ALENE I VILDMARKEN: 9 SKARPE TIL ANNE KJÆR LINDEGAARD

For øjeblikket er der rigtig mange lystfiskere, der følger med i DR´s ”Alene i Vildmarken” – blandt andet fordi, der som noget helt særligt i denne sæson er inviteret forskellige specialister, hvoraf flere er velkendte navne på den danske fiskescene. Vi har stillet 9 spørgsmål til et par stykker af dem om, hvordan det er at være alene i vildmarken med sit fiskegrej. Her får du Anne Kjær Lindegaards take på sine fiskeoplevelser under optagelserne, der fandt sted i Finland sidste efterår.

AF JENS BURSELL.  FOTO: DR1 & PRIVATE

 

GrejXperten

 

1 – Hvad tænkte du, da du blev kontaktet for at være med i “Alene i Vildmarken”?

– Jeg tænkte primært på to ting. Det var en enestående mulighed for et vildt eventyr og en chance for at teste mine grænser og fiskefærdigheder, men samtidig var jeg også bekymret over at skulle være på tv. Tidligere sæsoner havde vist deltagere i sårbare og ekstremt pressede situationer, så jeg overvejede nøje, om jeg ønskede at stå frem på åben skærm. Alligevel har “Alene i Vildmarken” altid fascineret mig, og i årevis har jeg leget med tanken om at deltage. Min bror, som også er min fiske- og friluftsmakker, og jeg har ofte, mest for sjov, talt om at tilmelde os sammen, men det blev aldrig til noget. Så da United Production, som er produktionsselskabet bag programmet for DR, en dag kontaktede mig om at deltage, måtte jeg lige tænke mig om og drøfte tilbuddet med mine nærmeste. Jeg nåede dog hurtigt frem til, at det var en unik mulighed, og jeg ville fortryde det senere, hvis jeg takkede nej. Derfor meldte jeg mig kort tid efter klar til at tage med på eventyret.

2 – Har du nogensinde før været alene gennem mere end et par dage i naturen?

– Det længste, jeg har været alene på tur uden egentlig kontakt til andre mennesker var cirka 4 dage i Norge. Derfor havde jeg ingen reel idé om, hvordan jeg ville klare mig i vildmarken. Dog har jeg altid trivedes godt i mit eget selskab, hvilket jeg ser som en styrke. Jeg har sovet under en tarp og i telte før, men jeg har aldrig før på den måde prøvet at bygge en lejr og leve i den over længere tid.

3 – Hvordan har du forberedt dig til turen?

– Da jeg fik det endelige opkald og blev fortalt, at jeg skulle med på turen, blev jeg både vildt glad og stresset på samme tid. Med kun cirka 6 uger til afgang begyndte jeg straks at tænke på overlevelsesstrategier for at kunne klare mig i længst tid derude. Selvom jeg ikke vidste, hvor turen gik hen, havde jeg en fornemmelse af, at det var i Norden, og at forholdene kunne blive mere ekstreme end tidligere set.

Jeg begyndte at undersøge, hvordan jeg kunne bygge et godt, isoleret og holdbart shelter. Jeg læste flere bøger og magasiner og så mange film og klip på sociale medier for at blive inspireret. Faktisk begyndte jeg endda at følge deltageren Anders på Instagram for at lade mig inspirere af hans bushcraft færdigheder, hvilket senere viste sig at være lidt sjovt, da jeg fandt ud af, at han skulle være min konkurrent. Jeg studerede også svampe og bær i Norden, da jeg allerede havde en lille basisviden om emnet. Jeg kiggede på strategier for at holde bær, fisk og svampe friske og holdbare så længe som muligt. Jeg købte et tændstål og begyndte at øve forskellige optændingsteknikker og bål generelt.

 

Anne Kjær Lindegaard er en ud af flere fiskespecialister der er med i den nyeste sæson af DR1´s "Alene i Vildmarken"

Anne Kjær Lindegaard er en ud af flere fiskespecialister, der er med i den nyeste sæson af DR1´s “Alene i Vildmarken”.

 

– Inden afrejsen tog jeg til Sverige for at have en øveweekend, og jeg så de tidligere afsnit af “Alene i Vildmarken” igen for at forberede mig. Jeg tænkte egentlig, at fiskeriet nok skulle løse sig. Jeg føler, at jeg har en OK allround viden inden for forskellige fiskemetoder, selvom jeg er klar over, at der stadig er masser at lære, og det er bare fedt, at nørderiet kan fortsætte. Siden jeg var lille, har min familie holdt ferie i Sverige flere gange om året, hvor vi fiskede efter gedder og aborrer, og det var derfra min interesse for fiskeri kom. Men da afrejsedatoen nærmede sig, blev jeg alligevel bekymret for, hvilket slags vand jeg ville komme op til, og om der var noget, jeg ikke havde tænkt over. Jeg diskuterede forskellige metoder med mine nærmeste fiskevenner og familie, men jeg besøgte også Hvidovre Sport for at få input fra det imødekommende personale. Jeg kunne dog ikke afsløre, hvad jeg egentlig skulle, og derfor brugte jeg historien om en vandretur i Norge. Jeg nåede dog frem til, at jeg nok skulle finde på noget fiskemæssigt, uanset hvilket land og hvilke vejrforhold jeg stod overfor. Dog var det lidt specielt at forberede sig på fiskeriet, når man ikke anede, hvilket land det skulle foregå i, og hvordan vejrsituationen ville være.

4 – Hvilket fiskegrej fik deltagerne lov til at tage med – “tre ting” – hvordan blev det defineret?

– Alle deltagere fik udleveret en basispakke, der inkluderede en fiskestang, et hjul og en grejboks, samt en finsk ruse og et garn. Indholdet i basispakken blev først afsløret under bootcampen, så jeg skulle hjemmefra vælge, hvad jeg selv ville medbringe. Vi kunne ønske os tre individuelle ting, som skulle godkendes af produktionen.

Mine overvejelser gik primært på mit eget fiskegrej. Waders og flydering blev luftet for produktionen men blev vurderet som en for stor luksus og have med.
Jeg ønskede mig min egen lille grejboks, hvor jeg fik lov og have 8 stykker endegrej, et par enkelte forfang og enkelte fluer. Den indeholdt to Vibrax spinnerere i størrelse 1 og 2, to todelte woblere i forskellige størrelser fra Rapala og Savage Gear, en større Line Thru Trout 4D fra Savage Gear og tre woblere i forskellige størrelser fra Savage Gear og Bomber. Udover dette fik jeg lov til at medbringe to ekstra fiskestænger inklusive fiskehjul. Jeg valgte en let 7-fods stang og en mere robust 9-fods stang med højere kastevægt.

Det var meget individuelt, hvad hver deltager ønskede og tog med, og da vi ikke kendte hinanden på forhånd, havde vi heller ikke mulighed for at kommunikere om vores valg.

5 – Hvilket grej endte du med at tage med – og hvilke overvejelser lå der i det?

– Jeg valgte min lille stang, da jeg tænkte, at den var nem og let at håndtere, bære rundt på og pakke ned i rygsækken. Jeg forestillede mig, at den ville være god til at fange småfisk, men også sjov at bruge til eventuelle større fangster. Den mere robuste stang tog jeg med i håb om at fange nogle små fisk, jeg kunne bruge som agn, og så have den større stang klar til geddefiskeri.

Det grej, jeg valgte at medtage i min lille grejboks, var alt sammen noget, jeg tidligere havde fanget fisk på og var fortrolig med. Jeg følte ikke, at det var tiden til at eksperimentere, men derimod at vælge det, jeg følte, var det sikre valg.

 

Anne er en rutineret allroundfisker, der fisker alt fra havørred til aborrer og gedder.

                                                                                                                          Anne er en rutineret allroundfisker, der fisker alt fra havørred til aborrer og gedder.

 

6 – Ændrede det at være afhængig af en fangst til mad din glæde og oplevelse ved  selve fiskeriet – og fangsten?

– Det at være afhængig af fangst til mad påvirkede indimellem min glæde og oplevelse ved selve fiskeriet og fangsten. Hvis jeg stod ved vandet og ikke kunne få fisken til at bide på krogen, kunne det være utroligt frustrerende og også lidt psykisk hårdt, og kunne skabe en tvivl hos mig selv som lystfisker. Man skal virkelig ikke undervurdere, hvor meget indflydelse det har at have væske- og ernæringsdepoterne fyldt godt op i ens dagligdag. Det betyder jo en kæmpe del for energiniveauet samt det at have et tørt og varmt sted at gå i læ og sove. Når energien og kræfterne først falder, er det heller ikke altid, at man tænker lige klart, logisk eller løsningsorienteret. Overskuddet kan hurtigt halte, og den generelle overlevelse kan blive udfordret. Så selvom jeg elskede at fiske og heldigvis stadig gør det, var det altså ikke altid glæden ved fiskeriet, der drev mig i vildmarken.

7 – Hvordan var det at være “Alene i Vildmarken” med fiskegrejet som den primære mulighed for at få mad? – har det givet dig et andet forhold til dit liv og dit fiskeri efter, at du er kommet hjem?

– Det at være med i “Alene i Vildmarken” med fiskegrejet som den primære mulighed for at få mad var faktisk ret trygt for mig, da det lå inden for mit speciale. Igennem de seneste år har jeg dog dyrket catch and release mere og mere inden for fiskeriet generelt. De fleste havørreder, jeg fanger herhjemme, sætter jeg ud igen. Dog kan jeg engang imellem godt tage en enkelt fisk med hjem, men jeg fylder aldrig fryseren op.
Hvad angår aborre og gedder, har jeg også i mange år sat dem ud igen. Jeg tror, det er cirka 10 år siden, med undtagelse af min tid i vildmarken, at jeg sidst spiste både gedde og aborre. Så det var lidt specielt i starten at spise fisk, som jeg normalt aldrig på nuværende tidspunkt ville have spist. Men i vildmarken handlede det om at overleve, og derfor var der ikke noget, der for mit vedkommende hed catch and release.
Jeg tror ikke, at vildmarken har ændret mit forhold til fiskeriet til noget mere ekstremt. Jeg har dog kun genudsat de fisk, jeg har fanget, efter jeg kom hjem, og jeg tænker måske endnu mere over, hvor vigtigt det er at passe på naturen generelt, så andre også kan få ligeså fede outdooreventyr og fiskeoplevelser som jeg selv.

8) Hvad var den største fiskeoplevelse på turen.

– Den største fiskeoplevelse var at opleve Finland for første gang. Det stod faktisk på min bucketliste! Der var noget helt magisk ved at fiske så højt oppe i Norden, omgivet af den storslåede natur. Selvom fiskeoplevelserne kunne være barske, var det en helt unik og uforglemmelig oplevelse at være der.

9) Skulle du efter turen vælge 1 stk grej du ville medbringe hvis du en dag styrtede ned fra et fly og var alene i vildmarken – uden support – hvad skulle det så være?

– Hvis jeg efter turen skulle vælge ét stykke udstyr at medbringe, hvis jeg en dag styrtede ned fra et fly og var alene i vildmarken uden support, ville det nok være min lille, lette stang. Jeg ville have den færdigrigget med min pålidelige gamle Bomber wobler i guld/sort på 9 cm. Den wobler har været med mig gennem mange fiskeeventyr og har vist sig at være effektiv til at fange en bred vifte af fiskearter: gedder, aborre, bækørreder, fjeldørreder, havørreder og makrel. Jeg føler, at den ville give mig et godt udgangspunkt for at skaffe mad og overleve i vildmarken. Og så elsker jeg simpelthen det alsidige ved noget udstyr, der kan være effektivt til flere forskellige arter.

 

Friluftsland

 

Anne har fisket en del efter gedder og aborrer i Sverige, hvilket har været en god erfaring at have i bagagen under optagelserne til den nye sæson af "Alene i Vildmarken".

