ØRESUNDS GLEMTE LANGER

Beretninger om lange fangster i Øresund er sjældne, men i 1970érne blev der jævnligt fanget pæne og sågar store langer. Tag med Per Ekstrøm et smut tilbage i tiden.

AF PER EKSTRØM

 

 ”OASEN PÅ ØRESUNDS BUND har foreløbig givet 116 langer”. Overskriften i lørdagsspal­ten om lystfiskeri i Berlingske Tidende den 27. november 1971 osede af fiskefeber. Redaktør Børge Munk Jensen havde fun­det den helt rigtige overskrift. Forklaringen var enkel. Den legendariske turskipper Per K. Thuesen havde ved et tilfæl­de lokaliseret et stort skibsvrag nord for Hven året i forvejen. Han var sejlet henover stedet,  og så havde ekkoloddet som han senere udtalte det: ”Givet et or­dentligt spjæt”.

Hurtigt havde han taget nogle landpejlinger, så han kunne finde tilbage. Det var den eneste form for navigation, der blev anvendt på det tidspunkt. Han var klar over, at det var et vrag, men hvilket? Det blev først opklaret efter nogle år, da han videregav positionen til nogle dykkere, der fandt ud af, at det var vraget af S.S. Robert.

 

Hvidovres Sport

 

Et tragisk skibsforlis gav langerne et hjem

Skibet havde faktisk en tragisk historie, da det d. 30. septem­ber 1905 stødte sammen med et andet skib og sank. Ud af 21 ombordværende reddede kun én livet. Nu var det efter 65 år blevet fundet. Skibsvrag fra pe­rioden fra slut 1800 tallet og til begyndelsen af 1900 tallet er mangfoldige, og der findes flere i Øresund. Den nye teknologi med maskiner, der afløste årtusinders sejlads med sejl, var vanskelig at håndtere og medførte mange sammenstød og forlis.

Thuesen var efter tiden en meget eksperimenterende skipper. Han havde været på ture til blandt an­det Norge, hvor han deltog i Euro­pamesterskaberne i det nystiftede Europæiske Havfisker Forbund (E.F.S.A.) og set, hvordan man fiskede med agn i stedet for pirk. Han arrangerede derfor en tur med medlemmer af EFSA Danmark (Det nuværende DHF), da det var fiskere, som havde prøvet andet end traditionelt pirkefiskeri. På tu­ren fangede man ikke mindre end 21 langer, hvoraf den største veje­de 14,5 kilo. Med jævne mellem­rum, når vejret tillod det, og lystfi­skerne var indstillet på at fiske på vrag med de risici for bundbid det indebar, tog han derfor nogle træk over vraget.

Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop.

Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop. Denne fisk blev taget af Jens Bursell på en havtuyr med Fyrholm fra Spar Lystfiskeri.

 

Af og til lykkedes det at vriste en god lange ud af vraget, men langsomt blev det opfisket. Jeg har selv i 1971 været med Nieren og Thuesen på vraget. En tåget grumset dag i november, hvor vi sidst på dagen, med Hvens dunk­le ler skrænter som kulisse, lige skulle henover for at prøve. Når jeg tænker på oplevelsen, genopfriskes spændingen og illusi­onerne ved det mytiske vrag 40 meter under kølen og ikke mindst forestillingen om de store langer i vraget. Det blev dog ved illusi­onerne, for vi fangede ikke noget, selv om både Thuesen og en fi­sker mente, han havde haft fat i noget spændende.

De største langer som bifangster

De største langer blev dog ofte fanget som bifangster. I midten af 70´erne fangede Stef­fen Arendrup en lange på 16 kilo under sildefiskeri nord for Hven, og i 1979 fangede Jan Kristoffer­sen en lange på 18,5 kilo under torskefiskeri, så langerne holdt ikke blot til ved vrag eller andre gemmesteder. Den største lange fanget ved målrettet vragfiskeri blev fanget d. 23. april 1979 af Ove Pedersen fra Blovstrød om­bord på Skjold.

Den pågældende dag var egent­lig helliget en jagt på havkat. Vinteren 1978-79 havde været umanerlig kold med masser af is, og mellem de mange store torsk, som blev fanget den vinter, var der også flere store havkatte.

Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.

Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.

Langer som bifangster på havkatteture

Turen gik derfor primært på at forsøge at fange en stor havkat. Dagen startede tåget, og vi lagde os på 15 meter vand. Efter nogen tid lykkedes det, da Flemming Madsen fangede en havkat på 5,2 kilo. Ved middagstid lå tågen stadig tung over Øresund, og da der blev ringet til fælles frokost, forsvandt alle mand under dæk.

Stemningen var naturligvis høj, da det var lykkedes at fange en havkat, og den gode stemning under dæk gjorde måske, at fro­kosten måske varede lidt længere end planlagt. Tågen var imidler­tid med et trylleslag lettet, da alle mand igen var på dæk. Der var heller ingen vind, men sidst og ikke mindst, der var ingen strøm. Samtlige ombordværende blev enige om at sejle hen til ”kulbå­den” som man kaldte, eller må­ske stadig kalder de 2 vrag der er markeret på søkortet midt ude i Øresund lidt nord for Helsingør.

Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.

Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.

 

Som med Thuesen var der ikke noget, der hed GPS-Navigator. Så det foregik med brug af John Trab´s nøjagtige landpejlinger. Disse var kendt af de turskippe­re, som sejlede fra Helsingør, og jeg havde tidligere oplevet, at der holdt spændende fisk til ved vra­gene. Blandt andet havde nogle rigtig pæne lubber tidligere holdt til over vragene. Det sydligste af vragene er formodentlig det nor­ske dampskib Union, der sank d. 16. juni 1883 efter en kollision. Oplysninger om skibet findes ikke, da ”Efterretninger For Sø­farende” først begyndte at ud­komme i 1885. Det nordligste vrag er med sikkerhed det en­gelske dampskib Otto, som sank d. 7. august 1892. Efter forliset rakte mastetoppene op over van­det, hvorfor disse sammen med skorsten blev nedsprængt 3 dage efter for ikke at være til gene for skibsfarten.

Dunderhugget fra storlangen

Vi begyndte at fiske, og efter kort tid faldt hugget. Ove gav tilslag og pumpede energisk. John Trab kom selv ud med fangstkrogen, da han kunne se, det var en pæn fisk. Både han og vi andre ombordværende tabte næsten både næse og mund, da fisken viste sig ved skibssiden. Det var ikke en havkat, men en kæmpe lange. John slog fangst­krogen i langen og begyndte at hale ind. Længden var 137 cm, så det føltes nærmest som en evighed, inden langen kom over rælingen og lå på dækket.

Der var tale om et rigtig velnæ­ret eksemplar, så der var vild jubel. Det var stort. Først en havkat og nu denne lange. For­ventningerne til dagen var mere end indfriet. Der blev ikke fan­get flere langer, men der var flere kontakter, hvor langen bare gik ind i vraget igen. Til gengæld fangede Ulf Hansen endnu en havkat på 6,5 kilo på vraget, så det var en vellykket tur.

De seneste mange år har der kun været spredte meldinger om fangst af mindre langer. Hvad årsagen er, kan der kun gisnes om. Dykkere er jævnligt på ”be­søg” i de vrag, jeg har nævnt, og fælles for dem er, at der er mas­ser af garn og liner på vragene, men ingen langer.

Som en kuriositet var der for en halv snes år siden en større havål, som holdt til på vraget af S.S. Robert. Dykkere har fortalt, at det var muligt at håndfodre havålen med fladfisk, men den er for længst væk. Svaret på manglen af langer skal måske findes i for megen aktivi­tet omkring vragene. Både fiske­ri og dykning har måske jaget langerne væk, og de har fundet andre steder, hvor der er mere fred. Spørgsmålet er bare hvor?

Af og til hører vi faktisk om ret pæne langer fra Øresund, så måske er det, der skal til, måske blot en målrettet indsats?

 

Hvidovres Sport

 

Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.

Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.

VARDE Å: BLANKE FISK OG BREDE SMIL

Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.

Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.

AF ERIK TVESKOV

 

FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfi­skerforening, Kai Verner Laurid­sen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle mulig­heder, som er ganske ekstraordi­nære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nem­lig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskins­vejr. Kai Verner havde på det tids­punkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

Store forbedringer for laksene på Varde Å

Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er fle­re store projekter på vej, fortæl­ler Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og po­tentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drøm­mer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreprodu­cerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Sådan fisker du Varde Å

– Hvis du al­drig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske orme­fiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.

Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne  af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.

Ormefiskeriet foregår me­get med det samme rig man bruger til spin­flue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.

Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en kroglø­ser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en en­keltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordent­lig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskerire­gulering/genudsaette_fisk

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast. Nr.

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.

Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å

Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyr­ker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.

Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fi­skerne. Det er godt for både fiske­re og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snak­ker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver - fx brun, gul, orange og sort.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.

Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å

– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, under­streger Kai Verner. – Sidste sæ­son var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!

– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er me­get brugt her ved åen, fordi van­det næsten altid har farve.

– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bru­ger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefang­ster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Strategi med fluestangen i Varde Å

Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vig­tigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fi­ske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømste­derne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.

Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kend­te plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er fal­det i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og ar­bejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.

I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, under­streger Kai Verner. – Senere for­længer jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Kizuma line

 

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

 

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

 

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

 

 

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 Kai Verner Lauridsen kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

 

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

MED UL-GREJET I PUT AND TAKE´EN

Jesper Kjærgaard med en flot fisk taget på UL-spin i put and take´en.

En af de sjoveste metoder til put and take søens ørreder er UL-spin med det helt lette grej. Her giver put and take eksperten Jesper Kjærgaard dig sit bud på, hvordan du rent lavpraktisk griber UL-fiskeriet i putten an.

AF JESPER KJÆRGAARD

 

DER ER SKET EN FANTASTISK UDVIKLING inden for stænger og endegrej til UL-fiskeri over de sidste par år – og det, som vi kaldte UL-fiskeri for blot 5 år siden, kan vi næsten ikke kalde UL-fiskeri i dag. Som det er nu til dags, så er 4-5 grams blink i den ”tunge ende”, mens minimalistiske microblink på 1-2 gram bliver mere og mere almindelige.

I dag har vi bombardaer eller glasrør på under 5 gram til at hjælpe med at kaste vores små blink eller gummidyr langt ud, og med de rette UL stænger – kombineret med super tynde liner, kan vi nemt kaste 20-30 meter med endegrej, som kun vejer omkring ét gram. Så – uanset forholdene kan vi næsten altid fiske UL, hvis vi ønsker det.

Grej til UL-spin i put and take´en

For at få mest ud af mit fiskeri, så har jeg typisk flere UL stænger med, for de forskellige typer af UL Fiskeri stiller varierende krav til mine stænger. Eksempelvis kan jeg nævne, at en stivere stang med top-aktion som fx FTM Virus Power, er god til gennemløberfiskeri, fordi den krog, der oftest bruges til dette fiskeri er lidt kraftigere end de kroge, der anvendes til det meste andet UL fiskeri. Og det kræver en stang, der er en tak stivere.

En stang som Area Future er en fremragende stang til gummi fiskeri, fordi den bløde klinge gør, at gummiet bliver bedre på krogen i kastet, og det er meget nemmere at give gummiet en mere levende gang med denne klinge.

Med moderne UL-spionnegrej kan man lande selv ret store fisk på ultra let grej.

Med moderne UL-spinnegrej kan man lande selv ret store fisk på virkelig let grej.

Hjul og line til putfiskeriet

Som hjul bruger jeg hellere en lidt større spole, når vi kaster med lette ting, for så begynder modstanden fra line og spole at have en større betydning. Jeg går derfor gerne op i et str. 2000 fastspolehjul frem for et str. 1000 eller 500 UL-hjul – alene fordi det giver lidt længere kast med det ekstremt lette endegrej. Det er nemme meter, man kan få foræret i sin kastelængde, og kaster man hele dagen, så kan selv UL fiskeri være hårdt ved dig.

Den rette linetykkelse er lidt et spørgsmål om mavefornemmelse. Mit råd er, at gå så langt ned som du tør! Når der typisk står 10 kg brudstyrke, så betyder det, at du kan løfte en fisk ud af vandet på 10 kg i linen. Det er sjældent, det man gør… Så længe du derfor har fisken i vandet, kan den slet ikke belaste din line så meget. Det betyder, at man ofte kan gå ned i 0,08 eller 0,06 uden de store problemer. Bare husk at brug et net!

Put and take: UL-spin med gummi

Vi har længe haft gummidyr til put and take fiskeri, men for et par år siden begyndte vi at se fiskekonkurrencer blive vundet på en ny type af russisk gummi, som var lavet i et ekstremt blødt materiale, der ikke rigtig havde været fremme før. Det nye gummi blev hurtig populært, og der er  kommet mange lignende produkter siden. Når det kommer til valg af gummidyr, så er det vigtig at have 4-5 forskellige modeller at skiftes mellem, for nogle dage vil de gerne have lange og meget levende gummidyr som FTM Snake eller FTM Hero, mens de andre dage gerne vil have nogle, der går langsomt og mere forsigtigt – som fx en FTM Kong eller FTM Pongo.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Husk mange forskellige farver

Præcis, som når man fisker med blink, er der en god idé, at have mange forskellige farver. Min favoritagn til store fisk er vores Omura Pongo, og til dem, som ikke kender den endnu, er det et stort softbait, som fiskes meget langsomt på en ubelastet eller meget lidt belastet krog. Vi har haft nogle helt fantastiske fangster på netop denne gummiagn.

Med UL-blink i putten

Microblink eller UL Spoons. Kært barn har mange navne. FTM, som jeg fisker med, har et meget stort udvalg af UL blink. Alt i alt er der mere end 20 modeller i forskellige vægte samt endnu flere farver. Blot for at nævne nogle, så er FTM Hammer, FTM Dragon og FTM Rumba nogle fantastiske blink, som burde ligge i alles fiskekasser.

FTM Hammer blinket er et meget nemt blink at fange fisk på, da den ikke kræver en bestemt indspinningshastighed for at gå godt. Blinket har en forførende rullende gang i vandet ved spinstop, som kan være yderst effektiv, hvis fisken kun følger efter blinket ind.

UL-blinjket Hammer et er af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

UL-blinket Hammer er et af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

 

Men vigtigst af alt: Skift ofte agn, farve og størrelse. Det kan nemlig have stor betydning for, hvor meget du fanger. Det er næsten kun din fantasi, der afgør, hvad du kan fiske på UL i dag. Jeg fisker ofte bait på UL-grej om sommeren efter et 1 -1,5 meter forfang, og så bruger jeg et stykke næsten usynlig glas eller et lille lod som kaste vægt. Kastevægten af glas kaldes ofte Tremarella glas. Med det kan jeg fiske på meget sky fisk, for de ser og hører ikke dette set-up på samme måde som en 15 – 20 grams bombarda.

Hvornår og hvordan skal der fiskes UL i putten?

Helt generelt fortrækker jeg at fiske UL, når fiskene ikke er mere end 30 meter ude, for med det fine grej kan det ellers bliver besværligt at fiske længere ude. Ønsker man at fiske på lange afstande, så har FTM lavet nogle fine små mini bombardaer, som heder FTM Pro Speedy Baby.

Jeg starter oftest i den ende af søen, hvor jeg har vinden lige ind i hovedet. Normalt er det en god idé at bruge de første fem minutter på at gå rundt om søen og kigge efter fisk, så du ikke blot sætter dig ved den første bænk, hvor der måske ingen fisk er. Skift din agn ofte og varier mellem farver og størrelser løbende, for det kan gøre en kæmpe forskel på, hvor mange hug, du får.

Noget af det, som jeg nok elsker allermest ved UL fiskeri, det er, at alle fiskene føltes meget større, hvilket og gør det meget sjovere at fiske! Og det er jo derfor vi fisker. For at opleve den fede fornemmelse det er, når man har en fisk for enden af linen og ikke helt ved, hvor stor den er. Glæd dig til at prøve kræfter med UL-fiskeriet. Det er bare super sjovt!

Her kan du se en af Jespes favoritstænger til det ultra lette fiskeri i put and take´en:

 

 

Bait kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder

Bait fisket på UL-grej kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder.

 

Hero

Her kan du se nogle af de Hero gummiorm Jesper bruger til sit UL-spin i put and take´en.

 

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.

 

NY VIDEO: MEDEFISKERI EFTER MAKREL MED LØSLINE OG FLÅD

Nogle af de allermest effektive og sjove fiskemetoder til makrel er løsline fiskeri eller kikmede, hvor man nervepirrende kan følge agnen under vandet – samt flådfiskeriet, hvor man spændt betragter flåddet på overfladen og gør modhug, når det pludselig dykker i bølgerne. I denne video er vi taget på Øresund med havfiskeeksperten Jesper Larsen, som giver dig alle de bedste tips og tricks til dette utrolig underholdende fiskeri. Du vil blive guidet trin for trin i alle aspekter af fiskeriet – lige fra grej og lokkespor med rubby-dubby til samtlige detaljer omkring det praktiske fiskeri. Glæd dig til en video med masser af action, spektakulære hug og fights med den bomstærke og velsmagende fisk – makrellen.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal her.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

GØR DSF NOK FOR VORES SØFISKERI?

Tirsdag den 14. september – mødtes DSF med de sjællandske lystfiskerforeninger på Scandic i Ringsted. På dagsordenen er blandt andet regulering af redskabsfiskeri på søerne samt stop for salg af ferskvandsfisk.

