THALACHULITANA – PÅ FLOAT RAFT I ALASKA

Når en af elvens helt store fisk klapper fluen, er man sjældent i tvivl om, at det bliver en kamp, som kan vippe til begges fordel. Disse fisk er trods deres farvede gydedragt, og et par dage i
elven stadig super stærke, og i den strømfyldte elv er det dem, der har overtaget fighten igennem. At få lov at prøve kræfter med et sådan muskelbundt er helt fantastisk.

 

Hvad siger du til regnbueørred på musefluer i den smukkeste natur, stallinger over bålets glød – og stærke laks, der får bremsen til at skrige: Tag med på en float trip i Alaska og få en oplevelse for livet!

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

DET ER IKKE UDEN GRUND, at jeg også denne sommer har taget turen ned over den smukke Talachulitna River. Og hver eneste gang, er det virkelig en oplevelse for livet. Det er ikke bare endnu en fiskerejse i bogen – det er et float trip, hvor man flyver langt ud i den vilde ødemark og sættes af på en lille sø med rafts og grej til de næste 11 dage. Det er en tur, hvor godt 100 kilometer elv skal tilbagelægges, inden man igen bliver hentet og fløjet tilbage til civilisationen.

Det er på ingen måde en almindelig fiskerejse. Her oplever du det lille vandløb blive større og større i takt med, at du drifter nedover – og til sidst ender i en stor flod fyldt med de stærkeste kongelaks. Undervejs, fiskes hvert et lille sving og pool, som syner af at kunne holde lidt fisk. Når en velegnet lejrplads findes, slås teltene op, og der samles brænde til bålet. Maden tilberedes over den åbne ild, og nydes i de mest fantastiske omgivelser.

Vi er væk fra alt og alle – og herude har vi det hele for os selv. Der er en enestående ro, kun krydret med lidt selskab fra blandt andet ørn, bjørn, bæver og elg. Jeg er fuldstændig tosset med dette vilsmarksliv!

TUREN STARTER ud med lidt tørfluefiskeri på det helt lette grej oppe øverst i creeken. Her står den på stallinger og ikke mindst dolly varden, som er en stationær type af fjeldørred. Det er et fiskeri, som nydes i fulde drag, og der fiskes i starten mindre pools i korte perioder, inden der igen driftes ned over den smukke lille creek. Her vidner væltede træer på tværs af vandløbet om, at vi igen er de første på elven dette år.

Vi holder en velfortjent pause fra fiskeriet, mens en håndfuld friske stallinger tilberedes over bålets glød – og smagen af en friskfanget stalling, kan man leve længe på. Faktisk kan man nærmest smage den diskret i ganen resten af dagen, mens det smukke scenarie suser forbi, idet vi driver nedover.

Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig overliste af en lille tørflue.

Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig
overliste af en lille tørflue.

 

JO LÆNGERE VI DRIFTER nedover, desto mere ændrer vandløbet sig. Den tilstødes løbende af mindre creeks, som tilføjer lidt ekstra vidde på vandløbet. Dybere huller opstår, og den ekstra bredde gør, at vi så småt, støder på de første kongelaks, der nu igen har indfundet sig i elven. Det er dog ikke laksene, vi giver megen opmærksomhed på dette stadie af turen. Nej – for her begynder der for alvor at være en fin koncentration af smukke, vilde regnbueørreder.

REGNBUEØRREDERNE er stationære og fast inventar i elven, men når laksen trækker op, så flokkes de omkring laksen. Senere på sæsonen, når disse laks gyder, er de nemlig helt vilde for at æde lakserognen. Indtil dette sker, og de bliver fuldt ud fokuseret på at spise rogn, så kan vi her først på sæsonen opleve et superfedt og eksplosivt fiskeri på overfladen efter disse fisk.

Disse fisk er så sultne og aggressive oven på den lange vinter, at de gerne rykker sig på tværs af elven for at angribe en streamende museflue i overfladen. De stiger også gerne fra flere meters dybde i et hul for at tage fluen med en sådan fart, at de af og til tager et meterhøjt spring i angrebet. Pulsen er helt oppe og ringe, og adrenalinen kører på højtryk. Så – på trods af, at disse fisk ikke ligefrem er kæmper, så leverer de en brav kamp uden lige. Og det er en fight, hvor størstedelen af fighten foregår mere over vandet end under. Der er bare noget over at fange en 100 % vild regnbueørred i topform med fantastiske farvetegninger – og ikke mindst finner, som man har svært ved at gengive i billeder og ord. Disse fisk skal bare opleves.

JO LÆNGERE vi bevæger os ned over creeken, som nu er blevet en mindre flod – desto flere laks kommer der. Laksene har kun været i systemet et par dage, men de har allerede tilbagelagt over 100 kilometer i det ferske vand. De har nu – efter blot 2 til 3 dage i ferskvand – allerede fået den karakteristiske rødlige gydedragt på, hvilket tiltrækker regnbueørrederne, som i større og større grad samles omkring de store rogntunge hunlaks.

Det betyder, at det sjove overflade fiskeri på regnbueørrederne, som vi indtil nu har dyrket med største iver, byttes ud med lidt streamer fiskeri eller med spinnegrejet, da der nu skal fiskes dybere for at få dem i tale.

Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg - også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.

Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg – også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.

 

DET ER SÅ HER, at jeg ikke længere kan holde mig i skindet for at tage udfordringen op mod de store kongelaks. Disse fisk kan fiskes på både flue og spin, og det ene er ikke mere effektivt end det andet. Man skal bare lære hver enkelt fiskeplads godt at kende, og fiske korrekt til fiskene for at få dem i tale. Kongelaksene er ikke fisk, der går til overfladen – og de flytter sig sjældent mere end et par meter for at tage agnen. Derfor skal de fiskes helt nede over bunden, og her er det vigtigt at præsentere agnen med det helt rigtige sving, hvis fisken skal lokkes til hug.

Der findes mange steder, hvor laksen kan stå. Ofte finder vi dem i dybere partier og lommer, hvor strømmen er lidt svagere end andre steder. Faktisk fisker vi tit disse laks på samme måde som i de norske elve, hvor vi fisker fluen eller blinket og spinfluen, så den svinges på tværs af elven nedstrøms. Og når laksen tager agnen, så er det tit hårdt og brutalt ude midt i strømmen.

På trods af, at disse fisk har tilbagelagt lange afstande over en imponerende kort periode, så leverer hver eneste kongelaks en fight, der er en konge værdig. Kongen over alle laks, har jo ikke fået dens navn for ingen ting.

