sep 26, 2026 | ABORRE, Artikler, Fluefiskeri
Popperfiskeri efter aborrer er blandt de mest hektiske former for hjemligt fluefiskeri overhovedet. Og med Epoxy Popper – en aborrepopper af dobbeltklæbende skumtape og epoxylim – har du et godt bud på en flue, som kan lokke aborrerne i dit lokale vand til overfladen.
AF RASMUS OVESEN
HØRER DU TIL DEM, der er vokset op med at fiske aborrer i den lokale mose, sø, å eller havn med alt fra små blanke spinnere, til hidsigt farvede jigs og sprælske orm fra haven? Er du samtidig én af dem, der – i takt med at spinnestængerne er blevet skiftet ud med fluestænger – er blevet mere og mere fedtfinnefanatisk. Og negligerer du som direkte følge heraf det ellers så fortryllende aborrefiskeri, som i første omgang var med til at vække og skærpe din interesse for fiskeri i det hele taget?
Mist ikke modet. For til alt held har du nu – mens det stadig er lidt varmt, og havørredfiskeriet kan tåle en pause – rig mulighed for at råde bod på den lange tids forsømmelse. Drag af sted til søen eller mosen, hvor stimer af frække sortstribede aborrer er på rov, for at få vakt en velkendt barnlig entusiasme og fiskeglæde til live igen.
Drilske sortstribede modstandere
Aborren kan, som du nok er bekendt med, være en særdeles humørsyg og drilsk modstander. Der er til gengæld også dage, hvor vandmasser nær bastante grødebælter og sivbræmmer. Så er de anderledes ivrige og aggressive end på noget andet tidspunkt af året. Når sommersolen flimrer og aborrerne er på finnerne langs rankegrøden, er der en bestemt slags aborrefiskeri ingen bør snyde sig selv for at prøve mindst én gang; popperfiskeriet. Det er et fiskeri, som kun den mest konservative fedtfinnegnavpot, kan fornægte – det er nemlig sindsoprivende spændende.
Aborrer på jagt i overfladen
Lokaliserer du først en god stime sommer-aborrer, der gerne bryder overfladen i deres endeløse jagt på byttedyr, så giver det hele for det meste sig selv. Aborrerne hugger i ét væk, og du får travlt med at kroge, fighte og lande den ene iltre fisk efter den anden. Omvendt kan der også være dage, hvor der skal mere finesse til, og på disse dage er indtrækningen og fluens bevægelsesmønster ofte af afgørende betydning. Aborren er en snu rovfisk, og ikke så sjældent skal de tirres til at hugge. Ellers følger de blot med eller napper prøvende i fluen.
Med popperfluer efter aborrer
En flue, der virkelig kan sætte gang i overfladefiskeriet efter aborrer, er Epoxy Popper, som blandt andet brillerer ved, at den kan varieres i det uendelige. Selve popperhovedet er nemlig lavet af dobbeltklæbende skumtape, som kan klippes til i et væld af forskellige former. I forhold til de præfabrikerede, kommercielle popperhoveder har man altså her muligheden for at forme popperhovedet præcist sådan, så fluen opnår en personligt foretrukket gang i vandet.
Blandt andet kan man – blot for at nævne er par muligheder – tilklippe det, så fluen får en spids eller stump frontprofil, eller så fluen er kraftigt eller let dresset. På denne vis er man selv herre over, om fluen skal skvulpe, vrikke, dykke, svæve eller glide gennem vandet under indtrækningen. Særligt kan det være en fordel at forsyne fluen med et popperhoved, der er tilklippet så tilpas hårdhændet, at fluen blot hviler i eller svæver umiddelbart under overfladefilmen. I forhold til mere traditionelle poppere, der nærmest hopper forvildede henover vandspejlet, reducerer en sådan tilpasning mængden af fejlhug markant. Alt sammen uden at man misser fornøjelsen af de yderst visuelle angreb og eksplosionerne i overfladen.
Eksperimentér med tilklipningen af popperhovederne, og få lavet dig en samling Epoxy Poppere. Så har du et varieret arsenal af aborrefluer, som du kan eksperimentere med. Og så er du godt rustet til sommerens nervepirrende overfladefiskeri efter de hjemlige vandes sortstribede stimefisk – uanset hvilket humør de så end måtte være i.
Det er bestemt ikke altid, at de helt store aborrer kan lokkes til overfladen. Til gengæld er de mindre fisk ofte helt og aldeles hæmningsløse.
Sådan binder du en epoxy popperflue til aborrer
1: Først færdiggøres popperhovedet, som fremstilles af dobbeltklæbende skumtape. Det vikles omkring krogwiren bag krogøjet og klippes af, når den ønskede størrelse og fylde er opnået. Herefter klippes hovedet til i facon med en skarp saks.
2: Nu skal popperhovedet males, og det kan med fordel gøres med en sprittusch. Bryd ikke hovedet unødigt med at overveje, hvilke farver aborrerne vil foretrække, men vælg de farver, som du synes, er mest appellerende. Aborrerne skal nok tage fluen, hvis den præsenteres og fiskes korrekt.
3: Når popperen har fået lidt farve i kinderne, sættes øjnene på, og så er det tid til at overtrække popperhovedet med epoxylim. Limen giver en jævn og glansfuld overflade og sikrer at skumplasten ikke bliver revet i stykker.
4: Når popperhovedet er tørt, bindes halen og hacklet ind, og herefter afsluttes fluen. Den er nu klar til sin første manisk poppende og særligt forførende retræte henover søens åbne vandspejl.
aug 18, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, KARPE, Karpefiskeri
Vil du kombinere sensommer hygge og fluefiskeri med en nervepirrende fightoplevelse, så er det den helt rigtige tid at inspicere det lokale karpevand. Følg med Mikkel Jungersen og bliv inspireret til en uforglemmelig duel med de storskællede.
AF MIKKEL JUNGERSEN
EN HERLIG NY DAG tilsmiler mig, da jeg spadserer ned over engen med kikkerten om halsen. De første solstråler lyser op i det dugvåde græs. Køerne græsser uforstyrret i morgendisen mens en grågås med gæslinger svømmer roligt forbi i kanalen. Alt ånder fred og idyl.
Men – pludselig lyder det som om, at en ko er ved at drukne! Jeg kan høre den plasker vildt i kanalen. 500 kilo kødkvæg i en kamp for livet. Jeg iler til, for at se, om jeg kan stille noget op. Men der er ingen ko i kanalen. Til gengæld er der fem velvoksne skælkarper der plasker rundt på 30 centimeter vand! Vildt!
1) En stor del af karpens naturlige føde udgøres af smådyr og insekter. Af samme årsag er det oplagt at forsøge sig med fx nymfer, der imiterer naturlige fødeemner rigtig godt. 2) Øverst Mikkel med en smuk fluefanget skælkarpe fra en lille kanal.
Efter karper med fluestangen
Kort tid efter er jeg tilbage med fluestangen. Fiskene er væk men lidt længere henne ad kanalen kan jeg ane skyggen fra en fisk, der bevæger sig langsomt fremad nede ved bunden. På overfladen kan jeg se et par bobler, som tyder på, at fisken er i fuld gang med at æde. Forsigtigt kryber jeg nærmere og får placeret min lille nymfe 2-3 meter foran fisken, mens jeg håber at den vil holde kursen.
Hjertet er ved at hoppe helt ud af halsen på mig, idet fisken langsomt nærmer sig, og da karpen er blot 30 centimeter fra bedraget, kan jeg nærmest fornemme, hvordan dens blik interesseret rettes mod den lille grønne flue. Gællelåget pulserer ivrigt en ekstra gang og sekundet efter suger den diskret nymfen i sig. Belært af missede fisk, venter jeg lige et splitsekund til den er ordentlig inde, hvorefter jeg sætter krogen med en hurtig, men kontrolleret opstramning af linen.
Den lille kanal er nærmest ved at skvulpe over sine bredder, da den flotte fisk med en enorm kraft tager flugten nedstrøms med det store haleror baskende i overfladen. Stangen er spændt til bristepunktet, og der skal lægges masser af pres på for at holde den stærke fisk. Men efter en god gang tovtrækkeri og flere kraftfulde udløb kan jeg kane fisken over nettet og betragte dens store, smukke guldfarvede skæl i engens dugvåde græs. Hvilken formidabel fighter.
