jul 4, 2020 | Artikler, Sponsoreret, Trolling, Video
Svenske Pelle Karlsson fra Team Garmin har været med siden trollingfiskeriets begyndelse, og med hele ni laks over 20 kilo fanget fra sin båd er han er en af de absolut mest erfarne laksetrollingfiskere i Skandinavien. Fisk & Fri er taget et smut med på Hanøbugten for at aflure trollinglegenden en solid stak tricks, der giver dig markant bedre kort på hånden, når du selv skal prøve kræfter med storlaksen fra din egen båd.
På turen kigger vi nærmere på, hvordan du bruger din marineelektronik til at finde fiskene under forskellige forhold – samt hvordan du kan anvende eksempelvis Garmin Panotix til ikke blot at spotte fiskene, men også til at se dens reaktioner på din agn – live mens du fisker. Efter denne yderst lærerige lektion går vi i dybden med de forskellige agn, blink og teknikker, der giver dig størst chance for en storlaks under forskellige forhold. Og så fanger vi selvfølgelig også en håndfuld flotte laks undervejs.
Du kan læse meget mere om Pelle Karlsson i denne artikel på fiskogfri.dk.
jun 29, 2020 | Artikler, Kystfiskeri
Chris Halling med en flot 2,8 kilos havørred. Fisken er langt fra den største, han har taget – men den blev taget en smuk sommermorgen på hans absolutte yndlings kystplads for et par dage siden, hvilket gør den til noget helt specielt.
Har du som lystfisker en ynglings plads? Prøv at tænke nøje over det spørgsmål. Altså en eneste plads, som du vil fremhæve over alle andre pladser du kender. En plads som du elsker og er helt vild med.
AF CHRIS HALLING
Det er svært, for du kender sikkert flere gode pladser, der fisker godt på forskellige årstider og under forskellige forhold. At fremhæve en over de andre lige nu og her, kan derfor være svært. Men ynglingspladsen behøver jo ikke nødvendigvis at være den, som fisker bedst, eller som har nærmest sikker fangst ved hver en tur. Det kan også være en bestemt plads, hvortil en særlig historie tilknytter sig – fx et øjeblik i livet, som betød noget ekstra, eller som måske ligefrem ændrede ens hobby. Det kan være et sted, hvor naturen er enestående, og hvor hjernen slapper mere af, end den gør andre steder. Eller måske kan det være stedet, hvor man fangede sin første havørred nogensinde og fik den oplevelse, som én gang for alle beseglede salget af ens sjæl til lystfiskeriet. Der kan være mange ting knyttet til en så speciel plads, men prøv at tænke nærmere over spørgsmålet. Jeg er sikker på, at vi alle sammen mere eller mindre vil kunne nævne en sådan plads efter grundig eftertanke.
Min yndlingsplads
Jeg har en sådan plads: En plads på Vestfyn, hvor mit hjerte for evigt bor. Det er ikke der, jeg har fanget hverken de fleste eller de største fisk. Det er ikke en plads, der fisker hele året. Ja, faktisk er den kun optimal at besøge omtrent seks måneder om året.
Det er svært at komme derud, og går man længst væk, så står ens bil fire kilometer fra en, når man skal hjem igen.Her er ingen fangstgarantier, og 0-ture på denne plads kan sagtens forekomme. Det lyder besværligt alt sammen, men alligevel er jeg ikke et eneste sekund i tvivl. Det er den plads, som jeg elsker mest af alle pladser jeg kender, og det er den plads, som i størst grad ejer mit hjerte. For mig handler det om de historier, som jeg tilknytter stedet og den sjælefred, som jeg altid finder derude. Jeg kommer der alt for sjældent, men fredag aften var beslutningen taget. Jeg ville besøge den besværlige ynglings plads – og blive der hele natten.
Der er en del, der skal planlægges, hvis man går fire kilometer væk fra sin bil i 29 graders varme iført fiskeudstyr og nødvendige forsyninger til en hel aftens og nats fiskeri. Man må minimere sig og absolut kun medbringe det nødvendige. De første 1000 meter er det fint, men så kommer klinterne. Baget i solen hele dagen udsender de en varme, der rammer de fleste som en hammer. Det er nærmest som at gå på et løbebånd i en sauna, mens man har waders på. Sådan føles det et langt stykke af vejen. For enden af denne gåtur åbenbares et rev, hvor kysten slår et knæk på 90 grader. – Et rev der er som designet til havørreder med store spredte sten, og en strøm der krydser det på tværs. Alene at kigge på dette rev fra land af, efterlader ikke en med nogen tvivl. Det er her havørreden bor og elsker at være.
Belønningen for en dejlig nat på kysten – en flot havørred taget på fluestangen.
Først på revet
Jeg er taget tidligt derud. Selvfølgelig for at sikre mig pladsen ved revet først og fremmest. Der er andre end mig, der får skøre ideer en tidlig fredag aften, det ved jeg. Men jeg er her også tidligt denne dag, fordi det har været en virkelig travl uge på jobbet, og jeg trænger til at komme ned i gear rent mentalt. Sådan helt ned i gear. Og det kommer man derude. Menneskeskabte lyde forstummer totalt her langt fra alfarvej og bebyggelse. Når man sætter sig herude, er der kun naturens egne lyde, og man føler sig nærmest isoleret fra verden omkring sig. Her er fred på en helt anden måde, end jeg kender noget andet sted.
Da den medbragte sandwich er indtaget, og sveden ikke længere drypper fra ansigtet, oplever jeg en ro, som intet andet sted på kloden giver mig. Langsomt men sikkert forsvinder ugens problemer som dug for den sol, der langsomt daler på himlen. Fokus og tanker flyttes fra hverdagens turbulens, til det som det i virkeligheden handler om… havørredfiskeri.
Et vildsvin for enden af linen
Fluen Vildsvinet sidder for enden af forfanget, da jeg tager de første skridt ud på revet. Jeg er kun nået ganske få meter ud og har vel ikke taget mere end 10 kast, da en havørred tager fluen knaldhårdt i strømmen, der lige er startet. Den er cirka 45 centimeter, og det er en rigtig god start. Få minutter senere vælger en estimeret halvmeter fisk at gøre det samme, men den vrister sig fri sekunder inden landing. Et par hornfisk, der er gået på aftenraid, får også fat i fluen, og aftenen byder ydermere på jagende marsvin samt rå- og dåvildt i baggrunden. Fiskemæssigt sker der ikke yderligere, og jeg vender tilbage til foden af revet, hvor en halv kande kaffe tømmes og indtrykkene fordøjes.
Klokken er 00.15, da jeg atter hører en havørred vende i overfladen på revet. Solen er væk, og det egentlige mørke er på vej. Da jeg træder ud på revet, vender endnu en fisk få meter foran mig, og nattens magi er ved at starte. I løbet af den næste time hører jeg flere fisk i overfladen, men huggene udebliver.
Den Sorte Sølvræv kommer på
Fluen er nu Den Sorte Sølvræv. Det er den eneste natflue, jeg bruger i strømfyldt vand. Omkring klokken 02:00 strammes linen i hånden op, og en fisk på omkring halvmeteren flyver i luften. Den slipper dog også med skrækken, da den som den tidligere fisk får succes med sit flugtforsøg lige inden landing.
Jeg fisker til højre og venstre efter hørte fisk og får efter den sidst mistede yderligere et par hug af 45 – 50 centimeters fisk. Omkring klokken 03.00 lysner det langsomt i horisonten. Fiskenes plaskeri i overfladen forsvinder med det langsomt tiltagende lys. Det er stadigvæk halvmørkt, da sølvræven i den hårde strøm driver forbi en af revets største sten.
Der er ikke rigtig tale om et egentlig hug. Ja…. Faktisk tror jeg i et splitsekund, at fluen har sat sig i stenen. Den stopper bare, og linen bliver stram, som er den taget af strømmen. Jeg giver egentlig heller ikke et tilslag, men fører blot stangen langsomt tilbage, i den vished at fluen har fat i stenens top. Men der er ikke meget sten over det, der efterfølgende sker, da fluelinen bliver stram.
Et hug i den rigtige kaliber
Jeg har fanget nok fisk i livet til, at vide hvornår en fisk er god…. eller i hvert fald bedre end gennemsnittet. Tyngden i stangen og den totale mangel på spring fri af vandet eller nogen form for plask i overfladen, fortæller mig med det samme, at denne fisk er af et fornuftigt kaliber.
