PRINT ØJNE TIL DINE KUNSTAGN PÅ ET ØJEBLIK

I disse digitale tider er der ingen undskyldning for ikke at bruge det bedste af det bedste. Kan du ikke finde det på hylderne i grejbutikken, er det enormt nemt at lave det selv. Her giver Erik Tveskov dig en vejledning i at lave super realistiske fiskeøjne på vandfast papir til dine fluer eller andre kunstagn.

 

AF ERIK TVESKOV

 

PÅ ET TIDSPUNKT, hvor jeg var i gang med at binde nogle gigantiske flade fluer, slog det mig at det kunne være fedt med nogle mere naturtro øjne end de store dukkeøjne, jeg indtil da havde benyttet mig af. De var ikke særligt holdbare og var fyldt med luft, der gav opdrift, hvilket ikke altid er lige heldigt, Og – så lignede det mest af alt noget, der var løgn.

Man kan selvfølgelig købe et hav af fiskeøjne til at klæbe på i enhver grejforretning, men de færreste ligner vel egentlig den ægte vare specielt godt, hvis man kigger lidt nærmere på dem? Samtidig kan det være svært at finde dem i store størrelser.

 

 

Her er der printet et bredtudvalg af fiskeøjne der kan klippes til efter behag.

Her er der printet et bredt udvalg af fiskeøjne der kan klippes til efter behag.

 

Hjemmeprint af øjne til kunstagn åbner de vildeste muligheder

For nogle år siden begyndte jeg at printe jungle cock fjer på vandfast papir, for at spare lidt på min egen pengepung og undgå at bruge fjer fra truede dyr. Det er supernemt at printe fjerene i alle størrelser og med lidt simpel manipulation i Photoshop, kan der laves alverdens farvekombinationer, som man ikke kan købe i nogen butikker.

Med stigende spænding begyndte jeg at kigge på fotos af fisk i mit fotoarkiv for at prøve at forfølge en idé. Efter en del bladren frem og tilbage fandt jeg nogle passende nærfotos af fiskehoveder, hvor jeg klippede øjnene og deres nærmeste omgivelser ud og satte det op i et dokument til print. Resultatet var overraskende godt. Papiret er rigtig nemt at klippe til og klistre på siden af alverdens fluer og specielt store fluer, som fx det flyvende flashtæppe, Leftys Deceiver og andre store baitfish imitationer. Men husk at bruge en laser-printer.

 

Øjets funktion somhugpunkt på fluen kan fremhæves ved at bruge kontrastfarver.

Øjets funktion som hugpunkt på fluen kan fremhæves ved at bruge kontrastfarver.

Sådan sættes øjnene fast

Øjnene fæstner jeg som regel med sekundlim af gel-typen. Den tyndtflydende version kan bruges med forsigtighed, men der er risiko for, at den løber om på printsiden og ødelægger printet. I brug sidder øjnene urokkeligt fast.

Specielt, hvis det er på en tynd flue som fx Det flyvende Flashtæppe, hvor øjnene kan limes sammen på begge sider, sidder de som støbt. En anden mulighed er at forsegle dem i en omgang epoxy eller ugiftigt UV-lim. I løbet af få øjeblikke var jeg på jagt i billedarkivet efter alverdens slags fiskeøjne. En af mine favoritter er øjnene fra stor rødfisk. Deres store dybe øjne og de røde dele af øjet giver en fantastisk effekt på mange forskellige fluer. Særligt som kontrast til mere diskrete baitfish-farver synes jeg, at de giver en fed effekt. Tit klipper jeg lidt mere ud end lige præcis selve øjet. Det kan give nogle fede kontrasteffekter.

Ved løje-øjet synes jeg det giver en god effekt at efterlade en hvid ring uden om det sorte. Hvis du dykker i rene vandløb eller søer med løjer, kan du se at noget af det som adskiller de ellers rigtig godt kamuflerede løjer fra baggrunden, netop er deres øjne – og specielt, hvis der er nogle af dem, der er syge med hvide prikker, er det noget, som er ekstra synligt for dykkeren og sandsynligvis også for rovfiskene.

 

Her får danske havørreder en mulighed for at stirre en norsk rødfiskdybt i øjnene.

Her får danske havørreder en mulighed for at stirre en norsk rødfisk dybt i øjnene.

Hvilket papir skal øjnene printes på?

Mange webshops sælger vandfast papir. Jeg bruger noget fra det svenske firma Antalis, der kalder det allvädersark. Det er billigst at gå nogle stykker sammen og købe en ordentlig stak af det, men set i til hvad fx kommercielt printede jungle cock fjer koster, er det dog en beskeden udgift. Til gengæld får du så friheden til at printe lige præcis de øjne, du har brug for i den størrelse du lyster.

Jeg bruger den matte version. Interessant nok kan du også købe transparent eller halvtransparent papir til laserprintere, hvilket i praksis betyder at alverdens rygskjolde til rejer og tanglopper snart kan være klar til at svømme i en lind strøm fra dit fluestik… Mulighederne for at lave crossover fluer er ubegrænsede. Prøv f.eks. at give dine geddefluer øjne fra hornfisk. Eller nogle overdrevet store øjne fra løjer. Der er også den mulighed, at du printer øjet fra din favorit-babe. Jeg er vokset op med Samantha Fox, så der gik ikke mange øjeblikke inden hendes dådyrøjne begyndte at kigge de sønderjyske gedder dybt i øjnene…

Det er nok tvivlsomt om du fanger flere fisk med disse printede øjne, men det halve af fornøjelsen er vel også at kreere en flue, som fiskene og fiskekammeraterne ikke har set før? Selvfølgelig kan du også pimpe alle dine andre kunstagn op, så som jerkbaits, softbaits, kystwoblere osv. hvis du har den slags lyster. Kun fantasien sætter grænser. God klippe & klistre-lyst.

