EN KORT, EN LANG: GEDDER I ALLE STØRRELSER

Der er gennem tiden landet nogle gigantiske gedder i Danmark – angiveligt helt op til over 140 centimeter.

Åh Mona, Mona, Mona – Hvornår kommer den dag, hvor du tør ta` min agn, og vi kan få en fight sammen?

 

AF PER EKSTRØM, LF´s fiskearkæolog

 

HVIS SØREN KRAGH JACOBSEN havde skrevet sangen ”Kender du det” til en geddefisker, havde omkvædet nok været noget i den retning, men sjovt nok har store mytiske gedder ofte haft drengenavne. Gedden August huserede for mange år siden i Buresø, og i filmen ”Fukssvansen” huserer en gedde med navnet ”Jern-Hans”. ”Jern-Hans” havde bidt tæerne af Anton (Tommy Kenter) da han var dreng, hvorfor han som voksen havde et inderligt ønske om af fange den. Men alle geddefiskere ved som bekendt, at store gedder altid er af hunkøn. Vedbøl Sø ved Haderslev skulle huse en gedde med navnet ”Lange Maren”, så den er udstyret med navn, som stemmer overens med kønnet. Desværre kender jeg ikke til nogen gedder med navnet Mona.

 

Friluftsland

 

Monas geddeskala

Men findes der nogen Mona indenfor geddefiskeriet? Det gør der faktisk. Det er dog ikke en gedde, men en gammel skala – Mona´s Scale – hvor man tilnærmelsesvis kan fastslå en geddes vægt ud fra længden. Som stavemåden antyder, er skalaen udarbejdet af en englænder. Hvem denne englænder var står lidt hen i det uvisse. Det nærmeste jeg er kommet frem til er, at det var en medarbejder på ”The Fishing Gazette”, der i begyndelsen af 1900´tallet udarbejdede listen. Hans efternavn var Fletcher, og det er det eneste, vi kender til ham.

Mona´s Scale har gennem årene været under lup. Hvor meget kunne man stole på tabellen? Personligt har jeg fanget gedder med samme vægt, hvor der i længden var 14 centimeters forskel. Retfærdighedsvis skal siges, at den lange var fanget i maj og den korte i november.

 

Mona``s Scale med engelske måleenheder.

Mona`s Scale med engelske måleenheder.

 

Otto Wolff, hvis mindeeg står på stationen i Holte, havde i 1890´erne, tidligere end Fletcher, udarbejdet en formel V = 13/80,000. V er vægten i pund, og 1 er største længde i centimeter. Som civilingeniør havde Wolff mange idéer og teser, og så altid en sag fra flere vinkler. Blandt andet mente han, at Mona´s Scale var baseret på velnærede engelske reservoirgedder, så vægten var større end på danske gedder, ligesom der skulle tages højde for årstiden. Et forhold som også optog ham var, hvordan man målte gedderne. Selv var han begyndt at måle gedderne med halefinnen strakt bagud, men kom senere til den konklusion at den korrekte længde er, når gedden står i vandet. Så er længden cirka 2 % kortere. Ved anvendelse af Mona´s Scale måles længden til midten af den midterste halestråle, hvilket giver en reduktion på 6 % af største længde. Det kunne man jo diskutere længe, men som han sagde: ”Jeg indrømmer, at man som et menneskes højdemål ikke tager det største: stående på tåspidserne. Man tager det naturlige stående på fodsålerne”.

Andre geddeskalaer

Mona´s Scale har gennem tiden givet anledning til mange tolkninger. For eksempel har man også udarbejdet en liste baseret på hungedder fra svenske søer. Her har en gedde på 99 centimeter en vægt på 5,80 kg, mens den på Mona´s Scale har en vægt på 8,40 kg. Lidt af en forskel. LF satte for snart 100 år siden gedder ud i Furesøen, som kom fra Herregården Brahetrolleborg på Sydfyn. De var kendetegnet ved at være korte og kraftige, men det skyldes nok, at de lignede engelske reservoirgedder. Genetisk har de ikke afveget fra Furesøens andre gedder, men når der blev fanget en kort kraftig gedde, lød det ofte, at det var en ”Brahetrolleborg”, uden der var belæg for, at den havde haft sin tidlige opvækst på Fyn eller var blevet klækket i sivbræmmen under Nørreskov.

Otto Wolffs konklusion på denne diskussion var: ”Hænger fisken på en Bismer, kan der vanskeligt måles anderledes.” Moralen er da denne: ”at måle er godt – men at veje er meget bedre!”. Slutreplikken på dette spørgsmål mål så være: ”En kort og fed eller en lang og tynd?”. Det må være op til beskueren at vurdere, men spørgsmålet er da spændende. Det er som at sælge elastik i metermål – der kræves en god moral, og hvor måler vi fra. Det har man vist endnu ikke aftalt?

Foto øverst tv: Gedde på 19,500 fanget i 1956 i Schweitzer Sø ved Lejre. Den målte 142 centimeter og var derfor noget ”undervægtigt” ifølge Mona´s Scale.

Foto øverst th: Holger Ove Gjerløff med rekordgedden på 14,500 kg fra 1950. Hvor lang den var, ved vi ikke, men den var kort og kraftigt. Følger man Mona`s Scale burde den have en længde på 117-118 centimeter.

 

Owner Taff Wire

 

APEX PREDATOR PASSION: KÆMPEMALLEN FRA DRIVE-IN

205-210 centimeter og i omegnen af 55-60 kilo var den store malle Daniel Stormly forleden fangede i Drive In Put and Take.

Daniel Stormly går all in, når det gælder søernes store rovfisk, men af og til får han også vilde fisk, der ikke som sådan er resultatet af målrettet hardcore fiskeri. Som for eksempel forleden, da han landede Danmarks måske største malle i søen ved Drive In Put and Take. Her får du beretningen fra en tur med en massiv overraskelse.

 

AF DANIEL STORMLY

 

ROVFISKENES DÆMONER har i de sidste par år for alvor sat kløerne i min sjæl. Så urokkeligt at de har mit fulde fokus, lige meget hvor bilen eller flyet bevæger sig hen. Men er det alt den levetid værd? Alle de penge? Alt den energi? Burde jeg kæmpe mere for at rive mig fri af fiskeriets faste jerngreb end jeg gør – eller forblive i den til tider udmattende fiskeverden.

Nogen gange tager jeg mig selv i disse tanker, og reflekterer meget over hvorfor jeg er den jeg ér. Men jeg kommer heldigvis altid frem til min holdning om, at ægte livskvalitet, der oftest kræver blod sved og tårer, hverken er materiel eller kan købes for penge.

 

Friluftsland

 

Den største værdi for mig er de følelser, som jeg får ved at kæmpe mig frem til noget, der virkelig kræver noget af mig. En følelse, der brænder så meget ned igennem kroppen, som stod jeg i et flammehav – samtidig med, at det er rart og blødt som silke. Følelsen der tvinger mig ned på mine til tider grædende knæ i ren forløsning, og får mit hjerte til at slå så hårdt, at jeg kan se min brystkasse vibrere og høre pulsen i mine ører, mens jeg skuer op mod himlen i en dyb vejrtrækning. Disse øjeblikke rammer mig hver gang jeg sidder med en stor rovfisk foran mig, og det gør, at alt det, som det har krævet, er det hele værd! Altid…

Livets sande skatte er de følelser, vi får indeni. De er resultatet, af det vi gør og brænder for, når vi opnår det. Lige meget hvad det så end ér. Jeg er vokset op med en far, der har taget mig med ud at fiske så længe jeg kan huske, og det har givet mig mit livs helt store livs passion – nemlig en blanding af afhængighed og interesse for naturen – samt livet i den.

Luftforandring i fiskeriet

 Jeg har ofte større fiskeprojekter, som nogen gange kræver noget luftforandring – eksempelvis i form af en helt almindelig hyggetur sammen med en god kammerat. Ture som disse er oftest dem, jeg lægger mindst planlægning i, fordi selvskabet og afslapningen er mere i højsædet end selve fiskeriet.

