jan 25, 2025 | Åfiskeri, Fluefiskeri, Nyheder, Rejsefiskeri
Tasmanien byder på et fantastisk fiskeri efter flotte bækørreder. Følg med den lokale flueguide Daniel Hackett til øen der ligger så langt væk fra Danmark, du overhovedet kan komme. Her kan du opleve uspoleret vildmark – og noget af det bedste tørflue sightfiskeri, du kan forstille dig.
AF DANIEL HACKETT
SIGHTFISKERI er efter min mening den mest spændende form for fluefiskeri. En af de oplevelser, der står tydeligt printet i min erindring, er en dag på den øvre del af Macquarie floden, hvor jeg er heldig at opleve en helt fantastisk majflueklækning med massevis af store, vilde bækørreder, der går fuldstændig amok i fire timer i træk.
En anden dag, jeg tydeligt husker, er en to-dages tur til en øde, krystal klar sø, hvor kæmpestore ørreder i 5-6 kilos klassen i en sanseløs rus jager småfisk op fra dybet og går grassat på dem i overfladen. Eller – måske er den uge, jeg spenderer på den vilde tasmanske vestkyst efter havørreder en af de ture, der har gjort størst indtryk. Med kæmpestore klitter, der tårner sig op bag mig, gennemfisker jeg den brutale brænding med skelettet fra en gigantisk sydlig rethval, som et nærmest surrealistisk bagtæppe i det fantastiske natursceneri.
Men – selv om jeg har massevis af fantastiske minder fra Tasmanien, er den dag, jeg husker allerbedst dog nok den dag, hvor jeg sætter ild på min fiskekammerat… Det sker på en flere måneder lang fisketur, hvor jeg er ude for at udforske vildmarken omkring den øvre del af Mersey floden – på jagt efter nye spændende fiskevande. Det er ukendt territorium, ukendte jomfruelige fisk – og ukendte klækninger.
Tasmanien er et rendyrket tørflueparadis, med gode chancer for fisk som denne.
Tasmanske sommerørred om vinteren
Det er en smuk midsommerdag i januar. Ja – for når det er vinter i Danmark, så er det sommer i Tasmanien. På denne dag, som jeg aldrig kommer til at glemme, har jeg fået selskab af min gode ven Greg. Vi er på vej op igennem en kløft, hvor ingen af os har været før. Vi har spottet en klækning af store, fede slørvinger på op til fem centimeter, og det er som om, at samtlige ørreder i floden er oppe på finnerne for at tage del i festmåltidet.
Overalt kan man høre plask og tunge skvulp – og på de bedste standpladser materialiseres kæmpestore ørreder af drømmeagtige proportioner, som for en stund har glemt alt om deres majestætisk tilbagetrukne tilværelse. De havde kun en ting i hovedet – slørvinger. Jeg har en distinkt følelse af, at jeg vil komme til kort med min 7.6 fods splitcane stang, der ellers var helt perfekt tidligere på dagen, hvor der primært var mindre fisk i farvandet. Men – uanset hvad, har jeg ikke tænkt mig at lade min chance gå til spilde, blot på grund af en underdimensioneret stang.
Monsterørreden fra den dybe pool
Med en perfekt smal linebue, sender jeg en lille bitte ubelastet nymfe tværs ud over vandet. I min anden præsentation snupper den nymfen. Med så stor kraft, som jeg vover med den spinkle stang, gør jeg modhug, så det knager af fightglæde ned gennem den sekskantede stang, mens storørreden med massive plask ruller rundt mellem stenene ude i strømmen. Til min store forbløffelse lykkes det mig inden længe at få fisken presset så tæt på, at jeg har den blot en stanglængde fra den klippe, jeg står på.
Forsigtigt læner jeg mig forover med nettet, for at løfte monstret op fra den dybe pool – ivrig efter at se fisken i øjnene og beskue den imponerende fisk på tætteste hold. Men netop som fisken er ved at glide over netrammen, retter krogen sig ud – og sekunder efter er drømmefisken blot et flygtigt billede på min nethinde, der nok aldrig forsvinder. Evigt ejes kun det tabte, siges det.
Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage.
Ørredfeber og balstyrisk ilddans
Den aften ved floden, beslutter vi os for at fejre dagens spændende begivenheder med whisky og øl, i selskab med Sydkorset og mælkevejens funklende stjerner. Dagens oplevelser med megaklækninger og kæmpefisk bliver highlightet ud i de mindste krinkelkroge – efterfulgt og krydret med et festfyrværkeri af de sjoveste jokes vi kan komme i tanker om. En af dem er så morsom, at mine grinekramper medfører spastiske benspjæt så ukontrollable, at jeg får sparket Trangiaen omkuld og sætter ild til Greg, der høj af ørredfeber begynder en balstyrisk ilddans. Den starter ved bålpladsen, men i takt med, at han for alvor mærker flammerne slikke op af kroppen, rykker forestillingen længere og længere ud i vandet, for til sidst at ende med et gigantisk plask, idet Greg sætter et punktum for dagen i selskab med de ørreder, der har været med til at gøre netop denne dag så uforglemmelig.
Masser af ørred til alle på Tasmanien
De sidste otte år har jeg været så heldig, at jeg har kunnet leve af at være fluefiskeguide på Tasmanien. Og der er masser af fisk til alle. Ørrederne, som blev udsat af englænderne i 1860’erne, har dannet vilde, selvreproducerende bestande overalt på Tasmanien, og i dag er der over 3000 vandløb samt søer med bestande af smukke ørreder. Fiskeriet blev for alvor sat på verdenskortet i 1988, hvor der blev afholdt VM i fluefiskeri. Men på trods af, at folk så småt er ved at få øjnene op for det fantastiske potentiale Tasmanien byder på, er der stadig masser af fuldstændig uspoleret ørredfiskeri. Og massevis af ørreder, der grådigt kaster sig over tørfluerne.
Der tørfluenørdes for fulde gardiner ved lejrbålet – godt krydret med røverhistorier og jokes så morsomme, at man kan komme til at sætte ild til sine venner…
Overblik over de tasmanske fiskevande
De nordlige floder byder på et helt eminent fiskeri. Hvis jeg kun havde én uges tid til at fiske i Tasmanien, ville den starte ved Launceston med tre dages tørfluefiskeri. Mulighederne i dette område er næsten uendelige. Det bedste tidspunkt er om foråret i oktober – november Her vil jeg helt klart foretrække nogle af de langsomt flydende stræk, der malerisk snor sig gennem lavlandsengene – præcis som de klassiske engelske kalkstrømme.
De fleste af disse floder er små, men enkelte af de større, som fx South Esk, der er 200 kilometerlang – eller den nedre del af Macquarie floden. Her er der mulighed for at vade- eller driftfiske fra en gummibåd.
Klækningerne kan være op til tre forskellige majfluer på en dag, der imiteres med fluer i krogstørrelser fra str. 12-18. Hertil kommer et stor antal af landlevende biller og vandnymfer. På Tasmanien er det normalt at se ørrederne hoppe fri af vandet for at tage flyvende majfluer, og vandnymfer. Alene det er hele turen værd.
I december – februar, når foråret bliver til sommer, klinger majfluefiskeriet af. Nu starter mit favoritfiskeri i lavlandsfloderne med en aggressivitet, der ikke efterlader nogen tvivl om, at de ved, hvad de vil ha’. Et mere visuelt højspændt fiskeri skal du lede længe efter. Her er der ikke bare tale om fisk, der står på en fast standplads og tager, hvad der kommer. Nej – fiskene svømmer aktivt rundt, og kaster sig grådigt over alt, hvad der minder om græshopper.
På samme tidspunkt, er der også mulighed for at opleve et sindsoprivende spændende fiskeri, med cikade- og slørvingeimitationer i de tempererede regnskovsfloder – fx Mersey floden. Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage. Gennemsnits fiskene i de fleste floder ligger fra lidt under eller over kiloet.
Når sommeren klinger af og efteråret nærmer sig, kommer majfluerne igen tilbage på menukortet. Efterårsklækningerne kører i 2-3 måneder indtil sæsonens af slutning i slutningen af april – starten af maj. På varme dage supplerer græshopppefiskeriet majfluerne, og på fugtige aftener byder sværmende flyvemyrer på endnu flere muligheder for tørfluefiskeren.
En af områdets femstjernede lodges – beliggende direkte ned til fiskevandet!
Ørredsøerne langt ude imod vest
I min tasmanske vil de trefire midterste dage helt sikket blive brugt i de vestlige søer som ligger i de fredede World Heritage Area. De vestlige søer er ret unikke, og ligger på et plateau mærket af gletsjeraktivitet for tusinder af år siden. Da gletsjerne blev gamle og forsvandt, efterlod de mere end 400 mindre lavvandede søer. De fleste er fulde af majfluer, tanglopper og små byttefisk der bor mellem tangpletterne på den hvide sandbund.
