HVOR MANGE TIMER KOSTER EN HAVØRRED PÅ KYSTEN? – DEL 1

Ifølge DTU Aquas Fangstjournalen er det – baseret på forårsdata – lettest at fange en kysthavørred på Sjælland – og sværest i Jylland.

Siden 2016 har DTU Aqua fulgt danske lystfiskerfangster via app´en Fangstjournalen. Her får du deres bud på, hvor mange timers fiskeri det koster at få en havørred over målet om foråret på Sjælland, Fyn og i Jylland. Hvorvidt datasættet giver et retvisende billede af virkeligheden i et større perspektiv, vender vi tilbage til i del 2.

 

AF JENS BURSELL

 

DTU AQUA har løbende publiceret fragmenter af datasættet for hvor mange kystørred de danske lystfiskere fanger, men det fulde overblik over forskellene på fangstrater de enkelte landsdele imellem, har vi savnet. Dels fordi det er interessant, men også fordi det set i en forvaltningsmæssig sammenhæng er vigtigt at have et overblik over bestande og fangstrater – så man med udgangspunkt i dette kan arbejde mod en forvaltningsform, der gavner bestanden mest muligt – og samtidig giver et bedre fiskeri for de danske lystfiskere. Set med disse briller er projektet Fangstjournalen altså et vigtigt projekt – hvis altså man antager, at dataindsamling og -behandling fungerer optimalt.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

DTU nedjusterer data

Indtil videre har DTU Aqua blandt andet publiceret data for, hvor lang tid det skulle tage at fange en kysthavørred over målet om foråret i Danmark som helhed – og på Fyn. Netop disse tal, hvor det ifølge de oprindeligt publicerede data på fiskepleje.dk skulle tage henholdsvis cirka 4 timer og 3 timer at fange en kystørred, har været kritiseret for at være urealistisk høje af blandt andet Fisk & Fri. Men først, da jeg i april henvendte mig til DTU Aqua med en udmelding om, at jeg ville lave en artikel om Fangstjournalens kystørreddata – valgte DTU Aqua at justere tallene officielt, som det ses på linket her. Hvorvidt man så kan gøre dette, uden at det bliver rent gætteri, hvor man devaluerer datasættes kvalitet, så det reelt set er ubrugeligt, er en sag vi vender tilbage til i del 2 af artiklen.

Efter fangstdata var nedjusteret på fiskepleje.dk, modtog redaktionen et regneark med data. I regnearket var to faneblade – et med rådata – og i det andet var de data, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se. I det følgende forholder jeg mig udelukkende til sidstnævnte. Førstnævnte, som DTU Aqua har bedt mig slette, vender jeg tilbage til i del 2 af artiklen.

 

 

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

 

Lettest at fange en havørred på Sjælland

Efter DTU Aquas nedjustering af fangstraterne i kølvandet på kritikken, er den officielle fangstrate nu langt under, hvad den var, inden fangstraterne blev kritiseret for at være urealistisk høje. Ud fra disse nye data, som du kan se i søjlediagrammet øverst – er det om foråret tilsyneladende lettest at fange en havørred over målet på Sjælland. Her skulle det ifølge DTU Aquas undersøgelse i 2021 have taget i snit 4,5 timer (1/0,22) at fange en havørred over målet. Som nummer to kommer Fyn med en anelse lavere fangstrate – nemlig cirka 4,8 timer (1/0,21) til at fange en havørred over målet. Til sidst kommer Jylland, hvor det med de nedjusterede tal skulle tage lidt over syv timer at fange en havørred over målet (1/0,14). På baggrund af indrapporteringerne og de efterfølgende nedjusteringer er DTU Aquas resultat populært sagt, at det er lettest at fange en forårshavørred over målet på Sjælland og Fyn – og sværest i Jylland. Dette er dog kun tal for forårsfiskeriet – tallene ikke nødvendigvis identiske, hvis man opsummerer data for hele året. 

DTU Aqua ligger selvfølgelig inde med data for hele året, og det var egentlig disse data, jeg ville have haft. At jeg kun har modtaget forsårsdata beror tilsyneladende på en misforståelse. Jeg har efterfølgende bedt DTU Aqua tilsende tilsvarende data baseret på hele året, men har fået svaret fra projektleder Christian Skov, at der “ikke er mulighed for at bruge mere tid på dette”. Besynderligt, når der blot er tale om et yderst simpelt databaseudtræk, der næppe kan tage mere end 10 minutter at filtrere for en mand, der i over fem år har arbejdet specifikt med dette projekt – betalt med flere millioner kroner af lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne. 

Det er dog ikke så svært at ræsonere sig nogenlunde frem til de tal, som DTU tilsyneladende ikke ønsker at publicere lige foreløbig: DTU har nemlig i andre sammenhænge publiceret data som viser, at det angiveligt skulle være markant lettere at fange en havørred om efteråret. For at være helt præcis kan man på DTU Aquas instruktionsvideoer om “Statistik og filterfunktion” se, at fangstraten i fx 2018 – ifølge DTU Aqua – var mindst det dobbelte i perioden august-december med peak i august – oktober. Dette forekommer umiddelbart mystisk, når man tænker på, at “alle” havørrederne er i havet om foråret – og er sultne. Og omvendt – at mange fisk er døde/fanget hen over sommeren eller trukket op i åerne om efteråret, hvorved der er færre fisk på kysten om efteråret, som ofte kan være svære at få til at hugge. Det rimer ikke umiddelbart på forventelige højre fangstrater om efteråret. Men lad nu det ligge indtil videre.

Selvom DTU Aqua ikke ønsker at udlevere data for hele året, kan man med udgangspunkt i ovenstående oplysninger – kombineret med lidt grovkornet baglæns hovedregning – let skyde sig ind på, at den gennemsnitlige årlige fangstrate baseret på Fangstjournalens tal i hvert fald må antages at være markant højere end vist i søjlediagrammet ovenfor. Antager vi, at 2018 er et repræsentativt år, og bruger DTU Aquas egne forholdstal mellem fisk fanget forår vs efterår, så vil det reelle årsgennemsnit på fangstraten højest sandsynligt ligge i omegnen af 50 % højere end forårsgennemsnittet, som er vist ovenfor. Et godt gæt på det årsgennemsnitlige antal fisketimer brugt pr. danske kystørred over målet kunne – når nu DTU Aqua ikke selv vil ud med det – derfor forventes at ligge på cirka 3 timers fisketid pr. kysthavørred over målet i på Sjælland og Fyn samt små fem timer i Jylland – selv med “nedjusterede” data. Eller sagt på en anden måde – tal – som set med mange lystfiskeres øjne nok vil virke komplet urealistiske – selv for erfarne fiskere. Man tør slet ikke tænke på, at kystørred-fangstraterne fra DTU Aqua ville have været endnu mere urealistiske, hvis ikke forskerne var blevet gjort opmærksom på, hvad der foregår ude i virkeligheden. Tallene blev nedjusteret med omtrent en tredjedel, hvilket betyder, at hvis intet var hændt, så ville DTU Aqua sandsynligvis på sigt have publiceret årsgennemsnitlige fangstrater på ca 2 timers fiskeri for en kystørred over målet på Fyn og Sjælland… 

Det oplagte spørgsmålet er så: Hvorfor vil DTU Aqua tilsyneladende ikke offentliggøre kystørreddata baseret på hele året? Forhaler man en publicering, fordi man bange for, at data og fangstrater i Fangstjournalen for alvor vil blive stemplet som urealistiske? Ser man udelukkende på DTU Aquas data for forårsfiskeriet efter kystørred, ser det iøvrigt ud til at det er blevet bedre de seneste år. Alt dette – samt hvorvidt DTU Aquas data reelt set overhovedet er realistiske og brugbare, vender vi tilbage til i en kommende artikel, hvor vi stiller flere spørgsmål til projektleder Christian Skov.

Men hvad tænker DTU Aqua selv om projektet? Det kan du læse mere om her:

 

Her ser du den del af de danske kystørreddata, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se.

Her ser du den del af de danske kystørreddata for forårsfiskeriet, som DTU Aqua pt ønsker offentligheden skal se.

 

Fangstjournalen – set med DTU Aquas briller

Projektleder Christian Skov har ikke ønsket at kommentere ovenstående, men har i forbindelse med Fisk & Fris oprindelige spørgsmål til fangstraterne, givet følgende kommentarer til projektet:

– Fangstjournalen er et citizen science-projekt, hvor forskere og lystfiskere i fællesskab indsamler data for at blive klogere på lystfiskeriet. Målsætningen er bl.a. at få data, der kan beskrive udvikling i lystfiskeriet over tid, herunder hvor langt der er mellem fangsterne og om størrelserne af fisk ændrer sig. Der tales jævnligt om, hvorvidt fiskeriet er blevet dårligere eller bedre over årene, men ofte er der ingen eller få data, der kan bakke påstandene op. Visionen er, at Fangstjournalen kan bidrage hertil. Fangstjournalen giver i sin bedste form netop indblik i om lystfiskerne fanger mere eller mindre over årene og om fiskene generelt bliver større eller mindre

Fangstjournalens deltagere vs. den gennemsnitlige lystfisker

– Som alle andre citizen science-projekter er datakvalitet et centralt fokusområde. Siden vi udgav den første Fangstjournalen app i 2016, har vi derfor været i fuld gang med at evaluere data-kvaliteten fra Fangstjournalen, og vi er i den forbindelse blevet klogere. Vores undersøgelser indtil videre peger på, at brugerne af Fangstjournalen er yngre, mere dedikerede og fisker oftere end den gennemsnitlige lystfisker, hvilket nok ikke er specielt overraskende (Gundelund et al., 2020). Fangstjournalens deltagere ser også ud til at have højere fangstrater end lystfiskere, der ikke bruger Fangstjournalen, selvom data-materialet i den forbindelse dog er lidt spinkelt (Gundelund et al. 2020). I de kommende år bliver det en spændende udfordring, om vi kan få endnu flere ”gennemsnitslystfiskere” til at bidrage med data.

