apr 10, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Kystpladser til havørred, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Sydsverige byder på et fantastisk kystfiskeri efter havørreder, der i snit er en del større end de danske. I denne video tager vi med Kristian Thorsen fra Grejxperten til de Skånske kyster for at fiske efter de sølvblanke. Undervejs får du et par fede fiskehistorier fra hans hans vilde fiskeri over årene derovre – samt masser af hygge, tips og action undervejs på turen. Vi slutter af hos Grejxperten i Lynge, hvor Kristian afslører et par af de bedste pladser til kystørred på Skånekysten. Glæd dig til en video med masser af inspiration olg nyttig viden, så du er godt rustet, hvis du selv vil til Sverige og fiske havørred på Skånes kyst.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere.
apr 9, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Kim Hansen fik denne flotte havørred på 5,4 kilo ved Saruphav. Saruphav er en meget varieret plads med store sten og tangbælter.
Als byder ikke alene på store ørreder, men også på stor variation når det gælder kystpladserne. Her er alt fra blød bund og beskyttede vige ved inderfjorden, til åben eksponeret kyst, med klinter og kampesten på østkysten. Vi har taget en snak med de lokale kystrotter Peter Uwe Hansen og Bo Kruse, som afslører de bedste pladser.
AF ERIK TVESKOV
LÆNGST NEDE i det sydøstlige hjørne af Jylland ligger en dejlig ø med bøgeskove og bedårende kyststrækninger. Vandplejen hernede har lange traditioner og har lavet en lang række restaureringsprojekter i de mange små vandløb.
Udsætninger er stadig nødvendige i en række af de små vandløb, men udviklingen går heldigvis klart i retning af selvreproducerende bestande. Det betyder blanke fisk på have en bid af kagen. Hvert år tages der en stribe store fisk på Als, og hvert år ligger de bedste havørreder over fem kilo. Vi skulle ikke langt ind i 2011 før den første var hjemme…
De bedste kystpladser til havørred på Als.
En snak med de lokale kystørred eksperter fra Als
Peter Uwe Hansen er vokset op et godt langt spinnekast fra de lækre kystpladser på Sydals. Han har fået fiskeriet i blodet fra barnsben og kender kystpladserne på Als som sin egen bukselomme. Gennem sit arbejde i grejbutikken PG Fishing i Sønderborg har han fingeren på pulsen, når det drejer sig om kystfiskeriet på den skønne ø.
Bo Kruse er vokset op i Sønderborg, og har også trådt sine barnesko langs de alsiske kyster. Efter en årrække med biologistudier er han vendt tilbage til sin fødeø, og arbejder nu som biolog i Sønderborg Kommune. Han dyrker specielt kystfiskeriet på den sydlige del af Als. Her deler de to garvede kystfiskere rundhåndet ud af deres favoritpladser.
Havørredhotspots på Kegnæs
Kegnæs er næsten en ø. Den er forbundet med Als med en ret smal lille landtange, der samtidig afsnører bugten Høruphav. Når man kører til Kegnæs er det oplagt at parkere lige til venstre, når man er kørt over den lille landtange. Her starter en af de allerbedste pladser på hele Als – nemlig Drejet. Selve landtangen er en prima plads til fladfisk og et af de gode steder på Als, hvis man er til surfcasting. Sydvest på er der den lækreste klintekyst med dybt vand tæt under land. Store sten og tangbælter byder på førsteklasses jagtmarker for havørreder og torsk.
De mindre blanke fisk går tit i stimer så har man først fået en er det med at være hurtigt klar igen. Her er det forfatteren der har haft en fin formiddag ved Mommark.
Det er sjældent at have pladsen for sig selv, men det må man tage med, når nu chancen er der for at være en af dem der sætter krogen i de havørreder i 8-9 kilos klassen, som ifølge de lokale kystguruer bliver listet hjem hvert eneste år. Med det dybe vand og strømmen er stedet en af de allerbedste pladser til fiskeri i sommernatten. Pladsen fisker dog godt året rundt. Ude for enden af Kegnæs kan der parkeres ved Grønmark. Hele Kegnæs Ende, som pladsen hedder, byder på gode strømforhold, dybt vand tæt på land og enkelte store sten, der holder fisk. Pas på med at vade for dybt her, da fiskene specielt om foråret går rigtig tæt på land. Det er ikke få fisk, der er blevet plukket mellem de store sten.
Efter kysthavørred ved Hjortholm, Gåsevig og Gammel Pøl
Hjortholm er en meget spændende tange, der rækker langt ud i Hørup Hav. Her kan man fiske ud over dybt vand mod nord og lavere vand mod syd, og pladsen er en af de bedre, hvis man er ude efter torsk. Det er en helårsplads med chance for rigtig store fisk. En sommernat med springende fisk ind over revet er en fed oplevelse, man skal unde sig selv. Gåsevig inderst i Hørup Hav er en fræk lille plads. Det er en god vinterplads og er særligt god til letspin og flue. Den bløde bund producerer mængder af børsteorm, der nok kan få specielt havørrederne på finnerne i det tidlige forår.
Gammel Pøl er den sydøstligste spids af Als. Ud for kysten strækker Pøls Rev sig langt ud i Østersøen. Det er et rev, der består af meget store sten, som strækker sig mange hundrede meter ud. Det er en spændende plads til småbådsfiskeren, men pas på stenene. Kystfiskeren finder her en superlækker kyst med store sten og revler med tangbælter. Traver man sydvest på, går man langs en dæmning, hvor der kan fiskes både revler og badekar. Adskillige store havørreder er igennem tiden landet her, og de lokale fortæller, at de kommer trækkende i perioder. Det er en helårsplads med rigtig gode chancer i foråret, når der kommer en god og lun pålandsvind og vandet er let grumset. Går man sydpå, fisker man på klassisk klintekyst med dybt vand inde under land og gode tangbælter med enkelte store sten. Pladsen er stadig god for en kysttorsk eller to, hvis man fisker i skumringen.
1) Lokalmanden Peter Uwe med guf til øens havørreder. 2) En af de knibske ørreder lod sig til sidst lure af en releaseflue.
Fiskeri efter havørred ved Hummelvig
Hummelvig er et pragtfuldt stræk lidt nord for Gammel Pøl. I princippet kan man fiske hele strækketfra Gammel Pøl til Hummelvig. Sidstnævnte er et stræk, hvor man fisker med klinten i ryggen. Der er nogle rigtigt fine badekar, som skal fiskes grundigt igennem, inden man evt. vover sig ud på første revle. Der ligger flere fine pynter med meget store sten.
I princippet er det muligt at fiske hele vejen fra Hummelvig til Saruphav, hvis man ikke er bange for en god gang vadefiskeri. Der ligger nogle fine muslingebanker undervejs, der nok er nogle kast værd. Saruphav er et stræk med klinter og giftige badekar, der skal fiskes grundigt, inden man eventuelt vader ud på første revle. I vinterhalvåret trækker der stimer af grønlændere rundt her, men chancen for det store drøn af en blankfisk er hele tiden til stede. Det var fx her Kim Hansen tog sin overspringer på 5,3 kilo i februar.
1) Når pilen blomstrer i foråret er det med at komme på kysten. 2) Saruphav på østkysten er et dejligt stræk med klinter og badekar.
Havørredparadiset ved Nørreskoven
Nørreskoven ligger nordvest for Fynshav og er et af de allerbedste fiskestræk på hele Als. Nørreskoven byder på op imod otte kilometers kyststrækning med rigtig godt fiskeri. Det er skønt at fiske med den store bøgeskov og fuglesang i ryggen. Badekar og revler byder på de bedste muligheder for flex på klingen. Pas dog på med at vadefiske for langt langs revlerne, da man kan blive overrasket af stigende vand, mens man går i sine egne tanker. Læg en madpakke i ryggen på din vadejakke eller chestpack og brug en hel dag på at vandre og fiske her. Der er masser af plads og de bedste chancer for at komme hjem med en blankfisk eller to. Det er en helårsplads, men fiskeriet er bedst i alt andet end nordenvind. I østenvind om efteråret kan den dog være noget plaget af drivende tang.
Ved Traneodde lige nord for Nørreskoven kan man køre helt ud til fyret ved vandet. Her går et stort rev langt ud i vandet. Det er en oplagt plads i foråret og efteråret, hvor trækkende fisk tit gør ophold. Der er dog ikke plads til mange mand, men revet er absolut værd at fiske af, hvis man alligevel er på de kanter.
De bedste kystpladser på Nordvestals
Hellesø Klint i den nordvestligste del af Als byder på et havørredrevir i topklasse. Der parkeres ved Hellesøgård ganske tæt på pladsen. Går man nordøst på, er der glimrende vadefiskeri med spændende badekar undervejs, der specielt om foråret holder fisk. Fisk over de mørke bælter med tang og muslinger – meget gerne på solrige forårsdage med en let pålandsvind. Går man sydvest på har man en et stræk på godt en kilometer med dybt vand tæt under land, hvor der er stenhøfder store sten og godt med blæretang. Med andre ord en super helårsplads til både havørred, torsk og hornfisk i sæsonen. Den gode strøm gør, at det også er en fremragende sommerplads, hvor der er listet mange gode fisk hjem igennem årene. Waders er ikke strengt nødvendige, men de fleste foretrækker at stå lige uden for de inderste tangbælter. Det kan dog være en dårlig strategi, da fisken også her ofte går tæt under land.
