jul 1, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Fiskeri med blink i put and take, Nyheder, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Video
Sommerens fiskeri i put and take´en byder på masser og hygge og gode stunder med flotte, fightvillige ørreder. Men – i varme perioder er det især sen aften og tidlig morgen, der giver det bedste fiskeri – hvilket blot er endnu en god undskyldning til at overnatte ved søen og nyde døgnets skiften ved søen i fulde drag.
I denne video er Jens Bursell taget med Casper Bjerregaard Larsen og Mathias Gundestrup fra Team Westin for at se, hvordan man bedst knækker koden til ørrederne i det sommerlumre vand. Turen lægger ud med en super hyggelig overnatning ved Vesterled Put and Take med både aftenfiskeri, bålhygge og det helt tidlige morgenfiskeri, hvorefter vi tager til Ørsted Outdoor for at slutte af med et par rigtig fine ørreder. Undervejs får du masser af tips til de mest effektive og traditionelle sommerteknikker med UL-spin og bombarda – og til slut i filmen viser Casper også en ekstremt utraditionel og ultra simpel metode, der under virkelig svære og varme forhold – så let som ingenting kan give dig flere gode bonusfisk. Glæd dig til en film med masser af sommerstemning, flotte ørreder – og virkelig effektive råd til, hvordan du får mest ud af dit sommerfiskeri ved put and take søen.
Se denne super fede, inspirerende og utraditionelle put and take video på Fisk & Fris YouTube her.
jun 29, 2026 | Artikler, GEDDE, Mad
Gedden er en pragtfuld fisk at fange, men desværre anser mange den ikke for den store spisefisk. Det er måske rigtigt nok, men der er en ting, gedden kan bedre end alle andre fisk. Og det er friske fiskefrikadeller!
AF JESPER HANSEN
DER ER GOD GRUND TIL AT GENUDSÆTTE GEDDER. De er vigtige for økosystemet, og skal gerne kunne nydes mere end én gang. Meen… – en gang imellem er det godt tage en mindre fisk med hjem, hvis den alligevel er dybt kroget, så den er svær at genudsætte i live. Der findes nemlig ikke en bedre fisk til deller end gedden – det skulle da lige være sandarten, men den egner sig så fortræffeligt til andre ting.
Grunden til, at gedden egner sig så godt til deller, er protein indholdet. Man kan næsten mærke det på kødet, det er fast og spændstigt. Det betyder, at man kan binde meget væske i det, og det gør, at dellerne bliver saftige og lækre. Mulighederne er mange: Thaideller med chili og citrongræs, geddedeller med røget laks og citronskal, men jeg kan nu godt lide den klassiske og her får du opskrifterne på de bedste geddedeller, næsten som min mormor lavede dem.
De fleste lystfiskere er vilde med fiskefrikadeller og den bedste fisk til formålet er ifølge gourmetkokken Jesper Hansen, helt klart gedden. Her får du hans klassiske opskrift med hjemmerørt remoulade og agurkesalat.. 1) En god fars består af grovhakket, såvel som findelt geddekød samt piskefløde, toastbrød, æg, dild og citronskal. 2) De forskellige ingredienser vendes sammen og farsen er klar til stegning.
Geddedeller med hjemmerørt remoulade og agurkesalat med dild
Deller:
500 g. geddekød, uden ben
75 g. franskbrødkrummer fx det
hvide fra et toastbrød
3 dl. piskefløde
2 æg
1 bundt dild
Skal af en citron
Start med at udbløde toastbrødet i piskefløden. Hak derefter halvdelen af gedden i hånden til det er finthakket. Blend resten af geddekødet sejt i en foodprocessor med salt. Mens foodprocessoren kører, tilsæt nu toastbrødet, sørg for at sigte fløden fra. (Har man ikke en foodprocessor, kan det hele hakkes i hånden og røres sammen i samme rækkefølge).
Tilsæt så æggene. Når farsen er blendet pænt sammen, skrabes den ud i en skål. Tilsæt nu det hakkede geddekød og vend det sammen. Hak dilden groft, og tilsæt den med citronskallen. Tilsæt nu resten af fløden lidt efter lidt. Det kan være, at man ikke skal bruge alt fløden, og måske skal den have en smule mere. Det afhænger af fisken. Smag til med salt. Steg dellerne i smør til de er gyldne.
1) Gedder lige over målet er de bedste til geddefrikadeller fortæller Jesper Hansen. 2) Voila, så er der serveret. En tyk skive god rugbrød og en kølig pilsner fuldbyrder mesterværket.
Hjemmerørt remoulade:
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. fiskesennep
1 tsk. estragon eddike
20 cl. vindruekerneolie
100 g. sennepspickles, gerne
hjemmelavede
1 bundt kørvel
Sørg for at alle ingredienserne har samme temperatur, ellers kan mayonnaisen skille. Pisk æggeblommerne seje i en skål med lidt salt. Tilsæt fiskesennep og estragon eddiken under omrøring. Tilsæt nu vindruekerneolien i starten lidt efter lidt, til sidst kan man godt tilsætte lidt mere af gangen. Tilsæt nu den grofthakkede pickles og hakkede kørvel. Smag til med salt og peber.
Agurkesalat med dild:
2 agurker
5 dl. lagereddike
500 g. sukker
1 bundt dild
Pluk dilden i store kviste. Kog eddiken og sukkeret op sammen med de resterende dildkviste. Skær agurken i tynde skiver og gnid dem med salt, dog ikke mere end du har lyst til at spise. Stil det hele på køl, til det er koldt. Hæld væsken fra agurkerne, og hæld eddiken over. Lad det stå en time. Server det hele med tykke skiver godt rugbrød og en kold pilsner. Jeg tør næsten vædde på at geddedellerne er så gode at, man aldrig laver deller af andet igen…
jun 26, 2026 | Artikler, Fluefiskeri
Essensen af tørfluefiskeri er, at fluen flyder. Fisken tager fluen i overfladen, fuldt synligt for fiskeren, og det er en af årsagerne til at mange finder tørfluefiskeri så fascinerende. Lige så frustrerende er det derfor, når fluerne ikke vil flyde…
TEKST LARS CHR. BENTSEN, FOTOS: JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG HENRIK LARSSON
EN TØRFLUES FLYDEEVNE er essentiel, men der er særligt to faktorer, som fluefiskeren ingen indflydelse har på, men som har stor betydning, nemlig strømforhold og overfladespænding. En flue designet til selektive fisk på blankt vand vil sjældent flyde mange sekunder i et hurtigt stryg. Omvendt vil en kraftigt dresset flue, der fisker godt på de hurtige stryg, ofte få selektive fisk i langsomme strømme til at refusere. Det er en god ide altid at have både letdressede fluer og lidt mere kraftigt dressede eksemplarer til at dække forskellige forhold.
I realiteten er det de færreste fluer, der egentlig flyder som følge af at de er lettere end vand. Langt de fleste bæres på overfladefilmen, og da er det vigtigt at vælge den letteste krog, som størrelsen af fisk tillader. Skal man fiske på store fisk, på hurtigt vand, skal man selvfølgelig vælge en krog, der passer til forholdene.
1) Det kan være svært at vælge den rigtige flue, og det handler ikke kun om hvad man tror fisken vil have, men også hvilke der kan holde sig flydende bedst. 2) Her ses forfatteren med en fin lille bækørred der huggede på en tørflue, der tilsyneladende flød tilstrækkeligt godt.
Amadousvampe er old school, men de virker. Man lægger bare fluen, klemmer lidt, og så er den tør.
De bedste bindeteknikker til tørfluer
Bindeteknikker til tørfluer variere og har stor indflydelse på flydeevnen. Mange forskellige insekter ender på vandet, og ender dermed som »fiskemad«, og forskellige insekter kræver selvfølgelig forskellige bindeteknikker. Døgnfluen er nok det vigtigste insekt, og til imitation af de forskellige arter er faldskærmsfluen overlegen. Det vandrette hackle bundet omkring vingen sikrer en stor overflade kontakt, og er fluen proportioneret rigtigt flyder den godt, kast efter kast. Ved at ændre krogstørrelse og farvevalg på hackle, krop og vinge kan typen imitere alle arter af døgnfluer. Kun de allerstørste, Ephemera Danica (Majfluen) og dens slægtning, E. Vulgata, er så store, at faldskærmsfluer ofte ender med at sno forfanget, særligt ved lange kast.
Få tørfluen til at flyde bedre
Kemi kommer vi ikke udenom. Selv den bedste og mest perfekt bundne faldskærmsflue flyder bedre med lidt kemi. Der findes rigtigt mange produkter på markedet, der kan forøge flydeevnen. Flydemidlerne kan inddeles i mange kategorier, men først i to – nemlig dem der bruges hjemme ved fluestikket, og dem der bruges ved fiskevandet. Typisk for den første kategori er, at hele fluen imprægneres, hvilket er en fordel på nogle fluetyper – fx bittesmå myreimitationer eller biller. Det er også muligt, og ganske effektivt, at imprægnere enkelte materialer inden fluen bindes – fx kan CDC gøres meget mere vandskyende med WaterShed, særligt hvis det er farvet. I den anden kategori er kæmpestort – de produkter, der bruges ved vandet. Der findes fedt, spray, pasta og olier. Generelt er sprayen en dårlig løsning, da hele fluen uvægerligt imprægneres, hvilket ikke er godt fx på en emerger-type, hvor man ønsker at bagkroppen skal hænge under vandoverfladen.