Jo flere brugere jo bedre data

– Citizen science-projekter tilsvarende Fangstjournalen skyder op rundt omkring (f.eks. Skov et al., 2021). De erfaringer, vi har fået fra projektet indtil nu, peger på, at Fangstjournalens data kan give viden om lystfiskeri, og såfremt der er tilstrækkelig med deltagere, data som er sammenlignelig med traditionelle data indsamlings-metoder (Gundelund et al. 2021).

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

 

– Vi tror på, at såfremt der etableres en tilstrækkelig stor og stabil brugermasse, så vil vi på sigt kunne bruge data til at vurdere årsvariationer i lystfiskeriet på regionalt niveau f.eks. i søer, vandløb og kystområder. Opstår der f.eks. tydeligt faldende tendenser over en årrække i f.eks. fangstrater eller gennemsnitsstørrelser, vil dette kunne indgå i den politiske vurdering af, om der er brug for initiativer for at rette op på fiskeriet. Og som nævnt før, jo flere lystfiskere der bakker op om dataindsamling via Fangstjournalen jo bedre data kan vi forvente.

 –Forskning peger på, at det ikke altid er alle fisk i en population som er lige fangbare for lystfiskere (f.eks. Wilson et al, 2015). Noget tyder på, at nogle fisk har en adfærd/habitus, som gør, at de sjældnere bider på. Derfor skal man være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem fangstrater og tætheden af fisk.

Fangstjournalen giver mange andre muligheder

– Via Fangstjournalen kan vi også indsamle anden viden om lystfiskeriet. Designet af den elektroniske platform gør det muligt for os at give udvalgte lystfiskere særlige felter, de kan udfylde. Fangstjournalen kan også via små surveys, som bringes via appen, evaluere lystfiskernes tilfredshed med et givet fiskeri.

 – Her har vi lært, at tilfredsheden varierer mellem typer af fiskeri og påvirkes af flere forhold herunder lystfiskerens motivation for at tage på fisketur (Gundelund et al. 2022).

 – På sigt kan vi potentielt se, om tilfredsheden med et givet fiskeri ændres som følge af forskellige forhold, f.eks. regelændringer, flere turister osv. Vi bruger også Fangstjournalen til at følge med i udbredelsen af lakselus blandt kystfangede havørred. Et sidste eksempel på anden nytteværdi fra projektet er, at Fangstjournalen tilbyder en gratis mulighed for foreninger og sammenslutninger til at få indsamlet data for netop deres forening (f.eks. https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=f21a2248-30fc-43d7-b099-11a005cccb18 ). Data som foreningen f.eks. kan anvende til at vurdere fisketryk og fiskekvalitet (fangstrater og størrelser) i deres fiskevand, og dermed evt. fravælge fiskevand som ikke anvendes eller ikke lever op til forventningerne. Data om faldende eller dårlig kvalitet kan også bruges i foreningens politiske arbejde. For nuværende anvendes Fangstjournalen af ca. 20 foreninger og 7 sammenslutninger.

 

Ifølge DTRU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 time at fange på Sjæland, 4,8 time på Fyn og over 7 timer på Jylland.

Ifølge DTU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 timer at fange på Sjælland – 4,8 timer på Fyn og lidt over 7 timer på Jylland. Ifølge DTU Aqua er brugerne af Fangstjournalen yngre og mere erfarne end gennemsnittet, hvilket ifølge DTU kan være med til at forklare de “relativt høje tal”. Hvorvidt denne antagelse holder som fejlkilde, vender vi tilbage til i del 2 af artiklen.

 

Fangstjournalens nyhedsbreve

– Vi forsøger med udgangspunkt i Fangstjournalens resultater at udgive jævnlige nyheder om stort og småt. Her vælger vi nogle gange at præsentere data, selvom der kan være lidt færre brugere end vi gerne så. Dette gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt for deltagerne, at de kan se at data bliver anvendt, og fordi vi tror, det kan inspirere flere til at deltage. Hvis lystfiskerne, som læser nyhederne oplever noget helt andet end det, som Fangstjournalens data peger på, håber vi at anspore til, at man tilmelder sig og selv bidrager med data. Vi forsøger efter bedste evne at være fuldt åbne omkring, hvilke og hvor mange data der ligger til grund for nyhederne, for derved at give læseren mulighed for selv at vurdere datamængde og potentielt også datakvaliteten.

 – Du kan selv udforske data Du spørger om, hvor mange data der ligger til grund for forskellige output. I forhold til nyhedsbrevene (https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen) så er det som udgangspunkt oplyst i hver nyhed. Hvis du er interesseret i, hvor mange data vi generelt har fra forskellige områder i Danmark, kan du hente appen og tilmelde dig som bruger. Så kan du få du adgang til siden ”Statistik”. Her er finder du informationer fra forskellige områder, som du kan udforske. Her skal du dog være opmærksom på at brugernes hemmelige fangster ikke indgår (dvs. de fangster/fisketure, som brugerne ønsker, at kun forskere får adgang til), så det reelle dataantal kan være større, end det fremgår. Brugernes hemmelige fangster indgår dog, når vi kigger på større geografiske områder, som f.eks. Fyn. Det synes vi giver mening.

– Jeg kan også henvise til videnskabelige artikler der publiceret i forbindelse med projektet. Nogle af dem er listet nedenfor, slutter han.

Er data fra Fangstjournalen reelt brugbare?

I del 2 af artiklen, som der pt arbejdes på, kigger jeg som skitseret nærmere på kvaliteten af data fra Fangstjournalen, og om de reelt set kan bruges. Endvidere undersøger Fisk & Fri økonomien bag projektet – samt om det i et bredt perspektiv er pengene, som betales af de danske lystfiskere, værd. DTU Aqua ønsker ikke selv at selv at udlevere detaljer om fx rådata – så der afventes pt svar på en aktindsigt.

 

 Litteraturhenvisninger fra DTU Aqua

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Baktoft, H., Hyder, K., Venturelli, P., & Skov, C. (2020). Insights into the users of a citizen science platform for collecting recreational fisheries data. Fisheries Research, 229, [105597]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2020.105597

Gundelund, C., Venturelli, P. A., Hartill, B. W., Hyder, K., Olesen, H. J., & Skov, C. (2021). Evaluation of a citizen science platform for collecting fisheries data from coastal sea trout anglers. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 78(11), 1576-1586. https://doi.org/10.1139/cjfas-2020-0364

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Birdsong, M., Flávio, H., & Skov, C. (2022). Investigating angler satisfaction: the relevance of catch, motives and contextual conditions. Fisheries Research, 250, [106294]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2022.106294

Jansen, T., Arlinghaus, R., Als, T. D., & Skov, C. (2013). Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology, 20(2-3), 125-136. https://doi.org/10.1111/j.1365-2400.2012.00866.x

Skov, C., Jansen, T., & Sivebæk, F. (2014). Genudsætning og erhvervsfiskeristop: Vejen til et bedre geddefiskeri. Fisk & Fri, (8), 52-53

Skov, C., Jansen, T., & Arlinghaus, R. (2017). 62 years of population dynamics of European perch (Perca fluviatilis) in a mesotrophic lake tracked using angler diaries: The role of commercial fishing, predation and temperature. Fisheries Research, 195, 71-79. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2017.06.016

Skov, C., Hyder, K., Gundelund, C., Ahvonen, A., Baudrier, J., Borch, T., deCarvalho, S., Erzini, K., Ferter, K., Grati, F., van derHammen, T., Hinriksson, J., Houtman, R., Kagervall, A., Kapiris, K., Karlsson, M., Lejk, A. M., Lyle, J. M., Martinez-Escauriaza, R., … Venturelli, P. A. (2021). Expert opinion on using angler Smartphone apps to inform marine fisheries management: status, prospects, and needs. ICES Journal of Marine Science, 78(3), 967-978. [fsaa243]. https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa243

Wilson, A. D., Brownscombe, J. W., Sullivan, B., Jain-Schlaepfer, S., & Cooke, S. J. (2015). Does Angling Technique Selectively Target Fishes Based on Their Behavioural Type?. PloSone, 10(8), e0135848. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135848

 

 

 

NY VIDEO: FANG EN HORNFISK PÅ FLÅD – OG GRILL DEN

En af de letteste måder at fange hornfisk på er ved at fiske en tobis- eller sildestrimmel under et flåd. I denne video viser Jim Pedersen og Jesper Fohrmann dig, hvordan man skal gøre – samt giver dig den lækreste opskrift på grillede hornfisk The Thai Way – direkte ude på stranden. Glæd dig til en både sjov og lærerig video, der byder på masser af inspiration til din næste hornfisketur.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan finde filmen her.

MED FLOAT PLUS ELMOTOR OG LIVESCOPE EFTER HAVØRRED

Kombinationen af en moderne flydering som Float Plus med elmotor – og live scanningsudstyr som Garmins LiveScope i “perspective mode” giver nogle virkelig spændende muligheder for at finde og fange havørred kystnært langs de danske strande. I denne video snuser vi ganske kort til mulighederne – og har fået en inspirerende snak med hollandske Maikel Lambregts fra Float Plus, som kort demonstrerer, hvordan en toptunet flydering med elmotor og marineelektronik virker.

