SOONG: KÆMPEBARBER I IRAN

Dybt inde i Iran lever verdens største barbeart – geddebarben,der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbeekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.

AF ARNOUT TERLOUW

DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.

På jagt efter geddebarben

Geddebarben findes i både Irak, Syrien, Kurdistan det sydlige Tyrkiet – og så Iran. De tre førstnævnte er ikke ligefrem ufarlige at rejse i – og det var her Fisk & Fris Jakub Wagner fik sine store fisk nogle år tilbage. Iran derimod er ved at åbne meget op, og mange dele af landet regnes som et sikkert område at rejse i.

For halvandet år siden kom jeg i kontakt med Seana Khajeh Nouri – en fanatisk iransk lystfisker, der viste mig fotos af nogle virkelige store geddebarber, så jeg planlagde straks en kombineret backpacker og fisketur til området. Min første tur derned var i september 2016, men her var fiskeriet virkelig svært. Vi blev nemlig ramt af ekstremt lavt vand samt en “koldfront”, hvor temperaturen faldt fra 50 til blot 30 grader… Jeg fik dog alligevel omkring 20 barber på kunstagn op til 20 kilo, men den helt store fisk udeblev desværre. – Kom herned til foråret, blev Seana ved med at sige – og sådan blev det. I foråret var jeg retur med et par venner.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi - som navnet antyder - ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi – som navnet antyder – ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

Forventningens fiskeglæde er tit den største

Kort efter ankomsten, viser de lokale os et foto af en kæmpestor 70 kilos geddebarbe, der er fanget kort forinden i søen, hvor vi skal fiske, så forventningerne er høje, da vi efter en længere tur over søen i gummibåd slår vores teltlejr op på en flad skråning i bunden af en flot bugt.

Vi kan både høre og se jagende fisk – så vi er selvfølgelig ivrige efter at komme i gang med fiskeriet. Det klare vand er steget hele fem meter, siden sidst vi har her, så forholdene ser perfekte ud. Vi fordeler os på to både, og til frokost kommer vi retur til lejren med vidt forskellige historier. Vores båd har ikke oplevet meget, men de andre har været heldige at finde en gruppe aktive fisk på en oversvømmet gravplads – og får hele fem barber op til 12 kilo samt en Shirbot barbe, der ikke bliver helt så stor, men til gengæld fighter endnu bedre end geddebarben.

Efter en god gang kyllingekebab er vi igen klar til at fiske. Da vi har kastet en hel time uden et eneste hug, får Seana en opringning fra Methi i den anden båd. – Florian har fået en kæmpe fisk, jubler han ind i røret. Vi skynder os derover og kan bevidne fotograferingen af en gudesmuk fisk på 36 kilo og hele 152 centimeter. Selvom der ikke er tale om en rekordfisk, er vi helt oppe at ringe – og alene med denne fisk er turen hjemme Da dønningerne efter den flotte fisk har lagt sig, er alt dødt resten af dagen. Det bliver en kold nat, og den næste morgen er vandet igen steget. Eller for at gøre en lang historie kort – efter den yderst lovende start, har vi et par rigtig svære dage, hvor der sker meget lidt på nær et par hektiske hugperioder, hvor vi nogle gange får 2-3 mindre fisk.

Meget tyder på, at fiskene, hvis leg burde være overstået for lang tid siden, faktisk først nu er lige ved at skulle gyde, for de fleste af fiskene er usædvanlig tykke. Fisk tæt på gydningen er altid svære – og det bliver ikke bedre af, at der for øjeblikket løber en masse koldt smeltevand fra de snedækkede bjerge ned i søen.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Barber på spinnegrejet

Men – vi bliver ved med at kaste, for vi ved, at det næste hug kan være monsterfisken fra vores drømme. På den første tur var det min Gunki Kaiju Spin 70 S – et 35 gram tungt vibrerende hardbait med et spinnerblad i enden, der fangede langt de fleste af fiskene.

Spinneren Mepps Long Cast no. 5, som er Seana´s favorit, kører også fint – og vi har også fået godt med fisk på Sebile Spin Glider 95 mm Fast Sinking på 52 gram. Også 115 mm modellen skulle vise sit værd. Faktisk i den grad, at næsten alle fiskede med denne superagn efter et stykke tid, indtil der snart ikke var flere tilbage i takt med, at de blev mistet. Hele to fisk over 25 kilo faldt for denne agn – og de kæmpede som vanvittige. Faktisk fik vi også en tolvkilos, der leverede så vild en kamp, at vi nok ville have skrevet under på, at den var over 25 kilo – hvis altså ikke lige vi havde landet den.

Med blink efter barber

Blink tegnede sig også for en del af fangsterne af geddebarber og shirbot. Ofte var der tale om sightfiskeri, hvor vi spottede en stime på jagt, hvorefter vi kastede direkte ind flokken – og ofte blev agnen taget i det samme den ramte vandet. På trods af svære fiskeforhold – fik vi mere end 100 geddebarber til os fem mand – så forestil dig lige hvor vildt fiskeriet kan være hvis man rammer det helt rigtigt! Alt i alt en fantastisk uge, i et fantastisk landskab – med nogle fantastiske fisk – og nogle mindst lige så fantastiske folk. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Iran.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarben

Den kæmpestore geddebarbe – Luciobarbus esocinus, kaldes lokalt Soong. Den kan blive over to meter lang og veje mere end 100 kilo. I 2010 blev der i den tyrkiske Karakaya Dam fanget et eksemplar på 123 kilo og 2,25 meter, men der er faktisk rapporteret fisk helt op til 150 kilo. Fisken er tæt beslægtet med den iberiske barbe – en art der kun findes i Spanien. Geddebarben er kategoriseret som sårbar på IUCN´s artliste, så alt fiskeri er naturligvis Catch & Release.

Tag til Iran for at fiske

Iran er et kæmpestort land på størresle med England, Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen. I Lonely Planet skriver de: “If you like people, you’ll like Iran. The Iranians, a nation made up of numerous ethnic groups and influenced over thousands of years by Greek, Arab, Turkic and Mongol occupiers, are endlessly welcoming. For those who have grown up on an endless diet of images depicting Iran as a dark, dangerous place full of fundamentalist fanatics, discovering the real Iran is the most wonderful surprise. Before long you’re asking yourself: How can somewhere supposedly so bad be so good?” Jeg kan ikke være mere enig!

 

Subbook

 

 

 

 

 

GIGANTISK SVENSK SANDART LANDET AF DANSKER

Rasmus Christensen har gjort det bedre end godt det sidste års tid med en imponerende række af kæmpestore sandart – både fra Danmark og Sverige. Alle fisk er taget på målrettet fiskeri, og hans seneste præstation er en enorm sandart – kun cirka 600 gram fra den svenske rekord. Kæmpesandarten er sandsynligvis den tredjestørste sandart, der nogensinde er fanget i Sverige. Og den største sandart fanget af en dansker!

 

AF JENS BURSELL

RASMUS CHRISTENSEN er gjort af et helt specielt stof. Han fisker hardcore målrettet igennem efter sit yndlingsbytte sandarten – og han gør det suverænt godt. På trods af sine blot 20 år har han fanget flere store sandarter end de fleste søfiskere i deres vildeste drømme kan fantasere om at fange på et helt liv. OK – han har stået i mesterlære hos sin far Casper Christensen, der er en af landets dygtigste predatorfiskere, men alligevel. Rasmus fanger bare masser af store fisk – med eller uden sin far i båden.

Hans imponerende række sf storsandart blev her for nylig kronet med en gigantisk sandart på vertikalgrejet:

Flid ved sandartvandet giver bonus

– På trods en Corona krise som presser fisketiden og nogle lærere i 3.g, som syntes jeg skal lave mine opgaver lidt grundigere, skulle der alligevel presses en sandart tur ind, fortæller Rasmus. – Selvom der ikke rigtigt var tid til det, så må man jo bilde sig selv ind at “aahh mon ikke det går, at jeg lige tager en fiskedag eller to”.

– Jeg har regnet mig frem til, at jeg har fisket omkring 110-120 dage i 2020, og min far Casper har fisket lige så mange dage. Men afsted – det kom jeg. Den første fiskedag foregik i dagstimerne, og selve fiskeriet var ikke prangende. Gedderne var i hugget, men der var ingen sandart. Endelig kom natten, og selvom det blæste lidt i en lidt uheldig retning i forhold til, hvor fiskeriet gerne skulle foregå – og selvom regnen kom styrtende i byger i tide og utide, så var der fisk på loddet. Men ingen ville hugge.

– Efter et par timers søgen, hvor jeg godt kunne mærke, at det inderste lag tøj var begyndt at blive vådt, spottede jeg pludselig en stor fisk helt oppe i vandsøjlen under fødefiskene. Fisken så egentlig ikke voldsomt stor ud, men jeg har erfaring med, at sandart, der står højt, ikke altid giver et kæmpe ekko. Efter at have taget mig god tid til at placere båden helt rigtigt oven på fisken, så den stod lodret nede, og jeg havde næsen af båden op mod vinden, så jeg ikke ville drive af den, blev agnen serveret helt rigtigt.

Den tredjestørste sandart i Sverige nogensinde

– Jeg gav et forsigtigt nøk og tog 1/5 omgang på hjulet. Det var alt, hvad der skulle til for at få fisken til at rejse sig og hugge. Da fisken kom til overfladen føltes den ikke stor overhovedet, og mindede om en 4-5 kilos, men da den nåede op, fandt den ud af, at den var kroget. Så gik fisken gik helt amok, men det hårde pres fra W4 stangen holdt den fra at kunne svømme ned igen, og hurtigt blev den kanet i nettet til stor forløsning for mig.

– Fisken så helt vild tyk og muskuløs ud, men dens brede udseende gjorde, at jeg ikke bedømte den til at være særlig lang, og jeg troede blot, at den var lige over de ti kilo nettet. Men – det var kun lige indtil jeg fik den i hånden: Man ved, at det er en tung sandart, når man skal bruge to hænder for at løfte den…Efter hurtig afkrogning blev den målt og vejet over tre hurtige omgange med det samme resultat: 103cm og 11,92 kilo. Nu var det sikkert: Det var en ny PR. Nu var resten af turen “ligegyldig”, og om der kom flere fisk i båden eller ej betød ikke noget. Der kom heller ikke flere sandart i båden, men gedderne var fortsat i hugget, og natten blev sluttet af med en ny længde-PR i gedde på 125 tynde cm og 11,98 kilo. En fantastisk nat på vandet!

Rasmus og hans far Casper fanger deres mange store sandart på en variant over Jens Bursells movinghook releasetakel til vertikalfiskeri, som du kan se her.

Rasmus og hans far Casper fanger deres mange store sandart på en variant over Jens Bursells movinghook releasetakel til vertikalfiskeri, som du kan se her. Læs mere om princippet i dette takel i bogen Geddefeber.

 

Releasetakel til sandart med moving hook effect

Fisken blev fanget på en Westin TwinTeez Black Mamba i den store størrelse rigget op på Team Christensens selvbyggede version af et release takel med med moving hook effekt, som ses ovenfor. Du kan også se dette takel i interviewet med min far inde på Fisk og Fri’s youtube kanal. Vi havde i en overgang et problem med store sandart, som huggede sten hårdt omkring hovedet på agnen og som vi ikke kunne kroge på vores dengang almindelige to-krogs stinger kroge. Derefter eksperimenterede vi en del og fandt en klart højere krogningsrate med en variant over Jens Bursells moving-hook releasetakel, der også er beskrevet i hans bog Geddefeber.