Pasta-typen er den vigtigste, og har en konsistens, der minder om tandpasta. En lille klat på fingrene fordeles på hackle, hale og vinge og efter et par blindkast er fluen klar til at fiske. Man skal passe på ikke at bruge for meget, da det vil resultere i oliefilm omkring flue, og det er en sikker vej til at fisken refuserer. Denne type flydemiddel har kun en ulempe, og det er at den i højsommeren bliver meget tyndt flydende, og svær at kontrollere. Så er det en god idé at have en fedt i baghånden, som bruges på samme måde, men som forbliver fast, selv i varmen. Olierne fungerer også fint, men har den ulempe, at de er meget tyndt flydende, og dermed sværere at kontrollere.
Nogle fiskeveste er indrettet så man altid kan have fedt, pasta eller dry shake lige ved hånden. Og det er ikke så tosset på dage hvor man ofte skal imprægnere sin tørflue.
De bedste metoder til at få tørfluen til at flyde
En flue skal være tør for at kunne flyde, og uanset hvor godt den er imprægneret hjemmefra, eller inden man kaster den første gang, så bliver den våd på et tidspunkt og må tørres. Der findes groft sagt tre måder at tørre en flue på:
Den moderne: »Dry-shake« er suverænt til at tørre en flue, hvis den er helt gennemblødt eller snasket til i slim efter (forhåbentlig) at have fanget en fisk. Skyl fluen grundigt i vandet, lad den sidde på forfanget og kom den ned i bøtten med pulver, ryst et par gange og blæs fluen ren, og så er den knastør og klar til at fiske igen.
Den traditionelle: Noget så traditionelt som Amadou-svamp sælges stadig i velassorterede grejbutikker og er suverænt til at tørre en flue med. Skyl fluen og læg fluen mellem de to sider af svampen, klem let og fluen er tør!
jun 25, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Allan Zeuthen med en flot firekilos kystørred, der blev taget tæt på land ved Østrügen.
Rügen er kendt for både storgedder og -laks, men området byder også på et super kastefiskeri efter havørred. Følg med Allan Zeuthen til en stribe kystpladser med svimlende potentiale – blot få timer fra København. Her bliver chancen for en 5 kilo+ havørred på kastegrej næppe større.
AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: ALLAN ZEUTHEN, HENNING STUEHRING OG MATHIAS FUHRMANN
Jeg er på vej til Rügen – ikke på grund af laks og gedder, men fordi jeg drømmer om en stor rigtig havørred taget på kastefiskeri. Og det skal min tyske ven Wolf hjælpe mig med. Han har et lille hotel og to både han lejer ud, så det kan ikke blive lettere og mere komfortabelt.
1) Holm Sünderauf med en flot kystørred taget på kastefiskeri tæt under land fra en af Bodden Angelen’s både. Kæmpen var 86 cm og vejede 7, 5 kilo. 2) Selvom de grove ørred på Rügen går helt tæt på land, kan det være en fordel at fiske fra båd, så man er mere mobil.
Efter stor kystørred på Rügen
Da vi tager afsted ved vi godt, at fiskeriet som så mange andre steder med store fisk, kan være svært. – Ikke fordi fiskene er sky, men fordi at nyt fiskeri i et ukendt område selvfølgelig betyder, at man kommer til at udfordre sig selv. Sandheden er, at stort set ingen dyrker havørred fiskeriet i dette område, og der er rigtig meget vand.
Søren og jeg har fisket siden i går eftermiddags, men længere tids pålandsvind i området har gjort vandet en tand for grumset. Jeg har bestemt ikke noget imod uklart vand, så længe man kan fornemme sine støvler, når man står i vand til skridtet. men som vandet er nu kan man knapt nok se 10 centimeter ned i vandet. Til trods for de svære odds, har vi allerede haft en følger og set to fisk vende. Efter vores bedste skøn, har ingen af fiskene vejet under 3-4 kg. Så selvom klokken nu er blevet elleve den næste formiddag, er vi fulde af optimisme, da vi sejler ind for at hente turens tredie mand – Jacob.
Vinden er heldigvis vendt for et par dage siden, og vi kan se, at vandet langsomt er ved at klare Så mulighederne er der helt klart, hvis bare vi lægger nok kastetimer i banken til den store fiskegud. En af de ting, som holder mit mod oppe, er at jeg bliver ved med at tænke på, hvor mange timer jeg har kastet på de sjællandske kyster for hver fisk jeg har fået over fire kilo. Her kan man lære lidt af specimen fiskerne som satser benhårdt på et vand med få store fisk. De bruger måske let 100 fisketimer på 1-2 hug, men så er resultatet også ofte værd at skrive hjem om.
Efter grov havørred hvor sildene kommer ind
En oplagt teori for potentiel succes er, at hvis vi skal lande flere store ørreder under kastefiskeri, så skal vi gøre mere for at finde ud af, hvor silden kommer ind tættest på kysten – samt hvor man finder de store tobisflokke. Og lige præcis her kommer vi ind til kernen – det er netop derfor, vi er taget til Rügen. Det er nemlig ingen tilfældighed, at her er store gedder, laks og havørred. I området omkring Rügen findes en af Østersøens største sildestammer – sild med en gennemsnitsvægt på flere hundrede gram. Og at sildene vitterlig er så store, får vi bekræftet, da vi løfter et sildegarn, som står på blot fire meter vand. Sildebasserne sidder tæt og de er så kæmpe store, at der ikke skal meget fantasi til at forstille sig hvor hurtigt havørrederne kan vokse.
Klokken er nu blevet næsten 15, og vores to både er på vej mod områdets største pynt – et kystområde der ville kunne give alle havørredfiskere åndenød. Fra pynten strækker områder med store sten sig 200-300 meter ud fra kysten i et bælte på cirka 1,5 kilometer. Dybden er cirka to meter og ikke så langt ude falder skrænten hurtigt til 4-6 meter. Det oser langt væk af storfisk. Optimismen bobler, og snart bliver der kastet løs, mens vi ligger et stykke fra hinanden for at afsøge så meget vand af som muligt. Teknikken vi har valgt er at fiske med store silde og tobis imitationer, som bliver spundet ind i rask tempo afbrudt af de klassiske spin stop.
Vinden har lagt sig, og det er blevet en af disse nærmest fortryllende forårsdage, hvor solen begynder at få lidt magt. Og da solen ikke kun skinner, men også for første gang i mange måneder giver varme, får jeg turens første reelle hug – sehr schön… Det er en skøn fornemmelse at mærke det dybe sug i stangen, hvor man ved, at det er en fisk med solid vægt bag sig. Sekundet efter hænger der en blank ørred 50 meter ude og spejler sig i det blanke vand. Fisken, som vejer cirka 4 kilo, har taget min 26 grams Kinetic Salty på 26 gram, der er en helt perfekt silde imitation. Fighten bliver vild, uforudsigelig og alt, alt for lang, som det så ofte sker, når man kroger en overspringer. Men til sidst ligger der en smuk flidspræmie og blinker i nettet.
Kinetic Salty, der i den hvid/grønne version ligner en lille sild, er Allan Zeuthens ubestridte favorit til Rügens kystørred.
Da den helt store havørred hugger
Blot få sekunder efter, at fisken er landet, kaster jeg wobleren ud i suppen igen, for erfaringen fortæller mig, at én havørred sjældent kommer alene. Og sådan er det også denne gang. Blot 20 minutter senere står Søren med en bukket stang. Fem – ti meter fra ham springer en flot ørred, og han har ikke let ved at få den ind. Fisken bliver bare ved med at springe og te sig, selvom han stort set har hele stangen under vand og slækker presset. Men efter 12-15 hysteriske spring genvinder den sin frihed. Til alt held er dagens action dog ikke slut endnu.
300 meter ude ser vi pludselig sild, der gentagne gange springer ud af vandet i vild panik. Vi starter piskeriset, og fiskefeberen raser. Da vi kommer derud bider vi mærke i at sigtbarheden herude er helt oppe på to – tre meter, og i de første par kast har vi hele tiden fornemmelsen af, at nu sker det. Pludselig ser jeg ude af øjenkrogen en gigantisk kugleformet stime med tusindvis af sild, der bare bliver ved med at svømme i ring.
