Henrik Carl med sin fantastiske Zwillbrock P & T beluga på 75 kilo

Tyskland byder på en række spændende størvande med ret store fisk. Bliv inspireret til din næste ferie sydpå – tag med Henrik Carl og hans venner til Zwillbrock søen i delstaten Nordrhein Westfalen.

 

AF HENRIK CARL

 

ET PAR SMÅ NØK i stangtoppen viser, at en fisk piller ved kuglen med ørredrogn på søbunden, men hugget er ikke så kraftigt, at bidmelderen giver lyd fra sig. Det er ikke umiddelbart til at se, om det er en skalle, en regnbueørred eller en kæmpestør, der pusler i dybet. I håbet om det sidste, giver jeg et kontant modhug, og splitsekundet efter er jeg ikke i tvivl om arten, da min 3 lbs karpestang bukker fuldstændig sammen. Fisken trækker stødt og roligt ud til højre, og til at begynde har jeg meget svært ved at bedømme størrelsen.

 

GrejXperten

 

Jeg har flere gange fisket stør i Canada, og fisken her udviser slet ikke samme brutale adfærd som de hvide stør i floderne. Det hele foregår som i slowmotion, og linen forsvinder fra hjulet i et meget roligt, men bestemt tempo. Der er forsvundet ubehageligt meget line fra hjulet, da jeg endelig kan vende fisken første gang. Jeg presser den, så hårdt som jeg overhovedet tør, men fisken virker uimponeret, og et længere tovtrækkeri tager sin begyndelse. Heldigvis holder fisken sig i det frie vand langt fra land, og på grund af VM i fodbold er vi nærmest de eneste lystfiskere ved søen, så der er ikke fare for at krydse andre liner. Jeg må bytte arm et par gange under fighten for ikke at syre helt til, og det bliver bestemt ikke bedre, da fisken under et udløb får rullet sig i linen, så den skal hives ind med halen først.

 

Forplejning og komfort er itopklasse ved tyske Angelparadis Zwillbrock – her kan du se fiskeboren og husbåden som man bor i til venstre.

Forplejning og komfort er i topklasse ved tyske Angelparadis Zwillbrock – her kan du se fiskebroen og husbåden, som man bor i til venstre.

En svær landing af den store beluga

 Da vi ser støren for første gang, virker det ellers kæmpestore karpenet, som ligger klar til landingen, pludselig meget småt, og det står klart, at fisken skal håndlandes. Det er en ikke helt let opgave, og der går adskillige minutter samt flere mislykkede forsøg, før min fiskekammerat, der er hoppet i vandet, endelig kan lægge et tov omkring haleroden på kæmpen og trække den op på afkrogningsmåtten, der ligger klar i vandkanten.

Jeg føler en bølge af lettelse skylle gennem kroppen, da fisken ligger sikkert på måtten, og glemt er de mange resultatløse timer i regnen. Jeg er fuldstændig gennemblødt, men helt igennem lykkelig. Belugastøren måler 208 cm, og vægten viser 75 kilo. Efter at have taget en stribe billeder af det imponerende dyr, får den igen sin frihed.

På størfiskeri ved Angelparadies Zwillbrock

 Angelparadies Zwillbrock hedder P & T søen, hvor vi tre fiskekammerater fisker. Søen ligger i Tyskland lige ved grænsen til Holland. Vi har valgt en sommertur, da vi havde fået at vide, at sommerfiskeriet regnes som det bedste – og nu sidder vi i silende regn samt 13°C, mens Danmark har hedebølge…

Vi ville egentlig fiske med bundmedestænger og glidetakler, da erfaringen fra Danmark viser, at det er den mest effektive metode. Det kræver imidlertid, at man sidder klar ved stængerne hele tiden, og det har uvejret sat en effektiv stopper for. Vi bruger derfor i stedet en stor del af tiden i den lille husbåd, mens vi fiskermed karpestænger og boltrigs, der kroger fiskene ved hjælp af et tungt blylod. Selvom jeg bruger 170 g bly, virker metoden dog ikke rigtig efter hensigten, og de fleste af fiskene slipper på forunderlig vis agnen uden at blive kroget. Som agn bruger vi ansjoser, sild, rogn og andre stærkt duftende agn. Fiskeriet er i det hele taget en opskaleret heavyversion af det størfiskeri, vi kender fra de danske Put-and-Take-søer.

Masser af fede størvande i Tyskland

 Udsatte kingsize stør findes i et utal af tyske P&T vande, der udover diverse ørredarter også byder på fiskeri efter karper og maller. I de fleste udsættes mange mindre fisk, som må hjemtages, men går man efter den store, er det især Angelparadies Zwillbrock, som er kendt for sin gode bestand af store fisk. I søen går der, foruden de store stør, karper over 25 kilo, maller over 100 kilo samt græskarper, marmorkarper og nogle flotte albinomaller op til 15 kilo. Af andre tyske P&T-vande, som også gør det i store stør og maller, kan nævnes Angelparadies Zur Grafenmühle og Angelteich-Almsee.

 

– Henriks stør set fra ryggen – ogsom man kan se er der god bredde på en sådan fisk.

                                                                                           – Henriks stør set fra ryggen – og som man kan se er der god bredde på en sådan fisk.

Sådan får du fisketilladelse i Tyskland

 Tyskland er ikke nemt at gå til, når det gælder lystfiskeri – for man skal have hele tre tilladelser: 1) En overordnet tilladelse, der kræver kursus og efterfølgende eksamen – meget lig det danske jagttegn. 2) En tilladelse til fiskeri i delstaten og 3) et fiskekort til det pågældende vand. De fleste delstater har dog lempelige krav til udlændinge, da vi ikke rigtig har mulighed for at gennemførederes kursus og efterfølgende prøve, så ofte accepteres fiskekort udstedt i hjemlandet, hvis dette er medlem af EU. Med dit danske fiskekort i hånden, kan du på det lokale kommunekontor (à la borgerservice) få udstedt en turistfisketilladelse til delstaten, som så giver mulighed for at købe kort til det pågældende vand. Zwillbrocks ejer Andreas (Andy) er vant til lystfiskere fra Holland og Danmark, så han kører villigt sine gæster til kommunen og hjælper med at ordne fisketilladelsen. Til dette skal man – ud over sit danske fiskekort –medbringe pas og et pasfoto. Ring inden turen til det lokale Bürgebüro og få den asktuelle pris på fisketilladelsen, som ofte skal betales kontant i Euro. I Nordrhein Westfalen gælder det et år, men andre steder gælder den kun kortere tid. Man kan leje størgrej for 7,5 Euro om dagen ved Zwillbrock, som du kan læse mere om her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This