EN UGE I KARUSSENS TEGN

Troels Wille med en af sine store sølvkarusser

Rundt omkring i landet ligger der masser af småsøer, med rigtig gode bestande af karusser. Og når vi snakker karusser, så er det ofte i praksis sølvkarusser der menes, for der er efterhånden ret få vande med rene bestande af den oprindelige hjemmehørende karusse, som vi kender den fra de gamle halvtredskronesedler. De to arter ligner hinanden til forveksling – og rent fiskemæssigt gør det ikke den store forskel. Følg med Troels Wille og oplev, hvad fiskeriet kan giver af spændende oplevelser.

AF TROELS WILLE

Det blæser voldsomt, sivene rusker i hinanden, og mågerne svæver i den hårde blæst. Vandet er rusket op, der er bølger på søen, og overfladevandet bliver presset ned mod den modsatte bred. Det er første aften af en uge dedikeret til et specifikt vand, og mulighederne for en stor sølvkarusse ser ikke gode ud. Jeg kaster et let wagglerflåd, der er belastet, så et hug både kan ses som et stigende- og et dykkende flåd, men til min store skuffelse driver det hen over overfladen i den store bue af fletline, som vinden har skabt.

Svær start ved karussesøen

Jeg placerer derfor flåddet tæt på land, og kaster en håndfuld forfoder ned over det.
På ekstrastangen rigger jeg så et hair-rig på et 30grams feederbly op med to falske majs, bundet på en widegape krog. Jeg fylder feederen med forfoder og kaster den et sted, hvor jeg i 2018 fangede en sølvkarusse på 1850 gram. På dette tidspunkt havde jeg ikke fanget en karusse i søen siden, og de sidste par sats havde været helt og aldeles ubarmhjertige.
Et par minutter går, og så vælter en stor høj karusse fri af vandet langs den modsatte bred, og gør det så minsandten igen. Jeg har lært at det kan betale sig at afsøge områder mens man har en line i vandet på sin valgte plads, og jeg er genplacerer derfor med et langt kast hair-rigget nede langs den modsatte sivbred.

Der sker absolut ingenting. Ikke et hug på flåddet, og stangspidsen på feederrigget er helt død. Det begynder at blive mørkt, og jeg overvejer at pakke sammen, da bundstangen krummer fuldstændig sammen. Med en resolut bevægelse løfter jeg stangen og strammer linen op, den er der! Jeg ved, at der kun er ål og karusser i søen, så jeg er med det samme klar over, at der er guld for enden af linen! Et lille minut efter glider den skællede bredside af en smuk karusse på 1500 gram ind over netrammen. En god start, på trods af uheldigt vejr.

Troels med turens største 2-kilos sølvkarusse.

Troels med turens største 2-kilos sølvkarusse.

En ny dag ved karussevandet

Dagen efter beslutter jeg mig for, helt uden for min normale tilgang, at prøve en eftermiddagssession. Da jeg ankommer kan jeg spotte bobleskyer forskellige steder i søen, men jeg ved, at jeg skal være heldig for at fange en på det tidspunkt. Fire varme og eftermiddagstunge timer går, men så stiger der pludseligt bobler op overalt foran pladsen! Jeg stiller mig forsigtigt op i båden og kaster flådrigget ud bagved boblerne. Herefter trækker jeg det så langsomt ind. Søen er så utilgængelig, at der reelt set kun findes en plads langs en ”fast bred”, hvor fiskene næsten aldrig befinder sig, så derfor har jeg en båd placeret i sivene, så jeg kan sidde i den og fiske ud i det meste af søen!

Karusseaction på flåddet

Flåddet hopper pludseligt en smule! Jeg tager stangen og kigger intenst på flådspidsen. I et langsomt træk rykker flåddet til venstre, og jeg giver modhug med det samme! Der er kontakt! Fisken rusker tungt fra side til side, og går direkte mod en lille sivø, der ligger til venstre for båden. Med lidt mere pres end hvad godt er får jeg den vendt, og også denne fisk glider snart ind over nettets kant! I bunden af det store karpenet ligger en anden smuk karusse på 1300 gram.

Jeg får taget et billede, og genudsætter den hurtigt efter, da der stadig er bobler ude foran. Flåddet kastes ud igen, og pludselig ser jeg en strøm af bobler, der nærmer sig flåddet, indtil at hele flåddet nærmest står og vipper i bobler! Jeg ser to dybe træk nedaf i flåddet, giver modhug, mærker vægten og så tager fisken ellers et sådant udløb, at man skulle tro, der var en karpe for enden af linen. Men så bliver linen slap, og den er væk. En tung, men håbefuld følelse rammer mit bryst. Boblerne forsvinder sammen med aktiviteten, og jeg pakker sammen.

