apr 14, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Klar til geddepremieren den 1 maj i søerne? Alle der fisker med agn efter gedde og sandart ved, at procentdelen af fisk der hugger, men ikke bliver kroget, kan være uhyggelig høj – et problem der er særlig udtalt, når der fiskes med større agnfisk. Læs her hvordan du løser problemet med de modsat-rettede Twinex kroge – og fang markant mere end du gjorde før.
AF JENS BURSELL
AGNFISK er ikke overraskende den perfekte agn til fiskeædende rovfisk. Det er den ægte vare: Den ser rigtig ud, den bevæger sig naturligt – og den har en autentisk lugt, der signalerer mad i farvandet. Netop derfor er fiskeri med agnfisk super effektivt, hvad enten du fisker efter gedde, aborre eller sandart. Men lige så effektiv en agnfisk er til at lokke rovfisken til hugget – lige så ineffektiv kan metoden være, når det drejer sig om at kroge fiskene så godt, at de rent faktisk bliver hængende og havner oppe i båden.
Det glidende release-takel med Twinex kroge løser en hidtil uløst problemstilling: Selvom agnfisken er fastlåst i rovfiskens mund, kan krogene bevæge sig og dermed kroge rovfisken alligevel. Friktionen fra flådstoppet afgør den kraft, der skal til for at frigøre krogen og udløse release-effekten. Har du to flådstop på taklet kan du justere friktionen.
Hvordan løses udfordringen med rovfisk der ikke kroges ordentligt?
Årsagen til problemet med at kroge rovfiskene ordentligt er ofte, at når en stor gedde eksempelvis hugger en grov skalle, så vil den ofte sidde fuldstændig fastlåst mellem fiskens kæber. Og – når agnen sidder solidt plantet i munden på rovfisken, så er det fysisk umuligt at sætte krogene i kæften på den. Først når du rykker så kraftigt i stangen, at krogene river sig løs eller både agnfisk og kroge bevæger sig i munden på fisken, kan du reelt set sætte krogene.
Det alternative scenarie er, at lystfiskeren giver modhug uden at kunne lægge et tilstrækkeligt kraftigt et pres på, til at krogene eller agnfisken bevæger sig i munden på fisken. Efter et par sekunder eller fem løsner rovfisken sit jerngreb om agnen, fordi den kan mærke, at der er noget galt, hvorefter både agn og takkel spyttes ud. Og tilbage oppe i båden står du så med alle dine talenter og bliver mere og mere blålilla af ærgrelse – især hvis det er den femte fisk i træk, der når at spytte agn og takel ud.
Det er netop denne problemstilling, som er årsagen til, at mange geddefiskere anvender ekstremt kraftige og stive stænger – stænger der set i en fightsammenhæng er fuldstændig overdimensionerede. Men kraftige stænger løser ikke problemet med dårlig krogning – de nedsætter blot effekten af problemet en anelse. En anden almindelig årsag til mistede fisk er i øvrigt, at fiskene napper efter agnfiskens hale. Her er det ofte en efterhængt krog, der skal til for at løse problemet, men det er en anden historie (læs nogen ”Geddefeber” – se nederst i tekst).
For at få den helt rette effekt, hvor krogene kan bevæge sig, selv når agnfisken ikke rør sig en millimeter, er det vigtigt at flådstoppet ikke sidder for stramt og at det under fiskeri sidder mindst 5 centimeter foran den forreste Twinex krog. Til dette formål har jeg har gode erfaringer med halvgennemsigtige og relativt bløde flådstop som fx Zebcos silikone flådstop.
Selvom agnen er fastlåst, frigives og bevæger krogene sig, så snart der lægges pres på fisken i modhugget. Rovfisken kan altså kroges, også selv om agnfisken ikke bevæger sig en eneste millimeter.
Hvordan undgår man at miste så mange gedder under fiskeri med agnfisk?
Søfiskere, der er klar over denne problematik, prøver normalt at omgås den ved at kroge agnfisken så løst på krogtaklet, at det bliver lettere at rive krogene fri i modhugget. Problemet med denne taktik er dog, at især uøvede fiskere let mister en masse agnfisk, fordi de utilsigtet rives af under det praktiske fiskeri. Eller endnu værre er det næsten, når man søsætter agnfisken, der så ryger af efter et stykke tid – hvorefter man fisker adskillige timer uden nogen som helst agn på krogen…
Men ikke nok med, at det er spild af tid, at fiske uden agn. Især om vinteren kan det være svært at fange agnfisk, og ofte har man brugt urimeligt meget tid på at fange en relativt begrænset mængde perfekte agnfisk. Intet er derfor mere surt, end at kroge dem så løst, at man mister dem – eller måske løber tør for agnfisk allerede halvvejs gennem en ellers lovende fiskedag.
Løsningen på denne problemstilling er imidlertid simpel, hvis man ved hvordan. Igennem flere år har jeg diskuteret dette yderst betydningsfulde – og til dato uløste fiskeproblem med min fiskekammerat Søren Beck. Og en dag, hvor samtalen for tusinde gang falder på emnet, foreslår han, at vi skal foretage nogle eksperimenter med de nye typer af Ryder kroge – fx Gamakatzu Twinex, hvor den ene af trekrogens grene er tyndere, mindre og vender modsat de andre.
Fordelen ved disse kroge er lige så indlysende som ulemperne. De kroger helt fantastisk, netop fordi den gren, hvori agnfisken er monteret, vender modsat, så den kan hives fri af agnfisken med et ganske let træk i stangen. Men – præcis samme egenskab gør selvfølgelig også, at man ikke kan kaste med agnen, uden at den ryger af…
Glidende release-takler med Twinex kroge kroger afsindig godt, men pas på. Det at krogene vender både forlæns og baglæns gør, at du skal passe godt på fingrene, når du afkroger fiskene.
Fiskeri med agnfisk efter gedder
Agnfiskeri i danske søer foregår dog for langt de fleste fiskeres vedkommende fra båd, og her er det et velkendt fænomen, at agnfisk skal sættes/sejles ud for ikke at blive revet af krogen i kastet –eller blive skadet så meget, at de ikke kan holde sig i live. Vi går derfor straks i gang med at teste ideen til dørgefiskeri fra båd. I stedet for almindelige trekroge monterer vi vores agnfisk med
Twinex kroge, som vi med stor forsigtighed søsætter bag båden. Allerede fra første tur står det klart, at frekvensen af mistede fisk går markant ned. Men – som det også var rimelig let at forudsige, så mister vi tit agnfisk og fisker fra tid til anden ineffektivt, fordi agnen simpelthen kan ryge af krogen, uden at man opdager det. Så alt i alt vinder vi måske blot det samme, som vi taber – og så kan det jo være lige meget…
Siden de første eksperimenter med Twinex kroge, har jeg forsøgt mig med et utal af forskellige rigs for at knække koden og konstruere et takel, der frigives fra agnfisken i modhugget – uden at risikere, at agnfisken falder af under praktisk fiskeri. Resultatet er en variant over release-taklet, hvor agnfisken monteres i en krog, der kan glide på forfanget.