AF JENS BURSELL

Der er ingen tvivl om, at den nuværende ledelse af DSF gør det markant bedre end den tidligere, men spørgsmålet er, om det så er godt nok? Er det eksempelvis godt nok, at DSF tilsyneladende ikke tør gå ind i en faglig diskussion om, hvorvidt det er godt for søen at nedfiske store sandartårgange?

Svaret er nej – for uden at tage denne diskussion vil NST reelt set kunne gå hen og nedfiske store sandartårgange og blot kalde det “regulering eller biomanipulation” – selv hvis vi får et stop for omsætning af søfisk og et stop for erhvervsfiskeri i søerne. Og det vil NST højest sandsynligt gøre, da de på baggrund af DTU Aquas rådgivning, vitterlig mener, at større mængder sandart er skadeligt for søen.

Friluftslamd - et grønnere valg

 

Hvorfor er den faglige diskussion om sandarten vigtig?

Diskussionen om begreber som fx ikke-hjemmehørende/invasiv er vigtige i denne sammenhæng: Det er fx ikke nok at få handel med ferskvandsfisk og erhvervsfiskeri på søerne forbudt, for DTU Aqua mener jo, at det er bedst for søen at fjerne store årgange af sandart, fordi de (fejlagtigt) påstår, at de er skadelige for søen. Og præmissen for at kalde dem ”skadelige” er i høj grad, at de (fejlagtigt) kaldes ”ikke hjemmehørende og invasive”. Det er netop dette, der er afsættet i DTU Aquas argumentation for, at sandarten (fejlagtigt) kan ”forrykke en balance”, der i virkeligheden blot er en helt naturlig dynamisk ligevægt, fordi sandarten netop er hjemmehørende.

Det betyder, at selvom man forbyder både handel med søfisk og erhvervsfiskeri – vil man fra skovens side, når der kommer en stor årgang kunne sige. ”Nu går vi ind og nedfisker den store årgange af søen, fordi vi mener det er bedst for søen – som en slags ”biomanipulation eller regulering”.

DSF: Tag dog tyren ved hornene

Det er med afsæt i ovenstående vigtigt at forstå, at man ikke kommer uden om at tage den faglige diskussion. For så længe NST, som giver tilladelsen til nedfiskningen, tror at de gør det bedste for søen – så vil de jo gøre det ”i god mening”, fordi de (rådgivet af DTU Aqua), faktisk mener det er det bedste for søen. Så hvis ikke DTU erkender dette – så bliver man nødt til at gå til DTU Aquas ”overordnede” – politikerne – for eller sker der jo intet. Problemet er, at DTU Aqua aldrig kommer til at indrømme dette, for det vil jo rent fagligt være et svigende nederlag. Der er derfor et behov for at DSF ændrer kurs, hvis man reelt set skal gøre noget for sandartbestandene. Hvis ikke DSF har de faglige kompetencer og ressourcer til dette, hvilket meget tyder på – bør man skaffe dem udefra.

Niels Bugh Jørgensen med en flot sandart.

Skal vi for alvor i mål med at få beskyttet vores rovfiskebestande, er det på tide, at DSF tør tage fagligt stilling og kritisere DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af de store sandartårgange, for kun på den måde vil beslutningstagerne i NST kunne se fornuften i at stoppe det. Her er det Niels Buch Jørgensen med en flot sandart.

Brug for proaktiv handling for at redde sandartfriskeriet

Logikken i DSF ageren i Arresø sagen svarer lidt til at sige “Vi gider ikke gøre noget ved Tangeværket – det er meget lettere og mindre konfliktfuldt at arbejde på “en generel politik”, der går på at forbyde alle spærringer i hele Danmark. Så kan vi vaske vores hænder og sige, at vi har gjort noget indtil da”. Man kan så overveje, hvad der er lettest – samt mest realistisk: At spise en bid af elefanten – eller at spise hele elefanten? Tilsvarende er det værd at have i mente, at det at spise en bid af elefanten, er det første skridt på vejen til rent faktisk at få spist hele elefanten.

Kampen for Arresø og et krav om, at DTU Aqua fagligt skal kunne begrunde anbefalingen om hård nedfiskning af vores rovfisk – eller droppe den – er i øvrigt ikke kun vigtigt for at modvirke fremtidig nedfiskning af Arresø. Det er et mindst lige så vigtigt fagligt argument for at modvirke tilsvarende nedfiskninger på alle andre søer, som vi blandt andet har set det på Tissø for få år siden. Uden at DSF gjorde noget ved det.

Læs mere om baggrunden for dette skriv – og DSF´s alt for passive holdning til at redde sandartfiskeriet de store sjællandske søer her.

 

Kizuma line

 

ARRESØ: INGEN GARANTI FOR STOP AF ERHVERVSFISKERI EFTER SANDART

Ulrik Hansen med en flot sandart

Kontrakten på erhvervsfiskeri i Arresø udløb sidste år, men blev forlænget til og med 2021, fordi NST ønsker at have afklaret den evt. fortsatte brug af bygningerne ved Ågabet. Fisk & Fri har talt med NST, som nu sender et klart signal om, at der ikke er nogen garanti for, at erhvervsfiskeriet efter sandart kommer til at stoppe. DSF forholder sig desværre ret passive i sagen, og ønsker ikke at gøre NST opmærksomme på det uheldige i at nedfiske evt. kommende store årgange af sandart på søen.

 AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS BUCH JØRGENSEN

 

SANDARTBESTANDEN I ARRESØ har over årene været befisket benhårdt af erhvervsfiskeren efter rådgivning fra DTU Aqua – hver eneste gang, der er kommet en god årgang. Og det er problematisk. Dels fordi bortfiskning af de store rovfiskeårgange, gør det sværere for søen at leve op til EU’s Vandrammedirektiver, og dels fordi det bliver vanskeligere at få søens sandartbestand op på et mere stabilt og højt niveau, som er godt for søens økologiske balance – samt attraktivt for lystfiskerne i området.

Med de første udmeldinger fra NST, som administrere fiskeriet i søen, har man let kunne få det indtryk, at NST planlægger at stoppe erhvervsfiskeriet helt på Arresø, hvilket jo ville være glædeligt. Men det, at NST, – rådgivet af DTU Aqua – mener, at det er helt OK at mere eller mindre at bortfiske de store årgange af sandart, har længe fået en alarmklokke til at ringe her på redaktionen. Som den nuværende kontrakt med erhvervsfiskeren er skruet sammen, så tjener skoven en højere og højere procentdel af fangstens værdi, jo mere rovfiskebestanden fiskes ned. Og det betyder, at NST – i hvert fald på den korte bane – har haft et økonomisk incitament til at se stort på EU´s Vandrammedirektiver og de mange lystfiskeres interesse i et godt sandartfiskeri på landets største sø. Hvorvidt de også har det fremover – vil afhænge af hvilke aftaler, der eventuelt indgås med fremtidige erhvervsfiskere i forbindelse med fiskeriet efter sandart.

 

Friluftslamd - et grønnere valg

 

Ingen garanti for stop af det kommercielle sandartfiskeri

 Som det står nu, skal bygningerne ved Ågabet rives ned, hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet stopper. Hvis da ikke man – som det har været på tale – tillader en fortsat drift af Ågabet til formidling. Til denne sag kommenterer skovrider Jens Bjerregaard fra NST til Fisk & Fri:

Der er ikke tale om, at der kan opnås en erhvervsfiskerikontrakt gennem at drive Ågabet; Der er til den eksisterende kontrakt tilknyttet en nedrivnings klausul af bygningerne ved Ågabet, og for at have en afklaring omkring nedrivning/ikke nedrivningsansvar er kontrakten forlænget, indtil der er en afklaring om bygningerne, der besidder en kulturhistorisk værdi, eventuelt kan overtages af nogle andre mhp en form formidling etc. eller om de skal nedrives på forpagters bekostning.

Da jeg spørger ind til om evt. formidling kunne indebære et element af fortsat erhvervsfiskeri for at vise folk, hvordan stedet har været brugt samt vise dem fiskene og eksempler på driften af stedet, svarer Jens Bjerregaard. Om der bliver et demonstrationsfiskeri med et enkelt net/ruse mhp formidling er ikke afklaret, men vel egentlig også underordnet. Det svarer til, når vi f.eks som demonstration ville køre vand igennem turbinen ved Esrum? NST har jo ikke sagt, at der ikke kan komme et år, hvor NST vil foranledige fiskeri efter sandart, hvis en pukkel opstår. Men erhvervsfiskeri efter ål ophører, og det var baggrunden for erhvervsfiskeriet, som nu bringes til ophør.

 

 

 

 

Arresø ville kunne få et fantastisk fiskeri der kunne bære et pænt fisketryk, hvis ellers man fik stoppet erhvervsfiskeriet. Desværre er DSF meget passive i sagen og ønsker ikke at gå NST og DTU Aqua på klingen med det manglede faglige grundlag for bortifksningen af store sandartårgange.

