apr 30, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Nyheder, Spinnefiskeri
Helt tilbage i 2008 begyndte jeg at eksperimentere med at bygge forskellige typer af gennemløbsspinnere til fiskeri efter laks og ørred i åen. Her får du historien om min anden generation af in-line spinnere – et koncept der sidenhen blev kommercialiseret og produceret til mainstream fiskeri.
AF JENS BURSELL
SKÅNSOM CATCH & RELEASE, har øget fokus og opbakning fra de danske å-sammenslutninger samt foreninger. Her får du opskriften på, hvordan du kan ombygge din favorit spinner til en gennemløber, som lever op til DTU-Aquas anbefalinger om nye metoder, der giver mindre krogsår og mulighed for 100% afkrogning under vand.
Høj dødelighed ved catch & release er tæt forbundet med antallet af dybe krogninger – samt hvordan de håndteres. Problemet med samtlige af de traditionelle åspinne teknikker med blink, spinner og wobler er, at man har et seriøst problem i de tilfælde, hvor fisken kroges dybt: Forskningen viser, at man med dybt krogede fiskmed traditionelle teknikker til spinnefiskeri i åen, opnår en signifikant højere overlevelsesrate ved at afklippe krog/agn, hvis fisken er kroget dybt – eksempelvis i gællerne.
Problemet er så i praksis, at de fleste vil gøre forsøget på at redde deres yndlingswobler eller spinner. Og – fordi krogen sidder fast i agnen med en springring, som ikke bare lige kan klippes af – så ender lystfiskeren oftest med at tilføje fisken potentielt dødelige skader i forsøget på at redde agnen. Årsagen er, at »operationen« bliver for voldsom – dels på grund af krogsår og potentielle blødninger og dels fordi seancen kun kan foretages over vandet samt tager for lang tid, hvor fisken ikke kan få ilt. For at undgå dette, er det således vigtigt, at krogen let kan klippes af agnen – og det kan i praksis kun lade sig gøre, hvis krogen sidder i et lille stykke line, som det er tilfældet på småkrogstakler som fx helikopter-rigs til spinnere og release/reloose-takler til blink eller wobler – samt gennemløbsblink. Der er dog en lang række dybe krogningsscenarier, hvor man så let som ingenting vil kunne fjerne krogen let og hurtigt 100 % under vand, hvis blot metoden muliggør brug af en disgorger. Og i disse tilfælde vil det selvsagt være dumt at klippe krogen af.
Med en disgorger som denne kan man let og ubesværet sætte afkrogeren på linen og få krogen fra gennemløbsspinneren ud, mens fisken er fuldstændig nedsænket i vand. Dette kan slet ikke lade sig gøre på en dybt
kroget fisk med de traditionelle spinneteknikker.
Disgorger muliggør afkrogning under vand
Brug af disgorger kræver, at krogen er monteret på et stykke line, som er langt nok til at disgorgeren kan komme på. Linestumpen skal være minimum være 3,5-4 centimeter lang, for at det kan lade sig gøre i praksis. Når en disgorger skal køres på så lille en linestump, stiller det dog krav til, at man kan se, hvad man laver – og det vil sige, at det bedst kan lade sig gøre i klart vand – eller med fiskens mund helt oppe i overfladen.
I relation til at optimere afkrogningen til 100% håndtering under vand, er n glidende montage af agnen derfor bedre, da man herved får et meget længere linestykke, som man kan sætte disgorgeren på. På denne måde kan man montere disgorgeren på linen helt uden for fiskens mund: Med fiskens hoved 100% under vand, kan man nu skubbe disgorgeren ned langs linen og ind til krogen, som skubbes baglæns ud af kødet, alt imens linen holdes stram. Når krogen ud af
munden, holdes linen stram, så krogspidserne afskærmes i rillerne på enden af disgorgeren, hvorved de ikke får fat igen på vej ud. Selv en krog, der sidder helt nede i halsen, kan derfor komme ud med denne metode – uden at man risikerer, at krogspidserne flår eksempelvis
svælget op på vejen ud. Eller sagt på en anden måde – en dyb krogning, der før var problematisk og potentielt dødelig, forvandles nu til en situation, hvor fisken kan afkroges lige så hurtigt og skånsomt, som hvis den sad i saksen eller kæben. Dette er et gigantisk fremskridt i en catch & release sammenhæng. Woblere fiskes let glidende på et release- eller reloose-takel med blot en enkelt lille trekrog – og det samme med blinket. Alternativt kan man fiske et lille gennemløbsblink med en mindre krog og opnå samme mulighed for brug af disgorger – dog med det minus, at krogsåret bliver større end med release/reloose-takler, som er 100% brækstangsfri og muliggør brugen af markant mindre kroge, som giver mindre krogsår og er lidt lettere at få fri.
Skånsom catch & relase vil kunne gå hen og få mere betydning i fremtiden som de politiske vinde blæser for tiden.
Når krogen sidder så dybt som her, er fisken ofte dødsdømt, hvis ikke spinneren fiskes med gennemløb eller helikopter-rig.
Med mindre kroge på spinneren
Men hvad med spinneren? Helikopter-rigget er helt klart en bedre løsning end den traditionelle spinner, da den både giver mindre krogsår pga mindre kroge og elimineret brækstangseffekt, men også byder på muligheden for afklipning af krog – samt brug af disgorger under optimale forhold.
Men – set i forhold til afkrogning 100% under vand er en gennemløbsspinner, som ovenfor skitseret, mere idéel. Det var bl.a. med dette i baghovedet at jeg i 2008 lancerede begrebet »glidende-«eller gennemløbsspinner i artiklen »Fang mere på spinner« i Fisk & Fri 8/2009, som du kan finde på fiskogfri.dk (se link for enden af artiklen). Udfordringen med den version, som blev vist i denne artikel var, at den havde et par ulemper. På grund af, at den gennemgående line er fleksibel, så er spinnerbladets rotation ikke 100% optimal ved meget langsom indspinning – og metoden er også lidt mere besværlig på grund af nogle lavpraktiske aspekter omkring påsætning af spinnerdele ved krogskift samt foring af spinnerdele for at undgå nedslidning af linen.
Monteret som gennemløber, kan du fiske både kondom og normale spinnere, så fisken kan afkroges 100% under vand med en disgorger. Til venstre ses FC Kondom med gennemløb, vinkelrig og str. 12 trekrog (Owner ST
36 BC X) – samt th en Mepps 4 med lige gennemløb og str. 8 trekrog. Bemærk flådstoppet – ved at skubbe det frem eller tilbage kan afstanden mellem krog og spinner justeres. Jo mindre krogen er desto længere skal den væk fra
spinnerkroppen for at være korrekt eksponeret. Forskyd ikke krogen unødigt langt bagud, da det kan resultere i en dybere krogning.
De første gennemløbsspinnere
Allerede dengang arbejdede jeg derfor med løsninger, hvor en kanyle blev brugt som gennem løbsrør, men jeg fik aldrig knækket nødden med hensyn til en indlysende problemstilling – nemlig, at en kanyle har skarpe kanter, der – hvis, der opstår vinkel på linen og brækstangs-effekt – kan være til fare for den gennemgående line. Jeg gjorde flere forsøg på at bide, file og skære kanylen over, men selvom yderkanterne kunne slibes ned, var der altid en fare for en skarp kant på indersiden af det sted, hvor røret var afkortet, som i praksis var umulig at slibe væk. Og så blev den idé arkiveret lodret… Først over to år – og mange søvnløse nætter – senere, kom jeg pludselig på en løsning, der set i min optik takler problemet perfekt – og den får du her:
Gennemløbsspinnere med kanyle som rør, kan laves så let som ingenting med følgende fremgangsmåde: Alt hvad du skal bruge er en kanyle med udvendig diameter på 0,8-0,85 mm, som kan købes på ethvert apotek for få kroner, et flådstop samt et par stykker plasticrør og silicone tube, som de fleste fluefiskere har liggende i skuffen i forvejen. Tricket for at muliggøre brugen af en rustfri kanyle, som det perfekte rør til gennemløbsspinneren – er for det første at undgå skarpe kanter – og for det andet at sikre, at der ikke kan opstå en vinkel på linen over metalkanterne i enden af kanylen. Med disse to ting i orden, er der fri bane for, at du med minimale udgifter vil kunne modificere dine åspinnere til fiskeredskaber, der er mindst lige så skånsomme som de traditionelle fluefisketeknikker.
Sådan laver du en gennemløbsspinner med kanlyer:
Sådan laver du en gennemløbsspinner bygget på kanyler.
Bagenden af kanylen er ikke skarp og i princippet også umulig at ændre på. Omvendt forholder det sig med spidsen. Netop fordi den er skråt afskåret i enden, hvor æggen er placeret, kan man – hvis røret afbides med en bidetang lige bag æggen og files ned – undgå problemstillingen. Foretages afkortningen af kanylen lige præcis her, er der nemlig slet ikke nogen utilgængelig inderside med potentiel skarp kant, som ikke kan nedslibes efterfølgende. Kombineres dette med at afskærme enderne af kanylen med et stift rørmateriale, som rager mindst 3-4 mm ud over enden på kanylen, er man – hvis det er lavet ordentligt – helt sikker på ikke at kunne få skåret linen over. Med denne montage vil en eventuel opstået brækstangseffekt, som jo også kan forekomme på gennemløbere, ingen skadelig effekt have på linen. Skulle der komme et knæk på linen i toppen af gennemløbsspinnerens rør, vil det nemlig ske over en uskarp og ufarlig kant af plast.
Enden af kanylen, der er omsluttet af blød silicone, ligger inden i spinnerkroppen, hvor en farlig vinkel mellem line og enden af kanylen heller ikke kan opstå. Tilsvarende er linen beskyttet mod brækstang i enden af spinneren på grund af det spidse flådstop, som stikker op i bunden af spinnerkroppens hul. Eller sagt på en anden måde – med denne fremgangsmetode kan du nu fiske din favoritspinner som gennemløber, med alle de fordele det medfører for åens bestande af laksefisk.
Den perfekte genudsætning af laks og ørred
Mere skånsom catch & release kan gå hen og få langt større betydning end det har lige nu, for sådan som de politiske vinde blæser lige for øjeblikket er færre fisk til flere fiskere desværre et fuldstændig realistisk fremtidsscenarie. At modificere sine agn, så de skader fiskene mindre – samt gør det lettere at afkroge fiskene med en høj overlevelsesrate, er derfor en ekstra indsats, der er værd at gøre – både for fiskenes og for din egen skyld. Jo flere fisk der overlever en genudsætning – desto flere fisk vil kunne reproducere sig og være med til at sikre de fremtidige årgange af laks og havørred.
Artiklen her blev oprindeligt publiceret i 2011 – læs om min første generation af gennemløbsspinnere fra 2008 i denne Fisk & Fri artikel fra 2009.
Sådan laver du vinkel-rigget på en kondomspinner: Tråd gennemløberen, hvorefter linen stikkes gennem øjet på en nål, som stikkes ind der, hvor linen skal komme skævt ud af gummiet. Træk linen igennem, hvorefter du
monterer et flådstop og krogen i en lille rapalaløkke.
apr 29, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser, Nyheder
Sjællands største vandløb ligger i et naturskønt område og byder på et utroligt varieret fiskeri. Vi har taget en snak med et par af de lokale eksperter, der fortæller om, hvordan de griber fiskeriet an.
