Til laksepremiere med fluestangen

En fantastisk morgen ved Kongeåen, hvor det bare oser af laks.

 

Efter at have ædt sig store og stærke i de nordatlantiske farvande og tilbagelagt tusindvis af kilometer er laksen tilbage i de vandløb, hvori de for år tilbage, blev klækket. Det er her lystfiskernes vildeste drømme kan blive til virkelighed. Læs videre og kom et skridt nærmere din danske premierelaks den 16 april i selskab med Per Carlsen.

AF PETER SIEDENTOPP

LAKSEN ANKOMMER til åerne i de første forårsmåneder, ja noget tyder faktisk på, at de allerførste ankommer allerede i januar og februar. Derefter fortsætter opgangen mere eller mindre intenst sæsonen ud. De første laks er ofte de største og derfor mest eftertragtede.

Langt de fleste fisk, der fanges under premieren, har desuden masser af havlus, hvilket bevidner, at de kun har opholdt sig kort tid i ferskvand – altså frisk nystegne blanklaks.

LAKSENS HISTORIE er lang, men så sent som i slutningen af halvfemserne, blev den »ægte« danske laks, med gener titusind år tilbage, betragtet som næsten udryddet. Man estimerede, at der max var mellem 50 og 100 vilde danske laks, men et spil af tilfældigheder og dygtigt biologiarbejde, gjorde at man nu igen, blandt andet ved et stort frivilligt engagement af lystfiskere, samt ved hjælp af opdræt hos Danmarks Center for Vildlaks i Skjern (DCV), kan sige at vi nu har en særdeles stærk og til dels selvreproducerende laksestamme. Alle disse gode resultater, gør at netop reetableringen af vilde laks må betragtes, som en af de største succeser, indenfor naturgenopretning i Danmark. 

PREMIEREN DEN 16. APRIL vil trække hundredevis af håbefulde lystfiskere til de mange kilometer vandløb. Er du førstegangsbesøgende eller har du haft svært ved at få hul på bylden? Så læs videre. Jeg har sat Per Carlsen i stævne ved Kongeåens bred, og han har lovet mig at give en stribe gode råd til, hvordan man knækker koden med de eftertragtede premierelaks.

 

 

Robert Lenchow med en stålblank forårslaks.

 

MENS VI SIDDER HER I FISKEHUSET, kan vi konstant kigge ud på Kongeåen, som løber et par meter bag huset. Åen er mørk, men for årstiden lav og vi fornemmer begge, at der er laks. Det er denne fornemmelse som ikke kan forklares, men som vel kaldes »laksefeber«. Vi ved begge, at man skal være parat, når årerne frigives den 16. april.

Grejet skal være toptunet og alt, hvad der kan tjekkes, skal tjekkes, for når først laksen hugger, hvad enten det er på flue eller spin, ja så kan selv små fejl i grej eller fight, gøre at drømmefisken smutter. Det sker hvert år.

Kongeåen er Pers hjemmevand, han er tidligere bestyrelsesmedlem i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, er aktiv i vandplejeudvalg og er også i korpset af opsynsmænd i foreningen. Derudover har Per afholdt utallige kurser om fluefiskeri i vores hjemmelige vandløb. Men Per er meget mere. Han er om nogen en erfaren fluefisker og mange laks samt havørreder har gennem næsten 50 år været for enden af Pers flueline.

Gennem de mange år ved åen har Per akkumuleret en store viden om flue- og linevalg samt fisketeknikker og netop denne viden har jeg overtalt ham til at oversætte til gode premierefluefiskerråd.

– Når du fisker laks, skal du være mobil, er Pers første råd. – Du skal opsøge fiskepladserne, de gode huller og de aktive standpladser, der hvor fisken var sidste år. Kort sagt, lær dit fiskevand at kende, du skal ud til åen og lægge timerne. Når du er derude og har lært åen bedre at kende, så spring de »dårlige« stræk over. Der er jo ingen grund til at bruge krudt på områder, hvor man per instinkt eller helt konkret ved, der ikke er fisk.

Men hvordan drives fluefiskeriet efter laks, hvis man skal forsøge sig, om ikke som debutant, så som videbegærlig lystfisker?

 

Per Carlsen

Per har mere end 50 års erfaring udi åfiskeriet og han kender sine pladser og besøgstider.

 

– DET VIGTIGSTE ER, at man fra start vil give fiskeriet en chance, og selv om vi har en stabil og mængdemæssigt stigende laksebestand, er der absolut ingen fangstgaranti, understreger Per. – Laksefiskeri er og skal altid være, hårdt arbejde. Som debutant eller forholdsvis ny i faget, må man derfor indstille sig på mange 0-ture, og de mange valg, som skal træffes undervejs kan gøre det svært.

