mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
feb 15, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Nyheder, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
Stør er også aktivt fødesøgende om vinteren, hvilket betyder, at de også kan fanges fra isen, hvis ellers den er tyk nok I denne video er vi taget med støreksperten Henrik Carl til Poppelsøen for at fange en stør på isen. I videoen lærer du om, hvordan man borer huller og hvilket takel samt agn, der skal fiskes med.
Glæd dig til en hyggelig og kold dag på søen, der giver flere flotte fisk med sildestykker som agn. NB: Isfiskeri på put and take søer kan være farligt, hvis man ikke har det rette sikkerhedsudstyr – og det er normalt aldrig tilladt uden speciel tilladelse fra ejeren.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
okt 30, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Nyheder
Fladfiskeri er populært og lokker mange på havet hvert efterår.
Fiskeri efter faldfisk er et fiskeri, hvor alle kan være med. Men – der er også masser af små tricks, der giver flere fisk. Gordon P. Henriksen har talt med fire fladfiskeeksperter – Jan Kristoffersen, Carsten Nielsen, Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. Fiskene til stegepanden må du selv ud at fange, men tipsene deler vi gerne med dig.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOLK ER FRISKE og humøret er i top, i det vi sejler af sted med Kronborg i baggrunden. Stængerne bliver rigget til, mens Jan deler orm ud til alle. Der er fiskere i alle aldre, og målet er det samme: Vi skal hygge os, og så skal vi have noget af det bedste Øresund har at byde på med hjem til stegepanden – nemlig frisk fladfisk. Med på båden er også adskillige rutinerede fladfiskeeksperter, så jeg vælger selvfølgelig at benytte lejligheden til at høre om, hvordan de griber deres fiskeri an.
Fladfiskeri er også efterårshygge. Her er der tid til en pølse m. brød og en dåsebajer.
Fladfisketips fra Jan Kristoffersen
Jan Kristoffersen elsker fiskeriet efter de flade. – Jeg glæder mig altid til oktober, som er min favorit måned til de flade, fortæller Jan. – Rødspætterne især er i pragtform på denne årstid, og fiskeriet i den nordlige del af Øresund kan være afsindig godt. Det fedeste ved at fiske fladfisk er hugget. Hvis man mærker godt efter, kan man fornemme på hugget, om det er en ising, skrubbe eller rødspætte. For mig er det en del af sporten at mærke efter, og gætte hvilken art det er, og med lidt erfaring lykkedes det faktisk at gætte rigtig det meste af tiden.
– Isingen er den nemmeste at gætte. Den rusker hårdest af alle. Rødspætten er mere forsigtig. Den kommer med små nap med pauser imellem. Her plejer jeg at give den lidt mere tid til at sluge agnen. Skrubber er også forsigtige på en anden måde. Den hugger meget blødt, med lange seje træk, hvor hele stangen bukker, idet den svømmer af sted med agnen fortsætter Jan begejstret, idet han mærker nogle nap i stangspidsen.
– Så du det? Det tror jeg var en rødspætte, siger han. Men fisken hugger ikke igen. Jeg bruger selvfølgelig uelastisk fletline for at få den bedste indikation af hugget og 0,15 mm, er faktisk stærkt nok. Stangen må gerne være 8-9 fod. Det skal være en meget blød og følsom stang, så man virkelig kan mærke, hvad der foregår. Hjulet kan være både multi- og fastspole, men fastspole er nok det nemmeste. Som belastning bruger jeg en pirk på 50-100 gram, og jeg har erfaringer med, at rød og orange er bedst til at lokke dem til.
– Taklet skal gerne være et slæbetakel – gerne med lidt små perlemors knapper eller spinnerblade. Jeg tror det minder dem om hjertemuslingerne, som de flade holder så meget af. Med hensyn til agn er det bare vigtigt med friske børsteorm. Man får hurtigt brugt en del, så man skal regne med en vis udgift til ormene, for det er vigtigt at bruge friske orm hele tiden, og ikke bare en lille stump. I nogle tilfælde kombinerer jeg med den røde Nereis Gulp. Vores erfaringer er, at det giver lidt færre fisk, hvis man sammenligner med almindelige orm, men til gengæld giver det ofte større fisk. Så hvis man er til en konkurrence, hvor det gælder om at fange den største fisk, så kan det være en ide at slutte med Gulp, slutter Jan, mens Carsten ringer med klokken, og vi gør klar til at prøve en ny plads.
Ifølge eksperterne er forfang med perlemor og hvidt godt til rødspætterne. Der skal masser af frisk orm på og vil man fange lidt færre men større fisk, kan man evt. prøve med Gulp.
Carsten Nielsen har både været skipper på Havlit og på Hanne Berit. Og fladfiskeriet, det dyrker han stadig begejstret.
Sådan fanger Carsten Nielsen fladfisk
Carsten har været skipper på Øresund i næsten 20 år. – Jeg holder meget af fladfiskeriet, fortæller han med et smil ud i igennem lugen, hvor han holder øje med fangsterne. – Fladfiskene dukker jo ikke ligefrem op på ekkoloddet, så det er ikke tilfældigt, at han holder et vågent øje med, hvor kunderne får fisk. – Fladfiskeriet er dejligt afvekslende og et forfriskende skift fra torske- og sildefiskeriet, fortsætter han. – Der er meget lidt sejltid involveret, og folk får fisket rigtig meget.
Nogle gange fanger vi selvfølgelig mere end andre, men folk har stort set altid fisk med hjem, så de kan tilberede et lækkert friskfanget måltid, og tænke tilbage på en god dag. Det er skønt at give folk denne oplevelse. Fiskeri efter fladfisk er også et oplagt fiskeri at have børnene med på. De plejer at nyde det i fulde drag, og jeg bliver aldrig træt af at se deres udtryk, når de hiver en flot flad over rælingen.
Carsten inviterer mig ind i styrhuset, for at vise mig det takel, som han selv foretrækker. I visse kredse er det kendt som svensker taklet. Det består af flere dele med kulørte plastik rør og små perler, som kan sættes sammen i forskellige kombinationer. – Jeg bruger det typisk med en 125 grams pirk, og har gode erfaringer med de lyserøde og gule plastik rør, afslører Carsten. Med hensyn til agn er Carsten rørende enig med Jan. Han opfordrer til ikke at spare på agnen: – Lidt agn giver lidt fisk, og meget agn giver meget fisk.
– Jeg foretrækker som regel naturlig agn, men hvis man fisker med et takel med to eller tre kroge, kan man med fordel fiske med en Gulp orm på den ene, som kan have en lokkende effekt. Han har samme erfaringer som Jan med hensyn til, at det giver færre, men ofte større fisk.