KONGELAKSENE kan nå en næsten urimelig størrelse på den korte tid den er i havet, inden den igen vender tilbage til elven for at føre næste slægt videre. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene vi fanger på et floattrip er ofte over de 10 kilo med de største fisk omkring 20 kilo. Men – de findes markant større i elven. – Vi har set dem og ikke mindst, så har vi prøvet kræfter med dem… En laks over de 20-25 kilo, er jo også en præstation i sig selv – både, at kroge og lande.

Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere - og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.

Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere – og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.

 

Hvert år landes der kongelaks op imod de 100 lbs – eller 45 kilo i Alaska, så man kan ikke undgå at lade tankerne flyve afsted, når man står der i totalt stilhed i vildmarken og svinger fluen på tværs af elven. For hvem drømmer ikke om, en trofæ fisk i den størrelse?

– Vi har ramt alt perfekt på denne tur. Vejret er fantastisk, vandstanden perfekt, og laksene vælter op i et antal, som jeg ikke før har set mage på denne elv. Planen er at fiske et spændende stræk – og valget er faldet på et stort og bredt stryg, hvor en mindre creek løber til den store. Denne store og svære pool, som er proppet med store sten og klippe stykker, ligger lige over en mindre canyon, hvor det vil være umuligt at følge efter en fisk…

Vi kan se, at der er godt med fisk i poolen, men efter et par træk ned over uden held, går jeg lidt længere opstrøms og prøver et træk mere. Fluen svinger på tværs i det første korte kast, da det nære vand lige skal fiskes af, inden jeg fisker kontinuerligt ned over poolen. Men – allerede her – med kun skydehovedet ude, er der en fisk, som rejser sig efter fluen på det lave vand.

En kraftig trykbølge fra en mørk skygge følger fluen hele vejen ind til egen bred – og et nyt kort kast resulterer i det samme. Men – med vedvarende fart på fluen langs egen bred i hjemtagningen af fluen, kan jeg se den grove fisk fortsætte. Da fluen nu er stort set ud foran mig, og med kun forfanget ude af topøjet, laver jeg et lille svip med stangen – et svip, som får fluen til at svinge væk fra land igen. Og det er en bevægelse, som denne store fisk bare ikke kan modstå.

JEG SER DEN STORE FISK tage fluen, og den får et resolut tilslag på den korte afstand: En fisk i den kaliber, der i et kæmpe plask vender på det lave vand, og på få sekunder er i baglinen – er bare noget man aldrig glemmer. Fisken fortsætter ud over den lave pool, som er maksimalt udfordrende med de mange sten, der stikker fri af vandet. Men – med tungen lige i munden, får jeg kastet stangen fra side til side og ledt fisken sikkert igennem.

Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en bjørn…

Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker
drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en sortbjørn…

 

Den enorme kongelaks er nu tættere på modsatte side end på mig. Den vælger at gå nedstrøms og forbi en stor klippe, som ligger ude i elven. Jeg vælger at slække fuldstændigt på linen og får på mirakuløs vis fisken til at stoppe op og stille sig i læ bag den store sten. Men – jeg får ikke lagt pres på fra modsatte side, så jeg får aldrig fisken til at flytte sig i mit favør.

Hvor dyb elven er på sit dybeste af stryget finder jeg aldrig rigtig ud af, da jeg i min vildskab valgteat krydse elven, hvilket på ingen måde var godt gennemtænkt… Det var nemlig langt fra alle steder, jeg kan bunde… Flere gange bliver jeg båret et par meter i den stærke strøm – for igen at få fodfæste på en sten eller to. Til sidst kommer jeg dog helt ind på running-linen igen og har fast bund under fødderne. Fisken kan nu presses fra indersiden af stenen, hvorved jeg akkurat får den til at gå rundt nedstrøms og væk fra den store sten.

FISKEN vælger at tage endnu et par vildt fede udløb nedstrøms – og jeg får akkurat holdt fisken fri af den brusende canyon. Der er maksimalt pres på grejet, og det kraftige forfang synger højlydt i den stærke strøm. Til sidst får jeg dog styr på fisken samt landet den sikkert – og med et fast greb omkring halen, går det hele op i en højere enhed.

En stor lettelse breder sig i kroppen, mens jeg sidder med den store fisk sikkert i vandkanten – og der er ro i sindet, mens hele kroppen bobler af adrenalin. Der er nu styr på fisken, på trods det kan virke umuligt at få ordentlig fat omkring det enorme haleror – og mens min makker i raften er ved at krydse elven for at assistere mig, kan jeg sidde og nyde en sejr uden lige: En stor og vild fisk, som nu med et godt greb om halen er under kontrol, inden den igen sendes afsted – ud på sin sidste rejse.

Det har bare været den vildeste fight, som jeg måske ikke burde have taget op med denne konge, men nu, hvor det hele er lykkedes, ja så er det selvfølgelig det hele værd.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.

De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.

En drømmmestart – med fluestangen i åen

Hvis man aldrig har dyrket natfiskeriet i åen, så kan det godt virke uoverskueligt, men griber man det rigtigt an, så er det helt sikkert muligt at komme godt fra start allerede i den første sæson. Her får beretningen om hvordan Irena Elzbieta Mathiasen kom rigtig godt fra start i år.

AF IRENA ELZBIETA MATHIASEN

Jeg har længe gået og drømt om fange en havørred i åen med fluestangen, og her i år skulle det altså bare være! Jeg satte det derfor som et af målene for mit fiskeri i år, og planen har været at komme i gang med nattefiskeriet.

På forhånd havde jeg ingen ide om, hvad jeg ville synes om det. Kunne jeg overhovedet finde mig til rette i nattens mørke? Ville jeg kunne abstrahere fra nærgående myg og ukendte lyde? 

Vi startede fiskeriet ud med at fiske sen aften hvor solens lys stadig havde lidt magt. Jeg kunne altså danne mig et indtryk af åen, hvordan jeg skulle ligge kastene og hastigheden i indtagene. Det har været en god måde for mig at falde til på og få en god forståelse for nattens fiskeri, i en å jeg ikke havde kendskab til på forhånd. 

Mørkets magi

Frygten var, at jeg ville gå en halv sæson uden fangst. Eller at nattens drillerier med at sidde fast i siv og træer, usikre ben eller ufokuseret fiskeri ville slå mig ud. Den første fangst kom hurtigt på en af de første par ture. Det var dog, mens der stadig var lys, men en god start og min første fluefangede havørred i åen! Mere vil have mere, og jeg havde lyst til at bruge hver en nat ved åen. Jo flere ture jeg kom afsted på, desto mere vild blev jeg med det. Natten fik mig til at føle, at jeg kan lige præcis, hvad jeg sætter mig for! At alt er muligt, og det næste hug kan være endnu en drøm, der går i opfyldelse. 

