DANSKE KÆMPESANDART – NU FRA FINLAND

Casper Christensen med drømmesanbdarten på 13,9 kilo, der huggede på en Westin Twinteez.

Rasmus Christensen og hans far Casper, fisker røven ud af bukserne efter store sandart – og har gjort det i snart flere måneder i træk. Resultatet kan vi vist roligt sige er historisk – nemlig en fuldstændig vild stribe af drømmefisk i kategorien uopnåeligt stor for de fleste. Faktisk er den fisk, som du ser ovenfor, den største sandart nogensinde fanget af en dansker. Følg med superteamet, der lige nu er i Finland, hvor der efter sigende er søer nok at tage af.

AF RASMUS CHRISTENSEN

Efter mit vilde fiskeri i Holland drog jeg hjem og blev genforenet med min fiskemakker – alias min far. Igennem hele mit liv har han lært mig alt, og i mange år sejlet mig til store fisk. Men nu var tiden vist inde til at betale tilbage. Vertikalfiskeriet er en tomands fortjeneste, for det at sejle båden er lige så vigtigt som det at holde fiskestangen. Men den der holder stangen, må stadig være den der fanger fisken i sidste ende.

 

Friluftsland

 

Vildt fiskeri i Danmark, men vildere fiskeri i vente

Vores fiskeri dette forår i Danmark var vildt, men vi søger efter større fisk end man kan forvente at fange herhjemme. Vi drog derfor mod Finland. Undervejs stoppede vi på vores storfiske vande i Sverige, men kunne efter to dage mærke, at vi sagtes kunne fange mange store fisk, men ikke i den form og vægt vi ledte efter. Vi kørte derfor fra et fiskeri, som bød på 10-20 fisk om dagen med mange 90+ med drømmen om at finde færre sandarter, som til gengæld var kæmpestore.

Vi gik selvfølgelig all in med én mand i hver sin bil og hver sin båd fra DK til Finland. Da vi kom til Finland, blev vi straks skuffede, da der var is på alle søerne. Vi måtte derfor bruge de første 14 dage i Finland på at vente, hvilket var svært skuffende, når man er kørt fra så godt fiskeri for at sidde stille efter. Men – vi brugte tiden godt ved at forberede alt vi kunne. Eksempelvis kørte vi landet rundt og fandt ramper på alle de søer, hvor vi ville fiske – samt lagde en plan.

 

Rasmus med en drømmesandart på 12,4 kilo

Rasmus med en finsk drømmesandart på 12,4 kilo.

 

Monstersandart da isen brød op

Da isen forsvandt, vidste vi lige, hvor vi skulle starte. Og der gik ikke længe, før vi fandt dem – de helt store sandart.

På den første aftentur fik vi fire kæmpefisk, og der var ingen små imellem. Først var det en 94cm sandart på 10,9kg, der smadrede til agnen uden tøven, hvorefter de blev træge og svære. Men vi knækkede koden og ramte jackpot med sandart på 12,16 kg – 12,4kg og 10,36 kilo til at slutte af på. Wow det kunne ikke blive bedre.

En gigantisk finsk sandart


Vi kom også på vandet dagen efter, og på grund af dårligt vejr gav det os kun 3-4 timers fiskeri, så vi brugte dem rigtigt. Og det vi troede vi aldrig skulle fange smadrede til agnen – nemlig en drømmesandart på 100cm og 13,9kg! Vi troede ikke vores egne øjne, og slet ikke, da der kort efter kom en 100cm på 11,6kg i båden. Fiskeriet var gået amok og vi flyver stadig på en lyserød sky.

Nu har vi brugt et par dage med familien, og jeg skal tilbage på vandet i morgen. Følg med på min Instagram @rasmustc

Du kan se hvordan Rasmus og hans far fiskeri i disse videoer:

Vertikalfiskeri efter sandart

Sightspin efter sandart

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Casper Christensen med en af turesn gigantiske sandart

Casper Christensen med en af Finland-turens gigantiske sandart.

HAVØRRED: SØLVTØJ PÅ SYDVESTSJÆLLAND

Lars Olsen med to fine fisk fra et af Sydvestsjællands utallige badekar.

Det er ingen hemmelighed, at Lars Olsen fanger mange fisk. Men hvad de færreste nok er klar over, det er at hans PR fisk på imponerende 7,8 kilo er fanget på Vestsjælland. Fisk & Fri har været med Lars på tur til det Sydvestsjællandske, og besøgt flere fantastiske fiskepladser fra Korsør i nord til Klinteby i syd.

 

AF TUE BLAXEKJÆR

 

LARS OLSEN er helt klart en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller han også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til succes for ham.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Find havørrederne – afdæk vandet hurtigt

Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes.

Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den. I løbet af halvanden time får vi gået og vadet fire kilometer. Selvom vi ved plads nr. to kan parkere tæt ved vandet, så er historien den samme.

Efter et par timers fiskeri har vi endnu engang tilbagelagt flere kilometer. – Jeg har altid været fascineret af fiskeriet på den åbne kyst, og jeg finder denne form for fiskeri for dejligt udfordrende, fortæller Lars. – Når man står på kysten og spejder ned langs stranden, kan det hele virke uoverskueligt; for hvor står havørreden? Er havørreden i badekarret, langs revkanten eller jager den over mørk bund langt ude? Spørgsmålene er mange, og der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved systematisk at få affisket området.

Systematikken går kort fortalt ud på, at få dækket så meget vand som muligt med ens agn, mens man bevæger sig. Man fisker faktisk mens man går. Får jeg et hug eller ser aktivitet fra fisk, bliver jeg på stedet et par minutter, for bedre at kunne affiske området. Giver det fisk, bliver jeg så længe jeg fornemmer, at der er fisk i området. Fanger jeg ikke noget i løbet af et par minutter er det hurtigt videre.

Ofte oplever jeg, at fiskene hugger på steder, som ikke kan betegnes som hotspots. Det betyder i praksis, at såfremt han kun havde affisket pladsernes hotspots, ville han være gået glip at flere fisk.

 

Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.

Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.

Fisk havørred efter forholdene

– Havde man spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sværget på, at jeg aldrig skulle fiske med andet end blink fra 15 til 22 gram, siger han. – Dette er dog en holdning, som jeg gennem de sidste par år har ændret. Man skal selvfølgelig fiske efter forholdene. Fisker jeg på en lavvandet plads, hvor vegetationen står højt, nytter det ikke noget at fiske med et tungt blink, da det alt for hurtigt går i bunden under spinstop. Ligeledes er kontakten til et let blink dårlig, såfremt man fisker i kraftig vind og bølger. Så hvis man ikke kan mærke, hvad der sker ude ved blinket, fisker man ikke optimalt – og derved går man potentielt glip af flere fisk.

Efter jeg er begyndt at optimere mit valg af fiskegrej i forhold til fiskeplads samt vind og vejr, er min fangstrate gået betydeligt op. Et blink på 5 – 10 gram fisker betydeligt bedre i det kystnære badekar end et 28 grams søm.

 

Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.

  Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.

Forårsfiskeriet efter havørred på Sydvestsjælland

Sydvestsjælland fisker generelt godt fra marts til maj og igen fra september til november. – Men der kan selvfølgelig fanges fisk året rundt, pointerer Lars, så det er bare med at komme afsted og lære pladserne at kende.

Fiskepladserne på Sydvestsjælland varierer meget, og man kan finde alt fra pladser med god strøm og dybt vand tæt på land – til pladser med store lavvandede områder fyldt med bælter af ålegræs og strømrender. Det er min oplevelse at store dele af Sydvestsjælland er overset som fiskeplads i forhold til den nordlige del af Vestsjælland – og her er det stort set altid muligt at fiske på pladser hvor man ikke skal stå på nakken af andre fiskere. Her får du nogle af mine favoritpladser, griner Lars.

 

Havørredpladser på Sydvestsjælland.

Havørredpladser på Sydvestsjælland.

