PÅ FLADFISKETUR VED BORNHOLM

Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.

Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.

AF SVEN HILLE

FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.

En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.

Friske agn til fladfiskene

Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!

Her er lidt af det grej du kan få brug fo0r til de Bornholmske fladfisk.

Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.

 

Kizuma line

 

Valg af fiskeplads til fladfiskene

Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand,  besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor  ikke ret længe på denne plads.

I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.

Fladfiskesucces fra start til slut

Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede  stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.

Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

 

I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.

På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!

Prøv selv de bornholmske fladfisk!

Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.

Sådan skaffer du agn til fladfiskene

Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk

Udlejning af båd til fladfiskeriet

Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

 

Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

                                           Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

PIGHVAR FOR BEGYNDERE

Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus  Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.

AF RASMUS DITLEFSEN

MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.

Pighvar med hornfisk som agn…

Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…

Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.

Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng

Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.

Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.

Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.

Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…

olnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Pighvarrernes hugperioder kommer og går

Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.

Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.

Nye fiskepladser til pighvarrerne

Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.

Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Det rette grej til pighvarfiskeri

Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.

Masser af fiskepladser til pighvar

Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)

Harald Nyborg

 

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

 

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

 

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

HAVFISKERI: QUICKGUIDE TIL NATURLIGE AGN

En stor makrelfilet er en god allround agn til mange af havets arter. Her er det en kulmule, der ikke kunne stå for fristelsen.

Naturlige agn er super effektive til havfiskeri og mange af arterne, der træffes i saltvand, fanges kun på denne type agn. Her får du en præsenta­tion af de forskellige typer agn – samt en guide til hvordan de skaffes, opbevares og præsen­teres optimalt.

AF DAVID NIELSEN

 

NATURLIG AGN er overlegen i for­hold til kunstagn til de fleste arter i saltvand. Dette til trods, så fan­ges de fleste fisk fra båd i Dan­mark formentligt på kunstagn, da en overvejende del af havfiskeriet herhjemme foregår med pirk og ophænger efter torsk.

Alt afhængig af hvor man fisker, og hvad man fisker efter, så giver det god mening at skifte pirketak­let ud med et medetakel og få ag­net op med naturlig agn. Mange fisk har andre fisk som deres pri­mære føde, og derfor er en fiske­agn en suveræn agn til de fleste af havets fisk. De vigtigste typer fisk i kategorien af agnfisk er de fede og olieholdige fisk som ma­krel og sild. Disse afgiver en god mængde duftstoffer og har såle­des en høj lokkeeffekt. Hornfisk er en anden god agn til havfiske­ri. Den afgiver ikke duftstoffer i samme grad som sild og makrel, men til gengæld sidder den meget bedre på krogen end de to andre. Disse tre fisk har den fordel, at de kan opnå så store størrelser, at de kan udgøre en stor godbid for de større fisk – samtidig med, at det kan skæres ud i små stykker, der passer til mindre fisk.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Lav en flapper

En flapper er en hel fisk, typisk en makrel, hvor man har fjernet rygbenet. Med en skarp kniv skæ­rer man ind til rygbenet lige før halen og fører kniven langs med benene frem til lige før gællerne.

Det samme gør man på den mod­satte side. Herefter flyttes de to si­der til side og man skærer gennem rygbenet før hovedet. Resultatet er en agn med hoved og to fileter. Fileterne ”flapper” i strømmen og har store flader der afgiver duft. Fisken agnes enten på en stor en­keltkrog gennem hovedet eller på et dobbelt krog­sæt med den ene krog gennem hovedet og den anden gennem en af file­terne. Denne agn er god til lange, brosme, havkat, kulmule, større rokker og de forskellige hajarter. Til kulmuler og hajer behøver man ikke at bruge tid på at skære fisken ud på denne måde. Fisken er så glubsk, at man sagtens kan benytte en hel sild.

En hel sild kan også bruges til fiskeri efter lange, og agnen kan optimeres ved at tilføre den fi­skeolie. Det gøres enten ved at injicere olien med en sprøjte eller ved at hælde sardin- eller lakseo­lie ind i fisken gennem en tragt. Jeg tilfører olien hjemmefra og fryser agnen ned. På fisketuren medbringes agnene i en køleta­ske. Det er altid en god idé at hol­de fiskeagn på køl for at undgå, at de smatter ud og mister deres effektivitet.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Mindre stykker af fisk som agn til havfiskeri

De mindre stykker af fisk har mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges ved flådmede efter hornfisk og makrel, i små strim­ler til fladfisk og i større vimpler til pig-og slethvar. Prøv at sætte små bidder af fisk på ophængere, for eksempel på et makrelforfang. Torsk, kuller, hvilling, makrel, knurhane og fjæsing er blot nogle af de arter, man kan fange på den­ne måde. En vimpel af et stykke fisk monteret på krogen på hav­jigs/shads er meget benyttet til fiskeri efter helleflynder i Norge.