Sådan fisker du karper på flue
Alfa og omega, når du skal fiske karpe på flue er listesko og falkeblik. Pürsch, hvor det gælder om at spotte fiskene og komme på kastehold, er både sjovest og lettest. Her er polbriller det vigtigste grej og camouflage den væsentligste teknik. Spejd efter tegn på fisk Måske aner du omridset af en fisk i det brune vand, ser en rygfinne ude af vandet eller en trutmund, der rasper på tagrørene. Men fiskene kan også afsløre sig ved de bobler, der frigøres, når de roder i bunden efter mad. En anden ting, der ofte afslører karpen er hvirvler – enten kraftige eller uanselige forandringer i overflademønstret, som fremkommer, når fisken står med hovedet nedad og støvsuger bunden, mens halen svajer nær overfladen for at holde fisken i position. Og det betyder som regel en fouragerende og dermed hugvillig fisk. I klart vand kan fiskeriet være ekstra svært – halvgrumset vand, som gør fiskene lidt mindre sky, kan derfor være en fordel.
Når du er i position til at kaste, kan fiskeriet begynde. Nu gælder det om at få fluen på kollisionskurs med karpen uden at skræmme den. Kast ikke direkte til fisken, men prøv at forudsige, hvor fisken er på vej hen, og læg så fluen der.
Mikkel Jungersen med en hårdt fightende kanalkarpe taget på flue.
Med fakeagn på fluestangen
Karper fouragerer ofte ved bunden, men kan også tage føde til sig midt i vandet eller på overfladen. Du kan fodre karperne til overfladen med brødkrummer, og herefter narre dem på krogen med en brødkrummeimitation – fx et stykke skummadras limet på en krog. Tilsvarende kan karperne trækkes til en bundfodring af fx majs og en majsimitation (fx plastic ”fakemajs”) evt. dyppet i væsken fra majsdåsen. Midt i vandet kan man forsøge sig med imitationer af smådyr som fx myggelarver. Dybden kan varieres ved at indfedte forfanget, så fluen kun lige er under overfladen, eller ved at bruge synkende forfang så fluen kommer helt ned. Alternativt kan man fiske fluen i bedste pop-up bollie stil; Fluen skal lige akkurat flyde. På forfanget, tæt på fluen klemmes nu et lille splithagl fast, lige nok til at holde fluen til bunden. Når karpen nærmer sig fluen, tages den ind i små nøk, der får fluen til at hæve og sænke sig lokkende over bunden.
Giv ikke karpen modhug for tidligt
Timingen på tilslaget er det mest kritiske. I forhold til naturlig agn vil karpen hurtigt spytte fluen ud igen, når den synes den smager lidt for meget af metal og uldgarn. Har man godt udsyn til fisk og flue, kan man se fire tempi; først fatter fisken interesse for fluen, dernæst suges den ind i munden, fisken smager på varen, og når bedraget opdages spytter den fluen retur. Tilslaget skal falde lige idet karpen smager på krogen – gerne som et konsekvent og langt træk i fluelinen. Hvis man alene hæver stangen er der risiko for, at fisken skræmmes af den plaskende flueline inden krogen for fæste. Herfra er det så bare at forsøge at holde karpeekspressen fri af rør, siv og andet snags, og nyde fornemmelsen af at få spændt flueklingen af et vægtigt muskelbundt med et hærdebredt haleror og rigeligt med hestekræfter på hækken. Yeeha!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Endnu en strømlinet kanalkarpe har måtte smage Mikkel Jungersens netmasker.
aug 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
I sommermånederne, hvor føderigdommen langs kystens bugter og vige er allerstørst, kan du opleve et hektisk og nervepirrende fiskeri efter havørreder på knæ- og ankeldybt vand. Men du skal kende din besøgstid og fiske med de rigtige fluer. SWC Kutling – eller Shallow Water Cutthroat Kutling – er et muligt bud på en sådan flue.
AF RASMUS OVESEN
LOKKET AF det svindende sommerdagslys og udsigten til køligere, og dermed mere behagelige, vandtemperaturer, er havørreden søgt ind under land. På et kyststræk med afvekslende bundvegetation og et yderst svagt fald udefter søger den med stor iver og målrettethed efter spiselige vandinsekter og småfisk.
Imens kaster solens sidste stråler et dansende og glansfuldt skær over kystens åbne og nu helt beroligede vandspejl. Mørket sænker sig aldrig til fulde, og havørreden finder med lethed en tangloppe her og en fjordreje der. Den er lynhurtig og diskret, men da den pludselig får øje på en lille væver og lys gråbrun fisk i overfladen, mister den besindelsen.
SWC Kutling er en videreudvikling af Cutthroat Kutling, og har overlistet et væld af hav- og fjordørreder.
Havørred på jagt efter kutling
Havørreden accelererer mod overfladen, og i en stor indiskret hvirvel helt tæt på land forsvinder den forsvarsløse kutling. Virakken tiltrækker din opmærksomhed. Du har gået og fisket de dybe yderkanter af dette kyststræk det meste af aftenen uden resultat, og du var egentlig indstillet på, at der nu skulle pakkes sammen. Du hopper af den store, vejrbidte sten, du netop havde plantet dig på, og skynder dig på kastehold. Den vægtbelastede streamer for enden af det synkende forfang synger nu i luften, og hurtigt er et lovende kast lagt ud på pladsen, hvor fisken viste sig.
Allerede ved første indtag ser du fisken vende, og du sætter nu fart på fluen. En bølge rejser sig bag fluen, og da du er allermest vedet. Fluen er fuld af grønt bladtang, og det går nu op for dig, at fluen må have skrabet hen over bunden på det lave vand.
Jagende havørreder på lavt vand
Flere fisk viser sig inde over det lave vand. En trykbølge her afløses af en hvirvel der, og i din forventningsfuldhed og iver sender du det ene febrilske kast af sted efter det andet. En halv time senere er aktiviteten inde over det lave vand ophørt, og mørket er tætnet betydeligt. Du bevæger dig lettere slukøret og frustreret tilbage mod bilen, mens grunden til, at det forløsende hug udeblev, stille krystalliseres. Det synkende forfang har alt for hurtigt tynget fluen ned, og inde over det lave vand, er fluen derfor mere eller mindre øjeblikkeligt gået i buhen over sandet, sat sig i klynger af småmuslinger eller fået fat i plamager af frodiggrønt bladtang. Havørreden har simpelthen ikke haft tilstrækkelig med tid til at sætte et angreb ind.
Havørrederne, der fanges på det helt lave vand i sommermånederne, er som oftest flommefede og velnærede. De kender deres besøgstid og er ikke sene til at udnytte føderigdommen på det helt lave vand.
Den bedste teknik til kystfluefiskeriet over lavt vand
Et flertal af fluefiskere rundt om i landet har efterhånden taget fiskeri med intermediate eller letsynkende skydehoveder og forfang til sig, og det er med god grund. Der er mange fordele for bundet med at få fluen et stykke ned i vandsøjlen – og da særligt i sommermånederne. Men i de tilfælde, hvor havørreden søger tæt ind under land på lav vanddybde, kan det involvere nogle problemer. Hovedproblematikken består i, at en normal kystflue fisket på et intermediate- eller letsynkende setup ganske ofte vil synke og gå i bunden, inden havørreden har mulighed for at hugge.
En løsning er selvfølgelig at have et par flydende polyforfang eller et flydende skydehoved med, så man kan skifte, når det bliver nødvendigt. En mere overskuelig – og mindre tidskrævende – løsning er dog at skifte fokus fra flueline-setupet til selve fluen, og binde nogle af slagsen, som har rigtig god opdrift. Med disse fluer – som med fordel kan bindes af skumplast – undgår man nemlig at gå i bunden, og samtidig illuderer disse fluer på glimrende vis byttedyr, som er blevet hvirvlet eller skræmt op i overfladen, og som desperate søger nedefter mod bunden.
Masser af føde til havørreden om sommeren på lavt vand
Sommermånederne igennem er føderigdommen på det knæ- og ankeldybe vand stor, og det er netop denne føderigdom, som i visse perioder og på visse tidspunkter lokker havørrederne tæt ind under land. Her er tanglopper, tanglus, mysis, rejer, hundestejler og som oftest store mængder vimsende og proteinrige kutlinger – byttedyr som er særligt aktive i skumringsperioderne. Udover at være særligt talstærk, er kutlingen et af havørredens absolut mest yndede byttedyr, og den er derfor særligt interessant at beskæftige sig med i fluebindingssammenhæng.