– Lad det være sagt med det samme, der er virkelig fine lakseførende vandløb i Danmark, også ud over Storåen og Skjern Å, påpeger han. – Man behøver ikke nødvendigvis at står skulder ved skulder for at fiske godt premierevand.

Prøv dig frem, tal med nogle af de lokale og find så, dit eget favoritvand. Laks fanges i døgnets lyse timer. Ja, selv høj sol gør kun fiskeriet bedre. – At gode råd kan være af ældre dato er følgende et godt eksempel på, smiler Per og uddyber. – I bogen »Lystfisker-bogen« af Ludvig Svendsen fra 1943, kan man læse at et af de vigtigste redskaber, når der skal fiskes efter laks er et termometer – en regel som stadig er aktuel.

FISKERIET ER BEDST, når luften er varmere end vandet. Er luften koldere end vandet, vil fisken søge ned og stå stille på bunden, og så er den ikke let at få til at hugge. – Så derfor, intensiver dit fiskeri, når temperaturen stiger i luften, understreger Per og fortsætter.

– Endnu en regel, som man bør efterleve er at følge vandets temperatur. Er vandet under 7 grader bør der fiskes så dybt og så langsomt som muligt, men stiger temperaturen op over de magiske 7 grader, kan fiskeriet med succes udføres hurtigere og højere i vandet.

Herefter kan vi gå over til de mere tekniske spørgsmål som fx fluevalg. At vælge fluer til laksefiskeri om foråret er heldigvis ikke svært. Per anbefaler »glade farver« de gule, orange og røde fluer, samt overraskelsen med grønne og blå toner, er klart at fremhæve. Per har medbragt nogle fluer, som er hans forårsfavoritter.

– Navne og mønstre er ikke så vigtigt, det er farverne du skal kigge på, understreger han og holder fluerne frem. – De fisker godt i de farver vandløbenes forårsvand normalt er, nemlig grumset og uklart, så valget er nemt.

 

Laksefluer

Et udvalg af Pers favoritter. Per går ikke meget op i fluernes navne – det vigtigste er at de virker.

 

– LINERNE man i dag fisker med er sammensatte liner, der består af en runningline (skydeline) samt en klump (skydehoved), der er linens kastevægt, men også delen, der bestemmer linens synkehastighed, pointerer Per. – Derfor er det en god investering, at købe et sæt skydehoveder, så man let kan skifte synkehastigheden alt efter strømhastighed, vandets klarhed og ikke mindst vandets temperatur.

Strømhastigheden er vigtig at bedømme. Er der voldsomt gang i vandet, skal linen selvfølgelig have en hurtigere synkehastighed, for at nå ned til de laks, der typisk står ved bunden – og modsat hvis strømmen er svag og vanddybden lille.

VANDETS KLARHED har stor betydning. Hvis vandet er klart, er synsfeltet for fisken stort og derfor behøver man ikke komme helt ned til fisken. Er vandet koldt, som beskrevet ovenfor – og det kan det sagtens være i april – skal fiskeriet foregå så langsomt, som muligt. Fisken bliver naturlig dvask i det kolde vand, så derfor skal hastigheden for fiskeriet, være langsomt.

AFFISKNING. – En standplads kan og bør fiskes med hensyn til to parametre: Dybde og fluens hastighed, fastslår Per. – Når man har lagt kastet ud, og man ønsker at fiske dybt, hjælper det at holde stangen højt. Ønskes det, at fluen skal fiskes hurtigt, lægges linen ud og straks derefter føres stangen ned af og ind mod egen bred i en bevægelse for derved at sætte fart på fluen. Hvis man lægger et kast på tværs af vandløbet, og derefter mender linen opstrøms, kan man kombinere og få en dyb men hurtig flue.

Det blev lidt teknisk, men når du står ved vandløbet falder det dig naturligt. Alle disse valg er med til at optimere dit fiskeri. Formålet med at forklare dette er, at du skal blive fortrolig med, hvordan du regulerer hastighed og dybde på dit fiskeri, det er disse fif, der på sigt, vil give dig oplevelsen af hugget, udløbet og fighten af din forårslaks.