Anne har fisket en del efter gedder og aborrer i Sverige, hvilket har været en god erfaring at have i bagagen under optagelserne til den nye sæson af “Alene i Vildmarken”.

 

HAVMEDE: FORÅR PÅ HAVET

Skipper kan også. Her har han overlistet to af de helt store havkatte.

Marts byder på et fantastisk havmedefiskeri – blandt andet på Det Gule Rev. Følg med Bo Troelsen på havet og oplev foråret med bukket klinge – samt få en masse praktiske tips til det sjove havmedefiskeri.

AF BO TROELSEN

DAGENS første bløde, orange lys begynder så småt at vise sig over Nordsøens bølger, da jeg mærker de små karakteristiske nyk i stang spidsen, der indikerer, at en havkat muligvis har fattet interesse for mit slæbe takel, der er agnet med en hornfiskefilet. Jeg lader den tålmodigt nippe, til der kommer et dybt sug i stangen. Så falder modhugget, og jeg kan med det samme mærke, at fisken sidder der. Efter en kort fight får jeg fisken op til overfladen, og inden længe ligger en fin havkat og smækker med det drabelige tandsæt på dækket.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Det er min første havkat det år, så fanger-glæden er selvklart rigtig stor. Efter flere aflyste ture på grund af dårligt vejr er jeg ved at opgive at komme på havet i begyndelsen af marts. Men så ringer skipperen på M/S Bodil Per Jensen: – Er du frisk, så har jeg en plads til dig. Vi sejler op til det Gule Rev i nat på en 22 timers tur, lyder beskeden. Om jeg er klar, ja også i den grad. Grejet står som altid pakket, så det kræver ikke de store forberedelser at blive klar til at køre til Thyborøn, hvor M/S Bodil ligger.

Jeg ankommer til Thyborøn ved midnats tid, og efter en hyggelig snak med de andre turdeltagere, smutter jeg under dæk og kravler i køjen for at få nogle timers søvn, inden det går løs med fiskeriet. Efter kort tid er jeg lullet i søvn af diesel maskinens rytmiske dunken. På et tidspunkt bliver vi alle revet ud af vores søde søvn, da skippers stemme brøler ned til os. – Så er det op gutter. Kaffen er lavet, og vi nærmer os fiskepladsen. Under et kvarter senere er alle mand på dæk og i gang med morgenmaden. Det er stadig mørkt, da vi starter fiskeriet, men efter kort tid viser det første spæde lys sig i kimingen.

 

Solen skinner, og der er flex påklingerne. Hvad kan man forlange mere.

Solen skinner, og der er flex på klingerne. Hvad kan man forlange mere.

Det Gule Rev – en god start på fiskeriet

 Den første plads kaster ikke de store fangster af sig, så Per rykker hurtigt båden videre til den næste plads, der kun er en halv times sejlads væk. Men så begynder der ellers at ske noget. De første pirke når dårligt at ramme bunden, før der bliver råbt efter en gaf flere steder på båden. Snart ligger de første torsk og klasker med halen i dækket sammen med min havkat, og et par flotte langer. Så lyder truttet i hornet, og vi hiver alle grejet op, så Per kan sejle tilbage, for at vi kan drive over pladsen igen. Det næste drev er lige så godt som det første, og masser af flotte torsk samt turens første måler på hele 11,5 kilo kommer på dæk. Da dette drev er over, spørger Per, om vi er med på at sejle op til et rigtig godt vrag, der ligger en times sejlads væk, for at se om vi kan få nogle sej, samt ikke mindst nogen store havkatte og langer. Selvfølgelig er vi alle med på den idé.

Vi sætter kursen mod vraget, og sejltiden bliver brugt til at rense fisk samt udveksle røverhistorier fra de syv verdenshave over en kølig pilsner. Da vi ankommer til det næste vrag, begynder festen for alvor. Skipper har knapt truttet i hornet, før der er flex på de første stænger, og denne gang er det ikke torsk, men store sej, der er byttet. Vi kan dårligt få grejet til bunden, før det bliver samlet op af den store stime sej, der står over vraget, og det er et fiskeri, der virkelig sætter grej og fiskere på prøve. De store sej kæmper bravt og tager lange udløb på kryds og tværs af båden, og alle får en god håndfuld gode sej i deres baljer.

Nu får vi endelig hul igennem til vraget og laver nogle gode drev, hvor vi får mange fine torsk og langer samt nogle flotte havkatte. Men så er vi også ved at være godt trætte, og skipper lægger kursen tilbage mod Thyborøn. På vejen tilbage prøver vi lige et par vrag mere, som kaster yderligere nogle flotte torsk af sig, men så har vi heller ikke mere at give af, og bruger resten af sejltiden hjem til at rense og filetere fangsterne.

Det er langt fra alle ture til det Gule Rev, der er så vellykkede, men hvis vejrguderne er i godt humør og med en dygtig skipper ved roret, står mulighederne for et fiske eldorado, som det vi oplevede, vidt åbne.

 

Også torsk er der masser afpå Det Gule Rev.

Også torsk er der masser af på Det Gule Rev.

Havmede på Det Gule Rev

Det Gule Rev er nok noget af det første tankerne falder på, når snakken går om havfiskeri og i særdeleshed vragfiskeri. Tusindvis af havfiskere har da også med årene hentet flotte fangster med hjem fra dette legendariske rev. Selv om der er mange fiskepladser på Nordsøen og Skagerrak, der er fuldt ud på højde med og nogle steder endog bedre, så er det Gule Rev bestemt et besøg værd, hvis man er til actionfyldt havmede.

Det Gule Rev ligger cirka 20 sømil vest for Hirtshals og støder op til Norske Renden, som er en dyb kløft i havbunden, der følger den norske sydkyst over en strækning på 50 kilometer. Det dybeste sted er hele 700 meter. Det Gule Rev er et blandet sten og koralrev med pletter af sandbund. Det har en samlet længde på 10 sømil, og en bredde på fem sømil. Dybden på Det Gule Rev varierer fra 25 til 80 meter. Når Det Gule Rev ofte bliver gjort længere, end det egentlig er, så skyldes det, at det er forbundet med Det Jyske Rev, som af nogen bliver regnet med som Det Gule Rev. Sejltiden fra Hanstholm er cirka to timer og fra Thyborøn cirka tre timer.

Grej og agn til havfiskeri på Det Gule Rev

Grejet skal være i den kraftige ende af skalaen, da alt kan ske, hvis man er heldig at ramme en af de helt store fisk, som der er mange af på revet. Stangen skal være i en god kvalitet og med en styrke på 30 til 50 lbs alt efter temperament. Hjulet skal være et solidt havhjul, der kan holde min 400 meter 0,30 fletline. Om hjulet skal være med leverdrag eller stjernebremse er en smags sag, men jeg vil til en hver tid foretrække et hjul med leverdrag bremse, da man kan blokere hjulet med det samme, hvis der er brug for at holde en stor lange fri af et vrag.

Et godt fightbælte er en rigtig behagelig ting at bruge, når de store fisk skal pumpes op fra dybet. Husk en god håndfuld pirke fra 250 til 700 gram i forskellige farver, og ikke mindst med trekroge i en ordentlig kvalitet. Jeg udskifter som regel springringe og trekroge, inden jeg bruger en ny pirk, da de kroge og springringe, som de fleste pirke er monteret med i dag, er af en alt for dårlig kvalitet. Husk også diverse forfang i forskellige farver og kroge i minimum størrelse 6/0 – evt. helt op til 10/0. Her til kommer stærke rustfri hægter, svirvler og springringe.

Gode agn er sild, makrel og hornfiskefileter samt skalrejer og blæksprutter.

Både der fisker på Det Gule Rev

 Hanstholm – Fishing Beyond

https://fishingbeyond.dk/

Telefon: 28 56 10 74 /info@fishingbeyond.dk

 

Hirtshals – Seahawk

sea-service-express.dk

22 40 73 48 / seaservice@live.dk

 

Thyborøn – M/S Bodil & Muddi

emma-line.dk

Telefon: 97 83 27 66

 

Hvidovre Sport

 

 

KYSTSTRATEGI: FORÅR PÅ KYSTEN

Marts er ifølge kalenderen den første forårsmåned, men det er vandtempera­turerne, der afgør, hvordan fiskeriet efter havørreder skal gribes an over de næste tre måneder. Fire af Fyns skrappeste havørredfiskere giver her deres inputs til, hvordan fiskeriet kan gribes an i denne hektiske periode, hvor havørredfiskeriet rigtigt blomstrer op.

 

AF DAVID NIELSEN, FOTO: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN OG PRIVATE

 

VANDTEMPERATUREN er alt afgø­rende for, hvordan fiskeriet gri­bes an i marts og de kommende måneder, siger de dygtige fynske havørredfiskere Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz. For mange havør­redfiskere ligger der en fast køre­plan for, hvordan ørrederne skal fiskes i denne tid, men i denne artikel bliver nogle af disse til­gange udfordret. Læs med og lad dig inspirere til det intense fiske­ri efter sølvtøjet i foråret.

Hvis vi snakker kalender forår, så er det for mig stadig vinter i marts, starter Chris Halling. – Fiskene bli­ver inde på de pladser, jeg nævnte under vinterfiskeriet i artiklen fra sidste nummer af Fisk & Fri. Star­ten af mit forårsfiskeri er altså lig med mit vinterfiskeri. Men plud­selig sker der noget med tempera­turen, og så følger jeg fiskene fra de her huller ud i enten den åbne fjord eller vigene. Det er tæt på vinterpladserne, men vi kommer ud på nogle andre typer kyster med badekar eller tangformationer og blæretang – og her lusker havørrederne ofte rundt i foråret.

 

GrejXperten

 

Et par gode havørreder på Kent Andersens gennemløber - Hotshot.

Et par gode havørreder på Kent Andersens gennemløber – Hotshot.

 

Chris Halling med en af hans utallige fine havørred taget på flue.

                                                                           Chris Halling med en af hans utallige fine havørred taget på flue.

Forår i badekarrerne

Nogle af pladserne ligger direkte uden for de huller, jeg går og fi­sker i, fortsætter han, – og der vil være en trafik ind og ud, ligesom man ser det i åen. Der er fisk, som stadig vil gå derind, fordi der er lækkert og varmt – og fordi, der er masser af mad. Tilsvarende vil der være fisk, som går ud, fordi de er på vej ud på de åbne kyster. Gode steder, der kan nævnes, er Tybrind Vig og Båring Vig. Ved sidstnævnte plads har vi det klas­siske badekarsfiskeri med fisk, der trækker frem og tilbage i de lange badekar.

Badekarrene er typisk et flue­kast brede, men fiskene går man­ge gange på enten inder- eller ydersiden af badekarret, under­streger han. – Derfor vader jeg sjældent langt ud, og fisker så de dybere badekar, der er lige foran én. Det er vigtigt, at man holder sig fire-fem meter fra ba­dekarskanten. Jeg ser mange, der vader direkte på kanten af badekarret, for det får chancen til at fiske til. Jeg fi­sker stadigvæk med fluen Polar Magnus, ind til vi kommer hen i maj, hvorefter jeg skifter over til nogle mindre rejefluer – fx min­dre pattegrise i brune og grønne nuancer.

Mit forårsfiskeri i badekarrerne

Det fiskeri jeg selv dyrker i badekarre­ne foregår kun i en kort perio­de, for lige så snart vi kommer ind i maj, begynder jeg allerede at tænke på natfiskeri, pointerer Chris. – Lige pludselig bliver de her pladser invaderet af hornfisk, og det er på det tidspunkt, at jeg forlader dem. Det er ikke fordi det ikke er sjovt at fange horn­fisk, det er bare ikke sjovt på sy­vende dagen, griner Chris.

 

I foråret kan fiskeriet eksplodere, og det er engod idé at fiske koncentreret, for hugget kan komme i hvert eneste kast!

I foråret kan fiskeriet eksplodere, og det er en god idé at fiske koncentreret, for hugget kan komme i hvert eneste kast!

