NY VIDEO: FANG EN HORNFISK PÅ FLÅD – OG GRILL DEN

En af de letteste måder at fange hornfisk på er ved at fiske en tobis- eller sildestrimmel under et flåd. I denne video viser Jim Pedersen og Jesper Fohrmann dig, hvordan man skal gøre – samt giver dig den lækreste opskrift på grillede hornfisk The Thai Way – direkte ude på stranden. Glæd dig til en både sjov og lærerig video, der byder på masser af inspiration til din næste hornfisketur.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan finde filmen her.

DANSKE KARPE- & SPECIMENFISKERE OPGRADERER

Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.

Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.

 

 AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI

 

Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.

I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede - en rfække medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerighe arrangementer.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.

Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?

Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:

  1. Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
  2. Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
  3. Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
  4. Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.

 

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. Foto: Bensrati

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. 

Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere

Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.

Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.

 

Rachid Bensrati er en af "de nye" i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Foreningens historie

Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:

1990: Kenth Esbensen,

1993: Thomas Vedel

2000: Thomas Sanotra

2003: Henrik Arvedsen

2004: Thoms Bryld

2007: Peder Lichtenberg

2009: Michael Seide

2019: Mark Hemmingsen

2022: Anders Pehrson

Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk

Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular

 

Harald Nyborg

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet "Karpen" med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

FORÅRSLAKS I GUDENÅEN

Drømmefisken på 16.6 kg og 119 cm fra “Sandskredet” den 3 Maj 2017. 25 minutters intens fight kan kun give et bredt smil.

Skal du have en af de helt tidlige laks, så er det Gudenåen, du skal satse på, for her går sæsonstarten allerede den 2 marts. Her fortæller den erfarne laksefisker Henrik Györkös om, hvordan han griber fiskeriet med rejer an. Men først skruer vi lige tiden lidt tilbage til 2017.

 

AF HENRIK GYÖRKÖS

 

DA RÅDHUSKLOKKERNE ringede ind til det nye år, var det med store forventninger til den kommende laksesæson, som for alvor starter den 2. marts i Gudenåen. Jeg kom ikke afsted til premieren, og uge 10 gik med skiferie sammen med familien. Vi sad og fik en kop varm kakao i skirestauranten, da der pludselig tikker en MMS ind på telefonen: Svigerfar sidder med et bredt smil og en super flot laks på 11 kg og 100 cm. Smuk, sølv blank og helt igennem perfekt.

Med det samme starter laksefeberen op i en, og jeg siger i sjov til familien, at nu pakker vi stumperne og kører hjem, for far skal hjem og fiske laks. Tre gode, men lange dage er overstået uden brækkede arme eller ben, så nu skal der bare fiskes.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Den første forårslaks

Den 11. marts tidligt om morgen indtager jeg dagens første kop kaffe, mens grejet til årets første laksetur bliver rigget til. Jeg har besluttet dagen før, at jeg vil tage i grøn zone ved Åbro. Her har jeg tidligere fået flere flotte forårslaks, og da jeg triller ned på parkeringspladsen, er der ikke ankommet andre.

Rejerne kommer i spanden, og jeg tager hue og handsker på, mens det stille og roligt begynder at lysne mod øst. Jeg går ned til broen og starter fiskeriet. Det er utroligt, at man år efter år kan have den samme følelse af spænding, når man tager det første kast ud over åen ved sæsonstart. Solen kommer frem og efter kun 15 minutters fiskeri, mærker jeg det vel velkendte stærke træk i linen, som man har ventet på en hel vinter.

 

En femkilos blanklaks får friheden igen efter en god fight ved Østergård grøn zone.

En femkilos blanklaks får friheden igen efter en god fight ved Østergård grøn zone.

 

Jeg er ikke i tvivl. Det er årets første laks, der hugger. Jeg træder et skridt frem, sænker stangen og venter til jeg mærker det helt rigtige træk i linen. Et kontant og hårdt tilslag bliver sat ind, og sekunder efter går laksen amok. Lange seje udløb og et enkelt spring bliver det til. Jeg kan se, at der netop er ankommet en medfisker, og jeg beder ham om hjælp til landingen. Efter flere mislykkede forsøg på at nette laksen med et for lille net, springer jeg resolut i vandet og får et fast greb om halen på laksen. Vandet fosser ind i mine waders, og min telefon lader livet, men jeg er helt ligeglad. For i græsset ligger årets første blanke laks på 83 cm og 6,5 kilo. Den er smuk, perfekt og fuld af lus. Jeg kan ikke helt fatte, at jeg har landet min første laks i 2017 efter bare et kvarters fiskeri.

Sådan fisker Henrik Gudenålaksen

Jeg har fisket i Gudenåen i over 20 år, og i 2008 valgte vi at flytte fra Århus og ud til Laurbjerg. Det betød, at jeg fik markant flere ture til åen, eftersom der kun er fem kilometer til Gudenåen og 500 meter til Lilleåen. Når jeg dyrker det tidlige forårsfiskeri efter laksen, har jeg oftest lagt en plan dagen før om hvilke zoner og pladser, jeg vil besøge.

