NY VIDEO: PÅ LAKSETROLLING MED PELLE KARLSSON

Svenske Pelle Karlsson fra Team Garmin har været med siden trollingfiskeriets begyndelse, og med hele ni laks over 20 kilo fanget fra sin båd er han er en af de absolut mest erfarne laksetrollingfiskere i Skandinavien. Fisk & Fri er taget et smut med på Hanøbugten for at aflure trollinglegenden en solid stak tricks, der giver dig markant bedre kort på hånden, når du selv skal prøve kræfter med storlaksen fra din egen båd.

På turen kigger vi nærmere på, hvordan du bruger din marineelektronik til at finde fiskene under forskellige forhold – samt hvordan du kan anvende eksempelvis Garmin Panotix til ikke blot at spotte fiskene, men også til at se dens reaktioner på din agn – live mens du fisker. Efter denne yderst lærerige lektion går vi i dybden med de forskellige agn, blink og teknikker, der giver dig størst chance for en storlaks under forskellige forhold. Og så fanger vi selvfølgelig også en håndfuld flotte laks undervejs.

Du kan læse meget mere om Pelle Karlsson i denne artikel på fiskogfri.dk.

 

TrygFonden donerer lysende redningsstiger til havne

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene og pludselig falder i vandet, mens det er mørkt. Falder man i havnebassinet, kan det være svært at komme op igen, og derfor er synlige og robuste redningsstiger livsvigtigt udstyr i havnene. TrygFonden har udviklet og gennemtestet en ny type redningsstige til havneområder, og nu kan danske havne – store og helt små – søge om at få del i de 200 redningsstiger, som TrygFonden donerer i 2020.

AF MERETE KABEL

Falder man i vandet i en havn, kan det være stort set umuligt at komme tilbage på land, med mindre der er en redningsstige i nærheden. Mange – og særligt de ældre – redningsstiger, som hænger i havnene, er svære at få øje på – især i mørke, men også fordi de ikke skiller sig ud fra omgivelserne. Derfor har TrygFonden udviklet en ny model, der er skrig-orange og skridsikker, og som har solceller, så den lyser om natten. – Nu kan ejere af havneområder i hele landet søge om redningsstiger til deres område, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

– En redningsstige hjælper kun, hvis den er til at få øje på. Vi er derfor sikre på, at vores redningsstiger kommer til at gøre gavn i havne rundt om i landet og skaber tryghed for alle, som færdes på havneområderne. Nogle havne har allerede godt og sikkert redningsudstyr, men i andre havne er der plads til forbedringer. Der er fx mange redningsstiger, som ikke er oplyste, og derfor er de vanskelige at få øje på i mørke. Nu hvor sejlsæsonen for alvor begynder, er det derfor et oplagt tidspunkt at gå sikkerhedsudstyret i havnene igennem og sikre sig, at det virker og er synligt, siger René Højer.

Redningsstiger skaber glæde og tryghed i Randers Havn


Randers Havn er et af de steder, hvor TrygFondens redningsstige er blevet testet de seneste år.

– Vi har været heldige at få lov til at teste redningsstigerne i Randers Havn. De nye og meget synlige redningsstiger passer godt ind i vores arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden i Randers Havn, og det er stiger, som folk, der går forbi, lægger mærke til. På den måde har de også en præventiv virkning, fordi man bliver mindet om at passe på tæt ved vandet, siger havnedirektør John Morgen.

Med TrygFondens nye redningsstige bliver det let at komme op, hvis du falder i havnen - selv i mørke.

Med TrygFondens nye redningsstige bliver det let at komme op, hvis du falder i havnen – selv i mørke.

– Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats for at øge sikkerheden på havnene, for det er her, en stor del af drukneulykkerne i Danmark sker, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

– Folk snubler på vej til deres båd og ender i vandet, eller personer på vej hjem fra fest går langs havnen i mørket og falder i vandet. I sådanne situationer kan redningsstigen være den, der redder livet. Gode, solide og synlige redningsstiger bør derfor være standardudstyr i alle havne, og derfor er det meget positivt, at TrygFonden sætter fokus på det, siger Sten Emborg.

I havnene kan man sagtens gøre de redningsstiger, som allerede hænger der, bedre og mere synlige, fx ved at male dem i en pangfarve, forsyne dem med lys og løbende sikre, at de stadig er robuste nok til at kravle op ad. Læs mere om anbefalingerne til sikkerhedsudstyr på havne

TrygFondens redningsstiger er blevet til efter en arkitektkonkurrence, og derefter er stigen udviklet og testet i forskellige havnemiljøer. I dag hænger der over 300 af TrygFondens redningsstiger bl.a. i Aarhus Havn, Randers Havn, Aalborg Havn, Nørrekås Lystbådehavn ved Rønne, Køge Marina, ved Copenhagen International School i København, på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet) og ved Sydhavns Skolen i København.

Se den korte film om TrygFondens redningsstiger her

Sådan søger du om TrygFondens redningsstiger

Fakta om TrygFondens redningsstige

TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention har udviklet den nye redningsstige, som først blev gennemtestet som prototype i stor skala. Testresultaterne blev brugt til at færdigudvikle stigen, som derefter har hængt i otte udvalgte havne de seneste år, bl.a. i Randers Havn.

En typisk redningsstige til havne er udført af galvaniseret jern. Materialet gør, at stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.

Det, der gør TrygFondens stige unik og innovativ, er bl.a.:

VANGER, TRIN OG HÆFTE

  • Stigen er opbygget af få komponenter og kan fås i fire forskellige standardlængder, som kan tilpasses efter behov.
  • Stigens dele er: Vanger i gummi, trin i glasfyldt nylon, hæfte i pulverlakeret rustfrit stål og lysenhed i transparent polycarbonat.
  • Gummivangerne er fleksible og eftergivende ved eksempelvis mindre påsejlinger og isskruninger.
  • Trinene er udformet, så man står solidt på dem – også når de er begroet med alger o.l.
  • Hæftet er fremstillet i rustfrit stål og malet i en markant orange signalfarve.
  • Materialerne er udvalgt for at opnå en længere levetid end den, der kendes fra traditionelle redningsstiger i galvaniseret jern.