Hjertet banker – nu må det ske. Men det gør det ikke, sildene forsvinder og tager vores og blanke venner med sig. Til alt held er fiskeguden med os hen under aften. Søren lander en meget smuk fisk i 4 kilos klassen og Jakob mister en i samme størrelse blot to minutter før, at jeg selv har et monster efter mit blink. Jeg har under trolling fiskeri fået en del fisk omkring de 6-7 kilo, og denne her var bestemt ikke mindre…
Dagen efter står vi på stranden i det første lys – utålmodige og sikre på vores sejr. Det kan kun være et spørgsmål om, hvor mange og størrelsen på dem… Alt er perfekt. Vinden er taget helt af. Vandet er stadig grumset inde under land, men bliver klarere jo længere man kommer ud mod det åbne. Men hovmod står jo som bekendt for fald, og jeg skal ikke trætte læseren med vores oplevelser frem til kl. 17, hvor Wolf kommer drønende i sin trolling båd. – I kan godt droppe det drenge, råber han på klingende dansk. – Sildene har spredt sig og de trækker ørrederne med ud i intetheden. Wolf havde de sidste par dage trollet og havde set masser af sild, men i dag var alt pist borte, hvilket blot bekræfter, at fiskeriet efter fisk i den størrelse er totalt afhængig af byttefisken.
Det er Wolf, som har fortalt mig om de store havørreder, der trækker langs med kysten her i hans baghave. En aften kommer han ind på mit værelse med en håndfuld billeder af havørreder, som han har taget på kast nede på revet. Og billederne viser alle smukke, store fisk imellem fire og syv kilo! Han fortæller, at han stort set aldrig får en fisk under 2 kilo, og at gennemsnitsvægt ligger omkring de 3 kilo.
Christian Maier med massiv kystørred taget på spinnestang et par hundrede meter ud for kysten på den nordlige del af Rügens kyst.
Rügen har et kæmpepotentiale for store havørreder
Fisk over fem kilo får han cirka på hver fjerde-femte tur – en oplysning der for alvor overbeviser mig om fiskeriets store potentiale. Wolf har mistet to fisk omkring de 10 kilo, og en af hans venner har rekorden i byen med en fisk på 10,5 kilo taget fra land. Og med det ufattelig lave fiskepres der ligger på området burde en sådan fisk også være mulig for en flittig dansk kystfisker der satser seriøst på området.
En stor del af Rügens kyster består af kridtklinter, som vi kender dem fra Møn. Derfor kan vandet blive som aspargessuppe med blot tre centimeters sigtbarhed, hvilket umuliggør et normalt fiskeri. Derfor skal det helst være vestenvind i et par dage, før man er sikker på en nogenlunde sigtbarhed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine erfaringer er baseret på relativt få fisketure, men alt i mit fiskehjerte fortæller mig at her er muligheder – meget store muligheder. Og når du læser disse linjer, har jeg helt sikkert været nede og dyrke min nye stormfulde forelskelse flere gange. Blandt andet skriger den fantastiske kyst på natfiskeri i maj/juni, hvor hornfisken ødelægger dagfiskeriet.
Fiskeri med waders er så vidt jeg har undersøgt helt ukendt – der bliver kun kastet fra de sten moler og høfder, som er i området. Eller sagt på en anden måde – der er masser af urørte kyststræk, hvor chancen for kystørred i 5-10 kilos klassen næppe bliver større. Mange af de lokale fisker fra båd, men det foregår helt tæt på kysten. At de ikke fisker direkte fra kysten, er blot et spørgsmål om komfort og mobilitet. Så – hvis du er til grov kystørred taget på kastefiskeri enten direkte fra kysten – eller ved kystnært bådfiskeri – så er Rügen et rigtig godt bud på det kystområder der kan give dig dit livs havørred.
Havørredpladser på kysten omkring Gøhren
Når man kigger på et søkort og ser bundforholdene omkring byen Gøhren på østspidsen af Rügen, hvor vi fiskede, så er det tydeligt for enhver erfaren havørredfisker, at her er potentiale til noget rigtig stort. Her får du en kort beskrivelse af nogle af de mest attraktive områder:
1) Her ligger et lille badekar med dybder fra 3,5-4 meter. Denne plads skriger på sommer natfiskeri, og kan nås fra land med flue. Når man kommer længere mod venstre flader det lidt ud, men bunden er stadig super spændende med små rev, der skærer sig ud i Østersøen.
2) Indersiden af denne plads kan nås fra land. Man kan fiske fra en sten sætning, hvorfra der er en dyb rende på cirka to meters dybde ud til nogle store synlige sten, som ligger cirka 100 meter ude. Det var her at Søren fik sin fire kilos. Fisker man fra båd, har man også muligheden for at fiske på den anden side af revet, hvor dybden hurtigt falder til fem-seks meter. Også denne plads er som en drøm for en dygtig fluefisker – fx en sommernat fra båd.
3) Denne plads kan fiskes fra samme stensætning, og munder ud i område 2. Området kendetegnes ved enorme sten, som strækker sig 300-400 meter ud. Kigger man på ekkoloddet, vil man også se, at den strækker sig flere hundred meter til højre ind i bugten. Dette område er et sted, hvor der er plads til mange fiskere – og der bliver aldrig sat garn.
4) Pladsen er ikke særlig stor, men vi har set eller fået fisk hver gang, at vi har været her. Området er meget sandet, men det behøver bestemt ikke være dårligt. Her kan nemlig blot nogle få sten, virke som en magnet for ørrederne.
Allans Rügenture har foregået i godt selskab med guiden Wolf, der som antydet taler dansk. Han har et lille hotel, hvor man overnatter fint til 25 euro. Han har også bådudlejning, samt en trollingbåd. Servicen er i top, og han hjælper gerne med fisketegn og forklaringer af de meget indviklede tyske fisketegns regler. Kontakt ham på 0049-1738753121. Et andet yderst kompetent guidefirma, der arrangerer målrette havørredfiskeri er Team Bodden Angeln – www.bodden-angelen.de. – De mange laguner – de såkaldte Bodden’s er primært geddevand, fortæller
Mathias Fuhrmann fra Team Bodden Angeln, der har fisket området tyndt i over 20 år. – De bedste områder for store kystørreder er de åbne kystområder på nordvest, nord og østsiden af Rügen – samt kysten på øen Vitte. På den nordlige del er det især områderne vest og øst for Kap Arkona, der er rigtig godte. Også strækket mellem byerne Glowe og Lohme er rigtig gode, slutter Mathias.
Når du planlægger din kysttur, så vær opmærksom på de særlige regler i og omkring nationalparkerne: Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft på vestkysten, Nationalpark Jasmund på østkysten og Biossphärenreservat Südost Rügen i sødøst. Få meget mere information om fiskeområderne og fisketegn på www.der-angelfuehrer.de, hvor du kan købe en guidebog til Rügen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2008. Siden da er fiskeriet naturligvis blevet mere presset, men der er stadig tale om en fiskeri, hvor chancerne for store fisk næppe bliver større andre steder.
1) Christian Hoch fra det tyske magasin Fisch und Fang med en kystørred af den slags vi alle nok ville ønske at fange på kastestangen. 2) Søren Ålbæk med en fin firekilos havørred, der huggede ud for stensætningen ved plads nummer to på kortet.
jun 24, 2026 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Megaspinnere som denne Super Model fra Musky Mayhem på over 30 centimeter, flytter så meget vand, at er rejser sig en massiv kølvandsbølge bag den. Og det er der mange gedder, der ikke kan stå for – fx denne taget af Jens Bursell en smuk sommeraften.
Agn der giver godt med vibrationer i vandet er særligt effektive om sommeren, og det er lige nu, at de store geddespinnere har sin store force i forhold til andre kunstagn. Her får du en guide til de mange typer af spinnere, men husk at når vandet er rigtig varmt, så er overlevelsen markant dårligere, hvis den skal genudsættes.
AF GORDON P. HENRIKSEN
MOSEGEDDER PÅ SPINNER. De fleste af os har prøvet det, det vækker gode minder – og det er stadig lige så top effektivt, som det var for tredive år siden. Men desværre har geddespinneren en tendens til at stå i skyggen af jerkbaits, woblere og softbaits samt andre nye typer af agn, hvilket er synd, for i mange tilfælde kan man fange mindst lige så meget på spinner – og i nogle tilfælde mere. Og – hvis du hører til typen der lever efter mantraet – store agn til store gedder, så findes der også megaspinnere, der giver god mulighed for at booste drømmen om en af de helt store gedder – på spinner. Her får du lidt tips til de vigtigste typer af geddespinnere – der alle bør have chancen. For hvem ved – måske af det en af disse spinnere der skal lande din nye gedde.
Spinnere til gedder som i de gode gamle dage
De klassiske spinnere som fx Abu Reflex og Mepps Aglia har vist deres værd, og står bag utallige geddefangster gennem årene. Selv fangede jeg min allerførste store gedde på spinner i Damhussøen som knægt – dengang synes jeg i hvert fald den var stor… Og mange andre har lignende gyldne minder med spinnerne, der bare altid virker.
Traditionelle spinnere har bestemt stadig deres berettigelse og fanger stadig masser gedder den dag i dag. Især når vi taler om fiskeri i mindre søer og moser med let grej er disse spinnere et oplagt valg. Men der er sket meget i udviklingen af spinnere siden. Særligt på det amerikanske marked er der udviklet mange spændende typer af til bl.a. bass og muskies, der har stor relevans også for danske fiskere. Her er masser af inspiration at hente og mange rigtige fede agn som enten er blevet mere tilgængelige i Danmark eller forhåbentlig bliver det i den nærmeste fremtid.