Det er min nye yndlings sommer ting! Jeg føler mig mere levende om natten ved åen. Sanserne er på sit yderste, og selvom jeg kan blive lige så frustreret som lykkelig, er der jo som altid en grund dertil – og alting kan ændres på et øjeblik. Det kan gøre alle prøvelser det hele værd. 

Jeg elsker fiskeriet om natten, og jeg er sikker på, at du kan finde mig langs åen næste mange somre. 

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende - 4,5 kilo

Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende – 4,5 kilo.

 

Hele livet forklaret på en fisketur

I gennem min opvækst stod ganske få mennesker mig nær. Ikke fordi jeg var en skarnsknægt, eller fordi jeg ikke lod mennesker ind i mit liv, men fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Allerede som barn var fiskestangen monteret i hånden og ved enhver lejlighed, var jeg ved vandet i form af mosen, søen, åen eller i sjældne tilfælde kysten. Sjældne fordi kystfiskeriet anno 1982 var meget anderledes, end det er i dag, og fordi jeg som 12 årig fandt det svært at komme dertil.

AF CHRIS HALLING

Jeg boede den gang hos min mor og hendes mand Kai, som tillod mig et enormt spillerum i forhold til sengetider og færden alene i naturen. I dag kaldes dette omsorgssvigt af nogle, men jeg kalder det kærlighed og dyb forståelse for et barns behov. Jeg elskede fiskeriet, min mor og stedfar elskede mig og fandt det derfor naturligt, at drengen udforskede verdenen under vandoverfladen.

Verden har ligesom kystfiskeriet forandret sig siden og en 12 årig dreng alene ved mosens sumpede breder, grænser i dag nærmest til en politianmeldelse. Da jeg var barn, hed det frihed, og sådan er der så meget. Da jeg opnåede knallert og senere den endnu bedre ”bil” alder, forandrede verden sig totalt. Jeg fik pludselig adgang til nye og spændende fiskevande, som jeg tidligere blot kunne drømme om at komme til. Heriblandt kysten som hurtigt skulle blive mit nye favorit sted. Og der var kæmpestore strækninger i øst og vest og nogle gange også en havørred, men nu mest af alt de den gang allesteds nærværende kysttorsk, som jeg den dag i dag godt kan savne.

Jeg var blevet en ung mand og burde nok have gjort noget mere ved det der dating, men tiden var simpelthen ikke rigtig til det, når man næsten hver eneste weekend skulle på ekspedition ved kysten og ved søer, som jeg også virkelig elskede den gang som nu. ”Du er et underligt barn.” Sagde min mor og stedfar ofte, selv om jeg nu havde nået en alder af måske 22 år. I dag er jeg 50, og min stedfar kalder mig stadigvæk for knægt. I 1994 endte en fluestang i hånden på mig og den har været der siden. Jeg læste alt litteratur der fandtes omkring fluefiskeri. Deriblandt de mange tekster fra mit daværende ikon Steen Ulnits, som skrev, at alle fisk kunne fanges på flue…… Så det blev de.

Min stedfar kunne også lide fiskeriet og til tider fiskede vi sammen. Under de mange ture vi havde til Norge, var det en nærmest hellig del af ferierne, men også på almindelige weekender fandt vi til tider ud til noget vand og havde nogle fælles timer. Det lykkedes mig aldrig, at fange en ”god” havørred på disse ture og selv om han nød tiden, så tror jeg aldrig hverken han eller min mor helt forstod, hvordan man kunne dedikere enhver fri time til jagten på fisk.

– Nu er jeg 50, og min stedfar over 80 år gammel. De sidste år er turene til især kysten blevet færre, og der er faktisk gået rigtig lang tid siden sidst. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg modtog et opkald fra ham, hvor eneste spørgsmål var, om vi skulle ud at fiske. 10 minutter efter lå grejet i bilen og klokken 22:00, mødtes vi på en parkeringsplads i den smalle del af Lillebælt tæt ved vandet. Jeg havde checket forholdene på netop denne plads først, og Lillebælt ville denne sene aften vise sig fra sin bedste side. hvad strøm og gunstige forhold angik.

Payback time

Nu havde jeg måske chancen for endelig at vise den ”gamle”, hvorfor jeg var det underlige barn og senere den underlige unge mand, som de kaldte mig den gang. Det var af ren kærlighed, men selvfølgelig også bekymring, at de ofte spurgte ind til mit velbefindende for snart 40 år siden, for hvor skulle et liv ved vandet dog føre en hen socialt og ikke mindst jobmæssigt. Der syntes ikke at være nogen fremtid i fiskeri, og børnebørn kom der i hvert fald nok ikke ud af det. De har dog senere måtte sande, at det jo gik ganske godt i alle henseender.

En +80 årig mand i Lillebælts 1,5 – 2,0 knob stærke strøm, skal der passes på. Heldigvis er netop denne plads udstyret med en ren og ukompliceret sandbund, inden det mørke tangbælte starter små 8 meter fra kysten. Der findes 5 helt specielle meter derude, hvor en gruppe større sten ligger samlet. Et hotspot på en strækning der er et hotspot i sig selv. Her placerede jeg den aldrende herre, som straks gik i gang med at kaste en Sandeel ud i det mørke vand. Det mindede mig om en tur på cyklen, som man ikke har siddet på i flere år. Man glemmer åbenbart heller aldrig, hvordan man kaster med en agn, når først man har lært det. Selv gik jeg på det noget mere komplicerede stenede stykke på strækningen små 50 meter væk fra min stedfar. Efter blot ganske få minutter i vandet, vender en større fisk i overfladen imellem os. Strømmen er ved at have ordentlig fat, og jeg har en enorm tro på, at dette er den helt rigtige nat til en sådan fisketur. Mens jeg langsomt vadefisker ned imod Kai, vender yderligere et par normale havørreder få meter fra mig. Men noget er galt. De hugger ikke. Ikke et eneste slag til hverken min flue eller Kais Sandeel oplever vi. ”Er fiskene syge?” Når jeg at tænke flere gange, inden vi tager en fortjent pause kort før midnat.

