HAVØRRED: MED GULP-TOBISER PÅ KYSTEN

Den færdigriggede tobis, er klar til at blive sendt ud for, at finde aftenens første havørreder. Bemærk montagen, der i praksis er en variant over Jens Bursells L-rigs og gennemløbstakler til softbaits, hvor asymmetrisk montage af en lille trekrog giver en markant højre landingsrate.

GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.

AF THOMAS GRAVERSEN (Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018)

 

DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser. Vandet er nu faldet en del, siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.

Havørred på tobisjagt

De jager et eller andet mellem tangbuskene, men hvad var det? Særligt områderne helt inde ved land er der aktivitet, men vi kan ikke rigtig se, hvad de går efter. Lige pludselig udbryder min fiskemakker: – Tror du, at det kan være tobiser, de forsøger at skræmme op af sandet? Måske siger jeg, vi kan jo gå ind og kigge efter.

Vi har begge tidligere læst om, hvordan man på sandbund helt inde i vandkanten om aftenen og natten kan ”skovle” tobiserne op på land med de bare hænder. Det måtte være dem som havørrederne gik efter. Selvom der stadig er aktivitet i vandet langs stranden i det lave badekar, vælger vi at gå ind på land for at grille pølser, og så samtidig kigge om fiskene kommer igen på samme måde.

Da grillen er tændt, og pølserne lagt på grillen, vil min makker lige teste teorien med tobiserne i sandet, og om han kan grave en tobis op af vandet i det område, som havørrederne netop lige havde været aktive i. Han lister i en lille bue uden om sandpletten, og i pandelampens skær lægger han sig på knæ lige på kanten af sandet og stikker hænderne ned. I en hurtig bevægelse graver han sine hænder ned i sandet og smider en bunke op til mig. Jeg tjekker hurtigt efter, og der er ingen tobiser. Han prøver igen med det samme, og denne gang er der held med projektet. To ganske fine tobiser, ligger nu og vrider sig på sandet foran os.

Vi lader tobiserne svømme igen og sætter os ved grillen og snakker, om det vi har oplevet – og vi bliver hurtigt enige om, at fisken inde på lavt vand er noget vi skal give et skud på et tidspunkt. Siden den første oplevelse med havørreder på det helt lave vand, har målrettet fiskeri med tobisimitationer givet os en del fisk. Og det er en form for fiskeri, der kan være meget intenst.

Kizuma line

Sådan fisker du havørred med tobisimitationer

Fiskeri med tobisimitationer giver naturligvis flere muligheder. Man kan vælge de helt naturlige agn, eller nogle af de kunstagn, der findes på markedet. Jeg har nogle gange forsøgt mig med de naturlige agn som kan være ganske effektive, hvis man får kastet den ud midt i en stime havørreder, der er inde for at jage. Det er simpelthen bare at lade den synke ned, og havørrederne skal nok tage den, hvis de ser den. Men – så snart jeg har brug for at skulle kastefiske lidt mellem tangbuskene, oplever man hurtigt, hvor dårlig og porøs en tobis er til den slags. Og den går forholdsvis hurtigt i stykker. En virkelig naturtro lille tobisefterligning er tobiserne fra Savage Gear, de er bløde i gummiet, og kan fiskes på en virkelig levende måde. De vejer dog ikke det vilde, og er næsten umulige at kaste med uden en belastning foran. Og så kan man ikke længere fiske dem så godt på det lave vand, som fx Berkley´s Gulp Tobiser. Men på de lidt dybere områder eller i de dybere badekar, kan de være virkelig giftige!

Min klare farvoritagn til denne type fiskeri, må klart være tobiserne fra Berkley. Ved første øjekast kan de måske virke lidt stive i det, og halen har en lidt underlige vinkel skråt ned. Men tag endelig ikke fejl af denne agn, da det er med til at give den en virkelig lokkende gang i vandet. Samtidig er det også en agn med en høj nok kastevægt til, at du med det rette tilpassede grej, kan kaste forholdsvis godt med dem uden nogen form for belastning.

Hvor findes tobiserne?

I princippet er der jo mere eller mindre tobiser i havet alle steder, men særligt områderne med sand kan tiltrække stimerne om aftenen. Her graver de sig ned for natten, for derefter at svømme videre, når lyset igen begynder at ramme vandet. Dette ved havørrederne og udnytter det til deres fordel, ved at være i nærheden, når stimerne kommer ind.

Ved de helt åbne stræk uden meget andet end sand, har havørrederne svært ved at skjule sig, og kommer ofte ind enkeltvis eller et par stykker af gangen. Tidligt på aftenen kan de være nemme at spotte, men så snart lyset forsvinder, er de umulige at se, med mindre de laver bevægelser i overfladen. Derfor foretrækker Teis og jeg, at jagte havørrederne på de lidt lavere områder med en god leopardbund lige på den anden side af et smalt sandbælte helt inde under land.

I disse områder har vi som lystfiskere optimale betingelser, da vi kan stå på land og kaste ud over badekarret. Havørrederne har noget at skjule sig i tæt på stedet, hvor tobiserne graver sig ned, og tobiserne har nogle gode sandede områder, de kan grave sig ned i med et forholdsvis godt udsyn rundt omkring sig. Nogle gange kan det betale sig at være opsøgende, hvor vi går stille ud i vandet og fisker ned langs med stranden mellem tangbuskene.

Man skal dog ikke glemme fra tid til anden, at tage et kast eller to ud af. Det er netop i disse områder, at vi har dyrket aften og nattefiskeri med tobiserne efter havørreder.

Havørredgrej til fiskeri med tobis

Det siger næsten sig selv, at der skal anvendes let grej til denne form for fiskeri. Stængerne vi benytter, kan være alt fra UL-stænger til 8-9 fods stænger med en kastevægt fra 6-22 gram. Da tobiserne i sig selv ikke vejer meget, er det derfor vigtigt, at de kan kaste med en lav vægt for enden af linen. Samtidig skal man naturligvis heller ikke forvente de længste kast med tobiserne, og et gennemsnitskast ligger vel omkring 20-25 meter. Men giv ikke op, for det er i langt de fleste tilfælde rigeligt at til kunne nå fiskene. De fiskehjul vi anvender svinger også lidt, alt efter om det er en UL-stang de skal sidde på, eller en almindelig kyststang.

Til førstnævnte er det som regel størrelse 1000 hjul, der sidder på stangen. Går vi op i mere traditionelle kyststænger, bruger vi vores 2500 hjul. Vi bruger fletliner med en meget glat overflade, for at kunne få så meget længde på vores kast som muligt. En ældre slidt fletline, tager noget af længden, når man kaster ud. Derfor er det altid en god ide at holde øje med linen, og skifte den når den er slidt og flosset.

Sådan monterer du din GULP-tobis:

Sådan monterer du din GULP-tobis:

Sådan fisker du med GULP-tobiser:

Foruden stang, hjul og line, skal du bruge følgende udstyr for at komme i gang. 1) Berkley Gulp tobiser, som med fordel kan ompakkes hjemmefra, så man undgår at få væsken ud i bilen. Bøtterne bliver nemlig utætte, så snart forseglingen er brudt. 2) Flådstops i en størrelse, så de kan sidde godt fast på en 0,25 mm nylon line. 3) En agnnål, som kan købes i din grejbutik.

Alternativt, kan du finde dem i Panduro hobby. 4) En svirvel som har en fornuftig størrelse. Jeg anvender selv en, som ikke kan komme igennem øjet på min stang. Foran sætter jeg ofte en lille gummiperle, for at tage et evt. stød mod mit topøje, når jeg spinner agnen ind. Det kan nemlig være svært at se, når fiskeriet forgår i et roligt tempo mens det er helt mørkt.

Det er forholdsvis simpelt, at rigge tobiserne op uden belastning. Da vi primært bruger fletline, og denne line skærer sig igennem tobiserne, når vi kaster, så anvender vi primært flourcarbon som forfang. Først bindes der en svirvel i enden af forfanget, og derefter klippes det af med en længde på 50 cm. Derefter tager du din agnnål og skubber ned igennem tobisen gennem spidsen på den. Nålen føres ud ca. 3 cm fra halen. Herefter trækkes nål og line igennem tobisen, og den er nu klar til at blive monteret med et flådstop og en krog. Flådstoppet monteres nu og trækkes ca. 10 cm op af linen, så det ikke sidder i vejen, når knuden skal bindes. Vi anvender en rapala-knude, hvor krogen efterfølgende hænger i en lille lykke under tobisen. Flådstoppet skubbes ned, så det sidder lige over knuden, og tobisen skubbes ned til flådstoppet. Vi har flere gange eksperimenteret med andre monteringer, men fundet frem til, at dette for os er den mest effektive oprigning af tobisen.

Det praktiske havørredfiskeri med tobisimitationer

Fiskeriet minder på mange måder om det traditionelle fiskeri efter havørreder i badekar. Vi starter ofte fiskeriet en times tid inden solnedgang, så vi allerede er i gang med fiskeriet, når den gyldne time rammer. Man skal passe på med at gøre for meget opmærksom på, at man er der, og ellers bare forsøge at spotte fisk, der jagter i området.

