maj 8, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Helleflynderfiskeri er noget man pr. instinkt forbinder med tonsetungt grej. Men – vælger man det rette grej, venter der mange sjove timer med grej, der er markant lettere end det, som normalt benyttes. Følg med til Nordnorge.
AF SØREN BECK OG PEDER LICHTENBERG, FOTOS: GISLE K. SVERDRUP OG FORFATTERE
HELLEFLYNDERFISKERI er og bliver uforudsigeligt. Men – nogen gange finder man en melodi, som bare spiller. Og det gør Peder en af de første dage: – Et hurtigt blik på ekkoloddet afslører, at der er 15 meter dybt og sandbund. Per lægger båden i strømkanten, og vi starter vores perfekte drev langs en rende mellem nogle store skær med god fart.
Jeg kigger over på Søren, der allerede har kastet sin sandeel jig på langfart ud i det oprørte hav. Den specialbyggede Jaws stang bliver spændt maksimalt op og sender med et kontrolleret svirp kombinationen af 150 gram gummi, krog og metal med raketfart ud i de norske bølger. Efter få sekunder indikerer den slappe line, at jiggen har ramt bunden. Jeg strammer linen op, og begynder staks at arbejde jiggen tilbage i et jævnt svævende tempo for at få den maksimale arbejdslængde, få meter over helleflynder territoriet nede på sandbunden.
Tæt på båden kommer der et forsigtigt stød i stangtoppen, og jeg lader agnen svæve et par sekunder i strømmen, som i jævnt tempo lader den glide ud mod siden. En så voldsom provokation kan den interesserede rovfisk tydeligvis ikke stå for, og med et smæld bliver jiggen inhaleret. Jeg svarer kontant igen med et kraftigt tilslag, hvilket øjeblikkeligt sætter fastspole hjulet på overarbejde i et klassisk vuggende helleflynder udløb.
Per Jonasson og Peder med Per’s 35 kilos flynder – der huggede på en flourscerende gul sandeel.
Det vildeste helleflynderkamp på let grej
Helleflynderens urkræfter chokerer mig åbenbart stadigvæk. Men om det er det unormalt lette grej imellem mine næver, eller det er den skrigende, bremse, som gør mig lidt nervøs og sætter pulsen ekstra i vejret, er der ikke tid til at bekymre sig om. Jeg spænder den hårdt pressede bremse et par ekstra hak for at komme i kontrol.
Stangen bukker helt ned i håndtaget, og det brutale pres får stoppet fisken, der nu langsomt følger med til overfladen, og i et virvar af skum of vand kan Søren lande en flot helleflynder omkring 20 kilo. Den livlige fladfisk bliver straks afkroget og genudsat, mens jeg lamslået står tilbage – imponeret over den brutale råstyrke fisken lige har budt mig. Når man er vant til at være den, som bestemmer slagets gang på det kraftige havgrej, så er det fuldstændig vildt pludselig at opleve rollerne med modsat fortegn.
Jeg må simpelthen have mere, og kun to drev senere klipper endnu en fin helleflynder jiggen i spinstoppet få meter over bunden. Den giver en spektakulær fight på det lette grej, og gang på gang synger den opspændte fletline sin sang i vinden. Grejet er perfekt tilpasset – også til de to andre fisk til, som jeg får indenfor den næste time. Det er helt vildt så sjovt det er, at blive revet rundt af de primært mindre helleflyndere, at det tunge grej slet ikke bliver fundet frem i flere dage.
1) Per Jonasson udløser hugget fra en 35 kilos flynder med sin Savage Gear Sandeel …og sætter krogen perfekt i kæben på den smukke fisk. 2) Sandeel’en fungerer faktisk fint
uden en ekstra stingerkrog.
Hurtig helleflynder action på vej hjem
Næste gang, der for alvor er action under båden, er det Søren, der får fornøjelsen af at stå spændt for med en helleflynder på det helt lette grej: Båden kløver bølgerne med en ro, der afspejler dagens moderate, men alligevel underholdende aktivitet. Vi er på vej tilbage fra en fiskedag, hvor fiskeriet desværre ikke har givet nogle af de monstre, som Tromsø området ellers er kendt for. Vi har fået fire småfisk på 5-20 kilo på kastegrej med Sandeels i 70-200 grams klasse, som har været voldsomt sjove at fighte – og en dejlig afveksling fra det tunge og resultatløse fiskeri med de normalt så effektive 465 grams Cutbait.
For at se om vi kan få lidt let og hurtig action, beslutter vi at affiske et plateau bag endnu en af Tromsø Skærgårdens holme, hvor strømmen trækker strømhvirvler omkring med vores kastegrej, mens Peder fortsætter med de tunge jigs. En spritny 120 grams Sandeel i farven Sandeel ryger på, mens Per lægger båden for at justere dens drift i strømmen i forhold til bundforholdene. Jaws stangen svirper jiggen langt ud.
Peder ryger en smøg, ruller op og ned, og sludrer med Per, som er begyndt at fiske med en 200 grams Sandeel i Glow. Jeg har jiggen 20-30 meter fra båden, og pludselig kommer der et stød i linen. Jeg drejer to-tre hurtige omgange på hjulet, og sænker så stangen for at lade jiggen falde kontrolleret til bunden. BANG – stangen ryger op i et så kraftigt modhug som muligt for splitsekundet efter at blive flået mod vandoverfladen, idet fisken stryger af sted for en næsten blokket bremse. Min 8 fods stang er voldsomt presset, og står spændt som en flitsbue, imens jeg nyder at mærke, hvordan den sekund for sekund tapper flynderen for kræfter, alt imens den i bølgende bevægelser suser af sted hen over sandbunden. Og helt klassisk hugger den i et af de første kast på pladsen.
Dobbelthug af helleflynder
Fisken er efterhånden ved at være et stykke fra båden. Jeg vender mig om for at få de andre til at starte motorerne for en sikkerheds skyld. Men snydepelsen af en svenskerguide til Per har i mellemtiden set noget, der minder om en grå skygge, følge efter sin jig. Rutineret som kun en der lever af og for fiskeri, har han på helt klassisk ladet agnen falde mod bunden, og stoppet op et stykke nede, hvorefter det, der ganske rigtigt er en god fisk, har inhaleret den. Dobbelthug!
Nu står vi to med stænger spændt til bristepunktet og råber af Peder, som ikke kan gøre andet end
at sige, at da de går hver sin vej, må vi bare lægge fuld pres på. Bremserne bliver spændt lige en tand mere, og fisken for enden af min line følger efterhånden pænt med ind mod båden – dog stadig under store protester. Peder lader i bedste geddefisker stil sin store næve glide ind bag gællelåget på fisken, der nu ligger ved bådsiden og gylper mængder af tobis op så friske, at de næsten spræller. Uden den mindste tøven hiver han fisken ind over rælingen. Vand og helleflynderkrop vælter rundt i luften under fiskens store protester.
Ved fælles hjælp får vi den målt til 123-125 centimer, og den er i rigtig god stand, så den vejer nok 23- 25 kilo. Efter et par hurtige billeder sætter vi den ud i havet, hvor fisken for fuld fart stryger mod bunden. Pers helleflynder rumsterer stadig under båden, men også den er ved at være klar. Peder gentager sit gællegreb, og også denne noget større fisk flyver ind over rælingen i en fart. Solen sender sit sidste gyldne lys ned over os, mens vi måler den til cirka 135 centimeter og i den flotte foderstand den har, skyder vi vægten til cirka 33-35 kilo. De to gutter sætter sig med den sammen i det bløde aftenlys for at kunne holde styr på den, mens jeg tager billeder. Herefter får også denne fisk lov til at fortsætte sin vilde jagt på Tromsøs store flokke af tobiser og andet bytte.
Søren Beck med en smuk flynder, der tog en sandeel fisket på let grej.
Med det lette grej efter norske helleflyndere
Vores fiskeri med let grej efter helleflynder startede for alvor for et par år tilbage, og kulminerede sidste år med nogle fisk op til 50 kilo og en enkelt mistet i samme størrelse. Der lærte vi et par vigtige lektier, nemlig aldrig at bruge for tynd line, og altid kun de bedste stænger, der kan skaffes.
Med disse erfaringer i bagagen har vi de sidste år valgt at satse på hjemmebyggede stænger fra en af Skandinaviens bedste stangbyggere, Jacob Røssel. Klingerne er de sygeligt stærke og ubrækkelige kæppe fra Jaws. Hjulene er fastspolehjul med bremser, der kan tåle tæsk samt en bremsestyrke på7-10 kilo – nemlig Ryobi Applause og Okuma Raw fyldt op med WFT KG Strong i 0,18mm. Disse sæt har fungeret til mere end vores fulde tilfredshed.
De helt store helleflyndere har vi endnu ikke fået på det lette kastegrej, men man skal nok være et skarn over at beklage sig over fisk i 5-20 kilos klassen med fisk op til 50 kilo. Det virker som om, at traditionel jigdrift og –trolling giver større fisk, men når du nu har stået med det tunge grej en hel dag, så und dig alligevel at blive flået rundt på kastegrejet. Og – hvem ved – måske bliver du en dag den første til at fange en flynder over 100 kilo på målrettet kastefiskeri. Hvis altså ikke lige vi kommer dig i forkøbet…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle artikler om fiskerejse på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.
Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.
TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR
TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.
Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.
Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.
Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.
Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…
Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.
Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.
Hvor finder jeg gedderne?
Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.
Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.
Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.
Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.
Årstidernes gang ved geddevandet
Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.
Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.
Sommerfiskeri efter gedder
Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.
Geddefiskeri om efteråret
Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.
Vinterfiskeri efter gedder
I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.
På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.
Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.
Sådan vælger du de rette agn til gedderne
Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?
Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.
Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.
Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.
Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt
Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.
De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.
Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.
Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016
maj 2, 2026 | Betalt samarbejde, Nyheder, Video
Westin har netop lanceret en hel ny serie af vadeudstyr – med W6 og W8 vadejakke, vaders og vadestøvler.
I denne video er Jens Bursell taget med Westins Casper Bjerregaard Larsen og Mathias Gundestrup på kysten for at tjekke det nye vadegrej. I videoen gennemgås alle de vigtigste features på det nye vadegear – og undervejs får vi også en fin stak blanke havørreder – både fra kysten og flydering. Glæd dig til en spændende gear demo på kysten med masser af sølvblank action!
Se videoen om det nye Westin vadegear på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere.
apr 30, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Nyheder, Spinnefiskeri
Helt tilbage i 2008 begyndte jeg at eksperimentere med at bygge forskellige typer af gennemløbsspinnere til fiskeri efter laks og ørred i åen. Her får du historien om min anden generation af in-line spinnere – et koncept der sidenhen blev kommercialiseret og produceret til mainstream fiskeri.
AF JENS BURSELL
SKÅNSOM CATCH & RELEASE, har øget fokus og opbakning fra de danske å-sammenslutninger samt foreninger. Her får du opskriften på, hvordan du kan ombygge din favorit spinner til en gennemløber, som lever op til DTU-Aquas anbefalinger om nye metoder, der giver mindre krogsår og mulighed for 100% afkrogning under vand.
Høj dødelighed ved catch & release er tæt forbundet med antallet af dybe krogninger – samt hvordan de håndteres. Problemet med samtlige af de traditionelle åspinne teknikker med blink, spinner og wobler er, at man har et seriøst problem i de tilfælde, hvor fisken kroges dybt: Forskningen viser, at man med dybt krogede fiskmed traditionelle teknikker til spinnefiskeri i åen, opnår en signifikant højere overlevelsesrate ved at afklippe krog/agn, hvis fisken er kroget dybt – eksempelvis i gællerne.
Problemet er så i praksis, at de fleste vil gøre forsøget på at redde deres yndlingswobler eller spinner. Og – fordi krogen sidder fast i agnen med en springring, som ikke bare lige kan klippes af – så ender lystfiskeren oftest med at tilføje fisken potentielt dødelige skader i forsøget på at redde agnen. Årsagen er, at »operationen« bliver for voldsom – dels på grund af krogsår og potentielle blødninger og dels fordi seancen kun kan foretages over vandet samt tager for lang tid, hvor fisken ikke kan få ilt. For at undgå dette, er det således vigtigt, at krogen let kan klippes af agnen – og det kan i praksis kun lade sig gøre, hvis krogen sidder i et lille stykke line, som det er tilfældet på småkrogstakler som fx helikopter-rigs til spinnere og release/reloose-takler til blink eller wobler – samt gennemløbsblink. Der er dog en lang række dybe krogningsscenarier, hvor man så let som ingenting vil kunne fjerne krogen let og hurtigt 100 % under vand, hvis blot metoden muliggør brug af en disgorger. Og i disse tilfælde vil det selvsagt være dumt at klippe krogen af.
Med en disgorger som denne kan man let og ubesværet sætte afkrogeren på linen og få krogen fra gennemløbsspinneren ud, mens fisken er fuldstændig nedsænket i vand. Dette kan slet ikke lade sig gøre på en dybt
kroget fisk med de traditionelle spinneteknikker.
Disgorger muliggør afkrogning under vand
Brug af disgorger kræver, at krogen er monteret på et stykke line, som er langt nok til at disgorgeren kan komme på. Linestumpen skal være minimum være 3,5-4 centimeter lang, for at det kan lade sig gøre i praksis. Når en disgorger skal køres på så lille en linestump, stiller det dog krav til, at man kan se, hvad man laver – og det vil sige, at det bedst kan lade sig gøre i klart vand – eller med fiskens mund helt oppe i overfladen.
I relation til at optimere afkrogningen til 100% håndtering under vand, er n glidende montage af agnen derfor bedre, da man herved får et meget længere linestykke, som man kan sætte disgorgeren på. På denne måde kan man montere disgorgeren på linen helt uden for fiskens mund: Med fiskens hoved 100% under vand, kan man nu skubbe disgorgeren ned langs linen og ind til krogen, som skubbes baglæns ud af kødet, alt imens linen holdes stram. Når krogen ud af
munden, holdes linen stram, så krogspidserne afskærmes i rillerne på enden af disgorgeren, hvorved de ikke får fat igen på vej ud. Selv en krog, der sidder helt nede i halsen, kan derfor komme ud med denne metode – uden at man risikerer, at krogspidserne flår eksempelvis
svælget op på vejen ud. Eller sagt på en anden måde – en dyb krogning, der før var problematisk og potentielt dødelig, forvandles nu til en situation, hvor fisken kan afkroges lige så hurtigt og skånsomt, som hvis den sad i saksen eller kæben. Dette er et gigantisk fremskridt i en catch & release sammenhæng. Woblere fiskes let glidende på et release- eller reloose-takel med blot en enkelt lille trekrog – og det samme med blinket. Alternativt kan man fiske et lille gennemløbsblink med en mindre krog og opnå samme mulighed for brug af disgorger – dog med det minus, at krogsåret bliver større end med release/reloose-takler, som er 100% brækstangsfri og muliggør brugen af markant mindre kroge, som giver mindre krogsår og er lidt lettere at få fri.
Skånsom catch & relase vil kunne gå hen og få mere betydning i fremtiden som de politiske vinde blæser for tiden.
Når krogen sidder så dybt som her, er fisken ofte dødsdømt, hvis ikke spinneren fiskes med gennemløb eller helikopter-rig.
Med mindre kroge på spinneren
Men hvad med spinneren? Helikopter-rigget er helt klart en bedre løsning end den traditionelle spinner, da den både giver mindre krogsår pga mindre kroge og elimineret brækstangseffekt, men også byder på muligheden for afklipning af krog – samt brug af disgorger under optimale forhold.
Men – set i forhold til afkrogning 100% under vand er en gennemløbsspinner, som ovenfor skitseret, mere idéel. Det var bl.a. med dette i baghovedet at jeg i 2008 lancerede begrebet »glidende-«eller gennemløbsspinner i artiklen »Fang mere på spinner« i Fisk & Fri 8/2009, som du kan finde på fiskogfri.dk (se link for enden af artiklen). Udfordringen med den version, som blev vist i denne artikel var, at den havde et par ulemper. På grund af, at den gennemgående line er fleksibel, så er spinnerbladets rotation ikke 100% optimal ved meget langsom indspinning – og metoden er også lidt mere besværlig på grund af nogle lavpraktiske aspekter omkring påsætning af spinnerdele ved krogskift samt foring af spinnerdele for at undgå nedslidning af linen.
Monteret som gennemløber, kan du fiske både kondom og normale spinnere, så fisken kan afkroges 100% under vand med en disgorger. Til venstre ses FC Kondom med gennemløb, vinkelrig og str. 12 trekrog (Owner ST
36 BC X) – samt th en Mepps 4 med lige gennemløb og str. 8 trekrog. Bemærk flådstoppet – ved at skubbe det frem eller tilbage kan afstanden mellem krog og spinner justeres. Jo mindre krogen er desto længere skal den væk fra
spinnerkroppen for at være korrekt eksponeret. Forskyd ikke krogen unødigt langt bagud, da det kan resultere i en dybere krogning.
De første gennemløbsspinnere
Allerede dengang arbejdede jeg derfor med løsninger, hvor en kanyle blev brugt som gennem løbsrør, men jeg fik aldrig knækket nødden med hensyn til en indlysende problemstilling – nemlig, at en kanyle har skarpe kanter, der – hvis, der opstår vinkel på linen og brækstangs-effekt – kan være til fare for den gennemgående line. Jeg gjorde flere forsøg på at bide, file og skære kanylen over, men selvom yderkanterne kunne slibes ned, var der altid en fare for en skarp kant på indersiden af det sted, hvor røret var afkortet, som i praksis var umulig at slibe væk. Og så blev den idé arkiveret lodret… Først over to år – og mange søvnløse nætter – senere, kom jeg pludselig på en løsning, der set i min optik takler problemet perfekt – og den får du her:
Gennemløbsspinnere med kanyle som rør, kan laves så let som ingenting med følgende fremgangsmåde: Alt hvad du skal bruge er en kanyle med udvendig diameter på 0,8-0,85 mm, som kan købes på ethvert apotek for få kroner, et flådstop samt et par stykker plasticrør og silicone tube, som de fleste fluefiskere har liggende i skuffen i forvejen. Tricket for at muliggøre brugen af en rustfri kanyle, som det perfekte rør til gennemløbsspinneren – er for det første at undgå skarpe kanter – og for det andet at sikre, at der ikke kan opstå en vinkel på linen over metalkanterne i enden af kanylen. Med disse to ting i orden, er der fri bane for, at du med minimale udgifter vil kunne modificere dine åspinnere til fiskeredskaber, der er mindst lige så skånsomme som de traditionelle fluefisketeknikker.