Metoden kan sagtens bruges til torsk, sej og lubbe herhjemme. Agnet pirk er en lidt glemt me­tode, men en filet, der agnes på pirken, er effektiv til havkat og lange. Sild, makrel og hornfisk kan man selv fange og fryse ned – eller de kan købes hos fiske­handlere og i supermarkederne. Om sommeren, når makrellerne invaderer vores farvande, kan man starte havturen med at fange makreller til agn, for der er intet, som slår en frisk makrel som agn.

Når vi snakker fiskeagn er tobis, brisling, sardin og ansjoser andre alternativer. Tobis kan købes på frost i mange fiskegrejbutikker, eller man kan fange dem selv med et sabiki-rig eller sildefor­fang. Ansjoser og sardiner kan købes på frost hos mange tyrkiske grønthandlere eller hos firmaer, der leverer råvarer til restauranter og pizzeriaer.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

 

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Skalrejer som agn

Frosne skal er en perfekt allround agn, der kan bruges til et væld af forskellige fiskearter. Den kan bruges hel, med hovedet fjernet eller helt pillet. En pillet eller groft pillet reje er en fin agn til fladfisk. Brug gerne et par stykker på krogen. En hel skalreje eller en reje uden hoved fisker godt agnet på en ophænger. Kombinationen af rejens duft og ophængerens farve er noget, der fungerer rigtigt godt til torsk og andre torskefisk.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

 

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Med muslinger på krogen

Muslinger er en overset agn til havfiskeri, og det skyldes nok, at der er mere arbejde ved at benytte denne type agn i forhold til andre agn. Der findes mange forskellige typer af muslinger, men herhjem­me er blåmuslingen den mest ud­bredte. Vil man selv samle sine muslinger, ja så ligger der et stort arbejde foran én. Heldigvis kan mange typer muslinger købes fri­ske eller frosne hos fiskehandle­ren eller i supermarkederne.

Friske blåmuslinger er løse i kø­det og svære at få til at sidde på en krog. Fisker man med mindre stykker efter fladfisk kan man be­nytte agnelastik til at surre kødet fast til krogen. Man kan komme en mængde friske muslinger i et hårnet, og en agn på størrelse med en golfbold er formidabel til fiskeri efter havkat. Når mus­linger bliver kogt let er de fastere i kødet og lettere at agne. Kogte muslinger kan opbevares på frost, så man altid har dem ved hånden.

Det faste muslingekød kan ag­nes på en større enkeltkrog ved at benytte agnelastik. Start med at surre det første stykke fast og byg derefter flere på én ad gan­gen, men sørg for at krogspidsen er fri. Igen en agn der er god til større fisk som havkat og langer.

Knivmuslinger er populære blandt hollandske og belgiske sportsfiskere, men er nærmest ukendt som agn herhjemme. Knivmuslingen er hamrende ef­fektiv til fladfisk og torsk, og den kan agnes uden brug af agnela­stik. Det er en billig agn, der har den fordel, at den kan genfryses efter fisketuren. Det eneste sted jeg kender til, som forhandler knivmuslinger i Danmark pt. er hjemmesiden seafishingbeads.dk

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Børsteorm og sandorm som agn til havfiskeri

Ormene er føde for mange forskellige fisk, og er derfor også en god agn – især til fisk som fladfisk, torsk, hvilling med videre, der lever ved bunden. Før i tiden kunne man købe friske sandorm i de fleste grejbutikker, men dette har ændret sig, så det nu er børsteorm, som er nemmest at få fat i. Der findes flere forskel­lige arter af børsteorm. De vokser hurtigt og er nemmere at dyrke end sandorm, så derfor er de ble­vet producenternes foretrukne.