Jens Bursell med en flot sandart, der knapt nok behøvede at kigge på de hvinende skarpe Twinex kroge, før den hang sikkert på krogen.
Fordi krogene frigives fra agnfisken, så den ikke maltrakteres i rovfiskens tænder under fighten, er der større chance for, at den er i live og kan bruges igen. Det at kroggrenen,
som stikker ned i agnen er ekstremt tynd forlænger også levetiden på agnfisken.
Med release-takler til agnfisk efter gedder
Release-taklet til agnfisk er dog markant forskelligt fra det release-takel til hardbaits. Selve release-effekten skabes af Twinex krogene (s. 36 a), som sidder løst hæftet i agnfisken, men samtidigt frigives utrolig let i modhugget. For at undgå, at krogene mister grebet i agnfisken under det praktiske fiskeri, fæstnes agnfisken solidt med en enkeltkrog (b) i overmunden. At Twinex krogene ikke utilsigtet trækkes ud af agnen under praktisk fiskeri sikres ved at montere et relativt blødt og løst flådstop (c) mellem enkeltkrogen og den forreste Twinex krog på forfanget.
Flådstoppet fungerer som en buffer mod mindre træk og ryk i linen, men når du strammer op i modhugget og agnfisken er låst mellem fiskens kæber, kan krogene let trækkes fremefter, så de sætter sig i fiskens mund – kun bremset af minimal modstand fra flådstoppet. På denne måde kan du præsentere din agnfisk mindst lige så effektivt som med de almindeligt brugte takler til søfiskeri – men fange markant flere fisk, fordi det bliver betydeligt lettere at kroge fiskene i modhugget.
Sådan laver du et Twinex moving hook release rig til geddefiskeri
Taklet kan opbygges af flere forskellige forfangsmaterialer – lige fra fluorocarbon og hardmono til flertrådet wire. Et tokrogsforfang af fx hardmono fremstilles på følgende måde: 1) Bind en Twinex krog for enden af forfanget. 2) Afhængig af agnfiskens størrelse bindes den næste Twinex krog med en not-a-knot fx 7-15 cm længere oppe ad forfanget. 3) For buk enden af forfanget med en tang og træk flådstoppet ned ad forfanget, til det sidder 5-7 centimeter fra den forreste Twinex krog. 4) Stik enden af forfanget igennem øjet på enkeltkrogen og lad den glide ned på forfanget. Kroggabet og spisen skal vende mod agnfisken. 5) Afslut forfanget med en svirvel, som kan bindes eller hægtes til hovedlinen. Som du kan se, er release-taklet til agnfisk super let at lave, så snyd ikke dig selv for den fantastiske oplevelse det er ikke at miste en masse fisk, på grund af dårlig krogning.
Læs mere om de nyeste release- og moving hook rigs til gedder i min bog ”Geddefeber, som du kan købe signeret her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009
Når flådstoppet er gledet helt ned til den øverste Twinex krog, efter at du har landet en fisk, så er det tegn på, at flådstoppet har den rette friktion mod forfanget. Forbliver stoppet i originalplaceringen når du gør modhug, virker taklet ikke efter hensigten:
monter et mere løstsiddende flådstop på taklet.
mar 8, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
feb 4, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Isfiskeri efter gedder med død agn er en super spændende metode, som kan dyrkes – også når man er flere eller mange sammen. Så længe isboret er skarpt, søen er stor nok, og der er god plads til alle, så er det bare med at få boret nogle huller og hygge sig med sine kammerater med bål og mad mens I venter på hug. I denne video er Jens Bursell taget med eleverne fra svenske Forshaga Akademin for at fiske gedder på isen. Undervejs får du en masse praktiske tips til fiskeriet – samt inspiration til en spændende uddannelse målrettet en professionel karriere i sportfiskeribranchen. Glæd dig til en fantastisk dag på Djubsundsviken med godt selskab og masser af flex på klingen.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis – her.
nov 25, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en fin gedde taget på en af de mange varianter over elastiktaklet, der giver en ekstrem god krogning pga taklets helt specielle moving hook effekt.
Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at montere taklet med to elastikker, helt kan undgå at sætte kroge i agnfisken – og samtidig opnå en langt bedre krogning, når gedden hugger.
AF JENS BURSELL
ELASTIKKER og elastiske materialer har et kæmpestort potentiale til moderne lystfiskermetoder – dels fordi de muliggør teknikker, der er mere skånsomme – og dels fordi, de er vigtige komponenter i takler, der kan sikre en mere effektiv krogning af fisken.
En af geddefiskeriets ældste og mest effektive metoder er fiskeri med levende agn. Metoden, der har været brugt i århundreder efter søernes rovfisk, involverer, når man fisker på den traditionelle måde, at man stikker kroge ind i den levende agnfisk, for at fastholde den på taklet – hvorefter den piercet af et par trekroge svømmer rundt, indtil rovfisken lader sig friste og hugger.
Hvorvidt fisk rent faktisk føler smerte, har videnskaben endnu ikke kunnet bevise – men når det er sagt, så kan man jo lige så godt forsøge at fiske på en måde, som påfører fisken mindst mulig risiko for potentielt set at kunne føle smerte eller ubehag – og det gælder både agnfiskene samt de fisk, som der fiskes efter. Med udgangspunkt i dette udviklede jeg i 2012-13 et takel til dørgefiskeri, hvor man overhovedet ikke behøver at stikke kroge i agnfisken for at fastholde den på taklet.
En flot ti’er har indhaleret en agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.
Med elastik-takel og levende agnfisk efter gedder
Elastiktaklet, som taklet hedder, er ret simpelt at lave. Man monterer blot et par elastikker på taklet, som bruges til at montere agnfisken i. Elastikkerne sidder i et par hægter forrest og bagerst på taklet. Hægterne med elastikkerne semi-fikseres på forfanget med flådstops, så man kan skubbe dem frem eller tilbage på forfanget – dels så krogene hænger optimalt placeret og dels for at få den helt rette opspænding af taklet, som gør, at den bagerste elastik fastholder sit greb om fiskens hale under det praktiske fiskeri.
