sep 17, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Søren Beck (tv) og Niels Godsk Jørgensen (th) nyder månen stå op over kronborg ombord på Fyrholm. Og hvarrer – ja dem var der masser af.
Efterår er fladfisketid – og lige nu er der et virkelig godt slet- og pighvarfiskeri i Øresund. Vi er taget med Martin Hubert fra Fyrholm og Spar Lystfiskeri – samt et gæng skrappe fladfiskedrenge på Sundet for at lure dem kunsten af.
AF JENS BURSELL
SÅ ER DET NU, råber Martin, idet han med kyndig hånd og et fast blik på marineelektronikken, placerer Fyrholm på en perfekt grusbanke, hvor der plejer at være godt med hvar. Jeg når lige at få monteret min sildefilet på et dobbelt krogsæt, og sekunder efter daler taklet hurtigt mod bunden. Kort tid efter stopper spolen på mulithjulet med at rotere, idet taklet lander på bunden. Der sker ikke noget lige med det første, men efter et par minutter kommer det første hug nede i bagenden af skibet – og kort efter har også Niels en fin hvar, der dunker i stangen.
De fleste af de hvar, som vi får i starten er slethvar – og det er da også en af disse, som kort tid efter inhalerer min agn. Det giver bare et par afmålte ryk i stangtoppen, hvorefter linen stille og yderst overbevisende strammes op. Det er en fin fisk, og inden læge kan jeg løfte en fin 1,2 kilos hvar op til fotografering på dækket.
Og sådan bliver det ved – kun afbrudt af et par tiltrængte spise, drikke og snakkepauser – plus et par springende tun NV for Kornborg, der stjæler opmærksomheden, når de springer fri af vandet og angriber makrellerne i overfladen, så vandet står i kaskader til alle sider to meter op i luften. Det gode fiskeri fortsætter det meste af dagen, og hen under aften kan vi tælle 30 hvarrer – mest slethvar men også et par fine pighvar.
Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.
Taklet til bundfiskeri efter pighvar
– Mit favorit takel til pighvar er bundet af 0,40 mm fluorocarbon, fortæller vores skipper Martin, der om nogen har styr på de tekniske detaljer. – Vi fisker normalt med et standard slæbetakel med en 60-100 cm krogtafs: Start med at binde en str. 1 enkeltkrog på med en 4-tørns blodknude og lad en tamp på cirka 15-20 cm stå. Stram knuden godt til. Af den linetamp, der nu står til bage, binder du en lille stinger ved at binde en trekrog str. 8-6 cirka 10-12 cm fra enkeltkrogen.
– Bind nu en svirvel i enden af krogtafsen. I den anden ende af svirvlen binder du cirka 30 centimeter 0,50-0,60 mm mono, og på den sætter de en anti-tangle bom med en blinklås, hvori du kan montere dit lod, som typisk er 100-300 gram – alt efter hvor meget strøm, der er på dagen. Bind nu den svirvel, der skal bruges til at connecte taklet med til hovedlinen så tæt på bommens top som muligt.
Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.
Klar til at fiske!
– Du kan bruge mange agn til pighvar, og hvis det skal være lidt let, så er helt almindelige sildefileter et rigtig godt valg, fordi det altid er så let at skaffe lidt friske sild her om sensommeren og efteråret. Medbring en skarp fileterings kniv, og skær et par fileter. Læg dem med skindsiden nedad og skær et par tynde strimler, som er cirka 1-1,5 cm brede i toppen og taperet tynde i enden, så de flagrer mest muligt i strømmen nede på bunden.
– Start med at montere den tykke ende på enkeltkrogen, så den sidder godt. Herefter lader du blot den frie stinger hænge og daske, for med strømmens hjælp vil den komme til at flagre helt perfekt omkring enden af din agn, når den fisker i strømmen nede over bunden. Hvarrerne suger ofte agnen ind med en grådigt så, og det betyder at man med denne teknik kroger helt perfekt.
– Når du fisker på denne måde er det en god ide lægge taklet forsigtigt ned i vandet, så det ikke kludrer op, inden det begynder at synke. Under nedsynkningen holder du et ganske svagt pres på spolen og stopper i det samme du mærker, at den rammer bunden. Herefter er det bare at vente på hug. Giv en lille smule line engang imellem, så du er sikker på, at du holder bunden. Når det napper, venter du med at gøre modhug, til der kommer en helt naturlig opstramning af linen – og så er det ellers bare om at hive flidspræmien om bord, slutter Martin
Har du selv fået lyst til at fiske fladfisk fra turbåd, så arrangerer Spar Lystfiskeri en lang række forskellige ture. Du kan booke og høre mere om fiskeriet hos Spar Lystfiskeri her.
En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.
sep 5, 2020 | Artikler, Medefiskeri, Rejsefiskeri
For et par år tilbage var Jan Larsen og kammeraten Rene Nielsen i Texas for at fiske med Bubba Bedre – The Gar Whisper, hvor han gjorde en fangst, der vil gå over I bade dansk og international lystfiskerhistorie. Han fangede nemlig en af de største alligator gars, der nogensinde er fanget i Trinity River, som gennem årtier har været kendt for netop dette fiskeri. Her får du historien om den kæmpestore fisk, der gav en episk kamp.
AF JENS BURSELL
SVEDEN DRYPPER, og varmen flimrer, da vi lægger vores flåd med død agn ud i en dyb pool på floden, hvor Bubba ved, at der er nogle kæmpestore alligator gars – eller pansergedder, som de hedder på dansk, fortæller Jan. – Vi har været oppe klokken fem for at komme ud, inden temperaturen bliver uudholdelig, men på trods af, at vi kun har været i gang i få timer, er det bare monster varmt.
På den store enkeltkrog sidder en kvart buffalo carp – som er den nordamerikanske ”version” af den karpe vi kender fra den gamle verden – og over den er der monteret et stort flåd, så man tydeligt kan se, når en fisk tager agnen.
PLUDSELIG går flåddet under, men kommer hurtigt op igen, fortsætter han. – Flåddet bevæger sig ikke, så vi tænker, at den nok ikke har taget agnen ordentligt, dernede i det grumsede vand. Vi venter 10 minutter – stadig uden at der sker noget – så vi beslutter at flytte til en ny plads. Men – da jeg ruller ind kan jeg pludselig godt mærke, at der er noget i den anden ende…
Vi er ankret op ved siden af et stort træ og inden vi har set os om, er fisken svømmet ind under træet, så nu er gode råd dyre. I et forsøg på at redde fisken forsøger Bubba og jeg at få stangen ind under træet nede i vandet – og det er selvfølgelig ikke helt let. Pludselig, mens vi roder rundt for at få stangen under træet – tager fisken det vildeste udløb på over 150 meter opstrøms, hvor den springer fuldstændigt vildt rundt, og til sidst knækker linen…fååårcckkkkk…
Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.
– It´s not over yet Jan, siger Bubba i bedste gar whisper stil. – Hva´- fa´en mener han med det, tænkerjeg… Linen er lige sprunget, og fisken er 150 meter væk oppe i floden. – Let´s try to find the line and tie it to your mainline agian, fortsætter han.
VI SEJLER OPTRØMS, og prøver at fange linen nede i vandet med vores takler, men uden held. Pludselige ser vi flåddet ligge og drive rundt, men desværre uden line. Men – nu har vi en fornemmelse af at linen måske er derude et sted i nærheden, så vi fisker ufortrødent videre med vores takler – og til sidst lykkes det sgu. – I think its gone, siger Bubba, men vi er optimistiske og binder lynhurtigt linen sammen igen. Da de to linestumper er bundet sikkert sammen, strammer jeg op – og – GUNK – så sidder den der!