Se filmen på Fisk & Fris youtube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

HORNFISK PÅ HAVNEN – 10 TOPPLADSER

Fiskeriet efter hornfisk er som skabt til en hyggelig familieudflugt.

Det vrimler med hornfisk langs de danske kyster lige nu – og et af de allerbedste steder at fange dem er langs mange af landets moler. Her får du en spotguide til de ti bedste pladser, der vil kunne give dig masser af fleks på klingen.

 

AF JIM PEDERSEN, FOTOS: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN & JIM PEDERSEN

 

JEG ELSKER HORNFISK! Og – der er som regel nok af dem her i maj. Du kan fange hornfisk fra alle danske havne – bortset fra de få havne, der er beliggende i ferskvand. Vi har her udvalgt nogle af de bedste danske havne, hvor dine chancer for at fange hornfisk er rigtig gode:

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

I Århus Havn kan du fiske der hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Århus Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Efter hornfisk i Århus Havn

Århus Havn er ret stor og rager langt ud i Århus Bugten. Laurits Flowbinder skriver om lystfiskeri for Århus Stiftstidende og har fingeren på pulsen i det østjyske, så jeg ringede til ham for at høre, hvad han kunne fortælle om fiskeriet efter hornfisk i Aarhus Havn. Desuden talte jeg med Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidligere Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, Århus. Begge er enige om at Århus Havn byder på store muligheder, men desværre er det forholdsvis begrænset, hvor lystfiskere har adgang til at fiske.

Som det fremgår af kortet begrænser fiskeriet sig til to områder – nemlig et område mod nord og  et område mod syd og vest. På området mod nord, er det Århuskommune, der giver tilladelse til, at lystfiskere må fiske der. Det er kommunens holdning, at lystfiskere er et positivt indslag i livet omkring havnen. Området starter ved indsejlingen til Træskibshavnen, forbi Østhavnen og rundt langs Vestmolen til det grønne fyr. Derfra er det tilladt at fiske ind til hjørnet ved Udsigtstårnet.

Der er dog en udfordring ved at fiske ud mod det åbne vand, for et kort stykke fra land er der etableret en slags stenrev på langs med land, som er beregnet til at bryde kræfterne fra voldsomme bølger. Når du fisker hornfisk, burde det dog ikke være noget du skal være bekymret for, men det er rart at vide, at revet er dér

I det sydlige område er det Århus Havn, som administrerer i hvilke områder, der må lystfiskes fra. På ydersiden, må du fiske fra det område, der starter ved Sydmolen og går videre ud ad Østmolen, indtil dér hvor Miljøhavnen begynder. Du kan fange hornfisk på hele strækningen. Århus Havn er et besøg værd, fordi mulighederne for at fange hornfisk er ret gode. Du kan fange hornfisk fra alle de nævnte pladser.

Hvis du ankommer i bil, skal du være meget opmærksom på parkeringsreglerne. Det kan nemlig være dyrt enten i parkeringsafgifter eller parkeringsbøder.

 

I Grenå Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Grenå Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk i Grenå Havn

Grenå Havn ligger yderst på spidsen af Djursland, hvilket er en perfekt placering, når det gælder hornfisk. Formanden for Dansk Surfcastingklub Per Højsgaard bor i området, og han fortæller følgende: – Fiskeriet fra Grenå Havn er rigtig godt, men der er ikke er ret meget plads til lystfiskere. Til gengæld er det ret nemt at køre derud med bil. Du kører bare ud mod Kattegatcentret og parkerer. Derfra går du på den lange mole, hvor du kan fange hornfisk fra begge sider af molen.

Mellem Lystbådehavnen og Kattegatcentret, har Kolindsund Kanalen sit udløb. Husk, at der er et cirkulært fredningsbælte på 500 meter fra mundingen. På molen slutter fredningsbæltet ved enden af færgekajen. Det er oplagt at besøge Kattegatcentret, når du nu er på de kanter – og det uanset om du har din familie med eller ej.

 

I Ålborg Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Ålborg Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Trækkende hornfisk ved Ålborg og Nørresundby

Ålborg og Nørresundby ved Limfjorden byder også på gode muligheder. Jeg har talt med en af de lokale, der har fingeren på pulsen – et erfarent medlem af Dansk Surfcastingklub – John Murer. – Hornfisken kan fanges på begge sider af Limfjorden, men der er især mange på den side af Limfjordsbroen, der vender mod Kattegat. Det er som om, at broen får hornfisken til at stoppe op i sin vandring, siger han. Den hyggeligste måde at fange hornfisk på, er med flåd og sildestrimmel, fortsætter John. – Og heldigvis er det den metode, de fleste bruger. Her er ikke noget med det rykfiskeri, der desværre foregår så mange andre steder. På sydsiden af fjorden fisker du bedst ved Vestre Havnepromenade, og på nordsiden er det ved Havnegade, at det foregår. Den kaldes også Sildekajen.

I Frederikshavn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Frederikshavn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfiskehygge i Frederikshavn

Frederikshavn er en solstråle historie. Her er man i gang med en kæmpe udvidelse af havne arealet – næsten to kilometer ud i Kattegat. Når jeg kalder det en solstråle historie, er det fordi man fra Havnens side har valgt en meget positiv tilgang til kravet om terrorsikring af internationale havne. Man har valgt, at det obligatoriske terror-hegn, opsættes på langs med den nye lange nordmole. Det vil sige, at der bliver etableret en bred adgangsvej på ydersiden, hele vejen ud til molehovedet, hvilket er en del af Havnens vision, at almindelige mennesker skal have adgang til at nyde en tur på molen.

Jeg har haft en snak med Søren Pilgaard fra havneadministrationen om de fantastiske nye fiskemuligheder, og det var en fornøjelse at høre, at man virkelig har taget den rekreative værdi med i sine overvejelser ved planlægningen af havneudvidelsen – og jeg fortalte, at vi som lystfiskere virkelig sætter stor pris på, at blive taget alvorligt.

 

I Skagen Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Skagen Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Tidlige hornfisk ved Skagen

Skagen Havn byder på det helt tidlige fiskeri, fordi det er den første havn fisken passerer i de indre danske farvande allerede i april, hvorefter de spreder sig overalt i løbet af maj. Der er flere fiskemuligheder i Skagen Havn. Nogle er nemme at komme til, mens andre kræver egenskaber som en bjergged.

En af de lokale med fingeren på pulsen, er Claus Olsen fra Dansk Surfcastingklub. – Selvfølgelig kan der fanges hornfisk fra Østmolen, men det kræver stor vilje og energi, at komme derud, fortæller han. – Derimod holder jeg meget af at fiske fra Krydstogtskajen og Pier 10. Det kan desværre kun lade sig gøre, når der ikke ligger krydstogtsskibe ved kajen, for når det sker, er området spærret i henhold til terrorreglerne.

Mod vest afgrænses havnen af en ny meget lang mole – Vestmolen, som ender helt ude på 12-13 meters dybde. Til forskel fra nordmolen i Frederikshavn, har man i Skagen valgt, at Vestmolen er spærret for adgang, og der er opsat et hegn på tværs af molen et par hundrede meter ude. Man begrunder det således: – Pga. den store afstand til land og af hensyn til faren for overskylning af bølger, er det ikke tilladt at færdes eller fiske fra den yderste del af vestmolen. Inde i selve Skagen Havn er det tilladt at fiske fra de to mellemste molehoveder og for enden af Fragtkaj samt Havnevagtvej.

I Thorsminde Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Thorsminde Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk ved Thorsminde

Thorsminde Havn ligger på Vestkysten, hvor Vesterhavet og Nissum Fjord er adskilt af en sluse med 12 sluseporte, som afvander Nissum Fjord. Poul Anker Siig fra Thorminde Havnekontor fortæller, at der er et ret godt fiskeri efter hornfisk i Thorsminde.

Hornfisken trækker gennem havnen for at komme ind i Nissum Fjord, hvor den gyder. Lystfiskere er meget velkomne i havnen og som god service, har man opsat renseborde og muligheder for at skylle fangsten. Det er tilladt at fiske i stort set hele gennemløbet, fra ydermolerne til fjordsiden af slusen, bortset fra enkelte privatejede grunde.

På de gode dage, kan du fange rigtig mange hornfisk. Men lad nu være med, at falde for fristelsen og så fange mange hornfisk, bare fordi du kan. Vis dig som en god lystfisker og stop fiskeriet, mens legen er god.

 

I Knudshoved Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Knudshoved Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Til hornfiskefest på Fyn

Knudshoved Færgeleje ligger på østsiden af Fyn ved Storebæltsbroen. Du ser de to moler, når du kører over Storebæltsbroen, og du har sikkert tænkt, at dér må du ned og fiske en dag. De to moler ligger perfekt i forhold til hornfiskenes trækrute, og der er fri adgang på begge moler. Det er meget bekvemt at gå ud på begge moler, og som navnet siger, er der tale om færgeleje fra den gamle færgeforbindelse mellem Fyn og Sjælland. Det betyder, at der er god dybde tæt på molen, og det er oplagt at fiske med glideflåd og sildestrimler. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige mole, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45.

 

I Hundested Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Hundested Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk ved Hundested

Hundested Havn ligger ved indløbet til Isefjord og Roskildefjord. Alle de hornfisk, der skal ind i de to fjorde for at gyde, skal forbi Hundested – og det er godt nok mange… Den dybe rende ind til fjordene skærer sig ind lige uden for havnens ydermoler, og der er to steder, som du kan fiske i Hundested Havn.