Da jeg er medlem af både Langå og Bjerringbro Sportsfiskerforeninger giver det mig friheden til, at jeg kan fiske på næsten alle zoner i Gudenåen. Jeg kigger selvfølgelig på de fangster andre fiskere har gjort dagene forinden, men også meget på vandstanden og om det er fuld eller halv måne.

Som i de fleste åer i Danmark kan laksene vandre hurtigt igennem systemet, og det samme sker i Gudenåen. Ved høj vandstand er det min erfaring, at laksene smutter hurtigt igennem de nedre stykker og stiller sig på stykkerne, som Bjerringbro Sportsfiskerforening har. Ved lav vandstand stopper de derimod ofte op på Langås fiskevand.

Jeg kigger meget på fuld og halv måne. Mine erfaringer siger mig, at to dage før og to dage efter stiger der en del laks, og jeg har fået en del forårslaks i disse perioder. Jeg ved ikke præcis hvad der gør, at laksen vandrer i disse perioder, men det gør den.

 

Denne smukke april laks på 8 kilo og 94 centimeter blev taget på stykket ved Ulstrup.

Denne smukke april laks på 8 kilo og 94 centimeter blev taget på stykket ved Ulstrup.

Laks i det tidlige forår

I det tidlige forår er grøden ikke kommet op i åen endnu, hvilket gør, at laksen har masser af pladser at stille sig på. Lokalkendskab til åen og bundforhold gør selvfølgelig, at man har en fordel som lokal.

Men lige som det tidlige fiskeri på kysten, hvor det gælder om at dække så meget vand som muligt for at finde havørrederne, så gælder det også i jagten på laksen, om at komme over så mange af de pladser, som man i tidligere sæsoner har fanget laks på. For mig betyder det, at jeg gerne når over 5-6 pladser på 2-3 timers fiskeri. Det vil sige, at tempoet er alt afgørende. Hvis jeg har en strækning på 200 meter kaster jeg en enkelt gang, bevæger mig to til tre skridt frem – og kaster igen.

Min erfaring med forårs laksen er, at hvis den er der, skal den nok hugge – og den bevæger sig gerne for at hugge på rejen. Vandet i Gudenåen er igennem de sidste år blevet utrolig klart på grund af vandremuslinger, der er sat ud i åen. Det gør, at laksen kan se agnen på lang afstand og ud fra den tese fisker jeg mine rejer hurtigt. Man skal hele tiden være klar til at skifte sin blybelastning, så man kun lige holder bunden, men opretholder det helt rigtige tempo i rejen.

Når laksen hugger, gælder det om at have lidt is i maven. Man skal ikke give tilslag med det samme. Jeg tager altid et skridt frem mod laksen, sænker stangen og giver først tilslag, når jeg kan mærke det rigtige træk i linen. Man skal huske, at rejen er en forholdsvis stor agn, og laksen skal have en mulighed for at få rejen ordentligt ind i munden.

Mange tror fejlagtigt, at rejerne bare bliver slugt, men jeg har kun oplevet en håndfuld af mine laks, som har slugt rejen – ellers plejer de at være perfekt kroget i saksen.

 

Krogningen af rejen er en religion for sig - her ser du Henriks foretrukne metode. Rejen fiskes på et paternostertakel med en blinklås for enden af lodtafsen, så loddets vægt hurtigt kan justeres.

Krogningen af rejen er en religion for sig – her ser du Henriks foretrukne metode. Rejen fiskes på et paternostertakel med en blinklås for enden af lodtafsen, så loddets vægt hurtigt kan justeres.

Grejet til forårsfiskeri efter laks

Jeg fisker kun forårslaks med rejer. Det er uhyre effektivt og let fiskeri. Jeg bruger en 10 fods Berkley SSGS Titanium, som har en kastevægt på 15-55 gram. Hjulet er et Shimano TP C3000 med 0,25 mm sort Fireline. Som spids på mit takel bruger jeg 0,405 ACE fluorocarbon med en brudstyrke på 10 kilo. Krogen er en Gamakatsu krog str. 3/0 – og så bruger jeg en almindelig tregangssvirvel og en blinklås til blyloddet.

Afhængig af farven på vandet, vandstanden og vejret, svinger min forfangsspids fra 1.5 – 2.5 meter. Når man kommer lidt længere hen på sæsonen, kan laksen godt blive lidt linesky – derfor de lange forfang. Rejerne er almindelige skalrejer, som man kan købe i de fleste madvarebutikker.

Sådan sættes rejen på krogen

Hvordan rejen sættes på krogen er en hel religion for sig selv, og jeg har set rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Måden hvorpå jeg sætter mine rejer, er ganske simpel: Man sætter krogen ind ved de bagerste bagben på rejen, og fører krogspidsen ud ved hovedet. Netop derfor er krogbøjningen så god på denne krog. Når krogen er helt igennem, laver jeg et halvstik om halen på rejen, så den stritter lige bag ud.