Når man bruger den rette teknik og de rigtige værktøjer, tager agnfisken ikke det mindste skade ved, at man trækker elastikken om bag gællelåget og retur, så agnfisken sidder fast på taklet – og det samme gælder, når den bagerste elastik sættes omkring halen på agnfisken. Når taklet er loopet på agnfisken med elastikkerne, søsætter man forsigtigt agnfisken ud over bådsiden – og under normal dørgefart på 0,7-1,2 kilometer i timen, vil agnfisken gå helt perfekt med taklet hængende løst lige under bugen, indtil hugget falder.
En sidegevinst ved den ekstra skånsomme montage af agnfisken er, at den holder sig frisk og levende lige så længe det skal være, hvilket også betyder, at man ikke forbruger nær så mange agnfisk på sin fisketur. På denne måde påføres skallen ikke meget mere fysisk ubehag, mens den langsomt dørges efter båden – end en hund der føres i snor. Placeres elastikken omkring venstre gællelåg spiler skallen til højre og omvendt. En interessant detalje ved elastiktaklet er, at det får agnfisken til at gå mere irregulært og uforudsigeligt – hvilket i mange situationer vil kunne give flere hug, da rovfiskene ofte går efter det individ, der skiller sig ud fra flokken. Mest irregulært går agnfisken, hvis man placerer elastikken modsat den normale spilings-side – fx i højre side når skallen fiskes i styrbordsside. Vi har været ude for at dette har givet næsten dobbelt så mange hug i den side af båden, hvor de var monteret på denne måde – måske netop fordi agnfisken derved får en mere »syg og unaturlig« – men samtidig uforudsigelig – gang.
Med elastiktaklet monteres agnfisken udelukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.
Mooving-hook effect på elastik-taklet til gedder
Når en gedde klapper tænderne sammen om en skalle, sker der ofte det, at den låser kæberne så kraftigt sammen, at agnfisken sidder urokkeligt fastlåst. Og – når det sker, er det nærmest umuligt at kroge gedden, fordi krogene ikke kan bevæge sig fremad og kroge, af den simple årsag, at de sidder fast i agnfisken – som jo sidder fast. Dette er en af årsagerne til, at der ofte mistes mindst 40-50% af huggene ved fiskeri med normale geddetakler. Dette problem kan løses ret godt ved hjælp af Twinex releasetaklet, hvor krogene kan bevæge sig fremad, selvom fisken klapper kæberne sammen – den såkaldt moving hook effekt. Selvom landingsraten på Twinex releasetaklet, som du kan læse mere om på www.fiskogfri.dk, oftest ligger på 70-80% er moving hook effekten dog endnu bedre på elastiktaklet, hvor du vil komme til at bomme uhyggeligt få fisk.
Twinex taklet er ret let at lave, men Achilleshælen ved dette takel er, at det er enormt vigtigt, at man vælger de helt rette flådstop til de forskellige typer af wirematerialer. Her skabes moving hook effekten nemlig ved, at et flådstop glider ned at forfanget, når agnfisken låses mellem rovfiskens tænder – så krogene relativt set kan bevæge sig fremad. For at det funker perfekt, kræver det, at flådstoppet har den helt rette friktion mod forfangsmaterialet. Det er let nok, hvis man har et standardiseret takelmateriale, som passer perfekt på en bestemt flådstopper – men knapt så let, hvis man ofte varierer mellem forskellige forfangstykkelser, materialer og stops – der hver har sin helt specifikke friktion, som man lige skal finjustere. Disse takler fungerer bedst på hardmono og flettet titanium, men knapt så godt på almindelig flettet wire. Årsagen er, at kombinationen af den vinkel og friktion, der kommer på almindelige wireforfang, når flådstoppet skrider ned af taklet, kan give samme effekt, som når man krøller et gavebånd over en saks.
Krogningen er suveræn, men man krøller en del forfang på den konto – hvilket koster tid og penge. Dette er ikke et problem med hardmono og flettet titanium. Hele denne problemstilling eksisterer slet ikke på elastiktaklet, fordi moving-hook effekten skabes af elastikken, som arbejder helt uafhængigt af wiren. Et flådstop har endvidere altid en vis »opstartsfriktion«, inden det begynder at glide på forfanget – en problematik man også kommer helt ud over med elastiktaklet, hvor der overhovedet ikke er nogen opstartsfriktion i moving hook effekten.
Selve elastikmontagen giver en lidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.
Elastik-taklet giver perfekt krog-eksponering
Bedre eksponering af krogene er en anden fordel ved elastiktaklet frem for takler, hvor krogen sidder i agnfisken. Netop det, at krogen hænger løst dinglende under agnfisken gør, at krogspidserne er langt bedre eksponeret – præcist som på mange af release-taklerne, hvilket giver en bedre krogning – især når agnen fisker lidt over bunden. Netop den bedre eksponering af krogene gør desuden, at man kan anvende lidt mindre og skarpere kroge, som samtidig har mindre modhager og laver mindre krogsår end de lidt større kroge.
Sådan laves og fiskes elastik-taklet til gedder
Når hugget falder, sker der som regel det, at elastikken på agnfiskens hale falder af, så den ryger uden for geddens mund, hvorved agnfisken ofte hænger uskadt i elastikken, når gedden kommer ind. Har agnfisken taget skade under hugget, så den risikerer at lide, kan man så vælge at aflive den – og montere en frisk. Umiddelbart skulle man tro, at man konstant skal skifte elastikker på grund af geddens skarpe tænder, men praksis viser, at elastikkerne stort set altid er uskadte – selv efter en hel fiskedag med mange fisk i båden.
1: Monter et Drennan Grippa flådstop på et 30-40 lbs flettet wireforfang. Alle wiretyper kan bruges, men titanium er bedst. Kør det gennem de to øjer på en tregangssvirvel som vist – og monter derefter et nyt flådstop af samme type. Stoppet skal være så stort, at det ikke glider igennem svirvlens øjer. Med en lille splitring monteres en snap-lock hægte i den frie ende af tregangssvirvlen. Hægten skal have et stort øje – fx hægter fra Savage Gear eller Jackson. I Snaplock’en monteres en ganske almindelige husholdningselastik.
2: Bind en 2,5 mm rig-ring på for enden af wiren med en 4-tørns blodknude, hvori du med en lille splitring kan montere den forreste trekrog på taklet – eksempelvis en str. 6. Giv knuden en dråbe sekundlim. Hvis du vil have tre trekroge på taklet, som fx til en megakampskalle som denne, lader du tampen fra knuden stå – og binder endnu en rig-ring med splitring og krog på cirka 10-12 cm længere nede af wiretampen. I den modsatte side af rig-ringen på den anden krog bindes et 15-25 centimeter stykke 40-50 lbs monotrådet titaniumswire med en 4-tørns blodknude. Vil du kun have to kroge på taklet bindes den monotrådede titaniums tafs i rigringen fra den forreste krog (2).