Havørred ved Hardeshøj
Ved Hardeshøj, hvor færgen lægger til, er der spændende stræk både nord og syd for færgelejet. Det er udpræget vadefiskeri, hvor man kan vade ud til spændende ålegræsbælter og muslingebanker. Forår og efterår er de årstider, der giver de fleste fisk. Det er et par pladser, der hurtigt kan fiskes af, inden man drøner videre nordeller østpå.
Den store bugt man kan se østpå fra Hardeshøj er Sandvig. De er en god gammel klassiker på Als. Bunden af vigen er forholdsvis lavvandet med en jævnt skrånende bund med grus, ålegræs og muslingebanker. Det er en oplagt plads til kystflue og letspin. Det er langt fra kun småfisk, der listes hjem her. Sidste forår blev der taget en pragtfisk på 5,5 kilo på fluestang af en franskmand. Langs den sydlige del af Sandvig har man bøgeskov og stejle skrænter i bagkastet. Bunden er også her forholdsvis jævnt skrånende udefter med ålegræsbælter. Det er en helårsplads, men særlig i efteråret kan man ved fralandsvind opleve, at der blæser insekter ud i vigen fra bøgeskoven. Det kan give noget rigtig sjovt fiskeri efter ringende ørreder.
Kystpladser til havørred ved Stævning Næs og Augustenborg Fjord
Stævning Næs lige vest for Sandvig byder på den lækreste kyst med masser af store sten, blæretang og god dybde under land. Her fisker man med en skrænt i ryggen, så hvis man ellers sørger for at fiske i pålandsvind, der står lige ind på – altså vestenvind, er der meget gode forhold her om foråret. Den gode dybde og strømforhold gør, at der også kan luskes en torsk eller to hjem i solnedgangstimen.
Augustenborg Fjord ligger lidt længere sydøstpå. Her ligger den lille ø Katholm. Den er fredet af hensyn til fuglene, så man skal ikke færdes her i ynglesæsonen. I det tidlige forår eller i milde vintre er det her rigtigt spændende at vadefiske på de muslingebanker og ålegræsbælter man finder ved Katholms vestlige del. Her er 3-400 meter spændende stræk, så det er ikke en plads til mange mand.
Længere inde i Augustenborg Fjord ved vandskiklubben er der et langt stræk under skoven med godt vadefiskeri. Bunden er forholdsvis blød med ålegræsbælter og muslingebanker. Det er en glimrende vinter- og forårsplads, hvor man kan rende ind i stimer af fortrinsvis mindre blankfisk. Tværs hen over fjorden kan man kigge over på en anden topplads til hele vinterhalvåret. Det er Madeskoven, hvor man kan parkere ved campingpladsen.
Igen er det udpræget vadefiskeri, hvor man ud for campingpladsen kan vade ud til store muslingebanker, der varmes op på solrige dage og virker som magneter på områdets havørreder. Går man ind imod Augustenborg langs skoven, er der lidt større dybde og enkelte små pynter. Der kan i perioder være rigtig mange fisk her både forår og efterår. Det er en rigtig fin flueplads til de ofte drilske ørreder i efteråret.
De Alsiske kyster byder på godt fiskeri fra flydering eller som her kajak.
Efter havørred nord for Sønderborg
På halvøen Kær nord for Sønderborg kan der fiskes fra flyvepladsen og nordpå. Det er forholdsvis sandet og blød bund, men der kan vades ud til gode ålegræsbælter og muslingebanker. Det er et rigtig godt stræk til vinter/forårssæsonen. Her er taget meget store fisk igennem årene med en af de største på 9 kilo. Længst nordpå på Kær ligger to meget spændende rev, hvor man kan vade ud og fiske over meget dybt vand. Revene hedder Vesterhage og Østerhage. Her er rigtig gode strømforhold og chancer for torsk specielt på Vesterhage. Fiskeriet dør generelt ved nordenvind, som det gælder for mange pladser på Als. Et lokalt ordsprog mange holder sig til lyder; »Er vinden i Nord – bliv hjemme ved mor«.
Sønderskoven ligger lige øst for Sønderborg. Lang kysten går den charmerende Gendarmsti, der blev brugt af forgangne tiders grænsevagter, som patruljerede fra Padborg til Als. Denne sti kan man følge hele vejen til Høruphav. Undervejs ligger Stenholt/Klinting hoved lige syd for Sønderskoven. Det er fremragende havørredkyst med dybt vand og gode strømforhold under land. Bunden er stenet med blæretang, og her tages der hvert år store havørreder.
Inde ved byen Hørup Hav ligger et godt lille stræk, der går under navnet Guldkysten. Navnet har muligvis både noget med de dyre huse at gøre, men formodentlig også de gyldne muligheder for at få flex på klingen. Her er høje klinter i ryggen og i en god og lun pålandsvind om foråret, kan der være fremragende fiskeri. Hvis man ikke har noget imod vadefiskeri, kan der fiskes på et langt stræk østpå ind i Høruphav, men pas på fredningsbæltet ved Vibæk.
Med flydering eller kajak efter havørred ved Als
Farvandet mellem Als og Sundeved byder på masser af beskyttede pladser, der er ideelle til fiskeri fra flydering eller kajak. Der er samtidig muligheder for et rigtig godt fiskeri i specielt vinterhalvåret. På den åbne østkyst er der færre dage om året, hvor det er forsvarligt at tage ud, men er der først en god periode, er det en fed fornemmelse at ligge med bagdelen i vandskorpen en kastelængde ude og kunne dække både det lave vand og det dybere vand uden for revlerne.
Særlige pladser der er velegnede til flyderings/kajakfiskeri er Hørup Hav (pas på fredningsbæltet på nordsiden ved Vibæk), Sandvig, Augustenborg Fjord og mange af de små vige på inderkysten langs farvandet mellem Jylland og Als.
Johs fremviser en vaskeægte Blærerøv.
Kystblinket Blærerøven fra Als
Johs Petersen fra Dybbøl havde for 25 år siden nogle ideer til et aflangt blink. Han diskuterede sagen med sin gode ven Ole, der er håndværker. Efter en række prototyper, var de klar med et messingfarvet blink af den slanke tobislignende type. Med tiden er det blevet mere aflangt. I starten var det også bukket, men nu er det endt med at være helt lige. Johs og hans venner har taget en række imponerende fisk med blinket, og senest stod det for en rigtig flot overspringer på 5,3 kilo fra Als. Med ægte sønderjysk beskedenhed er blinket blevet døbt Blærerøven.
Johs fortæller, at det skal fiskes med en række spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse mod bunden. Det er lavet i en forholdsvis tynd plade, og netop det er hemmeligheden, der gør, at det kan fiskes meget langsomt. Det er noget, der er effektivt i koldt kystvand, og specielt når der er børsteorm på menuen. Blinket produceres foreløbig kun i et begrænset antal af Johs og hans venner i Skovens Fiskeklub www.skovensfiskeklub.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet langs de danske kyster i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten, som du kan købe her (REKLAME)
apr 6, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
DNA Surf Candy og varianten DNA Tobis er en fantastisk flue til kystens havørreder.
Havørred elsker tobiser, og i april guffer sultne havørreder dem lystigt i sig, hver gang chancen byder sig. Denne tobisimitation er bundet med epoxy inspireret af de amerikanske Surfcandy Fluer. Den er holdbar, og frem for alt så hugger havørrederne hårdt og kontant, når den hives hjem i høj fart.
AF LARS CHR. BENTSEN
APRIL er vel nok kystfiskerens vigtigste måned. Sæsonen er i fuld gang, havørreden er kommet sig over vinterens strabadser og er ved at være i god form og ved godt huld. Den store forskel fra vinterfiskeriet er, at det nu kan betale sig med nogle hårde sats på den åbne kyst, hvor chancen for en stor, stålblank havørred er større end i vintermånederne.
Fluefiskeri på den åbne kyst kan være en barsk affære, men de bedste chancer for en stor havørred har man, hvis man holder fokus på at dække så meget vand som muligt – altså aktivt fiskeri, hvor man trasker nogle kilometer kyst igennem.
De bedste kystfluer til havørred om foråret
Fluevalget er sjældent afgørende i foråret, men en god tobis imitation er et godt valg af flere årsager. Tobiserne optræder nu i større antal, og en tobisimitation er en reel godbid, som havørreden kan se på lang afstand, og er villig til at svømme efter. Tobiser er meget aktive, og imitationen egner sig derfor til at blive fisket hurtigt hjem. Den er således et fint valg, når der skal dækkes meget vand.
Tobis’erne er på farten i april måned. Og lige i hælene på dem er de sultne havørreder.