 

På dette tidspunkt starter jeg mit natfiskeri. Her står jeg oftest mutters alene og fisker efter de havørreder, der allerede er truk­ket op i Lillebælt og aggressivt jagter tobis, selvom vandtempe­raturen ikke er så høj endnu. Det jeg kalder Lillebælt er på Fyns­siden fra Strib Nordstrand og ned til Fænøsund. I den periode i maj, hvor temperaturen stadig er forholdsvis lav, vælger jeg nogle af de pladser i Lillebælt, der har mindre strøm end de deciderede sommerpladser. Hård strøm og koldt vand er ikke at foretrække, men der skal være noget strøm. Mit forårsfiskeri er altså et kort overgangsfiskeri mellem mit vinterfiskeri og mit deciderede sommerfiskeri. Den første må­ned render jeg stadig rundt inde på vinterpladserne. Så trækker jeg ud i vigen en måneds tid, ind til hornfisken dukker op, og så starter jeg mit natfiskeri den sidste forårsmåned, så det er en hektisk og travl periode, under­streger Chris.

Børsteorm og badekar – man­ge sidder fast i tankegangen om at finde disse i foråret, mener Chris. Han går sine egne veje og fisker gerne udenfor de pladser, der normalt er markeret som gode fiskesteder. Tager man bogen 117 Fine Fynske Fiskepladser, så er der nogle blå streger på kortene i bogen, der markerer, hvor man bør fiske fra og til. Det er også rigtig fint, men hvis man går 500 meter uden for disse streger, så er der nogle fine stræk, som ikke ret mange mennesker går hen på. Det er spændende at eksperimentere, og jeg har fundet mange pladser ved at gå uden for de blå streger, slutter han.

Hvor tit skal man flytte plads?

Skift plads – skift plads – skift plads! Dette er mantraet for mange havørred­fiskere i foråret, indleder Jack Schultz. Førhen skiftede jeg me­get plads i foråret, men nu hand­ler det mere om, hvorvidt jeg har troen på pladsen. Man kan kom­me til en plads og sige til sig selv, at hvis der skal være fisk her, så er det inden for de 500 meter her. Oplever man hug og ser følgere eller fisk ude af vandet, så er de i området, og så skal man blive her. For mig er det bedre at gå hen over det flere gange og give det nogle pauser, for man ved, at her er fisk – end at køre videre. Du ved jo ikke, om de er på den næste plads du kører til. Sidder du i bilen, fanger du ihvertfald ikke nogen fisk…

Så det handler om at finde den ret­te balance mellem at fiske pladser­ne godt igennem eller flytte plads. De skal have tid til at få deres hug­periode, for de svømmer jo ikke rundt og æder hele tiden.

 

Wedellsborg Hoved er en af Chris´ favoritpladser om sommeren, men stedet byder også på godt fiskeri i foråret.

Wedellsborg Hoved er en af Chris´ favorit pladser om sommeren, men stedet byder også på godt fiskeri i foråret.

Vandtemperaturerne skal være over 6 grader på forårspladserne

Forårspladser fisker først godt, når vandtemperaturen er over seks grader, fortsætter Jack. – På den åbne kyst, skal det være mellem seks og otte grader, før det rigtigt kører. Ofte er vi hen­ne sidst i marts og først i april, før havørrederne når ud til ky­sten, men så er de også hugvilli­ge hele dagen. Det er stadigvæk godt med lidt sol, der kan varme vandet lidt op, og hvor fluer er den bedste agn om vinteren, så begynder blinket at få overtaget, når temperaturen stiger.

Når vi når op ca. ti grader er havørrederne mere til noget, der er lidt vildt og voldsomt i vandet, for de slår sig mere på tobiser som føde nu. På dette tidspunkt har jeg ikke fluestangen så tit i brug mere. Jeg fisker meget på Hindsholm og Langeland. Hin­dsholm har mange gode pladser i foråret, hvor fiskene trækker ud fra Odense Fjord. Der er meget revlefiskeri, og det er her, at fi­skeriet starter først i foråret, in­den fiskene kommer på klinteky­sterne. Det er pladser som Dalby Bugt, Midskov og Bogensø, hvor fiskene først finder føde. Det er også på de sandede stræk her, at børsteormene sværmer.

Længere inde i april og hen mod maj åbner det hele op, og så er klintekysterne, hvor du har dybt vand ind under land, også gode steder at fiske. Her er også god strøm, og det kræver fiskene, når vi begynder at nærme os somme­ren.

 

Jack Schultz fra Team Daiwa med en flot havørred.

Jack Schultz fra Team Daiwa med en flot havørred.

Favoritfluer i det kolde forårsvand til havørred

I det kolde vand er favorit ag­nen fluer som Pattegrisen og kut­lingefluer, forklarer Jack. – Når vi runder de seks til otte grader, er det S-svajs blink som Møre-silda i 10 gram eller små woblere – gerne sammen med en ophæn­gerflue – der fisker godt, da disse kan fiskes relativt langsomt.

I takt med, at vandet når op på de 10 grader, og fiskene bliver mere aktive, så begynder Strip­perblinket at overtage. Det er et vildt blink, der skaber en masse røre og opmærksomhed i vandet. Man kan opleve at have tre føl­gere på blinket, men de vil ikke tage det. Så skal man sætte en diametral modsætning på – fx noget der går snorlige i vandet. Hvis du ikke lige har en flue, så kan du bruge en lille Kinetic wobler – fx Troutrunner, som næsten ikke rører sig og som kan spinnes sindssygt langsomt ind. Det kan ofte udløse et hug i så­dan en situation.

Hvide og vilde agn som Strip­peren tiltrækker fisk på lang afstand, fordi de kan se det. De er nysgerrige, selvom de måske ikke hugger på det. Det er langt sværere at finde fiskene end at fange dem, så at finde dem, er det det hele handler om. Hvis de vil æde, så fanger du dem, vil de ikke, så fanger du dem ikke. Det er så nemt med det. Find fiske­ne – det er det, der kan være det svære, afslutter Jack.

 

Ulrik Jeppesen med en smuk kystørred.

                                                                                                                                       Ulrik Jeppesen med en smuk kystørred.

Mudderpladser ofte gode i kulde

Sumphullerne på Sydfyn hol­der fisk, når vandet er koldt, så derfor fisker jeg der, når for­holdene er til det, griner Ulrik. – Fiskene har ofte helt bestemte trækruter fra sumphullerne og ud på den åbne kyst. Hvis man lærer, hvornår fiskene er på be­stemte lokaliteter i disse ruter, så kan man fiske på flokkene i lang tid. Det er ikke sådan, at de bare stryger ud fra sumphullerne om vinteren. De flytter sig stille og roligt op langs kysten, og lærer man dette mønster at kende, så kan man nogenlunde time sit fi­skeri.

Nogle steder har de ikke andre muligheder end at gå på den åbne kyst med det samme, men andre steder er der nor og vige, hvor de faktisk kan opholde sig i længere tid, end man lige regner med. Den første lørdag i marts åbner Odense Inderfjord for fiskeri. I den efterfølgende periode bruger jeg hovedsageligt agn med bru­ne farver. En af favoritterne er Jægerblinket, og det er efter min mening den bedste børsteormsi­mitation inden for blink. Blinket er aflangt og snurrer om sin egen akse. Det kan fiskes ultra lang­somt, og går som en streg i van­det samtidig med, at det roterer. Det er ligesom at se en børsteo­rm, der svømmer og vrider sig.

Jack og jeg kan godt lide at eks­perimentere lidt, og vi har prøvet at gå over ren sandbund, hvor vi ved, at fiskene blandt andet æder sandorme. Vi fiskede over dybere vand, som der ikke er kutyme for i forårsperioden, og spinner så det brune Jægerblink langsomt ind lige over bunden. Denne strategi kaster mange fisk af sig, og kan måske inspirere til at prøve at gå andre veje end de gængse. Sorte woblere kan være gode over sandbund, hvor havørreden lever af sandorm, og det gør de faktisk i mange fjorde, fortæller Ulrik. Jeg fisker også meget med hvid Snapper no. 3, samt woblerne Troutrunner og Salty, som jeg har malet brune.

 

I april er mange fisk trukket ud i vigene, og her oplevestit de første solrige forårsdage.

I april er mange fisk trukket ud i vigene, og her opleves tit de første solrige forårsdage.

Imitationerne behøver ikke at være perfekte

Man behøver ikke at imitere en børsteorm 100 % for at fange havørrederne, mener Ulrik. – Det er de nævnte agns vuggende/rote­rende gang, som fiskene tænder på i kombination med spin stop, men farven skal være med. Der kommer en periode, hvor havør­rederne er meget, selektive fordi der nærmest kun er børsteorm, og her fisker brune nuancer rig­tig godt. Mine gamle woblere maler jeg i brun og sort. Det er altid den samme ophængerflue, der monteres. Fluen kalder jeg lokumsbørsten, fordi den er så pisse grim. Jeg kan ikke finde ud af at binde fluer, men jeg har skamskovlet så mange fisk på den lille bussemand… De bru­ne farver kører jeg med helt hen til maj. Når vandtemperaturen kommer over otte grader, be­gynder jeg at bruge Stripperen, og den virker bedre, jo varmere det bliver. I overgangsperioden benytter jeg også Hotshot gen­nemløberen. I takt med at vandet varmes op, indfinder tobiserne sig, og så begynder jeg også at bruge tobiswoblere.

Yderkystpladser til havørred i kulden

I de koldeste perioder fisker jeg ofte på yderkystpladser, der har dybt vand længere ude og derfor forsynes med relativt lunt bundvand, forklarer Ulrik. – Men når vandtemperaturen i fjordeneoverhaler yderkystens på grund af megen solskin/stigende dag­temperaturer, så rykker jeg der­ind. Odense Fjord var førhen et eminent vinter- og forårsspot, men dette har ændret sig radi­kalt. Når fiskene forlader inder­fjorden i det tidlige forår, stryger de ret hurtigt ud af fjorden og i Kattegat. Vi ser dem først for al­vor igen, når gydetrækket starter. Men det starter så til gengæld allerede i maj, hvor der er super­flotte fisk på op til tre-fire kilo i flere områder. Sommeren og især efteråret over, kommer der flere og flere fisk i fjorden, og her er de flinke til at blive i de samme områder i længere perioder. De stryger med andre ord ikke di­rekte i vandløbene, som er meget vandstandsafhængige, men bli­ver i stedet på ”opsamlingsplad­serne” i lang tid.

 

Peer Petersen fisker sine Pattegrise på rørflue med en lille trekrog, hvilketgiver ham en langt højere landingsrate, når han fisker bombarda.

Peer Petersen fisker sine Pattegrise på rørflue med en lille trekrog, hvilket giver ham en langt højere landingsrate, når han fisker bombarda.

 

Peer Petersen har oplevet man­ge frustrationer i forårsmåneder­ne, hvor havørrederne blev ved med at nappe og trække forsig­tigt i hans Pattegrisflue. – Det var belastende og jeg mistede kon­stant fisk på det, så noget måtte der ske for jeg var ved at blive idiot af det, griner Peer. – Løs­ningen kom da jeg fik ideen til at binde pattegrisen som rørflue. Fluen trækkes på forfanget, og så monterer jeg et par gummi­ stop mellem fluen og en Owner trekrog str. 12. Flådstoppene gør, at jeg kan regulere afstanden til krogen, så den sidder i den lange hale. Montagen kan kun fiskes efter et bombardaflåd og dette set up kroger fantastisk. På ni ud af ti fisk sidder krogen klokkerent lige i saksen. I første halvdel af 2017 stod denne flue for over 50 fisk med to stk. over 70 cm. Det er selvfølgelig klart, at man fanger på det man bruger, men den fisker bare godt, siger Peer. Hvorfor de små trekroge kroger så fantastisk, kan du læse om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”.

