jan 19, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
På en kold vinterdag er der intet bedre end at drømme sig væk til en fjern tropisk ø med masser af flex på klingen. Følg med Thomas Munksgaard til øen Christmas Island, hvor han får nogle år tilbage fik udlevet sine vådeste popperfantasier og blev efterladt med uforglemmelige spor i sjæl og erindring.
AF THOMAS MUNKSGAARD
I DAGENS SIDSTE LYS ser jeg overfladen brydes i et massivt plask, og et splitsekund senere mærker jeg suget i stangen. Fisken pisker mod bunden, mens linen flyver af det store spinnehjul, og jeg mærker, hvordan fiskens kraftige rusk forplanter sig ned gennem stangen – sikke en følelse. Stedet er Christmas Island, en lille australsk ø i det Indiske Ocean. Det er kun få timer siden, jeg ankom til øen, og allerede nu, hvor jeg mærker fiskens massive ryk, ved jeg, at det er hele den lange rejse værd. Det er andet år i træk jeg og min kammerat Ole besøger Christmas Island for at dyrke noget af det fiskeri, som jeg finder allermest spændende og underholdene, nemlig kastefiskeri med poppere efter stærke tropiske saltvandfisk.
En sejlfisk med luftakrobatiske tilbøjeligheder har hugget forfatterens wobler under dørgning mellem to fiskepladser. Den flotte fisk var tre meter lang og blev genudsat efter en lang fight og en kort fotosession.
Dropoffs på Christmas Island perfekt til store rovfisk som GT
Farvandet omkring Christmas Island egner sig med sit dybe vand og sine stejle drop offs perfekt til denne form for fiskeri. Det dybe vand tæt på øen gør, at man kan finde store saltvandsrovfisk såsom tun, wahoo, sejlfisk og marlin ganske få hundrede meter fra kysten. Og på revene og kanterne ud mod drop offs’ene huserer en anden eftertragtet fisk nemlig giant trevallyen, der i folkemunde blot kaldes for en GT. Og det er netop en giant trevally, der har smasket kæberne omkring min popper, og som nu desperat kæmper for sin frihed. Efter en hidsig fight begynder fisken at vise svaghedstegn, og da den begynder at svømme i store cirkler under båden ved jeg, at slaget snart er vundet.
Vores kaptajn Mark Rochfort griber solidt fisken om halen og får løftet den ind i båden. En smuk giant trevally på ca. 20 kilo må stå model til en kort fotosession, inden den får sin frihed igen. Månen er begyndt at kigge frem, og vi vender snuden hjemad på hvad, der skulle vise sig at være starten på den perfekte fiskerejse.
Popperfiskeri på Christmas Island
Det er morgen, og vi skal tidligt i gang, Mark henter os klokken seks, og vi får søsat hans åbne konsol aluminiumsbåd fra bådrampen. Inden for fem minutter er vi på første fiskeplads, og vi går i gang med at kaste poppere. Popperfiskeriet er fysisk hårdt og kræver en del teknik, da der skal nogle ordentlige ryk til at få popperne til at arbejde rigtigt i vandet. Herudover er grejet også væsentligt tungere, end hvad man normalt står med i Danmark. De bedste poppere er store træpoppere, og Marks favorit er de velfiskende Cubera 125 poppere.
Efter kort tids fiskeri ser jeg en stor hvirvel efter min popper, og i næste ryk falder hugget. En gulfinnet tun kunne ikke modstå popperens forførende »plobben« i overfladen og suser nu hidsigt rundt i overfladen. Efter en kort men hård fight kan Mark lande fisken, der vejer ca. 15 kilo. Den gulfinnede tun er en herlig fighter, der ofte jager i store stimer omkring Christmas Island, og er de først i stødet, hugger de stort set på alt. Desuden er de ikke blege for at søge mod overfladen og tage en popper eller en stickbait.
Thomas Munksgaard med en af de mange store og kampstærke wahoo, som turen bød på. Den største var en ustyrlig fisk på over 1,5 meter og anslåede 30 kilo.
Wahoo og sejlfisk på en ny fiskeplads
Nye fiskepladser venter forude, og mens man søger videre, smider man typisk et par woblere ud bag båden og troller lidt. I dag smider vi dog skørteagn ud bag båden, mens vi hamrer af sted med 15 knob. Jeg når lige at tænke, at det godt nok skal være en hurtig fisk, hvis den skal nå at fange agnen – så skriger hjulet. Fisken pisker af sted mod båden, mens jeg desperat prøver at hjule den løse line ind. Jeg får dog styr på fisken og kan begynde at pumpe den det sidste stykke mod båden. Lidt efter får vi landet fisken; en pragtfuld wahoo på ca. 30 kilo og over 1,5 meter lang!
Vi fortsætter nu popperfiskeriet og søger ud på lidt dybere vand efter flere pelagiske fisk. Pludselig ser jeg en stor mørk skygge under min popper. Det er en stor sejlfisk, der kigger nysgerrigt efter min popper. Tre kast i træk følger sejlfisken helt med ind uden at hugge, og til sidst bliver den skræmt væk, da to store hajer kommer til for at se, om der skulle være en mundfuld til dem. Kort efter bliver jeg revet ud af mine drømme om sejlfisken, da min popper bliver taget i et gevaldigt plask.
Fisken raser mod bunden mens jeg holder igen, det bedste jeg har lært. Da vi er i hajfarvand, er der ikke andet at gøre en at stramme bremsen og sætte hårdt mod hårdt. Jeg lægger fuldt pres på fisken og får den heldigvis også stoppet. Herefter starter en hård kamp med at få den mod overfladen. Da jeg har fået vundet noget line tilbage, kan jeg se fisken ca. 30 meter nede.
Desværre kan jeg også se to massive hajer, der jager den desperate fisk rundt. Hajerne findes i stort antal omkring øen, og så snart de mærker at en fisk opfører sig anderledes – fx som følge af en krogning, slår de til. Det er primært kobberhajer, vi støder på, men man kan også møde tigerhajer, hammerhajer og oceanic whitetips omkring øen. Bremsen får endnu et nøk, og jeg lægger alle kræfter i. Nu skal den bare op! Hajerne følger med op men stopper heldigvis deres angreb, da fisken kommer til overfladen. Det er en prægtig gulfinnet tun på ca. 30 kilo, og jeg sidder nu udmattet tilbage med rystende arme og nyder den store tun, som desværre er en anelse skæmmet af ridser på halepartiet fra de angrebslystne og grådige hajer.
En tun på jerkbait
Hjemligt jerkbaitfiskeri er en af mine helt store passioner, og derfor har jeg selvfølgelig medbragt et jerkbaitsæt og lidt jerkbaits til Christmas Island. Og da der pludselig viser sig et par tun i overfladen, skal muligheden ikke gå til spilde. Sættet bliver hurtigt fundet frem, og jeg vælger at satse på nogle jerkbaits, der kan fiskes hurtigt og har skinnende sølvfarver, der glimter godt under tropesolen.
Som håbet har en jerkbait i troperne samme virkning som på en gedde i Danmark, og en barracuda hugger arrigt på agnen, desværre ryger den af krogen kort tid efter. Jeg kommer dog hurtigt ovenpå igen, da en gulfinnet tun tilsyneladende ikke kan modstå min Buster jerkbait, og en herlig fight på det lette grej kan begynde. Mange udløb senere lander vi en fin lille gulfinnet tun på 10 kilo – en herlig tropedebut på jerkbaitstangen. Dagen fortsætter med at kaste fisk af sig, og inden den er omme, har vi fået yderligere en tun og et par mindre giant trevallyer i båden. Det er svært at tørre smilet væk.
Nye hug fra sejlfisk og GT på popper
Efter lidt mad og en sukkerindsprøjtning i form af et par colaer er vi klar igen, og vi sejler videre mod sejlfiskespottet, mens vi troller. Kort efter at Mark har fortalt os, vi er fremme, falder hugget, som var det næsten på bestilling. En smuk sejlfisk springer helt fri af vandet, og jeg kæmper for at holde linen stram, mens fisken foretager sine akrobatiske hop. 15-20 spring senere er fisken endelig ved at være mør, og vi kan løfte den tre meter lange sejlfisk ind i båden til en hurtig billedserie.
Den fantastiske fiskedag er dog ikke slut endnu, for senere på dagen får jeg et massivt hug på min popper. Fisken hugger på ca. 15 meter vand, men styrter straks derefter udover drop off’et og går målrettet mod bunden. Endnu engang må jeg slide og slæbe for at vinde line ind på den store fisk. Halvt opmuntrende, halvt kommanderende beder Mark mig om at lægge kræfterne i – vi skal ikke miste denne fisk til hajerne! Endelig ser jeg noget farve under båden – en massiv blank bredside afslører, at det er en stor giant trevally, der er faldet for min popper.
I fællesskab får vi løftet den store fisk ind i båden – en herlig fisk på omkring 30 kilo. Mark fortæller begejstret, at det er sæsonens indtil videre største giant trevally, men jeg sidder bare med et stort smil og overvejer, om jeg mon snart vågner af min fiskedrøm.
1) Artiklens forfatter i hård infight med en af Christmas Island’s stærke saltvandsrovfisk. Fiskeriet er ikke for sarte sjæle, og det kræver både fysik og gode nerver. 2) Tun er der mange af langs revene ved Christmas Island, og med det rette håndelag kan disse ukuelige muskelbundter lokkes til overfladen med en gurglende popper.
Speedjigging efter amberjack, dogtooth og big eye tun
De sidste par dage prøver vi i perioder en anden underholdende form for fiskeri – nemlig speedjigging. Fiskeriet foregår med lange slanke pirke på 100-200 meter dybt vand, pirkene skal sænkes til bunden, og så er det ellers bare med at få jigget pirken til overfladen så hurtigt som muligt.
Hvis man ikke er vant til denne form for fiskeri, er det enormt hårdt for arme og skuldre, så hvis man virkelig vil dyrke dette fiskeri, kan det anbefales med lidt træning hjemmefra. Speedjigging på Christmas Island kan dog være utroligt produktivt, og man kan fange et langt større udvalg af spændende arter end under popperfiskeriet. De primære arter, vi fisker efter, er arter som amberjack, dogtooth tun og big eye tun, og hver sæson lander Marks klienter flere massive fisk på over 50 kilo på denne teknik. Vi har dog ikke rigtig heldet og teknikken med os ved denne form for fiskeri og vi får kun et par mindre bundfisk på metoden. Men humøret er i top alligevel.
