DA DRØMMEN OM STORGEDDEN BLEV TIL VIRKELIGHED

Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.

Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…

AF JENS BURSELL

 

Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften.  Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.

Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.

Smågedder på stribe

Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.

I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.

The waiting game...

The waiting game…

Bip, bip, bip, biiiip

Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.

Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk

Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…

Eller måske omvendt…

Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!

Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…

En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str 10.000 ikke helt så store he.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.

For sent til den helt store gedde?

Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…

Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.

Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…

Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.

Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter…  Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.

Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.

 

Harald Nyborg

QUICKGUIDE: ISFISKERI EFTER GEDDER MED AGNFISK

Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.

Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.

ET TUNGT GEDDEHUG PÅ EN MØRK DAG

Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.

Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…

AF JENS BURSELL

 

 DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.

Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.

Op i omdrejninger ved geddesøen

Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.

Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.

Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

 

En trøstesløs suppe af gråt i brunt

Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.

Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.

Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.

Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…

Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.

Tågen letter

Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.

Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.

En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.

The waiting game...

The waiting game…

 

Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde

Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.

Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…

Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden, indtil der er hug..

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.

 

Storgedden hugger

 Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…

Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.

Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.

Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.

Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.

På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.

Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.

Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.

Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.

Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.

 

Hvidovres Sport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EFTERÅR OG FULD FART PÅ HVARRERNE

Søren Beck (tv) og Niels Godsk Jørgensen (th) nyder månen stå op over kronborg ombord på Fyrholm. Og hvarrer – ja dem var der masser af.

 

Efterår er fladfisketid – og lige nu er der et virkelig godt slet- og pighvarfiskeri i Øresund. Vi er taget med Martin Hubert fra Fyrholm og Spar Lystfiskeri – samt et gæng skrappe fladfiskedrenge på Sundet for at lure dem kunsten af.

AF JENS BURSELL

SÅ ER DET NU, råber Martin, idet han med kyndig hånd og et fast blik på marineelektronikken, placerer Fyrholm på en perfekt grusbanke, hvor der plejer at være godt med hvar. Jeg når lige at få monteret min sildefilet på et dobbelt krogsæt, og sekunder efter daler taklet hurtigt mod bunden. Kort tid efter stopper spolen på mulithjulet med at rotere, idet taklet lander på bunden. Der sker ikke noget lige med det første, men efter et par minutter kommer det første hug nede i bagenden af skibet – og kort efter har også Niels en fin hvar, der dunker i stangen.

De fleste af de hvar, som vi får i starten er slethvar – og det er da også en af disse, som kort tid efter inhalerer min agn. Det giver bare et par afmålte ryk i stangtoppen, hvorefter linen stille og yderst overbevisende strammes op. Det er en fin fisk, og inden læge kan jeg løfte en fin 1,2 kilos hvar op til fotografering på dækket.

Og sådan bliver det ved – kun afbrudt af et par tiltrængte spise, drikke og snakkepauser – plus et par springende tun NV for Kornborg, der stjæler opmærksomheden, når de springer fri af vandet og angriber makrellerne i overfladen, så vandet står i kaskader til alle sider to meter op i luften. Det gode fiskeri fortsætter det meste af dagen, og hen under aften kan vi tælle 30 hvarrer – mest slethvar men også et par fine pighvar.

Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.

Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.

 

Taklet til bundfiskeri efter pighvar

– Mit favorit takel til pighvar er bundet af 0,40 mm fluorocarbon, fortæller vores skipper Martin, der om nogen har styr på de tekniske detaljer. – Vi fisker normalt med et standard slæbetakel med en 60-100 cm krogtafs: Start med at binde en str. 1 enkeltkrog på med en 4-tørns blodknude og lad en tamp på cirka 15-20 cm stå. Stram knuden godt til. Af den linetamp, der nu står til bage, binder du en lille stinger ved at binde en trekrog str. 8-6 cirka 10-12 cm fra enkeltkrogen.

– Bind nu en svirvel i enden af krogtafsen. I den anden ende af svirvlen binder du cirka 30 centimeter 0,50-0,60 mm mono, og på den sætter de en anti-tangle bom med en blinklås, hvori du kan montere dit lod, som typisk er 100-300 gram – alt efter hvor meget strøm, der er på dagen. Bind nu den svirvel, der skal bruges til at connecte taklet med til hovedlinen så tæt på bommens top som muligt.

Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.

Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.

 

Klar til at fiske!

– Du kan bruge mange agn til pighvar, og hvis det skal være lidt let, så er helt almindelige sildefileter et rigtig godt valg, fordi det altid er så let at skaffe lidt friske sild her om sensommeren og efteråret. Medbring en skarp fileterings kniv, og skær et par fileter. Læg dem med skindsiden nedad og skær et par tynde strimler, som er cirka 1-1,5 cm brede i toppen og taperet tynde i enden, så de flagrer mest muligt i strømmen nede på bunden.

– Start med at montere den tykke ende på enkeltkrogen, så den sidder godt. Herefter lader du blot den frie stinger hænge og daske, for med strømmens hjælp vil den komme til at flagre helt perfekt omkring enden af din agn, når den fisker i strømmen nede over bunden. Hvarrerne suger ofte agnen ind med en grådigt så, og det betyder at man med denne teknik kroger helt perfekt.

– Når du fisker på denne måde er det en god ide lægge taklet forsigtigt ned i vandet, så det ikke kludrer op, inden det begynder at synke. Under nedsynkningen holder du et ganske svagt pres på spolen og stopper i det samme du mærker, at den rammer bunden. Herefter er det bare at vente på hug. Giv en lille smule line engang imellem, så du er sikker på, at du holder bunden. Når det napper, venter du med at gøre modhug, til der kommer en helt naturlig opstramning af linen – og så er det ellers bare om at hive flidspræmien om bord, slutter Martin

Har du selv fået lyst til at fiske fladfisk fra turbåd, så arrangerer Spar Lystfiskeri en lang række forskellige ture. Du kan booke og høre mere om fiskeriet hos Spar Lystfiskeri her

 

En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.

En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.

 

 

 

ALLIGATOR GAR – GIGANTEN FRA TEXAS

For et par år tilbage var Jan Larsen og kammeraten Rene Nielsen i Texas for at fiske med Bubba Bedre – The Gar Whisper, hvor han gjorde en fangst, der vil gå over I bade dansk og international lystfiskerhistorie. Han fangede nemlig en af de største alligator gars, der nogensinde er fanget i Trinity River, som gennem årtier har været kendt for netop dette fiskeri. Her får du historien om den kæmpestore fisk, der gav en episk kamp.

AF JENS BURSELL

SVEDEN DRYPPER, og varmen flimrer, da vi lægger vores flåd med død agn ud i en dyb pool på floden, hvor Bubba ved, at der er nogle kæmpestore alligator gars – eller pansergedder, som de hedder på dansk, fortæller Jan. – Vi har været oppe klokken fem for at komme ud, inden temperaturen bliver uudholdelig, men på trods af, at vi kun har været i gang i få timer, er det bare monster varmt.

På den store enkeltkrog sidder en kvart buffalo carp – som er den nordamerikanske ”version” af den karpe vi kender fra den gamle verden – og over den er der monteret et stort flåd, så man tydeligt kan se, når en fisk tager agnen.

PLUDSELIG går flåddet under, men kommer hurtigt op igen, fortsætter han. – Flåddet bevæger sig ikke, så vi tænker, at den nok ikke har taget agnen ordentligt, dernede i det grumsede vand. Vi venter 10 minutter – stadig uden at der sker noget – så vi beslutter at flytte til en ny plads. Men – da jeg ruller ind kan jeg pludselig godt mærke, at der er noget i den anden ende…

Vi er ankret op ved siden af et stort træ og inden vi har set os om, er fisken svømmet ind under træet, så nu er gode råd dyre. I et forsøg på at redde fisken forsøger Bubba og jeg at få stangen ind under træet nede i vandet – og det er selvfølgelig ikke helt let. Pludselig, mens vi roder rundt for at få stangen under træet – tager fisken det vildeste udløb på over 150 meter opstrøms, hvor den springer fuldstændigt vildt rundt, og til sidst knækker linen…fååårcckkkkk…

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

 

– It´s not over yet Jan, siger Bubba i bedste gar whisper stil. – Hva´- fa´en mener han med det, tænkerjeg… Linen er lige sprunget, og fisken er 150 meter væk oppe i floden. – Let´s try to find the line and tie it to your mainline agian, fortsætter han.