Der går en del rejer til under fiskeriet, og jeg skifter ved cirka hvert femte kast 2017 var et lakseår ud over det normale, hvor rigtig mange af mine dygtige medfiskere har fanget flere rigtig store og flotte blanke laks. Marts og april var helt fantastiske, og der blev ikke fanget mange laks under seks kilo.

Jeg havde selv den bedste sæson nogensinde med 15 forårs laks på land i perioden 11 Marts til 4 Juni. Det helt store øjeblik kom den 3. maj. Jeg var taget til åen med min 80 årige gamle far, som netop havde meldt sig ind i Bjerringbro Sportsfiskerforening. Vi var kommet lidt sent afsted, og jeg sagde til ham, at den plads jeg ville vise ham – nemlig ”Sandskredet” – nok allerede var godt besat af folk. Og som forudsagt holdt der to biler på pladsen, men vi blev enige om at prøve alligevel.

Vi satte os ned, og jeg viste ham, hvor han skulle fiske – og hvor laksene plejede at hugge, hvisde var der. Vi gik i gang; han gik først og jeg kom bag efter. Jeg kaster helt modsat over mod en busk. Loddet hopper 2-3 gange og står så pludselig stille. Jeg mærker ingen hug og syntes, at det er underligt at taklet stopper der, for det plejer det ikke at gøre. Jeg strammer derfor op, og vil rykke det fri af bunden.

 

Henriks tidligste laks fra Gudenåen fangede han den 8 marts 2013 i "Jernbane Svinget", men mistede også en det samme år allerede den 6 Marts, så de kommer tidligt.

Henriks tidligste laks fra Gudenåen fangede han den 8 marts 2013 i “Jernbane Svinget”, men mistede også en det samme år allerede den 6 Marts, så de kommer tidligt.

En tung laks på krogen

Pludselig bliver bunden levende, og jeg kan mærke, at det er en tung fisk. Efter 25 nervepirrende minutter kommer en store flot blank laks på land, der vejer 16.6 kilo og er 119 cm lang. Det er min til dato største laks, og jeg var ellevild af begejstring. Jeg kørte hurtigt ned for at få indvejet fisken på Langå Camping og fik taget de obligatoriske billeder. Inden jeg var kørt fra min far, havde jeg sagt til ham, at han lige skulle give vandet ro i 20 minutter, og så ellers gå ned og fiske hullet af igen.

Da jeg kom tilbage, havde han dog ikke gjort det, så jeg gik ned kastede fem gange og krogede endnu en fin laks. Min far fik min stang og fightede laksen. Da den kom på land, viste vægten 8,4 kilo og med sine kun 88 cm var den lidt af en tyksak. Det var en super dag ved åen – og en fed oplevelse at have sammen med sin far.

Jeg ved godt, at der er stort fokus på Skjernå og Storeåen, og det er der en god grund til. Men min opfordring til folk er alligevel: Kom forbi Gudenåen og nyd den smukke natur i det midtjyske. Der er taget en del laks i år på fluen, så for dem, der har hang til det, er det helt sikkert værd at stikke forbi Gudenåen.

Min far tog mig til åerne ved Århus i en alder af fem år, og det samme har jeg gjort med mine sønner Jeppe og Magnus. Jeppe er bidt af en gal lystfisker og har i år kroget samt fightet sin første laks på 3,2 kilo, som gav ham en flot tredjeplads til Gudenå Konkurrencen – samt 17 havørreder på prop og orm i Lilleåen. Har du fået lyst til at se lidt lakse- og havørredfights fra i år, så har jeg en youtube kanal der hedder Henrik Györkös. Der kan man se pladserne og grejet, jeg går med. Knæk og bræk med det tidlige laksefiskeri.

 

Harald Nyborg

 

FISKERI EFTER BRAKVANDSABORRER I ÅEN

Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.

Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.

 

AF CHRISTIAN WILLER

 

DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.

 

Hvidovre Sport

 

Aborrefiskeri til direktørtid

Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.

 

Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.

Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.

 

Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.

 

Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.

Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.

Sådan fisker du aborrer i åen

Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.

Aborrefiskeri i de større åer

I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.

 

n skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.

En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.

Medefiskeri efter aborrer

Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…

Fjordrejer til aborrer

Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018

 

Friluftsland

HAVØRRED: TRYGGEVÆLDE Å´S SMÅ GRØNLÆNDERE

OEndelig er der bud efter fluen – en fin fisk har inhaleret Allans rørflue.

Havvandet er koldt og mange blankfisk er søgt op i åens ferskere vande. Havørred i ferskvand er dog fredet til den 28. februar, men fra den 1 marts kan du fiske efter grønlændere i åen.  Her får du lidt inspiration, så du kan være klar til åbningen – samt Casper Larsen og Allan Overgaards opskrift på, hvordan grønlænderne i Tryggevælde Å skal fanges.