LYS/ELEKRONIK

  • Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed, der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.
  • Lysenheden er styret af det omgivne lys/mørke, og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.
  • Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.

TrygFondens redningsstige indgår i Dansk Designmuseums permanente udstilling om unikt dansk design fra det 21. århundrede.

Kort om TrygFondens indsats for at reducere antallet af drukneulykker i Danmark
TrygFondens samlede indsats hedder ”Respekt for vand” og har til formål at nedbringe antallet af mennesker, der drukner i Danmark, samt øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Det sker gennem forebyggelse, uddannelse og oplysning, der skal lære danskerne at færdes i, ved og på vandet, samt livredningstjeneste i forbindelse med skolernes sommerferie.

TrygFonden Kystlivredning er landets førende kystlivredningstjeneste med egne livreddertårne på 37 strande og havnebade i hele Danmark og omkring 200 specialuddannede kystlivreddere. Kystlivredningstjenesten er et samarbejde med Dansk Svømmeunion og har eksisteret siden 1998.

TrygFondens øvrige indsatser på området dækker:

  • Opbygning af viden på vandsikkerhedsområdet, herunder udgivelse af national druknestatistik
  • Opsætning af redningskranse via en fadderordning
  • Donation af redningsstiger til havne. I 2020 er der afsat 200 redningsstiger, som man på Respektforvand.dk fra medio juni 2020 kan søge om at få del i
  • Oplysningstjeneste, der forebygger drukneulykker ved hjælp af folkeoplysning samt målrettede indsatser til specifikke grupper
  • Udbredelse af viden om grundlæggende svømmeundervisning og livredning

Læs mere på www.tryghed.dk eller www.respektforvand.dk.

Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. Læs mere på www.tryghed.dk.

HAR DU TJEKKET DIN CO2 REDNINGSVEST I ÅR?

Hvis du ikke har tjekket din redningsvest ved sæsonstart i år, er det på høje tid at gøre det. Det tager kun få minutter, og det kan redde dit liv.

AF MERETE KABEL

En redningsvest skal tjekkes mindst én gang om året, så du er sikker på, at den virker, som den skal, hvis du skulle falde i vandet. Langt de fleste redningsveste, som bruges i dag, er oppustelige veste. Bruger du ofte din vest, kan det fx slide på opdriftsblæren, som bliver utæt. Hvis du har opbevaret vesten forkert i løbet af vinteren, kan den automatik, som udløser vesten, være defekt. Derfor er det en god regel at gennemgå vesten ved sæsonstart og igen i løbet af sæsonen, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd.

Foretag regelmæssige tjek

– Hvis du ikke tjekker din redningsvest regelmæssigt, giver den falsk tryghed. Når du går vesten igennem, opdager du, hvis gaspatronen er defekt, eller der er andre dele, som er udtjent. Det er også vigtigt at tage stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt, og mindst lige så vigtigt er det, at du tager vesten på, for ellers hjælper den ikke, siger Sten Emborg, specialkonsluent i Søsportens Sikkerhedsråd.

– Når du har været på din sidste tur om efteråret og pakker dit grej sammen, bør du tømme båden og opbevare redningsvesten og dit øvrige sikkerhedsudstyr derhjemme. Så får udstyret ikke fugt, der kan ødelægge eller reducere holdbarheden. Søsportens Sikkerhedsråd anslår, at ca. hver 10. selv

Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere

Husk at tjekke udløser patronen mindst en gang årligt

Husk at tjekke udløserpatronen mindst en gang årligt.

 

Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest

  • Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
  • Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
  • Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
  • Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
  • Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
  • Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
  • Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.

 

Lys til redningsvest

Husk, at der helst også skal være mulighed for at tænde et lys på din redningsvest, som vist her.

 

Husk dit øvrige sikkerhedsudstyr
Godt en fjerdedel af alle uheld og assistancetilfælde for fritidssejlere og fritidsfiskere skyldes motorstop og simple fejl ved udstyret. Derfor er det en god idé at have en grundig tjekliste til båd og grej, som kan bruges, hver gang du skal på vandet. Tjek også nødraketter, VHF-radio og alt det andet udstyr, for udløbsdatoen kan være overskredet eller batterierne kan være flade. Gå din sikkerhedsline og badestige efter for slid, og se efter om, du har lækpropper i de nødvendige størrelser på lager.

En kortfattet tjekliste kan findes her: Tjekliste

NY VIDEO: SÅDAN FANGER DU RØDSPÆTTER

Martin Hubert, som er en af de dygtigste havfiskere i Europa, er til daglig skipper på turbåden Fyrholm fra Spar Lystfiskeri. Vi har været et tur på Øresund med ham for at lære, hvordan man fanger rødspætter. Her kan du blandt andet lære alt om, hvordan du finder rødspættepladser ved brug af moderne marineelektronik. Vi gennemgår også alt, hvad du skal bruge – lige fra grej, takler og agn til alle hemmelighederne ved det praktiske fiskeri. Og så fanger vi også lige et par flotte rødspætter selvfølgelig! Glæd dig til en superinspirerende video, der øjeblikkeligt vil give dig fiskefeber. Får du lyst til selv at tage på rødspættetur, så kan du booke ture via bl.a. sparlystfiskeri.dk

Filmen er sponsoreret af Spar Lystfiskeri

Film: Martin Millinge og Jens Bursell. Klippet af Martin Millinge

Pas på – vandet er stadig koldt

Højsæsonen for fritidsaktiviteter på vandet er for alvor skudt i gang for de flere end 500.000 bådejere, garn- og lystfiskere, kano- og kajakroere, SUP’ere og andre, som bruger vandet omkring Danmark. Men selvom sommermånederne er lige om hjørnet, og der er lune dage, så er vandet stadig blot 8-10 grader mange steder. Det kan derfor være livstruende at falde i vandet uden den rette påklædning og udstyr til at slå alarm. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden opfordrer derfor til at passe på, hvis du snart skal på vandet.