Hvis man fisker catch & release på gedder er det vigtigt at huske – at varmt vand giver markant lavere overlevelseschancer for fiskene. Vælkger du at fiske om sommeren efter gedder, skal en eventuel genudsætning foregå langt hurtigere end normalt – og fisken bør kun være ude af vandet i få sekunder. Og bedst er det naturligvis at vente til vandet bliver køligere igen.
Her får du en gennemgang af nogle spinnertyper, der helt sikkert er et forsøg værd.
Flashspinnere er altid et godt bud på en god geddeagn. Her er det en Showgirl fra Musky Mayhem (øverst) og en Giant Silver fra Innovative Lures.
Vibrax Super Salmon på 35 gram er ideel at omdanne til flashspinner, og ved at bruge forskelligt farvet flash kan man kreere sine egne storfangere. Kobber, guld og et indslag af rødt har altid været en god kombination til gedderne.
Geddespinnere med flash
Flashspinnere kan ikke nævnes for mange gange, da jeg betragter dem som nogle af de allermest effektive geddespinnere. De kombinerer noget af det bedste fra både flue- og spinnefiskeri, og består i deres enkelthed bare i et bundt flash eller englehår bundet på krogen af en almindelig spinner. Ud over at fungere som en normal spinner, skaber bladet turbulens bag ved spinnereren som får flashen til at brede sig ud og pulsere meget livligt og lokkende i vandet. Især i lidt uklart vand, eller hvis gedderne følger men ikke vil hugge, kan flashspinnere være rigtig gode.
Jeg har kammerater der hånede mine kulørte spinnere med sølvskørter, fordi de synes de var fimsede i forhold til deres jerkbaits. Men på visse dage viste de sig at udfiske jerkbaits totalt… Et godt eksempel er Innovative Lures flashspinner med sølvflash og skrigende rødt blad kaldet Giant Silver, som desværre kun fås brugt nu om dage. Den står bag rigtig mange flotte gedde fangster. Vil du lave din egen flashspinner, kan du – hvis du vil gøre det lidt mere avanceret ved at bruge forskellige typer flash og dubbing løkker og således lave dine helt egne personlige kombinationer. Salmon Super Vibrax på 35 gram er en stor og tung spinner, og nok min yndlingsspinner at omdanne til flashspinner. Den kaster suverænt pga. sin kompakte form og vægt, og så fanger den altså bare fisk. Desuden er trekrogen i modsætning til de fleste andre spinnere monteret med en springring, så man kan skifte mellem forskellige kroge og dermed flashvarianter osv. Den er god på dybt vandt, men på lavt vand skal den spinnes ind for fuld skrue for ikke at gå i bunden, og så falder mit valg på helt andre spinnere. Hvis krogene på dine spinnere er monteret direkte i bundøjet, så de ikke kan skiftes, kan jeg klart anbefale at klippe krogen af så man kan skifte til en ny skarp krog med eller uden flash, når det bliver nødvendigt.
Jens Bursell med en lang sommergedde der huggede på en megaspinner lige inden, at det blev helt mørkt.
Spinnerbaits som Berkleys Blade Dancer (øverst) eller Buzzbaits som Booyah Buzz (nederst) fra Booyah Baits er underholdende og det rigtige valg, når vandet er varmt og grøden står højt.
Med spinnerbaits efter gedder i grøden
Spinnerbaits er et fedt valg til meget lavt vand og fiskeri blandt åkander, fordi de går så højt i vandet. De kaster elendigt og kroger relativt dårligt men har til gengæld tilsvarende svært ved at sætte sig fast i grøde, åkander eller bunden. Ja de kan faktisk trækkes direkte gennem et åkandebælte uden problemer. Det vil jeg gerne se dig prøve med et stort jerkbait! Som allround valg er spinnerbaits ikke den rigtige løsning, men under visse forhold er det svært at finde en mere perfekt agn, så det er en god ide at have et par stykker i æsken til sommerfiskeriet i de grødefyldte moser.
Berkley og Booyah Baits laver nogle fede spinnerbaits såsom Blade Dancer og Vibra FLX og HD Spinnerbait.
Gedder på buzzbaits
Buzzbaits er ligesom spinnerbaits udviklet til bassfiskeri i USA. De har et specielt blad, der holder spinneren helt oppe i overfladen, hvor den spytter vand ud til siderne. Jeg har set store turneringer i USA, hvor der stod flere hundrede tusinde dollars på spil i præmier – og her valgte mange af de Professionelle at fiske buzzbaits blandt sivene. Med så mange penge på spil må man gå ud fra at de tror på buzzbaits – til bass i hvert fald.
Amerikanske Booyah Baits står også bag flere fede modeller, som også fungerer fint til gedder. Som spinnerbaits kan de i visse situationer være overlegne, men vigtigst af alt så findes der nok ikke en mere underholdende måde at fange gedder på end buzzbaits. De kan fiskes selv der hvor grøden ligger lige under overfladen, og at se selv en mindre gedde hamre en spyttende buzzbait nedefra, er et syn, der kan få en hver geddefisker til at glæde sig til sommerens mosefiskeri – nøjagtig som man gjorde dengang man var knægt.
Alle fluebindere ved, at marabou er et af de mest levende og pulserende materialer. Det vækkes for alvor til live bag turbulensen fra et par store spinnerblade. Her er et udvalg af marabou spinnere fra stort til småt. Super Girl fra Musky Mayhem, Mepps Marabou, Shumway Screamer og en Vibrax Super Salmon, hvor forfatteren selv har tilføjet fjerene.
Geddespinnere med marabou
Marabou spinnere er sådan set en variation på flashspinnere, men med marabou fjer i stedet for flash. De fås i skrappe farver, og selv om de ikke glimter som flash, giver de en stor pulserende profil, som mange geddefluefiskere er så glade for. De kan selvfølgelig fremstilles ved selv at binde fjer på trekrogen, men der findes også lidt forskellige på markedet i udlandet. Mepps Giant Marabou fås med rød, sort og gul marabou, og Shumways Screamer samt Flasher er et par rigtige fede spinnere i en gedigen størrelse, der kombinerer marabou i diverse farver med lidt flash. De kan bestilles fra den svenske Lundgren Fiskeredskap www.lundgrensfiske.com Prøv gerne dem i de skrappe neonfarver i grumset vand. Så skal du nok få geddens opmærksomhed.
Hvis det stadig ikke er nok, så tjek Musky Mayhem Super Girl – en 26 cm lang kæmpestor marabou spinner, med to store blade og hvad der ligner et stort behåret marsvin bag spinnerbladene. I USAog Canada er denne type gigantiske spinner utrolig populære til muskies (se side 92), og spinnere i størrelse XXL er allerede så småt ved at blive populære blandt skandinaviske jerkbaitfiskere, der som jo bekendthar et godt øje til store agn.
Kæmpespinnere til geddefiskeri
Megaspinnere ligner næsten en joke, når man først ser dem, med de er helt normale blandt amerikanske muskie fiskere. Et godt eksempel er Musky Mayhems 33 centimeter lange SuperModel. Det er en kæmpestor flashspinner med to gigantiske spinnerblade på næsten 10 centimeter, og hvad der svarer til et par pakker flashmaterialer bundet ind bagved på to kæmpekroge! Den er altså ca. syv gange så lang som en 18 grams Reflex spinner! Kaster du en af dem her ud i søen, tør jeg næsten garantere, at gedden aldrig har set sådan en før.
De er tunge at kaste og endnu tungere at hive ind ved jævn fart pga. den enorme vandmodstand de laver. Men det er netop det, der kan hidse de store gedder op til hug. Jo hurtigere du orker hive den ind, desto bedre. Fiskene bliver provokeret som de aldrig er blevet provokeret før! Et godt eksempel er en tur til en lille lokal plumret mose. Til at starte med gennemfiskede jeg søen med diverse jerkbaits, gummiagn – samt mindre spinnere og woblere uden et eneste hug. Men så ville jeg lige prøve megaspinneren Cowgirl på 26 centimeter inden jeg smuttede – og BANG så sad der en pæn gedde på lige over meteren efter et par kast. Dette scenarie, hvor intet rigtig gav fisk, hvorefter en storspinner sejrede, har jeg oplevet flere gange – og det har overbevist mig om, at de ikke er helt så latterlige, som de ser ud. Og når spinneren er mellem 20 og 30 centimeter lang, kan man være næsten sikker på, at det ikke er en pindegedde der hugger!
Gordon P. Henriksen har flere gange oplevet at jerkbaits, woblere og gummiagn ikke gav fisk, men at en flashspinner gjorde udslaget. Her er han med en slank forårsgedde på lige over meteren, der huggede på en Showgirl en dag intet andet rigtig virkede.