– For hvert år der går, og for hver fisk vi fanger, stiger størrelsen på vores standarter. Og hvor vi før i tiden har været meget tilfredse med de mange femkilos fisk, som vi har fanget, har vi de seneste år sigtet langt højre for forhåbentligt at opnå en større gennemsnitsstørrelse på fiskene. Når det er sagt, så er det stadig vigtigt at kunne sætte pris på eksempelvis en femkilos sandart i de perioder, hvor fiskeriet er svært – og især hvis man fisker i Danmark, hvor vi danskere bare må indse, at der er meget færre store fisk, end der er i landende omkring os. Efter at have fået to 10 kilo + sandarter i Danmark og én i Sverige i år var det helt urealistisk at få en 10kilo+´er nummer 4. Så da 11,92 kilos sandarten fisken lå i nettet, troede jeg simpelthen ikke mine egne øjne. Igen blev barren for vores sandartfiskeri hævet.

Målrettet fiskeri efter stor sandart

– Sandartfiskeriet er noget helt specielt for min far og jeg, fortsætter Rasmus. – Fiskeri er noget som vi begge brænder for, men det pelagiske vertikal fiskeri og hele mystikken der er omkring store sandart, det er bare noget helt specielt. Vi har nu i mange år jagtet de helt grove fisk, og tanken om 10kilo+ sandart driver os til at forbedre vores fiskeri hele tiden i jagten på succes. Selvom fiskeriet har været godt, er det vigtigt ikke at stille sig passivt og tilfredsstillet, men i stedet optimere sit fiskeri. Fisk på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter – og med de rigtige agn. Og hvis ens teorier ikke virker, så er det bare med at blive ved med at klø på og prøve nye vande samt taktikker.

Garmins 3D-ekkolodsteknologi har revolutioneret Rasmus´s sandartfiskeri.

Garmins 3D-ekkolodsteknologi har revolutioneret Rasmus´s sandartfiskeri.

Garmin Panoptix har revolutioneret fiskeriet

– Da Garmin kom ud med deres Panoptix for nogle år siden og efterfølgende deres Garmin Livescope, fik vi igen en mulighed for at optimere fiskeriet, fortsætter han. – Men en ting er at have ekkolodderne, noget helt andet er hvordan man bruger og indstiller dem til sit fiskeri samt lærer at sortere de mindre fisk fra. 

– Alt vores vertikalfiskeri foregår med stænger fra Westin. Vi har både fisket med W4 og W6 samt fisker med W4 i øjeblikket. Håndtaget på W4, som kan justeres i længden, gør at det er den model, vi bruger, da det er med til at give et bedre modhug samt en god føling og styring af både agn og fisk. Vores fiskeri foregår primært med Westin TwinTeez i 20,4 cm, som vi har fisket med i mange år. Derfor kender vi agnen ud og ind – samt ved præcis, hvordan den skal fiskes på de forskellige årstider. Agnvalget er vigtigt, men endnu mere vigtigt er det, at man kender den agn, man fisker med. Vi fisker derfor med få forskellige typer agn, men selvfølgelig i mange forskellige størrelser og farver, slutter han.

 

Subbook

 

Her kan de set et udvalg af Rasmusses Westin agn. Black Mamba er den sorte agn, du ser i boksen.

Her kan de set et udvalg af Rasmus Westin agn. Black Mamba er den sorte agn, du ser i boksen.

 

VERTIKALFISKERI EFTER GEDDER

Vertikalfiskeri efter gedder er et super spændende og visuelt fiskeri. Følg med Mathias Larsson og Martin Falklind ud for at lære fiskeriet af en fuldblods professionel – Henrik Olsson.

AF MATHIAS LARSSON

FOTO: MARTIN FALKLIND OG MATHIAS LARSSON

GEDDEN er ikke søens største. Det er derimod dagens første farve­strålende fisk, som vi netop har landet i det lune morgenlys. Den er tæt på stål­grøn med et stænk af guld, og se­riøst bred over ryggen. Med andre ord, en super flot gedde.

Jeg vasker hænderne i vandet un­der rælingen. Det er egentligt for­målsløst, for jeg ved jo, at duften sidder dybt forseglet i håndflader­ne. Duften af gedde, forstås. Min ven Martin og jeg, har hyret fiske­guiden Henrik Olssons båd, for at lære en ny fiskemetode: Vertikal­fiskeri efter gedder.

Henrik har lagt hundredevis af timer i jagten på vores elskede gedde med denne, for mange, sandart-baserede fisketeknik. Og det med enestående resultater, så nu skal vi på intensivkursus.

Vejrudsigten viser to til tre meter per sekund, og strå­lende solskin, så jeg rynker lidt på næsen, og viser dagens møg-prog-nose til Martin som er helt enig i, at gedder skal fiskes i dårligt vejr. Henrik der lytter med på sidelin­jen udbryder: – Hvad snakker i om? Svag sydvestlig vind, stabilt lufttryk og sol er vejen til en vel­lykket fiskedag. Jeg har haft mine bedste ture i kongevejr. Solskin trigger desuden den pelagiske ged­des jagtinstinkt, og den svage men vigtige brise får vandoverfladen til at brydes, så bådens skygge ikke forstyrrer fisken.

Spar ikke på titaniumwiren. Når fisken kommer i fuld fart fra dybet, er det til tider ikke eng

Spar ikke på titaniumwiren. Når fisken kommer i fuld fart fra dybet, er det til tider ikke engang nok med en meter.

 

Vertikalt efter gedder

Henrik styrer båden mellem nogle øer og videre ud over åbent vand. I samme øjeblik som motorens omdrejningstal sænkes, glider vores kaptajn ind i en tilstand af dyb koncentration. Med venstre­hånd på motoren, begynder hans øjne at vandre henover skærme­ne. Hver eneste pixel studeres og analyseres, om og om igen. Henrik fortæller, at vertikalfiskeri efter gedde fungerer fint det me­ste af året, hvis man ser bort fra gydeperioden. Gedder der lever livet pelagisk, bruger nemlig ikke mere tid end højst nødvendigt på lavt vand.

– Jeg har bedst held med metoden i sommermånederne. Dermed ikke sagt at man skal glemme årets sid­ste måneder, fortæller Henrik, der dog også afslører, at han har haft fantastiske fiskepas i efterårsmå­nederne og helt ind i december, når byttefisken står tæt.

På jagt efter de pelagiske gedder

Solen klatrer højere op på him­len og søen er næsten flad som et spejl, alt imens Henrik krydser frem og tilbage i håbet om, at stø­de på et fiskebart ekko på Hum­minbird-skærmene der tegner gule kugler af agnfisk i frivandet. Henrik forklarer: – Nu kommer vi ind i et hot område. De tydelige kugler med agnfisk et godt stykke oppe i vandsøjlen plejer at lokke rovfisk til, og denne sø er den perfekte arena for metoden. Skal der vertikalfiskes efter gedder, ser jeg helst en klar og relativ dyb sø, med rigelige mængder byttefisk som eksempelvis smelt og løje lyder det fra kaptajnen, der fort­sætter:

– Størstedelen af gedderne i dis­se typer søer har nemlig tillagt sig en pelagisk livsstrategi, til forskel fra de gedder der lever i mere grumsede søer. Helt uventet afbrydes Henriks talestrøm af, at han stopper båden. På ekkolod­det, lige over en klump byttefisk, tårner et fint ekko sig op. Henrik slipper hurtigt jiggen ned, og for­klarer teknikken: – Eftersom den pelagiske gedde altid er i bevægelse så gælder det om, at få agnen ned så hurtigt som muligt når fisken befinder sig lige under båden. Stands så agnen højt over fisken – gerne fire til fem meter. En gedde kigger nemlig altid op, og gennem at holde en god afstand mellem fisk og agn øger du chancen for, at fiskens interesse skal vende sig mod ag­nens mørke silhuet mod den lyse vandoverflade.

Oftest er det nok med en enkelt trekrog for, at gedden bliver siddende. Det er desuden noget nemmere at afkroge fisken.

Oftest er det nok med en enkelt trekrog for, at gedden bliver siddende. Det er desuden noget nemmere at afkroge fisken.

 

Fisk aktivt med jiggen efter gedderne

I modsætning til vertikalfiskeri­et efter sandart – hvor man oftest præsenterer jiggen med diskrete bevægelser – fisker Henrik ged­de-jiggen med ivrige bevægelser, kombineret med op og nedsænk­ninger gennem vandmasserne: – De bevægelser jeg laver er ikke til for, at lokke gedden til at hugge, men snarere for at gøre den op­mærksom på agnen, fortæller han og fortsætter: – Hvilke bevægelser du laver er ikke så vigtigt, og der er ingen grund til at være forsigtig, som ved sandartfiskeriet. Agnen skal mærkes! Gedden skal trigges til at hugge, beretter Henrik og ta­ger en halv omgang på hjulet.

På skærmen vises jiggen som et zig-zag mønster over gedde-ek­koet, der nu er tegnes som en kraftig streg tværs over skærmen, og gedden glider nu langsomt op mod jiggen. Henrik fortæller, at fisken nu virker til at have sin op­mærksomhed rettet mod agnen. Pludseligt sætter ekkoet i en af­sindig fart op mod agnen, og det tykke røde ekko forvandles på et splitsekund til en tynd sytråd, der skyder op mod jiggen.

Henrik tager et par hurtige om­gange på hjulet. Så et par styk­ker mere, og så eksploderer det. Stangen står i en kraftig bue mod vandoverfladen, og Henrik smiler over hele femøren mens han sæt­ter pres på fisken og fastslår: – Når jeg ser at gedden har fået interesse for agnen og svømmer op mod den så plejer jeg, at tage nogle hurti­ge drej på hjulet for at trigge an­grebet. Oftest så kommer hugget præcist som nu, i en helt afsindig fart hvor du knapt når at reagere. Laver du ikke den vigtige indspin­ning, så sker det desværre alt for ofte, at fisken skyder op som et missil mod agnen, for blot at stop­pe en centimeter fra den. Den har altså opdaget dit bluf, og du kan ikke gøre andet end at hive op og begynde, at søge efter en ny fisk…

Hugget fra en pelagisk gedde er brutalt! Fokus, og en hård stillet bremse, er alfa og omega.

Hugget fra en pelagisk gedde er brutalt! Fokus, og en hård stillet bremse, er alfa og omega.

 

En smuk gedde på vertikalgrejet

Henrik Løfter en 90 centimers fisk ind i båden, og bemærker de smukke grøngule tegninger der strækker sig rundt om hele fisken. Fisken har grådigt taget jiggen, der sidder perfekt i kæbekrogen. Efter en hurtig fotosession frigør Henrik krogen, sætter den tilbage i sit rette element og forklarer: – Skulle fisken være af den dovne type, der ikke med det samme angriber agnen så trækker jeg altid agnen væk fra den, og så snart den glider et par meter ind under agnen, så tager jeg hurtigt et par omgange på hjulet. Nogle gange må jeg gentage dette 5-6 gange inden fisken hugger. Kom­mer gedden for tæt på, så den kan studere agnen i det glasklare vand er løbet kørt, fortæller Henrik og tørrer hænderne i et viskestykke.

