SOONG: KÆMPEBARBER I IRAN

Dybt inde i Iran lever verdens største barbeart – geddebarben,der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbeekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.

AF ARNOUT TERLOUW

DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.

På jagt efter geddebarben

Geddebarben findes i både Irak, Syrien, Kurdistan det sydlige Tyrkiet – og så Iran. De tre førstnævnte er ikke ligefrem ufarlige at rejse i – og det var her Fisk & Fris Jakub Wagner fik sine store fisk nogle år tilbage. Iran derimod er ved at åbne meget op, og mange dele af landet regnes som et sikkert område at rejse i.

For halvandet år siden kom jeg i kontakt med Seana Khajeh Nouri – en fanatisk iransk lystfisker, der viste mig fotos af nogle virkelige store geddebarber, så jeg planlagde straks en kombineret backpacker og fisketur til området. Min første tur derned var i september 2016, men her var fiskeriet virkelig svært. Vi blev nemlig ramt af ekstremt lavt vand samt en “koldfront”, hvor temperaturen faldt fra 50 til blot 30 grader… Jeg fik dog alligevel omkring 20 barber på kunstagn op til 20 kilo, men den helt store fisk udeblev desværre. – Kom herned til foråret, blev Seana ved med at sige – og sådan blev det. I foråret var jeg retur med et par venner.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi - som navnet antyder - ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi – som navnet antyder – ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

Forventningens fiskeglæde er tit den største

Kort efter ankomsten, viser de lokale os et foto af en kæmpestor 70 kilos geddebarbe, der er fanget kort forinden i søen, hvor vi skal fiske, så forventningerne er høje, da vi efter en længere tur over søen i gummibåd slår vores teltlejr op på en flad skråning i bunden af en flot bugt.

Vi kan både høre og se jagende fisk – så vi er selvfølgelig ivrige efter at komme i gang med fiskeriet. Det klare vand er steget hele fem meter, siden sidst vi har her, så forholdene ser perfekte ud. Vi fordeler os på to både, og til frokost kommer vi retur til lejren med vidt forskellige historier. Vores båd har ikke oplevet meget, men de andre har været heldige at finde en gruppe aktive fisk på en oversvømmet gravplads – og får hele fem barber op til 12 kilo samt en Shirbot barbe, der ikke bliver helt så stor, men til gengæld fighter endnu bedre end geddebarben.

Efter en god gang kyllingekebab er vi igen klar til at fiske. Da vi har kastet en hel time uden et eneste hug, får Seana en opringning fra Methi i den anden båd. – Florian har fået en kæmpe fisk, jubler han ind i røret. Vi skynder os derover og kan bevidne fotograferingen af en gudesmuk fisk på 36 kilo og hele 152 centimeter. Selvom der ikke er tale om en rekordfisk, er vi helt oppe at ringe – og alene med denne fisk er turen hjemme Da dønningerne efter den flotte fisk har lagt sig, er alt dødt resten af dagen. Det bliver en kold nat, og den næste morgen er vandet igen steget. Eller for at gøre en lang historie kort – efter den yderst lovende start, har vi et par rigtig svære dage, hvor der sker meget lidt på nær et par hektiske hugperioder, hvor vi nogle gange får 2-3 mindre fisk.

Meget tyder på, at fiskene, hvis leg burde være overstået for lang tid siden, faktisk først nu er lige ved at skulle gyde, for de fleste af fiskene er usædvanlig tykke. Fisk tæt på gydningen er altid svære – og det bliver ikke bedre af, at der for øjeblikket løber en masse koldt smeltevand fra de snedækkede bjerge ned i søen.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Barber på spinnegrejet

Men – vi bliver ved med at kaste, for vi ved, at det næste hug kan være monsterfisken fra vores drømme. På den første tur var det min Gunki Kaiju Spin 70 S – et 35 gram tungt vibrerende hardbait med et spinnerblad i enden, der fangede langt de fleste af fiskene.

Spinneren Mepps Long Cast no. 5, som er Seana´s favorit, kører også fint – og vi har også fået godt med fisk på Sebile Spin Glider 95 mm Fast Sinking på 52 gram. Også 115 mm modellen skulle vise sit værd. Faktisk i den grad, at næsten alle fiskede med denne superagn efter et stykke tid, indtil der snart ikke var flere tilbage i takt med, at de blev mistet. Hele to fisk over 25 kilo faldt for denne agn – og de kæmpede som vanvittige. Faktisk fik vi også en tolvkilos, der leverede så vild en kamp, at vi nok ville have skrevet under på, at den var over 25 kilo – hvis altså ikke lige vi havde landet den.

Med blink efter barber

Blink tegnede sig også for en del af fangsterne af geddebarber og shirbot. Ofte var der tale om sightfiskeri, hvor vi spottede en stime på jagt, hvorefter vi kastede direkte ind flokken – og ofte blev agnen taget i det samme den ramte vandet. På trods af svære fiskeforhold – fik vi mere end 100 geddebarber til os fem mand – så forestil dig lige hvor vildt fiskeriet kan være hvis man rammer det helt rigtigt! Alt i alt en fantastisk uge, i et fantastisk landskab – med nogle fantastiske fisk – og nogle mindst lige så fantastiske folk. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Iran.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarben

Den kæmpestore geddebarbe – Luciobarbus esocinus, kaldes lokalt Soong. Den kan blive over to meter lang og veje mere end 100 kilo. I 2010 blev der i den tyrkiske Karakaya Dam fanget et eksemplar på 123 kilo og 2,25 meter, men der er faktisk rapporteret fisk helt op til 150 kilo. Fisken er tæt beslægtet med den iberiske barbe – en art der kun findes i Spanien. Geddebarben er kategoriseret som sårbar på IUCN´s artliste, så alt fiskeri er naturligvis Catch & Release.

Tag til Iran for at fiske

Iran er et kæmpestort land på størresle med England, Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen. I Lonely Planet skriver de: “If you like people, you’ll like Iran. The Iranians, a nation made up of numerous ethnic groups and influenced over thousands of years by Greek, Arab, Turkic and Mongol occupiers, are endlessly welcoming. For those who have grown up on an endless diet of images depicting Iran as a dark, dangerous place full of fundamentalist fanatics, discovering the real Iran is the most wonderful surprise. Before long you’re asking yourself: How can somewhere supposedly so bad be so good?” Jeg kan ikke være mere enig!

 

Subbook

 

 

 

 

 

FISKEEVENTYR PÅ GRØNLAND: HAVKAT OG RØDDING

Martin Falklind med sin kæmpestore plettede havkat taget på Grønland.

I celebert selskab og med krykke i hånden, har Martin Falklind været på fiskeekspedition til Grønland – både for at fiske på havet og fluefiske efter havvandrende røddinger. Tag med på den vildeste fisketur nordpå, hvor alt kan ske.

AF MARTIN FALKLIND

LANGSOMT MEN SIKKERT kæmper vores mærkelige karavane sig af­sted, igennem Grønlands ujævne natur. Jeg vakler frem med ben­skinne og krykker, men resten af karavanen holder et behage­ligt tempo, for min skyld. Foran går ski-legenden Stig Strand, og måske skyldes hensynet, at han bærer en del af skylden for min nuværende forfatning? Det var nemlig ham, der lokkede mig til at springe ud fra en helikopter iført ski, da vi var i Canada i foråret. Der gik mit knæ gik i stykker.

Min ven, Pasi, har fundet satellit telefonen frem og går og små­sludrer foran, for at fordrive tiden under den langsommelige gåtur. Han er grejnørden, du ved – en rigtig Mc Gyver. Ud af det blå, er han typen der hiver solcellelader, natkikkert, minidrone eller som nu, en satellit-telefon op af ryg­sækken. Sidste mand på holdet er Marko Lethosalo, der afslutter karavanen, bærende på et to me­ter langt stykke afløbsrør..  Vores brogede bande er på Grøn­land for, at fluefiske rødding og havfiske helleflyndere. Røddin­gen ved vi findes i stort antal, mens havfiskeriet mere er en ud­fordring der skal udforskes.

Et fantastisk fiskeri efter rødding

Røddingen er på dagens pro­gram, og vi vandrer langs den fossende og klare Kangiaelv frem mod pladsen, der er strategisk pla­ceret ret nedenfor en fremragende udkigspost. Herfra kan man be­tragte de indbydende pools og den mægtige dal. Marko finder hurtigt en fin plads til røret, der skal bli­ve til en rygeovn, og i det samme hører vi det første plask, fra en stålblank rødding på flere kilo, der hopper helt fri af vandet.