Havørred på Halvskov Odde og Korsør Rev

– Korsør Rev er en fantastisk plads, som fisker bedst forår, sommer og efterår, siger Lars. – Specielt om sommeren under natfiskeri har man på revet stor chance for at få en af Storebælts grove sildeædere i tale. Pladsen er kendt for en kraftig strøm, som fører masser af fødeemner med sig ind over revet. Det er her, at jeg har fanget min pr fisk på 7,8 kilo – blot 100 meter fra revet. Revet strækker sig langt ud i vandet og går parallelt med Storebæltsbroen.

Dybden på revet varierer fra 70 cm på revryggen til cirka tre meter på siderne. Der er gode adgangsforhold til pladsen, hvor man kan parkere for enden af Storebæltsvej. På denne plads foretrækker jeg at fiske med langtkastende gennemløbere og blink. Pladsen fisker bedst i en nordgående strøm, og den kan fiskes i alle vindretninger med undtagelse af en kraftig vestenvind. Da store dele af pladsen kan fiskes fra land af, er waders ikke nødvendige.

 

Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.

Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.

 

Kystørred ved Eskild Overdrev

Eskild Overdrev er en god og alsidig forårs- og efterårs plads med parkering på Klintegårdsvej. – Når man kommer ned til kysten fra P-pladsen, skal man fiske mod højre, fortsætter Lars. – Starten af strækket består primært af badekar. Et stykke nede af strækket ændrer kysten dog karakter, og badekarrene bliver afløst af mørk bund, som kommer tæt på land. På denne del af strækket er der flere fine smårev, som ofte holder et par fisk. Her bruger jeg normalt blink på 15 – 20 gram, men på stille dage foretrækker jeg dog fiskeri med lettere blink, når det er pladsens badekar, som står for skud.

Da pladsen er sydvestvendt kan den derfor tåle kraftig vind fra nordvest og nordøst. Blæser det mere end 6 sekundmeter fra vest eller syd lukker pladsen relativt hurtigt pga store mængder af drivende ålegræs. Dette er specielt slemt i efteråret.

Havørredfiskeri på kysten ved Egerup

Egerup fisker godt forår og efterår, og den har gennem tiden smidt flere store fisk af sig. Pladsen er let tilgængelig, da man kan parkere tæt på vandet, afslører han. – Parkeringen foregår på en lille P-plads for enden af en sidevej til Egerupvej. Dette er tydeligt at se på Google Maps.

 

En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.

                                    En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.

 

Når man står på stranden, skal man fiske mod venstre. Første del af pladsen består af typisk badekarsfiskeri. Da der er megen blæretang i området, er fiskeri med lette blink at foretrække. På pladsen findes der tre mindre, men spændende rev. På den bagerste del af pladsen er det i lavvande muligt at komme helt ud på anden revle. Derfra kan man fiske ud over store mørke områder. Pladsen fisker godt i en nordenvind, men kan fiskes i alle andre vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig.

Kystpladser i Skælskør Inderfjord

Skælskør Inderfjord er en udpræget efterårs- og vinterplads. – Vandet i fjorden er brakt, hvilket tiltrækker havørreden i de kolde måneder, pointerer Lars. – En fordel ved fiskeriet i inderfjorden er, at det næsten altid er muligt at finde læ på en kold og blæsende vinterdag.

Da inderfjorden er rimelig lavvandet, skal vandstanden helst være fra normal til 20 cm over. Det meste af bunden i fjorden er blød og sumpet, så vadefiskeriet bliver hurtigt til en hård og tung omgang. Yderst i fjorden er der nogle strømrender, som absolut er værd at bruge tid på. I inderfjorden foretrækker jeg at fiske med mindre og lette blink.

 

Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.

Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.

Holten byder på fint havørredfiskeri

Kyststrækket ved Holten er en god forårs- og efterårsplads, hvor foråret normalt er garant for store fisk. – Pladsen er let tilgængelig, og der kan parkeres tæt på vandet for enden af Klintevej, som løber parallelt med raffinaderiet ved Stigsnæs, beretter Lars. – En del af pladsen ligger i læ, når vinden kommer fra nord og nordvest.

Pladsen kan fiskes i alle vindretninger, dog ikke i en kraftig sydvestenvind. Om efteråret kan stedet være plaget af store mængder drivende ålegræs, som besværliggør fiskeriet. Man kan fiske begge veje fra P-pladsen. Mod højre er kyststrækningen præget af store sten, og man fisker ud over mørk bund. Mod venstre består fiskeriet hovedsageligt af badekarsfiskeri. På denne plads foretrækker jeg at fiske med blink på 16 – 22 gram.

Efter havørred ved Glænø

Glænø fisker godt året rundt, men kan være meget plaget af drivende ålegræs om efteråret. Pladsen fisker godt i alle nordlige vindretninger. – Da det meste af fiskeriet foregår vadende ude på sandrevlen, må vandstanden ikke være meget over normal, understreger Lars. – Der kan parkeres tæt på vandet på P-pladsen for enden af Glænøvej. Der er rigtig meget vand, som kan affiskes på denne plads, da både den åbnekyst og noret kan holde fisk. Specielt i de kolde måneder, så er noret værd at bruge tid på.

Der er to udløb fra noret, som begge har dybe strømrender. Fiskeriet i renderne er bedst en time før strømvending og så to timer frem. I strømrenderne og på den åbne kyst foretrækker jeg at fiske med blink på 15 – 20 gram, men inde i noret foretrækker jeg normalt blink med en stor bærerevne på cirka 10 gram.

 

Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.

Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.

Kystpladserne ved Klinteby

 – Det ikke uden grund, at Klinteby er en velbesøgt plads, siger Lars smilende. – Pladsen holder stort set altid fisk, og den kan fiskes i alle vindretninger. Dog plumrer vandet hurtigt op ved en kraftig eller længerevarende sydlig vind. Klinteby kan ligesom mange andre af Sydvestsjællands fiskepladser være ekstremt plaget af drivende ålegræs fra sensommeren og efteråret igennem. Pladsen er let tilgængelig, og der parkeres lige ved vandet for enden af Ved Strandskoven. Når man står på stranden ved P-pladsen har man mulighed for at fiske begge veje.

Mod venstre begynder forholdene at bliver rigtig spændende efter et par hundrede meter. Strækket er langt, og fiskene kan findes over det hele. Ved normal vandstand er det muligt at komme ud på revlen. Derfra kan man fiske ud over nogle meget spændende tangbælter. Vælger man at gå mod højre, er kysten mere stenet, og den byder på varierende forhold. Nogle steder fisker man ud over bælter af ålegræs, som ligger parallelt med kysten 50 meter ude. Andre steder er der dybt tæt på land, og den mørke bund begynder ikke langt fra strandskyllet.

Det er er en god ide at blive på stranden, når man fisker. Jeg har flere gange oplevet, at fiskene har taget blinket få meter fra stranden. I dette område fisker jeg hovedsagligt med blink fra 15 – 20 gram, men jeg går markant ned i blinkstørrelse på stille dage, samt når jeg fisker i badekarrene, slutter han.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018.

 

Friluftsland

 

Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.

Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.

FISKERI EFTER BRAKVANDSABORRER I ÅEN

Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.

Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.

 

AF CHRISTIAN WILLER

 

DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Aborrefiskeri til direktørtid

Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.

 

Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.

Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.

 

Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.

 

Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.

Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.

Sådan fisker du aborrer i åen

Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.

Aborrefiskeri i de større åer

I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.

 

n skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.

En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.

Medefiskeri efter aborrer

Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…

Fjordrejer til aborrer

Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018

 

Claw Connector

MED HJEMMELAVEDE MIKROBLINK I PUTTEN

Microblink er en fantastisk agn til putten – og med lidt håndelag kan du lave dem selv tilingen penge.

Nye teknikker og agn opstår ofte ved en tilfældighed, men at en renovering af huset skulle føre til en helt ny superagn til P&T-fiskeri – den havde jeg ikke lige set komme.