FIGHTEN FORTSÆTTER i omkring tyve minutter, hvor den er oppe over vandet flere gange – og den trækker bare helt vildt. Fisken vil kun en vej – og det er ned i bunden. Jeg presser den benhårdt, så den ikke går i bunden eller i nogle af de mange grene der er langs bredden – og til sidst kan vi ånde lettede op, da Bubba kan lægge sin lasso om haleroden på den.
Selvom rebet nu ligger sikkert om halen på fisken og vi har fat i den lange ende – så er det stadigvæk noget af et hyr at få bakset den store fisk ind til land – på trods af at der er 350 heste på hækken til at manøvrere båden… Får at få flyttet fisken i vandet må vi næsten sejle sidelæns, men til sidst lykkes det dog at få kanet fisken ind på lavt vand ved en sandbanke cirka halvtreds meter fra det sted, hvor vi fik rebet om giganten.
Vi fik hurtigt krogen fri og skudt en stribe billeder, inden vi forsigtigt kunne genudsætte den enorme fisk, der var 247 cm, hvilket på ”alligator gar” skalaen svarer til estimeret 247 pund eller 113 kilo. Rekorden, som er en gammel svende fra 1953 er 276 pund og cirka 3 meter, og når vi tjekker op på fangsterne gennem tiden er den fisk vi fik nok blandt de fem største, der nogensinde er fanget i Texas. Bubba har på tredive års fiskeri kun selv fået en over 8 fod – og min fisk var 8,1 fod – så jeg kan ikke klage over at være uheldig, griner Jan.
Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.
På 80 punds line er fisken en potentiel verdensrekord, men Bubba har desværre ikke sin vægt med, så den må vi skyde en hvid pil efter. Men – det gør heller ikke noget, for uanset hvad er det en fantastisk oplevelse at fange så stor en fisk – og sætte den ud igen. Bubba mente han havde haft samme fisk på for seks år siden samme sted, da han guidede en amerikansk Soccer stjerne, men han havde knækket stangen, mens de havde fightet den, hvorefter de havde mistet fisken. Det kan sagtens have været den samme, for disse fisk kan blive et sted mellem 60 og 100 år gamle, siger eksperterne. Vi er blot på andendagen, og turen er hjemme – Rene fik en fin fisk på førstedagen på omkring halvtreds kilo – og nu dette monster. Vi er helt oppe at køre!
FISKETEKNIK: Når fisken tager agnen, går den som regel nedstrøms. Pansergedderne er sindssygt svære at kroge på grund af den nærmest krokodilleagtige mund med knogler og tænder overalt. Derfor giver man normalt fisken god tid til at få agnen helt ned i munden. Typisk gør man det, at man lader fisken gå nedstrøms over hundrede meter – og når den efter et stykke tid vender tilbage til sin standplads, er den som regel klar til at blive kroget.
Når der er så meget line ude, kan den nemt få fat i en gren eller et sunket træ – så man gør normalt det, at man sejler efter fisken efter hugget – uden at give modhugget, før det er ”klar”. Fisken fightes altid benhårdt, for lige så snart de er kroget – vil den gøre alt for at slippe fri – eksempelvis ved at svømme ind mellem grenene på et sunket træ.
Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!
sep 4, 2020 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Med hjælp fra hætten/tutten fra en tush eller kuglepen, er det pærelet at montere dit baitband: Kræng baitbandet op over hullet på tutten, stik rejens hale ind i – og skub baitbandet ned over rejen. Vupti – du er nu klar til at fiske.
Fjordrejer er en ekstremt effektiv agn til havørredene, men det er ikke altid lige let at montere rejen på krogen, så den eksponeres perfekt samtidig med, at agnen også præsenteret optimalt. Her får du opskriften på, hvordan det fikses super let med dobbelt baitband.
AF THOMAS KOPP KRISTIANSEN
ALLE KYSTFISKERE har sikkert oplevet, at havørrederne tydeligvis er på den ønskede fiskeplads, men, at de er komplet håbløse at få i tale. En af de typiske ´tricky´ perioder kan være om foråret, når hornfiskene indtager de danske kyster. Jeg ved ikke, om hornfiskene skal have hele skylden for et svært havørredfiskeri, men det kan de let få. Sensommeren og efteråret kan også være en af de perioder, hvor der virkelig skal graves dybt i ”værktøjskassen”.
I min egen søgen efter den perfekte agn til de svære ørreder, er jeg kommet frem til, at levende agn kan noget helt andet end blink, woblere og fluer på de svære dage. Levende agn som f.eks. regnorm, tobiser og børsteorm har jeg haft fint fiskeri med, men rejerne er en tand mere effektive. Rejerne er lettere at fiske med, der er mindre modstand i kastet, de er mere ´faste´ og mistes sjældent i kastet. Elastikkerne fra Stonfo er et alt afgørende virkemiddel.
Stonfos Bait Band
Ofte opstår de bedste løsninger ved tilfældigheder – og elastikkerne fra Stonfo fandt jeg, da jeg skulle binde helikopterrig til å-fiskeri med spinnere. Elastikken skulle sikre, at stingeren forblev tæt ved spinneres krop, og dermed give en bedre krogning.
Stonfos Bait bands er produceret i meget stærk blød gummi, som er tiltænkt pellet´s til karpefiskeri. Der er lavet et større hul til agnen og et lille hul til krogen. Og det virker både simpelt og perfekt – også til rejer. Der er mange muligheder med elastikkerne – og de er ikke blot oplagte til ørredfiskeri med rejer – men også til aborrefiskeriet. Det gælder bare om at være kreativ i dit fiskeri.
En aften sad jeg i mit fiskerum, og nørdede med forskellige teknikker med elastikkerne. Først på nogle kystblink, så på en kystwobler, derefter med softbait og pludselig sad elastikken med krogen perfekt på en 3D Manic Shrimp fra Savage Gear. Den utrolige naturtro reje fra SG fik mig til at tænke, det skal prøves på en rigtig levende reje…!
Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.
Premiere med baitband teknikken
Fiskeriet efter havørrederne gik fint på de første ture med den levende reje, men dog kneb det en anelse med, at få den levende reje i elastikken, uden at rejens ben og følehorn røg af. Først prøvede jeg med fingrene og bagefter med en pean, som hjalp lidt, men det var stadig ikke helt tilfredsstillende. Der skulle helt klart findes en bedre metode, når elastikken skulle sættes på rejen, for ellers kunne jeg jo lige så godt placere krogen i rejens hale eller lign. Hvor idéen med kuglepen hætten kom fra, kan jeg faktisk ikke huske, men ´hætten´ løste problemet med et snuptag.
Hætten gjorde det vanvittigt let at placere elastikken om rejens krop – først sætter man elastikken på hætten, derefter stikker du rejens hale ind hætten, så krænger du elastikken af hætten, ned over rejen – og elastikken sidder perfekt.
Fordelene med elastikkerne
Der er flere gode fordele ved elastikkerne, end at undgå en spiddet reje, som dør hurtigt. For det første sidder rejerne godt fast, dog uden at elastikken sidder alt for hårdt fast om rejen. Samtidig fisker rejen meget mere livligt, og kan tåle adskillige kast uden at ryge af. Min erfaring med rejerne er, at friske rejer fisker langt bedre end en død reje. Jeg skifter rejen ud, når rejen mister sit transparente look, og eller når rejen får et grå lyst skær. Elastikkerne er overraskende stærke, og kan normalt tåle flere fisketure. Og så giver montagen den perfekte eksponering af krogen, hvilket bidrager til en god krogning.
Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere – og du opnår en bedre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.
Rejernes størrelser
Fjordejerne kan variere i størrelserne fra plads til plads. Den ene dag fanger du masser af store flotte rejer for så næste dag på selvsamme plads, at fange mindre rejer. Derfor kan det godt svare sig, at have elastikkerne i to størrelser. Jeg bruger kun de to mindste elastik størrelser fra Stonfo, som dækker mit behov.
