele turen. Du kan næsten danse rock´n roll i ringen uden at rutsjhe frem i sædet. Selen er et MUST for flittige ringriddere. 

Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.

Ringen fylder meget lidt, når luften er ude af sidepontonerne. Her er pontonerne klappet ind under ringen, så den passer i alle bagagerum. Det tager ca 60 sek at pumpe pontonerne op.

 

Vedligeholdese er der ikke meget af. Jeg har i alle mine 20 år som ridder aldrig skyllet min ring i ferskvand. Alle ringe har holdt fantastisk, men selvfølgelig kan man da gøre det. Men husk at give alle lynlåse et lille sprøjt silicone i ny og næ. Så salter de ikke til, og samtidigt kan man jo gøre det med vadejakken. 

Vil du vide mere om flyderingsfiskeri?

Hvis du har spørgsmål til flyderingsfiskeri efter havørred, er du meget velkommen til at kontakte Andreas Filyo på facebook/ messenger PM, messenger call, tel: 0049-1704364199 eller Info@Tennisschulefilyo.de. Du kan også se mange flyderingsvideoer og måske hente inspiration på youtube. Bare indtast: Andreas Filyo. 

 

Shimano

EFTER TORSK I KØBENHAVNS HAVN

Mikkel Poppelhøj fra Kinetic Fishing har fisket torsk i Københavns Havn de sidste 12 år og ved derfor alt, hvad der er værd at vide om dette super sjove fiskeri. Her får du en masse gode råd til fiskeriet – lige fra tips om grej, jigs og blink – til nyttig information om de bedste samt mest effektive metoder, så du får mest muligt ud af dit fiskeri – ud over lige frisk luft, byens puls og en masse fede oplevelser i selskab med måger og andre Københavnere, der bare nyder livet langs kajerne. Glæd dig til en uforglemmelig tur i havnen.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her – det er gratis.

 

 

Forårsørreder på fluegrejet

Claus Eriksens flue “Pattegrisen” er nok en af de mest kendte rejefluer, der er almindeligt kendt til kystfluefiskieri efter havørred.

Vandet langs de danske kyster er stadig præget af nattefrosten, men med forårets komme begynder livet i vandet langsomt at røre på sig, og det sammen gør fiskene. I programmet Fisk! på Radio4 giver havørredlegenden Claus Eriksen tips og tricks til at overliste de sultne forårsørreder med fluestangen.

AF THEODOR LANGSTON, FTOT: JENS BURSELL OG THEODOR LANGSTON

 

Havørrederne står gerne helt inde på lavt vand, og det gør de særligt i det tidlige forår. Når solen kommer frem, varmes det lave vand hurtigt op, og dét sætter gang i fødeemnerne samt trækker havørrederne helt kystnært.

Vandet behøver ikke være dybere end til knæene, før det kan holde fisk. En god regel er ifølge Claus Eriksen, at kan en svane nå bunden efter føde, så er det den perfekte dybde til forårsfiskeriet.  Vær heller ikke bange for at fiske på områder med lav vegetation. Der skal ikke meget bundvegetation til, før havørrederne lusker rundt på tangloppejagt.

”Fremad march!”

– Selvom havørrederne langsomt begynder at sprede sig langs kysten, som vandtemperaturen stiger, holder de stadig til i flokke, siger Claus. – Vær derfor opsøgende i dit fiskeri. Fluefiskere har en særlig tendens til at stå stille, men der skal kilometer i benene, hvis fiskene skal findes. At du som nybegynder kun kaster 15 meter med din flue, skal ikke holde dig tilbage fra en tur i vandet. Det er alt rigeligt, til at nå forårets havørreder, der kan stå få meter fra dig. Bevæg dig derfor også forsigtigt frem.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen ved kysten.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen efter havørred ved kysten.


Fluevalg til kystens havørred

Rejer- og tangloppefluer er gode valg til forårsfiskeriet. Men hvorfor ikke sætte en rejeflue med lidt farve på, for at fange fiskens opmærksomhed? Claus Eriksen fisker ofte med rejefluer til det opsøgende fiskeri. Er der fisk, skal de nok tage den, uanset om rejerne er dukket op langs kysterne endnu. Rådet lyder; ”er du i tvivl, så sæt en reje på!”