Kristian Kølby Kristensen har bestemt fod på de flade. Her er det en flot double på en rødspætte og en skrubbe, som han fik den dag Fisk & Fri var med på fladfisketur.
Fladfisk – forventningens glæder og udsigten til en god middag
Jeg nyder fladfiskeriet, og der er da også kommet et par fine fisk i min kurv, som jeg glæder mig til at stege i smør og servere med lidt kartofler og dild. Men der er stor forskel på, hvor meget folk fanger, og nogle har bare mere styr på det end andre.
To gutter vækker min opmærksomhed oppe fra stævnen. De fanger simpelthen flere fisk end alle andre. Langt flere fisk vel at mærke. Og det er ikke tilfældigt. Gutterne hedder Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. De har fisket på hold sammen samt fisket individuelt til adskillige Danmarks mesterskaber i Havfiskeri med mange flotte placeringer – både i Dansk Havfiskerforbund og DSF-regi.
– Vi elsker at fiske fladfisk, fortæller de nærmest i kor, da jeg spørger indtil deres fiskeri. – Der sker stort set altid noget, og så drømmer jeg om en dansk rødspætte på tre kilo rent, fortæller Rene, hvis PR ikke ligger mindre end 500 gram fra denne drømmefisk. Vi fisker meget flade i både Storebælt og her i Øresund, og har da efterhånden gjort os nogle erfaringer i forhold til det grej vi bruger, og den måde vi fisker på, tilføjer Kristian. – Vi bruger helst så let grej som muligt, og fisker med 0,12 til 0,15 mm fletline og bløde stænger på 6-8 fod med en kastevægt på omkring 80 gram. Mange bruger alt for tungt grej og opdager måske kun halvdelen af de fisk, der hugger. – Jo lettere synk desto bedre, tilføjer Rene.
Ifølge de garvede fladfiskere handler det om at fiske aktivt og koncentreret. Rene Christensen mener at mange misser over halvdelen af de hug de får, fordi de fisker med for kraftigt grej og ikke mærker fisken ordentligt.
Fisk aktivt efter fladfiskene – så fanger du mere
– Jeg starter som regel med en hjemmemalet selvlysende pirk på 80 gram, men hvis jeg kan gå ned til et på 40 gram, gør jeg det meget gerne. For dem der ikke lige har muligheden for at benytte Renes hjemmestøbte pirke, kan i kigge på Kinetics Romsø pirk eller Ron Thompsons Thor, der begge minder om Renes pirk. Den øgede føling resulterer i flere fisk, og når jeg kigger ned i deres kurv, kan jeg se, at det ikke er varm luft. – Forfanget er et hjemmebundet glidetakel med bom, hvor der sidder en krog over og under pirken, fortsætter Rene. Glidetaklet gør, at man mærker selv de forsigtige hug. – Går vi efter spætter bruger vi ofte hvide perler, og gule hvis vi går efter skrubber. Krogen er den røde Gamakatsu Worm LS-3113R i str. 2, som benyttes af stort set alle havfiskere jeg kender. Begge gutter er enige i, at der skal bruges masser af friske orm og indrømmer, at der hurtigt ryger 500 gram eller fem pakker per mand per tur.
Aktivt fiskeri er nøgleordet, afslører Kristian, idet han demonstrer, hvordan de lokker fiskene til ved at trække taklet af sted hen over bunden. – Hastigheden vi hiver ind med afhænger af dagen og forholdene. Det samme gælder, hvor hurtigt vi giver modhug. I dag er de ikke så forsigtige, afslører Rene og statuerer et eksempel ved at give modhug og hive en flot spætte dublet ind. Deres position på båden er heller ikke tilfældig. Vi foretrækker til hver en tid stævnen eller agter fortæller Kristian. – Det giver meget bedre muligheder for at dække et større område, end hvis man står midtskibs.
Nu har jeg lært alle tipsene fra de garvede, så efter en velfortjent pause med en lun pølse og en kølig Tuborg er jeg i gang igen. Denne gang med et af Carstens takler, masser af frisk orm og et aktivt fiskeri. Og sørme om der ikke er hug…
På Fisk & Fris Youtube kan du finde flere gode videoer om fiskeri efter fladfisk – samt hvordan du renser og fileterer dem. Abonner på Fisk & Fris Youtube kanal og se fladfiskefilm her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010.
aug 23, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Flådfiskeri er magisk – og til mange former for dappe- samt opportunistisk fiskeri efter karper er det en både sjov og super effektiv metode. I denne video tager Jens Bursell dig med på dappefiskeri efter karper, og viser hvilke flåd der er bedst til forskelige fiskesituationer. Undervejs demonstrerer og fortæller han, hvordan det praktiske fiskeri foregår – både hvad angår strategi, kast og fight – samt giver tips til det grej, der skal bruges. Glæd dig til masser af god fiskestemning ved skovsøen – samt et par solide karper taget på dappe- og opportunistisk flådfiskeri.
Se videoen om flådfiskeri efter karper på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
jun 4, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, SANDART, Sandartfiskeri med agnfisk
Josef Hochmut fra Birkerød var en af de største profiler inden for skandinavisk sandartfiskeri gennem en lang årrække. Han er desværre ikke blandt os mere.
I disse kunstagnstider er det sjældent man ser folk fiske med levende agn efter sandart. Men – det virker stadig mindst lige så godt og på samme måde, som dengang jeg for 15 år siden stævnede ud på Furesøen med sandarteksperten Josef Hochmut. Joe, som desværre ikke er blandt os mere, var en af landets allermest hardcore småbådsfiskere, med en imponerende række af storsandart bag sig – heriblandt Furesørekorden. Her får du nogle af hemmelighederne bag hans imponerende storfangster af sandart fra især Furesøen.
AF JENS BURSELL
NÆSSESLOTTET er lige til at ane i det svindende lys, da vi stævner ud fra Frederiksdal med kurs mod et par gode sandartspots ude på midten af Furesøen. Vinden, der ellers har været rimelig kraftig, er ved at løje af, og skyerne er trukket godt sammen over landets dybeste sø. Vel ude på storsøen tager Joe farten af. – Tænd lige for loddet, siger han, idet han begynder at gøre sine stænger endnu mere klar, end de er i forvejen… Alt er timet og tilrettelagt. Flåddene er monteret, taklerne er klar – og et hurtigt flash med pandelampen ned i spanden afslører, at skallerne er i topform.
Josef – alias Joe – i en situation han er vant til. Bemærk den relativt lange og bløde stang, der giver en tidligere indikation af huggene – og er perfekt til at fighte en sandart.
