NY VIDEO: DEN PERFEKTE FISKEMASKINE TIL SØFISKERI

Drømmer du om at bygge den perfekte fiskemaskine til søernes fiskeri efter gedde, aborre og sandart – ja så behøver du ikke at kigge særlig meget længere end denne film for at finde masser af god inspiration til dine kommende bådprojekter. I denne video viser Aders Stadelund dig, hvordan han har indrettet sin predatorbåd til perfektion med marinelektronik, elmotor, batterier, fittings og diverse super smarte og funktionelle løsninger, der giver højere effektivitet og fiskekomfort på båden. Du får alle detaljer om, hvordan båden er indretttet med blandt andet strømforsyning og batterier – samt tips til hvordan du bruger fx plotter, Sideview og LiveScope under det praktiske fiskeri. Glæd dig til en fed video, hvor der virkelig bliver nørdet igennem med de aller fedeste mulige løsninger til din kommende drøm af en predator-båd.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis her.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

NY VIDEO: RIMTER PÅ FLÅD OG BRØD

Flådfiskeri efter rimter, der trækker op i åerne, er en super enkel og sjov metode til at fange de smukke strandkarper, som de også kaldes lokalt. I denne video er vi taget med Jens Bursell til Trygevælde Å for at fiske rimter med flåd og brød. I videoen for du alle de bedste tips og tricks til fiskeriet – og han gennemgår alt fra kroge, flåd og flådtakler – til det praktiske fiskeri – nemlig flådteknikken trotting. I videoen afslører Jens, hvordan du kan fiske markant mere effektivt ved at montere brødet i en Paste Cage på en hair-rig. med denne simple teknik ryger brødet ikke nær så nemt af under det praktiske fiskeri – og på grund af mindre kroge samt bedre krogsponering, kroger du en markant højre procentdel af fiskene. Glæd dig til en fed video med forårsstemning ved åen – samt masser af rimter på det lette flådmedegrej.

Se videoen på Fisk og Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere – det er gratis.

Silicone flådtube til strømvandsflåd og wire så du også selv kan bukke og dreje lave dine egne paste cages kan købes via releaserigshop.com (REKLAME).

 

NY VIDEO: HAVØRRED – 2650 HVIDOVRE

For over to over siden besluttede Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening sig for at tage sagen i egen hånd og stable private ørredudsætninger på benene i den sydvestlige del af området ved Københavns Havn – og det gik bedre end godt. De første udsætninger skete i 2022, og siden er der sat over 50.000 ørreder i forskellige størrelser ud ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken og Kalveboderne. Vi har fulgt med Per og Christian samt deres gode ven Ole ud for at teste fiskeriet, og vi kan allerede nu afsløre, at der her i år er rigtig godt med fisk at fange i Kalveboderne, nu hvor en stor del af fiskene fra det første års udsætning er kommet i op i størrelsesordenen 40-55 centimeter. Og der er flere fisk på vej. Glæd dig til en hyggelig dag på kysten med flex på flueklingerne, hvor du får historien om udsætningerne – samt en masse praktiske tips til fiskeriet der kan bedrives med alle metoder.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

2/3 af fiskene er privat finansieret af Sport Dres, Hvidovre Sport, Westin/Kinetic, FX Team, Fishmadman, Småbådsklubben, Fiskerikajen, HLSF, Meny, Verdis, Domus Vista og By & Havn. Resten er finansieret af Fisketegnsmidlerne.

 

Friluftsland

NY VIDEO: ISFISKERI EFTER GEDDER MED FORSHAGA AKADEMIN

Isfiskeri efter gedder med død agn er en super spændende metode, som kan dyrkes – også når man er flere eller mange sammen. Så længe isboret er skarpt, søen er stor nok, og der er god plads til alle, så er det bare med at få boret nogle huller og hygge sig med sine kammerater med bål og mad mens I venter på hug. I denne video er Jens Bursell taget med eleverne fra svenske Forshaga Akademin for at fiske gedder på isen. Undervejs får du en masse praktiske tips til fiskeriet – samt inspiration til en spændende uddannelse målrettet en professionel karriere i sportfiskeribranchen. Glæd dig til en fantastisk dag på Djubsundsviken med godt selskab og masser af flex på klingen.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis – her.

 

NY VIDEO: DEN SIDSTE NYTÅRSTORSK? HVOR BLEV DEN AF – OG HVA´ NU?

Danmark har i årtier haft et fantastisk torskefiskeri fra tur- og småbåde på blandt andet Bælterne og i Øresund. Fiskeriet toppede med stortorsk i 1975-2015, men siden da er fiskeriet gået stødt ned ad bakke med både færre og mindre fisk – især de sidste fem år. I bælterne er fiskeriet nærmest helt kollapset, men i Øresund er der stadig en relativt god bestand af mindre fisk. Desværre står det samlet set så dårligt til, at man per 1. januar 2024 har forbudt al hjemtagning af torsk i de indre danske farvande.

I denne video er Jens Bursell taget ud efter den sidste nytårstorsk på skibet Fyrholm med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri – samt i småbåd med sine venner på Øresund. Undervejs får vi en snak med Gorm Siiger om fiskeriet i de gode gamle stortorskedage – samt hører, hvad både skipper Martin Hubert samt lystfiskere og forskellige repræsentanter for branchen, har at sige om situationen, der er katastrofal for dansk lystfiskeri. Vi møder blandt andet Gordon P. Henriksen fra Dansk Lystfiskeri samt taler med formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, politikeren Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, Lars Nielsen fra Garmin, Jan Kristoffersen fra Jans Lystfisksershop, Marie Brandt fra Fiskeklub København, Thomas Petersen fra grejproducenten Westin Fishing og fiskeguiden Jan Svenstrup.

Glæd dig til et par hyggelige fisketure med masser af sjove historier, tankevækkende betragtninger – samt konstruktive løsningsforslag på de kæmpestore udfordringer, som dansk lystfiskeri står over for lige nu. Og så får du også opskriften på en ret god cocktail – Black Velvet.

Se videoen på Fisk & Fris video, hvor du kan abonnere gratis, her.

