NYE TIDER HOS SHIMANO

I Danmark vil salget af Shimanos produkter blive varetaget af Adam Davis (tv) og Andreas Peter Rasmussen (th).

 

Det ikoniske brand Shimano er velkendt og værdsat af de fleste lystfiskere verden over. I Danmark er Shimano nok mest kendte for deres kompromisløse high-end fiskehjul, men producenten byder også på et omfattende sortiment af topkvalitetsgrej rangerende over alt fra stænger og liner til beklædning, tasker og alle tænkelige former for tilbehør.

AF JENS BURSELL

Gennem mange år blev Shimanos fiskegrej solgt via grossisten Normark, men fra og med den 1. oktober i år overtager Shimano selv salget af deres varer i Danmark. Det kommer til at ske via Shimano Nordic Denmark, hvor det daglige salg vil blive varetaget af Andreas Peter Rasmussen og Adam Gabriel Davis, som er både kendte og vellidte ansigter i det danske lystfiskermiljø.

Andreas Peter Rasmussen er 28 år gammel og har haft en fiskestang i hånden de sidste 23 år. Andreas har for alvor været synlig i branchen de sidste ti år, hvor han til dagligt har arbejdet i Jagt & Fiskerimagasinet. Derudover har han sammen med sin kammerat Frederik stået for lystfiskerholdet på Gladsaxe Ungdomskole. Han har rejst meget af verden rundt med en fiskestang i bagagen og har derfor prøvet kræfter med mange forskellige former for fiskeri. Andreas er salgsrepræsentant, og vil fremover kommer til at køre rundt i hele Danmark for at besøge butikkerne som kørende sælger.

Adam Gabriel Davis er 21 år og en super passioneret havørredfisker. Adam slår primært sine folder på de sjællandske kyster eller i de jyske åer. Han har tidligere arbejdet i fiskebutikken Hunters House på Frederiksberg. Adam kommer primært til at sidde på kontoret, der ligger på Østerbro i København, hvor han bl.a. skal tage sig af reklamationer, svare på tekniske spørgsmål samt sælge Shimanos produkter til forhandlerne.

Shimano Nordic Denmark

– Efter 20 års fantastisk samarbejde med den store grossist Normark, har Shimano som nævnt valgt at gå solo fra d. 1/10-2020, fortæller Andreas. – Målet med dette er, at vi gerne vil kunne servicere vores kunder på bedst mulig måde. Shimano kommer til at sælge et langt større sortiment end tidligere, hvilket vil sige, at der forhåbentligt er noget for alle. Vi vil gøre det så nemt som muligt for butikkerne at arbejde sammen med Shimano, hvilket vil blive bakket op og faciliteret af professionel service- og markedsføring med hjælp fra hovedorganisationen Shimano Nordic, der har hovedkontor i svenske Upsala. 

Andreas Peter Rasmussen som vi kender ham bedst - med en stor fisk i hænderne.

Andreas Peter Rasmussen som vi kender ham bedst – med en stor fisk  i hænderne. Her er det en GT, der ikke kunne modstå en af hans fluer.

 

– Vi ønsker at skabe en pålidelig og individuel relation til de forskellige butikker, og på sigt vil vi tilbyde butikkernes personale kurser og uddannelse, så de kender idéerne, filosofien og teknologien bag vores produkter, supplerer Adam. – Vores fremtidige samarbejde med butikkerne skal derfor ses som et partnerskab og ikke bare en normal B2B-relation: Det, at Shimano nu er repræsenteret direkte i Danmark, vil give markant bedre service. Ikke blot for butikkerne, men også for dem det i sidste ende drejer sig om – nemlig de danske lystfiskere.

– På cykeldelen gik Shimano allerede single i 2013, siger Andreas. – Kontoret på Østerbro rummer nu både cykeldelen og fiskedelen, hvor vi sammen kan udvikle koncepter, der virker. Cykeldelen, der har været veletableret i mange år, fungerer bundsolidt med deres skarpe team, hvilket gør, at vi som nye spillere på markedet har en god “backend” at læne os op af. Vi er her for at lytte- og ikke mindst for at hjælpe vores kommende forhandlere til et fremtidigt perfekt samarbejde.

Er du som butik interesseret i at sælge produkter fra Shimano, G-Loomis eller PowerPro kan du allerede nu registrere dit firma på The Shimano Retailer Portal her.  Når du er registreret vil du automatisk blev kontaktet efter d. 1 oktober. Er du interesseret i at se Shimanos store 2021 katalog, så tjek det ud online her.

– I kommer til at se meget mere til Shimano – til vores brede sortiment og ikke mindst vores mange high-end produkter, som nu vil blive meget mere let tilgængelige, slutter Andreas og Adam.

 

Adam Davis er på trods af sine blot 21 år en erfaren lystfisker med hang til store ørreder som denne.

Adam Davis er på trods af sine blot 21 år en erfaren lystfisker med hang til store ørreder som denne.

CASPER DYRET – STORFISK MED DISKRETION

Casper “Dyret” Christensen var en af de første danske vertikalfiskere – og han har over årene fanget en imponerende række af storfisk helt op til 10 kilo.

 

Casper ”Dyret” Christensen har levet under fiskemediernes radar i mange, mange år – på trods af, at han har været en af de vigtigste pionerer og storfangere inden for flere forskellige former for bådfiskeri gennem årtier – lige fra torsk og laks – til sandart. Her får du historien om Casper, hvis tilnavn ”Dyret” refererer til hans både, hvoraf de fleste har heddet – ja gæt selv.

AF JENS BURSELL

SKYGGERNE er så småt ved at blive lange, da vi mødes ved bådebroen langs bredden af et af Caspers favoritvande på Sjælland. – Kom ombord på ”Lille Dyret” griner han og gør plads, så jeg kan møve mig ud over kanten af broen og ned på den lille bitte snigerjolle, han har fået lavet specielt til vertikalfiskeriet efter sandart, som i næsten 15 år har været hans favoritfiskeri – lang tid inden. der var nogen danskere, som  overhovedet vidste, hvad vertikalfiskeriet gik ud på.

Vel nede i båden får jeg en kort introduktion til den lille jolles fortræffeligheder, og inden længe bevæger vi os lydløst ud over vandet trukket af hans frontmonterede elmotor. Blot tre minutters sejlads fra bådebroen stopper vi. – Lad os lige finkæmme dette område, for her plejer nemlig at stå en del fisk hen på aftenen, siger Casper, idet han lige laver de sidste indstillinger og finjusteringer på sit Garmin Live Scope, der som en organisk scanner finkæmmer vandet foran båden for alle tegn på fisk foran båden.