AF MERETE KABEL

Når foråret og solen viser sig, kribler det for at komme ud på vandet for de mange hundredetusinde danskere, der bruger vandet til fritidsaktiviteter. Men man skal ikke lade sig snyde af det lune vejr på land, for selvom vi er midt i maj, kan det stadig være en kold og farlig fornøjelse bevæge sig ud på vandet, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som sammen med TrygFonden står bag SejlSikkert-indsatsen.

– Luften ude på vandet er væsentligt køligere end på land, og vandet er stadig under 10 grader de fleste steder. Så når du kommer lidt ud fra kysten, skal du klæde dig varmere på, end du umiddelbart tror. Klæd dig i tøj, der er egnet til formålet og kan holde dig varm og tør, hvis du falder i vandet. Det duer ikke med en tyk sweater eller en vindjakke, for bliver tøjet vådt, suger det vandet til sig, og du bliver hurtig nedkølet, hvilket kan være livstruende, siger Sten Emborg.

Så hurtigt påvirker det kolde vand kroppen

Benedict Kjærgaard er overlæge på Aalborg Universitetshospital og stabslæge ved Flyvevåbnets redningstjeneste og har tidligere været fast mand i redningshelikopteren. Gennem tiden har han været med til at redde mange mennesker op af vandet, som har været i livsfare på grund af nedkøling – og andre er desværre fundet omkomne.

– Falder du i vandet på denne årstid med almindeligt tøj, kan kuldechokket gøre, at du i panik gisper ukontrolleret og ikke kan få styr på vejrtrækningen. I værste fald risikerer du at drukne hurtigt, hvis du ikke holdes oppe af en redningsvest. Hvis man undgår at drukne med det samme, vil man i løbet af 10-15 minutter miste evnen til at svømme, fordi arme og ben afkøles meget hurtigere end kropskernen. Når musklerne afkøles, mister de evnen til at virke, og bare det at kravle op ad en redningsstige i en havn kan blive umuligt, siger Benedict Kjærgaard, og fortsætter:

– Efterhånden gør afkøling af hjernen, at du ikke længere kan tænke klart, og efter måske en time vil du være bevidstløs. Men så længe du forbliver oven vande med en redningsvest, er der stadig håb for, at man kan finde dig. Uden redningsvest vil du for længst være under vandoverfladen.

Det er ikke kun sejlere og fiskere, der bevæger sig et godt stykke ud fra kysten, som skal være påpasselige.

– Selv kajakroere eller SUP’er, som ikke sejler langt ud fra kysten, kan komme i alvorlige problemer. Tager man på vandet, bør man derfor altid have den rigtige beklædning på, en redningsvest og en vandtæt mobil i brystlommen eller en nødsender på vesten, så man kan slå alarm fra vandet. Fx kan man med et enkelt klik i SejlSikkert Alarm appen slå alarm og automatisk opgive sin position til redningsberedskabet. Jeg har oplevet mange gange, at vi er sendt afsted for at redde en person, som ikke kan opgive sin position, og det sinker redningen og mindsker chancen for at finde personen i live, siger Benedict Kjærgaard. 

Ligger man i vandet og venter på, at hjælpen når frem, skal man krybe sammen i ”fosterstilling” og ligge stille for at afgive mindst mulig kropsvarme.

Ifølge Søsportens Sikkerhedsråds opgørelse druknede 17 personer i forbindelse med fritidsaktivitet på vandet i Danmark i 2019.

Læs mere om beklædning og forholdsregler, når vandet er koldt på www.soesport.dk

For yderligere information, kontakt

Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, tlf.: 91 37 62 19
René Højer, programchef i TrygFonden, tlf.: 20 70 38 92
Karen Bøgedal, pressechef i TrygFonden, tlf.: 30 56 34 32

 

 

FÅ MERE VARME OG BEDRE KASTEKOMFORT MED EN VEST

En isolerende vest er det perfekte ekstra mellem- eller yderlag, når man er aktiv på turen, fordi den giver uforlignelig bevægelsesfrihed og dermed kastekomfort – samtidig med, at den holder kroppens vigtigste organer varme og tempererede.

AF MIKKEL MANDRUP FOGT

Når du er på fisketur, er det altid let at have en lille let vest med, for den fylder ikke nær så meget i fisketasken som eksempelvis en langærmet fleece.

De fleste veste ligner hinanden i forhold til design og funktioner, findes de i flere forskellige typer af isolerende fyld og ydermaterialer, der hver har sine fordele og ulemper. Oftest anvendes enten dun eller fiberfyld, såsom polyester, til at skabe et isolerende lag, der hjælper dig med at holde varmen.

Dunveste

I forholdet mellem vægt, varme og komprimérbarhed, er dun et uforligneligt materiale: Det vejer nærmest ingenting i forhold til, hvor meget det varmer, og så kan det komprimeres utrolig meget. Hvis man passer på det, så holder det nærmest evigt. Dunfyld af høj kvalitet kan – hvis det bliver vasket jævnligt og behandlet ordentligt– holde spænstigheden eller ”loftet” i helt op til 30-40 år! Jo finere dunkvalitet (fx 850), desto lettere og mere komprimerbar vil dunjakken også være. En anden fordel ved en dunvest er, at den føles dejlig let og luftig at bære. Alt dette gør dunvesten til et oplagt valg, når man skal bruge meget varme, men samtidig spare lidt på vægten og fylden i fisketasken.

Dun har dog én svaghed: vand. Hvis dunvesten bliver gennemblødt på turen, skal du ikke regne med at få den tør igen, før du finder en tørretumbler eller et opvarmet tørrerum, og så længe dun er rigtig våde, forringes deres isoleringsevne drastisk. På den anden side, har de fleste dunveste en vandafvisende overfladebehandling (DWR), der gør vesten modstandsdygtig over for let regn og byger.