Sådan laver du en gennemløbsspinner med kanlyer:
Sådan laver du en gennemløbsspinner bygget på kanyler.
Bagenden af kanylen er ikke skarp og i princippet også umulig at ændre på. Omvendt forholder det sig med spidsen. Netop fordi den er skråt afskåret i enden, hvor æggen er placeret, kan man – hvis røret afbides med en bidetang lige bag æggen og files ned – undgå problemstillingen. Foretages afkortningen af kanylen lige præcis her, er der nemlig slet ikke nogen utilgængelig inderside med potentiel skarp kant, som ikke kan nedslibes efterfølgende. Kombineres dette med at afskærme enderne af kanylen med et stift rørmateriale, som rager mindst 3-4 mm ud over enden på kanylen, er man – hvis det er lavet ordentligt – helt sikker på ikke at kunne få skåret linen over. Med denne montage vil en eventuel opstået brækstangseffekt, som jo også kan forekomme på gennemløbere, ingen skadelig effekt have på linen. Skulle der komme et knæk på linen i toppen af gennemløbsspinnerens rør, vil det nemlig ske over en uskarp og ufarlig kant af plast.
Enden af kanylen, der er omsluttet af blød silicone, ligger inden i spinnerkroppen, hvor en farlig vinkel mellem line og enden af kanylen heller ikke kan opstå. Tilsvarende er linen beskyttet mod brækstang i enden af spinneren på grund af det spidse flådstop, som stikker op i bunden af spinnerkroppens hul. Eller sagt på en anden måde – med denne fremgangsmetode kan du nu fiske din favoritspinner som gennemløber, med alle de fordele det medfører for åens bestande af laksefisk.
Den perfekte genudsætning af laks og ørred
Mere skånsom catch & release kan gå hen og få langt større betydning end det har lige nu, for sådan som de politiske vinde blæser lige for øjeblikket er færre fisk til flere fiskere desværre et fuldstændig realistisk fremtidsscenarie. At modificere sine agn, så de skader fiskene mindre – samt gør det lettere at afkroge fiskene med en høj overlevelsesrate, er derfor en ekstra indsats, der er værd at gøre – både for fiskenes og for din egen skyld. Jo flere fisk der overlever en genudsætning – desto flere fisk vil kunne reproducere sig og være med til at sikre de fremtidige årgange af laks og havørred.
Artiklen her blev oprindeligt publiceret i 2011 – læs om min første generation af gennemløbsspinnere fra 2008 i denne Fisk & Fri artikel fra 2009.
Sådan laver du vinkel-rigget på en kondomspinner: Tråd gennemløberen, hvorefter linen stikkes gennem øjet på en nål, som stikkes ind der, hvor linen skal komme skævt ud af gummiet. Træk linen igennem, hvorefter du
monterer et flådstop og krogen i en lille rapalaløkke.
apr 29, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser, Nyheder
Sjællands største vandløb ligger i et naturskønt område og byder på et utroligt varieret fiskeri. Vi har taget en snak med et par af de lokale eksperter, der fortæller om, hvordan de griber fiskeriet an.
AF KIM FABER OG GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: LARS LAURSEN, OLIVIER PORTRAT, KIM FABER OG PRIVAT
SUSÅEN – et af Danmarks mest alsidige fiskevande – snor sig gennem Sydsjælland – og skifter løbende karakter undervejs. Udløbet i Karrebæk Fjord – Næstved Kanal, er et flodbredt stræk, der med sin rolige strømning og dybe vand er ideel til fiskeri efter en lang række medefisk – heriblandt tykmavede brasener og karper.
Fjorden sender også massive stimer af store rimter op på gydetogt i kanalen hele foråret. Midt i Næstved Havn samles fjordens og smålandshavets bestand af brakvandsaborrer, hvis ankomst efterhånden har taget form af en ren folkefest, når lystfiskerne flokkes i vinterhalvåret og forårsmånederne for at få fat i den hidsige rovfisk mellem lystbåde og fragtskibe.
Videre opstrøms ad den fritlagte del af åen i Næstved by til Rådmandshaven danner Susåen et pool-agtigt område, hvor artsrigdommen for alvor eksploderer. Snart sagt enhver fredfisk holder til her, og fiskes året rundt. Men også sandart, helt, havørred, gedde, og aborre lurer – og gør stedet til åens nok mest spændende plads. Et omløbsstryg fører fiskene op i niveau og gennem et meget smukt stykke af Herlufsholmskoven, hvor stier løber helt tæt til bredden. Her er det let tilgængeligt og nemt at fiske. Skønheden bliver ikke mindre, hvor skoven ender, og afløses af langstrakte, velfriserede plæner mellem gamle træer for foden af Herlufsholm Kostskole.
Længere oppe ad åen findes de dybeste partier af vandløbet. Det er her ved Gerdrup, Skelby og langs Gunderslevholm Gods’s arealer, at de grove ågedder kan lokkes på krogen. De lange engstykker har adskillige sivholdige sving og småvige, hvor krokodillerne stortrives. Med andre ord har åen fiskeri for enhver smag – både for den garvede og nybegynderen samt ung og gammel. Fiskeriet topper netop nu og foråret ud.
Rasmus Ingemanns gedde på 117 centimeter og 13,72 kilo er sandsynligvis den største gedde taget i Susåen. Rasmus har dog ikke offentliggjort vandet/fangststedet før nu, da han ikke ønskede for meget opmærksomhed omkring
fisken. Derfor er det lidt af et scoop, at vi ikke blot kan afsløre, en til dags dato, uofficiel Suså rekord i gedde, men også Rasmus’ bedste tips til geddefiskeriet.
Efter storgedder på Susåen
Geddefiskeri er den store passion for Rasmus Ingemann, der har fisket i Susåen siden femårsalderen. Det hele startede med, at en susågedde tog hans lille spinner. Siden da er det blevet til rigtig mange pæne gedder – inklusiv Susårekorden. – Mit fiskeri i Susåen starter i november, og eskalerer frem mod fredningen d. 1. april, fortæller Rasmus. – Grøde og åkander er væk i denne periode, og gør fiskeriet mere ligetil.
Denne periode er desuden også fri for kanosejlere, som vi fiskere ikke altid tildeler vore store begejstring. Fiskeriet styres 100 procent af mængden af nedbør, og det er afgørende at kende sin besøgstid. De store fisk, som jeg betegner fisk fra 8 kilo og opefter, har lært at det ikke kan betale sig at kaste sig hovedkulds ud i strømmen for et måltid, som måske forsvinder for næsen af dem. Derfor handler det efter min mening om, at fiske når strømmen er rolig og placere en agn så tæt på gedden som muligt. Ofte opholder gedden sig, hvor strømmen er svagest. Typisk er dette ved bunden, i bagvande eller langs sivkanter.
Min jagt efter store gedder i åen foregår primært med flådfisket agnfisk, så en lang og forholdsvis kraftig stang er at foretrække. Jeg benytter et kraftigt flåd, med en bæreevne på 70 gram, som er belastet med 65 gram synk, for at holde en agnfisk på den ønskede plads i åen. Det forholdsvis tunge lod gør det muligt at bremse agnen op over et bestemt punkt, så agnen forbliver bundnært. Den mindste urolighed fra skallen betyder, at den har fået øjenkontakt med en af de skarptandede. Brems flåddet og spin det eventuelt et par meter tilbage. Gentag indtil hugget udløses. Jeg har gentaget processen op imod 20 gange og fået fisken til sidst. Det er bare et spørgsmål om tålmodighed og en vis portion stædighed.
En lille detalje, som straks har givet udslag i flere situationer er at benytte et forholdsvis kort forfang på under 50 centimeter, hvilket gør agnens råderum mindre. Det bliver da langt lettere for de vintersløve gedder at fange agnen. Susåen er et meget omskifteligt vand, og er ikke altid let at fiske, men der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om, at den som finder melodien, kan forvente samme fantastiske fiskeri efter store gedder, som vi har set i Gudenåen de seneste år.
De bedste fiskepladser på Susåen.
Rasmus Ingemanns topspots til gedder
Gerdrup Enge: NS 48 har et stræk af Gerdrup, som også udveksles gennem Fiskeringen. Strækket er et snorlige bredt eng – stykke, med et par dybe huller op i mod tre meters dybde. Strækket er nok et af de mest kendte og berygtede for store gedder op over 12 kilo. Strækket er ekstremt følsomt overfor nedbør, som tit bevirker at de nærliggende enge bliver oversvømmet. Vær forsigtig med fiskeriet i en sådan periode, da det kan være ekstremt svært at lokalisere åen!
