mar 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Mads Grosell med en fin havørred, der nappende en SG Sandeel fisket på stiff-rig.
Manden bag en række topagn som fx Savage Gears velkendte Line Thru Sandeel – Mads grosell – er vild med at fiske på kysten, og gør det hvert år super godt med masser af flotte fisk. Her får du Mads´s favoritmontage på kysten – en stiff-rig – til gennemløberne.
AF JENS BURSELL
Der findes mange måder at montere en gennemløber på – og alle kystfiskere har deres favoritmetode. Det gælder også Mads, der bruger masser af tid på kysten efter de blanke – typisk i godt selskab med sine forskellige udgaver af kystwobleren Line Thru Sandeel.
Når man fisker efter kystørred, er der en række forskellige forhold, der kan influere på, hvorvidt man kroger fisken ordentligt, når den hugger. En ting er skarphed, wiretykkelse og krogdimensioner – som vi har skrevet en del om på fiskogfri.dk igennem tiden. Noget andet er faktorer som ”bortsynkning” af krogen ved spinstop – samt risikoen for at en ophægtning af krogen på forfanget, der kan føre, at krogen vender forkert – eller i værste fald linebrud og mistet fisk.
På en normal gennemløber vil man ofte risikere, at krogen synker baglæns væk fra bagenden af gennemløberen ved spin-stop, hvilket naturligvis øger risikoen for at fisken ikke kroges, når den hugger – netop ved det forførende spin-stop. Gennem 15 år har nogle kystfiskere modvirket dette med et flådstop uden alt for hård friktion foran gennemløberen, men det kan gøres mere elegant med powergum eller super simpelt med et stykke mono, der er den form for stop, som Mads foretrækker på sit semi-fikserede gennemløbs set-up.
I dette lille videoklip fortæller Mads Grosell om, hvordan han monterer gennemløberen med et stiff-rig:
Stiff-rig til gennemløberen
Mange bruger løst-hængslet krog til deres gennemløber, men Mads foretrækker at vælge en anden vej. – Jeg synes helt klart, at det fungerer bedst med en krog, der ikke kan svinge rundt, understreger han. – Ved i al enkelhed at binde krogen i en ”styrende knude” eksempelvis den super lette 4-tørns blodknude – forebygger man – i kombination med stopknuden lige foran agnen, at krogen svinger ind under gennemløberen og i værste fald ”vender modsat”, når fisken hugger, hvilket selvsagt ikke er optimalt for krogningen. Mellem krogen og gennemløberen sætter jeg typisk 2-3 perler, der dels fungerer som strikepoint og ekstra attraktion – og dels skaber en perfekt rotation for gennemløberen.
I denne lille video fortæller Mads Grosell om sit foretrukne valg af kroge til stiff-rigget:
Savage Gears STY-trekroge – med og uden hotspot. Som det ses er grensamlingen limet på bagsiden begge steder for at undgå, at forfanget/linen kan sætte sig fast her, hvis en stor fisk ruller med agnen under fighten.
Den perfekte trekrog til havørredfiskeri med stiff-rig & gennemløber
– For at undgå, at linen ved hægtning kan få fat på bagsiden af trekrogen i samlingen – med deraf følgende risiko for mistede fisk under fighten, har vores trekroge til gennemløbere, altid ”lukket gab” mellem grenene på bagsiden af trekrogen, fortsætter Mads. – Det gælder for begge vores Y-trekroge, hvor en dråbe epoxy – farvet som strikepoint (”Hotspot”) – eller ”neutralt” på den normale STY krog, modvirker netop dette. Se hvorfor dette er relevant under en fight med større fisk i videoen herunder.
– Næste gang du skal ud at fiske med gennemløber, kan jeg klart anbefale dig at montere agnen med et stiff-rig, slutter Mads.
Mads Grosell med et par fine havørred taget på gennemløber monteret med stiff-rig.
mar 12, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Jensen Flamingo kystwobler kom frem i start 80’erne og viste sig fra første færd at være meget velfangende.
Få grejer i Danmark får så meget opmærksomhed som kystblink. De skinnende små vidunderligheder har alle tider haft en magisk tiltrækningskræft på kystørreder og især kystfiskere. Her giver Per Ekstrøm dig kystblinkets interessante historie – med fokus på de helt tidlige blink og kystwoblere.
TEKST: PER EKSTRØM
DU HAR MED GARANTI oplevet det. Du står på kysten en køligforårsdag på din favoritplads. Solen titter frem. Forholdene er perfekte. Strøm og vind er som den gang, du fangede den store. Du tager æsken med blink frem, og når du åbner den, viser der sig en åbenbaring af kystagn i alle mulige farver, størrelser og udformninger. Valget synes svært, for hvad skal du vælge? Alligevel er du ikke i tvivl. Den der! Den du fangede den store på sidste gang. Den lille undseelige gennemløbspirk, hvor malingen er halvt skallet af, men hvorfor netop den? Du tror på den, du ved, hvordan du skal fiske den gennem vandet, og lige nu er forholdene perfekte.
Sådan har tusindvis af lystfiskere truffet deres agnvalg, siden den første kystfisker dukkede op i vandkanten for over 90 år siden. Dette er derfor ikke en historie om, hvilke pirke og blink, der fanger bedst, for det ved du om nogen, men en historie om, hvordan forskellige kystagn gennem årtier har fundet frem til grejæskerne. De fleste kender vi oprindelsen på, men et fåtal forsvinder i tågen, selvom der sikkert er nogen, som sidder inde med historien om netop den kystagn.
4 ældre kystblink. Fra oven den gammelkendte Torpedo, der også i mange år blev anvendt til torskefiskeri. Dernæst propelpirken, hvor krogen kunne monteres i begge ender, alt efter hvordan man ønskede gangen. Nederst Tur pirken, hvis oprindelse er ukendt samt en ældre gennemløbspirk af
ukendt herkomst.
De første havørreder på kysten
En af de allerførste der fiskede efter havørreder fra kysten var Henrik Bech. Han har beskrevet, hvordan han i 1933 en novemberdag på et Heinz-blink fangede sin allerførste havørred fra kysten. Den vejede cirka 2 kilo. Efter et par få kast var der hug igen. Denne gang havde en meget lille ørred, der knap var dobbelt så stor, som det Heinz-blink han fiskede med, kastet sig over dette.
Ørredens grådighed overraskede ham, men han så samtidig de kæmpe muligheder, der lå i kystfiskeriet. Grejerne var spinkle. 4-5 fods stål- eller splintcanestænger med multihjul uden frikobling. Og agnen? Det var Heinz blink, små spinnere og Hardy skeer. Små pirke og egentlige kystblink fandtes ikke.
Hurtigt fandt man dog ud af, at de pirke som svenskerne anvendte til deres »Pimpelfiske« fra isen om vinteren, var ganske udmærkede som kystagn. Modellerne »Bergmann« og »Sommen«, der fandtes i størrelser fra 10 til 500 gram, blev brugt til alt fra aborrer til torsk på dybt vand, viste sig også effektive ved kystfiskeri. Blandt andet havde de den fordel, at de var kompakte og derved forholdsvis nemme at opnå en lang kastelængde med.
Karen Bjergbakke med den »verdens berømte« flotte havørred fra den nordsjællandske kyst. 11,27 kilo vejede den. Nogle steder er den opført med en vægt på 11,25 kilo. Sølle 20 gram kan dog ikke rokke ved, at der er tale om en imponerende fisk.
Specialfremstillede kystagn til havørred
Først efter 1945, da verden igen skulle til at finde sig selv, kom der gang i en form for fabrikation af specialfremstillede kystagn. Her i Danmark, hvor kystfiskeriet i stor udstrækning er født, er det næsten naturligt, at fabrikationen af kystagn også har haft stor udbredelse.
Ofte skete det hjemme i kælderen på fritidsbasis, hvorefter produktionen blev rykket ud i mindre værksteder, hvor »herlighederne« er blevet fremstillet i større mængder. De allerførste kystfiskere begyndte tidligt selv at eksperimentere med fabrikation af kystblink. Førnævnte Henrik Bech var en af dem. Han skar først en model ud i træ, hvorefter han skabte en afstøbning. Kendetegnet ved en del af hans blink var, at det de i høj grad mindede om det nuværende Koster-blink fra ABU. Blot med den forskel at ABU først lancerende sit i 1959…
Jensens oprindelige legendariske kystwobler »Lax«. Var i en periode ude af markedet, hvor det nærmest opnåede kult status, men de er nu mulige at købe igen.
Mange flere kystagn til havørred
I 1950’erne skete der en meget voldsom stigning i antallet og fabrikationen af kystagn. Kystfiskeriet var i rivende udvikling, og der var lige så mange meninger og idéer om kystagn, som der var kystfiskere. I Jagt & Fiskerimagasinets katalog optræder forretningens eget »pirkeblink« specielt til spinnefiskeri i saltvand fra kysten. »Trutta« var navnet, hvilket var taget direkte fra ørredens latinske navn »Salmo Trutta«. Kreativiteten i navngivningen er gennem årene blevet en stor del af kystagnens historie. »T-pirken« var en anden af 50’ernes populære pirke. Ophavsmanden var Poul Tøttrup, der også stod bag »Sølvpilen « og »T-T Pirken«. Verdensberømt blev pirken i Danmark og til dels også uden for Danmarks grænser, da Karen Bjergbakke på
Smidstrup Strand i starten af 60’erne fangede en havørred på 11,27 kilo netop på den pirk. Ret hurtigt fandt man ud af, at det med at bruge større trekroge på kystpirke i mange tilfælde ikke fungerede optimalt. Man mistede for mange i ude i tangskovene. De blev derfor monteret med en enkeltkrog, og så krogspidsen vendte opad og reducerede antallet af tabte agn.
