STORE MAKRELLER – LET OG ENKELT

Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.

 

Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.

AF ANDREAS AGGERLUND

VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.

Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…

– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.

De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.

– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.

JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.

– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.

EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.

Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.

TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…

GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.

 TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når

Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

 

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

I MORGENSOLENS SKÆR

Suderfiskeriet byder på masser af spændende udfordringer og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Følg med Daniel Skovly til sudersøen.

AF DANIEL STORMLY

Varme, sol, fuglekvidren og masser af farver efter den døde vinter. Dufte, der er savnet, rammer dig fra den ene dag til den anden, som en mur midt i ansigtet – efterfulgt af en bølge af nydelse og velvære gennem kroppen, når du trasker morgentræt afsted på vej mod søen.

Sommeren er kommet! For mit vedkommende betyder det blandt andet, at det er tid til at smide nogle fredfisketure ind imellem rovfisketurene, når jeg er hjemme i Danmark, og ikke er på fiskerejser. Men Covid-19 har som for så mange andre også i mit tilfælde, sat en stopper for alt for mange planer og rejser. Men – det har bare betydet rigtig meget ekstra tid til fiskeeventyr herhjemme.

Jeg ringer derfor til én af mine kammerater, som jeg hovedsageligt fisker fredfisk med, og hører om det ikke er på tide at strikke en tur sammen. Enigheden er urokkelig, datoen bliver sat, og vi aftaler, hvor slaget skal stå. Planen er at fiske i ét vand, som vi begge bruger en del tid på, på grund af dets mange muligheder og ikke mindst indholdet af fisk, der kan holde enhver specimenfisker søvnløs om natten! Og det er denne søvnløshed, der efter min mening er grundstenen til en stor del af mit eget drive: Arbejdet og tiden, du er villig til at lægge i det. Kilometerne du er klar til at køre, afstanden du er klar til at rejse, og tanken om hvad der ellers lurer under overfladen. Jagten på kicket, drømmene, eventyrerne. De uendelige tanker og ønsket om at opleve den dag, hvor det vil lykkedes at få fisken du tænker på i dine hænder. Dette er bogstaveligt livets reneste form efter mit hjerte – og heldigvis også mange andres.

Det er selvfølgelig også disse drømme, der på denne alt for tidlige morgen får mig til at fare op som besat for at slukke alarmen på mobilen, og gå direkte i gang med morgenmaden – nærmest sovende. Intet slår æg, pølser, og friskpresset appelsinjuice, når man skal have en god start på dagen! Køleskabet bliver som altid tømt ned i køletasken inden afgang, hvorefter den morgenkolde bil triller afsted ud i mørket, mens jeg lige tænker alt igennem én sidste gang, så jeg ikke glemmer noget. Den ypperste form for dovenskab er jo at gøre tingene rigtigt første gang, som den gamle altid sagde! Som i de fleste tilfælde bruges køreturen til vandet på at vågne og tænke lidt ekstra over turens plan – samt overveje om éns plads overhovedet er ledig! Thats the game.

Gul Nøkkerose

Fremme ved søen

Bilen bliver parkeret på det nærmeste lovlige sted, og det er ikke altid lige nemt at finde et sted, hvor bilen bare kan holde problemfrit. Trolly’en bliver læsset til bristepunktet, så turen kun skal vades én gang, hvorefter jeg går mod pladsen. Heldigvis er pladsen ledig, og så skal der arbejdes! Jeg får slået min brolly op under et træ, men venter med at kaste taklerne ud, da min kammerat ikke er dukket op. Det viser sig så, at han bliver en halv dags tid forsinket på grund af overarbejde, og så må jeg jo i gang med stængerne! Af ren venskabelig respekt har jeg besluttet ikke at lægge mig i nærheden af, hvor jeg ved min kammerat fisker for tiden, så vi bliver enige om, at jeg kan lægge to karpestænger på spots ude i suppen, og to suderstænger langs kanterne, så han selv har masser af plads til sine uberørte spots, når han ankommer.

Jeg får flere flotte karper i løbet af morgenen med et par seriøse drøn imellem! Det éne karpetakel bliver smidt på en overgang fra hård til blød bund ude midt i ingenting, langt fra land, og den anden på kanten af ét muslingebælte ikke langt derfra. Begge takler har bare fået en lille smule foder omkring, da karperne, som er næsten dobbelt så gamle som jeg selv, er så snu, at de ofte går i en stor bue udenom kæmpestore fodringer, fordi de tidligere er gået i fælden i utallige gange gennem livet.

Det ene sudertakel bliver smidt på total sumpet bund tæt på en oversvømmet gammel rådden siv rodnetskant, der rejser sig fra over en meter vand til en halv meter ind mod land. Det andet bliver smidt klods op ad en stor sivskov med blød bund overalt, men i ét hul på tre kvadratmeter med hård bund, der er én halv meter dybere end alt det andet. Selv kanterne til hullet er ren blød mudder.

Bidmelderne får lige et sidste tjek.

Bidmelderne får lige et sidste tjek.

Disse takler får ikke for lidt foder, da der ofte skal en del til at stoppe en suderflok efter mine erfaringer. Fælderne er sat, bidmelderne og receiver tændt, og karperne fortsætter med at springe på to af min kammerats spots. Fiskefeberen gør den i forvejen varme sol nærmest ulidelig! Men heldigvis kan jeg høre makkeren komme rullende med sin trolly godt svedig og frustreret over forsinkelsen. Han er hurtig til at hive nogle dugkolde op af køletasken, så man kan lidt igen, som man siger. Hans camp bliver sat op, hans fælder lagt og så er det på tide at sætte sig ved siden af hinanden og kigge udover vandet. Timerne går med skålen, godt humør, kammeratskab og en evig snak om alt og ingenting, imens endnu en smuk rødlig solnedgang blev oplevet ved vandet med fuglesang, inden det er sengetid.

Fugl eller hug?

 Den varme nat forløber stille – i hvert fald i forhold til fisk! Men fugle er der nok af… Klokken cirka halv fem om morgenen river min receiver mig ud af min bedchair med et halvhjertet run fra suderstangen i hullet nær sivskoven. Jeg når ikke én gang at få mine waders på, der ellers står klar, så de er lige til at hoppe i. Det viser sig så at være én blishøne, hvilket jeg konstaterer, da bibberiet stopper på vej hen mod stængerne, hvorefter fuglen kommer op. Satans! Den situation kender de fleste.

Jeg beslutter mig så for at gå tilbage til brolly’en efter at have fået blishønen til at smutte med lidt klassiske armbevægelser og “slange hvæs lignende” lyde. Jeg tager mine waders på, inden jeg skal til at lægge stangen om, da vandet er jævnt morgen koldt! Men – jeg når kun lige at trække den ene waders støvle på, da scenariet gentager sig: Tre sekunders bipperi efterfulgt af stilhed. Da jeg denne gang kommer helt ud til stangen med waders på, ser jeg så ikke nogen fugl, men en koncentreret bobbelsky midt i hullet, hvor jeg fisker. Idet jeg retter blikket mod min stangspids, bukker stangen langsomt men sikkert til venstre over mod spottet, hvor jeg lynhurtigt får løftet stangen og spændt bremsen samt lagt pres på.

Regndråber

Fast fisk!

Min kammerat får søvnigt fremstammet inde fra sin bivy, om der er fisk på. Jeg svarer ikke lige dér, da jeg med det samme kan mærke, at linen som ventet sidder fast i kanten på det bløde hul, hvori linen har skåret sig ned. Jeg kan ikke en gang mærke fiskens bevægelser, og beslutter mig lynhurtigt for at slippe presset på fisken og mudderet. I samme sekund bliver der dog trukket line den anden vej, og med et svup river linen sig fri med fiskens egen kraft, hvorefter stangen bukker sammen. Fighten kan begynde, og suderen arbejder sig ud i suppen. Først her råber jeg tilbage til min kammerat, at der er fast fisk!

Inden jeg får stoppet fisken, når jeg lige akkurat at blive i tvivl, om det kunne være en karpe med den fart fisken har på, men jeg kan godt mærke på den måde den alligevel følger lidt med, at det nok er en god suder. Det meste af fighten foregår faktisk lige foran mig, da fisken ikke rigtig svømmer så meget væk, men til gengæld voldsomt nedad med hvirvler i overfladen på omkring en kvadratmeter.

Makkeren er i mellemtiden kommet over og rækker mig nettet ind over mudderet imellem os. Fisken vil efter små otte forsøg ikke helt op til overfladen, og i takt med, at jeg begynder at blive overbevist om, at det nok ikke er en helt lille suder, får makkeren mumlet bagfra, at det ser ud til at være en god fisk. Da fisken viser ryggen første gang, kommer beviset på, at det er en rigtig fin suder. Jeg har aftenen før snakket om, at jeg efter at have fået en stor karpe, godt snart kunne tænke mig ét jern af en suder derfra, så jeg kan kun være godt tilfreds nu.

Et fantastisk væsen

Lige præcis, da solstrålerne dukker op over trætoppene på den anden side, misser jeg det første netningsforsøg, da fisken bare eksploderer ved nettets tilstedeværelse, og går skråt udad igen. Jeg får vendt fisken rundt, og denne gang glider den over netrammen! Makkeren og jeg kigger hinanden i øjnene, idet jeg løfter fisken op af vandet i netrammen: – SÅDAN!! Fisken bliver lagt på den våde måtte, og idet vi får pakket den ud af nettet, viser den smukkeste fejlfrie suderhun sig for os, og den er perfekt kroget i undermunden. – Endelig en god suder fra dette vand, tænker jeg.

Vi ser med det samme, at hun lige har smidt rognen, men den trækker stadig vægten ned på 3650 gram, når den våde vejepose er trukket fra. Vi får taget et par hurtige billeder med trætte sammenknebne øjne i morgensolen, imens smilet, bakket op af mine ubørstede tænder, er svært at holde tilbage. Jeg nyder hvert sekund af den korte tid med fisken på land. Jeg har altid syntes, at der er noget magisk over suderen; de ildrøde øjne, det gyldne skær i den mørke fisk, finnernes form, og skællene, der er så fine, at de nærmest ikke kan mærkes. Og så er der selvfølgelig den enorme styrke, de besidder – størrelsen taget i betragtning! Et fantastisk væsen.