Stridsmølle og Skelby: NS 48 har en båd liggende ved Stridsmølle, som på dage, hvor vinden er for hård til at tage på Tystrup-Bavelse søerne, må benyttes nede i åen. Bemærk, at strømmen kan være så kraftig, at det er umuligt at ro tilbage igen op imod strømmen. Strækket er et spændende stræk i efteråret og det tidlige forår, da enkelte fisk fra Tystrup-Bavelse søerne tager en afstikker ned i åen. Der er også her et par rigtig dybe huller, og et par indbydende sving. De siges, at fluefiskere hvert år fanger gedder over meteren nedstrøms Skelby kirke.
Gangesbro: Et forholdsvis lavvandet stræk af åen med hård grus og stenbund, som ikke umiddelbart ser særlig geddeagtigt ud. Men det kan snyde… Private haver grænser her helt ned til åen, og det er ikke umiddelbart lovligt at fiske med mindre du får lov af en lodsejer. Jeg har dog på kanoture set rigtig store fisk over meteren stå på bare en halv meter vand.
Her er det gedde på 5,9 kilo, som blev taget da Sportsfiskerforeningen Fladså havde et juniorarrangement i efterårsferien 2010 ved Herlufsholm.
Geddesvinget: Ligger i slutningen af Gangesbro, og er som navnet lyder et stort u-sving med en lille tilhørende vig med stillestående vand. Her er der taget et par store gedder gennem tiden op til 12 kilo. Nedstrøms svinget er der et langt, bredt og 3,5 meter dybt stræk, som er rigtigt indbydende. Opfører man sig pænt, plejer det at være muligt at få adgang til fiskeri fra lodsejerens mark.
Herlufsholm til Kanohuset: Der kan købes dagkort til dette stræk, som er meget alsidigt med mange sving, huller og udhængende træer. Fladså foreningen har dette stræk, og jeg ved, at der er landet flere fisk lige under 10 kilo her. Jeg havde en spændende oplevelse her under rimtefiskeri for nogle år siden, hvor jeg fiskede under nogle udhængende træer ved Herlufsholmbroen. Under en fight med en rimte på over 1,5 kg oplevede jeg, at en gedde over meteren satte af, lige under mine fødder og inhalerede rimten. Det var en højst uventet oplevelse for mig, at finde en gedde af sådan en størrelse her, da strækket er super lav vandet og med kraftig strøm.
Gammel åen: Som navnet antyder er det et gammelt sideløb på skovstrækket mellem Kanohuset og Herlufsholm. Det er svært at fiske her, da området er en sump, men alt kan lade sig gøre med lidt omtanke. Der er ingen strøm inde i løbet, hvilket gør det særligt attraktivt for gedderne. Denne plads er også oplagt som gydeplads, da det stillestående vand hurtigere opvarmes. Gammel åen har produceret rigtige fine fisk op over 12 kilo.
Susåens knuder
– Knudefiskeri er en ubarmhjertig affære i Susåen, fortæller Rasmus Ingemann om sin lille vinterbesættelse. Fiskeriet topper nemlig i de kolde måneder, mens de fleste holder sig inden døre. – I nedre Suså findes en god bestand af fisk fra 0,5-1,2 kilo, og dog ved jeg med sikkerhed, at der er taget fisk op til 2,4 kilo, og jeg er sikker på, at de findes større, fortæller Rasmus. På Susåen fiskes som regel ved Cementkanten i Næstved, og her findes i perioder en god bestand knuder, som jeg tror er her, for at mæske sig i de andre gydende fisks rogn. Et oplagt og uudforsket sted er ude i selve kanalen, hvor der helt sikkert svømmer en ny Suså rekord – og måske endda en Danmarksrekord.
Fiskeriet forgår typisk med 3-8 centimeter lange strimler af sild, skalle, aborre el.lign. fisket på en enkeltkrog størrelse 4-6 på et almindeligt gliderig. Belastningens størrelse er afhængig af strømmens styrke, det er vigtigt, at taklet bliver liggende på den udvalgte fiskeplads. Mine bedste fangster er gjort på små sandbanker i åen. Fiskeriet starter typisk ved solnedgang, som på denne tid af året er omkring kl. 16. Jeg stopper som regel fiskeriet omkring kl. 22.
Rimtefiskeri i Susåen
Rimterne i Susåen kan fanges alle steder lige fra åens udspring til udmundingen af Karrebæk Fjord, fortæller den lokalkendte medefisker Morten Juul. – De to helt klart bedste og mest givende træk i åen er Cementkanten i Rådmandshaven og så udmundingen af åen ved starten af Næstved kanal.
De rimter, der fanges her, er store brakvands rimter, som det meste af året opholder sig på Karrebæk Fjord, men i marts begynder gydetrækket op i åen. Den største jeg kender til vejede lige under tre kilo. Den helt klart mest underholdende metode er fiskeri med brød på overfladen. Husk at fodre med masser af brød, før du agner op. Bliver fiskene sky, skal brødet ned under overfladen med lidt belastning.
Her er det en blandt mange flotte karper som Morten Juul har fanget i Susåen – en spejlkarpe 7,8 kilo fanget langs Cementkanten.
Karpefiskeri i Susåen
– Karper kan fanges i hele åsystemet, men de sidste par år er karpefiskeriet nærmest gået amok på den nedre del af åen, fortsætter Morten begejstret. – Især ved Cementkanten er der de sidste par år blevet landet rigtig mange og fine fisk – både skæl og spejlkarper. Det var lige præcis ved Cementkanten, at jeg sidste sommer så den største danske karpe jeg til dato har set – en mega spejlkarpe på over en meter. Rigtig bred over ryggen og en bodega vom uden lige. Behøves jeg at nævne, at jeg ikke havde mulighed for at fiske den dag… Denne fisk er ikke nogen permanent beboer i åen, men helt klart en trækkende fisk fra kanalen, der lige var oppe i åen og snuse lidt rundt. Netop Næstved Kanal og Karrebæk fjord byder på et fantastisk spændende pioner fiskeri med uanede muligheder. Der er et væld af pladser at vælge imellem, og fiskeriet er frit med det statslige fisketegn. Dette område har et kæmpe potentiale for karper af rigtig grov kaliber og har et nærmest utømmeligt spisekammer af snegle, muslinger, rejer osv. Der ventes fangster af rigtig store fisk i den nedre del af åen samt kanalen i nær fremtid. Pt er de største fisk i åen, jeg har kend skab til en skælkarpe 11,6 kilo og en spejlkarpe på 12,5 kilo. Men mon ikke disse rekorder snart bliver slået, slutter Morten med et smil.
Artiklen her er fra 2011 – i dag er topkarperne betydeligt større.
Når det gælder Susåens sandart skal man kende sin besøgstid. Det er i skumringstiden det hele foregår.
Sandartfiskeri i Susåen
Det gode sandartfiskeri starter i sommerperioden, fortæller Fisk & Fri’s lokalredaktør for Sydsjælland og Bornholm, Kim Faber. – Rådmandshaven er det suveræne sikreste sandart-spot. Gå efter de dybeste partier af poolen, nærmere bestemt bunden af skrænten der tydeligt ses rundt om den store, sandede forhøjning midt i åen. Tunnelen, hvor åen løber ind under Fønixkrydset, er også et spot der gerne har en stribe sandart stående.
Sikreste metode er en lille bundfisket skalle eller alternativt små woblere og jigs. Men husk: Susåens sandart fanges tidligst ved tusmørketid. Glem alt om hygge i solen. Man skal være ved vandet omkring solnedgang, og du vil typisk have det bedste fiskeri den første time til halvanden efter solen er væk. Sommernatten er bestemt også en mulighed. En realistisk forventning til størrelsen på de sandart, der viser sig, bør nok være moderat. Langt de fleste fisk svinger mellem 0,5 og 1 kilo, og en sandart over 2 kilo er en flot fangst. Men der findes dog større fisk, som denne lille historie viser! I starten af marts, 2007 havde jeg hevet min syvårige søn, Andreas ned til Cementkanten ved Rådmandshaven. Jeg fik et forsigtigt hug på en ultralet Worm-Fly Jig bag en bombarda.
Andreas overtog stangen, og en gevaldig fisk rullede rundt i overfladen. Stangen stod spændt som et flitsbue, og det var lidt af en opgave for Andreas, mens fisken trak hårdt rundt i vandet under os. Meter for meter blev, hvad der viste sig at være en massiv sandart, trukket hen imod en brugbar landingsplads, hvor vi kunne komme ned ad en skrænt og få fingrene i fisken. Da den kom fri af vandet, var synet noget nær uvirkeligt: Fisken var 7,1 kilo tung og 85 centimeter lang. Det var den ubetinget største sandart jeg i mit liv havde set og hørt om i åen. Den fangst illustrerer ganske godt fiskeriet i åen, der oftest er et vand for mindre fisk, men engang imellem også stedet, hvor bemærkelsesværdige trofæer kommer op at vende.
Efter havørred i Susåen
– Havørredfiskeri er ikke just det som Susåen er kendt for, men de fanges da, fortsætter Kim. – Generelt er havørrederne i den beskedne ende at skalaen – alt fra undermålere til fisk i tokilosklassen er normalt. Men de store fisk er som sagt også til stede. Og dette kan Kim bekræfte. Han har nemlig selv fået havørred op til 5,7 kilo i åen. Området omkring Herlufsholm Kostskole er et af Danmarks smukkeste stykker vand, hvor man nemt drømmer sig væk til klassiske, engelske floder. Dette lavvandede parti å er min favorit, og det kan nydes af både spinnefiskeren og fluefiskeren.