 

AF KARSTEN BECH

 

 DER SKULLE GULVVARME i huset, og da vi var færdige stod jeg pludselig med nogle varmefordelingsplader, der var i overskud. Det er tynde plader af aluminium, og egentlig ville jeg bare smide dem ud, men pludselig var der en idé, der rumsterede i den del af min hjerne, der styrer mit fiskeri.

Jeg havde tidligere, med stor succes, brugt små lette blink i P&T. Stripperen i den helt lette udgave og Nails fra Savage Gear havde givet gode fangster, men i mine øjne manglede de evnen til at kunne fiskes kunne fiskes ultra langsomt uden at miste deres livlige gang i vandet. Her stod jeg så pludselig med en metalplade, der stort set ikke vejede noget, og som var utrolig let at klippe i samt nem at bukke til den ønskede form. Så i stedet for at køre på genbrugspladsen, blev der klippet og formet microblink til den store guldmedalje.

 

Friluftsland

 

Første gang jeg søsatte mine nye mikroblink var jeg solgt. Selv ved ultra langsom indspinning gik de små agn livligt i vandet. Selv ved spinstop flagrede de lokkende og langsomt ned gennem vandet. Og det var ikke kun mig, der var solgt – fiskene elskede dem også. På den første tur tog jeg seks ørreder på et par timer, og siden har jeg fanget mange regnbuer på microblink.

 

En guldørred har taget et microblink. Når der er guldørreder, bruger jeg altid blink med farverne guld, orange, rød og gul. Jeg ved ikke hvorfor, men disse farver er suveræne til guldørrederne.

En guldørred har taget et microblink. Når der er guldørreder, bruger jeg altid blink med farverne guld, orange, rød og gul. Jeg ved ikke hvorfor, men disse farver er suveræne til guldørrederne.

Med mikroblink i putten

 Mikroblinkenes store force er også deres ulempe. De er så lette, at de er umulige at kaste, selv på helt let UL-grej. De skal derfor fiskes efter et bombardaflåd. Men selv om de er lette, kan de godt være svære at kaste, da de ikke må være i kontakt med vandet under kastet. Det er derfor nødvendigt at bruge en forholdsvis lang stang på minimum ti fod, og et forfang der ikke er længere end stangen.

Fordelen ved at fiske dem efter bombardaflåd, er det store arsenal af forskellige typer bombardaflåd man kan købe. Fisker man med et hurtigt synkende bombardaflåd kan man fiske langsomt lige over bunden, hvilket er suverænt i vinter og sommermånederne. Bruger man et flydende bombardaflåd, kan man opleve et super spændende visuelt fiskeri, hvor regnbuerne nærmest suger de lette blink ind i munden. De lette blink har en meget levende gang i vandet, og ofte forsøger jeg at forme dem, så de roterer under indspinning. Det giver mange fisk, men kan også give meget kludder.

Det er derfor vigtigt, at man bruger gode svirvler, og gerne flere ad gangen. Det er også muligt at bruge ghosttubes (små glasrør), glaskæder eller tungstenskæder som belastning i stedet for bombardaflåd. Disse synker dog hurtigere end et bombardaflåd, så det er lidt sværere at fiske en bestemt dybde, og selve indspinningen er som regel nødt til at være lidt hurtigere end med bombardaflåd.

 

 

 

 

Sådan laver du dine egne mikroblink til putten

         

Sådan laver du dine egne mikroblink 

De fleste byggemarkeder forhandler forskellige former for tynde metalplader i form af inddækninger. Jeg foretrækker aluminium, som ikke vejer meget, og er let at klippe til – samt bøje i form. Selve formen og størrelsen på blinket bestemmer man selv, og det kan være en god idé at eksperimentere lidt med råudgaven, inden man begynder at male blinkene. Husk at lave en skabelon af blinket, så det let at lave flere, når man får lavet en super »killer«.

1) Tegn blinket op på metalpladen. Jeg bruger en blyant, men en tynd tusch kan også bruges, hvis man ønsker en tydeligere streg. Man kan kort tegne op på fri hånd, men resultatet bliver meget bedre, når man bruger en skabelon. Jeg har fem forskellige skabeloner – alt efter hvilket blink, jeg ønsker at lave.

2) Klip blinket ud. Jeg bruger en almindelig saks af god kvalitet. Man kan også bruge en pladesaks beregnet til at klippe i metal, men de har ofte takket skær, og giver derfor ikke et helt pænt snit. Vær omhyggelig med at klippe tæt til stregen, men lad gerne lidt af stregen stå tilbage.

3) Når blinket er klippet ud, skal det slibes. Man kan godt bruge sandpapir, men det er langt lettere at bruge en fil. Den skal ikke være grov, da aluminium er let at slibe. Hold blinket mellem fingrene, og slib den smule af stregen væk, der blev efterladt under klipningen. Den tynde aluplade kan blive ret skarp når den klippes, så pas på fingrene.

4) Efter kanterne er slebet, skal der laves hul i blinket. Placer et søm, hvor hullet skal være, og giv det et lille slag, så der kommer en fordybning i blinket. Det gør det meget lettere at bore hullet, fordi boret ikke smutter på den glatte plade. Jeg bruger et bor, der er 3 mm i diameter, da det passer til de plasticrør, jeg forer mine blink med. Det er samme slags rør, som bruges til at binde rørfluer på. De fås i mange forskellige størrelser, helt ned til 1,5 mm i diameter.

5) Bor hul i blinket. Det er vigtigt at trykke blinket godt fast mod underlaget, da man ellers risikerer, at blinket kan rotere med hastighed, og så slår/skærer man sig. Underlaget skal helst høj være træ, og der kommer huller i det. Jeg bruger et stykke bræt, som kan kasseres, når det er fyldt med huller.

6) Når man har boret hul, kommer der grater. Disse slibes let væk med filen.

 

Sådan laver du dine egne mikroblink til putten

 

7) Nu er blinket klar til at blive formet. Den tynde aluplade er let at forme. Jeg bruger bagsiden af filen, men man kan også bruge en ske, en rundstok eller noget lignende til at forme blinket med.

8) Så er blinket næsten klar til maling. Men først skal det affedtes. Jeg bruger almindelig husholdningssprit. Har man lavet mange blink, kan man lægge dem i en beholder og hælde sprit over dem, men ellers kan man bare tørre blinket af med en klud med sprit på. Vil man have foret hullet med et plastikrør, så skal det gøres, inden man affedter blinket.

Det er heller ikke en nødvendighed at male blinket. De små mikroblink fanger fint i farven »alu«. Men det er en god idé at male nogle af blinkene, så man har mulighed for at variere sit fiskeri.

 9) Det er forholdsvis let at fore hullet. Stik plastikrøret gennem hullet, og brænd en krave med en lighter. Når kraven er så stor, at den ikke kan gå gennem hullet, trækker man forsigtigt røret ind i hullet. Som regel vil det smeltede plastik »binde« sig fast på blinket, og røret sidder derfor godt fast. Klip/skær nu røret over under blinket. Der skal være ca. 2-3 mm til at lave en krave af. Varm røret indtil kraven smelter sig fast på blinket.

 

Blinkene kan du selv male – men husk at grunde med hvidt først.

Blinkene kan du selv male – men husk at grunde med hvidt først.

Sådan maler du mikroblinkene

At male blink kan være ren videnskab. Og man kunne nok fylde en hel bog med malingstyper og coating. Efter at have prøvet en del forskelligt, er jeg kommet frem til den letteste metode som er spraymaling. Jeg bruger mærket Plastikote (kan købes i Jem & Fix). Det er let at bruge og holder godt. Men man kan selvfølgelig også bruge andre mærker. Jeg lakerer ikke blinkene efter de er malet, og malingen holder fint alligevel. Det er en god idé, at male blinket hvidt, inden man giver det en anden farve. Det giver det flotteste resultat. Mal blinket hvidt på den ene side og lad det tørre. Så males den anden side hvid, og til sidst kan man så give blinket slutfarven.