De ny-opstigne røddinger er blanke som laks. Her ser du artiklens forfatter med en smuk fisk.

De ny-opstigne røddinger er blanke som laks. Her ser du artiklens forfatter med en smuk fisk.

 

Flere plask viser sig og alle får nu travlt med, at iføre sig vaders og klargøre stænger. Alle bortset fra Stig, der roligt kommente­rer kaoset: – Der ser ud til blive lidt trængsel her, så jeg går op til vandfaldet og tester der. Som en anden bjergged forsvinder han lynhurtigt. Fisken kommer aldrig længere end vandfaldet, så det gi­ver sig selv, at mange må samles der, men den 7 kilometer længere spadseretur opstrøms kan vi an­dre altså godt undvære.

Vi andre bliver i området om­kring det netop opslåede telt, da det føles som om, der både er fisk og fiskepladser nok til resten af dagen her.

Fine rødding på fluegrejet

Marko er en grønskolling ud i fluefiskeriets ædle kunst. Først sidste sommer introducerede jeg ham for fiskeriet, men han har lært det overraskende hurtigt. Det er klart, har man talent til at vin­de den finske version af Vild Med Dans, kan man også lære sig selv, at fiske med flue hvilket da også bevises i løbet af ganske få timer. Han får nemlig hurtigt en rødding på nogle hundrede gram, og er naturligvis kisteglad!

Marko er den type, der er taknem­melig for bare at komme med på en fisketur. Han bliver hverken gnaven eller stresset når tingene ikke går hans vej. Der er en stærk vilje til at lykkedes, men præstati­onsangsten er en by i Rusland, for den gæve finne.

Han er dog stadigvæk den grøn­neste i trioen, så han får den bed­ste plads, og en håndfuld gode råd med på vejen. Allerede i tred­je kast strammes linen op, og en kraftig vortex afslører hvor fisken huggede. Og så begynder dansen.

Fisken går nedstrøms i ekspres­fart. Marko kan ikke følge ef­ter, da han sidder fast i et højt buskads. Vi andre kan faktisk kun se en stangspids over buskene og høre en større mængde finske ukvemsord. Til sidst kommer han dog fri, og kan begynde sin sprint efter fisken der viser sig at være en smuk to kilos fisk, der fightede som en fem kilos…

 

 

Efter nogle uger i åen begynder fisken at få sin gydedragt.

Efter nogle uger i åen begynder fisken at få sin gydedragt.

 

Det er næste som laksefiskeri

Fiskeriet er formidabelt, og foregår omtrent som laksefiskeri, med kast direkte nedstrøms. Pud­sigt er det, at huggene stopper når vi har fisket med den samme flue i et stykke tid. Men skifter vi farve, bliver de øjeblikkeligt interesse­rede igen. Vi får alle fisk i tre-ki­ki­los klassen. Nyopstegne, fede og blanke som laks, og vi beholder da også et par stykker til aftens­manden. Da Pasi har fået en fire kilos fisk, tager vi en lille pause og sætter os og betragter den smukke natur. Stilheden afbrydes af Stig, der kommer anstigende med et bredt smil på læberne og en tre kilos fisk i bæltet: – Jeg håber i har haft lige­så godt fiskeri som jeg, griner han, mens han samler vores fisk op, og begiver sig op mod campen, for at aflevere fangsten til kokken.

Den næste morgen tager Christer fat i mig. Han vil vise mig hvorfor vi har valgt netop denne plads, og fører mig op til klippens kant, hvor et storstrålet syn åbenbarer sig. Nedenfor den lodrette klippevæg, munder elven Kangia ud i fjorden. Store mørke pletter på bunden ser ud til at bevæge sig. Det er stimer af havgående rød­ding, der er kommet ind med tide­vandet, og der må være hundrede­vis af dem. Instinktivt griber jeg ud efter min stang, men besinder mig hurtigt. Det er først når de er kommet igennem kløften, og nogle kilometer opstrøms til de første pools, at de interesserer sig for at æde.

Nuvel, det går nok, for der står al­ligevel havfiskeri på programmet i dag, og vi har pænt travlt med at forberede dagens 12-timers pas. Det skal nemlig times med højvandet for, at kunne få den lil­le gummibåd ud til den store båd, der ligger for anker og venter på os et stykke ude i fjorden. Og det samme gør sig gældende når vi skal hjem igen.

Pangfarvede streamere er den perfekte medicin til røddingerne.

Pangfarvede streamere er den perfekte medicin til røddingerne.

 

På havfiskeri i Kangia Fjorden

Havfiskeriet i området er totalt ukendt af lystfiskere, men vi ved at der er massevis af torsk. Hel­leflyndere skulle også være en mulighed, så jeg har forberedt et par stænger til formålet, og pakket godt med jigs og tackler til netop havets dronning. Ifølge campens kok, Louis, er der godt med de store fladfisk på det dybe vand, omkring 400 meter. Et råd jeg absolut ikke har tænkt mig at følge. Jeg vil fiske dem som vi gør i Norge: På grundt vand, tæt på kanterne ud mod dybet.

Da vi ankommer til den store båd ligger fjorden flad som en pandekage, og mens vi tøffer ud mellem de stejle klippevægge, studerer vi søkort og planlægger dagens fiskeri i samarbejde med skipper Franz. Vi vil starte med at fiske agnfisk, og måske et par mad-torsk, for så at begive os ud til fjordmundingen hvor der ligger et større grundområde og en enkelt befolket ø, hvor vi kan spørge de lokale jægere og fange­re til råds.

Ret ud for den lille landsby kigger vi på ekkoloddet og konstaterer, at den ellers så dybe fjord her går helt op til 7-10 meters dybde. Vi vinker til nogle lokale fiskere i en anden båd, og slipper vores tor­skejigs ned i vandet. Nu begyn­der et fiskeri, som vi aldrig har set magen. Agnen når knap til bun­den, inden den indhaleres af en glubsk torsk. Der går hurtigt sport i, at forsøge at få jiggen til bun­den og op igen, uden at få fisk på – noget der er mere end alminde­ligt svært.

Teknikken gør, at gigantiske fi­skestimer følger med op til over­fladen hvor de plasker rundt i for­søget på, at få fat i vores jigs. Det er både fantastisk, men også lidt sørgmodigt. Måske var det sådan vores hjemlige farvande så ud, før trawlerne gjorde rent bord?

På fisketur med gutterne når det er bedst: Alle fanger fisk!

På fisketur med gutterne når det er bedst: Alle fanger fisk!

 

Torskene hugger

Pasi fanger den største torsk på omkring 7 kilo, inden han lægger havgrejet fra sig og finder spin­nestangen frem. Han kaster ud og spinner det lille havørredblink hjem, lige under overfladen. Så, ud af det blå, hugger en rødding, og under fighten kan vi se, at der følger en hel stime med den kro­gede fisk. Vi tackler hurtigt om til det lette grej, og oplever nu vores livs røddingfi­skeri. Efter lidt tid minder jeg flok­ken om, hvad målet for dagens ekspedition egentligt var. Så vi afslutter bonanzafiske­riet tager et par mindre røddinger til helleflynder agn, og tøffer videre ind mod bygden. Vel fremme mø­des vi af en gabende tomhed.

Bevares der er huse, men gader­ne er tomme og det føles mest af alt som en spøgelsesby. Franz banker på hos sin ven, og da han åbner er det som om livet pustes tilbage i byen. Folk kommer ud fra deres skjul og vi kan nu hygge os med lun kaffe og en god fiske­snak, der desværre ikke gør os meget klogere. Jo da, der findes flyndere, fortæller de lokale, men de råder os allesammen til at fiske fra 2-300 meter og ned…

En kæmpestor havkat

Vel ude på havet holder jeg fore­drag om helleflynderens revi­rer: Flad bund, gerne med noget strøm og dybder fra 10 til 40 meter skal vi lede efter. Om­kring en sømil fra øen, i Kan giafjordens udmunding, finder vi et perfekt område som passer præcist på min beskrivelse. Vi lægger os på ti meters dybde, og begynder at drive ud mod et flak, der langsomt går ned til 40 meter. Øjeblikkeligt mærker jeg noget pille ved min et-kilos rødding, som trækkes et par meter over bunden. Først tænker jeg helle­flynder, men da det fortsætter føles det mere som småtorsk. De andre i båden, som fisker med store jigs, har også en konstant pillen ved deres agn.