– De ny Panoptix og LiveScopes fra Garmin har revolutioneret mit fiskeri på søerne, for kombinationen af de to gør det markant lettere for mig at finde fiskene, se hvad jeg har under båden, sejle helt rigtigt ind over fisken – og få sænket agnen helt perfekt foran fisken, siger han. – Og – med den nye live-teknologi, er det også uhyggelig meget lettere at se fiskens reaktioner på agnen samt ens bevægelser med den, så det bliver meget lettere at lave de helt rette moves med den perfekte timing.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Benmærk den karakteristiske lodrette position indet gedden hugger. Havde det været en sadnart var den ofte kommet mere vandret og dianolant - og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd streg på LiveScopet.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30 monteret til downscan, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Bemærk den karakteristiske lodrette position idet gedden hugger. Havde det været en sandart var den ofte kommet mere vandret og diagonalt – og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd lodret streg på LiveScopet, men snarere en mere højrygget eller kugleformet silhouet. Senere i september 2020 vil du kunne se en video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor Casper demonstrerer sine teknikker, samt hvordan han indstiller og aflæser loddet under fiskeri efter gedde og sandart på søerne.

 

Bulls eye

Præcis, hvor godt man vil kunne pejle sig ind på de enkelte fisk med den nye teknologi, giver Casper et klasseeksempel på allerede ved den første fisk vi ser: – Forrest på den frontmonterede elmotors motortromle, har jeg monteret min LiveScope transducer, der er vinklet, så den peger og scanner frem foran båden. På en anden splitscreen, ser jeg et sidescan billede, så jeg også kan se fisk ude til siderne, forklarer han. – I det samme kan vi se en fisk dukke på LiveScopet cirka 25 meter foran båden 6-7 meter nede i vandet. Og netop fordi LiveScopets beams skyder parallelt med motorhovedet, som er over vandet, er det super let at visualisere præcist, hvordan han skal styre båden for at komme korrekt ind over fisken. Casper korrigerer bådens fremdrift med fjernbetjeningen til den frontmonterede, hvorefter han sænker farten og lader den glide med den rette vinkel helt perfekt hen over fisken. Simultant med at dette sker, kan vi se fisken glide ind på Panoptix transduceren, der står i downscan position, hvis billede ses på den anden skærm. Idet samme bådens fart dør helt ud er vi lige over fisken.

– Så er det nu, smiler Casper og dumper sit softbait – en Westin Twinteez – så vi kan se den dale gennem vandet på loddet lige ned cirka 75 centimeter over fiskens hoved. På både Panoptix og LiveScopet kan vi se, hvordan fisken stiller sig næste lodret under agnen med en viftende hale, mens den tydeligvis stirrer interesseret på agnen. – Det er en gedde, fortsætter Casper – det kan man se på den måde, de står lodret på. Det gør sandarterne meget sjældent. De står ofte mere roligt og vandret under agnen – og når de stiger til den, er det ofte mere skråt og langsomt i forhold til, når gedden angriber agnen. Gedden hugger dog ikke, så Caster trækker det sikret kort, som består i med små bevægelser stille og roligt at løfte agnen tættere og tættere mod overfladen. Gedden følger med 2-3 meter, og pludselig kommer hugget cirka 3 meter under båden. BANG – på tros af geddens beskedn cirka 3 kilo krummer stangen solidt sammen på den korte line, og kort tid efter vælter en ilter gedde rundt i overfladen indtil Casper for fat med et gællegreb og afkroger fisken, så den kan få sin frihed igen.

– Det er utrolig vigtigt, at transduceren er vinklet helt korrekt, for at man rammer fisken perfekt, understreger han. – Af samme årsag bruger jeg meget tid på at indstille vinklen, så jeg er 100 % sikker på, at fisken rammer lodret over ”0” punktet på downscanneren. På min lokale sø gør jeg det ved, at jeg har sænket en glasflaske med luft i en snor 1 meter over bunden. Den sejler jeg forbi på vej ud til pladsen, og finder den ved hjælp af et waypoint. Fordi den er fyldt med luft er den virkelig nem at se på loddet. Herefter bruger jeg positionen af denne under en smal 8 graders transducerkegle, til visuelt at justere den helt rette vinkel på min transducer og transducer pole, så jeg ved at transcuderkeglen går helt lodret ned igennem vandet i forhold til min transducerpole. Husk at folk i båden skal sidde det samme sted, som under praktisk fiskeri, mens kalibreringen foregår, for blot det, at en person flytter en meter i båden, kan ændre vægtfordelingen, så transducerkeglen rammer et par grader skævt ned igennem vandet – og det kan betyde meget for, hvorvidt du rammer helt præcist med din jig. Til netop denne kalibrering kan det være en fordel med en libelle på din transducerpole – eller en waterpas i båden. Det her er bare sindssygt vigtig!

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart.

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart. Og der har været nogle vilde ture imjellem… I foråret fik han eksempelvis på en weekend sammen med sin søn Rasmus 12 over 6 kilo op til 10,5 kilo. Og det var ikke hans bedste weekend. Alle fiske bliver naturligvis genudsat.

 

Adrenalin suset fortsætter

At finde fisken på denne måde og se den hugge på skærmen er det ultimative kick. – Jeg er helt vild med det her fiskeri, griner Casper, der har dyrket det pelagiske softbaitfiskeri efter sandart gennem mange år nu. Når først fiskeriet kører, og man jævnligt ser fisk, man kan fiske til, er det som om, at tiden står stille og alt andet omkring en forsvinder. Ens øjne er simpelthen klistret til skærmen, og nerverne hænger helt udenpå hele tiden, når man med det samme kan se fiskens reaktioner på ens agn.

– Min søn Rasmus har det på samme måde som jeg, og vi fisker virkelig meget sammen – både her på Sjælland og mange andre steder i fx Sverige, der er målet for vores mange sandartture. For et stykke tid siden kom Rasmus ud for en ulykke, hvor han fik kraniebrud, og siden da har han desværre jævnligt haft fantomsmerter en række forskellige steder i kroppen. Det er fantastisk heldigt, at han overlevede, men smerterne er ikke rare at skulle leve med. Det eneste, der virkelig får smerterne til at forsvinde, er vertikalfiskeriet efter sandart, for det er så spændende og altopslugende, at han simpelthen glemmer, at han har ondt, når hans øjne er klistret til skærmen med fiskestangen i hånden.

Sandart på flimmeren

Inden længe er vi fremme ved den næste fisk. – Det her er helt klart en sandart, forklarer Casper. Den er klart mere højrygget at se på, når den ses på Livescopet, og når den glider ind under Panoptix´en tegner den som en meget mere rund, massiv og rød kugle end man ville se, hvis det var en gedde.