Catch & release

Da jeg sætter mig på knæ i den mudrede vandkant med fisken i favnen klar til genudsætning, bliver jeg som altid gennemstrømmet af følelser. Og det er de følelser, som man kun får sådan her. De følelser man bliver ved med at jage og som gør, at man bliver ved med at kæmpe sig fremad, når det gør ondt, og fiskeriet er lort. Det er svært at beskrive, hvad følelserne helt præcist er eller består af, og det er nok forskelligt fra person til person, hvad man får ud af at kæmpe sig frem til en target fish.

Lige meget hvor jeg er i verden, og hvad jeg jager, bliver jeg, når det lykkes, altid ramt af følelserne af at leve i nuet, at opnå drømme, samt være ét med naturen og universet, som det er skabt. Adrenalin kicket, det at dele mindeværdige øjeblikke med ligesindede eller folk man holder af – og tilfredsstillelsen af at have kæmpet sig frem til noget i en verden man ikke kan se eller er herre over – det er bare fantastisk. Og alligevel er dette nok ikke engang halvdelen af følelserne man oplever, hvis man rigtig skal mærke efter. I hvert fald kan disse følelser ikke erstattes af noget andet – og især er det en helt speciel følelse, når man i stilhed ser en fantastisk fisk svømme tilbage gennem vandet i morgensolens skær. Præcis som det sker denne morgen.

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

 

SOMMER PÅ DE DANSKE MOLER

Sommeren er over os, og hvad er bedre en at benytte det gode vejr og fridage til lidt fiskeri? Vores havne og moler er netop nu fyldt med mange forskellige fiskearter, der byder på gode oplevelser – både for enden af stangen, på tallerkenen eller efter en tur på grillen.

AF DAVID NIELSEN

DE DANSKE HAVNE OG TILHØRENDE MOLER byder på et spændende fiskeri året rundt, men særligt i sommertiden er disse pladser velbesøgte. Det gode vejr får mange lystfiskere til at komme ud med snøren og samtidigt er der mange fiskende turister. Desuden får havne og moler også besøg af det vi kan kalde sæsonfisk hen over sommeren, og derfor er udbuddet af forskellige arter man har mulighed for at fange, meget større i denne tid.

For mange er det netop spændingen ved ikke at vide, hvad det er der hugger, der er drivkraften i  fiskeriet og for andre er det tilgangen til at kunne fange en stribe gode spisefisk til middagsbordet.

Vores havne er kendetegnet ved at have dybere vand end det omkringliggende vand. Mange steder er der dybere sejlrender, der fungerer som en hovedvej for skibene, men som også får samme funktion for fiskene, der kommer fra dybere vand. Inderhavnene giver læ og rolige forhold og på ydermolerne kan man kaste sin agn ud på åbent hav. Molernes stensætninger har samme kendetegn som et naturligt rev og derfor er hele den maritime fødekæde tilstede her. Med andre ord virker moler og havne som magneter på mange fisk, og derfor har det også en stor tiltrækningskraft på lystfiskerne.

TIL HAVNENS SOMMERGÆSTER hører hornfisk og makrel. Begge arter kommer i stimer, og støder man først på dem, kan der gøres gode fangster. Hornfisken indfinder sig i slutningen af april, mens de første makreller normalt dukker op i juni. Begge arter spiser mindre fisk som tobis, sild og brisling, så den bedste måde at fange dem på, er enten ved at fiske med en af de førnævnte arter eller med kunstagn, der imiterer mindre fisk – eller med den ægte vare.

SPINNEFISKERI med blink eller kastepirke er effektivt, fordi man får affisket større områder. Varier indspinningen, så de forskellige vandlag bliver gennemsøgt. Når først den rigtige dybde er fundet, fisker man der. Som hovedregel træffes hornfisken højt i vandet, hvorimod makrellen kan være mere uforudsigelig.

Med et makrelforfang kan man fange flere makreller ad gangen. Makrelforfanget er et paternostertakel med 3-5 tavser. På hver tavs er der bundet en makrelfjer, som er en slags flue, bundet på en sølvblank krog og med en vinge af flashmaterialer. Oftest er fluens hoved bundet af rød bindetråd og som regel er der monteret en selvlysende perle foran krogen. I enden af forfanget monterer man en lille pirk eller et lod.

Makrelfjerene efterligner små fisk, og krogene får liv, ved at stangen hæves og sænkes i små ryk – som ved pirkefiskeri på havet. I mange grejbutikker kan man købe fem makrelforfang for 100 kroner, så det er en fiskeform, der er billig i grej!

Sildeforfang ligner til forveksling makrelforfang, dog er krogene noget mindre. Et sildeforfang fiskes også med pirkebevægelser, og her gælder det også om at få afsøgt forskellige dybder. I foråret og efteråret kommer de helt store rykind af sildestimer, men mange steder er det også muligt at fange sild hen over sommeren.

Med mindre blink som dette, er der gode chancer for makrel, hvis man affisker midtvandet systematisk.

Med mindre blink som dette, er der gode chancer for makrel, hvis man affisker midtvandet systematisk.

FLÅDMEDE MED NATURLIG AGN er en fiskemetode, der både er effektiv og hyggelig. Det er spændende at studere flåddet på overfladen og mærke adrenalinen i kroppen, når man registrerer at en fisk er ude efter agnen. Ved at benytte et glideflåd kan man selv indstille hvilken dybde, man vil fiske i og kan hurtigt afprøve forskellige fiskedybder.

Montér et flådstop på hovedlinen og påfør derefter en lille perle, flåddet og et kuglebly, der matcher flåddets bæreevne. Linen bindes i forfanget, der består af en svirvel, en halv meter nylonline og en enkeltkrog eller trekrog. Benytter man store agn, kan man have et dobbelt krogsæt på forfanget.

Afstanden fra flådstoppet til krogen er lig med fiskedybden. Flådstoppet kan flyttes op ad linen, og er så lille at det kan gå gennem øjerne på stangen og blive rullet op på hjulet. Den mest benyttede agn til denne type fiskeri, er strimler af sild. Foruden makrel og hornfisk, kan man også fange sej, torsk, havørred og mange andre arter på denne agn. Et alternativ til sild som agn, er tobis eller strimler af makrel eller hornfisk. Andre gode agn til flådmede i havnene er skalrejer, regnorm eller børsteorm. Et lille fif er at benytte et majskorn sammen med en af de førnævnte agn. Den gule farve er lokkende, men majsens søde duft i kombination med de andre agns duft, har også en lokkende effekt.

Multer er der masser af i de fleste danske havne – men de er ikke altid lige lette at fange.

Multer er der masser af i de fleste danske havne – men de er ikke altid lige lette at fange.

MULTEN er en anden sommergæst. Denne sky og hårdt kæmpende fisk omtales ofte som havnens grå spøgelse. Man ser dem som grå skygger i vandet, og de kan være frustrerende svære at fange.

Brød fisket i overfladen eller nede i vandet er den rette metode, hvis man vil have succes med multerne. Brødet kan fiskes på løs line, men det vil være en fordel at benytte et »surface carp waggler« flåd, der har indbygget en smule vægt. Denne vægt gør, at man får mulighed for at kaste længere ud.

På hver side af flådet monteres et lille flådstop til justering af fiskedybden, og i enden af linen bindes en lille enkeltkrog, fx i str. 6. Fiskeriet efter multer vil i starten være et opsøgende fiskeri, da det gælder om at spotte fiskene og finde ud af, hvor de holder til og, hvordan deres trækruter er. Når fiskene er lokaliseret, fodrer man med brød, der er skåret eller revet til små tern. Man vil ofte opleve, at multerne i lang tid ignorer de brødstykker, der kommer dalende ned gennem vandet, men pludselig bliver de aktive og begynder at spise. Multerne har nærmest en magisk evne til at undgå brødstykkerne, der har en krog i sig, men når en af dem alligevel bliver uforsigtig og man får kroget den, så venter der en herlig fight!

Skrubber som denne er der ofte mange af i havnen – og med agn som rejer, sand- eller børsteorm, går du ikke galt i byen.

Skrubber som denne er der ofte mange af i havnen – og med agn som rejer, sand- eller børsteorm, går du ikke galt i byen.

BUNDSNØREFISKERI er en anden klassiker på havnen. Et forfang agnet med sand- eller børsteorm giver næsten garanti for nogle fladfisk eller torsk. Man kan købe forfangene eller lave dem selv. Typen med farvestrålende perler og små spinnerblade forøger tit chancen for fangst. Mange kaster blot forfanget ud og venter på bid.

Fladfisk kan godt lide en agn i bevægelse, så hvis man i stedet fisker aktivt, ved langsomt at spinne forfanget ind, samtidigt med at der holdes korte pauser, får man dels affisket et større område men fanger også flere fisk. I tiden omkring solnedgang og solopgang kommer der gang i fiskene, men natten igennem er der også godt fiskeri. Særligt torsk er fødesøgende i de mørke timer, men prøv også målrettet fiskeri efter havørred i nattens mulm og mørke på havnen. Dette er en fiskeform, der er meget overset, men som kan byde på overraskelser i form af rigtig store fisk.

GREJET TIL MOLEFISKERI. Som ved alle typer af lystfiskeri vil man bruge forskellige typer af grej til forskellige fiskemetoder, hvis man skal have det optimale ud af sit fiskeri. Hvis man for eksempel fisker med lette flåd, skal grejet passe sammen, det vil sige en let stang og et lille hjul og tynd line.

Er det spinnefiskeri med kastepirke, kræves der tungere grej. Ønsker man at have en allround udrustning, der dækker de forskellige fiskeformer, som kan dyrkes ved havne og moler, bør man investere i en 9-10 fods kraftig spinnestang med et fastspolehjul i mellem størrelsen. Med sådan en stang vil man kunne dyrke bundsnørefiskeri, spinnefiskeri med blink/kastepirke og/eller silde- og makrelforfang, samt flådfiskeri.

Når fisken skal landes fra en høj kajkant, hvor man ikke kan komme ned, er et sænkenet uundværligt.

Når fisken skal landes fra en høj kajkant, hvor man ikke kan komme ned, er et sænkenet uundværligt.

Fladfisk, sild og til dels makreller, vil kunne løftes på land i stangen, men bliver vægten af fiskene for stor, er der stor risiko for at stangen knækker. Derfor er en form for net et vigtigt redskab at have med på fisketuren. Da der ofte er langt ned til vandoverfladen, er man nødt til at tage højde for det. Løsningen er enten et langskaftet net eller et såkaldt dropnet. På et dropnet er selve nettet monteret på en rund ring, der ofte er en meter i diameter. Nettet er monteret til en snor, så man kan sænke det ned i vandet og føre fisken ind over netkanten. Derefter er det bare at trække net med fisk op på det tørre. Der er ikke mange danske grejhandlere der forhandler denne type net, men ellers kan de bestilles på internettet – typisk via britiske grejhandlere.