Utallige store sandart på levende agn
Joe har siden 1984, hvor han startede sit fiskeri på Furesøen, fanget intet mindre end 133 sandart over 7 kilo og 4 over 8 kilo inklusiv Furesørekorden på 9,3 kilo og 96 centimeter, der blev taget den 22. juni 2008. Så mon ikke han har et par gode fif oppe i ærmet, tænker jeg idet han søsætter en velvoksen skalle på lidt over 20 centimeter. – Jeg foretrækker helt klart seriøse kampskaller – det giver bare større fisk, fortæller Joe, idet han sætter taklet i endnu en agnfisk, der sagte glider ud bag båden under det duvende lysflåd.
Da taklerne er ude, er det allerede blevet mørkt. Vi afsøger stille og roligt et område ude på midten af søen over cirka 25 meter vand. Der er næppe gået meget mere end et kvarter, før Joe har det første hug. Med knusende ro tager han stangen og strammer op, så et par tunge rusk forplanter sig stangen.
At dømme på den solide krumning er det en fin fisk, og inden længe basker en fin femkilos sandart i skæret fra lanternen på den lille båd. – Fin fisk, smiler han, mens han hurtigt og rutineret afkroger fisken. Jeg når lige akkurat at få et foto, inden han genudsætter den – præcis som størsteparten af de utallige andre sandart han har fået i samme størrelsesorden.
Det er en perfekt sommernat. Bølgerne skvulper dovent mod bådsiden og ude i mørket kan vi med en næsten meditativ ro betragte de seks lysflåd. Men pludselig er der kun fem lys derude i mørket, og roen bliver forvandlet til høj puls, da jeg ser, at det er en af mine stænger, der er bud efter. Sekunder efter signalerer et par solide dunk i stangtoppen, at mine Twinex kroge har sat deres spidser i kæften på en fin sandart, der efter et parminutter er både landet og genudsat.
Med et par fine fisk i båden tager vi den lidt med ro, mens Joe øser af sin store viden om fiskeri med levende agn efter sandart:
Endnu en flot sandart taget på flådfiskeri med en levende skalle ryger over rælingen på Hochmuts båd.
Pelagisk sandartfiskeri med levende agn
I starten af juni er sandarterne på Furesøen ofte at finde pelagisk cirka 10 meter nede i vandsøjlen, fortsætter Joe. – Hvis først de senere indfinder sig pelagisk, hvilket kan ske, hvis foråret har været meget koldt, så venter jeg ofte med at lægge mit fiskeri til et par uger senere. Når fiskene er trukket ud i det frie vand, er de nemlig tit lettere at få i tale.
I takt med at vandet bliver varmere, går de lidt op i vandet – fx 7-9 meter, hvorefter de stille og roligt går dybere og dybere ned til fx 12-14 meters dybde lige omkring springlaget. De sidste par år, hvor søen har klaret op, har fiskeriet faktisk været godt fra sæsonens start den 1. juni og helt frem til september. Selvom fiskene ofte findes pelagisk over 15-30 meter vand, går jeg ikke så højt op i, hvor meget vand, der er under kølen. – Det vigtige er, hvad dit ekkolod kan fortælle dig, når du sejler rundt og afsøger vandet for fisk. Finder du pludselig et sted med fx 4-6 gode rovfisk inden for samme skræmbredde på loddet – dvs tydelige aftegninger af »store bananer«, så er det bare om at ankre op. Normalt sejler jeg omkring uden agnene ude og afsøger vandsøjlen for fisk, hvorefter jeg ankrer op, når jeg ser noget spændende på loddet.
Ekkoloddet er alfa og omega, når store søer skal afsøges for gode hotspots. Her ses et par gode rovfisk – sikkert sandart – omkring springlaget i 12-13 meters dybde.
Vælg den rette fiskedybde til sandart
– Fiskedybden varierer, men ofte skal der fiskes lidt højere i de mørke timer, pointerer Joe. – Det er sjældent, at sandarten bevæger sig særlige mange meter op- eller ned i vandsøjlen over kort tid, så blot et par meters forskel kan betyde en del. Sandarten får tryksyge, hvis den stiger meget mere end 1-2 meter efter agnen. Gedden, derimod, stiger gerne 8-10 meter i vandsøjlen for at angribe et bytte. Det er derfor vigtigt, at agnfisken serveres lige over fisken – fx 1-2 meter over den dybde, de spottes i på loddet.
De bedste tidspunkter til sandart
Tidligt på sæsonen er der god chance for at få fiskene også om dagen, men når det bliver lidt varmere, så er det især i aften, nat og morgenfiskeriet, der giver bedst. Jo koldere foråret har været, desto bedre er dagsfiskeriet normalt i juni. Tilsvarende – jo klarere og mere vindstille det er, desto bedre er chancerne, når lyset svinder. I godt vejr dør fiskeriet ofte ud ved 9-10 tiden om morgenen, og der kommer normalt først gang i den ved 7-8 tiden om aftenen. Dagfiskeriet er normalt bedst, hvis det er skummelt og blæsende vejr – og der er normalt også i gustent vejr, at de rigtig store hugger.
Josef Hochmut med sin 9,3 kilos sandart fra sommeren 2008 der den dag i dag er Furesørekord.
Dørg med levende agn efter sandart
– Dørgefiskeri eksperimenterede jeg meget med sidste år, beretter Joe. – Jeg dørgede ved at køre elmotoren i rimelig god fart – og tog så ellers farten af båden, når jeg så nogle store fisk. Hver gang sikrede jeg mig, at mindst en af stængerne ikke blot fiskede det rette sted, men også i den rigtige dybde. Det var skide skægt – og gav masser af fisk. Det er jo ikke altid sikkert, at en af de stænger man har ude, fisker i den rigtige dybde. Derfor har jeg altid en stang stående klar med et paternostertakel uden flåd, som jeg hurtigt kan agne op og sende ned i den rigtige dybde. Om det var mere effektivt end at ligge for anker, skal jeg ikke kunne sige – men det var rigtigt underholdende.
– De fleste fisker med to-krogstakler efter sandart, men når fiskene er i hugget – typisk i starten af sæsonen – giver det ofte flere hug kun at fiske med en enkelt trekrog. Times modhugget rigtigt, så sidder den helt perfekt i ydersiden af munden, afslører Joe. Når der fiskes stationært som her, placeres krogen i ryggen. Når der dørges, skal den sidde i næsen.
Takler og liner til sandartfiskeri med agn
Hvis jeg på loddet kan se, at fiskene står på fx 12 meter, så sætter jeg altid flåddene på 14-15 meter for at kompensere for, at agnene trækkes op i vandet, når båden er i bevægelse. Jo tykkere line og lettere takler du bruger, desto lettere trækkes agnene op i vandet. Jeg bruger derfor en relativt tynd fletline på 0,17-0,18, for lettere at kunne fiske i den rette dybde.