Vi sænker en jig ned cirka en halv meter over den. – Særligt til sandart er det super vigtigt, at bruge meget små og afdæmpede bevægelser med stangen, understreger Casper. – Ofte er det bare 5-10 cm nøk med lange pauser, der skal til at få sandarten til at hugge. Sandarten står længe og kigger på jiggen, som det er typisk for dem. Man kan tydeligt se, at den svømmer lidt frem og tilbage omkring agnen, mens den stiger uendelig langsomt tættere på den. Også her prøver Casper at tirre den ved langsom at nøkke agnen opefter, men det lykkedes desværre ikke i denne omgang. – Det er netop til disse sagte løft, at det er fedt at bruge Daiwas Viento low profile baitcasters, for de har en speciel tangent over spolen, der gør det muligt at tage agnen ind i små nøk – uden at dreje på håndtaget. Og det er jo super smart, når man samtidig skal styre elmotor og marineelektronik med den anden hånd.

Casper med en af hans mange store gedder taget fra "Lille Dyret".

Casper med en af hans mange store gedder taget fra “Lille Dyret”.

 

Storfanger gennem årtier

I takt med, at det bliver mørkere, ser vi tydeligt det klassiske fænomen på lodderne, hvor alger og zooplanton stiger mod overfladen – med bytte- og rovfisk lige i hælene. Vi får en del mindre gedder højt i vandet, og da det bliver mørkt, får jeg også en enkelt mindre sandart, som hugger cirka otte meter under båden. Desværre bliver vi overrasket af et gigantisk regnvejr, der sætter en stopper for fiskeriet tidligt på natten, men på vej ind mod bådebroen får jeg historien om Caspers mange år som storfanger.

– Jeg startede med at fiske som tre-fireårig i midten af halvfjerdserne, og til at starte med var det især molefiskeriet oppe ved Helsingør, som min far tog mig med på. Sidenhen udviklede det sig mere hen imod søfiskeriet, og her var det især de lokale søer og moser i Ballerup og omegn, der blev gennemfisket efter aborrer og gedder. Jeg fiskede også en hel del medefiskeri – blandt andet efter suder, og til sidst endte jeg sågar også med at fiske med i de dengang noget større medekonkurrencer, der blev afholdt rundt omkring i landet. Parrallelt med dette deltog jeg også på en del klubture – blandt andet på kutter – fuldstændig som det var helt klassisk for det blomstrende klubliv i firserne.

– Da jeg blev 15-16, begyndte jeg at blive meget mere seriøs omkring mit fiskeri, og i denne periode fiskede jeg rigtig meget sandart i blandt andet Bagsværd sø – typisk langsom dørg med woblere, fortsætter han. – Og – da jeg fik mit eget kørekort blev det også til mange langture til blandt andet Jylland med levende agn efter gedder.

– Da jeg var 17-18 år gammel fik jeg min første båd sammen med en der hed Henrik – en Shetland 540. Til at starte med var det mest trolling vi dyrkede, men vi fiskede også en del makrel i Øresund fra båden. Det var dog først, da jeg fik en ny båd selv – en Salmo 540 – at jeg for alvor begyndte at dyrke torskefiskeriet – og det gik forrygende. På den tid havde vi typisk i omegnen af 100 torskedage om året – og vi tog også mange spændende ture op i Kattegat, dengang der stadig var noget at fange der – blandet havkatte på vragene. Jo vi fangede rigtig mange store fisk fra ”Dyret 1” i de år. Senere fik jeg en Orca, der meget originalt kom til at hedde ”Dyret 2”.

Casper med sin PFB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

Casper med sin PB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

 

Champangnefiskeri på Apataki

– Et par år senere begyndte vi at opdyrke torskefiskeriet i Østersøen med stor succes, afslører han. – Først gik det meget langsomt, og vi havde en del rekognosceringsture uden de helt store resultater. Vi havde hørt rygterne om de mange store torsk ved Apataki-knolden fra erhvervsfiskerne, men vi brugte flere år på rent faktisk at finde den. Til sidst lykkedes det – og det gjorde det, fordi vi så en turbåd fange en stor fisk ved noget, der mindede om en tilfældighed. Herefter finkæmmede vi området, og pludselig en dag sammen med min fiskeven Jakob Lindberg fandt vi fiskene. Efter den dag havde vi et helt vildt fiskeri med fisk op til 29,6 kilo samt en dag med hele 37 målere over ti kilo og 7 fisk over 20 kilo. I flere år fangede vi to mand på båden lige så mange stortorsk som en hel turbåd typisk fangede på en vintersæson, så der var virkelig gang i fiskeriet. Den største fisk jeg fik ud for Stevns vejede 29,3 kilo. Op igennem halvfemserne havde jeg også en mindre charterbåd med Carsten Gilder, hvor vi sejlede med lystfiskere i Øresund, men til sidst blev det lidt trættende ikke at komme til at fiske selv, så det valgte vi at droppe til sidst.

Havfiske og trolling pioner

Lang tid inden det nordnorske havfiskeri for alvor blev kendt i midten-slutningen af firserne, tog Casper og Jakob på en masse langture for at opdyrke det nordnorske havfiskeri. – Det første år hev vi cirka en måned ud af kalenderen og drog nordpå, hvor vi havde et fantastisk fiskeri efter blandt andet kæmpestore sej i Saltstraumen.

– I midten og slutningen af halvfemserne trollede jeg også virkelig meget med de gamle Ballerup-drenge i Hanøbugten og Pukaviken efter vandringslaks – og I samme periode fiskede jeg også meget i Väneren med udgangshavn fra Åmål – efter ørred og indsølaks. Bland andet fik en flot ørred på 7,5 kilo, husker jeg. Og ude i Hanøbugten blev det til laks op til 17,3 kilo fra Dyret. I starten af nullerne droslede jeg dog kraftigt ned for trolling- samt havfiskeriet.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskerie3t, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskeriet, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

 

Vertikalfiskeriets spæde start

– I starten og frem mod midten af nullerne begyndte jeg så småt at eksperimentere med vertikalfiskeri efter sandart og havde allerede fra starten rimelige gode resultater, der ansporede mig til at forfine og opdyrke fiskeriet endnu mere. I starten var det mest drivende vertikalfiskeri, hvor vi efter hollandsk forbillede typisk fiskede med agnfisk monteret på fireball krogsæt. Det var typisk inde på lidt lavere vand over 4 – 6 meter det foregik, og vi fik rigtig mange fine fisk på denne måde. Senere omkring 2008 begyndte vi mere og mere at fiske med softbaits, der har den fordel, at de er lettere at arbejde med til præcisionsfiskeri på lidt dybere vand, fordi de er mere strømlinede og derfor synker hurtigere, hvorved det bliver lettere at ramme bulls eye på fisken. Det var på dette tidspunkt, at vi for alvor begyndt at lægge vores energi over dybt vand efter de pelagiske sandart. I dag bruger vi udelukkende agn vertikalt om vinteren, hvor der tit skal lidt ekstra duft til for at lokke de mere træge vinterfisk til at hugge.

