KØB DRØMMEHUSET VED ÅEN

Har du nogen sinde drømt om at bo et stenkast fra en lille lækker å, der slynger sig smukt i naturlige sving gennem engen, hvor du kan gå med din tørfluestang og fiske stalling? Eller hvad med tanken om at kunne fange dit livs bækørred på egen grund – samt se laks og havørred lege på en smuk vinterdag i din egen baghave? Alt dette kan blive til virkelighed med lystfiskerens drømmehus, som lige nu er til salg ved Holtum Å, der ligger på den øvre del af Skjern Å.

Huset er en smukt beliggende liebhaverejendom lige ned til åen, der er omgivet af 7,3 ha jord med skov, eng, å og lille sø med kildevæld. Her er et fortrinligt fiskeri efter bækørred og stalling samt god opgang af laks og havørred. På grunden er der cirka 1000 meter bredret, og jagten er ligeledes unik med fast bestand af kronvildt, råvildt, ænder samt dåvildt på strejf. Ejendommen ligger med den kommende Nationalpark Harrild Hede på nordsiden. Huset er placeret idyllisk som det sidste for enden af vejen på en bakke ud mod ådalen med enestående udsigt til store naturoplevelser.

Huset er totalrenoveret af den nuværende ejer med nye gulve, træ-alu vinduer, døre, ny opvarmning med luft til vand varmepumpe, lækkert køkken/alrum, bad, bryggers og 3 værelser. Derudover findes et nyere, isoleret udhus på 47 kvm. bygget i 2019, der er velegnet til gæstehus. Der er ikke bopælspligt på ejendommen. I 2022 blev der landet og genudsat en tre-kilos bækørred på ejendommen.

Læs mere om drømmehuset ved Holtum Å her.

 

Hvidovre Sport

WOBLERHYPNOSE: HAVØRRED SLUTSPURT VED ÅEN

Denne fine farvede han huggede på den klassiske Rapala Jointed i flydede udgave fisket med release-hooklink. Fisken blev forsigtigt genudsat.

En lille vrikkende wobler er uimodståelig for åens ørreder, og netop nu i efteråret kan den være lige det der skal til for at udløse et aggressivt hug. Her får du en håndfuld tips til fiskeriet, der i det kølige vand også kører super godt hele dagen.

 

 AF JENS BURSELL

 

DUGDRÅBERNE hænger som krystalperler i de mange edderkoppespind, da jeg forsigtigt forsøger at bakse mig frem langs den høje vegetation ved åen. Det er efterår – og det er tydeligt, at det er meget lang tid siden, nogen har fisket dette stræk.

50 meter længere nede er der en stor udhængende tue på for enden af svingets yderkurve på modsatte bred– en typisk standplads med både god dybde og tag over hovedet. Opstrøms hotspottet ligger et næsten kanaliseret stræk med lavt vand uden grødebuske – så jeg koncentrerer min energi om at komme på kastehold af denne mest oplagte standplads for en god havørred.

 

Tohatsu

 

Blot tre meter opstrøms tuen, hænger en stor gren ud over vandet. En nedstrømswobler er derfor den eneste mulighed, hvis jeg skal have min wobler serveret korrekt – uden at komme så tæt på, at jeg skræmmer den fisk, der med garanti står under tuen. For enden af linen sidder en klassisk wobler, der sjældent slår fejl til nedstrømsfiskeri – Rapala Jointed i flydende. Forsigtigt vipper jeg den ud og lader den drive med strømmen, mens jeg sikrer minimalt træk i agnen ved at hjælpe linen af spolen med fingrene. Med min relativt lange, men lette nifodsstang, kan jeg med stangen vinkelret på åen sikre, at wobleren ikke trækker skævt, så den bliver helt ovre ved modsatte bred, hvorved jeg kan få wobleren helt ind under brinken nede ved den udhængende tue.

 

Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.

Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.

En grov havørred hugger wobleren

 Wobleren lader jeg køre 2-3 meter bag tuen, så den når at komme ned i rette dybde, inden den passerer standpladsen. Gennem polbrillerne kan jeg tydeligt se den vrikke frem mod tuen og i det samme den passerer, rejser der sig en bølge på vandet. Et splitsekund efter kan jeg se en fin fisk inhalere wobleren, mens den vender og pisker nedstrøms i et hvinende udløb. Cirka 15 meter længere nede kommer fisken til overfladen, hvor den vælter sin flotte, bronzefarvede side rundt, så man tydeligt kan se, at det er en smuk, bredskuldret han på vej til at sikre de fremtidige generationer.

Min 3-12 grams stang bukker godt igennem, da jeg presser den opstrøms, men da den er lige under mig pisker den i stedet 20-30 meter opstrøms, hvor den borer sig dybt ind under brinken. Til alt held er der ingen rødder, så det går rimelig smertefrit stille og roligt at få presset fisken tilbage, hvor efter den efter et par minutters tovtrækkeri kæntrer for første gang, så jeg kan lande den.

Jeg beundrer den et øjeblik, parkerer fisken nedsænket i nettet, sætter mit stativ op på brinken, tager et hurtigt skud på selvudløseren – og lader fisken svømme tilbage, hvor den kom fra.

 

Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner

Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner

Havørred i åen om efteråret

 Efterårsfiskeriet i åen kan være helt forrygende. Der er masser af fisk i åen – og med den rette provokation, er der gode chancer for, at de også hugger. Klassiske spinnere som fx Mepps 2-4 fungerer som altid, men netop i denne periode virker woblerne også helt suverænt: Dels fordi vegetationen ofte er blevet så høj og udhængende, at nedstrømsfiskeri med flydende wobler kan være den eneste mulighed for en effektiv affiskning – og dels fordi, der bare er noget med territoriehævdende fisk og pangfarvede woblere, der spiller maksimalt, hvis man skal udløse et aggressivt hug fra en af de større fisk.

Valget af wobler afhænger i høj grad af, om man har tænkt sig at fiske op- eller nedstrømsfiskeri.

Havørred på opstrøms wobler

 Opstrømsfiskeri med wobler er der ikke særlige mange, som dyrker, hvilket egentlig er synd, da det kan være mindst lige så effektivt som at bruge spinneren. Især på hårdtfiskede vandløb, hvor fiskene bare har set rigtig mange spinnere blive kastet opstrøms – og fisket nedstrøms, kan der være en pointe i at differentiere sig og fiske opstrømswobler. I mange tilfælde kan det nemlig være lige det, som kan få fisken, der har set alt – til at miste besindelsen.

 

Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.

       Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.

 

En anden fordel ved opstrømsfiskeri er, at man ikke nær så let skræmmer ørrederne, som jo typisk står med hovedet op imod strømmen, hvorved de ikke så let ser en fisker, der kommer bagfra i den døde vinkel. For at komme dybt nok ned og skabe det rigtige træk i wobleren, er det normalt en fordel at vælge en synkende wobler som fx Rapala Countdown – eller alternativt en wobler med en større vandret ske, som trækker wobleren hurtigt ned i vandet. De synkende woblere kaster normalt også bedre, og netop fordi der ofte skal kastes med stor præcision, for at fiske effektivt ind under brinkerne er woblerens højere massefylde endnu et godt argument for at vælge denne type til opstrøms spin.

Når havørredhugget falder

 Hugget falder oftest første gang, fisken ser wobleren, og der er derfor ingen grund til tage flere kast over præcis samme spot, hvis man vil maksimere sin afsøgningseffektivitet. I de helt små åer på 1-1,5 meters bredde tager jeg derfor ofte blot ét kast, før jeg går et par meter længere frem og gentager proceduren. I de lidt bredere vandløb på fx 2-6 meters bredde tager jeg ofte to kast pr stop – et, som er parallelt egen bred, der spinnes ind så tæt under brinken som muligt – samt et kast skråt opstrøms, så langt jeg kan kaste med tilstrækkelig præcision til at ramme max 10- 20 centimeter fra land. Herved afsøges begge brinker – og fisk der måtte opholde sig på midten får også en chance.

 

Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.

Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.

 

Husk polbrillerne, så du lettere kan se, hvor der er grødebuske, render og huller. Sørg for at komme godt ned i både render og huller, da det ofte er her, fiskene gemmer sig. Spinner du over en grødebusk og spotter et hul lige nedstrøms dette, gælder det om at få wobleren ned – og det kan du kun, hvis du ser hullet. Tricket er at stoppe indspinningen et øjeblik inden hullet, så wobleren helt naturligt lige dropper det ekstra ned i vandet, der skal til.

 Fisketeknik ved åen

 De lange kast er ofte dem, der giver flest fisk – selv ved opstrømsspin. Men det er selvsagt også dem, der er de sværeste og mest risikobetonede. Især når der fiskes langs egen brink, kan det ofte være nødvendigt at kaste over land til steder, hvor du ikke altid kan se wobleren lande, for at få den tæt nok ind under brinken. Hører du et plask har du ramt rigtigt…

I det samme agnen lander, svirpes stangen ud over vandet, så linen går fri af siv og planter, hvorved man kan komme til at fiske wobleren i den perfekte bane ultra tæt på bredden – og ofte helt ind under den.

 Stangføringen er vigtig, når du fisker i åen. Med stangspidsen kan du nemlig styre linen og affiskningsbanen helt perfekt. Spotter du grødebuske, som man ikke kan komme ind under eller på siden af – hæver du stangen, så agnen suser lige hen over grøden, hvorefter du sænker den lige efter, så den hurtigt kommer ned i rette dybde igen.

 

Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.

Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.

Spinneteknik i åen

Tværstrømsspin kan også være giftigt, og er oplagt i de lidt større åer over 8-10 meters bredde. Ved at kaste mere eller mindre vinkelret på åen vil strømpresset på linen øge accelerationen på wobleren, når den skyder ud fra brinken, hvilket ofte kan være det, der kan få en træg fisk til at hugge. Vil du have wobleren til at synke, inden den accelereres, kaster du blot en lille smule ekstra opstrøms, så den lige får et par meters drift, hvor den kan synke på slæk line, inden indspinningen startes.

 Nedstrømsspin er mega effektivt, især når bevoksning og udhængende grene umuliggør alle andre former for affiskning. Ulempen er, at det er sværere at kroge fiskene – især med de traditionelle åfisketeknikker. Årsagen er, at fisken tager på strakt line, og derfor sjældent når at vende med agnen. Her kan du roligt regne med at miste halvdelen af huggene, hvis ikke du bruger et af småkrogstaklerne til dine woblere – fx releasetafs (hooklink), release- eller reloosetakel.