 

AF ALLAN OVERGAARD OG CASPER LARSEN

 

CASPER LARSEN er ekspert udi Put and Take-fiskeriet, men hans fiskeri strækker sig også til mange andre grene af lystfiskeruniverset. Her får du Caspers gode råd til medefiskeriet efter grønlændere i åen.

Klokken er 7.30 da jeg triller ind på parkeringspladsen i Avedøre. Min far har timet det godt, da han akkurat stiger ud af elevatoren i det samme. – For hulen da det er koldt til morgen, rømmer han sig. Og han har ret, temperaturmåleren i bilen viser -5,5 grad, og vi er begge i tvivl om nattens stille og klare vejr, har lagt låg på åen.

 

Harald Nyborg

 

Da vi 30 minutter senere kører over Prambroen ved Tryggevælde Å, kan vi se, at åen ser helt perfekt ud. Strømmen løber fint, og der er kun tegn på et fint lag is langs brinkerne. – Det er perfekte rammer for at bade en regnorm, siger den gamle, som modsat mig, er en inkarneret åhavørredfisker. Netop derfor blev de første ture til åen også brugt på at kigge ham grundigt over skulderen, og det har fra første tur givet fisk, og jeg har endnu til gode at trække en nulbon i åen!

Da mine vanlige rammer i Put and Take søerne, har været frosset til et stykke tid, sidder der stadig en rød/hvid flamingoprop på hovedlinen, fra sidste tur til åen. Jeg monterer en halvanden meter forfang, et par lodder samt en stor fed regnorm på enkeltkrogen og kaster flåddet ud en smule opstrøms. Jeg fisker mig, med stor koncentration systematisk nedstrøms langs den roligt flydende å. Et par pladser længere nede sker der endelig noget. Da flådet er drevet et par meter, er der en fisk, som hugger.

En blank nedgænger svømmer tilbage i åen – en god gestus for en fin fight.

En blank nedgænger svømmer tilbage i åen – en god gestus for en fin fight.

 

Efter lidt pilleri forsvinder flåddet helt, og jeg giver modhug. Jeg mærker straks havørredens febrilske hovedrysten og bliver enig med mig selv om, at der må være tale om en blankfisk. Kort tid efter ligger dagens første havørred i nettet – en fin grønlænder på 46 centimeter, der har slugt orm og krog – og derfor ender i galgen. Den næste time fanger jeg et par fisk mere. Endnu en fin grønlænder omkring den halve meter og en farvet fisk på den gode side af to kilo er også oppe at vende.

Bundmede i åen efter grønlændere

 Strømmen i åen er taget til, og jeg har svært ved at holde bund, til trods for jeg har belastet rigget noget mere. Det er tid til at smutte op til min far og rigge om til bundmede samt få gjort status over formiddagens fiskeri. Han ser en smule overrasket ud, da jeg kommer gående med to fine fisk i galgen.

Han har nemlig ikke mærket meget, kun en rimte har været oppe og vende. Min far valgte fra starten af at fiske med prop og orm, men er skiftet over til et 5 grams lod efterfulgt af en svirvel samt en lille meter forfang ned til regnormen.

Dette fiskeri kræver lidt mere fokus fra fiskerens side, da stangen skal holdes skråt op af og linens bevægelse skal følges ned af åen. Ellers har man ingen føling med eventuelle hug. Ligesom jeg lægger mine fisk fra mig, har min far hug på ormen, der efterhånden er godt nedstrøms. Efter kort tid strammer fisken linen op, og min far giver et solidt tilslag. Der er helt sikkert tale om en bedre fisk, da den umiddelbart ikke rokker sig ud af stedet. Efter lidt tid, får fisken pludseligt travlt, og maser sig opstrøms halvvejs ind under prambroen.

Heldigvis lader den sig presse tilbage, og jeg kan lægge mig på maven og nette en skøn grønlænder på 1,6 kilo. Resten af dagen fanger vi en del fisk, og det ender med, at min far slår mig 7-5 i havørreder på en flot men rigtig kold dag i starten af februar.

 

Denne grønlænder kunne som mange før og efter den, ikke stå for regnormen.

Denne grønlænder kunne som mange før og efter den, ikke stå for regnormen.

Spinnetips til havørred i åen

 Spinnegrejet til grønlændere i åen er meget lig det, man vil bruge på kysten eller fjorden – med undtagelse hovedlinen, hvor jeg er blevet stor tilhænger af Berkley Nanofil. Den store fordel ved denne line er, at den ikke suger vand til sig og fungerer utroligt godt, når vandet er tæt på nul grader. Der opstår desuden kun minimalt med is i stangøjerne, som kan være et stort problem ved brug af traditionel fletline.

Min foretrukne agn er en stor fed regnorm fisket under en klassisk korkprop eller på et bundrig med et lille frit hængende lod og en svirvel. Jeg anvender ormekrog i størrelse 6-8. I begge til havørreden til hug, igen skal man vælge størrelse og ske på wobleren efter størrelsen og dybden på åen, samt hvor hurtigt strømmen løber.

