THALACHULITANA – PÅ FLOAT RAFT I ALASKA

Når en af elvens helt store fisk klapper fluen, er man sjældent i tvivl om, at det bliver en kamp, som kan vippe til begges fordel. Disse fisk er trods deres farvede gydedragt, og et par dage i
elven stadig super stærke, og i den strømfyldte elv er det dem, der har overtaget fighten igennem. At få lov at prøve kræfter med et sådan muskelbundt er helt fantastisk.

 

Hvad siger du til regnbueørred på musefluer i den smukkeste natur, stallinger over bålets glød – og stærke laks, der får bremsen til at skrige: Tag med på en float trip i Alaska og få en oplevelse for livet!

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

DET ER IKKE UDEN GRUND, at jeg også denne sommer har taget turen ned over den smukke Talachulitna River. Og hver eneste gang, er det virkelig en oplevelse for livet. Det er ikke bare endnu en fiskerejse i bogen – det er et float trip, hvor man flyver langt ud i den vilde ødemark og sættes af på en lille sø med rafts og grej til de næste 11 dage. Det er en tur, hvor godt 100 kilometer elv skal tilbagelægges, inden man igen bliver hentet og fløjet tilbage til civilisationen.

Det er på ingen måde en almindelig fiskerejse. Her oplever du det lille vandløb blive større og større i takt med, at du drifter nedover – og til sidst ender i en stor flod fyldt med de stærkeste kongelaks. Undervejs, fiskes hvert et lille sving og pool, som syner af at kunne holde lidt fisk. Når en velegnet lejrplads findes, slås teltene op, og der samles brænde til bålet. Maden tilberedes over den åbne ild, og nydes i de mest fantastiske omgivelser.

Vi er væk fra alt og alle – og herude har vi det hele for os selv. Der er en enestående ro, kun krydret med lidt selskab fra blandt andet ørn, bjørn, bæver og elg. Jeg er fuldstændig tosset med dette vilsmarksliv!

TUREN STARTER ud med lidt tørfluefiskeri på det helt lette grej oppe øverst i creeken. Her står den på stallinger og ikke mindst dolly varden, som er en stationær type af fjeldørred. Det er et fiskeri, som nydes i fulde drag, og der fiskes i starten mindre pools i korte perioder, inden der igen driftes ned over den smukke lille creek. Her vidner væltede træer på tværs af vandløbet om, at vi igen er de første på elven dette år.

Vi holder en velfortjent pause fra fiskeriet, mens en håndfuld friske stallinger tilberedes over bålets glød – og smagen af en friskfanget stalling, kan man leve længe på. Faktisk kan man nærmest smage den diskret i ganen resten af dagen, mens det smukke scenarie suser forbi, idet vi driver nedover.

Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig overliste af en lille tørflue.

Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig
overliste af en lille tørflue.

 

JO LÆNGERE VI DRIFTER nedover, desto mere ændrer vandløbet sig. Den tilstødes løbende af mindre creeks, som tilføjer lidt ekstra vidde på vandløbet. Dybere huller opstår, og den ekstra bredde gør, at vi så småt, støder på de første kongelaks, der nu igen har indfundet sig i elven. Det er dog ikke laksene, vi giver megen opmærksomhed på dette stadie af turen. Nej – for her begynder der for alvor at være en fin koncentration af smukke, vilde regnbueørreder.

REGNBUEØRREDERNE er stationære og fast inventar i elven, men når laksen trækker op, så flokkes de omkring laksen. Senere på sæsonen, når disse laks gyder, er de nemlig helt vilde for at æde lakserognen. Indtil dette sker, og de bliver fuldt ud fokuseret på at spise rogn, så kan vi her først på sæsonen opleve et superfedt og eksplosivt fiskeri på overfladen efter disse fisk.

Disse fisk er så sultne og aggressive oven på den lange vinter, at de gerne rykker sig på tværs af elven for at angribe en streamende museflue i overfladen. De stiger også gerne fra flere meters dybde i et hul for at tage fluen med en sådan fart, at de af og til tager et meterhøjt spring i angrebet. Pulsen er helt oppe og ringe, og adrenalinen kører på højtryk. Så – på trods af, at disse fisk ikke ligefrem er kæmper, så leverer de en brav kamp uden lige. Og det er en fight, hvor størstedelen af fighten foregår mere over vandet end under. Der er bare noget over at fange en 100 % vild regnbueørred i topform med fantastiske farvetegninger – og ikke mindst finner, som man har svært ved at gengive i billeder og ord. Disse fisk skal bare opleves.

JO LÆNGERE vi bevæger os ned over creeken, som nu er blevet en mindre flod – desto flere laks kommer der. Laksene har kun været i systemet et par dage, men de har allerede tilbagelagt over 100 kilometer i det ferske vand. De har nu – efter blot 2 til 3 dage i ferskvand – allerede fået den karakteristiske rødlige gydedragt på, hvilket tiltrækker regnbueørrederne, som i større og større grad samles omkring de store rogntunge hunlaks.

Det betyder, at det sjove overflade fiskeri på regnbueørrederne, som vi indtil nu har dyrket med største iver, byttes ud med lidt streamer fiskeri eller med spinnegrejet, da der nu skal fiskes dybere for at få dem i tale.

Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg - også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.

Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg – også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.

 

DET ER SÅ HER, at jeg ikke længere kan holde mig i skindet for at tage udfordringen op mod de store kongelaks. Disse fisk kan fiskes på både flue og spin, og det ene er ikke mere effektivt end det andet. Man skal bare lære hver enkelt fiskeplads godt at kende, og fiske korrekt til fiskene for at få dem i tale. Kongelaksene er ikke fisk, der går til overfladen – og de flytter sig sjældent mere end et par meter for at tage agnen. Derfor skal de fiskes helt nede over bunden, og her er det vigtigt at præsentere agnen med det helt rigtige sving, hvis fisken skal lokkes til hug.

Der findes mange steder, hvor laksen kan stå. Ofte finder vi dem i dybere partier og lommer, hvor strømmen er lidt svagere end andre steder. Faktisk fisker vi tit disse laks på samme måde som i de norske elve, hvor vi fisker fluen eller blinket og spinfluen, så den svinges på tværs af elven nedstrøms. Og når laksen tager agnen, så er det tit hårdt og brutalt ude midt i strømmen.

På trods af, at disse fisk har tilbagelagt lange afstande over en imponerende kort periode, så leverer hver eneste kongelaks en fight, der er en konge værdig. Kongen over alle laks, har jo ikke fået dens navn for ingen ting.

KONGELAKSENE kan nå en næsten urimelig størrelse på den korte tid den er i havet, inden den igen vender tilbage til elven for at føre næste slægt videre. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene vi fanger på et floattrip er ofte over de 10 kilo med de største fisk omkring 20 kilo. Men – de findes markant større i elven. – Vi har set dem og ikke mindst, så har vi prøvet kræfter med dem… En laks over de 20-25 kilo, er jo også en præstation i sig selv – både, at kroge og lande.

Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere - og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.

Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere – og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.

 

Hvert år landes der kongelaks op imod de 100 lbs – eller 45 kilo i Alaska, så man kan ikke undgå at lade tankerne flyve afsted, når man står der i totalt stilhed i vildmarken og svinger fluen på tværs af elven. For hvem drømmer ikke om, en trofæ fisk i den størrelse?

– Vi har ramt alt perfekt på denne tur. Vejret er fantastisk, vandstanden perfekt, og laksene vælter op i et antal, som jeg ikke før har set mage på denne elv. Planen er at fiske et spændende stræk – og valget er faldet på et stort og bredt stryg, hvor en mindre creek løber til den store. Denne store og svære pool, som er proppet med store sten og klippe stykker, ligger lige over en mindre canyon, hvor det vil være umuligt at følge efter en fisk…

Vi kan se, at der er godt med fisk i poolen, men efter et par træk ned over uden held, går jeg lidt længere opstrøms og prøver et træk mere. Fluen svinger på tværs i det første korte kast, da det nære vand lige skal fiskes af, inden jeg fisker kontinuerligt ned over poolen. Men – allerede her – med kun skydehovedet ude, er der en fisk, som rejser sig efter fluen på det lave vand.

En kraftig trykbølge fra en mørk skygge følger fluen hele vejen ind til egen bred – og et nyt kort kast resulterer i det samme. Men – med vedvarende fart på fluen langs egen bred i hjemtagningen af fluen, kan jeg se den grove fisk fortsætte. Da fluen nu er stort set ud foran mig, og med kun forfanget ude af topøjet, laver jeg et lille svip med stangen – et svip, som får fluen til at svinge væk fra land igen. Og det er en bevægelse, som denne store fisk bare ikke kan modstå.

JEG SER DEN STORE FISK tage fluen, og den får et resolut tilslag på den korte afstand: En fisk i den kaliber, der i et kæmpe plask vender på det lave vand, og på få sekunder er i baglinen – er bare noget man aldrig glemmer. Fisken fortsætter ud over den lave pool, som er maksimalt udfordrende med de mange sten, der stikker fri af vandet. Men – med tungen lige i munden, får jeg kastet stangen fra side til side og ledt fisken sikkert igennem.

Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en bjørn…

Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker
drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en sortbjørn…

 

Den enorme kongelaks er nu tættere på modsatte side end på mig. Den vælger at gå nedstrøms og forbi en stor klippe, som ligger ude i elven. Jeg vælger at slække fuldstændigt på linen og får på mirakuløs vis fisken til at stoppe op og stille sig i læ bag den store sten. Men – jeg får ikke lagt pres på fra modsatte side, så jeg får aldrig fisken til at flytte sig i mit favør.

Hvor dyb elven er på sit dybeste af stryget finder jeg aldrig rigtig ud af, da jeg i min vildskab valgteat krydse elven, hvilket på ingen måde var godt gennemtænkt… Det var nemlig langt fra alle steder, jeg kan bunde… Flere gange bliver jeg båret et par meter i den stærke strøm – for igen at få fodfæste på en sten eller to. Til sidst kommer jeg dog helt ind på running-linen igen og har fast bund under fødderne. Fisken kan nu presses fra indersiden af stenen, hvorved jeg akkurat får den til at gå rundt nedstrøms og væk fra den store sten.

FISKEN vælger at tage endnu et par vildt fede udløb nedstrøms – og jeg får akkurat holdt fisken fri af den brusende canyon. Der er maksimalt pres på grejet, og det kraftige forfang synger højlydt i den stærke strøm. Til sidst får jeg dog styr på fisken samt landet den sikkert – og med et fast greb omkring halen, går det hele op i en højere enhed.

En stor lettelse breder sig i kroppen, mens jeg sidder med den store fisk sikkert i vandkanten – og der er ro i sindet, mens hele kroppen bobler af adrenalin. Der er nu styr på fisken, på trods det kan virke umuligt at få ordentlig fat omkring det enorme haleror – og mens min makker i raften er ved at krydse elven for at assistere mig, kan jeg sidde og nyde en sejr uden lige: En stor og vild fisk, som nu med et godt greb om halen er under kontrol, inden den igen sendes afsted – ud på sin sidste rejse.

Det har bare været den vildeste fight, som jeg måske ikke burde have taget op med denne konge, men nu, hvor det hele er lykkedes, ja så er det selvfølgelig det hele værd.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.

De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.

ALLIGATOR GAR – GIGANTEN FRA TEXAS

For et par år tilbage var Jan Larsen og kammeraten Rene Nielsen i Texas for at fiske med Bubba Bedre – The Gar Whisper, hvor han gjorde en fangst, der vil gå over I bade dansk og international lystfiskerhistorie. Han fangede nemlig en af de største alligator gars, der nogensinde er fanget i Trinity River, som gennem årtier har været kendt for netop dette fiskeri. Her får du historien om den kæmpestore fisk, der gav en episk kamp.

AF JENS BURSELL

SVEDEN DRYPPER, og varmen flimrer, da vi lægger vores flåd med død agn ud i en dyb pool på floden, hvor Bubba ved, at der er nogle kæmpestore alligator gars – eller pansergedder, som de hedder på dansk, fortæller Jan. – Vi har været oppe klokken fem for at komme ud, inden temperaturen bliver uudholdelig, men på trods af, at vi kun har været i gang i få timer, er det bare monster varmt.

På den store enkeltkrog sidder en kvart buffalo carp – som er den nordamerikanske ”version” af den karpe vi kender fra den gamle verden – og over den er der monteret et stort flåd, så man tydeligt kan se, når en fisk tager agnen.

PLUDSELIG går flåddet under, men kommer hurtigt op igen, fortsætter han. – Flåddet bevæger sig ikke, så vi tænker, at den nok ikke har taget agnen ordentligt, dernede i det grumsede vand. Vi venter 10 minutter – stadig uden at der sker noget – så vi beslutter at flytte til en ny plads. Men – da jeg ruller ind kan jeg pludselig godt mærke, at der er noget i den anden ende…

Vi er ankret op ved siden af et stort træ og inden vi har set os om, er fisken svømmet ind under træet, så nu er gode råd dyre. I et forsøg på at redde fisken forsøger Bubba og jeg at få stangen ind under træet nede i vandet – og det er selvfølgelig ikke helt let. Pludselig, mens vi roder rundt for at få stangen under træet – tager fisken det vildeste udløb på over 150 meter opstrøms, hvor den springer fuldstændigt vildt rundt, og til sidst knækker linen…fååårcckkkkk…

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

Så er båden pakket til endnu en usædvanlig varm dag på Trinity River.

 

– It´s not over yet Jan, siger Bubba i bedste gar whisper stil. – Hva´- fa´en mener han med det, tænkerjeg… Linen er lige sprunget, og fisken er 150 meter væk oppe i floden. – Let´s try to find the line and tie it to your mainline agian, fortsætter han.

VI SEJLER OPTRØMS, og prøver at fange linen nede i vandet med vores takler, men uden held. Pludselige ser vi flåddet ligge og drive rundt, men desværre uden line. Men – nu har vi en fornemmelse af at linen måske er derude et sted i nærheden, så vi fisker ufortrødent videre med vores takler – og til sidst lykkes det sgu. – I think its gone, siger Bubba, men vi er optimistiske og binder lynhurtigt linen sammen igen. Da de to linestumper er bundet sikkert sammen, strammer jeg op – og – GUNK – så sidder den der!

FIGHTEN FORTSÆTTER i omkring tyve minutter, hvor den er oppe over vandet flere gange – og den trækker bare helt vildt. Fisken vil kun en vej – og det er ned i bunden. Jeg presser den benhårdt, så den ikke går i bunden eller i nogle af de mange grene der er langs bredden – og til sidst kan vi ånde lettede op, da Bubba kan lægge sin lasso om haleroden på den.

Selvom rebet nu ligger sikkert om halen på fisken og vi har fat i den lange ende – så er det stadigvæk noget af et hyr at få bakset den store fisk ind til land – på trods af at der er 350 heste på hækken til at manøvrere båden… Får at få flyttet fisken i vandet må vi næsten sejle sidelæns, men til sidst lykkes det dog at få kanet fisken ind på lavt vand ved en sandbanke cirka halvtreds meter fra det sted, hvor vi fik rebet om giganten.

Vi fik hurtigt krogen fri og skudt en stribe billeder, inden vi forsigtigt kunne genudsætte den enorme fisk, der var 247 cm, hvilket på ”alligator gar” skalaen svarer til estimeret 247 pund eller 113 kilo. Rekorden, som er en gammel svende fra 1953 er 276 pund og cirka 3 meter, og når vi tjekker op på fangsterne gennem tiden er den fisk vi fik nok blandt de fem største, der nogensinde er fanget i Texas. Bubba har på tredive års fiskeri kun selv fået en over 8 fod – og min fisk var 8,1 fod – så jeg kan ikke klage over at være uheldig, griner Jan.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

Pansergedden (Altractosteus spatuala) er en imponerende skabning: Tænderne er knivskarpe og kroppen er ét stort panser.

 

På 80 punds line er fisken en potentiel verdensrekord, men Bubba har desværre ikke sin vægt med, så den må vi skyde en hvid pil efter. Men – det gør heller ikke noget, for uanset hvad er det en fantastisk oplevelse at fange så stor en fisk – og sætte den ud igen. Bubba mente han havde haft samme fisk på for seks år siden samme sted, da han guidede en amerikansk Soccer stjerne, men han havde knækket stangen, mens de havde fightet den, hvorefter de havde mistet fisken. Det kan sagtens have været den samme, for disse fisk kan blive et sted mellem 60 og 100 år gamle, siger eksperterne. Vi er blot på andendagen, og turen er hjemme – Rene fik en fin fisk på førstedagen på omkring halvtreds kilo – og nu dette monster. Vi er helt oppe at køre!

FISKETEKNIK: Når fisken tager agnen, går den som regel nedstrøms. Pansergedderne er sindssygt svære at kroge på grund af den nærmest krokodilleagtige mund med knogler og tænder overalt. Derfor giver man normalt fisken god tid til at få agnen helt ned i munden. Typisk gør man det, at man lader fisken gå nedstrøms over hundrede meter – og når den efter et  stykke tid vender tilbage til sin standplads, er den som regel klar til at blive kroget.

Når der er så meget line ude, kan den nemt få fat i en gren eller et sunket træ – så man gør normalt det, at man sejler efter fisken efter hugget – uden at give modhugget, før det er ”klar”. Fisken fightes altid benhårdt, for lige så snart de er kroget – vil den gøre alt for at slippe fri – eksempelvis ved at svømme ind mellem grenene på et sunket træ.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

Under fiskeriet er en af sidegevinsterne blue catfish , der giver os kamp til stregen!

STORA LAXA – ISLANDSK LAKSEFISKERI I VERDENSKLASSE

Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.

Af Rasmus Ovesen

JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.

Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.

ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.

Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

 

DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.

Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.

At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.

For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.

STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle pengene værd.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.

 

ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.

Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.

Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.

Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

 

En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler 
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!

STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven. 

Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

 

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

 

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

EN FISKEPERLE I DEN SYDNORSKE SKÆRGÅRD

Det sydlige norge byder på fantastiske fiskemuligheder, hvad enten du er til båd, kyst, elv eller søfiskeri. Helt nede på sydspidsen af Norge ligger Hausvik Maritime Feriesenter, der er et paradis for så vel lystfisker- som familieferie.