Den forbliver under vandet og bruger strømmens kraft som motor i et hæsblæsende udløb væk fra revet. Her stiller den sig i den hårdeste strøm og begynder at ryste med hovedet. De tunge dunk i håndleddet fortæller mig, at nu er det alvor. At presse fisken ind imod mig selv opstrøms er ikke en mulighed, som den giver mig på noget tidspunkt. Til gengæld lader den sig uvilligt føre langs revet ind mod kysten. På det inderste af revet slipper den hårde strøm, og med fisken ude af den, står jeg nu med en noget mere kontrollerbar situation. Fiskens næste strategi er hurtig flugt tilbage i strømmen, men nu kommer fluestangens styrke til sin ret, og en sådan flugt bliver ikke tilladt. De sidste fem meter fra land, skal fisken dirigeres igennem en skov af tangbuske, der står helt op i overfladevandet. Jeg tænder min pandelampe, for at finde den bedste rute igennem dem og ser for første gang fisken i vandet. Det er IKKE en fisk jeg ønsker at miste, men havørredfights med gode fisk, giver ikke rigtig tid til at planlægge store strategier for sikker landing. Jeg er nødt til at sikre mig, at fisken er godt træt, inden den skal igennem tangskoven ind mod kysten. Lidt svømmeri frem og tilbage, og pludselig ligger fisken i overfladen med hovedet over vand.
– Så er det LIGE NU, beordrer en stemme i mit hoved, og som på befaling kaner jeg fisken igennem en skov af vandplanter. Da den ligger sikkert på stranden, kommer et ukontrolleret men selvfølgelig sagte jubelbrøl. Jeg vil jo ikke forstyrre den natur, der giver mig så meget fred og sjælero. Fisken viser sig senere at være 62 centimeter og veje 2,8 kilo. Det er ikke en kæmpe. Det er ikke en man snakker om, når man taler om trofæfisk. Men det er en rigtig god fisk, og så er det en fisk, som betyder utrolig meget for mig. For den bliver fanget på min absolutte ynglings plads, på et tidspunkt, hvor jeg virkelig har brug for det. Derfor betyder den også noget denne fisk og vil blive husket i langt højere grad en mange andre fisk fanget alle mulige andre steder.
Turen hjem føles langt nemmere, selv om der er lige under tre kilo ekstra bagage i hånden. Et kort øjeblik vender jeg mig om og kigger tilbage mod revet. En sentimental stemning i den opgående sol breder sig i kroppen. – Den her plads, tænker jeg nærmest rørt. Den har for evigt mit hjerte. Den vil for evigt være min absolutte ynglings plads. Denne nat blev endnu en historie knyttet til den. Knæk og bræk på jeres ynglingspladser derude.
jun 28, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri
Man mærker naturens storhed og universets uendelighed når man står for foden af den monstrøse klint under stjernevrimmelen. Lasse og Jeppe spejder opmærksomt efter fisk i den blanke overflade.
Møns Klint er et af få steder, hvor chancen for det drøje drømmehug er størst. Og når mørket falder på er det også stedet, hvor mælkevejen fremstår klarest i Danmark. Samspillet mellem klinten, stjernehimlen, og den intense jagt på trofæfisken, gør natfiskeri på Møn til en helt unik oplevelse. Følg med Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen i jagten på naturoplevelser og det tungeste hug.
AF MIKKEL JUNGERSEN, FOTO: THOMAS IX OG MIKKEL JUNGERSEN
MAGIEN STARTER i ét punkt. Endnu en lysende prik kommer til syne, og snart efter er himmelhvælvingen overstrøet med stjerner. Mørket er stadig så fortættet, at mælkevejen tegnes som en lysende sti henover himmelbuen. Her, for foden af mægtige Møns Klint, er stilheden og storheden overvældende, når mørket tager over. Det er som om, den hektiske dags koloristiske informationsoverflow med tilhørende larmende lydkulisse i stereo, er forvandlet til en sort-hvid film i mono. Men så meget desto mere nærværende og intens. Hvert et indtryk sanses. Et par måger på nattehimlen der trækker langs stranden. Et stjerneskud i zenit. Duften af hav og tang, og det kølige vand på hænderne. En ugles tuden i det fjerne. Et plask fra en havørred indenfor kasterækkevidde!
– Hørte du det Mikkel?, kommer det ovre fra Lasse, der står lidt væk og vifter med fluestangen. Yes, svarer jeg tilbage, mens alle mine spekulationer om stjernerne og verdensrummet vendes til fuld fokus på vandet foran mig, hvor en fisk var oppe at vise sig. Sammen med min bror og min fiskeven Lasse, er jeg taget på nattur under klinten for at opleve mørket, og for at se om det kan lykkes; at sætte krogen i en drøm af en ørred. En drøm, der følger med mig rundt på mine fisketure, og som der måske er allerstørst chance for at få opfyldt, her på Møn.
Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.
FISKEN FÅR VI IKKE på land, men oplevelser og indtryk har vi med tilbage til hytten senere på natten. Vi har indkvarteret os på Møn Klint Resort i en familiehytte, der indeholder alt hvad vi har brug for og mere til. Da vi ankom tidligere på dagen, blev vi mødt i receptionen af Sascha, der entusiastisk fortæller os om alle de spændende ting og initiativer som Møns Klint Resort har gang i. Jeg bider mærke i deres fokus på stjernehimlen, et projekt som de kalder Dark Sky. De er ved at opnå internationalt certifikat på, at Østmøn er et af de områder i Danmark med mindst lysforurening og mørkest himmel, hvilket gør lokaliteten til et Dark Sky område.
Møn er derfor det perfekte sted at observere og nyde stjernehimlen. Og så bider jeg selvsagt mærke i deres initiativer omkring fiskeri på Møn, hvor vægten ligger på klintekysternes klassiske havørredjagt, Østersøens enestående laksetrolling med udgangspunkt fra Klintholm Havn, samt det topmoderne fiskeri i Stege Nor efter brakvandsgedder. Jo, Møn har meget at byde på, ikke mindst når det gælder fiskeri. Sascha, der selv er entusiastisk lystfisker, serverer dagens tophistorie: Fiskeguiden Ken, har samme eftermiddag landet en smuk 5+ havørred under klinten! Fiskefeberen får et solidt tag i vores kroppe, og det er med forventninger der minder om febervildelse, at vi kører mod fiskepladserne.
Vi får en fin stribe blankfisk omkring halvmeteren den weekend, men det tunge hug lader vente på sig…Jeg vender tilbage for fuld musik et par uger senere. Der er musik på kysten; i luften hænger fuglene og fløjter og i vandet spiller et fuldt hornorkester! Allerede i første kast har jeg hug af flere hornfisk, der slår til blinket med deres lange næb. En jagtteknik, hvor de svømmer ind i en stime fødefisk og slå vildt om sig med det lange næb, for derefter at vende om, og hapse de fisk, der er blevet ramt. Det kan mærkes, og selvom jeg benytter enkeltkrog får jeg kroget en del. I længden er det enerverende, når man er ude efter havørred. Ud på eftermiddagen sætter jeg en lille trekrog på, og slår over til madfiskeri, og i løbet af halvanden time har jeg 20 horn i ringen, der snart efter ligger renset på frost.
Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.
Om aftenen slår jeg et smut forbi »Fiskehytten« på Møns camping, hvor fiskeguiden Ken står for fiskeløjerne. Han fortæller levende om fiskeriet, og giver mig tips og tricks, samt et af hans hjemmelavede gennemløbsblink med tilhørende cirkelkrog med gummiperle monteret på krogøjet, hvilket får krogen positioneret perfekt bag gennemløberen i hvert kast. Tyve minutter og ti kast senere, dingler en flot ørred i mit vadebælte, kroget perfekt i underkæben. Jeg sender en tanke og et tak til Ken. I sandhed en gylden time.
CIRKELKROGENS KVALITETER er mange og næste dag får jeg øjnene op for en af de bedste; den spiller ikke med på hornorkestrets noder. Ud over, at den ofte kroger havørrederne solidt i underkæben, er det den ultimative krog til at undgå forstyrrende hornfisk. I sammenligning med både standard enkeltkroge samt små og store trekroge, kroger jeg markant færre hornfisk, og de fem jeg får ind, er alle kroget i undernæbbet og kan let og smertefrit afkroges og genudsættes. Med de andre krogtyper fik jeg mange fejlkrogninger, både i munden og øjnene og rundt omkring på fiskens krop. Samtidig skal der ikke skal gives tilslag, når man fisker med cirkelkrog, men blot strammes op. Det gør, at man uantastet kan fiske blinket gennem stimer af hornfisk, der slår til blinket, uden hele tiden at skulle give modhug. Man fisker således langt mere uforstyrret med cirkelkrogen, som fremover vil være mit valg under havørredfiskeri, når hornfiskene spiller op til dans i maj.
Jeg er mange erfaringer og oplevelser rigere, da jeg kører hjemad om søndagen, og endnu engang tænker jeg allerede frem til næste tur… så er den store der!
