jul 30, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri
Topkvalitets boilies kan især på hårdfiskede vande gøre forskellen på nul-bon eller storkarper i sacken. Danske CFC-Bait har siden 2015 produceret high-end boilies til danske karpefiskere – og er godt på vej til at opskalere ud i Europa. Her får du historien om baitfeinschmeckerne fra Rødding.
AF MORTEN BAK
FORTÆLLINGEN om CFC-Bait starter som alt andet meningsfuldt ved en søbred, for netop her begyndte Carsten Sørensens og Nikolaj Hansens fælles drøm om at skabe et nyt dansk baitfirma.
Søbredden lå ved en klarvandet større grusgrav, og det var her, at jeg en aprildag for første gang mødte de to dedikerede boiliemagere. Under en fremvisning af faciliteterne til de to nye konsortiemedlemmer gik snakken hurtigt lystigt om karpefiskeriets mange facetter. Carsten og Nikolaj fremlagde deres plan for at få overlistet nogle af søens mytisk store og særdeles krogsky karper. Planen involverede verdensklasse baits, hvilket senere resulterede i tilblivelsen af det, der i dag kendes som CFC-bait.
Siden den forårsdag ved søbredden er der løbet meget dej igennem rullemaskinerne, og det, der startede som Carsten og Nikolajs projekt – Carp Fishers Choise, er nu blevet Carstens firma alene.
Når Carsten fra CFC-Bait koger bolies, sker det med toptunet udstyr, så agnene får den perfekte konsistens og ensartethed.
Godt gang i boilie-rulleriet
En grå, råkold og ellers kedelig fredag formiddag, bliver jeg mødt af Carsten foran produktionslokalerne på hans hjemmeadresse. Travle hverdage og en pandemi har de seneste år spændt ben for de fleste fysiske sammenkomster, så gensynsglæden er stor. Det til trods, så går der ikke mange minutter, før vi begge er dybt involveret i passioneret snak om karpefiskeri og specielt produktion af bait.
Dagens aftale er, at jeg skal hjælpe Carsten med at forfine en idé til en ny fusionsboilie som vi i samarbejde har arbejdet på igennem nogle år. Men – inden ”boiliebyggeriet” kan gå i gang, så skal der dog lige hilses på en lille ny i CFC-bait teamet, da Carsten og kæresten Mette-Camilla er blevet forældre til en kommende boilieruller og karpefisker.
Stemningsbillede fra den sandstrand, hvor det hele startede.
CFC-Bait – boilies med dedikation
Team CFC-Bait består dog ikke kun af familien Sørensen, men også af en skare af dedikerede karpefiskere. Karpefiskere hvis dedikationen til CFC-Bait er unik. Derfor er der en stor, passioneret og konstant aktiv sparring fra testteamet, som leverer innovative produktforslag samt ikke mindst tester og perfektionerer nye produkter til hudløshed.
Selv under dikke-dikke ritualerne med den skønne lille mini-Carsten, så bliver der tænkt samt talt CFC-Bait – og her deltager Carstens bedre halvdel også aktivt. Mette-Camilla deltager nemlig i stor stil i driften af virksomheden samt har fingrene med i alt fra produktion til marketing og salg. Så der er bestemt travlt på matriklen med fuldtidsstillinger, fuldtids forældreroller og fuldtidsbaitfirma. Men som Carsten siger: – Det er blevet en livsstil.
Carsten med en solid spejler, fanget på flagskibsboilien Spicy Squid.
Kompromisløs gastronomi til karperne
Livsstilen involverer, at der bogstaveligt talt leves og åndes for produktion af førsteklasses karpebaits, og målsætningen er da også soleklar; CFC-Bait skal levere de absolut bedste baits – uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten af produktet. Hos CFC-Bait får man derfor agn, der aldrig er pumpet med fyldstoffer, men i stedet udelukkende er bygget op af ingredienser, som nøje er udvalgt for deres egenskaber og gavnlige effekt på fiskene. – Vi leverer førsteklasses baits, der kan bide skeer med de største brands, siger Carsten. – Og så er vores baits oven i købet produceret i Danmark – helt lokalt og med altid helt friske baits som resultatet.
Karpefangsterne taler deres tydelige sprog
At vinderrecepten er fundet, det er evident, for fangstresultaterne taler sit tydelige sprog. Utallige kæmpefisk er landet både i ind- og udland – ligesom boilies fra konkurrenter ved flere tilfælde er fisket midt over. Det er noget, som karpefiskere fra hele norden efterhånden har fået øjnene op for.
Der er sket meget på matriklen siden den aprildag ved søbredden for 12 år siden. Det år blev de spæde første spadestik til først Spicy Peach og senere den nu moderne klassiker; Spicy Squid taget – i håbet om at kunne overliste søens sky karper. Og det er lykkedes ved vores sø, må man sige, for hvor andre mærker og partikler tidligere ikke rigtig kunne vække karpernes interesse, så begyndte fiskene efter nogle få opgraderinger af G72-mikset, som er opkaldt efter søen, at få smag for kuglerne. G72 mikset er sidenhen blevet testet og forfinet i mange år, og da CFC-Bait for alvor satte gang i en kommerciel produktion, var det på baggrund af en ekstremt omfangsrig samt grundig gennemtestning.
CFC-Boilies er topkvalitets agn med ingredienser fra bedste hylde hele vejen igennem.
Intet er overladt til tilfældighederne
Grundighed er i øvrigt gennemgående for alle Carstens produkter. Intet bliver overladt til tilfældighederne, og alt er gennemtestet til perfektion, inden et produkt frigives til salg. Det betyder da også, at CFC-Bait måske ikke har det bredeste sortiment i forhold til konkurrenternes, men du kan være garanteret, at de produkter, der står på hylderne, er gennemtestet, så de med garanti leverer resultater.
Ud over at skulle have overskud i en travl hverdag, så skal Carsten også finde tid til at være innovativ og nyskabende, alt imens han også skal være skarp på marketing og salg. Så i mange henseender kan man godt betragte Carsten som en multikunstner, som i nogle af de aspekter, der er forbundet med at drive virksomhed, er autodidakt. Helt sikkert er det dog, at den bait du bestiller, er lavet af de bedst tænkelige ingredienser udviklet af de skarpeste hjerner og helt friskt produceret. En garanteret vinder ved dit foretrukne fiskevand.