Per taler og taler. Man mærker klart en utrolig viden og en erfaring, som få lystfiskere har. Han kan fortælle anekdoter og drabelige historier omtabte fisk, han har indsigt i politikken der føres og har sine meninger om de regler og kvoteringer, vi som å-fiskere i det vestjyske er pålagt. Men kærligheden til fiskeriet kan ingen regler og forhindringer, tage fra ham. Per når lige at skyde et sidste godt råd ind. – Ser man en laks på denne årstid, er det absolut et potentielt bytte, og derfor skal disse springende fisk, have ekstra opmærksomhed. Ser du sådanne fisk, så kast fluen direkte ud »på« fisken, lige der, hvor du har set den springe. Lad fluen være i fiskens synsfelt i få sekunder, og fjern så fluen, i et svip. Gentag dette nogle gange. Det vil sandsynligvis vække fiskens opmærksomhed og give den det stress, som netop er formålet med disse forstyrrelser. Dette vækker fiskens naturlige huginstinkt, hvorefter tre eller fire kast med opstrøms mend lægges lidt foran laksen. Fluen hænger nu længere tid i fiskens synsfelt, og det vil, i mange tilfælde gøre, at fisken instinktivt hugger, og så venter kun en hård fight. Skulle fisken mod forventning ikke hugge. Så afmærk stedet og kom tilbage senere, forsøg med samme fremgangsmåde, så bør metoden være – næsten – sikker, slutter han.

TIL LAKSEPREMIERE Ønsker du at prøve laksefiskeriet i Danmark kan du se regler, priser, kørselsvejledninger og ikkemindst fangstrapporter på følgende hjemmesider:

Storåen, Holstebro – www.hof-storaa.dk

Skjernå, sammenslutningen – www.skjernaasam.dk

Varde å – www.varde-sportsfiskerforening.dk

Sneum å og Kongeåen – www.sydvestjydsk.dk

Ribe å – www.ribesportsfisker.dk og www.ribe-vesteraa.dk

Brede å – www.brede-aa.dk

Vidåen – www.vidaa.dk

 Alle laks i de vestvendte vandløb fanges på kvoter. I princippet er laksen fredet, men de må fanges på dispensation. Derfor er der indført kvoter og særlige fiskeregler, læs om disse kvoter og antal fisk tildelt de enkelte vandløb på: www.fiskepleje.dk

 

Owner Hooks

 

Tinn Dahlin med laks

Finn Dahlin med en flot forårsblanklaks. Det er fisk som denne der hvert år trækker tusindevis af håbefulde lystfiskere til åerne. 

STIK MIG EN MEPPS 3

Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…

AF RASMUS DITLEFSEN

FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.

Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.

Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.

PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.

 

Rasmus Ditlesen fighter aborre

Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.

 

Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.

Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.

PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.

De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.

Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.

Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.

 

Owner Hooks

Med det lette multigrej ved havørred-åen

Små baitcasters og low profile multihjul er super fede til spinnefiskeriet i åen, blandt andet fordi de giver en utrolig præcision, men også fordi de bare er behagelige at fiske med. Følg med Michael Dalager-Pedersen til åen og bliv inspireret til den kommende sæson.

Af MICHAEL DALAGER-PEDERSEN

Jeg vågner af mig selv en tidlig morgen. Solen skinner ind gennem mine vinduer fra en skyfri himmel. Det er vindstille og ikke ligefrem klassisk havørredvejr, men nu skal jeg simpelthen afsted til åen. Jeg griber et af mine små multihjul samt en passende ultralet stang på godt seks fod plus min lille fiskerygsæk.

Landet er lysebrunt efter en lang tørkeperiode, så jeg sætter min lid til, at min æske med mindre agn på 2-5 gram vil gøre udslaget i dag. På vej ned mod åen gennemgår jeg mine faste ritualer; fightbremsen strammes, kastebremsen sættes på 50% og spolebremsen indstilles ret løst, så agnen daler meget hurtigt mod jorden ved løs spole. Det er efterhånden gjort mange gange før, så nu foregår det nærmest automatisk. Åen er lav, vandet er spritklart og grødevæksten er endnu sparsom, så jeg går forsigtigt opstrøms, og stiler specifikt efter en af åens gode standpladser.

Der er ikke plads til mange upræcise kast på en dag som i dag. Jeg rager forsigtigt trigger-stangen henover det tårnhøje græs langs egen bred, og med et overhåndskast sender jeg min lille spinner få centimeter fra kanten af modsatte bred – den sidder lige i skabet. Hvis fiskene er hjemme, så er det helt sikkert nu, at det sker. Jeg når dårligt nok at spinne ind, før en fortørnet havørred kaster sig ud fra under brinken, og hamrer til min spinner. Den lille å gynger, og gennem det klare vand kan jeg følge ethvert øjeblik af fighten på nært hold.

Multihjul i åen

Med et lille og let multihjul opnår man en sublim præcision og kastekomfort.

En flot fisk

Triggerstangen står spændt i en syngende bue, men kontrollen over fisken synes total. Det er simpelthen så fedt, og det er svært at tørre grinet af mit ansigt. Højest et par minutter senere kan jeg afkroge en smuk havørred på cirka 60 cm. Fisken er heldigvis kroget yderligt, så jeg tager et hurtigt foto, og sætter den fri i den kølige kalkstrøm. Jeg går et kort stykke opstrøms, hvor siv, træer og buske vanskeliggør mine kast.