TV: Kystpioneren Henrik Bech med en fin havørred fanget i kystfiskeriets barndom. TH: Sylvester-Thomsens bog »Sådan støber man pirke og grej«
forklarede enkelt hvordan man støber i gibsform, men »Siliconebogen « af Remi Garder er den ægte »bibel« for de kystfiskere som vil udvikle deres egne
idéer.
Kystagn til havørred, der kunne kaste langt
Det var ikke kun gangen i vandet, der var væsentligt for den tids kystfiskere. Man skulle gerne kunne kaste langt, og det mente Ertner på Vestsjælland, de havde fundet løsningen på i 1957, da »Sildeglimtet« blev markedsført. »Kaster uden at woble eller dreje rundt i luften. Nedslaget er uden de sædvanlige store plask«. Eksemplet viser blot, hvilket krav som kystfiskerne gennemårene har lagt vægt på og ikke mindst er blevet præsenteret for. »Sildeglimtet« har vist sig langtidsholdbart og fremstilles stadig, men det skyldes nok snarere, at den er velfangende. I
Sildeglimtets første fem leveår blev der produceret ikke mindre end 1.000.000 eksemplarer. Der var rigtig gang i støbeformene og standsemaskinerne i 50’erne og 60’erne. Masser af mindre virksomheder producerede, som nicheproduktion fiskegrej i Danmark. N.C. Nielsen i Horsens, der bl.a. fabrikerede bronzevarer og smykker, havde en større produktion af kystpirke under navnet »Niel-blink – Blinket der fanger…«, som de skrev i deres annonce. Det var navne som »Herring«, »Tobis«, »Sardin« eller blot »Niel pirk« for at nævne nogen. Firmaet lukkede i begyndelsen af 60’erne, men man støder ofte på nogle af de gamle blink og pirke, hvis man får fingrene i en kasse med gammelt grej, så produktionen har været stor. Af andre pirke fra den tid kan nævnes »Als-pirken «. Den blev fremstillet af firmaet Brdr. Müller på Als. Oprindelig var de underleverandører til Danfoss, men i slutningen af 40’erne begyndte de at producere de kendte danske fastspolehjul BMW. »Alspirken« minder i høj grad om Bergmannspirken. Den blev vist nok også produceret som gennemløbspirk.
Rotor pirke der i 50’erne og begyndelsen af 60’erne var meget anvendte.
Kystblink fra København
Rotor er navnet på blink og pirke der, blev fabrikeret af et Københavnsk firma. I midten af 50’erne blev en del af værktøjet solgt til Ry Fiskegrejer, men om de selv fortsatte videreudviklingen af modellerne, har jeg ikke umiddelbart kunnet finde ud af. Frem til midten af 60’erne blev der nemlig solgt andre »Rotor-modeller«, end dem som RY-Fiskegrejer havde overtaget.
Det man bemærker ved den tids pirke og blink er vægten. De fleste lå på en vægt mellem 18 og 25 gram. Man forsøgte at fremstille så lette agn som muligt, men stængernes aktion var ikke så fleksible som i dag. Ofte var stængerne fremstillet i massiv glasfiber eller splitcane, hvorfor det krævede lidt ekstra vægt at kaste langt.
»Læg mærke til Jensen«. Det var overskriften på Willy Sylvester-Thomsens anmeldelse af den første »Jensen-pirk« i Sportsfiskeren i november 1961. Bag firmaet stod Jørgen Taksøe-Jensen. En af de største producenter indenfor kystagn var født, og ham kan vi ikke komme udenom. Hans filosofi ved udformning af et kunstagn var kombinationen af imitation og provokation. Det skal ligne, men samtidig skal det afvige. Det kræver noget konstant at producere agn til lystfiskere og samtidig have succes med det over en lang årrække, og det er lykkedes for Jensen.
Reklame for Ertners »Sildeglimt« i »Jaguar Fiskenyt« fra begyndelsen af 60’erne, hvor den allerede havde solgt over 1 million eksemplarer.
Den første model »Jensen« var støbt med plastovertræk og rustfrie øjer, så holdbarheden skulle være i orden. Det var blot starten, men produktudviklingen fortsatte henover årene, og der blev tænkt innovativt og fremadrettet. Kystagn af forskellige typer blev udviklet Tobis, Flamingo samt woblerne Unika og Lax er nogle af navnene på Jensens største succeser. Der har også været typer som Kystspinneren med propellen foran, der måske ikke blev et så stort hit, ligesom »Rubin« nok heller ikke var den helt store sællert, men generelt har Jensen haft succes med sine kystagn.
Hjemmelavede kystagn
I 60’erne havde alle raske drenge på et eller andet tidspunkt støbt en tinsoldat, så hvorfor ikke også et blink? Willy Sylvester-Thomsen udgav i 1964 »Sådan støber man pirke og grej«. I forordet slår han kraftigt til lyd for, at man skal eksperimentere frem for at efterligne andres produkter.
Virkeligheden var dog anderledes, da de fleste først og fremmest kopierede andres idéer, men der var også de, som eksperimenterede og fandt nye modeller. De fleste »hjemmestøbere« anvendte gipsforme, men de var skrøbelige og holdt ikke længe. Det var derfor lidt en revolution, da Remi Garder i slutningen af 70’erne havde en artikelserie i Sportsfiskeren om at støbe i siliconeforme.
Det blev så stort et hit, at han i 1983 udgav »Siliconebogen «. Her beskriver han, hvordan man ved hjælp af silicone kan fremstille støbeforme, der kan holde til rigtig mange støbninger.
Remi Garders gennemløbspirk »Orø«, som det tog ham 20 år at lave prototypen på. Men den viste sit værd en aften ved Isefjorden.
Kølpirke til kystørred
Remi Garder var også startet i 60’erne med gipsforme i sin mors køkken, og efter eget udsagn anvendt han spandevis af gips for at få konstrueret sin egen kølpirk. Det lykkedes for ham, og han havde efter mange prøvefiskninger fået konstrueret en pirk, der, efter hans mening, kastede som en drøm og gik i vandet, som han mente den skulle. Kort sagt, den var, som han ville have den.
Navnet på pirken blev »Orø«. Som han selv fortæller: »Den blev døbt en september aften ved Isefjorden, da dens første blankfisk lå på et leje af ral og tang og skinnede om kap med mine blanke øjne. Orø kom den til at hedde.« Den blev selvfølgelig opkaldt efter øen i Isefjorden, som han kunne se over på. Vrøj-pirken er også en af Remi Garders modeller opkaldt efter kystpladsen Vrøj ved Kalundborg.
Det tog 20 år fra han startede sit projekt med »Vrøj«, indtil den endelige udformning var klar, så det er en gennemprøvet model. Remi Garders pirke er let genkendelige, da navnet »Salmo« ofte er støbt i pirken. Remi Garder havde en filosofi omkring brug af trekroge. De skulle monteres, så 2 af krogspidserne vendte skråt nedad i stedet for en krogspids direkte nedad. Det var måske »småpilleri«, for at bruge hans egne ord, men han havde bemærket, det mindskede bundhuggene.
Når vi taler om hjemmeproduktion, så har mange kystfiskere fundet den nemme løsning på kystblink i kantinen på deres arbejdsplads. Håndtaget på en teske er en udmærket pirk. Den koster kun to springringe, en krog – og så skal der blot bores to huller. En idé af de meget simple blev udtænkt i 1957 i bogen »Kystfiskeri som hobby« af Bent Hansen. Her var nødløsningen, når beholdningen af pirke slap op, at klemme en ølkapsel rundt om et stykke rullebly. Han indrømmede dog, at det ikke var smukt, men det var også i kystfiskeriets barndom.
En anden af Remi Garders pirke »Salmo« med datoen 15.01.83. Formodentligt støbt i forbindelse med udgivelse af »Siliconebogen«
Havørredfiskeri med kystwobler
Kystwoblere blev egentlig først for alvor kendt over det ganske land, da den »Fynske Kystwobler « fra Flemmings Fiskegrej dukkede op, men faktisk har kystwoblere i stor udstrækning været anvendt længe inden. Små rundstokke af træ med blybelastning har været anvendt gennem mange år. Specielt på Fyn synes de at have været meget udbredt. Flemmings Fiskegrej står også bag pirkene »Trumf«, »Smelt« og »Flipper« der i 70’erne og 80’erne var mange kystfiskeres favoritagn.
Gennemløbere til kystfiskeri
Flemming har i lighed med Jagt & Fiskerimagasinet også produceret en pirk ved navn »Trutta«. En gennemløbspirk, som stadig er i handlen. Der er nogen, som siger, at kun fantasien sætter grænser, og vi har næppe set det sidste påhit inden for kystagn. Der er mange lighedspunkter mellem produkterne, men udvalget er blevet stort. Bedre hjul, stænger og liner har gjort det nemmere at være kystfisker.
