maj 17, 2021 | Artikler, Sponsoreret, Video
Vi er taget på kysten med Peter Kirkby fra Kinetic Fishing for at lære, hvordan man fanger hornfisk. I videoen gennemgår han de forskellige fisketeknikker – lige fra almindeligt spinnefiskeri til bombardafiskeri med silketråd eller agn. Peter gennemgår systematisk de forskellige typer af blink, farver og montager – samt viser hvilket grej han bruger til fiskeriet. Vi demonstrerer, hvordan det praktiske fiskeri foregår, når der skal horn på land – og vi kommer ikke tomhændet hjem. Glæd dig en til forrygende gang hornfiskeri, hvor du naturligvis også får en lille overraskelse til sidst i filmen.
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her – det er gratis.
maj 16, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Rejsefiskeri
En fælles familie steelhead fra vildmarken i BC. Det her er Storm & Vester’s første møde med deres fars favorit fisk.
De nordvest amerikanske floder i British Columbia byder på et fantastisk fiskeri efter havgående regnbuerørred – også kaldet steelheads. Her får du et par gode fiskeminder fra danskeren, der af sportsfiskermagasinet Salmon Trout Steelheader blev kåret som verdens mest hardcore / seriøse steelheadfisker i 2010.
AF KLAUS LYNGGAARD
JEG SKULLE HA´ VÆRET TIL BRYLLUP den dag, men temperaturen dagene forinden har påvirket sneen i bjergene, så der er udsigt til alt for høj og grumset vandstand.
Jeg og flere andre har været på intens jagt efter Steelheads de sidste fire uger – især på denne super lækre flod i den vestlige del af British Columbia. Datoen er midt juni. Det er egentlig lidt sent til fiskeri efter forårs steelheads her omkring, men der er fine blanke fisk, som dagligt skifter de salte dråber ud til fordel for det ferske flodvand.
På jagt efter den store steelhead buck
Jeg er på jagt efter en stor hanfisk eller en hellbuck, som de kaldes her i denne flod, der engang var så berømt for netop disse – back in the days, hvor der stadig var store velvoksne bestande af vilde regnbuer.
Fra vi starter fiskeriet i slutninge af januar efter de første få vinter fisk og frem til nu midt juni, er fiskepresset steget gevaldigt. Nu er det desværre blevet alt for godt vejr, samtidig med at der er blevet drukket alt for mange bajere selv blandt de lokale zipperlips. Så nu ved alle, at fiskeriet kører… Fiskeriet er fandme godt. Every man and his dog is out fishing. Guiderne har sat sig hårdt på de øverste stræk af floden, hvor skønne mystiske pools gør sig til – lige inden den første smukke kløft umuliggør al form for fiskeri. Det havde været piece of cake at snuppe de lækre pools foran guiderne, men nej. Andrew og jeg var deroppe i starten af januar, inden guiderne havde taget hul på sæsonen. Turen havde resulteret i to hanfisk på henholdsvis 18 og 22 pund, så vores behov for at fiske der var indfriet.
Områderne nedstrøms, hvor floden har en fin struktur, som holder på fiskene, er mere end velbesøgte. Der er brug for en plan…. og der er ikke langt fra tanke til handling: Vi tager langt nedstrøms de mest populære pools. Her, hvor der ikke er nogen, har min makker Andrew og jeg flyttet lidt rundt på nogle sten ude i flodens kolde og stærkt brusende vand for at skabe struktur – en såkaldt bouldergarden. Formålet med den er at få vandrende fisk til ”at holde ind til siden” og tage et break fra strømmene.
Her er en farvet buck klar til genudsætning i Kispiox River.
Den perfekte timing til steelheadfiskeri
Vi har altid kunnet time steelheads´ne på den nederste del af denne flod, for fire timer efter højvande plejer de forchromede steelheads at dukke op. Vores bouldergarden virker – og fiskene stopper i den grad op. Steelheads´ne er blanke som nyslået stål, og havlusene sidder stadig i små grupper på de glasklare finner. Blandt fangsterne er der også nogle super flotte Dolly Vardens samt Bulltrouts, som har kronede dage i vores nyskabte bagvand.
I vores bagvand får ynglen også lige en nye chance for at få pusten i fra strømvandet – lige indtil de store sorte skyer af yngel igen og igen blive rocker angrebet af Hr.Bull & Fru Dolly, så det hele glimter i et skønt virvar af flygtende yngel og flash fra bredsider af grådige rovfisk. Det er regulær blitzkrig.
Bulltrout & Dolly Varden
11-12 Pund vejer de største bullies vi får overlistet, men nogle endnu større lurer dernede… Modsat det før omtalte rocker par, Bullie & Dolly, som sådan set ikke har haft specielt travlt med at forlade bagvandet under fighten, så er det dælme noget anderledes med deres havgående fætter Oncorhynchus mykiss…
Når først de har mærket krogen, spænder de alle muskler og pisker derudaf, så den ofte stærke vind fra den magiske dal piber i de spændte kulstænger, mens linen synger sin egen melodi, og den ka’ vi li’… Efter det hårde tilslag, springer de ofte helt fri af vandet på klods hold – især hunfiskene. Herefter er det typisk fuld skrue nedstrøms mod havet – på nær en enkelt, men den får du senere.
Det bliver til nogle udfordrende kampe udspillet i stærk strøm, hvor der skal handles hurtigt og hårdt.
Denne ”blanke” dame fra Lower Kispiox lod sig friste af en flådfisket jig.
Skånsomt catch & release fiskeri
Vi har lavet en ”landingsbane” til at kane fiskene ind cirka 70 meter nedstrøms, hvilket er til alles fordel, da det medvirker til et hurtigt samt mere skånsomt catch & release fiskeri. Netop på grund af landingsbanens placering, har vi mulighed for at presse fiskene ret hurtigt ind efter en kort rå kamp, hvorefter vi kan sætte dem retur igen lynhurtigt – uden de er blevet kørt trætte.
Tilbage til bryllupsudeblivelsesdagen… Floden har fået lidt ekstra farve, hvilket er et stort plus, og vi kan ikke skjule vores forventninger over de gode forhold. Vel fremme ved vores spot tager Andrew et forsigtigt kast på indersiden af strømskellet, og jeg kaster til den yderste del af vores rockgarden… Jeg kan kun huske dele af hva’ der efterfølgende sker. Den store steelhead hugger så hårdt og hurtigt, at det er rent held, at stangen ikke bliver rykket ud i det turkis farvede kolde vand.
Rystende kæmper jeg med Ike – et øgenavn for en kæmpe steelhead. Fisken er helt og særdeles ude af kontrol i en grad, som det sjældent ses for hanfisk i denne kaliber. Men – i modsætning til de fleste andre fisk vi får på stedet, vælger Ike at svømme lynhurtigt op imod strømmen, så jeg til sidst bliver tvunget til at sætte hårdt imod hårdt for ikke at miste fisken.
Denne smukke fisk lokkede smilet frem efter en spændende kamp i den hårde strøm.
Pludselig knækker krogen – og jeg oplever nærmest i slowmotion, hvordan flåd og bly kommer flyvende tilbage direkte imod mit hoved. Men – som en anden wannabee jedi parerer jeg heldigvis perfekt med min gamle centerpin stang, som i samme sekund splintrer i atomer… Stående i en sky af gammelt kulfiber støv – made in Canada – kommer jeg til mig selv igen pga. af mit eget høje tøse skrig.
Stadig i chock spørger jeg Andrew, om jeg havde givet tilslag, da Hellbuck havde taget min flådfiskede pink worm, men inden han ku’ nå at svare kom en krage fra Jurrassic World flyvende lige hen over vores hoveder og skreg ondskabsfuldt, længe og uhyggeligt. Goddammit, jeg var rystet.
Hellbuck angriber igen
Lige inden mørket lægger sig, angriber Hellbuck igen, men denne denne gang er det Andrew, der må bide i græsset. Meen – man er vel fra Jylland, for evigt ejes kun alt det tabte og alt muligt… Hverken Andrew eller undertegnede er dog nogensinde kommet os over den kolossale ubarmhjertige røvfuld fra Hellbuck. Should have gone to that wedding…… NOT!!!