Jeg må hen over kaffekruset erkende, at jeg absolut intet har mærket. Det er jo en træls erkendelse, men det skarpe lys fra en fuldt opladet pandelampe lysende direkte ind i hovedet på en. Jeg er lettet, da han alligevel mener, at vi skal give det endnu et forsøg. Han kunne jo også bare have sagt…. ”Kan du se hvad jeg sagde. Dette fiskeri fører ikke noget med sig.” Da vi atter går i vandet, er fokus 100%. Jeg må tage mig sammen og en gang for alle vise, hvorfor denne passion til fedtfinner opstod. Bevise, at der er noget magisk over dette natfiskeri, som jeg har dyrket i 26 år og som har givet mig et livs langs søvnunderskud hver eneste sommer. Kunne jeg blot fange en eneste havørred på måske 45 cm, så ville alt være lykkeligt. Eller tænk sig hvis man lige hev en 3 kilos op af vandet på sådan en sen aften. Det ville sgu være fedt. En ordentlig gestus til manden, der uden de store spørgsmål eller restriktioner lod mig fiske min ungdom væk. Men 3 kilo er jo nærmest urealistisk på enhver tur og endnu mindre, når man virkelig godt kunne bruge sådan en fisk.

30 minutter senere har jeg da også nedgraderet mine drømme. ”Kunne jeg dog bare fange en undermåler.” – var tankerne i mit hoved nu. Klokken var blevet 00:30, da jeg atter nærmede mig Kai, som stod foran de sten, der så ofte havde kastet gode fisk af sig de sidste mange år. Jeg vidste, at når jeg nåede helt hen til ham, så ville turen nok være slut. og jeg måtte erkende mit nederlag. ”Vi fik ret.” kunne jeg høre både min mor og stedfar sige i tankerne. ”Dette fiskeri er spild af tid, der kunne have været brugt på andre og mere fornuftige ting.” Ethvert skridt var tungt og langsomt, indtil jeg stod et fluekast væk fra Kai. Jeg vadede ud i vand til linekurven. Dels for at undgå at fange Kai med fluen i den stærke strøm og nok mest af alt, for at få fluen helt perfekt ind over gruppen af sten der lå foran ham. En sidste chance….. Et nærmest bristet håb….. En desperat lille bøn fra en stemme i hovedet.

Fast fisk

Den sorte sølvræv hedder fluen. Jeg har brugt den om natten i samtlige 26 år, jeg har fisket med flue om natten. Den egner sig perfekt til disse strømfyldte vande, og er den direkte grund til, at mange drømme er blevet opfyldt i mørke timer på kysten. Jeg tager den ind med begge hænder, mens stangen hviler i armhulen. Havørreder i strømvand kan lide hurtige agn, så jeg fisker altid hurtigt om natten. Da jeg føler at fluen er ved stenene, stopper jeg indtagningen i et par sekunder og lader fluen danse i strømmen hen over dem. Det er ganske få meter vi snakker om, inden fluen er forbi dem. Jeg har nu mistet al tro på succes denne ½ nat, da det nærmest helt usandsynlige sker. Imellem stenene stiger en havørred til fluen og hugger den med voldsom kraft. Da den mærker modstand, vender den øjeblikkeligt i et højlydt plask blot 3 – 4 meter foran Kai og stikker af nedstrøms. ”Jeg har en.” Nærmest råber jeg, men fisken i sit udløb tømmer min linekurv for line

Da fisken stopper og stangen er spændt, sniger en tanke sig ind på mig. Fisken flytter sig ikke, men står direkte i den hårde strøm og udnytter både den og sin egen styrke under fighten. De rytmiske stød i håndleddet og presset på stangen fortæller mig, at denne havørred er over middel størrelse og at det at fighte den i direkte modstrøm, måske ikke er den bedste ide. Jeg vil helst have, at den bliver under vandet og ikke plasker rundt i overfladen eller direkte springe gentagne gange, som der er stor mulighed for, hvis der kommer for meget pres på.

Jeg går på land og ned imod fisken, mens jeg vinder vigtige meter på hjulet. Da jeg står ud for den parallelt med kysten, prøver jeg forsigtigt at øge presset på den. En handling, der øjeblikkeligt får fisken til at tage et nyt udløb. Heldigvis direkte udad og ikke nedstrøms igen. Da fisken atter stiller sig små 15 meter ude, mærker jeg atter de rytmiske stød i håndleddet. Fisken virker ret upåvirket af presset fra stangen. ”Er den god?”, hører jeg Kais stemme bag mig. Jeg er i tvivl om størrelsen, for den hårde strøm hjælper altid fisken i fighten herude, men de hårde stød i håndleddet og stangens krumning fortæller mig, at det her er lige nøjagtig den fisk, som jeg kun i drømme havde forestillet mig, at fange på lige netop denne dag. ”Den er god” – svarer jeg tilbage, og er ikke i tvivl om, at jeg har ret i denne antagelse.

Stangens pres og strømmens rasen hen over fiskens krop gør arbejdet for mig. Jeg presser ikke fisken unødigt hårdt på noget tidspunkt. Den er vigtig denne fisk. Vigtigere end langt det fleste andre fisk jeg har fanget igennem livet. Når min stedfar ser denne fisk, så vil han forstå. Forstå hvorfor jeg var den underlige dreng, der halsede afsted på cykel, knallert og senere i deres bil, som de egentlig ofte lånte mig. Pludselig vender fisken snuden ind mod mig og farer ind imod land. På et tidspunkt når jeg dårligt at følge med på hjulet og linen slappes i måske blot 1 sekund. I tankerne har det allerede et katastrofalt udfald, og fisken falder af, men i virkeligheden er jeg heldig og linen strammes atter øjeblikkeligt, da jeg får spændt stangen op til fisken igen.

Fisken stopper atter på det lave vand blot 5 meter fra os. Strømmen er svagere herinde, og nu skal det være alvor. Jeg lægger maksimalt pres på den, og fisken plasker højlydt i overfladen. Det er en utrolig dejlig lyd, og samtidig lyden af en ganske pæn havørred. Da fisken prøver med et tredjde udløb, kan jeg nu stoppe den alene med stangens styrke. Et tegn på, at der er en yderst lykkelig afslutning i vente snart. Efter kort tid lægger fisken sig sidelæns i overfladen, og jeg ved, at jeg ikke får nogen bedre chance for at kane den ind, end netop i dette sekund. Med spændt stang går jeg baglæns op på stranden og fisken følger med uden yderligere forsøg på flugt. Da den pludselig ligger i stenene på stranden ser jeg endelig, hvad jeg på ingen måde kunne forvente af denne tur, men som jeg virkelig drømte om at kunne vise min stedfar: En smældfed havørred på 63 centimeter og tæt på 3 kilo.