Eksempler på dunveste i højeste kvalitet:

 

 

 

Arcteryx Mens Cerium LT Vest

Arcteryx Mens Cerium LT Vest: Superlet og lækker dunvest i Arcteryx’ uforlignelige kvalitet. Perfekt som ekstra varmt mellemlag – enten uden på en sweater eller under en jakke. Arcteryx Mens Cerium LT Vest er fremstillet i det superlette og imponerende stærke Arato 10-nylon og med fyld af 850 fillpower gåsedun, med Coreloft-fiberisolering strategisk placeret på de steder, der er mest udsatte for fugt. Tykkelsen af dunkamrene varierer lidt, så der er ekstra isolering på de steder, hvor kroppen taber mest varme, og lidt mindre på de steder, hvor man ikke har nogen synderlig glæde af den. Det giver både bedre varmeudnyttelse og bedre bevægelsesfrihed. Cerium LT Vest er en imponerende let, varm og meget alsidig dunvest, der kan bruges som mellemlag, yderste lag eller ekstra varme i rygsækken, både til hverdag og på tur, hele året, og den bliver hurtigt en favorit i garderoben!Du kan læse mere om vesten her.

The North Face mens Nevero Down Nuptse Vest

 

The North Face Mens Nevero Down Nuptse IV Vest: Blød og lækker dunvest, der holder kroppen varm og komfortabel, når vejret bliver køligt. Ideel til vandreture og hverdagsbrug. The North Face Mens Nevero Down Vest er isoleret med 700 fillpower gåsedun, der sørger for, at din krop holdes varm i køligt vejr. Perfekt til aktive dage i det fri, hvor det er for varmt med en tyk jakke. Dunvesten kan også sagtens bruges til hverdag herhjemme, hvor det er nødvendigt med lidt mere overtøj end en sweater. En fed vest med et retro touch takket være det stilfulde color block design. Du kan læse mere om vesten her.

Veste med fiberfyld

Fiberveste er ikke helt så lette og komprimerbare som dunveste, og ånder ikke helt så godt, men de bedste fibermaterialer kommer tæt på de mellemgode dunkvaliteter. Fiberisolering holder heller ikke lige så langt tid som dun, og efter 5-10 års brug, vil fiberfyldet miste en del af sin fylde og ikke være ligeså varmt.

Men – fordelen ved kunstfibermaterialer er til gengæld, at de er meget resistente over for vand: Fordi polyesterfibrene nærmest ikke absorberer vand, så vil vandet sidde imellem fibrene i stedet for inden i selve fibrene, og derfor er det  meget lettere ved at vride ud. Og – af samme årsag vil vandet lettere kunne fordampe, så vesten tørrer hurtigt. Desuden vil fiberisolering ikke falde lige så meget sammen, når det bliver vådt, og derfor kan det bevare noget af isoleringsevnen, selv når det er vådt.

Fibermaterialer egner sig særdeles godt til mellemkoldt vejr, hvor man stadig risikerer lidt kulde, fugt og evt. regn, og ikke har brug for helt så meget isolering. I korte træk, er de fleste fiberjakker meget mindre sarte end de fleste dunjakker, og endeligt, koster fibermaterialer noget mindre end dun.

Eksempler på gode fiberveste:

Arcteryx Mns Atom LT Vest

Arc’Teryx Mens Atom LT Vest: Let, varm og åndbar fiberisoleret. Vesten giver isolering på de steder, hvor der er brug for det, og masser af ventilation og åndbarhed i siderne. Perfekt som ekstra varme i et lag-på-lag-system, eller som let varme og vindbeskyttelse på en kølig dag. Arcteryx Mens Atom LT Vest er ganske enkelt ekstremt praktisk og alsidig. 60 g/m2 Coreloft-fiberisolering på fronten og ryggen giver overraksende meget varme, og strækpaneler i glat, strækbar fleece i siderne gør at vesten ikke fylder under en jakke, og giver ekstra åndbarhed og temperaturregulering. Vesten er genial i et lag-på-lag-system, og kan bruges til at give ekstra varme på alt en kølig sommerdag, højt til fjelds, på vinterens skiture, eller under din yndlingsfrakke på de køligere efterårs- og vinterdage. Læs mere om vesten her.

Fjällräven Mens Keb Fleece Vest

Fjällräven Mens Keb Fleece Vest: Superlækker fleecevest – temperaturregulerende, hurtigtørrende og strækbar. Et perfekt forstækningslag i et lag-på-lag-setup, der giver ekstra varme omkring kroppen. Fjällräven Mens Keb Fleece Vest er en blød og behagelig fleecevest i en blanding af polyester, uld og elastan, der giver varme, åndbarhed og fuld bevægelsesfrihed. Materialet har en glat yderside, der glider let under en skal og en blød, opkradset inderside, der holder på varmen. Skuldrene er forstærket med G-1000, så vesten kan holde til en tung vandrerygsæk. Kan bruges som ekstra mellemlag eller som let yderlag på milde dage, og vil være et hit på alt fra sommervandreturen til vinterens skiture. Læs mere her.

Frilufts Mens Talara Padded Vest

Frilufts Mens Talrara Padded Vest: Varm og let fibervest til hverdag og friluftsbrug. En alsidig vest, der både kan bruges som vindbeskyttende yderste lag på kølige dage og varmt mellemlag på kolde dage. Frilufts Men’s Talara Padded Vest har en yderside i vind- og vandafvisende polyester og en varm, let fiberisolering. Isoleringen varmer selv om den bliver våd og kan komprimeres, så vesten fylder og vejer minimalt i oppakningen. Talara Padded Vest er perfekt som forstærkningslag – enten uden på en trøje på kølige dage, hvor man har brug for lidt ekstra varme og vindbeskyttelse. Eller som ekstra mellemlag under en jakke på de rigtig kolde dage. En meget alsidig vest, der hurtigt bliver en favorit i garderoben. Læs mere om vesten her.