Vi vælger gerne områder med en god plettet bund – både så fiskene har noget at skjule sig i, men også så vi har noget vi kan liste rundt i mellem. Mange gange er det, når man får fisket tobiserne ind mellem de forskellige tangbuske, at fiskene for alvor klapper til agnen. Hvis ikke vi starter fiskeriet fra land, lister vi ud i lårdybt vand, og fisker herefter ind af mod land. Sådan bevæger vi os stille ned langs med kysten, og det giver fisk. Når det er blevet helt mørkt, går vi ofte ikke længere ud i vandet, end at vores vadestøvler er dækket med vand. Det er nemlig i dette område, at havørrederne jagter de sidste tobiser, der kommer ind for at grave sig ned i sandet.

Det sker forholdsvis tit, at man hører en fisk vende inden for kasteafstand, og er man hurtig nok til at få sin agn derud, falder der også tit en belønning af. Når vi er afsted, så kaster vi efter alt hvad der rør sig, for selv de mindste skvulp i overfladen, kan være en fin havørred der vender tæt på land.

Havørredhugget

Når fisken hugger er en af de største fejl, du nu kan lave, at give tilslag! Jeg fortsætter min indspinning i et langsomt tempo, og først når stangen er spændt op, så giver jeg tilslag. Det er som om, at havørrederne suger agnen ind, og hugger du til med det samme, forsvinder agnen ud af munden på fiskene hurtigere end den kan nå at klappe sammen om tobisen. Derfor lader jeg ofte fiskene arbejde lidt for sagen, inden krogen bliver sat. For det meste tager de agnen så godt, at krogen sidder solidt placeret hver gang.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018

 

Harald Nyborg

STORKARPERNES OVERMAND

Meget større bliver det ikke: Peder med sin PR spejlkarpe fra Graviers på over 40 kilo.

Peder Lichtenberg, der til daglig arbejder i den københavnske grejbutik Sport Dres, har fanget flere store karper end de fleste kan drømme om. Vi har taget en snak med vikingen fra Birkerød om hans liv som hardcore karpefisker.

AF JENS BURSELL

 

– Min far og onkel introducerede mig til fiskeriet, da jeg var 5 år gammel, fortæller Peder, så det vil sige at jeg har fisket i omkring 36 år. Her, som så mange andre startede jeg med det simple bundsnører fiskeri efter fladfisk og torsk, hvilket foregik omkring vores sommerhus ved den Sjællandske nordkyst. Ellers var jeg i de tidlige år med på den midtjyske hede efter åens ørred og stalling, samt kutterture fra Helsingør efter torsk og sild sammen med min far.

– Jeg begyndte at fiske alene omkring 10-årsalderen, hvor det meste af fiskeriet foregik omkring søerne i Nordsjælland, som jeg kunne komme til på cykel samt fiskeri på kysten ved vores sommerhus, fortsætter han. – Dengang var der jo ikke noget internet – så al information og inspiration blev søgt i bøger, gerne skrevet af Jens Ploug Hansen, der satte gang i fantasien og lysten til at prøve kræfter med nye arter og metoder. Senere havde jeg nogle år, hvor jeg kom fast på ”lystfisker” holdet i Birkerød ungdomsklub, som Thomas Bjerre stod for. Her var et fantastisk fællesskab, hvor vi havde mulighed for at producere vores eget grej, som fx kyst net, fluebinding, flåd af balsatræ og selv stangbygning havde vi gang i. Vi var også på mange fantastiske fisketure i put and take, kysten og på søerne, både herhjemme og udlandet.    

Peders start på karpefiskeriet

– Jeg blev kort introduceret til karpefiskeriet, da jeg i en årgang fra slut 80’erne til start 90’erne boede i England med mine forældre, beretter Peder. – Flere gange besøgte jeg den dengang kendte grej butik Bowlers of Wimbledon, hvor størstedelen af udvalget forståeligt nok bestod af mede- og karpegrej, og der var hylder fulde af spændene boilies og forfoder typer. Det var ikke lige noget, som jeg så i de grejbutikker, jeg var vant til i Danmark.

– Det var dog først, da vi flyttede tilbage til Danmark, at mit fiskeri efter karper rigtigt tog fart. Information omkring vande og grej var ekstrem sparsom – så inspiration til grej og agn fik jeg fra Jens Bursells klassiker ”Moderne Medefiskeri” og så var det ellers bare ud til søerne og få fyldt hovedet op med erfaring. Og resten er vel historie, som man siger.

En af de meste fantastiske ting ved karpefiskeriet er de skønne naturoplevelser man får ved at tilbringe flere døgn ved vandet, hvor man oplever dagnes skifte til nat og omvendt.

En af de meste fantastiske ting ved karpefiskeriet er de skønne naturoplevelser man får ved at tilbringe flere døgn ved vandet.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

Masser af spændende udfordringer i karpefiskeriet

– Da jeg var ung lystfisker knægt har jeg altid læst og undersøgt alt omkring den art jeg gerne ville fange og sjovt nok var det altid de mest ”besværlige” fisk, som jeg satte næsen op efter at fange, griner han. – I mange tilfælde lykkedes det da heller ikke, men udfordringen, det tekniske aspekt og alt ”hardwaren” i karpefiskeri passede åbenbart perfekt til mig personligt, og selv årtier efter længes jeg tilbage til søerne, hvis jeg haft en periode hvor jeg ikke har kunne komme af sted.

Storkarper i massevis

– Igennem årene har jeg været heldig at kunne løfte nette omkring 37 forskellige karper over 15 kilo, afslører han. – En del har været ”kendte” fisk jeg har fisket specifikt efter, men der har faktisk også været en del overraskelser imellem – nogle, jeg som en snu karpefisker selvfølgelig holder for mig selv. Jeg har flere fangster, der står klat i hukommelsen, men jagten på en stor skælkarpe over en 6 år lang periode fra et nordsjællandsk vand var meget speciel. Uden at gå for meget i detaljer omkring selve ”jagten”, så lykkedes det endelig en tidlig morgen i start juni at få det forjættede hug. En af stængerne, der fiskede på et hårdere område 90 meter ude i søen strammede op, dog uden at tage line, men jeg var ikke i tvivl om, at det var en karpe, der var gået i fælden.

– Jeg væltede ud af soveposen og fik hurtigt løftet stangen samt strammede linen op for at få god kontakt til fisken. Karpen reagerede prompte ved gå i overfladen og sprøjte vandet til skum i et tungt udløb og kejtede til venstre på stram line, imens jeg langsomt fik den presset imod land. Fra tidligere erfaring hoppede jeg i mine waders, så jeg kunne holde fisken væk fra rødder og sunkne træer, som jeg desværre tidligere have sat en stor fisk i, da jeg var for langsom til at komme i vandet.

Peder Lichtenberg med sin danske drømmeskælkarpe på 19,6 kilo.

Peder Lichtenberg med sin danske drømmeskælkarpe på 19,6 kilo. Skælkarpen er fanget på en hjemmrullet 18mm N-blend korkkugle pop up fisket over 18mm N-blend boilies frra DT Bait.

Drømmeskælkarpen landes efter seks år

– Efter lidt tovtrækkeri var karpen uden stangtoppen og her var den sidste forhindring et stort sunket træ på venstre side, så bremsen blev spændt en ekstra omgang for at undgå et langt udløb. Det skal siges, at på dette tidspunkt havde jeg slet ikke set fisken eller have nogen ide om størrelsen, hvilket måske var meget godt, for ellers havde jeg nok ikke presset den til det yderste. Det var først, da fisken endelig vendte i overfladen, at jeg kunne se en flot side af blanke skæl, der med sikkerhed fortalte, at det var en af søens gamle skælkarper, der havde fumlet, og var blevet snydt af min krogagn.

– Efter en række af endeløse kontante men korte udløb på den stramme bremse overgav fisken sig, og jeg kunne løfte nettet omkring skælkarpen. Da jeg kom ind til kanten, pakkede jeg nettet sammen og løftede forsigtigt fisken op på afkrogningsmåtten. Først her gik det op for mig, hvilken fisk der var tale om! Seks års jagt var forbi, og et par gode kammerater, der lå i nærheden, kom over og hjalp til med vejning og fotografering af en fantastisk skælkarpe på 19,6 kilo.

– Jeg kan tydeligt huske, at jeg var fuldstændigt overvældet og havde ikke lyst til at fiske videre, så jeg pakkede grejet sammen for at kunne fejre med familien, der jo kendte alt til jagten på netop denne fisk. Hvis man jagter heldet, så fanger man det til sidst. Desværre døde den gamle fisk året efter.

En vild karpetur

– Jeg har haft et par ture, hvor jeg har været på det rigtige sted, hvor fiskene har stået samlet foran en, og på den vildeste tur stoppede jeg efter 22 hug på 24 timer. Planen var at fiske to døgn, men jag var simpelthen udmattet, og den sidste nat blev tilbragt under parasollen uden takler i vandet.  

Peder med en 22,5 kilos dansk spejkarpe.

Peder med en 22,5 kilos dansk spejkarpe. Fisken er fanget på en snowman af 15mm Pukka Fish peach Spurcream pop up og 18mm matchende Hard Hook bait – fisket over 18mm Pukka Fish Peach Sour Cream boilies fra DT Bait. 