Det ses desværre for ofte, at der mistes store fisk ved havnene, fordi folk prøver at hive fiskene på land uden et net, og linen derved knækker under det store pres.

Den klassiske molebidmelder – fjederklokken – har stået tidens test og virker bare, så simpelt at det næsten er til at græde over...Her er ikke så meget der kan gå galt.

Den klassiske molebidmelder – fjederklokken – har stået tidens test og virker bare, så simpelt at det næsten er til at græde over…Her er ikke så meget der kan gå galt.

AFHÆNGIG AF ÅRSTIDEN bør man også have en spand eller en køletaske med til opbevaring af sin fangst. I den kolde tid kan fiskene godt holde sig friske i en almindelig spand, men når det bliver varmere, er det en god idé at få dem på køl. En køletaske er desuden ideel til opbevaring af madpakken, drikkevarer og naturlig agn. En spand med en snor i, kommer man heller ikke uden Med en sådan kan man hale vand op til fingervask. Til de længere ture kan man gøre sig det mere bekvemt ved at medbringe en camping- eller festival stol.

Det er oplagt at tage børnene med på havnen og fiske, men tænk altid på sikkerheden. Hold opsyn med børnene og sørg for at de er iført redningsvest. Som voksen skal man også passe på. Stenene kan være glatte og man kan komme meget galt afsted, hvis man ikke passer på. Foruden at tænke på sin egen- og sine børns sikkerhed, skal man også tænke på de næste der kommer for at fiske eller andre brugere af havnene. Ryd derfor op efter dig selv og medbring dit affald, så alle kan få en god oplevelse på havnen eller molen. God tur.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

På klassiske blink og pirke som disse kan du fange alt godt fra havet – lige fra hornfisk og makrel til torsk og havørred.

På klassiske blink og pirke som disse kan du fange alt godt fra havet – ligefra hornfisk og makrel til torsk
og havørred.

 

Monsterregnbuer på New Zealand

Tjek denne fantastiske regnbue på 11,55 kilo, Mads fangede på Deathroe i en kanal på den New Zealandske Sydø.

 

Danske Mads Nørgaard Christensen har revet et år ud af kalenderen for at fiske på New Zealand, og det går temmelig godt! Her får du historien om det vildeste fiskeri efter store regnbuer ved en af de store kanaler på Sydåen.

AF MADS NØRGAARD KRISTENSEN

Når man læser om fiskeriet på New Zealand, og ser videoer på YouTube med kæmpeørreder i 10- 20 kilos klassen på Facebook og Instagram, så er der to ting, der springer en i øjnene. Enten er det regnbuer og bækørreder fanget i bjerglandskaber i vilde vandløb på musefluer, cikader, små tørfluer og et hav af nymfer. Eller så er det gigantiske regnbue- og bækørreder som opnår størrelser helt op over 20 kilo, fanget i store blå kanaler.

På turen har jeg fisket begge dele- Jeg startede med vilde regnbue- og bækørreder på Nordøen med nymfer, indikator og tørfluer, som helt klart har været mit mål for turen. Men nu er de fleste søer og vandløb lukket for gydningen, og mulighederne for fiskeri efter ørreder begrænset. Jeg valgte derfor at se imod kanalerne på sydøen. Muligheden om ørreder på op over 20 kilo er nemlig svær at afslå, så jeg planlagde en 4-dagstur i bilen til Twizel og Tekapo. Jeg så lidt videoer på YouTube samt søgte info på Facebook, som er et fantastisk værktøj til at få lidt baggrundsviden.

Afsted efter kæmperegnbuer

Dag 1 blev brugt på en længere vandretur med tre venner, samt indkøb af proviant. Jeg er hovedsageligt fluefisker, og har kun medbragt mine 2 Zpey Dreamcatcher II i #4 og #5, da det ville dække alle mine behov til fiskeriet på New Zealand.

Dag 2 forsøgte jeg mig med fluestangen på egen hånd, og søgte lidt væk fra laksefarmene grundet det store antal mennesker, som ikke just er glade for fluefiskere. Jeg gik dog en runde og spurgte ind til, om der blev fanget fisk. Ingen havde fanget eller mærket noget, så jeg gik cirka 500 meter nedstrøms laksefarmen og begyndte at lege med lidt små fluer med marabouhaler. Fik i løbet af dagen en lille håndfuld småfisk op til 40 cm, og valgte at gå tilbage til farmen for at se, om de fangede noget. Kun én havde fanget en regnbue på cirka 20 pund.

Dag 3 valgte jeg at besøge den lokale grejshop for at spørge ind til fiskeriet samt købe en spinnestang, for jeg blev alligevel lidt imponeret af deres fiskeri med små gummiæg. Jeg fik en god snak, lidt fif samt købt en brugt spinnestang som han skulle af med. Jeg valgte ikke at købe gummiæg, da jeg havde fundet en håndfuld langs kanten, men en håndfuld blylodder og svirvler skulle der til. Jeg kørte så tilbage til kanalen, og det var virkelig et helt nyt fiskeri for mig.

Jeg forsøgte at efterligne de lokale, som gang på gang går på stribe langs farmene med deres æg så tæt på burene som muligt. Men jeg fangede nada den dag. Da mørket faldt på, og fuldmånen stod op, var alle taget hjem. Jeg kunne høre fisk plaske i overfladen tæt på brinken og hentede fluestangen. Fiskede under 10 minutter med skumbille i overfladen og bang. Det gav en bækørred på cirka 15 pund, der havde taget skumbillen koldt og brutalt, men efter en 5 minutters fight slap krogen desværre sit tag. Jeg valgte at pakke sammen fordi frosten havde sat ind, og det nu var for koldt for mig at gå langs vandet.

 

Alle de flotte regnbuer Mads fangede blev alle genudsat i kanalen.

Alle de flotte regnbuer Mads fangede blev alle genudsat i kanalen.

De vildeste hug

Dag 4 skulle jeg ud og prøve igen. Jeg kom sent afsted, men ramte vandet ved en 10-tiden. Der var masser af mennesker, men ingen fisk overhovedet. Jeg fiskede et par runder og faldt i snak med en lokal guide kaldet Stefano, som har sit eget guiding firma hernede. Han er blandt andet sponsoreret af DeathRoe som producerer nogle af de kendte og super effektive æg, som folk fisker med hernede.

Jeg snakkede lidt med ham, og fik lidt fif samt en lille håndfuld 6 mm æg, jeg skulle prøve. Krogene jeg brugte var Ahrex FW524 Superdry i #14, som spillede maksimalt. Jeg gav Stefano et par kroge da han stadig søgte nogle lette, men stadig stærke kroge. Herefter gik jeg ned til vandet, og ventede lidt på, at der var plads til jeg kunne lave et kast. Så kastede jeg cirka 50 cm fra buret, og så var det ellers om at løbe nedstrøms, så blylodet kunne komme ned på bunden og drive nedstrøms. Jeg nåde lige at mærke bunden, og to sekunder efter var der fisk.

Fisken tog et vildt udløb, og jeg råbte ”FISH”, så folk fik deres takler ind og fighten kunne begynde. Stefano og hans to kammarater var hurtigt nede ved mig med net og kamera. Efter cirka 6-7 minutters fight kom fisken sikkert i nettet. Vi vejede den i nettet og fik taget lidt billeder, inden regnbueørreden igen gled tilbage i dybet. Fisken vejede 15.7 pund. Så var jeg ligesom i gang med første kast med de nye DeathRoe æg.

Bloddy Dane, kunne jeg høre grinene fra baggrunden. Vi blev enige om, at det var begynderheld, mens jeg gik tilbage opstrøms og lavede et nyt kast igen 50cm fra burene. Denne gang nåde jeg lige 10 meter nedstrøms, indtil jeg sad fast… troede jeg. For efter jeg havde flået lidt i stangen, begyndte bunden at bevæge sig opstrøms med tunge hovedrusk. FISH ON!!!! Folk stod lige lidt og kiggede, før det gik op for dem, at jeg nu havde taget to kast og fået to hug, hvor ingen andre havde mærket fisk…

Fighten var mere eller mindre udramatisk. Fisken gik tungt og roligt. Mit 0.20 Zpey fluorocarbon og den lille superdry krog klarede mosten, og efter små 7-8 minutters tovtrækkeri gled fisken i nettet. Vi vejede hurtigt fisken, fik taget billeder og fik så fisken genudsat. 25,5 pund eller 11,55 kilo blev fisken vejet, og de var fordelt på blot cirka 75 cm.

Stefano og hans venner blev enige om, at det nok var bedst, at jeg nu gik bagerst… En af hans venner fik herefter en fisk, og jeg mistede en fisk på cirka 20 pund på mit tredje kast. Det var lidt fedt næsten at lave hatrick. Vi var fire mand, der fiskede med de små 6mm DeathRoe æg kombineret med superdry krogene, der hjalp til et mere frit og levende drev, grundet den lette krog. Vi fik i alt syv fine regnbuer og en laks, hvor min på de 25,5 pund var den største. De andre fisk lå imellem 13 og 17 pund. Det var bare en vild dag, men desværre den sidste i denne omgang. Jeg vender stærkt tilbage med en håndfuld FC Compact spinnere samt en håndfuld Deathroe eggs som skal prøves – plus selvfølgelig fluestangen i håbet om nogle grumme bækørreder om natten.

Mads´s grej er sponsoreret af MNK Adventures, Deathroe, Ahrex, Zpey, Snipenstrike og FC-Spinner.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Det var på disse Deathroe gummiøg at Mads fangede de flotte regnbuer.

Det var på disse Deathroe gummiæg, at Mads fangede de flotte regnbuer.

FLÅDFISKERI EFTER SUDER

Flådfiskeri efter suder er en æstetiske oplevelse – og der er intet så spændende som at iagttage suderboblerne og flåddets mindste bevælgelser, mens mosekonen brygger og nattergalene synger i krattet. Her fortæller Lasse B. Højrup, hvordan du skal bære dig ad med fiskeriet.

Af LASSE B. HØJERUP

FISKERI EFTER STORSUDER er meget sæsonbetonet. Fiskene topper vægtmæssigt i slutningen af maj til midten af juni og når aldrig i nærheden af denne optimalvægt resten af sæsonen. Vil du fange den helt store suder er det altså her, du skal lægge din tid, men fiskeriet er faktisk ofte lettere senere på sommer og tidligt efterår indtil vandet for alvor begynder at køle ned.