Selv spinkle og lette agn kan nu kastes meget længere end tidligere. Tyndere liner giver længere kast, var mottoet tidligere. Skulle den ekstra langt ud, kom der lige en tung pirk for enden. De tider er slut nu, og grejæsken er et mylder af varianter i alle mulige udformninger. Kreativiteten har gennem tiderne været mangfoldig med navne lige fra »Skæve Thorvald« til »Mariehønen.
Fordelen ved sådanne navne er, at du ikke behøver at beskrive din agn indgående. Du nævner blot navnet, og straks ved dine ligesindede, hvad du taler om. Udenforstående, der overhører en sådan samtale, må selvfølgelig tænke deres. Men de er heller ikke kystfiskere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
mar 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Kystfiskeri
Med de nye In-line Claw Fly shanks kan du fiske dine fluer med en langt højere landingsrate end normale krogfluer. Det er super let og elegant – helt uden brug af svære knuder eller takler.
Med en helt ny in-line konstruktion af clawfly-shanks er det nu super let at opnå en skyhøj landingsrate samt mulighed for afkrogning 100 % under vand på alle fluer – helt uden brug af specielle takler, redskaber eller svære knuder.
AF JENS BURSELL
PÅ REJEFLUER bundet på eksempelvis str. 6-4 enkeltkroge lander selv erfarne flue- og bombardafiskere normalt kun 40-45 % procent af alle kontakter – uanset hvilke og hvor skarpe kroge du bruger. Men – med de nye metoder, jeg har udviklet gennem de sidste 13 år, hæves landingsraten fra de gennemsnitlige 41 % på enkeltkrogfluer til 85-90% på fluer fisket med småkrogsmontager og bittesmå trekroge – typisk str. 14-16. Dette er ekstremt veldokumenteret igennem 13 år på kysten, hvor et team testfiskere har haft næsten 1.400 kontakter på kystfluer til havørred – og noteret hvert et nap. Du kan læse meget mere om dette i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”. Det drejer sig eksempelvis om rørfluer på L-rigs samt modificerede enkeltkrogede fluer med release rigs, Releasefly Connectors – eller fluer bundet på Clawfly-shanks.
In-line Claw Fly Shanks er den perfekte måde at fiske en rejeflue, hvis man vil maksimere sin landingsrate samtidig med, at man ønsker at bruge den mest skånsomme metode til kystflue- og bombardfiskeri.
Overblik over gamle og nye småkrogsmontager til fluer
Rørfluer med L-rig er stadig en suverænt let og effektiv metode, der egner sig perfekt til de lidt mindre og lette fluer. Landingsraten er skyhøj og set-uppet er elegant samt let at kaste uden kludder på både flue- og bombardastang. L-rigget egner perfekt til mindre symmetriske fluer. Det har dog den svaghed, at hvis man vil fiske rejefluer effektivt på denne måde, kræver det nogle – for nogen- svære modifikationer, som virker bedst med bombardagrej. Desuden kan det på selv tynde rør være svært at binde fluerne, så de ikke virker lidt klodsede – og fordi der ikke er meget vægt under fluen, kan det være svært at få større rejefluer til at gå korrekt i vandet uden at ”kæntre” med et L-rig.
De første udgaver af release rigs til modificerede enkeltkrogsfluer giver skyhøj landingsrate og går korrekt i vandet, men det kan være svært at skaffe de rette dele og binde taklet perfekt, så det ikke ”fejludløser”, når den fiskes på fluestangen. Disse udfordringer er 100% løst på fluer fisket med Releasefly Connector eller når fluen bindes bundet på en Claw Fly Shank, der også begge giver en korrekt orientering af fluen i vandet.
Men hvad nu hvis man kunne få de bedste egenskaber fra alle disse nye flueteknikker med småkrogsmontater på én måde, hvor det er endnu lettere under det praktiske flue- og bombardafiskeri – og hvor det samtidig giver mulighed for afkrogning 100 % under vand med en disgorger? Det er faktisk muligt.
Øjet på din In-line Claw Fly Shank kan laves på flere måder – her er vist to af dem. Enten kan frontøjet twistes som vist i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” (th) – eller det kan bukkes som vist til venstre. Selvom fisken næppe kan se forskel, så vil perfektionistiske fluebindere ofte mene, at versionen til venstre giver et mere elegant resultat: Det åbne øje surres sammen med bindetråden, og det er let at binde en vellignende krop, der ikke “kæntrer” på fluen.
In-line Claw Fly
Får at udnytte de suveræne krogningsegenskaber på små trekroge, kræver det, at krogen er asymmetrisk eksponeret under fluen. Skal man opnå dette på fx større rejefluer kræver det, at fluen går korrekt orienteret i vandet. Det indebærer, at der skal være tilstrækkeligt med vægt under fluens længdeakse, til at der skabes en ”køl” – og på de lidt større rejefluer er trekrogens vægt alene lige i underkanten.
På en Claw Fly som beskrevet i del 1 af artiklen opnås dette perfekt med den bøjede shank under fluen – kombineret med vægten af springring og krog. Dette set-up giver også en super høj landingsrate, men udfordringen for nogle kan være, at krogskift med de bittesmå spring-ringe kræver gode øjne samt en speciel micro spring-rings tang. Og – med den gamle type af clawfly-shanks er det ikke muligt at afkroge 100% under vand på dybtkrogede fisk med en pushback-disgorger, eftersom krogen sidder fastmonteret på fluen.
Det var med dette i baghovedet, at jeg udviklede de nye In-line Claw Fly Shanks, som i princippet er en variant over en fluetype, jeg allerede har eksperimenteret med i en del år – uden at publicere det.
Sådan glider din In-line Claw Fly på forfanget:
Afkrogning 100 % under vand
Med normale enkeltkrogede fluer i str 6-4 med en fyldig krop er det normalt ikke muligt at afkoge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback-disgorger. Årsagen er dels, at der ikke er disgorgers med de rette dimensioner på markedet, men også at hvis man endelig lavede en sådan – ville den – pga fluekroppens størrelse kombineret med kroggabets spændvidde – typisk blive så stor, at den let gjorde skade på mindre fisk. Til bittesmå trekroge str. 12-16 findes der derimod allerede disgorgers med de rette dimensioner på markedet – og de er så små, at det er muligt at afkroge selv mindre fisk på denne måde.
Pushback disgorgers er uden tvivl den mest skånsomme afkrogningsmetode til dybtkrogede fisk – og fordi de i praksis kun er mulige at bruge på små trekroge, der sidder for enden af et frit eksponeret forfang, hvor det er muligt at “slide” disgorgeren ned over forfanget til krogen – er flueteknikker som fx Releasefly Connector og In-line Claw Fly Shanks betydeligt mere skånsomme end de traditionelle enkeltkrogede fluer.
Du kan se, hvordan man afkroger 100 % under vand med pushback-disgorger, i denne video:
– eller læse side 262-267 i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som kan købes signere her (REKLAME).
Når du fisker din flue på en In-Line Claw Fly Shank, er det let at afkroge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback disgorger. Det er som regel ikke muligt uden at skade især mindre fisk, hvis man fisker samme størrelse flue på en enkeltkrog. Se hvordan princippet fungerer i videoen ovenfor.
Sådan laves en In-line Claw Fly Shank
En In-line Claw Fly Shank laves næsten som en Claw Fly Shank, blot med en anderledes vinkling af øjerne og en helt anden måde at fiske den på: I stedet for at bruge det bagerste øje til at montere den lille trekrog via en springring – vinkles det parallelt med det forreste øje – og bukkes ind under fluen i en vinkel som vist på billedet, så det kan bidrage til en in-line konstruktion, hvor krogen kommer til at dingle perfekt eksponeret under fluen i den helt rigtige vinkel for en uovertruffen krogning. Det bagerste øje presse så fladt med en fladtang, at Rapala-kunden ikke kan gå igennem den, hvorved krogen hænger løst under det bagerste øje. Løkken på Rapalaknuden bør maksimalt være 2-3 mm lang. Det er vigtigt, at det bagerste øje er bukket indad, så det ligger næsten vandret, for at opnå den helt perfekte eksponering af krogen – og dermed den maksimale landingsrate.
Med denne konstruktion af shank´en er det nu muligt at få både en perfekt eksponering med korrekt tyngdepunkt – og en fri gennemløbskonstruktion der sikrer, at fluen kan glide op af forfanget under fighten. Det, at fluen kan glide på forfanget. betyder ikke så meget for landingsraten, for der er sjældent meget brækstang på en kort, kurvet og fleksibel claw fly shank – men det har stor betydning for, at dybtkrogede fisk i praksis let kan afkroges med en pushback-disgorger. Dette er ellers kun muligt med modificerede krogfluer fisket med Releasefly Connector, som i forhold til en In-Line Claw fly har den ulempe, at den er knapt så elegant – samt at selve release-mekanismen i Release Fly Connectoren ikke lever evigt. Det gør en In-line Claw Shank i rustfrit stål derimod.