Gang i flere testboilies
Efter en lidt lang opstart får vi endelig sat dagens testproduktion i gang, og selvom produktionslokalerne ved første øjekast måske ikke syner af alverden, så er det en toptunet og effektiv produktionsenhed, som kan levere mere end 700 kilo friskrullet bait om dagen – en produktion som alene er begrænset af tørringsplads til de færdigkogte boilies.
Vores testbaits har indtil videre testtitlen Black Berries and Squid og intentionen er, at skabe en fusion af en frugtboilie med et meget velfungerende fiskemix. Carsten er hjemmevant i produktionslokalerne, og til tider virker det næsten som om, at mit febrilske forsøg på at hjælpe til – bare forsinker produktionen.
På opdagelse i boilielaboratoriet
Jeg fortrækker derfor fra produktionslinjen for en kort stund, mens mit kamera og jeg går på opdagelse i baitgrotten. Karakteristisk for karpealkymisten Carsten og hjertebarnet CFC-Bait, så står alt snorlige, hvilket de nyligt ankomne dokumenter fra fødevarestyrelsen da også bevidner med sine rungende 1-taller. De symboliserer topkarakter i håndtering af fødevarer og rengøring.
Jeg tager desuden en smugkig i et lille rum, som er afskåret fra de andre produktionslokaler. Det viser sig nærmest at være et lille kemilaboratorie, fyldt med alverdens flavours og additiver. Det er her de lækre flavours og boiliopskrifter udvikles. Laboratoriet er på mange måder et af de vitale hjertekamre i virksomhedens pulserende og passionerede hjerte.
Carsen Sørensen med de færdige boilies – klar til at sende ud til karpefiskere i blandt andet Danmark, Tyskland og Sverge.
Stor efterspørgsel på CFC-boilies
Jeg når også lige at slå et smut forbi lageret, inden Carsten kalder mig tilbage til produktionen. Lageret er fyldt med ingredienser, tørmixblander og den store røremaskine til den rigtige produktion. Halvdelen af lageret er dedikeret til oplagring af færdige produkter, og denne del af lageret ser en smule tom ud, fordi agnene bliver revet væk. De slunkne rester af den sidste produktion syner ikke af meget, mens de venter på at blive sendt til deres nye ejere rundt om i det ganske danske land, for at opfylde de nye ejeres karpedrømme – lige der ved søbredden.
– Det er nærmest et armsrace at følge med, og produktionen har svært ved at holde trit med efterspørgslen, afslører han. – Der er dog stadig lidt vej til Carstens store drøm; fuldautomatisk produktion, fuldtidsbeskæftigelse, større lokaler og ansatte boilierullere. Men vejen til drømmen er brolagt med tusindvis af boilies, ekstra knofedt og et utal sene nattetimer i baitgrotten.
Carsten kalder mig tilbage til produktionen, for han skal bruge min hjælp til de kogte boilies. Kameraet bliver derfor lagt til side for en stund. Inden vi får set os om, er vi færdige med dagens testbatch. Nu forestår kun det ”slidsomme” arbejde med at teste agnen ude ved vandene, og her melder jeg mig gerne frivilligt. Man må jo tage én for holdet.
Carsten tilføjer en del af vådmikset til det nye testbatch.
Den nye test bait, som er under udvikling, Black berries and Squid er baseret på G72 fiskemikset og en bærkompot bestående af blandtandet solbær og blomme. Her ses mikset i røremaskinen.
Ekstruder og rullemaskine er koblet sammen og arbejder i ren symbiose, og det eneste der begrænser produktionshastigheden er faktisk lagerplads til tørring af de kogte boilies.
Her ses rullemaskinen ‘in action’. Diameteren af de producerede boilies reguleres af bredden af fordybningerne i de hvide ruller.
Carsten Sørensen , him self in action. Her tjekkes de første boilies i produktionen for at sikre at de ruller som de skal.
Når boilierne er kogt, kommer de op for at dampe af, inden de tørres rigtigt.
Carsten med førsteklasses bait, direkte fra rullerne. Dette tesbach er baseret på den velafprøvede og voldsomt effektive tørmix G72.
jul 29, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri
Morten Andersen med sin fantastiske havørred på over 10 kilo fra Lilleåen taget på orm.
For et par dage siden kunne du se Mortens Andersen fantastiske 10 kilos havørred fra Lilleåen på Facebook. Her får du hele historien om den kæmpestore havørred – fra fangeren selv.
AF MORTEN ANDERSEN
Mandag d. 25-7 2022 kørte jeg til Lilleåen for at fiske. Jeg påbegyndte mit fiskeri kl. ca. 9.00 ved åen, og fiskede nu på forskellige pladser på Lilleåens Røde Zone. Vejret var overskyet, og det regnede også indimellem, mens jeg fiskede.
Kl. ca. 10.30 fik jeg hug på mine tigerorm lige efter busken, ved den gren og det grøde som hænger ud bag ved busken øverst på Rød Zone ved ”Hegnet”. Jeg mærkede et par nøk i stangen, og herefter kunne jeg mærke noget ”tyngde”, og jeg gav derfor et hårdt tilslag. Herefter ”eksploderede” vandet, og en stor fisk viste sig nu i overfladen. Jeg skyndte mig derfor at lægge pres på den, og ”trække” den ned bag ved busken i det frie vand, der er her, for at undgå at den gik op på Dambrugets arealer! Her forløb resten af fighten nu, og fisken gik nu frem og tilbage ude foran mig, og jeg holdte et hårdt og solidt pres på den.