MORGENFISKERIET er ofte langt mere effektivt end aftenfiskeriet. Tidligt på sæsonen kan aftenfiskeriet dog være næsten lige så fint som morgenfiskeriet, men i højsæsonen er morgenfiskeriet langt bedre end aftenfiskeriet. Aftenfiskeriet kan dog sagtens kaste gode fisk af sig, og ofte har jeg startet fiskeriet om aftenen, fået lidt søvn fra midnat til solopgang – og så fisket det eksplosive morgenfiskeri.

Suderen er uden sammenligning en af vores smukkeste ferskvandsfisk.

Suderen er uden sammenligning en af vores smukkeste ferskvandsfisk.

Tit har jeg haft boblende fisk på pladsen fra start af som følge af fodringen aftenen før, og så er det bare om at komme i gang. Er der godt gang i fiskene og sørger du for at holde fodringen kørende, kan fiskeriet holdes i gang til langt op af formiddagen og ofte har jeg først oplevet, at aktiviteten er sluttet ved 11-12 tiden.

Jeg har fanget sudere under de fleste forhold, men der er en tendens til, at suderne ikke bryder sig om pludselige temperaturfald – specielt ikke kold regn. Ved flådfiskeri er perfekte forhold for mig vindstille, da indikationen således bliver bedst. Lunt og trykkende vejr er ideelt og et fint skydække, der gør, at solen ikke bliver alt for skarp, kan sørge for at aktiviteten forbliver god langt op ad formiddagen.

DE BEDSTE PLADSER. Suderen er en fisk, som ofte patruljerer langs søens kanter, og den er dermed let at få i tale på nærdistancen – selv i større søer. Ofte har jeg fisket flåddet lige under stangtoppen.

Dybder på mellem 1 og 3 meter gerne for foden af skrænterne samt i nærheden af diverse snags vil næsten altid være hotspots. Åkandebælter virker til at være magneter for både sudere og suderfiskere. I det tidlige forår kan der være flere graders forskel på forskellige pladser alt efter hvilken retning, de er placeret i. Solen står op i øst, så i skovomkransede vande vil dens stråler først ramme pladserne beliggende mod vest.

En smuk storsuder sættes forsigtig tilbage.

En smuk storsuder sættes forsigtig tilbage.

Jeg har oplevet, at der kan være stor forskel på fiskeriet i sådan en situation – alt efter om du sidder på en øst- eller vestvendt plads, hvor suderne har virket til at søge mod det varmere vand mod vest.

Senere på sæsonen kan tendensen skifte, hvor aktiviteten hurtigt falder på en vestvendt plads,  mens den fortsætter på den østvendte plads, som stadig er i skygge. Her virker det til at være lysintensiteten, der er afgørende.

SUDERE ELSKER FODER – selv i ufiskede vande. Jeg fodrer typisk med 3-5 appelsinstore kugler grundfoder ved fiskeriets opstart for derefter at toppe op med en kugle for hver fisk – eller hvis fiskeriet dør ud. De sidste mange år har jeg benyttet mig af mit eget hjemmelavede krebsdyrfoder, som er et finkornet foder med masser af fiskeduftende ingredienser samt melasse.

Tidligt på sæsonen tilsætter jeg gerne godt med større partikler som majs, pellets og hamp, som holder fiskene aktive på pladsen. Jo tættere jeg kommer på gydningen, desto færre større foderemner tilsætter jeg, da jeg ofte har oplevet at fiskene kun kommer kort ind på pladsen, hvor de kun spiser lidt. Ved at minimere mængden af foderemner sørger du for at have en god chance for, at fisken tager din agn. Pellets i 2-6 mm fodrer jeg dog stadig med – gerne boostet i en væske som fx krebsdyrolie, da de langsomt bliver opløst og derfor ikke fungerer som egentlige foderemner.

Fouragerende suder afsløres ofte ved at de luftlommer de frigiver på bunden stiger til overfladen, og kan ses som suderbobler. Tøv ikke med at fiske direkte oven i boblerne, da suderne ofte svarer igen ved at hugge kort efter.

Pellets til løsfodring, boost, disgorger og ekstra splithagl er alle gode ting at have lige ved hånden under flådfiskeriet. Bemærk Powerbait Bloodworms, der er gode at toppe op med på krogen.

Pellets til løsfodring, boost, disgorger og ekstra splithagl er alle gode ting at have lige ved hånden under flådfiskeriet. Bemærk Powerbait Bloodworms, der er gode at toppe op med på krogen.

MAJS er den nok mest klassiske suderagn, og jeg har også fanget rigtig mange sudere på de gule, søde fristelser. Det er en rimelig småfiskebestandig agn, og jeg fisker typisk med to eller tre korn på krogen. Ulempen ved majs er dog, at det er en vidt udbredt agn og at fiskene i vande, hvor der bliver fisket en del, kan godt blive mistænksomme over for agnen.

Den tager dog heldigvis godt imod både smag og farve og her har jeg haft stor held med røde jordbærmajs. Disse laves nemt ved at hælde en dåse majs + væske i en frysepose og tilsætte lidt vand, rød pulverfarve og jordbærflavour. Efter en nat i køleskabet er majsene klar.

BRØD er efter min opfattelse en noget overset suderagn. Det er en af mine yndlingsagn, der virkelig virker på dage, hvor fiskene ellers er sløve. Jeg fisker brødet klemt som en flage om krogen. Et dyp ned i f.eks. hampeolie giver brødet en ekstra kant. Ulemperne er, at det let terroriseres af småfisk samt dets evne til at falde af krogen. Frisk toastbrød er dog rimelig fornuftigt at sætte på krogen.

SOFT HOOKERS – bløde pellets – er ligeledes en virkelig god agn, og især i situationer, hvor du ønsker, at din agn ikke skiller sig ud fra fodringen. Soft hookers er ligeledes ikke så sårbare over for småfisk, da de ikke gør så meget opmærksom på sig selv. Jeg har haft god succes med soft hookers i 8 mm og har været begejstret for versionerne fra Sonu Baits.

Lasse med en smuk suder på 3,45 kg fanget på flåd en tidlig juni morgen.

Lasse med en smuk suder på 3,45 kg fanget på flåd en tidlig juni morgen.

GRUNDFODER klemt om krogen kan også være en yderst giftig suderagn. Nogle gange virker det til, at fiskene bare står med hovedet nede i foderet, og så er det om at prøve med foder på krogen. Er foderet fint vådtet kan det nemt modelleres rundt mellem fingerspidserne og dermed formes som en dejagtig klump, der kan formes rundt om krogen. Foderet er så porøst, at det falder af i modhugget, men flåddet kan samtidig sagtens flyttes med forsigtighed. Denne agn har med tiden givet mig en del fine sudere.

GREJET til flådfiskeriet efter sudere er for mit vedkommende den klassiske stang Drennan Tench Float kombineret med et Shimano 2500 hjul fyldt med 0,205 Drennan Double Strength. Dette er den eneste line, der har opfyldt mine krav til flådfiskeri på nærdistancen. Jeg fisker typisk op af åkandebælter og vælger derfor en 0,205 line, hvor jeg i vande uden snags sagtens ville fiskemed en 0,185 line.

Ved flådfiskeri hærges den yderste meter ofte mest, og jeg har derfor aldrig helt forstået ideen med at tilføje et stykke tyndere forfangsline. Jeg fisker hovedlinen hele vejen igennem, hvilket også optimerer styrken af linen. Som flåd benytter jeg udelukkende Drennan Insert Crystal Waggler – typisk i 1½ AAA. Jeg monterer det glidende og har størstedelen af blybelastningen en halv meter fra krogagnen for at få den hurtigt igennem de øverste vandlag, hvor skallerne typisk står. Løftehaglet (BB eller no. 1) placeres 1-10 cm fra krogen afhængig af situationen. Dette bly skal lige akkurat stå over bunden, så flåddet løfter sig, når en fisk tager krogagnen og løfter denne samt løftehaglet op i vandsøjlen.

Flådrigget med splithaglet er monteret på et separat stykke line, for ikke at skade hovedlinen.

Flådrigget med splithaglet er monteret på et separat stykke line, for ikke at skade hovedlinen.

FLÅDDET AFBALANCERES. Hvordan et flåd skal afbalanceres er dybest set en subjektiv vurdering, men husk på, at flåddets formål blot er at registrere hugget. Der er derfor ingen grund til at have en mere synlig flådtop end, at du som fisker tydeligt kan se hugget. Jo mindre top, der stikker op – jo mindre modstand mærker fisken.

Jeg stiller typisk mit flåd, så der stikker 5-6 mm af flådtoppen op. Det er rigeligt til, at jeg kan registrere et tydeligt hug – enten ved at flåddet går under eller ved at det løfter sig.

Den almindelige opfattelse af splithagl er, at de monteres ved at blive klemt direkte på linen. Men – har du først prøvet at montere et splithagl på hovedlinen, som derefter skal flyttes, er der ingen tvivl om, at monteringen af haglet giver »klemsår« på hovedlinen, hvilket svækker hovedlinen. Det kan derfor betale sig at tænke i andre baner, når du skal montere dine bly. Jeg bruger en løsning, der for det første gør, at monteringen af haglene ikke skader linen og for det andet gør det meget nemmere at rykke på haglene uden at skade linen.

Ideen går ud på, at et lille stykke line bindes til en Micro Rig Ring, som trådes på hovedlinen og fikseres mellem to flådstop. Haglene kan så monteres på det lille linestykke. Sørg for at binde et par knuder i den anden ende af linestykket for at forhindre, at haglene kan glide af. Jeg har benyttet denne haglmontering i en del år nu, og det mindsker mængden af linebrud betragteligt.

Har du været forudseende og brugt en vinteraften på at binde små linestykker til en god håndfuld rig rings er det stort set lige så hurtigt at rigge til som den oprindelige måde.

Når storsuderen kæntrer og vender bredsiden til er det tid til at få den landet.

Når storsuderen kæntrer og vender bredsiden til er det tid til at få den landet.