Udstyr til kystfluefiskeri efter havørred

– Skal du ud at investere i fluegrej, så brug pengene på stangen og linene og spar på hjulet, lyder det fra Claus. – Med en hurtig og lidt stiv klasse 6 stang er du godt dækket ind til de fleste forhold på kysten. Til forårsfiskeriet på det lave vand er flydelinen det eneste rigtige valg. Flere steder står tangbuskene op af vandet og så er det med at holde linene i toppen af vandet. Det samme gælder fluen. Vær ikke bange for at vælge en flue med lidt skum på, der går lige under overfladen. Havørreden skal nok falde for fristelsen.

I afsnittet Havørred – Fluefiskerens drengedrøm i Radio4-programmet Fisk! kan du høre havørredlegenden Claus Eriksen give flere tips til forårets fluefiskeri efter havørreder. Hør også hvorfor Claus har svært ved at få nye fiskekammerater.

Programmet kan findes på Radio4’s podcastside eller dér hvor du normalt finder podcast.

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Theodor Langston (th ) og Claus Eriksen (tv)

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Claus Eriksen (tv) og Theodor Langston (th ). 

NY VIDEO: SÅDAN TJEKKES VEJR, VIND OG VAND INDEN KYSTTUREN

Hvis man ved hvilke forhold, der giver størst chance for det eftertragtede havørrredhug på kysten – samt kan forudsige hvor og hvornår de bedste forhold kommer til at indtræffe, så har man langt større chance for succes på sine kystture. I denne video gennemgår vi alt, hvad du skal vide for at finde fiskene derude på kysten – og vi lærer dig hvordan du via Farvandsudsigten på fcoo.dk lettere kan forudsige vind, vandstand, bølger, strøm, saltholdighed, vandfarve- og temperatur samt alle de mange andre faktorer, der har afgørende betydning for. at du får succes på din kysttur efter havørred.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube-kanal, så du automatisk får en notifikation i det samme vi lægger en ny video pp. Det er gratis.

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

10 HAVNEHOTSPOTS: PÅ FLADFISKETRIP I DANMARK

Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

 

FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne. 

På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være. 

De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et super hyggeligt fiskeri, hvor alle kan være med.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget

Hvad hugger fladfiskene på?

De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen. 

Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne 

Molefiskeri i Korsør Havn

Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen. 

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

 

Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud. 

Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier. 

Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn

 Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.

På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.

På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn

Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet. 

På havnefiskeri i Grenå

Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.

Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Rødby Havn er super til fladfisk

Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.

Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje

Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45. 

Hundested Havn – småt men godt

Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger. 

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtræde fiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Fang flade i Gilleleje Havn

Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde. 

På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen

Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.

Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.

På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning. 

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

På fladfiskejagt i Københavns Havn

Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop. 

Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden. 

 

Shimano

 

 

 

 

HAVØRRED: FINDES DER EN SJETTE SANS?

Når det drejer sig om havørred, skal man som Chris Gregers Halling ikke glemme at lytte til sin sjette sans.

Kender du det, når du bare ved, at det er lige nu, du skal smide alt, hvad du har i hænderne for at komme ud at fiske? Og det kan kun gå for langsomt. Her får du historien om en af de dage, som man altid håber på, men yderst sjældent oplever.