Ofte maler jeg mine blink, så de får to forskellige farver. Det giver en »on-off« effekt, hvor fiskene først ser en farve, så forsvinder den, og en anden farve dukker frem. Dette giver ofte flere hug end ved traditionelle blink i én farve.

 

Et par bombardaflåd med forskellig synkehastighed, et par microblink og nogle gode svirvler, og så er du i gang. Bemærk svirvlerne som er fra Zebco. De er beregnet til tremarella fiskeri, hvor agnen netop skal rotere, og de er derfor suveræne til at undgå linekink. Jeg bruger altid to svirvler sat sammen.

Et par bombardaflåd med forskellig synkehastighed, et par microblink og nogle gode svirvler, og så er du i gang. Bemærk svirvlerne som er fra Zebco. De er beregnet til tremarella fiskeri, hvor agnen netop skal rotere, og de er derfor suveræne til at undgå linekink. Jeg bruger altid to svirvler sat sammen.

Montage af mikroblink

Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan montere krogen på et microblink (side 89). Ved at bruge et »reloose-tackel« (læs mere om disse i »Havørred – Refleksioner på kysten«) kan man bruge små trekroge i størrelse 12-14. Disse kroger bedre end større trekroge, og man får derfor en højere landingsrate. Desuden får microblinket en mere livlig gang i vandet, da gangen ikke hæmmes af en stor trekrog og springringe.

Microblinket monteres på forfanget efterfulgt af et flådstop. Krogen bindes på med eksempelvis en rapalaknude. Flådstoppet justeres, så krogen hænger lige bag blinket under indspinning. Man kan også montere microblinket som en gennemløber. Her er det nødvendigt at bruge en lidt større krog. Gerne størrelse 6-8. Forfanget føres først gennem det forreste øje på microblinket og derefter gennem det bagerste. Så monteres en gummiperle, og så kan man enten binde krogen direkte i linen, eller benytte en aflang springring som på billedet.

Man kan også montere microblinket på helt traditionel vis med to springringe og trekrog. Så er det bare vigtigt, at man er obs på, om blinket har taget skade efter en fight. Metaltræthed er når metallet bøjes flere gange, og det kan let få metallet til at knække. Derfor bruger jeg heller ikke denne montering.

 

Claw Connector

 

 

Microblinkene af aluminium er så lette at de kun kan kastes med bombarda. Her en fin fisk taget på microblink.

Microblinkene af aluminium er så lette at de kun kan kastes med bombarda. Her en fin fisk taget på microblink. Her er det Max Bursell med en fin fisk.

PÅ KYSTEN MED 2-BISSERNE

Yasin og David fisker røven ud af bukserne – og bliver belønnet derefter. I 2015 blev det til over 500 havørreder fra den åbne kyst ved Stevns.

Vi går alle og drømmer om at fange massevis af havørred, men kun få realiserer det i praksis. David Garic og Yasin Deliali gjorde det. På blot få år gik duoen fra helt almindelige småfangster til massevis havørreder om året fra de åbne kyster. Fisk & Fri har fulgt i kølvandet på de to ihærdige og dygtige havørred entusiaster, som for efterhånden nogle år siden skabte kystwobleren 2-Bissen. Vi skruer tiden tilbage til 2016.

 

AF JENS BURSELL

 

HER ER LIDT DØDT – råber David, mens han hurtigt vader sydover for at komme hen og affiske en lille revle, der ofte giver fisk under disse forhold. Yasin og jeg følger med – og en håndfuld kast senere er vi nede ved revlen. David er den første, der får hug, og en god krumning i stangen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af vandet et par gange, inden David på rutineret vis får landet blankfisken, der viser sig at være en sølvskinnende skønhed på omkring de 55 centimeter. Vi andre følger trop med et par mindre fisk – og inden længe er vi et stykke op ad formiddagen. Kysten begynder snart at myldre med mennesker, så vi beslutter os for at prøve nogle andre kystpladser på Stevns, hvor vi har god tid til at snakke om de to gutters havørredfiskeri i fred og ro.

 

Claw Connector

 

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

 

Masser af gåpåmod til kystfiskeriet efter havørred

David og Yasin, som i dag er henholdsvis 34 og 49 år er sprængfyldte med energi og gåpåmod. David er uddannet fra DTU inden for byggeri og infrastruktur og arbejder som VVS-ingeniør – og Yasin arbejder som receptionist i København.

Selvom jeg har fisket hele livet, har jeg faktisk blot fisket havørred de sidste tre år, fortæller David. – Det kom sig af, at jeg spillede golf med en kammerat – og han punkede mig altid for at komme med ud at fiske havørreder. Til sidst endte det så med, at jeg kom ud – og fik hele fem fisk op til 1,5 kilo på første tur, der blot varede halvanden time. Og så var jeg selvfølgelig bidt af bacillen…

Havørred ilddåben foregik på den nordsjællandske kyst, men der gik ikke længe, inden vi besluttede os for at prøve på Stevns, hvor han havde hørt, at der skulle være ret godt, fortsætter han. – På www.stevnsfisker.dk var der masser af inspirerende fangster – og det var med til at holde os til ilden i starten. Allerede inden for et par måneder fik jeg en flot fisk på 3,8 kilo og så gik det ellers derudaf med at blive indrulleret i det spændende kystunivers på Stevns.

– Jeg arbejder ofte på skæve tidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte har fri 3-4 dage i træk, fortæller Yasin. – I starten kedede jeg mig helt vidt, når jeg havde fri, og der var ved at gå lige lovligt meget X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo lige så godt kunne give den fuld gas med fiskeriet, når jeg alligevel havde fri. Og jo mere jeg fiskede, desto flere fisk fangede jeg.

I starten fiskede jeg aborrer i Ishøj Havn, men så en dag fangede jeg pludselig en sølvblank havørred – og sådan endte det med, at jeg inden for ret kort tid blev fuldstændig bidt af kystfiskeriet ligesom David. – Hver eneste gang, vi har en ledig stund, smider vi alt hvad vi har i hænderne for at komme ud at fiske…

 

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

 

Vilde med hjemmelavet kystgrej

 Kystduoen mødte hinanden for fire år siden på Stevns, og så begyndte det for alvor at gå stærkt. Vi er begge to vilde med hjemmelavet endegrej – og inspireret af mødet med en af dansk kystfiskeris helt store agntroldmænd – Jan Nilsson –gik vi i gang med at fremstille alle mulige agn.

Jan Nilsson, der er en utrolig rar og dygtig gammel kystfisker, fisker meget på Sjællands Odde – og det var da også på en af vores ture herop, at vi mødte ham. Jan er også manden bag den lille gennemløber »Gøjen«, som han ofte er så venlig at forære til mange af dem, han møder på kysten – inklusiv os.

En dag inviterede han os på en kop kaffe i sit værksted, hvor vi for alvor indså, hvad det kræver at lave sine egne kystagn. Det kan være et stort arbejde at udvikle egne agn, men taget i betragtning af, hvor mange penge man ellers bruger på sit fiskeri, er det egentlig ikke så dyrt. Vi kan derfor varmt anbefale alle at gå i gang med at lave deres eget endegrej. Det er både sjovt og enormt tilfredsstillende at fange en god fisk på en kystagn, man selv har lavet.

 

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

 

Siden da har vi fisket en masse med hans blink som fx Gøjen, Lille Gøjen og Odden Pilen – og fangede massevis af havørreder på dem, afslører de to gutter. – Desuden bruger vi ofte nogle af Jans små no-name woblere, der er forskellige fra gang til gang, og som virker super godt. Også afstøbninger af superblinket Gutten i 30 gram, som blev lavet af legendariske »Gamle Bent« på Møn, bruger vi meget ofte i hårdt vejr, hvor det er en super sildeimitation.