En vandranunkel ved modsatte bred definerer et oplagt havørredskjul. Jeg lægger an til et sidekast, og sender min spinner afsted. Straks fornemmer jeg, at kastet er for kraftigt, og jeg sætter min tommel på spolen, så kastet og spinneren ikke gør åens fisk opmærksomme på min tilstedeværelse. Det er en hurtig ommer. I næste forsøg rammer jeg bedre rette energioverførsel og retning, hvorefter min tommel kan nu blot dirigere spinneren, så den lander lige ud for vandranunklen. En hidsig blankfisk hugger til spinneren i samme sekund, som jeg drejer ind på mit hjul. Efter en kort fight kan jeg sende en frisk havørred på godt 45 cm tilbage til sin standplads. Fiskene er hjemme i dag!

Multihjul ved åen giver god kastepræcision

Vil du bruge fletline ved åen, når du fisker med multihjul, er det en fordel med relativt bløde stænger.

Fiskene er i hugget

I de næste to timer dyrker jeg et hektisk opstrøms spinnefiskeri med tyndt blink på 2-3 gram, spinnere i størrelse 2 (cirka 4,5 gram) og en langsomt synkende mikro-wobler på omkring 3 gram, hvor præcise kast hjælper mig til at fange samt frisætte et tocifret antal havørreder med 4 fisk over 60 centimeter. Jeg har kontakt til endnu flere havørreder, der aggressivt og indenfor øjesyn angriber mit endegrej uden at blive på de modhageløse kroge. Der er få kæmper i en lille å som denne, og heller ingen der viser sig denne dag, men fiskeriet er så visuelt, sjovt og spændende, at det er svært at stoppe. Den fjortende fisk er dog dybt kroget, så den hjemtages, og bliver slutningen på en mindeværdig morgen med multigrejet ved den lille å. På vej mod bilen møder jeg en anden lystfisker, der som jeg har nydt den dejlige morgen i ådalen, men uden samme fiskeheld. Der er sikkert mange faktorer, der spiller ind i mit held, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at multigrejet har gjort en forskel.

Med multihjul i åen

Multigrejet bliver ofte forbundet med tungt fiskeri – eksempelvis i lakseelve eller geddesøer, og det har længe været overset til åfiskeri i små åer i Danmark. I Politikens Lystfiskerbog (5. udg., side 40-41) kan man sågar læse, at ”Multihjulet egner sig ikke til lette agn, og slet ikke til opstrømsfiskeri”. Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen, siden den bog blev skrevet.

Multigrejet har over årene gennemgået en rivende udvikling, hvor især lettere og lavere spoler har gjort underværker for fiskeriet med lette og vindfølsomme agn. Og så har højere udveksling på multihjul har gjort en mærkbar forskel for opstrømsfiskeriet. I 5 år har omdrejningspunktet i mit fiskeri netop været opstrømsfiskeri i små åer med let multigrej og endegrej på 2-7 gram. Til at begynde med valgte jeg multigrejet, fordi jeg trængte til en forandring og nye udfordringer. I dag vælger jeg multigrejet, fordi jeg synes det er sjovt at anvende, og fordi jeg synes, at det byder på mange fordele frem for fastspolegrejet, når det kommer til åfiskeri.

Multihjul ved åen

Når du kaster med de helt lette agn, skal du vælge de hjul, der har de letteste spoler.

Meget fiske-litteratur fortæller, at multihjulet er slidstærkt, og at det kan holde længere end fastspolehjulet. Det er sikkert sandt, men på ingen måde afgørende for fiskeriet ved små danske åer, hvor jeg ikke ligefrem har slidt fastspolehjul op. Derimod er den direkte kontakt af stor betydning. Her tænker jeg primært på tommelfingerens næsten konstante kontakt til line og spole, der giver mulighed for præcise kast og nemt og hurtigt stop for lineudtag, når man alligevel fejlagtigt har sendt sin agn på afveje. Jovist, med fastspolegrej kan man bremse lineudtag og fejlkast med pegefinger og langemand, men det er ikke så naturligt og nemt som med multigrej.

Det går imod traditionel lærdom, at multigrej virker godt i blæsevejr, men det gør moderne multigrej faktisk. I åen virker det særligt godt, fordi kast med multigrej giver anledning til mindre linebue end kast med fastspolegrej. Forskellen skyldes, at linen modstræbende skal trækkes af en roterende spole på multihjulet, hvorimod linen gladeligt flyver af fastspolehjulet med slappere og mere vindfølsom løsline under kast. Af den grund giver multigrejet mindre risiko for, at linen vikler sig ind i åbreddens siv eller grene.