Vind og bølger er godt til kystørredfiskeri

Vind og bølger er at foretrække, fortsætter Peer. – Vandet kan stadigvæk være klart, selvom det blæser med syv til ti meter i sekundet – og fordelen ved at vinden står ind på mig, er at de større fisk også kommer tættere på. De to førnævnte store fisk blev netop fanget i rigtig god vind. Jeg foretrækker badekars­fiskeri i foråret, og i det tidlige forår fisker jeg Nord – Nordvest Fyn og Østkysten. Sidstnævn­te passer godt med at nå en tur inden arbejde ved badekarrene nord for Stokkebækken. Fiskeri­et er rigtigt fint på Bogensekan­ten. Området mellem Bogense og Skåstrup er en bred plads med plads til mange mennesker.

Vi kan have mange teorier om, hvordan vi fanger fiskene her, men jeg har oplevet at fange dem ind over sandbunden med en or­dentlig streamerflue, der imiterer en tobis. Den fiskes i høj hastig­hed på et hurtigt synkende bom­bardaflåd. Det knalder de hårdt på. Jeg fanger mange havørreder mellem hornfiskene, og de lader sig ikke skræmme af hinanden. Det er selvfølgelig lidt træls, når man har spottet en havørred, og det så er en hornfisk der hugger – men sådan er det nu engang.

Når vi når hen sidst på foråret, henlægger jeg mit fiskeri til om aftenen, hvor hornfiskene ikke er så aktive. Så er det primært aften og tidlige morgenture, det gælder. Det kan dog sagtens lade sig gøre at fange fisk midt på da­gen, selvom det er 25 grader. Jeg vader sjældent dybt, højest op til lårene og mange fisk hugger på blot 50 cm vand. De fleste fisk hugger inden for de nærmeste femten meter, så man behøver ikke at være verdensmester i at kaste med fluestang for at fange fisk, slutter han med et grin. 1′

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

Du kan se flere film om havørredfiskeri med de medvirkende i artiklen på Specineers YouTube Kanal her.

 

 

GrejXperten

 

 

Et lille udvalg af de agn, som Ulrik Jeppesen benytter i forårsmånederne.De mørke farver fungerer super godt i perioden, hvor havørrederne spiser børsteorm.

Et lille udvalg af de agn, som Ulrik Jeppesen benytter i forårsmånederne. De mørke farver fungerer super godt i perioden, hvor havørrederne spiser børsteorm.

 

I starten af foråret benytter Chris Halling fluen Polar Magnus,men denne erstattes længere henne på foråret af fluen Pattegrisen i brune og grønne nuancer.

I starten af foråret benytter Chris Halling fluen Polar Magnus, men denne erstattes længere henne på foråret af fluen Pattegrisen i brune og grønne nuancer. 

PÅ BONEFISH JAGT I VENEZUELA

Hanna med en af Los Roques smukke bonefish overlistet med fluen Gotcha.

Krystalklart vand, endeløse flats og masser af bonefish. Følg med Hanna Bossow Vestergaard til Los Roques i Venezuela, hvor alt kan ske.

 

AF HANNA BOSSOW VESTERGAARD

 

MIN FISKEFEBER ER HØJ, og klokken er kun otte om morgenen. Jeg kan næsten ikke vente, med at jagte og fighte de store stærke bonefish. Efter en halv times tid sejler vi roligt ind mod det lave vand på den første pancake flat. Fra båden synes jeg vandstanden virker høj, og ganske rigtigt – da jeg hopper i fra båden, når vandet mig til hoften. Samtidig har solen ikke rigtig fået fat, så lyset er ikke optimalt. Mit hjerte synker en lille smule, for det her bliver vist svært.

 

Friluftsland

 

 

Jose og Hanna i fuld færd med atspotte bonefish på det lyse sand.

Jose og Hanna i fuld færd med at spotte bonefish på det lyse sand.

 

Sightfiskeri efter bonefish

Bonefish er svære at spotte i det høje vand med koraller og tang på bunden. Vores guide, Jose, gestikulerer, at vi sejler videre til en anden pancake flat, som ligger et stykke væk. Her får vi os en overraskelse! I den ene ende er der en lille vandstribe dækket af mangrove, og her er der et overdække, hvorpå det ligner, at der bor et menneske. Der står en seng og et lille bord. Vi hilser pænt, tager et par billeder, som vi selvfølgelig har fået lov til – og begiver os ud på flatsen. Her er der også høj vandstand, men det lykkedes dog vores guide at få Kirsten, min fiskemakker, spændt op med hendes første bonefish.

Vi bliver på pancaken lidt tid, og Kirsten får yderligere et par bonefish i hånden. Vandet er desværre fortsat stigende, og resten af dagen bruger vi på at finde fiskene tæt på land – stadigt i dybt vand. Det er ikke lige det fiskeri, jeg havde håbet på. Dette er mit fjerde besøg på den lille ø gruppe ud for Venezuelas kyst – og jeg synes, at jeg begynder at have et godt kendskab til fiskeriet, menneskerne, kulturen og det lille samfund.

 

Denne stærke horseye jack blevoverlistet af Kirsten Grann og Jose Valesquez.

 Denne stærke horseye jack blev overlistet af Kirsten Grann og Jose Valesquez.

Efter bonefish på nye flats

De næste par dage bruger vi en del tid på at finde højere liggende flats. Jeg tror guiden er kommet på overarbejde. Ikke engang de lange hvide sandstrande kan forsyne os med lidt bonefish action. De store stimer af byttefisk er ikke inde under land, men samler sig på dybere vand. Han sætter os af inde i en lille vig med masser af tang på bunden. Endelig er der bonefish! Selvom de er svære at spotte, så kan vi se glimtene, når deres skæl reflekterer solen. Kirsten går med guiden hen ad stranden. Jeg bliver tilbage og kigger lidt ud over vandet, mens jeg tænker over alternativer til bonefish fiskeriet. Imens jeg står i mine egne tanker, flytter vandet sig voldsomt ikke mere end en stangspids fra mig på min højre side.

Jeg ser en bonefish flygte op på sandet, et stort gab fyldt med spidse tænder åbner sig, og så er den væk igen. En meter lang barracuda har været på jagt inde i vigen. I det øjeblik ærgrer jeg mig over, at det er min klasse 8 stang jeg står med, og at jeg ikke er rigget op med stålforfang.

 

Kirsten Grann med en udsædvanlig flot papegøjefisk.

Kirsten Grann med en udsædvanlig flot papegøjefisk.

Barracuda´er på gummislange

Tilbage på posadaen, fortæller vi om vores dag. Vi er begge lidt ærgerlige over, at vi ikke har taget en spinnestang med. De glubske barracudaer skal have præsenteret agnen, så de kan jage den, og det kan være svært at få strippet fluen hurtigt nok ind med en fluestang.

Den næste dag, da guiden henter os, har han taget sin egen spinnestang med i båden. Han har vist også tænkt sig at prøve kræfter med de store barracudaer. Som agn har han lavet et rig af rød gummislange, omviklet en stålvire med 2 kroge. Jeg tænker straks, at det kan han da umuligt fange noget som helst med. Men det skal vise sig, at barracudaerne på Los Roques er vilde med rød gummislange. Guiden lander hurtigt den første barracuda på godt en meter. Men vi er stadig ikke heldige med bonefishfiskeriet. Kirsten og jeg bliver hurtigt enige om, at det må være fordi, vi ikke har en flaske rom med ud i båden. Så en flaske rom får hurtigt sin faste plads i tasken…

Tarpon og jacks

I vores søgen efter lavere partier fyldt med tailende bonefish, får vi dog mulighed for at prøve kræfter med andre arter. På vej mod en øgruppe langt væk fra Gran Rock, stopper guiden op. Han har set store tarpon mæske sig i byttefisk på det dybere vand. Jeg sender Kirsten op i stævnen af båden og håber på, at hun kan blive spændt for hendes første tarpon – og ganske rigtigt ser vi de store ”sild” jagte de små byttefisk.

Kirsten får en kæmpe chance, da en tarpon på ca. 1,5 meter inhalerer hendes flue, men hun får ikke reageret hurtigt nok. – JACKS, råber guiden i næsten samme øjeblik. Hun får lagt fluen ud og stripper alt, hvad hun har lært. Fisken tager fluen hårdt og brutalt, som de har ry for. På bedste strip-strike manér sætter hun fluen i munden på fisken, og så går tovtrækkeriet i gang. Efter en fight på cirka 10 minutter lander hun sin første horse eye jack. Vi får taget et par gode billeder og sætter nænsomt fisken ud igen. Nu er det vist tiltrængt med en fejring. Vi finder romflasken frem og giver en omgang i højt humør. Endelig får vi lidt tiltrængt action.

 

Hanna med en flot blue runner taget på fluegrejet.

Hanna med en flot blue runner taget på fluegrejet.

 

Vi fortsætter mod vores endelige destination, og da vi kommer nærmere ser det lovende ud. Det er en lille ø omgivet af den hvideste sandbund med et lavt koral område, som ender ud i et drop off. Allerede ved indsejlingen spotter jeg de første bonefish. Mit hjerte begynder at slå hurtigere. Jeg griber min fluestang og springer i vandet. Skyggerne af bonefish kommer cruisende gennem vandet hen over det lyse sand. Jeg lægger fluen godt to meter foran stimen, og da den er cirka en meter fra mig, laver jeg et kort strip, og jeg ser den forreste fisk sætte tempoet op og inhalere min flue. Succes!

Dette er præcis det fiskeri, jeg har håbet på. Mens jeg er ved at udsætte min tredje bonefish, hører jeg råb på den anden side af øen. Jeg har været så opslugt af mit eget fiskeri, at jeg ikke har opdaget, at Kirsten og guiden også er på jagt efter bonefish. Jeg skynder mig af sted, fordi det lyder som om, Kirsten har kroget noget stort. Da jeg ankommer, har hun godt og vel 70 meter bagline ude. Guiden råber parrot, og så stiger min puls igen. Jeg vil virkelig gerne lande en af de farvestrålende papegøjefisk med det sjove tandsæt. Det lykkedes Kirsten at lande fisken, og det er virkelig et pragteksemplar. Guiden forsikrer mig om, at de nok skal komme tilbage.

Papegøjefisk er ikke altid lige lette at kroge

Sjovt nok så har jeg glemt alt om bonefish fiskeriet, som ellers på dette spot har fungeret rigtig godt – til trods for, at der er højvande alle andre steder. Efter godt en halv times tid ser jeg de store brunlige finner. De er tilbage på det lave vand, hvor de spiser alger på korallerne. Jeg er sikker på, at det syn vil få enhver garvet fluefisker til at ryste lidt på hænderne. Jeg sniger mig roligt frem og lægger fluen midt i flokken, lader den gå til bunden og tager et par lange strips.

Det lykkes mig at kroge et par at de smukke papegøjefisk, men de er svære at få til at blive hængende på krogen. På vej tilbage bliver vi enige om, at vi hellere må få købt noget mere rom, for det giver vist fiskeheld at have det med på båden. Sikke en dag, vi er høje af fiskeriet, og beslutter os for at give det et forsøg igen de næste par dage. Vandstanden begynder at vende til vores fordel, og fiskeriet efter bonefish bliver virkelig godt nede på ”vores” lille ø. Her får vi indfriet vores fiskedrømme; sight fishing efter bonefish på lavt vand.

Alt i alt, får hele gruppen på ni lystfiskere, landet mange forskellige fiskearter lige fra bonefish, tarpon, guldmakrel, spanish mackerel, bonito, hornfisk og papegøje fisk til triggerfish og jacks. Når jeg tænker tilbage på denne tur, slår det mig, at hvis ikke vandstanden startede med at være så høj, havde vi måske slet ikke fanget så stor en variation af forskellige fiskearter. Da havde vi nok blot koncentreret os om at fange cruisende bonefish på flatsene.

 

Et lille beboet skur på en af demange pancakes, der er godt skjult af mangroven.

Et lille beboet skur på en af de mange pancakes, der er godt skjult af mangroven.

