SYDVESTFYN: KYSTØRRED PÅ TORØ

Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte plad­ser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

TÆT PÅ ASSENS ved det sydvest­lige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lil­le geografisk område. Her fin­der du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at be­søge denne plads, så skal du nok finde fisk.

Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selv­følgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vind­forhold. Men om du besøger den­ne plads med vind fra den ene el­ler anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bru­ge en hel dag på at udforske.

Parkering sker ved forsamlings­huset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshu­set, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.

En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der for­uden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.

Kort over havørredpladserne på Fyn

Kort over havørredpladserne på Fyn.

Fiskerlejet på Torø

Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kol­de tid. Om vinteren og frem i for­året finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før an­dre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombar­da, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og leven­de blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.

Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiske­vand.

Fluefiskeren kan med fordel fi­ske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.

Tangen byder på fint havørredfiskeri

Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fast­landet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lil­le bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Plad­sen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.

Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kom­mer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landeve­jen på fastlandet se over på plad­sen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.

Havørred i bugten på Torø

Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nær­mest kan virke tropisk. Her er be­skyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt områ­de med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.

Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kal­de den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørre­den, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gan­ge, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.

En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

                                                                                   En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

Den Dybe – en fed havørredplads

Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt for­bi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.

Kystfiskeri på nordsiden af Torø

Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop det­te område, og er du til lette svæ­vefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset – en fin kystplads

Her ude på det Nordvest­lige hjørne af øen, står et gam­melt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiske­plads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine for­hold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lav­vande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.

Det lille rev på Torø

Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med min­dre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt læn­gere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Havørred på ”Stensætningen”

Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bli­ver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyst­strækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.

Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kyst­wobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvor­efter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på den­ne plads, da det ellers er umu­ligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på ste­nene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.

Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fi­ske strækket perfekt igennem fra søsiden.

”Platueauet” – ofte en givtig plads

Her hvor stensætnin­gen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensæt­ningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørre­den ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.

I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede om­råder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes lang­somt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.

 

Shimano

 

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

PUNKFLUEN CRAZY IVAN

Der findes masser af fluer, der imiterer hundestejler eller fiskeyngel. Nogle er gode efterligninger, mens andre er mere fantasifulde eller ’impressionistiske’. Begge typer fanger fisk – men de mønstre, som har indbygget liv, vil nu engang altid fiske bedst. Fluen Crazy Ivan er et godt bud på en flue med masser af liv og et specielt bevægelsesmønster.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

CRAZY IVAN er med sin levende og uforudsigelige gang som skabt til vinterfiskeriet. De ofte sløve havørreder, der har et nedsat stofskifte, skal til tider ”vækkes” med farverige og levende fluer. Den originale udgave er en efterligning af en hundestejle holdt i naturlige farver. Men – binder du Crazy Ivan i fluo pink eller hvid, så får du en aldeles giftig vinterflue, der kan danse Polka med Sølvtøjet!

Ønsker du at fiske fluen en etage dybere, kan den forsynes med ekstra tungstensbelastning under hovedet eller med et tungstens conehead. Skal den oprindelige gang bibeholdes, kan man fint vælge at fiske med et synkende polyleader-forfang. Så – lad fluestikket blive rødglødende, find de lange underhylere frem og tag kampen op med de blanke overspringere!

Når Crazy Ivan-punkfluen er bundet upside-down, er det ikke for at undgå bundhug. For bundhug får man sjældent på kysten. Nej – det handler om, at fluen er mindre stabil, når den trækkes gennem vandet med krogspidsen opad. Så får den nemlig et ret højt tyngdepunkt og har derfor tendens til at kæntre. Særligt i pauserne, hvor den dykker som en jig, lægger den sig på siden og skejer ud til samme side. Nogle gange vakler den til højre, andre gange til venstre. Fluens let slentrende gang og ikke helt forudsigelige bevægelsesmønster gør, at den skiller sig ud og virker interessant.

Crazy Ivan – Havørredfluen med den russiske forbindelse

Navnet ”Crazy Ivan” fandt jeg på efter at have set den amerikanske action-thriller ”Jagten på Røde Oktober”. I filmen benytter besætningen om bord på en sovjetisk atomubåd en særlig taktik kaldet ”Crazy Ivan”, når de mistænker, at ubåden bliver forfulgt af en fjendtlig ubåd. Taktikken går ud på, at ubåden fra tid til anden drejer skarpt til en af siderne og stopper motoren, hvorefter der lyttes efter tegn på en forfølgende angrebsubåd. Også Crazy Ivan-fluen slår under indtagningen små slag bort fra den udstukne kurs, og synet af en ”mini-ubåd” med den adfærd kan være lige det, der får en forfølgende havørred til at angribe!

Bind Crazy Ivan fluen med marabou

Marabou er et fremragende materiale til kystfluer. Binder man en flue med en lang vinge af  marabou, vil materialet blive klemt sammen, når man trækker i linen, hvilket giver fluen en åleslank figur. Omvendt – i pauserne ”puster” marabou-vingen sig op, så fluen ændrer silhuet, og denne vekselvirkning giver et lækkert pulserende liv i fluen.

Ideen med brugen af marabou i Crazy Ivan er dog en anden, nemlig at skabe en livagtig flue, der ikke ændrer facon under indtagningen. Derfor indbindes marabou-vingen som en ”punkvinge”, det vil sige som en række små og ganske korte vinger, der stikker op fra fluekroppen. Marabou-vingerne ”smelter” på den måde sammen med dubbingen som en del af fluens krop. Resultatet er, en flue, der nærmest simrer af liv.

Valget af marabou er vigtigt. Til denne flue dur kun den korte og kraftige såkaldte Wooly Bugger Marabou, som er kraftig med ensartet længde af fibrene. Dermed kan man binde korte punkvinger, der hverken ændrer fluens silhuet eller vikler sig omkring krogen under kastet. Fluens falske muddlerhoved laves ved at spinde hår fra polarræv i en dubbingløkke, vinde det omkring krogskaftet og siden klippe hårene i facon, så der dannes et lille, tæt hoved. Til slut farves muddlerhovedet med vandfast tusch.

Variationer er der gode muligheder for. Crazy Ivan er med sine hvide og olivengrønne farver en fin hundestejle-imitation. Binder man også en brunlig version, har man en god kutling-imitation. Om vinteren kan en helt hvid eller en pink særudgave være på sin plads – og en helsort udgave med kraftigt hoved og et sæt gummiben er en god skumringsflue.

Sådan binder du kystfluen Crazy Ivan:

1 - Crazy Ivan

  1. Sæt krogen i stikket på almindelig vis med krogspidsen nedad og belast den med blyfri tråd forrest på krogskaftet. Sørg for at holde de forreste 3 mm af krogskaftet fri. Belastningen langt fremme på krogen får fluen til at dykke med hovedet først under stop i indtagningen.

 

2 - Crazy Ivan

2. Bind et bundt 1,5-2 cm langt hvid marabou ind som den nederste del af halen.

 

3 - Crazy Ivan

3. Vend krogen, så spidsen peger opad. Bind der på et lidt kraftigere og længere, cirka 2-2,5 cm, bundt olivengrøn marabou ind som overhale. Pres marabouen ned, og bind den fast med halvdelen på hver side af krogbøjningen. Det kan være en fordel at tage krogen ud af stikket og holde den mellem fingrene, mens man forsigtigt sikrer halen med tråden – eventuelt fugtes roden på marabou-bundtet lidt med fingrene.

4 - Crazy Ivan

4. Kroppen laves ved skiftevis at tørne dubbing og indbinde små punkvinger af marabou, så de stritter op fra krogskaftet. De enkelte dubbing-sektioner skal blot være 2-3 mm brede. Det sikrer, at marabou-vingerne ligger tæt op ad hinanden. Fluen skal i alt have 5-6 punkvinger. Hver punkvinge består af først et bundt hvid og dernæst et bundt olivengrøn marabou. Marabou-bundterne skal være rimeligt store, men korte – højst 1,5 cm lange. Den sidste punkvinge indbindes ovenpå den første del af belastningen og må gerne være lidt længere end de foregående.

 

5 - Crazy Ivan

5. Fluens gæller laves af to bundter orange Fluoro Fibre eller antrongarn indbundet på hver side af fluen. De klippes ned til en længde af 4-5 mm.

 

6 - Crazy Ivan

6. Til hovedet bruges hvide hår fra polarræv. Lav først en dubbingløkke. Fordel dernæst små bundter polarræv i en hårklemme. Hårene skal ikke ligge for tæt. Hårene placeres i dubbingløkken og spindes, hvorefter de tørnes om krogskaftet.

 

7 - Crazy Ivan

7. Klip hårene forsigtig ned for at danne et lille og tæt hoved. Til natfiskeri kan man lave en flue med et noget større, sort hoved.

 

8 - Crazy Ivan

8. Hovedet dekoreres med vandfaste tusser i farverne grøn, oliven, brun og sort. Hovedet skal som resten af kroppen være hvidt forneden og oliven-brunt foroven.

Crazy Ivan - materialer

Artiklen blev oprindeligt bragt i Fisk & Fri 1/2019

 

Shimano

BORNHOLM – SØLVTØJ PÅ BUDGET

Pattegrisen blev – også – denne gang – skæbnen for en fin havørred.

Bornholm byder på fantastiske muligheder for en hurtig tur med vennerne – og det er billigt uden for højsæsonen. Følg med et gæng skrappe kystfiskere til solskinsøen, hvor alt kan ske for enden af linen.

AF MADS CHRISTOFFERSEN

 

FLUELINEN er lige hevet af hjulet, og jeg har lagt det første kast ud i morgenlyset, da jeg mærker en vibration på brystet. Allerede fisk? – og ganske rigtigt, en mms er tikket ind. Et par af gutterne tog det sydlige rev lige udenfor døren af vores lejede luksussommerhus og har allerede fanget turens første fine havørred. Lad os spole tiden ni timer frem. Hænder, tæer og alt derimellem er godt nedkølede, og har været det et stykke tid. Det er blevet mørkt udenfor, og temperaturen er faldet. Vi mærker dog ikke meget til hverken mørket eller kulden nu. Vi er lige kommet ind af døren, efter en hel dag i jagten efter Bornholmerørred, og nu sidder vi i sommerhusets jacuzzi med en iskold Svaneke Bryg i hånden.

Vi har alle glædet os som små børn til disse dages fiskeri på Bornholm, men det at det lejede sommerhus, udover jacuzzien, både har en indendørs pool, en sauna og et bordfodboldbord, det sætter prikken over et i forvejen stort I! Der er rig mulighed for at nyde de timer, som ikke bliver benyttet på kysten indendørs. Mens nogle af os varmer os, er nogle af de andre gutter gået i gang med madlavningen. Menuen denne aften står på lækre småretter, nogle pyntet med helt friske ramsløg fra Døndalen, plukket tidligere på dagen. Derudover er der råmarineret Bornholmsk havørred på sprødt rugbrød til forret.

