maj 22, 2026 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Nyheder, Sponsoreret
Martin Kruse er netop hjemvendt fra en fantastisk karpeferie med sin søn i et af de vildeste og smukkeste naturområder i Holland – Nationaal Park De Biesbosch
AF MARTIN KRUSE
Nationaal Park De Biesbosch i Holland er et af de mest unikke og fascinerende naturområder i Europa. Det er et enormt vådområde præget af et labyrintisk netværk af kanaler, floder, smalle bække, pileblandede sumpskove og grønne øer. Faktisk er området det største ferskvands-tidevandsdelta i Europa. Selvom området ligger et godt stykke inde i landet og består af ferskvand fra floderne Rhinen og Meuse, presses vandet tilbage af Nordsøens tidevand. Det skaber en tydelig vandstandsforskel på mellem 20 og 80 centimeter, afhængigt af hvor i området man befinder sig, to gange i døgnet.
Området dækker omkring 9.000 hektar og huser blandt andet en stor bestand af bævere, havørne, fiskeørne og den farvestrålende isfugl. Ud over det enestående vådområde og den rige natur er Nationaal Park De Biesbosch kendt for endnu en ting – nemlig karperne. De har været i området helt tilbage fra 1400-tallet, og efter en markant tilbagegang i 1970’erne blev de systematisk udsat igen gennem 1990’erne og 2000’erne. I dag findes her en stor bestand af primært skælkarper, men også spejlkarper.
Kombinationen af historien, størrelsen og de gamle gener gør Biesbosch til et af de største, sværeste og mest imponerende karpevande i Europa – hvor nogle fisk kan spores helt tilbage til 1421. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt.
Da Biesbosch er en nationalpark er det vild natur, hvor det fleste områder er svært tilgængelige fra land. En karpebåd som denne, hvor man kan bo og fiske fra er derfor ideel til formålet.
Efter karper i Nationaal Park De Biesbosch
Det havde længe været en drøm at opleve fiskeriet i floderne og kanalerne i Nationaal Park De Biesbosch – ikke kun for at prøve kræfter med de legendariske karper, men også for at se de vilde bævere i deres naturlige habitat. Kombinationen af det rå, levende vandsystem og de historiske karper gør området helt særligt, og det var præcis dét, der trak os afsted.
Sammen med Samantha og Thomas fra Visboot Verhuur SAM planlagde jeg en tur sammen med den ene af mine to drenge, som også er blevet bidt af karpefiskeriet. Vi havde mange spørgsmål inden turen – og jeg mener virkelig mange – men vi fik svar på alt. De to er nogle af de mest hjælpsomme og imødekommende mennesker, man kan forestille sig.
Vi startede hjemmefra klokken fem om morgenen og havde planlagt at være fremme inden klokken fjorten for at være i god tid. Men som det ofte går, tog turen et par timer ekstra på grund af trafik og vejarbejde gennem Tyskland. Heldigvis havde vi planlagt med god margin. Da vi endelig ankom, stod Samantha og Thomas klar på parkeringspladsen og tog varmt imod os.
I Nationaal Park De Biesbosch er der masser af vilde bævere som denne.
Karpefiskeri fra båd
Båden, vi skulle bo og fiske fra, var overraskende veludstyret. Der var fuldt køkken med kogegrej, potter, pander, service, gasblus, gasvarmer, håndklæder, to senge med madrasser, lys, strøm og mulighed for at lade alle vores enheder. Kort sagt: alt hvad man kan få brug for i flere dage i vild natur. Vi fik læsset vores alt-for-mange ting ombord – vi ville jo være sikre på ikke at mangle noget.
Efter en kort køretur ned til den lille havn i Hank blev båden sat i vandet, og eventyret kunne begynde. Vi havde på forhånd udset os flere spændende områder i de mange kanaler, men valgte at sejle længere ind i de mindre, mere stille kanaler, hvor vi ville være fri for de store flodpramme og have ro til fiskeriet.
Vi fik sat båden solidt ved bredden ved at sætte bådens fire pæle godt ned i kanalens bund. Efter at have fundet os til rette og nydt omgivelserne riggede vi grejet til og gjorde foderet klar. Med den ekstra bredde Raptor gummibåd med elmotor, der er med i pakken, sejlede vi ud for at finde gode spots, vi ville fodre op og fiske. Vi havde medbragt masser af kogte tigernuts samt CFC Bait Spicy Squid boilies i 18 og 24 mm med matchende hookbaits – netop for at undgå for mange fredsfisk.
For i Biesbosch er der ikke kun karper. Her svømmer også brasen, rimter, skaller, suder, asp, aborre, gedde, sandart og mange andre arter. Og ja… vi fik da også både brasen og rimter på vores fodringer. Bidmelderne havde travlt. Mellem bidmeldernes bip og turene ud med friske rigs og foder på de pladser, vi havde fundet i kanalen, gik tiden med at spille spil, lave nye rigs og bare nyde naturen – og i Biesbosch er den helt tæt på, da mange af naturparkens dyr bogstaveligt talt flokkes lige omkring båden.
Karperne i Nationaal Park De Biesbosch blev forkælet, men det var ikke let fiskeri, da kulden kom.
En flot skælkarpe fra Biesbosch
Vores indsats med at finde karpernes trækruter lykkedes, og vi fik landet en flot Biesbosch-skælkarpe. Efter et screaming run – hvor man ikke var i tvivl om, at det var en karpe og ikke en brasen – fulgte en længere fight i det strømmende vand. Det var ikke en af de helt store, der til sidst gled ind over netrammen – de går jo op til over 30 kg – men glæden i båden var enorm. Biesbosch er et svært vand, og der er ingen fangstgaranti. At lande en ægte Biesbosch-karpe er en oplevelse i sig selv.
Desværre kom der et pludseligt omslag i vejret med et kraftigt fald i lufttrykket, og fiskeriet døde fuldstændigt. Vi overvejede at tage den sidste nat længere ud i kanalerne, hvor vandet var dybere, men valgte alligevel at blive. Vejret kan man ikke styre – men det er også en del af karpefiskeriet.
Ud over karpen var et af vores store mål at se de vilde bævere. Og det lykkedes til fulde. På en aftentur i gummibåden kunne vi stille og roligt sejle ved siden af en svømmende bæver, som vi fulgte i mere end 50 meter på helt tæt hold, før den forsvandt ind mellem væltede træer i kanalen. En oplevelse vi aldrig glemmer. Hver aften tog vi en længere tur rundt i gummibåden, hvor vi sejlede gennem de små kanaler fyldt med dyreliv, væltede træer, buskadser og enestående natur.
Da vi både kunne krydse en Biesbosch-karpe og bævere af på vores bucketliste, var alt andet bare ekstra krydderi på turen.
Den sidste dag pakkede vi tidligt sammen og sejlede rundt i flere af de store kanaler – nogle af dem over en kilometer brede. Klokken 12:00 mødtes vi igen med Samantha og Thomas i den lille havn. De stod klar, hjalp os med at få båden op af vandet og fik os sikkert tilbage til parkeringspladsen, hvor bilen stod.