 

– Den største officielle danske karpe, jeg har fanget, vejede 22,5 kilo, og stammer fra et gammelt midtsjællandsk konsortie. Dette var min første danske karpe over 20 kilo, og en fangst jeg måtte arbejde for ved at tilbringe 10 nætter i stræk på den rigtige årstid i ankeldybt mudder. Den kostede mig søvnlæse nætter fyldt med brasen, hvor jeg skulle op og køre på arbejde hver morgen. Denne fisk var en af de fangster, hvor man har en plan, som fejler fuldstændigt, og så skal taktikken ellers bare tilpasses indtil det lykkedes. Som jeg husker det, fangede jeg kun 2 karper og over 100 brasen på de 10 nætter, så da den store fisk var i nettet og billederne taget skulle jeg bare hjem og sove ud!

Karpeerfaring fra mange lande

Peder har fisket karper i Polen, England, Sverige og Frankrig, men har langt det meste af hans  udenlands fiskeri er forgået i Frankrig – hvor hans største karpe også er fra. – Min PR er en kendt fisk fra Luke Moffats sø ”Graviers” ved Dijon, der normalt vejer lidt over 40 kilo.

– Min sidste tur til udlandet var i starten af maj i år. Tre gode venner og jeg havde sikret os tre uger ved ”Graviers”. Lukes sø adskiller sig lidt fra andre betalingsvande ved at have en relativ lille bestand af karper med en ret pæn snit vægt, så man skal ikke regne med at vælte fisk op, men når der endelig sker noget, er der god chance for at det er en seriøs størrelse. Søen er omkring 15 hektarer med tre pladser, der kan fiskes i par.

– Vi tager altid kun fire mand afsted, da det giver lidt mere frihed. Da vi ankom til søen, valgte min fiskemakker og jeg plads, som det første, efter at have fået den obligatoriske kop te med Luke og hørt nyhederne omkring fiskeriet, hvilket der ikke var mange af, for han stort set ikke havde haft nogle gæster i et års tid. Vi kunne efter en hurtig sejltur, heldigvis konstatere, at de karper vi så, var spredt pænt ud over søen, og vi kunne trække lod for ”alle”, da vores to andre kammerater først ville ankomme samme aften.

– Selvfølgelig ville vi gerne have stængerne ud så hurtigt som muligt. Resultatet af lodtrækningen blev, at min makker og jeg skulle ligge og fiske den dybeste ende af søen, med dybder ned til 4 meter. Her er en del toppe og banker med større områder af blødt slammet ler. Da vi skulle være ved søen i tre uger, valgte vi at bruge en del agn allerede fra starten af, så karperne kunne vænne sig til de boilies, vi havde med. Da der er en del brasen i søen, havde vi valgt at anvende 22mm boilies fra DT Baits, for at størrelsen forhåbentlig kunne gøre det svære for mindre fisk at æde agnene.

Peder med en velfortjent 31,7 kilos spejkarpe fra hans sidste tur til Graviers i Frankrig.

Peder med en velfortjent 31,7 kilos spejkarpe fra hans sidste tur til Graviers i Frankrig. Alle de store franske fisk du ser i artiklen er alle fanget på en snowman “kombi” bestående af 22mm Coldwater Green Beast Hard Hook Bait og en 15mm pink Supa Fruit pop up – fisket over 22mm Coldwater Green Beast boilies fra DT-Bait.

En god start på karpefiskeriet

– Taktikken var at sprede 5 kilo boilies over et stort område og lave en mere koncentreret fodring omkring hvert takel, fortsætter han. – Vejret havde været meget vekslende i dagene op til vores ankomst, med frostbelagt græs om morgenen og lange perioder med gråvejr og regn, så jeg forventede, at det ville tage nogle dage, før karperne for alvor valgte at gå ombord i foderet, der var serveret. Kort efter frokost på den første hele fiskedag gik den ene af minde bidmeldere dog i gang, og efter en seriøs kamp fra båden kunne jeg nette turens første karpe, der fik vægten ned på 31,8 kilo.

– Det var en seriøs start må man sige, og man tænker nok, at nu kommer vi sikkert til at vælte fisk op. Men Lukes sø er lunefuld, og når bedst når man tror, at man har regnet det hele ud, så stopper festen bare. De næste fem dage havde jeg ikke en eneste kontakt. Heldigvis kunne Simon og Per, der var ankommet på ”pynt” pladsen få gang i deres fiskeri ret hurtigt med en stribe seriøse fisk – inklusivt søens største på lige over 40 kilo.

Seks dage med kun få karpehug

– Efter seks dages fiskeri, hvor jeg kun havde landet to fisk udover den første, valgte Michael og jeg at skifte til en plads på modsatte side af søen. Man fisker samme område, men vi havde haft en del ”linenap”, hvor karperne svømmer ind i linerne, så der var fisk i området. Vi tænkte, at måske en ændring på linernes vinkler i vandet kunne få fiskene til at glemme den forsigtige adfærd og gå på foderpladserne. Desuden vendte mange af karperne over områder med blødere bund.

– Vi ændrede taklerne, der nu blev placeret i det bløde ler, og det tog ikke lang tid, før jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 18 kilo. Dagen efter var det Michaels tur, og efter en tur i båden kunne han nette en flot stor fransk spejlkarpe på 29,6 kilo. Resten af ugen gav en 12 kilos spejlkarpe til Michael og tre fine spejlkarper op til lige over 25 kilo til mig. Desværre døde fiskeriet lidt ud for gutterne på pynten, da karperne begyndte at trække væk fra deres ende af søen, men heldigvis lykkedes det Per at lande en ny flot personlig rekord på 28,6 kilo.

Alene ved karpesøen

– Den sidste uge skulle jeg fiske alene, da Michael som planlagt skulle køre den lange tur hjem til Danmark for at kunne passe sin forpligtigelser på arbejde. For at gøre livet lidt lettere flyttede jeg plads, så jeg lå direkte i Lukes baghave, hvormed jeg havde hjælp til evt. håndtering og fotografering af større fisk, hvis heldet skulle være med mig.

– Nu var pladserne noget længere væk, og taklerne skulle sejles et sted mellem 270 og 300 meter ud, hvilket villet give en væsentligt forringet indikation, men på den positive side ville den øgede ro i området måske få lidt mere gang i karpernes ædelyst. Første nat og dagen efter forløb hurtigt, uden at bidmelderne sagde en lyd. Så efter Lukes opfordring, da alle hug undtagen et var faldet i løbet af de lyse timer, var planen at stå op lige inden det blev lyst, og så få friske krogagn monteret på taklerne – samt friskt foder udover pladsen.

Graviers spejler til Peder på 32,8 kilo.

Graviers spejler til Peder på 32,8 kilo.

 

– Kun to timer efter, at jeg havde lagt det sidste takel, gik den første bidmelder i gang og efter en hektisk fight jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 21 kilo. Taklet blev hurtigt lagt på pladsen igen, efter at Luke have skudt en serie fine billeder, hvorefter jeg kunne sætte mig tilbage og nyde udsigten samt de springende karper på pladsen. Blot et par timer senere var der hug på en af de andre stænger, og efter 300 meters tovtrækkeri og en tung fight under stangtoppen, kunne Luke nette en enorm spejlkarpe på 114cm og 32,8 kilo for mig! Det var en ekstrem fisk, der pressede grejet til det yderste. Efter den oplevelse var jeg så optaget af oplevelsen, at de to næste karper, som jeg landede, næsten gik i glemmebogen.

Den rette taktik til karperne

– Taktikken med at fodre op til dagsfiskeriet viste sig at være det helt rigtige, og jeg hoppede træt samt ekstremt tilfreds i posen for at stå tidligt op dagen efter. Morgenen efter, da det svage lys begyndte at krybe op i horisonten, stod jeg klar til igen at skifte agn og få fordret op i forhåbning om at fiskeriet kunne matche de fire flotte karper, der havde været en tur i nette dagen forinden. Desværre forløb de tidlige timer uden aktivitet, men pludselig lige før frokost var der et par bip på den ene Fox bidmelder. Jeg skyndte mig ned for at inspicere nærmere, da fiskene ikke altid tager line, når der fiskes på ekstreme distancer. Jeg var allerede i fuldt firspring på vej ned til stangen, da linen pludselig kortvarigt blev skrællet af spolen for pludselig at stoppe igen.

– Jeg nåede stangen og greb den samtidigt med, at jeg løb tilbage for at samle linen op og få fuld kontakt med fisken. Den var der heldigvis stadigvæk, men den var blevet kroget og vendt om midt i udløbet, for derefter at svømme tilbage imod pladsen. På 270 meters distance, er det ikke til at mærke, hvilken størrelse fisk der er forenden af linen, men jeg kunne konstatere, at det var en karpe jeg var forbundet til. Efter 10 minutters tid, hvor jeg stille og roligt guidede fisken mod pladsen, var den nu kun 30 meter væk, hvor den i et snuptag tog et voldsomt udløb imod venstre, hvor linen stille og roligt smeltede af spolen.

– Den stærke fisk fortsatte imod venstre og var fuldstændig ligeglad med, hvor jeg synes den skulle svømme hen. Da den stille og roligt nærmede sig bredden, der var fyldt med udhængende buske, var der intet andet valg end at gå i båden for at forsøge at undgå katastrofen. Det var først, da jeg kom hen over fisken og fik lagt fuld testkurve på storkarpen, at det gik op for mig, hvad der var for enden.