 

Friluftsland

GARMIN FORCE OG ELMOTORERNES EVOLUTION

Med en god frontmonteret elmotor – gerne kombineret med live-ekkolod – åbner der sig et væld af muligheder for et super spændende og mere effektivt fiskeri i både fersk- og saltvand. Her giver Lars Nielsen sig de seneste trends og opdaterer dig med de nyeste muligheder indenfor Garmins elmotorer og bådelektronik.

 

AF LARS FRITHJOF NIELSEN; GARMIN

 

LYSTFISKERI er meget mere end bare det at fiske og fange fisk. For mange af os er det egentlig ikke anderledes end at være bjergbestiger – man er drevet af udfordringen: At knække koden, at lære noget nyt, at kæmpe for noget indtil det lykkes. For mit eget vedkommende har mit fiskeliv altid været drevet af den type kodeknækning – at tage hul på noget nyt og køre på, indtil jeg på et tidspunkt føler, at jeg er nået så langt, at jeg får lyst til en ny udfordring, en ny mulighed.

Mulighederne er selvfølgelig knyttet til grejet – et andet kæmpestort aspekt ved vores livsstil – og jeg kan dårligt nok nævne noget, som åbner så mange muligheder som en båd med en frontmonteret elmotor. Min bådmakker Jakob og jeg købte vores første jolle sammen tilbage i 2008, og allerede dengang var der ikke det mindste tvivl om, at den omgående skulle have en elmotor i stævnen. Den kombination gav os de følgende år en uendelighed af oplevelser i fersk-, brak- og saltvand – alle mulige fiskemetoder blev fintunet i jagten på gedder, aborrer, sandart og havørred. En båd er ganske simpelt meget mere i kontrol, når den bliver trukket fremad end skubbet, navnligt ved lave hastigheder – man kan ligge stille på sin fiskeplads, mikronavigere eller præcis vælge sin hastighed mod vind og strøm. 

 

Betjen din elmotor fra din plotterskærm, håndholdt remote, fodpedal eller quatix smartwatch. Du kan ganske simpelt pege remoten i den retning, du ønsker at sejle, og så skifter motoren til den valgte kurs.

Betjen din elmotor fra din plotterskærm, håndholdt remote, fodpedal eller quatix smartwatch. Du kan ganske simpelt pege remoten i den retning, du ønsker at sejle, og så skifter motoren til den valgte kurs.

 

Friluftsland

 

Da vi seks år senere udbyggede bådparken med en småbåd til havfiskeriet, måtte vores daværende elmotor naturligvis dobbeltjobbe, og igen viste der sig et væld af nye muligheder: I fladfiskefiskeriet er det rigtige drivtempo alfa og omega, men de fleste dage er der jo enten for meget eller for lidt strøm eller vind. Men når man selv kunne sætte tempoet, gjorde det så stor en forskel, at det næsten var snyd. I makrelfiskeriet oplevede vi næsten altid, at fiskene stod på en bestemt dybdekurve eller i et bestemt område – med elmotoren var vi fuldstændig i kontrol i modsætning til de andre både, som bøvlede med forkerte drivretninger eller sled i det med lange ankerliner.

Garmins første elmotor – Force

I 2019 gik Garmin – som jeg arbejder for – ind i elmotormarkedet med et brag med sin første model, Force. Jeg var i forvejen klar over, at Force med sin børsteløse motor var en del stærkere end alt andet på markedet, men hvad betød det i virkelighedens verden? Jeg husker, hvordan vi monterede motoren på vores lille geddejolle, sejlede ud og for sjov aktiverede den i fuld skrald og lamslåede og grinende måtte holde fast for ikke at blive væltet omkuld. Siden den dag gjorde jeg det til min ting, når jeg mødte venner på vandet til en sludder, efterfølgede at stikke afsted fra dem som en musestille Ferrari – altid akkompagneret af højlydt hujen fra den anden båd. Force blev et af de produkter, vi blev gladere og gladere for, jo mere vi brugte den – på grund af kraften, præcisionen, stilheden og nøjsomheden. Det lyder muligvis som salgsgas, men fordelene ved børsteløse motorkonstruktioner er faktisk velkendte fra anden mekanik, eksempelvis professionelle skruemaskiner, som definitivt er stærkere, har længere levetid, mindre strømforbrug og lavere støj og udstråling end hobbymodeller. Når de egenskaber findes i en elmotor til fiskebrug, og kombineres med anden hardware i topklasse, har man derfor en motor, man kan blive rigtig glad for.

Den første Force-motor har en såkaldt saksemontering, som gør den enormt nem at hive op og i. Den type konstruktion har imidlertid en begrænsning på skaftlængden: Der skal ikke være længere end omkring 65 cm fra monteringsfladen på båden ned til vandlinjen, for at modellen med saksemontering er det rigtige valg.

 

Garmins nye frontmonterede elmotor Force Kraken er med sin børsteløse motor i en klasse for sig selv

Garmins nye frontmonterede elmotor Force Kraken er med sin børsteløse motor i en klasse for sig selv.

Ny frontmonteret elmotor fra Garmin – Force Kraken

Da Jakob og jeg så i 2020 opgraderede vores båd til havfiskeriet med en større, savnede vi fra første dag elmotorens muligheder, men på daværende tidspunkt havde Garmin ikke en elmotor med skaftlængde til en offshorebåd, og efter et par år med Force var vi jo godt vant, så vi måtte tænderskærende vente på udviklingen af næste model. Her sidst i 2023 var så heldige nok til at modtage en af de allerførst producerede modeller af Force Kraken, som fås med tilstrækkelig skaftlængde til enhver båd, hvorefter vi kunne gå i gang med at montere og teste.

Force Kraken har samme motorenhed som sin søster, men GPS-delen er opgraderet for endnu større præcision. Som en anden genistreg kan propellen køre begge veje – i visse tilfælde vil motoren simpelthen bakke båden, når den sættes i ankerfunktion. Motoren drejer selvfølgelig stadig for at korrigere, men gør det mindre og endnu mere lavmælt – Kraken er virkelig en påfaldende stille elmotor. Ibrugtagningen var præcis så fed en oplevelse, som vi havde forventet: På den første testdag var der naturligvis en stiv kuling gennem havnehullet, men Kraken pløjede vores 1,5 tons båd afsted direkte mod vind og bølger med 2,5 knob.