Tobisimitationer til kystens havørreder
Kystfluer, der imiterer tobiser, er der mange af på markedet, og de fleste er velfangende mønstre. Fælles for dem er, at de oftest involverer et hoved af epoxy – eller en af de nyere typer af lim, der hærder ved UV lys eller blåt lys. Epoxyfluer, uanset valg af limtype, er noget mange fluebindere afholder sig fra, men vælger man de rigtige materialer og overholder nogle simple huskeregler, så er det ganske nemt at lave flotte imitationer.
De fleste tobisimitationer har deres oprindelse i amerikanske Bob Popovics’ fantastiske flue, Surf Candy – præcis som den flue, jeg her vil præsentere dig for. Jeg foretrækker at bruge DNA Holo- Fusion, som er en fin, tynd organzalignende fiber blandet med flot pearl-flash. Produktet fås i mange farver, og egner sig perfekt til tobisimitationer – samt mange andre fiskeimitationer for den sags skyld.
De fleste tobisimitationer bindes med hvide og oliven fibre, men jeg binder mine imitationer med grå fibre – et valg, jeg har baseret på, hvordan tobisen ser ud under vandet. Jeg har ofte set dem, når jeg har snorklet langs kysterne, og når de piler forbi ser man ikke andet end en grå, langstrakt fisk. Hvordan havørreden opfatter fisken vides af gode grunde ikke, men den beigefarvede og grå imitation virker rigtigt fint.
Varianter af DNA Surf Candy til kystens havørred
Fluen kan naturligvis bindes i mange forskellige farvevarianter, og selvom tobiser langt fra er pink, så fungerer en pink og hvid version også fint i let farvet vand. Trods sin længde er fluen forholdsvis let at kaste, da den ikke yder meget vindmodstand, og bortset fra de længste imitationer, så går det fint at kaste fluen på en 5´er stang.
Sådan binder du en DNA Tobis:
Materialer til DNA Tobis
Krog: Varivas 2600 ST-V (eller anden kortskaftet med kraftig wire – gerne rustfri)
Tråd: UNIMonofil nylon, fine
Krop:Mirage Opal tinsel
Gæller: Rød Fluorofiber
Vinge: DNAHolofusion
Hoved: 3D-øjne og epoxy el. UVlim
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011. Få det fulde overblik over kystfluefiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe her (REKLAME)
apr 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Skjern Spring – Den færdige flue – klar til en Skjern-laks!
Den jyske laksepremiere står for døren. Mange fiskere sidder sikkert allerede nu og drømmer sig frem til den 16. april, alt imens grej, fluer, blink, trekroge, liner og stænger gøres klar. Mangler du inspiration til en ny premiereflue, så er du kommet til rette sted. Fisk og Fri har bedt Bjarne Laursen give sit bud på en spændende premiereflue til sæsonstarten.
AF LARS CHR. BENTSEN
BJARNE LAURSEN er efterhånden et kendt ansigt langs Skjern Å, som han besøger så ofte, han kan. Bosat på Djursland er det en lang køretur, men i højsæsonen holder det ikke Bjarne tilbage, når forholdene er gode. Vi spurgte Bjarne hvilke krav han stiller til en premiereflue.
– Det er først og fremmest de samme krav, som jeg stiller til alle fluer, fortæller Bjarne og fortsætter. – De skal være holdbare, ikke alt for besværlige at binde og de skal være livlige i vandet. Dernæst skal en premiereflue gerne have lidt af det hele. En god størrelse, synlige farver og nogle stærke kontraster. Hovedfarven i Skjern Spring er valgt efter, at Skjern Å sjældent er helt plumret til, men altid har en smule sigtbarhed – en brændt orange farve som denne ses rimeligt tydeligt i vandet, men ikke så tydeligt, at laksen kan se den på lang afstand.
Bjarne Laursen med en smuk, blank Skjern-laks.
De chartreuse hackler og strudsherl er valgt for en god kontrast og lidt ekstra synlighed. Er vandet virkelig beskidt er en flue som Det Gule Lyn eller en helt sort flue et oplagt valg. Vi spurgte også lidt indtil, hvilket grej Bjarne forventer at skulle bruge. – Jeg vælger oftest en forholdsvis kort tohåndsstang på 12’6” i klasse 9/10. – Den korte og kraftige stang gør det lettere at fiske effektivt, hvis der er meget vind – og det er der jo ofte i Vestjylland.
Linevalget afhænger selvfølgelig af åens vandstand og strømhastighed, men jeg regner med at det bliver en Flyde/Synke 7 med et kort forfang. Målet er under alle omstændigheder at fiske fluen dybt, men gerne hurtigt. Forhåbentlig giver det bonus. Både for Bjarne – og for dig.
Materialer til laksefluen Skjern Spring
Rør: Guideline FITS XS I chartreuse
Hale: Fluorofibre, chartreuse
Krop: Angel Dub i farven PMD Gold
Vinge: Bisamrotte i farven Burnt Orange
Topping: 4-6 stk. Chartreuse strudseherl
Flash: Gliss ‘n’Glow i Antique Gold og Chartreuse
Sider: Junglecock farvet chartreuse
Fronthackle: Hot Orange Grizzly Chickabou og Chartreuse softhackle, tørnes sammen
Hoved: Grønt Guideline FITS Turbocone.
Sådan binder du Skjern Spring:
1: Begynd med at smelte en krave i den ene ende af FITS-røret.
2: Bind halen ind op mod kraven, så den rejses en smule, og dub en kort, men kraftig krop af Angel Dub. Kroppen børstes godt ud med en velcrobørste.
3: Klargør en vinge ved med saksen at tapere den kraftigt. Klip med skindsiden opad og mod hårenes vokseretning, så går det let.
4: Vingen bindes ind med fire fem hårde bindetrådstørn. Bind også hårene ind fra den del af skindet, der stikker frem foran.
5: Med spidsen af saksen klippes overskydende skind af, så tæt på bindetråden som muligt.
6: Flash, strudsherl og junglecock bindes ind oven på indbindingspunktet for vingen – med så få tørn som muligt.
7: De to fronthackler bindes ind i spidsen og tørnes forsigtigt sammen.
8: Hold fluen lodret og smelt med en lighter en lille krave for at sikre turboconen.
9: En dråbe sekundlim på bindetråden afslutter fluen og holder turboconen på plads.
God bindelyst, og skulle du være så heldig at deltage i premierefiskeriet i Jylland, så husk at sætte dig grundigt ind i de gældende regler.
apr 2, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Finn Dahlin med laks fra Varde Å på 108 cm og 14,0 kilo. Fisken huggede på rød-gul FC-spinner, og inden den kom på land måtte Finn en tur i åen. Til højre den klassiske Rapala wobler.
Der er ikke længe til laksepremieren i Vestjylland, så her får du lidt tips til det tidlige forårsfiskeri i de tre største laksevande – Storåen, Skjern Å og Varde Å.
AF LARS CHR. BENTSEN, FOTO: RASMUS BOHNENSACH, KIM B. JAKOBSEN, JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, FINN DAHLIN
FISK & FRI har talt med en række dygtige fiskere, der hver især kender deres vandløb som deres egen baghave. Her deler de rundhåndet ud af råd og tips til premierefiskeriet, så du er godt rustet til jagten på en blank dansk laks. Storåen ved Holstebro er det nordligste af de lakseførende vandløb i Danmark – og et af de bedste, men det betyder ikke, at fiskeriet er let. – Vi fik en snak med den lokale ekspert ved Storåen, Kim B. Jakobsen.
Kim er fluefisker om en hals, kendt for sine færdigheder bag fluestikket og ikke mindst for sin eminente flue – Det gule lyn. – Forholdene ved premieren varierer meget, og særligt vandstanden er meget afhængig af vinteren. Selve vandstanden er dog ikke så afgørende først på sæsonen. Vandet er ikke voldsomt plumret, men det kan ændre sig, hvis der kommer regn eller sne – smeltning, understreger Kim.
Sammenlignet med Skjern Å og Varde Å plejer der ikke være voldsomt mange fiskere ved Storåen. Kim fisker på Vemb Lystfiskerforenings vand. Længere oppe – på Holstebro og Omegns Fiskeriforening – er der flere fiskere. For begge steder gælder det, at de typisk er spredt over flere kilometer fiskevand.
Kim B. Jacobsen foretrækker at fiske med Det gule lyn. Men fluer i hidsige farver med kaninskinsvinger er nødvendige, når der skal fiskes aktivt i Storåen.
Laksefluefiskeri i Storåen
– Fiskeriet i Storåen er generelt svært. Strømmen er langsom, åen dyb og standpladserne er ikke synlige fra overfladen, fortsætter han. – Lokalkendskab er alfa og omega, men de fleste lokale fiskere er glade for at hjælpe tilrejsende med råd og vejledning. Jeg anbefaler ofte at fiske fra Vemb by og ud ad – fra det der lokalt kaldes Søndersving til Postens Hul. Det er et fint stykke, der kan fiskes på et par timer. Det er på dette stykke, jeg fanger de fleste af mine fisk.