Den ene er den nordre mole, mens den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Her er en 300 meter lang stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Mod syd er der et kajanlæg, hvor der indimellem kommer skibe med forskelligt gods, og kajen kaldes Krydstogtkaj. Desværre er området spærret pga terror reglerne. Ser man på hele Hundested Havn, er det tydeligt, at mange gode kreative kræfter gør rigtig meget, for at tiltrække besøgende til havnen.

Det ville være skønt, hvis beslutningstagerne kunne være lige så kreative, hvad angår muligheder for lystfiskere – eksempelvis med en fleksibel løsning på afspærringen med terrorhegn. Det kunne også være en rigtig fin ide med en slags ”bådbro” på langs med ydersiden af stensætningen for enden af Ved Isefjorden. Den rekreative værdi vil være enestående og til at starte med kunne man forsøge sig med en bådbro på bare 50 – 100 meter.

 

I Rødby Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Rødby Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Masser af hornfisk ved Rødby Havn

Rødby Havn på Lolland er kendt af mange, der kører til Tyskland. Jeg får mig en god snak med Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening, om fiskeriet efter hornfisk fra molerne i Rødby Havn. – Der er fin adgang til begge moler, og de er nemme at gå på, afslører han.

– Der kan fiskes hornfisk fra begge sider af molerne. Kommer du i bil ad motorvejen, skal du tage afkørsel 50. Fra Færgevej kan du komme til begge moler. Vil du fiske fra den vestlige mole, kører du til højre og derefter til venstre ad Havnegade. Du parkerer for enden af Vestre Kaj. Vælger du at fiske fra den østlige mole drejer du til venstre ad Færgevej.

Drej til højre ad Gl. Badevej og parker for enden af vejen ved Udsigtstårnet. Mange bruger almindelige kogte rejer – dem uden skal. De bliver fisket på en lille krog og fast flåd uden belastning. Hornfiskene er vilde med rejerne, slutter han.

Efter hornfisk i Københavns Havn

Københavns Havn byder også på et godt fiskeri efter hornfisk. Hornfisken kan du fange mange steder, så jeg har taget en snak med Jan Kristoffersen fra Jan´s Lystfiskeshop. Er der nogen der ved noget, om fiskeriet i det nordlige af Københavns Havn, så er det Jan. – Der er virkelig mange meter fiskeplads, fortæller han. – Du kan starte ude på Tippen, hvor du kan fange hornfisk hele vejen rundt fra Nordsøvej og Færgehavn Nord, ud forbi fiskerihavnen Skudehavnen.

Herefter kan du fiske videre langs stensætningen hele vejen ud til enden af det opfyldte område længst mod nordøst. Og så er der Oceankajen, der ligger for enden af Oceanvej. Her er tale om et fantastisk langt kajanlæg mod fronten ret ud i Øresund. Desværre er det forbudt at fiske dér, idet området er terrorsikret på grund af de mange krydstogtsskibe. Kajen er spærret hele året uanset om der er krydstogtskibe eller ej, hvilket er lidt ubegribeligt, når man tænker på, at Langelinie kun er afspærret i krydstogtsæsonen. Som en lille trøst, er der tilladt at fiske i den sydligste ende af Oceankaj, der hvor bybusserne vender.

– Desværre har den plads ikke fisket så godt på det seneste, slutter Jan. På Refshaleøen er det, ifølge By & Havn, tilladt at fiske hele vejen rundt på ydersiderne. Du kører ud ad Refshalevej. Ude under vindmøllerne fisker du ud over god dybde og frisk strøm. Hvis du fisker med sildestrimmel, er det oplagt at bruge bombarda flåd. Mod syd har vi Sluserne ved Sjællandsbroen, der er en fantastisk spændende fiskeplads. Her trækker hornfisken i gennem både om foråret og om efteråret, når de vandrer tilbage.

 

Her kan du se, hvor det er tillandt at fiske i Københavns Havn.

Her kan du se, hvor det er tillandt at fiske i Københavns Havn.

 

Sluserne er en af Københavns hyggelige fiskepladser, der bliver besøgt af mange mennesker. Jeg husker TV-udsendelsen Nak og Æd, hvor de to gæve gutter, Jørgen og Nikolaj, skal fange hornfisk. Nikolaj Kirk fortalte med begejstring om Sluserne: – Når du kommer ned til Sluserne i København ikk’. Så står drengene med kasketter og de rigtige fiskejakker, de rigtige støvler, de rigtige fiskeguffer og med 27 fiskestænger. De står i ét hjørne på slusen. Hvis du gider at gå 100 meter længere hen, så står østeuropæerne. De står med de her plastposer du, med kasser og simpel fiskestang. Og de river fiskene ind. Dér vil jeg gerne hen, he he he he, slutter Nikolaj.

Jeg forstår Nikolajs begejstring: Sluserne er en fantastisk fiskeplads. Gør dig selv den tjeneste, at prøve den. Når du lærer den at kende, vil du opdage, at der året rundt er et meget varieret fiskeri efter mange fiskearter.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri april 2018.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Fiskeriet efter hornfisk er en sport, der kan så mange nye frø til lystfiskerspirer.

Fiskeriet efter hornfisk er en sport, der kan så mange nye frø til lystfiskerspirer.

 

NY VIDEO: HAVØRRED – FORÅR I FJORDEN

Foråret kan byde på et fantastisk fiskeri efter havørred i fjorden – men det er ikke altid lige let. I denne video giver havørredeksperten Kim Christoffersen dig en hel masse gode tips til spinnefiskeriet efter havørred i fjorden. Glæd dig en til insprerende og stemningsfuld film, der viser det bedste af det bedste, som vores mange fjorde i Danmark kan byde på.

Se filmen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Friluftsland

HAVØRREDPLADSER PÅ ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD

En fin havørred fanget i lavvande ved Vestermaen. Som det tydeligt ses i baggrunden, så er her ikke meget vand, når vandet er faldet. Men det åbner kun op for flere muligheder, og det dybere vand længere ude, kan nu nås. Her en fin havørred sidst i halvtresserne, der ikke kunne stå for en Pattegris fisket
efter et bombardaflåd.

For en måneds tid siden fik du i en artikel på fiskogfri.dk de fedeste pladser på vestsiden af Odense Fjord. Vi fortsætter ufortrødent med de bedste hotspots på østsiden af den smukke fjord.

 

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD byder ikke på den samme dybe rende som vestsiden, der har en rende som ofte samler fiskene ved det lave vandskifte. Her på Østsiden har vi derimod store flade arealer, som ofte fisker fantastisk i det høje vandskifte.

Fjorden er fuld af fede pladser – helt fra den inderste del og ud til Gabet i Yderfjorden, men vi har ikke plads til at beskrive dem alle i dette nummer. Her får du dog lige de hotteste pladser, som normalt hitter her i April.

Vandtemperaturen er på vej op, men vandet er stadig bidende koldt. Men for hver solskins dag vi har nu, ændrer forholdene sig i fjorden. Og netop her går det stærkere, end på den åbne kyst. De store lavvandede arealer, varmes hurtigt op når solen er på. Dette giver straks liv under overfladen. Hundestejler, rejer og børsteormene har været i gang længe – og havørreden er ved at finde sin form igen. Fjorden er ved at vågne, og havørreden er kommet ud af sin vinterpsykose for at jage igen. Derfor skal vi nu til at tænke på de pladser, som ligger lidt længere ude i fjorden.

 

Hvidovre Sport

 

Man må dog ikke helt glemme de pladser, som har givet godt med fisk her den seneste måneds tid – altså de pladser, som har været meget besøgt, og som til tider nærmest har været overrendt af lystfiskere. Nu er disse pladser ved at ebbe ud i deres gode fiskeri, og de fleste lystfiskere har ramt et par mindre vellykkede ture på pladserne, hvorefter de er begyndt at prøve lykken på den åbne kyst eller andre pladser længere ude i fjorden. Men det er nu, at du lige skal give disse pladser endnu en chance. Nu er der nemlig igen plads til armbevægelser og fiskene har fået ro… Det er derfor lige nu, at du kan ramme en god gang bonanza på netop disse pladser.

 

Havørredpladser i den østlige del af Odense Fjord.

Havørred ved Seden Strand

Seden Strand er en af disse pladser, som fisker godt helt fra premieren og frem. Umiddelbart er det en meget kedelig plads, som er svær lige at læse, når du besøger den første gang. Det er en plads med blød og sandet bund. Her på denne plads er det vigtigt, at du rammer det høje vandskifte, for ellers er havørreden her ikke.

Det er her vigtigt, at du laver lidt opsøgende fiskeri, da havørreden stadig samler sig i flokke. Når vandstanden stiger, trækker havørreden tættere på land, og du skal som udgangspunkt ikke vade længere ud end til mellem knæet og livet. Jeg har på denne plads ofte oplevet, at børsteorms imitationer virker fortrinligt – gerne fisket meget langsomt. Her kan fiskes hele strækket mellem fredningen fra Odense Å til Vejrup Å, men de fleste vælger at parkere ved den lille havn og fiske ind i fjorden foran husene og bådene, som ligger for svaj.

 

Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.

Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.

Kystørred på Guldkysten

Den næste fede plads ligger lidt længere ude i den yderste del af Inderfjorden. Det er altså en plads, der ligger i den del af fjorden, som er fredet hele vinterhalvåret og frem til åbningen i starten af marts. Dette er en stor og spændende plads, som ofte er meget lidt besøgt. Her kræver det, at man vader en del, og det er ikke en plads, hvor man får ret meget ud af det på kun en time eller to. Sæt derfor lidt mere tid af til denne plads og lav opsøgende fiskeri.