3: Hiv et Drennan flådstop str. small af montageløkken og stik den stive titaniumswire op igennem det. Træk den ned på midten af wiren, kør en snaplock hægte på og monter endnu et flådstop. Denne snaplock må gerne være med et lille øje – fx Mustad 77145 str. 2. I snaplocken monteres en lille elastik – eksempelvis af den type man kan købe i mange rideforretninger.
4: Bind en rig-ring med splitring og en str. 8-6 trekrog i enden og giv knuden en dråbe sekundlim. Du er nu klar til at montere taklet på agnfisken.
Sådan monteres elastik-taklet på agnfisken:
1: Sæt den forreste store husholdningselastik ind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.
2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og ud af munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten.
3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkurat kommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.
4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns over halen.
5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.
6: Grib om agnfiskens ryg og søsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.
Elastik-taklet til gedder – øvelse gør mester
Alle og enhver vil kunne lære at dørge med elastiktakler. Selve montagen er egentlig ret let, men som med alt andet, kræver det lige lidt øvelse, inden det sidder på rygraden. Der er ingen tvivl om, at det er lidt lettere bare at plante et par trekroge solidt i den levende fisk, men når du har prøvet elastiktaklet et par gange, tager det faktisk ikke meget længere tid end at agne op på den normale måde.
Det er vigtigt, at det sted hvor du lægger agnen, når den monteres, er et sted, hvor der ikke ligger for meget rod, som agnfisk og takel kan få fat i, hvis den basker med halen på et kritisk øjeblik.
Tilsvarende er det en fordel at tænke over, hvordan du sætter din stang, mens agnfisken monteres. Hvis du er højrehåndet, er det lettest, hvis stangen står til højre for dig, så taklet kommer ind for højre. Elastikkerne skal sidde klar på selve taklet, hægternes placering skal være grovjusteret, og taklet skal ligge klar langs agnfisken, inden montagen påbegyndes. Der skal helst være et let træk i taklet, når elastikken føres igennem munden på agnfisken, så man undgår, at der kommer løsthængende løkker på frontdelen forfanget, som let kan føre til kludder, hvis fisken basker på det forkerte tidspunkt.
Når fisken så er monteret, sættes den forsigtigt ud i vandet, hvorefter du er klar til at dørge – uden at skulle have dårlig samvittighed over, at dine agnfisk i timevis svømmer rundt med et sæt store trekroge i kroppen.
Med elastiktaklet holder agnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der
forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.
Udskiftelige kroge – en af elastik-taklets fordele
På normale takler bindes eller not-a-knottes krogen direkte på forfanget. Denne procedure kan i mange tilfælde give et højt materialeforbrug af wire, fordi taklets levetid dermed er defineret af krogenes levetid. Især når man anvender meget dyre og ekstremt holdbare wirematerialer som fx titanium, er dette en stor ulempe, da en smadret krog kan betyde, at man skal kassere hele det dyre takel.
For at komme uden om dette problem, monterer jeg mine kroge i bittesmå split-ringe, der sidder i 2,5 mm rig-ringe, som er bundet til taklet. Dermed kan jeg udskifte krogene let og hurtigt – samtidig med, at jeg sparer både tid og penge på ikke at skulle kassere så mange takler.
Baitspikes og Twinex-kroge
Hvis princippet om ikke at sætte en krog i agnfisken betyder knapt så meget for dig som det fisketekniske, kan man variere konceptet med elastikmontagen på mange måder. Du kan fx montere agnfisken med en elastik i munden af agnfisken og kombinere med baitspikes til montagen af den bagerste del af taklet. At montere en baitspike på den bagerste krog og forsigtigt sætte den løst bagerst på undersiden af agnfisken er super let – samtidig med, at man har en montage, hvor krogene er markant bedre eksponeret end på de almindelige agnfisketakler, fordi taklet hænger og dingler løst lige under fisken. Dette muliggør igen brugen af mindre og skarpere kroge som giver mindre krogsår på gedden – samtidig med, at det giver en fin leading-link effekt.
Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få en selvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.
Leading-link effect på elastik-taklet til gedder
Når taklet hænger løst lige under agnfisken, giver det en såkaldt leading-link effekt – hvor en rovfisk, der umotiveret snapper efter agnfisken, lettere bliver kroget: Hvis en af geddens mange bagudrettede tænder får fat i wiren, vil den fremadrettede bevægelse af taklet få wiren til at glide bag tanden, indtil en af krogene automatisk rammer fiskens kæber eller munddele, så krogen kan få fat.
Du kan læse meget mere om de seneste og mest effektive varianter over elastiktaklet i Jens Bursells bog ”Geddefeber”, som du kan købe signeret her på både dansk, svensk, engelsk og tysk.
På releaserigshop.com kan du købe færdige kits til elastik-release-taklet til agnfisk her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014.
Hvis man udelukkende går efter de krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende
takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.
nov 14, 2023 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Henrik Lützen med en flotte tolvkilos gedde fra Egeskov Slot, hvor man i øvrigt ikke må fiske normalt.
Skal man fange store gedder i de kolde måneder er død agn sagen. I hvert fald hvis du spørger de to eksperter Henrik Lützen og Klaus Larsen, der begge er leveringsdygtige i XXL gedder på død agn. Og det var de selvfølgelig også den dag Fisk & Fri’s udsendte for nogle år siden fulgte i hælene på dem ved Egeskov Slot’s voldgrav.
TEKST OG FOTO: GORDON P. HENRIKSEN
BIP, BIP, BIP, skriger Henriks bidmelder, hvorefter han straks smider tallerkenen, hopper op af sædet og sprinter ned til din stang, hvor elektronikken netop har afsløret, at en gedde har samlet den halve agnfisk op fra bunden, og er ved at svømme væk. Han løfter stangen, giver modhug og den lange karpestang krøller godt og grundigt sammen med en solid madamme i den anden ende.
Fisken viser en ordentlig nakke og flot flanke med et helt særligt blåligt skær. Den tager et par gode tunge, men langsomme runs. Henrik får stille og roligt trættet den hurtigt på den bløde karpestang, hvorefter Klaus rutineret lister nettet under den, og der gives high fives hele vejen rundt. Fisken måles og vejes hurtigt til 116 centimeter og 12,4 kilo. – Vi får tager lidt billeder af den smukke fisk, før den ryger tilbage i voldgraven, så vi kan få en frisk kop kaffe og nyde øjeblikket. Jo – man må sige, at de to gutter forstår at levere varen, når det gælder storgedder på død agn. Klaus og Henrik har fisket gedder i årevis, begge har fisk over 15 kilo på CV’et og deres største er næsten alle taget på død agn – en metode som de forståeligt nok er glade for…
En liflig sonate akkompagneret af lys signalerer, at det er tid til at rejse fra stolen og fighte en grov gedde.