Nye fiskeeventyr 

Til næste gang ved jeg, at jeg skal se lidt længere ud i horisonten. Måske ligger der et andet fiskeeventyr og venter, – et som jeg slet ikke havde forventet. Det er absolut en stor glæde for mig hele tiden at lære noget nyt og udvide min horisont. Også selvom jeg tænker, at det her fiskeri har jeg enormt godt kendskab til, ja – så kan det pludselig påvirkes i en anden retning. Sikke et held!

Da vi først fik set lidt længere end det, vi havde en forventning om skulle ske, så fik vi jo et storslået fiskeeventyr. Det er altid vemodigt at forlade dette lystfiskerparadis, og selvom jeg denne gang var af sted i 16 fiskedage, så kunne jeg sagtens have brugt nogle ekstra. Og til trods for at guiden er en, som jeg hyrer professionelt, så får jeg som regel et venskabeligt forhold til ham. Måske fordi vi deler så mange følelser, glæde, frustration, iver, forundring, jubellykke og oplevelser, som fylder mit hjerte med vundne og tabte slag på flatsene.

TAG MED TIL ØGRUPPEN I PARADIS

Los Roques National park består af omkring 350 øer/pancakes. Der er cirka 3.100 indbyggere – primært bosat på Gran Roque, som er den største ø. Jeg fraråder ”gør det selv ture” til Los Roques, da der kan være en del uroligheder i Venezuela. Der er dog ingen kriminalitet eller farer ude på Los Roques. Har du selv lyst til at prøve fiskeeventyret i Venezuela, anbefaler jeg en pakkerejse med Topwater Travel. De arrangerer både gruppeture og individuelle rejser for danske og internationale lystfiskere.

Eksempelvis koster rejse med 7 fiskedage på Los Roques cirka 25.000 kroner. John Petermann, partner i Topwater Travel, har fisket på Los Roques mere end 15 gange gennem de seneste tyve år, og han er klar til at hjælpe dig. Kontakt John på: john@topwatertravelcom

Book altid guiden hjemmefra, hvis du vil hyre en sådan. Det koster 300 dollars om dagen for en båd med 2-3 fiskere.

Fluegrej: Klasse 7 eller 8 til bonefish. Klasse 9 til permit, papegøjefisk og trigger fish. Klasse 10 til baby tarpon, barracuda og jacks.

 

NY VIDEO: RIMTER PÅ FLÅD OG BRØD

Flådfiskeri efter rimter, der trækker op i åerne, er en super enkel og sjov metode til at fange de smukke strandkarper, som de også kaldes lokalt. I denne video er vi taget med Jens Bursell til Trygevælde Å for at fiske rimter med flåd og brød. I videoen for du alle de bedste tips og tricks til fiskeriet – og han gennemgår alt fra kroge, flåd og flådtakler – til det praktiske fiskeri – nemlig flådteknikken trotting. I videoen afslører Jens, hvordan du kan fiske markant mere effektivt ved at montere brødet i en Paste Cage på en hair-rig. med denne simple teknik ryger brødet ikke nær så nemt af under det praktiske fiskeri – og på grund af mindre kroge samt bedre krogsponering, kroger du en markant højre procentdel af fiskene. Glæd dig til en fed video med forårsstemning ved åen – samt masser af rimter på det lette flådmedegrej.

Se videoen på Fisk og Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere – det er gratis.

Silicone flådtube til strømvandsflåd og wire så du også selv kan bukke og dreje lave dine egne paste cages kan købes via releaserigshop.com (REKLAME).

 

Hvidovre Sport

HAVØRRED PÅ KOMMANDO:

BÅRD THORESEN og Peter Paranowski kommer trillende ned ad grusvejen i Bårds Hyundai. Vi hilser med akavede mandekram, inden Bård afleverer sin åbningsreplik: – Jeg skal skide, siger han og sætter målrettet kursen mod et nærliggende buskads.

Jeg studser… Ikke fordi der i sig selv er noget usædvanligt i, at lystfiskere træder af på naturens vegne i botanikken, men fordi at sidste gang, jeg var ude at fiske med Bård og Peter, lagde Bård ud med præcis samme forehavende. – Gør han altid det? Peter bekræfter uden tøven. – Bård skider altid som det første, når vi kommer frem til spottet. Det er sådan en slags ritual, at han lige skal markere territoriet, siger han og griner højlydt.

 

 

Peter er 20 år yngre end Bård, men han kan bestemt også fange fisk.

                                                                                                                              Peter er 20 år yngre end Bård, men han kan bestemt også fange fisk.

Et fiskeritual der bringer held på havørredturen

Ritualet må bringe held, for Bård kan altså noget særligt. – Han kan finde fisk, hvor ingen andre kan, påstår fiskemakkeren gennem to årtier Peter Paranowski. Og man må sige Bård har en trackrecord, der bekræfter påstanden. Fluefiskeren med de norske rødder har nemlig vundet ikke færre end fire havørredkonkurrencer siden 2014. Ikke mindst Danmarks  største. I efteråret 2014 fejede Bård al konkurrence af bordet ved Seatrout Open på Fyn med en monsterfisk på 76 centimeter og 5,1 kilo. Et år senere var det en anden af landets største konkurrencer; nemlig Orø Fjordlandet Open, som måtte aflevere førstepræmien til Bård. Dertil kommer to måske lidt mere overkommelige sejre ved den lille konkurrence på Femø i 2016 og 2017.

Spottet, som vi skal fiske i dag, mens jeg forsøger at aflure nogle af Bårds hemmeligheder, er Røsnæs. Den lange tange nordvest for Kalundborg har gennem tiderne givet mange store, blanke fisk til ihærdige kystfiskere. Der er god stenbund med kraftig tangbælter langs næsten hele nordsiden, og for sjællandske lystfiskere er strækket hele vejen rundt om spidsen et yndet sted at prøve lykken. På denne grå og iskolde dag i januar blæser der en temmelig frisk brise fra sydøst, så med hjælp fra et til formålet ophængt reb, kravler vi med nogen besvær ned ad lerskrænten et sted på nordsiden.

Svært fiskeri på kysten

Fiskeriet er ikke let i dag. Med en vandtemperatur på bare to grader og et højt saltindhold skal det være vanskeligt at få havørreder i tale, men Bård er fortrøstningsfuld. Man ved sgu aldrig, hvor man finder de store overspringere. De går sjældent der, hvor man forventer at finde dem, så man skal prøve at fiske nogle steder, hvor man måske ikke ellers tænker, at der kan gå en god fisk, siger Bård, inden han i vand til anklerne lægger sit kast langs kysten.

Kobberbassen lander blot halvanden meter fra land på kanten af det inderste tangbælte med omkring en halv meter vand fra overflade til bund. Han stripper laaangsomt. Ingen fisk. Bård tager to besværlige skridt frem på de glatte sten og gentager processen.

Jeg fisker altid meget tæt på land, når vandet er koldt. Jeg går hellere tættere på end længere ud. Det er dér, jeg finder flest fisk, siger Bård. Og ganske rigtigt. På en dag, hvor ingen andre kan finde det mindste liv på nordsiden af Røsnæs, lyder der pludselig et ’Yeps’ fra Bård, og hans stang får den karakteristiske krumning, der viser, at en fisk har fundet hans variant af kobberbassen mellem stenene på måske 30 centimeter vand. Det er sandt for dyden ingen kæmpe, men det er fast fisk. Undermåleren bliver hurtigt afkroget og plasker taknemmeligt tilbage i sit rette element.

 

I de første mange år, sov vi på stranden uden telt ogi billige soveposer. Nu er vi kommet lidt bedre med på udstyrssiden, fortæller Bård.

I de første mange år, sov vi på stranden uden telt og i billige soveposer. Nu er vi kommet lidt bedre med på udstyrssiden, fortæller Bård.

En fantastisk vinderfisk til Seatrout Open

Vinderfisken fra Seatrout Open tilbage i 2014 blev faktisk taget på samme måde, fortæller Bård. – Peter og jeg overnattede på stranden ude på Weddelsborg Hoved natten mellem lørdag og søndag under konkurrencen. Det gør vi næsten altid, når vi fisker konkurrencer for at få så meget effektiv fisketid som muligt. Fiskeriet havde være temmelig sløvt om lørdagen, så Peter var egentlig mest stemt for at stå tidligt op og skifte plads. Men jeg have den der fornemmelse af, at der godt kunne ske noget. Jeg vidste at vinden ville dreje, og vejret klare indvejning kl. 15, så vi havde ikke for meget tid, forklarer han.

Som så ofte før holdt Bårds fornemmelse stik. Der var fisk på strækket søndag morgen. – Jeg var i vandet ved daggry og gik ned langs strækket, fortsætter han. – I løbet af formiddagen, havde jeg fået et par gode fisk omkring de to kilo. Jeg vidste dog, at de ikke var store nok til at vinde noget, så de røg begge retur i baljen. Desværre var der et par tyskere, der så, at jeg havde fået fisk. De stod ude i vandet et par hundrede meter nede, men da jeg ramte en god ørred, gik de næsten helt op til mig og gik ud dér.

Bård bed irritationen over de påtrængende tyskere i sig. I stedet for at diskutere med indtrængerne vinkede han til Peter, der sejlede rundt i en fiskekajak ca. 100 meter ude, inden han gik på land og forbi tyskerne. Jeg gik ud, præcis dér, hvor de var gået op, og så så jeg en lille trykbølge i badekarret lige bag det sted, de havde stået. Jeg lagde fluen derhen og strippede én gang – og så sagde det bare HAK! Bård griner ved mindet, så han næsten får tårer i øjnene. – Jeg råbte og skreg, så Peter først troede, at jeg var kommet op at slås med de der tyskere, ler han. – Det var måske det fedeste, jeg har nogensinde oplevet, for jeg vidste bare, at det her var vinderfisken, og af en eller anden grund, vidste jeg også, at den selvfølgelig ville komme på land. Og det gjorde den jo, beretter han.

Trængslerne for Bård og Peter var dog på ingen måde overstået. Inden kæmpefisken på over fem kilo var fightet på land og var målt samt vejet og beundret behørigt, var klokken blevet så mange, at de to sjællandske venner var i alvorlig tidsnød for at nå indvejningen. – Vi pakkede … Nej, vi kastede lejren sammen på rekordtid. Vi havde sejlet ud til spottet i kajakker, og vi havde en god times sejlads tilbage til bilerne og derfra en times kørsel tilbage til indvejningen, så det skulle gå stærk det hele, beretter Bård med et smil, der fortæller alt om, hvor stærkt mindet står i erindringen. 14.55 sagde klokken, da de to venner nåede frem til indvejningen, og Bård kunne kåres som vinder af Seatrout Open 2014 med fem minutter tilbage at give af. Præmien var en fiskerejse til Bahamas. – Det er sgu den dyreste præmie, jeg nogensinde har vundet. For så fik jeg jo smag for det der tropiske fiskeri, siger Bård, der har været af sted mindst en gang om året siden da.

 

Når havdambrugene lukker fisk ud, må lystfiskere ud at rydde op.Men derfor må man ikke glemme hyggen.

Når havdambrugene lukker fisk ud, må lystfiskere ud at rydde op. Men derfor må man ikke glemme hyggen.

Flere fisk på fluen

Bård og jeg nærmer os fyret på Røsnæs. Han går forrest og fisker det inderste tangbælte. Jeg går med spinnestangen syv-otte meter bag ved og lægger mine kast skråt henover et smalt stykke med sand og affisker kanten af det næste bælte med blæretang. Et godt hug fortæller mig, at blinket har fundet en havørred. Jeg modhugger prompte, men den dér stabile modstand udebliver, så jeg ved, at fisken instinktivt har taget et ryk mod mig. Klogt af den. Den sidder der dog stadigvæk og tager et kort udløb væk fra mig. Jeg forsøger et forsigtigt modhug til og må straks erkende, at det var en fejl. Fisken er væk. Jeg når dårligt at erkende nederlaget, før Bård råber op igen. – FISK! Satans nordmand!