Den lille version af Gutten – nemlig Bamsen, har vi ligeledes brugt med stor succes på kysten. Der er bare noget fed nostalgi over at fiske med disse gamle blink. 

Hjemmelavede kystwoblere til havørred

 – En dag sad jeg og snittede samt drejede lidt i noget træ – og kom frem til formen på en kyst wobler, der var superfed, fortsætter David. – Wobleren lignede umiddelbart flere af de klassiske danske tobisimiterende kystwoblere, hvoraf nogle har været på banen i over 30 år. Men den havde alligevel sit helt eget snit og gang.

I starten lavede vi nogle klassiske afstøbninger i polyester, men besluttede os for at finde vores helt egen materialeblanding. Årsagen var, at woblere fremstillet på denne måde ofte har en tendens til at være så skøre, at de knækker, bare man taber dem på en sten. Vi besluttede os derfor for at eksperimentere os frem til vores helt egen blanding af materialer, som gjorde det muligt at lave en let og elegant wobler, der samtidig havde den fornødne styrke til at kunne klare de knubs, som agnen helt sikkert vil få under hårdt brug på kysten.

 

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

 

Yasin gik med i projektet, og I løbet af få måneder brugte vi 10-15.000 kroner på at hjemskaffe alle mulige materialer – og efter adskillige eksperimenter i woblerlaboratoriet på Davids køkken bord, kom vi frem til en perfekt blanding af materialer som både kastede godt, gav den rette gang – og kunne klaremosten.

Som wobleren er nu, kan den uden problemer klare, at man kyler den ned i en sten. Det skal den kunne klare, for under det praktiske fiskeri kan man også risikere at ramme sten, der rager op i overfladen – eller lige under. Det er jo tit omkring de store sten – at også de store fisk står…

Til havørred med tobis på menuen

2-Bissen var resultatet af de to gutters arbejde med at formgive deres eget bud på en superfed tobis imitation anno 2015. – Wobleren er blyfri og som belastning bruger vi ren støbetin i stedet for hvidmetal, der er en hårdere legering af tin, hvor der er iblandet fx kobber og antimon, forklarer David.

– Dette gør ikke wobleren billigere, men lettere at bearbejde, da tin er blødt som bly. Det går ikke på nogen måde ud over woblerens kasteevne eller øvrige egenskaber. I starten lavede vi blot woblerne til os selv og vores venner, men i takt med, at der er landet massive mængder af havørreder på dem, er der blevet så stor efterspørgsel, at vi er begyndte at sælge. Da woblerne er hjemmestøbte svinger vægten lidt mellem 18 og 20 gram og længden er 10,5 centimeter.

 

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns taget på gennenløber fisket på release-takel.

 

En vild dag på kysten

Den vildeste tur jeg har haft, foregik en morgen på kysten i en kraftigt opfriskende vind. Her fik vi nogle fisk om morgenen, men efterhånden var der så meget ålegræs umuligt at fiske. Vi flyttede derfor til et andet spot på Høje Stevns, hvor der så viste sig at være lidt for stille… Vi tog derfor en lur midt på dagen i det dejlige aprilsolskin, så vi var friske til senere. Klokken 13 tog vi igen lidt nordpå, men nu var vinden gået helt amok. Vi trodsede dog møgvejret, og arbejdede os op mod vinden og forbi godtvejrsfiskerne i retning af det område, hvor vind og bølger var vildest.

Selv fik jeg en på 3,3 kilos i allerførste kast – og så gik det helt amok. Inden for yderlige ti kast har jeg fået fisk på 2,0 og 2,2 kilo – og det fortsatte bare. I alt fik vi tredive fine fisk på to timer, men det vilde var, at der ikke var nogen fisk under de 50 centimeter. Der var meget stærk sydgående strøm, hvilket betød, at vandet blev helt sprit klart 50 meter ude, hvor en stor del af huggene faldt lige i overgangen mellem det klare strømvand og det lidt mere kystnære og uklare vand.

På trods af den knaldhårde vind kunne vi lige akkurat kaste herud – og lige meget hvad vi satte på, kunne vi ikke kaste længere. Til alt held fald huggene nærmest i det samme woblerne og blink landede, så det var bare helt vildt, slutter de. Den største fisk David til dato har fået var 6,3 kilo og Yasin har fået fisk op til 5,0.

I dag har de to gutter droppet produktionen af kystagn – og nyder bare at tage ud på kysten og fiske i stedet.

 

Hvidovre Sport

 

David med en smuk, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

David med en flot, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

 

avid Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

David Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten. De to nederste er modificeret til at fiske med release-takler.

 

PÅ KYSTEN MED BOMBARDAENS GODFATHER

Martin Buch med den nyeste version af Inno Bombardaen – Inno Click.

Martin Buch – manden bag Inno Bombarda´en – har siden halvfemserne udviklet kasteflåd til kystfluer. Faktisk var han den første, der producerede og fiskede med strømlinede kasteflåd af varierende massefylde på de danske kyster – lang tid inden de sydeuropæiske bombardaflåd overhovedet kom til Danmark. Vi har taget en snak med ham om de ”kluddersikre” flåd, der er blevet mere og mere populære.

AF LARS ØSTERGAARD JENSEN

 

KYSTFISKERI med kasteflåd eller bombarda og flue kan give fine fangster, men mange lystfiskere opgiver efter få forsøg på grund af linekludder. Jeg har derfor sat Martin Buch stævne ved Lille­bælts kyst, for at høre mere om hans nye bombardaflåd, der er kendt vidt og bredt for at give meget lidt kludder i kastet.

Flere steder findes stejle under­søiske skrænter med meget dybt vand tæt på land, og strækningen er derfor velegnet for Martin til at demonstrere sine nye intermedi­ate og synkende bombarda-mo­deller for mig, som er ren novice inden for fiskeri med kasteflåd. For mange år siden prøvede jeg ganske vist et par gange at lure havørreder med datidens boble­flåd og senere med almindelige bombardaflåd – men tålmodighe­den slap hurtigt op, når jeg efter datidens forskrevene langsomme indspinning i hvert tredie eller fjerde kast trak flue, kasteflåd, forfang og fiskeline op – filret sammen i et totalt virvar.

Martin lover, at man med hans bombardatyper næsten slipper for bøvlet, og at man alt efter flåddets vægtfylde kan fiske både dybt el­ler lavt, langsomt eller hurtigt og derved gennemfiske ligeså så me­get vand som ved normalt spinne­fiskeri.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

De forskellige typer af bombardaflåd

Til akkom­pagment af forårskåde mågers mjaven ude over vandet monte­rer Martin et intermediate – eller langsomt synkende – flåd fra sin nye serie Inno Click Bombarda – på min line. Jeg synes, det lig­ner ethvert andet bombardflåd og spørger skeptisk efter forskellen. – Hvor linen løber indeni andre bombardaflåd – så bliver forfan­get her bundet nederst på flådets stik, mens fiskelinen bindes for­oven i en blinklås, forklarer han. – Denne faste montage sikrer, at du næsten aldrig får linekludder un­der kast og indspinning – og hvis man får lyst til at gøre nogle kast med et blink eller en wobler, ja så kan man lynhurtigt skifte takket være blinklåsen!

Efter at have kastet og fisket næ­sten to timer uden problemer med linekludder må jeg overgive mig. Nu er det pludselig både blevet sjovt og meget nemmere – samt mere effektivt – at fiske the bom­barda way.

 

Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. - Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.

Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. – Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.