Min favoritline er helt klart Stren Microfuse. Udover, at den er stærk og svært synlig for fiskene, så er fordelen, at den i forhold til mange andre flet- og fusionsliner er relativt let at kludre op. Dette er en meget stor fordel til bådfiskeri – især hvis der fiskes med fastspolehjul. Når først det er nat, det blæser, og der er hug på flere takler, så kan et forkert linevalg ende med den rene djævelskab af et kludder. En anden god line er Spiderwire Crystal, der dog er sværere at kludre op.
Hvis fisken ikke er sky benytter jeg ofte 40 grams flåd, der gør det lidt lettere at kontrollere agnen og fiskedybden. Fornemmer jeg, at fiskene hugger forsigtigt vil jeg dog ofte vælge at gå ned i 30 eller sågar 20 grams flåd, for at undgå at de spytter agnen. Den optimale dørgehastighed kan variere – normalt foretrækker jeg at sejle så langsomt, som det er muligt, uden at der går kludder i linerne.
Sandart på driftfiskeri med agn
Drivfiskeriet fungerer ofte godt, hvis der kommer lidt vind op ad dagen – især lidt senere hen på sommeren – fx august. I denne måned sker der i øvrigt tit en opblomstring i fiskeriet – ofte efter en par friske vestenvinde i midten-slutningen på måneden. Det letteste er at ligge med siden til vinden og så ellers drive derudaf med flåddene efter båden – dvs. opvinds. I meget kraftig vind kan det være en fordel at holde lidt igen, så det ikke går for hurtigt. Det kan enten ske ved at bakke med elmotoren – eller ved at lægge et drivanker ud. Det var på præcis denne teknik, at jeg fik min 9,3 kilos rekordsandart i 2008.
Vælg den rette stang til sandartfiskeri med agn
Grejet er noget anderledes, end hvad de fleste bruger. Jeg foretrækker forholdsvis bløde 12 fodsstænger med en aktion, der minder meget om barbestænger – dvs med en testkurve på 1,25-1,5 lbs. Fordelen med en relativt blød og lang stang, er dels at det er lettere at holde linerne fri af hinanden og dels, at fisken mærker mindre modstand, når de hugger. Det glæder især de stænger, der fisker tæt på eller lige under båden. Når der er stram – eller næsten stram line ned til taklet, vil fisken lettere mærke modstand fra stangen med en stiv stang – selv når der fiskes med knarre eller baitrunner slået til. Med en lang og blød spids er der derimod en større buffer for, at fisken ikke mærker modstand, inden man når at frikoble, så fisken kan få tid til at få agnen ordentlig ind, inden den mærker modstand.
Holder man godt øje med sine stænger, vil man ofte se stangspidsen bøje, inden trækket bliver så stort, at knarren eller baitrunneren giver line. Det øger chancen for, at man kan give løsline, inden fisken når at spytte. Afhængig af agnfiskens størrelse giver jeg normalt 10-15 sekunders friline, inden jeg gør modhug. Jo større agnfisken er, desto længere tid skal man give friline. Men ventetiden afhænger også af huggets udvikling. Kan jeg mærke, at sandarten står stille får den mere tid. Pisker den af sted, så knalder jeg til den med det samme.
Denne teknik bruger jeg især, når fisken virkelig er i hugget – typisk i starten af sæsonen. Under disse forhold foretrækker jeg nemlig at fiske mit takel med kun én enkelt trekrog, der sættes i agnfiskens næse. Monteret på denne måde, er det uhyre vigtigt, at fisken får friline, når den hugger. Omvendt kan man være meget hurtigere med et direkte tilslag, når der fiskes med dobbelt krogsæt. Personligt tror jeg meget på, at en så diskret præsentation som muligt giver klart flest fisk. Og en krog er mere diskret end to. Jeg har prøvet et utal af kroge og min helt suveræne favorit er Owner STN 36 BC str 4.
Multihjul til fiskeri med levende agn, skal helt have en knarre, så man kan høre hugget også.
Det perfekte hjul til sandartfiskeri med agn
Mit favorithjul til sandart med agn har i mange år været Penn International 975, hvis store force er at udvekslingen er relativt høj. Det er uhyre vigtigt at kunne spinne linen hurtigt ind – dels når der skal gives modhug, og dels når en stor fisk svømmer hurtigt imod en. Mange multihjul i 6000-6500 størrelsen er simpelthen for lavt gearet, til at fungere perfekt til søfiskeri. Andre gode hjul – som fx Ambassadeur kan i dag også fås i high-speed udgaver, hvilket klart er at foretrække.
Takler og kroge til agnfiskene
Et dobbelt krogsæt bruger jeg især, når jeg ligger og trækker. Her placerer jeg en str. 6 trekrog ved næsen og en str. 4 trekrog ved halen. Jeg foretrækker til enhver tid fluorocarbon forfang, da det giver en bedre præsentation. Hvis der er mange gedder, så kan det være nødvendigt at gå helt op i 0,62, men når der er færre gedder, foretrækker jeg helt klart så tynde forfang som muligt. Det er dog svært at slippe helt for gedderne, og 0,47 er derfor et godt kompromis. 0,30 er helt klart for tyndt – det kan selv en stor sandart rifle over under fighten. Min favorit er Sufix Invisible, og forfangslængden på mine flådtakler er normal 0,5-1 meter. Til fiskeri med paternoster takel er mine takler ofte 2-2,5 meter lange, hvor de er bundet som et combi-link med de yderste 50 centimeter i 0,62 fluorocarbon og den inderste del af forfanget i 0,35 mm.
Lange både stænger er perfekt til sandartfiskeri med levende agn.
Sådan belastes flåddet til sandartfiskeri
Belastningen på flådtaklet bør helt klart været semi-fikseret – dvs. fæstnet med et lille stykke tube til svirvlen mellem forfanget og hovedlinen. Årsagen er, at hvis man fisker med glidebly, er det sværere at kontrollere agnfiskens eksakte fiskedybde, fordi man risikerer, at blyet gilder op ad linen, så agnfisken lettere kan svømme op i vandet. Jo større agnfisken er, desto vigtigere er det at fiske blyet semi-fikseret. Et godt eksempel på et semi-fikseret bly til flådfiskeri efter sandart er Savage Gears In-Line sinkers.
Pludselig afbrydes samtalen af endnu et hug på en af Joe’s stænger – og det gode fiskeri fortsætter nogle timer endnu. Da natten er omme har vi fanget 7-8 flotte sandart samt et par gedder. Jo – en sommernat på søen, er en uforglemmelig oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009.
apr 14, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Klar til geddepremieren den 1 maj i søerne? Alle der fisker med agn efter gedde og sandart ved, at procentdelen af fisk der hugger, men ikke bliver kroget, kan være uhyggelig høj – et problem der er særlig udtalt, når der fiskes med større agnfisk. Læs her hvordan du løser problemet med de modsat-rettede Twinex kroge – og fang markant mere end du gjorde før.