Grove gedder på død agnfisk
Henrik Lützen har fanget masser af store gedder på målrettet og seriøst fiskeri – senest en på 15,5 kilo. I dag har vi fået en helt særlig engangstilladelse til et unikt fiskeri i voldgraven ved Egeskov Slot. Der er gang i fiskeriet allerede fra morgenstunden, hvor jeg lægger ud med en firekilos fisk på lånte karpestænger, og jeg er hurtigt overbevist om at gutternes metoder er effektive. Men der er heldigvis også lidt tid til at sidde i fiskestolene, mens fiskegrejet passer sig selv. Her får vi lidt god mad på min medbragte gasgrill og en inspirerende snak om fisketeknikker.
Gourmetfrokost i det fri er en billig betaling for deres viden på dette område, og de virker tilfredse med min bestikkelse. Pludselig afbryder en bidmelder igen. Denne gang har Henrik fat i en fin gedde, som nænsomt bliver vejet og målt til 8,7 kilo og 103 centimeter, inden den forsigtigt sættes tilbage i voldgraven. – Værktøjet skal være i orden, forklarer Klaus. – Vi har altid et knudeløst net, en afkrogningsmåtte med indbygget målebånd, en vejeslynge, digital vægt og tænger med hver gang. De store gedder skal passes godt på. Vi genudsætter alle vores gedder, men vi har ikke noget imod, at folk tager et par enkelte mindre gedder hjem til frikadeller en gang i mellem, forklarer Henrik og tilføjer. – Det er vigtigt, at man giver et hurtigt modhug så fiskene ikke når at sluge agnene. De store fisk har alligevel hurtigt agnen inden i munden…
Fiskene håndteres forsigtigt og genudsættes nænsomt, så de kan svømme tilbage og blive endnu større.
Kølige gedder elsker døde agnfisk
Død agnfisk er på denne årstid helt klart deres favorit metode. – Når vandet er koldt er fiskene dovne, og de orker ikke bruge for meget energi på at jage. Derfor er død agn særlig effektiv i de kolde måneder, forklarer Klaus og tager en slurp friskbrygget kaffe. – Om foråret foretrækker vi, at fiske mere med spinnegrejet. Vi fisker også en del med levende agn, som er supereffektivt til de groveste gedder, men død agn har det også med at tage de store fisk, forklarer han med et smil. Og med en PR på 16,5 kilo taget på død agn, har han også noget smile over.
Agnen må gerne være lidt stor i det, fortæller Klaus. Vi ved ikke rigtig hvorfor, men det er klart vores erfaring, at halerne fisker bedre end hovederne, når det gælder de mere fede fisk, som afgiver en masse olier i vandet, som gedderne kan lugte på afstand, forklarer Klaus. Men som om det ikke er nok, bruger han også en lille plastik kanyle til at sprøjte Sensas fiskeolie ind i fisken.
Klaus i færd med at afkroge en af dagens fisk. Bemærk det gummicoatede net fra Savage Gear, der beskytter fiskens slimlag og
nedsætter risici for at krogen får fat i nettet, så afkrogningen tager længere tid en højest nødvendigt.
Tricks og grej til fiskeri med død agn efter gedder
Fodring til gedderne er et rigtig godt trick, som meget få benytter, forklarer Henrik og afslører en af grundene til, at disse to gutter har så stor succes med fiskeri med død agn. I en lille foldespand har han en blanding af rasp, hakkede fiskestykker og fiskeolie. – Lugten fra fiskeolien og fiskestykker får gedderne på finnerne, forklarer Henrik og triller et par kugler på størrelse med små tennisbolde. – Men raspen lokker også skallerne til og sørger for, at der er aktivitet i området. Det kan få gang i selv de mest træge gedder, fastslår Henrik og lægger et par kugler klar til at blive kastet ud sammen med agnene næste gang.
Efter en god tur i gasgrillen er der linet op med god mad og en Indian Pale Ale til at skylle efter med.
Masser af grej skal der til. – Vi kører typisk med tre stænger hver, forklarer Henrik. – Stængerne er 12 fod lange 2,50 lbs karpestænger med baitrunner hjul og 0,20 fletline, som sættes i banksticks med elektroniske bidmeldere, så de kan spredes lidt ud. – Vi er kommet slæbende med holdalls (fisketaske) fulde af stænger, banksticks, bidmeldere samt stole, grill og en masse andet. Det er bestemt en hel del mere udstyrskrævende end en gang streetfishing i Damhussøen, men når det er sagt, så er det også enormt hyggeligt at sidde i stolene og nyde naturen og det gode selskab, når først det hele er gjort klar.
For enden af linen
Forfanget er bundet af 0,75 mm flourocarbon og er cirka 70 centimeter langt. Til sild og skalle er der enten to eller tre str. 6 Mustad 3600-1X trekroge bundet mednot-a-knot knuden. For at kroge bedst muligt er det vigtigt ikke at begrave krogene dybt i agnfisken: Krogene skal kun lige skal have fat i skindet, men det kræver, at man bruger en såkaldt casting clip.
Systemet, der stammer fra England og har været brugt i mange år til fiskeri med død agn, går ud på at binde en løkke af nylon eller fluorocarbon om halen på agnfisken. Løkken lægges op omkring forfanget og hænges løst på en Fox Casting Clip, der typisk er monteret med en springring i den svirvel, hvor hovedlinen er bundet til forfanget. Det smarte ved casting clips er, at agnen ikke så let rives af krogene i kastet – hvilket betyder, at man på fisk med relativt sejt skind kan sætte krogene løst gennem en flig af skindet, så de lettere river sig fri, hvorved det bliver lettere at kroge fisken. På meget skøre agnfisk betyder det, at man kan kaste med agn, som det ellers havde været umuligt at kaste med. Fordelen ved at køre løkken omkring forfanget er, at løkken fanger en af krogene under indspinningen, hvis agnen ryger af krogene i kastet eller under fighten.
– Det har den effekt, at man ikke efterlader sin agn derude på fiskepladsen, for vi skal ikke have agnstykker liggende derude, uden der er vores kroge i, griner Henrik. Så risikerer vi jo at gedderne bliver mætte, inden vi når at fange dem…
Henrik, Klaus og Gordon får sig en velfortjent øl oven på dagens hårde fysiske arbejde…
Geddehygge bag stængerne
Og så er der hyggen! Vi har altid masser af god mad og tager os tid til at grille og hygge, smiler Henrik. – Nogle dage er der dog så meget gang i fiskeriet, at vi ikke når at sidde stille meget. Sådan en grilltallerken her glider godt ned med en god øl til på en kold vinterdag, kan du godt skrive, griner Klaus med munden fuld. Vi har også altid et blus med, så vi kan få varm suppe og frisk kaffe – evt. Irish Coffee, når det skal være lidt festligt, smiler Klaus.