 

Hvidovre Sport

 

 

Variationen i fiskenes verden erenorm og mulighederne for at printe forskellige øjne er nærmest ubegrænsede.

Variationen i fiskenes verden er enorm og mulighederne for at printe forskellige øjne er nærmest ubegrænsede.

SPIN OG DØRG: GEDDER ER VILDE MED ØRRED

Ørreden er et næringsrigt, saftigt og velsmagende bytte for sultne rovfisk som gedder og sandart – og nogle af de allerstørste rovfisk er blevet så store, netop fordi de har spist masser af ørreder…

 

AF RASMUS OVESEN

 

SOM DE FLESTE ANDRE ROVFISK er gedder og sandarter mere eller mindre altædende væsener, som kaster sig frådende over stort set alt, der ser spiseligt ud. At de fouragerer nådesløst på et bredt spektrum af forskellige byttedyr er imidlertid kun en del af sandheden om disse rovfisk. For selvom de er nødt til at jage kontinuerligt og opportunistisk for at holde sig i live, så er der bestemte byttedyr, som de udvikler en særlig forkærlighed for. Ørreden er ét af disse byttedyr, for selvom den ikke er decideret let at fange, så er den både velsmagende og næringsrig.

 

 

Roy Vanstreels med en flot geddetaget på en regnbueimitation.

Roy Vanstreels med en flot gedde taget på en regnbueimitation.

 

Rovfisk er vilde med ørred

 Ørreder er selvfølgelig ikke altid til stede i alle gedde og sandartvande, men hvis de er, så kan du være sikker på, at både gedderne og sandarterne vil have lagt mærke til dem. Og i de vande, hvor ørreder er talrige – enten i sæsonen eller helårligt – så vil både gedderne og sandarterne have en decideret veludviklet smag for netop disse. Særligt gedder kan angribe, sluge og fordøje ørreder af betragtelig størrelse er generelt af sekundær betydning – yngel, smolt og opgangsfisk og nedfaldsfisk er alle i søgelyset.

 Men hvor finder vi egentlig disse ørred-elskende gedder og sandarter? Svaret er: Der, hvor ørreden er tilgængelig som fødeemne – og det er flere steder, end man umiddelbart skulle tro. Ørreden er nemlig en talrig fisk, og alt hvad den behøver, for at kunne overleve er tilgang til vandløb med nogle brugbare gyde- og opvækstforhold. Resultatet er, at man kan støde på ørrederne og ørredelskende rovfisk – i ganske mange strømvande samt i hovedparten af alle de søer, der har forbindelse til vandløb.

Her kan enten være tale om sæsonbetonede ørredvandringer igennem søerne, eller stationære bestande af søørreder, som fx i Glenstrup Sø, Hald Sø, Knudsø, Mossø, Julsø og Silkeborg Søerne. I disse søer vil man ofte finde gedder og sandart ved ind og udløbende, hvor de ligger og venter på at gøre udfald mod forbipasserende ørredsmolt.

 

3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred på en prik. Westins nye ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.

3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred  på en prik. Westins ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.

 

 

Også sandart elsker ørred – isærde lidt mindre af slagsen.

Også sandart elsker ørred – især de lidt mindre af slagsen.

Gedder og sandart er super dygtige til at jage ørred

 Studier fra danske søer har vist, at gedder – og især sandarter – er utroligt dygtige til at decimere bestandene af migrerende ørredsmolt. Disse juvenile ørreder stikker til havs, når de er omkring 1-5 år gamle og mellem 15 og 30 centimeter i længde. Fulde af livslyst og viljestyrke søger de nedefter i vandsystemet, men rejsen er fuld af farer. I nogle vandløb har studier nemlig vist, at op imod 90% af den udtrækkende smolt bliver spist, før den når havets salte vover. End ikke kønsmodne ørreder, som typisk måler et sted mellem 40 og 45 cm, kan vide sig sikre.

Når de fra juli og frem til november – efter ét til to år i saltvand – søger tilbage i opvækstvandløbet for at gyde, er sø-passagerne fortsat farefulde. For selvom sandarterne formentligt lader dem være i fred, så gør gedderne det absolut ikke – og særligt ikke, når ørrederne fra slutningen af december og frem returnerer; afkræftede og trætte efter den overståede gydning.

 

I Put and Take søer er der en godgrund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?

I Put and Take søer er der en god grund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?

Brakvandsrovfisk med hang til ørred

De fleste brakvande huser sunde bestande af ørreder, og brakvandsgedderne har en særlig forkærlighed for dem – både når det gælder havørreder og undslupne regnbueørreder. Brakvandsgedderne kan findes helt til havs – for eksempel i Østersøen samt i laguner, fjorde og i områder, hvor større vandløb tilflyder de åbne kyster. Ørrederne, som jo selv er grådige rovfisk, elsker de brakke områder, fordi fødemængderne her er rigelige. Her jager de hundestejler, rovtanglopper, kutlinger, rejer og lignende inde over relativt lavt vand. Men indimellem ender de dog med selv at blive til bytte.

Brakvandsgedderne er nemlig dygtige jægere, og i det brakke vand har de masser af muligheder for at lægge sig i baghold i blæretangen, ålegræsset eller bag store sten. Fra deres skjul kaster de sig over de intetanende byttefisk i lynsnare og eksplosive manøvrer, hvor byttefisken forsøges støvsuget ind i geddens enorme mund.