FIGHTEN. At fiske med forholdsvis tynd line klods op af åkander kan hurtigt ende i mistede fisk og knækkede liner. Der er dog meget, du som fisker kan gøre, når du sætter modhugget. Lige så snart du kroger fisken bør du holde stangen højt og presse fisken opad. Instinktet vil ofte være at  sidepresse jernhårdt direkte væk fra åkanderne, men dette vil ofte resultere i, at suderen netop svømmer med hovedet direkte ind i dem. Lægger du presset lidt blødere og presser opad vil fisken ofte søge op i vandsøjlen. Herfra kan den enten søge mod åkanderne eller væk fra dem. Søger den mod åkanderne er du bedre stillet, da du nu har fisken højere i vandet og dermed nemmere kan få linen til at glide af åkanderne. Søger den derimod lidt væk fra åkanderne, bør du lægge dit pres imod åkanderne, hvilket ofte vil få fisken til at søge modsatte vej.

EN GRØDERIVE kan være altafgørende for en succesfuld tur. Først og fremmest fjerner den det værste snask på bunden og sørger for, at du kan præsentere din agn ordentligt. Dernæst frigør den en masse naturlige fødeemner, som vil lokke suderne til. Opfat den derfor ikke kun som et redskab til at gøre din plads fiskbar, men lige så vel som en del af din fodring.

FISH CARE: Jeg synes, det er på sin plads kort at berøre dette emne. Store sudere er typisk gamle fisk, og vi skal huske at behandle de ældre med den fornødne respekt. Til mit suderfiskeri sørger jeg for at bruge et knudeløst gumminet, og en landet fisk bliver placeret på en lille, vådtet afkrogningsmåtte. Vejningen sker i en våd plastic pose. Da suderfiskeriet finder sted i de varmere måneder er jeg meget opmærksom på hele tiden at holde fisken og mine egne hænder fugtige under fotoseancen.

Suderfiskeri med flådstangen er ren magi – det er bare med at komme ud og opleve sommeren ved mosen.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

En grøderive er guld værd, når man skal rydde en plads for vandplanter, så det er til at komme til at fiske efter suderne.

En grøderive er guld værd, når man skal rydde en plads for vandplanter, så det er til at komme til at fiske efter suderne.

 

 

PIGHVAR – KONGERNE AF GRUSBANKERNE

Pighvar og slethvar er ligeså efterstræbte med fiskestangen, som de er skattet på middagsbordet. Småbådsfiskeriet efter disse glubske fladfisk er både udfordrende og yderst vanedannende, men det er ikke altid lige til. Her giver Nikolaj Kolding give dig et grundigt indblik i kunsten at fange de store flade.

AF NIKOLAJ KOLDING, FOTO: LARS LAURSEN OG NIKOLAJ KOLDING

BÅDEN VUGGER BLIDT i efterdønningerne fra en forbipasserende sejlbåd, men ellers ligger Sundet fladt, og der er ikkemeget at sætte en finger på. Luften er lun, himlen er blå og de stormundede fladfisk – hvarrerne, er helt på toppen og meget sultne.

Min makker og jeg får med jævne mellemrum kontakt med kongerne af den grusbanke, vi ligger og driver over. Vi har været på vandet siden dagens først lys, da grundstenen til en god dag på hvarrerne består i frisk agn. Og da det ikke lykkes os at skaffe tilstrækkeligmed store tobis aftenen inden, har vi måtte ty til friskfangede makrel som agn – og de er nu en gang lettest at fange i gryet og skumringen.

HVARFISKERIET går hurtigt hen og bliver temmelig vanedannende. Det er faktisk lidt som med blankfisken på kysten: Man sætter pris på hver eneste fisk – og det er svært at komme på en smukkere fisk end pighvarren. Når den store plade kommer op i farver som er en tro kopi af bunden, den netop har forladt, bliver man lige benovet hver gang – og et fladt hav med dertilhørende solskinsvejr gør ikke oplevelsen ringere.

Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.

Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.

TILBAGE PÅ GRUSBANKEN er der pludselig kontakt. Som et lyn fra en klar himmel forplanter der sig nogle tunge træk i stangen. To sekunder senere kvitterer jeg med et kontrolleret tilslag. Der er fast fisk, og der hersker ingen tvivl og hvilken! En fin slethvar kommer til overfladen efter en fight som måske ikke går over historien, hvilket er helt normalt, men glæden er ikke desto mindre stor, for de hænger trods alt ikke på træerne. Fisken bliver dagens sidste og vægten sniger sig et stykke over kiloet.

Da klokken passerer 14, og vi trods alt har fornøjet os selv med flere timers hvarfiskeri, har vi fået nok. Vi søger imod havnen og en velfortjent vaffelis. nemlig været godt over gennemsnittet og flere flotte fisk har ramt dørken.

PIG- OG SLETHVAR lever en anonym tilværelse på havets bund. Vidste man ikke bedre, så ville man i mange tilfælde ikke ænse deres tilstedeværelse. Men tag ikke fejl. Der findes pig- og slethvar næsten overalt i danske farvande, fra Vestkysten til Bornholm.

De har fået et ry for at være lumske og til tider ualmindelig svære af få i hugget, hvilket også kan være tilfældet. Men dette skyldes dog ofte, at mange gennem tiden har satset forkert og fisket de forkerte steder på de forkerte tidspunkter. Fiskene vandrer nemlig meget mellem dybt og lavt vand – og med lavt vand menes ankel dybt.

Derfor kan det selvsagt være en udfordring at lokalisere fisken i forhold til årstiden, tidspunkt på døgnet og fødeudbuddet. Fiskeriet bliver i første omgang interessant i forårsperioden, hvor fiskene trækker ind efter at have opholdt sig i dybet vinteren over. Efter endt gydeperiode i den tidlige sommer træffes de i sensommeren og efteråret mange steder. Det er typisk i områder med rige forekomster af tobis eller anden fødefisk i den rette størrelse. En hvar er bestemt ikke kræsen og selv halvstore fisk som småtorsk, sej og hvilling, skal ikke føle sig sikre på havets bund.

Pighvarrens favoritføde er topbis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.

Pighvarrens favoritføde er tobis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.

SOM DEN BAGHOLDSJÆGER hvarren er, ligger den som oftest halvt nedgravet i enten grus eller sand i en camouflagedragt, der falder fuldstændig i med omgivelserne. Når byttefisken passerer, klapper fælden, og den suges ind i hvarrens voldsomt store mund, uden chancer for at slippe væk.

Mens de på den jyske vestkyst kan bryste sig af at fange de største pighvar i Danmark direkte fra kysten, så fungerer fiskeriet i de indre danske farvande helt klart bedst fra drivende båd på dybder op til 15 meter. Det handler langt hen ad vejen om at finde frem til steder, som er ideelle for bagholdsangreb på især tobis.

Skrænter, render og knolde, hvor der løber en god strøm, som fører byttet ind foran snuden på hvarren er i reglen et sikkert hit, men også deciderede banker med de rigtige bundforhold kan være gode. Hvad de bedste bundforhold i virkeligheden er, virker til at være af meget lokal karakter. Både det fineste sand og hårdt grus virker. Beretninger fra UV-jægere, som trods alt har øjne under vandet, lyder på, at fiskene nogen steder kun opholder sig ekstremt koncentreret på gruspletter, hvor det andre steder syntes ligegyldigt.

STRATEGIEN FRA JOLLE eller småbåd bør i starten være at få fisket noget bund af, indtil man finder fiskene. Dette gøres bedst ved at fiske med tre-fire stænger spredt ud. Er jeg alene på vandet, er mit set-up ofte én stang lige ned i både styr- og bagbord eller alternativt stævn/agter. 30-40 meter bag båden fisker jeg desuden et ekstra takel.

Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.

Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.

Er der en makker med, så fisker vi hver vores side med to stænger. En af stængerne fisker jeg altid i hånden, men det er ærlig talt mest for underholdningsværdien; det er nemlig fedt, når hugget forplanter sig i stangen.

Under hvarfiskeriet er det ikke som ved almindeligt fladfiskeri en fordel at arbejde med taklet. Faktisk giver det de bedste resultater, hvis taklet fiskes helt jævnt og gerne med en god fart. Bådens afdrift er derfor en meget vigtig faktor, og det må gerne gå væsentligt stærkere, end når man fisker fx rødspætter.

Den ideelle hastighed på drevet er 0,7-1,2 knob. Er hastigheden på afdriften under 0,6 knob, kan det langt bedre betale sig at dørge med en fart omkring én knob. Det er vigtigt ikke at blive ukoncentreret, også selv om der er gået længe uden fisk. Hold godt øje med stængerne hele tiden. Lige så snart hugget falder, sætter du et waypoint på din plotter, og først derefter tager du stangen. Til tider kan fiskene ligge så koncentreret, at du kan sejle tilbage til dit mærke og bedrive noget som minder om bulefiskeri.

Et godt eksempel på dette oplevede jeg en augustdag sidste år, hvor vi tre mand havde fisket 3-4 timer uden fisk. Pludselig var der fisk i et nyt område, og i løbet af to timer fik vi 15 slethvar og fire pighvarrer – alt sammen inden for et område på 50 x 50 meter med en høj koncentration af tobis.

Nikolaj Kolding med et par fine hvarrer.

Hvarrerne er trods deres dvaske udseende glubske rovfisk. Pighvarren er klart den mest forslugne af de to, men slethvarren kan også snildt tage en tobis. Her ses Nikolaj Kolding med to flotte slethvar.

AGN, TAKEL OG GREJ er væsentligt. Selve taklet er i realiteten meget simpelt, og om der fiskes med lod eller en pirk betyder ikke det store. Det er dog en fordel at bruge noget, som ikke arbejder i strømmen, så stangspidsen ikke bevæger sig – eksempelvis et rørformet lod.

Loddet monteres i en glidebom, og herefter bindes en svirvel med et 120-140 centimeter forfang af 0,40 nylon. Der kan også bruges fluorocarbon, da det er noget stivere og giver lidt mindre kludder. Nederst på rigget monterer jeg et størrelse 2 spinnerblad i en bøjle samt to-tre perler efterfulgt af et to-krogs takel. Forrest er en størrelse 6 enkeltkrog og efterfølgende en størrelse 10 trekrog. Nogle har forsøgt sig med trollingblink foran fungerende som en »flasher«, hvilket ikke skulle forværre fiskeriet.

I mit fiskeri holder jeg det simpelt og fokusere i stedet på agnen, som er ekstrem vigtig. Selvom hvarren er lidt af en grovæder, er der visse agn, som fungerer meget bedre end andre.

Mange fisker med sildestrimler, hvilket sikkert er mest fordi, de er nemme at skaffe. Sild fanger fisk, men er langtfra ligeså effektivt som mange tror.