Information om fiskeriet på Susåen
NS48 har rådighed over mange spændende stræk af Susåen samt en jolle på Tystrup Bavelse søerne, der kan bruges på den øverste del af åen. Sportsfiskerforeningen Fladså har fiskeret på et fire kilometer langt stykke ved Herlufsholm. NS48 er en forening med et meget stort attraktivt stykke af Susåen samt meget mere at tilbyde deres medlemmer. Næstved Egnens Turistbureau sælger fiskekort til NS48’s stræk ved Susåen v/Gerdrup, Stridsmølle og Vrangstrupstykket. Turistkontoret sælger dagskort til Herlufsholmstykket Cementkanten og Rådmanshaven er frit tilgængelige for alle. Se mere på www.bundhugget.dk og www.NS48.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Tidligere var der et godt forårsfiskeri efter helt i Susåen, men det er der desværre kke mere.
apr 28, 2026 | Artikler, Fiskeri generelt, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Carlssøen anno 1899. For 112 år siden var en rigtig lystfisker ulastelig klædt og naturligvis iført bowler hat. I dag har LF fiskeret til 16 sjællandske søer med råderet over 70 både.
I denne måned fylder Lystfiskeriforeningen 140 år. LF, som i dag er en moderne forening med et stort antal faciliteter, har således dybe rødder i en tid, hvor lystfiskeri var noget, der foregik med høj hat og spadserestok. Følg med tilbage til dengang, hvor tip-tip oldefar var ung.
TEKST: PER EKSTRØM, FOTOS: LF-ARKIV
– FOR AT DRIVE FISKERSPORT i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport. Det var de indledende ord i en lille annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende.
Skønheden og udyret – er den rette betegnelse for dette billede fra 1938. Den søde unge pige er Susanne Simmelhag, hvis far fangede denne 125 centimeter lange, men kun 8,5 kilo tunge gedde, i Furesøen.
Lystfiskeriforeningen stiftes i marts 1886 af Rasmus Schandorff Ingwersen
Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen, og annoncen skabte åbenbart interesse. Den 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet »National« på Axeltorv. Opbakningen var stor og allerede d. 15. april, blev der afholdt en stiftende generalforsamling. Og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Medlemsskaren bestod af 31 personer – alle mænd. »Herrerne« var primært direktører, grosserere eller selvstændige inden for det private erhvervsliv samt personer, der i højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.
Hvad de 31 herrer satte gang i for 140 år siden, har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over. De var fremsynede foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.
En båd er også egnet til at rumme damer. Det var et af kravene, da man skulle anskaffe både. Og datidens damer i store munderinger fyldte meget i en båd.
De brave lystfiskere afholdt også fiskekonkurrencer. Her fra Jægerhusets bro ved Furesøen 6. juni 1920. Største gedde vejede 7,5 kilo og blev fanget af grosserer Lykkeberg – manden med brillerne.
Glæden ved lystfiskeri var den samme for 140 år siden
Fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Den eneste transportmulighed til og fra fiskevandet var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø ved Hørsholm fravalgt, da søen lå for langt væk fra en station, og prisen på leje af søen var alt for høj. Frederiksborg søerne – Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen – var Lystfiskeriforeningens første fiskevande. Det var i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem. Hvad mere var, hvem ville have en flok tossede lystfiskere rendende? Det til trods lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer.
Lystfiskeriforeningen på Sjællands store søer
I de efterfølgende år var det Furesøen, Lyngby – og Bagsværd Sø samt Søndersø for at nævne de første større fiskevande. Vejlesø og Furesøen ved Holte var meget populære, da jernbanestationen lå tæt på, men i takt med bilens udbredelse blev fiskeretten udvidet til andre søer længere ude på Sjælland.
Tystrup-Bavelse og Tissø fik man først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. I 1940’erne var der rationering af benzin, hvilket betød, at man ikke lige satte sig ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.
I 1889 udkom det første nummer af Lystfiskeri-Tidende. Det er verdens ældste fiskeblad. Og det udkommer stadig. Du kan finde pdt´er af bladet på lystfiskerforeningen.dk
Lystfiskeri-Tidende – verdens ældste fiskeblad
Det første medlemsblad kom på gaden blot tre år efter foreningens etablering, hvor med Lystfiskeri-Tidende var skabt. Det så dagens lys d. 9. maj 1889, og er dermed verdens ældste eksisterende fiskeblad. Det var dog først efter 40 år, at udgivelserne blev regelmæssige. I jubilæumsåret 2011 udkommer der 10 numre, og antallet af udgivelser når i april 2011 op på 1.197 blade, mens det samlede sideantal nærmer sig 17.000. Det kan vi takke de gode »Herrer« for. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Og det bliver de stadig.
Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, har gennemgået en løbende og rivende udvikling siden Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden, og den udvikling har LF indrettet sig under. LF er derfor i jubilæumsåret en fuldt moderne forening med en hjemmeside og masser af faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte.
Læs mere om Lystfiskeriforeningen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret ved Lystfiskeriforeningens 125 års jubilæum i 2011 – i Fisk & Fri 3/2011.
Udsætningsarbejde er det også blevet til. Her fra omkring 1930, hvor der er ankommet en sending geddeyngel til udsætning i Furesøen.
apr 27, 2026 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder
Danmarks mole og kajer byder på masser af fiskemuligheder, der med lidt omtanke kan give lystfiskeren unikke oplevelser. Her får du en masse inspiration og praktiske tips til fiskeriet.
AF BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN, BO TROELSEN, OG LARS LAURSEN
FISKERIET på de danske havne og moler starter for mig i drengeårene ved molerne på de nordjyske havne. Her fiskede vi efter fladfisk, makreller, sild og torsk, og hvad der ellers kom forbi. Det var helt tilbage i slutningen af de glade tressere, hvor store dele af den danske ungdom rendte rundt i bar røv og hønsestrik, mens de røg alternativ tobak og byttede kvinder i kollektiverne. Men alt det var ikke noget, vi drenge gik op i på havnen i det mørke Vendsyssel Vi havde meget vigtigere ting at gå op i.
Havbarsen tilhører den mere eksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen til forfatteren Bo Troelsen fra Hanstholm havn.
Molefiskeri med bambusstangen
Min første fiskestang var af bambus. Hjulet var rødt og lavet af hård plastik og slet ikke egnet til det tunge fiskeri på molen. Så efter en del opsparing af lommepengene, der bl.a. blev tjent ved at sælge mine fangster til min mor og vores naboer, blev grejet opgraderet til et rigtigt molehjul med stang til. Det var en ordentlig hammerlakeret sag fra Daiwa, kombineret med en flot glasfiberstang der dog i sammenligning med nutidens stænger nærmest havde en action som en hegnspæl. Men det var grej, der kunne holde til den ublide behandling, de fleste drenge nu en gang udsætter deres ting for.
Hygge og gode fiskeoplevelser på molen
Hele atmosfæren med duften af tjære og fisk, men også fiskeoplevelserne på molen i selskab med min bedstefar og de gamle originale molerotter, står stadig lysende klart i min hukommelse den dag i dag – mere end 40 år efter. Og der er ingen tvivl om, at det var disse oplevelser, som lagde grundstenen til mit lystfiskerliv.
Mange andre, både før og efter mig, har startet et aktivt lystfiskerliv på den måde, og forhåbentligt vil rigtig mange følge efter. Derfor – vil man give sine børn eller børnebørn en oplevelse, som kan åbne deres øjne for lystfiskeriets glæder, så tag dem med en tur på havnen og lad dem opleve glæden ved at fange deres første fisk. Jeg er sikker på, at en ny generation af små lystfiskere vil se lyset.
Ungerne nyder at komme med på fisketur. Men hold rigtig godt øje med dem. De store sten er glatte, og faren kan lure.
På molefiskeri i de danske havne
De danske havne er et stykke kulturhistorie, som tilbyder en hel speciel atmosfære, der er i stand til at skabe et langt lystfiskerliv. Har man først oplevet stemningen på havnen, sammen med den faste stab af havnens lystfiskere, når silden eller makrellerne søger ind i havnene, er de fleste solgt til dette fiskeri. Og selv om man har fattet kærlighed til havnefiskeriet, betyder det jo ikke, at man ikke også kan holde af tørfluefiskeriet i de danske åer. Det ene udelukker ikke det andet. Det gør bare lystfiskeriet mere spændende, rummeligt og alsidigt. Det er bestemt heller ikke umuligt at dyrke fluefiskeri efter havørred, multer og havbars på havne og moler.
Som havne- og molefiskeri kan man kun være taknemmelig over at være født i Danmark. Vi har et utal af havne, store som små, som vi kan boltre os på – selv om terrorsikring og unødvendig bygning af boliger på havnene har indskrænket fiskepladserne. Der findes stadig masser af pladser, hvor vi kan fiske. Hvis man er i tvivl, er det en god ide at undersøge, hvor på havnen man må opholde sig. På havnekontoret kan man altid få oplyst reglerne, og samtidig er personalet som regel også flinke til at give tips om de gode fiskepladser på deres havn.