Kutlingen forekommer i rigelige mængder både på den åbne kyst og i de indre farvande. Her er det en blank havørred fra den åbne kyst, der er faldet for en SWC Kutling.
SWC Kutling – en suveræn kystflue på det lave vand
Kutlingen er en bundnær fisk, der meget nødigt forlader bunden, og som kan være vanskelig at spotte henover de varierede sandbunde, som den holder til henover. Men når en havørred jager på lavt vand, bliver de indimellem hvirvlet eller skræmt op i vandsøjlen og her er havørreden lynhurtig til at inhalere dem. SWC Kutling imiterer en af disse kutlinger, som er blevet hvirvlet eller skræmt op i og som forskræmt søger nedefter i vandsøjlen. Mod himlen er den let at få øje på, og fordi fluen med sin krop af skumplast svæver opefter i vandsøjlen for hvert stop i indtrækningen, kan den fiskes ind over selv meget lavvandede kyststræk. Fluens evne til at svæve gør endvidere, at den ikke får fat i ålegræs, bladtang og anden undersøisk vækst, som findes på de pladser, hvor kutlingerne typisk holder til.
Fluen – som egentlig blot er en universalstreamer til lavtvandsfiskeri – fiskes som udgangspunkt hjem i nogle små og meget hidsige ryk med korte pauser imellem, hvor fluen har mulighed for at svæve opefter. I det hele taget kan det dog betale sig at variere indtrækningen betragteligt og bibringe fluens gang en vis form for uforudsigelighed. Hugget kan falde når som helst; når fluen svæver opefter, i selve indtrækningen nedefter eller når fluen sitrer i overfladen. Under alle omstændigheder er det en fordel at have is i maven, for på det helt lave vand vil man som oftest kunne se fisken, når den vender og accelerer for at tage fluen. Og så gælder det i høj grad om at være koldblodig og vente med tilslaget til, at man mærker vægten af fisken for enden af linen.
På listesko i waders efter havørred på lavt vand
Diskretion er en anden vigtig nøgle til succes, når havørrederne jager på det helt lave vand. For det første er de langt mere eksponerede og dermed sky, når de færdes over lavvandede kyststræk. For det andet er de som regel så tæt på land, at fluefiskeren – en stor klodset og forvrænget skikkelse, der vifter faretruende med armene – er relativt let at få øje på. Det kan derfor godt betale sig at holde sig lidt på afstand af fiskene, og måske falde på knæ et godt stykke oppe på stranden. Herfra kan man i lettere ubemærkethed observere fiskene, tage en dyb indånding, få sendt det afgørende kast af sted og i sidste ende få lokket en af sommerens bomstærke og velnærede lavtvandshavørreder til hugget.
Herefter gælder det blot om at holde fast, for en havørred er bestemt ikke begejstret for at blive overrasket på det lave vand. Den kvitterer derfor som regel med nogle helt desperate og voldsomme udløb udefter.
Morgenens hektiske lavtvands fiskeri er ved at være overstået. Det er nu tid til at overveje, om fiskeriet skal fortsættes ud over kystens dybere stræk eller om en
formiddagslur er mere presserende.
jun 26, 2026 | Artikler, Fluefiskeri
Essensen af tørfluefiskeri er, at fluen flyder. Fisken tager fluen i overfladen, fuldt synligt for fiskeren, og det er en af årsagerne til at mange finder tørfluefiskeri så fascinerende. Lige så frustrerende er det derfor, når fluerne ikke vil flyde…
TEKST LARS CHR. BENTSEN, FOTOS: JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG HENRIK LARSSON
EN TØRFLUES FLYDEEVNE er essentiel, men der er særligt to faktorer, som fluefiskeren ingen indflydelse har på, men som har stor betydning, nemlig strømforhold og overfladespænding. En flue designet til selektive fisk på blankt vand vil sjældent flyde mange sekunder i et hurtigt stryg. Omvendt vil en kraftigt dresset flue, der fisker godt på de hurtige stryg, ofte få selektive fisk i langsomme strømme til at refusere. Det er en god ide altid at have både letdressede fluer og lidt mere kraftigt dressede eksemplarer til at dække forskellige forhold.
I realiteten er det de færreste fluer, der egentlig flyder som følge af at de er lettere end vand. Langt de fleste bæres på overfladefilmen, og da er det vigtigt at vælge den letteste krog, som størrelsen af fisk tillader. Skal man fiske på store fisk, på hurtigt vand, skal man selvfølgelig vælge en krog, der passer til forholdene.
1) Det kan være svært at vælge den rigtige flue, og det handler ikke kun om hvad man tror fisken vil have, men også hvilke der kan holde sig flydende bedst. 2) Her ses forfatteren med en fin lille bækørred der huggede på en tørflue, der tilsyneladende flød tilstrækkeligt godt.
Amadousvampe er old school, men de virker. Man lægger bare fluen, klemmer lidt, og så er den tør.
De bedste bindeteknikker til tørfluer
Bindeteknikker til tørfluer variere og har stor indflydelse på flydeevnen. Mange forskellige insekter ender på vandet, og ender dermed som »fiskemad«, og forskellige insekter kræver selvfølgelig forskellige bindeteknikker. Døgnfluen er nok det vigtigste insekt, og til imitation af de forskellige arter er faldskærmsfluen overlegen. Det vandrette hackle bundet omkring vingen sikrer en stor overflade kontakt, og er fluen proportioneret rigtigt flyder den godt, kast efter kast. Ved at ændre krogstørrelse og farvevalg på hackle, krop og vinge kan typen imitere alle arter af døgnfluer. Kun de allerstørste, Ephemera Danica (Majfluen) og dens slægtning, E. Vulgata, er så store, at faldskærmsfluer ofte ender med at sno forfanget, særligt ved lange kast.
Få tørfluen til at flyde bedre
Kemi kommer vi ikke udenom. Selv den bedste og mest perfekt bundne faldskærmsflue flyder bedre med lidt kemi. Der findes rigtigt mange produkter på markedet, der kan forøge flydeevnen. Flydemidlerne kan inddeles i mange kategorier, men først i to – nemlig dem der bruges hjemme ved fluestikket, og dem der bruges ved fiskevandet. Typisk for den første kategori er, at hele fluen imprægneres, hvilket er en fordel på nogle fluetyper – fx bittesmå myreimitationer eller biller. Det er også muligt, og ganske effektivt, at imprægnere enkelte materialer inden fluen bindes – fx kan CDC gøres meget mere vandskyende med WaterShed, særligt hvis det er farvet. I den anden kategori er kæmpestort – de produkter, der bruges ved vandet. Der findes fedt, spray, pasta og olier. Generelt er sprayen en dårlig løsning, da hele fluen uvægerligt imprægneres, hvilket ikke er godt fx på en emerger-type, hvor man ønsker at bagkroppen skal hænge under vandoverfladen.
Pasta-typen er den vigtigste, og har en konsistens, der minder om tandpasta. En lille klat på fingrene fordeles på hackle, hale og vinge og efter et par blindkast er fluen klar til at fiske. Man skal passe på ikke at bruge for meget, da det vil resultere i oliefilm omkring flue, og det er en sikker vej til at fisken refuserer. Denne type flydemiddel har kun en ulempe, og det er at den i højsommeren bliver meget tyndt flydende, og svær at kontrollere. Så er det en god idé at have en fedt i baghånden, som bruges på samme måde, men som forbliver fast, selv i varmen. Olierne fungerer også fint, men har den ulempe, at de er meget tyndt flydende, og dermed sværere at kontrollere.
Nogle fiskeveste er indrettet så man altid kan have fedt, pasta eller dry shake lige ved hånden. Og det er ikke så tosset på dage hvor man ofte skal imprægnere sin tørflue.
De bedste metoder til at få tørfluen til at flyde
En flue skal være tør for at kunne flyde, og uanset hvor godt den er imprægneret hjemmefra, eller inden man kaster den første gang, så bliver den våd på et tidspunkt og må tørres. Der findes groft sagt tre måder at tørre en flue på:
Den moderne: »Dry-shake« er suverænt til at tørre en flue, hvis den er helt gennemblødt eller snasket til i slim efter (forhåbentlig) at have fanget en fisk. Skyl fluen grundigt i vandet, lad den sidde på forfanget og kom den ned i bøtten med pulver, ryst et par gange og blæs fluen ren, og så er den knastør og klar til at fiske igen.