STORE LEVENDE TOBIS vil altid være den bedste agn – især på dage med svag strøm. Det næstbedste alternativ er frisk-frosne tobiser, som også fisker fint. Herefter kommer 25 centimeter lange strimler af makrel. Brug det fede rygstykke af fileten med masser kød på – og kun fra friske makreller.

Selv små pighvar på 30 centimeter, kan på et splitsekund sluge en sådan strimmel, så vær ikke bange for størrelsen, selv om det virker en anelse bombastisk. Hele agnfisk af sild, brisling, hornfiskyngel kan også benyttes.

I langt de fleste tilfælde føles hugget som et tungt jævnt træk, der af den mindre erfarne godt kan forveksles med et bundhug. Når man har oplevet det nogle gange, er man dog sjældent i tvivl om, hvad der sker i dybet, for der findes nemlig ingen andre fisk, som hugger sådan. Dette betyder også, at det er nemt at hive rigget væk, når ising eller fjæsing med sine karakteristiske smånip uundgåeligt signalerer, at de er ved at kaste sig over agnen.

HVIS STANGEN FISKES PASSIVT i stangholderen, vil hugget ved ni ud af ti hug gange registres ved, at stangen bøjer svagt. Når fisken suger agnen ind, ligger den nemlig typisk bare passivt og nyder sit måltid. Af samme årsag kan jeg godt lide at bruge temmelig bløde stænger. Faktisk så er en almindelig kyststang på 8- 9 fod mere end velfungerende. Derudover bruger jeg også lette trollingstænger, som har den perfekte bløde aktion.

Om man foretrækker multi eller spinnehjul er en smagssag – selv bruger jeg begge dele. Det vigtigste er ikke at fiske med for tyk line – og glem alt om nylonline. Ofte ser man, at der bruges meget tykke flettede liner, hvilket betyder yderlige linepres fra strømmen. En fletline på 0,10-0,15 millimeter er rigeligt, og så er det vigtigt at medbringe gaf eller net. Fisken følger ofte tungt med op, og først når den ligger i overfladen plasker den helt sindssygt. Dette er er helt klart det mest kritiske tidspunkt, så tag altid de pæne fisk med nettet.

UDSÆTNINGER: Igennem snart en hel del år er der udsat pighvar for fisketegnsmidlerne med relativ stor succes. Det lader til, at en del fisk forbliver lokalt og i udsætningsområderne kan der som regel opspores godt fiskeri. På fiskepleje.dk er muligt at holde sig orienteret omkring udsætningslokaliteter landet over.

HVORDAN? Landet over findes et utal af foreninger med udlånsbåde og joller, som gør det muligt for alle at komme til havs. Desuden findes et antal lystfiskerfartøjer som laver deciderede ture efter pighvar og slethvar. Til dem som er mere til fast grund, så fanges fiskene udmærket direkte fra kysten, specielt i foråret hvor en del fisk søger ind på meget lavt vand.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

NÅR STORBRASENEN HUGGER

Fra april og frem til slutningen af maj er det højsæson, hvis du vil fange de helt store brasen. Her genudsættes en flot fisk på 6,5 kilo+ af Jens Bursell.

 

Fiskeriet efter storbrasen har længe været omgæret med et slør af mystik, og det at fange en rigtig stor brasen har altid været regnet som en meget svær udfordring. Fiskene kan være utrolig sky – og spredt over meget store områder. Men – vælger man den rette teknik og finder fiskene, venter der mange spændende timer forude.

AF JENS BURSELL

 

VINDEN BLÆSER 7-8 sekundmeter fra nordøst, og på trods af et par timers resultatløst fiskeri, er tiltroen til min nye teknik stadig i top. Siden jeg for nogle år siden begyndte at eksperimentere med flådspin og orm efter store forårsbrasen, har jeg og en række andre danske og svenske fiskere fået mange gode fisk op til over 6 kilo på teknikken. Min oprindelige idé med flådspin efter storbrasen var, at det opsøgende spinnefiskeri med kraftige missile kasteflåd og en orm for enden af taklet, var måden at lokalisere storbrasenen i de ofte meget store vande med tilsvarende få fisk – og det virkede helt efter hensigten.

Mange og lange kast med en orm, der fiskes langsomt synkende »on the drop« uden nogen belastning på taklet – giver dels en effektiv afsøgning af store arealer, men også af hele vandsøjlen, idet ormen stiger i vandet ved indspinning – og daler lokkende, når man holder en pause på et par sekunder. Og – da forårsbrasen med legetanker kan være svære at lokke til traditionelle stationære fodringer, er den aktivt fiskede orm super attraktiv – og en nem godbid for en nysgerrig storbrasen, der egentlig ikke er aktivt fouragerende.

Men efter et par nulture i det nye år, havde jeg besluttet mig for at køre linen helt ud. Når grundidéen om effektiv afsøgning af store vande er opsøgende fiskeri, så er tanken om at eksperimentere med regulært dørgefiskeri med flere stænger temmelig nærliggende. Og som sagt så gjort.

 

Jens Bursell med brasen taget på brasentrolling

Opsøgende dørgefiskeri med orm og flådstænger er en effektiv teknik til storbrasen. Her er det en flot brasen på 6,7 kilo, der faldt for teknikken. Traditionelle matchflåd duer ikke til dørg – anvend i stedet 7-11 grams
predatorflåd som fx Pike Float.

 

BRASENTROLLING – det lyder sindssygt, tænker jeg, mens jeg agner mine str. 6 Prologic MP1 Wide Gape kroge med store sprælske tigerorm og søsætter to flåd samt en bundstang bag båden. Den store bugt, jeg er på vej ind i, har tidligere givet mig en del fisk over 5 kilo på flådspin – men ikke en eneste i år. Men – vinden, vejret og tidspunktet er helt rigtigt.

Dybden er cirka to meter, og i kalenderen står der den 10’ende maj. Inden længe vil brasenerne gå på leg, og mange af hunbrasnerne i den 300 hektar store sø er derfor at finde på 2-3 meters dybde umiddelbart uden for de lavvandede sivområder, hvor fiskene gyder et par uger senere.

Uden det store besvær får jeg lagt båden, så den driver med vinden vinkelret på bølgerne, hvilket giver den bedste kontrol over flådtaklerne. Fuld af forhåbninger driver jeg ned over bugten, mens jeg med jævne mellemrum bremser båden brat, så ormene stiger lokkende i vandet. Pludselig forsvinder det ene flåd og min venstre stang krummer massivt sammen over en god fisk, der har taget agnen i midtvandet. Jeg er lynhurtigt over stangen, som med at par massive rusk indikerer, at det er en god fisk.

Langsomt får jeg pumpet fisken hen mod båden på min 0,23 nylonline, men lige inden den burde komme til syne i overfladen, tager den et massivt udløb ind under kan jeg pludselig se en imponerende bredside fra en storbrasen. Krogen sidder rimelig yderligt, så det er med bankende hjerte, at jeg forsigtigt presser den store fisk ind mod netkanten. Først da jeg løfter nettet helt fri af vandet fatter jeg, hvor stor fisken er. Jeg skynder mig i land og får vejet den flotte fisk.

Jublen vil ingen ende tage, da det viser sig, at min første trollingbrasen vejer 6,7 kilo. Efter en hurtig fotosession genudsætter jeg forsigtigt fisken, inden jeg springer i båden – parat til at tage endnu et træk over området. Allerede i næste drev er der hug på bundstangen, som jeg fisker med et let paternostertakel med lang tavs og en luftinjiceret orm, der flakser lokkende rundt i midtvandet. Også denne fisk er stor – rigtig stor. men desværre mister jeg den flotte fisk i  omegnen af 7 kilo på netkanten.

Kort tid efter ebber fiskeriet ud og jeg får ikke et eneste hug resten af dagen. Men – taget i betragtning af, hvor langt der er imellem de store fisk i denne sø, har mit eksperiment helt klart været en succes.

 

Jens Bursell - flådspin efter brasen

En af de mest spændende metoder til storbrasen er opsøgende flådspin i april-maj med det lette matchgrej.

OPSØGENDE FISKERI som flådspin og dørg er oplagt på store søer med meget få fisk, hvor effektiv afsøgning er essentiel. Selvfølgelig kan man være heldig at finde fisken og få storfangster på traditionelt stationært fiskeri med en fodring – men man skal være både heldig og dygtig for at ramme plet.

Til alt held findes der også vande med relativt tætte bestande af flotte fisk – og især her kan den mere stationære taktik være helt suveræn. Et godt eksempel er en tur jeg var på et forår til en sø med en stor bestand af flotte fisk:

Allerede første aften ved søen ser jeg pludselig en stor stime kæmpebrasen helt oppe i overfladen et stykke fra, hvor jeg havde lagt mine bundtakler. Et hurtig beslutning bliver taget, og jeg flytter to af mine markører ud til området, hvortil der er for langt at kaste. Taktikken bliver derfor dikteret af situationen: Bundfiskeri med 90 grams method-feeders kombineret med en lille PVA-Stick for enden af taklet for at lokke brasenerne helt hen til krogagnen.

PVA-sticken fylder jeg med Browning Krazy Halibut 4-8 mm pellets. Formålet med at have pellets i forskellige diametre er, at de opløses med forskellig hastighed, hvorved man sikrer både en hurtig og mere langsigtet dufspredning. Denne effekt bliver yderlige forstærket af method-feederen, hvor mit feedermix, består af Browning Betain Mussel mix vædet med Prologic Mussel Juice. For at fiskene let skal få øje på agnen og suge den ind vælger jeg pop-up præsentationer, hvor den vægtløst afbalancerede agn – Quantum 16 mm Cream & Honey i hvid kombineret med CCMoore Mussel hookbaits – står et par centimeter over bunden.

Da der er meget få småfisk i søen, er det muligt at fiske med ekstremt lokkende bløde foderagn uden, at de bliver ædt af småfisk. Oven på hvert takel lægger jeg derfor et par hundrede gram mosede dåsemuslinger – Prologic Mussel – direkte oven i taklet. Da jeg kommer tilbage til land er jeg ikke i tvivl – kommer der en brasen ind i denne massive duftsky, vil de gå i ekstase og nappe krogagnen til forret. Og det viser sig at holde stik – på et døgns tid fiskeri får jeg 25 brasen over 5 kilo, med fire fisk over 6 kilo toppet af en fantastisk fisk på 7,3 kilo – og turen afsluttes med en enkelt femkilos et par timere senere.  Så – formår man at finde fiskene, er der ingen tvivl om at forskellige former for bundfiskeri med swimfeeders, method-feeders og PVA-sticks kan virke helt uovertruffent.