Jeg har selv vertikalfisket en del sandart gennem årene, og har da fået nogle gedder under fiskeriet. Alligevel føler jeg mig temmelig hooked af den nye metode, og er ved at udvikle en kraftig smag for mere.

Den pelagiske gedde er i kon­stant bevægelse, hvilket vanske­liggør fiskeriet, men samtidigt øger udfordringen. Henrik fortæl­ler, at det ikke er usædvanligt, at man må køre ned flere gange på den samme fisk, da fisken måske slet ikke har opdaget agnen: – Sædvanligvis slipper man agnen lige bagved fisken, udenfor dens synsfelt. Båden ligger måske lige ovenpå fisken når man begyndte at køre ned, men når jiggen når den rette dybde, så har fisken flyttet sig et par meter fremad og misser på den måde agnen, for­tæller han og fortsætter: – Får du ingen reaktion når du fører agnen ned over gedde-ekkoet, så skal du ikke give op med det samme, men følge efter fisken. Det er altså me­get vigtigt, at være opmærksom på hvilken retning fisken svøm­mer, for at kunne positionere bå­den og præsentere agnen korrekt, uddyber han.

Her kan du se gedden tage agnen. Gedden kommer nedefra - jiggen ovenfra.

Her kan du se gedden tage agnen. Gedden kommer nedefra – jiggen ovenfra.

 

Sådan styres båden hen over gedden

At styre båden og tyde ekko­loddet er, ifølge Henrik, det mest vanskelige ved denne type fiskeri, og kræver en del timer på vandet før man har knækket koden: – Det er her fårene skilles fra bukken, fortæller han: – Koden er præcis som med sandartfiskeriet: Bruger du meget tid på elektronik og båd­kontrol, så lykkedes du bedre med fiskeriet. Der findes ingen genveje til at lære sig, at tyde ekkolodsbil­ledet, forklarer Henrik og specifi­cerer ekkolodsteknikken:

– For at finde fisken skal du både kunne beherske det traditionelle 2D billede og sidescan-funkti­on. Når jeg søger efter fisken er det vigtigt at have en fair chan­ce for finde den i et relativt stort område, og det er her, sidescan kommer ind i billedet. Eftersom gedden ofte står dybt – mellem ti og tyve meter – sætter jeg følsom­heden så højt som muligt, for at kunne tolke selv de svage ekkoer. Se her, udbryder han, og peger på en lille prik på skærmen: – Det kan være en fisk.

– At gedden ofte står i direkte til­slutning til byttestimerne, gør jo blot det hele endnu mere van­skeligt. Jeg stiller oftest Sidescan funktionen på 25 meter til hver side, altså ikke særligt bredt, og oftest ser jeg gedden på sidescan samtidigt med, at en svag skygge fremtræder på 2D ekkoloddet. At søge bredere anser jeg som totalt værdiløst, da det er for svært at se, når fisken står dybt og langt ude.

Vores kaptajn tager et sving rundt om en lang holme og videre ind i en større vig. Han justerer lidt på ekkoloddet, tager solbrillerne op i panden, og peger på den højre skærm der er delt op i to vertika­le felter: – 2D ekkoloddet har jeg delt op i to vinduer med hver sin frekvens. En lav frekvens der gi­ver en bred kegle og en høj med en smallere. Den lave frekvens virker godt sammen med sidescan når jeg søger efter fisk på dybere vand mens den smalle viser, om jeg ligger præcist ovenpå fisken. Slutteligt har jeg så et lille vindue med Down Scan, der har en bedre målseparation end det alminde­lige 2D lod – Det hjælper meget hvis der er fyldt med byttefisk un­der båden, fortæller han.

På trods af Henriks overbevisning om, at farven ikke betyder noget kan han ikke lade være med, at sætte et personligt præg på jiggen.

På trods af Henriks overbevisning om, at farven ikke betyder noget kan han ikke lade være med, at sætte et personligt præg på jiggen.

 

De helt rette farver på softbaitet til gedder

En kasse med agn kommer nu frem, og Henrik tager en rød sprit tusch op. Han samler en af jiggs­ne på dækket op, farvelægger halen, og giver agnen og stangen til Martin. Henrik fortæller at han tror, at agnens farve og bevægel­sesmønster er mindre vigtigt, da gedden har svært ved at adskille farver i stærkt modlys. Trods det skifter han jævnligt farve for at matche lysforholdene:

– På solrige dage, er jeg af den opfattelse at gedden ser alt, men er det skyet så har jeg mest succes med mørke agn.

Det vigtigste er jiggens profil, det er her du skal lægge din fokus siger han, mens han finder en 30 centimeters jig frem, og fuldfører sætningen: – Nu og da bruger jeg store agn. En større agn er lettere at opdage, og i nogle søer trigger de ganske enkelt flere hug. Pro­blemet med en stor agn er, at den kroger dårligere. Den sultne gedde har en fantastisk evne til totalt at misse en stor agn, når den angriber lige nedefra, fortæller Henrik, der kun bruger lange smalle jigs uden den store aktion, så den hurtigt fin­der tilbage til sin plads under bå­den når positionen korrigeres.

Nu og da kan det være en god ide, at forsøge sig med en stor agn. Her er har Henrik byttet shadden ud med en bred v-hale, hvilket giver mindre vandmodstand, og en bredere kontur.

Nu og da kan det være en god ide, at forsøge sig med en stor agn. Her er har Henrik byttet shadden ud med en bred v-hale, hvilket giver mindre vandmodstand, og en bredere kontur.

 

Den perfekte jig til gedder

En sølv/gul-grøn jig med stor, flad, V-formet hale kommer frem, og Henrik begynder at tale med begejstring om dens egenskaber: – For mig er dette noget nær den ultimative agn til denne type fi­skeri. Den har en bred profil og er i størrelse som en stor helt, som gedden kan sluge uden besvær. Jeg bruger altid kun en enkelt tre­krog på denne agn, da det letter afkrogningen, men den skal så til gengæld også være stor og med et bredt kroggab. Krogen skal stikke lidt ud til siderne af agnens fulde bredde for at kroge så godt som muligt, fortæller han og beder Martin køre ned, da en fisk ud af det blå er dukket op lige under båden.

Fisken reagerer øjeblikkeligt, og inden Martin når at spørge om han har placeret jiggen rig­tigt, hamrer fisken på agnen. Den piler afsted i et kraftigt udløb, og Martin er nødt til at tage en halv piruette for at følge med den godt knotne fisks tempo. Til sidst over­vindes gedden dog af den stive klinge og lander i nettet. Martin, der er en kende overrumplet, sæt­ter sig ned på dækket og puster ud, mens Henrik griner og kommente­rer: – Det er lige præcis dette som er fedt, i forhold til sløve sandarter – Alt sker med lysets hastighed!

Mens solen langsomt går ned bag båden, filosoferer jeg lidt over hvor uudnyttet en ressource den pelagiske gedde er, for os lyst­fiskere. Belønningen er nemlig bare så stor, når man behersker metoden, for middelvægten og huggene er ganske simpelt i en liga for sig selv…

PÅ FISKETUR MED HENRIK?

Vil du også på intensivkursus i ver­tikalfiskeri efter gedder? Så kontakt Henrik, og hans firma ”Fishing in Sweden” Henrik laver også guidede ture efter sandart og rødding: info@fishing-in-sweden.com, +46 76 815 20 29. Under fisketuren kan du spise og bo på Wiredaholm Golf & Konferens. info@wiredaholm.se, +46 390 31 140

Du kan lære mere om vertikalfiskeriet efter gedder i Henrik Olssons kapitel i bogen Geddefeber, som du kan købe her.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018

Subbook

11 SUPERTIPS TIL ABORRERNE

Det sene efterår er en fantastisk tid for aborrefiskeren. Her giver Jørgen Larsson dig en stak ekstra tips, der gør ventetiden mellem huggene lidt kortere.

 

TEKST: JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG MATTHIAS BERGLUND

Aborrefiskeri er super sjovt, men til tider er det ikke altid helt lige så let, som man skulle tro. Det er derfor altid godt at have et par håndfulde ekstra tips i ærmet, når du skal ud efter de sortstribede.

1 – Lim softbaitet til jiggen

 

Personligt foretrækker jeg jighoveder, der ikke har en ”krave” på krogskaftet, da de har en tendens til at flække agnen. Har mit jighoved en sådan, skærer jeg den derfor normalt af. Ulempen er så selvfølgelig, at softbaitet kan glide ned i krogbøjningen, når den bliver slidt eller aborrerne bider i halen.

Istedet giver jeg blot softbaitet en klat sekundlim, inden den skubbes op til jighovedet. Det plejer at holde, og man kan alltid give den en dråbe lim til i løbet af fiskedagen.

2 – Dropshot taklet til aborrer

Den optimale montering af et dropshot-takel til hovedlinen er at bruge en knude, så man slipper for ekstra vægtbelastning, der kan påvirke det delikate takel. Knuder kan dog blive lidt besværlige, så jeg bruger som ringel en lille rig-ring, der i praksis vejer og syner af næsten intet. Et andet dielemma ved dropshotfiskeri på besværlig bund er, at man kan tvinges til at anvende fluorocarbon helt op til 0,30-0,35 mm, hvilket betyder, at det nogle gange kan være hovedlinen, der knækker ved bundhug. Optimalt set skal taklet knække i lineklemmen nede ved loddet, hvis det sætter sig, men bliver forfanget for kraftigt er det altså ofte hoveliner eller knuder, der risikerer at ryge. For at undgå dette, plejer jeg at lave et par kællingeknuder på den nederste del af forfanget under krogen. Knækker jeg forfanget, så beholder jeg fisken, men mister loddet.

Sekundlim er perfekt til at hæfte softbaitet på jighovedet, så det ikke så let ryger af.

Sekundlim er perfekt til at hæfte softbaitet på jighovedet, så det ikke så let ryger af.

 

3 – Fisk ind i mørket efter aborrerne

Tusmørket omkring solopgang og solnedgang har altid været godt, men det kan tit svare sig at prøve at fiske ind i mørket. Det lærte jeg for et par år siden af min ven Dejan – og siden dengang har jeg tit haft god success med at fiske i mørket. Det er især på de svære  dage, at det kan kaste et par store fisk af sig at fiske ind i mørket, og selv har jeg haft de bedste resultater med at fiske med agn, der giver godt med lyd og vibrationer som Westin Shad Teez, Ring Teez ST och Hollow Teez. Man skal være lidt småskør for at gøre det, men det er lidt fedt at fighte en stor aborre i mørket.

4 – Find strukturerne hvor aborrerne gemmer sig

Lokalisering af fiskene er ofte det sværeste ved at fiske efter store aborrer. Nogle gange er det oplagt, hvor fiskene er, men andre gange kan man lede og lede uden resultat. Andre gange viser byttefiskene vejen på ekkoloddet, men langt fra altid. Der er ingen regler for, hvor fiskene er, for alle vande er forskellige – men ofte er steder, hvor mønsteret brydes et godt bud på at finde fisk. Det kan fx være alle former for strukturer som stengrunde, skrænter, banker, bevoksningsbælter, bagvande, ind- eller udløb af åer – eller vaser, broer, havne eller bådpladser.

