maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.
Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.
TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR
TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.
Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.
Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.
Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.
Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…
Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.
Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.
Hvor finder jeg gedderne?
Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.
Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.
Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.
Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.
Årstidernes gang ved geddevandet
Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.
Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.
Sommerfiskeri efter gedder
Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.
Geddefiskeri om efteråret
Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.
Vinterfiskeri efter gedder
I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.
På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.
Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.
Sådan vælger du de rette agn til gedderne
Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?
Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.
Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.
Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.
Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt
Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.
De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.
Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.
Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016
feb 25, 2026 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Nogle tror fejlagtigt, at geddespin er lig med stive stænger og kæmpestore agn, men du kan sagtens drage fordel af de moderne agntyper, samtidig med, at du holder fast i din almindelige spinnestang. Her får du en guide til noget af det mest effektive endegrej til de skarptandende.
AF GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG RASMUS OVESEN
GEDDEGREJ kan jeg ikke få nok af. Jeg må ærligt tilstå, at hvor jeg på kysten sagtens kan nøjes med en lille æske med et mindre udvalg af blink og kystwoblere jeg tror på, så er det noget helt andet, når det kommer til geddefiskeri. Pludselig virker det helt naturligt, at fylde en hel båd med alverdens fantasifulde gummiagn og farverige jerkbaits – for ikke at glemme kassen med de kulørte og festlige spinnere.
Endegrejet bliver som regel også skiftet med nærmest maniske intervaller, om ikke andet bare for at forsvare, hvorfor det var nødvendigt at slæbe alt det grej med… Men seriøst – gedder kan være lunefulde i den grad, og nogle dage kan agn eller farvevalget være udslagsgivende. Derfor kan det ofte betale sig at fiske meget varieret, indtil man finder en metode, der rammer plet. Det er i hvert fald min erfaring. Og så er det klart en fordel at have et stort udvalg med. Men når fiskeriet foregår fra land, og man gerne vil være lidt mobil, så går det ikke med alt det tunge grej og kraftige stænger. Og desuden er der noget dejligt befriende, over tage en tur i mosen med intet andet en spinnestang, en madpakke og en enkelt grejæske i rygsækken. Måske fordi det minder mig om starten på min fiskekarriere, med den lille forskel, at jeg nu ikke glemmer tangen og at endegrejet i æsken er blevet moderniseret en del. – Og dog – Hi-Lo wobleren og Atom blinket er der stadig, men derudover er der en masse andre agn, som jeg ikke ville være foruden.
Swimbaits er ultrarealistiske i deres udseende og bevægelse, og narrer ofte gedden til at tro det er »den ægte vare«. Her er det Storms Kickin’Stick, Illex Super Freddy samt Savage Gears 4play i 13 centimeters versionen.
Geddefiskeri med swimbaits
Swimbaits er en moderne form for woblere, hvor den livlige gang ikke skabes af en ske, men af en leddeling af hardbaitet. Denne type agn har eksisteret længe, men siden SavageGear lancerede sin 4play på det danske marked for snart mange år siden, er det som om, at de danske geddefiskere virkelig har taget denne agntype til sig. Versionen uden ske kan fiskes forførende på lavt vand og i visse farvenuancer virker disse agn utroligt naturtro samt livagtige i deres udseende og bevægelser.
Jeg har sågar haft et forbipasserende ægtepar ved Damhussøen, der stod og beundrede »den lille fisk manden lige har fanget«, før jeg viste dem, at det altså var min agn jeg lige havde hevet op ad vandet og ikke en rigtig fisk… Så det er ikke så underligt, at gedderne også lader sig narre. Et par andre swimbaits, som også bør fremhæves, er Freddy Catwalk og Super Freddy fra Illex samt BZZ Swimbaits fra SPRO. De har alle en super giftig gang, og kan enten fiskes med små ryk eller med en jævn indspinning. Husk de små pauser, når du fisker med swimbaits. De fleste har en vægtfylde, der minder om vand, så de hverken synker eller flyder og det kombineret med deres leddelte opbygning gør, at de ser meget levende ud ved spinstop, i modsætning til fx et blink der daler mod bunden.
Her er forfatteren ved at genudsætte en gedde fra en mindre mose, der nærmest har inhaleret en Shallow Alien Eel.
Store spinnere er suveræne til at skabe larm, og gøre opmærksom på sig selv. Her ses Innovatives GiantSilver, Savage Gears nye dobbeltbladet DP Spinner, samt Vibrax Super Salmon.
Gedder er vilde med spinnere
Spinnere er en til tider overset geddeagn, men jeg ville aldrig undvære mine spinnere til geddefiskeri. Mange husker nok dagene i mosen med ABU’s Reflex spinner, men siden da er der sket ret meget udvikling på spinnerfronten, når det gælder geddespin. Spinnerne er i den grad blevet større, fået tilført store mængder fjer og flash for at gøre dem ekstra attraktive – og nogle har sågar fået to blade. De allerstørste modeller kræver kraftigt grej, men med en halvkraftig spinnestang med en kastevægt på 20-60 gram er du godt kørende til de mellemstore modeller.
De fleste spinnere kaster ikke langt, men alligevel bruger jeg dem gerne til opsøgende fiskeri, da en god spinner kan udløse hug under rigtig mange forskellige forhold. Sommerfiskeri med varmt grumset vand er klassisk spinnersæson, men der er stort set ikke en situation, hvor en spinner ikke er værd et forsøg, hvis du spørger mig. Prøv også gerne at hive spinneren ind i fuld fart. Det kan nogle gange få helt umulige gedder til at gå amok.
Softbaits er en agntype du virkelig bør eksperimentere med. Gedderne elsker dem simpelthen. Her er det en Alien Eel i den lille version, en Relax shad rigget i et hollænderrig og den nye Soft 4Play fra SavageGear i 13 centimeters versionen.
Med softbaits efter gedder
Softbaits er endnu en suveræn agn, især til større gedder, som har det med at lade sig friste af den svævende og vuggende gang. Shads, fx rigget i et hollænder rig – fisker rigtig godt i mange situationer. Savage Gears Alien Eels i shallow versionerne er ligeledes super agn til spinnefiskeren. Gedder har altid elsket ål, og selvom dette byttedyr ikke findes i alle vande, så har disse gummiål vist deres evner gang på gang. Den store version på 100 gram kræver en meget kraftig spinnestang, mens 42 grams versionen sagtens kan fiskes på lettere grej. Jeg har stort set altid et par ”ål” med i hidsige skrigfarver samt et par i mere naturlige nuancer.
Savage Gear har også en blød version af deres 4play wobler. Jeg har haft lejlighed til at teste den i 13 og 19 centimeter. Det er ikke en agn, der holder til mange gedder, men de hugger ivrigt på den, og det må vel være det vigtigste! Især den lille 13 centimeters version har en livlig gang, der minder og en syg fisk, når den hives ind med små nøk.
Spinnere er bestemt ikke kun en sommeragn, selvom de har deres force på denne tid af året. Denne gedde huggede en kølig decemberdag på en GiantSilver spinner fra Innovative Lures.
Store geddeblink kan visse dage være rigtig gode. Her er Det SavageGears Herring Spoon, samt ABU’s Pike spoon og klassikeren ABU Atom.
Skeblink til gedder
Skeblink er en gammel klassiker, som de fleste nok mindes fra barndommens geddefiskeri. Nogle har måske som jeg, endda selv lavet blink af farmors sølvskeer, og de fleste har nok haft ABU’s Atom blink for enden af snøren. Blink kan bruges året rundt. Jeg foretrækker blinkene, når vandet er lidt uklart, da de ses på god afstand. Har jeg set byttefisk springe fri af vandet, så ved jeg at gedderne jager blandt skræmte skallestimer, og så er det som regel et blink der sættes på. Savage Gears Herring Spoon fås både i en tynd- og tykbladet version. Den tykke er tiltænkt kastefiskeri og den tynde trolling.
Den tynde kaster derfor ringe, men vugger forførende vedmeget lav fart, uden at gå i bunden, og er en fed vinteragn. Innovative Lures har et skeblink, TailSpoon GiantGrub, hvor de har udnyttet gummijiggens lokkende egenskaber og sat en lille rød eller grøn gummihale på skeblinket. En detalje der kan gøre forskellen – og igen en agn jeg foretrækker i den kolde periode.