DET ER BLEVET HØJSOMMER i Jydelejet, da jeg på ny gæster Møn med stangen i hånden. Det smukke, åbne landskab med græssende kvæg er en sjælden naturtype i Danmark, og intet sted fremstår overdrevet smukkere end her og nu, med bølgende bakker, blomstrende urter og fuglesang fra hver en busk. Trappen for millimeter, år for år. Tidsperspektivet og mængden af mikroskopiske alger i den lodrette klintevæg, der på sit højeste sted hæver sig 128 meter over havet, er svimlende.
Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…
I DET AFTAGENDE LYS fisker jeg mig syd på, forbi pynten der blev dannet, da Store Taler i 2007 styrtede i grus, og dannede en 300 meter lang pynt ud i havet. Brede bøge med tromletykke stammer, knak som tændstikker og blev plantet hulter til bulter på den nye tange. Et par af de sidste vedholdende stammer står stadig plantet på havets bund med grenene stikkende op over overfladen. Jeg lægger kastene omhyggeligt bag stammerne, for her skulle chancen for havørred være god, havde Ken gjort mig opmærksom på. Videre går det, med spænding i hvert kast blandet med fascinerende blikke op ad klinten, der her tager sig ekstra godt ud. Som et lyn fra en klar himmel kommer den strygende langs klinten højt, højt oppe, på stive vinger. Verdens hurtigste dyr. Vandrefalken. Den slår sig ned på en udhængende gren og betragter mig fra højderne.
Jeg kigger tilbage, nyder synet og føler en vis samhørighed. Der er bare falken og mig og klinten. Vi har det hele for os selv. Falken boltrer sig i luftrummet, leger i vinden og jager langs klinten. Jeg går langs stranden, lader tankerne flyve og fisker entusiastisk. Mægtig storhed og inspirerende ensomhed. Tenderende til skræmmende, da mørket omfavner mig.
DA STJERNERNE endnu engang tændes over hovedet på mig, ser jeg også lyset fra den anden siden af havet. Det er Stevns Fyr, der blinker til mig. Derovre har jeg haft de mest fabelagtige natture. Med storfisk der med dybe plask, kaster sig rundt i mørket et sted derude. Lange, lyse nætter med rød nordenhimmel og tunge hug helt ude i kastet. Det må kunne lade sig gøre her på Møn også.
Jeg fisker vedholdende og koncentreret langt ind i natten. Kryber i soveposen, og falder i søvn til lyden af havet. Drømmer om drømmefisken. Vågner og fisker videre, stædigt. Da solen står op ret ud for klinten, pakker jeg sammen, og begiver mig hen ad stranden. De hundredevis af trin er en kende tungere opad. Jeg fik magiske oplevelser endnu en gang, og drømmen lever endnu. Som der stod på ABU’s hedengangne blad »Nap og Nyt« dengang jeg var barn: The big one is still out there…
INFO: Skal du med ud og føle dig lillebitte under den mægtige Møns Klint og den uendelige stjernevrimmel, på jagt efter havbasser og gribende oplevelser, så check følgende links der giver god inspiration:
www.moensklintresort.dk/darksky-moen
www.grib-stjernerne.dk
www.visitmoen.dk/darkskyarrangementer
www.oplevsydsjaelland.dk/#oplev
www.moensklintresort.dk/
kystfiskeri-og-fantastiske-moen
www.facebook.com/pages/Kens-blog-Havørred-Møn/447984098581348
Installer Møns Klint app’en på din smartphone! Så er du godt på vej…
Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.
jun 27, 2020 | Artikler, Put and take
Mads Tranholm fra Magic Trout teamet, var med til at teste og udvikle T-Worm. Her præsenterer han en fin basse fra Oxriver.
Det hele startede med Curly B-Bobbles, som er et super effektivt softbait, der har utallige regnbuer på samvittigheden. Det er en agn, der synes umulig at forbedre, men som viste vejen frem. Gummidyr er nemlig rene dræberagn i P&T-søer. Testfiskerne hos Magic Trout begyndte derfor at udvikle en ny type softbait, som efter nogle års udvikling og test resulterede i softbaitet T-Worm.
AF KARSTEN BECH
Traditionelt har softbaits været noget, man fiskede bag et bombardaflåd. Med flåd i forskellige synkehastigheder, kunne man effektivt affiske hele vandsøjlen fra top til bund, og de små jigs livlige gang i vandet, fisk mange ørreder til at hugge. Ulempen var fiskeriet på kort distancen, som blev kompliceret på grund af de lange forfang og det forholdsvis tunge bombardaflåd. Så denne type fiskeri havde altså sin begrænsning, og var mest velegnet til blindfiskeri efter ørreder langt ude i søerne.
Så kom UL-bølgen med korte lette stænger, små hjul, ultra tynde fletliner, og agn der ikke vejede mere end nogle få gram. Netop denne grejsammensætning er perfekt til en bestemt type fiskeri med softbaits – nemlig sightfishing. Det er et fiskeri, hvor man bevæbnet med polaroidbriller og let spinnegrej kaster til spottede fisk. Og det er netop dette fiskeri T-Worm er udviklet til. At den så er super effektiv til andre typer af fiskeri, for eksempel fisket efter et bombardaflåd, er bare en ekstra bonus.
T-Worms fåes i et bredt udvalg af farver, to forskellige dufte, og tre forskellige typer hale.
T-Worm
Men hvad er det så, der gør T-Worm så speciel og velfangende? Selve udviklingen af denne type softbait tager udgangspunkt i, at man skal trigge så mange af fiskens sanser som muligt for at få den til at hugge. T-Worm kommer i forskellige UV-farver. Netop UV har vist sig at være supereffektivt til alle former for fiskeri, da farver der reflekterer UV-lys, er mere synlige for fisken. Nogle farveudgaver af T-Worm er tofarvet for at skabe mere kontrast og dermed højere synlighed. Den specielle kropsform med ribber skaber masser af vibration i vandet, som fisken kan opfange med sidelinjen. Kroppen er desuden ekstra blød, og med smag af hvidløg eller ost/chilli. Fisken holder derfor jiggen længere tid i munden end normale kunstagn, hvilket giver en større krogningsprocent. Smagsstoffet opløses langsomt i vandet, og laver et duftspor som lokker fiskene til.
Sightfishing
Sightfishing med T-Worm er forholdsvist simpelt. Du skal bruge en ul-stang, der kan kaste lette agn, f.eks. Magic Trout Bloody Sword 0,5-6 gram. Hertil kommer et tilhørende hjul og en tynd fletline med en diameter på 0,04-0,08 mm. I enden af fletlinen binder du en lille svirvel og monterer et forfang på 50-70 cm af 0,18-0,20 mm fluorocarbon. I enden af forfanget binder du den krog, som du vil monterer din T-Worm på.
Endnu en putørred der faldt for den super effektive T-worm.
Med hensyn til kroge er der flere muligheder. Det er faktisk her, at det kan blive lidt kompliceret. For at kunne fiske T-Worm så langsomt som muligt, er det vigtigt, at den belastes meget lidt. En mulighed er derfor at bruge et Pro T-jighoved fra Magic Trout, som kun er belastet med 0,3-0,7 gram. Sammen med jiggens egenvægt på ca. 1,5 gram opnås en kastevægt, som med de lette ul-stænger giver en fin kastelængde, samtidig med at jiggen kan fiske ultra langsomt næsten svævende i vandet. En anden mulighed, den jeg selv bruger, er at montere et færdigbundet forfang fra Magic Trout som hedder Trout Hook Maggot størrelse 4-6. Jeg monterer en T-sinker på forfanget foran krogen, og forbinder forfanget samt hovedline med en lille blinklås. Med dette setup kan jeg hurtigt skifte min belastning, da T-sinker kommer i udgaver fra 0,5-5 gram. Det giver mig mulighed for at præsentere fisken for en langsomt svævende T-Worm med 0,5 grams belastning, eller en mere livlig udgave, hvor belastningen skiftes til 3 eller 5 gram. Man kan også fisken jiggen helt uden belastning, på et traditionelt jighoved, som carolina rig eller monteret på dropshot metoden. Kort sagt er T-Worm en utroligt fleksibel agntype.
Det er let at komme i gang
Selve fiskeriet er let gå til. Man kan fint blindfiske med T-Worm, men det mest spændende fiskeri er sightfishing, hvor man kaster til spottede fisk, og kan se deres reaktion på agnen. Når en fisk er spottet kaster man ud foran den, så fisken ser din T-Worm komme imod den skråt forfra, eller dalende lige ned foran fisken. Hvis fisken ikke hugger, prøver man igen et par gange. Hvis fisken stadig ikke vil hugge, er det tid til at skifte til en anden type T-Worm. Der findes nemlig tre varianter. Forskellen på de tre varianter er halens udformning – P-tail, I-tail og V-tail.