Forleden endte det med, at vores tur skulle gå til Drive In Put and Take, hvor danmarksrekorden i gedde er fra. Og det selvom chancerne for en sådan fisk nok nærmest er ikke eksisterende eftersom de forhold, der skabte den fisk er ændret fuldstændig siden. Men – jeg kan godt lide følelsen af at være tilstede i omgivelserne, hvor historiens største danske eksemplar af min all time favorit fiskeart har levet.

Drive In byder også på store maller, og eftersom min kammerat hverken har set eller fanget en malle før, var det oplagt at vælge netop denne sø. Der var således en anderledes stille og rolig rovfiske dag i vente. Troede vi…

En tung start på fiskeriet

Da jeg ankommer til søen hen af formiddagen, kan jeg se, at kammeraten allerede sidder med stangen, og han ser alt andet end glad ud. For at kunne fiske lidt efter det hele, er planen at fange nogle af de lokale fisk i søen og bruge dem som agn til aktivt fiskeri, da man ikke må medbringe agnfisk fra andre vande. Der er således ikke andet at gøre end at få det bedste ud af dagen, med de agn, som vi nu kan lokke på krogen. Og det bliver en tung start!

Vi sætter os ned ved siden af hinanden og fordriver agnfisketiden med smil og dårlige jokes i den lune efterårssol. Men – vi er trods alt enige om, at det nok skal blive en god dag, selvom vi ikke har sat os op til noget særligt. Og det er netop det gode ved sådanne dage uden forventninger, for de er ekstremt rare og afslappende.

 

Daniel Stormly var ikke større end tobak for en skilling, da han fangede sin første malle sammen med sin far.

Daniel Stormly var ikke større end tobak for en skilling, da han fangede sin første malle sammen med sin far.

Nålen i høstakken

Som timerne skrider frem kan vi godt se et mønster i at blot én ud af 20 fødefisk er omkring 10 cm, og resten blot omkring fem… At skaffe gode agn er som at finde en nål i en høstak. Min kammerat får lov til at tage de første fisk til sin flådstang, og der går ikke længe, før han ha landet den første gedde, smidt én med den næste agnfisk og landet en gedde til med den tredje.

Jeg må se i øjnene, at agnfiskeriet nok ikke bliver bedre med den ene bare lidt brugbare skalle, der kommer op i timen. Og nu er halvdelen af dagen gået uden et eneste kast fra min side af, så den næste agn, som er små 10 centimeter, ryger på min ene flådstang. Men den er der, og den holder helt sikkert kun til ét kast, så der er ikke råd til, at den ryger af. Der skal virkelig tænkes konstruktivt på sådan en dag her, hvis der bare skal være lidt chance for succes i en eller anden grad. Planen bliver derfor et blidt kast efter gedder langs kanten, mens skallen er i live, og så ellers et længere kast ud på distancen og dybet efter mallen, når agnfisken er død – kroget i rygraden, så den ikke ryger af.

Tiden går 

 Skallen lever ikke længe, så den bliver omkroget og stillet om i dybden, så det passer med, at når jeg hamrer den ud i det område, hvor jeg mener, at en af topfiskene vil stå, vil den lille døde skalle blive trukket hen over kanten til den grødefri bund. Vinden passer med, at jeg kan kaste op imod vinden og skabe en kæmpe linebue, som med vindens kraft trækker agnfisken helt perfekt i den rette bane, jeg ønsker. Baitrunneren bliver slået til og jeg venter.

Denne fisketeknik er der selvfølgelig lidt logistik i, og der går en del tid med at styre de store linebuer, på trods af at vi kun fisker med én lille død agn hver. Kammeraten fanger lidt flere små gedder på de levende agn, der nu kommer op i ny og næ, og jeg har kastet et par agn så meget, at de ingen skæl har tilbage. Jeg har ikke haft så meget som et nap i det område, men jeg tror stenhårdt på, at det vil kunne give en god fisk.

Mallehug – flåddet er væk

 Bedst som jeg sidder og snakker med kammeraten om, hvor lille troen nu er på mallehugget, spørger han, om jeg vil have den sidste levende skalle i nettet, men jeg afslår og siger, at jeg hellere syntes han skal bruge den på en gedde. Jeg begynder at spejde efter mit flåd, som var der for et splitsekund siden, og jeg kan nu se, at det ikke er ændringen i lyset, der snyder mig.

– Flåddet er væk, fremstammer jeg, imens jeg løber ned til stangen og tjekker samt strammer bremsen, inden modhugget. Jeg kan dårligt tro det, eftersom agnen nu har drevet i den samme linje over tyve gange! Det kan være gedde, men bør være malle. Jeg giver et mellemhårdt tilslag efter at have samlet linebuen op, og splitsekundet efter, er der direkte kontakt til fisken. Jeg kan personligt bedst lide at give tilslaget lige inden linen er helt stram til fisken, så krogene sætter sig som et lyn fra en klar himmel, og ikke først efter direkte kontakt. Årsagen er, at nogle store kloge fisk, når at smide agnen, hvis de forvarsles med et træk inden selve tilslaget – også selvom det går hurtigt.

 

Daniel har over årene fanget mange store maller som denne på de store europæiske floder.

Daniel har over årene fanget mange store maller som denne på de store europæiske floder.

Fighten med stormallen

Der er efter få sekunder ingen tvivl om, at det er en mallefight, jeg er hoppet ind i, hvilket tydeligt afsløres af de lange, tunge headshakes. Jeg bedømmer ikke fisken til at være noget særligt, da den følger rimelig nemt med ind, men lige efter tilslaget kommer der dog en jævnt stor hvirvel op til overfladen.

Jeg tager det stille og roligt, imens jeg siger til min kammerat, at jeg er glad for, at han nok får en malle at se. Fisken viser ingen tegn på at være stor, før den stopper brat op ved foden af skrænten foran mig. Pludselig kan jeg ikke rigtig flytte den op igennem vandet, og bliver helt i tvivl, om den sidder fast – lige indtil jeg kan se U-vendingen på linen i vandet, idet fisken vender rundt og tager et langsomt, ustoppeligt run ud over søen.

Kammeraten er overbevist om, at den er stor, og en bekendt der også er ved søen, er kommet til. Jeg er stadig ikke helt overbevist, så jeg sætter bremsen til det maksimale, jeg tør. Lidt efter får jeg fisken ind igen med en del mere modstand, og så gentager scenariet sig igen. Denne gang dog med dobbelt tempo fra fiskens side af, fordi den nu bliver presset. Først her starter tankerne om, at det kan være et ordentligt jern af en malle.

Tovtrækkeriet fortsætter længe nok til, at flere folk strømmer til, og jeg overvejer, om jeg virkelig må ud i båden med en mand for at få fisken op sikkert. Jeg er simpelthen nød til i det mindste at se den inden, og efter en lille halv time får jeg presset fisken nok op til, at vi kan se den lidt nede i det klare vand. Folk bryder ud i larm og måben, og det går op for mig, at der må tages andre midler i brug.

På rundtur i båden

Stangen bliver kastet i hænderne på en af de tættest nærværende tilskuere, og imens fisken buldrer derudaf, og jeg får tisset af samt tømt båden for vand. En bekendt hopper med mig i båden med et par friske arme som motorkraft med det, der er tilbage af en årerne – og helt automatisk får båden god fart på. Han spørger, om han skal ro, og jeg svarer ham, at han roligt kan læne sig tilbage og nyde bådrundvisningen på søen det næste lange stykke tid.

Det er først i den anden ende af søen på vej op af en stejl skrænt, der går helt op til overfladen, at det for alvor går op for os, hvad vi har med at gøre her: Mallen vender hele siden til lige ved siden af båden. Der er pt ikke andet at gøre end at lade fisken gøre sig selv træt, og det sker efter tre kvarters fight.