Vi fik snakket om turen, om alt det vi havde oplevet, og om hvor meget naturen havde imponeret os. Og da vi blev spurgt, om vi ville tilbage, svarede vi begge uden tøven: Selvfølgelig skal vi tilbage til Nationaal Park De Biesbosch. Efter et farvel, et stort kram og et på gensyn gik turen tilbage mod Danmark – godt fyldt op med de mange indtryk, turen havde givet os. Så måske skal vi snart planlægge en ny tur sammen med Samantha og Thomas.
Læs mere om Visboot Verhuur SAM, som varmt kan anbefales.
Tjek boilies og baits fra CFC her.
maj 14, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Medefiskeri
Kyllingehjerter til hornfisk? Hvad for noget? Jo, den er god nok. Kyllingehjerter skulle ifølge rygterne være et vidunderagn, der stort set er alle andre hornfiskeagn overlegne. Dette måtte selvfølgelig testes, og konklusionen er klar. Hjerterne virker i den grad virkelig godt!
TEKST OG FOTO: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
SOLEN bryder frem blandt hullerne i skyerne. Der er en let brise, og vi er midt i maj. Med andre ord – det er tid til en skøn dag i selskab med de langnæbede hornfisk.
Derfor er vi, to gode venner, på vej mod et formodet hornfisk hotspot med let spinnegrej og højt humør. På vejen mod pladsen holder vi ind ved slagteren. Det er der i sig selv ikke så meget bemærkelsesværdigt i, hvis det da var for at købe nogle gode pølser, som grillede, skaber glæde på en hvilken som helst fisketur. Men det er bestemt ikke for at købe pølser. I dag bliver der ikke tid til at hygge og lave bål. Dagen er nemlig afsat til et af de mere interessante eksperimenter udi lystfiskeriet.
Efter kyllingehjerter til hornfisketuren
Slagteren griner lidt for sig selv, da vi, fiskeklædte, beder om en større portion kyllingehjerter. – I ligner ikke nogle, der er på vej retur til køkkenet, bemærker slagteren og ser lidt spørgende på os. Vi fortæller ham, hvad de mange små hjerter skal bruges til. Da vi igen er på vej ud af slagterbutikken med en solid mængde kyllingehjerter, kigger vi på hinanden, og vi kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt. Lige i nuet virker vores plan om at benytte kyllingehjerter som agn til at fange hornfisk en smule tosset. Hvorfor pokker skulle disse eksotiske sprintere have smag for kyllingehjerter?
Vi har aldrig prøvet dem før, men vi har begge af omveje hørt rygter om kyllingehjerters overordentligt gode evne, til at tiltrække hornfisken. Og det skal testes i dag. Da jeg trækker nøglen ud af tændingen på bilen, og vi kigger ud over vandet, ser vi straks, at forholdene er rigtigt gode. En let brise kruser det lave vand, som strækker sig langt ud. Inden vi når at stige ud af bilen, har vi allerede spottet de første hornfisk i deres karakteristiske parringsdans, der danner kogende ringe i havoverfladen.
Hjemmefra har vi forberedt os og medbragt kniv, et lille spækbræt og små poser udover vores normale hornfiskeudrustning. Kniven og spækbrættet bruger vi til at dele kyllingehjerterne i fire lige store og små aflange kileformede stykker. Da alle stykkerne er opdelt, puttes de i de små medbragte poser, og vi binder dem fast til vores vadebælter. Her sidder agnen let tilgængeligt, og gør det hurtigt at skifte agn, når det bliver nødvendigt.
For eksperimentets skyld har vi medbragt sildestykker og nogle få stykker hornfiskestrimmel – agn der altid plejer at virke fint. Vi vil på meget lidt videnskabelig vis undersøge kyllingehjerters effektivitet mod de mere traditionelle agn.
Hornfisk på kyllingehjerter
Vi vader ud over det lavvandede område. Det er vist den rette dag, vi har ramt. Da vi når lidt ud i vandet er fiskene både foran og bag os. Sune starter ud med at montere det første stykke kyllingehjerte på den lille trekrog. Jeg er stadig ved at finde mit første stykke frem, da Sune kaster sin agn ud, og uden at kigge op kan jeg både høre og fornemme, at kyllingehjertet for enden af Sunes forfang allerede har lokket en gydende hornfisk på andre tanker.
– Flåddet nåede kun lige at lande, før en hornfisk tog agnen, hører jeg Sune råbe. Jeg fisker kameraet frem og knipser løs. Dette skal foreviges for tænk nu, hvis dette bliver den første og eneste hornfisk, der nogensinde hugger på noget så mærkeligt som kyllingehjerte. Efter otte kast, og lige så mange kontakter med de lynhurtige fisk, hører jeg en selvsikker medfisker. – Jeg garanterer, at hvis jeg kaster 50 gange med kyllingehjerte på krogen, så har jeg også kontakt til 50 fisk. Denne lidt modige påstand kommer vi tilbage til senere.
Som dagen går, bliver både vi, og i særdeleshed hornfiskene mere og mere begejstrede for denne eksperimenterende agn. Den fungerer på alle måder godt – og af flere grunde. Det er let at skære hjerterne i passende størrelser, det lille kødstykke sidder rigtig godt fast på krogen og falder sjældent af under kastet. Derudover kan det lade sig gøre at fange utallige hornfisk på det samme stykke. Det er især en fordel, hvis man hen af dagen bliver lidt doven eller måske ikke syntes, at kyllingehjerte er så rare at røre ved. Sidst men ikke mindst er det let at få fat i friske kyllingehjerter ved slagteren og enkelte supermarkeder, og de er relativt prisbillige – så længe efterspørgslen fra lystfiskere i maj måned ikke ændrer på dette.
1) Hjerterne skæres i fire dele og er klar til at blive monteret. En af fordelene ved denne agn er de holder sig rigtig godt på krogen og det er ikke nødvendigt at skifte agn så ofte., 2) Mads Christoffersen hygger sig med en fin hornfiskefight pådet lette spinnegrej. Bemærk plastikposen med agn i vaderslommen.
Sådan fisker du med kyllingehjerter efter hornfisk
Fisketeknikken vi benytter minder meget om den metode, som anvendes ved fiskeriet med silde eller hornfiskestykker. Vi benytter et lille bobleflåd, gerne i tydelige farver, et kort linestykke, som forfang, på ca. én meter mellem flåd og trekrog – og måske vigtigst af alt – en konstant, men langsom indspinning så der hele tiden er kontakt med agnen. Samtidig dækkes der hele tiden nyt vand, og færten af agnen spredes ud over så stort et område som muligt.
Når hornfisken hugger, er det vigtigt, at bøjlen slås fra hjulet, så hornfisken kan indhalere agnen uden at mærke modstand – ellers kan det ske, at fisken spytter agnen ud igen. Alternativt er det mange gange nok at strække armen helt ud mod fisken – og give modhug når linen igen strammes op. Grunden til at fisken ikke aner uråd, før det er for sent, er, at der er placeret et flådstop mellem forfang og hovedline, så flådet kan køre frit op af hovedlinen, og hornfisken kan tage agnen uden at mærke modstand. Det er meget vigtigt ikke, at give hornfisken for meget tid, for så risikeres det, at krogen sætter sig i svælget på hornfisken. Svælget er meget sejt, og det kan derfor give en del problemer, at få krogen ud igen. Derudover kan hornfisken meget sjældent genudsættes efter en sådan tur. Husk i øvrigt en lang tang – det kan lette krogløsningen meget.