Den traditionelle: Noget så traditionelt som Amadou-svamp sælges stadig i velassorterede grejbutikker og er suverænt til at tørre en flue med. Skyl fluen og læg fluen mellem de to sider af svampen, klem let og fluen er tør!
jun 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Inden for de seneste år har der været en trend mod lettere og lettere stænger til fluefiskeriet på kysten. De spinkle stænger er en fornøjelse at gå med, men valget af de enkelte dele og sammensætningen er afgørende for, at det hele spiller sammen. Her hjælper vi dig godt på vej.
AF PETER LYNGBY OG DAN KARBY
VI FISKER ikke let for at presse grænser. Det giver heller ikke en nævneværdig bedre fight med kystørreder at vælge lettere udstyr. Ørrederne er simpelthen ikke stærke nok, og den kamp fluefiskere fra tidernes morgen oplevede i åens strømmende vand følger ikke med ud i det næsten stillestående kystnære vand. Det giver derimod mening, at gå mod lettere udstyr, fordi vores fluegrej til stadighed bliver både fysisk lettere og bedre kastende år for år. Moderne 5’er stænger kaster nutidens kystfluer ganske nemt, og det er en befriende let oplevelse at tage åstangen med i det salte. Er grejet godt tilpasset kastes endog en ganske stor flue ganske langt ganske nemt…
En omgang lækre lette stænger og hjul til kysten. Udvalget er heldigvis ved at være ganske stort på det danske marked.
Havørred på kystflue
Kystfluefiskeriet er igennem en årrække gradvist blevet lettere. Udviklingen af fluefiskerens grej går i retning af stadigt lettere stænger og hjul. Hvor fluestænger i klasse # 7-8 var normen for år tilbage, så er antallet af fluestænger i klasse # 4-6 hastigt voksende på kysten. Der er dog en række faktorer, som det er værd at være opmærksom på, for at få det optimale ud af det lette grej. Hvor det lette grej tidligere indikerede magsvejr, tynde forfang og små fluer, så er det i dag muligt at tilpasse det lette grej til stort set alle forhold.
Havørrederne på kysten er blevet talrige, men som de fleste ved, så er hovedparten trods alt mindre fisk. Et let fluesæt kan ikke helt opveje de mindre ørreders fight egenskaber, men rigtigt sammensat er det en fornøjelse at fiske med det lette gear dag efter dag.
Her tager vi et kig på elementerne i grejsammensætningen samt fluevalget.
De lette kystfluestænger til havørred
Lette fluestænger findes der mange af på markedet. Der ligger stadig et skel i de fleste producenters stangserier, som afgør, at stænger op til klasse 5 er tiltænkt ferskvand, og at først visse stænger fra klasse 6 og opefter monteres med tanke på saltvand. Uanset den voksende popularitet i let dansk kystfluefiskeri, så er det ikke rigtigt nok til at påvirke de store grejproducenter til at lave specielle stænger til formålet.
Ved stangvalg er det derfor tilrådeligt at prøve sig lidt frem, da smag trods alt er behag. I dag laves selv lette stænger med alle former for aktioner, og mange fristes derfor til at vælge de ultrahurtige aktioner til kystfiskeriet for bedre at stå sig mod elementerne. Disse meget hurtige stænger kræver dog en dygtig kasters præcise timing for at præstere optimalt. Derfor er det ikke det oplagte førstevalg for de fleste fluefiskere, fordi der nemt kommer til at gå for mange kræfter i retning af selve fluekastet, så den lette fornemmelse spoleres. Derimod ligger der mange gode oplevelser i stænger med mere moderate aktioner, men hvor kraften til de lange kast er bevaret. Disse stænger er tilmed i reglen de sjoveste at fighte fiskene på.
Den optimale vægt og balance i kystfluestangen
Fluestangens vægt er et naturligt parameter, men mindst ligeså afgørende er stangens balance. Den typiske stanglængde er fortsat ni fod, men flere og flere stænger dukker op i kortere udgaver. Stænger på 7,5-8,5 fod kræver bedre timing af dig som fluefisker, men vægten reduceres drastisk, og balancen forskydes tilsvarende. Disse fluestænger kommer vi givetvis til at se flere af de nærmeste år. Lækkert og let, hvis man kan ramme timingen under kastet.
De fleste fluestænger er i dag så godt monteret på fabrikkerne, at de tåler det salte brug. Man skal dog være opmærksom på hjulholdere af ædle metaller og med træindlæg. Saltet giver ikke graverende skader på stangen, men der opstår nemt misfarvninger. Det er en smagssag, hvorvidt man holder af full wells eller half wells håndtag, men de fleste lette stænger vil være monteret med half wells håndtag fra fabrikken side. Det er dog muligt at finde færdigtbyggede modeller med full wells blandt de lette stænger.
Savnes der en fightbutt på stangen, som det for mange sig hører og bør på saltvandsfluestænger, så tilbyder grejbutikkerne ofte at eftermontere disse mod betaling. Stængernes øvrige montering er efter vores erfaring mindre væsentlig. Selv om fiskeriet forgår på kysten, så er det stadig et let fluefiskeri, og de tynde liner glider nemt gennem selv meget små øjer.
Kystfluehjulet til havørred skal være let
Et let fluehjul hører selvfølgelig til en let fluestang. Det er let at finde en række passende fluehjul, der vejer fra 110-150 gram. Det er først og fremmest afgørende, at hjulet tåler saltvand, men det er nu nærmere reglen end undtagelsen i dag. Det er bekvemt med storspolehjul til opbevaring af linen, men ellers må personlig smag råde i beslutningen. Der kan findes glimrende fluehjul til kystfiskeriet udført i både økonomiske kompositmaterialer og eksklusivt aluminium.
Kystfluelinen til havørrederne
Linen er et uhyre vigtigt element i fluekastet. Til det lette kystfiskeri foretrækker vi til enhver tid skydehoveder – enten flydende eller intermediate. De lette stænger skal i sagens natur have lette liner, hvor der ofte ikke er mere end 12-15 gram som kastevægt. Da massefylden i intermediate fluelinerne er højere end de flydende liners, så vil intermediate linerne være tyndere og skære bedre i luften samt give markant længere kast. Intermediate linen er i princippet en let synkende line, men man skal huske på, at linerne i de lette klasser ikke synker nær så hurtigt som de tunge klasser. Startes indtagning af fluen med det samme linen lander, når fluen ikke at synke meget, men vi tilpasser alligevel ofte fluerne til netop dette fiskeri, for at undgå kontakt med bunden på lavt vand.
I hårdt vejr er det fordel at fiske med et lidt kort skydehoved på omkring ni meter for at øge massefylden, men vær opmærksom på, at linen da vil synke en tand hurtigere.
De bedste skydehoveder til kystfluefiskeri efter havørred
Til skydehovederne benytter vi helst monofile runningliner i 20-35 lb. brudstyrke. Disse liner er generelt bløde og giver minimal friktion under kastet. Derved kan selv den lette klump tage fluen med langt ud over vandet. Bag runninglinen bør sidde en smule gel-spun bagline. Chancen for at se den på kysten er ikke stor i Danmark, men i tilfælde af, at den rigtigt store fisk hugger, er den nok på sin plads. I det lette korstogs navn er det værd at bemærke, at både den monofile skydeline og gel-spun baglinen vejer minimalt i forhold til alternativerne. Det er således muligt at komme frem til et langtkastende og velafbalanceret fluesæt på omkring 200 gram alt inklusive. Der er ikke særlige tips for den lette udrustning, hvad angår forfanget. Her gælder de eviggyldige regler om fluestørrelser, med lange tynde forfang til små lette fluer og kortere og kraftigere forfang til store fluer. Derfor kan du godt møde en spids tæt på 0.30 mm. på en af vores 5’er stænger.
De helt lette kystfluer til havørred
Lette fluer er en væsentlig del af udrustningen. Trods alle indsatser på resten af gearet, så er det stadig fluen, som fisken skal tage i den sidste ende. Kystfluerne kan dog også optimeres til det lette fiskeri.
