TORSK: NÅR ALTING SPILLER PÅ ØRESUND

Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.

Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer –  og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.

AF JENS BURSELL

KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.

Torskehug i første kast

Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.

Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Åresund - og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H.C retur som skipper på Øby

Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.

Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.

En af Øbys glde gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

Et tungt torskehug på gummiet

De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.

Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…

Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.

Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…

Daiwa Prorex shad er en fantastisk agn til sundets torsk - her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Strømmen stopper – og torskene holder pause

I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C.  af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.

 

Shimano Ultegra

 

Niels Buch Jørgensem kranede torsk i land det meste af dagen . Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

 

 

 

 

 

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

 

 

 

TRIN FOR TRIN: SÅDAN LAVES ET HELIKOPTER-RIG

Ved at montere krogen på din spinner i et helikopter-rig, får du muligheden for at bruge markant mindre kroge, som laver mindre krogsår og penetrerer bedre i laksefiskens kæbe, så du får en markant højre landingsrate. Desuden er metoden mere skånsom end konventionelle monteringer, fordi krogen kan klippes af, hvis fisken er dybt kroget. Her får du den originale og og nok mest allround version af helikopter-rigget.

AF JENS BURSELL

Siden jeg i 2006-2007 begyndte at eksperimentere med efterhængte kroge eller såkaldte hook extensions til åspin, har jeg være igennem mange versioner. På de første udgaver bandt jeg blot krogen i en linestump efter spinneren, hvilket gjorde det muligt at anvende mindre og bedre penetrerende kroge. I min søgen efter monteringer, der gav mindre brækstangseffekt samt en lidt bedre eksponering af krogen opfandt jeg helikopter-rigget, hvor linestumpen monteret på wiren over selve spinnerkroppen. I artiklen ”Fang mere på spinner” (Fisk & Fri 8/2009) introducerede jeg helikopter-rigget i en version, hvor krogtafsen er monteret i en snaplock. Det smarte ved denne montering var, at man kunne af og påmontere sine hook-extensions rimelig nemt. Krogningsraten er helt klart højere end normalt monterede spinnere, men denne variant af helikopter-rigget kræver jævnt accelererende kast og lidt føling med at bremse spinneren et splitsekund inden nedslaget, for ikke at få ophægtninger.

Med dette i baghovedet designede jeg i 2010 den forbedrede udgave af helikopterrigget, som du får i denne artikel, hvor risikoen for ophægtning er minimeret til nærmest nul. Ved at montere tafsen i en ophængerknude, skabes en fastlåst vinkel på tafsen, som nedsætter risikoen for ophægtning markant. Tafsen bør bindes med 0,45-0,50 mm nylon eller endnu bedre – fluorocarbon. Jo større spinner, desto længere skal krogen hænge fra spinnerkroppens bagende: 1-2 cm fra bagenden er fint til fx Mepps 2-3, mens krogen skal være 2-4 cm bag spinnerkroppen på Mepps 4-5. Med denne montering kan du bruge helt ned til str. 12 på dine ørred og laksespinnere. Til bækørred og mellemstore havørred andvendes 0,47 fluorocarbon og en str 12 Owner ST 36 BC X trekrog. Til grov havørred og laks i åen anvendes samme fluorocarbon men en lidt kraftigere Owner STN 46 BC 2X trekrog str. 10.

På kondomspinnere til laks skal rigget været så kort at krogen lige akkurat ikke kan komme ned og gribe fat i V´et på gummiet.

Sådan bindes helikopter-rigget:

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

 

2: Split den midterste tørn åben.

2: Split den midterste tørn åben.

 

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

 

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

 

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

 

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

 

Helikopter-riget fungerer lige så godt på kondomspinnere som på normale spinnere. Husk at rigget helst skal være så kort at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet - præcis som du ser på fotoet her..

Helikopter-rigget fungerer lige så godt på kondom- som på normale spinnere. Husk, at rigget helst skal være så kort, at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet – præcis som du ser på fotoet her.