I Jylland og som jyde er mine foretrukne havne Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm og Thyborøn. På grund af den store arts rigdom hører Skagen, Sæby, Århus, Grenå og Hvide Sande også til blandt nogle af de bedste. Men der findes også et rigtig godt havne og molefiskeri i resten af landet, fx i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. kan fiskes ved Slusen i Sydhavnen, Lynetteløbet og Fiskerihavnen.
Få fat i et bundtackle med perler – et såkaldt tysker-rig. De flade er vilde med dem.
Det bedste fiskegrej til mole- og havnefiskeri
Grejet til mole og havnefiskeri behøver bestemt ikke at være det helt dyre toptunede grej. Stænger fra 8’ til 10’ fod, der kan klare en kastevægt på 40 til 60 gram er helt fint. Dertil et solidt fastspolehjul med en god monofilline i tykkelsen 0,30 til 0,40 mm, eller en tilsvarende fletline. Så kan man faktisk klare det meste af den type fiskeri, som foregår på havnen.
Selvom afstanden fra vandet og op til kaj eller molekant let kan være et par meter, er det ikke noget problem at lande fisken, når vi taler om fladfisk, sild, hornfisk, makrel m.m., når bare linetykkelsen er afpasset efter fiskeriet. Men taler vi om større multer, havørred og torsk, som let kan slå sig af krogen på vej op til fiskeren, er et langt teleskopisk fangstnet en god ting at have med.
Husk agnspand eller køleboks når du skal molefiske
Medbring en spand med låg eller køleboks til opbevaring af fangsten – gerne med køleelementer eller isterninger i bunden. Det er en også en god ting at have med. Det sikrer, at fisken holder sig frisk, til man kommer hjem. Husk også affaldsposer, så man kan efterlade stedet i pæn stand efter sig til glæde for de næste, der kommer.
Agn som sandorm, børsteorm, tobis og rejer er de mest brugte til fiskeriet på havne og moler. Det er altid en god idé at sikre sig, hvor man kan købe friske agn som sandorm eller børsteorm, inden man tager af sted på fisketuren. Intet er mere ærgerligt end en fisketur, der går i vasken, fordi der var udsolgt af orm. Jeg plejer altid at sørge for at købe min agn dagen før, eller i det mindste ringe til de steder jeg plejer at købe agn for at sikre mig, at de er leveringsdygtige på dagen.
Som erstatning har jeg også altid en pakke kunstige sandorm og børsteorm af mærket Berkley Gulp liggende som en god back – up. De er næsten fuldt ud lige så gode som den ægte vare, hvis alt andet skulle svigte. Endelig kan man jo også grave ormene selv ved lavvande. Se efter sandpølserne – det er her sandormene ligger. Man kan også købe specielle sandormepumper, der letter arbejdet en del.
Mulighederne for at møde og fange flere spændende fiskearter fra det danske fiskeatlas er netop tilstede, når man dyrker sit lystfiskeri fra moler og havnekajer. Groft sagt kan man fange alt fra gråhaj til skrubber afhængig af udstyr, agn og fiskemetoder. De arter, der normalt bliver fisket mest efter, er fladfisk, sild, makrel, hornfisk, ål, småsej og torsk. Af andre og knap så mangfoldige arter kan nævnes havørred, havbars, og multe som ikke er umulige at fange, bare man indretter sit fiskeri efter det.
Metoderne til fiskeriet på havnen og molerne er ikke indviklede. Godt nok findes der et utal af metoder, men det vil føre for vidt, at komme ind på dem alle. Med det efterfølgende takler og monteringer i baghovedet vil du være rigtig godt rustet til fisketuren.
Fiskeri efter fladfisk i havnen
Fladfisk skal bundmedes. Et fladfiskeforfang er helt klart det, der giver de bedste fangster, helst med et par perler og farverige flydekugler. De går også under navnet »tysker-rig«. Agnet med sandorm, børsteorm eller for dens sags skyld en tobis til de store fladfisk som slet- og pighvarrer, er du på. Metoden er simpel. Man kaster sit forfang så langt ud, som ens evner rækker. Derefter spinnes der stille og roligt ind med mange pauser af et par minutters varighed, indtil man mærker de små nyk, der indikerer, at der er fisk. Så er der baretilbage at give et solidt modhug, og med lidt held skulle der gerne sidde en fisk på krogen.
Her fiskes der efter sild på Hals Havn. Hvis du er fluebinder, laver du selvfølgelig selv dine ophængerfluer. Små fluer med flash og mylar – og så kører det.
Efter sild i havnen og langs molen
Sildefiskeriet foregår bedst med et sildeforfang med et fladt sildesynk i enden. Det flade sildesynk får forfanget til at dale langsomt mod bunden, hvilket er meget effektivt til den form for fiskeri. Man kan dog også bruge et blink eller en let pirk. Når man mærker den første hidsige sitren i linen, stopper man indspinningen et øjeblik, så forfanget nærmest står på skrå i vandet for stram line. Det får ofte flere sild til at hugge på krogen, og man kan hive et forfang ind med fuldt hus. Husk at sildene skal løftes ind over kanten på kajen i et jævnt træk for at undgå, at de falder af på vejen op.
Havnemakreller langs bolværket
Makrel skal fiskes på samme måde. Det vil sige, at det foregår med et makrel- eller sildeforfang monteret med en pirk eller et blink som kastevægt. Alternative metoder til makrelfiskeriet er flåd med sildestrimler eller smalle blink. Makrelfiskeriet er som regel bedst først og sidst på dagen, når der er fralandsvind. Husk en spand eller køleboks til fangsterne, idet makreller hurtigt fordærver i varme på grund af dens fede kød.
De danske havne byder på alt fra fladfisk til hornfisk – ofte i gode mængder.
Efter hornfisk i havnen
Hornfisken fanges bedst ved at benytte lange smalle blink eller et gennemløbsflåd med et par meter line monteret med en enkelt- eller trekrog i størrelse 8, agnet med sildestykker i strimler. Blinkets trekrog kan man roligt udskifte med en silkekrog, der består at fine tråde af kunstsilke i kordeller på en hægte. De tynde tråde gør, at hornfiskenes tænder vikler sig ind i dem. Herved undgår man fejlkrogning, og samtidig får man flere fisk på land end med traditionelle kroge. Da hornfisk jager ved hjælp af synet, skal de fanges i dagtimerne – og helst i klart vejr.
Fiskeri efter torsk, havørred og havbars i havnen
Torsken er heller ikke besværlig. Den hugger på næsten alt fra sand orm til blink. Den fanges bedst på et fladfiskeforfang agnet med sand- eller børsteorm. Har man adgang til nogle små krabber, er de også rigtig gode torskeagn. Et andet rigtig godt våben til torsken er rød-gule kystwoblere. Torskefiskeriet er som regel bedst i aftentimerne, og gerne hvor der er lamper, som lyser ned i vandet.
Havørred- eller havbarsfiskeriet er lidt mere besværligt. Den mest effektive metode er nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis, fisket en til to meter nede. Man kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt, da både havørred og havbars ofte træffes, når de afpatruljerer kaj og molekanter. Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Anvend en pirk uden krog som kastevægt. De kan også købes som frosne eller vakuumpakkede. Begge dele virker helt fint. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange af de ovenstående arter ud af starthullerne.
Natfiskeriet på molen med blink er et godt alternativ til flådmede efter havbarsen. De rød-sorte varianter, som denne Herring Inline, er gode i skumringen.
De svære multer i havnene
Multer, der ellers førhen mest var kendt fra landene sydpå, findes på grund af de stigende vandtemperaturer i en del havne i Danmark. Her er en af de sikreste fangstmetoder et let flåd og et forfang på en to-tre meter monteret med en meget skarp krog i størrelse 8 til 12 i enden. Den agnes med brød eller majs. Tilslag gives så snart man mærker hugget eller ser flådet forsvinde under overfladen. Vær beredt på at løsne bremsen på hjulet, når fisken er kroget, for her er en fisk, der kan tage nogle seriøse udløb. Hvis man har spottet et sted, hvor der er multer, kan man med fordel forfodre med brødstykker. Når multerne begynder at æde af brødet kastes den agnede krog ud til foderbrødet.
Desværre er multerne ikke nær så almindelige i dag, som du var da artiklen her blev publiceret første gang i 2011.
Velsmagende fjæsing langs molerne
Fjæsingen kan også høre til fangsterne, når man fisker fra havn og mole. Den kan ikke undgås. Pas på og tag dine forholdsregler, når du afkroger den. Fjæsingen er en ganske udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til hugormens. Det er en meget smertefuld affære at blive stukket. Så brug altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget.
Er uheldet ude, og man bliver stukket af fjæsingen, er det gode råd at komme det stukne sted i så varmt vand, kaffe eller te, som man kan holde ud. Giften fra fisken bliver nemlig inaktiv ved varme. Derefter opsøges læge eller skadestue. Især børn og ældre skal passe ekstra på.
Hold øje med advarselsskiltene på havnen før uheldet er ude.