Heller ikke denne fisk får plads i historiebøgerne. Den holder lige målet, men så heller ikke mere. To gange fast fisk er dog betragteligt mere, end hvad jeg selv kan prale med, så jeg kæmper mig hen over de glatte sten og op på land for at forevige den sølvblanke havørred med mit kamera. Bård fighter fisken så langsomt, at vi kan nå at få taget et par billeder, inden han tager den op i hånden og nænsomt afkroger samt genudsætter.

Havørreder og ydmyghed

Man skal være ydmyg overfor alle fisk, man er så heldig at få lov at fange, siger Bård med eftertryk. – I mit første år som fluefisker fangede jeg seks fisk på 90 ture. Der lærte jeg ydmygheden. Og jeg har aldrig lagt den fra mig. Der er ingen garanti for at fange fisk. Og hvis man begynder at synes, at man er en helvedes karl, så misser man den største glæde ved fiskeriet. Nu fanger jeg selvfølgelig flere fisk, og det gør Peter også. Men vi har også 0-ture. Selvfølgelig har vi det.

Bård omtaler sin faste fiskemakker med den største respekt. De er på mange måder et umage par. Til at starte med, er der 20 års aldersforskel. Peter er 33 år, mens Bård er på den tunge side af det halve århundrede. Alligevel har de været pot og pande, siden de mødtes på et fluekastekursus for 16 år siden. Peter nikker genkendende til kammeratens ord om ydmyghed. Han snakker ikke så meget som Bård, og han skider helst på et toilet. Men kærligheden og forholdet til fiskeri og natur er en ting, de deler. Det er grundelementet i deres lange venskab. Bård taler videre, mens Peter begynder at samle brænde til et lille bål.

 

En kæmpe farvethanfisk har taget Bårds flue.

En kæmpe farvet hanfisk har taget Bårds flue.

Et godt havørredteam

Peter er talknuseren, afslører Bård. – Det er ham, der skriver alle fangster ned og fører statistik. Det er også ham, der altid har tjek på strømforhold, tidevandstabeller og salinitet. Jeg er nok lidt mere intuitivt anlagt, men vi fanger lige mange fisk, understreger han. De to venners mange forskelligheder til trods, er der ét punkt, hvor de er næsten ens. Begge fisker stort set udelukkende med kobberbassen. Peter har enkelte andre fluer i boksen, men de kommer meget sjældent i brug.

– Vi er grejproducenternes værste mareridt, hævder Peter og fremhæver sit 10 år gamle hjul og de selvbundne kobberbasser som eksempel. – Alle farver kan fange havørred. Bare det er kobber, tilføjer Bård og griner sit hæse, karakteristiske grin. Bålet flammer modvilligt i vinden, og de to venner kigger på hinanden. Ingen af dem siger rigtig noget i et stykke tid, men det står klart, at fisketuren er ved at være forbi for i dag. Det har ikke været det store sus, men som en ægte lystfisker har han en god undskyldning klar: – Næste gang, tager vi af sted, når vejrudsigten tyder på godt fiskevejr. Ikke når datoen passer ind i en eller anden fiskejournalists kalender.

Bårds set-up til kystfluefiskeriet

 Stang: Scott Meridian #6

Line: Salmon Fly Intermediate

Flue: Særlig version af kobberbassen med en krog monteret opad for at undgå at hænge fast, samt lille vinge for langsommere synk.0

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018

 

 

Det hele virker. Bare det er kobber. Bård og Peter påstår selv afvære grejfabrikanternes skræk. Det er stort set kun hjemmebundne kobberbasser, der får lov at se vand.

Det hele virker. Bare det er kobber. Bård og Peter påstår selv af være grejfabrikanternes skræk. Det er stort set kun hjemmebundne kobberbasser, der får lov at se vand.

ODENSE Å – FRA ÆLLING TIL SVANE

Andreas Kronborg Christiansen vandt Odense Å premieren 2010 med denne flotte havørred på 5,450 kilo og 78 centimeter.

Historien om Odense Å kunne sagtens være skrevet af bysbarnet H. C. Andersen. For ligesom den lille grimme ælling, der må så grueligt meget igennem før den kan folde sig ud som en smuk svane, har åen også været gennem en forvandling, der har bragt den op i eliten blandt danske havørredåer.

 

AF DAVID NIELSEN

 

 – VI HAR FUNDET ET STED du skal prøve, hører jeg pludselig en stemme sige bag mig. Jeg er helt væk i mine egne tanker, og bliver brat bragt tilbage til nuet ved lyden af stemmen. Det er min kammerat Paw, der har talt. Han står og støtter sig til et par krykker og bliver flankeret af vores fælles ven Anders. Halvanden måned forinden brækkede Paw begge sine ben i en arbejdsulykke på Lindø Værftet, men han er nu godt i gang med genoptræningen.

Det er på hans foranledning, at vi nu befinder os ved Odense Å. Jeg har gennemfisket det varme vand udfor Fyns Værket, imens mine to kammerater har gået en tur langs åen. De har fundet et sted, hvor de mener, at jeg skal prøve lykken. De beskriver, hvor pladsen er, og vi aftaler, at jeg går derhen og påbegynder fiskeriet, hvorefter de så vil støde til – det går jo knap så hurtigt på krykker.

 

Friluftsland

 

Fiskezoner og pladser på Odense Å.

Fiskezoner og pladser på Odense Å.

 

Jeg finder pladsen, og sender straks mit lille blink over mod modsatte brink. Jeg har netop anskaffet mig et nyt fiskesæt, der består af en seks fods spinnestang og et lille fastspolehjul. Grejet passer perfekt til strækkene længere opstrøms på Odense Å, men her tæt på udmundingen i fjorden, er åen bred og dyb. Grejet virker derfor lidt klejnt. Efter et par minutter, bliver blinket pludselig stoppet og et splitsekund senere er den line, der lige er kommet på hjulet, hurtigt på vej af igen i et hæsblæsende tempo. En fisk har hugget, og jeg står med en stang, der krøller helt sammen i hænderne på mig. Mens fisken farer frem og tilbage ude i åen, råber jeg af mine lungers fulde kraft, at jeg har fisk på. Det føles som en evighed før Anders og Paw endelig når frem til mig.

Fisken viser snart træthedstegn, så jeg kan guide Anders til at nette fisken. Der skal flere forsøg til, før fisken kommer i nettet, og det er lige i sidste sekund, for fisken har været kroget yderligt, og krogen slipper sit tag, netop som fisken bringes ud af vandet. Vi afliver fisken og jeg bliver gennemstrømmet af en enorm følelse af lykke, da jeg betragter min største fangst til dato – en havørred på fem kilo!

Flot havørred fanget hvorOdense Å løber ud i Odense Fjord.

Flot havørred fanget hvor Odense Å løber ud i Odense Fjord.

Super godt fiskeri i Odense Å

Episoden udspillede sig for 15 år siden. Der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, og jeg har fået større fisk på samvittigheden. Det er dog stadig den største havørred jeg har fanget, og den største fisk jeg har halet op af Odense Å. En havørred på fem kilo eller større, er en flot fisk, men er dog ikke noget særsyn ved åen, som hvert år disker op med en del ørreder i fine størrelser.

I 2010 slog Henrik Breinholt rekorden for åen med en havørred på 9,3 kilo! Blandt de lystfiskere, der dyrker åen meget, er der ingen tvivl om, at Odense Å er blandt eliten blandt de danske havørredåer. Hvorfor tage turen til Jylland, når vi har ligeså godt fiskeri lige uden for vores egen hoveddør? Det er helt korrekt, at fiskeriet er helt i top, men sådan har det ikke altid været. Hvis H.C. Andersen havde synske evner, kunne han sagtens være blevet inspireret til historien om Den Grimme Ælling, ud fra det forløb som Odense Å har været igennem.

Sådan blev Odense Å reddet

Går vi  fem årtier tilbage i tiden, så var Odense Å nærmest bare en brun og død rende. Som det er sket med mange åer rundt omkring i landet, blev åen rettet ud og ådalen drænet for at skabe større landbrugsarealer. Det intensiverede landbrug bragte forurening med sig og ødelagde livet i åen.

Odenses Å’s redningsmænd blev i første omgang Holger Rasmussen og Egon Ibsen. De to ildsjæle forsøgte sig med de første udsætninger af fisk med meget blandede resultater. Ved hårdt arbejde lykkedes det dog at få råbt de lokale politikere op, og der blev taget fat i landbruget. Forureningen blev nedbragt, og der blev bygget bedre rensningsanlæg. Vandkvaliteten i åen blev bedre, og fiskeudsætningerne blev sat i system. Alle disse faktorer var med til at skabe et fiskeri i åen, som pludselig fik bred bevågenhed.

For 20 år siden startede det fynske havørredprojekt op. Der blev sat fokus på at fjerne spærringer i de fynske åer, og i denne sammenhæng stod Odense Å også for skud. Nye stryg og fisketrapper så dagens lys. De fynske sportsfiskerforeninger elfiskede ørreder og strøg dem. Ynglen blev opfostret på produktionshøjskolen Elseminde, og hvert år blev mange nye smolt sat ud, hvorefter nye gydebanker, og muligheden for at nå dem, forbedrede havørredens selvreproduktion markant.

Odense Kommune havde overdraget administrationen af dagkortstrækkene af Odense Å til Region Fyn under Danmarks Sportsfiskerforbund. Var man medlem af en lokal klub, der var medlem af forbundet, kunne man købe årskort til åen. Flere fynske lyst- og sportsfiskerklubber havde desuden lejet fiskeret hos lodsejere på andre stræk af åen. Da Regionerne blev nedlagt, kunne det hele være blevet tabt på gulvet, men der blev dog hurtigt taget initiativ til at danne en sammenslutning, som fik navnet Odense Å Sammenslutningen. I samme forbindelse blev Vandpleje Fyn også dannet.

 

En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.

En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.

Da Odense Å Sammenslutningen overtog fiskeriet

Odense Å Sammenslutningen overtog administrationen af dagkortstrækkene og medlemsforeninger samt klubber lagde deres fiskestræk oven i puljen. Årskortet blev afskaffet, og nu havde man automatisk fiskeret på meget store dele af Odense Å, blot man var medlem af en forening, der var medlem af Sammenslutningen. I skrivende stund er der 25 fynske klubber og foreninger, som er med i Odense Å Sammenslutningen Midlerne fra dagkort salg og kontingenter fra medlemsforeningerne, blev i de første år brugt til at leje endnu mere fiskevand ved åen, og p.t. har Sammenslutningen nu fiskeretten i meget store dele af Odense Å fra Brobyværk til udløbet i Odense Fjord, samt i tilløbene Lindved Å og Stavis Å. Sammenslutningen, der nu har fire år på bagen, er blevet godt konsolideret.

Fokusområdet er nu fremadrettet at få lavet bedre stier samt bedre adgangsforhold til åens stræk – og at få folk til at bruge åen. Odense Å Sammenslutningen står bag den traditionsrige Å premiere. 

De forskellige fiskestræk i Odense Å

Gode fiskestræk er der masser af. Vi har bedt tre dygtige lokale sportsfiskere om at beskrive de forskellige dele af åen. Der findes mange forskellige muligheder ved åen, og det er ikke kun havørredfiskerne, der oplever et godt fiskeri. Michael Iversholt har med stor entusiasme, og succes kastet sig over fiskeriet efter store gedder i åen. Når det gælder åens fredfisk, er Bjarne Johansen, en sand ekspert. Bjarne er tidligere kaptajn for det danske medelandshold og har i mange år tilhørt eliten blandt danske medefiskere. Christian Eriksen er, udover at være instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, en ivrig dyrker af åens havørreder. Hans fiskeri foregår primært med flue, men når forholdene kræver det, kommer spinnestangen også i aktion.

