nov 5, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Når spætterne er fundet, er det vigtigt at fylde friske orm på krogen kontinuerligt, da store friske orm er et yderst udslagsgivende parameter for succes.
I denne tid er spætterne i absolut topkondition og de store eksemplarer er inde på dybder, der gør dem til yndede mål for os lystfiskere. Nikolaj Kolding har sat Øresundseksperten Lars Pryds i stævne og giver dig her den garvede skippers bedste tips til de store plader.
AF NIKOLAJ KOLDING
DE FLESTE STORE RØDSPÆTTER lever en anonym tilværelse på relativt dybt vand, men flytter sig hele tiden i forhold til vandtemperatur, gydeperiode og fødeudbud. Vil man fange én af de helt store, gælder det om at time sit fiskeri, og netop nu er det højsæson. De helt grove fisk trækker ind på vanddybder, som er nemme at fiske fra båd, og de er i ultimativ foderstand. Selv om fiskeriet er nemt at gå til og alle kan være med, så findes der nogle få lystfiskere som virkelig har fat i den lange ende og ved hvordan chancen for den store fisk øges markant. Én af dem er mangeårig turbådskipper Lars Pryds, som her løfter sløret for sine erfaringer på Øresund.
Nogle dage skal der justeres lidt på taklet for at optimere fiskeriet. Færdigriggede forfang og takler opbevares let og overskueligt i en forfangsmappe.
Fladfisketricks i massevis fra Lars Pryds
Lars sejlede i mange år den legendariske og nu pensionerede turbåd »Nadia« som gennem årene lagde dæksplanker til ikke så få rødspætter over de magiske to kilo – og han har også tidligere. I dag sejler Lars den nyrenoverede »Fyrholm« og forsætter i vanlig stil fiskeriet efter fladfisk helt ind til midt i december. På netop sådan en tur, lukkede Lars op for godteposen.
Vi sejler ud fra Helsingør Havn og efter fem minutters sejlads er vi på fiskerpladsen – en forbløffende kort sejltur. De gode spots ligger som perler på en snor langs hele dansker siden af Øresund.
Strømmen løber en anelse for hårdt i dag, så båden bliver holdt på skruen, så det er nemmere at holde bund. Hurtigt er skipper i gang med sin egen stang, det giver ifølge Lars et meget bedre billede af fiskeriet end blot at se til fra sidelinjen – og så er det jo ganske underholdene. Et enkelt drev fisker vi – og søger så videre. Fiskene var bestemt til stede, men gennemsnitsstørrelsen var for lille og en for stor andel var små isinger. Vi flytter os ikke langt, hvorefter fiskeriet hurtigt er i gang igen. Det er forbløffende, hvor stor forskellen er – blot 300 meter har vi flyttet os, og her er koncentrationen af spætter en hel anden. Vi fisker små korte drev over samme område, fordi fiskene ligger samlet på få kvadratmeter og der er ikke er længe imellem huggende.
Nikolaj Kolding med en flot rødspætte fra Øresund. Det er sådanne fisk der jagtes i november.
– For den erfarne er det som regel ikke svært at bedømme, hvilken fisk der hugger, forklarer Lars. – Især de store rødspætter hugger mere i små, men jævne træk, hvorimod isinger føles mere som en sitren i stangspidsen. – Har man først den føling, kan man effektivisere sit fiskeri ved at løfte eller flytte sit takel, når de små isinger uundgåeligt vil gå til angreb på agnen, understreger han.
Orm fanger flest fladfisk på Øresund
På Øresund er orm agn nr. 1, og Lars fisker udelukkende med børsteorm. De er effektive, og så er de nemmere at skaffe end sandorm. I andre landsdele fisker skalrejer rigtigt godt, men af uforklarlige årsager, har de ikke helt den samme gennemslagskraft på Sundet. Lars takel er relativt simpelt. Det er monteret med to Gamakatsu ormekroge; den øverste krog fiskes som vanlig paternoster, og den nederste fiskes som efterslæb på en gul hundrede grams pirk, med en tavslængde på omkring 35- 40 centimeter.
To tilrigninger efter Lars Pryds og Martin Huberts forskrift. Øverst et paternoster takel med perlemorperler og et spinnerblad og efter den gule pirk hænger
slæbetaklet.
Når der skal fanges rødspætter, skal der monteres lokkeperler i perlemor med spinnerblad foroven pointerer Lars. – En stor del af spætternes kost består at hvide muslinger og måske er det derfor, at netop perlemor er specielt godt. Taklet skal hoppe hen over bunden, så der er konstant føling, og det må ikke gå for stærkt. Derfor er det ofte nødvendigt at give en del line, da de grove spætter godt kan være temmelig dovne. Omvendt skal der på dage med ingen strøm eller vind til afdrift, kastes og spinnes ind, fordi konstant bevægelse og flow i fiskeriet er et must.
– Der skal ofte bruges rigtigt mange orm under en dags fiskeri, og skipper fortæller, at langt de fleste kunder ombord ikke medbringer nok og derfor sparer: Det dur ikke! Krogene skal hele tiden fyldes op, for at fiske optimalt. Nøglen til succes er altid at medbringe masser af agn – og frisk agn vel og mærke. Ormene skal helst være pakket kort inden afgang og være meget livlige fastslår Lars, som tilføjer at det godt kan betale sig at holde sin grejhandler i ørerne.
En fin rødspætte til Max Bursell har taget slæbetaklet på spætterigget – lige efter bogen.
På vej til nye fladfiskepladser
Vi skifter plads, men de fleste gæster på båden har allerede 10-20 brugbare fisk i kurvene, inden vi sejler nord for færgerne. Hele vejen fra Helsingør Nordhavn og op langs Nordkysten er fladfiske-revir, og vi prøver pladserne af, efterhånden som vi sejler forbi.
Efter 4-5 stop rammer vi et tilpas godt fiskeri, med en del store rødspætter imellem og Lars koncentrerer fiskeriet her. Konstant holdes der øje med søkortplotter og fangsterne ombord. Lige så snart, at fangsterne stopper, flyttes skibet tilbage til udgangspunktet, hvorefter der atter fanges fisk. Her er ikke noget med timelange drev og dårlig koncentration.
– Når man har fisket tilpas meget i løbet af en sæson, giver det mulighed for at følge fiskene rundt og nøje vurdere forholdene, forklarer Lars og uddyber at specielt store fladfisk kan være lumske. – Der er stor variation i, hvor nemme de er at få i hugget, og fordi én plads fisker dårligt den ene dag, er det ikke ensbetydende med, at den bør opgives, men blot fiskes på det rigtige tidspunkt. Lars forklarer, at rødspætterne flytter en del rundt i løbet af efterårssæsonen, men generelt skal de fanges lidt dybere end skrubber.
Find de flade på 8-15 meters dybde
Som regel skal man gå efter pladser med dybder på mellem 8-15 meters, og det gør ikke noget at være lidt opsøgende i sit fiskeri. Der findes nemlig fladfisk næsten over alt i de danske farvande, når blot bundforholdene er i orden, understreger han og tilføjer, at spætterne typisk findes på bund med sand eller let grus, blandet med muslingebanker.
Lars Pryds tjekker fiskeriet fra styrhuset. Det er vigtigt for skipper at have en finger på pulsen, så han fisker også selv.
Jeg spørger naturligvis ind til rekorder og fortidens fiskeri: – Tilbage i 2001 var fiskeriet helt fantastisk. – Vi fangede næsten rødspætter over to kilo på hver tur, og årets bedste tur gav hele syv fisk over de to kilo. En enkelt dag lykkes det én lystfisker at lande hele 3 spætter på den rigtige side af to kilo. Den gældende skibsrekord på »Nadia« var 2,8 kilo! Lars fangede selv i perioden godt med store fisk og en fin serie fisk over to kilo blev det til. Den største var imponerende 2,25 kilo. – Desuden blev det en dag til en ekstraordinær dublet på 1,6 & 1,9 kilo, smiler Lars og fortsætter. – De tider er desværre passé, men der kommer stadig en grov fisk op i ny og næ. Fiskeriet svinger mellem årene, og det lader til, at vi har en let opadgående kurve, så det bliver spændene at følge dette efterårsfiskeri, slutter han.
Dagens fisketur lakker imod enden og kurvene er efterhånden godt fyldte. I min kurv har 3-4 fisk sneget sig over kiloet, og det er absolut godkendt. Dagens lystfiskere ser da også mere end tilfredse ud, da »Fyrholm« passere rundt om Kronborg og kort efter ligger til kaj.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014.
En spætte tager et sidste forgæves flugtforsøg mod bunden, efter at have inhaleret den efterhængte børsteorm.
okt 6, 2022 | Artikler, Medefiskeri
“Mede Niels” har haft stor betydning for starten på dansk medefiskeri i halvfjerdserne og firserne. Øret være hans minde.