Med fluegrej efter grønlænderne

 Allan Overgaard er en ihærdig kystfisker, men når vandet i fjorden er stift bader han gerne sine fluer i de sjællandske åer, hvor grønlænderne er talstærke. Her kommer Allans råd til de små blanke.

Mit første møde med grønlændere stammer fra Tuse Å i slutfirserne. Her fiskede vi med wagglerflåd og en stor regnorm, der blev kastet opstrøms. Orm og krog bumlede hen over bunden i det langsomt flydende vand, og hvis man var heldig blev den indhaleret af en fin grønlænder. Siden er det med fluestangen, jeg har dyrket grønlænderfiskeriet, fortrinsvis i Tryggevælde Å.

 

Et sortiment velfangende fluer til åens grønlændere, men almindelige kyst- og Put and Takefluer kan også narre de små blanke i åen.

Et sortiment velfangende fluer til åens grønlændere, men almindelige kyst- og Put and Takefluer kan også narre de små blanke i åen.

 

Det praktiske fiskeri efter grønlændere i Tryggen er ikke indviklet. Systematisk afdækning med traditionelle tværstrømskast og langsom eller ingen hjemtagelse er ofte vejen frem. Opstrømsfiskeri er for langsomt til at fluefiskeri er effektivt, men spinnefiskeren kan dog godt fiske.

Fluegrejet til grønlændere i åen kræver ikke den store investering, hvis du allerede fisker med flue på kysten eller i Put and Take. Enhåndstænger på 9-10 fod eller switchstænger op til 11-12 er fine til formålet. En intermediate line kan fiske fint, dog er det rart at have en synkeline med, hvis man skal helt ned og skrabe bunden, men det er min opfattelse, at grønlænderen gerne stiger til fluen. Et standard kysthjul rækker, da bremse ikke er nødvendigt til fisk i størrelsen 1-1,5 kilo og disse kan nemt styres med håndfight eller en hånd på spolen.

Flueliner til grønlænderfiskeri i åen

 Linerne kan man lege lidt med. Jeg har brugt relativt korte klumper omkring en 8-9 meter. Min allround line er Rios Sea Trout Shootinghead – den glasklare, som er relativt hurtigt synkende. Den har en stejl fronttapering, der nemt vender forfang og flue, og den kan også fint bruges til underhåndskast, de steder hvor man ikke kan komme til at kaste overhåndskast.

 

To smukke og velsmagende grønlændere på græsset.

To smukke og velsmagende grønlændere på græsset.

 

Skagitliner i de helt lette udgaver fungerer også glimrende, dog skal man passe på med at vælge de tungeste tips til sit setup. Jeg er ret glad for Rios IMOW tips på 10 fod med en intermediate sektion på 7,5 fod og 2,5 fod T8. Med denne tip kan jeg nemt variere dybden og stadig fiske med en let ubelastet flue, der bevarer en let og levende gang i vandet.

Allans fluer til grønlændere i åen

 Fluerne til grønlænderfiskeriet er ikke meget anderledes end fluer til normalt åfiskeri. Jeg har haft succes med små kaninzonkerfluer i lyserød, gul/orange og hårvinge fluer af rævehår. Desuden kan en pangfarvet nymfe fisket opstrøms, så den bumler hen over bunden også være rigtig godt på dage, hvor fisken ikke er i humør til at stige til fluen. 

Nedfaldsfisk og grønlændere

 De flotte grønlændere er ikke de eneste havørreder i åen om vinteren. Det ganske normalt at rende ind i udlegede fisk, som efter endt gydning opholder sig i det ferskere vand. Disse fisk er sultne og tager aggressivt, hvad der kommer forbi. Fanger du en nedfaldsfisk er det efter

Allan og Caspers mening god »latin« at genudsætte fisken, da den ofte er i overordentlig dårlig foderstand.

Betegnelsen Grønlænder dækker over blanke havørreder, der ikke er blevet kønsmodne. I vinterhalvåret søger disse mindre havørreder gerne ind i brakke fjorde eller til udmundingen af vores åer. Fiskens evne til at opretholde den rette saltbalance, også kaldt osmoregulering, falder i takt med temperaturen, og havørreden kompenserer for dette ved at svømme mod steder, hvor vandet er mindre salt, hvilket er årsagen til, at man især i kolde perioder kan møde store koncentrationer af disse blanke og ikke gydende havørred i åerne.

 

Grønlænder eller overspringer? Det skal stå hen i det uvisse, men denne fine fisk på knapt to kilo ville gerne have ormen.

Grønlænder eller overspringer? Det skal stå hen i det uvisse, men denne fine fisk på knapt to kilo ville gerne have ormen.