Er der tale om større ørreder, som ikke uden videre kan inhaleres, så vil gedden ofte forsøge at angribe ørredens forreste parti, og herefter vende den, så den kan nedsvælges. Dette er dog lettere sagt end gjort, for en stor ørred stritter imod med enhver muskelfiber i kroppen. Og slækker gedden sit tag alt for meget, er der en betragtelig risiko for at ørreden undslipper.Måske er det derfor, at store gedder ind imellem bliver set med nedfaldsørreder på op mod 60-70 centimeter fastklemt i kæberne – ørreder de forsøger at slå bevidstløse i overfladefilmen. Gedden bryder sig virkelig ikke om at give slip, når den har fået fat i en ørred – det er helt sikkert!

 

Små woblere som denne kan værevirkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.

                                                                                         Små woblere som denne kan være virkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.

Ørredkunstagn – den perfekte lokkemad i strømvand

 Strømvandsgedder og –sandarter forekommer i en hel del typiske ørred-vandløb – og du kan være helt sikker på, at gedderne og sandarterne i disse vandløb er velnærede og i god form. I modsætning til deres artsfæller i søerne og brakvandet, så trækker strømvandsgedderne og –sandarterne ikke specielt meget rundt i søgen efter føde. I stedet finder de sig skjulesteder, hvor de opholder sig i længere perioder. De bryder sig ikke om at kæmpe mod strømmen, og derfor finder de som regel nogle standpladser, hvor strømmene er moderate: for eksempel bag grødebuske, udhængende rodnet, langs brinkerne, ved grøftegravninger og der, hvor vandløbet enten breder eller retter sig ud. Af hjemlige vandløb med sådanne forhold kan eksempelvis nævnes Gudenåen, Nørreåen, Skals Å, Odense Å, Tryggevælde Å, Susåen, Halleby Å og Tude Å.

Strømvandsgedder og –sandarter anvender som oftest bagholdstaktikker i jagten på føde. Åerne fungerer som transportveje for store mængder byttefisk, og stimer af skaller, aborrer, brasen og rimter vil derfor defilere forbi med relativt jævne mellemrum. Som en følge heraf, finder både sandarterne og gedderne sig til rette på pladser, hvor de kan gøre lynsnare og pludselig udfald – uden at blive set først. Også bækørreder og havørredsmolt vil passere intetanende forbi, og når de gør det, vil det som oftest resultere i et lynsnart bagholdsangreb.

Med fixerede øjne og sitrende finner vil strømvandets rovfisk vente på, at angrebsvinklen er helt rigtig, for så at sætte af i et målrettet angreb. De er udmærket klar over, at deres chancer for at nedjage en ørred i åbent vand er relativt minimale, men hvis de overrumpler dem, så har de gode muligheder for at sikre sig lidt solid næring.

 

Denne gedde kunne ikke modståden nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.

                                                                                           Denne gedde kunne ikke modstå den nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.

GrejXperten

 

Efter gedder i ørredsøer

Put and take søer er endnu et habitat, hvor især gedder med en forkærlighed for ørreder kan findes. Af åbenlyse årsager myldrer disse søer med saftige regnbueørreder, bækørreder og kildeørreder, og mens enkelte af dem muligvis er for store, til at gedderne reelt har en chance for at tilvejebringe dem, så er de fleste det ikke. En tre-kilos gedde kan sagtens inhalere og fordøje en ørred på ét kilo, og gedder i 10 kilo+ klassen burde få enhver Put & Take ørred til at frygte for sit liv.

Udsatte ørreder er dog langtfra de mest kløgtige, forsigtige eller velkonditionerede fisk derude. Som regel er de overfodrede, i underkanten bevidste om potentielle farer og – i tillæg – fysisk hæmmet af forkrøblede finner og haleror. Af disse grunde, sporer gedder i Put & Take vande sig særdeles ofte ind på ørrederne og udvikler i denne henseende nogle specifikke jagtteknikker. Enten gør de brug af klassisk bagholdstaktik og lægger sig tålmodigt på lur i nærheden af ørredernes trækruter i søen, eller også udvælger de sig et potentielt bytte, sniger sig ubemærket ind på det og sætter angrebet ind, når vinklen og afstanden er favorabel. De kan være utroligt kalkulerende, koldblodige og tålmodige, når det gælder udsætningsørreder, for de ved, at udbyttet er stort. Efter at have inhaleret en ørred af anstændig størrelse, kan de nemlig fortrække sig, finde et godt leje langs søbunden og bruge de næstkommende dage på at fordøje byttet i fred og ro.

 

Ikke alle ørredimitationerbehøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand

Ikke alle ørredimitationer behøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand.

Ørredimitationer til gedder

Fiskeri efter gedder med smag for ørred kan være superspændende, og det involverer nogle ganske betragtelige chancer for at kroge en rigtig monsterfisk. Gedden kan blive op mod 20 år gammel, og i de vande, hvor der findes ørreder, er særligt de største og mest erfarne gedder optaget af at jage dem. Et godt udvalg af ørredimitationer og lidt basal lærdom om, hvordan de skal fiskes, vil derfor optimere dine chancer for at fange en vaskeægte trofægedde.

Ørredimitationer er ikke noget nyt, og gode eksempler er Westins Tommy The Trout og Savage Gear’s 3D Trout Rattle Shad eller Line Thru Trout– som er ultra-livagtige 3D scanninger af en rigtig ørred. Fordelen ved at bruge softlures og jigs frem for woblere er først og fremmest, at man med lethed kan fiske dem i hele vandsøjlen. Du kan fiske dem for fuld fart lige under overfladen, jiggende langs bunden eller forførende henover grøden. De kan rigges på et væld af forskellige måder for at gøre dem grødefri eller forbedre krogningsprocenten ved fx at tilføje stingerkroge. Og sidst men ikke mindst er agnenes konsistens en klar fordel. De føles akkurat som rigtige ørreder, og derfor kan man ofte få gedden eller sandarten til at hugge på ny, hvis ikke den kroges ved først givne lejlighed.