 

En ørred har hugget på fluen påstrækket ved Fruens Bøge.

En ørred har hugget på fluen på strækket ved Fruens Bøge.

Fiskeriet i Zone 1 på Odense Å

Zone 1, der er et dagkortstykke, starter ved udløbet i Odense Fjord. På dette nederste stræk er åen bred og dyb. Den ligner mest en kanal, og kendes også som Den Gamle Kanal. Efter 500 meter deler åen sig og det ene løb ender blindt ud for Fynsværket en lille kilometer fra udløbet. Strækket indbyder ikke til fluefiskeri, og det er da også fiskeri med det lokale stripperblink eller spin med cigarflue, som er det mest benyttede på strækket. Her fisker åen bedst forår og efterår, da der primært fiskes på trækkende fisk. I det tidlige forår kan der være et suverænt grønlænderfiskeri, men i kolde perioder oplever man også store blanke overspringere, der trækker op i åen fra fjorden. De yderste par hundrede meter, sammenløbet samt området ved broen ved Færgevej og bassinet ved Fynsværket er de absolutte hot spots. Bassinet er bedre kendt som Det Varme Vand, da kølevandet fra Fynsværket ledes ud her.

Der er gennem tiderne fanget mange store fisk her, men fiskeriet er blevet dårligere i takt med, at temperaturen på det vand der udledes er faldet. I zone 1 er det også tilladt at dyrke decideret  bundsnørefiskeri efter ål. Ved denne type fiskeri er det tilladt at fiske med orm, men der må kun benyttes en krog samt minimum 60 grams belastning på tacklet. Det er forbudt at fiske med orm efter ørreder og fredfisk i hele Odense Å. 

 

Henrik Breinholdt fraGo-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.

Henrik Breinholdt fra Go-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den
flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.

 

Dagkortstræk om Zone 2 af Odense Å

 Zone 2 er ligeledes et dagkortstræk. Zonen starter ved Kertemindevejsbroen og er kanallignende på det første stræk ned til Åsum. Åen er her bred og uden åbenlyse standpladser – samt svært fiskbar på grund af kraftig bevoksning. Ved Åsum bliver åen rigtig interessant for ørredfiskerne. Her er den knap så bred og ligner en rigtig Å med sving samt oplagte skjulepladser. For spinnefiskeren er det små woblere og spinnere, der er sagen. Stykket er oplagt til fluefiskeri, og det er også et af de mest populære stræk på åen. I perioden fra 1. maj til 15. november er det tilladt at fiske om natten på strækket fra Åsum og op til broen ved Ejbygade. Der er ikke nogen tradition for natfiskeri i Odense Å, men de få der dyrker åen om natten med skumfluer, bliver godt belønnet.

Om sommeren kan grøden være til gene for fiskeriet. Der findes dybe brinker og render. Nogle af de allerbedste pladser findes, hvor Lindved Åen løber til og i områderne omkring broerne. Fra Ejbygade til rensningsanlægget Ejby Mølle findes også et fint stræk, der omtales som BrandstationenDer er mange træer langs åen, og det er primært spinnefiskeri, som dyrkes her, da det kan være svært at komme til. De mange træer giver skygge, og fiskene kan åbenbart godt lide at have tag over hovedet. Ved Jernbanebroen findes et spændende sving med stærk strøm. Opstrøms for Ejby Mølle bliver åen langsomt flydende og dyb. På hele dette stræk, der slutter ved broen ved Palnatokesvej, kan der bedrives et godt geddefiskeri. Der findes en god bestand af gedder over 10 kilo, og der er også chance for at støde på en sandart her. Der opfordres til catch&release på disse arter, da de nemt kan fiskes ned. Det er nærmest en offentlig hemmelighed, at strækket også kan byde på et godt havørredfiskeri.

Stedet indbyder ikke til fiskeri efter disse, men de er her, og der er også landet eksemplarer over seks kilo under geddefiskeri. Strækket er også godt til medefiskeri efter fredfisk. Der er mange skaller, men både rimter og brasen over to kilo har man også gode muligheder for at fange her på maddiker og majs.

Fra Munkemose til Erik Bøghs Sti har åen samme karakter som ved Ejby Mølle, og strækket er et udpræget medestræk. Odense Å Fart sejler på denne strækning, og der er en dyb sejlrende hele vejen. Til medekonkurrencer fanges sjældent de store vægte, men fisker man alene her, er det ikke ualmindeligt at have 10 kilo fredfisk i keepnettet ved endt fiskeri. Foruden skaller, rimter og brasen, kan man også støde på løjer, suder og aborre. Der kan fiskes bundmede, pole og take apart og området ved OB´s baner nævnes som et hot spot. Hele strækket byder også på rigtig gode muligheder for at komme i kontakt med store gedder. Ved Fruens Bøge bliver åen lavere og hurtigere – her er det bækørreder og havørreder, der fanges. Både flue og spin benyttes, men dog skal fluefiskere være opmærksomme, da der færdes mange mennesker her. Dagkortstrækket slutter ved jernbanebroen i Fruens Bøge ved Den Fynske Landsby.

 

Opstrøms for Dalum, vedStenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.

Opstrøms for Dalum, ved Stenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.

Odense Å sammenslutningen har fiskeriet på Zone 3

Zone 3 kan man fiske på, hvis man er medlem af en af foreningerne under Odense Å ammenslutningen: Ved Dalum er åen igen langsomt flydende og kedelig set med en ørredfiskers øjne. Men jagter man gedder og fredfisk, så er dette er godt stræk, der blandt andet byder på brasen op til tre kilo. Opstrøms for Dalum ved Stenløse og Sct. Klemens bliver åens beskaffenhed mere interessant.

Her findes mange standpladser, og dette stræk holder på fiskene. Foruden havørrederne kan man også opleve et rimeligt fiskeri efter bækørreder her. Åen svinger sig igennem skov, og der findes dybe render. Fiskeri med wobler er effektivt, men det er også et godt fluestræk. De mange træer påkræver dog en god kasteteknik. Fra Stenløse op til Brobyværk er fiskeriet bedst fra juni og sæsonen ud. Nedstrøms fra Brogårdsvej ved Bellinge findes et kønt stræk, som ligeledes er godt fluevand.

 

Michael Iverssholt dyrker geddefiskerieti Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis genudsat.

Michael Iversholt dyrker geddefiskeriet i Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis
genudsat.

Fiskeriet i Zone 4 på Odense Å

 Zone 4 er ligeledes forbeholdt medlemmer af Odense Å Sammenslutningen. Borreby strækket er velbesøgt, og det er ikke nogen tilfældighed. Stykket holder mange fisk og derfor også mange fiskere. Strækket har god dybde, og der er mange gode standpladser. Desuden løber de gode gydebække, Broby Møllebæk og Holmehavebækken ud her, hvilket holder på fiskene. Der er fint fiskeri fra juni, men fra oktober er der et stort fiskepres. Woblere, spinnere og fluer i røde og gule farver fanger godt. Der findes også et fint medefiskeri efter rimte og brasen ved broen. Det sidste stræk fra Frankfri og opstrøms til Brobyværk, har gennem de sidste tre år været udsat for gravemaskiner og er nu lagt tilbage i sit naturlige leje. Området behøver et par år til at vokse til, men de fynske lystfiskere har allerede taget de 67 nye sving til sig. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kønt og fiskerigt område inden for få år.

Praktisk information om fiskeri i Odense Å

På Odense Å Sammenslutnings hjemmeside kan man læse om regler og mindstemål for Odense Å, samt downloade oversigtskort. Læs mere på www.odense-aa.dk

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

 

På det yderste stræk er åen bredog dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.

På det yderste stræk er åen bred og dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.

 

Fra Munkemose til Erik Bøghs eret udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.

Fra Munkemose til Erik Bøghs er et udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.

NY VIDEO: HAVØRRED – 2650 HVIDOVRE

For over to over siden besluttede Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening sig for at tage sagen i egen hånd og stable private ørredudsætninger på benene i den sydvestlige del af området ved Københavns Havn – og det gik bedre end godt. De første udsætninger skete i 2022, og siden er der sat over 50.000 ørreder i forskellige størrelser ud ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken og Kalveboderne. Vi har fulgt med Per og Christian samt deres gode ven Ole ud for at teste fiskeriet, og vi kan allerede nu afsløre, at der her i år er rigtig godt med fisk at fange i Kalveboderne, nu hvor en stor del af fiskene fra det første års udsætning er kommet i op i størrelsesordenen 40-55 centimeter. Og der er flere fisk på vej. Glæd dig til en hyggelig dag på kysten med flex på flueklingerne, hvor du får historien om udsætningerne – samt en masse praktiske tips til fiskeriet der kan bedrives med alle metoder.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

2/3 af fiskene er privat finansieret af Sport Dres, Hvidovre Sport, Westin/Kinetic, FX Team, Fishmadman, Småbådsklubben, Fiskerikajen, HLSF, Meny, Verdis, Domus Vista og By & Havn. Resten er finansieret af Fisketegnsmidlerne.

 

GrejXperten

LAKSESPIN: KLAR TIL TIL PREMIEREN?

Efter en lang vinter med ro ved de lakseåerne, kribler det efter at komme ud efter laks. Her giver Bent Nøhr lidt spinne inspiration til forårs­fiskeriet efter laks der i Gudenåen starter 1 marts – og i de vestvendte åer starter 16 april.

AF BENT NØHR

TELEFONEN RINGER midt i et kast – klassisk. Det er min brors forpu­stede hæse stemme – LAKS – den er STOR. Fem minutter efter er jeg fremme og ser min nevø Pe­ter stå med maksimalt pres på sin spinnestang. Hurtigt sætter han mig ind i, hvad der er sket. – Jeg kastede over under “Træerne”, fortæller han. Det er et sted vi al­tid giver et skud, men hvor vi al­drig har fanget noget. Peter havde lagt kastet under de udhængende grene, lige bag et strømskel, hav­de ladet spinneren synke i fem se­kunder og efter tre omdrejninger sagde det bang.

Laksen viste sig i et smukt spring, et par rul og derefter stillede den sig lige neden for ham og ville ikke rykke sig. Peter forsøgte at presse både opstrøms og nedstrøms, men lige lidt hjalp det. Den store laks bevægede sig nærmest ikke til trods for et voldsomt pres. Andre fiskere kom til og efterhånden var der en 8-10 stykker på begge si­der af åen, som fulgte det intense drama. Ingen var i tvivl om, at her havde Peter fået fat i en af Storå­ens helt store – og tanken om en tur til Korsholm, der havde udlo­vet en stor præmie for en laks over 20 kilo, var nærliggende. Endelig gav laksen efter for det massive pres Peter lagde på den. Den bevægede sig roligt ud midt i åen og gik skiftevis et par meter opstrøms, et par meter nedstrøms i adstadigt tempo. Når man har en stor laks på skor­ter det sjældent med gode råd fra tilskuerne, men i denne situation forholdt publikum sig stille. Det var som om alle fornemmede, at her var ved at blive skrevet hi­storie. En andægtig ro sænkede sig over scenariet, da et kvarter blev til to og tre. Jeg var i vand til livet med mit store net, klar til at handle, hvis laksen pludselig skulle komme min vej, og spurg­te med jævne mellemrum Peter, hvad han gerne ville have mig til at gøre.

 

Friluftsland

 

11,88 kilo vejede denne flotte lakspå 103 centimeter fra Storåen. April er topmåned for de store blanke.

                                                                                11,88 kilo vejede denne flotte laks på 103 centimeter fra Storåen. April er topmåned for de store blanke.