Pludseligt fanger Marko en stor tangbusk, eller det tror han det er, for der er intet spræl i linen så han kører bare stille og roligt op, for at frigøre grøntsagerne. Derfor bliver vi alle noget chokerede, da Marko ud af det blå begynder at skrige i vilden sky: Jääääääääääv­lar, fy fan, hvilket jääääävla mon­ster, råber han på sit klingende finsk-svenske. Det er svært at gengive ordvalget korrekt, for jeg har aldrig hørt så mange bandeord på så kort tid. Men både Pasi og Rickard er hur­tigt fremme med mobilerne for at filme kaoset, og kaos det var det. For da vi andre læner os over ræl­ingen, bliver vi ligeså chokerede som ham, over det syn der møder os. En gigantisk havkat har snappet ud efter jiggen.

Nu er gode råd dyre, for monste­ret er nemlig ikke kroget. Det har bare klappet tandsættet omkring gummidyrets hale, og da vi intet net eller gaf har ombord, kan den slippe når som helst. Eftersom det er Markos livs fisk, skal den bare ind, og efter et par halvhjertede forsøg med bådshager og lignen­de, finder jeg den største jig i kas­sen, læner mig ud over rælingen og gaffer den med krogen. Med møje og besvær får jeg løftet den ind i båden, hvorefter den øjeblik­keligt kvitterer ved, at bide ud ef­ter mine fødder.

Det tager et stykke tid inden vi har fået ro i båden igen, og da jeg kontrollerer min flynderagn, kan jeg konstatere, at den også har været udsat for utallige havkatte­bid. Jeg får hurtigt sat et mindre stykke rødding på krogen, mens de andre agner deres jigs med rødding-strimler. Jeg når knap og nap ned til bun­den før der er bud efter agnen, og igen er der tale om en flot havkat. Bevares. Den er ikke ligeså stor som Markos, men stadigvæk et godt stykke over de ti kilo. Sam­tidigt får de andre også bid, og vi er nu vidne til et helt magesløst fiskeri. Vi enes derfor om, at køre C & R på resten af fiskeriet så an­dre lystfiskere i fremtiden også kan få den samme oplevelse som vi netop har haft.

Der bliver noget opstandel­se over Markos monsterfisk da vi kommer tilbage til campen. Hverken Franz eller Louis er dog sønderligt imponerede over stør­relsen – De findes meget større, mener de. Dog er de glade for det faktum, at der venter en lækker middag forude, og det er netop under middagen at den går op for os – Misforståelsen: – Hvis i syntes det er sjovt med fisk i den størrel­se, så skulle i prøve at fiske efter “helleflundra”, men den er ganske sjælden her, fortæller Louis.

Jamen det er jo netop det vi har gjort hele tiden, og i sagde jo at der var masser af dem, siger jeg, hvortil Louis svarer: – Nej. I har hele tiden snakket om halibut, hvilket her på Grønland betyder hellefisk! Den erfarne havfisker forstår hvorfor vi alle fik os et godt grin. Hellefisk er nemlig en lille slægtning til helleflynderen, og den lever ganske rigtigt – På dybt vand.

På tur med Solid Adventures

Christer Sjöberg og hans søn Rickard tager eventyrlystne lystfiskere verden rundt. De har bl.a. en fantastisk havørredcamp ved Rio Gal­legos i Argentina. De var dog ikke de første på Grønland, hvor der findes flere teltlejre rundt omkring ved de forskellige elve, som alle byder på rigtigt godt fiskeri. Da de begyndte at undersøge mulighe­den for, at starte en camp op med lidt bedre faciliteter, stødte de på Kangiacampen som ingen havde benyttet i mange år.

På campen finder du fluefiskeguider der tager sig godt af dig, og stiller alle fornødenheder til rådighed. Varmt bad, fællesrum, fuldt udrustet køkken med kok osv. For ikke at nævne den velfungerende bar med diskokugle og det hele.

Christer og Rickards virksomhed, Solid Adventures, drives efter princippet: Unikt fiskeri, som er holdbart, og med så lille påvirkning fra kommercielt fiskeri som muligt. Steder hvor fisketurismen kan skabe lokale arbejdspladser og bevare fiskebestanden til fremtiden.

For mere information: www.solidadventures.com / info@solidadventures.com

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018

 

Subbook

EFTER VILDE REGNBUER I ALASKA

Jeg har altid drømt om at fange en perfekt vild regnbueørred – og for et par år siden opstod der endelig en mulighed for at opleve de sortprikkede, pink og lilla skønheder i Alaskas vildmark.

Af Jens Bursell

HELIKOPTEREN manøvrerer med en utrolig præcision gennem den lille kløft, hvor Clear Creek snor sig lokkende gennem det kuperede skovområde, og kort tid efter lander vi ved den mest idylliske lille pool. Ray pakker vores raft ud og sammen hjælper vi med at pumpe den op. Allerede i første kast med min lille Mepps str. 3 over det sprit klare vand, giver det et hidsigt ryk i den anden ende – og et splitsekund efter pisker en hidsig regnbueørred rundt i den kraftige strøm. OK – den er ikke stor, men til gengæld er den gudesmuk. Jeg når at få et par stykker mere, inden raften er pumpet helt op, så det er med store forventninger til fiskeriet, at vi sætter kursen nedstrøms mod Talkeetna Fishinglodge, hvor vi kom fra.

Den ene smukke pool afløser den anden, og inden længe er vi på land igen for at få os et par regnbuer. Anna bevæger sig nedstrøms, og jeg selv bliver, hvor jeg er – og tager et kast.

Perfekte vilde regnbueørreder

I toppen af poolen er der et perfekt strømlæ bag en kæmpestor klippeblok, og sekunder efter lander min spinner lige hvor den skal 10 centimeter fra blokken. Der er et par meter dybt, så jeg giver lige spinneren et par sekunder til at synke på slap line, inden jeg med et par omdrejninger på hjulet sætter spinnerbladet i rotation. Jeg kan akkurat ane spinneren glimte nede i det dybe vand. Pludselig forsvinder det svage glimt – og i det samme pisker linen opstrøms samtidig med, at jeg må hjule ind på linen som besat for at kroge den fisk, der med ekspresfart modstrøms har taget min spinner.

Endelig er der fuld kontakt, og fisken kvitterer med at piske lige så hurtigt nedstrøms – som den startede med at svømme opstrøms. På trods af, at fisken næppe er meget mere en 45 centimeter, leverer den en forrygende fight på min UL-stang. Regnbuen, der er et studie i skønhed, kommer ud af vandet til et enkelt hurtigt foto, hvorefter den får lov til at svømme retur til flodens kølige og klare vand.

 

 

 

En fantastisk smuk regbue taget fra Talkeetna Fishinglodge.

En fantastisk smuk regbue taget fra Talkeetna Fishinglodge.

 

Ray forsøger sig med mine Morrish Mouse rørfluer, og har et enkelt hug, men det lykkes ikke at kroge fisken, der er væk lige så hurtigt, som den kom. Fiskene er helt vilde med denne museimitation, men de kan være forbandet svære at kroge på overfladen med en enkeltkrog – selv om de er helt vilde i varmen.

Lidt længere nedstrøms stopper vi for at spise frokost ved en stor flad pool, og da vi går omkring på stranden, ser vi et par kæmpestore bjørnespor, der er helt friske. Jeg har tidligere på turen været mere end rigeligt tæt på både sortbjørne og grizzlys med unger, så jeg har egentlig mere lyst til at fiske end at kigge bjørne dybt i øjnene. Og sådan bliver det. Få øjeblikke senere giver det et voldsomt ryk i den anden ende – og det tager ikke mange splitsekunder at regne ud, at det ikke er en regnbue…

Kongelaks på UL-grej

Min UL-stang flekser helt ned i korken, og på trods af en ret stram bremse pisker linen af hjulet, indtil fisken, der hurtigt viser sig at være en kongelaks i omegnen af 10 kilo, stopper sit hvinende udløb cirka 50 meter nedstrøms. Fisken kæmper hårdt, men med et solidt pres kommer den alligevel relativt hurtigt tæt på, hvor den går tungt ude foran, indtil jeg omsider med et fast greb om halen kan afkroge fisken og sætte den hurtigt retur. Kongelaksesæsonen kører normalt til den 13 juli her i området, men netop i år har Alaska Fisk & Game valgt at lukke fiskeriet lidt tidligere, hvilket betyder at alle kongelaks – eller chinook – som de også kaldes, skal afkroges i vandet og genudsættes med det samme. Som sagt – så gjort.