– Som stang bruger jeg typisk en Westin W6 vertikalstang – kombineret med et Daiwa Viento hjul, som nævnt ovenfor. Som hovedline bruger jeg typisk 0,14mm flet om dagen og 0,18mm flet om natten. Jighovedet er typisk omkring 40 gram, så jeg kommer hurtigt ned. Som forfang bruger jeg typisk 0,60mm fluorocarbon om dagen og 0,80mm om natten. Tyndere forfang giver klart flere fisk, men øger også risikoen for at miste dem, slutter Casper, hvis PR på sandart og gedde i skrivende stund er hhv. 10,0 og 14,3 kilo. Men – når man hører om hans vilde planer for næste år, så er det ikke usandsynligt, at disse rekorder får et hak opad på et tidspunkt…

Du kan høre meget mere om Casper Dyrets vertikalteknikker – samt hvordan han bruger sin marineelektronik i en ny video vi kommer med på fiskogfri.dk og Fisk & Fris youtube kanal inden for den næste måneds tid.

 

 

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med "moving-hook effect" for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen "Geddefeber" eller se vores video med Casaper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med “moving-hook effect” for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen “Geddefeber” eller se vores video med Casper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

 

Daiwa Viento

Caspers favorithjul hedder Daiwa Viento, fordi man med den øverste tangent på baitcasteren kan køre agnen ind i små nøk – med den samme hånd, der holder stangen. Det betyder, at den anden hånd altid er fri til fx styring og justering af loddet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FISHING BEYOND – HAVFISKERI DER FLYTTER GRÆNSER

Emil Engelbrecht med en flot lubbe på 6,8 kilo fra Det Gule Rev.

 

Det Gule Rev byder på et fantastisk spændende fiskeri efter blandt andet store torsk, langer, sej og lubber. Og – jo længere ud man kommer, desto bedre samt mere uberørt bliver fiskeriet. Vi er taget på havtur med det gode skib Sally, der med sin strømlinede konstruktion og 2 x 250 heste på hækken, når ud til fiskepladserne på under den halve tid af, hvad det normalt tager. Og det betyder mere fisketid på de bedste og mest jomfruelige pladser.

AF JENS BURSELL

SOLEN er lige stået op over Nordsøen, og vi er allerede adskillige sømil ude over det blikstille hav, der ligger fladt som et stuegulv – badet i de første solstråler. Vi sejler ubesværet 25 knob svarende til 45 km/t ud over havet, og på trods af den høje fart, kan man næste ikke høre hverken motor eller vibrationer i båden. Det føles lidt som at suse ud af motorvejen i en Mercedes, og det er ikke en ringe følelse, når man ved, at det ikke er asfalt med spændende og næsten uberørte fiskepladser, der ligger under båden.

Efter et stykke tid stopper vi omkring 50 kilometer nordøst fra Hanstholm. – Der er en virkelig god stime makreller, lad os lige tanke op med agn, siger vores skipper Emil, mens vi gør klar med makreltakler og mindre pirke.  – De står cirka fem meter nede siger han, og næsten simultant med oplysningen om den rette dybde, kan vi mærke de første makreller på forfanget. Et splitsekund efter føles det som om, at der er fuldt hus, og inden længe vælter vi makreller ned i den dertil indrettede agnbrønd eller ”livewell”, der er forsynet med en solid iltpumpe, så makrellerne kan holde sig levende og friske, indtil de skal bruges som agn.

Ombord på Sally er der god plads til at seks man kan fiske komfortabelt uden at gå i vejen for hinanden.

Ombord på Sally er der god plads til at seks mand kan fiske komfortabelt uden at gå i vejen for hinanden.

 

På vraget

Lidt senere er vi fremme ved det første vrag, og er klar til at sænke vores takler ned. To af os fisker med pirk og ophænger, og to af os fisker med makreller, for at se, hvad der spiller bedst på dagen. Jeg er afsted med mine gode venner Ulrik, Elmer og Niels – og vi kan næste ikke vente med at komme i gang.

– Ofte skal vragene lige fiskes lidt i gang, før der for alvor begynder at ske noget, siger Emil. – Det er som om, at fiskene ofte starter med at være lidt sløve, men når først der er fanget én fisk – og så én til, så er det ofte som om de vågner lidt op og nærmest bliver tirret af, at de andre fisk hugger – måske fordi de ikke vil gå glip af noget.

Der sker da heller ikke så meget i det første drev over vraget, så vi tager et til. Her går det lidt bedre, og inden længe får Emil den første fine fisk – en flot lubbe på omkring de fem kilo med helt perfekte farver. – Lubbens flotte og gyldne farver minder lidt om en smuk sandart i solens første stråler, tænker jeg mens jeg venter på hugget. Pludselig rykker det lidt i stangtoppen, og jeg giver et resolut modhug, resulterende i fast fisk. Til at starte med rykker den fint igennem, men hurtigt kan jeg mærke, at det blot er en mindre fisk, der har taget min ophænger – og kort tid efter viser en torsk sig i overfladen.

En flot lange taget af Emil Engelbrecht på et af hans mange gode vragpositioner.

En flot lange taget af Emil Engelbrecht på et af hans mange gode vragpositioner.

 

Et fantastisk lubbefiskeri

Det første vrag kommer, som Emil forudsagde, aldrig rigtig i gang, så vi fortsætter til en position lidt længere ud.  – Så er det nu drenge, råber Emil, da vi er over det næste vrag og sænker vores takler ned. Og nu er fiskene for alvor ved at vågne op.

Blot et øjeblik efter vi har sænket ned, får Niels et godt hug på sin makrel, der bliver fisket på et smart tandemtakel, som Emil har udviklet netop til dette fiskeri. Fisken kæmper godt – og efter en fin kamp dukker en smuk lubbe op i overfladen.

– Det smarte ved taklet vi bruger er for det første, at det er let at binde, når musikken spiller – og det er vigtigt, hvis ikke man skal miste fisketid på at fumle for meget rundt, når først der er godt med fisk under kølen. For det andet kan man justere placeringen af den styrende krog, så den passer perfekt til agn af varierende størrelse, hvilket gør det muligt at placere den bagerste kroge helt ude ved halen hver gang, hvilket normalt giver den bedste krogning.

Niels, Elmer og Ulrik med hver deres flotte lubber taget ombord på Sally.

Niels, Elmer og Ulrik med hver deres flotte lubber .

 

Catch and release på havet

Mens Emil forklarer alt om supertaklet begynder de andre også at få fisk, og inden jeg ser mig om, er der fleks på tre af stængerne omkring mig. Solen bager, vandet er stille og livet er herligt. I løbet af det næste stykke tid får vi masser af fine fisk – både lubber, langer og torsk. Men – der er også en del af dem, der ryger retur.  – Vi ønsker ikke at belaste fiskepladserne alt for hårdt med vores fiskeri, så vi har den regel ombord, at vi så vidt muligt genudsætter alt under tre kilo og over ti kilo, for på den måde at skåne bestanden så meget som muligt, siger Emil.