Hardbaits kan dog også bruges. Særligt balsa woblere, let-synkende jerkbaits og intermediate woblere kan være fordelagtige. De kan fiskes med pludselige fartudbrud efterfulgt af kortvarige svæv, hvilket som regel vil tirre rovfiskene til at hugge. Agnen vil ganske ofte blive samlet op under selve »svævet«, så husk at bruge uelastisk fletline, have kontakt med agnen og fiske koncentreret.

 

Ørredimitationer er særligoplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.

   Ørredimitationer er særlig oplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.

Sådan fiskes ørredimitationer til gedde og sandart

 Fiskevandet bestemmer i høj grad, hvordan du skal fiske din ørredimitation. I strømvand giver det for eksempel god mening at fiske ørredimitationen tæt inde langs brinkerne i moderat tempo. Særligt når rigelige mængder grøde mindsker rovfiskenes udsyn – hvilket er et normalt scenarie sommermånederne igennem. Her er præcise kast og nøjsom indspinning langs åens åbne passager nøglen til succes. Huggene vil da som oftest falde prompte og resolut, da rovfiskene her er vant til at have ganske kort betænkningstid!

I store, klarvandede søer og brakke vande forfalder rovfiskene som regel til et mix af bagholdsangreb og forfølgelse. Befinder de sig pludselig i nærheden af en ørred, vil de som regel forsøge at spore sig ubemærket ind på den og angribe. Den potentielle nytteværdi forbundet med at nedsvælge en næringsrig ørred mere end retfærdiggør nemlig energiforbruget og indsatsen, som selve jagten kræver. Som følge heraf kan man i større søer og brakke vande veksle mellem relativt langsom indspinning og pludselige, men korte, fartudbrud. Den langsomme indspinning vil vække rovfiskenes interesse og forhåbentligt lokke dem ind på tættere hold. Og når først de er inden for nær rækkevidde, er et pludseligt fartudbrud som regel nok til, at det afgørende angreb sættes ind.

Når mellemlagene eller de øvre vandlag affiskes, hvilket især kan være relevant i sommermånederne, så kan du sagtens fiske dine ørredimitationer med høje hastigheder. En ørred, der svømmer intetanende i åbent vand uden mulighed for at finde skjul, kan for forfølges. Og her kan gedden og især sandarten udvise imponerende tålmodighed. Som følge heraf, kan man godt sætte lidt fart på sine ørredagn, når der fiskes i de øvre vandlag. Dette har endvidere den positive sideeffekt, at man lettere får afdækket en masse vand og får lokaliseret fiskene – noget som er særligt vigtigt i brakvand og på større søer. Endvidere tvinger den øgede fart på agnen, gedderne og sandarterne til at angribe i relativt høj fart, hvilket frarøver dem muligheden for at inspicere – og potentielt afvise – agnen.

I Put and Take søer giver det mening at fiske dine ørredimitationer langsommeligt med små finessenøk. Koncentrer dig gerne om de områder, hvor de udsatte ørreder viser sig i søen, og prøv eventuelt at få agnen til at imitere en såret eller forkrøblet ørred. Prøv for eksempel ørredimiterende jerkbaits, og fisk dem med lange kunstpauser, hvor de hænger i vandet. P&T gedder er ikke altid lige lette at lokke til hugget, så agnen skal præsenteres præcist, så gedden antager den for at være et let bytte. Desuden skal man være opmærksom på, at det til enhver tid kræver lidt held at ramme en Put & Take gedde, som ikke allerede er propmæt. Deres fødetilgang er nemlig ganske stor. Når det endelig lykkes, har du dog gode chancer for at fange en rigtig velpolstret monstergedde.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014

 

 

 

Mads Grosell – manden bag 3DTrout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.

Mads Grosell – manden bag 3D  Trout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.

 

 

I mange søer og vandløb ædergedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.

I mange søer og vandløb æder gedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.

 

 

Haps! Der er ingen tvivl om, atdenne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt...

Haps! Der er ingen tvivl om, at denne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt…

NY VIDEO: PÅ KYSTEN MED GREJXPERTEN – KRISTIAN THORSEN

Kristian Søndergaard Thorsen, der har grejbutikken Grejxperten – er en habil kystfisker med over tyve års havørrederfaring fra en lang række kystområder i Danmark og Sydsverige. I denne lærerige og inspirerende video er vi taget med ham på Sjællands nordkyst med spinnegrejet. Undervejs gennemgår han, hvad han bruger af udstyr samt hvorfor – og afslører sine favoritblink og fluer til både spinne- og bombardafiskeriet. Glæd dig et en fed dag på kysten med havørred i nettet og masser af grejnørderi.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.

Husk at abonnere på Fisk & Fris Youtube – det er gratis.

 

GrejXperten

NY VIDEO: KYSTREGNBUER PÅ MIKROBLINK – SÅDAN GØR DU

Fiskeriet efter de bomstærke kystregnbuer er det vildeste visuelle adrenalinkick samt et super spændende fiskeri, der ofte foregår virkelig tæt på land over blot 30-50 centimeter vand. I denne video viser Jens Bursell dig den suverænt letteste måde at fange dem på – nemlig UL-spin med mikroblink. Dette er en super effektiv teknik, som alle kan lære – og har man en lille UL-stang er det pærelet at både kaste og præsentere selv små blink i 1-4 grams klassen ud på stor nok afstand til at udløse de vilde hug. I videoen gennemgås taktik, grej og præsentation – og du får også en masse tips til det praktiske fiskeri. Glæd dig til en actionfyldt film med hvinende udløb, springende fisk – og masser af sveddryppende action på det ultra lette spinnegrej.

Se videoen – “Kystregnbuer på mikroblink” på Fisk & Fris Youtube, her.