Hornfiskene er vilde med kyllingehjerter
Resten af dagen går helt forrygende. Der er mange fisk inde over det lavvandede område, og vi behøver ikke at flytte os meget. Vi fisker 360 grader rundt og oplever fiskeriet fra dets bedste side. De hugger helt ude i kastet, når agnen er landet og helt inde ved stangspidsen. De hugger hårdt og kontant, og de hugger med den største forsigtighed, som kun havørreder kan gøre på dage, hvor vandet er sprit klart, og overfladen er blank som et spejl. Fælles for dem alle er, at de leverer forrygende fights med luftakrobatik og hidsige udløb – præcis det, der gør hornfiskeriet sjovt og underholdende.
Husk derfor at benytte din lille lette stang i maj måned når hornfiskene gæster de danske kyster. Det øger helt sikkert underholdningsværdien af fiskeriet og dermed din egen fiskeglæde.
Da vi senere samme eftermiddag evaluerer dagen, og især kyllingehjerternes evne som hornfiskeagn, er vi ikke i tvivl. De er utroligt effektive, og det er bestemt ikke sidste gang, vi kører forbi slagteren efter hjerter til hornfiskene. – Og ja, der var kontakt med over 50 hornfisk i lige så mange kast den dag.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
feb 15, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Nyheder, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
Stør er også aktivt fødesøgende om vinteren, hvilket betyder, at de også kan fanges fra isen, hvis ellers den er tyk nok I denne video er vi taget med støreksperten Henrik Carl til Poppelsøen for at fange en stør på isen. I videoen lærer du om, hvordan man borer huller og hvilket takel samt agn, der skal fiskes med.
Glæd dig til en hyggelig og kold dag på søen, der giver flere flotte fisk med sildestykker som agn. NB: Isfiskeri på put and take søer kan være farligt, hvis man ikke har det rette sikkerhedsudstyr – og det er normalt aldrig tilladt uden speciel tilladelse fra ejeren.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
okt 30, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Nyheder
Fladfiskeri er populært og lokker mange på havet hvert efterår.
Fiskeri efter faldfisk er et fiskeri, hvor alle kan være med. Men – der er også masser af små tricks, der giver flere fisk. Gordon P. Henriksen har talt med fire fladfiskeeksperter – Jan Kristoffersen, Carsten Nielsen, Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. Fiskene til stegepanden må du selv ud at fange, men tipsene deler vi gerne med dig.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOLK ER FRISKE og humøret er i top, i det vi sejler af sted med Kronborg i baggrunden. Stængerne bliver rigget til, mens Jan deler orm ud til alle. Der er fiskere i alle aldre, og målet er det samme: Vi skal hygge os, og så skal vi have noget af det bedste Øresund har at byde på med hjem til stegepanden – nemlig frisk fladfisk. Med på båden er også adskillige rutinerede fladfiskeeksperter, så jeg vælger selvfølgelig at benytte lejligheden til at høre om, hvordan de griber deres fiskeri an.
Fladfiskeri er også efterårshygge. Her er der tid til en pølse m. brød og en dåsebajer.
Fladfisketips fra Jan Kristoffersen
Jan Kristoffersen elsker fiskeriet efter de flade. – Jeg glæder mig altid til oktober, som er min favorit måned til de flade, fortæller Jan. – Rødspætterne især er i pragtform på denne årstid, og fiskeriet i den nordlige del af Øresund kan være afsindig godt. Det fedeste ved at fiske fladfisk er hugget. Hvis man mærker godt efter, kan man fornemme på hugget, om det er en ising, skrubbe eller rødspætte. For mig er det en del af sporten at mærke efter, og gætte hvilken art det er, og med lidt erfaring lykkedes det faktisk at gætte rigtig det meste af tiden.
– Isingen er den nemmeste at gætte. Den rusker hårdest af alle. Rødspætten er mere forsigtig. Den kommer med små nap med pauser imellem. Her plejer jeg at give den lidt mere tid til at sluge agnen. Skrubber er også forsigtige på en anden måde. Den hugger meget blødt, med lange seje træk, hvor hele stangen bukker, idet den svømmer af sted med agnen fortsætter Jan begejstret, idet han mærker nogle nap i stangspidsen.
– Så du det? Det tror jeg var en rødspætte, siger han. Men fisken hugger ikke igen. Jeg bruger selvfølgelig uelastisk fletline for at få den bedste indikation af hugget og 0,15 mm, er faktisk stærkt nok. Stangen må gerne være 8-9 fod. Det skal være en meget blød og følsom stang, så man virkelig kan mærke, hvad der foregår. Hjulet kan være både multi- og fastspole, men fastspole er nok det nemmeste. Som belastning bruger jeg en pirk på 50-100 gram, og jeg har erfaringer med, at rød og orange er bedst til at lokke dem til.
– Taklet skal gerne være et slæbetakel – gerne med lidt små perlemors knapper eller spinnerblade. Jeg tror det minder dem om hjertemuslingerne, som de flade holder så meget af. Med hensyn til agn er det bare vigtigt med friske børsteorm. Man får hurtigt brugt en del, så man skal regne med en vis udgift til ormene, for det er vigtigt at bruge friske orm hele tiden, og ikke bare en lille stump. I nogle tilfælde kombinerer jeg med den røde Nereis Gulp. Vores erfaringer er, at det giver lidt færre fisk, hvis man sammenligner med almindelige orm, men til gengæld giver det ofte større fisk. Så hvis man er til en konkurrence, hvor det gælder om at fange den største fisk, så kan det være en ide at slutte med Gulp, slutter Jan, mens Carsten ringer med klokken, og vi gør klar til at prøve en ny plads.
Ifølge eksperterne er forfang med perlemor og hvidt godt til rødspætterne. Der skal masser af frisk orm på og vil man fange lidt færre men større fisk, kan man evt. prøve med Gulp.
Carsten Nielsen har både været skipper på Havlit og på Hanne Berit. Og fladfiskeriet, det dyrker han stadig begejstret.
Sådan fanger Carsten Nielsen fladfisk
Carsten har været skipper på Øresund i næsten 20 år. – Jeg holder meget af fladfiskeriet, fortæller han med et smil ud i igennem lugen, hvor han holder øje med fangsterne. – Fladfiskene dukker jo ikke ligefrem op på ekkoloddet, så det er ikke tilfældigt, at han holder et vågent øje med, hvor kunderne får fisk. – Fladfiskeriet er dejligt afvekslende og et forfriskende skift fra torske- og sildefiskeriet, fortsætter han. – Der er meget lidt sejltid involveret, og folk får fisket rigtig meget.
Nogle gange fanger vi selvfølgelig mere end andre, men folk har stort set altid fisk med hjem, så de kan tilberede et lækkert friskfanget måltid, og tænke tilbage på en god dag. Det er skønt at give folk denne oplevelse. Fiskeri efter fladfisk er også et oplagt fiskeri at have børnene med på. De plejer at nyde det i fulde drag, og jeg bliver aldrig træt af at se deres udtryk, når de hiver en flot flad over rælingen.