Til hovedret er der grillede T-bone steaks i størrelse XXl. Kødet er selvfølgelig købt lokalt på Bornholm, hos Hallegård gårdbutik og pølsemageri i Østermarie. Der er åbent året rundt, og stedet er virkelig et besøg værd – uanset årstiden. Vi kørte forbi Hallegård iført waders i en kort pause i fiskeriet. Men det havde de vist set før, for de lod sig ikke mærke synderligt af fire gutter i waders. Ud over de store bøffer kunne vi heller ikke holde fingrene fra deres store udvalg af ølpølser og den lufttørrede bunkerskinke – en skinke der har hængt i over to år i gamle bunkere fra koldkrigstiden. Om det var opholdet i bunkeren der gjorde udslaget ved jeg ikke, men der var stor enighed omkring bordet, at lige netop denne skinke var noget helt særligt.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. April kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. Februar – april kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

 

Den perfekte fiskeferie på Bornholm

Aftenerne i sommerhuset går med hygge, mens brændeovnen gør sit for at holde kulden væk. Hyggen på denne tid af året kan sagtens trække lidt ud, uden at det går ud over særlig meget spildt fisketid. Solen står taknemmeligt sent op, og alle mand er igen ude af døren dagen efter, samtidig med at det så småt begynder at lysne. Vi fordeler os i de tre biler vi har med, og spreder os rundt på øen. Bornholm er heldigvis et tagselvbord af fremragende kystpladser. Der er mange grunde til, at det forholder sig sådan, men noget af det skyldes helt sikkert at havørreden har et kæmpe spisekammer af fødeemner i Østersøen. Derudover har Bornholm utroligt mange mindre vandløb, som »holder« på ørrederne i de kolde måneder.

Hvis du ikke er bange for at fiske nogen af de mindre kendte pladser af, er det ofte muligt at fiske flere dage i træk uden af møde andre fiskere. Derudover er det stort set ligegyldigt hvilken retning vinden kommer fra, og med hvilken styrke. Det er stort set altid muligt at finde et sted, som passer ens temperament. Denne morgen sidder vi tre fluefiskere klar i bilen. Varmt tøj og waders er allerede taget på hjemme i sommerhuset, så vi ikke behøver spilde tid med dette senere. Nogle dage går fiskeriet bare op i en højere enhed – mens det andre dage er hårdt arbejde. Og lad mig sige det med det samme, det var »one of those days«.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

 

På den bornholmske kyst efter havørred

Vi starter dagen lige syd for Hasle Havn. Det er ikke et sted, der står beskrevet ret mange steder. Men det er uden tvivl alligevel et sted, man skal give et forsøg. De første 50-100 meter efter havnen er der fint vadefiskeri, hvor der fiskes over plettet bund med skiftevis blæretang og sandpletter. Efter de første 100 meter bliver der lavere, og det er muligt at vade længere ud. Et stort plateau dannes fra land og langt ud. Plateauet indeholder sandbund med forskellige former for tangplanter. Derudover er der masser af store sten, som stikker op over vandet. Sådan fortsætter det hele vejen mod næste rev, som ligger ved Levka.

Levka er også en rigtig fin plads at forsøge sig på, og vi fisker videre syd over. Hele dette stræk er virkelig godt at affiske med fluestang eller bombarda og flue, hvorimod der nok flere steder vil være for lavt med blink. Efter et par timer går vi tilbage til bilen – dels for at få lidt varme i kroppen, dels for at forsøge at finde nogle fisk et andet sted. Vi beslutter ikke at spilde for meget tid på vejen, og kører kun nogle få km sydover. Vinden er drejet mere om i nord, og Sorthat, en af de mere kendte pladser på øen, får chancen for at kaste en fisk af sig, som den har gjort det så mange gange før. Selv ved denne kendte plads har vi det hele for os selv, og vi spreder os på begge sider af det langstrakte rev, der strækker sig langt ud i Østersøen.

 

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

 

Nyt håb ved nye havørredpladser

Efter at gennemfisket pladsen uden det store held, forsøger vi på modsatte side af øen, i håbet om at lidt mere vind vil hjælpe os med at finde fiskene. Salene Bugt, Bro Rev og nogle pladser imellem disse, affiskes grundigt med blandet succes. Få mindre fisk kommer op og vende, og vi ser nogle få af de store, som vi gerne vil sætte vores fluer i, vende på det lave vand. Da vi også har opgivet denne plads og er ved at sætte os i bilen, dukker der pludselig en stor stime havørreder op ude på revet, da vi står og kaster et sidste blik udover vandet. Selvom det meste af tøjet allerede ligger i bilen, kaster vi os alle tre ud efter de tydeligt aktive fisk. Efter en halv times tid, er stimen igen forsvundet, men tiden fiskene var der, var intens.

Ikke fordi vi fik så mange fisk, men det at have aktive fisk helt tæt under land, er noget der kan få pulsen op. Det er det sidste skud i bøssen, inden det bliver mørkt, og pladsen ved Lufthavnen er vores valg. Selv om det lyder som et mindre naturskønt område, vil du snyde dig selv ved ikke at afprøve denne plads. Man fornemmer slet ikke, at lufthavnens landingsbane ligger lige bag én. Høje skrænter og vild natur gør det til en meget smuk strækning.

Vadefiskeri besværliggøres dog lidt af store glatte sten, men det er det hele værd. Dagens sidste fisk bliver akkurat landet, inden solen går ned, og fiskemætte for i dag, sætter vi os i bilen og kører mod sommerhuset. Vi glæder os alle til at komme hjem og blive varmet igennem, inden vi igen kan sætte os til bordet og nyde en hyggelig og god middag. Heldigvis har nogle af de andre gutter fanget lidt større fisk end vi, så denne aften står den på saltbagt Bornholmsk havørred. Det er bare med at komme til Bornholm, når det ikke vrimler med sommerturister.

Bornholm når det er billigst

Forestil dig en uges ferie i havørred-højsæsonen for under 800 kroner – og så endda på Bornholm, én af Danmarks bedste fiskedestinationer! Det er, hvad du har udsigt til, hvis du booker ét af de mange lækre sommerhuse på øen, som ofte kan lejes til langt under prisen i den normale højsæson. Også Bornholmerfærgen kan bookes til langt lavere pris i ydersæsonen.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2015

 

Shimano

 

Solopgang ved den bornholmske kyst

 

En smuk havørred fra Bornholm

HAVØRRED: VINTERSØLVTØJ – SÅDAN

Vinterfiskeriet efter havørreder kan være svært, og når kulden for alvor sætter ind, kan det blive rigtigt svært! Det sværeste er dog nok at forlade sofaen og komme ud. Overvinder man bekvemmeligheden, venter der store oplevelser derude.

Der er mange teorier om havørreden, men ikke nogen facitbog. Det er dog muligt at optimere sit fiskeri ved at lade sig inspirere af andres erfaringer, tanker og tilgange til fiskeriet. Her giver fire af Fyns skrappeste havørredfiskere deres bud på, hvordan du takler kystørrederne i den kolde tid.

AF DAVID NIELSEN

 

DE FIRE SKRAPPE FYNSKE HAVØRREDFISKERE Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz fisker de fynske kyster tynde året rundt i deres jagt på havørreden. Deres mangeårige erfaring og villighed til at prøve at gå nye veje gør, at de hvert år fanger utrolig mange havørreder. Her fortæller de, hvordan de griber deres fiskeri an -samt hvilke tanker, der ligger til grund for dette.

– Førhen fiskede jeg kun med flue, indleder Peer Petersen. – Jeg bandt mig for meget til det, og derfor fangede jeg ikke så mange fisk. Det irriterede mig at se spinnefiskerne komme længere ud end mig, og det var sommetider udslagsgivende for fangsterne. Der er fordele ved at kunne benytte begge metoder, så jeg indgik et kompromis med mig selv. Nu afhænger det derfor lidt af vejr, vind og plads, om jeg bruger flue eller spin. Indrømmet – jeg er ikke så god til vinterfiskeri, hvis det er drønhamrende koldt. Min bopæl ligger på Nordvestfyn, så mine primære fiskepladser ligger på Nord-, Vest- og Nordvestfyn. Har vi hårde vintre, så fryser de vige, jeg kan lide at gå fiske i, til – og så er man nødt til at tage ud til de åbne kyster.

Vinterhavørred i fjordene

Herude kan man godt finde fiskene, men der er længere imellem dem. I vigene er temperaturen i overflade vandet som regel lidt varmere, og det er også her, at drænrørene med ferskvand løber Fiskene trækker rundt i disse områder eller trækker efter dem. Der skal ikke meget ferskvand til for at give en god koncentration af fisk.

Gamborg Fjord er et kendt vinterspot på Fyn, og her fisker Peer også, da de førnævnte forhold er til stede her. Men stedet er meget besøgt, og går der for mange folk der, så finder Peer et andet sted at fiske eller kører hjem. Alternativet kan så være Båring Vig. Her er det hovedsageligt mindre fisk, men der kan også komme en større havørred forbi. Generelt fisker Peer med rimelig høj hastighed ved indtagningen af agnen hele året, – for er fisken sulten, så skal den nok tage agnen.

– Jeg kan godt speede indtagningen op, især hvis jeg kan mærke, at fiskene bare napper i halen på fluen, siger Peer. Det er fluer med noget farve på, der kommer for enden af Peers line i denne periode – og for det meste fisket på spinnestangen efter et bombardaflåd. Pattegrisen fisker både jeg og mange andre med, og derfor fanger den også mange fisk. Men det handler jo om at bruge det, som man mest tror på, for det er jo det, der er for enden af linen, der fanger fisk.

Chris halling med et par flotte havørreder.

Chris halling med et par flotte havørreder.

Spinnefiskeri efter havørred om vinteren

Team Kø Ho´ (Team Kødhoved) kalder de to fiskekammerater Ulrik Jeppesen og Jack Schultz sig selv – helt uhøjtideligt. Deres syngende fynske dialekt bliver ovedrevet, når de udveksler morsomheder i hinandens selskab: Man keder sig ikke sammen med de to dygtige havørredfiskere, men man skal ikke lade sig narre af deres fis og ballade, for de er begge dybt seriøse lystfiskere!

Ulrik fisker altid med spinnegrejet, mens Jack både er spinne- og fluefisker. De to er enige om, at fluer er en stærk agn om vinteren, og på den lange bane vil fluer fange bedst i denne tid. Når vandet er fem-seks grader og nedefter, fisker Jack med en Pattegris og en Kobberbasse eller en gang imellem en Polar Magnus på forfanget. De kan fiskes langsomt på det lave vand og nærmest stå helt stille i vandet. Desuden har de ikke nogen egen bevægelse, som et blink har, og for kraftige bevægelser kan skræmme fiskene. Stripperblinket, som er et fantastisk blink på andre årstider, er et no-go, når det er for koldt.