Her ses tre af forfatterens yndlings mini jerkbaits. Rapalas X-Rap Subwalk på 9 centimeter samt Westins Mini Jerk og CWC’s Baby Buster – begge på 10 centimeter. Med jerkbaits i disse små størrelser er det ikke nødvendigt med tungt jerkbaitgrej. De fisker eminent på almindeligt spinnegrej.
Geddefiskeri med jerkbaits
Jerkbaits er for mange noget der skal fiskes med korte superstive stænger, men mange af producenterne laver nu mindre jerkbaits, der fisker glimrende med en almindelig spinnestang. De behøves ikke en gang at jerkes konstant, men har en livlig gang, når blot de spinnes ind i et rimeligt tempo. Disse agn er blandt mine favoritter til spinnefiskeriet i foråret og efteråret.
Prototypen på klassisk jerkbait, Busteren, fås i en Baby Buster udgave på 10 centimeter, og den går du ikke galt i byen med. Savage Gears Belly Up på 10 centimeter går lige lidt dybere. Min personlige favorit må dog være den nye Westin Mini Jerk. Den kan jeg lide at hive ind i høj fart, hvor den svinger fra side til side, og det er altså bare noget gedderne ikke kan stå for. Fiskeriet med de små jerkbaits tror jeg kommer til at fylde meget mere i fremtiden. De kaster fremragende, kan fiskes varieret året rundt, og så er både små og store gedder helt vilde med dem!
Her er der øverst en Rapala X-Rap samt Hi-Lo wobleren med den justerbare ske i de karakteristiske rød/hvide farver. En agn mange geddefiskere nok har gode minder med.
Woblere til geddefiskeri
Gedderne er helt vilde med woblere. Denne type agn har altid fanget gedder og gør det selvfølgelig stadig. Deres store minus er dog kasteegenskaberne, da fleste woblere er meget lette og kaster dårligt. Jeg må ærligt indrømme, at woblerne sjældent kommer i brug i mit personlige geddefiskeri. Ikke fordi de ikke fanger fisk, men der er så mange andre fede agn at vælge imellem, der bare kaster bedre. Når jeg fisker fra båd, hvor kastelængden ikke er så afgørende, eller hvor der skal dørges, så er snakken dog en anden, og en velassorteret æske bør da også indeholde et par woblere.
Når vandet er rigtig koldt er en stor langsomt fisket spinflue måske sagen. Her er det Kinetics MonsterFly samt ABU’s Hairy Killer.
På geddejagt med spinfluer
Spinfluer er den sidste slags agn der lige skal nævnes. Disse fluer, som er skabt til kastefiskeri med spinnestangen, ligner frem for alt forvasket kattelegetøj. Fidusen er, at de kaster glimrende, når de er våde, men bliver ekstremt levende i vandet selv ved ultra langsom indspinning. Er gedderne svære at tirre eller skal de fiskes ultra langsomt på grund af kulden, kan jeg finde på at give spinfluerne et skud. Så skal du ud nu her lige efter isen er gået, så er spinfluen et rigtig godt valg.
Se alle vores artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her.
feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
jan 15, 2026 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Mange fluefiskere binder deres egne fluer, men jerkbaitfiskere kan også selv fremstille egne agn. Allan Christensen – alias Jerksnedkeren – har lavet jerkbaits på både amatør og professionelt plan i mange år. Vi har besøgt ham i hans værksted samt fået de vigtigste råd til dem, der gerne vil i gang.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ALLAN CHRISTENSEN er passioneret geddefisker – ingen tvivl om det. Da jeg møder ham i hans hjem, er entréen prydet med billeder af store gedder. Døren til han fiskeværelse står på klem, men det er nok til at fornemme, at det bugner af kraftige jerkstænger, jerkbaits og woblere i massevis. Størstedelen af dem er hjemmelavede og så flotte, at man bare ikke kan lade være med at stå og kigge på alle detaljerne på dem. Men fange fisk kan de også. Og det er ikke kun Allan, der har haft stor succes med dem.
Her ses Allan og en af hans kreationer. Den kæmpestore Herkules wobler i ørredfarver er ekstremt populær blandt svenske trollingfiskere på de store søer, hvor gedderne spiser mange
ørreder.
Flere af Allans fiskekammerater og hardcore geddefiskere såsom Theis Kragh, Stefan Antoni Jensen, Martin »Don« Olsen og Einar Pedersen har længe brugt Allans agn og fanget flere store gedder på dem, toppet af to fisk på 14,2 og 14,3 kilos taget af Theis Kragh på Recepten og Lille Recepten. I udlandet har de også fået øjnene op for Allans hjemmelavede baits, og over årene har han solgt massevis af bait overalt i Europa – og der er taget gedder helt op til 130 cm+ på dem.
Siden han lavede sin første wobler som tolvårig har en stigende efterspørgsel faktisk medført, at hans hobby i en periode blev mere og mere professionel. Alle hans agn af træ er håndlavede, og den eneste der er masseproduceret i plastic er Westins Platypus, som stadig er på markedet i et utal af super velfangende varianter. Når du kigger nærmere på detaljerne i hans baits, ser dem gå i vandet og hører fangstrapporterne, så tror jeg ikke, du vil være i tvivl om, at Allan kan sit kram. Men du kan også lave dine egne agn selv, og hvem er bedre at spørge til råds om, hvordan man kommer i gang end Allan?
Når træklodsen er skåret til, får den først med raspen og derefter med sandpapir, til den har den helt rigtige form.
Sådan laver du dine egne geddeagn
Det er ikke så vanskeligt at lave sine egne agn, fortæller Allan og beretter om flere fiskere, der har kontaktet ham for at lure et par fifs af til deres egen wobler- og jerkbait produktion. – I Sverige er der mange, der laver deres egne agn, og det er ved at blive mere normalt i Danmark, fortæller han. – Det er lidt op til én selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Man kan designe sine helt egne agn, som jeg har gjort, eller man kan kopiere sine favoritter. Fx er det rimelig let at lave agn, der ligner og går som en klassisk Buster Jerk. Har man ikke så meget værktøj, eller vil man bare koncentrere sig om at male agnen, kan man købe halvfærdige agn fra fx Lundgrensfiske.com i Sverige, der bare skal males.
– At male agnene er klart det sjoveste, hvis du spørger mig, og så kan man få dem, lige som man vil have dem. Og det må man sige, Allan har gjort. Hans værksted bugner med ultrarealistiske imitationer af torsk-, aborre, gedde, skalle og ørred. – Men simplere modeller kan selvfølgelig også fange fisk, indrømmer han, mens han begynder at rode i nogle planker og fortæller om, hvordan man griber det an.
1) Her er det Allans »Lille Recepten«, der forvandles fra ubehandlet træform til færdig geddeimitation. Lige netop denne agn i disse farver har mange tilhængere, og det er den agn der oftest sidder for enden af
geddefiskeren, Stefan Antoni Jensens line. 2) Allan Christensen er i fuld gang i sit værksted. Her får han lavet de sidste detaljer med airbrushen på en fjeldørredimitation.
Det bedste træ til dine geddehardbaits
Første skridt er at vælge et godt stykke træ. Jeg bruger primært bøg, som er stærkt og giver en god gang i vandet, fortsætter han. – Ønskes livligere baits, kan man benytte let træ såsom balsatræ, og ceder er en god mellemting. Desværre skal man lige finde en hårdttræs trælast for at finde det rigtige materiale.
Træet høvles til i den ønskede tykkelse, formen tegnes op på pladen, og så skæres med en stiksav, og til sidst får den med rasp og derefter sandpapir for at runde kanterne og give den helt rigtige form. Derefter borer jeg enten et hul i midten eller et i hver ende og limer belastning ind med vandfast lim og spartler til med plastiktræ. Her skal der ofte lidt eksperimentering til, for at wobleren får den rigtige vægtfylde og gang i vandet.
Så skal der øskner i, og hvis agnen er lavet i hårdt nok træ, kan 40 mm øskner holde fint, men disse skal dog også specialbestilles. Desværre er det lidt vanskeligt at få fat i alle materialerne, men det kan altså lade sig gøre – især hvis man bestiller fra udlandet. Og man kan håbe på, at danske butikker vil tilbyde flere materialer i takt med at efterspørgslen stiger.