Fiskekort til Tryggevælde Å

Køge Sportsfiskerforening har fiskerretten på Tryggevælde Å, og der er en del info at finde på deres hjemmeside www.koegesportsfiskerforening.dk

Der kan købes dagkort online, eller et af følgende Steder:

Aktiv Fritid – Torvebyen 19 – 4600 Køge – 56631533

Uno X – ValløKirkehøjen 2 – 4600 Køge – 56267362

Hvidovre Sport – Hvidovrevej 158 – 2650 Hvidovre – 36751315

Sports Dres – Frederiksundsvej 50 – 2400 KBH – 38884648

Hunters House – HC Ørstedsvej 7B – 1879 Frederiksberg C. – 33222333

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2014

 

Claw Connector

MED BOMBARDA OG GULP-BØRSTEORM PÅ KYSTEN

Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.

I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.

Af Thomas Graversen

 

VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.

Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.

 

Friluftsland

 

I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.

En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.

En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.

Børsteorm er en fantastisk agn til havørred

Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.

Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.

Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.

 

Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.

Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.

Det perfekte bombarda set-up til havørred

Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.

Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.

Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.

 

Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.

Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.

Bombardatricks til havørred

Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.

Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.

 

Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.

Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.

 

Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE

Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred

Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.

Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.

 

Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.

Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.

Farvevalg på GULP børsteormen

Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.

Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.

Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.

 

En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem 2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man ikke¨, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.

En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.

Ikke kun børsteorm til havørred om foråret

Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.

Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.

Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.

Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.

NY VIDEO: BELUGA FRA FLYDERINGEN – DEL 2

Vi er nu klar med del 2 af vores videoserie om sightfiskeri fra flyderingen efter beluga. I denne video demonstrerer Tom Sintobin de mere praktiske aspekter af fiskeriet – eksempelvis hvordan du bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene, se hvad der er hoved og hale – og så ellers præsentere agnen helt perfekt lige foran snuden på fisken. I videoen viser han også, hvilke takler, agn og grej der skal bruges – samt hvordan. Glæd dig til en video med massive stør på LiveScopet – samt masser af heavy action med størgrejet. Og hvis du ikke vidste, hvad en spiralwrap stang var – så ved du også både det og en hel masse andet efter filmen, der er optaget i Nordvestsjællands Fiskepark.

Videoen er på engelsk, men tekstet på dansk.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.

Hvidovre Sport

NY VIDEO: BELUGAFISKERI FRA FLYDERINGEN – DEL 1

Forestil dig at spotte en kæmpestor beluga få meter under dig på LiveScope´et, hvorefter du ser fisken tage agnen og mærker det bundløse sug fra monsterfisken forplante sig i stangen, mens du bliver revet rundt i manegen, så linen hvisler i vinden. Kort fortalt: Det vildeste adrenalinkick! Alt dette kan let blive til virkelighed, hvis du lærer finesserne ved det vertikale medefiskeri. I vores nye videoserie på to afsnit viser den hollandske fiskeekspert Tom Sintobin dig, hvad der skal til for at dyrke dette fiskeri – samt hvordan du pimper din flydering op til formålet. Filmen er på engelsk, men tekstet på dansk.

I del 1, som netop er udkommet på Fisk & Fris Youtube kanal. gennemgås det, hvordan du monterer alt fra elmotorer til marineelektronik – og vi får rigeligt med sved på panden med en flot beluga på over to meter fra Nordvestsjællands Fiskepark.

I del 2, som udkommer om et par dage, går vi i dybden med det praktiske fiskeri – lige fra grej, takler og agn, til hvordan du rent praktisk bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene – samt præsentere agnen helt perfekt. Glæd dig til et forrygende fiskeri med heftige fights og masser sved på panden.

Selvom det er beluga vi går efter i denne video, vil der være masser af inspiration at hente til alle dem, der overvejer at opgradere deres flyderinge – hvad enten det er til kyst- eller søfiskeri.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris Youtube kanal.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

LANGELANDSBÆLTETS FLADFISKELYKSALIGHEDER

Langelandsbæltet er et sandt mekka for småbådsfiskere, der jagter de fem almindelige arter af fladfisk.

Efteråret er topsæson for fiskeriet efter fladfisk, og Langelandsbæltet er et af de absolutte hotspots i Danmark. Netop nu er fiskene i god stand, og til at finde på forholdsvis lavt vand. Fisk & Fri har været på havet med fladfiskeeksperten Leonard Muys.

AF DAVID NIELSEN

 

SÅ LANGT ØJET RÆKKER ligger de grå skyer nærmest som et tæppe over Langeland, Lolland og bæltet imellem de to øer. Det er gråt i gråt med gråt på. Den fineste støvregn falder nærmest som dug, som ikke er synlig i luften, men den efterlader sit spor på ens beklædning, der langsomt bliver fugtigere og fugtigere.

– De har lovet opklaring over middag, siger Leonard optimistisk, da vi stævner ud af havnen i Spodsbjerg, og med »de« hentyder han til meteorologerne hos DMI. – Der er kun 10 minutters sejlads til første plads, fortsætter han og giver motoren noget mere at leve af.