Carsten inviterer mig ind i styrhuset, for at vise mig det takel, som han selv foretrækker. I visse kredse er det kendt som svensker taklet. Det består af flere dele med kulørte plastik rør og små perler, som kan sættes sammen i forskellige kombinationer. – Jeg bruger det typisk med en 125 grams pirk, og har gode erfaringer med de lyserøde og gule plastik rør, afslører Carsten. Med hensyn til agn er Carsten rørende enig med Jan. Han opfordrer til ikke at spare på agnen: – Lidt agn giver lidt fisk, og meget agn giver meget fisk.
– Jeg foretrækker som regel naturlig agn, men hvis man fisker med et takel med to eller tre kroge, kan man med fordel fiske med en Gulp orm på den ene, som kan have en lokkende effekt. Han har samme erfaringer som Jan med hensyn til, at det giver færre, men ofte større fisk.
Kristian Kølby Kristensen har bestemt fod på de flade. Her er det en flot double på en rødspætte og en skrubbe, som han fik den dag Fisk & Fri var med på fladfisketur.
Fladfisk – forventningens glæder og udsigten til en god middag
Jeg nyder fladfiskeriet, og der er da også kommet et par fine fisk i min kurv, som jeg glæder mig til at stege i smør og servere med lidt kartofler og dild. Men der er stor forskel på, hvor meget folk fanger, og nogle har bare mere styr på det end andre.
To gutter vækker min opmærksomhed oppe fra stævnen. De fanger simpelthen flere fisk end alle andre. Langt flere fisk vel at mærke. Og det er ikke tilfældigt. Gutterne hedder Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. De har fisket på hold sammen samt fisket individuelt til adskillige Danmarks mesterskaber i Havfiskeri med mange flotte placeringer – både i Dansk Havfiskerforbund og DSF-regi.
– Vi elsker at fiske fladfisk, fortæller de nærmest i kor, da jeg spørger indtil deres fiskeri. – Der sker stort set altid noget, og så drømmer jeg om en dansk rødspætte på tre kilo rent, fortæller Rene, hvis PR ikke ligger mindre end 500 gram fra denne drømmefisk. Vi fisker meget flade i både Storebælt og her i Øresund, og har da efterhånden gjort os nogle erfaringer i forhold til det grej vi bruger, og den måde vi fisker på, tilføjer Kristian. – Vi bruger helst så let grej som muligt, og fisker med 0,12 til 0,15 mm fletline og bløde stænger på 6-8 fod med en kastevægt på omkring 80 gram. Mange bruger alt for tungt grej og opdager måske kun halvdelen af de fisk, der hugger. – Jo lettere synk desto bedre, tilføjer Rene.
Ifølge de garvede fladfiskere handler det om at fiske aktivt og koncentreret. Rene Christensen mener at mange misser over halvdelen af de hug de får, fordi de fisker med for kraftigt grej og ikke mærker fisken ordentligt.
Fisk aktivt efter fladfiskene – så fanger du mere
– Jeg starter som regel med en hjemmemalet selvlysende pirk på 80 gram, men hvis jeg kan gå ned til et på 40 gram, gør jeg det meget gerne. For dem der ikke lige har muligheden for at benytte Renes hjemmestøbte pirke, kan i kigge på Kinetics Romsø pirk eller Ron Thompsons Thor, der begge minder om Renes pirk. Den øgede føling resulterer i flere fisk, og når jeg kigger ned i deres kurv, kan jeg se, at det ikke er varm luft. – Forfanget er et hjemmebundet glidetakel med bom, hvor der sidder en krog over og under pirken, fortsætter Rene. Glidetaklet gør, at man mærker selv de forsigtige hug. – Går vi efter spætter bruger vi ofte hvide perler, og gule hvis vi går efter skrubber. Krogen er den røde Gamakatsu Worm LS-3113R i str. 2, som benyttes af stort set alle havfiskere jeg kender. Begge gutter er enige i, at der skal bruges masser af friske orm og indrømmer, at der hurtigt ryger 500 gram eller fem pakker per mand per tur.
Aktivt fiskeri er nøgleordet, afslører Kristian, idet han demonstrer, hvordan de lokker fiskene til ved at trække taklet af sted hen over bunden. – Hastigheden vi hiver ind med afhænger af dagen og forholdene. Det samme gælder, hvor hurtigt vi giver modhug. I dag er de ikke så forsigtige, afslører Rene og statuerer et eksempel ved at give modhug og hive en flot spætte dublet ind. Deres position på båden er heller ikke tilfældig. Vi foretrækker til hver en tid stævnen eller agter fortæller Kristian. – Det giver meget bedre muligheder for at dække et større område, end hvis man står midtskibs.
Nu har jeg lært alle tipsene fra de garvede, så efter en velfortjent pause med en lun pølse og en kølig Tuborg er jeg i gang igen. Denne gang med et af Carstens takler, masser af frisk orm og et aktivt fiskeri. Og sørme om der ikke er hug…
På Fisk & Fris Youtube kan du finde flere gode videoer om fiskeri efter fladfisk – samt hvordan du renser og fileterer dem. Abonner på Fisk & Fris Youtube kanal og se fladfiskefilm her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010.
aug 23, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Flådfiskeri er magisk – og til mange former for dappe- samt opportunistisk fiskeri efter karper er det en både sjov og super effektiv metode. I denne video tager Jens Bursell dig med på dappefiskeri efter karper, og viser hvilke flåd der er bedst til forskelige fiskesituationer. Undervejs demonstrerer og fortæller han, hvordan det praktiske fiskeri foregår – både hvad angår strategi, kast og fight – samt giver tips til det grej, der skal bruges. Glæd dig til masser af god fiskestemning ved skovsøen – samt et par solide karper taget på dappe- og opportunistisk flådfiskeri.
Se videoen om flådfiskeri efter karper på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
jun 4, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, SANDART, Sandartfiskeri med agnfisk
Josef Hochmut fra Birkerød var en af de største profiler inden for skandinavisk sandartfiskeri gennem en lang årrække. Han er desværre ikke blandt os mere.
I disse kunstagnstider er det sjældent man ser folk fiske med levende agn efter sandart. Men – det virker stadig mindst lige så godt og på samme måde, som dengang jeg for 15 år siden stævnede ud på Furesøen med sandarteksperten Josef Hochmut. Joe, som desværre ikke er blandt os mere, var en af landets allermest hardcore småbådsfiskere, med en imponerende række af storsandart bag sig – heriblandt Furesørekorden. Her får du nogle af hemmelighederne bag hans imponerende storfangster af sandart fra især Furesøen.
AF JENS BURSELL
NÆSSESLOTTET er lige til at ane i det svindende lys, da vi stævner ud fra Frederiksdal med kurs mod et par gode sandartspots ude på midten af Furesøen. Vinden, der ellers har været rimelig kraftig, er ved at løje af, og skyerne er trukket godt sammen over landets dybeste sø. Vel ude på storsøen tager Joe farten af. – Tænd lige for loddet, siger han, idet han begynder at gøre sine stænger endnu mere klar, end de er i forvejen… Alt er timet og tilrettelagt. Flåddene er monteret, taklerne er klar – og et hurtigt flash med pandelampen ned i spanden afslører, at skallerne er i topform.