5 – Varier dit fiskeri mere

Dem der virkelig arbejder med at prøve en masse forskellige agn og præsentationer – er oftest dem, der bliver bedst belønnet. Bare fordi du fisker med jig uden at få et hug, betyder det ikke, at aborrerne ikke vil have en jig. Nogle gange skal man bare prøve en anden form eller farve – så kommer huggene. Og husk – det softbait, der fisker godt om morgenen er ikke nødvendigvis det samme, der fisker godt om eftermiddagen. Netop dette er også årsagen til, at man bør medbringe mange agn. Vil de ikke have et softbait, så vil de måske have en wobler eller en spinner? Nogle gange skal agnen udsende masser af lyd og vibrationer – andre gange ikke: Den som varierer mere, fanger mere.

Jørgen med en af de utallige storaborrer han har taget på softbaits.

Jørgen med en af de utallige storaborrer han har taget på softbaits.

 

6 – Skaf en takelmappe til dine aborretakler

Man kan spare meget tid ved vandet ved at binde sine takler hjemmefra. Man kan selvfølgelig ikke forudse og forberede enhver situation, men den som klargør takler til de mest gængse situationer, sparer sig selv for en masse besvær på turen. Udover færdige takler med forskellige krogstørrelser og forfangsdiametre, har jeg ofte et par pakker med ekstra kroge, svirvler og rigrings i mappen.

7 – Bevar woblerens gang

Normalt foretrækker jeg en lille blinklås til at montere wobleren, men på nogle af de mindste og mest delikate modeller, kan det betyder, at wobleren trækker skævt, når man spinner den hurtigt ind. På disse modeller er det bedst at montere den i en knude med et fast øje – fx Rapalaknuden, der giver en perfekt gang selv på de aller mindste woblere. Valget mellem knude eller blinklås kan også bruges til at fintune woblerens synkeevne.

8 – Monter softbaitet til aborrer korrekt

Man ser ofte, at folk monterer deres softbaits helt forkert. Den mest almindelige fejl er, at softbaitet kroges for dybt eller helt skævt. Kroges den for dybt bliver afstanden mellem krogspids og softbait for lille til at give en god krogning; kroggabet skal nemlig være ordentligt eksponeret. En andel fordel ved at sætte jighovedets krog højere er, at det giver en mere fri bevægelse af softbaitet. Sidder softbaitet skævt på krogen, giver det også en dårligere gang. Det betaler sig altså et være præcis, når man monterer sit softbait.

Foam-rigget kan være ekstremt effektivt, når aborrerne ikke rigtig er i hugget, hvor de typisk vil have en agn, der svæver eller synker langsomt.

Foam-rigget kan være ekstremt effektivt, når aborrerne ikke rigtig er i hugget, hvor de typisk vil have en agn, der svæver eller synker langsomt.

 

9 – Hold softbaitet på plads

Når man har fået nogle fisk på Texas eller Carolina rigget, er det normalt, at softbaitet begynder at blive mere slidt. Og jo mere slidt den bliver, desto sværere bliver det at få den til at sidde rigtigt på krogen, hvilket kan tvinge en til at skifte til en ny agn. Vil du spare lidt, kan du istedet låse softbaitet på krogen med en dråbe sekundlim. Alternativt kan man skubbe softbaitet så langt op, at den går op over knuden til krogen. Af samme årsag kan det godt svare sig at lade en lille linetamp på 3-4 mm stå, når man afklipper knuden. Den kan nemlig fungere som en slags modhage, der holder på baitet, når man trækker det længere op.

10 – Næsekrogning ved dropshot efter aborrer

Mange er nervøse for kun at næsekroge agnen, når der fiskes dropshot, fordi de tror, at aborrerne ikke vil blive kroget ordentligt. Fakta er, at denne optakling fungerer udemærket, så længe fiskene er nogenlunde i stødet – og det giver også en bedre bevægelse i agnen samt en lettere afkrogning, når der kun er én krog i softbaitet. Optaklingen gør nemlig, at agnen er næsten vægtløs i vandet, hvilket betyder, at den ret let suges ordentligt ind af aborren. Selvfølgelig er der undtagelser, men normalt retter aborren sit angreb mod byttefiskens hoved, og så kroger det fint. Kommer din agn over 10-12 centimeter, er det dog en klar fordel at montere en stinger krog i halen.

11 – Prøv en foam-rig til aborrer

Når aborrerne er rigtig træge og svære fx vinter og tidligt forår, kan man placere en bid flydende foam – også kaldet pop-up foam – på tafsen, så baitet bliver flydende, neutralt afbalanceret – eller ganskelangsomt synkende, eksempelvis når man fisker Carolina-rig. Selv anvender jeg forskellige slags foam af alt fra emballager til liggeunderlag. I butikker, der sælger karpeudstyr, kan det købes under navnet pop-up foam. Jeg klipper små cylindrer, som jeg herefter tråder på tafsen med en agnnål af den type, der af karpefiskere bruges til montage af fx boilies og partikelagn. Tråd også et par flådstops på linen, så du kan justere opdriftens placering – og dermed agnens måde at bevæge sig i vandet på. Jo tættere på agnen, desto længere fra bunden præsenteres agnen.

Personligt klipper jeg ofte små stykker af foamen, indtil baitet synker ekstremt langsomt, men nogle gange vil fiskene helst have en agn, der svæver eller står helt  stille i vandsøjlen. Det siger sig selv, at med dette takel kan du lave virkelig lange spinstop, så de sky aborrer får rigtig god tid til at bestemme sig.

 

Subbook

 

Den gyldne time er kvalitets fisketid, hvor aborrerne ofte er i hugget.

Den gyldne time er kvalitets fisketid, hvor aborrerne ofte er i hugget.

 

Afstanden mellem krogspids og softbait er afgørende for krogningen. Montagen nederst - hvor der er maksimal dybde på det frie kroggab - giver den bedste krogning.

Afstanden mellem krogspids og softbait er afgørende for krogningen. Montagen nederst – hvor der er maksimal dybde på det frie kroggab – giver den bedste krogning.

 

Små woblere som denne får det perfekte bevægelsesmønster, hvis de monteres i en løkkeknude.

Små woblere som denne får det perfekte bevægelsesmønster, hvis de monteres i en løkkeknude.

 

Aborrerne er vilde med små orme-lignende softbaits som disse.

Aborrerne er vilde med små orme-lignende softbaits som disse.

BÅDFISKERI – HAVØRRED PÅ KASTEGREJET

Når der fiskes efter havørred fra båd syntes det for mange oplagt, at fiskeriet skal foregå langt fra land. Det kan der såmænd også være en sandhed i, når der er tale om trollingfiskeri efter nogle af havets helt store sildeædere. Men ser vi på hvad der bliver fanget af store og små havørreder under kystfiskeri, tegner der sig et billede af, at havørreder i alle størrelser ofte befinder sig kystnært.

AF TUE BLAXEKJÆR

Hvem har som kystfisker ikke prøvet at stå på pladsen, for blot at se hvordan fiskene lystigt springer rundt 200 meter fra land uden for kastehold? Disse fisk kan naturligvis nås fra vandsiden, så derfor kastfisker jeg fra båden, og i udgangspunktet foregår det på to typer af pladser. Den ene er den typiske kystplads som normalt fiskes i et par waders fra land. Den anden plads er stadig rimelig kystnær, men umulig at nå fra land af. Et godt eksempel på et godt havørredspot som er umuligt at nå fra land, er det store lavvandende område ud for Aflandshage på Amager. Dybden i området varierer fra ca. 1 – 2,5 meter, og det som gør dette spot utrolig spændende, er den meget varierede bund som består af dybe render mellem revlerne samt flere spots med store sten samt tangbælter.

Gode bådpladser til havørred

Eksempler på traditionelle kystpladser, som jeg fisker fra båd, er alle pladserne på Stevns fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd. Jeg kan på en dag i båd nå at affiske langt flere pladser på Stevns end jeg kan i et par waders fra land. Om du fisker fra båd eller land, gælder samme regel om, at fiskene skal findes. Fiskene bliver ikke fundet ved at blive på samme spot, der skal bevægelse til.

Fordelen ved at bruge båden er, at spiltiden med at komme fra plads til plads i bil og på gå ben, bliver elimineret. Et pladsskifte i bil fra Køge Sønakke til Mandehoved tager mindst halvanden time. I båd kan jeg nå fra Sønakken til Mandehoved på 15 minutter. Fiskeriet er på sin vis meget enkelt: Enten placerer jeg båden cirka 50 meter fra det område som skal affiskes på en sådan måde, at den driver parallelt med det.

Kastefiskeri efter havørred fra båd kan være super effektivt, blandt andet fordi det er let at skifte plads eller afsøge større områder for fisk.

Kastefiskeri efter havørred fra båd kan være super effektivt, blandt andet fordi det er let at skifte plads eller afsøge større områder for fisk.

 

Kastefiskeri efter havørred fra båd

Alternativt opretter jeg en rute på kortplotteren, som jeg så sætter autopiloten til at følge. Ved at trimme motor og flaps, kan jeg i tomgang få båden til at sejle 0,5 – 1 knob, hvilket er passende hvis et langt kystnært stræk skal affiskes. Kommer jeg til et område med god aktivitet foretrækker jeg at sejle/drive hen over området flere gange frem for at kaste anker.

Når jeg kastefisker fra båd fisker jeg altid i drivretningen og op til ca 90 grader i forhold til denne. Driver eller sejler båden parallelt med kysten kaster jeg således parallelt med kysten mod driv/sejlretningen eller ind mod land hvor vinklen i kasteøjeblikket ikke overstiger 90 grader set i forhold til bådens sejlretning. Ved at kaste på denne måde fisker man altid over vand som ikke er blevet forstyrret af båden.

Når havørrederne er svare at fange

På dage hvor fiskene er svære at finde på de normale pladser, kan man med fordel ligge og dørge kystnært for at finde et område med hugvillige fisk. Får jeg en fisk under dørgefiskeriet, sætter jeg et waypoint på min kortplotter så jeg nemt kan finde tilbage til hvor fisken huggede. Med udgangspunkt i waypointet begynder jeg at kastefiske fremfor at dørge.

Min erfaring siger mig at man, specielt under stille forhold på lavt vand, fanger betydeligt flere fisk ved at kastefiske frem for at dørge. Et lille trick, som gennem tiden har givet flere gode ørreder er, at sætte en stang med flåd, som fisker 30 – 40 meter bag båden i det område som man netop har drevet hen over. Normalt fisker jeg agnen i ca. 1,5 meters dybde. Af agn kan anvendes regnorm, børsteorm, sildestrimler eller tobis.

Grejet til kastefiskeri efter havørred fra båd

Grejet til kastefiskeri fra båd er det samme som jeg bruger på kysten, dog med den undtagelse, at jeg foretrækker en stang på 8 fod i båden, en kort stang gør det en hel del nemmere når fisken skal landes. Har du ikke en kort stang, kan stænger på 10 og 11 fod sagtens bruges. På dage eller pladser hvor rigtigt lange kast er at foretrække, bruger jeg selv en stang på 11,3 fod, så ingen regel uden undtagelse.

Når valget kommer til endegrej anvender jeg – som på kysten – primært gennemløbere fra 10–30 gram, afhængig af vind, vejr samt fiskeplads. En gennemløber som har udmærket sig ved, at være formidabel til både kaste og dørgefiskeri er Skruen på 20 gram fra OGP.