Fordelen ved disse er desuden, at de giver mindre krogsår og muliggør en betydeligt mere skånsom genudsætning, hvilket er årsagen til, at DTU Aqua anbefaler netop disse typer af metoder frem for de traditionelle åfisketeknikker.

Netop her om efteråret i åen, hvor der fiskes på farvede fisk, er dette yderst relevant, når man vil genudsætte sine fisk på en måde, der skader mindst muligt. Læs mere i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten« samt i artiklerne »Mist færre, skad mindre« eller »Skånsom genudsætning« på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.

 

Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.

Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den
traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.

Havørredgrej til åfiskeri

 Grejet til efterårsfiskeriet afhænger selvfølgelig meget af, om man går efter bæk- eller havørred. Til bækørrederne er 0-5 grams eller 2-10 grams stænger på 6-7 fod fine – men er målet havørred med chancen for lidt større fisk, kan det være en fordel med en lidt kraftigere stang på fx 5-15 gram og 8-9 fod. Hertil kommer et hjul i 2500-3000 størrelsen med 0,12-0,15 mm fletline. Netop fordi der fiskes helt ind under brinken, vil fisken ofte se linen på en mørk eller grøn baggrund – og derfor er grønne eller mørke liner tit dem, genudder giver flest hug, fordi de er sværere for fisken af se. Dette gælder dog ikke på kysten, hvor fisken ofte ser fiskeren med himlen som modlysbaggrund. Her er hvid line mere usynlig, fordi den er den perfekte modlyscamouflage.

 Som forfang bruger jeg ofte 60- 80 cm fluorocarbon sammenføjet til hovedlinen med en 1,5 mm rigring. Der er flere fordele ved fluorocarbonen. For det første giver det den ultimative præsentation, men der er også andre årsager: Det markant stivere forfang nedsætter risikoen for, at linen hægter op under spinnerbladet, ved opbremsning af spinneren i luften, og det nedsætter også risikoen for at krogen hægter op over spinneren – uanset, om man fisker traditionelt eller med helikopter-rig.

Fluorocarbonforfang er desuden bedre for fisk, der skal genudsættes, fordi de ikke »skærer« sig ind i huden eller ind i gællerne på samme måde som en tynd fletline, der nærmest skærer sig ind som en ostehøvl, hvis en fisk med vægt bag ruller om sig selv under fighten.

Alt i alt er efterårsfiskeriet med wobler ganske simpelt, så det er bare med at komme ud til åen.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10 – 2014.

 

Friluftsland

EFTER HAVØRRED VED LEGENDARISKE EM Å

Endelig lykkedes det Stig Bülow af få en af de virkelig store havørreder ved den ikoniske Em Å i Sverige.

Stig Bülow har gennem de sidste mange år haft det privilegie at fiske på den berømte svenske Em Herregård ved åen af samme navn i jagten på dens legendariske store havørred. Også i år har han besøgt det berømte fiskeri, hvor drømmen om den helt store havørred lever i bedste velgående.

 

AF STIG BÜLOW

 

HISTORISKE SET har havørredfiskeriet på Em Herregård haft nærmest gude-status blandt inkarnerede havørredfiskere, og i nyere tid har blandt andet ’kendisser’ som Pelle Klippinge, Micke Frödin, Uffe Ellemann og hans gode ven Kjeld Hillingsøe været blandt gæsterne. Og helt tilbage fra 1920’erne har det været et mekka for en lang række kendte især engelske fluefiskere samt flere medlemmer af det svenske kongehus, som hvert år samledes her, og boede på herregården som gæster af familien Ulfsparre, som har ejet herregården siden 1600-tallet.

Fiskeriet administreres i dag af Kent Håkanson som nogle vil være bekendt med, fra hans tid i Mörrum hvor han arbejdede i Fiskeshopen dér. Selv fisker jeg både på nedfaldsfiskeriet umiddelbart efter premieren i marts, og igen sidst på sæsonen efter de nystegne havørred, der er på vej op for at gyde.

 

Forshaga Akademin

 

Efterår ved Em

I år tilbragte jeg som sædvanlig to dage ved åen sidst i september, og boede samtidig på herregården, som ligger direkte på bredden af ’Home pool’ – kun 3-400 meter fra havet. Selve det at bo på herregården er en oplevelse i sig selv. Væggene er beklædt med familiens våbenskjold, samt udskårne kopier af de mange og store fisk der er taget gennem tiderne, og man fisker i pools opkaldt efter hedengangne notabiliteter som Lawson, Barret, Ankarcrona, og Crossley – for bare at nævne nogle få. Og med en viden om at otte ud af de seneste ti verdensrekorder i havørred, inklusive den stående på 15.6kg/104cm er taget her, så er forventningerne altid sat helt oppe under loftet. Og faktisk er der uofficlet taget havørred over verdensrekorden, som er blevet genudsat uden at blive vejet eller målt. Jeg selv har tidligere fået havørred et godt stykke over de fem kilo, men manglede stadig at overliste en af deres helt store fisk.

 

Home Pool ved Em Herregår har gennem tiderne kastet virkelig mange store havørreder af sig.

Home Pool ved Em Herregård har gennem tiderne kastet virkelig mange store havørreder af sig.

Endelig en rigtig stor havørred

Vi ankom til en å med alt for lidt vand i – en situation, som vi desværre har oplevet de sidste par år. Der blev dog trods alt stadig fanget fisk, og vi så nye fisk gå op hver dag – ikke mindst, når vi fiskede i ’Sea Pool’ – hvor åen bogstavelig talt løber ud i sundet mellem Øland og fastlandet. Optimismen fejlede derfor ikke noget.

Sidst på eftermiddagen den første dag, var det som om, at der pludselig skete noget. Jeg fiskede i Home pool, og bemærkede at fiskene pludseligt begyndte at vise sig mere end normalt; jeg stod vadet ud til livet for at dække en speciel strømkant, da hugget faldt. Først troede jeg, at det var en af åens store, farvede laks, der havde taget fluen, da den gik dybt og ’stangede’, men da jeg fik bakket ind på land og en af de svenske fiskere kom springende for at hjælpe med landingen, kunne han fortælle mig, at det ikke var en laks, men en stor farvet ørred!

Jeg fik straks total ryste-feber, mens bremsen blev justeret for ikke at miste fisken, og efter et par tunge udløb ned i poolen, kom fisken ind, så han kunne lande den med nettet. Vi målte den til 86cm, og med hjælp af billeder vurderede fiske-mesteren Kent Håkansson, at den har vejet på den rigtige side af 9kg. Endelig! Fisken var gudesmuk i sin kobberfarvede gydedragt med en ansats til kæbekrog, og bred som et rugbrød over ryggen. Heldigvis fik jeg taget en del gode fotos, inden den forsigtigt blev sluppet tilbage, for at kunne fortsætte sin vandring op til gydebankerne.

 

Stone Pool på Em Å.

Stone Pool på Em Å.

Endnu en stor fisk på krogen

Næste dag lykkedes det mig at kroge endnu en stor fisk på næsten samme sted, men denne gang var jeg sikker på, at det var en af åens store laks, og som desværre stod af efter kort tid. Min svenske fiske-ven havde efterfølgende en fuldstændig vanvittig fight med netop sådan en laks dér, som vi vurderede til et stykke på den rigtige side af 20 kilo. Han havde på intet tidspunkt kontrol over den; laksen gik fuldstændig som den ville… nemlig helt amok, og til sidst slap krogholdet, da han havde op mod 100m line ude!

Selvom åen er berømt for sin grove havørred, så ved de færreste, at der også er en lille opgang af laks, som er ualmindelig storvoksen; på fiskekontoret inde på herregården hænger en afstøbning af en blanklaks på 24,4 kilo, som blev taget nede i Sea Pool for nogle år siden – og jeg har selv fået blanklaks på 17,6 kilo dér tilbage i 2008. Den største vejede laks er på 26.6 kilo og 133 centimeter – en ualmindelig grim krokodille, som blev taget i september 2008 – og som man kun kan gisne om hvad vejede, da den gik op som sølvblank i maj. Den hænger der i øvrigt også en afstøbning af inde i entreen på herregården.

Em Å er for mange en drøm, og at fiske på herregårdens vand er ikke nemt at opnå – omend alle i princippet har mulighed for at søge skriftligt. Hvad der er langt mere tilgængeligt, er fiskeriet lidt længere opstrøms – eksempelvis på Fliseryd strækket. Her tages også mange fine fisk, især på nedfaldsfiskeriet, og dagskort kan købes af alle samt gennem den lokale Fliseryd Sportsfiskeklub.

Man kan læse mere om fiskeriet i Em Å på nettet, og så ligger der en legendarisk video på youtube af en dramatisk fight med en 20 kilos blanklaks, hvor fiskeren måtte krydse elven og lande fisken på den anden side.

 

Hvidovre Sport

LERKENFELDT Å – HIMMERLANDS PERLE

Lerkenfeldt Å giver fisk i monsterklassen hvert år. Og Brian Cortsen tager gerne sin andel.

Smuk natur, krystalklart vand og intet fisketryk … Nej, vi er ikke taget til Lapland. Lerkenfeldt Å er en sand perle – intet mindre. Følg med Tobias Schultz på åfiskeri i det nordjyske.

 

AF TOBIAS SCHULTZ

 

NØJ … han er irriterende ham Bri­an Cortsen. Eller … faktisk er han en vildt flink fyr. Men at gå sammen med ham langs Lerkenfeldt Å, giver lidt den samme fornemmelse, som medspillerne må ha’, når de træ­ner med Christiano Ronaldo.

Hvad jeg mener med det? Tjaeh, hvis du 9 ud af 10 gange med en or­dentlig basse af en 10-fods kystkæp kan lægge en syvgrams spinner ind mellem ballerne på en ballerina fra 12 meters afstand, så aner du ikke, hvad jeg snakker om. Er du lige knap så træfsikker, har du måske en fornemmelse af, hvordan det er at gå ved Lerkenfeldt å sammen med Brian Cortsen.¨’

 

Forshaga Akademin

 

Tilfældigt er det ikke, at netop han – år efter år – fanger mange store fisk i Lerkenfeldt å. Sidste år fangede han således tre ud af de fire største fisk i åen med et per­sonligt årsbedste på 82 cm og 7,1 kilo. Rekorden for året overlod han respektfuldt til sin formand i Aalborg sportsfiskerforening med en drømmefisk på 86 cm og 8,7 kilo. Lerkenfeldt Å giver fisk i otte-kilosklassen hvert år. Til gengæld er der slet ikke samme fisketryk som i fx Karup Å.