 

Shimano Ultegra

LAKS: MED CLAW CONNECTOR PÅ KONDOMSPINNEREN

Her kan du se den nyeste vairant af Claw Connectoren, der er skræddersyet til brug på kondomspinner til laks. Du kan købe alle materialerne hos releaserigshop.com. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist.

Præcis som på alle andre kunstagn kan en Claw Connector – også på en kondomspinner til laks – bruges til at muliggøre brugen af mindre kroge, som kroger bedre og gør mindre skade på fiskene. Her får du opskriften på en ny Claw Connector, der er skræddersyet til perfekt krogeksponering på din kondomspinner til laksene i åen.

AF JENS BURSELL

 

En Claw Connector er en simpel og effektiv måde at muliggøre brugen af mindre kroge, og det er en metode, som tiltaler mange, fordi den ikke kræver kendskab til brug af avancerede knuder og takler. Når først man har sin Claw Connector, er alt hvad man skal gøre for at skifte krog – at montere den af/på med en helt almindelig springring. Det er noget, som alle kan forholde sig til.

Man kan sagtens bruge færdigt lavede Claw Connectors fra fx Rhino til laksespinnerne, men hvis du fisker med fx kondomspinner, kan du også lave din egen, som er skræddersyet til netop brugen af kondomspinnere.

Claw Connectoren muliggør brugne af mindre kroge, som skader fiskene mindre , hviolket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

Claw Connectoren muliggør brug af mindre kroge, som skader fiskene mindre, hvilket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

 

Claw Connector skræddersyet til kondomspinner

Ulempen ved den normale Claw Connector til kondomer er, at man ikke har 100 % styring over, hvor langt krogen kommer fra gummiet, fordi den del af claw´en der ligger inden i gummirøret godt kan bevæge sig afhængig af strømpres og indspinningshastighed. Det er ikke et stort problem, men din claw kan perfektioneres på følgende måde:

Ved at efterlade en tamp fra twistningen af det montageøje, som sættes fast i bunden af spinneren – og vinkle den efter behov – får man et stabiliserende ”ben” på Claw Connectoren inde i gummirøret, der sikrer, at den del af claw´en der stikker ud af gummiet – får præcist den vinkel og afstand fra gummiet som du ønsker – uanset strøm og indspinningshastighed.

Du kan se de grundlæggende trin i, hvordan man selv laver sin Claw Connector i denne artikel.

Eller se en video om hvordan man gør her:

Den eneste forskel er, at du lader tampen, stå som vist på fotoet øverst. Herefter er det blot at justere under det praktiske fiskeri: Jo længere man ønsker, at krogen skal hænge fra gummiet – desto større vinkel laver man mellem tampen og resten af Claw Connectoren. Alt sammen noget man kan gøre på sekunder ude ved åen under det praktiske fiskeri.

Du kan købe et komplet sæt til at lave dine egne Claw Connectors her.

Og skal du have alle redskaber med – kan du købe dette sæt.

Til Claw Connectors skal man have en krog hvor øjet er stort nok til en springring, der er stærk nok. Til dette formål kan du fx bruge Owner STN 46 BC str. 8 kombineret med Owner sprinringe i regular wire str. 1. Husk at modhagen skal klemmes ned i de vestvendte vandløb.

Knæk og bræk med dit laksefiskeri.

 

Hvidovre Sport

 

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere - både til å og søfiskeri.

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere – både til å og søfiskeri. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist. En Owner ST 36 BC X str. 12 er perfekt til bækørred og havørred op til 4-5 kilo. Til laksene skal du bruge de kroge, som du ser på det øverste foto.

 

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge og 1X wire fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

 

 

EFTER TORSK I KØBENHAVNS HAVN

Mikkel Poppelhøj fra Kinetic Fishing har fisket torsk i Københavns Havn de sidste 12 år og ved derfor alt, hvad der er værd at vide om dette super sjove fiskeri. Her får du en masse gode råd til fiskeriet – lige fra tips om grej, jigs og blink – til nyttig information om de bedste samt mest effektive metoder, så du får mest muligt ud af dit fiskeri – ud over lige frisk luft, byens puls og en masse fede oplevelser i selskab med måger og andre Københavnere, der bare nyder livet langs kajerne. Glæd dig til en uforglemmelig tur i havnen.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her – det er gratis.