Samme aften og aftenen efter bliver nulture. Onsdag aften er jeg hjemme 00.00, men har på det tidspunkt ikke prøvet morgenfiskeriet endnu. Jeg sætter alarmen og går i seng med udsigt til 4 timers søvn, før jeg skal til vandet.

Tidlig morgen ved karussesøen

Da jeg kommer derned, kaster jeg feederrigget ud som det første. Derefter placerer jeg flåddet og giver pladsen en håndfuld forfoder. Allerede klokken 05.20 begynder boblerne at stige, og klokken 06.00 beslutter jeg mig af ren frustration for at fjerne bundrigget og kaster flåddet hen til de omkringliggende bobler, som kun opstod ved feederblyet og ikke ved det andet forfoders placering.

Flåddet dykker langsomt til siden umiddelbart efter det er landet, og jeg laver et lidt overrasket modhug. Kort tid efter lander jeg en karusse på 1300 gram. Jeg lader fisken hvile sig i nettet, og svinger penneflåddet ud igen. Snart efter dykker det endnu en gang! Denne gang bliver den krogede karusse godt hidsig, og tager et langt udløb. Den vælter ind mellem sivøer, og bremsen klikker næsten kontinuerligt indtil at den er landet. Jeg kigger i nettet. Den sidste karusse er en del større end dem fra resten fra ugen. Vægten løftes og stopper på 1700 gram, så den fine sølvkarusse er dermed den største for ugen, men ikke personlig rekord endnu.

Jeg er umådeligt taknemmelig for den smukke fisk, der med 44 cm er den længste karusse jeg på dette tidspunkt har fanget. Det bliver til en kort videooptagelse af begge fisk, hvorefter jeg lader dem glide tilbage i vandet.

Jackpot ved karussesøen.

Jackpot ved karussesøen.

 

En tidlig fiskestart fredag morgen

Vandet er blikstille. Svalerne svajer rundt gennem luften over vandspejlet og fanger insekter i luften. Sivene hvisker i et kortvarigt vindstød. Langs den modsatte bred er der bobleskyer der stiger til vejrs. Jeg har stor tillid til mit valgte spot uanset bobler og kaster flåd og forfoder ud! Der går lige akkurat 10 korte minutter, før flåddet drejer 180 grader samt dykker langsomt, hvorefter jeg sætter krogen!

Jeg har skiftet bundrigget ud med et andet flåd, jeg har placeret som en “joker” langs med en sivø på lavt vand, og netop som den første karusse er landet skyder det andet flåd ud mod dybere vand! Pludselig midt i myggenes morgensummen, og råvildtets gang gennem kornmarkerne står jeg med to smukke karusser i nettet! De er begge over kiloet, men på grund af den store mængde aktivitet på spottet vejer jeg dem ikke, og tager kun lidt billeder.

En vild karussefight

Der går et stykke tid uden aktivitet, og jeg lægger derfor et kast lidt til venstre for forfoderet. I et stykke tid er der bobler en halv meter fra flåddet, men tyve minutter efter spreder de sig, og en lille stribe bobler bevæger sig med sneglefart i mit flåds retning.
Yderligere 10 minutter passerer, og mit hjerte sidder efterhånden lidt for højt oppe i halsen. Endelig dykker flåddet, og det udløb der følger modhugget, får resten af karusserne til at blegne! Udløbet stopper cirka 10 meter ude i søen, og tyngden af fisken begynder at kunne mærkes. Jeg fighter fisken, som jeg fightede resten og lander den uden de store problemer. Da jeg ser fisken, tænker jeg ikke yderligere på, hvor stor den er.

Det er først i det, jeg løfter nettet, at det går op for mig, at det nok er den største karusse, jeg nogensinde havde set – både i længde og højde. Jeg vejer den, måler den, og lader den hvile i nettet igen. To kilo og ti gram ender den endelige vægt på, og den er 47 cm lang. En ny personlig rekord er endelig landet. Jeg filmer en lille video, og sætter den forsigtigt ud igen, kaster stængerne ud og sætter mig ned! Boblende let og ovenud lykkelig læner jeg mig tilbage, og er faktisk lettet over, at der ikke er flere bobler på pladsen. Halvanden time efter fanger jeg tre karusser med den største på næsten to kilo lige efter hinanden, og da klokken blev 07.30 pakker jeg sammen og tager hjem på trods af fin aktivitet. En fantastisk uge med nogle fantastiske fisk er afsluttet!