Josef – alias Joe – i en situation han er vant til. Bemærk den relativt lange og bløde stang, der giver en tidligere indikation af huggene – og er perfekt til at fighte en sandart.
Utallige store sandart på levende agn
Joe har siden 1984, hvor han startede sit fiskeri på Furesøen, fanget intet mindre end 133 sandart over 7 kilo og 4 over 8 kilo inklusiv Furesørekorden på 9,3 kilo og 96 centimeter, der blev taget den 22. juni 2008. Så mon ikke han har et par gode fif oppe i ærmet, tænker jeg idet han søsætter en velvoksen skalle på lidt over 20 centimeter. – Jeg foretrækker helt klart seriøse kampskaller – det giver bare større fisk, fortæller Joe, idet han sætter taklet i endnu en agnfisk, der sagte glider ud bag båden under det duvende lysflåd.
Da taklerne er ude, er det allerede blevet mørkt. Vi afsøger stille og roligt et område ude på midten af søen over cirka 25 meter vand. Der er næppe gået meget mere end et kvarter, før Joe har det første hug. Med knusende ro tager han stangen og strammer op, så et par tunge rusk forplanter sig stangen.
At dømme på den solide krumning er det en fin fisk, og inden længe basker en fin femkilos sandart i skæret fra lanternen på den lille båd. – Fin fisk, smiler han, mens han hurtigt og rutineret afkroger fisken. Jeg når lige akkurat at få et foto, inden han genudsætter den – præcis som størsteparten af de utallige andre sandart han har fået i samme størrelsesorden.
Det er en perfekt sommernat. Bølgerne skvulper dovent mod bådsiden og ude i mørket kan vi med en næsten meditativ ro betragte de seks lysflåd. Men pludselig er der kun fem lys derude i mørket, og roen bliver forvandlet til høj puls, da jeg ser, at det er en af mine stænger, der er bud efter. Sekunder efter signalerer et par solide dunk i stangtoppen, at mine Twinex kroge har sat deres spidser i kæften på en fin sandart, der efter et parminutter er både landet og genudsat.
Med et par fine fisk i båden tager vi den lidt med ro, mens Joe øser af sin store viden om fiskeri med levende agn efter sandart:
Endnu en flot sandart taget på flådfiskeri med en levende skalle ryger over rælingen på Hochmuts båd.
Pelagisk sandartfiskeri med levende agn
I starten af juni er sandarterne på Furesøen ofte at finde pelagisk cirka 10 meter nede i vandsøjlen, fortsætter Joe. – Hvis først de senere indfinder sig pelagisk, hvilket kan ske, hvis foråret har været meget koldt, så venter jeg ofte med at lægge mit fiskeri til et par uger senere. Når fiskene er trukket ud i det frie vand, er de nemlig tit lettere at få i tale.
I takt med at vandet bliver varmere, går de lidt op i vandet – fx 7-9 meter, hvorefter de stille og roligt går dybere og dybere ned til fx 12-14 meters dybde lige omkring springlaget. De sidste par år, hvor søen har klaret op, har fiskeriet faktisk været godt fra sæsonens start den 1. juni og helt frem til september. Selvom fiskene ofte findes pelagisk over 15-30 meter vand, går jeg ikke så højt op i, hvor meget vand, der er under kølen. – Det vigtige er, hvad dit ekkolod kan fortælle dig, når du sejler rundt og afsøger vandet for fisk. Finder du pludselig et sted med fx 4-6 gode rovfisk inden for samme skræmbredde på loddet – dvs tydelige aftegninger af »store bananer«, så er det bare om at ankre op. Normalt sejler jeg omkring uden agnene ude og afsøger vandsøjlen for fisk, hvorefter jeg ankrer op, når jeg ser noget spændende på loddet.
Ekkoloddet er alfa og omega, når store søer skal afsøges for gode hotspots. Her ses et par gode rovfisk – sikkert sandart – omkring springlaget i 12-13 meters dybde.
Vælg den rette fiskedybde til sandart
– Fiskedybden varierer, men ofte skal der fiskes lidt højere i de mørke timer, pointerer Joe. – Det er sjældent, at sandarten bevæger sig særlige mange meter op- eller ned i vandsøjlen over kort tid, så blot et par meters forskel kan betyde en del. Sandarten får tryksyge, hvis den stiger meget mere end 1-2 meter efter agnen. Gedden, derimod, stiger gerne 8-10 meter i vandsøjlen for at angribe et bytte. Det er derfor vigtigt, at agnfisken serveres lige over fisken – fx 1-2 meter over den dybde, de spottes i på loddet.
De bedste tidspunkter til sandart
Tidligt på sæsonen er der god chance for at få fiskene også om dagen, men når det bliver lidt varmere, så er det især i aften, nat og morgenfiskeriet, der giver bedst. Jo koldere foråret har været, desto bedre er dagsfiskeriet normalt i juni. Tilsvarende – jo klarere og mere vindstille det er, desto bedre er chancerne, når lyset svinder. I godt vejr dør fiskeriet ofte ud ved 9-10 tiden om morgenen, og der kommer normalt først gang i den ved 7-8 tiden om aftenen. Dagfiskeriet er normalt bedst, hvis det er skummelt og blæsende vejr – og der er normalt også i gustent vejr, at de rigtig store hugger.
Josef Hochmut med sin 9,3 kilos sandart fra sommeren 2008 der den dag i dag er Furesørekord.
Dørg med levende agn efter sandart
– Dørgefiskeri eksperimenterede jeg meget med sidste år, beretter Joe. – Jeg dørgede ved at køre elmotoren i rimelig god fart – og tog så ellers farten af båden, når jeg så nogle store fisk. Hver gang sikrede jeg mig, at mindst en af stængerne ikke blot fiskede det rette sted, men også i den rigtige dybde. Det var skide skægt – og gav masser af fisk. Det er jo ikke altid sikkert, at en af de stænger man har ude, fisker i den rigtige dybde. Derfor har jeg altid en stang stående klar med et paternostertakel uden flåd, som jeg hurtigt kan agne op og sende ned i den rigtige dybde. Om det var mere effektivt end at ligge for anker, skal jeg ikke kunne sige – men det var rigtigt underholdende.
– De fleste fisker med to-krogstakler efter sandart, men når fiskene er i hugget – typisk i starten af sæsonen – giver det ofte flere hug kun at fiske med en enkelt trekrog. Times modhugget rigtigt, så sidder den helt perfekt i ydersiden af munden, afslører Joe. Når der fiskes stationært som her, placeres krogen i ryggen. Når der dørges, skal den sidde i næsen.
Takler og liner til sandartfiskeri med agn
Hvis jeg på loddet kan se, at fiskene står på fx 12 meter, så sætter jeg altid flåddene på 14-15 meter for at kompensere for, at agnene trækkes op i vandet, når båden er i bevægelse. Jo tykkere line og lettere takler du bruger, desto lettere trækkes agnene op i vandet. Jeg bruger derfor en relativt tynd fletline på 0,17-0,18, for lettere at kunne fiske i den rette dybde.