LAKSETROLLING: I KØLVANDET PÅ PELLE KARLSSON

Pelle Karlsson med én ud af utallige store laks han har fanget siden 1987. Denne flotte fisk på 11,7 kilo fik han, da Fisk & Fri var ude for at fotografere og filme trollingtricks til fiskogfri.dk her i april.

 

Trollingguruen Pelle Karlsson har trollet laks siden det hele startede i slutningen af firserne – og han ved, hvad han laver. Vi har taget en snak med manden, der sammen med sin kammerat Olle Bussenius fra Team Garmin har landet intet mindre end ni laks over tyve kilo.

AF JENS BURSELL

 

– SÅ ER DER LAKS, råber Pelle, mens han med et rutineret tigerspring kaster sig over en af stængerne og gør modhug på en god fisk, som han rutineret fighter ind på bådsiden. – Det er en vildfisk denne her, siger han, mens jeg lynhurtigt snupper et foto, idet fisken er på vej ud over rælingen, og retur hvor den kom fra. – Alle fisk med fedtfinne er vildfisk, og de skal returneres her i Sverige, fortsætter han. – De er meget lette at kende, for alle de udsatte laks har fået klippet fedtfinnen. Dem kan man roligt tage uden at skade bestanden, men på trods af dette, er det sjældent, at vi tager mere end én enkelt madfisk eller to med hjem. Uanset hvor mange udsætningslaks vi fanger. Der er faktisk rigtig mange ture, hvor vi slet ikke tager fisk med hjem.

Fisk & Fri alias Martin Millinge og jeg, er taget med Pelle og hans kammerat Olle Bussenius på Hanöbugten efter nogle af de store vandringslaks, der er på vej mod Mørrum – samt alle de andre lakseelve, der ligger betydeligt længere mod nord. Og undervejs får vi en god snak om, hvordan det hele startede for Pelle, som over årene er blevet lidt af en levende legende blandt de skandinaviske trollingfiskere.

– Jeg har altid fisket, siger Pelle, der har været bidt af bacillen lige så længe han kan huskede. – Oprindeligt kommer jeg fra Listerlandet i Blekinge, hvor jeg sammen med min far fiskede efter alt, hvad der kan fiskes efter i Pukaviken – blandt andet gedder, aborrer og ål. Som årene gik, fiskede jeg mere og mere – og det endte med, at jeg blev erhvervsfisker. Mit job på Østersøen indebar, at jeg fiskede med alt fra garn og langliner til trawl, men i slutningen af firserne valgte jeg at skifte karriere. Jeg elskede at være på Østersøen, men det skulle være som sportsfisker og ikke som erhvervsfisker.

 

Pelle Karlssons trolling grej

 

Skipper på egen båd

– I 1988 købte jeg en seks meter lang trollingbåd, som jeg kunne udleve fiskedrømmene på i min fritid – samtidig med at jeg skiftede til et arbejde med at male og lakere. Så var det på plads, og sådan har det været lige siden. Jeg elsker at fiske efter laks her fra min båd – og jeg har det rigtig godt med, at det ikke er som erhvervsfisker.

– Allerede den første trollingsæson i 1987 lykkedes det at få meget godt hul på fiskeriet med laks op til 13-14 kilo – samt ørreder helt op til 8-9 kilo, fortsætter han. – Sammen med Olle Burssenius, Tommy Olsson og Arne Karlsson, var jeg blandt de første seriøse trollingfiskere i området. Dengang var fiskeriet meget mere kystnært, og det var især blink som Toby, Atom og Utö fra ABU, som vi brugte. Senere fik vi inspiration fra Amerika og begyndte også at fiske med blink som fx Northern King og Diamond King.

– Min første downrigger byggede jeg selv i 1989, og året efter begyndte vi at eksperimentere med spilende redskaber som fx Yellow Birds, indtil vi i 1995 gik over til rigtige store planerboards. Allerede omkring 1992-94 vil jeg sige, at vi var oppe i fulde omdrejninger med laksetrollingfiskeriet, og det har vi været lige siden, griner han.

 

Pelle bruger marineelektronik fra Garmin

Pelles båd er udstyret med topmoderne marineelektronik fra Garmin, der hjælper ham til at finde- og genfinde laksene. Bemærk temperatur gradienten til højre – det er sådan kurven skal se ud, når man finder de varmere bræmmer af vand i strømskellene, hvor laksene typisk står.

 

Kæmpelaksenes overmand

Allerede i 1994 fangede Pelle sin første 20 kilos laks, der vejede 24,47 kilo taget på et 30 grams Glimmi blink fra ABU. – Siden da er det sammen med Olle Bussenius blevet til ni laks over 20 kilo på de både, han har haft igennem tiden. Det bedste fiskeri havde vi helt klart i halvfemserne, men skal jeg fremhæve en sæson siden da, så må det være i år, hvor fiskeriet faktisk har været på højde med de gode gamle dage – især når vi snakker fiskeriet efter de allerstørste vandringslaks. Men det har også været en varm vinter, og det betyder ofte, at de laks der fanges, er større.

I dag er båden skiftet til en 24 fods Rucco, der er monteret med en 300 hestes Suzuki og masser af velfungerende marineelektronik fra Garmin. Hvordan marineelektronikken bruges til at finde laksene med vender vi tilbage med i en video, der vil være spækket med alle de vigtige detaljer du skal kende til for at have størst mulig chance for at finde laksene – samt selvfølgelig at få dem til at hugge.

Pelles fiskeår

– Jeg fisker med min trollingbåd efter laks hele året, fortsætter Pelle. – Vinter og forår er det primært vandringslaksene jeg går efter, og under disse omstændigheder fisker jeg flere af mine stænger højt i vandet – ofte helt op til lige under overfladen. Og det er tit her, at nogle af de bedste hug kommer. Omvendt forholder det sig, når vi fisker efter opvækstlaksene, som jeg fisker efter i samme område i perioden fra juli til engang hen på vinteren. Her skal fiskene ofte findes dybt på 60-100 fod med downriggerne, og det er tit på de lidt mindre agn i 6-7 centimeters klassen, at jeg får flest fisk. Omvendt forholder det sig med vandringslaksene, hvor det ofte er de lidt større skeer på 11-13 centimeter, der fanger bedst.