Niels Larsen – alias ”Mede Niels” – gik desværre bort den 2. oktober. Her får du historien om medefiskeriets første pioner, der vil blive savnet – både for sin person og alt det han har været for dansk lystfiskeri.
AF BJARNE JOHANSEN
DA MEDEFISKERIET I DANMARK var i sin spæde begyndelse i midten af 1970’erne, var Niels en af drivkræfterne i udbredelsen af medefiskeriet herhjemme. Til at starte med havde han en dyrehandel i Grindsted, men begyndte via sit firma M. N. Grej, at importere og sælge maddiker, orm, forfoder og fiskegrej målrettet på medefiskeriet.
Han solgte i starten forfoder fra Sensas, Top-Secret og senere Van De Eynde samt Wielco, og på grejsiden var det mærker som Sensas, Inesti-Pole flåd samt Turbertini m.fl. han handlede med. I 1987 skiftede selskabet navn til DanBait, og dette blev hans levevej, indtil han solgte firmaet, da han gik på pension.
Mede Niels gjorde et stort arbejde i DSF
På forbundsplan har Niels også gjort sig bemærket. I årene 1979-82 var Niels medlem af Danmarks Sportsfiskerforbunds medeudvalg, og Sportsfiskeren skrev i anledning af hans fratræden: Allerede flere år før der overhovedet var tænkt på et medeudvalg i DSF, arbejdede Niels som Danmarks første egentlige medefisker på at delagtiggøre andre i denne nyeste gren af sportsfiskeriet. Det skete dels som lærer ved adskillige aftenskoler og dels sammen med sine drenge fra Grindsted, hvor de weekend efter weekend kørte Jylland igennem fra øverst til nederst. Overalt, hvor der var vand til det, viste de for andre, hvad det moderne medefiskeri vil sige. Både i årene før og i sin tid i medeudvalget har Niels mere end nogen anden tegnet dansk medefiskeri.
Medekonkurrencerne ved Grindsted
Niels arrangerede i perioden 1983 til 2003 Danish Spring Cup og Danish Open konkurrencer i Grindsted Engsø, indtil kommunen lukkede for fiskeriet, idet de ville gøre søen til en badesø. Her kunne vi danskere deltage i internationale konkurrencer med deltagere fra Holland, Tyskland og Sverige. Vi boede på Grindsted Vandrehjem, hvor vi om aftenen fik spillet fodbold, kortspil og fik festmiddag. Det var en rigtig hyggelig tid, og dengang var der mange aktive danske medeklubber og kamp om at komme til at fiske Senior DM, idet dette kun var for de bedste hold. De nye og mindre gode hold først skulle kvalificere sig via 2 division for at komme med til Senior DM.
De kendte mærker fra stævnerne ved Grindsted Engsø vil ikke gå i glemmebogen – takket være “Mede Niels”.
Mede Niels blev akkurat 80 år
I lørdags var jeg og mange andre med til at fejre Niels’s 80 års fødselsdag. Dagen startede med en grillpølse, derefter en lille fiskekonkurrence i Kurt’s Sø, hvor Carlo Iversen havde lave en kongeplads til Niels og pyntet op med flag. Vi var 24 deltagere fordelt på 8 hold af 3 fiskere, og vi havde nogle rigtige hyggeligt timer.
Efter fiskeriet skulle vi have festmiddag, men inden vi skulle spise holdte Niels en rørende tale. Han så godt ud og var meget glad for at se os gamle venner og medefiskere. Jeg fik snakket lidt med Niels og spurgt til hvad han fik tiden til at gå med nu, hvor han var på pension. Han fiskede stadig markel i Lillebælt og sild i Odense havn. Han hjalp med at lave mad et par gange om ugen, og hver fredag var han på Brørup Marked med en stand. Mens jeg sad og snakkede med ham, blev han pludselig stille og vi fik ringet 112. Læge og ambulancen kom, og han havde fået en hjerneblødning: Niels døde 6 timer senere.
Uden Mede Niels Larsen var dansk medefiskeri ikke blevet så stort dengang i 1980’erne og 1990’erne. Da jeg startede med at deltage i medekonkurrencer midt i 1980’erne var vi 71 deltagere til VMU stævnerne, som var udtagelsen til landsholdene. Det var dengang, hvor vi kørte fra Skals Å i nord, til Nordborg i syd, videre over Fyn og til København for at deltage i de mange fiskestævner, der blev arrangeret.
Såfremt du kunne tænke dig at bidrag til Niels’s mindesten kan du give et bidrag til familien via mobilepay 7415QF. Niels skal begraves i morgen fredag d. 07.10.2022
Æret være Niels’ minde, du vil altid være i vores tanker.
Niels Larsen sammen med Berit Johansen, der i 1990 blev nummer 3 individuelt ved Junior DM.
sep 24, 2022 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri
205-210 centimeter og i omegnen af 55-60 kilo var den store malle Daniel Stormly forleden fangede i Drive In Put and Take.
Daniel Stormly går all in, når det gælder søernes store rovfisk, men af og til får han også vilde fisk, der ikke som sådan er resultatet af målrettet hardcore fiskeri. Som for eksempel forleden, da han landede Danmarks måske største malle i søen ved Drive In Put and Take. Her får du beretningen fra en tur med en massiv overraskelse.
AF DANIEL STORMLY
ROVFISKENES DÆMONER har i de sidste par år for alvor sat kløerne i min sjæl. Så urokkeligt at de har mit fulde fokus, lige meget hvor bilen eller flyet bevæger sig hen. Men er det alt den levetid værd? Alle de penge? Alt den energi? Burde jeg kæmpe mere for at rive mig fri af fiskeriets faste jerngreb end jeg gør – eller forblive i den til tider udmattende fiskeverden.
Nogen gange tager jeg mig selv i disse tanker, og reflekterer meget over hvorfor jeg er den jeg ér. Men jeg kommer heldigvis altid frem til min holdning om, at ægte livskvalitet, der oftest kræver blod sved og tårer, hverken er materiel eller kan købes for penge.
Den største værdi for mig er de følelser, som jeg får ved at kæmpe mig frem til noget, der virkelig kræver noget af mig. En følelse, der brænder så meget ned igennem kroppen, som stod jeg i et flammehav – samtidig med, at det er rart og blødt som silke. Følelsen der tvinger mig ned på mine til tider grædende knæ i ren forløsning, og får mit hjerte til at slå så hårdt, at jeg kan se min brystkasse vibrere og høre pulsen i mine ører, mens jeg skuer op mod himlen i en dyb vejrtrækning. Disse øjeblikke rammer mig hver gang jeg sidder med en stor rovfisk foran mig, og det gør, at alt det, som det har krævet, er det hele værd! Altid…
Livets sande skatte er de følelser, vi får indeni. De er resultatet, af det vi gør og brænder for, når vi opnår det. Lige meget hvad det så end ér. Jeg er vokset op med en far, der har taget mig med ud at fiske så længe jeg kan huske, og det har givet mig mit livs helt store livs passion – nemlig en blanding af afhængighed og interesse for naturen – samt livet i den.
Luftforandring i fiskeriet
Jeg har ofte større fiskeprojekter, som nogen gange kræver noget luftforandring – eksempelvis i form af en helt almindelig hyggetur sammen med en god kammerat. Ture som disse er oftest dem, jeg lægger mindst planlægning i, fordi selvskabet og afslapningen er mere i højsædet end selve fiskeriet.
Forleden endte det med, at vores tur skulle gå til Drive In Put and Take, hvor danmarksrekorden i gedde er fra. Og det selvom chancerne for en sådan fisk nok nærmest er ikke eksisterende eftersom de forhold, der skabte den fisk er ændret fuldstændig siden. Men – jeg kan godt lide følelsen af at være tilstede i omgivelserne, hvor historiens største danske eksemplar af min all time favorit fiskeart har levet.
Drive In byder også på store maller, og eftersom min kammerat hverken har set eller fanget en malle før, var det oplagt at vælge netop denne sø. Der var således en anderledes stille og rolig rovfiske dag i vente. Troede vi…
En tung start på fiskeriet
Da jeg ankommer til søen hen af formiddagen, kan jeg se, at kammeraten allerede sidder med stangen, og han ser alt andet end glad ud. For at kunne fiske lidt efter det hele, er planen at fange nogle af de lokale fisk i søen og bruge dem som agn til aktivt fiskeri, da man ikke må medbringe agnfisk fra andre vande. Der er således ikke andet at gøre end at få det bedste ud af dagen, med de agn, som vi nu kan lokke på krogen. Og det bliver en tung start!