Når det kommer til selve fiskeriet, så har Kim en række konkrete råd til dem, som ønsker at gæste Storåen: – Åen er ikke bred. Vælg derfor et skydehoveder under 10 meter, tilråder han. – Det letter fiskeriet en del. Skydehoved i synke 3-5 får fluen ned til fisken i den rette dybde, hvor den skal være. Samtidig kan man arbejde aktivt med fluen. Og det er væsentligt. Han foretrækker Guide lines LeCie eller Reaction I 13’7” klasse 8-9. Til de tunge liner er stangen skiftet ud med en 13’2” klasse 9-10. Han monterer taperede monofilforfang på 5-6 fod på sine synkeliner. Det skyldes, at de er nemmere at styre i den altid hærgende vestenvind. Et kort forfang sørger også for, at fluen fisker i samme dybde som skydehovedet.
Klassiske fluemønstre i nye udgaver, som virker i Varde Å. Øverst Black & Silver og nederst Mickey Finn.
En anonym flue som Uldsokken bør være en del af udrustningen for fluefiskeren, som tager turen til Storåen.
Den bedste teknik til laksefluefiskeri i Storåen
Når det kommer til fisketeknik og valg af taktik, har Kim også et par guldkorn: – På Vemb Lystfiskerforenings fiskevand er vi ikke langt fra fjorden, og det er typisk friske fisk, vi ser herude, afslører han. – Det er fisk, som har huginstinktet i behold, og som typisk er mere villige til at hugge på fluen end en standfisk. På trods af det, så er der flere steder, hvor fisken erfaringsmæssigt hviler sig eller står i kortere perioder. Præcis dette er årsagen til, at Kim oftest forsøger at fiske fluen dybt og hurtigt.
– På en sikker standplads kan jeg dog godt finde på at parkere fluen lidt, hvis ikke fisken reagerer på en hurtigt fisket flue de første 3-4 gange, pointerer han. – Når jeg fisker på steder, hvor den dybeste rende løber langs modsatte brink, bruger jeg oftest en belastet flue, der hurtigst muligt synker ned til fiskedybden, mens jeg bruger ubelastede fluer, når den dybeste rende er langs egen bred. Da foretrækker jeg at kaste til modsatte bred og lade linen trække fluen ned.
Ikke overraskende vælger han ofte at fiske med Det gule lyn, som fanger mange fisk i åen. Han anbefaler generelt fluer med hidsige farver og vinger af kaninskind, som tilfører fluen maksimalt liv i det langsomme vand: – Et enkelt mønster, eller to, i 3-4 størrelser er nok, siger Kim, men understreger, at man ikke skal være foruden en mere anonym flue, som Uldsokken, der også lander mange laks og havørreder.
Spinneæsken bør indeholde lidt af hvert. Men blandt de lokale favoritter i Vestjylland finder vi både Vibrax, Panther og Savage Gear spinnere.
Tips til spinnefiskeri efter laks i Storåen
Spinnefiskeriet i Storåen er Michael H. Hansens fortrukne tilgang under premierefiskeriet. Han har sin gænge i Holstebro og Omegns Fiskeriforening, hvor han også er juniorleder. Om sit fiskeri fortæller han: – Jeg bruger typisk spinnestænger på 9-10 fod – gerne op til 28 gram i kastevægt. Det kan virke som kraftigt grej, men det skal kunne klare de store laks, der indimellem fanges i åen. Jeg anvender oftest et Shimano hjul i str. 2500, for så kan jeg også bruge det i Karup, som jeg fisker rigtigt meget i, og det er rigeligt stort til Storåen.
Min favoritline er almindelig nylonline i 0,30 mm. Jeg har dog altid en ekstraspole med fletline i rygsækken, men jeg fisker mest med nylonlinen, som jeg synes giver en bedre føling med endegrejet. Under det tidlige aprilfiskeri fisker jeg kun nedstrøms. Opstrømsfiskeri kan være effektivt senere på året, men et år fangede jeg bare intet ved opstrøms fiskeri i april måned. Men så snart jeg begyndte at fiske nedstrøms igen, så kom der fisk på land. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men sådan er det bare.
Bo Nielsen med en smuk blank laks fra Skjern Å.
Michael fisker gerne med spinner – både den klassiske røde kondomspinner, men også de nyere modeller fra Savage Gear. De fisker rigtigt godt ifølge Michael. I hans optik er de bare problemfrie at fiske med, og han har ikke erfaringer med, at de kinker linen. – Jeg monterer en hægte med svirvel på hovedlinen, hvori jeg 50 centimeter forfang til spinneren, fortæller han. – I hægten hænges et lille lod – 5-10 gram alt efter vandstand for at trække spinneren helt til bunds.
Det er ret vigtigt, og husk ikke at fiske spinneren for hurtigt Jeg bruger det samme rig til wobleren og fisker mest med en orange 7 centimeters Rapala, hvor jeg fjerner den midterste trekrog. Det er min erfaring, at fiskene oftest sidder på den bagerste krog anyway.
Ved premieren minder han om, at der helt sikkert vil være mange mennesker ved åen og fortsætter: – Husk at fiske bevægeligt og lad være med at parkere dig i et hul. Det giver andre mulighed for at komme til, og man får dækket mere vand. Og det er en fordel, da der ikke er mange fisk i åen først på sæsonen. Fra Bur Bro og nedstrøms til Vemb er der ikke så mange, som fisker. Der ville jeg nok tage hen som tilrejsende fisker, slutter Michael.
Efter premierelaks i Skjern Å
Skjern Å er Danmarks ubestridt bedste laksevand – målt på antallet er fisk, der bliver fanget. Strømmen i Skjern Å er friskere, og standpladserne er ofte lettere at læse for den tilrejsende fisker end Storåen. Vi har taget en snak om sæsonstarten med den lokale ekspert Bo Nielsen.
Bo er fluefisker om en hals – og dertil en kendt og meget dygtig fluebinder. – De fleste fisker med tohåndsstænger fra 12’6” til 14’ i Skjern Å, understreger han. – Jeg foretrækker en 12’6” stang i klasse 9-10, da vestenvinden altid er en uberegnelig faktor. Selv en let vestenvind er nok til at besværliggøre fiskeriet, hvis man fisker med for let grej. Og det overrasker altid de tilrejsende fiskere. Det er vigtigt at fiske dybt – tæt over bunden – men det afhænger selvfølgelig meget af strøm og vandstand, og hvilken line der bedst kommer ned til rette dybde.
Foråret med fluestangen ved de vestjyske åer, er tiden, hvor der er plads til ubesværede kast. Men det ændrer sig, og vinden er altid en uberegnelig faktor.
En synke 3-4 er altid et godt udgangspunkt – og så er flydende/synke 7 efterhånden blevet rigtigt populær derude. Fluerne behøver ikke være nogen videnskab. Beiss-agtige fluer med vinger af kaninskind er et godt valg, men jeg bruger også en anden flue. Det er bare en, jeg har nørklet sammen derhjemme ud fra en svensk fiskekammerats erfaringer. Rust-farvet kaninskind, et sunburst-gult hackle og så nogle orange- og sortstribede gummiben. Det virker bare. Som de fleste andre vestjyske vandløb er Skjern Å ofte humusfarvet, og derfor er brune og orange farver også giftige.
Jeg arbejder meget med fluen, mens den svinger over åen. Lige så snart jeg har en fornemmelse af, at fluen har nået den rette fiskedybde, begynder jeg at tage den hjem med nymfegreb, mens den svinger. Selvom der egentlig er en god strøm i Skjern Å, så er det aldrig til skade at tilføje mere bevægelse og ekstra fart. Vandstanden kan være afgørende for, hvilket sted jeg vælger at fiske. Som tilrejsende fisker anbefaler jeg, at man tager et nærmere kig på området omkring Albæk Bro. Både opstrøms og nedstrøms for broen er der mange standpladser, og stykkerne holder altid fisk – uanset vandstand, slutter han.
Her er forfatteren med sit bedste premiereminde – 8,9 kilo ægte vestjysk laks fra Varde Å. Kroget, fightet og landet i tide til at møde på arbejde kl. 8.
Laksefiskeriet i Varde Å
Varde Å byder ikke på helt så mange laks som Skjern Å – men til gengæld er de store – helt op til over de 20 kilo. Man skal ikke fiske ret længe i Varde Å, før man løber ind i Lars Ager. Lars er lokal og har fisket i åen hele sit liv – og han fisker mere end de fleste. Han kender åen som få andre, og deler her ud af lidt af sin erfaring. – Premieren bliver spændende, og mon ikke det bliver endnu en succes, funderer Lars. Den første snesmeltning i år trak helt sikkert blanke fisk op i åen – det gælder bare om at finde dem, mener Lars.
– Jeg tror, de friske laks er meget rastløse og flytter meget rundt fra plads til plads. Hvis en plads ikke udløser hug fra en laks, så bevæger jeg mig hurtigt videre til den næste. Førhen var pladserne helt fra Karlsgårdeværket og nedstrøms til Hængebroen nogle af mine favoritsteder, og det er de nok også i år. Men alle berømte fiskepladser vil være godt besatte under premieren. Men – der er ingen der ved, hvordan »den nye å« kommer til at påvirke fiskeriet og laksens fordeling i å-systemet. Det er jokeren under premieren. Mit råd til den tilrejsende fisker vil være at opsøge pladserne fra sammenløbet mellem Ansager Å og Varde Å – og ned til Sig Fiskeri.