 

Friluftsland

HAVØRRED: BAGLÆNS MED JIG I ÅEN

Når havørrederne trykker dybt under brinken eller grødebuskene, kan det være svært at lokke dem frem. Men hvis bjerget ikke vil komme til Moses – så må Moses komme til bjerget. Læs her, hvordan du nu med en special agn, kan fiske ind under selve brinken, hvor de store ørred står – på en måde som ikke før har været muligt med de traditionelle åspinneagn.

 

AF KARSTEN BECH

 

JEG SIDDER LIDT OPSTRØMS svinget og spejder ned mod pladsen. Det er en af de helt sikre standpladser her i den lille å. Et let 70 graders sving, hvor en stor grødebusk presser strømmen ind under brinken. Mellem brinken og grødebusken er der 30-40 centimeter blankt vand, og det er dette lille stykke jeg holder øje med. En hurtig bule i overfladen afslører, at der er en havørred på pladsen.

Normalt vil jeg bare gå forbi denne plads, for ud over grødebusken, der presser vandet ind under brinken, gør endnu en mindre grødebusk samt udhængende grene det til en af de pladser, der bare er helt umulig at affiske. Jeg har før forsøgt mig med spinner og blink både ned- og opstrøms, prøvet at få en flydende wobler til at sejle forbi grødebusken, testet med fluestangen og jeg har endda forsøgt med orm på løs line. Jeg er altid endt i grøden eller i de udhængende grene, men i dag skal det være – jeg har nemlig en joker i baghånden. Den ligger sikkert i grejæsken, og nu da jeg har set, at der er fisk på pladsen, finder jeg den frem. Min joker er en jig. Men ikke en af de traditionelle slags.

 

 

 

Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen erforrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.

Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen er forrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.

 

Fast fisk på en svær plads

 Jeg monterer jiggen og lister mig frem mod pladsen. Hen over elhegnet, gennem brændenælderne og ned til sivene. Med stangtoppen sigter jeg mod det blanke vand mellem brink og grødebusken. Jiggen rammer vandet 10 centimeter fra brinken, jeg sænker stangspidsen langsomt, så jiggen kan svømme ind i det mørke dyb under brinken. Den når dog ikke langt, før et ryk i stangen indikerer, at en havørred har klappet kæberne sammen om den. Jeg giver modhug, og toppen på min lette spinnestang peger mod vandoverfladen i en fin bue, da fisken starter kampen med at trykke sig inde under brinken. Jeg er allerede, forvent om en hurtig sejr, begyndt at lede efter et egnet landingssted, da fanden tager ved fisken, og den beslutter sig for at stikke af. Den sætter turbo på, og sprinter alt hvad den kan opstrøms.

Linen bliver viklet omkring grødebusken, og mens fisken går fri af vandet 10 meter opstrøms, går jeg i vandet nedstrøms. Jeg vader ud til grødebusken og forsøger at få linen viklet ud af grødebusken, imens fisken udfører en imponerende ballet i overfladen. Da linen endelig kommer fri af grødebusken er jeg våd helt op til skulderen, og fisken har kørt sig selv træt. Den kommer langsomt drivende ned mod mig, og jeg kan lande den helt uden dramatik. En fin efterårsfisk omkring de 50 centimeter.

 

En fin efterårsfisk som tog jiggen under en storgrødebusk midt i åen.

En fin efterårsfisk som tog jiggen under en stor grødebusk midt i åen.

 

En joker i æsken med havørredagn

Joker er rent faktisk navnet på jiggen, der er lavet af Quantum/Zebco. Disse jigs er dog til at få i en del grejbutikker rundt omkring i Europa, som har dem stadig. Jigkroppen vender omvendt på krogen. Det vil sige at hovedet vender bagud, mens den flade bevægelige hale vender fremad. Selve jiggens belastning er placeret ved krogbøjningen, og dette bevirker, at jiggen svømmer baglæns, når jiggen får løs line – altså modsat af indspinningsretningen. Jiggen fås i en udgave på 8,5 centimeter som vejer 2 eller 5 gram, samt i en på 12 centimeter der vejer 4, 6 eller 10 gram. Jeg foretrækker den korte udgave i 5 grams varianten, men jeg fisker også primært mindre åer. Ved fiskeri i større åer bruger jeg den store udgave i 10 grams varianten. Jeg bruger jiggen, ligesom navnet antyder, som en joker, på pladser hvor andre agn må give op. Jiggen er helt suveræn på pladser, hvor strømmen går ind under brinken, eller til at fiske under grødebuske.

Sådan fisker du med Jokeren efter havørred i åen

Fisketeknikken er lidt speciel. Når jiggen er kastet ud og rammer vandet, skal man sænke stangtoppen så jiggen kan svømme baglæns. Man må dog ikke sænke stangtoppen for hurtigt, for så kan man ikke mærke når en fisk hugger, omvendt må man heller ikke sænke den for langsomt, for så arbejder jiggen ikke rigtig i vandet. Generelt skal man sænke stangtoppen lidt hurtigere end strømmen bevæger sig. Man får forholdsvis hurtigt føling med, hvornår tempoet er rigtigt.

