DEN STORE LAKSEFINALE I SKJERN Å

De sidste dage før laksesæsonen lukker og slukker kan byde på et fantastisk fiskeri. Her kan du læse hvor heldig Terkel og hans to kammerater var for et par år siden, da de var ude og sige farvel til Skjern Å. Lakse-åen over dem alle i det vestjyske.

TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN

HISTORIEN om det danske vandløb Skjern Å er som et eventyr. Først måtte det grueligt meget igennem med udretning og kanalisering. Det resulterede blandt andet i, at den unikke laksestamme stort set blev udraderet, før man i 1990’erne kom på bedre tanker. Åen blev lagt tilbage til et naturligt leje, og laksebestanden og lystfiskeriet er nu på vej mod tidligere tiders storhed. Om få år, når laksebestanden igen er fuld på fode, vil Skjern Å være blandt de bedste europæiske laksevande.

Vi er tre gutter der skal mødes ved Laksens Hus i denne sidste weekend af laksesæsonen. Da jeg kører fra Borris og det sidste stykke vej ud til Laksens Hus går det op for mig, at efteråret for alvor er over os. Ugers massiv regn har fået åen til at løbe over sine bredder, og engene er mange steder oversvømmet. Selv om mine to kammerater venter, kan jeg ikke lade være med at standse bilen nogle kilometer før, for at nyde udsigten over den mægtige ådal.

”Rap, rap, rap” lyder det fra de store flokke af grågæs, som trækker højt oppe. Den kølige vestenvind og de enorme arealer omkring åen, med visne græsarealer plettet med træer og buske i efterårsdragt, er det tydelige bevis på det uundgåelige: Vinteren er på vej.

 

Kizuma line

 

Status ved Laksens Hus

Vi behøver egentlig ikke køre helt til Laksens Hus for at købe fiskekort. Det kan nemt klares på nettet hjemmefra, men det er blevet en tradition, at vi mødes der inden en fisketur. Laksens Hus er et nyt informationscenter for sådan nogle som os. Os der elsker at fiske laks i Skjern Å. Det primære formål med besøget er, at få en status for fiskeriet her og nu. Kenny, den daglige leder, fortæller begejstret, at åen er proppet med fisk. Endnu en sæson er gået, hvor fiskeriet kun er blevet bedre, for siden genslyngningen af den regulerede og kanaliserede å, er det kun gået frem.

Han fortæller, at 2017 er nyt rekordår. Ikke mindre end 141 storlaks på en meter eller derover, er der i skrivende stund indrapporteret – det højeste antal i løbet af de sidste 70 år. – Her i Skjern kan vi nu konkurrere med de helt store drenge i klassen, starter han, og fortsætter: – Tag Finnmarkens verdensberømte Lakselv i Nordnorge. Der har de i 2017 fanget 1.206 laks med en gennemsnitsvægt på 7,5 kilo. I Skjern Å er er der fanget 1.684 laks med en gennemsnitslængde på 84 centimeter og en vægt på cirka 6 kilo. Omregnet giver det en samlet fangst på 10 tons, forklarer han begejstret, inden han uddyber:

– Til sammenligning blev der i 2017 fanget 7 tons i Stjørdalselven, 6 tons i Surna og 9 ton i Lakselv. Årets største laks er en krabat på 122 centimeter fra maj. Den blev genudsat, men dens vægt er anslået til at ligge på den rigtige side af 20 kilo. Den største hjemtagne fisk var 114 centimeter lang og blev vejet til imponerende 19 kilo, slutter han den statistiske gennemgang.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Fint med fisk i åen

Kenny fortæller også hvor der de seneste dage er fanget fisk. I tilløbet Omme Å er der en lokal fisker som fik to laks i går, og ved landevejssvinget og Albæk er der også taget fisk de seneste dage. Vi vil gerne gå for os selv, og køber derfor fiskekort til Herning-Ikast Lystfiskerforenings vand i Vorgod Å. Det er et godt tilløb, med en fin opgang og få fiskere.

En halv time senere parkerer vi foran en gård på Gåsdalsvej, omtrent 4 kilometer opstrøms fra Vorgods udløb i Skjern Å. Der holder kun en enkelt bil på P-pladsen, og da vi har 8-10 kilometer vand til rådighed er der rigeligt plads til fire fiskere. Vi har ikke mere end lige fået vaders på, da bilens ejer kommer op til os. Han har fisket tre timer med spinnestangen, smidt en fisk og fået en stor gylden hanlaks på 90 centimeter – ikke dårligt. Vi får at vide, hvor han ikke har fisket og hvor han smed sin fisk, så vi er optimistiske.

Så skal der fiskes laks

Vi fordeler os på stykket med et par hundrede meters afstand. Jeg går øverst, Jesper i midten og Kenny nederst nærmest bilerne. 10 måske 20 kast når jeg at lægge ud, inden Kennys røst runger gennem ådalen: ”LAAAKS, LAKS”.

Jeg ruller linen ind og spurter nedstrøms. Inden jeg når helt frem til mine to kammerater, kan jeg se, at Kennys fluestang er spændt i bund af laksen der går dybt i det mørke vand, 10-15 meter foran os. – Hold kæft, den er helt vild, udbryder Kenneth, inden han som en anden Sven Gehrs begynder at kommentere fighten: – Den er omkring 75 centimeter og har allerede været en meter fri af vandet tre gange. Første gang jeg fiskede ned over den, føltes det som om, at fluen et sekund hang fast i grøden. Men det kunne ikke passe for der er for dybt til at være grøde, lyder det inden kommentar-sporet fortsætter:

– Jeg tænkte, at det må da være en fisk, men på den anden side var jeg heller ikke sikker, og da jeg havde glemt mit net oppe ved bilen, gik jeg tilbage for at hente det – så ville fisken også få en lille pause. Jeg skiftede flue til en tung Red Devil Francis Snaelda og så sagde det ellers bang! Den sad der i første kast, og hold da kæft den tog fluen hårdt. I den hårde strøm gik den mindst 20 meter nedstrøms og så gik den i luften. Det er vildt, jubler han, inden den snart er klar til landing.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

Laks: Klar med fangstnettet

Jesper står klar med fangstnettet og minutter senere ligger den sikkert i netmaskerne. Det er ganske rigtigt en smuk efterårslaks på 75 centimeter, og den skal genudsættes. Skjern Å-kvoten for de store fisk over 70 centimeter, er nemlig for længst opbrugt.

Ved Skjern Å er der i de senere år opstået et nærmest hysterisk forhold til Catch & Release. Fisken skal bare tilbage så hurtigt og skånsomt som muligt. Mange bruger de knudeløse gumminet, der er særlige skånsomme overfor laksens beskyttende slimlag, mens andre afkroger fisken i vandet, og nøjes med et billede af en hånd der holder omkring halen, mens resten af fisken er skjult i vandet. Gud nåde og trøste den, som kommer til at lægge et billede op af en fisk indsmurt i sand og mudder på de sociale medier. Det er den sikre vej til at få opmærksomhed, og det er ikke af den positive slags.

Efter vi har taget laksen fri af vandet for et par hurtige fotos, skal vi kun holde den nogle få minutter i den friske strøm, inden den er klar til at svømme tilbage i dybet.

Et fantastisk laksefiskeri

Sikke en start på dagens fiskeri. Vi har knapt nok tid til at ønske tillykke med fisken, for der er garanteret flere fisk, nu, hvor strækket har leveret to styks på en time, så vi skynder os tilbage. Jeg skifter min flue ud med en der ligner Kennys. Noget tungt og orange/rødligt. Som tidligere nævnt er vandstanden i åen høj: 30-40 centimeter højere end normalen. Laksen står dybt, og skal have fluen lige i hovedet, for at tage den i efterårets farvede vand. Det betyder synkende liner og tunge fluer, så vi fisker med korte skydehoveder synke 5 og en polyleader synke 6. Skydehovedets længde er ikke mere end 6,5 meter, og er dermed perfekt tilpasset mindre åer som Vorgod og de andre Skjern Å-tilløb.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

 

Efter en time er jeg ved at være faldet ind i rytmen: Et kast, et skridt eller to nedstrøms, et kast, og så videre. Jeg tænker, at resten af dagen skal fortsætte i det mønster, da det igen runger over ådalen: ”LAAAKS”. Denne gang er det Jesper som råber efterfulgt af et ”Den er stor …”.

Jeg spoler hurtigt ind, og vel fremme er det tydeligt, at det er en større fisk. På afstand kan jeg se Jesper i roligt tempo blive slæbt efter laksen nedstrøms, med stangen spændt som en flitsbue højt over sig. Kenny kommer også løbende. Han er klar med Catch & Release-nettet og efter et kvarter, og en del udløb, er fisken træt og vælter om på siden. Landingen er perfekt. Kenny hopper i vandet og rækker nettet ud mod fisken, der ligger et par meter opstrøms mens han kommanderer: – Hold stadig stangen højt og spændt. Og så går du bare roligt nedstrøms til fisken ligger i netmaskerne.

På vej hjem efter en super laksetur

Nogle timer senere er mørket ved at falde på. Vi er egentlig på vej hjem til Zpey-Lodgen, der har lovet at fyre op i grillen. Sæsonen er slut, så vi er lidt vemodige, mens vi trætte trasker mod bilerne. Da vi passerer et dybt hul, hvor han i sidste uge fangede en stor laks på 107 centimeter, skal den lige have det allersidste kast. Hullet plejer at holde fisk, så jeg giver mig på trods af, at jeg helst vil hen til de ventende bøffer i lodgen.

I første kast lander fluen tæt på modsatte bred og får tid til at synke nogle sekunder, inden han strammer linen op, og fluen svinger ud mod midten af åen. Da fluen er midt i det hurtige vand, siger det BOOM! Fluestangen bukker sammen, og en fisk går sekunder efter i overfladen og sender kaskader af vand mod os. Det er tydeligvis en mere rund fisk end dagens to andre fisk.

Overrasket råber Kenny: – Havørred, havørred! Jeg ved ikke om det er af hensyn til mig og min rumlende mave, eller fisken, der hurtigt skal genudsættes, at han fighter den hårdt. Men fem minutter senere er sæsonens sidste Skjern Å-fisk landet og genudsat. Tre drømmefisk på en dag. Så bliver det ikke bedre. Specielt når dagen først slutter mange timer senere i venners gode lag i Zpey-Lodgen med fiskehistorier, rødvin og store bøffer…

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Fiskeri i Skjern Å

Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskeforeninger har fiskevand i området, fx Borris Lystfiskerforening, som har adgang til ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagskort til åen. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus. Læs meget mere om fiskeriet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk

Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb, og med sin længde på over 90 kilometer det 4. længste. Kilden ligger på den jyske højderyg omtrent 25 kilometer nordvest for Vejle. Herfra løber den mod vest og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Vesterhavet. I 1960’erne blev den rettet ud og kanaliseret for at sikre afvanding på de omkringliggende arealer, som herefter kunne dyrkes. Det var en katastrofe for naturen og miljøet. Det gik især ud over Skjern å-laksen, som stort set blev udryddet. Man troede faktisk at den var helt forsvundet, men til alt held fandt biologer de sidste rester af den oprindelige bestand i tilløbet Karstof Å. I 1990’erne kom man på bedre tanker, og Skjern Å fik sit snoede forløb tilbage. Denne indsats, samt en intensiv opdræts- og udsætningsindsats, er grundlaget for, at laksebestanden i Danmarks største vandsystem igen og igen bliver bedre år efter år. Om få år vil åen være blandt en af Europas bedste laksevande, hvis udviklingen fortsætter.

Besøg Laksens Hus

Laksens hus ligger tre-fire lange fluekast fra Skjern Å. I huset kan alle, uanset om du er lokal eller tilrejsende turist, få råd og vejledning i at fange drømmefisken. Der arbejder folk, som selv er inkarnerede laksefiskere og som færdes ude ved åen dagligt. De har fingeren på pulsen, og de deler gerne ud af deres viden om fiskepladser, grej og hvor det sker lige nu. De rådgiver selvfølgelig også om praktiske ting som fiskekort, guider, overnatningsmuligheder med videre.

Adressen er Ånumvej 161B, 6900 Skjern, og du kan læse mere på deres facebook-side.

 

Hvidovres Sport

 

Her kan du se alle fiskepladserne på Skjern Å fra vest mod øst:

 

Det vestligstes stræk helt ud mod fjorden.

Det vestligste stræk af Skjern Å helt ud mod fjorden.

 

Fra Landevejsbroen og op til Borris.

Fra Landevejsbroen og op til “Under lejren”.

 

Skjern Å fra "Under lejren" til Tarp Bro

Skjern Å fra “Under lejren” til Tarp Bro.

 

 

 

Opstrøms Tarp Bro

Opstrøms Tarp Bro indtil “Forvirringen”.

 

Artiklen blev oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 7/2018

NYMFEFISKERI: OSCAR OG DEN FRANSKE FORBINDELSE

Det er et studie i linekontrol og koncentration, når Oscar dyrker French nymphing.

Når ørrederne er sky, skal der ofte finesse og feeling til for at få dem hugge. Erik Tveskov har fået en snak med Oscar Boatfield, der er ekspert i netop denne form for fiskeri.