Valg af sø spiller selvfølgelig en stor rolle. Vi fisker alle typer af søer, grusgrave og moser, forklarer de. – Selv ved de vande med stort fiskepres kan død agn være en giftig metode, da vores erfaring er, at de store gedder som har set mange agn, ikke lader en død agnfisk ligge, hvis den kommer forbi. Det nemme bytte, hvor de ikke skal bruge energi på at jage, er simpelthen uimodståeligt for dem. Det vigtigste, når vi udvælger vores spot, er at finde de dybeste huller eller bedste skrænter nær land, hvor fiskene opholder sig, når det er koldt, slutter Henrik, der med al tydelighed har demonstreret, at han ved, hvad han snakker om.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
feb 7, 2022 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Jens Bursell med en smuk 13,8´er taget på en 41 cm lang død agn, der blev sejlet ud – balanceret på Navigatorens hæk og derefter dumpet det helt rette sted.
Både når du fisker med død og levende agn, vil der være situationer, hvor du kan forøge effektiviteten af dit fiskeri betydeligt, ved at sejle dine agn ud på pladsen. Og – ofte vi du bedst kunne gøre dette uden at skræmme fiskene med en baitboat.
AF JENS BURSELL
FISKERI MED BAITBOAT er en super effektiv måde at fiske på, og det giver mange spændende nye muligheder for at fiske på pladser uden for kastevidde – samt at bruge alternative agn og metoder, der ikke ville have været mulige at bruge med de traditionelle teknikker. En moderne baitboat har en rækkevidde på flere hundrede meter, hvilket giver dig mulighed for at fiske massevis at nye pladser fra land, hvor du umuligt ville have kunnet kaste ud på den rette dybde. Det kan eksempelvis være i søer, hvor du vil fiske for foden af en skrænt, der ligger over 100 meter ude – eller hvis du vil fiske til nogle gode features som fx grødebælter, øer eller lignende, der er uden for kastehold. Det er dog ikke kun ved fiskeri langt ude, at baitboaten har nogle store fordele. Også når der skal fiskes med ekstrem præcision tættere på, er det en stor fordel at kunne sejle taklet ud. Et godt eksempel er, hvis du vil fiske under nogle udhængende grene eller lige op af et åkandebælte, hvor det kan være svært eller yderst risikabelt at forsøge på at ramme tilstrækkelig præcist med et normalt kast.
Køber du en af de dyrere modeller med indbygget transducer og trådløs forbindelse til en plotter, vil du kunne se dybde, grøde og bundforhold på din skærm på land, imens du sejler dine agn ud – hvorefter du dumper din agn, når du kan se, at du har nået den rette dybde – eller det grødefri spot, hvor du har valgt at fiske. Og er du heldig at spotte en stor rovfisk på vej ud, kan du spontant servere agnfisken for snuden af den. Det sker dog ikke så tit, men chancen er der.
Med en baitboat får du mulighed for at placere dine agn langt uden for normal kastevidde – eller med langt større præcision indenfor normal kastevidde. Her er det Global Fishings Navigator Baitboat, der er i aktion.
Sådan bruges baitboat til geddefiskeri
Princippet i en baitboat er, at den typisk har et eller to lastrum til taklerne med en luge i bunden af dem hver, der kan åbnes ved at vippe på en tangent på styrekonsollen. Inden du laster båden med agn og takel, placeres din stang i en stangholder, og taklet lægges på jorden, så der er et jævnt træk i linen. Monter agnen, tjek at linen ikke er snoet om topøjet og slå baitrunneren til. Når lugen lastes, åbnes den, hvorefter man stikker agn og takel op nedefra og lægger det på toppen af baitboaten. Herefter lukkes lugen, og forfanget strammes op, så lod og starten af taklet ligger i bagenden af lugen. Agnfisken lægges i den modsatte forreste ende af lugen, mens du tjekker, at selve taklet ligger på en måde, så det ikke kan kludre op, når lugen åbnes. Baitboaten løftes nu ud i vandet, alt imens du sørger for, at der et let træk i linen, så den ikke filtrer op i topøje, siv eller andet. Giv baitboat´en et let puf udaf, hæng styrekonsollen om halsen og tag stangen op i hånden. Slå bøjlen over og hav hele tiden en finger på spolen, så du kan sikre det modtræk i linen, der gør, at der ikke kommer en stor linebue mellem dig og baitboaten, når agnen sejles ud.
Når baitboaten ankommer til fiskepladsen, udløser du lugen og lader taklet synke ned til bunden. Har du også foder i lugen for at sprede godt med duft i vandet, lader du agnen synke på slap line, så foder og agn havner samme sted. Bruger du ikke foder, kan du også vælge at lade taklet falde til bunds på strakt line. Stram linen forsigtigt op, så loddet ikke flytter sig på bunden og sæt din stang i stangholderne, der typisk har en elektronisk bidmelder forrest – samt en ”hanger” som visuel indikator på den bagerste bankstick. Slå bøjlen over og sæt linen i hangerens clips, hvorefter du tænder din bidmelder, og er klar til at vente på hugget.
Den perfekte præsentation med baitboat
Uanset hvilket takel du bruger, vil du med en baitboat kunne være meget mere sikker på, at taklet kommer til at ligge helt perfekt – i forhold til når du kaster ud. Årsagen er selvfølgelig dels, at du skåner krogholdet i agnfisken for den kraftige kasteacceleration, at du undgår kludder i kastet – samt at krogholdet i agnfisken ikke udsættes for nedslaget i vandet, der – hvis man er uheldig – kan rive krogene løs. Baitboat´en giver desuden mulighed for at bruge takler med moving-hook effekt, som fx Skating Hook eller Twinex release-takler – uden at skulle besvære sig med brug af casting-clips for at forhindre, at taklet rives løs i kastet. Med moving-hook takler kan krogene bevæge sig frit fremad i modhugget – også selvom gedden låser agnfisken 100 % fast imellem kæberne, hvilket giver en højere landingsrate set i forhold til de normale takler.