 

Subbook

 

 

FLOWERPOWER: PEACOCK BASS I MIAMI

Hvis du alligevel slår et smut forbi Florida – så tjek byens mange kanaler ud med din medbragte fiskestang. Her er masser af flotte peacock bass. Følg med Frederik Hansen til Miami.

AF FREDERIK HANSEN

DA JEG FOR FØRTSTE GANG hørte om, at man kunne fiske peacock bass i Miami, kunne jeg ikke tro mine egne ører… Denne fisk har stået højt på min ønskeseddel i en del år, blandt andet fordi den er utrolig flot og skulle kæmpe godt, men også fordi den minder en  smule om vores hjemlige aborre- bare i en mere psykedelisk flower-power-agtig version.

Peacock Bass kommer oprindeligt fra Sydamerika, men blev udsat i kanalerne i Miami tilbage i 1984. Fiskene kom fra Brasilien, og havde til formål at spise nogle andre arter, der levede i kanalerne – nemlig forskellige typer af cichlider samt invasive planter. De udsatte peacock bass tilpassede sig lynhurtigt, og ingen yderligere udsætninger blev foretaget. peacock bass kan kun leve under varme vandtemperaturer, hvorfor de helt naturligt ikke spreder sig til andre vandsystemer, da vandet simpelthen bliver for koldt. Til gengæld trives de her i  Miami,hvor de holder de andre invasive arter i ave – men samtidig også er genstand for en ikke ubetydelig indtægtskilde for de lokale grejbutikker og guider. Vores guide Alan Z er fuldtidsguide og har været det i mange år, så han er et lysende eksempel på denne succeshistorie. Man vurderer at peacock bass-lystfiskere genererer mellem 30-50 millioner kroner på at fiske her.

Og nu står vi her så – min bedre halvdel og jeg. I et lettere lyssky kvarter, ligger der en privat bådrampe, som vores guide er så heldig at have nøglerne til. – Det er det bedste udgangspunkt for dagens fiskeri, forklarer Alan. OG SÅ går det ellers over stok og sten, efter vi har sejlet stille og roligt gennem den første del af kanalerne. Længere ude kan Alan lufte sin 150 HK på hans 21 fods flatsbåd – og vi skøjter hen over vandet med små 30 knob.

SMAK sagde det, da den første peacock bass huggede.

SMAK sagde det, da den første peacock bass huggede.

 

Peacock i kontrasternes land

Undervejs passerer vi enkelte broer – og ved dem sænkes farten. Ikke altid pga sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi, at der nogle steder bor mennesker under broerne. Det er vel i sagens natur forkert at kalde dem for hjemløse, da nogle af stederne er ret så imponerende indrettet, med egen barbeque, mini bådebro, samt et lille soveværelse, men i hvert fald så hjemløse i ordets mere konventionelle forstand.

Lidt senere cruiser vi forbi et fantastisk villakvarter med jetski og speedbåde liggende i ”baghaven” og imponerende mansions… Ja, USA er på mange måder fascinerende og i høj grad kontrasternes land.

Fiskeriet foregår på den måde, at Alan sejler cirka fem meter fra bredden med 3-4 knob og  spejder efter peacocks. Vi ser en del fisk til at starte med, men det er primært forskellige arter af cichlider, vi spotter. Vi står begge og  forsøger at spotte dem fra stævnen, mens han navigerer sin Minn Kota elmotor – og pludselig slår han et sving ud, for så at vende tilbage… Han har spottet dagens første peacock!

Fisken står inde ved en bunke sten – og lidt under et træ – for at gøre det lidt mere besværligt. Men det er typisk for de pladser, som de står ved. Fiskene er da jeg syntes det er sjovere at forsøge at fange dem på flue. – Der er ikke nogen decideret sæson, forklarer vores guide Alan.

– Fiskene kan fanges året rundt, men det er i foråret, at det peaker, hvis man gerne vil fange dem på topwater-agn. Peacocks gyder 2-3 gange om året, og de ”rigtige fisk” er de fisk, der gør sig klar til at gyde og som dermed bevogter deres lille ”love-nest”. Disse fisk er langt mere aggressive, og det er lettest at fange. Fiskene tåler fint genudsætning for de er rimelig hårdføre. Jeg holder øje med  standpladserne – også de steder, hvor jeg fanger fisk, og jeg kan se, at selvom fiskene bliver fanget, vil de stadig gyde efterfølgende. Ligeledes roterer jeg på kanalerne, så der minimum går 5-6 dage imellem at han fisker på de samme pladser. Der er masser af vand i Miamis kanaler – og masser af fisk, men jeg ved godt, at jeg skal passe pådem – da de er mit ”bread and butter”, griner han. 

Fiskene er ren farvesymfoni – og måske én af de flotteste sportsfisk, der findes.

Fiskene er ren farvesymfoni – og måske én af de flotteste sportsfisk, der findes.

 

Flowerpower streetfishing efter peacock bass

Fisken rykker lidt frem, da vi passerer blot 2-3 meter fra den, og vi kan tydeligt se, at finnerne spiles ud. – This is the kind a fish we are looking for, forklarer Alan og ganske rigtigt: Første gang fluen, som er en stor grøn/gul clouser, lander  tæt ved fisken, hamrer den ud efter den – og nærmest skubber til fluen med snuden. – Hit it again and again, opfordrer Alan, efterfulgt af – it´s gonna happen – med stemmen som en perfekt parodi af Mr. Trump. De næste 3-4 kast puffer fisken til fluen – uden at få den.

Udfordringen er altså ikke blot at finde Peacocks, det er i ligeså høj grad at finde de rigtige. Det finder jeg senere ud af, da fisken efter et par perfekte kast, uden den hugger, fortrækker fra pladsen…

Jeg får en ny chance, men den spytter den lige så hurtigt. Vandet er klart, og fisken er ikke mere end 5-6 meter fra os, så vi kan følge med i det hele. Hele 10 kast og lige så mange kontakter på samme fisk skal der til, før den endelig bliver kroget.

Det er en feeeed fornemmelse, da jeg endelig mærker vægten af min første peacock bass! Efter en kort men intens fight, kan jeg håndlande fisken med bass-grebet – og kan se, at fisken ligner en blanding mellem en dansk aborre, en amerikansk bass og så en… ja påfugl – eller måske nærmere en guldmakrel. Fisken er ikke overvældende stor, men den cirka 1½ pund store peacock bass bliver alligevel ærefuldt beundret, inden jeg forsigtigt lader den glide ned i kanalerne, så den kan svømme tilbage til sit revir. Nu løsner fiskeriet sig en smule og den lidt træge start, hvor vi har ledt efter ikke blot fisk, men også de rigtige fisk – er hurtigt glemt. 

Vi fisker i et område i et villakvarter, hvor kanalen nærmest bliver til en mindre sø. Og her – midt mellem swimmingpools, skildpadder og massive grødebælter er der en del fisk. Det er en lille smule surrealistisk at fiske her, men ikke desto mindre ret cool.

Nadia og Alan i højt humør på vej mod nogle nye spændende peacock bass pladser.

Nadia og Alan i højt humør på vej mod nogle nye spændende peacock bass pladser.

 

Et hektisk peacockfiskeri

Solen skinner, og der er ingen  vind, hvilket også gør det noget  nemmere at skimte de gulgrønne tropiske aborrer i det varme vand. Fire fisk mere må op og mærke bassgrebet – samt stå model til et par hurtige billeder, inden de kan svømme tilbage. Jeg begynder at finde melodien. Fiskene skal have tilslag lynhurtigt, da de blot har fluen i munden i kort tid, før de spytter den. Af den årsag nytter det heller ikke noget at give tilslag ved at løfte stangen, det er alt for langsomt. – Det er en stor udfordring, når man er vant til at fiske ørred. ”Strip-strike” er meget mere effektivt. Her sætter man fluen med linen mellem hænderne og samtidig giver man også fisken en chance mere, såfremt den stadig vil hugge (hvad de typisk gerne vil). Ved et ”troutlift” er fluen laaaaangt væk ved et misset tilslag.

FISKEN kan også fanges på spinnegrej, med diverse plugs eller jigs samt agn, men fluefiskeriet er nu også effektivt. Jeg har taget en spinnestang med – just in case – men den bliver liggende i båden, da jeg syntes det er sjovere at forsøge at fange dem på flue. Jeg fisker med en 9,3 fods klasse 6 stang, flydeline, samt synkende forfang og 0,28 mm fluocarbonspids. Det er OK grej, men skal jeg afsted igen, eller give gode råd til andre, der ønsker at prøve kræfter med de flotte peacock bass – der kan blive op til små 10 pund, så ville jeg anbefale en kort stang, 7 eller 8 fod – i klasse 7, da man sjældent kaster mere end 10-15 meter til fisken.

Den korte stang vil være en fordel de gange, hvor fiskene står under træer, stensætninger eller bådebroer. Præsentationen er mindre vigtigt, for fisken bliver ikke skræmt; den skal sådan set bare så tæt på fisken som muligt! Da vi havde 15 minutter tilbage af fiskedagen spotter Alan en stor fisk under en faldefærdig rådden bådebro i det lidt mere lyssky kvarter, hvor vi er kommet tilbage til. Fisken lyser gevaldigt op i det klare vand, og vi skyder fisken til 5-6 pund… Jeg har flere kast, der ikke ligger helt præcist – og det er svært med mit setup, da fisken blot er tre meter fra os, men gemmer sig helt under broen. Det er ligefør et underhånds/dappe-kast virker bedst – og da den ligger perfekt – skyder en mindre fisk på et halvt kilo ud fra broen og napper fluen…

Den fisk havde vi slet ikke set, men det er hunfisken, som hanfisken vogter over, der har tabt besindelsen og spist min clouser. Efter den er kommet ind og blevet genudsat kaster jeg endnu engang – og lige som Alan siger: – Great – It´s gonna happen, bruser den store farvestrålende han ud og inhalerer fluen. Denne fisk er betydeligt tungere, og min stang flexer i bund, men blot et par sekunder efter er min flue med raketfart lige imod mig. Den har mistet krogholdet – og selvom fiskene er agressive og territoriale, er der ingen tvivl om, at denne fisk ikke tager fluen igen lige med det samme. Ærgeligt, ærgeligt – men sådan er det jo. – The big one has to go away, so you can come again to catch it, siger Alan – og jeg kunne ikke være mere enig!

Subbook

Fiskeriet er 100% sightfishing, og heldigvis er solen tit fremme i Miami, hvilket gør det lettere at spotte fiskene.

Fiskeriet er 100% sightfishing, og heldigvis er solen tit fremme i Miami, hvilket gør det lettere at spotte fiskene.

 

 

 

P&T – Jagten på de helt store monster regnbueørreder

Med faldende vandtemperaturer begynder udsætningerne af de helt store regnbuer i de danske P&T-søer. Så det er nu, at jagten går ind på P&T-søernes regnbuemonstre.

AF KARSTEN BECH

Jeg står let skjult bag nogle siv, og har et godt overblik over vandet. Foran mig er bunden dækket af vandplanter, men et lille område på cirka en kvadratmeter tre meter fra land, består af sandbund. Det er det lille stykke sandbund, der gør dette til mit absolutte favoritspot i søen.