Tun, wahoo og GT på popper
Som afrunding på turen lander vi nogle flere popperfiskede tun, et par flotte wahoo op til 25 kilo og et par giant trevallyer på op til 20 kilo. Alt i alt kan jeg tænke tilbage på en fiskerejse, hvor alt klappede, og hvor jeg fik alle de store fisk, man altid drømmer om inden sådan en rejse. Man kan roligt sige, at Christmas Island var i gavehumør, og vi fik lige hvad vi havde ønsket os – en helt igennem perfekt fiskerejse.
Fiskeriet på Christmas Island
Sæsonen løber fra maj til november, hvor vinden er stabil og ikke for kraftig og fiskeriet på Christmas Island er utroligt varieret. Fisker du med Mark, kan du vælge mellem kastefiskeri med popper og stickbaits, speedjigging og trolling. Mark tilbyder ikke agnfiskeri. Fiskeriet er ikke for nybegyndere, og det kræver en vis teknik og fysik at kaste og bearbejde de store poppere eller at speedjigge. Det er muligt at fluefiske, dog bliver det besværliggjort af de mange hajer, der ofte vil nå at æde ens fisk, inden man får den landet.
Christmas Island er en australsk ø i det Indiske Ocean. Den ligger 2600 km nordvest for Perth og 400 Km syd for den indonesiske ø Java. Øen må ikke forveksles Christmas Island/Kiribati, der ligger i Stillehavet og blandt andet er kendt for sine bonefish. Erhversfiskeriet er minimalt inden for en radius af 200 kilometer fra øen siden farvandet er australsk territorium.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
jan 11, 2026 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri
Hvilken agn ville du vælge, hvis du kun måtte bruge en eneste agn til dit spinnefiskeri efter havørred på kysten? Lige netop dette spørgsmål har vi stillet syv af landets dygtigste kystfiskere, og deres svar er forbavsende forskelligt.
AF GORDON P. HENRIKSEN
UDVALGET AF KYSTAGN til spinnefiskeri efter havørred er enormt, og det kan være lidt overvældende, når man går ind i en typisk grejbutik. Jo, vist kan de fleste sikkert fange havørred. Men nogle kystfiskere fanger i hvert fald flere fisk end andre, og er det pga. af deres evner eller grejet, de benytter? Svaret er sikkert en kombination. De fleste af de allerskrappeste kystfiskere har ikke bugnende grejæsker med alverdens blink og woblere i mange farver, men nogle få de ved virker under bestemte forhold. Flere af dem har faktisk bare én enkelt model, som sidder for enden af deres line størstedelen af tiden.
Men det handler ikke kun om, hvad man binder på, men også hvordan man fisker den. Vi har taget fat i en håndfuld skrappe kystfiskere, der tilsammen fanger mange hundrede havørreder om året. Vi har spurgt dem hvilken agn, de ville benytte, hvis de kun måtte bruge én enkelt agn på kysten. Svaret faldt stort set prompte og selvsikkert hver gang, men svarene er til gengæld forbavsende forskellige. Her giver vi dig en præsentation af personerne og deres svar. Og de fortæller ikke alene hvilken agn, de ville bruge, men også hvorfor og hvordan den skal fiskes.
Spinner er en sikker vinder siger Kenneth Tindahl
Kenneth Tindahl (øverst tv) har gennemfisket de fynske kyster med en lidt atypisk agn. – Måtte jeg kun have en agn med på kysten skulle det klart være Droppen på 12 gram i sølv med blå prikker, fortæller Kenneth Tindahl. – Jeg startede med at fiske med spinner på kysten i starten af halvfemserne, og da jeg fik en flot ørred på 83 centimeter og 7,3 kilo på den, så gik den forståelig hen og blev lidt af en favorit. Det er også meget muligt, du har set Kenneth med en af hans spinnerfangede fisk, på de gode gamle lokalrapporter for Fyn i Fisk & Fri, som han har gæstet flere gange.
– Hvis jeg fisker på store rev, er valget måske et andet, men til størstedelen af mit fiskeri, som foregår aktivt langs med kysten, findes der ikke noget, der slår en spinner, fortæller Kenneth. – Måske kaster den ikke så langt igen, men uanset hvilket humør fiskeneer i, eller hvilket fødeemne de er sporet ind på, så hugger de rigtig ofte på spinner. Og så hugger de hårdt og aggressivt, og det gør jo bestemt ikke noget! Hvis jeg ser en fisk vende og kaster en Droppen til den, er der hug stort set hver gang. En anden fordel er, at selv når der er kraftig sidevind, er modstanden i spinneren nok til at linen holdes stram, og man kan der for nemt mærke fisk og give modhug.
Droppen i 12 gram i sølv med blå prikker foretrækkes frem for andre spinnere, bl.a. fordi den tunge dråbeform kaster godt. Jeg udskifter dog krogen med en Owner str. 6 og en springring for at minimere brækstangseffekten. Jeg har eksperimenteret med andre spinnere og farver, men en sølv og blå Droppen er den rigtige for mig, slutter Kenneth med en tro kærlighedserklæring til sin eneste ene.
Bombarda Simon – Den Fantastiske er fantastisk
Simon Jensen (øverst th) er kendt på Bornholm som Bombarda Simon, så det kommer nok ikke bag på nogen hvilken metode han foretrækker til sit kystfiskeri. – Det er selvklart Bombarda’en der skal på, fortæller Simon. – Og hvis jeg kun må vælge én flue, er det min egen Den Fantastiske, der nok bedst beskrives som et kryds mellem Glimmerrejen og Pattegrisen. Denne flue er uhyggelig effektiv til vinterens store blank fisk, når den kombineres med en let synkende bombarda og et hurtigt indspinningstempo. Netop denne kombination sidder for enden af min line 90% af tiden, men står for mere end 90% af mine fangster, tilstår han.
Og der er noget om det. Simon har vundet den bornholmske Ørreddagen flere gange og har figureret på Fisk og Fri’s sider med mange store og flotte havørreder gennem tiderne, og størstedelen er taget på Den Fantastiske. – Det vigtige er, at man fisker den hurtigt og gerne på tværs af revene, beskriver Simon. Et godt tip er i øvrigt at rigge bombarda’en på et stykke fletline med et lille plastikrør. Så er det lige til at tage af og på og kludrer meget mindre i kastet. Du kan læse mere om Simon samt se bindemønsteret på Den Fantastiske i artiklen Bombarda Simon, som du finder i vores online artikel arkiv på fiskogfri.dk.
Ken Sørensen – selvgjort er velgjort
Sjællanderen Ken Sørensen (tv) har kystfisket på Møn i over 34 år og kan bl.a. prale med 20 havørreder over fem kilo, hvis man stikker lidt til ham. – Jeg er utrolig begejstret for gennemløbere, da man undgår brækstangseffekten, når fisken skal fightes, fortæller Ken. Jeg har eksperimenteret en del med mange for – skellige agn, men hvis jeg skulle vælge en eneste ene agn til kystfiskeriet, så bliver det min hjemmelavede Seatrout Killer på 28 gram i blå. Den minder lidt om andre klassiske gennemløbere og kaster godt selv i modvind pga. sin lange form. Men den har bl.a. den fordel, at den kan spinnes rigtig hurtigt ind, uden at den roterer.
Jeg tror, den høje fart er en vigtig del af at imitere en flygtende fisk, og noget af det der får havørreden til at hugge. Skal der endelig laves et spinstop, er det vigtigt, at blinket ikke bare synker og falder til bunden. De små huller på min Seatrout Killer giver en ujævn vægt og gør, at blinket svinger ud til siden og roterer om sig selv ved spinstop, og dette kan også udløse et hug. Blå er en af de sidste farver, der forsvinder under vandet og minder meget om sild/brisling, som er et foretrukket byttedyr for de store ørreder omkring Møn.
Jeg monterer blinket ved at køre fletlinen direkte igennem og bruger en Mutu Light Circle krog fra Owner i str. 1. og en lille blød perle. Jeg støber blinkene selv, så de kan desværre ikke købes nogen steder, men alle er velkomne i Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, hvor vi mødes hver uge. Her er altid en masse kystfiskere at snakke med, og vi støber ofte blink her, slutter Ken.
Gladsax for fuld skrue er recepten for Torben Petersen
Torben H. Petersen (th ovenfor) har mere end 20 års erfaring på den bornholmske kyst, og med minimum 80 ture på en sæson giver det et par ture på bagen. – Jeg fisker en del med bombarda og flue, men måtte jeg kun vælge en eneste agn falder valget på en Gladsax kystwobler på 27 gram i en sort/transparent version med røde prikker, tilstår Torben. Gladsax wobleren er for mig et godt og ukompliceret produkt, og jeg har igennem årene fanget rigtig mange flotte havørreder på denne wobler.
Nu er den næsten det eneste, der ligger i min grejæske. Den kaster rigtig godt i 27 grams versionen, som jeg bruger, og desuden har den faktisk en meget levende gang i vandet. Men vigtigst af alt så fanger den bare fisk under stort set alle forhold. Mange er glade for, hvor langsomt den kan fiskes, men ikke mig. Jeg giver den gerne høj fart, og mine erfaringer viser, at dette giver mange flere blankfisk i forhold til farvede fisk, som der kan være mange af her på Bornholm om vinteren. Gladsax wobleren er desværre lidt vanskeligere at få fingrene i, end den var for nogle år siden, men den kan jo skaffes brugt. Visse dage er den røde da også rigtig giftig, slutter Torben.
Henning Trier (tv) og Torben Holm (th).
Henning Trier – Hugormen holder hele vejen
Den rutinerede havørredfisker Henning Trier har fisket kyst – ørreder på Sjælland i næsten 45 år og fanger hvert år massevis af havørreder på kysten over målet. Han er glad for at eksperimentere med endegrejet med særligt fokus på præsentation og krogningsevne, og dette er en af grundene til, at han næsten altid fisker med gennemløbsblink monteret på et releasetakel, når han spinnefisker. Sommernatten er dog undtagelsen, hvor der oftest sidder en stor sort Sandgrævling på linen. – Favoritten er dog uden tvivl en sølv/grøn Hugorm på 21 gram, afslører Henning. – Sammenlignet med andre gode gennemløbere som fx Bornholmerpilen og Snurrebassen, så er Hugormen kort og kompakt, og det giver markant færre fejlhug og i sidste ende flere fisk, konkluderer Henning.