 

Hvidovre Sport

 

Sølvkarusser som disse kendes fra rigtige karusser på at de er mindre runde i kropsformen.

Sølvkarusser som disse kendes bl.a. fra rigtige karusser på, at de er mindre runde i kropsformen.

HAVFISKERI: LOK FISKENE TIL DIN AGN

Et feederflåd kan fyldes med en masse lækre duftstoffer, der udvaskes i vandet og lokker fiskene til.

Ved medefiskeri i ferskvand er forfoder og duftstoffer en helt essentiel del af fiskeriet. Helt modsat forholder det sig ved medefiskeri i saltvand. Men – ved at lade sig inspirere af fiskeriet fra ferskvand, kan man optimere sit fiskeri, når den naturlige agn dyppes i det salte vand.

AF DAVID NIELSEN

 

VED MEDEFISKERI I FERSKVAND er den grundlæggende idé at lokke fiskene til ens fiskeplads og holde dem der, så man kan gøre store fangster. Medefiskere slæber ofte store mængder foderblandinger og forskelligartede duftstoffer med på fisketur, og det kan virke som en hel videnskab at have styr på, hvordan alle disse ingredienser skal blandes for at give det bedste udbytte.

Ved medefiskeri i saltvand, hvad enten det foregår fra båd, kyst eller havne, er der ikke tradition for at bruge lokkestoffer herhjemme. Her er det duften i agnen, som er den eneste lokkeeffekt ud over mulige kunstige attraktorer på forfanget. Fra fiskeri i farvande, der huser hajer, kender vi rubby dubby, der ofte er en netpose fyldt med moste olieholdige fisk. Olie, blod og småstykker af fisk vaskes ud i vandet, hvorefter de føres bort af strømmen og lokker hajerne til fra store afstande.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

Chumming og rubbydubby

Dem, der har fisket i saltvand i troperne, har formentligt oplevet fodringsmetoden der hedder ”chumming”. I stedet for en stor mængde fiskemos i en sæk, kastes små stykker af fisk direkte ud i vandet. Herhjemme er det over de senere år blevet mere og mere udbredt at benytte rubby dubby til fiskeri efter makrel. Metoden bliver mest benytte ved småbådsfiskeri, men kan sagtens benyttes ved havnekajer og moler, hvor makrellerne er kendt for at trække forbi.

I Danmark vil en rubby dubby som regel bestå af en stor mængde moste sild. Det er en noget omfattende proces først at få fanget de store mængder sild og sidenhen få dem most godt. Et nemt alternativ er at købe en færdiglavet rubby dubby. Firmaet Sensas laver en sådan, der består af moste sardiner. Netposen med de moste småfisk, leveres i en spand og er klar til at bruge med det samme. Det er nemt, og så har det ingen lugtgener under opbevaringen.

Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.

Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.

Forfodring med brød

Til multefiskeri er det dog helt gængs at bruge forfodring i form af brød. Nogle pakker med toastbrød fra den lokale discountbutik er en billig form for foder. Brødet rives i små stykker og kastes ud i det område, hvor man fisker. Brød der flyder føres med af strømmen. Fugter man brødet en smule synker det til bunds og laver en lokkesky i vandet.

På de britiske øer er multefiskeriet meget populært, og her benyttes der mange steder lokkeposer fyldt med forskellige ingredienser, der giver et kraftigt duftspor. Her blander man ufortrødent most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft, der normalt bruges til karpefiskeri. Så der er mange muligheder for at eksperimentere med forfoder til sommerens fiskeri efter multer.

I en gammel film om multefiskeri fra Irland, så jeg en alternativ måde at fiske multer på. Tang der bliver aflejret på strandene går i forrådnelse, og her pibler der pludselig små hvide maddiker frem. Når vandstanden bliver høj nok skylles maddikerne ud i vandet og bliver et nemt måltid for multerne. Sådanne forhold kan også findes langs de danske kyster. Her kan man fiske med maddiker som agn under et feederflåd fyldt med maddiker. Et feederflåd er et flåd, der har en indbygget ”foderdåse” med små huller. Flådet fyldes med maddiker, og når montagen er kastet ud vil maddikerne kravle ud af hullerne og dale ned forbi agnen på krogen. Denne metode bør kunne adopteres til danske forhold.

Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.

Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.