Hugger fisken ikke første gang jiggen kommer mod den, kan man ofte løfte stangen hurtigt op i en jiggende bevægelse, så jiggen trækkes ud, for derefter at sænke stangtoppen igen og lade den bevæge sig ind mod fisken på ny. Oftest hugger fisken kontant, lige efter jiggen rammer vandet, eller inden for få sekunder, hvor den er inde under brinken. Da jiggen vender omvendt på krogen, får fisken krogspidsen ind i munden, og kroger som regel sig selv, når den vender med agnen i munden. Jeg giver dog altid et modhug for en sikkerheds skyld. Men generelt har jeg en høj krogningsprocent på Joker jiggene end med normale jigs.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

Friluftsland

NY VIDEO: PRIK-SPIN EFTER MALLER – GLIMT FRA RHINEN

I løbet af sommeren 2023 havde Jens Bursell og hans kammerat Søren Beck to ture til Rhinen med ét formål – at fange maller på sightfiskeri med Livescope fra flydering. En koldfront gjorde ikke fiskeriet let, men da temperaturen steg simultant med vandet, kom fiskene på finnerne. Følg med til Rhinen, hvor der efterhånden er ved at være en rigtig god bestand af flotte fisk – med maller helt op til over 100 kilo. På den næstsidste dag spotter Jens en kæmpemalle – og fisker til den adskillige gange i over 20 minutter, inden den til sidst lader sig lokke af en 15 cm Cannibal Shad serveret lige foran snuden på den. Følg med til floden, hvor alt kan ske – og få hele historien om hvordan Jens til sidst får monsterhugget og efter en lang, brutal fight for anden gang inden for et år lander den største ferskvandsfisk nogensinde taget på spin af en dansker. Denne gang en stormalle på 243 centimeter og 90 kilo+. Undervejs får du en masse inspiration og fede tips, der kan bruges til mange forskellige former for flyderingsfiskeri.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk at du kan abonnere gratis.

 

Friluftsland

LAKSEFISKERI – HELD I UHELD

Størrelsen er ikke så afgørende, når man har udkæmpet et mentalt slag for at få opnå succes. Det er denne skønhed et vidnesbyrd om.   

Meget skal gå op i en højere enhed, når man fisker laks. Vejrforhold, vandføring og mængden af laks i vandsystemet, man fisker i, er ikke noget, man selv er herre over. De grundige forberedelser og en generel forståelse for vandet, man skal fiske, er derimod noget, man har mulighed for at arbejde med.

 

AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX     

FOR MIT VEDKOMMENDE er det en stor del af charmen ved laksefiskeriet. Fiskeriet er mangefacetteret, og når det kommer til forberedelserne, lægger jeg altid en ære i at forberede mig på enhver tænkelig situation.

Så da jeg endelig sad i bilen på vej mod Gaula sammen med min bror Martin og to gode venner, var det med stænger og grej til op over begge ører. Jeg havde fire forskellige spinnesæt og tre forskellige fluesæt med, da agnvalg og vandføring har indflydelse på, hvilket setup jeg foretrækker at gå med. Planen var, at jeg skulle fiske med spinnegrejet de første dage og forhåbentligt lande et par gode fisk. Derefter ville jeg forsøge mig med fluestangen i håb om at lande min første laks på flue.

 

 

gaula laks

På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.

På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.

 

Optimale lakseforhold – på papiret

Da vi ankom til elven sent om natten, virkede alt lovende. En stor flom på over 900 m3/sek. havde netop raset i elven, som nu var faldet til omkring 200 m3/sek. Dermed skulle vi starte fiskeriet i faldende vand efter en stor flom, hvilket som regel medfører et godt fiskeri. Vejrudsigten lovede os desuden en omgang regn midt på ugen, som skulle få elven til at stige endnu en gang. Det var derfor med sommerfugle i maven, at holdet på 9 mand lagde sig til at sove.

­Den næste morgen og formiddag blev brugt på at få alle mand indlogeret. Derefter gik vi en god tur ved elven, da jeg gerne ville klæde de mere uerfarne deltagere på holdet så godt på til fiskeriet som overhovedet muligt.

Stykket vi skulle fiske de næste 6-7 dage, har jeg fisket 4 gange tidligere, og gennem årene har jeg været heldig at lande 4 storlaks på 112, 112, 114 og 115 cm samt en del fine fisk mellem 80 og 100 cm. Nogle af deltagerne på årets tur havde derimod ikke de store erfaringer med laksefiskeriet, og derfor gav vi os god tid til at snakke pladser og taktikker igennem. Til min store ærgrelse så vi stort set ingen laks springe, hvilket vi ellers plejer at gøre.

Dermed var det med en vis nervøsitet, at vi startede fiskeriet. Nerverne faldt dog hurtigt til ro, da min kammerat Thor havde held med at lande to laks på 65 og 85 cm inden for de første 20 minutters fiskeri. Han fiskede en plads, hvor vi før har oplevet at have kontakt til flere laks inden for kort tid. Dermed bar vi alle troen på, at vi ville få en fantastisk uge ved Gaulas stenede bredder.

 

Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.

Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.

Når hårdt arbejde er den eneste vej til laks

Vi tog desværre fejl. Resten af aftenen og det meste af den efterfølgende dag forløb uden et eneste hug. Min bror og jeg formåede dog sidst på aftenen at få et par gode fisk til at hugge på blink, men de slog sig desværre begge af krogen. Så på tredjedagen var vi alle ret demotiverede. Jeg forsøgte mig derfor med at udforske noget vand, som var svært tilgængeligt, og som ingen havde fisket af netop denne årsag.

Et langt tværstrømskast til klipperne på modsatte side af elven resulterede imidlertid i et godt flex i min Sportex Revolt Seatrout. Efter en intens fight viste det sig, at en fin hunlaks på 70 cm havde taget blinket. Hun fik hurtigt friheden igen.

Oplevelsen gav et lille moralsk løft til hele holdet, så der blev kørt på dagen igennem. Hen under eftermiddagen besluttede jeg at koncentrere mig om fiskeriet tæt på egen side i et stort sving, hvor vi havde observeret en bedre fisk springe et par gange. Jeg fiskede mig derfor i ro og mag ned gennem det store sving, og hvert eneste kast blev lagt ud med stor præcision for at ramme strømskellet helt rigtigt. For enden af linen havde jeg et mindre skeblink. Kastene blev lagt godt halvvejs ud i elven, hvor jeg lod blinket synke, før jeg påbegyndte indspinningen for netop at få et optimalt sving ved egen bred.  