AF KIM FABER OG GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: LARS LAURSEN, OLIVIER PORTRAT, KIM FABER OG PRIVAT
SUSÅEN – et af Danmarks mest alsidige fiskevande – snor sig gennem Sydsjælland – og skifter løbende karakter undervejs. Udløbet i Karrebæk Fjord – Næstved Kanal, er et flodbredt stræk, der med sin rolige strømning og dybe vand er ideel til fiskeri efter en lang række medefisk – heriblandt tykmavede brasener og karper.
Fjorden sender også massive stimer af store rimter op på gydetogt i kanalen hele foråret. Midt i Næstved Havn samles fjordens og smålandshavets bestand af brakvandsaborrer, hvis ankomst efterhånden har taget form af en ren folkefest, når lystfiskerne flokkes i vinterhalvåret og forårsmånederne for at få fat i den hidsige rovfisk mellem lystbåde og fragtskibe.
Videre opstrøms ad den fritlagte del af åen i Næstved by til Rådmandshaven danner Susåen et pool-agtigt område, hvor artsrigdommen for alvor eksploderer. Snart sagt enhver fredfisk holder til her, og fiskes året rundt. Men også sandart, helt, havørred, gedde, og aborre lurer – og gør stedet til åens nok mest spændende plads. Et omløbsstryg fører fiskene op i niveau og gennem et meget smukt stykke af Herlufsholmskoven, hvor stier løber helt tæt til bredden. Her er det let tilgængeligt og nemt at fiske. Skønheden bliver ikke mindre, hvor skoven ender, og afløses af langstrakte, velfriserede plæner mellem gamle træer for foden af Herlufsholm Kostskole.
Længere oppe ad åen findes de dybeste partier af vandløbet. Det er her ved Gerdrup, Skelby og langs Gunderslevholm Gods’s arealer, at de grove ågedder kan lokkes på krogen. De lange engstykker har adskillige sivholdige sving og småvige, hvor krokodillerne stortrives. Med andre ord har åen fiskeri for enhver smag – både for den garvede og nybegynderen samt ung og gammel. Fiskeriet topper netop nu og foråret ud.
Rasmus Ingemanns gedde på 117 centimeter og 13,72 kilo er sandsynligvis den største gedde taget i Susåen. Rasmus har dog ikke offentliggjort vandet/fangststedet før nu, da han ikke ønskede for meget opmærksomhed omkring
fisken. Derfor er det lidt af et scoop, at vi ikke blot kan afsløre, en til dags dato, uofficiel Suså rekord i gedde, men også Rasmus’ bedste tips til geddefiskeriet.
Efter storgedder på Susåen
Geddefiskeri er den store passion for Rasmus Ingemann, der har fisket i Susåen siden femårsalderen. Det hele startede med, at en susågedde tog hans lille spinner. Siden da er det blevet til rigtig mange pæne gedder – inklusiv Susårekorden. – Mit fiskeri i Susåen starter i november, og eskalerer frem mod fredningen d. 1. april, fortæller Rasmus. – Grøde og åkander er væk i denne periode, og gør fiskeriet mere ligetil.
Denne periode er desuden også fri for kanosejlere, som vi fiskere ikke altid tildeler vore store begejstring. Fiskeriet styres 100 procent af mængden af nedbør, og det er afgørende at kende sin besøgstid. De store fisk, som jeg betegner fisk fra 8 kilo og opefter, har lært at det ikke kan betale sig at kaste sig hovedkulds ud i strømmen for et måltid, som måske forsvinder for næsen af dem. Derfor handler det efter min mening om, at fiske når strømmen er rolig og placere en agn så tæt på gedden som muligt. Ofte opholder gedden sig, hvor strømmen er svagest. Typisk er dette ved bunden, i bagvande eller langs sivkanter.
Min jagt efter store gedder i åen foregår primært med flådfisket agnfisk, så en lang og forholdsvis kraftig stang er at foretrække. Jeg benytter et kraftigt flåd, med en bæreevne på 70 gram, som er belastet med 65 gram synk, for at holde en agnfisk på den ønskede plads i åen. Det forholdsvis tunge lod gør det muligt at bremse agnen op over et bestemt punkt, så agnen forbliver bundnært. Den mindste urolighed fra skallen betyder, at den har fået øjenkontakt med en af de skarptandede. Brems flåddet og spin det eventuelt et par meter tilbage. Gentag indtil hugget udløses. Jeg har gentaget processen op imod 20 gange og fået fisken til sidst. Det er bare et spørgsmål om tålmodighed og en vis portion stædighed.
En lille detalje, som straks har givet udslag i flere situationer er at benytte et forholdsvis kort forfang på under 50 centimeter, hvilket gør agnens råderum mindre. Det bliver da langt lettere for de vintersløve gedder at fange agnen. Susåen er et meget omskifteligt vand, og er ikke altid let at fiske, men der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om, at den som finder melodien, kan forvente samme fantastiske fiskeri efter store gedder, som vi har set i Gudenåen de seneste år.
De bedste fiskepladser på Susåen.
Rasmus Ingemanns topspots til gedder
Gerdrup Enge: NS 48 har et stræk af Gerdrup, som også udveksles gennem Fiskeringen. Strækket er et snorlige bredt eng – stykke, med et par dybe huller op i mod tre meters dybde. Strækket er nok et af de mest kendte og berygtede for store gedder op over 12 kilo. Strækket er ekstremt følsomt overfor nedbør, som tit bevirker at de nærliggende enge bliver oversvømmet. Vær forsigtig med fiskeriet i en sådan periode, da det kan være ekstremt svært at lokalisere åen!
Stridsmølle og Skelby: NS 48 har en båd liggende ved Stridsmølle, som på dage, hvor vinden er for hård til at tage på Tystrup-Bavelse søerne, må benyttes nede i åen. Bemærk, at strømmen kan være så kraftig, at det er umuligt at ro tilbage igen op imod strømmen. Strækket er et spændende stræk i efteråret og det tidlige forår, da enkelte fisk fra Tystrup-Bavelse søerne tager en afstikker ned i åen. Der er også her et par rigtig dybe huller, og et par indbydende sving. De siges, at fluefiskere hvert år fanger gedder over meteren nedstrøms Skelby kirke.
Gangesbro: Et forholdsvis lavvandet stræk af åen med hård grus og stenbund, som ikke umiddelbart ser særlig geddeagtigt ud. Men det kan snyde… Private haver grænser her helt ned til åen, og det er ikke umiddelbart lovligt at fiske med mindre du får lov af en lodsejer. Jeg har dog på kanoture set rigtig store fisk over meteren stå på bare en halv meter vand.
Her er det gedde på 5,9 kilo, som blev taget da Sportsfiskerforeningen Fladså havde et juniorarrangement i efterårsferien 2010 ved Herlufsholm.
Geddesvinget: Ligger i slutningen af Gangesbro, og er som navnet lyder et stort u-sving med en lille tilhørende vig med stillestående vand. Her er der taget et par store gedder gennem tiden op til 12 kilo. Nedstrøms svinget er der et langt, bredt og 3,5 meter dybt stræk, som er rigtigt indbydende. Opfører man sig pænt, plejer det at være muligt at få adgang til fiskeri fra lodsejerens mark.
Herlufsholm til Kanohuset: Der kan købes dagkort til dette stræk, som er meget alsidigt med mange sving, huller og udhængende træer. Fladså foreningen har dette stræk, og jeg ved, at der er landet flere fisk lige under 10 kilo her. Jeg havde en spændende oplevelse her under rimtefiskeri for nogle år siden, hvor jeg fiskede under nogle udhængende træer ved Herlufsholmbroen. Under en fight med en rimte på over 1,5 kg oplevede jeg, at en gedde over meteren satte af, lige under mine fødder og inhalerede rimten. Det var en højst uventet oplevelse for mig, at finde en gedde af sådan en størrelse her, da strækket er super lav vandet og med kraftig strøm.
Gammel åen: Som navnet antyder er det et gammelt sideløb på skovstrækket mellem Kanohuset og Herlufsholm. Det er svært at fiske her, da området er en sump, men alt kan lade sig gøre med lidt omtanke. Der er ingen strøm inde i løbet, hvilket gør det særligt attraktivt for gedderne. Denne plads er også oplagt som gydeplads, da det stillestående vand hurtigere opvarmes. Gammel åen har produceret rigtige fine fisk op over 12 kilo.
Susåens knuder
– Knudefiskeri er en ubarmhjertig affære i Susåen, fortæller Rasmus Ingemann om sin lille vinterbesættelse. Fiskeriet topper nemlig i de kolde måneder, mens de fleste holder sig inden døre. – I nedre Suså findes en god bestand af fisk fra 0,5-1,2 kilo, og dog ved jeg med sikkerhed, at der er taget fisk op til 2,4 kilo, og jeg er sikker på, at de findes større, fortæller Rasmus. På Susåen fiskes som regel ved Cementkanten i Næstved, og her findes i perioder en god bestand knuder, som jeg tror er her, for at mæske sig i de andre gydende fisks rogn. Et oplagt og uudforsket sted er ude i selve kanalen, hvor der helt sikkert svømmer en ny Suså rekord – og måske endda en Danmarksrekord.
Fiskeriet forgår typisk med 3-8 centimeter lange strimler af sild, skalle, aborre el.lign. fisket på en enkeltkrog størrelse 4-6 på et almindeligt gliderig. Belastningens størrelse er afhængig af strømmens styrke, det er vigtigt, at taklet bliver liggende på den udvalgte fiskeplads. Mine bedste fangster er gjort på små sandbanker i åen. Fiskeriet starter typisk ved solnedgang, som på denne tid af året er omkring kl. 16. Jeg stopper som regel fiskeriet omkring kl. 22.
Rimtefiskeri i Susåen
Rimterne i Susåen kan fanges alle steder lige fra åens udspring til udmundingen af Karrebæk Fjord, fortæller den lokalkendte medefisker Morten Juul. – De to helt klart bedste og mest givende træk i åen er Cementkanten i Rådmandshaven og så udmundingen af åen ved starten af Næstved kanal.
De rimter, der fanges her, er store brakvands rimter, som det meste af året opholder sig på Karrebæk Fjord, men i marts begynder gydetrækket op i åen. Den største jeg kender til vejede lige under tre kilo. Den helt klart mest underholdende metode er fiskeri med brød på overfladen. Husk at fodre med masser af brød, før du agner op. Bliver fiskene sky, skal brødet ned under overfladen med lidt belastning.
Her er det en blandt mange flotte karper som Morten Juul har fanget i Susåen – en spejlkarpe 7,8 kilo fanget langs Cementkanten.