Et lynhurtigt selftimer shot inden denne Thompson River buck forsvandt i den store flods mørke vandmasser.
Steelhead status
Der har mildest talt været lavvande i kassen de sidste par år med hensyn til antallet af steelheads langs vestkysten. Vancouver Islands berømte Gold River var næsten helt tom for fisk sidste sæson og ligeså med Stamp/Sproat River. Jeg snakkede med en af de dykkere, som tæller fisk i Gold River og sidste år havde han kun talt 1 fisk på en strækning som normalt holdt omkring 300 fisk!
Skeena Country er svær at komme uden om – selv i disse hårde tider. De populære floder Babine, Bulkley, Copper, Kispiox, Morice og Skeena Mainstem trækker steelheaders til fra hele verden. Men – de sidste par sæsoner har været hårde med hensyn til forholdet mellem fisk og fiskere.
Der snakkes om mange forskellige årsager til, at det går dårligt for bestandene i mange floder. Blandt budene på årsager er dårlig overlevelse i havet – bl.a. på grund af for varmt havvand. Hertil kommer havlus og udledning af forurenet urenset virus inficeret spildevand fra fiskefarme – samt en usædvanlig dårlig timing af netfiskeri i selve Skeena River, som har toldet hårdt på bestanden.
I mange af de små vandløb, hvor ynglen holder til i den første svære tid, er der også problemer på grund af for lav vandstand forårsaget af vandindtag til vanding af marker osv. Der anes dog lysere tider, især fordi havtemperaturen heldigvis er faldet igen. Bifloderne til Skeena ligger forholdsvis tæt, hvilket er skønt, hvis behovet for at fiske nyt vand melder sig. Hvis vejret arter sig er Skeena mainstem også værd at checke. Som fluefisker er det bedst i at fiske Skeena de år, hvor der er lavt og klart vand.
Storm og Vester med en fin bifangst i form af nyopstegen Sockeye fanget på pink worm.
Den største af alle floder, når snakken falder på steelheadfiskeri, nemlig Thompson River er presset helt i knæ. Sidste år nåede mindre end 200 fisk frem på gydepladserne. Den væsentligste årsag til at så få smolt vender tilbage som steelheads er at Stillehavets spisekammer pga klimaforandringer simpelthen ikke kan levere føde nok. Mange desperate lakseudsætninger gør livet svært, og fiskene når ikke deres floder. Mange bliver fanget i net fordi fiskeriet efter dem er blevet for effektivt, men det er især pga mangel på føde, at steelheaden er truet.
Thompsons steelheads svømmer op ad Fraser River på samme tid som Chum laksen søger mod det ferske vand. Indianerne har lov til at nette efter chums,og masser af steelheads ender derfor som bifangst i deres peakperiode. Derudover tager landmændene ofte for meget vand fra de øvre dele af vandløbene, hvilket tolder hårdt på de små smolt. Desværre foregår der også et lokalt tyvfiskeri efter de Thompson fisk, så det er hårde urimelige odds for verdens stærkeste stamme af steelheads.
Tag på guidet steelhead tur
Darren Bisson er guide og ejer af North Pacific Spey. Han er flink af gemyt og har virkelig styr på steelheadfiskeriet. Jeg kan derfor kun give ham de bedste anbefalinger, hvis du/i har brug for kvalificeret hjælp til få styr på Mykiss stålet lidt væk fra de travle floder omkring Terrace/Skeena. Det kan i høj grad anbefales at gøre brug af en guide, da de fleste ikke har uanede mængder tid til rådighed. Darren Bisson og hans guides træffes på telefon: 001 250 631 7673 eller Info.norpac@gmail.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019
Kermode bjørn er en type af brun bjørn, som er særlig talrig på øerne i British Columbia. Her er den i fuld færd med at æde blåbær.
maj 15, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd
Skipperen bærer et stort ansvar for at være et godt eksempel med redningsvest – her er det Per Sjøstrøm.
Dit grej er i orden, du har styr på vejrudsigten – og så er det bare ud at fiske. Men har du også sørget for, at alle ombord har redningsvest på? Måske ser du dig selv som fisker mere end som skipper, men det er stadig dig, der har ansvar for alle ombord. Og alle skal have redningsveste på, hvis vi skal redde flere liv til søs.
Tekst: Sejlsikkert/Trygfonden
NÅR ALT SKAL LÆGGES TIL RETTE for en god fisketur, er der en vigtig detalje at få på plads: Redningsvesten. Ombord på et fartøj er det skipper, der har det sidste ord. Der er stor autoritet forbundet med at have ansvaret for en båd, og alle ombord vil naturligt rette sig efter det, hvis skipper har en fast holdning til, at alle ombord skal have vest på.
En undersøgelse fra 2017 viser, at om man bærer redningsvest eller ej er stærkt socialt betinget. I 85 pct. af de tilfælde, hvor der er mere end en person ombord, har enten alle vest på – eller ingen har vest på.
Fiskere ser sig først og fremmest som fiskere og ikke som sejlere. Alligevel har de et ligeså stort skipperansvar som sejlerne, når de begiver sig til havs. Og den enkeltstående faktor, der øger chancen mest for at overleve ved ulykker ved vand, er redningsvesten, siger Sune Abelgreen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd. Han fortsætter: Det virker måske emsigt at sige til dem, der er med ude og fiske, at vesten skal på. De har måske lige så meget eller endnu mere erfaring end én selv. Men så må man et øjeblik forestille sig, hvordan det ville være at skulle ringe til en kone eller kæreste og fortælle, at hendes mand var faldet overbord. Man er nødt til at være sig sit ansvar voksent, slutter Sune Abelgren.
I SejlSikkert-indsatsen som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, er det da også skipperens ansvar, der står i centrum under sloganet: Hey skipper, om få meter har du ansvaret!
Selv i godt vejr skal du have redningsvest på, for det er ofte under disse forhold, at ulykkerne sker – måske fordi man ikke passer så meget på under disse forhold.
Den erfarne skipper
Per Sjøstrøm ejer den bornholmske virksomhed Verona Sportsfiskeri, der tilbyder chartersejlads og fisketure fra havnene i Hammerhavn og Tejn Havn. Han er selv skipper, når han sejler ud med turister på trollingkurser og fiskeri. Når man kommer ombord på hans båd, får man en sikkerhedsbriefing – og så ligger der ellers flydedragter og redningsveste klar. Per Sjøstrøm siger:
Med flydedragt bliver man ikke kold, og der er indbygget opdrift. Det er 100 pct. det, jeg vil anbefale. Man kan også tage en ekstra oppustelig redningsvest på, så er man helt sikker. Det har de på, ellers sejler jeg ikke ud. Sådan har jeg altid gjort, det er mig, der er kaptajnen, fortæller Per Sjøstrøm og fortsætter:
Om sommeren er her masser af turister, og hver eneste dag ser jeg nogen, der sejler ud uden redningsvest. Det er deres eget valg. Men jeg ser mest sejlerfolket med redningsveste, motorbådsfolket har ikke veste i samme omfang. Vi har altid haft havet ved siden af os på Bornholm, og når det er koldt, er det lumsk. Hvis man har et liv, så skal man passe på det, slutter Per Sjøstrøm.
I DAG er det omkring halvdelen af fiskere og fritidssejlere, som bærer vest. Dermed mangler en lige så stor andel måske en venlig opfordring til at bryde vanen og få vesten på, lyder det fra René Højer, programchef og ansvarlig for vand- og badesikkerhed i TrygFonden.
Jeg håber, at vi kan nå dertil, hvor vesten er lige så selvfølgelig som det i dag er tilfældet med sikkerhedsseler i bilerne. Indtil da kan vi kun opfordre til, at skipperne går forrest som gode eksempler for sikkerhedskulturen. Og så er jeg overbevist om, at det vil brede sig til resten af sejlerne, slutter René Højer.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019
maj 14, 2021 | Artikler, Portrætter
Det er ikke altid, at livet går, som man havde planlagt, men der er én kur, der altid vil kunne hjælpe dig: Tag på fisketur og få klaret hjernen, inden den går helt i sort. Der er ikke noget som en tur til vandet med fiskestangen, der kan jage dæmonerne på flugt.