Først og fremmest har en lettere line sværere ved at bære en tung flue. Vi fisker stadig med ganske store fluer på det lette grej, men fluerne er ikke vægtbelastede og tit bundet på ultralette fluekroge. Samtidig er de ofte dresset med materialer, der ikke suger for meget vand, og fluerne er tit enklere variationer af velkendte superfangere, hvor nogle af materialerne er udeladt. Det er ikke vores oplevelse, at ørrederne er kræsne ned til de enkelte detaljer i en flue, og generelt nøjes vi med at tænke bevægelse, størrelse og farve. Højst sandsynligt reagerer ørrederne på en refleks, og der behøves næppe meget mere end en silhuet for at udløse huginstinktet. Hvis vi ønsker fluen fisket dybere i vandet, så har vi jo allerede en intermediate line klar til formålet.
Der hersker næppe tvivl om en belastet flues effektive jiggende gang i vandet under indtagningen, men omvendt giver de lette fluer et livagtigt og pulserende svæv i vandet, som de færreste ørreder kan stå for. Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Hold dig til relativt lette kroge eller drop ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og børst gerne dubbingen på kroppen ekstra godt ud for mere fylde. Der er ingen tvivl om, at det lette kystfluefiskeri virker, og det er jo noget sjovere at bruge armkræfterne på at hale fisk på land i stedet for at bruge dem på udstyret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
maj 23, 2026 | Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, Fluefiskeri, Nyheder
En fin bækørred har netop taget Johns majflue imitation i et diskret sug og idet han giver modhug, kvitterer den med en række flotte spring.
John Petermann er om nogen bidt af en gal tørflue. Han har fluefisket mange steder her på kloden, men tørfluefiskeriet på Gudenåen ligger hans hjerte allernærmest. Det var netop her vi mødte ham til en snak om latinske insektnavne, det perfekte forfang og en masse andre tørfluetosserier.
AF GORDON P. HENRIKSEN
JOHN PETERMANNS FISKEMETODE er nøje gennemtænkt, og det er langt vigtigere, hvordan fisken fanges, end hvor mange der fanges. Og inden fiskeriet skal der iagttages. Vi går langs Gudenåen en smuk formiddag og spejder efter ringende fisk. Glem alt om nymfer og vådfluer. Hvis der bare er den mindste chance for at fange fiskene tørt, er det den teknik han foretrækker.
Da vi går langs bredden, iagttager John omgivelserne nøje og spejder efter bestemte efter insekter. – Desværre er de store danica her ikke til morgen, siger John. – Men vi kan håbe på´en danica klækning i eftermiddag eller i aften, tilføjer han.
Et kort øjeblik efter er den smukke Gudenå bækørred klar til at blive genudsat.
Majfluen – Danmarks største døgnflue
Danica er den største døgnflue vi har herhjemme, majfluen, som også går under det latinske og biologiske navn Ephemera danica. I det hele taget forekommer latinske insektnavne som en naturlig del af Johns sprog, og således slynger han om sig med latinske ord som Paraleptophlebia og Fuscogrisea som var det landskendte fodboldhelte, enhver kendte til. – Vejret er desværre langt fra optimalt, fortæller John. – Blå himmel er ikke lige det bedste tørfluevejr. Næ, de der trykkende timer inden torden eller et regnskyl, kan være helt fantastiske, og på disse dage prøver jeg at altid at være ved åen, indrømmer han og beretter om nogle af de bedste dages tørfluefiskeri, han har oplevet.
– Trods forholdene lykkes det alligevel at spotte en ringende fisk, da vi har gået lidt. Mange havde måske taget chancen og gået rimelig hurtigt til fisken samt kastet en flue de havde tillid til. Men ikke John. Først skal han være helt sikker på nøjagtigt, hvad det er fisken spiser. – Nogle gange er de fokuseret på et bestemt insekt, og man får ikke mange drev over samme fisk, før den er skræmt. Derfor er det vigtigt, at man rammer den rette imitation første gang. Men det er ikke kun et spørgsmål om effektivitet. Det er også et spørgsmål om holdning. Således kunne John aldrig finde på at fiske med en generalistisk flue, der imiterer flere arter på en gang – såsom en Grey Adams eller Coachman.
Hans holdning til den slags er faktisk så ekstrem, at en af hans venner engang forærede ham en pakke han skulle åbne i flyveren på vej på fisketur til New Zealand. Inden i pakken lå en stor Royal Wulff, en klassisk kulørt provokations tør – flue, og dermed en venskabelig provokation til John. Når han dyrker kystfiskeri, så er det med reje, tobis eller tang – loppe imitationer. Provokationsfluer såsom Juletræet og Mickey Finn er ikke lige dem du finder i Johns kystæsker.
Her ses en majflue og en meget realistisk extended body imitation. Problemet med denne flue er dog at den lange krop, kan give problemer med krogningen.
Døgnfluen med de gule vinter – Heptagenia sulphurea
Heptagenia sulphurea, siger John, mens han betragter den ringende fisk og insekterne med kikkerten. John åbner sin æske og finder en Heptagenia sulphurea Emerger str. 12 frem. – Folk har desværre den holdning, at sulphurea ikke spises af ørred og stalling, forklarer John. – Med al respekt for Preben Torp Jakobsen, så er det ærgerligt at han og andre forfattere, har skabt en myte om at disse små døgnfluer med gule vinger smager dårligt, samt at fiskene ikke vil spise dem. Det er nemlig noget ævl, for at sige det på godt jysk. Jeg har oplevet sublimt tørfluefiskeri med sulphurea, som ofte er på mit forfang hele dage i maj og juni.
Også når det gælder forfang er John ekstrem. Op ad vesten kommer et ordentligt rør med 12 ruller forfang. – Så kan jeg binde netop det forfang der passer perfekt til forholdene, og den flue der skal fiskes med, pointerer han. John kan snakke i timevis om sine forfang, men jeg stopper ham og minder ham om, at vi lige skal fange den ringende fisk.
Tørfluefiskeri med fokus på fisken
Fokus er igen på fisken, og John vælger med omhu en god plads at kaste fra, uden at komme for tæt på. Forfanget lægger sig flot. Fluen driver naturligt og helt perfekt over fisken, som anerkender Johns grundige og velovervejede indsats. Den stiger og tager fluen resolut. John løfter forsigtigt stangen for at give modhug, og får hurtigt fightet samt genudsat fisken. Det er en lille ørred på omkring 25 centimeter, men alligevel giver fangsten en enorm tilfredsstillelse, netop fordi han har brugt en halv time på at studere fisken, udvælge fluen, klargøre forfanget, vælge vinklen til kastet osv. Jeg kan ikke andet end at beundre den kontakt, der opnås til naturen med Johns indgangsvinkel.
At dyrke fiskeriet på den måde han gør, kræver en speciel biologisk viden, en opmærksomhed til sine omgivelser og en vis forståelse af naturen. På denne måde bliver tingene sat ind i en større sammenhæng. Måske bliver nogle ting vanskeligere og mere kompliceret end de behøver at være, og man kan diskutere om hans tilgang til fiskeriet er fanatisk eller passioneret. Men den gør nok, at han knytter sig lidt nærmere til sine omgivelser og naturen – samt ikke mindst de fisk han fanger.
Når John ser en ringende fisk, hiver han ofte en kikkert op ad vesten, så han bedre kan bestemme nøjagtig hvilket stadie, af nøjagtig hvilket insekt, det er at fisken tager.
Tørfluetosserier
Midt på dagen stilner fiskenes aktivitet af. Vi sætter os i græsset og får os en snak om fiskeri, insekter, imitationsfluer og grej. Der er ingen tvivl om, at John ved rigtig meget om netop den type fiskeri vi dyrker i dag, og som tidligere grejhandler har han haft rig lejlighed til at teste en masse grej. Men det betyder langtfra, at han går med det mest moderne og dyreste grej, der findes. Hans fiskevest, som er over 20 år gammel, har gennemgået utallige reparationer. I lommerne ligger både moderne C & F Design æsker samt ældre Wheatley bokse. De åndbare vaders bruges på kysten, men ved åen foretrækker John et par skridtstøvler. – På grund af de lange og mange ture, så skal de også være nogle ordentlige støvler at gå i, som disse jagtskridt – støvler fra Aigle med stålsvang, forklarer han.
Grej til tørfluefiskeriet
Til tørfluefiskeriet bruger jeg en hjemmebygget 8 fods Sage SLT i klasse 4. Til rendyrket majfluefiskeri er en 5’er dog på sin vis mere oplagt, da fluerne er lidt store og tunge. Mit hjul er et lille og let Waterworks Force 2 LT og linen en DT 4 Wonderline fra Orvis. En vigtig pointe er at benytte neutrale farver som fx sand eller oliven i sine tørflueliner og ikke de skriggule og orange, som nemmere kan skræmme fiskene.