Som tommelfingerregel foretrækker jeg at bruge de rejer, som jeg selv ville pille og spise, da de størrelser passer godt til elastikkerne. På de dage, hvor du fanger mange rejer, kan det kan godt svare sig, at sortere ud i rejerne. Sæt de små rejer fri, da de ofte er for små til, at de kan bruges til elastikkerne. Efter et par ture ved du hurtigt, hvilke rejer og elastikker, som passer til hinanden.
Et andet godt råd er, altid at have flere kuglepen hætter med. Det er altid ærgerligt at stå ved vandet og finde ud af, at dine medbragte ´hætter´ er alt for store eller for små.
Fang rejerne
Jeg anbefaler, at du selv fanger dine rejer, hvor forår/sommer er top perioden, men de kan også sagtens kan fanges hen på efteråret. Du vil hurtigt lære mere om rejernes levesteder, og vil uden tvivl blive overrasket over, hvor meget liv der er under en halv meters dybde. Som en bonus vil det give dig en god indsigt i, hvad havørredens menu består af.
Om sommeren er det normalt ikke noget problem at fange rejerne til dit fiskeri, men på ´kolde´ sommerdage, kan rejerne godt være lidt sværere at finde end på varmere dage. Hvis du sidste gang fangede mange rejer på kun 30-40 cm´s dybde, kan du sagtens opleve, at næste dag er rejerne nu på 1 meters dybde.
Man kan bruge mange forskellige nettyper, når der skal fiskes efter rejer. Klassiske rejebove/rejenet er effektive og leverer varen. Jeg bruger selv et kystnet fra Kinetic (Net Creek), som er tilpas finmasket til fiskeriet efter rejerne, og bruger det samme net til landing af havørrederne. Det gør, at jeg ikke er nødt til at slæbe både rejenet og landingsnet med. Det kan virke lidt dovent, men er mere praktisk.
Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.
Under transport kan det godt svare sig, at bruge en agnpumpe og gerne opbevaret i en f.eks. køleboks eller lignende. Det er nemlig hamrende ærgerligt, at stå med en portion døde rejer pga. dårlig opbevaring. Levende rejer fisker væsentligt bedre end døde rejer.
Fiskeriet med rejer
Det praktiske fiskeri foregår bedst med et flydende bombarda flåd. Jeg har gode erfaringer med Milo´s flydende model med rød indikation. Flåddet kaster virkeligt godt, og jeg kan let set flåddet på stor afstand – uden at flåddet laver større ravage i overfladen. Det flydende flåd skal spinnes langsomt ind. Hvis der spinnes for hurtigt, vil rejen skøjte i overfladen, og har dermed mistet den lokkende naturtro præsentation.
Intermediate eller synkende flåd bruger jeg stort set kun ved dybere steder eller strømsteder.
Et forfang på 150-180 cm med en tykkelse på 0,23-0,26 mm. passer fint til en spinnestang på 10 fod. Længere stænger kan også anbefales, men jeg kan dog ikke anbefale kortere stænger end 9 fod, fordi rejen ikke bliver ´løftet´ fri fra vandet ved kastet, hvorved den mistes med stor sandsynlighed.
Der skal spinnes hele vejen ind, og sørg for at have stram line, så du kan mærke, hvad der sker for enden af linen. Hvis man fisker med alt for løs line, og lader flåddet passe sig selv, bliver det svært at genudsætte en fisk, som har slugt både reje og krog. Man skal derfor fiske med stram line, og mærke efter forsigtige puf fra havørreden. Når du mærker puf fra havørreden, holder du bare stangen og lader fisken tage rejen og vende. Derefter ruller du ind uden et stort tilslag, hvorefter du – forhåbentlig – mærker tyngden fra fisken. På den måde vil krogen ofte sætte sig i fiskens mundvig, og havørreden kan eventuelt let genudsættes.
Jeg bruger både enkeltkroge i str.6-10 og trekroge i str.12-14. Årsagen til de relativt små kroge er, at krogenes proportioner passer fint til rejens størrelse – og så kroger de bedre.
Her kan du se, hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.
Fordele og ulemper
Det er meget svært at ignorere rejernes effektive egenskaber, men det betyder bestemt ikke, at du skal sælge alle dine kystblink og fluer og kun fiske med rejer. Markedet er fyldt med virkeligt gode kystblink/woblere med effektive egenskaber.
Jeg syntes, at de forskellige metoder supplerer hinanden fint. Fiskeri med blink er den hurtigste metode til at afsøge større områder, hvor fiskeriet med rejerne bestemt er en mere langsom metode. Teknikken kan føles lidt langsom og ´tung´, når der skal affiskes større arealer.
Ved opsøgende fiskeri vil blinkene sikkert fiske lidt mere effektivt end rejerne, men blinkene vil ikke slå rejen, når først fiskene er fundet. Jeg har ved flere lejligheder startet mit fiskeri med blinkene, og derefter haft følgere, som ikke kunne fristes. Det kunne rejen derimod.
Det opsøgende fiskeri med blinkene hjalp med at finde fiskene. Det er ikke sikkert, at man havde fundet fiskene med rejer, da din fiske radius med metoden er væsentligt mindre.
Mit råd er derfor, at fiskeriet med rejerne er et virkeligt godt supplement til dit havørredfiskeri, når fiskene er lokaliseret. Det er altid gavnligt, at være nysgerrig på sit fiskeri. Knæk og Bræk!
Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.
aug 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Medefiskeri
Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.
AF JIM PEDERSEN
HAVNEMAKRELLERNE kan fanges på et utal af måder – og den ene er ikke finere end den anden. Du kan bruge alt fra mindre pirke med makrelforfang, som vist på fotoet ovenfor – over fluegrej – til det mere traditionelle medegrej, som i generationer har stået tidens test på de danske moler.
FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul. Dette er den fedeste måde at fiske makrel på. Det super geniale ved makrelfiskeriet er, at du skal stå tidligt op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.
STEMNINGEN er meget vanedannende. For mit eget vedkommende startede det, da jeg gik i folkeskolens fjerde klasse, og jeg har været hooked lige siden. Det er ikke en advarsel, men derimod en anbefaling.
Mange havnebassiner har en dybde på omkring 8-10 meter. Om morgenen kan du starte med at fiske på 3 – 4 meters dybde. Du forsøger dig frem med at fiske dybere en halv meter ad gangen, indtil du fisker på et par meters dybde. Hvis dybden i havnen er 4-5 meter, starter du med at fiske midt i vandet. I arbejdet med at afsøge dybderne her, skal du være meget opmærksom på, at få afprøvet at fiske lige over bunden. Her kan der stryge små-stimer af makrel rundt dagen igennem.
Flåddybden er meget vigtig. Havnemakreller er ikke meget for at ændre på den dybde de svømmer i netop nu. Du er derfor nødt til at prøve forskellige dybder, indtil den rette dybde er fundet. På vanskelige dage, kan mindre end en halv meter gøre stor forskel.
Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.
THE ZEN MOMENT: Pludselig afbrydes freden og roen. Flåddet forsvinder lynhurtigt langt, langt ned. En makrel har taget agnen – og flåddet forsvinder i stilhed med en uvirkelig hastighed. Det er lidt ligesom et stjerneskud.
Pludseligt, voldsomt og uden en lyd. Det er NU du skal være klar og give tilslag. Kroger du makrellen, starter der nu en forrygende fight. Makrellen er én stor muskel, og den pisker rundt fra den ene side til den anden. Det er utroligt, at en makrel på bare 500 gram kan være så stærk. Spolen på dit hjul pisker rundt, når makrellen tager udløb. Det er det her, jeg drømmer om hele vinteren – en vild fight med en havnemakrel.