Hvis man vil lave en wobler med ske, kan man skære skeen i elexan og pålime den i en rille med vandfast lim. Agnen får nu en til to gange lak. Her kan du benytte skibslak eller endnu bedre en UV resistent maling som fx Envirotex eller Aristocrat, som fås hos Lundbergs Fiske. Det pæneste resultat fås ved at sætte dem i et system, der drejer rundt i stil med dem, som bruges til grillkyllinger, griner Allan og peger op i loftet, hvor det ikke er grillkyllinger, men store fjeldørred imitationer, der roterer på pinde. Svenskerne er helt vilde med de der på Vänern, hvor gedderne ofte spiser store fjeldørred, fortæller han.
Efter lakken er tør, skal den lige have en gang hvid grunder, samme type der bruges til fodpaneler, og så er du klar til at være kreativ. Og her er det sådan set kun fantasien, der sætter grænser.
1) Allan anbefaler skabeloner som denne her, når man vil lave øjne, finner eller som her – mønstre på en imitation af geddeyngel. 2) Torben Søllings hjemmelavede jerkbait, er dækket med
indpakningpapiret fra en Toms chokoladeskildpadde og derefter lakeret. Som det kan ses her virker den glimrende i brakvand.
Den bedste maling til geddewoblere og jerkbaits
Mange slags maling kan bruges. Jeg benytter primært airbrush og vandbaseret maling, men almindelig spraymaling, sprittuscher, hobbymaling som til modelfly osv. kan også bruges. Et andet godt tip er at pålime folie eller et andet glitrende materiale. Almindelig sølvfolie kan også bruges, som jeg gør på min egen Sølvfisken, og jeg har også haft kontakt til en gut, Torben Sølling, der bruger indpakningspapiret fra Toms skildpadder på sine hjemmelavede agn. Det giver en lille jerkbait, han kalder Snotskildpadden, med et flot mønster med mørkebrøn ryg og guld bug. Perfekte brakvandsfarver, smiler Allan, der tydeligvis er begejstret, når andre deler hans passion for de håndlavede agn. – Det er altid fedt at høre om andre folks kreationer og ideer. Og jeg tror også, det giver dem meget større fornøjelse ved de fisk, de fanger på agnene. Og det er vel i bund og grund det, det hele handler om, fortæller han smilende.
– Et andet godt tip er at bruge skabeloner til mønstre, især hvis der skal laves flere ens, fortæller Allan. Han har en hel mappe med mønstre skåret ud i pap, så han kan holde den hen over wobleren og spraymale finner, striber, gæller øjne og meget mere. Hvert mønter er noteret såsom fx Cosmo Spejlkarpe eller Recepten Torsk. Jo der er styr på sagerne i værkstedet hos Jerksnedkeren.
– Man kan også få en rigtig fed effekt ved at sprøjtemale igennem et net af metal eller plastik. Det er en hel perfekt og meget nem måde at lave skæl på sine agn. Alt efter hvilket type net man bruger, kan man få forskellige mønstre, fortæller han og viser et par forskellige rammer med net i, han holder hen over agnene. Maling der duppes på med en natursvamp, ser også rigtig godt ud.
– Øjne kan enten påmales eller man kan bruge holografiske øjne af den type, der bruges til fluebinding eller fås i hobby forretninger. Julespray i guld og sølv fungerer også fint til at give en glinsende effekt.
Her er det en gedde, der ikke kunne stå for Allan Christensens »Sølvfisken« – en variation af »Recepten« lavet med bl.a. alufolie.
Sådan lakerer du dine hardbaits til gedder
Til sidst skal agnen bare have fem til seks gange lak, et par springringe og kroge, og så er du klar til at fiske. De sidste finjusteringer kan faktisk foretages ved vandet ved at ændre tykkelsen og størrelsen på spring-ringene samt krogene, som så påvirker hvor hurtigt agnen synker, og hvordan den går i vandet. Det gælder bare om eksperimentere og lege lidt med materialerne, og så finder man lige pludselig noget, der giver et lokkende udseende eller en særlig gang i vandet, fortæller han. Man mærker tydeligt Allans passion for at videreudvikle sine ideer og agn. Priserne på hans håndlavede agn ligger forståeligt nok i den høje ende, og det er ligefrem muligt, at han kunne leve af sit håndværk, hvis han producerede de mest populære modeller i stor stil. Men det har han ikke lyst til. Nej han vil hellere eksperimentere lidt, og teste sine kreationer på vandet. – Jeg elsker fornemmelsen, når en ny ide giver pote under testfiskeriet, slutter han. Og det kan man vel egentlig sagtens forstå…
Allan laver i dag – anno 2026 – kun agn til eget forbrug, men de kan købes brugt derude…
Nyttige links til hjemmelavede geddeagn:
lureparts.nl En udmærket hollandsk webshop med masser af materialer til håndlavede agn.
lundgrensfiske.com Den svenske butik i Stockholm har et væld af geddegear og sælger bl.a. belastning, lak, forme, øskner og en masse andre materialer til grejfremstillingen.
lurebuiling.nl En rigtig fed side med masser af inspiration og gode råd. Her kan du også finde konkrete tegninger med anbefalede vægte og detaljerede beskrivelser på, hvordan du producerer konkrete agn.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
Her er det Allans jerkbait Cosmo – malet som en spejlkarpe.
dec 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder
Henrik S. Lund med en flot gedde på 12,6 kilo og 118 cm fra Rügen. Sigten var god, så det var de naturlige farver, der gav fisk. Her er det farven Magic i sølv/blå, der normalt fisker godt i klart vand.
De ligner noget fra en fjern galakse, men det er tankevækkende, hvor mange store fisk, der bliver taget på gummiål, i forhold til hvor få der fisker med dem. Her får du opskriften på en sikker succes til storgedderne, der – på trods af mange år på bagen, stadig sparker røv.
TEKST: HENRIK S. LUND, FOTO: HENRIK S. LUND, CHRISTIAN MØLLER & JENS BURSELLL
FØRSTE GANG jeg så en gummiål troede jeg simpelthen ikke på, at denne slaskede gummi agn kunne fange gedder. Det forekom mig meget mystisk, at denne agn kunne være så attraktiv for gedderne. Der er ikke nogen lokkende gang fra side til side eller et stort spinnerblad, der skaber vibrationer i vandet – kun en lang slasket gummi hale, der bevæger sig stille og roligt, når agnen blev trukket gennem vandet.
Al min tvivl blev dog gjort til skamme, hvorefter en for mig ny super agn, der af og til udfisker alt andet, blev en fast plads i min grejkasse. Det hele startede med, at min fiskekammerat Christian Møller havde været en tur til Rügen, hvor han havde fanget et par fine vintergedder, ved kastefiskeri med ålene. Så måtte jeg jo krybe til korset og konkludere, at de faktisk kunne fange fisk. Det endelige gennembrud for mig, kom dog først i Norge.
Et kig ned i Henrik S. Lunds softbaittaske med et pænt udvalg af Alien Eels i alle regnbuens farver. Mon ikke der skulle være en enkelt der passer…
Geddesucces med Alien Eel i Norge
Vi havde haft rigtigt godt fiskeri de første fem dage, men på sjette dagen gik alt dødt. Vi fiskede i en smal kanal med vanddybder fra 4-8 meter, hvor det omkringliggende område kun var 1½ meter dybt. Jeg koncentrerede mig om at båden fiskede optimalt midt i kanalen, mens Christian prøvede forskellige farvekombinationer af woblere. Af ren desperation søsatte han en alien eel lige bag båden, der ikke nåede at være i vandet i mange minutter, inden der sad en gedde på den.
Det var satans! Her lå vi og trollede med fem forskellige wobler ude, og så huggede gedden på den latterlige ål! Ud med ålen igen og fem minutter senere fik vi endnu en gedde! Inden vi så os om, fiskede vi med Alien Eels på alle stænger, og fangede bunker af gedder. På sidste dagen huggede desuden turens største gedde på 12,4 kilo på en alien eel, fisket på en paravane fire meter nedeover 6 meter vand (en metode der her mange år efter ikke er tilladt i Danmark).
Det var noget der gav stof til eftertanke. Den anden tur, hvor ålen igen viste sit værd, var en sommer trolletur i brakvand til Rügen. Fiskeriet foregik over 6-15 meter vand, hvor downriggeren skulle vise sig at gøre en forskel. Vi fiskede med wobler ud til siden og alien eels på downriggerne. Første større fisk blev godt nok fanget på en wobler, men så stod ålene også for resten af de større fisk på denne tur – der i blandt turens største på 12,6 kilo. Fiskene blev trollet ved en fart på hele 3 knob eller 5,4 km/t, og selv ved denne forholdsvise høje fart, fiskede ålene effektivt.