 

Pelle og Olle fra Team Garmin

Pelle og Olle fra Team Garmin har været et fast laksepar i mange år – og det er ikke småting de to herrer har landet fra deres både igennem tiden.

 

Den rette agn

– Hvad blink angår, så vælger jeg ofte mere neutrale farver i overskyet vejr – og de mere skrigende pangfarver i højt solskin. Det er også ofte pangfarverne, jeg finder frem, hvis selve vandet er uklart. Mit start set-up er ofte at fiske de fleste stænger med blink – spredt godt i forskellige dybder og afstande fra båden. På spørgsmålet om hans favorit blink, er svaret klart. – Jeg har ikke noget favoritblink. Den ene dag er det det ene, der virker – og den næste dag er det et helt andet blink i en ny farve, der fanger fiskene. Der er ikke andet at gøre end at eksperimentere med forskellige blink og farver hele tiden, for det er meget ofte det, der skal til for at få succes.

– Hvis der så ikke sker så meget, monterer jeg en enkelt stang med agnfisk – eksempelvis en brisling på et agnhoved. Og giver det bonus – eller sker der stadig intet – skruer jeg ofte op med flere agnfisk bag ved båden, for at se om det ændrer på antallet af hug. Mit førstevalg blandt agnfiskene er brisling – blandt andet fordi de er relativt lette at få fat i fra erhvervsfiskerne, hvor jeg håndplukker de bedste og mest intakte fisk som agn. Agnene fryses ind enkeltvis, så det er lette at få fri og agne op, uden at de tager skade, slutter han.

Dagen byder fortsat på masser af frisk luft samt en masse gode laksetips fra Pelle og Olle, som vi har filmet, så du kan få en guldgrube af viden serveret på et sølvfad. De finere detaljer i, hvordan de to trollingeksperter finder- og genfinder laksene med deres marineelektronik samt udnytter de forskellige fiskemetoder efter situationen, kommer du derfor til at høre meget mere om i en super spændende video, som vil blive publiceret på Fisk & Fri´s Youtube kanal i den nærmeste fremtid. Husk derfor at gå ind og abonner på Fisk & Fris YouTube kanal, så du automatisk får en notifikation, når videoen kommer op. Du kan også følge Fisk & Fris facebook eller nyhedsbrev, så du bliver notificeret, når videoen med Pelle og Olle er klar.

 

Endnu en storlaks til Team Garmin

Endnu en storlaks til  Pelle og Olle fra  det svenske Team Garmin.

 

 

SportfiskeAkademin – verdens største sportsfiskerskole

Mia Bagger med en fin gedde

 

Er du ung – og kunne du tænke dig at arbejde professionelt indenfor lystfiskerbranchen så tjek det svenske SportfiskeAkademin. Mange af branchens proffer er uddannet her. Måske kan du blive den næste?

AF SPORTSFISKEAKADEMIN

 

På SportfiskeAkademin i svenske Forshaga findes en helt unik gymnasie- og erhvervsskole, hvor mange af fremtidens professionelle inde for lystfiskerbrancen bliver uddannet. Skolen, der har eksisteret siden 1997, ligger lige ned til Klaraälven, hvor der er en unik bestand af laks og ørred – samt gedde, aborre og sandart.

Skolen byder på et engageret og dygtigt personale, der har et tæt samarbejde med sportsfiskerbranchen. Blandt Akademiets samarbejdspartnere er ABU Garcia, Lowrance, Flydressing m.fl. som med jævne mellemrum besøger skolen bl.a. for at vise nyheder i deres sortiment, samt binde fluer og teste grej.

Udover sportsfisker linjen er der flere andre spændende linjer – fx hundesport, adventure-turisme samt jagt og vildpleje. I alt går der på skolen cirka 300 elever fra hele Norden.

Sportfiskegymnasiet er som sagt uddannelsen for unge med en brændende interesse for lystfiskeri, som også gerne vil arbejde med fiske- og vandpleje samt lystfiskerturisme.

Under uddannelsen arbejdes der grundigt med de fleste fiskemetoder – og der vil være rig mulighed for at fintune teknikkerne i sin fritid. På skemaet findes blandt andet guidning, vand- og fiskepleje, madlavning, biologi samt viden om det at starte en virksomhed. Under de tre år på uddannelsen indgår 15 ugers praktik, der eksempelvis kan være på fiskecamps, i fiskebutikker, organisationer eller styrelser. Der indgår også flere uddannelsesrejser – fx havfiskeri og marinbiologi i Norge, fjeldfiskeri i Nordsverige – samt en rejse til den klassiske å Mørrum for at fiske efter laks og ørred.

Direkte efter uddannelsen kan man fx arbejde som fx fiskeguide, i en lystfiskerbutik, med vand- og fiskepleje – eller som selvstændig.

Yrkeshögskoleutbildningen Fiske- och Jaktguide er en gratis uddannelse efter gymnasiet, hvor man gennem to år får mulighed for at udleve drømmen om at arbejde med sportsfiskeri og skabe gode kontakter inden for fiskebranchen. Her indgår kurser om lystfiskerturisme, fiskemetoder, fiskepleje, fiskeribiologi, salgsteknik og produktionskundskab samt viden om opstart af eget firma

Under denne uddannelse er der 23 ugers praktik på fx fiskecamps eller i grejbutikker.

Efter uddannelsen findes hovedparten af jobbene inden for turistsektoren, men udover dette har vores studenter fået jobs inden for grejbranchen – både på detail og grossist niveau. Desuden er der studenter der har fået jobs indenfor lystfiskermedier samt vand og fiskepleje. Ofte vil det være en kombination af disse områder, der giver et fuldtidsarbejde set over en hel sæson.