AF ERIK TVESKOV

 

KOMBINATIONEN af krystalklart vand, sky ørreder og højt fisketryk, førte i midten af 80’erne til udviklingen af meget lange og tynde forfang i grænseområdet mellem Frankrig og Schweiz. Det var efterhånden blevet nærmest umuligt at lokke ørrederne til biddet med almindelige teknikker og specielt de større eksemplarer blev mere og mere umulige.

Klækningerne i området bliver sjældent så store, at de store ørreder finder det umagen værd at gå til overfladen, hvor man ellers kan tage dem på tørflue. Af nød udviklede franskmanden Jean-Pierre Guillemaud – blandt venner Piam – derfor nogle meget lange og taperede forfang, der muliggjorde præsentationer af små nymfer på en overbevisende måde.

Lange flueforfang til sky ørreder

Disse franske forfang har med tiden spredt sig til mange vande med vrangvillige ørreder, men primært i fransktalende lande. I 2016 udkom en engelsk bog, der i detaljer beskriver teknikkerne. Bogens medforfatter, Oscar Boatfield, har slået sig ned i Danmark, så det var oplagt at tage på fisketur med ham og få ham til at fortælle om teknikkerne: – Første gang jeg prøvede dem, var jeg 12 år gammel, fortæller Oscar. – Jeg var lige startet med konkurrence fluefiskeri og var på ferie i de franske Pyrenæer. Vi boede tæt ved floden A’dour, som er krystalklar og hurtigt strømmende.

Fiskeriet var svært, og jeg opsøgte den lokale grejforretning. Ingen kunne snakke et ord engelsk, men jeg fik kontakt med en ung fluefisker i butikken. Hans navn var Julien Daguillanes, og han er tilfældigvis en af de dygtigste konkurrencefluefiskere i Frankrig. Han havde lige vundet en sølvmedalje i New Zealand og i 2016 vandt han faktisk verdensmesterskaberne i Colorado, USA.

Til min store overraskelse blev jeg inviteret med på fisketur næste dag. Julien er en sand mester i de franske nymfeteknikker, så jeg var heldig at kunne lære fra den bedste. Jeg har fortsat med at lære lige siden.

Klar på en udfordring? Så prøv at overliste en stor snu bækørred i lavt og klart vand.

Klar på en udfordring? Så prøv at overliste en stor snu bækørred i lavt og klart vand.

 

Nymfeteknik giver gode resultater

Teknikkerne har været afgørende for de gode resultater, som det engelske landshold i fluefiskeri siden har opnået. – Den franske metode har sine rødder i Jura dalen i Frankrig, hvor de store ørreder var utroligt svære at fange i det langsomme og klare vand, fortsætter han. De går sjældent til overfladen, så den eneste chance for at få kontakt med dem er ved opstrøms nymfefiskeri.

Derfor udvikledes brugen af ekstremt lange forfang, så man kunne få den bedst mulige præsentation af de små nymfer, der var nødvendige, for overhovedet at få kontakt med fiskene. Det franske landshold i fluefiskeri var vigtige for at få udbredt metoden og tog den med sig verden rundt. De byggede små stykker farvet nylonline ind i forfanget og brugte dette som hug indikator – med stor succes. Den store fordel ved så lange forfang (helt op til 20 m lange) er at det er muligt at holde så meget line som muligt fri af vandoverfladen.

Harald Nyborg

 

Lange lette fluestænger til de lange forfang

Der bruges lange stænger i de lette klasser 2-3, og i mange tilfælde er det kun forfangets vægt i sig selv, der bruges til at kaste med. På denne måde kan man opnå meget lange frie drev, og man kan lettere opdage selv de mest forsigtige hug.I sammenligning med traditionelle flydende strike indicators er dette en langt mere følsom metode. Man skal holde skarpt øje med det lille punkt, hvor forfanget forsvinder under overfladen og gøre tilslag ved den mindste uregelmæssighed. Ved traditionelt indikator fiskeri opstår der en vinkel mellem din line på overfladen og på den del af forfanget, der er mellem indikatoren og fluen. I mange tilfælde kommer dit tilslag derfor simpelthen for sent til at få kroget fiskene ordentligt.

Undervandsoptagelser viser, at fiskene er lynhurtige til at spytte fluerne ud igen. Metoden er væsentligt anderledes end polske og tjekkiske teknikker, hvor der arbejdes med meget tunge fluer, utaperede forfang og korte drev på nært hold af fiskene.

Lange forfang lavet til danske åer

– Hvordan skal man så konstruere et forfang, der er velegnet til danske åer? Spørger jeg Oscar. – Til indikatorfiskeri kan jeg anbefale at konstruere et forfang, hvor de bagerste tykkere dele ikke er af samme længde, hvilket de ellers er på Piams originale forfang, forklarer han. – Det giver nemlig en lidt langsommere kraftoverførsel og dermed en mere forsigtig præsentation.

Oscar har et afslappet forhold til fluemønstre og går langt mere op i præsentationen.

                                                             Oscar har et afslappet forhold til fluemønstre og går langt mere op i præsentationen.

Brug Maxima eller Kamoufil nylonline, der begge har en passende stivhed og meget lav hukommelse. Stivheden gør, at de er effektive til at overføre kraften til den blødere del af forfanget, der udgør spidsen. Det er vigtigt med den bløde spids, da nymfen skal bevæge sig så frit og levende som muligt. Brug fx Rio Powerflex, Varivas eller Stroft. Forfanget konstrueres som følger: 50 cm 0.45, 55 cm 0.40, 60 cm 0.35, 65 cm 0.30, 70 cm 0.25. Denne del bygges af det stive forfangsmateriale. Herefter indsættes to stykker farvet nylonline på 35 cms længde i fx gul og rød. Som spids indsættes herefter blød nylonline, der tilpasses i længde til det vand du vil fiske Tommelfingerreglen er, at forfangsspidsens længde skal være halvanden gange vanddybden.

Tykkelser mellem 0.15 og 0.10 er det mest brugte. Jo mindre nymfe, desto tyndere forfang – igen for at få så frit et drev som muligt og en levende gang på fluen. Fluorocarbon kan jeg ikke anbefale som forfangsspids.

Sådan fisker Oscar med nymfer

De stænger, jeg bruger, er minimum 10 fod lange og i klasserne 2-3, afslører han. Min foretrukne stang til danske forhold har jeg selv bygget på en 10 fod lang og temmelig blød klinge. Faktisk er det den øverste del af klingen, der er blød. Den nederste del har masser af styrke til at fighte stærke fisk i kraftig strøm, hvilket gør, at det er fuldt forsvarligt at fiske med så let en klasse.

Vejen til flere nymfefisk: hold blikket stift rettet på præcis det punkt hvor forfanget bryder vandoverfladen.

Vejen til flere nymfefisk: hold blikket stift rettet på præcis det punkt hvor forfanget bryder vandoverfladen.

 

Hjulet gør jeg ikke så meget ud af. Af praktiske årsager bruger jeg storspolehjul, hvor man hurtigt kan få linen spolet op, når jeg kroger en større fisk. For enden af forfanget bruger jeg meget simple fluer. Hares ear og fasanhale nymfer er perfekte til dette fiskeri. Jeg kan dog godt lide at tilføje en lille smule fluorescerende materiale til fluerne i farverne orange, pink og lilla. Tungsten eller guldhoveder med varierende grader af belastning på fluerne er vigtigt, så man kan dække forskellige vanddybder så effektivt som muligt.

Nymfer på fransk – i Danmark

– I Danmark har jeg primært brugt metoden i klarvandede åer, som fx Grindsted Å og andre, fortsætter han. – Det har virket rigtig godt, specielt når pürschfiskeriet til sete fisk har været muligt. Jeg har også fisket i mere uklare vande, hvor det har virket glimrende. I de tilfælde fokuserer jeg indsatsen ved at læse vandet og fiske på steder med stor vanddybde og forholdsvis høj strømhastighed. Ved den type vand er det vigtigt at bruge et stykke farvet nylonline lige i den overgang, hvor forfanget dykker ned i vandet, hvilket er afhængig af vanddybden. Så skal der holdes øje med selv de mindste bevægelser og straks sættes ind med tilslag. I 50 % af tilfældene er det bund, men det er de sidste 50 % vi er interesserede i, slutter han!

Den franske nymfemetode

Metoden kan helt sikkert også bruges til andre former for fiskeri. I Spanien er det således en ganske udbredt metode til havørredfiskeri, og jeg har svært ved at forestille mig at den ikke også skulle kunne bruges med succes i danske vandløb som fx Lilleåen ved Hadsten.

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Oscar har en fortid som konkurrencefisker. og de franske teknikker har givet bonus ved de store internationale konkurrencer.

                                                                                                  Oscar har en fortid som konkurrencefisker. og de franske teknikker har givet bonus ved de store internationale konkurrencer.

 

Læs meget mere i bogen "Nymphing the new way" fra 2016 som Oscar er medforfatter på.

                                                                                                                                                                       Læs meget mere i bogen “Nymphing the new way” fra 2016 som Oscar er medforfatter på.

SPOTGUIDE: HAVØRRED I VEJLE Å

Michael Cederholm, en af de garvede og meget dygtige Vejle Å fiskere, har her fanget en havørred over de magiske 10 kg. Michael er en af de virkelig erfarne fiskere ved åen, og denne fisk var en meget
velfortjent flidspræmie efter mange års tro tjeneste på bredderne af Vejle Å.

Drømmer du om at fiske efter store, vilde havørreder med masser af over­fladeaction og tunge hug i nattemørket, havørreder der tager i dybet på en dybt fisket nymfe eller spinnefiskeri i noget af Danmarks smukkeste natur? Hvis – ja, så skulle du overveje en tur til Vejle Å.

AF RONNI LAGONI

 

VEJLE Å løber gemt i en smelte­vandsdal fra istiden – omkranset af bakker og en helt unik natur. Åen – der byder på et rigtig godt havørredfiskeri, løber igennem en meget varieret ådal, hvor der fra de øverste til de nedre stræk er en kæmpe forskel på både natu­ren omkring åen, dybde, strøm og vegetation. Det skaber mulighed for mange forskellige natur- og fiskeoplevelser, og det gør det afvekslende at opsøge åen med fiskestangen i hånden.

Der er flere sportsfiskerforenin­ger ved åen, hvoraf Vejle Sports­fiskerforening har fiskeretten på langt størstedelen af åen, men Nørup Randbøl Fiskeforening, Egtved og Omegns Sportsfisker­forening samt Lihmskov-Binde­balle Lystfiskerforening har også fiskeret på åen.

Fiskeriet i Vejle Å er opdelt i 11 zoner

Vejle Sportsfiskerforening har valgt at opdele deres fiskevand i 11 zoner fra Runkenbjerg tæt ved den lille landsby Bindeballe og til Vejle by, hvor en fredningszone gennem byens centrum sætter en stopper for al fiskeri. Zone 1 lig­ger altså tættest på havet og zone 11 længst væk.

Vejle Å løber ud i bunden af Vejle Fjord, og herfra skal havørreden passere gennem byens lys og lyde, inden de kommer til den første zone. I byen kan man nogle gange se ørrederne stå foran eller bag ved bropillerne på byens gå­gade, hvor cafeer bugner af unge og ældre, som hygger sig og ny­der byens liv om sommeren, mens havørrederne sniger sig forbi de intetanende beboere. Er du første gang ved Vejle Å, er det bestemt et stop værd at gå langs åen ved bryggen og ud forbi de fem lejlig­hedstårne kaldet “De fem søstre” – Her kan du se, hvad havørreden skal forbi, inden den kommer til de første fiskbare stræk, og det gi­ver også en forklaring på, hvorfor særligt det tidlige morgen fiskeri fungerer virkeligt godt på zone 1. På det tidspunkt sover byen, og havørrederne trækker forbi – morgenfiskeriet kan her være helt magisk.

 

Harald Nyborg
Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Grej til havørred i Vejle Å

Vejle Å er nok mest kendt for sit bule- og over­fladefiskeri med flue efter havør­red, og det er da også meget ofte fluefolket, jeg møder ved åen, når jeg selv er ved vandet. Og Vejle Å er vitterlig en fantastisk flue-å.

Et allround set-up til Vejle Å kan være en 10 fods klasse 5 eller 6 stang med en flydende WF-line, som er en klasse over stangens angivne kastevægt. Dette er vig­tigt, da du langt de fleste steder skal kaste korte distancer og fiske med relativt store fluer. Hvis du vil fiske i dagtimerne, vil jeg an­befale stænger på 9-10 fod i klas­se 3-5, da dagsfiskeriet ofte skal foregå uden at forstyrre vandet alt for meget. Der er naturligvis nogle flueklassikere, som ofte gi­ver succes ved åen – fx Kosten, Grå Morgen, Scierra Zonker, RLT Night Spine, RLT Sculpin, Girdle Bug, Wooly Bugger i sort eller oliven, Blæksprutten og Kures Blå. Mange af fluerne kan findes på youtube, hvis bindetrangen skulle komme over dig.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks - sort/orange samt fluer med sort/ blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks – sort/orange samt fluer med sort/blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Spinnefiskeri efter havørred i Vejle Å

Hvad mange måske ikke er klar over, det er, at nogle af de fiskere, som gennem tiden har fanget flest fisk, har været spinnefiskere. Her er det særligt wobleren, der har været effektiv – fx den leddelte rapala i orange/ gul, sølv/sort og sølv/blå nuancer. Woblerfiskerne fisker om natten, og de har en ret simpel, men me­get effektiv måde at fiske dem på. De kaster wobleren skråt ned­strøms, og så lader de strømmen føre den over uden at spinne hjem på hjulet. Når wobleren kommer ind i egen side, så spinner de den ret langsomt hjem op langs egen side, og det kan være skræmmen­de giftigt.