Jan Grünwald tændte gnisten med bobleflue

– En ny og positiv oplevelse ri­gere mødes jeg oppe på stranden med Martin, der har medbragt en taske med en lang række af sine tidligere prototyper og kasteflåd. Jeg beder ham fortælle om den lange udviklingsproces fra starten omkring 1996 og til i dag, hvor han har etableret sit eget firma, der sælger produkterne via www. bombardashop.com samt en ræk­ke butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Martin Buch voksede op i den lille by Grejs nær Vejle. De første år foregik hans fiskeri ikke uven­tet ved Grejså og Vejle Å, men snart trak kystfiskeriet dog stær­kere. – På det tidspunkt fiskede jeg både med spinnegrej og flue­stang i Vejle Fjord, men efter at have læst afsnittet om bobleflåd og flue i Jan Grünwalds bog “Ha­vørred – spin og flue I saltvand” fik jeg lyst til at prøve denne me­tode, fortæller Martin. Men – jeg blev snart træt af det dengang an­befalede langsomme og kedelige fiskeri samt det flydende boble­flåd, der trak striber i overfladen. Hertil kommer problemerne med at lande fisken, når flåddet kom i vejen på det lange forfang!

Det varede derfor ikke længe, før Martin begyndte at eksperimente­re med egne kastflåd. Den første prototype havde et indvendigt ud­løsersystem, så man kunne udløse flåddet under fighten med fisken, hvorved det blev lettere at hånd­tere et længere forfang under det praktiske fiskeri.

På baggrund af sine gode erfa­ringer fra fluefiskeriet med in­termediate skydehoved, kom han på ideen med at lave flåd af plast med forskellig vægtfylde, da han arbejdede i plastindustrien hos Uni-Chains samt Lego. – Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kastede med en synkende proto­type ved Lillebælt og så, hvordan jeg legende let kunne fiske både dybt og hurtigt samtidigt, beretter han. – Her blev jeg for alvor klar over, at jeg var på rette vej, idet flåd med forskellig vægtfylde gav mig valget mellem at fiske dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved imitere mange forskel­lige fødeemner effektivt.

 

Den bedste eksponering af krogen - og dermed den høje landingsrate - fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i bogen ”Havørred - Refleksioner på kysten”.

Den bedste eksponering af krogen – og dermed den høje landingsrate – fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i
bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer i en helt ny udgave til oktober 2022.

 

Succes med fluer fisket på Fight Boblen  

– Efter denne aha-oplevelse fort­satte jeg med at udvikle den så­kaldte Fight Boble, der bestod af en plastovertrukken gennemlø­bende tråd og en løs udløser-dims nederst på kasteflådet, uddyber Martin. – Nu kunne jeg fiske med et fem meter langt forfang, men når fisken var træt – og Fight Bob­len ramte stangens topøje, så trak man nu blot med hånden i fiskeli­nen, indtil flådet gled af tråden og ned til fisken! Fight Boblen var lidt af en ge­nistreg, og Martin solgte 25.000 stykker til Svendsen Sport. – Ide­en slog desværre aldrig rigtig an, da mange lystfiskere ikke fattede ideen, der måske også var for kompliceret, smiler han.

Da de italienske bombardaflåd dukkede op på markedet i sin tid og snart blev meget populære trods deres indbyggede problem med linekludder, gik Martin i tænkeboksen nogle år.

Først droppede jeg Fight Boblen, som de færreste jo forstod at bru­ge, fortæller han. – Dernæst for­kastede jeg princippet om, at li­nen skal løbe igennem flådet som på de almindelige bombardaflåd. I stedet valgte jeg at benytte en fast fiksering af forfang og fiske­line – hvilket næsten eliminerer linekludder.

Til normalt fiskeri på kysten bindes forfanget med en knude nederst på INNO-flåddet, mens fiskelinen bindes i en blinklås foroven – så man lynhurtigt kan skifte mellem bombardataklet og et blink – samt tilbage igen.

 

Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com - Inno (øverst) og Inno Click (nederst).

Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com – Inno (øverst) og Inno Click (nederst).

Nye tider for bombardafiskeriet

Inno Bombarda introducerede Martin så for fem år siden efter mange overvejelser. Takket være den akvadynamiske form holder dette flåd spinnedybden selv ved hurtig indspinning – og det er

yderst sjældent at forfanget hæg­ter op på flåddet, så det giver klud­der. Seneste skud på stammen er så det nye Inno Click Bombarda, som kom i år. Fordelen ved dette frem for den gamle udgave er, at det på grund af sin aflange form kaster længere. Begge typer fås som floating, slow intermediate, intermediate og sinking – og der kan fås løse INNO-sticks. Flåd­dene fås i vægte på 15 – 35 gram.

Bombarda – stor fleksibilitet med multi-rig systemet

– Multirig Systemet, som er en del af Inno-konceptet, går ud på, at flåddene også kan have andre anvendelsesmuligheder, afslører han. – Udover at montere fluen eller måske et miniblink traditi­onelt bag et Inno bombardaflåd kan man prøve andre opsætnin­ger takket være hægtesystemet. Eksempelvis kan man anvende et flydende flåd med en rød sticker som almindeligt medeflåd eller fiske spinflue i strømvand med et tung intermediate/sinking Inno Click flåd. Et helt andet brugsområde er bundmede med et synkende flåd på kysten eller i søer– uden at flådet synker for langt ned i den bløde bund. Alt dette kan man læse meget mere om på www.bombardashop.com, hvor der også er tips til de bedste knuder, modeller og tilbehør. På siden kan du også læse diverse testresultater af flåddene.

 

Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er - startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.

Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er – startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.

Masser af nyt gå-på-mod

Efter den lange snak oppe på stranden er det rart igen at strække de vin­terømme lemmer, vade ud i van­det og kaste til måls efter horison­ten i det lønlige håb at overliste årets første havørred. Desværre er kystvandet denne eftermid­dag endnu en kende for koldt. På vej op til bilen uden fisk, får jeg dog lokket et par sidste tips ud af Martin. – Jeg foretrækker at fiske med småkrogstakler som fx L-rig eller krogen i en lille Ra­palaknude på mit eget Inno Tube Fly System. Min helt klare favorit er de små rørfluer monteret med en lille Owner trekrog, der gør, at man mister betydeligt færre fisk, slutter han.

Du kan læse meget mere om flue- og bombardafiskeri med L-rigs, samt hvordan de fiskes i Jens Bursells nye havørredbog, der udkommer den 1. oktober 2022.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2019

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Martin designende og fiskede med kastedupper/ bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark - så han har mange års erfaring med netop dette.

Martin designende og fiskede med kastedupper/bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark – så han har mange års erfaring med netop dette.

 

Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.

Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.

 

Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.

Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.

 

Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.

                                                                            Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.

 

Martin i aktion ved den østjyske kyst.

Martin i aktion ved den østjyske kyst.

 

Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.

Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.

 

 

Friluftsland

ABORREFISKERI MED GUMMIORM

Aborre eksperten Dejan Milosevic anvender ofte gummiorm, når han går efter de helt store.

Jørgen Larsson har fisket med gummiorm efter aborrer de sidste 30 år, og ved derfor om nogen, hvad han snakker om. Her får du alle de tips, der skal til for at få succes med fiskeriet.

 

AF JØRGEN LARSSON

 

DET BEGYNDTE I HALVFEMSERNE, hvor vi var et lille gæng af fiskere, der opdagede jigfiskeriets charme ved vores lokale åer, hvor vi havde et rigtig godt fiskeri med disse metoder. Ofte var det curly-tails vi brugte – og vi var helt oppe at køre, da der kom softbaits med to haler i butikkerne. Vi prøvede alt, hvad der var på markedet – og begyndte derfor også at eksperimentere med softbaits, der imiterede orm.

I starten havde vi ikke den store succes med vores ormesoftbaits, men det tilskriver jeg især manglende viden om, hvordan de skulle takles og præsenteres. Vi havde ikke meget fidus til at optakle dem på det normale jighovede – blandt andet fordi vi synes, at krogen kom til at sidde for langt fremme på ormen til at give en god krogning. Men – da vi begyndte at få ordentligt styr på hvordan gummiormene skulle takles op, gik fiskeriet hen og blev ekstremt effektivt.