Med spin efter laks i Varde Å
Lars Ager er en alsidig fisker, der gerne fisker med både spin og flue, men det er trods alt oftest spinnestangen, han har i hånden, når man møder ham ved åen. – Jeg foretrækker Vibrax eller Panther spinnere i 12 eller 15 gram – gerne med cirka fem grams ekstra vægt foran, fortsætter han. En stor svirvel kan også være nok, og den har den fordel, at den ofte fanger grøde og andet, inden det rammer spinneren.
Opstrømsfiskeri gør det let at fiske dybt – helt nede ved bunden – hvilket er afgørende. Men tværstrøms kast – måske en lille smule opstrøms, hvor man lader spinneren synke, for derefter at lade den svinge med et godt »svæv« i vandet, er også rigtigt effektivt til de friske laks. Når der er meget vand, er en orange Rapala-wobler bare giftig. De helt store overlader jeg nu gerne til de andre – 9 centimeters udgaven er rigeligt til mig. Wobleren fiskes oftest nedstrøms med et 15-20 grams lod foran. Den monteres i en 3-gangs svirvel, hvor vægten monteres i en tavs på 20 centimeter og wobleren 80 centimeter bag loddet. Jeg bruger oftest wobleren over deciderede standpladser, mens spinneren er bedre, når der skal dækkes noget vand, som ikke er så markant med standpladser. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at spinneren vil score godt med fisk på de nye stykker, der er mere flade. Men spinflue er rigtigt effektivt, hvis man har tålmodigheden til det.
Laksefight i Varde Å, i skoven nedstrøms Karlsgårdeværket. Bemærk de høje brinker og mange træer – ideelt fluevand med enhånds stangen.
Efter laks med fluegrejet i Varde Å
Fluefiskeriet i Varde Å foregår oftest med tohåndsstang. Stænger fra 12’6” til 14’ er det mest almindelige, og ligesom ved både Skjern Å og Storåen er det synkelinefiskeriet, der er på dagsordenen. Synkende skydehoveder fra synke 2-5 kan holde fluen i rette dybde.
Men Varde Å tilbyder også et fluefiskeri, hvor enhåndsstangen kommer til sin ret – fx i skoven fra Karlsgårdeværket og nedstrøms. Her er åen ikke så bred, og der er træer helt ud i åkanten. Stænger fra 9’6” til 10’ i klasse 7-8 er at foretrække med tilpassede skydehoveder i synke 2-5. – Den perfekte klumplængde til enhåndsstangen er 7-8 meter. Selv foretrækker jeg Zpey’s Unique Compact-serie, fortsætter Lars. – Den er som skabt til Varde Å, fordi den er let at kaste under trange forhold og kan bære en stor rørflue. Varde Å er som Storåen et vandløb med en tung, død strøm, hvor det er afgørende at arbejde aktivt med fluen, så den får ekstra liv og fart, mens den er i vandet. Jeg bruger primært to fluer til det tidlige fiskeri – min variant af den klassiske Black & Silver, samt min egen, moderne rørfluevariant af den ligeså klassiske Mickey Finn. Det vil sige, en mørk og en lys i nogle hidsige farver på cirka 10 centimeter, slutter han.
Tilbage står blot at ønske alle en god premiere. Husk at premierefiskeriet trækker mange mennesker ud til åerne, og tag derfor hensyn til alle. Og frem for alt – sæt dig grundigt ind i gældende regler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Kim B. Jacobsen med én af sine fluefangede laks fra Storåen.
apr 1, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med balanceflue og strikeindikator imiterer du med din kystflue de hypnotisk lokkende vippebevægelser, der er årsagen til, at vertical jigging er så hamrende effektivt.
Især når vandet er koldt, fiskene hugger forsigtigt og det rusker godt på kysten, så kan der være mange ekstra fisk at hente ved at fiske din flue under en lille strikeindikator – og lade bølgerne give fluen det liv den skal have.
AF BO NETTELBLADT
FLUEFISKERI med strikeindikator gør det lettere at se, når fisken har taget fluen. Fluefiskeriets svar på flådmede anvendes først og fremmest til nymfefiskeri i strømvand, men hvorfor egentlig begrænse sig til ferskvandsfiskeri. Ideen til ‘at anvende strikeindikator i saltvand fik jeg første gang, efter jeg havde fisket med flue i en norsk saltstrøm efter sky havørreder. Og på vejen hjem i bilen slog det mig – hvorfor prøvede jeg ikke med strikeindikator?
Vel hjemme beslutter jeg mig at prøve med en strikeindikator af skumplast til mine hjemlige havørreder, og mod mine forventninger viser det sig, at det går rigtig godt med kastene. Den strømlinede indikator giver ikke særlig meget luftmodstand, og den vejer næsten intet. Men – at kaste rigtig langt er ikke specielt interessant, da jeg jo også gerne skal kunne se indikatoren.
Bo Nettelbladt med en fin kystørred taget på strikeindikator og balanceflue.
Med strikeindikator og balanceflue til kystens ørreder
Jeg vælger to tangloppeimitationer i forskellige farver. To fluer øger naturligvis muligheden for kludder, men det er dog relativt let at undgå, hvis man kaster lidt kortere og med lidt større linebuer. Tafsspidsen har jeg bundet i krogbøjningen på ophængeren. Jeg tager en kop kaffe i solens sidste stråler, hvorefter jeg lægger et kast i overgangen mellem tangbæltet og sandbunden. Men kaffe sætter som bekendt gang i systemet, og jeg bliver simpelthen nødt til at lade vandet. Jeg lægger min stang på stenene og ruller vaderne ned, mens jeg holder et vågent øje med indikatoren, der vugger i bølgerne. I det bløde, men stærke aftenlys er det let at se indikatoren.
Et øjeblik kigger jeg ned, for at trække vaderen op, og da jeg kigger op er flåddet væk. Jeg kaster mig frem og løfter stangen. Sekundet efter mærker jeg vægten af fisken og kan nyde, hvordan den pisker overfladen til skum med sin sølvblanke hale. Indikatoren har fisket fluen, og bølgerne har givet den et perfekt bevægelsesmønster, men fighte fisken, det må jeg trods alt gøre selv.
Langsomt indtag rimer godt på strikeindikator
Koldtvandsfiskeri med fluestangen på kysten er ofte ensbetydende med en meget langsom indtagning. En langsom handtwist med små pauser og et par ekstra ryk for at gøre opmærksom på fluen er ganske tit den simple indtagningsteknik, der skal til for at få succes. Og med en indikator på linen er det let at se, hvis fisken tager fluen i en af pauserne.
Lige præcis den visuelle indikation er særlig vigtig ved langsomt indtag, hvor du let misser fisk, fordi fisken når at spytte fluen, inden du overhovet når at mærke den ordentligt. Det sker ikke nær så tit med en strikeindikator. Fisken mærker ingen modstand og svømmer ofte bare stille og roligt afsted med fluen. Men – du skal have fuldt fokus på flåddet, for det er også let at bomme en fisk, hvis ikke du gør modhug med det samme. Det er ren yoga! Kigger du op for at spejde efter fisk eller andet, er det derfor en god idé at øge indtagningshastigheden for ikke at bomme fisk, mens du kigger væk fra flåddet.
Kombinerer du indikatoren med to fluer, skal der kastes blødt og med åbne buer for at undgå kludder.
Bølger og strøm giver fluen liv i den rette dybde
Under praktisk fiskeri vil vekselvirkningen mellem pauser og indtag samt bølgetoppe og bølgedale gøre, at fluen bevæger sig langsomt lokkende op og ned igennem vandet. Denne bevægelse virker ekstremt lokkende i koldt vand – samt når fiskene fouragerer på tanglopper. Når det bliver aften efter en solrig dag, vil man ofte kunne se mange aktive tanglopper i det frie vand, og her kan det være rigtig giftigt at fiske to tanglopper under indikatoren.
Bølger og strøm er som sagt med til at give fluen den helt perfekte bevægelse, og du kan faktisk fiske fluen hamrende effektivt i hel fri drift. Men – det at kombinere fri drift med et effektivt modhug kræver selvsagt, at du formår at undgå en kæmpe linebue. Skumle blæsende dage er derfor rigtig gode forhold til denne teknik, der er som skabt til fiskeri med flydeline.
Fiskene går ofte tæt på land, og lysforholdene gør det let at holde øje med indikatoren. Faktisk forstærkes indikationen af forsigtige nap med denne teknik markant, når der er bølger, fordi flåddet dykker ud af syne, hvis fisken står helt stile med fluen, idet en bølgetop passerer.
Sådan binder du Spiggy Balance balancefluen:
1: Klip et 2 centimeter langt stykke skum i en tykkelse som passer ind i et mylarrør str. large. Monter den på en nål, som fastsættes i stikket.
2: Bind 30 mm langt marabou og lidt flash i foamens ende og afslut med et halvstik og en dråbe sekundlim.
3: Fugt marabouen med vand og form den til en smal spids.
4: Tråd en 20 mm stump mylarslange (large) over marabouhalen og fæst den ved halens rod. Læg et par halvstik eller whip finish og klip tråden af.
