aug 28, 2026 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Erik Simonsen fra Nordjylland startede sit havbars fiskeri dengang de fleste af os ikke anede fisken eksisterede, men selv i dag er han besat af tanken om havbars; når forholdene er til det – og fiskene er der, så er han også at finde på pladserne. Vi har taget en snak med ham om hans passion – og har fraluret ham en stak tips, der gør din vej til den eftertragtede fisk kortere.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOTOS: ERIK SIMONSEN, MICHAEL EJSTRUP, HENRY GILBEY OG JOOP FOLKERS. STUDIEFOTOS: JENS BURSELL
Erik Simonsen, har masser af års erfaring i fiskeriet efter havbars, så vi har fået en snak med ham om den unikke fisk, der er blevet så populær blandt danske kystfiskere. – Det var egentlig held i uheld, at jeg kom i gang med at fiske efter havbars på Vestkysten, fortæller han. – Det var i foråret 1997 – og jeg var kommet alvorligt til skade med min ryg et par år tidligere. Det gjorde at jeg ikke kunne holde til at stå foroverbøjet og spinnefiske efter havørreder i Uggerby Å, og transporten var ligeledes et problem.
Jeg fik anskaffet mig en flydering, hvilket gjorde, at jeg bedre kunne holde til lidt fiskeri, og da jeg bor i Tornby ved Hirtshals havde jeg kun ganske få kilometer ned til stranden. Fiskeriet var nærmest tænkt som en nødløsning, imens ryg problemerne stod på. Snart gik jeg i gang med at fiske fra flyderingen, og fik faktisk en hel del hornfisk og havørreder. Så en dag i april fik jeg et godt hug og landede en fin havbars på 44 centimeter, og straks var jeg fascineret af denne nye art. Jeg vidste godt, at der igennem årene var blevet fanget en enkelt havbars i ny og næ, men jeg kendte ikke noget særligt til denne fisk. Det var dog en dejlig adspredelse til hornfiskefiskeriet.
1) »Fyret« er en kystplads tæt på Hirtshals Campingplads, der er fyldt med store stenrev og leopardbund. En perfekt havbars plads. 2) Erik Simonsen med en havbars taget på en af favoritterne, Möresilda.
I tiden der fulgte efter blev fangsterne mere og mere konstante. Der var kommet flere lystfiskere til for at dyrke dette fiskeri. Vi fangede dagligt havbars, nok ikke de største men der var alligevel gang i den, da havbarsen er en formidabel fighter. Senere kom sommeren rigtigt til Danmark. Vi var ramt af en regulær hedebølge. De indre farvande gispede efter ilt, og flere fjorde havde katastrofale bundvendinger samt efterfølgende fiskedød. Nogen husker måske at især Mariager Fjord var fuldstændig død. Men havbarsene var der dog gang i. Efterfølgende er det gået slag i slag for hvert år der er gået – vi venter spændt hele vinteren om de dukker op igen?
Fiskeriet efter havbars er utroligt spændende
Det, der gør jagten på havbars så utroligt spændende, er, at det stadig er et relativt uopdyrket fiskeri, som ligger lige uden for døren. Desuden er det aldrig det samme. Selvom du fisker efter havbars så ved du reelt ikke, hvad du får på krogen. Det kan lige så godt være havørreder, torsk, makrel, sej eller hornfisk – man ved det simpelthen ikke.
De svære forhold med megen pålandsvind og store bølger gør det dog svært at planlægge fiskeriet ret langt ud i fremtiden. Vejret gør det ofte umuligt at fiske i mange uger i træk. Det er også lidt charmerende, at man ikke kan skemalægge sit fiskeri. Man er nød til at tilpasse sig vejret og vente på at muligheden byder sig til. Og så er det ellers med at komme af sted, og få det bedst mulige ud af situationen.
Der er så mange spændende facetter i havbarsfiskeriet, at jeg kan blive ved. Dels er der det, at det er en ny art vi fisker efter, og der stadig er så mange ting vi ikke ved om dem: Hvorfra kommer de? Er det en stime, der er trukket op fra varmere himmelstrøg i Frankrig og Holland? Eller har de fisk der trak herop på vestkysten etableret sig som en fast stamme, der bliver i området. Måske søger de syd på i efteråret? Det sidste spørgsmål er vi ved at afdække. Vi er efterhånden sikre på, at de fisk vi har her i Danmark og i det sydlige Norge såsom Oslo Fjorden, er standfisk der er her næsten hele året. Vi fanger de første fisk i april måned og enkelte bliver fanget så tidligt som februar. Til gengæld bliver havbarsen fanget helt hen i november. Vi tror, at de trækker ud på dybere vand i vinterperioden. En ting der understøtter dette er, at gennemsnitsstørrelsen bliver større for hvert år der går. I starten var det småfisk, der kom i store stimer herop. Disse schoolies, som englænderne kalder dem, er her stadig, men bliver der fanget rigtig mange store fisk over tre kilo.
Havbarsen er en fantastisk smuk fisk – og en suveræn fighter. Foto: Henry Gilbey
De bedste fiskepladser til havbars på Vestkysten
Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen.
De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten. Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen. De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten.
I skumringen er det på tide at få popperen på, og så er det svært at finde et fiskeri der er meget mere underholdende i Danmark, fortæller Erik.