Vandmodstanden i de store spinnere er så stor, at det kræver kraftigt grej at få dem ind i en pæn hastighed. Dette kan løses ved at bruge store spinnehjul med høj udveksling og kraftige stænger. Det er dog trættende i længden og mindsker fightglæden med fiskene. Det væsentligste problem ved dem er dog, at krogene på de største modeller er tilsvarende store og grove, hvilket betyder at de kroger elendigt. Dette gør at man let mister en del fisk under fighten. Overvej derfor evt. at justere krogene ned i størrelse og sæt dem på med springringe eller små stykker wire.
Udvalget af spinnere til geddefiskeri er enormt, og ud over de typer der er nævnt her, er der mange andre, der er velegnede til forskellige forhold. Fx Mørrums spinnerenfra Abu der med sit tunge blyhoved dykker ned mod bunden mens den forsat spinner eller VibraxMinnow Spin der kombinerer en fiskeprofil med spinner. En anden oplagt spinner er Vibrax Double Spin, som er en effektiv dobbeltbladet spinner, der skaber masser af postyr og kan gå højt i vandet selv ved lav fart. En super spinner, når vandet ikke er så varmt igen. Jovist der er nok at vælge imellem, så husk et bredt udvalg af spinnere i æsken næste gang du skal på geddetur.Det vil du ikke fortryde.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
jun 19, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Nyheder, SUDER, Suderfiskeri, Video
Jens Bursell fangede sin første suder i 1981 på flåd – og har lige siden været bidt af denne fascinerende samt hårdtfightende fiskeart.
Over årene har han haft af utallige, uforglemmelige natur- og fiskeoplevelser ved sudervandene og har fanget masser af store fisk taget på både flåd og bundfiskeri. Selvom Jens har fanget suder op til næsten fem kilo i Sverige, har han siden sidste uge altid drømt om at fange en storsuder over de magiske fire kilo i Danmark. I denne video bliver du taget med på rejsen i Jenses suderfiskeri – og får historien om den dag i juni 2026, hvor drømmen om en dansk firekilos suder omsider gik i opfyldelse. Glæd dig til en stemningsmættet film med suderbobler, morgentåger, flådfiskeri samt store fisk og heftige fights med vandets mediciner.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her – og husk at abonnere.
jun 18, 2026 | Artikler, Biologi
Når en agn trækkes igennem vand udsendes trykbølger med et ganske bestemt mønster. Forskning har vist at rovfiskene kan kende forskel på byttefisk udelukkende ud fra de strømninger de forplanter til vandet.
Her illustreret med mønstret fra en ske, der blev trukket gennem to forskellige væsker.
Det skader ikke med et godt syn, men ofte er høre- og følesansen af langt større betydning for mange af vores rovfisk. Her giver salige Flemming Madsen et lille kig ind i fiskenes verden, hvor skarpe sanser er helt nødvendige for overlevelse.
AF FLEMMING MADSEN
FISK har grundlæggende de samme fem sanser som mennesker – og så yderligere en sjette sans – sidelinjesansen. Men hvilke af disse er de vigtigste; dels for fiskene og dels os som lystfiskere i vores bestræbelser på at fange dem?Jeg har utallige gange undret mig over, hvordan rovfiskene på mange danske søer overlever en sommersæson med grønalger og en sigtbarhed på nær nul. Relativ ny forskning har nu givet svar på det – og mange andre spørgsmål.
Når rovfisk jager foregår det i fire trin:
- Lokalisering af fødeemner eller baghold, hvor de sandsynligvis vil dukke op.
- Identificering/genkendelse af føde via en eller flere af følgende sanser: hørelse, følelse og syn.
- Forfølgelse af bytte.
- Fangst og indtagelse af bytte.
Geddens hoved er fyldt med sensorer, der i dette tilfælde sagde god for agnen, med en dyb krogning til følge.
Sådan jager fiskene, når de ikke kan se
I dårlig sigt er synet ikke til megen hjælp. Det har da også vist sig, at selv en art som gedden, der traditionelt opfattes som værende en fisk, der helt eller hovedsaligt jager ved hjælp af synet, er mere afhængig af hørelsen og følelse – herunder især sidelinjesansen. De to sanser arbejder forbilledligt godt sammen og bliver under et kaldt Octavo-lateralis systemet (OLS). Forsøg har vist, at gedder, der blev gjort blinde, klarede sig lige så godt som deres seende frænder, selv efter flere år! Hvis man derimod fjernede de mange nervesensorer, der findes på både over og undersiden af et geddehoved, som er den vigtigste del af sidelinjesansen, så kunne gedderne ikke længere klare sig og døde.
Synsvinklen hos fisk er normalt ret begrænset. Læg dertil den ofte meget begrænsede sigt pga. dybt, mørkt og eller grumset vand. Så begynder man at forstå, at fiskene i høj grad benytter andre og stærkere sanser end synet til fødesøgning eller for at undgå at blive spist. OLS er mange gange mere effektivt end synet. Det fungerer nemlig både i 3D og 360 grader omkring fisken – samt virker fuldt ud lige så godt i dårlig sigt, totalt mørke samt på meget længere afstand!
Sådan hører fisk
Hørelsen hos benfisk sidder i det indre øre – også kaldet labyrinten. Ud af de tre øresten reagerer de to på lydbølger. Naturligvis er det meget arts afhængig, men især dybe toner mellem 2 og 100 Hz bliver registreret. Den tredje øresten er et ligevægtsorgan, der hjælper fisken til at holde balancen.
Visse arter har ekstra god hørelse – bl.a. sildefisk, karpefisk og maller. Hos disse og andre fisk med hyperhørelse står øret i direkte forbindelse med svømme – blæren, som typisk også er relativ stor. Svømmeblæren virker som trommehinde og forstærker lyde. Hvis øret står i indirekte forbindelse med en knap så stor svømmeblære, så er hørelsen mindre god. Endelig er der fisk helt uden svømmeblære; bl.a. makrel, som lige på dette område ligger langt nede på ranglisten.
Sådan virker sidelinjen hos fisk
Sidelinien er en serie af væskefyldte kanaler lige under skindet langs med kroppen, på hovedet og i visse tilfælde også langs med halen – fx hos hajer. Kanalerne er åbne ud til vandet via små porer. I kanalerne er der bittesmå hårceller/sensorer, der opfatter turbulens, strøm og vibrationer.
OLS er ekstremt fintfølende – og fiskene benytter det som sagt i vid udstrækning. Hver fiskeart har sit unikke aftryk, når den svømmer igennem vandet. Det kan på sin vis sammenlignes med fingeraftryk på mennesker, bortset fra at det viser, hvilken art og ikke hvilket individ. I stille vand kan fisk under særlig gunstige forhold registrere, at en anden fisk har passeret flere minutter tidligere. De små trykbølger, der er tilbage i vandet afslører både fiskens størrelse, art og svømmeretning!
Det betyder sandsynligvis, at fisk også kan genkende vores agn og adskille dem fra andre agn alene via OLS. Det vil så formentlig også betyde, at fisk, der på den ene eller anden måde har haft en dårlig oplevelse, hvor en specifik agn indgår, vil være i stand til at undgå lignende agn efterfølgende – med mindre agnens »fingeraftryk « gennem vandet er en tro kopi af en rigtig fisk!
Fisk skal jo som bekendt spise for at overleve og mange vil have oplevet, at et fiskevand med tiden – og med et øget fiskepres – ændrer sig fra at være et sted, hvor man næsten altid kunne fange nogle fisk – til et sted, hvor fiskeriet bliver sværere. Så skal der måske tyndere forfang og mindre kroge til for at få hug. Tilsvarende er det nu måske levende agn eller natfiskeri, der skal til for at opleve noget action.
Jeg har selv mange gange oplevet, hvordan nye kunstagn har fejret triumfer på en enkelt sø, nærmest hver eneste gang de blev brugt! En måske to sæsoner senere har de så til gengæld været de absolut dårligst fangende agn i grejkassen på selv samme sø, og er typisk forblevet det mange år fremover!
1) Agn med langsomme bevægelser som fx en jig udsender trykbølger, der minder meget om de naturlige byttefisk – derfor bliver de ofte som her inhaleret uden betænkning.
Byttet skal udsende de rette vibrationer
Når en rovfisk kommer inden for cirka to kropslængder af sit bytte, overtager OLS kontrollen. Eller rettere sagt: det der er mest afgørende for, hvorvidt interessen bliver omsat til et angreb er, om byttet udsender de rigtige vibrationer. På næsten alle undervandsfilm jeg har set af især laksefisk, der svømmer hen til en agn, som bliver trukket igennem vandet under trolling, sker der følgende. Fiskene svømmer tæt op bag og tit også op på siden af agnen. Ofte bliver det gentaget mange gange, og udfaldet er altid usikkert. Det der sker er sandsynligvis ikke at fiskene checker agnen med synet, men snarere at de forsøger at verificere ægtheden via OLS. Hvis ens agn udsender de rigtige signaler, herunder ikke mindst de rigtige vibrationer, så vil fiskene meget ofte tage agnen uden tøven og ofte være kroget dybt.
Den rette gang på agnen er afgørende
Alle kystfiskere har prøvet at have ørreder med inde og vende. Farven kan naturligvis spille en rolle for, om fisken hugger eller ej, men den ofte helt afgørende faktor er agnens gang i vandet og dermed dens vibrationer. Kingsize jigs har mange steder overtaget pirkenes rolle, som det foretrukne våben til havfiskeri.