VI SEJLER OPTRØMS, og prøver at fange linen nede i vandet med vores takler, men uden held. Pludselige ser vi flåddet ligge og drive rundt, men desværre uden line. Men – nu har vi en fornemmelse af at linen måske er derude et sted i nærheden, så vi fisker ufortrødent videre med vores takler – og til sidst lykkes det sgu. – I think its gone, siger Bubba, men vi er optimistiske og binder lynhurtigt linen sammen igen. Da de to linestumper er bundet sikkert sammen, strammer jeg op – og – GUNK – så sidder den der!

FIGHTEN FORTSÆTTER i omkring tyve minutter, hvor den er oppe over vandet flere gange – og den trækker bare helt vildt. Fisken vil kun en vej – og det er ned i bunden. Jeg presser den benhårdt, så den ikke går i bunden eller i nogle af de mange grene der er langs bredden – og til sidst kan vi ånde lettede op, da Bubba kan lægge sin lasso om haleroden på den.

Selvom rebet nu ligger sikkert om halen på fisken og vi har fat i den lange ende – så er det stadigvæk noget af et hyr at få bakset den store fisk ind til land – på trods af at der er 350 heste på hækken til at manøvrere båden… Får at få flyttet fisken i vandet må vi næsten sejle sidelæns, men til sidst lykkes det dog at få kanet fisken ind på lavt vand ved en sandbanke cirka halvtreds meter fra det sted, hvor vi fik rebet om giganten.

Vi fik hurtigt krogen fri og skudt en stribe billeder, inden vi forsigtigt kunne genudsætte den enorme fisk, der var 247 cm, hvilket på ”alligator gar” skalaen svarer til estimeret 247 pund eller 113 kilo. Rekorden, som er en gammel svende fra 1953 er 276 pund og cirka 3 meter, og når vi tjekker op på fangsterne gennem tiden er den fisk vi fik nok blandt de fem største, der nogensinde er fanget i Texas. Bubba har på tredive års fiskeri kun selv fået en over 8 fod – og min fisk var 8,1 fod – så jeg kan ikke klage over at være uheldig, griner Jan.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

 

På 80 punds line er fisken en potentiel verdensrekord, men Bubba har desværre ikke sin vægt med, så den må vi skyde en hvid pil efter. Men – det gør heller ikke noget, for uanset hvad er det en fantastisk oplevelse at fange så stor en fisk – og sætte den ud igen. Bubba mente han havde haft samme fisk på for seks år siden samme sted, da han guidede en amerikansk Soccer stjerne, men han havde knækket stangen, mens de havde fightet den, hvorefter de havde mistet fisken. Det kan sagtens have været den samme, for disse fisk kan blive et sted mellem 60 og 100 år gamle, siger eksperterne. Vi er blot på andendagen, og turen er hjemme – Rene fik en fin fisk på førstedagen på omkring halvtreds kilo – og nu dette monster. Vi er helt oppe at køre!

FISKETEKNIK: Når fisken tager agnen, går den som regel nedstrøms. Pansergedderne er sindssygt svære at kroge på grund af den nærmest krokodilleagtige mund med knogler og tænder overalt. Derfor giver man normalt fisken god tid til at få agnen helt ned i munden. Typisk gør man det, at man lader fisken gå nedstrøms over hundrede meter – og når den efter et  stykke tid vender tilbage til sin standplads, er den som regel klar til at blive kroget.

Når der er så meget line ude, kan den nemt få fat i en gren eller et sunket træ – så man gør normalt det, at man sejler efter fisken efter hugget – uden at give modhugget, før det er ”klar”. Fisken fightes altid benhårdt, for lige så snart de er kroget – vil den gøre alt for at slippe fri – eksempelvis ved at svømme ind mellem grenene på et sunket træ.

 

Harald Nyborg

 

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

NY HAVØRRED TEKNIK – MED REJER OG BAITBANDS PÅ KYSTEN

Med hjælp fra hætten/tutten fra en tush eller kuglepen, er det pærelet at montere dit baitband: Kræng baitbandet op over hullet på tutten, stik rejens hale ind i – og skub baitbandet ned over rejen. Vupti – du er nu klar til at fiske.

 

Fjordrejer er en ekstremt effektiv agn til havørredene, men det er ikke altid lige let at montere rejen på krogen, så den eksponeres perfekt samtidig med, at agnen også præsenteret optimalt. Her får du opskriften på, hvordan det fikses super let med dobbelt baitband.