Min favoritline er helt klart Stren Microfuse. Udover, at den er stærk og svært synlig for fiskene, så er fordelen, at den i forhold til mange andre flet- og fusionsliner er relativt let at kludre op. Dette er en meget stor fordel til bådfiskeri – især hvis der fiskes med fastspolehjul. Når først det er nat, det blæser, og der er hug på flere takler, så kan et forkert linevalg ende med den rene djævelskab af et kludder. En anden god line er Spiderwire Crystal, der dog er sværere at kludre op.
Hvis fisken ikke er sky benytter jeg ofte 40 grams flåd, der gør det lidt lettere at kontrollere agnen og fiskedybden. Fornemmer jeg, at fiskene hugger forsigtigt vil jeg dog ofte vælge at gå ned i 30 eller sågar 20 grams flåd, for at undgå at de spytter agnen. Den optimale dørgehastighed kan variere – normalt foretrækker jeg at sejle så langsomt, som det er muligt, uden at der går kludder i linerne.
Sandart på driftfiskeri med agn
Drivfiskeriet fungerer ofte godt, hvis der kommer lidt vind op ad dagen – især lidt senere hen på sommeren – fx august. I denne måned sker der i øvrigt tit en opblomstring i fiskeriet – ofte efter en par friske vestenvinde i midten-slutningen på måneden. Det letteste er at ligge med siden til vinden og så ellers drive derudaf med flåddene efter båden – dvs. opvinds. I meget kraftig vind kan det være en fordel at holde lidt igen, så det ikke går for hurtigt. Det kan enten ske ved at bakke med elmotoren – eller ved at lægge et drivanker ud. Det var på præcis denne teknik, at jeg fik min 9,3 kilos rekordsandart i 2008.
Vælg den rette stang til sandartfiskeri med agn
Grejet er noget anderledes, end hvad de fleste bruger. Jeg foretrækker forholdsvis bløde 12 fodsstænger med en aktion, der minder meget om barbestænger – dvs med en testkurve på 1,25-1,5 lbs. Fordelen med en relativt blød og lang stang, er dels at det er lettere at holde linerne fri af hinanden og dels, at fisken mærker mindre modstand, når de hugger. Det glæder især de stænger, der fisker tæt på eller lige under båden. Når der er stram – eller næsten stram line ned til taklet, vil fisken lettere mærke modstand fra stangen med en stiv stang – selv når der fiskes med knarre eller baitrunner slået til. Med en lang og blød spids er der derimod en større buffer for, at fisken ikke mærker modstand, inden man når at frikoble, så fisken kan få tid til at få agnen ordentlig ind, inden den mærker modstand.
Holder man godt øje med sine stænger, vil man ofte se stangspidsen bøje, inden trækket bliver så stort, at knarren eller baitrunneren giver line. Det øger chancen for, at man kan give løsline, inden fisken når at spytte. Afhængig af agnfiskens størrelse giver jeg normalt 10-15 sekunders friline, inden jeg gør modhug. Jo større agnfisken er, desto længere tid skal man give friline. Men ventetiden afhænger også af huggets udvikling. Kan jeg mærke, at sandarten står stille får den mere tid. Pisker den af sted, så knalder jeg til den med det samme.
Denne teknik bruger jeg især, når fisken virkelig er i hugget – typisk i starten af sæsonen. Under disse forhold foretrækker jeg nemlig at fiske mit takel med kun én enkelt trekrog, der sættes i agnfiskens næse. Monteret på denne måde, er det uhyre vigtigt, at fisken får friline, når den hugger. Omvendt kan man være meget hurtigere med et direkte tilslag, når der fiskes med dobbelt krogsæt. Personligt tror jeg meget på, at en så diskret præsentation som muligt giver klart flest fisk. Og en krog er mere diskret end to. Jeg har prøvet et utal af kroge og min helt suveræne favorit er Owner STN 36 BC str 4.
Multihjul til fiskeri med levende agn, skal helt have en knarre, så man kan høre hugget også.
Det perfekte hjul til sandartfiskeri med agn
Mit favorithjul til sandart med agn har i mange år været Penn International 975, hvis store force er at udvekslingen er relativt høj. Det er uhyre vigtigt at kunne spinne linen hurtigt ind – dels når der skal gives modhug, og dels når en stor fisk svømmer hurtigt imod en. Mange multihjul i 6000-6500 størrelsen er simpelthen for lavt gearet, til at fungere perfekt til søfiskeri. Andre gode hjul – som fx Ambassadeur kan i dag også fås i high-speed udgaver, hvilket klart er at foretrække.
Takler og kroge til agnfiskene
Et dobbelt krogsæt bruger jeg især, når jeg ligger og trækker. Her placerer jeg en str. 6 trekrog ved næsen og en str. 4 trekrog ved halen. Jeg foretrækker til enhver tid fluorocarbon forfang, da det giver en bedre præsentation. Hvis der er mange gedder, så kan det være nødvendigt at gå helt op i 0,62, men når der er færre gedder, foretrækker jeg helt klart så tynde forfang som muligt. Det er dog svært at slippe helt for gedderne, og 0,47 er derfor et godt kompromis. 0,30 er helt klart for tyndt – det kan selv en stor sandart rifle over under fighten. Min favorit er Sufix Invisible, og forfangslængden på mine flådtakler er normal 0,5-1 meter. Til fiskeri med paternoster takel er mine takler ofte 2-2,5 meter lange, hvor de er bundet som et combi-link med de yderste 50 centimeter i 0,62 fluorocarbon og den inderste del af forfanget i 0,35 mm.
Lange både stænger er perfekt til sandartfiskeri med levende agn.
Sådan belastes flåddet til sandartfiskeri
Belastningen på flådtaklet bør helt klart været semi-fikseret – dvs. fæstnet med et lille stykke tube til svirvlen mellem forfanget og hovedlinen. Årsagen er, at hvis man fisker med glidebly, er det sværere at kontrollere agnfiskens eksakte fiskedybde, fordi man risikerer, at blyet gilder op ad linen, så agnfisken lettere kan svømme op i vandet. Jo større agnfisken er, desto vigtigere er det at fiske blyet semi-fikseret. Et godt eksempel på et semi-fikseret bly til flådfiskeri efter sandart er Savage Gears In-Line sinkers.
Pludselig afbrydes samtalen af endnu et hug på en af Joe’s stænger – og det gode fiskeri fortsætter nogle timer endnu. Da natten er omme har vi fanget 7-8 flotte sandart samt et par gedder. Jo – en sommernat på søen, er en uforglemmelig oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009.
apr 14, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Klar til geddepremieren den 1 maj i søerne? Alle der fisker med agn efter gedde og sandart ved, at procentdelen af fisk der hugger, men ikke bliver kroget, kan være uhyggelig høj – et problem der er særlig udtalt, når der fiskes med større agnfisk. Læs her hvordan du løser problemet med de modsat-rettede Twinex kroge – og fang markant mere end du gjorde før.