AF CHRIS GREGERS HALLING

 

Jeg ikke om der findes en sjette sans, men jeg ved, at jeg arbejdede på fuld skrue til klokken 02:30 sidste nat. Formålet var at være godt med, så jeg kunne tage på fisketur torsdag eftermiddag. Jeg gik i seng lidt før 03:00, hvorefter jeg havde møde med “vores” tredje største kunde klokken 08:00. Og møde med vores næststørste kunde klokken 09:30 – samt møde med produktionen i Indien 11:00. Og så var der også lige de e-mails, der tikkede ind som sekundviseren på et ur. Men – jeg ville fiske denne eftermiddag. Jeg VILLE! Jeg ved ikke hvorfor, men det var det, som stemmen i hovedet sagde til mig. Og pludselig lå der kun fem mails i indbakken. De var ikke vigtige og kunne udsættes til i morgen. Som var jeg ude af kontrol, blev grejet smidt i bilen lidt før 14:00. Og som ude af kontrol fandt Fyns hurtigste Renault Kadjar frem til en parkeringsplads ved noget vand. Ude af kontrol syntes det hele at være, for jeg styrede ikke dette øjeblik. Min hjerne fortalte mig instinktivt, at det var nu – LIGE NU….. at jeg skulle fiske.

En fæl og urimelig kold nordenvind føg over det valgte stræk. Det var væsentligt koldere og mere blæsende, end jeg havde forestillet mig i indkørslen derhjemme. Men hjernen sagde FISK til kroppen, så det gik den i gang med. Snart kom jeg til et sted, hvor sporadiske tangpletter blev til massiv mørk tætbevokset bund. Vandet var ikke dybt her. Måske blot til midt på lårene, men bunden skiftede tydeligt karakter.

En skærpet tro på den helt store havørred

Der var noget særligt og uforklarligt ved denne plads. Noget der skærpede fokus og tro. Fluen landede små 10 meter ude i det kompakte mørke bælte, og indtagningen begyndte. På intet tidspunkt havde jeg forventet, hvad der nu skulle ske inden for de næste 10 træk i linen. Måske den uforklarlige sjette sans vidste det allerede i går, siden det var den, som havde drevet mig herud i isnende nordenvind. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der nu skete det, som man som lystfisker ALTID drømmer om, men ALDRIG er forberedt på.

En Polar Magnus landede på vandets overflade i et mørkt og kompakt tangbælte. En voksen havørred havde den sidste times tid jaget hundestejler i netop dette bælte. Den så øjeblikkeligt det potentielle fødeemne, og svømmede langsomt samt interesseret imod det. Fluen lignede ikke de hundestejler, som den havde jagtet den sidste times tid, men der var noget underligt dragende over dette nye væsen i vandet. Lysende pink foran og en nuance af blålig krop. Fisken speedede op, da det underlige væsen flyttede sig i små hurtige ryk. Kunne den spises?

Vinteren har været kold, så et nemt og hurtigt fødeemne måtte ikke undslippe. Havørreden fornemmede, at den var opdaget, da det pink og lysende blålige væsen skød afsted væk fra den i to hurtige ryk. Den måtte slå til nu, hvis den skulle komme i godt huld inden foråret. Den slog tre hurtige slag med den store hale og inhalerede det lille fremmede væsen. Man ville ikke blive 73 centimeter lang, hvis man lod potentielle fødeemner slippe med skrækken.

Her kan du se fluen, der blev den flotte havørreds endeligt.

Her kan du se fluen, der blev den flotte havørreds endeligt.

Storørreden hugger

Endelig kom monsterhugget, og da jeg spændte stangen op til fisken, rejste en anseelig hale sig over vandspejlet. Fluestangen var spændt på en måde, som indikerer alt andet end de normale 45 centimeters havørreder, der normalt er herude. Jeg mærkede øjeblikkeligt, at dette ikke var en normal fisk, for der var noget helt andet for enden af linen her. – Kan du se hvad jeg sagde? – spurgte min sjette sans mig, som stod den nærmest personificeret ved siden af mig. Dette var øjeblikket. Det øjeblik man utallige gange har forestillet sig, men som sker så ufattelig sjældent. Og alt går som regel helt anderledes, end i drømmen i hovedet på de mange kystture, hvor dagdrømmen finder sted.

Jeg vidste nu, at denne fisk var god. Jeg vidste nøjagtig, hvad jeg skulle gøre nu. Det har jeg nemlig læst om mange gange. Problemet var, at ingen havde fortalt denne store havørred, hvordan den skulle opføre sig under sådan en fight. Den plaskede voldsomt i overfladen. Det er ikke noget, som jeg bryder mig om, så jeg slækker på presset. De næste 7 – 8 minutter stod jeg blot med stram line til fisken, mens dens fra tid til anden lavede korte udfald og dunkede kraftigt i grejet.