– Derudover har den en fantastisk livlig gang i vandet og imiterer fint en lille tobis. Derfor er farven sølv/grøn også vigtig. Rød er en utrolig populær farve blandt mange lystfiskere, men jeg har oplevet mange gange, at fiskene i dagslys ikke tager blink i unaturlige farver, men oftere bare slår til dem. Hennings Hugorme har mange store fisk på samvittigheden, og den største er en laks på 10,4 kilo fra maj måned 2009. Fisken huggede 10 meter fra stangspidsen i et spinstop og var solidt kroget bag ved tungen.
Kystagnen skal helst se gammel ud siger Torben Holm
Torben Holm fisker røven ud af bukserne på Haderslev Fjord. Hvis man spørger ind til, hvor ofte han får fisket, tilstår Torben, at det bliver til over 100 dage om året og mindst lige så mange fisk. Hvis du vil vide mere om Torben og fiskeriet i Haderslev Fjord, bør du læse artiklen Hemmelige Haderslev, der kan ses i blad nr. 1 2008 eller i vores online artikel – arkiv. – Hvis jeg kun måtte vælge en agn, skulle det klart være en kobberfarvet Møresilda på 15 gram, beretter Torben.
– Det er alligevel den, der sidder på enden af min line 80% af tiden. Det er dog meget vigtigt, at den ikke er ny og skinnende. Jeg plejer faktisk at lægge dem i saltsyre et døgns tid, og bagefter får de en tur med en rens-let svamp. Så ser de dejligt gamle og slidte ud, smiler Torben. Det gør, at de fungerer eminent i både høj sol såvel som overskyet vejr. Desuden er den slidte kobber, en farve der fanger fisk både på sandbund såvel som hen over tangbælter. I fjorden tages den måske for en lille kutling eller hvad ved jeg, men én ting er sikkert, og det er, at fiskene elsker den, slutter Torben.
Tobis – Intet slår den ægte vare lyder det fra Michael Malling
Michael Malling fisker primært på Djurslands kyster og har bl.a. gjort sig bemærket med en førsteplads i Grejbiksens fiskekonkurrence Fra Fjord Til Fjord. Han er ofte på kysten og tager en sten med hjem hver gang, som så tælles op den 1. jan. hvert år. Og sidste år var det da blevet til 104 sten, og hvem ved hvor mange havørreder, fortæller Michael. – Hvis jeg kun måtte fiske med én agn på kysten, er der slet ingen tvivl, fortsætter Michael. – Jeg har været på kysten flere gange, hvor jeg har kunnet se havørrederne inden for kastehold, men de har ikke villet hugge, uanset hvad jeg kastede i deres retning.
Men der er én agn, de bare ikke kan stå for. Der findes nemlig ikke noget, der kan stikke en levende tobis fisket på friline eller under et mindre flåd, afslører Michael. – Jeg har som regel to stænger med på pladsen, hvor den ene er rigget op med bombarda og en ekstremt lille, hvid flue. Denne bruger jeg så til at fange tobiserne med. Den anden stang har en lille trekrog str. 12 eller 14, og visse dage også et lille flåd. Jeg kroger tobisen i ryggen, og så lader jeg den bare svømme rundt derude indtil jeg mærker et ryk, og så ved man en ørred har taget den.
Derefter venter jeg et halvt minuts tid, mens den får friline, og som regel sidder den der, når man giver modhug, slutter Michael.
jan 4, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Spinnefiskeri, Video
I del to af vores videoserie om UL-spin i put and take´en forklarer Casper Bjerregard Larsen fra Westin en hel masse om det praktiske fiskeri efter put and take søens ørreder. I videoen gennemgåes det, hvordan du griber fiskeriet an i praksis: Sådan finder du fiskene, samt hvad skal du tage højde for, når der skal vælges den rette metode efter de aktuelle forhold. Og – hvad gør du så når huggene stopper – og der skal findes på en ny taktik for at overliste de til tider ikke specielt hugvillige ørreder? Glæd dig til en spændende fiskedag hos Ørsted Outdoor, hvor der kommer masser af fine regnbueørreder på land.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
dec 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder
Henrik S. Lund med en flot gedde på 12,6 kilo og 118 cm fra Rügen. Sigten var god, så det var de naturlige farver, der gav fisk. Her er det farven Magic i sølv/blå, der normalt fisker godt i klart vand.
De ligner noget fra en fjern galakse, men det er tankevækkende, hvor mange store fisk, der bliver taget på gummiål, i forhold til hvor få der fisker med dem. Her får du opskriften på en sikker succes til storgedderne, der – på trods af mange år på bagen, stadig sparker røv.
TEKST: HENRIK S. LUND, FOTO: HENRIK S. LUND, CHRISTIAN MØLLER & JENS BURSELLL
FØRSTE GANG jeg så en gummiål troede jeg simpelthen ikke på, at denne slaskede gummi agn kunne fange gedder. Det forekom mig meget mystisk, at denne agn kunne være så attraktiv for gedderne. Der er ikke nogen lokkende gang fra side til side eller et stort spinnerblad, der skaber vibrationer i vandet – kun en lang slasket gummi hale, der bevæger sig stille og roligt, når agnen blev trukket gennem vandet.
Al min tvivl blev dog gjort til skamme, hvorefter en for mig ny super agn, der af og til udfisker alt andet, blev en fast plads i min grejkasse. Det hele startede med, at min fiskekammerat Christian Møller havde været en tur til Rügen, hvor han havde fanget et par fine vintergedder, ved kastefiskeri med ålene. Så måtte jeg jo krybe til korset og konkludere, at de faktisk kunne fange fisk. Det endelige gennembrud for mig, kom dog først i Norge.
Et kig ned i Henrik S. Lunds softbaittaske med et pænt udvalg af Alien Eels i alle regnbuens farver. Mon ikke der skulle være en enkelt der passer…
Geddesucces med Alien Eel i Norge
Vi havde haft rigtigt godt fiskeri de første fem dage, men på sjette dagen gik alt dødt. Vi fiskede i en smal kanal med vanddybder fra 4-8 meter, hvor det omkringliggende område kun var 1½ meter dybt. Jeg koncentrerede mig om at båden fiskede optimalt midt i kanalen, mens Christian prøvede forskellige farvekombinationer af woblere. Af ren desperation søsatte han en alien eel lige bag båden, der ikke nåede at være i vandet i mange minutter, inden der sad en gedde på den.
Det var satans! Her lå vi og trollede med fem forskellige wobler ude, og så huggede gedden på den latterlige ål! Ud med ålen igen og fem minutter senere fik vi endnu en gedde! Inden vi så os om, fiskede vi med Alien Eels på alle stænger, og fangede bunker af gedder. På sidste dagen huggede desuden turens største gedde på 12,4 kilo på en alien eel, fisket på en paravane fire meter nedeover 6 meter vand (en metode der her mange år efter ikke er tilladt i Danmark).
Det var noget der gav stof til eftertanke. Den anden tur, hvor ålen igen viste sit værd, var en sommer trolletur i brakvand til Rügen. Fiskeriet foregik over 6-15 meter vand, hvor downriggeren skulle vise sig at gøre en forskel. Vi fiskede med wobler ud til siden og alien eels på downriggerne. Første større fisk blev godt nok fanget på en wobler, men så stod ålene også for resten af de større fisk på denne tur – der i blandt turens største på 12,6 kilo. Fiskene blev trollet ved en fart på hele 3 knob eller 5,4 km/t, og selv ved denne forholdsvise høje fart, fiskede ålene effektivt.
Christian Møller tager ingen steder uden et solidt arsenal af Alien Eels – her skal han til at søsætte en ål på Rügen.
De tyske gedder var vilde med Alien Eels
Turen, hvor jeg for alvor blev overbevist om gummiålenes effektivitet, var på efterårets geddeekspedition. Vi var kørt til Tyskland for at prøve et helt nyt vand, der dog skulle vise sig, at blive en rigtig hård nød at knække. Fiskeriet var utroligt svært, og syv dages fiskeri gav kun 19 gedder. Vi prøvede alt! Forskellige områder af søen, varierende dybder og agn, diverse farver og forskellige hastigheder, men vi kunne ikke finde noget, der syntes at virke.
Den andensidste dag blev ålene fundet frem, og sikke en start de fik. Efter bare fem minutters fiskeri krøllede Christians stang, der fiskede ålen på et paternoster rig, med et 100 grams lod på 13 meter vand helt sammen. En kort intens fight fulgte, hvorefter en rigtig god gedde viste sig under båden i det klare vand. Ved overfladen kunne jeg hurtigt nette en flot gedde, der viste sig at veje hele 15,6 kilo.
Sidste dag startede vi med at fiske samme metode som den foregående dag med patarnoster rigs og Alien Eels tæt på bunden i et andet område af søen, men hele formiddagen gik uden resultater. I desperation begyndte vi at trolle pelagisk over 40 meter vand, men dette gav ikke noget, før vi igen nærmede os lavere vand: Over 18 meter vand kom der hug på den ene paravane, der fiskede en Alien Eel fire meter nede. Igen var der tale om en større gedde på 12,3 kilo. De næste 2½ times fiskeri, inden mørket sænkede sig, gav yderligere tre hug, alle på alien eels med gedder op til 9,7 kilo. Her var endelig noget fiskeri, hvor vi følte at vi ramte dent helt rigtige teknik.
På årets tre store fisketure i 2009, til tre vidt forskellige vande i henholdsvis maj, juli og november havde vores Alien Eels stået for de største gedder på alle ture med de fire største på 15,6-12,6-12,4 og 12,3 kilo, hvilket understreger samtidig at de der ål altså kan noget som en wobler ikke kan.
Henriks makker Christian Møller, med sin personlige rekordgedde på 15,6 kilo og 120 cm fra Tyskland, taget på Alien Eel.
Sådan fisker du med Alien Eels og gummiål
Gummiål kan fiskes på rigtig mange måder, men overordnet er det dog vigtigt at sigten i vandet helst ikke er under 1 meter, og vandet må heller ikke være for koldt. Generelt bruges der skrappe farver, hvis sigten er under 1½ meter og mere naturlige farver, hvis sigten er over, men der er ingen regel uden undtagelser. Farten skal være over 2 km/t før halen begynder at gå rigtigt, og vi har i varmt vand om sommeren fisket ålene med hastigheder helt op til 6 km/t, og stadig fanget gedder på dem.