Christian Møller tager ingen steder uden et solidt arsenal af Alien Eels – her skal han til at søsætte en ål på Rügen.
De tyske gedder var vilde med Alien Eels
Turen, hvor jeg for alvor blev overbevist om gummiålenes effektivitet, var på efterårets geddeekspedition. Vi var kørt til Tyskland for at prøve et helt nyt vand, der dog skulle vise sig, at blive en rigtig hård nød at knække. Fiskeriet var utroligt svært, og syv dages fiskeri gav kun 19 gedder. Vi prøvede alt! Forskellige områder af søen, varierende dybder og agn, diverse farver og forskellige hastigheder, men vi kunne ikke finde noget, der syntes at virke.
Den andensidste dag blev ålene fundet frem, og sikke en start de fik. Efter bare fem minutters fiskeri krøllede Christians stang, der fiskede ålen på et paternoster rig, med et 100 grams lod på 13 meter vand helt sammen. En kort intens fight fulgte, hvorefter en rigtig god gedde viste sig under båden i det klare vand. Ved overfladen kunne jeg hurtigt nette en flot gedde, der viste sig at veje hele 15,6 kilo.
Sidste dag startede vi med at fiske samme metode som den foregående dag med patarnoster rigs og Alien Eels tæt på bunden i et andet område af søen, men hele formiddagen gik uden resultater. I desperation begyndte vi at trolle pelagisk over 40 meter vand, men dette gav ikke noget, før vi igen nærmede os lavere vand: Over 18 meter vand kom der hug på den ene paravane, der fiskede en Alien Eel fire meter nede. Igen var der tale om en større gedde på 12,3 kilo. De næste 2½ times fiskeri, inden mørket sænkede sig, gav yderligere tre hug, alle på alien eels med gedder op til 9,7 kilo. Her var endelig noget fiskeri, hvor vi følte at vi ramte dent helt rigtige teknik.
På årets tre store fisketure i 2009, til tre vidt forskellige vande i henholdsvis maj, juli og november havde vores Alien Eels stået for de største gedder på alle ture med de fire største på 15,6-12,6-12,4 og 12,3 kilo, hvilket understreger samtidig at de der ål altså kan noget som en wobler ikke kan.
Henriks makker Christian Møller, med sin personlige rekordgedde på 15,6 kilo og 120 cm fra Tyskland, taget på Alien Eel.
Sådan fisker du med Alien Eels og gummiål
Gummiål kan fiskes på rigtig mange måder, men overordnet er det dog vigtigt at sigten i vandet helst ikke er under 1 meter, og vandet må heller ikke være for koldt. Generelt bruges der skrappe farver, hvis sigten er under 1½ meter og mere naturlige farver, hvis sigten er over, men der er ingen regel uden undtagelser. Farten skal være over 2 km/t før halen begynder at gå rigtigt, og vi har i varmt vand om sommeren fisket ålene med hastigheder helt op til 6 km/t, og stadig fanget gedder på dem.
Savage-Gear har lavet to forskellige Alien Eels: En på 124 gram og 30 cm samt en lille udgave på 56 gram og 20 cm. Der ud over findes der en lettere variant der kaldes Shallow Runner på 100 gram og 30 cm, samt 40 gram og 20 cm. Vær opmærksom på, at Shallow Runners ikke kan tåle så meget fart som den almindelige ål, inden den begynder at tilte. Den er lettere, og øjets placering gør, at denne agn fisker meget højt i vandet, hvor i mod 124 grams modellen går noget dybere ned.
Til vores fiskeri bruger vi udelukkende de store ål. Den mest simple måde at fiske en alien eel er at kaste den direkte ud efter båden, og hvis man firer 25 meter line ud, og sejler 3 km/t vil den tunge model fiske 4-5 meter nede. Hvis man vil have den endnu længere ned, kan den fiskes på et paternoster rig med fx et 200 grams lod. Endelig kan den også fiskes på en down rigger, hvilket vi har haft stor succes med. Her ved man meget præcist i hvilken dybde ålen fisker, selv om farten ændres lidt. En anden god metode til at få noget spredning på sine agn, er at fiske med planer boards til hver side af båden. Her fires der først 20-30 meter line ud, inden planer boardet fæstnes på linen, hvorefter den køres ud til siden. På denne måde kan vand der ikke oversejles med båden dækkes effektivt.
De amerikanske Bull Dawgs, der oprindeligt blev udviklet til muskies og gedder, har dannet forbillede for mange af de europæisk
designede gummiål, der findes på det danske marked.
Alien Eel – upside down
Ålen kan også fiskes på en lidt speciel måde, man kunne kalde upside down, hvor den forreste krog simpelthen afmonteres, og linen i stedet hæftes her. Det bevirker, at ålens krop virker som en stor ske, og trækker ålen dybere ned end ellers. Gummiål er i stand til at klare utrolig mange fiskesituationer, når først man bliver fortrolig med den. Til kastefiskeri kan ålen også være super effektiv, da den i modsætning til en wobler, vil kunne fiskes på vanddybder fra 0-10 meter, og meget aktivt ned i huller eller op over skrænter.
Ålene har gennem det sidste århttps://fiskogfri.dk/gigantgedder-i-tyskland/ gang på gang bevidst, at den kan være uhyggelig effektiv, og at det er en agn som gedderne hugger ekstremt aggressivt på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de fiskere, der ligger og troller efter gedder kun med wobler. Hvad kunne de ikke fange, hvis de udskiftede et par af deres wobler med de her ål, der ligner noget fra en anden planet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Læs om geddefiskeri i Norge her.
Læs om geddefiskeri i Tyskland her.
Endnu en gedde, der uden betænkelighed inhalerede ålen. Når man fisker med ål, bliver de ofte slugt i én mundfuld – måske fordi gedderne ved, hvor svært det kan være at få slugt en modvillig ål, når man kun har fået fat i halen…
dec 4, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Franskmanden Frédéric Jullian, der har bevist sine evner til store turneringer i både USA og Europa, er en af de mest kendte predatorfiskere i Sydeuropa. Han lever stort set af at fiske og er konstant på vandet for at blive dygtigere og dygtigere. Følg med da Fisk & Fri for år tilbage hoppede med i hans toptrimmede fiskebåd, for at aflure hans bedste geddefiduser.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FRÉDÉRIC JULLIAN kommer kørende i en kæmpestor pickup truck med sin enorme båd på slæb. Det er bare så vildt et syn, at jeg må samle kæben op fra bådrampen, inden vi kan komme i gang. Jeg har set lignende både til de store bassturneringer i USA, men det er nok første gang, at jeg´har set en fiskemaskine i denne kaliber i Danmark. Det er en 19 fods Ranger Bass Boat med en´175 hk Mercury Verado motor på hækken og en front monteret Minn-Kota elmotor med fodpedal.
Hele båden er stort set en stor gulvtæppebelagt kasteplatform med et behageligt siddeområde, når der skal sejles stærkt. Og sejle stærkt – det kan den. Båden stikker ikke mere end 35 centimeter, men kan skyde en topfart på 54 knob svarende til 100 kilometer i timen. Båden er plastret til i mærker fra Frédéric s sponsorer: Gambit, Illex, Sensas og Pezon Michel. Disse mærker er stort set ukendte i Danmark, men er blandt de største mærker i Frankrig, hvor Frédéric kommer fra. I dag skal vi fiske, men alligevel er det bare en helt almindelig arbejdsdag for Frédéric. Lige nu er han på fisketour igennem Europa for at promovere disse mærker – samt mødes med de største fiskemedier i de respektive lande. Ugen før har han fisket i Sverige og Norge og i morgen skal han lave en grejdemo i samarbejde med Sportdres. Dagen står på geddefiskeri på Stege Nor med Fisk & Fri, så vi kan få en snak om hans vej til toppen og hans teknikker til geddefiskeriet.
1) Frédéric giver den gas, når det kommer til fiskeriet. 100 kilometer i timen i båden og over 140 fiskedage om året. 2) Frédéric sejler en ond ond fiskemaskine. Hans Ranger 188VS er fuldt ustyret med en 175 hk Verado Mercury motor. Tre transducere er linket til to Humminbird lodder – 1197si and 198si, og så er der rigelig plads til at stå op og fiske på det store dæk.
Massevis af geddegrej
Vi stopper et sted, der ser lovende ud. Hans båd er proppet med grejæsker. Softbaits og swim baits lader til at være hans foretrukne valg til gedderne. Stængerne er også meget lettere og mere delikate, end det man primært ser blive brugt til gedderne herhjemme. Jeg får en let japansk Gunki spinnestang i hånden monteret med en Super Freddy 145 Real Swim. Frédéric fisker en Freddy 145 Catwalk, og der går heller ikke længe før han fighter sin første gedde, mens den franske fotograf der følger ham på hele touren fyrer løs.
Gedden er ikke stor, men selv – om Frédéric er på vandet omkring 140 dage om året, og fanger masser af fisk, er begejstringen ægte. Også når kameraet ikke er på. – Alt for mange i branchen glemmer hvor de kommer fra, fortæller Frédéric. – Mange går kun op i størrelsen på fiskene, og får de ikke fanget rekordeksemplarer er det en dårlig dag. Jeg elsker bare at fiske og kan stadig komme helt op at køre over at fiske på en stime små aborrer. Udfordringen for mig ligger i at regne den ud – og kunne fange fisk under alle forhold.
Frédéric lever på ingen måde op til fordommen om arrogante franskmænd, og selvom Frédéric har noget at ha det i, er der ingen overlegenhed at spore – tværtimod. Kærlighed til fiskeriet spiller uden tvivl en stor rolle i Frédéric´s fiskeri. Han har udelukkende fisket med kunstagn, siden han som 13-årig fangede sin første gedde Og siden er han kun blevet dygtigere og dygtigere. Han klarede sig glimrende i de franske fisketurneringer, og begyndte at tage over grænsen til Spanien, hvor de afholder store bassturneringer. Han blev også involveret i grejudvikling og PR for flere brands. Desuden har han som formand for den franske lystfiskerorganisation AFCPL, været med til at starte Streetfishing konceptet.
Fiskekonkurrencer med masser på spil
De største fiskekonkurrencer foregår i USA med millioner på spil, men i Spanien er der også relativt store konkurrencer med pæne pengepræmier. I Spanien fik han også gjort indtryk med sine fangster – og sin karismatiske personlighed. Således blev han inviteret til at deltage i konkurrencen Euro Bass Cup, som for bass – fiskere er, hvad Ryders Cup er for golfspillere. I løbet af en uge dyster de tolv dygtigste nordamerikanske bassfiskere mod de tolv dygtigste europæere.
Der er en fra hvert kontinent i samme båd, og hver dag scorer hver båd et point til det hold, der har klaret sig bedst i båden. Til sidst vinder det ene hold på samlet point. – Dette var en kæmpe oplevelse, og jeg lærte utroligt meget af at fiske i samme båd som Mike Iaconelli, Kelly Jordon og Shaw Grigsby, der er store etablerede navne, fortæller Frédéric. Dette var et vendepunkt i hans karriere. Igen var det hans evner som lystfisker kombineret med hans personlighed, der gjorde, at han blev gode venner med flere af sine amerikanske konkurrenter fra Euro Bass Cup, som herefter inviterede ham til at komme og fiske i de store bass tours i USA.
Normalt deltager europæere sjældent i disse turneringer, men det lykkedes Frédéric at opnå en femteplads i Bass Masters Elite series på Lake Amistad i New York, hvor flere hundrede fiskere deltager. – Fiskeriet er sværere i Europa, og de dygtigste europæere har faktisk gode chancer for at opnå resultater i de største amerikanske konkurrencer, fortæller Frédéric. – Bare vent, om nogle år, når vi har lært deres turneringer at kende, og udnyttes dette, skal der nok være nogle europæere, der opnår topplaceringer.
1) Her er det en gedde, der huggede på en Flatbone Clicker. En lidt spøjs agn med ske og gummihale. Frédéric fortæller, at gedderne gerne tager den, når der er lidt bølger, og den skvulper rundt i overfladen. 2) Båden er stort set en stor kasteplatform belagt med skridsikkert gulvtæppe. Her er mange små detaljer, som fx denne stang – holder, der forvinder ind i skroget når den ikke er i brug.
Flest ”franske” gedder i båden
Topplaceringen i vores båd er der vist ikke meget tvivl om. Vi er fire i båden, og foreløbig har Frédéric fanget dobbelt så meget som os andre tre til sammen. Og det er der ingen skam i. Jeg nyder bare at være i selskab med så dygtig en fisker og prøver at suge så meget viden og teknik til mig som overhovedet muligt.
Vi fisker med samme agn – en to delt Freddy 145 swimbait, men Frédéric har lige det der skal til for at få den til at gå rigtigt. Med swimbaits som disse skal fiskeren faktisk ikke gøre så meget. – De går suverænt, hvis man bare hiver dem ind, forklarer han, og viser hvordan agnen vugger forførisk af sted. – Alligevel er de ikke helt lette at mestre, da hver agn har sin optimale fart. Er det fx en dag, hvor vandet er koldt og jeg vil sætte farten ned, spinner jeg ikke bare langsommere ind. Næh så skifter jeg til anden swimbait som jeg ved går optimalt ved en lavere fart. Tilsvarende har jeg også nogle baits, som jeg kan lide at fiske hurtigt.
Jeg beder Frédéric uddybe. – Freddy 170 Cat Walk er en klassiker for mig og den starter jeg som regel med under lune forhold. Den har en heftig gang og er god til at gennemfiske store vande. Jeg benytter den i suspending når vandet er lidt koldere. Super Freddy 145 Cat Walk er meget langsom i sine bevægelser og jeg fortrækker den, når vandet er koldt og fiskene ikke er så aktive. Den kan fiskes helt oppe i overfladen ned til to meters dybde, og dens vrikken kan få aggressiviteten frem i fiskene. Flat Bone Clicker er fed i kolde forhold lige henover grøden. Især når der er meget vind. Under disse forhold tager de den ofte når den fiskes med lange spinstop og skvulper rundt i overfladen pga. bølgerne.
En analytisk tilgang til geddefiskeriet
Hans tilgang til fiskeriet er meget analytisk. – Nogle folk er intuitive, men jeg tager udgangspunkt i min biologiuddannelse og mit tidligere arbejde i fiskeopdrætsindustrien, for at forstå hvordan fiskene reagerer. Desuden prøver jeg at lære af alle mine fisketure – også dem, hvor fiskeriet er dårligt. Lystfiskere har tendens til kun at huske de gode dage og glemme de dårlige. Således vælger de ofte agn, fordi de har haft nogle gode oplevelser med den, men glemmer at tælle de timer de ikke fangede noget på denne agn med i deres analyse.
Det er fint nok at have en favorit agn, som man fanger halvdelen af alle sine gedder på. Men hvis man fisker med den mere end halvdelen af tiden, så er den jo faktisk statistisk dårligere end alle de andre agn, påpeger han. Der er ingen tvivl om, at Frédéric er nået så langt på grund af en meget vel – overvejet holdning til, hvorfor han fisker netop som han gør i de forskellige situationer.
Turneringer er en stor del af Frédérics fiskeri. Her er han med holdmakkeren Olivier Irailles. I AFCPL Boat Tour’s første divisions konkurrence vandt de i gedde kategorien og fik en
samlet andenplads.
Efter gedder med swimbaits
– Swimbaits er en suveræn agn til gedder, fortæller han. – Heroppe i Skandinavien er mange vilde med hidsige jerkbaits, der glider fra side til side i voldsomme bevægelser. Disse agn fanger også masser af fisk, men jeg fortrækker som regel enkelte vuggende bevægelser i agnen. Jeg tror, at når en gedde ser et bytte, som den skal bruge meget energi på at jage og måske ikke rammer, er det ikke sikkert den vælger at gøre forsøget. Så er der større chance for, at den angriber en fisk, der kommer luntende forbi i et roligt tempo og er lige til at snuppe.
Hvis vandet er koldt, kan jeg dog godt finde på at give agnen en anelse, walk the dog action, og giver stangen et lille nøk med hyppige små mellemrum, for at få agnen til at svinge lidt længere ud til siden. På den måde er agnen livlig, men svømmer ikke for hurtigt væk fra den jagende gedde. Et godt tip til at mestre denne indspinningsteknik, er i øvrigt først at indøve den med overfladeagn, hvor man kan se resultatet af stangbevægelserne. Senere kan man så overføre det til agn, der går under vandoverfladen. Det hele ligger i at give den rette mængde slækline, efter man har nøkket stangspidsen, pointerer han.