En anden ting, som man hurtigt sætter pris på, særligt i blæsevejr, er at multihjulet ikke indsamler siv- og plante-stykker, hvilket kan være et problem under fastspolehjulets roterende linebøjle. Der er dog også ting, der taler for fastspolegrej fremfor multigrej. Det har været en udbredt misforståelse, blandt flere medfiskere jeg har talt med, at man generelt skulle kaste længere med multigrej end med fastspolegrej. Jeg kaster som regel lidt længere med fastspolegrej med ovennævnte kastevægte, men forskellen er uden betydning for mig ved de små åer. Helt små og lette flydewoblere er svære at kaste, og det går generelt bedst med fastspolegrej med mindre man køber dyrt multigrej uden for Europa. Flydewoblerne er også nemmere at fire nedstrøms med opslået bøjle på et fastspolehjul. Endeligt har fastspolegrejet også en fordel i områder med megen bevoksning og sparsom plads til kastebevægelse, men det er områder som er vanskelige at fiske uanset grejvalget. 

Opstrøms med multigrejet

Grejvalget til opstrømsfiskeri med multigrej kræver nogen omtanke, og korrekt grejsammensætning er af lidt større betydning end for fastspolependanten. Alligevel synes jeg, at man skal stille sig selv nogle af de samme spørgsmål som ved fiskeri med fastspolegrej, blandt andet om fiskevandet primært skal affiskes med overhåndskast eller sidekast, og hvilken størrelse endegrej, der passer til vandet.

Lavprofil multihjul ved åen

Lavprofil multihjulene ligger godt i hånden, og er virkelig behagelige at fiske med.

Overhåndskast med multigrej er umiddelbart nemmest at mestre, og præcision er nem at opnå. Heldigvis er både korte og lange overhåndskast opstrøms også særdeles effektive. Dette fiskeri kan bedrives meget hurtigt med såvel korte som lange triggerstænger fra 4 til 10 fod, og der er virkelig mulighed for at tilbagelægge nogle kilometer åbred, så man kan finde de hugvillige fisk.

Lange stænger er gode, når man skal udover siv eller grøde eller ved stejle kanter med mulighed for store fisk, men ellers foretrækker jeg at gå med en kortere stang. Sidekast er nemme at foretage ved kysten eller søen, hvor der er sparsom bevoksning, men det bliver teknisk noget mere krævende, når præcision er en nødvendighed ved en lille overbevokset å. Her er det en fordel med kortere stænger – gerne enhåndsstænger på 4-6 fod – og det er en god ide at øve kastene hjemme i baghaven. Sidekastet – eller underhåndskastet om omgivelserne tillader – kan udføres med en rask isoleret bevægelse i håndleddet, nærmest et svirp, hvor man starter og slutter kastebevægelsen samme stede foran sig selv for optimal energioverførsel.

Lidt grejnørderi

Triggerstangen bør være afpasset nøje til agnvægten, især hvis sidekast med helt lette agn er påkrævet. Stangens aktion må gerne være moderat-hurtig, men der er desværre få triggerstænger med denne aktion og lav kastevægt i Danmark. Mine egne ”ørredstænger” er bl.a. fra Major Craft, mens mine bedste længere stænger er af mærket St. Croix. Jeg prøver ofte at ramme en vis eftergivenhed i min samlede opsætning for at opnå en bedre krogningsprocent og landingsrate, og en stang med hurtig aktion får derfor oftest et hjul med nylonline (ca. 0,20-0,30 mm), mens en langsommere aktion tillader fletline (ca. 0,10-0,14 mm).

Til de små åer er det nok med omkring 50 meter line. Multihjulet bør have en let spole, hvis man vil anvende agn på 2-7 gram, så bedstefars Ambassadeur 6000 kan godt blive på reolen. Agnvægte omkring 6-7 gram, f.eks. Mepps 3 Aglia eller Comet, kan håndteres med mange moderne lavprofil og runde multihjul, hvoraf flere kan købes i Danmark. Eksempler herpå er Abu Revo MGX og MGXtreme, Daiwa Tatula CT type R og Daiwa Steez SV, Shimano Curado 70/71 og Shimano Chronarch MGL. Agnvægte på 2-5 gram kalder på en let og lav spole, hvis man vil undgå fuglereder og frustration. De ovennævnte hjul kan anvendes, men man vil glædes over at gå med multihjul med endnu lettere/lavere spole – gerne med en spolevægt på 6-9 gram. Sådanne hjul er svære at opdrive i Danmark, men de kan købes i bl.a. Tyskland og særligt i Japan, hvor flere af Daiwa hjulene bærer betegnelsen ”AIR”, og Abu Garcia samt Shimano hjulene har påstemplet ”BF” eller ”BFS” (Bait Finesse System). Spolen er altså af afgørende betydning, mens bedre kuglelejer og anden tuning har mindre betydning. For flere ikke-AIR/BFS hjul er der derfor produceret lette specialspoler af producenter såsom Avail, Karil Tuned Factory (KTF) og ZPI. Daiwa laver selv ekstraspoler – også til fastspolehjul – betegnet SLP works og Real Custom System (RCS), mens Shimano har deres Yumeya produkter. Det lette multigrej giver altså rig mulighed for, at personer med hang til grej og ”individualisering” kan udfolde sig.