Sandorm bliver 15 til 20 centi­mer lange, mens børsteormen kan blive op til en meter lang og tyk som en tommelfinger! Sandorm kan man selv pumpe eller grave i sandbund, som tørlægges ved lavvande. Der findes mange gode videoer på YouTube, der illustre­rer teknikken. Begge typer orm kan opbevares i køleskab i op til en uges tid. Det er dog vigtigt at kigge til ormene hver dag og fjer­ne eventuelt døde orm.

Den optimale måde at agne disse orm på er ved at benytte en agn­nål. Ved at ”sy” ormene på krogen punkterer man ormen og en mas­se af saften løber ud. Det er netop denne saft der bærer dufstofferne og med en agnnål minimerer man tabet af dufstof.

Rene Christensen er en af lan­dets skrappeste fiskere, når det gælder fladfisk, og fra ham har jeg lært et godt fif i forhold til opbevaring af børsteorm. Orme­ne kommes i en bakke sammen med plantesubstratet Kokonött fra IKEA og stilles i køleskabet. Substratet suger fugten til sig og René har haft held til at holde orm friske med denne metode i op til fem uger. Han har en spand med havvand stående og fugter orme­ne en gang imellem med dette med en forstøverflaske. Ormene tjekkes dagligt, og de døde orm fjernes. Mængden af Kokonött afhænger af bakkens størrelse og antallet af orm, men en tommel­fingerregel er to liter substrat til et kilo orm. Om metoden virker til sandorm skal være usagt, men det kan være værd at prøve.

Brug friske orm til dit havfiskeri

Friske orm er altid bedst, men det er ikke altid, at man kan skaf­fe disse. Et alternativ er GULP! ALIVE orm fra firmaet Berkley. Disse orm er kunstige, men lavet af 100% biologisk nedbrydelige stoffer. Ormene findes i en del forskellige varianter og købes i glas eller plastbokse, hvor de lig­ger i en væske af duft- og smags­stoffer.

Personligt har jeg haft stor succes med kombinationsagn på krogen: En rød GULP! orm og en frisk børsteorm. Dette fungerer godt til store skrubber og rødspætter. Fra min barndom husker jeg med gru konserverede eller saltede orm. Disse prøvede vi nogle gange, når vi ikke kunne få friske orm, men vi fangede aldrig noget på dem. Da jeg blev præsenteret for saltede orm på en fisketur med Jens Mærsk, der driver fiskeguide virksomheden La Vida Fishing, var jeg temmelig skeptisk. Jens fiskede med sine hjemmesaltede sandorm, mens jeg fiskede med friske orm – og jeg blev slået med flere længder!

Her følger Jens’ opskrift på saltede orm: Brug friske store sandorm, som lægges ud på avispapir eller et stykke sugende karton. Derefter drysser man lidt fint salt ud over ormene, men kun ganske lidt. De første dage skiftes papir og salt jævnligt, indtil ormene tørrer ind så de får en konsistens som sejt la­krids. Om sommeren tager denne proces ca. tre til fem dage og om vinteren ca. en uges tid. De fiskes med stykker på en til to centime­ter, hvor krogspids og modhager skal være helt blottet. Ormene kan ”holde” sig i flere måneder, og man har altid gode agn, hvis man ikke kan få friske. Når man har friske orm kan man bruge de mindste først og salte de resteren­de større orm, når man kommer hjem, anbefaler Jens Mærsk.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

 

 

 

 

Kizuma line

 

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri ...

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri

 

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

DA DRØMMEN OM STORGEDDEN BLEV TIL VIRKELIGHED

Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.

Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…

AF JENS BURSELL

 

Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften.  Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.

Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.

Smågedder på stribe

Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.

I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.

The waiting game...

The waiting game…

Bip, bip, bip, biiiip

Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.

Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk

Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…

Eller måske omvendt…

Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!

Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…

En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str 10.000 ikke helt så store he.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.

For sent til den helt store gedde?

Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…

Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.

Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…

Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.

Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter…  Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.

Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.

 

Forshaga Akademin

QUICKGUIDE: ISFISKERI EFTER GEDDER MED AGNFISK

Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.

Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.

ET TUNGT GEDDEHUG PÅ EN MØRK DAG

Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.

Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…

AF JENS BURSELL

 

 DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.

Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.

Op i omdrejninger ved geddesøen

Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.

Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.

Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

 

En trøstesløs suppe af gråt i brunt

Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.

Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.

Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.

Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…

Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.

Tågen letter

Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.

Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.

En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.

The waiting game...

The waiting game…

 

Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde

Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.

Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…

Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden, indtil der er hug..

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.

 

Storgedden hugger

 Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…

Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.

Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.

Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.

Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.

På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.

Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.

Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.

Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.

Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EFTERÅR OG FULD FART PÅ HVARRERNE

Søren Beck (tv) og Niels Godsk Jørgensen (th) nyder månen stå op over kronborg ombord på Fyrholm. Og hvarrer – ja dem var der masser af.

 

Efterår er fladfisketid – og lige nu er der et virkelig godt slet- og pighvarfiskeri i Øresund. Vi er taget med Martin Hubert fra Fyrholm og Spar Lystfiskeri – samt et gæng skrappe fladfiskedrenge på Sundet for at lure dem kunsten af.

AF JENS BURSELL

SÅ ER DET NU, råber Martin, idet han med kyndig hånd og et fast blik på marineelektronikken, placerer Fyrholm på en perfekt grusbanke, hvor der plejer at være godt med hvar. Jeg når lige at få monteret min sildefilet på et dobbelt krogsæt, og sekunder efter daler taklet hurtigt mod bunden. Kort tid efter stopper spolen på mulithjulet med at rotere, idet taklet lander på bunden. Der sker ikke noget lige med det første, men efter et par minutter kommer det første hug nede i bagenden af skibet – og kort efter har også Niels en fin hvar, der dunker i stangen.

De fleste af de hvar, som vi får i starten er slethvar – og det er da også en af disse, som kort tid efter inhalerer min agn. Det giver bare et par afmålte ryk i stangtoppen, hvorefter linen stille og yderst overbevisende strammes op. Det er en fin fisk, og inden læge kan jeg løfte en fin 1,2 kilos hvar op til fotografering på dækket.

Og sådan bliver det ved – kun afbrudt af et par tiltrængte spise, drikke og snakkepauser – plus et par springende tun NV for Kornborg, der stjæler opmærksomheden, når de springer fri af vandet og angriber makrellerne i overfladen, så vandet står i kaskader til alle sider to meter op i luften. Det gode fiskeri fortsætter det meste af dagen, og hen under aften kan vi tælle 30 hvarrer – mest slethvar men også et par fine pighvar.

Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.

Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.

 

Taklet til bundfiskeri efter pighvar

– Mit favorit takel til pighvar er bundet af 0,40 mm fluorocarbon, fortæller vores skipper Martin, der om nogen har styr på de tekniske detaljer. – Vi fisker normalt med et standard slæbetakel med en 60-100 cm krogtafs: Start med at binde en str. 1 enkeltkrog på med en 4-tørns blodknude og lad en tamp på cirka 15-20 cm stå. Stram knuden godt til. Af den linetamp, der nu står til bage, binder du en lille stinger ved at binde en trekrog str. 8-6 cirka 10-12 cm fra enkeltkrogen.

– Bind nu en svirvel i enden af krogtafsen. I den anden ende af svirvlen binder du cirka 30 centimeter 0,50-0,60 mm mono, og på den sætter de en anti-tangle bom med en blinklås, hvori du kan montere dit lod, som typisk er 100-300 gram – alt efter hvor meget strøm, der er på dagen. Bind nu den svirvel, der skal bruges til at connecte taklet med til hovedlinen så tæt på bommens top som muligt.

Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.

Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.

 

Klar til at fiske!

– Du kan bruge mange agn til pighvar, og hvis det skal være lidt let, så er helt almindelige sildefileter et rigtig godt valg, fordi det altid er så let at skaffe lidt friske sild her om sensommeren og efteråret. Medbring en skarp fileterings kniv, og skær et par fileter. Læg dem med skindsiden nedad og skær et par tynde strimler, som er cirka 1-1,5 cm brede i toppen og taperet tynde i enden, så de flagrer mest muligt i strømmen nede på bunden.

– Start med at montere den tykke ende på enkeltkrogen, så den sidder godt. Herefter lader du blot den frie stinger hænge og daske, for med strømmens hjælp vil den komme til at flagre helt perfekt omkring enden af din agn, når den fisker i strømmen nede over bunden. Hvarrerne suger ofte agnen ind med en grådigt så, og det betyder at man med denne teknik kroger helt perfekt.