Vi sætter os ned ved siden af hinanden og fordriver agnfisketiden med smil og dårlige jokes i den lune efterårssol. Men – vi er trods alt enige om, at det nok skal blive en god dag, selvom vi ikke har sat os op til noget særligt. Og det er netop det gode ved sådanne dage uden forventninger, for de er ekstremt rare og afslappende.
Daniel Stormly var ikke større end tobak for en skilling, da han fangede sin første malle sammen med sin far.
Nålen i høstakken
Som timerne skrider frem kan vi godt se et mønster i at blot én ud af 20 fødefisk er omkring 10 cm, og resten blot omkring fem… At skaffe gode agn er som at finde en nål i en høstak. Min kammerat får lov til at tage de første fisk til sin flådstang, og der går ikke længe, før han ha landet den første gedde, smidt én med den næste agnfisk og landet en gedde til med den tredje.
Jeg må se i øjnene, at agnfiskeriet nok ikke bliver bedre med den ene bare lidt brugbare skalle, der kommer op i timen. Og nu er halvdelen af dagen gået uden et eneste kast fra min side af, så den næste agn, som er små 10 centimeter, ryger på min ene flådstang. Men den er der, og den holder helt sikkert kun til ét kast, så der er ikke råd til, at den ryger af. Der skal virkelig tænkes konstruktivt på sådan en dag her, hvis der bare skal være lidt chance for succes i en eller anden grad. Planen bliver derfor et blidt kast efter gedder langs kanten, mens skallen er i live, og så ellers et længere kast ud på distancen og dybet efter mallen, når agnfisken er død – kroget i rygraden, så den ikke ryger af.
Tiden går
Skallen lever ikke længe, så den bliver omkroget og stillet om i dybden, så det passer med, at når jeg hamrer den ud i det område, hvor jeg mener, at en af topfiskene vil stå, vil den lille døde skalle blive trukket hen over kanten til den grødefri bund. Vinden passer med, at jeg kan kaste op imod vinden og skabe en kæmpe linebue, som med vindens kraft trækker agnfisken helt perfekt i den rette bane, jeg ønsker. Baitrunneren bliver slået til og jeg venter.
Denne fisketeknik er der selvfølgelig lidt logistik i, og der går en del tid med at styre de store linebuer, på trods af at vi kun fisker med én lille død agn hver. Kammeraten fanger lidt flere små gedder på de levende agn, der nu kommer op i ny og næ, og jeg har kastet et par agn så meget, at de ingen skæl har tilbage. Jeg har ikke haft så meget som et nap i det område, men jeg tror stenhårdt på, at det vil kunne give en god fisk.
Mallehug – flåddet er væk
Bedst som jeg sidder og snakker med kammeraten om, hvor lille troen nu er på mallehugget, spørger han, om jeg vil have den sidste levende skalle i nettet, men jeg afslår og siger, at jeg hellere syntes han skal bruge den på en gedde. Jeg begynder at spejde efter mit flåd, som var der for et splitsekund siden, og jeg kan nu se, at det ikke er ændringen i lyset, der snyder mig.
– Flåddet er væk, fremstammer jeg, imens jeg løber ned til stangen og tjekker samt strammer bremsen, inden modhugget. Jeg kan dårligt tro det, eftersom agnen nu har drevet i den samme linje over tyve gange! Det kan være gedde, men bør være malle. Jeg giver et mellemhårdt tilslag efter at have samlet linebuen op, og splitsekundet efter, er der direkte kontakt til fisken. Jeg kan personligt bedst lide at give tilslaget lige inden linen er helt stram til fisken, så krogene sætter sig som et lyn fra en klar himmel, og ikke først efter direkte kontakt. Årsagen er, at nogle store kloge fisk, når at smide agnen, hvis de forvarsles med et træk inden selve tilslaget – også selvom det går hurtigt.
Daniel har over årene fanget mange store maller som denne på de store europæiske floder.
Fighten med stormallen
Der er efter få sekunder ingen tvivl om, at det er en mallefight, jeg er hoppet ind i, hvilket tydeligt afsløres af de lange, tunge headshakes. Jeg bedømmer ikke fisken til at være noget særligt, da den følger rimelig nemt med ind, men lige efter tilslaget kommer der dog en jævnt stor hvirvel op til overfladen.
Jeg tager det stille og roligt, imens jeg siger til min kammerat, at jeg er glad for, at han nok får en malle at se. Fisken viser ingen tegn på at være stor, før den stopper brat op ved foden af skrænten foran mig. Pludselig kan jeg ikke rigtig flytte den op igennem vandet, og bliver helt i tvivl, om den sidder fast – lige indtil jeg kan se U-vendingen på linen i vandet, idet fisken vender rundt og tager et langsomt, ustoppeligt run ud over søen.
Kammeraten er overbevist om, at den er stor, og en bekendt der også er ved søen, er kommet til. Jeg er stadig ikke helt overbevist, så jeg sætter bremsen til det maksimale, jeg tør. Lidt efter får jeg fisken ind igen med en del mere modstand, og så gentager scenariet sig igen. Denne gang dog med dobbelt tempo fra fiskens side af, fordi den nu bliver presset. Først her starter tankerne om, at det kan være et ordentligt jern af en malle.
Tovtrækkeriet fortsætter længe nok til, at flere folk strømmer til, og jeg overvejer, om jeg virkelig må ud i båden med en mand for at få fisken op sikkert. Jeg er simpelthen nød til i det mindste at se den inden, og efter en lille halv time får jeg presset fisken nok op til, at vi kan se den lidt nede i det klare vand. Folk bryder ud i larm og måben, og det går op for mig, at der må tages andre midler i brug.
På rundtur i båden
Stangen bliver kastet i hænderne på en af de tættest nærværende tilskuere, og imens fisken buldrer derudaf, og jeg får tisset af samt tømt båden for vand. En bekendt hopper med mig i båden med et par friske arme som motorkraft med det, der er tilbage af en årerne – og helt automatisk får båden god fart på. Han spørger, om han skal ro, og jeg svarer ham, at han roligt kan læne sig tilbage og nyde bådrundvisningen på søen det næste lange stykke tid.
Det er først i den anden ende af søen på vej op af en stejl skrænt, der går helt op til overfladen, at det for alvor går op for os, hvad vi har med at gøre her: Mallen vender hele siden til lige ved siden af båden. Der er pt ikke andet at gøre end at lade fisken gøre sig selv træt, og det sker efter tre kvarters fight.
Makkeren får stangen i hånden og holder fisken oppe, hvorefter jeg bruger et par forsøg på at få ordentligt fat i kæben, da fisken går amok hver gang, så den nærmest er ved at brække mit håndled, imens jeg hænger ud over siden på den lille vakkelvorne båd. Da det til sidst lykkes at tage fat med begge hænder, og dyret er under kontrol, lægger makkeren stangen og sætter den ilt drevne motor i gang ind mod land, hvor en kødrand af mennesker nu venter, imens jeg hænger ud over siden af båden med fisken.
Sandsynligvis Danmarks største malle
Så snart vi kommer ind, hopper jeg i vandet og sætter mig på røven med fiskens gab oppe ved mit bryst. Mallens krop ligger ned langs mine waders ude i vandet, som fisken ikke kommer til at forlade. Kammeraterne holder fiskens mund åben, imens jeg med en mindre operation får styr på den dybe krogning, imens fisken bider i mine hænder. Folk træder tilbage og tager deres kameraer frem, imens jeg lige lader fisken – og ikke mindst mig selv – trække vejret et øjeblik. Først her begynder det hele at trænge ind. Kampen og dramaet er ovre, så der er nu plads til at kigge lidt på fisken.
Jeg har kun set maller i denne størrelse i udlandet, og håber af hele mit hjerte, at de fremover vil være at finde mange flere steder i Danmark, som de gjorde det en gang. Fisken har ikke en skramme, og er fuldstændig jomfruelig. Jeg ved, at jeg sidder med en potentiel dansk rekordfisk i hænderne, men jeg beslutter ikke at bruge yderligere tid og kræfter på at skulle dokumentere den korrekt til en fremtidig rekord. Fisken har nu været i min varetægt i en lille time, og vi er begge pænt færdige.
Jeg løfter fisken to gange op af vandet for kameraerne, selvom solen nu står forkert til gode billeder. Men nu skal den bare videre. Der er selvfølgelig VM i ansigtsudtryk undervejs, mens jeg klapper fisken farvel på den store massive ryg samt vender dens hoved ud imod det åbne vand, så den kan svømme uskadt retur.
Den store malle Daniel Stormly fangede i Drive In Put and Take ved Farum blev naturligvis forsigtigt genudsat.
Sikke en dag
Da fisken er svømmet væk. trasker jeg ind på land – gennemblødt, mørbanket samt smurt ind i slim og mudder. Alle hjælpende hænder får en tak og en krammer, hvorefter jeg får sat mig ned, imens jeg kigger på kammeraten fiske videre. Sikke en dag – der bare gik fra 0 til 200 på et splitsekund…
Men – som kammeraten siger, så viser det jo bare, at så længe man har bare én line i vandet, har man en chance, hvis man tror på det man laver. Og det har han jo i den grad ret i.