Let multigrej er ikke kun egnet til havørredfiskeri i små åer. Det er også særdeles underholdende at anvende efter ørreder i Put & Take, til aborrefiskeriet i sø og å eller efter hornfisk og havørreder langs kysten. Der er dog klare fordele, såsom præcision, når man bruger det lette multigrej ved havørred-åen, uden at det nødvendigvis betyder flere fisk. Det kan dog betyde mere ”sjov”, og det er en vigtig årsag til at give sig i kast med det lette multigrej.

Mere info om det lette multigrej

Internettet indeholder god og brugbar information om fiskeri med (ultralet) multigrej. Dansksproget information kan hentes på danske lystfiske-fora eller i Facebook-gruppen ”Multihjul Fisker – Multiplier Angler”.

Engelsksproget information kan bl.a. hentes på:

www.tackletour.com

www.tackletour.net

www.japantackle.com/tackle_topics

www.finesse-fishing.com/bait-finesse-system.html

På Youtube kan man få mere generel information om ultralet fiskeri med multigrej (BFS) i videoen ”Ultralight BC/BFS Casting Tips and Tackle Information” på kanalen ”BCSG Fishing”. Det kan desuden varmt anbefales at hente mere viden om ørred-fiskeri med multigrej på den japanske kanal ”Fish & Life”. I videoen ”Mountain stream with Calcutta Conquest BFS HG” kan man ved selvsyn se, hvad der kan lade sig gøre med rette multigrej og øvelse.

 

Owner Hooks

 

Multihjul i åen til ørred

Hvis ikke du har prøvet det før, så giv multihjulet et skud ved åen. Det spiller max, når du lige har vænnet dig til det.

 

 

RED BÆKØRREDERNE

De danske og sjællandske bækørredbestande har skrantet foruroligende de sidste mange år. Bestandene er i 2020 så langt nede, at man nu for alvor arbejder hårdt på at finde årsagerne for at kunne gøre noget ved det.

AF JENS BURSELL

Jens Bursell med stor bækørred fra å på Sjælland

Jens Bursell med flot sjællandsk bækørred taget på in-line spinner, der muliggør afkrogning 100 % under vand med pushback-disgorger.

– Fishing Zealand, Den Sjællandske Grusbande og Roskilde Kommune afholdt derfor et åbent møde om den kritiske situation for de sjællandske bækørredbestande i den gamle byrådssal på Stændertorvet i Byens Hus i Roskilde søndag den 19 januar, fortæller Rune Hylby, der er bandeleder for Den Sjællandske Grusbande til Fisk & Fri.

Oplæg om bækørredernes udfordringer

Med til mødet havde man inviteret to oplægsholdere – Kaare Maniche Ebert fra DSF og Henrik Ravn fra DTU Aqua, der er en af landets førende eksperter på netop bækørred.

– En af Kaare Maniche Eberts mest væsentlige pointer var, at årsagen til tilbagegangen ikke nødvendigvis er den samme i alle vandløb, fortsætter Rune. – Alle åsystemer har deres unikke udfordringer, hvor det nogle steder fx i Jylland kan være fx prædation fra skarv eller odder, der er hovedårsagen, mens det i andre vandløb – eksempelvis på Sjælland – kan være udtørring af vandløbene om sommeren, der er den udløsende faktor.

– Henrik Ravn fremhævede tre vigtige indsatsområder for fremme bækørred populationerne, beretter Rune: 1) Mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet – eksempelvis ved et total forbud mod hjemtagelse af fisk, 2) Regulering af skarv bestandene og 3) Udlægning af flere skul til fiskene – fx trærødder, grene, store sten og lignende.

Workshops om bækørreden

– Efter oplæggende blev der dannet fire mindre workshops, hvor grupperne diskuterede måder at løse udfordringerne på, hvorefter de enkelte grupper holdt oplæg om det, de kom frem til, fortsætter Rune. – Under diskussionerne blev det blandt andet nævnt, at man måske skulle kigge på fødebegrænsning som en anden mulig faktor for tilbagegangen i åerne, fordi netop mange af de insekter, som ørrederne spiser, også er i tilbagegang mange steder.

Et andet emne der var oppe var mulighederne for at lave fredning eller lokale reservater, hvor der var fiskeri forbudt – for på den måde at skabe områder der kunne bruges som reference og  opformeringscentral for ørrederne i åen. Prædation fra mink og odder blev også diskuteret, eftersom dette i nogle områder også en faktor, der er med til at gøre det svært for bækørred bestandene.

Ændret udsætningspraksis påvirker bestanden

– På udsætningsområdet blev det også diskuteret, hvorvidt det, at man ikke længere sætter ørred ud højt oppe i åerne, men i stedet i mundingerne, kan have været en del af årsagen til den faldende bestand af netop bækørred, forklarer Rune. – Udfordringen ved at udsætte højt oppe i vandløbet kan dog være, at man får en situation, hvor de unaturlige udsatte fisk konkurrerer med de vilde ørreder, der er klækket naturligt i vandløbet.

 Nye møder på Fyn og i Jylland

– Der var ikke en konkret konklusion på mødet, men man arbejder videre på at bruge diskussionerne som inspiration til at lave en slags håndbog for, hvordan man bedst kan gribe situationen and i de forskellige vandløb i forhold til de specifikke lokale udfordringer der er, understreger han. – Vi har nu nedsat en gruppe på fire mand, der går videre med dette. Fælles for deltagerne var, at det ville være rart at have sparring med de øvrige landsdele og man opfordrer til at lave lignende møder i Jylland og på Fyn, for at få fælles fodslaw for en god kurs i forhold til de tiltag, der skal gøres, for at vi kan få bestandene på ret køl igen.

 

Owner Hooks

 

Helt konkret var der en enkelt forening, som meldte ud, at de nok ville indføre totalt forbud mod hjemtagning af bækørred i deres lokale vande. Der er ingen tvivl om at, hvis udviklingen fortsætter i samme negative retning for bækørredbestandene, så er det ikke sikkert, at der overhovedet er et bækørredfiskeri om nogle år, slutter Rune Hylby, der igennem mange år har gjort et fantastisk stort stykke arbejde for de sjællandske ørredbestande.

HVOR KOMMER DE STORE SYDØSTDANSKE HAVØRRED FRA?

Det tænker jeg tit på, når jeg fisker fra Stevns, og der er gang i fiskeriet. Selvfølgelig stammer nogle af dem fra andre åer i regionen, men især i Østdanmark, er det begrænset hvor mange vandløb, der kan producere havørreder i større mængder.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: DAVID SEMAJER-GARIC OG JIM PEDERSEN

Sammen med Jesper Fohrmann og Søren Lænkholm har vi været på besøg ved Nybroåen, hvor vi havde aftalt møde med repræsentanter for Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeklubb YFS.

fotofælde ved Nybroån

Søren Lænkholm og Göran Svensson inspicerer fotofælden ved Nybroån,

Nybroån leverer

Foreningen var repræsenteret af Anders Karlsson og Göran Svensson, og det var med stolthed, at de præsenterede os for deres fisketæller – et anlæg, der er placeret ved Köpingebro, fem kilometer opstrøms for mundingen.

Udover at tælle de fisk, der svømmer forbi fisketælleren, bliver hver eneste fisk videofilmet og længden af ørrederne måles ved samme lejlighed. Fisketælleren registrerer også, om der er tale om en opgangs- eller nedgangsfisk. Du kan selv følge med via dette link og i videoklippet her i artiklen, kan du selv se et  eksempel på havørreder. der er gået op i åen i 2019:

Fotofælden der tækker havørred i Nybroån.

I 2019 svømmede 7500 havørred op igennem fotofælden i Nybroån.

Antallet af havørreder der har passeret fisketælleren opstrøms i 2019 har været fuldstændigt vildt. Over 7.500 havørreder er det blevet til. Og der er tale om store fisk med høj gennemsnitsstørrelse omkring 65 til 90 cm. Den længste havørred der gik op i 2019 var hele 106 centimeter!

2100 opgængere på én dag

En af efterårsdagene i 2019 vil gå over i skandinavisk havørred historie: Her gik der efter et kraftigt regnvejr og dertil hørende meget vand i Nybroåen hele 2100 havørreder op i åen! Når havørrederne har passeret fisketælleren, så har de adgang til cirka 40 km vandløb. Det siger sig selv, at det er seriøst meget yngel, der bliver produceret. Men sådan har det ikke altid været. Den lokale fiskeklub Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeklubb, har i over 70 år kæmpet for at gøre Nybroåen til den fiskerige å, den er i dag. Læs mere om det utrolige arbejde her.