Der er mange måder at variere tyngde- og balancepunkt på en In-line Claw Fly Shank perfekt – så det giver lige den specifikke gang og synkehastighed, som du ønsker af din flue på et givent mønster. Øverst er en tungstensperle sat ind på kølen under den vandrette del af shank´en for at stabilisere gangen på eksempelvis fluer, der har mange fibre på undersiden af shank´en. I mindten ses det hvordan man kan forskyde tyngdepunktet fremefter med en tungstensperle bag det forreste øje. Nederst er vist en alternativ metode til bukke shank´en for at forskyde tyngepunktet fremefter – uden at fluen i sig selv bliver særlig meget tungere.
Præcis hvordan den bagerste/underste del af shank´en skal vinkles, kommer lidt an på det eksakte fluemønster – samt hvordan man ønsker tyngepunktet og fluens gang. Her kan man variere på længden af den del af shank´en, der er bukket und inder fluen – samt vinklen den er bukket ind med. Er der brug for en forstærket “køleffekt” – eksempelvis på fluer med mange fibre på undersiden, kan man eksperimentere med at indsætte en lille tungstensperle på “kølen” lige bag det bagerste øje (se foto ovenfor) – eller der kan indbindes belastningstråd eller lignende forskellige steder på shank´en for at variere tyngde – og balancepunkt. Ved at variere valget af wirens tykkelse, kan du justere synkehastigtighen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan variere konstruktionen af fluen, så den får den helt perfekte gang, tyngde- og balancepunkt.
Hvordan wiren bukkes for at skabe øjerne kan du læse i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe signeret her (REKLAME). Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
Du kan købe hånd- og færdigtlavede In-line Claw Fly Shanks her (REKLAME)
Færdigt bundne In-line Claw Flies kan købes her (REKLAME)
mar 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Kystfiskeri
Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.
I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.
AF JENS BURSELL
Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.
The Claw Fly
Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.
Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.
Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).
Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.
I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.
feb 24, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Rejsefiskeri
Pladsvariationen på Öland er enorm. Her ses starten af Hornsudden med den giftige bugt i forgrunden.
Få steder er chancen for megahavørred så store som på svenske Öland. Saltbalancen er ideel, kystpladserne ligger som perler på en snor, og der er ikke langt til de åer, hvor havørreder i størrelse XXL gyder. Tag med på en guidet rundtur til overspringernes rige.
AF REDAKTIONEN
MORGENDISEN er så småt ved at lette, og med søvnfyldte øjne indfinder vi os på det indbydende rev lige syd for Tokenäs. Vi har kørt op gennem Sverige aftenen/natten forinden, og det er ikke blevet til mange timer på køjen, inden fiskeiveren driver os ud i bølgen blå.
Mine fiskekammerater på turen, har taget parket på sydsiden af revet, mens jeg satser på bagvandet og en indbydende samling sten, lidt længere mod nord. Jeg når ikke at ligge mange kast før min VHF-radio melder om følgere og fast fisk på den anden side – mine fiskekammerater har tydeligvis valgt rigtigt. Jeg kapitulerer med mit udbryderforsøg og stiller mig i kø på den mere sikre vindside af revet.
Der går ikke længe før den første overspringer vender foran min stangspids. Med lettere oprørt stemme får jeg kommunikeret »følger! pis den var god« over den håndholdte VHF, som vi flittigt bruger til at holde kontakten. En fisk på den rigtige side af tre kilo har fulgt min gennemløber ind til mine fødder, men nægter at hugge. Jeg er tændt og fisker mig langsomt, men koncentreret, ud imod min ene kammerat, som har gang i fiskeriet på spidsen af revet. Jeg har endnu et par følgere, men min kammerat har ellerede landet fisk nummer fire, så jeg tager imod hans invitation til at komme ud på siden af ham. I andet kast kan jeg nikke takkende på hovedet og sætter krogen i en – efter kurven på min 10-40 grams kystkanon at dømme – ret stor fisk.
Fisken rusker tungt og ruller et par gange i overfladen, inden den vender halen til og stjæler 20 meter line fra mit nu skrigende hjul. Min kammerat, som har set sin anden store fisk, konstaterer højlydt, at den er god og kommer ilende for at overvære fighten. Efter nogen tids actionfyldt fight, kan jeg nette den store Ølandsfisk – og hvilken fisk. Lidt over fem kilo med nærmest perfekte proportioner. Det er over et år siden jeg har været på den rigtige side af fem, så jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig.
Fem kilo sølvtøj frisk fra et af Ölands nordvestlige rev. Det er svært at forstille sig en bedre start på fiskeeventyret.
Havørred på Öland
Öland er enhver kystfiskers drøm. Pladserne er meget naturskønne og ligger i en lind strøm øen rundt. Du finder alt fra store rev til indbydende tangbælter i smukke og fiskefyldte vige samt barske klippekyster. Kort sagt, der er noget for enhver smag, og hvad enten du er flue- eller spinnefisker – og så er chancerne for de rigtigt store fisk overordentligt gode her.
Det var nogenlunde den salgstale, jeg havde opdigtet i mit hoved, første gang jeg begav mig af sted til dette sagnomspundne fiskeparadis, men sådan skulle det ikke gå. Den korte historie er, at vi ramte årets første koldfront og gik i tre dages hård frost med én lille havørred til følge. Heldigvis gik det bedre senere og der er kom hul igennem til Ölands sølvtøj.
Solnedgangen nydes oven på en slidsom men fisketom novemberdag, på den Ölandske vestkyst.
Sådan fiskes Öland
Fiskeriet kan dog være lige så svært som alle andre steder. Og selvom Öland tager sig noget anderledes ud end mange af Danmarks Østersøpladser, gælder der nogenlunde samme regler her.
Man skal opsøge de samme forhold og omstændigheder, som hvis man fiskede fx Møn, men med en stor forskel. Mange af kystpladserne på især vestsiden af Öland tåler i forhold til det meste af Danmark meget vind – rigtigt meget vind.
Det meste af Ölands nordvestkyst er klippekyst, hvilket betyder, at der ikke er meget sediment, der kan hvirvle op og give så grumset vand, at fiskeri er umuligt. Det er oftere bølgerne fremfor vandfarven, som sætter en stopper for fiskeriet, hvilket betyder at 8-10 meter/sek. rent på kysten, langt fra er umuligt at fiske – og det bør du udnytte. På den modsatte side af øen er det meste fiskevand, men det nordligste er nok at betegne som geddevige afbrudt af utallige lange rev. Men lad endelig ikke det afskrække dig i din søgen efter havørred. De »bløde« vige og især kanter mellem dem og revene danner basis for et stort fødegrundlag og kan til tider holde mange havørreder, på trods af deres noget »geddevandsagtige« udseende. Det sker jævnligt, at geddefiskerne bliver velsignet med en stor havørred på deres farvestrålende flashfluer eller woblere.
Fiskeriet på Öland
Mit fiskeri på Öland er som mange før mig udelukkende blevet bedrevet nord for broen – altså den nordlige ende af øen. Men lidt søgen på nettet viser, at der også er spændende vand sydover for den opsøgende kystfisker. Mine første togter til Öland blev bedrevet med udgangspunkt i information fra nettet samt vejledninger fra fiskekammerater, men på den seneste tur havde jeg Pelle Klippinges glimrende bog Havsöringsguiden Småland – Öland med – et »must have« og en fyldestgørende pladsguide til Ölands allerhotteste havørredpladser. Det er med denne bog og dens forfatter i baghånden, at jeg her giver dig et udpluk af de pladser, jeg mener er Ölands havørredperler.
Havørredpladser på Öland
Pladserne på Öland er som sagt mange, og det kan være vanskeligt at vælge én til og dermed alle de andre fra. Græsset er som bekendt altid grønnere på den modsatte side, og dette er om nogen steder gældende på Öland. Det er en svær disciplin at vide, hvornår det er tid til at skifte plads. At fiske en plads grundigt nok uden at blive for længe, kræver øvelse når man ikke er på hjemmebane og har så meget godt fiskevand at vælge imellem, som på Öland. Men der er dog pladser på øen, som du efter min mening bør unde dig selv at fiske.
Blandede bolsjer til Ölands havørreder. Med en god blanding af langstrakte agn i forskellige naturlige farver samt lidt pang til det grumsede vand, er du godt dækket ind.
Havørred nordøst for Grankullaviken
Kysten nordøst for Grankullaviken er et langt havørredstræk, med rig mulighed for fight med Østersøens store blanke. Her finder du blandet bund med rev, store sten og klippekanter – lokalt kaldet pallkanter. Strækket mellem Björnsnabben i vest og Ölands Norra Udde mod øst er et af øens mest besøgte havørredstræk, med et væld af spændende rev, vige og ikke mindst strømrender.
Starter vi i vest ved Björnsnabben, befinder vi os på et rev, der strækker sig ud i Østersøen. Men hele den vestlige side ud mod spidsen er fiskbar og meget indbydende. På modsatte side finder du en lille sandet vig, som ud over havørred også holder en del mindre gedder. Har du agnen kær, så lad være med at bevæge dig for langt ind i vigen, da de skarpe tænder gør kort proces af dit spinkle havørredforfang.