De klassiske Mepps-spinnere bli­ver også brugt langs åen, og de ta­ger også deres del af havørreder­ne. Her er det typisk messing/rød varianterne, der fisker godt – både opstrøms og nedstrøms. Vær ved opstrømsfiskeri opmærksom på åens regler angående dette, som kan findes på www.vsf-vejle.dk

Til fiskeriet benyttes stænger på mellem 9 og 10½ fod med rela­tivt lave kastevægte på 5-20 gram samt gerne nylonline. Smidighe­den i linen kan være en fordel, når fisken skal fightes på en ofte ret kort line.

Hold øje med havørredrapporterne fra Vejle Å

Et godt råd er at holde øje med fangstrapporterne, som kan være med til at give dig en idé om, hvor henne på åen, at der sker noget. Denne viden kan du bruge til at planlægge dit fiskeri. Hvis der sker noget i zone 1 og 2 dagen før, så vil zone 3, 4 eller 5 måske være stedet dagen efter. Det giver dig muligheden for at planlægge dit fiskeri lidt bedre end ved i blinde at vælge et stræk ud. God tur til åen, hvor der venter en hel masse gode oplevelser.

Friluftsland Tierra

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å - gul, blå og sort.

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å – gul, blå og sort.

HER FÅR DU EN GUIDE OG KORT TIL ALLE ZONERNE:

Zone 1 i Vejle Å

 

ZONE 1: Dette er den første fiskbare zone, som de friske opgangsør­reder møder på deres vandring. I daglig tale dækker zone 1 over nog­le stræk kaldet bl.a. Pumpestationen og Lossepladsen. Det er typiske morgenpladser, hvor du til tider kan opleve store træk af ørreder. Hvis du er heldig at ramme disse træk, så kan zone 1 godt være stedet, der kaster to-tre fisk af sig på en tur nedover. Åen er her relativ bred og uden de store sving, men udhængende buske og grødebevoksning er her din ven i jagten på en af åens friske, nystegne havørreder. Her er der altid meget action, og du vil opleve, at du kan rejse mange fisk til fluen eller wobleren, hvilket gør fiskeriet intenst og spændende.

Går du op på den anden side af motortrafikvejen mod Billund, så kom­mer du til en række interessante stræk, hvor åen er mere smal og med en massiv mur af tagrør på modsatte side. Her er åen dyb og begynder at variere sit løb mere. Der er gode sving og fine chancer for havørreder.

Zone 2 i Vejle Å

ZONE 2 er en af de mest fiskede stræk i Vejle Å rent historisk – og med stednavne som Turisten og Automaten, er det let at forestil­le sig, hvordan disse navne er blevet til. Zone 2 indkrandser Vejle Sportsfiskerforenings klubhus, der er centrum for klubbens aktivi­teter og et socialt samlingspunkt om sommeren. Her kan man få mange snakke med lokale og garvede lystfiskere, og der er virkelig guldkorn at hente. Det er altså et must at slå vejen her forbi, hvad enten det er for at fiske eller bare for at høre sidste nyt fra åen. Hvis du vil fiske her, så er det et meget varieret stykke med mange standpladser, og når du fisker det, vil du let kunne se, hvorfor dette stræk er så populært.

Zone 3 i Vejle Å

ZONE 3: På dette stræk ændrer åen virkelig karakter. Strømmen bliver meget afvekslende, der er sumpede arealer langs åen med siv – og man­ge steder er åen helt overgroet af træer. Dette gør det til et spændende stræk for den eventyrlystne havørredfisker. Hvis du påtænker at skulle fiske dette stræk, er det vigtigt, at du kommer i dagslys, så du lærer åen at kende, inden mørket opsluger alt omkring dig.

Her er der også nogle enkelte parceller, hvor det er forbudt at passere. Det er derfor vigtigt, at du har orienteret dig om reglerne og ved, hvor du må fiske. På dette stræk vil jeg særligt fremhæve det stræk som kaldes “Kromandens” – det er et meget spændende stykke vand rent fiskemæs­sigt. Det starter ved den røde overgangsbro lige neden for Skibet Kirke og strækker sig så om til, hvor skoven vokser ind over åen. Her er der virkeligt mange spændende pladser at fiske på. Lige ned til zone 3 ligger landsbyen Skibet. Her er der et vandrehjem, hvor du til en overkomme­lig pris kan overnatte.

Zone 4-5 i Vejle Å

ZONE 4 OG 5: Disse to zoner udgøres i daglig tale af godset samt øvre godset og strækker sig fra Haraldskær Gods til Haraldskær Fabrik. Det er et restaureret stykke af åen, hvor den er lagt tilbage i sit oprindelige løb. I dag slynger åen sig i sving efter sving gennem ådalen med stejle bakker både mod syd og nord. Her er standplads på standplads, og der er så mange fede spots, at du aldrig bliver træt af at fiske her. Det be­tyder dog ikke, at du bare går ned og trækker en fisk. Der skal arbejdes for dem, men når du begynder at kende strækket, så bliver du også ofte belønnet. Her kan du bo virkeligt luksuriøst på Haraldskær Signatur Hotel, som ligger lige ned til åen på det gamle gods, som stykket er opkaldt efter.

Zone 6 i Vejle Å

ZONE 6 er kun for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening. Denne Zone er i juni, juli og august reguleret, så hvert medlem har en fiskedag om ugen, hvor der må fiskes i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 08.00 om morgenen. Her er tre spændende stykker, som er meget for­skellige. Øverst på zonen er der skov, og åen er meget svært tilgængelig, men det gør det ikke mindre spændende, og der er gode chancer for fisk her. Det midterste stykke er et meget kendt stykke, som i daglig tale kal­des Nørager. Her er åen utrolig smuk, og det er en fantastisk oplevelse at fiske ned over det relativt korte, men meget produktive stræk. Nederst skifter åen igen karakter og bliver mere åben med knap så mange træer, men der er høje siv. En mindre bæk løber her til åen, hvilket skaber nogle spændende standpladser, hvor du ofte vil møde store fisk.

Zone 7 i Vejle Å

ZONE 7 ved Sportsfiskeriets Hus, er der mulighed for gratis fiskeri på et mindre stræk af åen.

Her kan du træde helt ind i havørredens verden. I et stort restaurerings­projekt har Vejle Kommune lavet tre store gydestryg afbrudt af særlige sving med gode standpladser for havørreden. I det sidste af de store sving har de installeret en kasse, som man kan gå ned i – og kigge ud i åen. Her kan du, hvis du er heldig og tålmodig se en havørred eller iagt­tage åens spændende liv. Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkvarter ligger lige ned til åen på dette stræk, og i Vingsted Centret, der ligger lige ved siden af, kan du overnatte, hvis du vil have god komfort på fisketuren. Her vil du bo cirka midt på åen og have lige langt til både de øvre og nedre stræk af åen. På dette stræk fisker åen meget forskelligt. Der er dage, hvor der er god gang i den og andre dage, hvor der ikke sker det store. Det hænder, at der bliver fanget gode store fisk her, men det er oftere mindre fisk.

Zone 8 i Vejle Å

ZONE 8: På stykkerne ved Ravning træder du for alvor ned i ådalens historie og natur. Her har man fundet rester af en 761 meter lang bro fra vikingetiden, som angiveligt skulle være anlagt af Harald Blåtand. Her fornemmer man virkelig smeltevandsdalen fra istiden, da skræn­terne kommer lidt tættere på, ligesom åen bliver lidt smallere og løber et meget varieret løb. Personligt elsker jeg disse øvre stræk af åen, da civilisationen gradvist forsvinder og efterlader dig i naturens vold. Det er skønt at tage på eventyr her. Åen fisker også godt her, og der kan tit være ret store fisk blandt fangsterne. Her kan du også ofte slippe for det til tider tunge fiskepres på de nederste zoner.

Zone 9 i Vejle Å

ZONE 9: Nu bevæger vi os op mod de øverste stræk på åen og området omkring Tørskind. Her finder du Robert Jacobsens skulpturudstilling samt nogle utroligt smukke omgivelser og stræk på åen. Åen er mindre og smallere samt meget afvekslende med hurtige stryg, skarpe sving, høje skrænter og hvis heldet tilsmiler dig – tunge havørredhug. Der er tale om lidt sværere fiskeri, men der er på zone 9 (og 10) store oplevel­ser at hente. Lige ned til Tørskind ligger der et fiskepensionat, hvor du kan bo godt og til en fornuftig pris.

ZONE 10: Ved Runkenbjerg ligger der, som navnet antyder, en relativ stor bakke – som er et fint udsigtspunkt over øvre Vejle Å. Her er en fantastisk natur, og det er et spændende stræk på åen. Særligt de nederste stræk er produktive, og her finder du blandt andet sammenløbet mellem Vejle og Egtved Å, der er et svært fiskbart stykke, men også en plads, der har kastet store og grove havørreder af sig. Særligt sidst på sæsonen kan der være stor aktivitet på dette stræk, som absolut er et besøg værd, men også en chance at tage, da det er et knald eller fald stykke.

Zone 11 i Vejle Å

ZONE 11: Dette er den øverste strækning, som Vejle Sportsfiskerfor­ening har fiskeretten på. Det er nyt fra i år, så jeg har ingen erfaringer på dette stræk, men jeg glæder mig meget til at komme op og prøve det af. Jeg har ofte holdt på grusvejen mod Bindeballe ved broen over åen og kigget opstrøms og tænkt, at der godt kunne ske noget spændende der. Så det skal have et skud, men som tilrejsende fisker ville jeg nok koncentrere mig om andre stræk på åen i første omgang.

FORENINGER MED FISKERET I VEJLE Å

Vejle Sportsfiskerforening

www.vsf-vejle.dk

Nørup-Randbøl Sportsfiskerforening

www.nrsf.dk

Egtved og Omegns Sportsfiskerforening

www.eosf.dk

Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening

www.lihmskov-bindeballe.dk

Der er gratis fiskeri ved Sportsfiskeriets Hus i Vingsted i Zone 7, men vær opmærksom på, at Statens fisketegn er påkrævet. Rådfør dig her meget grundigt med de opsatte skilte, så du ved hvorfra og til du må fiske. Det er ikke et særligt langt stræk, men du kan godt være heldig at løbe på fisk på her.

 

OVERNATNINGSMULIGHEDER FOR HAVØRREDFISKEREN VED VEJLE Å 

Haraldskær Signatur Hotel og Konference

www.signatur.dk/haraldskaer

Vejle Centerhotel

www.vejlecenterhotel.dk/#anchor-velkommen

Danhostel Vejle

www.danhostel.dk/hostel/danhostel-vejle

Vingsted Hotel og Konferencecenter

www.vingsted.dk

Bed and breakfast i området

www.visitvejle.dk/vejle/bed-and-breakfast

 

Harald Nyborg

FLUEFISKERI EFTER SOMMERLAKS I SKJERN Å

Kan 86 centimeter fisk blive smukkere? Bal laksen ser du Kenny Frost. 

Det kan være et slid at få laks på land, det ved enhver laksefisker. Men heldigvis er der også dage, hvor alting lykkes. Læs og bliv inspireret til din egen tur af Terkel Broe Christensens beretning fra fantastiske Skjern Å, hvor det går så let, så det mest af alt ligner en badeferie. Den dag i hvert fald…

TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN

 

MEDIO JUNI. De sidste uger er der næsten dagligt tikket sms’er ind fra venner og bekendte, som er på laksefiskeri rundt omkring i verden. Facebook har også bugnet med opdateringer direkte fra vandene. Nogle brokker sig over ringe vandføring og manglende opgang, andre jubler over fantastiske fangster af store og blanke sommerfisk. Peter min gode ven, der fisker i Gaula, skriver eksempelvis frustreret, at vandstanden er historisk lav. De er otte mand, der ikke fanger det fjerneste bortset fra en enkelt i gruppen. Han har til gengæld fået to sølvblanke laks på omkring otte kilo og en enkelt smålaks. Det er det fantastiske ved laksefiskeri – det er altid en cocktail af fascination og frustration. Selvfølgelig for de der er af sted, men også for os andre som er hjemme.

Vores fælles ven Kenny Frost og jeg må passe job og familie på trods af, at vi er midt i laksesæsonen. Vi skulle egentligt have fisket sammen en uge i Skjern Å i forbindelse med premieren i april. Selv om Kennys job smager en del mere af laks end de flestes – han er ansvarlig for lystfiskerinformations- og videncentret Laksens Hus ved Skjern Å – er det alligevel begrænset, hvor mange timer han får fisket om morgenen og efter fyraften. Nok mere end de fleste, men væsentligt mindre, end han ønsker sig.

General practitioner - en effektiv lakseflue også i Skjern Å

General practitioner – en effektiv lakseflue også i Skjern Å.

Blanklaks fra april til oktober i Skjern Å

Endelig i begyndelsen af juni begynder laksen for alvor at dukke op i åen. Efter den lange rejse fra Nordatlanten. Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.

Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i åen. En søndag aften i juni tikker der endelig en sms ind: ”To laks mistet. 6-7 kg efter hhv. 20 sek. Og 10 min. Det er nu, det sker. Skal vi fiske tirsdag-onsdag?”