 

Havørredfiskeri fra båd burde være langt mere udbredt i Danmark – der er kæmpe muligheder.

                                                                                       Havørredfiskeri fra båd burde være langt mere udbredt i Danmark – der er kæmpe muligheder.

Flere nye muligheder med Force Kraken

Nu hvor vi har fået elmotor på vores mest søstærke båd, vil vejrudsigten fremover have lidt mindre betydning end tidligere i vores havørredfiskeri på hjemmefronten. Vi elsker at kunne hoppe fra hotspot til hotspot ved kysten – også på de stræk, som er utilgængelige for kystfiskerne – og systematisk og præcist fiske af. Andelen af ture med havørredfangst, når man fisker fra båd, er bare en helt anden end for wadersfolket. Vi glæder os også til spinnefiskeri på Vänern og Vättern samt til fladfiske- og artsture på Øresund. Men vi ved helt sikkert ikke endnu, hvad fremtiden kommer til at byde på af oplevelser – der venter masser af ny kodeknækning derude.

Elmotor og LiveScope er fremtiden i det nordiske havfiskeri

Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har jo totalt forvandlet søfiskeriet overalt i Europa, og de fleste seriøse udøvere har forlængst taget springet. Værdien af landvindingerne er nøjagtig lige så stor i havfiskeriet, men evolutionen er bare slet ikke slået igennem i det fiskeri … endnu. Helleflynderfiskeriet i Norge har masser af udøvere, men foregår stadig i vid udstrækning som drivfiskeri i en løbende kamp på hver fiskedag for at sikre fornuftige drev under skiftende forhold.

Det – fuldstændig selv at kunne styre sin kurs og fart under affiskningen, selv at kunne vælge sin plads med langt mindre hensyntagen til strøm og vind – og i øvrigt at kunne se flynderne reagere på jiggen under båden, hvis man supplerer sin elmotor med live-ekkolod – vil give en sindsoprivende transformation af det fiskeri, når det slår igennem. Skreitorsk, sej, havkat – alt havfiskeri kan nå nye højder. Det er bare at sætte i gang.

Danske både, som fisker på vrag og sten i Nordsøen, har i nogen grad taget elmotoren til sig allerede, og med tiden bør live-ekkolod blive lige så uundværligt: Seneste version af LiveScope – LiveScope XR – har rækkevidde over 100 meter, og er skabt til offshore-fiskeriet. At kunne holde øje med, hvad der sker omkring et vrag og i vandsøjlen over det i realtid giver naturligvis helt nye dimensioner i fiskeriet.

Lidt samme situation ser vi i mærkningsfiskeriet efter blåfinnede tun, hvor de fleste af de mest succesfulde teams sejler med elmotor: Der synes at være et mønster i, at finlir på farten kan gøre en stor forskel – med en kraftig elmotor i stævnen kan man sætte sin fart fra nul og op, og stadig være i fuld kontrol.

 

Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har totalt revolutioneret søfiskeriet – det samme kommer til at ske i havfiskeriet.

Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har totalt revolutioneret søfiskeriet efter fx sandart som her – det samme kommer til at ske i havfiskeriet.

LiveScope på elmotor eller pole?

Som noget unikt har Force Kraken mulighed for montering af LiveScope-kabel igennem skaftet, så man slipper for kabler udenpå den del af motoren, som hives op og i. Hvorvidt en LiveScope-transducer skal monteres på elmotoren eller på en separat pole er en helt klassisk diskussion. Men man behøver ikke at stirre sig blind på ”den perfekte løsning” – det vigtige er at komme i gang og lære at bruge det, man nu har, men selvfølgelig er der nogle retningslinjer: 

Hvis du har en båd med kastedæk, en elmotor med fodpedal og en skærm ved siden af elmotoren, og du fisker efter enkeltfisk i frivandet, så er det suverænt at montere sin transducer på elmotoren og så lægge de timer, som skal til for at lære at finstyre sin motor og LiveScope med fodpedalen med samme naturlighed som når man kører bil. Opnår man den rutine, har man ikke brug for ankerfunktionen i sit fiskeri – man holder bare båden op med vinden på afstand af fisken, og man har begge hænder fri til at fiske.

Såfremt ens båd ikke er skabt til den type kasteprik-fiskeri, hvis man ikke har tid til at øve sig, eller hvis man har brug for at bruge ankerfunktionen – eksempelvis ved aborrefiskeri – så er det bedre at montere sin LiveScope på en separat, drejbar pole. Så kan man aktivere ankerfunktionen uden at transduceren drejer rundt sammen med motoren, og i ro og mag justere med polen. Men i prikfiskeri efter enkeltfisk – hvor der typisk hele tiden skal finjusteres på transducerens retning – er det bedst at have en makker til at dreje polen, ellers går der multitasking i det, når man skal fiske samtidig.

I havfiskeriet, hvor ankerfunktionen er påkrævet i mange fiskeformer, vil mange nok gå med en pole-løsning.

 

 

 

Elmotor på forenings- og udlejningsbåde: Danmark er som bekendt det eneste land i verden, hvor et i øvrigt helt fantastisk system med foreningsbåde uforklarligt har udartet sig til, at man på de fleste søer kun må fiske fra foreningsbåde – lidt som hvis man kun måtte fiske med foreningens fiskestænger. Man kunne jo lige så fint booke en tilladelse til en fiskedag med egen båd som booke en foreningsbåd ... Men indtil vi får det sat i værk, gælder det, at vil man fiske med elmotor på en dansk sø, vil det i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at medbringe sin egen motor og så forsøge at tilpasse sig, hvad man nu har af båd på dagen – der ses mange kreative løsninger. Mange forenings- og udlejningsbåde har en eller anden variant af et elmotorbeslag, som man kan forsøge at bruge, men hvis man virkelig gerne vil kunne sætte sin motor på stort set enhver båd, så er den bedste løsning en monteringsplade med forskydelige klamper – vi har ikke mødt en båd endnu, hvor det ikke kunne løse opgaven.