– Når du fisker på denne måde er det en god ide lægge taklet forsigtigt ned i vandet, så det ikke kludrer op, inden det begynder at synke. Under nedsynkningen holder du et ganske svagt pres på spolen og stopper i det samme du mærker, at den rammer bunden. Herefter er det bare at vente på hug. Giv en lille smule line engang imellem, så du er sikker på, at du holder bunden. Når det napper, venter du med at gøre modhug, til der kommer en helt naturlig opstramning af linen – og så er det ellers bare om at hive flidspræmien om bord, slutter Martin

Har du selv fået lyst til at fiske fladfisk fra turbåd, så arrangerer Spar Lystfiskeri en lang række forskellige ture. Du kan booke og høre mere om fiskeriet hos Spar Lystfiskeri her

 

En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.

En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.

 

 

 

ALLIGATOR GAR – GIGANTEN FRA TEXAS

For et par år tilbage var Jan Larsen og kammeraten Rene Nielsen i Texas for at fiske med Bubba Bedre – The Gar Whisper, hvor han gjorde en fangst, der vil gå over I bade dansk og international lystfiskerhistorie. Han fangede nemlig en af de største alligator gars, der nogensinde er fanget i Trinity River, som gennem årtier har været kendt for netop dette fiskeri. Her får du historien om den kæmpestore fisk, der gav en episk kamp.

AF JENS BURSELL

SVEDEN DRYPPER, og varmen flimrer, da vi lægger vores flåd med død agn ud i en dyb pool på floden, hvor Bubba ved, at der er nogle kæmpestore alligator gars – eller pansergedder, som de hedder på dansk, fortæller Jan. – Vi har været oppe klokken fem for at komme ud, inden temperaturen bliver uudholdelig, men på trods af, at vi kun har været i gang i få timer, er det bare monster varmt.

På den store enkeltkrog sidder en kvart buffalo carp – som er den nordamerikanske ”version” af den karpe vi kender fra den gamle verden – og over den er der monteret et stort flåd, så man tydeligt kan se, når en fisk tager agnen.

PLUDSELIG går flåddet under, men kommer hurtigt op igen, fortsætter han. – Flåddet bevæger sig ikke, så vi tænker, at den nok ikke har taget agnen ordentligt, dernede i det grumsede vand. Vi venter 10 minutter – stadig uden at der sker noget – så vi beslutter at flytte til en ny plads. Men – da jeg ruller ind kan jeg pludselig godt mærke, at der er noget i den anden ende…

Vi er ankret op ved siden af et stort træ og inden vi har set os om, er fisken svømmet ind under træet, så nu er gode råd dyre. I et forsøg på at redde fisken forsøger Bubba og jeg at få stangen ind under træet nede i vandet – og det er selvfølgelig ikke helt let. Pludselig, mens vi roder rundt for at få stangen under træet – tager fisken det vildeste udløb på over 150 meter opstrøms, hvor den springer fuldstændigt vildt rundt, og til sidst knækker linen…fååårcckkkkk…

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

 

– It´s not over yet Jan, siger Bubba i bedste gar whisper stil. – Hva´- fa´en mener han med det, tænkerjeg… Linen er lige sprunget, og fisken er 150 meter væk oppe i floden. – Let´s try to find the line and tie it to your mainline agian, fortsætter han.

VI SEJLER OPTRØMS, og prøver at fange linen nede i vandet med vores takler, men uden held. Pludselige ser vi flåddet ligge og drive rundt, men desværre uden line. Men – nu har vi en fornemmelse af at linen måske er derude et sted i nærheden, så vi fisker ufortrødent videre med vores takler – og til sidst lykkes det sgu. – I think its gone, siger Bubba, men vi er optimistiske og binder lynhurtigt linen sammen igen. Da de to linestumper er bundet sikkert sammen, strammer jeg op – og – GUNK – så sidder den der!

FIGHTEN FORTSÆTTER i omkring tyve minutter, hvor den er oppe over vandet flere gange – og den trækker bare helt vildt. Fisken vil kun en vej – og det er ned i bunden. Jeg presser den benhårdt, så den ikke går i bunden eller i nogle af de mange grene der er langs bredden – og til sidst kan vi ånde lettede op, da Bubba kan lægge sin lasso om haleroden på den.

Selvom rebet nu ligger sikkert om halen på fisken og vi har fat i den lange ende – så er det stadigvæk noget af et hyr at få bakset den store fisk ind til land – på trods af at der er 350 heste på hækken til at manøvrere båden… Får at få flyttet fisken i vandet må vi næsten sejle sidelæns, men til sidst lykkes det dog at få kanet fisken ind på lavt vand ved en sandbanke cirka halvtreds meter fra det sted, hvor vi fik rebet om giganten.