Selv starter jeg med en ”i-hale”, som er den mindste, og derfor den hale, der laver mindst vibrationer. Softbaitet kommer tæt på fisken, når der dyrkes sightfishing, og jeg foretrækker derfor en agn uden alt for meget bevægelse. Men ignorerer fisken min T-Worm, skifter jeg til P-tail, som er mere livlig og laver mange vibrationer. Hvis jeg skal blindfiske med T-Worm foretrækker jeg også P-tail udgaven, der med de ekstra vibrationer er med til at lokke fisken hen til jiggen. Det at kunne se fiskens reaktion på agnen giver en helt unik mulighed for hurtigt at spore sig ind på, hvad fiskene hugger på. Man vil derfor opleve nogle aktionsfyldte dage, når man knækker koden.
T-Worm er en alsidig agn, som kan fiske på mange forskellige måder, og som fanger fisk! Så næste gang du skal til P&T-søen vil jeg stærkt anbefale, at du har nogle T-Worms med.
T-Worm kan takles på flere forskellige måder. Her er en af dem.
Her har Mads Tranholm monteret et Cheburashka Sinker fra Quantum foran softbaitet. Det hængslede led giver en meget levende gang i vandet, som en fin regnbue ikke kunne stå for.
jun 25, 2020 | Artikler, Grej og beklædning
Bæredygtighed er på samme tid både ekstremt simpelt og enormt komplekst. Det handler i al sin enkelthed om balance, men der er enormt mange – og vidt forskellige – faktorer, der kan veje mere eller mindre tungt på vægtskålen. Her får du nogle råd, der kan styre dig i en god, bæredygtig retning.
AF RASMUS BALTHAZAR MUNK, FRILUFTSLAND
Når vi producerer, køber, bruger og kasserer beklædning, generer vi en masse affald og forurening, forbruger vigtige ressourcer – og i de værste tilfælde har vores forbrug en direkte negativ effekt på menneske- og dyreliv. Der er altså al mulig grund til at forsøge at træffe gode, bæredygtige valg, når det kommer til beklædning.
Reduce, reuse, recycle – i den rækkefølge!
”De tre R’er” er en simpel og effektiv måde at holde fokus på bæredygtighed. I forhold til beklædning ser det således ud:
- Gå efter kvalitetsprodukter, der holder
Den bedste måde at reducere dit forbrug, er at gå efter kvalitetsprodukter, der er lavet til at holde mange år. I den henseende skal det også nævnes, at det er enormt vigtigt, at du bruger lidt tid på at undersøge dit behov, og så vidt muligt køber ud fra erfaring. Et produkt, der passer til dit behov, som kan holde til mange års brug, og som du er glad for at bruge – ikke mindst! – minimerer behovet for at købe nyt, og det er det absolut mest bæredygtige, du kan gøre.
- Find nye formål til dit aflagte tøj
Uanset hvor grundigt du undersøger markedet og hvor nøje du vælger, vil der være ting, du holder op med at bruge. Af den ene eller anden grund. Her er det vigtigt at dit aflagte udstyr ikke bare ender i bunden af et skab eller i en affaldscontainer, for det er det højst sandsynligt slet ikke klar til!
Beklædning, der er for slidt til at fungere optimalt under krævende forhold, er sikkert stadig fremragende arbejdstøj i haven eller sommerhuset. Og hvis du ikke selv kan finde et godt brugsområde, er der sikker andre der kan. Giv dit brugte tøj væk, aflever det i en genbrugsforretning eller sælg det billigt. Jo længere der går, før det ender som affald, desto bedre.
- Affaldssorter
Før eller siden vil selv den mest slidstærke jakke eller de bedste par bukser være så brugte, at de ikke længere kan hænge sammen. Men de skal stadig ikke i skraldespanden, for materialerne kan i mange tilfældes genanvendes. Rigtig mange tekstiler kan efterhånden laves til nye tekstiler uden nævneværdigt kvalitetstab, så hvis din gamle fleecetrøje eller skaljakke kan laves til en ny, i stedet for at blive brændt eller ende i affaldsdeponi, har du virkelig gjort en indsats.
Du kan f.eks. aflevere dit brugte tøj (og sko) i de genbrugscontainere, der er stillet op i alle Friluftslands forretninger, hvorfra det bliver sorteret og genanvendt bedst muligt i samarbejde med I:CO, der specialiserer sig i tekstilgenanvendelse.
Bæredygtige materialer
Når det er på tide at købe nyt, er der nogle materialer, der vil have nogle klare bæredygtighedsfordele. Følgende vil være gode valg:
Certificeret uld og dun: Uld og dun er nogle af de naturmaterialer, der er svære at konkurrere med, når det kommer til performance – og heldigvis også bæredygtighed. Med den rette pleje og brug, er både uld og dun er ekstremt langtidsholdbare materialer. Uld og dun kan desuden genanvendes ret effektivt, og begge dele er i sidste ende bionedbrydelige.
Uld og dun har desuden det tilfælles, at dyrevelfærd under produktionen er en af de vigtigste bæredygtighedsparametre, så gå efter produkter, der er certificeret efter f.eks. ”Responsible Down Standard”, ”Responsible Wool Standard”, ”ZQ Merino” eller lignende. Alle Friluftslands forhandlere har en streng dyrevelfærdspolitik i forhold til både uld og dun.
Icebreaker Oasis Crewe. Ekstremt alsidigt uldundertøj i 100 % new zealandsk merinould, der lever op til Icebreakers strenge krav til dyrevelfærd og naturbevarelse.
Genanvendt nylon og polyester
Nylon og polyester bruges i alt fra hurtigtørrende inderlag til varme, lette fleecetrøjer og fiberjakker, samt vind- og vandtæt skalbeklædning. Når du køber funktionelt udstyr til at holde dig varm og tør i al slags vejr, er det med andre ord svært at komme uden om nylon og polyester.
Nylon og polyester kan ikke nedbrydes i naturen. Til gengæld kan begge materialer genanvendes. Der findes masser af teknisk beklædning i topklasse, der er produceret helt eller delvist af genanvendte polyester- og nylonfibre.
Vær opmærksom på at produkter, der blander f.eks. nylon, polyester og elastan er sværere at genanvende end produkter i 100 % nylon- eller polyester. Vær også opmærksom på, at fleecetrøjer kan udskille mikroplast, når du vasker dem. Her kan du f.eks. bruge en vaskepose fra ”Guppyfriend”, der opsamler mikroplast og skåner miljøet.
Patagonia Better Sweater. Bæredygtig fleecetrøje i 100 % genandvent polyester – og syet på en Fair Trade-certificeret fabrik.
Fjällräven Keb Eco-Shell Jacket. Slidstærk og åndbar trelangs-skaljakke I 100 % genavendt polyester. Jakken er imprægneret uden brug af fluorcarbon-stoffer, og materialet kan genavendes.
Økologisk bomuld
Vi plejer at sige, at bomuld er bandlyst på tur, men det er en sandhed med modifikationer. Bomuld er enormt slidstærk og komfortabelt – og desuden et bionedbrydeligt naturmateriale – så især i vindafvisende, åndbar yderbeklædning kan det have god berettigelse. Hvis du går efter økologisk bomuld, er du sikker på at der ikke er brugt forurenende pesticider i produktionen, ligesom der også er strenge krav til f.eks. vandforbrug.
Fjällräven Vidda Pro Trousers. Klassiske, slidstærke og komfortable bukser med mange praktiske lommer og detaljer. Fremstillet i en blanding af økologisk bomuld og genanvendt polyester, og imprægneret med Greenland Wax.
jun 23, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.
Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.
AF ANDREAS AGGERLUND
VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.
Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…
– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.
De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.
– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.
Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.
– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.
JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.
– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.
EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.
Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.
Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.
Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.
TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…
GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.
TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når
Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.
Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.
jun 22, 2020 | Artikler, Put and take
Gitte Moelsby, der netop er valgt som ny formand for brancheforeningen “Danske Ørredsøer” har en stålsat vision om at øge synligheden af dansk Put and Take fiskeri – både overfor danske lystfiskere, turister, beslutningstagere og politikere.
Forleden blev Gitte Moelsby fra Nebel Sø Put & Take ved Esbjerg valgt af en enstemmig bestyrelse til formand for den landsdækkende brancheforening Danske Ørredsøer. Foreningen organiserer de danske ørredsøer – også kaldet Put & Take søer – samt brugerne af disse på landsplan. Branchen har store forventninger til udviklingen i den danske lystfiskerturisme – både blandt de ”professionelle” og ”amatørerne”.