Elmotor på forenings- og udlejningsbåde: Danmark er som bekendt det eneste land i verden, hvor et i øvrigt helt fantastisk system med foreningsbåde uforklarligt har udartet sig til, at man på de fleste søer kun må fiske fra foreningsbåde – lidt som hvis man kun måtte fiske med foreningens fiskestænger. Man kunne jo lige så fint booke en tilladelse til en fiskedag med egen båd som booke en foreningsbåd  Men indtil vi får det sat i værk, gælder det, at vil man fiske med elmotor på en dansk sø, vil det i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at medbringe sin egen motor og så forsøge at tilpasse sig, hvad man nu har af båd på dagen – der ses mange kreative løsninger. Mange forenings- og udlejningsbåde har en eller anden variant af et elmotorbeslag, som man kan forsøge at bruge, men hvis man virkelig gerne vil kunne sætte sin motor på stort set enhver båd, så er den bedste løsning en monteringsplade med forskydelige klamper (på billeden samt nedenfor) – vi har ikke mødt en båd endnu, hvor det ikke kunne løse opgaven.

 

Beslag til frontmonteret elmotor - her Garmin Force.

Beslag til frontmonteret elmotor – her Garmin Force.

De forskellige modeller af Force Kraken elmotoren

Den nye elmotor fås i sort og hvid – og begge versioner er saltvandsbestandige. Den længste udgave – 90” – fås kun i hvid. I den sorte version er der i selve motoren indbygget en GT56UHD-ekkolodstransducer med almindelig fishfinder, Side- og ClearVü. Hvorvidt man ønsker at have sin transducer på elmotoren eller på hækken er lidt samme diskussion som for LiveScope-transduceren, men hvis man har en god placering til sin transducer på hækken, vil de fleste nok foretrække den løsning.

Vælg den rigtige skaftlængde på din elmotor

Nedenstående er Garmins officielle anbefalinger hvad skaftlængde. Bemærk dog, at hvis bølger er en faktor i dit fiskeri, er det vigtigt at vælge en motor, som er rigeligt lang.

 

Afstand fra monteringsflade til vandlinje Anbefalet skaftlængde
Force 0-48 cm 50″
Force 38-66 cm 57″
Force Kraken 0-86 cm 63″
Force Kraken 66-116 cm 75″
Force Kraken 96-154 cm 90″

 

En lithium-batterikuffert med både 36 og 12 volt udtag kan holde både elmotor og bådens andet elektronik kørende i dagevis.

En lithium-batterikuffert med både 36 og 12 volt udtag kan holde både elmotor og bådens andet elektronik kørende i dagevis.

Batterivalget til elmotorer

Garmin Force får sin kraft fra 24 eller 36 volt. Hvis man ikke tidligere har taget springet fra blybatterier til lithiumbatterier, så er erhvervelsen af en ny elmotor en virkelig god anledning. Lithiumbatterier er fysisk utroligt meget lettere end blybatterier, har nærmest uendelig levetid og i praktisk brug kan man reelt trække op mod dobbelt så meget energi ud af et lithiumbatteri som et tilsvarende blybatteri. Et 24V batteri vil være fint for de fleste, og er nemt samt relativt billigt at få fat i. Et 36V batteri giver til gengæld omkring 20% mere træk i motoren.

I forhold til 12 volt – som man som lystfisker nok er mest vant til – så fordobler eller tredobler man antal watt (dvs. energi til rådighed), når man går op i 24 eller 36 volt. Derfor kan det være svært at vide, hvor mange amperetimer har man skal kaste sig ud i, når man vælger batteri. For at give en idé om forbruget, så anvender jeg selv et 80ah batteri med både 36v og 12v udgange.

En dag i det tidlige forår blev Jakob og jeg mere end almindeligt stædige på en søfiskedag og fiskede 21,5 timer i træk. Vores Force-motor – som denne dag var eneste drivkraft (ingen benzinmotor) – var sluttet til 36V og to 16” GPSMAP-plottere samt to LiveScopes var sluttet til 12V. Efter den maraton-tur viste batteriet stadig 49% opladning! Med et lithiumbatteri og en utroligt nøjsom motor er der således grænser for hvor bekymret, man behøver være for sin batterikapacitet.

Garmin laver ikke selv batterier til sine elmotorer, og jeg kan ikke anbefale bestemte batterier frem for andre, men går man med 24V, kunne et mærke som Basengreen være værd at tjekke ud: Går man all in med 36V, kunne man tage kontakt til Anders hos lydfabrikken.dk i Ringsted, som bygger egnede batterier. Ham kommer der mere om på fiskogfri.dk samt Fisk & Fris Youtube i 2024.

Find den nærmeste forhandler af Garmins Force Kraken her.

 

 

 

ELASTIK-TAKLET: DET PERKEKTE RIG TIL GEDDEDØRG MED LEVENDE AGN

Jens Bursell med en fin gedde taget på en af de mange varianter over elastiktaklet, der giver en ekstrem god krogning pga taklets helt specielle moving hook effekt.

Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at montere taklet med to elastikker, helt kan undgå at sætte kroge i agnfisken – og samtidig opnå en langt bedre krogning, når gedden hugger.

 

AF JENS BURSELL

 

ELASTIKKER og elastiske materialer har et kæmpestort potentiale til moderne lystfiskermetoder – dels fordi de muliggør teknikker, der er mere skånsomme – og dels fordi, de er vigtige komponenter i takler, der kan sikre en mere effektiv krogning af fisken.

En af geddefiskeriets ældste og mest effektive metoder er fiskeri med levende agn. Metoden, der har været brugt i århundreder efter søernes rovfisk, involverer, når man fisker på den traditionelle måde, at man stikker kroge ind i den levende agnfisk, for at fastholde den på taklet – hvorefter den piercet af et par trekroge svømmer rundt, indtil rovfisken lader sig friste og hugger.

 

Grejxperten

 

Hvorvidt fisk rent faktisk føler smerte, har videnskaben endnu ikke kunnet bevise – men når det er sagt, så kan man jo lige så godt forsøge at fiske på en måde, som påfører fisken mindst mulig risiko for potentielt set at kunne føle smerte eller ubehag – og det gælder både agnfiskene samt de fisk, som der fiskes efter. Med udgangspunkt i dette udviklede jeg i 2012-13 et takel til dørgefiskeri, hvor man overhovedet ikke behøver at stikke kroge i agnfisken for at fastholde den på taklet.