5: Vrid vrangen ud på mylarslangen og tilbage over foamen. Tag nålen ud.
6: Sæt et conehead på en kortskaftet krog og monter den i stikket. Belast evt. yderligere med kobbertråd. Andre former for belastning fx kuglekædeøjne kan også anvendes. Fæst mylar/foam halen.
7: Lav en lille forkrop af kaktus- eller normal chenille – eller bind evt. et hackel over kroppen nærmest hovedet, hvilket giver en flue, der dykker lidt langsommere.
Vertikalt med balanceflue
Vertikalfiskeri med fluen er også en giftig mulighed. Det er tidligt på foråret, og jeg har igennem et stykke tid testet indikatorteknikken, men har savnet én ting: En større flue der imiterer småfisk som fx hundestejler og brisling. Med mig har jeg derfor min nye balanceflue, der er inspireret af vertikalfiskernes super effektive softbait-teknik. Balancefluen, som jeg har designet specielt til dette fiskeri, er belastet fortil for at dykke mod bunden, men forlænget bagtil med skumplast, for at den kan holde sig vandret, når den hænger stille under flåddet.
Balancefluen vil altså ligge og vugge mellem vandret og skråt neddykkket, hvorved den får præcis de lokkende bevægelser, der er med udløse hugget fra sløve og vintertræge sandart. Klokken er to om eftermiddagen, og det er ved at være tid til den korte hugperiode, som der ofte er på dette tidspunkt. Et fragtskib passerer og jeg skynder mig lidt op på lavere vand, så jeg ikke risikerer at blive indhaleret af en stor dønning.
Mit blik følger opmærksomt indikatoren, der nu nærmer sig stenene langs kanten af det lille rev. I det samme kommer dønningen og giver ekstra liv til fluen. Jeg tager tre korte indtag og lader herefter fluen fiske af sig selv igen med hjælp fra efterdønningerne. Og da den næste dønning passerer sker der noget. Det giver et ryk, og indikatoren forsvinder skråt ned i vandet modsat dønningernes bevægelsesretning. Jeg giver et kort modhug, hvorefter overfladen eksploderer, mens fisken pisker ud mod dybere vand. Fisken pløjer afsted næsten lige så ustoppelig som fragtskibet derude. Det er en god fisk.
Jeg forsøger at få linen til at glide så jævnt gennem fingrene som muligt, indtil løslinen omsider er stram og jeg får bedre mulighed for at få fisken under kontrol. Men i det samme forplanter et kraftigt ryk i stangen sig til hjulet. Det føles næsten som at få et stød, og da jeg kigger ned ser jeg til min forskrækkelse at linen har fået fat om håndtaget. Sekundet efter er både fisken og fluen væk… Jeg er fortvivlet over, at have mistet den store fisk, men en ny form for kystfluefiskeri er født – og jeg har nu en specialflue til netop dette koncept: Spiggy Balance!
Hvis indikatoren ønskes monteret fast, gøres det lettest på denne måde.
Sådan rigges balancefluen op
Fast indikator: Fæst 50-100 cm tippet med en dobbelt uniknude og efterlad 10 cm af tampene fra knuden. Træk indikatoren op over knuden og en af de to tampe. Bind derefter de to tampe sammen over indikatoren, så den bliver siddende.
Flytbar indikator: Lav en stopknude på forfanget. Før den ene tamp igennem indikatoren og bind de to tampe sammen omkring den – præcis som ovenfor. Monter din balanceflue i en fast løkke – fx Rapalaknuden. Det er vigtigt, for at fluen kan få fuld bevægelsesfrihed.
Sådan laver du din egen strikeindikator til fiskeri med balanceflue.
Lav din egen strikeindikator
Færdiglavede strikeindikators kan købes i de fleste butikker, men du kan også købe dem selv. Det er vigtigt, at du tydeligt kan se indikatoren i bølgerne, og at den er så stor, at den kan holde sig flydende med en belastet balanceflue, selv når bølgerne trækker i fluen. Hvis ikke den kan det, så fisker den ikke effektivt, og du mister kontrollen over situationen. Normalt rækker det med en indikator, der er 2 centimeter lang. Sådan gør du:
Form et stykke skumplast til en 20 mm lang rektangel og lav et hul igennem den med en dubbingnål. Træk skumplasten på et tyndt grillspyd af bambus, hvorefter du snitter skumplasten strømlinet i begge ender med skalpel og sandpapir. Træk bambuspinden ud. Bland lidt hurtigttørrende epoxylim, put det på et plastrør og træk røret med limen ind i skumplasten. Træk røret frem og tilbage, så indersiden af hullet i skumplasten beklædes med lim. Før et smalt plastrør ind. Bland epoxy med flourscerende farvepulver og dæk indikatoren med dette. Skær enderne af plastrøret med skalpellen, og check at der ikke sidder limrester i røret, inden limen er tør.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
mar 29, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Nyheder
En bådejers værste mareridt må være at blive ringet op af havnefogeden eller politiet, som fortæller at hans båd brænder. Her får du uvurderlige viden om brande på både, hvordan de kunne have været undgået – samt hvad du bør vide om forsikringen, for at du er bedst muligt dækket.
AF MIKKEL ASKMAN JENSEN – PANTAENIUS
Der sker desværre en del bådbrande hvert år. Brandene er næsten altid voldsomt destruktive og forbundet med meget store skader. Selv en mindre brand, som slukkes hurtigt, kan give sodskader overalt i båden. De fleste både er bygget i glasfiber, hvor der anvendes polyester som bindemiddel til glasfibermåtterne. Polyester er et olieprodukt, som brænder rigtig godt, når ilden først får fat. Apteringen, som ofte er i træ, giver ligeledes hurtig næring til branden. Det betyder, at hele båden på ganske kort tid kan stå i flammer. Man må derfor fastslå, at en glasfiberbåd er særdeles brandbar. Derfor kræver det også en meget hurtig indsats fra brandvæsnet eller folk på havnen at redde båden. Ofte er båden overtændt på få minutter, og så står den ikke til at redde. Når båden er brændt ned til vandlinjen, synker den hurtigt.
Når først ilden har fået fat, sker der også hurtigt skader på de både, som ligger ved siden af. Ofte spreder ilden sig fra båd til båd på ganske kort tid, især hvis det samtidig blæser lidt. I disse tilfælde er en del af opgaven at bjærge de omkringliggende både for at begrænse ulykken.
Pantaenius
Efterforskning – hvad sker der efter branden på båden?
Når brandvæsnet har slukket ilden, og båden er blevet bjærget, begynder en større opgave med at finde brandårsagen. Det er politiet, som står for dette arbejde. De fleste brande opstår, når der ikke er nogen ombord. Derfor er det vigtigt for politiet at afhøre eventuelle vidner, som har set, hvor i båden branden er startet. Disse oplysninger er væsentlige, da de kan hjælpe med at udelukke en række mulige årsager.
Sagen bliver som udgangspunkt efterforsket af det lokale politi, som ofte rekvirerer hjælp fra Brandsektionen i KTC (Rigspolitiets Kriminaltekniske Center), der er uddannet i brandefterforskning. Mange gange får de også assistance fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), som bistår i brandundersøgelsen.
DBI tager sig af de tekniske spor. Hvis der findes genstande, som mistænkes for at være årsag til branden, sikres de og undersøges efterfølgende på laboratoriet. Her bliver der lavet forsøg og i nogle tilfælde rekonstruktioner for at finde ud af, hvordan branden har udviklet sig. Det kan f.eks. være en batterilader eller et dieselfyr, som er taget ud af båden.
Arnestedet til branden på båden
Den indledende efterforskning tager som regel udgangspunkt i at finde arnestedet, altså det sted hvor branden er startet. Herefter arbejder man videre med at finde den konkrete brandårsag. Er arnestedet i nærheden af kortbordet, kan årsagen være en kortslutning i eltavlen. Er det omkring batteriladeren, kan det være den, som har startet branden.
Arnestedet er typisk i det område, hvor båden er mest udbrændt. Det kan være svært at finde, da bådbrande udvikler sig hurtigt og meget voldsomt – nogle gange er der kun skroget tilbage. Man skal også tage højde for bådens indretning, apteringsdele og deres brandbarhed. Nogle materialer brænder hurtigere end andre og kan påvirke, hvordan branden har spredt sig. Kendskab til vindforholdene under branden er også vigtigt. Måske er båden brændt mere i styrbord side end i bagbord. Det kan give en idé om arnestedets placering, men det kan også skyldes vindretningen på tidspunktet.
Hjælp fra bådsagkyndige at finde brandårsagen
Politiets og DBI’s efterforskere er dygtige, men de har ikke altid detaljeret viden om både – og det er vigtigt, når efterforskningen begynder. Derfor assisterer forsikringsselskabets taksator eller en anden bådkyndig ofte politiet i forbindelse med brandundersøgelsen.
Taksatoren arbejder med både hver dag og kender deres opbygning samt indretning. Derfor kan han hjælpe politiet med at udpege placeringen af apteringsdele og tekniske installationer. Taksatoren har på forhånd sat sig ind i indretningen af den enkelte båd og medbringer fotos, så man kan se, hvordan forholdene var inden branden.