Arresø ville kunne få et fantastisk fiskeri efter sandart, der sandsynligvis kunne bære et pænt fisketryk, hvis ellers man fik stoppet erhvervsfiskeriet. Desværre er DSF meget passive i sagen og ønsker ikke at udfordre DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af sandarterne. Det er en ommer. Her en flot sandart til Mark Buch Jørgensen.

 

Store sandartårgange vil måske stadig blive nedfisket

 For at være helt sikkert på, at jeg har forstået det rigtigt, stiller jeg følgende opfølgende spørgsmål: “Det er besluttet at forpagtningen af erhvervsfiskeriet på Arresø skal ophøre”. Hentyder dette udelukkende til ålefiskeriet (?) – eftersom du ovenfor mere eller mindre direkte skriver, at der, “selv hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet ophører” sagtens kan komme år, hvor I tillader erhvervsfiskeri, hvis der fx kommer en stor årgang af fx sandart. Er det korrekt forstået?

– Ja det er korrekt, at det primært er af hensyn til ålefiskeriet, at erhvervsfiskeriet må ophøre, da det er det løbende indtægtsgrundlag for erhvervsfiskeren, siger skovrideren. – Men kom der en stor pukkel af sandart, som det bæredygtigt med økonomisk gevinst kunne befiskes samtidig med, at lystfiskeriet kunne tilgodeses, er der intet i vejen for, at Naturstyrelsen ved egne folk eller en erhvervsfisker befiskede bestanden i det pågældende år.

 Jan Kidholm Christensen, der er chefkonsulent for NST i Nordsjælland supplerer: – Vedrørende Ågabets fremtid, regner jeg med, at vi påbegynder forhandlingerne herom nu og med forventet afslutningen senest 1. oktober. Kontrakten med den nuværende erhvervsfisker udløber med sikkerhed ved årets udgang, men vi kan som skitseret ovenfor ikke udelukke, at vi på et tidspunkt på ny vil tillade erhvervsfiskeri efter sandart, hvis der kommer nogle store årgange. Sker det vil en ny erhvervsfiskeraftale komme i offentligt udbud.

 Spørgsmålet er så: Er bæredygtighed lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri?

 Svaret er ikke nødvendigvis ja. I den terminologi NST bruger bæredygtighed betyder det sådan set bare hård befiskning af store årgange – men lige akkurat ikke så hård, at bestanden kollapser og forsvinder helt. Alt tyder på, at det der af NST og DTU Aqua betegnes som ”bæredygtigt” går ud over søens klarhed, når de gode årgange af sandart bortfiskes, hvilet kan man se ud af MST´s egne data for både Arresø og Tissø. Og det betyder, at det bliver sværere for Danmark at leve op til sine forpligtelser ifht EU’s Vandrammedirektiver. Hele denne problemstilling er udførligt dokumenteret i artiklen her. Bæredygtigt erhvervsfiskeri som NST snakker om, er altså sandsynligvis ikke lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri for lystfiskerne.

 Læs mere om de potentielle konsekvenser ved en hård befiskning af sandart – og rovfiskebestandene her.

DTU Aqua anbefaler hård befiskning af store sandartårgange, hvilket er årsagen til at NST ikke har nogen problemer med at tillade en ny erhvervsfiske koncession på Arresø. Desvørre vægter DSF sin blinde loyalitret til DTU Aqua højre end at gøre noget ved sagen og oppponere med DTU Aqwuas manglende faglighed i sin rådgivning.

DTU Aqua anbefaler hård befiskning af store sandartårgange, hvilket er årsagen til at NST ikke har nogen problemer med at tillade en ny erhvervsfiskekoncession på Arresø. Desværre vægter DSF sin blinde loyalitet til DTU Aqua højre end at gøre noget ved sagen og oppponere med DTU Aquas manglende dokumentation for en positiv effekt af erhvervsfiskeriet.

 

Arresø – hva´ nu?

Eftersom i praksis ingen lystfiskere fisker ål på Arresø og sandarten uden sammenligning er den mest dominerende rovfisk i søen, vil NST udmelding om ”stop af erhvervsfiskeri på Arresø – pånærmåskeligesandartfiskeriet” i praksis næppe komme til at forbedre lystfiskeriet på Danmarks største sø, eftersom det tilsyneladende alligevel er hensigten at nedfiske de (forhåbentlig) kommende gode årgange, der skulle have dannet grundstammen i et up-coming sandartfiskeri for lystfiskerne.

Hvad mener DSFs lokale talsmand for Nordsjælland?

 I den forbindelse har vi stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds repræsentant i Nordsjælland – Ejvind Hartmund, som sidder med i både brugerrådet for Arresø, NST´s brugerråd for Nordsjælland samt Gribskov Kommunens Grønne Dialogforum:

– Som du kan se ovenfor er den seneste udmelding fra NST – at de ikke kan garantere, at der ikke kommer en ny erhvervsfisker på Arresø, hvis der kommer nogle gode årgange af sandart på søen. Ønsker lokalforeningerne på Nordsjælland DSF´s støtte til at forebygge en situation, hvor der lige pludselig – uden nogen er blevet spurgt – gives tilladelse til en ny erhvervsfiskerkoncession på Arresø, som måske kan vare mange år?

– Lige nu henholder vi os til de tilsagn, der er givet fra NST om, at erhvervsfiskeriet på Arresø stopper permanent, – skulle der på et senere tidspunkt vise sig behov for en midlertidig reguleringsindsats, så må vi se på det, men vi vil ikke accepterer nye erhvervsfiskekoncessioner, og den indstilling deler vi efter min opfattelse fuldt ud med DSF, svarer Ejvind Hartmund.

– DTU Aqua, som rådgiver NST om søen, anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – også på Arresø. Sker det, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og har forebygget situationen, risikerer man at bombe fiskeriet efter sandart adskillige år tilbage, fordi det netop er de store årgange, der danner fundamentet for det fremtidige fiskeri. Mener du, at DSF – inden det er for sent – helt konkret bør gå i dialog med NST og DTU Aqua, for at overbevise dem om, at det er en dårlig løsning – både for lystfiskeriet og for søens biologiske tilstand – at nedfiske de fremtidige store sandartårgange på Arresø? Eller er sagen om et eventuelt fremtidigt erhvervsfiskeri efter sandart på Arresø en sag, som du mener de lokale foreninger kan løfte bedre selv?

– DSF er garant for lystfiskeriets fremme, og arbejder faktisk lige nu på at få foretaget en gennemgribende revision af den lovgivning, som regulerer fiskeriet i søerne. Vi vil således ikke tøve et sekund med at inddrage DSF i kampen mod alle tiltag, der går i retning af begrænsninger af søfiskeriet, men den kamp er allerede i gang bl.a. med kampagnen ”Garnfri Søer”, svarer Ejvind Hartmund, og runder af med at sige, at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø. Hvis DSF kommer i mål med det, så er problemet løst og NST, Nordsjælland, kan skrotte evt. planer, der skulle gå i modsat retning. Dine spørgsmål går i retning af at der skulle være uoverensstemmelse med DSF og lokalforeninger her i området – dem kan jeg ikke se! – slutter han.

Man kan undre sig over at Ejvind Hartmund føler, at der er fuld opbakning fra DSF´s ledelse med ordene:at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø” – når DSFs ledelse med ordene Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet.” i ord og handling signalerer, det vi kan se i praksis – nemlig at DSF i praksis intet væsentligt har gjort for at få stoppet erhvervsfiskeriet specifikt på Arresø.

Og hvorfor er det så vigtigt specifikt at gøre en specifik indsats for Arresø, der er uafhængig af en generelt forbund mod erhvervsfiskeriet på alle danske søer. Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.

Sandart som denne kunne der blive mange af til lystfiskerne, hvis man fik stoppet erhvervsfiskeriet på Arresø.

Sandart som denne kunne der blive mange af til lystfiskerne, hvis man fik stoppet erhvervsfiskeriet på Arresø. Her er det Niels Buch Jørgense med en flot fisk.

 

Hvad mener DSFs ledelse?

 Fisk & Fri har naturligvis også stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds formand Torben Kaas om sagen.

 FISK & FRI: Hvad har DSF gjort specifikt i forbindelse med Arresø for at forhindre, at der fortsat kan fiskes med net efter sandart på søen?

Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.

 FISK & FRI: Skovrider Jens Bjerregård fra NST, som træffer den endelige afgørelse om det fremtidige fiskeri på Arresø, rådgives af DTU Aqua som – tilsyneladende uden fagligt belæg for en positiv effekt – anbefaler en hård befiskning af store sandartårgange.

Har DSF henvendt sig direkte til DTU Aqua for at få en forklaring på deres rådgivning til hård befiskning af store sandartårgange? – og hvis ja, har DSF forholdt sig kritisk til deres forklaring og udbedt dokumentation for DTU Aquas påstande om, at store sandartårgange skulle være skadelige – eller at det skulle være godt for søen at bortfiske dem?

 Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.

 FISK & FRI: Såfremt DSF mener DTU har givet en god faglig forklaring på deres rådgivning til hård nedfiskning af store sandart årgange – og DSF godtager den – hvad er så denne forklaring? Og hvilken dokumentation har man for, at det er rigtigt?

Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.

 Såfremt DSF er uenige med DTU Aqua i at store sandartårgange skal befiskes hårdt (?) – har I så henvendt jer til beslutningstagerne i NST og redegjort samt dokumenteret hvorfor de bør forholde sig kritisk til DTU Aquas rådgivning – eksempelvis hvis I mener en hård befiskning kan skade både vandmiljø og fiskebestand?

Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar:

 –Tak for dit tilbud om at medvirke i artiklen om sandartfiskeriet i Arresø. Denne gang kommer jeg til at afstå fra at svare på spørgsmålene, hvilket dels er på grund af tidsforbruget (du har jo som regel en del opfølgende spørgsmål), men også vinklingen. Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os. Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet. Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder. Det gør vi ret aktivt. Konkret i forhold til Arresø er vi i løbende dialog med vores lokalforeninger i området. Lokalforeningerne håndterer sagen med støtte fra os, fordi det er den måde, de ønsker det på. Vi er desuden i direkte dialog med en række søforeninger om rovfisk i deres søer, men det er andre søer end Arresø. For så vidt angår DTU Aqua, så evaluerer vi deres arbejde i regi af §7 udvalget. For mig at se kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de arbejder på.

 

Sandarten er en hjemmehørende dansk fisk- men på trods af dette forvalter DTU Aqua den som invasiv. Heller ikke dette gør DSF noget ved, på trods af at det det er yderst let at dokumentere.

Sandarten er en hjemmehørende dansk fisk- men på trods af dette forvalter DTU Aqua den som invasiv og ikke hjemmehørende – resulterende i afslag på blandt andet støtteudsætninger. 

 

Hvorfor undviger DSF at besvare spørgsmål om Arresø?

 Ja det kan man jo spørge sig selv om. Hvis man skal tage DSFs udmelding om, at de vil til at gøre noget for dansk søfiskeri, seriøst – blandt andet i form af en kampagne mod at stoppe erhvervsfiskeriet på søerne, så forekommer det besynderligt ”at man ikke har tid” til at besvare de helt centrale spørgsmål om dette, der stilles ovenfor. På DSFs sekretariat er er næppe mere travlt end på alle mulige andre helt almindelige arbejdspladser i Danmark, så hvis søfiskeriet vitterlig var så højt prioriteret hos DSF, som man siger i Vingsted – så havde man selvfølgelig også tid til at kommunikere dette ud til de danske lystfiskere.

Når DSF kører en kampagne mod erhvervsfiskeri på søerne, må man antage, at de som et minimum allerede har gjort sig den umage at undersøge de ting, som spørgsmålene ovenfor drejer sig om. For hvis DSF ønsker at spille ud med saglige argumenter, der virkelig rykker over for beslutningstagere og politikere – uden at spille ”turistkortet” – så har de selvfølgelig svarene klar allerede. De spørgsmål, der stilles ovenfor, burde DSF kunne svare på i blinde, hvis de virkelig mener det seriøst med at gøre noget for dansk søfiskeri.

Men Torben Kaas siger det måske selv med ordene: ”Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os.” Ja – det er faktisk lidt svært at se, at DSF reelt set ønsker at ofre noget som helst for at skabe et godt søfiskeri på landets største sø, når man forholder sig så passivt i så vigtig en sag. Det bliver næsten sagt direkte med ordene: ”Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet”. Over alt andet… Der er tale om landets største sø, som ligger inden for en times kørsel fra Københavnsområdet – og som måske kunne blive et af landets vigtigste søfiskerier, hvis man ellers gad og bekymre sig om det!

– Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder, siger Torben Kaas. Jo tak – så landets største sø og måske potentielt set vigtigste fiskeri på Arresø er åbenbart ikke helt relevant nok for DSF.

Mest af alt virker det som om, at DSF udmærket er klar over, at DTU Aquas rådgivning om hård befiskning af de store sandartårgange reelt set ikke kan underbygges fagligt – og at det faktisk er skadeligt – både for lystfiskeriet og for søens økologiske balance, hvis det fortsætter på denne måde. Men man vælger ikke at sige det højt, for tænk hvis DTU Aqua blev sure… Så vil man hellere fortie sandheden over for de danske lystfiskere og offentligheden. Det er simpelthen for slapt – og (endnu et) et svigt overfor dansk søfiskeri. Der er ingen tvivl om, at den nye ledelse af DSF med Torben Kaas i spidsen gør det markant bedre end den gamle – men indsatsen for dansk søfiskeri trænger stadig til en væsentlig opprioritering.

Udviser DSF rettidig omhu?

I min optik nej. Både lokalt og i bestyrelsen vælger man passivt at lade tingene køre sin gang uden at opponere mod de tilsyneladende videnskabeligt udokumenterede teorier, der er NST´s argument for også fremover at bortfiske de kommende store sandartårgange på Arresø – til skade for både lystfiskeret og søens økologiske balance.

I stedet håber DSF på, at man på højeste politiske niveau helt mirakuløst omsider forstår, at tiden er løbet fra erhvervsfiskeriet på søerne. Man hvordan skal man overbevise dem om det, når man ikke offentligt tør stå frem med de argumenter, der rykker fagligt – og som blandt andet viser, at et stop for erhvervsfiskeriet på søerne sandsynligvis vil kunne gøre det markant lettere for Danmark at indfri kravene i EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand? Og ikke blot på Arresø, men på alle søerne.

Bevares – med DSF´s seneste initiativ om en undersøgelse af søfiskeriets socioøkonomiske værdi betalt af Fisketegnsmidlerne, håber man tydeligvis på at kunne bruge ”en højere værdi af lystfiskeriet” til at få lukket erhvervsfiskeriet… Og det ville da være dejligt, hvis ellers undersøgelsen viser det, man håber. Problemet med dette kan dog være, at man ved at værdisætte lystfiskeriet også ”spiller turistkortet”. Eller sagt på en anden måde – hjælper staten med at få lukket erhvervsfiskeriet på søerne, så forventer de måske også, at fiskeriet i højre grad markedsføres og åbnes op for turisme, hvilke hovedparten af de danske søer næppe vil kunne bære. Og så er vi lige langt med et måske lige så forarmet søfiskeri, som vi flere steder har nu.

En specifik stillingtagen og dokumentation for den potentielt skadelige effekt af hård befiskning af store årgange – vinklet på Arresø, har den fordel, at den måske vil kunne have en konkret effekt her og nu – også selvom et generelt forbud mod erhvervsfiskeri på søerne ikke kommer i hus lige foreløbig. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvornår forbuddet mod erhvervsfiskeri på fx Arresø kommer. For hvis man nedfisker en god årgang om fx 1-2 år, så risikerer man, at der kan gå 5-10 år inden fiskeriet kommer op igen. Og så nytter det ikke så meget, for de næste mange års fiskeri, hvis erhvervsfiskeriet på søerne forbydes om fx 3 år… Hvert minut tæller derfor med at forhindre en ny koncession. Og med den nølende samt konfliktsky strategi DSF har, risikerer man, at der lige pludselig er kommet en ny erhvervsfisker på søen, som ikke nødvendigvis er let at slippe af med, når først kontrakten er skrevet.

DSF strategi svarer lidt til at sige: ”Vi gider ikke gøre noget for at få Tangeværket på Danmarks største vandløb – Gudenåen – fjernet, for måske bliver nogen sure over, at vi siger dem imod. Så lad os hellere satse på, at der kommer et forbud mod alle dæmninger i hele Danmark – så slipper vi for at tage stilling til den aktuelt presserende konflikt ved Gudenåen indtil da…”

Situationen ved Arresø minder meget om ovenstående. DSF er tilsyneladende bange for en konflikt – måske fordi de ikke har de faglige kompetencer til at tage den – eller måske fordi de er enige med DTU Aqua uden at ville være ved det officielt. Så i stedet for at skaffe sig de faglige kompetencer, der skal til – eller opsøge dem udefra, vælger DSF at stikke hovedet i busken og tage den nemme løsning, som måske risikerer at trække i langdrag i årtier – præcis lige som sagen om Tangeværket. DSF: Det er en ommer.

Sandheden er ilde hørt

– For mig at se, kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de (DTU Aqua, red.) arbejder på, svarer Torben Kaas.