AF REDAKTIONEN

Siden 2008 har Linda Beck Håland og Gudmund Håland budt lystfiskere og deres familier velkommen til en fantastisk oplevelse på Hausvik, der ligger centralt i forhold til mange af de mange spændende fiskemulighder i det sydlige Norge.

Til Norge på blot tre timer

Tager du færgen fra Hirtshals, er du i Kristiansand i løbet af cirka tre timer, hvorefter du efter en biltur på omkring halvanden time er fremme ved Hausvik Maritime Feriesenter, der ligger i naturskønne omgivelser med få minutters gang til havet – perfekt til et dejligt ferieophold.

Feriecenteret ligger ikke langt fra Norges sydligste punkt – Lindesnes. Den sydnorske skærgård er unik med sine mange små øer, og i følge Norsk Havforskningsinstitut er kysten langs sydspidsen af Norge blandt nogle af de bedste fiskeområder i Sydnorge med en sand  mangfoldighed af fiskearter. Her er alt fra makrel til havørred, så der er gode muligheder for at prøve fiskelykken og blive overrasket over, hvad du får på krogen. Er du til laksefiskeri om sommeren, så er der kun 15 kilometer til elven Lygna i Lyngdal, der har en fin stamme af laks.

De sydnorske kysteområder byder på fantastiske fiske- og naturoplevelser.

De sydnorske kysteområder byder på fantastiske fiske- og naturoplevelser.

 

Åbent hele året

– Hausvik Maritime Feriesenter har åbent hele året, fortæller den daglige leder Linda Beck Håland. – Sommer, vinter, forår og efterår – alle årstider har sin charme her på Hausvik, fortsættter hun. – Det kan dog ske at bådene på grund af vejrforholdene, ligger på land i vintermånederne. Men her i området er der også gode muligheder for at stå på klipperne og fiske, når bådene ligger på land.

2020 skulle vise sig at blive dramatisk anderledes for os i rejselivsbranchen, fortsætter Beck Håland. – Covid19 pandemien satte en stopper for vores viksomhed, da Norge lukkede sine grænser i marts. Derfor blev vi simpelthen nød til at tænke i helt nye baner. Fra at markedsføre os kun mod lystfiskere i Tyskland, gjorde vi os nu synlige for nordmænd, og da grænsen igen åbnede  til Danmark – også for danske turister. Denne strategi har, på trods af alt det tragiske covid19 har bragt til verden, givet os en fantastisk sommer med besøg af mange hyggelige norske og danske gæster. Og det ønsker vi at fortsætte med i fremtiden.

– Mange af vores gæster kommer tilbage år efter år, og det er både store og små grupper af fiskeentusiaster og lystfiskerfamilier. Nogle af de stamgæster som netop har nydt deres ferie på Hausvik Maritime Feriesenter er Familien Benedict-Femerling fra Kiel. De har siden oktober 2013 besøgt os hvert år, og faktisk kommer de to gange om året: – Hausvik er perfekt for os på alle måder, siger Daniel Benedict-Femerling. – Her er forholdene helt top for og komme ud at fiske. Det tager kun 10 minutter at sejle ud til de bedste fiskepladser. Og med både som har godt sikkerheds udstyr, føler man sig tryg. Bastian fra centeret hjælper med at fylde brændstof på bådene, alt imens han står for alt det praktiske med at passe rense- og fileteringspladsen i bådhavnen. Eller sagt på en anden måde: Alt lagt perfekt til rette for at vi som brugere kan få en super oplevelse. Lejligheden vi lejer er stor, moderne og har alle faciliteter. Der er gratis Wi-fi overalt, hvilket også er et plus. Bland vores børn er legepladsen og dyrene vældig populære. Er det ikke fiskevejr  tager vi  en tur i skoven og plukker svampe, for dem  er der mange af her. Vi kan også vandre en tur ud til Hausvik Fort fra 2 verdenskrig, der er et spændende monument over en svunden tid. Og hvis ikke vi har gang i alle de mange spændende muligheder onmrådet byder på – så hygger os i aktivitetssalen eller slapper af på altanen. Her på Hausvik trives hele familien, afslutter Daniel.

Ta´til Lyngdal

Hvis du eller familien har lyst til en lille bytur imellem fisketurene, så er der blot 15 minutters kørsel i bil til byen Lyngdal. Her er et hyggeligt centrum med butikker, cafeer, restauranter og en pub. To kilometer fra centrum – lige ved hovedvej E-39 – ligger et stort indkøbscenter med mange forskellige forretninger. I Lyngdal finder du også Sørlandsbadet med sjove vand-aktiviteter for små og store.

En anden sjov ting at gøre er at besøge Kvåsfossen Sørnorsk Laksesenter, som ligger 25 minutters kørsel fra Hausvik. På dine fisketure kommer du garanteret  forbi Korshamn, som er et charmerende gammelt fiskerleje og centralt beliggende handelssted i sejlskibstiden. Her er også en lille dagligvareforretning. Sejler du så forbi Korshamn, gennem sundet og lidt længre ud mod Lindesnes, kommer du til øen Sælør. Her ved Sælør har skibe fundet ly, når vejrguderne viste sig fra sin vrede side ved Lindesnes – helt tilbage til vikingtiden. Der findes dokumentation på, at hele otte vikingekonger samt Christian IV og Frederik III har været i land her. Kongebesøg var her også i 1983 af Olav V. Men ikke alle skibe nåede Sælør Havn, før de blev fangede i det frådende hav og forliste. Derfor er der rigtig mange skibsvrag på havets bund ved Sælør, hvilket også betyder mange fisk. Du kan læse mere om alle aktiviteterne her.

Hausvik Maritime Feriesenter har en masse lækre både du kan fiske fra.

Hausvik Maritime Feriesenter har en masse lækre både du kan fiske fra – og både udstyret samt sikkerheden er i top.

 

Perfekte muligheder for småbådsfiskeri

I bådhavnen ligger vores solide udlejebåde, som alle er udstyret med GPS, kortplotter, VHS m/sporingsenhed til kystvagten samt redningsveste. Brændstof er ikke inkluderet i prisen, men det kan købes på havneanlægget. Vores erfarne vært, Bastian, er som sagt behjælpelig med at fylde brændstof på din motor, og giver dig en grundig indføring i brugen af båden, før du sejler ud. Du kan læse mere om bådene og udleje af disse her.

I bådhavnen er der også et skur, hvor du kan rense og filetere din fangst, før du tager den med op til lejligheden. I alle bygninger har vi dybfrysere tilgængeligt for vores gæster, så fangsten kan fryses ned og tages med hjem. Og da vi er registreret som turistfiskebedrift  kan du, som er gæst hos os, tage 20 kilo fisk med ud af Norge. Lejer du en båd en hel uge eller længere, bliver den «øremærket» til dit brug, så den altid er klar, når du ønsker at bruge den.

Her er også gode bademuligheder fra badebroen i havnen, hvis du skulle blive fristet til en dukkert ind i mellem sejlturene, og kan du bedre lide at bade i ferskvand, så er der bare en lille gåtur til nærmeste sø.

Overnatning

Vi har 24 små og store, fuldt udstyrede lejligheder til leje med sengeplads til alt fra 2 til 10 personer. Desuden er der et stort gæstehus med sengeplads til 12 personer. Til alle udleje-enheder er der enten altan eller eget udeområde. Information om overnatningsmulighederne finde du ved at klikke på dette link.                                                           

Den største glæde for os og vores værtspar Christin og Bastian er at have mange glade og tilfredse gæster på Hausvik. Samt at opleve store øjeblikke som billedet her af den lille gut med sin første fisk. Vi ønsker dig hjerteligt velkommen til Hausvik Maritime Feriesenter, og vi vil gøre vores yderste for at gøre dit ophold til en fantastisk oplevelse.

Kontakt information finder du her. http://www.hausvikmaritime.no/nb-NO/kontakt-oss.html                                                                        

 

TILBUD 2021:

Booker du et ophold på minimum 1 uge + båd  i 2021, før den 1. december 2020, giver vi dig et rigtigt godt tilbud.                                                                                                                                   

Vi overholder, til en hver tid, nøje Norske myndigheders regelværk og tiltag  i forbindelse med Covid19 pandemien.

                             

Fiskeglæde i sin reneste form. Her ser du en flot lubbe taget på en af bådene fra Hausvik Maritime Feriesenter.

Fiskeglæde i sin reneste form: Her ser du en flot lubbe taget på en af bådene fra Hausvik Maritime Feriesenter.

 

 

 

På fiskeeventyr i Bangkok

Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.

 

I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der  giver store fisk i den helt grove kaliber!

AF POUL BERTHELSEN

”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.

Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.

Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.

En forrygende fiskedag

Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.

Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.

Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.

Et nyt mallevand

Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.

Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.

Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.

Chao phraia

Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.

Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.

Monsterhugget

Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.

Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.  

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev estimeret til cirka 225 kilo.

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev  af guidrne estimeret til over 200 kilo.

Arapaima gigas

De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.

Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.

Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.

Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.

Barramundi i rismarkerne

Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.

Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

 

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

Monsterregnbuer på New Zealand

Tjek denne fantastiske regnbue på 11,55 kilo, Mads fangede på Deathroe i en kanal på den New Zealandske Sydø.

 

Danske Mads Nørgaard Christensen har revet et år ud af kalenderen for at fiske på New Zealand, og det går temmelig godt! Her får du historien om det vildeste fiskeri efter store regnbuer ved en af de store kanaler på Sydåen.

AF MADS NØRGAARD KRISTENSEN

Når man læser om fiskeriet på New Zealand, og ser videoer på YouTube med kæmpeørreder i 10- 20 kilos klassen på Facebook og Instagram, så er der to ting, der springer en i øjnene. Enten er det regnbuer og bækørreder fanget i bjerglandskaber i vilde vandløb på musefluer, cikader, små tørfluer og et hav af nymfer. Eller så er det gigantiske regnbue- og bækørreder som opnår størrelser helt op over 20 kilo, fanget i store blå kanaler.

På turen har jeg fisket begge dele- Jeg startede med vilde regnbue- og bækørreder på Nordøen med nymfer, indikator og tørfluer, som helt klart har været mit mål for turen. Men nu er de fleste søer og vandløb lukket for gydningen, og mulighederne for fiskeri efter ørreder begrænset. Jeg valgte derfor at se imod kanalerne på sydøen. Muligheden om ørreder på op over 20 kilo er nemlig svær at afslå, så jeg planlagde en 4-dagstur i bilen til Twizel og Tekapo. Jeg så lidt videoer på YouTube samt søgte info på Facebook, som er et fantastisk værktøj til at få lidt baggrundsviden.

Afsted efter kæmperegnbuer

Dag 1 blev brugt på en længere vandretur med tre venner, samt indkøb af proviant. Jeg er hovedsageligt fluefisker, og har kun medbragt mine 2 Zpey Dreamcatcher II i #4 og #5, da det ville dække alle mine behov til fiskeriet på New Zealand.

Dag 2 forsøgte jeg mig med fluestangen på egen hånd, og søgte lidt væk fra laksefarmene grundet det store antal mennesker, som ikke just er glade for fluefiskere. Jeg gik dog en runde og spurgte ind til, om der blev fanget fisk. Ingen havde fanget eller mærket noget, så jeg gik cirka 500 meter nedstrøms laksefarmen og begyndte at lege med lidt små fluer med marabouhaler. Fik i løbet af dagen en lille håndfuld småfisk op til 40 cm, og valgte at gå tilbage til farmen for at se, om de fangede noget. Kun én havde fanget en regnbue på cirka 20 pund.

Dag 3 valgte jeg at besøge den lokale grejshop for at spørge ind til fiskeriet samt købe en spinnestang, for jeg blev alligevel lidt imponeret af deres fiskeri med små gummiæg. Jeg fik en god snak, lidt fif samt købt en brugt spinnestang som han skulle af med. Jeg valgte ikke at købe gummiæg, da jeg havde fundet en håndfuld langs kanten, men en håndfuld blylodder og svirvler skulle der til. Jeg kørte så tilbage til kanalen, og det var virkelig et helt nyt fiskeri for mig.

Jeg forsøgte at efterligne de lokale, som gang på gang går på stribe langs farmene med deres æg så tæt på burene som muligt. Men jeg fangede nada den dag. Da mørket faldt på, og fuldmånen stod op, var alle taget hjem. Jeg kunne høre fisk plaske i overfladen tæt på brinken og hentede fluestangen. Fiskede under 10 minutter med skumbille i overfladen og bang. Det gav en bækørred på cirka 15 pund, der havde taget skumbillen koldt og brutalt, men efter en 5 minutters fight slap krogen desværre sit tag. Jeg valgte at pakke sammen fordi frosten havde sat ind, og det nu var for koldt for mig at gå langs vandet.

 

Alle de flotte regnbuer Mads fangede blev alle genudsat i kanalen.

Alle de flotte regnbuer Mads fangede blev alle genudsat i kanalen.

De vildeste hug

Dag 4 skulle jeg ud og prøve igen. Jeg kom sent afsted, men ramte vandet ved en 10-tiden. Der var masser af mennesker, men ingen fisk overhovedet. Jeg fiskede et par runder og faldt i snak med en lokal guide kaldet Stefano, som har sit eget guiding firma hernede. Han er blandt andet sponsoreret af DeathRoe som producerer nogle af de kendte og super effektive æg, som folk fisker med hernede.

Jeg snakkede lidt med ham, og fik lidt fif samt en lille håndfuld 6 mm æg, jeg skulle prøve. Krogene jeg brugte var Ahrex FW524 Superdry i #14, som spillede maksimalt. Jeg gav Stefano et par kroge da han stadig søgte nogle lette, men stadig stærke kroge. Herefter gik jeg ned til vandet, og ventede lidt på, at der var plads til jeg kunne lave et kast. Så kastede jeg cirka 50 cm fra buret, og så var det ellers om at løbe nedstrøms, så blylodet kunne komme ned på bunden og drive nedstrøms. Jeg nåde lige at mærke bunden, og to sekunder efter var der fisk.

Fisken tog et vildt udløb, og jeg råbte ”FISH”, så folk fik deres takler ind og fighten kunne begynde. Stefano og hans to kammarater var hurtigt nede ved mig med net og kamera. Efter cirka 6-7 minutters fight kom fisken sikkert i nettet. Vi vejede den i nettet og fik taget lidt billeder, inden regnbueørreden igen gled tilbage i dybet. Fisken vejede 15.7 pund. Så var jeg ligesom i gang med første kast med de nye DeathRoe æg.

Bloddy Dane, kunne jeg høre grinene fra baggrunden. Vi blev enige om, at det var begynderheld, mens jeg gik tilbage opstrøms og lavede et nyt kast igen 50cm fra burene. Denne gang nåde jeg lige 10 meter nedstrøms, indtil jeg sad fast… troede jeg. For efter jeg havde flået lidt i stangen, begyndte bunden at bevæge sig opstrøms med tunge hovedrusk. FISH ON!!!! Folk stod lige lidt og kiggede, før det gik op for dem, at jeg nu havde taget to kast og fået to hug, hvor ingen andre havde mærket fisk…

Fighten var mere eller mindre udramatisk. Fisken gik tungt og roligt. Mit 0.20 Zpey fluorocarbon og den lille superdry krog klarede mosten, og efter små 7-8 minutters tovtrækkeri gled fisken i nettet. Vi vejede hurtigt fisken, fik taget billeder og fik så fisken genudsat. 25,5 pund eller 11,55 kilo blev fisken vejet, og de var fordelt på blot cirka 75 cm.

Stefano og hans venner blev enige om, at det nok var bedst, at jeg nu gik bagerst… En af hans venner fik herefter en fisk, og jeg mistede en fisk på cirka 20 pund på mit tredje kast. Det var lidt fedt næsten at lave hatrick. Vi var fire mand, der fiskede med de små 6mm DeathRoe æg kombineret med superdry krogene, der hjalp til et mere frit og levende drev, grundet den lette krog. Vi fik i alt syv fine regnbuer og en laks, hvor min på de 25,5 pund var den største. De andre fisk lå imellem 13 og 17 pund. Det var bare en vild dag, men desværre den sidste i denne omgang. Jeg vender stærkt tilbage med en håndfuld FC Compact spinnere samt en håndfuld Deathroe eggs som skal prøves – plus selvfølgelig fluestangen i håbet om nogle grumme bækørreder om natten.

Mads´s grej er sponsoreret af MNK Adventures, Deathroe, Ahrex, Zpey, Snipenstrike og FC-Spinner.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Det var på disse Deathroe gummiøg at Mads fangede de flotte regnbuer.

Det var på disse Deathroe gummiæg, at Mads fangede de flotte regnbuer.

FJELDFISKEEVENTYR PÅ ROGEN

Andreas Aggerlund nyder soldnedgangern fra hængekøjen ved Rogen.

 

For de fleste handler fisketuren om mere end blot selve fiskeriet. Få steder er dette mere sandt end på fjeldet, hvor naturoplevelsen, lejerlivet, rejsen og kammeratskabet i den grad er med til at fuldende oplevelsen. Følg med Andreas Aggerlund på en lavbudgettur i det eventyrlige og fiskefyldte Rogen.

 AF ANDREAS AGGERLUND

ET VUE af hektisk overfladeaktivitet møder os, da vi kommer op til søen efter den lange overbæring. Stallinger i massevis mæsker sig i store fuldfede vårfluer, som trækker striber på den ellers glasklare overflade. Sammen med mine gode kammerater Jesper Dalgren og Claus Foss har jeg slidt det meste af dagen for at nå frem til denne forjættede sø med mega stalling – og nu er vi her.

