jan 11, 2022 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.
I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.
Af Thomas Graversen
VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.
Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.
I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.
En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.
Børsteorm er en fantastisk agn til havørred
Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.
Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.
Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.
Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.
Det perfekte bombarda set-up til havørred
Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.
Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.
Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.
Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.
Bombardatricks til havørred
Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.
Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.
Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.
Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE
Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred
Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.
Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.
Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.
Farvevalg på GULP børsteormen
Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.
Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.
Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.
En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.
Ikke kun børsteorm til havørred om foråret
Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.
Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.
Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.
Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.
nov 16, 2021 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Vi er nu klar med del 2 af vores videoserie om sightfiskeri fra flyderingen efter beluga. I denne video demonstrerer Tom Sintobin de mere praktiske aspekter af fiskeriet – eksempelvis hvordan du bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene, se hvad der er hoved og hale – og så ellers præsentere agnen helt perfekt lige foran snuden på fisken. I videoen viser han også, hvilke takler, agn og grej der skal bruges – samt hvordan. Glæd dig til en video med massive stør på LiveScopet – samt masser af heavy action med størgrejet. Og hvis du ikke vidste, hvad en spiralwrap stang var – så ved du også både det og en hel masse andet efter filmen, der er optaget i Nordvestsjællands Fiskepark.
Videoen er på engelsk, men tekstet på dansk.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
nov 12, 2021 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Forestil dig at spotte en kæmpestor beluga få meter under dig på LiveScope´et, hvorefter du ser fisken tage agnen og mærker det bundløse sug fra monsterfisken forplante sig i stangen, mens du bliver revet rundt i manegen, så linen hvisler i vinden. Kort fortalt: Det vildeste adrenalinkick! Alt dette kan let blive til virkelighed, hvis du lærer finesserne ved det vertikale medefiskeri. I vores nye videoserie på to afsnit viser den hollandske fiskeekspert Tom Sintobin dig, hvad der skal til for at dyrke dette fiskeri – samt hvordan du pimper din flydering op til formålet. Filmen er på engelsk, men tekstet på dansk.
I del 1, som netop er udkommet på Fisk & Fris Youtube kanal. gennemgås det, hvordan du monterer alt fra elmotorer til marineelektronik – og vi får rigeligt med sved på panden med en flot beluga på over to meter fra Nordvestsjællands Fiskepark.
I del 2, som udkommer om et par dage, går vi i dybden med det praktiske fiskeri – lige fra grej, takler og agn, til hvordan du rent praktisk bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene – samt præsentere agnen helt perfekt. Glæd dig til et forrygende fiskeri med heftige fights og masser sved på panden.
Selvom det er beluga vi går efter i denne video, vil der være masser af inspiration at hente til alle dem, der overvejer at opgradere deres flyderinge – hvad enten det er til kyst- eller søfiskeri.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris Youtube kanal.
okt 29, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Langelandsbæltet er et sandt mekka for småbådsfiskere, der jagter de fem almindelige arter af fladfisk.
Efteråret er topsæson for fiskeriet efter fladfisk, og Langelandsbæltet er et af de absolutte hotspots i Danmark. Netop nu er fiskene i god stand, og til at finde på forholdsvis lavt vand. Fisk & Fri har været på havet med fladfiskeeksperten Leonard Muys.
AF DAVID NIELSEN
SÅ LANGT ØJET RÆKKER ligger de grå skyer nærmest som et tæppe over Langeland, Lolland og bæltet imellem de to øer. Det er gråt i gråt med gråt på. Den fineste støvregn falder nærmest som dug, som ikke er synlig i luften, men den efterlader sit spor på ens beklædning, der langsomt bliver fugtigere og fugtigere.
– De har lovet opklaring over middag, siger Leonard optimistisk, da vi stævner ud af havnen i Spodsbjerg, og med »de« hentyder han til meteorologerne hos DMI. – Der er kun 10 minutters sejlads til første plads, fortsætter han og giver motoren noget mere at leve af.
Med ombord er også Ron Smits, der er belgisk fiskeskribent. På den korte sejltur får vi rigget vores stænger til og er top tændte til fiskeri efter Langelandsbæltes fladfisk. Leonard er en erfaren herre, og jeg er nysgerrig efter at kigge en fladfiskeekspert over skulderen. Båden bliver til rette på spottet og Leonard giver os signal til at starte fiskeriet. Han monterer selv et forfang med en tafs over en tynd pirk, og med et slæb efter pirken. Ron og jeg agner op med børsteorm, mens Leonard starter ud med at agne med knivmuslinger.
David Nielsen med pighvar fra Langelandsbæltet. Særligt området ud for Tranekær Fyr på Langeland, er en kendt plads til hvarrerne.
Fladfiskeaction
– SÅ ER DEN DER! Siger Leonard efter et par minutters fiskeri og begynder at spole ind. – Pokkers, den røg af, konstaterer han, mens han hurtigt får halet ind og sat ny agn på. Sådan fortsætter han lidt tid med at have nap, men får ikke kroget fiskene. Til sidst lykkes det dog, og han åbner ballet med en fin ising. Det bliver startskuddet til, at vi andre også begynder at mærke liv ved krogene på bunden, og snart er vi ligeværdige deltagere i fladfiskefesten. Min første fisk er en flot rødspætte.
Leonard Muys stammer fra Holland, men rykkede teltpløkkerne op i 1990 og flyttede til Langeland. Før denne tid havde han fisket på den lange ø med sin far i deres ferier, men fiskeriet var så godt, at han sagde sit job op og flyttede permanent til Danmark. I weekenderne guidede han tyske, hollandske og belgiske lystfiskere på Langelandsbæltet, med Spodsbjerg, Onsevig og Bagenkop som udgangshavne. Efter 18 år på Langeland flyttede han til Nordjylland, men Leonard besøger ofte sit »hjemmevand« og arrangerer fisketure for store grupper af udenlandske lystfiskere. Denne dag har han inviteret Fisk & Fri en tur med på vandet for at dele ud af sin erfaring med på Langelandsbæltet.
Leonard Muys, har mange års erfaring med fiskeriet efter de flade på Langelandsbæltet, og er også første mand til at fange fisk på turen.
Tips til fladfiskene
Til fiskeriet efter de almindelige arter af fladfisk som ising, skrubbe og rødspætte kan man bruge en del forskellige agn. Det er lige fra de klassiske børste- og sandorm, over blåmuslinger, til rejer. Men strimler af sild, makrel og mørksej, eller hele og halve tobis, fungerer også rigtigt godt.
– Jeg fanger de største rødspætter på en eller anden form for fiskeagn, fortæller den garvede sportsfisker. – En fem centimeter lang fiskestrimmel er ren guf for isingerne, men min egen favoritagn er knivmuslinger. Simpelthen fordi de er billige, siger han med et grin. Leonard får tilsendt frosne knivmuslinger fra Holland og benytter dem til det meste af sit fiskeri efter de flade. Ising og rødspætte er vilde med de aflange muslinger, men skrubberne foretrækker andre agn. Det er meget forskelligt, hvilke agn fiskene foretrækker på forskellige dage, og derfor gælder det om at prøve sig lidt frem.
I Langelandsbæltet findes der flere rigtig gode pladser til pighvar, og til pighvar og slethvar benyttes en strimmel fisk, en tobis eller en hel lille sild. Begge fisk er glubske rovfisk, og man skal ikke være bange for at benytte en stor agn. Hvor der er én pighvar, er der ofte flere, da de findes samlet. Slethvarren derimod findes mere spredt og adskiller sig fra sin tornede fætter, ved også fra tid til anden at hugge på orm.
Rødspætter i denne størrelse er der mange af på de gode pladser i Bæltet.
Sandbund til fladfisk
At fiske over sandbunden er en forudsætning for at fange fladfisk. Hvarrerne foretrækker dog grovere bund, og findes ofte ved overgangen mellem sten eller planter til grus- eller sandbund. Pighvarren har jagtrevirer, hvor den søger føde samt gemmer eller hviler sig i perioder – typisk i læ af toppe og banker.