Dagens minder er nu røget i bunken med de andre storfangster, der er kommet til mig i troen på det jeg gør, i et sekund, hvor jeg allermindst ventede det. Og man må sige, at kammeraten fik en malle at se! Fisken har været imellem 205-210 cm lang, og omkring 55-60 kg tung. Den var i god stand, og stærk som…. tjaaa…kun en stor malle kan være det!
Det er ikke en oplevelse, jeg ville have været foruden, og som altid drukner de fantastiske følelser smerten i ryggen, irritationen fra de jævnt gennemtyggede hænder samt den mindre forkølelse, som jeg nu ligger med på grund af nedkølingen i vandet. Men som altid, har det været alt værd! Og det er det også næste gang. Lige meget hvor langt der er til det næste monster…
Knæk & bræk derude!
—-
Danmarksrekorden for malle i put and take er pt 37,5 kilo taget af Henrik Carl i Roskilde Fiskeland. For nylig blev en fisk, der var noget større taget i Drive In Put and Take: Denne fisk var med sine 201 centimeter sandsynligvis den anden eller tredjestørste i Drive In, hvor den sandsynligvis største altså nu er blevet fanget af Daniel Stormly.
sep 18, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Martin Hubert og Max Bursell med et par fine og mere end velsmagende kuller fra den centrale del af Øresund. Bemærk den mørke plet under sidelinjen
over brystfinnen, der er en af de sikre artskendetegn på kulleren.
Kulleren er en af de mest velsmagende torskefisk – og den er perfekt til Fish & Chips. Følg med havfiskeeksperten Martin Hubert på Sundet og lær hvordan du fisker målrettet efter torsken med den sorte prik.
AF JENS BURSELL
SÅ NÆRMER VI OS – mumler Martin ud gennem skægstubbene, idet han tager farten af båden halvvejs ude i Øresund. Med øjnene klistret til ekkoloddet gennemsøger han et par positioner, der tidligere har givet ham mange gode kullere på målrettet fiskeri.
Selvom om man kan være ude for at kullerne står i op til otte meter høje stimer, som man ikke kan gå fejl af, så er der også dage, hvor de spredte individer eller små kullerflokke ofte blot ses på loddet som en gang minimalistisk krømmel lige over bunden. Her er det med at være vaks ved havelågen for at spotte det rigtige sted – og netop her er der lidt småtteras på bunden, der med de optimistiske briller kunne være lige det vi er ude efter.
Nu er der det nu, råber han, idet vi lynhurtigt sænker vores takler helt ned til bunden. Med stor koncentration nøkker vi lidt i stangtoppene, så børsteormene på det dobbelte faste paternostertakel bevæger sig lokkende tæt ved bunden lige over det 200 gram tunge lod. Martins datter Katrine er den første, der får hug, men allerede ved synet af den bukkede stang konstaterer
Martin, at det er en mindre fladfisk – og ganske rigtigt. Også min søn Max får en lille hvilling – men ellers sker der ikke det store. Ofte står fiskene i mindre flokke på et meget begrænset areal, så det er om at ramme bulls eye – præcis som ved pirkefiskeriet, fortsætter Martin, idet han hiver taklet op og starter motoren igen. Vi prøver igen på samme position, men desværre uden resultat.
Kulleren har en ret skør mund, så man skal fighte dem varsomt.
Kuller på drivfiskeri
Drivfiskeri over udvalgte pladser og lovende områder kan også være en mulighed, når det som i dag kan være svært at finde fiskene. – Nu prøver vi bare her på 27-29 meter, smiler Martin med en stålsat ro, der vidner om, at han ved hvad han laver. Selvom det tit er muligt at spotte fiskene på loddet, når man ved, hvad man skal se efter – så er jeg også ofte ude for, at man kan have udmærket fiskeri på steder, hvor selv den mest inkarnerede havfisker absolut intet kan se på loddet. Og så er det ellers bare med at forsøge sig på de typer af pladser, man erfaringsmæssigt ved giver bedst: Helt generelt findes kullerne på dybt vand og det er yderst sjældent at fange fisk på under 25 meters dybde.
I Øresund, hvor der ikke er dybder over 50 meter er det altså på 25-50 meter af fiskene skal finer des. Ofte står fiskene på hårde pletter over blød bund, men der er også dage, hvor de står på mere ensartede bundtyper – enten blød eller hård.
Man kan tit mærke, når det er en god kuller, der tager, fortsætter han. – Den rykker ofte lidt kraftigere og hårdere end både fladfisk og småtorsk af samme størrelse – og fighten minder lidt om en god aborre. Pludselig giver det et fint ryk i min stang, og inden længe kan jeg nikke genkendende til Martins beskrivelse af, hvordan det føles at have en kuller på krogen. Kort tid efter ligger fisken i overfladen, hvor den lige får plasket lidt, in-den jeg hiver den sikkert på land.
Fisken er med sine cirka 6-700 gram lidt under gennemsnitsstørrelsen her på Øresund, men jeg er kisteglad for et nyt kryds på artslisten. Kort efter får Martin og Max også en fin kuller – og så er vi ellers godt i gang. – Kulleren findes i stort set alle vores havområder – og i Øresund er der faktisk en hel del af dem, fortæller Martin, der i årevis har fisket målrettet efter den velsmagende fisk, der på engelsk kaldes haddock og er førstevalget, når man skal lave kongeretten »Fish & Chips«.
Martin med turens største kuller, der huggede sidst på dagen. Forår og sommer er kullerfiskeriet godt – men vinterfiskeriet er der meget få, der har prøvet kræfter med. Så er du frisk på en gang pionerfiskeri og har held i sprøjten – så kontakt redaktionen på Fisk & Fri.
Takler og agn til kuller
Taklet er som ved alle andre former for fiskeri ikke helt ligegyldigt. – Jeg har klart bedst erfaringer med et fast paternostertakel med to tafser på 10-20 centimeter. Mellem loddet og den nederste tafs er der 30 centimeter og normalt er det passende med 50 cm mellem de to tafser. Hovedtafsen er typisk samme dimension i fluorocarbon. Krogen er typisk str. 1/0 enkeltkroge og over dem virker det rigtig godt med en serie af perler i hvid/perlemor og knaldrød. Et slæbetakel – fast eller glidende, kan dog også bruges – og i så fald er det med en 20-30 cm lang krogtafs.
Agnen er også vigtig, og her har jeg ofte bedst erfaringer med børsteorm, understreger den erfarne havfisker. – Mange tråder børsteormen helt op på krogen og op ad linen, men jeg fortrækker, at agne op som de fleste vil agne en almindelig regnorm – nemlig ved at stikke krogen direkte igennem ormen et par gange – og så ellers bare ud i suppen med den. Det går markant hurtigere – og fungerer mindst lige så godt under det praktiske fiskeri. Og – når man ikke agner med at starte med at stikke krogen gennem munden på børsteormen, så slipper man også i meget højere grad for, at børsteormen bider tilbage, hvilket til tider’ kan være lidt anstrengende. Kuller er altædende – rejer, muslinger og fiskestykker, virker derfor også – men børsteormen er helt klart nummer et.
Martin Huberts favorit kullertakel med et par hvide, røde og transparente pink perler på forfanget lige foran krogen, der er agnet med børsteorm.
Kullerfiskeri – grej og teknik
– Grejet er en helt almindelig let havfiskeudrustning, afslører Martin. – Jeg foretrækker en 6-12 lbsstang på 8-9 fod og den må gerne være lidt blød, for kulleren har en blød mund, der let kan blive revet i stykker, hvis ikke man tager den lidt gelinde under fighten. Hertil kommer et lille mulithjul med 0,20-0,25 flet line. Det er vigtigt at den ikke er for tyk, så man lettere kan holde bunden på steder med god strøm – som ofte er det fiskene foretrækker.
Teknikken er meget simpel. – Sænk taklet ned til bunden, hvor det slæber/hænger stille lidt – afbrudt af nogle sagte ryk i stangtoppen, som lige gør opmærksom på agnen og giver en ekstra lokkende bevægelse, forklarer Martin. Samtidig med løfte og nøkkebevægelserne kan man så passende lige »mærke bunden« – og sørge for, at man holder god kontakt med denne, da det er her kullerne som oftest står, slutter Martin, idet han hiver en flot kullerdoublet over rælingen. Jo –målrettet kullerfiskeri er ikke noget problem, hvis man blot er på rette tid og sted – med den rigtige teknik.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Kulleren lever på dybt vand over 25 meter, så det er sandsynligvis første gang denne kuller har set dagens lys i bølgehøjde.