Fiskefeberen og længslen efter at præsentere en tørflue kan ikke tilbageholdes. Vi kan på ingen måde dy os for at udskyde opsætningen af lejren og hopper straks i kanoen. Vi fisker, hvad remmer og tøj kan holde, og i løbet af et par timer fanger vi tilsammen mere end ti stallinger over 50 centimeter, men vi har stadig det vildeste fiskeri til gode…

Vi har været her før, og vi ved, hvad dette lille afsides vand kan byde dem som gider at slide for at komme hertil. Blåmænd, som vi kalder dem herhjemme, er her rigtigt mange af, og dagsfangster på tre-fire fisk over kiloet er helt normalt. Fiskepresset i søen er lavt af den simple grund, at det er krævende at komme hertil. Desuden kan det bedste fiskeri kun nås fra vandsiden, hvilket betyder, at du skal have en kano eller kajak med gennem strabadserne, men for os er det sliddet værd. Fiskene her er nemlig store, hugvillige og kamplystne.

Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger - eller blåmand, som de også kaldes.

Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger – eller blåmand, som de også kaldes.

SOLEN SKINNER fra en næsten skyfri himmel. Termometeret viser usædvanligt høje 24 grader, da vi op ad dagen kryber ud af teltet efter en lang og velfortjent nattesøvn. Morgenmaden er hurtigt overstået, og vi påbegynder dagens fiskeri på den smukke fjeldsø næsten 800 meter over havet.

Vi sætter os i vores fartøjer og sejler ud på vandet, hvor vi spejder efter ringende fisk. Det unormalt »gode« vejr og den høje vandtemperatur har dog lagt en alvorlig dæmper på overfladeaktiviteten, så vi rigger om til synkelinerne for at komme ned til bunden, hvor vi formoder, at de store fisk er. Alt føde i næringsfattige søer som denne findes ofte i eller nær den bløde bund, hvis der altså ikke er klækninger i gang.

Jeg har før fanget fisk på forfang, der hører bedre hjemme på kysten, men nu fisker jeg med et spinkelt tippet for enden af et tyndt forfang, for at komme hurtigst muligt til bunden. Jeg kaster min str. 12 guldhovednymfe ud og lader den synke mod den bunden i den dybe ende af søen. Da min flue når dyndet cirka fem meter nede, begynder jeg med nymfetag langsomt at fiske den hjem.

 

Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.

Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og
streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.

 

Jesper og Claus har ellerede landet hver deres fisk, og der skal ikke mange kast til, før der også er bud efter min. Nogle hidsige rusk i den anden ende indikerer, at vi havde ret i vores gisninger om, hvor fiskene gemte sig, og denne stalling virker noget stærkere end gårsdagens blåmænd.

Jeg tager løslinen på hjul, for at mindske rodet i bunden af kanoen, som jeg fisker fra, og begynder at fighte fisken ind. Men det tynde forfang lader mig ikke lægge det pres på, som jeg ønsker. Fighten trækker unødigt langt ud i det varme vand, men langt om længe kommer et stort sejl til syne i overfladen, hvorefter den store stalling kæntrer ved siden af kanoen. Det er en af de større stallinger, vi har fanget på turen, men med tanker på stallingens, i mine øjne, ringe kulinariske værdi og gårsdagens svære genudsætninger i det varme vand, dropper jeg fotoseancen og lader hurtigt den store fisk glide tilbage mod dybet.

Jeg kan med lettelse følge den store fisk næsten hele vejen ned til bunden i det krystalklare vand. Et smukt syn. Jeg skifter tilbage til lidt tykkere forfang og fisker sammen med mine kammerater den lille afsides sø hele dagen. Vi fanger flere store stallinger end vi kan tælle – samt flere over de magiske 60 centimeter, som giver fantastiske fights på det lette fluegrej. Vi formåer dog ikke at fange hverken aborre eller ørred i spisestørrelse denne varme dag, så en enkelt halvanden kilos stalling bliver af nød taget til »køkkenet«.

 

Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.

Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.

 

VI BEFINDER OS i den skønne Femundsmarka Nationalpark i Norge – et stort område i ”Gränslandet”, som det kaldes lokalt, men vi søsatte vores kanoer og kajakker i Rogen Naturreservat på den svenske side af grænsen. Herfra har vi gennem de sidste par dage padlet og vandret adskillige kilometer gennem ødemarken for at nå til dette afsides hjørne langt fra trådte stier og andre besøgende.

Det er især stallingerne, som lokker i dette vand, men vi skal endnu længere væk, hvor der også findes godt med ørred, aborre, gedde og endda fjeldørred. Efter nogle dage i stallingparadiset river vi teltpløkkerne op og begiver os videre ind i vildmarken. Det er blevet tid til ørrederne, og vi har en dag med hård transport foran os. Et par lange overbæringer og lidt sejlads senere slår vi lejrer igen. Vi har adgang til flere vande herfra og kan gå ud og fiske forskellige søer med gode bestande af ørred i fine størrelser samt enkelte fjeldørreder. Vi orker ikke at fiske oven på den slidsomme dag, så vi tager en slapper i selskab med noget »pulvermad« og en god flaske rom.

TIDLIGT NÆSTE MORGEN står den igen på fiskeri, og følelsen af at have den enorme legeplads helt for os selv er himmelsk. Vi beslutter os for at vandre til en stor fjeldsø, med en tusindbrødrebestand af fjeldørred, men også få individer i gode størrelser. Der er for langt til at vi gider bære vores kano og kajakker med, så vi fisker med spin fra landsiden for at afdække større områder. Fiskeriet er sløvt og vandet er pandekage fladt, hvilket ikke behøver at være negativt, men der er ikke det mindste spor af klækninger eller andet overfladeaktivitet.

Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.

Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.

 

Vi ser til gengæld nogle kanoer krydse det åbne vand i det fjerne, de første andre mennesker vi har set i dagevis. Sidst på eftermiddagen overlister Claus en flot og farvestrålende fjeldørred på omtrent et kilo i en lille indbydende vig. Den fine fisk bliver til en forsinket, men velsmagende frokost, efterfulgt af en lur i hængekøjen, inden vi skal på natørredjagt i en anden sø nogle kilometer derfra.

SOLEN STÅR LAVT PÅ HIMLEN, da vi går fra lejren. Vi er på vej over et lille fjeld for at fiske en interessant vig i en relativt stor sø, hvor vi foregående år har haft et fornuftigt fiskeri. Da vi kommer frem, fisker vi minutiøst vigen af. Kast bliver lagt tæt på land såvel som langt ude. Vi fisker højt og lavt og til sidst finder vi melodien på det dybe vand. Vi har godt med kontakter og lander alle en håndfuld bækørreder mellem 20 og 40 centimeter, men det bliver desværre ikke til nogle af de helt store, på trods af at vi fisker næsten hele natten. På gåturen tilbage til teltet møder vi en flok rener, som der er mange af her. I det hele taget er her et spændende dyreliv heroppe. Lom, ravn, fiskeørn og en masse andre fugle jeg ikke kender navnet på ser man næsten dagligt. Jeg har også stødt på tjur, odder, elg og har sågar hørt ulv.

NOGLE FANTASTISKE DAGE med masse af gode oplevelser senere krydser vi igen den store sø Rogen. Vi har slidt hele dagen med snuden mod Käringsjön, hvor vores bil holder. Efter en nats søvn ved en af de svenske søer står den på en dag i bilen, men det bliver med fuldt opladte batterier efter en storslået tur i verdens bedste wellnessfacilitet.

På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.

På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.

 

ROGEN NATURRESERVAT Rogen Naturreservat finder du i midtsvenske Härjedalen. Det er et glimrende udgangspunkt for en billig fjeldtur, og det kan nås fra København på 13-14 timer i bil. Der er bålforbud i hele området på nær visse angivne pladser som ofte er lidt overrendt, så det meste madlavning forgår på Trangia eller lignende.

Har du ikke selv en kano eller kajak, kan du leje en hos Per Roger som ejer en lille hytteby ned til Käringsjön, hvor de flestes rejse begynder. Her kan du også købe fiskekort og få lidt aktuelt info om fiskeriet. Topsport – www.topsport.se – i den nærtliggende by Funäsdalen udlejer også kanoer og kan være behjælpelige med fiskekort samt grej til områderne, man fisker i. Slå også et smut forbi Tännäs Fiskesentrum, som ligger på vej op til Rogen www.tannasfiskecentrum.se. Her kan du købe grej og få lidt fifs til fiskeriet.

Vær opmærksom på, at de svenske og norske områder kræver separate fiskekort, og at der er visse vande med fiskeforbud eller restriktioner på det grej, der må anvendes. Er du i tvivl, så spørg, hvor du køber fiskekort. I skreven stund koster en uges fiskeri hhv. 350 SEK for det svenske og 350 norske kroner for det norske, så alle kan være med. Er man tre-fire mand i bilen kan en uges fiskeri gøres for omtrent 2500 kr. pr. mand alt inklusive.

Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.

Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.

 

FISKEGREJ TIL FJELDFISKERIET: Fiskeriet i og omkring Rogen kræver ikke det store af grejet. På fluesiden er man godt rustet med en klasse 5 stang og tilhørende flyde samt synkeliner. For enden af disse liner er især store vårflueimitationer effektive, men også nymfer og mindre vådfluer leverer. Man fisker hovedsageligt i søer, men der findes også enkelte åer og småelve.