– Da vi få minutter senere deler en øl ved bilen med åben bagklap, ser jeg min stedfar Kai lyse på fisken i bagagerummet. ”Den er da virkelig fin den der” siger han. Jeg har kendt manden i så mange år, at jeg ved det er en anerkendelse af de bedre, og min krop fyldes med stolthed og lykke. Her stod manden, der lod mig forfølge drømmen om at finde lykke ved danske kyster. Han undrede sig måske for 35 år siden, men gav mig aldrig nogen restriktioner i jagten på den næste fisk. Her stod han og i bagagerummet lå alle svarene på de spørgsmål, som både han og min mor med sikkerhed har tumlet med den gang.

End ikke i fantasien kunne jeg have udtænkt dette scenarie bedre, og da vi kørte derfra, følte jeg en stolthed, som sjældent rammer mig. En stolthed over fisken selvfølgelig, men især nok en stolthed over at kunne vise et menneske, som har betydet virkelig meget i mit liv, hvad dette her fiskeri har betydet for mig og hvor fantastisk en opdragelse han hjalp min mor med at give mig. En opdragelse, der har formet den underlige dreng til en nu underlig mand javist, men det var gjort med kærlighed og respekt for drengens passion i livet. Se – det er frihed, og sådan noget kan kun opnås hvis man søger det – og ellers får lov til det. I fish, therefore I am.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Den nat på kysten oplevede Kai, hvad det var, der tryllebandt Chris på kysten.

STORA LAXA – ISLANDSK LAKSEFISKERI I VERDENSKLASSE

Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.

Af Rasmus Ovesen

JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.

Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.

ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.

Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

 

DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.

Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.

At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.

For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.

STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle pengene værd.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.

 

ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.

Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.

Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.

Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

 

En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler 
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!

STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven. 

Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

 

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

 

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

MAKRELGUF

Selvom makreller oftest fanges fra båd over dybere vand, kan man på visse pladser støde på dem direkte fra kysten. Her har en 6-700 grams af slagsen inhaleret en baitfish i den sydlige ende af Isefjorden.

Sommeren igennem er makrellen at finde i de danske farvande. Hvad enten du fluefisker fra kysten, båden eller flyderingen, så får du her en vellignende sildeimitation til makrellerne…

AF ANDREAS AGGERLUND

 VIL MAN FANGE MAKRELLER på fluestangen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan sejle på havet i småbåd og fx lokke makrellerne til med rubby-dubby, eller man kan finde en plads med dybt vand tæt under land og fiske fra flyderingen, kajak eller pontonbåd. Og – selvom makreller oftest fanges over dybere vand, findes der faktisk masser af steder i landet, hvor de kan fanges direkte fra land eller molen – og endda med fluestangen.

Langs den jyske vestkyst kommer makrellerne ofte kystnært i intense raids på diverse småfisk, men den hurtigsvømmende grovæder findes også talrigt i de indre danske farvande, hvor det bestemt ikke er usædvanligt at fange dem som bifangst under havørredfiskeriet eller under et målrettet sats for den sags skyld.

Vil man forsøge sig med makreller fra land, skal men lede efter pladser, hvor der er dybt vand tæt under land. Der må gerne være godt med strøm, og så skal der selvfølgelig være rigeligt med byttefisk. Finder man først makrellerne, skal man være oppe på lakridserne, da et kystnært makrelraid sjældent varer længe. Hold et vågent øje med overfladen… makrellerne har det nemlig med at jage byttefiskene helt op, så vandoverfladen koger.

Er du på kastehold af et sådan »kog«, er det næsten altid lig med kontakt. Selvom makrellerne til tider afslører deres tilstedeværelse i overfladen, skal du gerne lidt ned i vandsøjlen for at have et effektivt fiskeri. Fra land kan du som regel klare dig med en hurtig intermediate- line, men fra båd, flydering eller kajak mangedobles dine fangster ofte ved at gå over til en synke 5-8 line.

Blandingen af de forskellige farver Krystal Flash og den lette violette Ghost Hair giver fluen et lækkert changerende farvespil, som minder meget om sildens.

Blandingen af de forskellige farver Krystal Flash og den lette violette Ghost Hair giver fluen et lækkert changerende farvespil, som minder meget om sildens.

 

MAKRELLEN ER EN GLUBSK JÆGER som hovedsageligt lever af mindre stimefisk, og det skal dit fluevalg gerne afspejle, når du jæger de hurtige sommergæster. Langstrakte, glinsende fluer er ofte gode, men et svagt islæt af farve gør dem ikke ringere. Du skal ikke være bange for at bruge en stor flue, da makrellen gerne tager en 10-12 centimeters agn, selvom en flue på 5-8 centimeter er rigeligt og lettere at kaste med.

I kontrast til mine havørredfluer bruger jeg gerne rigeligt med flash i mine makrelfluer. Flashen kombineret med den rigtige byttefiskprofil er i min optik nøglen til en velfiskende makrelflue, som ses på afstand af de konstant cruisende fisk. Her er mit bud på en sildeimitation til makrellerne:

SÅDAN BINDER DU MAKRELGUF:

1. Sæt krogen i stikket og tørn bindetråden på, så den hænger over krogspidsen.

1. Sæt krogen i stikket og tørn bindetråden på, så den hænger over  krogspidsen.

 

2. Bland et bundt Ghost Hair i farven Light Violet med Krystal Flash i farven pearl. Bind bundtet ind på midten, så der er lige meget materiale på begge sider af bindetråden. Tørn bindetråden hele vejen frem til krogøjet.

2. Bland et bundt Ghost Hair i farven Light Violet med Krystal Flash i farven pearl. Bind bundtet ind på midten, så der er lige meget materiale på begge sider af bindetråden. Tørn bindetråden hele vejen frem til krogøjet.

 

3. Fold den fremadrettede del af din vinge bagover og fordel den rundt om krogen.

3. Fold den fremadrettede del af din vinge bagover og fordel den rundt om krogen.

 

4. Bind en »overvinge« af lilla eller pink Krystal Flash ind.

4. Bind en »overvinge« af lilla eller pink Krystal Flash ind.

 

5. Bind et lille bundt light Violet Ghost Hair og fordel det rundt om hele fluen. Afslut med et par knuder. Det sidste lag Ghost Hair er vigtigt, da det holder den lidt umedgørlige Krystal Flash på plads »inde i vingen«.

5. Bind et lille bundt light Violet Ghost Hair og fordel det rundt om hele fluen. Afslut med et par knuder. Det sidste lag Ghost Hair er vigtigt, da det holder den lidt umedgørlige Krystal Flash på
plads »inde i vingen«.