Makkeren får stangen i hånden og holder fisken oppe, hvorefter jeg bruger et par forsøg på at få ordentligt fat i kæben, da fisken går amok hver gang, så den nærmest er ved at brække mit håndled, imens jeg hænger ud over siden på den lille vakkelvorne båd. Da det til sidst lykkes at tage fat med begge hænder, og dyret er under kontrol, lægger makkeren stangen og sætter den ilt drevne motor i gang ind mod land, hvor en kødrand af mennesker nu venter, imens jeg hænger ud over siden af båden med fisken.

Sandsynligvis Danmarks største malle

 Så snart vi kommer ind, hopper jeg i vandet og sætter mig på røven med fiskens gab oppe ved mit bryst. Mallens krop ligger ned langs mine waders ude i vandet, som fisken ikke kommer til at forlade. Kammeraterne holder fiskens mund åben, imens jeg med en mindre operation får styr på den dybe krogning, imens fisken bider i mine hænder. Folk træder tilbage og tager deres kameraer frem, imens jeg lige lader fisken – og ikke mindst mig selv – trække vejret et øjeblik. Først her begynder det hele at trænge ind. Kampen og dramaet er ovre, så der er nu plads til at kigge lidt på fisken.

Jeg har kun set maller i denne størrelse i udlandet, og håber af hele mit hjerte, at de fremover vil være at finde mange flere steder i Danmark, som de gjorde det en gang. Fisken har ikke en skramme, og er fuldstændig jomfruelig. Jeg ved, at jeg sidder med en potentiel dansk rekordfisk i hænderne, men jeg beslutter ikke at bruge yderligere tid og kræfter på at skulle dokumentere den korrekt til en fremtidig rekord. Fisken har nu været i min varetægt i en lille time, og vi er begge pænt færdige.

Jeg løfter fisken to gange op af vandet for kameraerne, selvom solen nu står forkert til gode billeder. Men nu skal den bare videre. Der er selvfølgelig VM i ansigtsudtryk undervejs, mens jeg klapper fisken farvel på den store massive ryg samt vender dens hoved ud imod det åbne vand, så den kan svømme uskadt retur.

 

Daniel Stormly med sin fantastiske malle fra Drive In Put and Take ved Farum.

Den store malle Daniel Stormly fangede i Drive In Put and Take ved Farum blev naturligvis forsigtigt genudsat.

 

Sikke en dag

 Da fisken er svømmet væk. trasker jeg ind på land – gennemblødt, mørbanket samt smurt ind i slim og mudder. Alle hjælpende hænder får en tak og en krammer, hvorefter jeg får sat mig ned, imens jeg kigger på kammeraten fiske videre. Sikke en dag – der bare gik fra 0 til 200 på et splitsekund…

Men – som kammeraten siger, så viser det jo bare, at så længe man har bare én line i vandet, har man en chance, hvis man tror på det man laver. Og det har han jo i den grad ret i.

Dagens minder er nu røget i bunken med de andre storfangster, der er kommet til mig i troen på det jeg gør, i et sekund, hvor jeg allermindst ventede det. Og man må sige, at kammeraten fik en malle at se! Fisken har været imellem 205-210 cm lang, og omkring 55-60 kg tung. Den var i god stand, og stærk som…. tjaaa…kun en stor malle kan være det!

Det er ikke en oplevelse, jeg ville have været foruden, og som altid drukner de fantastiske følelser smerten i ryggen, irritationen fra de jævnt gennemtyggede hænder samt den mindre forkølelse, som jeg nu ligger med på grund af nedkølingen i vandet. Men som altid, har det været alt værd! Og det er det også næste gang. Lige meget hvor langt der er til det næste monster…

Knæk & bræk derude!

—-

Danmarksrekorden for malle i put and take er pt 37,5 kilo taget af Henrik Carl i Roskilde Fiskeland. For nylig blev en fisk, der var noget større taget i Drive In Put and Take: Denne fisk var med sine 201 centimeter sandsynligvis den anden eller tredjestørste i Drive In, hvor den sandsynligvis største altså nu er blevet fanget af Daniel Stormly.

 

Harald Nyborg

NY VIDEO: MED FLYDERING OG LIVESCOPE EFTER STØR

Flyderingsfiskeri med Livescope efter store fisk som stør og maller er det vildste adrenalinkick – og måske det tætteste vi kan komme på ekstremsport inden for lystfiskeri i ferskvand. I denne video deler Jens Bursell ud af sine erfaringer fra det første år med flyderingen efter stør i blandt andet Nordvestsjællands Fiskepark. I videoen beskrives det, hvordan du spotter fiskene med Garmins LiveScope, homer ind på den – og serverer agnen, uden af fiskene bliver skræmt. Du får en kort intro til Float Plus flyderingen og hele set-uppet i dette utrolig spændende fiskeri – og så er der selvfølgelig masser af hardcore action fra hårdtfightende stør, der flår både Jens og bellyboaten rundt i managen.

Se filmen her.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Owner Taff Wire

 

Flyderingsfiskeri efter stør er ikke for sarte sjæle.

Flyderingsfiskeri efter stør er ikke for sarte sjæle.

PUT AND TAKE: MED LANGE STÆNGER EFTER ØRREDERNE

Forfatteren Karsten Bech med en fin guldørred der tog en klump formet bait bag et bombardaflåd.

Fiskeri med bombarda og forskellige typer agn er super effektivt i P&T. Men for virkeligt at fungere effektivt, kræver det lange forfang, som meget gerne må være over tre meter, hvilket kan være svært at styre med en normal spinnestang. Løsningen er specialdesignede stænger til netop bombardafiskeri. Her får du en gennemgang af tre stangmodeller fra Magic Trout.

AF KARSTEN BECH

EN AF DE MEST EFFEKTIVE TEKNIKKER i P&T-søen er uden tvivl bait, altså ørrededej, fisket langsomt gennem vandet bag et bombardaflåd. Man kan forme baiten, så den får en vrikkende gang i vandet, lidt a la en wobler, eller man kan forme den, så den roterer langsomt gennem vandet. Begge måder virker som en magnet på regnbuerne, der tiltrækkes af både duften, farven og bevægelsen.

 

Owner Taff Wire

 

Sådan fisker du med bombarda i putten

Selve rigget er forholdsvis simpelt. Men tråder en bombarda på 10-15 gram på hovedlinen – samt monterer en lille gummiperle og en svirvel. I svirvlen binder man så sit forfang af 0,18-0,23 mm nylon eller flourocarbon. På forfanget monteres en T-sinker, som er et lille lod, og en enkeltkrog størrelse 8-10. Netop forfanget er vigtigt. Det skal være mindst tre meter langt, og gerne 4 meter eller mere, hvis man kan styre det.

Det lange forfang gør, at fisken ikke skræmmes af bombardaflådet. Men det lange forfang gør også, at det er svært at kaste med en normal spinnestang, og så kan det være svært at nette fisken. Løsningen er at bruge en stang beregnet til netop fiskeri med bombardaflåd. Det er stænger på 11-14 fod med en kastevægt på 1-35 gram alt efter søens størrelse.

Magic Trout Spookey Lake til de lange forfang

Til fiskeri med bait og bombarda bruger jeg Magic Trout Spookey Lake G2 på 11 fod. Den kaster op til ca. 15 gram, og i de søer jeg fisker i, er dette rigeligt til at kunne kaste langt nok ud. Med denne stang kan jeg let kaste med forfang op til 4,5 meter, som er den maksimale længde jeg bruger. En fordel ved Spookey Lake G2 er også, at den har en forholdsvis blød rygrad i den øverste halve del af stangen. Det gør det lettere at kaste med bait eller andre former for agn, der ellers let kan ryge af i kastet.

 

Magic Trout har tre mærker af stænger, der alle er fremregnende til fiskeri med bombardaflåd. Magic Trout Impulsive G2, Cito Allround Trout og Spookey Lake G2.

Magic Trout har tre mærker af stænger, der alle er fremregnende til fiskeri med bombardaflåd. Magic Trout Impulsive G2, Cito Allround Trout og Spookey Lake G2.