Regnbuerne , som vi fisker efter – går lige i halen på kongelaksene, for at spise deres rogn, så en vis bifangst af kongelaks kan ikke undgås, men det er heller ikke så ringe igen… At kroge en kongelaks på det lette spineudstyr er nemlig en fightoplevelse udover det sædvanlige. Det finder Anna også ud af, da hun ved den næste pool kroger en 15 kilos chinook på sin Dalai Llama spinflue.

Laksen er hendes første fisk nogensinde, så hun er spændt mere end godt for. Og sådan bliver det ved – i næste hver eneste pool får vi fisk – og da vi helt ude fra floden kan dufte aftensmaden fra lodgen, har vi både fået både regnbuer, kongelaks, stalling og helt.

En kongelaks over 10 kilo går amok på det lette grej.

En kongelaks over 10 kilo går amok på det lette grej.

Heftig lakseaction på det lette grej

Fiskeriet lige omkring lodgen er også fint, og her kan man se masser af flotte kongelaks i de krystalklare pools. Jeg har kun to- en halv dages fiskeri, inden jeg skal videre til World Recreational Fishing Conference 2017 i British Columbia, så der skal fiskes igennem.

Også i vandet omkring Talkeetna Fishing lodge bliver det til en del regnbuer samt bifangster i form af kongelaks på 8-15 kilo, der bliver landet på UL-grej, Mepps str. 3 og en str. 12 krog på helikopter-rig. Den største af fiskene får jeg den sidste dag lige inden Henrik kommer for at sejle mig ind til Talkeetna i sit jetboat. Fisken ser spinneren fra sit hul i en fire meter dyb rende, og det er et syn for guder, da den jagter spinneren gennem det krystal klare vand, for endeligt at tage den på 1 meter vand nogle få meter under stangtoppen. Kongelaksen, der er rød som en tomat, byder på den vildeste fight, jeg længe har oplevet. Heldigvis er min UL-stang solid som en Ugly Stick og efter en heftig gang tovtrækkeri, hvor den gentagne gange tager tunge og dybe udløb ud i poolen og hovedstrømmen, kan jeg få fisken ind på lavt vand og få den lille trekrog ud, der sidder allerforrest i kæben.

Idet jeg afkroger fisken, hører jeg et par skrig over trætoppene, og når lige at se silhuettet fra en velvoksen kongeørn, der glider henover trækronerne og drejer om bag en stejl klippeside. Kort tid efter kommer Henrik fræsende hen over de lave stryg i sin jetboat, og inden længe er jeg på vej hjem. Mens træerne glider forbi og vinden suser om kap med floden, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor heldig jeg er at befinde lige præcis her – lige nu.

Fluefiskeri med Dalai Llama fluer er utrolig populært i Alaska.

Fluefiskeri med Dalai Llama fluer er utrolig populært i Alaska.

 

Ta til Alaska og Chunilna Creek

Clear Creek – også kaldet Chunilna Creek, ligger et par timers kørsel nord for Anchorage. Den lille klare flod byder på et fantastisk sightfiskeri efter alt fra konge og sølv laks til chum og flotte vilde regnbueørreder. Som dansker er det lettest at booke fisketure til Clear Creek hos Atlantik Travel. Du kan læse meget mere om fiskeriet, der varmt kan anbefales, på www.fiskerejser.dk eller selve lodgens hjemmeside – www.talkeetnafishinglodge.com.

Talkeetna Fishinglodge, der ejes og drives af nordmanden Henrik Wessel, byder på super hyggelige værelser og fællesarealer – samt en udsøgt gourmetmenu, der serveres tre gange dagligt. Helikopterture og rafts kan bookes fra hans lodge.

 

Subbook

 

Jens med en fin lille vild regnbue fra Alaskas vildmark

                                Jens med en fin lille vild regnbue fra Alaskas vildmark. Fisken tog en Mepps str. 3 fisket med helikopter-rig.

 

Klar til landing!

 Klar til landing!

 

På turen tog Jens en del kongelaks mellem 10-15 kilo på en Mepps str. 3 spinner fisket med helikopter-rig og en str. 12 krog som denne.

På turen tog Jens en del kongelaks mellem 10-15 kilo på en Mepps str. 3 spinner fisket med helikopter-rig og en str. 12 krog som denne.

FLOWERPOWER: PEACOCK BASS I MIAMI

Hvis du alligevel slår et smut forbi Florida – så tjek byens mange kanaler ud med din medbragte fiskestang. Her er masser af flotte peacock bass. Følg med Frederik Hansen til Miami.

AF FREDERIK HANSEN

DA JEG FOR FØRTSTE GANG hørte om, at man kunne fiske peacock bass i Miami, kunne jeg ikke tro mine egne ører… Denne fisk har stået højt på min ønskeseddel i en del år, blandt andet fordi den er utrolig flot og skulle kæmpe godt, men også fordi den minder en  smule om vores hjemlige aborre- bare i en mere psykedelisk flower-power-agtig version.

Peacock Bass kommer oprindeligt fra Sydamerika, men blev udsat i kanalerne i Miami tilbage i 1984. Fiskene kom fra Brasilien, og havde til formål at spise nogle andre arter, der levede i kanalerne – nemlig forskellige typer af cichlider samt invasive planter. De udsatte peacock bass tilpassede sig lynhurtigt, og ingen yderligere udsætninger blev foretaget. peacock bass kan kun leve under varme vandtemperaturer, hvorfor de helt naturligt ikke spreder sig til andre vandsystemer, da vandet simpelthen bliver for koldt. Til gengæld trives de her i  Miami,hvor de holder de andre invasive arter i ave – men samtidig også er genstand for en ikke ubetydelig indtægtskilde for de lokale grejbutikker og guider. Vores guide Alan Z er fuldtidsguide og har været det i mange år, så han er et lysende eksempel på denne succeshistorie. Man vurderer at peacock bass-lystfiskere genererer mellem 30-50 millioner kroner på at fiske her.

Og nu står vi her så – min bedre halvdel og jeg. I et lettere lyssky kvarter, ligger der en privat bådrampe, som vores guide er så heldig at have nøglerne til. – Det er det bedste udgangspunkt for dagens fiskeri, forklarer Alan. OG SÅ går det ellers over stok og sten, efter vi har sejlet stille og roligt gennem den første del af kanalerne. Længere ude kan Alan lufte sin 150 HK på hans 21 fods flatsbåd – og vi skøjter hen over vandet med små 30 knob.

SMAK sagde det, da den første peacock bass huggede.

SMAK sagde det, da den første peacock bass huggede.

 

Peacock i kontrasternes land

Undervejs passerer vi enkelte broer – og ved dem sænkes farten. Ikke altid pga sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi, at der nogle steder bor mennesker under broerne. Det er vel i sagens natur forkert at kalde dem for hjemløse, da nogle af stederne er ret så imponerende indrettet, med egen barbeque, mini bådebro, samt et lille soveværelse, men i hvert fald så hjemløse i ordets mere konventionelle forstand.

Lidt senere cruiser vi forbi et fantastisk villakvarter med jetski og speedbåde liggende i ”baghaven” og imponerende mansions… Ja, USA er på mange måder fascinerende og i høj grad kontrasternes land.

Fiskeriet foregår på den måde, at Alan sejler cirka fem meter fra bredden med 3-4 knob og  spejder efter peacocks. Vi ser en del fisk til at starte med, men det er primært forskellige arter af cichlider, vi spotter. Vi står begge og  forsøger at spotte dem fra stævnen, mens han navigerer sin Minn Kota elmotor – og pludselig slår han et sving ud, for så at vende tilbage… Han har spottet dagens første peacock!

Fisken står inde ved en bunke sten – og lidt under et træ – for at gøre det lidt mere besværligt. Men det er typisk for de pladser, som de står ved. Fiskene er da jeg syntes det er sjovere at forsøge at fange dem på flue. – Der er ikke nogen decideret sæson, forklarer vores guide Alan.

– Fiskene kan fanges året rundt, men det er i foråret, at det peaker, hvis man gerne vil fange dem på topwater-agn. Peacocks gyder 2-3 gange om året, og de ”rigtige fisk” er de fisk, der gør sig klar til at gyde og som dermed bevogter deres lille ”love-nest”. Disse fisk er langt mere aggressive, og det er lettest at fange. Fiskene tåler fint genudsætning for de er rimelig hårdføre. Jeg holder øje med  standpladserne – også de steder, hvor jeg fanger fisk, og jeg kan se, at selvom fiskene bliver fanget, vil de stadig gyde efterfølgende. Ligeledes roterer jeg på kanalerne, så der minimum går 5-6 dage imellem at han fisker på de samme pladser. Der er masser af vand i Miamis kanaler – og masser af fisk, men jeg ved godt, at jeg skal passe pådem – da de er mit ”bread and butter”, griner han. 