Gode minder med havbarsfiskeriet
Jeg har mange minder med havbarsfiskeriet, så det er svært at vælge nogle specielle oplevelser ud. Der er især aftenerne, der gør indtryk, når man står med fluestangen i det stille vejr. Så pludselig kan det hele vende til vild action med havbars der vender inde foran fødderne i jagt på flygtende tobis. Den slags af svært at stikke. Eller måske spændingen, når man sender en popper ud over vandet og rykker den ind. Faktisk fangede jeg en bars på 2,5 kilo den første gang jeg kastede en popper ud. Den ramte ved siden af fire gange, før den sad der den femte gang. Det var så intenst, at jeg kom med et brøl, da den først sad der. Det er simpelthen så ubeskriveligt spændende og intenst, når noget er så visuelt.
Ellers er det aftenerne og nætterne, hvor vi sidder på stranden sammen med vennerne, og holder pause i fiskeriet. Det er hyggeligt – og jeg forbinder havbarsfiskeri og sommer med at sidde omkring et bål eller en grill og få et glas rødvin, imens fiskesnakken går.
Storms Rattlin Chug Bug og Rapala Skitter Walk er blandt Erik Simonsens favorit agn.
Det bedste grej til fiskeri efter havbars
Almindelig spinne- og fluestænger til havørredfiskeri i Danmark, fungerer fint. Jeg bruger selv en 9,6 fods spinnestang og et tilhørende hjul. Fluestangen er en 9 fods #8 med et intermediate skydehoved. Grunden til, at jeg bruger en #8 fluestang er den, at det for det meste er nogle store fluer jeg fisker med, og vinden blæser næsten altid på vores kanter. Generelt er de agn, der bruges på kysten til havørred fiskeri ganske udmærkede, hvad enten det drejer sig om blink, woblere eller fluer. Den eneste tilføjelse der er til disse agn er, at man bør prøve at give popperfiskeriet en chance – det er effektivt og utroligt sjovt.
Selve indspinningen og indtagningen af flue foregår på samme måde som ved havørredfiskeri – varieret – jeg har dog god erfaring med hurtig indspinning af agnen. Mine yndlingsblink er nok Brøndum, Sølvpil, Möresilda og Filur, der alle er ganske velegnede til havbarsfiskeri. Jeg fik lidt forkærlighed til Brøndum, da en kammerat tog to bars på henholdsvis 3,2 og 3,7 kilo på dette blink. Min favorit popper hedder Magnet System, en popper som jeg fik på en havbars tur til Irland.
Vi fik flere fisk på den, og vores guide havde fået en på 18 pund på den. Rapala Skitter walk og Storm Rattlin Chug Bug er også gode. Der er mange spændende agn fra Rapala, der passer godt til vores barsfiskeri. Med hensyn til fluer så er overfladefluer som Cigaren, Rainys Bubble Head og lignende gode om natten eller i skumringen. Ellers har jeg en forkærlighed for store luftige fiskeimitationer bundet på Polar og Slinky fibre med masser af flash i. Havbarsen er ikke kræsen, men derimod en fuldendt ædemaskine, der jagter alt yngel, som der svømmer forbi den. En æske med ganske almindelige kystfluer går fint an, hvis du er af sted på din første barstur.
Brøndum fra Kinetic er også blandt Eriks favorit agn til havbars’ene.
Luftige fiskeimitationer i naturlige farver med store øjne og masser af flash er Eriks foretrukne havbarsfluer.
Havbarsen – en populær sportsfisk
Der er ingen tvivl om, at bars fiskeriet er ved at gøre sit indtog blandt danske sportsfiskere. I takt med, at fiskene nu har nået en anseelig størrelse, kan vi se, at der er flere og flere lystfiskere, der går målrettet efter havbars. Allerede fra 2008 sæsonen blev der fanget ret så mange fisk imellem 3 og 3,8 kg. – en vægt som ligger lige under danmarksrekorden dengang på 3,875 kilo. I 2009 sæsonen er der fanget flere fisk på og lige under 60 centimeter. Desuden vi har set og mærket flere store fisk her i starten af sæsonen.
I 2026 er danmarksrekorden stadig Rene Morgenwecks fantastiske 5,426 kilos bars fra 31 august 2014 fanget ved Agger. Havbarsen kan blive 20-25 år gammel, og vokser op til en længde af 100 centimeter. På det tidspunkt kan de veje over 10 kilo! De fisk der bliver fanget på ca. 3-3,5 kilo er nok omkring 10 år gamle. Så hvis vi passer lidt på vores fisk og genudsætter dem, vil vi med tiden sikkert få fisk på den størrelse herhjemme. Det glæder jeg mig til!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
En flot havbars fra Vestkysten
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
Shimanos X-rap Subwalk er en fed havbars agn til de helt store og der ikke tvivl om at jerkbaitfiskeri efter havbars er noget af det der vil blive udviklet i fremtiden.
aug 20, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri, Video
Flere af vores fjorde byder på et eminent makrelfiskeri – og ofte på steder med læ på de dage, hvor fiskeriet normalt havde været svært på åbent hav.
I denne video tager vi med Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark i deres kajakker på fjorden for at finde nogle makreller. Ved hjælp af ekkoloddet finder de et område, hvor der er godt med fisk, hvorefter der ankres op og lægges et lokkende duftspor med rubby-dubby af most makrel og sild. Inden længe er der helt vildt godt gang i fiskeriet med løsline fiskestrimmel fisket direkte et par meter under kajakkerne – og der bliver også fanget masser af fine makreller på spinnegrejet med både spintail jigs og små blink. Glæd dig til en dag på vandet med masser af flex og action – samt god inspiration til dit eget makrelfiskeri.