På den anden side af vigen mod vest finder vi det stenede kyststræk, som går hele vejen ud forbi fyret Långe Erik på Ölands Norra Udde. Man kan fiske hele vejen ud, men grundet det relativt store område, bør du nok koncentrere dit fiskeri på de steder, hvor bølgerne bryder ekstra frækt, eller hvor et fint strømskæl kommer tæt på. Mellem de små holme Stora Grundet og Borren løber der en stærk strøm mellem Østersøen og den geddefyldte Grankullavik – noget interessant vand, som periodisk holder havørreder.
Pelle Klippinge med en af sine utallige fluefangede storørreder fra Öland. Der er ingen tvivl om, at hans bog er baseret på mange erfaringer.
Kystørred på Tokenäs Udde
Tokenäs Udde, lidt længere sydpå, er et fantastisk spændende rev med rige fiskemuligheder. Selve revet lige syd for odden strækker sig omtrent 200 meter ud og kan fiskes hele vejen rundt.
Der er godt med sand på den sydlige side af revet og spændende bund nordover mod det lille charmerende fyr ved Tokenäs Udden og videre mod havnen ved Byxelkrok. På revet kan man vade ud mellem de store sten og kaste ud i det til tider strømsatte sund, hvor store havørreder patruljerer – en plads som er et besøg værd. På denne plads fangede jeg en efterårsdag en fin fisk på 5,25 kilo og jeg så flere fisk i samme kaliber den dag.
Havørred på Hornsudden
Hornsudden er en gudeskøn kystplads og det er svært at forstille sig et mere indbydende fiskevand. Den store odde kan grundet dens udformning fiske i de fleste vind- og vejrforhold og er en af Ölands hotteste pladser. Bunden er primært præget af store sten, der bryder vandet langt ud i Kalmarsund – hvilket danner ramme for noget giftigt havørredfiskeri.
Vadning kan grundet bunden være ret bøvlet her, og det sker ikke så sjældent at lystfiskere tager en utilsigtet dukkert. I Pelles bog »Havsöringsguiden Småland – Öland«, skriver han. »Måtte jeg kun vælge én plads på Öland, med tanke på fangstgaranti, var det Hornsudden.« Store ord, men ikke desto mindre sandt.
En smuk fluefanget østersøfisk. Det er sådanne fisk, der er værd at rejse efter.
Sølv på Ängjärnsudden
Ängjärnsudden på Ölands nordøstlige side, er en af de pladser, som giver kuldegysninger når man nærstuderer den på googlemaps – og den skuffer skam heller ikke i virkeligheden. Her er gennem tiden fanget utallige storfisk og listen bliver længere år for år. Den naturskønne plads nås via en kort gåtur gennem den smukke nåleskov, der strækker sig helt ned til kystlinjen. Denne sydøstvendte odde fisker ifølge Pelle Klippinge bedst med moderat vind fra nordvest over i nordøst, med rullende bølger op over revet.
Det bedste fiskeri finder man som regel på selve odden, men strækket sydover mod badeparadiset Böda Strand, kan også kaste nogle store bamser af sig.
Einar med en fisk på cirka to kilo, som hamrede på hans gennemløber over bare 30 centimeter vand ved Kesnäsudden på Ölands østkyst.
Fint havørredfiskeri på Kesnäudden
Kesnäudden er virkelig spændende og varieret. Pladsen starter ved det sydlige rev og strækker sig så langt nordover du orker at vade, med vekslende muddervige og fine små rev. Her findes godt med gedder, men hvis man holder sig ude af vigene og bevæger sig langs revene og revlerne, som er parallelt imellem dem, kan man nogenlunde holde sig fri for de grønne. Havørrederne ved Kesnäsudden kommer tit op på meget lavt vand, så det er sjældent nødvendigt at vade dybt. Revene fisker selvfølgelig godt, men lige så ofte er det på og langs af revlerne du finder havørrederne.
Själgrundsudda er en af de utallige lange odder på den Ölandske østkyst, som strækker sig ud i Østersøen. Her er der for alvor tale om talrigt repræsentation af gedder, men så sandelig også ørreder. Bunden er præget af blæretang med store sten og enkelte mudrede vige. Der kan fiskes på begge sider af odden, men den nordøstlige side har klart den mest attraktive bund for havørredfiskeren.
Den blødere og mere sedimenterede bund, som man finder på disse østvendte pladser, tåler langt mindre røre i vandet end de vestvendte og stenede pladser. Derfor er der også en øvre grænse for tålelig pålandsvind, der ligger nærmere vore hjemlige forhold. Som mange andre af de østvendte pladser er Själgrundsudd et udpræget engareal med græssende dyr og enkeltstående enebærbuske. Et enormt charmerende landskab, som desuden byder på gode chancer for at træffe den mægtige havørn, der er talrig på Öland.
Kystørreder ved Sandvik
Sandvik er navnet på den næste plads, du skal besøge. Som navnet antyder, er der en stor sandet vig i pladsens nordlige ende, som gradvist bliver til rev og tangbælter ud mod Varholm. Her støder man ligesom på resten af østkysten på gedder, men den varierede bund skaber også gode forudsætninger for havørredfiskeri.
Pladsen fisker godt i let pålandsvind, og på det lange stræk rundt om Varholm er det ofte muligt at slide sig til en fisk eller tre. Parkerer man langs vejen mod Kårehamn, er der en bid vej at gå, inden fiskevandet for alvor bliver spændende, men når man når så langt, er det til gengæld meget fiskevand.
Gedder på Öland
Öland er langtfra kun kendt for sit eminente havørredfiskeri. Øen byder nemlig på brakvandsgeddefiskeri i verdensklasse. Fra Grankullavik i nord og ned langs øens østkyst er Öland spækket med prima geddevand. Der har dog været en nedgang i fiskeriet siden øens storhedstid i 80’erne og 90erne, og det ser pt ikke godt ud for Østersøens geddebestand.
Den udførlige pladsguide er et
must hvis du skal besøge Öland.
Og til en pris af cirka 160 kr. er
den hurtigt tjent hjem på
benzinregningen.
Guide til Öland
PelleKlippinges bog »Havsöringsguiden Småland – Öland« fra 2013 er svær at komme uden om, hvad end du har besøgt øen før eller ej. En grundig gennemgang af de mest interessante havørredpladser er foruden god aftenlæsning de sene vinteraftner et trumfkort i handskerummet, når dagens næste fiskeplads skal vælges.
Årets fiskesæsoner på Öland
Sæsonen på Öland spænder lige så bredt som herhjemme, men den hotteste periode for os danskere er klart i den kolde tid af året. Fra efteråret og frem til maj er det værd at lægge sin tur til øen med oktober-november og april-maj som de absolut hotteste måneder.
Grej til Ölands kysthavørreder
Grejet til Öland er ikke anderledes end hvad du bruger i resten af Østersøen. En 9-10 fods spinnestang, men en kastevægt op til 30-40 gram er allround. Langt kastende agn i forskellige farver og udformninger bør pryde din grejæske, ligesom du bør have højt- og dybtgående agn. På vores ture har vi haft stor succes med Sømmet, D360, Snurrebassen og andre langstrakte gennemløbere, men de lokale kystwoblere fungerer selvfølgelig også.
Fluestænger med et 7-tal printet på klingen, må betegnes som middel på Öland, men lettere og tungere kan selvfølgelig gøre det. Vil man prøve kræfter med øens gedder er en klasse 8 eller 9 at fortrække. Tobis- og provokationsfluer er gode at have i æsken, men glem hverken rejen, hundestejlen eller tangloppen.
feb 8, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Video
Fiskeri med bombarda og flue er en super effektiv teknik til kystens havørreder. Men hvordan skal man fiske for at få mest muligt ud af fisketuren – og gerne nogle havørreder på land? I denne video er Fisk & Fri taget på kysttur bombardaeksperten Henrik Qvirin Reiter, der deler ud af sine mange års erfaring med bombardafiskeriet langs de danske kyster. I videoen gennemgås alt fra grej, flåd, forfang og fluer til en masse tips om praktiske fiskeri derude ved vandet – eksempelvis kaste og indspinningsteknik. Undervejs får du også en masse lavpraktiske tips til fx sammenpakning af stænger og forfang, så du spilder mindst muligt tid, og du bliver selvfølgelige ikke snydt for et par fine sølvblanke fisk undervejs. Glæd dig til en dejlig dag på kysten i selskab med en af landets dygtigste kystfiskere.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube-kanal, hvor du kan abonnere gratis, her.
jan 29, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri
En smuk og blank fjordørred er er faldet for den pangfarvede gennemløber fisket på et release-rig – et sikkert valg i de kolde måneder.
Kolding Fjord lægger vand til noget fantastisk havørredfiskeri året rundt. Simon Gad har talt med den lokale ekspert – Erling Maigaard, som her giver dig nogle af den midtjyske fjords hotteste havørredpladser.