Til trods for at der en en del grøde her, borede den sig ikke ned i grøden, men jeg kunne holde den forholdsvis højt i vandet, skønt det var en ”tung” fisk! Jeg var dog nervøs for at komme i karambolage med den ”vandmålerstolpe” der er på dette sted, men heldigvis lykkes det mig også at styre den fri af den, og efter ca. 5 minutters benhård fight, lod jeg mig nu glide ned i vandet lidt opstrøms ”vandmålerstolpen”, og første gang havørreden kom inden for rækkevidde kunne jeg nu lande den i mit store net. Dog knækkede min fiskestang i landingen, men fisken var så træt, at den ikke stak afsted igen, og altså kom i nettet! Herefter lod jeg fisken ”falde til ro” i nettet, ”slyngede” nettet med fisken op på land, samtidigt med at jeg sørgede for at den lå ”solidt” helt nede i nettet, og holdt det ”låst”, før jeg ”kravlede” op på land igen, og nu gik langt ind på brinken, før jeg stedte fisken til hvile med min priest!
Jeg blev nu for alvor overrasket over fiskens størrelse, og hvor massiv den var – målte og vejede den nu ved åen, og kunne konstatere at den var dybt kroget i underkæben – 92 cm lang, og vejede ca. 10.20-10.30 kg (vejet på min egen Rapala vægt!). Det var en stor ”mange-plettet” og lettere farvet han, med en – ikke voldsomt stor – kæbekrog. Herefter fik jeg sendt lidt sms-beskeder og ringet rundt, før jeg kørte på Langaa Camping for at få fisken verificeret, målt, vejet og fotograferet! Dog var der et ældre ægtepar som tog nogle billeder af mig, og fisken ”på vej op” mod parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug.
Morten Andersens fantastiske havørred var hele 92 centimeter lang.
På Langaa Camping sagde målebåndet 92 cm, og vægten faldt i hak ved 10.30 kg, og her blev jeg nu også fotograferet! Herefter kørte jeg retur til parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug, hvor Pia og Kenneth Tindahl nu kom, og fotograferede mig med fisken ved åen, før turen gik hjemover!
Mandag d. 25-7 2022 blev således dagen, hvor mit ”livs” største havørred blev en realitet, og jeg blev medlem af den eksklusive ”klub” af lyst- og sportsfiskere i Danmark, der har fanget en Å-havørred over 10 kg – så det bliver det ikke meget større og bedre, og så på ”hjemmebane” i det fiskevand jeg har fisket i, i mere end 30 år!
Knæk og bræk!
Morten Andersen er en rutineret ormefisker – og har blandt andet været interviewet til Fisk & Fri 5/2010, hvor dette foto blev taget ved hans revir på Lilleåen.
jun 26, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, Medefiskeri
Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar.
Hvis du drømmer om grove storkarper, så er der rigtig gode muligheder får at realisere dine drømme i Kroatien. Som en teaser til dette års vilde karpeeventyr til den kroatiske sø Jezero Sûmbari, hvor du også selv kan komme med – får du her historien om sidste års vilde tur.
AF MORTEN BAK
I slutningen af august 2021 drog jeg sammen med en kammerat afsted på karpeeventyr. Målet var en uges fiskeri i det sagnsomspundne kroatiske karpevand, Jezero Sûmbar. Vi havde været så heldige at klemme os ind på en eksklusiv booking, hvilket betød at vi måtte bruge båd og baitbåd – noget som man ellers ikke har lov til.
Den 1500 kilometers køretur derned var i sig selv lang, men tiden gik dog trods alt hurtigt, når man lod tankerne om storkarper fylde, i stedet for irritationen over de nærmest forventelige køer på de tyske motorveje. Og det blev kun værre af, at vores køretur faldt sammen med afslutningen på den tyske industriferie.
Nattestemning ved den magiske Jezero Sumbar. På modsatte side ses pandelampens skær fra en af turdeltagernes fight med en storkarpe.
Sûmbar – storkarpernes paradis
For storkarper, ja, det må man sige Sûmbar er kendt for. Søen har mere end 1000 karper på 18 hektar. Gennemsnitsstørrelsen ligger et godt stykke over de 20 kilo, og der er masser over de 25 kilo – samt 50 fisk over 30 kilo op til 43 kilo. Så forventningerne om ømme arme og storkarper ad libitum var da også realistiske.
Selve søen ligger i en lavning, og derfor står vinden oftest stille, og søen ligger blik hen. Vandet er desuden delvist omkranset af et stort naturreservat med løvskov. Hver aften hørte vi både sjakal- og ulvehyl i det fjerne, men også tæt på. Lod du din bait stå fremme, så kunne du være sikker på at møde vildsvineflokke i din lejr, og derudover så vi havørne samt fiskeørne på daglig basis. Og teltet skulle lukkes om natten, hvis ikke du skulle have besøg af pindsvin og grønne frøer i hobetal. Vejret er i sommermånederne varmt, og da luften står stille, virker de ofte 30 graders varme endnu varmere.
Skælkarperne i kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.
Masser af storkarper fri af vandet
I diametral modsætning det det normalt ekstremt varme solskin ankom vi til søen på en grå og regnvåd dag. Men der skulle bare et enkelt kig ud over søen til at glemme det kedelige vejr, for søens overflade blev konstant brudt af storkarpernes forsøg på at springe fri af vandet. Efter en endt lodtrækning, hvor vi valgte et smallere ’swim’ med dybt vand og ’big fish form’, gik det over stok og sten med at få sat lejren op samt klargjort bait og grej – i silende regn.
Det viste sig senere, at en voldsom koldfront havde bevæget sig ind over området de foregående dage, med lufttemperaturer under 20 grader og ufatteligt tunge regnskyer, hvilket havde fået overfladetemperaturen i søen til at falde fra ca. 28 grader til omkring 21-22 grader. Da vi havde den plads med det dybeste vand og dermed også det koldeste vand, så plejede vores swim af producere mange og store fisk. Nu viste det sig så bare, at årsagen til at fiskene opholdt sig i vores swim, ikke længere var gældende, da vandtemperaturen var faldet så markant. Det betød, at vi de næste dage kun fangede få fisk, mens stort set alle andre swims producerede mange og rigtigt store fisk.
Sultne karper vil have masser af mad
Da søen er hjemsted for voldsomt mange og store karper, så skal der også bruges en del bait. Man skal regne med mellem 80-100 kilo boilies pr. person på en uges fiskeri, og dertil skal man påregne en del fodermajs, som købes meget billigt ved søen. Omkring hver stang blev der fordret med 1,5 kilo boilies og 1,5 kilo majs, hver gang agnen blev lagt ud, og det er ikke unormalt at man har kontakt til fast fisk indenfor kort tid efter, at foderet at lagt ud.