Med ombord er også Ron Smits, der er belgisk fiskeskribent. På den korte sejltur får vi rigget vores stænger til og er top tændte til fiskeri efter Langelandsbæltes fladfisk. Leonard er en erfaren herre, og jeg er nysgerrig efter at kigge en fladfiskeekspert over skulderen. Båden bliver til rette på spottet og Leonard giver os signal til at starte fiskeriet. Han monterer selv et forfang med en tafs over en tynd pirk, og med et slæb efter pirken. Ron og jeg agner op med børsteorm, mens Leonard starter ud med at agne med knivmuslinger.

David Nielsen med pighvar fra Langelandsbæltet. Særligt området ud for Tranekær Fyr på Langeland, er en kendt plads til hvarrerne.

David Nielsen med pighvar fra Langelandsbæltet. Særligt området ud for Tranekær Fyr på Langeland, er en kendt plads til hvarrerne.

Friluftsland

Fladfiskeaction

– SÅ ER DEN DER! Siger Leonard efter et par minutters fiskeri og begynder at spole ind. – Pokkers, den røg af, konstaterer han, mens han hurtigt får halet ind og sat ny agn på. Sådan fortsætter han lidt tid med at have nap, men får ikke kroget fiskene. Til sidst lykkes det dog, og han åbner ballet med en fin ising. Det bliver startskuddet til, at vi andre også begynder at mærke liv ved krogene på bunden, og snart er vi ligeværdige deltagere i fladfiskefesten. Min første fisk er en flot rødspætte.

Leonard Muys stammer fra Holland, men rykkede teltpløkkerne op i 1990 og flyttede til Langeland. Før denne tid havde han fisket på den lange ø med sin far i deres ferier, men fiskeriet var så godt, at han sagde sit job op og flyttede permanent til Danmark. I weekenderne guidede han tyske, hollandske og belgiske lystfiskere på Langelandsbæltet, med Spodsbjerg, Onsevig og Bagenkop som udgangshavne. Efter 18 år på Langeland flyttede han til Nordjylland, men Leonard besøger ofte sit »hjemmevand« og arrangerer fisketure for store grupper af udenlandske lystfiskere. Denne dag har han inviteret Fisk & Fri en tur med på vandet for at dele ud af sin erfaring med på Langelandsbæltet.

Leonard Muys, har mange års erfaring med fiskeriet efter de flade på Langelandsbæltet, og er også første mand til at fange fisk på turen.

Leonard Muys, har mange års erfaring med fiskeriet efter de flade på Langelandsbæltet, og er også første mand til at fange fisk på turen.

Tips til fladfiskene

Til fiskeriet efter de almindelige arter af fladfisk som ising, skrubbe og rødspætte kan man bruge en del forskellige agn. Det er lige fra de klassiske børste- og sandorm, over blåmuslinger, til rejer. Men strimler af sild, makrel og mørksej, eller hele og halve tobis, fungerer også rigtigt godt.

– Jeg fanger de største rødspætter på en eller anden form for fiskeagn, fortæller den garvede sportsfisker. – En fem centimeter lang fiskestrimmel er ren guf for isingerne, men min egen favoritagn er knivmuslinger. Simpelthen fordi de er billige, siger han med et grin. Leonard får tilsendt frosne knivmuslinger fra Holland og benytter dem til det meste af sit fiskeri efter de flade. Ising og rødspætte er vilde med de aflange muslinger, men skrubberne foretrækker andre agn. Det er meget forskelligt, hvilke agn fiskene foretrækker på forskellige dage, og derfor gælder det om at prøve sig lidt frem.

I Langelandsbæltet findes der flere rigtig gode pladser til pighvar, og til pighvar og slethvar benyttes en strimmel fisk, en tobis eller en hel lille sild. Begge fisk er glubske rovfisk, og man skal ikke være bange for at benytte en stor agn. Hvor der er én pighvar, er der ofte flere, da de findes samlet. Slethvarren derimod findes mere spredt og adskiller sig fra sin tornede fætter, ved også fra tid til anden at hugge på orm.

 

Rødspætter i denne størrelse er der mange af på de gode pladser i Bæltet.

Rødspætter i denne størrelse er der mange af på de gode pladser i Bæltet.

Sandbund til fladfisk

At fiske over sandbunden er en forudsætning for at fange fladfisk. Hvarrerne foretrækker dog grovere bund, og findes ofte ved overgangen mellem sten eller planter til grus- eller sandbund. Pighvarren har jagtrevirer, hvor den søger føde samt gemmer eller hviler sig i perioder – typisk i læ af toppe og banker.

For at finde de gode fladfiskepladser, skal man bruge sit elektroniske søkort. På dette kan man både se bundforholdene og dybdekurverne. Det gælder om at finde de steder, hvor dybdekurven ligner en tunge. Når vind og strøm er optimale kan man drive rigtigt over disse pladser. Det mest optimale er at drive over »spidserne« af tungerne eller i »bunden« af disse. Driverman over begge kanter her, er det helt perfekt, da fiskene tit findes, hvor der er små højdeforskelle i bunden.