Fiskeret fortsætter med at være godt det meste af dagen, hvor vi både fanger, lander og genudsætter så mange fisk, at vi næsten ikke kan få armene ned. Vi er derfor godt trætte af sol og tovtrækkeri med fisk, da vi kommer hjem til vores hyggelige hostel – La Ola i Hanstholm. La Ola ligger i gåafstand fra havnen, og der er en super hyggelig stemning, der minder meget om et backpackerhostel. På terassen kører musikken, hvor vi nyder en øl i solens sidste stråler – og når det bliver mørkt, kan man fortsætte festivitas i de fede opholdsrum indenfor sammen med de andre gæster, som tæller alt fra fiskere og folk på gennemrejse – til hardcore surfere, der bare venter på den næste store bølge. Og dem kan der være en del af, når det blæser heroppe nordvestpå…

Så er det bare med at få fisket!

Så er det bare med at få fisket!

 

Fishingbeyond

Emil Østergaard Engelbrecht, der er skipper på Sally og indehaver af fiskeguidefirmaet Fishingbeyond, har fisket med arme og ben siden han var tre år gammel.

– Jeg har de sidste par år fisket utrolig meget på havet, fortæller han. – Det startede på Øresund, men i takt med, at fiskeret er blevet ringere og ringere her – med mindre og mindre fisk, så har jeg i de senere år fokuseret meget på at opleve suset fra det vilde havfiskeri i andre områder. Her har det i sær været Nordsøen, der har stået for skud – og det er efterhånden blevet til virkelig mange timers gode oplevelser med store torsk, langer, lubber og sej ude på det Gule Rev samt de mange suveræne vrag, der ligger derude. Og – så er det også blevet til en del fiskeri i Kroatien efter tun, I Nordnorge efter især store torsk og sej – plus en masse andre fede havfiskeeventyr til blandt andet USA.

Emil med sin PB torsk fra Det Gule Rev på 14,5 kilo

Emil, der er skipper på Sally, med sin PB torsk fra Det Gule Rev på 14,5 kilo

Sally

– Vores båd Sally, der er lavet solid i 5 mm aluminium, har vi fået specialdesignet i samarbejde med Svendborg Yachtværft, forklarer Emil. – På trods af, at der er tale om en lang, strømlinet og åben centerkonsolbåd, så er selve skroget i kategorien lukket båd, fordi skroget er fyldt med skumplast. Båden er således helt synkefri. For os er det af allerstørste vigtighed, at sikkerheden er 100% i top, når man fisker ude på Nordsøen så langt fra land, som vi gør.

– På hækken sidder der to 250 HK motorer, så vi er altid sikre på at kunne komme hjem hurtigt med 25 knob i timen – selv hvis vi skulle være uheldige, at den ene motor bryder sammen. Det, at båden sejler så hurtigt, er en storfordel, for det gør, at transporttiden er 2-2,5 gange hurtigere end normalt, hvilket – når man fisker langt ude på Nordsøen – kan betyde flere timers ekstra fisketid på eksempelvis en ti timers tur. Det, at båden er lynhurtig er dog også en stor fordel i forhold til sikkerheden, fordi vi altid vil kunne reagere prompte på eksempelvis en uventet stormmelding, så vi kan komme hurtigt og sikker i land. Lige nu er båden helt åben, men vi er i gang med at få lavet en kaleche til den ene side, så der er lidt mere læ for skumsprøjt, når vi for alvor giver den gas gennem bølgerne i hårdt vejr.

– Sally, der er 34 fod, er udstyret med alt tænkeligt navigations- og sikkerhedsudstyr samt diverse sikkerhedsgodkendelser. På marineelektronikfronten har vi de nyeste apparater fra Garmin – inklusiv plotter, AIS og Radar. Hertil kommer to håndholdte VHF radioer samt SART og IPIRB nødpejlesendere. Alle ombord bærer CO2-redningsveste, og der er også flydedragter og/eller tørdragter til lystfiskerne afhængig af årstiden og personlige præferencer. Sally er desuden udstyret med en oppustelig CO2-nødflåde, så du kan roligt regne med, at sikkerheden er i top, når du tager på tur med Fishingbeyond, understreger Emil, der er uddannet erhvervsskipper med rettigheder til at sejle med op til 12 personer.

Emil Engelbrecht er på trods af sin beskedne alder en erfaren skipper. Og han ved lige præcis, hvor han skal finde fiskene.

Ombord på Sally er der god plads til at seks man kan fiske komfortabelt uden at gå i vejen for hinanden.

 

Store fisk i fokus

– På mange både går man efter at fange så mange fisk som muligt – fx mindre torsk. Her går vi typisk mere målrettet efter at komme langt ud på de uberørte spots, hvor der er større chancer for mere specielle eller store fisk. Pt er båres bådrekorder følgende: Lange – 15,0 kilo, torsk – 14,5 kilo, sej – 11 kilo, lubbe – 6,8 kilo og tun 300 kilo.

Sally sejler charter hele året, og det koster 7500 kroner for en dag for hele båden, hvor der er plads til fire lystfiskere ud over besætningen, som altid tæller skipper + gast. Du kan læse meget mere om vores fiskeri på Fishingbeyonds hjemmeside.

Du kan også følge Emil og Sally på facebook  og instagram.

Emil Engelbrecht med en flot lange taget ombord på Sally på Det Gule Rev.

Emil Engelbrecht med en flot lange taget ombord på Sally på Det Gule Rev.

 

Emil Engelbrecht fighter rutineret endno en storfisk op fra det produktive Gule Rev.

Emil Engelbrecht fighter rutineret endnu en storfisk op fra det produktive Gule Rev.

 

Med dette takel kan Emil justere længden af taklet ved at skubbe stopknuden ved enkeltkrogen op eller ned. Trekrogen i enden er monteret i en lang ophængerløkke.

Med dette takel kan Emil justere længden af taklet ved at skubbe stopknuden ved enkeltkrogen op eller ned. Trekrogen i enden er monteret i en lang ophængerløkke. Du kan lære at binde det fede takel på din næste tur med Sally.

 

Emil med en flot sej taget ombord på Sally.

Emil med en flot sej taget ombord på Sally.

 

Klar til dagens fiskeri med Fishingbeyond ombord på det gode skib Sally.

Klar til dagens fiskeri med Fishingbeyond ombord på det gode skib Sally.

 

 

NY VIDEO: Sådan fanger du torsk på jigs og softbaits

Det lette fiskeri med jigs og softbaits efter torsk er både sjovt og underholdende – samt et fiskeri, hvor alle kan være med. Vi er taget en tur på Øresund med Jacob Weile og Jørgen Harreby fra Team Daiwa, som afslører, hvordan du får mest ud af dit torskefiskeri med jigs. Glæd dig en en dejlig dag på sundet med fleksede klinger og torsk på dækket – samt en masse uundværlige staldtips, der vil gøre det lettere for dig at fange torsk på det lette grej, næste gang du skal på havet.