Vi fik hurtigt krogen fri og skudt en stribe billeder, inden vi forsigtigt kunne genudsætte den enorme fisk, der var 247 cm, hvilket på ”alligator gar” skalaen svarer til estimeret 247 pund eller 113 kilo. Rekorden, som er en gammel svende fra 1953 er 276 pund og cirka 3 meter, og når vi tjekker op på fangsterne gennem tiden er den fisk vi fik nok blandt de fem største, der nogensinde er fanget i Texas. Bubba har på tredive års fiskeri kun selv fået en over 8 fod – og min fisk var 8,1 fod – så jeg kan ikke klage over at være uheldig, griner Jan.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

 

På 80 punds line er fisken en potentiel verdensrekord, men Bubba har desværre ikke sin vægt med, så den må vi skyde en hvid pil efter. Men – det gør heller ikke noget, for uanset hvad er det en fantastisk oplevelse at fange så stor en fisk – og sætte den ud igen. Bubba mente han havde haft samme fisk på for seks år siden samme sted, da han guidede en amerikansk Soccer stjerne, men han havde knækket stangen, mens de havde fightet den, hvorefter de havde mistet fisken. Det kan sagtens have været den samme, for disse fisk kan blive et sted mellem 60 og 100 år gamle, siger eksperterne. Vi er blot på andendagen, og turen er hjemme – Rene fik en fin fisk på førstedagen på omkring halvtreds kilo – og nu dette monster. Vi er helt oppe at køre!

FISKETEKNIK: Når fisken tager agnen, går den som regel nedstrøms. Pansergedderne er sindssygt svære at kroge på grund af den nærmest krokodilleagtige mund med knogler og tænder overalt. Derfor giver man normalt fisken god tid til at få agnen helt ned i munden. Typisk gør man det, at man lader fisken gå nedstrøms over hundrede meter – og når den efter et  stykke tid vender tilbage til sin standplads, er den som regel klar til at blive kroget.

Når der er så meget line ude, kan den nemt få fat i en gren eller et sunket træ – så man gør normalt det, at man sejler efter fisken efter hugget – uden at give modhugget, før det er ”klar”. Fisken fightes altid benhårdt, for lige så snart de er kroget – vil den gøre alt for at slippe fri – eksempelvis ved at svømme ind mellem grenene på et sunket træ.

 

Friluftsland

 

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

NY HAVØRRED TEKNIK – MED REJER OG BAITBANDS PÅ KYSTEN

Med hjælp fra hætten/tutten fra en tush eller kuglepen, er det pærelet at montere dit baitband: Kræng baitbandet op over hullet på tutten, stik rejens hale ind i – og skub baitbandet ned over rejen. Vupti – du er nu klar til at fiske.

 

Fjordrejer er en ekstremt effektiv agn til havørredene, men det er ikke altid lige let at montere rejen på krogen, så den eksponeres perfekt samtidig med, at agnen også præsenteret optimalt. Her får du opskriften på, hvordan det fikses super let med dobbelt baitband.

AF THOMAS  KOPP KRISTIANSEN

 

ALLE KYSTFISKERE har sikkert oplevet, at havørrederne tydeligvis er på den ønskede fiskeplads, men, at de er komplet håbløse at få i tale. En af de typiske ´tricky´ perioder kan være om foråret, når hornfiskene indtager de danske kyster. Jeg ved ikke, om hornfiskene skal have hele skylden for et svært havørredfiskeri, men det kan de let få. Sensommeren og efteråret kan også være en af de perioder, hvor der virkelig skal graves dybt i ”værktøjskassen”.

I min egen søgen efter den perfekte agn til de svære ørreder, er jeg kommet frem til, at levende agn kan noget helt andet end blink, woblere og fluer på de svære dage. Levende agn som f.eks. regnorm, tobiser og børsteorm har jeg haft fint fiskeri med, men rejerne er en tand mere effektive. Rejerne er lettere at fiske med, der er mindre modstand i kastet, de er mere ´faste´ og mistes sjældent i kastet. Elastikkerne fra Stonfo er et alt afgørende virkemiddel.