AF JENS BURSELL
AGNFISK er ikke overraskende den perfekte agn til fiskeædende rovfisk. Det er den ægte vare: Den ser rigtig ud, den bevæger sig naturligt – og den har en autentisk lugt, der signalerer mad i farvandet. Netop derfor er fiskeri med agnfisk super effektivt, hvad enten du fisker efter gedde, aborre eller sandart. Men lige så effektiv en agnfisk er til at lokke rovfisken til hugget – lige så ineffektiv kan metoden være, når det drejer sig om at kroge fiskene så godt, at de rent faktisk bliver hængende og havner oppe i båden.
Det glidende release-takel med Twinex kroge løser en hidtil uløst problemstilling: Selvom agnfisken er fastlåst i rovfiskens mund, kan krogene bevæge sig og dermed kroge rovfisken alligevel. Friktionen fra flådstoppet afgør den kraft, der skal til for at frigøre krogen og udløse release-effekten. Har du to flådstop på taklet kan du justere friktionen.
Hvordan løses udfordringen med rovfisk der ikke kroges ordentligt?
Årsagen til problemet med at kroge rovfiskene ordentligt er ofte, at når en stor gedde eksempelvis hugger en grov skalle, så vil den ofte sidde fuldstændig fastlåst mellem fiskens kæber. Og – når agnen sidder solidt plantet i munden på rovfisken, så er det fysisk umuligt at sætte krogene i kæften på den. Først når du rykker så kraftigt i stangen, at krogene river sig løs eller både agnfisk og kroge bevæger sig i munden på fisken, kan du reelt set sætte krogene.
Det alternative scenarie er, at lystfiskeren giver modhug uden at kunne lægge et tilstrækkeligt kraftigt et pres på, til at krogene eller agnfisken bevæger sig i munden på fisken. Efter et par sekunder eller fem løsner rovfisken sit jerngreb om agnen, fordi den kan mærke, at der er noget galt, hvorefter både agn og takkel spyttes ud. Og tilbage oppe i båden står du så med alle dine talenter og bliver mere og mere blålilla af ærgrelse – især hvis det er den femte fisk i træk, der når at spytte agn og takel ud.
Det er netop denne problemstilling, som er årsagen til, at mange geddefiskere anvender ekstremt kraftige og stive stænger – stænger der set i en fightsammenhæng er fuldstændig overdimensionerede. Men kraftige stænger løser ikke problemet med dårlig krogning – de nedsætter blot effekten af problemet en anelse. En anden almindelig årsag til mistede fisk er i øvrigt, at fiskene napper efter agnfiskens hale. Her er det ofte en efterhængt krog, der skal til for at løse problemet, men det er en anden historie (læs nogen ”Geddefeber” – se nederst i tekst).
For at få den helt rette effekt, hvor krogene kan bevæge sig, selv når agnfisken ikke rør sig en millimeter, er det vigtigt at flådstoppet ikke sidder for stramt og at det under fiskeri sidder mindst 5 centimeter foran den forreste Twinex krog. Til dette formål har jeg har gode erfaringer med halvgennemsigtige og relativt bløde flådstop som fx Zebcos silikone flådstop.
Selvom agnen er fastlåst, frigives og bevæger krogene sig, så snart der lægges pres på fisken i modhugget. Rovfisken kan altså kroges, også selv om agnfisken ikke bevæger sig en eneste millimeter.
Hvordan undgår man at miste så mange gedder under fiskeri med agnfisk?
Søfiskere, der er klar over denne problematik, prøver normalt at omgås den ved at kroge agnfisken så løst på krogtaklet, at det bliver lettere at rive krogene fri i modhugget. Problemet med denne taktik er dog, at især uøvede fiskere let mister en masse agnfisk, fordi de utilsigtet rives af under det praktiske fiskeri. Eller endnu værre er det næsten, når man søsætter agnfisken, der så ryger af efter et stykke tid – hvorefter man fisker adskillige timer uden nogen som helst agn på krogen…
Men ikke nok med, at det er spild af tid, at fiske uden agn. Især om vinteren kan det være svært at fange agnfisk, og ofte har man brugt urimeligt meget tid på at fange en relativt begrænset mængde perfekte agnfisk. Intet er derfor mere surt, end at kroge dem så løst, at man mister dem – eller måske løber tør for agnfisk allerede halvvejs gennem en ellers lovende fiskedag.
Løsningen på denne problemstilling er imidlertid simpel, hvis man ved hvordan. Igennem flere år har jeg diskuteret dette yderst betydningsfulde – og til dato uløste fiskeproblem med min fiskekammerat Søren Beck. Og en dag, hvor samtalen for tusinde gang falder på emnet, foreslår han, at vi skal foretage nogle eksperimenter med de nye typer af Ryder kroge – fx Gamakatzu Twinex, hvor den ene af trekrogens grene er tyndere, mindre og vender modsat de andre.
Fordelen ved disse kroge er lige så indlysende som ulemperne. De kroger helt fantastisk, netop fordi den gren, hvori agnfisken er monteret, vender modsat, så den kan hives fri af agnfisken med et ganske let træk i stangen. Men – præcis samme egenskab gør selvfølgelig også, at man ikke kan kaste med agnen, uden at den ryger af…
Glidende release-takler med Twinex kroge kroger afsindig godt, men pas på. Det at krogene vender både forlæns og baglæns gør, at du skal passe godt på fingrene, når du afkroger fiskene.
Fiskeri med agnfisk efter gedder
Agnfiskeri i danske søer foregår dog for langt de fleste fiskeres vedkommende fra båd, og her er det et velkendt fænomen, at agnfisk skal sættes/sejles ud for ikke at blive revet af krogen i kastet –eller blive skadet så meget, at de ikke kan holde sig i live. Vi går derfor straks i gang med at teste ideen til dørgefiskeri fra båd. I stedet for almindelige trekroge monterer vi vores agnfisk med
Twinex kroge, som vi med stor forsigtighed søsætter bag båden. Allerede fra første tur står det klart, at frekvensen af mistede fisk går markant ned. Men – som det også var rimelig let at forudsige, så mister vi tit agnfisk og fisker fra tid til anden ineffektivt, fordi agnen simpelthen kan ryge af krogen, uden at man opdager det. Så alt i alt vinder vi måske blot det samme, som vi taber – og så kan det jo være lige meget…
Siden de første eksperimenter med Twinex kroge, har jeg forsøgt mig med et utal af forskellige rigs for at knække koden og konstruere et takel, der frigives fra agnfisken i modhugget – uden at risikere, at agnfisken falder af under praktisk fiskeri. Resultatet er en variant over release-taklet, hvor agnfisken monteres i en krog, der kan glide på forfanget.