Mens jeg stod fordybet i tankerne om fiskeriet, faldt hugget, som jeg havde håbet på. Den stærke laks leverede derefter en fantastisk fight, som hele holdet overværede i silende regn. Til min store overraskelse var der ikke tale om en stor laks, da den fine hunfisk målte 93 cm. Efter et par hurtige fotos, fik hun friheden igen. I situationen følte jeg dog, at heldet nu var med os, men desværre var det ikke tilfældet.

Mistede laks – og trøstefisk

På trods af en meget ihærdig indsats resten af ugen, kom der ingen drømmefisk på land. Jeg mistede 3 fine laks, og min bror fik sig en lille trøstelaks på 53 cm. Det var ikke, hvad vi havde drømt om, men forholdene taget i betragtning, skulle man glæde sig over enhver fisk. Holdet på 9 mand endte med 5 laks på land samt en del mindre ørreder. Det var på ingen måde prangende, da vi som hold er vant til at lande mellem 20 og 30 laks i løbet af ugen.

På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over fiskeriet, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet. For selvom fiskeriet havde været en skuffelse, så havde ugen været en sund oplevelse for os alle.

Jeg tænkte: Hvis fiskeri altid var nemt og ligetil, ville det jo ikke være sjovt og underholdende. Uforudsigeligheden er netop det, som gør fiskeriet til noget helt særligt i min verden. Samtidig er det også de svære stunder ved fiskevandet, som bidrager til, at man udvikler sig som lystfisker.

Dermed endte jeg med at finde stor lykke i den umiddelbart mislykkede tur. Jeg følte, at turen havde lært mig mere om laksefiskeriet end de foregående års succes ved elven.    

 

GrejXperten

MALLER FRA FLYDERING – MED RØVEN I VANDSKORPEN

Ebro rummer masser af små idylliske og ufremkommelig flodarme og sidekanaler, hvor man som her kan vadefiske med flyeringen på slæb – og på den måde komme frem til spots, der stort set aldrig fiskes hverken fra land eller båd.

Mallefiskeri er normalt noget man forbinder med bøjer og kæmpestore agnfisk – men der er andre muligheder. Mallerne kan nemlig også fanges på både spin og flue. Følg med Jens Bursell til Ebrofloden i Spanien, hvor der er gode muligheder for nogle de hårdeste fights fra flyderingen.

 

AF JENS BURSELL

 

SOLEN står højt på himlen, da vi endelig har fundet et sted at søsætte vores – set med malleøjne – noget spinkle fartøjer, og inden længe padler min ven Søren Beck og jeg af sted i flyderingene, som vi normalt bruger til havørred og mosegedder hjemme i Danmark. Allerede efter en halv time får Søren det første hug og kan kort efter lande en mindre malle på omkring fire kilo på sin Salt Shaker shad – en lille forførende rød/hvid gummifisk. Vi driver videre – og et par mindre fisk senere, når vi frem til nogle forførende udhængende grene, tæt på flodarmens udløb i Ebros hovedløb.

 

 

Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden metertaget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.

Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden meter taget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.

 

Mallehug i flyderingen

Der er dybt helt inde under land og langs de stejle brinker, er piletræerne væltet ud i vandet, så det danner et 4-5 meter bredt uhæng. Midt på dagen står mallerne ofte helt inde under grenenes skygge, så det er et spørgsmål om at ramme så langt inde under grenene, som det er fysisk muligt. Og der er vitterligt tale om, at agnen skal ramme med centimeters præcision, for at komme ind i den forføreriske skygge under løvhænget.

Pludselig opstår der et lille hul, som giver en uhindret kastebane næsten helt ind til selve brinken, og min shad lander som den skal få centimeter fra land, så den når at synke ordentligt, mens den stadig er langt inde under grenene. Det her skal gi’fisk, når jeg lige at tænke, inden det giver et voldsomt ryk i min stang, et splitsekund efter shadden har forladt udhænget. Med tanke på hvor mange farlige grene og snags, der er inde under træerne, blokker jeg bremsen og lægger et massivt pres på fisken, der til alt held svømmer ud på åbent vand.

Grejet er mit helt normale danske jerkgrej – en 130 grams Edge stang og mit ABU Revohjul fyldt med 0,30 mm Penn line. Men det føles ikke helt som den sædvanlige mosegedde… På trods af stangens stivhed flekser den totalt sammen og fisken giver konstant nogle voldsomme ryk med hovedet, så det føles lidt á lá en gigantisk aflang aborre uden striber. Ude på åbent vand er det umuligt at løfte fisken, og det ender med, at fisken trækker rundt med flyderingen en stykke tid, inden jeg formår at presse den op i vandsøjlen. Fisken er nu tæt på overfladen over 4-5 meter vand, men det til trods kan jeg slet ikke se fisken på grund af det stærkt farvede vand, som er resultatet af de sidste par ugers voldsomme regnskyl i Pyrenæerne.

 

Spinnefiskeri efter maller kræverstor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.

Spinnefiskeri efter maller kræver stor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.