For politiet er det blandt andet vigtigt at få oplyst, hvor mange batterigrupper der findes, og hvor de er placeret. Også eltavlens placering, hovedafbrydere og andre installationer har stor betydning. Ofte er båden helt udbrændt, når den skal undersøges. Dæk og cockpit kan være brændt væk, og resterne ligger i en sort bunke sammen med den udbrændte aptering. Det gør opgaven vanskelig. Når genstande fiskes ud af asken, kan taksatoren fortælle, hvad de er, og hvor de har været placeret.
Brandundersøgelsen af båden
Undersøgelsen består i at fjerne de forskellige lag af brændt materiale, indtil man når ned til noget relevant. Det er et møjsommeligt og beskidt arbejde. Finder man f.eks. dørken uskadt, kan man udelukke, at branden er startet under den. Er køjebunden over batterierne intakt, er branden næppe startet i batterierne.
På den måde arbejder man sig langsomt frem mod arnested og brandårsag. De tekniske installationer bliver undersøgt nøje, efterhånden som man finder dem: Er batterierne skadede? Er kabler og forbindelser i orden? Var installationerne tændt eller slukket? Var hovedafbryderne slået til eller fra? Der er mange forhold, der skal afklares.
Besøg af brandhund på båden
Hvis der er mistanke om, at branden er påsat, kan politiet i nogle tilfælde rekvirere en brandhund. En brandhund er uddannet til at snuse sig frem til spor af brandbare væsker. Den arbejder på samme måde som en narkohund, der finder særlige stoffer. Finder brandhunden spor af brandbare væsker på dørken eller i en køje, indikerer det, at branden ikke er opstået ved en tilfældighed, men sandsynligvis er påsat. I disse tilfælde begynder en anden form for efterforskning, og bådejeren vil naturligvis blive grundigt afhørt.
I Danmark har man anvendt brandhunde siden 2014. I øjeblikket findes der tre uddannede hunde under Rigspolitiet. De bliver rekvireret til opgaver i hele Danmark og rejser rundt efter behov. Det tager omkring 1½ år at oplære en brandhund, og træningen begynder allerede som hvalp.
En brandhund skal kunne arbejde i krævende miljøer, og der stilles derfor store mentale og fysiske krav. Inden de bliver godkendt, gennemgår hundene en mentaltest, men også røntgenfotografering for at sikre, at ryg og hofter kan klare belastningen.
Undervurderer 12 volt på båden
Heldigvis er det kun sjældent, at brande er påsat. De fleste opstår i bådens el system. I en båd er installationerne ofte gemt under dørken, i motorrummet eller bag eltavlen, hvor luften er stillestående, fugtig og saltholdig. Det giver rust og korrosion i installationer og kabelsamlinger. Vi oplever mange dårlige eller hjemmelavede installationer – især på ældre både, hvor bagsiden af eltavlen ofte er én stor „ormegård“ af ledninger og tilfældige løsninger.
Nogle bådejere er meget kreative, når de skal tilslutte en ny kortplotter, lænsepumpe eller oliefyr. De finder en tilfældig rød og sort ledning med strøm og tilslutter apparatet uden at vide, hvad de laver. Ofte finder vi almindelige lampeledninger, når bådejere selv har forsøgt at fikse installationerne. Det går ikke!
I en båd skal man som minimum anvende 1,5 mm² ledning til belysning og mindre enheder. Til større enheder skal der som minimum anvendes 2,5 mm². Jo længere ledningen er, jo tykkere skal den være. Til motor eller bovpropel, som bruger meget strøm, er der helt andre krav – her anbefales det at tilkalde en fagmand. Mange tror, at 12 Volt er ufarligt, fordi man ikke får stød. Men det er Ampere og Watt, der afgør risikoen. En batteribank på 500 Ah svarer til ca. 6000 W – en kogeplade der hjemme bruger eksempelvis ca. 1200 W. Ved lav spænding som 12 V skal strømmen var høj for at levere tilstrækkelig effekt. En stor strømstyrke genererer meget varme. Er ledningerne for tynde til strømforbruget, kan de smelte og kortslutte – og så er en brand hurtigt i gang.
Billigt bådudstyr kan være brandfarligt
Det er blevet meget almindeligt at købe bådudstyr på kinesiske hjemmesider. Det kan være fristende, når man kan få et dieselfyr for under 1.000 kr. eller en batterilader til en brøkdel af prisen i Danmark. De fleste ved godt, at meget af udstyret er af dårlig kvalitet – men en del af det kan også være direkte farligt. Mange af de kinesiske el-apparater er ikke sikret mod salt og fugt og er derfor helt uegnede til brug i både. Rust og korrosion kan give dårlige forbindelser, som kan føre til kortslutning – og i værste fald en alvorlig brand.
Produkterne lever som regel ikke op til EU’s sikkerhedsstandarder og er derfor heller ikke CE-mærkede. Nogle producenter bruger desuden et falsk CE-mærke, der til forveksling ligner det europæiske. Det kinesiske CE står i virkeligheden for „China Export“ og er sat på produktet med vilje for at vildlede forbrugeren.
Forsikring ved brand på både
Hvis din båd får skader, fordi nabobåden brændte, er der en vigtig ting, du skal være opmærksom på. Mange tror fejlagtigt, at skadevolder (båden, som er skyld i branden) eller dennes forsikring skal dække skaderne. Det er forkert. Som udgangspunkt er det din egen kaskoforsikring, der dækker – også selvom du ikke har nogen skyld i branden. Har du kun ansvarsforsikring, er dine egne skader slet ikke dækket.
Skadevolder kan kun gøres erstatningsansvarlig, hvis det kan bevises, at han har handlet groft uagtsomt. Det er ikke nok, at han har brugt en lampeledning, da han installerede sin kortplotter eller monterede en billig batterilader fra Kina. Der skal være tale om en situation, hvor han har handlet så uansvarligt, at der var åbenlys risiko for, at der ville opstå en brand – altså tilsidesat al sund fornuft.
Brand i båden
Bådforsikring og brande på land om vinteren
Mange bådejere opsiger kaskoforsikringen, når båden kommer på land om vinteren. Det sparer penge, men indebærer en alvorlig risiko. Men – der sker lige så mange brande på land som i vandet. De fleste opstår, når der er tilsluttet landstrøm for at oplade batterierne. Derfor bør man altid være til stede, når dette skal gøres. Bådene står tæt sammen, når de er på land for vinteren. Det betyder, at en eventuel brand har langt større mulighed for at sprede sig fra båd til båd end om sommeren, når båden ligger på sin havneplads.
Der er heller ikke så mange mennesker på havnen om vinteren. Derfor tager det længere tid, før branden opdages, og der kan tilkaldes hjælp – og i den tid, der går, kan branden nå at udvikle sig voldsomt.
Tip om brandslukning i båden
De fleste har en pulverslukker ombord – samme type som mange har i bilen. Den er effektiv til brande i elektriske installationer og kan i øvrigt udmærket bruges til de fleste typer brande. Den fungerer ved, at pulveret kvæler ilden og absorberer varmen fra branden. Desværre ser vi ofte bådejere, som har slukket en lille brand ved at fyre en stor 3 kg pulverslukker af inde i båden. Bagefter er alt dækket af hvidt pulver. Pulveret giver omfattende skader overalt i båden og er meget vanskeligt at fjerne. Nogle former for pulver angriber også el installationer, hvor det skaber korrosion i elektronik og elektriske forbindelser. I nogle tilfælde betyder skaderne efter pulver, at forsikringen må totalskade båden, fordi rengøringsarbejdet og følgeskaderne efter pulveret simpelthen bliver for store. Disse „pulverskader“ kunne i nogle tilfælde være undgået, hvis der blot var tale om en lille brand.
Tænk dig derfor om, før du bruger pulverslukkeren. Hold hovedet koldt og vurder situationen:
- Hvad brænder?
- Kan branden slukkes med tæppe, vand eller andet?
- Ved brand i elinstallationer: Sluk for kontakter, hovedafbrydere og landstrøm, hvis det er muligt.
Du kan få rådgivning om bådforsikringen til din båd hos Pantaenius her.
mar 26, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Fra jernbanebroen i nord til Kalvebod Bro i syd er der et langt stræk med indbydende havørredvand. At det ligger midt i bynært og er let at komme til er jo kun en bonus.
Amager er en ukendt perle for lystfiskere, hvilket er synd, for i en afstand på blot fem-ti kilometer fra Rådhuspladsen ligger nogle smukke og utroligt fine ørredrevirer med til tider både mange og store fisk.
AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
I GAMLE DAGE kaldte de den lorteøen, for det var her man kørte alt affaldet fra København ud. Men hvad de færreste ved er, at øen byder på flere suveræne havørredrevirer, der er lige til at gå til. Alle der har fulgt bare lidt med i det Københavnske fiskeri omkring sluserne ved Sjællandsbroen, ved at dette sted hvert år kaster mange ørreder af sig. Her er ikke kun tale om små iltre blankfisk på 40 centimeter. Nej, når efteråret sætter ind og kulden kommer snigende, trækker der masser af store sildeædere ind fra Køge Bugt og Øresund. De hygger sig vinteren over i det varme havnevand og sluserne har altid været et godt spot for de fisk. Det er en sikker plads, og det er jo fedt at fange en god storbyørred.