TEKST: SIMON GAD, FOTO: JENS BURSELL OG SIMON GAD
KOLDING FJORD indbyder til forrygende havørredjagt året rundt. Her er alt fra vinter- og forårspladser i bunden af fjorden, hvor kystfiskeren satser på vintertrinde grønlændere, mens vinden bider i kinderne og den varme kaffe gør ekstra godt – til fantastiske forårspladser, hvor tobis og sildestimer stortrives og forårsdrømmene kommer ind under land for at jage. Drømme på 4, 5 og 6 kilo bliver hvert forår landet i fjorden, mens sanglærkerne flyver højt og anemonerne blomstrer i de bagvedliggende skovområder. Hertil kommer de strømfyldte sommerpladser i yderfjorden ud mod det dybe Lillebælt, hvor kystfiskerne både tiltrækkes af de stærke ørreder i sommernætterne, men også af tykvommede Lillebæltstorsk i de svajende tangskove og de fine fladfisk på sandbankerne.
Forfatteren på en overskyet dag med fin 2 kilos fisk fra Kolding Fjord. Den tog en rød Snurrebasse i det grumsede vand.
De bedste havørredpladser i Kolding Fjord
Pladsvalget i fjorden er som udgangspunkt dikteret af årstiden. Sæsonen starter som udgangspunkt i bunden af fjorden, og når forårssolen begynder at varme vandet op kommer pladserne længere ude i fjorden efterhånden med. Årstiden spiller som sagt en afgørende rolle, men også vinden betyder noget for hvilke pladser, man skal gå efter.
Kolding Fjord er geografisk placeret, så den fra den østvendte lillebæltskyst skærer sig ind i landet mod vest, og pladserne ligger som perler på en snor ud langs fjordens nordlige og sydlige sider. I forhold til vindene, så kan man nogenlunde regne med, at har man en kraftig sydvestlig vind, så kan fiskeriet på nordsiden være vanskeligt, hvis vandet plumrer for meget op – og omvendt på sydsiden, hvis vinden går i nord. Til gengæld kan man finde pladser, hvor der er læ for vestenvinden, og som fisker godt i disse forhold. Det er også sådan, at lune østenvinde kan vække pladserne i bunden af fjorden. Alt dette og meget andet har jeg snakket med den erfarne koldingfisker Erling Maigaard om, da jeg satte ham stævne ved fjorden til en snak om pladserne, årstiderne, vind og vejr.
Havørredpladser i Kolding Fjord.
Kystørred ved Rebæk i Kolding Fjord
Rebæk er den første plads vi kigger på – en rigtig vinterplads i bunden af fjorden. Pladsen ligger som sagt i bunden af fjorden på sydsiden og en af de mest kendte i Kolding Fjord. Her er som regel velbesøgt, og det er ikke uden grund. Strækket er det første efter helårsfredningen ind mod udløbet af Kolding Å og Dalby Mølle Å, og det siger sig selv, at rigtig mange havørreder drøner her forbi både i forbindelse med gydetrækkende mod åen i efterårsmånederne, og når de skal ud i fjorden igen om foråret.
Fiskeriet kan være helt vildt, når der har været is i inderfjorden. Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fort sætte ud mod højre. Bunden er kendetegnet ved en blanding af blød bund, sten og tang. – Rebæk er et super stræk, som kan give rigtig mange fisk allerede fra januar, konstaterer Erling. – Man skal ikke være bange for at vade lidt dybt, det er min erfaring, at grønlænderne gerne skal tages et stykke fra land. Man kan fiske mod højre og et godt stykke ude kommer et område med siv inde ved land, et område der kaldes Strårup. Her er der særligt godt vinterfiskeri, men man skal være opmærksom på den bløde bund i området. Jeg går enten med en synkende bombarda og gerne med Pattegrisen som flue eller med små livlige blink mellem 6-12 gram på denne plads, slutter han.
Fra Kolding kører man ud mod Marina Syd, hvor der lige herefter kommer en vej mod Rebæk på venstre hånd. Nu følger man bare vejen ned til vandet og parkerer på den store offentlige. parkeringsplads.
Agtrupvig mod vest. Bemærk strømskellet. Det er tit i nærheden af disse, at fiskene går.
Havørred ved Løger Odde
Løger Odde finder man lidt længere ude på fjordens sydside, og her er der chance for fisk året rundt. På spidsen af odden kan man stå lige på kanten af sejlren den og grundet det dybde vand kan der også være en del strøm i området ud for selve odden. Du finder herud ved at køre mod Marina Syd og videre ud af Skamlingevejen til man kommer til en rundkørsel. Her følger man vejen ud mod Agtrup og Stenderup. I Agtrup drejer man til venstre af Løgervej. Denne følges til man kommer til Agtrup Midtskovvej, som man drejer til højre af. Lige efter kommer Mads Kehlets Vej på venstre hånd. Man kører ned til vandet af denne og parkerer på P-pladsen.
Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fiske til venstre ind i den lille bugt ud mod selve odden. – Det her er endnu en super plads, som fisker godt hele året, fortsætter Erling. – Sommerens natfiskeri på selve odden kan være helt forrygende med store zonkerfluer og overfladewoblere.
Erling Maigaard med smuk havørred på knap 3 kilo. En af Erlings ynglingsfluer er Pattegrisen, som også denne havørred faldt for.
Den lille bugt ud mod spidsen kan virkelig holde på fisk, og der er god læ ved vestenvind. Det er særligt forårsfiskeriet efter fine grønlændere, der kan være kanon her. Her ved Løger kan jeg rigtig godt lide at fiske med fluegrejet, og igen er det Pattegrisen jeg sværger til. I sommernætterne er bombarda og overfladefluer rigtig effektive, afrunder Erling.
Agtrup, når man fra Løger Odde ved at gå til højre i stedet for at fiske til venstre ud mod Odden. Det er en rigtig lækker plads, som hvert år giver lystfiskerne fleks på klingen. Det er en plads, der fisker rigtig godt i forårs- og efterårsmånederne i forbindelse med trækkende fisk til og fra åerne.
Men den moderate dybde i vigen betyder også, at vandet hurtigt varmes op på solrige dage, hvilket kan gøre forskellen på succes eller fiasko i vintermånederne. Bunden er kendetegnet ved sandede områder med spredte formationer af sten, tang og ålegræs.
Preben Kaas med fantastisk sommerørred på 81 cm og 6,5 kg fra Løger Odde taget på bombarda og fluen Skumfidus ved midnatstid.
Godt havørredfiskeri ved Løver Odde
Løver Odde er endnu en rigtig spændende plads i det yderste af fjorden, som virkelig kan få fiskebarometeret til at stige nogle hak. Man kører mod Marina Syd og ud af Skamlingevejen, hvor man kommer til en rundkørsel, her kører man mod Sdr. Stenderup, indtil der kommer et skilt mod Løver Odde. Man kan parkere ved en stor offentlig parkeringsplads ved vandet. Når man kommer ned til kysten, kan man vælge at gå til begge sider. Til venstre er der rimelig lavvandet, hvor man fisker fra sandbanker ud over ålegræsbælter, der går på tværs af kysten.
– Bugten vest for Løver Odde kaldes Paradisbugten, og denne er virkelig også super, siger Erling. – Ved vestlige vinde kan det inderste af bugten virkelig være god. Særligt forårets grønlænderfiskeri kan være givtigt herinde.
Vælger man i stedet at gå til højre, kan man gå ud til selve odden, hvor der er meget dybt vand inde under land. Det er også ved odden, at sommerens gerninger i de lyse nætter skal føres ud i livet. Fra odden mod højre, kan der fanges rigtig mange fine fisk ud for Stenderup Skovene, hvor bunden ændrer karakter. Blæretangsskove, sten, muslingerev og spredte sandbanker krydret med det strømfyldte bælt og en god dybde ind mod land, betyder at chancen for en af de helt store sildeædere er god her.
Agtrupvig mod øst. I baggrunden ses Paradisbugten som også er et hotspot i fjorden.
Kystpladserne ved Rønshoved og Midtskov
Rønshoved og Midtskov kommer man ned til ved at køre til Sdr. Stenderup og videre herfra mod Løver Odde. Ved et hvidt hus cirka to kilometer uden for Sdr. Stenderup drejes der til højre af en grusvej, hvor der parkeres på en parkeringsplads i skoven, inden man går det sidste stykke ned til kysten. Strækket her neden for parkeringspladsen hedder Stenderup Midtskov og her er der dybt vand inde under land samt en rigtig lækker leopardbund med tang, sten og sandpletter. Der kan fiskes mod venstre op mod Røns spidsen med chancer for fisk på hele strækket.
– Jeg har set fisk på 6-7-8 kilo blive fanget på disse stræk, beretter Erling. – Fra Stenderup Midtskov og til venstre op mod Røns spidsen ligger nogle små muslingerev, som man skal koncentrere fiskeriet omkring. Ved Stenderup Midtskov har jeg gode erfaringer med aften og natfiskeri med store overfladewoblere og mørke overfladefluer.
Går man sydover, kommer man til skovriddergården, hvor der også virkelig er fint. Jeg synes helt klart det er bedst, hvis der er strøm i vandet på disse pladser – og allerhelst, hvis den er sydgående. Endelig kan jeg bedst lide at fiske i en let pålandsvind her ved Stenderup skovene, og særligt om sommeren er det godt.
Erling Maigaards smukke efterårshavørreder, taget en smuk dag i Agtrupvig da solen stod lavt.