DTU Aqua har ingen mandat til at have politiske meninger. De er som forskningsinstitution med myndighedsbetjening sat i søen for at give en neutral og fagligt velfunderet rådgivning, på baggrund af hvilken politikerne skal træffe sine beslutninger. Hvis DTU Aqua – som Torben antyder, måske ”straffer” dansk lystfiskeri, for at komme med et seriøst fagligt modspil, som kunne gå hen og vise, at DTU Aqua ikke har det faglige fundament for deres rådgivning på plads – ja så er vi ude i en situation, der tangerer magtmisbrug. Men det er en lang snak – som vi vil tage i en af de næste artikler om fiskeripolitik på søerne.

 

Friluftslamd - et grønnere valg

 

DEN STORE LAKSEFINALE I SKJERN Å

De sidste dage før laksesæsonen lukker og slukker kan byde på et fantastisk fiskeri. Her kan du læse hvor heldig Terkel og hans to kammerater var for et par år siden, da de var ude og sige farvel til Skjern Å. Lakse-åen over dem alle i det vestjyske.

TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN

HISTORIEN om det danske vandløb Skjern Å er som et eventyr. Først måtte det grueligt meget igennem med udretning og kanalisering. Det resulterede blandt andet i, at den unikke laksestamme stort set blev udraderet, før man i 1990’erne kom på bedre tanker. Åen blev lagt tilbage til et naturligt leje, og laksebestanden og lystfiskeriet er nu på vej mod tidligere tiders storhed. Om få år, når laksebestanden igen er fuld på fode, vil Skjern Å være blandt de bedste europæiske laksevande.

Vi er tre gutter der skal mødes ved Laksens Hus i denne sidste weekend af laksesæsonen. Da jeg kører fra Borris og det sidste stykke vej ud til Laksens Hus går det op for mig, at efteråret for alvor er over os. Ugers massiv regn har fået åen til at løbe over sine bredder, og engene er mange steder oversvømmet. Selv om mine to kammerater venter, kan jeg ikke lade være med at standse bilen nogle kilometer før, for at nyde udsigten over den mægtige ådal.

”Rap, rap, rap” lyder det fra de store flokke af grågæs, som trækker højt oppe. Den kølige vestenvind og de enorme arealer omkring åen, med visne græsarealer plettet med træer og buske i efterårsdragt, er det tydelige bevis på det uundgåelige: Vinteren er på vej.

 

Kizuma line

 

Status ved Laksens Hus

Vi behøver egentlig ikke køre helt til Laksens Hus for at købe fiskekort. Det kan nemt klares på nettet hjemmefra, men det er blevet en tradition, at vi mødes der inden en fisketur. Laksens Hus er et nyt informationscenter for sådan nogle som os. Os der elsker at fiske laks i Skjern Å. Det primære formål med besøget er, at få en status for fiskeriet her og nu. Kenny, den daglige leder, fortæller begejstret, at åen er proppet med fisk. Endnu en sæson er gået, hvor fiskeriet kun er blevet bedre, for siden genslyngningen af den regulerede og kanaliserede å, er det kun gået frem.

Han fortæller, at 2017 er nyt rekordår. Ikke mindre end 141 storlaks på en meter eller derover, er der i skrivende stund indrapporteret – det højeste antal i løbet af de sidste 70 år. – Her i Skjern kan vi nu konkurrere med de helt store drenge i klassen, starter han, og fortsætter: – Tag Finnmarkens verdensberømte Lakselv i Nordnorge. Der har de i 2017 fanget 1.206 laks med en gennemsnitsvægt på 7,5 kilo. I Skjern Å er er der fanget 1.684 laks med en gennemsnitslængde på 84 centimeter og en vægt på cirka 6 kilo. Omregnet giver det en samlet fangst på 10 tons, forklarer han begejstret, inden han uddyber:

– Til sammenligning blev der i 2017 fanget 7 tons i Stjørdalselven, 6 tons i Surna og 9 ton i Lakselv. Årets største laks er en krabat på 122 centimeter fra maj. Den blev genudsat, men dens vægt er anslået til at ligge på den rigtige side af 20 kilo. Den største hjemtagne fisk var 114 centimeter lang og blev vejet til imponerende 19 kilo, slutter han den statistiske gennemgang.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Fint med fisk i åen

Kenny fortæller også hvor der de seneste dage er fanget fisk. I tilløbet Omme Å er der en lokal fisker som fik to laks i går, og ved landevejssvinget og Albæk er der også taget fisk de seneste dage. Vi vil gerne gå for os selv, og køber derfor fiskekort til Herning-Ikast Lystfiskerforenings vand i Vorgod Å. Det er et godt tilløb, med en fin opgang og få fiskere.

En halv time senere parkerer vi foran en gård på Gåsdalsvej, omtrent 4 kilometer opstrøms fra Vorgods udløb i Skjern Å. Der holder kun en enkelt bil på P-pladsen, og da vi har 8-10 kilometer vand til rådighed er der rigeligt plads til fire fiskere. Vi har ikke mere end lige fået vaders på, da bilens ejer kommer op til os. Han har fisket tre timer med spinnestangen, smidt en fisk og fået en stor gylden hanlaks på 90 centimeter – ikke dårligt. Vi får at vide, hvor han ikke har fisket og hvor han smed sin fisk, så vi er optimistiske.

Så skal der fiskes laks

Vi fordeler os på stykket med et par hundrede meters afstand. Jeg går øverst, Jesper i midten og Kenny nederst nærmest bilerne. 10 måske 20 kast når jeg at lægge ud, inden Kennys røst runger gennem ådalen: ”LAAAKS, LAKS”.

Jeg ruller linen ind og spurter nedstrøms. Inden jeg når helt frem til mine to kammerater, kan jeg se, at Kennys fluestang er spændt i bund af laksen der går dybt i det mørke vand, 10-15 meter foran os. – Hold kæft, den er helt vild, udbryder Kenneth, inden han som en anden Sven Gehrs begynder at kommentere fighten: – Den er omkring 75 centimeter og har allerede været en meter fri af vandet tre gange. Første gang jeg fiskede ned over den, føltes det som om, at fluen et sekund hang fast i grøden. Men det kunne ikke passe for der er for dybt til at være grøde, lyder det inden kommentar-sporet fortsætter:

– Jeg tænkte, at det må da være en fisk, men på den anden side var jeg heller ikke sikker, og da jeg havde glemt mit net oppe ved bilen, gik jeg tilbage for at hente det – så ville fisken også få en lille pause. Jeg skiftede flue til en tung Red Devil Francis Snaelda og så sagde det ellers bang! Den sad der i første kast, og hold da kæft den tog fluen hårdt. I den hårde strøm gik den mindst 20 meter nedstrøms og så gik den i luften. Det er vildt, jubler han, inden den snart er klar til landing.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

Laks: Klar med fangstnettet

Jesper står klar med fangstnettet og minutter senere ligger den sikkert i netmaskerne. Det er ganske rigtigt en smuk efterårslaks på 75 centimeter, og den skal genudsættes. Skjern Å-kvoten for de store fisk over 70 centimeter, er nemlig for længst opbrugt.

Ved Skjern Å er der i de senere år opstået et nærmest hysterisk forhold til Catch & Release. Fisken skal bare tilbage så hurtigt og skånsomt som muligt. Mange bruger de knudeløse gumminet, der er særlige skånsomme overfor laksens beskyttende slimlag, mens andre afkroger fisken i vandet, og nøjes med et billede af en hånd der holder omkring halen, mens resten af fisken er skjult i vandet. Gud nåde og trøste den, som kommer til at lægge et billede op af en fisk indsmurt i sand og mudder på de sociale medier. Det er den sikre vej til at få opmærksomhed, og det er ikke af den positive slags.

Efter vi har taget laksen fri af vandet for et par hurtige fotos, skal vi kun holde den nogle få minutter i den friske strøm, inden den er klar til at svømme tilbage i dybet.

Et fantastisk laksefiskeri

Sikke en start på dagens fiskeri. Vi har knapt nok tid til at ønske tillykke med fisken, for der er garanteret flere fisk, nu, hvor strækket har leveret to styks på en time, så vi skynder os tilbage. Jeg skifter min flue ud med en der ligner Kennys. Noget tungt og orange/rødligt. Som tidligere nævnt er vandstanden i åen høj: 30-40 centimeter højere end normalen. Laksen står dybt, og skal have fluen lige i hovedet, for at tage den i efterårets farvede vand. Det betyder synkende liner og tunge fluer, så vi fisker med korte skydehoveder synke 5 og en polyleader synke 6. Skydehovedets længde er ikke mere end 6,5 meter, og er dermed perfekt tilpasset mindre åer som Vorgod og de andre Skjern Å-tilløb.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

 

Efter en time er jeg ved at være faldet ind i rytmen: Et kast, et skridt eller to nedstrøms, et kast, og så videre. Jeg tænker, at resten af dagen skal fortsætte i det mønster, da det igen runger over ådalen: ”LAAAKS”. Denne gang er det Jesper som råber efterfulgt af et ”Den er stor …”.

