BÆKØRRED: MAJFLUER I TITUSINDVIS

Denne hunfisk på 51 centimeter stod helt inde under bredvegetationen og tog de majfluer der af vinden blev blæst mod den ene brev.

Majfluefiskeriet er højdepunktet på sæsonen for de fleste danske tørfluefiskere – og det lige nu i slutningen af maj og starten af juni, at det sker. Følg med Chiel Robben til åen, når de store bækørreder kommer frem fra deres skjul.

 

Tekst og fotos: Chiel Robben

 

PÅ INTET ANDET TIDSPUNKT af året viser den danske natur sig fra så en storslået side, som når majfluerne sværmer. Titusindvis af insekter danser i luften over åen, og vingerne funkler i aftenlyset fra solens skær. Hannerne danser deres karakteristiske dans. Først flyver han lodret opad i adskillige meter for derefter langsomt at lade sig dale ned. Denne forførende dans gentages i timevis, når de prøver at finde sig en mage. I græsset sidder hunnerne. En hun letter fra det græsstrå, hvor hun netop har forvandlet sig fra et lettere klodset dun til en pragtfuld spinner.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Vingerne er blevet glasklare med sorte vener. Hun når ikke at flyve længe før adskillige hanner får øje på hende. De styrter mod hende og prøver at gribe fat i hende med deres lange forben. Kun en enkelt han, den stærkeste eller den mest heldige, får omsider vristet de konkurrerende hanner væk fra hende. Selvom parringen blot varer få sekunder er det nok til at sikre den næste generation og artens overlevelse. Hannen, som er udmattet efter parringen, daler mod åens overflade. Hunnen flyver opstrøms for at lægge sine æg i åen, hvorefter også hun har fuldendt livets cyklus. Udmattet lader hun sig drive på overfladen ned ad åen.

Denne historie gentages tusindvis af gange, og hen på aftenen er næsten hele åens overflade dækket af døde majfluer. Under overfladen har bækørreden for længst opdaget dette, og i det faldende lys tør den stille sig ud i åen for at spise løs af de mange godbidder i overfladen. I et ganske roligt tempo kan fisken plukke præcis de insekter, der kommer drivende. Men – bækørreden bliver magelig, og der er noget oppe på landjorden den ikke har opdaget…

 

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.

 

En aften i majfluernes paradis

Det er en skøn aften, hvor jeg endnu en gang befinder mig ved åen. Solen hænger lavt i himmelhvælvingen, og fuglene kvidrer. Ikke en vind rører sig. Det er perfekte forhold til tørfluefiskeri, tænker jeg for mig selv. Med mig har jeg min trofaste glasfiber stang på otte fod med en dobbelttaperet klasse 5 line spolet på hjulet. For enden af forfanget sidder en spinnerimitation, som jeg selv har bundet. Bagkroppen er af skum, og vingerne er dannet af to hanehackler, der er tvunget ud til hver side. Det er blot en impressionistisk udgave af den ægte vare, men jeg håber på, at netop denne flue kan narre bækørreden.

Selvom majfluerne sværmer i hobetal, virker åen underligt stille denne aften. Der er umiddelbart ingen fisk at se, så jeg bevæger mig langsomt opstrøms. Et par sving længere opstrøms ser jeg en fisk ringe. Jeg venter på den et kvarters tid, men den viser sig ikke igen. Det er underligt, tænker jeg. Måske er fiskene allerede blevet mætte oven på det ædegilde, som den forgangne uges klækninger har medført.

 

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.

 

Bækørred i tusmørket

Duggen er faldet, og mine waders er blevet våde af at traske rundt i det høje græs. Der er ikke længe til solnedgang, og lyset begynder at svinde. Jeg tager mine polariserede briller af, da de ikke længere er til megen nytte. Pludselig ser jeg en forstyrrelse i overfladen godt hundrede meter opstrøms.

Det er svært at se, om det var en ringende fisk eller ej, men idet jeg kommer nærmere, er jeg ikke i tvivl. Med de mest delikate bevægelser tager fisken konstant tørfluer i overfladen, og da jeg ser snuden på fisken, er jeg ikke i tvivl om, at det er en god fisk! Fisken bevæger sig langsomt opstrøms, mens den med jævne mellemrum ringer. Der kommer så mange døde majfluer – eller spent spinners, som de også kaldes – drivende, at fisken en gang imellem ringer to gange lige efter hinanden med få centimeters mellemrum. Selvom fisken tilsyneladende har mistet alle sine hæmninger prøver jeg at holde hovedet koldt. Det er vigtigt ikke at være overilet og kaste fluen direkte ud til fisken.

Belært af tidligere erfaringer ved jeg, at store fisk som denne kan have en cyklisk fødesøgning, og måske vender den om for at tage samme tur opstrøms igen. Jeg sætter mig derfor i skjul mellem græsset for at lære fisken at kende. Da den når omkring tyve meter opstrøms mig stopper ringene. Fem minutter senere begynder fisken at tage insekter på overfladen igen, men denne gang tyve meter nedstrøms mig.

 

En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.

                                     En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.

 

En drømmebækørred

Jeg skjuler mig, så godt jeg kan. Fisken kommer tættere og tættere på, mens den æder løs af de mange majfluer. Pludselig ser jeg en stor skygge i åen foran mig. Denne bækørred er enorm! Idet fisken bevæger sig opstrøms, gør jeg klar til at kaste. Jeg løsner fluen fra krogholderen, tager løsline af hjulpet og begynde at kaste. Fluen lander heldigvis perfekt, cirka en meter foran fisken, men i stedet tager bækørreden et naturligt insekt bare tredive centimeter fra min flue. Øv, tænker jeg. Hurtigt tager jeg et kast til, men denne gang lander min flue for langt fra fisken, og jeg må vente til ørredens næste cyklus.

Fisken kommer forbi mig igen, og endnu en gang ignorer den min flue. – Hvorfor skulle den dog også tage min imitation, når der kommer tusindvis af naturlige insekter drivende, tænker jeg. Det er ved at blive så mørkt, at det er svært at se fluen. I min desperation for at miste muligheden for at fange denne fisk til nattens mørke, beslutter jeg mig for at følge efter fisken. Det er en risikabel strategi, da jeg let vil kunne komme til at skræmme den. Med en forholdsvis kort linemængde kan jeg gå opstrøms, uden at jeg bliver viklet alt for meget ind i bredvegation, og efter utallige kast sker der noget underligt. Fisken tager først et naturligt insekt, derefter et anden og endeligt et tredie hurtigt efter hinanden. Hvor er min tørflue, slår det mig pludselig! Instinktivt giver jeg modhug, og åen forvandles til et kaotisk skumsprøjt da den store bækørred finder ud af, at den er blevet bedraget. Selv er jeg i lige så stort et chok! Det føles næsten uvirkeligt, at jeg efter alle disse forsøg endeligt har kroget fisken, og jeg skynder mig at spole løslinen på hjulet. Jeg hopper i åen for at kunne styre fisken bedst muligt under fighten – og til alt held lykkes det mig at kane den i nettet efter en forholdsvis ukompliceret fight. Det er en gudeskøn hanfisk på 59 centimer og 2,3 kilo med de skønneste røde prikker og et kæmpe kæbeparti. Den perfekte afslutning på årets majfluesæson!

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.

 

Majfluefiskeriet efter bækørred er en fantastisk oplevelse

Lige siden jeg som juniormedlem i den lokale sportsfiskerforening blev introduceret for majfluefiskeriet, har det haft en speciel plads i mit hjerte. Det var i starten af det nye årtusinde, og når jeg husker tilbage er det som om, at der var stallinger i hobevis, der tog majfluer hver dag hele sommeren. Sådan var det nok ikke helt, og minderne er sansynligvis en romantiseret udgave af virkeligheden, men ikke desto mindre er majfluesæsonen her godt to årtier senere stadig en magisk oplevelse. I takt med man skaber sig erfaringer løbet af årene synes jeg at kunne genkende tre, næsten særskilte, faser i løbet af de to til tre uger majfluesæsonen står på.

Majfluernes udvikling

Det hele begynder med de første og mere sparsomme klækninger. Her er fiskene endnu meget forsigtige, og fiskeriet er egentlig ikke bedre, end når de mindre døgnfluarter klækker. Ofte vil man endda erfare, at ingen fisk rører ved majfluerne de første mange timer, indtil de langsomt begynder at få smag for dem. Den anden fase begynder nogle dage senere. I takt med det voksende antal insekter, der klækker, får ørrederne og stallingerne stadig større smag for dem. På de rigtige dage kan fiskeriet udvikle sig til et sandt bonanzafiskeri med ringende fisk i hele åen, der villigt tager fluen så længe den er nogenlunde præsenteret. Det er dette fænomen, der af englænderne refereres til som “Duffers Fortnight”. Den sidste – og for mange tørfluefiskere mest frustrerende fase, er når der godt inde i sæsonen er så ekstremt mange insekter på vandet. Fiskene kan nemlig blive uhyre selektive – især under spinnerfaldet om aftenen – og mange fisk er måske også blevet mætte. Der er således ikke så mange ringende fisk som tidligere, og når man finder en aktiv fisk, kan tålmodigheden blive sat på prøve, når man i timevis kan kaste til den samme fisk, der ignorerer alle ens tørfluemønstre. Det er dog også på denne tid, hvor nogle er åens største fisk er fremme, så med en vis portion held, kan man virkelig blive overrasket, når den store bækørred pludselig tager din flue!

 

Claw Connector

SPANIEN: IBERISKE BARBER PÅ TØRFLUE

Jan Larsen med en smuk iberisk barbe taget på tørflue.

Europas største barbeart – den store iberiske barbe – Luciobarbus comizo – er en fantastisk smuk fisk, der kan blive helt op til over tyve kilo. Som navnet antyder findes den udelukkende på den Iberiske Halvø – i Spanien og Portugal. Normalt bliver den fanget på traditionelt medefiskeri med bundgrej, men Jan Larsen har været sydpå for at prøve kræfter med de flotte barber på tørfluegrejet.

AF JAN LARSEN

COMIZO PÅ TØRFLUE… Man skal se det, før man tror på det! Jeg kontaktede derfor min ven Luis Meana, som er en af Spaniens mest passionerede tørfluefiskere. Han er kendt som journalist og forfatter til adskillige bøger, der beskriver hans unikke flueteknikker. Hans sidste bog er ”Dry fly Obssesion”.

Hans besked til mig var kort fattet:  I insist you come Jan! Godt så. Turen gik hermed mod den Iberiske halvø, hvor jeg skulle prøve kræfter med de flotte iberiske barber på tørfluegrejet.

Den iberiske barbe lever i flere af de vestvendte iberiske floder som fx Tajo, Guadiana og Guadelqvivir. Der, hvor vi skulle fiske, var i søen Esparragosa de Lares, som er en del af Guadiana-systemet. I søen findes også hybrider mellem barbearterne samt almindelige skælkarper, og fiskeriet er det ypperste sightfishing, der foregår enten fra bred eller båd. I båd sejles der langs kanterne med el-motor med dyb koncentration hele tiden for at spotte fiskene.

 

Det meste af tørfluefiskeriet efter iberisk barbe fopregik fra en båd som denne.

Det meste af tørfluefiskeriet efter iberisk barbe foregik fra en båd som denne.

100 % koncentration på barberne

Guiden hvisker …….  attention, attention attention! Man er ikke kun 100% fokuseret, men 200 % på. Alt er gjort klart til kast med linen og enhåndsfluekæppen. Pludselig ser jeg en barbe, og fluen sendes afsted maksimalt 10 centimeter foran fisken. Den skal lægges helt præcist ellers bliver den skræmt med det samme, men til gengæld er belønningen stor, hvis det lykkes i første kast.

Der sker en mega eksplosion i overfladen, hvorefter barben tager et voldsomt udløb, og fighten tager 10 – 15 minutter med fuld flex på klingen.

Indimellem, når vi fisker til en ny fisk, hvisker guiden ”rapid”, og med det mener han, at barben er i fuld speed på vej væk fra bredden mod midten af søen. Og så følger man den bare hele vejen, hvorefter guiden igen hvisker …wait …wait ..wait….. CAST !!!!!!! Barben snupper fluen og er kroget! Man løfter stangen, mens man tænker – HOLD KÆFT HVOR VILDT !

Iberisk barbe: ”Ferskvandsbonefish på tørflue”

Nu er al skepsis fuldstændig forsvundet, og man tror på det. Franskmanden og de to gutter fra England jeg fisker med udtaler senere ved middagen:  – Jan, this is not a joke – this is like flyfishing for bonefish – with the dryfly… Sommetider kan barberne dog være svære, men så bliver der fisket på almindelige karper, som også tager tørfluen. De er dog vanskeligere, men er både sjove og hårdtfightende sidegevinster.

De fleste af barberne og karperne vejer i spektret 1-5 kg. Det er varmt – meget varmt. Men på trods Spaniens høje dagstemperaturer, har turen fantastisk – samt enormt lærerig.

Grejet er en #5 enhånds fluestang med tørflueline og forfang af 0.18-0.22 mm. Fluerne er græshopper imitationer, som du også kan se på fotoet.               

 

Claw Connector
         

 

De stærke iberiske barber lod sig overliste af skumfluer som disse fisket på overfladen.

De stærke iberiske barber lod sig overliste af skumfluer som disse fisket på overfladen.

HVOR MANGE TIMER KOSTER EN HAVØRRED PÅ KYSTEN? – DEL 1

Ifølge DTU Aquas Fangstjournalen er det – baseret på forårsdata – lettest at fange en kysthavørred på Sjælland – og sværest i Jylland.

Siden 2016 har DTU Aqua fulgt danske lystfiskerfangster via app´en Fangstjournalen. Her får du deres bud på, hvor mange timers fiskeri det koster at få en havørred over målet om foråret på Sjælland, Fyn og i Jylland. Hvorvidt datasættet giver et retvisende billede af virkeligheden i et større perspektiv, vender vi tilbage til i del 2.

 

AF JENS BURSELL

 

DTU AQUA har løbende publiceret fragmenter af datasættet for hvor mange kystørred de danske lystfiskere fanger, men det fulde overblik over forskellene på fangstrater de enkelte landsdele imellem, har vi savnet. Dels fordi det er interessant, men også fordi det set i en forvaltningsmæssig sammenhæng er vigtigt at have et overblik over bestande og fangstrater – så man med udgangspunkt i dette kan arbejde mod en forvaltningsform, der gavner bestanden mest muligt – og samtidig giver et bedre fiskeri for de danske lystfiskere. Set med disse briller er projektet Fangstjournalen altså et vigtigt projekt – hvis altså man antager, at dataindsamling og -behandling fungerer optimalt.

 

Claw Connector

 

DTU nedjusterer data

Indtil videre har DTU Aqua blandt andet publiceret data for, hvor lang tid det skulle tage at fange en kysthavørred over målet om foråret i Danmark som helhed – og på Fyn. Netop disse tal, hvor det ifølge de oprindeligt publicerede data på fiskepleje.dk skulle tage henholdsvis cirka 4 timer og 3 timer at fange en kystørred, har været kritiseret for at være urealistisk høje af blandt andet Fisk & Fri. Men først, da jeg i april henvendte mig til DTU Aqua med en udmelding om, at jeg ville lave en artikel om Fangstjournalens kystørreddata – valgte DTU Aqua at justere tallene officielt, som det ses på linket her. Hvorvidt man så kan gøre dette, uden at det bliver rent gætteri, hvor man devaluerer datasættes kvalitet, så det reelt set er ubrugeligt, er en sag vi vender tilbage til i del 2 af artiklen.

Efter fangstdata var nedjusteret på fiskepleje.dk, modtog redaktionen et regneark med data. I regnearket var to faneblade – et med rådata – og i det andet var de data, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se. I det følgende forholder jeg mig udelukkende til sidstnævnte. Førstnævnte, som DTU Aqua har bedt mig slette, vender jeg tilbage til i del 2 af artiklen.

 

 

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

 

Lettest at fange en havørred på Sjælland

Efter DTU Aquas nedjustering af fangstraterne i kølvandet på kritikken, er den officielle fangstrate nu langt under, hvad den var, inden fangstraterne blev kritiseret for at være urealistisk høje. Ud fra disse nye data, som du kan se i søjlediagrammet øverst – er det om foråret tilsyneladende lettest at fange en havørred over målet på Sjælland. Her skulle det ifølge DTU Aquas undersøgelse i 2021 have taget i snit 4,5 timer (1/0,22) at fange en havørred over målet. Som nummer to kommer Fyn med en anelse lavere fangstrate – nemlig cirka 4,8 timer (1/0,21) til at fange en havørred over målet. Til sidst kommer Jylland, hvor det med de nedjusterede tal skulle tage lidt over syv timer at fange en havørred over målet (1/0,14). På baggrund af indrapporteringerne og de efterfølgende nedjusteringer er DTU Aquas resultat populært sagt, at det er lettest at fange en forårshavørred over målet på Sjælland og Fyn – og sværest i Jylland. Dette er dog kun tal for forårsfiskeriet – tallene ikke nødvendigvis identiske, hvis man opsummerer data for hele året. 

DTU Aqua ligger selvfølgelig inde med data for hele året, og det var egentlig disse data, jeg ville have haft. At jeg kun har modtaget forsårsdata beror tilsyneladende på en misforståelse. Jeg har efterfølgende bedt DTU Aqua tilsende tilsvarende data baseret på hele året, men har fået svaret fra projektleder Christian Skov, at der “ikke er mulighed for at bruge mere tid på dette”. Besynderligt, når der blot er tale om et yderst simpelt databaseudtræk, der næppe kan tage mere end 10 minutter at filtrere for en mand, der i over fem år har arbejdet specifikt med dette projekt – betalt med flere millioner kroner af lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne. 

Det er dog ikke så svært at ræsonere sig nogenlunde frem til de tal, som DTU tilsyneladende ikke ønsker at publicere lige foreløbig: DTU har nemlig i andre sammenhænge publiceret data som viser, at det angiveligt skulle være markant lettere at fange en havørred om efteråret. For at være helt præcis kan man på DTU Aquas instruktionsvideoer om “Statistik og filterfunktion” se, at fangstraten i fx 2018 – ifølge DTU Aqua – var mindst det dobbelte i perioden august-december med peak i august – oktober. Dette forekommer umiddelbart mystisk, når man tænker på, at “alle” havørrederne er i havet om foråret – og er sultne. Og omvendt – at mange fisk er døde/fanget hen over sommeren eller trukket op i åerne om efteråret, hvorved der er færre fisk på kysten om efteråret, som ofte kan være svære at få til at hugge. Det rimer ikke umiddelbart på forventelige højre fangstrater om efteråret. Men lad nu det ligge indtil videre.

Selvom DTU Aqua ikke ønsker at udlevere data for hele året, kan man med udgangspunkt i ovenstående oplysninger – kombineret med lidt grovkornet baglæns hovedregning – let skyde sig ind på, at den gennemsnitlige årlige fangstrate baseret på Fangstjournalens tal i hvert fald må antages at være markant højere end vist i søjlediagrammet ovenfor. Antager vi, at 2018 er et repræsentativt år, og bruger DTU Aquas egne forholdstal mellem fisk fanget forår vs efterår, så vil det reelle årsgennemsnit på fangstraten højest sandsynligt ligge i omegnen af 50 % højere end forårsgennemsnittet, som er vist ovenfor. Et godt gæt på det årsgennemsnitlige antal fisketimer brugt pr. danske kystørred over målet kunne – når nu DTU Aqua ikke selv vil ud med det – derfor forventes at ligge på cirka 3 timers fisketid pr. kysthavørred over målet i på Sjælland og Fyn samt små fem timer i Jylland – selv med “nedjusterede” data. Eller sagt på en anden måde – tal – som set med mange lystfiskeres øjne nok vil virke komplet urealistiske – selv for erfarne fiskere. Man tør slet ikke tænke på, at kystørred-fangstraterne fra DTU Aqua ville have været endnu mere urealistiske, hvis ikke forskerne var blevet gjort opmærksom på, hvad der foregår ude i virkeligheden. Tallene blev nedjusteret med omtrent en tredjedel, hvilket betyder, at hvis intet var hændt, så ville DTU Aqua sandsynligvis på sigt have publiceret årsgennemsnitlige fangstrater på ca 2 timers fiskeri for en kystørred over målet på Fyn og Sjælland… 

Det oplagte spørgsmålet er så: Hvorfor vil DTU Aqua tilsyneladende ikke offentliggøre kystørreddata baseret på hele året? Forhaler man en publicering, fordi man bange for, at data og fangstrater i Fangstjournalen for alvor vil blive stemplet som urealistiske? Ser man udelukkende på DTU Aquas data for forårsfiskeriet efter kystørred, ser det iøvrigt ud til at det er blevet bedre de seneste år. Alt dette – samt hvorvidt DTU Aquas data reelt set overhovedet er realistiske og brugbare, vender vi tilbage til i en kommende artikel, hvor vi stiller flere spørgsmål til projektleder Christian Skov.

Men hvad tænker DTU Aqua selv om projektet? Det kan du læse mere om her:

 

Her ser du den del af de danske kystørreddata, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se.

Her ser du den del af de danske kystørreddata for forårsfiskeriet, som DTU Aqua pt ønsker offentligheden skal se.

 

Fangstjournalen – set med DTU Aquas briller

Projektleder Christian Skov har ikke ønsket at kommentere ovenstående, men har i forbindelse med Fisk & Fris oprindelige spørgsmål til fangstraterne, givet følgende kommentarer til projektet:

– Fangstjournalen er et citizen science-projekt, hvor forskere og lystfiskere i fællesskab indsamler data for at blive klogere på lystfiskeriet. Målsætningen er bl.a. at få data, der kan beskrive udvikling i lystfiskeriet over tid, herunder hvor langt der er mellem fangsterne og om størrelserne af fisk ændrer sig. Der tales jævnligt om, hvorvidt fiskeriet er blevet dårligere eller bedre over årene, men ofte er der ingen eller få data, der kan bakke påstandene op. Visionen er, at Fangstjournalen kan bidrage hertil. Fangstjournalen giver i sin bedste form netop indblik i om lystfiskerne fanger mere eller mindre over årene og om fiskene generelt bliver større eller mindre

Fangstjournalens deltagere vs. den gennemsnitlige lystfisker

– Som alle andre citizen science-projekter er datakvalitet et centralt fokusområde. Siden vi udgav den første Fangstjournalen app i 2016, har vi derfor været i fuld gang med at evaluere data-kvaliteten fra Fangstjournalen, og vi er i den forbindelse blevet klogere. Vores undersøgelser indtil videre peger på, at brugerne af Fangstjournalen er yngre, mere dedikerede og fisker oftere end den gennemsnitlige lystfisker, hvilket nok ikke er specielt overraskende (Gundelund et al., 2020). Fangstjournalens deltagere ser også ud til at have højere fangstrater end lystfiskere, der ikke bruger Fangstjournalen, selvom data-materialet i den forbindelse dog er lidt spinkelt (Gundelund et al. 2020). I de kommende år bliver det en spændende udfordring, om vi kan få endnu flere ”gennemsnitslystfiskere” til at bidrage med data.

Jo flere brugere jo bedre data

– Citizen science-projekter tilsvarende Fangstjournalen skyder op rundt omkring (f.eks. Skov et al., 2021). De erfaringer, vi har fået fra projektet indtil nu, peger på, at Fangstjournalens data kan give viden om lystfiskeri, og såfremt der er tilstrækkelig med deltagere, data som er sammenlignelig med traditionelle data indsamlings-metoder (Gundelund et al. 2021).

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

 

– Vi tror på, at såfremt der etableres en tilstrækkelig stor og stabil brugermasse, så vil vi på sigt kunne bruge data til at vurdere årsvariationer i lystfiskeriet på regionalt niveau f.eks. i søer, vandløb og kystområder. Opstår der f.eks. tydeligt faldende tendenser over en årrække i f.eks. fangstrater eller gennemsnitsstørrelser, vil dette kunne indgå i den politiske vurdering af, om der er brug for initiativer for at rette op på fiskeriet. Og som nævnt før, jo flere lystfiskere der bakker op om dataindsamling via Fangstjournalen jo bedre data kan vi forvente.

 –Forskning peger på, at det ikke altid er alle fisk i en population som er lige fangbare for lystfiskere (f.eks. Wilson et al, 2015). Noget tyder på, at nogle fisk har en adfærd/habitus, som gør, at de sjældnere bider på. Derfor skal man være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem fangstrater og tætheden af fisk.

Fangstjournalen giver mange andre muligheder

– Via Fangstjournalen kan vi også indsamle anden viden om lystfiskeriet. Designet af den elektroniske platform gør det muligt for os at give udvalgte lystfiskere særlige felter, de kan udfylde. Fangstjournalen kan også via små surveys, som bringes via appen, evaluere lystfiskernes tilfredshed med et givet fiskeri.

 – Her har vi lært, at tilfredsheden varierer mellem typer af fiskeri og påvirkes af flere forhold herunder lystfiskerens motivation for at tage på fisketur (Gundelund et al. 2022).

 – På sigt kan vi potentielt se, om tilfredsheden med et givet fiskeri ændres som følge af forskellige forhold, f.eks. regelændringer, flere turister osv. Vi bruger også Fangstjournalen til at følge med i udbredelsen af lakselus blandt kystfangede havørred. Et sidste eksempel på anden nytteværdi fra projektet er, at Fangstjournalen tilbyder en gratis mulighed for foreninger og sammenslutninger til at få indsamlet data for netop deres forening (f.eks. https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=f21a2248-30fc-43d7-b099-11a005cccb18 ). Data som foreningen f.eks. kan anvende til at vurdere fisketryk og fiskekvalitet (fangstrater og størrelser) i deres fiskevand, og dermed evt. fravælge fiskevand som ikke anvendes eller ikke lever op til forventningerne. Data om faldende eller dårlig kvalitet kan også bruges i foreningens politiske arbejde. For nuværende anvendes Fangstjournalen af ca. 20 foreninger og 7 sammenslutninger.

 

Ifølge DTRU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 time at fange på Sjæland, 4,8 time på Fyn og over 7 timer på Jylland.

Ifølge DTU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 timer at fange på Sjælland – 4,8 timer på Fyn og lidt over 7 timer på Jylland. Ifølge DTU Aqua er brugerne af Fangstjournalen yngre og mere erfarne end gennemsnittet, hvilket ifølge DTU kan være med til at forklare de “relativt høje tal”. Hvorvidt denne antagelse holder som fejlkilde, vender vi tilbage til i del 2 af artiklen.

 

Fangstjournalens nyhedsbreve

– Vi forsøger med udgangspunkt i Fangstjournalens resultater at udgive jævnlige nyheder om stort og småt. Her vælger vi nogle gange at præsentere data, selvom der kan være lidt færre brugere end vi gerne så. Dette gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt for deltagerne, at de kan se at data bliver anvendt, og fordi vi tror, det kan inspirere flere til at deltage. Hvis lystfiskerne, som læser nyhederne oplever noget helt andet end det, som Fangstjournalens data peger på, håber vi at anspore til, at man tilmelder sig og selv bidrager med data. Vi forsøger efter bedste evne at være fuldt åbne omkring, hvilke og hvor mange data der ligger til grund for nyhederne, for derved at give læseren mulighed for selv at vurdere datamængde og potentielt også datakvaliteten.

 – Du kan selv udforske data Du spørger om, hvor mange data der ligger til grund for forskellige output. I forhold til nyhedsbrevene (https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen) så er det som udgangspunkt oplyst i hver nyhed. Hvis du er interesseret i, hvor mange data vi generelt har fra forskellige områder i Danmark, kan du hente appen og tilmelde dig som bruger. Så kan du få du adgang til siden ”Statistik”. Her er finder du informationer fra forskellige områder, som du kan udforske. Her skal du dog være opmærksom på at brugernes hemmelige fangster ikke indgår (dvs. de fangster/fisketure, som brugerne ønsker, at kun forskere får adgang til), så det reelle dataantal kan være større, end det fremgår. Brugernes hemmelige fangster indgår dog, når vi kigger på større geografiske områder, som f.eks. Fyn. Det synes vi giver mening.

– Jeg kan også henvise til videnskabelige artikler der publiceret i forbindelse med projektet. Nogle af dem er listet nedenfor, slutter han.

Er data fra Fangstjournalen reelt brugbare?

I del 2 af artiklen, som der pt arbejdes på, kigger jeg som skitseret nærmere på kvaliteten af data fra Fangstjournalen, og om de reelt set kan bruges. Endvidere undersøger Fisk & Fri økonomien bag projektet – samt om det i et bredt perspektiv er pengene, som betales af de danske lystfiskere, værd. DTU Aqua ønsker ikke selv at selv at udlevere detaljer om fx rådata – så der afventes pt svar på en aktindsigt.

 

 Litteraturhenvisninger fra DTU Aqua

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Baktoft, H., Hyder, K., Venturelli, P., & Skov, C. (2020). Insights into the users of a citizen science platform for collecting recreational fisheries data. Fisheries Research, 229, [105597]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2020.105597

Gundelund, C., Venturelli, P. A., Hartill, B. W., Hyder, K., Olesen, H. J., & Skov, C. (2021). Evaluation of a citizen science platform for collecting fisheries data from coastal sea trout anglers. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 78(11), 1576-1586. https://doi.org/10.1139/cjfas-2020-0364

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Birdsong, M., Flávio, H., & Skov, C. (2022). Investigating angler satisfaction: the relevance of catch, motives and contextual conditions. Fisheries Research, 250, [106294]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2022.106294

Jansen, T., Arlinghaus, R., Als, T. D., & Skov, C. (2013). Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology, 20(2-3), 125-136. https://doi.org/10.1111/j.1365-2400.2012.00866.x

Skov, C., Jansen, T., & Sivebæk, F. (2014). Genudsætning og erhvervsfiskeristop: Vejen til et bedre geddefiskeri. Fisk & Fri, (8), 52-53

Skov, C., Jansen, T., & Arlinghaus, R. (2017). 62 years of population dynamics of European perch (Perca fluviatilis) in a mesotrophic lake tracked using angler diaries: The role of commercial fishing, predation and temperature. Fisheries Research, 195, 71-79. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2017.06.016

Skov, C., Hyder, K., Gundelund, C., Ahvonen, A., Baudrier, J., Borch, T., deCarvalho, S., Erzini, K., Ferter, K., Grati, F., van derHammen, T., Hinriksson, J., Houtman, R., Kagervall, A., Kapiris, K., Karlsson, M., Lejk, A. M., Lyle, J. M., Martinez-Escauriaza, R., … Venturelli, P. A. (2021). Expert opinion on using angler Smartphone apps to inform marine fisheries management: status, prospects, and needs. ICES Journal of Marine Science, 78(3), 967-978. [fsaa243]. https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa243

Wilson, A. D., Brownscombe, J. W., Sullivan, B., Jain-Schlaepfer, S., & Cooke, S. J. (2015). Does Angling Technique Selectively Target Fishes Based on Their Behavioural Type?. PloSone, 10(8), e0135848. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135848

 

 

 

NY VIDEO: GEDDESPIN MED KINETIC

I denne video er vi taget med Kinetic Fishings to geddekesperter – Martin Millinge og Mikkel Poppelhøj, for at få en masse tips til spinnefiskeriet efter gedder om foråret. I videoen gennemgår Martin sit grej, sine favoritagn og metoder, samt viser hvordan agnene monteres og fiskes i praksis. Glæd dig til en film med masser af fiskeglæde og fine fisk i båden.

Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Claw Connector

DANSKE KÆMPESANDART – NU FRA FINLAND

Casper Christensen med drømmesanbdarten på 13,9 kilo, der huggede på en Westin Twinteez.

Rasmus Christensen og hans far Casper, fisker røven ud af bukserne efter store sandart – og har gjort det i snart flere måneder i træk. Resultatet kan vi vist roligt sige er historisk – nemlig en fuldstændig vild stribe af drømmefisk i kategorien uopnåeligt stor for de fleste. Faktisk er den fisk, som du ser ovenfor, den største sandart nogensinde fanget af en dansker. Følg med superteamet, der lige nu er i Finland, hvor der efter sigende er søer nok at tage af.

AF RASMUS CHRISTENSEN

Efter mit vilde fiskeri i Holland drog jeg hjem og blev genforenet med min fiskemakker – alias min far. Igennem hele mit liv har han lært mig alt, og i mange år sejlet mig til store fisk. Men nu var tiden vist inde til at betale tilbage. Vertikalfiskeriet er en tomands fortjeneste, for det at sejle båden er lige så vigtigt som det at holde fiskestangen. Men den der holder stangen, må stadig være den der fanger fisken i sidste ende.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Vildt fiskeri i Danmark, men vildere fiskeri i vente

Vores fiskeri dette forår i Danmark var vildt, men vi søger efter større fisk end man kan forvente at fange herhjemme. Vi drog derfor mod Finland. Undervejs stoppede vi på vores storfiske vande i Sverige, men kunne efter to dage mærke, at vi sagtes kunne fange mange store fisk, men ikke i den form og vægt vi ledte efter. Vi kørte derfor fra et fiskeri, som bød på 10-20 fisk om dagen med mange 90+ med drømmen om at finde færre sandarter, som til gengæld var kæmpestore.

Vi gik selvfølgelig all in med én mand i hver sin bil og hver sin båd fra DK til Finland. Da vi kom til Finland, blev vi straks skuffede, da der var is på alle søerne. Vi måtte derfor bruge de første 14 dage i Finland på at vente, hvilket var svært skuffende, når man er kørt fra så godt fiskeri for at sidde stille efter. Men – vi brugte tiden godt ved at forberede alt vi kunne. Eksempelvis kørte vi landet rundt og fandt ramper på alle de søer, hvor vi ville fiske – samt lagde en plan.

 

Rasmus med en drømmesandart på 12,4 kilo

Rasmus med en finsk drømmesandart på 12,4 kilo.

 

Monstersandart da isen brød op

Da isen forsvandt, vidste vi lige, hvor vi skulle starte. Og der gik ikke længe, før vi fandt dem – de helt store sandart.

På den første aftentur fik vi fire kæmpefisk, og der var ingen små imellem. Først var det en 94cm sandart på 10,9kg, der smadrede til agnen uden tøven, hvorefter de blev træge og svære. Men vi knækkede koden og ramte jackpot med sandart på 12,16 kg – 12,4kg og 10,36 kilo til at slutte af på. Wow det kunne ikke blive bedre.

En gigantisk finsk sandart


Vi kom også på vandet dagen efter, og på grund af dårligt vejr gav det os kun 3-4 timers fiskeri, så vi brugte dem rigtigt. Og det vi troede vi aldrig skulle fange smadrede til agnen – nemlig en drømmesandart på 100cm og 13,9kg! Vi troede ikke vores egne øjne, og slet ikke, da der kort efter kom en 100cm på 11,6kg i båden. Fiskeriet var gået amok og vi flyver stadig på en lyserød sky.

Nu har vi brugt et par dage med familien, og jeg skal tilbage på vandet i morgen. Følg med på min Instagram @rasmustc

Du kan se hvordan Rasmus og hans far fiskeri i disse videoer:

Vertikalfiskeri efter sandart

Sightspin efter sandart

 

Claw Connector

 

Casper Christensen med en af turesn gigantiske sandart

Casper Christensen med en af Finland-turens gigantiske sandart.

En rigtig lystfisker-historie…

Vi modtager her på bladet en sjælden gang imellem fangstrapporter af fisk, hvor vi ikke rigtig kan få fisken på billedet til at matche den opgivne vægt. Men dog aldrig i et så grotesk modsætningsforhold som den gedde den russiske præsident Putin fangede i juli for nogle år tilbage. Læs her hvor galt det kan gå, når man lyver sin fisk større end den er. Historien blev oprindeligt publiceret i 2015.

AF SØREN BLOK HONORE

 

Friluftsland

 

(mere…)

NY VIDEO: FANG EN HORNFISK PÅ FLÅD – OG GRILL DEN

En af de letteste måder at fange hornfisk på er ved at fiske en tobis- eller sildestrimmel under et flåd. I denne video viser Jim Pedersen og Jesper Fohrmann dig, hvordan man skal gøre – samt giver dig den lækreste opskrift på grillede hornfisk The Thai Way – direkte ude på stranden. Glæd dig til en både sjov og lærerig video, der byder på masser af inspiration til din næste hornfisketur.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan finde filmen her.

BÆKØRRED: PÅ LISTESKO LANGS ÅEN

Det sug en grov ”bækker” kan lave, når den går til overfladen efter en perfekt placeret majflue imitation kan ofte være så diskret og forsigtig, at man tænker det blot er en fisk i den mindre størrelse. Men når stangen løftes, og fluen placeres solidt i kæften på fisken.. ja så bryder helvede løs, og hele åen gynger. Det er bækørredfiskeri, når det er bedst..

Maj er den ultimative måned til bækørredfiskeri – fiskene er på finnerne, og vegetationen er endnu ikke kommet så langt op, at det besværliggør fiskeriet ved de små åer. Men fiskeriet er også skrøbeligt. Her får du en historie om, hvordan du ved at passe på din lille lokale å, kan forvandle den til en unik perle.

 

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

JEG HUSKER tydeligt starten på mit bækørredfiskeri i den lille lokale å. Det startede næsten som noget, der var taget ud af en god gammel Morten Korch film. Idyllisk og med en lille flamingo-prop samt en frisk opgravet regnorm fra haven.

Det var den gang, hvor man cyklede afsted med fiskestangen i den ene hånd og altid kom for sent hjem til aftensmad. Mobilen var ikke opfundet dengang, så der var dejlig ro til at fordybe sig i proppen, som stille drev nedstrøms i åens sving, mens man intenst fulgte hver bevægelse i den lille prop. Her var ingen smarte selfies med den sidste nye fiskestang i kæften og grej-fikserede posts på de sociale medier for at få en masse likes. Nej det var dengang der var 100 % tid til fordybelse!

 

Friluftsland

Fiskenes størrelse er ikke alt

Fiskenes størrelse betød ikke så meget, bare der var lidt action. Senere som årene gik, blev det et spørgsmål om mængden af fisk. Jo flere man kunne overliste, desto bedre. Man ændrer sig op gennem livet og ens fiskekarriere. Jeg husker som halvstor teenagerdreng, hvor den lille røde Vespa Ciao blev smidt i syrenhegnet, inden turen gik ned over levende hegn og marker for at komme til et lille spot i åen, hvor vi havde fået lov at fiske af en rar og gammel bondemand.

Det var selvsamme mand, som forinden ivrigt havde fyldt os i godt en times tid med gamle røverhistorier om, hvor store fiskene var i åen, dengang han var dreng. Og – at der desuden ikke var blevet fisket i åen siden dengang…

 

Når en stor bækørred kroges, kommer der for alvor spektakel i åen.

Når en stor bækørred kroges, kommer der for alvor spektakel i åen.

 

Vi var mega spændte, og engang i mellem fandt vi dog også en fisk eller to over de 30 centimeter. Men de steder vi besøgte dengang i det tidlige stadie var aldrig pladser, som vi var alene om at besøge. Derfor var fiskeriet også ofte derefter – nemlig for få og for små fisk. Med årene fandt vi dog nogle små, men ikke helt så ubetydelige stræk i de forskellige åer. Stræk som ikke bliver besøgt så meget som de foreningsvandene vi normalt brugte vores tid på at fiske. Her har vi gennem årene fundet fisk, i den helt rigtige kaliber. Men de er ikke kommet af sig selv.

Privat bækørredfiskeri

Det hele startede faktisk med, at vi fik et lille stykke af en å på hånden, som dengang kun blev fisket med ruse efter ål og brugt til jagt. Stykket lå godt skjult i en lille skov, hvilket gjorde det mere svært at fiske. Men – med en lille fem fods spinnestang og en flydende Rapala wobler eller en lille Mepps 2´er i kobber med de klassiske røde prikker – ja så var det ikke helt umuligt.

 

Forfatteren med en utrolig smuk fisk på den rigtige side af de 60 cm. Fisken blev taget på en lille majflue imitation en af de dage, hvor selv de store kommer til overfladen og tager del i festen..

Forfatteren med en utrolig smuk fisk på den rigtige side af de 60 cm. Fisken blev taget på en lille majflue imitation en af de dage, hvor selv de store kommer til overfladen og tager del i festen.

 

Faktisk fik vi så godt gang i fiskeriet på det stræk af åen, at vi hver gang vi besøgte stykket ofte fangede flere fisk over 50 centimeter på samme tur – år efter år. Og det var på trods af, at stykket ikke var mere end 200 meter langt. Vi diskuterede ofte hvorfor dette stykke altid holdt så mange store fisk i forhold til de mange andre stykker, som vi fiskede dengang.

Vi kunne tydeligt se, at her var tale om rigtig mange forskellige fisk. Og da der ikke var bemærkelsesværdigt mange sving eller dybe huller til at holde fiskene netop her, havde vi svært ved at se, hvad som gjorde dette stykke å perfekt. Det skulle dog desværre vise sig, at træerne ikke voksede ind i himlen, da vi det ene forår ankom til åen og fandt nedtrådte siv, linerester og hjemmesnittede stangholdere ved bredden.

Der var nu andre end os, der fiskede dette lille private stykke, og velvidende, at ingen andre havde tilladelse til at fiske her, var fortvivlelsen kun det større, da vi over sommeren måtte erkende, at de andre som fiskede dette stræk ikke som vi, dyrkede catch and release. Det hele sluttede derfor med rekord fart, og vi har således aldrig siden fanget en eneste fisk over 30 centimeter på dette stykke å.

 

 

De helt grove bækørreder kan være svære at få i tale på tørflue, hvis ikke der er en større klækning i gang, så her kan en god wobler være det, der skal til. Her er det Jens, der har fundet rytmen.

De helt grove bækørreder kan være svære at få i tale på tørflue, hvis ikke der er en større klækning i gang, så her kan en god wobler være det, der skal til. Her er det Jens Bursell, der har fundet rytmen.

Bækørred kan ikke klare højt fiskepres

Problematikken med et lille fiskevand, og for meget fiskepres ses hurtigt på både mængden og størrelsen af fiskene. Den desværre kun falder og falder for hver gang, at der fiskes der. I en mindre å, er der et begrænset antal stationære fisk, og der er længere mellem de større fisk, da de her vokser forholdsvis langsomt grundet det relativt begrænsede fødegrundlag af ofte mindre insekter og byttedyr.

Jeg har gennem årene været med i flere foreninger, som alle har super spændende stræk af forskellige mindre åer til rådighed for deres medlemmer. Men jeg har aldrig fundet et stræk, hvor fiskeriet, har været tilfredsstillende hvad angår antal og størrelse på fiskene. Ofte har jeg hurtigt fået fornemmelsen af, at der fiskes alt for meget i åen – og grunden er selvfølgelig de mange medlemmer, som naturligvis skal ud og fiske i foreningens vand, for man melder sig selvfølgelig ikke ind i en forening for ikke at benytte deres fiskevand.

 

Denne smukke ørred kom drønende med flere meters tilløb og hamrede en skatende Streaking Caddis i fuld fart.

Denne smukke ørred kom drønende med flere meters tilløb og hamrede en skatende Streaking Caddis i fuld fart.

 

Og foreningerne er afhængige af deres medlemmer, for ellers har de selvsagt ikke indtægter nok til’ at beholde deres fiskevand. Det er klart! Men kan det gøres anderledes og måske bedre?

Jeg er ikke sikker, men jeg ved at hvis man satte flere begrænsninger på mindstemål og hjemtagning ville man hurtigt få et bedre fiskeri med større fisk. Men desværre også medlemmer, som hurtigt ville forsvinde fra foreningerne. Tidligere satte man fangstklare fisk ud i åerne for netop at klare det større fiskepres, hvilket var en løsning som bestemt har givet noget godt fiskeri i bl.a. Odense Å i de gamle dage.

Det perfekte bækørredvand

Vores løsning på det perfekte fiskevand var at kigge tilbage på dengang da far var dreng. Vi fandt et mindre stykke å på under 1 kilometer og fik lejet dette med fiskeret på begge sider af åen. Åen lå godt væk fra offentlig tilgang og med et fornuftigt potentiale i form af stræk med både lave og dybe partier samt et par spændende sving.

Det første vi gjorde var at kigge lidt på, hvad der havde været udfordringerne for os gennem årene. Og så tænke lidt anderledes, end hvad vi måske ønskede os aller mest, nemlig at fiske så meget som over hovedet muligt. Vi lukkede ned for alt fiskeri, og lod det ligge øde hen i en periode på godt fem år. I denne periode var det eneste vi gjorde at vælte så mange store sten i åen som overhovedet muligt fra landmandens mark – netop for at optimere vores stykke af åen til fremtidigt brug.

 

Endnu en smuk bækørred har taget fluen - og efter en fantastisk, men hektisk fight, mellem siv og udhængende træer og grene er det en skøn følelse, når fisken glider ind i hånden til en kort afkrogning, inden den igen får friheden.

Endnu en smuk bækørred har taget fluen – og efter en fantastisk, menhektisk fight, mellem siv og udhængende træer og grene er det en skøn følelse, når fisken glider ind i hånden til en kort afkrogning, inden den igen får friheden.

 

Vi brugte tiden på at lære åen at kende, og dyrkede kun ganske lidt opgangsfiskeri efter havørred. Vi var enige om, at vi kun skulle dyrke catch and release fiskeri, men tænkte også, at dette højst sandsynligt ikke var nok på den lange bane, så vi fik lidt inspiration fra vildtforvaltning i forbindelse med jagt. Man ser mere og mere inden for de større jagter, hvor vigtig forvaltning af jagten og afskydning af vildtet er – samt at det sjældent giver et større udbytte at besøge et revir mange gange på en sæson.

Ofte trykkes vildtet bare ud fra ens egens revir, og udbyttet står ikke mål med den mængde tid, der bruges på jagten.

Skelen til jagten har givet bedre bækørredfiskeri

Dette er en filosofi, som vi selv har set virke på vores jagt gennem årene, og derfor var det jo oplagt at tage denne forvaltning videre til vores fiskevand – altså fiske mindre, men fange flere og større fisk.

Vores strategi har nu båret frugt, og vi ser flere fisk over 50 centimeter end nogensinde før. Tilsvarende ser vi, hvordan gennemsnittet og ikke mindst størrelsen på de største fisk stiger år efter år. Vi har nu over en længere årrække fået skabt vores lille unikke perle – en perle som holder fisk i den helt rigtige størrelse. Men helt nemt er det dog stadig ikke, da vi desværre stadig kæmper med tyvfiskere og til tider i de kolde vintre, enorme mængder af skarver, som helt sikkert også udgør en stor trussel mod vores lille ørredvand. Den eneste måde at minimere begge dele på er, så ofte som muligt at besøge åen og skabe lidt uro. Men kun over overfladen og uden fiskestangen!

 

Claw Connector

 

 

Ikke to bækørreder er ens. Tjek bare denne enestående fisk og dens smukke farver og aftegninger, som er en velfortjent flidspræmie efter mange års målrettet fiskepleje og mådeholdenhed.

Ikke to bækørreder er ens. Tjek bare denne enestående fisk og dens smukke farver og aftegninger, som er en velfortjent flidspræmie efter mange års målrettet
fiskepleje og mådeholdenhed.

EN ARTSFISKETUR MED EPISKE DIMENSIONER

Mark Hemmingsen med den – måske – første stangfangede snippe i Danmark.

Syv personlige rekorder, fire nye arter, fire potentielle danske rekorder og tre arter som formentlig ikke tidligere var fanget på fiskestang i Danmark. Det fik Mark Hemmingsen og Brian Kristensen, da de var på artstur denne weekend, hvor de blandt andet  skulle bådfiske med Skagen Havfiskeklub søndag morgen med udgangspunkt fra Skagen Havn.

 

AF BRIAN KRISTENSEN

 

Vi havde besluttet at mødes lørdag eftermiddag og forsøge nogle nye pladser i det nordjyske. Tungevinduerne skulle luftes, men inden da forsøgte vi os med lidt havnefiskeri. Dette gav dog ikke det vilde. Vi fik dog begge sild, sej og havkarusse til årets artsjagt. Da mørket så småt begyndte at falde på, kørte vi til en ny plads. Vi havde overvejet flere mulige stop, men kort fortalt, så kom vi aldrig videre fra dette første stop. Og det var der en rigtig god grund til.

 

Claw Connector

 

Jeg var først færdig med at rigge til. Forholdene var helt perfekt. Der var ingen vind og krystalklart vand. Inden Mark nåede at få våde waders havde jeg spottet en glaskutling og hele to gråtunger i mindre kaliber. Og så var linjen lagt. Vi havde medbragt børsteorm til morgendagens tur, og det skulle vise sig at være den helt rigtige agn denne aften. Det vrimlede med tunger. I løbet af kort tid havde jeg fanget fem, som dog alle var i beskedne størrelser.  

 

 

Almindelig tangnål: 22,6 cm og dermed ny potentiel dansk rekord til Mark, en rekord han dog allerede i forvejen var i besiddelse af

Almindelig tangnål: 22,6 cm og dermed ny potentiel dansk rekord til Mark, en rekord han dog allerede i forvejen var i besiddelse af.

Tunger og tangnåle

Mark var ikke sen til at følge trop med tungerne, men han blev dog distraheret i tungefiskeriet, da han pludselig spottede en rigtig fin almindelig tangnål. Den var faktisk så stor, at jeg på 4-5 meters afstand tydeligt kunne se den i lyskeglen fra Marks lygte. Det var tydeligt, at tangnålen var fødesøgende, men tangnåle er nu en gang en udfordrende fisk at fange, så Mark kæmpede lidt med at få den til at hugge. Men med ihærdighed og dygtighed så lykkedes det, og aftens første jubel blev udløst. Den så rigtig fin ud, og målingen bekræftede vores antagelse. 22,6 cm og dermed ny potentiel dansk rekord til Mark, en rekord han dog allerede i forvejen var i besiddelse af.

Der var tidligere blevet observeret glastunger på denne kyststrækning. En art som sjældent registreres. Noget af grunden til dette er nok, at de rigtig meget ligner mindre gråtunger. Hos glastungerne er cirka hver femte finnestråle dog sort, hvilket dog er umuligt at se, hvis den ligger nedgravet. Vi gik begge med tanken om, om der muligvis kunne gemme sig en glastunge mellem de mange tunger, som vi spottede. Kort efter Marks fangst af den store almindelige tangnål, gik han ud på lidt dybere vand, og her spottede han på et lille område flere små tunger, og pludseligt lå den der.

 

Glastungen kendes på sine sorte markeringer i hver femte finnestråle.

Glastungen kendes på sine sorte markeringer i hver femte finnestråle.

Den første danske glastunge på stang

Denne gang var der ingen tvivl, fisken lå lige så fint oven på bunden og han spottede hvad han mente var nogle meget svage mørke bånd på dens finner. Pulsen steg for alvor hos Mark, for hvem vidste om det måske kunne være en glastunge. Mark fiskede koncentreret til den i et par minutter, indtil det endelig lykkedes ham at få den til at hugge. Et hurtigt tilslag senere, kunne han med rystende hænder forsigtigt dirigere den lille fisk op i tungevinduet. Mark kiggede et par gange på fisken, og det lignede de billeder af glastunger han havde set i fiskeatlas-projektet. Efter at vi begge have nærstuderet fisken, blev vi enige om, at det med sikkerhed var en glastunge, og tilmed hvad vi formoder er den første fanget med fiskestang i Danmark. Yes! 9,9 cm målte glastungen. I vores søgende på oplysninger om glastunger, havde vi kun kunne finde oplysninger om 4 glastunger fanget med fiskestang i verden, før dette eksemplar. 2 fra Norge, 1 fra Sverige, og så vidt vi husker 1 fra Kroatien. Men om disse tal er helt korrekte må eksperterne vurdere og evt. kommentere på.

Mysis gør det svært at fiske

Jeg spottede efterfølgende selv to gange en glastunge, men mysis-yngel, der samledes i lyskeglen besværliggjorde fiskeriet i en grad, der til tider var virkelig frustrerende. Begge gange forsvandt fisken og frustrationerne hos mig voksede en anelse. Var det chancén, der blev spildt? Agnen skulle generelt helst helt hen til munden på tungerne før de tog den, og sværmen af mysis nærmest umuliggjorde dette.

Generelt kan man sige, at selv om fiskeri med tungevindue giver et særligt blik i, hvad der reelt sker under havets overflade, så er det ikke ensbetydende med, at det er nemt fiskeri. Specielt to faktorer var denne aften/nat med til at besværliggøre fiskeriet. Den første er, at mange af fiskene, heriblandt tunger og glastunge er meget lyssky. Den anden er, at der som nævnt ovenfor var meget mysis-yngel i vandet, som blev tiltrukket af vores lys med pandelamperne. Dette bevirkede, at det efter kort tid var svært at se til bunden for bare “sværmen” af mysis. Vi blev derfor jævnligt nødt til at lyse i en anden retning for at lokke dem væk. Desværre var fisken vi fiskede til ofte forsvundet, når vi så rettede lygten tilbage til der, hvor vi sidst havde set fisken. De kostede potentielt flere fine fisk….

En mega snippe

Mark havde søgt lidt væk, og ved en sten spottede han hvad der mest af alt lignede en kæmpe tangnål. Farven afslørende dog dens sande jeg, for med sin lyse bronzefarve, var der ingen tvivl om, at det var en pæn snippe. Og til alt held, var fisken aktivt fødesøgende. Flere gange observerede Mark snippen hugge ud efter nogle af de mange mysis i vandet. Efter flere forsøg lykkedes Mark at få snippen til at nappe den lille mysis fisket foran den, samt at sætte tanagokrogen. Efter en spændende og nervepirrende fight kunne han i overfladen hurtigt gribe snippen med hånden. Det er næsten altid i løftet op over vandoverfladen, at tangnålene ryger af krogen, så det var godt, at den blev hængende.

Vi gik begge i land, da snippen var så stor, at den ikke kunne være sikkert i tungevinduet. Sikkert i land, mens Mark fortsat holdt snippen i hånden, fik vi dokumenteret Marks almindelige tangnål, glastunge og snippe. Vi formodede at snippen også var den første stangfangede i Danmark, men dagen efter fandt vi ud af, at Martin Bech Pedersen også havde fanget et eksemplar. Og vi har i virkeligheden nok fanget vores snippen næsten samtidig bare to forskellige steder i Danmark. Uanset hvad – en særdeles herlig fangst. Snippen målte imponerende 56 cm.

 

Brian Kristensen med den første tungehvarre fanget i Danmark. Denne er hans art nr 106 i Danmark: Imponerende!

Brian Kristensen med den første tungehvarre fanget i Danmark. Denne er hans art nr 106 i Danmark: Imponerende!

Tungehvarre – ny DK art på stang

Oven på Marks tre fantastiske fisk, fik jeg endelig hul på bylden. Først fangede jeg kort efter hinanden to glastunger. En art som jeg havde haft i kikkerten i forhold til dette års fiskeri, så super lækkert, at det lykkedes. Glastungen blev min art nummer 105 i DK.

Vi spottede jævnligt fine fisk denne aften. Der var som nævnt rigtig mange tunger. Jeg var søgt ind på knædybt vand, og her spottede jeg, hvad der i første omgang lignede en lille tunge, men så alligevel ikke helt. Var det bare en lille ising, der lå nedgravet? Der var jo kun en måde at finde ud af det på. Nemlig at fange den…

Den først agnpræsentation var egentlig fin, men alligevel flyttede fisken lidt på sig. Nu kunne jeg tydeligere se fisken, og det lignede nu mest en blanding af en ising og en tunge. Uanset hvad, så kunne det ikke være en art jeg havde på CV ́et. Den skulle bare fanges! Heldigvis så inhalerede den anden gang tanagokrogen med det lille børsteormfragtment. Umiddelbart var vi begge i tvivl om, hvilket art der helt præcis var tale om. Var det småhvarre eller tungehvarre? Vi blev dog enige om, at det måtte være en tungehvarre, hvilket vi senere fik bekræftet. Helt vildt. endnu en ny art. Art nummer 106, og tilmed igen en art som formentlig aldrig er fanget på fiskestang i Danmark, og dermed naturligvis en potentiel ny dansk rekord. Vi spottede faktisk formentlig yderligere tre tungehvarrer denne aften.

Den vildeste artsfisketur i mands minde!

Slutresultatet blev som skitseret i starten 7 personlige rekorder til os samlet. 2 nye arter til os begge. 4 potentielle danske rekorder og 3 arter, som formentlig ikke tidligere har været fanget på fiskestang i Danmark. Heriblandt: 7 glastunger, 1 snippe, 1 tungehvarre og masser af tunger. Heraf flere fine over 30 cm med den største på 33 cm.

Artsmæssigt blev det selvsagt en kæmpe succes. Vi fangede følgende fisk denne aften og nat:

havkarusse, sej, sild, sandkutling, sortkutling, alm. tangnål, ulk, gråtunge, glastunge, tungehvarre, snippe. torsk og rødspætte. Derudover så vi: fjæsing, havørred, stribefisk, glaskutling, ising, lille tangnål, stor tangnål, plettet tobiskonge, kysttobis, slethvar, hornfisk og ålekvabbe.

 

Hvidovre Sport