Løsningen var i mange situationer at fiske med et paternoster takel, som man normalt anvender til medefiskeri: En krogtafs på 70-100 centimeter med en langskaftet enkeltkrog og en lodtafs på 25-30 centimeter, var alt, hvad der skulle til, for at få godt gang i fiskeriet. Med dette takel kunne man nemlig præsentere gummiormene ekstremt langsomt og delikat, fordi deres bevægelse i vandet ikke påvirkes af loddet. Netop denne metode har i mange år været totalt dominerende – og masser af store aborrer har ladet sig friste af denne forføreriske metode.

 

Hvidovre Sport

 

Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog - et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.

Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog – et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.

Jig, dropshot, Texas-, Carolina-, Jika- og Neko-rigs

Der er dog sket meget indenfor softbait metoder, siden vi begyndte at fiske med gummiorm på paternostertakler. Mange af de klassiske typer af softbaits er lavet til et ganske bestemt formål – og har derfor også en del begrænsninger. Men kigger man på gummiormene, så er der nærmest uendeligt mange måder, de kan fiskes på: De kan monteres på alt fra et normalt jighoved til et stand-up jighoved – et jighoved med offset-krog eller på dropshot takel. Og – du kan anvende dem på både Texas og Carolina-rigs samt Jika- og Neko-rigs.

Hver eneste metode har sine fordele og ulemper – samt giver softbaitet et ganske bestemt bevægelsesmønster, hvormed det lige så ofte gælder om at finde det rette takel – som den rette agn. Ofte vil man komme ud for, at man fanger fint med fisk med det ene takel – hvorefter huggene udebliver fuldstændig, hvis man fisker præcis det samme softbait på et andet takel.

 

Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.

Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.

Sådan fisker du dine gummiorm efter aborrer

Hvordan du skal fiske dine gummiorm i forskellige situationer, er naturligvis noget du lærer gennem lang tids praktisk erfaring med fiskeriet: Er vandet rigtig koldt, og er fiskene meget træge, gælder det ofte om at præsentere agnen ekstremt langsomt. Her er enten dropshot eller Carolina-rig ofte den rette melodi. Omvendt – vil du have lidt mere fart på, er et normalt jighoved eller et Texas-rig ofte det, der skal til, for at udløse huggene. Jeg har over årene prøvet et utal af forskellige gummiorm til mit aborrefiskeri – og jeg tror stenhårdt på denne type af softbaits. Det kan siges meget simpelt – utallige er de dage, hvor en gummiorm har reddet min fiskedag fra nultur til aborrebonanza! Og tro ikke, at gummiormene primært lokker de små aborrer til, for min største aborre på gummiorm vejede 1,9 kilo – og flere af mine venner har aborrer på over 2 kilo på samvittigheden med denne teknik. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at jeg ville designe den ultimative gummiorm, da jeg skulle lave en ny kollektion af softbaits for Westin for et par år tilbage. Resultatet blev Ring Teez CT, som i dag næppe behøver nogen nærmere præsentation iblandt aborrefiskere.

Det er et interessant spørgsmål, hvorfor gummiorm ofte er så dælens effektive. I brakvand er der en del fødemner, som er langstrakte – eksempelvis tobis, børsteorm og små ål. Selv har jeg flere gange fanget aborrer med små ål i svælget, så jeg ved, at de spiser dem med største fornøjelse. Og i ferskvand er gummiorm den perfekte imitation af både igler og orm. Måske er det netop dette. der forklarer hvorfor agnen er så god.

 

Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.

Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.

Præsenter gummiormene optimalt for aborrerne

Personligt mener jeg gummiormene kommer bedst til deres ret, når vandet er koldt, eller hvis aborrerne af andre årsager er svære at få i tale. Men – som antydet kan du også variere med forskellige takler, for at få det til at spille optimalt. Når jeg ser tilbage på, hvad vi troede en gang med hensyn til jigkrogens placering, kan jeg blot konstatere, at vi tog fejl. Selvom krogen sidder meget langt fremme på agnen med denne montage, fungerer det faktisk meget ofte ypperligt, fordi hele jiggen tit suges med ind, når aborren hugger.

Monteret på et jighoved, kan du fiske jiggen både hurtigt og langsomt – dels afhængig af jighovedets vægt og dels af, hvor hurtigt du hjemtager agnen. Med et stand-up jighoved, kan du få softbaitet til at stille sig på bunden med halen pegende opad, så den svajer forførende i vandet. En god måde at fiske den på er at holde lange pauser – og slæbe den langsomt hen over bunden. Ofte samler aborrerne den op direkte fra bunden. Når jeg fisker på lavt vand, hvor der er meget grøde eller besværlig bund med fx sten og grene fisker jeg ofte mit softbait på en off-set krog, så jeg minimerer risikoen for at sidde fast eller maskere krogen med grenrester og grøde. Og – er forholdene meget besværlige, monteres den grødebeskyttet på en belastet off-set krog som et klassisk ”weedless” set-up.

 

Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang - nærmest uden at bevæge agnen.

Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang – nærmest uden at bevæge agnen.

Aborrer elsker lyd og bevægelse

Når præsentationen skal ske langsomt, er dropshot eller Carolina-rigs som nævnt nogle gode metoder. Her er det let at styre farten, og med begge metoder afgives der lokkende lyd ud i vandet, når loddet bevæger sig hen over bunden. Med dropshot er det let at styre, hvor højt over bunden softbaitet skal fiske – og med Carolina-rigget, kan jeg også kontrollere hvor højt softbaitet fisker i vandet, ved at regulere længden på krogtafsen. Skal der være meget lyd og bevægelse, så er Jika-rigget et godt alternativ. Dette takel minder lidt om en miniature udgave af drop-shot rigget, men hvor softbaitet præsenteres endnu tættere på bunden. Nogle dage reagerer aborrerne virkelig positivt på denne præsentation, og huggene kan være aggressive.

Neko-rigget er en anden metode til at skabe en meget lokkende og naturlige præsentation af ormen. Her kan man med et let lod, som er monteret i enden af ormen, få softbaitet til at danse lokkende hen over bunden – eller nærmest svæve i vandet. På bunden står den med halen pegende opad – og kan let slæbes hen over bunden med korte eller lange pauser. På grund af det meget lette lod, er det en udpræget finesse teknik, der primært egner sig til kortdistancefiskeri på relativt lavt vand uden strøm – og ofte i situationer, hvor fiskene er virkelig svære at få til at hugge. Når der skal lidt mere fart på agnen – fx når vandet er varmere, eller hvis fiskene er mere aktive, falder mit valg normalt på et Texas-rig. Her er softbaitet tynget mere ned af loddet, hvilket gør det lettere at fiske hurtigt og mere aggressivt med mere lyd og bevægelse. Og – på grund af offset krogen kan taklet også fiskes, hvor der er meget grøde mm i vandet.

Som du kan se, er der mange spændende muligheder for at præsentere dine gummiorm på forskellige måder. Så hvis du ikke allerede har nogle gummiorm, er det bare med at komme ned til den nærmeste grejforretning og få fyldt op i boksen. Jeg vil næsten kunne udstede en garanti for, at en velpræsenteret gummiorm kan redde din fiskedag ved aborrevandet.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019

 

Claw Connector

 

Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden - også selv ved meget langsomt fart.

Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden – også selv ved meget langsomt fart.

 

1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden. 2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation. 3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget, fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.

1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden.
2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation.
3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget,
fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.

 

Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.

Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.

 

Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.

Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.

 

 

Claw Connector

 

KYSTHAVØRRED: I MILIVOJS FODSPOR

Selv når frosten bider hårdest er Mili at finde ude på kysten – og her er det især de små blink, der er fremme.

Milivoj Saric går stille med dørene. Men fisker du langs de sjællandske kyster, hvor det bare sker, så har du en god chance for at møde ham. Med 100-150 kystdage under alle tænkelige forhold, har han masser af praktisk erfaring. Her får du hans bedste spinnetips til den kommende tid.