 

Peter var forståeligt nok rådvild, da laksen ikke syntes at være det mindste påvirket af hans hårde pres. 20 meter nedstrøms befinder sig et stryg med hurtig vandføring samt store sten – og opstrøms er åbrinken mildest talt porøs med mudder uden fast bund – pest eller kolera? – What to do?  Laksen, der ikke har vist sig si­den den sprang i starten af figh­ten, vælger nu at gå nedstrøms i et ubønhørligt ryk, hvor den uden problemer river line af hjulet – den har kurs mod stryget…

Da den når stryget, stiller den sig bag en stor sten, og jeg tænker i mit stille sind, at nu bliver det rigtig svært. Ganske rigtigt bliver den stående her den næste halve time, uden at bevæge sig mere end en meter fra den ene til den anden side. Peter og jeg bevæger os med laksen og forsøger at vade så langt ud i stryget som muligt, for at kunne lægge pres fra for­skellige sider, men den hurtige vandføring er åbenlyst til laksens fordel. Tilbage på brinken giver Peter den en tand mere – og det uundgåelige sker … En fluorsce­rende orange Mepps 4 spinner kommer flyvende imod en resig­nerende Peter. Et kollektivt suk går gennem os alle, og ordene er sparsomme og ligegyldige.

Jagten på en blank forårslaks

En uge senere er jeg igen ved åen i jagten på det ypperste – en blank forårslaks. Denne gang har jeg min faste makker, Kim Mik­kelsen med, og vi bruger lørdagen på de klassiske hotspots i zone 3. Da vækkeuret ringer søndag mor­gen sidder gårdsdagens 14 timer med fluekæppen tungt i kroppen og det vil være en overdrivelse at sige, at vi fløj ud af sengen. Hel­digvis skræppede min 80 årige gamle mor at “havregrøden bliver kold”, så der var ingen vej tilbage – man lader jo ikke sin foretrukne “Bed and breakfast”-vært stå til­bage med kold havregrød…. Oplevelsen fra sidste weekend kalder på et gensyn med “Træer­ne”, så det bliver vores første stop denne frostklare morgen, hvor april er tæt på at blive til maj. Vi vælger at fiske på modsatte side, og af den grund har jeg skiftet fluestangen ud med spinnestan­gen, da jeg selvfølgelig skal give “Træerne” et skud. På vej gen­nem det tætte krat i den lille skov gør jeg holdt, og Kim fortsætter med et “Jeg håber ikke du får en laks på her, for så får du den al­drig op”

Jeg begynder at fiske og tænker, at Kim nok har ret, da jeg mil­dest talt er helt omringet af træer og udhængende grene. Samtidig tænker jeg, at det heller ikke er det afgørende – det er hugget og fighten, der er det centrale. Midt i disse overvejelser sker det – et svirp mod bredden, hvor Peter stod for en uge siden. Den sor­te kondomspinner lander tæt på modsatte bred – jeg giver den et par sekunders pause, derefter en rolig opstramning, hvorefter det messingfarvede blad får fat i strømmen og fart i bladene, mens den svinger…. lokkende på tværs af åen. …. Laksen tager hårdt og uimodståeligt – aggressivt og voldsomt.

 

Klar til laksepremieren og en masse fede oplevelser ved åen?

                                                                                                           Klar til laksepremieren og en masse fede oplevelser ved åen?

Den vildeste laksefight

KKKIIIIIIIIIIIIIMMM skriger jeg, mens laksen kaster sit hoved fra side til side i overfladen – helt bal­styrisk. Laksen går dybt med de karakteristiske ryk og rusk med hovedet, men noget mere hid­sigt end normalt. Jeg skæver til stryget lidt nedstrøms og holder laksen vanvittig hårdt, da den får samme tanke…

Den vender og laver det vildeste opstrøms udløb jeg har oplevet – som en blanding af et projektil og en ubåd flænser den 50 meter line af hjulet, mens den bevæger sig lige under overfladen og laver de smukkeste trykbølger, man kan forestille sig. Herefter går den mod egen bred med udhængende grene rødder og andet møg, så jeg holder den stadig unormalt hårdt, og da den kommer indenfor ræk­kevidde første gang, netter Kim den uproblematisk. Den smuk­keste forårslaks ligger gispende i nettet, mens jeg mindst ligeså gispende kigger beundrende på den – det smukkeste syn for en laksefisker – 103 cm af det pureste sølv og digitalvægten siger 11,88 kilo. En berusende lykkefølelse spreder sig i kroppen, men bliver blandet med et vist vemod, da jeg tager livet af denne smukke skab­ning.

Laksefiskeri er smukt og ubarm­hjertigt. I løbet af en uge opleve­de jeg frustrationen og lykken på nærmeste hold. Det er disse store følelser og kontraster laksefiskeriet også handler om, og som får os til at valfarte til Storåen igen og igen.

 

En grov letfarvet hanlaks genudsaættes.

En grov letfarvet hanlaks genudsættes.

Grejtips til premierelaksen

Jeg benytter en 10 fods Fenwick Aetos med et ældre Stella 2500 – et let sæt, som jeg kan gå med i timevis uden at få bøvl med ryggen, og som har rige­ligt med power til selv store laks. Den perfekte line til laksefiskeri i Storåen er en smagssag, og der er gode argumenter for såvel fletline som nylon. Hvis man vælger ny­lon bør man gå op i mindst 0,32 mm, mens man bør have minimum 0,22, hvis man vælger fletline.

Personligt går jeg med fletline, da jeg godt kan lide den meget tætte kontakt, man har med spinneren, men jeg erkender argumentet jeg har hørt fra flere nylonfiskere, der mener at laksen har større mulig­hed for at “vende” med spinne­ren, inden man opdager hugget, og derved har større chance for at kroge laksen godt. Endelig er der en del, der bruger hovedline af flet, og et forfang af nylon, for­bundet med en svirvel. Fordelen ved dette rig er i mine øjne pri­mært, at man undgår at fletlinen kinker af de mange rotationer som spinnerbladene forårsager.

De klassiske Mepps spinnere er al­tid et fornuftigt valg, ligesom kon­domspinnerne for længst har vist deres værd. Det mest afgørende er dog, at man får sit endegrej til at fiske der, hvor laksen er – i den rigtige højde/dybde, og med den rigtige fart. Her er vægten samt indspinningshastigheden nok så vigtig, samt selvfølgelig et kend­skab til pladsen man fisker på.

Er der høj vandføring kan et lod foran spinneren være nødvendigt for at komme ned til laksen, lige­som man med held kan lade spin­neren synke 5-10 sekunder, før man starter sin indspinning. En ekstra variabel i ligningen er årstiden. Ligesom fluefiskeren går ned i størrelse i sommeren, kan man med fordel gøre det samme indenfor spinnefiskeriet. Mine erfaringer fra sommeren 2017 vidner om laks fanget ved nedstrømsspin højt i vandsøjlen.

 

Hængebroen i Zone 3 tæt ved Naur er etbesøg værd - fiske- som naturmæssigt.

Hængebroen i Zone 3 tæt ved Naur er et besøg værd – fiske- som naturmæssigt.

Laksespin – varier dit fiskeri

Undgå at forfal­de til “maskinfiskeri”. Forsøg at af­fiske samme plads med forskellige strategier. Forestil dig et 3 D billede af åen under overfladen, og tænk, at du skal fiske hele “rummet” af. Hvis du slet ikke får bundbud, er det en indikator på, at du ikke fisker dybt nok, og det er jo vigtigt, da det ofte er dèr laksen står.

9 ud af 10 gange kaster jeg op­strøms, da muligheden for at “komme ned” er bedst ved dette fiskeri. Jeg veksler mellem lange kast og kortere præcisionskast. Ved de lange kast har jeg mulighed for at holde en høj indspinnings­hastighed, mens jeg med præci­sionskastene kan affiske særlige hotspots. Ved opstrømsfiskeriet hugger laksen ofte, når spinneren “vender” fra at gå med strømmen til at gå imod strømmen – det er netop i dette moment, at spinne­ren med èt skifter hastighed og retning, og det er tilsyneladende mere end, hvad laksen kan stå for.

Ofte står laksen dybt inde under egen brink. Derfor kan det være en god ide at holde en 8-10 fods afstand fra bredden, så stangspid­sen kun lige når udover vandspej­let, samtidig med, at man ikke skræmmer laksen, der måske står lige under èn. Selvom laksen på ingen måde er en sky fisk, kan man indimellem opleve en stor trykbølge, hvis man kommer for tæt på bredden eller tramper for hårdt i jorden.

 

Kim Mikkelsen med Storålaks på 75 cm og 4 kilo fanget klokken 9 ommorgenen på en sort kondomspinner på Zone 3 ved Bur.

Kim Mikkelsen med Storålaks på 75 cm og 4 kilo fanget klokken 9 om morgenen på en sort kondomspinner på Zone 3 ved Bur.

Fisketeknik – vegetation og vandføring

Jeg har en forkærlighed for siv – både de bløde lysegrønne tagrør, der svajer lystigt ved enhver brise og de stive brune sumpstrå, der ikke bukker sig for ret meget. Om det er sumpgræs eller lysesiv, er lige meget – bare der er siv. Ofte har jeg haft held til at plukke en laks netop disse steder, så når jeg mø­der dem ved åen får de altid et par kast eller 50. De mange piletræer langs Storåen er desuden værd at give lidt opmærksomhed – står der ikke en laks, så er der nok en havørred.

Steder, hvor åen bliver snæver, medfører ofte en stærkere strøm og god dybde, hvilket også ofte holder laks. Udgangen og indgan­gen til sving er klassiske, ligesom de sidste 20 meter før et stemme­værk altid er interessante.

Jeg står ofte i et dilemma mellem fluen eller spinneren, for jeg elsker at fiske med begge dele, og jeg har de sidste par år haft stor glæde af at tage begge stænger med til plad­ser, som jeg tror specielt meget på. Typisk efterlader jeg spinnestan­gen ved udgangspunktet, går et godt stykke opstrøms, og fisker fluen tilbage til udgangspunktet.

Herefter fisker jeg det samme stræk af opstrøms med spinneren, som jeg lige har fisket af med flu­en. Laksen får således to chancer med to forskellige agn, fisket på to forskellige måder, og jeg får mit behov dækket for både spin­nefiskeriet og fluefiskeriet. Dertil kommer, at ryg og skuldre sætter pris på de afvekslende bevægel­sesmønstre, der bruges ved de to fiskemetoder.

 

Monter en str. 10 trekrog i 2X wire på et helikopter-rig og øg chancen for at lande din fisk - samtidig med at det er mere skånsomt overfor fiskenved en eventuel genudsætning.

Monter en str. 10 trekrog i 2X wire på et helikopter-rig og øg chancen for at lande din fisk – samtidig med at det er mere skånsomt overfor fisken ved en eventuel genudsætning. Lær at binde rigget i denne artikel. Oplever du at krogen hægter på gummihalen bør rigget afkortes til en længde, hvor krogen sidder lige ovenfor splittet i gummiet, så den ikke kan hæfte på samme måde.

 

Hvilket tidspunkt er bedst til laksene?

Af uransagelige år­sager er laksen særlig hugvillig mellem kl 8 og 11, og igen ved 15 tiden om eftermiddagen, så har du ikke uanede mængder af tid, så læg dit fiskeri omkring disse tids­punkter. Der kan fanges laks i alt slags vejr, så vejrudsigten i sig selv er sjældent så vigtigt at følge med i. Derimod er vandstanden værd at kigge nærmere på. Når vandet sti­ger, kommer der ofte friske laks op i åen, og de er særligt nemme at få i tale, når vandet begynder at falde igen. Er der meget høj vandstand, kan det være en stor udfordring at komme ned til fisken, og her ses det ofte at ormefiskerne trækker det længste strå. Er der meget lidt vand i åen “trykker” laksen sig og er svær at få til at hugge.

Det perfekte laksevejr er i min verden en dag hvor åen de fore­gående dage er steget 20-30 cm og er på vej ned, mens det blæser en frisk lun vind fra sydvest, so­len titter frem bag drivende skyer og barometeret står på lavt – så kan det ikke gå galt! Vi ses til premieren.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018

Du kan lære at binde Jens Bursells helikotor-rig, som giver en højere landingsrate og er mere skånsomt over for laksen i denne artikel