AF VILLY J. LARSEN. FOTO: DANSKE ØRREDSØER OG JENS BURSELL
Med Gitte Moelsby som formand får Danske Ørredsøer en erfaren kvinde på posten. Gitte har arbejdet med udvikling af Nebel Sø Put & Take ved Esbjerg siden 2006. Hun er et kendt ansigt af mange i erhvervet. Gitte har solid erfaring med driftsoptimering og markedsføring af fiskesøer – herunder anvendelse af sociale medier og konkurrencer mv. i markedsføringsregi. Hun betegner sig selv som fremadrettet, iderig og som en person der ikke bange for at prøve nye veje. I 2013 var hun også blandt grundlæggerne af en lystfiskerforening for kvinder ved navn ”Pink Ladies fiskerne fra Nebel Sø”
– Jeg glæder mig til at kaste mig i selen for en videreudvikling af Put & Take søernes brancheforening, siger hun. – Efter en periode med stilstand, gennemførte foreningen i 2019 omstruktureringer i organisationen – bl.a. ved tilknytning af professionel rådgivningsbistand – og i foreningens prioritering af såkaldte mærkesager, så vi i dag er klar til at tage fat på en langt mere professionel interessevaretagelse, netværksarbejde, og markedsføringsarbejde for vores medlemmer. Jeg glæder mig særligt til, at Danske Ørredsøer fremover vil kunne blive branchens fælles talerør i sager som f.eks. udvikling af dansk lystfisketurisme samt høringer i forbindelse med brancherelevant lovgivning, uddyber Gitte Moelsby.
I mange år har det været andre lystfiskeforeninger som i mere eller mindre grad har ageret interessevaretagere på vegne af hele lystfiskerbranchen – inkl. fiskesøerne. I fremtiden ønsker Danske Ørredsøer selv at repræsentere fiskesøerne, så branchen ikke bliver overset eller glemt, i sager hvor regeringen ønsker at inddrage lystfiskererhvervet i planer om f.eks. fremme af lystfiskerturisme overfor både danske og udenlandske turister eller fritidsfolk.
Samme dag som Danske Ørredsøers bestyrelse valgte Gitte Moelsby til formand, blev den øvrige bestyrelse konstitueret med bestyrelsesmedlemmer fra det meste af landet. Bestyrelsens sammensætning er som følger:
Formand Gitte Moelsby – Nebel Sø Put & Take, Esbjerg
Næstformand Niels Jensen – Fiskegården, Hvalpsund
Kasserer Ketty Godt, Vrads Put & Take, Vra
HP’s Fiskesø, Spøttrup nær Skive
Heinrich Hermansen, Herning Fiskepark, Herning
– I Danske Ørredsøers bestyrelse vil vi nu arbejde målrettet for at gøre brancheforeningen attraktiv også for nye medlemmer, så foreningens gennemslagskraft i forbindelse med vores mærkesager kan blive stærkest mulig, beretter Gitte Moelsby. – Vi vil også gøre foreningen mere kendt og attraktiv som samarbejdspartner for andre danske interesseorganisationer – f.eks. i forbindelse med turisterhvervets løbende udvikling af de til turismen tilknyttede oplevelseserhverv – herunder outdoor-branchen.
Det anslås at mere end 30 % af al dansk lystfiskeri finder sted i de danske Put & Take søer, og at langt hovedparten af alle førstegangs-lystfiskere – ikke mindst bandt børn og unge – fanger deres første fisk i en Put & Take sø.
Alene i Esbjerg-området anslås der at være omkring 30 put and take søer. Og på landsplan er antallet op mod 300 fiskesøer. Det anslås at mere end 400.000 lystfiskere fra ind- og udland indløser fiskekort ved en dansk Put & Take sø hvert år.
Danske Ørredsøer
Foreningen Danske Ørredsøer – i daglig tale kaldet ”Danske Ørredsøer”- organiserer en større gruppe af landets lystfiskersøer (også kaldet ”Put & Take-søer”). Søerne udgør en let tilgængelig natur- og lystfiskeoplevelse for danskere og udlændinge, der ønsker at investere et par timer i naturen på at fange sin egen aftensmad. Mange børn og unge får deres første fangstoplevelse ved en af de danske fiskesøer. Og fiskesøerne udgør en spændende udflugtsmulighed for turister i ferielandet.
Foreningen Danske Ørredsøer blev grundlagt i 1994 og består af privatejede ørredsøer fordelt over hele landet. Foreningens formål er blandt andet at:
– virke for at fremme og udvikle lystfiskersøer
– at deltage i informationsvirksomhed og formidlingsmæssige aktiviteter til gavn for sports- og lystfiskeri
– at rådgive virksomheder og myndigheder om anlæg og drift af lystfiskersøer.
– at arbejde for at flere herboende og udlændinge (særlig fokus på børn/unge, familier og ældre) får mulighed for og interesse i at udøve lystfiskeri i den fri natur – herunder særligt i danske ørredsøer.
Danske Ørredsøer hjemmeside – link: www.dansee.dk
Facebook: Dansee-De-Danske-Ørredsøer
Put and Take fiskeri er altid hyggeligt – både for begyndere og de mere garvede lystfiskere.
Hvorfor put and take?
Ideen er med put and take søer er, at besøgende med få timer til deres rådighed vil have høj sandsynlighed for fangst, når den sparsomme fritid skal udnyttes optimalt – for manges vedkommende et par timer lørdag eftermiddag eller i ferierne. Fiskesøernes brugere peger bl.a. på følgende begrundelser for deres valg af denne fritidsbeskæftigelse:
- En dejlig fritidsbeskæftigelse i pagt med naturen – væk fra hverdagen
- En fælles familieoplevelse for både far, mor og børn
- En dejlig afstressende fritidsbeskæftigelse
- En skøn lystfiskeroplevelse med rimelig sandsynlighed for bid i den tid der er til rådighed
- En naturoplevelse med indbygget mulighed for at få en sund råvare med hjem til aftensmaden
Hos medlemmerne af Danske Ørredsøer stilles der minimumskrav til søernes serviceydelser, så forbrugerne dermed sikres et højt niveau ved besøg hos en fiskesø, som er medlem af foreningen.
Der findes i dag godt 300 fiskesøer spredt ud over hele landet. Og flertallet af søerne er godt besøgt, særligt i sommerhalvåret fra påske til og med efterårsferien. De fleste søer holder åbent året rundt, og flere af søerne oplever endda pæne besøgstal – også i vinterhalvåret. Søerne har forskellige målgrupper alt efter de tilbudte faciliteter, søernes beliggenhed og fiskene, som udsættes i søerne.
Hvem besøger ørredsøerne?
De besøgende hos landets Put & Take søer kan deles op i en række forskellige grupper:
- Familier med børn på hyggetur (mange børn fanger deres første fangst netop i disse søer)
- Turister, som ønsker en spændende naturoplevelse med rimelig sikker fangstgaranti
- Grupper, som ønsker en spændende fællesoplevelse i naturen (typisk skoler, spejdere, arbejdskolleger etc.)
- Sportsfiskere, der lige vil ”pudse teknikken af”, før sæsonen skydes i gang ved landets vandløb
Når man vælger at fiske ved en fiskesø, skal der ikke betales fisketegn til det offentlige, som ellers er lovpligtigt før fiskeri ved hovedparten af landets naturlige vandløb og søer. Ved fiskesøerne betales ved indgangen til søen for det antal timer, man ønsker at fiske i den pågældende dag. Og så er muligheden for fangst for hygge-lystfiskere normalt langt større her end ved de almindelige vandløb og søer.
jun 21, 2020 | Artikler, Medefiskeri
Suderfiskeriet byder på masser af spændende udfordringer og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Følg med Daniel Skovly til sudersøen.
AF DANIEL STORMLY
Varme, sol, fuglekvidren og masser af farver efter den døde vinter. Dufte, der er savnet, rammer dig fra den ene dag til den anden, som en mur midt i ansigtet – efterfulgt af en bølge af nydelse og velvære gennem kroppen, når du trasker morgentræt afsted på vej mod søen.
Sommeren er kommet! For mit vedkommende betyder det blandt andet, at det er tid til at smide nogle fredfisketure ind imellem rovfisketurene, når jeg er hjemme i Danmark, og ikke er på fiskerejser. Men Covid-19 har som for så mange andre også i mit tilfælde, sat en stopper for alt for mange planer og rejser. Men – det har bare betydet rigtig meget ekstra tid til fiskeeventyr herhjemme.
Jeg ringer derfor til én af mine kammerater, som jeg hovedsageligt fisker fredfisk med, og hører om det ikke er på tide at strikke en tur sammen. Enigheden er urokkelig, datoen bliver sat, og vi aftaler, hvor slaget skal stå. Planen er at fiske i ét vand, som vi begge bruger en del tid på, på grund af dets mange muligheder og ikke mindst indholdet af fisk, der kan holde enhver specimenfisker søvnløs om natten! Og det er denne søvnløshed, der efter min mening er grundstenen til en stor del af mit eget drive: Arbejdet og tiden, du er villig til at lægge i det. Kilometerne du er klar til at køre, afstanden du er klar til at rejse, og tanken om hvad der ellers lurer under overfladen. Jagten på kicket, drømmene, eventyrerne. De uendelige tanker og ønsket om at opleve den dag, hvor det vil lykkedes at få fisken du tænker på i dine hænder. Dette er bogstaveligt livets reneste form efter mit hjerte – og heldigvis også mange andres.