AF THOMAS  KOPP KRISTIANSEN

 

ALLE KYSTFISKERE har sikkert oplevet, at havørrederne tydeligvis er på den ønskede fiskeplads, men, at de er komplet håbløse at få i tale. En af de typiske ´tricky´ perioder kan være om foråret, når hornfiskene indtager de danske kyster. Jeg ved ikke, om hornfiskene skal have hele skylden for et svært havørredfiskeri, men det kan de let få. Sensommeren og efteråret kan også være en af de perioder, hvor der virkelig skal graves dybt i ”værktøjskassen”.

I min egen søgen efter den perfekte agn til de svære ørreder, er jeg kommet frem til, at levende agn kan noget helt andet end blink, woblere og fluer på de svære dage. Levende agn som f.eks. regnorm, tobiser og børsteorm har jeg haft fint fiskeri med, men rejerne er en tand mere effektive. Rejerne er lettere at fiske med, der er mindre modstand i kastet, de er mere ´faste´ og mistes sjældent i kastet. Elastikkerne fra Stonfo er et alt afgørende virkemiddel.

Stonfos Bait Band
Ofte opstår de bedste løsninger ved tilfældigheder – og elastikkerne fra Stonfo fandt jeg, da jeg skulle binde helikopterrig til å-fiskeri med spinnere. Elastikken skulle sikre, at stingeren forblev tæt ved spinneres krop, og dermed give en bedre krogning.

Stonfos Bait bands er produceret i meget stærk blød gummi, som er tiltænkt pellet´s til karpefiskeri. Der er lavet et større hul til agnen og et lille hul til krogen. Og det virker både simpelt og perfekt – også til rejer. Der er mange muligheder med elastikkerne – og de er ikke blot oplagte til ørredfiskeri med rejer – men også til aborrefiskeriet. Det gælder bare om at være kreativ i dit fiskeri.

En aften sad jeg i mit fiskerum, og nørdede med forskellige teknikker med elastikkerne. Først på nogle kystblink, så på en kystwobler, derefter med softbait og pludselig sad elastikken med krogen perfekt på en 3D Manic Shrimp fra Savage Gear. Den utrolige naturtro reje fra SG fik mig til at tænke, det skal prøves på en rigtig levende reje…!

Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.

                                                Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.

 

Premiere med baitband teknikken

Fiskeriet efter havørrederne gik fint på de første ture med den levende reje, men dog kneb det en anelse med, at få den levende reje i elastikken, uden at rejens ben og følehorn røg af. Først prøvede jeg med fingrene og bagefter med en pean, som hjalp lidt, men det var stadig ikke helt tilfredsstillende. Der skulle helt klart findes en bedre metode, når elastikken skulle sættes på rejen, for ellers kunne jeg jo lige så godt placere krogen i rejens hale eller lign. Hvor idéen med kuglepen hætten kom fra, kan jeg faktisk ikke huske, men ´hætten´ løste problemet med et snuptag.
Hætten gjorde det vanvittigt let at placere elastikken om rejens krop – først sætter man elastikken på hætten, derefter stikker du rejens hale ind hætten, så krænger du elastikken af hætten, ned over rejen – og elastikken sidder perfekt.

Fordelene med elastikkerne
Der er flere gode fordele ved elastikkerne, end at undgå en spiddet reje, som dør hurtigt. For det første sidder rejerne godt fast, dog uden at elastikken sidder alt for hårdt fast om rejen. Samtidig fisker rejen meget mere livligt, og kan tåle adskillige kast uden at ryge af. Min erfaring med rejerne er, at friske rejer fisker langt bedre end en død reje. Jeg skifter rejen ud, når rejen mister sit transparente look, og eller når rejen får et grå lyst skær. Elastikkerne er overraskende stærke, og kan normalt tåle flere fisketure. Og så giver montagen den perfekte eksponering af krogen, hvilket bidrager til en god krogning.

Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere - og det giver en bdre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.

                                  Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere – og du opnår en bedre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.

 

Rejernes størrelser
Fjordejerne kan variere i størrelserne fra plads til plads. Den ene dag fanger du masser af store flotte rejer for så næste dag på selvsamme plads, at fange mindre rejer. Derfor kan det godt svare sig, at have elastikkerne i to størrelser. Jeg bruger kun de to mindste elastik størrelser fra Stonfo, som dækker mit behov.