Fiskeri med feederflåd

Feederflåd er vigtige bestanddele af udstyret, når man vil kaste sig ud i at eksperimentere med lokkestoffer til saltvandsmede. Flådet kan fyldes med fiskemos af fede- og olieholdige fisk som makrel, sild, sardiner og ansjoser eller man kan væde et stykke svamp med sardin- eller lakseolie, der proppes ned i flådet. Det tyktflydende krill hydrolysat, der sælges under navnet Krillicious er også et godt lokkestof. Dette produkt har allerede triumferet ved karpe- og geddefiskeri, men er også perfekt som lokkestof i saltvand. Et feederflåd, der er fyldt med en eller form for duftstof, fungerer på samme måde som en rubby dubby – bare i mindre format. Princippet er det samme, og når man fisker med en fiskeagn under flådet er makrel, hornfisk, ørred og havbars nogle af de mulige fangster.

Til bundmedefiskeri er der også et vælg af muligheder for at optimere fangsterne ved brug af duftstoffer. Har man besøgt havnene, der ligger ved Middelhavet, vil man måske have oplevet de lokale lystfiskere på havnekajerne smide forfoder ud, ligesom medefiskerne ved de danske søer. Nogle af de store franske og italienske grejfirmaer fabrikerer forfoder specifik lavet til saltvand. Spørg eventuelt hos din lokale grejhandler om de kan bestille det hjem. I det forgangne år har jeg lavet mine egne eksperimenter og taget udgangspunkt i produkter som findes på det danske marked.

En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.

En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.

Grundfoder til havmede

Et grundfoder kan for eksempel bestå af en pose billigt grundfoder til medefiskeri tilsat pellets, duftvæske, fiskeolie og mindre stykker af fisk, rejer, muslinger og orme. Kunsten er få lokket fiskene til og få dem til at blive i området, hvor du fisker uden at mætte dem. Halibut pellets der kendes fra karpe- og størfiskeri opløses i vand over tid og frigiver hermed duftstoffer. I mit fiskeri har jeg brugt de mindre størrelser, da de opløses hurtigere end de store. Blandingen tilsættes vand lidt efter lidt, så det kan æltes og formes til foderkugler, der kan hænge sammen.

Alt efter hvordan man får foderet til at binde, vil kuglen bryde op i overfladen, på vej ned gennem vandet eller først bryde op på bunden. Alt efter hvor meget strøm der er, og hvor dybt der er på fiskepladsen, kan det ene eller andet være det optimale på dagen. En foderkugle, der bryder på overfladen vil skabe en sky, der også kan have en lokkende effekt, og partiklerne vil blive spredt over et større område.

Havnekajer er oplagte steder at benytte forfoder. Mine egne erfaringer er, at på disse steder behøver man ikke lange kast, og derfor kan man kaste foderkugler ud på pladsen. Desuden er der sjældent så meget strøm, at ens foder bliver spredt for hurtigt ud over et for stort område – og derfor mister den ønskede effekt. Jeg har benyttet det samme grej, som jeg bruger til bundmede i ferskvand.

Fiskeri med foderkurve eller ”swimfeeder”

Det er lange bløde stænger der kaldes ”feederstænger”. I stedet for at benytte et traditionelt lod på forfanget, benytter jeg en foderkurv med indbygget vægt – også kaldt en swimfeeder. Der findes mange typer foderkurve på markedet, men der skelnes primært mellem åbne og lukkede kurve. En åben foderkurv fyldes med foderblanding og alt efter hvor klæg ens blanding er, vil indholdet tømmes ved kontakten med vandoverfladen eller kontakt med bunden. Formålet er at fodre tæt på sin agn. En lukket foderkurv fungerer på samme måde som det føromtalte feederflåd. Her vil duftstofferne eller partiklerne langsomt blive vasket ud og skabe et duftspor, der fører til ens agn.

Fisker man på moler eller på brændingskyster, kan man benytte deciderede surfcastinglodder med indbygget lokkedåse. Disse kan fyldes med fiskemos, moste orme, muslinger eller en svamp dyppet i fiskeolie. Med denne metode er det muligt at forbedre sine fangster af fladfisk, torsk, pighvar og havbars.

Denne artikel er ikke en facitliste, men skal tjene til inspiration, for der ligger store muligheder for at udvikle fiskeriet med diverse duftstoffer i saltvand. Held og lykke med eksperimenterne.

 

Claw Connector

 

Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.

                                                                    Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.

MEGASTØR & ØMME ARME HOS SIMONS

Simon Størsø ved Gundsømagle byder på et fantastisk fiskeri efter velvoksne stør i den grove ende af skalaen. Følg med Jesper Larsen på en tur, der gav ømme arme og værkende rygstykker.

AF JESPER LARSEN

Jeg havde pga vind og vejr valgt at fiske på plads nr.1. Metoden kan måske virke lidt overkill, men jeg bruger normalt surfcasting udstyr til mine døde agnfisk, som jeg medbringer frosne. Pladsen havde jeg fra klokken 17, og jeg havde booket shelteret. Jeg glædede mig, så jeg fik pakket ud og gik i gang med fire stænger ude lige på slaget sytten. Det skulle dog vise sig, at ventetiden blev lidt lang i starten, for den blev kun krydret med nogle forsigtige nap. Blot en meter uden for landingskanalen øffede en stor stør rundt… og den var stor, men mere om den om lidt…

Ny beluga-PR

Klokken blev 00.45 og BAAAAM, så der sad den der. Både bevægelserne samt måden den fightede var velkendt. Det virkede helt klart som en beluga, og den var stor. Her kommer det kraftige grej til sin ret, og har man først prøvet en 250 grams surfstang, der krøller max sammen, så ved man, at der findes en lystfisker himmel… Nøj en fed og hård fight, hvor mit surfgrej fik kørt kæmpebelugaen træt på under fem minutter. Men – til sidst lå den i vandkanten – bred og grum. Og – YES – det var en ny PR på hele 46 dejlige kilo.

En stor beluga i favnen er bedre end en uforstyrret nattesøvn...

En stor beluga i favnen er bedre end en uforstyrret nattesøvn…

 

Hvidovre Sport

 

Godt gang i størfiskeriet 

Yderligere et par timer skulle gå, inden nogle små nap, som udviklede sig til et godt hug, afslørede en fin hvid stør på 27.5 kg, der måtte lade sig overvinde efter en god kamp. Til dette fiskeri kigger jeg blot på stangtoppene og gør modhug, når de bevæger sig. Det giver markant flere fisk end at vente til bidmelderne afslører hugget. De elektroniske bidmeldere er mest til at give en advarsel om et hug, hvis man falder i søvn eller kigger en anden vej.

Natten var flot, og i den gryende morgenstund kom der endnu et solidt hug. Der var ingen tvivl om, at dette var en fornuftig hvid stør. Den kæmpede som ti vilde dyr, og den prøvede på alle tricks i bogen, men igen viste surfgrejet sit fulde potentiale, så også denne skønne og flotte hvide stør måtte ind i landingskanalen. Den vejede 37kilo og var endnu en ny PR på hvid stør. Hvilken fisk!

Stør på kortdistancen

Tiden gik, og diverse gæster ved søerne begyndte at komme. For 117gang øffede den store stør igen rundt langs pladsen, så jeg hev stang nummer fire ind, og riggede min ekstra stang til. Det var en kortere 12 fods karpestang på 3 lbs, og for enden af linen satte jeg en str. 6/0 enkelt krog med en halv død agnfisk, der skulle fiskes på løsline.

Jeg placerede den blot én meter uden for landingskanalen og smed en håndfuld fiskehapser med ud. Der gik kun få minutter, inden linen strammede sig lidt op. Jeg gjorde med det samme modhug, og et splitsekund efter eksploderede vandet. De første sekunder var det næsten “hook n’ hold”. Fååårck et bæst.

At håndtere så store fisk giver ømme arme og værkende rygstykker. Så er du advaret.

At håndtere så store fisk giver ømme arme og værkende rygstykker. Så er du advaret. Her sætter Jesper en af de store belugaer retur, hvor den kom fra.

 

Det viste sig at være en kæmpe beluga. Jeg nåede lige at tænke ”nu får du tæsk gamle dreng”, og så tog fanden ved dyret. Den var tung, vild og havde magten nu! Jeg blev bogstavligt trukket rundt, alt imens jeg fik rullet to stænger ind, som var i vejen. Minutterne gik, og jeg kom til at tænke på min vejeslynge og vejestang, som begge var knækket i natten! En flink medfisker hørte dog mit råb om hjælp og kom springende med en solid vejeslynge. Få minutter efter kunne han køre slyngen under en megabred beluga, som var kort men ret tung. 44.5 kilo lød vejemesterens dom, og jeg var “done” men lykkelig. Han hjalp med fotograferingen og fik en pose makrel med som tak.

Lidt efter kom fruen og min yngste datter forbi med friske thebirkes, og så fik vi en kop kaffe fra mit 35 år gamle Trangia, der er stadig virker perfekt. Klokken 11.00 kastede jeg til sidst håndklædet i ringen – totalt mørbanket efter en lang søvnløs nat ved Simons Størsø. Nu skal kroppen lige genfinde sig, men mon ikke min masokistiske del bringer mig tilbage i bokseringen ude hos Simons dinostør.

 

Hvidovre Sport

 

Et par flotte hvide stør blev det også til under fiskeriet i Simons Størsø.

Et par flotte hvide stør blev det også til under fiskeriet i Simons Størsø.

PÅ FLADFISKETUR VED BORNHOLM

Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.

Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.

AF SVEN HILLE

FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.

En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.

Friske agn til fladfiskene

Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!

Her er lidt af det grej du kan få brug fo0r til de Bornholmske fladfisk.

Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.

 

Hvidovre Sport

 

Valg af fiskeplads til fladfiskene

Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand,  besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor  ikke ret længe på denne plads.

I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.

Fladfiskesucces fra start til slut

Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede  stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.

Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

 

I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.

På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!

Prøv selv de bornholmske fladfisk!

Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.

Sådan skaffer du agn til fladfiskene

Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk

Udlejning af båd til fladfiskeriet

Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk

 

Hvidovre Sport

 

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

 

Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

                                           Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

PIGHVAR FOR BEGYNDERE

Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus  Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.

AF RASMUS DITLEFSEN

MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.

Pighvar med hornfisk som agn…

Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…

Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.

Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.

Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng

Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.

Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.

Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.

Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…

olnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig

Pighvarrernes hugperioder kommer og går

Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.

Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.

Nye fiskepladser til pighvarrerne

Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.

Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.

Det rette grej til pighvarfiskeri

Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.

Masser af fiskepladser til pighvar

Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)

Et grønnere valg - Friluftsland

 

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.

 

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.

 

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.

HAVFISKERI: QUICKGUIDE TIL NATURLIGE AGN

En stor makrelfilet er en god allround agn til mange af havets arter. Her er det en kulmule, der ikke kunne stå for fristelsen.

Naturlige agn er super effektive til havfiskeri og mange af arterne, der træffes i saltvand, fanges kun på denne type agn. Her får du en præsenta­tion af de forskellige typer agn – samt en guide til hvordan de skaffes, opbevares og præsen­teres optimalt.

AF DAVID NIELSEN

 

NATURLIG AGN er overlegen i for­hold til kunstagn til de fleste arter i saltvand. Dette til trods, så fan­ges de fleste fisk fra båd i Dan­mark formentligt på kunstagn, da en overvejende del af havfiskeriet herhjemme foregår med pirk og ophænger efter torsk.

Alt afhængig af hvor man fisker, og hvad man fisker efter, så giver det god mening at skifte pirketak­let ud med et medetakel og få ag­net op med naturlig agn. Mange fisk har andre fisk som deres pri­mære føde, og derfor er en fiske­agn en suveræn agn til de fleste af havets fisk. De vigtigste typer fisk i kategorien af agnfisk er de fede og olieholdige fisk som ma­krel og sild. Disse afgiver en god mængde duftstoffer og har såle­des en høj lokkeeffekt. Hornfisk er en anden god agn til havfiske­ri. Den afgiver ikke duftstoffer i samme grad som sild og makrel, men til gengæld sidder den meget bedre på krogen end de to andre. Disse tre fisk har den fordel, at de kan opnå så store størrelser, at de kan udgøre en stor godbid for de større fisk – samtidig med, at det kan skæres ud i små stykker, der passer til mindre fisk.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Lav en flapper

En flapper er en hel fisk, typisk en makrel, hvor man har fjernet rygbenet. Med en skarp kniv skæ­rer man ind til rygbenet lige før halen og fører kniven langs med benene frem til lige før gællerne.

Det samme gør man på den mod­satte side. Herefter flyttes de to si­der til side og man skærer gennem rygbenet før hovedet. Resultatet er en agn med hoved og to fileter. Fileterne ”flapper” i strømmen og har store flader der afgiver duft. Fisken agnes enten på en stor en­keltkrog gennem hovedet eller på et dobbelt krog­sæt med den ene krog gennem hovedet og den anden gennem en af file­terne. Denne agn er god til lange, brosme, havkat, kulmule, større rokker og de forskellige hajarter. Til kulmuler og hajer behøver man ikke at bruge tid på at skære fisken ud på denne måde. Fisken er så glubsk, at man sagtens kan benytte en hel sild.

En hel sild kan også bruges til fiskeri efter lange, og agnen kan optimeres ved at tilføre den fi­skeolie. Det gøres enten ved at injicere olien med en sprøjte eller ved at hælde sardin- eller lakseo­lie ind i fisken gennem en tragt. Jeg tilfører olien hjemmefra og fryser agnen ned. På fisketuren medbringes agnene i en køleta­ske. Det er altid en god idé at hol­de fiskeagn på køl for at undgå, at de smatter ud og mister deres effektivitet.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Mindre stykker af fisk som agn til havfiskeri

De mindre stykker af fisk har mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges ved flådmede efter hornfisk og makrel, i små strim­ler til fladfisk og i større vimpler til pig-og slethvar. Prøv at sætte små bidder af fisk på ophængere, for eksempel på et makrelforfang. Torsk, kuller, hvilling, makrel, knurhane og fjæsing er blot nogle af de arter, man kan fange på den­ne måde. En vimpel af et stykke fisk monteret på krogen på hav­jigs/shads er meget benyttet til fiskeri efter helleflynder i Norge.

Metoden kan sagtens bruges til torsk, sej og lubbe herhjemme. Agnet pirk er en lidt glemt me­tode, men en filet, der agnes på pirken, er effektiv til havkat og lange. Sild, makrel og hornfisk kan man selv fange og fryse ned – eller de kan købes hos fiske­handlere og i supermarkederne. Om sommeren, når makrellerne invaderer vores farvande, kan man starte havturen med at fange makreller til agn, for der er intet, som slår en frisk makrel som agn.

Når vi snakker fiskeagn er tobis, brisling, sardin og ansjoser andre alternativer. Tobis kan købes på frost i mange fiskegrejbutikker, eller man kan fange dem selv med et sabiki-rig eller sildefor­fang. Ansjoser og sardiner kan købes på frost hos mange tyrkiske grønthandlere eller hos firmaer, der leverer råvarer til restauranter og pizzeriaer.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

 

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Skalrejer som agn

Frosne skal er en perfekt allround agn, der kan bruges til et væld af forskellige fiskearter. Den kan bruges hel, med hovedet fjernet eller helt pillet. En pillet eller groft pillet reje er en fin agn til fladfisk. Brug gerne et par stykker på krogen. En hel skalreje eller en reje uden hoved fisker godt agnet på en ophænger. Kombinationen af rejens duft og ophængerens farve er noget, der fungerer rigtigt godt til torsk og andre torskefisk.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

 

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Med muslinger på krogen

Muslinger er en overset agn til havfiskeri, og det skyldes nok, at der er mere arbejde ved at benytte denne type agn i forhold til andre agn. Der findes mange forskellige typer af muslinger, men herhjem­me er blåmuslingen den mest ud­bredte. Vil man selv samle sine muslinger, ja så ligger der et stort arbejde foran én. Heldigvis kan mange typer muslinger købes fri­ske eller frosne hos fiskehandle­ren eller i supermarkederne.

Friske blåmuslinger er løse i kø­det og svære at få til at sidde på en krog. Fisker man med mindre stykker efter fladfisk kan man be­nytte agnelastik til at surre kødet fast til krogen. Man kan komme en mængde friske muslinger i et hårnet, og en agn på størrelse med en golfbold er formidabel til fiskeri efter havkat. Når mus­linger bliver kogt let er de fastere i kødet og lettere at agne. Kogte muslinger kan opbevares på frost, så man altid har dem ved hånden.

Det faste muslingekød kan ag­nes på en større enkeltkrog ved at benytte agnelastik. Start med at surre det første stykke fast og byg derefter flere på én ad gan­gen, men sørg for at krogspidsen er fri. Igen en agn der er god til større fisk som havkat og langer.

Knivmuslinger er populære blandt hollandske og belgiske sportsfiskere, men er nærmest ukendt som agn herhjemme. Knivmuslingen er hamrende ef­fektiv til fladfisk og torsk, og den kan agnes uden brug af agnela­stik. Det er en billig agn, der har den fordel, at den kan genfryses efter fisketuren. Det eneste sted jeg kender til, som forhandler knivmuslinger i Danmark pt. er hjemmesiden seafishingbeads.dk

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Børsteorm og sandorm som agn til havfiskeri

Ormene er føde for mange forskellige fisk, og er derfor også en god agn – især til fisk som fladfisk, torsk, hvilling med videre, der lever ved bunden. Før i tiden kunne man købe friske sandorm i de fleste grejbutikker, men dette har ændret sig, så det nu er børsteorm, som er nemmest at få fat i. Der findes flere forskel­lige arter af børsteorm. De vokser hurtigt og er nemmere at dyrke end sandorm, så derfor er de ble­vet producenternes foretrukne.

Sandorm bliver 15 til 20 centi­mer lange, mens børsteormen kan blive op til en meter lang og tyk som en tommelfinger! Sandorm kan man selv pumpe eller grave i sandbund, som tørlægges ved lavvande. Der findes mange gode videoer på YouTube, der illustre­rer teknikken. Begge typer orm kan opbevares i køleskab i op til en uges tid. Det er dog vigtigt at kigge til ormene hver dag og fjer­ne eventuelt døde orm.

Den optimale måde at agne disse orm på er ved at benytte en agn­nål. Ved at ”sy” ormene på krogen punkterer man ormen og en mas­se af saften løber ud. Det er netop denne saft der bærer dufstofferne og med en agnnål minimerer man tabet af dufstof.

Rene Christensen er en af lan­dets skrappeste fiskere, når det gælder fladfisk, og fra ham har jeg lært et godt fif i forhold til opbevaring af børsteorm. Orme­ne kommes i en bakke sammen med plantesubstratet Kokonött fra IKEA og stilles i køleskabet. Substratet suger fugten til sig og René har haft held til at holde orm friske med denne metode i op til fem uger. Han har en spand med havvand stående og fugter orme­ne en gang imellem med dette med en forstøverflaske. Ormene tjekkes dagligt, og de døde orm fjernes. Mængden af Kokonött afhænger af bakkens størrelse og antallet af orm, men en tommel­fingerregel er to liter substrat til et kilo orm. Om metoden virker til sandorm skal være usagt, men det kan være værd at prøve.

Brug friske orm til dit havfiskeri

Friske orm er altid bedst, men det er ikke altid, at man kan skaf­fe disse. Et alternativ er GULP! ALIVE orm fra firmaet Berkley. Disse orm er kunstige, men lavet af 100% biologisk nedbrydelige stoffer. Ormene findes i en del forskellige varianter og købes i glas eller plastbokse, hvor de lig­ger i en væske af duft- og smags­stoffer.

Personligt har jeg haft stor succes med kombinationsagn på krogen: En rød GULP! orm og en frisk børsteorm. Dette fungerer godt til store skrubber og rødspætter. Fra min barndom husker jeg med gru konserverede eller saltede orm. Disse prøvede vi nogle gange, når vi ikke kunne få friske orm, men vi fangede aldrig noget på dem. Da jeg blev præsenteret for saltede orm på en fisketur med Jens Mærsk, der driver fiskeguide virksomheden La Vida Fishing, var jeg temmelig skeptisk. Jens fiskede med sine hjemmesaltede sandorm, mens jeg fiskede med friske orm – og jeg blev slået med flere længder!

Her følger Jens’ opskrift på saltede orm: Brug friske store sandorm, som lægges ud på avispapir eller et stykke sugende karton. Derefter drysser man lidt fint salt ud over ormene, men kun ganske lidt. De første dage skiftes papir og salt jævnligt, indtil ormene tørrer ind så de får en konsistens som sejt la­krids. Om sommeren tager denne proces ca. tre til fem dage og om vinteren ca. en uges tid. De fiskes med stykker på en til to centime­ter, hvor krogspids og modhager skal være helt blottet. Ormene kan ”holde” sig i flere måneder, og man har altid gode agn, hvis man ikke kan få friske. Når man har friske orm kan man bruge de mindste først og salte de resteren­de større orm, når man kommer hjem, anbefaler Jens Mærsk.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

 

 

 

 

Et grønnere valg - Friluftsland

 

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri ...

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri

 

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

DA DRØMMEN OM STORGEDDEN BLEV TIL VIRKELIGHED

Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.

Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…

AF JENS BURSELL

 

Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften.  Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.

Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.

Smågedder på stribe

Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.

I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.

The waiting game...

The waiting game…

Bip, bip, bip, biiiip

Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.

Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk

Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…

Eller måske omvendt…

Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!

Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…

En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str 10.000 ikke helt så store he.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.

For sent til den helt store gedde?

Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…

Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.

Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…

Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.

Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter…  Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.

Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.

 

Claw Connector

QUICKGUIDE: ISFISKERI EFTER GEDDER MED AGNFISK

Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.

Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.

ET TUNGT GEDDEHUG PÅ EN MØRK DAG

Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.

Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…

AF JENS BURSELL

 

 DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.

Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.

Op i omdrejninger ved geddesøen

Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.

Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.

Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

 

En trøstesløs suppe af gråt i brunt

Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.

Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.

Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.

Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…

Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.

Tågen letter

Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.

Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.

En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.

The waiting game...

The waiting game…

 

Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde

Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.

Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…

Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden, indtil der er hug..

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.

 

Storgedden hugger

 Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…

Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.

Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.

Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.

Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.

På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.

Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.

Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.

Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.

Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.

 

Claw Connector