Når ørrederne patruljerer rundt, passerer de nemlig henover det lyse område, og de er derfor lette at spotte. Grejet er en Bloody Sword stang med et Pulseye Pacemaker hjul og 0,05 Micro T-Braid line. Det er et sæt, som bare spiller 100% til netop denne type fiskeri, hvor korte præcise kast med helt lette kunstagn er nødvendig.

Grov ørred i farvandet

En massiv skygge kommer til syne over sandbunden. Nogle dage tidligere er der blevet sat storfisk ud i søen, og en af de største kommer nu svømmende rolig lige over sandbunden. Jeg tjekker at min T-Worm P-Tail sidder ordenligt på krogen, og sender et kort kast ud foran fisken. Jeg lader jiggen synke ned foran fisken, giver et par små nøk med stangtoppen. Den massive ørred åbner munden og nærmest suger min T-Worm ind i munden.

Små spoons i forskellige farver er et sikkert hit til P&T-søens monstre.

Små spoons i forskellige farver er et sikkert hit til P&T-søens monstre.

 

Jeg giver et let modhug. Det er som om, at der går et par sekunder, før fisken opdager, hvad der er sket. Min stang er helt spændt som en flitsbue, men fisken står nærmest bare stille. Men så kan det ellers nok være, at der sker noget. Fisken går direkte mod overfladen, og springer helt fri af vandet i tre hurtige spring. Mit Pulseye Pacemaker hjul hvæser som en vred kat, da fisken beslutter sig for at stikke af, og går på tværs af søen. Jeg får mig kæmpet rundt om siv og et par enkelte træer, hvorefter jeg sætter efter fisken i fuld firspring. I den anden ende af søen, skifter fisken taktik, og går ned mod bunden og de mange vandplanter. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan den tynde fletline bliver trukket gennem vandplanter, og frygter hele tiden, at 0,20 mm forfanget skal springe. Men efter 6-7 minutters bundgraveri er fisken træt, og den massive bredside kommer til syne. Jeg får fisken skovlet ind i det store landingsnet, som pludselig virker lidt klejnt, og får den op på land. 8,5 kilo rent monter forklædt som regnbue, og ny personlig rekord.

Efteråret byder på store fisk i P & T søen

Efterår og tidlig vinter er topsæson for udsætning af regnbuer i størrelse 5+ i de fleste P&T-søer. Vandtemperaturen er faldet og iltindholdet i vandet er steget, så det øger sandsynligheden for, at de store, og meget dyre, fisk kan overleve udsætningen. Så hvis man er på jagt efter de helt store monstre er det nu. Det giver dog ikke den store succes at tage ud til en tilfældig P&T-sø og bare begynde at fiske. Hvis du er på jagt efter de største regnbuer, er der et par ting du lige skal have styr på.

Først og fremmest skal du finde en sø, hvor der udsættes store regnbueørreder, og du skal allerhelst vide, hvornår de sætter dem ud. Her er Facebook et uvurderligt værktøj. Store fisk er lig med god reklame, og det fiskene koster i indkøbspris, skal ejeren jo gerne have ind i øgede indtægter i form af solgte fiskekort. Så de fleste P&T-søer fortæller på deres Facebook-side, hvornår der sættes store fisk ud.

Nogle af de søer der som regel sætter store fisk ud er; Simons P & T, Store Rosenbusk, Loch Nees, Munkbro Fiskesø og Medestedet. Det er sjældent, at fiskene hugger samme dag, som de er sat ud. Vent i stedet til næste dag, og vær klar ved søen fra morgenstunden. Nogle gange kan man opleve, at store fisk er i søen i over en uge, før de fanges. Så hvis ikke du får den på første tur, så vent et par dage og prøv igen.

Mads fra Magic Trout Team med en flot 6 kilos taget på en Bloody Big Blade på en blæsende dag, hvor fiskene var svære at spotte.

Mads fra Magic Trout Team med en flot 6 kilos taget på en Bloody Big Blade på en blæsende dag, hvor fiskene var svære at spotte.

 

Fiskegrej til de store regnbuer

Når det kommer til grej, er det let at tænke store fisk – kraftigt grej. Men det er en helt forkert retning. Det er det helt lette grej, du skal finde frem. De store regnbuer er som regel ret sky, så det er det lette grej og tynde forfang, der skal findes frem. Selv bruger jeg et sæt fra Magic Trout, der består af en Bloody Sword stang med et Pulseye Pacemaker hjul påspolet 0,05 mm Micro T-Braid. Dette sæt er perfekt til jagten på de store regnbuer. Den letteste måde at fiske specifikt efter storørreder er sightfishing, altså fiskeri hvor man spotter fiskene og kaster til dem. En uundværlig del af grejet, er derfor et par polaroidbriller – og gerne to par. Et par i gul til overskyet vejr og et par i brunt til solskin. En anden vigtig ting er et landingsnet. Det siger sig selv, at 5+monstre og tynde forfang ikke er verdens bedst kombi, så et stort landingsnet er en nødvendighed.

Sådan fisker du de store regnbueørreder

Selve fiskeriet er ikke videre kompliceret, men kræver tålmodighed og koncentration. Der kan bruges lang tid på at lede efter fisken, og når den pludselig kommer til syne, har man kun få sekunder til at placere sin kunstagn. Som regel er det en god ide, at gå stille rundt langs søen og spotte efter fisken. Kender man søen godt, har man som regel en ide om hvilke områder chancen er størst, men ellers må man hele vejen rundt og lede efter fisken. Og når jeg skriver ”fisken”, så mener jeg den ene store, monsteret, man er på jagt efter. Lad være med at kaste til alle fisk du ser, men fokuser på den store fisk, som du er på jagt efter. Jeg har prøvet at miste tålmodigheden, kaste til en mindre fisk som huggede på min spoon, for derefter at spotte den store fisk få meter fra land. Mens jeg febrilsk kæmpede med at få den lille fisk på land, ændrede den store regnbue kurs mod det dybe vand, og jeg så ikke den store fisk mere den dag… Så fokuser på den eller de helt store fisk, så er sandsynligheden for, at du er klar, når du endelig spotter dem, større. Når du spotter fisken, er der nogle forskellige måder at fiske til den på, afhængig af hvilken kunstagn du bruger. Selv bruger jeg enten spoons eller jigs.

Endnu en fisk taget på Bloody Big Blade. Bemærk polaroidbrillerne. Selv på en gråvejrsdag er det en klar fordel med disse. Det er væsentlig lettere at spotte fisken.

Endnu en fisk taget på Bloody Big Blade. Bemærk polaroidbrillerne. Selv på en gråvejrsdag er det en klar fordel med disse. Det er væsentlig lettere at spotte fisken.

 

Fiskeri med spoons efter regnbueørred i P  & T

Når jeg fisker med spoons, som er små lette blink, og jeg har spottet fisken, forsøger jeg at kaste ud, så min spoon vil enten komme mod fisken skråt forfra, eller komme fra siden mod fiskens hoved. Jeg har ikke gode erfaringer med at fiske min spoon, så den bevæger sig bagfra og frem mod fisken eller at kaste den direkte foran fisken. Når min spoon møder fisken, skal den helst være i samme dybde, eller max 20 cm over fisken.

Hvis fisken ikke reagerer, spinner jeg ind og forsøger igen. Jeg giver som regel en spoon tre kast, og hvis ikke fisken ikke har hugget, skifter jeg til en ny spoon. Som regel har jeg 3-4 forskellige modeller i forskellige farver med, og jeg skifter altid til en helt anden model med et andet bevægelsesmønstre og farve. Hvis fisken f.eks. ikke reagerer på en Bloody Big Blade i sort/hvid, som har nogle store kraftige bevægelser, skifter jeg til en model med mindre bevægelse i sølv/grøn som for eksempel Bloody Loony Spoon. Reagerer fisken heller ikke på denne spoon, skifter jeg igen til en ny, eller jeg rigger om til fiskeri med jigs.

En type agn tre forskellige haler og bevægelsesmønstre. Her er det T-Worm I-Tail, V-Tail og P-Tail.

                                 En type agn tre forskellige haler og bevægelsesmønstre. Her er det T-Worm I-Tail, V-Tail og P-Tail.

 

Fiskeri med jigs i Put and Take´en

Jigs er simpelthen den nye superagn i P&T. Udviklingen af forskellige typer med duft og smag, samt en grejudvikling med stænger, hjul og liner der kan kaste de små jigs, har givet en eksplosion i antallet af jigstyper, teknikker og ikke mindst i antallet af fangster med jigs. Jeg benytter mig af to forskellige teknikker med jigs. Den første teknik jeg bruger, er at montere jiggen på et let jighoved som Pro T-jig fra Magic Trout. Det er vigtigt, at jighovedet er meget let, da teknikken går ud på at spinne jiggen ultra langsomt ind. Ligesom ved fiskeri med spoons er det vigtigt, at jiggen kommer mod fisken skråt forfra eller direkte fra siden mod fiskens hoved. Lige når jiggen er foran fisken, skal den helt være i samme dybde som fisken. De store ørreder kan godt tage jiggen i et hidsigt hug, men som oftest nærmest suger fisken jiggen ind i munden.

Når man ser jiggen forsvinde, skal man ikke give et modhug, men stramme linen forsigtigt op. Først når man kan mærke modstand, giver man modhug. Igen er det jiggens bevægelsesmønster, der får fisken til at reagere og hugge. Derfor er det vigtigt at have jigs med forskellige haler. Et godt udvalg kunne være T-Worm Paddler, T-Worm P-Tail og T-Worm I-Tail.

Fiskeri med ubelastede jigs efter regnbuerne

Den første type har livlige bevægelser, mens den sidste udgave går som en streg i vandet. Hvis fisken ikke reagere på spoons eller jigs fisket på normal vis, tager jeg mit hemmelige våben i brug – ubelastede jigs. De dage, hvor fiskene virkelig ikke vil tage kunstagnen, kan en ubelastet jig gøre udslaget. Jiggen monteres på en almindelig krog uden jighoved. Til denne type fiskeri foretrækker jeg T-Worm I-Tail eller V-tail. Når fisken er spottet kastes jiggen ud, så den vil synke ned foran fisken. Jiggen skal helst være 20-30 cm foran fisken, når de er på samme dybde. Når jig og fisk er lige ud for hinanden giver jeg to-tre små nøk med stangtoppen. De skal være så små, at jiggen ikke flytter sig, men bare lige vibrere med halen. Hvis fisken viser interesse men ikke hugger, giver jeg et par nøk mere. Igen vil fisken som regel bare suge jiggen ind i munden, så husk at vente, til der er modstand for der laves modhug. Ignorere fisken jiggen skifter jeg til en anden model og farve.

 

Udvalget af jigs til P&T-fiskeri er nærmest eksploderet de seneste år.

Udvalget af softbaits og jigs til P&T-fiskeri er nærmest eksploderet de seneste år.

Lunefulde efterårssandart på vertikalgrejet

Sandartfiskeriet kan være virkelig godt om efteråret – især hvis du får pejlet dig ind på den helt rette teknik. Her får du Søren Frederiksens bud på, hvordan det skal gøres.

AF SØREN FREDERIKSEN

Morgendisen ligger hist og pist som hvide totter over søens spejlblanke overflade, da vi kort efter solopgang stævner ud på en af de store, svenske søer. Det er sidst i september og skoven har så småt iført sig efterårets uendelige variationer af grønne og brune farver.