Ørred blev først introduceret til området i slutning af 1800-tallet og i de sidste 130 år har de eksisteret sammen med den oprindelige flora og fauna.
Sightfiskeri på de store tasmanske søer
Selve fiskeriet er vanskeligt at beskrive, men for at sige det ligeud, er det langtfra søfiskeri, som de fleste kender det. Den bedste sammenligning vi kan bruge er, at man purscher ørred på samme måde, som man fisker efter bonefish på tropeflats. På skyfrie dage vader vi i de lavvandende laguner, i søgen efter ørred der er fokuseret på majfluer i overfladen. De fleste vejer 1-2 kilo men enkelte når vægte over fem kilo!
På dage hvor vejret er lidt mere hårdt med skyer, regn og vind, er der søer med mere grøde, som der kan fiskes med tørfluer på alligevel. Uanset vejret om dagen, er ni ud af ti vandet roligt, og man kan se ørrederne taile. At taile er et udtryk primært brugt om bonefish når halen lige stikker over overfladen, når de svømmer rundt og guffer fødeemner op fra bunden. Det siger vist sig selv at dette er med til gøre fiskeriet ekstremt spændende!
En ting der er vigtigt at påpege omkring fiskeriet i Tasmanien er vejrets betydning. Tasmanien er en lille ø omringet af massive havområder i hvad der er kendt som Roaring Forties fordi der er brølende vinde. Når disse vindsystemer rammer øen, og det centrale 1200 meter plateau, bliver de presset op og kan blive voldsommere, og resultere i dramatiske vejrændringer. Således kan det være 30 grader, og solskin den ene dag, og sne den næste! Ja de vestlige søer er vilde på mange måder!
Mange af lavlandsfloderne er bittesmå bække på størrelse med denne, men som du kan se, kan de krystalklare bække rumme ret pæne fisk.
Ørred i de tempererede regnskovsfloder
De sydlige floder burde afslutte enhver tur til Tasmanien. Styx, Weld og Florentine er friløbende vandløb med et rødligt skær i vandet fra regnskovens muldbund på Sydtasmanien. Her vokser enorme træer, hvoraf nogle kan være op mod 700 år gamle. Herefter flyder floderne gennem skovområder, som desværre til dels er blevet massivt udryddet af skovhugger industrien. Man kan håbe at økoturisme, heriblandt lystfiskeri, kan overtage skovbrugen og med de smukke bjerge og med det fantastiske fiskeri området byder på, burde det kunne lade sig gøre.
Fiskeriet er 100% visuelt, og man kaster kun til fisk man har set. Blindkast resulterer i mange bittesmå ørreder, men dem der evner at spotte de store 2-5 kilos fisk mellem væltede træer, hurtige stryg, og i de dybe pools, har muligheder for at opleve et fiskeri der er svært at matche.
Man kan meget let få bækørreder på hjernen, når først klækningerne tager fart, og fiskene tager for sig af retterne.
Tasmanien – et ørredparadis
Det er så Tasmanien. Andre højdepunkter der bør nævnes er sightfishing efter havørred, de vilde regnbuer i World Heritage Area eller fiskeriet i de små kildevælds åer. Vi har de famøse tasmanske djævle og er stolt af vores danske prinsesse, men vi har også suverænt visuelt fiskeri efter ørred, så kom bare og besøg os.
Øen Tasmanien er en del af den australske stat – og ligger 40 minutters flyvning fra Australien. Over 40% af øen er fredet som nationalparker, reservater eller andre former for beskyttede områder. Den er på størrelse med Irland, men på trods af dette bor der kun en halv million mennesker. 200.000 af dem bor i hovedbyen Hobart, der ligger på den sydlige del af øen.
Den næststørste by er Launceston med 100.000 indbyggere. Begge byer kan man komme til via fly med Qantas and Virgin Blue, der flyver fra Melbourne International Airport. Meget af det bedste strømvandsfiskeri findes under en times bilkørsel fra Launceston, men der er også rigtig godt strømvandsfiskeri vest for Hobart. De bedste søer ligger på midten af øen, i et område der kaldes Western Lakes. Regionen er en del af det centrale højlandsplateau i 1100-1200 meters højde. Her er over 3000 krystal klare lavvandede søer, hvor du kan sightfiske efter ørred, som var det bonefish. Og for at det ikke skal være løgn så er området udråbt som fredet World Heritage Zone, hvilket er din garanti for nogle uforglemmelige naturoplevelser.
Fluefiskeri på Tasmanien
Forfatteren, Daniel Hackett, driver firmaet, RiverFly Tasmania www.riverfly.com.au fra byen Launceston. Der er fokus på tørfluefiskeri fra oktober til april. Daniel er også den første fiskeguide, der har fået tilladelse til at guide i World Heritage området, hvor der udlejes primitive hytter fra oktober til marts.
Teltet rystes efter en våd nat, så det ikke er helt så tungt at slæbe tilbage gennem vildmarken.
Mange af de små søer i højlandet er så afsides liggende, at man kun kan komme frem til dem til fods. Men – det gør ikke fiskeriet mindre godt…
jan 11, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Det er en fantastisk følelse at fiske et sted, hvor du kan fange både laks og ørred på samme flodstræk – og samtidig have en rigtig god chance for succes. Følg med til Picacho Dalen i Patagoniens XI’ende region.
AF ENRIQUE AGUADO
ALLEREDE efter en halv times fiskeri, har vi landet adskillige ørreder. Pludselig driver vi over en stor, pool med krystal klart vand. Dybden er over 20 meter, men alligevel kan vi langt nede ane et dusin kongelaks, hvoraf en del af dem er på den rigtige side af de 15 kilo. – Stop, stop, råber vi i kor, indtil vi kommer i tanke om, at vi ikke har en jordisk chance med vores lette ørredgrej, der er rigget op med græshoppefluer. Men – det er der råd for. Hurtigt sejler vi indtil land og får rigget nogle kraftige spinnestænger op – og inden længe er vi klar til at udfordre de patagoniske kongelaks – eller Chinook, som de også hedder..
Fiskene står mindst 15 meter nede, så det bliver de tungeste skeblink på næsten 50 gram, som bliver søsat. Fiskes de for højt, er det svært at få laksene til at stige. Jeg gør mig derfor meget umage for at fiske blinket uendeligt langsomt, så det når at komme helt ned foran snuden på fiskene.
Ørrederne I Picacho har en flot snitvægt – og spiller man sine kort rigtigt, er der chancer for fisk helt oppe I 3-4 kilos klassen. Denne fisk vejer cirka 1,5 kilo.
En flot kongelaks, der tog en lille spoonfly fisket på fluestangen.
Kongelaks i tredje kast
Første kast – intet. Andet kast – intet, men i tredie kast: YES. Med en voldsomt smæld i stangen tager en af de store laks sølvblinket uden betænkeligheder. I forhold til Atlanterhavslaks er de ofte ret lette at lokke til at hugge, men det gør jo ikke fiskeriet mindre underholdende.
Fisken stiger lynhurtigt op til overfladen, hvor den plasker rundt. Til at starte med tror vi, at det bliver en lang fight, men efter 8 minutter er fisken landet – et minut for hvert kilo. Den er på ingen måde nogen kæmpe, men at have landet den første kongelaks efter blot 45 minutters fiskeri, er trods alt helt ok.
Vi er helt oppe at køre, og forventningerne til de kommende dages fiskeri er skyhøje. Der er nemlig masser af andre pools præcis som denne i Picacho Floden – så er det bare at vælge, om man vil fiske højt eller brednært efter ørred – eller gå i dybden efter Chinook. Der er ikke meget tid til at kede sig – bedre kan det simpelthen ikke blive. Tunge, stærke overraskelser gemmer sig bag hvert et nyt hjørne af floden, og vi kan næsten ikke vente med at fiske videre. Men – ikke nok med, at fiskeriet er super fedt. I forhold til mange steder i Patagonien er det også relativt let tilgængeligt.
Floden er kun 115 kilometers kørsel fra Balmaceda Lufthavn, og Picacho Lodge, som er vores base på turen, er blot 45 minutters sejlads nede af floden. Lodgen har masser af fiskevand – både i floder og søer – og der er rigeligt med jomfrueligt vand til alle…
De chilenske bækørreder er mindst lige så smukke, som de er grådige.
Store ørreder og regnbuer i Picacho floden
Picacho floden er en biflod til Cisnes Floden, der sammen med Rooselevelt og Copa søerne er nogle af de vigtigste vandsystemer i regionen. Da der kun er 40-50 kilometer til havet, er der ud over en rigtig god bestand af velvoksne ørred og regnbuer også masser af kongelaks. Fiskeriet efter de enkelte arter er hver især så godt, at turen er det hele værd blot for en enkelt arts skyld. Men – det skader jo ikke med lidt afveklsling, så hvorfor ikke fiske efter alle arter, når man nu har dem inden for rækkevidde på en gang. At fiskeriet foregår fra båd, som ligger blot 100 meter fra lodgen, gør ydermere det hele både lettere og mere komfortabelt.