 

Pludselig tager fisken et voldsomt udløb, men det bliver ikke langt, for da den når bunden og trækker udefter, trækker den bare flyderingen med – og sådan bliver det ved et par gange, indtil jeg omsider ser halen fra en fin fisk i overfladen. Fisken vælter rundt, så vandet står til alle sider, men efter lidt flyderingsakrobatik, hvor flyderingen roterer rundt i cirkler, mens jeg behændigt vifter med fødderne for ikke at vikle svømmefødderne ind i linen, lykkes det at få hovedet af fisken så langt ind, at jeg kan gribe den med et solidt greb i underkæben. Jeg binder fisken til min stringer snor i gællelåget, så jeg kan komme til land og få et billede af den malle, jeg altid har drømt om – nemlig en fisk taget på spin fra flydering. OK – det er ikke en gigant, men en superstærk fisk i omegnen af de halvanden meter giver nu alligevel en oplevelse, der helt udover det man normalt oplever fra sin flydering. Mere intenst bliver mallefiskeriet bare ikke. Under fighten er Søren drevet helt ud af syne, så der skal råbes og padles til lårbasserne syrer, inden der kommer fotografisk undsætning, så jeg kan få et billede af mit livs første spinnemalle, inden den svømmer retur til det grumsede vand, hvor den kom fra. AMBITIONEN er selvfølgelig en endnu større fisk, men nu er vi da godt i gang og har fået pejlet os ind på hvordan det skal gøres. Vores odds er dog desværre ikke optimale lige nu. Oprindelig havde vi timet vores ankomst, så det under normale forhold svarede til at ankomme lige efter legen – hvilket præcist som derhjemme til geddepremieren – betyder gang i den og masser af hugvillige fisk. Men – sådan skulle det ikke gå, for store regnskyl i bjergene havde med sit kølige vand forsinket legen, som nu netop skulle til at gå i gang. Og legende fisk betyder ofte at de er ekstremt svære at få til at hugge…

 

Mega grubs med curlytail somdenne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.

Mega grubs med curlytail som denne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.

 

Efter maller i ”junglen”

Dagen efter befinder vi os i noget, der minder om en jungle ved en lille flodarm. Langs bredden ligger der en uigennemtrængelig skov med slyngplanter, væltede træer og 4-5 meter høje tykninger af bambus. Igennem et vindue i det grønne kan vi ane floden, der risler gennem nogle små stryg ned i de mest idylliske lavvandede pools. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se nogle flotte karper cruise dovent rundt på det lave vand på udkig efter føde. En del af fiskene er 8-12 kilo, men der er også rigtig store fisk på op mod de tyve kilo imellem. Pludselig ser vi det vi ønsker – halen fra en fin malle, der tailer mellem et par halvvejs sunkne træer. Fisken, der på en god dag måske er 20-30 kilo – er helt klart i færd med at fouragere på bunden. Jo længere nedstrøms vi bevæger os for at finde et sted at gå i land på den kommende drifttur, desto dybere og mere indbydende bliver pools. Fiskefeberen er på kogepunktet, da vi endelig har fået organiseret os, kæmpet os gennem vildnisset – og står klar med vores spinnestænger og flyderinge. Det er fristende med en gang dappefiskeri efter karperne – men for det første har vi ikke grejet med – og for det andet, er det mallerne vi er kommet efter. Som sagt så gjort. Til at starte med må vi trække flyderingene gennem de lavvande stryg, men inden længe bliver der dybt nok til, at vi kan begynde affiskningen. Det ene lækre sving afløser det andet – men uden den store aktivitet på nær et par mindre fisk. På et tidspunkt når jeg frem til set stort væltet træ, hvor en lille bæk render i floden på blot 70 centimeter vand.

Med et perfekt kast lander min shad 20 centimeter fra stammen og nærmest simultant med nedslaget udløses en lynsnar hvirvel på omkring to meter i diameter – idet noget stort tager gummidyret. Jeg gør modhug og når akkurat at mærke noget af vægten fra fisken, der efter at have vist sin massive hale i overfladen svømmer lynhurtigt mod mig. Jeg hjuler som besat på mit low-profile hjul, men når desværre ikke at få kontakt, inden linen bliver slap. Satans…Det er altid svært at bedømme et sådant hug, men personligt vil jeg skyde det til at have været en fisk i omegnen af de 35-50 kilo. Jeg er grøn i hovedet af bare ærgrelse, og det bliver ikke mindre af vores viden om de svære forhold lige nu. Men bare rolig hr. malle – jeg vender frygteligt tilbage.

Efter maller fra flydering i Ebro

Hele Ebrofloden byder på muligheder for at udfordre de store maller fra flyderingen – men det er især de mindre tilløbende, afsnørede eller øvre flodløb, som er mest oplagte til dette fiskeri. På de nedre dele af floden og de store reservoirer, kan vinden nemlig blive så voldsom, at det kan blive svært – eller meget anstrengende at fiske fra flyderingen. Optimalt er det på stræk med en svag strøm og godt med læ, så vindpåvirkningen er
minimal. Det er også tit her man finder de fleste fisk i en størrelse, der er realistiske at lande fra en lille flydering. Mallerne kan blive op til
100 kilo på de fleste stræk – men selv med fisk i 10-20 kilos klassen vil du være spændt godt for i din flydering… Man kan flyve til Barcelona og købe fisketilladelser lokalt i fiskebutikkerne – eksempelvis i Mequinenza – mallefiskernes hovedstad, der ligger på grænsen mellem Katalonien og Aragon.

Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 6/2024

Se hvordan Jens Bursell tog revanche i denne video på Fisk & Fris youtube.

Se mere om maller på spin fra flydering i Danmark her.

– og glæd dig til den nye video, der kommer på Fisk & Fris Youtube i september 2023, hvor Jens Bursell fanger ny PR-malle med – og dermed forbedrer sin rekord for den største ferskvandsfisk taget af en dansker på spin god margin.

 

Friluftsland

 

Når der skal fiskes helt indeunder træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en

Når der skal fiskes helt inde under træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse
Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en af de helt store hugger.

TRYKUDLIGNING & FØRSTEHJÆLP TIL ROVFISK

Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.

Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.

 

 AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN

 

MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.

Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.

 

Friluftsland

 

Sandartfrelseren er nem at lave, men huskloddet skal være tungt, hvis det både skal
kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig
agere kontravægt.

Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.

 

PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.

Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.

Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.

GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.

Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.

 Sådan laver du Sandartfrelseren

Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.

I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

GrejXperten

 

Sandartfrelseren er montereti munden på en trykpåvirket
sandart, der nu er klar til at
blive firet mod bunden.

Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.