maj 30, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Orm er en sikker vinder til havørred – sådan er det bare, og sådan vil det altid være.
Sommer, sol og sølvtøj på den lokale mole kan være både sjovt og effektivt. Og så er det en aktivitet, som hele familien kan deltage i. Her giver Tue Blaxekjær dig en serie gode tips til, hvordan molehavneørrederne skal fanges med medegrejet.
AF TUE BLAXEKJÆR
BLANDT KYSTFISKERE er det en almindelig opfattelse, at sommerfiskeri efter havørreder er lig med natfiskeri. Det er hændt mere end én gang, at jeg er kommen hjem ved ottetiden med morgenbrød til familien efter en nat på kysten.
Uanset, om nattens sats har været succesrigt eller ej, går man som oftest rundt som en zombie resten af dagen. Men der er dog råd for denne tilstand: Fisk om dagen – og fang store fisk! Selvom sommerens kystnære vand nogle steder runder 20 grader midt på dagen, er havørreden ikke langt væk. Specielt i områderne omkring havneanlæg, broer eller lange moler på den åbne kyst, er der stor chance for, at overliste et par blanke havørreder.
Man skal ikke mange meter ned i vandsøjlen, før vandtemperaturen falder så meget, at havørreden rent faktisk stortrives. Og det er her, at medefiskeriet kommer ind i billedet. En ting er, at det er hamrende effektivt, at fiske efter havørreder med levende agn, en anden ting er, at molefiskeri samtidig er en formfor fiskeri, hvor alle i familien kan deltage.
Der kan medefiskes efter havørred hele året
Medefiskeri efter havørred i havneområder hører ikke kun sommeren til. Man kan i løbet af vinteren og foråret opleve et ganske godt og til tider rent bonanzafiskeri her. I de kolde måneder trækker mange havørreder ind i forskellige havne og havneområder.
Specielt områder med ferskvandsudløb kan virke som en magnet på den vinterkolde havørred. Sluseholmen i København er et godt eksempel på et sted, hvor der hver vinter og forår fanges mange store havørreder under medefiskeri med orm eller rejer. Når jeg fisker efter havørreder fra forskellige havne eller moler, fisker jeg stort set altid med levende agn. Om jeg bruger tobis, små sild, rejer eller almindelige regnorm kommer helt an på, hvor jeg fisker, og hvad jeg har kunnet skaffe før turen eller kan fange det pågældende sted.
Ofte er min agntønde fyldt med rejer, som er fanget aftenen før turen. Hvis der er tobis eller små sild, hvor man fisker, er de meget nemme at fange. Til at fange tobis og småsild bruger jeg et tobisforfang, som er et sildeforfang med kroge i str. 14 eller mindre.
Fjordrejer er en agn få havørred kan modstå. Fisk dem på en bredgabet enkeltkrog monteret i halen.
Med rejer og flåd efter havørred
Levende rejer fisker jeg normalt under et stort penne- eller matchflåd, som skal belastes med cirka 8-12 gram. I modsætning til fiskeri med tobis, kan rejerne ikke svømme rundt med flåddet, og derfor bruger jeg aldrig større flåd end nødvendigt i forhold til kastelængde samt vind og vejr.
Flåddet monterer jeg som glidende på min hovedline med et flådstop øverst. Jeg bruger normalt et forfang af flourcarabon på ca. 60 cm i 0,26 mm. Til fiskeri med rejer bruger jeg enkeltkroge i str. 8. Rejen agner jeg på krogen ved at sætte krogspidsen gennem tredje led fra rejens hale. Når rejen sidder sådan på krogen, kan den stadig bevæge sig.
Levende tobis er en uovertruffen agn til flådfiskeri efter havørred.
Havørredfiskeri med levende tobis
Fiskeriet med levende tobis efter havørreder er lidt anderledes, så her veksler jeg mellem tre forskellige krogsæt. Det første takel består af to trekroge i str. 12. Det andet består kun af en enkeltkrog i str. 6-8 og det sidste består af én trekrog i str. 12. Normalt foretrækker jeg at bruge krogsættet med de to små trekroge. Min erfaring siger, at man med et dobbelt krogsæt kan give tilslag, så snart flåddet begynder at bevæge sig. Ved at give hurtigt tilslag undgår man, at kroge havørreden dybt. Er der mange hornfisk, hvor der fiskes, bruger jeg rigget med enkeltkrogen.
Her skal havørreden dog have tid til at sluge tobisen, før der skal gives tilslag. Agnspand og iltpumpe er nødvendig for at holde tobis og rejer i live, og den skal have en batteridrevet luftpumpe. Ofte fanger jeg både tobis og rejer dagen før, jeg skal bruge dem, og jeg har intet problem med at holde dem i live natten over. Når jeg opbevarer tobiserne hjemme, har jeg dem i en agntønde tilsluttet en almindelig akvarieluftpumpe. Tønden har jeg stående et køligt og mørkt sted.
Artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en flot havørred taget på den hæderkronede metode – bobleflåd og orm.
Havørred på orm & flåd
Orm er også en effektiv agn, og til dem bruger jeg samme rig som til fiskeri med levende rejer – dog med en krog i str. 6. Specielt i brakke områder kan almindelige regnorm være en super agn til havørrederne. Kan man ikke skaffe hverken levende tobis, sild eller rejer, så er regnormen altid et godt alternativ. I saltvand holder regnormen dog ikke meget mere end et par minutter, før den bliver hvid og slatten.
Flådfiskeri er af mange forbundet med dovent og inaktivt fiskeri. Dette kan til dels også være rigtigt, men den »dovne« flådfisker fanger også derefter. Hvis man under flådfiskeri efter havørreder er lige så aktiv og opmærksom, som man er under både flue og spinnefiskeri, opdages det hurtigt, hvor effektivt og underholdende en form for fiskeri det er. Der gælder de samme regler under medefiskeri med levende agn, som når man fisker med blink eller flue. Agnen skal placeres i det område, hvor fisken trækker eller opholder sig.
Det betyder i praksis, at man ofte må rulle ind og kaste ud igen og igen, for at agnen fisker effektivt. På nogle pladser gør vind og strømforhold sit for at modarbejde en, hvilket betyder, at man konstant skal stramme linen op. Hvis man bare lader flåddet drive med strømmen uden hensyn til løslinen, så når man ikke at give tilslag, når fisken hugger. Andre gange sætter løslinen sig fast i sten eller selve boldværket. Dette koster hurtigt både fisk, flåd og line. Specielt under fiskerimed levende rejer er det meget vigtigt at give tilslag, så snart flåddet dykker eller »vandrer «, da havørreden har en tendens til at spytte rejen ud igen kort efter den har taget den.
Et udvalg af det mest nødvendige grej til havørredmede. Du behøver svirvler, splithagl og kroge – samt selvfølgelige flåd. Her ser du både de klassiske
bobleflåd samt et par antenneflåd, der er perfekte til de situationer, hvor fiskene hugger forsigtigt. Antenneflåddene fiskes med linen under vandet og
antennens farvede top stikkende op over vandet.
Fiskeri efter havørred med glideflåd
I havneområder, hvor dybden overstiger tre meter, er det en god idé at rigge flåddet, så det kan justeres i dybden. Mit foretrukne takel er et simpelt glidetakel, som laves på følgende måde: Start med at binde en powergum stopknude på hovedlinen. Hvis man ikke har noget powergum, kan et almindeligt flådstop også bruges. Efter stopknuden køres en lille perle på hovedlinen.
Perlen skal akkurat være så stor, at flåddet ikke kan glide ned over den. Herefter sættes glideflåddet på hovedlinen, hvorefter der sættes en plastikperle efterfulgt af kuglebly og til slut en plastikperle mere. Den sidste plastikperle beskytter knuden, hvori jeg binder en lille svirvel eller rigring. Krogtaklet bindes i svirvlen. Grunden til jeg benytter et glidetakel, når jeg flådfisker er, at det er meget forskelligt, hvor i vandsøjlen havørreden skal findes. Nogle dage jager havørreden lige under overfladen, og andre dage skal den findes langt nede i vandsøjlen. Og med glideflåddet er det superlet at justere fiskedybden blot ved at skubbe flådstop eller powergum stopknude op- eller ned ad linen.