Savage-Gear har lavet to forskellige Alien Eels: En på 124 gram og 30 cm samt en lille udgave på 56 gram og 20 cm. Der ud over findes der en lettere variant der kaldes Shallow Runner på 100 gram og 30 cm, samt 40 gram og 20 cm. Vær opmærksom på, at Shallow Runners ikke kan tåle så meget fart som den almindelige ål, inden den begynder at tilte. Den er lettere, og øjets placering gør, at denne agn fisker meget højt i vandet, hvor i mod 124 grams modellen går noget dybere ned.
Til vores fiskeri bruger vi udelukkende de store ål. Den mest simple måde at fiske en alien eel er at kaste den direkte ud efter båden, og hvis man firer 25 meter line ud, og sejler 3 km/t vil den tunge model fiske 4-5 meter nede. Hvis man vil have den endnu længere ned, kan den fiskes på et paternoster rig med fx et 200 grams lod. Endelig kan den også fiskes på en down rigger, hvilket vi har haft stor succes med. Her ved man meget præcist i hvilken dybde ålen fisker, selv om farten ændres lidt. En anden god metode til at få noget spredning på sine agn, er at fiske med planer boards til hver side af båden. Her fires der først 20-30 meter line ud, inden planer boardet fæstnes på linen, hvorefter den køres ud til siden. På denne måde kan vand der ikke oversejles med båden dækkes effektivt.
De amerikanske Bull Dawgs, der oprindeligt blev udviklet til muskies og gedder, har dannet forbillede for mange af de europæisk
designede gummiål, der findes på det danske marked.
Alien Eel – upside down
Ålen kan også fiskes på en lidt speciel måde, man kunne kalde upside down, hvor den forreste krog simpelthen afmonteres, og linen i stedet hæftes her. Det bevirker, at ålens krop virker som en stor ske, og trækker ålen dybere ned end ellers. Gummiål er i stand til at klare utrolig mange fiskesituationer, når først man bliver fortrolig med den. Til kastefiskeri kan ålen også være super effektiv, da den i modsætning til en wobler, vil kunne fiskes på vanddybder fra 0-10 meter, og meget aktivt ned i huller eller op over skrænter.
Ålene har gennem det sidste århttps://fiskogfri.dk/gigantgedder-i-tyskland/ gang på gang bevidst, at den kan være uhyggelig effektiv, og at det er en agn som gedderne hugger ekstremt aggressivt på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de fiskere, der ligger og troller efter gedder kun med wobler. Hvad kunne de ikke fange, hvis de udskiftede et par af deres wobler med de her ål, der ligner noget fra en anden planet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Læs om geddefiskeri i Norge her.
Læs om geddefiskeri i Tyskland her.
Endnu en gedde, der uden betænkelighed inhalerede ålen. Når man fisker med ål, bliver de ofte slugt i én mundfuld – måske fordi gedderne ved, hvor svært det kan være at få slugt en modvillig ål, når man kun har fået fat i halen…
nov 25, 2025 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri
– Det velkastende blink når kun at blive sendt ud over vandet tre gange, før en blankfisk klapper kæberne om det langt ude i kastet. Kort tid efter kan jeg lande en flot fisk på lige under tre kilo, fortæller artiklens forfatter – Mads Christoffersen.
Markedet for kystblink minder meget om ølmarkedet: Der er nogle store velkendte klassikere, og så er der en masse små udfordrerne og nyskabende mikro-bryggerier, hvoraf nogle har fået så stor succes, at de faktisk kan tage konkurrencen op med de store… Her får du lidt inspiration til selv at lave dine egne kystblink.
TEKST: MADS KRISTOFFERSEN, FOTO: MADS CHRISTOFFERSEN, GORDON HENRIKSEN OG KEN SØRENSEN
EN NY VERDEN af endegrej har åbnet sig for mig. Det nye univers blev kickstartet en flot forårsdag, for et par år siden. Jeg havde været så heldig at få fingrene i nogle hjemmestøbte blink, som snarest skulle afprøves. Jo simplere, desto bedre kunne bedst forklare udseendet på disse Simulator-lignende blink. De var umalede, mat blyfarvede og hullerne til springringene skulle jeg selv bore, inden de kunne benyttes. Alligevel var der et eller andet over disse blink, som gjorde, at de havde en meget stærk tiltrækningskræft. De lugtede simpelthen af havørred…
Et par dage efter er min kammerat Sune og jeg af sted. Selvfølgelig er blinket med i æsken, og solen er lige stået op, da blinkene for første gang bliver sendt ud over den krusede overflade. Blyfarven på blinket, falder godt i med de omgivende solstråler i vandet og med bunden. Vi er superspændte: Kan dette blink fange fisk? Det velkastende blink når kun at blive sendt ud over vandet tre gange før en blankfisk klapper kæberne om det langt ude i kastet, og kort tid efter kan jeg lande en flot fisk på lige under tre kilo. Den viser sig senere at have seks store tobis i mavesækken.
Blinket har imiteret denne havørreds fødevalg til perfektion. Heldigvis har jeg ét blink mere af samme slags med i æsken. Jeg kalder på Sune, som går lidt længere fremme. – Du skulle tage og prøve det, råber jeg. Han er ikke svær at overtale, og inden jeg igen er i vandet, står han med en grov havørred for enden af en spændt line… Den kommer på land, og viser sig at være nummeret større end den, jeg lige har landet. Vi vurderer den til at være 4-4,5 kg. Der er gået under en halv time fra vi ankom, så intet kan ødelægge dagen herfra. Vi tager hjem nogle timer efter, hver især med en enkelt fisk mere. Efter den oplevelse blev jeg for alvor fascineret over alle de mulige variationer, der findes af hjemmestøbte blink.
Simulatorblinkets far – Allan Petersen
Fisk & Fri er i kontakt med en del skrappe kystfiskere, der har stor erfaring med at producere deres egne blink. Ophavsmand til det nævnte Simulatorblink er Allan Petersen, der indtil for et par år siden havde sin egen lille grejbutik midt i København. Men havørrederne trak for meget, og han flyttede derud, hvor det sker – helt tæt på vandet og de blanke. Her har han god mulighed for at teste de blink han skaber, for heldigvis producerer han stadig blink. Desværre er det dog kun på hobbyplan.
Vi har taget en snak med ham, for at høre lidt om hvordan det hele startede – og om hans blink stadig kan fange fisk: – Det er kun en lukket skare af venner, folk der ikke kan undvære mine blink, og nogle af egnens unge drenge, der stadig får et par af min blink i ny og næ, fortæller Allan. Det er ellers ikke fordi han ikke ville kunne producere til et langt større publikum: – Interessen for mine blink er, fortæller han. – Men det ville ikke være det samme, hvis jeg var tvunget til at producere et vist antal blink om ugen, fordi der var købere, der ventede på det. Det er et hobbyprojekt, og jeg hygger mig med det.
Hans interesse for blinkfremstilling blev vakt i en ung alder, og det var Jan Grünwald, der skabte interessen. Allan blev som 11-12 årig, sammen med en lille gruppe andre unge drenge, oplært i kunsten at støbe deres egne blink. Det fangede Allans interesse, og siden midten af 80’erne har han udviklet og støbt blink ud fra sine egne ideer, hvilket indtil videre er blevet til 62 forskellige størrelser og modeller. – Jan Grünwald lærte mig opskriften på den legering, som jeg stadig bruger i mine blink, afslører Allan. – Det er en blanding af lige dele bly, tin, og skriftmetal. Det færdige blink bliver ret blødt, hvilket er meningen. Bliver det ret meget hårdere, knækker det for let – især i koldt vejr, slutter Allan vores hyggelige snak om hans blinkfremstilling.
Seatrout Killer – når Ken Sørensen støber kystblink til havørred
Ken Sørensen fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening (HSLF), producerer sit eget blink, som han kalder Seatrout Killer. Jeg møder ham, som aftalt en tidlig morgen ved fiskevandet, og fem minutter efter vi er ankommet, er vi klar til at binde et par af Kens hjemmestøbte blink for enden af linerne. Han monterer ganske simpelt gennemløberen ved at føre fletlinen igennem blinket og binde linen direkte på krogen. Det er måske ikke så specielt, men – derefter fører han en blød gummiperle op over lineknuden. – Jeg møder tit folk, der har problemer med at kroge fisk, når de fisker med gennemløbsblink, fortæller Ken, og fortsætter. – Derfor søgte jeg efter en måde, hvorpå man kunne minimere antallet af mistede fisk. Efter en del eksperimenter er jeg kommet frem til følgende virkelig gode løsning, siger han og viser mig hvordan krogen nærmest er låst fast ved hjælp af den bløde gummiperle. – For det første bruger jeg en Owner Mutu Light cirkelkrog. Den er tynd i wiren, og kroger derfor bedre end traditionelle kroge, hvis du da ellers kan lade være med at give for voldsomt modhug. Fidusen er ”bare” at stramme linen op, når man mærker fisken – så kroger den så at sige sig selv. Den tynde wire som krogen er lavet af medfører, at krogen har lidt større chance for at bore sig ind i kødet på fisken, end det normalt er tilfældet med grovere kroge. Det, at det er en cirkelkrog gør, at krogningen ikke bliver for dyb, hvilket gør det let at afkroge. Det betyder, at man lettere kan genudsætte fisk, uden de tager nævneværdig skade.
Sådan lavens Ken Sørensens kystblink til havørred – Seatroutkiller.
Jeg nikker og giver Ken ret i den antagelse, fordi det er også mine egne erfaringer med cirkelkroge. – Jeg fører fletlinen igennem blinket og binder den direkte på krogen. Det er såre simpelt, fordi det minimerer antallet af led og knuder, hvilket i sidste ende gør det mere simpelt at fiske med gennemløbere, pointerer Ken. Det giver jeg ham ret i, og bliver nødt til at spørge ham, om det jeg syntes er det mest geniale ved denne montering – den bløde gummiperle. Ken smiler og siger – Det, at krogen er låst i perlen gør, at krogen altid sidder i den rigtige vinkel væk fra blinket.