Fiskene er ren farvesymfoni – og måske én af de flotteste sportsfisk, der findes.

Fiskene er ren farvesymfoni – og måske én af de flotteste sportsfisk, der findes.

 

Flowerpower streetfishing efter peacock bass

Fisken rykker lidt frem, da vi passerer blot 2-3 meter fra den, og vi kan tydeligt se, at finnerne spiles ud. – This is the kind a fish we are looking for, forklarer Alan og ganske rigtigt: Første gang fluen, som er en stor grøn/gul clouser, lander  tæt ved fisken, hamrer den ud efter den – og nærmest skubber til fluen med snuden. – Hit it again and again, opfordrer Alan, efterfulgt af – it´s gonna happen – med stemmen som en perfekt parodi af Mr. Trump. De næste 3-4 kast puffer fisken til fluen – uden at få den.

Udfordringen er altså ikke blot at finde Peacocks, det er i ligeså høj grad at finde de rigtige. Det finder jeg senere ud af, da fisken efter et par perfekte kast, uden den hugger, fortrækker fra pladsen…

Jeg får en ny chance, men den spytter den lige så hurtigt. Vandet er klart, og fisken er ikke mere end 5-6 meter fra os, så vi kan følge med i det hele. Hele 10 kast og lige så mange kontakter på samme fisk skal der til, før den endelig bliver kroget.

Det er en feeeed fornemmelse, da jeg endelig mærker vægten af min første peacock bass! Efter en kort men intens fight, kan jeg håndlande fisken med bass-grebet – og kan se, at fisken ligner en blanding mellem en dansk aborre, en amerikansk bass og så en… ja påfugl – eller måske nærmere en guldmakrel. Fisken er ikke overvældende stor, men den cirka 1½ pund store peacock bass bliver alligevel ærefuldt beundret, inden jeg forsigtigt lader den glide ned i kanalerne, så den kan svømme tilbage til sit revir. Nu løsner fiskeriet sig en smule og den lidt træge start, hvor vi har ledt efter ikke blot fisk, men også de rigtige fisk – er hurtigt glemt. 

Vi fisker i et område i et villakvarter, hvor kanalen nærmest bliver til en mindre sø. Og her – midt mellem swimmingpools, skildpadder og massive grødebælter er der en del fisk. Det er en lille smule surrealistisk at fiske her, men ikke desto mindre ret cool.

Nadia og Alan i højt humør på vej mod nogle nye spændende peacock bass pladser.

Nadia og Alan i højt humør på vej mod nogle nye spændende peacock bass pladser.

 

Et hektisk peacockfiskeri

Solen skinner, og der er ingen  vind, hvilket også gør det noget  nemmere at skimte de gulgrønne tropiske aborrer i det varme vand. Fire fisk mere må op og mærke bassgrebet – samt stå model til et par hurtige billeder, inden de kan svømme tilbage. Jeg begynder at finde melodien. Fiskene skal have tilslag lynhurtigt, da de blot har fluen i munden i kort tid, før de spytter den. Af den årsag nytter det heller ikke noget at give tilslag ved at løfte stangen, det er alt for langsomt. – Det er en stor udfordring, når man er vant til at fiske ørred. ”Strip-strike” er meget mere effektivt. Her sætter man fluen med linen mellem hænderne og samtidig giver man også fisken en chance mere, såfremt den stadig vil hugge (hvad de typisk gerne vil). Ved et ”troutlift” er fluen laaaaangt væk ved et misset tilslag.

FISKEN kan også fanges på spinnegrej, med diverse plugs eller jigs samt agn, men fluefiskeriet er nu også effektivt. Jeg har taget en spinnestang med – just in case – men den bliver liggende i båden, da jeg syntes det er sjovere at forsøge at fange dem på flue. Jeg fisker med en 9,3 fods klasse 6 stang, flydeline, samt synkende forfang og 0,28 mm fluocarbonspids. Det er OK grej, men skal jeg afsted igen, eller give gode råd til andre, der ønsker at prøve kræfter med de flotte peacock bass – der kan blive op til små 10 pund, så ville jeg anbefale en kort stang, 7 eller 8 fod – i klasse 7, da man sjældent kaster mere end 10-15 meter til fisken.

Den korte stang vil være en fordel de gange, hvor fiskene står under træer, stensætninger eller bådebroer. Præsentationen er mindre vigtigt, for fisken bliver ikke skræmt; den skal sådan set bare så tæt på fisken som muligt! Da vi havde 15 minutter tilbage af fiskedagen spotter Alan en stor fisk under en faldefærdig rådden bådebro i det lidt mere lyssky kvarter, hvor vi er kommet tilbage til. Fisken lyser gevaldigt op i det klare vand, og vi skyder fisken til 5-6 pund… Jeg har flere kast, der ikke ligger helt præcist – og det er svært med mit setup, da fisken blot er tre meter fra os, men gemmer sig helt under broen. Det er ligefør et underhånds/dappe-kast virker bedst – og da den ligger perfekt – skyder en mindre fisk på et halvt kilo ud fra broen og napper fluen…

Den fisk havde vi slet ikke set, men det er hunfisken, som hanfisken vogter over, der har tabt besindelsen og spist min clouser. Efter den er kommet ind og blevet genudsat kaster jeg endnu engang – og lige som Alan siger: – Great – It´s gonna happen, bruser den store farvestrålende han ud og inhalerer fluen. Denne fisk er betydeligt tungere, og min stang flexer i bund, men blot et par sekunder efter er min flue med raketfart lige imod mig. Den har mistet krogholdet – og selvom fiskene er agressive og territoriale, er der ingen tvivl om, at denne fisk ikke tager fluen igen lige med det samme. Ærgeligt, ærgeligt – men sådan er det jo. – The big one has to go away, so you can come again to catch it, siger Alan – og jeg kunne ikke være mere enig!

Subbook

Fiskeriet er 100% sightfishing, og heldigvis er solen tit fremme i Miami, hvilket gør det lettere at spotte fiskene.

Fiskeriet er 100% sightfishing, og heldigvis er solen tit fremme i Miami, hvilket gør det lettere at spotte fiskene.

 

 

 

THALACHULITANA – PÅ FLOAT RAFT I ALASKA

Når en af elvens helt store fisk klapper fluen, er man sjældent i tvivl om, at det bliver en kamp, som kan vippe til begges fordel. Disse fisk er trods deres farvede gydedragt, og et par dage i
elven stadig super stærke, og i den strømfyldte elv er det dem, der har overtaget fighten igennem. At få lov at prøve kræfter med et sådan muskelbundt er helt fantastisk.

 

Hvad siger du til regnbueørred på musefluer i den smukkeste natur, stallinger over bålets glød – og stærke laks, der får bremsen til at skrige: Tag med på en float trip i Alaska og få en oplevelse for livet!

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

DET ER IKKE UDEN GRUND, at jeg også denne sommer har taget turen ned over den smukke Talachulitna River. Og hver eneste gang, er det virkelig en oplevelse for livet. Det er ikke bare endnu en fiskerejse i bogen – det er et float trip, hvor man flyver langt ud i den vilde ødemark og sættes af på en lille sø med rafts og grej til de næste 11 dage. Det er en tur, hvor godt 100 kilometer elv skal tilbagelægges, inden man igen bliver hentet og fløjet tilbage til civilisationen.

Det er på ingen måde en almindelig fiskerejse. Her oplever du det lille vandløb blive større og større i takt med, at du drifter nedover – og til sidst ender i en stor flod fyldt med de stærkeste kongelaks. Undervejs, fiskes hvert et lille sving og pool, som syner af at kunne holde lidt fisk. Når en velegnet lejrplads findes, slås teltene op, og der samles brænde til bålet. Maden tilberedes over den åbne ild, og nydes i de mest fantastiske omgivelser.

Vi er væk fra alt og alle – og herude har vi det hele for os selv. Der er en enestående ro, kun krydret med lidt selskab fra blandt andet ørn, bjørn, bæver og elg. Jeg er fuldstændig tosset med dette vilsmarksliv!