Hvis du ikke allerede abonnerer på Fisk & Fris youtube kanal kan vi varmt anbefale dig at gøre det nu.

 

EN FISKEPERLE I DEN SYDNORSKE SKÆRGÅRD

Det sydlige norge byder på fantastiske fiskemuligheder, hvad enten du er til båd, kyst, elv eller søfiskeri. Helt nede på sydspidsen af Norge ligger Hausvik Maritime Feriesenter, der er et paradis for så vel lystfisker- som familieferie.

AF REDAKTIONEN

Siden 2008 har Linda Beck Håland og Gudmund Håland budt lystfiskere og deres familier velkommen til en fantastisk oplevelse på Hausvik, der ligger centralt i forhold til mange af de mange spændende fiskemulighder i det sydlige Norge.

Til Norge på blot tre timer

Tager du færgen fra Hirtshals, er du i Kristiansand i løbet af cirka tre timer, hvorefter du efter en biltur på omkring halvanden time er fremme ved Hausvik Maritime Feriesenter, der ligger i naturskønne omgivelser med få minutters gang til havet – perfekt til et dejligt ferieophold.

Feriecenteret ligger ikke langt fra Norges sydligste punkt – Lindesnes. Den sydnorske skærgård er unik med sine mange små øer, og i følge Norsk Havforskningsinstitut er kysten langs sydspidsen af Norge blandt nogle af de bedste fiskeområder i Sydnorge med en sand  mangfoldighed af fiskearter. Her er alt fra makrel til havørred, så der er gode muligheder for at prøve fiskelykken og blive overrasket over, hvad du får på krogen. Er du til laksefiskeri om sommeren, så er der kun 15 kilometer til elven Lygna i Lyngdal, der har en fin stamme af laks.

De sydnorske kysteområder byder på fantastiske fiske- og naturoplevelser.

De sydnorske kysteområder byder på fantastiske fiske- og naturoplevelser.

 

Åbent hele året

– Hausvik Maritime Feriesenter har åbent hele året, fortæller den daglige leder Linda Beck Håland. – Sommer, vinter, forår og efterår – alle årstider har sin charme her på Hausvik, fortsættter hun. – Det kan dog ske at bådene på grund af vejrforholdene, ligger på land i vintermånederne. Men her i området er der også gode muligheder for at stå på klipperne og fiske, når bådene ligger på land.

2020 skulle vise sig at blive dramatisk anderledes for os i rejselivsbranchen, fortsætter Beck Håland. – Covid19 pandemien satte en stopper for vores viksomhed, da Norge lukkede sine grænser i marts. Derfor blev vi simpelthen nød til at tænke i helt nye baner. Fra at markedsføre os kun mod lystfiskere i Tyskland, gjorde vi os nu synlige for nordmænd, og da grænsen igen åbnede  til Danmark – også for danske turister. Denne strategi har, på trods af alt det tragiske covid19 har bragt til verden, givet os en fantastisk sommer med besøg af mange hyggelige norske og danske gæster. Og det ønsker vi at fortsætte med i fremtiden.

– Mange af vores gæster kommer tilbage år efter år, og det er både store og små grupper af fiskeentusiaster og lystfiskerfamilier. Nogle af de stamgæster som netop har nydt deres ferie på Hausvik Maritime Feriesenter er Familien Benedict-Femerling fra Kiel. De har siden oktober 2013 besøgt os hvert år, og faktisk kommer de to gange om året: – Hausvik er perfekt for os på alle måder, siger Daniel Benedict-Femerling. – Her er forholdene helt top for og komme ud at fiske. Det tager kun 10 minutter at sejle ud til de bedste fiskepladser. Og med både som har godt sikkerheds udstyr, føler man sig tryg. Bastian fra centeret hjælper med at fylde brændstof på bådene, alt imens han står for alt det praktiske med at passe rense- og fileteringspladsen i bådhavnen. Eller sagt på en anden måde: Alt lagt perfekt til rette for at vi som brugere kan få en super oplevelse. Lejligheden vi lejer er stor, moderne og har alle faciliteter. Der er gratis Wi-fi overalt, hvilket også er et plus. Bland vores børn er legepladsen og dyrene vældig populære. Er det ikke fiskevejr  tager vi  en tur i skoven og plukker svampe, for dem  er der mange af her. Vi kan også vandre en tur ud til Hausvik Fort fra 2 verdenskrig, der er et spændende monument over en svunden tid. Og hvis ikke vi har gang i alle de mange spændende muligheder onmrådet byder på – så hygger os i aktivitetssalen eller slapper af på altanen. Her på Hausvik trives hele familien, afslutter Daniel.

Ta´til Lyngdal

Hvis du eller familien har lyst til en lille bytur imellem fisketurene, så er der blot 15 minutters kørsel i bil til byen Lyngdal. Her er et hyggeligt centrum med butikker, cafeer, restauranter og en pub. To kilometer fra centrum – lige ved hovedvej E-39 – ligger et stort indkøbscenter med mange forskellige forretninger. I Lyngdal finder du også Sørlandsbadet med sjove vand-aktiviteter for små og store.

En anden sjov ting at gøre er at besøge Kvåsfossen Sørnorsk Laksesenter, som ligger 25 minutters kørsel fra Hausvik. På dine fisketure kommer du garanteret  forbi Korshamn, som er et charmerende gammelt fiskerleje og centralt beliggende handelssted i sejlskibstiden. Her er også en lille dagligvareforretning. Sejler du så forbi Korshamn, gennem sundet og lidt længre ud mod Lindesnes, kommer du til øen Sælør. Her ved Sælør har skibe fundet ly, når vejrguderne viste sig fra sin vrede side ved Lindesnes – helt tilbage til vikingtiden. Der findes dokumentation på, at hele otte vikingekonger samt Christian IV og Frederik III har været i land her. Kongebesøg var her også i 1983 af Olav V. Men ikke alle skibe nåede Sælør Havn, før de blev fangede i det frådende hav og forliste. Derfor er der rigtig mange skibsvrag på havets bund ved Sælør, hvilket også betyder mange fisk. Du kan læse mere om alle aktiviteterne her.

Hausvik Maritime Feriesenter har en masse lækre både du kan fiske fra.

Hausvik Maritime Feriesenter har en masse lækre både du kan fiske fra – og både udstyret samt sikkerheden er i top.

 

Perfekte muligheder for småbådsfiskeri

I bådhavnen ligger vores solide udlejebåde, som alle er udstyret med GPS, kortplotter, VHS m/sporingsenhed til kystvagten samt redningsveste. Brændstof er ikke inkluderet i prisen, men det kan købes på havneanlægget. Vores erfarne vært, Bastian, er som sagt behjælpelig med at fylde brændstof på din motor, og giver dig en grundig indføring i brugen af båden, før du sejler ud. Du kan læse mere om bådene og udleje af disse her.