AF MADS SØRENSEN, @madssor94
JEG ER EN 27 ÅRIG KNÆGT med hjertet på det rette sted. Det får jeg i hvert fald at vide. Jeg elsker at gøre folk glade og få folk til at smile. Men – jeg tager andres problemer på mig selv og sætter mit liv på pause for at hjælpe andre, hvilket har ført mig på afveje: En grusom skilsmisse, min fars død og ludomani i 12 år førte til, at jeg begyndte at låne penge til at finansiere både ludomani og lån med rente til personer, som til sidst truede med, at jeg skulle skaffe penge ved at sælge varer, som jeg ikke havde på DBA. Og det resulterede i et fængselsophold.
Jeg afventer nu en ny dom, og håber ikke, at jeg skal ind igen, hvilket de fleste siger nok ikke sker. Jeg får højest sandsynligt samfundstjeneste eller en betinget dom. Det er selvfølgelig mange ting på samme tid. Jeg er spilfri siden november 2020, så vi nærmer os 6 månedersdagen. Det synes jeg skal fejres med at sække fokus på det mentale helbred. Det er ikke en skam.
Dagligt græder jeg vel 5-10 gange. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg føler ikke, at jeg fortjener lykke. Både fordi jeg har gjort så mange venner og familiemedlemmer ondt – samt fordi de mange løgne har gjort skadet familien, som altid har været der for mig. En basal tur til frisøren føles som tortur, fordi det er selvforkælelse – præcis som en kage fra bageren eller en god bøf fra slagteren. Alle ting flyver igennem hovedet på den måde, og alt bliver overanalyseret og min krop fortæller mig jeg ikke fortjener det.
Den lange nedtur
Da jeg var 17 år fik min far en sygdom, som ændrede ham fuldstændig. Han var ikke længere den far, som vi kendte så godt, for han blev meget psykisk voldelig i munden. Så jeg tog det ansvar i en meget ung alder, at min mor skulle ud af det forhold. Jeg fortalte hende, at hun måtte ud af det, hvis hun ikke ville miste sig selv. Hvem ved om hun stadig havde været i live i dag, hvis det havde fortsat? Omvendt så føler jeg mig skyldig i min fars død ved at få min mor til at forlade ham. Jeg ved godt, at sygdommen og hans stædighed sikkert har været en del af grunden, men jeg kan ikke stoppe med at tænke på, at jeg måske var skyld i hans død.
Fisketurene har været en stor hjælp for Mads Sørensen til at få clearet hjernen og tænkt livet godt igennem.
Min far havde klaret alt derhjemme med regninger, så efter bruddet skulle jeg hjælpe min mor med at betale regninger. Det var ikke fordi min mor var hjælpeløs, men mere fordi jeg godt kunne lide at tage redningsvesten på og glemme mine egne problemer. Det kom senere til udtryk igennem ludomanien, hvor jeg kunne oddse 14 timer om dagen og tabe 500.000 på et halvt år, for så at møde glad op til familiefødselsdag den næste dag.
Den falske facade blev så en naturlig del af mig, at jeg mistede mig selv i processen. Først nu efter fængslet, hvor jeg har mødt to fantastiske mennesker – Pop & Hummer – kan jeg dele mine bekymringer samt være mig selv uden at skulle smide en falsk facade op eller være bange for, at de dømmer mig eller andet. De elsker mig betingelsesløst, men det er stadig svært for mig at forstå, at folk kan elske mig, når jeg ikke elsker mig selv endnu.
Farvel far
Jeg så ikke min far siden den dag, hvor min mor og jeg forlod ham samt vores barndomshjem til fordel for et år hos min moster og onkel, inden vi selv flyttede i rækkehus, da heldet endelig tilsmilede os. Jeg hørte først om ham fra Holbæk sygehus otte år senere, hvor jeg fik at vide, at han lå i respirator, og at skulle sige farvel til ham hvis jeg ville.
Jeg valgte at møde op og sige mit farvel – samt fortælle, at alle de dårlige ting og uvenskaber var glemt, samt at jeg nu kun huskede de gode tider fra fodboldbanen, hvor vi selvtrænede – eller fra vores utallige fisketure, mens vi var i sommerhus.
Tag på fisketur, når der er brug for luft
Netop derfor tror jeg, at jeg tyr til fiskeri, når jeg har brug for luft. Ikke fordi, at jeg automatisk tager ud og fisker samt tænker på min far, men mere fordi jeg finder en ro ved at være i naturen, hvor jeg kan kigge ud over vandet. Så kan det godt være, at jeg inderst inde tænker på, at min far står ved siden af mig i et par waders. Men det er ikke noget, som jeg tænkere længere tid over. Jeg tror bare, at det er dybt indgroet i mig, at det sker naturligt.
Problemet er så bare, at alle de her problemer popper op i mit hoved nu efter fængselsopholdet. Jeg ramte bunden derinde, og det var slet ikke sådan, jeg som person kendte mig selv eller mine værdier. Og det er heller ikke sådan, jeg ønsker, at folk skal tænke om mig nu. Jeg er – eller var – bare Mads, der vil alle andre det bedre, end jeg selv vil have det. Men jeg har bare lært nu, at jeg ikke kan hjælpe andre, før jeg hjælper mig selv. Det er der intet egoistisk ved. Man skal bare tage og sørge for at få kærlighed til sig selv, for så kan man nemmere give kærlig til andre. Det ene supplerer det andet.
Det er altid godt for både krop og sjæl at blive blæst godt igennem ude ved vandet.
Frirummet på fisketuren
Jeg har stadig svært ved at stige op af sengen og komme i bad eller gøre de daglige ting. Fiskeriet bliver også sværere og sværere, fordi det kræver, at jeg skal ud af døren og konfronteres med virkeligheden, samt at jeg ikke kan gemme mig inde i min lejlighed. Men det er ikke altid bare sådan, at man kan presse sig selv ud i at komme ud. Nogle gange tillader kroppen og angsten det simpelthen ikke. Det hjælper så til gengæld, at jeg stadig har min første havørred til gode, og at jeg har arvet min fars stædighed. Det hjælper mig ud af døren nogle gange.
Mit budskab er egentlig bare, at depression rammer alle sjæle, former og mennesker. Der er intet forkert ved at have det, men hvis du lader den ene dag tage den anden uden at modtage hjælp, så er du pludselig blevet 15 år ældre. Måske sidder du i fængsel eller det der er værre, før du forstår, at du skal have hjælp udefra og ikke kan helbrede dig selv.
Du skal vide, at det er OK at spørge andre om hjælp. Det er okay at gøre ting, der er gode for dig selv, og netop det har fiskeriet virkelig hjulpet mig med. Jeg er stadig i depressionen, og nu på lykkepiller også, men jeg er et bedre sted psykisk. Det giver måske ingen mening, når depressionen aldrig har været slemmere, men nu har jeg de rigtige mennesker omkring mig, og de har formået at sætte alt i perspektiv, så jeg forstår bedre. Om det så bare er 2,3,4, 5 eller 6 rigtige venner, så er det bedre end 600 overfladiske venner, der spørger om I ikke skal tage en kop kaffe en dag, når man ved det ikke bliver til noget alligevel.
Fiskeriet hjælper på humøret
Lystfiskeriet er en stor hjælp til at komme ud af depressionen. Du får noget luft, du kommer ud i naturen, du mærker adrenalinen, når der kommer fisk på krogen – og du mærker fællesskabet med dine venner, hvis du da ikke fisker alene. Selvfølgelig skal du have hjælp fra psykologer, fagfolk og godtfolk, men du skal vide, at fiskeriet vil kunne være en kæmpe, kæmpe hjælp. Både fordi du får en masse luft i ansigtet, men også fordi du kommer væk fra hverdagens problemer, stress og jag.