6. Monter et par øjne og dæk hovedet i UV-lim eller epoxy. Forsøg at få en høj og smal profil på fluen – og gå gerne en bid bag krogbøjningen med limen. Det medvirker langt færre ophægtninger af vingen og derved en mere effektiv fisketid. Klip fluen til i den ønskede form og amputer de flashstrå, som ikke vil rette ind med resten af vingen.

6. Monter et par øjne og dæk hovedet i UV-lim eller epoxy. Forsøg at få en høj og smal profil på fluen – og gå gerne en bid bag krogbøjningen med  limen. Det medvirker langt færre ophægtninger af vingen og derved en mere effektiv fisketid. Klip fluen til i den ønskede form og amputer de flashstrå, som ikke vil rette ind med resten af vingen.

 

MATERIALER TIL MAKRELGUF

Krog: Kortskaftet og bredgabet flue eller medekrog. I dette tilfælde har jeg brugt en Nogales Suwacky str. 2.

Bindetråd: Brug en svagt synlig tråd – fx monofil eller tynd hvid. Her er der brugt Nanofil line i 0,04mm – en super stærk og tynd »bindetråd«.

Vinge: Blanding af Krystal Flash i Lilla og Pearl samt Ghost Hair i farven Light Violet.

Hoved: UV-lim og stick-on øjne.

MED KYSTFLUE EFTER MULTER

Andreas Rasmussen med en af sine mange multer fra den sjællandske nordkyst.

 

I sommerhalvåret er multerne overalt i landet til glæde for rigtig mange fluefiskere. Dels fordi den er udfordrende at komme i kontakt med, men også fordi den kæmper stenhårdt. Her giver den dygtige fluefisker, Andreas Rasmussen multens ABC med fluestangen.

AF ANDREAS RASMUSSEN

 

DET ER SOMMER og vandtemperaturen er steget godt på det seneste. Multerne er her og det samme gælder multefeberen. Da det endelig bliver fyraften efter en lang dag på pinden, sætter jeg mig straks i bilen, for at køre mod nordkysten, hvor multerne nusser omkring i badekarrene.

En halv time senere står jeg på pladsen – og alt spiller som det skal. Solen står noget lavt, men vandstanden er høj, og der er næsten ingen bølger eller skyer på himlen – helt perfekt! Jeg bruger lidt tid på at spejde ud over vandet, for at se om de er hjemme, og der går ikke længe, før jeg ser den første halefinne bryde overfladen som et uventet isbjerg i mørket. Der er flere fisk i stimen – omkring fem-seks stykker.

Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg lægger det første kast nogle meter foran den forreste fisk i stimen. Jeg venter på den kommer nærmere, tager to træk, hvorefter linen bliver strammet op. Som en delfin, springer fisken fri af vandet i en stor saltomortale, og den spejlblanke vandoverflade splintres som et spejl, da den lander. Efter et par minutters fed fight, kan jeg lande fisken sikkert i vandkanten. Nogle badegæster kommer løbene ned, da de har hørt mit sejrsråb, og vi tager et par billeder, hvorefter fisken kan svømme sikkert tilbage til tangbusken.

MULTEN ER IKKE NEM at fange…og slet ikke på fluestangen, hvilket er en af hovedårsagerne til jeg elsker den. En af de største udfordringer med multen er, at den er super svær at finde. Først på sæsonen leder jeg oftest i badekar helt tæt på land på en ellers lavvandet kyststrækning, og det må gerne være nær ferskvand, hvis det er muligt med de forskellige fredningszoner.

Der er grønt i boksen, når Andreas er på multejagt, men der har også sneget sig et par havørredfluer ind… man ved jo aldrig.

Der er grønt i boksen, når Andreas er på multejagt, men der har også sneget sig et par havørredfluer ind… man ved jo aldrig.

Det lysegrønne tang, som multerne spiser, skal bruge varme og lys for at vokse og netop derfor ser du ofte, at planterne vokser helt inde i vandkanten. Pladser med stor forskel på høj og lavvande er oplagte steder at besøge. I lavvande befinder fiskene sig typisk på den dybe side af revlen, hvor de i flere timer patruljerer rundt for at finde en vej ind til maden. Det derfor vigtigt at komme på stigende vand, for her er muligheden for at se fisken trække ind klart størst.

DU FINDER MULTERNE over mange forskellige bundtyper, men nogen steder er de lettere at se end andre. Stenet kyst kan være rigtig godt, da tangen oftest vokser på sten, der ligger på bunden. Problemet her er dog, at fiskene bliver svære at se, da farverne går i et med hinanden. På den stenede kyst spotter jeg ofte ikke hele fisken. Oftest ser jeg bare en lille ring eller en halefinne, der bryder overfladen, som indikation på fisk. En halefinne i overfladen vidner desuden om, at fiskene spiser på bunden, hvilket ikke gør dem lettere at fange, da de står nærmest lodret i vandsøjlen med deres store læber dybt begravet i bundvegetationen.

Et kyststræk domineret af sand er klart det letteste at fiske på, da fiskeriet bliver meget mere visuelt. På sandet ser man tit sorte skikkelser cruise omkring i mindre stimer. Du kan både se hoved og hale på fisken, og vigtigst af alt hvilken retning den svømmer. Det gør det klart lettere at ligge et frugtbart kast. Det skal dog nævnes, at multen ikke er let at komme tæt på over sandet, da den konstant er på vagt. Den mindste bevægelse kan kaste en forkert skygge på fiskene, som derefter forsvinder.

I en multestime er der altid et par spejdere eller »frontløbere«, som holder vagt, mens de andre spiser. Skræmmer du én fisk, bliver de andre lynhurtigt opmærksomme og forsvinder ud over revlen. Og det er ikke sikkert, at de kommer igen.

VEJRET spiller en meget stor rolle, når det gældermultefiskeri på fluestangen. Står solen lavt, er det næsten umuligt at se fiskene i vandet. Her et det tit en lille ring i overfladen, der afslører store stimer af fisk, som ligger og patruljerer langs kysten. De er meget svære at fiske til, da fiskeriet næsten foregår blindt og man let kommer til at skræmme fisk, som man ikke har set. I sådanne situationer kan brød være en stor hjælp. Jeg har haft en del held med at gå langs stranden og kaste brød ud for at lokke fiskene til overfladen.

Der er sjældent brug for waders, når man jager multer. De bedste forhold til fiskeriet er nemlig høj sol og ingen til svag vind.

Der er sjældent brug for waders, når man jager multer. De bedste forhold til fiskeriet er nemlig høj sol og ingen til svag vind.