Karpefiskeri i Susåen
– Karper kan fanges i hele åsystemet, men de sidste par år er karpefiskeriet nærmest gået amok på den nedre del af åen, fortsætter Morten begejstret. – Især ved Cementkanten er der de sidste par år blevet landet rigtig mange og fine fisk – både skæl og spejlkarper. Det var lige præcis ved Cementkanten, at jeg sidste sommer så den største danske karpe jeg til dato har set – en mega spejlkarpe på over en meter. Rigtig bred over ryggen og en bodega vom uden lige. Behøves jeg at nævne, at jeg ikke havde mulighed for at fiske den dag… Denne fisk er ikke nogen permanent beboer i åen, men helt klart en trækkende fisk fra kanalen, der lige var oppe i åen og snuse lidt rundt. Netop Næstved Kanal og Karrebæk fjord byder på et fantastisk spændende pioner fiskeri med uanede muligheder. Der er et væld af pladser at vælge imellem, og fiskeriet er frit med det statslige fisketegn. Dette område har et kæmpe potentiale for karper af rigtig grov kaliber og har et nærmest utømmeligt spisekammer af snegle, muslinger, rejer osv. Der ventes fangster af rigtig store fisk i den nedre del af åen samt kanalen i nær fremtid. Pt er de største fisk i åen, jeg har kend skab til en skælkarpe 11,6 kilo og en spejlkarpe på 12,5 kilo. Men mon ikke disse rekorder snart bliver slået, slutter Morten med et smil.
Artiklen her er fra 2011 – i dag er topkarperne betydeligt større.
Når det gælder Susåens sandart skal man kende sin besøgstid. Det er i skumringstiden det hele foregår.
Sandartfiskeri i Susåen
Det gode sandartfiskeri starter i sommerperioden, fortæller Fisk & Fri’s lokalredaktør for Sydsjælland og Bornholm, Kim Faber. – Rådmandshaven er det suveræne sikreste sandart-spot. Gå efter de dybeste partier af poolen, nærmere bestemt bunden af skrænten der tydeligt ses rundt om den store, sandede forhøjning midt i åen. Tunnelen, hvor åen løber ind under Fønixkrydset, er også et spot der gerne har en stribe sandart stående.
Sikreste metode er en lille bundfisket skalle eller alternativt små woblere og jigs. Men husk: Susåens sandart fanges tidligst ved tusmørketid. Glem alt om hygge i solen. Man skal være ved vandet omkring solnedgang, og du vil typisk have det bedste fiskeri den første time til halvanden efter solen er væk. Sommernatten er bestemt også en mulighed. En realistisk forventning til størrelsen på de sandart, der viser sig, bør nok være moderat. Langt de fleste fisk svinger mellem 0,5 og 1 kilo, og en sandart over 2 kilo er en flot fangst. Men der findes dog større fisk, som denne lille historie viser! I starten af marts, 2007 havde jeg hevet min syvårige søn, Andreas ned til Cementkanten ved Rådmandshaven. Jeg fik et forsigtigt hug på en ultralet Worm-Fly Jig bag en bombarda.
Andreas overtog stangen, og en gevaldig fisk rullede rundt i overfladen. Stangen stod spændt som et flitsbue, og det var lidt af en opgave for Andreas, mens fisken trak hårdt rundt i vandet under os. Meter for meter blev, hvad der viste sig at være en massiv sandart, trukket hen imod en brugbar landingsplads, hvor vi kunne komme ned ad en skrænt og få fingrene i fisken. Da den kom fri af vandet, var synet noget nær uvirkeligt: Fisken var 7,1 kilo tung og 85 centimeter lang. Det var den ubetinget største sandart jeg i mit liv havde set og hørt om i åen. Den fangst illustrerer ganske godt fiskeriet i åen, der oftest er et vand for mindre fisk, men engang imellem også stedet, hvor bemærkelsesværdige trofæer kommer op at vende.
Efter havørred i Susåen
– Havørredfiskeri er ikke just det som Susåen er kendt for, men de fanges da, fortsætter Kim. – Generelt er havørrederne i den beskedne ende at skalaen – alt fra undermålere til fisk i tokilosklassen er normalt. Men de store fisk er som sagt også til stede. Og dette kan Kim bekræfte. Han har nemlig selv fået havørred op til 5,7 kilo i åen. Området omkring Herlufsholm Kostskole er et af Danmarks smukkeste stykker vand, hvor man nemt drømmer sig væk til klassiske, engelske floder. Dette lavvandede parti å er min favorit, og det kan nydes af både spinnefiskeren og fluefiskeren.
Information om fiskeriet på Susåen
NS48 har rådighed over mange spændende stræk af Susåen samt en jolle på Tystrup Bavelse søerne, der kan bruges på den øverste del af åen. Sportsfiskerforeningen Fladså har fiskeret på et fire kilometer langt stykke ved Herlufsholm. NS48 er en forening med et meget stort attraktivt stykke af Susåen samt meget mere at tilbyde deres medlemmer. Næstved Egnens Turistbureau sælger fiskekort til NS48’s stræk ved Susåen v/Gerdrup, Stridsmølle og Vrangstrupstykket. Turistkontoret sælger dagskort til Herlufsholmstykket Cementkanten og Rådmanshaven er frit tilgængelige for alle. Se mere på www.bundhugget.dk og www.NS48.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Tidligere var der et godt forårsfiskeri efter helt i Susåen, men det er der desværre kke mere.
apr 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Skjern Spring – Den færdige flue – klar til en Skjern-laks!
Den jyske laksepremiere står for døren. Mange fiskere sidder sikkert allerede nu og drømmer sig frem til den 16. april, alt imens grej, fluer, blink, trekroge, liner og stænger gøres klar. Mangler du inspiration til en ny premiereflue, så er du kommet til rette sted. Fisk og Fri har bedt Bjarne Laursen give sit bud på en spændende premiereflue til sæsonstarten.
AF LARS CHR. BENTSEN
BJARNE LAURSEN er efterhånden et kendt ansigt langs Skjern Å, som han besøger så ofte, han kan. Bosat på Djursland er det en lang køretur, men i højsæsonen holder det ikke Bjarne tilbage, når forholdene er gode. Vi spurgte Bjarne hvilke krav han stiller til en premiereflue.
– Det er først og fremmest de samme krav, som jeg stiller til alle fluer, fortæller Bjarne og fortsætter. – De skal være holdbare, ikke alt for besværlige at binde og de skal være livlige i vandet. Dernæst skal en premiereflue gerne have lidt af det hele. En god størrelse, synlige farver og nogle stærke kontraster. Hovedfarven i Skjern Spring er valgt efter, at Skjern Å sjældent er helt plumret til, men altid har en smule sigtbarhed – en brændt orange farve som denne ses rimeligt tydeligt i vandet, men ikke så tydeligt, at laksen kan se den på lang afstand.
Bjarne Laursen med en smuk, blank Skjern-laks.
De chartreuse hackler og strudsherl er valgt for en god kontrast og lidt ekstra synlighed. Er vandet virkelig beskidt er en flue som Det Gule Lyn eller en helt sort flue et oplagt valg. Vi spurgte også lidt indtil, hvilket grej Bjarne forventer at skulle bruge. – Jeg vælger oftest en forholdsvis kort tohåndsstang på 12’6” i klasse 9/10. – Den korte og kraftige stang gør det lettere at fiske effektivt, hvis der er meget vind – og det er der jo ofte i Vestjylland.
Linevalget afhænger selvfølgelig af åens vandstand og strømhastighed, men jeg regner med at det bliver en Flyde/Synke 7 med et kort forfang. Målet er under alle omstændigheder at fiske fluen dybt, men gerne hurtigt. Forhåbentlig giver det bonus. Både for Bjarne – og for dig.
Materialer til laksefluen Skjern Spring
Rør: Guideline FITS XS I chartreuse
Hale: Fluorofibre, chartreuse
Krop: Angel Dub i farven PMD Gold
Vinge: Bisamrotte i farven Burnt Orange
Topping: 4-6 stk. Chartreuse strudseherl
Flash: Gliss ‘n’Glow i Antique Gold og Chartreuse
Sider: Junglecock farvet chartreuse
Fronthackle: Hot Orange Grizzly Chickabou og Chartreuse softhackle, tørnes sammen
Hoved: Grønt Guideline FITS Turbocone.
Sådan binder du Skjern Spring:
1: Begynd med at smelte en krave i den ene ende af FITS-røret.
2: Bind halen ind op mod kraven, så den rejses en smule, og dub en kort, men kraftig krop af Angel Dub. Kroppen børstes godt ud med en velcrobørste.
3: Klargør en vinge ved med saksen at tapere den kraftigt. Klip med skindsiden opad og mod hårenes vokseretning, så går det let.
4: Vingen bindes ind med fire fem hårde bindetrådstørn. Bind også hårene ind fra den del af skindet, der stikker frem foran.
5: Med spidsen af saksen klippes overskydende skind af, så tæt på bindetråden som muligt.
6: Flash, strudsherl og junglecock bindes ind oven på indbindingspunktet for vingen – med så få tørn som muligt.
7: De to fronthackler bindes ind i spidsen og tørnes forsigtigt sammen.
8: Hold fluen lodret og smelt med en lighter en lille krave for at sikre turboconen.
9: En dråbe sekundlim på bindetråden afslutter fluen og holder turboconen på plads.
God bindelyst, og skulle du være så heldig at deltage i premierefiskeriet i Jylland, så husk at sætte dig grundigt ind i de gældende regler.
apr 2, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Finn Dahlin med laks fra Varde Å på 108 cm og 14,0 kilo. Fisken huggede på rød-gul FC-spinner, og inden den kom på land måtte Finn en tur i åen. Til højre den klassiske Rapala wobler.
Der er ikke længe til laksepremieren i Vestjylland, så her får du lidt tips til det tidlige forårsfiskeri i de tre største laksevande – Storåen, Skjern Å og Varde Å.
AF LARS CHR. BENTSEN, FOTO: RASMUS BOHNENSACH, KIM B. JAKOBSEN, JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, FINN DAHLIN
FISK & FRI har talt med en række dygtige fiskere, der hver især kender deres vandløb som deres egen baghave. Her deler de rundhåndet ud af råd og tips til premierefiskeriet, så du er godt rustet til jagten på en blank dansk laks. Storåen ved Holstebro er det nordligste af de lakseførende vandløb i Danmark – og et af de bedste, men det betyder ikke, at fiskeriet er let. – Vi fik en snak med den lokale ekspert ved Storåen, Kim B. Jakobsen.
Kim er fluefisker om en hals, kendt for sine færdigheder bag fluestikket og ikke mindst for sin eminente flue – Det gule lyn. – Forholdene ved premieren varierer meget, og særligt vandstanden er meget afhængig af vinteren. Selve vandstanden er dog ikke så afgørende først på sæsonen. Vandet er ikke voldsomt plumret, men det kan ændre sig, hvis der kommer regn eller sne – smeltning, understreger Kim.
Sammenlignet med Skjern Å og Varde Å plejer der ikke være voldsomt mange fiskere ved Storåen. Kim fisker på Vemb Lystfiskerforenings vand. Længere oppe – på Holstebro og Omegns Fiskeriforening – er der flere fiskere. For begge steder gælder det, at de typisk er spredt over flere kilometer fiskevand.
Kim B. Jacobsen foretrækker at fiske med Det gule lyn. Men fluer i hidsige farver med kaninskinsvinger er nødvendige, når der skal fiskes aktivt i Storåen.
Laksefluefiskeri i Storåen
– Fiskeriet i Storåen er generelt svært. Strømmen er langsom, åen dyb og standpladserne er ikke synlige fra overfladen, fortsætter han. – Lokalkendskab er alfa og omega, men de fleste lokale fiskere er glade for at hjælpe tilrejsende med råd og vejledning. Jeg anbefaler ofte at fiske fra Vemb by og ud ad – fra det der lokalt kaldes Søndersving til Postens Hul. Det er et fint stykke, der kan fiskes på et par timer. Det er på dette stykke, jeg fanger de fleste af mine fisk.