Floden, som er 15-20 meter bred, er gin klar – og som antydet er vandet faktisk så klart, at det er muligt at se fiskene i selv de dybeste huller. Men – i modsætning til mange lignende klare vande i området – fx den berømte Cochrane, er fiskeriet relativt let, og der er reelle chancer for eksempelvis bækørred i trekilos klassen. Snitvægten på kongelaksen er 8-10 kilo, men fiskene kan præcis som i dens naturlige udbredelsesområde på den amerikanske nordvest kyst, opnå en imponerende vægt på 30-40 kilo.
Forskellige former for store skumbiller virker fantastisk til de store ørreder, der kun bliver mere glubske, jo større fluer man sætter for enden af forfanget.
Fisketeknikker efter ørred i Picacho floden
Driftfiskeriet giver mulighed for at lægge mange kast og være top-effektiv med afsøgningen, men man skal også være oppe på beatet, hvis ikke man skal misse nogle fisk, for båden driver relativt hurtigt… Fluefiskeriet giver rigtig godt, men man fanger endnu flere, hvis man bruger spinnegrejet. En af dagene får vi fyrre flotte ørred og har oven i købet tid til at bruge lidt tid til at fiske efter kongelaks på sidelinien. Det siger næsten sig selv, at alle ørrederne bliver genudsat, hvilket fornuftigt nok også er obligatorisk.
Efter ørred i Roosevelt Søen
Søfiskeri i Rosevelt er en anden virkelig spændende fiskemulighed i området. Her kan man let bruge en hel fiskedag, og dagen efter er vi fremme efter en kort bådtur og 45 minutters vandring i bjergene.
Her i søen er der et virkelig godt fluefiskeri, og i min flueæske er der Chernobyl Ants, Skum-græshopper, mega vårflueimitationer samt andre store og iøjnefaldene fluer. Fiskeriet er især godt, hvor de forskellige mindre floder løber ud og skyller forskellige fødeemner ud i søen – og det er da også et af disse steder vi opsøger i dag. Det skal hurtigt vise sig, at vi ikke taget turen forgæves – efter blot tre timer har vi fået adskillige flotte ørred til at stige til overfladen, hvor de grådigt kaster sig over vores store imitationer. Fiskene vejer 1-2 kilo i snit og kæmper virkelig godt, så det er hele vandreturen værd. I starten er vi lidt skeptiske over de ekstremt store fluer, men efter, at vi med egne øjne har set fiskenes reaktion på dem, er vi ikke i tvivl om, at de rykker for vildt. Og – jo større fluer vi sætter for enden af forfanget – desto mere stiger snitvægten på fiskene. Her er der ingen grund til feinschmeckeri – det er bare med at overdrive både farver og proportioner, så skal de store fisk nok komme op på finnerne.
På Picacho Lodge er der mulighed for et hyggeligt spabad ude på terrassen, når man kommer træt hjem fra fisketur. Bedre bliver det næppe.
Det jomfruelige ørredfiskeri i Chile
Charmen ved Chile er blandt andet, at der er utrolig mange mindre vandløb, floder og søer, der er så ukendte og jomfruelige, at de ikke engang har et navn. Og – hvis de har et navn, så er det ofte fordi der ligger en fiskecamp i nærheden, som er nødt til at kalde vandet et ellr andet, for at have noget at referere til, når røverhistorierne går ved lejrbålet.
Præcis et af disse vande tager vi ud til en af dagene. Det kræver en god køretur nedstrøms med firehjulstrækkeren, men efter et stykke tid, når vi frem til en serie af små søer omkranset af uigennemtrængelig skov. Her er der absolut ingen, som fisker, så det er med store forventninger, at vi sejler rundt i søen med en lille robåd for at spotte nogle fisk, der er værd at fiske efter.
I det klare vand kan vi tydeligt se bunden – samt diverse strukturer nede i vandet. Og især strukturer som sunkne træer og grødebælter viser sig at holde på en del gode fisk. Faktisk har vi en frisk ørred, der stiger til tørfluen, næsten hver eneste gang, vi kaster til at af disse meget forudsigelige hotspots. Men – selv blindfiskeri med større streamers i områder, hvor der tilsyneladende ikke er noget specielt tegn på liv, lykkes det os at få flere gode fisk. Præcis som de forrige dage har vi masser af action, og da et af de voldsomme uvejr, som Patagonien er kendt for, om eftermiddagen driver ind over os, har vi intet problem med at stoppe fiskeriet. Vi har nemlig allerede fået i omegnen af tredive flotte ørred.
Inden længe vælter regnen ned, men lige gyldigt hvor meget det regner, har vi stadig et stort smil på læben. Og det bliver ikke mindre af at komme hjem til en hyggelig lodge, hvor vi efter et solidt aftensmåltid med det samme kan hoppe i de rygende varme udendørs spabade.
At fiske i denne del af Patagonien er noget helt specielt. Det er en fascinerende fornemmelse, at kaste sin flue til en grov ørred, der sandsynligvis aldrig har været kroget før, men mindst lige så godt er det også at opleve det jomfruelige fiskeri og den uspolerede natur – uden at skulle gå på kompromis med komforten.
Efter en forrygende fight er en flot kongelaks på vej tilbage til sit rette element i Picacho Floden.
Fluegrej til turen
Til ørredfiskeriet kan jeg anbefale klasse 4-8 stænger afhængig af, hvor der fiskes. Klasse fem er dog et fint allround valg. Det kraftige grej er primært nødvendigt, når der fiskes tæt op af snags efter de helt store ørred i 3-4 kilos klassen. Medbring både flydende og synkende liner, så du kan dække et bredt spektrum af situationer. De bedste fluer er Chernobil Ant, Fat Albert, store græshoppeimitationer samt små museimitationer. Store streamers og Wholly Buggers, Muddler Minnows og Zonkers i afdæmpede mørke farver fungerer også rigtig godt – især til blindfiskeri. Selvom det ikke benyttes så ofte, kan klassisk nymfefiskeri med fx Caddis Pupa, Pheasant Tails mm være effektivt.
Picacho – praktisk information
- Sæson: Fiskeri i Chiles elfte region er tilladt fra oktober til april. Husk at checke, at den lodge du vil fiske fra er åben. Det er nemlig ikke alle steder, at der er åbent i hele sæsonen.
- Picacho Lodge, som er lavet af store tømmerstokke, har plads til seks personer. Lodgen har en hyggelig spisestue, hvor chef’en hver aften tilbereder et lækkert måltid mad. Det er kun muligt at komme til lodgen med båd – lige som bådtransport er transportmidlet til næsten alle lodgens vande. Læs mere på www.picacholodge.com.
- Ture til lodgen bookes via www.salvelinus.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
På trods af Picacho Flodens afsides beliggenhed i den Patagoniske del af Andes bjergene, er den alligevel relativt let at komme frem til.
jan 4, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Put and take
Herning Fluen, går under flere navne, og findes både med kuglehoved (som her), kuglekæde øjne eller helt uden belastning. En købeversion fås bl.a. fra Unique Flies.
CatsWhisker, PindsMølle Fluen – Herning Fluen? Ja kært barn har mange navne og denne eminente P & T flue er ingen undtagelse. Den er fast inventar i mange midtjyders flueæske, og det er måske også på tide du gav den et forsøg.
AF CASPER LARSEN
FLUEN så første gang dagens lys tilbage i 1980’erne, hvor den engelske fluefisker David Train udviklede fluen, til fiskeri efter ørred i stillestående vand. Fluen fik navnet, Cats Whisker, fordi David brugte fire af sin kats knurhår, til at fastgøre maraboufjeren ved krogskaftet.
Fluen viste flere gange sit værd til konkurrencer, og da den populære engelske fluefisker Bob Church benyttede fluen for første gang, fangede han 16 fisk, hvor hans bådpartner måtte nøjes ned én fisk. Herefter var fluen på alles læber, og dens mønster blev hurtig en succes, blandt engelske ørredfiskere. Den har efterfølgende fundet vej til bl.a. Tyskland, Holland og Danmark.
Herningsfluens gennembrud i Danmark
I Danmark fik fluen først rigtig sit gennembrud for godt nitten år siden, hvor Pinds Mølle Put & Take sø solgte dem fra deres kiosk, og blandt de mange fluefiskere ved søen, og nærliggende søer, blev den hurtig en favorit og døbt Pinds Mølle Fluen, blandt de lokale. Kiosken har nu udvidet sortimentet så den ikke kun fås på den oprindelige str. 8 krog, men nu også på en 10’er og 12’er krog, både med kuglehoved, og med de oprindelige dobbelt kugleøjne.