 

AF JENS BURSELL

 

I REGN OG SLUD – i sne og frost. Han står der ude flere gange om ugen. Han har fingeren på pulsen og han fanger masser af fisk. Navnet er Milivoj Saric. Selv om de mest vante græsgange er kysterne ved Stevns og Møn, så er han også på pletten i Isefjorden og Roskilde Fjord, når der er noget at komme efter. – Jeg holder mig konstant orienteret om forholdene på de forskellige kyststæk, og rykker ud så snart jeg vejrer sølvblanke havørreder i luften, fortæller den 53-årige kroat fra Ishøj, der lever og ånder for sit havørredfiskeri. – Til daglig arbejder jeg som maskinfører hos Danalim, men så snart lejligheden byder sig, er jeg den, der er smuttet på kysten.

– Mit fiskeri startede i Ishøj og Brøndby Havn, fortsætter han. – Inden længe søgte jeg dog ud på de åbne kyster, netop fordi naturoplevelsen er et vigtigt krydderi, til glæden ved at fange en hårdtfightende blankfisk. Især de sidste sekten år har jeg virkelig gået til makronerne, og når man er så ofte ude, giver det en fantastisk synergi, fordi man næsten altid har et totalt opdateret billede af, hvornår fiskene skal findes på de forskellige typer af pladser.

Her i vinterhalvåret er det primært områderne ved Køge Bugt og Nordstevns, at jeg lægger min energi – især på de lidt mere lavvandede områder og badekar med god tilstrømning af ferskvand fra diverse åer.

 

Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.

Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.

 

– I den kolde tid – ofte helt frem til det spirende forår i midten af marts, bruger jeg primært mindre gennemløbsblink på 7-15 gram, afslører han. – Jeg føler helt klart, at det i mange situationer giver betydeligt flere fisk. Hvis vandet er klart, foretrækker jeg umalede blink af hvidmetal, mens jeg i uklart vand helt klart foretrækker hvide eller sort/røde blink.

Siden 2004 har Mili selv produceret sine egne blink – og det hele startede med Tornado blinket. Herefter kom tobisblinket Killer og en kutlinge wobler og F-16 blinket. De næste skud på stammen af fede hjemmelavede kunstagn til kystfiskeri var rotationsblinket F-35, der er en tobisimitation, Eagle blinket og Herkules wobleren, som er en ret stor kystwobler til natfiskeri.

– I kølvandet på disse fulgte Arrow wobleren, som var en ny udgave af kutlinge wobleren – samt F-22, der i min optik er det helt perfekte allround blink til kystfiskeri efter havørred, fortsætter Mili. – F-22 laver jeg i 10 forskellige farver på hhv 20, 26 og 30 gram. Dette blink roterer ikke blot under spinstoppet med under hele indspinningsforløbet. I 2015 startede jeg MS Lures for at producere mine egne blink, der som antydet ovenfor efterhånden tæller flere modeller i en del forskellige farver.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Vælg den rette indspinningsteknik til havørreden

– Indspinningsteknikken er uhyre vigtig, pointerer Milivoj. – Det kan være svært at lokke de vintersløve fisk, og jeg har helt klart bedst erfaringer med at spinne ind så langsomt som overhovedet muligt. For at undgå at sætte blinket i bunden, kompenserer jeg ved at holde stangspidsen højt under indspinningen. For hvert femte-sjette omgang på hjulet laver jeg et langt hængende spin-stop, hvor jeg stopper indspinningen, men holder linen helt stram, idet blinket synker.

Blinkene monterer jeg oftest med Mustads Siwash XXXS i str. 1/0. Krogen sidder i en lille spring-ring, der er monteret på en 4 mm svejset solid-ring. Husk at montere en lille perle mellem blink og solid-ring – dels for at skåne knuden i kastet, men også for at give en bedre rotation på blinket. Fordelen ved en solid-ring er, at fletlinen i modsætning til en spring-ring ikke har noget at kile sig ind i.

 

Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.

                                                                     Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.

– I det tidlige forår, når vandtemperaturen sniger sig over 6-7 grader, går jeg typisk op i nogle lidt større blink samtidig med, at jeg øger indspinningshastigheden i takt med at temperaturen stiger, forklarer han. – Og når vi når godt hen i april, så er hastigheden oppe på noget nær det dobbelte af om vinteren – kombineret med lidt færre spin-stop. Igen er det tobis imitationer som F35 og Ammo wobleren. Især sidstnævnte i 22 gram er virkelig en af mine favoritter.

– Når foråret bliver til sommer begynder jeg gradvist at bevæge mig fra de mere lavvandede vinterpladser til områder med mere dybt og strømfuldt vand med masser af ilt, hvilket trækker fiskene til. Og jo længere vi når hen på sommeren, desto mere begynder der at være tale om decideret natfiskeri. Min ubestridte favorit agn til dette er Herkules wobleren i 26 gram.

Milivojs favoritgrej på kysten

– Mit favoritgrej varierer afhængig af hvor jeg fiskeri. For tideb ruger jeg udelukkende to stænger – nemlig Westin W8 i 7-28 gram på ni og ti fod samt Westin W10 i 9 fod 5-24 gram og 10 fod 7-28 gram. Disse stænger veksler jeg lidt imellem og bruger typisk de korte til fjorden eller de lidt lettere blink om fx vinteren – samt de længere og lidt kraftigere på yderkysterne over lidt dybere vand og i hårdere vejr.

– Jeg har prøvet mange hjul fra bl.a. Daiwa og Shimano, men er endt med udelukkende at bruge Shimano Stella, som jeg mener er det suverænt bedste fastspolehjul på markedet. Til det lettere fiskeri bruger jeg Stella 3000 FJ og FI, mens min favorit til det lidt tungere forårs- og natfiskeri om sommeren er et Shimano Twinpower XD 4000. På 4000 hjulene er der plads til rigeligt med line, hvis man skulle kroge en af de helt store. Linen er en 0,15 mm Sufix 131 i grøn, der er enormt slidstærk – og holder diameteren. Som forfang bruger jeg 0,42 mm fluorocarbonforfang fra Seugar.

 

Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.

                                                                        Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.

Mange store havørred på samvittigheden

Mili´s største havørred vejede 7,6 kilo, men han har mistet en del større fisk i tidens løb. Blandt andet skete det for ham et forår, hvor han i slutningen af maj måned krogede et sandt monster af en havørred. –  Fisken, der vejede i omegnen af otte kilo, huggede på blot fem meters afstand, beretter han levende. Jeg kæmpede i tre karter med fisken, inden den til sidst fik rystet krogen af sig. Men jeg bliver ved, indtil jeg har fanget dens oldemor, griner han. – Mange af de store fisk, som jeg har mistet, var dengang jeg brugte store trekroge, men efter jeg har skiftet til de store Siwash enkeltkroge, mister jeg ikke nær så mange fisk som dengang. Min bedste dag på kysten var i marts 2007 marts, hvor jeg på en formiddag fangede fire over tre kilo og en på 4,1 kilo, slutter den gæve kystfisker, der med garanti har mange store fisk til gode langs de sjællandske kyster.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011 – og er opdateret i 2022.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

 

Ammo wobleren i denne meget realistiske tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.

Ammo wobleren i denne på 22 gram med en super realistisk tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.

 

Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.

Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.

 

MED BOMBARDA OG GULP-BØRSTEORM PÅ KYSTEN

Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.

I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.

Af Thomas Graversen

 

VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.

Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.

En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.

En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.

Børsteorm er en fantastisk agn til havørred

Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.

Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.

Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.

 

Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.

Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.

Det perfekte bombarda set-up til havørred

Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.

Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.

Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.

 

Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.

Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.

Bombardatricks til havørred

Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.

Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.

 

Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.

Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.

 

Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE

Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred

Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.

Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.

 

Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.

Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.

Farvevalg på GULP børsteormen

Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.

Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.

Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.

 

En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem 2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man ikke¨, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.

En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.

Ikke kun børsteorm til havørred om foråret

Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.

Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.

Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.

 

Claw Connector

 

Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.

Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.