 

Med naturlig agn i put and take´en

Naturlig agn er ofte overset i P&T-søer. Det skyldes nok, at det er lettere at fiske med forskellige former for gummiagn, bait, blink eller spinnere. Disse er altid i tasken, og er klar når man vil afsted. Men naturlig agn kan bare noget, og jo færre der fisker med det i en P&T-sø, desto mere effektivt fungerer det bare: Regnorm, majs, små rejer på frost eller bilarver. Der er mange muligheder. Jeg foretrækker at fiske dem på et rig med bombardaflåd og en Magic Trout Stick Pilot.

En stick pilot er et lille flåd, som viser når fisken hugger. Selve rigget laves ved at tråde bombardaen på hovedlinen og montere en lille gummiperle samt en svirvel. Det skal være en bestemt type svirvel som hedder Float Connector Swivel. Det er en svirvel, der er limet fast i en lille kugle af enten skum eller EVA som flyder, hvorved svirvlen ikke får forfanget til at synke.

I svirvlen bindes forfanget af 0,18-0,23 mm nylon fast. Forfanget skal helst være ca. 4 meter langt. På forfanget monteres en stick pilot og en enkeltkrog størrelse 6-8. Bombardaflådet fungerer som kastevægt, så man uden problemer kan kaste 30-40 meter, mens den lille stick pilot fungerer som flåd, og bestemmer hvilken dybde agnen fisker i. Det lange forfang gør, at man kan fiske lige under overfladen i god afstand til bombardaflåddet, eller 2-3 meter nede i vandet. Det er bare at justere placeringen af stick piloten. Kast rigget ud og stram forsigtigt linen op, så der er afstand medlem stick float og bombarda. Efter 10-15 sekunders stilstand ruller man en omgang på hjulet, og sådan fortsætter man, indtil en fisk tager agnen. Til denne type fiskeri bruger jeg gerne en Spookey Lake G2 stang, men også Magic Trout Cito Allround Trout er et godt bud. Især 12 fodsmodellen er helt perfekt til denne form for fiskeri.    

 

Magic Trout Spookey Lake G2 spinnehjulet er et prisvenligt hjul i god kvalitet. Til bombardafiskeri bruger jeg det især i størrelsen 3000.

                         Magic Trout Spookey Lake G2 spinnehjulet er et prisvenligt hjul i god kvalitet. Til bombardafiskeri bruger jeg det især i størrelsen 3000.

 

Bombarda og flue i put and take´en

En teknik som er gået lidt i glemmebogenl, når det gælder P&T-fiskeri, er bombarda og flue. Det er en teknik, der på kysten kaster tusindvis af ørreder af sig, men som er blevet helt glemt i P&T. Og det er en skam, for teknikken er supereffektiv.

Sådan gør du: Et bombardaflåd trådes på hovedlinen, som til denne type fiskeri helt klart skal være en flet-line, sammen med en gummiperle og en svirvel. I enden af svirvlen bindes forfanget. Og her kan det godt gå hen og blive en smule kompliceret. Hvis man bruger en flydende eller intermidiate bombarda, er det en fordel med et forfang på 3-4 meter længde. Men hvis man bruger et synkende bombardaflåd, kan det være en fordel at benytte et kortere forfang på 1-3 meter. Som hovedregel siger man jo hurtigere synkende bombarda, desto kortere forfang. Det kortere forfang hjælper med til, at bombardaen hurtigere trækker fluen ned i den rigtige dybde. I enden af forfanget binder man sin flue. Der findes tusindvis af mønstre at vælge imellem, men gå efter 4-5 forskellige modeller i forskellige farver. Teknikken er rigtig effektiv på mellem- og store størrelse P&T-søer, og det er derfor en fordel at bruge en lidt længere og kraftigere stang. Jeg bruger en Magic Trout Impulsive G2 til denne type fiskeri. I 12 fods udgaven kaster den op til 25 gram, og med flettet line kaster jeg let 50-70 meter.

 

Friluftsland

FISKEKULLER PÅ ØRESUND

Martin Hubert og Max Bursell med et par fine og mere end velsmagende kuller fra den centrale del af Øresund. Bemærk den mørke plet under sidelinjen
over brystfinnen, der er en af de sikre artskendetegn på kulleren.

 

Kulleren er en af de mest velsmagende torskefisk – og den er perfekt til Fish & Chips. Følg med havfiskeeksperten Martin Hubert på Sundet og lær hvordan du fisker målrettet efter torsken med den sorte prik.

 

 AF JENS BURSELL

 

SÅ NÆRMER VI OS – mumler Martin ud gennem skægstubbene, idet han tager farten af båden halvvejs ude i Øresund. Med øjnene klistret til ekkoloddet gennemsøger han et par positioner, der tidligere har givet ham mange gode kullere på målrettet fiskeri.

Selvom om man kan være ude for at kullerne står i op til otte meter høje stimer, som man ikke kan gå fejl af, så er der også dage, hvor de spredte individer eller små kullerflokke ofte blot ses på loddet som en gang minimalistisk krømmel lige over bunden. Her er det med at være vaks ved havelågen for at spotte det rigtige sted – og netop her er der lidt småtteras på bunden, der med de optimistiske briller kunne være lige det vi er ude efter.

 

Owner Taff Wire

 

Nu er der det nu, råber han, idet vi lynhurtigt sænker vores takler helt ned til bunden. Med stor koncentration nøkker vi lidt i stangtoppene, så børsteormene på det dobbelte faste paternostertakel bevæger sig lokkende tæt ved bunden lige over det 200 gram tunge lod. Martins datter Katrine er den første, der får hug, men allerede ved synet af den bukkede stang konstaterer

Martin, at det er en mindre fladfisk – og ganske rigtigt. Også min søn Max får en lille hvilling – men ellers sker der ikke det store. Ofte står fiskene i mindre flokke på et meget begrænset areal, så det er om at ramme bulls eye – præcis som ved pirkefiskeriet, fortsætter Martin, idet han hiver taklet op og starter motoren igen. Vi prøver igen på samme position, men desværre uden resultat.

Kulleren har en ret skør mund, så man skal fighte dem varsomt.

Kulleren har en ret skør mund, så man skal fighte dem varsomt.

Kuller på drivfiskeri

Drivfiskeri over udvalgte pladser og lovende områder kan også være en mulighed, når det som i dag kan være svært at finde fiskene. – Nu prøver vi bare her på 27-29 meter, smiler Martin med en stålsat ro, der vidner om, at han ved hvad han laver. Selvom det tit er muligt at spotte fiskene på loddet, når man ved, hvad man skal se efter – så er jeg også ofte ude for, at man kan have udmærket fiskeri på steder, hvor selv den mest inkarnerede havfisker absolut intet kan se på loddet. Og så er det ellers bare med at forsøge sig på de typer af pladser, man erfaringsmæssigt ved giver bedst: Helt generelt findes kullerne på dybt vand og det er yderst sjældent at fange fisk på under 25 meters dybde.

I Øresund, hvor der ikke er dybder over 50 meter er det altså på 25-50 meter af fiskene skal finer des. Ofte står fiskene på hårde pletter over blød bund, men der er også dage, hvor de står på mere ensartede bundtyper – enten blød eller hård.

Man kan tit mærke, når det er en god kuller, der tager, fortsætter han. – Den rykker ofte lidt kraftigere og hårdere end både fladfisk og småtorsk af samme størrelse – og fighten minder lidt om en god aborre. Pludselig giver det et fint ryk i min stang, og inden længe kan jeg nikke genkendende til Martins beskrivelse af, hvordan det føles at have en kuller på krogen. Kort tid efter ligger fisken i overfladen, hvor den lige får plasket lidt, in-den jeg hiver den sikkert på land.

Fisken er med sine cirka 6-700 gram lidt under gennemsnitsstørrelsen her på Øresund, men jeg er kisteglad for et nyt kryds på artslisten. Kort efter får Martin og Max også en fin kuller – og så er vi ellers godt i gang. – Kulleren findes i stort set alle vores havområder – og i Øresund er der faktisk en hel del af dem, fortæller Martin, der i årevis har fisket målrettet efter den velsmagende fisk, der på engelsk kaldes haddock og er førstevalget, når man skal lave kongeretten »Fish & Chips«.