Der er en stor forskel på at fighte makrel fra havnekaj frem for at fighte makrel under kastefiskeri med blink. Du kan opleve lidt det samme, når du fisker makrel med flåd fra båd. Makrellen fighter altid fantastisk, men der sker noget særligt, når du fighter makrel nogle meter lodret nede i vandet. Det er som om den har uendelige kræfter og ikke vil give op, når den drøner af sted. Først i den ene retning og så den anden retning.
SÆSON: Fra sommer til efterår kan du fange makreller i havnebassinererne. Betingelsen er først og fremmest klart vand, og det vil sige, at der helst skal være fralandsvind. I sin evige jagt på føde, ender makrellen ofte i en slags blindgyde – ofte inderst i et havnebassin. Og – måske er det ikke så tosset en idé endda, fordi makrellens fødeemner har det på samme måde. De kan heller ikke finde ud af, at komme ud af blindgyden.
I hvert fald ikke lige med det samme. I starten af sæsonen er makrellen planktonæder. Her kan du opleve at se stimer af makrel svømme lige under overfladen med åben mund og udspilede gæller. Disse makreller kan være meget svære at fange. Senere æder makrellen andre småfisk, fx sildlinger og tobis – og så går det bedre med at fange den.
Sådan – her ser du en flot makrel taget på glideflåd en tidlig morgen.
TEKNIK: Du skal bruge et flåd med gennemløb i bunden af flåddet. Det skal være slankt og med en bæreevne på omkring 2-10 gram. Brug det lettest mulige på dagen. Nogle kalder den type flåd for et penneflåd eller waggler. Er der lidt gang i vandet med strøm og bølger, kan det være en ide at bruge et flåd af typen avon. Det hedder et flåd og ikke en prop. En prop er noget der er i toppen af en vinflaske. Et flåd er ikke bare et flåd, ligesom en bold ikke bare er en bold. Kan du forestille dig fodboldlandsholdet bruge en badebold eller tennisbold? Sikkert sjovt at se, men det duer ikke rigtig – vel.
En vigtig ting ved fiskeri med glideflåd er stopknuden. Den skal være så lille som muligt, så den ikke generer under kastet. Jeg bruger altid sytråd til at binde stopknuden med. To gange rundt om linen – en almindelig kællingeknude – en omgang rundt om linen og så et par kællingeknuder og måske en gang rundt mere. Er den bundet ordentlig, sidder den fast, men den må ikke sidde mere fast end den kan flyttes op og ned, hvis du vil skifte dybde. Mellem stopknuden og flåddet skal der være en lille perle med et lille hul. Afstanden mellem krog og bly skal være en meter og krogen skal være nederst. Jeg bruger for det meste en lille tre-krog i størrelse 8-10.
MAKRELLER kan fanges rigtig mange steder og på mange måder i Danmark. Her vil jeg gennemgå fiskeri med naturlig agn og glideflåd, som det fiskes fra en havnekaj. Du kan fange makrel i mange af de danske havne. Der er havne, hvor der kommer makrel hvert eneste år, og der er havne, hvor makrellen kommer mere eller mindre tilfældigt i jagten på føde. Det gælder om at have fingeren på pulsen og være klar. Det er aldrig til at vide, hvornår stimen forsvinder igen.
KØBENHAVN: Her fortæller Jan Kristoffersen fra Jan’s Lystfiskershop, at det især er i bunden af havnebassinerne ved Orientkaj og Sundkaj du finer makrellerne. Og hvis du kan komme til på Langelinie, er det også et hot-spot. Jan fortæller, at chancerne for makrel er bedst fra solopgang og et par timer frem. Her er der mange, der bruger den lille agnfisk, der bliver kaldt smelt. Den kan købes i flere grejbutikker, bl. a. Jan’s Lystfiskershop. De kan være lidt løse i kødet, men det går fint at sætte krogen lige bag øjet, foran gællerne. I Københavns Havn er det afgørende, at der er vestlige vinde for at få det klare makrelvand. I løbet af sensommeren, er det er godt tegn, at der er brandmænd i vandet.
Tænk engang, – hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.
HELSINGØR: Her kan du fange makrel i Statshavnen meget tidligt om morgenen, og en flåddybde på cirka tre meter er et godt udgangspunkt.
KALUNDBORG HAVN: Lidt overraskende for mange er måske, at der kan være et forrygende godt makrelfiskeri i Kalundborg Havn. Her kan store stimer af makrel forvilde sig ind. Det er igen især i bunden af havnebassinerne, at du finder fiskene.
KNUDSHOVED FÆRGELEJE er det sted jeg vil satse, når det gælder makrel på Fyn. Der kommer ofte stimer forbi molerne, men om de også kan fanges i selve havnebassinet må komme an på en prøve. Igen er det fra solopgangen og et par timer frem.
ÅRHUS HAVN byder på et kanon fiskeri efter makrel. I år ankom makrellen allerede midt i maj, og dér vil den kunne fanges indtil sent efterår. Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidl. Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, fortæller, at han fangede makrel i havnen i december 2017, så det kan også lade sig gøre sent på sæsonen!
Fiskeriet foregår især i det nordlige bassin, det med Udsigtstårnet. De skrappe drenge står i bunden af basssinet og fanger mange makrel, så det er bare med at stå tidlig op eller blive længe oppe. Fiskeriet er bedst ved solopgangstid. De bedste fangster på glideflåd gør de fleste med smelt, som bl.a. købes hos, Fishing Gear i Fredensgade.
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn’s nordmole er et fiskeparadis året rundt og selvfølgelig også i makrelsæsonen. En visionær havnebestyrelse har valgt, at give adgang til lystfiskere og alle andre der holder af en tur på molen. Modsat alle andre havne, har man valgt, at opsætte ”terrorhegnet” på langs af molen. Alle andre havne har spærret for adgangen, på en meget mere restriktiv måde, således at gode fiskepladser og rekreative områder har et ”adgang forbudt-skilt”, i stedet for et ”velkommen-skilt”.
SKAGEN HAVN I området omkring den store vestmole kan du fiske makrel i hjørnet og langs Krydstogtskajen samt ude på Pier 10. Når vejret er til det, er der et forrygende fiskeri. Dybden er 10-12 meter, og det kan godt betale sig at fiske helt nede på 6-8 meter, når morgenracet er slut.
HIRTSHALS HAVN I denne store havn er det muligt at fiske makrellen med flåd fra Vestmolen og Tværmolen. Der kræver, at vandet er klart og roligt. Makrel len fanger du her på omkring tre meters dybde, men også dybere.
HANSTHOLM HAVN er kendt af mange lystfiskere. Der er mange muligheder, men de er helt afhængige af vejret. Fiskeriet med glideflåd, vil jeg koncentrere i yderbassinet fra den højre mole. Generelt kan man sige om Hanstholm, at det kan være svært at ramme de gode dage med roligt og klart vand. Men når du så rammer dage med klart vand, kan du opleve et forrygende fiskeri.
Både i Hirtshals og Hanstholm er det populært, at bruge tobis som agn. Kvaliteten kan dog være meget svingende, så det er en god ide at være forberedt med alternativ agn.
THORSMINDE HAVN kan til tider have et godt makrelfiskeri. Du kan fiske makrel i kanalen og på ydersiden af molerne. På ydersiden skal du lige være opmærksom på stenene, der kan være meget glatte. På en varm sommerdag med østenvind plejer det ikke at være noget problem – og her behøver flåddybden ikke være mere end et par meter.