Stor tak til min familie. Sanni, Mette, Henrik, Nichlas, Line, Tina & Birger, Henrik & Britt, Kat, Nicky, morfar Erik, Sandra & Kim, Jan & Thea – og ikke mindst Pops & Hummer. Uden jer alle ville jeg ikke være den, jeg er.
maj 12, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Sponsoreret
Når du sover under åben himmel er en god sovepose vigtig for at holde dig varm og tør natten igennem.
I takt med, at nætterne bliver lysere vælger flere og flere at sove ved fiskevandet – enten for at fiske natten igennem med bidmelderne på – eller for at kunne være på pletten, når det tidlige morgenfiskeri starter i den magiske dæmring. Her får du en kort guide til, hvilke ting man bør overveje, når man køber en ny sovepose.
AF MARLENE CHOR
En god sovepose kombineret med et godt liggeunderlag er alfa/omega for en god nats søvn i det fri – hvad enten det blot er for at blunde et par timer midt på natten inden morgenfiskeriet starter, fordi du vil fiske dig sovende til et hug i løbet af de mørke timer – eller fordi du simpelthen tager på en flerdages fisketur, hvor du får brug for en god nats søvn i posen hver eneste nat..
Soveposen holder dig komfortabel og varm
Når du skal sove ude, er soveposen helt essentiel for at holde dig varm igennem natten. Samtidig skal den have en acceptabel vægt og størrelse samt kunne holde til brug i både telt, shelter og alt derimellem. Det stiller nogle krav til materialer og kvalitet. Men heldigvis findes der soveposer i fremragende kvalitet, som også ligger i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. I Friluftsland finder du denne sæson et nyt sortiment af soveposer fra RAB, som passer perfekt til forårets og sommerens fisketure i det fri.
Når du overnatter under åben himmel på kysten kan det selv på en forårs- eller sommernat godt blive koldt og fugtigt. En god sovepose er derfor vigtig, hvis du skal have en komfortabel nat og være klar til det helt tidlige morgenfiskeri. FOTO: Kristian Ørsted Petersen.
Dun eller fiber sovepose?
Soveposer fås med fyld både i dun og fiber, og de kan hver især noget forskelligt. Dunsoveposer har en formidabel varme/vægt ratio, er utroligt komprimerbare samt kan holde et helt liv, hvis de bliver behandlet ordentligt. Til gengæld er fibersoveposer ofte billigere, kan bedre klare fugt og er generelt lettere at vedligeholde.
Når valget står mellem en dunsovepose og en fibersovepose, er det derfor værd at overveje, hvad soveposen skal kunne, og hvad den primært skal bruges til. En rigtig frossenpind vil nok have glæde af at vælge dun, mens en fiberpose vil være oplagt til brug under åben himmel eller i shelter, hvor soveposen bliver mere udsat for fugt. Sover du primært i telt og har vægten stor betydning, vil det være en fordel at investere lidt flere penge i en dunsovepose. Hvis prisen er altafgørende og du primært skal have en god sovepose til de varmere måneder, er fiber et fremragende alternativ.
Her får du nogle eksempler på nogle fede soveposer til fisketuren fra den nye RAB serie:
RAB Solar 1: Med en komfortgrænse på 2 grader, egner Solar 1 sig fantastisk til brug i den varmere del af året. Vægten ligger på kun knap 800 gram, så soveposen er nem at have med i rygsækken på tur. Set hos Friluftsland til 999 kr.
RAB Solar 2: Komfortgrænsen på Solar 2 ligger på -2 grader, hvilket gør den anvendelig som en let og lækker tre-sæsoners pose, når temperaturerne ikke dykker alt for langt ned under frysepunktet. Vægten på 1.075 gram er virkelig flot for en fibersovepose, der sniger sig ned under frysepunktet. Set hos Friluftsland til 1.099 kr.
RAB Solar 3: En pålidelig sovepose til forår, sommer og efterår. Komfortgrænsen ligger på -6 og med en vægt på 1260 gram, får du en meget anvendelig sovepose, der ikke vejer alt for meget i rygsækken. Set hos Friluftsland til 1.299 kr.
RAB Women’s Solar 3: Til de kvindelige fiskerientusiaster og eventyrere, har RAB også lavet Solar 3 i en model specielt designet til kvinder. Komforttemperatur på 0 grader og en vægt på 1.210 gram gør soveposen enormt anvendelig. Lidt ekstra plads omkring hofterne gør den velegnet til den kvindelige anatomi. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.
RAB Solar 4: Når kulden bider i foråret og efteråret, er det essentielt med en god sovepose. Komfortgrænsen på Solar 4 ligger på -9 og den kan bruges som helårspose herhjemme eller på råkolde fjeldture forår, sommer og efterår. Vægten sniger sig kun lige over 1.500 gram. Set hos Friluftsland til 1.399 kr.
maj 9, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd
Med den nyeste generation af live-ekkolodsteknologi er det blevet muligt at visualisere livet under overfladen på en helt anden måde end med de gammeldags ekkolodder, hvor realtidsbilledet kun vises i et splitsekund. Vi har taget et kig på de to nye teknologier, der anvendes i Panoptix samt Panoptix LiveScope – og vi må lige advare: Det er ikke for sarte sjæle.
AF JENS BURSELL
MIN JIG, som er tiltænkt aborrer, hænger 1 meter over bunden på 12 meter vand efter et forsøg på at lokke et par træge fisk til hugget. Pludselig ser jeg en fin gedde cruise forbi i midt vandet, og jeg kan ikke dy mig på trods af det lette grej. Hurtigt spinner jeg jiggen op gennem vandet, og idet den passerer lige forbi snuden på fisken, kan jeg nærmest fornemme geddens ansigtsudtryk i det den vender snuden opad og følger efter det blot 7 centimeter langs softbait. Blot 5 meter under stangtoppen kan jeg nu på skærmen se gedden vimse rundt om jiggen, hvor den ikke rigtig kan bestemme sig. Jeg kan tydeligt se, at den snapper halvhjertet efter softbaitet en enkelt gang, uden at jeg mærker så meget som det mindste igennem linen.
Nu sætter jeg alt på et bræt og dropper jiggen ned igennem vandet for at fremprovokere hugget. Gedden følger med, cirkler et par gange om jiggen – og tager den med stor beslutsomhed. Det virkede! Simultant med, at jeg på skærmen ser alt dette ske, giver det et hårdt ryk i stangen, hvorefter linen bliver slap.
– Fåååårckkkkk råber jeg mens jeg – rystet over dramaet under vandet lige må sunde mig lidt. – Så du det, råber min makker Niels, der har fulgt med og set det hele på skærmen. – Hvad mener du? spørger jeg. – Så du slet ikke, at den spyttede jiggen ud igen? Næh – jeg kiggede på min slappe line… – Man kunne tydeligt se at den spyttede jiggen ud, fortsætter Niels. – Og imens den sank til bunds, svømmede gedden videre i samme dybde…
Underholdningsværdien under vertikalfiskeri er i top på LiveScopet – her visualiseret på en Garmin GPSmap 7410 SXV.
Man kan bare se alt – som i alt – med det LiveScope. Men – jeg er egentlige ikke overrasket, for jeg har brugt forgængeren – Panoptix i et godt stykke tid, og her er princippet det samme – blot ikke nær så detaljeret og perfekt visualiseret. Den originale Panoptix har jeg primært brugt til trolling:
Mine øjne er klistret til skærmen. Forrest på min frontmonterede elmotor scanner min Garmin Panoptix Forward PS31 vandet 20 meter foran båden, og jeg har netop spottet en god stime byttefisk foran båden efter et par tomme timer uden action på søen.
Når byttefiskene bevæger sig på skærmen, ligner de nærmest pulserende små rumvæsener, og man kan helt tydeligt skelne de enkelte byttefisk fra hinanden. Da stimen blot er 8 meter foran båden, ser jeg silhuetten af en større rovfisk bag stimen på min højre splitscreen – og et par sekunder efter dukker præcis samme stime op i min Panoptix Down-kegle, som jeg kan se på den venstre del af min splitscreen.
Stimen er cirka 10 meter nede, men det af mine softbaits, der er tættest på båden, er kun 4 meter nede i vandsøjlen, så jeg tager farten af båden og drejer lidt, så agnen daler ned til cirka 8 meters dybde – lige over stimen – og den gedde, som lurer bagved.
Jeg sejler langsomt hen over stimen, og må øge farten lidt for ikke at komme for dybt. Pludselig ser jeg rovfisken lige bag agnen, og den står mindst lige så tydeligt på min Garmin Echomap, der er monteret ved siden af for at vise det analaoge skærmbillede. Gedden følger blot dovent efter agnen cirka en meter under den uden at hugge, så for at fremprovokere et hug sætter jeg fuld gas og booster farten fra 2 til 5 km/t på et par sekunder.
BAAAAM – stangen banker totalt sammen fra vægten af fisken, der har taget agnen – et stort Death Metal blade bait. Den river godt igennem, men efter et par korte hidsige udløb må den give op og kort tid efter kan jeg lande en fin metergedde. Denne fisk havde jeg helt sikkert ikke fået, hvis ikke jeg så tydeligt havde kunnet se, hvad der foregik dernede ved agnen.
Jens med en fin gedde taget på vertikaltrolling med et tungt Death Metal bladebait lige under Panoptix transduceren.
Garmins 3-D teknologi gør det lettere at visualere scenariet under vandet
Den helt store fordel ved live-teknologien er, at det er betydeligt lettere at visualisere og tolke, hvad der foregår under overfladen. På et normalt lodbillede – både på 2-D og scanningslodder – er hovedparten af alt det, der ses på skærmen, historik – i modsætning til et live-ekkolod, hvor alt det, du ser, er realtid. Det betyder i praksis, at det er markant lettere at iagttage fiskens reaktion på din agn, imens det hele sker, hvilket kan være lige præcis det der gør, at du udløser hugget i stedet for ikke at udløse hugget. Og – lykkes det ikke at udløse hugget, så er udeblevne reaktioner også noget, der kan hjælpe dig til at vælge den rette taktik – fx et agn- eller hastighedsskift.
Panoptix´s første generation af transducere hed PS31 og 30. På ekkolodsbilledet fremstår bytte- og rovfisk som pulserende plamager, hvor man på trods af det lidt diffuse omrids let kan se fiskenes størrelse og bevægelser – alt rigeligt til at træffe de rigtige valg i forhold til sit fiskeri.
Her kan du se gedden, der kredser omkring jiggen – lige inden jeg slipper softbaitet for at få den til at tage agnen. Få sekunder efter huggede den.
Panoptix Livescope
På Panoptix LiceScope bliver det dog endnu vildere. Den nye generation anvender en højere frekvens, hvor rækkedybde og keglebredde er mindre – til gengæld får man en nærmest fotografisk gengivelse af de mindste detaljer ved fiskens omrids osv. Og det, at man kan se fiskens bevægelser med denne detaljeringsgrad gør LiveScope til et endnu mere sinds-oprivende undervands-live-gyser-fiske-tv, hvor man med hjertet oppe i halsen råber og skriger af fisk, mens de i – hvad der føles som timevis – står og overvejer at æde ens agn.
Jeg har brugt systemet i nu snart et halvt år – og har haft de vildeste oplevelser, hvor jeg hver gang var lige ved at få kaffen galt i halsen: En dag sejlede jeg over en 7-8 kilos brasen på 3 meter vand, hvor jeg tydeligt kunne se alle finner, så jeg med sikkerhed kunne konstatere, at det fx ikke var en karpe af samme form og størrelse. Utallige gange har jeg set gedder være henne og undersøge min agn – og en dag havde jeg en fisk på godt over 10 kilo, der igennem længere tid kredsede rundt om min agn – desværre uden at tage den. Og hvordan kan jeg så bedømme størrelsen, tænker du måske? Jo – på skærmen er der 1 meter målegrids i alle planer, så man kan se og afmåle størrelsen på alt det man ser – mens man ser det.
Det er dog ikke kun i dybden man ser alt. Vinkler du fx din LiveScope transducer, så den peger fremad, kan du lige så tydeligt se propellerne på din frontmonterede dreje rundt, som var det en film.
Når du er over en stime byttefisk er det ofte let at fornemme hvilken art det er, da man tydeligt kan se kropsformen på de enkelte individer i stimen. Tilsvarende giver den filmiske præcisionsgengivelse også et knivskarpt billede af grøde og strukturer, hvor man nærmest kan se de enkelte stængler og forgreninger på vandplanterne – eller hver enkelt gren på et sunkent træ.
Aflur fiskene med Panoptix
Et godt trick er at montere dit LiveScope på den frontmonterede elmotors motorben eller en transducer-pole på siden af båden, så du let kan dreje den i forskellige retninger og scanne vandet for aktivitet. Førstnævnte er utroligt let at styre med fjernbetjeningen, så det bliver ikke lettere. Med sidstnævnte gælder det, at sætter du eksempelvis transduceren, så den skyder fremad, kan du blot dreje polen om sin egen akse så du med den relativt smalle transducerkegle kan afsøge vandet i vifteform. For bedre at visualisere hvilken retning, transducerkeglen skyder i, kan du evt. tegne en pil på din transducerpole med en vandfast tusch. Eller endnu bedre – lod en lille metalpal vinkelret på transduceren, så den er parallel med det plan, transduceren skyder i. På denne måde får du nærmest et sigtekorn, så du fx lettere kan kaste i præcis den retning, hvor du ser fisk på loddet.
Har du eksempelvis to agn gående på paravaner ud til den ene side, vil du kunne se først den ene agn – samt hvad der foregår ved den – og dernæst den anden. Afhængig af hvordan agnene er placeret rumligt i forhold til hinanden, er det også muligt at se to agn i transducerkeglen samtidigt, så man kan følge med i, hvad der sker ved dem begge samtidigt. Og det kan være mere end bare underholdende, for du vil blive overrasket over detaljerigdommen. Af og til føles det næsten som om, at man kan se fiskens grine af en, mens den overbærende siger – ”duer ikke”, og vender om lige bag agnen og forsvinder.
Skal man have det store billede af, hvad der sker ved flere stænger er Panoptix P31 og 30 dog et bedre valg end LiveSpopet, da de skyder i en bredere vifte til begge sider. Når den rektangulære transducer er parallel med hækken skyder den ned vinkelret ud fra bådens bevægelsesretning, mens den skyder i en vifte forlæns, ned og baglæns, hvis den er parallel med sejlretningen. Så kan man selv vælge, hvad der passer bedst til den måde, man har placeret stængerne på. LiveScopet er klart det mest oplagt valg til fx vertikalfiskeri, men pas på for det er ren narko.
Sådan fungerer Panoptix
Alle traditionelle ekkolod er basalt set enkelte elementer, som sender én impuls afsted ad gangen og så viser en historik på skærmen for, hvad man er sejlet over. Panoptix er helt anderledes på den måde, at transduceren har et stort antal elementer, som kan skyde samtidig, og på den måde er der pludselig mulighed for at se bevægelse på skærmen. Dit ekkolodsbillede er ikke længere historik, det er live.
Første generation af Panoptix (PS30 Down og PS31 Forward) har bred dækning på 40° og stor rækkedybde op til 70-80 meter, hvor den seneste generation, Panoptix LiveScope, i kraft af højere frekvens har cirka halvt så bred kegle og cirka halvt så stor rækkedybde, men vanvittigt høj detaljeringsgrad. LiveScope har mulighed for at kigge ned og frem på samme tid, så man i praksis har en Down- og Forward-transducer i ét. Selv til vertikalt fiskeri kan forward-funktionen være uvurderlig: Når eksempelvis en sandart forsvinder ud af billedet, kan man spotte fisken igen på forward ved at dreje båd eller transducerpole. Man vil stort set altid kombinere Panoptix med andre ekkolodskilder som SideVü og traditionelt ekkolod, hvor Panoptix altså især bruges til at pinpointe de enkelte fisk eller stimer.