Jeg spoler hurtigt ind, og vel fremme er det tydeligt, at det er en større fisk. På afstand kan jeg se Jesper i roligt tempo blive slæbt efter laksen nedstrøms, med stangen spændt som en flitsbue højt over sig. Kenny kommer også løbende. Han er klar med Catch & Release-nettet og efter et kvarter, og en del udløb, er fisken træt og vælter om på siden. Landingen er perfekt. Kenny hopper i vandet og rækker nettet ud mod fisken, der ligger et par meter opstrøms mens han kommanderer: – Hold stadig stangen højt og spændt. Og så går du bare roligt nedstrøms til fisken ligger i netmaskerne.

På vej hjem efter en super laksetur

Nogle timer senere er mørket ved at falde på. Vi er egentlig på vej hjem til Zpey-Lodgen, der har lovet at fyre op i grillen. Sæsonen er slut, så vi er lidt vemodige, mens vi trætte trasker mod bilerne. Da vi passerer et dybt hul, hvor han i sidste uge fangede en stor laks på 107 centimeter, skal den lige have det allersidste kast. Hullet plejer at holde fisk, så jeg giver mig på trods af, at jeg helst vil hen til de ventende bøffer i lodgen.

I første kast lander fluen tæt på modsatte bred og får tid til at synke nogle sekunder, inden han strammer linen op, og fluen svinger ud mod midten af åen. Da fluen er midt i det hurtige vand, siger det BOOM! Fluestangen bukker sammen, og en fisk går sekunder efter i overfladen og sender kaskader af vand mod os. Det er tydeligvis en mere rund fisk end dagens to andre fisk.

Overrasket råber Kenny: – Havørred, havørred! Jeg ved ikke om det er af hensyn til mig og min rumlende mave, eller fisken, der hurtigt skal genudsættes, at han fighter den hårdt. Men fem minutter senere er sæsonens sidste Skjern Å-fisk landet og genudsat. Tre drømmefisk på en dag. Så bliver det ikke bedre. Specielt når dagen først slutter mange timer senere i venners gode lag i Zpey-Lodgen med fiskehistorier, rødvin og store bøffer…

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Fiskeri i Skjern Å

Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskeforeninger har fiskevand i området, fx Borris Lystfiskerforening, som har adgang til ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagskort til åen. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus. Læs meget mere om fiskeriet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk

Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb, og med sin længde på over 90 kilometer det 4. længste. Kilden ligger på den jyske højderyg omtrent 25 kilometer nordvest for Vejle. Herfra løber den mod vest og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Vesterhavet. I 1960’erne blev den rettet ud og kanaliseret for at sikre afvanding på de omkringliggende arealer, som herefter kunne dyrkes. Det var en katastrofe for naturen og miljøet. Det gik især ud over Skjern å-laksen, som stort set blev udryddet. Man troede faktisk at den var helt forsvundet, men til alt held fandt biologer de sidste rester af den oprindelige bestand i tilløbet Karstof Å. I 1990’erne kom man på bedre tanker, og Skjern Å fik sit snoede forløb tilbage. Denne indsats, samt en intensiv opdræts- og udsætningsindsats, er grundlaget for, at laksebestanden i Danmarks største vandsystem igen og igen bliver bedre år efter år. Om få år vil åen være blandt en af Europas bedste laksevande, hvis udviklingen fortsætter.

Besøg Laksens Hus

Laksens hus ligger tre-fire lange fluekast fra Skjern Å. I huset kan alle, uanset om du er lokal eller tilrejsende turist, få råd og vejledning i at fange drømmefisken. Der arbejder folk, som selv er inkarnerede laksefiskere og som færdes ude ved åen dagligt. De har fingeren på pulsen, og de deler gerne ud af deres viden om fiskepladser, grej og hvor det sker lige nu. De rådgiver selvfølgelig også om praktiske ting som fiskekort, guider, overnatningsmuligheder med videre.

Adressen er Ånumvej 161B, 6900 Skjern, og du kan læse mere på deres facebook-side.

 

Kizuma line

 

Her kan du se alle fiskepladserne på Skjern Å fra vest mod øst:

 

Det vestligstes stræk helt ud mod fjorden.

Det vestligste stræk af Skjern Å helt ud mod fjorden.

 

Fra Landevejsbroen og op til Borris.

Fra Landevejsbroen og op til “Under lejren”.

 

Skjern Å fra "Under lejren" til Tarp Bro

Skjern Å fra “Under lejren” til Tarp Bro.

 

 

 

Opstrøms Tarp Bro

Opstrøms Tarp Bro indtil “Forvirringen”.

 

Artiklen blev oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 7/2018

NY VIDEO: SIGHT-SPIN EFTER SØERNES ROVFISK MED GARMIN LIVESCOPE

Med den nyeste LiveScope ekkolodsteknologi fra Garmin kan du selv i fuldstændig uklart vand sightfiske efter dine yndlingsrovfisk helt ud på over 20 meters afstand. Men ikke nok med, at du kan pinpointe og visualisere helt præcist, hvor fisken står i forhold til båden – du kan også kaste til den og se agnen dale ned samt iagttage, præcist hvordan fisken reagerer. Men pas på hjertet ikke hopper ud af halsen på dig, når du lige så tydeligt kan se fisken hugge på skærmen, mens stangen bliver flået ud af hånden på dig. I videoen følger vi den dygtige sandartfisker Rasmus Christensen, der har fanget mange kæmpestore sandart og gedder med netop denne teknik.

Husk det er gratis at abonnere på Fisk og Fris youtube kanal.

 

Hvidovres Sport

ZANE GREY: VERDENS STØRSTE BIG GAME FISKER

Kaj Møller med sin første tun fanget i dansk farvand efter Zane Greys forbillede – med både hjul og stang fra hans Zane Grey big game serie af grej.

Big game fiskeren Zane Grey hyldes i USA som en helt, men hvem er han egentlig, og hvad er det, der gør ham så berømt? Fisk & Fris fiskearkæolog Per Ekstrøm har taget et dybt dyk i arkiverne – og giver dig her historien om den verdenskendte storfisker.

AF PER EKSTRØM

 

INDEN  FOR DE SIDSTE ÅR er der i USA på auktioner solgt effekter til priser, der i almindelige mennesker øjne må anses som helt vanvittige. Et gammelt fotoalbum blev således solgt for 10.500 dollars, 9.000 dollars var hammerslaget for en gammel Baseball trøje og næsten 9.750 dollars var prisen oppe på, da en sjælden signeret bog med titlen ”An American Angler in Australia” var under hammeren. Men hvem har disse effekter tilhørt, siden priserne kommer op i så ubegribelige beløb? Svaret er Zane Grey.En af de største Big Game fiskere, der nogensinde har levet, og er der noget, man dyrker i USA, så er det helte. Betragter man hans liv ud fra en lystfiskers synsvinkel, så var han en helt speciel personlighed, der havde et fantastisk og spændende liv, selvom livet for Zane Grey begyndte sædvanligt.

Friluftslamd - et grønnere valg

 

Appetit på fiskeeventyr

Pearl Zane Grey, der var hans fulde navn, blev født d. 31. januar 1872 som det fjerde ud af børneflok på fem. Han var søn af engelske indvandrere, og hans oldefar havde grundlagt byen, Zaneville, hvor han blev født. Zane var en rask dreng, der tidligt udviklede interesse for sport, jagt og fiskeri. Tilbage i tiden havde hans forfædre deltaget i den amerikanske frihedskrig mod englænderne, og den historie fascinerede Zane, ligesom han havde stor interesse i at læse eventyrromaner. Robinson Crosue var blandt andet en af hans favoritter. Interessen for historien var så stor, at han allerede som 15 årig skrev en roman, men det brød hans far sig ikke om, så den flåede faderen i stykker. Han havde nemlig andre planer. Zane skulle være tandlæge.

Han blev tandlæge, men arbejdet som tandlæge kedede ham bravt, så når han kom hjem, brugte han tiden på at skrive romaner om Amerikas historie. Eller på godt dansk Western fortællinger. Det fandt han mere inspirerende end at fungere som tandlæge. Samtidig var indtægten ved at skrive romaner betydelig større end ved at drive en tandlægepraksis. Som forfatter var han yderst produktiv, og bøgerne væltede ud fra forlaget. De etablerede kritikere mente, han glorificerede det ”vilde” vesten i sine romaner, men han solgte. Han tjente så mange penge, at han blev en af de første forfattere i verden, der blev millionær af at skrive. Pengene medførte, at han efterhånden kunne bruge mere og mere tid på det han elskede – fiskeri – og specielt dybhavsfiskeri efter havets kæmper.

Zane Grey med sin største tun fra Nova Scotia i 1924. Den blåfinnede tun, som dengang var derdensrekord - vejede 758 lbs

Zane Grey med sin største tun fra Nova Scotia i 1924. Den blåfinnede tun, som dengang var verdensrekord – vejede 758 lbs.