Hvidovres Sport
Første laks landes.

Den første laks landes.

Laksefri fra familien og jobbet

Både familie og job bevilger et par fridage. Tirsdag ved ni tiden ruller jeg ind på den lille p-plads ved Gjaldbæk. Kenny er der allerede. Han har fisket siden solopgang uden at se noget og forslår derfor, at vi prøver en ny plads. Vinden er ret hård. Skal vi fiske på åens yderste åbne strækninger, bliver det er et knokkelarbejde. Vi har fiskekort til Borris Fiskeriforenings 23 kilometer vand, så der er heldigvis mange muligheder.

Vi pendler op og ned af åen for at tjekke de enkelte pladser. De fleste steder holder der allerede en eller to biler. Der gider vi ikke fiske. Vi vil være de første. Er der laks, skal det være vores fluer, de ser først. Efter en halv times forgæves kørsel efter en fiskeplads i læ, og hvor vi samtidig kan være alene, giver vi op. Vi må ud i vinden på de nedre stræk.

Ved Sønderby Spang, kan vi være for os selv. På stien over engen, lige inden vi når ned til åen, spørger Kenny venligt: Vil du gå forrest?” Jeg ved godt, at det er det, han selv helst vil. Jeg er mindst lige så venlig og siger: ”Det kan du gøre”. Selv om jeg dybest set helst vil gå forrest. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da vi var knægte og nærmest løb om kap ned til åen, for at være den første til at kaste Mepps-spinneren ud i et stensikkert bækørredhul i en nærliggende bæk.

Der er laks på strækket vi fisker

 Jeg starter ved spangen, mens Kenny går omkring et par hundrede meter nedstrøms og begynder der. Vi klør på, selv om vi har dårlig føling med grejet i vinden. Kastene er ikke specielt smukke, og vindens træk i linen oven vande ødelægger ligeledes enhver fornemmelse af fluens bevægelser. Efter ti minutter hænger min flue fast i grøden midt ude i åen. Med et roligt træk i fluestangen er den dog let trukket fri. Øjeblikket senere går en blank laks fri af vandet ved modsatte bred. Springet er akavet skråt opstrøms og lavt. De fem-seks kilo blankfisk giver alligevel et anseligt plask. Jeg råber op til Kenny, at der er fisk og kaster videre. Trods vinden ligger mine kast pludselig helt perfekt ved modsatte bred. Tre kast skal der til, inden tiøren falder. Fluen er væk. Laksen har sprunget mit forfang! Rystet løber jeg op og forklarer sammenhængen. Der er ikke tid til detaljer. Der er laks på strækket. Nu skal der fiskes.

Kenny Frost med dagens første laks. Længden er 86 centimeter, og vægten viser 6,8 kilo. En rigtig sommerlaks. De trækker typisk op i de jyske åer fra slutningen af maj og frem til september. Udover mellemlaksen er der to andre typer laks. Storlaksen på over 7 kilo har 3 til 4 år i havet, inden den kommer tilbage i april og maj. Grilsen eller smålaksen kommer i august/september og har kun tilbragt et enkelt år i havet. Når den svømmer op i åen vejer den halvanden til tre kilo.

Kenny Frost med dagens første laks. Længden er 86 centimeter, og vægten viser 6,8 kilo. En rigtig sommerlaks. De trækker typisk op i de jyske åer fra slutningen af maj og frem til september. Udover mellemlaksen er der to andre typer laks. Storlaksen på over 7 kilo har 3 til 4 år i havet, inden den kommer tilbage i april og maj. Grilsen eller smålaksen kommer i august/september og har kun tilbragt et enkelt år i havet. Når den svømmer op i åen vejer den halvanden til tre kilo.

 

Ved bredden ligger, der en gammel jolle. Her sætter jeg mig for at skifte forfang og flue. Mens jeg sidder bøjet over flueæsken, forplanter Kennys råb sig gennem ådalen: ”Fisk. Fisk”. På afstand ses en stor og blank laks gå fri af vandet. I løb forsøger han at følge efter nedstrøms. Jeg smider, hvad jeg har i hænderne, og løber alt hvad jeg kan for at hjælpe til med nettet. Selv om det er en stærk laks, som kommer direkte fra havet, for det viser sig lidt senere, at den har lakselus, tager det højest ti minutter at få den på land.

En laksehilsen til Gaula

Det er Kennys første fisk i år. Så den bliver aflivet, fotograferet samt målt og vejet. Derefter laver vi en lille videosekvens til Peter og de andre drenge ved Gaula, hvor fisken bliver vist frem, og vi spørger hvordan det går i geddevandet mod nord. En opdatering på Facebook med et billede, som lyder: ”Så er der laks til sølvbryllup” giver også et utal af likes og kommentarer.

Bagefter fisker vi videre på strækket nogle timer. Jeg vil bare så gerne fange en laks og fisker koncentreret. Ofte trækker laksen op i små stimer. Så når der er en laks, er der også flere. En af dem vil jeg gerne have på land. Men jeg kan også godt mærke, at Kenny ikke er helt så tændt, som han plejer. Snart er jeg overtalt til at vi kører.

Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.

Kennys laks nummer to hugger ved Sønderby Spang.

Kennys laks nummer to hugger ved Sønderby Spang.

 

Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i til Borris, for at hente hindbærsnitter og kaffe i Brugsen. Laksen skal fejres og ikke mindst vises frem!

Efter at kagerne og kaffen er fortæret, og laksen er beundret af alle dem, vi møder, bruger vi de næste 3-4 timer på at fiske på forskellige nye pladser. Blandt andet oppe i åen, hvor der er mere læ for vestenvinden. Vi fisker blandt andet ved Skobæk, Ahlergaard og Borris Krog. Her løber åen smal og dyb med varierede strømforhold. De mange udhængende træer gør det svært at fiske effektivt. Kenny fortæller: ”Fluen skal helt over under træerne for at dække de bedste pladser”. Den vil så med strømmens hjælp svinge ind under grenene. Om dagen holder havørrederne til derinde i mørket, men laksen kan også finde på at holde til der – typisk på kanten mellem det overdækkede og det åbne vand.

Det er utroligt spændende fiskeri, men det koster også en enkelt flue. Et forsigtigt træk i fluen under en gammel gran tolkes til at være en lille havørred. Om det passer, er ikke til at vide. Det kan være så meget andet, for eksempel en laks.

Først pizza – og så igen laks

Aftensmaden, et par gigantiske jyske pizzaer bliver serveret på det lokale pizzeria i Sdr. Felding, hvor vi aftaler at slutte dagen ved Sønderby Spang. På vej ned over engen spørger Kenny igen, om jeg vil gå forrest. Denne gang er jeg ikke så generøs og svarer: ”Ja det vil jeg. Jeg begynder, hvor du startede før.” Kenny lægger ud ved spangen, og jeg går nedstrøms til jollen, hvor jeg tidligere sad og skiftede forfang og flue. Her smider jeg min rygsæk og begynder fiskeriet. Jeg skal dog lige fem – ti meter længere nedstrøms. For udfor jollen er der banket to lange pæle af jern i åen henholdsvis et par og ti meter fra land. Det ligner pæle, som skal holde en åleruse.

Mon ikke det er en uvant situation for det fleste at træde vande og fighte laks samtidig. Her gør Kenny det til ug.

Mon ikke det er en uvant situation for det fleste at træde vande og fighte laks samtidig. Her gør Kenny det til ug.

 

Det går ikke mere end 5 minutter inden Kenny igen råber: ”Laks”. Jeg når lige at tænke: ”Ej nu ikke igen. Det er urimeligt, det er jo min laks!” Jeg løber alt, hvad jeg kan. Den stort set ufordøjede Hawaii Pizza og en Cola fylder godt maven, så der bliver ikke slået nogen 100 meter rekorder. Med fluestangen spændt som en ostehøvl foran sig bliver Kenny trukket ned af åen. Det er igen en stærk fisk, som kun vil en vej, og det er i fuld fart nedstrøms mod fjorden. Det kniber, han kan følge med, så samtidig med at han småløber nedstrøms, forsvinder baglinen stille og roligt fra Zpey-hjulet. I løbet af et øjeblik er fisken nede ved mig og med mindst 100 meter line efter sig.

Kenny er flydende – med laks i den anden ende

Uheldigvis trækker laksen mellem de to jernpæle. Kenny havde set faren, men han kan ikke nå at presse den udenom. Det er umuligt at få fluelinen over pælene fra land, fordi at pælene er forbundet med en bardun til bredden, og laksen og Kennys flueline er under denne snor. Langsomt men ubønhørligt nærmere han sig pælene. Pludselig er der fare for, at stangen bliver banket imod det rustne metal, så tæt er han på. Sker det, er der risiko for en smadret stang og endnu være en tabt fisk. På grund af sommervarmen fisker vi kun i gummistøvler, så lidt morsomt får jeg sagt: ”Tror du får våde sokker.” Kenny svarer irriteret:

”Skru ned for charmen.” Der er ikke andet at gøre end at vade uden om. Jeg får mobilen og pungen. En meter fra land står han i det kølige strømmende vand til navlen. Brillerne bliver også kastet ind. Forsigtigt vader han længere ud og kan snart trække sig ud til den første jernpæl. Imens fortsætter laksen sit udløb. Mindst 150 meter line er nu ude, og Kenny er flydende. Han kan i hvert fald ikke nå bunden på ydersiden af pælen. Heldigvis er linen viklet fri, og et problem er i det mindste løst. Stangen er højt løftet, og laksens udløb ses som bløde dunk i stangtoppen. Da han slipper jernpælen, trækker laks og strøm ham videre mod fjorden. Opdrift i vadejakken og fornuftige bentag holder ham akkurat oppe. Hoved og hænder er oven vande – i hvert fald det meste af tiden. Ind i mellem tager han en mundfuld vand ind, men den bliver prustet ud igen, som en hvalros, der kommer op efter at har været på havbunden efter muslinger. Trods Kennys fortid som elitesvømmer, skal han kæmpe længe mod strømmen, inden han igen har fodfæste.

Efter 50 meters badetur er han endelig tæt på bredden, og kan endelig stå nogenlunde på fast bund. Godt nok i vand til halsen. Jeg rækker en hånd, og får ham på land. Som en druknet vandrotte med vandet drivende af sig og med et par skvulpende gummistøvler, fortsætter han efter laksen. Den viser endelig træthedstegn. Udløbene udebliver og Kenny genvinder roligt sin bagline. Jeg småløber ved siden af på bredden, mens jeg kommer med ”friske” bemærkninger og fotograferer løs.

På de øvre stræk af Skjern Å er der mange træer og læ. Her kan være godt fiskeri, men det er også krævende fordi fluen skal ligge præcist.

På de øvre stræk af Skjern Å er der mange træer og læ. Her kan være godt fiskeri, men det er også krævende fordi fluen skal ligge præcist.

Et tilbud om lakseguidning

Omtrent en halv kilometer nedstrøms fra spangen, hvor laksen tog den lille Beiss-flue er der en fin landingsplads. Uden ret meget dramatik kommer den i nettet. Og efter få sekunders fotoseance får den friheden igen efter en fight, som ingen af os nogensinde vil glemme. Kenny ryster af kulde. Så vi beslutter, at call it a day. Grejet bliver hurtigt pakket sammen, og snart er vi på vej mod bilen og et varmt bad ved Laksens Hus. Vi når dog ikke mere end et minut indover engen, som allerede er badet i aftenlyset, da Kenny udbryder: ”Stop vi skal lige have sendt en sms til Peter og drengene ved Gaula. Hvad siger du til: ”Sekskilos genudsat. Hvad med at næste års lakseferie skal forgå ved Skjern Å? Jeg guider gerne …”

 Skjern Å´s genrejsning som lakseå

Det vestjyske vandløb Skjern Å, der fra kilden ved Tinnet Krat og til udløbet i delta-området ved Ringkøbing Fjord har et forløb på omkring 94 kilometer. Skjern Å har de seneste år oplevet et sandt eventyr. Fra et laksefiskeri, der nærmest var ikke-eksisterende i 1980’erne og 90’erne er det kun blevet bedre og bedre for hvert år der er gået.

Åen har været og er igen i særdeleshed kendt for sine store laks. Gennem årene er der landet mange over 20 kilo. Den legendariske Danmarksrekord er fanget i Skjern Å af den københavnske tobakshandler D. C Dinesen i påsken 1954. Den vejede ikke mindre end 26,5 kilo og 136 centimeter.

I 1928 fandt man en endnu længere laks i Skjern Å. Den var desværre død, men med en længde på 150 centimeter og en vægt på 22 kilo er den blandt verdens største registrerede laks. Den var godt farvet og havde stået i åen længe. Som blank opgangsfisk har den formentlig vejet op mod det dobbelte. I 1960’erne oplevede åen en katastrofe for naturen og miljøet, da den blev udrettet i fremskridtets hellige navn. Projektet var på den tid Nordeuropas største landvindingsprojekt, som skulle forvandle enge og sumpe langs åen til god landbrugsjord. Med statslige midler i ryggen og Hedeselskabet som entreprenør blev åens nederste 20 kilometer reguleret. Konsekvensen var at gydebanker og laksens levesteder i åen forsvandt, og det samme gjorde laksen, der stort set blev udryddet.