Målet for turen er søens lunefulde sandart. Midlet er jighaler på 15-20 cm fisket på let vertikalgrej. Og vejen til fiskene er Garmins Panoptix-teknologi. Sammen med en god fiskeven, som er lokalkendt på søen, har jeg afsat fire skønne efterårsdage til at prøve at få søens lunefulde sandart i tale på det lette vertikalgrej.

Snart er vi fremme på fiskepladserne, hvor sandarten gemmer sig på den hårde klippebund og lurer på stimer af byttefisk, som fouragerer i området. Solen får hurtigt brændt morgendisen af, og i det klare morgenlys rigges grejet til med jighaler i afdæmpede farver. Vores softbaits er monteret på skruehoveder i størrelser fra 15 til 25 gram og forsynet med ubegribeligt spidse Owner-trekroge på en stingertafs af pikewire eller kraftig fletline.

Grejet er korte og lette vertikalstænger på cirka seks fod – samt små multihjul og tynd fletline omkring 0,10 mm. Den tynde line er helt essentiel for at kunne fiske de relativt lette agn vertikalt (ret op og ned), mens båden driver over fiskepladsen. Agnen forbindes til fletlinen med en meter fluocarbon, som af hensyn til tænderne på de gedder, der ind i mellem blander sig i legen, er i tykkelsen 0,50 mm.

Halvanden meter til højre for transcuderen ses jiggen 2,5 meter nede og sandarten lidt over 3 meter nede,

Halvanden meter til højre for transcuderen ses jiggen 2,5 meter nede og sandarten lidt over 3 meter nede. Du kan se, hvordan man justere sit lod samt få en masse flere tricks til fiskeriet i vores video om vertikalfiskeri efter sandart her på dette link.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.

Sandart på skærmen

Båden er til formålet udstyret med Garmins revolutionerende Panoptix-ekkolod, som i modsætning til traditionelle ekkolodder viser bund, byttefisk og jagende rovfisk i realtid. Det er altså muligt at se rovfisken cirkle rundt om den forførende gummihale, og betragte den på afstand i, hvad der føles som evigheder, for endelig at beslutte sig for enten at afvise agnen med et koket slag med halen -eller hugge til så hårdt og brutalt, at det synger i vertikalstangens tynde klinge.

Opløsningen er så detaljeret, at både kunstagnen og den lille svirvel, som forbinder fletline og fluocarbon, ses tydeligt på skærmen. På den måde er det muligt at præsentere agnen i den ønskede afstand fra sandartens lysende katte-øjne og millimeter-nøjagtigt servere en lækker bid silikonegummi lige foran fisken.

Dermed burde det være nærmest legende let at tømme søen for fisk på en eftermiddag, men netop sandartens lunefulde temperament betyder, at en fisk ”i fjernsynet” langt fra altid betyder fast fisk for enden af linen.

 

Gedderne blander sig også i vertikallegen.

Gedderne blander sig også i vertikal-legen.

 

De første forsigtige hug

 Min guide for dagen og gode fiskeven gennem mange år, Jens forklarer, at det ofte handler om at finde den rette dybde for dagen. Søen har dybder op til 20 meter, men oftest holder sandarten til på sten- eller klippegrunde på 7-14 meters dybde – og når først man én gang har lokaliseret sandartens foretrukne dybde for dagen, er det som regel i samme dybde, der skal ledes resten af dagen.

Efterårsvejret viser sig fra sin bedste side. Solen skinner fra en skyfri himmel og kun en ganske svag brise lader båden drive med 0,1-0,2 knob. Den langsomme drivhastighed giver fisken god tid til at se agnen an og træffe en skæbnesvanger beslutning om at slå til, men samtidig betyder hastigheden, at vi kun meget langsomt får afsøgt morgenens valgte fiskeplads.

Jens fortæller, at det absolut ideelle er at drive med omkring 0,3-0,5 knob og så afpasse vægten på agnen efter hastigheden. På de lidt mere blæsende dage, holdes drivhastigheden nede med et drivanker.

Sandart på bunden

Efter få minutters drev på 12 meter vand, afslører Panoptixen en ganske svag, forhøjning eller ”bule” på bunden. Fisken – for der er tale om en kamerasky sandart – kunne let forveksles med stenbunden, hvis ikke det var fordi den i modsætning til bunden pulserer svagt på skærmen og skiftevis fremtræder og forsvinder for øjnene af os.

Netop da båden ifølge skærmen befinder sig nøjagtig over fisken, sænker jeg min agn ned til den, stopper forsigtigt 1-1½ meter over den og begynder med uendeligt små og forsigtige bevægelser at tirre fisken til hug ved at imitere en byttefisk, som har vovet sig ud af stimen.

Fisken rejser sig fra bunden og kan nu tydeligt adskilles fra denne. Sandarten stiller sig ved siden af min agn og betragter bedraget kritisk i overvejelsen om, hvorvidt en lækkerbid fra morgenstunden mon er den potentielle tandpine værd.

Westin TwinTeez i et par af Sørens favoritfarver - rigget klar til vertikalfiskeri efter sandart.

Westin TwinTeez i et par af Sørens favoritfarver – rigget klar til vertikalfiskeri efter sandart.

 

Længe – for det føles som minutter – ser vi hinanden an og for at bryde denne ”mexican stand-off”, hæver jeg langsomt agnen en meter med en omdrejning på hjulet og fisken følger med. Igen står den lige foran agnen og overvejer næste træk, så jeg tager en meter mere og pludselig rører bæstet på sig. Fisken cirkler en omgang om min agn, dykker under den og angriber så med et brag. De to røde pletter på skærmen, som udgør henholdsvis fisk og agn smelter sammen, og sekundet efter mærker jeg det hårde, brutale hug af en sandart, som endelig har valgt maven frem for fornuften.

Fighten bliver kort og kontant. Fisken har absolut ingen lyst til at se indersiden af Jens’ aluminiumsbåd, men krogen sidder klokkerent bag sandartens Dracula-lignende fortænder og minutter efter kan vi nette turens første fisk: En gudesmuk sandart, som nænsomt afkroges og genudsættes. Hvilken start på dagen!

Konkret har vi fisket i mindre end 10 minutter og forfatterens glædesråb over søens blanke vand har formentlig vækket et par lokale beboere i de flotte villaer langs vandet. Undskyld for det, men der er fisk og så er der sandart…..

Slag i slag går det, og som dagen skrider frem, kommer rigtig, rigtig mange af de smukke fisk op i båden og vender. Pludselig udbryder Jens et højlydt ”Ojjjjj”, toppen på den lette vertikalstang er forvundet under overfladen og fehårs-tynd fletline rives af hjulet i eksprestempo. En smuk efterårsgedde på omkring meteren har hugget Jens’ agn og giver på det lette grej en forrygende fight, før den endelig ligger i nettet og skuler olmt efter sin fredsforstyrrer.

Henad fyraften er der stille i båden, mens vi sejler mod havnen. Begge er vi fjerne i blikket og mættede af dagens oplevelser. Et stort antal smukke sandart og en håndfuld sprælske gedder har set indersiden af båden i dagens løb. Ved aftenens strategimøde over en øl er vi enige om, at dette var en af vores allerbedste fiskedage i ferskvand nogen sinde.

Lunefulde sandart

Efter gårsdagens forrygende fiskeri er forventningerne til de næste dage store. Vi står op, mens det endnu er mørkt, og vi er på søen netop, som solens første rødmen bryder horisonten. Det er koldere i dag, og der er lovet lidt vind i dagens løb. Kaffen damper lystigt fra koppen, mens vi sætter kursen mod gårsdagens fiskepladser.

Fremme på pladserne opdager vi hurtigt, at forholdene på ingen måde kan sammenlignes med dagen før. Flere af de kendte stenrev synes tomme, og først efter et par forgæves stop, finder vi endelig et plateau, som holder lidt fisk.

Sandarterne trykker sig stenhårdt mod bunden, og kun ved hjælp af Panoptixens ”bottom-fill”-funktion som effektivt adskiller bund fra fisk og viser bunden med en anden farveskala, lykkes det os at lokalisere et par sandart. Vi fisker som dagen før forsigtigt en halv meter over fisken, som dog er fuldstændig upåvirket og bare står som i trance under båden. Længere ned med jiggen – helt ned og vimse lige foran næsen på den træge fisk – og endelig lader den sig irritere tilstrækkeligt til at snappe ud efter den forræderiske godbid. Fisken kroges, landes og genudsættes med et lettelsens suk. Det er blevet op ad formiddagen, og de første timers fiskeri har været svære samt helt uproduktive.

Abus Svartzonker Mcwalleye

Abus Svartzonker Mcwalleye

 

Gang i sandartfiskeriet igen

Nu kommer der endelig lidt gang i fiskeriet, men langt de fleste fisk smutter med en arrogant mine så snart, de ser vores kunstagn – og dagens helhjertede indsats belønnes ”kun” med en håndfuld sandart til os hver plus et par hidsige gedder som bonus. Flere gange er vi hele grejboksen igennem og serverer den ene gummi-godbid efter den anden foran snuden på fiskene, før vi endelig rammer den rette kombination af form, farve og vægt. Herefter falder der som regel en 2-3 fisk af, før også denne agn igen må byttes til noget andet.

De kommende dage er fiskeriet fortsat lidt svært sammenlignet med den vanvittige start på turen. I gennemsnit får vi en halv snes sandart og et par bonus-gedder i båden pr. dag, og efter mine standarder er det faktisk ikke så tosset.

Split stimen og væk sandarten

Vi opdager en genvej til de ekstremt træge sandart, som nærmest synes at sove på bunden. Oftest befinder de sig i nærheden af en massiv stime byttefisk, og hvis man lykkes med at splitte stimen lidt ved at dumpe en jig eller to ned midt i den store, røde klump på ekkoloddet, lader det til at kunne vække sandarten af trancen. Flere gange oplever vi, at den umiddelbare reaktion på en sådan ”divide-and-conquer”-taktik er 2-3-4 sandart, som nysgerrigt patruljerer langs bunden under stimen af byttefisk og for en kort bemærkning synes at være på jagt. Hele to gange den sidste fiskedag oplever vi dobbelthug, når to af disse sovetryner pludselig vågner op til dåd og tilsyneladende lidt omtågede orienterer sig midt i al balladen.

Efter fire skønne dage på søen er vi blevet klogere på sandartens lunefulde adfærd og på at læse Panoptix-billedet, så vi fisker optimalt. Jeg tror, at den allerstørste gevinst ved live-ekkoloddet er, at man fisker fokuseret og konstant holder motivationen oppe ved at kunne se fiskene på bunden – selv når vandet virker helt dødt.

Jeg glæder mig allerede til næste sandart-sats i det svenske…

Fakta om grejet til sandart

Til vertikalfiskeri efter søens rovfisk er det helt afgørende, at grejet tilpasses opgaven. En almindelig spinnestang er simpelthen ikke anvendelig til denne type fiskeri.

Stænger: Vi foretrækker relativt korte vertikalstænger på 6-6½ fod med lynhurtig aktion og god rygrad til at lægge pres på de stærke fisk. Kastevægt opgives på disse stænger til op til omkring 35-50 gram.