For at finde de gode fladfiskepladser, skal man bruge sit elektroniske søkort. På dette kan man både se bundforholdene og dybdekurverne. Det gælder om at finde de steder, hvor dybdekurven ligner en tunge. Når vind og strøm er optimale kan man drive rigtigt over disse pladser. Det mest optimale er at drive over »spidserne« af tungerne eller i »bunden« af disse. Driverman over begge kanter her, er det helt perfekt, da fiskene tit findes, hvor der er små højdeforskelle i bunden.
Efterår rimer på fladfisk
– Det bedste fiskeri efter de flade foregår fra september til frosten sætter ind, med oktober som den hotteste måned. Fladfiskene findes på dybder fra 3-4 meter og ud til 24 meter vand. På de store dybder, træffes de store rødspætter. Er forholdene, så man kan drive fra det lave vand og ud over dybere vand, er det ideelt. Nårman finder den dybde fiskene står i på en given dag, laver man kortere drev over disse områder. Stopper huggene, må man tage længere opsøgende drev til man igen finder fiskene.
Leonards allround takel til fladfisk, består af to tafser og en tynd pirk, der både fungerer som lod og som attraktor. De forskellige dele af taklet er bundet med hægter, så man hurtigt kan skifte dele af det ud.
Strømmen har også stor betydning for fiskeriet. En halv knob strøm er godt, men kommer man over en knob, bliver fiskeriet svært. Til pighvarfiskeriet gør det dog ikke noget, at der løber en god strøm. Man kan med fordel benytte et drivanker til at mindske bådens drev, men vær opmærksom på, at dette ikke dur, hvis vinden er stærkere end strømmen.
På Langelandssiden er det bedst med vind fra Vest. Så ligger man lidt i læ og kan drive fra det lave til det dybe vand. Under forhold, hvor man driver på langs med øen, fisker man stort set over de samme dybder, og fisker derved ikke særligt effektivt.
Find »tungerne« med dybdeforskelle på søkortet, og driv over »spidserne« og i »bunden«. På denne måde affisker man to kanter på sit drev og har de bedste
chancer for at fange de flade.
Området ud for Onsevig har masser af gode pladser til fladfisk, og de
er nemme selv at finde, når blot man har et godt elektronisk søkort.
Så står den på pighvar
– Se hvad jeg ssgde, siger Leonard, da vi overmiddag kan smide vores våde jakker og fiske videre i solskin. – Lad os prøve efter pighvarrene, fortsætter han på sin entusiastiske facon. Det mest kendte spot til pighvar er området omkring Tranekær Fyr. Har man vestenvind og kan drive fra fire meter og ud til dybere vand, så har man de optimale forhold.
Maj er en god måned og fiskeriet er super godt fra august til oktober. Hele strækket fra fyret og en kilometer nordpå er godt. Vi fisker alle tre med en pirk som et lod og har agnet krogene med sildestrimler.
På det første drev mærker vi lidt piller ved agnene. – Det er meget typisk, at pighvarrerne går efter pirken, der trækkes hen over bunden. Derfor monterer jeg ofte en enkeltkrog i pirken, beretter han. Hvis de kun er i »pillehumør«, har jeg haft succes med at bruge en mindre agn. I efteråret er en fiskestrimmel på 10-12 cm fin, men i majmå agnen godt være 15-17 cm, da de æder godt op til legen, der foregår i juni, juli og august.
PÅ ANDET DREV kroger jeg en fisk og kan hurtigt svinge en pighvar, på lige under målet, indenbords. Vi tager et nyt drev, og denne gang fanger jeg en hvarre på den rigtige side af målet og Ron napper en undermåler. Leonard er ekstatisk og er overbevist om, at vi nok skal få fat på et af de helt store eksemplarer. Vi tager flere drev i området, men som tiden går, ændrer strømforholdene sig, og vi beslutter os for at sejle i land. Vi evaluerer dagen under sejladsen hjem
og kan konstatere, at vi har fanget en god portion flotte fladfisk, fordelt på fire arter. Leonard har fanget mindst lige så mange fladfisk på knivmuslinger, som vi andre har på vores børsteorm, hvis ikke mere, så det er helt klart værd at skrive sig bag ørerne.
Nyttige links til fladfiskeriet
Leonard overtog for nogle år siden www.fladfisk.dk, og han har tidoblet antallet af besøgende på siden i denne periode. Her kan man læse fangstrapporter og artikler, samt få en masse fif til fiskeriet efter de flade. Planlæg din fisketur ved at tjekke prognoserne for strømforhold og styrke på: http://ifm.fcoo.dk På www.goo.gl/RJlrFm kan man finde eksakte positioner på gode fladfiskepladser i Langelandsbæltet.
Fra Spodsbjerg på Langeland og Onsevig på Lolland, kan man komme på fladfisketure med én af de mange lystfiskerkuttere, der sejler fra disse havne.
okt 24, 2021 | Artikler, Medefiskeri
Brian Høeg-Beck med sin flotte ellevekilos spejlkarpe
Når efteråret for alvor begynder at vise tænder med regn og rusk, er det med at være klar bag bidmelderne, for netop disse forhold kan byde på et fantastisk fiskeri. Følg med Brian Høeg-Beck til søen og få en forsmag på, hvad der måske venter dig, hvis du spiller dine kort rigtigt.
AF BRIAN HØEG-BECK
På trods af udsigt til vindstød på 19 m/s og masser af regn, måtte jeg bare ud at fiske efter de sultne efterårskarper. Vel ankommet til søen skyndte jeg mig at slå min bivvy op, og jeg fik i tusmørket kastet tre takler ud i den kraftige sidevind. Fodringen foregik med kasterøret, hvilket logisk nok førte til en meget spredt fodring. Tilfreds fik jeg lagt mig i læ i soveposen og faldt hurtigt i søvn. Klokken to om natten blev jeg revet ud af min søvn af en one-toner. Karpen piskede derudaf, og i det vildeste vejr med regn og kraftig vind fik jeg fightet en flot skæller på 9.5 kg, der ikke kunne stå for en 20 mm boilie, der har ligget i Almond Goo i et år. Fisken røg i retainerslingen til senere fotografering, hvorefter jeg fik lagt taklet om og krøb i ly igen.
Godt selskab ved karpesøen
Næste dag dukkede min kammerat Kenneth op for også at fiske en nat i søen. Vejret var blevet en del bedre, men vinden var stadigvæk meget kraftig. Jeg stod og sludrede med ham på hans plads, da der fra receiveren i min lomme pludselig kunne høres et heftigt hug. Jeg fik spænet tilbage til min plads, hvor jeg kunne se spolen på den midterste stang, der fiskede med en enkelt 20 mm krill-boilie, piske rundt. Jeg tog stangen, og en tung fight uden de vilde udløb kunne begynde. Kort tid efter kunne Kenneth nette en super flot spejler i lækre efterårsfarver for mig. 11,375 kg sagde vægten, og turen var reddet for mit vedkommende. Efter er stribe billeder, blev fisken genudsat, og alle tre takler blev lagt om for natten.
Brian Høeg-Beck med sin massive 15,5 kilos spejlkarpe.
100 meterløb efter karpehug
Jeg gik derefter over til Kenneth igen for at være lidt social, men jeg nåede ikke at være der længe, før seancen med en skrigende receiver i lommen og efterfølgende 100 m spurt gentog sig. Denne gang var det stangen med en 20 mm krill/16 mm Spicy Squid snowman længst til venstre, der var bud efter. Lige fra modhugget sagde jeg til Kenneth, at det var en god fisk. Den gik tungt og dybt hele vejen ind, og da jeg endelig fik den presset op i overfladen bag en lille tot siv, var jeg ikke i tvivl om, at det var en rigtig god fisk. Stort hoved, bred som en hest og med en ordentlig dunk. Heldigvis fik Kenneth nettet fisken i 1. forsøg, og jeg fik brølet et ‘yes’ ud over søen. Vi måtte i fællesskab løfte fisken for at få en stabil vægt, der først stoppede ved skønne 15,5 kg.
Kort efter at jeg havde genudsat den store spejler kunne jeg Kenneth brøle mit navn ovre fra sin plads, og nu var det min tur til at nette en fisk, nemlig en helt perfekt skæller på anslået 6,5 kg. Overbeviste om at natten måtte give flere fisk, gik vi til ro i hver vores bivvy, men resten af turen forblev vores bidmeldere tavse, og næste morgen kunne vi tilfredse pakke sammen i det lækreste efterårsvejr.
9,5 kilo vejede denne skønhed af en skælkarpe fanget af Brian Høeg-Beck.
okt 16, 2021 | Artikler, Medefiskeri
Kan man kombinere solferie med familien og karpefiskeri ved en ikonisk karpesø højt oppe i bjergene? Svaret er ja. Følg med Jonas Stenvinkel til Gran Canaria, hvor du kan fange de flotteste fuldskællede spejlkarper i søen Chira.
AF JONAS STENVINKEL
Efter et presset år med nedrivning af vores gamle hus, tegning/design af et nyt samt det almindelige travle familie- og arbejdsliv med 3 små børn, havde min kone og jeg virkelig brug for noget ferie. Jeg er normalt ikke til sol og varme – og jeg kan ikke ligge stille ved en pool i mere end et kvarter, før jeg føler, der skal ske noget mere. Jeg væmmes ved “All inclusive”, når ildrøde englændere overforbruger på et niveau, som får selv de mest energiske klima-benægtere til at tænke sig om.
Således overhørte jeg ihærdigt at min kone foreslog den ene håbløse (læs; karpetomme) sydlandske ø efter den anden, lige indtil Gran Canaria blev nævnt. Her blev jeg pludselig langt mere positiv, og vi fik hurtigt booket ugen før efterårsferien for at undgå det værste mylder. Som alle karpefiskere jo ved, ligger Chira søen på Gran Canaria, og den har været på min “bucket liste” i 25 år siden ikoner som Mads Grosell og Thierry Du Brail skrev om den i ca. 1995. Jovist; søen er langt fra uopdaget og jomfruelig længere, men karperne er gudeskønne med deres karakteriske store skæl, og baggrunden med kaktus og lavasten er så fjern fra noget jeg ellers kender. Tillige ligger søen 1.000m over havet, hvilket gør hele oplevelsen ret speciel.
Skumle karpeplaner
Min kone fattede hurtigt mistanke til mine skumle planer, og forbød mig straks at medbringe de trofaste rejsestænger, for vores bryllupsrejse indeholdt bl.a. tre dage ved bredden af Lake Bled i Slovenien. Men – jeg lagde snedige planer bag hendes ryg! Op til ferien havde jeg det svært travlt arbejdsmæssigt, så jeg skimmede Google igennem og fandt kun én guide på Canaria. Prisen lød på 100€ for en fuld dag med alt grej, foder, mad og drikke samt transport fra hotellet. Da jeg havde fødselsdag midt på ugen, købte jeg derfor en gave til mig selv; en dagtur med guide til Chira. Nu skulle jeg have mig en 10+ fuldskællet – og helst med kaktus i baggrunden! Prismæssigt kunne jeg ikke helt få det til at løbe rundt som en dagsløn, så jeg forestillede mig det værste. Noget á la at blive droppet af på en stenet sø-bred med udslidt skod grej og sidde dagen lang alene i den bagende sol.
Derfor sneg jeg en krogsliber, en pakke friske kroge, en spole forfangsmateriale og et glas popups med i tasken – uden konen opdagede det. Så kunne det næppe gå helt galt. Overraskende nok blev min kone ikke helt så sur som frygtet, da der lå en ekstra fødselsdagsgave på morgenbordet. Fra Jonas til Jonas… Som mange gange før vendte hun blot øjne af mig, hvilket er det tydelige tegn på hendes fulde velsignelse, når jeg atter får presset lidt karpefiskeri ind i vores ferier, weekendture, etc… Og – så bad hun mig i det mindste slæbe én af ungerne med, så hun ikke var alene med alle tre.
Fiskeriet i Chira foregår i super smukke omgivelser – og der er masser af fisk.
Karper i bjergene
Jeg tankede op med lidt proviant og et par dåser majs – for jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente. Da vi havde lejet bil hele ugen, kørte jeg selv til søen for at skåne min 5-årige knægt for køresyge. Jeg fik en GPS position og skulle stå ved søen klokken otte, så jeg kørte afsted klokken 06.30 ud på halvanden times bjergkørsel i bælgravende mørke. Hen af 07.30 tiden begyndte det at lysne, og et helt fantastisk bjerglandskab åbenbarede sig i de fineste røde og orange farver. Men det skal siges – er du ikke til bjergkørsel på smalle veje med lodrette sider, helt uden gadebelysning og delvist uden autoværn; så lad Dave hente dig!
Jeg har arbejdet meget i Alperne, så jeg nød at der i det mindste hverken var is eller sne.
De sidste 10 minutters kørsel gik ned mod søen, som lå lokkende i en smuk dal med brutale bjergsider og et tørt og ubarmhjertigt terræn, hvor selv de hårdføre vækster hang med bladene. Jeg var straks mentalt som en 15årig knægt med max karpefeber, og satte et tempo på bilen, hvilket kostede en lille pause og lidt opkast for min ellers hårdføre karpe-knægt. Herefter var der lidt mere ro på højre fod, og snart efter trillede vi ind på parkeringsområdet. Guiden Dave ejer en del af bredden langs Chira, så han var kørt gennem en bom og stod længere nede, hvor han havde gjort grejet klar.
Foruden min søn og jeg, var der en anden gæst fra UK, Matty, og hans knægt. Matty fisker tre dage om ugen fast, så vi spildte heldigvis ingen tid på oplæring. Vi fiskede tre stænger hver og aftalte hurtigt at dele huggene imellem os. Dave sejlede alle stængerne ud, hvilket jeg ikke helt forstod, for vi fiskede kun på 25 meters afstand. Grejet var fornuftigt med Scope stænger, nogle patinerede Nash hjul og simple, men friske rigs. Han er sponsoreret af Nash, så alt var, som det skulle være. Jeg skyndte mig derfor at pakke min krogsliber og småting langt ned i tasken for ikke at fornærme ham.
Chira er især kendt for sine fuldskællede – eller næsten fuldskællede spejlkarper som denne.
Styr på Chiras karper
For pokker han har styr på Chira! Han har guidet dernede siden 2003 og påstår selv, at være den person i verden, der har fanget flest karper. Med 18 års fiskeri stort set hver eneste dag i en relativt nem sø, er det vel svært at argumentere mod. Selv ikke Morten Rasmussen kan hamle om mod dette vanvid af karper. Dave’s gæster tæller i øvrigt alt fra nybegyndere til de mest kendte engelske fiskere som Nash, Blair, Briggs, Crow, Tony Davies-Patrick, foruden en masse kendisser.
Karpernes tilstedeværelse var jeg heller aldrig i tvivl om. De sprang fri af vandet over hele søen den første times tid, men ganske som jeg har erfaret i Ebro, er de stort set ikke til at fange på dette tidspunkt. Først når de stopper med at springe ved 9 tiden, kommer de ned til bunden.
Dave fortalte at Allan Blair havde kæmpet løs med zigs flere dage i træk for at fange dem nær overfladen, men ganske resultatløst. Det er bare med at vente, for allerede klokken halv ti havde vi det første run. Det var Matty, der startede med første fisk, så jeg stod blot og nød scenen af en stærk 23lbs fuldskællet, som blev fightet af den rutinerede englænder og landet af Dave.
Næste gang var det mig, og en halv times tid senere stod jeg med en 22lbs fuldskællet. Turen var reddet!
Matty smed næste fisk, men jeg insisterede på, at det var hans tur, indtil han havde én i nettet. Således endte dagen med 8 hug og 7 fisk på land. Jeg fik på 22, 21 og 20 lbs, mens Mattys næste 3 var lidt mindre. Vi pakkede sammen ved 13.30 tiden og fiskede altså ikke mere end 6 timer.
Bomstærke fuldskællede spejlkarper
Karperne var bomstærke som flodkarperne i Ebro, og fiskeriet var utroligt simpelt. Multirigs med Nash Fang kroge, Nash Spicy Tuna lige fra posen og en lille fodring primært med Tigers og pellets. Popups virker stort set ikke – igen ligesom Ebro. Selvom søen ikke just er ukendt, er den stadig flot og naturlig at se på – modsat Ebro, som åbenbart er mit faste referencepunkt i dag, hvor der flyder med skrald og fæces, og hvor alle byer udleder spildevand. Nej ved Chira er der fred og ro og rent.
Man kan mene, hvad man vil om guidet fiskeri, og jeg havde personligt foretrukket glæden ved at klare det hele selv. Men – er man på familieferie, så er det utroligt nemt lige at rive en formiddag ud af kalenderen, og lade Dave klare alt det hårde, mens man selv høster frugterne. Hvis man er til lidt mere seriøst fiskeri, kan man leje grej til overnatninger, hvilket helt bestemt lyder fristende.
Der dukker stadig ukendte fisk op, og Dave viste mig et billede af en fantastisk semi-koi med helt orange bug, som en af hans gæster fik nogle uger siden. Størrelsesmæssigt er der mange fisk over 30lbs og nogle enkelte over 40lbs. For mere info kan du se Dave’s hjemmeside eller find ham på FB under CarpCanaria.
aug 17, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Den færdigriggede tobis, er klar til at blive sendt ud for, at finde aftenens første havørreder. Bemærk montagen, der i praksis er en variant over Jens Bursells L-rigs og gennemløbstakler til softbaits, hvor asymmetrisk montage af en lille trekrog giver en markant højre landingsrate.
GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.
AF THOMAS GRAVERSEN (Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018)
DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser. Vandet er nu faldet en del, siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.
Havørred på tobisjagt
De jager et eller andet mellem tangbuskene, men hvad var det? Særligt områderne helt inde ved land er der aktivitet, men vi kan ikke rigtig se, hvad de går efter. Lige pludselig udbryder min fiskemakker: – Tror du, at det kan være tobiser, de forsøger at skræmme op af sandet? Måske siger jeg, vi kan jo gå ind og kigge efter.
Vi har begge tidligere læst om, hvordan man på sandbund helt inde i vandkanten om aftenen og natten kan ”skovle” tobiserne op på land med de bare hænder. Det måtte være dem som havørrederne gik efter. Selvom der stadig er aktivitet i vandet langs stranden i det lave badekar, vælger vi at gå ind på land for at grille pølser, og så samtidig kigge om fiskene kommer igen på samme måde.
Da grillen er tændt, og pølserne lagt på grillen, vil min makker lige teste teorien med tobiserne i sandet, og om han kan grave en tobis op af vandet i det område, som havørrederne netop lige havde været aktive i. Han lister i en lille bue uden om sandpletten, og i pandelampens skær lægger han sig på knæ lige på kanten af sandet og stikker hænderne ned. I en hurtig bevægelse graver han sine hænder ned i sandet og smider en bunke op til mig. Jeg tjekker hurtigt efter, og der er ingen tobiser. Han prøver igen med det samme, og denne gang er der held med projektet. To ganske fine tobiser, ligger nu og vrider sig på sandet foran os.
Vi lader tobiserne svømme igen og sætter os ved grillen og snakker, om det vi har oplevet – og vi bliver hurtigt enige om, at fisken inde på lavt vand er noget vi skal give et skud på et tidspunkt. Siden den første oplevelse med havørreder på det helt lave vand, har målrettet fiskeri med tobisimitationer givet os en del fisk. Og det er en form for fiskeri, der kan være meget intenst.
Sådan fisker du havørred med tobisimitationer
Fiskeri med tobisimitationer giver naturligvis flere muligheder. Man kan vælge de helt naturlige agn, eller nogle af de kunstagn, der findes på markedet. Jeg har nogle gange forsøgt mig med de naturlige agn som kan være ganske effektive, hvis man får kastet den ud midt i en stime havørreder, der er inde for at jage. Det er simpelthen bare at lade den synke ned, og havørrederne skal nok tage den, hvis de ser den. Men – så snart jeg har brug for at skulle kastefiske lidt mellem tangbuskene, oplever man hurtigt, hvor dårlig og porøs en tobis er til den slags. Og den går forholdsvis hurtigt i stykker. En virkelig naturtro lille tobisefterligning er tobiserne fra Savage Gear, de er bløde i gummiet, og kan fiskes på en virkelig levende måde. De vejer dog ikke det vilde, og er næsten umulige at kaste med uden en belastning foran. Og så kan man ikke længere fiske dem så godt på det lave vand, som fx Berkley´s Gulp Tobiser. Men på de lidt dybere områder eller i de dybere badekar, kan de være virkelig giftige!
Min klare farvoritagn til denne type fiskeri, må klart være tobiserne fra Berkley. Ved første øjekast kan de måske virke lidt stive i det, og halen har en lidt underlige vinkel skråt ned. Men tag endelig ikke fejl af denne agn, da det er med til at give den en virkelig lokkende gang i vandet. Samtidig er det også en agn med en høj nok kastevægt til, at du med det rette tilpassede grej, kan kaste forholdsvis godt med dem uden nogen form for belastning.
Hvor findes tobiserne?
I princippet er der jo mere eller mindre tobiser i havet alle steder, men særligt områderne med sand kan tiltrække stimerne om aftenen. Her graver de sig ned for natten, for derefter at svømme videre, når lyset igen begynder at ramme vandet. Dette ved havørrederne og udnytter det til deres fordel, ved at være i nærheden, når stimerne kommer ind.
Ved de helt åbne stræk uden meget andet end sand, har havørrederne svært ved at skjule sig, og kommer ofte ind enkeltvis eller et par stykker af gangen. Tidligt på aftenen kan de være nemme at spotte, men så snart lyset forsvinder, er de umulige at se, med mindre de laver bevægelser i overfladen. Derfor foretrækker Teis og jeg, at jagte havørrederne på de lidt lavere områder med en god leopardbund lige på den anden side af et smalt sandbælte helt inde under land.
I disse områder har vi som lystfiskere optimale betingelser, da vi kan stå på land og kaste ud over badekarret. Havørrederne har noget at skjule sig i tæt på stedet, hvor tobiserne graver sig ned, og tobiserne har nogle gode sandede områder, de kan grave sig ned i med et forholdsvis godt udsyn rundt omkring sig. Nogle gange kan det betale sig at være opsøgende, hvor vi går stille ud i vandet og fisker ned langs med stranden mellem tangbuskene.
Man skal dog ikke glemme fra tid til anden, at tage et kast eller to ud af. Det er netop i disse områder, at vi har dyrket aften og nattefiskeri med tobiserne efter havørreder.
Havørredgrej til fiskeri med tobis
Det siger næsten sig selv, at der skal anvendes let grej til denne form for fiskeri. Stængerne vi benytter, kan være alt fra UL-stænger til 8-9 fods stænger med en kastevægt fra 6-22 gram. Da tobiserne i sig selv ikke vejer meget, er det derfor vigtigt, at de kan kaste med en lav vægt for enden af linen. Samtidig skal man naturligvis heller ikke forvente de længste kast med tobiserne, og et gennemsnitskast ligger vel omkring 20-25 meter. Men giv ikke op, for det er i langt de fleste tilfælde rigeligt at til kunne nå fiskene. De fiskehjul vi anvender svinger også lidt, alt efter om det er en UL-stang de skal sidde på, eller en almindelig kyststang.
Til førstnævnte er det som regel størrelse 1000 hjul, der sidder på stangen. Går vi op i mere traditionelle kyststænger, bruger vi vores 2500 hjul. Vi bruger fletliner med en meget glat overflade, for at kunne få så meget længde på vores kast som muligt. En ældre slidt fletline, tager noget af længden, når man kaster ud. Derfor er det altid en god ide at holde øje med linen, og skifte den når den er slidt og flosset.
Sådan monterer du din GULP-tobis:
Sådan fisker du med GULP-tobiser:
Foruden stang, hjul og line, skal du bruge følgende udstyr for at komme i gang. 1) Berkley Gulp tobiser, som med fordel kan ompakkes hjemmefra, så man undgår at få væsken ud i bilen. Bøtterne bliver nemlig utætte, så snart forseglingen er brudt. 2) Flådstops i en størrelse, så de kan sidde godt fast på en 0,25 mm nylon line. 3) En agnnål, som kan købes i din grejbutik.
Alternativt, kan du finde dem i Panduro hobby. 4) En svirvel som har en fornuftig størrelse. Jeg anvender selv en, som ikke kan komme igennem øjet på min stang. Foran sætter jeg ofte en lille gummiperle, for at tage et evt. stød mod mit topøje, når jeg spinner agnen ind. Det kan nemlig være svært at se, når fiskeriet forgår i et roligt tempo mens det er helt mørkt.
Det er forholdsvis simpelt, at rigge tobiserne op uden belastning. Da vi primært bruger fletline, og denne line skærer sig igennem tobiserne, når vi kaster, så anvender vi primært flourcarbon som forfang. Først bindes der en svirvel i enden af forfanget, og derefter klippes det af med en længde på 50 cm. Derefter tager du din agnnål og skubber ned igennem tobisen gennem spidsen på den. Nålen føres ud ca. 3 cm fra halen. Herefter trækkes nål og line igennem tobisen, og den er nu klar til at blive monteret med et flådstop og en krog. Flådstoppet monteres nu og trækkes ca. 10 cm op af linen, så det ikke sidder i vejen, når knuden skal bindes. Vi anvender en rapala-knude, hvor krogen efterfølgende hænger i en lille lykke under tobisen. Flådstoppet skubbes ned, så det sidder lige over knuden, og tobisen skubbes ned til flådstoppet. Vi har flere gange eksperimenteret med andre monteringer, men fundet frem til, at dette for os er den mest effektive oprigning af tobisen.
Det praktiske havørredfiskeri med tobisimitationer
Fiskeriet minder på mange måder om det traditionelle fiskeri efter havørreder i badekar. Vi starter ofte fiskeriet en times tid inden solnedgang, så vi allerede er i gang med fiskeriet, når den gyldne time rammer. Man skal passe på med at gøre for meget opmærksom på, at man er der, og ellers bare forsøge at spotte fisk, der jagter i området.
Vi vælger gerne områder med en god plettet bund – både så fiskene har noget at skjule sig i, men også så vi har noget vi kan liste rundt i mellem. Mange gange er det, når man får fisket tobiserne ind mellem de forskellige tangbuske, at fiskene for alvor klapper til agnen. Hvis ikke vi starter fiskeriet fra land, lister vi ud i lårdybt vand, og fisker herefter ind af mod land. Sådan bevæger vi os stille ned langs med kysten, og det giver fisk. Når det er blevet helt mørkt, går vi ofte ikke længere ud i vandet, end at vores vadestøvler er dækket med vand. Det er nemlig i dette område, at havørrederne jagter de sidste tobiser, der kommer ind for at grave sig ned i sandet.
Det sker forholdsvis tit, at man hører en fisk vende inden for kasteafstand, og er man hurtig nok til at få sin agn derud, falder der også tit en belønning af. Når vi er afsted, så kaster vi efter alt hvad der rør sig, for selv de mindste skvulp i overfladen, kan være en fin havørred der vender tæt på land.
Havørredhugget
Når fisken hugger er en af de største fejl, du nu kan lave, at give tilslag! Jeg fortsætter min indspinning i et langsomt tempo, og først når stangen er spændt op, så giver jeg tilslag. Det er som om, at havørrederne suger agnen ind, og hugger du til med det samme, forsvinder agnen ud af munden på fiskene hurtigere end den kan nå at klappe sammen om tobisen. Derfor lader jeg ofte fiskene arbejde lidt for sagen, inden krogen bliver sat. For det meste tager de agnen så godt, at krogen sidder solidt placeret hver gang.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018
aug 13, 2021 | Artikler, Medefiskeri, Portrætter
Meget større bliver det ikke: Peder med sin PR spejlkarpe fra Graviers på over 40 kilo.
Peder Lichtenberg, der til daglig arbejder i den københavnske grejbutik Sport Dres, har fanget flere store karper end de fleste kan drømme om. Vi har taget en snak med vikingen fra Birkerød om hans liv som hardcore karpefisker.
AF JENS BURSELL
– Min far og onkel introducerede mig til fiskeriet, da jeg var 5 år gammel, fortæller Peder, så det vil sige at jeg har fisket i omkring 36 år. Her, som så mange andre startede jeg med det simple bundsnører fiskeri efter fladfisk og torsk, hvilket foregik omkring vores sommerhus ved den Sjællandske nordkyst. Ellers var jeg i de tidlige år med på den midtjyske hede efter åens ørred og stalling, samt kutterture fra Helsingør efter torsk og sild sammen med min far.
– Jeg begyndte at fiske alene omkring 10-årsalderen, hvor det meste af fiskeriet foregik omkring søerne i Nordsjælland, som jeg kunne komme til på cykel samt fiskeri på kysten ved vores sommerhus, fortsætter han. – Dengang var der jo ikke noget internet – så al information og inspiration blev søgt i bøger, gerne skrevet af Jens Ploug Hansen, der satte gang i fantasien og lysten til at prøve kræfter med nye arter og metoder. Senere havde jeg nogle år, hvor jeg kom fast på ”lystfisker” holdet i Birkerød ungdomsklub, som Thomas Bjerre stod for. Her var et fantastisk fællesskab, hvor vi havde mulighed for at producere vores eget grej, som fx kyst net, fluebinding, flåd af balsatræ og selv stangbygning havde vi gang i. Vi var også på mange fantastiske fisketure i put and take, kysten og på søerne, både herhjemme og udlandet.
Peders start på karpefiskeriet
– Jeg blev kort introduceret til karpefiskeriet, da jeg i en årgang fra slut 80’erne til start 90’erne boede i England med mine forældre, beretter Peder. – Flere gange besøgte jeg den dengang kendte grej butik Bowlers of Wimbledon, hvor størstedelen af udvalget forståeligt nok bestod af mede- og karpegrej, og der var hylder fulde af spændene boilies og forfoder typer. Det var ikke lige noget, som jeg så i de grejbutikker, jeg var vant til i Danmark.
– Det var dog først, da vi flyttede tilbage til Danmark, at mit fiskeri efter karper rigtigt tog fart. Information omkring vande og grej var ekstrem sparsom – så inspiration til grej og agn fik jeg fra Jens Bursells klassiker ”Moderne Medefiskeri” og så var det ellers bare ud til søerne og få fyldt hovedet op med erfaring. Og resten er vel historie, som man siger.
En af de meste fantastiske ting ved karpefiskeriet er de skønne naturoplevelser man får ved at tilbringe flere døgn ved vandet.
Masser af spændende udfordringer i karpefiskeriet
– Da jeg var ung lystfisker knægt har jeg altid læst og undersøgt alt omkring den art jeg gerne ville fange og sjovt nok var det altid de mest ”besværlige” fisk, som jeg satte næsen op efter at fange, griner han. – I mange tilfælde lykkedes det da heller ikke, men udfordringen, det tekniske aspekt og alt ”hardwaren” i karpefiskeri passede åbenbart perfekt til mig personligt, og selv årtier efter længes jeg tilbage til søerne, hvis jeg haft en periode hvor jeg ikke har kunne komme af sted.
Storkarper i massevis
– Igennem årene har jeg været heldig at kunne løfte nette omkring 37 forskellige karper over 15 kilo, afslører han. – En del har været ”kendte” fisk jeg har fisket specifikt efter, men der har faktisk også været en del overraskelser imellem – nogle, jeg som en snu karpefisker selvfølgelig holder for mig selv. Jeg har flere fangster, der står klat i hukommelsen, men jagten på en stor skælkarpe over en 6 år lang periode fra et nordsjællandsk vand var meget speciel. Uden at gå for meget i detaljer omkring selve ”jagten”, så lykkedes det endelig en tidlig morgen i start juni at få det forjættede hug. En af stængerne, der fiskede på et hårdere område 90 meter ude i søen strammede op, dog uden at tage line, men jeg var ikke i tvivl om, at det var en karpe, der var gået i fælden.
– Jeg væltede ud af soveposen og fik hurtigt løftet stangen samt strammede linen op for at få god kontakt til fisken. Karpen reagerede prompte ved gå i overfladen og sprøjte vandet til skum i et tungt udløb og kejtede til venstre på stram line, imens jeg langsomt fik den presset imod land. Fra tidligere erfaring hoppede jeg i mine waders, så jeg kunne holde fisken væk fra rødder og sunkne træer, som jeg desværre tidligere have sat en stor fisk i, da jeg var for langsom til at komme i vandet.
Peder Lichtenberg med sin danske drømmeskælkarpe på 19,6 kilo. Skælkarpen er fanget på en hjemmrullet 18mm N-blend korkkugle pop up fisket over 18mm N-blend boilies frra DT Bait.
Drømmeskælkarpen landes efter seks år
– Efter lidt tovtrækkeri var karpen uden stangtoppen og her var den sidste forhindring et stort sunket træ på venstre side, så bremsen blev spændt en ekstra omgang for at undgå et langt udløb. Det skal siges, at på dette tidspunkt havde jeg slet ikke set fisken eller have nogen ide om størrelsen, hvilket måske var meget godt, for ellers havde jeg nok ikke presset den til det yderste. Det var først, da fisken endelig vendte i overfladen, at jeg kunne se en flot side af blanke skæl, der med sikkerhed fortalte, at det var en af søens gamle skælkarper, der havde fumlet, og var blevet snydt af min krogagn.
– Efter en række af endeløse kontante men korte udløb på den stramme bremse overgav fisken sig, og jeg kunne løfte nettet omkring skælkarpen. Da jeg kom ind til kanten, pakkede jeg nettet sammen og løftede forsigtigt fisken op på afkrogningsmåtten. Først her gik det op for mig, hvilken fisk der var tale om! Seks års jagt var forbi, og et par gode kammerater, der lå i nærheden, kom over og hjalp til med vejning og fotografering af en fantastisk skælkarpe på 19,6 kilo.
– Jeg kan tydeligt huske, at jeg var fuldstændigt overvældet og havde ikke lyst til at fiske videre, så jeg pakkede grejet sammen for at kunne fejre med familien, der jo kendte alt til jagten på netop denne fisk. Hvis man jagter heldet, så fanger man det til sidst. Desværre døde den gamle fisk året efter.
En vild karpetur
– Jeg har haft et par ture, hvor jeg har været på det rigtige sted, hvor fiskene har stået samlet foran en, og på den vildeste tur stoppede jeg efter 22 hug på 24 timer. Planen var at fiske to døgn, men jag var simpelthen udmattet, og den sidste nat blev tilbragt under parasollen uden takler i vandet.
Peder med en 22,5 kilos dansk spejkarpe. Fisken er fanget på en snowman af 15mm Pukka Fish peach Spurcream pop up og 18mm matchende Hard Hook bait – fisket over 18mm Pukka Fish Peach Sour Cream boilies fra DT Bait.
– Den største officielle danske karpe, jeg har fanget, vejede 22,5 kilo, og stammer fra et gammelt midtsjællandsk konsortie. Dette var min første danske karpe over 20 kilo, og en fangst jeg måtte arbejde for ved at tilbringe 10 nætter i stræk på den rigtige årstid i ankeldybt mudder. Den kostede mig søvnlæse nætter fyldt med brasen, hvor jeg skulle op og køre på arbejde hver morgen. Denne fisk var en af de fangster, hvor man har en plan, som fejler fuldstændigt, og så skal taktikken ellers bare tilpasses indtil det lykkedes. Som jeg husker det, fangede jeg kun 2 karper og over 100 brasen på de 10 nætter, så da den store fisk var i nettet og billederne taget skulle jeg bare hjem og sove ud!
Karpeerfaring fra mange lande
Peder har fisket karper i Polen, England, Sverige og Frankrig, men har langt det meste af hans udenlands fiskeri er forgået i Frankrig – hvor hans største karpe også er fra. – Min PR er en kendt fisk fra Luke Moffats sø ”Graviers” ved Dijon, der normalt vejer lidt over 40 kilo.
– Min sidste tur til udlandet var i starten af maj i år. Tre gode venner og jeg havde sikret os tre uger ved ”Graviers”. Lukes sø adskiller sig lidt fra andre betalingsvande ved at have en relativ lille bestand af karper med en ret pæn snit vægt, så man skal ikke regne med at vælte fisk op, men når der endelig sker noget, er der god chance for at det er en seriøs størrelse. Søen er omkring 15 hektarer med tre pladser, der kan fiskes i par.
– Vi tager altid kun fire mand afsted, da det giver lidt mere frihed. Da vi ankom til søen, valgte min fiskemakker og jeg plads, som det første, efter at have fået den obligatoriske kop te med Luke og hørt nyhederne omkring fiskeriet, hvilket der ikke var mange af, for han stort set ikke havde haft nogle gæster i et års tid. Vi kunne efter en hurtig sejltur, heldigvis konstatere, at de karper vi så, var spredt pænt ud over søen, og vi kunne trække lod for ”alle”, da vores to andre kammerater først ville ankomme samme aften.
– Selvfølgelig ville vi gerne have stængerne ud så hurtigt som muligt. Resultatet af lodtrækningen blev, at min makker og jeg skulle ligge og fiske den dybeste ende af søen, med dybder ned til 4 meter. Her er en del toppe og banker med større områder af blødt slammet ler. Da vi skulle være ved søen i tre uger, valgte vi at bruge en del agn allerede fra starten af, så karperne kunne vænne sig til de boilies, vi havde med. Da der er en del brasen i søen, havde vi valgt at anvende 22mm boilies fra DT Baits, for at størrelsen forhåbentlig kunne gøre det svære for mindre fisk at æde agnene.
Peder med en velfortjent 31,7 kilos spejkarpe fra hans sidste tur til Graviers i Frankrig. Alle de store franske fisk du ser i artiklen er alle fanget på en snowman “kombi” bestående af 22mm Coldwater Green Beast Hard Hook Bait og en 15mm pink Supa Fruit pop up – fisket over 22mm Coldwater Green Beast boilies fra DT-Bait.
En god start på karpefiskeriet
– Taktikken var at sprede 5 kilo boilies over et stort område og lave en mere koncentreret fodring omkring hvert takel, fortsætter han. – Vejret havde været meget vekslende i dagene op til vores ankomst, med frostbelagt græs om morgenen og lange perioder med gråvejr og regn, så jeg forventede, at det ville tage nogle dage, før karperne for alvor valgte at gå ombord i foderet, der var serveret. Kort efter frokost på den første hele fiskedag gik den ene af minde bidmeldere dog i gang, og efter en seriøs kamp fra båden kunne jeg nette turens første karpe, der fik vægten ned på 31,8 kilo.
– Det var en seriøs start må man sige, og man tænker nok, at nu kommer vi sikkert til at vælte fisk op. Men Lukes sø er lunefuld, og når bedst når man tror, at man har regnet det hele ud, så stopper festen bare. De næste fem dage havde jeg ikke en eneste kontakt. Heldigvis kunne Simon og Per, der var ankommet på ”pynt” pladsen få gang i deres fiskeri ret hurtigt med en stribe seriøse fisk – inklusivt søens største på lige over 40 kilo.