Men det er ikke den plads, jeg vil sælge dig kære læser, for den kender du jo sikkert. Nej jeg vil have dig til at kigge 500-1000 meter længere sydpå – nemlig ind i Kalveboderne (hvor der i årene 2022-25 er udsat store mængder af havørred årligt). Her har du et flere kilometer langt stræk, hvor der stort set aldrig er nogen, der fisker, men hvor jeg de senere år har fået en hel del fisk, specielt i betragtning af hvor få timer jeg egentlig har brugt der. Typisk har jeg bare stangen liggende bag bilen, og når jeg så har et par timer til overs, trækker jeg i en ekstra trøje, hvorefter den får en time eller to med taktikken: Et skridt et kast. Pludselig finder man dem, og så plejer der gerne at falde mere end én fisk.
Et bombardaflåd og en lille rejeflue kan også være supereffektive når ørrederne går oppe i det lave langs sejlrenden og smovser sig i små byttedyr.
Amagerkanske havørreder
Min første tur til området foregik for blot to år siden. Dagen før havde jeg taget en cykeltur i det skønne naturområde Kalvebod Fælled eller Vestamager. I de senere år er det blevet til en vidunderlig naturperle med et rigt fugleliv samt græssende heste, køer og rådyr. På denne tur ser jeg pludselig det hele for mig. Jeg cykler langs dæmningen og kommer under Kalvebodbroen. Her må jeg bare op og lure på dette enormt smukke lavvandede område med Hvidovre Havn og Valbyparken for enden. Det er her, jeg opdager, at sejlrenden løber langs med dæmningen blot cirka 20 meter ude. Det er en oplagt motorvej for ørrederne i Køge Bugt, når de efter den første nattefrost søger mod ferskere og varmere områder inde i Københavns Havn. Vandet er også ferskere på grund af Harrestrup Å, som løber ud ved Valbyparken – samt udløbet fra søerne og kanalerne omkring Sjællandsbroen.
Dagen efter, en smuk december morgen, kaster jeg min lille kystwobler ud langs med sejlrenden for første gang. Taktikken er klar. Nu skal der søges noget vand af. Et skridt et kast. Og ikke noget med at skifte agn – nej jeg tror på, at man skal bruge en agn, man kender og stoler på. Den skal bare være i suppen så lang tid som muligt, så man med alle sanser kan fokusere på at spotte tegn fra ørred i området. Et par timer efter sidder jeg i bilen. Der var ingen hug eller det mindste tegn på ørred, men alligevel er jeg ikke i tvivl. Her stinker af løse blanke skæl – og hvor tit har jeg ikke prøvet at være på en af de kendte superpladser med 100% rigtige forhold, hvorefter man har kunnet konstatere, at ørreden bare ikke var hjemme.
1) Et par kondisko, cowboy bukser og en spinnestang er alt der skal til for at fiske dette område. Bemærk isen i baggrunden som kan være generende i den kolde periode, hvis den driver. 2) Et lille termometer som dette er smart til at holde styr på vandtemperaturen. En stigning på bare en grad eller to kan virkelig få ørrederne i hughumør.
Koden knækket til Amagers havørreder
Der går tre ture, før jeg får hul på bylden. Jeg maskinfisker. Tankerne er væk. Og så – smask! En ‘45 centimeter blankfisk vrider sig 20 meter ude. Minuttet efter smutter den desværre af krogen to meter fra mig. Men jeg er ligeglad. Jeg har ramt rigtigt og opdaget en ny kystplads. Fiskene er her, og få kast senere – smask! Igen vrider en fin blankfisk sig. Stangen krummer, og der ryger et par meter line af hjulet. Denne gang vinder jeg, og da jeg to timer senere sidder i bilen, har endnu en ørred måtte lade livet. Jeg føler det som en kæmpe sejr! En ny plads lige i baghaven er fundet, men hvorfor havde jeg ikke tænkt dette før? Jeg kører over Sjællandsbroen flere gange om dagen, og denne plads er kun en kilometer derfra. – Hvorfor dog gå over åen for at hente vand?
Selve pladsen strækker sig fra Sjællandsbroen ud til Kalvebodbroen – og måske videre. Jeg skal ikke bilde dig ind, at jeg har lært denne plads 100% at kende, men her skal du få de ting, som jeg føler jeg har fået svaret på. Jeg har fisket mest på det stykke, som ligger fra jernbanebroen og cirka en kilometer syd på. Længere nede åbner området sig, og det har jeg af en og anden grund ikke haft fidus til. Men når det er sagt, så har jeg også venner, der har fået fint med fisk her. Der er bestemt basis for at udforske dette område meget mere, og det undrer mig, at der ikke står 20 københavnere her og fisker hver dag!
De bedste fiskeforhold til amagerkanske havørreder
Strømmen spiller bestemt en afgørende rolle, men jeg har ikke kunne finde en rød tråd i, om det er en fordel med udadgående eller indadgående strøm. Jeg har fanget fisk under begge typer forhold. Jeg har en teori om, at der flyder lommer med ferskere og varmere vand rundt, som nogen gange kommer fra åen og andre gange kommer fra havnen. Sådanne lommer forestiller jeg må være attraktive for ørrederne i de kolde måneder. Men jeg har intet at have det i. Jeg har bare kunnet se, at ørrederne bevæger sig meget rundt – specielt når strømmen er stærk. Kunsten er i høj grad at finde fiskene. Men når først de er fundet, så plejer det at gå godt. Jeg kan ikke huske, at jeg har set fisk uden at få hug.
Vinden har selvsagt også indflydelse. Hårde vestlige og sydlige vinde presser ofte ålegræs ind i området, hvilket kan umuliggøre fiskeriet. Men samtidig er den hårde strøm også med til hurtigt at rydde op, da disse vinde ofte har varme med sig, er det ikke nødvendigvis en grund til at blive hjemme.
Som ved alt andet vinterfiskeri, kan de små skift i vejret betyde rigtig meget – og her vil vi gerne have varme. Så hold øje med om temperaturen stiger et par grader Det er noget, som kan få ørreden til at lege med – ligesom en pludselig hård nattefrost ofte lukker næbet på dem.
Forfatterens favorit til spinnefiskeriet her er en Salty kystwobler, her i farven Green/Pearl.
Sådan fisker jeg efter havørred på Amager
Fisketeknikkerne er simple. Denne plads er for mig et sted, hvor jeg lige tage et par timers frikvarter fra dagens stress. Derfor er det vigtig for mig, at jeg hurtigt er i gang og ikke skal bruge tid på en masse forberedelse. I min bil har jeg typisk min syv fods stang, et par vandrestøvler – samt en æske med kystwoblere og nogle ophænger fluer. Det er alt, hvad jeg behøver. Skal jeg være rigtig avanceret, så har jeg min cykel med.
Jeg bruger næsten altid den lille Saltic wobler på 18 gram. Dels fordi jeg ved, at den virker 9 ud af 10 gange. Dels fordi den kan fiskes langsomt med små nøk og spinstop. Og da jeg fisker i den periode, hvor vandet er koldt, er det vigtigt, at der ikke er for meget speed på agnen. Undtagelsen kan være en varm periode eller i marts, hvor varmen er begyndt at melde sig. Men et godt råd er at, hvis du har en følger som ikke hugger så sæt farten op på agnen. Det er ofte det som skal til. Desuden skal der en ophænger på. Jeg vil tro jeg får ca. halvdelen af mine hug på ophængerflue, så det siger sig selv at jeg husker at binde en på. Min favoritflue til dette er Honey Shrimp. Jeg har en ven som altid bruger bombarda og flue på pladsen, og han har bestemt ikke mindre held en mig – så det er også en mulighed. Han bruger i øvrigt samme flue.
Vinterørred langs Amagers kyst
Når kulden sætter ind i november og december søger mange ørreder mod ferskere og varmere vand. Kalvebod har begge ting – varmt vand fra havnen og fersk fra åen og søerne. Mit fiskeri har altid startet i den periode hvor den første frost melder sig. Det kan være specielt godt, hvis man har en periode med frost, hvorefter vejret skifter til mildere vejr med varmegrader. Det elsker de blanke.
Der er ingen tvivl om, at hele Københavns Havn og altså også Kalveboderne, rummer en masse ørreder vinteren igennem. De vil, når den første forårs varme melder sig, søge ud mod Køge Bugt og Øresund. Det er måske i den periode, at fiskeriet kan være vildest. Her snakker vi ofte marts måned. Men jeg ved, at der hvert år under hornfiskeriet ved Sjællandsbroen i maj, stadig bliver taget fine blanke ørreder, så nogen bliver i området. Hvem ved? Måske er de der året rundt. I øvrigt byder hele dette træk på masser af hornfisk, – men det er en helt anden historie, hvor jeg også kan tilføje ål, aborre og rimter i sommermånederne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Se Fisk & Fris video om de ørredudsætninger der har kørt i adskillige år i netop dette område.
mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