 

En flot ti’er har indhalereten agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.

En flot ti’er har indhaleret en agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.

Med elastik-takel og levende agnfisk efter gedder

Elastiktaklet, som taklet hedder, er ret simpelt at lave. Man monterer blot et par elastikker på taklet, som bruges til at montere agnfisken i. Elastikkerne sidder i et par hægter forrest og bagerst på taklet. Hægterne med elastikkerne semi-fikseres på forfanget med flådstops, så man kan skubbe dem frem eller tilbage på forfanget – dels så krogene hænger optimalt placeret og dels for at få den helt rette opspænding af taklet, som gør, at den bagerste elastik fastholder sit greb om fiskens hale under det praktiske fiskeri.

Når man bruger den rette teknik og de rigtige værktøjer, tager agnfisken ikke det mindste skade ved, at man trækker elastikken om bag gællelåget og retur, så agnfisken sidder fast på taklet – og det samme gælder, når den bagerste elastik sættes omkring halen på agnfisken. Når taklet er loopet på agnfisken med elastikkerne, søsætter man forsigtigt agnfisken ud over bådsiden – og under normal dørgefart på 0,7-1,2 kilometer i timen, vil agnfisken gå helt perfekt med taklet hængende løst lige under bugen, indtil hugget falder.

En sidegevinst ved den ekstra skånsomme montage af agnfisken er, at den holder sig frisk og levende lige så længe det skal være, hvilket også betyder, at man ikke forbruger nær så mange agnfisk på sin fisketur. På denne måde påføres skallen ikke meget mere fysisk ubehag, mens den langsomt dørges efter båden – end en hund der føres i snor. Placeres elastikken omkring venstre gællelåg spiler skallen til højre og omvendt. En interessant detalje ved elastiktaklet er, at det får agnfisken til at gå mere irregulært og uforudsigeligt – hvilket i mange situationer vil kunne give flere hug, da rovfiskene ofte går efter det individ, der skiller sig ud fra flokken. Mest irregulært går agnfisken, hvis man placerer elastikken modsat den normale spilings-side – fx i højre side når skallen fiskes i styrbordsside. Vi har været ude for at dette har givet næsten dobbelt så mange hug i den side af båden, hvor de var monteret på denne måde – måske netop fordi agnfisken derved får en mere »syg og unaturlig« – men samtidig uforudsigelig – gang.

 

Med elastiktaklet monteresagnfisken udenlukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.

Med elastiktaklet monteres agnfisken udelukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.

Mooving-hook effect på elastik-taklet til gedder

Når en gedde klapper tænderne sammen om en skalle, sker der ofte det, at den låser kæberne så kraftigt sammen, at agnfisken sidder urokkeligt fastlåst. Og – når det sker, er det nærmest umuligt at kroge gedden, fordi krogene ikke kan bevæge sig fremad og kroge, af den simple årsag, at de sidder fast i agnfisken – som jo sidder fast. Dette er en af årsagerne til, at der ofte mistes mindst 40-50% af huggene ved fiskeri med normale geddetakler. Dette problem kan løses ret godt ved hjælp af Twinex releasetaklet, hvor krogene kan bevæge sig fremad, selvom fisken klapper kæberne sammen – den såkaldt moving hook effekt. Selvom landingsraten på Twinex releasetaklet, som du kan læse mere om på www.fiskogfri.dk, oftest ligger på 70-80% er moving hook effekten dog endnu bedre på elastiktaklet, hvor du vil komme til at bomme uhyggeligt få fisk.

Twinex taklet er ret let at lave, men Achilleshælen ved dette takel er, at det er enormt vigtigt, at man vælger de helt rette flådstop til de forskellige typer af wirematerialer. Her skabes moving hook effekten nemlig ved, at et flådstop glider ned at forfanget, når agnfisken låses mellem rovfiskens tænder – så krogene relativt set kan bevæge sig fremad. For at det funker perfekt, kræver det, at flådstoppet har den helt rette friktion mod forfangsmaterialet. Det er let nok, hvis man har et standardiseret takelmateriale, som passer perfekt på en bestemt flådstopper – men knapt så let, hvis man ofte varierer mellem forskellige forfangstykkelser, materialer og stops – der hver har sin helt specifikke friktion, som man lige skal finjustere. Disse takler fungerer bedst på hardmono og flettet titanium, men knapt så godt på almindelig flettet wire. Årsagen er, at kombinationen af den vinkel og friktion, der kommer på almindelige wireforfang, når flådstoppet skrider ned af taklet, kan give samme effekt, som når man krøller et gavebånd over en saks.

Krogningen er suveræn, men man krøller en del forfang på den konto – hvilket koster tid og penge. Dette er ikke et problem med hardmono og flettet titanium. Hele denne problemstilling eksisterer slet ikke på elastiktaklet, fordi moving-hook effekten skabes af elastikken, som arbejder helt uafhængigt af wiren. Et flådstop har endvidere altid en vis »opstartsfriktion«, inden det begynder at glide på forfanget – en problematik man også kommer helt ud over med elastiktaklet, hvor der overhovedet ikke er nogen opstartsfriktion i moving hook effekten.

 

Selve elastikmontagen giver enlidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.

Selve elastikmontagen giver en lidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.

Elastik-taklet giver perfekt krog-eksponering

Bedre eksponering af krogene er en anden fordel ved elastiktaklet frem for takler, hvor krogen sidder i agnfisken. Netop det, at krogen hænger løst dinglende under agnfisken gør, at krogspidserne er langt bedre eksponeret – præcist som på mange af release-taklerne, hvilket giver en bedre krogning – især når agnen fisker lidt over bunden. Netop den bedre eksponering af krogene gør desuden, at man kan anvende lidt mindre og skarpere kroge, som samtidig har mindre modhager og laver mindre krogsår end de lidt større kroge.