 

 

HAVØRRED: VINTERSØLVTØJ – SÅDAN

Vinterfiskeriet efter havørreder kan være svært, og når kulden for alvor sætter ind, kan det blive rigtigt svært! Det sværeste er dog nok at forlade sofaen og komme ud. Overvinder man bekvemmeligheden, venter der store oplevelser derude.

Der er mange teorier om havørreden, men ikke nogen facitbog. Det er dog muligt at optimere sit fiskeri ved at lade sig inspirere af andres erfaringer, tanker og tilgange til fiskeriet. Her giver fire af Fyns skrappeste havørredfiskere deres bud på, hvordan du takler kystørrederne i den kolde tid.

AF DAVID NIELSEN

 

DE FIRE SKRAPPE FYNSKE HAVØRREDFISKERE Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz fisker de fynske kyster tynde året rundt i deres jagt på havørreden. Deres mangeårige erfaring og villighed til at prøve at gå nye veje gør, at de hvert år fanger utrolig mange havørreder. Her fortæller de, hvordan de griber deres fiskeri an -samt hvilke tanker, der ligger til grund for dette.

– Førhen fiskede jeg kun med flue, indleder Peer Petersen. – Jeg bandt mig for meget til det, og derfor fangede jeg ikke så mange fisk. Det irriterede mig at se spinnefiskerne komme længere ud end mig, og det var sommetider udslagsgivende for fangsterne. Der er fordele ved at kunne benytte begge metoder, så jeg indgik et kompromis med mig selv. Nu afhænger det derfor lidt af vejr, vind og plads, om jeg bruger flue eller spin. Indrømmet – jeg er ikke så god til vinterfiskeri, hvis det er drønhamrende koldt. Min bopæl ligger på Nordvestfyn, så mine primære fiskepladser ligger på Nord-, Vest- og Nordvestfyn. Har vi hårde vintre, så fryser de vige, jeg kan lide at gå fiske i, til – og så er man nødt til at tage ud til de åbne kyster.

Vinterhavørred i fjordene

Herude kan man godt finde fiskene, men der er længere imellem dem. I vigene er temperaturen i overflade vandet som regel lidt varmere, og det er også her, at drænrørene med ferskvand løber Fiskene trækker rundt i disse områder eller trækker efter dem. Der skal ikke meget ferskvand til for at give en god koncentration af fisk.

Gamborg Fjord er et kendt vinterspot på Fyn, og her fisker Peer også, da de førnævnte forhold er til stede her. Men stedet er meget besøgt, og går der for mange folk der, så finder Peer et andet sted at fiske eller kører hjem. Alternativet kan så være Båring Vig. Her er det hovedsageligt mindre fisk, men der kan også komme en større havørred forbi. Generelt fisker Peer med rimelig høj hastighed ved indtagningen af agnen hele året, – for er fisken sulten, så skal den nok tage agnen.

– Jeg kan godt speede indtagningen op, især hvis jeg kan mærke, at fiskene bare napper i halen på fluen, siger Peer. Det er fluer med noget farve på, der kommer for enden af Peers line i denne periode – og for det meste fisket på spinnestangen efter et bombardaflåd. Pattegrisen fisker både jeg og mange andre med, og derfor fanger den også mange fisk. Men det handler jo om at bruge det, som man mest tror på, for det er jo det, der er for enden af linen, der fanger fisk.

Chris halling med et par flotte havørreder.

Chris halling med et par flotte havørreder.

Spinnefiskeri efter havørred om vinteren

Team Kø Ho´ (Team Kødhoved) kalder de to fiskekammerater Ulrik Jeppesen og Jack Schultz sig selv – helt uhøjtideligt. Deres syngende fynske dialekt bliver ovedrevet, når de udveksler morsomheder i hinandens selskab: Man keder sig ikke sammen med de to dygtige havørredfiskere, men man skal ikke lade sig narre af deres fis og ballade, for de er begge dybt seriøse lystfiskere!