Hjul: Små multihjul med høj udveksling og god, stærk bremse. Hjulene kan næsten ikke blive for små, men bremsen skal være bomstærk

Line: Fletline omkring 0,10 mm. Vær opmærksom på, at mange liner opgives tyndere end de i virkeligheden er. Brudstyrken er ikke så afgørende, men vælg en line, der kan tåle noget slid på trods af den tynde dimension

Forfangsline: Ca. 1 meter fluocarbon omkring 0,50 – lidt tykkere, hvis der er mange gedder i området.

Agn: Jigs på 15-20cm med v-hale i stedet for de traditionelle paddle-tails virker bedst. Westin Twin Teez eller Abus Svartzonker Mcwalleye fungerer helt perfekt. Brug skrue-hoveder på omkring 15-25 gram og sylespidse stingerkroge, som monteres med kraftig fletline eller pikewire

Elektronikken: Live-billedet i Garmins Panoptix har helt klar revolutioneret dette fiskeri. Transduceren er det magiske omdrejningspunkt, og her er Panoptix PS30 kombineret med kompatibel skærm det stensikre valg.

 

Subbook

ILURES – KYSTKOMETER I EKSPRESFART

For blot fem år siden fiskede hverken Andreas Valentin Thomsen eller Thorbjørn Sørensen, som begge er 27 år, efter kystørred. Men så tog de en beslutning: Der skulle fanges havørred. Allerede året efter havde de designet deres egne super velfangende blink – og fanget fisk på det. Her får du historien om god energi,  iværksætteri der vil frem – og hvor hurtigt det reelt set kan gå, hvis man virkelig vil: I 2017 startede de samme blinkfirmaet Ilures – der i dag køres af Andreas alene.

Af JENS BURSELL

havørredfiskeri på kysten med Ilures

Andreas Valentin Thomsen og Thorbjørn Sørensen nyder udsigten ved Vejle Fjord.

MORGENEN er ung endnu, da jeg ruller ind i skoven og møder de to gæve unge havørredfiskere – Andreas og Thorbjørn. De har allerede ventet lidt, så de er klar med stort K – iført støvler, waders og det hele. Inden længe har jeg også fået snøvlet mig klar – og kort efter bevæger vi os ned langs de blændende smukke kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord.

Bøgen står perfekt med sit grønne løvhæng – og bag grenene glimter fjorden lokkende. Inden længe er vi helt nede ved vandet.

  • Lige her har vi haft et rigtig godt fiskeri på det sidste og fået adskillige fisk på hver eneste tur, fortæller de, mens vi får sat et par af deres nye gennemløbere på forfanget. Allerede i et af de første kast er der fast fisk for Andreas, og efter en kort gang luftakrobatik, kan han lande en fin sølvblank fisk omkring målet, der lynhurtigt og forsigtigt får sin frihed igen.

Vi spotter en enkelt fisk mere på vores tur ned over strækket, men udover den gode start, går det lidt langsomt. Solen bager – og der er ikke meget vind. Inden længe beslutter vi os derfor for at køre til Fyn og forsøge os med en plads, der plejer at være lidt bedre under disse svære forhold til dagsfiskeri.

VEL FREMME på den næste plads lægger Andreas igen ud med et perfekt kast ind over et mørkt område, og sekunder efter står han igen med fast fisk på. – Den kan helt klart noget den her, siger han henkastet over skulderen til mig, der går lige bagved. Han har en blå/sølv version af Ilures Tobisen på, mens jeg selv har sølvversionen i stål for enden af linen. – Hvor der er én er der ofte flere, tænker jeg så jeg kan bare ikke dy mig… Mens Andreas fisk nærmer sig nettet lægger jeg et kast ud over samme område – og kort efter står jeg også med en fin fisk på. Jo – der er ingen tvivl om, at de tobisimitationerne sidder lige i skabet – og meget tyder på, at havørrederne er helt enige.

DE TO GUTTER har helt sikkert ikke ligget på den lade siden de startede med at fiske. – Vi kender faktisk hinanden fra meget langt tilbage, fortæller Andreas. – Vi har gået i folkeskole sammen i den jyske by Thyregod, og har efter dette fulgtes ad hele vejen op igennem gymnasiet, hvor vi også gik på naturfagslinjen sammen.

Andreas har fisket efter havørred de sidste fem år og Thorbjørn kom med på fiskevognen for blot fire år siden. – Jeg har altid fisket rigtig meget, men problemet har i perioder været, at jeg har spillet så meget fodbold, at der bare ikke var særlig meget tid tilbage, fortæller Andreas. – Men – efter gymnasiet havde vi pludselig rigtig meget tid, fordi vi holdt et sabbat år, og så var det altså bare havørredfiskeriet, der fangede os lige med det samme. – Tid var der jo nok af – og så blev vi altså bare enige om at fyre den for vildt af på kysten, mens vi havde alle mulighederne for at gøre det, griner de. Og som sagt så gjort: De to fyre brugte derefter al deres tid på at køre rundt og fiske kysterne tynde, i deres jagt på sølvtøjet langs de Østjyske og Vestfynske havørredrevirer, og det var noget der til sidst gav sølvblanke resultater.

Kystørred taget påIlures gennemløber fisket med release connector

Denne fisk faldt for en Ilure gennemløber fisket med Release Connector.

– I STARTEN kan vi vist roligt sige, at det gik det noget langsomt, siger Thorbjørn og smiler mens han tænker tilbage på en hel masse ture, hvor de brugte hundredevis af timer på at fangede ufattelig lidt i forhold til deres anstrengelser.

Efter sabbatåret studerede Andreas Naturressourcer på Københavns Universitet, men besluttede sig efter knapt et år til at stoppe uddannelsen, hvorefter han flyttede retur til Thyregod. – Så skulle jeg jo finde på noget andet at lave – og jeg besluttede hurtigt, at det skulle have noget at gøre med fiskeri, fordi det havde jeg jo altid været helt vild med, fortsætter Andreas. – Hans idéer passede godt sammen med, hvad jeg gik og foretog mig på mit studie, der hedder Business Development Engineering i Herning, fortæller Thorbjørn. – Dette studie, som er en del af Århus Universitet, er nemlig stærkt fokuseret på iværksætteri, og i forbindelse med dette, var jeg selvfølgelig også på udkig efter et godt projekt, der var i tråd med studiet.

– Da jeg kom hjem fra København tog jeg allerede den første dag over til Thorbjørn, så vi kunne kunne lægge store planer over nogle øller – og allerede efter et par dage i tænkeboxen fik vi den idé, at vi ville starte med at fremstille kystblink, beretter Andreas.

– PÅ STUDIET har jeg lært at tegne i CAD, som er et computerprogram, man bruger til at designe objekter i 3-D, forklarer Thorbjørn. – Programmet kan selvfølgelig også bruges til at designe blink, så det gik jeg selvfølgelig i gang med sammen med Andreas. Når man arbejder på denne måde er processen ret hurtig, for når man har tegnet sit blink, printer man det blot ud på en 3-D printer for at evaluere resultatet og bruge dette til at lave den mere traditionelle støbeform. – Allerede en måned efter beslutningen om at vi skulle til at lave vores egne blink blev truffet – havde vi det første demo-eksemplar af vores blink klar til testfiskeri, og blot ti dage senere havde vi fanget den første havørred på det.

Gennemløbsblink fra Ilures– DET NYE BLINK – der senere er blevet kendt som Ilures Tobis – satte for alvor skub i tingene, fortæller de. – Det første år fangede vi næppe mere end ti havørred over målet, men med de nye blink og noget mere erfaring i bagagen, lykkedes det Andreas året efter at fange over 300 ørred over målet, hvilket for alvor begyndte at give os rigtig meget blod på tanden til at fortsætte ud af samme tangent. De mange fisk gjorde, at vi efterhånden kendte vores blink rigtig godt, hvilket selvsagt også giver den optimale grobund for at fintune og forbedre produktet, inden den endelige version kommer i produktion.

– I dag har vi mange forskellige Ilures Tobis i 18 og 24 gram i flere forskellige versioner – nemlig én med glat side og én af stål med et profileret skælmønster på siderne af blinket. Stål til gennemløbere er helt nyt, så det forventer vi os meget af, siger de to iværksættere. – Fordelen ved stål fremfor fx hvidmetal G som de fleste blyfri blink laves af, er at massefylden er lidt højere, så de kaster bedre – og disse blink har vi i 17, 20 og 22 grams versioner.

– ILURES KUTLING var det andet blink vi lavede, og det havde vi faktisk klar blot få måneder efter Tobisen, afslører Andreas. – Til at starte med havde vi den både i en 7 og 9 grams version, men vi har valgt fremover kun at sælge Kutling RL i 9 grams versionen, da de ligger ret tæt på hinanden. Kutlingerne fås pt i fem forskellige farver.

Jeg arbejder stadig med de 2 samme modeller som sidst: Kutling RL og Tobis RL. Men det seneste nye er, at jeg har fået lavet hver variant i 3 nye størrelser, så der nu kommer Kutling RL 10g, 14g og 18g – samt Tobis RL 10g, 18g og 26g.  

Jeg arbejder stadig meget med forskellige overfladebehandlinger af ILURES gennemløberne, som Chrome, Bronze og RoseGold. I den forbindelse har jeg udviklet nye titanium overflader, som kommer i et væld af forskellige farver og nuancer. Som det er nu, har jeg udviklet 8 forskellige titanium “farver”, men mulighederne er stort set ubegrænsede, så fremadrettet vil der hele tiden blive udviklet nye farver.

– ILURES gik på markedet med deres lækre gennemløbere i december 2017, og siden er det gået forrygende med at få langede blinkene over diskene i deres webshop, siger Andreas. Efter Thorbjørn og jeg stoppede samarbejdet, har jeg valgt at fokusere på færre butikker med et mere nuanceret udvalg. Det gør jeg i forsøget på at skabe et mere eksklusivt brand og for at styrke samarbejdet med mine udvalgte butikker.  

De butikker ILURES forhandles i nu er Effektlageret, Topgrej og Sport Dres.  

– Vi har som sådan ikke været specielt inspireret af nogen af de danske blinkproducenter – vi har blot kigget på havørredens byttedyr – og så ellers bare lavet noget der ligner, samt kaster godt. Så simpelt er det, griner Andreas. – Det er klart, at vi så efterfølgende har arbejdet utroligt meget med vægtfordelingen i agnene for at få dem til at kaster perfekt samt gå godt i vandet – og det er blandt andet også på denne måde at Tobis´ens unikke trekantede tværsnit er opstået. Vi har selvfølgelig allerede nogle nye spændende blink på tegnebrættet, men dem må I høre om en anden gang, griner Andreas, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år.

Ilures modtog legat på 25k fra Fonden for Entreprenørskab

– Gennem iværksættermiljøet på Århus Universitet fik vi kendskab til, hvordan man kunne ansøge om mikro-legater, som støtter iværksætter virksomheder, fortæller Andreas. – Da vi har finansieret alt selv, så vi det som en god mulighed for at skabe lidt startkapital. Vi sendte derfor den skriftlige ansøgning samt en videopitch, hvor vi fremlagde planen med vores virksomhed – samt vores forretningsidéer. Det resulterede i, at vi modtag et mikro-legat på 25.000 kroner – hvilket selvfølgelig hjalp os til at få en rigtig god start på virksomheden.