I bådhavnen er der også et skur, hvor du kan rense og filetere din fangst, før du tager den med op til lejligheden. I alle bygninger har vi dybfrysere tilgængeligt for vores gæster, så fangsten kan fryses ned og tages med hjem. Og da vi er registreret som turistfiskebedrift  kan du, som er gæst hos os, tage 20 kilo fisk med ud af Norge. Lejer du en båd en hel uge eller længere, bliver den «øremærket» til dit brug, så den altid er klar, når du ønsker at bruge den.

Her er også gode bademuligheder fra badebroen i havnen, hvis du skulle blive fristet til en dukkert ind i mellem sejlturene, og kan du bedre lide at bade i ferskvand, så er der bare en lille gåtur til nærmeste sø.

Overnatning

Vi har 24 små og store, fuldt udstyrede lejligheder til leje med sengeplads til alt fra 2 til 10 personer. Desuden er der et stort gæstehus med sengeplads til 12 personer. Til alle udleje-enheder er der enten altan eller eget udeområde. Information om overnatningsmulighederne finde du ved at klikke på dette link.                                                           

Den største glæde for os og vores værtspar Christin og Bastian er at have mange glade og tilfredse gæster på Hausvik. Samt at opleve store øjeblikke som billedet her af den lille gut med sin første fisk. Vi ønsker dig hjerteligt velkommen til Hausvik Maritime Feriesenter, og vi vil gøre vores yderste for at gøre dit ophold til en fantastisk oplevelse.

Kontakt information finder du her. http://www.hausvikmaritime.no/nb-NO/kontakt-oss.html                                                                        

 

TILBUD 2021:

Booker du et ophold på minimum 1 uge + båd  i 2021, før den 1. december 2020, giver vi dig et rigtigt godt tilbud.                                                                                                                                   

Vi overholder, til en hver tid, nøje Norske myndigheders regelværk og tiltag  i forbindelse med Covid19 pandemien.

                             

Fiskeglæde i sin reneste form. Her ser du en flot lubbe taget på en af bådene fra Hausvik Maritime Feriesenter.

Fiskeglæde i sin reneste form: Her ser du en flot lubbe taget på en af bådene fra Hausvik Maritime Feriesenter.

 

 

 

NY VIDEO: PÅ LAKSETROLLING MED PELLE KARLSSON

Svenske Pelle Karlsson fra Team Garmin har været med siden trollingfiskeriets begyndelse, og med hele ni laks over 20 kilo fanget fra sin båd er han er en af de absolut mest erfarne laksetrollingfiskere i Skandinavien. Fisk & Fri er taget et smut med på Hanøbugten for at aflure trollinglegenden en solid stak tricks, der giver dig markant bedre kort på hånden, når du selv skal prøve kræfter med storlaksen fra din egen båd.

På turen kigger vi nærmere på, hvordan du bruger din marineelektronik til at finde fiskene under forskellige forhold – samt hvordan du kan anvende eksempelvis Garmin Panotix til ikke blot at spotte fiskene, men også til at se dens reaktioner på din agn – live mens du fisker. Efter denne yderst lærerige lektion går vi i dybden med de forskellige agn, blink og teknikker, der giver dig størst chance for en storlaks under forskellige forhold. Og så fanger vi selvfølgelig også en håndfuld flotte laks undervejs.

Du kan læse meget mere om Pelle Karlsson i denne artikel på fiskogfri.dk.

 

TrygFonden donerer lysende redningsstiger til havne

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene og pludselig falder i vandet, mens det er mørkt. Falder man i havnebassinet, kan det være svært at komme op igen, og derfor er synlige og robuste redningsstiger livsvigtigt udstyr i havnene. TrygFonden har udviklet og gennemtestet en ny type redningsstige til havneområder, og nu kan danske havne – store og helt små – søge om at få del i de 200 redningsstiger, som TrygFonden donerer i 2020.

AF MERETE KABEL

Falder man i vandet i en havn, kan det være stort set umuligt at komme tilbage på land, med mindre der er en redningsstige i nærheden. Mange – og særligt de ældre – redningsstiger, som hænger i havnene, er svære at få øje på – især i mørke, men også fordi de ikke skiller sig ud fra omgivelserne. Derfor har TrygFonden udviklet en ny model, der er skrig-orange og skridsikker, og som har solceller, så den lyser om natten. – Nu kan ejere af havneområder i hele landet søge om redningsstiger til deres område, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

– En redningsstige hjælper kun, hvis den er til at få øje på. Vi er derfor sikre på, at vores redningsstiger kommer til at gøre gavn i havne rundt om i landet og skaber tryghed for alle, som færdes på havneområderne. Nogle havne har allerede godt og sikkert redningsudstyr, men i andre havne er der plads til forbedringer. Der er fx mange redningsstiger, som ikke er oplyste, og derfor er de vanskelige at få øje på i mørke. Nu hvor sejlsæsonen for alvor begynder, er det derfor et oplagt tidspunkt at gå sikkerhedsudstyret i havnene igennem og sikre sig, at det virker og er synligt, siger René Højer.

Redningsstiger skaber glæde og tryghed i Randers Havn


Randers Havn er et af de steder, hvor TrygFondens redningsstige er blevet testet de seneste år.

– Vi har været heldige at få lov til at teste redningsstigerne i Randers Havn. De nye og meget synlige redningsstiger passer godt ind i vores arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden i Randers Havn, og det er stiger, som folk, der går forbi, lægger mærke til. På den måde har de også en præventiv virkning, fordi man bliver mindet om at passe på tæt ved vandet, siger havnedirektør John Morgen.

Med TrygFondens nye redningsstige bliver det let at komme op, hvis du falder i havnen - selv i mørke.

Med TrygFondens nye redningsstige bliver det let at komme op, hvis du falder i havnen – selv i mørke.

– Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats for at øge sikkerheden på havnene, for det er her, en stor del af drukneulykkerne i Danmark sker, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

– Folk snubler på vej til deres båd og ender i vandet, eller personer på vej hjem fra fest går langs havnen i mørket og falder i vandet. I sådanne situationer kan redningsstigen være den, der redder livet. Gode, solide og synlige redningsstiger bør derfor være standardudstyr i alle havne, og derfor er det meget positivt, at TrygFonden sætter fokus på det, siger Sten Emborg.

I havnene kan man sagtens gøre de redningsstiger, som allerede hænger der, bedre og mere synlige, fx ved at male dem i en pangfarve, forsyne dem med lys og løbende sikre, at de stadig er robuste nok til at kravle op ad. Læs mere om anbefalingerne til sikkerhedsudstyr på havne

TrygFondens redningsstiger er blevet til efter en arkitektkonkurrence, og derefter er stigen udviklet og testet i forskellige havnemiljøer. I dag hænger der over 300 af TrygFondens redningsstiger bl.a. i Aarhus Havn, Randers Havn, Aalborg Havn, Nørrekås Lystbådehavn ved Rønne, Køge Marina, ved Copenhagen International School i København, på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet) og ved Sydhavns Skolen i København.