Efterfølgende har flere af de erfarne og skrappe midtjyske Put & Take fluefiskere taget den til sig, og med sig rundt i de forskellige søer, og efterfølgende er den også blevet døbt Herning Fluen, som mange kender den bedst som. Fluen der fås i flere farver, er dog mest populær i en neongul krop med hvid marabou, med lidt flash på krop og hale. Fluen er meget levende i vandet, grundet maraboufjerene der nærmest puster sig op, når den daler, for så at trække sig sammen ved træk i linen – en fristelse ørreden har svært ved at modstå.
Materialer til Herning Fluen
Krog: Valgfri str. 8 – fx Gamakatsu F314
Tråd: Hvid
Hale: Hvid marabou samt et par strå Krystal Flash
Krop: Neongul eller chartreuse chenille
Øjne: Kuglehoved i guld eller kuglekæde øjne eller ingen
Vinge: Hvid marabou samt et par strå Krystal Flash
dec 22, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Predatorfiskeri
Hardbaitfiskere har længe udnyttet det faktum, at store gedder elsker at spise mindre gedder, og det er på tide at fluefiskerne gør det samme. Pikelikepike Fly, er en geddeimitation, som de store gedder grådigt kaster sig over, som de kannibaler de nu en gang er. Tjek Gordons geddeflue fra 2010 – samt lær, hvordan du binder den.
AF GORDON P: HENRIKSEN
HVAD SPISER GEDDERNE i dette vand? Det er et spørgsmål, man som geddefluefisker altid bør stille, før man starter sit fiskeri. Fluefiskere har ofte travlt med at imitere skaller, frøer, ål, og aborrer, men glemmer et af geddens populære byttedyr – nemlig gedder.
Alle gedder holder meget af at kannibalisere på deres artsfæller – uanset hvor store de er. De er næsten altid tilgængelige i området, er en næringsrig mundfuld og så ligger der også en evolutionær begrundelse for at spise sine artsfæller. Når der er færre gedder, er der ikke så mange at konkurrere med om føden. Og – er man i tvivl om hvilke byttedyr, der i vandet, men ved at der er store gedder, ja så er der sikkert også små gedder…
Små gedder er en fristende mundfuld for de større gedder, og som fluebinder er det oplagt at tage sine favoritfluer og binde dem i forme og farvenuancer, der ligner små gedder. Foto: Lars Laursen.
Geddeimitationer er super effektive
Wobler- og jerkbaitfiskere har længe kendt til, hvor effektivt en geddeimitation kan være. I de fleste grejæsker hos hardcore geddespinnefiskere finder du derfor som regel både store og små imitationer af gedder – og de er ofte fyldt med bidemærker, der vidner om effektiviteten på netop disse mønstre. Jo gedderne er bestemt glade for at gå til biddet på en mindre artsfælle.
Hvordan ser en god geddeimitation så ud? Kropsfaconen er aflang og cylindrisk. De dominerende farver er selvfølgelig grønlige, men hvide eller gule indslag hjælper med at gøre fluen lettere at spotte, samtidig med at man beholder geddens naturlige farver i stedet for at benytte andre hidsige pangfarver. Lyse prikker, striber eller andre kontrastrige mønstre imiterer fiskens naturlige camouflagemønster.
Sidst, men ikke mindst: Hvis du har set små gedder, vil du bemærke, at deres øjne er forholdsvis store i forhold til kroppen. Det er derfor oplagt at inkludere et par relativt store øjne i dit geddeflue mønster.
Geddefluen skal bevæge sig rigtig
Svømmeegenskaberne i fluen er meget vigtige. Jerkbait fiskere snakker ofte om et godt svæv i vandet og foretrækker ofte agn, som er vægtneutrale – dvs. hverken synker eller flyder. Netop dette kan vi fluefiskere nemt opnå. En geddeimitation skal ikke være tungt belastet og hoppe af sted i et hidsigt jiggende tempo.
Nej den skal bevæge sig fremad i små ryk med pauser, hvor den står og svæver som en lille gedde nu engang gør. En ubelastet flue kan nemt opnå dette magiske svæv, og ved at skifte fra flydeline til intermediate eller synkeline kan vi fiske fluen i den dybde, vi ønsker, samtidig med at vi beholder det vandrette svæv ved pauserne imellem strippene. Desuden er der en fordel i, at fluer kan opbygges af pulserende levende materialer, som kaninstrimmel og marabou, der bevæger sig forførisk, selv når fluen står næsten stille – præcis som de små finner, der står og sitrer på en lille levende gedde.
Sådan binder du Pikelikepike Fly:
Bind fluer, der imiterer smågedder
Først og fremmest skal dette ses som en opfordring til at binde fluer, der imiterer smågedder. De kan let bindes som variationer på gængse mønstre som fx Deceivere, Bunny Fly, Double Bunnyseller andre favoritter. Min flueæske er fyldt med mange mønstre i gedde farver. Jeg har valgt at fremhæve et mønster, som vi meget passende kan kalde Pikelikepike Fly, hvis den skal have et navn. Gedderne hugger glædeligt på dette mønster, som svømmer og sitrer levende i vandet. Dette mønster er rigtigt godt til at beholde sin lange geddeprofil ved pauser. Så skal du bare huske at holde godt fast i linen!
Bindematerieler til Pikelikepike Fly
Krog: Owner BCWorm Straight 3/0 – 5/0
Tråd: Kevlar thread, olive
Hale: Gul saddle hackle under grizzly schlappen i olive
Flash: Krystalflash i guld
Krop: Oliven marabou
Krop: Barred rabbit zonker, olive
Øjne: Stick on eyes i guld
Hoved: 30 min. Epoxy eller Loon
UV Knot sense
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Der findes masser af woblere og jerkbaits, der imiterer små gedder, men geddefluer der imiterer gedder er en sjældenhed. Men de er bestemt et forsøg værd, for gedderne elsker dem.
dec 12, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
De Bornholmske kystpladser dyrkes mest af spinnefolket, men det er synd for området rummer et mindst lige så stort potentiale for fluefiskerne. Her afslører den lokale flueekspert Martin Nielsen sine teknikker, favoritfluer, grejvalg og ikke mindst yndlingspladser.
AF GORDON P. HENRIKSEN
MARTIN NIELSEN driver til daglig Rønne Cykelforretning, som også har en afdeling med fluebinding og fluegrej. Han er vokset op på Nordbornholm, og har fisket på øen hele sit liv – og de sidste 20 år er det udelukkende foregået med fluestangen. Han rejser gerne til Lapland, Åland, Kola-halvøen, Jylland, Gaula og en masse andre steder med fluestangen. Men det kan du læse mere om på hans website www.scandinavian-flyfishing.dk. Hans helt store passion er dog kystfluefiskeriet på hjemmebanen, og dette har bl.a. ført til, at han i 12 år har været formand i klubben Fluefiskerne Bornholm.
Med fluestangen på Bornholm
Vi mødes en tidlig morgen for at få en snak om fiskeriet, og hvad er mere oplagt end at gøre det på en fisketur. Martin har taget to af sine fiskekammerater med: Peter Larsen og Jan Conrad Petersen. – Jan har været med fra kystfluefiskeriets begyndelse og var i øvrigt formand for Fluefiskerne Bornholm i to år, da klubben blev grundlagt i 1989, fortæller Mar tin, i det vi parkerer bilen og går ned mod pladsen nord for Tejn.
– Det er langt fra optimale forhold i dag, fastslår han. – Der må gerne være halvstore bølger og lidt gang i vandet. Så er de ofte i hughumør, smiler han. Men – vi fanger da også fisk når der er helt blankt vand og solskin. Under disse betingelser kommer isenkramsfiskerne ofte til kort. Under disse forhold hugger havørrederne ikke på de store Gladsax woblere, Snurrebasser og hvad de ellers går med. Næ så er en lille forførende flue, fisket på et langt forfang meget bedre. Men derfor foretrækker jeg alligevel lidt pålandsvind, og nogle solide dønninger.
Du kender sangen Bornholm, Bornholm, Bornholm… Her er det bornholmeren Kenneth Jensen der fremviser en bornholmsk havørred, der faldt for den bornholmske flue, Skyggen.
Jeg kigger lidt på deres grej, som ikke ser så voldsomt ud igen. Jeg havde nok forestillet mig kraftige 8’er stænger og tunge skydehoveder til at tvinge linen ud i modvind. – Det er slet ikke nødvendigt, afslører Martin. – Fiskene går jo som regel tæt på land, og der er meget få dage de er ude for rækkevidde. Se bare på garnfiskerne. De skal sætte deres ørrednet 100 meter fra kysten. Hvor tror du de ville sætte deres net, hvis de selv måtte bestemme? Det ville da være helt tæt på kysten, hvis de kunne få lov, og det er jo netop her, at vi koncentrerer vores fiskeri.