Som tommelfingerregel foretrækker jeg at bruge de rejer, som jeg selv ville pille og spise, da de størrelser passer godt til elastikkerne. På de dage, hvor du fanger mange rejer, kan det kan godt svare sig, at sortere ud i rejerne. Sæt de små rejer fri, da de ofte er for små til, at de kan bruges til elastikkerne. Efter et par ture ved du hurtigt, hvilke rejer og elastikker, som passer til hinanden.
Et andet godt råd er, altid at have flere kuglepen hætter med. Det er altid ærgerligt at stå ved vandet og finde ud af, at dine medbragte ´hætter´ er alt for store eller for små.

Fang rejerne
Jeg anbefaler, at du selv fanger dine rejer, hvor forår/sommer er top perioden, men de kan også sagtens kan fanges hen på efteråret. Du vil hurtigt lære mere om rejernes levesteder, og vil uden tvivl blive overrasket over, hvor meget liv der er under en halv meters dybde. Som en bonus vil det give dig en god indsigt i, hvad havørredens menu består af.

Om sommeren er det normalt ikke noget problem at fange rejerne til dit fiskeri, men på ´kolde´ sommerdage, kan rejerne godt være lidt sværere at finde end på varmere dage. Hvis du sidste gang fangede mange rejer på kun 30-40 cm´s dybde, kan du sagtens opleve, at næste dag er rejerne nu på 1 meters dybde.

Man kan bruge mange forskellige nettyper, når der skal fiskes efter rejer. Klassiske rejebove/rejenet er effektive og leverer varen. Jeg bruger selv et kystnet fra Kinetic (Net Creek), som er tilpas finmasket til fiskeriet efter rejerne, og bruger det samme net til landing af havørrederne. Det gør, at jeg ikke er nødt til at slæbe både rejenet og landingsnet med. Det kan virke lidt dovent, men er mere praktisk.

Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.

Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.

 

Under transport kan det godt svare sig, at bruge en agnpumpe og gerne opbevaret i en f.eks. køleboks eller lignende. Det er nemlig hamrende ærgerligt, at stå med en portion døde rejer pga. dårlig opbevaring. Levende rejer fisker væsentligt bedre end døde rejer.

Fiskeriet med rejer
Det praktiske fiskeri foregår bedst med et flydende bombarda flåd. Jeg har gode erfaringer med Milo´s flydende model med rød indikation. Flåddet kaster virkeligt godt, og jeg kan let set flåddet på stor afstand – uden at flåddet laver større ravage i overfladen. Det flydende flåd skal spinnes langsomt ind. Hvis der spinnes for hurtigt, vil rejen skøjte i overfladen, og har dermed mistet den lokkende naturtro præsentation.

Intermediate eller synkende flåd bruger jeg stort set kun ved dybere steder eller strømsteder.
Et forfang på 150-180 cm med en tykkelse på 0,23-0,26 mm. passer fint til en spinnestang på 10 fod. Længere stænger kan også anbefales, men jeg kan dog ikke anbefale kortere stænger end 9 fod, fordi rejen ikke bliver ´løftet´ fri fra vandet ved kastet, hvorved den mistes med stor sandsynlighed.

Der skal spinnes hele vejen ind, og sørg for at have stram line, så du kan mærke, hvad der sker for enden af linen. Hvis man fisker med alt for løs line, og lader flåddet passe sig selv, bliver det svært at genudsætte en fisk, som har slugt både reje og krog. Man skal derfor fiske med stram line, og mærke efter forsigtige puf fra havørreden. Når du mærker puf fra havørreden, holder du bare stangen og lader fisken tage rejen og vende. Derefter ruller du ind uden et stort tilslag, hvorefter du – forhåbentlig – mærker tyngden fra fisken. På den måde vil krogen ofte sætte sig i fiskens mundvig, og havørreden kan eventuelt let genudsættes.

Jeg bruger både enkeltkroge i str.6-10 og trekroge i str.12-14. Årsagen til de relativt små kroge er, at krogenes proportioner passer fint til rejens størrelse – og så kroger de bedre.

Her kan du hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.

          Her kan du se, hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.