Jens Bursell med en flot sandart, der knapt nok behøvede at kigge på de hvinende skarpe Twinex kroge, før den hang sikkert på krogen.
Fordi krogene frigives fra agnfisken, så den ikke maltrakteres i rovfiskens tænder under fighten, er der større chance for, at den er i live og kan bruges igen. Det at kroggrenen,
som stikker ned i agnen er ekstremt tynd forlænger også levetiden på agnfisken.
Med release-takler til agnfisk efter gedder
Release-taklet til agnfisk er dog markant forskelligt fra det release-takel til hardbaits. Selve release-effekten skabes af Twinex krogene (s. 36 a), som sidder løst hæftet i agnfisken, men samtidigt frigives utrolig let i modhugget. For at undgå, at krogene mister grebet i agnfisken under det praktiske fiskeri, fæstnes agnfisken solidt med en enkeltkrog (b) i overmunden. At Twinex krogene ikke utilsigtet trækkes ud af agnen under praktisk fiskeri sikres ved at montere et relativt blødt og løst flådstop (c) mellem enkeltkrogen og den forreste Twinex krog på forfanget.
Flådstoppet fungerer som en buffer mod mindre træk og ryk i linen, men når du strammer op i modhugget og agnfisken er låst mellem fiskens kæber, kan krogene let trækkes fremefter, så de sætter sig i fiskens mund – kun bremset af minimal modstand fra flådstoppet. På denne måde kan du præsentere din agnfisk mindst lige så effektivt som med de almindeligt brugte takler til søfiskeri – men fange markant flere fisk, fordi det bliver betydeligt lettere at kroge fiskene i modhugget.
Sådan laver du et Twinex moving hook release rig til geddefiskeri
Taklet kan opbygges af flere forskellige forfangsmaterialer – lige fra fluorocarbon og hardmono til flertrådet wire. Et tokrogsforfang af fx hardmono fremstilles på følgende måde: 1) Bind en Twinex krog for enden af forfanget. 2) Afhængig af agnfiskens størrelse bindes den næste Twinex krog med en not-a-knot fx 7-15 cm længere oppe ad forfanget. 3) For buk enden af forfanget med en tang og træk flådstoppet ned ad forfanget, til det sidder 5-7 centimeter fra den forreste Twinex krog. 4) Stik enden af forfanget igennem øjet på enkeltkrogen og lad den glide ned på forfanget. Kroggabet og spisen skal vende mod agnfisken. 5) Afslut forfanget med en svirvel, som kan bindes eller hægtes til hovedlinen. Som du kan se, er release-taklet til agnfisk super let at lave, så snyd ikke dig selv for den fantastiske oplevelse det er ikke at miste en masse fisk, på grund af dårlig krogning.
Læs mere om de nyeste release- og moving hook rigs til gedder i min bog ”Geddefeber, som du kan købe signeret her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009
Når flådstoppet er gledet helt ned til den øverste Twinex krog, efter at du har landet en fisk, så er det tegn på, at flådstoppet har den rette friktion mod forfanget. Forbliver stoppet i originalplaceringen når du gør modhug, virker taklet ikke efter hensigten:
monter et mere løstsiddende flådstop på taklet.
feb 19, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Nyheder
Fiskeriet efter den lille laksefisk – helten – er både festligt, folkeligt og fornøjeligt. Her får du tips til bundfiskeriet i Randers Fjord.
TEKST: BO TROELSEN, FOTO: KENNETH DAM JENSEN OG OLIVIER PORTRAT
MIN FØRSTE HELT fangede jeg vel nærmest ved et tilfælde. Jeg var taget til Randers Fjord i det tidlige forår, for at se om der skulle være kommet lidt sild ind fra Kattegat. Det var der ikke, men til gengæld fik jeg mere fleks på stangen, end jeg havde sat næsen op efter da jeg kørte hjemme fra.
Bedst, som jeg var ved at overveje at pakke sammen og prøve lykken med sildene en anden dag, faldt hugget nemlig. Jeg var ikke i tvivl om, at det måtte være en ørred der havde forgrebet sig på sildeforfanget – noget der sker i ny og næ. Stor var min overraskelse derfor, da jeg fik den sølvglinsende fisk op til overfladen. Jeg skulle da også lige se på den et par gange, før jeg kunne konstatere, at det hverken var ørred eller sild, men en stor flot helt på halvandet kilo, der havde set sig lun på en af sildeforfangets glimtende fluer. Den dag blev jeg hooked, på denne i mange lystfiskers øjne lidt oversete laksefisk. Og jeg har trofast fisket efter den hvert år efter fredningens ophør, hvilket er blevet et lige så traditionsrigt fiskeri for mig, som sildefiskeriet er i det tidlige forår.
Rigtig mange lystfiskere har aldrig haft fornøjelsen af at have en helt på krogen, og det er en skam at snyde sig selv for den oplevelse det er at fange denne velsmagende laksefisk. Og da fiskeriet efter helt heller ikke stiller de store krav til hverken grej eller teknik, er det noget man med succes kan lade hele familien deltage i fra de yngste til de ældste familier medlemmer.
Sådan fanger du helt
Fiskemetoderne til helt er mangfoldige. Selv om at den kan fanges på et silde forfang, er det ikke den mest oplagte metode at bruge i Randers Fjord. Skal man fiske effektivt efter helt, er det mest effektive bundmede fiskeri med orm, og her er mine bedste erfaringer gjort med livlige kompostorm.
Grejet til fiskeri efter helt behøver bestemt ikke at være i den dyre ende af skalaen. Man kan sagtens bruge det samme grej, som man også bruger til fiskeri efter bl.a. skrubber – det vil sige en spinnestang på 8-10 fod med en kastevægt op til 60 gram afhængig af strømmen, samt et mellemstort fastspolehjul monteret med en 0,35 mm monofil line.
Som rig bruger jeg et helt almindeligt gliderig, det har den fordel, at fisken ikke mærker modstand, før man selv strammer linen op eller laver et behersket modhug. Jeg ved, at der er mange der bare bruger et ganske almindeligt fladfiskeforfang – et såkaldt mølle rig og de fanger også fisk, men jeg foretrækker nu den mere direkte følelse med agnen som gliderigget giver. Da der er en ret voldsom strøm i Randers Fjord, bruger jeg som oftest blyfri synk op til 60 gram, så forfanget ikke ligger og triller rundt på må og få. En enkeltkrog på str. 2 til 4 er passende.