HVIDE SANDE HAVN er kendt vidt og bredt for sine gode fiskemuligheder. Der gælder særlige betalingsregler for adgang til fiskeri fra havn og moler i Hvide Sande – tjek denne hjemmeside: http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/betalingszoner
ESBJERG HAVN er lidt anderledes end andre havne. Den ligger i Vadehavet, og her hersker det daglige tidevand over fiskemulighederne. Der kan til tider være ganske mange makreller. Mange fisker udelukkende med blink og ophænger. Vandet kan være ret grumset, og det kan være forklaringen på, at der stort set ikke fiskes med flåd og naturlig agn. Men er du på de kanter, så giv det en chance.
Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.
jul 26, 2020 | Artikler, Medefiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.
I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der giver store fisk i den helt grove kaliber!
AF POUL BERTHELSEN
”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.
Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.
Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.
En forrygende fiskedag
Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.
Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.
Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.
Et nyt mallevand
Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.
Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.
Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.
Chao phraia
Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.
Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.
Monsterhugget
Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.
Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.
Denne arapaima til Poul Berthelsen blev af guidrne estimeret til over 200 kilo.
Arapaima gigas
De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.
Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.
Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.
Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.
Barramundi i rismarkerne
Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.
Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.
Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.
Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.
jun 23, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.
Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.
AF ANDREAS AGGERLUND
VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.
Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…
– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.
De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.
– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.
Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.
– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.
JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.
– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.
EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.
Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.
Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.
Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.
TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…
GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.
TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når
Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.
Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.
jun 21, 2020 | Artikler, Medefiskeri
Suderfiskeriet byder på masser af spændende udfordringer og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Følg med Daniel Skovly til sudersøen.
AF DANIEL STORMLY
Varme, sol, fuglekvidren og masser af farver efter den døde vinter. Dufte, der er savnet, rammer dig fra den ene dag til den anden, som en mur midt i ansigtet – efterfulgt af en bølge af nydelse og velvære gennem kroppen, når du trasker morgentræt afsted på vej mod søen.
Sommeren er kommet! For mit vedkommende betyder det blandt andet, at det er tid til at smide nogle fredfisketure ind imellem rovfisketurene, når jeg er hjemme i Danmark, og ikke er på fiskerejser. Men Covid-19 har som for så mange andre også i mit tilfælde, sat en stopper for alt for mange planer og rejser. Men – det har bare betydet rigtig meget ekstra tid til fiskeeventyr herhjemme.
Jeg ringer derfor til én af mine kammerater, som jeg hovedsageligt fisker fredfisk med, og hører om det ikke er på tide at strikke en tur sammen. Enigheden er urokkelig, datoen bliver sat, og vi aftaler, hvor slaget skal stå. Planen er at fiske i ét vand, som vi begge bruger en del tid på, på grund af dets mange muligheder og ikke mindst indholdet af fisk, der kan holde enhver specimenfisker søvnløs om natten! Og det er denne søvnløshed, der efter min mening er grundstenen til en stor del af mit eget drive: Arbejdet og tiden, du er villig til at lægge i det. Kilometerne du er klar til at køre, afstanden du er klar til at rejse, og tanken om hvad der ellers lurer under overfladen. Jagten på kicket, drømmene, eventyrerne. De uendelige tanker og ønsket om at opleve den dag, hvor det vil lykkedes at få fisken du tænker på i dine hænder. Dette er bogstaveligt livets reneste form efter mit hjerte – og heldigvis også mange andres.
Det er selvfølgelig også disse drømme, der på denne alt for tidlige morgen får mig til at fare op som besat for at slukke alarmen på mobilen, og gå direkte i gang med morgenmaden – nærmest sovende. Intet slår æg, pølser, og friskpresset appelsinjuice, når man skal have en god start på dagen! Køleskabet bliver som altid tømt ned i køletasken inden afgang, hvorefter den morgenkolde bil triller afsted ud i mørket, mens jeg lige tænker alt igennem én sidste gang, så jeg ikke glemmer noget. Den ypperste form for dovenskab er jo at gøre tingene rigtigt første gang, som den gamle altid sagde! Som i de fleste tilfælde bruges køreturen til vandet på at vågne og tænke lidt ekstra over turens plan – samt overveje om éns plads overhovedet er ledig! Thats the game.
Fremme ved søen
Bilen bliver parkeret på det nærmeste lovlige sted, og det er ikke altid lige nemt at finde et sted, hvor bilen bare kan holde problemfrit. Trolly’en bliver læsset til bristepunktet, så turen kun skal vades én gang, hvorefter jeg går mod pladsen. Heldigvis er pladsen ledig, og så skal der arbejdes! Jeg får slået min brolly op under et træ, men venter med at kaste taklerne ud, da min kammerat ikke er dukket op. Det viser sig så, at han bliver en halv dags tid forsinket på grund af overarbejde, og så må jeg jo i gang med stængerne! Af ren venskabelig respekt har jeg besluttet ikke at lægge mig i nærheden af, hvor jeg ved min kammerat fisker for tiden, så vi bliver enige om, at jeg kan lægge to karpestænger på spots ude i suppen, og to suderstænger langs kanterne, så han selv har masser af plads til sine uberørte spots, når han ankommer.
Jeg får flere flotte karper i løbet af morgenen med et par seriøse drøn imellem! Det éne karpetakel bliver smidt på en overgang fra hård til blød bund ude midt i ingenting, langt fra land, og den anden på kanten af ét muslingebælte ikke langt derfra. Begge takler har bare fået en lille smule foder omkring, da karperne, som er næsten dobbelt så gamle som jeg selv, er så snu, at de ofte går i en stor bue udenom kæmpestore fodringer, fordi de tidligere er gået i fælden i utallige gange gennem livet.
Det ene sudertakel bliver smidt på total sumpet bund tæt på en oversvømmet gammel rådden siv rodnetskant, der rejser sig fra over en meter vand til en halv meter ind mod land. Det andet bliver smidt klods op ad en stor sivskov med blød bund overalt, men i ét hul på tre kvadratmeter med hård bund, der er én halv meter dybere end alt det andet. Selv kanterne til hullet er ren blød mudder.
Bidmelderne får lige et sidste tjek.
Disse takler får ikke for lidt foder, da der ofte skal en del til at stoppe en suderflok efter mine erfaringer. Fælderne er sat, bidmelderne og receiver tændt, og karperne fortsætter med at springe på to af min kammerats spots. Fiskefeberen gør den i forvejen varme sol nærmest ulidelig! Men heldigvis kan jeg høre makkeren komme rullende med sin trolly godt svedig og frustreret over forsinkelsen. Han er hurtig til at hive nogle dugkolde op af køletasken, så man kan lidt igen, som man siger. Hans camp bliver sat op, hans fælder lagt og så er det på tide at sætte sig ved siden af hinanden og kigge udover vandet. Timerne går med skålen, godt humør, kammeratskab og en evig snak om alt og ingenting, imens endnu en smuk rødlig solnedgang blev oplevet ved vandet med fuglesang, inden det er sengetid.
Fugl eller hug?
Den varme nat forløber stille – i hvert fald i forhold til fisk! Men fugle er der nok af… Klokken cirka halv fem om morgenen river min receiver mig ud af min bedchair med et halvhjertet run fra suderstangen i hullet nær sivskoven. Jeg når ikke én gang at få mine waders på, der ellers står klar, så de er lige til at hoppe i. Det viser sig så at være én blishøne, hvilket jeg konstaterer, da bibberiet stopper på vej hen mod stængerne, hvorefter fuglen kommer op. Satans! Den situation kender de fleste.