En 7’er stang er et fint allround valg, og jeg foretrækker en WF line. Personligt benytter jeg en Rio Outbound. Den har en relativ kort klump og er perfekt til at skyde afsted i modvind. 80 procent af tiden går jeg med en flydende, men jeg benytter samme line i intermediate, når der er meget gang i vandet. Husk at vandet er meget ferskt herovre, og en intermediate line synker derfor hurtigere, end de fleste er vant til.
Anvendes en tungere line, ja så er der gode chance for, at man fanger et stykke bornholmsk klippe. Der skal være plads til godt med bagline, for man ved aldrig, hvad der hugger herovre. Og det er netop en af de ting, der gør havørredfiskeriet på Bornholm så spændende. Hvert år tages der rigtig store havørred tæt på land, og Martin har da også et par bamser på både syv og otte kilo på samvittigheden.
Peter, Martin og Jan »fisker med øjnene« mens de drikker kaffe og håber på at fiskene gør opmærksom på deres tilstedeværelse.
Vi fisker med øjnene på Bornholm
Ned til vandet kommer vi, og mens jeg gør klar til at hoppe ud på en sten og begynder at kaste, kigger de andre mærkeligt på mig. De har sat sig på en træstamme og finder hver deres termokande frem. – Skal du ikke have kaffe, spørger Conrad på bornholmsk med et venligt stemmeleje, der dog tydeligt indikerer, at de synes det er højst mærkværdigt, at jeg vil fiske før vi drikker kaffe. – Men skal vi ikke lige fiske lidt først, svarer jeg. – Vi fisker skam også, svarer de nærmest i kor. – Vi fisker med øjnene, forklarer de.
Min morfar har lært mig, at når man er i Rom, skal gøre som romerne. Nu har jeg aldrig været i Rom, men i dag er jeg på Bornholm, og så må jeg jo hellere gøre som bornholmerne. Jeg sætter mig derfor for at drikke en tår kaffe, mens jeg spejder ud over vandet. – Sådan her fisker vi altid, forklarer Conrad. – Med øjnene. Det første skridt når de ankommer på en plads er ikke at fare ud at kaste, men at sætte sig og kigge ud over vandet. – Ofte ser vi en fisk vende, springe eller jage, og så er det jo bare at gå ud at fange den, fortsætter han med et smil, idet han tager endnu en tår, mens han kigger ud over vandet. – Så ved vi lige hvor den er. Og som regel hvis vi ser en fisk, så fanger vi den også.
Jeg fornemmer straks, at hvis der er noget disse gutter holder af, så er det at spotte en fisk, for derefter at diskutere hvem der skal rejse sig og fange den. Og her kan der blive diskuteret ivrigt, for det er tilsyneladende en hel sport at være galant og lade en af de andre rejse sig og fange den. Men desværre er der er ingen fisk, som viser sig, hvilket er ekstra ærgerligt, da de nok havde været så høflige at lade gæsten, som jo er mig, rejse sig og fiske på den…
Efter et kvarter uden vi har set det mindste, beslutter de sig alligevel for at rejse sig og tage nogle kast. Der sker ikke rigtig noget, og efter en halv times fiskeri, kører vi videre for at prøve en ny plads med tilhørende kaffe.
Big Hole Demon i orange er Jan Conrad Petersens videre – udvikling af klassikeren og er en giftig vinterflue.
Martins favoritfluer til Bornholms kystørred
Mens vi fisker med øjnene ved Døndalen, beslutter jeg at udnytte tiden og rode lidt i Martins flueæske, mens jeg spørger ind til fluerne. – Denne her er der ingen vej uden om, siger Martin og henviser til en gammel klassiker, jeg ikke har set i adskillige år. – Dette er nok den flue, der har flest bornholmske havørred på samvittigheden.
Måtte jeg kun fiske med én flue, så blev det denne her. Fluen, han har plukket frem fra æsken, er en Big Hole Demon. Det er et gammelt fluemønster, der stammer fra Big Hole River i Montana. – Den kan ligne både et lille krebdyr eller en småfisk, og ørrederne kan altså lide den, fortæller han begejstret. – Den klassiske version er med badger hackle, sort chenille og sølvkrop, men Conrad udviklede en version i orange hackle og chenille for over 20 år siden, og den har jeg brugt lige siden, fortæller Martin og sender Conrad et venligt blik.
– Når vandet er køligt, og havørrederne skal provokeres, så er den giftig, fastslår Conrad. – En anden god flue, når vandet er køligt er Polar Magnus. Om sommeren og efteråret, når vandet er varmet op, så er Grå Frede en klar favorit, fortsætter Martin. – Børsteorm har vi meget få af herovre, men fiskene tager gerne en Omøbørste alligevel. Jeg tror måske, de vurderer den som den største tang – loppe, de nogensinde har set – og dermed en heftig mundfuld de bare ikke vil gå glip af. Tobisimitationer kan også udløse voldsomme hug i forårs perioderne, og i maj måned er den tit for enden af linen. – Du må ikke glemme Skyggen tilføjer Peter, og henviser til en lokal klassiker udviklet af Karsten »Fisker« Mauritzen.
– Skyggen er sådan set en Red Tag Palmer med et lilla fronthackle, og også den har utallige bornholmske havørreder på samvittigheden. Faktisk er det ikke mere end et par dage siden, at jeg så en lokal fange en pæn tre kilos havørred ved Sandkaas på en Skygge.
Binder du ikke selv, kan du købe den i Sportdres i Rønne eller Rønne Cykelforretning. I disse dage, hvor der konstant dukker nye syntetiske fluematerialer, og en ny mirakelreje frem en gang om måneden, kan jeg ikke lade være med at beundre disse gutters Old School holdning til de gamle klassiske fluer. Havørrederne huggede på fluerne dengang de kom frem – og det er de blevet ved med lige siden! Martin slår dette fast et kvarter senere, da han lander og genudsætter en bornholmsk nedfaldsfisk på 60 centimeter, der huggede en Omøbørste fisket i fuld fart.
Martin Nielsen og Peter Larsen går ned for at prøve kystflue – fiskeriet på Hammerens klipper.
Fisken havørredfluen langsomt
– Hastigheden, som fluerne fiskes med, kan ikke blive for hurtig i min bog, forklarer Martin, mens han tørrer slimen af fingrene og tjekker krogen på Omøbørsten. Den skal bare have fart på – også når vandet er koldt. Jeg tror, ørreden får lidt mindre reaktionstid, og det udløser dens hugreflekser.
Til gengæld er det også vigtigt med lange forfang. Normalt bruger jeg et forfang på 15 fod, men med intermediate linen eller i voldsomt vejr kan jeg gå ned til 12 fod. Jeg benytter altid taperede monoforfang og bruger som regel en spids på 0,27 – og gerne lidt tykkere om vinteren. Forfanget skal kunne klare de store fisk over fem kilo, som jo hugger en gang imellem herovre, smiler han…
Her får du nogle af de bedste kystfluepladser på Bornholm.
De bedste kystflue pladser til havørred på Bornholm
Den 141 kilometer lange kyst på Bornholm byder på rigtig mange spændende pladser, og inden vi når at drikke al kaffen, afslører Martin nogle favoritpladser:
– Finnedalen nord for Vang by, har jeg en vis forkærlighed for fortæller Martin. – Måske er det også fordi det er en af de pladser, der ligger nærmest mit hjem. Netop her fangede jeg min første havørred over målet på flue. Pladsen er specielt god til fluefiskeri, fordi havørrederne går meget tæt på land, da den interessante bund kun strækker sig omkring 50 meter ud. Bunden består af store rullesten og tangskove på hele strækket. En vadestav er god, hvis man vil ud i vandet, men pladsen kan sagtens fiskes fra land. Her er også masser af plads til mobilt fiskeri. Der fiskes fra Vang Havn og en god kilometer mod nord. Et af vores flotteste vandfald er her – kun 40 meter fra kysten, og Pissebækken, som leverer vandet, er ikke omfattet af nogen fredning, så pladsen kan fiskes hele året. Den bedste vind her er sydvest.
Gines Minde på vestkysten, er også en af mine favoritter. Pladsen er nem at komme til, da man parkerer bilen kun få meter fra vandet. Kysten er næsten identisk med Finnedalen, dog er det lidt nemmere at vade her. Vinderfisken på Ørreddagen 2005 blev fanget her af min fiskemakker Allan Kofoed. Det var en blankfisk på 5,2 kilo og 75 centimeter. Det er i øvrigt den eneste havørred fanget på fluegrej, der nogensinde har vundet.