Forfanget har stor betydning for, hvordan fluen præsenteres. Det bedste forfang afhænger af vinden, fluen, krogstørrelser, tilslaget og fiskesituationen. Jeg binder altid mine forfang selv, og kan dermed nemt tilpasse forfanget til den enkelte situation. Jeg har ved flere lejligheder konstateret, at variationen mellem forskellige materialer og mærker har stor betydning for mine fangster.
– Til tørflue og nymfe fiskeriet bruger jeg kun Rio forfangsmateriale, fortæller John og hiver en ordentlig forfangsrulle med 12 spoler fra 0,48-0,10 op ad sin vest. – Alle spidser under 0,23 er fluorocarbon, som er kommet for at blive – i særlig grad til tørflue- og saltvandsfiskeri. I dag er fluorocarbon meget knudestærkt og ekstremt robust overfor de mange knubs et tyndt forfang kan få – hvis man ellers vælger de rette mærker, for der er stor forskel. At flourocarbon ikke kan bruges til tørfluefiskeri, fordi det er tungere end vand, må stamme fra folk, der ikke har prøvet det.
Jeg bruger en dobbelt blodknude for at forbinde de forskellige dele, og tykkelsen på forfangets spids afgøres som regel af fluens størrelse. Eksempelvis til krogstørrelse 11-15 bruger jeg typisk 0,15. Til størrelse 17-21 bruges 0,13 og en sjælden gang 0,10 mm.
I Johns vestelommerer, der en moppedreng af en forfangsrulle på intet mindre end tolv forskellige tykkelser.
Tørfluefavoritterne i Johns flueæske
John´s flueæsker skal også nærstuderes. Det siger sig selv at når man insisterer på at fiske med specifikke imitationer af insekter på særlige stadier, skal der mere end én håndfuld fluer med, hvis man vil være forberedt til det hele.
– Alligevel er det nogle få fluer, der sidder for enden af forfanget det meste af tiden, tilstår John. – Majfluefiskeri er noget helt særligt, og der er ikke noget bedre end at se en grov bækørred smæske sig i store majfluer, der kommer drivende i overfladen. Jo det skulle da lige være at se den tage en af mine imitationer i stedet, griner John smørret. Danicaen er dog ikke så nem at imitere, som det ser ud. Selvom insektet er forholdsvis nemt at imitere rent fluebindingsmæssigt, er den superrealistiske imitation ikke nødvendigvis den bedste som fiskeflue. Et hackle-helvede, som min French Partridge variant flyder, kroger og fanger derfor ofte bedre end eksempelvis en imitation med extended body.Især stallingen kan man deres lille mund skubbe disse extended bodies i stedet for at inhalere dem, og derfor kroger disse fluer ofte dårligt. En anden fordel ved French Partridge varianten er, at den faktisk kan imitere både duns og en spent spinner.
Majfluerne summer om ørerne på John denne aften, og så er det dejligt at kunne finde en stor majflueimitation frem fra æsken.
Et spændende aftenfiskeri med tørfluen
Aftenens fiskeri skal vise sig at blive rigtig spændende. John tager mig med til et stræk kendt som Hjortefarmen, og i løbet af aftenen er heldet med os. Der er et varieret insektliv i luften samt i overfladen – heriblandt de store og eftertragtede majfluer. Både i form af nyudklækkede voksne individer kaldet duns samt spent spinners – store hunner, der har lagt deres æg og ligger døende i overfladen. I en sådan situation er der ingen tvivl om, at Johns French Partridge Variant er den rigtige flue. Flere steder ser vi ringende fisk, og Johns trænede øje har nemt ved at gennemskue størrelsen på de ringende fisk.
Man skal ikke lade sig narre af de større plask, da det oftest er de mindre fisk. De store fisk laver diskrete sug, der ikke afgiver meget lyd eller plasken. Tit forsvinder insektet bare fra overfladen i en lille ring. Netop denne type ring ser vi opstrøms. John inspicerer og gør klar til at kaste. Denne gang er der ikke brug for en kikkert, for der er ingen tvivl om, at det er de store majfluer, fisken fornøjer sig med.
John lægger et fint langt kast langs brinken. Jeg betragter Johns bevægelser og fluen gennem søgeren i kameraet. Det karakteristiske sug kommer lige der, hvor det skal. Han strammer op, og en bækørred på lidt under en halv meter bliver overasket over krogen i dens måltid og protesterer med en serie akrobatiske spring, mens jeg knipser løs på kameraet. Jovist – livet er skønt, når man er tørfluetosse ved Gudenåen i maj – fluesæsonen.
Materialer til Yellow May Emerger: Krog: Tiemco TMC 900 bl str. 12 Tråd: Uni 8/0 brun Vinge: Gul polygarn eller gul skum Hale: Ingen Krop:Mørkebrun Fly Rite Thorax: Hareøre dubbing mørk naturbrun Hackle: Brun hanenakkefjer .
Extended Body CNC: Selvom John synes extended body imitationerne af majfluer kroger dårligt, bliver han jo nødt til at have en superrealistisk imitation med:
Krog: Tiemco 206 bl str. 8 Tråd: Tan Uni 8/0 Bagkrop: Tan Superfine dubbing Hale: Tre mankehår fra elg Vinge: To store dark dun CDC fjer, bundet ind ryg mod ryg Thorax: CDC fjerfibre samme farve som vingen.
French Partridge: Dette er John Petermanns version af French Partridge. En af fordelene ved denne flue er, at den imiterer både dun og spinner, alt efter
hvor højt den ligger i vandet. Krog: 3Xlong tørfluekrog Bindetråd: Dark dun 8/0 Uni Thread eller lign. Hale: 3 stk. hår fra elg manke Krop: Fly-Rite farve 34 Krops hackle: Dark dun hane nakke hackle Hackle: CDC fjer i mørk natur farve Fronthackle: Fransk agerhøne hackel i natur.
John Pettermasn er i dag medejer af Topwater Travel, der især har fokus på spændende fluefiskedestinationer med især godt sight- og topwaterfiskeri med fluegrejet.
apr 24, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Nyheder, Rejsefiskeri
Brian O’Keefe har rejst til de fedeste fiske destinationer på kloden, og efter mange år kom turen endelig til Cuba, hvor den stod på tarpon og tarpon – serveret med lidt ekstra tarpon på toppen. Og Brian blev ikke skuffet!
AF BRIAN O´KEEFE
JEG HAR FISKET og fanget tarpon i over 20 lande, men jeg tror, at jeg har gemt det bedste til sidst – Cuba! I tre uger har jeg fisket med dygtige guider i fede fiskebåde i et forunderligt landskab, og landet tarpon 18 ud af disse 21 dage, samtidig med at jeg har haft kameraet i hånden oftere end fluestangen.
Det lyder måske som hårdt arbejde, og det ville det også være, hvis det alle var 50 kilos fisk, men fiskene varierede fra små 5 kilo til en heftig krabat på 50 kilo. Og så er det jo lige til at klare… Dem på omkring 25 kilo er dog mine favoritter. De hopper højt i luften, hamrer fluen kontant og river linen af hjulet med en svimlende hastighed.
Man skal lede længe efter smukkere omgivelser at kaste sin flueline i, end Jardinez De La Reina.
Glade dage i Havana før tarponfiskeriet
En af de ting, der gør størst indtryk på Cuba, er Havana. Det er en fantastisk start på turen at blive kastet hovedkulds ud i den lokale kultur, som det i den grad er tilfældet i Havana. Her er flotte parker, klassisk europæisk arkitektur, gode restauranter samt masser af liv. Når først man får sin mojito, og den cubanske musik spiller, så er det svært ikke at blive lullet lidt i en trance, hvor man er fuldstændig ligeglad med mañana og bare lever i nuet. Næste gang skal jeg helt sikkert være flere dage i Havana.
I tarponparadis med fluegrejet
Min første uge gik med ophold på en husbådslodge ved navn Tortuga, som styres af firmaet Avalon. Denne tre etager høje flydende lodge, er hjem for alverdens lystfiskere med saltvand i årerne. Om aftenen er der frisklavede mojitos. Og mens vittigheder og røverhistorier kører for fuld fart, får man af og til et glimt af den tre meter lange alligator, der hænger ud i kanten af lyset fra husbåden.