Efterår rimer på fladfisk

– Det bedste fiskeri efter de flade foregår fra september til frosten sætter ind, med oktober som den hotteste måned. Fladfiskene findes på dybder fra 3-4 meter og ud til 24 meter vand. På de store dybder, træffes de store rødspætter. Er forholdene, så man kan drive fra det lave vand og ud over dybere vand, er det ideelt. Nårman finder den dybde fiskene står i på en given dag, laver man kortere drev over disse områder. Stopper huggene, må man tage længere opsøgende drev til man igen finder fiskene.

Leonards allround takel til fladfisk, består af to tavser og en tynd pirk, der både fungerer som lod og som attraktor. De forskellige dele af taklet er bundet med hægter, så man hurtigt kan skifte dele af det ud

Leonards allround takel til fladfisk, består af to tafser og en tynd pirk, der både fungerer som lod og som attraktor. De forskellige dele af taklet er bundet med hægter, så man hurtigt kan skifte dele af det ud.

 

Strømmen har også stor betydning for fiskeriet. En halv knob strøm er godt, men kommer man over en knob, bliver fiskeriet svært. Til pighvarfiskeriet gør det dog ikke noget, at der løber en god strøm. Man kan med fordel benytte et drivanker til at mindske bådens drev, men vær opmærksom på, at dette ikke dur, hvis vinden er stærkere end strømmen.

På Langelandssiden er det bedst med vind fra Vest. Så ligger man lidt i læ og kan drive fra det lave til det dybe vand. Under forhold, hvor man driver på langs med øen, fisker man stort set over de samme dybder, og fisker derved ikke særligt effektivt.

 

Find »tungerne« med dybdeforskelle på søkortet, og driv over »spidserne« og i »bunden«. På denne måde affisker man to kanter på sit drev og har de bedste chancer for at fange de flade.

Find »tungerne« med dybdeforskelle på søkortet, og driv over »spidserne« og i »bunden«. På denne måde affisker man to kanter på sit drev og har de bedste
chancer for at fange de flade.

 

Området ud for Onsevig har masser af gode pladser til fladfisk, og de er nemme selv at finde, når blot man har et godt elektronisk søkort.

Området ud for Onsevig har masser af gode pladser til fladfisk, og de
er nemme selv at finde, når blot man har et godt elektronisk søkort.

Så står den på pighvar

– Se hvad jeg ssgde, siger Leonard, da vi overmiddag kan smide vores våde jakker og fiske videre i solskin. – Lad os prøve efter pighvarrene, fortsætter han på sin entusiastiske facon. Det mest kendte spot til pighvar er området omkring Tranekær Fyr. Har man vestenvind og kan drive fra fire meter og ud til dybere vand, så har man de optimale forhold.

Maj er en god måned og fiskeriet er super godt fra august til oktober. Hele strækket fra fyret og en kilometer nordpå er godt. Vi fisker alle tre med en pirk som et lod og har agnet krogene med sildestrimler.

På det første drev mærker vi lidt piller  ved agnene. – Det er meget typisk, at pighvarrerne går efter pirken, der trækkes hen over bunden. Derfor monterer jeg ofte en enkeltkrog i pirken, beretter han. Hvis de kun er i »pillehumør«, har jeg haft succes med at bruge en mindre agn. I efteråret er en fiskestrimmel på 10-12 cm fin, men i majmå agnen godt være 15-17 cm, da de æder godt op til legen, der foregår i juni, juli og august.

PÅ ANDET DREV kroger jeg en fisk og kan hurtigt svinge en pighvar, på lige under målet, indenbords. Vi tager et nyt drev, og denne gang fanger jeg en hvarre på den rigtige side af målet og Ron napper en undermåler. Leonard er ekstatisk og er overbevist om, at vi nok skal få fat på et af de helt store eksemplarer. Vi tager flere drev i området, men som tiden går, ændrer strømforholdene sig, og vi beslutter os for at sejle i land. Vi evaluerer dagen under sejladsen hjem

og kan konstatere, at vi har fanget en god portion flotte fladfisk, fordelt på fire arter. Leonard har fanget mindst lige så mange fladfisk på knivmuslinger, som vi andre har på vores børsteorm, hvis ikke mere, så det er helt klart værd at skrive sig bag ørerne.

Nyttige links til fladfiskeriet

Leonard overtog for nogle år siden www.fladfisk.dk, og han har tidoblet antallet af besøgende på siden i denne periode. Her kan man læse fangstrapporter og artikler, samt få en masse fif til fiskeriet efter de flade. Planlæg din fisketur ved at tjekke prognoserne for strømforhold og styrke på: http://ifm.fcoo.dk På www.goo.gl/RJlrFm kan man finde eksakte positioner på gode fladfiskepladser i Langelandsbæltet.

 

Friluftsland

 

Fra Spodsbjerg på Langeland og Onsevig på Lolland, kan man komme på fladfisketure med én af de mange lystfiskerkuttere, der sejler fra disse havne.

Fra Spodsbjerg på Langeland og Onsevig på Lolland, kan man komme på fladfisketure med én af de mange lystfiskerkuttere, der sejler fra disse havne.