Her får du et par eksempler på hvad Steffan, Sebastian og Rasmus har fået ud af deres uddannelse hos SportsfiskeAkademin.

 

Steffan Jensen arbejder idag hos Flydressing

Steffan Jensen arbejder idag hos Flydressing.

 

Steffan Jensen (Yrkeshögskola Sportfiske 2003-2005)

– I dag arbejder jeg hos Fly-Dressing AB, hvor jeg er ansat som sælger, siger Steffan. – Jeg arbejder stadig nogle uger som guide hver år i Norge også. Jeg fik mange ting med i bagagen – udover selvfølgelig nogle kammerater, som faktisk er min bedste venner i dag. Det mest værdifulde jeg fik med mig fra uddannelsen – udover alle de forskellige kurser og skolegangen – var praktikken. Her lærte man sig nemlig, hvordan en fiskecamp og guidens arbejde fungerede i praksis. Her viste det sig, at det var den helt rigtige vej for mig.

– Den største og vigtigste fordel ved uddannelsen har for mig været skolens kæmpe kontaktnet, fortsætter han. – Hvis man som jeg går og drømmer om at arbejde som guide – uanset om det er med laksefiskeri, geddefiskeri, havfiskeri eller noget helt andet, så har skolen mere eller mindre altid flere kontakter på dette og kan hjælpe dig med at komme i gang. En anden ting er, at de ved hvilke kurser og uddannelser, som du sandsynligvis får brug for i fremtiden. Selvom du måske ikke tror det, når du sidder på skolebænken, så er det flere af de kurser, jeg tog den gang, som hjælper mig utroligt meget i dag.

– Den sidste ting, jeg vil nævne, er lærernes gode kompetencer. Alle er super dygtige til det, som de laver, og de dækker mere eller mindre alle former for fiskeri. Så hvis der er noget, man gerne vil kaste sig ud i, men ikke ved så meget om, så er det bare at bede om hjælp. 

 

Sebastian mathis Davis med flot havørred.

Sebastian arbejder idag for Normark i Danmark.

 

Sebastian Mathias Davis (Sportfiskegymnasiet 2013-2016)

– Jeg søgte ind, da min store passion altid har været fiskeri, og i Danmark findes der ingen gymnasialuddannelse indenfor sportsfiskeri, fortæller han. – Derfor følte jeg mig sikker på at flytte fra København til Forshaga i Värmland for at efterleve min drøm.

 –I dag arbejder jeg som sælger hos Normark Denmark A/S, der er en del af Rapala/VMC-koncernen, fortsætter han. – Ved siden af arbejdet studerer jeg HD på Copenhagen Business School på andet år.

– Uddannelsen har været en helt essentiel basis for videreudviklingen af mine kompetencer indenfor fiskeri, udeliv og alt som hører dertil. Jeg har fået venner, som jeg stadig ser, hvor en del af dem nu er en del af mit netværk i fiskebranchen. Jeg har fået oplevelser, erfaringer og minder, som jeg sent glemmer. Alt dette tik jeg samtidig med, at jeg lærte at tale svensk, hvilket har været en kæmpe hjælp i arbejdslivet, da det både åbner døre for nye jobmuligheder samt gør kommunikationen med mine nordiske kollegaer meget nemmere.

– En stor fordel ved uddannelsen har været, at den har givet en god blanding af praktisk og teoretisk arbejde, skruet sammen på en intelligent måde. Muligheden for at prøve kræfter med de forskellige aspekter af fx biologi, fiskepleje, turisme mm, igennem forskellige kurser og praktikophold, har hjulpet mig til at snævre ind, og lægge mit hovedfokus ligger inden for fiskeriets verden.

 

Rasmus Kleffel Pedersen

Rasmus Kleffel Pedersen er idag ansat hos fluer.dk

 

Rasmus Kleffel Pedersen (SportfiskeAkademin 2014-2017)

– Efter min tid på ForshagaAkademin blev jeg ansat ved Fluer.dk, hvor jeg arbejder den dag i dag, fortæller han og fortsætter: – Jeg fik rigtig meget ud af uddannelsen. For eksempel lærte jeg at snakke svensk, indøvede nye fiskemetoder, samt lærte om biologien samt vandløb og fisk. Som en del af dette fik jeg et rigtig godt indblik i tankesættene bag de forskellige former for fiskeri. Hertil kom, at jeg også lærte rigtig meget om mig selv, da man gennemgår en rigtig stor udvikling – samtidig med, at man har lærere plus andre ansatte, man kan få råd af. Og det er uanset, om det drejer sig om fiskeri eller råd til hvilken vej man skal vælge gennem livet. 

Det har været fantastisk at opleve et professionelt team af lærere, som har været i branchen i mange år. Der er en kæmpe stor kontakt til resten af sportfiskerbranchen igennem skolen, så man skal bare være klar til selv at gribe chancerne, når de kommer. Dette kan føre til rigtig mange jobmuligheder efter skolen.

Du kan finde meget mere information om uddannelsen på forshagaakademin.se 

 

 

Pas på jer selv og hinanden: To fritidsfiskere mistede livet på vandet i 2019

Hvert år er der fritidsfiskere, som omkommer på vandet. Med to druknede sidste år var antallet lavt i forhold til gennemsnittet for de seneste 10 på fem (4,7). Det er en positiv nyhed, lyder det fra SejlSikkert, men det er stadig to liv for meget. Opfordringen lyder derfor på at sejle sikkert og huske vesten – og det råd har de taget til sig i den havn, hvor begge omkomne fritidsfiskere kom fra. Det kunne lige så godt have været lystfiskere, så husk at tage sikkerheden alvorligt, næste gang du skal ud.

AF MERETE KABEL

 

Det var Jørn og hans fiskermakker, der fandt den ene omkomne fritidsfisker, som de kendte fra det lille fiskermiljø ved Ringkøbing Fjord. Båden var sunket, og manden var druknet. Det var blot en uge efter, at en fritidsfisker fra samme havn blev fundet livløs i vandet. Begge blev ifølge Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) fundet uden redningsvest.