Sådan laves og fiskes elastik-taklet til gedder

Når hugget falder, sker der som regel det, at elastikken på agnfiskens hale falder af, så den ryger uden for geddens mund, hvorved agnfisken ofte hænger uskadt i elastikken, når gedden kommer ind. Har agnfisken taget skade under hugget, så den risikerer at lide, kan man så vælge at aflive den – og montere en frisk. Umiddelbart skulle man tro, at man konstant skal skifte elastikker på grund af geddens skarpe tænder, men praksis viser, at elastikkerne stort set altid er uskadte – selv efter en hel fiskedag med mange fisk i båden.

 

Elastik release takel til geddefiskeri. Af Jens Bursell

 

1: Monter et Drennan Grippa flådstop på et 30-40 lbs flettet wireforfang. Alle wiretyper kan bruges, men titanium er bedst. Kør det gennem de to øjer på en tregangssvirvel som vist – og monter derefter et nyt flådstop af samme type. Stoppet skal være så stort, at det ikke glider igennem svirvlens øjer. Med en lille splitring monteres en snap-lock hægte i den frie ende af tregangssvirvlen. Hægten skal have et stort øje – fx hægter fra Savage Gear eller Jackson. I Snaplock’en monteres en ganske almindelige husholdningselastik.

2: Bind en 2,5 mm rig-ring på for enden af wiren med en 4-tørns blodknude, hvori du med en lille splitring kan montere den forreste trekrog på taklet – eksempelvis en str. 6. Giv knuden en dråbe sekundlim. Hvis du vil have tre trekroge på taklet, som fx til en megakampskalle som denne, lader du tampen fra knuden stå – og binder endnu en rig-ring med splitring og krog på cirka 10-12 cm længere nede af wiretampen. I den modsatte side af rig-ringen på den anden krog bindes et 15-25 centimeter stykke 40-50 lbs monotrådet titaniumswire med en 4-tørns blodknude. Vil du kun have to kroge på taklet bindes den monotrådede titaniums tafs i rigringen fra den forreste krog (2).

 3: Hiv et Drennan flådstop str. small af montageløkken og stik den stive titaniumswire op igennem det. Træk den ned på midten af wiren, kør en snaplock hægte på og monter endnu et flådstop. Denne snaplock må gerne være med et lille øje – fx Mustad 77145 str. 2. I snaplocken monteres en lille elastik – eksempelvis af den type man kan købe i mange rideforretninger.

 4: Bind en rig-ring med splitring og en str. 8-6 trekrog i enden og giv knuden en dråbe sekundlim. Du er nu klar til at montere taklet på agnfisken.

Sådan monteres elastik-taklet på agnfisken:

 

1: Sæt den forreste store husholdningselastikind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.

1: Sæt den forreste store husholdningselastik ind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.

 

2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og udaf munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten.

2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og ud af munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten. 

 

3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkuratkommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.

3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkurat kommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.

 

 

4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns overhalen.

4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns over halen.

 

5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.

5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.

 

6: Grib om agnfiskens ryg ogsøsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.

6: Grib om agnfiskens ryg og søsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.

Elastik-taklet til gedder – øvelse gør mester

Alle og enhver vil kunne lære at dørge med elastiktakler. Selve montagen er egentlig ret let, men som med alt andet, kræver det lige lidt øvelse, inden det sidder på rygraden. Der er ingen tvivl om, at det er lidt lettere bare at plante et par trekroge solidt i den levende fisk, men når du har prøvet elastiktaklet et par gange, tager det faktisk ikke meget længere tid end at agne op på den normale måde.

Det er vigtigt, at det sted hvor du lægger agnen, når den monteres, er et sted, hvor der ikke ligger for meget rod, som agnfisk og takel kan få fat i, hvis den basker med halen på et kritisk øjeblik.

Tilsvarende er det en fordel at tænke over, hvordan du sætter din stang, mens agnfisken monteres. Hvis du er højrehåndet, er det lettest, hvis stangen står til højre for dig, så taklet kommer ind for højre. Elastikkerne skal sidde klar på selve taklet, hægternes placering skal være grovjusteret, og taklet skal ligge klar langs agnfisken, inden montagen påbegyndes. Der skal helst være et let træk i taklet, når elastikken føres igennem munden på agnfisken, så man undgår, at der kommer løsthængende løkker på frontdelen forfanget, som let kan føre til kludder, hvis fisken basker på det forkerte tidspunkt.

Når fisken så er monteret, sættes den forsigtigt ud i vandet, hvorefter du er klar til at dørge – uden at skulle have dårlig samvittighed over, at dine agnfisk i timevis svømmer rundt med et sæt store trekroge i kroppen.

 

Med elastiktaklet holderagnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.

Med elastiktaklet holder agnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der
forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.

Udskiftelige kroge – en af elastik-taklets fordele

På normale takler bindes eller not-a-knottes krogen direkte på forfanget. Denne procedure kan i mange tilfælde give et højt materialeforbrug af wire, fordi taklets levetid dermed er defineret af krogenes levetid. Især når man anvender meget dyre og ekstremt holdbare wirematerialer som fx titanium, er dette en stor ulempe, da en smadret krog kan betyde, at man skal kassere hele det dyre takel.

For at komme uden om dette problem, monterer jeg mine kroge i bittesmå split-ringe, der sidder i 2,5 mm rig-ringe, som er bundet til taklet. Dermed kan jeg udskifte krogene let og hurtigt –  samtidig med, at jeg sparer både tid og penge på ikke at skulle kassere så mange takler.

Baitspikes og Twinex-kroge

Hvis princippet om ikke at sætte en krog i agnfisken betyder knapt så meget for dig som det fisketekniske, kan man variere konceptet med elastikmontagen på mange måder. Du kan fx montere agnfisken med en elastik i munden af agnfisken og kombinere med baitspikes til montagen af den bagerste del af taklet. At montere en baitspike på den bagerste krog og forsigtigt sætte den løst bagerst på undersiden af agnfisken er super let – samtidig med, at man har en montage, hvor krogene er markant bedre eksponeret end på de almindelige agnfisketakler, fordi taklet hænger og dingler løst lige under fisken. Dette muliggør igen brugen af mindre og skarpere kroge som giver mindre krogsår på gedden – samtidig med, at det giver en fin leading-link effekt.

 

Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få enselvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.

Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få en selvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.

Leading-link effect på elastik-taklet til gedder

Når taklet hænger løst lige under agnfisken, giver det en såkaldt leading-link effekt – hvor en rovfisk, der umotiveret snapper efter agnfisken, lettere bliver kroget: Hvis en af geddens mange bagudrettede tænder får fat i wiren, vil den fremadrettede bevægelse af taklet få wiren til at glide bag tanden, indtil en af krogene automatisk rammer fiskens kæber eller munddele, så krogen kan få fat.

Du kan læse meget mere om de seneste og mest effektive varianter over elastiktaklet i Jens Bursells bog ”Geddefeber”, som du kan købe signeret her på både dansk, svensk, engelsk og tysk.

På releaserigshop.com kan du købe færdige kits til elastik-release-taklet til agnfisk her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014.

 

Hvidovre Sport

 

 

Hvis man udelukkende går efterde krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.

Hvis man udelukkende går efter de krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende
takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.

NY VIDEO: PÅ KYSTEN MED GREJXPERTEN – KRISTIAN THORSEN

Kristian Søndergaard Thorsen, der har grejbutikken Grejxperten – er en habil kystfisker med over tyve års havørrederfaring fra en lang række kystområder i Danmark og Sydsverige. I denne lærerige og inspirerende video er vi taget med ham på Sjællands nordkyst med spinnegrejet. Undervejs gennemgår han, hvad han bruger af udstyr samt hvorfor – og afslører sine favoritblink og fluer til både spinne- og bombardafiskeriet. Glæd dig et en fed dag på kysten med havørred i nettet og masser af grejnørderi.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.

Husk at abonnere på Fisk & Fris Youtube – det er gratis.

 

Grejxperten

BUENDIA – GODE KARPEDAGE I SPANIEN

Tilværelsen er lige til at klare her! Solen skinner og Thomas (t.h.) og Jan sidder med resultater fra nattens fiskeri i Buendia reservoiret.

Danske Jan Tønnesen er bosat i Nordvestspanien, og det er ikke det værste sted at bo, hvis man er vild med at fiske efter karper. Og det bliver kun bedre, når man kan dele glæden ved det gode fiskeri, med en af sine gamle danske karpekompagnoner. Tag med et smut sydpå.

 

AF JAN TØNNESEN

 

Der er mange fordele ved, som jeg, at være bosat i Baskerlandet i Spanien, men det er hårdt at være så langt væk fra sine gamle fiskekammerater i Danmark. Jeg var derfor ekstremt glad for at få besøg af min gamle buddy Thomas Hansen i starten af oktober, hvor vi havde planlagt en tre-overnatningers karpetur. Turen skulle efter planen afsluttes med lidt kultur og gastronomi i Madrid – inklusiv en hotelovernatning inden Thomas fløj hjem mod DK.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Thomas landede onsdag ved 14-tiden i Bilbao, og jeg hentede ham direkte fra arbejde med en bilfuld grej og agn. Vi kørte først mod floden Ebro ved byen Tudela, hvor vi i følge planen skulle købe en bedchair til Hansen i en grejbiks, og tage den første overnatning. Kort fortalt blev bedchairprojektet lidt mere kompliceret end forventet, men vi fik dog fremskaffet én fra nederste, nederste, nederste hylde – inden vi indfandt os ved flodbredden en times tid før solnedgang. Vi så et par karper i grøden langt ude, samt flere mellemstore maller tættere på, men vi fangede desværre ikke noget denne nat. Det var dog et lækkert sted, hvilket tusindvis a myg også kan bekræfte. Men vi hyggede os.

 

Thomas kigger ud over floden Ebro ved Tudela, hvor vi sov den første nat på vej mod Buendia reservoiret.

Thomas kigger ud over floden Ebro ved Tudela, hvor vi sov den første nat på vej mod Buendia reservoiret.

Efter karper ved Buendia reservoiret

Næste morgen fik vi lige kaffe, inden vi pakkede bilen og satte kurs mod vores egentlige mål: Buendia-reservoiret halvanden times kørsel øst for Madrid. Søen ligger på Tajo-floden, som har sit udspring lidt øst for Buendia, hvorfra den snor sig via forskellige reservoir vestpå gennem Spanien og Portugal inden den udmunder i Atlanten. For de eventyrlystne er der nok at tage fat på; jeg har selv fisket en del tidligere i floden omkring Alcantara reservoiret, og det er både spændende samt ekstremt udfordrende.  Med over 8.000 hektar er Buendia en ganske stor sø, og det er derfor bedst at sætte sig lidt ind i fiskeriet samt alle praktikaliteter, inden man ankommer.

Nordvestdelen ligger i Guadaljaraprovinsen, mens sydøstdelen ligger i Cuencaprovinsen, og vi havde fået at vide at natfiskeri var mere eller mindre tolereret i Guadalajaradelen, mens der er mere kontrol i Cuenca. Begge provinser ligger i regionen Castilla-La Mancha, og med fiskekort til denne er man dækket ind. Kortet kan købes online, er relativt billigt, omkring 10 Eur/år, og dækker fiskeri med to stænger. Vil man have en båd med skal der købes en tilladelse til denne også, som vi senere lærte på den dyre måde.

Vi sigtede mod en plads i Guadalajara, men der var optaget og vi endte efter lidt rundkørsel i Cuenca-delen. Vi så fra starten fisk springe, og vi skyndte os at få pakket ud, fulde af forhåbninger. Ud på eftermiddagen var vi endelig klar, og havde fodret på firs meter distancen på omkring 12 meter vand med et par kilo CFC Spicy Squid boilies samt et par kilo partikler. Vi fiskede en stang hver i fodringen, samt en anden hver lidt mere mobilt. Vandet var krystalklart, med bunden dækket af lave planter overalt, hvor vi kunne se fra bredden og fra vores gummibåd. Kombineret med det fantastiske solskin og nærmest vindstille, forekom søen nærmest eventyragtig. Inden det blev mørkt placerede jeg min mobile stang på en synlig bar plet på bunden 6-7 meter fra bredden og fodrede med et par håndfulde boilies samt particles.