Sidste sommer fiskede jeg efter makrel og havørred i Helsingør ved opmarchsbåsene. Selvom jeg kom meget tidligt, var der allerede mange fiskere på pladsen. Andre fiskere kan faktisk være en stor hjælp til at finde ud af, hvor i vandsøjlen fiskene opholder sig. Efter at have snakket med et par af de andre lystfiskere, dannede jeg mig et billede af, hvor i vandsøjlen fiskene var. De fleste fiskede ikke mere end tremeter nede. De havde hverken fanget makrel eller havørred, men derimod hornfisk. En enkelt fiskede cirka seks meter nede. Han havde fanget et par makrel og mistet en enkelt havørred. Havde jeg ikke spurgt dem, som allerede var i gang med fiskeriet, skulle jeg selv i gangmed at finde ud af, hvor dybt fiskene stod den pågældende dag. I løbet af et par timer fangede jeg fire havørreder og en håndfuld makrel.
Når jeg selv skal finde ud af, hvor dybt fiskene står, justerer jeg dybden med cirka en meter efter hvert femte til tiende kast alt afhængigt af, hvor længe jeg kan fiske i hvert kast.
Når der medes er der god chance for fine bifangster – som fx denne flotte molemakrel.
Grej til flådfiskeri efter havørred
Når man fisker med flåd efter havørreder i havneområder, moler og kajanlæg, kan stort set alle almindelige spinnestænger bruges. Om jeg fisker med en stang på 13 eller 9 fod kommer helt an på vind og vejr, og ikke mindst hvordan pladsen kan fiskes. Til pladser, hvor det er vigtigt, at linen kan holdes fri fra sten langs molekanten, bruger jeg normalt stænger på 11 til 13 fod. Fisker jeg i områder, hvor der ikke skal tages højde for sten og andre forhindringer, bruger jeg stænger fra 8 til 10 fod.
Kastevægten på de stænger jeg bruger varierer fra 10 til 60 gram. Jeg bruger fastspolehjul til det lettere fiskeri og multiplikatorhjul til det tungere samt fletline i 0,12 mm på fastspolehjulene og mono på multihjulet. Alt i alt er molemede ret ukompliceret – så det er bare med at komme ud og opleve den danske havørredsommer i de mange idylliske havne landet rundt.
Fisk opsøgende efter havørrederne
Molefiskeri efter havørred er som almindeligt kystfiskeri: Fiskene skal findes. Det kan derfor godt betale sig at flytte plads, hvis man ikke har haft kontakt til havørred i løbet af en times tid. Nogle gange er det nok at bevæge sig 100 meter. Andre gange bliver man nødt til at finde en helt anden mole eller havn at fiske fra.
En rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor dybt der er i det område, man fiskeri i, er at se på et søkort. Udover, at man kan se dybden, kan man samtidig få et godt overblik over, hvor der er sejlrender, skrænter eller sågar rev og knolde, som hæver sig op fra havbunden indenfor kastelængde fra molen. Havørreden trækker helt op af skrænterne til en sejlrende eller for den sags skyld helt op af boldværket eller stensætningen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2014
maj 21, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Video
Størfiskeri er super sjovt – og det er en af de letteste former for fiskeri, hvor man med lidt øvelse kan få masser af tunge hug og vilde fights med fisk over 10-30 kilo – helt op til 100 kilo. I denne video forklarer Christian Lang Jensen, hvordan han bedriver fiskeriet – og undervejs får du masser af praktiske tips til, hvad der skal til for at få succes ved størvandet. Filmen er optaget ved Blue Rock på Fyn.
Se videoen her på Fisk & fris Youtube
maj 19, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser
Halvanden times sejlads fra Frederikshavn finder du en ø, der har noget af Danmarks smukkeste og mest artsrige fiskevand. Læsø er for alle lystfiskere. Hvad enten du er hardcore fluefisker på jagt efter havørred eller er med børnefamilien på ferie og gerne vil hygge med fiskeriet – så har Læsø rige muligheder.
AF BO TROELSEN
SOLEN SKINNER fra en blå skyfri himmel. Det er en dejlig solfyldt eftermiddag i august, da jeg, sammen med min gamle fiskekammerat Jan, sidder ombord på Læsøfærgen og nyder dagens ret – en gang stegt flæsk med persillesauce.
Vi lægger planer for de næste dage, som skal gå med at gennemfiske denne smukke perle af en ø ude i Kattegat. I takt med, at Læsø toner frem i horisonten i eftermiddagssolens stråler, stiger forventningerne til et par dages fiskeri på den unikke og gæstfrie ø. Så snart færgen har lagt til land, kører vi direkte op til Læsø Camping og Hytteby, hvor vi efter en snak med det hyggelige værtspar, får nøglen til vores lækre luksushytte udleveret. Vi får lynhurtigt pakket ud og rigget stængerne til – og så står den ellers på aftenfiskeri fra Vesterø Havnemole.
Vi er ikke alene, da vi ankommer til molen på Vesterø Havn, men det er kun hyggeligt at få en snak og lidt tips fra de andre lystfiskere på molen. Vi har rigget til med børsteorm under et flåd og dette kaster en del hornfisk, fjæsinger og en enkelt fin havørred af sig. Der bliver også taget en enkelt makrel af en anden fisker, men det bliver desværre en af de få, vi får at se i denne weekend.
Den prægtige spisefisk pighvar, er talrigt repræsenteret i farvandet rundtom Læsø.
Masser af fiskemuligheder på Læsø
Få steder i Danmark findes der så righoldige fiskemuligheder samlet på et sted, som på Læsø. Havet byder på et væld af arter, og øen rundt er der altid mulighed for at finde en plads, som kan fiskes, uanset vindretning. Den smukke natur gør bestemt heller ikke fiskeoplevelsen ringere. Hvad enten man er til flue, spin eller surfcasting, er der fremragende muligheder for dette på Læsø.
Fisker du på den nordlige strækning fra Vesterø til Bløden Hale, vil du opleve, at der er flere rigtig gode steder at fange fladfisk så som rødspætter, tunger, og pighvar. Desuden er der gode muligheder for havørreder, multer og havbars. Fiskeriet efter havørred dyrkes fra det tidlige forår og frem til efteråret.
På selve molerne ved Læsøs havne bliver der hvert år fanget makreller, fjæsing, hornfisk, havørred samt multer, der trækker rundt inden- og uden for havnebassinet. Multerne træffes fra først på sommeren og frem til efteråret. Havbarsen skal findes på steder med store stenformationer som moler og stenrev. Makrellen dukker i slutningen af juli op i store stimer. De kan under gunstige forhold fanges fra molerne, men de største fangster gøres fra turbåden Seadog, som arrangerer regulære makrelture for hele familien.
Om sommeren skal man være opmærksom på, at man deler nogle af fiskepladserne med badegæster, men med de mange fine pladser, burde der være plads til alle. Desuden er de mange lavvandede områder i farvandet omkring Læsø en vigtig raste- og yngleplads for mange vandfuglearter. Netop af denne årsag er dele af Læsø udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Så vær opmærksom på fredningsbestemmelserne for visse af områderne og respekter dem.
Læsø byder på fornemt havørredfiskeri langs hele den nordlige side af øen.
Havørred på nordsiden af Læsø
Det bedste havørredfiskeri finder du på nordsiden af øen, der er mest interessant for lystfiskere, da hele den sydlige del af øen nærmest er en ren lavvandet sandørken. Selvom nordsiden byder på mange gode fiskepladser, så lad det være sagt med det samme. Der skal bestemt arbejdes for sagen, og fisker du på Læsø for første gang, skal du væbne dig med tålmodighed. Det kræver som alt andet fiskevand et vist kendskab til pladserne, før du for alvor får rigtig gang i fangsterne.
Danzigman er odden, der ligger øst for Østerby Havn. Her finder du et rigtig godt stenrev, som især på vestsiden, er en rigtig fin havørredplads. Hvis heldet er med dig, kan du også få en havbars med som sidegevinst. Pladsen er desuden kendt for et fint pighvarfiskeri, men vær opmærksom på, at Danzigman er meget vindfølsom, så den kan på visse dage være noget af en udfordring for især fluefiskere.
Horneks Odde er nok en af de mest kendte havørredpladser på Læsø, og her er det ligeledes vestsiden af revet, jeg foretrækker at fiske på. Pladsen veksler mellem masser af sten i alle størrelser og sandbund med lidt tangpletter. I sommerhalvåret er her rigtig mange fjæsinger, hvilket både kan være irriterende og smertefuldt. Fra Horneks Odde og frem til Banstenen er det hovedsagligt tangbælterne og stenene, der affiskes. Det er nødvendigt med waders på hele strækket og vær opmærksom på, at sælerne også gerne vil fiske her.
Banstenen er endnu en af de mere kendte pladser på Læsø. Det er samtidig en plads, hvor både havørred og havbars ynder at fouragere. De dybe badekar helt inde ved strandkanten er ikke så vindfølsomme som ved Danzigman, så det er en fin plads til fluefiskeri. Det kan være lidt besværligt, at bevæge sig rundt mellem de mange sten, og derfor kan det anbefales, at man bruger en solid vadestav.
Molerne på Vesterby og Østerby Havn. Her kan du være heldig at få kontakt med havørred, der fouragerer langs molerne. Både på ydersiden, men også inde i selve havnebassinet, har vi fanget havørred. Begge havne besøges desuden også ofte af både havbars og multer. Lige øst for Vesterø Havn kan du se et fint stenrev, som ligger i gåafstand fra havnen. Hele dette stykke fra havnen er også et fint sted at prøve lykken efter både havørred og havbars. Øst for Østerby Havn finder du Jegens Odde som også er et andet godt havørredspot. Her skal du holde øje med et lille rev, der kommer til syne ved ebbe.
Bløden Hale kan være rigtig spændende, når vandet falder og stiger. Pladsen er mest kendt for de mange store hornfisk, som i sæsonen fanges her. Men der kan også fanges fine havørred, når vandet vender. Ligeledes kan strækket neden for golfbanen være en rigtig spændende strækning med en god varieret bund.
Fiskeri efter pighvar på Læsø
Pighvar er en af de fisk, som Læsø er mest kendt for. Der er en god bestand af de velsmagende fisk, men her skal der lidt mere end sandorm til, hvis det er de store pighvar, man er ude efter. Agn som tobis, brisling og småsild er langt det bedste. De bedste pighvar pladser er Banstenen, Danzigman og molen ved Østerby.
Er man til havfiskeri og ikke selv råder over en båd, er der finemuligheder for at komme ud og fiske på Kattegat med turbåden Seadog. Båden tilbyder fem timers ture, men det er også muligt at leje båden til længere ture. På disse femtimers ture, hvor hele familien kan deltage, er fangsten hovedsageligt torsk, makrel, sej og fjæsing, men der kommer indimellem også andre spændende arter, så som knurhane og pighaj med op fra dybet.
Levende agn
Hvis du vil fiske med levende agn på din fisketur til Læsø, skal du sørge for at medbringe den selv, da det ikke er muligt at købe sand- eller børsteorm mm. på øen. På kortere ture er dette dog er ikke noget problem, da orm kan holde sig nogle dage på køl, når blot du ser til dem og sørger for at smide de eventuelt døde ud dagligt.
Pas på fjæsingerne
Den giftige fjæsing findes i store mængder omkring hele Læsø, og den er nærmest ikke til at undgå. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med pigge, der indeholder en gift, som tilsvarer hugormens – og det er en meget smertefuld affære. Er uheldet ude og man bliver stukket, skal man komme det stukne sted i så varmt vand, som man kan holde ud. Giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søges læge eller skadestue.
Der er gode overnatningsmuligheder på ferieøen i det nordlige Kattegat. Alt fra flotte hoteller og hytter til campingpladser og vandrehjem. Her Læsø Camping og Hytteby.
Mere information om Læsø
Hvis du vil ud og prøve havfiskeriet omkring Læsø, er turbåden Seadog den helt rigtige at tage på tur med. Du finder alt om Seadog og turene her www.seadog.dk.
Hvis du bare vil slappe af med familien, eller ikke har haft held med fiskeriet på kysten kan Læsø Fiskesø tilbyde fint Put and Take vand i smukke omgivelser. Du finder Læsø Fiskesø på Nordmarksvej 4.
En god og hyggelig overnatningsmulighed for lystfiskere finder du hos Læsø Camping og Hytteby, Du finder oplysninger om Læsø Camping og Hytteby her www.laesoe-camping.dk.
Læsø er med sine 118 kvadrat kilometer den største ø i Kattegat. Med en længde på 21 kilometer og en bredde på 12 kilometer er øen dog ikke større, end at den sagtens kan udforskes på cykel. Husk, at alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt, statsligt fisketegn for at kunne fiske i Danmark. Børn under 18 år og pensionister må fiske uden det statslige fisketegn. Det statslige fisketegn kan bl.a. købes på posthuset, internettet samt hos lokale turistkontorer.
Der findes overnatningsmuligheder for enhver pengepung på Læsø, lige fra vandrehjem og campingplads til fine hoteller. Lejer man cykler og bor på vandrehjem eller campingplads, er et ophold på øen opnåeligt for de fleste økonomier. Jeg kan især anbefale Læsø Camping og Hytteby, som en fornuftig løsning for alle lystfiskere. Værten kan givemange gode tips om fiskeriet, og det samme kan mange af de andre gæster.
Læsø Turistbureau: www.visitlaesoe.dk
Læsøfærgen: www.laesoe-line.dk
maj 18, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Video
Elmotorer har mange fordele. For det første er de lette at bære – og er derfor det idelle valg til mindre foreningsbåde, gummibåde og flyderinge. De er desuden miljøvenlige – og laver meget lidt støj, der generer dyrelivet eller andre brugere af vandet. I denne video gennemgår Andreas Gawenat fra Rhino Motors den komplette range af el-motorer til enhver fiskesituation – med alt fra små hækmonterede motorer til småjoller, gummibåd og flydering – til større hæk- og frontmonterede elmotorer til større joller og småbåde. Undervejs får du en masse tips til montage og betjening af elmotorer, der er relevante uanset hvilke el-motorer du bruger.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
maj 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Kim Nørgaard Kruse med en af turens mange flotte ørreder fra Öland.
Svenske Öland er årsag til mange fantastiske fiskehistorier og minder for ivrige havørredjægere – og nu også for kystfiskeren Kim Kruse, som netop har været på øen med det unikke kystfiskeri.
AF KIM NØRGAARD KRUSE
VI VAR SYV FRA TEAM 60LURES, der var taget fire dage til Öland, og vi delte os fra starten af op i mindre hold i hver vores biler. Thomas Graversen og jeg var ét hold. Öland ramte vi torsdag omkring kl.12. Her forsøgte vi lynhurtigt at finde en plads tæt på broen og tæt på sommerhuset, som vi først fik nøglen til kl.16, og derfor havde nogle timer vi skulle slå ihjel med lidt fiskeri:
Thomas og jeg finder et lækkert stykke kyst og aftaler at jeg går til Venstre og han til højre og så ringer vi til hinanden hvis man finder fiskene. Jeg finder ret hurtigt lidt hornfisk og nyder ellers, at jeg endelig er kommet afsted på en tur, jeg har set frem til i flere måneder.
Der var masser af flex på klingen, da Kim Nørgaard Kruse og Thomas Graversen var på Öland.
En god start på havørredfiskeriet
Mens jeg er ved at afkroge en hornfisk i vandet ringer min telefon, og det er Thomas. Han har haft en følger samt små nap, og han siger, at jeg skal komme over til ham. Inden jeg er nået derover kan jeg se på hans stang, at han har fisk på, og bum, kun en lille time skulle vi bruge på Öland, før Thomas har turens første havørred i nettet, og så går det ellers stærkt. Vi har ramt en stime af fisk mellem 40 og 50 cm, og på en times tid napper vi fire hver. En god start tænker vi!
Om aftenen, efter vi er kommet på plads i sommerhuset og har fået lidt aftensmad, tager vi ud igen, men uden held. Næste morgen kører vi ud til nogle pynter fra start, men da de første to pynter ikke har givet fisk, bliver vi enige om at ændre strategi og gøre som dagen før. Vi bruger derfor Googlemaps og diverse hjemmesider til at analysere et stort rev, hvor vi kan se strømfyldt vand løbe ind mod land. Det er en vildt smuk plads med perfekte forhold for havørredens ynglingsfødeemner.
Vi har dog lidt svært ved at finde fiskene på pladsen, og bedst som vi står og snakker om, at vi skal vende om, får Thomas et godt hug fra en fisk på omkring de 60 centimeter, som ruller i overfladen og spytter krogen ud. Pis os… den røg, men fedt vi fandt fisk. Inden jeg er nået over til Thomas kroger han endnu en fisk og netter en flot 50’er. Mens Thomas får afkroget fisken, tager jeg et kast i samme retning og helt ude i kastet får jeg et tungt hug – og så begynder bremsen ellers at hvine.
Netop denne farve – white tobis – på Slinky Trout gav gutterne en del fine fisk, men der blev også landet rigtig mange fisk på Stikpillen.
En tung havørredfight
De næste 5-6 minutter fighter jeg en tung fisk, som efter flere gode udløb og tunge hobederyst, viser sig at være en gudesmuk havørred på 63 centimeter og 2,9 kilo med en voldsom flot konditionsfaktor! Efter dette har vi fortsat godt fiskeri og får hver et par ørreder mere mellem 45 og 55 centimeter – alle i super god stand.
Et par timer senere er vi igen ved at forlade pladsen. da vi fisker stille og roligt tilbage mod bilen. Jeg har lige mistet min Stikpillen på 16 gram i Green Tobis, som jeg havde fået de fleste fisk på indtil videre. Jeg skifter derfor til SlinkyTrout i Grøn/hvid, og ikke mange kast senere siger det BANG igen, og efter endnu en god fight netter jeg en god fisk på 61 centimeter og 2 kilo rent. Sikken en start på andendagen.
Ny plads – nye havørreder
Vi tager tilbage til sommerhuset, spiser frokost og får en lille lur, inden vi om aftenen igen kører ud til en ny plads. Her får Thomas en målsfisk, og dagen slutter med tre fisk til hver, hvilket giver en meget fair fordeling, og det står nu 7-7 efter to dages fiskeri. Vi aftaler, at vi næste morgen på tredjedagen skal køre ud til den plads, hvor jeg fik de to over 60. Da vi kommer derud er vandstanden en helt anden, og vi kan knapt nok kende pladsen. Vi kæmper derfor lidt med at finde de 100 meter, hvor vi havde fået fisk dagen før. Alligevel får jeg en lidt slank fisk omkring de 50 lidt længere henne af strækket. Da vi ikke mærker mere, og vandstanden er faldende, kan vi bedre kende kysten igen og straks da vi finder hotspottet, er der bud efter Stikpillen i grøn igen. Thomas får en smælder fed fisk på 52 cm. Stærkt! Jeg misser efterfølgende et par fisk, men heldigvis får vi begge også et par stykker mere, og da pladsen dør ud, står den samlet 10-9 til Thomas.
Thomas Graversen med en af sine mange fine havørreder fra turen til Öland.
Store havørreder på revet
Næste spot er en plads, vi har fundet på kortet med en kombination af et stort rev, der strækker sig langt ud over et lavvandsområde. Thomas fisker revet og jeg prøver det lave. Jeg får ret hurtigt en fisk omkring de 45. Thomas bliver lidt på revet, da hans telefon ringer. Mens han snakker får jeg yderligere en ørred og mister en. Da han langt om længe er færdig med at snakke, kommer han over til mig, men inden han indfinder sig, får jeg en smuk 50’er, og dermed er stillingen 12-10 til mig.
Jeg er ved at være godt mørbanket efter tre dages meget koncentreret fiskeri og med to fisk over 60 samt yderligere 10 fisk med flere over 50 i mellem, er jeg godt tilfreds. Jeg beslutter derfor at blive hjemme den sidste aften. Thomas tager alene ud til pladsen, hvor vi har fået flest fisk, og her får han yderligere én 45 cm-fisk, inden han får et drømmehug og viser klassen. Efter en fin fight lander han en kæmpe på hele 80 cm, som han desværre ikke fik gode billeder af, da han var alene i mørket.
Thomas lukker og slukker altså vores fantastiske tur sammen med en drømmefisk og udligner til 12-12. Vi har altså samlet fået 24 fisk til to mand over tre dages fiskeri på Öland. Det samlede indtryk af mit første møde med den svenske klippeø er fantastisk. Stedet er uden tvivl et perfekt scenarie for kammeratskab, fiskeglæde og utallige highfives samt krammere efter de flotte fisk, der bliver nettet. Fiskene på Öland er bare stærkere og med mere størrelse på end hjemme i DK – hvilket er basis for mange gode fights. Öland er helt sikkert en ø, vi skal tilbage til. Knæk og bræk derude og husk at glædes over hinandens fisk – det skaber bare den fedeste stemning ved vandet.
Ölands kyster byder på masser af fantastiske naturoplevelser.
maj 14, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Uli Beyers favorittakel til det pelagiske vertikalfiskeri efter gedder. Bemærk, at de fire meter line ned til loddet er fluorocarbon eller nylon for at give en bedre præsentation.
Vertikalfiskeri er typisk noget folk forbinder med fiskeri efter sandart og torsk – men metoden er også stinkende effektiv til store gedder. Her giver en af Europas dygtigste geddefiskere – Uli Beyer – sit bud på, hvordan du kommer i gang med den spændende nye metode.
AF ULI BEYER
VILDE FANGSTER PÅ PELAGISK VERTIKALFISKERI er noget jeg har læst om igennem flere år, men det var først i efteråret 2012, da jeg mødte predator- og vertikal eksperten Jørgen Larsson, at jeg for alvor blev tændt på selv at give den seriøst gas med vertikalgedderne.
Sommeren 2013 inviterede jeg ham ned på mit lokale geddevand Möhnesee, der er et kæmpe reservoir ved Dortmund. Allerede efter fem minutter fanger vi den første fisk – en gedde. – Det er her er et super geddevand, forklarer jeg Jørgen, der i det samme hurtigt trækker sit softbait væk fra en mindre gedde han ser på skærmen. – De smågedder ødelægger min agn – de er kun velkomne, når de vejer over 10 kilo…
Bemærk I-Pilot’en der hænger om Uli’s hals. Med god hjælp fra det elektroniske anker – spotlock funktionen – gør den det meget lettere at manøvrere den frontmonterede elmotor, mens agnen præsenteres over fisken.
At fiske med Jörgen var meget inspirerende og det tog et stykke tid, inden jeg selv fik lært kunsten at navigere helt præcist med båden – samtidig med at sikre en hurtig og præcis præsentation af agnen. Første gang det virkelig lykkedes at få nogle større fisk på metoden, var på en sommertur, hvor jeg guidede et par geddefiskerkunder, som var meget nysgerrige efter at få demonstreret den nye teknik.
Efter blot 10 minutter ser vi en kæmpestor »banan« på ekkoloddet lige under os, og jeg sænker hurtigt agnen ned blot to meter over hovedet på fisken. Jeg når knapt nok at bevæge agnen inden den stiger aggressivt til agnen og – BANG. Sekunder efter flekser min stang helt ned i korken, så jeg ikke er et sekund i tvivl om, at det er en rigtig god fisk. Det er over 30 grader varmt – og fisken, der viser sig at være årets største på 130 centimeter og over 15 kilo, leverer en voldsom fight. Mine gæster går helt berserk og tror, at det blot er »another day at the office« – og der tager de lidt fejl…
En af Ulis mange store vertikalgedder på vej retur til dybderne, hvor den kom fra.
Et fantastisk sommerfiskeri med vertikalgrejet
Vi havde dog et fantastisk fiskeri i denne fuldmåneperiode i juli, hvor fiskene åd alt, hvad vi kastede ud til dem. Andreas – en af mine gæster – misser et par virkelig gode hug blandt andet fordi han sænkede agnen helt ned til fisken og bevægede agnen for meget: Det bedste er nemlig helt klart at starte med at sænke agnen ned til 2-3 meter over fisken. Hold stangen roligt og lav kun et enkelt stilfærdigt nøk i stangen hvert femte til tiende sekund. Til sidst lykkedes det dog Andreas at mestre teknikken og til sidst fik han en del gode fisk med en fisk på over meteren imellem.
Hans ven Oliver blankede de første par dage, fordi også han bommede et par gode fisk så en af morgener bliver vi enige om, at den første gode fisk vi ser på loddet er hans bytte. Blot 15 minutters afsøgningen fra havnen spotter vi et ordentligt dyr på skærmen. – Den her er til dig siger jeg spændt til Oliver. – Og pas nu på at du ikke sænker dit softbait for langt ned i vandsøjlen. Stop agnen 3 meter fra fisken.
Sekunder efter synker en flourscerende grøn og gul splittail softbait ned gennem vandet og fiskens reaktion udebliver ikke. Vi kan tydeligt se fiske stige efter agnen på skærmen, og da den hugger er det tydeligt at se på hans stang, at det igen er en god fisk. – Hvad sker der, råber han uafbrudt i de ti minutter det tager at lande den flotte fisk. Den 123 centimeter lange vertikalgedde viser sig at være tromle tyk – så nu vil jublen i båden ingen ende tage.
Pelagisk vertikalfiskeri efter gedder er helt klart en effektiv metode til at udvælge de større fisk – og det er super sjovt – også selvom det ikke er en ti´er, der hugger. Det bliver aldrig mig, der hiver agnen væk fra næsen af en gedde…
Det vertikale geddefiskeri kan også foregå med traditionelle jigs som denne gedde er et tydeligt bevis på.
Vertikalgedder – sådan gør du
Teknikken til vertikalgedder er I virkeligheden meget simpel – eller – det lyder i hvert fald meget simpelt. Afsøg vandet, spot de større fisk på ekkoloddet, sænk agnen ned til fisken – og fisk indtil den hugger – mere simpelt kan det ikke siges… Men – når du først får det prøvet, er jeg sikker på, at du vil være enig i, at det i praksis også kræver lidt øvelse at udføre denne manøvre til perfektion.
At manøvrere båden præcist over fisken er i min verden det sværeste ved metoden. Og jo mere vind og afdrift der er – desto sværere bliver det. Tilsvarende – jo mere aktive og mobilt jagende fiskene er, desto sværere bliver det af få manøvreret båden i en optimal position, inden fisken er væk. De bedste resultater får man ofte, når man afsøger med båden sejlende op mod vinden, for på denne måde er det meget lettere at stoppe båden hurtigt og holde den stabilt over fisken.
På mange vande er det kun elmotorer, der er tilladt – og for nogle fiskere er det måske overraskende at få at vide, at el-motorer, der for vores ører er ret lydløse – faktisk larmer en del under vandet. Har man for mange omdrejninger på elmotoren, vil man derfor kunne risikere at skræmme fiskene, før du når at fiske på dem.
Bruger du elmotor, så er det helt sikkert bedre at køre på halv kraft end på full power. Høje frekvenser med tilsvarende høj volumen skræmmer nemlig helt sikkert mere end lave frekvenser med lav omdrejningshastighed. Nogle foretrækker derfor hækmonterede benzinmotorer, hvor det er tilladt. Bedst fiskeri har man derfor ofte med svag vind og lidt større motorer, der kører på færre omdrejninger.
En stor gedde er lige oppe at snuse til agnen – uden at tage den.
Sådan tolker du ekkoloddet korrekt
En korrekt tolkning af ekkoloddet er også meget vigtigt faktor, hvis du vil opnå succes med dette fiskeri. Start med at koble funktioner som støjreduktion og clarity fra på ekkoloddet, for det vil i denne sammenhæng typisk forvirre mere end gavne. Har du en fornemmelse for, hvor de fleste af fiskene befinder sig under de givne forhold – så zoom ind på dette område på skærmen, så de valgte dybdeinterval vises i hele skærmens højde. Ofte er det fisk i 2-12 meters dybde der hugger mest villigt, så det er ofte et godt dybdeinterval at koncentrere sig om. Fanger man sandart, har de også en tendens til let at få tryksyge over disse dybder.
I vande hvor der ikke er sandart kan det dog ofte svare sig at afsøge helt ned til 16 meters dybde, fordi gedden får ikke nær så let tryksyge. En anden ting ved større dybder er at det også bliver sværere og sværere at præsentere agnen korrekt, hvis man fisker meget dybt. På mit eget hjemmevand Möhnesee, er min favoritdybde til vertikalgedder 5-14 meter.
Farveskærme, som nu til dags også er det mest almindelige, er helt klart det bedste at arbejde med, når man vertikalfisker – blandt andet fordi det bliver lettere at afgøre, om fisken er lige under båden – eller ved siden af den. På de fleste lodder er gult et stærkt ekko fra en fisk, der er lige under båden – og rødt et lidt svagere ekko, som indikerer, at fisken står lidt væk fra båden. Blå skygger er de svageste og indikerer »at der er en fisk i nærheden«.
Det tage lidt tid at lære at tolke loddet korrekt, men det er alle anstrengelserne værd. Husk at lægge waypoints, for ofte står den samme fisk på det samme sted – selvom der er tale om et »tilsyneladende tilfældigt sted« uden nogle specielle features. Som nævnt ovenfor er det vigtigt ikke at sænke din jig lige ned i skallen på fisken, men i stedet fiske den 2-3 meter over den – især i klart vand. Er vandet lidt mere uklart kan man gå lidt tættere på og fiske agnen cirka 1 meter over fisken.
De store gedder som denne står ofte pelagisk – og her har du en virkelig god chance for at ramme bulls eye med pelagisk vertikalfiskeri, hvor du på grund af den højopløste skærm kan se hvilke fisk der er store – og værd at stoppe – samt fiske på.
Reagerer fisken ikke på agnen, er der grundlæggende to muligheder: Fisken kan ikke se din agn. Forsøg at manøvrere båden forsigtigt i en cirkel omkring fisken og prøv igen fra en ny vinkel. Især på dybder over 10 meter kan det tage lidt tid før fisken rent faktisk opdager agnen. Når de ser agnen, mærker du det som regel som et voldsomt ryk i stangen, der ofte forplanter sig temmelig langt ned i klingen.
Fisken ser agnen, men tager den ikke. I dette tilfælde gælder det om at prøve flere forskellige agn, for at se om det kan udløse hugget. Min favoritagn er V-tails fra Westin, Fin-S og lignende. Både farver og forskellige bevægelsesmønster kan have kæmpestor betydning for, hvorvidt du får udløst hugget. Det at se en fisk på skærmen, hvorefter man prøver alle mulige agn for at få den til at hugge – er noget man kan lære utrolig meget af. Og ikke nok med det – det er super spændende.
Sådan præsenteres agnen bedst for gedden vertikalt
Præsentation af agnen er utrolig vigtig. En af de erfaringer, som jeg har gjort mig med vertikalgedderne er, at de – præcis som sandart – ofte lokkes bedst til at hugge med meget forsigtige bevægelser I softbaitet. Ofte er det bedst at holde agnen helt stille og derefter blot give et enkelt lille bitte roligt nøk i stangtoppen.
Ofte sker det at du på skærmen kan se en fisk nærme sig agnen – for derefter at forsvinde igen. Et godt trick i denne situation er at gie et lille hurtigt ryk i agnen, som får den til at bevæge sig uforudsigeligt. Ofte er det ene og alene dette der skal til, for at udløse et voldsomt hug. Mange af dem der har forsøgt sig med vertikalfiskeriet efter gedder er stoppet hurtigt igen, fordi de ikke har fået succes allerede på den første tur. Mit råd er derfor – vær tålmodig, for du skal nok lære det hvis du er stærk i troen og bliver ved. Lige så snart du har fået føling med navigationen, samt hvad du skal gøre for at få fisken til at reagere – kan vertikalteknikkerne blive starten på en helt ny og spændende æra i dit geddefiskeri.
Twintails som denne er en af Uli´s favoritter til det vertikale geddefiskeri.
Gedder på dropshot
Dropshotting er virkelig effektiv teknik, når der skal vertikalfiskes efter gedder – og denne teknik har jeg dyrket i mange år også før jeg mødte Jörgen. Her er selve sofbaitet ubelastet og fiskes direkte vinkelret på linen et stykke over loddet. Wire på forfanget er indlysende nok vigtigt, når der fiskes efter gedder. Geddernes reaktion er ofte en af to muligheder: Gedden bliver skræmt af loddet, hvis man bevæger taklet, så det løfter sig fri af bunden og dermed tager fokus fra selve agnen.
For at undgå dette monterer jeg loddet hele to meter under softbaitet, men det fungerer kun, når man fisker efter fisk, der står helt nede over bunden – især om efteråret. Fiskes der pelagisk skal afstanden mellem lod og softbait være markant længere. Det kan godt være lidt besværligt, men som udgangspunkt bør afstanden være minimum fire meter. Mange gedder følger loddet nysgerrigt – i stedet for at hugge på selve softbaitet – og det er jo ikke meningen… Det kan hjælpe at male loddet sort og nedsænke det langsomt – eller gå i modsatte grøft og tag et ekstra tungt lod, som synker lynhurtigt. På denne måde følger gedden efter et øjeblik, men vender retur til sin originaldybde. Når det sker, skal agnen helst være lige over gedden, som bliver aggressiv fordi den lige har »misset loddet« hvorefter den hugger softbaitet med stor iver. På denne måde fik jeg en hel del gode fisk sidste år.
Belønningen for at have navigeret båden og nedsænket softbaitet helt perfekt – en flot gedde.
Masser af gedder under båden
Direkte under båden vil du se masser af fisk, når du har lært teknikken – men det er lagt fra altid, at du får dem til at hugge. Ofte kommer de op for at checke agnen – hvorefter de lige så hurtigt synker i dybet igen. Det er så afgjort ikke et fiskeri for folk med dårligt hjerte. Ofte er selve bådens bevægelse på bølgerne rigeligt at skabe den minimale bevægelse af agnen, der skal til for at udløse hugget. Et godt trick for at udløse hugget kan være at løfte agnen stille og roligt gennem vandsøjlen.
Men – lad den under ingen omstændigheder falde tilbage gennem vandsøjlen, for det vil med sikkerhed lukke munden på gedden – og ofte også skæmme den væk. Hvis du endelig bliver nødt til at sænke agnen igen over fisken, så hold linen stram og sænk agnen meget langsomt – evt ved at backwinde på hjulets håndtag. En anden ting jeg har fundet ud af er at selve vægten på blyet kan have stor betydning. Som udgangspunkt bruger jeg 30 grams lodder, når der fiskes på 8-12 meters dybde. Jo kraftigere vind og drift – desto tungere lod. Under meget voldsomme vejrforhold kan 60 grams lodder være på sin plads, men generelt giver mindre lodder den bedste føling med fiskeriet.
For at undgå skræmte fisk er det optimalt at bruge 0,30 mm klar nylon eller fluorocarbonline som hovedline. For enden af denne monteres 25-30 centimeter wire, som køres igennem øjet på dropshotkrogen – og under denne monteres en svirvel. Heri monteres et stykke nylon på fire meter for enden af loddet. Af og til vil du få bite-offs her, men for meget wire mm under softbaitet vil give markant færre hug, hvilket er værd at tage med i betragtning.
maj 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri
Selv i spejlblankt vand kan det lade sig gøre at overliste havørrederne med flue. Her ses Michael Jørgensen i færd med at lande en fin
blankfisk.
Kystfluefiskeriet efter havørred skal være let og lige til. Det kræver hverken det nyeste og dyreste grej, eller de smukkeste fluer af de mest eksotiske materialer. Læs videre og få Steen Larsens bud på en god start på kystfluefiskeriet.
AF STEEN LARSEN
HAVØRREDEN er opportunist. Den vælger ikke den flotte leopardbund, og den vælger ikke spidsen af revet, bare fordi vi i vores fantasi synes, at den skal stå der. Når man første gang står på kysten med en fluestang, er det uundgåeligt at føle sig fuldkomment fortabt, i sin søgen efter sølv. Havet er så stort, og man kaster så kort. Men – fortvivl ikke for havørreden vælger med maven og lader sjældent et måltid svømme forbi.
En stille solnedgang nydes, efter en lang dag ved vandet.
Dyrt grej giver ikke flere havørreder
Som nybegynder er der slet ingen grund til at vælge en dyr stang, for det giver ikke øgede chancer for at fange havørreder. Og en nybegynder vil i alle tilfælde have mere glæde af et kystfluekursus end en dyr fluestang. Det er dog en fordel at købe en 4-delt fluestang, da den er lettere at transportere. Da jeg for mange år siden begyndte med kystflue, var standardflueudrustningen på kysten en 9 fods klasse 8. I dag vil mange nok hævde, at en 9 fods klasse 6 er mere rigtigt. Med andre ord så vil man fange havørreder ligegyldigt, hvilken stang, man vælger. Personligt mener jeg, at jeg får flere muligheder med en tungere stang og mine argumenter er længere kast med færre blindkast, lidt mere kraft når det blæser og at det bliver lettere at kaste med større fluer.
Fordelene ved det lettere grej er mere finlir – hvilket jeg oversæt[1]ter til pænere kast, finere præsentationer og mere fornøjelse i udtrætningen af en havørred. Vælg derfor en klasse 8, hvis du også gerne vil kunne fiske gedde og laks i en mindre elv med samme grej eller vælg lettere grej, hvis Put & Take og bækørreder i åen er en del af dine drømme. Det kan godt være, at du begynder din fluefiske-karriere med en WF-line, men med stor sandsynlighed vil du ende med et skydehovedsystem – i hvert fald når det gælder kystfluefiskeri. Alligevel er det ikke forkert at vælge en WF som første line. Mange begyndere får tomme øjne, når snakken går på skydehovedsystemer, skydehovedlængder, runningline og loop til loop samlinger. Er du i tvivl, så køb en WF til at starte med.
En flot havørred på omtrent to kilo sikkert på land. Selvom det ikke er let kan det fint lade sig gøre at fange sådanne fisk på flue.
Fluelinen til kystørred
Det mest almindelige lineklassificeringssystem er AFTM systemet, hvor man læser det nummer, som står på stangen, og så køber en line med samme nummer. Som regel passer tingene rimeligt sammen i praksis, men hvis du er i tvivl, så køb stang og line samme sted og helst i en butik, hvor de kender det grej, de sælger, og kan rådgive dig kvalificeret.
Vælger du et skydehovedsystem, skal du udover skydehovedet have en skydeline – også kaldet runningline. Det er den del, som flyver gennem luften, når kastet er afgivet. Der er meget at vælge imellem lige fra coatede og flydende til ovale. Den billigste løsning er 40-50 meter 0,45 nylonline, men det kan for nogle være lettere at starte med en coatet skydeline.
Forfang og bagline til havørred på kysten
Forbindelsen mellem flueline og flue udgøres af et forfang, som i reglen ikke bør være kortere end 9 fod. Det er tykkere oppe mod fluelinen og tyndere ude ved fluen. For enden af forfanget ud mod fluen, bindes et stykke nylon eller fluorocarbon – også kaldet tippet. Dette forlænger forfangets levetid, da det kan skiftes, når det er slidt, eller man har skiftet fluer tilpas mange gange. Tippet fås i alle tykkelser, men det mest almindelige på kysten er mellem 0,23-0,28 mm. Bind en meter på og skift den, når der er for mange vindknuder eller når den første halve meter er væk.
Baglinen er den del, der sidder inderst på fluehjulet, og dens funktion er at give fisken noget at løbe med, skulle man være så heldig at kroge en fisk, der stikker længere væk end ens flueline er lang. Det er desværre yderst sjældent, man får baglinen at se langs de danske kyster, men de fleste kystfiskere har alligevel 100 meters bagline på hjulet – man ved jo aldrig. Selve fluehjulet behøver ikke at være noget særligt. For 500 kroner får man et fluehjul, som man kan have glæde af i mange år.
De sidste sekunder af fighten er ofte de mest kritiske. Tungen skal holdes lige i munden.
Hvilke fluer er gode til havørred på kysten?
En god kystflue er den, som du placerer foran havørredens mund. Et godt fluemønster er et, som kan tåle et par dårlige kast og komme i kontakt med mere end én havørredmund. Først derefter er der fornuft i at tale om, hvordan fluen skal se ud. I en god kystflueæske bør der være 6-8 forskellige mønstre. De skal have forskellige farve, facon, størrelse og bevægelsesmønster. Ideelt så har man også gerne seks af hver.
Vadeudstyr til kystfluefiskeri
Vaders er de fleste steder et must for at dyrke kystfluefiskeri. Og jeg vil anbefale, at man starter med et par åndbare. Under dem skal man have et til flere isolerende lag. Man er desværre bedst tjent med at have to par åndbare vaders, for huller og lækager opstår ofte, og skal de sendes til reparation, er backup nødvendigt. Vaderstøvlerne skal helst være sådan, at man kan regulere lidt med antallet af sokker, og stadig sidde godt.
En vadejakken ud over vadernes er endnu et must. Husk at den skal sidde ordentligt både sommer og vinter. Test i butikken – check at ærmelængden er i orden, og at hætten er rigeligt stor til, at der både er plads til hue og hat, uden at skuldrene løfter sig. Desuden har kystfluefiskeren en lineklipper, en krogudløser, et målebånd, et fangstnet, ekstra forfang og tippetmateriale, solbriller, en kroghvæsser, fisketegn og en vandtæt pose til mobiltelefonen. Mange har også en linekurv, en vadestav, en vandtæt rygsæk samt en ekstra fluestang, hvis uheldet skulle være ude.
Når havørreden er landet, skal den hurtigt og humant aflives. Hvis da ikke man vælger at genudsætte den.
Giv ikke op med kystfluegrejet
Øvelse gør mester, og har man ikke kastet med flue før, kræver det lidt øvelse. Vælg en plads med vinden ind diagonalt bagfra venstre (hvis du er højrehåndet), og hvor du kan vade så langt ud, at dine bagkast ikke rammer stranden bagved. Kik på kastevideoer på fx youtube, så du får en idé om, hvad et fluekast er. Men endnu bedre er det at tage et kastekursus – enten gennem en forretning eller i den lokale lystfiskerforening. Man kan på en weekend i kyndige hænder komme rimeligt langt. Den lokale sportsfiskerforening er også det perfekte sted at fiskeviden, fiskekammerater, fisketure, fluebinding mm.
Havørred – hvornår?
Der er havørred ved de danske kyster året rundt, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder bliver fanget i marts-april og september-oktober. I de måneder er der almindeligvis tale om dagfiskeri. Natfiskeri er ikke at anbefale til nye kystfluefiskere – selvfølgelig kan man altid fiske ind i mørket, så længe det går – men når man ikke kan se sin line, bliver det meget vanskeligere at kaste.
Med 7314 kilometer dansk kystlinje kan det virke uoverskueligt, men »heldigvis« er langt det meste ikke særligt interessant for hverken havørreden eller lystfiskeren. Derfor skal man som ny kystfluefisker finde en guidebog eller en hjemmesider, hvor kystpladserne er beskrevet. Grejbutikken er også et glimrende sted at søge information om lokale kystpladser. Når man ved, at »XXX« stranden er attraktiv nu, er man nået et godt stykke af vejen. Men den reelle pladsinformation om, hvor pladsen begynder, og hvor den slutter, kan man oftest ikke læse på nettet eller få peget ud i grejbutikken. Men kører man derud i weekenden, er det let at se, præcis hvor de andre fiskere lægger deres indsats.
Som kystfluefisker er man meget afhængig af vinden. For meget vind kan være et problem, men det kan for lidt bestemt også! Derfor er et grundigt tjek af www.dmi.dk eller den norske yr.no, indenman planlægger en fisketur, vigtigt. Erfaring er meget lokal, og derfor er det vigtigt, at man finder en håndfuld pladser, som man lærer at kende under forskellige forhold og forskellige årstider. Det værste, en ny kystfluefisker kan gøre, er at fiske nye pladser på hver fisketur. Men fisk gerne 2-3 af dine udvalgte pladser på en hel fiskedag.
Og så skal du bare lige lokke havørrederne til at hugge
Når kastet fungerer, og fluen lander perfekt, er det på tide at tænke over hvordan man lokker en havørred til at tage fluen. Her er en opmuntring. Du kan næsten ikke gøre noget forkert! Passerer din flue forbi en havørred, kan den næsten ikke fiskes for hurtigt eller for langsomt. Fordelen ved at fiske hurtigt er, som jeg ser det, at man på en fiskedag kan dække mere vand – især hvis man husker at flytte sig mellem hvert kast.
Hvis jeg fisker et hotspot, fisker jeg tæt, og er det en mere åben søgning, går jeg gerne 5-10 meter mellem hvert kast. Ofte vil man fiske hurtigere med en større fiskeimitation, end man gør med en lille reje. Og man vil også bruge længere indtag med pauser med en fiskeimitation. Men havørreder er som sagt meget tolerante.
maj 10, 2023 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Rødspætten er ikke blot et velsmagende, men også et superflot bytte for småbådsfiskeren.
Fiskeriet efter de flade fra båd starter for alvor i maj, hvor bl.a. hunrødspætter- og –skrubber ikke er fredet mere fra hhv den 1 og 16 maj. Her giver fladfiskeeksperten Jonas Stavskis tips til grej, takler og agn til fiskeri efter fladfisk.
AF JONAS STAVSKI, FOTOS JENS BURSELL OG JONAS STAVSKI
FISKERI EFTER FLADFISK fra småbåd kræver egentlig ikke særlig meget. Jollen kan være alt fra en lille 10 fods jolle til lidt større småbåd – eksempelvis en Örnvik 510, som jeg selv bruger. Hertil kommer selvfølgelig en fiskestang med et fastspolehjul samt fladfiskeforfang, vægt og agn.
Jonas Stavski med en god spand flade taget fra sin båd Team Skistav.
Med et par gode bokse er der orden på alle fladfisketaklerne – samt takelbindingsmaterialerne.
Grej til fladfisk
Stangen har optimalt en kastevægt på 7-30 gram og er 9 fod lang. Den må gerne være blød, så man får en god fight samt lettere kan se hugget fra fladfisken. En stang med den kastevægt kan også godt kaste med forfang og vægtbelastning på 30 – 40 gram, hvis det er nødvendigt.
Hjulet kan være et fastspolehjul i alle størrelser, men der er selvfølgelig nogle hjul, som passer bedre til fladfiskeriet end andre. Et hjul i størrelsen 2000-2500 syntes jeg er perfekt til fiskeri efter fladfisk.
Jonas favoritforfang til kastefiskeri efter pighvar.
Vælg de rette forfang til fladfiskene
Forfang til fladfisk findes i et utal af forskellige typer. Hvis det er en af de første gange, man skal prøve fiskeri efter fladfisk, behøver man ikke bruge andet end et ganske simpelt forfang, men der findes også mere avancerede forfang, hvor der er monteret perler, spinneblade, plastik blæksprutter og meget andet på tafserne.
Nogle dage virker et meget simpelt forfang uden perler og andet lokke materiale super, mens der på andre dage skal mere til at få fladfiskene i hugget – fx forfang med perler, blæksprutter og lignende ekstra lokke midler. I meget klart vand vil jeg fortrække at bruge simple forfang uden alt for mange perler. Det skyldes, at fisken har lettere ved at se agnen i klart vand – og måske også kan blive skræmt af for meget tingel tangel.
I mere grumset vand vælger jeg omvendt ofte at bruge forfang med mange perler og ekstra attraktorer, der gør, at fisken lettere får øje på agnen. Her får du et par eksempler på forfang af disse to typer.
Et godt standardforfang til alle fladfisk. Loddet sættes i den lille blinklås foran den nederste tafs.
Bommen sikrer, at krogtafsen ikke så let hægter op. Her en model lavet af plastic.
Det simple forfang til fladfisk
Det aller simpleste forfang til fladfisk har en svirvel i toppen til at hægte på hovedlinen. Det består af en hovedline med to tafser med en enkeltkrog i enden af hver tafs. Inde ved hovedlinen er der sat et stykke bukket plastikrør – en såkaldt bom – for at holde tafsen væk fra hovedlinen, så der ikke kommer kludder på taklet. Bommen kan også være lavet af metalwire. I enden af hovedlinen er der monteret et lod på 40-60 gram, som sikrer at forfanget fisker hen over bunden, hvor fladfisken jo typisk opholder sig.
Loddet kan evt. skiftes ud med en pirk, der dermed fungerer som en ekstra attraktor. Fordelen ved det simple forfang er, at man har mulighed for at købe det i alle fiskegrejsbutikker til 10-15 kroner, men ofte skal man selv tilføje loddet for enden. Det avancerede forfang er bygforfanget op på lidt samme måde som det simple, men forskellen er, at der er monteret perler og andet lokke materiale på forfanget.
De ekstra attraktorer monteres på tafserne enten lige over krogene eller lidt oppe på tafsen. Hvis fladfiskene er svære at få i hugget, kan det hjælpe at montere en feeder i bunden og fylde den med fiskerester, så den udsender en kraftig duft. En feeder er et lod, hvorpå der er monteret en lille foderkurv af metalnet eller lignende, hvorfra foderet og duften kan sprede sig. Fordelen ved det mere avancerede forfang er, at man altid vil kunne variere attraktorerne – eksempelvis til andre farver af perler eller spinnerblade, så der nok skal være en af krogtafserne, fiskene vil hugge på. Ulempen er, at det er en del dyrere end det simple forfang – eller tager længere tid at fremstille. Det er dog blevet mere og mere almindeligt, at man også kan købe de mere avancerede forfang færdigt monteret med perler og det hele.
Fladfiskeskeen er en super attraktor til de flade – her monteret med en microsprutte foran krogen.
Ekstra lokkeeffekter til fladfisk
Fladfiskeskeen er en anden meget spændende og effektiv attraktor, der fås i flere forskellige typer. Der er bl.a. den tyske version som hedder Buttlöffel. Den type jeg selv bruger er en messingske med en spring-ring i begge ender, så man let og hurtigt kan montere den på hovedlinen, samt skifte til en anden tafs. Fladfiskeskeen ligner en ganske normal spiseske, hvor man monterer tafsen i den ende, hvor man normalt vil have suppen.
Fladfiskeskeen er, at den banker imod bunden og dermed udsender en masse vibrationer, som gør, at fladfisken bliver nysgerrig. Det er vigtigt at fiske den aktivt – så der er ikke noget med at sove i timen…
Jonas Stavski’s favoritforfang til drivfiskeri efter pighvar. Bemærk tandemtaklet, hvor man kan justere enkeltkrogens placering til varierende størrelse af agn ved at skyde de to flådstop foran og bagved krogen – frem eller tilbage.
Et fladfiskeforfang, der passer til agnen
Forfangets konstruktion varierer også lidt alt afhængig af den agn, man vælger at fiske med. Forfang til fiskeri med tobis er lidt forskellige fra forfangene med orm. I stedet for at have monteret to tafser på hovedlinen, er der monteret to kroge i enden af forfanget. Den øverste krog monteres på en måde, så man altid let og hurtigt vil kunne flytte den længere op eller ned, for at justere afstanden mellem krogene på tandemtaklet til størrelsen af tobisen. Den nederste krog bliver bundet fast, så den ikke kan flyttes. Loddet monteres her ovenover krogtafsen.
De bedste agn til fladfisk
Agnene til fladfisk er mangfoldige, og man kan således fiske med både orm, tobis, fiskestykker eller forskellige typer af GULP og softbaits. Her får du et kort rids over fordele og ulemper ved de forskellige agn.
Sandorm er en fantastisk agn til de flade – især i de områder hvor den dominerer over børsteormen.
Orm er en fantastisk agn fil fladfisk. Jeg fisker stort set udelukkende med helt friske sandorm, og hvis ikke jeg kan få fat på dem, så fisker jeg med børsteorm. Sand orm er normalt min førsteprioritet, fordi de er det dominerende byttedyr for fladfisken i de områder jeg fisker i Lillebælt omkring Als – og jeg tror på, at de fødeemner, som lever i det område jeg skal fiske, altid vil være de bedste agn, fordi fisken er vant til at spise netop dette.
Fordelen ved orm helt generelt er, at hvis ikke man selv kan grave dem, så kan man altid købe børsteorm eller sandorm i den lokale grejbutik. De er lette at montere på krogen, og kan fiskes på alle fladfiskeforfang undtagen forfang beregnet til tobis. Ormen kan ofte bruges til flere fisk, og de kan anvendes både ved drivfiskeri og fiskeri for anker. Ulempen er, at de desværre er blevet en del dyre de senere år, og de fanger ofte ikke de rigtig store fladfisk. Årsagen er at velvoksne fladfisk hovedsageligt lever af fisk, hvilket betyder, at orm ikke er deres førstevalg under fødesøgningen.
Hermed ikke sagt, at man ikke kan fange store fladfisk på orm, men det er bare ikke den bedste agn til målrettet fiskeri efter større individer. En anden ulempe ved ormen er at de ikke kan fryses ned og gemmes til senere brug – samt at de kan være lidt svære at holde i live i længere tid. De holder sig nemlig allerbedst i frisk saltvand.
I mange situationer er det oplagt at bruge en pirk som lod, der dermed kommer til at få den ekstra funktion at fungere som attraktorblink for forfanget.
Tobis er en utrolig effektiv agnfisk til fiskeri efter større fladfisk samt pighvar, og jeg fisker derfor ikke med andet, hvis jeg er ude efter de helt store. Kan du skaffe levende tobis er det så absolut det bedste, men døde tobis virker også rigtig godt. Om foråret køber jeg en spandfuld tobis hos den lokale kutter, hvorefter jeg fryser dem ned i poser med ti i hver.
Fordelene ved tobis er altså – udover at de giver større fisk – at de kan fryses og ikke mindst genbruges. Ulempen er, at tobiserne kan være lidt sværere at få fat i, fordi man ikke kan købe dem i lystfiskerbutikkerne. Tandemforfanget er desuden lidt sværere at binde – og man fanger sjældent helt så mange mindre og mellemstore fisk, som man ville have gjort, hvis man fiskede med orm. Tobis virker bedst, når agnen anvendes til drivfiskeri.
Fiskestykker er ligeledes en super agn. Blandt de mest effektive er sild, makrel, hornfisk eller andre fladfisk. Når jeg fisker med fiskestykker, skærer jeg stykker ud på 5-7 centimeter, der er formet som en lang og smal trekant, der er 2-3 centimeter på det bredeste sted og 1-1,5 cm på det smalleste sted. Fiskestykket monteres på krogen i den smalle ende, hvilket giver en mere livlig bevægelse af fiskestykket, fordi den brede ende blafrer godt og livligt i strømmen på denne måde.
Agnfiskene kan ofte købes i en ganske normal fiskeforretning. Præcis som med de hele agnfisk giver fiskestykkerne ofte større fisk, men de kan også være gode til mindre fisk, da agnen typisk ikke er så stor. Fiskestykker virker helt generelt bedst til aktivt fiskeri.
Skelterbommen kendetegnes ved, at den er lavet af snoet pianowire.
Kunstagn er et rigtig godt supplement til de naturlige agn. Blandt disse er min ukronede favorit Gulp sandorm, der kan købes hos stort set alle grejforhandlere. En stor fordel ved disse er, at fx Gulp Alive kan gemmes fra gang til gang i den væske, de er købt med, så de altid bibeholder den attraktive duft. De holder på grund af materialets fasthed endvidere til rigtig mange fisk.
Sandormene skal dog »genoplades« efter cirka et kvarters fiskeri, da duften ellers langsomt forsvinder – og de skal fiskes aktivt, før at de virker optimalt. For mig er de primært et supplement, da jeg ofte er ude for, at de ikke virker helt lige så godt som den naturlige vare.
Fladfisk – hvor og hvornår?
Hunfladfiskene er i saltvand fredet til og med hhv 30 april og 15 maj, men fredningen gælder dog ikke isinger. I ferskvand er der ingen fredning på fladfisk, som her kan fanges og hjemtages hele året. Alle hunfladfisk med en rognsæk, der er mindre end 1/3, må dog hjemtages i fredningsperioden. Hunnerne er dog ofte meget tynde i starten af sæsonen, da de lige har smidt deres rogn. Derfor venter jeg selv med at hjemtage hunnerne til længere hen på sæsonen. Sæsonen er fra 1. maj og frem til oktober. Fladfiskene kan dog sagtens fanges hele året rundt, men da vejret ofte er meget blæsende fra oktober – marts, er muligheden større over sommeren – især hvis man gerne vil drivfiske.
Rødspætter, isinger og skrubber lever primært på ren sandbund, hvor jeg som regel opsøger dem, men de trives dog også godt på skrænter, hvor bunden er mere blandet med sand, lidt sten og tang. I starten af sæsonen kan fladfiskene ofte fanges inde på lavere vand fra 0,5-1,5 meter, men når vi når længere hen på sommeren trækker de ud på dybere vand. Jeg fisker selv aldrig dybere end 12 meter, men man kan fange dem helt ud til cirka 20 meters dybde.
Der er intet så hyggeligt som fladfiskeri i godt vejr og i godt selskab.
maj 9, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Video
Drømmer du om en uddannelse som professionel inden for fiske-, jagt eller outdoorbranchen, så er svenske Forshaga Akademin ved Karlsstad nord for Vänern som skabt til at infri netop dine ambitioner. I denne video, som er produceret af elever på Forshaga Akademin, får du et inspirerende og lærerigt indblik i, hvad der venter dig af spændende oplevelser på den svenske uddannelse – både hvad angår praktisk fiskeri og mere teoretiske fag, som ruster dig til en karriere inden for sportsfiskebranchen.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