Martin har tit sine børn med på fisketur – her er det hans datter Katrine, der ivrigt følger med på ekkoloddet.
aug 22, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Put and take
Vibrationerne fra stangen overføres til rasleflåddet og agnen. De mange små ringe i vandet omkring flådet viser, at der fiskes korrekt.
Når italiensk fisketeknik møder tysk effektivitet – skabes et spændende og top-tunet fiskekoncept. Vi har mødt et gæng tyske P & T fiskere, som folder talenterne ud ved putten – og der er masser af inspiration at hente.
AF KARSTEN BECH
SOLEN SKINNER fra en skyfri morgenhimmel, og selv om klokken kun lige har passeret ni, er det allerede halvvarmt. Jeg venter på to repræsentanter fra det tyske grejfirma Zebco, som skal vise mig en ny teknik, der har revolutioneret det tyske P&T-fiskeri.
Efter et par minutter ankommer Marc Bauer og Fabian Frenzel,fra Zebco. Bagagerummet i deres bil er fyldt til randen med grej. Jeg når lige at tænke, at der kommer til at gå en time før de får pakket ud, da Marc siger »alles klar«. Det er tysk effektivitet, og mit første møde med tremarella teknikken, som er mere end en egentlig fisketeknik.
Med tremarella fisketeknik i put and take´en
Tremarellafisketeknikken stammer oprindelig fra Italien, og italienskfødte Fabian Frenzel har været med til at introducere teknikken i Tyskland. Hvis man går fem år tilbage fiskede de fleste tyskere P&T nogenlunde på samme måde, som vi gør det her i Danmark nu. Man kastede et flåd ud, og ventede så på at fisken tog agnen.
I Tyskland er fiskeriet i P&T meget konkurrencepræget, og efterhånden som Fabian Frenzel vandt flere konkurrencer, fik tyskerne øjnene op for den specielle teknik han benyttede. Og i dag fisker cirka 80 procent af alle tyskere med tremarella teknikken. Oversat til dansk, betyder det italienske ord tremarella »at ryste«, og det er netop et af hovedelementerne i fisketeknikken. Teknikken går kort fortalt ud på, at man spinner langsomt ind, mens man »ryster« stangen, så stangtoppen svinger op og ned. Disse svingninger/rystelser overføres til enten flåd eller belastning, som er udformet, så der udsendes lydbølger i vandet, som skulle minde om lyden af foderpiller, der rammer vandet i de anlæg hvor P & T fisken er opdrættet. Lydbølgerne skulle derfor tiltrække fiskene, som er vant til de lyde, som betyder mad.
Marc Bauer med en fisk fisk taget med tremarella teknikken.
Desuden får agnen en ekstra lokkende gang i vandet. Agnen er som regel naturlig agn som maddiker, regnorm eller melorm, som monteres på krogen, så agnen roterer under indspinningen. De tyske P&T-fiskere har videreudviklet teknikken, og i dag er tremarella fiskeriet mere et koncept frem for en enkelt teknik. Mit møde med det grejfyldte bagagerum, der blev pakket ud på under to minutter, herunder otte! Stænger gjort klar til fiskeri, var mit første møde med dette koncept. En blanding af italiensk teknik og tysk effektivitet.
Tremarella – med et super effektivt set-up
Tyskernes otte stænger står i en speciel stangholder, hvorved en mand kan bære både stænger og grejtaske, samt det to meter lange landingsnet tyskerne benytter. Så på trods af de store mængder grej, er de forbavsende mobile. Ved vandet går der mindre end 30 sekunder før både Fabian og Marc er i gang med fiskeriet.
Vi kan spotte flere fisk, der cruiser i overfladen. Både Fabian og Marc kaster til fiskene i overfladen, som reagerer tydeligt på vibrationerne og lyden fra flåddene med raslekugler. Flere fisk svømmer hen til flåddet, og et par enkelte fisk »smager« endda på flåddet. Men der er ikke nogle af fiskene, der tager agnen. Mens Marc korter sit forfang ned, så agnen kommer tættere på flåddet, fortæller Fabian, at i Tyskland udsættes mange mindre fisk. Disse er ofte mere aggressive i fodringssituationer end større regnbuer, som ikke går helt så mange sammen, og er derfor de mindre tyske ørreder ofte mere hugvillige end de større danske ørreder.
Fisken er klar til landing. Bemærk det langskaftede net, som er standardudstyr til tremarella fiskeriet. Tasken på jorden rummer alt grejet pakket i bestemt rækkefølge.
At temperaturen efterhånden har sneget sig op omkring 22-23 grader, og solen stråler ned fra en skyfri himmel, gør nok heller ikke fiskene mere hugvillige. På trods af, at Marc har kortet forfanget ned til under en meter, kan han stadig ikke få fiskene til at tage agnen. Vi oplever flere gange, hvordan fisk først går op til flåddet, vender rundt og svømmer hen lige bag agnen og inspicerer den – hvorefter de svømmer videre. Flere af fiskene har endda agnen i munden et kort øjeblik.
Fabian knækker koden: I stedet for at kaste til enkelte spottede fisk, vælger han at kaste ud til fisk der svømmer rundt i små stimer af 3-6 fisk. Fiskene reagerer meget aggressivt, og kæmper nærmest om at tage agnen. Han kroger en fin fisk, som hurtigt udtrættes med den lange bløde stang. Fisken landes, aflives og afkroges hurtigt, så han kan fiske videre. I løbet af dagen fanger vi fint med fisk, og dette på trods af det varme vejr. Faktisk er vi i tre timer de eneste, der fanger fisk i søen, selvom der er 25-30 fiskere. Så tremarella teknikken må derfor helt klart siges at være godkendt.
Grejet til tremarella fiskeriet
Stængerne, der benyttes til tremarella fiskeri, er teleskopstænger på 3,9-4,5 meters længde. Teleskopstængerne er lette at transportere, og det er vigtigt, når der specielle. De har en meget blød top, som overfører de vibrationer, man laver med stangen ud til agnen. Stængerne opdeles i 8 klasser, hvor klasse 1 kaster 1-4 gram, mens klasse 8 kaster 20-40 gram.
Stængerne transporteres monteret med flåd, belastning, krog, og er således klar til brug, så snart man ankommer til søen. Til fiskeriet kan benyttes et hvilket som helst spinnehjul, men det er vigtigt, at det har en god blød bremse, da der fiskes med nylonline i 0,16-0,20 mm tykkelse. Den tynde line gør det muligt, at kaste agn på få gram, og da stængerne er meget bløde, er den tynde linediameterikke noget problem, og selv større fisk udtrættes let. Tyndere liner betyder desuden bedre præsentation og flere hug.
De mange stænger er alle monteret forskelligt. Marc og Fabian kan skifte fiskedybde, teknik, agnstørrelse, kastevægt osv. på ingen tid, og har derfor ingen spildtid, når der rigges om.
Ud over vibrationerne fra stangen, benyttes der raslekugler i de forskellige flåd, og lyden skulle som sagt efterligne foderpiller, der lander på vandet. Om det er helt korrekt, skal jeg ikke kunne sige, men raslekugler benyttes i mange typer fiskeri med stort succes, så hvorfor ikke i P&T. Da Fabian og Marc viste mig metoden var flere fisk oppe og snappe i flåddet, så der er ingen tvivl om, at regnbuerne reagerer på lyden fra flådet.
Hvis fiskene skræmmes af flåddet, eller man ønsker at fiske noget dybere, benyttes specielle kæder med enten glas- eller tungstensperler på. Under indtagningen slår glasset eller tungstenene mod hinanden, så der udsendes lydvibrationer i vandet.
Sådan rigger du op til tremarella fiskeri
Taklet under flåddet består af en enkeltkrog størrelse 6-10 alt efter agnens størrelse. Tyskerne benytter ofte færdigbundne krogtakler med en hvinende skarp spade-end krog. Hvis krogen ikke er spids mere, eller får et bøj, er det hurtigt at skifte til et nyt takel. Over krogen fastmonteres belastningen, der skal passe til flåddet. Det er vigtigt, at belastningen er fastmonteret, da det giver den bedste overførsel af vibrationer fra stangen. Selve flåddet monteres glidende på linen, og flåddybden indstilles med et lille flådstop af siliconegummi. På den måde er det hurtigt at ændre afstanden fra flåd til agn.
I Tyskland handler selve tremarella teknikken om indspinning kombineret med de små ryk med stangen. Grunden til, at jeg kalder det et koncept, er den radikalt anderledes tilgang tyskerne har til fiskeriet. Stænger og hjul er toptunet. Her er ikke noget med gammel line og hjul, der mangler smørelse. Alt grejet er sorteret og placeret i tasken, så det er let og hurtigt at komme til. Et godt eksempel er, at priest, tang, håndklæde og agn er placeret øverst i tasken. Når fisken er landet, bliver den lynhurtigt aflivet og afkroget, hvorefter der på et splitsekund kommer ny agn på krogen.