Morgenerne foregår i et roligt tempo, for der er ikke langt til fiskepladserne. Tortuga Lodge ligger opankret i en beskyttet vig, og så snart du træder ombord i den lille flatsbåd, kan du faktisk begynde at kigge efter tailende bonefish, permit og rullende tarpon. Guiderne tjekker vind, vejr, tidevand og ikke mindst dine knuder. Kaster du bare nogenlunde, skal der nok blive rigeligt med action.
Tarpon rangerer højt på listen over de mest attraktive fisk blandt saltvandsfluefiskere, og mange vil nok sætte dem øverst på podiet på grund af deres hårde hug i overfladen, lange seje udløb og mest af alt deres akrobatiske spring. Det er ikke bare en fisk, der flyver op i luften, men en blanding af et massivt stykke sølvtøj kombineret med plasken, snurren og eksplosioner, som ingen anden fisk kan matche. Er man typen, der ikke bander – så bliver man det. Har man købt et billigt fluehjul – så fortryder man det. Betragtede man fiskeri som en hobby – ændres det til at blive en besættelse. Jo – tarpon er en fisk, der ødelægger arme, grej og sind…
Tarpon er en prægtig fisk, og det er ikke tilfældigt at den rangerer som nummer et på manges liste over yndlingsfisk.
Tarpon – overalt på Cuba
De cubanske tarpón findes i meget varierede områder – på indersiden af koralrevene, langs sandskrænterne ved flats’ene, lagunerne og langs mangrove bredden. Hver af disse steder har den sine foretrukne fluer. Min anden uge på Cuba foregår ombord på yachten, The Avalon Fleet. Dette luksusskib har alle de faciliteter, man kan drømme om – inklusiv gourmetkok samt, uendelige mængder af kolde øl og mojitos! Skibet ankrer typisk op i små beskyttede vige, få minutter fra de rullende tarpon. Hver morgen står vi tidligt op, griber et par stænger fra stangholderne og nupper et sæde i en af de små skiffs. Det dæmrer mod øst. Først bliver himlen lyserød – så orange og derefter glødende rød.
Guiderne slukker motoren og lader bare båden glide med tidevandsstrømmen Pludselig er de der: Tarpon – store stimer af rullende tarpon. De kan lide denne plads, hvor strømmen fører byttefisk og rejer ned fra flats‘ene og ud på det dybere vand, hvor de patruljerer. Det er ikke unormalt at være omringet af 30-50 rullende tarpon på disse magiske morgener. Når linerne kommer i vandet, går der ikke længe før én, to eller tre fiskere har fisk på. Tarpon´erne eksploder til højre og venstre og kameraerne bliver affyret i maskingeværstempo. Disse morgener må være den ultimative start på en dag, der knap er begyndt. Og efter solen står op og huggene stilner af, sejler vi bare tilbage til båden og til en stor gang morgenmad, inden dagen begynder endnu en gang. Jo det er livet!
Omgivelserne er ikke så ringe endda på Cuba.
Efter tarpon med Cayo Largo
Min tredje og sidste uge i Cuba nød jeg på øparadiset Cayo Largo. Her er direkte fly fra Havana samt flere ugentlige fly fra Italien og Canada. Avalon har et lækkert fiskecenter her også. Her er resorts hvor al mad, drikkevarer er inkluderet.
Der står dygtige guides til rådighed, og der er selvfølgelig også en pool, så man kan svale sig efter de hektiske fights. Og efter at have været to uger til søs, er det lige sagen med sådan et resort. I den lokale by er der et diskotek, hvor der er fuld gang i tango, salsa og latinamerikanske rytmer. Vi midaldrende fluefiskere gemmer os dog i skyggen og undrer os over, hvordan man kan bevæge sin sådan… Men udover smukke dansere er der også et fantastisk fiskeri. Området er inddelt i zoner der befiskes på skift, så alle pladserne får pauser. Som de andre steder, er der gode chancer for Grand Slam, med permit, bonefish og tarpon på én dag, og vi så flere store tarpon op mod 50 kilo inde i de små laguner og kanaler. De ville have den sorte og røde flue. Nogle steder går den under navnet Red and Black – andre steder Black Death eller Belize Special. Uanset navnet, så er tarpon vilde med den og labber den i sig med stor ivrighed.
I flyet hjem tænker jeg tilbage på de 21 fantastiske dage. Jeg kigger på mine hænder, som er fyldt med ar og små sår. Jo turen har sat sine tydelige spor med masser af knudebinderi, genstridige øl oplukkere, kraftige tænger og håndtering af hidsige fisk – alt det har sat sine spor. Det er svært at tage kampen op mod de spektakulære tarpon uden at der kommer til at flyde lidt blod. Men alligevel vil jeg til enhver tid gentage turen.
Tarpon har en enorm styrke, og kæmper indtil det sidste.
Tips til tarponfiskeriet fmed flue på Cuba
Guiderne er alle garvede veteraner. Det ene øjeblik er de dybt seriøse, beregner vind, strøm og bådens drev, men når fisken er genudsat løsner de op, giver high five og er fuld af store smil. De elsker at fiske! Guiderne fisker et område pakket med hugvillige tarpon, og de har fisket med alle slags fiskere. Og når man fisker tarpon, er der unægteligt en del, der kan gå galt. Her er deres vigtigste tips, så du kan få så høj en succesrate som mulig på din næste tarpontur.
KAST: Ens kasteevner er afgørende ved dette fiskeri. Man behøves ikke at være meserkaster, men det er vigtigt, at man styrer dobbelttrækket uden problemer. En god ide er at øve hjemmefra med en klasse 12 – også i situationer hvor det blæser en del. Så er det nemmer at styre klasse 10’er, når der er en stor tarpon der ruller foran en…
STÅ RIGTIGT: Hugget fra en tarpon kan være voldsomt, og derfor anbefaler guiderne, at man har styr på sit fodfæste. Højrehåndskastere, bør have venstre fod forrest og læne sig lidt frem ad. På denne måde kan man lægge mere vægt i, når man skifter balancen til den bagerste fod, mens der gives modhug med et stripstrike.
STRIPSTRIKE: Øv modhugget hjemmefra ude på græsplænen, mens en kammerat pludselig træder på linen, idet du er ved at hive ind. Så skiftes vægten, og der gives et hårdt modhug. Når hugget fra en rigtig tarpon kommer, er det også vigtigt, at man har fokus på at få styr på sin løsline hurtigst muligt – og her kan kammeraten i båden også hjælpe til.
FIGHT: Det mest effektive er at fighte tarponen med den nederste tredjedel af stangen. De to øverste tredjedele er til at kaste med, men den nederste del har styrken til at udtrætte en fisk. Du burde endda kunne mærke den bøje lidt, helt nede i korken. Når du er klar til at lande fisken, så hold lidt afstand og pas på med at løfte stangen for højt, da den ofte knækker i sidste øjeblik på denne måde. Lad guiden få fat på forfanget og slæk så presset. Jeg foretrækker at tage fisken ind på det lave for at lade den få energien tilbage, før den genudsættes.
BABYTARPON: De små tarpon er enormt sjove og perfekte at øve sig på, før man går efter giganterne. Så spørg bare din guide, hvor de mindre tarpon er. Der er næsten garanti for en fed dag med en masse værdifulde erfaringer.
1) Permit er notorisk vanskelige at fange, men chancen er der alligevel ofte på Cuba. 2) Nej det er ikke en lille sild, men en prægtig tarpon på halvanden meter der springer fri af vandet!
Fluegrej til tarponfiskeriet
Siden de cubanske tarpon varierer så meget i størrelse, er det en god ide at have tre stænger rigget klar. Klasse 8 stangen kan stå som en bonefishstang, der hurtigt kan rigges om til baby tarpon. En klasse 9/10 er perfekt til de mellemstore tarpon samt fungerer også glimrende til permit og barracuda, mens en 10’er eller endnu bedre en 12’er er det der skal til for at tæmme de allerstørste tarpon dernede. Ud over en stang, der kan klare mosten, lærer man hurtigt, at et solidt hjul med en god bremse er afgørende, når det kommer til fighten. Alt mit fiskeri foregår med flydende line, men det er en god ide at have en klar intermediate tip samt synkespids line ved hånden til varierende forhold.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle vores artikler om tropisk fluefiskeri under rejseartikler i artikelarkivet her.