– Lige meget hvor meget pres jeg lage på karpen, svømmede den videre langs bunden, og der skulle fuldt pres på for at styre fisken uden om de flere hundrede meter forhindringer af udhængende grene og buske, imens elmotoren blev holdt i et jævnt bakgear. Efter 20 minutters tid var båden, fisken og jeg drevet forbi de værste forhindringer. Kæmpekarpen begyndte at vise de første træthedstegn, da en grå massiv bredside vendte lige under overfladen og min mistanke blev bekræftet: Det var søens største beboer, jeg var koblet fast til. Efter yderlig 10 minutter, hvor fisken holdt sig langs bunden, måtte den giver efter det massive pres, og jeg løftede nettet omkring den i første forsøg. Tilbage ved bredden kunne vi til stor jubel konstatere, at jeg havde slået min gamle personlige rekord med godt tre kilo og efter en stribe fine billeder fik den massive spejlkarpe, som du kan se i artiklens første foto – friheden igen. Den imponerende fisk tog lige over 45 minutter at få i nettet, og den svømmede over 600 meter under fighten. Efter den fangst, kunne turen godt have sluttet for mit vedkommende – men det blev til en enkelt flot 27 kilos sejlkarpe til at slutte turen af på, inden turen gik nordpå igen, slutter Peder, der næppe har fanget sin sidste storkarpe!      

Hvis du er interesseret kan du følge Peders fiskeri og stille spørgsmål på hans instagram profil @peder_lichtenberg. Til daglig kan du finde Peder i Sport Dres på Frederikssundsvej 50 i København – når altså ikke lige, at han er på fisketur selvfølgelig. I Sport Dres er der et stort udvalg af grej til blandt andet karpefiskeri – bl.a. boilies fra DT-baits om Peder normalt bruger. Du er meget velkommen til at kigge forbi og få en snak.

 

Friluftslamd - et grønnere valg

MAKRELBONANZA I ØRESUND

Triple makrelhappiness på Øresund. Bagerst til venstre ses artiklens forfatter Per Ekstrøm.

Inden for de seneste år er makrelbestanden i de indre danske farvande vokset betydeligt. Hvor der for 30 år siden var en faldende bestand af makreller, er bestanden nu atter i fremgang, og specielt i Øresund er den vokset de sidste 10 år. Er man til denne lille temperamentsfulde fighter, er metoden, der aldrig fornægter sig – fiskeri med flåd.

AF PER EKSTRØM

 

FLÅDFISKERI EFTER MAKREL er en metode, som havde sin storhedstid fra 1940érne og frem til 1960érne, men på en eller anden måde gled det stille og roligt i baggrunden til fordel for kastefiskeriet med lette pirke. Dette foregår hovedsageligt fra drivende båd, hvor man flytter rundt for at opsøge makrellen.

Men hvorfor opsøge makrellen, når man i stedet kan lokke den til sig? Det kræver ganske vist lidt ekstra forberedelse, men er skipperen indstillet på at yde det ekstra, får lystfiskeren en oplevelse, som er helt unik.

Skibet, der sejler fra Helsingør Nordhavn, ligger denne tidlige morgenstund klar til at bringe 12 forventningsfulde lystfiskere ud på makreleventyr. Det er planen, vi skal forsøge os i området omkring Hven, så kursen bliver lagt sydover, da vi med motorens rytmiske dunken i ørerne sejler ud af Helsingør Nordhavn. Området ved Hven er et gammelkendt område, der altid tiltrækker makrellerne. Øen Hvens store ”blokering” midt i det strømfyldte Øresund giver de optimale betingelser for et typisk makrelrevir. Stejle skrænter og rev rundt om øen danner nogle gode strømskel, hvor makrellerne ”huserer” i deres jagt på sild og andre småfisk.

 

Kizuma line

 

Grej til flådfiskeri efter makrel

Udstyret til fiskeriet er ganske simpelt. Du skal blot bruge en stang og et hjul monteret med et glideflåd og et forfang med en lille trekrog. Så er man klar til makrelbonanza. Det kan ikke være mere enkelt. Om det skal være fastspole eller multihjul er lidt af et temperamentsspørgsmål. Personligt synes jeg, at fastspolehjulet er det optimale, da hjulet er lettere at håndtere, hvis man er mange ombord. Det har også den fordel, at man kan slå bagstoppet fra, hvis man er heldig og får en af de tunge hidsige basser på. Så er der nemlig mulighed for at tage noget af presset ved at dreje baglæns på hjulet, hvis der er hårdt tryk på bremsen.

En ”minitun” har sin egen vilje og enorme kræfter til trods for sin lille størrelse. Med hensyn til stangen benytter jeg helst en på 7-8 fod med kastevægt op til 80 gram. Så er der lidt rygrad at presse med, for hvis en makrel synes, at den skal tage en tur hele vejen langs skibssiden, kan det hurtigt skabe ravage med en masse kludder som resultat.

Forfanget er helt enkelt: Et stykke 0,30 mm fluorocarbon på 25-30 centimeter monteret med en trekrog, størrelse 10-12 (Mustad-størrelse). Flåddet skal have en bærevægt på omkring 20 gram. Så er vi klar.

Til makrelfiskeriet bruges normalt slanke glideflåd af cigar eller crystal typen, med en bæreevne på 40-60 gram.

Til makrelfiskeriet bruges normalt slanke glideflåd af cigar eller crystal typen, med en bæreevne på 40-60 gram.

 

Øresund: Makrel ved Hven

Vel fremme ved nordsiden af Hven – ikke langt fra Nordvest Revet – kastes ankeret, så vi kommer til at ligge for svaj. Og så skal der blot lokkes makrel til. I stævnen er monteret en elektrisk kværn, der regelmæssigt fodres med sild, så der bliver lagt solidt duftspor ud. Strømmen er her en uvurderlig hjælper. Der går nemlig ikke ret lang tid, før de første makreller viser sig. Det er næsten som på den afrikanske savanne, hvor gribbene hurtigt får øje på ådsler. Her er det bare glubske makreller, der har fået færten af føde. Duftsporet ligger i de øvre vandlag, hvorfor flåddybden sættes ret højt til 1-2 meter. Vi kan faktisk spotte makrellerne en meter til halvanden under overfladen, når de jagter rundt efter føden.

Agnfisk til makrel

Agnen er sildestykker, og har man ikke friske sild, kan frosne sagtens anvendes. Det kan enten være dem, man frøs ned fra seneste sildetur til netop makrelagn, eller også en pakke af supermarkedets frosne discount sildefileter. Frosne sild har imidlertid den svaghed, at de hurtigt bliver lidt løse i kødet, da de indeholder mere vand end helt friskfangede sild.

En gammel makrelfisker lærte mig engang, at man kan gøre dem lidt fastere ved at give silden lidt salt dagen før. Så bliver vandet trukket ud af silden. Metoden var meget anvendt af Langelinies makrelfiskere. Det er endvidere muligt, hos nogle købmænd/grønthandlere med mellemøstlig herkomst, at købe poser med hele frosne småfisk på 5-8 centimeter. En hel pose med et kilo, der indeholder flere hundrede småfisk, koster omkring 40 – 50 kroner. De skal helst være frosne, når de sættes på krogen, da de hurtigt begynder at smuldre, når de bliver tøet op. Men er der gang i fiskeriet, og huggene falder hurtigt, er de uovertrufne.

Med en god kurvfuld makrel sikkert på dækket er der masser af god mad til grillen - og måske et par ekstra geddeagn til vinterens fiskeri med død agn.

Med en god kurvfuld makrel sikkert på dækket er der masser af god mad til grillen – og måske et par ekstra geddeagn til vinterens fiskeri med død agn.

Makrelfiskeri tæt på overfladen

Makrellerne svømmer nu søgende rundt om båden – en meter til halvanden under overfladen – i jagten på det ”gode” de har kunnet lugte. Fordi man fisker højt, kan man se agnen nede i vandet som en lille lys prik, og når den forsvinder, selv om flåddet ikke er blevet trukket under, er det bare med at give et solidt tilslag, og så er fighten i gang.

Jeg har altid omtalt makrellen som ”havets gadedreng”, og endnu engang bliver jeg bekræftet i den anskuelse. I det samme tilslaget er givet, tager den nogle helt uforudsigelige udfald. Først den ene vej, så den anden, hvorefter den zigzagger frem og tilbage. Man får det indtryk, at den aldrig kan blive træt, eller måske er opladet med et Duracell batteri. Det gælder om hurtigt at få den ind og op, da risikoen for at miste den bliver større, jo længere tid den er i vandet. Især hvis krogen sidder yderligt. Den skal heller ikke have alt for lang line, da risikoen for at den pludseligt, racer op langs skibssiden og filtrer adskillige liner sammen er overhængende.

Makrellen er jaget vildt

Slangen i Paradiset – Makrellerne er ikke de eneste, der har opdaget lugten af føde. Mågerne dukker også op, og til sidst kommer ”slangen i Paradiset” – skarven. Den efterhånden allestedsnærværende undervandsfisker viser sig på arenaen. Den dykker ihærdigt og til trods for makrellens hurtighed, kan vi se på nogle af de makreller, vi fanger, at skarvens skarpe næb har forsøgt at hapse en makrel, da de på siden har lange rifter.