Fint fiskeri ved Stenderup Hage
Stenderup Hage, som kan diske op med en bred palet af arter lige fra havørreder, torsk, fladfisk, hornfisk og makreller er en fantastisk plads, som har alt, hvad et kysthjerte begærer. Her er smuk natur, dybt vand, masser af strøm og varierende bund med muslingebanker, ålegræs, sand, blæretang og sten.
Der er dybt vand ud for selve hagen, og det er også her, der er mest strøm i vandet. Går man mod nord, fisker man på sandrevler ud over vegetationen op mod Gl. Ålbo. Fisker man mod syd, kan man vade et stykke ud og fiske over stor dybde. Det er også her mod syd, at man har de bedste chancer for kysttorskene i månederne april og maj samt oktober og november.
– Stenderup Hage er en super plads, smiler Erling. – Går man mod venstre fra parkeringspladsen vandrer ud mod hagen, skal man virkelig passe på med at vade dybt, for fiskene går meget tæt under land. På hagen er der et fantastisk fint rev, som egentlig holder fisk året rundt. Går man til højre fra parkeringspladsen, kan man engang imellem gå igennem badekarret og komme ud og kaste over en fantastisk fin bund.
Efter at have kigget på pladser i fjordens sydlige del er turen nu kommet til den nordlige del af fjorden. Den første plads vi besøger ligger også i bunden af fjorden, og det er hverken pga. navnet eller naturoplevelsen at man skal vælge denne plads.
Kysttorsken er desværre blevet en mere og mere sjælden fangst – også ved Kolding Fjord, hvor denne er taget.
Havørred ved Svineryggen
Svineryggen ligger i bunden af fjorden på den nordlige side og er ikke ligefrem en naturoplevelse af de store, men det er altså en rigtig giftig vinter og tidlig forårsplads. Bunden er mudret med enkelte muslingebanker og stenformationer, og dybden er meget forskellig. Det kan være meget svært at vadefiske, så fisk fra stensætningen. I dagene hvor isen bryder, er det med at holde sig til på en plads som denne. Foruden fiskeriet i den kolde tid, kan der også opleves fint fiskeri i forbindelse med gydetrækkende fisk i efteråret. I efteråret skal man være opmærksom på fredningsbæltet i forbindelse med den lille Apotekerbæk ved roklubben fra 16/9-15/1.
Man har også mulighed for at prøve fjordfiskeriet langs Fjordvejen, der løber fra Apotekerbækken ved Kolding Roklub og hele vejen ud forbi Kolding Fjord Hotel. Man kan fint fiske fra Roklubben bare man husker fredningen, og så ellers bevæge sig ud i fjorden. Bunden er generelt præget af at være meget mudret med områder med ålegræs indimellem. Men nogle steder på strækket kommer man tæt på sejlrenden, bl.a. ved strandhusene og ved hotellet – og det er gerne her på skrænterne til sejlrenden, at havørrederne trækker rundt.
Kystpladser ved Drejens Odde og Eltang Vig
Drejens Odde – en lang sandtange, som strækker sig ud i vandet mod øst, er det næste stop. Det er en rigtig chance plads, som hurtigt kan affiskes. Her er temmelig sandet ud langs odden, og det er også først for enden af odden, at fiskeriet for alvor bliver interessant. Her kaster man ud over sejlrenden og grundet den store dybde, er det en plads, som kan give fisk året rundt. Der kan parkeres ved. Idrætsefterskolen, og derfra går man det sidste stykke ned til vandet.
Eltang Vig er det sidste område, vi besøger på nordsiden af fjorden. – Der er ingen fredningsbælter herinde i vigen, og der kan virkelig fanges nogle store fisk. I efteråret tages der mange store farvede fisk, der er herinde for at æde sig fede i stimer af hundestejler og kutlinger. Vinteren igennem kan der virkelig fanges fine grønlændere, og vandet opvarmes, hurtigt hvilket sætter gang i fiskene. Det kan være lidt drilsk at vade rundt herinde, da bunden mange steder er meget mudret.
Nogle steder er man faktisk nød til at stå i sivene rundt i vigen og kaste derfra, men anstrengelserne kan virkelig bære frugt, slutter Erling Maigaard og takker for besøget.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
jan 16, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Portrætter
Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved DueoddeEn fin bormholmer ørred, der faldt for Udos Polar Magnus på vej retur til sit rette element.
Lystfiskeri er den perfekte eskapisme fra hverdagens stress og jag. Følg med til Bornholm, hvor vi har mødt den tysk/danske fiskefilosof- forfatter og seminar arrangør Udo Schroeter, der udover at have skrevet 20 fiskebøger på tysk afholder kurser i kunsten at geare ned og lytte til sig selv. Medicinen er kystfiskeri efter havørred.
AF JENS BURSELL
JEG HAR EN, råber Udo, idet hans stang flekser godt sammen. Vi er på Bornholms sydkyst og en flot, stålblank havørred har netop hugget. – Jeg fisker stort set altid på samme måde, smiler Udo – og det er med en 30-40 grams bombarda monteret med en Polar Magnus for enden. Det virker bare hele året og hver gang. Der er helt klart noget fedt ved ikke at bruge så meget energi på at tænke over teknikken og endegrejet. Når det er på plads, kan jeg nemlig meget bedre koncentrere mig om det fiskeriet drejer sig om – nemlig at nyde livet og komme helt ned i tempo.
Ud at fiske – ned i tempo
Udo Schroeter kommer fra en forstad til Kiel og har fisket kysten fra Kiel til Fehmarn i næsten 40 år. I 2006 blev han og hans kone Steffi dog så glade for øen med de fantastiske havørredkyster, at de flyttede til Snogebæk på Bornholm for at realisere drømmen om at leve i fred og ro tæt på Udo’s foretrukne havørredrevirer.
Bøger har Udo skrevet en hel masse af. Via sit eget forlag Die Rapsbande har han udgivet en serie på over 20 tysksprogede havørredguides til en række tyske og danske topområder som fx Als, Fyn, Langeland, Rügen, Hamburg, Berlin, Fehmarn osv. Serien hedder »Der Angelführer«.
Hans mest solgte bog er dog den filosofiske bog »Bin am Meer«, der i 2012 udkom fra forlaget Adeo, der er en del af den store tyske forlagsgruppe Random House. Årsagen til, at den har haft så bred en appeal er måske, at mesterværket er andet og meget mere end blot en fiskebog. »Bin am Meer« inspirer dig nemlig til – hvis ikke du er det i forvejen – at blive et helt og lykkeligt menneske – via dit fiskeri.
Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.
Ved havet
– Idéen til at udgive mine tanker omkring fiskeriet på bogform kom egentlig fra en af mine kursister, der tilfældigvis var Forlagschef på Adeo, fortsætter han og skænker endnu en kop kaffe op, mens vi nyder det fine sand i klitterne ved Dueodde. – To år efter, at han opfordrede mig til at skrive bogen gik jeg i gang med projektet – og året efter lå den altså klar til tryk. Siden da har bogen, der udspiller sig på den bornholmske kyst med kystfiskeriet som omdrejningspunkt, solgt fem oplag og næsten 20.000 eksemplarer. I 2014 har jeg netop udgivet en opfølger til bogen, som hedder »Endlich wieder am Meer«, der både kan ses som en fortsættelse af »Bin am Meer« – men også kan stå alene. Men hvad er det så egentlig den dygtige tyske forfatter og kystfisker vil fortælle os?
Mange har ikke god kontakt til sig selv
– Dit livs vigtigste rejse er rejsen til dig selv, skriver Udo i bogens indledning: – I en moderne globaliseret verden er der masser af mennesker, der ikke har god kontakt til sig selv, understreger han. – Deres hverdag fungerer måske fint, og de gør alle de ting de nu engang gør. Men de glemmer helt at lytte til sig selv: Hvem er jeg, hvad er det jeg vil – og hvad er mine talenter, drømme samt visioner? I stedet for at leve efter hvad ens hjerte fortæller en, lever mange efter, hvad fornuften nu engang dikterer. Det er det, jeg mener med, at rejsen til en selv er vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil. Netop dette er så uendelig vigtigt, hvis man ikke blot vil leve, men også være lykkelig. Og det er netop på denne rejse, at fiskeriet kan blive fribillet til selverkendelse og et bedre liv set i et større perspektiv.
»Bin am Meer« er en tænksom bog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland.
Når man ikke passer på sig selv, kan man heller ikke være noget for andre – eksempelvis sin familie. Og det at fiske og få stresset af, så man bliver et helt menneske – er for mig ensbetydende med at passe på sig selv. Så længe jeg kommer på kysten én til to gange om ugen, så får jeg mine batterier ladet op både fysisk og mentalt. Og det er vigtigt for mig, for når jeg er på toppen, er jeg også i stand til at give noget videre til min familie og mine venner. Men ikke nok med det; jeg vil også kunne være noget for min familie i mange, mange år fremover, fordi jeg løbende holder mig sund og forebygger en situation, hvor det ender med, at jeg går ned med stress eller andre følgesygdomme. Og sker det – skal min familie til at tage sig af mig, i stedet for at jeg kan tage mig af min familie og mine børn.