Ulrik fisker altid med spinnegrejet, mens Jack både er spinne- og fluefisker. De to er enige om, at fluer er en stærk agn om vinteren, og på den lange bane vil fluer fange bedst i denne tid. Når vandet er fem-seks grader og nedefter, fisker Jack med en Pattegris og en Kobberbasse eller en gang imellem en Polar Magnus på forfanget. De kan fiskes langsomt på det lave vand og nærmest stå helt stille i vandet. Desuden har de ikke nogen egen bevægelse, som et blink har, og for kraftige bevægelser kan skræmme fiskene. Stripperblinket, som er et fantastisk blink på andre årstider, er et no-go, når det er for koldt.

Fiskene er langt nede i kadence og har korte hugperioder. Saltholdigheden i vandet er i sammenspil med vandtemperaturen derfor afgørende for, hvor fiskene skal findes.

Med blink og wobler om vinteren efter havørred

Ulrik fisker primært med blink og woblere om vinteren, når vandet ikke er for koldt, det vil sige fire til seks grader. – Et hvidt Snapperblink nr. 3 er min favorit sammen med woblere i sølv/grøn og gul/grøn, afslører Ulrik. – Det er især woblere med dovne bevægelser jeg bruger, for de passer godt til min spinnestil mange spinstop.

Min erfaring er, at jo lettere agn jeg går med, desto længere spinstop kan jeg lave. Det er nærmest et svævende spinstop, hvor jeg holder agnen stille i vandet – og det er ofte der fisken hugger. Tempoet er ikke langsomt, for sådan fisker jeg aldrig, men til gengæld tilpasser jeg det med agn, der har dovne bevægelser. Når vandet bliver under fire grader, skifter jeg til bombarda og flue, for så er der ikke noget at gøre. Her kører jeg også med et relativt højt tempo og mange spinstop. Det er typisk med en Polar Magnus for enden af linen, for den har vist sig at være effektiv, når det er koldt. Når vandtemperaturen rammer to-tre grader, oplever vi ofte, at fiskene kan følge langsomt efter blinket uden at hugge. Når jeg går efter Ulrik med fluestangen, kan jeg så kaste til fiskene, når de vender og svømmer ud. På vejen møder de min flue, der synker langsomt mod dem – og ofte hugger de på den. – Det er et skidegodt teamwork, griner Jack.

Jack Schultz med en af hans mange fine havørreder.

Jack Schultz med en af hans mange fine havørreder.

Havørred – når temperaturen falder

– Om vinteren er jeg meget temperatur rytter, siger Ulrik. – Jeg går efter, hvor jeg kan finde nogle rimelige vandtemperaturer, og så holder jeg øje med de faktorer, der spiller ind på vandtemperaturen. Der er mange som mener, at man partout skal fiske i lavvandede vige og bugter, men det gør jeg kun, hvis jeg kan se, at vandtemperaturen er på vej op. De fladvandede områder bliver kølet meget hurtigt ned i perioder med nattefrost, men bliver til gengæld varmet hurtigt op igen. Kan jeg se, at der kommer nogle dage med sol, kan jeg godt finde på at opsøge det, men ellers så foregår meget af mit vinterfiskeri på de åbne kyster – primært på Storebæltskysten, som holder en meget stabil temperatur – især ved området omkring Nyborg. Der har man det dybe vand ude bagved, og det holder en meget stabil kernetemperatur, så der skal meget til at påvirke den. Kajbjerg er et af favoritstederne. Er det ikke for koldt, kører jeg også længere syd på. Ferskvandsudløb og åer holder bare på fisk om vinteren, og det er det, jeg kigger efter. Bliver det meget koldt, så er nor eller fjorde med å eller ferskvandsudløb, gode steder.

Vinterfiskeri efter havørred på kysten

– Vinterfiskeriet kan som udgangspunkt deles op i to kategorier, fortæller Jack. – Der er fiskeriet efter grønlændere på 30 – 50 cm, og så er der jagten på de store blanke overspringere. Man kan gøre det, at man opsøger grønlænderne, som man finder i badekarrene. Det er små blanke fisk, der kæmper godt og smager fantastisk. Der er ikke andet at gøre end at tage en rygsæk på og gå op ad kysterne. Finder man én fisk, så er der som regel flere. Det kan ligeså godt være fem på 45 cm som fem på 35 cm.

De store og svære overspringerne er noget, der tænder mig. Det er noget, der er kommet med alderen, for tidligere var det vigtigere at fange fisk. På Østkysten fanges der en del overspringere hvert år, men at prøve at lure deres mønstre, kræver mange nulture, og det kan være hårdt ved psyken. Det er ikke hvert år jeg rammer dem. Det gør ikke noget, at det er svært, og jeg tager gerne 10 nulture for at prøve at fange én stor overspringer. Store fisk på flue er nærmest det sværeste du kan udfordre dig selv med, men jeg landede to fisk over fire kilo på flue på Østkysten i vinteren 2017 med en uges mellemrum. Det er en af mit livs største præstationer, fortæller jeg mit ego, når jeg en gang imellem snakker med mig selv, slutter han med et stort smil.

Peer Petersen

Peer Petersens foretrukne våben til havørrederne er fluestangen.

Vinterfiskeriet efter havørred på kysten kan være koldt…

– Vinteren er nærmest blevet en ny højsæson for mig, siger Chris Halling. – Førhen var jeg lidt kuldskær og magelig – samt syntes, at det var for koldt til at tage ud. Men det jeg har oplevet de sidste tre-fire år gør, at jeg fisker mere og mere om vinteren.

– Jeg fisker næsten ved enhver given lejlighed, og så bider jeg smerten i mig, fortsætter han. – Om vinteren trækker der ufatteligt mange havørreder ind i områder, vi normalt ikke betragter som gængse fiskepladser. Bunden af fjorde er altid godt – det ved alle, men nor og bunden af vige er også super gode. Der vil typisk gå rigtig mange mennesker på disse pladser i foråret, men om vinteren går jeg mærkeligt nok ofte helt alene her. Det der er kendetegnende ved disse pladser er, at der tit er siv helt ned til vandet – og vandet er forholdsvist brakt, fordi der ofte er ferskvandsudløb tæt på. Der kan enten være en fredning, som man skal tage hensyn til, men der kan også være tale om drænløb eller fredningsbælter, som har været der tidligere, men som nu er ophævet, fordi det ikke betegnes som et produktivt vandløb.

Havørred over blød bund om vinteren

Bunden kan ofte virke sumpet og død, og det er nok det, der holder mange mennesker væk. Det kan virke rigtig mudret, og man er slet ikke i tvivl om, hvis man er på den rigtige plads, for så trækker man en stribe af mudder efter sig og plumrer vandet op. Det virker dødt og forladt, og her er meget lavvandet, men ofte sniger havørrederne sig rundt inde på 40-60 cm vand om vinteren i store flokke.

Man kan have et decideret bonanzafiskeri, når først man finder fiskene. Der er typisk rigtig mange grønlændere imellem, men på nogle af disse pladser, kommer der nogle blanke overspringere i sværvægtsklassen ind. Og det er fuldfede blanke fisk mellem tre og seks kilo, der sniger sig rundt inde på lavt vand og lever af tanglopper samt mysis hele vinteren. Det er et super spændende pürchfiskeri og foregår for mit vedkommende næsten hundrede procent med fluestang. Man skræmmer utroligt nemt fiskene, så nogle gange er jeg nede i klasse 4 udrustning for at kunne lave en bedre præsentation af fluen, som primært er en Polar Magnus. Er der vind, vælger jeg en klasse 6 udrustning, og denne er også at foretrække i den koldeste periode i januar og februar, hvor de massive overspringere kommer ind. 

Vinterfiskeri er ofte ensbetydende med fiskeri efter ”Grønlænderne”. Når man først finder stimerne, er der mulighed for at gøre gode fangster.

Vinterfiskeri er ofte ensbetydende med fiskeri efter ”Grønlænderne”. Når man først finder stimerne, er der mulighed for at gøre gode fangster.

Havørredpladser på Google Earth

– Google Earth har været et vigtigt værktøj for mig til at finde disse pladser, understreger Chris. –Her har jeg fundet steder, hvor der er et indløb fra kysten der ender inde i en indsø. Der er måske kun lige tre-fire meter ude fra kysten, der går ind i et stort område bagved. Det findes også i mange af vores fjorde, hvor der ligger det man typisk vil kalde indsøer inde bagved. Det kan virke fuldstændigt vandvittigt at gå ind og fiske i det her plummerhalløj, da der dårligt nok er en tangplante på bunden mange af de her steder. Men havørrederne har bare en forkærlighed for at gå ind på de steder.

Ellebæk Vig i Gamborg Fjord, der er en kendt plads, kan tjene til inspiration, hvis man selv vil gå på jagt efter disse pladser. Der er en vig, der går ud i en fjord, men inde i vigen er der det, som jeg vil kalde en ekstra vig. Der er simpelthen noget vand, der går ind i landet bagved. Herinde har du et drænløb, hvor der kommer en del ferskvand ud af fra oplandet – og det samler bare fisk om vinteren. Man skal bare ud og finde dem og overbevise sig selv om, at man skal gå ud i dem og fiske i noget, der virker fuldstændigt åndsvagt. Når man trodser vind, kulde og regn, hagl eller sne, kan man i den grad blive belønnet. Chris kan tale med om dette for forrige år fangede han under disse forhold, en fantastisk double af smukke overspringere på 3,7 og 4,1 kilo på samme dag i Gamborg Fjorden.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018

Friluftsland Fødselsdag

 

Vinter havørreder har deres helt egen glans, og er fantastisk smukke! En Polar Magnus er mange af de skrappe havørredfiskeres favorit vinterflue.

Vinter havørreder har deres helt egen glans, og er fantastisk smukke! En Polar Magnus er mange af de skrappe havørredfiskeres favorit vinterflue.

KYST & PUT: KAST 50 % LÆNGERE MED ØRREDBLINK AF TUNGSTEN

Ja – du læste rigtigt. Det kan faktisk lade sig gøre. Og ikke nok med det – du kan samtidig opnå større præcision. Her får du historien om verdens første tungstensblink, der er fremstillet specifikt til kystfiskeri efter havørred samt P & T fiskeri efter regnbueørred. Tungsten er næsten tre gange så tungt, som det zink og hvidmetal, de fleste ørredblink er lavet af, så når det drejer sig om kastelængde, er denne nye type af blink uden sammenligning den mest revolutionerende nyhed til ørredfiskeri i årtier – både på kysten og i put and take´en.

AF JENS BURSELL

HVEM HAR IKKE PRØVET SITUATIONEN, hvor ørrederne viser sig lige uden for kastevidde, og man bare ikke kan nå ud til dem… Det har vi alle vist, og det var netop sådan dag på kysten, hvor fiskene hoppede langt uden for normal rækkevidde, at jeg fik den skøre idé at lave en serie af kystblink i materialet tungsten eller wolfram, som det også kaldes. Materialet er med sin massefylde på 19,3 gram/cm3 dobbelt så tungt som bly (11,3 gram/cm3) – og lige så tungt som guld (19,3 gram/cm3), så det er ikke raketvidenskab, at man vil kunne fremstille et ekstremt langkastende blink med dette unikke materiale. De fleste traditionelle gennemløbere og trådblink til ørredfiskeri er lavet i zink eller hvidmetal, som har en massefylde på blot 6,6 – 7,3 gram/cm3.

Men et er at få idéen – noget andet er at virkeliggøre den.

Jeg allierede mig derfor med Zebco Europe, som jeg i forvejen designer en del ørredgrej til. Min idé var at lave en blinkserie, der i sin overordnede grundform ligner de traditionelle velgennemtestede fiskeimitationer, men at gå helt væk fra det organiske look og gøre dem mere kantede for at skabe en anden type af reflekser, der bryder på en mere varieret måde i vandet – og som derfor kan ses på stor afstand af ørrederne. Planen var med andre ord at skabe en nyfortolkning af de klassiske arketyper af kyst- og putblink – ikke blot i et nyt materiale, men også med et unikt futuristisk twist.