Store eller små agn til gedder?
Store agn er også meget populære heroppe i Norden, men jeg mener I med fordel kunne begynde at fiske lidt mindre agn, forklarer Frédéric og afkroger endnu en gedde. – Bevares den der med store gedder vil ha’ store agn, den holder da, men jeg har også set mange situationer, hvor bittesmå agn har været det, der skulle til for at få fiskene i tale. Jeg ser på det på denne måde. Lad os sige du lige har spist en rigtig lækker gryderet med kartoffel mos. Kommer der en og tilbyder dig en steak, siger du nej tak, selvom den ser appetitlig ud og du egentlig har lyst. Men er der en, som byder på en peanut eller et stykke chokolade, snupper du altid lige en eller to. Derfor tror jeg også, at gedderne reagerer bedre på en lille agn…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
jan 15, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en velnæret 10,7 kilos gedde, som faldt for en Kypoto Shad fra Relax. Shad’en blev fisket med to små syleskarpe str. 4 Gamakatsu T13 nickel trekroge på separate stingers. Forfanget var 1,0 mm Climax fluorocarbon forfang.
Store softbaits er ofte den helt rette medicin til de træge vintergedder. Følg med et smut til brakvandsområdet ved tyske Rügen, hvor geddeeksperten Mathias Fuhrmann har specialiseret sig i netop denne form for fiskeri.
AF JENS BURSELL
EFTER TO DAGES FISKERI med både få og små fisk, er optimismen stor, da Mathias over mobilen får at vide, at en indgående strøm aftenen forinden har betydet nye indtrækkende fisk ved Rassower Strom i Wieker Bodden. Dette smalle sund er hovedpassagen til nogen af de største laguneområder ved Rügen. For at komme ind til Kubitzer Bodden og Grosser Jasmunder Bodden, skal de store brakvandsgedder nemlig alle passere en smal passage på få hundrede meter mellem Insel Hiddensee og halvøen syd for Dranske. – De fleste fisk trækker langs skrænten i sejlrenden, fortæller Mathias, idet han stopper motoren og lægger båden til et perfekt drev hen langs nordkanten af renden.
Et af de helt tunge geddehug
– Det er nu tænker jeg, idet min 23 centimeters Relax Kopyto Shad flyver gennem luften og lander i midten af sejlrenden. Fiskene er der, det ved vi. Der er nemlig lige landet en flot fisk over meteren på en af de andre både blot 100 meter væk. Min fiskekammerat Jokeren – alias Christian Møller, der står en halv stanglænge fra mig, har en times tid forinden fået en fin femkilos fisk helt oppe i overfladen på en 25 centimeters 4-Play, men de seneste par kontakter på både vores og de andre både tyder på, at fiskene er ved at rykke lidt længere ned i vandsøjlen.
Dybden i midten af renden er seks meter, og da jeg netop har affisket i tre meters dybde, lader jeg agnen synke en anelse længere, så den kommer ned til cirka fire meter, inden jeg med rolige nøk i stangtoppen spinner min gummifisk gennem det kolde vand. På denne måde kan jeg systematisk affiske vandsøjlen ovenfra, så jeg ikke risikerer at fiske agnen nede ved bunden, hvis fisken står i overfladen eller midtvandet. Det kan nemlig ofte bedre svare sig at fiske lidt for højt end lidt for lavt, da fisken lettere ser et bytte, der kommer lidt ovenover den, end et bytte som bevæger sig under den. Placeringen af geddens øjne på oversiden af hovedet – samt dens markante underbid er et evolutionært vidnesbyrd om, at dens krop er optimeret til jagtformer, hvor byttes især spottes, jages og angribes nedefra eller fra siden.
Jokeren i færd med at montere en Alien Eel på forfanget. Den viste i blå/sølv er super til klart vand.
Jeg har næppe taget mere end tre omdrejninger, da det giver et stenhårdt ryk i stangtoppen. Et splitsekund efter står stangen spændt i en massiv bue, der ikke efterladen nogen tvivl om, at det er en fin fisk. Da jeg fisker min shad med ret små og tynde kroge i str. 4, for at give en bedre krogning, løsner jeg med det samme bremsen lidt, så fisken lige kan rende den værste energi af sig i et par korte, men tunge udløb. Der er dog sjældent den vilde fight i selv store vintergedder – og denne fisk er ingen undtagelse.
Efter kort tid kommer fisken tættere på båden. Helt henne ved bådsiden fortryder jeg dog ikke, at jeg har stillet bremsen lidt løst, for i det samme den nærmer sig overfladen, tager den pludselig et lynhurtigt udløb ind under båden og ud på den anden side. Et par mindre udløb senere bliver fisken dog hurtigt træt, og snart kan Mathias guide netrammen omkring en bredskuldret gedde, der oppe i båden viser sig at være 110 centimeter og 10,7 kilo. Selv om det efter Rügen målestok langt fra er en kæmpefisk, så, luner det alligevel godt med en fin fisk i båden.
Mathias Fuhrmann med en af sine største gedder – en pragtfisk på 17 kilo og 129 centimeter. Hans to næststørste er en majfisk på 130 cm og 14 kilo samt en januar fisk på 123 cm og 17 kilo. Har du selv fået lyst til at prøve fiskeriet, kan du kontakte ham på www.bodden-angeln.de
Et unikt geddefiskeri på Rügen
– Geddefiskeriet ved Rügen er godt – selvom det har været meget bedre, siger Mathias, der om nogen ved, hvad han snakker om. I over tredive år har han nemlig arbejdet som fuldtids geddeguide på de enorme brakvandsområder ved Rügen. De første mange år fiskede vi med blink og wobler, men de sidste mange år har vi stort set udelukkende fisket med belastede gummidyr, fortsætter han. – Årsagen er, at de giver en meget større fleksibilitet under det praktiske fiskeri end fx blink, spinner og wobler.
Softbaits kan fiskes både højt, dybt, hurtigt og langsomt. Og så har gummidyr som fx shads den helt store fordel, at de ikke giver nær så mange ophægtninger af drivende ålegræs, som til tider kan være en pestilens ved Rügen. Når først der er meget ålegræs, hægter blink og wobler ofte op efter 10-20 procent af indspinningslængden.
Med softbaits kan man derimod ofte spinne sit softbait halvvejs ind, før man hægter op. Og det betyder selvsagt noget for, hvor effektivt agnen fisker, og gedder er som bekendt ikke vegetarer…
– Optimalstørrelsen på gummidyret varierer efter årstiden og forholdene, pointerer Mathias. – Den perfekte størrelse er ofte nogenlunde den samme som det mest almindelige eller eftertragtede byttedyr på et givet tidspunkt. Om efteråret og vinteren, hvor der er mange sild, er 23 centimeter et godt udgangspunkt, og går vi helt op i gummidyr over 30 centimeter er det også i de koldeste måneder, at det er mest effektivt. Her har vi især haft rigtig gode erfaringer med de store shads fra Action Plastics, som var de første i verden, der producerede paddletail shads.
– Et af de softbaits vi har haft aller mest held med er den gigantiske gummiorm XXL-Tail, der har den helt rigtige form, blødhed og størrelse. Agnen er designet af Fisk & Fri skribenten Jochen Bøttcher og sælges via hjemmesiden www.pikeworld.de. I løbet af efteråret fik min kammerat og guidekollega Christian Maier 50 metergedder inklusiv 10 gedder over 120 centimeter på denne fantastiske agn.
Mange af vores fiskere har også fået rigtig godt med fisk på Savage Gears Alien Eel i den hurtigst synkende version – især i de mere naturlige farver. Jokeren nikker genkendende til Mathias’s kommentar oppe fra stævnen, hvor han netop er ved at sende en af slagsen ud over vandet. Han har i 2009 fået tyske søgedder op til over femten kilo på netop denne agn i en blå/sølv/lilla variant. Om sommeren, hvor føden i højere grad består af mindre fisk, giver 15 cm shads ofte flere fisk end de større agn. I forårsmånederne er geddernes kost tit præget af mindre fisk, hvilket afspejler sig i, at det på dette tidspunkt ofte er endnu mindre agn på tolv – og nogen gange helt ned til otte centimeter, der giver flest hug.
Christian Maier med XXL-tail i hvid/glitter – en favorit til klart vand.
Mathias Fuhrmann og Jokeren fulde af forventninger på vej mod Rassower Strom.