Også Ken har, som Allan Petersen, udviklet sine blink over en årrække. Formen på blinket er meget aflang og kompakt, hvilket skyldes den simple grund. at Ken fisker sine blink meget hurtigt. – Hullerne på den ene side af blinket kom jeg på at lave, da jeg mente, at det ville give blinket en lille ubalance, som kunne få blinket til at rotere og bevæge sig på den helt rigtige måde i vandet, siger Ken, og viser mig de små huller.
– Jeg har tre faste modeller/størrelser jeg arbejder med, og disse bliver produceret i fire forskellige farver. Vores fisketur er mest gået med at snakke støbeteknikker og forskellige udformninger på blink, – samt ikke mindst med at beundre blinkenes bevægelser i vandet. Men næste gang jeg står ved vandet, er det sikkert, at disse blink skal have en ordentlig chance!
1) Sune Refsgaard med en flot havørred taget på et umalet hjemmestøbt blink af Simulator-typen. 2) Blink, blink og atter blink. Det letteste er naturligvis at købe dem, men der er næsten altid et eller andet, man gerne ville have anderledes på et købeblink. Tager du støbeskeen i din egen hånd, kan du få det præcis, som du vil have det.
Flere og flere bruger hjemmestøbte kystblink
Hjemmestøbte kystblink finder i højere og større grad vej til butikkerne, så jeg er ikke alene om min fascination af disse blink – heldigvis! Mange af de blink, der kommer på markedet, fisker fortræffeligt, og det er slet ikke så ringe at vi har endnu flere blink at vælge imellem. Og for at runde analogen med micro-bryggerierne af, kan man næsten få samme fornemmelse i kroppen af at fange en flot havørred på et hjemmelavet blink, som det at nyde en øl brygget med omhu og kærlighed på et af landets små bryggerier, hvor der virkelig er blevet kælet for detaljen. Det er en af de gode oplevelser, som man bør unde sig selv.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 9/2010
nov 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Trolling efter gedder
Christian »Jokeren« Møller med en vægtig gedde fra et af Norges mange storgeddevande.
En del danske geddefiskere drager hvert år til Sverige for at fiske gedder, men de færreste af dem der ved, at der også i Norge er et fint geddefiskeri. Det er en skam. For i de større søer i det sydlige Norge er der chancer for at fange virkelig store gedder. Følg med geddeeksperterne Henrik S. Lund og Christian Møller på en rejse til Norges storgeddevande for nogle år tilbage – og bliv inspireret til en geddetur nordpå.
AF HENRIK S. LUND
NORGE forbinder de fleste lystfiskere endnu med arter som laks, torsk, sej og helleflyndere. Men sandheden er at gedder burde være med på denne liste. Norge byder på et væld af mindre søer, som stort set aldrig har set skyggen af en geddefisker, og de helt store søer har først for små tyve år siden fået lidt opmærksomhed. Nogle steder er gedderne enorme og det samme er potentialet for fiskeriet.
Geddernes store ædegilde
Hvert år omkring midten af maj, lige efter gydningen er færdig, starter gedderne i de store norske søer et sandt ædegilde. I denne periode er de aggressive og sultne, og de befinder sig derfor sjældent langt fra stimer af byttefisk. Som ulveflokke omkring byttedyr, er gedderne samlet i små områder, og ofte består grupperne kun af større gedder over 6-7 kilo. Og hvis du er heldig at finde en sådan ulveflok, vil du have en rigtig god chance for at opleve dit bedste geddefiskeri nogensinde.
En fantastisk dublé til Henrik S. Lund. Disse to fisk på henholdsvis 10,5 og 11,3 kilo huggede samtidigt i en lille vig, der for en kort periode skulle vise sig at holde på rå mængder af storgedder.
Storgedder på de norske søer
Fiskeri på større søer involverer flere udfordringer og problemer. Største problem er ofte at finde de områder, hvor fiskene befinder sig. En rigtig god metode til at få dækket noget vand og finde de hotte områder af søen er ved at trolle. Lige efter gydningen er det især på de lavere vanddybder fokus skal ligge, og hvis der fiskes højt i vandet, kan dybder fra 1-6 meter dækkes uden hele tiden at skulle skifte agn. Det kan faktisk ikke blive for lavt, hvilket også vil fremgå af historien om vores bedste og mest intensive fiskeri, som jeg vender tilbage til senere.
Udfordringen med at trolle med store woblere og gummidyr på bare en meter vand er, at de fleste vil gå i bunden. Her er en wobler som den 25 centimeter lange 4-play wobler effektiv. Fisket 25-30 meter bag båden, vil wobleren gå 90-120 centimeter ned, men fisket 2-3 meter efter en paravane vil wobleren gå helt oppe i vandsøjlen. Og selvom der i området, man affisker, er vanddybder ned til 6-7 meter, er det ofte muligt at rejse gedder helt fra bunden. Men for at dette skal kunne lade sige gøre, er det afgørende at sigtbarheden i vandet er god.
Visse dage vil gedderne dog ikke forlade bunden for at hugge, og så må man ned til dem for at fremprovokere hugget. Gummidyret Alien Eel er som skabt til dette. Hvis ålen trolles med en fart på cirka tre km/t vil den gå tre til fem meter ned afhængig af afstanden til båden. Det smarte ved en agn som Alien Eel er, at en sænkning af farten vil betyde, at den går dybere, og dette er specielt anvendeligt, når der fiskes over varierende vanddybder, som fx dybere kanaler og huller. Så kan man sætte farten op igen når man kommer hen over det lave.
De norske gedder var helt vilde med denne Alien Eel fra Savage Gear.
Historien om vores vildeste geddefiskeri i Norge
Beretningen om vores bedste geddefiskeri nogensinde starter tidligere i år. De sidste tre år i maj har min kammerat Christian og jeg fisket i et stort norsk vand. I år var forholdende perfekte og vandet meget klart pga. mangel på regn. De første to dages fiskeri havde givet 12 gedder over 6,5 kilo op til ni kilo, men de lidt større fisk over ti kilo manglede. Vi havde observeret stimer af brasen i en større vig, der dog var meget lavvandet, men hvis byttefiskene var der, hvorfor skulle gedderne så ikke være der?
Dag tre startede vi fiskeriet i denne vig, hvor den maksimale dybde viste sig at være bare to meter, og fiskeriet foregik derfor også med 4-plays på alle fire stænger fisket super højt i vandet. Efter 30 minutters fiskeri faldt det første hug, men desværre bommede vi fisken. 15 minutter efter bankede begge stænger i min side af båden sammen, og begge gedder blev siddende. Farten på båden blev sænket, mens jeg fightede den første gedde samtidig med, at den anden gedde lod sig trække stille med bag båden.
Fighten havde indikeret, at der var tale om en større fisk, og ved bådsiden fik vi bekræftet dette, da Christian hurtig landede turens største gedde. Mens gedden gik i nettet ved bådsiden, startede jeg fight nummer to. Efter en god fight på det lave vand, dukkede der endnu en rigtig god gedde op, som Christian sikkert landede i nettet, der nu indeholdte hele to store gedder. Den sidste gedde var faktisk endnu større end den første gedde. De vejede og målte henholdsvis 10,5 kilo og 115 centimeter og 11,3 kilo og 116 centimeter – hvilket dobbelt hug!
Gedderne blev selvfølgelig genudsat efter fotograferingen, og så blev der tid til en kort fejring. Vi fik hurtigt vendt båden og sejlede igen hen over området, der lige havde produceret dobbelthugget. Denne gang bøjede der igen to stænger sammen, men nu var det Christians tur. Det ene hug viste sig at være en fem kilos fisk, men den anden fisk skulle vise sig at være noget ganske særligt: En utrolig lang men noget slank gedde. Sikkert i båden kunne vi konstatere, at Christian lige havde landet sin længste gedde nogensinde på hele 127 centimeter og 12,2 kilo. Hvilken super gedde – og den tredje gedde over ti kilo i båden på under en time!
Veltilfreds og begejstret kan forfatteren genudsætte endnu en storgedde fra et af Norges mange storgeddevande. De fleste af disse vande ligger i den sydlige del af Norge, da vækstbetingelserne
længere mod nord er mindre gunstige.
Vi fortsatte fiskeriet hen over samme lille område på bare halvanden meter vand og landede i de efterfølgende to timer gedder på 7,2-8,0-9,1-9,6 og 11,3 kilo inden et uvejr tvang os til at søge ly i land. Efter uvejret vendte vi tilbage til området igen, men gedderne var væk. Det lykkedes os dog at lande gedder på henholdsvis 8,0 og 8,2 kilo, inden det blev mørkt. Om aftenen studerede vi GPS’en og kunne her se, at alle større fisk var blevet fanget i et ganske lille område på bare 150 gang 50 meter, hvilket virkeligt gav stof til eftertanke.
I de følgende dage prøvede vi flere gange i vigen men fangede ikke flere gedder i området. Denne episode understreger fint, hvor vigtig det er at være opsøgende og fiske koncentreret lokalt, når fiskene er fundet. Man ved nemlig aldrig, hvornår fiskene forsvinder eller hugperioden ender. Vi fandt dog også gedderne andre steder i søen på noget dybere vand. Blandt andet fangede vi turens største gedde på 12,4 kilo og 122 cm ved at trolle store Alien Eels i dybere huller ned til otte meter med metoden beskrevet tidligere.
Seks dages fiskeri resulterede i ca. 150 gedder med 27 over meteren op til 127 centimeter og fem gedder over 10 kilo op til 12,4 kilo. Vi kunne have fanget langt flere gedder, men det var som om, at de større gedder og de mindre gedder (under fem kilo) opholdte sig forskellige steder i søen, så vi undgik områder med alt for mange små gedder. Turen lærte os, at et godt fiskeri kan være ovre, lige så hurtigt som det starter, og at de større gedder ofte står samlet.
Især store pangfarvede 4 Play woblere fra Savage Gear fisket efter paravaner gav de to danske fiskere rigtig mange fisk på deres geddeekspeditioner til Norge.
De bedste storgeddesøer i Norge
Norge er et stort land, og det er helt normalt, at man under en uges geddefiskeri er den eneste båd på vandet. Dette understreger ikke blot landets størrelse men også potentialet, og selvom det let kan virke uoverskueligt at skulle vælge et sted at starte, så er det bare med at klø på. De fleste steder er en båd en nødvendighed, og har du ikke selv mulighed for at medbringe båd, er der som regel ved de største søer udlejning af både, hytter osv.