Stonfos Bait Band
Ofte opstår de bedste løsninger ved tilfældigheder – og elastikkerne fra Stonfo fandt jeg, da jeg skulle binde helikopterrig til å-fiskeri med spinnere. Elastikken skulle sikre, at stingeren forblev tæt ved spinneres krop, og dermed give en bedre krogning.

Stonfos Bait bands er produceret i meget stærk blød gummi, som er tiltænkt pellet´s til karpefiskeri. Der er lavet et større hul til agnen og et lille hul til krogen. Og det virker både simpelt og perfekt – også til rejer. Der er mange muligheder med elastikkerne – og de er ikke blot oplagte til ørredfiskeri med rejer – men også til aborrefiskeriet. Det gælder bare om at være kreativ i dit fiskeri.

En aften sad jeg i mit fiskerum, og nørdede med forskellige teknikker med elastikkerne. Først på nogle kystblink, så på en kystwobler, derefter med softbait og pludselig sad elastikken med krogen perfekt på en 3D Manic Shrimp fra Savage Gear. Den utrolige naturtro reje fra SG fik mig til at tænke, det skal prøves på en rigtig levende reje…!

Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.

                                                Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.

 

Premiere med baitband teknikken

Fiskeriet efter havørrederne gik fint på de første ture med den levende reje, men dog kneb det en anelse med, at få den levende reje i elastikken, uden at rejens ben og følehorn røg af. Først prøvede jeg med fingrene og bagefter med en pean, som hjalp lidt, men det var stadig ikke helt tilfredsstillende. Der skulle helt klart findes en bedre metode, når elastikken skulle sættes på rejen, for ellers kunne jeg jo lige så godt placere krogen i rejens hale eller lign. Hvor idéen med kuglepen hætten kom fra, kan jeg faktisk ikke huske, men ´hætten´ løste problemet med et snuptag.
Hætten gjorde det vanvittigt let at placere elastikken om rejens krop – først sætter man elastikken på hætten, derefter stikker du rejens hale ind hætten, så krænger du elastikken af hætten, ned over rejen – og elastikken sidder perfekt.

Fordelene med elastikkerne
Der er flere gode fordele ved elastikkerne, end at undgå en spiddet reje, som dør hurtigt. For det første sidder rejerne godt fast, dog uden at elastikken sidder alt for hårdt fast om rejen. Samtidig fisker rejen meget mere livligt, og kan tåle adskillige kast uden at ryge af. Min erfaring med rejerne er, at friske rejer fisker langt bedre end en død reje. Jeg skifter rejen ud, når rejen mister sit transparente look, og eller når rejen får et grå lyst skær. Elastikkerne er overraskende stærke, og kan normalt tåle flere fisketure. Og så giver montagen den perfekte eksponering af krogen, hvilket bidrager til en god krogning.

Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere - og det giver en bdre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.

                                  Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere – og du opnår en bedre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.

 

Rejernes størrelser
Fjordejerne kan variere i størrelserne fra plads til plads. Den ene dag fanger du masser af store flotte rejer for så næste dag på selvsamme plads, at fange mindre rejer. Derfor kan det godt svare sig, at have elastikkerne i to størrelser. Jeg bruger kun de to mindste elastik størrelser fra Stonfo, som dækker mit behov.

Som tommelfingerregel foretrækker jeg at bruge de rejer, som jeg selv ville pille og spise, da de størrelser passer godt til elastikkerne. På de dage, hvor du fanger mange rejer, kan det kan godt svare sig, at sortere ud i rejerne. Sæt de små rejer fri, da de ofte er for små til, at de kan bruges til elastikkerne. Efter et par ture ved du hurtigt, hvilke rejer og elastikker, som passer til hinanden.
Et andet godt råd er, altid at have flere kuglepen hætter med. Det er altid ærgerligt at stå ved vandet og finde ud af, at dine medbragte ´hætter´ er alt for store eller for små.

Fang rejerne
Jeg anbefaler, at du selv fanger dine rejer, hvor forår/sommer er top perioden, men de kan også sagtens kan fanges hen på efteråret. Du vil hurtigt lære mere om rejernes levesteder, og vil uden tvivl blive overrasket over, hvor meget liv der er under en halv meters dybde. Som en bonus vil det give dig en god indsigt i, hvad havørredens menu består af.