Vil man prøve kræfter med nogle af områdets hårdt kæmpende gedder, skalman selvfølgelig gå en del klasser op. Almindeligt geddefluegrej og flashfluer er godt. En spinnestang er god at have med, også selvom man har mest hang til fluestangen. Den kan på svære dage være forskellen på ris med ris og en lækker fiskeret til aftensmad. En otte fods stangmed en anbefalet kastevægt på 5-20 gram er fin til dette. Et lille udvalg spinnere samt nogle langt kastende blink i sølv/grøn er alt hvad du har brug for på agnsiden, men en wobler er også god at trække efter kanoen under transport. Er man til lidt hygge med flåd og orm fungerer dette selvfølgelig også godt, men man skal være over stangen, da det kan give uhensigtsmæssigt dybe krogninger på mindre fisk.

Vaders er ikke nødvendigt, da der ofte er for dybt under land til at man kan vade og selvfølgelig, fordi man har en kano eller kajak med.

DET ANDET GREJ Det vigtigste grej på en tur til Rogen og Femundmarka er absolut fodtøjet. En stabil vandrestøvle er et must i disse områder, hvor du finder meget blokmark, hvilket er ensbetydende med meget hård vandring. Selvom det meste transport foregår over vand, kommer du ikke udenom overbæringer. Og jo længere du kommer fra de »trådte stier« desto mere ufremkommelige, lange og hårde bliver disse overbæringer.

Insektmiddel og myggenet er også en god idé, hvis du let bliver irriteret af myg og knot, som der kan være mange af først på sæsonen. Klæg er her derimod hele sommeren, og det kan virkelig mærkes, når de bider.  Udover alle selvfølgelighederne som telt, kort, kompas, kogegrej, førstehjælp, sovepose, osv. er det en god idé at have noget ekstra varmt tøj med, da man kan risikere, at temperaturen kommer et par stykker under frysepunktet i disse højder, selvom det er usædvanligt i højsommeren.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

_

HAJEVENTYR PÅ NEW ZEALAND

New Zealand byder på fantastiske muligheder for hajfiskeri direkte fra kysten. Tag med på en eventyr du sent vil glemme.

AF CHRISTIAN THOMSEN

Det var en tidlig højsommermorgen, og jeg vågnede af en bragende varme, der var resultat af solens første stråler på mit bilvindue. Jeg havde overnattet på en parkeringsplads i min lille Ford Falcon.

Dette var min første dag på en mission, der havde været en barndomsdrøm så længe jeg kan huske: Jeg ville fange en fisk, der var større end mig selv, og det var en Bronzehaj det hele drejede sig om. Jeg havde planlagt det hele i meget lang tid, men jeg vidste nok også allerede på det tidspunkt, at fiskeri som dette er noget man ikke kan planlægge… eller i det mindste, så går det sjældent som planlagt! Og det gjorde denne mission heller ikke viste det sig…

Under forberedelserne blev jeg mødt af den ene problemstilling efter den anden. Det største problem var dog at finde en måde at få min madding ud på det dybe vand, hvor hajerne trak rundt. Jeg havde mange overvejelser, som indebar alt lige fra surfcast stænger til paddleboards. Faktisk havde ideen med at købe en fjernstyret båd og slæbe maddingen ud med den, vundet inde i mit hoved. Så mens jeg lå i bilen og ventede på, at varehuset på den anden side af vejen åbnede, fik jeg skovlet noget havregryn og pulvermælk ind.

På jagt i varehuset

 Inde i varehuset ledte jeg forgæves efter en fjernstyret båd, der var stor nok, og havde en fornuftig rækkevidde til projektet. Næste problem blev også, at jeg boede i min lille bil, og havde jo egentlig heller ikke mulighed for at oplade den, hvis den gik tom for strøm…Kreativiteten steg i takt med utålmodigheden for at komme ud og fange min haj! Derfor fandt jeg i børneafdelingen en oppustelig gummibåd, som hang på væggen. Den var praktisk, og den kunne pakkes sammen, Jeg kunne have den på rygsækken og så kunne den lades op med lungerne! Den var perfekt! Men den var udsolgt…

Jeg kunne næsten ikke være i mig selv! og i Waipapa, Northland, kører man ikke bare lige over til det næste varehus. Så jeg jokede med ekspedienten, at jeg kunne da købe udstillingsmodellen til halv pris. Og det fik jeg så lov til! Vi fik så pillet båden ned fra væggen på bedste klatremanér, men han kunne kun finde den ene åre. Men jeg tog, hvad jeg kunne få, så jeg kunne komme afsted og jagte drømmen, som man siger.

Her kan du se Christians set-up da han fiskede efter hajer på New Zealand.

Her kan du se Christians set-up, da han fiskede efter hajer på New Zealand.

Fem timer efter stod jeg ved en lille bugt. Det var ikke nødvendigvist stedet, hvor jeg ville gå efter min haj, for der der var mange sten og skarpe muslingebanker i vandet. Til hajfiskeriet gik jeg efter ren sandbund. Men det var alligevel blevet for sent på dagen til at fiske hajer, så jeg gik efter Kingfish, som jeg tænkte ville trække rundt i den lille varme bugt. Her var der et fint fiskeri efter snappers og mindre kingfish, og så blev det også til et par kahawai’s som ville være en perfekt madding til hajen! I solens sidste stråler kom der en kæmpe skygge langsomt forbi, og jeg tænkte, at det var godt nok en stor rokke. Men 10 minutter senere kom den tilbage, og det viste sig at være en bronzehaj! Men – det ville være dumt at fiske dem her og nu tænkte jeg, da det ville være totalt mørke om 20 minutter, og så ville det være ren kaos at fighte den her med alle de sten og skarpe muslinger.

Afsted på hajfiskeri

 Efter endnu en kummerlig overnatning i bilen, kørte jeg længere nordpå, til Rangiputa, som er hospottet for at fiske hajer i følge de lokale. Jeg ankom, igen hen på eftermiddagen, og fjorden havde den reneste fine sandbund. Lige hvad jeg havde drømt om!

Jeg pakkede rygsækken med min lille båd og vandrede så tre kilometer længere ind i fjorden. Tidevandet var meget stærkt, og der var en voldsom strøm. Jeg fik rigget det hele op, og lå klar til at sejle ud for at lave mit første drop i min lille børnegummibåd. Allerede 1 meter fra land begyndte strømmen at hive mig kraftigt mod højre, men så var det jo rent held at jeg kun havde én pagaj at ro med, for så gik det jo cirka lige op!

Jeg padlede så hårdt jeg kunne, indtil jeg ikke kunne se bunden, og så smed jeg min størrelse 20/0 cirkelkrog ud med et paternoster-rig af metalwire, 400 gram bly samt en halv 2 kilos kahawai for enden. På land stod jeg klar med stangen rigget op med 0.80 fletline. Strømmen løb med voldsomme mængder ålegræs, der konstant trak afsted med hele rigget. Jeg måtte derfor ofte sejle ud og dumpe agnen på ny.

Og her stod jeg så hele dagen i en brændende sol uden et eneste “hajhug”. Jeg fangede dog i ny og næ nogle rokker, men det var ikke dem, jeg kom efter. Næste morgen forsøgte jeg igen, men det blev endnu en dag uden fast fisk… De Kahawaier jeg tidligere havde fanget, var begyndt at blive godt møre i den bagende sommersol. På tredjedagen besluttede jeg mig for at prøve fiskeriet fra klipperne på den åbne kyst efter kingfish, og hvad der ellers skulle være.

Kingfish healing

Det betød også at det var et totalt no-go efter hajer der, men jeg savnede at få en fight af bare et eller andet. Jeg kørte ud til en lille parkeringsplads, hvor jeg kunne kravle ned på klipperne. Her mødte jeg en lokal, og brugte dagen sammen med ham. Hele turen havde jeg været alene afsted, så det var hyggeligt med lidt selskab. Vi fiskede efter Kingfish. Jeg stod med store woblere og han brugte et slide-rig med levende agn. Her var masser af pipers og mindre kahawaier, så det vaf et godt tegn på, at der nok ville trække nogle større fisk forbi også.

Pludselig blev stilheden brudt af et løbende hjul, og mens vi begge retter blikket mod hans stang, der flexer helt i bund, får jeg et voldsomt hug. Vi står begge og prøver at få styr på vores fisk, som tager de vildeste udløb. I et udbrud af banden og svovlen røg min fisk af, men min nye ven fik sin på land. Det var en kingfish på omkring de 20 kilo. Herefter bød aftenen på sjov med en del mindre kingfish, og så var der frisk madding til dagen derpå. Han gav mig koordinaterne på et nyt sted, som han mente var bedre til hajer.

Et nyt spot

Fjerdedagen startede tidligt med rester fra gårsdagens aftensmad, havregryn og pulvermælk, hvorefter jeg stod klar ved solopgang på det nye spot. Eller rettere, der hvor vejen endte. Jeg havde fundet et sted på google maps med fin sandbund, men jeg måtte gå et godt stykke for at komme derhen. Min gummibåd blev omdannet til en flåde med alt mit grej – t aske, sovegrej og telt samt proviant til mig selv og hajerne.