Jeg beslutter mig så for at gå tilbage til brolly’en efter at have fået blishønen til at smutte med lidt klassiske armbevægelser og “slange hvæs lignende” lyde. Jeg tager mine waders på, inden jeg skal til at lægge stangen om, da vandet er jævnt morgen koldt! Men – jeg når kun lige at trække den ene waders støvle på, da scenariet gentager sig: Tre sekunders bipperi efterfulgt af stilhed. Da jeg denne gang kommer helt ud til stangen med waders på, ser jeg så ikke nogen fugl, men en koncentreret bobbelsky midt i hullet, hvor jeg fisker. Idet jeg retter blikket mod min stangspids, bukker stangen langsomt men sikkert til venstre over mod spottet, hvor jeg lynhurtigt får løftet stangen og spændt bremsen samt lagt pres på.
Fast fisk!
Min kammerat får søvnigt fremstammet inde fra sin bivy, om der er fisk på. Jeg svarer ikke lige dér, da jeg med det samme kan mærke, at linen som ventet sidder fast i kanten på det bløde hul, hvori linen har skåret sig ned. Jeg kan ikke en gang mærke fiskens bevægelser, og beslutter mig lynhurtigt for at slippe presset på fisken og mudderet. I samme sekund bliver der dog trukket line den anden vej, og med et svup river linen sig fri med fiskens egen kraft, hvorefter stangen bukker sammen. Fighten kan begynde, og suderen arbejder sig ud i suppen. Først her råber jeg tilbage til min kammerat, at der er fast fisk!
Inden jeg får stoppet fisken, når jeg lige akkurat at blive i tvivl, om det kunne være en karpe med den fart fisken har på, men jeg kan godt mærke på den måde den alligevel følger lidt med, at det nok er en god suder. Det meste af fighten foregår faktisk lige foran mig, da fisken ikke rigtig svømmer så meget væk, men til gengæld voldsomt nedad med hvirvler i overfladen på omkring en kvadratmeter.
Makkeren er i mellemtiden kommet over og rækker mig nettet ind over mudderet imellem os. Fisken vil efter små otte forsøg ikke helt op til overfladen, og i takt med, at jeg begynder at blive overbevist om, at det nok ikke er en helt lille suder, får makkeren mumlet bagfra, at det ser ud til at være en god fisk. Da fisken viser ryggen første gang, kommer beviset på, at det er en rigtig fin suder. Jeg har aftenen før snakket om, at jeg efter at have fået en stor karpe, godt snart kunne tænke mig ét jern af en suder derfra, så jeg kan kun være godt tilfreds nu.
Et fantastisk væsen
Lige præcis, da solstrålerne dukker op over trætoppene på den anden side, misser jeg det første netningsforsøg, da fisken bare eksploderer ved nettets tilstedeværelse, og går skråt udad igen. Jeg får vendt fisken rundt, og denne gang glider den over netrammen! Makkeren og jeg kigger hinanden i øjnene, idet jeg løfter fisken op af vandet i netrammen: – SÅDAN!! Fisken bliver lagt på den våde måtte, og idet vi får pakket den ud af nettet, viser den smukkeste fejlfrie suderhun sig for os, og den er perfekt kroget i undermunden. – Endelig en god suder fra dette vand, tænker jeg.
Vi ser med det samme, at hun lige har smidt rognen, men den trækker stadig vægten ned på 3650 gram, når den våde vejepose er trukket fra. Vi får taget et par hurtige billeder med trætte sammenknebne øjne i morgensolen, imens smilet, bakket op af mine ubørstede tænder, er svært at holde tilbage. Jeg nyder hvert sekund af den korte tid med fisken på land. Jeg har altid syntes, at der er noget magisk over suderen; de ildrøde øjne, det gyldne skær i den mørke fisk, finnernes form, og skællene, der er så fine, at de nærmest ikke kan mærkes. Og så er der selvfølgelig den enorme styrke, de besidder – størrelsen taget i betragtning! Et fantastisk væsen.
Catch & release
Da jeg sætter mig på knæ i den mudrede vandkant med fisken i favnen klar til genudsætning, bliver jeg som altid gennemstrømmet af følelser. Og det er de følelser, som man kun får sådan her. De følelser man bliver ved med at jage og som gør, at man bliver ved med at kæmpe sig fremad, når det gør ondt, og fiskeriet er lort. Det er svært at beskrive, hvad følelserne helt præcist er eller består af, og det er nok forskelligt fra person til person, hvad man får ud af at kæmpe sig frem til en target fish.
Lige meget hvor jeg er i verden, og hvad jeg jager, bliver jeg, når det lykkes, altid ramt af følelserne af at leve i nuet, at opnå drømme, samt være ét med naturen og universet, som det er skabt. Adrenalin kicket, det at dele mindeværdige øjeblikke med ligesindede eller folk man holder af – og tilfredsstillelsen af at have kæmpet sig frem til noget i en verden man ikke kan se eller er herre over – det er bare fantastisk. Og alligevel er dette nok ikke engang halvdelen af følelserne man oplever, hvis man rigtig skal mærke efter. I hvert fald kan disse følelser ikke erstattes af noget andet – og især er det en helt speciel følelse, når man i stilhed ser en fantastisk fisk svømme tilbage gennem vandet i morgensolens skær. Præcis som det sker denne morgen.
jun 11, 2020 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Sommeren er over os, og hvad er bedre en at benytte det gode vejr og fridage til lidt fiskeri? Vores havne og moler er netop nu fyldt med mange forskellige fiskearter, der byder på gode oplevelser – både for enden af stangen, på tallerkenen eller efter en tur på grillen.
AF DAVID NIELSEN
DE DANSKE HAVNE OG TILHØRENDE MOLER byder på et spændende fiskeri året rundt, men særligt i sommertiden er disse pladser velbesøgte. Det gode vejr får mange lystfiskere til at komme ud med snøren og samtidigt er der mange fiskende turister. Desuden får havne og moler også besøg af det vi kan kalde sæsonfisk hen over sommeren, og derfor er udbuddet af forskellige arter man har mulighed for at fange, meget større i denne tid.
For mange er det netop spændingen ved ikke at vide, hvad det er der hugger, der er drivkraften i fiskeriet og for andre er det tilgangen til at kunne fange en stribe gode spisefisk til middagsbordet.
Vores havne er kendetegnet ved at have dybere vand end det omkringliggende vand. Mange steder er der dybere sejlrender, der fungerer som en hovedvej for skibene, men som også får samme funktion for fiskene, der kommer fra dybere vand. Inderhavnene giver læ og rolige forhold og på ydermolerne kan man kaste sin agn ud på åbent hav. Molernes stensætninger har samme kendetegn som et naturligt rev og derfor er hele den maritime fødekæde tilstede her. Med andre ord virker moler og havne som magneter på mange fisk, og derfor har det også en stor tiltrækningskraft på lystfiskerne.
TIL HAVNENS SOMMERGÆSTER hører hornfisk og makrel. Begge arter kommer i stimer, og støder man først på dem, kan der gøres gode fangster. Hornfisken indfinder sig i slutningen af april, mens de første makreller normalt dukker op i juni. Begge arter spiser mindre fisk som tobis, sild og brisling, så den bedste måde at fange dem på, er enten ved at fiske med en af de førnævnte arter eller med kunstagn, der imiterer mindre fisk – eller med den ægte vare.
SPINNEFISKERI med blink eller kastepirke er effektivt, fordi man får affisket større områder. Varier indspinningen, så de forskellige vandlag bliver gennemsøgt. Når først den rigtige dybde er fundet, fisker man der. Som hovedregel træffes hornfisken højt i vandet, hvorimod makrellen kan være mere uforudsigelig.
Med et makrelforfang kan man fange flere makreller ad gangen. Makrelforfanget er et paternostertakel med 3-5 tavser. På hver tavs er der bundet en makrelfjer, som er en slags flue, bundet på en sølvblank krog og med en vinge af flashmaterialer. Oftest er fluens hoved bundet af rød bindetråd og som regel er der monteret en selvlysende perle foran krogen. I enden af forfanget monterer man en lille pirk eller et lod.