Når en stime føler sig truet af rovfisk i nærheden, stimler de tæt sammen i en kugle – som du kan se her vist med LiveScope.
Sådan ser Kollekolle stenene på Furesøen ud med Garmin LiveScope.
maj 7, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.
Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.
AF SVEN HILLE
FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.
En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.
Friske agn til fladfiskene
Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!
Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.
Valg af fiskeplads til fladfiskene
Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand, besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor ikke ret længe på denne plads.
I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.
Fladfiskesucces fra start til slut
Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.
Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.
Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.
I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.
På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!
Prøv selv de bornholmske fladfisk!
Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.
Sådan skaffer du agn til fladfiskene
Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk
Udlejning af båd til fladfiskeriet
Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk
Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.
Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.
maj 5, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, Portrætter
Kim Christoffersen gør det godt og fanger mange flotte fisk. Men han arbejder også seriøst for de velfortjente fisk.
Kim Christoffersen har i gennem årene fanget massevis af store havørred – især fra Roskilde- og Isefjorden. Her får du et portræt af manden, der på sin bedste sæson fik 45 havørred over 60 centimeter – med 11 over 70…
AF JENS BURSELL
SOLEN GLIMTER i bølgerne, viberne fløjter, lærkerne triller – og det er forår i fjorden. Ved siden af mig står Kim Christoffersen, der er ved at skifte agn. – Nå, det har ikke givet det store indtil videre med min 19 grams Line Thru Sandeel, så nu må det være på tide at tage de grove skyts i brug, siger han mens han hiver sit hemmelige våben frem fra tasken – en Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Black Ghost. – Den her har bare kørt for vildt på det sidste, siger han og kaster ud.
Og – det varer ikke længe, inden han har hug. Stangen flekser godt sammen, og der er fuld fart på fighten. Fisken laver et par gode spring – og så er den ellers på kort line, hvor den plasker godt rundt, indtil den desværre ryger af krogen helt inde foran. Fisken var cirka 50 cm, så det var egentligt lidt surt, men hvor der handles – der spildes.
– Nåh, siger han – det gør ikke så meget. Vi fanger bare en til. Og som sagt – så gjort. Allerede 5-6 kast efter er der hug igen, denne gang dog fra en lidt mindre, men utrolig smuk blankfisk, der hurtigt får sin frihed igen. Vi har været på flere pladser uden fisk, men nu er der rigtig godt gang i den – og vi ender med at få ni fine havørred tilsammen, inden vi sætter os ind på land for at få en snak om de næsten 40 år, hvor Kim har fisket røven ud af bukserne.
Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.
Mange års fiskeerfaring
– Jeg har fisket siden jeg var fem år, beretter Kim, der oprindeligt mest dyrkede geddefiskeriet i de sjællandske moser. – Mit fiskeri kulminerede med en gedde på over 18 kilo, hvorefter jeg besluttede mig at prøve at fange en stor gedde på flue. Det brugte jeg en del tid på – og fik fisk på 8,5 kilo, men den helst store udeblev.
– For 23 år siden begyndte jeg at fiske seriøst efter havørred langs kysten, og her havde jeg den ambition af fange en havørred over 10 kilo, fortsætter han. – Det ved jeg så faktisk ikke helt om er lykkedes, for jeg har fanget en fisk på 91 centimeter, som jeg ikke ved, hvad vejede, fordi den blev genudsat. Men – den kunne godt have været deroppe af.
Over 20 år med havørred i fjorden
Min første kystørred fangede jeg i 1995 Isefjorden, fortsætter han. – På det tidspunkt fiskede jeg kun i godt vejr, så jeg havde forsøgt en masse gange, uden at det var lykkedes. Men – jeg kæmpede og havde afsøgt en masse områder for fisk, da det til sidst lykkedes mig at få en smuk fisk på lidt over to kilo ude ved golfbanerne.
Herefter var det især Tempelkrogen og mange af de andre kendte spots i den sydlige del af fjorden, der stod for skud, men det varede ikke så længe inden jeg begyndt at ekspandere mine territorier. Siden da har jeg brugt ufattelige mængder af tid på at prøve alle mulige kyststræk af – også alle dem uden officielt kendte pladser – og det har givet pote i stor stil. Når man gør en indsats, vil man finde ud af, at der også tit kan være gode pladser, der hvor der måske ved første øjekast ser lidt kedeligt ud.
Herefter gik det lidt nedad bakke, hvor det i en periode primært var mindre havørreder jeg fangede, men jeg synes stadig det var meget mere spændende end geddefiskeriet, så jeg fortsatte ud af samme tangent, indtil jeg til sidst begyndte at få godt styr på fiskeriet.
Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.
På forkant med nye havørredpladser
Men – man skal ikke hvile på laurbærerne, for selv når man har fundet en række gode pladser, der fisker godt under forskellige forhold, vil man komme ud for, at pladserne svinger meget med års mellemrum, understreger han. – Hvad der ét år kan være en super plads, kan et eller to år senere være en rigtig dårlig plads. En af årsageren kan være, at fx ålegræs eller bælter af blæretang kan komme og gå. Sådan har det fx været med en del pladser, som jeg fisker på, der har var domineret af blæretang. De fiskede godt, da der rent faktisk var blæretang på dem, men pludselig forsvandt blæretangen – og med dem også hovedparten af fiskene.
De gode pladser kan også variere meget efter sæsonens klima. Sidste sommer, hvor der var ekstremt varmt og tørt, var fiskene også i høj grad at finde på andre pladser end de sædvanlige.
I 2019 har jeg fisket mest i Isefjorden, da det har været en halv dårlig vinter og forårssæson i Roskilde Fjord med mange nul-ture, fortsætter Kim. – Men – det kan skifte, og jeg fisker altid efter forholdene. Om det er den ene eller anden fjord jeg vælger frem for den anden afhænger også meget af forholdene. Er vinden eksempelvis nordlig eller nordvestlig er Roskilde Fjord ofte lidt bedre end Isefjorden. Det er sjældent disse forhold der giver mange fisk, men det har ofte været store fisk, jeg har fået i nordlig vind i Roskilde Fjord – op til 87 centimeter. Skal jeg fiske Isefjorden under disse forhold vil det ofte være den nordvestlige del af fjorden, at jeg fisker – fx Skansehage.
Kim har fisket i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.
Generelt har jeg i begge fjorde ofte det bedste fiskeri ved faldende vand om foråret og stigende vand om efteråret. Isefjorden er ofte lettere at greje, fordi den i højre grad er styret af forudsigeligt tidevand, mens faldende vand i Roskilde Fjord, oftere sker efter en vindstuving, fordi den er mindre påvirket af tidevand. Marts – april er helt klar den bedste periode til havørrederne i fjorden – især hvis det har været en hård vinter med is, men de er der hele året, så det er bare om at klø på.
JJeg varierer mit fiskeri utrolig meget – og eksperimentere meget med forskellige spinne rytmer og hastigheder, afslører han. – Tilsvarende skifter jeg meget tit farve, for hele tiden at afsøge nye muligheder. Når vandtemperaturen kommer op over 12 grader i april og maj, går jeg primært over til speed-spin, hvor jeg bare hjuler ind så hurtigt det kan lade sig gøre – med et par enkelte korte spin-stops undervejs Især når vejret er stille er det vigtigt at få agnen op i fart, så ørrederne ikke har så meget tid til at tænke sig om, mens hvis det fx blæser 10 meter pr sekund, så spinner jeg agnen lidt langsommere ind.
Kim grej til havørredfiskeriet
Når det kommer til endegrejet, er Kims favoritter helt klart Line Thru Sandeel i 27 gram, der er suveræn til fiskeri over lavt vand, eftersom den synker langsommere end 19 grams versionen. – Når det ikke lige er kystwobler, der står på menuen, er det ofte et Seeker blink, der sidder for enden af mit forfang, forklarer han. – Jeg har fanget på stort set alle farver, men i foråret er det nok især hvid, der er min favorit. Som forfang bruger jeg ofte to meter fluorocarbon i 0,31 mm – især når vandet er klart, hvilket efter min mening ofte giver flere fisk.