De har nemlig et mere livagtigt udseende. En mere horisontal gang gennem vandet skader helt sikkert heller ikke, men de dovne bevægelser med halen tror jeg er det, der gør dem så fantastisk effektive. Flasher og dodgere har flere funktioner. Ud over at give bevægelse til agnen og give en ekstra visuel lokkeeffekt, så er det i høj grad også de vibrationer de laver, der lokker – men til tider skræmmer fisk. I de tilfælde, hvor effekten er lokkende, behøver hugget ikke at falde på den agn, der er monteret efter flasheren eller dodgeren. Men det har gjort, at fisken er kommet ind i det område bag båden, hvor vores andre agn befinder sig – og så kan alt jo ske!
Lokkende vibrationer kan udløse hugget
Rasleperler og propeller giver tilsvarende ekstra vibrationer, som i nogle tilfælde kan virke lokkende i fx uklart vand – men også skræmmende i andre situationer. At agnen udsender de rigtige vibrationer er altså super vigtigt. Men – desværre er der ingen facitliste for, hvad der vil give den bedste lokkeeffekt i diverse forskellige situationer. Her er det blot om at prøve sig frem, indtil man finder den rette melodi.
Fakta om lyd og vibrationer
Lydens hastighed i luft er ca. 343 m/s, mens den i vand er ca. 1.484 m/s eller 4.3 gange så hurtigt. Hz er forkortelsen for Hertz, der betyder svingninger/gentagelser per sekund. Mennesker kan normalt høre lyde mellem 20 og 20.000 Hz. Blandt fisk er der kæmpe store forskelle. American Shad – spænder fra 200 – 180.000 Hz! Guldfisk kan høre fra 5 til 2.000 Hz, men langt de fleste større hjemlige arter ligger ligesom torsken i området 2 til 500 Hz, hvor 20 Hz, er det mest optimale. Vibrationer over 20 Hz er for de fleste Skandinaviske rovfiske-arter stort set uinteressante, når de søger føde. Omkring 10 Hz er interessant og omkring eller under 5 Hz er meget interessant!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
jun 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Inden for de seneste år har der været en trend mod lettere og lettere stænger til fluefiskeriet på kysten. De spinkle stænger er en fornøjelse at gå med, men valget af de enkelte dele og sammensætningen er afgørende for, at det hele spiller sammen. Her hjælper vi dig godt på vej.
AF PETER LYNGBY OG DAN KARBY
VI FISKER ikke let for at presse grænser. Det giver heller ikke en nævneværdig bedre fight med kystørreder at vælge lettere udstyr. Ørrederne er simpelthen ikke stærke nok, og den kamp fluefiskere fra tidernes morgen oplevede i åens strømmende vand følger ikke med ud i det næsten stillestående kystnære vand. Det giver derimod mening, at gå mod lettere udstyr, fordi vores fluegrej til stadighed bliver både fysisk lettere og bedre kastende år for år. Moderne 5’er stænger kaster nutidens kystfluer ganske nemt, og det er en befriende let oplevelse at tage åstangen med i det salte. Er grejet godt tilpasset kastes endog en ganske stor flue ganske langt ganske nemt…
En omgang lækre lette stænger og hjul til kysten. Udvalget er heldigvis ved at være ganske stort på det danske marked.
Havørred på kystflue
Kystfluefiskeriet er igennem en årrække gradvist blevet lettere. Udviklingen af fluefiskerens grej går i retning af stadigt lettere stænger og hjul. Hvor fluestænger i klasse # 7-8 var normen for år tilbage, så er antallet af fluestænger i klasse # 4-6 hastigt voksende på kysten. Der er dog en række faktorer, som det er værd at være opmærksom på, for at få det optimale ud af det lette grej. Hvor det lette grej tidligere indikerede magsvejr, tynde forfang og små fluer, så er det i dag muligt at tilpasse det lette grej til stort set alle forhold.
Havørrederne på kysten er blevet talrige, men som de fleste ved, så er hovedparten trods alt mindre fisk. Et let fluesæt kan ikke helt opveje de mindre ørreders fight egenskaber, men rigtigt sammensat er det en fornøjelse at fiske med det lette gear dag efter dag.
Her tager vi et kig på elementerne i grejsammensætningen samt fluevalget.
De lette kystfluestænger til havørred
Lette fluestænger findes der mange af på markedet. Der ligger stadig et skel i de fleste producenters stangserier, som afgør, at stænger op til klasse 5 er tiltænkt ferskvand, og at først visse stænger fra klasse 6 og opefter monteres med tanke på saltvand. Uanset den voksende popularitet i let dansk kystfluefiskeri, så er det ikke rigtigt nok til at påvirke de store grejproducenter til at lave specielle stænger til formålet.
Ved stangvalg er det derfor tilrådeligt at prøve sig lidt frem, da smag trods alt er behag. I dag laves selv lette stænger med alle former for aktioner, og mange fristes derfor til at vælge de ultrahurtige aktioner til kystfiskeriet for bedre at stå sig mod elementerne. Disse meget hurtige stænger kræver dog en dygtig kasters præcise timing for at præstere optimalt. Derfor er det ikke det oplagte førstevalg for de fleste fluefiskere, fordi der nemt kommer til at gå for mange kræfter i retning af selve fluekastet, så den lette fornemmelse spoleres. Derimod ligger der mange gode oplevelser i stænger med mere moderate aktioner, men hvor kraften til de lange kast er bevaret. Disse stænger er tilmed i reglen de sjoveste at fighte fiskene på.
Den optimale vægt og balance i kystfluestangen
Fluestangens vægt er et naturligt parameter, men mindst ligeså afgørende er stangens balance. Den typiske stanglængde er fortsat ni fod, men flere og flere stænger dukker op i kortere udgaver. Stænger på 7,5-8,5 fod kræver bedre timing af dig som fluefisker, men vægten reduceres drastisk, og balancen forskydes tilsvarende. Disse fluestænger kommer vi givetvis til at se flere af de nærmeste år. Lækkert og let, hvis man kan ramme timingen under kastet.
De fleste fluestænger er i dag så godt monteret på fabrikkerne, at de tåler det salte brug. Man skal dog være opmærksom på hjulholdere af ædle metaller og med træindlæg. Saltet giver ikke graverende skader på stangen, men der opstår nemt misfarvninger. Det er en smagssag, hvorvidt man holder af full wells eller half wells håndtag, men de fleste lette stænger vil være monteret med half wells håndtag fra fabrikken side. Det er dog muligt at finde færdigtbyggede modeller med full wells blandt de lette stænger.
Savnes der en fightbutt på stangen, som det for mange sig hører og bør på saltvandsfluestænger, så tilbyder grejbutikkerne ofte at eftermontere disse mod betaling. Stængernes øvrige montering er efter vores erfaring mindre væsentlig. Selv om fiskeriet forgår på kysten, så er det stadig et let fluefiskeri, og de tynde liner glider nemt gennem selv meget små øjer.
Kystfluehjulet til havørred skal være let
Et let fluehjul hører selvfølgelig til en let fluestang. Det er let at finde en række passende fluehjul, der vejer fra 110-150 gram. Det er først og fremmest afgørende, at hjulet tåler saltvand, men det er nu nærmere reglen end undtagelsen i dag. Det er bekvemt med storspolehjul til opbevaring af linen, men ellers må personlig smag råde i beslutningen. Der kan findes glimrende fluehjul til kystfiskeriet udført i både økonomiske kompositmaterialer og eksklusivt aluminium.
Kystfluelinen til havørrederne
Linen er et uhyre vigtigt element i fluekastet. Til det lette kystfiskeri foretrækker vi til enhver tid skydehoveder – enten flydende eller intermediate. De lette stænger skal i sagens natur have lette liner, hvor der ofte ikke er mere end 12-15 gram som kastevægt. Da massefylden i intermediate fluelinerne er højere end de flydende liners, så vil intermediate linerne være tyndere og skære bedre i luften samt give markant længere kast. Intermediate linen er i princippet en let synkende line, men man skal huske på, at linerne i de lette klasser ikke synker nær så hurtigt som de tunge klasser. Startes indtagning af fluen med det samme linen lander, når fluen ikke at synke meget, men vi tilpasser alligevel ofte fluerne til netop dette fiskeri, for at undgå kontakt med bunden på lavt vand.
I hårdt vejr er det fordel at fiske med et lidt kort skydehoved på omkring ni meter for at øge massefylden, men vær opmærksom på, at linen da vil synke en tand hurtigere.