Nedenfor har vi givet vores bud, på en række af de bedste destinationer vi har fisket. Inden du bevæger dig ud på de norske søer, er det dog vigtigt lige at nævne, at vejrforholdene deroppe ændrer sig hurtigere, end vi er vant til herhjemme. Så masser af varmt og regntæt tøj samt det nødvendige sikkerhedsudstyr er selvfølgelig et must.
TYRIF OG STEINFJORDEN er tilsammen Norges femtestørste sø, og det er et imponerende syn der møder én, når man kører det sidste stykke langs vejen højt oppe over søen. Middeldybden er hele 97 meter og den maksimale dybde er 295 meter! Og med et overfladeareal på 136 km2 er der nok at gå i gang med. Har man svært ved at finde fiskene i Tyriffjorden, så er Steinsfjorden en oplagt mulighed, her er der gode chancer for mange fisk, og dagsfangster på 20-60 fisk er ikke sjældne.
RANDSFJORDEN er Norges 4. største sø, og den byder på dybder op til 120 meter. Søen er meget klarvandet og indeholder en stor mængde gedder i mellemstørrelser. Der er lidt langt imellem de store fisk, men der ingen tvivl om, at de er der. Mens man venter på madam Grum, kan man have noget sjovt fiskeri på jerkbaits og trolling.
MJØSA er Norges største sø, og detskal være sagt med det samme – den er stor! Hele 117 km lang og 15 km på det bredeste. Den maksimale dybde er 449 m og middeldybden er 155 m. Blandt de lokale Nordmænd er det egentlig, det fantastiske søørredfiskeri søen er mest kendt for, men søens gedder bliver meget store, og alene i den uge vi besøgte søen i maj, blev der fanget gedder på 14 og 16 kilo. Under fiskeri efter søørred vel at mærke!
GLOMMA og Øyern er Nordeuropas største floddelta, og dette enorme område huser en af Norges bedste bestande af storgedder. Finder man dagens medicin, så er der næsten ingen grænser for, hvor vildt et fiskeri man kan opleve. Glomma og Øyern kan dog også være meget lunefulde, og den store flod Glomma, som udløber i Øyern, er meget sårbar over for nedbør, og søen kan til tider blive totalt umulig at fiske i. I Øyern skal man endvidere være forberedt på, at man skal bruge lidt tid på at finde fiskene. De kan stort set være alle steder, og vi har fanget store fisk på både 20 centimeter og 20 meter vand.
RØGDEN er ikke fisket meget, men har bestemt potentiale. Der er allerede landet nogle rigtig flotte fisk derfra, og det er kun et spørgsmål om tid, før der landes en rigtig stor fisk fra dette vand.
STORA LEE ligger ligeledes på grænsen mellem Norge og Sverige, og området byder på masser af muligheder for at kombinere fiskeri med familieferien. Selvom området er velbesøgt, så er der masser af store gedder at komme efter. God geddejagt nordpå!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Læs mange flere geddeartikler i artikelarkivet her.
nov 1, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - pin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Hvad de færreste ved er, at sandarten efterår og forår ofte trækker op på det helt lave vand tidlig morgen og sen aften. De er på jagt efter småfisk, og med den rette teknik kan du opleve et hektisk jerkbaitfiskeri. Her fortæller hollandske Evert Oostdam, der har fisket målrettet efter sandart på jerkbait i 25 år, hvordan du gør.
AF JENS BURSELL
EVERT OOSTDAM er hardcore prædatorfisker med forkærlighed for især vertikal- og jerkbaitfiskeri. Han er mindst lige så glad for store gedder som for grove sandart, og det var da også bifangster af sandart under geddefiskeriet, der var den oprindelige inspiration til at opdyrke målrettet jerkbaitfiskeri efter sandart.
– I takt med, at jeg fik fokuseret mit jerkbaitfiskeri på netop sandart, fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg kunne sortere mange gedder fra ved at koncentrere mit fiskeri til områder på 0,5-1 meter vand, hvor de mindre småfisk trækker ind, fortæller Evert. – Flertallet af gedderne står nemlig ofte en tak længere ude på 2-3 meter vand. På det lave vand går sandarten ofte helt amok og jager stimerne rundt, men du skal være på pletten i timen omkring solopgang og solnedgang. Midt på dagen trækker fiskene normalt ud på dybere vand, og her kan det være svært at dyrke et effektivt jerkbaitfiskeri.
Fiskeri på lavvandede områder med jerkbait efter sandart
– Lavvandede områder, der støder direkte ud til mere åbent vand og dybe partier af søen giver ofte det bedste fiskeri, fortsætter Evert. – Bunden skal helst være fri for vandplanter og ofte giver hård sandbund det bedste fiskeri.
Er der en markeret kant mellem det helt lave og det lidt dybere – fx en stejle skrænt der falder direkte fra det helt lave og ud mod dybt vand, kan der stå rigtig mange fisk og lure på byttefisk umiddelbart under kanten – eksempelvis hvis skrænten starter på 1,5 meter vand. Det bedste er at drive stilfærdigt hen over det lavvande område, mens det systematisk affiskes med kast foran båden i den retning, som den driver. Men – fiskeriet kan selvfølgelig også dyrkes direkte fra land, hvilket åbner spændende muligheder for korte smutture til sandartsøen.
Et andet godt hotspot til sandartfiskeri i de kolde måneder er lystbåde havne, der ofte akkumulerer store mængder af byttefisk, som søger ly under både og blandt bropiller. Det ved både sandart og gedder, som ofte er at finde i store mængder på 1-2 meter vand vinteren igennem – lige til at fange på jerkbait.
1) Aften og morgen trækker sandarten ofte ind på lavt vand, hvor den kan fanges på jerkbait. 2) Leon Cramer med en flot sandart, der tog en Buster Jerk, der blev fisket langsomt hjem – med lange pauser 3) Aborrefarver som denne fungerer godt til sandartjerkbaits.
Fisketeknik til sandart på jerkbait
– Min teknik til sandart er noget anderledes end den måde, som de fleste dyrker deres jerkbaitfiskeri efter gedder, pointerer Evert. – Sandarten skal fiskes både dybere og markant langsommere.
Når jeg har kastet ud indleder jeg med at lade jerbaitet synke næsten hele vejen ned til bunden. Derefter giver jeg baitet 1-3 jerks, hvorefter jeg lader det synke hele vejen ned til bunden. Sandarten er nemlig altid tæt ved bunden her – selv inde på det helt lave vand. Jo tættere hen over bunden du kan fiske, desto bedre er det derfor.
De bedste jerkbaits og farver til sandart
Mit favorit jerkbait er uden tvivl Buster Jerk som især i 15 og 12 centimeter udgaven – også kaldet Buster Jerk II er som skabt til formålet. Da der som sagt skal fiskes helt nede over bunden, er den almindelige synkende model min helt klare favorit. Når vi går efter de helt store, har vi haft succes med store agn – et godt eksempel er Big Bandit, som vi har fået nogle seriøse fisk på. Men når det er sagt, så har langt størsteparten af de fisk vi har landet været på 15 cm versionen.
Vi har prøvet en række andre jerk- og swimbaits, men er altid vendt tilbage til Buster. Et klart mønster har været at agn med en relativt slank profil har givet de bedste resultater, hvilket heller ikke er overraskende, når man ser på sandartens naturlige fødevalg.
Den bedste farve til sandartfiskeri er ifølge mine erfaring helt klart variationer over ”aborrefarver” dvs baits med tværstriber ned over ryggen. De fleste fisk har jeg da også fået på farver som fx C76, C64, C29 og C91.
Det rette grej til jerkbaitfiskeri efter sandart
Grejet til jerkbaitfiskeri efter sandart må gerne være lidt lettere end til geddefiskeriet. 80 grams stænger, som er en anelse blødere end de grove geddestænger er normalt passende. Årsagen er at krogen let ryger ud, under figthen, hvis stangen er for stiv. Fletlinen er den samme dvs. 0,18-0,20mm, da man aldrig kan vide sig sikker for geddehug. Normalt foretrækker jeg titanium wire – fx BFT No Kink i 30-60 lbs som forfang, slutter Evert Oostdam.
okt 13, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Findes der noget skønnere end en gang havørredfiskeri i åen på en morgen som denne? Og det bliver ikke værre af, at der netop nu er proppet med ørred i åerne. Her er det Karup Å nedstrøms Hagebro. Til venstre Finn Dahlin med en flot åhavørred taget på spin.
Der er ikke lang tid til fredningen, men det er lige nu, at der er aller flest havørred i åen. Eller med andre ord – det er bare med at komme af sted. Her giver Finn Dahlin dig en stribe gode råd med på vejen.
AF FINN DAHLIN
NÅR TRÆERNE FALMER begynder havørrederne at kæmpe om pladserne i åen. Nye fisk kommer hele tiden til, og sommerens sky fisk bliver mere og mere aggressive. Som spinnefisker er det en tid, hvor taktikken roligt kan lægges om: Man behøver ikke længere at luske forsigtigt rundt mellem sivene med småt endegrej, for at forsøge at lirke fiskene op fra deres skjul. Nej, nu er det tid til fest og farver på endegrejet – samt en grundig affiskning af de pladser, som man måske havde en tendens til at springe over, da det var varmt, og åen var lavvandet og klar.
Når først efterårsflommen kommer med grumset vand og drivende grøde, så er det bare med at være vedholdende i sit fiskeri. Der er ikke noget, som hedder tomme pladser eller trykkede fisk længere; provoker dem rigtigt, så skal de nok hugge. Også selvom du sidst på dagen er den tyvende, der fisker strækket igennem.
Havørred i åen på opstrømsspin
Opstrømsspin med en spinner er min personlige favoritmetode om efteråret, men både wobler, flue og orm er mindst ligeså effektivt. Hvis efterårsflommen udebliver, så foretrækker jeg dog fluefiskeri – enten traditionelt eller som spinflue i de største åer.
Alt afhængigt af vandstand er en FC-spinner i rød/fluogul med sølv-blad, samt konventionelle Mepps spinnere i størrelse 4 eller 5 med guld eller sølv-blade mine foretrukne våben. Jeg eksperimenterer også lidt med små sorte og kobberfarvede Myran Mira spinnere, og andre FC-spinner varianter, men vanens magt tager ofte over, når man først har fundet en metode, der virker – og noget grej man stoler på.