Som ugen gik, og vandtemperaturen igen begyndte at stige, begyndte vi da også gradvist at fange flere fisk, og da ugen var omme, kunne vi gøre status. Vi havde fanget 25 karper, med den største på lige under 25 kilo og ingen under 18 kilo. Derudover havde vi fanget en græskarpe på 28,2 kilo og 12 maller op til lige over 30 kilo. Alt i alt må man betragte det som værende en godkendt uges fiskeri – bare ikke i Sûmbar, hvilket fangsterne fra samtlige af de andre swims med al tydelighed bevidnede.
Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.
Champagnefiskeri efter karper
Hver af de andre pladser havde fået over 60 karper på land, og alle de andre swims havde produceret karper til over 30 kilo. Til sammenligning var den mindste fisk, der blev landet ved søen den uge, en spejlkarpe på cirka 14 kilo!
I løbet af ugen, bød muligheden sig for at leje hele søen i sidste uge af oktober 2022, så jeg slog til. Vi er derfor en mindre skare dedikerede storkarpejægere som sammen tager afsted, for at indfri drømmen om monsterkarper over de 40 kilo. Da jeg har booket søen eksklusivt, bestemmer vi selv antallet af swims og størrelsen på disse, ligesom vi selv sætter rammerne for fiskeriet. Alt tegner til en drømmetur, hvor vi forsøger at holde antallet af fiskere nede, for at sikre bedst mulige forudsætninger for dem, som deltager.
Har du lyst til at prøve kræfter med en af verdens bedst besatte karpevande, sammen med en flok dedikerede danske karpefiskere, så har du faktisk muligheden nu, da der skrivende stund er 4 pladser ledige ud af de 14 i alt. Hvis du er interesseret, og vil høre nærmere kan du kontakte mig, eller melde dig ind i facebookgruppen ”Dream Lake Booking”.
jun 1, 2022 | Artikler, Fiskeri generelt, Medefiskeri
Krystalkutling er Marks Hemmingsens danske art nr 105!
Mark Hemmingsen er altid på jagt efter nye arter til arts-CV´et – og på hans sidste tur har målet været en krystalkutling!
AF MARK HEMMINGSEN
Vejret, som ellers havde været godt blæsende i nogle dage, blev med ét roligt, i den Østjyske havn, og afsted kom jeg… Jeg har i løbet af foråret haft et par ture til en Østjysk havn efter at havde skrevet lidt med Søren Johansen. Specielt én fiskeart, som Søren havde set ville jeg rigtig gerne have fat i – nemlig krystalkutling. Det er en fiskeart, som jeg aldrig selv havde set før, og egentligt ikke rigtigt forsøgt mig efter, da jeg forventede, at den levede på dybt vand, men, men, men…
Jeg havde som tidligere nævnt besøgt havnen nogle gange og ingenting spottet i vandet. Så håbet om at se krystalkutlinger, var nærmest ikke til at finde frem. Dog skulle fiskeriet i nat blive helt og aldeles anderledes fra de øvrige fisketure til havnen. For det første var der helt vindstille i den del af havnen, hvor jeg skulle fiske, og der var rigeligt med dyreplankton i vandet. Jeg fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne sætte min lampe til at lyse, for at samle de store mængder af dyreplankton. Til min store overraskelse, kunne jeg efter kun små 5 minutter spotte den første krystalkutling komme op fra havnens dybe vand.
Den første krystalkutling
Hurtigt og målrettet svømmede den mod den lille sværm af dyreplankton, som havde samlet sig i overfladen ved min lyskegle. Yes, endelig havde jeg spottet den første krystalkutling, så nu kunne jeg begynde at overveje opstarte fiskeriet. Først skulle jeg dog skaffe noget frisk agn, og jeg har læst fra vores norske venner at rejeæg, kan bruges. Derfor søgte jeg hurtigt hen til et sted i havnen, hvor jeg vidste, at jeg nemt kunne fange rejer, men kunne jeg mon finde en reje med æg? Tjo, heldet var på min side og den første reje jeg ser i vandet, var tydeligt med æg. Herfra var det bare at komme tilbage til stedet, hvor jeg havde spottet den første krystalkutling. Den mindste tanagokrog i min fisketaske blev fundet frem.
Disse tanagokroge, har jeg egentligt ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle bruge til, da de nærmest ingen krogspids har, men, nu var det nu. Nede ved spottet fik jeg nu agnet et enkelt rejeæg på den lille tanagokrog, hvilket i sig selv var noget af en mission, men efter nogle forsøg lykkedes det faktisk. Lampen blev holdt med den ene hånd og fiskestangen i den anden hånd. Og nu var det ellers bare at vente på at krystalkutlingerne indfandt sig. Igen gik der ikke lang tid, inden den første krystalkutling viste sig i lyskegle, og herefter dukkede der flere og flere op – indtil en mindre gruppe på en ca. 10 stykker jagtede dyreplankton i overfladen i lyskeglen.
Det var tydeligt, at de tog føde til sig, og at deres rytme var at lave nogle hurtige ryk igennem mængden af dyreplankton og nuppe en masse dyreplankton. Indimellem holdt de nogle små pauser.
Det er ikke let at fotografere en 3 cm lang gennemsigtig fisk om natten!
Målrettet fiskeri efter den største krystalkutling
Til at starte med udvalgte jeg de største eksemplarer, som var mellem 3-4 cm, da det var mest realistisk at kunne få dem på krogen, men det var ikke nemt, da de fleste kun var omtrent 2 cm. Jeg så 2-3 stykker, som var lidt større end de øvrige, og alt fiskeriet koncentrerede sig nu omkring disse. Først forsøgte jeg at fiske i deres ruter, hvor de hurtigt rykkede frem og nuppede dyreplankton, men det blev hurtigt klart for mig, at de var meget uforudsigelige, og derfor sluttede jeg af med at koncentrere min energi omkring de tidspunkter, hvor krystalkutlingerne stoppede kortvarigt op. Her præsenterede jeg så rejeægget tæt på kutlingens hoved.