Når det kommer til selve fiskeriet, så har Kim en række konkrete råd til dem, som ønsker at gæste Storåen: – Åen er ikke bred. Vælg derfor et skydehoveder under 10 meter, tilråder han. – Det letter fiskeriet en del. Skydehoved i synke 3-5 får fluen ned til fisken i den rette dybde, hvor den skal være. Samtidig kan man arbejde aktivt med fluen. Og det er væsentligt. Han foretrækker Guide lines LeCie eller Reaction I 13’7” klasse 8-9. Til de tunge liner er stangen skiftet ud med en 13’2” klasse 9-10. Han monterer taperede monofilforfang på 5-6 fod på sine synkeliner. Det skyldes, at de er nemmere at styre i den altid hærgende vestenvind. Et kort forfang sørger også for, at fluen fisker i samme dybde som skydehovedet.
Klassiske fluemønstre i nye udgaver, som virker i Varde Å. Øverst Black & Silver og nederst Mickey Finn.
En anonym flue som Uldsokken bør være en del af udrustningen for fluefiskeren, som tager turen til Storåen.
Den bedste teknik til laksefluefiskeri i Storåen
Når det kommer til fisketeknik og valg af taktik, har Kim også et par guldkorn: – På Vemb Lystfiskerforenings fiskevand er vi ikke langt fra fjorden, og det er typisk friske fisk, vi ser herude, afslører han. – Det er fisk, som har huginstinktet i behold, og som typisk er mere villige til at hugge på fluen end en standfisk. På trods af det, så er der flere steder, hvor fisken erfaringsmæssigt hviler sig eller står i kortere perioder. Præcis dette er årsagen til, at Kim oftest forsøger at fiske fluen dybt og hurtigt.
– På en sikker standplads kan jeg dog godt finde på at parkere fluen lidt, hvis ikke fisken reagerer på en hurtigt fisket flue de første 3-4 gange, pointerer han. – Når jeg fisker på steder, hvor den dybeste rende løber langs modsatte brink, bruger jeg oftest en belastet flue, der hurtigst muligt synker ned til fiskedybden, mens jeg bruger ubelastede fluer, når den dybeste rende er langs egen bred. Da foretrækker jeg at kaste til modsatte bred og lade linen trække fluen ned.
Ikke overraskende vælger han ofte at fiske med Det gule lyn, som fanger mange fisk i åen. Han anbefaler generelt fluer med hidsige farver og vinger af kaninskind, som tilfører fluen maksimalt liv i det langsomme vand: – Et enkelt mønster, eller to, i 3-4 størrelser er nok, siger Kim, men understreger, at man ikke skal være foruden en mere anonym flue, som Uldsokken, der også lander mange laks og havørreder.
Spinneæsken bør indeholde lidt af hvert. Men blandt de lokale favoritter i Vestjylland finder vi både Vibrax, Panther og Savage Gear spinnere.
Tips til spinnefiskeri efter laks i Storåen
Spinnefiskeriet i Storåen er Michael H. Hansens fortrukne tilgang under premierefiskeriet. Han har sin gænge i Holstebro og Omegns Fiskeriforening, hvor han også er juniorleder. Om sit fiskeri fortæller han: – Jeg bruger typisk spinnestænger på 9-10 fod – gerne op til 28 gram i kastevægt. Det kan virke som kraftigt grej, men det skal kunne klare de store laks, der indimellem fanges i åen. Jeg anvender oftest et Shimano hjul i str. 2500, for så kan jeg også bruge det i Karup, som jeg fisker rigtigt meget i, og det er rigeligt stort til Storåen.
Min favoritline er almindelig nylonline i 0,30 mm. Jeg har dog altid en ekstraspole med fletline i rygsækken, men jeg fisker mest med nylonlinen, som jeg synes giver en bedre føling med endegrejet. Under det tidlige aprilfiskeri fisker jeg kun nedstrøms. Opstrømsfiskeri kan være effektivt senere på året, men et år fangede jeg bare intet ved opstrøms fiskeri i april måned. Men så snart jeg begyndte at fiske nedstrøms igen, så kom der fisk på land. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men sådan er det bare.
Bo Nielsen med en smuk blank laks fra Skjern Å.
Michael fisker gerne med spinner – både den klassiske røde kondomspinner, men også de nyere modeller fra Savage Gear. De fisker rigtigt godt ifølge Michael. I hans optik er de bare problemfrie at fiske med, og han har ikke erfaringer med, at de kinker linen. – Jeg monterer en hægte med svirvel på hovedlinen, hvori jeg 50 centimeter forfang til spinneren, fortæller han. – I hægten hænges et lille lod – 5-10 gram alt efter vandstand for at trække spinneren helt til bunds.
Det er ret vigtigt, og husk ikke at fiske spinneren for hurtigt Jeg bruger det samme rig til wobleren og fisker mest med en orange 7 centimeters Rapala, hvor jeg fjerner den midterste trekrog. Det er min erfaring, at fiskene oftest sidder på den bagerste krog anyway.
Ved premieren minder han om, at der helt sikkert vil være mange mennesker ved åen og fortsætter: – Husk at fiske bevægeligt og lad være med at parkere dig i et hul. Det giver andre mulighed for at komme til, og man får dækket mere vand. Og det er en fordel, da der ikke er mange fisk i åen først på sæsonen. Fra Bur Bro og nedstrøms til Vemb er der ikke så mange, som fisker. Der ville jeg nok tage hen som tilrejsende fisker, slutter Michael.
Efter premierelaks i Skjern Å
Skjern Å er Danmarks ubestridt bedste laksevand – målt på antallet er fisk, der bliver fanget. Strømmen i Skjern Å er friskere, og standpladserne er ofte lettere at læse for den tilrejsende fisker end Storåen. Vi har taget en snak om sæsonstarten med den lokale ekspert Bo Nielsen.
Bo er fluefisker om en hals – og dertil en kendt og meget dygtig fluebinder. – De fleste fisker med tohåndsstænger fra 12’6” til 14’ i Skjern Å, understreger han. – Jeg foretrækker en 12’6” stang i klasse 9-10, da vestenvinden altid er en uberegnelig faktor. Selv en let vestenvind er nok til at besværliggøre fiskeriet, hvis man fisker med for let grej. Og det overrasker altid de tilrejsende fiskere. Det er vigtigt at fiske dybt – tæt over bunden – men det afhænger selvfølgelig meget af strøm og vandstand, og hvilken line der bedst kommer ned til rette dybde.
Foråret med fluestangen ved de vestjyske åer, er tiden, hvor der er plads til ubesværede kast. Men det ændrer sig, og vinden er altid en uberegnelig faktor.
En synke 3-4 er altid et godt udgangspunkt – og så er flydende/synke 7 efterhånden blevet rigtigt populær derude. Fluerne behøver ikke være nogen videnskab. Beiss-agtige fluer med vinger af kaninskind er et godt valg, men jeg bruger også en anden flue. Det er bare en, jeg har nørklet sammen derhjemme ud fra en svensk fiskekammerats erfaringer. Rust-farvet kaninskind, et sunburst-gult hackle og så nogle orange- og sortstribede gummiben. Det virker bare. Som de fleste andre vestjyske vandløb er Skjern Å ofte humusfarvet, og derfor er brune og orange farver også giftige.
Jeg arbejder meget med fluen, mens den svinger over åen. Lige så snart jeg har en fornemmelse af, at fluen har nået den rette fiskedybde, begynder jeg at tage den hjem med nymfegreb, mens den svinger. Selvom der egentlig er en god strøm i Skjern Å, så er det aldrig til skade at tilføje mere bevægelse og ekstra fart. Vandstanden kan være afgørende for, hvilket sted jeg vælger at fiske. Som tilrejsende fisker anbefaler jeg, at man tager et nærmere kig på området omkring Albæk Bro. Både opstrøms og nedstrøms for broen er der mange standpladser, og stykkerne holder altid fisk – uanset vandstand, slutter han.
Her er forfatteren med sit bedste premiereminde – 8,9 kilo ægte vestjysk laks fra Varde Å. Kroget, fightet og landet i tide til at møde på arbejde kl. 8.
Laksefiskeriet i Varde Å
Varde Å byder ikke på helt så mange laks som Skjern Å – men til gengæld er de store – helt op til over de 20 kilo. Man skal ikke fiske ret længe i Varde Å, før man løber ind i Lars Ager. Lars er lokal og har fisket i åen hele sit liv – og han fisker mere end de fleste. Han kender åen som få andre, og deler her ud af lidt af sin erfaring. – Premieren bliver spændende, og mon ikke det bliver endnu en succes, funderer Lars. Den første snesmeltning i år trak helt sikkert blanke fisk op i åen – det gælder bare om at finde dem, mener Lars.
– Jeg tror, de friske laks er meget rastløse og flytter meget rundt fra plads til plads. Hvis en plads ikke udløser hug fra en laks, så bevæger jeg mig hurtigt videre til den næste. Førhen var pladserne helt fra Karlsgårdeværket og nedstrøms til Hængebroen nogle af mine favoritsteder, og det er de nok også i år. Men alle berømte fiskepladser vil være godt besatte under premieren. Men – der er ingen der ved, hvordan »den nye å« kommer til at påvirke fiskeriet og laksens fordeling i å-systemet. Det er jokeren under premieren. Mit råd til den tilrejsende fisker vil være at opsøge pladserne fra sammenløbet mellem Ansager Å og Varde Å – og ned til Sig Fiskeri.
Med spin efter laks i Varde Å
Lars Ager er en alsidig fisker, der gerne fisker med både spin og flue, men det er trods alt oftest spinnestangen, han har i hånden, når man møder ham ved åen. – Jeg foretrækker Vibrax eller Panther spinnere i 12 eller 15 gram – gerne med cirka fem grams ekstra vægt foran, fortsætter han. En stor svirvel kan også være nok, og den har den fordel, at den ofte fanger grøde og andet, inden det rammer spinneren.
Opstrømsfiskeri gør det let at fiske dybt – helt nede ved bunden – hvilket er afgørende. Men tværstrøms kast – måske en lille smule opstrøms, hvor man lader spinneren synke, for derefter at lade den svinge med et godt »svæv« i vandet, er også rigtigt effektivt til de friske laks. Når der er meget vand, er en orange Rapala-wobler bare giftig. De helt store overlader jeg nu gerne til de andre – 9 centimeters udgaven er rigeligt til mig. Wobleren fiskes oftest nedstrøms med et 15-20 grams lod foran. Den monteres i en 3-gangs svirvel, hvor vægten monteres i en tavs på 20 centimeter og wobleren 80 centimeter bag loddet. Jeg bruger oftest wobleren over deciderede standpladser, mens spinneren er bedre, når der skal dækkes noget vand, som ikke er så markant med standpladser. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at spinneren vil score godt med fisk på de nye stykker, der er mere flade. Men spinflue er rigtigt effektivt, hvis man har tålmodigheden til det.
Laksefight i Varde Å, i skoven nedstrøms Karlsgårdeværket. Bemærk de høje brinker og mange træer – ideelt fluevand med enhånds stangen.