Hvorfor forsøge at forbedre noget der egentlig fungerer fint? Nysgerrighed er vel svaret. Men vil man fange fisk tæller erfaring og selvtillid mest, og det opnår man bedst med de metoder, samt det grej man kender og stoler på.
Om efteråret pepper jeg ofte mine Mepps spinnere lidt op med fluo gul/rød/orange bemaling på skeens bagside. Noget af det letteste at bruge er neglelak, som jo fås i et utal af skrappe farver. Lidt ekstra attraktion kan man også opnå ved at bage krympeflex på kroppen af eksempelvis en Mepps 5 – gerne i hvid, gul, rød eller orange. En anden måde at provokere lidt ekstra er at trække et stykke gummislange på krogens skaft. Jeg bruger forskellige fluofarver til dette, og gummislangen er det velkendte krogstyr til rørfluer. Når det alligevel skal på, så skifter jeg krogen til en skarpere og stærkere.
Min favorit er trekrogen Owner stinger ST-41BC i str. 2 til en 5’er spinner og str. 4 til en 4’er spinner. En klat skrapt farvet UV fly-paint i trekrogens samling er også en mulighed for lidt ekstra lir. Modhageløse kroge er en god ide til efterårsfiskeriet. Mange fisk er kraftigt farvede, og derfor vælger de fleste at genudsætte de fleste fisk. Ofte er der også fredede laks at tage hensyn til, så flere og flere steder er det faktisk allerede obligatorisk – det er noget der er kommet for at blive. Man kan derfor passende træne sin teknik på efterårsørrederne. De føromtalte Owner kroge fungerer rigtig godt med nedklemte modhager, og FC-Spinneren, som i forvejen kroger godt, giver heller ikke problemer i den retning. Der er dog en grundlæggende forskel: Linen skal holdes stram hele tiden! Jeg har oplevet, at det specielt er de første 30 sekunder, hvor fisken er mest vild og ruller/springer – samt under landingen, at det kan gå galt. Lange bløde stænger og en bremse der ikke er spændt for hårdt er en fordel, især hvis man bruger de ret uelastiske fletliner.
Når man skifter kroge på spinneren, bruges springringe til montering af den nye krog. Check brudstyrken på dine springringe, for ikke alle er lige gode og stærke. Jeg bruger ofte en 6 mm saltvandsresistent model fra Okuma med en brudstyrke på 12 kilo. Den holder.
1) Belønningen for en hyggelig dag ved Holsted Å. 2) – Sent på sæsonen, bemaler jeg ofte spinnerbladene med neglelak og pynter krogene i skrigende farver – det er havørrederne vilde med, afslører Finn.
Sådan fisker du din spinner efter havørred i åen
Taktikken er ret simpel. Kast skråt opstrøms med både lange og korte kast. Sæt godt med fart på spinneren, men sørg samtidig for at fiske den dybt. Bedst er det, hvis den kommer helt ned og skrabe langs med bunden! Giv ikke op, hvis der er en periode hvor der er lidt langt mellem snapsene. Et lille tip kan være at begrænse sit fiskeri til et bestemt stræk i en bestemt å, og så bruge tid på at lære det rigtig godt at kende. Denne taktik tror jeg giver flest fisk i længden, men det kan blive lidt ensformigt.
Bliv ved; som sagt fiskene er der som regel. Prøv dig derfor frem for at finde det, som provokerer din drømmefisk til hug. Det fleste fisk i efteråret er stærkt farvede, men der er dog mulighed for forholdsvis blanke fisk lige til det sidste. Jeg har især god erfaring med, at de nystegne blanke fisk tager store spinnere med sølvfarvet blad samt fx fluo gul eller hvid krop eller andre skrappe effekter. Farvede fisk lader sig ofte lokke af endegrej der er lidt mindre, og med de mere »brændte« farver samt guld/kobber blad.
Fiskeriet efter havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet har længe været noget helt specielt for mig. Luften, naturen og stemningen ved åen er helt speciel. Jeg går ofte og reflekterer over sæsonen, tænker tilbage på alle fiskeoplevelserne, nyder naturen og får en god sludder med de andre ved åen. Forårets og sommerens intensive jagt bliver erstattet af ro og eftertænksomhed, når man erkender, at sæsonen er ved at være slut. Når jeg tager det sidste kast på den sidste fiskedag, mens solen går ned, er det heller ikke uden vemod … Men før man ved af det, er det forår igen, og en ny spændene sæson vil stå for døren.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Den bedste krogning til fiskeri med spinner får du med et helikopter rig. Læs hvordan du laver det her.
okt 10, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Jens Bursell med massiv bækørred fra en lille å fanget på en Mepps Black Fury spinner fisket som glidende montage.
Spinnere er en fantastisk agn til både ørred og laks, men desværre er mistede fisk et reelt problem i mange fiskesituationer – især når sky eller tøvende fisk tager spinneren bagfra. Her får du opskriften på et par metoder, der forbedrer krogningen, nedsætter risikoen for mistet kroghold og giver dig flere fisk på land.
AF JENS BURSELL
NÅR FISKEN virkelig går til biddet og inhalerer din spinner uforbeholdent som var det softice på en sommerdag, så er resultatet ofte en dyb krogning og en sikkert landet fisk. Men sådan er det desværre langt fra altid. Selv fisk, der hugger aggressivt, kan være rigtig dårligt kroget, og problemet bliver selvsagt tit større, hvis fisken kun hugger forsigtigt efter enden af agnen uden at sluge den.
Problemet med mistede fisk kan variere afhængigt af forholdene. Min erfaring fra især åfiskeriet efter bæk- og havørred er helt klart, at når fisken hugger i op- eller tværstrøms retning er frekvensen af gode krogninger markant højere, end hvis fisken forfølger agnen nedstrøms og blot snapper halvhjertet efter den. Undtagelsen er ifølge garvede laksefiskere som fx Fredrik Iversen, når fisken, som det ofte er tilfældet med laks, når at vende i strømmen, inden opstramningen sker og modhugget falder. Her er der god chance for, at krogen sætter sig godt i kæbevinklen, netop fordi den nærmest trækkes ind i saksen og får fat.
Alt hvad du behøver for at forbedre din fangster med spinner markant er at klippe originalkrogen af – samt montere en betydeligt mindre og skarpere trekrog i en lille roterende krogtafs. Her er legendariske Mepps Aglia str. 3
blevet opgraderet med et helikopter-rig. Øverst Jens Bursell med en flot bækørred taget i en lille å på en Mepps Black Fury monteret som glidende spinner.
Når havørred, laks og andre fisk mistes, er det ofte ikke en tilfældighed
Mistede fisk på grund af dårlig krogning- og kroghold betragtes af mange som tilfældighedernes spil – og det er det da også i enkelte tilfælde. Men min erfaring er helt klart, at man ved at tænke sig om i de fleste tilfælde kan nedsætte risikoen for, at det sker – markant.
Brækstangs-effekten, som også til en vis grad eksisterer på spinnere, bliver ofte udråbt som grunden til, at man mister fisk. Og ja – ofte er det brækstangseffekten, der er med til at udløse katastrofen, hvor fisken ryger af krogen. Men ofte er den dybere liggende årsag til, at brækstangseffekten overhovedet går hen og bliver et reelt problem, noget så simpelt som en dårlig krogning helt fra starten af.
Dårlig krogning kan have mange årsager. Nogle af dem er ekstremt variable og kan være svære at styre under praktisk fiskeri – eksempelvis graden af slækline i hugøjeblikket, måden linen strammes op på og timingen af selve modhugget. Men også faktorer som fx strøm, fiskeafstand- og dybde samt linens vinkel i modhugget kan have betydning for, hvor godt krogen sætter sig. Andre vigtige faktorer – som fx den helt basale opbygning af en spinner, er der sjældent nogen, som stiller spørgsmålstegn ved. En spinner er jo som den er – og har været det i flere generationer. Så hvorfor tænke mere over det?
Krogstørrelse, mønster og wiretykkelse har som i de fleste andre former for fiskeri afgørende betydning for, hvor god en krogning, man opnår i en given fiskesituation. Uden at fordybe sig i tekniske detaljer, så er der på de fleste kroge en naturlig sammenhæng mellem fx størrelse, wiretykkelse og skarphed af krogens spids. Jo større krog, modhager, tykkere wire og kraftigere spids, desto mere kraft skal der normalt til for at sætte krogen i modhugget.
For laksefiskenes vedkommende er der stor forskel på, hvor hårdt kødet er i forskellige dele af munden. Hvis fisken inhalerer agnen uden betænkning, får man tit en dyb krogning i fx tunge, mundhule eller måske gællestavene, hvor – groft sagt – selv den største og sløveste krog kan trænge ind og sikre et godt kroghold. Men når fiskene hugger forsigtigt eller bagfra i enden af agnen sker det ofte, at krogen får fat i den forreste del af enten over eller underkæbe, der på både laks og ørred er ekstremt hårde. Og her kommer vi frem til noget helt centralt: Ofte er krogene på de mest almindeligt brugte kunstagn så store og grove i wiren, at det er svært at få krogen til at trænge ind til et punkt bag modhagen, med den kraft man med en normal spinnestang kan lægge i modhugget. Eller sagt på en anden måde. I de fleste tilfælde prikkes fisken kun yderligt med krogspidsen, og resultatet er, at det ofte lykkes den at slippe fri, første gang den ryster vildt med hovedet.
1) Når du fisker dine spinnere med helikopter-rigs undgås den brækstangseffekt, som er på alle spinnere., 2) Med 2-3 helikopter-rigs kan du dække alle dine spinnertyper, hvilket betyder, at du blot skal koncentrere dig om, at holde
2-3 kroge syleskarpe. Den tid, hvor du havde en hel kasse af spinnere med halvsløve originalkroge er forbi.
De fleste mistede havørred og laks skyldes for store kroge
Mange populære kunstagn, der anvendes til åfiskeri efter ørred og laks er monteret med kroge, der ligger i størrelsesordenen 8-4. Og lige præcis her er efter min mening den dybere liggende årsag til mange mistede fisk. Problemet med kroge i denne størrelse er nemlig, at de er for kraftige til at trænge ordentlig ind i kæbebenet – og for små til at komme omkring det. Resultatet bliver derfor ofte en middelmådig krogning. Jeg har diskuteret dette fænomen med en del dygtige og erfarne ørred og laksefiskere, som alle har gjort sig nogenlunde samme iagttagelse.