Helten er både velsmagende og sjov at fange.
Hvornår kan man fiske helt
Helten kan fanges flere steder i Randers Fjord, men jeg vil i denne artikel begrænse mig til at nævne de mest kendte, som er Støvring Dæmningen, Mellerup ved Kanaløen og Uggelhuse. Man kan med fordel komme tidligt om morgenen, da der nogle dage kan være rift om pladserne. Jeg har ofte mødt lystfiskere med helt op til 5 stænger ude når der fiskes efter helt. Det siger sig selv at det ikke er et eksempel på, hvordan man præger den kommende generation af lystfiskere.
Nyrøget helt er i øvrigt usædvanligt lækkert, så snyd ikke dig selv for den oplevelse. Små røgeovne som fx Kasper Røghat er helt fine til formålet.
Helten – den velsmagende skønhed
Helten (Coregonus lavaretus) er som stallingen en laksefisk, den har en langstrakt krop med sølvglinsende skæl og næsten samme farve tegninger som silden. Halefinnen er dybt V formet, og den lille mund har et meget karakteristisk overbid, som viser at den primært fouragerer på bunden. Den foretrækker mindre hurtigt strømmende vand og trækker samtidig ofte ud i de brakvandede fjorde, hvor den har mulighed for at æde sig noget større, end den kan i ferskvand.
Helten er en fremragende spisefisk som bliver helt uovertruffen hvis den ryges, smagen er som laks og ørred kødet er lyst og fast i konsistensen.
Hold dig opdateret om fredningstider og mindstemål eksempelvis på fiskepleje.dk her
aug 14, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Nyheder, Video
Overfladefiskeri efter karper er en af de allermest spændende former for karpefiskeri. I denne video er Jens Bursell taget med Dennis Rasch og Martin Hubert til den lille sø i Roskilde Fiskeland, hvor der er masser af karper – og et super godt fiskeri på overfladen. I filmen viser Dennis og Martin, hvordan man fisker karper med Bolt Bubble – en slags bombardaflåd – på overfladen – og du får også tips og tricks til både bundforankret overfladefiskeri “zig-style” samt godt gammeldags løslinefiskeri på overfladen.
Glæd dig til en video med masser af inspiration til optimering af foder, agn, takler og fisketaktik – samt en masse fede hug, fights og landinger af flotte karper i den lille idylliske sø ved Roskilde. Du kan selv booke fiskeri i søen via roskilde-fiskeland.dk
Se filmen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis – her.
aug 6, 2024 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Medefiskeri
Medefiskeri efter havbars er både hyggeligt, spændende og drøn effektivt. Fisk & Fri’s Henry Gilbey har dyrket fiskeriet intensivt i mange år – her giver han dig en stak værdifulde tips til, hvordan fiskeriet skal gribes an.
AF HENRY GILBEY
FORESTIL dig hvor fedt det er at stå i brændingen i knædybt vand, mens du kaster til havbars hotspots med mågernes skrig og bølgernes rytmiske brusen som baggrundsmusik. Det er hvad saltvandfiskeri handler om. Medefiskeriet efter havbars kan inddeles i to forskellige typer. Den første form for fiskeri er i praksis traditionelt bundsnørefiskeri fra kysten: Man tager ud til en god plads, kaster taklet ud – ofte på stor afstand, sætter stagen tilrette i en stangholder, hvorefter man bænker sig komfortabelt og venter på hug.
Den anden form for fiskeri går ud på at tage en mere mobil indgangsvinkel til fiskeriet – samt bruge mere tid på at »læse vandet «. Her går du rundt og kigger efter helt bestemte hot-spots, hvor fx strukturer eller specielle bevægelser i vandet kan give dig et hint om, hvad der gemmer sig under overfladen. Dette kombinerer du så med din viden om havbarsens adfærd og bruger konklusionerne til at kaste din agn ud til helt specifikke hotspots, hvorefter du holder stangen i hånden, så du er klar til at reagere på det mindste nap. Til dette fiskeri bruges ofte lidt lettere grej – blandt andet fordi der fiskes tættere på land. Begge metoder er super sjove. Hvilken én man bør vælge afhænger dels af, hvor du fisker – og dit personlige temperament.
Stationært bundsnørefiskeri på mellem til langdistancen involverer normalt 12-13 fods kystmedestænger med en kastevægt på 120-170 gram. Denne fiskeform passer rigtig godt til mange typer af pladser: Åben kyst, hvor der skal kastes langt for at nå ud på en ordentlig dybde, havnefiskeri samt fiskeri på klippekyster, hvor der skal kraftigt grej til, for at få fiskene sikkert i land. Men – I de fiskesituationer, hvor det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt, eller hvor det er let at fighte fiskene, er der dog ingen grund til at bruge så kraftigt grej. Fiskene kommer tit ret tæt på land og det er trods alt sjovere med lidt lettere grej, hvis forholdene tillader det. Mobilt fiskeri med let grej er derfor er helt klart min personlige favorit, når forholdene er til det.
Medefiskeriet efter havbars er stort set uopdyrket i Danmark, men har et kæmpe potentiale.
Hvordan medefisker man efter havbars?
Watercraft – evnen til at finde fiskene, være på pletten på det helt rigtige tidspunkt, og kombinere dette med viden om fiskens fourageringsmønstre samt at visualisere hvad det egentlig er, der foregår under overfladen, er til enhver tid den vigtigste es havbarsfiskeren kan have på hånden.
At kaste taklet langt pokker i vold på velkendte pladser på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidevandet, kan være en effektiv kystfiskemetode, men ofte får man mere ud af at være mobil og tænke mere over at fiske »håndholdt« på mange forskellige hot-spots. Evnen til at læse vandet og tolke det du ser på den helt rigtige måde, er noget der kun kommer ved at spendere en masse tid ved vandet samtidig med, at du registrerer og reflekterer over, hvad du ser. Dette fiskeri handler meget mere om at placere taklet helt præcist på det rette sted – end at kaste langt.
Uregelmæssigheder på overfladen er helt basalt det vigtigste, du skal være på udkig efter. Et af de bedste tricks er at opsøge fiskestedet ved lavvande. Under disse forhold er det nemlig meget lettere at afsløre de særlige bundforhold, der skaber attraktive hot-spots for havbarsen. Nogle af de bedste steder er ofte huller eller render. Ved ekstremt lavvande er de yderst lette at spotte, fordi de er de eneste steder, hvor der er vand af betydning tilbage.
Belønningen for en dejlig sensommerdag i selskab med måger og bølgeskvulp.