Der skulle dog gå en timens fiskeri efter disse større krystalkutlinger, før en af dem endeligt huggede ud efter det lille rejeæg på tanagokrogen. Yes! Med rystende hænder fik jeg fisken op over havnekanten og sikkert op i min hånd. En relativt stor krystalkutling, med en rimelig stor mund kontra resten af dens krop. På målebåndet blev fisken målt til 3,3 cm, og den er dermed også en af de mindste fisk, jeg til dags dato har fanget.
Næste mission blev at få taget nogle gode billeder af fisken, men det er selv sagt svært at få taget nogle gode billede af en gennemsigtig fisk på 3,3 cm midt om natten. Men efter en del besvær lykkedes det mig at få taget et par nogenlunde fotos af fisken. Herfra valgte jeg af fiske lidt videre, men resten af natten forløb uden yderligere resultater.
Krystalkutling blev min fiskeart nr. 105 fanget i Danmark, og nu holder jeg en lille pause fra fiskeriet, indtil om små 14 dage, hvor jeg får fint besøg af én af vores norske artsfiskevenner.
maj 9, 2022 | Artikler, Kystfiskeri, Mad, Medefiskeri, Video
En af de letteste måder at fange hornfisk på er ved at fiske en tobis- eller sildestrimmel under et flåd. I denne video viser Jim Pedersen og Jesper Fohrmann dig, hvordan man skal gøre – samt giver dig den lækreste opskrift på grillede hornfisk The Thai Way – direkte ude på stranden. Glæd dig til en både sjov og lærerig video, der byder på masser af inspiration til din næste hornfisketur.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan finde filmen her.
maj 1, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Portrætter
Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.
Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.
AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI
Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.
I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.
Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.
Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?
Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:
- Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
- Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
- Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
- Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.
Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter.
Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere
Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.
Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.
Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.
Foreningens historie
Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:
1990: Kenth Esbensen,
1993: Thomas Vedel
2000: Thomas Sanotra
2003: Henrik Arvedsen
2004: Thoms Bryld
2007: Peder Lichtenberg
2009: Michael Seide
2019: Mark Hemmingsen
2022: Anders Pehrson
Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk
Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular
Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.
mar 21, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri
Drømmefisken på 16.6 kg og 119 cm fra “Sandskredet” den 3 Maj 2017. 25 minutters intens fight kan kun give et bredt smil.
Skal du have en af de helt tidlige laks, så er det Gudenåen, du skal satse på, for her går sæsonstarten allerede den 2 marts. Her fortæller den erfarne laksefisker Henrik Györkös om, hvordan han griber fiskeriet med rejer an. Men først skruer vi lige tiden lidt tilbage til 2017.
AF HENRIK GYÖRKÖS
DA RÅDHUSKLOKKERNE ringede ind til det nye år, var det med store forventninger til den kommende laksesæson, som for alvor starter den 2. marts i Gudenåen. Jeg kom ikke afsted til premieren, og uge 10 gik med skiferie sammen med familien. Vi sad og fik en kop varm kakao i skirestauranten, da der pludselig tikker en MMS ind på telefonen: Svigerfar sidder med et bredt smil og en super flot laks på 11 kg og 100 cm. Smuk, sølv blank og helt igennem perfekt.
Med det samme starter laksefeberen op i en, og jeg siger i sjov til familien, at nu pakker vi stumperne og kører hjem, for far skal hjem og fiske laks. Tre gode, men lange dage er overstået uden brækkede arme eller ben, så nu skal der bare fiskes.
Den første forårslaks
Den 11. marts tidligt om morgen indtager jeg dagens første kop kaffe, mens grejet til årets første laksetur bliver rigget til. Jeg har besluttet dagen før, at jeg vil tage i grøn zone ved Åbro. Her har jeg tidligere fået flere flotte forårslaks, og da jeg triller ned på parkeringspladsen, er der ikke ankommet andre.
Rejerne kommer i spanden, og jeg tager hue og handsker på, mens det stille og roligt begynder at lysne mod øst. Jeg går ned til broen og starter fiskeriet. Det er utroligt, at man år efter år kan have den samme følelse af spænding, når man tager det første kast ud over åen ved sæsonstart. Solen kommer frem og efter kun 15 minutters fiskeri, mærker jeg det vel velkendte stærke træk i linen, som man har ventet på en hel vinter.
En femkilos blanklaks får friheden igen efter en god fight ved Østergård grøn zone.
Jeg er ikke i tvivl. Det er årets første laks, der hugger. Jeg træder et skridt frem, sænker stangen og venter til jeg mærker det helt rigtige træk i linen. Et kontant og hårdt tilslag bliver sat ind, og sekunder efter går laksen amok. Lange seje udløb og et enkelt spring bliver det til. Jeg kan se, at der netop er ankommet en medfisker, og jeg beder ham om hjælp til landingen. Efter flere mislykkede forsøg på at nette laksen med et for lille net, springer jeg resolut i vandet og får et fast greb om halen på laksen. Vandet fosser ind i mine waders, og min telefon lader livet, men jeg er helt ligeglad. For i græsset ligger årets første blanke laks på 83 cm og 6,5 kilo. Den er smuk, perfekt og fuld af lus. Jeg kan ikke helt fatte, at jeg har landet min første laks i 2017 efter bare et kvarters fiskeri.
Sådan fisker Henrik Gudenålaksen
Jeg har fisket i Gudenåen i over 20 år, og i 2008 valgte vi at flytte fra Århus og ud til Laurbjerg. Det betød, at jeg fik markant flere ture til åen, eftersom der kun er fem kilometer til Gudenåen og 500 meter til Lilleåen. Når jeg dyrker det tidlige forårsfiskeri efter laksen, har jeg oftest lagt en plan dagen før om hvilke zoner og pladser, jeg vil besøge.
Da jeg er medlem af både Langå og Bjerringbro Sportsfiskerforeninger giver det mig friheden til, at jeg kan fiske på næsten alle zoner i Gudenåen. Jeg kigger selvfølgelig på de fangster andre fiskere har gjort dagene forinden, men også meget på vandstanden og om det er fuld eller halv måne.