Pladsen kan fiskes i almindelig vandstand, hvor her vades rundt mere kystnært og fiskes til de lidt mørkere partier. Bunden her er forholdsvis kedelig og sandet, men havørreden er ligeglad, dan der her er godt med føde, hvilket jo er noget, som naturligvis kan holde på fiskene i lange perioder.

Her samles fiskene, inden de tager turen ud i yderfjorden, hvor vandet er mere salt og temperaturen koldere. Fisker du denne plads ved lavvande, kan du gå over 100 meter ud fra kysten, ja endda helt ud til den dybere rende og fiske over mørkere partier samt dybere vand. Ofte kan fiskene, som før gik rundt i småflokke på det lave vand, blive trykket ud på kanten mod det dybe vand. Her samles de i større flokke og er nu lettere at finde. Fiskene står på kanten og tager føde til sig, som ved lavvande bare trykkes ud i hovedet på de ventende havørreder. Denne plads kan til tider holde enorme mængder fisk og er hvert år garant for trofæfisk i den helt rigtige kaliber. Her kan der være lidt vanskeligt at finde parkeringsforhold, men følg grusvejen ud til kysten, hvor du finder fint plads til et par biler lige ved vandet.

 

Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.

Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.

Havørred på kastehold ved Boels Bro

Boels Bro er en plads, som ved første øjekast er noget sandet, men de kystnære sten er beklædt med tangbuske, som ved højvande kan trække fiskene helt ind på kastehold. Her fiskes foran den lille havn og til højre ud mod Bregnøre Hage.

Tidligere fiskede vi også den lille bugt over mod Lindø, men da der i 2017 har været et gennemgribende gravearbejde i gang med ny havnekaj, har forholdene her desværre ændret sig. Det skal dog blive spændende at se, om ikke det bliver til vores fordel, da dette jo er en af de pladser i fjorden, hvor fiskene ynder at opholde sig i det tidlige forår. Parkering sker ved havnen.

 

Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.

Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.

Sølvtøj ved Bregnøre

Bregnøre – Denne plads er et must at fiske i april. Netop her vil du kunne opleve havørreden i både høj- og lavvande. Pladsen har det hele: Fisk gerne det lille stykke på højre side af havnen.

Her finder du ofte et par mindre fisk, men brug ikke for lang tid her. Er du spinnefisker, har du her virkelig en fordel, og kan fiske ud på kanten af det dybe vand ved den lille mole. Her ligger nemlig et fint lille hul, som kun kan nås med gode lange spinnekast.

Det åbenlyse stræk er dog til venstre for havnen. Her kan du i højvande og normal vandstand fiske hele bugten af ud mod det store rev på Bregnøre Hage. Det er et stort og langstrakt rev, som strækker sig godt ud i fjorden. Her er store sten med kløvertang, som ved højvande altid holder fisk. Rammer du denne plads i lavvande, kan du komme endnu længere ud på revet og fiske ud over mere varierede bundforhold.

Fisk gerne hele vejen tilbage til den lille havn. Her kan du følge den dybe kant og fiske den godt af hele vejen tilbage. Du vaderfisker for det meste over sandet bund, men her brydes bundforholdene af puder af ålegræs, som kan være lidt udfordrende af vade i, da der pludselig kommer dybe huller. Så vær klar på at du måske lige skal bakke fem meter tilbage for igen at finde ruten mod målet, men til gengæld elsker havørreden at jage her. Parkering sker ved P-pladsen ved den lille havn.

 

Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.

Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når
vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.

Vestermaen – Havørred på lavt vand

I den store bugt til højre for Bregnøre Havn finder du et kæmpe lavvandet område. Her kan vadefiskes helt ud til den dybere og mørke kant ved lavvande, og ved normal vandstand kan du finde havørreden tættere på de tiltalende skallebanker og tangskove. Parker bilen i kanten af Fyenshovedvejen. Herefter tager du den lange vadetur ud godt 100 meter i ankel og knædybt vand, inden der kommer nok vand til, at havørreden gider være her. Du finder hurtigt rytmen, samt den dybere kant, som du fint med både spin og flue fint kan fiske af.

Fisk mod højre ud i fjorden. Her er fiskevand nok til en hel dag. Og det er kun et spørgsmål om tid samt søgen, før du finder fiskene her. Den fine skallebanke Vestermaen, som ligger lidt længere ude i bugten, er selvfølgelig oplagt at fiske. Men også hele vejen ud mod skallebanken er rigtig fint havørredvand – både med små tangskove og ikke mindst den dybere kant.

Når du når selve Vestermaen, kan du få dig et tiltrængt hvil, inden selve øen fiskes af. Her finder du en rigtig fin kant på ydersiden af øen, hvor vandet hurtigere bliver dybere. Bunden er her mere stenet og med spredte tangbuske. Fisk gerne ydersiden af i to omgange. Det første træk fisker du helt kystnært. Hold dig på selve øen, da fiskene kan stå helt inde ved kanten. På næste træk henover på ydersiden, kan du med fordel vade ud til mellem knæ og livet – og lægge lange kast ud over. Men husk at fiske på langs også, inden du bevæger dig afsted. Er vandstanden lidt højere, kan området til venstre overraske positivt.

Her er et dybt hul, og bundforholdene er mere tangfyldte. Ofte kan du også opleve, at der går en fin strøm på indersiden af øen. Det er forhold, som holder lidt jagende fisk mellem stenene, som ligger i området mod land. Om du nu vælger at tage turen videre nordpå, og følge den dybere kant – eller tager den lange vej tilbage til bilen igen, er nok dikteret af, hvor lang tid du har sat af til dagens fiskeri, samt hvordan fiskeriet har været indtil da. Stykket yderligere nordover, fiskes på samme måde som stykket mellem Bregnøre Havn og Vestermaen. Nu kender du rytmen!

 

Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.

Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.

Kystfiskeri efter havørred ved Gabet

Gabet er den sidste plads i fjorden, og så alligevel ikke helt… Nu er vi nået til den lange vej ud gennem hele østsiden af fjorden, og er kommet ud til den smalle passage mellem Enebærodde på vestsiden og Gabet på østsiden. Dette er en stor plads, som også besøges flittigt af lystfiskere sæsonen igennem. Ofte er fiskeriet herude først godt lidt senere hen på sæsonen, når det store træk af fisk tager turen ud fra fjorden mod de åbne kyster i jagten på det salte vand og et større fødegrundlag.

Fra slutningen af april og starten af maj kan du med fordel give denne plads et forsøg. Her parkeres direkte ved vandet nær den lille Lodshavn. Her først på sæsonen kan der med fordel fiskes til venstre og ind i fjorden. Her finder du mere sandede og kedelige bundforhold, men fiskene kan ofte samle sig her, inden de tager det næste skridt og forlader de trygge rammer i fjorden. Senere og faktisk sommeren igennem, skal du fiske til højre for havnen, hvor du finder den helt dybe kant. Her kan du fiske ud over helt dybt vand, da det netop er her, at de store skibe sluses igennem og ind i fjorden.

Du kan fiske videre ud til højre, hvor kysten fortsætter, som du kender en almindelig åben kystplads med store sten og tangbuske. Sommeren igennem fanges her hvert år mange store havørred, og sensommeren byder desuden på makreller, som kommer helt kystnært. Men nok om det, for lige nu står den på havørredjagt i fjorden! God fornøjelse.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

HAVØRRED: SØLVTØJ PÅ SYDVESTSJÆLLAND

Lars Olsen med to fine fisk fra et af Sydvestsjællands utallige badekar.

Det er ingen hemmelighed, at Lars Olsen fanger mange fisk. Men hvad de færreste nok er klar over, det er at hans PR fisk på imponerende 7,8 kilo er fanget på Vestsjælland. Fisk & Fri har været med Lars på tur til det Sydvestsjællandske, og besøgt flere fantastiske fiskepladser fra Korsør i nord til Klinteby i syd.

 

AF TUE BLAXEKJÆR

 

LARS OLSEN er helt klart en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller han også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til succes for ham.

 

Claw Connector

 

Find havørrederne – afdæk vandet hurtigt

Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes.

Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den. I løbet af halvanden time får vi gået og vadet fire kilometer. Selvom vi ved plads nr. to kan parkere tæt ved vandet, så er historien den samme.

Efter et par timers fiskeri har vi endnu engang tilbagelagt flere kilometer. – Jeg har altid været fascineret af fiskeriet på den åbne kyst, og jeg finder denne form for fiskeri for dejligt udfordrende, fortæller Lars. – Når man står på kysten og spejder ned langs stranden, kan det hele virke uoverskueligt; for hvor står havørreden? Er havørreden i badekarret, langs revkanten eller jager den over mørk bund langt ude? Spørgsmålene er mange, og der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved systematisk at få affisket området.

Systematikken går kort fortalt ud på, at få dækket så meget vand som muligt med ens agn, mens man bevæger sig. Man fisker faktisk mens man går. Får jeg et hug eller ser aktivitet fra fisk, bliver jeg på stedet et par minutter, for bedre at kunne affiske området. Giver det fisk, bliver jeg så længe jeg fornemmer, at der er fisk i området. Fanger jeg ikke noget i løbet af et par minutter er det hurtigt videre.

Ofte oplever jeg, at fiskene hugger på steder, som ikke kan betegnes som hotspots. Det betyder i praksis, at såfremt han kun havde affisket pladsernes hotspots, ville han være gået glip at flere fisk.

 

Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.

Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.