Små trekroge på rørfluer til laks og havørred
Fluefiskerne anvender ofte små trekroge på deres rørfluer – og får sublime krogninger samt kroghold. En af dem er Jesper Fohrmann, hvis saldo i havørred og laksefangster kan tælles med firecifrede tal. Små kroge fra størrelse 10 og nedefter er så tynde og syleskarpe, at de utrolig let trænger dybt ind i kæben, selv når modhugget foretages med en relativt blød stang. – Præcis derfor bruger jeg ofte trekroge i str. 12-16 til mit laksefiskeri, fortæller han. – Såfremt man vælger kroge af den rette kvalitet, kan de holde til meget større fisk end du tror. På kystørredfronten har jeg – når det gælder fiskeri efter store havørred på fx Møn og Stevns mistet ufattelige mænger af fisk på str. 6 trekroge – og landet masser på str. 2.
Mange danske åfiskere anvender ofte str. 12 trekroge på deres rørfluer – og de sidder perfekt i kæben stort set hver eneste gang. Et andet godt eksempel er Niels Gårdbo, der i sit hjemmevand Uggerby Å har fanget mere end 100 havørred over fem kilo – og op til 11,7 kilo. Han bruger udelukkende trekrogen Owner ST36 BC X i str. 12 – og den er stensikkert kroget hver gang. Eneste undtagelser er, da han engang eksperimenterede med en Hugh Falkus Outbarb krog i samme størrelse, men med en markant tykkere wire, der i godset svarer til en str. 4 krog. Her mistede han 10 fisk i træk, fordi ham simpelthen ikke kunne lægge den kraft i modhugget, det krævede for at få modhagen til at trænge helt ind i fiskenes hårde kæber. Outbarb kroge, hvor modhagen sidder på ydersiden af kroggabet, er normalt kendt for at kroge virkelig godt, så meget taler i mine øjne for, at dette er et rigtig godt eksempel på betydningen af wiretykkelse og skarphed, hvis man vil have et perfekt kroghold i selve kæben.
Den klassiske måde at dulme problemet er at montere større kroge. De kan til en vis grad kompenserer ved at have så bredt et kroggab, så at den lettere kommer omkring kæben og derfor bedre får fat ved kæberoden – eller glider ned i saksen, hvor der er fine muligheder for et perfekt kroghold.
Små trekroge kroger langt bedre
Personligt har jeg altid været tiltalt af små kroge, netop fordi de kroger ekstremt godt – uanset hvor i munden de får fæste. Jeg har derfor igennem lang tid arbejdet på et system, der gør det muligt at anvende str. 10-14 trekroge på kunstagn til traditionelt dansk åfiskeri. Problemet er, at monterer man så små trekroge på spinnere i fx str. 3-5 eller woblere i fx 7-9 centimeters klassen vil der opstå to store problemer. For det første er krogene så små i forhold til agnens højde/bredde, at de ligger i »fysisk skygge« af agnen. Eller sagt på en anden måde – de rager ofte ikke langt nok ud fra agnen til at sikre en god, dyb krogning.
For det andet påvirkes små kroge monteret på spinnere eller woblere af brækstangseffekt – i modsætning til præcis de samme kroge monteret på en rørflue, hvor der stort set ikke er nogen brækstangseffekt. Det betyder eksempelvis, at en str. 12 krog monteret direkte på en wobler eller spinner har adskillige gange større risiko for at skære sig fri eller blive rettet ud – end hvis fuldstændig den samme krog sad på en rørflue. Men – hvad nu hvis man monterer krogene anderledes – så man både kommer uden om problemet med fysisk skygge og brækstangs-effekt? Jo – så har du lige pludselig mulighed for at opnå en bedre krogning og et mere sikkert kroghold med fx små trekroge. Fisker du med wobler efter ørred og laks kan du løse problemet som vist i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
1) Mepps monteret glidende med et ekstra projektilformet kropsmodul, der giver længere kast og får spinneren længere ned i vandet. Afstanden fra spinnerkrop
til krog kan justeres med flådstoppet. Krogen, som til denne montering har samme størrelse som originalkrogen, monteres i en Rapalaknude. 2) Jens Bursell med en fin Skjern Å laks, der lod sig overliste af en FC-Spinner med kobber blad og orange krog monteret med et helikopter-rig For enden af helikopter-rigget sidder den
syleskarpe Owner ST36 BC i str. 12, der har rigeligt styrke til både havørred og laksefiskeri.
Krog bedre på spinneren med helikopterrigget
Til fiskeriet med spinner har jeg længe gået og syslet med, hvordan man kan opnå en bedre krogning med små trekroge, og er kommet frem til følgende yderst simple løsning: 1) Klip originalkrogen af din spinner med en bidetang. 2) Bind en lille trekrog på en stump monofil nylon eller fluorocarbon med en Rapala Knude. 3) Bind enden af stumpen fast til en snaplock i en ny Rapalaknude og 4) Hægt krogtafsen på wiren af spinneren lige over spinnerens krop.
I kastet vil tafsen med trekrogen rotere omkring linen, så den ikke hægter op – præcis som på det meget populære helikopterrig, der i vid ustrækning anvendes til langdistancefiskeri efter karper. Men når indspinningen starter, vil krogen på grund af fart og strømpres hænge stabilt lige bag spinneren – perfekt eksponeret til en sikker krogning. Det er vigtigt, at du ikke bruger blinklås, men i stedet binder spinneren fast i enden af linen/forfanget med en grinnerknude eller lignende. Årsagen er, at en hægte øger risikoen for at krogtafsen hægter op i kastet. Fisker du med nylon line, lange kast og i stærk strøm, hvor kinkning er et reelt problem, monteres en god kuglesvirvel mellem forfang og hovedline. Ved fiskeri med fletline er kink sjældent et problem.
Det mest kluddersikre er at anvende den variant af helikopterrigget, der vises i bogen ”Havørred – Reflektioner på kysten” (REKLAME).
Løs hængsling af krogen og krogtafsen er vigtig, når krogningen skal optimeres. Derfor er både krog og snaplock monteret på helikopter-rigget i en rapalaknude. Her ses den nye Caviar Spinner fra Savage Gear.
Hvorfor virker helikopter-rigget bedre?
Krogtafsens placering midt på spinneren fjerner brækstangseffekten og længden på krogtafsen kombineretmed afstanden til spinnerkroppen muliggør brugen af små kroge på selv store spinnere. Desuden vil tyngdekraft kombineret med en løs hængsling af krogtafsen betyde, at krogen har større chance for at falde ned over tungen, der med sin kombination af blødhed og sejhed ofte giver et mere sikkert kroghold end fx loftet af mundhulen, hvor det hårde ganeben er dækket af en tynd, blød og skør hinde, hvor krogen relativt let river sig løs. At montere din spinner med et helikopter-rig åbner således helt nye muligheder for at øge dine fangster ved åen – uanset hvilke spinnere du benytter, og hvor du fisker.
Mepps str. 3 monteres som glidende spinner har endnu en gang overlistet en grov bækørred. Bemærk flådstoppet, der hindrer, at spinnerbladet gider baglæns op ad linen i kastet. Under fiskeri skal den sidde 1-2 mm over
spinderbøjlen, men når fisken rusker med hovedet, skyder den op ad linen, så spinneredele kan glide op ad linen.
Klip wiren på nogle af dine favorit spinnere over – og saml løsdelene i en glidende spinner. Brækstangseffekten er elimineret og du kan fx montere en tungere krop
på et mindre blad – og på den måde specialbygge spinneren til bestemte fiskesituationer Husk at fore spinnerbøjle og krop med plastrør, for ikke at skade den underliggende line. Til denne teknik anvendes normale krogstørrelser, men mindre størrelser kan anvendes, hvis krogen forskydes bagud.
Foring til inline spinnerblad: Spinnerbøjlen fores med et hårdt plastrør, hvorigennem linen løber. Enderne svitses for at fastlåse rørstumpen i bøjlen.
Med gennemløbsspinner i åen efter havørred og laks
Glidende montage af spinneren har jeg også eksperimenteret meget med, for at fjerne brækstangseffekten. Det er oplagt at klippe spinnerens wire over og genmontere samtlige dele på et tyndt rør, hvor igennem linen kan løbe – præcist som et gennemløbsblink.
Delene kan selvsagt ikke monteres direkte på linen, da især spinnerbladets rotation hurtigt vil hærge linen med risiko for linebrud til følge. Et kanylerør er nok det de fleste først tænker på, men her er problemet, at de – præcis som det er tilfældet for gennemløbere – ikke eliminerer brækstangs problemet, men blot nedsætter det. Desuden indebærer de skarpe kanter en ubehagelig risiko for at skære linen over. I stedet har jeg gjort det, at jeg har brugt et tyndt stykke plastrør til at fore spinnerbøjlen. Tuben låses i bøjlen ved at ved at brænde en krave i hver ende. Til størrelser over Mepps 3 har jeg brugt 1,35 mm FlyCo rørfluetube og for at nedsætte slitagen fra spinnerkrop og løsdele har jeg brugt endnu tyndere plastrør – fx grilamid og Pebax rør, der anvende i medicinalindustrien.
Det, at delene er både glidende og flerdelte eliminerer på det nærmeste brækstangseffekten, men øger ikke fleksibiliteten i krogvalget på samme måde, som hvis den monteres i en helikopter-rig. Så da helikopter-rigget er både lettere at fremstille, mere fleksibelt og mere effektivt, bruger jeg nu stort set kun glidende monteringer, hvis jeg ønsker at sammensætte en specialbygget spinner, der er helt optimal til specielle formål. Et godt eksempel er hård vind eller stærk strøm, hvor man eksempelvis kan specialbygge en dobbelt så tung spinner der synker markant hurtigere ved at kombinere fx to spinnerkroppe med fx et ekstra lille blad. Desuden giver det mulighed for at indsætte specielle lokkeeffekter med perler, rør med flash eller lignende på selve spinneren.
Jo – en spinner har mange flere muligheder end man måske skulle tro, og der rigtig gode muligheder for at forbedre dine fangster markant, hvis ellers du har mod på at bruge det kvarter det tager at modificere dine spinnere til fx helikopter-rigs.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009. Siden da er metoderne i denne artikel finpudset en del, hvilket du kan læse alt om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