Makrelfjerene efterligner små fisk, og krogene får liv, ved at stangen hæves og sænkes i små ryk – som ved pirkefiskeri på havet. I mange grejbutikker kan man købe fem makrelforfang for 100 kroner, så det er en fiskeform, der er billig i grej!
Sildeforfang ligner til forveksling makrelforfang, dog er krogene noget mindre. Et sildeforfang fiskes også med pirkebevægelser, og her gælder det også om at få afsøgt forskellige dybder. I foråret og efteråret kommer de helt store rykind af sildestimer, men mange steder er det også muligt at fange sild hen over sommeren.
Med mindre blink som dette, er der gode chancer for makrel, hvis man affisker midtvandet systematisk.
FLÅDMEDE MED NATURLIG AGN er en fiskemetode, der både er effektiv og hyggelig. Det er spændende at studere flåddet på overfladen og mærke adrenalinen i kroppen, når man registrerer at en fisk er ude efter agnen. Ved at benytte et glideflåd kan man selv indstille hvilken dybde, man vil fiske i og kan hurtigt afprøve forskellige fiskedybder.
Montér et flådstop på hovedlinen og påfør derefter en lille perle, flåddet og et kuglebly, der matcher flåddets bæreevne. Linen bindes i forfanget, der består af en svirvel, en halv meter nylonline og en enkeltkrog eller trekrog. Benytter man store agn, kan man have et dobbelt krogsæt på forfanget.
Afstanden fra flådstoppet til krogen er lig med fiskedybden. Flådstoppet kan flyttes op ad linen, og er så lille at det kan gå gennem øjerne på stangen og blive rullet op på hjulet. Den mest benyttede agn til denne type fiskeri, er strimler af sild. Foruden makrel og hornfisk, kan man også fange sej, torsk, havørred og mange andre arter på denne agn. Et alternativ til sild som agn, er tobis eller strimler af makrel eller hornfisk. Andre gode agn til flådmede i havnene er skalrejer, regnorm eller børsteorm. Et lille fif er at benytte et majskorn sammen med en af de førnævnte agn. Den gule farve er lokkende, men majsens søde duft i kombination med de andre agns duft, har også en lokkende effekt.
Multer er der masser af i de fleste danske havne – men de er ikke altid lige lette at fange.
MULTEN er en anden sommergæst. Denne sky og hårdt kæmpende fisk omtales ofte som havnens grå spøgelse. Man ser dem som grå skygger i vandet, og de kan være frustrerende svære at fange.
Brød fisket i overfladen eller nede i vandet er den rette metode, hvis man vil have succes med multerne. Brødet kan fiskes på løs line, men det vil være en fordel at benytte et »surface carp waggler« flåd, der har indbygget en smule vægt. Denne vægt gør, at man får mulighed for at kaste længere ud.
På hver side af flådet monteres et lille flådstop til justering af fiskedybden, og i enden af linen bindes en lille enkeltkrog, fx i str. 6. Fiskeriet efter multer vil i starten være et opsøgende fiskeri, da det gælder om at spotte fiskene og finde ud af, hvor de holder til og, hvordan deres trækruter er. Når fiskene er lokaliseret, fodrer man med brød, der er skåret eller revet til små tern. Man vil ofte opleve, at multerne i lang tid ignorer de brødstykker, der kommer dalende ned gennem vandet, men pludselig bliver de aktive og begynder at spise. Multerne har nærmest en magisk evne til at undgå brødstykkerne, der har en krog i sig, men når en af dem alligevel bliver uforsigtig og man får kroget den, så venter der en herlig fight!
Skrubber som denne er der ofte mange af i havnen – og med agn som rejer, sand- eller børsteorm, går du ikke galt i byen.
BUNDSNØREFISKERI er en anden klassiker på havnen. Et forfang agnet med sand- eller børsteorm giver næsten garanti for nogle fladfisk eller torsk. Man kan købe forfangene eller lave dem selv. Typen med farvestrålende perler og små spinnerblade forøger tit chancen for fangst. Mange kaster blot forfanget ud og venter på bid.
Fladfisk kan godt lide en agn i bevægelse, så hvis man i stedet fisker aktivt, ved langsomt at spinne forfanget ind, samtidigt med at der holdes korte pauser, får man dels affisket et større område men fanger også flere fisk. I tiden omkring solnedgang og solopgang kommer der gang i fiskene, men natten igennem er der også godt fiskeri. Særligt torsk er fødesøgende i de mørke timer, men prøv også målrettet fiskeri efter havørred i nattens mulm og mørke på havnen. Dette er en fiskeform, der er meget overset, men som kan byde på overraskelser i form af rigtig store fisk.
GREJET TIL MOLEFISKERI. Som ved alle typer af lystfiskeri vil man bruge forskellige typer af grej til forskellige fiskemetoder, hvis man skal have det optimale ud af sit fiskeri. Hvis man for eksempel fisker med lette flåd, skal grejet passe sammen, det vil sige en let stang og et lille hjul og tynd line.
Er det spinnefiskeri med kastepirke, kræves der tungere grej. Ønsker man at have en allround udrustning, der dækker de forskellige fiskeformer, som kan dyrkes ved havne og moler, bør man investere i en 9-10 fods kraftig spinnestang med et fastspolehjul i mellem størrelsen. Med sådan en stang vil man kunne dyrke bundsnørefiskeri, spinnefiskeri med blink/kastepirke og/eller silde- og makrelforfang, samt flådfiskeri.
Når fisken skal landes fra en høj kajkant, hvor man ikke kan komme ned, er et sænkenet uundværligt.
Fladfisk, sild og til dels makreller, vil kunne løftes på land i stangen, men bliver vægten af fiskene for stor, er der stor risiko for at stangen knækker. Derfor er en form for net et vigtigt redskab at have med på fisketuren. Da der ofte er langt ned til vandoverfladen, er man nødt til at tage højde for det. Løsningen er enten et langskaftet net eller et såkaldt dropnet. På et dropnet er selve nettet monteret på en rund ring, der ofte er en meter i diameter. Nettet er monteret til en snor, så man kan sænke det ned i vandet og føre fisken ind over netkanten. Derefter er det bare at trække net med fisk op på det tørre. Der er ikke mange danske grejhandlere der forhandler denne type net, men ellers kan de bestilles på internettet – typisk via britiske grejhandlere.
Det ses desværre for ofte, at der mistes store fisk ved havnene, fordi folk prøver at hive fiskene på land uden et net, og linen derved knækker under det store pres.
Den klassiske molebidmelder – fjederklokken – har stået tidens test og virker bare, så simpelt at det næsten er til at græde over…Her er ikke så meget der kan gå galt.
AFHÆNGIG AF ÅRSTIDEN bør man også have en spand eller en køletaske med til opbevaring af sin fangst. I den kolde tid kan fiskene godt holde sig friske i en almindelig spand, men når det bliver varmere, er det en god idé at få dem på køl. En køletaske er desuden ideel til opbevaring af madpakken, drikkevarer og naturlig agn. En spand med en snor i, kommer man heller ikke uden Med en sådan kan man hale vand op til fingervask. Til de længere ture kan man gøre sig det mere bekvemt ved at medbringe en camping- eller festival stol.
Det er oplagt at tage børnene med på havnen og fiske, men tænk altid på sikkerheden. Hold opsyn med børnene og sørg for at de er iført redningsvest. Som voksen skal man også passe på. Stenene kan være glatte og man kan komme meget galt afsted, hvis man ikke passer på. Foruden at tænke på sin egen- og sine børns sikkerhed, skal man også tænke på de næste der kommer for at fiske eller andre brugere af havnene. Ryd derfor op efter dig selv og medbring dit affald, så alle kan få en god oplevelse på havnen eller molen. God tur.