Man er simpelt hen klar til at fiske videre på under et minut. Alt er simpelthen placeret og klargjort, så man kan udnytte fisketiden fuldt ud. Jeg har efterhånden set flere forskellige »superteknikker«, hvor der nærmest loves fangstgaranti. Jeg vil ikke ligefrem love fangstgaranti, men hvis man efterligner tyskernes koncept, vil man uden tvivl booste sin fangstrate væsentligt.
Med de nye rasleflåd fra Zebco kan man imitere lyden af foderpiller, som falder i vandet – hvilket for dambrugsopdrættede fisk selvfølgelig trykker på nogle interessante knapper.
jul 30, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri
Topkvalitets boilies kan især på hårdfiskede vande gøre forskellen på nul-bon eller storkarper i sacken. Danske CFC-Bait har siden 2015 produceret high-end boilies til danske karpefiskere – og er godt på vej til at opskalere ud i Europa. Her får du historien om baitfeinschmeckerne fra Rødding.
AF MORTEN BAK
FORTÆLLINGEN om CFC-Bait starter som alt andet meningsfuldt ved en søbred, for netop her begyndte Carsten Sørensens og Nikolaj Hansens fælles drøm om at skabe et nyt dansk baitfirma.
Søbredden lå ved en klarvandet større grusgrav, og det var her, at jeg en aprildag for første gang mødte de to dedikerede boiliemagere. Under en fremvisning af faciliteterne til de to nye konsortiemedlemmer gik snakken hurtigt lystigt om karpefiskeriets mange facetter. Carsten og Nikolaj fremlagde deres plan for at få overlistet nogle af søens mytisk store og særdeles krogsky karper. Planen involverede verdensklasse baits, hvilket senere resulterede i tilblivelsen af det, der i dag kendes som CFC-bait.
Siden den forårsdag ved søbredden er der løbet meget dej igennem rullemaskinerne, og det, der startede som Carsten og Nikolajs projekt – Carp Fishers Choise, er nu blevet Carstens firma alene.
Når Carsten fra CFC-Bait koger bolies, sker det med toptunet udstyr, så agnene får den perfekte konsistens og ensartethed.
Godt gang i boilie-rulleriet
En grå, råkold og ellers kedelig fredag formiddag, bliver jeg mødt af Carsten foran produktionslokalerne på hans hjemmeadresse. Travle hverdage og en pandemi har de seneste år spændt ben for de fleste fysiske sammenkomster, så gensynsglæden er stor. Det til trods, så går der ikke mange minutter, før vi begge er dybt involveret i passioneret snak om karpefiskeri og specielt produktion af bait.
Dagens aftale er, at jeg skal hjælpe Carsten med at forfine en idé til en ny fusionsboilie som vi i samarbejde har arbejdet på igennem nogle år. Men – inden ”boiliebyggeriet” kan gå i gang, så skal der dog lige hilses på en lille ny i CFC-bait teamet, da Carsten og kæresten Mette-Camilla er blevet forældre til en kommende boilieruller og karpefisker.
Stemningsbillede fra den sandstrand, hvor det hele startede.
CFC-Bait – boilies med dedikation
Team CFC-Bait består dog ikke kun af familien Sørensen, men også af en skare af dedikerede karpefiskere. Karpefiskere hvis dedikationen til CFC-Bait er unik. Derfor er der en stor, passioneret og konstant aktiv sparring fra testteamet, som leverer innovative produktforslag samt ikke mindst tester og perfektionerer nye produkter til hudløshed.
Selv under dikke-dikke ritualerne med den skønne lille mini-Carsten, så bliver der tænkt samt talt CFC-Bait – og her deltager Carstens bedre halvdel også aktivt. Mette-Camilla deltager nemlig i stor stil i driften af virksomheden samt har fingrene med i alt fra produktion til marketing og salg. Så der er bestemt travlt på matriklen med fuldtidsstillinger, fuldtids forældreroller og fuldtidsbaitfirma. Men som Carsten siger: – Det er blevet en livsstil.
Carsten med en solid spejler, fanget på flagskibsboilien Spicy Squid.
Kompromisløs gastronomi til karperne
Livsstilen involverer, at der bogstaveligt talt leves og åndes for produktion af førsteklasses karpebaits, og målsætningen er da også soleklar; CFC-Bait skal levere de absolut bedste baits – uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten af produktet. Hos CFC-Bait får man derfor agn, der aldrig er pumpet med fyldstoffer, men i stedet udelukkende er bygget op af ingredienser, som nøje er udvalgt for deres egenskaber og gavnlige effekt på fiskene. – Vi leverer førsteklasses baits, der kan bide skeer med de største brands, siger Carsten. – Og så er vores baits oven i købet produceret i Danmark – helt lokalt og med altid helt friske baits som resultatet.
Karpefangsterne taler deres tydelige sprog
At vinderrecepten er fundet, det er evident, for fangstresultaterne taler sit tydelige sprog. Utallige kæmpefisk er landet både i ind- og udland – ligesom boilies fra konkurrenter ved flere tilfælde er fisket midt over. Det er noget, som karpefiskere fra hele norden efterhånden har fået øjnene op for.
Der er sket meget på matriklen siden den aprildag ved søbredden for 12 år siden. Det år blev de spæde første spadestik til først Spicy Peach og senere den nu moderne klassiker; Spicy Squid taget – i håbet om at kunne overliste søens sky karper. Og det er lykkedes ved vores sø, må man sige, for hvor andre mærker og partikler tidligere ikke rigtig kunne vække karpernes interesse, så begyndte fiskene efter nogle få opgraderinger af G72-mikset, som er opkaldt efter søen, at få smag for kuglerne. G72 mikset er sidenhen blevet testet og forfinet i mange år, og da CFC-Bait for alvor satte gang i en kommerciel produktion, var det på baggrund af en ekstremt omfangsrig samt grundig gennemtestning.
CFC-Boilies er topkvalitets agn med ingredienser fra bedste hylde hele vejen igennem.
Intet er overladt til tilfældighederne
Grundighed er i øvrigt gennemgående for alle Carstens produkter. Intet bliver overladt til tilfældighederne, og alt er gennemtestet til perfektion, inden et produkt frigives til salg. Det betyder da også, at CFC-Bait måske ikke har det bredeste sortiment i forhold til konkurrenternes, men du kan være garanteret, at de produkter, der står på hylderne, er gennemtestet, så de med garanti leverer resultater.
Ud over at skulle have overskud i en travl hverdag, så skal Carsten også finde tid til at være innovativ og nyskabende, alt imens han også skal være skarp på marketing og salg. Så i mange henseender kan man godt betragte Carsten som en multikunstner, som i nogle af de aspekter, der er forbundet med at drive virksomhed, er autodidakt. Helt sikkert er det dog, at den bait du bestiller, er lavet af de bedst tænkelige ingredienser udviklet af de skarpeste hjerner og helt friskt produceret. En garanteret vinder ved dit foretrukne fiskevand.
Gang i flere testboilies
Efter en lidt lang opstart får vi endelig sat dagens testproduktion i gang, og selvom produktionslokalerne ved første øjekast måske ikke syner af alverden, så er det en toptunet og effektiv produktionsenhed, som kan levere mere end 700 kilo friskrullet bait om dagen – en produktion som alene er begrænset af tørringsplads til de færdigkogte boilies.
Vores testbaits har indtil videre testtitlen Black Berries and Squid og intentionen er, at skabe en fusion af en frugtboilie med et meget velfungerende fiskemix. Carsten er hjemmevant i produktionslokalerne, og til tider virker det næsten som om, at mit febrilske forsøg på at hjælpe til – bare forsinker produktionen.
På opdagelse i boilielaboratoriet
Jeg fortrækker derfor fra produktionslinjen for en kort stund, mens mit kamera og jeg går på opdagelse i baitgrotten. Karakteristisk for karpealkymisten Carsten og hjertebarnet CFC-Bait, så står alt snorlige, hvilket de nyligt ankomne dokumenter fra fødevarestyrelsen da også bevidner med sine rungende 1-taller. De symboliserer topkarakter i håndtering af fødevarer og rengøring.
Jeg tager desuden en smugkig i et lille rum, som er afskåret fra de andre produktionslokaler. Det viser sig nærmest at være et lille kemilaboratorie, fyldt med alverdens flavours og additiver. Det er her de lækre flavours og boiliopskrifter udvikles. Laboratoriet er på mange måder et af de vitale hjertekamre i virksomhedens pulserende og passionerede hjerte.
Carsen Sørensen med de færdige boilies – klar til at sende ud til karpefiskere i blandt andet Danmark, Tyskland og Sverge.