Som i de fleste åer i Danmark kan laksene vandre hurtigt igennem systemet, og det samme sker i Gudenåen. Ved høj vandstand er det min erfaring, at laksene smutter hurtigt igennem de nedre stykker og stiller sig på stykkerne, som Bjerringbro Sportsfiskerforening har. Ved lav vandstand stopper de derimod ofte op på Langås fiskevand.
Jeg kigger meget på fuld og halv måne. Mine erfaringer siger mig, at to dage før og to dage efter stiger der en del laks, og jeg har fået en del forårslaks i disse perioder. Jeg ved ikke præcis hvad der gør, at laksen vandrer i disse perioder, men det gør den.
Denne smukke april laks på 8 kilo og 94 centimeter blev taget på stykket ved Ulstrup.
Laks i det tidlige forår
I det tidlige forår er grøden ikke kommet op i åen endnu, hvilket gør, at laksen har masser af pladser at stille sig på. Lokalkendskab til åen og bundforhold gør selvfølgelig, at man har en fordel som lokal.
Men lige som det tidlige fiskeri på kysten, hvor det gælder om at dække så meget vand som muligt for at finde havørrederne, så gælder det også i jagten på laksen, om at komme over så mange af de pladser, som man i tidligere sæsoner har fanget laks på. For mig betyder det, at jeg gerne når over 5-6 pladser på 2-3 timers fiskeri. Det vil sige, at tempoet er alt afgørende. Hvis jeg har en strækning på 200 meter kaster jeg en enkelt gang, bevæger mig to til tre skridt frem – og kaster igen.
Min erfaring med forårs laksen er, at hvis den er der, skal den nok hugge – og den bevæger sig gerne for at hugge på rejen. Vandet i Gudenåen er igennem de sidste år blevet utrolig klart på grund af vandremuslinger, der er sat ud i åen. Det gør, at laksen kan se agnen på lang afstand og ud fra den tese fisker jeg mine rejer hurtigt. Man skal hele tiden være klar til at skifte sin blybelastning, så man kun lige holder bunden, men opretholder det helt rigtige tempo i rejen.
Når laksen hugger, gælder det om at have lidt is i maven. Man skal ikke give tilslag med det samme. Jeg tager altid et skridt frem mod laksen, sænker stangen og giver først tilslag, når jeg kan mærke det rigtige træk i linen. Man skal huske, at rejen er en forholdsvis stor agn, og laksen skal have en mulighed for at få rejen ordentligt ind i munden.
Mange tror fejlagtigt, at rejerne bare bliver slugt, men jeg har kun oplevet en håndfuld af mine laks, som har slugt rejen – ellers plejer de at være perfekt kroget i saksen.
Krogningen af rejen er en religion for sig – her ser du Henriks foretrukne metode. Rejen fiskes på et paternostertakel med en blinklås for enden af lodtafsen, så loddets vægt hurtigt kan justeres.
Grejet til forårsfiskeri efter laks
Jeg fisker kun forårslaks med rejer. Det er uhyre effektivt og let fiskeri. Jeg bruger en 10 fods Berkley SSGS Titanium, som har en kastevægt på 15-55 gram. Hjulet er et Shimano TP C3000 med 0,25 mm sort Fireline. Som spids på mit takel bruger jeg 0,405 ACE fluorocarbon med en brudstyrke på 10 kilo. Krogen er en Gamakatsu krog str. 3/0 – og så bruger jeg en almindelig tregangssvirvel og en blinklås til blyloddet.
Afhængig af farven på vandet, vandstanden og vejret, svinger min forfangsspids fra 1.5 – 2.5 meter. Når man kommer lidt længere hen på sæsonen, kan laksen godt blive lidt linesky – derfor de lange forfang. Rejerne er almindelige skalrejer, som man kan købe i de fleste madvarebutikker.
Sådan sættes rejen på krogen
Hvordan rejen sættes på krogen er en hel religion for sig selv, og jeg har set rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Måden hvorpå jeg sætter mine rejer, er ganske simpel: Man sætter krogen ind ved de bagerste bagben på rejen, og fører krogspidsen ud ved hovedet. Netop derfor er krogbøjningen så god på denne krog. Når krogen er helt igennem, laver jeg et halvstik om halen på rejen, så den stritter lige bag ud.
Der går en del rejer til under fiskeriet, og jeg skifter ved cirka hvert femte kast 2017 var et lakseår ud over det normale, hvor rigtig mange af mine dygtige medfiskere har fanget flere rigtig store og flotte blanke laks. Marts og april var helt fantastiske, og der blev ikke fanget mange laks under seks kilo.
Jeg havde selv den bedste sæson nogensinde med 15 forårs laks på land i perioden 11 Marts til 4 Juni. Det helt store øjeblik kom den 3. maj. Jeg var taget til åen med min 80 årige gamle far, som netop havde meldt sig ind i Bjerringbro Sportsfiskerforening. Vi var kommet lidt sent afsted, og jeg sagde til ham, at den plads jeg ville vise ham – nemlig ”Sandskredet” – nok allerede var godt besat af folk. Og som forudsagt holdt der to biler på pladsen, men vi blev enige om at prøve alligevel.
Vi satte os ned, og jeg viste ham, hvor han skulle fiske – og hvor laksene plejede at hugge, hvisde var der. Vi gik i gang; han gik først og jeg kom bag efter. Jeg kaster helt modsat over mod en busk. Loddet hopper 2-3 gange og står så pludselig stille. Jeg mærker ingen hug og syntes, at det er underligt at taklet stopper der, for det plejer det ikke at gøre. Jeg strammer derfor op, og vil rykke det fri af bunden.
Henriks tidligste laks fra Gudenåen fangede han den 8 marts 2013 i “Jernbane Svinget”, men mistede også en det samme år allerede den 6 Marts, så de kommer tidligt.