Det er selvfølgelig også disse drømme, der på denne alt for tidlige morgen får mig til at fare op som besat for at slukke alarmen på mobilen, og gå direkte i gang med morgenmaden – nærmest sovende. Intet slår æg, pølser, og friskpresset appelsinjuice, når man skal have en god start på dagen! Køleskabet bliver som altid tømt ned i køletasken inden afgang, hvorefter den morgenkolde bil triller afsted ud i mørket, mens jeg lige tænker alt igennem én sidste gang, så jeg ikke glemmer noget. Den ypperste form for dovenskab er jo at gøre tingene rigtigt første gang, som den gamle altid sagde! Som i de fleste tilfælde bruges køreturen til vandet på at vågne og tænke lidt ekstra over turens plan – samt overveje om éns plads overhovedet er ledig! Thats the game.
Fremme ved søen
Bilen bliver parkeret på det nærmeste lovlige sted, og det er ikke altid lige nemt at finde et sted, hvor bilen bare kan holde problemfrit. Trolly’en bliver læsset til bristepunktet, så turen kun skal vades én gang, hvorefter jeg går mod pladsen. Heldigvis er pladsen ledig, og så skal der arbejdes! Jeg får slået min brolly op under et træ, men venter med at kaste taklerne ud, da min kammerat ikke er dukket op. Det viser sig så, at han bliver en halv dags tid forsinket på grund af overarbejde, og så må jeg jo i gang med stængerne! Af ren venskabelig respekt har jeg besluttet ikke at lægge mig i nærheden af, hvor jeg ved min kammerat fisker for tiden, så vi bliver enige om, at jeg kan lægge to karpestænger på spots ude i suppen, og to suderstænger langs kanterne, så han selv har masser af plads til sine uberørte spots, når han ankommer.
Jeg får flere flotte karper i løbet af morgenen med et par seriøse drøn imellem! Det éne karpetakel bliver smidt på en overgang fra hård til blød bund ude midt i ingenting, langt fra land, og den anden på kanten af ét muslingebælte ikke langt derfra. Begge takler har bare fået en lille smule foder omkring, da karperne, som er næsten dobbelt så gamle som jeg selv, er så snu, at de ofte går i en stor bue udenom kæmpestore fodringer, fordi de tidligere er gået i fælden i utallige gange gennem livet.
Det ene sudertakel bliver smidt på total sumpet bund tæt på en oversvømmet gammel rådden siv rodnetskant, der rejser sig fra over en meter vand til en halv meter ind mod land. Det andet bliver smidt klods op ad en stor sivskov med blød bund overalt, men i ét hul på tre kvadratmeter med hård bund, der er én halv meter dybere end alt det andet. Selv kanterne til hullet er ren blød mudder.
Bidmelderne får lige et sidste tjek.
Disse takler får ikke for lidt foder, da der ofte skal en del til at stoppe en suderflok efter mine erfaringer. Fælderne er sat, bidmelderne og receiver tændt, og karperne fortsætter med at springe på to af min kammerats spots. Fiskefeberen gør den i forvejen varme sol nærmest ulidelig! Men heldigvis kan jeg høre makkeren komme rullende med sin trolly godt svedig og frustreret over forsinkelsen. Han er hurtig til at hive nogle dugkolde op af køletasken, så man kan lidt igen, som man siger. Hans camp bliver sat op, hans fælder lagt og så er det på tide at sætte sig ved siden af hinanden og kigge udover vandet. Timerne går med skålen, godt humør, kammeratskab og en evig snak om alt og ingenting, imens endnu en smuk rødlig solnedgang blev oplevet ved vandet med fuglesang, inden det er sengetid.
Fugl eller hug?
Den varme nat forløber stille – i hvert fald i forhold til fisk! Men fugle er der nok af… Klokken cirka halv fem om morgenen river min receiver mig ud af min bedchair med et halvhjertet run fra suderstangen i hullet nær sivskoven. Jeg når ikke én gang at få mine waders på, der ellers står klar, så de er lige til at hoppe i. Det viser sig så at være én blishøne, hvilket jeg konstaterer, da bibberiet stopper på vej hen mod stængerne, hvorefter fuglen kommer op. Satans! Den situation kender de fleste.
Jeg beslutter mig så for at gå tilbage til brolly’en efter at have fået blishønen til at smutte med lidt klassiske armbevægelser og “slange hvæs lignende” lyde. Jeg tager mine waders på, inden jeg skal til at lægge stangen om, da vandet er jævnt morgen koldt! Men – jeg når kun lige at trække den ene waders støvle på, da scenariet gentager sig: Tre sekunders bipperi efterfulgt af stilhed. Da jeg denne gang kommer helt ud til stangen med waders på, ser jeg så ikke nogen fugl, men en koncentreret bobbelsky midt i hullet, hvor jeg fisker. Idet jeg retter blikket mod min stangspids, bukker stangen langsomt men sikkert til venstre over mod spottet, hvor jeg lynhurtigt får løftet stangen og spændt bremsen samt lagt pres på.
Fast fisk!
Min kammerat får søvnigt fremstammet inde fra sin bivy, om der er fisk på. Jeg svarer ikke lige dér, da jeg med det samme kan mærke, at linen som ventet sidder fast i kanten på det bløde hul, hvori linen har skåret sig ned. Jeg kan ikke en gang mærke fiskens bevægelser, og beslutter mig lynhurtigt for at slippe presset på fisken og mudderet. I samme sekund bliver der dog trukket line den anden vej, og med et svup river linen sig fri med fiskens egen kraft, hvorefter stangen bukker sammen. Fighten kan begynde, og suderen arbejder sig ud i suppen. Først her råber jeg tilbage til min kammerat, at der er fast fisk!
Inden jeg får stoppet fisken, når jeg lige akkurat at blive i tvivl, om det kunne være en karpe med den fart fisken har på, men jeg kan godt mærke på den måde den alligevel følger lidt med, at det nok er en god suder. Det meste af fighten foregår faktisk lige foran mig, da fisken ikke rigtig svømmer så meget væk, men til gengæld voldsomt nedad med hvirvler i overfladen på omkring en kvadratmeter.
Makkeren er i mellemtiden kommet over og rækker mig nettet ind over mudderet imellem os. Fisken vil efter små otte forsøg ikke helt op til overfladen, og i takt med, at jeg begynder at blive overbevist om, at det nok ikke er en helt lille suder, får makkeren mumlet bagfra, at det ser ud til at være en god fisk. Da fisken viser ryggen første gang, kommer beviset på, at det er en rigtig fin suder. Jeg har aftenen før snakket om, at jeg efter at have fået en stor karpe, godt snart kunne tænke mig ét jern af en suder derfra, så jeg kan kun være godt tilfreds nu.
Et fantastisk væsen
Lige præcis, da solstrålerne dukker op over trætoppene på den anden side, misser jeg det første netningsforsøg, da fisken bare eksploderer ved nettets tilstedeværelse, og går skråt udad igen. Jeg får vendt fisken rundt, og denne gang glider den over netrammen! Makkeren og jeg kigger hinanden i øjnene, idet jeg løfter fisken op af vandet i netrammen: – SÅDAN!! Fisken bliver lagt på den våde måtte, og idet vi får pakket den ud af nettet, viser den smukkeste fejlfrie suderhun sig for os, og den er perfekt kroget i undermunden. – Endelig en god suder fra dette vand, tænker jeg.
Vi ser med det samme, at hun lige har smidt rognen, men den trækker stadig vægten ned på 3650 gram, når den våde vejepose er trukket fra. Vi får taget et par hurtige billeder med trætte sammenknebne øjne i morgensolen, imens smilet, bakket op af mine ubørstede tænder, er svært at holde tilbage. Jeg nyder hvert sekund af den korte tid med fisken på land. Jeg har altid syntes, at der er noget magisk over suderen; de ildrøde øjne, det gyldne skær i den mørke fisk, finnernes form, og skællene, der er så fine, at de nærmest ikke kan mærkes. Og så er der selvfølgelig den enorme styrke, de besidder – størrelsen taget i betragtning! Et fantastisk væsen.
Catch & release
Da jeg sætter mig på knæ i den mudrede vandkant med fisken i favnen klar til genudsætning, bliver jeg som altid gennemstrømmet af følelser. Og det er de følelser, som man kun får sådan her. De følelser man bliver ved med at jage og som gør, at man bliver ved med at kæmpe sig fremad, når det gør ondt, og fiskeriet er lort. Det er svært at beskrive, hvad følelserne helt præcist er eller består af, og det er nok forskelligt fra person til person, hvad man får ud af at kæmpe sig frem til en target fish.