 

Martin med turens største kuller, der huggede sidst på dagen. Forår og sommer er kullerfiskeriet godt – men vinterfiskeriet er der meget få, der har prøvet kræfter med. Så er du frisk på en gang pionerfiskeri og har held i sprøjten – så kontakt redaktionen på Fisk & Fri.

Martin med turens største kuller, der huggede sidst på dagen. Forår og sommer er kullerfiskeriet godt – men vinterfiskeriet er der meget få, der har prøvet kræfter med. Så er du frisk på en gang pionerfiskeri og har held i sprøjten – så kontakt redaktionen på Fisk & Fri.

Takler og agn til kuller

Taklet er som ved alle andre former for fiskeri ikke helt ligegyldigt. – Jeg har klart bedst erfaringer med et fast paternostertakel med to tafser på 10-20 centimeter. Mellem loddet og den nederste tafs er der 30 centimeter og normalt er det passende med 50 cm mellem de to tafser. Hovedtafsen er typisk samme dimension i fluorocarbon. Krogen er typisk str. 1/0 enkeltkroge og over dem virker det rigtig godt med en serie af perler i hvid/perlemor og knaldrød. Et slæbetakel – fast eller glidende, kan dog også bruges – og i så fald er det med en 20-30 cm lang krogtafs.

 Agnen er også vigtig, og her har jeg ofte bedst erfaringer med børsteorm, understreger den erfarne havfisker. – Mange tråder børsteormen helt op på krogen og op ad linen, men jeg fortrækker, at agne op som de fleste vil agne en almindelig regnorm – nemlig ved at stikke krogen direkte igennem ormen et par gange – og så ellers bare ud i suppen med den. Det går markant hurtigere – og fungerer mindst lige så godt under det praktiske fiskeri. Og – når man ikke agner med at starte med at stikke krogen gennem munden på børsteormen, så slipper man også i meget højere grad for, at børsteormen bider tilbage, hvilket til tider’ kan være lidt anstrengende. Kuller er altædende – rejer, muslinger og fiskestykker, virker derfor også – men børsteormen er helt klart nummer et.

 

Martin Huberts favorit kullertakel med et par hvide, røde og transparente pink perler på forfanget lige foran krogen, der er agnet med børsteorm.

Martin Huberts favorit kullertakel med et par hvide, røde og transparente pink perler på forfanget lige foran krogen, der er agnet med børsteorm.

Kullerfiskeri – grej og teknik

 – Grejet er en helt almindelig let havfiskeudrustning, afslører Martin. – Jeg foretrækker en 6-12 lbsstang på 8-9 fod og den må gerne være lidt blød, for kulleren har en blød mund, der let kan blive revet i stykker, hvis ikke man tager den lidt gelinde under fighten. Hertil kommer et lille mulithjul med 0,20-0,25 flet line. Det er vigtigt at den ikke er for tyk, så man lettere kan holde bunden på steder med god strøm – som ofte er det fiskene foretrækker.

Teknikken er meget simpel. – Sænk taklet ned til bunden, hvor det slæber/hænger stille lidt – afbrudt af nogle sagte ryk i stangtoppen, som lige gør opmærksom på agnen og giver en ekstra lokkende bevægelse, forklarer Martin. Samtidig med løfte og nøkkebevægelserne kan man så passende lige »mærke bunden« – og sørge for, at man holder god kontakt med denne, da det er her kullerne som oftest står, slutter Martin, idet han hiver en flot kullerdoublet over rælingen. Jo –målrettet kullerfiskeri er ikke noget problem, hvis man blot er på rette tid og sted – med den rigtige teknik.

Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

Friluftsland

 

 

Kulleren lever på dybt vand over 25 meter, så det er sandsynligvis første gang denne kuller har set dagens lys i bølgehøjde.

Kulleren lever på dybt vand over 25 meter, så det er sandsynligvis første gang denne kuller har set dagens lys i bølgehøjde.

 

Martin har tit sine børn med på fisketur – her er det hans datter Katrine, der ivrigt følger med på ekkoloddet.

Martin har tit sine børn med på fisketur – her er det hans datter Katrine, der ivrigt følger med på ekkoloddet.

13-FISHING: NYT BAITCASTER KONCEPT TIL KYST, Å OG SØ

Hvad enten hvis du er vild med fedt baitcaster grej til spin eller mede, er der spændende nyt fra 13-Fishing med deres nye baitcaster koncept: Trigger stængerne Omen, low-profile baitcasterne Concept Z2 Slide og TX2 – samt de superfede nye fleksible hjulbeskyttere – Scull Cap Reel Guards.

TESTET AF JENS BURSELL

Hjul, stænger og reel guards er designet til at passe perfekt sammen – og det må vi konstatere, at de gør under det praktiske testfiskeri på kysten. Omen stængerne er en fornøjelse at fiske med og har den perfekte aktion til de mere jævnt accelererende kast, som det kræver for at kaste med baitcaster hjulene uden at få overløb. Hvis du er til multihjul på kysten, så er Omen/Concept sættet et virkelig godt bud på en god start på kystfiskeriet, men du skal være klar over, at det kræver lidt træning at kaste med baitcasters, hvis du udelukkende har fisket med fastspolehjul tidligere: Start med at indstille centrifugalbremsen lidt stramt, kast jævnt accelererende og brems agnen et splitsekund inden den rammer overfladen. Så er du godt i gang.

Sættet er ligeledes et virkelig godt bud på et lækkert set-up til åfiskeriet efter laks. Stængerne har masser af bund til at fighte større fisk, og med det lille lækre baitcaster hjul, der ligger godt i hånden, er det let at bremse spinner eller wobler i den sidste fase af kastet, så den lander helt perfekt tæt under grene eller udhængende grene. Også som søfisker vil du kunne få stor glæde af sættet til fx flådfiskeri med agnfisk efter aborrer eller sandart, hvor kombinationen er super oplagt.

 

Med det nye Concept Z2 baitcater hjul fra 13 Fishing for du et virkelig lækkert low profile multihjul, der kaster perfekt under et bredt spektrum af fiskeforhold.

Med det nye Concept Z2 baitcater hjul fra 13 Fishing for du et virkelig lækkert low profile multihjul, der kaster perfekt under et bredt spektrum af fiskeforhold.

Nytænkning indenfor baitcaster hjul

Concept Z2 Slide Baitcast Reel er udover selve bremsen udstyret med to forskellige kastebremser, der kombineret på rette vis kan maksimere kastelængden til perfektion: På siden af hjulhuset sidder en traditionel centrifugalbremse, der modvirker overløb, hvor man sætter sin ”grundindstilling”, så det passer til kastevægten på dit blink. Herefter finjusterer du efter fx vindstyrke og -retning på magnetbremsen, der finregulerer modstanden i spolen, så det passer perfekt til de skiftende forhold. Det kunne eksempelvis  være med- eller modvind. Magnetbremsen er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster. En sand genistreg, som ikke er set før. Hjulrammen er lavet i super let og stærkt carbon/metal composite, lineføreren er af Arrowhead-typen – og på fronten af hjulrammen finder du en smart placeret KeepR krogholder.

 

Magnetbremsen på Concept Z2 Slide Baitcast Reel er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster.

Magnetbremsen på Concept Z2 Slide Baitcast Reel er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster.

Hjulet er udstyret med de nye CZB kuglelejer, der i princippet erstatter normale kuglelejer – og ifølge producenten sætter nye standarter for lav friktion, korrosionsbestandighed og ekstremt lang levetid. Gearet er et Ti-Armor Aluminium Hamai Cut Drive Gear. Alt i alt et virkelig velfungerende hjul, hvor det med ”beetlewing-åbning” også er super let at skifte spolen under det praktiske fiskeri. Prisen er 3.449 kroner vejledende, og der er seks modeller i serien.