Fisk havørred efter forholdene

– Havde man spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sværget på, at jeg aldrig skulle fiske med andet end blink fra 15 til 22 gram, siger han. – Dette er dog en holdning, som jeg gennem de sidste par år har ændret. Man skal selvfølgelig fiske efter forholdene. Fisker jeg på en lavvandet plads, hvor vegetationen står højt, nytter det ikke noget at fiske med et tungt blink, da det alt for hurtigt går i bunden under spinstop. Ligeledes er kontakten til et let blink dårlig, såfremt man fisker i kraftig vind og bølger. Så hvis man ikke kan mærke, hvad der sker ude ved blinket, fisker man ikke optimalt – og derved går man potentielt glip af flere fisk.

Efter jeg er begyndt at optimere mit valg af fiskegrej i forhold til fiskeplads samt vind og vejr, er min fangstrate gået betydeligt op. Et blink på 5 – 10 gram fisker betydeligt bedre i det kystnære badekar end et 28 grams søm.

 

Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.

  Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.

Forårsfiskeriet efter havørred på Sydvestsjælland

Sydvestsjælland fisker generelt godt fra marts til maj og igen fra september til november. – Men der kan selvfølgelig fanges fisk året rundt, pointerer Lars, så det er bare med at komme afsted og lære pladserne at kende.

Fiskepladserne på Sydvestsjælland varierer meget, og man kan finde alt fra pladser med god strøm og dybt vand tæt på land – til pladser med store lavvandede områder fyldt med bælter af ålegræs og strømrender. Det er min oplevelse at store dele af Sydvestsjælland er overset som fiskeplads i forhold til den nordlige del af Vestsjælland – og her er det stort set altid muligt at fiske på pladser hvor man ikke skal stå på nakken af andre fiskere. Her får du nogle af mine favoritpladser, griner Lars.

 

Havørredpladser på Sydvestsjælland.

Havørredpladser på Sydvestsjælland.

Havørred på Halvskov Odde og Korsør Rev

– Korsør Rev er en fantastisk plads, som fisker bedst forår, sommer og efterår, siger Lars. – Specielt om sommeren under natfiskeri har man på revet stor chance for at få en af Storebælts grove sildeædere i tale. Pladsen er kendt for en kraftig strøm, som fører masser af fødeemner med sig ind over revet. Det er her, at jeg har fanget min pr fisk på 7,8 kilo – blot 100 meter fra revet. Revet strækker sig langt ud i vandet og går parallelt med Storebæltsbroen.

Dybden på revet varierer fra 70 cm på revryggen til cirka tre meter på siderne. Der er gode adgangsforhold til pladsen, hvor man kan parkere for enden af Storebæltsvej. På denne plads foretrækker jeg at fiske med langtkastende gennemløbere og blink. Pladsen fisker bedst i en nordgående strøm, og den kan fiskes i alle vindretninger med undtagelse af en kraftig vestenvind. Da store dele af pladsen kan fiskes fra land af, er waders ikke nødvendige.

 

Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.

Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.

 

Kystørred ved Eskild Overdrev

Eskild Overdrev er en god og alsidig forårs- og efterårs plads med parkering på Klintegårdsvej. – Når man kommer ned til kysten fra P-pladsen, skal man fiske mod højre, fortsætter Lars. – Starten af strækket består primært af badekar. Et stykke nede af strækket ændrer kysten dog karakter, og badekarrene bliver afløst af mørk bund, som kommer tæt på land. På denne del af strækket er der flere fine smårev, som ofte holder et par fisk. Her bruger jeg normalt blink på 15 – 20 gram, men på stille dage foretrækker jeg dog fiskeri med lettere blink, når det er pladsens badekar, som står for skud.

Da pladsen er sydvestvendt kan den derfor tåle kraftig vind fra nordvest og nordøst. Blæser det mere end 6 sekundmeter fra vest eller syd lukker pladsen relativt hurtigt pga store mængder af drivende ålegræs. Dette er specielt slemt i efteråret.

Havørredfiskeri på kysten ved Egerup

Egerup fisker godt forår og efterår, og den har gennem tiden smidt flere store fisk af sig. Pladsen er let tilgængelig, da man kan parkere tæt på vandet, afslører han. – Parkeringen foregår på en lille P-plads for enden af en sidevej til Egerupvej. Dette er tydeligt at se på Google Maps.

 

En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.

                                    En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.

 

Når man står på stranden, skal man fiske mod venstre. Første del af pladsen består af typisk badekarsfiskeri. Da der er megen blæretang i området, er fiskeri med lette blink at foretrække. På pladsen findes der tre mindre, men spændende rev. På den bagerste del af pladsen er det i lavvande muligt at komme helt ud på anden revle. Derfra kan man fiske ud over store mørke områder. Pladsen fisker godt i en nordenvind, men kan fiskes i alle andre vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig.

Kystpladser i Skælskør Inderfjord

Skælskør Inderfjord er en udpræget efterårs- og vinterplads. – Vandet i fjorden er brakt, hvilket tiltrækker havørreden i de kolde måneder, pointerer Lars. – En fordel ved fiskeriet i inderfjorden er, at det næsten altid er muligt at finde læ på en kold og blæsende vinterdag.

Da inderfjorden er rimelig lavvandet, skal vandstanden helst være fra normal til 20 cm over. Det meste af bunden i fjorden er blød og sumpet, så vadefiskeriet bliver hurtigt til en hård og tung omgang. Yderst i fjorden er der nogle strømrender, som absolut er værd at bruge tid på. I inderfjorden foretrækker jeg at fiske med mindre og lette blink.

 

Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.

Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.

Holten byder på fint havørredfiskeri

Kyststrækket ved Holten er en god forårs- og efterårsplads, hvor foråret normalt er garant for store fisk. – Pladsen er let tilgængelig, og der kan parkeres tæt på vandet for enden af Klintevej, som løber parallelt med raffinaderiet ved Stigsnæs, beretter Lars. – En del af pladsen ligger i læ, når vinden kommer fra nord og nordvest.

Pladsen kan fiskes i alle vindretninger, dog ikke i en kraftig sydvestenvind. Om efteråret kan stedet være plaget af store mængder drivende ålegræs, som besværliggør fiskeriet. Man kan fiske begge veje fra P-pladsen. Mod højre er kyststrækningen præget af store sten, og man fisker ud over mørk bund. Mod venstre består fiskeriet hovedsageligt af badekarsfiskeri. På denne plads foretrækker jeg at fiske med blink på 16 – 22 gram.

Efter havørred ved Glænø

Glænø fisker godt året rundt, men kan være meget plaget af drivende ålegræs om efteråret. Pladsen fisker godt i alle nordlige vindretninger. – Da det meste af fiskeriet foregår vadende ude på sandrevlen, må vandstanden ikke være meget over normal, understreger Lars. – Der kan parkeres tæt på vandet på P-pladsen for enden af Glænøvej. Der er rigtig meget vand, som kan affiskes på denne plads, da både den åbnekyst og noret kan holde fisk. Specielt i de kolde måneder, så er noret værd at bruge tid på.

Der er to udløb fra noret, som begge har dybe strømrender. Fiskeriet i renderne er bedst en time før strømvending og så to timer frem. I strømrenderne og på den åbne kyst foretrækker jeg at fiske med blink på 15 – 20 gram, men inde i noret foretrækker jeg normalt blink med en stor bærerevne på cirka 10 gram.

 

Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.

Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.

Kystpladserne ved Klinteby

 – Det ikke uden grund, at Klinteby er en velbesøgt plads, siger Lars smilende. – Pladsen holder stort set altid fisk, og den kan fiskes i alle vindretninger. Dog plumrer vandet hurtigt op ved en kraftig eller længerevarende sydlig vind. Klinteby kan ligesom mange andre af Sydvestsjællands fiskepladser være ekstremt plaget af drivende ålegræs fra sensommeren og efteråret igennem. Pladsen er let tilgængelig, og der parkeres lige ved vandet for enden af Ved Strandskoven. Når man står på stranden ved P-pladsen har man mulighed for at fiske begge veje.

Mod venstre begynder forholdene at bliver rigtig spændende efter et par hundrede meter. Strækket er langt, og fiskene kan findes over det hele. Ved normal vandstand er det muligt at komme ud på revlen. Derfra kan man fiske ud over nogle meget spændende tangbælter. Vælger man at gå mod højre, er kysten mere stenet, og den byder på varierende forhold. Nogle steder fisker man ud over bælter af ålegræs, som ligger parallelt med kysten 50 meter ude. Andre steder er der dybt tæt på land, og den mørke bund begynder ikke langt fra strandskyllet.

Det er er en god ide at blive på stranden, når man fisker. Jeg har flere gange oplevet, at fiskene har taget blinket få meter fra stranden. I dette område fisker jeg hovedsagligt med blink fra 15 – 20 gram, men jeg går markant ned i blinkstørrelse på stille dage, samt når jeg fisker i badekarrene, slutter han.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018.

 

Hvidovre Sport

 

Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.

Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.

KYSTGUIDE: HAVØRRED PÅ VESTSIDEN AF ODENSE FJORD

Vi kigger i denne udgave på de hotteste pladser på den vestlige side af Odense Fjord, og i april får du alle de bedste pladser på østsiden. Nogle af pladserne er de helt klassiske hotspots, som hitter netop her i det tidlige forår, og andre kan med fordel dyrkes langt ind i foråret i jagten på sølvtøj. Her giver Jesper Lindquist Andersen dig en håndfuld af de allerbedste pladser på vestsiden.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

FYN har utrolig mange fede fiskepladser. Et af de områder, der skiller sig lidt ud, er Odense Fjord, der er Fyns største fjord. Den har udløb fra mange mindre åer – ikke mindst både Odense Å og Stavis Å, som nok er de mest kendte. Med de mange åer, er der naturligvis et potentielt større antal havørreder end de fleste andre steder på Fyn. En faktor er den naturlige tilgang af havørreder fra åerne, en anden er de udsætninger af smolt som sker hvert forår nær mundingerne af åerne også. Til det skal så lægges, at man de senere år har kæmpet for andre væsentlige forbedringer for fjordens havørreder.