Om sommeren er det normalt ikke noget problem at fange rejerne til dit fiskeri, men på ´kolde´ sommerdage, kan rejerne godt være lidt sværere at finde end på varmere dage. Hvis du sidste gang fangede mange rejer på kun 30-40 cm´s dybde, kan du sagtens opleve, at næste dag er rejerne nu på 1 meters dybde.

Man kan bruge mange forskellige nettyper, når der skal fiskes efter rejer. Klassiske rejebove/rejenet er effektive og leverer varen. Jeg bruger selv et kystnet fra Kinetic (Net Creek), som er tilpas finmasket til fiskeriet efter rejerne, og bruger det samme net til landing af havørrederne. Det gør, at jeg ikke er nødt til at slæbe både rejenet og landingsnet med. Det kan virke lidt dovent, men er mere praktisk.

Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.

Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.

 

Under transport kan det godt svare sig, at bruge en agnpumpe og gerne opbevaret i en f.eks. køleboks eller lignende. Det er nemlig hamrende ærgerligt, at stå med en portion døde rejer pga. dårlig opbevaring. Levende rejer fisker væsentligt bedre end døde rejer.

Fiskeriet med rejer
Det praktiske fiskeri foregår bedst med et flydende bombarda flåd. Jeg har gode erfaringer med Milo´s flydende model med rød indikation. Flåddet kaster virkeligt godt, og jeg kan let set flåddet på stor afstand – uden at flåddet laver større ravage i overfladen. Det flydende flåd skal spinnes langsomt ind. Hvis der spinnes for hurtigt, vil rejen skøjte i overfladen, og har dermed mistet den lokkende naturtro præsentation.

Intermediate eller synkende flåd bruger jeg stort set kun ved dybere steder eller strømsteder.
Et forfang på 150-180 cm med en tykkelse på 0,23-0,26 mm. passer fint til en spinnestang på 10 fod. Længere stænger kan også anbefales, men jeg kan dog ikke anbefale kortere stænger end 9 fod, fordi rejen ikke bliver ´løftet´ fri fra vandet ved kastet, hvorved den mistes med stor sandsynlighed.

Der skal spinnes hele vejen ind, og sørg for at have stram line, så du kan mærke, hvad der sker for enden af linen. Hvis man fisker med alt for løs line, og lader flåddet passe sig selv, bliver det svært at genudsætte en fisk, som har slugt både reje og krog. Man skal derfor fiske med stram line, og mærke efter forsigtige puf fra havørreden. Når du mærker puf fra havørreden, holder du bare stangen og lader fisken tage rejen og vende. Derefter ruller du ind uden et stort tilslag, hvorefter du – forhåbentlig – mærker tyngden fra fisken. På den måde vil krogen ofte sætte sig i fiskens mundvig, og havørreden kan eventuelt let genudsættes.

Jeg bruger både enkeltkroge i str.6-10 og trekroge i str.12-14. Årsagen til de relativt små kroge er, at krogenes proportioner passer fint til rejens størrelse – og så kroger de bedre.

Her kan du hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.

          Her kan du se, hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.

 

Fordele og ulemper
Det er meget svært at ignorere rejernes effektive egenskaber, men det betyder bestemt ikke, at du skal sælge alle dine kystblink og fluer og kun fiske med rejer. Markedet er fyldt med virkeligt gode kystblink/woblere med effektive egenskaber.

Jeg syntes, at de forskellige metoder supplerer hinanden fint. Fiskeri med blink er den hurtigste metode til at afsøge større områder, hvor fiskeriet med rejerne bestemt er en mere langsom metode. Teknikken kan føles lidt langsom og ´tung´, når der skal affiskes større arealer.
Ved opsøgende fiskeri vil blinkene sikkert fiske lidt mere effektivt end rejerne, men blinkene vil ikke slå rejen, når først fiskene er fundet. Jeg har ved flere lejligheder startet mit fiskeri med blinkene, og derefter haft følgere, som ikke kunne fristes. Det kunne rejen derimod.
Det opsøgende fiskeri med blinkene hjalp med at finde fiskene. Det er ikke sikkert, at man havde fundet fiskene med rejer, da din fiske radius med metoden er væsentligt mindre.
Mit råd er derfor, at fiskeriet med rejerne er et virkeligt godt supplement til dit havørredfiskeri, når fiskene er lokaliseret. Det er altid gavnligt, at være nysgerrig på sit fiskeri. Knæk og Bræk!

 

Harald Nyborg

 

Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.

Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.