Det er ikke underligt at både fiskere og mange lystfiskere hader den fugl. Ikke, at der ikke skal være plads til den, men den optræder efterhånden i mængder, hvor den udgør alvorlige trusler mod sårbare bevaringsværdige fiskebestande. En makrel fra eller til har ingen betydning, men det her viser blot, hvor god og hurtigt en undervandsjæger skarven er, så i lavvandede områder med sårbare fiskebestande, er oddsene ikke på fiskenes side.

Små strimler med sild er en suveræn agn til makrel.

Små strimler med sild er en suveræn agn til makrel.

De bedste makrelpladser på båden

Den bedste placering: En dag, hvor der er megen strøm, er det helt klart, at de fiskere, som står i agterenden af skibet, har de bedste odds for at få det optimale ud af turen. Deres flåd driver nemlig agterud, væk fra båden, mens de fiskere, der står oppe langs skibssiden, i langt højere grad skal følge med i flåddets vandring på vandet, da det hurtigt driver ned langs siden af båden. Det viser sig da også meget hurtigt, at fiskerne i agten denne dag nærmest haler makreller op i et væk. På sådanne dage med megen strøm og mange makreller, kan man i stedet montere et blylod med en trekrog og så hale det ud over skibssiden. Man får ikke oplevelsen, når flåddet hales ned, men til gengæld mærker man hele hugget, når makrellen angriber.

Efter 4 timer er turen slut. Skipper klemter med klokken som tegn på, at vi skal hjemover nu. Ankeret hales op, og kursen sættes mod Nordhavnen. Der renses ivrigt på turen hjemover. Makrellen er en let fordærvelig fisk, så den skal hurtigt på køl eller fryses, hvis man skal have glæde af den velsmagende mini-tun.

Makrellen er en fantastisk spisefisk

Personligt lægger jeg de fleste i fryseren til de næste måneder, hvor menuen står på både røget og stegt makrel. Som sommerligt alternativ kan man tage en hel makrel, fylde bugen med krydderurter og kaste den på grillen. Serveret med nye kartofler behøver jeg næppe at fortælle, at der er tale om en himmerigsmundfuld, men det er en tillægsgevinst, som hører sig til en god dag, hvor makrellerne er i hugget.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Flådemede efter makreller er en både underholdende og effektiv måde at fiske på.

Flådemede efter makreller er en både underholdende og effektiv måde at fiske på.

EN UGE I KARUSSENS TEGN

Troels Wille med en af sine store sølvkarusser

Rundt omkring i landet ligger der masser af småsøer, med rigtig gode bestande af karusser. Og når vi snakker karusser, så er det ofte i praksis sølvkarusser der menes, for der er efterhånden ret få vande med rene bestande af den oprindelige hjemmehørende karusse, som vi kender den fra de gamle halvtredskronesedler. De to arter ligner hinanden til forveksling – og rent fiskemæssigt gør det ikke den store forskel. Følg med Troels Wille og oplev, hvad fiskeriet kan giver af spændende oplevelser.

AF TROELS WILLE

Det blæser voldsomt, sivene rusker i hinanden, og mågerne svæver i den hårde blæst. Vandet er rusket op, der er bølger på søen, og overfladevandet bliver presset ned mod den modsatte bred. Det er første aften af en uge dedikeret til et specifikt vand, og mulighederne for en stor sølvkarusse ser ikke gode ud. Jeg kaster et let wagglerflåd, der er belastet, så et hug både kan ses som et stigende- og et dykkende flåd, men til min store skuffelse driver det hen over overfladen i den store bue af fletline, som vinden har skabt.

Svær start ved karussesøen

Jeg placerer derfor flåddet tæt på land, og kaster en håndfuld forfoder ned over det.
På ekstrastangen rigger jeg så et hair-rig på et 30grams feederbly op med to falske majs, bundet på en widegape krog. Jeg fylder feederen med forfoder og kaster den et sted, hvor jeg i 2018 fangede en sølvkarusse på 1850 gram. På dette tidspunkt havde jeg ikke fanget en karusse i søen siden, og de sidste par sats havde været helt og aldeles ubarmhjertige.
Et par minutter går, og så vælter en stor høj karusse fri af vandet langs den modsatte bred, og gør det så minsandten igen. Jeg har lært at det kan betale sig at afsøge områder mens man har en line i vandet på sin valgte plads, og jeg er genplacerer derfor med et langt kast hair-rigget nede langs den modsatte sivbred.

Der sker absolut ingenting. Ikke et hug på flåddet, og stangspidsen på feederrigget er helt død. Det begynder at blive mørkt, og jeg overvejer at pakke sammen, da bundstangen krummer fuldstændig sammen. Med en resolut bevægelse løfter jeg stangen og strammer linen op, den er der! Jeg ved, at der kun er ål og karusser i søen, så jeg er med det samme klar over, at der er guld for enden af linen! Et lille minut efter glider den skællede bredside af en smuk karusse på 1500 gram ind over netrammen. En god start, på trods af uheldigt vejr.

Troels med turens største 2-kilos sølvkarusse.

Troels med turens største 2-kilos sølvkarusse.

En ny dag ved karussevandet

Dagen efter beslutter jeg mig for, helt uden for min normale tilgang, at prøve en eftermiddagssession. Da jeg ankommer kan jeg spotte bobleskyer forskellige steder i søen, men jeg ved, at jeg skal være heldig for at fange en på det tidspunkt. Fire varme og eftermiddagstunge timer går, men så stiger der pludseligt bobler op overalt foran pladsen! Jeg stiller mig forsigtigt op i båden og kaster flådrigget ud bagved boblerne. Herefter trækker jeg det så langsomt ind. Søen er så utilgængelig, at der reelt set kun findes en plads langs en ”fast bred”, hvor fiskene næsten aldrig befinder sig, så derfor har jeg en båd placeret i sivene, så jeg kan sidde i den og fiske ud i det meste af søen!

Karusseaction på flåddet

Flåddet hopper pludseligt en smule! Jeg tager stangen og kigger intenst på flådspidsen. I et langsomt træk rykker flåddet til venstre, og jeg giver modhug med det samme! Der er kontakt! Fisken rusker tungt fra side til side, og går direkte mod en lille sivø, der ligger til venstre for båden. Med lidt mere pres end hvad godt er får jeg den vendt, og også denne fisk glider snart ind over nettets kant! I bunden af det store karpenet ligger en anden smuk karusse på 1300 gram.

Jeg får taget et billede, og genudsætter den hurtigt efter, da der stadig er bobler ude foran. Flåddet kastes ud igen, og pludselig ser jeg en strøm af bobler, der nærmer sig flåddet, indtil at hele flåddet nærmest står og vipper i bobler! Jeg ser to dybe træk nedaf i flåddet, giver modhug, mærker vægten og så tager fisken ellers et sådant udløb, at man skulle tro, der var en karpe for enden af linen. Men så bliver linen slap, og den er væk. En tung, men håbefuld følelse rammer mit bryst. Boblerne forsvinder sammen med aktiviteten, og jeg pakker sammen.

Samme aften og aftenen efter bliver nulture. Onsdag aften er jeg hjemme 00.00, men har på det tidspunkt ikke prøvet morgenfiskeriet endnu. Jeg sætter alarmen og går i seng med udsigt til 4 timers søvn, før jeg skal til vandet.

Tidlig morgen ved karussesøen

Da jeg kommer derned, kaster jeg feederrigget ud som det første. Derefter placerer jeg flåddet og giver pladsen en håndfuld forfoder. Allerede klokken 05.20 begynder boblerne at stige, og klokken 06.00 beslutter jeg mig af ren frustration for at fjerne bundrigget og kaster flåddet hen til de omkringliggende bobler, som kun opstod ved feederblyet og ikke ved det andet forfoders placering.

Flåddet dykker langsomt til siden umiddelbart efter det er landet, og jeg laver et lidt overrasket modhug. Kort tid efter lander jeg en karusse på 1300 gram. Jeg lader fisken hvile sig i nettet, og svinger penneflåddet ud igen. Snart efter dykker det endnu en gang! Denne gang bliver den krogede karusse godt hidsig, og tager et langt udløb. Den vælter ind mellem sivøer, og bremsen klikker næsten kontinuerligt indtil at den er landet. Jeg kigger i nettet. Den sidste karusse er en del større end dem fra resten fra ugen. Vægten løftes og stopper på 1700 gram, så den fine sølvkarusse er dermed den største for ugen, men ikke personlig rekord endnu.

Jeg er umådeligt taknemmelig for den smukke fisk, der med 44 cm er den længste karusse jeg på dette tidspunkt har fanget. Det bliver til en kort videooptagelse af begge fisk, hvorefter jeg lader dem glide tilbage i vandet.

Jackpot ved karussesøen.

Jackpot ved karussesøen.

 

En tidlig fiskestart fredag morgen

Vandet er blikstille. Svalerne svajer rundt gennem luften over vandspejlet og fanger insekter i luften. Sivene hvisker i et kortvarigt vindstød. Langs den modsatte bred er der bobleskyer der stiger til vejrs. Jeg har stor tillid til mit valgte spot uanset bobler og kaster flåd og forfoder ud! Der går lige akkurat 10 korte minutter, før flåddet drejer 180 grader samt dykker langsomt, hvorefter jeg sætter krogen!