Fiskene er langt nede i kadence og har korte hugperioder. Saltholdigheden i vandet er i sammenspil med vandtemperaturen derfor afgørende for, hvor fiskene skal findes.

Med blink og wobler om vinteren efter havørred

Ulrik fisker primært med blink og woblere om vinteren, når vandet ikke er for koldt, det vil sige fire til seks grader. – Et hvidt Snapperblink nr. 3 er min favorit sammen med woblere i sølv/grøn og gul/grøn, afslører Ulrik. – Det er især woblere med dovne bevægelser jeg bruger, for de passer godt til min spinnestil mange spinstop.

Min erfaring er, at jo lettere agn jeg går med, desto længere spinstop kan jeg lave. Det er nærmest et svævende spinstop, hvor jeg holder agnen stille i vandet – og det er ofte der fisken hugger. Tempoet er ikke langsomt, for sådan fisker jeg aldrig, men til gengæld tilpasser jeg det med agn, der har dovne bevægelser. Når vandet bliver under fire grader, skifter jeg til bombarda og flue, for så er der ikke noget at gøre. Her kører jeg også med et relativt højt tempo og mange spinstop. Det er typisk med en Polar Magnus for enden af linen, for den har vist sig at være effektiv, når det er koldt. Når vandtemperaturen rammer to-tre grader, oplever vi ofte, at fiskene kan følge langsomt efter blinket uden at hugge. Når jeg går efter Ulrik med fluestangen, kan jeg så kaste til fiskene, når de vender og svømmer ud. På vejen møder de min flue, der synker langsomt mod dem – og ofte hugger de på den. – Det er et skidegodt teamwork, griner Jack.

Jack Schultz med en af hans mange fine havørreder.

Jack Schultz med en af hans mange fine havørreder.

Havørred – når temperaturen falder

– Om vinteren er jeg meget temperatur rytter, siger Ulrik. – Jeg går efter, hvor jeg kan finde nogle rimelige vandtemperaturer, og så holder jeg øje med de faktorer, der spiller ind på vandtemperaturen. Der er mange som mener, at man partout skal fiske i lavvandede vige og bugter, men det gør jeg kun, hvis jeg kan se, at vandtemperaturen er på vej op. De fladvandede områder bliver kølet meget hurtigt ned i perioder med nattefrost, men bliver til gengæld varmet hurtigt op igen. Kan jeg se, at der kommer nogle dage med sol, kan jeg godt finde på at opsøge det, men ellers så foregår meget af mit vinterfiskeri på de åbne kyster – primært på Storebæltskysten, som holder en meget stabil temperatur – især ved området omkring Nyborg. Der har man det dybe vand ude bagved, og det holder en meget stabil kernetemperatur, så der skal meget til at påvirke den. Kajbjerg er et af favoritstederne. Er det ikke for koldt, kører jeg også længere syd på. Ferskvandsudløb og åer holder bare på fisk om vinteren, og det er det, jeg kigger efter. Bliver det meget koldt, så er nor eller fjorde med å eller ferskvandsudløb, gode steder.

Vinterfiskeri efter havørred på kysten

– Vinterfiskeriet kan som udgangspunkt deles op i to kategorier, fortæller Jack. – Der er fiskeriet efter grønlændere på 30 – 50 cm, og så er der jagten på de store blanke overspringere. Man kan gøre det, at man opsøger grønlænderne, som man finder i badekarrene. Det er små blanke fisk, der kæmper godt og smager fantastisk. Der er ikke andet at gøre end at tage en rygsæk på og gå op ad kysterne. Finder man én fisk, så er der som regel flere. Det kan ligeså godt være fem på 45 cm som fem på 35 cm.

De store og svære overspringerne er noget, der tænder mig. Det er noget, der er kommet med alderen, for tidligere var det vigtigere at fange fisk. På Østkysten fanges der en del overspringere hvert år, men at prøve at lure deres mønstre, kræver mange nulture, og det kan være hårdt ved psyken. Det er ikke hvert år jeg rammer dem. Det gør ikke noget, at det er svært, og jeg tager gerne 10 nulture for at prøve at fange én stor overspringer. Store fisk på flue er nærmest det sværeste du kan udfordre dig selv med, men jeg landede to fisk over fire kilo på flue på Østkysten i vinteren 2017 med en uges mellemrum. Det er en af mit livs største præstationer, fortæller jeg mit ego, når jeg en gang imellem snakker med mig selv, slutter han med et stort smil.

Peer Petersen

Peer Petersens foretrukne våben til havørrederne er fluestangen.

Vinterfiskeriet efter havørred på kysten kan være koldt…

– Vinteren er nærmest blevet en ny højsæson for mig, siger Chris Halling. – Førhen var jeg lidt kuldskær og magelig – samt syntes, at det var for koldt til at tage ud. Men det jeg har oplevet de sidste tre-fire år gør, at jeg fisker mere og mere om vinteren.

– Jeg fisker næsten ved enhver given lejlighed, og så bider jeg smerten i mig, fortsætter han. – Om vinteren trækker der ufatteligt mange havørreder ind i områder, vi normalt ikke betragter som gængse fiskepladser. Bunden af fjorde er altid godt – det ved alle, men nor og bunden af vige er også super gode. Der vil typisk gå rigtig mange mennesker på disse pladser i foråret, men om vinteren går jeg mærkeligt nok ofte helt alene her. Det der er kendetegnende ved disse pladser er, at der tit er siv helt ned til vandet – og vandet er forholdsvist brakt, fordi der ofte er ferskvandsudløb tæt på. Der kan enten være en fredning, som man skal tage hensyn til, men der kan også være tale om drænløb eller fredningsbælter, som har været der tidligere, men som nu er ophævet, fordi det ikke betegnes som et produktivt vandløb.

Havørred over blød bund om vinteren

Bunden kan ofte virke sumpet og død, og det er nok det, der holder mange mennesker væk. Det kan virke rigtig mudret, og man er slet ikke i tvivl om, hvis man er på den rigtige plads, for så trækker man en stribe af mudder efter sig og plumrer vandet op. Det virker dødt og forladt, og her er meget lavvandet, men ofte sniger havørrederne sig rundt inde på 40-60 cm vand om vinteren i store flokke.

Man kan have et decideret bonanzafiskeri, når først man finder fiskene. Der er typisk rigtig mange grønlændere imellem, men på nogle af disse pladser, kommer der nogle blanke overspringere i sværvægtsklassen ind. Og det er fuldfede blanke fisk mellem tre og seks kilo, der sniger sig rundt inde på lavt vand og lever af tanglopper samt mysis hele vinteren. Det er et super spændende pürchfiskeri og foregår for mit vedkommende næsten hundrede procent med fluestang. Man skræmmer utroligt nemt fiskene, så nogle gange er jeg nede i klasse 4 udrustning for at kunne lave en bedre præsentation af fluen, som primært er en Polar Magnus. Er der vind, vælger jeg en klasse 6 udrustning, og denne er også at foretrække i den koldeste periode i januar og februar, hvor de massive overspringere kommer ind. 

Vinterfiskeri er ofte ensbetydende med fiskeri efter ”Grønlænderne”. Når man først finder stimerne, er der mulighed for at gøre gode fangster.

Vinterfiskeri er ofte ensbetydende med fiskeri efter ”Grønlænderne”. Når man først finder stimerne, er der mulighed for at gøre gode fangster.

Havørredpladser på Google Earth

– Google Earth har været et vigtigt værktøj for mig til at finde disse pladser, understreger Chris. –Her har jeg fundet steder, hvor der er et indløb fra kysten der ender inde i en indsø. Der er måske kun lige tre-fire meter ude fra kysten, der går ind i et stort område bagved. Det findes også i mange af vores fjorde, hvor der ligger det man typisk vil kalde indsøer inde bagved. Det kan virke fuldstændigt vandvittigt at gå ind og fiske i det her plummerhalløj, da der dårligt nok er en tangplante på bunden mange af de her steder. Men havørrederne har bare en forkærlighed for at gå ind på de steder.

Ellebæk Vig i Gamborg Fjord, der er en kendt plads, kan tjene til inspiration, hvis man selv vil gå på jagt efter disse pladser. Der er en vig, der går ud i en fjord, men inde i vigen er der det, som jeg vil kalde en ekstra vig. Der er simpelthen noget vand, der går ind i landet bagved. Herinde har du et drænløb, hvor der kommer en del ferskvand ud af fra oplandet – og det samler bare fisk om vinteren. Man skal bare ud og finde dem og overbevise sig selv om, at man skal gå ud i dem og fiske i noget, der virker fuldstændigt åndsvagt. Når man trodser vind, kulde og regn, hagl eller sne, kan man i den grad blive belønnet. Chris kan tale med om dette for forrige år fangede han under disse forhold, en fantastisk double af smukke overspringere på 3,7 og 4,1 kilo på samme dag i Gamborg Fjorden.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018

Shimano

 

Vinter havørreder har deres helt egen glans, og er fantastisk smukke! En Polar Magnus er mange af de skrappe havørredfiskeres favorit vinterflue.

Vinter havørreder har deres helt egen glans, og er fantastisk smukke! En Polar Magnus er mange af de skrappe havørredfiskeres favorit vinterflue.

VIND RHINO DIAMOND TUNGSTEN BLINK – OG KAST LÆNGERE

Det er denne kollektion af Diamond tungstensblink og kroge fra Rhino, som du kan vinde i konkurrencen.

Rhino og Zebco Europe har som de første i verden netop lanceret en serie af blink i tungsten målrettet kystørred, der kaster markant længere end noget andet blink af tilsvarende form på markedet. Nu får alle de lystfiskere, der abonnerer på Fisk & Fris youtube kanal, chancen for at vinde den kollektion af tungstensblink, som du ser på billedet – samt en solid stak kroge, du kan montere dem med. Blinkene vejer fra 12 til 28 gram.

 

For at deltage i konkurrencen skal du blot give dit bud på, hvorfor blink af tungsten kaster længere end normale blink på det opslag op Fisk & Fris facebook, hvor vi laver PR for denne konkurrence.

Tungsten er næste tre gange så tungt som de materialer, man normalt anvender til støbte kystblink – nemlig zink og hvidmetal. Massefylden er 19,3 gram/cm3 hvilket er samme massefylde som guld. Zink har en massefylde på 6,6 gram/cm3 og hvidmetals densitet er 7,3 gram/cm3. Til sammenligning vejer bly 11,3 gram/cm3

Kastetests viser ikke overraskende, at de nye tungsten blink fra Rhino kaster cirka 50 % længere end zink og hvidmetal blink af samme størrelse og form – samt 20 % længere end zink/hvidmetal blink af samme vægt, men forskellige størrelse. Endvidere giver tungmetalblinkene større præcision, fordi de simpelthen skærer knivskarpt igennem vinden. At tungstens blink kaster markant bedre en blink af metaller med lavere massefylde er næsten indlysende, men den bedste måde at blive overbevist er at prøve dem selv. Skynd dig derfor at deltage i konkurrencen.