En tung laks på krogen
Pludselig bliver bunden levende, og jeg kan mærke, at det er en tung fisk. Efter 25 nervepirrende minutter kommer en store flot blank laks på land, der vejer 16.6 kilo og er 119 cm lang. Det er min til dato største laks, og jeg var ellevild af begejstring. Jeg kørte hurtigt ned for at få indvejet fisken på Langå Camping og fik taget de obligatoriske billeder. Inden jeg var kørt fra min far, havde jeg sagt til ham, at han lige skulle give vandet ro i 20 minutter, og så ellers gå ned og fiske hullet af igen.
Da jeg kom tilbage, havde han dog ikke gjort det, så jeg gik ned kastede fem gange og krogede endnu en fin laks. Min far fik min stang og fightede laksen. Da den kom på land, viste vægten 8,4 kilo og med sine kun 88 cm var den lidt af en tyksak. Det var en super dag ved åen – og en fed oplevelse at have sammen med sin far.
Jeg ved godt, at der er stort fokus på Skjernå og Storeåen, og det er der en god grund til. Men min opfordring til folk er alligevel: Kom forbi Gudenåen og nyd den smukke natur i det midtjyske. Der er taget en del laks i år på fluen, så for dem, der har hang til det, er det helt sikkert værd at stikke forbi Gudenåen.
Min far tog mig til åerne ved Århus i en alder af fem år, og det samme har jeg gjort med mine sønner Jeppe og Magnus. Jeppe er bidt af en gal lystfisker og har i år kroget samt fightet sin første laks på 3,2 kilo, som gav ham en flot tredjeplads til Gudenå Konkurrencen – samt 17 havørreder på prop og orm i Lilleåen. Har du fået lyst til at se lidt lakse- og havørredfights fra i år, så har jeg en youtube kanal der hedder Henrik Györkös. Der kan man se pladserne og grejet, jeg går med. Knæk og bræk med det tidlige laksefiskeri.
mar 8, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.
Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.
AF CHRISTIAN WILLER
DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.
Aborrefiskeri til direktørtid
Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.
Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.
Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.
Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.
Sådan fisker du aborrer i åen
Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.
Aborrefiskeri i de større åer
I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.
En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.
Medefiskeri efter aborrer
Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…
Fjordrejer til aborrer
Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018
feb 14, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Medefiskeri
OEndelig er der bud efter fluen – en fin fisk har inhaleret Allans rørflue.
Havvandet er koldt og mange blankfisk er søgt op i åens ferskere vande. Havørred i ferskvand er dog fredet til den 28. februar, men fra den 1 marts kan du fiske efter grønlændere i åen. Her får du lidt inspiration, så du kan være klar til åbningen – samt Casper Larsen og Allan Overgaards opskrift på, hvordan grønlænderne i Tryggevælde Å skal fanges.
AF ALLAN OVERGAARD OG CASPER LARSEN
CASPER LARSEN er ekspert udi Put and Take-fiskeriet, men hans fiskeri strækker sig også til mange andre grene af lystfiskeruniverset. Her får du Caspers gode råd til medefiskeriet efter grønlændere i åen.
Klokken er 7.30 da jeg triller ind på parkeringspladsen i Avedøre. Min far har timet det godt, da han akkurat stiger ud af elevatoren i det samme. – For hulen da det er koldt til morgen, rømmer han sig. Og han har ret, temperaturmåleren i bilen viser -5,5 grad, og vi er begge i tvivl om nattens stille og klare vejr, har lagt låg på åen.
Da vi 30 minutter senere kører over Prambroen ved Tryggevælde Å, kan vi se, at åen ser helt perfekt ud. Strømmen løber fint, og der er kun tegn på et fint lag is langs brinkerne. – Det er perfekte rammer for at bade en regnorm, siger den gamle, som modsat mig, er en inkarneret åhavørredfisker. Netop derfor blev de første ture til åen også brugt på at kigge ham grundigt over skulderen, og det har fra første tur givet fisk, og jeg har endnu til gode at trække en nulbon i åen!
Da mine vanlige rammer i Put and Take søerne, har været frosset til et stykke tid, sidder der stadig en rød/hvid flamingoprop på hovedlinen, fra sidste tur til åen. Jeg monterer en halvanden meter forfang, et par lodder samt en stor fed regnorm på enkeltkrogen og kaster flåddet ud en smule opstrøms. Jeg fisker mig, med stor koncentration systematisk nedstrøms langs den roligt flydende å. Et par pladser længere nede sker der endelig noget. Da flådet er drevet et par meter, er der en fisk, som hugger.
En blank nedgænger svømmer tilbage i åen – en god gestus for en fin fight.
Efter lidt pilleri forsvinder flåddet helt, og jeg giver modhug. Jeg mærker straks havørredens febrilske hovedrysten og bliver enig med mig selv om, at der må være tale om en blankfisk. Kort tid efter ligger dagens første havørred i nettet – en fin grønlænder på 46 centimeter, der har slugt orm og krog – og derfor ender i galgen. Den næste time fanger jeg et par fisk mere. Endnu en fin grønlænder omkring den halve meter og en farvet fisk på den gode side af to kilo er også oppe at vende.
Bundmede i åen efter grønlændere
Strømmen i åen er taget til, og jeg har svært ved at holde bund, til trods for jeg har belastet rigget noget mere. Det er tid til at smutte op til min far og rigge om til bundmede samt få gjort status over formiddagens fiskeri. Han ser en smule overrasket ud, da jeg kommer gående med to fine fisk i galgen.
Han har nemlig ikke mærket meget, kun en rimte har været oppe og vende. Min far valgte fra starten af at fiske med prop og orm, men er skiftet over til et 5 grams lod efterfulgt af en svirvel samt en lille meter forfang ned til regnormen.
Dette fiskeri kræver lidt mere fokus fra fiskerens side, da stangen skal holdes skråt op af og linens bevægelse skal følges ned af åen. Ellers har man ingen føling med eventuelle hug. Ligesom jeg lægger mine fisk fra mig, har min far hug på ormen, der efterhånden er godt nedstrøms. Efter kort tid strammer fisken linen op, og min far giver et solidt tilslag. Der er helt sikkert tale om en bedre fisk, da den umiddelbart ikke rokker sig ud af stedet. Efter lidt tid, får fisken pludseligt travlt, og maser sig opstrøms halvvejs ind under prambroen.