Sikkerhed under molefiskeri
Den personlige sikkerhed er også vigtig, og det er noget, der altid har lagt mig meget på sinde. Jeg har ofte oplevet, at små børn helt ned til to års alderen balancerer rundt på kajens kanter på egen hånd. Det er at spille hasard med børnenes liv Ind imellem går det galt, og det var jo nok ikke det, der var meningen med fisketuren. Udstyr derfor børn eller børnebørn med redningsvest, og hold et vågent øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter.
En god ting, hvis man fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt monteret med en fløjte. Udover at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude, og du falder i vandet. Jeg bruger altid min flydedragt, når jeg fisker i vinterhalvåret. Respekter den skiltning, der er på de fleste havne og moler. Der er visse områder, hvor der er skiltet med adgang forbudt. De danske havne har regler om terrorsikring, og der vanker bøder, hvis du færdes på forbudt område. En anden skiltning er den, der vedrører færdsel på udsatte steder på havnen, som er ekstra farlige på grund af vind- og vejrforhold. Respekter disse skilte, da der hvert år bliver skyllet lystfiskere i vandet, når store bølger knækker over molerne. Så hvis der står eller bliver sagt: Ingen adgang til molerne, så lyt. Det er for din egen skyld. Og husk, at de store sten på molerne, udover at de kan rokke, også kan være glatte som sæbe.
Afslutningsvis vil min opfordring være at tage børn eller børnebørn med ud på molen eller kajen. Lad dem komme med ud og se, hvor fisken kommer fra. Eller lusk derud alene eller med en god kammerat, når du trænger til fred og ro. Efter et par timer er du som født på ny, og i tilgift har du måske aftensmaden med hjem.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 26, 2026 | Artikler, Rejsefiskeri
Los Roques, Venezuela er en oplagt fiskedestination for par. Her er som regel rigeligt med solskin, sandtrande og store bonefish.
Flere og flere tager på eksotiske fiskerejser. Og det er ikke kun mandeture. Mange par rejser og nyder solen, vandet og fiskeoplevelserne sammen. Her får du et par forslag, der måske kan guide jer den rigtige vej.
AF GORDON P. HENRIKSEN
VICKY WIEGAND elsker tarponfiskeri. I dag er hun på vandet i en af Floridas bugter sammen med et par venner og sin kæreste Daniel. De fisker med levende agnfisk, og Daniel har tidligere haft kontakt til en enkelt pæn tarpon, som desværre spyttede krogen i første spring. Men nu er det Vickys stang, der er hug på, og pludselig suser linen fra den åbne spole, før hun slår bøjlen over, og giver det nødvendige hårde modhug, der skal til for at fæstne krogen i tarponens hårde mund.
En monster tarpon eller Silver King, som de kalder dem over there, springer fri af vandet i en serie af spektakulær luftakrobatik, som for et øjeblik lammer alle i båden. Linen pilles af hjulet i rekordfart, og bremsen skriger højtlydt. Dette nødråb fra hjulet får nu panikken til at brede sig i båden.
De når netop at få tændt motoren og påbegyndt jagten på fisken, før de sidste meter line på spolen er opbrugt. Derefter begynder et sejt tovtrækkeri, og lige netop som fisken er tæt på båden, får den ny energi og tager en serie faretruende spring på nært hold. Vicky forstår dog sikkert at presse fisken og grejet til det yderste, og de får ført fisken ind på lavt vand, hvor den har sværere ved at yde modstand. Ved konstant at lægge sidepres på fisken, får Vicky knækket og udmattet det majestætiske væsen, og til sidst kan Daniel tage solidt fat i fiskens kæber. Sikke en fisk! Vicky nyder øjeblikket, hvor tarponen ligger sikkert langs med båden.
VickyWiegand er lykkelig da hendes store tarpon endelig kan landes, og hendes kæreste kan forevige øjeblikket med kameraet.
Derefter hopper både Vicky og Daniel i vandet for at få taget lidt flere billeder, og de måler fiskens længde med et målebånd. 188 centimeter er den, og Vicky nyder følelsen af at have fanget en fisk, der er længere end hende selv. Hun fører fisken rundt for at få vand og ilt over gællerne, mens hun beundrer den intensivt. Det virker i øvrigt nærmest, som om den også betragter hende med sit store øje, før den til sidst slippes løs og svømmer sin vej. En sand drømmeoplevelse, og hvem er bedre at dele den med end sin elskede?
På fiskeferie med kæresten
Ovenstående illustrerer fint, at en fiskeferie ikke nødvendigvis er noget med gutter på tur, mandehørm og drengerøvsattitude. I dag er der nemlig flere og flere par, der tager på eksotiske fiskeferier, og måske du også bør overveje, at hive din elskede med på en romantisk ferie med fokus på fiskeri, hvis du ikke har gjort det endnu? Fiskeferier kan man aldrig få nok af, og hvis først konen eller kæresten synes det er en fornøjelse at tage med, åbner dette en masse muligheder.
Det udelukker bestemt ikke turen med gutterne, men se i stedet på det som en mulighed for at komme på dobbelt så mange rejser, og måske få en smule mere forståelse fra hendes side, for din passion og lidenskab. Uanset om hun normalt er til fiskeri eller ej, er der visse ting hun sikkert synes om, på enhver ferie. Lækre strande, godt vejr og god mad er sikre vindere på enhver ferie. Men smid et par tarpons, en sejlfisk eller to og måske en marlin oven i, og så har I en drømmeferie, I begge vil huske resten af livet. Her får du et par bud på oplagte rejsemål, når den romantiske fiskeferie skal planlægges.
1) Her er det Hannelore igen. Denne gang med en smuk rainbow runner. 2) Her er det forfatterens bedre halvdel, der nyder Florida gode vejr og stærke snooks ved Sanibel Island.
På fiskeparferie i Florida
Sanibel Island, Florida ligger ud til den Mexicanske Golf med lækre sandstrande, og øen er et kendt rejsemål for både amerikanere og europæere. Den er gearet mod turister og familier, og der er rigelig at tage sig til ud over at fiske. I maj og juni er der et kanon tarponfiskeri i strædet kendt som Boca Grande, men der er også godt haj, snook og redfish fiskeri i området. Der kan fiskes fra land, kajak eller lejes både og guider, så det er kun et spørgsmål om smag og præferencer. Du kan læse mere om området på www.fortmyerssanibel.com, og hvis du vil have fat i en af områdets dygtigste guider, skal du kontakte Capt. Bill Russel – www.fishpineisland.com
På fiskeferie i Massachusetts
Cape Cod, Massachusetts er bl.a. kendt som destination til bryllupsrejser, og det var da også her, at jeg holdt min bryllupsrejse nogle år tilbage. Og var det et tilfældigt valg? – Næppe. Klitterne, strandene, maden og charmen i denne nordøstlige del af USA lokker de fleste, men hvis man kender til mulighederne for fiskeriet efter bluefish, albacore tun og stripers, er der også noget andet, der trækker. I løbet af sommeren og efteråret trækker store stimer fisk forbi, og man kan bl.a. være heldig at opleve de store blitzes, hvor havet koger af rovfisk, der mæsker sardiner i sig. Se mere om området på www.capecodchamber.org
Hannelore Prehn giver den gas i fight med en stor sejlfisk ud for Zihuatanejo’s kyst i Mexico, mens hendes mand, Claus, står klar med kameraet.
Kvalitetstid med kæresten og fiskegrejet i Venezuela
Los Roques er med sine 2251 m² en af verdens største marinenationalparker. Her er der uanede muligheder for den eventyrlystne lystfisker, og tropeatollen har noget af verdens bedste fiskeri efter bonefish. Mange hardcore fluefiskere tager hvert år til den skønne tropeatol, men øen gemmer på meget mere. Med udgangspunkt i de små charmerende posadaer, en slags guesthouses, kan man nyde nogle af verdens smukkeste sandstrande, fiske, snorkle, dykke eller leje sin egen sejlbåd.
Tropeatollen består af hundredvis af små øer og er det ideelle sted at kombinere en fiske og badeferie. Ud over fiskeri, badning og vandsport har Los Roques et overdådigt seafoodkøkken, som ofte nydes under en parasol i strandkanten.
1) Fisk & Fri’s Kasper Ramkær valgte fx at leje en Big Game båd i Mexico, og tage sin kæreste med på deres helt eget på eventyr. Der var fokus på fiskeriet men der blev bl.a. også tid til snorkling.. 2) Der behøver heller ikke at gå fisk i det hele. En god bøf og lidt rejer og en kold øl skal der også være tid til, når man er på fiskeferie med sin bedre halvdel.
Mexicanske fiskeminder med kæresten
Zihuatanejo, Mexico, er nok blevet danskerne foretrukne Big Game rejsemål, fordi det er svært at finde bedre Big Game fiskeri i forhold til prisen. Men Zihuatanejo harmere at byde på end bare billigt fiskeri og et navn, der er svært at udtale. Bådene er ideelle til par, da de er små og gearet mod kun to fiskere per båd. Der er masser af gode hoteller med lækre pools, byen er ekstremt charmerende, og det meste ligger inden for gåafstand på de små hyggelige gader. Der er masser af lækre mexicanske restauranter, der server alt godt fra havet. Ud over suverænt fiskeri efter sejlfisk, tun, guldmakrel, roosterfish og marlin er der muligheder for andre aktiviteter såsom hesteridning, snorkling og sightseeing. Og det bedste ved det hele er sæsonen. Fiskeriet topper nemlig mens der er koldest og mørkest herhjemme.