Se makrelvidoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
maj 8, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Helleflynderfiskeri er noget man pr. instinkt forbinder med tonsetungt grej. Men – vælger man det rette grej, venter der mange sjove timer med grej, der er markant lettere end det, som normalt benyttes. Følg med til Nordnorge.
AF SØREN BECK OG PEDER LICHTENBERG, FOTOS: GISLE K. SVERDRUP OG FORFATTERE
HELLEFLYNDERFISKERI er og bliver uforudsigeligt. Men – nogen gange finder man en melodi, som bare spiller. Og det gør Peder en af de første dage: – Et hurtigt blik på ekkoloddet afslører, at der er 15 meter dybt og sandbund. Per lægger båden i strømkanten, og vi starter vores perfekte drev langs en rende mellem nogle store skær med god fart.
Jeg kigger over på Søren, der allerede har kastet sin sandeel jig på langfart ud i det oprørte hav. Den specialbyggede Jaws stang bliver spændt maksimalt op og sender med et kontrolleret svirp kombinationen af 150 gram gummi, krog og metal med raketfart ud i de norske bølger. Efter få sekunder indikerer den slappe line, at jiggen har ramt bunden. Jeg strammer linen op, og begynder staks at arbejde jiggen tilbage i et jævnt svævende tempo for at få den maksimale arbejdslængde, få meter over helleflynder territoriet nede på sandbunden.
Tæt på båden kommer der et forsigtigt stød i stangtoppen, og jeg lader agnen svæve et par sekunder i strømmen, som i jævnt tempo lader den glide ud mod siden. En så voldsom provokation kan den interesserede rovfisk tydeligvis ikke stå for, og med et smæld bliver jiggen inhaleret. Jeg svarer kontant igen med et kraftigt tilslag, hvilket øjeblikkeligt sætter fastspole hjulet på overarbejde i et klassisk vuggende helleflynder udløb.
Per Jonasson og Peder med Per’s 35 kilos flynder – der huggede på en flourscerende gul sandeel.
Det vildeste helleflynderkamp på let grej
Helleflynderens urkræfter chokerer mig åbenbart stadigvæk. Men om det er det unormalt lette grej imellem mine næver, eller det er den skrigende, bremse, som gør mig lidt nervøs og sætter pulsen ekstra i vejret, er der ikke tid til at bekymre sig om. Jeg spænder den hårdt pressede bremse et par ekstra hak for at komme i kontrol.
Stangen bukker helt ned i håndtaget, og det brutale pres får stoppet fisken, der nu langsomt følger med til overfladen, og i et virvar af skum of vand kan Søren lande en flot helleflynder omkring 20 kilo. Den livlige fladfisk bliver straks afkroget og genudsat, mens jeg lamslået står tilbage – imponeret over den brutale råstyrke fisken lige har budt mig. Når man er vant til at være den, som bestemmer slagets gang på det kraftige havgrej, så er det fuldstændig vildt pludselig at opleve rollerne med modsat fortegn.
Jeg må simpelthen have mere, og kun to drev senere klipper endnu en fin helleflynder jiggen i spinstoppet få meter over bunden. Den giver en spektakulær fight på det lette grej, og gang på gang synger den opspændte fletline sin sang i vinden. Grejet er perfekt tilpasset – også til de to andre fisk til, som jeg får indenfor den næste time. Det er helt vildt så sjovt det er, at blive revet rundt af de primært mindre helleflyndere, at det tunge grej slet ikke bliver fundet frem i flere dage.
1) Per Jonasson udløser hugget fra en 35 kilos flynder med sin Savage Gear Sandeel …og sætter krogen perfekt i kæben på den smukke fisk. 2) Sandeel’en fungerer faktisk fint
uden en ekstra stingerkrog.
Hurtig helleflynder action på vej hjem
Næste gang, der for alvor er action under båden, er det Søren, der får fornøjelsen af at stå spændt for med en helleflynder på det helt lette grej: Båden kløver bølgerne med en ro, der afspejler dagens moderate, men alligevel underholdende aktivitet. Vi er på vej tilbage fra en fiskedag, hvor fiskeriet desværre ikke har givet nogle af de monstre, som Tromsø området ellers er kendt for. Vi har fået fire småfisk på 5-20 kilo på kastegrej med Sandeels i 70-200 grams klasse, som har været voldsomt sjove at fighte – og en dejlig afveksling fra det tunge og resultatløse fiskeri med de normalt så effektive 465 grams Cutbait.
For at se om vi kan få lidt let og hurtig action, beslutter vi at affiske et plateau bag endnu en af Tromsø Skærgårdens holme, hvor strømmen trækker strømhvirvler omkring med vores kastegrej, mens Peder fortsætter med de tunge jigs. En spritny 120 grams Sandeel i farven Sandeel ryger på, mens Per lægger båden for at justere dens drift i strømmen i forhold til bundforholdene. Jaws stangen svirper jiggen langt ud.
Peder ryger en smøg, ruller op og ned, og sludrer med Per, som er begyndt at fiske med en 200 grams Sandeel i Glow. Jeg har jiggen 20-30 meter fra båden, og pludselig kommer der et stød i linen. Jeg drejer to-tre hurtige omgange på hjulet, og sænker så stangen for at lade jiggen falde kontrolleret til bunden. BANG – stangen ryger op i et så kraftigt modhug som muligt for splitsekundet efter at blive flået mod vandoverfladen, idet fisken stryger af sted for en næsten blokket bremse. Min 8 fods stang er voldsomt presset, og står spændt som en flitsbue, imens jeg nyder at mærke, hvordan den sekund for sekund tapper flynderen for kræfter, alt imens den i bølgende bevægelser suser af sted hen over sandbunden. Og helt klassisk hugger den i et af de første kast på pladsen.
Dobbelthug af helleflynder
Fisken er efterhånden ved at være et stykke fra båden. Jeg vender mig om for at få de andre til at starte motorerne for en sikkerheds skyld. Men snydepelsen af en svenskerguide til Per har i mellemtiden set noget, der minder om en grå skygge, følge efter sin jig. Rutineret som kun en der lever af og for fiskeri, har han på helt klassisk ladet agnen falde mod bunden, og stoppet op et stykke nede, hvorefter det, der ganske rigtigt er en god fisk, har inhaleret den. Dobbelthug!
Nu står vi to med stænger spændt til bristepunktet og råber af Peder, som ikke kan gøre andet end
at sige, at da de går hver sin vej, må vi bare lægge fuld pres på. Bremserne bliver spændt lige en tand mere, og fisken for enden af min line følger efterhånden pænt med ind mod båden – dog stadig under store protester. Peder lader i bedste geddefisker stil sin store næve glide ind bag gællelåget på fisken, der nu ligger ved bådsiden og gylper mængder af tobis op så friske, at de næsten spræller. Uden den mindste tøven hiver han fisken ind over rælingen. Vand og helleflynderkrop vælter rundt i luften under fiskens store protester.
Ved fælles hjælp får vi den målt til 123-125 centimer, og den er i rigtig god stand, så den vejer nok 23- 25 kilo. Efter et par hurtige billeder sætter vi den ud i havet, hvor fisken for fuld fart stryger mod bunden. Pers helleflynder rumsterer stadig under båden, men også den er ved at være klar. Peder gentager sit gællegreb, og også denne noget større fisk flyver ind over rælingen i en fart. Solen sender sit sidste gyldne lys ned over os, mens vi måler den til cirka 135 centimeter og i den flotte foderstand den har, skyder vi vægten til cirka 33-35 kilo. De to gutter sætter sig med den sammen i det bløde aftenlys for at kunne holde styr på den, mens jeg tager billeder. Herefter får også denne fisk lov til at fortsætte sin vilde jagt på Tromsøs store flokke af tobiser og andet bytte.
Søren Beck med en smuk flynder, der tog en sandeel fisket på let grej.
Med det lette grej efter norske helleflyndere
Vores fiskeri med let grej efter helleflynder startede for alvor for et par år tilbage, og kulminerede sidste år med nogle fisk op til 50 kilo og en enkelt mistet i samme størrelse. Der lærte vi et par vigtige lektier, nemlig aldrig at bruge for tynd line, og altid kun de bedste stænger, der kan skaffes.
Med disse erfaringer i bagagen har vi de sidste år valgt at satse på hjemmebyggede stænger fra en af Skandinaviens bedste stangbyggere, Jacob Røssel. Klingerne er de sygeligt stærke og ubrækkelige kæppe fra Jaws. Hjulene er fastspolehjul med bremser, der kan tåle tæsk samt en bremsestyrke på7-10 kilo – nemlig Ryobi Applause og Okuma Raw fyldt op med WFT KG Strong i 0,18mm. Disse sæt har fungeret til mere end vores fulde tilfredshed.
De helt store helleflyndere har vi endnu ikke fået på det lette kastegrej, men man skal nok være et skarn over at beklage sig over fisk i 5-20 kilos klassen med fisk op til 50 kilo. Det virker som om, at traditionel jigdrift og –trolling giver større fisk, men når du nu har stået med det tunge grej en hel dag, så und dig alligevel at blive flået rundt på kastegrejet. Og – hvem ved – måske bliver du en dag den første til at fange en flynder over 100 kilo på målrettet kastefiskeri. Hvis altså ikke lige vi kommer dig i forkøbet…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle artikler om fiskerejse på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.
Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.
TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR
TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.
Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.
Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.
Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.
Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…
Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.
Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.
Hvor finder jeg gedderne?
Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.
Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.
Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.
Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.
Årstidernes gang ved geddevandet
Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.
Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.
Sommerfiskeri efter gedder
Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.
Geddefiskeri om efteråret
Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.
Vinterfiskeri efter gedder
I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.
På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.
Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.
Sådan vælger du de rette agn til gedderne
Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?
Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.
Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.
Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.
Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt
Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.
De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.
Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.
Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016
apr 30, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Nyheder, Spinnefiskeri
Helt tilbage i 2008 begyndte jeg at eksperimentere med at bygge forskellige typer af gennemløbsspinnere til fiskeri efter laks og ørred i åen. Her får du historien om min anden generation af in-line spinnere – et koncept der sidenhen blev kommercialiseret og produceret til mainstream fiskeri.
AF JENS BURSELL
SKÅNSOM CATCH & RELEASE, har øget fokus og opbakning fra de danske å-sammenslutninger samt foreninger. Her får du opskriften på, hvordan du kan ombygge din favorit spinner til en gennemløber, som lever op til DTU-Aquas anbefalinger om nye metoder, der giver mindre krogsår og mulighed for 100% afkrogning under vand.
Høj dødelighed ved catch & release er tæt forbundet med antallet af dybe krogninger – samt hvordan de håndteres. Problemet med samtlige af de traditionelle åspinne teknikker med blink, spinner og wobler er, at man har et seriøst problem i de tilfælde, hvor fisken kroges dybt: Forskningen viser, at man med dybt krogede fiskmed traditionelle teknikker til spinnefiskeri i åen, opnår en signifikant højere overlevelsesrate ved at afklippe krog/agn, hvis fisken er kroget dybt – eksempelvis i gællerne.
Problemet er så i praksis, at de fleste vil gøre forsøget på at redde deres yndlingswobler eller spinner. Og – fordi krogen sidder fast i agnen med en springring, som ikke bare lige kan klippes af – så ender lystfiskeren oftest med at tilføje fisken potentielt dødelige skader i forsøget på at redde agnen. Årsagen er, at »operationen« bliver for voldsom – dels på grund af krogsår og potentielle blødninger og dels fordi seancen kun kan foretages over vandet samt tager for lang tid, hvor fisken ikke kan få ilt. For at undgå dette, er det således vigtigt, at krogen let kan klippes af agnen – og det kan i praksis kun lade sig gøre, hvis krogen sidder i et lille stykke line, som det er tilfældet på småkrogstakler som fx helikopter-rigs til spinnere og release/reloose-takler til blink eller wobler – samt gennemløbsblink. Der er dog en lang række dybe krogningsscenarier, hvor man så let som ingenting vil kunne fjerne krogen let og hurtigt 100 % under vand, hvis blot metoden muliggør brug af en disgorger. Og i disse tilfælde vil det selvsagt være dumt at klippe krogen af.
Med en disgorger som denne kan man let og ubesværet sætte afkrogeren på linen og få krogen fra gennemløbsspinneren ud, mens fisken er fuldstændig nedsænket i vand. Dette kan slet ikke lade sig gøre på en dybt
kroget fisk med de traditionelle spinneteknikker.
Disgorger muliggør afkrogning under vand
Brug af disgorger kræver, at krogen er monteret på et stykke line, som er langt nok til at disgorgeren kan komme på. Linestumpen skal være minimum være 3,5-4 centimeter lang, for at det kan lade sig gøre i praksis. Når en disgorger skal køres på så lille en linestump, stiller det dog krav til, at man kan se, hvad man laver – og det vil sige, at det bedst kan lade sig gøre i klart vand – eller med fiskens mund helt oppe i overfladen.
I relation til at optimere afkrogningen til 100% håndtering under vand, er n glidende montage af agnen derfor bedre, da man herved får et meget længere linestykke, som man kan sætte disgorgeren på. På denne måde kan man montere disgorgeren på linen helt uden for fiskens mund: Med fiskens hoved 100% under vand, kan man nu skubbe disgorgeren ned langs linen og ind til krogen, som skubbes baglæns ud af kødet, alt imens linen holdes stram. Når krogen ud af
munden, holdes linen stram, så krogspidserne afskærmes i rillerne på enden af disgorgeren, hvorved de ikke får fat igen på vej ud. Selv en krog, der sidder helt nede i halsen, kan derfor komme ud med denne metode – uden at man risikerer, at krogspidserne flår eksempelvis
svælget op på vejen ud. Eller sagt på en anden måde – en dyb krogning, der før var problematisk og potentielt dødelig, forvandles nu til en situation, hvor fisken kan afkroges lige så hurtigt og skånsomt, som hvis den sad i saksen eller kæben. Dette er et gigantisk fremskridt i en catch & release sammenhæng. Woblere fiskes let glidende på et release- eller reloose-takel med blot en enkelt lille trekrog – og det samme med blinket. Alternativt kan man fiske et lille gennemløbsblink med en mindre krog og opnå samme mulighed for brug af disgorger – dog med det minus, at krogsåret bliver større end med release/reloose-takler, som er 100% brækstangsfri og muliggør brugen af markant mindre kroge, som giver mindre krogsår og er lidt lettere at få fri.
Skånsom catch & relase vil kunne gå hen og få mere betydning i fremtiden som de politiske vinde blæser for tiden.
Når krogen sidder så dybt som her, er fisken ofte dødsdømt, hvis ikke spinneren fiskes med gennemløb eller helikopter-rig.
Med mindre kroge på spinneren
Men hvad med spinneren? Helikopter-rigget er helt klart en bedre løsning end den traditionelle spinner, da den både giver mindre krogsår pga mindre kroge og elimineret brækstangseffekt, men også byder på muligheden for afklipning af krog – samt brug af disgorger under optimale forhold.
Men – set i forhold til afkrogning 100% under vand er en gennemløbsspinner, som ovenfor skitseret, mere idéel. Det var bl.a. med dette i baghovedet at jeg i 2008 lancerede begrebet »glidende-«eller gennemløbsspinner i artiklen »Fang mere på spinner« i Fisk & Fri 8/2009, som du kan finde på fiskogfri.dk (se link for enden af artiklen). Udfordringen med den version, som blev vist i denne artikel var, at den havde et par ulemper. På grund af, at den gennemgående line er fleksibel, så er spinnerbladets rotation ikke 100% optimal ved meget langsom indspinning – og metoden er også lidt mere besværlig på grund af nogle lavpraktiske aspekter omkring påsætning af spinnerdele ved krogskift samt foring af spinnerdele for at undgå nedslidning af linen.
Monteret som gennemløber, kan du fiske både kondom og normale spinnere, så fisken kan afkroges 100% under vand med en disgorger. Til venstre ses FC Kondom med gennemløb, vinkelrig og str. 12 trekrog (Owner ST
36 BC X) – samt th en Mepps 4 med lige gennemløb og str. 8 trekrog. Bemærk flådstoppet – ved at skubbe det frem eller tilbage kan afstanden mellem krog og spinner justeres. Jo mindre krogen er desto længere skal den væk fra
spinnerkroppen for at være korrekt eksponeret. Forskyd ikke krogen unødigt langt bagud, da det kan resultere i en dybere krogning.
De første gennemløbsspinnere
Allerede dengang arbejdede jeg derfor med løsninger, hvor en kanyle blev brugt som gennem løbsrør, men jeg fik aldrig knækket nødden med hensyn til en indlysende problemstilling – nemlig, at en kanyle har skarpe kanter, der – hvis, der opstår vinkel på linen og brækstangs-effekt – kan være til fare for den gennemgående line. Jeg gjorde flere forsøg på at bide, file og skære kanylen over, men selvom yderkanterne kunne slibes ned, var der altid en fare for en skarp kant på indersiden af det sted, hvor røret var afkortet, som i praksis var umulig at slibe væk. Og så blev den idé arkiveret lodret… Først over to år – og mange søvnløse nætter – senere, kom jeg pludselig på en løsning, der set i min optik takler problemet perfekt – og den får du her:
Gennemløbsspinnere med kanyle som rør, kan laves så let som ingenting med følgende fremgangsmåde: Alt hvad du skal bruge er en kanyle med udvendig diameter på 0,8-0,85 mm, som kan købes på ethvert apotek for få kroner, et flådstop samt et par stykker plasticrør og silicone tube, som de fleste fluefiskere har liggende i skuffen i forvejen. Tricket for at muliggøre brugen af en rustfri kanyle, som det perfekte rør til gennemløbsspinneren – er for det første at undgå skarpe kanter – og for det andet at sikre, at der ikke kan opstå en vinkel på linen over metalkanterne i enden af kanylen. Med disse to ting i orden, er der fri bane for, at du med minimale udgifter vil kunne modificere dine åspinnere til fiskeredskaber, der er mindst lige så skånsomme som de traditionelle fluefisketeknikker.
Sådan laver du en gennemløbsspinner med kanlyer:
Sådan laver du en gennemløbsspinner bygget på kanyler.
Bagenden af kanylen er ikke skarp og i princippet også umulig at ændre på. Omvendt forholder det sig med spidsen. Netop fordi den er skråt afskåret i enden, hvor æggen er placeret, kan man – hvis røret afbides med en bidetang lige bag æggen og files ned – undgå problemstillingen. Foretages afkortningen af kanylen lige præcis her, er der nemlig slet ikke nogen utilgængelig inderside med potentiel skarp kant, som ikke kan nedslibes efterfølgende. Kombineres dette med at afskærme enderne af kanylen med et stift rørmateriale, som rager mindst 3-4 mm ud over enden på kanylen, er man – hvis det er lavet ordentligt – helt sikker på ikke at kunne få skåret linen over. Med denne montage vil en eventuel opstået brækstangseffekt, som jo også kan forekomme på gennemløbere, ingen skadelig effekt have på linen. Skulle der komme et knæk på linen i toppen af gennemløbsspinnerens rør, vil det nemlig ske over en uskarp og ufarlig kant af plast.
Enden af kanylen, der er omsluttet af blød silicone, ligger inden i spinnerkroppen, hvor en farlig vinkel mellem line og enden af kanylen heller ikke kan opstå. Tilsvarende er linen beskyttet mod brækstang i enden af spinneren på grund af det spidse flådstop, som stikker op i bunden af spinnerkroppens hul. Eller sagt på en anden måde – med denne fremgangsmetode kan du nu fiske din favoritspinner som gennemløber, med alle de fordele det medfører for åens bestande af laksefisk.
Den perfekte genudsætning af laks og ørred
Mere skånsom catch & release kan gå hen og få langt større betydning end det har lige nu, for sådan som de politiske vinde blæser lige for øjeblikket er færre fisk til flere fiskere desværre et fuldstændig realistisk fremtidsscenarie. At modificere sine agn, så de skader fiskene mindre – samt gør det lettere at afkroge fiskene med en høj overlevelsesrate, er derfor en ekstra indsats, der er værd at gøre – både for fiskenes og for din egen skyld. Jo flere fisk der overlever en genudsætning – desto flere fisk vil kunne reproducere sig og være med til at sikre de fremtidige årgange af laks og havørred.
Artiklen her blev oprindeligt publiceret i 2011 – læs om min første generation af gennemløbsspinnere fra 2008 i denne Fisk & Fri artikel fra 2009.
Sådan laver du vinkel-rigget på en kondomspinner: Tråd gennemløberen, hvorefter linen stikkes gennem øjet på en nål, som stikkes ind der, hvor linen skal komme skævt ud af gummiet. Træk linen igennem, hvorefter du
monterer et flådstop og krogen i en lille rapalaløkke.
apr 22, 2026 | Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri, Sponsornyt, Video
Daiwa har i årtier været kendt for deres kompromisløse highend teknologi, der konstant og løbende udvikles for at forbedre brugeroplevelsen af både stænger og hjul for lystfiskere i hele verden. I denne video taler Jens Bursell med Viktor Myrefors fra Daiwa Scandinavia, som forklarer hvorfor Daiwas stænger og hjul er så unikke.
Undervejs for du forklaret fordelene ved teknologier og designs som fx V-Joint, SVF, AGS-guids, Air Drive, Mononoque og MagSealed. Glæd dig til en video, som går i dybden med de tekniske detaljer, der virkelig betyder noget for din kaste- og fiskekomfort – samt sikrer at dit grej tåler hårde tæsk i årevis ude ved selv de mest krævende vande og fiskesituationer.
Se vidoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
apr 20, 2026 | Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Især om vinteren er bombardafiskeri med flue ofte mere effektivt end større blink – men teknikken fungerer rigtig godt hele året og under alle forhold. Det er dog især under stille og klare forhold, at bombarda med flue giver flere hug end fx større blink.
I denne nye video på Fisk & fris YouTube viser Jens Bursell dig, hvordan du fisker med bombarda og flue på kysten efter havørred – samt viser trin for trin, hvordan du med et simpelt cirkelkast kaster den mest enkle glidende montage uden kluddder – helt uden sticks og specialtakler, der blot forkorter kastelængden og giver en dårligere præsentation. Undervejs får du alle detaljer om, hvordan du lettest rigger op hjemmefra og transporterer stangen, så det er let og lynhurtigt at pakke ud eller sammen, når du skal fiske – eller hjem igen. Tilsvarende får du tips til, hvordan du håndterer det lange takel, når du går på kysten – let og nemt samt uden kludder. Jens genemgår, hvordan du lettest tråder bombardaen samt laver det mest simple og velfungerende takel – plus giver tips til hvordan du kan øge din landingsrate meget markant ved at bruge små dobbelt eller trekroge – monteret på fx rørflue og L-rig eller ved at fiske med en in-line clawfly, når det drejer sig om fx større rejefluer. Alt sammen uden avancerede knuder eller rigs. Eller sagt på en anden måde – en video der vil kunne gøre dig til en bedre bombardafisker, som bare fanger flere fisk med mindre besvær. Glæd dig til en video med masser af inspiration og nyttig viden – samt selvfølgelig en fin stribe smukke, blanke havørreder.
Se videoen om bombardafiskeri med flue efter havørred på Fisk & Fris YouTube her.
mar 31, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Sandartfiskeri med agnfisk, Spinnefiskeri, Video
Strimler af fiskefilet eller fiskeskind, kan være en helt suveræn agn til fiskeri efter alle rovfisk – blandt andet sandart. I perioder kan det være fx softbaits overlegent – og hvis fiskene gentagne gange ikke tager dit softbait, kan det ofte være den naturlige duft og udseende fra en filet, der udløser hugget på en svær dag.
I denne video viser Jens Bursell, hvordan han fisker med LiveScope efter sandart med filet og fiskestrimler med moving hook rigs, der giver en markant bedre krogning en traditionelle rigs. Du får alle detaljer om, hvordan du laver vertikal og livecast taklerne samt fisker med dem – og undervejs fanger Jens masser af flotte sandart op til 9,9 kilo på filet. Glæd dig til masser af sandartaction – samt uvurderlige nyte tips til dit eget fiskeri. Samtlige rigdele og færdige takelkits til disse movinghook rigs kan købes på releaserigshop.com
Se videoen om sandartfiskeri med filet, fiskestrimler og moving hook rigs her. Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube.
mar 14, 2026 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri
Enhver fodboldspiller eller sportsudøver ved at de små detaljer kan være afgørende. De er grundigt forberedte ned til mindste detalje – især før en vigtig kamp. Foråret er måske sæsonens vigtigste kamp for os kystfiskere. Her får du en stribe tips, så du er på toppen i de afgørende timer ved vandet!
AF GORDON P. HENRIKSEN
1: DOUBLE OP: Selv når jeg spinnefisker med blink kan jeg aldrig helt slippe tanken om, at det måske alligevel er små fluer, fiskene vil have i dag. Derfor har jeg næsten altid grej til bombardafiskeri med – og omvendt. Til fiskeri med bombarda foretrækker jeg en lidt længere stang end til fiskeri med blink og kystwoblere, og desuden kan det være lidt besværligt og tidskrævende at rigge om. En god måde at imødekomme dette er at have to spinnestænger med – begge rigget og klar. Så har du to optimale sæt, og kan nemt skifte mellem metoderne uden at skulle bruge tid på at rigge om.
Småting så som polariserende solbriller, slibesten, termometer, flourocarbon, galge og magnet clips er vigtige dele af kyst spinnefiskerens udrustning.
2 – Tag temperaturen på kystvandet
Forårets stigende temperaturer får ofte havørrederne i hughumør, og derfor gælder det som regel om at finde varmere vand. Især i fjordene kan temperaturen fra plads til plads svinge, og ofte er det den varmeste plads, som byder på det hotteste fiskeri. En temperaturforskel på så lidt som en halv grad kan faktisk gøre forskellen.