TUREN STARTER ud med lidt tørfluefiskeri på det helt lette grej oppe øverst i creeken. Her står den på stallinger og ikke mindst dolly varden, som er en stationær type af fjeldørred. Det er et fiskeri, som nydes i fulde drag, og der fiskes i starten mindre pools i korte perioder, inden der igen driftes ned over den smukke lille creek. Her vidner væltede træer på tværs af vandløbet om, at vi igen er de første på elven dette år.

Vi holder en velfortjent pause fra fiskeriet, mens en håndfuld friske stallinger tilberedes over bålets glød – og smagen af en friskfanget stalling, kan man leve længe på. Faktisk kan man nærmest smage den diskret i ganen resten af dagen, mens det smukke scenarie suser forbi, idet vi driver nedover.

Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig overliste af en lille tørflue.

Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig
overliste af en lille tørflue.

 

JO LÆNGERE VI DRIFTER nedover, desto mere ændrer vandløbet sig. Den tilstødes løbende af mindre creeks, som tilføjer lidt ekstra vidde på vandløbet. Dybere huller opstår, og den ekstra bredde gør, at vi så småt, støder på de første kongelaks, der nu igen har indfundet sig i elven. Det er dog ikke laksene, vi giver megen opmærksomhed på dette stadie af turen. Nej – for her begynder der for alvor at være en fin koncentration af smukke, vilde regnbueørreder.

REGNBUEØRREDERNE er stationære og fast inventar i elven, men når laksen trækker op, så flokkes de omkring laksen. Senere på sæsonen, når disse laks gyder, er de nemlig helt vilde for at æde lakserognen. Indtil dette sker, og de bliver fuldt ud fokuseret på at spise rogn, så kan vi her først på sæsonen opleve et superfedt og eksplosivt fiskeri på overfladen efter disse fisk.

Disse fisk er så sultne og aggressive oven på den lange vinter, at de gerne rykker sig på tværs af elven for at angribe en streamende museflue i overfladen. De stiger også gerne fra flere meters dybde i et hul for at tage fluen med en sådan fart, at de af og til tager et meterhøjt spring i angrebet. Pulsen er helt oppe og ringe, og adrenalinen kører på højtryk. Så – på trods af, at disse fisk ikke ligefrem er kæmper, så leverer de en brav kamp uden lige. Og det er en fight, hvor størstedelen af fighten foregår mere over vandet end under. Der er bare noget over at fange en 100 % vild regnbueørred i topform med fantastiske farvetegninger – og ikke mindst finner, som man har svært ved at gengive i billeder og ord. Disse fisk skal bare opleves.

JO LÆNGERE vi bevæger os ned over creeken, som nu er blevet en mindre flod – desto flere laks kommer der. Laksene har kun været i systemet et par dage, men de har allerede tilbagelagt over 100 kilometer i det ferske vand. De har nu – efter blot 2 til 3 dage i ferskvand – allerede fået den karakteristiske rødlige gydedragt på, hvilket tiltrækker regnbueørrederne, som i større og større grad samles omkring de store rogntunge hunlaks.

Det betyder, at det sjove overflade fiskeri på regnbueørrederne, som vi indtil nu har dyrket med største iver, byttes ud med lidt streamer fiskeri eller med spinnegrejet, da der nu skal fiskes dybere for at få dem i tale.

Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg - også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.

Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg – også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.

 

DET ER SÅ HER, at jeg ikke længere kan holde mig i skindet for at tage udfordringen op mod de store kongelaks. Disse fisk kan fiskes på både flue og spin, og det ene er ikke mere effektivt end det andet. Man skal bare lære hver enkelt fiskeplads godt at kende, og fiske korrekt til fiskene for at få dem i tale. Kongelaksene er ikke fisk, der går til overfladen – og de flytter sig sjældent mere end et par meter for at tage agnen. Derfor skal de fiskes helt nede over bunden, og her er det vigtigt at præsentere agnen med det helt rigtige sving, hvis fisken skal lokkes til hug.

Der findes mange steder, hvor laksen kan stå. Ofte finder vi dem i dybere partier og lommer, hvor strømmen er lidt svagere end andre steder. Faktisk fisker vi tit disse laks på samme måde som i de norske elve, hvor vi fisker fluen eller blinket og spinfluen, så den svinges på tværs af elven nedstrøms. Og når laksen tager agnen, så er det tit hårdt og brutalt ude midt i strømmen.

På trods af, at disse fisk har tilbagelagt lange afstande over en imponerende kort periode, så leverer hver eneste kongelaks en fight, der er en konge værdig. Kongen over alle laks, har jo ikke fået dens navn for ingen ting.

KONGELAKSENE kan nå en næsten urimelig størrelse på den korte tid den er i havet, inden den igen vender tilbage til elven for at føre næste slægt videre. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene vi fanger på et floattrip er ofte over de 10 kilo med de største fisk omkring 20 kilo. Men – de findes markant større i elven. – Vi har set dem og ikke mindst, så har vi prøvet kræfter med dem… En laks over de 20-25 kilo, er jo også en præstation i sig selv – både, at kroge og lande.

Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere - og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.

Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere – og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.

 

Hvert år landes der kongelaks op imod de 100 lbs – eller 45 kilo i Alaska, så man kan ikke undgå at lade tankerne flyve afsted, når man står der i totalt stilhed i vildmarken og svinger fluen på tværs af elven. For hvem drømmer ikke om, en trofæ fisk i den størrelse?

– Vi har ramt alt perfekt på denne tur. Vejret er fantastisk, vandstanden perfekt, og laksene vælter op i et antal, som jeg ikke før har set mage på denne elv. Planen er at fiske et spændende stræk – og valget er faldet på et stort og bredt stryg, hvor en mindre creek løber til den store. Denne store og svære pool, som er proppet med store sten og klippe stykker, ligger lige over en mindre canyon, hvor det vil være umuligt at følge efter en fisk…

Vi kan se, at der er godt med fisk i poolen, men efter et par træk ned over uden held, går jeg lidt længere opstrøms og prøver et træk mere. Fluen svinger på tværs i det første korte kast, da det nære vand lige skal fiskes af, inden jeg fisker kontinuerligt ned over poolen. Men – allerede her – med kun skydehovedet ude, er der en fisk, som rejser sig efter fluen på det lave vand.

En kraftig trykbølge fra en mørk skygge følger fluen hele vejen ind til egen bred – og et nyt kort kast resulterer i det samme. Men – med vedvarende fart på fluen langs egen bred i hjemtagningen af fluen, kan jeg se den grove fisk fortsætte. Da fluen nu er stort set ud foran mig, og med kun forfanget ude af topøjet, laver jeg et lille svip med stangen – et svip, som får fluen til at svinge væk fra land igen. Og det er en bevægelse, som denne store fisk bare ikke kan modstå.

JEG SER DEN STORE FISK tage fluen, og den får et resolut tilslag på den korte afstand: En fisk i den kaliber, der i et kæmpe plask vender på det lave vand, og på få sekunder er i baglinen – er bare noget man aldrig glemmer. Fisken fortsætter ud over den lave pool, som er maksimalt udfordrende med de mange sten, der stikker fri af vandet. Men – med tungen lige i munden, får jeg kastet stangen fra side til side og ledt fisken sikkert igennem.

Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en bjørn…

Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker
drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en sortbjørn…

 

Den enorme kongelaks er nu tættere på modsatte side end på mig. Den vælger at gå nedstrøms og forbi en stor klippe, som ligger ude i elven. Jeg vælger at slække fuldstændigt på linen og får på mirakuløs vis fisken til at stoppe op og stille sig i læ bag den store sten. Men – jeg får ikke lagt pres på fra modsatte side, så jeg får aldrig fisken til at flytte sig i mit favør.

Hvor dyb elven er på sit dybeste af stryget finder jeg aldrig rigtig ud af, da jeg i min vildskab valgteat krydse elven, hvilket på ingen måde var godt gennemtænkt… Det var nemlig langt fra alle steder, jeg kan bunde… Flere gange bliver jeg båret et par meter i den stærke strøm – for igen at få fodfæste på en sten eller to. Til sidst kommer jeg dog helt ind på running-linen igen og har fast bund under fødderne. Fisken kan nu presses fra indersiden af stenen, hvorved jeg akkurat får den til at gå rundt nedstrøms og væk fra den store sten.