Langs med mangroveskove måtte jeg gå i brysthøjdt vand det meste af vejen. og da jeg ankom, fik jeg hurtigt dumpet rigget, så jeg kunne lave en camp på stranden i ventetiden. Her var der ikke så meget strøm i vandet, så jeg turde godt lade stangen stå med en helt løs bremse inde på land. Pludselig kunne jeg høre bremsen langsomt tikke… Hjertet fløj naturligvis helt op i halsen på mig! Jeg nåede lige at gribe fat i stangen, inden der virkelig kom fart på fisken.

Verdens hurtigste gummibåd

Jeg lagde an til modhug, men da jeg strammede bremsen, slap hajen agnen… Eller det vil sige den rev agnene totalt af, så kun hovedet af kahawaien var tilbage med store rene bidemærker. Jeg stod tilbage og tænkte, at jeg havde misset min chance, men samtidigt havde jeg kun været her i et par timer! Måske kunne kun blive godt det her!

Agnen blev hurtigt skiftet, og jeg kunne ikke få den hurtigt nok ud i min lille børne gummibåd. Mens jeg sad og holdte øje med, hvornår bunden forsvandt, så jeg en kæmpe mørk skygge lige under mig. Jeg ville ikke have agnen i båden, da jeg var bange for at krogen ville prikke hul, så den blev slæbt efter mig i mit bælte cirka 1 meter fra båden. Bæltet var bundet fast til båden, og tusindvis af skrækscenarier poppede frem i hovedet på mig, om hvad der ville ske hvis hajen tog agnen direkte fra båden!

Jeg fik derfor hurtigt vendt min kludrede lange krop til den anden ende af båden, og smed bælte samt alt ned i dybet. Og så tror jeg aldrig man hverken før eller siden har set nogen sejle så hurtigt med 1 pagaj i en lille gummibåd, som jeg gjorde for at komme tilbage til land og fiskestang. De få minutter føltes som en evighed.

Tilbage med sand under fødderne stod jeg igen klar, men som timerne gik skete der intet.. Jeg checkede agnen og naturligvis havde jeg sendt mit bælte i dybet – bogstaveligt talt. Så den kom ikke med tilbage. Jeg overnattede på stranden og den sidste fillet Kahawai kom på bålet til aftensmad.

Det var et spektakulært syn for de mange badegæster, da Chrisitan fightede den flotte bronzehaj

Det var et spektakulært syn for de mange badegæster, da Christian fightede den flotte bronzehaj.

Et nyt forsøg

Næste morgen prøvede jeg ihærdigt at fange noget nyt agn. Men forgæves. Der var ellers en god aktivitet af hajer, der kom helt tæt på land. Men hvad nytter det, når man ikke har noget at fange dem på. Jeg havde nu forsøgt næsten en uge at fange drømmefisken, men jeg havde hverken mad til mig selv eller hajerne, så jeg blev nødt til at forlade stranden forgæves. På vej tilbage længere sydpå overvejede jeg situationen nøje. Jeg konkluderede at jeg hellere måtte komme tilbage til min gamle værtsfamilie, hvor jeg ellers holdt til, og så måske prøve igen senere på sæsonen?

Som jeg kørte, tænkte jeg, at det kunne fandme ikke passe! At jeg i det mindste ikke kunne få lov at mærke en fast fisk på krogen! Jeg holdt derfor ind til siden, og så lavede jeg en u-vending. Jeg kørte så hurtigt jeg kunne tilbage, hvor jeg på førstedagen både havde rigeligt med agnfisk i vandet, og havde set haj.

Næste morgen stod jeg igen ved bugten kaldet Mckenzie Bay. Denne gang skulle der ikke spares på noget, så jeg købte 5kg Burley, som er most fisk i et net til at sprede duftstof. Den lokale ekspedient fik medlidenhed med mig tror jeg, da jeg fortalte ham min historie. Så han gav mig en frossen bonito tun med gratis, og fortalte mig, at det er noget, som hajerne ikke kan modstå. Og så gav han mig faktisk også en ny åre! Han forstod heller ikke helt hvorfor jeg dog ville fange sådan en haj, da det er normalt hajerne, der ødelægger fiskeriet for alt andet.

Klar igen

Et par dage efter lå burley’en i vandet, båden var pustet op og alt var rigget til. Jeg var naturligvis meget skeptisk med alle de sten og skarpe muslinger, der groede på dem. Men hvor der er vilje, er der en vej. I dette tilfælde var det dog en bumpet og forfalden markvej. Ikke langt fra, hvor jeg fiskede, var der nemlig en temmelig populær badestrand, som havde en ganske fin sandbund. Det måtte være helt perfekt til at få en haj i land tænkte jeg…

Men – nu skulle jeg jo lige have kroget en fisk først, da de store fisk åbenbart ikke er så dumme, som jeg tidligere havde troet! Jeg sejlede ud, hvor bunden forsvandt, og jeg fortsatte endnu længere ud. Den halve bonito dalede langsomt mod mørket. Jeg skyndte mig ind igen og stod klar. Men i det stille vejr kunne man da lige nyde lidt mere havregryn og pulvermælk. På en stor sten havde jeg et godt udsyn over min burley, der lå og kogte under havoverfladen. Pludselig kom der igen den store mørke skygge hen over havbunden, som jeg tidligere havde set.

Christian Thomsens flotte bronzehaj blev naturligvis genudsat.

Christian Thomsens flotte bronzehaj blev naturligvis genudsat.

Drømmehugget

Så begyndte hjulet at tikke. Fuldstændig som i scenen fra Jaws. Alt var helt stille, mens jeg langsomt løftede stangen op. Jeg gik ud til knædybt vand hvor jeg følte jeg havde et godt fodfæste. Tikkene gik langsomt hurtigere og hurtigere. Jeg strammede bremsen til, og så var det ellers som at kroge en bus, der kom kørende i fuld fart. Den rev mig hen over havbunden og jeg kunne næsten ikke holde mig selv stående, men da jeg kom ud til hofte dybde stoppede den, og gik modsatte vej.

Den gik helt perfekt mod badestranden og de badende turister. Jeg gik langsomt med og havde en meget stram line. Mange tror en hajer går dybt og tungt, men ikke bronzehajen. Den var flere gange oppe og vende i overfladen og lavede nogle voldsomme plask. Kaoset spredte sig hurtigt, og lige pludselig gik det op for mig, at der stod en ca. 50 mand og fulgte med i fighten inde fra strandkanten. Det var en opmærksomhed, jeg ikke lige havde håbet på, da jeg også skulle have fisken i land og afkroge samt håndtere den, så den kunne blive genudsat igen. Og det er et stykke arbejde, der hurtigt kan virke makabert for en ikke-lystfisker. Men – i det mindste var der vel en, der kunne tage et billede for mig!

De første 40 minutter gik med rent tovtrækkeri, og jeg følte, at jeg var kommet ind på forholdsvis sikkert vand, men det var rent held. En anden ung mand stod og fulgte med, og jeg råbte, om han kunne komme og hjælpe. Jeg gav ham stangen, så jeg kunne få fat i haleroden på hajen og slæbe den ind på lavere vand. Hajen var træt, men ikke så træt, at den ikke kunne slå fra sig endnu. Med et solidt greb med begge hænder om haleroden, hvor jeg stadig ikke kunne nå hele vejen rundt, slog den med et ordentligt slag til siden, hvor jeg kun lige blev hængende med én hånd. Jeg fik fat igen med begge hænder bakkede jeg tilbage til det lave vand. Krogen sad helt perfekt, og jeg fik den afkroget uden problemer. Et par hurtige billeder blev taget, og en drøm gik i opfyldelse med en bronzehaj på cirka 260 cm. Hajen blev genudsat og svømmede langsomt tilbage i dybet. Nu var det tid til en kold øl, og jeg så ikke én eneste turist, der var ude at bade en hel time efter…  

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

HURTIGSVØMMERE PÅ SYDAFRIKANSK – YELLOWFINS PÅ SPIDSEN

Sydafrika er et mekka for lystfiskere med hang til hurtigsvømmere. Her mødes varme og kolde havstrømme og skillelinjen mellem Atlanterhavet samt Det Indiske Ocean syder af liv. Her  fortæller Peter Spengler og Sune Refsgaard hvordan man – selv med sparson tid – kan få fuld valuta for pengene i form af yellow– og longfin tuna.

AF PETER SPENGLER OG SUNE REFSGAARD

 VI SKAL EGENTLIGT IKKE FISKE i forbindelse med vores ophold i Sydafrika. Vi er her primært for at arbejde og opleve de naturskønne omgivelser i og omkring Cape Town, men heldigvis er det lykkes os at presse en enkelt dags fiskeri ind midt på ugen. Udgangspunktet for opholdet i Sydafrika er Wildepaardejacht Vingård i nærheden af Cape Town.

Vingården er danskejet og drives af familien Møller Madsen på femte år. Det er et smukt sted omgivet af vinranker, citron- og oliventræer og med majestætiske bjerge i baggrunden. Gennem et bekendtskab i Sydafrika er vi blevet anbefalet Smart Fishing Charters og efter en meget begrænset research er vi enige om, at det ser lovende ud.