Seks dage med kun få karpehug
– Efter seks dages fiskeri, hvor jeg kun havde landet to fisk udover den første, valgte Michael og jeg at skifte til en plads på modsatte side af søen. Man fisker samme område, men vi havde haft en del ”linenap”, hvor karperne svømmer ind i linerne, så der var fisk i området. Vi tænkte, at måske en ændring på linernes vinkler i vandet kunne få fiskene til at glemme den forsigtige adfærd og gå på foderpladserne. Desuden vendte mange af karperne over områder med blødere bund.
– Vi ændrede taklerne, der nu blev placeret i det bløde ler, og det tog ikke lang tid, før jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 18 kilo. Dagen efter var det Michaels tur, og efter en tur i båden kunne han nette en flot stor fransk spejlkarpe på 29,6 kilo. Resten af ugen gav en 12 kilos spejlkarpe til Michael og tre fine spejlkarper op til lige over 25 kilo til mig. Desværre døde fiskeriet lidt ud for gutterne på pynten, da karperne begyndte at trække væk fra deres ende af søen, men heldigvis lykkedes det Per at lande en ny flot personlig rekord på 28,6 kilo.
Alene ved karpesøen
– Den sidste uge skulle jeg fiske alene, da Michael som planlagt skulle køre den lange tur hjem til Danmark for at kunne passe sin forpligtigelser på arbejde. For at gøre livet lidt lettere flyttede jeg plads, så jeg lå direkte i Lukes baghave, hvormed jeg havde hjælp til evt. håndtering og fotografering af større fisk, hvis heldet skulle være med mig.
– Nu var pladserne noget længere væk, og taklerne skulle sejles et sted mellem 270 og 300 meter ud, hvilket villet give en væsentligt forringet indikation, men på den positive side ville den øgede ro i området måske få lidt mere gang i karpernes ædelyst. Første nat og dagen efter forløb hurtigt, uden at bidmelderne sagde en lyd. Så efter Lukes opfordring, da alle hug undtagen et var faldet i løbet af de lyse timer, var planen at stå op lige inden det blev lyst, og så få friske krogagn monteret på taklerne – samt friskt foder udover pladsen.
Graviers spejler til Peder på 32,8 kilo.
– Kun to timer efter, at jeg havde lagt det sidste takel, gik den første bidmelder i gang og efter en hektisk fight jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 21 kilo. Taklet blev hurtigt lagt på pladsen igen, efter at Luke have skudt en serie fine billeder, hvorefter jeg kunne sætte mig tilbage og nyde udsigten samt de springende karper på pladsen. Blot et par timer senere var der hug på en af de andre stænger, og efter 300 meters tovtrækkeri og en tung fight under stangtoppen, kunne Luke nette en enorm spejlkarpe på 114cm og 32,8 kilo for mig! Det var en ekstrem fisk, der pressede grejet til det yderste. Efter den oplevelse var jeg så optaget af oplevelsen, at de to næste karper, som jeg landede, næsten gik i glemmebogen.
Den rette taktik til karperne
– Taktikken med at fodre op til dagsfiskeriet viste sig at være det helt rigtige, og jeg hoppede træt samt ekstremt tilfreds i posen for at stå tidligt op dagen efter. Morgenen efter, da det svage lys begyndte at krybe op i horisonten, stod jeg klar til igen at skifte agn og få fordret op i forhåbning om at fiskeriet kunne matche de fire flotte karper, der havde været en tur i nette dagen forinden. Desværre forløb de tidlige timer uden aktivitet, men pludselig lige før frokost var der et par bip på den ene Fox bidmelder. Jeg skyndte mig ned for at inspicere nærmere, da fiskene ikke altid tager line, når der fiskes på ekstreme distancer. Jeg var allerede i fuldt firspring på vej ned til stangen, da linen pludselig kortvarigt blev skrællet af spolen for pludselig at stoppe igen.
– Jeg nåede stangen og greb den samtidigt med, at jeg løb tilbage for at samle linen op og få fuld kontakt med fisken. Den var der heldigvis stadigvæk, men den var blevet kroget og vendt om midt i udløbet, for derefter at svømme tilbage imod pladsen. På 270 meters distance, er det ikke til at mærke, hvilken størrelse fisk der er forenden af linen, men jeg kunne konstatere, at det var en karpe jeg var forbundet til. Efter 10 minutters tid, hvor jeg stille og roligt guidede fisken mod pladsen, var den nu kun 30 meter væk, hvor den i et snuptag tog et voldsomt udløb imod venstre, hvor linen stille og roligt smeltede af spolen.
– Den stærke fisk fortsatte imod venstre og var fuldstændig ligeglad med, hvor jeg synes den skulle svømme hen. Da den stille og roligt nærmede sig bredden, der var fyldt med udhængende buske, var der intet andet valg end at gå i båden for at forsøge at undgå katastrofen. Det var først, da jeg kom hen over fisken og fik lagt fuld testkurve på storkarpen, at det gik op for mig, hvad der var for enden.
– Lige meget hvor meget pres jeg lage på karpen, svømmede den videre langs bunden, og der skulle fuldt pres på for at styre fisken uden om de flere hundrede meter forhindringer af udhængende grene og buske, imens elmotoren blev holdt i et jævnt bakgear. Efter 20 minutters tid var båden, fisken og jeg drevet forbi de værste forhindringer. Kæmpekarpen begyndte at vise de første træthedstegn, da en grå massiv bredside vendte lige under overfladen og min mistanke blev bekræftet: Det var søens største beboer, jeg var koblet fast til. Efter yderlig 10 minutter, hvor fisken holdt sig langs bunden, måtte den giver efter det massive pres, og jeg løftede nettet omkring den i første forsøg. Tilbage ved bredden kunne vi til stor jubel konstatere, at jeg havde slået min gamle personlige rekord med godt tre kilo og efter en stribe fine billeder fik den massive spejlkarpe, som du kan se i artiklens første foto – friheden igen. Den imponerende fisk tog lige over 45 minutter at få i nettet, og den svømmede over 600 meter under fighten. Efter den fangst, kunne turen godt have sluttet for mit vedkommende – men det blev til en enkelt flot 27 kilos sejlkarpe til at slutte turen af på, inden turen gik nordpå igen, slutter Peder, der næppe har fanget sin sidste storkarpe!
Hvis du er interesseret kan du følge Peders fiskeri og stille spørgsmål på hans instagram profil @peder_lichtenberg. Til daglig kan du finde Peder i Sport Dres på Frederikssundsvej 50 i København – når altså ikke lige, at han er på fisketur selvfølgelig. I Sport Dres er der et stort udvalg af grej til blandt andet karpefiskeri – bl.a. boilies fra DT-baits om Peder normalt bruger. Du er meget velkommen til at kigge forbi og få en snak.
aug 6, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Triple makrelhappiness på Øresund. Bagerst til venstre ses artiklens forfatter Per Ekstrøm.
Inden for de seneste år er makrelbestanden i de indre danske farvande vokset betydeligt. Hvor der for 30 år siden var en faldende bestand af makreller, er bestanden nu atter i fremgang, og specielt i Øresund er den vokset de sidste 10 år. Er man til denne lille temperamentsfulde fighter, er metoden, der aldrig fornægter sig – fiskeri med flåd.
AF PER EKSTRØM
FLÅDFISKERI EFTER MAKREL er en metode, som havde sin storhedstid fra 1940érne og frem til 1960érne, men på en eller anden måde gled det stille og roligt i baggrunden til fordel for kastefiskeriet med lette pirke. Dette foregår hovedsageligt fra drivende båd, hvor man flytter rundt for at opsøge makrellen.
Men hvorfor opsøge makrellen, når man i stedet kan lokke den til sig? Det kræver ganske vist lidt ekstra forberedelse, men er skipperen indstillet på at yde det ekstra, får lystfiskeren en oplevelse, som er helt unik.