TX 2 baitcasterne til 3.149 kroner vejledende minder umiddelbart en del om Z2, men er alligevel markant anderledes, i det der er tale om en mere traditionelt baitcaster hjul af høj kvalitet. På denne hjulserier er der 10 kuglelejer og kastet kontrolleres udelukkende med en traditionel centrifugalbremse. Her er fem forskellige versioner at vælge imellem

 

De nye Omen triggerstænger fra 13 Fishing gør deres arbejde godt - og arbejder pefekt sammen med de tilhørende baitcasters for at opnå perfekt kasteperformance.

De nye Omen triggerstænger fra 13 Fishing gør deres arbejde godt – og arbejder pefekt sammen med de tilhørende baitcasters for at opnå perfekt kasteperformance.

En perfekt triggerstang til baitcaster fiskeri

Omen stængeren fra 13 Fishing er lavet af Japansk PVG36T kulfiber monteret med SS Zirconia ringe, Evolve Custom Seamless Air Foil Carbon hjulholder og et korkhåndtag af topkvalitets 4A portugisisk kork. Den lækre 4-delte sorte klinge, som er bygget med Zonal Action Technology (ZAT1) er udstyret med en anti-snag hjulholder, som ikke interferer med linens udløb i kastet. Stangserien fås i seks størrelser fra 9,6 fod 5-20 gram til 11,1 fod og 10-30 grams kastevægt. Serien dækker således hele spektret fra ørred og aborre/sandart – til spin efter grov laks i åen eller elven. Priserne ligger fra 1099 til 1299 vejledende.

 

Den blottede klinger under hjulhooderen på Omen stængerne, giver en virkelig god følign med både agnen og fiskene.

Den blottede klinger under hjulholderen på Omen stængerne, giver en virkelig god føling med både agnen og fiskene.

Den unikke reel guard ”Skull Cap” – som 13 Fishings baitcasters leveres med, er et virkelig forfriskende bud på, hvordan man let og enkelt kan beskytte sit hjul under transport til og fra fiskepladsen. Holderen er af kraftig gummi og kan legende let monteres på hjulet, mens det sidder på stangen. Det er mindst lige så let at tage af, som det er at sætte på, og der er kun én ting at sige: Virkelig godt tænkt. Sådan en kommer der til at sidde på alle mine baitcasters fremover. Skull Cap fås i lime, sort, grøn og orange til 129 kroner.

Det nye baitcaster koncept fra 13 Fishing er alt et virkelig interessant og velfungerende bekendtskab, til alle os, der bare ikke kan få nok af den direkte kontakt man har med agnen – og fisken ikke at forglemme – under denne form for fiskeri.

 

Harald Nyborg

 

De nye Skull Caps fra 13 Fishing giver perfekt beskyttelse af baitcaster hjulet, samtidng med at det er let at tage på eller af på få sekunder.

De nye Skull Caps fra 13 Fishing giver perfekt beskyttelse af baitcaster hjulet, samtidig med, at det er let at tage på eller af på få sekunder. 

 

Anti-snag krogholderen på Omen stængerne er placeret og designet, så linen ikke kan fange den i kastet.

Anti-snag krogholderen på Omen stængerne er placeret og designet, så linen ikke kan fange den i kastet.

 

NY VIDEO: SPIN OG MEDE EFTER MAKREL FRA TURBÅD

Makrelfiskeri fra turbåd er mega-sjovt, og når musikken spiller er der fuldt flex på klingerne. Vi har været på tur med det gode skib Fyrholm og Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri – samt et team af gæve fiskere fra grejbutikken Sport Dres, for at se lidt på, hvordan man fanger makreller – både på spinne og medefiskeri. Chum-maskinen kører forfulde gardiner – mens vi får alle detaljer om agn og pirke – samt en masse hygge og fed turbådsaction i selskab med en af Danmarks skrappeste havfiskere. Glæd dig til en glad dag på havet på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.

Se videoen her.

 

Owner Taff Wire

LERKENFELDT Å – HIMMERLANDS PERLE

Lerkenfeldt Å giver fisk i monsterklassen hvert år. Og Brian Cortsen tager gerne sin andel.

Smuk natur, krystalklart vand og intet fisketryk … Nej, vi er ikke taget til Lapland. Lerkenfeldt Å er en sand perle – intet mindre. Følg med Tobias Schultz på åfiskeri i det nordjyske.

 

AF TOBIAS SCHULTZ

 

NØJ … han er irriterende ham Bri­an Cortsen. Eller … faktisk er han en vildt flink fyr. Men at gå sammen med ham langs Lerkenfeldt Å, giver lidt den samme fornemmelse, som medspillerne må ha’, når de træ­ner med Christiano Ronaldo.

Hvad jeg mener med det? Tjaeh, hvis du 9 ud af 10 gange med en or­dentlig basse af en 10-fods kystkæp kan lægge en syvgrams spinner ind mellem ballerne på en ballerina fra 12 meters afstand, så aner du ikke, hvad jeg snakker om. Er du lige knap så træfsikker, har du måske en fornemmelse af, hvordan det er at gå ved Lerkenfeldt å sammen med Brian Cortsen.¨’

 

Friluftsland

 

Tilfældigt er det ikke, at netop han – år efter år – fanger mange store fisk i Lerkenfeldt å. Sidste år fangede han således tre ud af de fire største fisk i åen med et per­sonligt årsbedste på 82 cm og 7,1 kilo. Rekorden for året overlod han respektfuldt til sin formand i Aalborg sportsfiskerforening med en drømmefisk på 86 cm og 8,7 kilo. Lerkenfeldt Å giver fisk i otte-kilosklassen hvert år. Til gengæld er der slet ikke samme fisketryk som i fx Karup Å.

Ørreden skyder frem fra sit hul i brinken lige under mine fødder. Blikket er stift rettet mod den gule Vibrax. Den åbner gabet, hugger lynhurtigt og rammer … spinnerbladet. Gennem det kla­re vand, kan man tydeligt aflæse fiskens overraskelse, da den op­dager, at dét den har i munden, ikke er et insekt, men et stykke metal. Den tøver en brøkdel af et sekund, spytter ud, vender og forsvinder nedstrøms med et par kraftige slag med halen. De syv næste ord, der kommer ud af min mund, gør sig ikke på skrift i et pænt blad.

Jeg kaster i den retning, fisken for­svandt og spinner ind med tilba­geholdt åndedræt. Intet sker. Igen bander jeg og fortsætter lidt ned ad åen. Cirka fem minutter senere, forsøger jeg mig med et kast ned mod stedet, hvor ørreden hugge­de før. Tre meter henover hullet og rolig indspinning nedstrøms. Lesathens klinge bøjes pludselig nedad i et kraftigt ryk. Modhugget sidder, som det skal. FISH ON!

 

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

En herlige havørredfight i Lerkenfeldt Å

Fisken bryder overfladen i et hid­sigt spring og afslører, at den er lidt mindre, end jeg først troede. Knap en halv meter. Til gengæld er den smukt kobberfarvet og dej­lig tyk. Og den er sur! Jeg giver mig god tid til at nyde fighten, for jeg har allerede be­sluttet, at den skal på panden. Dels er det min første Lerken­feldt-ørred, hvis man lige ser bort fra et par undermålere. Dels ser den væsentligt mere appetitlig ud end det lejrmad, jeg har taget med til Trangiaen.

For sådan en skide ‘tjøwenhaw­ner’ som mig selv, er åen i sig selv faktisk ikke så lidt af en oplevelse. Den er blot tre-fire meter bred de fleste steder. Van­det er krystalklart og afslører hver eneste plante, fordybning og potentielle gemmesteder på bunden. Og hvad mere er; som Brian og jeg går der på bredden, er det nærmest jomfrueligt. Her i starten af juni, er der ingen ned­trampet sti langs bredden. Altså kæmper vi os frem gennem siv og ukrudt, mens den ene af os kæmper med at få kastene til at ligge bare nogenlunde præcist mellem de mange tætte udvoks­ninger på den modsatte bred.