Fiskeri med store agn
Mega-agn på fx 30-50 centimeter, der er alt for store til at kaste ud, kan du også så let som ingenting fiske med en baitboat. En normal sild vil kunne ligge i lasten og frigives perfekt gennem lugen, men er agnen stor og tyk, skal der en anden teknik til: Her gør jeg blot det, at jeg lægger loddet, som er fladt, på agterspejlet af baitboaten, hvorefter jeg placer agnen op ad loddet, så det forhindrer agnfisken i at glide ud over bagkanten på båden. Det hele skal selvfølgelig lægges, så taklet ikke går i kludder. Herefter sejles taklet ud på slækline, og når baitboaten er ude over fiskepladsen, hiver du ganske let i linen, så agnfisk og takel falder ud over kanten på båden.
Levende agn kan også fiskes med baitboat – og fisker du fra land, er den letteste teknik metoden subfloat paternoster, hvor et sænket flåd hæver agnfisken over bunden. Her sætter du blot loddet, der forankrer dit sub-float paternostertakel til bunden, op i lugen. Lodtafsen er normalt 1-2 meter lang. Når du sejler agnen ud, hæver du stangen godt, så linen kommer ordentligt fri af vandet samtidig med, at agnfisken kører i overfladen 1-2 meter bag baitboat ´en på vej ud, hvilket er let at gøre, uden at det går i kludder.
Der findes også flere andre måder at bruge din baitboat til geddefiskeri på, hvilket du kan læse mere om i min geddebog – Geddefeber, som du kan købe her.
Med en baitboat kan du lave en præcisionsfodring lige over agnen – her med små fiskestykker.
Præcisionsfording med baitboat
Der findes et væld af baitboats på markedet – heriblandt en Med en baitboat har du unikke muligheder for at lave en lille fodring ved agnen. Mit primære mål med dette er at skabe et ekstra attraktivt duftspor lige ved agnen, og jeg bruger derfor kun grundfoder og/eller en mos af små fiskestykker, så der ikke er en fare for at mætte fiskene derude på pladsen. Gedderne skal jo helst være sultne nok til at tage din agn. Som regel bruger jeg 1-2 cm store sildestykker – gerne blandet med grundfoder som fx Brownings BBQ og Black Halibut.
Batterier og baitboats
Man har rigeligt at slæbe på i forvejen, så du vil blive glad for nogle gode li-ion batterier, der vejer mindre og har højere ydeevne. Her bruger jeg Rebel-Cells 12V18, der kan holde til flere dages fiskeri og mange lang udsejlinger på et enkelt batteri. www.rebel-cell.com
Der findes et væld af baitboats på markedet – heriblandt en del af ret tvivlsom kvalitet, som bare giver bøvl og besvær med reparationer. For at kunne bruge den til predatorfiskeri, kræver det bl.a. nogle relativt store luger. Jeg har de par år anvendt modellen Navigator fra Navigator Baitboats. Den har to store luger og sejler mine agn både hurtigt og sikkert ud på en hvilken som helst afstand. Navigator kan fås med indbygget transducer – og trådløs forbindelse til en plotter på land. Skærmbilledet kan også ses på fx ipad, hvis du hellere vil det. www.navigatorbaitboat.com
Hvis du vil se hvordan man bruge sin baitboat til geddefiskeri, så se denne video på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
Li-ion batterier betyder lav vægt og høj batterilevetid.
jun 20, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri
Det er intet så beroligende – og spændende – som at se et geddeflåd duve på overfladen.
Som alsidig geddefisker kan du få brug for en række forskellige flåd – uanset om du fisker med naturlig eller kunstagn. Her får du en guide til de vigtigste typer af geddeflåd, der gør, at du er dækket ind til enhver situation.
AF JENS BURSELL
FLÅD TIL GEDDEFISKERI fås i et utal af variationer – lige fra den gode gamle rød/hvide geddeprop af polystyren – til de nyeste typer af avancerede paravaneflåd. Men hvad skal man vælge at bruge til forskellige former for geddefiskeri? Her får du svaret.
Flåddets funktion er dels at præsentere agnen i den rette dybde på den rigtige afstand – og dels at sikre en tydelig visuel indikation af hugget, så man lettere kan time sit modhug korrekt. Generelt gælder det, at jo længere du skal kaste, og jo større agnen er – desto større bæreevne skal flåddet have. Tilsvarende – jo hurtigere en agn skal fiskes ved fx dørg eller trolling – desto mere skal flådet kunne belastes, for at holde agnen kan holde den rette dybde.
Med et arsenal af flåd med bæreevne fra 20-100 gram vil man være dækket godt ind til de fleste situationer: 20-30 grams bruges til mindre agn, 30-40 grams flåd til fx større agnfisk i 2-300 grams klassen – mens de helt store flåd først er nødvendige med ekstremt store agn – eller når der skal fiskes meget dybt med god fart.
Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd til agnfisk: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der “låser flådet” på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.
I toppen af geddeflåddet
Flådtoppen er den del af flåddet, der ses, når man fisker, så det er indlysende, at den skal være bemalet i en god kontrastfarve, så det er let at se. På mørk baggrund – eksempelvis i en sø, hvor baggrunden er spejling af en mørk skov eller bakke – ses flåddet bedst med eksempelvis en skrigende neongul top, mens man på åbent vand i medlys ofte lettest ser flåddet, hvis det har en ambulancerød top. Fiskes der derimod i direkte modlys på åbent vand til en helt sort flådtop ofte være det letteste at se.
Geddeflåd kan være lavet af mange forskellige materialer. Transparente, hule flåd af klar plast med luft indeni, giver en visuelt elegant præsentation af agnen, men har den ulempe, at de er mere skrøbelige end flåd lavet af et massivt, gennemgående materiale som fx flåd af polystyren eller skumplast. Er der eksempelvis mange smågedder i farvandet, når der dørges på lavt vand, vil man af og til komme ud for at gedderne hugger efter flåddet – og er det først punkteret af geddetænder, så er det ikke meget værd.
Omvendt gælder det med massive flåd, der kan tåle lige så mange tænder det skal være – samtidig med at de bare generelt holder til en masse flere tæsk. Transparente, hule flåd er således et oplagt valg ved fiskeri i meget klart vand, hvor det gælder om at minimere flådtaklets synlighed, men til generelt brug får man helt klart et mere holdbart flåd, der giver lige så mange hug, hvis man vælger et massivt flåd.
Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.
Montering af geddeflåd
Flåd til geddefiskeri monteres typisk glidende eller semi-fikseret. Et glideflåd kan – som navnet antyder – glide op og ned af linen, mens semi-fikseret betyder, at flåddet sidder fast på linen under kast og fiskeri, men kan flyttes op eller ned af linen efter behov, hvis der skal fiskes i forskellige dybder.
Glideflåd til geddefiskeri
Glideflåd er helt klart det bedste allround valg til geddefiskeri, da man let og hurtigt kan ændre flåddybden, samtidig med at man selv med korte stænger kan fiske med lange takler. Montagen er simpel: Flåddet trådes på linen i det gennemgående hul, hvorefter der monteres et flådstop af silikone over flåddet. Herefter kan flådstoppet, der således er semi-fikseret, skubbes op eller ned ad linen, så det passer med den dybde, som man ønsker at fiske i. Et godt alternativ til flådstoppet er at binde en stopknude med 4-5 tørn af elastisk powergum, der griber godt, men relativt let kan skubbes op og ned af linen. På flåd med et gennemgående hul, der har lille diameter, er stopknuden som regel rigeligt til at stoppe flåddet på linen, når det flyder op, men er hullet større, kan det være nødvendigt at sætte en stopperle mellem flådtop og powergum stopknude.
Under fighten, glider flåddet blot baglæns ned ad linen, hvorefter flådstop eller stopknude problemfrit glider gennem stangens øjer og ned på hjulet. Når du bruger multihjul med linefører, er det vigtigt at flådstoppet er slankt, så det let kommer igennem – og her er de meget aflange cylindriske typer af flådstops ofte bedst.
Gode allround glideflåd til fiskeri med agnfisk fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.
Fiskeri med synkeflåd efter gedder
Subflåd eller synkeflåd er et glideflåd, der anvendes til at hæve agnen til den rette dybde under vandet – eksempelvis, når der fiskes den stationære bund teknik, som kaldes ”sunken float paternoster”. Da det hverken er meningen, at lystfiskeren eller gedden skal se flåddet, er det normalt ubemalet og oftest af hult, transparent plast, men massive flåd kan også benyttes. Udover at hæve agnen tjener flåddet – når det er monteret glidende på hovedlinen over agnen – også det formål at hæve hovedlinen lodret, så man ikke risikerer, at gedden bider over selve hovedlinen, når den angriber agnen.
Geddeflåd med belastning
Belastede glideflåd, som ofte blot monteres i bunden, anvendes tit til teknikker, hvor visuel indikation via et flåd kombineres med fiskeri på bunden med fx død agnfisk. Fordelen ved et belastet flåd er, at det giver en god indikation, uanset hvilken dybde man fisker på, hvilket stiller mindre krav til præcision med dybdemåling og placering af taklet. Det betyder i praksis, at man kan anvende teknikker, hvor afstanden fra flåd til agn er betydeligt større end den lodret målte dybde over agnen, hvilket gør det lettere at fiske på en stejl skrænt eller i områder med store topografiske forskelle inden for et lille område.
Fra venstre mod højre: a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster med levende agnfisk.
Montage af geddeflåd
Semi-fiksering af flåddet kan ske på flere måder. På det klassiske gamle polystyrenflåd, semi-fikseres flåddet ved, at man skyder en plasticpind ned i det gennemgående hul i flåddet. Metoden er simpel, men har også den oplagte begrænsning, at det er svært at kaste med, når der er tale om længere flådtakler til fiskeri på større dybder. En anden måde at semi-fiksere et flåd er sætte det på linen med en trolling-clip og en blinklås, som man gør med paravaneflåd og flåd til træk direkte bag båden. Det traditionelle paravaneflåd er lavet til dørg eller trolling – og er konstrueret, så det trækker ud til siden, når man bevæger sig fremad, hvilket giver en mere effektiv afsøgning af vandet. Øverst sidder et hult eller massivt flydeelement og nederst en plade, der stabiliserer og styrer flåddet, så det griber og går rigtigt i vandet. Når flåddet sættes på, starter man med at montere blinklåsen i nederste, bagerste hjørne af flåddet, så flåddet ikke kan mistes, hvorefter man semi-fikserer lineklemmen på linen forrest og søsætter flåddet, der herefter med bådens fremdrift trækkes ud i den rette afstand fra båden.
Når fisken hugger og er solidt kroget, giver man et par gode ekstra ryk i linen, hvorved klemmen rystens fri, så paravaneflåddet kan glide ned ad linen til forfanget, så det store flåd ikke er i vejen under fight og landing. Husk at placere en stor perle foran krogtaklet, så flåddet ikke glider helt ned og dunker i hovedet på fisken. Dels kan fisken blive ret sur, hvilket kan forlænge en kritisk fase i fighten – og dels kan et stort, tungt flåd, der kastes frem og tilbage helt nede ved taklet, risikere at rive krogen ud på en yderligt kroget fisk.
Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.
Afbalancering af flåddet til geddefiskeri
Når du vælger, hvor mange gram flåddet skal belastes med, er der flere faktorer at tage hensyn til. Et flåd skal nemlig ikke altid belastes med den angivne bæreevne. Jo hårdere du belaster flåddet desto mindre modstand mærker gedden, når den hugger, hvilket kan være en fordel, hvis fiskene er sky. Omvendt – er flåddet belastet for hårdt, betyder det, at det går under alt for let i bølgerne, ved et skævt træk i båden – eller på grund af agnfiskens bevægelser. Dette er indlysende nok heller ikke optimalt, da man risikerer flåddet vil gå under så ofte, at man vil være i tvivl om det er hug, når gedden endelig tager agnen. Dette kan koste dyrt både for dig og fisken; dels fordi du måske ikke får givet modhug i tide, så fisken når at spytte agnen – og dels fordi du risikerer, at agnen får mulighed for at sluge agnfisken helt, så den bliver svær at genudsætte uden skader. Generelt gælder det, at jo større bølger, dårligere sigt og større/mere livlige agn, desto mindre hårdt skal flåddet belastes for at give en tilstrækkelig pålidelig indikation af hugget.
Hvilken form skal geddeflåddet have?
Flåddet form har betydning for hvor meget modstand gedden mærker, når den tager agnen – samt hvor pålidelige hugindikationen er: Jo slankere flåddet er, desto mindre modstand mærker fisken, når den hugger. Bagsiden af medaljen er, at jo mere følsomt flåddet er, desto lettere vil det også give en fejlindikation, som kan forvirre. Slanke eller cigarformede flåd er normalt et godt allround valg i stillestående vand, mens de mere brede typer har sin force i mere kraftig strøm, hvor strømhvirvler lettere kan suge et for slankt flåd under.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
Du kan læse meget mere om geddefiskeri i Jens Bursells bog “Geddefeber” som du kan købe her.
Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene. De kan bruges til både kunst- og naturlige agn.
Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn – en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.
apr 1, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.
Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…
AF JENS BURSELL
Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften. Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.
Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.
Smågedder på stribe
Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.
I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.
The waiting game…
Bip, bip, bip, biiiip
Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.
Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk
Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…
Eller måske omvendt…
Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!
Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…
En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.
Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.
For sent til den helt store gedde?
Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…
Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.
Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…
Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.
Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter… Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.
Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.
feb 11, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.
Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.
Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.