Efter laks med fluegrejet i Varde Å
Fluefiskeriet i Varde Å foregår oftest med tohåndsstang. Stænger fra 12’6” til 14’ er det mest almindelige, og ligesom ved både Skjern Å og Storåen er det synkelinefiskeriet, der er på dagsordenen. Synkende skydehoveder fra synke 2-5 kan holde fluen i rette dybde.
Men Varde Å tilbyder også et fluefiskeri, hvor enhåndsstangen kommer til sin ret – fx i skoven fra Karlsgårdeværket og nedstrøms. Her er åen ikke så bred, og der er træer helt ud i åkanten. Stænger fra 9’6” til 10’ i klasse 7-8 er at foretrække med tilpassede skydehoveder i synke 2-5. – Den perfekte klumplængde til enhåndsstangen er 7-8 meter. Selv foretrækker jeg Zpey’s Unique Compact-serie, fortsætter Lars. – Den er som skabt til Varde Å, fordi den er let at kaste under trange forhold og kan bære en stor rørflue. Varde Å er som Storåen et vandløb med en tung, død strøm, hvor det er afgørende at arbejde aktivt med fluen, så den får ekstra liv og fart, mens den er i vandet. Jeg bruger primært to fluer til det tidlige fiskeri – min variant af den klassiske Black & Silver, samt min egen, moderne rørfluevariant af den ligeså klassiske Mickey Finn. Det vil sige, en mørk og en lys i nogle hidsige farver på cirka 10 centimeter, slutter han.
Tilbage står blot at ønske alle en god premiere. Husk at premierefiskeriet trækker mange mennesker ud til åerne, og tag derfor hensyn til alle. Og frem for alt – sæt dig grundigt ind i gældende regler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Kim B. Jacobsen med én af sine fluefangede laks fra Storåen.
feb 14, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Rasmus Hansen har fisket i de laplandske lakseelve i mere end ti år, og Byskeelven er en af de elve der ligger hans hjerte nærmest.
Byskeelven blev rigtig kendt blandt laksefluefiskere da fiskeriet toppede midt i 90’erne. Siden gik det ned af bakke, men med drivgarnsforbud i Østersøen og lokalt opkøb af laksefælder i mundingsområdet gik elven mod lysere tider siden omkring 2010. Rasmus Hansen besøgte elven for nogle år tilbage, og her får du lidt inspiration til din næste sommertur nordpå med fluestangen.
RASMUS HANSEN
LAKSEFEBEREN stiger mindst ligeså mange grader som vandtemperaturen er faldet denne morgen i begyndelsen af juli. I nat var det endelig køligere, ligefrem koldt, helt ned til få graders varme. Vandtemperaturen er faldet til 17 grader hvilket giver troen på at det overhovedet er muligt at fange en laks. De sidste par dage har været uudholdeligt varme. Skyfrit med lufttemperaturer på omkring 30 grader og vandtemperaturer på over 20, umulige forhold for laksefiskeri.
Solen går stort set ikke ned heroppe nær polarcirklen, så varmen har døgnet rundt hængt som en tung bedøvende dyne over elven og dens laks. Bitter erfaring fra tidligere år har vist at grænsen ligger omkring 18-19 grader, er vandtemperaturen højere er det næsten umuligt at lokke laksene i Byskeelven til noget som helst.
Tidligt på sæsonen fiskes der mest med synkeliner og store rørfluer, men så snart vandtemperaturen er oppe omkring 10 grader kan det være tid til en flydeline og en mindre flue evt. bundet på metalrør for at komme lidt ned i den hårde strøm.
Tilbage til Byskeelven med laksefluegrejet
Sidst jeg var her i begyndelsen af juni, var vandtemperaturen nede omkring 10 grader og vandstanden høj. Mange steder langs elven er svære at fiske i den høje vandstand tidligt på sæsonen, men nu hvor elven løbermed lav sommervandstand er det langt lettere at vade og dermed dække pladserne. At flere pladser bliver tilgængelige gør det til gengæld ikke lettere at vælge hvor der skal satses, da elven er lakseførende i stort set hele sin længde på 120 kilometer.
De første blanklaks landes som regel omkring slutningen af maj når vandstanden er faldet til et fiskbart niveau og opgangen kulminerer cirka midt i juni måned. På dette tidspunkt er der rigtigt mange fiskere langs elven, og på trods af de store afstande er der på mange af de populære pladser, tale om decideret køfiskeri efter rotationsprincippet. At man ofte må trænges om pladserne selv i en elv med så meget plads, skyldes elvens store faldhøjde og dermed forholdsvis få fiskepladser. Strømmene er stride og en stor del af elven består af lange fosser som er umulige at fiske, det er på nakkerne, hvilepladserne og i de få pools at man har chancen for hug af de vandrende laks.
Årets gang for laksefluefiskerne ved Byskeelven
I starten af sæsonen fanges de fleste laks på spin og tunge synkeliner på den allernederste del omkring byen Byske, nær mundingen i Østersøen eller Bottenviken som den hedder heroppe. Efterhånden som vandstanden falder og temperaturen stiger fordeler fiskene og fiskerne sig længere og længere opstrøms. Hen imod slutningen af juni er det helt store boom af laksefiskere ovre og der bliver bedre plads langs elven.
Mængden af nystegne blankfisk aftager også, men der er stadig chance for godt laksefiskeri hvis ellers ikke vandet bliver for varmt. Problemet er at der ofte lægger sig et stabilt højtryk med varm luft fra Rusland og Finland over det nordlige Sverige i forsommeren. Visse år med lufttemperaturer omkring eller over 30 grader, gør at vandtemperaturen hurtigt kan stige til et niveau hvor fiskeriet dør fuldstændigt ud.
Byskelaksen har travlt med at komme opstrøms, og vandrer forbavsende hurtigt på trods af den brutale strøm i elven. Denne blankfisk blev fanget cirka 50 kilometer opstrøms mundingen i Østersøen.
Laksefluefiskernes taktik ved Byskeelven
Byskelaksen har generelt meget travlt med at komme langt opstrøms og vandrer forbavsende hurtigt gennem det stride vand. De mest oplagte holding pools indtages tidligt på sæsonen af standfisk, der bliver stående det meste af sæsonen og ofte plasker og hopper når nye fisk passerer.
Dette benyttes til regulært gearstangsfiskeri, et typisk Byskefænomen der er en temmelig stressende form for laksetaktik. Når nye fisk viser sig eller der begynder at blive fanget fisk ved man at der er trukket en stime laks op og man kører opstrøms og prøver at ramme trækket på en af hvilepladserne. Rammer man ikke på den ene plads kører man videre til den næste. Rammer man ikke trækket af laks på vejen opstrøms kører man tilbage og prøver igen rundt på forskellige pladser. Det kan selvfølgelig være en effektiv taktik, hvis man nogenlunde ved hvor lang tid laksene bruger på at vandre mellem pladserne under de givne forhold, men også en stressende tilgang til fiskeriet hvor der køres meget i bil og fiskes på mange forskellige pladser.
Det bliver ikke mørkt om sommeren oppe nær polarcirklen, så der kan fiskes døgnet rundt. Det kan desuden være svært at sove i den lyse sommernat. Derfor er det let at henfalde til en form for laksestress hvor man efter nogle døgn uden tilstrækkelig hvile og søvn, sulten, dehydreret, nærmest som en zombie hele tiden roder med liner, forfang og fluer, drikker energidrikke og kaffe konstant for at holde sig i gang og fiske for chancen.
Personligt er jeg kommet mig over den værste laksestress og har fået et mere afslappet forhold til fiskeriet og det interessante er, at jeg rent faktisk har fanget flere laks på mindre fisketid de senere år end dengang jeg selv gearstangsfiskede og kørte lakseræs langs elven. Det kan være tilfældigt og der er andre faktorer der spiller ind, men fornøjelsen og nydelsen ved at slappe afmed fiskeriet, er i alt fald for mig blevet vigtigere end at fiske så effektivt som muligt døgnet rundt, og nærmest få stresssymptomer af noget som burde være afkobling fra hverdagen.
1) Forfatteren med den seks kiloslaksen fra begyndelsen af juli måned, der er omtalt i artiklen. På dette tidspunkt er det helt store boom af fiskere ovre, hvilket giver mere plads langs elven. Der er stadig gode chancer for godt
fiskeri hvis ikke vandet er blevet for varmt.. 2) Byskeelven er en typisk skovelv med humusfarvet vand. Derfor fungerer fluer med brunt, orange og gult, gerne med lidt flash i vingen, generelt godt det meste af sæsonen.
En af de pladser ved Byskeelven der holder laks
Denne morgen falder valget i første omgang på en plads, som jeg ved holder fisk gennem hele sæsonen. Tidligere på sæsonen var det næsten umuligt at fluefiske på denne plads, da brinkerne er stejle med buske og træer og dybt vand helt ind under land. Nu i den lave vandstand kan jeg uden besvær vade ud på en lille stenbanke, og herfra dække en fin nakke lidt nedstrøms.
I strømkanten på den anden side af nakken krogede jeg min første Byskelaks i 1996. Dt var en stor Fisk, som slap fri af krogen efter kort tids fight. Siden dengang har jeg lagt hundredvis af kast på samme sted uden resultat, og nu lægger jeg endnu engang fluen i strømkanten med et speykast. Jeg forlænger støt og roligt kastene og begynder at tænke på, hvilken plads jeg nu skal prøve da en laks plasker et stykke opstrøms. Fluen stoppes næsten i samme sekund midt i strømhvirvlerne nede bag nakkens blanke vand, og jeg når lige netop at tænke bundhug, da et par hårde rusk afslører, at det er en laks der har taget fluen.
På trods af den lave vandstand er strømmen hård, og derfor bliver det en hård kamp. Der er ingen mulighed for at følge laksen hverken op eller nedstrøms, og det går heller ikke at bare presse fisken maksimalt hele tiden, da der ligger mange store lineraspende sten ude i strømmen. Der finkøres forsigtigt når linen er i nærheden af stenene og presses, når muligheden er der. Efter cirka fem minutter ligger laksen på siden mellem stenene. Den er ikke helt nystegen, som den jeg fik for en måned siden, men en pænt blank sekskilos kun med lidt farve på gællelåget. Jeg beslutter mig for at beholde den og hænger den i det nærmeste træ og lader blodet løbe af den. Det er altid en herlig tilfredsstillende fornemmelse, når det er lykkes at lande en laks. Man kan endelig ånde lettet op, dagen og turen er reddet, man kan slappe af. Selvom enhver laks er en personlig sejr er jeg specielt glad for netop denne, eftersom den tog på samme plads, hvor jeg mistede min første Byskelaks for 13 år siden.
Det er næsten som en forbandelse, der er ophævet. Jeg sætter mig på bredden og nyder øjeblikket i fulde drag. At sidde ved en naturlig elv med vildlaks, midt ude i skoven, nyde strømmens brusen, myggenes svirren, fuglene og stilheden, er det der gør, at jeg igen og igen vender tilbage til Byskeelven…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk og Fri 10/2009
Se alle vores artikler om fluefiskeri i artikelarkivet her.
Spejlblank nystegen Byskelaks fra først i juni måned 2009. En tohåndsstang er det rette valg i de fleste tilfælde. Der er ikke plads til overhåndskast de fleste steder, og med tohåndsstangen er det lettere at kaste og styre linen under affiskning og fight.
feb 10, 2026 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Strækket ved Vittskövle er et af de allersmukkeste stræk på Mørrum.