Det er ikke ofte, at en havørred får mine ben til at ryste længere, men her stod jeg nu som et andet epilepsi offer. Seriøst! Man drømmer om den her fight hver eneste dag. Når det så sker, så reagerer kroppen helt anderledes, end i alle de drømme man havde. Overblikket man havde i drømmene erstattes af panik. Coolness bliver til nervøsitet. Overlegenhed erstattes af en følelse, hvor alt er ude af kontrol. Man har ikke lyst til at miste sådan en fisk, så jeg lod stang og fisk gøre arbejdet. Ville fisken væk, så fik den lov. Når den slappede af, så lagde jeg en lille bitte pres på den.

Endelig kommer havørreden i nettet

Den isnende nordenvind var som sunket i jorden, da fisken for første gang kom ind til linekurvens kant. Det samme var almindelig vejrtrækning og normal puls. Men det var ikke tiden endnu, skønt denne fight havde taget længere tid end vanligt. Jeg følte fisken i håndfladen, men det kunne den tydeligvis ikke lide, og i skumsprøjt samt plaskeri som tilførte mit ansigt det endnu vinterkolde vand, skød fisken atter udad. Jeg er ret sikker på, at jeg på dette tidspunkt bad en sagte bøn, til magter jeg end ikke tror på.

Andet forsøg så bedre ud. Fisken var nu træt og lod sig stille bugsere ind over håndfladen. Stangen blev placeret under armhulen, og den nu anden frie hånd tog et fast greb om haleroden på fisken. Hold kæft hvor var det rart, at trække vejret igen efter 4 minutters pause. Det kan virke underligt, at komme med fagter og glædesudbrud, når man nu står helt alene et øde sted…… Men det skete. Fisketuren var slut. For hvilken mening giver det, at fange det antal grønlændere vi ikke længere nævner bagefter sådan en fisk? Dem gemmer jeg til en dag, hvor det er dem, der skaber glæde på dagen.

73 centimeter havørred kunne nu placeres i bilen. – Kan du se, hvad jeg sagde, gentog min sjette sans. Men nej. Jeg kunne ikke se det. For jeg ved ikke om sådanne sanser overhovedet findes. Men – det jeg helt sikkert ved er, at jeg virkelig gerne ville fiske denne eftermiddag. Og den beslutning traf jeg allerede i går. Eller gjorde jeg? Måske der er noget om det med 6te sanser alligevel? I fish, therefore I am.

 

Shimano

 

Maven på den flotte havørred Chris Gregers Halling fangede, var proppet med hundestejler.

Maven på den flotte havørred Chris Gregers Halling fangede, var proppet med hundestejler.

 

SYDVESTFYN: KYSTØRRED PÅ TORØ

Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte plad­ser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

TÆT PÅ ASSENS ved det sydvest­lige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lil­le geografisk område. Her fin­der du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at be­søge denne plads, så skal du nok finde fisk.

Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selv­følgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vind­forhold. Men om du besøger den­ne plads med vind fra den ene el­ler anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bru­ge en hel dag på at udforske.

Parkering sker ved forsamlings­huset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshu­set, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.

En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der for­uden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.

Kort over havørredpladserne på Fyn

Kort over havørredpladserne på Fyn.

Fiskerlejet på Torø

Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kol­de tid. Om vinteren og frem i for­året finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før an­dre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombar­da, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og leven­de blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.

Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiske­vand.

Fluefiskeren kan med fordel fi­ske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.

Tangen byder på fint havørredfiskeri

Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fast­landet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lil­le bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Plad­sen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.

Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kom­mer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landeve­jen på fastlandet se over på plad­sen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.

Havørred i bugten på Torø

Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nær­mest kan virke tropisk. Her er be­skyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt områ­de med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.

Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kal­de den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørre­den, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gan­ge, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.

En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

                                                                                   En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

Den Dybe – en fed havørredplads

Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt for­bi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.