Skibet, der sejler fra Helsingør Nordhavn, ligger denne tidlige morgenstund klar til at bringe 12 forventningsfulde lystfiskere ud på makreleventyr. Det er planen, vi skal forsøge os i området omkring Hven, så kursen bliver lagt sydover, da vi med motorens rytmiske dunken i ørerne sejler ud af Helsingør Nordhavn. Området ved Hven er et gammelkendt område, der altid tiltrækker makrellerne. Øen Hvens store ”blokering” midt i det strømfyldte Øresund giver de optimale betingelser for et typisk makrelrevir. Stejle skrænter og rev rundt om øen danner nogle gode strømskel, hvor makrellerne ”huserer” i deres jagt på sild og andre småfisk.
Grej til flådfiskeri efter makrel
Udstyret til fiskeriet er ganske simpelt. Du skal blot bruge en stang og et hjul monteret med et glideflåd og et forfang med en lille trekrog. Så er man klar til makrelbonanza. Det kan ikke være mere enkelt. Om det skal være fastspole eller multihjul er lidt af et temperamentsspørgsmål. Personligt synes jeg, at fastspolehjulet er det optimale, da hjulet er lettere at håndtere, hvis man er mange ombord. Det har også den fordel, at man kan slå bagstoppet fra, hvis man er heldig og får en af de tunge hidsige basser på. Så er der nemlig mulighed for at tage noget af presset ved at dreje baglæns på hjulet, hvis der er hårdt tryk på bremsen.
En ”minitun” har sin egen vilje og enorme kræfter til trods for sin lille størrelse. Med hensyn til stangen benytter jeg helst en på 7-8 fod med kastevægt op til 80 gram. Så er der lidt rygrad at presse med, for hvis en makrel synes, at den skal tage en tur hele vejen langs skibssiden, kan det hurtigt skabe ravage med en masse kludder som resultat.
Forfanget er helt enkelt: Et stykke 0,30 mm fluorocarbon på 25-30 centimeter monteret med en trekrog, størrelse 10-12 (Mustad-størrelse). Flåddet skal have en bærevægt på omkring 20 gram. Så er vi klar.
Til makrelfiskeriet bruges normalt slanke glideflåd af cigar eller crystal typen, med en bæreevne på 40-60 gram.
Øresund: Makrel ved Hven
Vel fremme ved nordsiden af Hven – ikke langt fra Nordvest Revet – kastes ankeret, så vi kommer til at ligge for svaj. Og så skal der blot lokkes makrel til. I stævnen er monteret en elektrisk kværn, der regelmæssigt fodres med sild, så der bliver lagt solidt duftspor ud. Strømmen er her en uvurderlig hjælper. Der går nemlig ikke ret lang tid, før de første makreller viser sig. Det er næsten som på den afrikanske savanne, hvor gribbene hurtigt får øje på ådsler. Her er det bare glubske makreller, der har fået færten af føde. Duftsporet ligger i de øvre vandlag, hvorfor flåddybden sættes ret højt til 1-2 meter. Vi kan faktisk spotte makrellerne en meter til halvanden under overfladen, når de jagter rundt efter føden.
Agnfisk til makrel
Agnen er sildestykker, og har man ikke friske sild, kan frosne sagtens anvendes. Det kan enten være dem, man frøs ned fra seneste sildetur til netop makrelagn, eller også en pakke af supermarkedets frosne discount sildefileter. Frosne sild har imidlertid den svaghed, at de hurtigt bliver lidt løse i kødet, da de indeholder mere vand end helt friskfangede sild.
En gammel makrelfisker lærte mig engang, at man kan gøre dem lidt fastere ved at give silden lidt salt dagen før. Så bliver vandet trukket ud af silden. Metoden var meget anvendt af Langelinies makrelfiskere. Det er endvidere muligt, hos nogle købmænd/grønthandlere med mellemøstlig herkomst, at købe poser med hele frosne småfisk på 5-8 centimeter. En hel pose med et kilo, der indeholder flere hundrede småfisk, koster omkring 40 – 50 kroner. De skal helst være frosne, når de sættes på krogen, da de hurtigt begynder at smuldre, når de bliver tøet op. Men er der gang i fiskeriet, og huggene falder hurtigt, er de uovertrufne.
Med en god kurvfuld makrel sikkert på dækket er der masser af god mad til grillen – og måske et par ekstra geddeagn til vinterens fiskeri med død agn.
Makrelfiskeri tæt på overfladen
Makrellerne svømmer nu søgende rundt om båden – en meter til halvanden under overfladen – i jagten på det ”gode” de har kunnet lugte. Fordi man fisker højt, kan man se agnen nede i vandet som en lille lys prik, og når den forsvinder, selv om flåddet ikke er blevet trukket under, er det bare med at give et solidt tilslag, og så er fighten i gang.
Jeg har altid omtalt makrellen som ”havets gadedreng”, og endnu engang bliver jeg bekræftet i den anskuelse. I det samme tilslaget er givet, tager den nogle helt uforudsigelige udfald. Først den ene vej, så den anden, hvorefter den zigzagger frem og tilbage. Man får det indtryk, at den aldrig kan blive træt, eller måske er opladet med et Duracell batteri. Det gælder om hurtigt at få den ind og op, da risikoen for at miste den bliver større, jo længere tid den er i vandet. Især hvis krogen sidder yderligt. Den skal heller ikke have alt for lang line, da risikoen for at den pludseligt, racer op langs skibssiden og filtrer adskillige liner sammen er overhængende.
Makrellen er jaget vildt
Slangen i Paradiset – Makrellerne er ikke de eneste, der har opdaget lugten af føde. Mågerne dukker også op, og til sidst kommer ”slangen i Paradiset” – skarven. Den efterhånden allestedsnærværende undervandsfisker viser sig på arenaen. Den dykker ihærdigt og til trods for makrellens hurtighed, kan vi se på nogle af de makreller, vi fanger, at skarvens skarpe næb har forsøgt at hapse en makrel, da de på siden har lange rifter.
Det er ikke underligt at både fiskere og mange lystfiskere hader den fugl. Ikke, at der ikke skal være plads til den, men den optræder efterhånden i mængder, hvor den udgør alvorlige trusler mod sårbare bevaringsværdige fiskebestande. En makrel fra eller til har ingen betydning, men det her viser blot, hvor god og hurtigt en undervandsjæger skarven er, så i lavvandede områder med sårbare fiskebestande, er oddsene ikke på fiskenes side.
Små strimler med sild er en suveræn agn til makrel.
De bedste makrelpladser på båden
Den bedste placering: En dag, hvor der er megen strøm, er det helt klart, at de fiskere, som står i agterenden af skibet, har de bedste odds for at få det optimale ud af turen. Deres flåd driver nemlig agterud, væk fra båden, mens de fiskere, der står oppe langs skibssiden, i langt højere grad skal følge med i flåddets vandring på vandet, da det hurtigt driver ned langs siden af båden. Det viser sig da også meget hurtigt, at fiskerne i agten denne dag nærmest haler makreller op i et væk. På sådanne dage med megen strøm og mange makreller, kan man i stedet montere et blylod med en trekrog og så hale det ud over skibssiden. Man får ikke oplevelsen, når flåddet hales ned, men til gengæld mærker man hele hugget, når makrellen angriber.
Efter 4 timer er turen slut. Skipper klemter med klokken som tegn på, at vi skal hjemover nu. Ankeret hales op, og kursen sættes mod Nordhavnen. Der renses ivrigt på turen hjemover. Makrellen er en let fordærvelig fisk, så den skal hurtigt på køl eller fryses, hvis man skal have glæde af den velsmagende mini-tun.
Makrellen er en fantastisk spisefisk
Personligt lægger jeg de fleste i fryseren til de næste måneder, hvor menuen står på både røget og stegt makrel. Som sommerligt alternativ kan man tage en hel makrel, fylde bugen med krydderurter og kaste den på grillen. Serveret med nye kartofler behøver jeg næppe at fortælle, at der er tale om en himmerigsmundfuld, men det er en tillægsgevinst, som hører sig til en god dag, hvor makrellerne er i hugget.
Flådemede efter makreller er en både underholdende og effektiv måde at fiske på.