Det kan godt tage timer, før fiskene får færden af brødet, men begynder én fisk at spise brødet, så følger resten hurtigt trop. Det er voldsomt at se, hvordan en blank overflade kan forvandles til et »fråsende dambrugskar ved fodringstid«. Lykkes din brødfodring, er det selvfølgelig ikke den traditionelle grønne flue, der skal sidde for enden af forfanget, men en såkaldt »Brødflue«.De kan se ud på mange forskellige måder. Mit bedste bud er et stykke skummadras bundet/limet på en str. 8 wide gape krog.

MULTERNES ADFÆRD er altafgørende for dit fiskeri. Multen er en lunefuld fisk, som kan opføre sig på mange besynderlige måder. På få minutter kan de gå fra at være fuldkommen ligeglade med alt der bevæger sig, til pludselig at være ekstremt opsøgende og følge alt hvad man serverer. Efter mange år er min erfaring, at multerne ofte bliver meget lettere at fange i tidsrummet efter, at de har ændret adfærd – så vær opmærksom på det.

TEKNIKKEN i fiskeriet er rigtig vigtig, når du endelig har fundet fiskene. Men med multerne er det noget anderledes end mange andre arter. Der er aldrig to dage, der er ens – og teknikken skal konstant varieres. Det er fiskens adfærd, der dikterer teknikken – og det kræver en del erfaring at afkode den. Forsøg at aflæse hvor i vandet fiskene går, hvor hurtigt de bevæger sig og eventuelle ruter. Tilpas derefter dit fiskeri, så du fisker i rette dybde og hastighed – og ikke mindst fra rette plads. Fisken skal helst komme mod dig.

KAST ALTID FORSIGTIGT til fisken. Et voldsomt plask vil altid skræmme den, så sørg for en delikat præsentation. Jeg timer så vidt muligt mit kast, så min flue lander en god bid foran fiskene, når de kommer imod mig. Ser jeg fiskene, som svømmer i den korrekte retning, er det således muligt at ligge fluen tre-fem meter foran fiskene, hvorefter jeg kan fiske fluen effektivt foran fiskene over et længere stræk. Kommer fisken fra en ugunstig retning, lader jeg være med at kaste til den.

Andreas favoritfluer til de hårdtkæmpende sommergæster – en brødflue og »Den grønne«. Det er to ekstremt simple, men effektive multefluer.

Andreas favoritfluer til de hårdtkæmpende sommergæster – en brødflue og »Den grønne«. Det er to ekstremt simple, men effektive multefluer.

HASTIGHEDEN HAR MEGET at sige under fiskeriet. Jeg prøver for det meste med flere hastigheder, men for det meste skal det gå langsomt i lange jævne træk. Jeg har dog et par gange fanget fisk ved at strippe linen ekstremt hurtigt. I begge tilfælde var det multernes adfærd, der var anderledes. Fiskene trak i store stimer, foran et stenrev og svømmede meget hurtigt. I næsten hvert kast havde jeg flere fisk henne og kigge på fluerne, men det var først da jeg til sidst gav dem godtmed fart, at de tog.

I modsætning til det hurtige fiskeri, har jeg også flere gange oplevet, at fluen slet ikke skulle bevæge sig. Kom der et forkert ryk, vendte de om og kom ikke tilbage. Jeg mener derfor, man skal prøve sig frem, når det gælder hastigheden – men start i den roligere ende af skalaen.

DYBDEN ER VÆSENTLIG, når man skal vælge fiskestrategi. Hvis fiskene spiser på bunden og skraber på stenene, skal fluen selvfølgelig fiskes dybt. Normalt er det ikke de letteste betingelser, men det kan lade sig gøre. Fisk der går øverst i vandsøjlen er klart de »letteste« at få i tale. Her kan du se, hvad fisken laver, du kan se din flue, og du kan se, hvordan fiskene reagerer på de forskellige hastigheder, du forsøger med. Det visuelle fiskeri er både sjovere og mere effektivt.

MODHUGGET er heller ikke uvæsentligt, da multer er vanvittig svære at kroge – også på de små fluer. Tilslaget skal derfor times perfekt. Jeg prøver så vidt muligt at trække stangen til side, når fisken hugger på kysten. Multerne vender ikke som en ørred, så det er umuligt bare at stramme linen op. Står jeg på stensætninger eller skrænter, løfter jeg derimod stangen direkte op i luften for på den måde at kroge den i overmunden, som klart er det sikreste sted at kroge en multe. Jeg må dog indrømme, at jeg bommer flere fisk i modhugget end jeg fanger. Det kan du lige så godt vende dig til i din jagt på multerne med fluestangen…

FLUEGREJ TIL MULTER: Til multerne er jeg glad for en let stang med en del kraft i bunddelen. Jeg bruger en Winston b3-sx 9’ #5 fw, så voldsommere er det heller ikke. Som en af de få fisk i Danmark, præsterer multerne virkelig at kæmpe imod, så en god bremse på hjulet er bestemt ikke dumt. Det er altid en WF-line, der sidder på mit hjul sommeren over. Et skydehoved er for det første svært at præsentere fluen præcist med, og så lander det tit for hårdt. Mit forfang består af 12 fod taperede nylon med 0,28 tip, forlænget med 1 meter fluorocabon i 0,24mm. Nylonforfanget synker ikke, og derfor går det ikke i tangen. Den sidste meter fluorocarbon er for at mindske synligheden.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Multen er en meget sky fisk, så det kan godt betale sig at holde lav profil, når de går kystnært.

Multen er en meget sky fisk, så det kan godt betale sig at holde lav profil, når de går kystnært.

 

Multen tager sandsynligvis førstepladsen i fightegenskaber hos de danske fisk. Fisker du dem med fluer, er der gode chancer for at få den sagnomspundne baglinen at se.

Multen tager sandsynligvis førstepladsen i fightegenskaber hos de danske fisk. Fisker du dem med fluer, er der gode chancer for at få den sagnomspundne baglinen at se.

SWINGER-TEKNIKKER TIL NEDSTRØMS VÅDFLUE

Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.

 

Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred. 

AF ERIK TVESKOV

DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.

Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.

Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.

Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.

Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.

KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.

– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.

Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.

Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.

Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.

Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.

FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.

Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.

Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.

Et besøg i Flemmings fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.

Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.

Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.

– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.

KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.

Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.

Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.

Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.

– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.

Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.

Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.

Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.

– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

CLOUSER MINNOW – PLASTIK KOPIER DER RYKKER

Klassiske bucktail-fluer som Thunder Creek, Clouser Minnow og Jiggy er alle super effektive og alsidige storfangere til mange arter. Men som med alt andet, er der plads til »forbedring« eller i det mindste fornyelse. Her får du et par moderniserede varianter af klassikerne i »plastik«.