Kystfiskeri på nordsiden af Torø

Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop det­te område, og er du til lette svæ­vefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset – en fin kystplads

Her ude på det Nordvest­lige hjørne af øen, står et gam­melt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiske­plads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine for­hold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lav­vande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.

Det lille rev på Torø

Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med min­dre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt læn­gere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Havørred på ”Stensætningen”

Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bli­ver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyst­strækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.

Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kyst­wobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvor­efter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på den­ne plads, da det ellers er umu­ligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på ste­nene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.

Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fi­ske strækket perfekt igennem fra søsiden.

”Platueauet” – ofte en givtig plads

Her hvor stensætnin­gen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensæt­ningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørre­den ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.

I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede om­råder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes lang­somt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.

 

Friluftsland

 

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

PUNKFLUEN CRAZY IVAN

Der findes masser af fluer, der imiterer hundestejler eller fiskeyngel. Nogle er gode efterligninger, mens andre er mere fantasifulde eller ’impressionistiske’. Begge typer fanger fisk – men de mønstre, som har indbygget liv, vil nu engang altid fiske bedst. Fluen Crazy Ivan er et godt bud på en flue med masser af liv og et specielt bevægelsesmønster.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

CRAZY IVAN er med sin levende og uforudsigelige gang som skabt til vinterfiskeriet. De ofte sløve havørreder, der har et nedsat stofskifte, skal til tider ”vækkes” med farverige og levende fluer. Den originale udgave er en efterligning af en hundestejle holdt i naturlige farver. Men – binder du Crazy Ivan i fluo pink eller hvid, så får du en aldeles giftig vinterflue, der kan danse Polka med Sølvtøjet!

Ønsker du at fiske fluen en etage dybere, kan den forsynes med ekstra tungstensbelastning under hovedet eller med et tungstens conehead. Skal den oprindelige gang bibeholdes, kan man fint vælge at fiske med et synkende polyleader-forfang. Så – lad fluestikket blive rødglødende, find de lange underhylere frem og tag kampen op med de blanke overspringere!

Når Crazy Ivan-punkfluen er bundet upside-down, er det ikke for at undgå bundhug. For bundhug får man sjældent på kysten. Nej – det handler om, at fluen er mindre stabil, når den trækkes gennem vandet med krogspidsen opad. Så får den nemlig et ret højt tyngdepunkt og har derfor tendens til at kæntre. Særligt i pauserne, hvor den dykker som en jig, lægger den sig på siden og skejer ud til samme side. Nogle gange vakler den til højre, andre gange til venstre. Fluens let slentrende gang og ikke helt forudsigelige bevægelsesmønster gør, at den skiller sig ud og virker interessant.

Crazy Ivan – Havørredfluen med den russiske forbindelse

Navnet ”Crazy Ivan” fandt jeg på efter at have set den amerikanske action-thriller ”Jagten på Røde Oktober”. I filmen benytter besætningen om bord på en sovjetisk atomubåd en særlig taktik kaldet ”Crazy Ivan”, når de mistænker, at ubåden bliver forfulgt af en fjendtlig ubåd. Taktikken går ud på, at ubåden fra tid til anden drejer skarpt til en af siderne og stopper motoren, hvorefter der lyttes efter tegn på en forfølgende angrebsubåd. Også Crazy Ivan-fluen slår under indtagningen små slag bort fra den udstukne kurs, og synet af en ”mini-ubåd” med den adfærd kan være lige det, der får en forfølgende havørred til at angribe!

Bind Crazy Ivan fluen med marabou

Marabou er et fremragende materiale til kystfluer. Binder man en flue med en lang vinge af  marabou, vil materialet blive klemt sammen, når man trækker i linen, hvilket giver fluen en åleslank figur. Omvendt – i pauserne ”puster” marabou-vingen sig op, så fluen ændrer silhuet, og denne vekselvirkning giver et lækkert pulserende liv i fluen.