Lige meget hvor jeg er i verden, og hvad jeg jager, bliver jeg, når det lykkes, altid ramt af følelserne af at leve i nuet, at opnå drømme, samt være ét med naturen og universet, som det er skabt. Adrenalin kicket, det at dele mindeværdige øjeblikke med ligesindede eller folk man holder af – og tilfredsstillelsen af at have kæmpet sig frem til noget i en verden man ikke kan se eller er herre over – det er bare fantastisk. Og alligevel er dette nok ikke engang halvdelen af følelserne man oplever, hvis man rigtig skal mærke efter. I hvert fald kan disse følelser ikke erstattes af noget andet – og især er det en helt speciel følelse, når man i stilhed ser en fantastisk fisk svømme tilbage gennem vandet i morgensolens skær. Præcis som det sker denne morgen.
jun 20, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri
Uanset hvor sommerferien går hen i Danmark, er kysten og dens havørreder aldrig langt væk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har samlet et slæng af Danmarks dygtigste kystfiskere, som serverer en perlerække af gode havørredpladser til sommervarmen.
AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: TUE BLAXEKJÆR; LARS LAURSEN OG PTIVATE
SOMMERFISKERI EFTER HAVØRREDER forbindes for manges vedkommende med natfiskeri, men der er dog pladser, som sagtens kan fiskes både morgen, middag og aften – selv på den varmeste sommerdag. Fælles for alle pladser, vi serverer på et sølvfad i denne artikel er, at de kan fiskes i alle døgnets lyse timer – såfremt forholdene er til det.
En god hovedregel til sommerens kystfiskeri efter havørred er at fiske på pladser, hvor det meget varme overfladevand bliver trukket til havs af enten vind eller strøm. Derudover er dagfiskeriet normalt bedst på dage med regn og skyer. Såfremt det er muligt, er enten morgen eller aftenfiskeriet at foretrække set ud fra et fangstmæssigt perspektiv. I de tidlige morgentimer er det kystnære vand altid et par grader koldere end det vil være midt på dagen, hvilket havørreden udnytter til sine kystnærer ædetogter.
Et trick til at finde ud af hvordan vind og strøm påvirker den kystnære vandtemperatur er, at bruge www.fcoo.dk. Her kan man via et kort se, hvordan vandets overfladetemperatur forventes at ændre sig time for time.
Sommer ved de danske havørredkyster kan være enormt produktivt. Mange af de større fisk begynder i denne periode at trække mod åerne, og hvis man er heldig kan man rende ind i en stime med mange og store fisk.
REVET VED HIRTSHALS FYR er en meget spændende sommerplads på den nordjyske vestkyst. Martin Andersen, som stammer fra Himmerland, men nu er bosat ikke langt fra Mariager Fjord, mestrer både spinne og fluestangen langs kysterne, og han har lige netop denne plads meget kær. Ud over havørred er her også gode muligheder for at fange andre spændende arter som makrel og bars.
– Selve revet strækker sig over flere kilometer fra Hirtshals Havn og sydover til Feriecenter Fyrklit, fortæller han. – Hele strækket består af store sten, leopardbund, dybe huller og en del mindre rev, og der kan parkeres ved fyret eller lige nord for campingpladsen. Pladsen kan fiskes i svag vind – uanset vindretningen, men en østlig vind er at foretrække. Såfremt vinden kommer fra vest eller nord, skal der ikke megen vind til, før pladsen ikke kan fiskes.
Man skal ligeledes under fiskeri i waders være opmærksom på de store dønninger, som hurtigfærgen fra Hirtshals laver. Lige nedenfor fyret ved Hirtshals er der en fin strækning, som ofte holder fisk. Havørreden er som oftest at finde på hele revet, og de kan fanges døgnet rundt. Fiskeriet efter makrel er bedst i de tidlige morgentimer samt i dagens sidste lys. Barsen er på pladsen fra juni til november, og den fanges på samme grej som havørreden. Martin anbefaler fiskeri med tobisimitationer – uanset om der er tale om blink eller fluer, og de må meget gerne fiskes med fart på.
En smuk blankfisk fra det sydøstlige hjørne af Møn, som er et af Tue Blaxekjærs favoritspots, når der skal blankfisk på land.
KATBJERG ODDE I MARIAGER FJORD er endnu en spændende og alsidig sommerplads, som Martin holder af at fiske. Her er der dybt og friskt vand mod nord og nordvest. Der kan parkeres tæt på vandet på den dertil indrettede P-plads. Kør til Katbjerg og fortsæt mod vandet af Katbjerg Oddevej.
– Der kan fiskes traditionelt med spin og flue på den nordlige del af pladsen ind mod Hobro, fortsætter han. – Mod øst kommer en lavvandet bugt, hvor der kan bedrives sightfishing.
Her trækker fiskene rundt på det lave vand for at spise kutlinger og rejer. Når fisken kommer ind på det lave vand for at æde, kan de ofte spottes på den bule de laver i overfladen. Fiskene følger tit den samme rute, og der kan fiskes til dem flere gange, hvis de ikke skræmmes.
Ifølge Martin er sightfishing et fantastisk fiskeri, som muligvis ikke er det mest givende, men meget spændende. Hvis det er sightfiskeriet, man vil prøve, så skal der helst være stille vejr, ellers kan pladsen fiskes i stort set al salgs vejr.
Martin anbefaler forskellige reje og kutlingefluer. Til sightfiskeriet efter havørred over det lave vand skal der bruges fluer, som ikke er alt for belastede. På spinnesiden anbefaler Martin blink i naturlige farvervandet. Spinneren kan nogle dage være det hemmelige våben, der skal til for at overliste fjordens havørreder. Der findes desuden mange lignende pladser rundt om i Mariager Fjord, så man kan sagtens findes sit eget hotspot, såfremt man er lidt opsøgende i sit fiskeri, slutter han.
Martin Andersen som normalt slår sine folder i det nordjyske, er en alsidig og dygtig havørredfisker. Her ses han med en fin havørred fra Sverige.
LINDEHOVED FYR PÅ FYNSKE HELNÆS er ifølge Jesper Lindquist Andersen fra Go-Fishing på Fyn, et af Fyns helt store hotspots, når talen falder på grov havørred. Jesper er en sublim fluefisker og fluebinder som hvert år bruger hundredevis af timer på de fynske kyster i jagten på trofæfisken.
– For at nå til pladsen, parkeres der ved fyret for enden af Lindehovedvej, fortæller han. – Fra fyret skal der fiskes mod højre, hvor det dybe vand kommer tæt på kysten. Er man alene på pladsen en tidlig morgen eller sommeraften, kan der bruges en rum tid på at fiske strækket ud mod den første lille pynt, som man møder. Pynten, som ikke er til at tage fejl af, ligger ca. 200 meter fra P-pladsen og udmærker sig ved den store sten, som ligger i vandkanten.
Dette er strækkets absolutte hotspot, og er du først på denne plads, er chancen for fisk stor. Vig derfor ikke pladsen for andre lystfiskere, men fisk den i den gyldne time i dagens første eller sidste lys. Her trækker havørreden helt ind mod land. Fiskes der længere ind i mørket, eller er der allerede andre lystfiskere på spottet, kan man med fordel fortsætte fiskeriet yderligere om mod højre, hvor det dybe vand flader lidt ud; et stræk som om sommeren bestemt også holder fisk.
Pladsen fisker bedst morgen og aften i sommermånederne, men rammer man dage med lettere pålandsvind, kan man finde fisk dagen igennem. Vær dog opmærksom på, at kraftig vind fra syd eller vest hurtigt giver grumset vand. Vandet klarer heldigvis hurtigt op igen. Er man første mand på spottet, efter at vinden har lagt sig, er chancen for grov sommerørred bestemt til stede.
Jesper Lindquist Andersen med en fin fluefanget fynsk havørred. Havørreder som denne hænger ikke på træerne, men med flid, tålmodighed og en god portion held er det måske dig næste gang…
Pladsen er velegnet til både fluefiskeren og spinnefiskeren. Fluefiskeren har sine fordele, da havørreden trækker helt kystnært her. Og spinnefiskeren kan med sit langtrækkende blink eller bombarda hente fiskene helt ude over den lækre vekslende bund som bare fortsætter og fortsætter derudaf.
Tobisfluer fisket med høj fart, eller mørke kutlingeimitationer fisket højt i vandet en sen sommeraften, vil kunne gøre udslaget for fluefiskeren. Spinnefiskeren vil med en langtrækkende gennemløber som fx D360 kunne fiske både langt fra kysten og højt i vandet med fart på og på den måde imitere nogle af de mange tobis, som havørreden jager på netop denne plads.
ELSEHOVED på østfyn er en anden klassiker, som altid holder fisk. Men det kan variere meget efter årstiden, hvor du finder fiskene på denne plads, fortsætter Jesper Lindquist, som giver her sit bud på hvordan, pladsen skal fiskes i årets varmeste måneder.