 Og når jeg siger; den ene af os, så mener jeg naturligvis …- Underhåndskast … og kom så helt ind i hullerne på modsatte bred, instruerer Brian og demon­strerer, hvordan det skal gøres, ved at smide sin Mepps 4 ind mellem to trærødder otte meter oppe af åen, som var det det simpleste i verden. – Og så hurtig indspinning, så du ikke hænger fast i grøden. – Ja, ok … Det gør jeg. I sandhedens tjeneste skal jeg lige have linen fri af et siv, finde balancen på to græstuer med meterdybt vand imellem, have renset krogen for grøde og tørret sveden af panden.

 

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

Plads efter plads affiskes i åen

Brian Cortsen ser ikke ud til at have problemer. Selvom han fyl­der i landskabet som et gennem­snitligt parcelhus, smyger han sig mellem de forræderiske huller og de høje siv som en kat. Han gør sit bedste for at skjule utålmodig­heden med sin klodsede gæst og udpeger standplads på standplads

– Jeg kender næsten åen bedre, end jeg kender min kone, griner han hjerteligt og afslører, at den selvfølgelighed, hvormed han tackler åens udfordringer, ikke er kommet af sig selv.

Nærværende skribent er sådan set ikke overrasket. Boede jeg i nærheden, ville konen sgu heller ikke få set meget til mig, for det hele stinker i den grad af havørred, og Brians beskrivelse af, hvordan man nogle gange kan se, når fisken accelererer ud ad sit gemmested i grøden og mod spinneren, får kuldegysningerne til at risle behageligt ned ad min svedige ryg.

Havørred – ikke helt så let som det plejer

Der er faktisk kun ét lille pro­blem. Der er ikke helt så mange fisk, som der plejer. – Det har virkelig været sløjt med opgangen i år. På denne tid plejer der at være god gang i fiskeriet, men i år kommer de godt nok sent, siger Brian Cortsen. Og skal man tro antallet af klagesange fra de jyske åer først på sæsonen, har han sikkert ret.

Vi napper et hvil og en kop kaf­fe i det høje græs på å-bredden. Jeg udtrykker min begejstring for det klare vand, den gode strøm og de smukke omgivelser. Brian nikker samtykkende, men han er ikke i stand til at finde den helt store begejstring frem. Han hav­de klart forventet, at vi her – to timer inde i fiskeriet – havde landet mere end en enkelt havørred, men man kan nu engang ikke bestille tid hos fiskene.

– Her er ret dejligt, underdriver han. Og det er jo skønt, at man kan have det for sig selv, tilføjer han.

 

Fiskene skal holdes hårdt, for pladsen er trang og forhindringerne mange.

                                                 Fiskene skal holdes hårdt i små åer som Lerkenfeldt Å, for pladsen er trang og forhindringerne mange. Her er det Jens Bursell der fighter en fin fisk.

Lerkenfeldt Å – lige i smørhullet

– Det er godt for os, at Lerken­feldt ligger, som den gør lige mellem Karup – og Simested Å. Langt de fleste tager til en af de to å’er. – Især Karup Å kan nog­le gange være så overrendt, at det næsten ikke er til at være der, siger Brian, der selv foretrækker Lerkenfeldt og et par andre rela­tivt ukendte å’er på egnen. – Det er da ik’ for det… Selvføl­gelig er der gode fisk i Karup. Det kan man jo se på fangstrappor­terne. Men der er godt nok også mange liner i vandet. Og hvis man ikke lige er fluefisker, må man jo næsten ikke være der, gri­ner Brian Cortsen. –  Så vil jeg hellere gå her i ro og fred.

Lerkenfeldt Å slynger sig gen­nem det smukke Vest-himmer­land fra udspringet i Mejlby og 38 km vestover til udløbet i Louns Bredning i Limfjorden. Himmerland hører til blandt de tyndest befolkede områder i Danmark og den omkringlig­gende natur bærer præg af det. Området, vi går på i dag, hedder Holmen. Og i fordums tid, da åen var en flod, var jorden vi går på, en ø. Deraf navnet. Jorden ned til åen er primært landbrugsjord, hvoraf langt det meste er udlagt til græsning. Det er ikke den let­teste å at fiske, men bestemt hel­ler ikke den sværeste.

 

Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

                                             Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

Lavt fisketryk i Lerkenfeldt Å

Det største problem er egentlig, at eftersom fisketrykket er stort set ikke eksisterende, bliver der heller ikke slået siv langs bred­den. Altså skal man selv trampe den – og vel at mærke med no­gen forsigtighed – for bredden er fuld af forræderiske huller.

Aalborg Sportsfiskerforening har fiskeret på syv kilometer af åen fra udløbet og op for­bi Holmen ved Vesterbølle. Er man dagskortfisker, er man dog begrænset til et stykke på ca. tre kilometer vest for Holmen. Stykket fejler dog ikke andet, end at brinkerne sine steder er temmelig stejle. Det er dog mu­ligt at finde gode landingsplad­ser. Dagskort koster overkom­melige 75 kroner og kan købes i Brugsen i Gedved. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsnin­ger eller regler om modhageløse kroge.

Vi fortsætter op ad åen med Brian forrest og når et stykke, der er lettere at gå på. Brian brummer tilfreds, da han ser en god ørred bryde overfladen lidt længere fremme og sender spinneren ef­ter den. Den vil dog ingenting. Kastene er efterhånden begyndt at køre for mig, men helt pro­blemløst går det ikke. Dér er et interessant hul i brinken. Jeg ka­ster og rammer lige ind i sivene. Får spinneren fri og prøver igen. Samme resultat. Irriteret får jeg spinneren fri igen og sender et langt overhåndskast ned ad åen. Egentlig bare for at få luft.

 

Fisk & Fri’s udsendte fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

                   Fisk & Fri’s udsendte – Tobias Schultz – fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

Så er der havørred hug

Hug! I samme øjeblik spinneren lander lige midt i åen, er der bid. Denne gang er det en lidt mindre fisk på 45 centimeter, men du mil­de, hvor kan de slås i Lerkenfeldt. Tre store spring laver den lille hidsigprop, før den søger mod bunden. Den er dog ikke større, end at den er til at holde styr på. Jeg fighter den hårdt og hurtigt og får den landet sikkert. Ud med dig igen lille ven.

Brian griner hjerteligt og ønsker tillykke. – Nå … så fik du hul på det. – Jo, men kun fordi jeg gjor­de det modsatte af, hvad guiden sagde, replicerer jeg. Der er ikke flere fisk, der gider at lege med os i dag og tiden rinder ud for os, så vi deler to pilsnere og en sludder, inden vi tager afsked.

Brian skal på arbejde, mens jeg bliver ved åen et døgns tid mere i lejr på Holmen. Den følgende dag får jeg yderligere et par fisk lige under den halve meter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem bo­nanza-fiskeri, men den dårlige opgang taget i betragtning, skal jeg vist ikke klage. Men mest af alt, bliver jeg mere og mere glad for det spritklare vand, den smuk­ke natur og ikke mindst roen ved Lerkenfeldt å.

Jeg ringer til Brian, da jeg er klar til at sætte kursen mod Sjælland og takker for lån af fiskevand og god guidning. – Du er altid vel­kommen herovre en anden gang, siger Brian Cortsen. Jotak … Regn med det!

 

Owner Taff Wire

SUPERSEJ I SKAGERRAK

Storsejen er en fantastisk fighter, der med udløb på op til 70-80 meter kan få sveden til at pible på en dejlig varm sommerdag som denne, Her har Bo Hall fået endnu en storsej på krogen.

Sejen er en fantastisk fighter, og har du en havgående båd, så byder Norskerenden mellem Danmark og Norge på et godt sejfiskeri. Følg med Fisk & Fri’s havfiskeekspert Bo Hall – og få opskriften på hvordan i denne artikel fra 2014.

 

AF BO HALL

 

FISKERI EFTER GRÅSEJ på dybt vand er utroligt spændende – og det vil fremover kunne bidrage til at forme en helt ny dimension af dansk havfiskeri, da det adskiller sig radikalt fra fiskeriet på lavtvand eller vrag. Der fiskes nemlig oftest pelagisk over helt op til 3- 400 meters dybde.