 

Claw Connector

 

Fiskeregler i Odense Fjord

I Odense Fjord er mindstemålet bl.a. sat op til 45 centimeter mod det generelle mindstemål på 40 centimeter. Store dele af inderfjorden er blevet lukket for garnfiskeri, som tidligere var en stor trussel for fjordens ørreder, hvilket har givet havørreden fri passage til og fra åerne – før og efter gydningen. Og så er der en sidste og væsentlig faktor, som giver havørreden ro i en længere periode, nemlig at Odense Inderfjord er lukket fra 1. oktober til og med første fredag i marts, så området er altså lukket i hele 5 måneder om året.

Her får du dig nogle af mine favorit pladser på den vestlige side af Odense Fjord – og jeg følger op med en artikel i næste nummer om de hotteste pladser i den østlige del af fjorden. Vi starter fra inderfjorden og ud – og i næste nummer kommer så de østvendte pladser, som ofte fisker bedst, når vi får lidt mere varme i vandet.

Odense Inderfjord åbner traditionens tro den 1. lørdag i marts. Her åbner Odense Fjord Og Odense Å med et brag af en premiere. Der er en stor konkurrence, som er åbent for alle som tilmelder sig. Denne dag er hele inderfjorden vældig godt besøgt, og ikke mindst artiklens første spot, Lossepladsen er et af de helt store tilløbsstykker.

 

iskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to at hente.

Fiskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to
at hente.

Havørred på Lossepladsen

”Lossepladsen” er den første plads lige uden for fredningen af udløbet fra Odense Å, og her er gennem tiderne gjort fantastiske fangster. Pladsen er opkaldt efter en losseplads, da Fyns største losseplads lå her i mange år. Og for år tilbage var denne plads dog heller ikke den mest charmerende fiskeplads på Fyn. Tværtimod – for faktisk er her gjort mange spændende fangster i form af affald fra bjerget i bagkastet…

Tiderne er dog skiftet, og hele Stige Ø, som strækker sig ud her mellem Odense Kanal og Inderfjorden, er nu forvandlet fra losseplads til et nu smukt og re-etableret naturområde. Den første hotte plads her er pynten, som ligger lige ud til den lidt dybere sejlrende. Her fiskes på trækkende fisk, som trækker frem og tilbage mellem åens ferske vand og fjordens mere lavvandede partier. Nordpå kommer en lille bugt med lidt lavere vand, før der igen kommer en lille lækker pynt, hvor den dybe rende igen kan nås fra land.

Begge spots, er pladser som fiskes bedst i lavt vand. Faktisk er vandskiftet i netop faldende vand, det absolutte bedste tidspunkt at besøge pladsen. Denne plads er velbesøgt gennem hele marts, og her opleves til tider et fiskeri, der er så godt, at man næsten glemmer, at man ofte står side om side med mange medfiskere.

Lossepladsen er også en af de pladser, hvor du finder nogle af Fyns største havørredprofiler de første par uger efter åbningen, hvilket naturligvis ikke er uden grund. Pladsen er en rigtig fjordplads med den karakteristiske bløde bund og det til tider lidt brunlige vand. Da dette jo er en af Fyns hotteste pladser gennem tiderne, er en af Kent Andersens hvide stripper blink, eller Claus Eriksens flue Pattegrisen oplagt at prøve her.

Vil du ikke fiske med det som, alle de andre gør på denne plads, så vil mit bedste råd være at tænke utraditionelt, da disse fisk ofte er fisk som trækker frem og tilbage i en længere periode. Fiskene har derfor set de fleste populære havørredagn, så tænk ud af boksen og prøv noget anderledes!

 

Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle. Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.

Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle.
Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.

Stenhovedet gir´ havørreder

Fortsætter vi længere ud af Stige Ø, så ender vi ved den lille P-plads ved ishuset, og herfra skal der traves det sidste stykke ud til Stenhovedet. Det er en lille halvø med kanalen på den vestlige side og renden til Odense Å på den anden side. Dette er en sand topplads i netop det tidlige forår. Her er et fint træk af fisk fra både Odense Å, og ikke mindst Stavis Å og Kanalen.

Denne plads er lidt mere stenet end stykket ind mod Lossepladsen, men der er overvejene blød bund, og så holder hovedet også et fint lille lækkert rev. Men med den relative stærke strøm, som trækker på begge sider, så kommer havørreden ofte helt ind under land, og det er derfor ikke nødvendigt at vade så langt ud. Stenhovedet er også en af de pladser, som lidt senere på foråret kan overraske med flotte gyldne fjordørreder og ikke mindst fisk, der trækker mod åerne, når vi når først på sommeren. Pladserne i netop Inderfjorden er præget af megen blød bund, og den holder til tider enorme mængder af fødeemner her først på sæsonen, hvor vandtemperaturen er relativt lav. Det er også her, at du i starten af marts kan opleve nogle af de første sværmninger af børsteorme. Og her vil det naturligvis være oplagt med en børsteorms imitation, fisket på fluestangen eller bag et langsomt fisket flydende bombardaflåd.

Kystørred på Klintebjerg

Lidt længere ude i fjorden på den vestlige side ligger den lille havn Klintebjerg, hvorfra der kan sejles mod Vigelsø, som bestemt også er et besøg værd i det tidlige forår, hvis du har egen båd eller kajak. Men vi holder os til fastlandet, som er tilgængeligt for alle.

Ved Klintebjerg kan du nemt parkere på den offentlige P-plads ved havnen. Ganske få skridt efter du er steget ud af bilen, står du lige til venstre for havnen. Her er endnu en plads med blød bund godt op til begge ankler, men her kan der kastes ud over ganske dybt vand, da der her er trafik ind gennem Kanalen til Odense Havn med de helt tunge skibe. Her er altså virkelig mulighed for at finde en plads, som skiller sig ud i forhold til de andre pladser i Inderfjorden, hvor der er mere beskeden vanddybde.

 

år der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.

Når der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.

 

Måske er netop det, som denne plads byder på, noget der kan gøre en forskel på de dage, hvor de andre pladser svigter. Det er en plads, som med til tider ganske stærke strøm, kan være afgørende for dit fiskeri på en svær dag. Her bliver virkelig flyttet noget vand ud gennem renden. Det lunere og mere ferske vand ved ebbe samt ikke mindst de mange fødeemner, som bliver presset forbi her, er noget der tiltrækker havørreden.

Fisk rundt om den lille pynt rundt til venstre for havnen. Her er mere lavvandet, og du vader i den bløde bund med vand til mellem knæene og livet. Fisk bugten godt igennem – både ud over kanten, men også med nogle kast ind over det lavere vand. Fortsæt dit fiskeri ud mod den lille ø, som ligger mod nord. Finder du ikke lidt fisk, når du er halvvejs mod øen, kan det sjældent betale sig at fortsætte.

Prøv i stedet på den anden side af havnen. Her er en ganske lille plads, som kun behøver relativt kort tids fiskeri, inden man finder ud af, om den holder fisk. Det er en lille lavvandet plads, som ligger hen til en fredning af et mindre å-udløb. Pladsen fisker bedst, når her er lidt stigende vand, og fiskene søger ind efter føde mellem de få sten og små ålegræspletter, som pladsen byder på.

Det er en ganske lille plads, som kun giver plads til én eller to mand, men den er ofte et forsøg værd, inden turen igen går nordpå og længere ud i fjorden.

Otterup Lystbådehavn – en god havørredplads

Tidligere har denne lille plads været lukket for fiskeri, da der kommer en del ferskvand fra afvandingskanaler ud netop her i bugten ved lystbådehavnen, men det er en fredning som for et par år siden blev ophævet.

Ikke mange har fået øjnene op for denne plads endnu, og dem som dyrker den er ikke meget for at røbe pladsen for andre. Her er i det nordlige hjørne af den lille bugt en anstændig   afvandingskanal, som giver bugten et godt ogkraftigt boost af ferskvand, hvilket kan holde på havørreden hen over det tidlige forår, mens temperaturen stadig er relativ lav. Senere, når forårssolen begynder at varme vandet i bugten, går det her stærkere for vandtemperaturen at komme op i grader end inde i Inderfjorden, da bugten her er præget af noget mørkere  bundforhold, som gør, at vandet varmes hurtigere op – og holder længere på varmen. Blot få grader – ja bare en stigning på en enkelt eller to grader – kan her i det tidlige forår få bugten til at eksplodere af liv.

 

Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op - og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.

Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op – og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.

 

Og det er både, når vi snakker fødeemner, men også havørreden, som du ikke må være i tvivl om er der! Pladsen fisker faktisk godt hele vinteren igennem, så længe det ferske vand ikke fryser til is, og stedet ligger uden for Inderfjordens særfredning, så den kan derfor fiskes året igennem. Det er bestemt en plads, der er værd at besøge.

Hele bunden af bugten kan fint vadefiskes fra udløbet og ned til lystbådehavnen, hvor der også løber en mindre afvandingskanal ud. Her kan der ligeledes fint fiskes på den nordlige side fra udløbet i det nordlige hjørne. Det er et område, som ofte holder en fisk eller to. Fisk dette stykke fra udløbet og ud i bugten. Her i bugten skal du dog være opmærksom på, at bunden er blød, så vadning skal ske, varsomt og med respekt for den bløde bund. De bløde bundforhold klares bedst ved bevægeligt fiskeri, så man undgår at synke i.

Sølvtøj ved Egensedybet

Egensedybet, som er en dyb rende, ligger på den anden side af lystbådehavnen. Du kan her vælge at fiske området fra havnen og hele vejen ud i fjorden. Denne plads er relativ stor, og her er fin plads til at søge rundt efter de stimer af havørreder, som trækker rundt over kanten til det dybere vand.

Ved lavvande er pladsen nem at læse, og her kan vades direkte ud til renden/dybet. Her fiskes kontinuerligt ud over kanten, mens der lægges nogle meter i benene for hvert kast, der tages. Der fiskes til højre ud i fjorden, og du kan her fiske så langt, som du har lyst til ud mod øst. Når du kommer ud til hjørnet længere ude, bør du affiske den lille dybe bugt, som ofte holder fisk. Rammer du stedet i højvande, kan pladsen være svær at læse, hvis ikke du har besøgt denne tidligere. Du vader her over blød, sandet og intetsigende bund uden nogle former for ”holdepunkter” for havørreden eller andet byttedyr. Men tro mig; på netop disse dage, hvor vandstanden er høj, så kommer havørreden helt ind, og da kan du støde på fine flokke af blanke grønlændere på knædybt vand.

 

Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.

Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.

 

Husk derfor, når du fisker pladsen derudaf, at det er yderst vigtigt, at du for hvert 3-5 kast ligger et godt kast på langs i din vaderetning. HUSK at sætte dig ind i fredningerne i Odense Fjords mange åudløb. App´en Fangst journalen kan du nemt hente til din mobil. Den giver dig din præcise placering i forhold til den aktuelle fredning, som du er tættest på. Brug den, så du undgår at havne i en ærgerlig situation.

Når du fisker pladserne i Odense Fjord er det altid et must at have waders på. Her vadefiskes på stort set alle pladser, og der fiskes store områder af i søgen efter havørreden. Forskellen på høj- og lavvande er ikke anderledes end på den åbne kyst, men grundet de lave sandområder, kan forskellen virke enorm. Det der det ene øjeblik kunne fiskes med snilde ligger nu tørt hen – og havørreden er trukket med vandet længere ud.

Om foråret findes havørreden i fjorden i mindre eller større flokke, og altid med flest grønlændere iblandt, men der er også en del tunge nedfaldsfisk, som fortjener en hurtig og nænsom genudsætning. Sidst, men ikke mindst er der altid en rigtig god chance for at støde på de flotte, tykke overspringere, som tiltrækkes af deres artsfæller. God tur til Odense Fjord.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.

Harald Nyborg fiskegrej

RYST DEN RØV: FLUER MED WIGGLETAILS

Der vil være dage hvor en Wiggle Tail kan øge antallet af fangster. Denne fisk gylpede en pæn håndfuld små børsteorm op under landingen.

Det har alle dage været fluebinderens store udfordring at skabe fluer med liv. Mange falder ofte i, når der skal kreeres naturtro imitationer, der ved stikket er fine, men som i vandet er »døde« med decideret utiltalende gang. Fluer med wiggletails er i den modsatte ende af skalaen…

 

AF REDAKTIONEN

 

NU OG DA dukker nye produkter op på markedet, som man bare må prøve. Ofte er det sjove gadgets som i praksis har lille eller ingen betydning for dit fiskeri, men en sjælden gang imellem falder der en appelsin ned i turbanen. Om Wiggle Tails er en sådan appelsin kan jeg i skrivende stund ikke fastslå, men i den relativt korte tid jeg har eksperimenteret med dem, tyder meget på det.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

Mulighederne er mange, når der skal laves fluer med Wiggle Tails, men fluer med palmerhackle i stil med Wolly Bugger eller fyldige baitfish-fluer går fint i hak med den logrende hale.

Mulighederne er mange, når der skal laves fluer med Wiggle Tails, men fluer med palmerhackle i stil med Wolly Bugger eller fyldige baitfish-fluer går fint i hak med
den logrende hale.

Mulighederne er mange, når der skal laves fluer med Wiggle Tails, men fluer med palmerhackle i stil med Wolly Bugger eller fyldige baitfish-fluer går fint i hak med den logrende hale.

Montering af Wiggle Tails

En af de ting, der gør Wiggle Tails ekstra alsidige, er at de enkelt kan på- og afmonteres ved vandet, hvilket giver mulighed for at ændre halensstørrelse, form og farve med et snuptag. Men hvis man binder fluen korrekt, kan man også fiske den uden hale og måske endda bytte den ud med en stingerkrog, hvis fiskene er forsigtige. Stingerkrogen kræver dog, at du binder monteringsløkken ekstra godt fast, da den i bedste fald kan blive bindeled mellem dig og din drømme[1]fisk.

Wiggle Tails er som sådan ikke et nyt produkt. Det har været på det europæiske marked i flere år, men i Danmark har vi først fået øjnene op for det i den seneste tid. Det var den dygtige geddefluefisker Niklaus Bauer, der gennem sit firma Flydressing introducerede produktet for de skandinaviske lyst[1]fiskere – og siden da, er det gået tjept. Adskillige fluefiskere har set lyset i den logrende hale, som unægteligt tilfører fluen for[1]førende bevægelser.

Sådan gør du:

 

Tråd en løkke af 0,50 mm nylon gennem to perler og bind løkken godt fast på oversiden af krogen. Sørg for at løkken sidder helt lige. Binder man fluer til gedder eller andre fisk med skarpe tænder skal nylonløkken skiftes ud med en af wire. Bind herefter en flue på krogen. Der er frit slag i bolledejen, men baitfishfluer og fluer med palmerhackle virker godt.

1 – Tråd en løkke af 0,50 mm nylon gennem to perler og bind løkken godt fast på oversiden af krogen. Sørg for at løkken sidder helt lige. Binder man fluer til gedder eller andre fisk med skarpe tænder skal nylonløkken skiftes ud med en af wire. Bind herefter en flue på krogen. Der er frit slag i bolledejen, men baitfishfluer og fluer med palmerhackle virker godt.

 

Sæt din snap i stikket og start din bindetråd.

2 – Sæt din snap i stikket og start din bindetråd.

 

Roter dit stik 90 grader og bind halen ind. Afslut med et par knuder og noget lim.

             Roter dit stik 90 grader og bind halen ind. Afslut med et par knuder og noget lim.

 

Monter halen på fluen ved at sætte snappen i din nylonløkke. Halen kan let af- og påmonteres.

                        Monter halen på fluen ved at sætte snappen i din nylonløkke. Halen kan let af- og påmonteres.

Nyt liv til fluen med Wiggle Tails

Den logrende hale giver både »kedelige« og levende fluer et ekstra lille pift. Et pift som på dagen kan være tungen på vægtskålen. Dette viste sig i særdeleshed under en testtur efter aborrer, hvor halen i den grad leverede varen. Under langsom hjemtagning kunne de sortstribede terrorister slet ikke stå for halen. Jeg forsøgte mig et par gange med at afmontere halen, og resultatet var bemærkelsesværdigt: Hvor jeg med halen påmonteret havde jævnt med kontakter, var interessen for fluen uden hale helt enkelt slet ikke til stede. Om det var den rene tilfældighed er selvsagt umuligt at svare på efter kun en aborretur, men det gav mig tro på sagen og en hungren efter mere.

 

Du kan med fordel have nogle løse haler i forskellige farver og størrelser med til vandet. Det giver dig mulighed for at ændre form og farve på dine fluer.

Du kan med fordel have nogle løse haler i forskellige farver og størrelser med til vandet. Det giver dig mulighed for at ændre form og farve på dine fluer.

Wiggle Tails til havørreder

Til havørrederne virker Wiggle Tail også lovende – om end ikke i alles optik. Fluer med Wiggle Tail bliver alt andet lige mere voluminøse end de fleste traditionelle havørredfluer og det kan måske afskrække nogle fluefiskere fra at prøve. Jeg har imidlertid ingen problemer med at servere en »proteinrig« flue for havets ørreder og er i de fleste tilfælde tilhænger af mundheldet »stor flue stor fisk«. Som en ekstra bonus kan jeg tilføje, at halen ikke giver nævneværdig luftmodstand eller andre kasteproblemer – en udfordring som man oplever ved mange andre »fluebindings-gadgets«. Wiggle Tails egner sig i særdeleshed til børsteormsmønstre og er som skabt til formålet. Den »slangende« gang halen har imiterer ganske godt den sværmende børsteorms bevægelsesmønster. Og så er det da heller ingen hemmelighed, at det har en positiv psykologisk effekt, at se fluen komme svømmende ind til stangspidsen – der gør at man får en helt enorm tro på fluen.

Når alt dette er sagt, er det ikke min erfaring, at fluer altid skal være super-levende, hvis havørrederne skal på land. En diskret fremtoning er jo ofte det, der gør en delikat præsenteret flue mere troværdig end et flagrende blink eller en vuggende kystwobler. En naturtro flue for enden af et langt forfang leveret af en kyndig fluefisker er alt andet lige det ultimative bedrag i mange situationer. Alle de andre dage ville jeg ikke tøve med at binde en Wiggle Tail-flue for enden af forfanget…

 

Claw Connector

 

Det er ikke den store overraskelse at aborrerne er vilde med Wiggle Tail.

Det er ikke den store overraskelse at aborrerne er vilde med Wiggle Tail.