Medlemmerne skal deltage i arbejdsweekender, hvor der arbejdes med forbedringer for havørrederne.

 

Owner Hooks

 

Danskere nyder godt af svenskerne arbejde

Der er i min optik ingen tvivl om, at mange af de fine havørreder vi fanger ved Stevns, Møn og Falster, kommer fra Nybroåen. Så herfra skal der lyde en stor tak til de mange frivillige, der arbejder for at forbedre forholdene for havørrederne i Nybroåen.

TRo flotte balnke havørred til David Garic

To flotte kystørred taget på Stevns af David Semejar-Garic.

Men – der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til de mange frivillige i Danmark, der også arbejder på at forbedre forholdene for havørrederne i de danske åer. Et par på eksempler på dette arbejde, som vi vil kigger nærmere på her, er Grusbanden og Esrum Ålaug – men også de mange foreninger og andre sammenslutninger på Sjælland yder en flot indsats.

Grusbanden

Bandelederen for Grusbanden hedder Rune Hylby. Han er en utrættelig leder for mange aktiviteter på Sjælland, Lolland og Falster – samt en stor inspirationskilde for både unge og gamle. Rune har med sin positive og smittende arbejdsindsats igennem tiden hjulpet mange i gang med det store slid, som det er at udlægge gydegrus. Læs mere om Grusbanden her.

Esrum Ålaug

I Nordsjælland har vi Esrum Å, der udmunder nær Dronning Mølle. Esrum Å får især sit klare vand fra Esrum Sø. Men også de mange tilløb bidrager med at sikre en god og stabil vandføring året rundt.

Formanden for Esrum Ålaug, Søren Lænkholm, fortæller, at man ved den årlige el-fiskning fangede i 119 havørreder på halvanden fiskedag. Man havde for en sikkerheds skyld afsat to weekender til arbejdet, men de mange frivillige fik sig en slags ekstra friweekend i år, for ved strygningen blev det til otte liter rogn, som bliver til 70.000 ørredeyngel. En dag var altså rigeligt til at skaffe det avlsmateriale, man havde brug for.

Søren Lækholm, der var med til Nybroåen, var meget imponeret af fisketælleren. – Sådan en vil vi også have ved Esrum Å, var hans kommentar. –  Den kan være med til, at give en større forståelse for havørredernes liv i Esrum Å.

Læs mere om Esrum Ålaug her.

Tak til alle de frivillige

Hvor er det fedt med alle de frivillige og utrættelige lystfiskere, der hjælper til med til at sikre, at vi fortsat kan fange havørreder fra kysten. Hvis du er fristet til, at give en hånd med, så skal du bare kontakte en af de lokale foreninger. De vil tage mod din indsats med glæde.

 

 

 

ALASKA I AUTOCAMPER

Hårdtfightende Stillehavslaks, regnbuer og dolly vardens krydret med den smukkeste natur, er hvad der venter dig på Kenai Halvøen i Alaska. Følg Flemming Birger Larsen, hans søn og Mads Hussing på en fantastisk og fiskerig autocampertur gennem lystfiskernes Mekka.

Tekst og foto: Flemming Birger Larsen

 

Owner Hooks

 

(mere…)

TRYGGENS SMÅ BLANKE

Topsæsonen for ågrønlændere starter med fredningens ophør i januar. Havvandet er koldt og mange blankfisk er søgt op i åens ferskere vande. Her får du Casper Larsen og Allan Overgaards opskrift på, hvordan grønlænderne i Tryggevælde Å skal fanges.

Af Allan Overgaard og Casper Larsen

(mere…)

LAKS I MEDGANG OG MODGANG

2013 har været svært for laksefiskerne. De fleste elve med udløb i Atlanterhavsområdet har været præget af under middel fiskeri grundet ugunstige vejrforhold, men også faktorer som skarv, havbrug og fødemangel i havet spiller ind. Her tager den garvede laksefisker Jan Delaporte dig en tur rundt i Atlanterhavs­laksenes rige.

Af Jan Delaporte

(mere…)

HVA’ BLEV DER AF KURT?

I 1979 udkom den legendariske bog »Havørred – Havørred!«, der i årtier har inspireret havørredfiskere til nye eventyr. Men hvad er egentlig historien bag bogen – og hvad blev der af forfatteren – Kurt Malmbak Kjeldsen? Da artiklen her blev skrevet levede han i bedste velgående – og fiskede røven ud af bukserne. Kurt døde desværre døde i 2018 – æret være hans minde.

Af Jens Bursell

(mere…)