Forskellen er især, at det er afgørende at vide, hvor dybt man fisker – og et hjul med linetæller er derfor et must, men alternativt kan man også bruge liner med farvemarkeringer for forskellige dybder. Og så er der lige bremsen, som skal være god – det er nemlig helt normalt, at en storsej tager 70-80 meter i første udløb!

 

Harald Nyborg

 

Pelagisk storsej i midtvandet

Taktikken til pelagisk sej er normalt at sænke et makreltakel ned på 20-40 meters dybde. Får man da småsej på 1-3 kilo, som oftest jager småsild på 6-9 centimeters længde, så ved du, at du fisker for højt. Stimen er nemlig tit lagdelt med forskellige størrelser fisk i forskellige lag – og fanger du ikke de større fisk – er det bare med at forsøge sig dybere, indtil der er bonus. De store sej på 4-10 kilo eller over finder man som tommelregel tit på 1/3 del af dybden i et 10-15 meter dybt lag – så er der 210 meter dybt, er 70 meters dybde et godt udgangspunkt at søge i.

 

Skagerrak byder på et næsten uopdyrket fiskeri efter flotte sej som denne.

Skagerrak byder på et næsten uopdyrket fiskeri efter flotte sej som denne.

 

Eftersom du skal passere de små fisk for at komme ned til de store, gælder det om at bruge så store agn, at småsejen ikke kan tage dem. Vægten på agnen afhænger af strømretning og styrke – samt hvor hurtigt båden driver. Hård strøm, der kræver tungere vægte, giver ofte godt fiskeri, mens dage med næsten ingen strøm, ofte byder på dårligt fiskeri. I sidstnævnte tilfælde kan det hjælpe at fiske mere aktivt med taklet, da det lettere får de sky fisk til at hugge pr. instinkt: Start indspinningen 80 meter nede og hjul så hurtigt ind du kan – hvorefter de stopper på 50 meters dybde. Herefter frikobler du og lader taklet synke til 80 meter igen, hvorefter du gentager proceduren. Men – sejen kan også hugge på droppet – så hvis spolen pludselig stopper med at rotere – for derefter at rotere endnu hurtigere – så er det bare med at være vågen og give modhug.

Supersejen i dybet

De allerstørste sej findes endnu dybere – og ofte i en zone, som kan være blot 6-7 meter høj – typisk i 120- 125 meters dybde. Fisker du med den rette agn og formår at holde den i samme dybde, indtil fisken hugger – kan dette give nogle virkelig store fisk i helt op til 20-30 kilo! Dette er trofæfisk, der for alvor vil kunne trække igennem – og få løftet øjenbrynene hos de danske lystfiskere, hvor rekorden for gråsej er på 17 kilo.

I september 2013 guidede jeg den første målrettede svenske storsej satsning i området fra turbåden Pequod der udgik fra Göteborg. Her fiskede vi på sydkanten af Norskerenden nord for Skagen på 160-270 meters dybde – og vi fik så mange sej, at vi næsten ikke orkede at trække dem op. Men det var kun dem, der fiskede i den helt rigtige dybde, som fangede de helt store – bl.a. Anders Sager – havfiskeeksperten fra EL-GE Sportfiske i Göteborg, som fik en flot storsej på 15,3 kilo i præcis 120 meters dybde. Fisken tog 80 meter line i en sådan fart, at man knapt kunne se farveskiftene på linen… Denne supersej er den næststørste svenske sej nogensinde. Desuden blev der på denne tur taget fisk på 12,5 kilo – samt mange omkring de ti kilo.

 

Softsbaits som denne shad kan være en fantastisk agn, når strømmen ikke er alt for stærk.

Softsbaits som denne shad kan være en fantastisk agn, når strømmen ikke er alt for stærk.

 

Jeg er sikker på, at det herude er muligt at bryde den hidtil uopnåelige 30 kilos grænse for sej – og at nogen snart vil slå den danske rekordsej på 17 kilo, hvis de prøver – er det blot et spørgsmål om tid. I efteråret 2012 blev der Nordvest for Skagen fanget en sej på ufattelige 29,5 kilo på en gummimak– og samme dag blev der fanget en del fisk i 23-29 kilos klassen – der aldrig blev anmeldt som rekorder. Men et er at kroge en sej i denne vægtklasse – noget andet er at lande den. En ting er sikkert – du skal nok blive spændt godt for.

Kun én krog til storsej

 Taklet til storsej skal maksimalt være med én krog – alt andet er idioti. Selv tokrogstakler af 1,0 mm nylon kan nemlig slides næsten i stykker, hvis man kroger et par fisk i 10 kilos klassen. Jeg har selv prøvet at få flået et 1,4 mm tykt takel over – så jeg gentager: Brug kun én eneste krog til storsejen.

0,8-1,0 mm nylon er fint, så længe du kun anvender en krog på taklet – det være sig et efterslæbt takel eller et paternoster takel. Førstenævnte er helt klart min favorit, fordi det er lettere at justere krogtafsens længde efter forholdene med dette takel. Er der svag strøm og sky fisk – skal krogtafsen være længere – og omvendt i hårdt vejr, hvor fiskene går til stålet.

 

Sej som disse vil kunne lokke selv de mest garvede havfiskere ud på Skageraks vilde vover.

Sej som disse vil kunne lokke selv de mest garvede havfiskere ud på Skageraks vilde vover.

 

Mål dybden med linetællerhjul

 Linetællerhjul er som sagt en fordel, og her er modeller som fx ABU Ambassadeur 7000, Alphamar 20, Daiwa Saltist samt Shimano Tekota gode valg – og det skal være modeller, som kan måle i meter, da usikkerheden på fod angivelser er større – især når der fiskes på rigtig dybt vand. Som stang er 10-15 kilos stænger helt perfekte.

Vælg den rette agn til sej

Superagnen kan variere efter forholdene, men røde blå og brune farver er ofte gode – og tit er det de lidt større agn, der giver flest fisk. På dage, hvor sejen jager sild, er store gule, lyse eller især helt hvide agn tit gode. Vigtigst er det helt klart at have så store agn – at man kan trænge igennem småsejen ned til de større fisk. Held og lykke derude, hvor dine vildeste sejdrømme vil kunne gå i opfyldelse.

 

Sejstimerne står typisk pelagisk, og det kan kan være over flere hundrede meter vand. De små sej står typisk højere, mens de større fisk er helt nede på op til 125 meters dybde.

Sejstimerne står typisk pelagisk, og det kan kan være over flere hundrede meter vand. De små sej står typisk højere, mens de større fisk er helt nede på op til 125 meters dybde.

 

Fisk i den rette dybde efter sej

Har du ikke et linetæller hjul, er der selvfølgelig også råd for det. Her kan du i stedet bruge en line med forskellige farver som markerer afstanden – hvilket også indebærer, at du kan fiske med et godt fastspolehjul. Det kan fx være en line som har forskellige farve for hver femte eller tiende meter. Alternativt farver du selv en hvid line med tusch hver tiende meter– og jeg foretrækker Spiderwire Invisebraid. Lav fx 5 cm lange sorte markeringer ned til 40 meter. Lav flere markeringer jo længere ned du kommer – fx én ved 10 meter, to ved 20 meter osv – så du lettere kan bedømme den præcise dybde, når linen løber hurtigt af hjulet. På halvtreds begynder du med en længere 15 cm rød markering og så videre.

Highend fastspolehjul har ofte en bedre bremse end mange multihjul – og de vil for mange være lettere at kaste med, når det på grund af strøm eller vind kræves for at nå ned i rette dybde på rette måde. Så det med at farve linen er helt klart noget, du bør overveje.

Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 6/2014.

 

Harald Nyborg

 

Et hjul med linetæller er alfa og omega, så man let kan holde den rette fiskedybde til de pelagiske sej.

Et hjul med linetæller er alfa og omega, så man let kan holde den rette fiskedybde til de pelagiske sej.

 

En fin sejdoublet på vej op fra dybet. Taklet skal være kraftigt for at kunne holde til to så store og stærke fisk.

En fin sejdoublet på vej op fra
dybet. Taklet skal være kraftigt
for at kunne holde til to så store
og stærke fisk.