De bedste skydehoveder til kystfluefiskeri efter havørred
Til skydehovederne benytter vi helst monofile runningliner i 20-35 lb. brudstyrke. Disse liner er generelt bløde og giver minimal friktion under kastet. Derved kan selv den lette klump tage fluen med langt ud over vandet. Bag runninglinen bør sidde en smule gel-spun bagline. Chancen for at se den på kysten er ikke stor i Danmark, men i tilfælde af, at den rigtigt store fisk hugger, er den nok på sin plads. I det lette korstogs navn er det værd at bemærke, at både den monofile skydeline og gel-spun baglinen vejer minimalt i forhold til alternativerne. Det er således muligt at komme frem til et langtkastende og velafbalanceret fluesæt på omkring 200 gram alt inklusive. Der er ikke særlige tips for den lette udrustning, hvad angår forfanget. Her gælder de eviggyldige regler om fluestørrelser, med lange tynde forfang til små lette fluer og kortere og kraftigere forfang til store fluer. Derfor kan du godt møde en spids tæt på 0.30 mm. på en af vores 5’er stænger.
De helt lette kystfluer til havørred
Lette fluer er en væsentlig del af udrustningen. Trods alle indsatser på resten af gearet, så er det stadig fluen, som fisken skal tage i den sidste ende. Kystfluerne kan dog også optimeres til det lette fiskeri.
Først og fremmest har en lettere line sværere ved at bære en tung flue. Vi fisker stadig med ganske store fluer på det lette grej, men fluerne er ikke vægtbelastede og tit bundet på ultralette fluekroge. Samtidig er de ofte dresset med materialer, der ikke suger for meget vand, og fluerne er tit enklere variationer af velkendte superfangere, hvor nogle af materialerne er udeladt. Det er ikke vores oplevelse, at ørrederne er kræsne ned til de enkelte detaljer i en flue, og generelt nøjes vi med at tænke bevægelse, størrelse og farve. Højst sandsynligt reagerer ørrederne på en refleks, og der behøves næppe meget mere end en silhuet for at udløse huginstinktet. Hvis vi ønsker fluen fisket dybere i vandet, så har vi jo allerede en intermediate line klar til formålet.
Der hersker næppe tvivl om en belastet flues effektive jiggende gang i vandet under indtagningen, men omvendt giver de lette fluer et livagtigt og pulserende svæv i vandet, som de færreste ørreder kan stå for. Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Hold dig til relativt lette kroge eller drop ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og børst gerne dubbingen på kroppen ekstra godt ud for mere fylde. Der er ingen tvivl om, at det lette kystfluefiskeri virker, og det er jo noget sjovere at bruge armkræfterne på at hale fisk på land i stedet for at bruge dem på udstyret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
jun 13, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Lars Nielsen med en af sine mange sværvægts GT taget på favorit stickbait’et Orion Big Foot.
Tropisk popperfiskeri er stærkt vanedannende, bekender Lars Nielsen, hvis sjæl gennem mange år har været solgt til adrenalinpumpet overfladefiskeri efter GT og andre bomstærke hurtigsvømmere. Følg med til Tanzania for nogle år tilbage – og bliv inspireret til selv at opleve fiskeriet.
AF LARS FRITHJOF NIELSEN
JEG ER TILBAGE FRA KILWA i Tanzania, som nu er mit andet hjem – kremeret, langskægget, hulkindet og en ufattelig mængde oplevelser rigere. Men fiskemæt? Not in a million years. Nogle gange ønsker jeg, at jeg bare var afhængig af heroin. For jeg er hooked på et drug, der er endnu mere vanedannende, cirka lige så dyrt og langt mere utilgængeligt. Jeg er hooked på tropisk popperfiskeri. Og mere vil have mere. Min dosis skal helst forøges. Vores team – Voodoo Crew – bestod ud over mig selv af svenske Åke og danske Mads. Det blev sammensat for at give de ondsindede tropiske fisk noget seriøst modspil. Vi var inviteret af min ven Peter Juhl fra kilwadreams.com på den første rigtige poppertur i hans fantastiske nye båd – og det skulle blive en premieretur vi sent vil glemme.
Kystområderne ud for Mafia Island byder på et helt eminent fiskeri med store chancer for alt fra GT og guldmakreller til yellow-fin tun og king mackerel.
Efter GT ved Mafia Island
Mafia Island, der rent fiskemæssigt er en legendarisk ø, ligger midt mellem Østafrikas største rev og det Indiske Oceans uendelige dybder. Her begynder vi turen, og allerede fra begyndelsen havet er levende af fisk. Måske rammer vi bare tid og sted rigtigt. Eller måske mærker vi blot virkningen af, at de somaliske pirater holder den europæiske fiskeflåde på afstand, og på den vis ironisk nok forårsager en opblomstring af det vestlige Indiske Ocean.
Selvom Mafia er verdensberømt for sit fiskeri, er der stadig uendeligt meget vand, som ikke er gennemfisket. Og guderne skal vide, at vi efter denne tur stadig kun føler, at vi har kradset en smule yderligere i overfladen. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne tåle at vide, alt hvad der svømmer rundt omkring den ø… Vi har fra begyndelsen aftalt, at vi vil benytte sejladsen mellem pladserne til at trolle med let grej.
Resultatet er velsignelse af assorterede rovfisk med varierende grader af dræbergebis. Men naturligvis er vi der for at dyrke vores blandingsmisbrug af det, som får os til at glemme alt andet i livet: Popperfiskeri og speedjigging. Mads, som hidtil primært har gjort livet surt for fiskene i Panama, har inden turen fastslået, at han bare skal fange en enkelt GT på popper, før turen er reddet. Og der er jo ingen grund til at udsætte tingene, så da vi stopper ved den første indbydende revkant, forsvinder Mads’ popper omgående i en eksplosion af vand, hvorefter den stadigt lettere jetlag påvirkede tropefarer bliver kastet direkte ud i at lægge arm med en respektabel GT på 20 kilo.
Et fantastisk fiskeri efter GT
Og så er dagsordenen ellers sat for resten af turen, hvor vi generelt får respons på vores indsats over hele linjen. Særligt omkring nordspidsen af øen er GT-fiskeriet fantastisk. Vi ved, at fiskene er i omegnen, og uanset hvornår vi lokaliserer områder med kraftig strøm, bryder helvede løs omkring vores poppers. Vores fiskeri kører for os – og selvom strøm – vands-GT har nitroglycerin i blodet, uddeler vi faktisk næsten flere øretæver, end vi modtager. Mængder af fladpandede slagsbrødre til godt op i tyvekilos klassen får en tur op til fotografen.
Popperfiskeri efter GT kræver det bedste af det bedste for at kunne klare mosten – her Shimano Stella 10000 og 20000.
Generelt hugger fiskene den første agn, der passerer dem, så hvis en af os ryger lidt bagud på held, kan vedkommende få lidt ekstra tid forrest i båden, og straks ryge ud i endnu en fight. Personligt har jeg en svaghed for blandede fangster, og kan mange gange indimellem GT-fights’ene falde i svime over endnu en ny, mystisk art med neonfarver og vredladen mine.
På vej retur til GT-pladserne bliver vi en morgen opmærksom på sporadisk mågeaktivitet i et område, som ellers virker lavt og kedeligt på søkortet. Da vi kommer tættere på, kan vi til vores overraskelse konstatere springende tun i mågesjovet, og i al hast bliver der fisket sardinlignende favoritter frem af grejkasserne. Dette bliver optakten til et par timers totalt kaotisk fiskeri, hvor vi – når det ellers lykkes os at snige os i nærheden af ædegildet – får både dobbelt- og trippelhug. Yellowfin tun, mindre GT og kingfish allierer sig med mågerne i et frådende angreb på de stakkels, stakkels sardiner. Det er fantastisk at kaste sit lille stickbait ud i ragnarok, og ikke vide hvilken af ens favoritfisk, som næste gang sluger agnen. Ja, man kan godt få gåsehud i 40 graders varme.
På jagt efter en stor GT
Vi har en klar fornemmelse af, at vi har chancen for en rigtig stor GT, så det er med nu-eller-aldrig- fornemmelsen, at vi vender tilbage til vore favoritspot. Den utrættelige kampfisker Åke har kortvarig kontakt med en stor fisk, umiddelbart inden Mads og Peter som i et drømmesyn ser en kæmpe GT i gå i udbrud på tværs i en klar bølgetop og smadre ind i Mads’ popper i et sanseløst angreb, hvor hele kroppen er fri af vandet. Mads klamrer sig vildt skrigende til sit grej, mens Peter gør hvad han skal – lukker op for motorerne for at bidrage til at trække fisken væk fra revkanten.
Mister GT er mildt sagt ikke begejstret ved situationen, og Mads er tydeligvis på den absolutte grænse for sin ydeevne, før fisken langsomt kommer under kontrol. Vi ved i forvejen, at fisken er stor, men da vi omsider ved fælles hjælp kan håndlande fisken, ved vi, at vi har fået, hvad vi kom for: Skivevægten stopper ved 36 kilo – hvilket os bekendt er den største GT fanget af en dansker (2010). – I bliver nødt til at gøre alting……….. for jeg kan INTET lige nu, proklamerer Mads stakåndet.
Som forventet klinger fiskeriet af på vores hotspot, da vores sky venner begynder at ane ugler i mosen. Vi søger derfor nye græsgange og arbejder os langsomt sydpå, hvor vi får fint hul på speedjigging-fiskeriet. Her oplever vi et af turens absolutte højdepunkter, da et ukendt uhyre inhalerer min ydmyge Kinetic-pirk til morgenmad. Det mest fantastiske ved tropisk speedjigging er, at man aldrig aner, hvad der hugger. I dette tilfælde er det en stor coral trout – en 15 kilos psykedelisk spradebasse i orange og blåt.
