Som begynder kan det virke svært at flå og filettere en fladfisk, men det er faktisk ikke så svært, hvis man har får at vide, hvordan det skal gøres rigtigt. I denne video viser den skrappe havfisker og skipper på Fyrholm – Martin Hubert – dig præcis, hvordan du skal gøre, så du får de perfekte fileter klar til stegepanden. Velbekomme.
Husk at det er helt gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.
Stribet fløjlsfisk blev en af de svære med det lykkedes for Mark Hemmingsen som art nr 101 – uden at tælle P & T arter med. Mark er pt kun overgået af sin kammerat Brian Kristensen der har landet 102 danske arter – også uden P & T arter medtalt.
Mark Hemmingsen er uden tvivl en af de mest aktive og dygtige artsfiskere i Danmark, Forleden rundede han som den anden i Danmark de næsten uopnåelige 100 danske arter. Vi har fået en snak med den erfarne og målrettede artsfisker.
AF JENS BURSELL
MARK HEMMINGSEN – formanden for Danske Karpefiskere – har fisket siden 8 års alderen, hvor hans far tog ham og sine brødre med på fladfisketure til Hundested havn. – Her fangede vi lidt skrubber og rødspætter, og en ting var sikkert; jeg havde altid mere tålmodighed end mine brødre og min far, afslører han. – For hvert sidste kast blev altid til et mere – i skuffelsens tegn over at vi allerede skulle hjem efter et par timers fiskeri. Da jeg blev konfirmeret fik jeg i gave min første bidmelder, og herfra har fiskeriet stået på karpefiskeri, som jeg har dyrket lige siden.
– Jeg har alle dage set mig set som en allround-fisker, som aldrig har været bleg for at fiske i både saltvand og ferskvand, og dog har mit fiskeri gennem mine teenageår været mest præget af jagten på de store og flotte karper, siger han. – Med dette aspekt i baghovedet vil jeg sige, at mit artsfiskeri eller rettere interessen herfor, for alvor tog fart, da jeg tilbage i 2019 på en eller anden måde endte med at følge med i David Nielsens jagt på nye arter. David fangede hele tiden nye arter, som han tilmeldte en venskabelig artsfiskekonkurrence på facebook-siden ”Danske artsfiskere”.
– Det var super inspirerende at læse om alle de spændende fangster han gjorde, og da året 2020 var påbegyndt, tog fanden ved mig, og en ny ildsjæl var skabt. Selvom jeg altid havde set mig som en ok allround fisker med hang til karpefiskeriet, så blev jeg hurtigt klar over, at artsfiskeriet udfordrede mine fiskeevner i sådan en grad, at det triggede mine sanser, perfektionisme, tålmodighed, stædighed og målrettethed, således at de nåede et helt nyt niveau.
Mark Hemmingsen med en fin havkat.
– 2020 blev brugt på at udforske mange nye fiskepladser, beretter han. – Undervejs kørte jeg cirka 40.000 kilometer til de mange danske fiskepladser i hele kongeriget, og efter en ihærdig indsats kunne jeg kalde mit første dedikerede artsfisker kalenderår for en succes med en ny rekord for fangst af hele 66 arter.
– Ved årets udgang, besluttede jeg at drosle ned på mit fiskeri. Min nye målsætning blev at fiske videre, og se hvor længe det ville være muligt at holde mig kørende, hvis jeg skulle fange 10 nye arter hver måned i 2021. Året var knap begyndt, da jeg d. 1. januar 2021 tog en tur på natfiskeri på kysten og fangede otte arter. Herfra var niveauet for året 2021 som artsfisker ligesom lagt. Året igennem har mit fiskeri været intet mindre end fabelagtigt, og jeg kan på nuværende tidspunkt konstatere, at jeg har smadret min egen artsfisker rekord på 66 arter fra sidste år, da jeg pt har landet hele 98 forskellige fiskearter alene i perioden fra 1. Jan. 2021 til og med okt. 2021. Hver at bemærke er selvfølgelig, at de alle er fanget inden for dansk farvand, da dette er et kriterium for at kunne deltage i Danske artfiskeres årlige artsjagts konkurrence.
Pighajen blev Marks danske art nr 100.
–Mine to seneste fangster i form af pighaj og stribet fløjfisk fra d. 9. okt. 2021, var for mig personligt lidt af en milepæl, da jeg som blot den anden danske lystfisker præsterede at runde det magiske tal 100, fortæller han. – Med andre ord 100 forskellige fiskearter fanget inden for dansk farvand. Her får du historien om jubilæumsfisken:
– Jeg var for 117. gang taget med de gode folk fra Skagen Havfiskeklub i jagten på en stribet fløjfisk, og sikke en tur det endte med at blive. – Vi startede fiskeriet ved nogle områder med sten på bunden, og efter nogen tids fiskeri, blev der ud af det blå landet en pighaj af en fisker på modsatte side af båden. Hurtigt, skiftede jeg taktik og fik agnet mine kroge med sild i stedet børsteorm og sandorm. Jeg nåede kun at fiske 10 minutter, før jeg fik et rigtigt fornuftigt hug ved bunden. Der var absolut ingen tvivl om, hvad jeg havde kroget, nemlig en haj. De kraftige hovedryst og hurtige udløb, var voldsommere end alle andre fisk, jeg før havde kroget på havfiskeklubbens tidligere ture. Næste opgave blev at få den flotte pighaj på i båden, men det der ikke måtte ske, skete selvfølgelig. Forfanget blev slidt i stykker, da den ca. 5 kg store pighaj rullede i overfladen lige inden, jeg skulle til at løfte fisken ombord på båden. P**… Det var fiskeart nr. 100 jeg lige missede der.
– Hurtigt fik jeg bundet et nyt forfang og denne gang blev forfangslinen lagt dobbelt, da jeg ikke skulle miste flere fisk. Der skulle heldigvis ikke gå lang tid før muligheden bød sig til igen, og denne gang kunne jeg sikkert lande min første pighaj fra dansk farvand. Omend den var markant mindre end den jeg kort for inden havde mistet i overfladen, så var jeg svært tilfreds med endelig at kunne konstatere, at fiskeart nr. 100 fanget i Danmark var en realitet. Yeah! Men hey, hér slutter beretningen om en fabelagtig fisketur selvfølgelig ikke…
Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-130 arter vil være muligt i Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havområder. I ferskvand er der efterhånden ikke mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere. Det bliver spændende at følge.
– Efter at have landet et par pighajer, gik jeg tilbage til at fiske målrettet efter stribet fløjfisk, som oprindeligt var grunden til, at jeg var afsted på fisketur med Skagen Havfiskeklub, fortsætter han. – Efter at have fisket en del tid uden mange hug som resultatet, fik jeg et dobbelt hug af to fjæsinger. Disse blev genudsat, og kort tid herefter kom et hidsigt hug med mange små voldsomme hovedryst. Min første tanke var, at endnu en fjæsing havde taget sandormen agnet på slæbet, men til min store overraskelse dukkede en anderledes fiskeart op fra havbunden, nemlig arten jeg var efter. Endelig kunne jeg lande min første stribede fløjfisk, og sikke en forløsning endelig at fange den fiskeart, som jeg har målrettet har jagtet på alle mine fisketure med havklubben i 2021. Yes! Endnu en ny art til mit artsfisker CV. Stribet fløjfisk, blev fiskeart nr. 101 som jeg har fanget i Danmark.
– Det er svært at svare entydigt på hvilken art, der har været den sværeste for mig at fange, da flere faktorer spiller en rolle for min forståelse af, hvor svære de forskellige fiskearter er at fange…Bl.a. er det væsentligt om fiskearten har været fanget før af andre lystfiskere, og om der overhovedet findes nogen viden om fiskeartens udbredelse, levevis, m.m. Derudover er det også et vigtigt aspekt, om der findes nogen viden om, hvilken tilgang man skal have til fiskeriet, f.eks. hvad angår valg af endegrej, teknik og agnvalg.
– Der er masser af fiskearter, som jeg vil kategoriserer som ”svære” at fange, men blandt nogle af dem, som har udfordret mig mest har været særfinnet ringbug, hårhvarre og stribefisk. Fælles for dem alle er, at der er tale om pionerfiskeri, hvor der har været begrænset viden tilgængeligt, og jeg har været med til at opdyrke fiskeriet fra bunden af. Et godt eksempel er min tur med min fiskemakker Brian Kristensen i starten af marts 2021.
Mark Hemingsen med særfinnet ringbug
– På denne fisketur efter særfinnet ringbug vendte jeg tangplanter i 4 timer i frostvejr midt om natten, hvorefter jeg med en knyttet næve og et mindre jubelbrøl endelig kunne omfavne den kun anden stangfangede ringbug i Danmark, griner han. – Ligeledes bør nævnes min tur efter hårhvarre i sommers, hvor jeg efter længere tids research opsporede en bestand af hårhvarrer, som kunne fanges fra land. Denne sommernat lykkedes mig at fange hele tre hårhvarrer, som formodentligt er de første hårhvarrer fanget ved målrettet fiskeri efter arten i Danmark. Fiskeriet var ekstremt da, hårhvarrene blev fanget omkring to meter nede mellem store sten og tang midt om natten, med levende rejer som agn. Sidst men ikke mindst bør jeg nævne min seneste meget specielle fangst – nemlig stribefisk fra en østjysk kyststrækning.
– Jeg har gennem vintermånederne fisket til en del stribefisk, som det lykkedes mig at spotte efter års fravær i dansk farvand. Desværre lykkedes det ikke mine fiskemakkere og jeg, at knække koden til at få dem til at hugge. Stribefiskene forsvandt fra området i løbet af marts, og jeg så ikke mere til dem. Forleden uge lykkedes det mig ved et tilfælde at opspore nogle stribefisk i et nyt område langt fra det sted, hvor jeg spottede dem i vintermånederne, og denne gang lykkedes det mig at få et eksemplar til at hugge på min lille tanagokrog i str. 36 agnet med et mikrostykke sandorm. Stribefisken er formegentligt den første nogensinde fanget med fiskestang i Danmark.
Panserulk er en af de mange danske arter, som Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.
– Som artsfisker synes jeg generelt, at alle fiskearter er sjove at fange, men jeg kommer ikke uden om, at havbars, tunger og hårhvarrer har været nogle af de sjoveste fiskearter, jeg har fanget. Havbarsen giver altid en fremragende fight og krydret med Vestkystens rå omgivelser, er det altid sjovt at fange dem.
– Tungen er en underholdene fladfiskeart, som er svær at finde og fange, på trods af at den er ganske almindelig. Tungen har en sjovt udformet mund, og fighter meget anderledes en andre fladfisk. Hårhvarrene er sjove at observere, mens de er på jagt efter føde, da den sidder fastsuget på sten og havnevægge, og når den ser et bytte – eksempelvis en reje, så nærmest kravler den henover stenen indtil den som en hver anden hvarre-art åbner sin mund på vid gab og inhalere byttet i én mundfuld, slutter han.
Mark med en flot havbars.
I den seneste video på Fisk & Fris YouTube kanal, er vi taget med Kinetic Fishing ud for at fiske fladfisk, hvor de forklarer om deres nye takler til netop rødspætter, skrubber og isinger. Med 3D vægtlodder, lokkeperler og spinnerblade er der tæt på garanti for at fange fladfisk – og der er masser af action ombord på det gode skib Fyrholm, mens vi tester grejet og viser, hvordan der skal fiskes, for at få en god stak flade med hjem til panden. Glæd dig til en masse gode fladfisketips fra folkene bag Kinetic Fishing.
Husk, at du gratis kan abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
Når du fanger gedder på softbaits, er de ofte dybt kroget – og her er det en fordel med et release-takel, da det gør det lettere at afkroge fisken, uden at den tager skade.
Release-takler kan også brugs på softbaits, hvor de – udover at tilføje fiskene mindre krogsår og blødninger – også vil give dig en markant højre landingsrate. Her for du opskriften på, hvordan man kan bruge taklerne på bløde agn som fx softbaits, hybridagn og til spin med død agn.
AF JENS BURSELL
RELEASE-TAKLER kan bruges på alle typer af agn – lige fra hardbaits og fluer til softbaits og naturlige agn. Hvordan man laver grundtaklet til hardbaits kunne du læse om i min bog Geddefeber – og det er grundlæggende set de samme pincipper, der anvendes, når teknikken skal overføres til de mere bløde typer af agn. Der er dog en række ting, som man skal have i baghovedet, hvis man vil fiske disse bløde agn på release-takler.
Standardtaklet, som du kan se i min bog Geddefeber, kan faktisk uden problemer anvendes direkte som det er på både store shads, tailbaits, hybridagn og døde agnfisk til spinnefiskeri. Den primære forskel ligger i, hvordan selve taklet fæstnes I fronten og semi-fikseres i agnens bagende.
Selve taklet kan fastgøres på flere måder på et softbait. På et hardbait fastgøres release-clip´en i agnens bug og haleøje, og præcist det samme princip kan bruges på et softbait, da man bare kan montere et par softbait skruer (A) med øje på softbaitets underside – samt en softbaitskrue eller belastet skruehoved i fronten. Release-clip´en klikkes blot på softbaitskruens øje – præcis som var det et øje på et hardbait. Taklet kan også semi-fikseres med release-tube og en spring-ring med en mikrosvirvel (A – nederst).
A
På foto B (nedenfor) kan du se en af de mange forskellige måder, som du kan rigge en shad med et release-takel. Øverst ser du hvor meget større krogene på et normalt stinger-takel er, hvilket er årsagen til at den normale optakling giver ringere penetration og gør mere skade på fisken. Nedest kan du se, hvordan du kan montere din softbaitskrue (x) midt imellem de to kroge, så de udbalancerer hinanden. Taklets bagerste release-clip (y) semi-fikseres dernæst i denne. Herefter finjusterer du placeringen af blinklåsen, så det passer med, at agnen hænger parallelt under agnen. Bind herefter herefter en 4-5 tørns stopknude af 14 lbs Drennan Powergum (1) og en SPRO Shad Stinger Spike (baitspike) (2) på wiren. Øjet på baitspiken mases fladt med en tang, så knuden ikke kan glide igennem. Bevæg stopknude og baitspike hen af forfanget, så det passer med, at der akkurat er et svagt træk i den bagvedliggende del af release-taklet. Når taklet er monteret på denne måde hænger krogene helt perfekt – også selvom du laver et spinstop, hvor der opstår helt slap line. Stopknuden (1) forebyggger nemlig, at taklet kan glide tilbage og væk fra agnen i denne situation. Bemærk, at afstanden mellem baitspike og krog skal være sådan, at krogen ikke kan svinge op og få fat i baitspiken under kastet.
Du kan købe materialer til release takler eller færdige releasetakler på releaserigshop.com
Hvor langt bagud man kan placere den bagerste krog afhænger meget af, hvor blød og bevægelig halen er. Jo mere bevægelighed, der er i halen, desto længere fremme skal den bagerste krog sidde for at undgå at krogspidserne hægter op på softbaitet. Den viste position er et godt udgangspunkt, der giver en god allround krogning. Baitspikes kan også bruges til at fastholde taklet, men på denne måde bliver det lidt sværere at sikre den perfekte eksponering af krogen – samtidig med, at de ikke holder taklet helt så godt i forbindelse med kastet og nedslaget af agnen i vandet.
Gennemløbssoftbaits som fx Line Thru kan også yderst let modificeres, så de kan fiskes med et release-takel. Fordelen ved det er – udover bedre krogning og mindre skade på fisken – at det er lettere og hutigere at skifte agnen ved hjælp af en blinklås. Sådan gør du: Tag krogene af den originale wire (C) og stram wiren op, så rig-ringen, der normalt monteres i hovedlinen, trækkes helt ned imod indganghullet i nakken af agnen. Lav derefter en dobbelt kællingeknude helt op af udgangshullet i brystet af agnen. Lav evt. en ekstra knude, så du er sikker på, at knudens diameter er større end det gennemgående rørs indre diameter, så agnen ikke kan ryge af i kastet.
Taklet kan enten semifikseres som i (A) eller med 1-2 click-release holdere (D-E). Hvis taklet er semi-fikseret to steder, er det ikke nødvendigt med en powergum stopknude/baitspike (B, 1-2), men hvis taklet er semi-fikseret i kun et punkt mellem krogene, er det vigtigt også at have en baitspike i fronten, så taklet ikke kan synke væk fra agnen ved spinstop.
C
I stedet for at have release-mekanismen på selve taklet, kan man også gøre det omvendt. Til dette formål har jeg udviklet click-release holderen, som efter min mening er den bedste release-mekanisme til især de lidt større softbaits som fx SG Line Thru (D-E).
Du skal gøre følgende: Tag et 10-15 centimeter langt stykke 0,7-1 mm pianowire. Afklip to mindre 10-13 mm lange stykker 0,9 mm fluorocarbon, som du opvarmer i enden med en lighter, så der smeltes en krave I enden. Dryp en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og tørn et par omgange 0,08-0,1 mm fletline, der sidder på en fluebindingstrådholder, så fletlinen sidder fast på wiren. Med neglen holder du nu fluorocarbonstykket, så enden med kraven rager 3-4 mm ud over kanten. Tag 10 tørn med fletlinen, så den sidder fast og giv evt en dråbe sekundlim for at fiksere det. Vend her efter wiren om og gentag proceduren med det andet stykke fluorocarbon. Afslut med et par halvstik og en ekstra dråbe sekundlim, klip fletlinen af – og din click-release holder er klar til brug.
D
E
Wiren stikkes nu op fra softbaites bugside og op, så du kun lige akkurat kan se fluorocarbon stykkerne. Klip wiren af 1-3 cm fra ryggen af softbaitet og buk et lille “U” med en tang. Herefter skubber du pianowiren tilbage, hvor den kom fra i retning mod bugen, så clik-release´mekanismen kommer til at sidde 1-1,5 cm fra bunden af softbaitet. “U´et” prikkes ned i softbaites ryg, hvorved click-release holderen fikseres i den rette position, så det passer med, at forfanget, der kører parallel med agnen, let og hurtigt kan “klikkes” ind eller ud af click-release holderen.
Som du kan se på billederne, kan click-release holdere både bruges til at semi-fiksere selve taklet eller den rig-ring, hvor i den forreste krog sidder. Og – er diameteren på wiren stor nok, så kan click-release mekanismen også bruges til at holde en krog i den perfekte position, som beskrevetni artiklen om click-releasenpå gedde- og havørredfluer i Fiskmn& Fri 8/2016. Lidt afhænging af agnens type og gang, kan det som vist være en fordel at placere to powergum stopknuder på hver sin side af click-release holderen, så man hele tiden har 100 % kontrol over krogenes position.
Click-release kan i øvrigt også anvendes på hardbaits (F): Bor et hul i bugen af agnen, fyld tokomponent epoxy lim i – og nedsæt wiren med click-release holderen afskåret til den rette længde. Alternativt kan man bide wireøjet på agnen over med en tang, rette den ud – og montere click-release holderen her i på samme måde, som du monterede fluorocarbonstykkerne på wiren.
G
Release-taklet kan også bruges til spinnefiskeri med død agn. Da agnfisken får nogle tæsk ved både kast og nedslag i vandet, skal man helst bruge fisk, der er ret seje i skindet – fx skaller. På foto G kan du se, hvordan man yderst simpelt kan montere sin agnfisk på release-taklet: 1) Stik en skruetrækker ned gennem den relativt hårde pande på den døde . 2)
Tag en lille plastic strip og stik den ned gennem hullet og ud igennem munden. Monter en 6-7 mm solid rig-ring på strippen og lås den, så den udgør et montageøje på toppen af agnfiskens mund og hoved. Herefter monteres taklet, som du monterede dit softbait – og taklets bagende semi-fikseres i en softbaitskrue, du monterer længere nede på underside af agnfisken.
F
Normalt foretrækker jeg løst dinglende kroge på mine release-takler, men der kan være situationer – især på meget bløde agn, hvor det for ofte sker, at krogspidserne får fat i softbaitet eller agnfisken – og derfor ikke sidder helt perfekt. Tilsvarende, hvis man fisker fx geddeflue, hvor de lange flashfibre kan have en tendens til at filter i en løsthængslet krog.
På takler af billig wire – fx stålwire – gør man ofte det, at man not-a-knotter krogen på wiren, hvorved dens position er styret, så der ikke så let går kludder. Men – mit foretrukne wiremateriale til den nederste del af release-taklet, der sidder ved agnen, er titanium. Det holder nemlig længe, og det har den helt rette formhukommelse. At det holder længe, er ikke kun et spørgsmål om at spare penge. Det er også et spørgsmål om at spare tid, så man ikke skal bruge en masse tid på at binde nye takler.
Problemet er blot, at krogenes levetid er langt kortere end titanium wirens, så skal der være en pointe I at bruge titanium, så skal krogene kunne udskiftes. Denne problemstilling har jeg løst ved at bruge et styre-bead (H), der er lavet at en flækket rørperle – også kaldet en Hamaperle. Du kan enten 1) klippe perlen op med en skarp fluebindingssaks – eller flække den med en skarp scalpel. Klik styre-beadet på wiren, hvorefter krogøjet og så krogskaftet klikkes ned i rørperlen.
Held og lykke med dine release-takler til softbaits – du vil blive belønnet med flere fisk på land – samt en eventuel genudsætning, hvor du kan have god samvittighed over at have skadet fisken mindst muligt.
H
Sightfiskeri efter helleflynder med Panoptix er ikke for sarte sjæle, og du bliver spændt godt for, når først den sidder der.
Hvis du er til det vildeste adrenalin-kick, så får du her et temmelig godt bud på et fiskeri, der giver både ømme arme, kvalitets skærmtid og fladfisk på størrelse med bordplader…
AF SØREN FREDERIKSEN
De fleste lystfiskere elsker grej. Mine yndlings fix er multihjul og sprød marineelektronik. Utallige timer har jeg siddet på en sø et sted i Danmark eller Sverige og kigget på en skærm med små røde bolde i jagten på søens store rovfisk. Næsten lige så mange timer har tanken rumsteret i baghovedet; at teknikken bag søens vertikalfiskeri i ét eller andet omfang må kunne overføres til mit elskede jigfiskeri i Nordnorge efter helleflynder.
Navnlig her i efteråret, hvor flynderfiskeriet ofte foregår på relativt vand, mente jeg skråsikkert, at der måtte være et potentiale. Det er klart at der er enorm forskel på at fin-navigere en lille jolle på en sø og så at tumle rundt i vind og bølger i en tonstung 23 fods alubåd – og indlysende at småfisk og andet “støjer” lidt mere på skærmen i en norsk fjord sammenlignet med Furesøen, men altså… Nu havde idéen sat sig i hovedet på mig, og så må man jo i gang.
Søren Frederiksen med en af turens mange helleflyndere fundet med Garmins Panoptix, som du ser i baggrunden på skærmen.
Rejsen til efterårets helleflynderdestination #1, Havøysund ved Nordkap blev bestilt og herefter begyndte planlægningen. Mange timer gik ved tegnebordet med at designe kuffertvenlige monteringsbeslag til skærm og transducer samt med at lave ledningsnet, som kan anvendes universelt. Heldigvis kender jeg en fantastisk dygtig, rustfri smed, som kunne hjælpe med at omsætte mine tegninger til stål, og det svenske Arronet-værft var behjælpelige med mål på søgelænder osv.
Hjemme på værkstedsgulvet tårnede der sig en bunke af beslag, kabler, transducere og plottere, men nu var jeg klar til at efterprøve teorien. For de teknikinteresserede valgte jeg at satse på Garmins gode gamle PS30 Panoptix transducer, som med sine 120 graders transducervinkel giver et godt overblik og dækker mellem 10 og 40 grader i bredden – kombineret med en måske lidt overdimensioneret, men megalækker 12” plotter med touch – Garmins GPSMAP 1223XSV.
Her kan du se, hvordan en solidt kroget storflynder ser ud på skærmen med en Panoptix PS-30 transducer.
Allerede fra de første minutter med transduceren i vandet og skærmen siddende på rælingen, så vi begge nemt kunne følge med, mens vi fiskede, stod det klart, at det her havde potentiale! Vi fiskede en blæsende formiddag på 20-30 meter vand i en vig med lidt læ, og mens vi drev over grusbunden, kom der med mellemrum store rovfisk ind på skærmen, og enten huggede de vores agn – eller også kiggede lidt nysgerrigt, steg op et par gange og skred med, hvad der virkede som en nedladende rynken på næsen. Og det var oftest det sidste, der var scenariet.
På denne første formiddag havde vi vel en 25-30 flyndere inde på skærmen og lærte en masse af deres adfærd og reaktion på vores kunstagn. Formiddagen kulminerede med en to-krone-stor, rød kugle på skærmen, som vi parkerede på, fiskede til og efter et par kolde afvisninger lykkedes at lokke til hug oppe i midtvandet. Fisken tonsede direkte til bunden og lignede på skærmen en rød bordtennisbold, som hoppede hen over bunden fra venstre mod højre i bedste TV-spil stil. Endelig fik vi lidt ro på dyret og efter endnu et par ture op til båden og ned igen, kunne vi lande en smuk 120cm helleflynder, som efter en kort fotosession noget forvirret fik friheden igen.
Jubel i båden og slimede High-fives! Missionen var lykkedes. På ingen måde en rekordfisk, men det endegyldige bevis på, at min skøre tanke hjemmefra faktisk kunne overføres til praktisk fiskeri.
På turen blev der landet 22 helleflyndere til to mand. Alle fisk blev genudsat. Her er det Sørens makker Jens Bergström med en flot fisk.
Det viste sig hurtigt, at decideret prikskydning, som vi kender det fra sø-fiskeriet, hvor man zig-zagger rundt, til man finder en fisk – og så parkerer lige over den, kun lader sig gøre under helt optimale forhold med svag vind, nul strøm og aktive fisk på lavt vand. Altså ikke lige det næste hverdags party-trick.
Til gengæld fandt vi melodien ved at drive for vinden med 0,5-1 knob over områder, som forventeligt holdt helleflynder med PS30 tværstilt, så vi kunne se fiskene før, vi drev over dem. Dette fungerer bedst på dybder mellem 15 og 40 meter. På den måde kunne vi fiske aktivt til de fisk, vi drev over uden behovet for finpræcision med styregrejet. På denne måde gav fire dages testfiskeri gav 22 rungende flade til to mand med en topfisk på 140cm.
Konklusionen er at der for jigfiskeriets vedkommende afgjort er flere fisk at hente ved brug af Panoptix! Dels fordi skærmens røde ping-pong bolde meget tydeligt fortæller dig hvor i vandsøjlen, du skal fiske, mens du åndeløst og gasblå i hovedet af iltmangel bider dig i læben når fisken nærmer sig din agn. Og dels, fordi fiskenes reaktion på de serverede agn helt tydeligt kan aflæses, hvilket muliggør, at man løbende kan tilpasse farve, gang og tempo til fiskenes aktuelle temperament.
Glemmer man lidt kaffepauserne og røverhistorierne? Muligvis… Går det en smule ud over naturoplevelsen, når pol-brillerne byttes ud med skærmbiller? Formentlig! Bliver man en bedre flynderfisker med Panoptix? Det tror jeg helt bestemt!
Turen til Nordnorge bød på både ømme arme og store fisk.
En helt almindelige galge i rustrit stål fungerer upåklageligt – og egner sig fint til en knippe fine havørred som her.
AF JENS BURSELL
DEN PERFEKTE FISKEGALGE – hvad er det egentlig? Når sandheden skal frem, så afhænger det ikke blot af, hvad man fisker efter – og hvordan, men også hvem man er som person. Skal den være neutral og praktisk, tjekket og klassisk – eller bare moderne og cool? Kigger man efter i butikkerne er det let at finde alle kategorier – og man kan også lave sine fiskegalger selv, så man får det præcis som man vil have det.
Hvad man fisker efter – og hvor store fiskene er, har selvfølgelig noget at sige, når man skal vælge fiskegalge. Hvis ens primære mission er ture på kysten, hvor der især handler om at få en stribe mindre og knapt så tunge fisk med hjem til gryden, så stilles der ikke så store krav. Her kan man sagtens klare sig med en simpel og billig galge af eksempelvis kraftig pianowire (1).
Fordelen ved disse er at de ikke optager lugt fra fisken og er lette at skylle uden at der sidder slimrester i galgen. Man kan let have den i vadebæltet eller bag på rygsækken, og skulle man miste den, har den ikke kostet alverden. Ulempen er, at hvis man vadefisker, så hænger de ofte og slasker ubehjælpsomt i bæltet over vandlinjen, mens man affisker kysten – i hvert fald hvis man vader lavt eller fisken bare ikke er store nok… Af samme årsag er denne galgetype mest velegnet til stationært fiskeri eller fiskeri, hvor man affisker vandet stående i forskellige positioner, og hvor man ikke fisker samtidigt med at man vader eller går. Det kan fx være Put and Take fiskeri eller kystfiskeri, hvor man går 50 meter, kaster i vifte, går videre og kaster fra en ny po0psition og så videre.
Til vadefiskeriet, hvor man bare maskinfisker derud af, er det ofte bedre bare at bruge en stump tov, der reguleres i længden med den knude, man binder. Herved kan man let tilpasse snoregalgen, så fisken trækkes igennem vandet i stedet for at blive slæbt over vandet. 1-1,3 meter 5-10 mm klatretov er perfekt til dette formål, og kan købes i butikker som fx www.friluftsland.dk.
Ulempen ved den klassiske metalgalge er at den relativt tynde wire er dårlige at bære, hvis fisk-ene er tunge. Det har U.L. Rustfri Springringe (2) gjort noget ved med deres Fiskering, hvor galgen af rustfrit fjederstål er
monteret med et flot håndtag af brændt, ulakeret fyrretræ, som ikke suger vand.
Kobberledning af den lidt tykkere og velisolerede slags er en anden type materiale, der kan fungere perfekt som en hjemmelavet galge til mange formål. Vælger man den kraftig nok skærer den ikke i hånden – samtidig med, at den former sig efter det man snor den om. Inspireret af denne faldt jeg over en sublim variant over dette tema i Walmart i USA. Her er tale om den største udgave af GearTie fra Nite Ize (3), som blot stikkes igennem gællelåget og snos om sig selv så den lukker. Den kan selvfølgelig også snoes om vadebæltet eller et øje på din drybag. Den er slet ikke lavet som fiskegalge – faktisk er den normale brugsformål at kunne bundte eller sætte ting sammen. De alsidige formål gør den derfor til et godt køb – og den kan også bruges fint til at fastgøre din stang til rælingen ved fx turbådsfiskeri eller på frontbarren på en flydering.
Woodfish er en danskproduceret galge – håndlavet af Søren Lørup.
Den klassiske laksegalge er med til at fuldende looket – og den findes der mange varianter af. Ofte bruges en tak fra rådyr (4) eller kronvildt (5) og der anvendes ofte læder som snor. Takken fordeler vægten fra fisken godt – så den er som skabt til at slæbe en stor tung laks et par kilometer ned langs med åen. Ulempen er at læderet kan have en tendens til at tage lugt fra slimen, men det kan man selvfølge deale med, hvis man er lidt mere omhyggelige med at rengøre sit grej i varmt vand efter brug.
En fiskegalge er god at have, når fangsten skal slæbes hjem – her er det Woodfish galgen, som er i aktion.
At slæbe gammeldags blybatterier ned i båden, når du skal ud efter søens rovfisk, er en tung og møjsommelig affære. De gammeldags batterier vejer ofte 20-30 kilo stykket – og tit skal der bruges to-tre stykker, hvis der både skal være fuld power til al marineelektronikken samt en elmotor, der kører hele dagen. I den nyeste video på Fisk & Fris youtube har Jens Bursell testet den nye generation af markant lettere Li-ion batterier, der betyder, at du nedsætter din risiko for rygskader væsentligt, når du skal bære grejet ned til båden og gøre den klar til dagens fiskeri. Videoen er på engelsk.
Rebelcell forhandlers i Danmark af Sport Dres – fiskegrej.dk
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
Disse to svenske fiskere bekræfter overfor Fisk & Fri, at de ikke blev informeret om sygdommen inden fiskeriet, at de ikke blev tilbudt lånegrej, og at de ikke blev bedt om at desinficere det på deres tur til Roskilde Fiskeland i august – på et tidspunkt, hvor den yderst smitsomme og dødelige koiherpes havde været konstateret i et stykke tid.
AF JENS BURSELL
KOIHERPES er en stærk smitsom og dødelig fiskesygdom, der ved udbrud kan udslette hele populationer af karper – og fordi den er så smitsom, kan den hurtigt sprede sig mellem vilde søer og udradere store mængder af fisk i større områder. At fortie forekomsten af en sådan sygdom i et kommercielt karpevand, hvor der kommer massevis af brugere også fra andre lande, er derfor en meget alvorlig sag, der potentielt set kan komme til at få enorme konsekvenser, hvis uheldet har været ude. Og ikke nok med, at det er alvorligt – det er også ulovligt, hvis ikke man overholder de krav, der stilles om forebyggelse af smittespredning fra myndighedernes side.
Som det ses her er der besøgende, som overhovedet ikke har fået info om sygdommen, og har brugt deres eget grej uden at desinficere det. Dette bekræftes af bl.a. svenskeren Robert Feustel i ovenstående messengertråd – samt fra en række anonyme kilder. RFL har dermed ikke været i nærheden af at overholde de betingelser Fødevarestyrelsen havde stillet som betingelse for en driftsdispensation, med deraf følgende alvorlige risiko for, at sygdommen kan have spredt sig fra RFL til andre vande allerede på nuværende tidspunkt.
Det er som det ses ovenfor langt fra alle, der overhovedet er blevet informeret om sygdom samt krav om desinficering ved søen, når de ankommer. En anonym dansk bruger af søen skriver således til os. ”Jeg hørte først om sygdommen for to dage siden, og jeg er ikke blevet informeret noget om den virus. RFL nævnte heller ikke noget om det ved ankomsten til søen. Jeg brugte mit eget grej, som jeg plejer, og nej – det blev ikke desinficeret bagefter, for jeg vidste jo ikke, at der var virus. Samme melding har vi også fået fra andre anonyme lystfiskere.
RFL har på intet tidspunkt frivilligt meldt offentligt ud til deres brugere – hverken på deres hjemmeside eller facebook, at deres vand er smittet med den dødelige og stærkt smitsomme virus – og selv mundligt tyder alle de efterretninger Fisk & Fri har på, at RFL – når de endelig har informeret folk, så har det været til tilsyneladende “tilfældige” gæster ved søen, hvor man så har sagt noget a la ”søen er under mistanke for en fiskesygdom og derfor skal i desinficere jeres grej i Virkon S badet ved P-pladsen”. Ved at sige til de folk, som er heldige “tilfældigvis” at få at vide, at søen er ”under mistanke” som det tilsyneladende er praktiseret de første to måneder, fortæller man reelt ikke sandheden, som kan læses på fst.dk: Nemlig at der helt konkret er konstateret KHV i RFLs vand. Der er kæmpestor forskel på den signal og advarsels værdi der ligger i udtalelsen ”mistanke om smitte” (læs – måske af unavngiven og ubetydelig fiskesygdom) og så en konkret defakto konstatering og information om, at der i søen er en stærkt smitsom og dødelige sygdom, som man kan risikere at sprede til andre vande, hvis ikke man overholder alle regler og passer på.
En (her anonym) bruger postede i flere omgange en meddelse som denne på RFLs facebook, men på trods af det fik brugerne i tråden intet svar, hvilket tyder på at RFL bevidst har søgt at fortie den farlige sygdom for brugerne. Efter Fisk & Fri tog sagen op blev alle disse tråde behændigt slettet, men vil kunne bevidnes af alle de mange folk, der har læst trådene.
Der er ingen tvivl om, at motivationen for brugeren til at forebygge smitte – bl.a. ved grundig desinficering, er langt højere, hvis man er informeret om, at en smitsom og dødelig sygdom er en konstateret realitet – set i forhold til, at man (måske) på en uorganiseret måde få en ”forkert” information om ”at søen er under mistanke med en sygdom”, som man i øvrigt tilsyneladende ikke gør sig den umage at forklare brugerne konsekvensen af. Det er klart – brugeren stoler på at vandets ejere har styr på situationen, og at de på ansvarlig måde giver den information, der bør gives for at forebygge smitte. Og her har Roskilde Fiskeland uden tvivl svigtet sit ansvar over for brugerne samt regionens øvrige karpefiskere, der kan risikere at betale en meget, meget høj pris for ejernes uprofessionelle og ulovlige håndtering af forløbet.
Selv i de gentagne tilfælde, hvor en læser på RFLs facebook har postet et screendump af Fødevarestyrelsens registrering af KHV, går ejerne stadig ikke til bekendelse og undlader stadig at informere deres brugere om den farlige sygdom officielt på deres facebook og hjemmeside. I stedet er der blot fuldstændig tavshed i tråden. Det er under al kritik – og med hele denne handlemåde virker det helt klart som om, at man fra RFLs side har taget et helt bevidst valg om at fortie sygdomen, med heraf drastisk øget risiko for sygdomsspredning til andre vilde vande i regionen. Det er uacceptabelt.
Noget tyder på at RFL er klar over at de har begået en række fejl, for forleden efter Fisk & Fri tog sagen på blev en række facebooktråde på RFLs facebook, hvor RFL helt klart fortier sygdommen tilfældigvis lige slettet. Til alt held har flere debattører i sagen været kloge nok til at screendumpe disse tråde som dokumentation. I Roskilde Fiskelandes seneste udmelding fra 30 september skriver RFL ”så den sendte jeg også til test her fik vi afvise, at den var under mistanke omkring KHV efterfulgt lidt senere af ”og kun den ene fra den lille sø har været inficeret”. Selvom RFL tilsynelande modsiger sig selv, kommer der dog her for første gang noget der minder om en erkendelse af at RFL ikke blot er under mistanke men rent faktisk inficeret…
Screendump af RFLs logo fra deres hjemmeside, hvor der ikke er blevet informeret om den smitsomme og dødelige fiskesygdom i deres sø.
– Efter sygdommen blev konstateret ved søen, fik RFL dispensation til at fortsætte på betingelse af, at de regler, som er gældende for søer under offentligt tilsyn – blev overholdt, fortæller Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen fra Fødevarestyrelsen til Fisk & Fri. – Præcis som det har været gældende for IHN-virus i landets put and take søer.
De regler som RFL helt specifikt er pålagt at overholde ved fortsat fiskeri er ifølge Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen fra Fødevarestyrelsens Veterinær Syd finder du her. (Se under “Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn – hvad skal jeg gøre”), hvor der står følgende:
Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn – hvad skal jeg gøre?
Det offentlige tilsyn betyder at:
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du holder din sø lukket, da det er det sikreste på nuværende tidspunkt. Ønsker du alligevel at holde din fiskesø åben, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du stiller udstyr som fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr til rådighed. Fisk, der er fanget i søen kan aflives, renses og spises på stedet. Finner, skæl, indvolde mv. (animalske biprodukter) samles i plastikposer og kasseres på stedet som restaffald til forbrænding.
Det er dit ansvar som ejer af en fiskesø, at ovenstående overholdes. Det betyder, at du skal sikre, at der ikke tages levende eller døde fisk med ud fra din sø.
Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen.
I ovennævnte regelsæt, som RFL ifølge Veterinærchefen fra Fødevarestyrelsen skal følge, har RFL ikke lyttet til Fødevarestyrelsens anbefaling om at lukke søen helt. Og – hele to yderst vigtige smitteforebyggende tiltag har RFL slet ikke overholdt (markeret med rødt ovenfor):
RFL vasker altså tilsyneladende deres hænder ved at stille en balje vand med Virkon S op, og håber så at brugerne måske selv finder vej til den mangelfulde information om, at det skal bruges. Hvem ser fx en video om desinficering, der ikke gøres opmærksom på – på andet end en underside af deres facebook. Nok nærmest ingen. Eller som Peter selv skriver – mange glemmer at desinficere, og det er jo ikke altid, at der er nogen til at minde dem om det. Mon ikke brugerne lettere ville ”huske” at desinficere deres grej, hvis de havde fået en klar og utvetydig samt effektivt formidlet information om, at der var konstateret en stærkt smitsom og dødelig fiskesygdom? Det er da klart at brugerne er mere laisez-faire, hvis de ikke er ordentligt informeret om de potentielt katastrofale konsekvenser ved en spredning af koiherpes!
RFLs udmelding d 30 september på deres Facebook, hvor de to måneder efter smittens konstatering for første gang selv indrømmer det – selvom de egentligt også i den foregående sætning siger det modsatte – og dermed modsiger sig selv… Jo tak – de har fået lov til at holde åbent af FST – under nogle vigtige betingelser, som RFL ikke har været i nærheden af at overholde!
Da vi konfronterer Veterinærchefen fra Fødevarestyrelsen med, at besøgende gennem de sidste par måneder ved Roskilde Fiskeland har brugt deres eget grej – på trods af at RFL er forpligtet til at stille alt grej til rådighed for at undgå smitte kommenterer Signe Hvidt-Nielsen: ”Det kunne godt indebære en alvorlig smitterisiko” – slutter hun.
Som sagen står i skrivende stund har RFL lukket vandet indtil 1 december, men holder stadig åbent for alle dem, der fisker med årskort. Der er ingen tvivl om, at det klogeste og mest ansvarlige lige nu ville være at lukke samtlige søer på matriklen for alle former for fiskeri, indtil man er helt sikker på, at søen er 100% sygdomsfri, hvilket også er det Fødevarestyrelsen anbefaler ovenfor. Og hvis det tager et år – så må det blive det, der er prisen.
Vi må håbe, at Roskilde Fiskeland fremover træffer de valg, der bør træffes – eller at Fødevarestyrelsen hjælper med at træffe de rigtige beslutninger for dem. Vi følger naturligvis sagen tæt i den kommende tid, og anbefaler alel der har fisket i RFL at desinficere alt deres grej grundigt.
Inden publicering af denne artikel har vi spurgt ejerne om de ville stille op til et interview, men de ønskede ikke at udtale sig offentligt. Såfremt de har noget at sige til sagen, publicerer vi naturligvis gerne deres udtalelser.
Siden starten af juni, hvor startskuddet gik til Kinetic Fiskecup 2021 gik, har vi modtaget masser af sjove og spændende fangstrapporter fra danske lystfiskere. Her får du vinderne af konkurrencen – og som lidt inspiration til næste gang vi afholder en stor konkurrence – får du også et sneakpeak på alle de flotte præmier fra Kinetic Fishing.
AF JENS BURSELL
KINETIC FISKECUP 2021 har været opdelt i fem kategorier, hvorfra vi har udvalgt vinderne: Kystfiskeri, put and take fiskeri, søfiskeri, havfiskeri og åfiskeri. Her får du et gensyn med vinderhistorierne og de flotte fisk. Til viderne – send venligst en mail til jb@fiskogfri.dk med jeres fulde navne, adresser og kontaktdata inklusiv email og telefon, så vi kan få fremsendt gaverne hurtigst muligt.
Vinderen af Kinetic Fiskecup 2021 i kystkategorien blev Henrik Brus fra HLSF.
Kystfiskeri
Vinderen inden for kystfiskeri blev Henrik Brus, der efter en fantastisk kysttur med sine kammerater fra den lokale forening – Hvidovre Lyst- og Sportsfiskerforening – i starten af september indsendte denne fine beretning fra turen.
– Det var en blæsende solrig aften, hvor Claus, John og jeg var taget til Svenskekysten, beretter han. – Jeg fiskede først med lidt flue, men jeg synes at bølger og strøm var for kraftige, så jeg gik over til at fiske spin med en Snurrebassen sølv no2 ud over dybt vand. Jeg fiskede i jævnt tempo af og til afbrudt af spinstop.
– Vi stod på de store sten 30-40 meter ude og blev skubbet rundt af de store bølger. Først fik John en 80 centimeters farvet fisk på, som nænsomt blev sluppet fri igen. Jeg fik også hug – og min fight var også fed med flere udløb samt spring ud af vandet, der var næsten en meter over vandet. Til sidst fik jeg den heldigvis i nettet, og alt var godt… lige indtil en stor bølge skubbede mig ned af stenen, så jeg med hovedet halvt under vand måtte holde nettet i strakt arm for at få fisken fri af vandet. Claus kom heldigvis til undsætning, og hjalp både mig og fisken sikkert på land.
Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:
Jan Munk med sin flotte regnbueørred, der gjorde ham til vinder af Kinetic Fiskecup 2021 i kategorien put and take.
Put and take fiskeri
Inden for put and take fiskeri var det Jan Munk der løb af med sejren og de fede præmier fra Kinetic Fishing for en fisk fanget den 17. august:
– Hold nu k… en aften, fortæller han. – Jeg var taget med Morten Gulev aka Fiskeri med Gulev ud til Resenbro Put and Take – igen, og sikke et par timer vi fik. Udover et helt fantastisk vejr, så bød aftenen på hug ad-libitum, og ingen småhug. Der var tale om de helt tunge regnbueørreder. Vi mistede dog begge en del store fisk, og nogle af fiskene huggede så hårdt, at det næsten føltes som en gammeldaws comboy lussing.
– Det lykkes mig at få tre af dem på land, og da min vægt var i stykker, kunne de først vejes herhjemme. De tre fisk vejede 9,2 kg renset og uden hoveder… ja tak. Vi testede begge et endnu hemmeligt nyt våben – og ellers fiskede vi med små softbaits, og de gik helt bananas. Det var virkelig sjovt, og vores udstyr blev sgu sat på prøve. Men det er jo det fede ved UL-fiskeri.
Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:
Simon med sin flotte gedde, der gjorde ham til vider i søkategorien af Kinetic Fiskecup 2021.
Søfiskeri
Den 10. september var Simon Jeff Wendel Nielsen ude for at fiske gedder, og det kom han ikke til at fortryde, for som vinder i søkategorien i Kinetic Fiskecup 2021 modtager han snart en temmelig stor pakke fra Kinetic Fishing:
– Forleden fik jeg en gylden mulighed for at fiske i et privat vand på Lolland-Falster, fortæller han. – Det er en sø, jeg kender ret godt, hvor jeg i forvejen har min PR i gedde på omkring 11,5 kg. Søen er generelt lavvandet, så popper er mit foretrukne dernede. Popperen er fra Kinetic, og den er en af de store slags. Jeg havde monteret den med to enkeltkroge for at undgå grøden så meget som muligt.
– Fiskeriet startede, og jeg tæskede løs det meste af dagen med popperen uden held, men holdt en lille pause omkring klokken 19.00 og startede igen klokken 19.30. Vi alle kender ulvetimen, og den må man sige, at jeg ramte lige i røven. I første kast og halvejs inde fik jeg et voldsomt overflade-take. Fisken havde en god størrelse, men jeg mistede den ved netkanten. Så var det bare hurtigt afsted igen med popperen, og et par kast mere skulle der gå, før jeg igen fik kontakt. Popperen blev fisket med jævn indspinning, så den gik fra side til side. Tricket er så at lave spinstop, så popperen ligger stille.
– Gedden er glubsk og tager ofte byttet, når det svagest, og det gjorde den her fisk også. Lige efter stoppet hamrede den på, men ramte desværre ved siden af. Igen var det bare med at få den ud igen, hvorefter det samme gentog sig. Minsandten om den ikke tog den samme sted i stoppet. Fisken var helt fri af vandet, da den tog popperen, og denne gang krogede jeg fisken. Det blev en god lang fight med seriøse spring og pulsen var i top. Jeg var klar over, at det her nok kunne blive min til datos største gedde på popper. Da fisken endelig var træt, fandt jeg ud af, at mit net var alt for lille. – Jeg tog derfor gællegreb, og kunne se, at popperen var helt slugt. Jeg måtte lige lege doktor, men med enkeltkrogene var det nemt for mig at få den ud igennem gællen, og klippe forfanget. Da jeg var alene, måtte jeg ringe efter hjælp. Jeg fik krøllet fisken ned i det lille net, og sørgede for, at den selvfølgelig trak vejret. Hjælpen ankom hurtigt, og jeg fik taget billeder, hvorefter fisken blev genudsat fint igen. Jeg havde hverken vægt eller mål på fisken, men den var rigtig tæt på 100 cm+ hvis ikke mere. Jeg vil skyde den til mellem 7 og 9 kg.
Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:
Det var denne seriøse plade, der gav Flemming Lagersted Jørgensen præmien for saltvandskategorien i Kinetic Fiskecup 2021.
Havfiskeri
Den 17 august lykkedes det Flemming Lagersted Jørgensen at lande lidt af en megafisk, og nu kan han som vinder i havkategorien se frem til at få suppleret sit havgrej med en solid pakke fra Kinetic Fishing:
– Det var egentlig meningen, at vi skulle have været afsted i to fulde dage, men på grund af for meget vind søndag, endte det som en fantastisk 20 timers tur, der startede natten mellem søndag og mandag, fortæller han. – Det var en lidt sløv dag, hvor det gik lidt sløjt for sig. Der var blevet landet lidt blandet fisk som fx torsk, lange, kuller, kulmule, mørksej og makrel – men ikke i større mængder. Pludselig, da vi drev over stenbund på 60 meter vand cirka 40 sømil ude, fik jeg det ondeste hug på min halve sild – næste i samme sekund taklet landede på bunden. Og så tog fanden ved fisken, der leverede en solid fight – blandt andet med et udløb i omegnen af 50-100 meter. Der var fuld flex på klingen, men til sidst lykkedes det at få fisken til overfladen, hvor den blev sikret med to gaffer og løftet ombord i en stor stålkrog. Der kom i øvrigt 21 kilo fileter ud af fisken.
Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:
Morten Schiønning med fisken, der gav ham sejren i kategorien for åfiskeri i Kinetic Fiskecup 2021.
Åfiskeri
Da Morten Schiønning den 20 juni tog på fisketur anede han ikke at dagens fangst ville bringe ham sejren i åkategorien i Kinetic Fiskecup 2021:
– Mig og en kammerat havde aftalt at tage en tur til Kolding Å, fortæller han. – Til trods for en lidt sen opgang og manglende fangstrapporter, valgte vi at alligevel at give det et skud. Vi vidste godt, at der ikke stod mange fisk i åen, men at chancerne for større fisk bestemt var til stede. Efter de store nedbørsmængder tidligt på sæsonen, var åen igen faldet tilbage til dens normale vandføring. Derfor tog vi afsted i de tidlige morgentimer, for at håbe fiskene ville være nemmere at få i tale. Efter et par timers fiskeri over åens populære stræk, måtte vi erkende at hugget udeblev. Selvom solen og en skyfri himmel var kommet frem, valgte vi at fiske videre og prøve et andet stræk længere nedstrøms.
– Jeg valgte at tage en lang gåtur nedstrøms til et mindre populært stræk, og efterfølgende fiske det med en opstrøms spinner. Efter kort tids fiskeri kom jeg til en dyb rende, hvor jeg lagde flere præcise kast henover. Dette viste sig at være en god ide, for først da spinneren kom helt inder under brinken, valgte en flot havørred at hugge, lige nede foran fødderne på mig. Jeg så med det samme, at der var tale om en flot nystegen fisk, hvorfor min kammerat hurtigt måtte komme og hjælpe til med landingen. Efter en rigtig flot kamp kunne vi sammen glæde os over, at det var lykkedes at lande en rigtig flot havørred, under højlys dag og i rigtigt sommervejr.
Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:
