maj 8, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Helleflynderfiskeri er noget man pr. instinkt forbinder med tonsetungt grej. Men – vælger man det rette grej, venter der mange sjove timer med grej, der er markant lettere end det, som normalt benyttes. Følg med til Nordnorge.
AF SØREN BECK OG PEDER LICHTENBERG, FOTOS: GISLE K. SVERDRUP OG FORFATTERE
HELLEFLYNDERFISKERI er og bliver uforudsigeligt. Men – nogen gange finder man en melodi, som bare spiller. Og det gør Peder en af de første dage: – Et hurtigt blik på ekkoloddet afslører, at der er 15 meter dybt og sandbund. Per lægger båden i strømkanten, og vi starter vores perfekte drev langs en rende mellem nogle store skær med god fart.
Jeg kigger over på Søren, der allerede har kastet sin sandeel jig på langfart ud i det oprørte hav. Den specialbyggede Jaws stang bliver spændt maksimalt op og sender med et kontrolleret svirp kombinationen af 150 gram gummi, krog og metal med raketfart ud i de norske bølger. Efter få sekunder indikerer den slappe line, at jiggen har ramt bunden. Jeg strammer linen op, og begynder staks at arbejde jiggen tilbage i et jævnt svævende tempo for at få den maksimale arbejdslængde, få meter over helleflynder territoriet nede på sandbunden.
Tæt på båden kommer der et forsigtigt stød i stangtoppen, og jeg lader agnen svæve et par sekunder i strømmen, som i jævnt tempo lader den glide ud mod siden. En så voldsom provokation kan den interesserede rovfisk tydeligvis ikke stå for, og med et smæld bliver jiggen inhaleret. Jeg svarer kontant igen med et kraftigt tilslag, hvilket øjeblikkeligt sætter fastspole hjulet på overarbejde i et klassisk vuggende helleflynder udløb.
Per Jonasson og Peder med Per’s 35 kilos flynder – der huggede på en flourscerende gul sandeel.
Det vildeste helleflynderkamp på let grej
Helleflynderens urkræfter chokerer mig åbenbart stadigvæk. Men om det er det unormalt lette grej imellem mine næver, eller det er den skrigende, bremse, som gør mig lidt nervøs og sætter pulsen ekstra i vejret, er der ikke tid til at bekymre sig om. Jeg spænder den hårdt pressede bremse et par ekstra hak for at komme i kontrol.
Stangen bukker helt ned i håndtaget, og det brutale pres får stoppet fisken, der nu langsomt følger med til overfladen, og i et virvar af skum of vand kan Søren lande en flot helleflynder omkring 20 kilo. Den livlige fladfisk bliver straks afkroget og genudsat, mens jeg lamslået står tilbage – imponeret over den brutale råstyrke fisken lige har budt mig. Når man er vant til at være den, som bestemmer slagets gang på det kraftige havgrej, så er det fuldstændig vildt pludselig at opleve rollerne med modsat fortegn.
Jeg må simpelthen have mere, og kun to drev senere klipper endnu en fin helleflynder jiggen i spinstoppet få meter over bunden. Den giver en spektakulær fight på det lette grej, og gang på gang synger den opspændte fletline sin sang i vinden. Grejet er perfekt tilpasset – også til de to andre fisk til, som jeg får indenfor den næste time. Det er helt vildt så sjovt det er, at blive revet rundt af de primært mindre helleflyndere, at det tunge grej slet ikke bliver fundet frem i flere dage.
1) Per Jonasson udløser hugget fra en 35 kilos flynder med sin Savage Gear Sandeel …og sætter krogen perfekt i kæben på den smukke fisk. 2) Sandeel’en fungerer faktisk fint
uden en ekstra stingerkrog.
Hurtig helleflynder action på vej hjem
Næste gang, der for alvor er action under båden, er det Søren, der får fornøjelsen af at stå spændt for med en helleflynder på det helt lette grej: Båden kløver bølgerne med en ro, der afspejler dagens moderate, men alligevel underholdende aktivitet. Vi er på vej tilbage fra en fiskedag, hvor fiskeriet desværre ikke har givet nogle af de monstre, som Tromsø området ellers er kendt for. Vi har fået fire småfisk på 5-20 kilo på kastegrej med Sandeels i 70-200 grams klasse, som har været voldsomt sjove at fighte – og en dejlig afveksling fra det tunge og resultatløse fiskeri med de normalt så effektive 465 grams Cutbait.
For at se om vi kan få lidt let og hurtig action, beslutter vi at affiske et plateau bag endnu en af Tromsø Skærgårdens holme, hvor strømmen trækker strømhvirvler omkring med vores kastegrej, mens Peder fortsætter med de tunge jigs. En spritny 120 grams Sandeel i farven Sandeel ryger på, mens Per lægger båden for at justere dens drift i strømmen i forhold til bundforholdene. Jaws stangen svirper jiggen langt ud.
Peder ryger en smøg, ruller op og ned, og sludrer med Per, som er begyndt at fiske med en 200 grams Sandeel i Glow. Jeg har jiggen 20-30 meter fra båden, og pludselig kommer der et stød i linen. Jeg drejer to-tre hurtige omgange på hjulet, og sænker så stangen for at lade jiggen falde kontrolleret til bunden. BANG – stangen ryger op i et så kraftigt modhug som muligt for splitsekundet efter at blive flået mod vandoverfladen, idet fisken stryger af sted for en næsten blokket bremse. Min 8 fods stang er voldsomt presset, og står spændt som en flitsbue, imens jeg nyder at mærke, hvordan den sekund for sekund tapper flynderen for kræfter, alt imens den i bølgende bevægelser suser af sted hen over sandbunden. Og helt klassisk hugger den i et af de første kast på pladsen.
Dobbelthug af helleflynder
Fisken er efterhånden ved at være et stykke fra båden. Jeg vender mig om for at få de andre til at starte motorerne for en sikkerheds skyld. Men snydepelsen af en svenskerguide til Per har i mellemtiden set noget, der minder om en grå skygge, følge efter sin jig. Rutineret som kun en der lever af og for fiskeri, har han på helt klassisk ladet agnen falde mod bunden, og stoppet op et stykke nede, hvorefter det, der ganske rigtigt er en god fisk, har inhaleret den. Dobbelthug!
Nu står vi to med stænger spændt til bristepunktet og råber af Peder, som ikke kan gøre andet end
at sige, at da de går hver sin vej, må vi bare lægge fuld pres på. Bremserne bliver spændt lige en tand mere, og fisken for enden af min line følger efterhånden pænt med ind mod båden – dog stadig under store protester. Peder lader i bedste geddefisker stil sin store næve glide ind bag gællelåget på fisken, der nu ligger ved bådsiden og gylper mængder af tobis op så friske, at de næsten spræller. Uden den mindste tøven hiver han fisken ind over rælingen. Vand og helleflynderkrop vælter rundt i luften under fiskens store protester.
Ved fælles hjælp får vi den målt til 123-125 centimer, og den er i rigtig god stand, så den vejer nok 23- 25 kilo. Efter et par hurtige billeder sætter vi den ud i havet, hvor fisken for fuld fart stryger mod bunden. Pers helleflynder rumsterer stadig under båden, men også den er ved at være klar. Peder gentager sit gællegreb, og også denne noget større fisk flyver ind over rælingen i en fart. Solen sender sit sidste gyldne lys ned over os, mens vi måler den til cirka 135 centimeter og i den flotte foderstand den har, skyder vi vægten til cirka 33-35 kilo. De to gutter sætter sig med den sammen i det bløde aftenlys for at kunne holde styr på den, mens jeg tager billeder. Herefter får også denne fisk lov til at fortsætte sin vilde jagt på Tromsøs store flokke af tobiser og andet bytte.
Søren Beck med en smuk flynder, der tog en sandeel fisket på let grej.
Med det lette grej efter norske helleflyndere
Vores fiskeri med let grej efter helleflynder startede for alvor for et par år tilbage, og kulminerede sidste år med nogle fisk op til 50 kilo og en enkelt mistet i samme størrelse. Der lærte vi et par vigtige lektier, nemlig aldrig at bruge for tynd line, og altid kun de bedste stænger, der kan skaffes.
Med disse erfaringer i bagagen har vi de sidste år valgt at satse på hjemmebyggede stænger fra en af Skandinaviens bedste stangbyggere, Jacob Røssel. Klingerne er de sygeligt stærke og ubrækkelige kæppe fra Jaws. Hjulene er fastspolehjul med bremser, der kan tåle tæsk samt en bremsestyrke på7-10 kilo – nemlig Ryobi Applause og Okuma Raw fyldt op med WFT KG Strong i 0,18mm. Disse sæt har fungeret til mere end vores fulde tilfredshed.
De helt store helleflyndere har vi endnu ikke fået på det lette kastegrej, men man skal nok være et skarn over at beklage sig over fisk i 5-20 kilos klassen med fisk op til 50 kilo. Det virker som om, at traditionel jigdrift og –trolling giver større fisk, men når du nu har stået med det tunge grej en hel dag, så und dig alligevel at blive flået rundt på kastegrejet. Og – hvem ved – måske bliver du en dag den første til at fange en flynder over 100 kilo på målrettet kastefiskeri. Hvis altså ikke lige vi kommer dig i forkøbet…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle artikler om fiskerejse på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.
Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.
TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR
TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.
Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.
Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.
Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.
Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…
Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.
Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.
Hvor finder jeg gedderne?
Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.
Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.
Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.
Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.
Årstidernes gang ved geddevandet
Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.
Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.
Sommerfiskeri efter gedder
Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.
Geddefiskeri om efteråret
Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.
Vinterfiskeri efter gedder
I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.
På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.
Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.
Sådan vælger du de rette agn til gedderne
Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?
Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.
Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.
Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.
Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt
Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.
De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.
Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.
Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016
apr 30, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Nyheder, Spinnefiskeri
Helt tilbage i 2008 begyndte jeg at eksperimentere med at bygge forskellige typer af gennemløbsspinnere til fiskeri efter laks og ørred i åen. Her får du historien om min anden generation af in-line spinnere – et koncept der sidenhen blev kommercialiseret og produceret til mainstream fiskeri.
AF JENS BURSELL
SKÅNSOM CATCH & RELEASE, har øget fokus og opbakning fra de danske å-sammenslutninger samt foreninger. Her får du opskriften på, hvordan du kan ombygge din favorit spinner til en gennemløber, som lever op til DTU-Aquas anbefalinger om nye metoder, der giver mindre krogsår og mulighed for 100% afkrogning under vand.
Høj dødelighed ved catch & release er tæt forbundet med antallet af dybe krogninger – samt hvordan de håndteres. Problemet med samtlige af de traditionelle åspinne teknikker med blink, spinner og wobler er, at man har et seriøst problem i de tilfælde, hvor fisken kroges dybt: Forskningen viser, at man med dybt krogede fiskmed traditionelle teknikker til spinnefiskeri i åen, opnår en signifikant højere overlevelsesrate ved at afklippe krog/agn, hvis fisken er kroget dybt – eksempelvis i gællerne.
Problemet er så i praksis, at de fleste vil gøre forsøget på at redde deres yndlingswobler eller spinner. Og – fordi krogen sidder fast i agnen med en springring, som ikke bare lige kan klippes af – så ender lystfiskeren oftest med at tilføje fisken potentielt dødelige skader i forsøget på at redde agnen. Årsagen er, at »operationen« bliver for voldsom – dels på grund af krogsår og potentielle blødninger og dels fordi seancen kun kan foretages over vandet samt tager for lang tid, hvor fisken ikke kan få ilt. For at undgå dette, er det således vigtigt, at krogen let kan klippes af agnen – og det kan i praksis kun lade sig gøre, hvis krogen sidder i et lille stykke line, som det er tilfældet på småkrogstakler som fx helikopter-rigs til spinnere og release/reloose-takler til blink eller wobler – samt gennemløbsblink. Der er dog en lang række dybe krogningsscenarier, hvor man så let som ingenting vil kunne fjerne krogen let og hurtigt 100 % under vand, hvis blot metoden muliggør brug af en disgorger. Og i disse tilfælde vil det selvsagt være dumt at klippe krogen af.
Med en disgorger som denne kan man let og ubesværet sætte afkrogeren på linen og få krogen fra gennemløbsspinneren ud, mens fisken er fuldstændig nedsænket i vand. Dette kan slet ikke lade sig gøre på en dybt
kroget fisk med de traditionelle spinneteknikker.
Disgorger muliggør afkrogning under vand
Brug af disgorger kræver, at krogen er monteret på et stykke line, som er langt nok til at disgorgeren kan komme på. Linestumpen skal være minimum være 3,5-4 centimeter lang, for at det kan lade sig gøre i praksis. Når en disgorger skal køres på så lille en linestump, stiller det dog krav til, at man kan se, hvad man laver – og det vil sige, at det bedst kan lade sig gøre i klart vand – eller med fiskens mund helt oppe i overfladen.
I relation til at optimere afkrogningen til 100% håndtering under vand, er n glidende montage af agnen derfor bedre, da man herved får et meget længere linestykke, som man kan sætte disgorgeren på. På denne måde kan man montere disgorgeren på linen helt uden for fiskens mund: Med fiskens hoved 100% under vand, kan man nu skubbe disgorgeren ned langs linen og ind til krogen, som skubbes baglæns ud af kødet, alt imens linen holdes stram. Når krogen ud af
munden, holdes linen stram, så krogspidserne afskærmes i rillerne på enden af disgorgeren, hvorved de ikke får fat igen på vej ud. Selv en krog, der sidder helt nede i halsen, kan derfor komme ud med denne metode – uden at man risikerer, at krogspidserne flår eksempelvis
svælget op på vejen ud. Eller sagt på en anden måde – en dyb krogning, der før var problematisk og potentielt dødelig, forvandles nu til en situation, hvor fisken kan afkroges lige så hurtigt og skånsomt, som hvis den sad i saksen eller kæben. Dette er et gigantisk fremskridt i en catch & release sammenhæng. Woblere fiskes let glidende på et release- eller reloose-takel med blot en enkelt lille trekrog – og det samme med blinket. Alternativt kan man fiske et lille gennemløbsblink med en mindre krog og opnå samme mulighed for brug af disgorger – dog med det minus, at krogsåret bliver større end med release/reloose-takler, som er 100% brækstangsfri og muliggør brugen af markant mindre kroge, som giver mindre krogsår og er lidt lettere at få fri.
Skånsom catch & relase vil kunne gå hen og få mere betydning i fremtiden som de politiske vinde blæser for tiden.
Når krogen sidder så dybt som her, er fisken ofte dødsdømt, hvis ikke spinneren fiskes med gennemløb eller helikopter-rig.
Med mindre kroge på spinneren
Men hvad med spinneren? Helikopter-rigget er helt klart en bedre løsning end den traditionelle spinner, da den både giver mindre krogsår pga mindre kroge og elimineret brækstangseffekt, men også byder på muligheden for afklipning af krog – samt brug af disgorger under optimale forhold.
Men – set i forhold til afkrogning 100% under vand er en gennemløbsspinner, som ovenfor skitseret, mere idéel. Det var bl.a. med dette i baghovedet at jeg i 2008 lancerede begrebet »glidende-«eller gennemløbsspinner i artiklen »Fang mere på spinner« i Fisk & Fri 8/2009, som du kan finde på fiskogfri.dk (se link for enden af artiklen). Udfordringen med den version, som blev vist i denne artikel var, at den havde et par ulemper. På grund af, at den gennemgående line er fleksibel, så er spinnerbladets rotation ikke 100% optimal ved meget langsom indspinning – og metoden er også lidt mere besværlig på grund af nogle lavpraktiske aspekter omkring påsætning af spinnerdele ved krogskift samt foring af spinnerdele for at undgå nedslidning af linen.
Monteret som gennemløber, kan du fiske både kondom og normale spinnere, så fisken kan afkroges 100% under vand med en disgorger. Til venstre ses FC Kondom med gennemløb, vinkelrig og str. 12 trekrog (Owner ST
36 BC X) – samt th en Mepps 4 med lige gennemløb og str. 8 trekrog. Bemærk flådstoppet – ved at skubbe det frem eller tilbage kan afstanden mellem krog og spinner justeres. Jo mindre krogen er desto længere skal den væk fra
spinnerkroppen for at være korrekt eksponeret. Forskyd ikke krogen unødigt langt bagud, da det kan resultere i en dybere krogning.
De første gennemløbsspinnere
Allerede dengang arbejdede jeg derfor med løsninger, hvor en kanyle blev brugt som gennem løbsrør, men jeg fik aldrig knækket nødden med hensyn til en indlysende problemstilling – nemlig, at en kanyle har skarpe kanter, der – hvis, der opstår vinkel på linen og brækstangs-effekt – kan være til fare for den gennemgående line. Jeg gjorde flere forsøg på at bide, file og skære kanylen over, men selvom yderkanterne kunne slibes ned, var der altid en fare for en skarp kant på indersiden af det sted, hvor røret var afkortet, som i praksis var umulig at slibe væk. Og så blev den idé arkiveret lodret… Først over to år – og mange søvnløse nætter – senere, kom jeg pludselig på en løsning, der set i min optik takler problemet perfekt – og den får du her:
Gennemløbsspinnere med kanyle som rør, kan laves så let som ingenting med følgende fremgangsmåde: Alt hvad du skal bruge er en kanyle med udvendig diameter på 0,8-0,85 mm, som kan købes på ethvert apotek for få kroner, et flådstop samt et par stykker plasticrør og silicone tube, som de fleste fluefiskere har liggende i skuffen i forvejen. Tricket for at muliggøre brugen af en rustfri kanyle, som det perfekte rør til gennemløbsspinneren – er for det første at undgå skarpe kanter – og for det andet at sikre, at der ikke kan opstå en vinkel på linen over metalkanterne i enden af kanylen. Med disse to ting i orden, er der fri bane for, at du med minimale udgifter vil kunne modificere dine åspinnere til fiskeredskaber, der er mindst lige så skånsomme som de traditionelle fluefisketeknikker.
Sådan laver du en gennemløbsspinner med kanlyer:
Sådan laver du en gennemløbsspinner bygget på kanyler.
Bagenden af kanylen er ikke skarp og i princippet også umulig at ændre på. Omvendt forholder det sig med spidsen. Netop fordi den er skråt afskåret i enden, hvor æggen er placeret, kan man – hvis røret afbides med en bidetang lige bag æggen og files ned – undgå problemstillingen. Foretages afkortningen af kanylen lige præcis her, er der nemlig slet ikke nogen utilgængelig inderside med potentiel skarp kant, som ikke kan nedslibes efterfølgende. Kombineres dette med at afskærme enderne af kanylen med et stift rørmateriale, som rager mindst 3-4 mm ud over enden på kanylen, er man – hvis det er lavet ordentligt – helt sikker på ikke at kunne få skåret linen over. Med denne montage vil en eventuel opstået brækstangseffekt, som jo også kan forekomme på gennemløbere, ingen skadelig effekt have på linen. Skulle der komme et knæk på linen i toppen af gennemløbsspinnerens rør, vil det nemlig ske over en uskarp og ufarlig kant af plast.
Enden af kanylen, der er omsluttet af blød silicone, ligger inden i spinnerkroppen, hvor en farlig vinkel mellem line og enden af kanylen heller ikke kan opstå. Tilsvarende er linen beskyttet mod brækstang i enden af spinneren på grund af det spidse flådstop, som stikker op i bunden af spinnerkroppens hul. Eller sagt på en anden måde – med denne fremgangsmetode kan du nu fiske din favoritspinner som gennemløber, med alle de fordele det medfører for åens bestande af laksefisk.
Den perfekte genudsætning af laks og ørred
Mere skånsom catch & release kan gå hen og få langt større betydning end det har lige nu, for sådan som de politiske vinde blæser lige for øjeblikket er færre fisk til flere fiskere desværre et fuldstændig realistisk fremtidsscenarie. At modificere sine agn, så de skader fiskene mindre – samt gør det lettere at afkroge fiskene med en høj overlevelsesrate, er derfor en ekstra indsats, der er værd at gøre – både for fiskenes og for din egen skyld. Jo flere fisk der overlever en genudsætning – desto flere fisk vil kunne reproducere sig og være med til at sikre de fremtidige årgange af laks og havørred.
Artiklen her blev oprindeligt publiceret i 2011 – læs om min første generation af gennemløbsspinnere fra 2008 i denne Fisk & Fri artikel fra 2009.
Sådan laver du vinkel-rigget på en kondomspinner: Tråd gennemløberen, hvorefter linen stikkes gennem øjet på en nål, som stikkes ind der, hvor linen skal komme skævt ud af gummiet. Træk linen igennem, hvorefter du
monterer et flådstop og krogen i en lille rapalaløkke.
mar 14, 2026 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri
Enhver fodboldspiller eller sportsudøver ved at de små detaljer kan være afgørende. De er grundigt forberedte ned til mindste detalje – især før en vigtig kamp. Foråret er måske sæsonens vigtigste kamp for os kystfiskere. Her får du en stribe tips, så du er på toppen i de afgørende timer ved vandet!
AF GORDON P. HENRIKSEN
1: DOUBLE OP: Selv når jeg spinnefisker med blink kan jeg aldrig helt slippe tanken om, at det måske alligevel er små fluer, fiskene vil have i dag. Derfor har jeg næsten altid grej til bombardafiskeri med – og omvendt. Til fiskeri med bombarda foretrækker jeg en lidt længere stang end til fiskeri med blink og kystwoblere, og desuden kan det være lidt besværligt og tidskrævende at rigge om. En god måde at imødekomme dette er at have to spinnestænger med – begge rigget og klar. Så har du to optimale sæt, og kan nemt skifte mellem metoderne uden at skulle bruge tid på at rigge om.
Småting så som polariserende solbriller, slibesten, termometer, flourocarbon, galge og magnet clips er vigtige dele af kyst spinnefiskerens udrustning.
2 – Tag temperaturen på kystvandet
Forårets stigende temperaturer får ofte havørrederne i hughumør, og derfor gælder det som regel om at finde varmere vand. Især i fjordene kan temperaturen fra plads til plads svinge, og ofte er det den varmeste plads, som byder på det hotteste fiskeri. En temperaturforskel på så lidt som en halv grad kan faktisk gøre forskellen.
Derfor er det en god ide at have et termometer med, så man kan tjekke om vandet fx er varmest på den ene eller anden side af revet, en bestemt vig eller i helet taget få en pejling på, hvor man bør lægge sin indsats.
1) Hvid fletline såsom Penns Premium Braid, Whiplash Crystal, Fireline Crystal kombineret med fluorocarbon forfang skræmmer færre fisk og kan resultere i væsentlig flere hug end, hvis man bare at køre en
mørk line direkte på agnen. 2) En bornholmsk havørred får sin frihed og giver forfatteren et lille smil på læben
3 – Brug diskrete liner og fluorocarbonforfang til kystens ørreder
Især i klart vand kan fiskene være sky. Brug derfor fletliner i diskrete, naturlige farver I nogle tilfælde kan det end dog være en fordel at montere en meter fluorocarbon eller nylon yderst for at gøre præsentationen mere naturlig. 0,24-0,28 mm er fint til mindre blink og let fiskeri, mens 0,33-0,37 mm er bedre til en stor tung gennemløber på den åbne kyst. Forfanget fæstnes til fletlinen med en uni til uni knude.
4 – Husk polbrillerne, så du spotter kystens ørreder bedre
Det kan ikke siges nok gange. Polariserende briller er en vigtig del af kystfiskerens udstyr. Ikke alene er dine chancer for at spotte en følger meget bedre, men du kan også bedre se, hvor du vader, spotte eventuelle byttedyr og aflæse evt. tangbælter osv. I kraftig sol er det bedst at bruge brunt glas, mens gul gør sig godt på overskyede dage eller de timer, hvor solen ikke står så højt. At de så får en gråvejrsdag, til at ligne en dejlig dag med gult solskinlys, er jo bare enfed bonus.
5 – Tjek tidevandet inden kystturen
Ofte kommer man ud at fiske, når tiden lige er til det, men hvis du er typen, der gerne vil planlægge dine ture efter, hvornår chancerne er størst, er det måske en ide at holde øje med tidevandet. En af mine fiskekammerater, Sune Refsgaard, bruger højvande som et af sine vigtigste parametre, når han fisker på Vestsjælland. – Der er alligevel ingen grund til at tage derud før om formiddagen, sagde han sidst vi skulle ud, med henvisning til at højvande var midt på dagen. Hans erfaringer er, at fiskene er langt mere i hughumør i timerne omkring højvande. Flere gange har han kommet med skråsikre bemærkninger såsom »de hugger første lidt over 11« – og som regel har han haft ret… Så tjek højvandstabellen på dmi.dk og se, om du ikke kan ramme perioder med høj vandstand.
1) Man kan være heldig og støde på en havørred som denne på kysten. Og den dag det evt. sker, gælder det altså om at være 100% kampklar., 2) Med en magnetclips som fx denne fra Scierra, er nettet altid klar – en god ting hvis det skulle det blive nødvendigt!
6 – Husk nettet til at lande ørreden
Når den gode ørred hænger i en spinkel krog er det altid rart at have et fangstnet ved hånden. Små magnetclips som dem fra fx Scierra er super praktiske til at have et net hængende på ryggen, hvor det ikke generer og alligevel nemt kan løsnes i kampens kaos.
7 – Spinstop og acceleration får kysthavørreden til at hugge
Spinstop og varieret indspinning er ofte vejen til succes. Husk de små spinstop med jævne mellemrum. Pludselig falder hugget, og så vil du ikke være ked af denne taktik! En pludselig acceleration kan også give bonus. Måske er der en havørred, som følger dit blink, og så bliver den tirret, hvis den lille byttefisk pludselig sætter farten op og prøver at stikke af.
8 – Fisk når fiskene er der og fang flere havørreder
Det er surt at stå 50 meter fra land med en friskfanget havørred, og skulle gå ind på bredden med fisken, før man kan fiske videre. Især hvis der nu lige er en stime eller en hugperiode, som snart er overstået. Med et vadebælte og en galge kan du hurtigt hænge fisken fast og fiske videre.
9 – Undersøg de bedste kystpladser til havørred på forhånd
Et andet godt sted at gøre lidt research på nettet hjemmefra før turen er på GoogleMaps Har du ikke brugt dette endnu er det på høje tid. Det er måske teknologiens største gave til kystfiskerne. Her kan du sidde i fred og ro derhjemme og se dine favoritpladser fra oven i form af satellit fotos. På denne måde kan du se nøjagtigt, hvor de spændende badekar, rev og pynter ligger. Skal der udforskes nye områder er GoogleMaps også sagen.
Krogene syner måske ikke af meget, men det er noget af kystfiskerens vigtigste udstyr. Husk altid at bruge gode og skarpe kroge!
10 – Brug altid skarpe kroge til kystens havørreder
Krogen er måske det vigtigste stykke grej du benytter, selv om det ikke altid får samme fokus som fx agnen. Men det er trods alt det lille punkt, der forbinder dig og drømmefisken. Derfor er det ikke her der skal sjuskes. Brug de bedste og skarpeste kroge – og tjek krogspidserne jævnligt. Måske har krogen ramt et par sten og så er det tid til en opstrammer med en lille krogsliber.
Få det fulde overblik over fiskeriet efter kystens havørreder i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME):
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2010
feb 25, 2026 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Nogle tror fejlagtigt, at geddespin er lig med stive stænger og kæmpestore agn, men du kan sagtens drage fordel af de moderne agntyper, samtidig med, at du holder fast i din almindelige spinnestang. Her får du en guide til noget af det mest effektive endegrej til de skarptandende.
AF GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG RASMUS OVESEN
GEDDEGREJ kan jeg ikke få nok af. Jeg må ærligt tilstå, at hvor jeg på kysten sagtens kan nøjes med en lille æske med et mindre udvalg af blink og kystwoblere jeg tror på, så er det noget helt andet, når det kommer til geddefiskeri. Pludselig virker det helt naturligt, at fylde en hel båd med alverdens fantasifulde gummiagn og farverige jerkbaits – for ikke at glemme kassen med de kulørte og festlige spinnere.
Endegrejet bliver som regel også skiftet med nærmest maniske intervaller, om ikke andet bare for at forsvare, hvorfor det var nødvendigt at slæbe alt det grej med… Men seriøst – gedder kan være lunefulde i den grad, og nogle dage kan agn eller farvevalget være udslagsgivende. Derfor kan det ofte betale sig at fiske meget varieret, indtil man finder en metode, der rammer plet. Det er i hvert fald min erfaring. Og så er det klart en fordel at have et stort udvalg med. Men når fiskeriet foregår fra land, og man gerne vil være lidt mobil, så går det ikke med alt det tunge grej og kraftige stænger. Og desuden er der noget dejligt befriende, over tage en tur i mosen med intet andet en spinnestang, en madpakke og en enkelt grejæske i rygsækken. Måske fordi det minder mig om starten på min fiskekarriere, med den lille forskel, at jeg nu ikke glemmer tangen og at endegrejet i æsken er blevet moderniseret en del. – Og dog – Hi-Lo wobleren og Atom blinket er der stadig, men derudover er der en masse andre agn, som jeg ikke ville være foruden.
Swimbaits er ultrarealistiske i deres udseende og bevægelse, og narrer ofte gedden til at tro det er »den ægte vare«. Her er det Storms Kickin’Stick, Illex Super Freddy samt Savage Gears 4play i 13 centimeters versionen.
Geddefiskeri med swimbaits
Swimbaits er en moderne form for woblere, hvor den livlige gang ikke skabes af en ske, men af en leddeling af hardbaitet. Denne type agn har eksisteret længe, men siden SavageGear lancerede sin 4play på det danske marked for snart mange år siden, er det som om, at de danske geddefiskere virkelig har taget denne agntype til sig. Versionen uden ske kan fiskes forførende på lavt vand og i visse farvenuancer virker disse agn utroligt naturtro samt livagtige i deres udseende og bevægelser.
Jeg har sågar haft et forbipasserende ægtepar ved Damhussøen, der stod og beundrede »den lille fisk manden lige har fanget«, før jeg viste dem, at det altså var min agn jeg lige havde hevet op ad vandet og ikke en rigtig fisk… Så det er ikke så underligt, at gedderne også lader sig narre. Et par andre swimbaits, som også bør fremhæves, er Freddy Catwalk og Super Freddy fra Illex samt BZZ Swimbaits fra SPRO. De har alle en super giftig gang, og kan enten fiskes med små ryk eller med en jævn indspinning. Husk de små pauser, når du fisker med swimbaits. De fleste har en vægtfylde, der minder om vand, så de hverken synker eller flyder og det kombineret med deres leddelte opbygning gør, at de ser meget levende ud ved spinstop, i modsætning til fx et blink der daler mod bunden.
Her er forfatteren ved at genudsætte en gedde fra en mindre mose, der nærmest har inhaleret en Shallow Alien Eel.
Store spinnere er suveræne til at skabe larm, og gøre opmærksom på sig selv. Her ses Innovatives GiantSilver, Savage Gears nye dobbeltbladet DP Spinner, samt Vibrax Super Salmon.
Gedder er vilde med spinnere
Spinnere er en til tider overset geddeagn, men jeg ville aldrig undvære mine spinnere til geddefiskeri. Mange husker nok dagene i mosen med ABU’s Reflex spinner, men siden da er der sket ret meget udvikling på spinnerfronten, når det gælder geddespin. Spinnerne er i den grad blevet større, fået tilført store mængder fjer og flash for at gøre dem ekstra attraktive – og nogle har sågar fået to blade. De allerstørste modeller kræver kraftigt grej, men med en halvkraftig spinnestang med en kastevægt på 20-60 gram er du godt kørende til de mellemstore modeller.
De fleste spinnere kaster ikke langt, men alligevel bruger jeg dem gerne til opsøgende fiskeri, da en god spinner kan udløse hug under rigtig mange forskellige forhold. Sommerfiskeri med varmt grumset vand er klassisk spinnersæson, men der er stort set ikke en situation, hvor en spinner ikke er værd et forsøg, hvis du spørger mig. Prøv også gerne at hive spinneren ind i fuld fart. Det kan nogle gange få helt umulige gedder til at gå amok.
Softbaits er en agntype du virkelig bør eksperimentere med. Gedderne elsker dem simpelthen. Her er det en Alien Eel i den lille version, en Relax shad rigget i et hollænderrig og den nye Soft 4Play fra SavageGear i 13 centimeters versionen.
Med softbaits efter gedder
Softbaits er endnu en suveræn agn, især til større gedder, som har det med at lade sig friste af den svævende og vuggende gang. Shads, fx rigget i et hollænder rig – fisker rigtig godt i mange situationer. Savage Gears Alien Eels i shallow versionerne er ligeledes super agn til spinnefiskeren. Gedder har altid elsket ål, og selvom dette byttedyr ikke findes i alle vande, så har disse gummiål vist deres evner gang på gang. Den store version på 100 gram kræver en meget kraftig spinnestang, mens 42 grams versionen sagtens kan fiskes på lettere grej. Jeg har stort set altid et par ”ål” med i hidsige skrigfarver samt et par i mere naturlige nuancer.
Savage Gear har også en blød version af deres 4play wobler. Jeg har haft lejlighed til at teste den i 13 og 19 centimeter. Det er ikke en agn, der holder til mange gedder, men de hugger ivrigt på den, og det må vel være det vigtigste! Især den lille 13 centimeters version har en livlig gang, der minder og en syg fisk, når den hives ind med små nøk.
Spinnere er bestemt ikke kun en sommeragn, selvom de har deres force på denne tid af året. Denne gedde huggede en kølig decemberdag på en GiantSilver spinner fra Innovative Lures.
Store geddeblink kan visse dage være rigtig gode. Her er Det SavageGears Herring Spoon, samt ABU’s Pike spoon og klassikeren ABU Atom.
Skeblink til gedder
Skeblink er en gammel klassiker, som de fleste nok mindes fra barndommens geddefiskeri. Nogle har måske som jeg, endda selv lavet blink af farmors sølvskeer, og de fleste har nok haft ABU’s Atom blink for enden af snøren. Blink kan bruges året rundt. Jeg foretrækker blinkene, når vandet er lidt uklart, da de ses på god afstand. Har jeg set byttefisk springe fri af vandet, så ved jeg at gedderne jager blandt skræmte skallestimer, og så er det som regel et blink der sættes på. Savage Gears Herring Spoon fås både i en tynd- og tykbladet version. Den tykke er tiltænkt kastefiskeri og den tynde trolling.
Den tynde kaster derfor ringe, men vugger forførende vedmeget lav fart, uden at gå i bunden, og er en fed vinteragn. Innovative Lures har et skeblink, TailSpoon GiantGrub, hvor de har udnyttet gummijiggens lokkende egenskaber og sat en lille rød eller grøn gummihale på skeblinket. En detalje der kan gøre forskellen – og igen en agn jeg foretrækker i den kolde periode.
Her ses tre af forfatterens yndlings mini jerkbaits. Rapalas X-Rap Subwalk på 9 centimeter samt Westins Mini Jerk og CWC’s Baby Buster – begge på 10 centimeter. Med jerkbaits i disse små størrelser er det ikke nødvendigt med tungt jerkbaitgrej. De fisker eminent på almindeligt spinnegrej.
Geddefiskeri med jerkbaits
Jerkbaits er for mange noget der skal fiskes med korte superstive stænger, men mange af producenterne laver nu mindre jerkbaits, der fisker glimrende med en almindelig spinnestang. De behøves ikke en gang at jerkes konstant, men har en livlig gang, når blot de spinnes ind i et rimeligt tempo. Disse agn er blandt mine favoritter til spinnefiskeriet i foråret og efteråret.
Prototypen på klassisk jerkbait, Busteren, fås i en Baby Buster udgave på 10 centimeter, og den går du ikke galt i byen med. Savage Gears Belly Up på 10 centimeter går lige lidt dybere. Min personlige favorit må dog være den nye Westin Mini Jerk. Den kan jeg lide at hive ind i høj fart, hvor den svinger fra side til side, og det er altså bare noget gedderne ikke kan stå for. Fiskeriet med de små jerkbaits tror jeg kommer til at fylde meget mere i fremtiden. De kaster fremragende, kan fiskes varieret året rundt, og så er både små og store gedder helt vilde med dem!
Her er der øverst en Rapala X-Rap samt Hi-Lo wobleren med den justerbare ske i de karakteristiske rød/hvide farver. En agn mange geddefiskere nok har gode minder med.
Woblere til geddefiskeri
Gedderne er helt vilde med woblere. Denne type agn har altid fanget gedder og gør det selvfølgelig stadig. Deres store minus er dog kasteegenskaberne, da fleste woblere er meget lette og kaster dårligt. Jeg må ærligt indrømme, at woblerne sjældent kommer i brug i mit personlige geddefiskeri. Ikke fordi de ikke fanger fisk, men der er så mange andre fede agn at vælge imellem, der bare kaster bedre. Når jeg fisker fra båd, hvor kastelængden ikke er så afgørende, eller hvor der skal dørges, så er snakken dog en anden, og en velassorteret æske bør da også indeholde et par woblere.
Når vandet er rigtig koldt er en stor langsomt fisket spinflue måske sagen. Her er det Kinetics MonsterFly samt ABU’s Hairy Killer.
På geddejagt med spinfluer
Spinfluer er den sidste slags agn der lige skal nævnes. Disse fluer, som er skabt til kastefiskeri med spinnestangen, ligner frem for alt forvasket kattelegetøj. Fidusen er, at de kaster glimrende, når de er våde, men bliver ekstremt levende i vandet selv ved ultra langsom indspinning. Er gedderne svære at tirre eller skal de fiskes ultra langsomt på grund af kulden, kan jeg finde på at give spinfluerne et skud. Så skal du ud nu her lige efter isen er gået, så er spinfluen et rigtig godt valg.
Se alle vores artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her.
feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
jan 19, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
På en kold vinterdag er der intet bedre end at drømme sig væk til en fjern tropisk ø med masser af flex på klingen. Følg med Thomas Munksgaard til øen Christmas Island, hvor han får nogle år tilbage fik udlevet sine vådeste popperfantasier og blev efterladt med uforglemmelige spor i sjæl og erindring.
AF THOMAS MUNKSGAARD
I DAGENS SIDSTE LYS ser jeg overfladen brydes i et massivt plask, og et splitsekund senere mærker jeg suget i stangen. Fisken pisker mod bunden, mens linen flyver af det store spinnehjul, og jeg mærker, hvordan fiskens kraftige rusk forplanter sig ned gennem stangen – sikke en følelse. Stedet er Christmas Island, en lille australsk ø i det Indiske Ocean. Det er kun få timer siden, jeg ankom til øen, og allerede nu, hvor jeg mærker fiskens massive ryk, ved jeg, at det er hele den lange rejse værd. Det er andet år i træk jeg og min kammerat Ole besøger Christmas Island for at dyrke noget af det fiskeri, som jeg finder allermest spændende og underholdene, nemlig kastefiskeri med poppere efter stærke tropiske saltvandfisk.
En sejlfisk med luftakrobatiske tilbøjeligheder har hugget forfatterens wobler under dørgning mellem to fiskepladser. Den flotte fisk var tre meter lang og blev genudsat efter en lang fight og en kort fotosession.
Dropoffs på Christmas Island perfekt til store rovfisk som GT
Farvandet omkring Christmas Island egner sig med sit dybe vand og sine stejle drop offs perfekt til denne form for fiskeri. Det dybe vand tæt på øen gør, at man kan finde store saltvandsrovfisk såsom tun, wahoo, sejlfisk og marlin ganske få hundrede meter fra kysten. Og på revene og kanterne ud mod drop offs’ene huserer en anden eftertragtet fisk nemlig giant trevallyen, der i folkemunde blot kaldes for en GT. Og det er netop en giant trevally, der har smasket kæberne omkring min popper, og som nu desperat kæmper for sin frihed. Efter en hidsig fight begynder fisken at vise svaghedstegn, og da den begynder at svømme i store cirkler under båden ved jeg, at slaget snart er vundet.
Vores kaptajn Mark Rochfort griber solidt fisken om halen og får løftet den ind i båden. En smuk giant trevally på ca. 20 kilo må stå model til en kort fotosession, inden den får sin frihed igen. Månen er begyndt at kigge frem, og vi vender snuden hjemad på hvad, der skulle vise sig at være starten på den perfekte fiskerejse.
Popperfiskeri på Christmas Island
Det er morgen, og vi skal tidligt i gang, Mark henter os klokken seks, og vi får søsat hans åbne konsol aluminiumsbåd fra bådrampen. Inden for fem minutter er vi på første fiskeplads, og vi går i gang med at kaste poppere. Popperfiskeriet er fysisk hårdt og kræver en del teknik, da der skal nogle ordentlige ryk til at få popperne til at arbejde rigtigt i vandet. Herudover er grejet også væsentligt tungere, end hvad man normalt står med i Danmark. De bedste poppere er store træpoppere, og Marks favorit er de velfiskende Cubera 125 poppere.
Efter kort tids fiskeri ser jeg en stor hvirvel efter min popper, og i næste ryk falder hugget. En gulfinnet tun kunne ikke modstå popperens forførende »plobben« i overfladen og suser nu hidsigt rundt i overfladen. Efter en kort men hård fight kan Mark lande fisken, der vejer ca. 15 kilo. Den gulfinnede tun er en herlig fighter, der ofte jager i store stimer omkring Christmas Island, og er de først i stødet, hugger de stort set på alt. Desuden er de ikke blege for at søge mod overfladen og tage en popper eller en stickbait.
Thomas Munksgaard med en af de mange store og kampstærke wahoo, som turen bød på. Den største var en ustyrlig fisk på over 1,5 meter og anslåede 30 kilo.
Wahoo og sejlfisk på en ny fiskeplads
Nye fiskepladser venter forude, og mens man søger videre, smider man typisk et par woblere ud bag båden og troller lidt. I dag smider vi dog skørteagn ud bag båden, mens vi hamrer af sted med 15 knob. Jeg når lige at tænke, at det godt nok skal være en hurtig fisk, hvis den skal nå at fange agnen – så skriger hjulet. Fisken pisker af sted mod båden, mens jeg desperat prøver at hjule den løse line ind. Jeg får dog styr på fisken og kan begynde at pumpe den det sidste stykke mod båden. Lidt efter får vi landet fisken; en pragtfuld wahoo på ca. 30 kilo og over 1,5 meter lang!
Vi fortsætter nu popperfiskeriet og søger ud på lidt dybere vand efter flere pelagiske fisk. Pludselig ser jeg en stor mørk skygge under min popper. Det er en stor sejlfisk, der kigger nysgerrigt efter min popper. Tre kast i træk følger sejlfisken helt med ind uden at hugge, og til sidst bliver den skræmt væk, da to store hajer kommer til for at se, om der skulle være en mundfuld til dem. Kort efter bliver jeg revet ud af mine drømme om sejlfisken, da min popper bliver taget i et gevaldigt plask.
Fisken raser mod bunden mens jeg holder igen, det bedste jeg har lært. Da vi er i hajfarvand, er der ikke andet at gøre en at stramme bremsen og sætte hårdt mod hårdt. Jeg lægger fuldt pres på fisken og får den heldigvis også stoppet. Herefter starter en hård kamp med at få den mod overfladen. Da jeg har fået vundet noget line tilbage, kan jeg se fisken ca. 30 meter nede.
Desværre kan jeg også se to massive hajer, der jager den desperate fisk rundt. Hajerne findes i stort antal omkring øen, og så snart de mærker at en fisk opfører sig anderledes – fx som følge af en krogning, slår de til. Det er primært kobberhajer, vi støder på, men man kan også møde tigerhajer, hammerhajer og oceanic whitetips omkring øen. Bremsen får endnu et nøk, og jeg lægger alle kræfter i. Nu skal den bare op! Hajerne følger med op men stopper heldigvis deres angreb, da fisken kommer til overfladen. Det er en prægtig gulfinnet tun på ca. 30 kilo, og jeg sidder nu udmattet tilbage med rystende arme og nyder den store tun, som desværre er en anelse skæmmet af ridser på halepartiet fra de angrebslystne og grådige hajer.
En tun på jerkbait
Hjemligt jerkbaitfiskeri er en af mine helt store passioner, og derfor har jeg selvfølgelig medbragt et jerkbaitsæt og lidt jerkbaits til Christmas Island. Og da der pludselig viser sig et par tun i overfladen, skal muligheden ikke gå til spilde. Sættet bliver hurtigt fundet frem, og jeg vælger at satse på nogle jerkbaits, der kan fiskes hurtigt og har skinnende sølvfarver, der glimter godt under tropesolen.
Som håbet har en jerkbait i troperne samme virkning som på en gedde i Danmark, og en barracuda hugger arrigt på agnen, desværre ryger den af krogen kort tid efter. Jeg kommer dog hurtigt ovenpå igen, da en gulfinnet tun tilsyneladende ikke kan modstå min Buster jerkbait, og en herlig fight på det lette grej kan begynde. Mange udløb senere lander vi en fin lille gulfinnet tun på 10 kilo – en herlig tropedebut på jerkbaitstangen. Dagen fortsætter med at kaste fisk af sig, og inden den er omme, har vi fået yderligere en tun og et par mindre giant trevallyer i båden. Det er svært at tørre smilet væk.
Nye hug fra sejlfisk og GT på popper
Efter lidt mad og en sukkerindsprøjtning i form af et par colaer er vi klar igen, og vi sejler videre mod sejlfiskespottet, mens vi troller. Kort efter at Mark har fortalt os, vi er fremme, falder hugget, som var det næsten på bestilling. En smuk sejlfisk springer helt fri af vandet, og jeg kæmper for at holde linen stram, mens fisken foretager sine akrobatiske hop. 15-20 spring senere er fisken endelig ved at være mør, og vi kan løfte den tre meter lange sejlfisk ind i båden til en hurtig billedserie.
Den fantastiske fiskedag er dog ikke slut endnu, for senere på dagen får jeg et massivt hug på min popper. Fisken hugger på ca. 15 meter vand, men styrter straks derefter udover drop off’et og går målrettet mod bunden. Endnu engang må jeg slide og slæbe for at vinde line ind på den store fisk. Halvt opmuntrende, halvt kommanderende beder Mark mig om at lægge kræfterne i – vi skal ikke miste denne fisk til hajerne! Endelig ser jeg noget farve under båden – en massiv blank bredside afslører, at det er en stor giant trevally, der er faldet for min popper.
I fællesskab får vi løftet den store fisk ind i båden – en herlig fisk på omkring 30 kilo. Mark fortæller begejstret, at det er sæsonens indtil videre største giant trevally, men jeg sidder bare med et stort smil og overvejer, om jeg mon snart vågner af min fiskedrøm.
1) Artiklens forfatter i hård infight med en af Christmas Island’s stærke saltvandsrovfisk. Fiskeriet er ikke for sarte sjæle, og det kræver både fysik og gode nerver. 2) Tun er der mange af langs revene ved Christmas Island, og med det rette håndelag kan disse ukuelige muskelbundter lokkes til overfladen med en gurglende popper.
Speedjigging efter amberjack, dogtooth og big eye tun
De sidste par dage prøver vi i perioder en anden underholdende form for fiskeri – nemlig speedjigging. Fiskeriet foregår med lange slanke pirke på 100-200 meter dybt vand, pirkene skal sænkes til bunden, og så er det ellers bare med at få jigget pirken til overfladen så hurtigt som muligt.
Hvis man ikke er vant til denne form for fiskeri, er det enormt hårdt for arme og skuldre, så hvis man virkelig vil dyrke dette fiskeri, kan det anbefales med lidt træning hjemmefra. Speedjigging på Christmas Island kan dog være utroligt produktivt, og man kan fange et langt større udvalg af spændende arter end under popperfiskeriet. De primære arter, vi fisker efter, er arter som amberjack, dogtooth tun og big eye tun, og hver sæson lander Marks klienter flere massive fisk på over 50 kilo på denne teknik. Vi har dog ikke rigtig heldet og teknikken med os ved denne form for fiskeri og vi får kun et par mindre bundfisk på metoden. Men humøret er i top alligevel.
Tun, wahoo og GT på popper
Som afrunding på turen lander vi nogle flere popperfiskede tun, et par flotte wahoo op til 25 kilo og et par giant trevallyer på op til 20 kilo. Alt i alt kan jeg tænke tilbage på en fiskerejse, hvor alt klappede, og hvor jeg fik alle de store fisk, man altid drømmer om inden sådan en rejse. Man kan roligt sige, at Christmas Island var i gavehumør, og vi fik lige hvad vi havde ønsket os – en helt igennem perfekt fiskerejse.
Fiskeriet på Christmas Island
Sæsonen løber fra maj til november, hvor vinden er stabil og ikke for kraftig og fiskeriet på Christmas Island er utroligt varieret. Fisker du med Mark, kan du vælge mellem kastefiskeri med popper og stickbaits, speedjigging og trolling. Mark tilbyder ikke agnfiskeri. Fiskeriet er ikke for nybegyndere, og det kræver en vis teknik og fysik at kaste og bearbejde de store poppere eller at speedjigge. Det er muligt at fluefiske, dog bliver det besværliggjort af de mange hajer, der ofte vil nå at æde ens fisk, inden man får den landet.
Christmas Island er en australsk ø i det Indiske Ocean. Den ligger 2600 km nordvest for Perth og 400 Km syd for den indonesiske ø Java. Øen må ikke forveksles Christmas Island/Kiribati, der ligger i Stillehavet og blandt andet er kendt for sine bonefish. Erhversfiskeriet er minimalt inden for en radius af 200 kilometer fra øen siden farvandet er australsk territorium.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
jan 11, 2026 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri
Hvilken agn ville du vælge, hvis du kun måtte bruge en eneste agn til dit spinnefiskeri efter havørred på kysten? Lige netop dette spørgsmål har vi stillet syv af landets dygtigste kystfiskere, og deres svar er forbavsende forskelligt.
AF GORDON P. HENRIKSEN
UDVALGET AF KYSTAGN til spinnefiskeri efter havørred er enormt, og det kan være lidt overvældende, når man går ind i en typisk grejbutik. Jo, vist kan de fleste sikkert fange havørred. Men nogle kystfiskere fanger i hvert fald flere fisk end andre, og er det pga. af deres evner eller grejet, de benytter? Svaret er sikkert en kombination. De fleste af de allerskrappeste kystfiskere har ikke bugnende grejæsker med alverdens blink og woblere i mange farver, men nogle få de ved virker under bestemte forhold. Flere af dem har faktisk bare én enkelt model, som sidder for enden af deres line størstedelen af tiden.
Men det handler ikke kun om, hvad man binder på, men også hvordan man fisker den. Vi har taget fat i en håndfuld skrappe kystfiskere, der tilsammen fanger mange hundrede havørreder om året. Vi har spurgt dem hvilken agn, de ville benytte, hvis de kun måtte bruge én enkelt agn på kysten. Svaret faldt stort set prompte og selvsikkert hver gang, men svarene er til gengæld forbavsende forskellige. Her giver vi dig en præsentation af personerne og deres svar. Og de fortæller ikke alene hvilken agn, de ville bruge, men også hvorfor og hvordan den skal fiskes.
Spinner er en sikker vinder siger Kenneth Tindahl
Kenneth Tindahl (øverst tv) har gennemfisket de fynske kyster med en lidt atypisk agn. – Måtte jeg kun have en agn med på kysten skulle det klart være Droppen på 12 gram i sølv med blå prikker, fortæller Kenneth Tindahl. – Jeg startede med at fiske med spinner på kysten i starten af halvfemserne, og da jeg fik en flot ørred på 83 centimeter og 7,3 kilo på den, så gik den forståelig hen og blev lidt af en favorit. Det er også meget muligt, du har set Kenneth med en af hans spinnerfangede fisk, på de gode gamle lokalrapporter for Fyn i Fisk & Fri, som han har gæstet flere gange.
– Hvis jeg fisker på store rev, er valget måske et andet, men til størstedelen af mit fiskeri, som foregår aktivt langs med kysten, findes der ikke noget, der slår en spinner, fortæller Kenneth. – Måske kaster den ikke så langt igen, men uanset hvilket humør fiskeneer i, eller hvilket fødeemne de er sporet ind på, så hugger de rigtig ofte på spinner. Og så hugger de hårdt og aggressivt, og det gør jo bestemt ikke noget! Hvis jeg ser en fisk vende og kaster en Droppen til den, er der hug stort set hver gang. En anden fordel er, at selv når der er kraftig sidevind, er modstanden i spinneren nok til at linen holdes stram, og man kan der for nemt mærke fisk og give modhug.
Droppen i 12 gram i sølv med blå prikker foretrækkes frem for andre spinnere, bl.a. fordi den tunge dråbeform kaster godt. Jeg udskifter dog krogen med en Owner str. 6 og en springring for at minimere brækstangseffekten. Jeg har eksperimenteret med andre spinnere og farver, men en sølv og blå Droppen er den rigtige for mig, slutter Kenneth med en tro kærlighedserklæring til sin eneste ene.
Bombarda Simon – Den Fantastiske er fantastisk
Simon Jensen (øverst th) er kendt på Bornholm som Bombarda Simon, så det kommer nok ikke bag på nogen hvilken metode han foretrækker til sit kystfiskeri. – Det er selvklart Bombarda’en der skal på, fortæller Simon. – Og hvis jeg kun må vælge én flue, er det min egen Den Fantastiske, der nok bedst beskrives som et kryds mellem Glimmerrejen og Pattegrisen. Denne flue er uhyggelig effektiv til vinterens store blank fisk, når den kombineres med en let synkende bombarda og et hurtigt indspinningstempo. Netop denne kombination sidder for enden af min line 90% af tiden, men står for mere end 90% af mine fangster, tilstår han.
Og der er noget om det. Simon har vundet den bornholmske Ørreddagen flere gange og har figureret på Fisk og Fri’s sider med mange store og flotte havørreder gennem tiderne, og størstedelen er taget på Den Fantastiske. – Det vigtige er, at man fisker den hurtigt og gerne på tværs af revene, beskriver Simon. Et godt tip er i øvrigt at rigge bombarda’en på et stykke fletline med et lille plastikrør. Så er det lige til at tage af og på og kludrer meget mindre i kastet. Du kan læse mere om Simon samt se bindemønsteret på Den Fantastiske i artiklen Bombarda Simon, som du finder i vores online artikel arkiv på fiskogfri.dk.
Ken Sørensen – selvgjort er velgjort
Sjællanderen Ken Sørensen (tv) har kystfisket på Møn i over 34 år og kan bl.a. prale med 20 havørreder over fem kilo, hvis man stikker lidt til ham. – Jeg er utrolig begejstret for gennemløbere, da man undgår brækstangseffekten, når fisken skal fightes, fortæller Ken. Jeg har eksperimenteret en del med mange for – skellige agn, men hvis jeg skulle vælge en eneste ene agn til kystfiskeriet, så bliver det min hjemmelavede Seatrout Killer på 28 gram i blå. Den minder lidt om andre klassiske gennemløbere og kaster godt selv i modvind pga. sin lange form. Men den har bl.a. den fordel, at den kan spinnes rigtig hurtigt ind, uden at den roterer.
Jeg tror, den høje fart er en vigtig del af at imitere en flygtende fisk, og noget af det der får havørreden til at hugge. Skal der endelig laves et spinstop, er det vigtigt, at blinket ikke bare synker og falder til bunden. De små huller på min Seatrout Killer giver en ujævn vægt og gør, at blinket svinger ud til siden og roterer om sig selv ved spinstop, og dette kan også udløse et hug. Blå er en af de sidste farver, der forsvinder under vandet og minder meget om sild/brisling, som er et foretrukket byttedyr for de store ørreder omkring Møn.
Jeg monterer blinket ved at køre fletlinen direkte igennem og bruger en Mutu Light Circle krog fra Owner i str. 1. og en lille blød perle. Jeg støber blinkene selv, så de kan desværre ikke købes nogen steder, men alle er velkomne i Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, hvor vi mødes hver uge. Her er altid en masse kystfiskere at snakke med, og vi støber ofte blink her, slutter Ken.
Gladsax for fuld skrue er recepten for Torben Petersen
Torben H. Petersen (th ovenfor) har mere end 20 års erfaring på den bornholmske kyst, og med minimum 80 ture på en sæson giver det et par ture på bagen. – Jeg fisker en del med bombarda og flue, men måtte jeg kun vælge en eneste agn falder valget på en Gladsax kystwobler på 27 gram i en sort/transparent version med røde prikker, tilstår Torben. Gladsax wobleren er for mig et godt og ukompliceret produkt, og jeg har igennem årene fanget rigtig mange flotte havørreder på denne wobler.
Nu er den næsten det eneste, der ligger i min grejæske. Den kaster rigtig godt i 27 grams versionen, som jeg bruger, og desuden har den faktisk en meget levende gang i vandet. Men vigtigst af alt så fanger den bare fisk under stort set alle forhold. Mange er glade for, hvor langsomt den kan fiskes, men ikke mig. Jeg giver den gerne høj fart, og mine erfaringer viser, at dette giver mange flere blankfisk i forhold til farvede fisk, som der kan være mange af her på Bornholm om vinteren. Gladsax wobleren er desværre lidt vanskeligere at få fingrene i, end den var for nogle år siden, men den kan jo skaffes brugt. Visse dage er den røde da også rigtig giftig, slutter Torben.
Henning Trier (tv) og Torben Holm (th).
Henning Trier – Hugormen holder hele vejen
Den rutinerede havørredfisker Henning Trier har fisket kyst – ørreder på Sjælland i næsten 45 år og fanger hvert år massevis af havørreder på kysten over målet. Han er glad for at eksperimentere med endegrejet med særligt fokus på præsentation og krogningsevne, og dette er en af grundene til, at han næsten altid fisker med gennemløbsblink monteret på et releasetakel, når han spinnefisker. Sommernatten er dog undtagelsen, hvor der oftest sidder en stor sort Sandgrævling på linen. – Favoritten er dog uden tvivl en sølv/grøn Hugorm på 21 gram, afslører Henning. – Sammenlignet med andre gode gennemløbere som fx Bornholmerpilen og Snurrebassen, så er Hugormen kort og kompakt, og det giver markant færre fejlhug og i sidste ende flere fisk, konkluderer Henning.
– Derudover har den en fantastisk livlig gang i vandet og imiterer fint en lille tobis. Derfor er farven sølv/grøn også vigtig. Rød er en utrolig populær farve blandt mange lystfiskere, men jeg har oplevet mange gange, at fiskene i dagslys ikke tager blink i unaturlige farver, men oftere bare slår til dem. Hennings Hugorme har mange store fisk på samvittigheden, og den største er en laks på 10,4 kilo fra maj måned 2009. Fisken huggede 10 meter fra stangspidsen i et spinstop og var solidt kroget bag ved tungen.
Kystagnen skal helst se gammel ud siger Torben Holm
Torben Holm fisker røven ud af bukserne på Haderslev Fjord. Hvis man spørger ind til, hvor ofte han får fisket, tilstår Torben, at det bliver til over 100 dage om året og mindst lige så mange fisk. Hvis du vil vide mere om Torben og fiskeriet i Haderslev Fjord, bør du læse artiklen Hemmelige Haderslev, der kan ses i blad nr. 1 2008 eller i vores online artikel – arkiv. – Hvis jeg kun måtte vælge en agn, skulle det klart være en kobberfarvet Møresilda på 15 gram, beretter Torben.
– Det er alligevel den, der sidder på enden af min line 80% af tiden. Det er dog meget vigtigt, at den ikke er ny og skinnende. Jeg plejer faktisk at lægge dem i saltsyre et døgns tid, og bagefter får de en tur med en rens-let svamp. Så ser de dejligt gamle og slidte ud, smiler Torben. Det gør, at de fungerer eminent i både høj sol såvel som overskyet vejr. Desuden er den slidte kobber, en farve der fanger fisk både på sandbund såvel som hen over tangbælter. I fjorden tages den måske for en lille kutling eller hvad ved jeg, men én ting er sikkert, og det er, at fiskene elsker den, slutter Torben.
Tobis – Intet slår den ægte vare lyder det fra Michael Malling
Michael Malling fisker primært på Djurslands kyster og har bl.a. gjort sig bemærket med en førsteplads i Grejbiksens fiskekonkurrence Fra Fjord Til Fjord. Han er ofte på kysten og tager en sten med hjem hver gang, som så tælles op den 1. jan. hvert år. Og sidste år var det da blevet til 104 sten, og hvem ved hvor mange havørreder, fortæller Michael. – Hvis jeg kun måtte fiske med én agn på kysten, er der slet ingen tvivl, fortsætter Michael. – Jeg har været på kysten flere gange, hvor jeg har kunnet se havørrederne inden for kastehold, men de har ikke villet hugge, uanset hvad jeg kastede i deres retning.
Men der er én agn, de bare ikke kan stå for. Der findes nemlig ikke noget, der kan stikke en levende tobis fisket på friline eller under et mindre flåd, afslører Michael. – Jeg har som regel to stænger med på pladsen, hvor den ene er rigget op med bombarda og en ekstremt lille, hvid flue. Denne bruger jeg så til at fange tobiserne med. Den anden stang har en lille trekrog str. 12 eller 14, og visse dage også et lille flåd. Jeg kroger tobisen i ryggen, og så lader jeg den bare svømme rundt derude indtil jeg mærker et ryk, og så ved man en ørred har taget den.
Derefter venter jeg et halvt minuts tid, mens den får friline, og som regel sidder den der, når man giver modhug, slutter Michael.
jan 4, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Spinnefiskeri, Video
I del to af vores videoserie om UL-spin i put and take´en forklarer Casper Bjerregard Larsen fra Westin en hel masse om det praktiske fiskeri efter put and take søens ørreder. I videoen gennemgåes det, hvordan du griber fiskeriet an i praksis: Sådan finder du fiskene, samt hvad skal du tage højde for, når der skal vælges den rette metode efter de aktuelle forhold. Og – hvad gør du så når huggene stopper – og der skal findes på en ny taktik for at overliste de til tider ikke specielt hugvillige ørreder? Glæd dig til en spændende fiskedag hos Ørsted Outdoor, hvor der kommer masser af fine regnbueørreder på land.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