Se den korte film om TrygFondens redningsstiger her

Sådan søger du om TrygFondens redningsstiger

Fakta om TrygFondens redningsstige

TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention har udviklet den nye redningsstige, som først blev gennemtestet som prototype i stor skala. Testresultaterne blev brugt til at færdigudvikle stigen, som derefter har hængt i otte udvalgte havne de seneste år, bl.a. i Randers Havn.

En typisk redningsstige til havne er udført af galvaniseret jern. Materialet gør, at stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.

Det, der gør TrygFondens stige unik og innovativ, er bl.a.:

VANGER, TRIN OG HÆFTE

  • Stigen er opbygget af få komponenter og kan fås i fire forskellige standardlængder, som kan tilpasses efter behov.
  • Stigens dele er: Vanger i gummi, trin i glasfyldt nylon, hæfte i pulverlakeret rustfrit stål og lysenhed i transparent polycarbonat.
  • Gummivangerne er fleksible og eftergivende ved eksempelvis mindre påsejlinger og isskruninger.
  • Trinene er udformet, så man står solidt på dem – også når de er begroet med alger o.l.
  • Hæftet er fremstillet i rustfrit stål og malet i en markant orange signalfarve.
  • Materialerne er udvalgt for at opnå en længere levetid end den, der kendes fra traditionelle redningsstiger i galvaniseret jern.

LYS/ELEKRONIK

  • Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed, der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.
  • Lysenheden er styret af det omgivne lys/mørke, og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.
  • Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.

TrygFondens redningsstige indgår i Dansk Designmuseums permanente udstilling om unikt dansk design fra det 21. århundrede.

Kort om TrygFondens indsats for at reducere antallet af drukneulykker i Danmark
TrygFondens samlede indsats hedder ”Respekt for vand” og har til formål at nedbringe antallet af mennesker, der drukner i Danmark, samt øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Det sker gennem forebyggelse, uddannelse og oplysning, der skal lære danskerne at færdes i, ved og på vandet, samt livredningstjeneste i forbindelse med skolernes sommerferie.

TrygFonden Kystlivredning er landets førende kystlivredningstjeneste med egne livreddertårne på 37 strande og havnebade i hele Danmark og omkring 200 specialuddannede kystlivreddere. Kystlivredningstjenesten er et samarbejde med Dansk Svømmeunion og har eksisteret siden 1998.

TrygFondens øvrige indsatser på området dækker:

  • Opbygning af viden på vandsikkerhedsområdet, herunder udgivelse af national druknestatistik
  • Opsætning af redningskranse via en fadderordning
  • Donation af redningsstiger til havne. I 2020 er der afsat 200 redningsstiger, som man på Respektforvand.dk fra medio juni 2020 kan søge om at få del i
  • Oplysningstjeneste, der forebygger drukneulykker ved hjælp af folkeoplysning samt målrettede indsatser til specifikke grupper
  • Udbredelse af viden om grundlæggende svømmeundervisning og livredning

Læs mere på www.tryghed.dk eller www.respektforvand.dk.

Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. Læs mere på www.tryghed.dk.

HAR DU TJEKKET DIN CO2 REDNINGSVEST I ÅR?

Hvis du ikke har tjekket din redningsvest ved sæsonstart i år, er det på høje tid at gøre det. Det tager kun få minutter, og det kan redde dit liv.

AF MERETE KABEL

En redningsvest skal tjekkes mindst én gang om året, så du er sikker på, at den virker, som den skal, hvis du skulle falde i vandet. Langt de fleste redningsveste, som bruges i dag, er oppustelige veste. Bruger du ofte din vest, kan det fx slide på opdriftsblæren, som bliver utæt. Hvis du har opbevaret vesten forkert i løbet af vinteren, kan den automatik, som udløser vesten, være defekt. Derfor er det en god regel at gennemgå vesten ved sæsonstart og igen i løbet af sæsonen, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd.

Foretag regelmæssige tjek

– Hvis du ikke tjekker din redningsvest regelmæssigt, giver den falsk tryghed. Når du går vesten igennem, opdager du, hvis gaspatronen er defekt, eller der er andre dele, som er udtjent. Det er også vigtigt at tage stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt, og mindst lige så vigtigt er det, at du tager vesten på, for ellers hjælper den ikke, siger Sten Emborg, specialkonsluent i Søsportens Sikkerhedsråd.

– Når du har været på din sidste tur om efteråret og pakker dit grej sammen, bør du tømme båden og opbevare redningsvesten og dit øvrige sikkerhedsudstyr derhjemme. Så får udstyret ikke fugt, der kan ødelægge eller reducere holdbarheden. Søsportens Sikkerhedsråd anslår, at ca. hver 10. selv

Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere

Husk at tjekke udløser patronen mindst en gang årligt

Husk at tjekke udløserpatronen mindst en gang årligt.

 

Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest

  • Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
  • Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
  • Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
  • Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
  • Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
  • Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
  • Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.

 

Lys til redningsvest

Husk, at der helst også skal være mulighed for at tænde et lys på din redningsvest, som vist her.

 

Husk dit øvrige sikkerhedsudstyr
Godt en fjerdedel af alle uheld og assistancetilfælde for fritidssejlere og fritidsfiskere skyldes motorstop og simple fejl ved udstyret. Derfor er det en god idé at have en grundig tjekliste til båd og grej, som kan bruges, hver gang du skal på vandet. Tjek også nødraketter, VHF-radio og alt det andet udstyr, for udløbsdatoen kan være overskredet eller batterierne kan være flade. Gå din sikkerhedsline og badestige efter for slid, og se efter om, du har lækpropper i de nødvendige størrelser på lager.

En kortfattet tjekliste kan findes her: Tjekliste

NY VIDEO: SÅDAN FANGER DU RØDSPÆTTER

Martin Hubert, som er en af de dygtigste havfiskere i Europa, er til daglig skipper på turbåden Fyrholm fra Spar Lystfiskeri. Vi har været et tur på Øresund med ham for at lære, hvordan man fanger rødspætter. Her kan du blandt andet lære alt om, hvordan du finder rødspættepladser ved brug af moderne marineelektronik. Vi gennemgår også alt, hvad du skal bruge – lige fra grej, takler og agn til alle hemmelighederne ved det praktiske fiskeri. Og så fanger vi også lige et par flotte rødspætter selvfølgelig! Glæd dig til en superinspirerende video, der øjeblikkeligt vil give dig fiskefeber. Får du lyst til selv at tage på rødspættetur, så kan du booke ture via bl.a. sparlystfiskeri.dk

Filmen er sponsoreret af Spar Lystfiskeri

Film: Martin Millinge og Jens Bursell. Klippet af Martin Millinge