jan 25, 2025 | Åfiskeri, Fluefiskeri, Nyheder, Rejsefiskeri
Tasmanien byder på et fantastisk fiskeri efter flotte bækørreder. Følg med den lokale flueguide Daniel Hackett til øen der ligger så langt væk fra Danmark, du overhovedet kan komme. Her kan du opleve uspoleret vildmark – og noget af det bedste tørflue sightfiskeri, du kan forstille dig.
AF DANIEL HACKETT
SIGHTFISKERI er efter min mening den mest spændende form for fluefiskeri. En af de oplevelser, der står tydeligt printet i min erindring, er en dag på den øvre del af Macquarie floden, hvor jeg er heldig at opleve en helt fantastisk majflueklækning med massevis af store, vilde bækørreder, der går fuldstændig amok i fire timer i træk.
En anden dag, jeg tydeligt husker, er en to-dages tur til en øde, krystal klar sø, hvor kæmpestore ørreder i 5-6 kilos klassen i en sanseløs rus jager småfisk op fra dybet og går grassat på dem i overfladen. Eller – måske er den uge, jeg spenderer på den vilde tasmanske vestkyst efter havørreder en af de ture, der har gjort størst indtryk. Med kæmpestore klitter, der tårner sig op bag mig, gennemfisker jeg den brutale brænding med skelettet fra en gigantisk sydlig rethval, som et nærmest surrealistisk bagtæppe i det fantastiske natursceneri.
Men – selv om jeg har massevis af fantastiske minder fra Tasmanien, er den dag, jeg husker allerbedst dog nok den dag, hvor jeg sætter ild på min fiskekammerat… Det sker på en flere måneder lang fisketur, hvor jeg er ude for at udforske vildmarken omkring den øvre del af Mersey floden – på jagt efter nye spændende fiskevande. Det er ukendt territorium, ukendte jomfruelige fisk – og ukendte klækninger.
Tasmanien er et rendyrket tørflueparadis, med gode chancer for fisk som denne.
Tasmanske sommerørred om vinteren
Det er en smuk midsommerdag i januar. Ja – for når det er vinter i Danmark, så er det sommer i Tasmanien. På denne dag, som jeg aldrig kommer til at glemme, har jeg fået selskab af min gode ven Greg. Vi er på vej op igennem en kløft, hvor ingen af os har været før. Vi har spottet en klækning af store, fede slørvinger på op til fem centimeter, og det er som om, at samtlige ørreder i floden er oppe på finnerne for at tage del i festmåltidet.
Overalt kan man høre plask og tunge skvulp – og på de bedste standpladser materialiseres kæmpestore ørreder af drømmeagtige proportioner, som for en stund har glemt alt om deres majestætisk tilbagetrukne tilværelse. De havde kun en ting i hovedet – slørvinger. Jeg har en distinkt følelse af, at jeg vil komme til kort med min 7.6 fods splitcane stang, der ellers var helt perfekt tidligere på dagen, hvor der primært var mindre fisk i farvandet. Men – uanset hvad, har jeg ikke tænkt mig at lade min chance gå til spilde, blot på grund af en underdimensioneret stang.
Monsterørreden fra den dybe pool
Med en perfekt smal linebue, sender jeg en lille bitte ubelastet nymfe tværs ud over vandet. I min anden præsentation snupper den nymfen. Med så stor kraft, som jeg vover med den spinkle stang, gør jeg modhug, så det knager af fightglæde ned gennem den sekskantede stang, mens storørreden med massive plask ruller rundt mellem stenene ude i strømmen. Til min store forbløffelse lykkes det mig inden længe at få fisken presset så tæt på, at jeg har den blot en stanglængde fra den klippe, jeg står på.
Forsigtigt læner jeg mig forover med nettet, for at løfte monstret op fra den dybe pool – ivrig efter at se fisken i øjnene og beskue den imponerende fisk på tætteste hold. Men netop som fisken er ved at glide over netrammen, retter krogen sig ud – og sekunder efter er drømmefisken blot et flygtigt billede på min nethinde, der nok aldrig forsvinder. Evigt ejes kun det tabte, siges det.
Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage.
Ørredfeber og balstyrisk ilddans
Den aften ved floden, beslutter vi os for at fejre dagens spændende begivenheder med whisky og øl, i selskab med Sydkorset og mælkevejens funklende stjerner. Dagens oplevelser med megaklækninger og kæmpefisk bliver highlightet ud i de mindste krinkelkroge – efterfulgt og krydret med et festfyrværkeri af de sjoveste jokes vi kan komme i tanker om. En af dem er så morsom, at mine grinekramper medfører spastiske benspjæt så ukontrollable, at jeg får sparket Trangiaen omkuld og sætter ild til Greg, der høj af ørredfeber begynder en balstyrisk ilddans. Den starter ved bålpladsen, men i takt med, at han for alvor mærker flammerne slikke op af kroppen, rykker forestillingen længere og længere ud i vandet, for til sidst at ende med et gigantisk plask, idet Greg sætter et punktum for dagen i selskab med de ørreder, der har været med til at gøre netop denne dag så uforglemmelig.
Masser af ørred til alle på Tasmanien
De sidste otte år har jeg været så heldig, at jeg har kunnet leve af at være fluefiskeguide på Tasmanien. Og der er masser af fisk til alle. Ørrederne, som blev udsat af englænderne i 1860’erne, har dannet vilde, selvreproducerende bestande overalt på Tasmanien, og i dag er der over 3000 vandløb samt søer med bestande af smukke ørreder. Fiskeriet blev for alvor sat på verdenskortet i 1988, hvor der blev afholdt VM i fluefiskeri. Men på trods af, at folk så småt er ved at få øjnene op for det fantastiske potentiale Tasmanien byder på, er der stadig masser af fuldstændig uspoleret ørredfiskeri. Og massevis af ørreder, der grådigt kaster sig over tørfluerne.
Der tørfluenørdes for fulde gardiner ved lejrbålet – godt krydret med røverhistorier og jokes så morsomme, at man kan komme til at sætte ild til sine venner…
Overblik over de tasmanske fiskevande
De nordlige floder byder på et helt eminent fiskeri. Hvis jeg kun havde én uges tid til at fiske i Tasmanien, ville den starte ved Launceston med tre dages tørfluefiskeri. Mulighederne i dette område er næsten uendelige. Det bedste tidspunkt er om foråret i oktober – november Her vil jeg helt klart foretrække nogle af de langsomt flydende stræk, der malerisk snor sig gennem lavlandsengene – præcis som de klassiske engelske kalkstrømme.
De fleste af disse floder er små, men enkelte af de større, som fx South Esk, der er 200 kilometerlang – eller den nedre del af Macquarie floden. Her er der mulighed for at vade- eller driftfiske fra en gummibåd.
Klækningerne kan være op til tre forskellige majfluer på en dag, der imiteres med fluer i krogstørrelser fra str. 12-18. Hertil kommer et stor antal af landlevende biller og vandnymfer. På Tasmanien er det normalt at se ørrederne hoppe fri af vandet for at tage flyvende majfluer, og vandnymfer. Alene det er hele turen værd.
I december – februar, når foråret bliver til sommer, klinger majfluefiskeriet af. Nu starter mit favoritfiskeri i lavlandsfloderne med en aggressivitet, der ikke efterlader nogen tvivl om, at de ved, hvad de vil ha’. Et mere visuelt højspændt fiskeri skal du lede længe efter. Her er der ikke bare tale om fisk, der står på en fast standplads og tager, hvad der kommer. Nej – fiskene svømmer aktivt rundt, og kaster sig grådigt over alt, hvad der minder om græshopper.
På samme tidspunkt, er der også mulighed for at opleve et sindsoprivende spændende fiskeri, med cikade- og slørvingeimitationer i de tempererede regnskovsfloder – fx Mersey floden. Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage. Gennemsnits fiskene i de fleste floder ligger fra lidt under eller over kiloet.
Når sommeren klinger af og efteråret nærmer sig, kommer majfluerne igen tilbage på menukortet. Efterårsklækningerne kører i 2-3 måneder indtil sæsonens af slutning i slutningen af april – starten af maj. På varme dage supplerer græshopppefiskeriet majfluerne, og på fugtige aftener byder sværmende flyvemyrer på endnu flere muligheder for tørfluefiskeren.
En af områdets femstjernede lodges – beliggende direkte ned til fiskevandet!
Ørredsøerne langt ude imod vest
I min tasmanske vil de trefire midterste dage helt sikket blive brugt i de vestlige søer som ligger i de fredede World Heritage Area. De vestlige søer er ret unikke, og ligger på et plateau mærket af gletsjeraktivitet for tusinder af år siden. Da gletsjerne blev gamle og forsvandt, efterlod de mere end 400 mindre lavvandede søer. De fleste er fulde af majfluer, tanglopper og små byttefisk der bor mellem tangpletterne på den hvide sandbund.
Ørred blev først introduceret til området i slutning af 1800-tallet og i de sidste 130 år har de eksisteret sammen med den oprindelige flora og fauna.
Sightfiskeri på de store tasmanske søer
Selve fiskeriet er vanskeligt at beskrive, men for at sige det ligeud, er det langtfra søfiskeri, som de fleste kender det. Den bedste sammenligning vi kan bruge er, at man purscher ørred på samme måde, som man fisker efter bonefish på tropeflats. På skyfrie dage vader vi i de lavvandende laguner, i søgen efter ørred der er fokuseret på majfluer i overfladen. De fleste vejer 1-2 kilo men enkelte når vægte over fem kilo!
På dage hvor vejret er lidt mere hårdt med skyer, regn og vind, er der søer med mere grøde, som der kan fiskes med tørfluer på alligevel. Uanset vejret om dagen, er ni ud af ti vandet roligt, og man kan se ørrederne taile. At taile er et udtryk primært brugt om bonefish når halen lige stikker over overfladen, når de svømmer rundt og guffer fødeemner op fra bunden. Det siger vist sig selv at dette er med til gøre fiskeriet ekstremt spændende!
En ting der er vigtigt at påpege omkring fiskeriet i Tasmanien er vejrets betydning. Tasmanien er en lille ø omringet af massive havområder i hvad der er kendt som Roaring Forties fordi der er brølende vinde. Når disse vindsystemer rammer øen, og det centrale 1200 meter plateau, bliver de presset op og kan blive voldsommere, og resultere i dramatiske vejrændringer. Således kan det være 30 grader, og solskin den ene dag, og sne den næste! Ja de vestlige søer er vilde på mange måder!
Mange af lavlandsfloderne er bittesmå bække på størrelse med denne, men som du kan se, kan de krystalklare bække rumme ret pæne fisk.
Ørred i de tempererede regnskovsfloder
De sydlige floder burde afslutte enhver tur til Tasmanien. Styx, Weld og Florentine er friløbende vandløb med et rødligt skær i vandet fra regnskovens muldbund på Sydtasmanien. Her vokser enorme træer, hvoraf nogle kan være op mod 700 år gamle. Herefter flyder floderne gennem skovområder, som desværre til dels er blevet massivt udryddet af skovhugger industrien. Man kan håbe at økoturisme, heriblandt lystfiskeri, kan overtage skovbrugen og med de smukke bjerge og med det fantastiske fiskeri området byder på, burde det kunne lade sig gøre.
Fiskeriet er 100% visuelt, og man kaster kun til fisk man har set. Blindkast resulterer i mange bittesmå ørreder, men dem der evner at spotte de store 2-5 kilos fisk mellem væltede træer, hurtige stryg, og i de dybe pools, har muligheder for at opleve et fiskeri der er svært at matche.
Man kan meget let få bækørreder på hjernen, når først klækningerne tager fart, og fiskene tager for sig af retterne.
Tasmanien – et ørredparadis
Det er så Tasmanien. Andre højdepunkter der bør nævnes er sightfishing efter havørred, de vilde regnbuer i World Heritage Area eller fiskeriet i de små kildevælds åer. Vi har de famøse tasmanske djævle og er stolt af vores danske prinsesse, men vi har også suverænt visuelt fiskeri efter ørred, så kom bare og besøg os.
Øen Tasmanien er en del af den australske stat – og ligger 40 minutters flyvning fra Australien. Over 40% af øen er fredet som nationalparker, reservater eller andre former for beskyttede områder. Den er på størrelse med Irland, men på trods af dette bor der kun en halv million mennesker. 200.000 af dem bor i hovedbyen Hobart, der ligger på den sydlige del af øen.
Den næststørste by er Launceston med 100.000 indbyggere. Begge byer kan man komme til via fly med Qantas and Virgin Blue, der flyver fra Melbourne International Airport. Meget af det bedste strømvandsfiskeri findes under en times bilkørsel fra Launceston, men der er også rigtig godt strømvandsfiskeri vest for Hobart. De bedste søer ligger på midten af øen, i et område der kaldes Western Lakes. Regionen er en del af det centrale højlandsplateau i 1100-1200 meters højde. Her er over 3000 krystal klare lavvandede søer, hvor du kan sightfiske efter ørred, som var det bonefish. Og for at det ikke skal være løgn så er området udråbt som fredet World Heritage Zone, hvilket er din garanti for nogle uforglemmelige naturoplevelser.
Fluefiskeri på Tasmanien
Forfatteren, Daniel Hackett, driver firmaet, RiverFly Tasmania www.riverfly.com.au fra byen Launceston. Der er fokus på tørfluefiskeri fra oktober til april. Daniel er også den første fiskeguide, der har fået tilladelse til at guide i World Heritage området, hvor der udlejes primitive hytter fra oktober til marts.
Teltet rystes efter en våd nat, så det ikke er helt så tungt at slæbe tilbage gennem vildmarken.
Mange af de små søer i højlandet er så afsides liggende, at man kun kan komme frem til dem til fods. Men – det gør ikke fiskeriet mindre godt…
jan 21, 2025 | Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Video
Der kan være mange fordele ved at vælge en kajak som fartøj på sine fisketure, da det er en fleksibel og let løsning, der let kan søsættes hvor som helst – både i fersk og saltvand. Og- fisker du steder, hvor motor ikke er tilladt er det en suveræn løsning, der giver god fart og høj sikkerhed. I denne video viser Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark, hvordan de har indrettet to Hobie Mirage Proangler 14 med 360 graders drev som den perfekte fiskemaskine – især med fokus på livefiskeri med LiveScope. I videoen gennemgår de den valgte indretning af kajakken med alt fra stol, bord, stangholdere og diverse fittings – til 360 graders drev og pagajer.
I Del 2 af serien, som kommer snart, får du en masse inspiration til, hvordan du monterer marineelektronik med alt fra skærm og transducer og batterier – til remote samt batterier.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her
jan 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
De skånske kyster lige på den anden side af Sundet byder på et fantastisk havørredfiskeri allerede fra årets start. Foråret er den absolutte topsæson. Her får du en gennemgang af de mange og varierede fiskepladser, som Skåne byder på.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, LARS LAURSEN OG GORDON P. HENRIKSEN
I KYSTØRREDSAMMENHÆNG er der få områder, som slår den svenske sydkyst. Chancerne for en blank tokilos ørred er rigtigt gode. Endnu større havørreder, lad os sige op til fire kilo, er heller ikke decideret sjældne, og igennem årene er der også fanget mange megaørreder her. En af de mere bemærkelsesværdige, lurede Johan Bergqvist uden for Helsingborg i marts 2002, da han på en lille rejeimitation lokkede en 10,6 kilos fisk til hugget. Den er sandsynligvis verdens største fluefangede kystørred.
Kystfiskepladser til havørred i Skåne
Fiskepladser findes der mange af, selvom der visse steder godt kan være lidt trangt. Hele kysten fra Blekinge og videre rundt forbi Skåne og op langs den vestlige side er nemlig vældigt populær. De smålegendariske rev og odder er meget velbesøgte – både af tilrejsende og lokale. Et tip er at stå rigtig tidligt op og ikke mindst undvige helligdagene. Hverdage er de bedste, og det er sandelig ikke bare februar, marts og april som byder på interessant fiskeri. Prøv fiskeriet en mild januardag, og nyd et øde men smukt Österlen. Eller hvad med at prøve en sommeraften i august? Der er der betragteligt færre stangsvingere, og vigtigst af alt, der er endnu masser af ørreder. Det gælder bare om at nå de kølige havstrømme langs land, hvilket dog kan kræve kast på op til 70-80 meter.
Metoder til kystfiskeri efter havørred i Skåne
Selvom flue i min optik er sjovest, så er spin og mede de mest effektive våben. Ifølge mange af de lokale er det vigtigste våben dog en lille snaps. Ikke sådan én man drikker til silden, men et blink af samme navn. Det er de flestes favoritblink og tillige en skånsk opfindelse. Det kaster godt, er tilpasset et barskt kystmiljø og har igennem årtier luret massevis af fine havørreder.
De fleste langstrakte blink fungerer fint, og ellers er kystwoblere et godt supplement. Og glem endelig ikke nogle rigtigt lange kystwoblere til aprilørrederne. Til den tid, når tobiserne strømmer ind mod strandene, ænser havørreder stort ser intet andet. Der findes flere forskellige modeller at vælge mellem, men dem i gult og grønt er populære.
De seneste år har små jerkbaits endog vist sig effektive. Med disse kan man let affiske de allermest lavvandede områder, hvor traditionelle blink giver bundhug. Det er et virkeligt sjovt fiskeri med fuld fart over feltet, der kan dyrkes, når vandtemperaturerne stiger lidt. På blæsende dage gælder det vægte op til 30 gram, og følger ørreden blot efter, så prøv øjeblikkeligt med en børsteormsduftagn.
Lars Laursen fik denne flotte 4,5 kilos blankfisk ved Hörte Udde og få minutter efter fik hans kammerat en på 4,1 kilo. Man skal gå til den mens fiskene er der!
Med bombarda og flue på den skånske kyst
Johan Häkkinen – en lokalekspert fra Lund, mener at bombarda og flue er vældigt effektivt og måske endda en smule undervurderet. Specielt sent på sæsonen. Selv med små fluer når man vældigt langt ud, og dette er nøglen til metodens effektivitet. Et pålideligt mønster i denne sammenhæng er Johans egen kreation – Fluff – märlen. Den er finurligt opbygget og så levende, at den næsten burde forbydes. Den simrer næsten nok af egen kraft, bare der er en lille smule strøm i vandet.
Vigtigt er det, at hjemtage bombardaen ganske langsomt – slet ikke som når der spinfiskes. Forsøg om muligt at efterligne byttedyrenes naturlige bevægelsesmønstre – de bevæger sig langsomt. Faktisk snakker vi slow motion, hvilket kræver tålmodighed. Ved mindste umotiverede modstand anbefales modhug, og her skal slås ordentligt til, da bombardaflåddet jo yder modstand foran fluen.
Kystfluefiskeri i Skåne
Fluefiskeri bedrives mest effektivt med en fluestang der uden besvær svirper 20 meter line af sted. Med flydeline – eller endnu bedre en sink tip i WF – klarer man sig galant hele sæsonen. Der findes også specialdesignede liner, som har korte fronttaperinger og klumper. Den korte fronttapering er en fordel, eftersom den letter forfangets og fluens overrulning, så kastet strækker sig selv i modvind. En ulempe kan dog være, at fluens præsentation bliver noget plaskende, hvis man er uforsigtig.
En smart måde, at kompensere og få en smuk præsentation af fluen, er at minimere kastevinkelen og stoppe fluestangen en anelse hurtigere under fremkastet. Dette giver en længere »flyvetid«, og forfang strækker sig let ud samtidig med, at man undgår et voldsomt nedslag. En anden ting, man skal have in mente, er, at skånekysten har meget tang, som let vikler sig ind i skydelinen. En linekurv er derfor nødvendig på visse pladser.
Der kan fluefiskes fra de fleste pladser, men er man udelukkende til fluefiskeri bør man vælge sine pladser med omhu.
Havørrederne står ofte på revene
Revene er som oftest de bedste pladser. Visse af dem strækker sig hundrede meter ud i havet, og jo længere desto bedre. Her kan man bekvemt vade ud, og fiske af i forskellige retninger, hvilket er en fordel i blæsevejr. Johan mener endvidere, at pålandsvind er bedst, og at vestlige og sydvestlige vindretninger er perfekte for sydkysten. Kommer vinden fra andre retninger, kan der opstå særdeles høje dønninger og vandet vil blive grumset med masser af vækstdele, som sætter sig på krogen. Et godt tip er da, at bytte trekrogen ud med en enkeltkrog og sætte et par ophængere på, der fungerer som »skidtsamlere«.
Man skal dog ikke være bange for at fiske i store bølger, så længe der ikke er alt for megen fedtemøg. Havørreden elsker at jage under disse forhold, og fiskeriet kan være rigtigt givende, selvom fiskeriet i de store bølger er hårdt. Man skal blot bruge lidt sund fornuft. Og får man hele tiden møg på krogen, gælder det blot om at finde og teste mere vindbeskyttede pladser. Uanset vejr og forhold, er der altid enkelte af sydkystens pladser, som fungerer.
Pelle Klippinges favoritkystpladser til havørred i Skåne.
De bedste kystørredpladser i Skåne
THORSHAVN UDDE er en odde med masser af store sten, klippeundergrund og spændende dybdekurver under land. Det kræver påpasselighed at vadefiske denne plads, men her kan være særdeles store fisk som stryger forbi i deres vandring til og fra Mørrumsåen og Emåen. Pladsen er som regel fiskbar uanset vindforholdene.
KARAKÅS er et langt kyststræk sydøst for Kivik med vekslende bundforhold, stor føderigdom og i perioder masser af trækkende fisk. Store dele af kyststrækket er ujævnt og kuperet som følge af at grundfjeldet dominerer kystlinjen.
STENSHUVUD er en utroligt smuk plads neden for et frodigt bakkedrag med masser af løvtræer. Selve kysten veksler mellem sand, fjeld, sten, blæretang og muslingerev, og ofte kræves en ihærdig og opsøgende indsats for at lokalisere fiskene. De er her dog, og i perioder kan man finde solide stimer fisk netop her.
PRÆSTENS BADEKAR ved Lilla Vik er endnu en plads domineret af grundfjeld – en plads som egner sig fortrinligt til fluefiskeri. Her er masser af blæretang og store sten samt et relativt stort dybdefald udefter fra klipperne, der findes ret neden for parkeringspladsen. Fisk nogle hundrede meter langs sandstranden ind mod Baskemölle, og prøv stenrevene nord for klipperne ind mod Vik.
BASKEMÖLLA er også et fint flue – stræk, særligt helt tidligt på året. Både strækkene syd for og nord for Baskemölla fiskehavn kan byde på et fint fiskeri, og der fiskes skiftevis over grundfjeld og mere hjemlige kyststræk med spredte store sten og rigelige mængder blæretang.
GISLÖVSHAMMAR er et næs, som byder på relativt jævne plader af grundfjeld, ud for hvilke der er god dybde og en rigtig god mulighed for en af de helt store havørreder. Uanset vindforholdene er det stort set altid muligt at finde lidt læ her. Hele næsset kan kaste fisk af sig, men særligt tangen helt mod øst er et besøg værd.
Odden ved Gisslövs Hammar og strækket inde bag er et af forfatterens favoritsteder. Her er der vekslende bundforhold, mulighed for at finde læ for vinden, og så er det et oplagt sted at fluefiske.
SKILLINGE er et kyststræk nord for selve byen Skillinge, der byder på en masse spændende vige, som kan huse stimer af fisk tidligt på året, når vandtemperaturerne så småt begynder at stige. Her er lækker leopardbund, og selvom de yderste dele af strækket udefter mod Gislövshammar kræver en god gåtur, er det hele besværet værd.
LÖDERUP STRANDBAD er som pladsnavnet indikerer en decideret sandstrand, men her er mere interessant end som så. Her er ganske mange badekar og revler, og desuden er der en række stenhøfder, hvorfra man kan fiske. Pladsen er lettilgængelig via parkeringen ved strandbadet, og i perioder kan her være rigtig mange fisk.
ALES STENAR er sydspidsen af området ved Kåseberga nedenfor vikinge stensætningen af samme navn. Der fiskes neden for de dragende smukke bakkedrag på et kyststræk med god dybde ind under land og med blæretang, småsten og sporadiske muslingebanker. Pladsen kan have en tendens til at plumre op, men når forholdene er rigtige, kan her være mange og store fisk.
KÅSEBERGA byder på et langt kyst stræk med sandstrand forinden og leopardbund udefter. Det er et kyststræk, som er let at vadefiske, og som man kan bruge en hel dag på at afsøge. Fiskene trækker ofte rundt på kanterne mellem sandstranden og blære – tangen, og flere steder kan det betale sig at fiske langs land. Det var her danske Klaus Aaes fangede en ni-kilos blankfisk i 1996.
REVNÄBBET er et flere hundrede meter langt rev, som stikker ret sydover lige uden for Ystads centrum. Det er mange af de lokales favoritplads, som ofte kaster fine blankfisk af sig. Revet fiskes naturligvis af på begge sider, og her er det ikke altid, at fiskene findes langs vindsiden. Her er fine strømforhold, og dette er et rigtigt favoritrev for fluefiskeren.
SKARVIKEN byder på et område med afvekslende bundforhold og en ujævn kystlinje. Selve vigen kan i perioder holde mange og store fisk, men både strækket vest for og øst for er også værd at give et forsøg. Særligt i det allertidligste forår, hvor temperaturerne så småt begynder at stige, søger fiskene herind for at fouragere på de rigelige mængder føde som der findes her.
Provokerende blink er effektive i den mest kølige del af sæsonen, men ellers er de lokale favoritter især bombarda-flue og levende agn såsom fjordrejer og
børsteorm.
SVARTE er et kyststræk syd for byen af samme navn, og det byder på masser af store sten, blæretang, sandpletter og spredte muslingebanker. Det er let at vadefiske, og hele strækket syd for byen kan huse fisk. Her gælder det om at fiske mobilt og bevægeligt, men det afsøgende arbejde kan med lidt held resultere i lokaliseringen af en stime trækkende storørreder.
HAKEN er et lettilgængelig stræk, som desværre ofte er optaget af lokale fiskere. Bedste plads er ret udenfor Haken, som er selve yderspidsen. Her kan man ofte finde havørrederne helt tæt på land. Det er på alle tænkelige måder en forrygende plads, – særligt i sydvestlig vind. Og fordi fiskene ofte er ganske nær land, egner strækket sig glimrende til fluefiskeri.
HÖRTE UDDE byder på god dybde, rigelige mængder af blæretang og store sten. Bunden kan være lidt ujævn at vade henover, men her kan i perioder være både mange og store fisk. Først på året kan fiskene findes tæt inde under land, og her har især fluefiskeren gode muligheder for at komme i kontakt med en havørred af grov kaliber.
ODDEN VED STAVSTEN byder på et varieret kyststræk, der er let at vadefiske. Bunden falder jævnt ud – efter, og den skifter mellem sand, blæretang og store sten. Strækket kan være ganske vindpåvirkeligt, men når forholdene er rigtige, kan man opleve et fint fiskeri efter fine og blanke havørreder, som er inden for nært kastehold.
VIGHÖG er en stor tange, der kan byde på fint fiskeri det meste af året igennem. Fiskeriet foregår typisk nordvest for Vighög havn, hvor der er god dybde tæt under land. Her er blæretang og enkelte partier nordover, der veksler med lidt sandbund. For at nå pladserne sydvest for Vikhög må man gå nogle hundrede meter fra havnen. Fiskeriet ind mod Löddeåens munding kan være rigtigt godt, men man skal være opmærksom på fredningszonen, som er 500 meter.
STÅNGBACKEN er et kyststræk umiddelbart syd for Barsebäck havn. Det er en plads med leopardbund, stor føderigdom, gode strømforhold og relativt god dybde, og det er derfor ikke underligt, at her kan være både mange og store fisk i perioder. Særligt aftenfiskeri og fiskeri i strømvendingerne kan være giftigt.
SJÖBOBADET er et kyststræk nord for Barsebäck, som er ganske fint særligt for fluefiskeren. Det er egentlig en stor bugt, og den byder på afvekslende bundforhold, masser af revler i nordlig retning og et stræk med stenet bund samt blæretang mod syd. Her er let adgang til vandet fra Sjöbobadet parkeringsplads, og derfor kan der også i perioder være mange fiskere her.
Kystfiskeri i Skåne – sæsoner og bestemmelser
Mindstemålet på havørred er 50 centimeter. Sæsonen løber fra 1. januar til 30. september. Ligesom i Danmark er åmundingerne på den åbne kyst fredede, og på www.m.lst.se/m kan du blive klogere på de enkelte bestemmelser og se kort over de fredede områder.
jan 15, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Jens Bursell med en velnæret 10,7 kilos gedde, som faldt for en Kypoto Shad fra Relax. Shad’en blev fisket med to små syleskarpe str. 4 Gamakatsu T13 nickel trekroge på separate stingers. Forfanget var 1,0 mm Climax fluorocarbon forfang.
Store softbaits er ofte den helt rette medicin til de træge vintergedder. Følg med et smut til brakvandsområdet ved tyske Rügen, hvor geddeeksperten Mathias Fuhrmann har specialiseret sig i netop denne form for fiskeri.
AF JENS BURSELL
EFTER TO DAGES FISKERI med både få og små fisk, er optimismen stor, da Mathias over mobilen får at vide, at en indgående strøm aftenen forinden har betydet nye indtrækkende fisk ved Rassower Strom i Wieker Bodden. Dette smalle sund er hovedpassagen til nogen af de største laguneområder ved Rügen. For at komme ind til Kubitzer Bodden og Grosser Jasmunder Bodden, skal de store brakvandsgedder nemlig alle passere en smal passage på få hundrede meter mellem Insel Hiddensee og halvøen syd for Dranske. – De fleste fisk trækker langs skrænten i sejlrenden, fortæller Mathias, idet han stopper motoren og lægger båden til et perfekt drev hen langs nordkanten af renden.
Et af de helt tunge geddehug
– Det er nu tænker jeg, idet min 23 centimeters Relax Kopyto Shad flyver gennem luften og lander i midten af sejlrenden. Fiskene er der, det ved vi. Der er nemlig lige landet en flot fisk over meteren på en af de andre både blot 100 meter væk. Min fiskekammerat Jokeren – alias Christian Møller, der står en halv stanglænge fra mig, har en times tid forinden fået en fin femkilos fisk helt oppe i overfladen på en 25 centimeters 4-Play, men de seneste par kontakter på både vores og de andre både tyder på, at fiskene er ved at rykke lidt længere ned i vandsøjlen.
Dybden i midten af renden er seks meter, og da jeg netop har affisket i tre meters dybde, lader jeg agnen synke en anelse længere, så den kommer ned til cirka fire meter, inden jeg med rolige nøk i stangtoppen spinner min gummifisk gennem det kolde vand. På denne måde kan jeg systematisk affiske vandsøjlen ovenfra, så jeg ikke risikerer at fiske agnen nede ved bunden, hvis fisken står i overfladen eller midtvandet. Det kan nemlig ofte bedre svare sig at fiske lidt for højt end lidt for lavt, da fisken lettere ser et bytte, der kommer lidt ovenover den, end et bytte som bevæger sig under den. Placeringen af geddens øjne på oversiden af hovedet – samt dens markante underbid er et evolutionært vidnesbyrd om, at dens krop er optimeret til jagtformer, hvor byttes især spottes, jages og angribes nedefra eller fra siden.
Jokeren i færd med at montere en Alien Eel på forfanget. Den viste i blå/sølv er super til klart vand.
Jeg har næppe taget mere end tre omdrejninger, da det giver et stenhårdt ryk i stangtoppen. Et splitsekund efter står stangen spændt i en massiv bue, der ikke efterladen nogen tvivl om, at det er en fin fisk. Da jeg fisker min shad med ret små og tynde kroge i str. 4, for at give en bedre krogning, løsner jeg med det samme bremsen lidt, så fisken lige kan rende den værste energi af sig i et par korte, men tunge udløb. Der er dog sjældent den vilde fight i selv store vintergedder – og denne fisk er ingen undtagelse.
Efter kort tid kommer fisken tættere på båden. Helt henne ved bådsiden fortryder jeg dog ikke, at jeg har stillet bremsen lidt løst, for i det samme den nærmer sig overfladen, tager den pludselig et lynhurtigt udløb ind under båden og ud på den anden side. Et par mindre udløb senere bliver fisken dog hurtigt træt, og snart kan Mathias guide netrammen omkring en bredskuldret gedde, der oppe i båden viser sig at være 110 centimeter og 10,7 kilo. Selv om det efter Rügen målestok langt fra er en kæmpefisk, så, luner det alligevel godt med en fin fisk i båden.
Mathias Fuhrmann med en af sine største gedder – en pragtfisk på 17 kilo og 129 centimeter. Hans to næststørste er en majfisk på 130 cm og 14 kilo samt en januar fisk på 123 cm og 17 kilo. Har du selv fået lyst til at prøve fiskeriet, kan du kontakte ham på www.bodden-angeln.de
Et unikt geddefiskeri på Rügen
– Geddefiskeriet ved Rügen er godt – selvom det har været meget bedre, siger Mathias, der om nogen ved, hvad han snakker om. I over tredive år har han nemlig arbejdet som fuldtids geddeguide på de enorme brakvandsområder ved Rügen. De første mange år fiskede vi med blink og wobler, men de sidste mange år har vi stort set udelukkende fisket med belastede gummidyr, fortsætter han. – Årsagen er, at de giver en meget større fleksibilitet under det praktiske fiskeri end fx blink, spinner og wobler.
Softbaits kan fiskes både højt, dybt, hurtigt og langsomt. Og så har gummidyr som fx shads den helt store fordel, at de ikke giver nær så mange ophægtninger af drivende ålegræs, som til tider kan være en pestilens ved Rügen. Når først der er meget ålegræs, hægter blink og wobler ofte op efter 10-20 procent af indspinningslængden.
Med softbaits kan man derimod ofte spinne sit softbait halvvejs ind, før man hægter op. Og det betyder selvsagt noget for, hvor effektivt agnen fisker, og gedder er som bekendt ikke vegetarer…
– Optimalstørrelsen på gummidyret varierer efter årstiden og forholdene, pointerer Mathias. – Den perfekte størrelse er ofte nogenlunde den samme som det mest almindelige eller eftertragtede byttedyr på et givet tidspunkt. Om efteråret og vinteren, hvor der er mange sild, er 23 centimeter et godt udgangspunkt, og går vi helt op i gummidyr over 30 centimeter er det også i de koldeste måneder, at det er mest effektivt. Her har vi især haft rigtig gode erfaringer med de store shads fra Action Plastics, som var de første i verden, der producerede paddletail shads.
– Et af de softbaits vi har haft aller mest held med er den gigantiske gummiorm XXL-Tail, der har den helt rigtige form, blødhed og størrelse. Agnen er designet af Fisk & Fri skribenten Jochen Bøttcher og sælges via hjemmesiden www.pikeworld.de. I løbet af efteråret fik min kammerat og guidekollega Christian Maier 50 metergedder inklusiv 10 gedder over 120 centimeter på denne fantastiske agn.
Mange af vores fiskere har også fået rigtig godt med fisk på Savage Gears Alien Eel i den hurtigst synkende version – især i de mere naturlige farver. Jokeren nikker genkendende til Mathias’s kommentar oppe fra stævnen, hvor han netop er ved at sende en af slagsen ud over vandet. Han har i 2009 fået tyske søgedder op til over femten kilo på netop denne agn i en blå/sølv/lilla variant. Om sommeren, hvor føden i højere grad består af mindre fisk, giver 15 cm shads ofte flere fisk end de større agn. I forårsmånederne er geddernes kost tit præget af mindre fisk, hvilket afspejler sig i, at det på dette tidspunkt ofte er endnu mindre agn på tolv – og nogen gange helt ned til otte centimeter, der giver flest hug.
Christian Maier med XXL-tail i hvid/glitter – en favorit til klart vand.
Mathias Fuhrmann og Jokeren fulde af forventninger på vej mod Rassower Strom.
De bedste pladser og dybder til gedder ved Rügen
– Fiskepladser og dybder varierer konstant, understreger Mathias. Lige som det er vigtigt hele tiden at eksperimentere med farverne, er det derfor også essentielt at prøve sig frem med pladser og fiskedybder. Om vinteren kan fisken nemlig stå praktisk talt over alt fra 0,5-6 meters dybde. Om foråret er fisken ofte at finde på lavt vand, men når vandtemperaturen kommer over 14 grader, går de ud mod dybere vand. Det kan enten være de dybeste dele af brakvandslagunerne eller helt ud i det åbne vand i Østersøen. Hvad dybderne angår, skal der også konstant eksperimenteres. Ofte står fiskene i overfladen eller midtvandet om morgenen, men søger dybere ned senere på dagen. Men der er ingen regler, så afsøg altid forskellige vandlag løbende, indtil der måske tegner sig etmønster.
Uanset hvad vil du ikke komme til at fortryde dine anstrengelser, for Rügen er nok det sted i verden, hvor der er aller størst chance for at komme i kontakt med en megagedde over 17-18 kilo, slutter Mathias med et drømmende blik i øjnene.
Grejet til softbaitfiskeri efter gedder
Den bedste kombination af gode kast, indikation, fight og modhug fås med relativt stive stænger på 7-8 fod med en kastevægt på 20-70 gram eller 50-100 gram. Mathias’s favoritstang er en Shimano Anteres på 270 cm med en kastevægt på 50-100 gram. Til de helt store megaorme foretrækker han de lidt kraftigere udelte stænger Lamiglas LGM 86 XH (240 cm) eller LGM 80 XH (260 cm). 20-70 grams stænger er pefekte til mindre shads op til 23 cm.
– Hjulet kan både være fastspole eller multihjul i mellemstørrelsen, beretter Mathias. Vores favorithjul er ABU Cardiff 404. Vælger du fx en fletline på 0,15-0,20 har du et godt kompromis mellem gode kasteegenskaber, og en line der har rigelig med buffer for mekanisk slid under praktisk fiskeri med shads op til 23 centimeter. Til de helt store shads bør du bruge samme typer af liner, der normalt anvendes til tungt jerkbaitfiskeri – dvs fletliner i 0,35-0,40 mm klassen. Ikke af hensyn til geddernes fightpotentiale, men snarere for at forebygge, at den tunge agn knækker linen i kastet, hvis du får kludder på hjulet.
– 0,8-1,0 mm fluorocarbon er det bedste forfangsmateriale, som sammenføjes til hovedlinen med en dobbelt grinner knude. Husk store blinklåse – vores kunder har nemlig mistet mange store gedder på at selv ret kraftige blinklåse har åbnet sig under fighten. Vi bruger derfor altid ekstra kraftige blinklåse som fx Duo Lock Snap Str. 4 eller Stay Lock Snaps 250-300 lbs, slutter Mathias.
En flot storgedde fra Rugen – en flot 14,5 kilos fisk taget af en af Mathias gæster på en isfri dag lige efter nytår.
Rügen – de forskellige brakvandsområder
– Brakvands lagunerne på Rugen er ekstremt store. De mest populære og stabilt fangende er Kubitzer Bottenmod vest og Greifswalder Botten mod øst, fortæller Mathias. Førstnævnte har en snitdybde på 4-5 meter og fisker stabilt hele året rundt. Sidstnævnte er især god i nordenden, som fisker godt om vinteren samt i køligt vejr i sommerhalvåret.
Når der bliver rigtig varmt, skal man dog ud på den dybeste del af området for at få et godt fiskeri. Her står fiskene ofte ved bunden over stenrev på 5-6 meters dybde. Store dele af denne bugt er 8-10 meter dyb.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2010
Så er der dækket op med et udvalg af Mathias yndlingsshads. Skrigende farver er rigtig gode i uklart vand, mens de mere neutrale/lyse farver er gode i klart vand. Action Plastics
shad’en med chatreuse ryg, hvid bug ogh orange hale har givet Mathias sin største gedde.
jan 11, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Det er en fantastisk følelse at fiske et sted, hvor du kan fange både laks og ørred på samme flodstræk – og samtidig have en rigtig god chance for succes. Følg med til Picacho Dalen i Patagoniens XI’ende region.
AF ENRIQUE AGUADO
ALLEREDE efter en halv times fiskeri, har vi landet adskillige ørreder. Pludselig driver vi over en stor, pool med krystal klart vand. Dybden er over 20 meter, men alligevel kan vi langt nede ane et dusin kongelaks, hvoraf en del af dem er på den rigtige side af de 15 kilo. – Stop, stop, råber vi i kor, indtil vi kommer i tanke om, at vi ikke har en jordisk chance med vores lette ørredgrej, der er rigget op med græshoppefluer. Men – det er der råd for. Hurtigt sejler vi indtil land og får rigget nogle kraftige spinnestænger op – og inden længe er vi klar til at udfordre de patagoniske kongelaks – eller Chinook, som de også hedder..
Fiskene står mindst 15 meter nede, så det bliver de tungeste skeblink på næsten 50 gram, som bliver søsat. Fiskes de for højt, er det svært at få laksene til at stige. Jeg gør mig derfor meget umage for at fiske blinket uendeligt langsomt, så det når at komme helt ned foran snuden på fiskene.
Ørrederne I Picacho har en flot snitvægt – og spiller man sine kort rigtigt, er der chancer for fisk helt oppe I 3-4 kilos klassen. Denne fisk vejer cirka 1,5 kilo.
En flot kongelaks, der tog en lille spoonfly fisket på fluestangen.
Kongelaks i tredje kast
Første kast – intet. Andet kast – intet, men i tredie kast: YES. Med en voldsomt smæld i stangen tager en af de store laks sølvblinket uden betænkeligheder. I forhold til Atlanterhavslaks er de ofte ret lette at lokke til at hugge, men det gør jo ikke fiskeriet mindre underholdende.
Fisken stiger lynhurtigt op til overfladen, hvor den plasker rundt. Til at starte med tror vi, at det bliver en lang fight, men efter 8 minutter er fisken landet – et minut for hvert kilo. Den er på ingen måde nogen kæmpe, men at have landet den første kongelaks efter blot 45 minutters fiskeri, er trods alt helt ok.
Vi er helt oppe at køre, og forventningerne til de kommende dages fiskeri er skyhøje. Der er nemlig masser af andre pools præcis som denne i Picacho Floden – så er det bare at vælge, om man vil fiske højt eller brednært efter ørred – eller gå i dybden efter Chinook. Der er ikke meget tid til at kede sig – bedre kan det simpelthen ikke blive. Tunge, stærke overraskelser gemmer sig bag hvert et nyt hjørne af floden, og vi kan næsten ikke vente med at fiske videre. Men – ikke nok med, at fiskeriet er super fedt. I forhold til mange steder i Patagonien er det også relativt let tilgængeligt.
Floden er kun 115 kilometers kørsel fra Balmaceda Lufthavn, og Picacho Lodge, som er vores base på turen, er blot 45 minutters sejlads nede af floden. Lodgen har masser af fiskevand – både i floder og søer – og der er rigeligt med jomfrueligt vand til alle…
De chilenske bækørreder er mindst lige så smukke, som de er grådige.
Store ørreder og regnbuer i Picacho floden
Picacho floden er en biflod til Cisnes Floden, der sammen med Rooselevelt og Copa søerne er nogle af de vigtigste vandsystemer i regionen. Da der kun er 40-50 kilometer til havet, er der ud over en rigtig god bestand af velvoksne ørred og regnbuer også masser af kongelaks. Fiskeriet efter de enkelte arter er hver især så godt, at turen er det hele værd blot for en enkelt arts skyld. Men – det skader jo ikke med lidt afveklsling, så hvorfor ikke fiske efter alle arter, når man nu har dem inden for rækkevidde på en gang. At fiskeriet foregår fra båd, som ligger blot 100 meter fra lodgen, gør ydermere det hele både lettere og mere komfortabelt.
Floden, som er 15-20 meter bred, er gin klar – og som antydet er vandet faktisk så klart, at det er muligt at se fiskene i selv de dybeste huller. Men – i modsætning til mange lignende klare vande i området – fx den berømte Cochrane, er fiskeriet relativt let, og der er reelle chancer for eksempelvis bækørred i trekilos klassen. Snitvægten på kongelaksen er 8-10 kilo, men fiskene kan præcis som i dens naturlige udbredelsesområde på den amerikanske nordvest kyst, opnå en imponerende vægt på 30-40 kilo.
Forskellige former for store skumbiller virker fantastisk til de store ørreder, der kun bliver mere glubske, jo større fluer man sætter for enden af forfanget.
Fisketeknikker efter ørred i Picacho floden
Driftfiskeriet giver mulighed for at lægge mange kast og være top-effektiv med afsøgningen, men man skal også være oppe på beatet, hvis ikke man skal misse nogle fisk, for båden driver relativt hurtigt… Fluefiskeriet giver rigtig godt, men man fanger endnu flere, hvis man bruger spinnegrejet. En af dagene får vi fyrre flotte ørred og har oven i købet tid til at bruge lidt tid til at fiske efter kongelaks på sidelinien. Det siger næsten sig selv, at alle ørrederne bliver genudsat, hvilket fornuftigt nok også er obligatorisk.
Efter ørred i Roosevelt Søen
Søfiskeri i Rosevelt er en anden virkelig spændende fiskemulighed i området. Her kan man let bruge en hel fiskedag, og dagen efter er vi fremme efter en kort bådtur og 45 minutters vandring i bjergene.
Her i søen er der et virkelig godt fluefiskeri, og i min flueæske er der Chernobyl Ants, Skum-græshopper, mega vårflueimitationer samt andre store og iøjnefaldene fluer. Fiskeriet er især godt, hvor de forskellige mindre floder løber ud og skyller forskellige fødeemner ud i søen – og det er da også et af disse steder vi opsøger i dag. Det skal hurtigt vise sig, at vi ikke taget turen forgæves – efter blot tre timer har vi fået adskillige flotte ørred til at stige til overfladen, hvor de grådigt kaster sig over vores store imitationer. Fiskene vejer 1-2 kilo i snit og kæmper virkelig godt, så det er hele vandreturen værd. I starten er vi lidt skeptiske over de ekstremt store fluer, men efter, at vi med egne øjne har set fiskenes reaktion på dem, er vi ikke i tvivl om, at de rykker for vildt. Og – jo større fluer vi sætter for enden af forfanget – desto mere stiger snitvægten på fiskene. Her er der ingen grund til feinschmeckeri – det er bare med at overdrive både farver og proportioner, så skal de store fisk nok komme op på finnerne.
På Picacho Lodge er der mulighed for et hyggeligt spabad ude på terrassen, når man kommer træt hjem fra fisketur. Bedre bliver det næppe.
Det jomfruelige ørredfiskeri i Chile
Charmen ved Chile er blandt andet, at der er utrolig mange mindre vandløb, floder og søer, der er så ukendte og jomfruelige, at de ikke engang har et navn. Og – hvis de har et navn, så er det ofte fordi der ligger en fiskecamp i nærheden, som er nødt til at kalde vandet et ellr andet, for at have noget at referere til, når røverhistorierne går ved lejrbålet.
Præcis et af disse vande tager vi ud til en af dagene. Det kræver en god køretur nedstrøms med firehjulstrækkeren, men efter et stykke tid, når vi frem til en serie af små søer omkranset af uigennemtrængelig skov. Her er der absolut ingen, som fisker, så det er med store forventninger, at vi sejler rundt i søen med en lille robåd for at spotte nogle fisk, der er værd at fiske efter.
I det klare vand kan vi tydeligt se bunden – samt diverse strukturer nede i vandet. Og især strukturer som sunkne træer og grødebælter viser sig at holde på en del gode fisk. Faktisk har vi en frisk ørred, der stiger til tørfluen, næsten hver eneste gang, vi kaster til at af disse meget forudsigelige hotspots. Men – selv blindfiskeri med større streamers i områder, hvor der tilsyneladende ikke er noget specielt tegn på liv, lykkes det os at få flere gode fisk. Præcis som de forrige dage har vi masser af action, og da et af de voldsomme uvejr, som Patagonien er kendt for, om eftermiddagen driver ind over os, har vi intet problem med at stoppe fiskeriet. Vi har nemlig allerede fået i omegnen af tredive flotte ørred.
Inden længe vælter regnen ned, men lige gyldigt hvor meget det regner, har vi stadig et stort smil på læben. Og det bliver ikke mindre af at komme hjem til en hyggelig lodge, hvor vi efter et solidt aftensmåltid med det samme kan hoppe i de rygende varme udendørs spabade.
At fiske i denne del af Patagonien er noget helt specielt. Det er en fascinerende fornemmelse, at kaste sin flue til en grov ørred, der sandsynligvis aldrig har været kroget før, men mindst lige så godt er det også at opleve det jomfruelige fiskeri og den uspolerede natur – uden at skulle gå på kompromis med komforten.
Efter en forrygende fight er en flot kongelaks på vej tilbage til sit rette element i Picacho Floden.
Fluegrej til turen
Til ørredfiskeriet kan jeg anbefale klasse 4-8 stænger afhængig af, hvor der fiskes. Klasse fem er dog et fint allround valg. Det kraftige grej er primært nødvendigt, når der fiskes tæt op af snags efter de helt store ørred i 3-4 kilos klassen. Medbring både flydende og synkende liner, så du kan dække et bredt spektrum af situationer. De bedste fluer er Chernobil Ant, Fat Albert, store græshoppeimitationer samt små museimitationer. Store streamers og Wholly Buggers, Muddler Minnows og Zonkers i afdæmpede mørke farver fungerer også rigtig godt – især til blindfiskeri. Selvom det ikke benyttes så ofte, kan klassisk nymfefiskeri med fx Caddis Pupa, Pheasant Tails mm være effektivt.
Picacho – praktisk information
- Sæson: Fiskeri i Chiles elfte region er tilladt fra oktober til april. Husk at checke, at den lodge du vil fiske fra er åben. Det er nemlig ikke alle steder, at der er åbent i hele sæsonen.
- Picacho Lodge, som er lavet af store tømmerstokke, har plads til seks personer. Lodgen har en hyggelig spisestue, hvor chef’en hver aften tilbereder et lækkert måltid mad. Det er kun muligt at komme til lodgen med båd – lige som bådtransport er transportmidlet til næsten alle lodgens vande. Læs mere på www.picacholodge.com.
- Ture til lodgen bookes via www.salvelinus.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
På trods af Picacho Flodens afsides beliggenhed i den Patagoniske del af Andes bjergene, er den alligevel relativt let at komme frem til.
jan 6, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri
Emil med sin flotte 47 cm aborre fra Holland, der huggede på en SG Craft Crawler.
Over julen og et par dage ind i det nye år har Emil Hjorth Jørgensen og Tobias Frederiksen fra Team SG Future været et smut i Holland for at fiske med deres kammerat fra Forshaga Akademins Sportsfiskerlinje – Niels Van der Velden.
AF EMIL HJORTH JØRGENSEN
Jeg har længe har gået med tanken om en fisketur til Holland, så for nylig spurgte jeg min kammerat og makker fra SG Future holdet Tobias Frederiksen om han ville med. Vi tog afsted den 25. december om morgenen, og vi havde valgt at tage Tobias’ båd med, så vi ville få mulighed for at prøve kræfter med nogle af de større vande dernede. Turen var lang, men efter 12 timer på vejen kom vi frem. Som de to fisketossede gutter vi nu engang er, besluttede vi os for at strække benene ved en af kanalerne på vejen. Her mødtes vi med hollænderen Niels, som vi har mødt på Forshaga Akademins Sportfiskerlinje, hvor jeg også selv går. Han havde lovet at guide os på turen.
Allerede efter den første times fiskeri var jeg spændt op med en hollandsk sandart. Tobias og Niels fulgte kortvarigt trop, og efter nogle timer med fem sandarter fra land, kunne vi tage videre til hytten og få lidt ro.
Tobias med en flot aborre taget på andendagens fiskeri i Holland.
En sen start på andendagens fiskeri i Holland
Andendagen startede lidt sent, men trods det skulle vi på vandet. Forholdene var vanskelige med meget tåge. Vinden var næsten fraværende, så vi valgte at smide i vindsiden og holde os tæt på land. Allerede ved slæbestedet blev vi mødt af hollændere og tyskere i store flotte bass boats, der slukøret skulle til at trække op. Der blev berettet om et træls fiskeri, hvor de små sandarter som de eneste var aktive.
Det oplevede vi dog ikke, for efter kort tid fik vi både gedde, aborre og sandart inden for kort tid. Ingen af fiskene var noget særligt, men vi havde bevist, at vi tre mand kunne konkurrere med de dyre både, der ellers præger Hollands store vande. Resten af dagen fik vi yderligere to aborrer, og efter mørkets frembrud landede vi også en flot sandart omkring 80 cm.
PR-aborre i tågen på den tredje fiskedag
Tredjedagen blev brugt I den anden ende af søen, hvor vi blev mødt af tåge. Faktisk så meget, at de hollandske myndigheder havde givet gul advarsel med farligt tåget vejr. Et skud i tågen er vel at vi havde 20 meter sigt. Det blev derfor endnu en dag, hvor vi skulle holde os tæt på land, men inden skuffelsen tog alt for meget over, fik jeg en flot aborre i første kast, og så var tågen glemt.
Resten af dagen gik med flere aborrer, og en enkelt eller to sandarter. Og det blev så til sidst rundet af med en 47 cm drømmeaborre, som jeg ikke vejede, men den var nok over min PR på to kilo (ovenfor).
Denne fine sandart kunne ikke modstå Savage Gears Fat Minnow T-tail.
En stor fisk der afviser agnen
Dag 4 valgte vi det samme område. Tågen var endeligt begyndt at lette, så efter at have prøvet lidt ved kanten uden held, smuttede vi ud på dybere vand og prøvede. Det gav måske turens mindste sandart, og intet andet.
Sidst på dagen kom forløsningen endelig. Med LiveScopet så vi en lille fordybning i bunden, hvor der stod en fisk midt i. Vi fik hurtigt smidt en agn i hovedet på den, men dog uden den store reaktion. Så gav jeg den et skud med en lille Craft Crawler fra SavageGear, hvilket fik fisken i bevægelse. Som den kom tættere på båden, begyndte jeg at løfte agnen, og pludselig kunne vi se en fisk på skærmen, der gik langt over meteren. Et forsigtigt bud er omkring 130 cm med en profil større end noget, jeg nogensinde har set før. Niels fik sågar sagt, at det nok var en malle. Den ville lidt, men ikke meget, og pludselig så vi en mindre fisk, der kom svømmende efter.
Da den store ikke ville mere, kom jeg til at placere min Craft Crawler i hovedet på den lille, hvilket viste sig at være en skuffende lille gedde. Kort tid efter var der igen bud efter os, og Tobias fik misset en fisk på LiveScopet, hvilket kort efter blev efterfulgt af en flot aborre til mig.
Emil og Niels med en af turens flotte sandarter.
Vejret skifter til hård blæst
På femtedagen skete der et vejrskifte. Tågens forsvinden blev erstattet af meget hård blæst. Nu viste Holland endelig sit “normale vejr”, og vi måtte søge læ i byernes kanaler. Heldigvis var vores kammerat Niels ekspert i streetfishing. Det første spot var en lille havn, hvor han kunne berette om, at der til tider kunne være flotte aborrer. Inden for de første 10 minutter så vi allerede den første store aborre, og kort tid efter var der flere. Vi fik vel en seks stykker i alt. Alle fik fisk over 40 cm, og den største var over de 2 kg.
Dag 6 valgte vi at fiske i nogle af kanalerne efter sandart. Vi startede omkring nogle af de store sluser, hvor der dagligt sejler kæmpe containerskibe igennem. Resultatet var mildt sagt skuffende. Næste spot var meget mere bynært, og bestod af målrettet fiskeri inde under nogle af vejbroerne i Breda området. På det andet spot fik Tobias to mindre sandarter, og Niels smed en gedde. I løbet af dagen endte vi på adskillige sandarter, og en enkelt eller to gedder. Kontrasten fra dansk sandartfiskeri til fiskeriet i de små hollandske kanaler er virkeligt stor, og kan kun anbefales herfra.
Nytår på aborrespottet
Den syvende dag var nytårsaftensdag. Her valgte vi at starte ved aborrespottet endnu engang. Fra om morgenen var fiskeriet meget sløvt, og der gik lang tid, før der skete noget. Pludselig var Tobias spændt op, og dagens første fisk viste sig at være en aborre lidt over de 40 cm. Niels prøvede lidt rundt omkring, og efter noget tid kunne han berette om flere missede hug.
Allerede ved det første kast Tobias fik taget, hvor Niels havde haft kontakter, kom der et solidt hug – for at være mere præcis den flotte aborre på 2,8 kilo, som vi skrev om den 2. januar på fiskogfri.dk.
Efter den store succes med aborrerne valgte vi at søge lidt ud af byerne og gå efter en gedde. Vi startede ude i et vådområde, hvor vi med det samme fik den første lille gedde. Langs med vådområdet løb der små to meter brede drænkanaler, som mest af alt lignede noget uden liv. Selvfølgelig tog vi et par kast der, og næsten med det samme havde Niels et hug. Vi valgte at fiske videre og efter nogle timer havde vi fanget en seks små gedder i drænkanalerne.
Inspireret af den hurtige action valgte vi derfor at prøve flere drænkanaler af den følgende dag, hvorefter vi sluttede vi dagen med at fange 11 sandarter på sandartspottet fra den første dag. Dagen.
Den sidste dags fiskeri i Holland
På den niende dag besluttede vi os for, at det skulle være den sidste dag. Et lavtryk rullede ind over Holland, og lå præcis over vores hoved i nogle timer. Det gav vejr med stort set ingen vind, hvilket vi udnyttede fra båden. Hollands Diep skulle have et sidste forsøg.
Da vi kom ud, startede fiskeriet meget sløvt. Der var masser af fisk, men næsten ingen reaktion. Ud af ingenting fik jeg et så endelig det første hug; en lille sandart, der havde hamret til min lille Craft Crawler, kom op til stor jubel. Præcis to minutter senere var der igen bud efter min Craft Crawler, og denne gang var det en aborre på lidt over 40 cm, der kom til overfladen. Men det blev også turens sidste fisk – desværre.
Læs mere om Forsdhaga Akademins Sportsfiskelinje her.
– og se mere om Forshaga Akademins uddannelse indenfor sportsfiskeri i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Du kan følge de tre gutter på instagram her:
Niels Van der Velden
Emil Hjorth Jørgensen
Tobias Frederiksen
jan 4, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Put and take
Herning Fluen, går under flere navne, og findes både med kuglehoved (som her), kuglekæde øjne eller helt uden belastning. En købeversion fås bl.a. fra Unique Flies.
CatsWhisker, PindsMølle Fluen – Herning Fluen? Ja kært barn har mange navne og denne eminente P & T flue er ingen undtagelse. Den er fast inventar i mange midtjyders flueæske, og det er måske også på tide du gav den et forsøg.
AF CASPER LARSEN
FLUEN så første gang dagens lys tilbage i 1980’erne, hvor den engelske fluefisker David Train udviklede fluen, til fiskeri efter ørred i stillestående vand. Fluen fik navnet, Cats Whisker, fordi David brugte fire af sin kats knurhår, til at fastgøre maraboufjeren ved krogskaftet.
Fluen viste flere gange sit værd til konkurrencer, og da den populære engelske fluefisker Bob Church benyttede fluen for første gang, fangede han 16 fisk, hvor hans bådpartner måtte nøjes ned én fisk. Herefter var fluen på alles læber, og dens mønster blev hurtig en succes, blandt engelske ørredfiskere. Den har efterfølgende fundet vej til bl.a. Tyskland, Holland og Danmark.
Herningsfluens gennembrud i Danmark
I Danmark fik fluen først rigtig sit gennembrud for godt nitten år siden, hvor Pinds Mølle Put & Take sø solgte dem fra deres kiosk, og blandt de mange fluefiskere ved søen, og nærliggende søer, blev den hurtig en favorit og døbt Pinds Mølle Fluen, blandt de lokale. Kiosken har nu udvidet sortimentet så den ikke kun fås på den oprindelige str. 8 krog, men nu også på en 10’er og 12’er krog, både med kuglehoved, og med de oprindelige dobbelt kugleøjne.
Efterfølgende har flere af de erfarne og skrappe midtjyske Put & Take fluefiskere taget den til sig, og med sig rundt i de forskellige søer, og efterfølgende er den også blevet døbt Herning Fluen, som mange kender den bedst som. Fluen der fås i flere farver, er dog mest populær i en neongul krop med hvid marabou, med lidt flash på krop og hale. Fluen er meget levende i vandet, grundet maraboufjerene der nærmest puster sig op, når den daler, for så at trække sig sammen ved træk i linen – en fristelse ørreden har svært ved at modstå.
Materialer til Herning Fluen
Krog: Valgfri str. 8 – fx Gamakatsu F314
Tråd: Hvid
Hale: Hvid marabou samt et par strå Krystal Flash
Krop: Neongul eller chartreuse chenille
Øjne: Kuglehoved i guld eller kuglekæde øjne eller ingen
Vinge: Hvid marabou samt et par strå Krystal Flash
dec 22, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Predatorfiskeri
Hardbaitfiskere har længe udnyttet det faktum, at store gedder elsker at spise mindre gedder, og det er på tide at fluefiskerne gør det samme. Pikelikepike Fly, er en geddeimitation, som de store gedder grådigt kaster sig over, som de kannibaler de nu en gang er. Tjek Gordons geddeflue fra 2010 – samt lær, hvordan du binder den.
AF GORDON P: HENRIKSEN
HVAD SPISER GEDDERNE i dette vand? Det er et spørgsmål, man som geddefluefisker altid bør stille, før man starter sit fiskeri. Fluefiskere har ofte travlt med at imitere skaller, frøer, ål, og aborrer, men glemmer et af geddens populære byttedyr – nemlig gedder.
Alle gedder holder meget af at kannibalisere på deres artsfæller – uanset hvor store de er. De er næsten altid tilgængelige i området, er en næringsrig mundfuld og så ligger der også en evolutionær begrundelse for at spise sine artsfæller. Når der er færre gedder, er der ikke så mange at konkurrere med om føden. Og – er man i tvivl om hvilke byttedyr, der i vandet, men ved at der er store gedder, ja så er der sikkert også små gedder…
Små gedder er en fristende mundfuld for de større gedder, og som fluebinder er det oplagt at tage sine favoritfluer og binde dem i forme og farvenuancer, der ligner små gedder. Foto: Lars Laursen.
Geddeimitationer er super effektive
Wobler- og jerkbaitfiskere har længe kendt til, hvor effektivt en geddeimitation kan være. I de fleste grejæsker hos hardcore geddespinnefiskere finder du derfor som regel både store og små imitationer af gedder – og de er ofte fyldt med bidemærker, der vidner om effektiviteten på netop disse mønstre. Jo gedderne er bestemt glade for at gå til biddet på en mindre artsfælle.
Hvordan ser en god geddeimitation så ud? Kropsfaconen er aflang og cylindrisk. De dominerende farver er selvfølgelig grønlige, men hvide eller gule indslag hjælper med at gøre fluen lettere at spotte, samtidig med at man beholder geddens naturlige farver i stedet for at benytte andre hidsige pangfarver. Lyse prikker, striber eller andre kontrastrige mønstre imiterer fiskens naturlige camouflagemønster.
Sidst, men ikke mindst: Hvis du har set små gedder, vil du bemærke, at deres øjne er forholdsvis store i forhold til kroppen. Det er derfor oplagt at inkludere et par relativt store øjne i dit geddeflue mønster.
Geddefluen skal bevæge sig rigtig
Svømmeegenskaberne i fluen er meget vigtige. Jerkbait fiskere snakker ofte om et godt svæv i vandet og foretrækker ofte agn, som er vægtneutrale – dvs. hverken synker eller flyder. Netop dette kan vi fluefiskere nemt opnå. En geddeimitation skal ikke være tungt belastet og hoppe af sted i et hidsigt jiggende tempo.
Nej den skal bevæge sig fremad i små ryk med pauser, hvor den står og svæver som en lille gedde nu engang gør. En ubelastet flue kan nemt opnå dette magiske svæv, og ved at skifte fra flydeline til intermediate eller synkeline kan vi fiske fluen i den dybde, vi ønsker, samtidig med at vi beholder det vandrette svæv ved pauserne imellem strippene. Desuden er der en fordel i, at fluer kan opbygges af pulserende levende materialer, som kaninstrimmel og marabou, der bevæger sig forførisk, selv når fluen står næsten stille – præcis som de små finner, der står og sitrer på en lille levende gedde.
Sådan binder du Pikelikepike Fly:
Bind fluer, der imiterer smågedder
Først og fremmest skal dette ses som en opfordring til at binde fluer, der imiterer smågedder. De kan let bindes som variationer på gængse mønstre som fx Deceivere, Bunny Fly, Double Bunnyseller andre favoritter. Min flueæske er fyldt med mange mønstre i gedde farver. Jeg har valgt at fremhæve et mønster, som vi meget passende kan kalde Pikelikepike Fly, hvis den skal have et navn. Gedderne hugger glædeligt på dette mønster, som svømmer og sitrer levende i vandet. Dette mønster er rigtigt godt til at beholde sin lange geddeprofil ved pauser. Så skal du bare huske at holde godt fast i linen!
Bindematerieler til Pikelikepike Fly
Krog: Owner BCWorm Straight 3/0 – 5/0
Tråd: Kevlar thread, olive
Hale: Gul saddle hackle under grizzly schlappen i olive
Flash: Krystalflash i guld
Krop: Oliven marabou
Krop: Barred rabbit zonker, olive
Øjne: Stick on eyes i guld
Hoved: 30 min. Epoxy eller Loon
UV Knot sense
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Der findes masser af woblere og jerkbaits, der imiterer små gedder, men geddefluer der imiterer gedder er en sjældenhed. Men de er bestemt et forsøg værd, for gedderne elsker dem.
dec 19, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri, Video
At vælge det rette kystblink og den helt rigtige indspinningsteknik, der passer perfekt til en given lejlighed med både vind, strøm, bølger, belysning og temperatur, er ikke altid lige let. I denne video er vi taget på kysten med spinneeksperten Klaus Aaes fra Hvidovre Sport, der har fyrre års erfaring med kystfiskeri efter havørred i både Danmark og Sverige. I filmen præsenterer han sine favoritblink samt forklarer i hvilke situationer, de forskellige typer, størrelser og farver virker bedst.
Undervejs kigger vi nærmere på både plade-, tråd- og gennemløbsblink samt diverse kystwoblere – og får op til flere gode minder samt sveddryppende fangstberetninger fra de mange år på kysten serveret på et sølvfad. Glæd dig til en dejlig vinterdag på stranden i selskab med en af landets mest erfarne kystfiskere, som rundhåndet deler ud af tips og tricks til kystens ørreder, som vi også får et par stykker af i løbet af dagen. Vil du snakke mere med Klaus finder du ham til daglig i Hvidovre Sport, hvor han kan rådgive dig i alt vedrørende kystfiskeri efter havørred på kysten.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