Vinderen af de viste Rhino Diamond tungstensblink, som du ser ovenfor, bliver fundet og offentliggjort fredag den 12 februar kl 12 på fiskogfri.dk.

 

Diamond er det første kystblink af tungsten fremstillet specifikt til fiskeri efter havørred og regnbueørred

Rhinos Diamond er det første kystblink af tungsten fremstillet specifikt til fiskeri efter havørred og regnbueørred.

 

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt - og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt – og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

 

 

KYST & PUT: KAST 50 % LÆNGERE MED ØRREDBLINK AF TUNGSTEN

Ja – du læste rigtigt. Det kan faktisk lade sig gøre. Og ikke nok med det – du kan samtidig opnå større præcision. Her får du historien om verdens første tungstensblink, der er fremstillet specifikt til kystfiskeri efter havørred samt P & T fiskeri efter regnbueørred. Tungsten er næsten tre gange så tungt, som det zink og hvidmetal, de fleste ørredblink er lavet af, så når det drejer sig om kastelængde, er denne nye type af blink uden sammenligning den mest revolutionerende nyhed til ørredfiskeri i årtier – både på kysten og i put and take´en.

AF JENS BURSELL

HVEM HAR IKKE PRØVET SITUATIONEN, hvor ørrederne viser sig lige uden for kastevidde, og man bare ikke kan nå ud til dem… Det har vi alle vist, og det var netop sådan dag på kysten, hvor fiskene hoppede langt uden for normal rækkevidde, at jeg fik den skøre idé at lave en serie af kystblink i materialet tungsten eller wolfram, som det også kaldes. Materialet er med sin massefylde på 19,3 gram/cm3 dobbelt så tungt som bly (11,3 gram/cm3) – og lige så tungt som guld (19,3 gram/cm3), så det er ikke raketvidenskab, at man vil kunne fremstille et ekstremt langkastende blink med dette unikke materiale. De fleste traditionelle gennemløbere og trådblink til ørredfiskeri er lavet i zink eller hvidmetal, som har en massefylde på blot 6,6 – 7,3 gram/cm3.

Men et er at få idéen – noget andet er at virkeliggøre den.

Jeg allierede mig derfor med Zebco Europe, som jeg i forvejen designer en del ørredgrej til. Min idé var at lave en blinkserie, der i sin overordnede grundform ligner de traditionelle velgennemtestede fiskeimitationer, men at gå helt væk fra det organiske look og gøre dem mere kantede for at skabe en anden type af reflekser, der bryder på en mere varieret måde i vandet – og som derfor kan ses på stor afstand af ørrederne. Planen var med andre ord at skabe en nyfortolkning af de klassiske arketyper af kyst- og putblink – ikke blot i et nyt materiale, men også med et unikt futuristisk twist.

En sen aften i 2019 satte jeg mig computeren sammen med min søn Max, der med stor rutine i CAD materialiserede mine idéer til digitale prototyper på den ørredblink serie fra Rhino Inshore, der nu er kommet til at hedde Diamond – med reference til det facetslebne look, som blinkene har.

Fordelene ved tungsten til blink til ørred

Den ekstremt høje massefylde giver en række helt indlysende fordele. Ikke blot vil man kunne kaste længere – man vil også kunne få et langt bedre greb i vandet under svære vind- og strømforhold, af den simple årsag blinket på grund af den høje densitet skærer sig godt ned i vandet. Det kan både være en stor fordel, hvis man vil fiske lidt dybere, men det kan også være et stort plus, når der bare skal afsøges en hel masse vand på kortest muligt tid med høj fart gennem den øverste del af vandsøjlen. Præcis som rigtig mange danske kystfiskere afsøger kilometer efter kilometer af de danske kyster.

Det siger sig selv, at der også kan være fiskesituationer, hvor tungsten bliver for tungt – eksempelvis hvis man vil fiske langsomt hen over lavt vand eller bevoksningsbælter. Her vil det normalt være bedre med et lettere materiale, og af samme årsag, har vi også lavet det samme blink i zink, der med sin massefylde på 6,6 gram/cm3 egner sig bedre til dette. Dette blink hedder Salty Sprat.

Tungstensblinket Diamond Sprat på 28 gram (1) kastede 50 % længere end zinc versionen af samme design (2) og 20 % længere end Salty Sprat på 28 gram af samme design og form .

Tungstensblinket Diamond Sandeel (der ved en fejl er kaldt Diamond Sprat på forpakningerne) på 28 gram (1) kastede 50 % længere end zinc versionen af samme størrelse og design på 12 gram (2) – samt 20 % længere end  Diamond Sprat på 28 gram af samme design og form (der fejlagtigt er kaldt Salty Sprat på forpakningerne). Disse navngivningsfejl fra producentens side er rettet i 2. batch af disse blink, der kommer på markedet senere i 2021.

Tungsten kaster længere og mere præcist

Ja – det gir´ sig selv. Allerede ved det første testfiskeri på Stevns i 2020 var vi ikke i tvivl om, at vi havde skabt nogle blink, der kastede markant længere end noget andet i æsken – selv de blink med små hemmelige krydser på… Men et er at tro og fornemme – noget andet et at vide.

For at få et mere præcist billede af kasteegenskaberne lavede jeg derfor en lang kastebane på en græsmark med markeringer for hver 10 meter samt et stort orange pejlemærke ude på 110 meter, for at have noget nemt at sigte efter. Alle afstandmarkørerne lå i en lige ret linje, med det formål også at måle kasteafvigelsen ud til siderne, for dermed også at få en idé om kastepræcisionen.

Der er grundlæggende to måder at teste på – enten at sammenligne to blink af identisk størrelse og form med forskellige vægt – eller at teste to blink med identisk form og vægt, men af forskellige størrelse:

På banen lavede jeg derfor 10 kast med to blink af samme størrelse og design – nemlig Salty Sprat på 12 gram og Diamond Sprat på 28 gram. På denne måde kunne jeg teste betydningen af massefylden på kastelængde og præcision. Herefter testede jeg det samme 28 grams tungstensblink mod et en blink i samme design og form, men i en større model, der også vejer 28 gram – nemlig Salty Sprat på 28 gram.

Her kan du se resultatet af kastetesten, er blev foretaget med en svag rygvind 4 m/s.

Her kan du se resultatet af kastetesten, der blev foretaget med en svag rygvind 4 m/s.

Resultatet af kastetesten med tungsten vs zinc blink

Det viste sig hurtigt, at der var en kæmpe forskel på kastelængen, uanset om man brugte den ene eller den anden metode. Som du kan se i resultatskemaet nedenfor kastede tungstensblinket over 50 % længere end et zinc blink af samme størrelse og form – og mere end 20 % længere end et zincblink af samme vægt og form, men i forskellige størrelse.

Blink af tungsten er ekstremt tunge, og det siger derfor næsten sig selv, at de selv i meget besværlige vindforhold skærer som en kniv igennem luften. Samme egenskab medvirker naturligvis til, at kastene bliver længere, da tyngen stabiliserer blinket, så det ikke så let flakser i luften og øger luftmodstanden – hvilket bringer os videre til præcisionen:

Det, at blinket ikke så let påvirkes af turbulens og vindstød – og dermed ikke så let kommer til at flakse i luften, har også positiv betydning for kastepræcisionen. Det var tydeligt at se i kastetesten, hvor variationen i både kastelængde og hvor meget ud til siderne blinket ramte, var markant større på de lette zinc link end de tungere tungstensblink.

Tungsten – perfekt, når der skal fiskes dybt

Både på kysten og i putten vil man komme ud for situationer, hvor der skal fiskes relativt dybt for at udløse huggene, og også her er tungstensblinkene virkelig effektive, da man let kan opretholde en effektiv afsøgningsfart samtidig med, at man holder dybden. En anden fordel ved den høje massefylde er, at det bliver lidt lettere af holde god kontakt til blinket også på større dybder, så man let kan mærke selv det mindste nap.

 

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt - og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt – og giver en højere præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal.

Bedre krogning med tungsten

Hvorfor nu det, vil du sikkert tænke. Jo sagen er nemlig den, at mindre agn typisk kroger bedre end større agn af den simple årsag, at små agn lettere kommer ordentligt ind i munden på fiskene. Har du eksempelvis brug for at kunne kaste fx 80 meter for at kunne afsøge dit kyststræk effektivt, vil du måske med normale zinkblink få brug for et 8-10 centimeter langt blink, mens du med tungsten vil kunne kaste samme distance med et blink af samme design, der er under halvt så stort. Præcis hvor meget, det kan betyde for landingsraten, er svært at sætte tal på, men er der tale om mindre-mellemstore fisk vil jeg ikke være overrasket, hvis det kunne betyde 5-15 % flere fisk.

Diamond og Salty Sprat

Til at starte med fås Diamond Sprat som trådblink til 99 kroner stykket i fire størrelser på 12, 17, 21 og 28 gram i længder på 3,5 – 7 centimeter – samt otte klassiske kystfarver: sølv, hvid-glow/alu, rød/sort, oliven/alu, sort/hvid/glow, kobber/rød, chatreuse og pink-hvid/alu. Det samme design af blinket fås også i zink, som 7-9 centimeter lange gennemløbere med navnet Salty Sprat i samme vægte og farver. Her ligger priserne på 59 kroner stykket.

Diamond Sprat på 28 gram går super lokkende i vandet og roterer som et klassisk rotationsblink på spinstoppet. De mindre udgaver af tungstensblinket er designet som kølblink, der vrikker uimodståeligt gennem vandet. Alle størrelser på Zink versionen – Salty Sprat – går attraktivt gennem vandet som et klassisk rotationsblink.

De nye ørredblink fra Rhino lander på det tyske lager den 20. januar 2021 og fås i velassorterede danske grejbutikker fra starten af februar. På Fisk & Fri holder vi en af de nærmeste dage en konkurrence, hvor du kan vinde nogle af de første tungstensblink, der kommer til landet – så husk at følge med på fiskogfri.dk de kommende dage.

 

Her kan du se nogle af de farver den første batche af de nye blink fra Rhino Inshore kommer i. De allermindste 12 grams tungstenblink er oplagte til når der skal fiskes dybt i put and take´en.

Her kan du se nogle af de farver, som den første batch af de nye blink fra Rhino Inshore kommer i. De allermindste 12 grams tungstenblink er oplagte til, når der skal fiskes dybt i put and take´en.

 

Denne flotte havørred på 3,5 kilo lod sig nare af Diamond Sprat på 28 gram i tungsten fisket med en Claw connector.

Denne flotte blanke havørred på 3,5 kilo lod sig narre af Henning Trier med en Diamond Sandeel på 28 gram i tungsten fisket med en Claw Connector og en str. 12 trekrog.

 

 

 

 

HAVØRRED: MED JACK SCHULTZ I STRIPPERKLUBBEN

Jack Schultz huserer primært i de lavvandede fynske bugter og vige.

Den fynske accent klinger stærkt og begejstret ud i stuerne fra web-tv og sociale medier. Den glade fynbo, med hang til havørredfiskeri og hvide strippere, er blevet allemandseje. Fisk & Fri mødte ham på kysten til en snak om fiskeri, strippere og ydmyghed over for vores fælles hob­by: Fiskeriet.

Af TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

EN EFTERÅRSDAG i 1991 går en knægt langs Odense Å med sin fiskestang. Jack Schultz er 13 år gammel, og han går ved åen næ­sten hver dag. Han higer – som enhver ørredfisker – efter hugget og fighten. Men ligegyldigt, hvor mange gange han kaster, kan han ikke få de satans ørreder til at tage spinneren. Det irriterer ham, for han ved, at der er fisk. Han møder nemlig tit en voksen mand ved åen, og han kan fange fisk. Jack har set ham hive adskillige smukke ørreder op. De har hilst flygtigt på hinan­den.

En dag tager Jack sig sammen. Han går hen til den voksne mand og spørger, hvad han gør forkert. Samtalen kommer langsomt i gang. Kent Andersen, som man­den hedder, er ikke meget talen­de, men han kan godt lide dren­gen, der ydmygt og interesseret spørger ham til råds.

– Det står gerne en fisk lige ne­den for det drænrør, peger man­den. – Prøv at lægge spinneren en meters penge bag ved og lad den synke et par sekunder, før du spinner ind.

Et par minutter senere skriger drengen af begejstring og triumf. En fin ørred ligger på åbredden med hans spinner i munden. Jack er i decideret ekstase. Manden smiler, og fortæller lidt om strøm­huller og ørredadfærd. Men han roser ikke drengen. Kent Ander­sen smider ikke om sig med ros. Til gengæld deler han gladelig ud af sin enorme viden om ørredfi­skeri.

Den dag ved Odense Å bliver et venskab født. Og nu 27 år senere er det så stærkt som nogensinde. Jack Schultz er nu en af Fyns mest efterspurgte fiskeguides og ørredeksperter, og optræder i Gone Fishing Fyns webbaserede tv-kanal om lystfiskeri.

Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø'rter på samvittigheden

Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø’rter på samvittigheden

På Jack Schultz´s havørredhjemmebane

En dag i oktober møder Fisk & Fri ham på hjemmebanen – et sted på Langelands vestkyst. Jack peger på forskellige hotspots på kyststrækningen og fortæller, hvor fiskene i reglen står. Foren­den af hans line sidder en hvid Dorado-Stripper i 12 gram. De­signet og fabrikeret af hans gamle lærermester.

– Den hvii’e Stripper er bare en sindssygt stærk agn, hævder Jack og kaster det bukkede pladeblink ud langs et lille rev. En havørred lige omkring målet, synes at være enig.

– Der er fisk, råber han og lander den lille sølvblanke i hæsblæsen­de tempo. Fisken når dårligt at opfatte, at den er fanget, før den er tilbage i vandet.

– Fedt maaan, så vee’ vi, her er fisk, halvråber Jack på syngende fynsk.FISK & FRIS UDSENDTE lander også en lille fisk på den hvide Dora­do-Stripper. Det blink går altså decideret psykopatisk i vandet. Halen roterer som et spinnerblad, og formen får hovedet til at gå fra side til side. Man kan tydeligt mærke det i stangspidsen. Det er god lystfiskerlatin, at en agn en­ten skal imitere eller provokere. Den her gør udpræget det sidste. Og det virker! At Stripperen så flyver marginalt bedre end en død høne, må man lære at leve med.

Mange havørreder fanges tæt på land

– Men hva’ gør det, når 90 % af alle fisk fisk fanges inden for 10- 12 meter fra stangspidsen, spør­ger Jack retorisk og forklarer vi­dere: – Der er i mine øjne ingen grund til at camouflere sin agn for fisken. En tobis ser jo ud som den gør, for at den skal kunne gemme sig for havørreden. Det har jeg altså svært ved at se fordelen i …

Måske er det derfor, at indholdet af Jacks grejæske er til at over­skue. Hvid Stripper i 12g., Hvid Dorado-Stripper i 12g., Hvid Dorado i 7 og 12 g. Og et lille udvalg af hvide Hotshot-gennem­løbere i 15 g. Alt er designet og fabrikeret af hans gamle læreme­ster Kent Andersen.

Det er ikke fordi Jack aldrig fisker med andet. I sommermånederne tyer han til kendte woblere og i den dybe, kolde vinter finder han gerne fluestangen eller, til nød, et bombarda-rig frem af gemmerne. Men 70 procent af tiden, er det den ene eller den anden variant af den hvide stripper, der hænger forenden af forfanget. – Jeg for­står ikke helt den hype, der er om alle mulige fancy gennemløbere.

Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.

Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.

Pladeblink til havørred – det er bare noget der duer

De gode gamle pladeblink fun­gerer altså virkelig godt, og man slipper for at stå at binde alt muligt og at rende rundt med forskellige æsker og besynderli­ge anordninger til sin agn, siger Jack og tilføjer: – Det ville jeg slet ikke kunne overskue. Jeg har to­talt OCD, så det skal bare være enkelt og i orden, griner han og ryster lidt på hovedet. Både af sig selv og af det, han opfatter som en unødvendig dyr og besværlig grej-mode.

– De gammeldags agn er altså virkelig gode. Og jeg vil vove at påstå, at de kroger nøjagtig lige så godt som gennemløbere. Det kunne såmænd også være en en Toby eller en Mörasilda, jeg gik med til dagligt. Nu går jeg bare med Kents agn, fordi jeg har rigtigt go’e erfaringer med dem. Men de andre jeg nævner er jo blevet klassikere, fordi de har fanget vanvittigt mange fisk. Det kan de altså stadigvæk.

Jacks favoritgrej til havørred

Tager man et kig på Jack’s setup, er man ikke i tvivl om, at kaste­længde næppe har førsteprioritet. Stangen er en gammel 9” Lesath SLE 5-20. Hjulet er det letteste størrelse 2500 på markedet. Det er et sæt, der helt igennem er spe­cialiseret til kastepræcision – ikke længde.

Jack fisker ned langs kysten med mig i hælene. Han afkroger den ene fisk i grønlænderstørrelse efter den anden, mens jeg begyn­der at føle mig som den 13-årige knægt ved å’en, der ser mesteren arbejde. Vi kommer til et område, hvor et strømskel danner en tyde­lig rende over et mørkt område lidt længere ude. Jack skifter til en anden af Kent Andersens op­findelser; en Hotshot gennemlø­ber i … Surprise! Hvid!

Denne agn – der er designet til at være en slags gennemløbs-strip­per – har langt bedre kasteegen­skaber. Hotshotten lander små 40 meter ude. En gedigen rygfinne viser sig i overfladen ca. 10 meter til højre for blinket, og beskriver i rasende tempo en halvcirkel i vandet, med kurs stik mod ag­nen. Jack laver et kort spinstop … HUG!

– JAAAAAAHHH … Så’ der kraft’eme fisk maaan! Den er nok tre kilo … Har du et net?

Det har jeg. Og mens Jack fort­sat råber glædesbrøl blandet med instruktioner til mig, i et mix af begejstring og frygt for at miste fisken, får jeg smidt min stang på land, og kommer til hjælp. Jack fighter fisken benhårdt. Jeg når kun lige de tre meter ud i vandet med nettet, inden den glider sik­kert over netkanten i første forsøg.

En dårlig dag på vandet er bedre end en god ag på arbejdet, mener Jack Schultz.

En dårlig dag på vandet er bedre end en god dag på arbejdet, mener Jack Schultz.

Havørredkrammer

For helvede – der var den! Vi krammer og råber i kor, mens vi har øjnene naglet fast på fisken i nettet. Det er en absolut skønhed! Helt tre kilo når den ikke, men den fightede som en kamphund. Des­uden er den tromletyk, og i sit al­lersmukkeste efterårsskrud. – Hold kæft, hvor er jeg gla’ ve’ den fisk, siger Jack lidt overflødigt, efter­som vi lige har danset jubeldans i adskillige minutter.

Vi finder nu thermokande og kop­per frem og tager en fiskesnak over kaffen. Det viser sig, at lige som venskabet med Kent Ander­sen, er respekten for den gamle læremester fuldstændig intakt: – Han er den dygtigste fisker på Fyn. Og så har han lavet de bedste blink til havørred i verden, siger Jack i et tonefald, der ikke lægger op til diskussion.

Respekten for Kent Andersen er i øvrigt ikke det eneste, 40-årige Jack har bevaret af den 13-årige knægt ved Odense Å. Den umid­delbare glæde ved at fange en fisk er der tydeligvis endnu. Det sam­me er den afgrundsdybe ydmyg­hed over for fiskeriet og viljen til hele tiden at lære mere. Begge dele gennemsyrer alt, hvad han siger og gør.

Havørred er ingen selvfølge

– Det er ingen selvfølge, at man fanger fisk, understreger han. – Hvis man begynder at tage det for givet, at man har godt fiskeri, så ryger respekten for fisken og naturen, og så ryger glæden ved fiskeriet samme vej. Så kommer man til at gå på kysten og ærgre sig, når det ikke lige spiller, og det skal man ikke! Man skal være taknemmelig for hver eneste fisk, og man skal bruge sine 0-ture og dårlige dage til at lære af, siger Jack og tænker sig lidt om, inden han fortsætter: – Når jeg har en 0-tur, bruger jeg altid en del tid på at tænke over, hvorfor fiskene ikke lige var der i dag, eller om jeg har truffet nog­le forkerte valg i forhold til mit fiskeri. Og i reglen kommer jeg frem til et svar, jeg i hvert fald selv tror på… Spekulationerne må være frugtbare, for hvad enten Jack Schultz vil være ved det el­ler ej, har han efterhånden indta­get en sikker plads blandt landets mest succesfulde ørredfiskere. Noget Jack både har lidt svært ved at forstå og at vænne sig til.

Grej-og-tøj sponsorerne står parat med dyrt udstyr, folk ringer og vil betale for guidning, og så er der opmærksomheden fra andre fiskere … – Der er pludselig rigtig mange, der vil mig noget, og det synes jeg jo sådan set er dejligt og ikke mindst smigrende. Men jeg har også lidt svært ved at forhol­de mig til det, for jeg går jo bare og fisker, som jeg altid har gjort, siger Jack og ligner pludselig én, der er 13 år igen.

 

Artiklen blev første gang publiceret december 2018.

 

Shimano

 

En dejle havørred sætter punktum for en god dag på kysten.

KYSTFLUE i SKANDINAVIEN: HAVØRREDEKSPERTERNE TALER UD

Rune Westphals Magic Shrimp har efterhånden mange trofæørreder på samvittigheden, men fluevalget er kun et ud af mange strategiske valg, kystfluefiskeren står overfor.

Kystfluefiskeri er blevet en favorithobby blandt ligesindede havørredfanatikere i hele Skandinavien, og det er en type fiskeri, som man altid kan blive klogere på. Her taler nogle af Skandinaviens fremmeligste havørredeksperter ud om deres erfaringer, så det er bare med at spidse ørerne.

AF RASMUS OVESEN

 

Vi skandinavere er verdensmestre i kystfluefiskeri efter havørred, og selvom det er muligt at fiske havørred fra kysten i et væld af andre lande – fx Frankrig, Holland, Tyskland, England, Finland og Polen – så er det for alvor i farvandene omkring Danmark, Sverige og Norge, at historien om det kystbaserede fluefiskeri efter havørred er blevet skrevet.

Det betyder samtidig, at nogle af de allerstørste kystfluefiskeprofiler og -eksperter er at finde i Skandinavien. Iblandt dem er svenske Pelle Klippinge, norske Runar Kabbe og danske Rune Westphal. Alle har de fisket på kysten i en menneskealder, og de har flere samt større fisk på samvittigheden end de fleste nogensinde kan drømme om. Men nu skal vi blive lidt klogere på, hvordan disse kyst-profiler griber deres havørredfiskeri an, og hvilke faktorer de lægger vægt på, som de væsentligste i jagten på kystens iltre sølvtrofæ.

Hvilket flueudstyr bruger du til havørred på kysten?

PELLE: Jeg anvender for det meste en 9,6’ #8 fluestang i kombination med nogle robuste fluehjul. Nogen synes måske, det er voldsomt udstyr, men det er vigtigt for mig at kunne håndtere store fluer og store fisk – ikke mindst på dage med barskt vejr. Når det gælder liner, er det som oftest flyde-, intermediate- og sink tip liner, jeg anvender. Forfanget foretrækker jeg omkring halvanden gange stanglængden, og jeg fisker yderst sjældent med forfangsspidser på under 0,28mm.

RUNAR: Jeg fisker med en Sage Method 9’ #7 stang med et påmonteret Tibor fluehjul. Af liner har jeg altid foretrukket helliner og er endt op med blandt andet Scientific Anglers Sonar Intermediate og senest Rio Quickshooter. Jeg har også en Rio Outbound Short Int./S3, som jeg bruger under vinterfiskeri eller til at variere fiskedybden – noget, som kan være vigtigt, når der fiskes over dybere vand. Jeg binder mine forfang selv af fluorocarbon, da min mavefornemmelse siger mig, at fluorocarbon er mindre synlig for fisken. De er typisk omkring 3 meter i længde.

RUNE: Den stang, jeg anvender, er en ArcticSilver Coast 9’ # 6. Om jeg fisker med intermediate eller flydeline afhænger af vandstand og fiskeplads, men jeg har altid begge dele inden for rækkevidde, og intermediatelinen bliver hyppigst brugt i hårdt vejr. Hjulet er ikke så vigtigt for mig, så længe det kan rumme 150m backing. Min favorit skydeline er fra Varivas med et 16 grams skydehoved på max 10 meter. Desuden har Micro-Diameter WF-linerne fra ArcticSilver været helt suveræne, når jeg har fisket efter sky sommerfisk i fladt og stille vand. Jeg er dybt imponeret over, hvor godt disse liner kaster og fisker.

Pelle Klippinge

Grejsammensætning til kystfluefiskeri efter havørred. Hvad er vigtigst?

PELLE: En god line er det vigtigste for mig! Den kan til og med vække en gammel ’umoderne’ stang til live igen, så den pludselig slynger 25 meter line af sig, som var det ingenting.

RUNAR: For mig er det vigtigt, at linen passer til stangen, og at den samtidig passer til fiskedybden og pladsen som affiskes. Hjulet er egentlig ikke særlig vigtigt, men det skal tåle saltvand, have en jævn bremse og balancere godt på stangen.

RUNE: Når der skal kastes under alle tænkelige forhold og i mange timer, er det altafgørende at finde stangen, der passer til ens temperament. Personligt vil jeg hellere bruge færre kræfter og mere teknik. Derfor har jeg fokus på en klinge, der arbejder dybt. Det nye Free-Flex koncept fra Arctic-Silver, hvor klingen arbejder helt ned i et hult håndtag, passer perfekt ind i min fiskefilosofi.

Hvordan affisker du kystpladserne efter havørred med fluen?

PELLE: Jeg fisker pladserne hurtigt af, lader dem hvile lidt, og tager som regel en ny runde senere. En hel del kan forandre sig på bare nogen timers tid. Endvidere er det sådan, at havørrederne gerne afslører sig selv, hvis de er på pladsen. Kaster man mod et rev eller en banke, så er reaktionen ofte prompte, hvis der er fisk på pladsen. Måske er det et hug – måske bare en følger, men det er sjældent man behøver at dvæle. Så er det bedre at fiske hurtigt igennem, og så eventuelt vende tilbage senere.

RUNAR: I den indre del af Oslofjorden har vi forholdsvis dybt vand tæt på land. Det betyder, at fiskene ofte står blot 1-2 meter fra land, og at der skal fiskes med varsomhed! Jeg går aldrig direkte ned til vandkanten, men tager de første fluekast nogen meter inde fra land. I det lange løb fanger man flere havørred på denne måde. Tidevandet, som vi har, giver ofte et drev på flue og line, så jeg lægger fluekastene ”opstrøms”. Går strømmen fra venstre mod højre, fisker jeg mig fra venstre mod højre. Jeg passer samtidig på at lægge nogle kast tæt på land i den retning, jeg går. Jeg vil sige, at jeg får 70% av mine havørreder indenfor 15 meter fra land.

RUNE: Inden jeg kører mod vandet, er strategien som regel lagt. Jeg har et klart billede i mit hoved af, hvor jeg finder fisken (altså drømmefisken) – og den udvalgte plads bliver fisket grundigt og bevægeligt af. Er der tale om revfiskeri, så starter jeg  altid fra den side strømmen slår ind fra, og altid helt inde fra land. Det er ikke så få storørreder, der er blevet fanget i de inderste badekar, lige der hvor revet starter. Herfra fisker jeg mig så ud over revet. Er der tale om decideret badekarsfiskeri, så gælder det om at lokalisere revlebruddene. Især i dagene efter hård pålandsvind og højvande kan fiskene være stuvet sammen omkring revlebruddene. Men ellers så er badekarsfiskeri ofte bedst, hvis man samtidigt fisker mobilt og i et godt tempo, til man finder fiskene. Når man lærer sine badekar at kende, vil man erfare, at der er en del hotspots, som er svære at lokalisere med det blotte øje. Disse små magiske pletter kan være gode at huske til vinterens overspringer-jagt, hvor fiskene ofte klumper sig sammen.

Runar Krabbe

Gør du noget anderledes, når du fiskeri kystflue efter havørred?

PELLE: Jeg forsøger altid at være opmærksom, og her er synet et fantastisk hjælpemiddel. Mine øjne kører mere eller mindre konstant i autopilot-modus henover havoverfladen, hvor det afsøger strømskel og åbenlyse standpladser. Ofte vil havørrederne før eller siden afsløre sig selv.

RUNAR: Generelt vil jeg sige, at mange kystfiskere bevæger sig for lidt, står for længe på et sted og at de fisker med for lidt variation: For eksempel med eksakt samme indtagning uanset flue.

RUNE: Jeg fisker ofte alene og vælger områder, som ligger langt fra alfarvej. Store fisk er sky fisk, og der skal ikke mange fiskere i vandet til, før de fortrækker til mere rolige områder. Hvis jeg kommer til en plads, og jeg kan se, at den allerede er besøgt af andre fiskere, så kører jeg øjeblikkeligt videre.

Hvor stor betydning har fluerne til havørred på kysten?

PELLE: De fluemønstre, jeg foretrækker, er en salig blanding. Jeg kan godt lide at eksperimentere, selvom der er visse mønstre, jeg altid vender tilbage til. Skal jeg nævne nogle favoritter, så er det tro tjenere såsom Wooly Bugger, Kutlingen, Magnus, Glimmerrejen, Tussen, Fluffmärlan, Sundets Blå og Tobis. Når det gælder størrelse, så er fluerne mellem 2,5 – 9 centimeter.

RUNAR: Jeg stoler meget på mine fluer, og jeg ser gerne, at de imiterer de forskellige byttedyr, som er fremherskende gennem sæsonen. Jeg fisker i de fleste tilfælde med forskellige fluemønstre til forskellige årstider. Nogle dage fisker de naturlige farver bedre end provokationsfarver, og andre dage forholder det sig omvendt.

RUNE: Der er ingen tvivl om, at du kan fange havørred på en hvilken som helst flue de første forårsdage, men herefter – og resten af året – er fluerne i højere grad afgørende for, om du har succes. Især fra sidst på foråret og sommeren igennem gælder det om at ramme de fødeemner, som havørreden går efter. Nogle dage kan det være helt ned i små detaljer – som størrelsen på tobis imitationen, farven på ryggen eller nuancen og gennemsigtigheden på rejefluen.

Rune Westphal

Fisker du meget med de samme fluer på kysten efter havørred?

RUNAR: Jeg tror, det vigtigste for en kystfluefisker er at kende sine fluer: Hvilken indtagning de fiskes bedst med, og hvornår på året de oftest bør være på forfanget.  Jeg har ikke mange forskellige fluemønstre i boksen, men dem jeg har, har jeg til gengæld lært godt at kende igennem årene. For 10-12 år siden brugte jeg UV Pearl flash i en helt hvid Jiggy flue. Det fungerede særdeles godt. De sidste par år er der kommet mange nye UV materialer på markedet, så på baggrund af mine oplevelser med den hvide Jiggy, er mange af mine fluer nu UV-forstærkede. Selve  fluemønstrene er dog de samme, som jeg altid har brugt.

RUNE: Jeg fisker meget med de samme fluer, men når det er sagt, så er det en sandhed med modifikationer – for en tobisimitation opfører sig for eksempel helt anderledes i vandet, hvis den er belastet og fisket på flydeline til sammenligning med en ubelastet version fisket på intermediate line. Det samme gælder en tobisflue bundet med speyfibre fisket langsomt, kontra samme  mønster bundet med stivere fibre og ekstra vægt – en flue fabrikeret til highspeed indtagning i store bølger. Generelt er mange af mine fluer lavet ud fra samme mønster, de kommer bare i varianter, der håndterer forskellige situationer og forhold.

Hvor store fluer bruger du til havørred på kysten?

RUNAR: Om foråret bruger jeg tobis-, børsteorms- og rejeimitationer. Tobis-fluerne er 7-12 cm lange, børsteormsfluerne 7-8cm lange og rejerne er i krogstørrelserne 4 og 6. Jeg har en grundregel angående fluestørrelse: Jo klarere vand, desto mindre størrelse flue anvender jeg. Er vandet spritklart og blankt, så er tanglopper i størrelse 8 eller 10 oftere i brug. Om efteråret og under vinterfiskeri anvender jeg brislingeimitationer i 80% af tilfældene. På denne årstid ser jeg efter jagende havørred, som bryder vandoverfladen i jagten på netop brisling.

En 8-10cm Runars Deceiver med pearl krop og oliven ryg er førstevalget. Det er en ren imitation af brislingen. I sommer halvåret er jeg på jagt efter havabborren, og bruger ikke tid på havørred.

RUNE: Jeg fisker for det meste med store fluer, som jeg binder på #4 stinger kroge (Gamakatsu F314), og jeg har en klar fornemmelse   af, at der er sammenhæng mellem store fluer og store fisk. Faktisk er det kun om efteråret, jeg kan finde på at gå ned i mindre størrelser. Igennem hovedparten af sæsonen, hvor havørreden er aktivt fødesøgende, har jeg nemlig svært ved at forstille mig, at en fisk på eksempelvis 70 cm vil bruge energi på at spise tanglopper, med mindre der ikke er andet – og de ellers er der i store mængder. For en stor havørreder giver det  simpelthen bare bedst mening at spare energi op, til den store mundfuld kommer forbi.

Grejsammensætningen er vigtig, når du skal fiske havørred. Der skal dækkes en masse vand af, og kysteksperterne er ikke i tvivl: Det gælder om at kaste effektivt og opnå god længde med få blindkast.

Grejsammensætningen er vigtig, når du skal fiske havørred. Der skal dækkes en masse vand af, og kysteksperterne er ikke i tvivl: Det gælder om at kaste effektivt og opnå god længde med få blindkast.

Succes med havørred – timing eller mobilitet?

PELLE: Det eneste, jeg med sikkerhed kan konstatere efter 40 års havørredfiskeri er, at indimellem hugger fisken, og indimellem gør den ikke – og mest ofte det sidste. Selvfølgelig bør man henlægge sit fiskeri til de pladser, hvor man vurderer, at chancen for at få en fisk er størst, men generelt er timing vanskelig. Derfor giver det god mening at affiske flere forskellige pladser i løbet af en dag. Det kan ofte være forskellen på succes og fiasko.

RUNAR: For mig er der tre faktorer, som styrer mit fiskeri. Vindretning, vandtemperatur og tidevand. Om foråret flytter jeg mest på mig: Jeg prøver at finde det varmeste vand og fisker for eksempel aldrig i fralandsvind. Jeg tager heller aldrig på kysten uden at vide, hvornår høj- og lavvande indtræffer. Det bedste fiskeri har jeg, når vandet er i bevægelse. Nogen fiskepladser fisker bedst på stigende vand, og andre steder fisker bedst på faldende vand. I november og december synes jeg fralandsvind kan være meget godt, da der hentes varmere bundvand ind. Ellers handler det om at besøge sine fiskepladser under forskellige tidevandsforhold, og lære pladserne at kende.

RUNE: Det er vigtigt at kende sine pladser og få styr på timingen. Hvis man fisker ofte på de samme pladser, vil man erfare, at der både er bevægelse i fiskene og i deres hugperioder. Nogle pladser fisker bedst i faldende vand andre i stigende vand. Knækker du koden på en række pladser i samme område, vil du være hjulpet langt i forhold til din timing på de gældende pladser. På den måde kan du være på forkant med fiskenes trækmønstre.

Hvilke forhold er bedst til havørred på kysten – og hvorfor?

PELLE: Jeg foretrækker vindhastigheder på omkring 5 sekundmeter. Det giver et godt svæv i vandet langs mine hjemlige Smålandskyster. Blekinge og Skånes kyster er derimod vældigt vindfølsomme, og mange pladser bliver næsten umulige at fiske med en pålandsvind på 6-7 sekundmeter. Er der eksempelvis 8-9 sekundmeter fra syd- eller sydvest længst mod syd, må man drage videre. Ellers gælder det om at finde lækanterne, hvor oprørt vand møder mere beskyttet og klart vand – her kan der til tider være mange fisk stimlet sammen.

RUNAR: En god pålandsvind og fart i vandet er altid godt. Så er fiskene tæt inde lang land, og lange kast er sjældent nødvendig. Byttedyrene er desuden mere eksponeret for havørreden i det  turbulente vand, og det ved fiskene!

RUNE: Der er intet som bølger, der knækker ude over første revle, gang i vandet, masser af strøm og et godt svæv i vandet. Så er storørreden mindre sky, og den bruger mere tid inde i det inderste badekar på jagt efter sild og tobiser, som er blevet fanget i turbulensen fra de bølger, der bryder over revene og revlerne.

Sølvskattene venter derude langs med kysterne, og her gælder det om at bruge sin tid effektivt på pladser med gode fødesøgningsforhold, hvor havørreden har gode skjuleog jagtbetingelser.

Sølvskattene venter derude langs med kysterne, og her gælder det om at bruge sin tid effektivt på pladser med gode fødesøgningsforhold, hvor havørreden har gode skjule og jagtbetingelser. 

Hvilken type kystplads fisker du mest efter havørred?

PELLE: Jeg elsker lange, smalle rev som afsluttes abrupt, og gerne med et strømfyldt ydre. Så kan jeg affiske begge sider og i tillæg udnytte vinden på bedst mulig vis. Er der derudover en varieret bund med sten, sand og tang – såkaldt leopardbund, med indslag af store sten, så smælder det før eller siden!

RUNE: Som hovedregel vil jeg have dybt vand inden for nær rækkevidde – så tæt på, at en havørred på sildejagt kan ende inde i det dybe badekar helt under land. Her vil jeg satse på de rev, der stikker ud og især de små lommer, som findes langs revenes kanter. Disse pladser findes der mange af, og selvom det ikke er dem alle, der producerer storørreder, så bør en god del af tiden bruges her.

Hvilken årstid foretrækker du til kystfluefiskeri efter havørred?

PELLE: På mine kyster er der to perioder, som gælder – fra isløsningen i foråret til midten af maj og igen fra august og frem til islægningen. Topmånederne er som regel april og september. 

RUNAR: Jeg håber altid på en mild november og december. Da har jeg ofte det mest morsomme fiskeri med solide mængder grønlændere og overspringere. Der er også færre kystfiskere ude på denne tid. Ellers har jeg flest kystture i løbet af efteråret, hvor havørreden jager brisling.

RUNE: Jeg er en sucker for store blanke vinterørreder. Der er bare noget magisk over hele jagten og scenariet, frostgraderne, snestormene, bølgerne og så det forjættede, tunge hug man har jagtet i flere dage. Succesen er ultimativ, for der findes bare ikke et større trofæ end en stålblank vinterfisk over de magiske 5 kilo!

Alle kysteksperterne foretrækker letoprørt vand og lidt bølgegang, og her kan belastede fluer såsom jiggy være en fordel. De kan nemlig fiskes nede under den værste bølgegang og turbulens.

Alle kysteksperterne foretrækker letoprørt vand og lidt bølgegang, og her kan belastede fluer såsom jiggy være en fordel. De kan nemlig fiskes nede under den værste bølgegang og turbulens.

Hvad er dine bedste storørred tips på kysten?

PELLE: Vil man have chancen for en havørred over fem kilo på flue, så er den svenske østkyst anbefalelsesværdig. Jeg har guidet på hjemmekysten siden 1985, og jeg har ledsaget adskillige fiskere, idet de har fanget deres drømmefisk. Mange af de allerbedste pladser findes nøje beskrevet i det to guidebøger, jeg har skrevet Havsöringsguiden Småland – Öland fra 2013 samt senest Havsöringsguiden Skåne-Blekinge fra 2016.

RUNAR: I det lange løb handler det om at være mest mulig ude ved kysten. Sæt dig ind i tidevandsprognoserne og følg med på vindretningen. Mange går i læ af vinden ud af ren og skær magelighed, men at jagte store havørreder er sjældent behageligt – det foregår på åbne, vindeksponerede pladser, hvor bølger let bygger sig op. Start med nogen fluer, som har store fisk på samvittigheden og lær dem at kende. Og overvej eventuelt natfiskeri. Det kan i hvert fald producere store fisk her i Oslofjorden – fx når vandtemperaturerne i april er højere end lufttemperaturen om natten.

RUNE: Overvej i første omgang, om du er klar til at ofre mageligheden og de regelmæssige fangster af mindre havørreder. Storørredjagt betyder andre pladser med færre og dermed også flere nulture, hårdt vejr og risikabel vadning. Det betyder dog også, at når alt klapper, så kommer du hjem med større sølvskæl på håndtaget og et bredere smil på læberne.

 

Shimano

 

Rune Westphal gør klar til at genudsætte endnu en flot, sølvblank havørred. Han fisker ofte i spritklart vand, og her har hans utroligt livagtige imitationsfluer ofte en udslagsgivende fordel.

Rune Westphal gør klar til at genudsætte endnu en flot, sølvblank havørred. Han fisker ofte i spritklart vand, og her har hans utroligt livagtige imitationsfluer ofte en udslagsgivende fordel.

 

HAVØRRED: EN ISKOLD FRA FJORDEN – TAK

Vinteren nærmer sig, og fiskeriet i de danske fjorde bliver bare bedre og bedre! Tag med Tobias H. Schultz et smut i Isefjorden, og bliv klogere på hvordan du griber fjordfiskeriet an om vinteren.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ, FOTOS: ASK FUTTRUP, TOBIAS SCHULTZ OG MICHAEL ZINN:

SKAL VI ikke snart kaste håndklæ­det i ringen? Jeg fryser ad helvede til, og det her føles sgu som det døde hav … Spørgsmålet kom­mer fra fiskemakker Jakob, og det føles overordentligt relevant. Vi er midt i december måned. Klok­ken nærmer sig 15. Vi har været ude siden solopgang. Den iskolde sjat i bunden af thermokanden har samme temperatur som fødderne, og ingen af os har mærket det mindste ryk i kæppen.

Jakob kaster endnu engang sin 17-gram stripper så langt ud over revet som muligt, mens han ven­ter på svaret. Igen-igen hænger han fast i bunden halvvejs inde og bander stygt. I ren desperation har jeg selv væ­ret dybt i grejæsken og fundet en lille, grøn wobler med orange bug, jeg ellers aldrig bruger. Re­vet virker dødt, så i mangel på bedre idéer, kyler jeg den skråt ind mod kysten og spinner ind i små ryk. – Jo, lad os skride. Mine tæer skal brækkes fra hinanden med et kobe … HOV … Jeg har FISK! Et hårdt ryk i stangen efterfulgt af et gevaldigt plask i overfladen fortæller mig, at der er tale om en god fisk. Hjulet skriger om nåde, mens linen bliver flået af spolen i et tempo, der får mig til at glem­me alt om temperaturen.