Jeg har skiftet bundrigget ud med et andet flåd, jeg har placeret som en “joker” langs med en sivø på lavt vand, og netop som den første karusse er landet skyder det andet flåd ud mod dybere vand! Pludselig midt i myggenes morgensummen, og råvildtets gang gennem kornmarkerne står jeg med to smukke karusser i nettet! De er begge over kiloet, men på grund af den store mængde aktivitet på spottet vejer jeg dem ikke, og tager kun lidt billeder.

En vild karussefight

Der går et stykke tid uden aktivitet, og jeg lægger derfor et kast lidt til venstre for forfoderet. I et stykke tid er der bobler en halv meter fra flåddet, men tyve minutter efter spreder de sig, og en lille stribe bobler bevæger sig med sneglefart i mit flåds retning.
Yderligere 10 minutter passerer, og mit hjerte sidder efterhånden lidt for højt oppe i halsen. Endelig dykker flåddet, og det udløb der følger modhugget, får resten af karusserne til at blegne! Udløbet stopper cirka 10 meter ude i søen, og tyngden af fisken begynder at kunne mærkes. Jeg fighter fisken, som jeg fightede resten og lander den uden de store problemer. Da jeg ser fisken, tænker jeg ikke yderligere på, hvor stor den er.

Det er først i det, jeg løfter nettet, at det går op for mig, at det nok er den største karusse, jeg nogensinde havde set – både i længde og højde. Jeg vejer den, måler den, og lader den hvile i nettet igen. To kilo og ti gram ender den endelige vægt på, og den er 47 cm lang. En ny personlig rekord er endelig landet. Jeg filmer en lille video, og sætter den forsigtigt ud igen, kaster stængerne ud og sætter mig ned! Boblende let og ovenud lykkelig læner jeg mig tilbage, og er faktisk lettet over, at der ikke er flere bobler på pladsen. Halvanden time efter fanger jeg tre karusser med den største på næsten to kilo lige efter hinanden, og da klokken blev 07.30 pakker jeg sammen og tager hjem på trods af fin aktivitet. En fantastisk uge med nogle fantastiske fisk er afsluttet!

 

Hvidovres Sport

 

Sølvkarusser som disse kendes fra rigtige karusser på at de er mindre runde i kropsformen.

Sølvkarusser som disse kendes bl.a. fra rigtige karusser på, at de er mindre runde i kropsformen.

HAVFISKERI: LOK FISKENE TIL DIN AGN

Et feederflåd kan fyldes med en masse lækre duftstoffer, der udvaskes i vandet og lokker fiskene til.

Ved medefiskeri i ferskvand er forfoder og duftstoffer en helt essentiel del af fiskeriet. Helt modsat forholder det sig ved medefiskeri i saltvand. Men – ved at lade sig inspirere af fiskeriet fra ferskvand, kan man optimere sit fiskeri, når den naturlige agn dyppes i det salte vand.

AF DAVID NIELSEN

 

VED MEDEFISKERI I FERSKVAND er den grundlæggende idé at lokke fiskene til ens fiskeplads og holde dem der, så man kan gøre store fangster. Medefiskere slæber ofte store mængder foderblandinger og forskelligartede duftstoffer med på fisketur, og det kan virke som en hel videnskab at have styr på, hvordan alle disse ingredienser skal blandes for at give det bedste udbytte.

Ved medefiskeri i saltvand, hvad enten det foregår fra båd, kyst eller havne, er der ikke tradition for at bruge lokkestoffer herhjemme. Her er det duften i agnen, som er den eneste lokkeeffekt ud over mulige kunstige attraktorer på forfanget. Fra fiskeri i farvande, der huser hajer, kender vi rubby dubby, der ofte er en netpose fyldt med moste olieholdige fisk. Olie, blod og småstykker af fisk vaskes ud i vandet, hvorefter de føres bort af strømmen og lokker hajerne til fra store afstande.

 

Harald Nyborg

Chumming og rubbydubby

Dem, der har fisket i saltvand i troperne, har formentligt oplevet fodringsmetoden der hedder ”chumming”. I stedet for en stor mængde fiskemos i en sæk, kastes små stykker af fisk direkte ud i vandet. Herhjemme er det over de senere år blevet mere og mere udbredt at benytte rubby dubby til fiskeri efter makrel. Metoden bliver mest benytte ved småbådsfiskeri, men kan sagtens benyttes ved havnekajer og moler, hvor makrellerne er kendt for at trække forbi.

I Danmark vil en rubby dubby som regel bestå af en stor mængde moste sild. Det er en noget omfattende proces først at få fanget de store mængder sild og sidenhen få dem most godt. Et nemt alternativ er at købe en færdiglavet rubby dubby. Firmaet Sensas laver en sådan, der består af moste sardiner. Netposen med de moste småfisk, leveres i en spand og er klar til at bruge med det samme. Det er nemt, og så har det ingen lugtgener under opbevaringen.

Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.

Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.

Forfodring med brød

Til multefiskeri er det dog helt gængs at bruge forfodring i form af brød. Nogle pakker med toastbrød fra den lokale discountbutik er en billig form for foder. Brødet rives i små stykker og kastes ud i det område, hvor man fisker. Brød der flyder føres med af strømmen. Fugter man brødet en smule synker det til bunds og laver en lokkesky i vandet.

På de britiske øer er multefiskeriet meget populært, og her benyttes der mange steder lokkeposer fyldt med forskellige ingredienser, der giver et kraftigt duftspor. Her blander man ufortrødent most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft, der normalt bruges til karpefiskeri. Så der er mange muligheder for at eksperimentere med forfoder til sommerens fiskeri efter multer.

I en gammel film om multefiskeri fra Irland, så jeg en alternativ måde at fiske multer på. Tang der bliver aflejret på strandene går i forrådnelse, og her pibler der pludselig små hvide maddiker frem. Når vandstanden bliver høj nok skylles maddikerne ud i vandet og bliver et nemt måltid for multerne. Sådanne forhold kan også findes langs de danske kyster. Her kan man fiske med maddiker som agn under et feederflåd fyldt med maddiker. Et feederflåd er et flåd, der har en indbygget ”foderdåse” med små huller. Flådet fyldes med maddiker, og når montagen er kastet ud vil maddikerne kravle ud af hullerne og dale ned forbi agnen på krogen. Denne metode bør kunne adopteres til danske forhold.

Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.

Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.

Fiskeri med feederflåd

Feederflåd er vigtige bestanddele af udstyret, når man vil kaste sig ud i at eksperimentere med lokkestoffer til saltvandsmede. Flådet kan fyldes med fiskemos af fede- og olieholdige fisk som makrel, sild, sardiner og ansjoser eller man kan væde et stykke svamp med sardin- eller lakseolie, der proppes ned i flådet. Det tyktflydende krill hydrolysat, der sælges under navnet Krillicious er også et godt lokkestof. Dette produkt har allerede triumferet ved karpe- og geddefiskeri, men er også perfekt som lokkestof i saltvand. Et feederflåd, der er fyldt med en eller form for duftstof, fungerer på samme måde som en rubby dubby – bare i mindre format. Princippet er det samme, og når man fisker med en fiskeagn under flådet er makrel, hornfisk, ørred og havbars nogle af de mulige fangster.

Til bundmedefiskeri er der også et vælg af muligheder for at optimere fangsterne ved brug af duftstoffer. Har man besøgt havnene, der ligger ved Middelhavet, vil man måske have oplevet de lokale lystfiskere på havnekajerne smide forfoder ud, ligesom medefiskerne ved de danske søer. Nogle af de store franske og italienske grejfirmaer fabrikerer forfoder specifik lavet til saltvand. Spørg eventuelt hos din lokale grejhandler om de kan bestille det hjem. I det forgangne år har jeg lavet mine egne eksperimenter og taget udgangspunkt i produkter som findes på det danske marked.

En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.

En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.

Grundfoder til havmede

Et grundfoder kan for eksempel bestå af en pose billigt grundfoder til medefiskeri tilsat pellets, duftvæske, fiskeolie og mindre stykker af fisk, rejer, muslinger og orme. Kunsten er få lokket fiskene til og få dem til at blive i området, hvor du fisker uden at mætte dem. Halibut pellets der kendes fra karpe- og størfiskeri opløses i vand over tid og frigiver hermed duftstoffer. I mit fiskeri har jeg brugt de mindre størrelser, da de opløses hurtigere end de store. Blandingen tilsættes vand lidt efter lidt, så det kan æltes og formes til foderkugler, der kan hænge sammen.

Alt efter hvordan man får foderet til at binde, vil kuglen bryde op i overfladen, på vej ned gennem vandet eller først bryde op på bunden. Alt efter hvor meget strøm der er, og hvor dybt der er på fiskepladsen, kan det ene eller andet være det optimale på dagen. En foderkugle, der bryder på overfladen vil skabe en sky, der også kan have en lokkende effekt, og partiklerne vil blive spredt over et større område.

Havnekajer er oplagte steder at benytte forfoder. Mine egne erfaringer er, at på disse steder behøver man ikke lange kast, og derfor kan man kaste foderkugler ud på pladsen. Desuden er der sjældent så meget strøm, at ens foder bliver spredt for hurtigt ud over et for stort område – og derfor mister den ønskede effekt. Jeg har benyttet det samme grej, som jeg bruger til bundmede i ferskvand.