En del af naturens kredsløb
Naturen er vores revir – er et andet af bogens omdrejningspunkter. – Som mennesker er vi en del af naturens kredsløb – også som lystfiskere, pointerer han. – Det er derfor vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst, når vi færdes ude på kysterne. Som lystfisker mener jeg derfor, at man har ansvar på selv at gøre noget for naturen og miljøet. Det kan fx være ved at tage gammelt affald med hjem – eller tænke lystfiskeriet ind i et større perspektiv: Lev så du belaster naturen mindst muligt. Et godt eksempel er gennem sine forbrugsvaner at sikre minimal negativ påvirkning af naturen.
Udo fisker stort set kun med bombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.
At fange sin egne fisk er fantastisk
Omdrejningspunktet i mit fiskeri er, at jeg elsker friskfanget fisk. Jeg kan godt lide den proces, det er at skaffe sin egen føde. Man ved, at fiskene har levet et sundt, godt og frit liv, og man har selv fanget den, så man ved hvor den kommer fra. Jeg fisker kun for at skaffe mad. Derfor fisker jeg aldrig mere end 1-2 gange om ugen, for mere kan min familie og jeg ikke spise. Har jeg lyst til at tage på kysten, men har fryseren fuld – så tager jeg på kysten alligevel. Men i stedet for fiskestangen, er det måske mit kamera eller bare en kop kaffe og en madpakke jeg har med. Jeg elsker at være på kysten – uanset om jeg fisker eller ej.
Træk stikket en gang imellem: Tag på kysten
I en kompleks verden med masser af mennesker, indtryk, e-mails, sms’er og TV har man brug for at trække stikket ud og være sig selv. – Af samme årsag har jeg gennem mange år droppet at ha’en mobiltelefon, afslører Udo. – Når jeg går ud af døren i mit lille hus, er jeg derfor 100% i off-mode – hvilket betyder, at jeg meget bedre kan koble fra ude i naturen.
Når vi tager på fisketur, skal vi nyde det i fulde drag – og ikke lade os forstyrre og stresse af alt mellem himmel og jord. At bruge fiskeriet som en slags meditation er ikke bare godt for os selv og vores helbred. Det er også godt for dem vi holder af – nemlig vores familier og venner. Når det er sagt, holder jeg også virkelig meget af at fiske sammen med familie og venner, hvor hygge, sammenhold og venskaber er en uadskillelig og vigtig del af helheden i fiskeriet, slutter Udo og vender snuden hjemad mod Snogebæk. – Jeg har fanget de fisk jeg skal i denne uge, siger han og ryster sølvskællene af fingrene. Nu må jeg hjem til familien.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014
jan 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri
To flotte havørreder, der måtte stille sig i den lange række af havørreder, som er faldet for »den grimme lyserøde«.
Polarrejen som i daglig tale er kendt som »Peters grimme lyserøde flue«, er en rigtig killer, der siden midt 90’erne har udfisket det meste. Her giver Jan Bach Christensen dig historien bag vidunderet – samt en udførlig bindevejledning.
AF JAN BACH CHRISTENSEN
FLUER, DER FANGER FISKERE hører til nogle af de mest brugte kystfluer. De er nemlig ikke kun gode til at fange fisk, de er også gode til at fange fiskere. Med det mener jeg, at fluerne giver fiskeren troen på, at her er der tale om en rigtig »killer« – altså en flue, som kan udfiske »næsten« alt og alle. Ofte kræver det, at fluen enten er meget realistisk eller har en egenskab, som vi mener er udslagsgivende. Det kan være fx bøjede gummiben eller smarte rygskjold, der får rejefluen til at se super naturtro ud.
Konsekvensen er, at de fluer de fleste af os har siddende i kystæsken, eller for enden af forfanget, ofte kræver en vis investering ved fluestikket – enten i tid eller penge til specielle materialer. Fluen, jeg her vil fortælle om, hører ikke med i ovenstående kategori – nok nærmere det modsatte.
Tre variationer af Polarrejen; øverst er den normale version, til venstre en lille udgave og nederst en variation med dobbelt krogsæt.
Polarrejen – alias Peters Lyserøde Flue
Peters lyserøde flue er den flue, som min gode ven, Peter Skovhus, i over et årti – gang på gang – har formået at udfiske mig selv og de fleste af vores fiskekammerater med. Peter er en rigtig god fluekaster samt en meget årvågen og erfaren kystfisker, så det er der for så vidt ikke noget galt i – eller underligt ved. Sagen er bare, at Peter altid gør det med et stort monstrum og en pink »reje«-flue for enden af sit forfang – også under forhold eller årstider, hvor gældende teori dikterer, at man fisker med fx en meget mindre eller mere naturtro flue.
At fluen kun består af to materialer, ligner en skoleknægts første forsøg på en flue, og på en god dag tager under to minutter at binde, gør ikke frustrationen blandt os, der fisker med »pæne« fluer, mindre. Vi har holdt stand i mange år og har forsøgt at ignorere frustrationen over Peters lyserøde dræber, men har samtidig haft lidt svært ved at tro på, at Peters imponerende fangster udelukkende skyldes hans evner som kystfisker. Selvom nogle nok ikke er stolte ved at have et pink monster siddende ved siden af rækker af sirligt bundne imitationsfluer i kystæsken, så sker det dog oftere og oftere, at vi kommer til at »låne« en af Peters fluer…
Polarrejens første fisketur
Fluens jomfrutur blev fastslået under en nylig fluebindeaften, hvor Peter tjekkede sin gamle fangstjournal i kladdehæftet. Her kunne han se, at første gang Polarrejen ramte vandet var i 1996 i Mariager Fjord og Limfjorden. Han fortæller, at fluen dengang så noget anderledes ud. Den var inspireret af den dengang meget populære Glimmerreje, men havde bl.a. realistiske øjne og rygskjold.
Over årene blev fluen gradvist forenklet, uden at Peter så nogen forskel i dens evner som fiskeflue. For ca. 10 år siden endte han med det nuværende design udelukkende bestående af polarræv og polarchenille – en meget simpel flue, som er let at binde og som har masser af liv i vandet og tydeligvis fungerer hele året rundt.
Da Peter som 11-årig i det nordligste Jylland begyndte at fiske med fluer, fik han naturligt nok brug for et fluestik. Peters far havde dog ikke megen fidus til det billige, nyerhvervede fluestik, der knapt kunne holde en krog fast. Så i stedet gik han i værkstedet. Resultatet med svejseapparatet var et fluestik, som nok aldrig vinder nogen skønhedskonkurrence, men som til gengæld kunne holde en krog fast. Function over form, som de siger på engelsk.
Standardudgaven af Polarrejen
Peters mest brugte udgave af Polarrejen er bundet på en str. 2 krog og er forholdsvis stor, set med danske kystøjne. Det ser dog ikke ud til at holde havørrederne tilbage, og ubelastet er fluen forholdsvis let at kaste. Peter fisker typisk fluen meget hurtigt, men med pauser indimellem. Uden vægtbelastning og med det levende polarchenille har fluen et godt svæv i vandet og ofte falder hugget i indtagnings-stoppene.
Under visse forhold sker det, at fiskene viser sig som en trykbølge bag fluen og enten bare følger efter eller napper i halen. På de dage bruger Peter en mindre version af fluen; andre gange er en version med en stinger-krog, det der skal til for at kroge fisken. Som allerede nævnt, har fluen en imponerende evne til at tiltrække fisk selv under forhold, hvor man normalt ikke ville fiske en stor, busket og meget pink rejeflue – fx i varmt vand en sommerdag eller til svære, letfarvede havørreder om efteråret. Peter har sågar oplevet ørreder, der har suget fluen i sig som en str. XXL tørflue, inden den havde haft tid til at synke. Peter understreger dog, at præsentationen er utrolig vigtig: Nogle dage skal fiskene have den serveret lige foran næsen, før de lader sig friste.
Materialer til Polarrejen
Krog: Peters foretrukne krog er Gamakatsu F314 i str. 2, men polarrejen kan bindes på de fleste kystkroge. Til den mindre version bruger Peter gerne Owner’s 50188 i str. 6. Til variationen med dobbelt krogsæt bruges to af disse kroge i str. 8.
Krop: Fluen bindes med kun to materialer: polarræv i farven pink, samt polarchenille i samme farve.
Bindetråd: Peter bruger tynd monofil, men man kan sagtens anvende almindelig bindetråd.
Sådan bindes Polarrejen:
1: Start med at fæstne bindetråden cirka midt på krogskaftet, med krogen vendt »upsidedown«. Peter foretrækker at binde fluen på denne måde for at undgå, at halen hægter sig under krogbøjningen.
2: En passende mængde polarræv uden for meget underuld bindes ind midt på krogen. Halen bør være omtrent dobbelt længde af krogen – og må gerne være en smule busket.
3: Foran halen bindes polarchenillen ind.
4: Polarchenillen tørnes nu 3-4 omgange mod krogøjet, mens fibrene stryges mod krogbøjningen, så ikke for mange fibre vender fremefter. Fluen bør være busket og have en god volumen, men heller ikke så meget, at fluen ikke vil synke af sig selv.
5: Polarchenillen bindes ned og afsluttes ved krogøjet. Tråden fæstnes med lak eller sekundlim. Fluen bør ikke formes yderligere eller klippes til; den må gerne se lidt pjusket ud, da fibrene er med til at give den liv i vandet.