Iskold ørredaction i fjorden

Bremsen bliver kortvarigt stram­met, og fisken vender 20-30 me­ter længere væk, end den hugge­de. Nu sætter den i rasende fart kursen stik mod mig og stopper først, da den ser mig. Et par mi­nutter lægger vi arm. Den tager et par meter line, jeg vinder dem til­bage og så fremdeles. Den ruller i overfladen og afslører, at jeg har fat en vaskeægte overspringer på den gode side af de 60 centimeter.

Jeg søger mod den del af revet, der rager op over vandet. Nettet ligger af uvisse årsager i bilen, så der skal kanes. Fisken er snu. Den går ret efter benene, der usik­kert balancerer rundt på de glatte sten. Den har held til at svømme mellem vadestøvlerne, og jeg løf­ter det ene ben, mens jeg piruet­terer med en flodhests elegance. Succes! Jeg har igen fisken, hvor jeg vil have den. Langsomt men sikkert, får jeg bugseret den op i vandkanten. Sejrsbrølet, da jeg slår neoprenhandsken i nakken på den, giver udslag på richterskala­en.

En 64 cm smuk hunfisk ender sine dage med en solid sten i nakken. Jeg tænder en smøg og byder Jakob én. – Nej tak … Jeg har ikke lige haft sex, svarer han, uden at gøre det mindste forsøg på at skjule en ordentlig omgang grum misundelse.

Artiklens forfatter med en smuk fjordørred, fra en kold decemberdag.

Artiklens forfatter med en smuk fjordørred, fra en kold decemberdag.

 

Få succes med vinterfiskeriet efter havørred

Ovenstående beretning er nogle år gammel. Fisken blev taget på et kendt spot i Isefjorden, og jeg fortæller den nu, fordi præcis den fisk, markerede et vendepunkt for mig. Jakob og jeg lavede nemlig alle de fejl, der er helt typisk for folk, der endnu ikke har knæk­ket koden til vinterfiskeriet i de smukke, lavvandede fjorde, vi har så mange af her til lands.

Skal man have succes med vin­terfiskeriet på muslingebankerne, i mudderhullerne og på de små rev, skal der simpelthen tænkes radikalt anderledes, end man som kyst-og-godtvejrsfisker er vant til. Især, hvis man er spinnefisker. Fluedrengene, som jo altid er ganske begrænsede i kastelæng­de, har det generelt lidt lettere. De er vant til at skulle finde fiskene tæt på land og derfor er de nok lidt bedre til at analysere mulig­hederne dér.

Gamle fiskevaner er svære at slå ihjel

Jeg konstaterer det hver eneste gang, jeg har kystfiskere med i fjorden. Særligt om vinteren. Tilmed synes det at være næsten ligegyldigt, hvor godt jeg har for­beredt folk. Har jeg en flok kursi­ster med på en guidet tur, har jeg altid skrevet en længere smøre om grej og agn på forhånd.

Alligevel tropper en god del af dem med sikkerhed op med ky­stagn på 17-23 gram. Og mindst en tredjedel lærer aldrig at holde op med at kaste udad mod dybt vand. Konsekvensen er helt klar: Dem, der lærer at kaste let agn på lavt vand, fanger fisk. Dem, der ikke kan smide de gamle vaner, trækker en 0-bon. Der er masser af fisk i fjordene om vinteren. Til­med er der pæne chancer for at få den store, blanke drømmefisk. Det er, når vandet er koldt, at de store trækker tæt på kysten og ind i fjorden.

Man skal selvfølgelig altid passe på med, hvad man lover. Og hvis man påstår, at man ved alt om havørredfiskeri, har man i sam­me moment afsløret, at man ved ALT for lidt og egentlig burde holde sin kæft. Der findes sikkert også andre måder at fiske effek­tivt på om vinteren, end den jeg sværger til. Men jeg garanterer, (næsten) at hvis du følger neden­stående råd slavisk, får du fjord­fisk inden for dine næste tre-fem ture.

Fluefiskerne har ofte succes, når fjordens ørreder skal overlistes.

Fluefiskerne har ofte succes, når fjordens ørreder skal overlistes.

 

Grejet til vinterfiskeri efter havørred

Lavt vand! Jeg kan ikke under­strege det nok: Fiskene jager på lavt vand om vinteren. Det hjæl­per dig ikke en skid, at du kan kyle 28 gram 130 meter ud. Der er stort set ingen fødeemner så langt ude. Fiskene jager der, hvor der er bytte. Det er der i forvejen ikke for meget af, når vandtempe­raturen når under 5 grader. Men det der er, går og gemmer sig i beplantningen tæt under land. Til gengæld ligner næsten enhver agn, du kan holde over bunden på under en meters vand, en virkelig lækkerbisken for en sulten ørred. Har du problemer med at finde fiskene, så fisk på endnu lavere vand. Ikke dybere!

Jo jo … en 28 gram Bornholmer­pil er en fremragende agn, og den har helt sikkert mange ørreder på samvittigheden. På kysten … I relativt varmt vand. I fjorden skal der noget HELT andet til. I og med, at du skal finde fiskene på lavt vand, skal du bruge en agn, der går lige under overfladen. Ikke 20 eller 30 centimeter under. Der hænger du bare fast. Du behøver i øvrigt ikke at spendere formu­er på dyre designerblink og håndmalede woblere. Vinterfisk er ikke kræsne.

Jeg har selv succes med små og halvstore woblere og SMÅ livli­ge blink. Gerne med noget farve på. I solskinsvejr er blank eller rå blink også et godt bud.

Havørreder er koldblodige dræbere

Det, at havørreden er et koldblodet dyr, betyder, at de ikke har ret me­get energi og bevæger sig mindst muligt, når vandet er rigtig koldt. Din agn skal altså helst ligne et let bytte, det er værd at bruge energi på at jage. En syg fisk, der bevæ­ger sig underligt i vandet, vil altså tiltrække sig mere opmærksom­hed, end en rask tobis, der fiser afsted i fuld vigør. Har du først mærket fisken, kan du godt sæt­te tempoet lidt op. Husk varieret indspinning og lange spinstop. Jo længere, jo bedre.

Skinner solen, er det bare med at komme ud at fiske en masse vand af. Find en god bugt eller langt stræk med halvmudret bund og varierende beplantning. Der skal nok være fisk. Men du skal fin­de dem, de leder ikke efter dig. Kombinationen af vandstand et stykke over normalen og solskin, er en næsten sikker vinder. Er der oven i købet lidt krøl på overfla­den, er din fiskelykke gjort.

Kast efter de lyse pletter midt i al bevoksningen. Det lyder måske skørt, men det er ofte over den lyse bund, at fisken ser din agn. Den hugger sandsynligvis først over den mørke bund, hvor van­det er varmere og mulighederne for et bagholdsangreb bedre, men den skal altså se den først. Dette gælder i øvrigt for fjordfiskeri­et hele året. Badekar i solskin er også gode!

Er vejret lidt mere skiftende el­ler overskyet, så find de små rev, kanter og badekar, som fjordene er så rige på. Fisk på kanterne. Lidt bølger er altid godt, men flygt ikke fra blankt vand. Det kan sagtens holde gode fisk.

Underholdningen er til at tage og føle på, når ørrederne kæmper i vinter-fjordenes kolde vand.

Underholdningen er til at tage og føle på, når ørrederne kæmper i vinter-fjordenes kolde vand.

 

God latin til havørred i fjorden

Det har alle dage været god latin, at havørreder bider tidlig morgen og sen aften. Og det er også fuldstændig korrekt – når vandet er varmt … Om vinteren, når vandtemperaturen er mellem syv og to grader, er fiskene mest aktive, når vandet er varmest. Altså nogenlunde midt på dagen. I de tidlige morgentimer skal du være heldig for at lokke en fisk til andet end at glo sløvt på dit fine blink. Tag en time eller to mere på ryggen LETTE STÆNGER og hjul er også en vigtig faktor. Bevares – Du kan selvfølgelig sagtens tyre en me­get let agn afsted med din 10 fods kystkæp, og jeg vil ikke advokere for, at du skal skifte hele sættet for tre fjordture på en vinter. Men bor du tæt på en fjord, og falder den type fiskeri i din smag, skal jeg anbefale, at du anskaffer dig et regulært sæt til fjorden.

Stangen skal kunne kaste godt og præcist (præcision er langt vigti­gere end kastelængde) med agn omkring 10-15 gram, og du skal kunne mærke selv de mindste små nap i stangspidsen. Gå efter 8 eller 9 fod. Hjul i størrelse 2500 eller 2000. Hellere for let grej end for tungt!

Havørred – når frosten bider

Det burde næsten give sig selv, men det gør det desværre ikke al­tid. Når der er frostgrader i luften og under fem plusgrader i vandet, bliver varmen suget ud af dig. Jeg går med tre lag uld inderst, en god, tyk fleece og yderligere en uldtrøje om vinteren.

I vadestøvlerne er der et par tynde bomuldsokker inderst og to par MEGET tykke sokker uden på. Det er vigtigt, at dine vadestøvler er store nok til mageligt at rumme alle de sokker. Sidder de stramt, kan det være lige meget, hvad du har under, så fryser du alligevel. Og bruger du al din energi på at fryse frem for at fiske, fanger du sjældent noget. HUSK tykke ne­oprenhandsker! Dem der siger, at man bare skal dyppe fingrene i vandet, er enten ravende sindssy­ge eller også har de aldrig fisket i vand under 10 grader. Husk også en solid madpakke. Det koster energi at holde var­men!

Fjordørreder er ofte mindre blanke, end dem vi kender fra den åbne kyst.

Fjordørreder er ofte mindre blanke, end dem vi kender fra den åbne kyst.

 

Forfatterens favoritagn til fjorden

SALTY: 12g eller 18g i virkeligheden vejer de hhv. 10 og 14, og de har stor overflade i forhold til vægten. Gerne i sort/rød eller grøn/orange.

GLADSAXEWOBLER 16G: Denne gamle, gamle agn er som skabt til vinterfiskeri i fjorden. Den går helt oppe i vandsøjlen og kan fiskes meget langsomt. I sær kombinationen hvid/orange synes at være ef­fektiv.

SANDEEL 11G.: Fisk den varieret og med høj stangspids, så er den god. Gerne i kobberagtig farve.

FLADBUK 15G: Egentlig lidt tung, men en stor overflade kompenserer for vægten. Den kan fiskes helt oppe i overfladen og synker meget langsomt ved spinstop. Endnu mindre kan også anbefales. I vinter­solen er den rå variant møg giftig.

LAWSON HUGO 12.: Et let og livligt blink, som for mig har langt over 100 vinterfisk på samvittigheden. Skinner solen lidt, er grøn/blå overside og blank bagside en ren killer.

STRIPPER/DORADO 7G: Noget lort at kaste med, men helvedes effek­tiv, når den er i vandet.

SNURREBASSE STR. 1: Jeg er normalt ikke kæmpe fan af basserne, men den lille 1’er er nogle gange svineeffektiv om vinteren. (lad for guds skyld dine 200 varianter af str. 3 blive hjemme)

 

Shimano