Heldigvis overlevede en lille rest i Karstof Å – et af Skjern Åens mange tilløb. Med hjælp fra frivillige lystfiskere, et seriøst opdrætsarbejde og ikke mindst Danmarks historiens største naturgenopretningsprojekt i 2002, hvor åen blev genslynget og fik sit naturlige og snoede forløb tilbage. Pris 283 millioner kroner. Den oprindelige Skjern Å-laks blev reddet i absolut sidste øjeblik.

Laksens Hus er et informations- og videnscenter. Her er åben hver dag i laksesæsonen. Udover fiskekort kan du kvit og frit få sidste nyt om fiskeriet i åen af lokale eksperter.

Laksens Hus er et informations- og videnscenter. Her er åben hver dag i laksesæsonen. Udover fiskekort kan du kvit og frit få sidste nyt om fiskeriet i åen af lokale eksperter.

 

Grejet til laksefluefiskeri i Skjern Å

 Stænger: Det anbefales at benytte to-håndsfluestænger fra 11 til 14 fod (klasse 7-10). I tilløbene og på de øvre stræk passer de lettere stænger bedst. Men de skal under alle omstændigheder være så robuste, at de kan håndtere store stærke laks på en fornuftig måde, da en stor del af åens laks skal genudsættes. Især på den nederste del af åen, hvor landskabet er åbent og det kan blæse meget er kraftige stænger effektive.

Hjul og line: Et godt hjul med en blød bremse med plads til omkring 150 meter bagline og som passer til fluestangen er vigtig. Flueline: Vandstanden er ofte høj om foråret, og laksen står dybt. Derfor skal fluen, som de lokale siger: ”Ne ta a bun” og det kræver synkende liner og forfang. I Skjern Å har de lokale en forkærlighed for korte synkeliner med flydende bagende. De korte og tunge skydehoveder får hurtigt fluen ned til fiskene. Den flydende bagende sørger for, at strømmen får størst mulig kraft i linen og kan derved føre fluen over åen. Samtidig gør den flydende del, det meget let for fiskeren at løfte linen til et nyt kast.

Forfang: Forfang med forskellige synkehastigheder. Hvor tungt forfang, der skal benyttes afhænger at vandføringen. Pointen er, at fluen skal fiskes så dybt som muligt om foråret.

Forfangsspids: Fluorocarbon eller monofil-line med en diameter på minimum 0,33 millimeter.

Grejet til spinnefiskeri i Skjern Å

Spinnestang: En fornuftig spinnestang til laksefiskeri i Skjern Å er mellem 9 og 11 fod og med en kastevægt på mellem 12 og 48 gram.

Hjul: Er man til fastspolehjul er en størrelse 4000 eller 5000 med plads til 200 meter 20 lb line passende. Kan man bedre lide at fiske med multihjul anbefales et hjul, som for eksempel et Ambassadeur 6500.

Agn: Igen handler det om at komme ned i vandet, og derfor er det også typisk tunge spinnere som bruges ved Skjern Å. 18 gram eller fra størrelse 3 og opefter er meget normalt. Den mest populære spinner er nok Kondom-spinneren, men Jensen Insect, Mepps eller Blue Fox-spinnere er også gangbare.

Net: Det er altid godt at have et solidt net ved hånden, når man fisker laks og i særdeleshed, når fisken skal genudsættes. Store fangstnet kan være med til at gøre fighten kort og samtidig kan den blive i nettet, mens den afkroges. For at undgå at ødelægge fiskens beskyttende slimlag, bør man benytte knudeløse og småmaskede net coated med gummi eller silikone.

Fiskekort til Skjern Å

Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskerforeninger sælger fiskekort til området. Eksempelvis koster et års medlemskab i Borris Lystfiskerforening 1.200 kroner. Foreningen råder over ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagkort. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus og koster fra 150-200 kroner afhængig af forening og tidspunkt. Den første måned efter premieren er prisen dog 400 kroner. Du kan læse meget mere om fiskeriet i Skjern Å på nettet. Der er et utal af hjemmesider. Men du kan starte på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside (www.skjernaasam.dk). Her kan du hurtigt blive opdateret med fangster, mulighed for overnatning osv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2019

 

Hvidovres Sport

 

 

 

MØRRUM: HVAD FORÅRET BRAGTE AF LAKS

Mørrumsåen er og har altid været utrolig populær i maj måned. Det er de superblanke og tit meget store laks, der tiltrækker lystfiskere fra hele Europa og især Danmark, Tyskland og nu Polen.

AF PETER SIEDENTOPP

 

DRØMMEN OM EN MØRRUMLAKS I MAJ står for mange fedtfinnefiskere som noget af det mest ultimative man kan opnå. Men – en laks fanget i maj er og bliver en flidspræmie – så er det sagt. Tidsforbruget viser, at der bruges omkring 1000 timer på effektiv fiskeri – pr. dag, især i de 16 pool`s nedstrøms Kungsfossen.

Regnestykket ser således ud… Mindst 150 sports- og lystfiskere fluefisker hver dag langs åen, vi hvis vi antager, at de – mindst – bruger 7 timer med fluestangen i hånden pr. dag, så giver det cirka 1000 timers effektivt fiskeri.

Fisketrykket er størst og mest hektisk i åens Pool 1 – Fluefiskernes helt egen pool – her ses konstant 4 -6 mand i poolen, mens 10 – 12 mand sidder på ”ventebænken” på en af de to øer – i øvrigt kaldet ”Whisky & Cognac Islands”.

Sidste år var Maj historisk. Måske ikke set over alle de år, som åen har haft lystfiskeri med udgangspunkt i Laksens hus, men i årene fra 2000 – 2020 var 2020 absolut en af de bedste. Total fangsten i maj 2020 var således 101 blanklaks, hvilket selv for Mørrumsåen en god sæson.

2021: Hvad har Mørrum givet af laks

Hmmmm – det er ikke totalfangsterne dette år og denne maj måned, som Mørrum vil blive husket for. Resultatet endte på 47 laks, hvilket er en halvering i forhold til sidste år.

”Forklaringer” er der mange af, og når 150 håbefulde lystfiskere samles, så er forklaringer om årsager mange og mere eller mindre fantasifulde. Jeg tør ikke gætte på årsager eller grunde, jeg kan bare konstatere at laksen kom – med få undtagelser – meget sent, og kun ganske få dage var ”bra fiskedager”. Den eneste rigtig gode fiskedag var den 27. maj , hvor der kom 10 blanklaks på land.

Mørrum er dog Mørrum – og kvaliteten af en fiskeoplevelse måles ikke kun i kg og cm, selv om jeg tilstår, at laks på krogen…. er den præmie, vi alle søger og higer efter.

Den største fluefangede laks i maj 2021, blev fanget den 27. maj af danskeren Henrik Ellebye Madsen. Det var en laks på 102 cm og en vægt på 13,25 kg. Fisken havde en imponerende omkreds på 60 cm. Den største spinnefangede laks i maj 2021, blev fanget den 24. maj af danskeren Jan Krohn Dehli. Laksen målte 118 cm og vejede 17,68 kg – og du kunne naturligvis læse om den velfortjente og flotte fisk på fiskogfri.dk.

Senere på sommeren kommer jeg med en længere og dybdeborende artikel om fiskeriet generelt i Mørrum og særligt en fuldstændig gennemgang af spinflue-metoden. Spinfluefiskeriet er ”opfundet” ved bredden af Mørrumsåen, og lige siden er det blevet forfinet. Metoden er utrolig effektiv, hvis det vel og mærke gøres korrekt og man følger nogle få, men gode ”regler”. Jeg har talt med flere af Mørrumåens absolut bedste spinflue fiskere, som alle har mange blanklaks på samvittigheden og disse personligheder har indvilget i at fortælle og forklare hvordan de benytter metoden til Fisk & Fris læsere. Glæd dig.

 

Friluftsland Tierra

 

Jan Krohn Dehli med sin flotte 17,68 kilos laks fra Mørrum.

Jan Krohn Dehli med sin flotte 17,68 kilos laks fra Mørrum.

 

 

PÅ HAVØRREDFISKERI VED ALTA

Artiklens forfatter med en smuk, let farvet hanfisk på knap 70 cm. Fisken tog fluen hårdt nær egen bred. 

Alta Fjorden og det yderste af Alta elven byder på et spændende – og for de fleste et helt uudforsket havørredfiskeri. Her får du lidt inspiration til et havørredeventyr nordpå, så du kan planlægge din rejse i god tid inden fiskeriet topper.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

ALTA ELVEN i den nordlige del af Norge er for mange lig med et fantastisk fiskeri efter storlaks – og elven er nok også det sted i verden, hvor chancen for en 20 kilos atlanterhavslaks er absolut størst. Desværre er det næsten uopnåeligt at komme til at fiske her – både som dansker eller anden udenbys fisker.

Man har valgt, at der skal være et minimalt fiskepres – og lokalbefolkningens interesse om at fiske i elven tilgodeses før turister kan komme til. På Alta elven er der kun tre fiskegårde, hvor meget få yderst velhavende fiskere betaler skræmmende beløb for en uges fiskeri. Så hvis man ikke er lokal eller velhavende lystfisker-turist som en af de få, der har fået en plads til laksefiskeriet, ja så er der kun at håbe på den store gevinst i lotteriet om de resterende 75 fiskekort. Og med cirka 1200 ansøgere om de få kort så er chancerne for en dag i laksehimlen desværre minimale.

En-hånds fluestænger i klasse 6-8 er det oplagte valg til både fjorden og elvens havørreder.

En-hånds fluestænger i klasse 6-8 er det oplagte valg til både fjorden og elvens havørreder.

Efter havørred i Alta

Men – hvis du er til havørredfiskeri, så er der en oplagt mulighed for at fiske elven senere på sæsonen. Når laksesæsonen slutter, åbnes der nemlig op for havørredfiskeriet på den nederste del af elven i de første 14 dage i september. Her er de et rigtig fint fiskeri efter havørred, som trækker op i elven sæsonen igennem.

Trækket af fisk topper i starten af september, og det årlige træk af havørreder i Alta er ganske stort. På trods af det begrænsede fiskepres, landes og indregistreres cirka 4.000 havørreder gennem sæsonen. Det er rigtig mange, når man tænker på, at en stor del af disse er fanget som bifangster under laksefiskeriet. I elven er det kun tilladt at fiske med fluestang, og til havørredfiskeriet kun med en-hånds stang. Laksesæsonen er lukket, men laksen er jo stadig i elven, så risikoen for at få en solid overhaling af en kæmpelaks er jo derfor stadig til stede. Så den oplevelse skal man være parat til at få på det alt for lette fluegrej.

Friluftsland Tierra

Mange havørred i Alta

Havørrederne er ofte i størrelsen 40 – 60 centimeter, men der landes selvfølgelig også rigtig fine fisk. Da vi testede fiskeriet, fiskede vi de første tre dage langs elven, og hørte om mange flotte fisk på mellem 4 og 6 kilo, der blev landet. Som i så mange andre elve er havørrederne mest aktive morgen og aften, og det er da også her, at der landes klart flest i Alta. Vi oplevede dog også fine fangster dagen igennem på de fleste pladser. 

Alta elven er bred, og der fiskes kun fra land i september, så nogle steder kan elven virke stor og uoverskuelig. Men – faktisk oplevede vi helt klart det bedste fiskeri tæt under land i kanten af det mere stille vand – samt over de lavere stryg og nakker, hvor der om aftenen til tider kunne forekomme enorme mængder af fine fisk, som gerne tog vores fluer aggressivt i den fine strøm.

 

De fleste havørreder vi fanger, ligger som denne omkring de 45-55 cm. Men der fanges jævnligt 3-5 kilos fisk i både elven og fjorden.

De fleste havørreder vi fanger, ligger som denne omkring de 45-55 cm. Men der fanges jævnligt 3-5 kilos fisk i både elven og fjorden.

Fluefisketeknikker i Alta

Fiskeriet foregik med et skydehoved set-up, som vi kender det fra vores hjemmelige kystfiskeri, hvor der typisk anvendes et flydende eller intermediate skydehoved  samt et fluorocarbon forfang. Fluerne var mindre nymfer og små streamers om dagen, men til skumringsfiskeriet om aftenen kunne en muddler flue fisket på eller lige under overfladen som en buleflue være helt forrygende. Dette er super spændende og intenst – eksempelvis med en lille sort skum flue – skatende på overfladen på tværs af elven. Det er jo altid fedt at se en fisk, snuppe fluen i et godt plask derude! – og ud over havørrederne, rummer hele Alta elven også en del rigtig flotte bækørreder.

Kystfiskeri efter havørred i Alta Fjorden

Fjorden er også et super spændende sted at fiske havørrederne. Vi fiskede diverse pynter med store sten og blæretangs formationer – nøjagtig som vi finder havørreden herhjemme på kysten i Danmark. Nær udløb fra de mindre elve langs kysten var der også store områder med sandflats, hvor man kunne bevæge sig rundt og fiske ud over mørke samt dybere partier.

Generelt er kystfiskeriet i Alta Fjorden bedre hvis man kommer lidt tidligere på sæsonen i juni og juli, inden de store træk af fisk er trukket op i elven. I fjorden er der rigtig mange kilometer fiskevand med gode chancer for et fint havørredfiskeri – krydret med lidt sej sjov på flue eller spin – samt chancen for en god kystlaks. Vi fiskede med kystgrej, som herhjemme på de danske kyster – og mindre fiskeimitationer samt rejefluer, var helt klart favoritterne. Med spinnegrejet vil et langtkastende blink eller wobler ofte kunne gøre en forskel.