Årstiden betyder relativt få tun – efter sydafrikanske standarder – men med god chance for at  kroge den helt store fisk. Vi har på forhånd blot begrænsede erfaringer udi tunfiskeriet, idet vi begge er passionerede fluefiskere med hang til danske havørreder. Vi har begge fisket rundt om i verden, bevares, men omdrejningspunktet har især været fisk med fedtfinner.

DEN ERFARNE KAPTAJN ROB og den 16-årige gast, Brad skal forsøge at finde tun til os. På grund af vores arbejdsrelaterede tur til Sydafrika har vi ikke sat os ind i, hvordan fisketuren skal forløbe, og det kommer som et lettere chok for os, da vi klokken seks om morgenen får af vide af Rob, at fiskepladsen ligger 80 sømil væk, hvilket betyder 2,5 times sejlads. Vi har hverken mad eller drikke med. Vi har ikke spist morgenmad, og har slet ikke forudset, hvor lang dagen vil blive. Uheldigvis for Peter får han ikke brug for mad og drikke de næste 14 timer. Til gengæld hjælper den ikke så søstærke herre løbende dagen igennem med at chumme og sprede duftspor i vandet, hvilket viser sig at være nøglen til at få de store yellowfin i tale…

 

Fiskeri efter yellowfin tuna

Peter fighter en stor yellowfin på den rigtige side af 50 kilo.

 

På kaptajn Rob’s båd »Skipjack « er det ikke nødvendigt at medbringe grej, men vi har sørget for rigeligt elektronisk udstyr i form af spejlrefleks kamera, Go-Pro samt undervandskameraet Waterwolf. Sidstnævnte kender Rob og Brad ikke, og det vækker stor interesse, da vi forklarer om dets funktion og anvendelsesmuligheder i forhold til det fiskeri, de praktiserer. Det er derfor ikke nogen sag, at overtale de to guider til at montere kameraet på en af stængerne.

VI SKAL FISKE I ET OMRÅDE, hvor vanddybden over en kort distance stiger fra 1000 meter til omring 500 meter, hvilket bevirker stærke strømforhold, der får tunenes byttefisk til at samle sig. Vel ankommet til området søsætter Brad de fem stænger. Fire af stængerne er monteret med Rapala X-Rap i forskellige nuancer. Den sidste stang er en overfladestang med en blæksprutteimitation. Taktikken er fra starten at trække agnene efter båden og se, om vi kan finde nogle tun, samtidig med at vi holder øje med mågesjov. Hvis det lykkedes at finde tun, skal vi for søge at chumme dem op for at holde fiskestimen inde ved båden.

DER GÅR NOK 10 MINUTTERS trækken rundt, inden den første tun er kroget. Knarren fra det store hjul larmer befriende hidsigt, hvilket bevidner om et torpedolignende muskelbundt, der har opdaget, at noget er helt galt med den »fisk«, den netop har indhaleret. Tunen har taget agnen, hvor undervandskameraet er monteret, og der breder sig selvfølgelig en euforisk stemning på båden. Guiderne er glade, fordi vi har fået en optagelse i hus, og vi er nok mest glade, fordi der allerede er bid. Peter skal fighte fisken og får hurtigt stangen i hånden af Brad. Den går tungt og dybt. Fisken kommer dog hurtigt ind til båden, og snart ses en stor sølvsilhuet i det klare vand. Det er en longfin tuna i 15 kilos klassen. Vi er ellevilde og deler flittigt ud af jubeludbrud og highfives til guiderne. Som havørredfiskere er vi vant til at arbejde lang tid for hver enkelt fisk – især hvis man skal op over de 55 cm, og nu har vi allerede landet den første tun.

AGNENE BLIVER HURTIGT SØSAT IGEN. Guiderne vælger at cirkle og sejle ind over det område, hvor vi fik tunen. Der går blot ganske kort tid, før der er firedobbelt hug! Alle mand i båden står nu med hver sin stang i hånden. I nogle hektiske minutter, hvor fiskene krydser liner, må vi lave akrobatiske manøvrer for at fighte fiskene. Det tager noget hårdt på Peter, for nu er det ikke længere muligt at koncentrere sig om horisonten.

 

Fiskeri efter yellowfin tuna

Opskriften på succes under trolling – X-rap i forskellige nuancer.

 

Selvom solen skinner og vinden giver røde kinder, er han bleg som et lagen. Heldigvis når han at få sin fisk op, inden han må overgive sig. Men han får hurtigt humøret tilbage. Det er nemlig lykkedes at lande tre af de fire fisk, og minsandten om det ikke er Kaptajn Rob, som har mistet sin fisk. Det bliver der selvsagt en stor morskab ud af. Den gode kaptajn har det hårdt resten af dagen og mangler forklaringsmuligheder, når snakken falder på, hvordan man fighter de store tun. Det er jo klart, at han langt fra kan være det bedste eksempel at lytte til.

VI FORSØGER OS af flere omgange at chumme, når vi får tun på vores woblere. Det er blevet til en enkelt lille yellowfin, men vi mangler den store. Vi har fået 12 longfin tuna på op til 25 kilo, så egentligt er vi ovenud tilfredse. Kaptajn Rob er dog fast besluttet på, at vi skal fange en stor yellowfin. Det virker som om, at de store tun ignorerer vores chum. I stedet vælger Rob en ny teknik. Han styrer båden mod en langlinefisker, som ligger i området og sejler helt op i kølvandet på den. Sådanne både ligger typisk i det sammen område fem-seks dage ad gangen.

Mens de venter på at trække deres liner op, bliver der renset fisk på båden. Fiskeaffaldet bliver herefter kastet over bord, hvilket tiltrækker mange tun. Problemet er bare, at disse fisk mere selektivt vælger fiskeaffaldet frem for vores kunstagn. Derfor har den gode Rob selvfølgelig medbragt en hjemmelavet pind med to kroge på.

I første forsøg lykkedes det ham at få en underligt udseende fisk med store øjne og en stor pig på ryggen op. Hverken Rob eller Brad har set en sådan fisk før. De skærer dog resolut en stor filet af fiskens ene side og firer den ned under båden. Fiskesiden er vel nået 15 meter ned, da linen strammes op. Lynhurtigt kommer modhugget og fisken stikker af. Den går dybt – urimeligt dybt.

Sune står med stangen i hænderne, monteret med et hjul, hvorpå linen i ekspresfart forsvinder ned i dybet. Dette bliver begyndelsen til en lang og intens fight. Inden fighten for alvor kan begynde, får Sune dog påmonteret et fightbælte og en sele rundt om livet med en strop, som guiden holder fast i. Der eksisterer tilsyneladende en reel risiko for, at fisken kan trække fiskeren over bord, og så vil den med sikkerhed vinde kampen. Sådan går det heldigvis ikke.

Langsomt men sikkert begynder fisken at komme mod båden. Efter 50 minutter ser vi den, men det er svært at få et indtryk af størrelsen. Efterhånden som den kommer nærmere båden bliver det klart for os, at den er stor. Den svømmer i cirkler, som bliver stadig mindre – og inden for nogle få uvirkelige minutter, er den helt inde ved båden. Sune er en færdig mand. Rob og Brad hiver resolut fisken indenbords og der foran os ligger en tun på 58 kilo! En perfekt strømlignet skabning med de smukkeste blå- og gullige nuancer. Vi føler os på en gang ydmyge og benovet over, at have fået lov til at lande sådan en prægtig fisk.

PETER SKAL OGSÅ HAVE EN STOR, mener Rob, så vi sejler tilbage til samme område som før og et nyt stykke af den underligt udseende fisk, bliver sendt ned i dybet. Fiskedagen er næsten ved at være slut, så vi har ikke meget tid at fiskei. Heldigvis kroger vi endnu en yellowfin, og nu er det Peters tur. Han er selvsagt medtaget efter, at have været søsyg det meste af dagen, så han må grave dybt i sig selv, for at finde kræfter til at få fisken op.

Han fighter heroisk med en spand ved siden af sig, som han gentagende gang må kigge dybt i under fighten. Han vinder til sidst på ren og skær vilje, og op kommer en flot yellowfin tun i 50 kilos klassen. Vi er mildt sagt tilfredse med dagen.

DEN HELT RIGTIGE AFSLUTNING PÅ DAGEN kommer på vej ind mod havnen. Snakken går lystigt og Rob får fyret op i sit udemærkede anlæg. Vi lytter både til lokalt musik, men også til dansk musik, hvor især DAD falder i smag hos vores nye sydafrikanske venner. Dagen slutter uforglemmeligt ved, at vi bliver modtaget i havnen, af medlemmer fra den lokale fiskeklub med longdrinks og fiskesnak. Især vores undervandskamera får stor opmærksomhed.

Vi bliver inviteret med op i fiskeklubbens lokaler, der selvfølgelig ligger et stenkast derfra. Her møder vi nogle yderst passionerede og venlige mennesker, hvor fællesskabet om interessen for fiskeri, er i centrum. Peter skal køre hjem, så Sune bliver udvalgt til ikke at ligge under for den sydafrikanske gæstfrihed i form af rigelige mængder af alkoholiske drikke. Det ender derfor med, at det er Peter, som er mest frisk, da vi midt om natten entrerer vingården…

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert