jul 30, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Et feederflåd kan fyldes med en masse lækre duftstoffer, der udvaskes i vandet og lokker fiskene til.
Ved medefiskeri i ferskvand er forfoder og duftstoffer en helt essentiel del af fiskeriet. Helt modsat forholder det sig ved medefiskeri i saltvand. Men – ved at lade sig inspirere af fiskeriet fra ferskvand, kan man optimere sit fiskeri, når den naturlige agn dyppes i det salte vand.
AF DAVID NIELSEN
VED MEDEFISKERI I FERSKVAND er den grundlæggende idé at lokke fiskene til ens fiskeplads og holde dem der, så man kan gøre store fangster. Medefiskere slæber ofte store mængder foderblandinger og forskelligartede duftstoffer med på fisketur, og det kan virke som en hel videnskab at have styr på, hvordan alle disse ingredienser skal blandes for at give det bedste udbytte.
Ved medefiskeri i saltvand, hvad enten det foregår fra båd, kyst eller havne, er der ikke tradition for at bruge lokkestoffer herhjemme. Her er det duften i agnen, som er den eneste lokkeeffekt ud over mulige kunstige attraktorer på forfanget. Fra fiskeri i farvande, der huser hajer, kender vi rubby dubby, der ofte er en netpose fyldt med moste olieholdige fisk. Olie, blod og småstykker af fisk vaskes ud i vandet, hvorefter de føres bort af strømmen og lokker hajerne til fra store afstande.
Chumming og rubbydubby
Dem, der har fisket i saltvand i troperne, har formentligt oplevet fodringsmetoden der hedder ”chumming”. I stedet for en stor mængde fiskemos i en sæk, kastes små stykker af fisk direkte ud i vandet. Herhjemme er det over de senere år blevet mere og mere udbredt at benytte rubby dubby til fiskeri efter makrel. Metoden bliver mest benytte ved småbådsfiskeri, men kan sagtens benyttes ved havnekajer og moler, hvor makrellerne er kendt for at trække forbi.
I Danmark vil en rubby dubby som regel bestå af en stor mængde moste sild. Det er en noget omfattende proces først at få fanget de store mængder sild og sidenhen få dem most godt. Et nemt alternativ er at købe en færdiglavet rubby dubby. Firmaet Sensas laver en sådan, der består af moste sardiner. Netposen med de moste småfisk, leveres i en spand og er klar til at bruge med det samme. Det er nemt, og så har det ingen lugtgener under opbevaringen.
Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.
Forfodring med brød
Til multefiskeri er det dog helt gængs at bruge forfodring i form af brød. Nogle pakker med toastbrød fra den lokale discountbutik er en billig form for foder. Brødet rives i små stykker og kastes ud i det område, hvor man fisker. Brød der flyder føres med af strømmen. Fugter man brødet en smule synker det til bunds og laver en lokkesky i vandet.
På de britiske øer er multefiskeriet meget populært, og her benyttes der mange steder lokkeposer fyldt med forskellige ingredienser, der giver et kraftigt duftspor. Her blander man ufortrødent most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft, der normalt bruges til karpefiskeri. Så der er mange muligheder for at eksperimentere med forfoder til sommerens fiskeri efter multer.
I en gammel film om multefiskeri fra Irland, så jeg en alternativ måde at fiske multer på. Tang der bliver aflejret på strandene går i forrådnelse, og her pibler der pludselig små hvide maddiker frem. Når vandstanden bliver høj nok skylles maddikerne ud i vandet og bliver et nemt måltid for multerne. Sådanne forhold kan også findes langs de danske kyster. Her kan man fiske med maddiker som agn under et feederflåd fyldt med maddiker. Et feederflåd er et flåd, der har en indbygget ”foderdåse” med små huller. Flådet fyldes med maddiker, og når montagen er kastet ud vil maddikerne kravle ud af hullerne og dale ned forbi agnen på krogen. Denne metode bør kunne adopteres til danske forhold.
Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.
Fiskeri med feederflåd
Feederflåd er vigtige bestanddele af udstyret, når man vil kaste sig ud i at eksperimentere med lokkestoffer til saltvandsmede. Flådet kan fyldes med fiskemos af fede- og olieholdige fisk som makrel, sild, sardiner og ansjoser eller man kan væde et stykke svamp med sardin- eller lakseolie, der proppes ned i flådet. Det tyktflydende krill hydrolysat, der sælges under navnet Krillicious er også et godt lokkestof. Dette produkt har allerede triumferet ved karpe- og geddefiskeri, men er også perfekt som lokkestof i saltvand. Et feederflåd, der er fyldt med en eller form for duftstof, fungerer på samme måde som en rubby dubby – bare i mindre format. Princippet er det samme, og når man fisker med en fiskeagn under flådet er makrel, hornfisk, ørred og havbars nogle af de mulige fangster.
Til bundmedefiskeri er der også et vælg af muligheder for at optimere fangsterne ved brug af duftstoffer. Har man besøgt havnene, der ligger ved Middelhavet, vil man måske have oplevet de lokale lystfiskere på havnekajerne smide forfoder ud, ligesom medefiskerne ved de danske søer. Nogle af de store franske og italienske grejfirmaer fabrikerer forfoder specifik lavet til saltvand. Spørg eventuelt hos din lokale grejhandler om de kan bestille det hjem. I det forgangne år har jeg lavet mine egne eksperimenter og taget udgangspunkt i produkter som findes på det danske marked.
En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.
Grundfoder til havmede
Et grundfoder kan for eksempel bestå af en pose billigt grundfoder til medefiskeri tilsat pellets, duftvæske, fiskeolie og mindre stykker af fisk, rejer, muslinger og orme. Kunsten er få lokket fiskene til og få dem til at blive i området, hvor du fisker uden at mætte dem. Halibut pellets der kendes fra karpe- og størfiskeri opløses i vand over tid og frigiver hermed duftstoffer. I mit fiskeri har jeg brugt de mindre størrelser, da de opløses hurtigere end de store. Blandingen tilsættes vand lidt efter lidt, så det kan æltes og formes til foderkugler, der kan hænge sammen.
Alt efter hvordan man får foderet til at binde, vil kuglen bryde op i overfladen, på vej ned gennem vandet eller først bryde op på bunden. Alt efter hvor meget strøm der er, og hvor dybt der er på fiskepladsen, kan det ene eller andet være det optimale på dagen. En foderkugle, der bryder på overfladen vil skabe en sky, der også kan have en lokkende effekt, og partiklerne vil blive spredt over et større område.
Havnekajer er oplagte steder at benytte forfoder. Mine egne erfaringer er, at på disse steder behøver man ikke lange kast, og derfor kan man kaste foderkugler ud på pladsen. Desuden er der sjældent så meget strøm, at ens foder bliver spredt for hurtigt ud over et for stort område – og derfor mister den ønskede effekt. Jeg har benyttet det samme grej, som jeg bruger til bundmede i ferskvand.
Fiskeri med foderkurve eller ”swimfeeder”
Det er lange bløde stænger der kaldes ”feederstænger”. I stedet for at benytte et traditionelt lod på forfanget, benytter jeg en foderkurv med indbygget vægt – også kaldt en swimfeeder. Der findes mange typer foderkurve på markedet, men der skelnes primært mellem åbne og lukkede kurve. En åben foderkurv fyldes med foderblanding og alt efter hvor klæg ens blanding er, vil indholdet tømmes ved kontakten med vandoverfladen eller kontakt med bunden. Formålet er at fodre tæt på sin agn. En lukket foderkurv fungerer på samme måde som det føromtalte feederflåd. Her vil duftstofferne eller partiklerne langsomt blive vasket ud og skabe et duftspor, der fører til ens agn.
Fisker man på moler eller på brændingskyster, kan man benytte deciderede surfcastinglodder med indbygget lokkedåse. Disse kan fyldes med fiskemos, moste orme, muslinger eller en svamp dyppet i fiskeolie. Med denne metode er det muligt at forbedre sine fangster af fladfisk, torsk, pighvar og havbars.
Denne artikel er ikke en facitliste, men skal tjene til inspiration, for der ligger store muligheder for at udvikle fiskeriet med diverse duftstoffer i saltvand. Held og lykke med eksperimenterne.
Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.
jul 1, 2021 | Artikler, Miljø og debat
For at skabe mere liv under havoverfladen har miljøminister Lea Wermelin og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet besluttet, at der skal etableres et stort stenrev i Øresund ud for Taarbæk.
PRESSEMEDDELSE:
Gemmesteder for småfisk og krebsdyr. Bedre levevilkår for fx pigget søsol og nøgensnegle. Masser af føde til større dyr som fisk, marsvin, sæler og fugle. Stenrev bidrager til mere liv under havet og nu vil miljøminister Lea Wermelin, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet etablere stenrev i Øresund. Der er tale om et stort biodiversitetsrev ud for Taarbæk i Øresund.
– Livet i havet er noget af det vildeste natur, som vi har herhjemme. Og det er under pres. Stenrev er en sjælden naturtype i Danmark, fordi mange sten igennem tiden er blevet fisket op. Nu tager vi et godt skridt på vejen med et nyt stenrev, som skal give tangskove og mere liv under overfladen. Vi giver lidt af det tabte tilbage til naturen, så nye levesteder kan opstå til glæde for både planter, fisk og andre vandlevende dyr, og de mange fugle, der er så afhængige af havet, siger miljøminister Lea Wermelin.
Midlerne, der skal bruges til at etablere stenrev, kommer fra natur- og biodiversitetspakken, som blev vedtaget i december sidste år. I den forbindelse afsatte regeringen og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet 10 mio. kr. til forbedring af havmiljøet, som nu udmøntes til stenrev i Øresund.
Aftalepartierne omkring Taarbæk Rev udtaler:
Rasmus Nordqvist, naturordfører, SF:
– Den vilde natur i Danmark er under pres – også under havoverfladen. Med stenrev i Øresund hjælper vi naturen lidt på vej. Vi giver småfisk og krebsdyr bedre levesteder – og det har betydning for livet i havet. Det er med til at styrke biodiversiteten og et skridt i den rigtige retning.
Zenia Stampe, miljøordfører Det Radikale Venstre:
– Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om stenrev i Øresund. Stenrev betyder, at havets dyr og planter på havbunden får det bedre. Stenrev er en sjælden naturtype i Danmark, og vores indsats skal skabe bedre betingelser for dyr og planter på havbunden og medvirke til at styrke den biologiske mangfoldighed af arter i havet.
Peder Hvelplund, miljøordfører, Enhedslisten:
– Vi står midt i en naturkrise, og det gælder også havets dyr og planter. Med stenrev hjælper vi naturen og skaber bedre levevilkår under havet. I Enhedslisten er vi glade for, at vi sammen med regeringen og de øvrige partier er blevet enige om at placere stenrev i Øresund.
Torsten Gejl, miljøordfører, Alternativet:
– Vi skal sørge for, at der bliver flere steder i havet, hvor dyr og planter bedre kan udfolde sig. En stor del af de danske stenrev er forsvundet på grund af stenfiskeri tidligere. Det er godt, at der nu kommer stenrev i Øresund. Det er små oaser i havet og stenrev bidrager til mangfoldigheden i havet.
Mette Gjerskov, miljøordfører, Socialdemokratiet:
– At vi er blevet enige om at etablere stenrev i Øresund er godt nyt for naturen, og et vigtigt bidrag til at opfylde FN’s Verdensmål 14 om livet i havet. Før i tiden har man taget stenene og brugt til byggeri, moler og meget andet. Nu genskaber vi de naturlige betingelser under vandet – til gavn for planter og dyr under havoverfladen.
Fakta:
- Der er afsat 10 mio. kr. til forbedring af havmiljøet i natur- og biodiversitetspakken, der blev indgået i december sidste år mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.
- Aftaleparterne har besluttet, at midlerne skal udmøntes til stenrev i Øresund. Der er tale om et stort biodiversitetsrev ud for Taarbæk, og mulighed for etablering af et mindre formidlingsrev et andet sted i Øresund vil blive undersøgt nærmere.
- Et biodiversitetsrev er et stenrev, der anlægges, således at der skabes flest mulige forskellige levesteder (mikro-habitater). Derved opnår stenrevet en høj kompleksitet, der skaber rum til mange forskellige dyr. Dvs. at der både skal være sten i et lag, sten i flere lag (huledannende) og enkeltstående sten samt pletter med sand og grusbund.
Det anslås, at stenfiskeri fra 1900 til 1999 har fjernet 8,3 mio. kubikmeter sten fra primært de kystnære områder ud til 10 meters vanddybde. Det svarer til, at der er fjernet 55 km2
jun 29, 2021 | Artikler, Video
Zoologisk Have har bedt Jens Bursell fra Fisk & Fri om at hjælpe med at flytte en håndfuld karper fra Fuglesøen i den gamle del af haven – til Flodhestesøen i Søndermarken. Følg med på et både sjovt og underholdende fiskeri i uvante omgivelser mellem aber og flamingoer – samt få et par dugfriske tips til dappe- og flådfiskeri efter karper med på vejen.
Husk at abonnere på Fisk og Fris Youtube kanal her – det er gratis.
jun 27, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Med SejlsikkerAlarm appen får du en større tryghed på vandet.
Kommer du i nød på fisketuren, er det godt at have mobilen ved hånden. Til dette formål kan du downloade appå en ”SejlSikkert Alarm” og med et enkelt tryk på mobilen slå alarm direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC). Via din mobils GPS kan redningsmandskabet se, præcist hvor du befinder dig, og hjælpen kan blive sendt afsted direkte mod dig. Det gør redningsaktionerne mere effektive, og forhåbentligt vil flere liv kunne reddes.
AF SEJLSIKKERT/TRYGFONDEN
HVIS DU ER EN AF DEM, der bruger mobilen som livline til land, når du tager ud for at fiske, betyder det, at du får langt bedre muligheder for at slå alarm og få hurtig hjælp med SejlSikkert Alarm app´en. De fleste har en mobiltelefon med sig på fisketuren og bruger den som eneste livline til land. Når du slår alarm via 1-1-2, bliver du spurgt til din position, og hvis du ikke kender den, forsinker det redningsmandskabet i at nå frem. Hvis du i stedet alarmerer via appen, bliver din position automatisk opgivet, når du foretager et nødopkald, siger Sune Abelgren Nielsen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
SejlSikkert Alarm Appen tracker din rute og holder inde pårørende informeret
Du kan sætte appen til at afgive din position med minut-intervaller, så din sejlrute bliver tracket. Er du uheldig og falder over bord, og din båd bliver fundet tom, så kan man via appen med ret stor nøjagtighed finde ud af, hvor du er faldet i vandet og begynde eftersøgningen. Du kan også bruge appen til at holde dine pårørende på land informeret om din færden. Ved at indtaste din forventede ankomsttid i havn i appen kan du få en sms på det angivne tidspunkt. Hvis du ikke svarer på den, underretter appen dine pårørende. Så kan de reagere med det samme – og ikke først efter adskillige timer, når de efterhånden begynder at ane uråd. Hvis dine pårørende heller ikke svarer, bliver JRCC automatisk alarmeret og sætter en eftersøgning i gang.
Dine pårørende spiller en vigtig rolle i at få en eftersøgning i gang, hvis du ikke selv kan alarmere ude fra vandet. Så jo før de bliver klar over, at der er noget galt, jo bedre. Indimellem bliver fiskere reddet i land efter mange timer i vandet, men nogle bliver fundet for sent og mister livet. Det er så lidt, der skal til for at gøre det mere sikkert for sig selv, så vi håber, at både fiskere, sejlere og andre, der bruger vandet, vil bruge appen som en ekstra sikkerhed sammen med det sikkerhedsudstyr, de ellers medbringer på turen – både for deres egen og for deres familiers skyld, siger Sune Abelgren Nielsen.
Appen er udviklet af Sejlsikkert, som er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden. Den er tilgængelig i App Store og Google Play.
En opgradering af lystfiskernes sikkerhed
Appen er en betydelig opgradering af fiskernes sikkerhed, når de færdes på vandet, uanset om de er på fisketur alene eller sammen med andre. Når vi modtager alarmer, er anmelderne ofte for chokerede til at fortælle, hvor de befinder sig, og måske ved de det ikke præcist. Men hvis alarmen går via appen, kan vi med det samme se positionen, hvor den nødstedte befinder sig. På den måde kan vi afgrænse eftersøgningen og spare kostbar tid. Det gør redningsaktionen mere effektiv, og det har stor betydning for chancen for at overleve i det kolde vand, fortæller Thomas Bonde Madsen.
Sejlsikkert Alarm appen er gratis og kan redde liv på vandet, da fiskere i problemer ofte er usikre på deres position, og det er afgørende, at JRCC har præcise informationer for at kunne sætte redningsaktionen i gang på det rette sted.
Med et enkelt tryk kan du alarmere og tilkalde hjælp
jun 25, 2021 | Artikler, Put and take, Sponsoreret
Kasper fra Magic Trout temaet med en fin fisk der huggede tidlig sommer. Teknikken med Ghost Glass og bait er nemlig også effektiv resten af året. Kasper foretrækker at fiske med gul bait med ostesmag.
Fiskeri med flydende ørreddej helt ned over bunden kan være den helt rette medicin til de sløve sommerørred. Her guider Karsten Bech dig til en metode, der virker perfekt
AF KARSTEN BECH
Sommeren er på sit højeste. Solen bager fra en skyfri himmel, og selv om jeg er tidligt afsted, så er temperaturen allerede langt over 20 grader. De sidste dages fuld sol og varme, har gjort, at vandtemperaturen mere indbyder til en badetur frem for fiskeri. Flere regnbuer svømmer dovent rundt i overfladen, og har, på trods af at de er blevet præsenteret for alt i grejæsken, ignoreret alle mine forsøg på at lokke dem til hug. Jeg beslutter mig for at skifte taktik, og droppe fiskeriet efter regnbuerne i overfladen, og fiske specifikt efter fisk tæt på bunden. Denne sø har et kildevæld i bunden, og vandtemperaturen vil derfor være nogle grader lavere her end ved overfladen.
Med Ghost Glass og ørreddej ved bunden
Jeg rigger op med et Ghost Glass på 4 gram, gummiperle og et Trout Hook Paste forfang med en #6 enkeltkrog. Som agn monterer jeg en kugle MT Trout Bait i gul med hvidløgssmag. Baiten ruller og former jeg, så den får en lille hale, og bevæger sig med små vrikkende bevægelser. De første par kast giver ikke noget, men i fjerde kast er der en forsigtigt kontakt. Jeg vælger at kaste ud i samme retning igen. Denne gang er hugget mere tydeligt, og jeg slå bøjlen over, så fisken kan svømme afsted med agnen og sluge den.
Fisken svømmer et par meter, så stopper den op, og da den igen sætter i gang, giver jeg modhug. Min lette Bloody Sword spinnestang krummer sammen, da en flot regnbue går direkte mod overfladen, og springer fri af vandet. På trods af varmen, giver fisken en fantastisk fight, hvor bremsen på mit Pulseye hjul bliver testet godt og grundigt. Efter et par spring og to lange udløb, er fisken færdig, og jeg kan lande den i mit landingsnet. En fin sommerregnbue på 3 kilo rent.
Ghost Glass i forskellige vægte, gummiperler, Trout Hook Paste forfang og High Speed Swivel. Alt hvad man skal bruge til denne effektive fiskeform. Trout Hook Paste forfangene kommer på rulle, så de er lige til at montere i svirvlen.
Efterhånden som solen varmer vandet op hen over sommeren, bliver regnbuerne svære at fange. Ofte kan man se mange fisk, der svømmer afsted i overfladen, men som kan være umulige at få til at hugge. Men i de fleste søer er der enten et kildevæld, eller dybde nok, til at vandet langs bunden har en lavere temperatur. Det kan derfor være en fordel, at fiske efter de fisk, der opholder sig her. Det er selvfølgelig muligt at bruge små spinnere og blink til dette fiskeri, men der er én metode, hvor man virkelig fisker effektivt langs bunden: Ved at bruge Ghost Glass og flydende bait, er det muligt at fiske sin agn ultra langsomt lige over bunden. Denne teknik minimere desuden antallet af bundhug.
Grejet til fiskeri med Ghost Glass og ørredej
Grejet er forholdsvis simpelt. Man skal bruge en let spinnestang. Om det skal være en kort model som fx Bloody Sword eller Cito fra Magic Trout eller det skal være en længere udgave som fx Spooky er en smagssag. Det er dog vigtigt, at det er en stang, der kan kaste med 2-6 gram. Fordelen ved en lang stang som Spooky, er lidt længere kast. Hjulet skal være påspolet fletline, da det giver en bedre kontakt til agnen, og da fletlinen er flydende, vil den ikke ligge sig på bunden under spinstop, som for eksempel en nylonline vil gøre. Selv bruger jeg Micro T-Braid i 0,05mm. Den er tynd, uelastisk og giver en rigtig god føling med agnen. På selve fletlinen monteres et Ghost Glass i 2-5 gram, alt efter hvor langt man ønsker at kaste. Jo lettere Ghost Glass, jo bedre vil rigget bevæge sig langs bunden. Efter glasset monteres en lille gummiperle og en High Speed Swivel. I svirvlen monteres selve forfanget. Jeg bruger Trout Hook Paste forfang med en #6 enkeltkrog. Det er et forfang på 70 cm lavet af 0,20 mm flourocarbon.
Karsten Bech med en fin sommerørred, der huggede på en varm dag. Fisken huggede helt inde ved land, i en sø der er gravet. Disse søer har ofte en stejl skrænt tæt under land. Fiskene patruljere ofte langs denne.
Flydende bait fisket langsomt over bunden
Den bait man bruger skal være flydende, for at teknikken virker. Der er mange forskellige farver og smage. Selv starter jeg altid med en lys udgave i gul eller hvid. Hvis der ikke har været kontakt til fisk efter 7-8 minutter skifter jeg til en mørk i sort eller brun. Giver det heller ikke noget, forsøger jeg mig med en ny farve som orange, rød eller blå. Baiten rulles til en lille kugle af samme størrelse som en tommelfingernegl. Krogen skubbes ned i kuglen, og med fingrene former man så den endelige form. Jeg foretrækker en lidt aflang form med en tynd hale, hvor fronten på baiten er skrå. På den måde går baiten med små vrikkende bevægelser ligesom en lille wobler. Til netop denne teknik kan det være en ulempe, at forme baiten så den roterer, da det korte forfang hurtigt vil kinkes og kludre.
Fisketeknik med Ghost Glass
Når man har agnet med baiten, kastes der ud. Rigget får lov at synke til bunds, og så starter man sin indspinning. Man kan enten jigge sit rig ind med små korte og langsomme ryk på max en halv meter, eller spinne langsomt ind med små spinstop. Hele ideen er, at baiten vil dykke vrikkende ned mod bunden, når der jigges eller spinnes ind. I pauserne vil baiten flyde langsomt op indtil det svæver over bunden i samme højde som forfangets længde. Et kort forfang vil få baiten til at flyde lige over bunden, mens et længere forfang, vil få baiten til at svæve højere oppe i vandet. Jo længere forfang man fisker med, desto længere skal ens spinstop være. Ghost Glasset vil undervejs ramme bunden, og lave små mudderskyer, som tiltrækker fiskene.
Når man mærker en fisk hugge, er det vigtigt ikke at give modhug. I stedet slås bøjlen over, så fisken kan svømme med agnen og sluge den. En god hovedregel er, at fisken svømmer et par meter, så stopper den op og sluger agnen, hvorefter den svømmer videre. Det er lige når den svømmer videre at modhugget skal sættes.
Min fortrukne form til bait. Rul baiten som en lille kugle, tryk krogen ned i kuglen og rul kuglen mellem hænderne så der formes en tynd hale og et tykkere hoved. Tryk hovedet fladt med tommelfingeren. Hovedet skal være en lille smule skrå, så går baiten med små vrikkende bevægelser i vandet.
jun 23, 2021 | Artikler, Video
Når du natfisker efter havørred på stranden er der ikke noget mere hyggeligt end at lave et bål, hvor man lige kan varme sig i pauserne under fiskeriet. På langt de fleste statsejede strande er det tilladt at lave et lille bål på den ubevoksede del af stranden – og i denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du let og hurtigt kan lave et hurtigt bål, så du og dine venner har noget at samles om i mørket, når der skal fortælles fiskehistorier i sommernatten.
Se filmen her.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal.
Du kan læse meget mere om båltændingsteknik i Jens Bursells bog ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”, som du kan købe her.
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal – det er gratis.
FOTO: KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN
jun 22, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri
Det er et studie i linekontrol og koncentration, når Oscar dyrker French nymphing.
Når ørrederne er sky, skal der ofte finesse og feeling til for at få dem hugge. Erik Tveskov har fået en snak med Oscar Boatfield, der er ekspert i netop denne form for fiskeri.
AF ERIK TVESKOV
KOMBINATIONEN af krystalklart vand, sky ørreder og højt fisketryk, førte i midten af 80’erne til udviklingen af meget lange og tynde forfang i grænseområdet mellem Frankrig og Schweiz. Det var efterhånden blevet nærmest umuligt at lokke ørrederne til biddet med almindelige teknikker og specielt de større eksemplarer blev mere og mere umulige.
Klækningerne i området bliver sjældent så store, at de store ørreder finder det umagen værd at gå til overfladen, hvor man ellers kan tage dem på tørflue. Af nød udviklede franskmanden Jean-Pierre Guillemaud – blandt venner Piam – derfor nogle meget lange og taperede forfang, der muliggjorde præsentationer af små nymfer på en overbevisende måde.
Lange flueforfang til sky ørreder
Disse franske forfang har med tiden spredt sig til mange vande med vrangvillige ørreder, men primært i fransktalende lande. I 2016 udkom en engelsk bog, der i detaljer beskriver teknikkerne. Bogens medforfatter, Oscar Boatfield, har slået sig ned i Danmark, så det var oplagt at tage på fisketur med ham og få ham til at fortælle om teknikkerne: – Første gang jeg prøvede dem, var jeg 12 år gammel, fortæller Oscar. – Jeg var lige startet med konkurrence fluefiskeri og var på ferie i de franske Pyrenæer. Vi boede tæt ved floden A’dour, som er krystalklar og hurtigt strømmende.
Fiskeriet var svært, og jeg opsøgte den lokale grejforretning. Ingen kunne snakke et ord engelsk, men jeg fik kontakt med en ung fluefisker i butikken. Hans navn var Julien Daguillanes, og han er tilfældigvis en af de dygtigste konkurrencefluefiskere i Frankrig. Han havde lige vundet en sølvmedalje i New Zealand og i 2016 vandt han faktisk verdensmesterskaberne i Colorado, USA.
Til min store overraskelse blev jeg inviteret med på fisketur næste dag. Julien er en sand mester i de franske nymfeteknikker, så jeg var heldig at kunne lære fra den bedste. Jeg har fortsat med at lære lige siden.
Klar på en udfordring? Så prøv at overliste en stor snu bækørred i lavt og klart vand.
Nymfeteknik giver gode resultater
Teknikkerne har været afgørende for de gode resultater, som det engelske landshold i fluefiskeri siden har opnået. – Den franske metode har sine rødder i Jura dalen i Frankrig, hvor de store ørreder var utroligt svære at fange i det langsomme og klare vand, fortsætter han. De går sjældent til overfladen, så den eneste chance for at få kontakt med dem er ved opstrøms nymfefiskeri.
Derfor udvikledes brugen af ekstremt lange forfang, så man kunne få den bedst mulige præsentation af de små nymfer, der var nødvendige, for overhovedet at få kontakt med fiskene. Det franske landshold i fluefiskeri var vigtige for at få udbredt metoden og tog den med sig verden rundt. De byggede små stykker farvet nylonline ind i forfanget og brugte dette som hug indikator – med stor succes. Den store fordel ved så lange forfang (helt op til 20 m lange) er at det er muligt at holde så meget line som muligt fri af vandoverfladen.
Lange lette fluestænger til de lange forfang
Der bruges lange stænger i de lette klasser 2-3, og i mange tilfælde er det kun forfangets vægt i sig selv, der bruges til at kaste med. På denne måde kan man opnå meget lange frie drev, og man kan lettere opdage selv de mest forsigtige hug.I sammenligning med traditionelle flydende strike indicators er dette en langt mere følsom metode. Man skal holde skarpt øje med det lille punkt, hvor forfanget forsvinder under overfladen og gøre tilslag ved den mindste uregelmæssighed. Ved traditionelt indikator fiskeri opstår der en vinkel mellem din line på overfladen og på den del af forfanget, der er mellem indikatoren og fluen. I mange tilfælde kommer dit tilslag derfor simpelthen for sent til at få kroget fiskene ordentligt.
Undervandsoptagelser viser, at fiskene er lynhurtige til at spytte fluerne ud igen. Metoden er væsentligt anderledes end polske og tjekkiske teknikker, hvor der arbejdes med meget tunge fluer, utaperede forfang og korte drev på nært hold af fiskene.
Lange forfang lavet til danske åer
– Hvordan skal man så konstruere et forfang, der er velegnet til danske åer? Spørger jeg Oscar. – Til indikatorfiskeri kan jeg anbefale at konstruere et forfang, hvor de bagerste tykkere dele ikke er af samme længde, hvilket de ellers er på Piams originale forfang, forklarer han. – Det giver nemlig en lidt langsommere kraftoverførsel og dermed en mere forsigtig præsentation.
Oscar har et afslappet forhold til fluemønstre og går langt mere op i præsentationen.
Brug Maxima eller Kamoufil nylonline, der begge har en passende stivhed og meget lav hukommelse. Stivheden gør, at de er effektive til at overføre kraften til den blødere del af forfanget, der udgør spidsen. Det er vigtigt med den bløde spids, da nymfen skal bevæge sig så frit og levende som muligt. Brug fx Rio Powerflex, Varivas eller Stroft. Forfanget konstrueres som følger: 50 cm 0.45, 55 cm 0.40, 60 cm 0.35, 65 cm 0.30, 70 cm 0.25. Denne del bygges af det stive forfangsmateriale. Herefter indsættes to stykker farvet nylonline på 35 cms længde i fx gul og rød. Som spids indsættes herefter blød nylonline, der tilpasses i længde til det vand du vil fiske Tommelfingerreglen er, at forfangsspidsens længde skal være halvanden gange vanddybden.
Tykkelser mellem 0.15 og 0.10 er det mest brugte. Jo mindre nymfe, desto tyndere forfang – igen for at få så frit et drev som muligt og en levende gang på fluen. Fluorocarbon kan jeg ikke anbefale som forfangsspids.
Sådan fisker Oscar med nymfer
De stænger, jeg bruger, er minimum 10 fod lange og i klasserne 2-3, afslører han. Min foretrukne stang til danske forhold har jeg selv bygget på en 10 fod lang og temmelig blød klinge. Faktisk er det den øverste del af klingen, der er blød. Den nederste del har masser af styrke til at fighte stærke fisk i kraftig strøm, hvilket gør, at det er fuldt forsvarligt at fiske med så let en klasse.
Vejen til flere nymfefisk: hold blikket stift rettet på præcis det punkt hvor forfanget bryder vandoverfladen.
Hjulet gør jeg ikke så meget ud af. Af praktiske årsager bruger jeg storspolehjul, hvor man hurtigt kan få linen spolet op, når jeg kroger en større fisk. For enden af forfanget bruger jeg meget simple fluer. Hares ear og fasanhale nymfer er perfekte til dette fiskeri. Jeg kan dog godt lide at tilføje en lille smule fluorescerende materiale til fluerne i farverne orange, pink og lilla. Tungsten eller guldhoveder med varierende grader af belastning på fluerne er vigtigt, så man kan dække forskellige vanddybder så effektivt som muligt.
Nymfer på fransk – i Danmark
– I Danmark har jeg primært brugt metoden i klarvandede åer, som fx Grindsted Å og andre, fortsætter han. – Det har virket rigtig godt, specielt når pürschfiskeriet til sete fisk har været muligt. Jeg har også fisket i mere uklare vande, hvor det har virket glimrende. I de tilfælde fokuserer jeg indsatsen ved at læse vandet og fiske på steder med stor vanddybde og forholdsvis høj strømhastighed. Ved den type vand er det vigtigt at bruge et stykke farvet nylonline lige i den overgang, hvor forfanget dykker ned i vandet, hvilket er afhængig af vanddybden. Så skal der holdes øje med selv de mindste bevægelser og straks sættes ind med tilslag. I 50 % af tilfældene er det bund, men det er de sidste 50 % vi er interesserede i, slutter han!
Den franske nymfemetode
Metoden kan helt sikkert også bruges til andre former for fiskeri. I Spanien er det således en ganske udbredt metode til havørredfiskeri, og jeg har svært ved at forestille mig at den ikke også skulle kunne bruges med succes i danske vandløb som fx Lilleåen ved Hadsten.
Oscar har en fortid som konkurrencefisker. og de franske teknikker har givet bonus ved de store internationale konkurrencer.
Læs meget mere i bogen “Nymphing the new way” fra 2016 som Oscar er medforfatter på.
jun 20, 2021 | Artikler, Predatorfiskeri
Det er intet så beroligende – og spændende – som at se et geddeflåd duve på overfladen.
Som alsidig geddefisker kan du få brug for en række forskellige flåd – uanset om du fisker med naturlig eller kunstagn. Her får du en guide til de vigtigste typer af geddeflåd, der gør, at du er dækket ind til enhver situation.
AF JENS BURSELL
FLÅD TIL GEDDEFISKERI fås i et utal af variationer – lige fra den gode gamle rød/hvide geddeprop af polystyren – til de nyeste typer af avancerede paravaneflåd. Men hvad skal man vælge at bruge til forskellige former for geddefiskeri? Her får du svaret.
Flåddets funktion er dels at præsentere agnen i den rette dybde på den rigtige afstand – og dels at sikre en tydelig visuel indikation af hugget, så man lettere kan time sit modhug korrekt. Generelt gælder det, at jo længere du skal kaste, og jo større agnen er – desto større bæreevne skal flåddet have. Tilsvarende – jo hurtigere en agn skal fiskes ved fx dørg eller trolling – desto mere skal flådet kunne belastes, for at holde agnen kan holde den rette dybde.
Med et arsenal af flåd med bæreevne fra 20-100 gram vil man være dækket godt ind til de fleste situationer: 20-30 grams bruges til mindre agn, 30-40 grams flåd til fx større agnfisk i 2-300 grams klassen – mens de helt store flåd først er nødvendige med ekstremt store agn – eller når der skal fiskes meget dybt med god fart.
Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd til agnfisk: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der “låser flådet” på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.
I toppen af geddeflåddet
Flådtoppen er den del af flåddet, der ses, når man fisker, så det er indlysende, at den skal være bemalet i en god kontrastfarve, så det er let at se. På mørk baggrund – eksempelvis i en sø, hvor baggrunden er spejling af en mørk skov eller bakke – ses flåddet bedst med eksempelvis en skrigende neongul top, mens man på åbent vand i medlys ofte lettest ser flåddet, hvis det har en ambulancerød top. Fiskes der derimod i direkte modlys på åbent vand til en helt sort flådtop ofte være det letteste at se.
Geddeflåd kan være lavet af mange forskellige materialer. Transparente, hule flåd af klar plast med luft indeni, giver en visuelt elegant præsentation af agnen, men har den ulempe, at de er mere skrøbelige end flåd lavet af et massivt, gennemgående materiale som fx flåd af polystyren eller skumplast. Er der eksempelvis mange smågedder i farvandet, når der dørges på lavt vand, vil man af og til komme ud for at gedderne hugger efter flåddet – og er det først punkteret af geddetænder, så er det ikke meget værd.
Omvendt gælder det med massive flåd, der kan tåle lige så mange tænder det skal være – samtidig med at de bare generelt holder til en masse flere tæsk. Transparente, hule flåd er således et oplagt valg ved fiskeri i meget klart vand, hvor det gælder om at minimere flådtaklets synlighed, men til generelt brug får man helt klart et mere holdbart flåd, der giver lige så mange hug, hvis man vælger et massivt flåd.
Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.
Montering af geddeflåd
Flåd til geddefiskeri monteres typisk glidende eller semi-fikseret. Et glideflåd kan – som navnet antyder – glide op og ned af linen, mens semi-fikseret betyder, at flåddet sidder fast på linen under kast og fiskeri, men kan flyttes op eller ned af linen efter behov, hvis der skal fiskes i forskellige dybder.
Glideflåd til geddefiskeri
Glideflåd er helt klart det bedste allround valg til geddefiskeri, da man let og hurtigt kan ændre flåddybden, samtidig med at man selv med korte stænger kan fiske med lange takler. Montagen er simpel: Flåddet trådes på linen i det gennemgående hul, hvorefter der monteres et flådstop af silikone over flåddet. Herefter kan flådstoppet, der således er semi-fikseret, skubbes op eller ned ad linen, så det passer med den dybde, som man ønsker at fiske i. Et godt alternativ til flådstoppet er at binde en stopknude med 4-5 tørn af elastisk powergum, der griber godt, men relativt let kan skubbes op og ned af linen. På flåd med et gennemgående hul, der har lille diameter, er stopknuden som regel rigeligt til at stoppe flåddet på linen, når det flyder op, men er hullet større, kan det være nødvendigt at sætte en stopperle mellem flådtop og powergum stopknude.
Under fighten, glider flåddet blot baglæns ned ad linen, hvorefter flådstop eller stopknude problemfrit glider gennem stangens øjer og ned på hjulet. Når du bruger multihjul med linefører, er det vigtigt at flådstoppet er slankt, så det let kommer igennem – og her er de meget aflange cylindriske typer af flådstops ofte bedst.
Gode allround glideflåd til fiskeri med agnfisk fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.
Fiskeri med synkeflåd efter gedder
Subflåd eller synkeflåd er et glideflåd, der anvendes til at hæve agnen til den rette dybde under vandet – eksempelvis, når der fiskes den stationære bund teknik, som kaldes ”sunken float paternoster”. Da det hverken er meningen, at lystfiskeren eller gedden skal se flåddet, er det normalt ubemalet og oftest af hult, transparent plast, men massive flåd kan også benyttes. Udover at hæve agnen tjener flåddet – når det er monteret glidende på hovedlinen over agnen – også det formål at hæve hovedlinen lodret, så man ikke risikerer, at gedden bider over selve hovedlinen, når den angriber agnen.
Geddeflåd med belastning
Belastede glideflåd, som ofte blot monteres i bunden, anvendes tit til teknikker, hvor visuel indikation via et flåd kombineres med fiskeri på bunden med fx død agnfisk. Fordelen ved et belastet flåd er, at det giver en god indikation, uanset hvilken dybde man fisker på, hvilket stiller mindre krav til præcision med dybdemåling og placering af taklet. Det betyder i praksis, at man kan anvende teknikker, hvor afstanden fra flåd til agn er betydeligt større end den lodret målte dybde over agnen, hvilket gør det lettere at fiske på en stejl skrænt eller i områder med store topografiske forskelle inden for et lille område.
Fra venstre mod højre: a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster med levende agnfisk.
Montage af geddeflåd
Semi-fiksering af flåddet kan ske på flere måder. På det klassiske gamle polystyrenflåd, semi-fikseres flåddet ved, at man skyder en plasticpind ned i det gennemgående hul i flåddet. Metoden er simpel, men har også den oplagte begrænsning, at det er svært at kaste med, når der er tale om længere flådtakler til fiskeri på større dybder. En anden måde at semi-fiksere et flåd er sætte det på linen med en trolling-clip og en blinklås, som man gør med paravaneflåd og flåd til træk direkte bag båden. Det traditionelle paravaneflåd er lavet til dørg eller trolling – og er konstrueret, så det trækker ud til siden, når man bevæger sig fremad, hvilket giver en mere effektiv afsøgning af vandet. Øverst sidder et hult eller massivt flydeelement og nederst en plade, der stabiliserer og styrer flåddet, så det griber og går rigtigt i vandet. Når flåddet sættes på, starter man med at montere blinklåsen i nederste, bagerste hjørne af flåddet, så flåddet ikke kan mistes, hvorefter man semi-fikserer lineklemmen på linen forrest og søsætter flåddet, der herefter med bådens fremdrift trækkes ud i den rette afstand fra båden.
Når fisken hugger og er solidt kroget, giver man et par gode ekstra ryk i linen, hvorved klemmen rystens fri, så paravaneflåddet kan glide ned ad linen til forfanget, så det store flåd ikke er i vejen under fight og landing. Husk at placere en stor perle foran krogtaklet, så flåddet ikke glider helt ned og dunker i hovedet på fisken. Dels kan fisken blive ret sur, hvilket kan forlænge en kritisk fase i fighten – og dels kan et stort, tungt flåd, der kastes frem og tilbage helt nede ved taklet, risikere at rive krogen ud på en yderligt kroget fisk.
Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.
Afbalancering af flåddet til geddefiskeri
Når du vælger, hvor mange gram flåddet skal belastes med, er der flere faktorer at tage hensyn til. Et flåd skal nemlig ikke altid belastes med den angivne bæreevne. Jo hårdere du belaster flåddet desto mindre modstand mærker gedden, når den hugger, hvilket kan være en fordel, hvis fiskene er sky. Omvendt – er flåddet belastet for hårdt, betyder det, at det går under alt for let i bølgerne, ved et skævt træk i båden – eller på grund af agnfiskens bevægelser. Dette er indlysende nok heller ikke optimalt, da man risikerer flåddet vil gå under så ofte, at man vil være i tvivl om det er hug, når gedden endelig tager agnen. Dette kan koste dyrt både for dig og fisken; dels fordi du måske ikke får givet modhug i tide, så fisken når at spytte agnen – og dels fordi du risikerer, at agnen får mulighed for at sluge agnfisken helt, så den bliver svær at genudsætte uden skader. Generelt gælder det, at jo større bølger, dårligere sigt og større/mere livlige agn, desto mindre hårdt skal flåddet belastes for at give en tilstrækkelig pålidelig indikation af hugget.
Hvilken form skal geddeflåddet have?
Flåddet form har betydning for hvor meget modstand gedden mærker, når den tager agnen – samt hvor pålidelige hugindikationen er: Jo slankere flåddet er, desto mindre modstand mærker fisken, når den hugger. Bagsiden af medaljen er, at jo mere følsomt flåddet er, desto lettere vil det også give en fejlindikation, som kan forvirre. Slanke eller cigarformede flåd er normalt et godt allround valg i stillestående vand, mens de mere brede typer har sin force i mere kraftig strøm, hvor strømhvirvler lettere kan suge et for slankt flåd under.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
Du kan læse meget mere om geddefiskeri i Jens Bursells bog “Geddefeber” som du kan købe her.
Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene. De kan bruges til både kunst- og naturlige agn.
Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn – en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.
jun 17, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd
Havstænger og -hjul fås i mange forskellige prisklasser samt kvaliteter. Her et 20-30 lbs sæt fra Shimano – udført i lækre og saltvandsbestandige materialer. Bemærk den smalle spole, som letter et pænt lineoplæg.
Stive kosteskafter og store, skramlende kaffemøller hører fortiden til. Grejbutikkerne bugner med lækkert havgrej i alle prisklasser, men hvordan vælger man det rigtige sæt blandt det store udvalg på markedet?
AF SØREN FREDERIKSEN
SOM BEGYNDER kan det være svært at finde frem gennem den tætte jungel af havgrej, der er ude i butikkerne. Stang og hjul skal passe sammen, og lige så vigtigt skal sættet passe til den aktuelle situation. Grejet til vort hjemlige havfiskeri kan groft opdeles i fire kategorier:
1: Kastesæt med fastspolehjul eller små multihjul og lette stænger, som typisk håndterer agn op til cirka 150 gram. Dette grej anvendes til torskefiskeri på lavere vand og fiskeri efter mindre arter som makrel og fladfisk – samt klassificeres ofte som 6-8lb.
2: Lette pirkesæt til pirkefiskeri på lavere vand og fiskeri med jigs og lignende på lidt større dybder. Her er det pirkestænger og multihjul, der bruges i kombination med agnvægte op til 300 gram. Grejet klassificeres typisk til 12-20lb.
3: Kraftige pirkesæt til større pirke og dybt eller stærkt strømmende vand. Dette er også grejet, man typisk vil vælge til de store fisk på fx Det Gule Rev i Nordsøen, til lettere bulefiskeri og til fiskeri med naturlig agn i Kattegat. Disse sæt er i kategorien 20-30lb.
4: Tungt pirkegrej i klassen 30- 60 lbs. Dette er er sættene, der bringer revets tunge langer og torsk på dæk og løfter de tungeste bulepirke på cirka 600 gram.
Ét sæt kan ikke dække hele spekteret. Fisker man lidt all-round, er man bedre stillet med 2-3 sæt, som hver passer til den aktuelle fiskesituation. Fremgangsmåden er at vælge stang efter vægten på agnen og derefter hjul og line, som passer til stangen.
Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.
Valg af havstang
Havstænger klassificeres i vægtklasser efter klingens test-kurve. Vægt-klassificeringen – fx 20-30lb – indikerer den belastning, der skal til for at stangen flexer ned til ”rygraden” og yder sin maksimale løftekraft. Visse pirkestænger mærkes dog med den anbefalede agnvægt, som vi kender det fra spinnestænger – fx 150-400 gram. Man kan dog ikke altid gå ud fra at stangen arbejder optimalt med agnvægte i hele det oplyste spektrum.
Bemærk, at stænger til trollingfiskeri også klassificeres med vægt-angivelser. Her er tallet udtryk for den anbefalede lineklasse til stangen. En 20lb havstang og en trollingstang med samme klassifikation har således vidt forskellige egenskaber – og kan ikke erstatte hinanden. Som en tommelfingerregel vælges en stang, som kun lige knapt bøjer i toppen, når den ønskede vægt hænges direkte i stangspidsen.
Havstangens længde
De fleste havstænger er i længden 6-8 fod (180-240cm), og det er passende til alt hjemligt havfiskeri. Stangens længde har stor betydning for arbejdet med kunstagn, fordi en lang pirkestang bevæger agnen mere end en kort stang gør. Omvendt giver den korte havstang langt mere løftekraft end en længere stang. I praksis er presset på fisken 50% større med en stang på 6 fod kontra en 8-fods stang, hvis der lægges samme kræfter i løftet. På turbåde er det en fordel med lidt længere stænger, fordi de bedre kan holde linerne fri af skibet, sidemanden osv. Også til kastefiskeri fra turbåd er det vigtigt at vælge en stang i den rette længde. Stænger på omkring 7 fod egner sig langt bedre til underhåndskast, som sikkerhedsmæssigt er at foretrække frem for traditionelle kastestænger på 8-9 fod.
Artiklens forfatter – Søren Frederiksen – med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.
Havstangens håndtag og placering
Om havstangens håndtag skal være i EVA-skum eller kork, er en smags sag. Generelt er et vådt korkhåndtag lidt mere lækkert at holde på end et vådt skum-håndtag, men til gengæld holder skummet sig ofte pænt længe efter at korkhåndtaget har fået hakker og skrammer.
Vigtigere er det med håndtagets længde og hjulholderens placering. Afstanden fra bunddup til hjul er helt afgørende for, hvordan man som havfisker vil opleve stangens evner til at arbejde med kunstagn og fighte tunge fisk. Mange foretrækker et relativt langt baghåndtag til traditionelt bule- og pirkefiskeri, mens det til fiskeri med naturlig agn og gummiagn kan være en fordel, at have hjulet siddende lidt længere nede. Prøv dig frem i butikken med flere forskellige håndtagslængder og placeringer af hjulholderen. Husk, at det er lige så vigtigt, at stangen ligger rigtig i hånden under arbejdet med kunstagn, som under udtrætning af store fisk – og at arbejdsstillingen i de to situationer som regel er vidt forskellig. Bed grejhandleren sætte et hjul på stangen, så også vægtfordelingen kan tages med i betragtning. Din seriøse grejhandler vil med sikkerhed kunne fremvise et udvalg af lækre havstænger med forskellige placeringer af hjulholderen og han vil elske at lege ”kæmpetorsk” i den anden ende af stangen, mens dine tanker kredser om kampen med den helt store…
Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej,
man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt
arbejde – her er det Max Bursell i aktion.
Stangmaterialer til havstænger
De fleste havstænger er rørbyggede i blandingsmaterialer som gør dem lette, følsomme og stærke, men de senere år er også lækre, massive kulfiberklinger vundet frem fra bl.a. Fladen. De er i sagens natur meget spinkle og stærke, og så bliver de ikke ovale over tid, som det kan være tilfældet med rørbyggede stænger.
Forede øjer eller løberinge er det rigtige valg til fletliner. Rulleøjer kan ikke anbefales til vores hjemlige havfiskeri, da de er tunge og kører trægt i frostvejr. Hjulholdere i kraftig kunststof af Fuji-typen eller lette aluminiumshjulholdere er det bedste valg. Tungere havstænger fra bl.a. USA kan være monteret med meget kraftige hjulholdere i aluminium, men de er generelt mere klodsede tunge end Fuji-typen.
I øvrigt er det lidt forskelligt, hvordan producenterne vender hjulholderne. Den lækreste løsning er når hjulholderen monteres med forskruningen opad, så man ikke skal holde på gevindet mens man fisker. Tidligere var reglen, at en havstang enten skulle være i ét stykke eller deles ved håndtaget, men i dag findes eksempler på stænger, der deles på midten, som vi kender det fra spinnestænger og alligevel har rigelig styrke til at klare det hårde arbejde på havet. Daiwas ”Super-Kenzaki” er et glimrende eksempel.
Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål
om temperament.
Valg af hjul til havfiskeri
Fastspolehjul kan kun anbefales til kastefiskeri og det helt lette pirkefiskeri. Generelt er multihjulet en langt stærkere konstruktion og giver samtidig bedre føling med både fisk og grej. I det følgende er det derfor multihjulene, jeg fokuserer på. Et godt havhjul skal have en solid konstruktion, et let friløb og en linekapacitet, der passer til formålet. Derudover skal hjulet have en god bremse, som afgiver line uden ryk – også ved stort bremsetryk – og så skal det være relativt let samt behageligt at arbejde med.
Desværre klassificeres havhjul ikke efter vægtklasser, som det er tilfældet for stængerne. Tag derfor udgangspunkt i linekapacitet frem for hjulets modelnummer. Afhængig af fiskedybden, er det som regel passende at vælge et hjul som rummer 3-400 meter fletline i den ønskede dimension. Man fisker langt bedre med et hjul, som er fyldt op, end med en spole, som på grund af for stor linekapacitet kun er halvt fuld. Læg evt. et par hundrede meter kraftig nylonline under fletlinen for at få spolen fyldt op uden at det koster en bondegård.
Hjulets udveksling og bremse
Gearingen er et vigtigt punkt ved valg af havhjul. Udvekslingen er udtryk for det antal omdrejninger, spolen foretager ved én omdrejning af håndtaget og udtrykkes fx 5,3:1. Udvekslingen har sammen med spolediameteren stor betydning for, hvor hurtigt man kan rulle sin pirk op til båden, men også for hvor hårdt, der skal arbejdes med håndtaget. Udvekslinger i omegnen af 6:1 er i dag det mest anvendte.
Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.
Det er bremsen, der skal stoppe din drømmefisk fra at svømme hjem i vraget igen eller skal kunne presse en stor torsk op gennem en rivende strøm. Netop derfor er bremsen en af de vigtigste detaljer ved et godt havhjul. På havhjul anvendes to forskellige bremsesystemer: 1) Hjul med stjernebremse, hvor bremskraften justeres på et stjerneformet hjul under håndtaget. På hjul af denne type frikobles spolen med en arm eller en trykknap på gavlen. 2) Lever-drag-hjul, hvor frikobling og justering af bremsekraft er samlet i ét greb. Her bremses direkte på spolen og bremsen på et hjul med lever-drag er typisk blandt de allerbedste. Dertil kommer, at spolen på denne type hjul typisk løber meget let og at konstruktionen er meget, meget stærk.
Til vores hjemlige havfiskeri er valget mellem stjernebremse og lever-drag alene et spørgsmål om temperament og økonomi. Begge typer løser opgaven glimrende.
Andre detaljer på dit havhjul
Antallet af kuglelejer er ofte et salgsparameter, og et hjul med mange kuglelejer føles da også mere lækkert end ét med færre. I praksis er det dog kun de to lejer på spoleakslen, der har afgørende betydning for hjulets funktionalitet. Vigtigere er det, at disse er af høj kvalitet og kører let ved frikobling.
Bagstoppet hindrer hjulets håndtag i at køre baglæns. Tidligere var en klikkende pal det mest almindelige og denne variant er utrolig slidstærk. For et mere lækkert og lydløst feel, er de bedre havhjul i dag ofte forsynet med lydløst bakstop i form af et rulleleje, der kun kan køre den ene vej – eller en lydløs pal. I enkelte tilfælde anvendes flere varianter simultant for optimal styrke.
En linefører er sårbar og kan kun anbefales til det letteste havfiskeri idet en defekt linefører kan blokere hjulet totalt. Hertil kommer, at lineføreren bremser friløbet mærkbart og øger risikoen for, at en finger kommer i klemme mellem linefører og gavl under hård belastning. Det gør man kun én gang! Som alternativ til linefører, kan vælges et med en smal, høj spole da disse ikke i samme grad kræver, at linen lægges pænt op med fingrene. Flere producenter har disse såkaldte ”narrow-modeller” på programmet. Linetælleren gør på samme måde hjulet langsommere og mere sårbart. Har man behov for at følge fiskedybden nøjagtigt, er fletliner, som skifter farve for hver femte meter en langt bedre løsning. Hjulets knarresignal anvendes ikke så meget til nordisk havfiskeri. Dog er lyden en god indikator for føreren af båden, når eksempelvis en stor helleflynder udtrættes – og så gør ”knarre-vræl” sig rigtig godt på film.
SUMMASUMMARUM: Gør dig klart, hvilken type havfiskeri, du forventer at dyrke mest – og vælg klassificering af dit næste havsæt med det udgangspunkt. Prøv dig frem hos grejhandleren og vælg den stang, der passer bedst til dine fysiske mål samt et lækkert hjul, der passer til stangen.
Et godt havsæt i kompromisløse materialer koster fra ca. 2000 kroner og op, men så har du også en trofast makker på havet de næste mange år. Vi ses ”på suppen”.
Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.