Derfor er det en god ide at have et termometer med, så man kan tjekke om vandet fx er varmest på den ene eller anden side af revet, en bestemt vig eller i helet taget få en pejling på, hvor man bør lægge sin indsats.
1) Hvid fletline såsom Penns Premium Braid, Whiplash Crystal, Fireline Crystal kombineret med fluorocarbon forfang skræmmer færre fisk og kan resultere i væsentlig flere hug end, hvis man bare at køre en
mørk line direkte på agnen. 2) En bornholmsk havørred får sin frihed og giver forfatteren et lille smil på læben
3 – Brug diskrete liner og fluorocarbonforfang til kystens ørreder
Især i klart vand kan fiskene være sky. Brug derfor fletliner i diskrete, naturlige farver I nogle tilfælde kan det end dog være en fordel at montere en meter fluorocarbon eller nylon yderst for at gøre præsentationen mere naturlig. 0,24-0,28 mm er fint til mindre blink og let fiskeri, mens 0,33-0,37 mm er bedre til en stor tung gennemløber på den åbne kyst. Forfanget fæstnes til fletlinen med en uni til uni knude.
4 – Husk polbrillerne, så du spotter kystens ørreder bedre
Det kan ikke siges nok gange. Polariserende briller er en vigtig del af kystfiskerens udstyr. Ikke alene er dine chancer for at spotte en følger meget bedre, men du kan også bedre se, hvor du vader, spotte eventuelle byttedyr og aflæse evt. tangbælter osv. I kraftig sol er det bedst at bruge brunt glas, mens gul gør sig godt på overskyede dage eller de timer, hvor solen ikke står så højt. At de så får en gråvejrsdag, til at ligne en dejlig dag med gult solskinlys, er jo bare enfed bonus.
5 – Tjek tidevandet inden kystturen
Ofte kommer man ud at fiske, når tiden lige er til det, men hvis du er typen, der gerne vil planlægge dine ture efter, hvornår chancerne er størst, er det måske en ide at holde øje med tidevandet. En af mine fiskekammerater, Sune Refsgaard, bruger højvande som et af sine vigtigste parametre, når han fisker på Vestsjælland. – Der er alligevel ingen grund til at tage derud før om formiddagen, sagde han sidst vi skulle ud, med henvisning til at højvande var midt på dagen. Hans erfaringer er, at fiskene er langt mere i hughumør i timerne omkring højvande. Flere gange har han kommet med skråsikre bemærkninger såsom »de hugger første lidt over 11« – og som regel har han haft ret… Så tjek højvandstabellen på dmi.dk og se, om du ikke kan ramme perioder med høj vandstand.
1) Man kan være heldig og støde på en havørred som denne på kysten. Og den dag det evt. sker, gælder det altså om at være 100% kampklar., 2) Med en magnetclips som fx denne fra Scierra, er nettet altid klar – en god ting hvis det skulle det blive nødvendigt!
6 – Husk nettet til at lande ørreden
Når den gode ørred hænger i en spinkel krog er det altid rart at have et fangstnet ved hånden. Små magnetclips som dem fra fx Scierra er super praktiske til at have et net hængende på ryggen, hvor det ikke generer og alligevel nemt kan løsnes i kampens kaos.
7 – Spinstop og acceleration får kysthavørreden til at hugge
Spinstop og varieret indspinning er ofte vejen til succes. Husk de små spinstop med jævne mellemrum. Pludselig falder hugget, og så vil du ikke være ked af denne taktik! En pludselig acceleration kan også give bonus. Måske er der en havørred, som følger dit blink, og så bliver den tirret, hvis den lille byttefisk pludselig sætter farten op og prøver at stikke af.
8 – Fisk når fiskene er der og fang flere havørreder
Det er surt at stå 50 meter fra land med en friskfanget havørred, og skulle gå ind på bredden med fisken, før man kan fiske videre. Især hvis der nu lige er en stime eller en hugperiode, som snart er overstået. Med et vadebælte og en galge kan du hurtigt hænge fisken fast og fiske videre.
9 – Undersøg de bedste kystpladser til havørred på forhånd
Et andet godt sted at gøre lidt research på nettet hjemmefra før turen er på GoogleMaps Har du ikke brugt dette endnu er det på høje tid. Det er måske teknologiens største gave til kystfiskerne. Her kan du sidde i fred og ro derhjemme og se dine favoritpladser fra oven i form af satellit fotos. På denne måde kan du se nøjagtigt, hvor de spændende badekar, rev og pynter ligger. Skal der udforskes nye områder er GoogleMaps også sagen.
Krogene syner måske ikke af meget, men det er noget af kystfiskerens vigtigste udstyr. Husk altid at bruge gode og skarpe kroge!
10 – Brug altid skarpe kroge til kystens havørreder
Krogen er måske det vigtigste stykke grej du benytter, selv om det ikke altid får samme fokus som fx agnen. Men det er trods alt det lille punkt, der forbinder dig og drømmefisken. Derfor er det ikke her der skal sjuskes. Brug de bedste og skarpeste kroge – og tjek krogspidserne jævnligt. Måske har krogen ramt et par sten og så er det tid til en opstrammer med en lille krogsliber.
Få det fulde overblik over fiskeriet efter kystens havørreder i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME):
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2010