De bedste pladser og dybder til gedder ved Rügen
– Fiskepladser og dybder varierer konstant, understreger Mathias. Lige som det er vigtigt hele tiden at eksperimentere med farverne, er det derfor også essentielt at prøve sig frem med pladser og fiskedybder. Om vinteren kan fisken nemlig stå praktisk talt over alt fra 0,5-6 meters dybde. Om foråret er fisken ofte at finde på lavt vand, men når vandtemperaturen kommer over 14 grader, går de ud mod dybere vand. Det kan enten være de dybeste dele af brakvandslagunerne eller helt ud i det åbne vand i Østersøen. Hvad dybderne angår, skal der også konstant eksperimenteres. Ofte står fiskene i overfladen eller midtvandet om morgenen, men søger dybere ned senere på dagen. Men der er ingen regler, så afsøg altid forskellige vandlag løbende, indtil der måske tegner sig etmønster.
Uanset hvad vil du ikke komme til at fortryde dine anstrengelser, for Rügen er nok det sted i verden, hvor der er aller størst chance for at komme i kontakt med en megagedde over 17-18 kilo, slutter Mathias med et drømmende blik i øjnene.
Grejet til softbaitfiskeri efter gedder
Den bedste kombination af gode kast, indikation, fight og modhug fås med relativt stive stænger på 7-8 fod med en kastevægt på 20-70 gram eller 50-100 gram. Mathias’s favoritstang er en Shimano Anteres på 270 cm med en kastevægt på 50-100 gram. Til de helt store megaorme foretrækker han de lidt kraftigere udelte stænger Lamiglas LGM 86 XH (240 cm) eller LGM 80 XH (260 cm). 20-70 grams stænger er pefekte til mindre shads op til 23 cm.
– Hjulet kan både være fastspole eller multihjul i mellemstørrelsen, beretter Mathias. Vores favorithjul er ABU Cardiff 404. Vælger du fx en fletline på 0,15-0,20 har du et godt kompromis mellem gode kasteegenskaber, og en line der har rigelig med buffer for mekanisk slid under praktisk fiskeri med shads op til 23 centimeter. Til de helt store shads bør du bruge samme typer af liner, der normalt anvendes til tungt jerkbaitfiskeri – dvs fletliner i 0,35-0,40 mm klassen. Ikke af hensyn til geddernes fightpotentiale, men snarere for at forebygge, at den tunge agn knækker linen i kastet, hvis du får kludder på hjulet.
– 0,8-1,0 mm fluorocarbon er det bedste forfangsmateriale, som sammenføjes til hovedlinen med en dobbelt grinner knude. Husk store blinklåse – vores kunder har nemlig mistet mange store gedder på at selv ret kraftige blinklåse har åbnet sig under fighten. Vi bruger derfor altid ekstra kraftige blinklåse som fx Duo Lock Snap Str. 4 eller Stay Lock Snaps 250-300 lbs, slutter Mathias.
En flot storgedde fra Rugen – en flot 14,5 kilos fisk taget af en af Mathias gæster på en isfri dag lige efter nytår.
Rügen – de forskellige brakvandsområder
– Brakvands lagunerne på Rugen er ekstremt store. De mest populære og stabilt fangende er Kubitzer Bottenmod vest og Greifswalder Botten mod øst, fortæller Mathias. Førstnævnte har en snitdybde på 4-5 meter og fisker stabilt hele året rundt. Sidstnævnte er især god i nordenden, som fisker godt om vinteren samt i køligt vejr i sommerhalvåret.
Når der bliver rigtig varmt, skal man dog ud på den dybeste del af området for at få et godt fiskeri. Her står fiskene ofte ved bunden over stenrev på 5-6 meters dybde. Store dele af denne bugt er 8-10 meter dyb.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2010
Så er der dækket op med et udvalg af Mathias yndlingsshads. Skrigende farver er rigtig gode i uklart vand, mens de mere neutrale/lyse farver er gode i klart vand. Action Plastics
shad’en med chatreuse ryg, hvid bug ogh orange hale har givet Mathias sin største gedde.
maj 15, 2024 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Når der skal affiskes store lavvandede områder efter gedder, er kombinationen af bombarda og geddeflue en giftig cocktail.
En stor pulserende geddeflue kan være svært fristende for en glubsk gedde – og til tider er metoden andre kunstagn overlegne. Men – hvad gør man, hvis man vil drage nytte af fluernes effektivitet og er spinnefisker eller bare har brug for at fiske på en afstand, der er umulig at kaste til med fluegrejet: Man monterer selvfølgelig sin geddeflue bag et bombardaflåd.
AF JENS BURSELL, FOTOS JENS BURSELL OG GORDON P. HENRIKSEN
SMÅFISKENE springer for livet i vild panik til alle sider, så det tydeligt kan ses på lang afstand. Jeg og nyder den klare morgenluft på en bakke over den lokale mose, og det er langs bredden på den modsatte side af mosen, at scenariet udspiller sig. Gedderne er på jagt! Desværre er der mindst 60 meter over på den anden side, så der er absolut ingen chance for, at det kan lade sig gøre at kaste derover med geddefluestangen. Og – det er fuldstændig umuligt at gå over på den anden side og for – søge at komme på kastehold derovre, fordi bredden er et sammenfiltret vildnis af oversvømmede pilebuske. Men – jeg er fast besluttet på, at det er geddefluerne, der skal luftes i dag, for jeg skal nemlig have tjekket effektiviteten af nogle af mine nye kreationer ved fluestikket. Jeg har været på kysten dagen før – og mens jeg står og grubler over dagens taktik, kommer jeg i tanke om, at der til alt held ligger et par grove bombarda’er i grejkassen. Hvad kan være mere oplagt, hvis fluen skal helt over på den anden side uden at blive fragtet derover af min flydering eller kajak, som begge ligger derhjemme i fiskeskuret…
Blue Fox Patriot bombardaflådet kan justeres til fiskeri i flere dybder, og kombinerer man det med en svævende og pulserende geddeflue fisket på spinnestangen – ja så er der ikke lang vej til succes uanset hvor dybt og hvor langt ude gedderne står.
Med bombarda efter gedder
Fluestangen ryger retur i bilen, og inden længe har jeg rigget en bombardastang til med et 30 grams bombarda flåd, der kombineret med min 0,17 line lige akkurat vil kunne servere fluen det helt rette sted. Højest fem minutter senere puk ler jeg storsvedende ned af bakken for at komme frem, inden geddeballet lukker – og lidt efter står jeg ved kanten af mosen. Jeg skal netop til at tjekke, at alt er klar, da jeg igen ser småfiskene springe til alle sider cirka 50 meter ude.
Straks efter flyver min bombarda ud over det brungrumsede vand, og sekundet inden flåddet lander, bremser jeg linen med fingeren på spolen, så forfanget strækker sig pænt ud bag flåddet. Jeg når næppe at tage tre omdrejninger på hjulet, inden jeg ser en aggressiv hvirvel bag flåddet og mærker et herligt, hårdt ryk i stangen: Fast fisk. På den relativt lette stang er der godt riv i fisken, der når at tage flere mindre udløb og foretage adskillige spring, inden jeg kan kane den smukke fisk ind på det lave vand på engen. Det er ingen kæmpe, men med sine knapt fem kilo er den dog stadig en superb oplevelse på spinnegrejet.
Mens jeg afkroger fisken, ser jeg igen nogle småfisk springe – langt ude, men i en anden retning. Fisken får lynhurtigt sin frihed, og allerede få kast efter får jeg endnu et hug. Sådan bliver det ved i en halv times tid, indtil hugperioden er ovre lige så hurtigt som den startede. En fed lille tur, der gav godt med fisk, som jeg med sikkerhed ikke havde fået, hvis ikke jeg havde opgraderet fluens kastelængde med spinnegrej og bombarda.
Maj er en herlig måned at være geddefisker i, og du bør ikke snyde dig selv for at prøve bombarda og flue. Metoden kan være rasende effektiv.
Et effektivt våben til geddefiskeriet
Bombarda og flue er en giftig kombination. Det ved alle kystfiskere, men på trods af at det ligger lige til højrebenet, er der ikke mange herhjemme, der benytter sig af bombardaflåd til geddefiskeri. Og det er synd, for med denne kombination, får man det bedste af begge verdener.