AF JENS BURSELL
AGNFISK er ikke overraskende den perfekte agn til fiskeædende rovfisk. Det er den ægte vare: Den ser rigtig ud, den bevæger sig naturligt – og den har en autentisk lugt, der signalerer mad i farvandet. Netop derfor er fiskeri med agnfisk super effektivt, hvad enten du fisker efter gedde, aborre eller sandart. Men lige så effektiv en agnfisk er til at lokke rovfisken til hugget – lige så ineffektiv kan metoden være, når det drejer sig om at kroge fiskene så godt, at de rent faktisk bliver hængende og havner oppe i båden.
Det glidende release-takel med Twinex kroge løser en hidtil uløst problemstilling: Selvom agnfisken er fastlåst i rovfiskens mund, kan krogene bevæge sig og dermed kroge rovfisken alligevel. Friktionen fra flådstoppet afgør den kraft, der skal til for at frigøre krogen og udløse release-effekten. Har du to flådstop på taklet kan du justere friktionen.
Hvordan løses udfordringen med rovfisk der ikke kroges ordentligt?
Årsagen til problemet med at kroge rovfiskene ordentligt er ofte, at når en stor gedde eksempelvis hugger en grov skalle, så vil den ofte sidde fuldstændig fastlåst mellem fiskens kæber. Og – når agnen sidder solidt plantet i munden på rovfisken, så er det fysisk umuligt at sætte krogene i kæften på den. Først når du rykker så kraftigt i stangen, at krogene river sig løs eller både agnfisk og kroge bevæger sig i munden på fisken, kan du reelt set sætte krogene.
Det alternative scenarie er, at lystfiskeren giver modhug uden at kunne lægge et tilstrækkeligt kraftigt et pres på, til at krogene eller agnfisken bevæger sig i munden på fisken. Efter et par sekunder eller fem løsner rovfisken sit jerngreb om agnen, fordi den kan mærke, at der er noget galt, hvorefter både agn og takkel spyttes ud. Og tilbage oppe i båden står du så med alle dine talenter og bliver mere og mere blålilla af ærgrelse – især hvis det er den femte fisk i træk, der når at spytte agn og takel ud.
Det er netop denne problemstilling, som er årsagen til, at mange geddefiskere anvender ekstremt kraftige og stive stænger – stænger der set i en fightsammenhæng er fuldstændig overdimensionerede. Men kraftige stænger løser ikke problemet med dårlig krogning – de nedsætter blot effekten af problemet en anelse. En anden almindelig årsag til mistede fisk er i øvrigt, at fiskene napper efter agnfiskens hale. Her er det ofte en efterhængt krog, der skal til for at løse problemet, men det er en anden historie (læs nogen ”Geddefeber” – se nederst i tekst).
For at få den helt rette effekt, hvor krogene kan bevæge sig, selv når agnfisken ikke rør sig en millimeter, er det vigtigt at flådstoppet ikke sidder for stramt og at det under fiskeri sidder mindst 5 centimeter foran den forreste Twinex krog. Til dette formål har jeg har gode erfaringer med halvgennemsigtige og relativt bløde flådstop som fx Zebcos silikone flådstop.
Selvom agnen er fastlåst, frigives og bevæger krogene sig, så snart der lægges pres på fisken i modhugget. Rovfisken kan altså kroges, også selv om agnfisken ikke bevæger sig en eneste millimeter.
Hvordan undgår man at miste så mange gedder under fiskeri med agnfisk?
Søfiskere, der er klar over denne problematik, prøver normalt at omgås den ved at kroge agnfisken så løst på krogtaklet, at det bliver lettere at rive krogene fri i modhugget. Problemet med denne taktik er dog, at især uøvede fiskere let mister en masse agnfisk, fordi de utilsigtet rives af under det praktiske fiskeri. Eller endnu værre er det næsten, når man søsætter agnfisken, der så ryger af efter et stykke tid – hvorefter man fisker adskillige timer uden nogen som helst agn på krogen…
Men ikke nok med, at det er spild af tid, at fiske uden agn. Især om vinteren kan det være svært at fange agnfisk, og ofte har man brugt urimeligt meget tid på at fange en relativt begrænset mængde perfekte agnfisk. Intet er derfor mere surt, end at kroge dem så løst, at man mister dem – eller måske løber tør for agnfisk allerede halvvejs gennem en ellers lovende fiskedag.
Løsningen på denne problemstilling er imidlertid simpel, hvis man ved hvordan. Igennem flere år har jeg diskuteret dette yderst betydningsfulde – og til dato uløste fiskeproblem med min fiskekammerat Søren Beck. Og en dag, hvor samtalen for tusinde gang falder på emnet, foreslår han, at vi skal foretage nogle eksperimenter med de nye typer af Ryder kroge – fx Gamakatzu Twinex, hvor den ene af trekrogens grene er tyndere, mindre og vender modsat de andre.
Fordelen ved disse kroge er lige så indlysende som ulemperne. De kroger helt fantastisk, netop fordi den gren, hvori agnfisken er monteret, vender modsat, så den kan hives fri af agnfisken med et ganske let træk i stangen. Men – præcis samme egenskab gør selvfølgelig også, at man ikke kan kaste med agnen, uden at den ryger af…
Glidende release-takler med Twinex kroge kroger afsindig godt, men pas på. Det at krogene vender både forlæns og baglæns gør, at du skal passe godt på fingrene, når du afkroger fiskene.
Fiskeri med agnfisk efter gedder
Agnfiskeri i danske søer foregår dog for langt de fleste fiskeres vedkommende fra båd, og her er det et velkendt fænomen, at agnfisk skal sættes/sejles ud for ikke at blive revet af krogen i kastet –eller blive skadet så meget, at de ikke kan holde sig i live. Vi går derfor straks i gang med at teste ideen til dørgefiskeri fra båd. I stedet for almindelige trekroge monterer vi vores agnfisk med
Twinex kroge, som vi med stor forsigtighed søsætter bag båden. Allerede fra første tur står det klart, at frekvensen af mistede fisk går markant ned. Men – som det også var rimelig let at forudsige, så mister vi tit agnfisk og fisker fra tid til anden ineffektivt, fordi agnen simpelthen kan ryge af krogen, uden at man opdager det. Så alt i alt vinder vi måske blot det samme, som vi taber – og så kan det jo være lige meget…
Siden de første eksperimenter med Twinex kroge, har jeg forsøgt mig med et utal af forskellige rigs for at knække koden og konstruere et takel, der frigives fra agnfisken i modhugget – uden at risikere, at agnfisken falder af under praktisk fiskeri. Resultatet er en variant over release-taklet, hvor agnfisken monteres i en krog, der kan glide på forfanget.
Jens Bursell med en flot sandart, der knapt nok behøvede at kigge på de hvinende skarpe Twinex kroge, før den hang sikkert på krogen.
Fordi krogene frigives fra agnfisken, så den ikke maltrakteres i rovfiskens tænder under fighten, er der større chance for, at den er i live og kan bruges igen. Det at kroggrenen,
som stikker ned i agnen er ekstremt tynd forlænger også levetiden på agnfisken.
Med release-takler til agnfisk efter gedder
Release-taklet til agnfisk er dog markant forskelligt fra det release-takel til hardbaits. Selve release-effekten skabes af Twinex krogene (s. 36 a), som sidder løst hæftet i agnfisken, men samtidigt frigives utrolig let i modhugget. For at undgå, at krogene mister grebet i agnfisken under det praktiske fiskeri, fæstnes agnfisken solidt med en enkeltkrog (b) i overmunden. At Twinex krogene ikke utilsigtet trækkes ud af agnen under praktisk fiskeri sikres ved at montere et relativt blødt og løst flådstop (c) mellem enkeltkrogen og den forreste Twinex krog på forfanget.