 AF ANDREAS AGGERLUND

JEG ELSKER BAITFISHFLUER, og de gode gamle, simple mønstre har en særlig plads i boksen. Men jeg må indrømme, at jeg de seneste år er gået mere og mere over til at binde næsten alle mine kystfluer i varianter bestående udelukkende eller delvist af syntetiske materialer – og det er der flere årsager til. Dels fordi »plastik« er konsistent i kvaliteten, og dels fordi de fleste syntetiske materiale er enormt slidstærke og gode til at holde på farven. Men mest af alt fordi jeg er doven og syntetiske materialer bare er meget lettere at arbejde med.

BUCKTAIL fås i mange forskellige stivheder, ikke at forveksle med kvalitet. Forskellige stivheder har forskellige anvendelsesmuligheder, og det er fint, men det gør det også besværligt at finde den rette hale, til det man lige står og mangler, da udvalget ikke altid er lige stort. Syntetiske materialer fås i næsten lige så mange stivheder, men her får du det samme hver gang, og du ved lige præcis hvad der er i posen – også selvom du handler via nettet.

Jeg bruger syntetiske baitfish i forskellige størrelser til de fleste arter. Til kystens havørreder efterstræber jeg, at imitere tobiser, hvor jeg til fx makrel og aborre gerne bruger lidt mere spraglede udgaver. Til gedderne anvender jeg ofte et lidt mere fyldigt materiale, for at få en større profil, men fællesnævneren for dem alle er, at de er nemme at binde, lynende effektive og enormt slidstærke.

Clousers er ofte dødeligt effektive til sommerørreder som denne. Hav gerne lidt forskellige størrelser og farver i æsken.

Clousers er ofte dødeligt effektive til sommerørreder som denne. Hav gerne lidt forskellige størrelser og farver i æsken. Her Andreas med en flot fisk taget på en Clouser Minnow.

SYNTETISKE FLUER fisker i de fleste tilfælde lige så godt som fluer bundet af naturmaterialer. Og rigtigt mange af de gode gamle mønstre er rent faktisk federe bundet af fx Steve Farrar Flash Blend eller Unique Hair. De moderne materialer giver fluerne et friskt farve pust og langt større frihed til at lege med vigtige parametre som transparens og efterarbejde med saksen. Desuden suger syntetiske ingen eller meget lidt vand til sig, så de er som regel lettere at kaste,  hvis man ikke lader sig rive medog binder giganter. Hvis du absolut vil give dine »plastikfluer« et naturligt pift, kan et par flatwingfjer, nogle strudse herl eller noget helt tredje give fluen et lidt ekstra liv og et frisk pust.

MATERIALER TIL CLOUSER MINNOW PLASTIK

Krog: Valgfri kortskaftet og bredgabet. Her er der brugt en Gamakatsu sc15 Str. 2/0, 

Bindetråd: Valgfri, men den må ikke være stum.

Vinge: Unique Hair eller lignende syntetisk vingemateriale.

Belastning: Dumbbell øjne

Hoved: UV-lim

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

SÅDAN BINDER DU EN CLOUSER MINNOW PLASTIK TIL KYSTENS ØRRED:

1: Bind dine dumbbell øjne ind på oversiden af krogen og giv efterfølgende en klat lim eller lak. De skal bindes godt fast så de ikke roterer under brug. Her er øjnene bundet ind nærmest lige over krogspidsen, men ved at rykke dem frem eller tilbage får man en mere eller mindre jiggende gang.

1: Bind dine dumbbell øjne ind på oversiden af krogen og giv efterfølgende en klat lim eller lak. De skal bindes godt fast så de ikke roterer under brug. Her er øjnene bundet ind nærmest lige over krogspidsen, men ved at rykke dem frem eller tilbage får man en mere eller mindre jiggende gang.

2: Bind dit lyse bundt syntetmateriale ind foran øjnene. I dette tilfælde er der brugt Unique Hair, men de fleste andre syntetiske vingematerialer virker også godt.

2: Bind dit lyse bundt syntetmateriale ind foran øjnene.  I dette tilfælde er der brugt Unique Hair, men de fleste andre
syntetiske vingematerialer virker også godt.

 

3: Få bindetråden om bag øjnene og bind vingen fast på oversiden af krogen med et par tørn bindetråd.

3: Få bindetråden om bag øjnene og bind vingen fast på oversiden af krogen med et par tørn bindetråd.

 

4: Roter stikket 180 grader, hvis du har et rotationsfluestik – ellers må du tage krogen ud og montere den på hovedet. Bind et bundt flash ind bag krogøjet på »oversiden«.

4: Roter stikket 180 grader, hvis du har et rotationsfluestik – ellers må du tage krogen ud og montere den på hovedet. Bind et bundt flash ind bag krogøjet på »oversiden«.

 

5: Bind din overvinge ind bag krogøjet og afslut fluen med et par knuder. I dette tilfælde er der brugt blå Unique Hair som overvinge, men grøn, sort og rød er også frækt.

5: Bind din overvinge ind bag krogøjet og afslut fluen med et par knuder. I dette tilfælde er der brugt blå Unique Hair som overvinge, men grøn, sort og rød er også frækt.

 

6: Påfør et lag UV-lim fra krogøjet og ned til krogbøjningen. Ved at lime fluen hele vejen ned forsvinder noget af kroggabet. Til gengæld giver det markant mindre kludder med at vingen hægter op om fluen og dermed meget mere effektiv fisketid.

6: Påfør et lag UV-lim fra krogøjet og ned til krogbøjningen. Ved at lime fluen hele vejen ned forsvinder noget af kroggabet. Til gengæld giver det markant mindre kludder med at vingen hægter op om fluen og dermed meget mere effektiv fisketid.

 

7: Tag fluen ud af stikket og klip vingen til i den ønskede form. Det giver klart den mest livlige flue, hvis du tapérer den, så vingen spidser til i enden.

7: Tag fluen ud af stikket og klip vingen til i den ønskede form. Det giver klart den mest livlige flue, hvis du tapérer den, så vingen spidser til i enden.

KARUP Å – MED FILTHATTEN I NATTEN

Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.

AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN

HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.

Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer. 

– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.

Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…

Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.

Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.

– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.

I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.

Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.

– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.

Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.

Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.

Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.

Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.

– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.

– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.

Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.

Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.

Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.

– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.

– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.

– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.

Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.

Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.

DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.

 – ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.

 – DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.

Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.

Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.

På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.

Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.

– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.

– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.

Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.