 

Fordele og ulemper
Det er meget svært at ignorere rejernes effektive egenskaber, men det betyder bestemt ikke, at du skal sælge alle dine kystblink og fluer og kun fiske med rejer. Markedet er fyldt med virkeligt gode kystblink/woblere med effektive egenskaber.

Jeg syntes, at de forskellige metoder supplerer hinanden fint. Fiskeri med blink er den hurtigste metode til at afsøge større områder, hvor fiskeriet med rejerne bestemt er en mere langsom metode. Teknikken kan føles lidt langsom og ´tung´, når der skal affiskes større arealer.
Ved opsøgende fiskeri vil blinkene sikkert fiske lidt mere effektivt end rejerne, men blinkene vil ikke slå rejen, når først fiskene er fundet. Jeg har ved flere lejligheder startet mit fiskeri med blinkene, og derefter haft følgere, som ikke kunne fristes. Det kunne rejen derimod.
Det opsøgende fiskeri med blinkene hjalp med at finde fiskene. Det er ikke sikkert, at man havde fundet fiskene med rejer, da din fiske radius med metoden er væsentligt mindre.
Mit råd er derfor, at fiskeriet med rejerne er et virkeligt godt supplement til dit havørredfiskeri, når fiskene er lokaliseret. Det er altid gavnligt, at være nysgerrig på sit fiskeri. Knæk og Bræk!

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.

Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.

THE ZEN MOMENT – MAKREL I HAVNEN

Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.

AF JIM PEDERSEN

HAVNEMAKRELLERNE kan fanges på et utal af måder – og den ene er ikke finere end den anden. Du kan bruge alt fra mindre pirke med makrelforfang, som vist på fotoet ovenfor – over fluegrej – til det mere traditionelle medegrej, som i generationer har stået tidens test på de danske moler.

FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul. Dette er den fedeste måde at fiske makrel på. Det super geniale ved makrelfiskeriet er, at du skal stå tidligt op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.

STEMNINGEN er meget vanedannende. For mit eget vedkommende startede det, da jeg gik i folkeskolens fjerde klasse, og jeg har været hooked lige siden. Det er ikke en advarsel, men derimod en anbefaling.

Mange havnebassiner har en dybde på omkring 8-10 meter. Om morgenen kan du starte med at fiske på 3 – 4 meters dybde. Du forsøger dig frem med at fiske dybere en halv meter ad gangen, indtil du fisker på et par meters dybde. Hvis dybden i havnen er 4-5 meter, starter du med at fiske midt i vandet. I arbejdet med at afsøge dybderne her, skal du være meget opmærksom på, at få afprøvet at fiske lige over bunden. Her kan der stryge små-stimer af makrel rundt dagen igennem.

Flåddybden er meget vigtig. Havnemakreller er ikke meget for at ændre på den dybde de svømmer i netop nu. Du er derfor nødt til at prøve forskellige dybder, indtil den rette dybde er fundet. På vanskelige dage, kan mindre end en halv meter gøre stor forskel.

Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.

                                                       Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.

 

THE ZEN MOMENT: Pludselig afbrydes freden og roen. Flåddet forsvinder lynhurtigt langt, langt ned. En makrel har taget agnen – og flåddet forsvinder i stilhed med en uvirkelig hastighed. Det er lidt ligesom et stjerneskud.

Pludseligt, voldsomt og uden en lyd. Det er NU du skal være klar og give tilslag. Kroger du makrellen, starter der nu en forrygende fight. Makrellen er én stor muskel, og den pisker rundt fra den ene side til den anden. Det er utroligt, at en makrel på bare 500 gram kan være så stærk. Spolen på dit hjul pisker rundt, når makrellen tager udløb. Det er det her, jeg drømmer om hele vinteren – en vild fight med en havnemakrel.

Der er en stor forskel på at fighte makrel fra havnekaj frem for at fighte makrel under kastefiskeri med blink. Du kan opleve lidt det samme, når du fisker makrel med flåd fra båd. Makrellen fighter altid fantastisk, men der sker noget særligt, når du fighter makrel nogle meter lodret nede i vandet. Det er som om den har uendelige kræfter og ikke vil give op, når den drøner af sted. Først i den ene retning og så den anden retning.

SÆSON: Fra sommer til efterår kan du fange makreller i havnebassinererne. Betingelsen er først og fremmest klart vand, og det vil sige, at der helst skal være fralandsvind. I sin evige jagt på føde, ender makrellen ofte i en slags blindgyde – ofte inderst i et havnebassin. Og – måske er det ikke så tosset en idé endda, fordi makrellens fødeemner har det på samme måde. De kan heller ikke finde ud af, at komme ud af blindgyden. 

I hvert fald ikke lige med det samme. I starten af sæsonen er makrellen planktonæder. Her kan du opleve at se stimer af makrel svømme lige under overfladen med åben mund og udspilede gæller. Disse makreller kan være meget svære at fange. Senere æder makrellen andre småfisk, fx sildlinger og tobis – og så går det bedre med at fange den.

 

TEKNIK: Du skal bruge et flåd med gennemløb i bunden af flåddet. Det skal være slankt og med en bæreevne på omkring 2-10 gram. Brug det lettest mulige på dagen. Nogle kalder den type flåd for et penneflåd eller waggler. Er der lidt gang i vandet med strøm og bølger, kan det være en ide at bruge et flåd af typen avon. Det hedder et flåd og ikke en prop. En prop er noget der er i toppen af en vinflaske. Et flåd er ikke bare et flåd, ligesom en bold ikke bare er en bold. Kan du forestille dig fodboldlandsholdet bruge en badebold eller tennisbold? Sikkert sjovt at se, men det duer ikke rigtig – vel.

En vigtig ting ved fiskeri med glideflåd er stopknuden. Den skal være så lille som muligt, så den ikke generer under kastet. Jeg bruger altid sytråd til at binde stopknuden med. To gange rundt om linen – en almindelig kællingeknude – en omgang rundt om linen og så et par kællingeknuder og måske en gang rundt mere. Er den bundet ordentlig, sidder den fast, men den må ikke sidde mere fast end den kan flyttes op og ned, hvis du vil skifte dybde. Mellem stopknuden og flåddet skal der være en lille perle med et lille hul. Afstanden mellem krog og bly skal være en meter og krogen skal være nederst. Jeg bruger for det meste en lille tre-krog i størrelse 8-10.

MAKRELLER kan fanges rigtig mange steder og på mange måder i Danmark. Her vil jeg gennemgå fiskeri med naturlig agn og glideflåd, som det fiskes fra en havnekaj. Du kan fange makrel i mange af de danske havne. Der er havne, hvor der kommer makrel hvert eneste år, og der er havne, hvor makrellen kommer mere eller mindre tilfældigt i jagten på føde. Det gælder om at have fingeren på pulsen og være klar. Det er aldrig til at vide, hvornår stimen forsvinder igen.

KØBENHAVN: Her fortæller Jan Kristoffersen fra Jan’s Lystfiskershop, at det især er i bunden af havnebassinerne ved Orientkaj og Sundkaj du finer makrellerne. Og hvis du kan komme til på Langelinie, er det også et hot-spot. Jan fortæller, at chancerne for makrel er bedst fra solopgang og et par timer frem. Her er der mange, der bruger den lille agnfisk, der bliver kaldt smelt. Den kan købes i flere grejbutikker, bl. a. Jan’s Lystfiskershop. De kan være lidt løse i kødet, men det går fint at sætte krogen lige bag øjet, foran gællerne. I Københavns Havn er det afgørende, at der er vestlige vinde for at få det klare makrelvand. I løbet af sensommeren, er det er godt tegn, at der er brandmænd i vandet.

Tænk engang, - hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.

Tænk engang, – hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.

 

HELSINGØR: Her kan du fange makrel i Statshavnen meget tidligt om morgenen, og en flåddybde på cirka tre meter er et godt udgangspunkt.

KALUNDBORG HAVN: Lidt overraskende for mange er måske, at der kan være et forrygende godt makrelfiskeri i Kalundborg Havn. Her kan store stimer af makrel forvilde sig ind. Det er igen især i bunden af havnebassinerne, at du finder fiskene.

KNUDSHOVED FÆRGELEJE er det sted jeg vil satse, når det gælder makrel på Fyn. Der kommer ofte stimer forbi molerne, men om de også kan fanges i selve havnebassinet må komme an på en prøve. Igen er det fra solopgangen og et par timer frem.

ÅRHUS HAVN byder på et kanon fiskeri efter makrel. I år ankom makrellen allerede midt i maj, og dér vil den kunne fanges indtil sent efterår. Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidl. Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, fortæller, at han fangede makrel i havnen i december 2017, så det kan også lade sig gøre sent på sæsonen!

Fiskeriet foregår især i det nordlige bassin, det med Udsigtstårnet. De skrappe drenge står i bunden af basssinet og fanger mange makrel, så det er bare med at stå tidlig op eller blive længe oppe. Fiskeriet er bedst ved solopgangstid. De bedste fangster på glideflåd gør de fleste med smelt, som bl.a. købes hos, Fishing Gear i Fredensgade.

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn’s nordmole er et fiskeparadis året rundt og selvfølgelig også i makrelsæsonen. En visionær havnebestyrelse har valgt, at give adgang til lystfiskere og alle andre der holder af en tur på molen. Modsat alle andre havne, har man valgt, at opsætte ”terrorhegnet” på langs af molen. Alle andre havne har spærret for adgangen, på en meget mere restriktiv måde, således at gode fiskepladser og rekreative områder har et ”adgang forbudt-skilt”, i stedet for et ”velkommen-skilt”.

SKAGEN HAVN I området omkring den store vestmole kan du fiske makrel i hjørnet og langs Krydstogtskajen samt ude på Pier 10. Når vejret er til det, er der et forrygende fiskeri. Dybden er 10-12 meter, og det kan godt betale sig at fiske helt nede på 6-8 meter, når morgenracet er slut.

HIRTSHALS HAVN I denne store havn er det muligt at fiske makrellen med flåd fra Vestmolen og Tværmolen. Der kræver, at vandet er klart og roligt. Makrel len fanger du her på omkring tre meters dybde, men også dybere.

HANSTHOLM HAVN er kendt af mange lystfiskere. Der er mange muligheder, men de er helt afhængige af vejret. Fiskeriet med glideflåd, vil jeg koncentrere i yderbassinet fra den højre mole. Generelt kan man sige om Hanstholm, at det kan være svært at ramme de gode dage med roligt og klart vand. Men når du så rammer dage med klart vand, kan du opleve et forrygende fiskeri.

Både i Hirtshals og Hanstholm er det populært, at bruge tobis som agn. Kvaliteten kan dog være meget svingende, så det er en god ide at være forberedt med alternativ agn.

THORSMINDE HAVN kan til tider have et godt makrelfiskeri. Du kan fiske makrel i kanalen og på ydersiden af molerne. På ydersiden skal du lige være opmærksom på stenene, der kan være meget glatte. På en varm sommerdag med østenvind plejer det ikke at være noget problem – og her behøver flåddybden ikke være mere end et par meter.

HVIDE SANDE HAVN er kendt vidt  og bredt for sine gode fiskemuligheder. Der gælder særlige betalingsregler for adgang til fiskeri fra havn og moler i Hvide Sande – tjek denne hjemmeside: http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/betalingszoner 

ESBJERG HAVN er lidt anderledes end andre havne. Den ligger i Vadehavet, og her hersker det daglige tidevand over fiskemulighederne. Der kan til tider være ganske mange makreller. Mange fisker udelukkende med blink og ophænger. Vandet kan være ret grumset, og det kan være forklaringen på, at der stort set ikke fiskes med flåd og naturlig agn. Men er du på de kanter, så giv det en chance.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

 

Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.

Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.

På fiskeeventyr i Bangkok

Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.

 

I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der  giver store fisk i den helt grove kaliber!

AF POUL BERTHELSEN

”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.

Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.

Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.

En forrygende fiskedag

Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.

Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.

Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.

Et nyt mallevand

Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.

Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.

Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.

Chao phraia

Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.

Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.

Monsterhugget

Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.

Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.  

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev estimeret til cirka 225 kilo.

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev  af guidrne estimeret til over 200 kilo.

Arapaima gigas

De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.

Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.

Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.

Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.

Barramundi i rismarkerne

Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.

Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.

 

Hvidovres Sport

 

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

 

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

STORE MAKRELLER – LET OG ENKELT

Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.

 

Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.

AF ANDREAS AGGERLUND

VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.

Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…

– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.

De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.

– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.

JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.

– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.

EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.

Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.

TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…

GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.

 TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når

Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

 

 

Friluftsland Tierra