– Det har sat sig hårdt i mig og i resten af fiskerne i vores havn, at vi mistede to personer på så kort tid. Jeg har selv været en af dem, der aldrig sejlede med vest, men efter ulykken sørgede jeg for, at alle, der var med til at bjerge den sunkne båd, fik en redningsvest, hvor der var broderet ”husk vesten” på, fortæller Jørn.

Fritidsfiskere, som sejler alene, løber en ekstra risiko


Heldigvis sker der relativt få alvorlige ulykker i forbindelse med vandaktiviteter, men for de familier, som mister deres kære, er det dybt tragisk.

– I 2019 fylder fritidssejlerne ekstraordinært meget i statistikken med 12 omkomne, mod fem i gennemsnit i de seneste 10 år. Til gengæld er de to ulykker blandt fritidsfiskerne er lavere end normalt, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som driver SejlSikkert sammen med TrygFonden.

– Det er meget glædeligt, at vi ser så få alvorlige ulykker blandt fritidsfiskerne sidste år. Fritidsfiskerne sejler ofte alene og løber dermed en stor risiko, da der ikke er nogen tæt på til at hjælpe dem i nødsituationer. Typisk falder fiskerne i vandet og kan ikke selv redde sig tilbage i båden, eller også kæntrer eller synker båden. Har man fx vaders på, der bliver fyldt med vand, men ingen redningsvest, så er det meget kritisk, siger Sten Emborg og fortsætter:

– Det er ganske alvorligt at ende i vandet, og selvom man ikke tror, at det sker, så skal man alligevel tage sine forholdsregler og tænke situationen igennem på forhånd. Den rette påklædning, en redningsvest og vandtæt nødopkaldsudstyr, som du har i lommen, kan redde dit liv.

Ulykkerne sker ofte tæt på land for mænd over 50 år


Tallene fra SejlSikkert viser, at det oftest er mænd i alderen 50+, der fisker eller sejler uden vest, som fylder i druknestatistikken. 75 pct. af de 17 drukneulykker i 2019 skete på dage, hvor det blæste mere end 5 m/s, og det bør give stof til eftertanke, mener Sten Emborg.

– Tjek altid vejrudsigten, før du sejler ud, og særligt hvis du sejler i en mindre båd eller jolle, skal du overveje, om vejret er for voldsomt. Får du fx en bølge ind over din åbne båd, så den bliver fuld af vand, kommer du i alvorlige problemer.

De fleste ulykker i de seneste år er sket tæt på land i de indre danske farvande. Vesten er derfor mindst lige så vigtig at bruge, når man sejler tæt på kysten – modsat hvad mange fritidsfiskere desværre stadig tror. SejlSikkert Alarm Appen er også god at have ved hånden. Med et enkelt klik på mobilen kan du slå alarm, og appen opgiver automatisk din position til redningsmandskabet.

Fritidsfiskerne passer ekstra på hinanden efter ulykkerne


For Jørn har de to drukneulykker sat tankerne i gang, og det er blevet helt legalt at påpege over for hinanden på havnen, hvis nogle ikke bruger vest – for det er at vise omsorg.

– Jeg har selv haft oppustelige veste liggende i båden, som jeg tilfældigvis testede en dag, fordi min kone spurgte, hvordan de virkede. En af vestene pustede sig ikke op, og det blev jeg faktisk chokeret over. Det er falsk tryghed at købe en vest og blot lægge den i båden for at overholde reglerne. Vesten skulle gerne virke, når det gælder, siger Jørn, der blev kåret til årets SejlSikkert-ildsjæl i 2019 for hans indsats for at styrke sikkerhedskulturen i bådlauget.

– Tænk over, hvad dit liv er værd. Er det så ikke mest fornuftigt at købe en redningsvest i god kvalitet og tage den på?

I dag bliver der holdt ekstra godt øje med, at alle der sejler ud, kommer tilbage i god behold. En af havnens fiskere er blevet SejlSikkert-ambassadør og sørger for at dele viden om sikkerhed på vandet med fritidsfiskerne i havnen. Næsten alle sejler nu med vest, og alle sørger for at have en livline på land, der ved, hvor de sejler hen.

Hos TrygFonden håber programchef René Højer, at opmærksomheden både på de ulykker, som sker, og på de forebyggende initiativer for at øge sikkerheden, bider sig fast i alle, der bruger vandet til fritidsaktiviteter.

– I Danmark er vi heldige at være omgivet af vand, som giver mulighed for en masse gode aktiviteter og oplevelser. Der er ingen, som tager på vandet og regner med at komme i vanskeligheder, men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det værste kan ske. Derfor håber vi, at SejlSikkert-indsatsen kan være med til at opbygge en sikkerhedskultur, hvor det er naturligt at opfordre hinanden til at sejle sikkert og fx huske redningsvesten, så vi kan undgå de alvorlige ulykker, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

SejlSikkert-indsatsen, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, skal fremme sikkerhedskulturen til søs blandt fritidssejlere og fiskere for at forebygge ulykker og sikre, at sikkerheden altid er i top, når danskerne drager til søs.

Læs mere om sikkerhed til søs på respektforvand.dk

FAKTA

1

2

 

3

Kilde: SejlSikkerts faktapjece 2020

Download SejlSikkert Alarm-appen gratis
SejlSikkert Alarm-appen kan downloades gratis i App Store og Google Play. Du kan læse mere om appen her: soesport.dk/Sider/Sikkerhed/SejlSikkert-Alarm.aspx.

Gode råd til fritidsfiskeren

  • Giv din oppustelige vest et årligt servicetjek
  • Tjek vejret inden du sejler ud
  • Medbring en vandtæt VHF-radio eller mobiltelefon i vandtæt cover
  • Download SejlSikkert Alarm appen
  • BRUG VESTEN