Fiskeriet i den legendariske sydsvenske elv Mørrum er kendt for sine flotte laks og havørred. Her får du lidt inspiration til de øverste 15 kilometers fiskeri langs den smukke å.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, OLE THOMSEN, DAVID NIELSEN, CLAES FRANCKE OG MØRRUMS KRONOLAXFISKE
HER VED HÄRNÄS fik vi nogle fine fisk sidste efterår. Det var mest havørred, men der var også en del flotte laks mellem fangsterne, fortæller Mattias Holm – kvist, der efter mange års guidning ved åen, kender hver en pool i den berømte lakse- og havørredå som sin egen bukselomme. Mattias monterer omhyggeligt en orange rørflue, mens jeg selv har fuld gang i at fæstne krogen bag en stor, sort og busket rørflue, der plejer at fungere godt til havørrederne. Jeg vader ud og lader min flue svinge ned gennem en underskøn pool, hvor de store bøgetræer læner sig troldsk ud over vandet. Ud af øjenkrogen ser jeg et glimt at en isfugl, der som et lille blålyn skyder tværs over strømmen på jagt efter endnu et måltid.
Den største laks i Mørrum 2010 blev taget i Pool 4 af Mikael Andersson og vejede 17,2 kilo.
Fluefiskemagi ved Mørrum
Det er første gang, jeg fisker i denne pool – og jeg er mere end spændt. Specielt poolens dybeste parti, hvor der ligger en stor sten efterfulgt af en nakke, ser magisk ud. Her står der garanteret en fisk, tænker jeg. Men hugget udebliver. Faktisk er der kun få, der fisker heroppe på de øvre stræk af åen, så de fleste pools har slet ikke fået noget navn endnu. Den næste pool på strækkets aller øverste del er 80 meter lang, har masser af standpladser, og er en drøm for enhver fluefisker. Det er sådan en pool man kun kan drømme om at have helt for sig selv – og gerne hele sæsonen…
Poolen bliver grundigt affisket, men på trods af at netop dette stræk lugter langt væk af storørred, sker der intet. Men hvad betyder det, når en massiv duehøg byder på opvisning i luftakrobatik, da den af uvisse årsager angriber en fiskehejre i luften. Skumringen bliver til tusmørke, da vi går i krig med Käringahejan, som Mattias kalder den næste plads. Det er en betagende, smuk pool, som kan producere reelle overraskelser. Her er let at vade, og der er en perfekt grusbund. Her har han tidligere på året både fået laks og havørred i den dybeste rende modsat, hvor vi står.
Regnen falder let i takt med, at det bliver mørkere og mørkere. Fluen lander perfekt og passerer ned gennem poolens brungrumsede vand. Midt i poolen falder hugget som lyn fra en skyklar himmel. Det er en god fisk, men desværre mister krogen sit fæste, og fisken ryger af. I håbet om at fremprovokere endnu et hug, skifter jeg hurtigt flue og laver et par kast til. Men desværre må vi snart give op, da det snart er bulderravende mørkt.
De bedste fiskestræk til laks og havørred på Mørrum.
Store laks ved Grindarna
Næste morgen skinner solen ved Grindarna eller pool 19, som den også kaldes. Flere store fisk ruller i strømmen, mens den let belastede flue hvisler ud over elven og lander med et plop. Kort efter mærker jeg det forjættede rusk i stangen, og sekunder efter bevæger linen sig hurtigt opstrøms. Endelig! Da jeg får strammet ordentligt op i stangen, opdager jeg dog hurtigt, at det ikke er nogen kæmpe, men en laxkalv, som de lokale kalder smålaksene. Kalven ryger hurtigt retur, hvorefter den gode start på dagen fejres med en kop kaffe.
Efter laks ved Ebbamåla
Ebbamåla er dagens næste mål. Blot nogle kilometer opstrøms dette sted, kan vandrefiskene ikke komme længere på deres 30 kilometer lange vandring op ad åen. I den gamle bygning hænger jagt og fiskeredskaber helt tilbage fra halvtredserne. Blandt dem fanger en farverig thermokande mit blik. Den har knaldrød kork og en skrigende gul kop. Selve flasken er dekoreret med et påtryk med en 36 kilos laks, der er cirka tre gange så stor som min egen PR-laks fra Pool 12.
Om eftermiddagen kører vi igen nedstrøms – og stopper ved Knaggelid lige opstrøms Svängsta. Det er utroligt så meget vand Kronolaxfisket har tilgang til – og at dømme på dagens oplevelser er der masser af plads til alle. Her ved Knaggelid har vi det hele helt for os selv, og kan derfor tage os god tid til at affiske tre gode og utroligt smukke pools. Pludselig viser en laks sig under hængebroen – og i det samme topper også en anden fisk på nakken lige ovenfor. Mattias får et godt hug, men mister den netop samtidig med, at en flok skotsk højlandskvæg beslutter sig for at skulle drikke lige præcis der, hvor jeg står…
1) Fisk & Fri’s Pelle Klippinge med en 90 centimeters havørred taget maj 2010 fra Pool 7.. 2) Kasper Røjsmose havde en fantastisk fiskedebut i Mörrumsåen. Foruden tre laks, fangede han denne flotte hybrid mellem havørred og laks på
16,5 kilo og 115 cm. Det er den største hybrid, der er fanget i åen siden 1980!
Vi skifter både fluer og pool i det tiltagende mørke. Mattias monterer Knaggalidaren, og holder den op imod himlen, mens han ser temmelig selvsikker ud. Idet han sender den over mod modsatte bred, monterer jeg en Sunray Shadow. I halvmørket kan jeg akkurat ane en fisk oppe på nakken, og netop som jeg kommer i gang med at kaste, signalerer Mattias fast fisk. Jeg stopper straks med at fiske og henter mit kamera for at forevige kampen. At der er tale om en laks, finder vi hurtigt ud af. Og kræfter – det mangler den bestemt ikke. Den flotte fisk kører rundt i strømmen og har absolut ingen planer om at komme tættere på. Mattias bruger en del tid på at lirke frem og tilbage med fisken, og kan efter et stykke tid lande en ilter hanfisk på cirka fem kilo i den flotteste legedragt.
Inden han genudsætter den, får den lov til at stå lidt på det lave vand. Fisken skal kunne komme sig ordenligt, inden den får sin frihed for at fortsætte opstrøms mod Småland for at videreføre de kommende generationer.
Fiskeriet efter laks og havørred i Mørrum
Mørrum imponerer med alle disse relativt nye stræk – der sammen med de velkendte områder på den nedre del af åen giver et enormt udbud af gode pladser. Da jeg spørger Mattias, hvordan dette har påvirket fiskeriet, er han ikke i tvivl: – Der er helt klart kommet meget mere spredning på lystfiskerne, hvilket betyder mindre trængsel på de enkelte stræk.
Mange af de lokale fisker dog stadig rigtig meget på de nederste stræk – dels af bekvemmeligheds -årsager, men også fordi man ikke har helt lige så stor en chance for at fange en nyopstegen fisk på de øverste stræk. Men – kan man affinde sig med det, så får man på de øvre stræk til gengæld i højere grad følelsen af at fiske i uspoleret vildmark. Jo – de mange nye fiskestræk giver faktisk helt fantastiske muligheder for at tilfredsstille enhver smag.
Selv om det kan være koldt i det helt tidlige forår, så giver en fin havørred som denne hurtigt varmen.
Mikael Holmkvist med en fin 4 kilos forårshavørred fra Vittskövle.
De forskellige fiskestræk ved Mørrum
Fiskeriet ved Mørrum strækker sig hele vejen fra havet, forbi Mørrum og Svängsta – op til Fridafors. Ser vi bort fra Kronolaxfiskets nedre og velkendte 7 km med de klassiske pools 1-32, så starter vi vores beskrivelse af de nye pladser fra og med Vittskövleområdet ved Rosendala og umiddelbart opstrøms Pool 32. Her har offentligheden nu via Mörrums Kronolaxfiske også fået mulighed for at købe fiskekort her. Strækket er cirka tre kilometer langt og har en betydelig faldhøjde især på den øverste del, hvilket kan gøre det svært at fiske her ved høj vandstand. Den nedre del fra hængebroen i Vittskövle og ned til Rosendala, er derfor ofte den mest produktive.
De lavvandede partier på dette stræk er fantastisk smukke og giver gode fangster året rundt. Men ved normal eller decideret lav vandføring, bør man dog lægge sin energi på de midsterste eller øverste stræk. Her er det slut med det urbane islæt, for nu opsluger de store skove for alvor elven, der på dette stræk har nogle rigtig fine stryg.
VITTSKÖVLE strækket grænser op til nogle private stræk som fx Gungvala Gård og Karlshamns Sportfiskeklubb. Opstrøms dette ejes et kortere stræk af Dahlbloms umiddelbart nedstrøms den første hindring, som laksefiskene i Mørrum skal passere: Kraftværket ved Marieberg.
KNAGGALID-strækket er det næste offentlige fiskevand på vores to kilometer lange tur opstrøms mod Åkerholm. Også her er det helt nyt, at offentligheden via Kronolaxfisket har fået adgang til fiskeriet på dagskortbasis. Her fiskes der mest på de øvre og relativt lettilgængelige kilometre, der især om efteråret er rigtig godt til både laks og havørred. De pools, der ligger oven og umiddelbart nedstrøms hængebroen ved Knaggalid – samt op mod Hallandsboda er eksempelvis sikre kort. Bevæger vi os opstrøms, så er partierne neden- og oven for den fine nakke opstrøms Tjuvahällen rigtig gode.
HÄRNÄSS-strækket ligger opstrøms Knaggalid, efter du har passeret kraftstationerne ved Hemsjö. På dette cirka tre kilometer lange stræk, bliver Mørrumsåen noget smallere – og er meget afvekslende. Her ligger uden tvivl nogle af de mest attraktive fluepools på åen. Strækket, der er en del af naturreservatet Käringahejan, er det lækreste vildmark med masser af flotte fosser og fine stryg i en blændende smuk natur. Normalt er det bedst at fiske fra østsiden, hvorfra man kan lægge perfekte kast over pools som fx Käringahejan og Rövarehölen, der begge er meget produktive.
En flot junidoublet for Gunnar Nilsson med laks på 10,4 og 6 kilo fra Pool 1.
EBBEMÅLA-ÅMMA, der administreres af Mörrumsåns FVO, er det næste stræk med offentlig adgang. Dette stræk af åen er cirka 3,5 kilometer langt – og begynder nedstrøms Fridafors. At der er blevet åbnet op her, er resultatet af, at en række inderhavere af privat fiskeret, gik sammen og dannede Mörrumsåns FVO. Foreningen sælger fiskekort, som kan bookes på nettet eller på Ebbamåla Bruk i Hovmanbygd, hvor der i øvrigt er gode overnatningsmuligheder.
Dette stræk er ligeledes meget afvekslende, men åen er gennemgående noget mere rolig. Der fiskes kun fra den vestlige bred, som da også er yderst lettilgængelig, fordi der på denne side er nogle smukke enge lige ned til åen. En af de mest fangstgivende pladser her er uden tvivl Brukets pool, der er en rigtig god holding pool.