Stor efterspørgsel på CFC-boilies
Jeg når også lige at slå et smut forbi lageret, inden Carsten kalder mig tilbage til produktionen. Lageret er fyldt med ingredienser, tørmixblander og den store røremaskine til den rigtige produktion. Halvdelen af lageret er dedikeret til oplagring af færdige produkter, og denne del af lageret ser en smule tom ud, fordi agnene bliver revet væk. De slunkne rester af den sidste produktion syner ikke af meget, mens de venter på at blive sendt til deres nye ejere rundt om i det ganske danske land, for at opfylde de nye ejeres karpedrømme – lige der ved søbredden.
– Det er nærmest et armsrace at følge med, og produktionen har svært ved at holde trit med efterspørgslen, afslører han. – Der er dog stadig lidt vej til Carstens store drøm; fuldautomatisk produktion, fuldtidsbeskæftigelse, større lokaler og ansatte boilierullere. Men vejen til drømmen er brolagt med tusindvis af boilies, ekstra knofedt og et utal sene nattetimer i baitgrotten.
Carsten kalder mig tilbage til produktionen, for han skal bruge min hjælp til de kogte boilies. Kameraet bliver derfor lagt til side for en stund. Inden vi får set os om, er vi færdige med dagens testbatch. Nu forestår kun det ”slidsomme” arbejde med at teste agnen ude ved vandene, og her melder jeg mig gerne frivilligt. Man må jo tage én for holdet.
Carsten tilføjer en del af vådmikset til det nye testbatch.
Den nye test bait, som er under udvikling, Black berries and Squid er baseret på G72 fiskemikset og en bærkompot bestående af blandtandet solbær og blomme. Her ses mikset i røremaskinen.
Ekstruder og rullemaskine er koblet sammen og arbejder i ren symbiose, og det eneste der begrænser produktionshastigheden er faktisk lagerplads til tørring af de kogte boilies.
Her ses rullemaskinen ‘in action’. Diameteren af de producerede boilies reguleres af bredden af fordybningerne i de hvide ruller.
Carsten Sørensen , him self in action. Her tjekkes de første boilies i produktionen for at sikre at de ruller som de skal.
Når boilierne er kogt, kommer de op for at dampe af, inden de tørres rigtigt.
Carsten med førsteklasses bait, direkte fra rullerne. Dette tesbach er baseret på den velafprøvede og voldsomt effektive tørmix G72.
jul 29, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri
Morten Andersen med sin fantastiske havørred på over 10 kilo fra Lilleåen taget på orm.
For et par dage siden kunne du se Mortens Andersen fantastiske 10 kilos havørred fra Lilleåen på Facebook. Her får du hele historien om den kæmpestore havørred – fra fangeren selv.
AF MORTEN ANDERSEN
Mandag d. 25-7 2022 kørte jeg til Lilleåen for at fiske. Jeg påbegyndte mit fiskeri kl. ca. 9.00 ved åen, og fiskede nu på forskellige pladser på Lilleåens Røde Zone. Vejret var overskyet, og det regnede også indimellem, mens jeg fiskede.
Kl. ca. 10.30 fik jeg hug på mine tigerorm lige efter busken, ved den gren og det grøde som hænger ud bag ved busken øverst på Rød Zone ved ”Hegnet”. Jeg mærkede et par nøk i stangen, og herefter kunne jeg mærke noget ”tyngde”, og jeg gav derfor et hårdt tilslag. Herefter ”eksploderede” vandet, og en stor fisk viste sig nu i overfladen. Jeg skyndte mig derfor at lægge pres på den, og ”trække” den ned bag ved busken i det frie vand, der er her, for at undgå at den gik op på Dambrugets arealer! Her forløb resten af fighten nu, og fisken gik nu frem og tilbage ude foran mig, og jeg holdte et hårdt og solidt pres på den.
Til trods for at der en en del grøde her, borede den sig ikke ned i grøden, men jeg kunne holde den forholdsvis højt i vandet, skønt det var en ”tung” fisk! Jeg var dog nervøs for at komme i karambolage med den ”vandmålerstolpe” der er på dette sted, men heldigvis lykkes det mig også at styre den fri af den, og efter ca. 5 minutters benhård fight, lod jeg mig nu glide ned i vandet lidt opstrøms ”vandmålerstolpen”, og første gang havørreden kom inden for rækkevidde kunne jeg nu lande den i mit store net. Dog knækkede min fiskestang i landingen, men fisken var så træt, at den ikke stak afsted igen, og altså kom i nettet! Herefter lod jeg fisken ”falde til ro” i nettet, ”slyngede” nettet med fisken op på land, samtidigt med at jeg sørgede for at den lå ”solidt” helt nede i nettet, og holdt det ”låst”, før jeg ”kravlede” op på land igen, og nu gik langt ind på brinken, før jeg stedte fisken til hvile med min priest!
Jeg blev nu for alvor overrasket over fiskens størrelse, og hvor massiv den var – målte og vejede den nu ved åen, og kunne konstatere at den var dybt kroget i underkæben – 92 cm lang, og vejede ca. 10.20-10.30 kg (vejet på min egen Rapala vægt!). Det var en stor ”mange-plettet” og lettere farvet han, med en – ikke voldsomt stor – kæbekrog. Herefter fik jeg sendt lidt sms-beskeder og ringet rundt, før jeg kørte på Langaa Camping for at få fisken verificeret, målt, vejet og fotograferet! Dog var der et ældre ægtepar som tog nogle billeder af mig, og fisken ”på vej op” mod parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug.
Morten Andersens fantastiske havørred var hele 92 centimeter lang.
På Langaa Camping sagde målebåndet 92 cm, og vægten faldt i hak ved 10.30 kg, og her blev jeg nu også fotograferet! Herefter kørte jeg retur til parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug, hvor Pia og Kenneth Tindahl nu kom, og fotograferede mig med fisken ved åen, før turen gik hjemover!
Mandag d. 25-7 2022 blev således dagen, hvor mit ”livs” største havørred blev en realitet, og jeg blev medlem af den eksklusive ”klub” af lyst- og sportsfiskere i Danmark, der har fanget en Å-havørred over 10 kg – så det bliver det ikke meget større og bedre, og så på ”hjemmebane” i det fiskevand jeg har fisket i, i mere end 30 år!
Knæk og bræk!
Morten Andersen er en rutineret ormefisker – og har blandt andet været interviewet til Fisk & Fri 5/2010, hvor dette foto blev taget ved hans revir på Lilleåen.
jun 26, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, Medefiskeri
Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar.
Hvis du drømmer om grove storkarper, så er der rigtig gode muligheder får at realisere dine drømme i Kroatien. Som en teaser til dette års vilde karpeeventyr til den kroatiske sø Jezero Sûmbari, hvor du også selv kan komme med – får du her historien om sidste års vilde tur.
AF MORTEN BAK
I slutningen af august 2021 drog jeg sammen med en kammerat afsted på karpeeventyr. Målet var en uges fiskeri i det sagnsomspundne kroatiske karpevand, Jezero Sûmbar. Vi havde været så heldige at klemme os ind på en eksklusiv booking, hvilket betød at vi måtte bruge båd og baitbåd – noget som man ellers ikke har lov til.
Den 1500 kilometers køretur derned var i sig selv lang, men tiden gik dog trods alt hurtigt, når man lod tankerne om storkarper fylde, i stedet for irritationen over de nærmest forventelige køer på de tyske motorveje. Og det blev kun værre af, at vores køretur faldt sammen med afslutningen på den tyske industriferie.
Nattestemning ved den magiske Jezero Sumbar. På modsatte side ses pandelampens skær fra en af turdeltagernes fight med en storkarpe.
Sûmbar – storkarpernes paradis
For storkarper, ja, det må man sige Sûmbar er kendt for. Søen har mere end 1000 karper på 18 hektar. Gennemsnitsstørrelsen ligger et godt stykke over de 20 kilo, og der er masser over de 25 kilo – samt 50 fisk over 30 kilo op til 43 kilo. Så forventningerne om ømme arme og storkarper ad libitum var da også realistiske.
Selve søen ligger i en lavning, og derfor står vinden oftest stille, og søen ligger blik hen. Vandet er desuden delvist omkranset af et stort naturreservat med løvskov. Hver aften hørte vi både sjakal- og ulvehyl i det fjerne, men også tæt på. Lod du din bait stå fremme, så kunne du være sikker på at møde vildsvineflokke i din lejr, og derudover så vi havørne samt fiskeørne på daglig basis. Og teltet skulle lukkes om natten, hvis ikke du skulle have besøg af pindsvin og grønne frøer i hobetal. Vejret er i sommermånederne varmt, og da luften står stille, virker de ofte 30 graders varme endnu varmere.
Skælkarperne i kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.