Fiskeri med foderkurve eller ”swimfeeder”

Det er lange bløde stænger der kaldes ”feederstænger”. I stedet for at benytte et traditionelt lod på forfanget, benytter jeg en foderkurv med indbygget vægt – også kaldt en swimfeeder. Der findes mange typer foderkurve på markedet, men der skelnes primært mellem åbne og lukkede kurve. En åben foderkurv fyldes med foderblanding og alt efter hvor klæg ens blanding er, vil indholdet tømmes ved kontakten med vandoverfladen eller kontakt med bunden. Formålet er at fodre tæt på sin agn. En lukket foderkurv fungerer på samme måde som det føromtalte feederflåd. Her vil duftstofferne eller partiklerne langsomt blive vasket ud og skabe et duftspor, der fører til ens agn.

Fisker man på moler eller på brændingskyster, kan man benytte deciderede surfcastinglodder med indbygget lokkedåse. Disse kan fyldes med fiskemos, moste orme, muslinger eller en svamp dyppet i fiskeolie. Med denne metode er det muligt at forbedre sine fangster af fladfisk, torsk, pighvar og havbars.

Denne artikel er ikke en facitliste, men skal tjene til inspiration, for der ligger store muligheder for at udvikle fiskeriet med diverse duftstoffer i saltvand. Held og lykke med eksperimenterne.

 

Friluftslamd - et grønnere valg

 

Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.

                                                                    Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.

MEGASTØR & ØMME ARME HOS SIMONS

Simon Størsø ved Gundsømagle byder på et fantastisk fiskeri efter velvoksne stør i den grove ende af skalaen. Følg med Jesper Larsen på en tur, der gav ømme arme og værkende rygstykker.

AF JESPER LARSEN

Jeg havde pga vind og vejr valgt at fiske på plads nr.1. Metoden kan måske virke lidt overkill, men jeg bruger normalt surfcasting udstyr til mine døde agnfisk, som jeg medbringer frosne. Pladsen havde jeg fra klokken 17, og jeg havde booket shelteret. Jeg glædede mig, så jeg fik pakket ud og gik i gang med fire stænger ude lige på slaget sytten. Det skulle dog vise sig, at ventetiden blev lidt lang i starten, for den blev kun krydret med nogle forsigtige nap. Blot en meter uden for landingskanalen øffede en stor stør rundt… og den var stor, men mere om den om lidt…

Ny beluga-PR

Klokken blev 00.45 og BAAAAM, så der sad den der. Både bevægelserne samt måden den fightede var velkendt. Det virkede helt klart som en beluga, og den var stor. Her kommer det kraftige grej til sin ret, og har man først prøvet en 250 grams surfstang, der krøller max sammen, så ved man, at der findes en lystfisker himmel… Nøj en fed og hård fight, hvor mit surfgrej fik kørt kæmpebelugaen træt på under fem minutter. Men – til sidst lå den i vandkanten – bred og grum. Og – YES – det var en ny PR på hele 46 dejlige kilo.

En stor beluga i favnen er bedre end en uforstyrret nattesøvn...

En stor beluga i favnen er bedre end en uforstyrret nattesøvn…

 

Hvidovres Sport

 

Godt gang i størfiskeriet 

Yderligere et par timer skulle gå, inden nogle små nap, som udviklede sig til et godt hug, afslørede en fin hvid stør på 27.5 kg, der måtte lade sig overvinde efter en god kamp. Til dette fiskeri kigger jeg blot på stangtoppene og gør modhug, når de bevæger sig. Det giver markant flere fisk end at vente til bidmelderne afslører hugget. De elektroniske bidmeldere er mest til at give en advarsel om et hug, hvis man falder i søvn eller kigger en anden vej.

Natten var flot, og i den gryende morgenstund kom der endnu et solidt hug. Der var ingen tvivl om, at dette var en fornuftig hvid stør. Den kæmpede som ti vilde dyr, og den prøvede på alle tricks i bogen, men igen viste surfgrejet sit fulde potentiale, så også denne skønne og flotte hvide stør måtte ind i landingskanalen. Den vejede 37kilo og var endnu en ny PR på hvid stør. Hvilken fisk!

Stør på kortdistancen

Tiden gik, og diverse gæster ved søerne begyndte at komme. For 117gang øffede den store stør igen rundt langs pladsen, så jeg hev stang nummer fire ind, og riggede min ekstra stang til. Det var en kortere 12 fods karpestang på 3 lbs, og for enden af linen satte jeg en str. 6/0 enkelt krog med en halv død agnfisk, der skulle fiskes på løsline.

Jeg placerede den blot én meter uden for landingskanalen og smed en håndfuld fiskehapser med ud. Der gik kun få minutter, inden linen strammede sig lidt op. Jeg gjorde med det samme modhug, og et splitsekund efter eksploderede vandet. De første sekunder var det næsten “hook n’ hold”. Fååårck et bæst.

At håndtere så store fisk giver ømme arme og værkende rygstykker. Så er du advaret.

At håndtere så store fisk giver ømme arme og værkende rygstykker. Så er du advaret. Her sætter Jesper en af de store belugaer retur, hvor den kom fra.

 

Det viste sig at være en kæmpe beluga. Jeg nåede lige at tænke ”nu får du tæsk gamle dreng”, og så tog fanden ved dyret. Den var tung, vild og havde magten nu! Jeg blev bogstavligt trukket rundt, alt imens jeg fik rullet to stænger ind, som var i vejen. Minutterne gik, og jeg kom til at tænke på min vejeslynge og vejestang, som begge var knækket i natten! En flink medfisker hørte dog mit råb om hjælp og kom springende med en solid vejeslynge. Få minutter efter kunne han køre slyngen under en megabred beluga, som var kort men ret tung. 44.5 kilo lød vejemesterens dom, og jeg var “done” men lykkelig. Han hjalp med fotograferingen og fik en pose makrel med som tak.

Lidt efter kom fruen og min yngste datter forbi med friske thebirkes, og så fik vi en kop kaffe fra mit 35 år gamle Trangia, der er stadig virker perfekt. Klokken 11.00 kastede jeg til sidst håndklædet i ringen – totalt mørbanket efter en lang søvnløs nat ved Simons Størsø. Nu skal kroppen lige genfinde sig, men mon ikke min masokistiske del bringer mig tilbage i bokseringen ude hos Simons dinostør.

 

Kizuma line

 

Et par flotte hvide stør blev det også til under fiskeriet i Simons Størsø.

Et par flotte hvide stør blev det også til under fiskeriet i Simons Størsø.

PÅ FLADFISKETUR VED BORNHOLM

Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.

Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.

AF SVEN HILLE

FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.

En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.

Friske agn til fladfiskene

Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!

Her er lidt af det grej du kan få brug fo0r til de Bornholmske fladfisk.

Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.

 

Hvidovres Sport

 

Valg af fiskeplads til fladfiskene

Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand,  besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor  ikke ret længe på denne plads.

I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.

Fladfiskesucces fra start til slut

Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede  stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.

Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

 

I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.

På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!

Prøv selv de bornholmske fladfisk!

Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.

Sådan skaffer du agn til fladfiskene

Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk

Udlejning af båd til fladfiskeriet

Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk

 

Friluftslamd - et grønnere valg

 

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

 

Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

                                           Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

PIGHVAR FOR BEGYNDERE

Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus  Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.

AF RASMUS DITLEFSEN

MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.

Pighvar med hornfisk som agn…

Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…

Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.

Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng

Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.

Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.

Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.

Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…

olnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Pighvarrernes hugperioder kommer og går

Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.

Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.

Nye fiskepladser til pighvarrerne

Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.

Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Det rette grej til pighvarfiskeri

Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.

Masser af fiskepladser til pighvar

Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

 

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

 

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

HAVFISKERI: QUICKGUIDE TIL NATURLIGE AGN

En stor makrelfilet er en god allround agn til mange af havets arter. Her er det en kulmule, der ikke kunne stå for fristelsen.

Naturlige agn er super effektive til havfiskeri og mange af arterne, der træffes i saltvand, fanges kun på denne type agn. Her får du en præsenta­tion af de forskellige typer agn – samt en guide til hvordan de skaffes, opbevares og præsen­teres optimalt.

AF DAVID NIELSEN

 

NATURLIG AGN er overlegen i for­hold til kunstagn til de fleste arter i saltvand. Dette til trods, så fan­ges de fleste fisk fra båd i Dan­mark formentligt på kunstagn, da en overvejende del af havfiskeriet herhjemme foregår med pirk og ophænger efter torsk.

Alt afhængig af hvor man fisker, og hvad man fisker efter, så giver det god mening at skifte pirketak­let ud med et medetakel og få ag­net op med naturlig agn. Mange fisk har andre fisk som deres pri­mære føde, og derfor er en fiske­agn en suveræn agn til de fleste af havets fisk. De vigtigste typer fisk i kategorien af agnfisk er de fede og olieholdige fisk som ma­krel og sild. Disse afgiver en god mængde duftstoffer og har såle­des en høj lokkeeffekt. Hornfisk er en anden god agn til havfiske­ri. Den afgiver ikke duftstoffer i samme grad som sild og makrel, men til gengæld sidder den meget bedre på krogen end de to andre. Disse tre fisk har den fordel, at de kan opnå så store størrelser, at de kan udgøre en stor godbid for de større fisk – samtidig med, at det kan skæres ud i små stykker, der passer til mindre fisk.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Lav en flapper

En flapper er en hel fisk, typisk en makrel, hvor man har fjernet rygbenet. Med en skarp kniv skæ­rer man ind til rygbenet lige før halen og fører kniven langs med benene frem til lige før gællerne.