På klassiske blink og pirke som disse kan du fange alt godt fra havet – ligefra hornfisk og makrel til torsk
og havørred.
jun 9, 2020 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Tjek denne fantastiske regnbue på 11,55 kilo, Mads fangede på Deathroe i en kanal på den New Zealandske Sydø.
Danske Mads Nørgaard Christensen har revet et år ud af kalenderen for at fiske på New Zealand, og det går temmelig godt! Her får du historien om det vildeste fiskeri efter store regnbuer ved en af de store kanaler på Sydåen.
AF MADS NØRGAARD KRISTENSEN
Når man læser om fiskeriet på New Zealand, og ser videoer på YouTube med kæmpeørreder i 10- 20 kilos klassen på Facebook og Instagram, så er der to ting, der springer en i øjnene. Enten er det regnbuer og bækørreder fanget i bjerglandskaber i vilde vandløb på musefluer, cikader, små tørfluer og et hav af nymfer. Eller så er det gigantiske regnbue- og bækørreder som opnår størrelser helt op over 20 kilo, fanget i store blå kanaler.
På turen har jeg fisket begge dele- Jeg startede med vilde regnbue- og bækørreder på Nordøen med nymfer, indikator og tørfluer, som helt klart har været mit mål for turen. Men nu er de fleste søer og vandløb lukket for gydningen, og mulighederne for fiskeri efter ørreder begrænset. Jeg valgte derfor at se imod kanalerne på sydøen. Muligheden om ørreder på op over 20 kilo er nemlig svær at afslå, så jeg planlagde en 4-dagstur i bilen til Twizel og Tekapo. Jeg så lidt videoer på YouTube samt søgte info på Facebook, som er et fantastisk værktøj til at få lidt baggrundsviden.
Afsted efter kæmperegnbuer
Dag 1 blev brugt på en længere vandretur med tre venner, samt indkøb af proviant. Jeg er hovedsageligt fluefisker, og har kun medbragt mine 2 Zpey Dreamcatcher II i #4 og #5, da det ville dække alle mine behov til fiskeriet på New Zealand.
Dag 2 forsøgte jeg mig med fluestangen på egen hånd, og søgte lidt væk fra laksefarmene grundet det store antal mennesker, som ikke just er glade for fluefiskere. Jeg gik dog en runde og spurgte ind til, om der blev fanget fisk. Ingen havde fanget eller mærket noget, så jeg gik cirka 500 meter nedstrøms laksefarmen og begyndte at lege med lidt små fluer med marabouhaler. Fik i løbet af dagen en lille håndfuld småfisk op til 40 cm, og valgte at gå tilbage til farmen for at se, om de fangede noget. Kun én havde fanget en regnbue på cirka 20 pund.
Dag 3 valgte jeg at besøge den lokale grejshop for at spørge ind til fiskeriet samt købe en spinnestang, for jeg blev alligevel lidt imponeret af deres fiskeri med små gummiæg. Jeg fik en god snak, lidt fif samt købt en brugt spinnestang som han skulle af med. Jeg valgte ikke at købe gummiæg, da jeg havde fundet en håndfuld langs kanten, men en håndfuld blylodder og svirvler skulle der til. Jeg kørte så tilbage til kanalen, og det var virkelig et helt nyt fiskeri for mig.
Jeg forsøgte at efterligne de lokale, som gang på gang går på stribe langs farmene med deres æg så tæt på burene som muligt. Men jeg fangede nada den dag. Da mørket faldt på, og fuldmånen stod op, var alle taget hjem. Jeg kunne høre fisk plaske i overfladen tæt på brinken og hentede fluestangen. Fiskede under 10 minutter med skumbille i overfladen og bang. Det gav en bækørred på cirka 15 pund, der havde taget skumbillen koldt og brutalt, men efter en 5 minutters fight slap krogen desværre sit tag. Jeg valgte at pakke sammen fordi frosten havde sat ind, og det nu var for koldt for mig at gå langs vandet.
Alle de flotte regnbuer Mads fangede blev alle genudsat i kanalen.
De vildeste hug
Dag 4 skulle jeg ud og prøve igen. Jeg kom sent afsted, men ramte vandet ved en 10-tiden. Der var masser af mennesker, men ingen fisk overhovedet. Jeg fiskede et par runder og faldt i snak med en lokal guide kaldet Stefano, som har sit eget guiding firma hernede. Han er blandt andet sponsoreret af DeathRoe som producerer nogle af de kendte og super effektive æg, som folk fisker med hernede.
Jeg snakkede lidt med ham, og fik lidt fif samt en lille håndfuld 6 mm æg, jeg skulle prøve. Krogene jeg brugte var Ahrex FW524 Superdry i #14, som spillede maksimalt. Jeg gav Stefano et par kroge da han stadig søgte nogle lette, men stadig stærke kroge. Herefter gik jeg ned til vandet, og ventede lidt på, at der var plads til jeg kunne lave et kast. Så kastede jeg cirka 50 cm fra buret, og så var det ellers om at løbe nedstrøms, så blylodet kunne komme ned på bunden og drive nedstrøms. Jeg nåde lige at mærke bunden, og to sekunder efter var der fisk.
Fisken tog et vildt udløb, og jeg råbte ”FISH”, så folk fik deres takler ind og fighten kunne begynde. Stefano og hans to kammarater var hurtigt nede ved mig med net og kamera. Efter cirka 6-7 minutters fight kom fisken sikkert i nettet. Vi vejede den i nettet og fik taget lidt billeder, inden regnbueørreden igen gled tilbage i dybet. Fisken vejede 15.7 pund. Så var jeg ligesom i gang med første kast med de nye DeathRoe æg.
Bloddy Dane, kunne jeg høre grinene fra baggrunden. Vi blev enige om, at det var begynderheld, mens jeg gik tilbage opstrøms og lavede et nyt kast igen 50cm fra burene. Denne gang nåde jeg lige 10 meter nedstrøms, indtil jeg sad fast… troede jeg. For efter jeg havde flået lidt i stangen, begyndte bunden at bevæge sig opstrøms med tunge hovedrusk. FISH ON!!!! Folk stod lige lidt og kiggede, før det gik op for dem, at jeg nu havde taget to kast og fået to hug, hvor ingen andre havde mærket fisk…
Fighten var mere eller mindre udramatisk. Fisken gik tungt og roligt. Mit 0.20 Zpey fluorocarbon og den lille superdry krog klarede mosten, og efter små 7-8 minutters tovtrækkeri gled fisken i nettet. Vi vejede hurtigt fisken, fik taget billeder og fik så fisken genudsat. 25,5 pund eller 11,55 kilo blev fisken vejet, og de var fordelt på blot cirka 75 cm.
Stefano og hans venner blev enige om, at det nok var bedst, at jeg nu gik bagerst… En af hans venner fik herefter en fisk, og jeg mistede en fisk på cirka 20 pund på mit tredje kast. Det var lidt fedt næsten at lave hatrick. Vi var fire mand, der fiskede med de små 6mm DeathRoe æg kombineret med superdry krogene, der hjalp til et mere frit og levende drev, grundet den lette krog. Vi fik i alt syv fine regnbuer og en laks, hvor min på de 25,5 pund var den største. De andre fisk lå imellem 13 og 17 pund. Det var bare en vild dag, men desværre den sidste i denne omgang. Jeg vender stærkt tilbage med en håndfuld FC Compact spinnere samt en håndfuld Deathroe eggs som skal prøves – plus selvfølgelig fluestangen i håbet om nogle grumme bækørreder om natten.
Mads´s grej er sponsoreret af MNK Adventures, Deathroe, Ahrex, Zpey, Snipenstrike og FC-Spinner.
Det var på disse Deathroe gummiæg, at Mads fangede de flotte regnbuer.
