TORSK – GUIDE TIL DE DANSKE MOLER

Århus Havn er et smukt sted at dyppe sit molegrej.

November er en fremragende måned til torske­fiskeriet i de danske havne. Jim Pedersen giver dig her en introduktion til dette herlige fiskeri, og en god håndfuld spots til, at teste din nye viden af!

AF JIM PEDERSEN. FOTO LARS LAURSEN

 

DET ER LIDT PUDSIGT med torske­fiskeriet i danske havne. Nogle år kan der være et godt fiskeri, an­dre år er de pist væk. Og det er forskelligt fra havn til havn. Tag eksempelvis en havn som den i Nakskov. For få år siden var der et forrygende fiskeri efter torsk i gode størrelser fra kajen midt i byen, men det var dengang. I dag bliver der ikke fanget torsk – de er pist væk.

I Københavns Havn, er det stik modsat. Her bliver fiskeriet bare bedre og bedre. Det skyldes først og fremmest, at storbyen har fået styr på sit spildevand. Men også, at der generelt er flere og flere torsk i Øresund. Mange af byens lystfi­skere har stor glæde af de mange torsk. Samtidig har havnemyndig­heden givet tilladelse til lystfiskeri flere og flere steder i havnen.

Torskefiskeri fra molerne

Torsken er stort set alt ædende, hvilket du vil bemærke når du renser din fangst. Sandorm, bør­steorm, sild og makrel er derfor oplagte agn, når du skal på mole­tur efter torsken.

Pudsigt nok, har vi i Danmark in­gen tradition for at bruge krabber. I England, derimod, er det utænke­ligt, at tage på fisketur efter torsk uden krabber til agn. Det er dog kun krabber i bestemte stadier af deres liv, der kan bruges. De bli­ver kaldt peeler crab. Når krabben vokser, er den nødt til at smide skjoldet og lade et nyt vokse ud. Præcis i den periode er krabben en udsøgt lækkerbisken, da skjoldet er blødt og krabben forsvarsløs.

Den væsentligste grund til, at vi i Danmark ikke bruger disse peeler crabs er, at det er mere end al­mindeligt vanskeligt, at indsamle dem. Krabben gør alt for at gem­me sig i dette stadie. Englænder­ne samler peeler crab når det er lavvande, men på den anden side af Nordsøen, er tidevandet på fle­re meter, så når der er lavvande, bliver der blotlagt store områder med sten og klipper, og det er her krabberne gemmer sig.

Københavns Havn

 

Det siger sig selv, at den meto­de ikke kan bruges i Danmark. Heldigvis er en fed og lækker sandorm eller børsteorm et frem­ragende alternativ, og der er in­gen grund til at være fedtet med ormene. Med en agnnål er det en ingen sag, at sætte flere orm på krogen. Du kan også kombinere forskellige agn – en cocktail. Fx et par fede orm og en silde- eller makrelstrimmel.

Ved hjælp af en agnelastik binder du fiskefileten på langs med or­men – så er der virkelig serveret torske-guf. Det er en forholdsvis stor agn, og store agn kræver lidt kraftigere grej, så her duer en al­mindelig 9 fods spinnestang ikke. Bevares, det er ikke nødvendigt, at gå over til fuldblods surfca­stingudstyr – mindre kan gøre det – men selvfølgelig er surfcasting grejet klart det bedste valg.

Med softbaits efter torsk langs molerne

Softbaits er suverænt den bed­ste kunstagn til torsk, da den kan fiskes på flere måder, og tilpas­ses et utal af situationer. En af fordelene ved softbait er, at den kan fiskes meget langsomt og al­ligevel have en lokkende gang, som torsken slet ikke kan stå for. Der er mange måder at fiske med de bløde gummidyr, men fælles for dem alle er, at de udnytter det bløde gummis evne til, at virke levende ved selv den mindste bevægelse.

Det er oplagt at fiske med let grej og tynd fletline. For enden af fletlinen binder du et par meter flourocarbon, fx 0,30. Den bed­ste og mindste knude jeg kender, til at forbinde flet og nylon, er FG-knot – se hvordan den bindes på YouTube. Du skal selvfølgelig øve dig et par gange før den sidder i skabet, men har du ikke lyst til, at kaste dig ud i det vilde knudebinderi, kan du nøjes med en lille svirvel mellem flet og fluorocarbon. Tager du den lette udvej nøjes du med en halv meter fluorocarbon efter svirvlen, og husker naturligvis en perle på fletlinen. Så undgår du, at rulle svirvlen gennem topøjet.

Skovshoved Havn

Fisketeknik til moletorskene

At fiske fra kajkanten , kan sammenlignes med at fiske fra en båd. Der er dybt vand hele vejen ind hvilket betyder, at det er vig­tigt, at du holder jiggen lige over bunden – hele vejen. Det er her du finder en af jiggens store fordele. Den fisker forrygende helt ind til land, også selvom du måske sy­nes det går for langsomt.

Kast på langs af kajen giver også god mening, ligesom du bare kan sænke jiggen ned, lige foran dig, og arbejde med den som var du på en båd. Stille og roligt kan du nu gå langs med kajen mens du ruller lidt ind en gang imellem for, at affiske vandsøjlen. Set med torskens øje, er kajkanten nemlig bare en klip­pe eller anden variation på hav­bunden.

Om aftenen er det en god ide, at finde de steder hvor gadelamper og anden belysning lyser ud over vandet. Netop her i efterårsmåne­derne tiltrækkes fisk og småkravl af lys i de mørke timer. Og er der torsk i området, deltager de selv­følgelig i festen under lamperne. Jeg vil foreslå, at du satser på, at fiske fra omkring 18-tiden til ved 21-tiden. Du fisker med korte kast og rolig indspinning, gerne i overfladen. Og du skal ikke bli­ve overrasket, hvis en havørred blander sig i løjerne.

Jeg kan forøvrigt ikke sige det ty­deligt nok: Sørg for at have udstyr med til, at få torsken op på land. Det er både ansvarsløst og idio­tisk, ikke at sørge for dét. Og sørg for at have det klart til brug inden du kaster ud første gang. Zebco har godt bud på et Teleskopisk Foldenet, der kan være på cyklen eller i bilen, og er hele 300 centi­meter når det er slået ud.

 

Subbook

 

Århus Havn og Frederikshavn

 

Knudshoved Færgeleje

 

KYSTØRRED PÅ FLUE OM VINTEREN

Hvordan lurer du de store kuldetræge havørred langs vores kyster? Vi har bedt fire eksperter- Lars Juul Hansen, Rune Westphal, Keld Juul Michaelsen og Niels Lagergaard Pedersen om at berige dig med deres bedste tips til fiskeriet i den kommende tid.

AF TOBIAS SCHULTZ: FOTOS: RUNE WESTPHAL, LARS JUUL HANSEN, KELD JUUL MICHAELSEN OG NIELS LAGERGAARD PEDERSEN.

 

DEN KOLDE TID kommer snart væltende ind over vores fjorde og kyster. Godtvejrsfiskerne går i hi nu. Men havørredspecialisterne trækker i fisketøjet, tager på kysten i de lyse timer og binder fluer i de mørke. Fiskefeberen har solidt fat i landets kystfluefangere. Den eneste kur er en solid havørredfight, men hvordan får man lige sådan én? Fisk & Fri har spurgt fire af landets dygtigste kystfluefiskere, og pudsigt nok, er de slet ikke enige.

Lars Juul Hansen

Lars Juul Hansen

Keep it simple siger Lars Juul Hansen

LARS JUUL HANSEN er guide og indehaver af Seatrout4you.com. Hans hjemmebane er Isefjorden og Nordvestsjælland:

– Jeg kører helt fast efter et princip, der hedder ’keep it simple’, siger Lars til Fisk & Fri. – Det vil sige at jeg bruger det samme setup året rundt. Det betyder i Lars Juuls terminologi, at ørrederne altid skal fristes af hans egen kobberbasse, bundet på en enkeltkrog i str.6 eller en dobbeltkrog af mærket Kamasan. Stangen er altid en # 6, og linen altid intermediate med skydehoved og forfang i tykkelse 0,26. Ikke så meget pjat. – Som jeg ser det, drejer det sig først og fremmest om at få fundet fiskene.

Det vil sige, at man skal være parat til at vade lange stræk, og derfor er det godt at have så lidt udstyr med som muligt. En æske med fluer i jakkelommen, et net på ryggen und nichts weiter, fortsætter Lars Juul Hansen og griner sit karakteristiske grin. – Jeg anbefaler, at man finder nogle gode lange rev med blæretangsbælter, der går langs kysten, og fisker hen over dem. Vær koncentreret om at få affisket meget vand grundigt.

Man skal selvfølgelig holde godt øje med overfladen, for efterårets farvede fisk har tendens til at vise sig, og når de gør det, er det bare med at kaste til dem, og så holde rigtig god fart i fluen, slutter han.

Rune Westphal

Rune Westphal

Storørredens betvinger – Rune Westphal

RUNE WESTPHAL er guide og indehaver af seatroutfisher.com. Hans hjemmebane er Sjællands Nordkyst og Møn:

– Jeg går ikke så meget efter at fange rigtig mange fisk, men prøver at koncentrere mig om at fange store fisk, siger Rune Westphal og fortsætter; – så for mig at det først og fremmest rejefluer, der virker. Kobberbassen er rigtig god, hvis man vil fange mange små fisk. Men til de store har jeg bedst erfaring med rejerimitationer samt af og til sildeimitationer.

Rune Westphal varierer sit setup lige så meget som sit fiskeri, men dog er der en klar favorit: En #5 eller #6 stang med en flydeline samt skydehoved med langt flourcarbon forfang. Helt op til seks meter og gerne helt ned til 0,18 i tykkelsen. Det afhænger lidt af forholdene. Men det går jeg med 90% af tiden.

Det er yderst sjældent, at jeg vælger en intermediate-line, siger Rune Westphal og forklarer, hvorfor han generelt sværger til et ret let setup; – Jeg kan godt lide at finde fiskene på det lave vand. Gerne på kanten af revet. Jeg fanger rigtig mange fisk på 15-40 centimeter vand, så mit vigtigste råd til fiskeriet i de kolde måneder er; lad nu være med at trampe ud på revene, før I har fisket dem af. Fiskene jager på lavt vand, så det er også der, man skal finde dem, slutter han.

Keld Juul Michaelsen

Keld Juul Michaelsen

Med Nordsjælland som havørred hjemmebane

KELD JUUL MICHAELSEN  er også guide samt undehaver af Fabulous Fly Fishing. Hans hjemmebane er Sjællands Nordkyst, den nordlige Isefjord og Roskilde Fjord:

– Jeg bruger rigtig mange forskellige fluer alt efter forhold og humør. Jeg kan godt lide Alive-rejen i en udgave, som jeg selv trimmer med lidt rødt og hvidt. Til den bruger jeg krogstørrelse fire eller seks. Jeg går også ret meget med nogle UV-fluer i Olive og Olive/ Copper. Og så Guldbassen med krogstørrelse 8, fortæller Keld til Fisk & Fri. – Nåja, og så kan jeg godt lide Pattegrisen i naturlige farver eller helt lyserød. Og så selvfølgelig en kutling-immitation samt en Tobis-flue. På stangfronten er Keld på linje med de andre fluefiskere i feltet, idet han foretrækker en #6 og kun tyer til den lidt tungere #7, hvis det blæser meget.

– Når det kommer til linevalg, er der én, jeg bruger næsten altid, fortsætter han. – Det er en slow intermediate kombineret med skydehoved fra Guideline. Coastal RT6, hedder den vist. I efterårsmånederne fisker jeg typisk på revene ud for kystens pynter, og så er jeg ekstra grundig, når jeg fisker enderne af de mørke bælter af. Det er ofte dér, man finder de gode fisk, synes jeg.

– Og så skal jeg da råde folk til at få fisket noget vand af. Lad være med at blive stående på det samme sted. Sørg for at være i bevægelse, slutter han.

Niels Lagergaard Pedersen

                                           Niels Lagergaard Pedersen

Vild med mysisfluer til havørred

NIELS LAGERGAARD PEDERSEN er som de andre guide og indehaver af Fishing Guide Denmark. Nielses hjemmebane er Fyn og Mariager Fjord samt Stevns:

– Jeg er rigtig glad for små mysisfluer på mindre kroge i str. 8 til 12. Om efteråret må de meget gerne være i kobberfarver, men generelt går jeg mere op i størrelse end i mønster, siger Niels Lagergaard Pedersen, som mange vil kende fra fiskeserien ’Modhug’, der var det første regulære fiske-tv i Danmark, som alene var at finde på internettet. Niels forlod dog programmet efter første sæson.

– Når jeg tager på kysten i efteråret, er det næsten altid med en #6 stang og monofil skydeline, siger han. – Det virker bedst for mig. Og så går jeg altid med linekurv, selvom jeg er meget mobil. Jeg synes, det er en stor fordel, at linen ligger, hvor jeg har styr på den. Jeg er faktisk i bevægelse hele tiden, for jeg er altså af den opfattelse, at det er fiskeren, der skal finde fiskene. Ikke omvendt.

I det tidlige efterår er det meget revene og pynterne, jeg affisker. Og når det bliver lidt koldere, så badekarrene. Særligt enderne af badekarrene kan være rigtig giftige, så gå til dem fra siderne og får dem affisket grundigt, inden du går ud i dem. Og brug højst én time på det  samme stræk. Har du ikke fanget fisk inden for en time, er der sandsynligvis ikke nogen, så er det bare videre til det næste spot, slutter han.

 

Subbook

Hvad viste den store lakseundersøgelse?

I sidste uge afholdt Dansk Center for Vildlaks en virtuel konference, hvor resultaterne fra Den Store Lakseundersøgelse blev præsenteret – resultater der skal danne afsæt for de kommende års forvaltning af laksebestandene. Her får du de vigtigste resultater.

AF JENS BURSELL

 

Over de sidste par år har DTU Aqua i samarbejde med Dansk Center for vildlaks lavet en omfattende undersøgelse af laksebestandene i det vestvendte laksevandløb. Resultaterne blev præsenteret i sidste uge. I opsummeringen af arbejdet konkluderer DTU Aquas vicedirektør, at forvaltningen af de danske laksebestande har virket virkelig godt – også set i en international sammenhæng. Den store succes er blandt andet resultatet af et stort engagement fra både lystfiskere, politikere og forskere, understreger han.

Problemstillingerne er specifikke for de enkelte laksevandløb

– Hver eneste vandløb har deres specielle problemstillinger og arbejdet har vist, at de vigtigste værktøjer i kassen, når vi skal ophjælpe vores laksebestande er følgende (i prioriteret rækkefølge) 1) Habitatsrestaurering, 2) fiskeriregulering og 3) Udsætning af fisk, slutter Anders Koed.

Her kan du se et af de mange slides fra Anders Koeds konklusioner omkring Den Store Lakseundersøgelse.

Her kan du se et af de mange slides fra Anders Koeds konklusioner omkring Den Store Lakseundersøgelse. På søjlediagrammet for populationens udvikling kan du se, hvornår de mest markante forvaltningstiltag er gjort. Som det fremgår er habitatsrestaurering af afgørende betydning.

 

I det følgende får du en opsummering af resultaterne:

Overlevelse af æg lav i Skjern Å

Kim Iversens forskning på DTU Aqua viser, at overlevelsen er fra æg til halvårs yngel i Skjern Å er lav. Den primære årsag til dette er sandsynligvis sand og okker. Alt tyder – ikke overraskende på, at det virker at fjerne spærringer.

Dårlige overlevelse af laksesmolt i Ringkøbing Fjord

– Hovedparten af dødeligheden på laksesmolt sker efter udvandringen til Ringkøbing Fjord, hvor der sker en kraftig reduktion af antallet af smolt under fjordpassagen, fortsætter Anders Koed. – Det er især ved passagen af selve sluseområdet ved Hvide Sande, at dødeligheden er meget stor. Hele 20-24 % af smoltene går til netop her. Der er desuden fortsat behov for at undersøge størrelsen af efterårsudtrækket af lakseungfisk i danske laksevandløb for at få et mere præcist tal for betydningen af dette for laksebestandene.

Nedfaldslaks er vigtige for de fremtidige generationer

Kim Aarestrups forskning hos DTU Aqua viser, at nedfaldslaks, der vender tilbage til vandløbet som flergangsgydere, udgør en betydelig del af laksegydebestanden. For at sikre en høj overlevelse af nedfaldslaksene anbefales det, at åbningen af laksefiskeriet ikke sker tidligere end den nuværende praksis – dvs. 16. april.

Martin Hage Larsens undersøgelser for DCV viser, at der fortsat er et stort potentiale i at udvikle og optimere eksisterende metoder i opdræt , som kan øge kvalitet og velfærd hos laks i opdrætsfasen. Det har desuden vist sig, at erosion på gællelågene af opdrætslaksene ikke har haft betydning for deres overlevelse i vandløbene. Laksene skal dog vandre langt i havet, og det er derfor vigtigt at få undersøgt, om forkortede gællelåg kan have betydning for overlevelsen i havet.

Vigtigt at kvoteopdeling på laks fastholdes

Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua konkluderer, at de effektive bestandsstørrelser stadig fortsat er lave, men ikke kritisk lave. Støtteopdræt med mange moderfisk bør fortsætte i de vandløb, hvor man ikke kan sikre en kontinuerlig stor vild produktion.

– Der er ikke tegn på tidlige ændringer i gener for havalder, så derfør bør den nuværende kvoteopdeling og relative fordeling imellem små og storelaks fastholdes, understreger han. – Selvom laksene i de vestjyske vandløb overordnet har det samme genetiske udgangspunkt, bør man fortsætte med at separere støtteopdræt per vandløb for at sikre høje effektive bestandsstørrelser og fremme lokale tilpasninger.

Arvelig kobling på havalder hos laks

– Havalder udviser en grad af arvelig kobling, konkluderer Dorte Bekkevold fra DTU Aqua. – Det understreger vigtigheden af, at foretage støtteopdræt med et så bredt genetisk varieret materiale som muligt. Det anbefales derfor at støtteopdræt fortsat benytter mange moderfisk repræsenterende både store og små laks for at sikre diversiteten i bestandene. Det bør derfor undersøges nærmere om forskellige former for udsætningspraksis er medvirkende til at påvirke fordelingerne af livshistorietyper i bestandene, slutter hun.

Du kan se den fulde konference her.

Her kan du læse en opsummering på den store lakseundersøgelse, som er finansieret af Innovationsfonden, Ringkøbing Skjern – og Herning Kommune.

 

Subbook

 

 

NY VIDEO: MED BAITBOAT EFTER GEDDER

Fiskeri med død agn efter gedder er en virkelig god metode til mårettet fiskeri efter store gedder, men det er også et fiskeri, hvor der kan være meget langt mellem snapsene – selv på de gode vande. Især med større døde agn er det svært at kaste særlig langt, og her kan det være en fordel at anvende en bait boat til at sejle agnene ud. I denne video, som vi lige har lagt op på Fisk & Fris YouTube kanal, giver Jens Bursell dig tips til, hvordan en baitboat virker – samt hvordan du bedst sejler dine agn ud. Du får også tips til, hvordan du kan skabe et ekstra duftspor ved dine agn med en lille sparsom fodring. Videoen er oprindeligt fra 2019.

Videoen er på engelsk

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.

Du kan læse meget mere om fiskeriet efter gedder med død agn i bogen Geddefeber, som du kan købe her.

Subbook

 

Jens Bursell med 13,8 kilos gedde taget på en agn, der blev sejlet ud med baitboat

Jens Bursell med 13,8 kilos gedde taget på en agn, der blev sejlet ud med baitboat

ÅBENT BREV TIL §7-UDVALGET: FÅR VI NOK FOR VORES FISKETEGNSMIDLER?

§7-Udvalget har i årtier rådgivet om brugen af de penge, som vi betaler ved indløsning af vores fisketegn – nemlig Fisketegnsmidlerne. Officielt set er det Miljø og Fødevareministeriet, der med afsæt i Fiskerilovens § 62 bestemmer, hvad pengene skal bruges til, men i praksis er det udvalget og dets eneste faglige rådgiver – DTU Aqua der styrer, hvordan vores brugerbetaling for lystfiskeri skal anvendes.

 

 AF JENS BURSELL

I forbindelse med et skift af formand i §7-Udvalget, er det meget lang tid siden, at der sidst har været afholdt møde, men her på torsdag den 19 november mødes udvalget, for at sætte retningslinjerne for 2021 og de næste par år.  

I anledning af at der – forhåbentlig – er kommet ny friskt blod til §7-Udvalget, har jeg sendt et åbent brev til §7-Udvalgets nye formand – Nis Christensen – plus samtlige af udvalgets repræsentanter fra DSF, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Kystfiskerforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Fiskeripolitisk Kontor og naturligvis DTU Aqua.

Anvender vi vores Fisketegnsmidler godt nok?

Ordlyden af brevet, som er et oplæg til diskussion i §7-Udvalget, er følgende:

Gennem det sidste år har Fisk & Fri bragt adskillige artikler, hvor vi i detaljer har belyst skyggesiden af DTU Aquas rådgivningsmæssige magtmonopol, samt hvad det kan have haft af store negative økonomiske og biologisk konsekvenser – både for fiskebestandene og vandmiljøet.

I sidste ende er det naturen, fiskebestandene og alle dem, der gerne skulle have glæde af en optimal brug af Fisketegnsmidlerne, der bliver taberne. Meget tyder på, at vi vil kunne få meget mere for vores penge – både i form af flere fisk, højre biodiversitet og en bedre natur – ved at stoppe DTU Aquas magtmonopol. I stedet er der bl.a. brug for flere uvildige repræsentanter for forskningsmiljøet i §7 – samt flere forskellige udbydere til at foretage den nødvendige forskning, så vi kan få en mere kvalificeret og faglig neutral rådgivning – samt bedre og billigere projekter, hvor vi får meget mere for pengene. 

DTU Aqua er ikke blot den eneste forsknings institution i §7. De har også myndighedsbetjening, hvilket betyder, at de i praksis har monopol på faglig rådgivning i en masse typer af sager omkring vores vandmiljø – heriblandt udsætningstilladelser mv.

Netop fordi DTU Aqua i langt de fleste sager er de eneste, der spørges til råds, har de en enorm magt over, hvad der sker med vores fiskebestande. Fint, hvis de havde forvaltet deres position upåklageligt, men uacceptabelt, når de i mange tilfælde dokumenterbart giver en fagligt stærkt kritisabel rådgivning. Med afsæt i Fisk & Fris artikler, er det let at argumentere for, at der kan være tale om en rådgivning, som i en række tilfælde i bedste fald er inkompetent. I værste fald bør man mistænke og undersøge for videnskabelig uredelighed, politisering, magtmisbrug og økonomisk svindel, hvis ikke en bedre forklaring end hidtil forelagt, gives af DTU Aqua. Hertil kommer eksempler på rådgivning fra DTU Aqua, der kan gøre det sværere at leve op til målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vores vande inden 2027.

Jeg vil derfor opfordre jer til at læse følgende artikler, der opsummerer problematikken med links til dokumentation og samtlige referencer:

“Om fisk og faren ved monopoler”

Hvad man kan gøre for fremover at undgå den er belyst her:

“Stop DTU Aquas magtmonopol”

Det er oplagt at tage denne diskussion op til det næste §7 møde. Blandt de helt centrale spørgsmål er altså: Får vi nok for pengene – og anvendes de lovligt? Samt – bruges der for mange penge på administration og forskning – og for lidt på praktiske tiltag, der reelt set giver flere fisk?

Hvis vi fremover skal have mest muligt ud af Fisketegnsmidlerne – til glæde for fiskene, vores vande og det danske samfund, så skal der ske i større paradigmeskift i forvaltningen af vores fiskebestande. Såfremt I har en mening om positive eller negative konsekvenser af DTU Aquas monopol som eneste rådgivende forskningsinstitution i §7 Udvalget, så er jeg meget interesseret i at høre fra jer.

Mvh – Jens Bursell, Fisk & Fri

Interview med formanden for §7-Udvalget

Den 25 august 2020 indvilligede den nye formand for §7-Udvalget Nis Christensen i at besvare en række spørgsmål om §7, DTU Aquas rådgivning samt forvaltning af de danske fiskebestande. Fisk & Fri har netop fået et ”svar”, som vi vil publicere om et par dage sammen med en række opfølgende spørgsmål til emnet.

 

Subbook

 

 

SOONG: KÆMPEBARBER I IRAN

Dybt inde i Iran lever verdens største barbeart – geddebarben,der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbeekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.

AF ARNOUT TERLOUW

DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.

På jagt efter geddebarben

Geddebarben findes i både Irak, Syrien, Kurdistan det sydlige Tyrkiet – og så Iran. De tre førstnævnte er ikke ligefrem ufarlige at rejse i – og det var her Fisk & Fris Jakub Wagner fik sine store fisk nogle år tilbage. Iran derimod er ved at åbne meget op, og mange dele af landet regnes som et sikkert område at rejse i.

For halvandet år siden kom jeg i kontakt med Seana Khajeh Nouri – en fanatisk iransk lystfisker, der viste mig fotos af nogle virkelige store geddebarber, så jeg planlagde straks en kombineret backpacker og fisketur til området. Min første tur derned var i september 2016, men her var fiskeriet virkelig svært. Vi blev nemlig ramt af ekstremt lavt vand samt en “koldfront”, hvor temperaturen faldt fra 50 til blot 30 grader… Jeg fik dog alligevel omkring 20 barber på kunstagn op til 20 kilo, men den helt store fisk udeblev desværre. – Kom herned til foråret, blev Seana ved med at sige – og sådan blev det. I foråret var jeg retur med et par venner.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi - som navnet antyder - ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi – som navnet antyder – ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

Forventningens fiskeglæde er tit den største

Kort efter ankomsten, viser de lokale os et foto af en kæmpestor 70 kilos geddebarbe, der er fanget kort forinden i søen, hvor vi skal fiske, så forventningerne er høje, da vi efter en længere tur over søen i gummibåd slår vores teltlejr op på en flad skråning i bunden af en flot bugt.

Vi kan både høre og se jagende fisk – så vi er selvfølgelig ivrige efter at komme i gang med fiskeriet. Det klare vand er steget hele fem meter, siden sidst vi har her, så forholdene ser perfekte ud. Vi fordeler os på to både, og til frokost kommer vi retur til lejren med vidt forskellige historier. Vores båd har ikke oplevet meget, men de andre har været heldige at finde en gruppe aktive fisk på en oversvømmet gravplads – og får hele fem barber op til 12 kilo samt en Shirbot barbe, der ikke bliver helt så stor, men til gengæld fighter endnu bedre end geddebarben.

Efter en god gang kyllingekebab er vi igen klar til at fiske. Da vi har kastet en hel time uden et eneste hug, får Seana en opringning fra Methi i den anden båd. – Florian har fået en kæmpe fisk, jubler han ind i røret. Vi skynder os derover og kan bevidne fotograferingen af en gudesmuk fisk på 36 kilo og hele 152 centimeter. Selvom der ikke er tale om en rekordfisk, er vi helt oppe at ringe – og alene med denne fisk er turen hjemme Da dønningerne efter den flotte fisk har lagt sig, er alt dødt resten af dagen. Det bliver en kold nat, og den næste morgen er vandet igen steget. Eller for at gøre en lang historie kort – efter den yderst lovende start, har vi et par rigtig svære dage, hvor der sker meget lidt på nær et par hektiske hugperioder, hvor vi nogle gange får 2-3 mindre fisk.

Meget tyder på, at fiskene, hvis leg burde være overstået for lang tid siden, faktisk først nu er lige ved at skulle gyde, for de fleste af fiskene er usædvanlig tykke. Fisk tæt på gydningen er altid svære – og det bliver ikke bedre af, at der for øjeblikket løber en masse koldt smeltevand fra de snedækkede bjerge ned i søen.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Barber på spinnegrejet

Men – vi bliver ved med at kaste, for vi ved, at det næste hug kan være monsterfisken fra vores drømme. På den første tur var det min Gunki Kaiju Spin 70 S – et 35 gram tungt vibrerende hardbait med et spinnerblad i enden, der fangede langt de fleste af fiskene.

Spinneren Mepps Long Cast no. 5, som er Seana´s favorit, kører også fint – og vi har også fået godt med fisk på Sebile Spin Glider 95 mm Fast Sinking på 52 gram. Også 115 mm modellen skulle vise sit værd. Faktisk i den grad, at næsten alle fiskede med denne superagn efter et stykke tid, indtil der snart ikke var flere tilbage i takt med, at de blev mistet. Hele to fisk over 25 kilo faldt for denne agn – og de kæmpede som vanvittige. Faktisk fik vi også en tolvkilos, der leverede så vild en kamp, at vi nok ville have skrevet under på, at den var over 25 kilo – hvis altså ikke lige vi havde landet den.

Med blink efter barber

Blink tegnede sig også for en del af fangsterne af geddebarber og shirbot. Ofte var der tale om sightfiskeri, hvor vi spottede en stime på jagt, hvorefter vi kastede direkte ind flokken – og ofte blev agnen taget i det samme den ramte vandet. På trods af svære fiskeforhold – fik vi mere end 100 geddebarber til os fem mand – så forestil dig lige hvor vildt fiskeriet kan være hvis man rammer det helt rigtigt! Alt i alt en fantastisk uge, i et fantastisk landskab – med nogle fantastiske fisk – og nogle mindst lige så fantastiske folk. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Iran.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarben

Den kæmpestore geddebarbe – Luciobarbus esocinus, kaldes lokalt Soong. Den kan blive over to meter lang og veje mere end 100 kilo. I 2010 blev der i den tyrkiske Karakaya Dam fanget et eksemplar på 123 kilo og 2,25 meter, men der er faktisk rapporteret fisk helt op til 150 kilo. Fisken er tæt beslægtet med den iberiske barbe – en art der kun findes i Spanien. Geddebarben er kategoriseret som sårbar på IUCN´s artliste, så alt fiskeri er naturligvis Catch & Release.

Tag til Iran for at fiske

Iran er et kæmpestort land på størresle med England, Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen. I Lonely Planet skriver de: “If you like people, you’ll like Iran. The Iranians, a nation made up of numerous ethnic groups and influenced over thousands of years by Greek, Arab, Turkic and Mongol occupiers, are endlessly welcoming. For those who have grown up on an endless diet of images depicting Iran as a dark, dangerous place full of fundamentalist fanatics, discovering the real Iran is the most wonderful surprise. Before long you’re asking yourself: How can somewhere supposedly so bad be so good?” Jeg kan ikke være mere enig!

 

Subbook

 

 

 

 

 

Nye undersøgelser af ørredbestandende i 2021

Til efteråret 2021 planlægger DTU Aqua at lave undersøgelser af ørredbestandene i syv udvalgte vandløbssystemer i Danmark.

 

– Hvert år undersøger DTU Aqua mange vandløb i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger for at kunne lave en plan for fiskepleje, der dækker de vigtige ørredvandløb i et vandsystem, lyder det på fiskepleje.dk. – Det har DTU Aqua gjort i mange år, og planerne revideres med nye undersøgelser ca. hvert 8. år. 

– I 2021 skal DTU Aqua undersøge Århus Å, Karup Å, Bangsbo Å, Lerbæk Å, Elling Å, Ribe Å, Lerkenfeldt Å, Trend Å samt de mindre vandløb i mellem Limfjorden, Skagen og Blokhus.

Databehandling og planer for fiskepleje af ørredbestandene i danske vandsystemer

 

– Når undersøgelserne i vandløbene er gennemført, skal data behandles, og der skal udarbejdes planer for fiskepleje, fortsætter udmeldeingen fra DTU Aqua. – De nye planer udgives inden sommerferien i 2022 og sendes direkte til de berørte kommuner og lystfiskerforeninger. De offentliggøres desuden på fiskepleje.dk.

– DTU Aquas planer for fiskepleje beskriver ørredbestanden og forekomsten af andre arter i de vandløb, som bliver undersøgt. Planerne fortæller, om der er behov for at udsætte ørredyngel, og anviser, hvilke tiltag der på sigt kan genskabe selvreproducerende ørredbestande. Serien ”Planer for fiskepleje” omfatter i alt 66 rapporter, som tilsammen dækker alle vandsystemer i Danmark. De indsamlede data om ørredbestandene indgår også i Miljøstyrelsens arbejde med at vurdere fiskebestandene i statens vandområdeplaner. ”Planer for fiskepleje” blev tidligere kaldt ”Udsætningsplaner”, men ændrede navn i 2011 for at understrege, at man får bedre bestande og en bedre natur ved at genskabe ørredens gyde- og opvækstområder i stedet for ”kun” at sætte fisk ud de steder, hvor ørredens gydeområder er blevet ødelagt.

Ørredyngel udsættes først efter undersøgelse af vandløbet

 

– Det år, hvor planen for det enkelte vandsystem bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel, da det netop er den naturligt producerede ørredyngel, som er interessant at undersøge, fortæller DTU Aqua. – Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator på, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel. I praksis betyder det, at lystfiskerforeninger i de vandløb, der skal undersøges næste år, ikke skal udsætte ørredyngel i foråret 2021.

Når undersøgelserne er gennemført i sensommeren/efteråret 2021, skal der i stedet for yngel udsættes ½-års fisk på de yngelpositioner, der er nævnt i den hidtidige plan.

En mere detaljeret beskrivelse af forløbet, herunder praktiske informationer omkring udsætning, er sendt til de berørte udsætningsforeninger, kommuner og Miljøstyrelsen, som også undersøger vandløbenes fiskebestande i forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet. 

Du kan læse meget mere om fiskeplanerne samt finde links til Ørredkort mv her.

 

NY VIDEO: Sådan fisker du gedde med agnfisk og releaserigs

Jens Bursell lærer dig hvordan du monterer og bruger de færdigt lavede releasetakler til fiskeri med agnfisk efter gedderne.

 

Når du fisker efter gedder med levende og død agn samt bruger de forskellige flåd-tekniker til både trolling og stationært fiskeri, er det helt normalt at miste cirka 50 % af alle hug. Men – med de nye Release takler, som Jens Bursell har designet for Mr. Pike og Zebco Europe, lander du en markant højere procentdel af dine hug. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du monterer og bruger hans færdigtlavede release takler til agnfisk fra Mr. Pike – nemlig Twin Hook Release Rigget og Bait Release Rigget. I videoen afsløres alle detaler om hvordan de virker – samt hvordan du på en let og simpel måde monterer dem.

Du kan købe Jens Bursell´s release takler til agnfisk her:

Twin Hook Release Rig (til stationært flådfiskeri)

Bait Release Rig (til trolling eller sub-float paternoster)

– samt i mange af Europas førende grejbutikker.

Husk at abonnere gratis på Fisk & Fris youtube kanal her.

Subbook

Undgå kolde ører: Hold hovedet varmt på fisketuren

Hovedet afgiver en del varme. Det er derfor afgørende for komforten ikke at fryse om ørerne. Vi guider til optimal hoved- og halsbeklædning på de kølige fisketure.

 

AF MARLENE BAK COHR, FOTO: JENS BURSELL

Normalt er det godt at kunne holde hovedet koldt – især hvis der er en stor fisk på krogen. Men i denne sammenhæng kan et varmt hoved være altafgørende for at være i stand til at holde varmen på fisketuren. Ikke blot fordi det er ubehageligt at fryse om ørerne. Der sker også et stort varmetab fra hovedet. Man kan derfor nemt begynde at fryse, hvis hovedet er udsat for kulde. Også selvom kroppen er klædt på efter alle kunstens regler og lag-på-lag-principper.

Vælg hovedbeklædning med omhu

På fisketuren opholder man sig længe udendørs – ofte i længere stillestående perioder. Derfor er det helt essentielt at holde hovedet varmt med en hue eller balaclava af god kvalitet. Hovedbeklædningen skal passe til vejret, længden af fisketuren og give god komfort. En hue er nemlig ikke bare en hue. Der findes forskellige materialer, tykkelser og modeller, som passer til lidt af hvert.

Hold hoved og hals varm i mellemsæsonerne

I mellemsæsonerne er det oftest ikke lige så koldt som om vinteren. Her kommer man langt med et halsrør og en hue. Ved kraftig blæst kan det dog føles ret koldt på fisketuren, selvom temperaturerne ikke er helt lave. Her vil det give mening at vælge en balaclava (også kendt som elefanthue), der beskytter dele af ansigtet.

Hold hoved og hals varm i vintersæsonen

Det er aldrig til at vide, hvordan det danske vintervejr folder sig ud. Men selv hvis vinteren er mild, kan det gå hen og blive en kold fornøjelse, hvis fisketuren varer mere end et par timer. Her vil det være en fordel at vælge halsrør, hue og balaclava i tykkere materialer. Man kan også vælge at bruge en tynd inderhue eller balaclava i merinould, for så at have en tykkere hue udenpå.

Materialerne er også vigtige for at holde varmen på fisketuren på en komfortabel måde. Merinould eller en blanding af uld og andre materialer som polyester, nylon eller elastan er et fornuftigt valg. Fordelen ved merinould er, at det giver formidabel varme samtidig med at yde god åndbarhed og svedtransportering.

 

Her får du nogle bud på lækre og lunende produkter til at holde hovedet varmt på fisketuren

Fjällräven Byron Hat

FJÄLLRÄVEN BYRON HAT: En klassisk hue, der passer til både fisketuren og til hverdag. I 100 % varm og lækker uld. Perfekt til mellemsæsonerne og de kølige vinterdage. Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Aclima Design Wool Marius Headover

ACLIMA DESIGNWOOL MARIUS HEADOVER: Et tykt og varmende halsrør/halsedisse i 100 % merinould og i et indbydende design. Kan bruges om halsen og tages op over næsen, når kulden virkelig bider. Set hos Friluftsland til 299 kr.

 

Buff Midweight Merino Wool

BUFF MIDWEIGHT MERINO WOOL: Det klassiske halsrør fra Buff er næsten en uundværlig tilføjelse til friluftsgarderoben. Et alsidigt stykke beklædning, der kan bruges på mange forskellige måder. Denne version er i en lun og mellemtyk merinould. Set hos Friluftsland til 269 kr.

 

Aclima LW Multifunctional Beanie

ACLIMA LW MULTIFUNCTIONAL BEANIE: Hue og halsvarmer i én! Huen kan åbnes i toppen og bruges som halsrør. Velegnet til kolde og blæsende dage takket være et nyttigt windstopper-lag på fronten. Perfekt i kold vinterblæst. Set hos Friluftsland til 379 kr.

 

Buff Lightweight Merino Wool Hat

BUFF LIGHTWEIGHT MERINO WOOL HAT: Let og lækker hue i merinould, der er velegnet til mellemsæsonerne eller som inderhue på de kolde vinterdage. Set hos Friluftsland til 229 kr.

 

Icebreaker Oasis Balaclava

ICEBREAKER OASIS BALACLAVA: Balaclava/elefanthue i merinould med virkelig god beskyttelse mod vind og vejr. Når kulden virkelig bider, beskytter den både hoved og ansigt mod frostbid. Set hos Friluftsland til 249 kr.