Fluen har mange fordele, som det kan være svært at efterligne med andre agn. Den mest oplagte er at vægtløse og langsomt synkende versioner kan fiskes næsten stillestående, så de står og sitrer pulserende, levende og provokeende foran fisken, indtil den til sidst ikke længere kan modstå fristelsen. Dette – kombineret med, at den kan fiskes både ekstremt langsomt – og i normalt tempo, gør geddefluen til en fantastisk agn, som i mange situationer vil kunne fiskes ekstra effektivt på fx langdistancen, hvis man benytter sig at et stort bombardaflåd. Med bombarda er det muligt at kaste to-tre gange så langt som med fluestangen, hvilket selvsagt betyder noget, hvis man fx fisker fra land og kun kan nå ud til bestemte attraktive fiskepladser ved at kaste langt. Men kastelængden har ikke kun betydning i de tilfælde, hvor det kan være svært at nå ud til fiskene med fluegrejet.
Det kan også have en vis betydning for fangstraten, af den simple årsag, at der afsøges mere vand på kortere tid. For det første kastes der færre gange, og for det andet spilder man ikke en hel masse tid med blindkast for at for fluen derhen, hvor der skal fiskes.
Mange geddefiskere har aldrig været blege for at medbringe og afprøve mange slags agn for at finde lige det der kan udløse hugget. Med et bombardaflåd og spinnestang er mulighederne for at variere størrelse, farver og materialer på agnen i form af diverse geddefluer stort set uendelige.
Bombardagrej til gedder
Grejet til bombardafluefiskeri efter gedder, behøver ikke at være nogen større videnskab. Selv har jeg primært brugt stænger med kastevægt på 20-70 gram i 9-10 fodslængde. Faktisk bruger jeg fuldstændig samme stang, jeg ville bruge til større blink og spinnere samt mindre – mellemstore hard- og softbaits. Den samlede forfangslængde skal ikke være særlig meget længere end stangen, hvis man vil undgå problemer under landingen. Så – ønsker man lange forfang – i fx klart vand, er det værd at overveje en let karpestang på 12 fod og 2-2,5 lbs testkurve. Til helt normalt fiskeri er det dog meget sjovere og mindre trættende at gå med en 9-10 fods stang. Hjulet kan være et helt almindelige mellemstort fastspolehjul med fx 0,17-0,20 mm fletline.
Sådan kaster du med bombarda til gedder
Kasteteknikken er i princippet det samme, som når man fisker bombarda på kysten. Dog er der en væsentlig forskel. Netop fordi fluen er så stor har den sværere ved at slippe vandet, og af samme årsag får man de bedste kast, ved at tage fluen i venstre hånd inden hvert kast: Sving stangen bagover i det du slipper fluen, sving forfanget rundt/bagover – og afslut med at bruge begge hænder til at lægge fuld power i kastet.
Forfanget på bombardataklet kan variere alt efter smag og behag. Men – netop fordi fluerne ofte er ret store og brede, har de en tendens til flakse og måske endda rotere i kastet. Er forfanget det rette behøver dette ikke at være problematisk, men vælger men et for tykt og stift forfang øges chancen for at forfanget hægter op. Eksempelvis er det min erfaring, at hardmono i 30-40 lbs klassen og tykt fluorocarbon på 0,60 og derover, der har så meget formhukommelse,at det flyver i luften som en svagt buet spiral, hvilket øger risikoen for at den i forvejen flaksende flue får fat om hovedlinen og hægter op. Best resultater har jeg haft ved at bruge klar monofil nylon eller en ikke al for kraftig fluorocarbon – fx 0,47-0,50 mm. Et sådant forfang er naturligvis ikke tykt nok til den yderste del af forfanget, der kommer direkte i kontakt med geddens tænder.
Yderst skal der derfor være et bideforfang, der kan klare mosten. Selv foretrækker jeg 20-30 lbs gennemsigtig hardmono – fx Climax, hvis vandet er relativt klart. Er vandet lidt mere uklart foretrækker jeg dog blød flertrådet titanium wire, der er utrolig tyndt, smidigt og stærkt på samme tid – fx Drennan Titanium Wire eller SPRO’s Pike Fighter Titanium Wire.
For at give fluen den bedst mulige bevægelse – og samtidig kompensere for, at den spænding og formhukommelse der er i forfanget hæmmer en naturlig gang – foretrækker jeg at montere bideforfanget i en 3-4 mm svejset rig-ring, som forbindes til hovedforfanget med en rapala løkke.
Her er det Gordon P. Henriksen med en gedde der huggede på en klassisk flashflue i guld, fisket bag en flydende bombarda.
Bombardatips til gedder
Bombardaflåddet og tilhørende bombastick er det samme, som man normalt bruger på kysten – typisk flåd med en kastevægt på 20-35 gram. Fordi der er tale om lidt tungere og stivere stænger, er det dog meget vigtigt, at knuden ned mod bombardataklet er ordentligt beskyttet mod slitage fra flåddet/sticken under den kraftige acceleration i kastet. Det mest oplagte er at bruge en lille gummiperle. For at få maksimal fleksibilitet med hensyn til fiskedybde og indspinningshastighed, foretrækker jeg flåd, hvor man kan regulere synkehastigheden ved at lukke vand ud eller ind med en lille gummiprop – fx Blue Fox Patriot, der kaster helt eminent samtidig med, at de bevæger sig som et spøgelse gennem vandet.
Er du vant til at lande dine gedder med et gællegreb, vil du finde ud af, at dette bliver lidt sværere, men ikke umuligt med et langt bombardaforfang. Når du fisker med bombarda er det derfor en stor fordel med et net, der har et teleskopisk skaft – især hvis du bruger forfang, der er længere end stangen. Og – når du kommer så langt som til at lande en god håndfuld gedder med bombardagrejet, er jeg sikker på, at du vil give mig helt ret i, at et par bombardaler i geddegrejkassen, så afgjort kan være en rigtig god trumf af have oppe i ærmet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
maj 2, 2024 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en flot gedde, der huggede på en Big Bandit i Jigskinz farven pike.
De fleste af os har adskillige agn, som vi sjældent bruger – enten fordi vi har fået købt en ”forkert farve” – eller fordi agnen har fået så mange tæsk, at maling og lak efterhånden er røget helt af. Det er der heldigvis råd for: Med de nye jigzinz kan du med et snuptag give dine hardbaits nogle helt nye farver.
AF JENS BURSELL
HVAD ENTEN du er til laksetrolling, kystfiskeri med store gennemløbere eller predatorfiskeri med store hardbaits, så giver de nye Jigskinz dig nogle helt nye muligheder for at peppe dine gamle agn op på en uhyggeligt let måde, som er lige til at gå til for enhver.
Kort fortalt går konceptet ud på, at man køber nogle fotografisk printede ”rør” af tynt krympeflex plast, hvorefter man sætter den omkring agnen, klipper til, dypper i kogende vand, så plastrøret krymper omkring agnen – og vupti: Din agn er forvandlet til en helt anden farve.
Man kan få alle typer af farver, men det er i min optik især affotograferinger af byttefisk, der er de mest interessante, eftersom det vil være disse, der er sværest selv af male med normale teknikker. Det siger sig selv, at hypernaturalistiske imitationer af skælmønstre kan være både svære og tidskrævende at male selv.
Sådan påmonteres Jigskinz
Her får du opskriften på, hvordan man gør med udgangspunkt i traditionelle jerkbaits til gedder:
1) Hvis dit nye Jigskinz har en lys farve – og det originale bait har en meget skrigende farve som fx her, er det en god ide at grunde originalen med en godt dækkende hvid – som fx denne vandfaste hobbyfarve fra Humbrol.
2) Skær dit jigskinz af, så det er 2-3 mm længer end agnen i hver ende, og marker hvor øjerne sidder.
3) Klip hul til øjet med en hulmaskine. Alternativt kan en fin saks bruges.
4) Husk også hul i enden, hvis montageøjet er asymmetrisk som her.
5) Hold i øjet med en tang og dyp hele herligheden i spilkogende vand.
6) Hold agnen nede i cirka 20 sekunder.
7) Giv gerne enderne en ekstra gang, så de slutter tæt.
8) For at give dine agn en ordentlig holdbarhed overfor skarpe tænder bør du coate agnen med epoxylak som fx denne resin.
9) For at få en jævn fordeling af resin-coatningen, bør agnene hænges op på en ramme – eksempelvis som vist, så du kan rotere den i takt med, at coatningen størkner, hvorved man undgår stivnede dråber på agnen.
10) Fisk og fang.