Mads Søndergård fik turens helt store jackpot nemlig denne 36 kilo tunge GT – så vidt vides den største GT taget af en dansker nogensinde da artiklen blev skrevet i 2010. I årene siden er de fanget betydeligt større.
Fightet til plukfisk af de store GT
Efter i dagevis at have sovet på båden under lettere improviserede forhold, beslutter vi at anvende de sidste par dage i bekvem nærhed af Kilwa Dreams’ bløde madrasser. Den sidste dag får vi selskab af vores nye ven Adam, en dansker udstationeret i Dar es Salaam, som er blevet lokket til af rygterne om god mad i Kilwa. Vi beslutter at medbringe Adam på den sidste dags fiskeri og lade ham stå forrest, når der er fare for slim på hænderne. Og som planlagt bliver han fightet til plukfisk af doradoer, wahoos, king mackerels samt en særdeles respektabel sailfish på fastspolehjul. Han får sågar sin første GT på popper. Vi må behørigt beklage nu også at have ødelagt hans tilværelse og evnen til nogensinde rigtigt at kunne koncentrere sig om noget fornuftigt.
Under mit tidligere besøg i Tanzania rygtedes det efter sigende i lokalsamfundet, at vi brugte voodoo for at fange de store fisk. Uden at afsløre for meget om vores metoder, var der potent sort magi i luften – også på denne tur. Men magien ramte sandelig også the Voodoo Crew selv.
Afrika går nemlig i blodet på sine gæster og bliver der for altid. Kunsten er ikke at sørge for at vende tilbage. Kunsten er at kunne tænke på noget andet end hvornår, det kan ske.
GT – en af verdens stærkeste fisk
Giant Trevally er nok noget nær den stærkeste og ledeste modstander i verdenshavene. En sailfish er hurtigere. En tun er stædigere. Men pund for pund besidder ingen fisk samme power og utæmmede ondskab som en GT. Fiskens maksimalvægt er cirka 80 kilo, en fisk på 40 kilo er en trofæfisk for livet, mens den umulige drøm om en GT over 50 kilo får voksne mænd til at kvitte jobbet, blive skilt fra konen, sælge børnene til hvid slavehandel og overveje, hvilke af ens egne organer, der eventuelt ville kunne bortsælges for at få råd til bare én ekspedition mere.
Fiskeriet foregår primært med overfladeagn på spinnegrej – oftest ved affiskning af klippevægge og revkanter. Hugget sker med ufattelig vildskab ofte i en eksplosion af vand, og i samme sekund fisken er kroget, vil den forsøge at nå revet og rive linen over. Kunsten er at sikre, at dette ikke sker – men tro mig: Din modstander er på hjemmebane.
At lokalisere GT er ikke uoverskueligt kompliceret – fem betingelser skal være opfyldt, for at fiskeriet går op i en højere enhed. Der skal være:
1) Struktur: Fiskeriet foregår stort set kun i nærheden af revkanter, klippevægge eller undersøiske bjerge.
2) Fødefisk: Hold øje med ekkoloddet: Jo flere fødefisk, desto større er chancen for at træffe GT.
3) Strøm: GT har sine bedste jagtbetingelser, hvor strømmen er kraftig. Det tangerer tidsspild at affiske områder uden strøm – hvis man undtagelsesvist træffer en fisk, vil den oftest ikke bide. Som GT-fisker er man konstant på udkig efter strøm. Når man efter timers søgen endelig lokaliserer et område med gang i vandet, når man ofte knapt nok at afslutte sætningen »Hey, her ser rigtigt ud«, før GT-helvede bryder løs.
4) Klart vand: Hvis vandet er grumset, kan man fiske til ens arme falder af uden at fange en GT.
5) Fred og ro: GT afskyr enhver forstyrrelse, larm og navnlig fiskeri. Den største udfordring for den hardcore GT-fisker er således at holde sig »ahead of the crowd« samt forsøge at komme til at affiske nye områder, selvom uberørte lokaliteter netop er kendetegnet ved deres utilgængelighed – selv for påtrængende vesterlændinge med høj GT-feber.
Selvom denne hellige femenighed virker noget skematisk og bedrevidende, så rummer den nøglen til succes. Fiskoid stædighed er altid en god egenskab, men en halv times fiskeri det rigtige sted på det rigtige tidspunkt kan producere langt bedre resultater end uendelige timers indædt fiskeri på steder, hvor forholdene ikke er optimale.
King Mackerel som disse er der masser af ved Tanzanias kyster.
Med poppers og stickbaits efter GT
Popperfiskeriet efter GT kan med rimelighed siges at være den mest teknisk og fysisk krævende form for fiskeri, man kan give sig i kast med. Hvis man er en ambitiøs lystfisker, er dette den ultimative udfordring. Hvis man ikke er i særdeles god fysisk form, hvis ikke ens grej er optimeret med ufatteligt nidkær kompromisløshed og hvis ikke ens fiske- og fight teknik er afpudset for selv de mest mikroskopiske fejl, så VIL man uundgåeligt blive sat til vægs, slået, knækket, ydmyget, fornedret og mast til plukfisk af dette fiskeri. Hvis man ikke går til udfordringen med en ambition om nul fejl, er det bedre at blive hjemme.
Fiskeriet foregår primært med to typer agn: Poppers og stickbaits. En popper er en overfladeagn med en stor flade forrest, et såkaldt cup face, som skubber vand foran sig samt frembringer bobler og lyd. Ved hjælp af en træk/rulpåhjulet/træk-teknik poppes agnen ind. Kunsten er at frembringe så høje lyde med popperen som muligt: En fisker med god teknik kan håndtere sin popper, så de hule drøn fra hvert pop kan høres på 50 meters afstand – såvel under som over vandet. Popperens evne til at kalde fiskene op fra dybet er fantastisk, og er fiskene bare moderat hugvillige, så er popperen en suveræn agn. Rutinerede fiskere popper normalt med stangens baghåndtag under overarmen og sideværts træk, mens begyndere ofte vil betjene sig af såkaldt »lazy style«, hvor stangens bunddup hviler i fight – bæltet, og man popper med stangspidsen pegende opad.
Stickbaits, som både kan være flydende eller synkende, minder i udseende og fisketeknik meget om vores hjemlige jerkbaits. Forstår man at få sin agn til at danse forførende, tilte i vandet og pile til siderne, kan stickbaits ofte udfiske popperne, især når fiskene er en anelse sky. Under indtagningen peger stangspidsen nedad, og baghåndtaget ligger løst under overarmen.
Både kast og indtagning – især af poppers er særdeles fysisk krævende: At stå i 40 graders varme og kaste 150-250 grams poppers i timevis for at flå dem gennem vandet, kan få benhårde mænd til at vride sig i intens smerte. En klassisk fejl, som jeg selv har begået alt for mange gange, er at kaste over skulderen, som vi er vant til fra vort hjemlige fiskeri: Agn i denne vægtklasse skal kastes fra en udgangsposition med armene udstrakt direkte over hovedet, med mindre man ønsker at kvæste albuer og skuldre. En anden temmelig smart regel er at begynde dagen med lettere agn og opruste efterhånden i takt med, at man får varmet musklerne godt op.
Lars i selskab med ejeren af Kilwa Dreams – Peter Juul – og et par fine Yellow-fin Tuna.
Grejet til GT-fiskeri
Gearet til GT-fiskeri er et kapitel for sig. Det er dyrt, men det er endnu mere dyrt at gå på kompromis. Vores valg er følgende:
Hjul: Shimano Stella. Til popperfiskeriet anvendes den største model med high speed gear – Stella 18000 SW eller Stella 10000 FA.
Stænger: GT-stænger i den absolutte topliga har navne som Carpenter, Smith og Ripple Fisher. GT-stænger vil ofte være skabt til enten poppers (stivere top) eller stickbaits (blødere top). Line og forfang: Jo blødere, tyndere og rundere linen er, desto bedre kaster den, hvilket er afgørende, fordi man fisker med så kraftig line. Generelt anvendes mærkerne Varivas Avani, Tufline XP, eller Jerry Brown i 100-150 lbs brudstyrke. Personligt har jeg længe anvendt Sufix Performance Braid – en line, som aldrig har svigtet mig. Der anvendes forfang af monofil nylon med dobbelt så høj brudstyrke som hovedlinen på det yderste stykke.
Agn: Poppers – Heru Cubera og stickbaits som Orion Big Foot.
Kroge: En enkeltkrog i halen på agnen og to enkeltroge »ryg mod ryg« på agnens mave. Dette giver det bedste kroghold. Der bør anvendes modhageløse kroge. Af kroge anbefales Fisherman Spinoza eller Owner SJ-51.
Spring ringe: Owner Hyperwire.
Svirvler: Owner King Stain.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 5/2010
Lars med en flot bohar snapper.