– Parker ved P-pladsen i skoven lidt nord for selve pynten, forklarer han. – Gå direkte langs stranden forbi sommerhusene og hen til den meget tiltalende pynt, hvor fiskeriet kan begynde. Her behøver man ikke at vade, da det dybe vand kommer tæt på land og havørreden ligeså. Der fiskes på selve pynten, som holder de fleste fisk. Pynten er nem at affiske for både spinne- og fluefiskere.
En smuk blankfisk er faldet for Snurrebassen, fisket på releasetakel – en giftig agn til sommerens, såvel som vinterens havørreder.
Der kan fiskes yderligere sydover 200-300 meter forbi det lille fyrtårn, hvor det dybe vand tæt på land stopper. Her vil det dog være mere udfordrende for fluefiskeren, da pladsen til bagkastet er begrænset. Kastene skal her koncentreres langs kysten, idet fiskene både tidlig morgen og aften trækker helt ind under land. På dage med kraftig strøm, kan man på denne plads opleve, at fiskene er til at få i tale selv i høj sol og badevandstemperaturer.
Pladsen kan tåle en del vind uden, at vandet bliver grumset. På dage med en god vind samler havørreden sig nogen gange i området ud for selve Elsehoved. Rammer man sådan en dag, kan havørreden fanges døgnet rundt. Tobisfluer fisket hurtigt over det dybe vand og lige foran de store sten, som strækker sig ud fra kysten på selve hovedet, kan være lig med succes. Men er havørrederne svære og vejret stille, kan man med fordel fiske små transparente rejeimitationer langsomt i små rappe indtag.
Spinnefiskeren kan her bruge langtrækkende blink på selve hovedet, men med fordel gå ned i blinkstørrelse og fiske mere kystnært syd på strækket til højre for pynten. På svære dage vil en lille flue, fisket som ophænger, kunne vende fiskeriet, slutter han.
KLINT I ODSHERRED er en af Vestsjællands absolutte toppladser i sommermånederne. Det var også den første plads, som røg ud af Henrik Reiter, da han fik til opgave at komme med to sjællandske top-sommerpladser. Henrik Reiter er havørredfisker med stort H, og hans foretrukne våben til havørreden er bombarda og flue.
– Der parkeres ved havnen i Klint, og der kan fiskes fra havnen og vestover, fortæller han. – Pladsen består af en række rev, som er omgivet af dybt vand. Både revene og de dybe stykker mellem revene kan holde fisk. Små 500 meter vest for havnen kommer der et område med et stort sandstykke, som på tre af siderne grænser op til mørk bund. Specielt tidlig morgen og hen under aften kan dette område holde mange fisk, som jæger tobis.
Henrik anbefaler lange og slanke gennemløbere som Bornholmerpilen eller Sømmet. Pladsen er også en god flueplads, og specielt på dage med en god vestenvind, hvor der er gang i strømmen, kan fluen virkelig være effektiv.
Henrik Reiter med en fin havørred fra Nøddebohuse – et af Nordsjællands utallige havørred hot-spots.
NØDDEBOHUSE finder du mellem Hundested og Liseleje. At dømme ud fra Henriks retorik, da han fortalte om pladsen, må der virkelig være noget at komme efter. – Der parkeres på den lille parkeringsplads på Nøddebovejen, fortæller han. – Til venstre for P-pladsen ligger der et stort rev. Ud for revet ligger endnu et rev. Området mellem de to rev er dybt, og der løber ofte en god strøm. Her er det meget vigtigt, at siderne af revet bliver affisket, inden der vades ud.
Ude på revet fiskes der udover rev nummer to. Specielt på indersiden af det yderste rev og i den dybe rende er der god chance for at kroge en ordentlig fisk. Ud over dette kan der fiskes østover mod Hald. 800 meter østover fra P-pladsen kan man fra kysten se et blåt sommerhus. I det område er der normalt et revlegennembrud. Området omkring revlegennembruddet er temmelig ofte et besøg værd. Endegrej som går højt i vandet er at fortrække, og det kan til tider godt betale sig at fiske det i jiggende bevægelser, slutter Henrik.
HØJERUP KIRKE PÅ STEVNS byder udover storslået natur også på et fantastisk sommerfiskeri.
Forfatteren har på denne plads en juliaften på små to timers fiskeri fanget ikke mindre end fem forskellige arter bestående af havørred, aborre, rimte, hornfisk og torsk. Det er dog havørreden, som oftest er at finde på pladsen.
Der parkeres på P-pladsen for enden af Højerup Bygade. Det skal lige nævnes, at det er betalingsparkering, så husk dankortet, hvis ikke det skal blive en meget lang nat på P-pladsen… Lige nedenfor trappen kan der til højre fiskes udover et område med flere store sten. Ellers foregår fiskeriet ofte nordover. I bugten, som ligger mellem nedgangen ved kirken og det store fremspring som kan ses nordpå, er der dybt vand med sten og spredt bevoksning. Specielt fiskeriet ved de forskellige fremspring på strækket kan være godt.
Artikelforfatter, Tue Blaxekjær og nevø med en flot havørred fra Østersøen. Det er fisk som denne, der får os til at trodse en grå og regnfuld sommerdag.
Om sommeren har jeg haft det bedste fiskeri i en kraftig vestenvind med nordgående strøm. Vinden trækker det varme overfladevand ud fra kysten, hvilket gør havørreden mere aktiv. Specielt dage, hvor det er overskyet med regn, er værd at satse på. Tobisimitationer såsom Sømmet eller Bornholmerpilen er gode blink men Kobberbassen eller en stor tobisfluer leverer også fisk.
SKILTEREVET PÅ MØN er en anden af mine favorit sommerpladser. Man parkerer ved for enden af
Fyrvej ved Møns Fyr. Selve skilterevet ligger lige til venstre for nedgangen til stranden. Ved højvande er det en god idé af affiske revet, inden der vades ud. Ved lavvande ligger store dele af revet tørlagt. Her kan det godt betale sig at affiske kanterne af revet. Der løber en god dyb rende på den nordlige side af skilterevet. Jeg har flere gange oplevet et godt sommerfluefiskeri på revets nordlige side.
Udover skilterevet er der mange andre gode rev i området. Står der nogen og fisker på det ene rev, ligger det næste ikke langt derfra – uanset hvilke retning man går i. Skilterevet er en god plads, uanset om man fisker med blink eller flue. Mine foretrukne gennemløbere til sommerfiskeriet på skilterevet er Snurrebassen i str. 4 samt Bornholmerpilen på 16 eller 24 gram. Normalt fisker jeg med grønne eller blå farver. På fluestangen fisker jeg normalt med en kobberbasse eller rejeflue.
SYDSPIDSEN PÅ GEDSER ODDE er Danmarks sydligste punkt, og det er tilmed et rigtigt havørredhotspot, der fisker helt forrygende om sommeren. Stefan Jensen fra Mertz Jagt og Fritid i Nykøbing Falster, har ikke så få sommerfisk på samvittigheden fra denne plads.
– Der parkeres på den store P-plads for enden af Gedser Fyrvej. Fiskeriet kan startes fra foden af trappen, som fører ned til stranden, hvorfra man skal fiskes sydover ned mod spidsen, afslører han. – Her er dybt vand helt ind under land, så waders er ikke nødvendige. Strækket ned mod spidsen består af dybt vand med skiftevis sand og sten grænsende op til et stort mørkt område, som bølger ind og ud fra kysten. På første del af strækket er det mørke område ca. 60 meter fra kysten, men godt 100 meter fra spidsen kommer det helt ind under land. Fisk udover det mørke område, idet havørreden ofte trækker på kanten mellem mørk og lys bund.
På selve spidsen kan der fiskes udover dybt vand og områder med store sten. Pladsen fisker bedst, såfremt der løber en god strøm ind fra sydøst. Her kan fiskes med både spinne- og fluestang. Gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen eller fluer som kobberbassen eller tungt belastede kutlingefluer er ofte lige netop det, der skal til, for at få en stor, sølvblank sommerørred i nettet, slutter han.
SKAL DU BRUGE EN FISKEGUIDE? Flere af de medvirkende i denne artikel er certificerede fiskeguides med en enorm viden om de områder, som de fisker og guider i.
Martin Andersen guider i Mariager Fjord og Vendsyssel. Han kan kontaktes på skerping@yahoo.com eller på tlf. 20 22 31 58.
Tue Blaxekjær guider på Møn og Falster, og kan kontaktes på tue@ifish.dk eller på tlf. 20 48 50 45.
Henrik Reiter guider på Sjællands Nordkyst samt Stevns, og kan kontaktes på henrik@ifish.dk eller på tlf. 29 92 15 29.
Jesper Lindquist Andersen guider på Fyn og kan kontaktes på jesper@go-fishing.dk eller på tlf. 66 12 15 00.
På kortet ser du alle de hotte sommerpladser, der er nævnt i teksten.