Sorthat mellem Rønne og Hasle er også et besøg værd. Der fiskes på det store rev lige neden for vejen og mod højre. Til venstre mod Rønne løber Blykobbe Å ud, som har helårs fredning. Personligt vil jeg helst selv fiske til højre for bugten på den gamle Kul Tip. Her kan en fluefisker sagtens nå alle de spændende huller og rev. Problemet her er, at tre-fire mand dækker pladsen. Bedste vind er sydvest eller en ren vestenvind. Sorthat er også det eneste sted på øen, hvor jeg har fanget laks på flue, og i maj 2006 fiskede jeg på Kultippen med min kammerat Stefan Hastrich, hvor han krogede og landede en fuldfed Gedde på 9,7 kilo på en lille Omøbørste i str. 6.
Lufthavnen er et kæmpe område imellem Arnager by og Stampen. Det er en rullestens kyst med blæretang. Pladsen er så stor, at man kan bruge en hel dag der. I området omkring Lufthavnstrappen og Sengedynen er der et stort klippestykke, som ligger ude i vandet mod nord. Det er nok stedet, hvor der tages flest fisk, men der står fisk over det hele. Fluefiskerne Bornholm fisker ofte her på deres klubture med et rigtigt godt resultat. Bedste vind er fra øst eller syd øst, men vi fanger også ofte fisk her i helt stille vejr.
En vadestav er ikke en dårlig idé på de glatte bornholmske sten. Især hvis man kommer som turist, og er vant til gå på sand eller småsten.
Ved Risgård er også masser af plads. Personligt fisker jeg mig til højre forbi Risebæk mod Sose. For at komme til pladsen, skal man fra landevejen gå en lille kilometer, men det er det værd. Om foråret trækker fiskene tæt under land, hvilket gør, at man også her har fantastisk fiskeri som fluefisker. Jeg har flere gange været med til at fange 15-20 havørreder på denne plads.
Årsdalebugten nord for Årsdale by, skal prøves, hvis man er på de kanter. Rullesten og blæretang lokker byttedyr og fisk til. Det er en fordel at vade lidt ud i bugten, så man kommer fri af tangen på det lave vand. Her kan man nå renden, der strækker sig nordpå mod klippepartiet. Der fiskes også fra klippen ud i renden, og her fanges til tider mange fisk. Det er også her, jeg fangede min største havørred. Skovsholm Bæk løber ud til højre i bugten, og er fredet fra d. 16. september til og med 15 januar. Hamrer vinden ind fra nord, er dette et godt skjulested.
Salene er nok en af de mest kendte pladser på Bornholm, og måske også en af de bedste. Her er et stort område med plads til flere lystfiskere. Bobbeåen løber ud i bunden af bugten, og jeg vil foreslå, at man fisker fra Salenestenen og til højre. Mod Gudhjem fiskes der fra en rullestens kyst. Mod venstre findes der nærmest et fortorv, bestående af flade klipper, som er nemme at vade på. Længere mod nord er Tyren og Den Flækkede.
Poul Stadlers Lystfiskerguide Bornholm er en guldgrube af information om pladserne, og enhver tilrejsende vil gøre sig selv en tjeneste ved at købe den. Den sælges hos Bornholms Velkomstcenter ved Rønne havn, Sport Dres og hos Martin i Rønne Cykelforretning.
Den Flækkede kan man vade ud til, og nogle gange kan man komme et godt stykke forbi. Men pas på; der er dybe render og huller, man skal udenom. Jeg har selv svømmet i land et par gange… Ved Den Flækkede fanges der mange store blankfisk, og man ser dem som regel i overfladen. Her er det bedst at være en habil fluekaster, da der ofte skal kastes langt.
Offergården er også en fed plads. Midt i bugten ligger der et stort rev, hvor man vader ud på selve revet. Det er klogt at fiske især den højre side af, på vej ud. Mod nord ligger der også en lille bugt under klipperne, hvor fiskene ofte kommer ind om morgenen. Jeg foretrækker Offergården, når der er lidt gang i vandet. Stedet hører også til en af de smukkeste og fredeligste pladser på Bornholm, hvilket jeg også tager i betragtning, når jeg tager på tur. Fluefiskerne Bornholms allerførste klubtur gik til Offergården, og der blev da også fanget fisk.
Tejn Nord var en plads, der toppede i 1994 og 1995, hvor der blev taget usandsynligt mange blankfisk – især omkring den lille bæk, der løber ud til venstre. Kysten ændrede sig desværre drastisk, da stedet sandede til og fiskeriet gik voldsomt tilbage. Men i de senere år er fiskeriet igen kommet tilbage, og i år er der taget rigtigt mange fine havørreder her. Nu er det dog til højre for bækken og mod Tejn Havn, at fiskene skal findes, konkluderer
Martin og tager en tår af sin kaffe. Men nu er der også blevet drukket rigeligt kaffe… Nu skal fluerne i vandet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Kyststrækningen nord for Vang, kendt som Pissebæk, er et rigtig spændende område for fluefiskere.
okt 15, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri
Thomas Kjeldgaard med en letfarvet hanfisk med begyndende krog. Fisken tog fluen, kendt som agerhønen tidligt på efterårs-sæsonen.
Efteråret er topsæson i fjorden. Massevis af havørreder, og en reel chance for at støde på drømmefisken gør, at hvis du ikke allerede har planlagt turen, så er det nu.
AF KARSTEN BECH
EFTERÅRET ved fjorden er en fantastisk oplevelse. Vejret kan variere fra fuld sol og sved ned af ryggen, til så kraftig regn at man knap ved, hvad der er op og ned, når man står ude i vandet. Men det allerbedste – der er ikke noget andet tidspunkt på året, hvor fjorden er så fuld af ørreder, og chancen for at støde på en drømmefisk er så stor. Men fiskene kan være svære. Rigtig svære. Men – med den rigtige viden om fiskens instinkter, kan man dog udnytte disse til at få fisk. Mange fisk.
Når havørredens jagtinstinkt viger for reproduktionsinstinktet
I efteråret begynder ørredernes jagtinstinkt at vige for reproduktionsinstinktet. Det er en langsom ændring, hvor ørreden forvandles fra en professionel ædemaskine til aggressiv sexfikseret zombie. Når ørrederne begynder at indfinde sig i fjorden, er det jagtinstinktet, der er dominerende. De fleste af ørrederne vil trække rundt i fjorden et stykke tid, inden de går op i vandløbene. Hvor lang tid de vil trække rundt kan variere fra flere måneders ophold, til en lynvisit, hvor ørrederne nærmest svømmer direkte op i vandløbet.
Mens fiskene trækker rundt i fjorden er jagtinstinktet dominerende, men ikke enerådende, da gydeinstinktet er ved at vågne. Når fisken ser fluen, er der altså to instinkter, som »kæmper« om at udløse en reaktion. Og det er denne reaktion, vi fiskere er interesseret i. Når fiskens jagtinstinkt trigges, udløses et regulært hug. Instinktet fortæller fisken, at det er et byttedyr foran den, og at det skal spises. Hvis det er gydeinstinktet der er dominerende, er det ikke føde, som fisken er interesseret i, men derimod dominans. Det handler simpelthen om at være størst og stærkest – samt vise, hvem der bestemmer.
Gydeinstinktet udløser derfor en aggressiv adfærd over for fluen. Det kan udløses som et regulært hug, et forsøg på at jage fluen væk, eller en stor hvirvel, hvor fisken slår til fluen med halen.
Når ørrederne hverken vil jage eller er aggressive, er det kobberbassen, der skal tages ud af æsken.
Valg af fluer til fjordørred om efteråret
Fluevalget skal være tilpasset fiskens dominerende instinkt. Mens jagtinstinktet er dominerende, er det fluer, som ligner fiskens fødeemner, der er effektive. Jagtinstinktet vil dog være faldende, allerede når fisken indfinder sig i fjorden, så det kan bedst betale sig at fiske med mindre fluer, der ligner lidt af hvert, frem for store imitationer af tobiser og lignende.
Jeg bruger meget fluen Agerhønen som min kammerat Thomas Kjeldgaard har opfundet og fisket med i mange år. Den ligner lidt af hvert, er synlig i vandet og har en god gang. Det er vigtigt, at fluen belastes, så den dykker, når der er en pause i indtagningen. Det er ofte dette dyk, som trigger fiskens jagtinstinkt, og får den til at hugge, så byttedyret, altså fluen, ikke undslipper.
I fight med en efterårsørred. Denne fisk var en af flere, som blev fanget på samme plads inden for en time. Tydeligvis en stime, der har trukket rundt i fjorden.
Små fluer til havørred i fjorden om efteråret
Når fiskene har været i fjorden et stykke tid, er det som om, at jagtinstinktet og gydeinstinktet er lige stærke. Nu kan de være meget svære at få i tale. Så er det med at finde æskens mindste fluer frem. Små fluer kan ofte få fiskene til at hugge, på dage hvor de ignorerer alt andet. Det skyldes formodentlig, at de små fluer kan trigge ørredernes jagtinstinkt. Det er lidt som vi selv har det, når man lige har spist sig mæt, men alligevel fristes af en lille godbid.
Kobberbassen er min fortrukne flue til dette fiskeri. Den er lille, let at binde, materialerne giver den liv under vandet, og så fanger den bare forrygende. Jeg går ofte ned i forfangstykkelse når jeg fisker med kobberbassen. Gerne 0,18-0,22 mm.
I starten af efteråret trækker ørrederne rundt i store stimer, men når først gydeinstinktet tager over er det slut. Fiskene bliver mere aggressive og territoriale. Ofte vil de trække rundt parvis, en han og en hun fisk sammen. Netop den stigende aggressivitet er det, man skal udnytte som fluefisker.
Forfatterens fortrukne fluer. Agerhønen (t.v.) starter efterårssæsonen sammen med Kobberbassen (midten). Sæsonen slutter med den Orange Hævner (t.h.).
Når store fluer er en fordel i fjorden
Store fluer i orange og brune nuancer, kan få de fleste ørreder til at hugge. Ofte er huggende voldsomme. Min største fjordørred vejede lidt over 4 kg, men fightede kun få minutter. Fisken havde taget min store orange flue så aggressivt, at fluen sad helt nede i gællerne, hvor den havde boret sig ind i blodårene, så fisken forblødte.
Fluen »Den Orange hævner« er mit eget mønster. Forkroppen er polarræv, der er spundet i en dubbingløkke. Når fluen trækkes hjem i korte tag, pulserer hårene i pauserne, og får fluen til at se større ud, hvilket ofte udløser hugget, da fisken ser det som en form for provokation. Jeg fisker som regel med to fluer på forfanget. Et godt udgangspunkt er at starte op med Kobberbassen som ophænger og Agerhønen som endeflue. Efterhånden som fiskene bliver mere farvede og aggressive i oktober/november skifter jeg Agerhønen ud med den Orange Hævner.
Forfatteren med en bronzefarvet efterårsørred.
Efterårets joker
Sidst på efteråret, kan fiskene være meget territoriale i fjorden. Ofte ser man en fisk, der vender i overfladen, og starter en form for kædereaktion, hvor andre fisk, der er tæt på også markerer ved at vende i overfladen. Når det sker, er det med at have en joker i æsken – fx en orange popper, som rykkes hjem i små korte kontante ryk. Den kan få fiskene til at gå helt amok.
Hold endelig godt fast i stangen, og husk ikke at give modhug, før du kan mærke fisken. Hvis en popper ikke kan få fisken til at hugge, så kan en skumbille ofte gøre udslaget. Den er ikke så larmende i overfladen som popperen, når den tages hjem i små ryk.
Havørrederne kan være tricky om efteråret – og ofte er det fluestangen, der skal frem for at udløse det eftertragtede hug.
En orange popper er en god joker at have i æsken, når fiskene markerer i overfladen.
sep 13, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.
AF JENS BURSELL
I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.
– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.
Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.
Valg af kystpladser i forhold til vindretningen
Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.
Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.
Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.
Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.
Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.
Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.
Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.
Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.
Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.
Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.
Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.
Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.
Spinnefiskeri efter havørrederne
– Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.
Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.
– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.
De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.
Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.
– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.
Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.
Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).
Med bombarda eller fluestang efter havørred
Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.
Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.
Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.
Med flue om natten på kysten
– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.
– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse. Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.
Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder
– Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.
Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.
Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.
– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
aug 31, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Hav – kutter og småbåd
Denne makrel på lidt over kiloet kunne ikke modstå en spoonfly – præcis som den to-kilos kamp – fighter jeg krogede, men desværre ikke landede et par minutter forinden dette foto blev taget. Læs mere om Spoonflies på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.
Sensommerens makreller er en fantastisk oplevelse på fluegrejet. Følg med Bo Nettelbladt og lær, hvordan du bedst takler den hidsige bolværkstun.
AF BO NETTELBLADT
TIDEVANDET er på vej udefter. Det er en sen, smuk aften i august. Pludselig kan jeg se en stime fisk blive jaget ind imod bropillerne. Lynhurtigt lægger jeg et kast på tværs af strømmen, og idet fluen svinger ind foran stimen, mærker jeg et let stød i linen. Sekundet efter hyler mit fluehjul som et skræmt dyr, og inden længe begynder backingen at forsvinde fra rullen.
Fisken svømmer utrætteligt rundt i store cirkler, indtil jeg om sider kan få fat om den muskuløse krop: Det er en flot makrel på lidt over kiloet! Hvilken fighter og hvilken skønhed. Det her vil jeg bare opleve igen og igen – og det kommer jeg også til. De høstfede makreller jager nemlig småsild i sundet hele aftenen. Og hver gang de kaster sig over fluen og bliver kroget, farer de som missiler ud over åbent vand.
En anden aften fisker jeg fra en odde direkte ud mod det åbne hav. Pludselig er det som om dele af overfladen vibrerer, og med polbrillerne kan jeg skimte en mosaik af glimt, der synkront bevæger sig lige under overfladen. Det er gællelågene fra flere hundrede makreller. Hvilket syn. Et stykke tid efter kan et par bådfiskere iagttage en hysterisk Huggene er mange, men det er nærmest umuligt at kroge fiskene, så efter lidt tid, sætter jeg mig ind på land for at dulme nerverne. Som for at provokere mig, trækker fisken nærmere, og inden længe går de helt inde langs land. Jeg er nem at narre, og kort efter har jeg kastet min flue ud igen. En fisk spurter frem og tager fluen, sluger den – og spytter den ud igen. Alt sammen på under et sekund…
– Næste gang må jeg hellere påbegynde krogningen, inden fisken hugger, tænker jeg, idet jeg lægger fluen til en ny fisk. Og med dette mantra i baghovedet lykkes det mig hurtigt at kroge og lande seks flotte makreller. Jeg er meget nysgerrig, da jeg renser fisken, og i maven finder jeg noget der minder om orange grød – halvtfordøjede dyreplankton og bittesmå krebsdyr, som er alt for små til at imitere ved fluestikket.
Når du fisker om dagen fra båd er synkeliner det bedste bud på et effektivt fiskeri.
Sådan fisker du makrel på flue
Fisketeknikken er forskellig afhængig af, hvad fisken jager. Til plankton ædere øger du chancen for fast fisk ved at lægge modhugget med strip-strike – dvs at gøre modhugget ved at lave et hurtigt træk i linen med linehånden. Sildeædere, derimod tager fluen med stor fart, og er derfor meget lettere at kroge. Om dagen skal man ofte fiske lidt dybere med synkende liner, men om aftenen er der gode chancer for at tage fisken højere og tættere på land med flydeline. Kast ud foran stimen i god tid inden de når fluen, så de ikke bliver skræmt. Selvom du måske ser fisk i overfladen, så tænk over, at stimens forreste fisk ofte svømmer under vandet foran dem du umiddelbart ser.
Fiskeimitationer som denne er perfekte, når de store makreller er på jagt efter fx småsild og brisling.
Grejet til fluefiskeri efter makrel
Mit favoritgrej er en hurtig stang i # 7-8 og tilhørende hjul kombineret med udskiftelige skydehoveder, så du er rustet til alle situationer. Fra drivende båd vælger jeg en hurtigt synkende line og tager linen hurtigt ind med begge hænder, mens stangen er klemt fast i armhulen. Affisk først de øverste vandlag, og lad gradvist linen synke mere og mere, hvis ikke du får hug. Flydelinen er mest velegnet, når du fisker fra land i godt vejr – og når fisken går helt oppe i overfladen tæt på land.
Makrellen er ikke forfangssky og et ni fods forfang med en spids på 0,28 er derfor fint til flydelinefiskeri. Med synkelinen anvender jeg et forfang på en meter 0,30-0,35 mm. Anvend altid et taperet forfang – så undgår du, at planktonæderne hugger på knuderne! Her er det bedst med rejefluer i str. 6-10 – gerne med et farvestærkt hugpunkt. Til de større og ofte fiskeædende makrel er fiskeimitationer af Deceiver-typen i str. 4-1/0 rigtig gode. Husk en linekurv, så du hurtigt kan flytte plads.
Makrellen er en helt enestående fighter – der bare skal opleves på fluestangen.
jun 6, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Put and take, Spinnefiskeri
Når ørrederne er villige til at hugge på agn i overfladen er det svært at finde et mere under – holdende fiskeri i Put & Take.
Sommeren er ved at være over os, og vandet i P&T søerne bliver lunere og lunere. Ørreden er væsentlig mere aktiv nu og jager efter føde i alle søens vandlag. Men specielt ét vandlag er mere interessant end de andre – nemlig overfladen.
AF CASPER LARSEN, FOTO: JASON JAGGER, GORDON HENRIKSEN OG HENRY GILBEY
DET ER SVÆRT at skjule sin fascination for denne form for fiskeri – for et mere intenst, actionpræget og visuelt fiskeri fås næppe i Put & Take. Når agnen rammer overfladen, tøver den glubske ørred ikke et sekund med at stige efter et let måltid. At den så tit misser byttet med flere ihærdige forsøg, gør ikke fiskeriet kedeligere! Det er stadig mørkt. Klokken er fire. Grunden til, at vi er her så tidligt er, at overfladefiskeriet ofte topper i de tidlige morgentimer. Min makker Preben Degnebolig og jeg har haft godt fiskeri de seneste dage her i Ørsted Fisk & Golf.
Rainys Bumble Bee har hidsige farver, gummiben og en pæn størrelse der giver et solidt plask når den lander. Dette er alle træk som kan være suveræne når der skal fiskes ørreder i overfladen.
God aktivitet i overfladen
Fiskene er tydeligvis vågnet, og der er god aktivitet, selvom det ikke er lysnet endnu. Preben starter med en gennemløber. Jeg lægger ud med fluestang og en stor skum græshoppe. Allerede i tredje og fjerde kast har jeg fisk oppe og markere, men det er for mørkt, så jeg misser i tilslagene. Jeg ved, at timing betyder alt, så jeg vælger at skifte til spinnestangen med bombarda og Powerbait. En fisk kaster sig over Powerbaiten med det samme, men det er umuligt at se, om den har fået fat i det, så jeg venter og holder øje med linen. Da den begynder at stramme op, giver jeg tilslag og fisken går fri af vandet. Det føles skønt, og en smuk regnbue overgiver sig efter et par minutters god fight. Kastet efter gentager det sig, og jeg står endnu engang med fisk på. Preben bander over, at de ikke vil tage hans gennemløber, men fiskene fokuserer åbenbart kun på føde i overfladen.
Gordon og Rasmus, som jeg fisker med, har taget dagslyset med sig, så nu kan overfladefiskeriet for alvor begynde. Jeg viser dem hvilke fluer, der har givet godt de forgangne ture. Rasmus sætter en af sine egne lignende kreationer på, mens Gordon starter med en flydende wobler, som også kan være effektiv i overfladen. Preben har skiftet til Powerbait, og fighter en fisk, der har hugget i første kast. Da vi har fisket en halv time er Rasmus rimelig rystet. Fiskene overfalder simpelthen hans skumflue, så vandet står i store kaskader omkring fluen, men de misser krogen gang på gang.
De er tydeligvis ikke vant til at indtage føde, der ligger på overfladen. Han har kun kroget to fisk, men har nok haft omkring 30-40 fisk oppe og slå til fluen! Det ser ikke anderledes ud for vore andres vedkommende. Fiskene er ellevilde for at markere på agnen, men kroges vil de ikke. Gordon har haft over ti hug på sin wobler, men har stadig sin første fangst til gode. Der skal prøves noget nyt. Efter få kast med fluekæppen har Gordon fisk på – en mindre brun skumflue gjorde udslaget. Fire timer senere slutter en hektisk og interessant fisketur. Vi har landet over 40 fisk og misset utallige hug. Alt i alt har det været en fantastisk fisketur med masser af action i overfladen.
Master Invincible wobler i 5 cm går lige under overfladen ved langsom indspinning er den helt perfekt til action i overfladen. De hidsige farvevarianter fisker typisk bedst, og husk at binde wobleren i en løs knude såsom rapalaknuden, så dens gang ikke hæmmes.
Put and take ørreder på overfladen
Hvorfor er ørreden mon så vild med at jage sit bytte i overfladen? Svaret er faktisk ret logisk. Fisk, der udsættes i Put & Take, er opdrætsfisk fra dambrug som alle fodrer fiskene oppefra med ørredpiller. De går utroligt tæt i dammene, og der er dramatisk kamp om fodret fra første sekund, det rammer overfladen. Fiskene ved, jo tættere de er på overfladen, desto mere føde når de at indtage.
Situationen er den samme ude i ørredsøen. Især i de varmere måneder opleves store stimer af ørreder, der samler sig en lille meter under overfladen. Her må ørreden også være hurtig for at komme før dens brødre i jagten på føde, og det resulterer ofte i hug umiddelbart efter agnen har ramt overfladen. Det skal udnyttes af lystfiskeren, og her får du lidt konkrete råd samt grejtips til, hvordan det kan gøres.
Hvis tørfluerne er små er det en fordel, hvis de er i hidsige farver. Så er det er lettere at holde øje med hvornår hugget falder.
Overfladefiskeri med bombarda
Et flydende bombardaflåd er glimrende til at servere diverse agn i overfladen, især hvis fiskene går langt ude. Monter det på hovedlinen, og tråd en gummiperle, som skåner knuden hvor hovedlinen monteres i en svirvel. I den anden ende af svirvlen bindes et tre til fem meter nylonforfang, men mindre kan også gøre det.
Selv foretrækker jeg 0,23-0,28 mm. Fisk med fx Powerbait formet som en dråbe/lille fisk monteret på en lille trekrog. Det er en absolut killer. I kastet er det vigtigt at stoppe flåddets bevægelse, inden den rammer overfladen. Stop flådet ved at sætte fingrene på linen, så forfanget retter sig ud og Powerbaiten lander bag flåddet. Rammer Powerbaiten et sted, hvor der står fisk, så kommer reaktionen ofte prompte. Fisken er lynhurtig over agnen i et voldsomt angreb, der får vandet til at sprøjte til alle sidder. Kort efter kan du se om Powerbaiten stadig ligger i overfladen, eller om fisken er i gang med at fortære den. Er det sidste tilfældet, så vent med modhugget, til fisken strammer linen op.
En anden god agn er Berkleys Powergrub. Jig’halen fiskes uden belastning, og skal bare have lov til at dale langsomt. Fiskene er vilde med agn, der daler langsomt ned – præcis som en ørredpille ville have gjort det. Er der ikke hug, mens den daler, spinnes jig’en langsomt op i overfladen, hvorefter proceduren gentages.
En af Casper Larsen favorit tørfluer er en neongrøn græshoppe imitation fra Rainys.
Med mikrowobler i put and take´en
Woblere benyttes sjældent i P & T, men de virker! Der er dog en tendens til at jyderne benytter dem mere end på Sjælland. Det gode ved woblere er, at de imiterer mulige byttefisk og kan spinnes langsomt ind, som ørreden oftest foretrækker det. Samtidig fås flere varianter, der er flydende, indtil indspinningen starter. Det er disse, der skal benyttes til overflade fiskeriet. Selv foretrækker jeg en fem centimeters Nils Master Invincible i hidsige farver. Den kaster knap så langt, da den kun vejer seks gram, så står fiskene længere ude kan den benyttes efter et bombardaflåd. Til gengæld har wobleren den helt rigtige gang få centimeter under overfladen. Du vil derfor ofte opleve en massiv trykbølge fra en hidsig ørred, før den kaster sig over wobleren i et hårdt hug.
Fluefiskeri på overfladen
Fluestangen er det perfekte våben til overfladesjov i P&T’en. Det er en effektiv metode til de mere sky ørreder, og fighten på en fluestang er usammenlignelig. Mange lystfiskere vælger at starte deres fluefiskekarriere i Put & Take, og her er fangstmuligheden også rigtig god.
Fluefiskeri med tørflue, poppers og skumfluer er suverænt til overfladefiskeri, fordi det er muligt at præsentere fluer igen og igen, indtil du har valgt lige den flue, som provokerer den ellers sky ørred til hug. Selv benytter jeg en #5 flue – stang med flydende WF line og et standard flueforfang til overfladefiskeriet. Det er en klar fordel, at man formår at strække forfanget ud, så linen ikke skræmmer en evt. hugvillig ørred, og så har du ordentlig kontakt til fluen, når der skal gives modhug.
Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt fisken hugger efter nedslaget, så det er bare med at være klar fra første sekund. De seneste par år er fluestangen blevet luftet mere og mere, så jeg har efterhånden sporet mig ind på de fluer, jeg finder mest effektive. Det er alle skum- og popper fluer, som til forskel for tørfluerne er større og har mere volumen, så de giver større plask i nedslaget. Hidsige farver på fluen er rigtig gode, men også neutrale farver som sort og brun giver god respons. Hugger fisken ikke i nedslaget, så lad fluen ligge i op til 10 sekunder, og flyt så fluen i et par hurtige tag, der gør, at fluen streamer i overfladen og atter gør ørreden opmærksom på sin tilstedeværelse. Så er det bare med at være klar til et overfald i overfladen. Det kan komme når som helst!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2010
03 Rasmus Ovesen blev godt frustreret over de mange overflade hug, hvor nogle enkelte fik ordentligt fat i fluen som denne.
De små curly tails fra Berkley er ideelle til P&T ørreder og de fisker glimrende efter et flydende bombardaflåd der hives ind i ultralangsomt tempo.
I nogle tilfælde kan mere
naturlige imitationer i brune
nuancer såsom denne Streaking
Caddis give gevinst.