Heldigvis lader den sig presse tilbage, og jeg kan lægge mig på maven og nette en skøn grønlænder på 1,6 kilo. Resten af dagen fanger vi en del fisk, og det ender med, at min far slår mig 7-5 i havørreder på en flot men rigtig kold dag i starten af februar.
Denne grønlænder kunne som mange før og efter den, ikke stå for regnormen.
Spinnetips til havørred i åen
Spinnegrejet til grønlændere i åen er meget lig det, man vil bruge på kysten eller fjorden – med undtagelse hovedlinen, hvor jeg er blevet stor tilhænger af Berkley Nanofil. Den store fordel ved denne line er, at den ikke suger vand til sig og fungerer utroligt godt, når vandet er tæt på nul grader. Der opstår desuden kun minimalt med is i stangøjerne, som kan være et stort problem ved brug af traditionel fletline.
Min foretrukne agn er en stor fed regnorm fisket under en klassisk korkprop eller på et bundrig med et lille frit hængende lod og en svirvel. Jeg anvender ormekrog i størrelse 6-8. I begge til havørreden til hug, igen skal man vælge størrelse og ske på wobleren efter størrelsen og dybden på åen, samt hvor hurtigt strømmen løber.
Med fluegrej efter grønlænderne
Allan Overgaard er en ihærdig kystfisker, men når vandet i fjorden er stift bader han gerne sine fluer i de sjællandske åer, hvor grønlænderne er talstærke. Her kommer Allans råd til de små blanke.
Mit første møde med grønlændere stammer fra Tuse Å i slutfirserne. Her fiskede vi med wagglerflåd og en stor regnorm, der blev kastet opstrøms. Orm og krog bumlede hen over bunden i det langsomt flydende vand, og hvis man var heldig blev den indhaleret af en fin grønlænder. Siden er det med fluestangen, jeg har dyrket grønlænderfiskeriet, fortrinsvis i Tryggevælde Å.
Et sortiment velfangende fluer til åens grønlændere, men almindelige kyst- og Put and Takefluer kan også narre de små blanke i åen.
Det praktiske fiskeri efter grønlændere i Tryggen er ikke indviklet. Systematisk afdækning med traditionelle tværstrømskast og langsom eller ingen hjemtagelse er ofte vejen frem. Opstrømsfiskeri er for langsomt til at fluefiskeri er effektivt, men spinnefiskeren kan dog godt fiske.
Fluegrejet til grønlændere i åen kræver ikke den store investering, hvis du allerede fisker med flue på kysten eller i Put and Take. Enhåndstænger på 9-10 fod eller switchstænger op til 11-12 er fine til formålet. En intermediate line kan fiske fint, dog er det rart at have en synkeline med, hvis man skal helt ned og skrabe bunden, men det er min opfattelse, at grønlænderen gerne stiger til fluen. Et standard kysthjul rækker, da bremse ikke er nødvendigt til fisk i størrelsen 1-1,5 kilo og disse kan nemt styres med håndfight eller en hånd på spolen.
Flueliner til grønlænderfiskeri i åen
Linerne kan man lege lidt med. Jeg har brugt relativt korte klumper omkring en 8-9 meter. Min allround line er Rios Sea Trout Shootinghead – den glasklare, som er relativt hurtigt synkende. Den har en stejl fronttapering, der nemt vender forfang og flue, og den kan også fint bruges til underhåndskast, de steder hvor man ikke kan komme til at kaste overhåndskast.
To smukke og velsmagende grønlændere på græsset.
Skagitliner i de helt lette udgaver fungerer også glimrende, dog skal man passe på med at vælge de tungeste tips til sit setup. Jeg er ret glad for Rios IMOW tips på 10 fod med en intermediate sektion på 7,5 fod og 2,5 fod T8. Med denne tip kan jeg nemt variere dybden og stadig fiske med en let ubelastet flue, der bevarer en let og levende gang i vandet.
Allans fluer til grønlændere i åen
Fluerne til grønlænderfiskeriet er ikke meget anderledes end fluer til normalt åfiskeri. Jeg har haft succes med små kaninzonkerfluer i lyserød, gul/orange og hårvinge fluer af rævehår. Desuden kan en pangfarvet nymfe fisket opstrøms, så den bumler hen over bunden også være rigtig godt på dage, hvor fisken ikke er i humør til at stige til fluen.
Nedfaldsfisk og grønlændere
De flotte grønlændere er ikke de eneste havørreder i åen om vinteren. Det ganske normalt at rende ind i udlegede fisk, som efter endt gydning opholder sig i det ferskere vand. Disse fisk er sultne og tager aggressivt, hvad der kommer forbi. Fanger du en nedfaldsfisk er det efter
Allan og Caspers mening god »latin« at genudsætte fisken, da den ofte er i overordentlig dårlig foderstand.
Betegnelsen Grønlænder dækker over blanke havørreder, der ikke er blevet kønsmodne. I vinterhalvåret søger disse mindre havørreder gerne ind i brakke fjorde eller til udmundingen af vores åer. Fiskens evne til at opretholde den rette saltbalance, også kaldt osmoregulering, falder i takt med temperaturen, og havørreden kompenserer for dette ved at svømme mod steder, hvor vandet er mindre salt, hvilket er årsagen til, at man især i kolde perioder kan møde store koncentrationer af disse blanke og ikke gydende havørred i åerne.
Grønlænder eller overspringer? Det skal stå hen i det uvisse, men denne fine fisk på knapt to kilo ville gerne have ormen.
Fiskekort til Tryggevælde Å
Køge Sportsfiskerforening har fiskerretten på Tryggevælde Å, og der er en del info at finde på deres hjemmeside www.koegesportsfiskerforening.dk
Der kan købes dagkort online, eller et af følgende Steder:
Aktiv Fritid – Torvebyen 19 – 4600 Køge – 56631533
Uno X – ValløKirkehøjen 2 – 4600 Køge – 56267362
Hvidovre Sport – Hvidovrevej 158 – 2650 Hvidovre – 36751315
Sports Dres – Frederiksundsvej 50 – 2400 KBH – 38884648
Hunters House – HC Ørstedsvej 7B – 1879 Frederiksberg C. – 33222333
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2014