Ørreden skyder frem fra sit hul i brinken lige under mine fødder. Blikket er stift rettet mod den gule Vibrax. Den åbner gabet, hugger lynhurtigt og rammer … spinnerbladet. Gennem det kla­re vand, kan man tydeligt aflæse fiskens overraskelse, da den op­dager, at dét den har i munden, ikke er et insekt, men et stykke metal. Den tøver en brøkdel af et sekund, spytter ud, vender og forsvinder nedstrøms med et par kraftige slag med halen. De syv næste ord, der kommer ud af min mund, gør sig ikke på skrift i et pænt blad.

Jeg kaster i den retning, fisken for­svandt og spinner ind med tilba­geholdt åndedræt. Intet sker. Igen bander jeg og fortsætter lidt ned ad åen. Cirka fem minutter senere, forsøger jeg mig med et kast ned mod stedet, hvor ørreden hugge­de før. Tre meter henover hullet og rolig indspinning nedstrøms. Lesathens klinge bøjes pludselig nedad i et kraftigt ryk. Modhugget sidder, som det skal. FISH ON!

 

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

En herlige havørredfight i Lerkenfeldt Å

Fisken bryder overfladen i et hid­sigt spring og afslører, at den er lidt mindre, end jeg først troede. Knap en halv meter. Til gengæld er den smukt kobberfarvet og dej­lig tyk. Og den er sur! Jeg giver mig god tid til at nyde fighten, for jeg har allerede be­sluttet, at den skal på panden. Dels er det min første Lerken­feldt-ørred, hvis man lige ser bort fra et par undermålere. Dels ser den væsentligt mere appetitlig ud end det lejrmad, jeg har taget med til Trangiaen.

For sådan en skide ‘tjøwenhaw­ner’ som mig selv, er åen i sig selv faktisk ikke så lidt af en oplevelse. Den er blot tre-fire meter bred de fleste steder. Van­det er krystalklart og afslører hver eneste plante, fordybning og potentielle gemmesteder på bunden. Og hvad mere er; som Brian og jeg går der på bredden, er det nærmest jomfrueligt. Her i starten af juni, er der ingen ned­trampet sti langs bredden. Altså kæmper vi os frem gennem siv og ukrudt, mens den ene af os kæmper med at få kastene til at ligge bare nogenlunde præcist mellem de mange tætte udvoks­ninger på den modsatte bred.

 Og når jeg siger; den ene af os, så mener jeg naturligvis …- Underhåndskast … og kom så helt ind i hullerne på modsatte bred, instruerer Brian og demon­strerer, hvordan det skal gøres, ved at smide sin Mepps 4 ind mellem to trærødder otte meter oppe af åen, som var det det simpleste i verden. – Og så hurtig indspinning, så du ikke hænger fast i grøden. – Ja, ok … Det gør jeg. I sandhedens tjeneste skal jeg lige have linen fri af et siv, finde balancen på to græstuer med meterdybt vand imellem, have renset krogen for grøde og tørret sveden af panden.

 

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

Plads efter plads affiskes i åen

Brian Cortsen ser ikke ud til at have problemer. Selvom han fyl­der i landskabet som et gennem­snitligt parcelhus, smyger han sig mellem de forræderiske huller og de høje siv som en kat. Han gør sit bedste for at skjule utålmodig­heden med sin klodsede gæst og udpeger standplads på standplads

– Jeg kender næsten åen bedre, end jeg kender min kone, griner han hjerteligt og afslører, at den selvfølgelighed, hvormed han tackler åens udfordringer, ikke er kommet af sig selv.

Nærværende skribent er sådan set ikke overrasket. Boede jeg i nærheden, ville konen sgu heller ikke få set meget til mig, for det hele stinker i den grad af havørred, og Brians beskrivelse af, hvordan man nogle gange kan se, når fisken accelererer ud ad sit gemmested i grøden og mod spinneren, får kuldegysningerne til at risle behageligt ned ad min svedige ryg.

Havørred – ikke helt så let som det plejer

Der er faktisk kun ét lille pro­blem. Der er ikke helt så mange fisk, som der plejer. – Det har virkelig været sløjt med opgangen i år. På denne tid plejer der at være god gang i fiskeriet, men i år kommer de godt nok sent, siger Brian Cortsen. Og skal man tro antallet af klagesange fra de jyske åer først på sæsonen, har han sikkert ret.

Vi napper et hvil og en kop kaf­fe i det høje græs på å-bredden. Jeg udtrykker min begejstring for det klare vand, den gode strøm og de smukke omgivelser. Brian nikker samtykkende, men han er ikke i stand til at finde den helt store begejstring frem. Han hav­de klart forventet, at vi her – to timer inde i fiskeriet – havde landet mere end en enkelt havørred, men man kan nu engang ikke bestille tid hos fiskene.

– Her er ret dejligt, underdriver han. Og det er jo skønt, at man kan have det for sig selv, tilføjer han.

 

Fiskene skal holdes hårdt, for pladsen er trang og forhindringerne mange.

                                                 Fiskene skal holdes hårdt i små åer som Lerkenfeldt Å, for pladsen er trang og forhindringerne mange. Her er det Jens Bursell der fighter en fin fisk.

Lerkenfeldt Å – lige i smørhullet

– Det er godt for os, at Lerken­feldt ligger, som den gør lige mellem Karup – og Simested Å. Langt de fleste tager til en af de to å’er. – Især Karup Å kan nog­le gange være så overrendt, at det næsten ikke er til at være der, siger Brian, der selv foretrækker Lerkenfeldt og et par andre rela­tivt ukendte å’er på egnen. – Det er da ik’ for det… Selvføl­gelig er der gode fisk i Karup. Det kan man jo se på fangstrappor­terne. Men der er godt nok også mange liner i vandet. Og hvis man ikke lige er fluefisker, må man jo næsten ikke være der, gri­ner Brian Cortsen. –  Så vil jeg hellere gå her i ro og fred.

Lerkenfeldt Å slynger sig gen­nem det smukke Vest-himmer­land fra udspringet i Mejlby og 38 km vestover til udløbet i Louns Bredning i Limfjorden. Himmerland hører til blandt de tyndest befolkede områder i Danmark og den omkringlig­gende natur bærer præg af det. Området, vi går på i dag, hedder Holmen. Og i fordums tid, da åen var en flod, var jorden vi går på, en ø. Deraf navnet. Jorden ned til åen er primært landbrugsjord, hvoraf langt det meste er udlagt til græsning. Det er ikke den let­teste å at fiske, men bestemt hel­ler ikke den sværeste.

 

Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

                                             Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

Lavt fisketryk i Lerkenfeldt Å

Det største problem er egentlig, at eftersom fisketrykket er stort set ikke eksisterende, bliver der heller ikke slået siv langs bred­den. Altså skal man selv trampe den – og vel at mærke med no­gen forsigtighed – for bredden er fuld af forræderiske huller.

Aalborg Sportsfiskerforening har fiskeret på syv kilometer af åen fra udløbet og op for­bi Holmen ved Vesterbølle. Er man dagskortfisker, er man dog begrænset til et stykke på ca. tre kilometer vest for Holmen. Stykket fejler dog ikke andet, end at brinkerne sine steder er temmelig stejle. Det er dog mu­ligt at finde gode landingsplad­ser. Dagskort koster overkom­melige 75 kroner og kan købes i Brugsen i Gedved. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsnin­ger eller regler om modhageløse kroge.

Vi fortsætter op ad åen med Brian forrest og når et stykke, der er lettere at gå på. Brian brummer tilfreds, da han ser en god ørred bryde overfladen lidt længere fremme og sender spinneren ef­ter den. Den vil dog ingenting. Kastene er efterhånden begyndt at køre for mig, men helt pro­blemløst går det ikke. Dér er et interessant hul i brinken. Jeg ka­ster og rammer lige ind i sivene. Får spinneren fri og prøver igen. Samme resultat. Irriteret får jeg spinneren fri igen og sender et langt overhåndskast ned ad åen. Egentlig bare for at få luft.

 

Fisk & Fri’s udsendte fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

                   Fisk & Fri’s udsendte – Tobias Schultz – fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

Så er der havørred hug

Hug! I samme øjeblik spinneren lander lige midt i åen, er der bid. Denne gang er det en lidt mindre fisk på 45 centimeter, men du mil­de, hvor kan de slås i Lerkenfeldt. Tre store spring laver den lille hidsigprop, før den søger mod bunden. Den er dog ikke større, end at den er til at holde styr på. Jeg fighter den hårdt og hurtigt og får den landet sikkert. Ud med dig igen lille ven.

Brian griner hjerteligt og ønsker tillykke. – Nå … så fik du hul på det. – Jo, men kun fordi jeg gjor­de det modsatte af, hvad guiden sagde, replicerer jeg. Der er ikke flere fisk, der gider at lege med os i dag og tiden rinder ud for os, så vi deler to pilsnere og en sludder, inden vi tager afsked.

Brian skal på arbejde, mens jeg bliver ved åen et døgns tid mere i lejr på Holmen. Den følgende dag får jeg yderligere et par fisk lige under den halve meter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem bo­nanza-fiskeri, men den dårlige opgang taget i betragtning, skal jeg vist ikke klage. Men mest af alt, bliver jeg mere og mere glad for det spritklare vand, den smuk­ke natur og ikke mindst roen ved Lerkenfeldt å.

Jeg ringer til Brian, da jeg er klar til at sætte kursen mod Sjælland og takker for lån af fiskevand og god guidning. – Du er altid vel­kommen herovre en anden gang, siger Brian Cortsen. Jotak … Regn med det!

 

Friluftsland

HAVØRRED – MED BULEWOBLER I MØRKET

En fin havørred har ladet sig friste i nattemørket og kigger skævt til kameraet. Kort efter får den atter sin frihed.