Som hovedline bruger jeg en 0,12 mm fletline fra Savage Gear. Mit hjul er et Shimano Vanquish 2500 og for øjeblikket testfisker jeg en af de nye Salmonid kyststænger fra Savage Gear, der kaster helt suverænt samtidig med, at de giver en god føling med agnen.
Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.
87 havørred på en dag i fjorden
Min vildeste fiskedag var helt klart en martsdag i Isefjorden, hvor jeg fik intet mindre end 87 fisk, hvoraf størsteparten selvfølgelige blev genudsat. De fleste af dem holdt målet – og den største fisk vejede tre kilo. Det var fuldstændig vildt, og der var fisk mere eller mindre i hvert andet kast. Og det vildeste var, at stort set alle fiskene faldt inden for et meget lille område, så det må have været en stor stime, slutter han.
Med båd i fjorden efter havørred
Kim har tre både i fjorden. Denne ene er en lille glasfiber jolle med 6 hk på hækken, der ligger for svaj. Pointen med den lille båd er, at den er let at slæbe ud over fjordbunden, hvis vandet falder meget. – De to større både med 25 hk på hækken bruger jeg ved høj vandstand, og når jeg skal sejle mere rundt for at lede efter fiskene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019
Her kan du se et par af Kims favoritter – bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear – LT Stickle Blade.
Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.
Kim bruger hjul fra Shimano – her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.
Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der – da først vi havde fundet fiskene – godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.
maj 3, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri
Ronni Lagoni Thomsen med en smuk laks taget på fluestangen.
Laksefeberen raser i Danmark – og i takt med, at åerne bliver bedre og bedre – bliver et særligt spændende fluefiskeri muligt. Tag med Fisk og Fri til de små danske lakseåer og bliv klædt på til fluefiskeri efter laks på den helt fede måde.
Af Ronny Lagoni Thomsen
ÅEN ER HØJ OG GRUMSET efter de mange regnbyger, der har fejet ind over landet, men naturen er vågnet, og nu er det forår. Flue efter flue er bundet i lyset af bindelampen vinteren igennem, og sammen med dem drømme om nye eventyr, om nye oplevelser, nye strategier… Sidste års erfaringer er kogt ned til hovedoverskrifter på nær ved og næsten eller reelle erfaringer… Tabte kampe, kampe der aldrig blev, men som sidder som en hengemt længsel og spænding i kroppen som en konstant venten på forløsning. Og så er der de få magiske øjeblikke, hvor det hele gik op i en højere enhed – laksen tog, blev hængende og kom på land.
Jeg er søgt op på nogle af de nedre stykker af Grindsted Å ved Mølby-Eg-strækket – ret tæt på der, hvor Grindsted Å løber sammen med Ansager Å og bliver til Varde Å på stykkerne nær Ansager by og det store genslyngede stykke ved Hodde ud mod Nørholm Gods og Karlsgårde sø. Åen er her smal og relativt lavvandet under normale forhold, men har nu dybe render, stærk strøm og et helt og aldeles fantastisk løb. Alle stræk fra sammenløbet og ud mod Vadehavet er højt belagt med fiskere, der er ude efter det samme som jeg: Et møde med den danske laks og det fiskeri vi elsker så højt. MEN – heroppe kommer der ikke så mange. Dette fiskeri er mere privat, og jeg har kun set én anden fisker på strækket. Det betyder, at jeg kan fiske på ret uberørt vand efter helt friske og nyopstegne laks – i nogle omgivelser, hvor jeg kommer helt tæt og uforstyrret i nærkontakt med naturen.
Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.
Med enhåndsstang efter laks
Jeg er bevæbnet med enhåndsstang, synkende WF-liner og nogle særlige fluer designet specielt til dette fiskeri. Min flue – en dobbeltkroget zonker i Orange str. 6 med brunt fronthackle svinger over strømmen i et skarpt venstresving. Jeg begynder indtagningen ret hurtigt, da den smalle å tvinger mig til at lægge kastene i en noget mere nedstrøms vinkel end jeg ellers plejer at gøre. Det betyder, at jeg må give fluen mere liv og fart ved at strippe fluen hjem.
Idet jeg stopper indtagningen og langsomt hæver stangen til nyt kast, skyder en skygge op bag fluen i rasende fart. Åen sættes i bevægelse og i et kæmpe skum-sprøjt, der kaster vand op på sivene langs åen, forplanter en herlig og tung følelse sig i fluestangen. Herefter er der to gode rusk i stangen og så en følelse af absolut tomhed…Stangen står helt død i hånden på mig, og de eneste vidner til hændelsen er de store bølger de gynger hen over vandoverfladen og mit oprørte sind.
At få en laks til fluen er altid en helt fuldstændig fantastisk følelse, men når det sker i en relativt lavvandet, smal mindre å på enhåndsfluegrej, ja så bliver det i min verden bare ikke vildere. Laksen i fortællingen så jeg aldrig mere, men en måned senere i et regnvejr af en anden verden med storm og rusk op gennem ådalen fra vest lykkedes det: En sølvblank laks tog fluen lige i sammenløbet mellem Ansager Å og Grindsted Å. Det var en laks lige fra havet med lus – den havde højst opholdt sig tre dage i ferskvand, hvilket fortæller mig, at laksen potentielt svømmer langt allerede i første træk opstrøms, hvis vandstanden i åen er til det.
Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.
Nyt vand – ny taktik til laksen
Historien er den samme, uanset hvor jeg zoomer ind i Laksedanmark… De ydre stræk af fx Skjern Å, Storåen, og Varde Å er nærmest belejret med fiskere, mens de øvre dele af å-systemerne er stort set uberørte. Hvorfor er det sådan? Jeg vil i denne artikel stille skarpt på laksefiskeriet i de mindre danske åer samt give mit bud på, hvordan du kan komme i gang med at finde disse ultra-intense øjeblikke ude ved lakseåen. Først er det vigtigt at forstå, at vandet du fisker på, når du bevæger dig langt op i systemet eller fisker i nogle af åens mindre tilløb, er meget mindre, og at grejet, fluerne og taktikkerne derfor må tilpasses. Og her skal man være villig til at gå helt andre veje…
Gode laksevande højt opstrøms:
Ser vi på de vandløb, hvor der efterhånden er gode forhold langt oppe i åsystemerne, så er det fx vandløb som Grindsted Å, Ansager Å, Vorgod Å, Karstofte Å, Sneum Å, Kongeåen, Holsted Å, der topper listen. Fælles for disse åer er deres smalle bredde, deres skiftende forløb og anderledes strømforhold. Særligt Grindsted Å udmærker sig ved sine steder at være stryg på stryg med gode dybe pools bagefter eller voldsomme sving, hvor dybderender skærer ned i bunden af åen og skaber strømlæ samt standpladser for laksen.
Det er meget ofte pladser, hvor du har to kast og så skal du videre ned over åen i en fart. I og med vandet er mindre, så stiller det også store krav til din præsentation af fluen, samt måden linen lander på vandet på. Der skal ikke plaskes alt for meget, for så trykker laksen bare, så du ikke får den ikke til biddet. Der er altså tale om et ret specialiseret fluefiskeri, hvor alt tilpasses nøje og det traditionelle laksegrej kommer til kort.
Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.
Længe leve det lette laksegrej
Drop tohåndsstængerne – Hvis du gerne vil prøve denne form for fluefiskeri, så er det altafgørende, at dit grej sættes rigtigt sammen. Jeg bruger selv tre forskellige set-ups, men groft set kan du klare dig med et. Jeg vil dog først gerne komme med nogle generelle betragtninger på valg af stang og liner, inden jeg bliver helt konkret.
En god enhånds fluestang til dette fiskeri er 10 fod lang klasse 6 eller 7. Den skal ikke være alt for hurtig, men må gerne arbejde dybt ned i klingen samt have en hurtig genopretningshastighed – også kaldet recovery speed. Dette gør, at stangen er nem at lade selv med relativ kort line samt genererer høj hastighed i linebuen, så optimal grad af præcision opnås.
Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.