Så – hvis turen går til Nordnorge, og du ikke lige rammer den i de 14 dage, hvor elven er åben for havørredfiskeriet, er det oplagt at give fjorden et skud iført waders og væbnet med flue- eller spinnestang.

Alta Fjorden byder på et godt havørredfiskeri fra kysten

Alta Fjorden byder på et godt havørredfiskeri fra kysten.

Altas storlaks

De store laks… Ja de er der jo også – derude i dybet, men hvert år fanges der også rigtig fine laks fra kysten. Du kan opleve at stå en flot solskinsdag ved kysten, og se laksene komme trækkende forbi i det krystal klare vand. Her kan du nemt se alt, hvad der foregår både langt ude, men også nede i dybet, for sigtbarheden i de nordnorske fjorde er helt fantastisk. Lad det være sagt med det samme; det er strækket igennem efter jeg netop havde fisket og landet et par fine havørreder.

Jeg havde netop afsluttet mit fiskeri, og går ham i møde opstrøms. Da jeg passerer ham på brinken, løfter han stangen for at lave et nyt kast, men fluen sætter sig fast under egen bred, kun små fem meter fra ham. Jeg giver et par ryk for at få den fri, hvorefter han strammer linen op, og prøver igen med et par ryk. Herefter giver han løs line for at få trækket fra den anden side.

Men lige meget hvad han gør… fluen sidder urokkeligt fast! Med et glimt i øjet siger jeg i spøg – Det ku jo også være en fisk…. Han kigger opgivende på mig, samtidig med at han spænder stangen helt op i en bue, hvorefter to kraftige mod ryk fra dybet forplanter sig helt ned i håndtaget af stangen! Vi ser lige et haleror på størrelse med et lokumsbræt vende i overfladen, hvor efter linen roligt og jævnt forsvinder af hans fluehjul… Han er ligbleg i hovedet, og jeg er mindst lige så chokeret! Med det lette grej kunne han dog intet stille op, og fisken rokkede sig ikke ud af flækken i den dybe pool, hvor den parkerede sig indtil linen blev slidt over på en sten…Vi var ikke i tvivl: Det var en af elvens konger, som lige hilste på.

 

Harald Nyborg

 

PRAKTISK INFORMATION

Ørredfiskeriet på den nederste del af Alta åbner den 1. september og slutter igen den 14. september – begge dage inklusive. Alle har mulighed for at købe kort til dette fiskeri. Et dagskort koster 200 NOK og et ugekort koster 600 NOK. Dertil skal man selvfølgelig tilføje den statslige fiskeafgift. Ved køb af fiskekort lægges et depositum på 300 NOK, som betales tilbage, såfremt man indregistrerer sin fangst inden for fem dage. Det er kun tilladt at fiske med en-hånds fluestang i maksimal klasse 8/9, og bevist fiskeri efter laks er ikke tilladt. Havørredfiskeriet foregår fra Alta Bru og op til Haraldholmen, som ligger i den nederste del af Altaelven. Fiskekort kan købes på Alta laksefiskeri interessentskaps kontor mandag – torsdag 9.00 – 15.00 eller på hjemmesiden her

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Besøger du Alta med fly, hvilket er ganske overkommeligt, vil det være nødvendigt at leje en bil, så du kan komme rundt til de forskellige pladser.

Besøger du Alta med fly, hvilket er ganske overkommeligt, vil det være nødvendigt at leje en bil, så du kan komme rundt til de forskellige pladser.

 

Alta Elven har et rigtigt godt fiskeri efter havørreder.

Alta Elven har et rigtigt godt fiskeri efter havørreder.

 

Alta elven, har andet end havørred og laks at byde på. Faktisk findes der en hel del smukke bækørreder i de mere stille stræk af elven.

Alta elven, har andet end havørred og laks at byde på. Faktisk findes der en hel del smukke bækørreder i de mere stille stræk af elven.

DEN ALLERFØRSTE HAVØRRED I ÅEN

Sommermorgener som disse er ubeskrivelige og ikke til at slå. Idyllen er i top og håbet om et nyt træk af fisk er altid til stede.

Der er ikke noget der slår den første gang. Jeg husker den tydeligt – min første opgangsørred. Det var en dag jeg, som sent vil glemme. Her får du lidt inspiration til den kommende sæson i åen.

AF AXEL BJØRN PEDERSEN

 

JEG STÅR PÅ BROEN og kigger ud over det smukke landskab. Mit spejlbillede reflekteres i vandet. Fuglene synger, og der er insekter over det hele. Fluerne summer omkring mit ansigt, og guldsmeden sværmer forvirret rundt i jagten efter en mage. Det er ved at være sommer. Luften er varm og fugtig. Jeg har de seneste par dage endnu ikke fanget andet end små bækørreder, men det er også første gang, jeg prøver kræfter med åfiskeriet.

Jeg har nu fisket opstrøms på en strækning, der nok svarer til et par kilometer. Uden held. Men troen på, at det nok skal lykkes, den er der stadig. Turen er ved at lakke mod enden. Jeg står og overvejer, om jeg lige skal gå ned og tage et kast mere, for strækket ned til det næste sving ser frækt ud. Min underbevidsthed fortæller mig, at der står en fisk dernede og venter på mig, så jeg beslutter mig for at gøre det.

Jeg tager min stang, som jeg har stillet op ad en stor sten, og går med raske skridt ned ad den røde bro. Jeg kæmper mig igennem de høje siv og udser mig et spot ved åbrinken, hvor jeg får trådt sivene ned, så der lige er plads til at placere et kast. Jeg slår bøjlen over og kaster dernæst min spinner langt opstrøms mod det næste sving.

Ikke to fisk er ens. Her ses en tyk ny-opstegen havørred omkring halvmeteren, fanget en junidag, 2017.

  Ikke to fisk er ens. Her ses en tyk ny-opstegen havørred omkring halvmeteren, fanget en junidag, 2017.

 

Den første havørred i åen

Eefter få omrejninger på hjulet hugger fisken. De dybe sug i stangen og fisken, der vrider sig i overfladen, får adrenalinet til at pumpe. Jeg får fightet havørreden ind til egen brink, hvor fisken bliver nettet. Jeg løfter den et stykke væk fra åen for at være sikker på, at den ikke ved et uheld ryger tilbage i åen. En blanding af lettelse og glæde går igennem min krop. Det er en fisk midt i 40´erne. Og smuk er den! Efter et par jubelsråb tager jeg fisken med tilbage op på broen og lægger den på den sten, som før bare var holder for min stang. Og der ligger den så og skinner i solen, imens jeg nyder synet af dén. Endelig har jeg efter en masse hårdt arbejde fanget min første havørred i åen.

Det var starten på mit liv som lystfisker, og ikke mindst som åfisker. Lige siden denne oplevelse har jeg været bidt af åfiskeriet efter havørreden, som efter min mening er Danmarks smukkeste fisk. Og så er det kun en bonus, at det ifølge mig også foregår i Danmarks smukkeste natur. Siden da har jeg fanget masser af havørreder i åen, og det er kun blevet sjovere siden – i og med, at jeg bliver mere og mere erfaren og dermed også fanger flere og flere fisk. De sidste 5 år har åen smidt en masse fantastiske fangster af sig. Blandt andet min drømmehavørred på 6,2 kilo og 75 centimeter, som jeg var så heldig at fange i sommeren 2016.

Men – selvom jeg har fanget så stor en fisk, driver det mig stadig at tage til åen. Det har bare givet mig mere blod på tanden, og drømmen om en endnu større havørred er kun vokset.

Nu er det snart sommer, og det varer ikke længe før åsæsonen starter. Fiskene er så småt på vej op i åerne, og nye fede fiskeeventyr er på vej. Jeg har igennem alle mine timer ved åen gjort mig mange erfaringer, som har dannet grundlag for den å-fisker, jeg er blevet til. Jeg mener ikke, at der er én rigtig måde at fiske havørreder i åen på. Tværtimod. Det gælder om at finde den teknik, der virker for én selv. Den kan man kun finde på én måde, og det er at komme afsted samt gøre sig sine egne erfaringer. Det tager lang tid og er ikke noget, man lige finder ud af efter sin første tur.

For hvis én ting er sikkert, så er det, at man ikke kan forudsige eller planlægge de oplevelser, man får. Ikke to ture er ens, og det er en del af det, jeg elsker ved fiskeriet: At man aldrig ved, hvad der venter en ved åen.

 

Harald Nyborg

 

Åen kalder: Nye spændende og uforudsigelige eventyr er i vente.

Åen kalder: Nye spændende og uforudsigelige eventyr er i vente.

Havørreden er en uforudsigelig fisk, som har sit eget liv

Det er derfor nødvendigt at opsøge den og observere den. Det kan man kun gøre et sted, og det er ved vandet. Derfor er det timerne ved åen, der giver os viden omkring den, og det er det, der danner grundlaget for den åfisker, man i sidste ende bliver.

Vi gør os alle forskellige erfaringer, hvilket jeg tror, er grunden til, at alle har hver deres teorier om havørreden, men også i den grad fiskeriet efter den. Der findes nemlig et hav af teorier og regler. Men der findes ikke regler uden undtagelser. Med det mener jeg, at jeg har lært meget af forskellige teorier. Men min erfaring er også, at de aldrig er endegyldige. Man skal derfor altid være i stand til at betvivle sine egne og andres teorier. Men man lærer altid af dem, og ikke mindst får de én til at videreudvikle og genoverveje de teorier, man havde i forvejen.

Jeg har erfaret, at når fiskeriet er svært, når teorierne ikke virker og frustrationerne er på det højeste, så bliver man tvunget til at tænke i nye baner og finde nye teorier eller tilgange til fiskeriet. Man kan ikke udvikle sig på nye måder, hvis ikke man har mødt modgang. Så dét at turde prøve noget nyt og træde ud af sin komfortzone er vigtigt at kunne.

På en solrig dag hugger denne friske og gyldne fjordfisk, som lige er gået op i åen - efter allerede 5 minutters fiskeri.

På en solrig dag hugger denne friske og gyldne fjordfisk, som lige er gået op i åen – efter allerede 5 minutters fiskeri.

Giv aldrig op i dit havørredfiskeri

Et godt eksempel på, at man aldrig skal give op, var forrige sommer, da min onkel kom fra USA til Danmark – og fiskede med min far og jeg. Vi har fisket en uges tid med kun få fangster. Fiskeriet er svært, og jeg har næsten givet op. Men dagen efter min onkel er vendt hjem, spørger min far, om ikke vi skal tage en tur til åen for at komme på andre tanker efter den hårde afsked. Det er ikke med optimistisme, at vi tager til åen. Jeg har svært ved at tro på, at det skal lykkes, men min far har ikke mistet troen på det. Og slet ikke håbet.

– Tænk nu hvis det er i dag, der er kommet et nyt træk af fisk. Vi er nødt til at tro på det, siger han. Men – det er stadig med et hængende hoved, at jeg sætter mig i bilen, så vi kan køre afsted til åen. Efter knap en halv times fiskeri, da jeg står ved et af de gode sving, ser jeg pludselig tre store fisk trække hen over sandbunden lige nede foran mig.

Jeg begynder at ryste helt vildt og mine knæ står bare og dirrer. Efter en lang række kast får jeg kontakt til en af dem, men jeg når kun lige akkurat at mærke fisken, før den er væk igen. Da jeg er allermest ude af mig selv, kommer min far gående. Imens jeg er i gang med at fortælle ham, hvad der lige er sket, kan vi se bølger fra fiskene, der er på vej længere op ad åen. Jeg siger til ham, at jeg gerne vil fiske strækket.

Men det lytter han ikke rigtig til og går derefter ca. 10 meter længere ned ad åen. – Jeg har den, råber han kort tid efter, og så kan en dramatisk fight begynde.

FIisken springer fri af vandet mange gange, og der er ikke meget plads til at fighte den på, da åen er dækket med grøde. Så jeg hopper i åen og kan lige akkurat nå ud over grødeklatten for at nette fisken. Der er en flot hanfisk på 73 cm og lige under de 5 kg. Og det var så starten på en hel uge med godt fiskeri. Efter denne episode har jeg lært, at man aldrig skal give op.

Vigtigst af alt er troen på havørreden

Troen på, at det nok skal lykkes. Hvis man har den indstilling, er jeg ret overbevist om, at man er godt dækket ind. Så kom afsted – ud at gøre dig dine egne erfaringer!

 

Kizuma line
Denne fisk hamrer til spinneren efter ca. 5-10 ihærdige kast i et af åens mange lovende høller.

Denne fisk hamrer til spinneren efter ca. 5-10 ihærdige kast i et af åens mange lovende høller.

 

Det er fascinerende, hvordan havørreden med dens anadrome livscyklus evner at vandre hundredevis af kilometer op igennem det danske landskab for at sikre den næste generation.

Det er fascinerende, hvordan havørreden med dens anadrome livscyklus evner at vandre hundredevis af kilometer op igennem det danske landskab for at sikre den næste generation.

STEELHEADS I VILDMARKEN

En fælles familie steelhead fra vildmarken i BC. Det her er Storm & Vester’s første møde med deres fars favorit fisk.

De nordvest amerikanske floder i British Columbia byder på et fantastisk fiskeri efter havgående regnbuerørred – også kaldet steelheads. Her får du et par gode fiskeminder fra danskeren, der af sportsfiskermagasinet Salmon Trout Steelheader blev kåret som verdens mest hardcore / seriøse steelheadfisker i 2010.

AF KLAUS LYNGGAARD

 

JEG SKULLE HA´ VÆRET TIL BRYLLUP den dag, men temperaturen dagene forinden har påvirket sneen i bjergene, så der er udsigt til alt for høj og grumset vandstand.

Jeg og flere andre har været på intens jagt efter Steelheads de sidste fire uger – især på denne super lækre flod i den vestlige del af British Columbia. Datoen er midt juni. Det er egentlig lidt sent til fiskeri efter forårs steelheads her omkring, men der er fine blanke fisk, som dagligt skifter de salte dråber ud til fordel for det ferske flodvand.

På jagt efter den store steelhead buck

Jeg er på jagt efter en stor hanfisk eller en hellbuck, som de kaldes her i denne flod, der engang var så berømt for netop disse – back in the days, hvor der stadig var store velvoksne bestande af vilde regnbuer.

Fra vi starter fiskeriet i slutninge af januar efter de første få vinter fisk og frem til nu midt juni, er fiskepresset steget gevaldigt. Nu er det desværre blevet alt for godt vejr, samtidig med at der er blevet drukket alt for mange bajere selv blandt de lokale zipperlips. Så nu ved alle, at fiskeriet kører… Fiskeriet er fandme godt. Every man and his dog is out fishing. Guiderne har sat sig hårdt på de øverste stræk af floden, hvor skønne mystiske pools gør sig til – lige inden den første smukke kløft umuliggør al form for fiskeri. Det havde været piece of cake at snuppe de lækre pools foran guiderne, men nej. Andrew og jeg var deroppe i starten af januar, inden guiderne havde taget hul på sæsonen. Turen havde resulteret i to hanfisk på henholdsvis 18 og 22 pund, så vores behov for at fiske der var indfriet.

Områderne nedstrøms, hvor floden har en fin struktur, som holder på fiskene, er mere end velbesøgte. Der er brug for en plan…. og der er ikke langt fra tanke til handling: Vi tager langt nedstrøms de mest populære pools. Her, hvor der ikke er nogen, har min makker Andrew og jeg flyttet lidt rundt på nogle sten ude i flodens kolde og stærkt brusende vand for at skabe struktur – en såkaldt bouldergarden. Formålet med den er at få vandrende fisk til ”at holde ind til siden” og tage et break fra strømmene.

Her er en farvet buck klar til genudsætning i Kispiox River.

Her er en farvet buck klar til genudsætning i Kispiox River.

Den perfekte timing til steelheadfiskeri

Vi har altid kunnet time steelheads´ne på den nederste del af denne flod, for fire timer efter højvande plejer de forchromede steelheads at dukke op. Vores bouldergarden virker – og fiskene stopper i den grad op. Steelheads´ne er blanke som nyslået stål, og havlusene sidder stadig i små grupper på de glasklare finner. Blandt fangsterne er der også nogle super flotte Dolly Vardens samt Bulltrouts, som har kronede dage i vores nyskabte bagvand.

I vores bagvand får ynglen også lige en nye chance for at få pusten i fra strømvandet – lige indtil de store sorte skyer af yngel igen og igen blive rocker angrebet af Hr.Bull & Fru Dolly, så det hele glimter i et skønt virvar af flygtende yngel og flash fra bredsider af grådige rovfisk. Det er regulær blitzkrig.

Kizuma line

Bulltrout & Dolly Varden

11-12 Pund vejer de største bullies vi får overlistet, men nogle endnu større lurer dernede… Modsat det før omtalte rocker par, Bullie & Dolly, som sådan set ikke har haft specielt travlt med at forlade bagvandet under fighten, så er det dælme noget anderledes med deres havgående fætter Oncorhynchus mykiss

Når først de har mærket krogen, spænder de alle muskler og pisker derudaf, så den ofte stærke vind fra den magiske dal piber i de spændte kulstænger, mens linen synger sin egen melodi, og den ka’ vi li’… Efter det hårde tilslag, springer de ofte helt fri af vandet på klods hold – især hunfiskene. Herefter er det typisk fuld skrue nedstrøms mod havet – på nær en enkelt, men den får du senere.

Det bliver til nogle udfordrende kampe udspillet i stærk strøm, hvor der skal handles hurtigt og hårdt.

Denne ”blanke” dame fra Lower Kispiox lod sig friste af en flådfisket jig.

Denne ”blanke” dame fra Lower Kispiox lod sig friste af en flådfisket jig.

 

Skånsomt catch & release fiskeri

Vi har lavet en ”landingsbane” til at kane fiskene ind cirka 70 meter nedstrøms, hvilket er til alles fordel, da det medvirker til et hurtigt samt mere skånsomt catch & release fiskeri. Netop på grund af landingsbanens placering, har vi mulighed for at presse fiskene ret hurtigt ind efter en kort rå kamp, hvorefter vi kan sætte dem retur igen lynhurtigt – uden de er blevet kørt trætte.

Tilbage til bryllupsudeblivelsesdagen… Floden har fået lidt ekstra farve, hvilket er et stort plus, og vi kan ikke skjule vores forventninger over de gode forhold. Vel fremme ved vores spot tager Andrew et forsigtigt kast på indersiden af strømskellet, og jeg kaster til den yderste del af vores rockgarden… Jeg kan kun huske dele af hva’ der efterfølgende sker. Den store steelhead hugger så hårdt og hurtigt, at det er rent held, at stangen ikke bliver rykket ud i det turkis farvede kolde vand.

Rystende kæmper jeg med Ike – et øgenavn for en kæmpe steelhead. Fisken er helt og særdeles ude af kontrol i en grad, som det sjældent ses for hanfisk i denne kaliber. Men – i modsætning til de fleste andre fisk vi får på stedet, vælger Ike at svømme lynhurtigt op imod strømmen, så jeg til sidst bliver tvunget til at sætte hårdt imod hårdt for ikke at miste fisken.

Denne smukke fisk lokkede smilet frem efter en spændende kamp i den hårde strøm.

Denne smukke fisk lokkede smilet frem efter en spændende kamp i den hårde strøm.

 

Pludselig knækker krogen – og jeg oplever nærmest i slowmotion, hvordan flåd og bly kommer flyvende tilbage direkte imod mit hoved. Men – som en anden wannabee jedi parerer jeg heldigvis perfekt med min gamle centerpin stang, som i samme sekund splintrer i atomer… Stående i en sky af gammelt kulfiber støv – made in Canada – kommer jeg til mig selv igen pga. af mit eget høje tøse skrig.

Stadig i chock spørger jeg Andrew, om jeg havde givet tilslag, da Hellbuck havde taget min flådfiskede pink worm, men inden han ku’ nå at svare kom en krage fra Jurrassic World flyvende lige hen over vores hoveder og skreg ondskabsfuldt, længe og uhyggeligt. Goddammit, jeg var rystet.

Hellbuck angriber igen

Lige inden mørket lægger sig, angriber Hellbuck igen, men denne denne gang er det Andrew, der må bide i græsset. Meen – man er vel fra Jylland, for evigt ejes kun alt det tabte og alt muligt… Hverken Andrew eller undertegnede er dog nogensinde kommet os over den kolossale ubarmhjertige røvfuld fra Hellbuck. Should have gone to that wedding…… NOT!!!

Et lynhurtigt selftimer shot inden denne Thompson River buck forsvandt i den store flods mørke vandmasser.

Et lynhurtigt selftimer shot inden denne Thompson River buck forsvandt i den store flods mørke vandmasser.

Steelhead status

Der har mildest talt været lavvande i kassen de sidste par år med hensyn til antallet af steelheads langs vestkysten. Vancouver Islands berømte Gold River var næsten helt tom for fisk sidste sæson og ligeså med Stamp/Sproat River. Jeg snakkede med en af de dykkere, som tæller fisk i Gold River og sidste år havde han kun talt 1 fisk på en strækning som normalt holdt omkring 300 fisk!

Skeena Country er svær at komme uden om – selv i disse hårde tider. De populære floder Babine, Bulkley, Copper, Kispiox, Morice og Skeena Mainstem trækker steelheaders til fra hele verden. Men – de sidste par sæsoner har været hårde med hensyn til forholdet mellem fisk og fiskere.

Der snakkes om mange forskellige årsager til, at det går dårligt for bestandene i mange floder. Blandt budene på årsager er dårlig overlevelse i havet – bl.a. på grund af for varmt havvand. Hertil kommer havlus og udledning af forurenet urenset virus inficeret spildevand fra fiskefarme – samt en usædvanlig dårlig timing af netfiskeri i selve Skeena River, som har toldet hårdt på bestanden.

I mange af de små vandløb, hvor ynglen holder til i den første svære tid, er der også problemer på grund af for lav vandstand forårsaget af vandindtag til vanding af marker osv. Der anes dog lysere tider, især fordi havtemperaturen heldigvis er faldet igen. Bifloderne til Skeena ligger forholdsvis tæt, hvilket er skønt, hvis behovet for at fiske nyt vand melder sig. Hvis vejret arter sig er Skeena mainstem også værd at checke. Som fluefisker er det bedst i at fiske Skeena de år, hvor der er lavt og klart vand.

Storm og Vester med en fin bifangst i form af nyopstegen Sockeye fanget på pink worm.

Storm og Vester med en fin bifangst i form af nyopstegen Sockeye fanget på pink worm.

 

Den største af alle floder, når snakken falder på steelheadfiskeri, nemlig Thompson River er presset helt i knæ. Sidste år nåede mindre end 200 fisk frem på gydepladserne. Den væsentligste årsag til at så få smolt vender tilbage som steelheads er at Stillehavets spisekammer pga klimaforandringer simpelthen ikke kan levere føde nok. Mange desperate lakseudsætninger gør livet svært, og fiskene når ikke deres floder. Mange bliver fanget i net fordi fiskeriet efter dem er blevet for effektivt, men det er især pga mangel på føde, at steelheaden er truet.

Thompsons steelheads svømmer op ad Fraser River på samme tid som Chum laksen søger mod det ferske vand. Indianerne har lov til at nette efter chums,og masser af steelheads ender derfor som bifangst i deres peakperiode. Derudover tager landmændene ofte for meget vand fra de øvre dele af vandløbene, hvilket tolder hårdt på de små smolt. Desværre foregår der også et lokalt tyvfiskeri efter de Thompson fisk, så det er hårde urimelige odds for verdens stærkeste stamme af steelheads.

Tag på guidet steelhead tur

Darren Bisson er guide og ejer af North Pacific Spey. Han er flink af gemyt og har virkelig styr på steelheadfiskeriet. Jeg kan derfor kun give ham de bedste anbefalinger, hvis du/i har brug for kvalificeret hjælp til få styr på Mykiss stålet lidt væk fra de travle floder omkring Terrace/Skeena. Det kan i høj grad anbefales at gøre brug af en guide, da de fleste ikke har uanede mængder tid til rådighed. Darren Bisson og hans guides træffes på telefon: 001 250 631 7673 eller Info.norpac@gmail.com

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Kermode bjørn er en underart af brund bjærn, som er særlig talrig på øerne i British Columbia. Her er den i fuld færd med at æde blåbær.

Kermode bjørn er en type af brun bjørn, som er særlig talrig på øerne i British Columbia. Her er den i fuld færd med at æde blåbær.

 

 

 

 

 

 

 

 

FLUEFISKERI: LAKSEPARADISET LIGGER OPSTRØMS

Ronni Lagoni Thomsen med en smuk laks taget på fluestangen.

Laksefeberen raser i Danmark – og i takt med, at åerne bliver bedre og bedre – bliver et særligt spændende fluefiskeri muligt. Tag med Fisk og Fri til de små danske lakseåer og bliv klædt på til fluefiskeri efter laks på den helt fede måde.

Af Ronny Lagoni Thomsen

ÅEN ER HØJ OG GRUMSET efter de mange regnbyger, der har fejet ind over landet, men naturen er vågnet, og nu er det forår. Flue efter flue er bundet i lyset af bindelampen vinteren igennem, og sammen med dem drømme om nye eventyr, om nye oplevelser, nye strategier… Sidste års erfa­ringer er kogt ned til hovedover­skrifter på nær ved og næsten eller reelle erfaringer… Tabte kampe, kampe der aldrig blev, men som sidder som en hengemt længsel og spænding i kroppen som en konstant venten på forløs­ning. Og så er der de få magiske øjeblikke, hvor det hele gik op i en højere enhed – laksen tog, blev hængende og kom på land.

Jeg er søgt op på nogle af de nedre stykker af Grindsted Å ved Mølby-Eg-strækket – ret tæt på der, hvor Grindsted Å løber sam­men med Ansager Å og bliver til Varde Å på stykkerne nær Ansa­ger by og det store genslyngede stykke ved Hodde ud mod Nør­holm Gods og Karlsgårde sø. Åen er her smal og relativt lav­vandet under normale forhold, men har nu dybe render, stærk strøm og et helt og aldeles fan­tastisk løb. Alle stræk fra sam­menløbet og ud mod Vadehavet er højt belagt med fiskere, der er ude efter det samme som jeg: Et møde med den danske laks og det fiskeri vi elsker så højt. MEN – heroppe kommer der ikke så mange. Dette fiskeri er mere privat, og jeg har kun set én anden fisker på strækket. Det betyder, at jeg kan fiske på ret uberørt vand efter helt friske og nyopstegne laks – i nogle omgivelser, hvor jeg kommer helt tæt og uforstyrret i nærkontakt med naturen.

Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.

Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.

Med enhåndsstang efter laks

 

Jeg er bevæbnet med enhånds­stang, synkende WF-liner og nog­le særlige fluer designet specielt til dette fiskeri. Min flue – en dobbeltkroget zon­ker i Orange str. 6 med brunt fronthackle svinger over strøm­men i et skarpt venstresving. Jeg begynder indtagningen ret hur­tigt, da den smalle å tvinger mig til at lægge kastene i en noget mere nedstrøms vinkel end jeg el­lers plejer at gøre. Det betyder, at jeg må give fluen mere liv og fart ved at strippe fluen hjem.

Idet jeg stopper indtagningen og langsomt hæver stangen til nyt kast, skyder en skygge op bag fluen i rasende fart. Åen sættes i bevægelse og i et kæmpe skum-sprøjt, der kaster vand op på sive­ne langs åen, forplanter en herlig og tung følelse sig i fluestangen. Herefter er der to gode rusk i stangen og så en følelse af absolut tomhed…Stangen står helt død i hånden på mig, og de eneste vidner til hændelsen er de store bølger de gynger hen over vandoverfladen og mit oprørte sind.

At få en laks til fluen er altid en helt fuldstændig fantastisk følel­se, men når det sker i en relativt lavvandet, smal mindre å på en­håndsfluegrej, ja så bliver det i min verden bare ikke vildere. Laksen i fortællingen så jeg al­drig mere, men en måned senere i et regnvejr af en anden verden med storm og rusk op gennem ådalen fra vest lykkedes det: En sølvblank laks tog fluen lige i sammenløbet mellem Ansager Å og Grindsted Å. Det var en laks lige fra havet med lus – den havde højst opholdt sig tre dage i ferskvand, hvilket fortæller mig, at laksen potentielt svøm­mer langt allerede i første træk opstrøms, hvis vandstanden i åen er til det.

Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.

Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.

Nyt vand – ny taktik til laksen

Historien er den samme, uanset hvor jeg zoomer ind i Laksedanmark… De ydre stræk af fx Skjern Å, Storå­en, og Varde Å er nærmest belej­ret med fiskere, mens de øvre dele af å-systemerne er stort set ube­rørte. Hvorfor er det sådan? Jeg vil i denne artikel stille skarpt på laksefiskeriet i de mindre dan­ske åer samt give mit bud på, hvordan du kan komme i gang med at finde disse ultra-intense øjeblikke ude ved lakseåen. Først er det vigtigt at forstå, at vandet du fisker på, når du bevæ­ger dig langt op i systemet eller fisker i nogle af åens mindre til­løb, er meget mindre, og at grejet, fluerne og taktikkerne derfor må tilpasses. Og her skal man være villig til at gå helt andre veje…

 

Friluftsland Tierra

 

Gode laksevande højt opstrøms:

Ser vi på de vand­løb, hvor der efterhånden er gode forhold langt oppe i åsystemerne, så er det fx vandløb som Grind­sted Å, Ansager Å, Vorgod Å, Karstofte Å, Sneum Å, Kongeå­en, Holsted Å, der topper listen. Fælles for disse åer er deres smal­le bredde, deres skiftende forløb og anderledes strømforhold. Sær­ligt Grindsted Å udmærker sig ved sine steder at være stryg på stryg med gode dybe pools bag­efter eller voldsomme sving, hvor dybderender skærer ned i bunden af åen og skaber strømlæ samt standpladser for laksen.

Det er meget ofte pladser, hvor du har to kast og så skal du videre ned over åen i en fart. I og med vandet er mindre, så stiller det også store krav til din præsentation af fluen, samt måden linen lander på van­det på. Der skal ikke plaskes alt for meget, for så trykker laksen bare, så du ikke får den ikke til biddet. Der er altså tale om et ret specialiseret fluefiskeri, hvor alt tilpasses nøje og det traditionelle laksegrej kommer til kort.

Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.

Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.

Længe leve det lette laksegrej

Drop tohåndsstængerne – Hvis du gerne vil prøve denne form for fluefiskeri, så er det altafgørende, at dit grej sættes rigtigt sammen. Jeg bruger selv tre forskellige set-ups, men groft set kan du klare dig med et. Jeg vil dog først gerne komme med nogle generelle betragtnin­ger på valg af stang og liner, in­den jeg bliver helt konkret.

En god enhånds fluestang til det­te fiskeri er 10 fod lang klasse 6 eller 7. Den skal ikke være alt for hurtig, men må gerne arbejde dybt ned i klingen samt have en hurtig genopretningshastighed – også kaldet recovery speed. Dette gør, at stangen er nem at lade selv med relativ kort line samt gene­rerer høj hastighed i linebuen, så optimal grad af præcision opnås.

Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.

Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.

Valg af flueliner til laksefiskeriet

Linerne er et helt kapitel for sig selv. Alle laksefiskere i dag bru­ger stort set skydehoveder, også når deres stangvalg falder på en enhånds. Til fiskeriet højt oppe i åen er det dog ikke et særligt godt valg, for den irriterende samling mellem runningline og skydeho­ved er mere i vejen end til gavn. Den hæfter i stangens øjer og gør det nærmest umuligt at få et vel­fungerende dobbelttræk, som er afgørende for at tilføre linen den fornødne hastighed.

Selv om der i dag laves meget korte skydehoveder på omkring de 6 meter, så er de ikke gode til dette fiskeri. Jeg bruger RIOs Dart WF flyde/synke3, RIO Out­bound short i intermediate/synke 3 og intermediate/synke 6. Disse helliner har den fordel, at de kan fiskes fleksibelt i forhold til den ønskede vinkel på vandet, præ­sentationen og åens bredde. Du kan altså kaste med klumpen både inden for og uden for topøjet. Den fleksibilitet er guld værd på de smalle stræk på åen.

Til disse liner bruger jeg poly­leaders i synke 4, 5 og 6. Poly­leaders er med til at trække fluen ned i vandsøjlen samt give mig et forfang, der kan ankres op i et un­derhåndskast.

Lige så snart vi snakker swit­chstænger, så foretrækker jeg dog skydehoveder, og jeg har et sæt, som jeg bruger, når åen får lidt mere bredde, og hvor pladsen er meget trang. Det er en switch klasse 4, som jeg monterer op med et meget kort skydehoved. Stangens længde gør også, at jeg kan nå lidt nemmere ud over siv eller forhindringer langs åen.

Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer - også meget letbelastede.

Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer – også meget letbelastede.

Lette laksefluer giver mere liv

Det er af­gørende at forstå, at når vi bytter de tunge tohåndsstænger ud med lettere enhåndsstænger, så bærer de altså ikke samme størrelse flu­er. Fluerne er derfor nødvendig­vis mindre og ikke lige så tunge.

Der er en tendens i dansk lak­sefluebinding til, at vi binder enormt tunge og store fluer til laksefiskeriet – fx store rør med tungsten og zonkervinger af ka­nin eller opossum og hertil et vægtet conehead. Disse fluer har vist, at de kan fange fisk i vores store åer længst ude i systemer­ne, men der er langt fra den store, brede å til de små, mindre åer. Vi bliver nødt til at tænke fluevalget meget anderledes.

Dobbeltkrogede og enkeltkroge­de laksefluer er her vejen frem, samt enkelte rør til særlige lejlig­heder. Det næste er, at jeg ikke belaster mine fluer ret meget til dette fiskeri. På krogen sætter jeg ingen belastning og på rør er det maksimalt et conehead, en enkelt lille drop weight eller en turbocone. Jeg fisker så i stedet fluerne på ret tunge liner, som kommer ned i vandet. Dette giver nogle me­get levende fluer, der i den grad fisker. På mange af de traditionel­le fluer, er det kun vingen der be­væger sig og ikke så meget fluen. Dette er derfor et alternativ, som jeg også har fisket med succes på de brede, ydre stræk af åerne.

Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.

Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.

Kend din besøgstid til laksene

Også fiske­riet må gribes anderledes an, da vi fisker i smalle åer, hvor der ofte er god strøm, som gør det svært at komme ned. Derfor kaster jeg al­tid lidt opstrøms for der, hvor jeg gerne vil fiske, og så går jeg flu­en ned samtidig med, at jeg ikke sænker stangen mod vandet, mens linen ruller ud: Jeg holder et højt stop og lader stangen blive der, indtil linen er landet, hvorefter jeg hurtigt sænker stangen. Dette skaber en god mængde løsline, der kan blive suget ned i vandet, uden det påvirker fluens drev – som skal først starte, når linen og fluen er nået ned i rette dybde.

Når fluen er nået ned, så sætter jeg fart på den ved at tage den hjem i halvlange tag, da jeg ofte er tvunget til at kaste ned ad åen og derved ikke kommer så meget på tværs. Det gælder samtidig om at kom­me over noget vand for at finde fisken – så se at få det lange ben foran og kom over noget vand.

Slutteligt så gælder det om at kende sin besøgstid. Alt for ofte er jeg taget til åen, hvor vandstan­den har været for lav, og så sker der altså ikke ret meget. Kom, når store regnskyl og voldsom blæst fra vest sætter gang i vandet og dermed opgangen. Fisk der flytter rundt på sig er bare noget lettere at fange, da det åbner deres hug­vindue på ny.

Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.

Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.

Mine favoritfluer til laksefiskeriet

Mads Pedersen skrev for nogle år tilbage en ar­tikel om Magog Smelt fluen, som var et mønster han var stødt på i Canada. Denne flue har vi modifi­ceret lidt og fisket med i forskel­lige afskygninger – både herhjem­me og i udlandet – med succes. Den er med sin bucktailvinge en meget levende flue i vandet, da den fanger enhver strøm og bliver ført fra side til side samt op og ned i vandsøjlen. Denne flue fun­gerer godt i de mindre vandløb fi­sket på en sink tip eller synkende line. Artiklen kan du finde på Fisk og Fris hjemmeside ved at søge på Magog Smelt, hvor der også er en bindevejledning.

En anden fluetype, som jeg har haft held med er varianter af den traditionelle dobbeltkrogede lak­seflue bundet med 3 mm zonker­strips af barred rabbit. Dobbeltkro­gen er tungere end enkeltkrogen og placerer sig mere stabilt i van­det. Derfor vil jeg gerne bruge ma­terialer, der lever mere i vandet, da fluen i sig selv ikke bevæger sig så meget i strømmen. Farvemu­lighederne er mange, så man kan afspejle omgivelserne ved åen på forskellige tider af sæsonen.

 

Harald Nyborg

 

Statistisk set en dårlig beslutning

Statistikken for fangster i Varde Å taler sit eget klare sprog: At søge op i åsystemet er ifølge tallene en dårlig beslutning, for langt de fleste laks i Varde Å-systemet fanges på de nedre zoner. Mølby-Eg stykket står eksempelvis kun for 3% af den samlede fangst af laks i Varde Å. Den køber jeg dog ikke helt for en ting er tal – noget andet er fiskepres og derigennem påvirkning af sandsynlighed.

De gange jeg har fisket på Mølby-Eg strækkene ved Grindsted Å har jeg 8 gange ud af 10 fisket alene og ikke mødt andre fiske­re. Det betyder altså, at disse stræk slet ikke fiskes nær så hårdt som de nedre, hvor jeg altid møder mange fiskere og aldrig har en tur, hvor jeg kan gå der helt selv. Det må alt andet lige påvir­ke fangststatistikkerne, at laksene på de nedre stræk præsenteres for langt flere fluer end længere oppe i systemet.

Jeg tror nærmere, at nøglen til succes på de øvre stræk handler om vandføring – de skal fiskes, når der er mere vand i åen.

Tre set-ups

Man kan som sagt nøjes med en enkelt stang, men jeg bruger alligevel tre forskellige setups, som, gør at jeg kan fiske forskel­lige stræk mere effektivt. Til de øverste stræk eller hvor åen kræver lidt mere lethed bru­ger jeg en LTS Explosive 10 fod klasse 6/7 med en RIO Dart WF 7 flyde/synke 3 (15,5 gram) eller en RIO Outbound short WF 6 Inter­mediate/synke 3 (16 gram). Desuden bruger jeg en Arcticsilver Zense 10 fod klasse 7 med RIO Outbound short WF 7 interme­diate/synke 3 eller intermediate/synke 6 (17 gram) – samt en Scott T3H 10,6 fod klasse 4 med 6 m. skydehoved synke 3/4 (14 gram). 10 fod klasse 6 er mit allround setup ved åen. Det dækker de fleste situationer i de mindre vandløb. Når jeg kommer ud til de bredere dele af åen, så vælger jeg en 10 fod klasse 7. Hvis plad­sen er trang eller jeg har brug for lidt mere længde på stangen, så vælger jeg min switchstang.

Med disse tre setups kan jeg klare alle de udfordringer, jeg kommer ud for langs åen. Men som sagt, et sæt klarer det også fint, og skulle jeg vælge bare et, så blev det 10 fod klasse 6, da dette setup klarer det meste.

Sådan binder du fluen

 

 

 

Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.

Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.