På Härnäs og Ebbamåla har både havørred og laks fra 2004 fået god adgang til sine tidligere legeområder på grund af et frugtbart samarbejde mellem E.on, Länsstyrelsen, Kammarkollegiet, Sveaskog, Naturvårdsverket samt Fiskeriverket. Her er nemlig blevet bygget et omløb, som har vist sig at fungere tilfredsstillende. Med hjælp fra dette kan vandrefiskene nemlig passere Hemsjö’s øvre og nedre kraftverk, hvilket har fordoblet Mørrums totala smoltproduktion.
På Det Gamle Røgeri er der både pub, restaurant og hotel – samt en masse spændende fiskeaktiviteter.
Hvor er de bedste fiskepladser til laks i Mørrum?
I hvilke pools fanges flest laks og havørred? Præcis dette spørgsmål vil med garanti interessere dig. Michael Rottman har gennem en årrække lavet en meget udførlig statistik, der med al tydelighed afslører hvilket stræk og pools, der leverer varen. Mange af de bedste pools er på Mörrums Kronolaxfiske. I toppen finder man så godt som altid Pool 1, 2, 4, 12 og 15 på den sydligste del af åen. På de lidt nordligere stræk er det Pool 17, 18, 19, 31 og 32, der dominerer fangststatistikken. Vist kan det variere fra år til år, men det giver et godt overblik over de vigtigste hotspots. Man skal dog huske at tage højde for, at populariteten af diverse pools kan have en selvforstærkende virkning på fangsterne… Når det gælder de øvrige stræk opstrøms topper Vittskövle efterfulgt af Knaggalid og Härnäs. Men – som antydet – der er også markant færre, som fisker heroppe. Det bliver derfor interessant den dag nogen laver en statistik over fangsterne per. stang/dag.
Hugperioder for laks og havørred ved Mørrum
Det bedste fisketidspunkt er ifølge statistikken mellem 9 og 12 om formiddagen, hvilket nok kan komme som en overraskelse. Traditionelt plejer man nemlig at sige, at de helt tidlige morgentimer samt aftenfiskeriet ofte er det der på bredden med deres mad – pakker, er svært af afgøre…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Læs mere om laksefiskeriet i Mørrum i denne artikel – “Laks i Mørrum – gammel kærlighed ruster aldrig”.
Hybridsokken er en variant over det klassiske rørfluemønster – Uldsokken
feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
nov 27, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, LAKS, Nyheder
Forfanget er vel – måske undtaget selve fluen – den billigste del af en flueudrustning. Men den har afgørende betydning for fiskeriet. Her sætter vi fokus på den mest oversete del af udrustningen – nemlig forfang, knuder og sammenføjninger.
AF LARS CHR. BENTSEN
FORFANGET er afgørende for, hvorvidt man fisker effektivt og nyder dagen – eller om det hele ender i besvær og frustrationer. Det har to primære funktioner. Det skal skabe en sikker forbindelse mellem flue og flueline, der er så usynlig som muligt, og det skal overføre energien fra fluelinen, så fluen lander, hvor og som den skal. Samtidig skal forfanget afvikle den sidste energi fra fluelinen, så fluen slår kontrolleret over og præsenterer fluen optimalt.
De bedste flueforfang til forskellige typer af fiskeri
Konstruktionen af forfanget varierer utroligt meget alt efter, hvad man fisker efter – og med hvilke fluer. Kystfluefiskeren og laksefiskeren er interesseret i forfang, der bedst muligt strækker sig og bærer en stor flue. Tørfluefiskeren er oftest ude efter det modsatte – et forfang, der gør det lettest muligt at præsentere sin flue med en masse løs line, så fluen kan drive frit. Begge dele er nemme nok at opnå – bare man ved en lille smule om forfangsdesign.
Forskelligt fiskeri kræver forskellige forfang. Størst fleksibilitet opnår man uden tvivl ved at binde sine forfang selv, hvilket også er den mest økonomiske løsning. Det er ikke så udbredt længere. For bare 25 år siden bandt de fleste fluefiskere deres egne forfang, men udviklingen af de taperede, færdige forfang er gået stærkt, og de fleste på markedet i dag er rigtigt gode. Men uanset om man binder sine egne forfang, eller om man køber de færdige, så kan man ved at kigge på taperingen danne sig et indtryk at forfangets egenskaber. Nogle mærker trykker en profil af forfanget på pakken, og hvis ikke, kan man spørge i butikken om man må tage forfanget ud af posen.
Ved at vælge den rigtige flueline og ikke mindst det rigtige forfang, bliver det meget lettere, at affiske besværlige pladser som denne ved Varde Å, hvor der absolut ingen plads er bag fiskeren.
De fleste producenter angiver i dag med en grafik, hvordan forfanget er designet. Her ses 3 forskellige forfang, hvor man med et hurtigt kig bag på indpakningen kan danne sig
et indtryk at forfangets egenskaber.
Forfang til store og små fluer
Generelt gælder det, at jo længere og jo tykkere den tykkeste del af forfanget er, jo bedre vil forfanget være til at håndtere store fluer og blæst. Skal man fiske med store fluer og sikre sig det bedst mulige turnover – hvilket er fluefiskerlatin for forfangets evne til at strække sig – skal man sikre sig, dels at den tykke del udgør mindst 50%, og gerne mere af forfangets samlede længde, samt at den ikke er for tynd. Til kyst-, lakse- og havørredfiskeri må den tykke del gerne være 0,50-0,60 mm.
En tommelfinger regel, der lyder på 60/20/20 er nem at huske og er et godt udgangspunkt for at vurdere et forfang. Hvis den tykke del udgør 60% af den samlede længde, mellemstykket 20% og spidsen 20%, så er det et godt udgangspunkt for et forfang, der strækker sig godt under de fleste forhold. 60/20/20-reglen er kun et udgangspunkt, men det fine ved den er, at den fungerer ved alle forfangslængder.
Når man vælger købe-forfang til fx kystfiskeri er det vigtigt at huske på, at spidsen skal have en passende tykkelse. Hvis man typisk fisker med 0,25 mm i spidsen, så kan man passende vælge et forfang, der ender i 0,28-0,30 mm – uanset hvor langt det skal være. Jo tykkere spids man fisker med, jo bedre turnover vil forfanget have i vind og med store fluer, men bliver det vindstille vil præsentationen ofte blive klodset. Ligeledes betyder længden meget for forfangets evne til at strække i vind – jo kortere forfang, desto mere vind kan det håndtere, og desto større fluer kan man kaste.
Min erfaring er dog, at hvis forfanget er opbygget rigtigt, så kan selv forholdsvis lange forfang uden de store problemer bruges, også når det blæser. Til tørfluefiskeri vil et typisk 60/20/20-forfang ofte være lidt for voldsomt, og binder man sine egne forfang er det oplagt at eksperimentere sig frem til en formel med et kortere bundstykke, der passer til ens kastestil. Købes færdige forfang, kan man ofte opnå et fint resultat ved at vælge et kortere forfang på fx 7½ fod, der typisk vil have et kort bundstykke, og så forlænge det til den længde man ønsker. Et 7½ forfang med en spids på 0,23 mm kan oplagt forlænges med et stykke 0,18 mm, hvori man binder sin 0,13 mm eller 0,16 mm spids. Hermed skabes et forfang med et kort bundstykke, et længere mellemstykke og en længere spids, der egner sig fortrinligt til tørfluefiskeri.
Jo tykkere man vælger spidsen, desto længere mellemstykke og spids kan man lave, og dermed ende med et forfang, der er meget svært at strække ud, men som under de rigtige forhold er fortrinligt at fiske med. Det fine ved at eksperimentere med at binde egne forfang er at man får en god fornemmelse for, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. På denne måde skabes et godt grundlag for senere at købe færdige, taperede forfang.
Denne fine forårslaks tog en flue fisket dybt på en sinktip flydende/synke 8 med bare et 50 cm langt 0,37 mm nylon forfang mellem flueline og flue.
Hvor langt skal flueforfanget være?
Forfangslængden er et omdiskuteret emne. Hvor langt et forfang kan man håndtere, hvor langt behøver det i det hele taget at være, skræmmer korte forfang fisken og kan man i det hele taget lave et effektivt underhåndskast med et kort forfang?
Det korte, simple svar er at fiske med så langt forfang, som det er praktisk muligt under hensyntagen til fluestørrelse, vejr, vind og fiskevandets størrelse. Der er ikke meget sjov i at fiske havørred med store fluer i en lille tre meter bred å med fire meter lange forfang – selvom det bestemt er muligt. Det lange forfang gør, at man ikke får meget flueline ud til at kaste med, og det besværliggør fiskeriet.
Det samme kan gøre sig gældende ved tørfluefiskeri. Man kan fristes til at fiske med lange forfang for at undgå at skræmme fisken, men står den tæt på i et lille vand, så er problemet det samme som ovenfor – man får simpelthen for lidt line udenfor topøjet til at kunne lave et effektivt kast.
Forfangslængder til synkende flueliner
Ved synkelinefiskeri er forfangslængden meget vigtig. Et for langt forfang kan være udmærket at fiske og kaste med, men man skal huske på, at jo længere forfanget er, jo længere tid skal synkelinen bruge på at trække fluen ned i vandet, og jo større er risikoen for at strømpresset kan løfte forfang og flue op i vandsøjlen. Derfor kan et forfang på bare 50 centimeter være den rigtige løsning til dette fiskeri, men så kort et forfang giver ofte et meget hårdt og ukontrolleret turnover. Ofte vil man derfor stå sig bedst ved at vælge en mellemvej. Det afhænger dog igen af fluestørrelse, vind m.m.
På mine synkeliner anvender jeg oftest et kraftigt, taperet forfang på seks fod, hvortil jeg binder en kort spids. Det er et godt kompromis mellem et kort forfang, der fisker effektivt, og et forfang der alligevel har længde nok til at sikre en kontrolleret turnover. Ydermere er det langt nok til at give nok modhold, når man underhånds eller speykaster – også med tohåndsstænger.
Kirurgknuden og perfection loop er to vigtige knuder for fluefiskeren.
Blodknuden er nok den mest anvendte knude til at binde forfang. Den er elegant, fylder ikke meget og er let at binde. Den gule line
snos 3-5 gange om den klare og lægges derefter i krydset mellem de to liner. Den klare line snos ligeledes 3-5 gange om den gule, og
tampen føres gennem det hul tampen fra den gule line har skabt. Knuden fugtes og trækkes forsigtigt til. Et godt tip er – hvis der er forskel på linetykkelserne – at tørne den tyndeste 1-2 gange mere end den tykke.
Nail Knot og dens »fætter«, Needle Knot, (hvor eneste forskel er at forfanget føres op gennem fluelinens kerne inden knuden bindes) er lidt besværlige at
binde, men mere elegant samling mellem flueline og forfang fås ikke.
Hvis man forsigtigt klemme løkken på forfanget ganske let sammen, så den bliver spids, kan man få løkke-til-løkke samlingen til at glide perfekt sammen og fylde så lidt som muligt. Bemærk også den lille snip, hvor tampen er klippet af efter Perfection-løkken er bundet – når den peger ud fra knuden i en vinkel på 90 grader er det en indikation af at knuden er bundet rigtigt.
Knuderne til flueforfanget
Knuderne er selvfølgelig afgørende, og hvad enten man foretrækker at binde sine egne forfang eller at købe dem færdige, så er der tre knuder, der er essentielle at være dus med. Blodknuden, Kirurgknuden samt et Perfection Loop.
Løkker til sammenføjninger af fluelinen
De fleste flueliner sælges i dag med fabrikslavede løkker, der gør det oplagt at forbinde flueline og forfang med løkke-til-løkke metoden. Løkken på fluelinen er allerede lavet, og løkken på forfangets laves bedst med et Perfection Loop. Selvom der er bundet løkke på et købe-forfang, så anbefaler jeg du klipper den af og binder din egen – jeg har lidt for mange gange oplevet, at de er virkelig dårligt bundet fra fabrikkens side.
Den mest elegante løsning er dog et Needle Knot eller Nail Knot. Forskellen på de to er minimal – ved Needle Knot føres forfanget op gennem spidsen af fluelinen – ved Nail Knot ligger den langs siden. Begge løsninger er elegante, sikrer optimal kraftoverførsel og fylder meget lidt. Ulempen ved dem er, at de er svære at binde rigtigt, og de er ikke lette at lave i felten, hvis uheldet er ude. Og så koster det et lille stykke flueline, hver gang man skifter forfang.
1) Med et lille udvalg af monofile og polyforfang er man godt udrustet og kan med de synkende polyforfang hurtigt justere fiskedybden på flydende såvel som synkende liner., 2) Det kræver øvelse at binde et
perfekt og holdbart »Nail Knot«, men fortvivl ikke – når først det er lært går det let. Kig evt. på animated knots – her findes en animeret beskrivelse af hvordan knuden bindes.
Sådan laver du spidsen af flueforfanget
Det bedste og nemmeste at bruge er Kirurgknuden til at binde spidsen til forfanget. Den knude er også er den stærkeste. Den er hurtigt og let at binde, har god knudestyrke, og er i øvrigt også den bedste knude at anvende, hvis man vil bruge fluorocarbon spids på et nylonforfang.
Hvis man binder sine egne forfang er Kirurg Knuden dog ofte lidt for klodset i de tykke dele af forfanget – her er det bedre at anvende Blodknuden. Blodknuden er også et udmærket valg til spidsen af forfanget. Perfection Loop kan også bruges til at forbinde spidsen til forfanget. Den er dog ikke anvendelig til de tyndeste forfang, men fungerer fra 0,20 mm og tykkere. Den store fordel ved løkke-til løkke metoden er, at det færdige forfang ikke bliver kortere og kortere, hver gang man binder en knude. Skal man så binde sine forfang selv eller købe færdigt taperede? Det er der ikke noget entydigt svar på. Hvis man ønsker maksimal fleksibilitet og bedst økonomi, så er der ingen tvivl om, at det er en fordel at binde sine egne forfang. Køber man materialer i de nødvendige tykkelser og opbevarer dem køligt, kan de sagtens holde nogle år. For mit eget vedkommende binder jeg næsten ikke forfang længere – af to årsager: 1 – De taperede forfang er blevet så gode og fås i så mange varianter, at jeg gerne betaler lidt for at springe besværet over og 2 – det er en befrielse at slippe for de meget store og til tider klodsede knuder i de tykkere dele af forfanget.
Natfiskeri på kysten – her en en løkke-til-løkke samling guld værd, hvis der går kludder i forfanget. Forfanget kan skiftes på 30 sekunder, og så er man igen i gang med at fiske – uden at gå glip af den gyldne time.
Sådan bruger du polyforfang til dit fluefiskeri
Polyforfang er blevet meget populære de senere år. Har man en flydeline kan man hurtigt, nemt og billigt ved hjælp af polyforfang, lave den om til en sinktip line ved at anvende synkende forfang, som oven i købet fås i forskellige synkehastigheder. Personligt foretrækker jeg dog til enhver tid at styre fiskedybden med fluelinen frem for med forfanget. Polyforfang kan også være en god løsning, hvis man af pladshensyn er nødt til at speykaste med synkelinen ved åen eller lakseelven. De giver et fint modhold i vandet, og hjælper til at holde den ønskede fiskedybde. Men generelt er de ikke så rare at kaste med som et godt monofilforfang – særligt ved overhåndskast. Desuden tilfører de en del vægt til systemet – noget man skal være opmærksom på ved valg af skydehoveder.
Hvad hedder forfangets dele på engelsk?
Når der skal handles forfangsmaterialer på nettet er det godt at vide, hvad de forskellige dele hedder på engelsk:
Bunddel: Den tykke del, der bindes til fluelinen kaldes butt section.
Mellemstykke: Stykket mellem bunddelen og spidsen kaldes transition eller taper.
Spids: Den del af forfanget, hvortil man binder fluen, og som hele tiden forkortes, når der bindes nye knuder ved flueskift, kaldes tippet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
okt 13, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Findes der noget skønnere end en gang havørredfiskeri i åen på en morgen som denne? Og det bliver ikke værre af, at der netop nu er proppet med ørred i åerne. Her er det Karup Å nedstrøms Hagebro. Til venstre Finn Dahlin med en flot åhavørred taget på spin.
Der er ikke lang tid til fredningen, men det er lige nu, at der er aller flest havørred i åen. Eller med andre ord – det er bare med at komme af sted. Her giver Finn Dahlin dig en stribe gode råd med på vejen.
AF FINN DAHLIN
NÅR TRÆERNE FALMER begynder havørrederne at kæmpe om pladserne i åen. Nye fisk kommer hele tiden til, og sommerens sky fisk bliver mere og mere aggressive. Som spinnefisker er det en tid, hvor taktikken roligt kan lægges om: Man behøver ikke længere at luske forsigtigt rundt mellem sivene med småt endegrej, for at forsøge at lirke fiskene op fra deres skjul. Nej, nu er det tid til fest og farver på endegrejet – samt en grundig affiskning af de pladser, som man måske havde en tendens til at springe over, da det var varmt, og åen var lavvandet og klar.
Når først efterårsflommen kommer med grumset vand og drivende grøde, så er det bare med at være vedholdende i sit fiskeri. Der er ikke noget, som hedder tomme pladser eller trykkede fisk længere; provoker dem rigtigt, så skal de nok hugge. Også selvom du sidst på dagen er den tyvende, der fisker strækket igennem.
Havørred i åen på opstrømsspin
Opstrømsspin med en spinner er min personlige favoritmetode om efteråret, men både wobler, flue og orm er mindst ligeså effektivt. Hvis efterårsflommen udebliver, så foretrækker jeg dog fluefiskeri – enten traditionelt eller som spinflue i de største åer.
Alt afhængigt af vandstand er en FC-spinner i rød/fluogul med sølv-blad, samt konventionelle Mepps spinnere i størrelse 4 eller 5 med guld eller sølv-blade mine foretrukne våben. Jeg eksperimenterer også lidt med små sorte og kobberfarvede Myran Mira spinnere, og andre FC-spinner varianter, men vanens magt tager ofte over, når man først har fundet en metode, der virker – og noget grej man stoler på.
Hvorfor forsøge at forbedre noget der egentlig fungerer fint? Nysgerrighed er vel svaret. Men vil man fange fisk tæller erfaring og selvtillid mest, og det opnår man bedst med de metoder, samt det grej man kender og stoler på.
Om efteråret pepper jeg ofte mine Mepps spinnere lidt op med fluo gul/rød/orange bemaling på skeens bagside. Noget af det letteste at bruge er neglelak, som jo fås i et utal af skrappe farver. Lidt ekstra attraktion kan man også opnå ved at bage krympeflex på kroppen af eksempelvis en Mepps 5 – gerne i hvid, gul, rød eller orange. En anden måde at provokere lidt ekstra er at trække et stykke gummislange på krogens skaft. Jeg bruger forskellige fluofarver til dette, og gummislangen er det velkendte krogstyr til rørfluer. Når det alligevel skal på, så skifter jeg krogen til en skarpere og stærkere.
Min favorit er trekrogen Owner stinger ST-41BC i str. 2 til en 5’er spinner og str. 4 til en 4’er spinner. En klat skrapt farvet UV fly-paint i trekrogens samling er også en mulighed for lidt ekstra lir. Modhageløse kroge er en god ide til efterårsfiskeriet. Mange fisk er kraftigt farvede, og derfor vælger de fleste at genudsætte de fleste fisk. Ofte er der også fredede laks at tage hensyn til, så flere og flere steder er det faktisk allerede obligatorisk – det er noget der er kommet for at blive. Man kan derfor passende træne sin teknik på efterårsørrederne. De føromtalte Owner kroge fungerer rigtig godt med nedklemte modhager, og FC-Spinneren, som i forvejen kroger godt, giver heller ikke problemer i den retning. Der er dog en grundlæggende forskel: Linen skal holdes stram hele tiden! Jeg har oplevet, at det specielt er de første 30 sekunder, hvor fisken er mest vild og ruller/springer – samt under landingen, at det kan gå galt. Lange bløde stænger og en bremse der ikke er spændt for hårdt er en fordel, især hvis man bruger de ret uelastiske fletliner.
Når man skifter kroge på spinneren, bruges springringe til montering af den nye krog. Check brudstyrken på dine springringe, for ikke alle er lige gode og stærke. Jeg bruger ofte en 6 mm saltvandsresistent model fra Okuma med en brudstyrke på 12 kilo. Den holder.
1) Belønningen for en hyggelig dag ved Holsted Å. 2) – Sent på sæsonen, bemaler jeg ofte spinnerbladene med neglelak og pynter krogene i skrigende farver – det er havørrederne vilde med, afslører Finn.
Sådan fisker du din spinner efter havørred i åen
Taktikken er ret simpel. Kast skråt opstrøms med både lange og korte kast. Sæt godt med fart på spinneren, men sørg samtidig for at fiske den dybt. Bedst er det, hvis den kommer helt ned og skrabe langs med bunden! Giv ikke op, hvis der er en periode hvor der er lidt langt mellem snapsene. Et lille tip kan være at begrænse sit fiskeri til et bestemt stræk i en bestemt å, og så bruge tid på at lære det rigtig godt at kende. Denne taktik tror jeg giver flest fisk i længden, men det kan blive lidt ensformigt.
Bliv ved; som sagt fiskene er der som regel. Prøv dig derfor frem for at finde det, som provokerer din drømmefisk til hug. Det fleste fisk i efteråret er stærkt farvede, men der er dog mulighed for forholdsvis blanke fisk lige til det sidste. Jeg har især god erfaring med, at de nystegne blanke fisk tager store spinnere med sølvfarvet blad samt fx fluo gul eller hvid krop eller andre skrappe effekter. Farvede fisk lader sig ofte lokke af endegrej der er lidt mindre, og med de mere »brændte« farver samt guld/kobber blad.
Fiskeriet efter havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet har længe været noget helt specielt for mig. Luften, naturen og stemningen ved åen er helt speciel. Jeg går ofte og reflekterer over sæsonen, tænker tilbage på alle fiskeoplevelserne, nyder naturen og får en god sludder med de andre ved åen. Forårets og sommerens intensive jagt bliver erstattet af ro og eftertænksomhed, når man erkender, at sæsonen er ved at være slut. Når jeg tager det sidste kast på den sidste fiskedag, mens solen går ned, er det heller ikke uden vemod … Men før man ved af det, er det forår igen, og en ny spændene sæson vil stå for døren.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Den bedste krogning til fiskeri med spinner får du med et helikopter rig. Læs hvordan du laver det her.