Det samme gør man på den mod­satte side. Herefter flyttes de to si­der til side og man skærer gennem rygbenet før hovedet. Resultatet er en agn med hoved og to fileter. Fileterne ”flapper” i strømmen og har store flader der afgiver duft. Fisken agnes enten på en stor en­keltkrog gennem hovedet eller på et dobbelt krog­sæt med den ene krog gennem hovedet og den anden gennem en af file­terne. Denne agn er god til lange, brosme, havkat, kulmule, større rokker og de forskellige hajarter. Til kulmuler og hajer behøver man ikke at bruge tid på at skære fisken ud på denne måde. Fisken er så glubsk, at man sagtens kan benytte en hel sild.

En hel sild kan også bruges til fiskeri efter lange, og agnen kan optimeres ved at tilføre den fi­skeolie. Det gøres enten ved at injicere olien med en sprøjte eller ved at hælde sardin- eller lakseo­lie ind i fisken gennem en tragt. Jeg tilfører olien hjemmefra og fryser agnen ned. På fisketuren medbringes agnene i en køleta­ske. Det er altid en god idé at hol­de fiskeagn på køl for at undgå, at de smatter ud og mister deres effektivitet.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Mindre stykker af fisk som agn til havfiskeri

De mindre stykker af fisk har mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges ved flådmede efter hornfisk og makrel, i små strim­ler til fladfisk og i større vimpler til pig-og slethvar. Prøv at sætte små bidder af fisk på ophængere, for eksempel på et makrelforfang. Torsk, kuller, hvilling, makrel, knurhane og fjæsing er blot nogle af de arter, man kan fange på den­ne måde. En vimpel af et stykke fisk monteret på krogen på hav­jigs/shads er meget benyttet til fiskeri efter helleflynder i Norge.

Metoden kan sagtens bruges til torsk, sej og lubbe herhjemme. Agnet pirk er en lidt glemt me­tode, men en filet, der agnes på pirken, er effektiv til havkat og lange. Sild, makrel og hornfisk kan man selv fange og fryse ned – eller de kan købes hos fiske­handlere og i supermarkederne. Om sommeren, når makrellerne invaderer vores farvande, kan man starte havturen med at fange makreller til agn, for der er intet, som slår en frisk makrel som agn.

Når vi snakker fiskeagn er tobis, brisling, sardin og ansjoser andre alternativer. Tobis kan købes på frost i mange fiskegrejbutikker, eller man kan fange dem selv med et sabiki-rig eller sildefor­fang. Ansjoser og sardiner kan købes på frost hos mange tyrkiske grønthandlere eller hos firmaer, der leverer råvarer til restauranter og pizzeriaer.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

 

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Skalrejer som agn

Frosne skal er en perfekt allround agn, der kan bruges til et væld af forskellige fiskearter. Den kan bruges hel, med hovedet fjernet eller helt pillet. En pillet eller groft pillet reje er en fin agn til fladfisk. Brug gerne et par stykker på krogen. En hel skalreje eller en reje uden hoved fisker godt agnet på en ophænger. Kombinationen af rejens duft og ophængerens farve er noget, der fungerer rigtigt godt til torsk og andre torskefisk.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

 

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Med muslinger på krogen

Muslinger er en overset agn til havfiskeri, og det skyldes nok, at der er mere arbejde ved at benytte denne type agn i forhold til andre agn. Der findes mange forskellige typer af muslinger, men herhjem­me er blåmuslingen den mest ud­bredte. Vil man selv samle sine muslinger, ja så ligger der et stort arbejde foran én. Heldigvis kan mange typer muslinger købes fri­ske eller frosne hos fiskehandle­ren eller i supermarkederne.

Friske blåmuslinger er løse i kø­det og svære at få til at sidde på en krog. Fisker man med mindre stykker efter fladfisk kan man be­nytte agnelastik til at surre kødet fast til krogen. Man kan komme en mængde friske muslinger i et hårnet, og en agn på størrelse med en golfbold er formidabel til fiskeri efter havkat. Når mus­linger bliver kogt let er de fastere i kødet og lettere at agne. Kogte muslinger kan opbevares på frost, så man altid har dem ved hånden.

Det faste muslingekød kan ag­nes på en større enkeltkrog ved at benytte agnelastik. Start med at surre det første stykke fast og byg derefter flere på én ad gan­gen, men sørg for at krogspidsen er fri. Igen en agn der er god til større fisk som havkat og langer.

Knivmuslinger er populære blandt hollandske og belgiske sportsfiskere, men er nærmest ukendt som agn herhjemme. Knivmuslingen er hamrende ef­fektiv til fladfisk og torsk, og den kan agnes uden brug af agnela­stik. Det er en billig agn, der har den fordel, at den kan genfryses efter fisketuren. Det eneste sted jeg kender til, som forhandler knivmuslinger i Danmark pt. er hjemmesiden seafishingbeads.dk

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Børsteorm og sandorm som agn til havfiskeri

Ormene er føde for mange forskellige fisk, og er derfor også en god agn – især til fisk som fladfisk, torsk, hvilling med videre, der lever ved bunden. Før i tiden kunne man købe friske sandorm i de fleste grejbutikker, men dette har ændret sig, så det nu er børsteorm, som er nemmest at få fat i. Der findes flere forskel­lige arter af børsteorm. De vokser hurtigt og er nemmere at dyrke end sandorm, så derfor er de ble­vet producenternes foretrukne.

Sandorm bliver 15 til 20 centi­mer lange, mens børsteormen kan blive op til en meter lang og tyk som en tommelfinger! Sandorm kan man selv pumpe eller grave i sandbund, som tørlægges ved lavvande. Der findes mange gode videoer på YouTube, der illustre­rer teknikken. Begge typer orm kan opbevares i køleskab i op til en uges tid. Det er dog vigtigt at kigge til ormene hver dag og fjer­ne eventuelt døde orm.

Den optimale måde at agne disse orm på er ved at benytte en agn­nål. Ved at ”sy” ormene på krogen punkterer man ormen og en mas­se af saften løber ud. Det er netop denne saft der bærer dufstofferne og med en agnnål minimerer man tabet af dufstof.

Rene Christensen er en af lan­dets skrappeste fiskere, når det gælder fladfisk, og fra ham har jeg lært et godt fif i forhold til opbevaring af børsteorm. Orme­ne kommes i en bakke sammen med plantesubstratet Kokonött fra IKEA og stilles i køleskabet. Substratet suger fugten til sig og René har haft held til at holde orm friske med denne metode i op til fem uger. Han har en spand med havvand stående og fugter orme­ne en gang imellem med dette med en forstøverflaske. Ormene tjekkes dagligt, og de døde orm fjernes. Mængden af Kokonött afhænger af bakkens størrelse og antallet af orm, men en tommel­fingerregel er to liter substrat til et kilo orm. Om metoden virker til sandorm skal være usagt, men det kan være værd at prøve.

Brug friske orm til dit havfiskeri

Friske orm er altid bedst, men det er ikke altid, at man kan skaf­fe disse. Et alternativ er GULP! ALIVE orm fra firmaet Berkley. Disse orm er kunstige, men lavet af 100% biologisk nedbrydelige stoffer. Ormene findes i en del forskellige varianter og købes i glas eller plastbokse, hvor de lig­ger i en væske af duft- og smags­stoffer.

Personligt har jeg haft stor succes med kombinationsagn på krogen: En rød GULP! orm og en frisk børsteorm. Dette fungerer godt til store skrubber og rødspætter. Fra min barndom husker jeg med gru konserverede eller saltede orm. Disse prøvede vi nogle gange, når vi ikke kunne få friske orm, men vi fangede aldrig noget på dem. Da jeg blev præsenteret for saltede orm på en fisketur med Jens Mærsk, der driver fiskeguide virksomheden La Vida Fishing, var jeg temmelig skeptisk. Jens fiskede med sine hjemmesaltede sandorm, mens jeg fiskede med friske orm – og jeg blev slået med flere længder!

Her følger Jens’ opskrift på saltede orm: Brug friske store sandorm, som lægges ud på avispapir eller et stykke sugende karton. Derefter drysser man lidt fint salt ud over ormene, men kun ganske lidt. De første dage skiftes papir og salt jævnligt, indtil ormene tørrer ind så de får en konsistens som sejt la­krids. Om sommeren tager denne proces ca. tre til fem dage og om vinteren ca. en uges tid. De fiskes med stykker på en til to centime­ter, hvor krogspids og modhager skal være helt blottet. Ormene kan ”holde” sig i flere måneder, og man har altid gode agn, hvis man ikke kan få friske. Når man har friske orm kan man bruge de mindste først og salte de resteren­de større orm, når man kommer hjem, anbefaler Jens Mærsk.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

 

 

 

 

Hvidovres Sport

 

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri ...

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri

 

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.