Florida Keys blev starten på big game karrieren

Ikke helt overraskende blev Florida Keys et af de første steder, hvor han begyndte sin karriere som Big Game fisker. Han var med til at stifte Long Key Fishing Club, hvor han var præsident fra 1917 til 1920. Senere tog han til oversøiske lande som Tahiti, New Zealand og Australien. Hans passion for fiskeriet var så stor, at han sjældent var hjemme. Hans søn vurderede senere, at han var hjemmefra 300 dage om året. På nordøen af New Zealand fik han etableret en logde ved Otehei Bay, der fik navnet Zane Grey Sporting Club. Penge var som sagt ikke et problem, og han fik bygget skibe samt anlagt fiskelogdes rundt om på de steder, hvor han kom. Samtidig skrev han om sine oplevelser med fiskestangen, og det kom der ikke mindre end 8 bøger ud af. 2 bøger om jagt blev det også til. Samtidig skrev han i en næsten 15 årig periode regelmæssigt i Outdoor Life Magasine, hvor han øste ud af sine erfaringer og oplevelser som big game fisker.

Fish, fame & fortune…hvad mere kan man ønske sig?

Hvad mere kunne en mand som Zane Grey ønske sig? En så dedikeret fisker ønsker sig kun det bedste, og hvis ikke det findes, så må man selv opsøge det. Han fandt derfor på, at han ville bygge verdens bedste fiskehjul til big game fiskeri – men hvor får man så det? Zane Grey mente, at der på det tidspunkt, sidst i 1920érne, kun var en producent, der kunne producere et hjul, som kunne leve op til de forventninger han stillede – nemlig Hardy Bros. i England. 

Det legendariske Zane Grey big game hjul fremstillet hos Hardy Brothers.

Det legendariske Zane Grey big game hjul fremstillet hos Hardy Brothers.

 

Kravet til Hardy var, at hjulet skulle være det bedste og tilmed dyreste på markedet. For kvalitet og pris vil altid gå hånd i hånd, og unik kvalitet koster. I 1928 kom de første hjul på markedet. Det var produceret i tre størrelser. 5 tommer, 5½ tomme og 6 tommer, men kunne også på bestilling produceres i 7 og 8½ tomme. Tommerne var bredden på spolen. Startprisen på hjulet var 30 £, hvilket i danske kroner på det tidspunkt svarer til 5-600 kroner. Hovedparten af delene blev produceret i Monel metal, som er en særlig metallegering bestående af primært af nikkel og kobber, der er meget modstandsdygtigt overfor korrosion af specielt strømmende saltvand. Metallet anvendes blandt andet i fly. På den tid var der tale om et helt usædvanligt hjul, der naturligvis fik navnet Zane Grey. Hjulene blev serieproduceret frem til 1939, hvorefter Hardy kun producerede hjulene på bestilling.

Zane Grey dyrkede sit elskede big game fiskeri overalt på kloden.

Zane Grey dyrkede sit elskede big game fiskeri overalt på kloden.

 

Også betydning for det danske big game fiskeri

Zane Grey fik også betydning for dansk big game fiskeri, idet han var inspirationskilde for den allerførste, som i dansk farvand fangede en tun på stang og hjul. Kaj Møller fangede d. 7. august 1928, som den første i Danmark, en tun på 478 danske pund fra Sjællands Odde. En uge senere fangede han yderligere 2 tun, hvoraf den ene var på hele 638 pund og kun var 48 danske pund fra den eksisterende verdensrekord. I øvrigt sat af Zane Grey ved Nova Scotia i 1924.

Kaj Møller havde inden sin færd på Kattegats salte vover undersøgt, hvad der fandtes af litteratur på området. Og meget hurtigt havde han fået fat i Zane Grey´s ”Tales of Fishes” og ”Tales of Swordfisk and Tuna”. Specielt sidstnævnte fandt Møller helt uundværlig for den, som ville fiske efter tun på stang og hjul med tynd line. Den var skrevet i en stil, så selv den største landkrabbe ville få vilde længsler efter at stå til søs og få en dyst med havets kæmper. Samtidig var fiskemetoden beskrevet i mindste detalje, og der var overordentlige værdifulde vink med hensyn til, hvilke grejer man skal anvende.

Den forhåndsviden havde Møller fået via denne bog og hans ”held”, som han selv udtrykte det, kunne i væsentlig grad tilskrives Zane Grey. Indkøb af grejerne havde Møller foretaget under et besøg i London, hvor han havde medbragt bogen, da han handlede hos Hardy Bros. Som han sagde: ”Grejerne blev udvalgt i nøje overensstemmelse med Zane Grey´s forskrifter.” Kaj Møller var ikke den eneste, som havde glæde af Zane Grey´s grejer. I 1933 modtog Hardy et brev fra en kvinde i New Zealand, der skrev: ”Jeg tror De vil være interesseret i at høre, at jeg d. 6. februar med et Zane Grey hjul på 6 tommer, landede en sort marlin på 823 pund. Det er den største fisk fanget i New Zealand, og den 4. største som nogensinde er fanget og samtidig verdensrekord for kvinder,” Kvinden der underskrev sig med C.F. afslutter med at skrive, at hun er stolt over at kunne fremvise og demonstrere sit Hardy hjul overfor alle nysgerrige og interesserede.

Zane Greys sidste verdensrekord var denne tigerhan på 1036 lbs taget ud for Sydney i Australien.

Zane Greys sidste verdensrekord var denne tigerhaj på 1036 lbs taget ud for Sydney i Australien.

 

Rivalisering på big game scenen

Med Hardys promovering af Zane Grey hjulet bragte det naturligvis hans navn yderligere frem, men samtidig kom det til en utilsigtet rivalisering. I slutningen af 1920´erne havde en lille, men meget indflydelsesrig organisation, British Sea Anglers Society, den plan, at den næste verdensrekord for blåfinnet tun skulle fanges i Nordsøen udfor kysten af England i området omkring Scarborough i det nordlige Yorkshire. Planen gik delvis i opfyldelse i 1930, hvor et medlem fangede en tun på 735 pund, men blev realiseret i 1932, da et medlem, Col. E.T. Peel, fangede en tun på 798 pund og derved slog Zane´s rekord. Det var samtidig den første engelske verdensrekord. Peel havde fisket med et Zane Grey hjul, og det benyttede Hardy sig naturligvis sig af: De indrykkede en helsides annonce i deres blad, hvor de gjorde opmærksom på, at fiskerne havde benyttet et Hardy Zane Grey hjul.

Det var noget, der ikke faldt i god jord hos en af Englands mest kendte havfiskere L. Mitchell-Henry, der havde en helt anden filosofi omkring big game fiskeri. Det skulle ikke foregå fra motorbåd, men fra en mindre båd uden motor, så det var kampen mellem mand og fisk uden brug af motor. Mitchell-Henry anfægtede derfor Zane Greys rekorder, og da Mitchell-Henry d. 11. september 1933 satte verdensrekord for blåfinnet tun med 851 pund, anvendte han meget symbolsk ikke et Zane Grey Hjul. Meningsudviklingerne mellem de 2 foregik primært i forskellige fiskemagasiner, men enige blev de aldrig. Ironisk nok fiskede Kaj Møller i sommeren 1929 med Mitchell-Henry fra Sjællands Odde. Om de har diskuteret Zane Grey, er nok tvivlsomt.

Zane Grey med sin samlig af sovenirs og grej fra et langt liv som big game fisker.

Zane Grey med sin samlig af sovenirs og grej fra et langt liv som big game fisker.

I IGFA´s Hall of Fame

Zane Grey døde af et hjerteanfald d. 23. oktober 1939. Ved sin død efterlod han sin hustru Dolly, som han havde været gift med siden 1905. Helt tro havde han ikke været, da han konstant havde været på farten og omgivet sig med utallige ”sekretærer”. En fjern ven, Dan Beard, skrev til Dolly for at udtrykke sin kondolence i forbindelse med Zanes død. Dolly skrev tilbage og takkede ham for hans sympati i forbindelse med Zanes pludselige død. Hun kunne endnu ikke fatte det. Det synes for hende, som om han blot var af sted på en af de utallige ture, han elskede så højt – og måske er han det. ”Det er venligt af Dem at kalde Zane en stor mand, men jeg ved også at det kræver en stor mand for at anerkende mænd af hans slags”.

Zane Grey satte præg på sin tid og eftertid. Mange af hans romaner er blevet filmatiserede og skuespilleren Cary Cooper fik sin debut i en film baseret på en roman af Zane Grey, og det siges, at general Eisenhower, den senere amerikanske præsident (1952-1960), havde Zane Grey som sin favoritforfatter.

På det fiskemæssige område er han optaget i det største, nemlig i IGFA´s ”Hall of Fame”, hvor han blandt andet er i selskab med nobiliteter som Hemmingway og spejderbevægelsens stifter Baden-Powell.

 

Kizuma line

 

 

Det var fra denne fightstop af de fleste af Zane Greys kampe blev fightet.