Når vandstanden er på sit højeste, ses de samme spots på følgende måde: Læg mærke til hvordan bølgerne bryder helt generelt. Der hvor bølgerne flader ud og er mere rolige, er ofte lige over de dybeste huller. Årsagen er, at bølgerne bryder over de punkter med lavest vand, hvorefter de mister deres energi og højde, når de ruller videre over et hul. Selv mindre dybdeforskelle kan være rigeligt til at give så meget dybde og strømlæ, at der samler sig større mængder af byttedyr, som føler sig sikre her. Og det ved havbarsen. Byttedyrene er nemme at fange her – og dette kombineret med, at havbarsen ikke bruger nær så meget energi ved at ligge på lur her i forhold til at blive kastet rundt i selve brændingen, gør disse steder til perfekte hotspots, hvor du skal tilstræbe at placere din agn med størst mulig præcision.
På strande uden brænding og større bølger er det ofte meget små tegn, man skal kigge efter. På et strandstræk med fx ren sandbund, kan det være uregelmæssigheder som fx store sten, mindre rev eller lignende, der bryder og knækker selv mindre bølger anderledes. Alternativt skaber topografi og strukturerer på bunden måske et mindre strømskel, der ses som skillelinier i vandet, hvor der er markant forskel på vandets farve eller hvordan bølgerne rifler/bryder. Prøv at tænke som en byttefisk – alt hvad de kan bruge til at skjule deres tilstedeværelse er steder de vil opsøge. Og i hælene på dem kommer havbarsen.
Ved fiskeri på dybt vand, som det fx ofte er tilfældet, når man fisker fra moler, gælder det ligeledes om at tænke over, hvor byttefiskene oftest befinder sig. Her er de bedste spots ofte ved strømskel og helst så tæt som muligt på de strukturer, der skaber strømskellet. Det kan fx være tæt ved klipper, molehoveder, udhæng eller lignende. Det er en skræmmende tanke at være småfisk eller krabbe, vel vidende, at de glubske havbars ved præcis, hvor du opholder dig… Præcis som en løve på Serengeti vil den bruge enhver form for tilgængeligt skjul til at overraske byttet, samtidig med, at den bruger så lidt energi som overhovedet muligt.
Når der fiskes på langdistancen med det kraftige grej, er det vigtigt at have en solid stangholder som fx denne trefod, til at holde stangen.
Grej til medefiskeri efter havbars
Grejet til størsteparten af mit havbarsfiskeri, hvor jeg ikke behøver at kaste langt, er en let beach caster stang på 11-12 fod med en kastevægt på 50-100 gram. Stænger som disse er lette nok til at man kan stå og holde dem i hånden i længere tid ad gangen uden at blive træt. Det er vigtigt til dette fiskeri, for hugger en fisk tæt på fx bolværk, er det vigtigt lynhurtigt at kunne presse dem væk fra diverse strukturer, og det gøres lettest, når man allerede står med stangen i hånden.
Desuden gælder det om at minimere vægten, når der fiskes mobilt. Her er det også hæmmende for mobiliteten at skulle slæbe rundt på stangholdere og andet tungt grej. Hvor jeg helst vil have en relativt hurtig stang til mit fiskeri med kunstagn, foretrækker jeg en lidt blødere stang med progressiv aktion til mit fiskeri med naturlig agn. Det har dels noget at gøre med, at agnen ikke så let bliver revet af i kastet, men har også betydning for den indikation en blød stang giver af ændringer i strømmen, der kan have betydning for fiskeriet.
Chancen for at fange trofæfisk som denne, er så absolut til stede på den jydske vestkyst.
Hjul til kystmede efter havbars
Valget af hjul er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – både fastspole og multihjul kan bruges. Især når man fisker relativt tæt på land, er der ingen grund til at hjulet bliver for stort og klodset. I mange situationer foretrækker jeg en monofil nylonline med brudstyrke på 5-8 kilo, afhængig af hvor jeg fisker. Denne line bruger jeg især til stationært fiskeri, hvor stangen står i stangholdere.
Fletline – typisk 30 lbs brudstyrke, bruger jeg ofte når jeg fisker stangen håndholdt, da det giver en virkelig god føling med selv det mindste nap. Men – hvis ikke du holder stangen i hånden, giver den uelastiske fletline efter min mening flere ulemper end fordele. Uanset hvilken line jegbruger, anvender jeg typisk en slagline på et par meter 40 lbs mono, for at tage den værste belastning i kastet.
Tobis er en af de bedste agn til havbars – her monteret på et klassisk langdistance takel til surf-fiskeri. Bemærk loddet, hvor ankertrådene, som navet antyder, sikrer at loddet ikke ruller og sætter sig fast på pladser, hvor det kan være et problem.
Hvilke takler er bedst til havbars?
Taklerne til fiskeri efter havbars på kort- og mellemdistancen er yderst simple. Jeg bruger normalt blot et ganske almindeligt paternoster-takel – enten glidende eller fast. Lodder med ankerwire på 90-125 gram er normalt alt, hvad der skal til at holde taklet i position, når man fisker tæt op ad en struktur, hvor taklet helst ikke skal sætte sig fast – fx klipper eller bolværk. Her skal taklet rulle så lidt som muligt, for hvis det ruller, så sætter det sig højest sandsynligt fast.
Omvendt – fiskes der i huller eller render på mere ren sandbund, foretrækker jeg kuglelodder, der får taklet til at rulle hen over bunden, så taklet kan afsøge et større areal uden den store risiko for at sætte sig fast. Havbarsen har en stor mund, så jeg bruger ofte 2/0-4/0 kroge og 30lb fluorocarbon forfang. Dette fungerer perfekt og giver minimalt med kludder.
Børsteorm, som vi kender dem så godt fra fladfiskeriet, er i mange situationer rigtig gode til havbars.
De bedste agn til havbars
Agnen har naturligvis stor betydning. Sørg altid for at få den bedst mulige kvalitet – uanset om de er ferske eller frosne, skal agnen være så frisk som muligt. Mine favorit agn er uden tvivl krabber eller levende tobis, men det afhænger lidt af, hvor jeg fisker. Jo bedre og mere effektiv duftafgivelse agnen har, desto mere effektiv er den ofte. Børsteorm, sandorm, ottearmet blæksprutte, makrel samt mindre agnfisk. Jo havmede efter havbars er faktisk ret simpelt. Så længe du husker, at det der tæller allermest er watercraft. Hvis blot du fisker din agn perfekt serveret på rette tid og sted, vil du blive rigeligt belønnet.
Krabbekød kan med fordel agnes på et dobbelt krogsæt som dette.
For at fastholde krabbekødet omvikles det agnede krabbekød med tynd, gennemsigtig elastiktråd i stil med det, der anvendes til børnehalskæder.
Sandorm er en fortræffelig agn til havbars – og samler man dem selv, er det en billig fornøjelse.