Flådstoppet fungerer som en buffer mod mindre træk og ryk i linen, men når du strammer op i modhugget og agnfisken er låst mellem fiskens kæber, kan krogene let trækkes fremefter, så de sætter sig i fiskens mund – kun bremset af minimal modstand fra flådstoppet. På denne måde kan du præsentere din agnfisk mindst lige så effektivt som med de almindeligt brugte takler til søfiskeri – men fange markant flere fisk, fordi det bliver betydeligt lettere at kroge fiskene i modhugget.
Sådan laver du et Twinex moving hook release rig til geddefiskeri
Taklet kan opbygges af flere forskellige forfangsmaterialer – lige fra fluorocarbon og hardmono til flertrådet wire. Et tokrogsforfang af fx hardmono fremstilles på følgende måde: 1) Bind en Twinex krog for enden af forfanget. 2) Afhængig af agnfiskens størrelse bindes den næste Twinex krog med en not-a-knot fx 7-15 cm længere oppe ad forfanget. 3) For buk enden af forfanget med en tang og træk flådstoppet ned ad forfanget, til det sidder 5-7 centimeter fra den forreste Twinex krog. 4) Stik enden af forfanget igennem øjet på enkeltkrogen og lad den glide ned på forfanget. Kroggabet og spisen skal vende mod agnfisken. 5) Afslut forfanget med en svirvel, som kan bindes eller hægtes til hovedlinen. Som du kan se, er release-taklet til agnfisk super let at lave, så snyd ikke dig selv for den fantastiske oplevelse det er ikke at miste en masse fisk, på grund af dårlig krogning.
Læs mere om de nyeste release- og moving hook rigs til gedder i min bog ”Geddefeber, som du kan købe signeret her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009
Når flådstoppet er gledet helt ned til den øverste Twinex krog, efter at du har landet en fisk, så er det tegn på, at flådstoppet har den rette friktion mod forfanget. Forbliver stoppet i originalplaceringen når du gør modhug, virker taklet ikke efter hensigten:
monter et mere løstsiddende flådstop på taklet.
feb 19, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Nyheder
Fiskeriet efter den lille laksefisk – helten – er både festligt, folkeligt og fornøjeligt. Her får du tips til bundfiskeriet i Randers Fjord.
TEKST: BO TROELSEN, FOTO: KENNETH DAM JENSEN OG OLIVIER PORTRAT
MIN FØRSTE HELT fangede jeg vel nærmest ved et tilfælde. Jeg var taget til Randers Fjord i det tidlige forår, for at se om der skulle være kommet lidt sild ind fra Kattegat. Det var der ikke, men til gengæld fik jeg mere fleks på stangen, end jeg havde sat næsen op efter da jeg kørte hjemme fra.
Bedst, som jeg var ved at overveje at pakke sammen og prøve lykken med sildene en anden dag, faldt hugget nemlig. Jeg var ikke i tvivl om, at det måtte være en ørred der havde forgrebet sig på sildeforfanget – noget der sker i ny og næ. Stor var min overraskelse derfor, da jeg fik den sølvglinsende fisk op til overfladen. Jeg skulle da også lige se på den et par gange, før jeg kunne konstatere, at det hverken var ørred eller sild, men en stor flot helt på halvandet kilo, der havde set sig lun på en af sildeforfangets glimtende fluer. Den dag blev jeg hooked, på denne i mange lystfiskers øjne lidt oversete laksefisk. Og jeg har trofast fisket efter den hvert år efter fredningens ophør, hvilket er blevet et lige så traditionsrigt fiskeri for mig, som sildefiskeriet er i det tidlige forår.
Rigtig mange lystfiskere har aldrig haft fornøjelsen af at have en helt på krogen, og det er en skam at snyde sig selv for den oplevelse det er at fange denne velsmagende laksefisk. Og da fiskeriet efter helt heller ikke stiller de store krav til hverken grej eller teknik, er det noget man med succes kan lade hele familien deltage i fra de yngste til de ældste familier medlemmer.
Sådan fanger du helt
Fiskemetoderne til helt er mangfoldige. Selv om at den kan fanges på et silde forfang, er det ikke den mest oplagte metode at bruge i Randers Fjord. Skal man fiske effektivt efter helt, er det mest effektive bundmede fiskeri med orm, og her er mine bedste erfaringer gjort med livlige kompostorm.
Grejet til fiskeri efter helt behøver bestemt ikke at være i den dyre ende af skalaen. Man kan sagtens bruge det samme grej, som man også bruger til fiskeri efter bl.a. skrubber – det vil sige en spinnestang på 8-10 fod med en kastevægt op til 60 gram afhængig af strømmen, samt et mellemstort fastspolehjul monteret med en 0,35 mm monofil line.
Som rig bruger jeg et helt almindeligt gliderig, det har den fordel, at fisken ikke mærker modstand, før man selv strammer linen op eller laver et behersket modhug. Jeg ved, at der er mange der bare bruger et ganske almindeligt fladfiskeforfang – et såkaldt mølle rig og de fanger også fisk, men jeg foretrækker nu den mere direkte følelse med agnen som gliderigget giver. Da der er en ret voldsom strøm i Randers Fjord, bruger jeg som oftest blyfri synk op til 60 gram, så forfanget ikke ligger og triller rundt på må og få. En enkeltkrog på str. 2 til 4 er passende.
Helten er både velsmagende og sjov at fange.
Hvornår kan man fiske helt
Helten kan fanges flere steder i Randers Fjord, men jeg vil i denne artikel begrænse mig til at nævne de mest kendte, som er Støvring Dæmningen, Mellerup ved Kanaløen og Uggelhuse. Man kan med fordel komme tidligt om morgenen, da der nogle dage kan være rift om pladserne. Jeg har ofte mødt lystfiskere med helt op til 5 stænger ude når der fiskes efter helt. Det siger sig selv at det ikke er et eksempel på, hvordan man præger den kommende generation af lystfiskere.
Nyrøget helt er i øvrigt usædvanligt lækkert, så snyd ikke dig selv for den oplevelse. Små røgeovne som fx Kasper Røghat er helt fine til formålet.
Helten – den velsmagende skønhed
Helten (Coregonus lavaretus) er som stallingen en laksefisk, den har en langstrakt krop med sølvglinsende skæl og næsten samme farve tegninger som silden. Halefinnen er dybt V formet, og den lille mund har et meget karakteristisk overbid, som viser at den primært fouragerer på bunden. Den foretrækker mindre hurtigt strømmende vand og trækker samtidig ofte ud i de brakvandede fjorde, hvor den har mulighed for at æde sig noget større, end den kan i ferskvand.
Helten er en fremragende spisefisk som bliver helt uovertruffen hvis den ryges, smagen er som laks og ørred kødet er lyst og fast i konsistensen.
Hold dig opdateret om fredningstider og mindstemål eksempelvis på fiskepleje.dk her