1) Selvom ens primære fokus er på tarpon, er det svært ikke at lade sig friste når man ser en fin bonefish »taile« inde på lavt vand. 2) Der er både mulighed for at fiske snook, tarpon, bonefish og permit.
apr 6, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
DNA Surf Candy og varianten DNA Tobis er en fantastisk flue til kystens havørreder.
Havørred elsker tobiser, og i april guffer sultne havørreder dem lystigt i sig, hver gang chancen byder sig. Denne tobisimitation er bundet med epoxy inspireret af de amerikanske Surfcandy Fluer. Den er holdbar, og frem for alt så hugger havørrederne hårdt og kontant, når den hives hjem i høj fart.
AF LARS CHR. BENTSEN
APRIL er vel nok kystfiskerens vigtigste måned. Sæsonen er i fuld gang, havørreden er kommet sig over vinterens strabadser og er ved at være i god form og ved godt huld. Den store forskel fra vinterfiskeriet er, at det nu kan betale sig med nogle hårde sats på den åbne kyst, hvor chancen for en stor, stålblank havørred er større end i vintermånederne.
Fluefiskeri på den åbne kyst kan være en barsk affære, men de bedste chancer for en stor havørred har man, hvis man holder fokus på at dække så meget vand som muligt – altså aktivt fiskeri, hvor man trasker nogle kilometer kyst igennem.
De bedste kystfluer til havørred om foråret
Fluevalget er sjældent afgørende i foråret, men en god tobis imitation er et godt valg af flere årsager. Tobiserne optræder nu i større antal, og en tobisimitation er en reel godbid, som havørreden kan se på lang afstand, og er villig til at svømme efter. Tobiser er meget aktive, og imitationen egner sig derfor til at blive fisket hurtigt hjem. Den er således et fint valg, når der skal dækkes meget vand.
Tobis’erne er på farten i april måned. Og lige i hælene på dem er de sultne havørreder.
Tobisimitationer til kystens havørreder
Kystfluer, der imiterer tobiser, er der mange af på markedet, og de fleste er velfangende mønstre. Fælles for dem er, at de oftest involverer et hoved af epoxy – eller en af de nyere typer af lim, der hærder ved UV lys eller blåt lys. Epoxyfluer, uanset valg af limtype, er noget mange fluebindere afholder sig fra, men vælger man de rigtige materialer og overholder nogle simple huskeregler, så er det ganske nemt at lave flotte imitationer.
De fleste tobisimitationer har deres oprindelse i amerikanske Bob Popovics’ fantastiske flue, Surf Candy – præcis som den flue, jeg her vil præsentere dig for. Jeg foretrækker at bruge DNA Holo- Fusion, som er en fin, tynd organzalignende fiber blandet med flot pearl-flash. Produktet fås i mange farver, og egner sig perfekt til tobisimitationer – samt mange andre fiskeimitationer for den sags skyld.
De fleste tobisimitationer bindes med hvide og oliven fibre, men jeg binder mine imitationer med grå fibre – et valg, jeg har baseret på, hvordan tobisen ser ud under vandet. Jeg har ofte set dem, når jeg har snorklet langs kysterne, og når de piler forbi ser man ikke andet end en grå, langstrakt fisk. Hvordan havørreden opfatter fisken vides af gode grunde ikke, men den beigefarvede og grå imitation virker rigtigt fint.
Varianter af DNA Surf Candy til kystens havørred
Fluen kan naturligvis bindes i mange forskellige farvevarianter, og selvom tobiser langt fra er pink, så fungerer en pink og hvid version også fint i let farvet vand. Trods sin længde er fluen forholdsvis let at kaste, da den ikke yder meget vindmodstand, og bortset fra de længste imitationer, så går det fint at kaste fluen på en 5´er stang.
Sådan binder du en DNA Tobis:
Materialer til DNA Tobis
Krog: Varivas 2600 ST-V (eller anden kortskaftet med kraftig wire – gerne rustfri)
Tråd: UNIMonofil nylon, fine
Krop:Mirage Opal tinsel
Gæller: Rød Fluorofiber
Vinge: DNAHolofusion
Hoved: 3D-øjne og epoxy el. UVlim
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011. Få det fulde overblik over kystfluefiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe her (REKLAME)
apr 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Skjern Spring – Den færdige flue – klar til en Skjern-laks!
Den jyske laksepremiere står for døren. Mange fiskere sidder sikkert allerede nu og drømmer sig frem til den 16. april, alt imens grej, fluer, blink, trekroge, liner og stænger gøres klar. Mangler du inspiration til en ny premiereflue, så er du kommet til rette sted. Fisk og Fri har bedt Bjarne Laursen give sit bud på en spændende premiereflue til sæsonstarten.
AF LARS CHR. BENTSEN
BJARNE LAURSEN er efterhånden et kendt ansigt langs Skjern Å, som han besøger så ofte, han kan. Bosat på Djursland er det en lang køretur, men i højsæsonen holder det ikke Bjarne tilbage, når forholdene er gode. Vi spurgte Bjarne hvilke krav han stiller til en premiereflue.
– Det er først og fremmest de samme krav, som jeg stiller til alle fluer, fortæller Bjarne og fortsætter. – De skal være holdbare, ikke alt for besværlige at binde og de skal være livlige i vandet. Dernæst skal en premiereflue gerne have lidt af det hele. En god størrelse, synlige farver og nogle stærke kontraster. Hovedfarven i Skjern Spring er valgt efter, at Skjern Å sjældent er helt plumret til, men altid har en smule sigtbarhed – en brændt orange farve som denne ses rimeligt tydeligt i vandet, men ikke så tydeligt, at laksen kan se den på lang afstand.
Bjarne Laursen med en smuk, blank Skjern-laks.
De chartreuse hackler og strudsherl er valgt for en god kontrast og lidt ekstra synlighed. Er vandet virkelig beskidt er en flue som Det Gule Lyn eller en helt sort flue et oplagt valg. Vi spurgte også lidt indtil, hvilket grej Bjarne forventer at skulle bruge. – Jeg vælger oftest en forholdsvis kort tohåndsstang på 12’6” i klasse 9/10. – Den korte og kraftige stang gør det lettere at fiske effektivt, hvis der er meget vind – og det er der jo ofte i Vestjylland.
Linevalget afhænger selvfølgelig af åens vandstand og strømhastighed, men jeg regner med at det bliver en Flyde/Synke 7 med et kort forfang. Målet er under alle omstændigheder at fiske fluen dybt, men gerne hurtigt. Forhåbentlig giver det bonus. Både for Bjarne – og for dig.
Materialer til laksefluen Skjern Spring
Rør: Guideline FITS XS I chartreuse
Hale: Fluorofibre, chartreuse
Krop: Angel Dub i farven PMD Gold
Vinge: Bisamrotte i farven Burnt Orange
Topping: 4-6 stk. Chartreuse strudseherl
Flash: Gliss ‘n’Glow i Antique Gold og Chartreuse
Sider: Junglecock farvet chartreuse
Fronthackle: Hot Orange Grizzly Chickabou og Chartreuse softhackle, tørnes sammen
Hoved: Grønt Guideline FITS Turbocone.
Sådan binder du Skjern Spring:
1: Begynd med at smelte en krave i den ene ende af FITS-røret.
2: Bind halen ind op mod kraven, så den rejses en smule, og dub en kort, men kraftig krop af Angel Dub. Kroppen børstes godt ud med en velcrobørste.
3: Klargør en vinge ved med saksen at tapere den kraftigt. Klip med skindsiden opad og mod hårenes vokseretning, så går det let.
4: Vingen bindes ind med fire fem hårde bindetrådstørn. Bind også hårene ind fra den del af skindet, der stikker frem foran.
5: Med spidsen af saksen klippes overskydende skind af, så tæt på bindetråden som muligt.
6: Flash, strudsherl og junglecock bindes ind oven på indbindingspunktet for vingen – med så få tørn som muligt.
7: De to fronthackler bindes ind i spidsen og tørnes forsigtigt sammen.
8: Hold fluen lodret og smelt med en lighter en lille krave for at sikre turboconen.
9: En dråbe sekundlim på bindetråden afslutter fluen og holder turboconen på plads.
God bindelyst, og skulle du være så heldig at deltage i premierefiskeriet i Jylland, så husk at sætte dig grundigt ind i de gældende regler.