Valg af flueliner til laksefiskeriet
Linerne er et helt kapitel for sig selv. Alle laksefiskere i dag bruger stort set skydehoveder, også når deres stangvalg falder på en enhånds. Til fiskeriet højt oppe i åen er det dog ikke et særligt godt valg, for den irriterende samling mellem runningline og skydehoved er mere i vejen end til gavn. Den hæfter i stangens øjer og gør det nærmest umuligt at få et velfungerende dobbelttræk, som er afgørende for at tilføre linen den fornødne hastighed.
Selv om der i dag laves meget korte skydehoveder på omkring de 6 meter, så er de ikke gode til dette fiskeri. Jeg bruger RIOs Dart WF flyde/synke3, RIO Outbound short i intermediate/synke 3 og intermediate/synke 6. Disse helliner har den fordel, at de kan fiskes fleksibelt i forhold til den ønskede vinkel på vandet, præsentationen og åens bredde. Du kan altså kaste med klumpen både inden for og uden for topøjet. Den fleksibilitet er guld værd på de smalle stræk på åen.
Til disse liner bruger jeg polyleaders i synke 4, 5 og 6. Polyleaders er med til at trække fluen ned i vandsøjlen samt give mig et forfang, der kan ankres op i et underhåndskast.
Lige så snart vi snakker switchstænger, så foretrækker jeg dog skydehoveder, og jeg har et sæt, som jeg bruger, når åen får lidt mere bredde, og hvor pladsen er meget trang. Det er en switch klasse 4, som jeg monterer op med et meget kort skydehoved. Stangens længde gør også, at jeg kan nå lidt nemmere ud over siv eller forhindringer langs åen.
Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer – også meget letbelastede.
Lette laksefluer giver mere liv
Det er afgørende at forstå, at når vi bytter de tunge tohåndsstænger ud med lettere enhåndsstænger, så bærer de altså ikke samme størrelse fluer. Fluerne er derfor nødvendigvis mindre og ikke lige så tunge.
Der er en tendens i dansk laksefluebinding til, at vi binder enormt tunge og store fluer til laksefiskeriet – fx store rør med tungsten og zonkervinger af kanin eller opossum og hertil et vægtet conehead. Disse fluer har vist, at de kan fange fisk i vores store åer længst ude i systemerne, men der er langt fra den store, brede å til de små, mindre åer. Vi bliver nødt til at tænke fluevalget meget anderledes.
Dobbeltkrogede og enkeltkrogede laksefluer er her vejen frem, samt enkelte rør til særlige lejligheder. Det næste er, at jeg ikke belaster mine fluer ret meget til dette fiskeri. På krogen sætter jeg ingen belastning og på rør er det maksimalt et conehead, en enkelt lille drop weight eller en turbocone. Jeg fisker så i stedet fluerne på ret tunge liner, som kommer ned i vandet. Dette giver nogle meget levende fluer, der i den grad fisker. På mange af de traditionelle fluer, er det kun vingen der bevæger sig og ikke så meget fluen. Dette er derfor et alternativ, som jeg også har fisket med succes på de brede, ydre stræk af åerne.
Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.
Kend din besøgstid til laksene
Også fiskeriet må gribes anderledes an, da vi fisker i smalle åer, hvor der ofte er god strøm, som gør det svært at komme ned. Derfor kaster jeg altid lidt opstrøms for der, hvor jeg gerne vil fiske, og så går jeg fluen ned samtidig med, at jeg ikke sænker stangen mod vandet, mens linen ruller ud: Jeg holder et højt stop og lader stangen blive der, indtil linen er landet, hvorefter jeg hurtigt sænker stangen. Dette skaber en god mængde løsline, der kan blive suget ned i vandet, uden det påvirker fluens drev – som skal først starte, når linen og fluen er nået ned i rette dybde.
Når fluen er nået ned, så sætter jeg fart på den ved at tage den hjem i halvlange tag, da jeg ofte er tvunget til at kaste ned ad åen og derved ikke kommer så meget på tværs. Det gælder samtidig om at komme over noget vand for at finde fisken – så se at få det lange ben foran og kom over noget vand.
Slutteligt så gælder det om at kende sin besøgstid. Alt for ofte er jeg taget til åen, hvor vandstanden har været for lav, og så sker der altså ikke ret meget. Kom, når store regnskyl og voldsom blæst fra vest sætter gang i vandet og dermed opgangen. Fisk der flytter rundt på sig er bare noget lettere at fange, da det åbner deres hugvindue på ny.
Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.
Mine favoritfluer til laksefiskeriet
Mads Pedersen skrev for nogle år tilbage en artikel om Magog Smelt fluen, som var et mønster han var stødt på i Canada. Denne flue har vi modificeret lidt og fisket med i forskellige afskygninger – både herhjemme og i udlandet – med succes. Den er med sin bucktailvinge en meget levende flue i vandet, da den fanger enhver strøm og bliver ført fra side til side samt op og ned i vandsøjlen. Denne flue fungerer godt i de mindre vandløb fisket på en sink tip eller synkende line. Artiklen kan du finde på Fisk og Fris hjemmeside ved at søge på Magog Smelt, hvor der også er en bindevejledning.
En anden fluetype, som jeg har haft held med er varianter af den traditionelle dobbeltkrogede lakseflue bundet med 3 mm zonkerstrips af barred rabbit. Dobbeltkrogen er tungere end enkeltkrogen og placerer sig mere stabilt i vandet. Derfor vil jeg gerne bruge materialer, der lever mere i vandet, da fluen i sig selv ikke bevæger sig så meget i strømmen. Farvemulighederne er mange, så man kan afspejle omgivelserne ved åen på forskellige tider af sæsonen.
Statistisk set en dårlig beslutning
Statistikken for fangster i Varde Å taler sit eget klare sprog: At søge op i åsystemet er ifølge tallene en dårlig beslutning, for langt de fleste laks i Varde Å-systemet fanges på de nedre zoner. Mølby-Eg stykket står eksempelvis kun for 3% af den samlede fangst af laks i Varde Å. Den køber jeg dog ikke helt for en ting er tal – noget andet er fiskepres og derigennem påvirkning af sandsynlighed.
De gange jeg har fisket på Mølby-Eg strækkene ved Grindsted Å har jeg 8 gange ud af 10 fisket alene og ikke mødt andre fiskere. Det betyder altså, at disse stræk slet ikke fiskes nær så hårdt som de nedre, hvor jeg altid møder mange fiskere og aldrig har en tur, hvor jeg kan gå der helt selv. Det må alt andet lige påvirke fangststatistikkerne, at laksene på de nedre stræk præsenteres for langt flere fluer end længere oppe i systemet.
Jeg tror nærmere, at nøglen til succes på de øvre stræk handler om vandføring – de skal fiskes, når der er mere vand i åen.
Tre set-ups
Man kan som sagt nøjes med en enkelt stang, men jeg bruger alligevel tre forskellige setups, som, gør at jeg kan fiske forskellige stræk mere effektivt. Til de øverste stræk eller hvor åen kræver lidt mere lethed bruger jeg en LTS Explosive 10 fod klasse 6/7 med en RIO Dart WF 7 flyde/synke 3 (15,5 gram) eller en RIO Outbound short WF 6 Intermediate/synke 3 (16 gram). Desuden bruger jeg en Arcticsilver Zense 10 fod klasse 7 med RIO Outbound short WF 7 intermediate/synke 3 eller intermediate/synke 6 (17 gram) – samt en Scott T3H 10,6 fod klasse 4 med 6 m. skydehoved synke 3/4 (14 gram). 10 fod klasse 6 er mit allround setup ved åen. Det dækker de fleste situationer i de mindre vandløb. Når jeg kommer ud til de bredere dele af åen, så vælger jeg en 10 fod klasse 7. Hvis pladsen er trang eller jeg har brug for lidt mere længde på stangen, så vælger jeg min switchstang.
Med disse tre setups kan jeg klare alle de udfordringer, jeg kommer ud for langs åen. Men som sagt, et sæt klarer det også fint, og skulle jeg vælge bare et, så blev det 10 fod klasse 6, da dette setup klarer det meste.
Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.