FISKEN vælger at tage endnu et par vildt fede udløb nedstrøms – og jeg får akkurat holdt fisken fri af den brusende canyon. Der er maksimalt pres på grejet, og det kraftige forfang synger højlydt i den stærke strøm. Til sidst får jeg dog styr på fisken samt landet den sikkert – og med et fast greb omkring halen, går det hele op i en højere enhed.

En stor lettelse breder sig i kroppen, mens jeg sidder med den store fisk sikkert i vandkanten – og der er ro i sindet, mens hele kroppen bobler af adrenalin. Der er nu styr på fisken, på trods det kan virke umuligt at få ordentlig fat omkring det enorme haleror – og mens min makker i raften er ved at krydse elven for at assistere mig, kan jeg sidde og nyde en sejr uden lige: En stor og vild fisk, som nu med et godt greb om halen er under kontrol, inden den igen sendes afsted – ud på sin sidste rejse.

Det har bare været den vildeste fight, som jeg måske ikke burde have taget op med denne konge, men nu, hvor det hele er lykkedes, ja så er det selvfølgelig det hele værd.

 

Subbook

 

De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.

De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.

ALLIGATOR GAR – GIGANTEN FRA TEXAS

For et par år tilbage var Jan Larsen og kammeraten Rene Nielsen i Texas for at fiske med Bubba Bedre – The Gar Whisper, hvor han gjorde en fangst, der vil gå over I bade dansk og international lystfiskerhistorie. Han fangede nemlig en af de største alligator gars, der nogensinde er fanget i Trinity River, som gennem årtier har været kendt for netop dette fiskeri. Her får du historien om den kæmpestore fisk, der gav en episk kamp.

AF JENS BURSELL

SVEDEN DRYPPER, og varmen flimrer, da vi lægger vores flåd med død agn ud i en dyb pool på floden, hvor Bubba ved, at der er nogle kæmpestore alligator gars – eller pansergedder, som de hedder på dansk, fortæller Jan. – Vi har været oppe klokken fem for at komme ud, inden temperaturen bliver uudholdelig, men på trods af, at vi kun har været i gang i få timer, er det bare monster varmt.

På den store enkeltkrog sidder en kvart buffalo carp – som er den nordamerikanske ”version” af den karpe vi kender fra den gamle verden – og over den er der monteret et stort flåd, så man tydeligt kan se, når en fisk tager agnen.

PLUDSELIG går flåddet under, men kommer hurtigt op igen, fortsætter han. – Flåddet bevæger sig ikke, så vi tænker, at den nok ikke har taget agnen ordentligt, dernede i det grumsede vand. Vi venter 10 minutter – stadig uden at der sker noget – så vi beslutter at flytte til en ny plads. Men – da jeg ruller ind kan jeg pludselig godt mærke, at der er noget i den anden ende…

Vi er ankret op ved siden af et stort træ og inden vi har set os om, er fisken svømmet ind under træet, så nu er gode råd dyre. I et forsøg på at redde fisken forsøger Bubba og jeg at få stangen ind under træet nede i vandet – og det er selvfølgelig ikke helt let. Pludselig, mens vi roder rundt for at få stangen under træet – tager fisken det vildeste udløb på over 150 meter opstrøms, hvor den springer fuldstændigt vildt rundt, og til sidst knækker linen…fååårcckkkkk…

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

 

– It´s not over yet Jan, siger Bubba i bedste gar whisper stil. – Hva´- fa´en mener han med det, tænkerjeg… Linen er lige sprunget, og fisken er 150 meter væk oppe i floden. – Let´s try to find the line and tie it to your mainline agian, fortsætter han.

VI SEJLER OPTRØMS, og prøver at fange linen nede i vandet med vores takler, men uden held. Pludselige ser vi flåddet ligge og drive rundt, men desværre uden line. Men – nu har vi en fornemmelse af at linen måske er derude et sted i nærheden, så vi fisker ufortrødent videre med vores takler – og til sidst lykkes det sgu. – I think its gone, siger Bubba, men vi er optimistiske og binder lynhurtigt linen sammen igen. Da de to linestumper er bundet sikkert sammen, strammer jeg op – og – GUNK – så sidder den der!

FIGHTEN FORTSÆTTER i omkring tyve minutter, hvor den er oppe over vandet flere gange – og den trækker bare helt vildt. Fisken vil kun en vej – og det er ned i bunden. Jeg presser den benhårdt, så den ikke går i bunden eller i nogle af de mange grene der er langs bredden – og til sidst kan vi ånde lettede op, da Bubba kan lægge sin lasso om haleroden på den.

Selvom rebet nu ligger sikkert om halen på fisken og vi har fat i den lange ende – så er det stadigvæk noget af et hyr at få bakset den store fisk ind til land – på trods af at der er 350 heste på hækken til at manøvrere båden… Får at få flyttet fisken i vandet må vi næsten sejle sidelæns, men til sidst lykkes det dog at få kanet fisken ind på lavt vand ved en sandbanke cirka halvtreds meter fra det sted, hvor vi fik rebet om giganten.

Vi fik hurtigt krogen fri og skudt en stribe billeder, inden vi forsigtigt kunne genudsætte den enorme fisk, der var 247 cm, hvilket på ”alligator gar” skalaen svarer til estimeret 247 pund eller 113 kilo. Rekorden, som er en gammel svende fra 1953 er 276 pund og cirka 3 meter, og når vi tjekker op på fangsterne gennem tiden er den fisk vi fik nok blandt de fem største, der nogensinde er fanget i Texas. Bubba har på tredive års fiskeri kun selv fået en over 8 fod – og min fisk var 8,1 fod – så jeg kan ikke klage over at være uheldig, griner Jan.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

 

På 80 punds line er fisken en potentiel verdensrekord, men Bubba har desværre ikke sin vægt med, så den må vi skyde en hvid pil efter. Men – det gør heller ikke noget, for uanset hvad er det en fantastisk oplevelse at fange så stor en fisk – og sætte den ud igen. Bubba mente han havde haft samme fisk på for seks år siden samme sted, da han guidede en amerikansk Soccer stjerne, men han havde knækket stangen, mens de havde fightet den, hvorefter de havde mistet fisken. Det kan sagtens have været den samme, for disse fisk kan blive et sted mellem 60 og 100 år gamle, siger eksperterne. Vi er blot på andendagen, og turen er hjemme – Rene fik en fin fisk på førstedagen på omkring halvtreds kilo – og nu dette monster. Vi er helt oppe at køre!

FISKETEKNIK: Når fisken tager agnen, går den som regel nedstrøms. Pansergedderne er sindssygt svære at kroge på grund af den nærmest krokodilleagtige mund med knogler og tænder overalt. Derfor giver man normalt fisken god tid til at få agnen helt ned i munden. Typisk gør man det, at man lader fisken gå nedstrøms over hundrede meter – og når den efter et  stykke tid vender tilbage til sin standplads, er den som regel klar til at blive kroget.

Når der er så meget line ude, kan den nemt få fat i en gren eller et sunket træ – så man gør normalt det, at man sejler efter fisken efter hugget – uden at give modhugget, før det er ”klar”. Fisken fightes altid benhårdt, for lige så snart de er kroget – vil den gøre alt for at slippe fri – eksempelvis ved at svømme ind mellem grenene på et sunket træ.

 

Subbook

 

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

STORA LAXA – ISLANDSK LAKSEFISKERI I VERDENSKLASSE

Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.

Af Rasmus Ovesen

JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.

Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.

ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.

Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

 

DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.

Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.

At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.

For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.

STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle pengene værd.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.

 

ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.

Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.

Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.

Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

 

En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler 
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!

STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven. 

Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is

Subbook

 

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

 

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

 

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

EN FISKEPERLE I DEN SYDNORSKE SKÆRGÅRD

Det sydlige norge byder på fantastiske fiskemuligheder, hvad enten du er til båd, kyst, elv eller søfiskeri. Helt nede på sydspidsen af Norge ligger Hausvik Maritime Feriesenter, der er et paradis for så vel lystfisker- som familieferie.

AF REDAKTIONEN

Siden 2008 har Linda Beck Håland og Gudmund Håland budt lystfiskere og deres familier velkommen til en fantastisk oplevelse på Hausvik, der ligger centralt i forhold til mange af de mange spændende fiskemulighder i det sydlige Norge.

Til Norge på blot tre timer

Tager du færgen fra Hirtshals, er du i Kristiansand i løbet af cirka tre timer, hvorefter du efter en biltur på omkring halvanden time er fremme ved Hausvik Maritime Feriesenter, der ligger i naturskønne omgivelser med få minutters gang til havet – perfekt til et dejligt ferieophold.