Også på Baja Halvøen i Mexico er der nok af muligheder. Cabo San Lucas er byen, hvis der skal festes igennem eller fanges stribevis af stribede marlin. Eller endnu bedre – begge dele. Du kan også gøre som Kasper Ramkær og blive skipper på den egen Big Game båd og stikke til havs i jeres egen søgen efter lykken og havets stærkeste fightere. Se det er da romantisk.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
apr 25, 2026 | Artikler, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Dejagn, i daglig tale kaldet Powerbait, er en populær agn ved P&T-søerne. Den glitrende, farvestrålende dej kan fange fisk under forhold hvor andre agn må give op. Her får du en række tips og tricks, som gør Powerbait til en ren fiskedræber.
AF KARSTEN BECH
DET VAR BERKLEY der i starten af halvfemserne startede dej-dillen, da de introducerede mærket Powerbait. Produktet var en succes fra dag et. Ud over at fange fisk – rigtig mange fisk – så havde produktet en egenskab, som de fleste fiskere sætter pris på. Man kan nemlig købe et par glas, have dem i fisketasken, og lade dem blive der. Slut med først at skulle bruge tid på at grave regnorm, eller skulle ud og købe frisk agn.
I dag er der et stort udvalg af dejagn på markedet, der populært kaldes ørreddej. Der er tale om mange forskellige mærker og produkter, hvor fællesnævneren er at grundsubstansen er en dej. Men – Powerbait – er i en bredeste forstand nærmest gået hen og blevet en defakto standard, og jeg har – som så mange andre – valgt at bruge betegnelsen Powerbait til at dække alle typer og mærker dej. Powerbait findes i alle regnbuens farver og en hel del flere. Og som om, at de mange farver ikke gør valget svært nok, så findes der et hav af forskellige varianter med forskellige smagstyper – med og uden glimmer, flydende og synkende, med smagsboostere og meget andet.
1) En glad fisker med en flot P&T regnbue taget på Powerbait.. 2) Nogle dage kan farvevalget sagtens have stor betydning, og så er det godt at have lidt at vælge i mellem. En tommelfingerregel er mørke farver på mørke dage, og hvid eller lyse farver på solskinsdage.
Powerbait fra Berkley fås i et utal af vairanter til put and take søenes ørreder.
Intet slår Berkleys Powerbait
Så hvad gør man så, når man står i den lokale grejbiks og skal vælge sin kommende dræberagn? Jeg er lidt konservativ, når det kommer til dette valg. Ikke at jeg ikke prøver de mange mærker, der er på markedet, men jeg ender alligevel altid med at finde tilbage til Berkleys Powerbait i flydende udgave. Den fungerer simpelthen for mig, og der er derfor også dette mærke, jeg har størst erfaring med. Mine favoritfarver er hvid, gul, grøn og sort, og disse er altid at finde i tasken. På overskyede dage er det grøn og sort jeg fisker med, mens de dage hvor solen har lidt magt, er det den hvide og gule jeg fisker med. På varme dage med fuld sol, finder jeg en orangefarvet powerbait frem.
Powerbait med glimmer bruger jeg kun til aktivt fiskeri, hvor powerbaitens bevægelse kombineret med glimmeret skaber en illusion af en lille fisk.
Sådan fisker du med Powerbait i put and take´en
Oprindeligt er Powerbait udviklet til stationært løslinefiskeri lige over bunden. Agnet på en lille trekrog, og med et lille splithagl på linen. Denne metode fungerer glimrende, men den har en stor ulempe. Det er nemlig stort set umuligt at holde linen stram, så man kan se de forsigtige hug. Det kan derfor bedre betale sig at fiske powerbaiten på et glidende rig, hvor de forsigtige hug kan ses på stangtoppen. Brug en trekrog størrelse 10-14 af god kvalitet, fx Owner ST-36BC, et forfang af 0,20-0,23 mm flourocarbon i den længde som agnen skal fiske over bunden og et lod på 10-20 gram.
Lad fisken hugge to til tre gange før der gives modhug. En variation over dette rig, som jeg har haft stor succes med, er at benytte et tungere lod, hvor det er loddet, der kroger fisken.
Inspirationen stammer fra karpefiskeriet, hvor fiskene kroges af loddets vægt – og taklet kaldes et bolt-rig. Loddet på 30-40 gram monteres på et 10-15 centimeter langt monofilstykke med en svirvel i begge ender. Når loddet lander på bunden, strammes linen op. Det er nødvendigt at fisken kan tage line, så enten klemmes linen fast under en elastik monteret på stanghåndtaget, eller også skal der benyttes et baitrunnerhjul. Når fisken tager agnen i munden, mærker den ikke modstand, før den har trukket 10-15 centimeter line, og den øverste svirvel rammer loddet. Når det sker, prikkes fisken på krogen, og den skyder skræmt frem i vandet og kroges af loddets vægt. Skal der fiskes stationært med flåd, er det nødvendigt at bruge en synkende variant af Powerbait eller belaste agnen. Brug en enkeltkrog med stort kroggreb, fx Owner 5111-091 størrelse 2-6. Når krogen bindes på linen, efterlades en lille stump line, hvorpå der klemmes et lille splithagl. Når agnen formes omkring krogen, er det vigtigt at splithaglet placeres modsat kroggabet, så det ikke kommer i vejen for krogningen. Brug små lette penneflåd, så fisken ikke skræmmes, når den tager agnen.
Endnu en ørred er faldet for en lille klump Powerbait.
Aktivt fiskeri med Powerbait ofte bedre
Jeg startede som alle andre med at fiske min Powerbait stationært, men da jeg først begyndte at fiske den aktivt, gik det stærkt! På en enkelt sæson tredoblede jeg mine fangster. Jeg oplevede flere gange at ankomme til P&T-søer, hvor andre ikke fangede noget med stationært fiskeri, og så snart jeg begyndte at fiske aktivt, fangede jeg fisk i løbet af få minutter. Der er selvfølgelig ikke fangstgaranti, fordi du fisker Powerbaiten aktivt, men det er tæt på. Den mest almindelige metode er at fiske Powerbaiten efter et bombardaflåd.
Flådet monteres på hovedlinen, et forfang på 3-5 meter 0,20-0,25 mm. flourcarbon bindes på hovedlinen med en svirvel, og i enden af forfanget monteres en trekrog størrelse 10-14. Et splithagl på forfanget bestemmer, hvor dybt Powerbaiten fisker. Er ørrederne aktive i overfladen placeres splithaglet langt fra Power baiten, men skal Powerbaiten dybere ned, placeres splithaglet 20-30 centimeter fra agnen. Når fisken hugger, er det vigtigt, at den får lov til at sluge agnen. Slå bøjlen over og lad fisken tage line. En god tommelfingerregel er at vente med modhugget, til fisken standser op et kort øjeblik, og så begynder at svømme igen. Så har fisken som regel slugt agnen.
Powerbait fiskeri på bunden af put and take søen
På helt varme dage, eller hvis det er meget koldt, vil fiskene opholde sig ved bunden. Den letteste måde at fiske efter dem, er at montere et lille splithagl 30-40 centimeter foran en lille trekrog. Powerbaitens egen vægt gør rigget let at kaste, og det lille splithagl gør at det let at tilføre Powerbaiten liv. Hjemtag rigget med små ryk og mange små pauser. Lad fisken hugge et par gange, inden du giver modhug.
Den måde som dejen formes på kan have stor betydning for agnens gang i vandet og dermed også fangstraten.
Form din Powerbait rigtigt
Det er vigtigt at forme Powerbaiten så den fisker optimalt. De to første varianter er beregnet til stationært fiskeri. Især den trekantede (nr. 1) fanger rigtigt godt. Det var under en isfisketur, hvor jeg kunne observere fiskene gennem hullet, at jeg gik væk fra at forme min powerbait i en kugle. Jeg så flere fisk som kredsede rundt om powerbaiten uden at hugge, men da jeg formede powerbaiten som en trekant skete der noget. Hver gang en fisk kom tæt på powerbaiten fik fiskens bevægelse agnen til at bevæge sig lidt. Bevægelsen fik fiskene til at vende rundt og hugge til powerbaiten. Den aflange (nr. 2) bevæger sig også, når fiskene cirkler omkring den. Den får en lidt sjov gyngende gang. De to sidste er beregnet til aktivt fiskeri. Den første (nr. 3) har en krave, som giver powerbaitens dens gang, men kraven gør også, at powerbaiten flytter noget vand.
Den laver altså en trykbølge, som fiskene kan registrere. Fiskes den efter bombarda uden belastning, laver den en tydelig bule i overfladen. Den sidste (nr. 4) er trykket flad forrest i en skrå vinkel. Det gør, at powerbaiten går som en wobler. Hvor skrå vinklen skal være, kan man eksperimentere med.
Artriklen blev oprideligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Denne stribe ørreder kunne ikke modstå fristelsen fra en lille kulørt klump dej.