Masser af storkarper fri af vandet
I diametral modsætning det det normalt ekstremt varme solskin ankom vi til søen på en grå og regnvåd dag. Men der skulle bare et enkelt kig ud over søen til at glemme det kedelige vejr, for søens overflade blev konstant brudt af storkarpernes forsøg på at springe fri af vandet. Efter en endt lodtrækning, hvor vi valgte et smallere ’swim’ med dybt vand og ’big fish form’, gik det over stok og sten med at få sat lejren op samt klargjort bait og grej – i silende regn.
Det viste sig senere, at en voldsom koldfront havde bevæget sig ind over området de foregående dage, med lufttemperaturer under 20 grader og ufatteligt tunge regnskyer, hvilket havde fået overfladetemperaturen i søen til at falde fra ca. 28 grader til omkring 21-22 grader. Da vi havde den plads med det dybeste vand og dermed også det koldeste vand, så plejede vores swim af producere mange og store fisk. Nu viste det sig så bare, at årsagen til at fiskene opholdt sig i vores swim, ikke længere var gældende, da vandtemperaturen var faldet så markant. Det betød, at vi de næste dage kun fangede få fisk, mens stort set alle andre swims producerede mange og rigtigt store fisk.
Sultne karper vil have masser af mad
Da søen er hjemsted for voldsomt mange og store karper, så skal der også bruges en del bait. Man skal regne med mellem 80-100 kilo boilies pr. person på en uges fiskeri, og dertil skal man påregne en del fodermajs, som købes meget billigt ved søen. Omkring hver stang blev der fordret med 1,5 kilo boilies og 1,5 kilo majs, hver gang agnen blev lagt ud, og det er ikke unormalt at man har kontakt til fast fisk indenfor kort tid efter, at foderet at lagt ud.
Som ugen gik, og vandtemperaturen igen begyndte at stige, begyndte vi da også gradvist at fange flere fisk, og da ugen var omme, kunne vi gøre status. Vi havde fanget 25 karper, med den største på lige under 25 kilo og ingen under 18 kilo. Derudover havde vi fanget en græskarpe på 28,2 kilo og 12 maller op til lige over 30 kilo. Alt i alt må man betragte det som værende en godkendt uges fiskeri – bare ikke i Sûmbar, hvilket fangsterne fra samtlige af de andre swims med al tydelighed bevidnede.
Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.
Champagnefiskeri efter karper
Hver af de andre pladser havde fået over 60 karper på land, og alle de andre swims havde produceret karper til over 30 kilo. Til sammenligning var den mindste fisk, der blev landet ved søen den uge, en spejlkarpe på cirka 14 kilo!
I løbet af ugen, bød muligheden sig for at leje hele søen i sidste uge af oktober 2022, så jeg slog til. Vi er derfor en mindre skare dedikerede storkarpejægere som sammen tager afsted, for at indfri drømmen om monsterkarper over de 40 kilo. Da jeg har booket søen eksklusivt, bestemmer vi selv antallet af swims og størrelsen på disse, ligesom vi selv sætter rammerne for fiskeriet. Alt tegner til en drømmetur, hvor vi forsøger at holde antallet af fiskere nede, for at sikre bedst mulige forudsætninger for dem, som deltager.
Har du lyst til at prøve kræfter med en af verdens bedst besatte karpevande, sammen med en flok dedikerede danske karpefiskere, så har du faktisk muligheden nu, da der skrivende stund er 4 pladser ledige ud af de 14 i alt. Hvis du er interesseret, og vil høre nærmere kan du kontakte mig, eller melde dig ind i facebookgruppen ”Dream Lake Booking”.
jun 1, 2022 | Artikler, Fiskeri generelt, Medefiskeri
Krystalkutling er Marks Hemmingsens danske art nr 105!
Mark Hemmingsen er altid på jagt efter nye arter til arts-CV´et – og på hans sidste tur har målet været en krystalkutling!
AF MARK HEMMINGSEN
Vejret, som ellers havde været godt blæsende i nogle dage, blev med ét roligt, i den Østjyske havn, og afsted kom jeg… Jeg har i løbet af foråret haft et par ture til en Østjysk havn efter at havde skrevet lidt med Søren Johansen. Specielt én fiskeart, som Søren havde set ville jeg rigtig gerne have fat i – nemlig krystalkutling. Det er en fiskeart, som jeg aldrig selv havde set før, og egentligt ikke rigtigt forsøgt mig efter, da jeg forventede, at den levede på dybt vand, men, men, men…
Jeg havde som tidligere nævnt besøgt havnen nogle gange og ingenting spottet i vandet. Så håbet om at se krystalkutlinger, var nærmest ikke til at finde frem. Dog skulle fiskeriet i nat blive helt og aldeles anderledes fra de øvrige fisketure til havnen. For det første var der helt vindstille i den del af havnen, hvor jeg skulle fiske, og der var rigeligt med dyreplankton i vandet. Jeg fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne sætte min lampe til at lyse, for at samle de store mængder af dyreplankton. Til min store overraskelse, kunne jeg efter kun små 5 minutter spotte den første krystalkutling komme op fra havnens dybe vand.
Den første krystalkutling
Hurtigt og målrettet svømmede den mod den lille sværm af dyreplankton, som havde samlet sig i overfladen ved min lyskegle. Yes, endelig havde jeg spottet den første krystalkutling, så nu kunne jeg begynde at overveje opstarte fiskeriet. Først skulle jeg dog skaffe noget frisk agn, og jeg har læst fra vores norske venner at rejeæg, kan bruges. Derfor søgte jeg hurtigt hen til et sted i havnen, hvor jeg vidste, at jeg nemt kunne fange rejer, men kunne jeg mon finde en reje med æg? Tjo, heldet var på min side og den første reje jeg ser i vandet, var tydeligt med æg. Herfra var det bare at komme tilbage til stedet, hvor jeg havde spottet den første krystalkutling. Den mindste tanagokrog i min fisketaske blev fundet frem.
Disse tanagokroge, har jeg egentligt ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle bruge til, da de nærmest ingen krogspids har, men, nu var det nu. Nede ved spottet fik jeg nu agnet et enkelt rejeæg på den lille tanagokrog, hvilket i sig selv var noget af en mission, men efter nogle forsøg lykkedes det faktisk. Lampen blev holdt med den ene hånd og fiskestangen i den anden hånd. Og nu var det ellers bare at vente på at krystalkutlingerne indfandt sig. Igen gik der ikke lang tid, inden den første krystalkutling viste sig i lyskegle, og herefter dukkede der flere og flere op – indtil en mindre gruppe på en ca. 10 stykker jagtede dyreplankton i overfladen i lyskeglen.
Det var tydeligt, at de tog føde til sig, og at deres rytme var at lave nogle hurtige ryk igennem mængden af dyreplankton og nuppe en masse dyreplankton. Indimellem holdt de nogle små pauser.
Det er ikke let at fotografere en 3 cm lang gennemsigtig fisk om natten!
Målrettet fiskeri efter den største krystalkutling
Til at starte med udvalgte jeg de største eksemplarer, som var mellem 3-4 cm, da det var mest realistisk at kunne få dem på krogen, men det var ikke nemt, da de fleste kun var omtrent 2 cm. Jeg så 2-3 stykker, som var lidt større end de øvrige, og alt fiskeriet koncentrerede sig nu omkring disse. Først forsøgte jeg at fiske i deres ruter, hvor de hurtigt rykkede frem og nuppede dyreplankton, men det blev hurtigt klart for mig, at de var meget uforudsigelige, og derfor sluttede jeg af med at koncentrere min energi omkring de tidspunkter, hvor krystalkutlingerne stoppede kortvarigt op. Her præsenterede jeg så rejeægget tæt på kutlingens hoved.
Der skulle dog gå en timens fiskeri efter disse større krystalkutlinger, før en af dem endeligt huggede ud efter det lille rejeæg på tanagokrogen. Yes! Med rystende hænder fik jeg fisken op over havnekanten og sikkert op i min hånd. En relativt stor krystalkutling, med en rimelig stor mund kontra resten af dens krop. På målebåndet blev fisken målt til 3,3 cm, og den er dermed også en af de mindste fisk, jeg til dags dato har fanget.
Næste mission blev at få taget nogle gode billeder af fisken, men det er selv sagt svært at få taget nogle gode billede af en gennemsigtig fisk på 3,3 cm midt om natten. Men efter en del besvær lykkedes det mig at få taget et par nogenlunde fotos af fisken. Herfra valgte jeg af fiske lidt videre, men resten af natten forløb uden yderligere resultater.
Krystalkutling blev min fiskeart nr. 105 fanget i Danmark, og nu holder jeg en lille pause fra fiskeriet, indtil om små 14 dage, hvor jeg får fint besøg af én af vores norske artsfiskevenner.