Vi hyggede os indtil lidt efter midnat, og gik så i seng under hver vores brolly. Efter ti-femten minutter havde Thomas klaget færdig over sin nye nærmest ubrugelige bedchair, og vi faldt i søvn. Der gik dog ikke længe, inden jeg fik et absolut screaming take på min brednære stang, og Thomas kunne efter en rigtig god fight nette en flot 8-kilos skælkarpe. Det var ikke verdens største fisk, men fedt med en fisk fra et nyt vand og stærkt at være i gang. Jeg fik lagt mit rig ud igen med at underhåndskast; stadig med samme 18 mm Spicy Squid hard hookbait toppet med an lyserød pop-up på hairet. Efter yderligere et par timer fik jeg endnu en skæller på samme størrelse på samme stang.

 

Jan Tønnesen med sin flotte 14,4 kilos karpe

Jan Tønnesen med sin flotte 14,4 kilos karpe

Ny taktik til karper på langdistancen

Den følgende dag var der en del aktivitet i form af predatorfiskere på søen og langs bredden, og vi fiskede alle 4 stænger længere ude. Der skete dog ikke så meget, selvom vi havde en del karpeaktivitet i området, så dagen gik med røverhistorier og gamle minder fra vores fælles ture fra starten af halvfemserne og frem. Vi have stadig utroligt varmt og solrigt vejr, så vi gjorde også en indsats med væskeindtaget. Ud på eftermiddagen besluttede vi at etablere en lidt større fodring, og vi lagde fra gummibåden en markør ca 150 m fra land på omtrent 15 m vand. Her fodrede vi med ca 15 kg Spicy Squid samt 10 kg partikler. Da det igen blev aften placerede jeg én stang på 14 m vand med lettere fodring, samt én 130 m væk hen langs bredden, ca 4 m fra land på 2 m vand, hvor jeg fiskede hen over en barre under vand. For at holde linen fri a barren monterede jeg et 50g glideflåd over min leadcore, samt en stopknude ca 8 m oppe af hovedlinen. Jeg kunne derved holde min line i overfladen mens jeg fiskede, på nær de yderste meter der gik ned til rigget på bagsiden af barren.

Tidlig på natten fik jeg så et take på glideflådstangen, og efter en fantastisk fight kunne jeg lande en 11 kilos skæller. I love it when a plan comes together! Vi gik til ro igen, men blev vækket inden længe af min anden stang, den der fiskede længst til venstre. Jeg kunne mærke at dette var en lidt bedre fisk, da den gik tungere og langsommere end de hidtidige skælkarper. Da jeg havde problemer med at vende den, og den begyndte at bore i grødeklatterne ude på omkring 8-10 m vand, besluttede jeg at gå i gummibåden efter den. Det blev en lang og mindeværdig fight, hvor karpen holdt sin dybde på omring 10 meter, mens den svømmede langsomt rundt og på det nærmeste ignorerede det pres, jeg lagde på den gennem min 3.25 lbs stang.

 

: Jan afsluttede turen med en pakkekarpe i form af en +10 kilos skæller

Jan afsluttede turen med en pakkekarpe i form af en +10 kilos skæller.

En mindeværdig karpefight

Fighten tog måske en halv time; nok én af de top tre længste karpefights jeg har haft. Til sidst gled den dog i nettet, og jeg kunne langsomt sejle tilbage mod land med nettet på slæb. Det var en utrolig flot 14 kilos spejlkarpe med store og markante skæl. En god fisk for søen, hvor de fleste fisk er 8-10 kilo. Da det var sent på natten sackede vi fisken, så vi kunne tage nogle morgenfotos.

Tilbage i soveposen nåede vi lige at falde i søvn igen. inden Thomas ene Delkim begyndte at screame. Endnu en heftig fight udfoldede sig, inden Thomas kunne lande en lækker 9.95 kilos spejler; denne gang fra den større fodring. Vi var lettere udmattede, men helt i den syvende himmel over de to spejlere, som vi lige havde fået. Da solen kort efter stod op, tog vi nogle billeder af begge karper med Buendia-dæmningen i baggrunden.

Karper eller byliv? – ikke et svært valg

Denne dag var det meningen, vi skulle køre ind til Madrid for at rehabilitere, inden Thomas skulle hjem næste dag, men fiskeriet, vejret, og helheden fik os til at aflyse dette projekt og i stedet blive en ekstra nat ved søen.

Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for fra om eftermiddagen af begyndte boiliefodringen for alvor at trække fisk og vi fik en 4-5 karper mere, samt yderligere 4-5 barber, i løbet af aftenen og natten. Blandt disse fisk var den mest bemærkelsesværdige en 5,4 kilos barbe til Thomas på glideflåd metoden, og det var en fantastisk fisk. Da fiskene faldt jævnt fordelt, nåede vi aldrig i seng, og det hele blev ekstremt intents og underholdende. Jeg skulle dog på en femtimers køretur næste dag til lufthavnen i Madrid med Thomas og derefter hjem til Baskerlandet, så jeg måtte sige stop ved 4-5 tiden om morgen, hvor vi endnu ikke havde sovet, og jeg var lettere groggy. Det betød, at jeg ikke kastede ud igen efter at have fanget fisk, og der er ingen tvivl om, at vi kunne have fået flere.

Næste morgen var det pakkesammendag, men vi var helt oppe at ringe efter den sidste nats fantastiske fiskeri. Jeg nåede lige at klemme en 10 kilos skæller mere ud af søen inden afgang – en skøn finale på en vaskeægte drømmetur. Det var med tungt vemod vi satte os ind i bilen, vi havde dog lige inden vi pakkede, nået at få et par bøder med af det nationale politi, Guardia Civil, for at bruge åben ild i form af gasblus til madlavning, samt for ikke at have registreret gummibåden. Begge ting som vi ikke var klar over, men det ved vi så til næste gang. Bøderne gjorde det trods alt lidt nemmere at smutte derfra.

Hvor god var turen? Dagen efter han kom hjem, købte Thomas en ny billet herned, og det opsummerer det meget godt. Nu har vi noget at se frem til. Vi skal bare lige have skaffet en ny bedchair, for den Thomas købte klarede det ikke så godt.

 

Friluftsland