Feriecenteret ligger ikke langt fra Norges sydligste punkt – Lindesnes. Den sydnorske skærgård er unik med sine mange små øer, og i følge Norsk Havforskningsinstitut er kysten langs sydspidsen af Norge blandt nogle af de bedste fiskeområder i Sydnorge med en sand  mangfoldighed af fiskearter. Her er alt fra makrel til havørred, så der er gode muligheder for at prøve fiskelykken og blive overrasket over, hvad du får på krogen. Er du til laksefiskeri om sommeren, så er der kun 15 kilometer til elven Lygna i Lyngdal, der har en fin stamme af laks.

De sydnorske kysteområder byder på fantastiske fiske- og naturoplevelser.

De sydnorske kysteområder byder på fantastiske fiske- og naturoplevelser.

 

Åbent hele året

– Hausvik Maritime Feriesenter har åbent hele året, fortæller den daglige leder Linda Beck Håland. – Sommer, vinter, forår og efterår – alle årstider har sin charme her på Hausvik, fortsættter hun. – Det kan dog ske at bådene på grund af vejrforholdene, ligger på land i vintermånederne. Men her i området er der også gode muligheder for at stå på klipperne og fiske, når bådene ligger på land.

2020 skulle vise sig at blive dramatisk anderledes for os i rejselivsbranchen, fortsætter Beck Håland. – Covid19 pandemien satte en stopper for vores viksomhed, da Norge lukkede sine grænser i marts. Derfor blev vi simpelthen nød til at tænke i helt nye baner. Fra at markedsføre os kun mod lystfiskere i Tyskland, gjorde vi os nu synlige for nordmænd, og da grænsen igen åbnede  til Danmark – også for danske turister. Denne strategi har, på trods af alt det tragiske covid19 har bragt til verden, givet os en fantastisk sommer med besøg af mange hyggelige norske og danske gæster. Og det ønsker vi at fortsætte med i fremtiden.

– Mange af vores gæster kommer tilbage år efter år, og det er både store og små grupper af fiskeentusiaster og lystfiskerfamilier. Nogle af de stamgæster som netop har nydt deres ferie på Hausvik Maritime Feriesenter er Familien Benedict-Femerling fra Kiel. De har siden oktober 2013 besøgt os hvert år, og faktisk kommer de to gange om året: – Hausvik er perfekt for os på alle måder, siger Daniel Benedict-Femerling. – Her er forholdene helt top for og komme ud at fiske. Det tager kun 10 minutter at sejle ud til de bedste fiskepladser. Og med både som har godt sikkerheds udstyr, føler man sig tryg. Bastian fra centeret hjælper med at fylde brændstof på bådene, alt imens han står for alt det praktiske med at passe rense- og fileteringspladsen i bådhavnen. Eller sagt på en anden måde: Alt lagt perfekt til rette for at vi som brugere kan få en super oplevelse. Lejligheden vi lejer er stor, moderne og har alle faciliteter. Der er gratis Wi-fi overalt, hvilket også er et plus. Bland vores børn er legepladsen og dyrene vældig populære. Er det ikke fiskevejr  tager vi  en tur i skoven og plukker svampe, for dem  er der mange af her. Vi kan også vandre en tur ud til Hausvik Fort fra 2 verdenskrig, der er et spændende monument over en svunden tid. Og hvis ikke vi har gang i alle de mange spændende muligheder onmrådet byder på – så hygger os i aktivitetssalen eller slapper af på altanen. Her på Hausvik trives hele familien, afslutter Daniel.

Ta´til Lyngdal

Hvis du eller familien har lyst til en lille bytur imellem fisketurene, så er der blot 15 minutters kørsel i bil til byen Lyngdal. Her er et hyggeligt centrum med butikker, cafeer, restauranter og en pub. To kilometer fra centrum – lige ved hovedvej E-39 – ligger et stort indkøbscenter med mange forskellige forretninger. I Lyngdal finder du også Sørlandsbadet med sjove vand-aktiviteter for små og store.

En anden sjov ting at gøre er at besøge Kvåsfossen Sørnorsk Laksesenter, som ligger 25 minutters kørsel fra Hausvik. På dine fisketure kommer du garanteret  forbi Korshamn, som er et charmerende gammelt fiskerleje og centralt beliggende handelssted i sejlskibstiden. Her er også en lille dagligvareforretning. Sejler du så forbi Korshamn, gennem sundet og lidt længre ud mod Lindesnes, kommer du til øen Sælør. Her ved Sælør har skibe fundet ly, når vejrguderne viste sig fra sin vrede side ved Lindesnes – helt tilbage til vikingtiden. Der findes dokumentation på, at hele otte vikingekonger samt Christian IV og Frederik III har været i land her. Kongebesøg var her også i 1983 af Olav V. Men ikke alle skibe nåede Sælør Havn, før de blev fangede i det frådende hav og forliste. Derfor er der rigtig mange skibsvrag på havets bund ved Sælør, hvilket også betyder mange fisk. Du kan læse mere om alle aktiviteterne her.

Hausvik Maritime Feriesenter har en masse lækre både du kan fiske fra.

Hausvik Maritime Feriesenter har en masse lækre både du kan fiske fra – og både udstyret samt sikkerheden er i top.

 

Perfekte muligheder for småbådsfiskeri

I bådhavnen ligger vores solide udlejebåde, som alle er udstyret med GPS, kortplotter, VHS m/sporingsenhed til kystvagten samt redningsveste. Brændstof er ikke inkluderet i prisen, men det kan købes på havneanlægget. Vores erfarne vært, Bastian, er som sagt behjælpelig med at fylde brændstof på din motor, og giver dig en grundig indføring i brugen af båden, før du sejler ud. Du kan læse mere om bådene og udleje af disse her.

I bådhavnen er der også et skur, hvor du kan rense og filetere din fangst, før du tager den med op til lejligheden. I alle bygninger har vi dybfrysere tilgængeligt for vores gæster, så fangsten kan fryses ned og tages med hjem. Og da vi er registreret som turistfiskebedrift  kan du, som er gæst hos os, tage 20 kilo fisk med ud af Norge. Lejer du en båd en hel uge eller længere, bliver den «øremærket» til dit brug, så den altid er klar, når du ønsker at bruge den.

Her er også gode bademuligheder fra badebroen i havnen, hvis du skulle blive fristet til en dukkert ind i mellem sejlturene, og kan du bedre lide at bade i ferskvand, så er der bare en lille gåtur til nærmeste sø.

Overnatning

Vi har 24 små og store, fuldt udstyrede lejligheder til leje med sengeplads til alt fra 2 til 10 personer. Desuden er der et stort gæstehus med sengeplads til 12 personer. Til alle udleje-enheder er der enten altan eller eget udeområde. Information om overnatningsmulighederne finde du ved at klikke på dette link.                                                           

Den største glæde for os og vores værtspar Christin og Bastian er at have mange glade og tilfredse gæster på Hausvik. Samt at opleve store øjeblikke som billedet her af den lille gut med sin første fisk. Vi ønsker dig hjerteligt velkommen til Hausvik Maritime Feriesenter, og vi vil gøre vores yderste for at gøre dit ophold til en fantastisk oplevelse.

Kontakt information finder du her. http://www.hausvikmaritime.no/nb-NO/kontakt-oss.html                                                                        

 

TILBUD 2021:

Booker du et ophold på minimum 1 uge + båd  i 2021, før den 1. december 2020, giver vi dig et rigtigt godt tilbud.                                                                                                                                   

Vi overholder, til en hver tid, nøje Norske myndigheders regelværk og tiltag  i forbindelse med Covid19 pandemien.

                             

Fiskeglæde i sin reneste form. Her ser du en flot lubbe taget på en af bådene fra Hausvik Maritime Feriesenter.

Fiskeglæde i sin reneste form: Her ser du en flot lubbe taget på en af bådene fra Hausvik Maritime Feriesenter.

 

 

 

På fiskeeventyr i Bangkok

Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.

 

I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der  giver store fisk i den helt grove kaliber!

AF POUL BERTHELSEN

”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.

Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.

Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.

En forrygende fiskedag

Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.

Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.

Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.

Et nyt mallevand

Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.

Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.

Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.

Chao phraia

Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.

Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.

Monsterhugget

Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.

Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.  

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev estimeret til cirka 225 kilo.

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev  af guidrne estimeret til over 200 kilo.

Arapaima gigas

De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.

Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.

Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.

Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.

Barramundi i rismarkerne

Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.

Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.

 

Subbook

 

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

 

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.