DANMARK rummer set i internationalt perspektiv virkelig gode muligheder for at komme i kontakt med storbrasen over 5 kilo. Efterhånden som folk er begyndt at bruge de rette metoder, kommer der flere og flere fisk på land. Og – mulighederne for ekstremt store fisk over 7 kilo er til stede i flere vande end man umiddelbart skulle tro. Selvfølgelig er der langt mellem de rigtig store, men jeg har personligt set fisk, på 40-50 centimeter vand i omegnen af 10 kilo – så tæt på at jeg kunne se hvert eneste skæl og klappe dem på ryggen.

Vælger du det rette vand og den rigtige teknik er det muligt for enhver at komme i kontakt med 5 kilo+ fisk – og hvem ved – måske bliver det dig der får den første danske 9-10 kilos brasen – muligheden er der.

Storbrasen sæsonen

Nogle af de bedste måneder at gå efter storbrasen er april-maj og september-oktober. I april er der en del fisk inde på 1-3 meter vand, men eftersom legen ikke er gået i gang, kan man også træffe mange fisk på større dybder som fx 4-6 meter. Legen finder ofte sted fra medio-ultimo maj i lavvande søer – og første halvdel af juni på de store dybe og kolde søer. Umiddelbart inden legen er fiskene især på 1-2 meter vand og legen foregår enten i siv på 30-50 centimenter dybde – eller under store udhængende træer, hvor grenene går helt ned i vandet. Her er dappefiskeri med løsline orm på fx 0,20 mm fluorocarbon og en str. 8-6 krog vejen frem.

Om sommeren trækker de udlegede og sultne fisk ud på dybere vand – på dybe søer ofte helt ud til 10-16 meters dybde, hvor de kan være svære at komme i kontakt med. Her færdes de enten helt ude på barbunden eller for foden af de dybe skrænter. Også efterår går de relativt dybt, og da fiskene er både sultne og i god kondition, er dette en god tid for storbrasenfiskeren.

Vinterfiskeriet på de store søer er der ikke mange der dyrker, måske fordi fiskene står så dybt, at de er svære at finde – og fiske til. Jeg har selv eksperimenteret en del og brugt masser af tid med ekkoloddet – hvor jeg på store søer som fx Esrum Sø har set hvad der med rimelig stor sikkerhed må have været storbrasen helt ud på 20 meter dybde langt fra land. Jeg har endnu ikke knækket

nødden på de store dybe søer sommer og vinter – indtil videre. Men jeg er overbevist om, at dybdetrolling med paternostertakler kan være vejen frem. Og – at dømme efter aborrefiskernes tilfældige fangster af storbrasen på dybt vand i disse perioder, er jeg overbevist om, at effektiv afsøgning med ekkolod kombineret med teknikker, hvor man dumper fx småpirke agnet med orm efter spottede fisk, ligeledes kan være en rigtig god ide at eksperimentere med. Alternativt måske varianter over dropshotting teknikken.

 

Brasen på orm

Orm er helt suverænt den bedste brasenagn til flådspin eller dørg. Krog 2 tigerorm på en str. 8-6 Wide Gape krog, så har du den perfekte agn.

 

Grej til storbrasen

Til normalt flådfiskeri eller flådspin er en kraftig matchstang som fx Drennan Tench Float et rigtig godt valg. Kombinerer du med et fastspolehjul med 0,20-0,23, så har du det, du skal bruge. Til flådspin med kraftige missilflåd i 12-20 grams klasen kan det være en fordel at montere flåddet på 50-80 cm slagline af fx 0,30 mmm, for at tage den værste slitage i kastet. Forfanget kan fx være 0,18-0,20 fluorocarbon og krogen en str. 8-6 krog Wide Gape krog – fx Drennan Wide Gape Specialist eller Prolocic MP1. Til brasentrolling anvender jeg Drennan Specialist Dou stænger i 1,25 lbs, 12 fod. Til de kraftigere bundtakler og method-feeder fiskeri er Drennan Power Barbel på 1,75-2 lbs et godt valg. Karpestænger kan selvfølgelig bruges, men det tager en temmelig stor del af fornøjelsen ved fighten, når man anvender for kraftigt grej. Suppler med de mindste baitrunners du kan finde, og du er klar til det tunge bundfiskeri med bivycamp og elektroniske bidmeldere i bedste karpestil.

Hugperioder

Storbrasenen hugger døgnet rundt – og under alle vejrforhold. Baseret på mine og andres fangster er det svært at sige noget endegyldigt, men der er ingen tvivl om, at fiskene i højere grad er at træffe på lavt vand, når det bliver mørkt. Men – det betyder ikke, at de ikke går dybt om natten. Det virker også som om, der er en tendens til, at aften, midt på natten, samt tidlig morgen og formiddag er klassiske hugperioder – især til stationært fiskede bundtakler.

Til dappefiskeri under legen har jeg haft bedst succes sen formiddag – og hvor jeg har dyrket flådspin/dorg har jeg fået flest fisk fra kl. 15-18, men det vil i høj grad afhænge af lokale faktorer. Ofte er områder, hvor en varm pålandsvind står på, et rigtig godt bud på større mængder af fisk.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Brasen på bundtalek og boilie

Når der fiskes method-feeder, hvor foderet krammes om blyet, fås den sikreste prikning af fisken med 60-90 grams feederbly. Eksempler på storbrasenvande:
Esrum Sø, Sjælsø, Damhussøen, Arreskov Sø, Fussing Sø og Karlsgårde Sø.

 

 

MED FLÅD OG DØD AGN

Død agn er ofte noget, der fiskes med klassiske bundfiskemetoder, men en død agnfisk agn kan selvfølgelig også fiskes helt perfekt under et flåd – både fra land og båd. Her får du tips til det perfekte kastetakel til formålet, samt historien om den så vidt vides tungeste gedde i Danmark taget i denne vintersæson – 16,8 kilo.

AF JENS BURSELL

Vinden er voldsomt tiltagende og nærmer sig de 15 meter pr sekund. Faretruende mørke skyer driver med stor hast hen over landskabet, og jeg priser mig mere end glad for at sidde i ly i stolen under min trofaste SG Commander Bivy, som slår sig godt i tøjeret.

I det samme den første massive sorte sky lægger sig over søen, åbner himlen sig, og regnen står ned i stænger, indtil regndråberne i næste øjeblik forvandles til grove hagl, der trommer nådesløst på oversejlet, så det næsten ikke er til at høre ørenlyd. Himmel og jord står i et. Pludselig drejer vinden og sender den ondeste kastevind direkte ind i synet på mig, hvorefter et voldsomt vindstød tager fat i bivyen og flår samtlige pløkke og poles op af jorden, som var det tændstikker.

– Fuck, når jeg lige at tænke, inden jeg ser ud af øjenkrogen, at bivyen stadig lige akkurat hænger i én eneste pløk, mens resten af oversejlet blafrer rundt i luften – på vej til at lette, når den sidste pløk slipper sit tag…

– Jeg kaster mig febrilsk efter den, og når lige akkurat at få fat i en af ribberne, så den ikke flyver ud over vandet. Haglene vælter stadig ned, mens jeg får sat poles og pløkke igen – men denne gang med et par solide trækævler og sten hen over sig, så jeg ikke risikerer, at seancen gentager sig.

Det er helt perfekte forhold. For når gedderne er lige ved at gå på leg, så er stille vejr og solskin sjældent det mest befordrende for fiskeriet. Og lige præcis dette kan man på ingen måde klandre vejrguderne på her på denne dag.

 

Flåd i regnen Drennan Pike Float

Døde agnfisk kan være mindst lige så effektive under et flåd som fisket med de traditionelle bundfiske teknikker.

Ny taktik

Alle mine takler med døde agn fisker enten på bunden eller pop-up, og på taklerne sidder der flere forskellige agn. Så kan de selv vælge! Men ligegyldigt hvor perfekt det måtte synes, så har jeg efter snart flere timers fiskeri ikke haft så meget som skyggen af et forkølet nap.

Normalt ligger der en fin hugperiode her om morgenen, så med den udeblevne hugaktivitet, har jeg en kraftig mistanke om, at gedderne så småt er begyndt at gå på leg – og derfor har noget helt andet i hovedet en lige velduftende sild og makreller.

Jeg har ikke mange skud i bøssen inden fredningen den 1. April, så jeg beslutter mig for en helt ny taktik på en af stængerne.

Fra tidligere ture til søen kender jeg et sikkert hotspot, hvor jeg mistænker, at der kan stå en rigtig stor fisk. Men – over de sidste par timer har den fået serveret alt godt fra havet på netop dette sted – uden det store respons, så nu skal der nye boller på suppen.

Jeg tager derfor min gode gamle Pike Float fra Drennan og rigger op med et 30 grams Drennan Crystal flåd og blot en halv meter under dette, monterer jeg lod og takel. På denne måde vil jeg kunne driftfiske flåddet hen over et par grødetoppe og lige hen over det sted, hvor jeg gerne vil præsentere storgedden for noget helt nyt.

Twin Hooklink Baitfish Releasetaklet

Taklet er et takel jeg har udviklet specielt til kastefiskeri med død og levende agn – nemlig Twin Hooklink Release Taklet, som du også har kunnet læse om i min nye bog ”Geddefeber”. Fordelen ved dette takel er, at det kan monteres i ryggen på agnen, så den står vandret i vandet, hvilket er den mest naturlige præsentation – samtidig med, at de to kroge kan placeres optimalt spredt ud frit eksponeret under agnfisken, så man får den bedst mulige krogning. Og det er vigtigt på en dag med ingen eller få hug som denne, hvor man bare ikke vil miste den smule action, der kommer.

Den enkeltkrog der sættes i ryggen på agnen, kan skydes op eller ned af forfanget, for at få dimensionen af taklet til at passe på forskellige størrelser af agn. Er agnen eksempelvis højrygget, skydes flådstoppet (a) og/eller powergum stopknuden op eller ned ad taklet, til det passer med at når de to tafser i enden af taklet spredes, så danner de en vinkel på cirka 90 grader. Omvendt, er agnfisken mere slank, skydes krogens montage punkt nedefter på forfanget.

Herefter sættes de to kroge perfekt ved at stikke de baitspikes der glider på de nederste krogtafser – ind i kanten af agnens underside. Og så er taklet klar til at kaste ud.