Ideen med brugen af marabou i Crazy Ivan er dog en anden, nemlig at skabe en livagtig flue, der ikke ændrer facon under indtagningen. Derfor indbindes marabou-vingen som en ”punkvinge”, det vil sige som en række små og ganske korte vinger, der stikker op fra fluekroppen. Marabou-vingerne ”smelter” på den måde sammen med dubbingen som en del af fluens krop. Resultatet er, en flue, der nærmest simrer af liv.

Valget af marabou er vigtigt. Til denne flue dur kun den korte og kraftige såkaldte Wooly Bugger Marabou, som er kraftig med ensartet længde af fibrene. Dermed kan man binde korte punkvinger, der hverken ændrer fluens silhuet eller vikler sig omkring krogen under kastet. Fluens falske muddlerhoved laves ved at spinde hår fra polarræv i en dubbingløkke, vinde det omkring krogskaftet og siden klippe hårene i facon, så der dannes et lille, tæt hoved. Til slut farves muddlerhovedet med vandfast tusch.

Variationer er der gode muligheder for. Crazy Ivan er med sine hvide og olivengrønne farver en fin hundestejle-imitation. Binder man også en brunlig version, har man en god kutling-imitation. Om vinteren kan en helt hvid eller en pink særudgave være på sin plads – og en helsort udgave med kraftigt hoved og et sæt gummiben er en god skumringsflue.

Sådan binder du kystfluen Crazy Ivan:

1 - Crazy Ivan

  1. Sæt krogen i stikket på almindelig vis med krogspidsen nedad og belast den med blyfri tråd forrest på krogskaftet. Sørg for at holde de forreste 3 mm af krogskaftet fri. Belastningen langt fremme på krogen får fluen til at dykke med hovedet først under stop i indtagningen.

 

2 - Crazy Ivan

2. Bind et bundt 1,5-2 cm langt hvid marabou ind som den nederste del af halen.

 

3 - Crazy Ivan

3. Vend krogen, så spidsen peger opad. Bind der på et lidt kraftigere og længere, cirka 2-2,5 cm, bundt olivengrøn marabou ind som overhale. Pres marabouen ned, og bind den fast med halvdelen på hver side af krogbøjningen. Det kan være en fordel at tage krogen ud af stikket og holde den mellem fingrene, mens man forsigtigt sikrer halen med tråden – eventuelt fugtes roden på marabou-bundtet lidt med fingrene.

4 - Crazy Ivan

4. Kroppen laves ved skiftevis at tørne dubbing og indbinde små punkvinger af marabou, så de stritter op fra krogskaftet. De enkelte dubbing-sektioner skal blot være 2-3 mm brede. Det sikrer, at marabou-vingerne ligger tæt op ad hinanden. Fluen skal i alt have 5-6 punkvinger. Hver punkvinge består af først et bundt hvid og dernæst et bundt olivengrøn marabou. Marabou-bundterne skal være rimeligt store, men korte – højst 1,5 cm lange. Den sidste punkvinge indbindes ovenpå den første del af belastningen og må gerne være lidt længere end de foregående.

 

5 - Crazy Ivan

5. Fluens gæller laves af to bundter orange Fluoro Fibre eller antrongarn indbundet på hver side af fluen. De klippes ned til en længde af 4-5 mm.

 

6 - Crazy Ivan

6. Til hovedet bruges hvide hår fra polarræv. Lav først en dubbingløkke. Fordel dernæst små bundter polarræv i en hårklemme. Hårene skal ikke ligge for tæt. Hårene placeres i dubbingløkken og spindes, hvorefter de tørnes om krogskaftet.

 

7 - Crazy Ivan

7. Klip hårene forsigtig ned for at danne et lille og tæt hoved. Til natfiskeri kan man lave en flue med et noget større, sort hoved.

 

8 - Crazy Ivan

8. Hovedet dekoreres med vandfaste tusser i farverne grøn, oliven, brun og sort. Hovedet skal som resten af kroppen være hvidt forneden og oliven-brunt foroven.

Crazy Ivan - materialer

Artiklen blev oprindeligt bragt i Fisk & Fri 1/2019

 

Shimano