Bulefluer, der skaber god silhuet og en tydelig trykbølge i overfladen, har for længst vist sit værd til opgangsørreder. Men hvorfor har spinnefiskerne ikke lært fidusen? Med wobleren i vandskorpen kan der fiskes på alle tider af døgnet og til sky ørreder på ellers umulige standpladser.

 

 AF PETER KIRKBY

 

DET STARTEDE MED STØVREGN, men i løbet af dagen er regnen taget til. De fleste, der jævnligt fisker havørreder i et mindre vandløb, ved, hvordan den første massive nedbør ovenpå en tør periode for alvor kan sætte gang i opgangen.

Af samme grund burde jeg sikkert være frustreret over at være fanget på kontoret. Men heldigvis er der råd for den slags… Det er muligt, at jeg møder en anelse klatøjet op i morgen, men når forholdene spiller, er det bare om at tage aften- og nattetimerne i brug.

Allerede da vi er fremme ved åen, har de regntunge skyer fået det til at virke dunkelt. En enkelt anden fisker har luret, at det er nu ørrederne rører på sig. Men modsat os har han haft dagtimerne til rådighed og er allerede på vej hjem igen. Længere opstrøms har han set flere trækkende fisk, men ingen af dem har ladet sig friste.

 

Forshaga Akademin

 

Som mange andre sjællandske lystfiskere har min kammerat Troels aldrig rigtig dyrket åfiskeriet, men da en stor ørred ruller i overfladen mindre end en meter fra os, er han hurtigt lige så tændt som mig. Vi affisker et par oplagte standpladser, men uden resultat, så mens mørket sænker sig, rykker vi længere opstrøms. Enkelte steder smalner åen ind til blot en meters bredde, så det giver god mening, at vi begge sniger os forsigtigt frem, mens vi skiftes til at affiske et kort stræk.

 

Et par af forfatterens woblere i såvel buleversion med afkortet ske, som i original udgaven med intakt ske. Længst til højre ses to af de udgåede Westin Duå og til venstre to 9 cm. Rapala Original Jointed.

Et par af forfatterens woblere i såvel buleversion med afkortet ske, som i original udgaven med intakt ske. Længst til højre ses to af de udgåede Westin Duå og til
venstre to 9 cm. Rapala Original Jointed.

Nedstrøms wobler til havørrederne

Få steder giver det mening at lægge et kort kast tværstrøms eller skråt nedstrøms, men ellers er det ikke præcisionskast, der er den vigtigste taktik ved natfiskeriet med spinnegrej. I stedet bliver de små flydende woblere firet med strømmen ned over en standplads og fisket hjem igen. Woblerne er i øvrigt blevet taget under kærlig behandling med en nedstryger, for at kunne fiske i den rette dybde. Et stykke af skeen er blevet amputeret, så wobleren kan fiskes lige under overfladen. Her afslører de vrikkende bevægelser et til tider tydeligt trykbølgemønster i overfladen.

Jeg affisker et stræk, hvor jeg af erfaring fra de lyse timer ved, at åen svinger i en blød kurve henover et område med grøde. Dybden er ikke mere end 20 cm, og en normal wobler ville hurtigt bore sig i grøden. Med min lavtgående wobler går det fint og midt i svinget smælder det på. Jeg holder fisken hårdt, og efter en kort, men intens fight er den landet. En fin ørred på et par kilo.

Efter vi har taget et par hurtige billeder, vælger jeg at genudsætte fisken. Nu må det være Troels tur. I min lille sjællandske å kan der være både mange og store fisk, men fiskeriet er svært, og succeskriteriet er blot at fange en enkelt fisk. Alligevel går der ikke længe, før Troels kroger sin debutfisk.

En træstamme, der er væltet ud i åen, danner et roligt, lavt bagvand, der afløses af en skarp  strømkant, hvor vandet skærer uden om stammen. Efter etkort kontrolleret kast på blot 4-5 meter fisker Troels wobleren ind over bagvandet og netop, da den når strømkanten, hugger ørreden. Endnu en fin fisk i samme størrelse som den forrige. Der er jubel, kram, high-fives og lykønskninger ovenpå debuten med havørred i åen.

 

Det tidlige morgengry er et fantastisk tidspunkt, hvor ørrederne ofte rører på sig og afslører standpladser, der er værd at huske til kommende nætters woblerfiskeri.

Det tidlige morgengry er et fantastisk tidspunkt, hvor ørrederne ofte rører på sig og afslører standpladser, der er værd at huske til kommende nætters woblerfiskeri.

Havørredaction ved åen

En ørred til hver er et super resultat, men vi er indstillet på at ofre et par timer mere af vores nattesøvn i håb om endnu en fisk. Vi fisker pladserne grundigt af, men henover et langt stræk hverken mærker eller ser vi det fjerneste tegn på fisk. Klokken er blevet et, da vi er nået ned ved jernbanebroen – et oplagt sted at stoppe og følge stien tilbage til bilen. Åen snævrer sig ind og får fart på, inden vandet risler henover stryget på den anden side af broen. Der er ikke dybt og i dagstiden har jeg aldrig set andet end fisk, der er trukket hurtigt forbi på pladsen. Alligevel skal stedet prøves i et sidste desperat forsøg.

Wobleren arbejder helt af sig selv, og når at vrikke hidsigt i et par sekunder, før vandet omkring den brydes i et plask, der nærmere høres end ses i mørket. Den lette 9 fods stang krummer helt sammen, da jeg vælger at holde fisken hårdt. Ørreden er stærk, men vælger heldigvis at blive indenfor de få meter foran mig, hvor der er en anelse dybde på åen. Under landingen sker dét, der ikke må ske.

Krogene på wobleren får fat i netmaskerne, før havørreden er inde over nettet! Heldigvis reagerer Troels lynhurtigt og får skovlet havørreden ind over netrammen. Fisken bliver forsigtigt vejet i nettet. Da den er fotograferet og genudsat, trækkes vægten af det våde net fra, og vi ender på cirka 3,7 kilo. Det er på tide at tage hjem og få lidt søvn, inden det er arbejdsdag igen i morgen. Der er ingen tvivl om, at vi møder en anelse klatøjede, men meget, meget glade op i morgen…

 

Det er en fordel at modificere sine woblere ved åen. På den måde kan man tage lidt ad gangen og tilpasse dem perfekt.

Det er en fordel at modificere sine woblere ved åen. På den måde kan man tage lidt ad gangen og tilpasse dem perfekt.

Med wobler i overfladen

 Tricket med at korte woblerskeer af med en nedstryger har i flere år været populært blandt geddefiskere, når der skal fiskes store brakvandsgedder på lavt vand. Til flydende å-woblere fungerer metoden mindst lige så godt. Jeg affisker gerne standpladserne ved at fire wobleren langt nedstrøms.

Når der benyttes en flydende wobler med god opdrift og en kort ske, er det nemt at kontrollere fiskedybden. På 10-30 meters afstand vil en højt hævet stangtop og et roligt indspinningstempo få wobleren til at »bule« lige under overfladen. Skrues tempoet en anelse i vejret og sænkes stangtoppen, så vil wobleren derimod arbejde sig godt og vel en halv meter ned. Altså mere end rigeligt til at være i øjenhøjde med fiskene på langt de fleste standpladser i en lille å.

Med de modificerede »bulewoblere« er det nemt at regulere dybden, fiske hen over grøden og arbejde dybere ned på standpladserne i render og huller og langs udhængende brinker. Og når mørket sænker sig – og havørrederne ofte stiller sig højere i vandet og mere frit fremme -kan woblerne fiskes så de danner det iøjefaldende »bulemønster« i overfladen.

Taktik til nattens havørreder

Mine erfaringer er primært fra små sjællandske åer, hvor havørrederne til tider bliver skræmt af en forkert bevægelse på så meget som 20-30 meters afstand. I mellemstore og store åer er forholdene ofte lidt anderledes, og havørrederne har mulighed for at finde skjul på dybere standpladser.

Selvfølgelig findes der standpladser, hvor ørrederne i dagtiden kan fiskes med en wobler, der arbejder sig 20-50 cm ned, men de fleste steder vil det dog være en fordel, at kunne fiske dybere i dagtiden.

 

Modsat havørreder er en bækørred i åen for at æde og går aggressivt til en højtfisket wobler døgnet rundt. Med en bulewobler kan pladserne affiskes på lang afstand uden at hænge i grøden. Det giver indlysende fordele, når du prøver nye vande.

Modsat havørreder er en bækørred i åen for at æde og går aggressivt til en højtfisket wobler døgnet rundt. Med en bulewobler kan pladserne affiskes på lang afstand uden at hænge i grøden. Det giver indlysende fordele, når du prøver nye vande.

 

Når mørket sænker sig, bliver det derimod en anden sag. Ligesom fluefiskerne, der svinger en stor buleflue på tværs af strømmen, så kan spinnefiskeren opleve nogle heftige hug på en hidsigt vrikkende bulewobler. Skal man holde flue- og spinnefiskeri op mod hinanden, så vil fluefiskeren generelt have bedst kontrol med kastelængden i mørket og en rutineret natfluefisker kan servere fluen tæt ved modsatte brink kast efter kast.

I dagslys kan en rutineret spinnefisker med lethed gøre det samme, men så snart mørket sænker sig bliver det anderledes svært. Her kan kun øvelse og atter øvelse give rutine nok til at servere wobleren præcist. Bulewoblerens helt store fordel er ikke nødvendigvis præcise kast, men derimod, at den giver mulighed for at fiske på pladser, hvor fluefiskerne ikke har en chance. De stræk, hvor foreningen ikke har fået lov at gå amok med motorsave og buskryddere, er guf for en natspinnefisker. Udhængende grene, træer og buske er intet problem, når en bulewobler fires med strømmen og fiskes ind under forhindringerne.

Ved mange af de kendte havørredåer, må natfluefiskerne næsten trække et nummer i køen for at komme til på de populære åbne stræk. Som natspinnefisker, kan du derimod finde dit eget stræk, hvor du kan fiske helt i fred – altså, lige indtil du taler for højt om dine fangster, og andre fatter hvor effektivt det er!

Natfiskeriet kan også være godt i efteråret

Modsat hvad mange tror, så er natfiskeri langt fra begrænset til sommermånederne. Langt ind i efteråret kan der være god mening bag en nattur. Tidlig morgen er dog ofte den periode, hvor fiskene rører allermest på sig. Trykbølgerne op og ned ad åen afslører trækkende fisk, og kan jeg vælge frit er den sidste nattetime og de første morgentimer absolut favorittidspunktet.

Afhængigt af forholdene kan der dog fiskes døgnet rundt. Dagfiskeriet kræver ofte gode forhold i form af nylig nedbør og gråvejr, mens aften-, natte- og morgentimerne altid kan give fisk. Jo længere vi kommer hen på sæsonen, desto nemmere bliver det at passe en nattur til åen ind i programmet. Smut afsted efter aftensmaden og fisk et par timer ind i mørket, så kan du sagtens være hjemme i seng inden midnat.

 

I en lille å som denne har fluefiskeren en rækkevidde der sjældent overstiger 10 meter. For spinnefiskeren med en bulewobler er der dog ingen problemer i at fire wobleren 20-30-40 meter nedstrøms, hvor fiskene endnu ikke er blevet skræmt af trampen på brinken.

I en lille å som denne har fluefiskeren en rækkevidde der sjældent overstiger 10 meter. For spinnefiskeren med en bulewobler er der dog ingen problemer i at fire wobleren 20-30-40 meter nedstrøms, hvor fiskene endnu ikke er blevet skræmt af trampen på brinken.

Bulewoblere til havørred

 Ikke alle woblere at få modificeret skeen for at kunne anvendes som bulewoblere. Det en kombination af vinklen på linen, vandpresset på skeen samt woblerens flydeevne, der afgør, hvor dybt en wobler arbejder. Hvis wobleren har en god opdrift og fiskes langsomt med hævet stangtop vil nogle wobler modeller kunne fiskes, så de buler lige under overfladen også uden at modificere dem. På woblere med en normal eller stor ske vil en anelse hurtigere indspinningstempo eller øget strøm dog have en relativ stor effekt, og hurtigt få wobleren til at grave sig ned i vandet.

Med en afkortet – og dermed mindre – ske er det ofte nemmere at holde wobleren højt i vandet. Nogle wobler modeller får en fin gang i vandet og egner sig til at blive modificeret til bulewoblere. Andre gør ikke. Du er med andre ord nødt til at tage en risiko, og eksperimentere lidt. Min absolutte favoritwobler er den udgåede Westin Duå, som har en relativt stor ske og arbejder dybt. Når jeg har trimmet den til, kan den fiskes utrolig livligt lige under overfladen – selv med langsom indspinning i forholdsvis svag strøm. Den flydende, leddelte Rapala Original på 9 cm er en anden favorit, der fint egner sig til at blive ændret til bulewobler. Samme wobler findes også i en mindre 7 cm udgave, som efter min mening er knapt så god. Nils Master Invincible i 5 cm udgaven er en fin lille wobler med god opdrift. I gamle dage blev den lavet i en udgave med en mindre ske, der arbejdede højere i vandet, men nu til dags må man selv korte skeen ned. Det er bare om at finde nedstrygeren frem og komme af sted til åen.

 

Peter Kirkby med en fisk over meteren fanget på bulewobler midt om natten. »Havørredrekord- alarmen« måtte afblæses, da det viste sig at være en gedde. Men det var stadig et adrenalin kick ud over det sædvanlige…

Peter Kirkby med en gedde over meteren fanget på bulewobler midt om natten. »Havørredrekord- alarmen« måtte afblæses, da det viste sig at være en gedde. Men det var stadig et adrenalin kick ud over det sædvanlige…

 

Sådan fisker du havørred i mørket

 Når en wobler fires af sted i mørket, bliver det afgørende at have kontrol med afstanden. Mit simple trick er, at have en finger på spolekanten og tælle antallet af løkker, der forlader spolen. Erfaringer fra dagfiskeriet, hvor wobleren kan følges med øjnene, er guld værd, når du vil have kontrol med afstanden i nattemørket. Når du ved, at der eksempelvis er cirka 120 løkker ned til hullet under de udhængende grene, så er det en leg at gentage kunststykket i bælgravende mørke.

 Modificer din wobler ved åen

 Når du først begynder at save i skeen på en wobler til måske 80-90 kroner, må det helst ikke gå galt. Ryger der for meget af, er gangen ødelagt, og wobleren må kasseres. Gå derfor forsigtigt til værks og startmed at save lidt mindre af, end du forventer. Den resterende del fjernes derefter gradvist med en fil. Det nemmeste er at lave den sidste tilpasning ved åen, hvor du kan teste gangen, og afgøre om der skal files en anelse mere af. Kæntrer eller trækker wobleren for meget til en af siderne, kan det rettes ved enten at file lidt mere i modsatte side af skeen, eller ved at vride frontøjet på wobleren en anelse modsat den retning wobleren kæntrer.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Tohatsu

 

Med rette stangføring og indspinning kan bulewoblerne også komme ned på dybere standpladser. Det gav bonus i form af denne flotte premiere steelhead på 4,5 kilo.

Med rette stangføring og indspinning kan bulewoblerne også komme ned på dybere standpladser. Det gav bonus i form af denne flotte premiere steelhead på 4,5 kilo.

MIT LIVS HAVØRRED FRA LILLEÅEN

Morten Andersen med sin fantastiske havørred på over 10 kilo fra Lilleåen taget på orm.

For et par dage siden kunne du se Mortens Andersen fantastiske 10 kilos havørred fra Lilleåen på Facebook. Her får du hele historien om den kæmpestore havørred – fra fangeren selv.

 

AF MORTEN ANDERSEN

 

Mandag d. 25-7 2022 kørte jeg til Lilleåen for at fiske. Jeg påbegyndte mit fiskeri kl. ca. 9.00 ved åen, og fiskede nu på forskellige pladser på Lilleåens Røde Zone. Vejret var overskyet, og det regnede også indimellem, mens jeg fiskede.

Kl. ca. 10.30 fik jeg hug på mine tigerorm lige efter busken, ved den gren og det grøde som hænger ud bag ved busken øverst på Rød Zone ved ”Hegnet”. Jeg mærkede et par nøk i stangen, og herefter kunne jeg mærke noget ”tyngde”, og jeg gav derfor et hårdt tilslag. Herefter ”eksploderede” vandet, og en stor fisk viste sig nu i overfladen. Jeg skyndte mig derfor at lægge pres på den, og ”trække” den ned bag ved busken i det frie vand, der er her, for at undgå at den gik op på Dambrugets arealer! Her forløb resten af fighten nu, og fisken gik nu frem og tilbage ude foran mig, og jeg holdte et hårdt og solidt pres på den.

 

Forshaga Akademin

 

Til trods for at der en en del grøde her, borede den sig ikke ned i grøden, men jeg kunne holde den forholdsvis højt i vandet, skønt det var en ”tung” fisk! Jeg var dog nervøs for at komme i karambolage med den ”vandmålerstolpe” der er på dette sted, men heldigvis lykkes det mig også at styre den fri af den, og efter ca. 5 minutters benhård fight, lod jeg mig nu glide ned i vandet lidt opstrøms ”vandmålerstolpen”, og første gang havørreden kom inden for rækkevidde kunne jeg nu lande den i mit store net. Dog knækkede min fiskestang i landingen, men fisken var så træt, at den ikke stak afsted igen, og altså kom i nettet! Herefter lod jeg fisken ”falde til ro” i nettet, ”slyngede” nettet med fisken op på land, samtidigt med at jeg sørgede for at den lå ”solidt” helt nede i nettet, og holdt det ”låst”, før jeg ”kravlede” op på land igen, og nu gik langt ind på brinken, før jeg stedte fisken til hvile med min priest!

Jeg blev nu for alvor overrasket over fiskens størrelse, og hvor massiv den var – målte og vejede den nu ved åen, og kunne konstatere at den var dybt kroget i underkæben – 92 cm lang, og vejede ca. 10.20-10.30 kg (vejet på min egen Rapala vægt!). Det var en stor ”mange-plettet” og lettere farvet han, med en – ikke voldsomt stor – kæbekrog. Herefter fik jeg sendt lidt sms-beskeder og ringet rundt, før jeg kørte på Langaa Camping for at få fisken verificeret, målt, vejet og fotograferet! Dog var der et ældre ægtepar som tog nogle billeder af mig, og fisken ”på vej op” mod parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug.

 

Morten Andersens fantastiske havørred var hele 92 centimeter lang.

Morten Andersens fantastiske havørred var hele 92 centimeter lang.

 

På Langaa Camping sagde målebåndet 92 cm, og vægten faldt i hak ved 10.30 kg, og her blev jeg nu også fotograferet! Herefter kørte jeg retur til parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug, hvor Pia og Kenneth Tindahl nu kom, og fotograferede mig med fisken ved åen, før turen gik hjemover!

Mandag d. 25-7 2022 blev således dagen, hvor mit ”livs” største havørred blev en realitet, og jeg blev medlem af den eksklusive ”klub” af lyst- og sportsfiskere i Danmark, der har fanget en Å-havørred over 10 kg – så det bliver det ikke meget større og bedre, og så på ”hjemmebane” i det fiskevand jeg har fisket i, i mere end 30 år!

Knæk og bræk!

 

Friluftsland

 

Morten Andersen er en rutineret ormefisker - og har blandt andet været interviewet til en Fisk & Fri artikel for omtrent ti år siden, hvor dette foto blev taget ved hans revir på Lilleåen.

Morten Andersen er en rutineret ormefisker – og har blandt andet været interviewet til Fisk & Fri 5/2010, hvor dette foto blev taget ved hans revir på Lilleåen. 

ALASKA: EFTER LEOPARDREGNBUER PÅ KANEKTOK RIVER

Jan med en af turens mange flotte leopardregnbuer

Jan Larsen har i sommerferien været på fiskeeventyr i det vestlige Alaska med sin fiskekammerat Morten Vestergaard, hvor de har oplevet de vildeste fiskeri efter blandt andet vilde leopard regnbuer – en særlig flot farvevariant som findes netop her.

AF JAN LARSEN

EFTER 1 times flyvning med Beaver vandflyveren fra Bethel henover tundraen nærmer vi os Pegati Lake, og vi har fået selvskab af en lokal, som skal med op til søen. Hendes mand og bror er deroppe i en lille hytte, de fik bygget for nogle år siden.

Da vi begynder indflyvningen til søen opdager vi, at der er kæmpe bølger på vandet, og piloten meddeler over radioen i vores høretelefoner , at han muligvis IKKE kan lande… Shit når vi lige at tænk, men i det samme meddeler han ”I TRY!” Shit igen… Han banker vandflyet ned i bølgerne midt ude på søen, hvorefter han slukker motoren. Hold da op en vild landing, men vi er trods alt nede.  

Vores inuit medpassager tilkalder hjælp fra hytten, og piloten lader vandflyveren drive ind mod bredden, hvor der nu står to mand og støtter flyet, så det ikke havarerer, mens vi hopper ud og hjælper med at stabilisere… Inden længe er der ro på, og vi får læsset af.

 

Friluftsland

 

Velvoksne grizzlybjørne som denne er der næsten garanti for at se de fleste steder i Alaska.

Velvoksne grizzlybjørne som denne er der næsten garanti for at se de fleste steder i Alaska.

15 dage i selskab med bjørne, ulve og elge

Planen er, at vi skal floate ned af floden i gummibåd i 15 dage, hvor der i alt skal tilbagelægges omkring 160 kilometer. Der opsættes nye camps hver dag på stenbankerne langs med vandet – så tæt på floden som overhovedet muligt for af undgå de mange myg. Camperer man i høj og tæt bevoksning, ædes man nemlig lynhurtigt op af myggene her i juli måned.

Ved at flytte lejr konstant oplever vi masser af action, fordi vi fisker på ”nye fisk” hele tiden. I hvert eneste nyt sving vi kommer til, er der den ene krystalklare paradispool efter den anden, hvilket får adrenalinen helt op at køre.

Elhegnet bliver flittigt taget i brug hver nat, da bjørne, elge og ulve konstant huserer i området.  De vandrer ofte rundt om teltområdet for at finde mad, men bliver som regel på den anden side af hegnet. Lejren er selvfølgelig tophygiejnisk, og der er intet fiske- eller madaffald, som lokker ubudne gæster unødigt. Alt er forseglet i coolere, og det er virkelig vigtigt, for bjørnene, der er her i området vejer 3-500 kilo og har en glubende appetit. De har en lugtesans, som er 100 gange bedre end menneskets, og den kan lugte mad på meget stor afstand, så det er om at være påpasselig med ikke at lokke dem til.     

 

En del store stallinger som denne tog også Jans Larsens musefluer.

En del store stallinger som denne tog også Jans Larsens musefluer.

På jagt efter leopard regnbuer

De smukke, vilde leopard regnbuer, som er turens mål, har hjemsted i det vestlige Alaska. Regnbuerne, som kæmper helt fantastisk, lever i hovedfloden, men opholder sig specielt i de små bække og vandløb med mange stillestående pools. De flotte, plettede regnbueørreder er glubske kødædere, og deres kost består af kød fra døde laks, lakseæg og mus. Og det er netop regnbuernes livret – mus, som vi imiterer med vores kæmpestore musetørfluer, der med stor spænding streames hen over overfladen.

Man kikker sig selvfølgelig godt over skulderen – og så lige engang mere – inden turen går ind til de små creeks. Musefluen – de super livagtige Morrish Mouse fra Fishmadman – kastes forsigtigt hen over det krystal klare vand, hvor regnbuerne let kan  spottes.

De fleste fisk er 50-65 cm og giver en vild fight. De fiskes kun på enkeltkroge og genudsættes alle nænsomt efter de lokale regulativer. Efter et par kast mere – og et par regnbuer senere orienterer vi os lige igen 360 grader rundt – og flere gange er det med hjertet op i halsen, at vi ser tegn på bjørne, så vi må planlægge et hurtigt tilbagetog til hovedfloden. Men – med en pumpgun på ryggen og bjørnesprayen i siden har vi endnu engang en overstået en vellykket mission i bjørnens hule – og fanget en af verdens vildeste fisk på mus! Vi kan endnu en gang ånde lettet op og sejle videre ned af Kanektor River.

 

Når der er store bølger er det ikke altid lige let at lande med en vandflyver som denne.

Når der er store bølger er det ikke altid lige let at lande med en vandflyver som denne.

Chinook – flodens konge

Længere nedstrøms oplever vi kongelaksens vandring op mod søen, og det er meget fascinerende at opleve deres opgang i tusindvis.

Morten kroger en kongelaks på spin, der står bomstille i floden i over 45 minutter.  Han kan ikke rokke den, og det virker frustrerende. Pludselig lader laksen sig falde sig tilbage nedstrøms, hvorefter den viser sig i overfladen. – Fuuuckk den er stor, råber Morten. – Jan, hent båden! Vi er nød til at sejle efter den skriger han, så det kan høres helt til Fairbanks. Jeg løber ned til båden og slæber den 100 meter nedstrøms, hvorefter vi begge hopper i.

Laksen vælter rundt og er på vej over til modsatte bred. Morten prøver at holde stram line, men den bliver bare ved med at flå line af hjulet. Vi nærmer os snart et hurtigt stryg, hvor båden bliver trukket ned i hovedstrømmen. Laksen bliver ”stående”, og vi ryger 150 meter nedstrøms, hvor vi skubber båden ind til bredden og løber opstrøms, mens vi ruller linen ind på hjulet. Morten når lige op til stryget, da han opdager, at laksen sidder fast i en gren under vandet. 15 minutter senere går laksen tabt.

Kongelaksen vandt, men vi havde en fight, som vi nok sent kommer til at glemme. Morten vurderede den til over 30 kg, og det er sikkert rigtigt, da de blive helt op til 50 kilo.

 

Friske bjørnespor er hverdagskost i Alaska!

Friske bjørnespor er hverdagskost i Alaska!

Regnbuer og stallinger på musefluer

Jeg fisker stadigvæk nedstrøms med musefluer samt kroger en del stallinger, og netop stallingfiskeriet er også et kapitel for sig selv her på floden.  Stallinger på 50 cm er helt almindelige, og på turen fanger vi ”blåmænd” op til 57 cm.

Til sidst kommer vi til udmundingen ved Inuit byen Quinhagak, hvor der er 669 indbyggere. Vi overvejer ikke at sætte el-hegnet op den sidste nat, da der er en del aktivitet tæt på lejren. Vores sunde fornuft siger os dog, at vi bør gøre det alligevel. Og det nok meget godt, for dagen efter får vi at vide, at der netop er skudt en stor bjørn 100 meter fra vores camp… De dukker normalt ikke op så langt nedstrøms, men som sagt: Bjørne er uforudsigelige!

Fra den lille landsby bliver vi hentet og fløjet tilbage til Bethel, hvor vi kan afslutte endnu et fantastisk fiskeeventyr, hvor vi fik fisket efter alt fra regnbuer, stallinger og rødlaks til hundelaks , kongelaks, røddinger og dolly varden.

 

Hvidovre Sport

 

LAKS I LÆRDALSELVEN: KÆRLIGHED & FORDUMS KONGEFISKERI

Det iltmættede, boblende, hvide vand danner et trygt tag over hovedet på laksene. Kan du få fluen ned og fiske under det hvide tag, så er du tæt på det store laksehug.

Endelig var Dronningen af alle lakseelve ved at være sig selv, og kvittererde med storlaks, efter at have været så grueligt meget igennem. Der var for få år tilbage igen rent kongefiskeri i Lærdalselven, men nu er laksen desværre så meget i tilbagegang igen, at man fra 2021 har måttet lukke for målrettet fiskeri og hjemtagning af laks samt indføre en del restriktioner på fiskeriet. Her får du et lille tilbageblik på fiskeret med en artikel fra 2018.

 

TEKST OG FOTO: OLE WISLER

 

MAN FØLER SIG lidt som en konge, når man fisker her i Dronningen af alle lakseelve: Lærdalselven. Norges Kong Harald har fisket her siden han var 14 år. Svenske Kong Gustav har fisket her. Eric Clapton har besøgt elven mange gange, svigtet sin Fender Strato­caster og i stedet kærligt kastet sin lakseflue ud i elvens blågrøn­ne, klare strømme. Også Ernest søn; Jack Hemingway forelskede sig i Lærdalselven. Vores egen Svend Saabye havde ligeledes et intenst kærlighedsforhold til elven, som han besøgte hvert år igennem hele 30 år.

Man forstår dem og alle de an­dre forelskede laksefiskere. Lærdalselven er en af verdens mest eftertragtede og eksklusive elve. Thomas T. Phelps skrev i i 1949 i bogen ”Fishing Dreams”: ”Lærdalselven er helt unik. Her er der chance for storlaks på over 50 lbs og havørreder på over 20 lbs …”

 

Forshaga Akademin

 

Hemmeligt forelsket i Lærdalselven

Jeg har også altid været hemme­ligt forelsket i den smukke elv, der løber igennem den lille frodi­ge Lærdal – tæt omgivet af mere end 1.000 meter høje fjelde. Jeg tabte mit hjerte og drømte mig ofte til Norge, allerede da jeg som lille lystfiskerdreng, tilba­ge i 70’erne, så drabelige lakse­fights fra Lærdalselven. Dér sad vi; små, jydske ørredfiskere, med vores sparsomme fedtfinneer­faringer fra Grindsted, Ansager og Holme Å, med store øjne, på vinterens mørke klubaftener, og så på lydløse, tikkende, sort-hvi­de 8 mm smalfilm, der viste min gode ven Franks far og venner, som fiskede og fightede vold­somme storlaks. Så mange og så store laks fangede de, at vi, ellers så rapkæftede knæjter, var helt stille og målløse. Den sekvens, hvor de læsser den gamle Volvo 245 herregårdvogn med den ene storlaks efter den anden, så den til sidst er fuldstændigt mast i knæ i støddæmperne, står stadig malet på min nethinde …

Siden skulle den smukke dronninge-elv gå så grueligt meget igen­nem; fra overfiskning med garn i 70’erne og 80’erne til dødsstødet i midten af 90’erne, hvor elven blev inficereret med dræberpara­sitten Gyrodactylus salaris. Hele tre gange skulle elven igennem voldsomme behandlinger med ro­tenon og aluminium, inden man endelig kunne friskmelde den i efteråret 2018. Men som i ægte kærlighed og et godt ægteskab, er det yndigt at følges ad og vigtigt at holde sam­men i tykt og tyndt. Vi har trofast holdt fast, og nu var laksen endelig tilbage – stor og stærk. Så længe det holdt, for nu er fiskeriet igen siden 2021 nede i en bølgedal, hvor der er hjemtagninges forbud på laks samt en del begrænsninger på fiskeriet..

 

Sen aftenlaks oppe og vende til et snapshot i mørket. C&R fiskeri har bredt sig hastigt i Lærdalselven efter den genåbnede i 2012. Næsten 70 % af laksene er blevet genudsat igennem de seks sæsoner.

Sen aftenlaks til forfatteren Ole Wisler oppe og vende til et snapshot i mørket. C&R fiskeri har bredt sig hastigt i Lærdalselven efter den genåbnede i 2012. Næsten 70 % af laksene er blevet genudsat i perioden 2012-18.

 

Laks i Lærdalselven

Dér! Vi peger begge ivrigt på den store laksehale, der pludselig bliver synlig i det hår­de, hvide vand, der er fyldt med iltrige bobler. Laksene står her ikke længe. Må­ske et par timer, måske en dag. Pludselig er de der, tre, fire, fem eller nogle gange mange flere laks.

Jeg fisker med Frank Lorenz, min gode, gamle ven. Han er vokset op med laksefiskeriet i Lærdalsel­ven, og har, siden han var seks år, lært elven at kende; vandets flow, bundforholdene og specielt lak­senes hvile- og standpladser. Tu­sindvis af orm og knaldrøde rejer er svunget igennem elvens mange pools og små kulper. Den tid er ovre nu for det er ikke tilladt at fiske med rejer eller orm mere.

Men vi har lært hinanden noget. Frank har lært mig laksepladser­ne at kende, og lært mig at spotte laksene. Jeg har lært ham at kaste med flue. Det vil sige, det brugte han nu ikke lang tid på at lære. Han gik blot i gang, og han gør næsten, som han altid har gjort med rejer eller orm; sørger for at få agnen ind foran laksene. Og det er altså ikke langs de klassi­ske, lange, lækre speycast-ind­bydende laksepools, han bruger sin tid. Han fisker på steder, hvor inkarnerede fluefi­skere sjældent vil sætte hverken fod eller flue.

Igennem årene har vi så fået ud­viklet et whitewater-fluefiskeri med både korte og lange kast, mendninger samt liner og fluer, der kan fiske, hvor laksene står under det hvide vand.

 

Lærdalselvens historie

Lange stænger til store laks

Det skal indrømmes, at det ser en smule lat­terligt ud med en fem meter lang laksefluestang til et kast på tre meter. Men tro mig; du ser godt ud, når den er spændt op med en plus 20 punds laks i det hårde, hvide vand.

Vi er kun fem meter fra laksene, men de ser os ikke. Både på grund af den store sten, vi skjuler os bag – og så ”låget” med det hvide, boblende vand, henover hvi­lepladsen. Nu gæl­der det om ikke at kaste langt eller få for meget line ud. Der er faktisk blot tale om et simpelt rullekast, men tro ikke det er helt ligetil at regne ud, hvordan kastet skal vinkles, for at fluen suges ned, og hvordan stangspidsen skal føres, for at fluen svinger perfekt ind foran de fem til seks laks, der nu står i den korte pool. Det kræ­ver noget fornemmelse for hvidt vand – samt en del forsøg.

 

Lærdalselven

Pludselig råber Frank højt, og overdøver elvens brusende larm: LAKS! Den lange 15 fods Hardy Angel står i en spændt bue. Der er voldsomt pres på. Laksen stik­ker af mod den anden side. Der er kun et at gøre; sætte hårdt mod hårdt. Frank Lorenz har prøvet at fighte laks i det hvide, hårde vand mange gange før. Der er ikke plads til lange udløb, og man skal passe på alle de store sten og klippestykker i elven. Den krafti­ge, lange stang gør det lettere at få løftet linen fri af vandpresset og få den holdt fri af stenene, hvis laksen går rundt om dem.

Hård fight giver hurtig lan­ding. Og imellem to klip­per er der lidt roligt vand, hvor det efter godt fem minutter lykkedes at presse laksen ind, og få fat om haleroden. Det er en god hunlaks på lige over meteren. Farvet. Vi tager et hurtigt billede, tag­ger laksen, skriver nummer, længde og den estimerede vægt på 10,4 kg ind og sender sms’en med fangsten. Alle hunfisk er fredede i Lærdalselven og skal genudsættes. Det var dengang tilladt at tage en hanlaks, men i det hele taget er der opstået et stort C&R fiske­ri efter elven genåbnede i 2012. Igennem de seks sæsoner har der i snit været taget godt 6 tons laks årligt, og i snit er næsten 70 % af laksene blevet genudsat.

 

Når den blanke storlaks stiger i juni måned er slanke, langvingede, simple fluer som Monkey Fly (billedet), Sunray Shadow eller Collie Dogr et medicin.

Når den blanke storlaks stiger i juni måned er slanke, langvingede, simple
fluer som Monkey Fly (billedet), Sunray Shadow eller Collie Dogr et medicin.

Storlaksen tilbage i Lærdalselven

Lærdals-elven er blevet verdenskendt for sine mange og store laks. Man­ge troede dog aldrig, at fiskeriet og laksestammen ville blive det samme, efter at man slog alt liv i elven ihjel med rotenon. Mere end 12 tons døde laks og ørre­der kunne fiskes op. Mange, selv stolte laksefiskere og lokale måtte knibe en tåre den dag.

De lokale elvejere havde dog sammen med biologer sikret DNA’en fra den flere tusind år gamle lærdal-laksestamme i en genbank inden laksestammen brød sammen. Det intensive yn­gelprojekt, sammen med en fire års fredning og efterfølgende stram fiskeforvaltning, gjorde, at elven allerede ved genåbningen i 2012 og i årene efter, kvitterede med et laksefiskeri, der næsten kom på højde med gamle tiders årlige fangster. Om end der sik­kert ikke var helt så mange både aktive og effektive laksefiskere, der fiskede ved elven for 50 år og 100 år siden.

 

Storlaks på 10 kg genudsættes. Elven er kendt for sine mange, store laks. Snitvægten er over 7 kg, og der landes igen laks over 20 kg...

Storlaks på 10 kg genudsættes. Elven er kendt for sine mange, store laks. Snitvægten er over 7 kg, og der landes igen laks over 20 kg…

 

Der er igennem de sidste par år foretaget genetiske undersøgelser af laksestammen, og når forskerne sammenligner DNA’en med den fra før udbruddet af gyrodactylus salaris, så viser det, at Lærdals-laksen i dag, er helt og aldeles uændret i sin genetiske sammen­sætning.

Det vækker stor glæde hos alle i dalen, og historien om Lærdalsel­vens unikke storlaks blev endeligt genoplivet i 2014. Da ville skæb­nen, at Mark Brooks – søn til den legedariske Raymond Brooks – krogede en gigantisk laks i skum­ringen, under havørredfiskeri med sin enhåndsfluestang. Der gik to en halv time med at fighte stor­laksen på enhåndstangen, og først klokken halv tolv lykkedes det at håndlande monsterfisken. Lak­sen var hele 131 cm lang, 82 cm i omkreds, og den blev estimeret til at veje mellem 26,4 og 27,5 kg. Selvom det var en hanlaks og den måtte hjemtages, valgte Brooks at genudsætte den.

Der var ikke blot tale om en tan­gering af den tidligere rekordlaks fra elven på 26,5 kg taget af Nils Grøtte. Der var også tale om en verdensrekord for atlantisk laks fanget på enhåndstang. Storlaksen er atter tilbage i Lærdalselven.

 

Mr Whitewater: Frank Lorenz med laksen på estimeret 10,4 kg. Han har mere end 40 års erfaring med laksefiskeriet i elvens hårde, hvide vand.

Mr Whitewater: Frank Lorenz med laksen på estimeret 10,4 kg. Han har mere end 40 års erfaring med laksefiskeriet i elvens hårde, hvide vand.

Kampen om Lærdalslaksen

Den norske stat har siden 1982 brugt 906 millioner norske kroner på at genopbygge laksestammer i Norge. Så staten vil have noget igen. Der er fra politisk side ytret ønske om, at elven skal være mere tilgængelig for almenheden. Det har stortinget fået skrevet ind i loven om laksefisk.

De lokale elvejere er dog ikke interesserede i, at staten skal diktere pris og fordeling af fiskeriet i den historiske lakseelv. De påpeger, at de har rimelige priser i forhold til kvaliteten af fiskeriet, men at efterspørgslen naturligvis er stor, når fiskeriet er godt. Elv-ejerne har i øvrigt, sammen med Lærdal Kommune og Borgund Kraftværk, investeret mange millioner kroner i forbindelse med reetableringen af laksestammen. Elvejerne fortæller også, at de gennem årene har lidt store tab som følge af den voldsomme nedgang i laksestammen på grund af både lakseparasitten, regulering og kraftværker i elven samt lakseopdræt i fjorden.

 

Laksefiskerne hjælper i øvrigt forskerne ved at tage skælprøver og mærke laksene inden genudsætning.

Laksefiskerne hjælper i øvrigt forskerne ved at tage skælprøver og mærke laksene inden genudsætning.

Endelig fri for dræberparasitten

Mere end 20 års kamp mod dræberparasitten er nu slut. I efteråret 2017 fik de lokale i Lærdalen deres gamle elv igen. De og hele laksenorge er lykkelige: Det er lykkedes at vinde over den dødelige trussel mod den unikke vilde laks i Lærdalselven. Langt over 100 millioner norske kroner er brugt på behandlingerne med først plantegiften rotenon, der slår alt liv ihjel i elven, og så til sidst den succesfulde behandling med aluminiumsulfat, der kun dræber lakseparasitten. Behandlingen er teknisk krævende, da pH-værdien hele tiden skal kontrolleres, og der skal doseres kontinuerligt og præcist i forhold til vandføringen, som går op og ned. Successen med aluminiumsulfat lover godt for behandlingen af Drammenselven og Driva, som er de sidste store, gyro-inficerede elve i Norge.

Desværre blev målrettet fiskeri efter laks lukket igen i 2021, og alle laks man fanger under havørredfiskeri skal genudsættes.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

 

Tohatsu

BC: CHINOOK PÅ FLUE

Forfatteren med en stor og stærk kongelaks taget på flue i den smukke Kitimat River. 

Er du til strømvand og smukke laks – eller holder du bare af at se masser af bagline? Hvis det er tilfældet, så skylder du dig selv en date med en frisk nystegen blank kongelaks, som er den vildeste fighter, du kan forestille dig. Tag med til B.C.

 

Af Jesper Lindquist Andersen

 

SKEENA RIVER: Jeg husker tydeligt den første fisk, der tager min chartreuse grønne intruder-flue. Stangen bliver klasket ned i vandoverfladen. Min korte løkke med løsline bliver strammet op i et kæmpe smæld på stangens klinge, og i samme brøkdel af et sekund brister mit 30 lbs. forfang, som var det sytråd.

Få minutter efter er jeg rigget op på ny og klar igen. Vi ser et parfisk rulle i overfladen i svinget nedstrøms den nakke, min flue svinger hen over. Godt hundrede meter længere nedstrøms  nakken, står min makker, og fisker en fin strømkant af, hvor det er helt tydeligt, at fiskene vil trække på indersiden.

 

Hvidovre Sport

 

Jeg ser, at han strammer stangen op med fast fisk, som han efter et voldsomt udløb mister. Jeg når overhovedet ikke at fordøje, hvad der er sket, før min flue igen stopper. Jeg sætter den modhageløse enkeltkrog solidt i kæben på fisken, som med det samme svarer igen med et voldsomt og aggressivt udløb langt ind i baglinen.

Da der er cirka halvdelen af mine godt 250 meter backing tilbage på hjulet, får jeg endelig styr på fisken og kan først nu begynde en reel fight med den. Efter en lang fight, hvor jeg også har en lille smule at skulle have sagt, lander jeg turens første fisk – en utrolig smuk og knaldblank kongelaks med havlus på halen samt en nærmest frisk duft af saltvand. Der var ingen tvivl om, at disse fisk er helt friske og kommer direkte fra havet.

 

Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!

Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!

 

Skeena – det skal nok blive vildt

Jeg har booket to ugers fiskeri på Skeena River og de nærtliggende floder. Vi er en mindre gruppe afsted – og fisker to og to sammen med kyndig guidning fra Jerome og hans team. Jerome er oprindelig fra Holland, men flyttede til Canada for netop at kunne fiske så meget som muligt i de smukke floder, som landet byder på. Siden har han gjort fiskeriet til sin levevej, og har nu den mest charmerende lille lodge beliggende tæt på områdets bedste fiskevande.

Vi skal fiske på tre forskellige floder – den lille idylliske Kitimat River, den lidt større Copper River, som minder en hel del om Gaula i Norge, og så selvfølgelig den store Skeena River, som har nogle  af de aller største kongelaks i verden. På de små floder afffisker vi de forskellige pools ved at drifte ned med en gummibnåd, og på Skeena foregår transporten i lynhurtige jetboats. At have flere elve at fiske på, er noget, der optimerer fiskeriet væsentligt, og det er helt sikkert en nødvendighed for at opnå succes. Da vandstanden falder på grund af godt vejr, kan vi nemlig dagen efter flytte ud til et af de større vande, og opleve gode forhold der. Og – da der igen kommer lidt nedbør, kan vi med fordel flytte tilbage igen til de mindre vande, der så igen har god vandstand.

 

Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.

Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.

 

Mange af de stærke kongelaks mistes

Den første uge jeg fisker, har jeg en del flere hook ups, og mister flere fisk end jeg lander. Fiskene er helt vilde og i en liga for sig. De første par dage bliver vi fuldstændig revet rundt af de stærke fisk.

Når fisken hugger fluen i et sving, tager den så kontant og hårdt, at forfanget ofte brister – og det på trods af, at vi fisker med tippets i 0.55 – 0.65 mm med en brudstyrke på omkring de 20 kilo. Vi finder derfor hurtigt ud af, hvor meget en god bremse på hjulet betyder – samt ikke mindst vigtigheden af ikke at prøve at hjælpe til med at bremse hjulet med hænderne. Dette resulterede nemlig ofte i et ordentligt smæk over nallerne eller en mistet fisk. Det går så stærkt fra fiskene tager fluen, til de er langt ude i backingen, at man bliver nød til selv at opleve det for rigtig at forstå det.

Som dagene går, får vi dog mere og mere styr på fiskene, og således bliver landingsraten også forbedret markant. Jeg må bare indrømme, at disse fisk er så meget stærkere, end jeg har turde drømme om. Og det samme med den fight og oplevelse de giver en under kampen, der på ingen måde kan sammenlignes med nogen anden fisk i strømvand. Der er ingen tvivl om, at den fight en helt frisk kongelaks giver, når den kun har været i elven et par timer – den er helt unik, og jeg bytter gerne én nystegen med fem farvede kongelaks.

 

Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækr e pladser og pools - fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.

Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækre pladser og pools – fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.

 

Tidligt op efter kongelaksene

Fiskeriet foregår typisk fra tidlig morgen og frem, og der er et helt tydeligt et mønster i fiskeriet fra dag et af. Vi kan altid kæmpe os til et par tilbud dagen igennem i de forskellige pools vi fisker, når vi floater ned over elven. Og alle fisk vi fanger er helt friske fra havet. Men alt efter hvor langt oppe i systemet vi fisker, kan vi næsten sætte klokken efter højvandet ude i fjorden. Et vist antal timer efter højvande sker der nemlig det, at vi kan se fisk vise sig i overfladen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det store træk af fisk kommer forbi os, så vi efterfølgende er spændt op med helt friske fisk.

De nye fisk, som kommer trækkende direkte fra havet, har kun opholdt sig ganske få timer i elven, og det er tydeligt, at når de tager fluen – ja, så tænker de kun på en ting… havet! Om det er en fisk på 7 eller 17 kilo, så er der ikke én eneste fisk, der ikke tager mellem 50 og 150 meter backing i første udløb!

 

Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk

Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk.

 

Klar til kæmpe chinook

Når det store træk af fisk kommer forbi, så er det med at holde sig til. Vi oplever, hvad der føles som ganske få fisk, der kommer trækkende forbi den ene dag i en pool. Det resulterer i et par tilbud, samt et par landede fisk til to mand på en times tid, hvorefter alt føltes som stille igen, så der igen skal fiskes systematisk ned over et stræk for at finde en fisk eller to, som har stoppet op for en kortere tid på en plads.

Dagen efter kan vi opleve et enkelt træk af fisk, der til gengæld føles, som om det ikke får nogen ende. Særligt én periode giver mulighed for at danse med en god portion fisk. Den vildeste dag jeg oplever, er på Skeena River, hvor min makker og jeg har fat i hele 16 laks i en periode på kun fire timer. Den ene af disse fisk, husker både jeg og min makker Herluf tydeligt. Den var selvfølgelig som alle de andre fisk, konstant langt ude i baglinen. Herluf havde netop mistet to store fisk, men denne fisk ville bare nedstrøms, og vi måtte nu følge efter den. Det var en enestående oplevelse og en fight for livet, idet Herluf først lander fisken mange hundrede meter nede af elven. Og det på trods af, at fisken ”kun” var på cirka 10 kilo.

Unik natur i British Columbia

Naturen i British Columbia er enestående med store skove og snedækkede bjergtoppe. Dyrelivet byder dagligt på ørne, og med lidt held vil der også være chance for at se en grizzlybjørn eller to. Når vi med vores rafts driver ned over floderne og affisker de forskellige pools, møder vi sjældent andre fiskere på elven. De fleste andre, som dyrker det tidlige fiskeri efter de blanke kongelaks, det er lokale, der gør det på pladser, hvor der kan parkeres tæt ved elven. Der kommer først rigtig mange lokale lystfiskere ud på elven lidt senere hen på sommeren, hvor de store træk af de mindre laksetyper som sølvlaks, rødlaks og hundelaks for alvor indtager floderne i Nordamerika.

Vi fisker med andre ord i den skønneste vilde natur, hvor der er god plads til at udforske en masse pændende pladser. Det er et rigtig vildmarkseventyr på trods af, at vi hver aften returnerer til den hyggelige lodge, hvor kokken venter med god mad og et velfortjent glas vin, inden en god nats søvn, som gør os top klar til de næste dage oplevelser.

Fluegrejet til de store kongelaks

Jeg benytter fluestænger på 14-15 fod i # 9 og #10 – samt et godt rummeligt fluehjul med en stærk bremse og plads til 200-400 meter 50 lbs. bagline. Er man heldig at blive spændt op med en af de helt store kæmper på over 20 kilo på Skeena River – ja så er det vigtigt, at man kan nå hen og op i båden – og sætte efter fisken, inden der ikke er mere line på hjulet. Og ja – så sker det, som skete for mig, da jeg løb nedstrøms med en grov fisk, og under fighten pludselig ikke kunne komme længere på grund af et par væltede træer under egen bred. Fisken fortsatte ufortrødent i samme tempo uden at se sig tilbage, og da der kun var ganske få meter bagline tilbage på hjulet, var der kun et at gøre: Holde hårdt mod hårdt, og håbe på det bedste. Fisken vandt selvfølgelig denne fight, da forfanget bristede, men heldigvis fik jeg med nød og næppe reddet mit skydehoved i sidste sekund.

Kongelaks stiger sjældent til fluen, og derfor er det yderst vigtigt, at der fiskes tæt over bunden. Jeg bruger skagit hoved med 15 fods sinktip i T14 g T17 samt fluorocarbon tippet i minimum 30 lbs., hvilket svarer til cirka 0.50 mm. Fluerne er gerne belastede intruder og rørfluer i farverne, gul, grøn, chartreuse og blå. Er vandet grumset, kan en sort flue gøre en stor forskel.

Du kan helt sikkert også lave en tur til B.C. på egen hånd, men vil du være sikker på succes, og ikke gider at, stå side om side med 20 andre fiskere i hver pool – ja, så vil vi helt klart anbefale, at du undersøger mulighederne godt hjemmefra. En erfaren lokal guide med kendskab til området og de enkelte elve giver en kæmpe fordel og sparer dig for både tid samt uheldige situationer.

De guider jeg har fisket med via Jeromes Lodge, har alle været passionerede lystfiskere, som er på elven 6 ud af 7 dage sæsonen igennem, og med sådan en guide, så får du ikke større chance for succes.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

 

Boatshow 2023