Du kan købe færdige kits til dette takel i titaniums varianten på releaserigshop.com som er specialiseret i at føre samtlige dele til release-takler her i 36 lbs og her i 54 lbs

 

Twin Hook Link Baitfish Release Rig

Twin Hook Link Baitfish Release Rig er det perfekte takel til at præsentere end død agnfisk under et flåd, så landingsraten maksimeres.

Monsterhugget

Det er normalt de helt små agn, der fisker bedst lige op til legen, hvor gedderne sjældent spiser særlig meget, så jeg vælger at sætte en lille slank aborre på taklet. Jeg juster placeringen af den bærende krog, så det passer med den slanke agn – hvorefter jeg placerer den bærende enkeltkrog et par centimeter foran rygfinnen, hvor agnfiskens naturlige tyngdepunkt normalt ligger.

Med en blødt kast lægger jeg flådtaklet helt perfekt, så det kommer til at drive i en bue ned over det sted, hvor jeg mistænker, at den helt store står parkeret. Jeg holder stangen i hånden, strammer op og mender linen, så der er ordentlig kontakt med flåddet, hvorefter det stille og roligt driver hen over de første grødebuske.

Intet sker. Vinden er stadig lige så voldsom som før, og i takt med flåddets fortsatte drev nytter det mindre og mindre, at jeg konstant mender linen for at opnå bedre linekontrol. Pludselig dykker flåddet stille og roligt, og jeg svarer igen med et lynhurtigt modhug, eftersom små agn har den ulempe, at de lettere sluges for dybt, hvis ikke man er vaks ved havelågen.

I det samme, jeg kroger gedden, kan jeg med det samme mærke, at det er lige det hug, som jeg gerne ville have. Stangen krummer fuldstændig sammen helt ned til bundduppen, og de ekstremt tunge, dovne langsomme rusk signalerer lige præcis det enhver geddefisker går og drømmer om i slutningen af marts: Den helt store gedde, lige når vægten peaker.

Heldigvis har jeg kroget gedden temmelig højt i vandet, så på trods af den relativt lette og bløde stang, som kun er 2 ¼ lbs TC, lykkedes det mig med maksimalt pres af holde fisken fri af de store grødebuske, hvilket gør fighten til en nydelse.

OK – det er på igen måde en vild fight, men det er som regel heller ikke det, man ønsker sig allermest, når man bare ved, at det der sidder for enden, bare skal landes for enhver pris. Fisken går tungt over den højt stående grøde og tager et par mindre udløb, men mest af alt minder fighten om et battle med en aflang og grøn brasen i kingsize størrelse.

Efter lidt tid kan jeg se, at krogen sidder solidt plantet i mundvigen, så jeg tager den med ro. Jeg får lirket mit net ud igennem sivene, og jeg priser mig lykkelig over, at det er den langskaftede karpe/specimen model jeg har med i dag. Det er ikke let at komme helt ud over sivene. Det hele passer helt perfekt med, at jeg lige akkurat når at få nettet perfekt ned i vandet, da fisken glider ind foran, og sekunder efter ligger den sikkert i bunden af mit gamle karpenet. Perfuckingfekt!!

16,8 solide kilo

Da jeg løfter nettet, føler jeg mig endnu mere sikker på størrelsen, men den helt præcise vægt får jeg først afgjort i vejeposen: Gedden vejer 16,8 kilo efter vægten af den våde vejepose er trukket fra. Jeg snupper et par hurtige fotos og et videoklip af genudsætningen med selvudløser og stativ, hvorefter jeg sætter mig tilfreds i min stol og glor apatisk og lykkelig ud i luften. Endelig – efter næsten 11 år står slår jeg min tidligere PR på 16,05 kilo.

Det er som om at tiden står stille. Egentlig gider jeg ikke fiske mere, men jeg orker heller ikke at pakke sammen lige nu. Vinden er taget lidt af, og fisken gav varmen, så i stedet for at pakke, tager jeg en velfortjent blunder i stolen, inden jeg et par timer efter går i gang med at pakke det hele sammen.

Hvordan du laver det takel, som jeg brugte, kan du som sagt læse om i bogen geddefeber, du kan købe i grejbutikkerne eller signeret i releaserigshop.com. Taklet er lige nu ved at blive produceret som et færdigt takel fra Mr. Pike – og forventes at komme på markedet til efteråret.

Geddefiskeri med kasteflåd og agnfisk er super sjovt – og det er en teknik der både kan benyttes fra land og opankret båd. Held og lykke med fiskeriet.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

KOIKARPEN – New Zealands guld

Jens Bursell med en smuk 5 kilo+ koi taget på longtrotting med banan.

 

Vi fortsætter vores serie af retro medeartikler med at tage tilbage til 1996 på en uforglemmelig tur til New Zealand i jagten på de koi-karper, som liver vildt i mange af floderne på Nordøen.

 

AF JENS BURSELL

Efter blot to dages søgen langs Waikato River og dens bifloder lykkedes det os omsider at finde drømmefiskene, vi var fløjet over 20.000 kilometer for at prøve kræfter med. I den turbulente bagstrøm bag ved broen kunne man i det grumsede vand med al ønskelig tydelighed se orangerøde skygger lege i det iltrige vand.

Enkelte steder langs brinkerne nedstrøms kunne skimtes halefinner fra fouragerende fisk langs brinkerne. Lys og vindforhold var perfekte, så vi valgte at flådfiske os til vores første New Zealandske koi-karpe. Synet af de mange farvestrålende fisk havde exiteret os i den grad, at vi fik rigget til på rekordtid. Min kammerat Tony Davies-Patrick valgte at dappefiske på en pynt nedstrøms, mens jeg besluttede mig at forsøge med longtrotting ultra tæt på egen bred.

Longtrotting består i al sin enkelhed i, at man justerer flådtaklet så det er en anelse længere end dybden – typisk med hovedvægten af hagl placeret på den nederste halvdel af linen i faldende skala mod krogen. Taklet fiskes drivende nedstrøms ved, at man med en finger “svævende” over den frikoblede spole, lader strømmen trække line af hjulet. Afhængig af strømmens styrke samt dybdeforholdene, bremser man af og til flåddet med fingeren på spolen, så krogen hæves og sænkes lokkende i vandet. Til metoden bruges altid matchflåd med flydekroppen placeret højt så flåddet ikke suges ned af strømhvirvler, – mit valg faldt på en Drennan Crystal Chubber, der egner sig perfekt til trotting i lavt og hurtigt strømmende vand.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Premiere koi

Solen var ved at gå på hæld, og i det bløde eftermiddagslys fortonede småbjergene langs kanten af Waikato Dalen sig i en bølgende dis af grønne nuancer. Det var nu for alvor tid til at rykke, hvis vi skulle nå at få fisk inden solen gik ned.

Jeg fandt et par bananer frem, skar den i terninger og med et blødt skud med slangebøssen landede de helt op af brinken et stykke nedstrøms. Flådtacklet blev vippet ud cirka 20 centimeter fra land, hvorefter det med jævn fart drev nedstrøms. Cirka 25 meter nede af floden kom pludselig en flot rød halefinne til syne, præcis hvor strømmen måtte have ført foderbananerne. Med en udadgående bevægelse på stangtoppen, pressede jeg flåddet udefte,r og i det samme bananstykket dalede lokkende mod bunden tog fisken. Efter en forrygende fight – godt hjulpet af den stærke strøm i midten af floden, kunne jeg 5 minutter senere lande min første “vilde-koi” – en fantastisk smuk orange/ferskenfarvet fisk på 5,2 kilo.

Ingen gigant, men dog en stor fisk, idet koi-karper meget sjældent bliver mere end 9 kilo. Fiskeret skulle dog vise sig at blive sværere og sværere, da vinteren i det følgende uger for alvor lagde sin kolde hånd over Nordøen. På trods af dette bragte de næste uger et enestående fiskeri, da vi først havde “knækket nødden”.

Ekstremt nærdistancefiskeri

Jo koldere det blev, desto sværere blev fiskene at fange på flåd, og vi havde ikke fisket mange nætter, før vi fandt ud af, at fiskene huggede utrolig forsigtigt – nærmest som “strømvands-kæmpekarusser”. Da fiskene om natten fouragerede ekstremt tæt på brinken, viste det ultimative set-up sig at være en 90-150 grams boltrig, med en ekstremt kort krogtafs på 5-15 centimeter fisket med en “pop-up majs” fisket “straight off the lead”.

I stedet for at kaste taklet ud lagde vi det simpelthen i kanten – nærmest oppe på land i det oversvømmede græs. Ved en simpel håndbevægelse kunne vi stikke hånden ned og checke, at krogen akkurat var fri af græsset og samtidigt lægge en håndfuld majs direkte oven i taklet. Metoden resulterede i flere screaming runs fra de sky fisk.

En nat vågnede jeg ved at Tony var ved at dø af grin på den modsatte side af floden. – Han havde haft et heftigt hug og var under store tumultscener væltet ud af soveposen og gjort kæmpe modhug, blot for at opdage at linen var slap. – Fisken var simpelthen blevet så bange da den blev “prikket” af krogen og den tunge bolt-rig at den var sprunget direkte op på land!

Et par dage senere tog vi længere sydpå for at fiske ål, men det er en anden historie.

Fakta om New Zealands koi-karper

Den første fremmede fiskeart, der blev introduceret i New Zealand  var guldfisken (guldkarusse) i 1870. Fiskene blev udsat i området fra Napier til Lake Taupo, og skulle siden hen vise sig at være guld værd for de ørreder, der blev udsat på øen 3 år efter. Guldfiskene formerede sig nemlig helt vildt og dannede på denne måde et solidt fødegrundlag for ørrederne, der  i over 100 år har gjort Lake Taupo berømt som en af verdens bedste ørredsøer med fisk op til over 12 kilo!

Siden da er der blevet introduceret et væld af fisk, blandt andet suder, guldsuder, rimte og guldrimte samt rudskalle og skalle. Først i 1950 blev koikarper fra Singapore indført til avl, men på grund at et kraftigt regnvejr oversvømmedes dammene i en koi-farm ved Weipeia, og fiskene bredte sig via Waipaiu River til Waikato River. Siden da, har koi-karperne spredt sig over store del af nordøen og har fra cirka 1970 dannet vilde bestande i Roterua/Taupo systemet. Omkring 1980 spredtes fiskende videre til Waihou river.

Koikarpen er en fantastisk flot, velfightende og attraktiv sportsfisk, – så skal du en smut sydover er New Zealands vilde guld intet mindre end et must.