En sen aften i 2019 satte jeg mig computeren sammen med min søn Max, der med stor rutine i CAD materialiserede mine idéer til digitale prototyper på den ørredblink serie fra Rhino Inshore, der nu er kommet til at hedde Diamond – med reference til det facetslebne look, som blinkene har.

Fordelene ved tungsten til blink til ørred

Den ekstremt høje massefylde giver en række helt indlysende fordele. Ikke blot vil man kunne kaste længere – man vil også kunne få et langt bedre greb i vandet under svære vind- og strømforhold, af den simple årsag blinket på grund af den høje densitet skærer sig godt ned i vandet. Det kan både være en stor fordel, hvis man vil fiske lidt dybere, men det kan også være et stort plus, når der bare skal afsøges en hel masse vand på kortest muligt tid med høj fart gennem den øverste del af vandsøjlen. Præcis som rigtig mange danske kystfiskere afsøger kilometer efter kilometer af de danske kyster.

Det siger sig selv, at der også kan være fiskesituationer, hvor tungsten bliver for tungt – eksempelvis hvis man vil fiske langsomt hen over lavt vand eller bevoksningsbælter. Her vil det normalt være bedre med et lettere materiale, og af samme årsag, har vi også lavet det samme blink i zink, der med sin massefylde på 6,6 gram/cm3 egner sig bedre til dette. Dette blink hedder Salty Sprat.

Tungstensblinket Diamond Sprat på 28 gram (1) kastede 50 % længere end zinc versionen af samme design (2) og 20 % længere end Salty Sprat på 28 gram af samme design og form .

Tungstensblinket Diamond Sandeel (der ved en fejl er kaldt Diamond Sprat på forpakningerne) på 28 gram (1) kastede 50 % længere end zinc versionen af samme størrelse og design på 12 gram (2) – samt 20 % længere end  Diamond Sprat på 28 gram af samme design og form (der fejlagtigt er kaldt Salty Sprat på forpakningerne). Disse navngivningsfejl fra producentens side er rettet i 2. batch af disse blink, der kommer på markedet senere i 2021.

Tungsten kaster længere og mere præcist

Ja – det gir´ sig selv. Allerede ved det første testfiskeri på Stevns i 2020 var vi ikke i tvivl om, at vi havde skabt nogle blink, der kastede markant længere end noget andet i æsken – selv de blink med små hemmelige krydser på… Men et er at tro og fornemme – noget andet et at vide.

For at få et mere præcist billede af kasteegenskaberne lavede jeg derfor en lang kastebane på en græsmark med markeringer for hver 10 meter samt et stort orange pejlemærke ude på 110 meter, for at have noget nemt at sigte efter. Alle afstandmarkørerne lå i en lige ret linje, med det formål også at måle kasteafvigelsen ud til siderne, for dermed også at få en idé om kastepræcisionen.

Der er grundlæggende to måder at teste på – enten at sammenligne to blink af identisk størrelse og form med forskellige vægt – eller at teste to blink med identisk form og vægt, men af forskellige størrelse:

På banen lavede jeg derfor 10 kast med to blink af samme størrelse og design – nemlig Salty Sprat på 12 gram og Diamond Sprat på 28 gram. På denne måde kunne jeg teste betydningen af massefylden på kastelængde og præcision. Herefter testede jeg det samme 28 grams tungstensblink mod et en blink i samme design og form, men i en større model, der også vejer 28 gram – nemlig Salty Sprat på 28 gram.

Her kan du se resultatet af kastetesten, er blev foretaget med en svag rygvind 4 m/s.

Her kan du se resultatet af kastetesten, der blev foretaget med en svag rygvind 4 m/s.

Resultatet af kastetesten med tungsten vs zinc blink

Det viste sig hurtigt, at der var en kæmpe forskel på kastelængen, uanset om man brugte den ene eller den anden metode. Som du kan se i resultatskemaet nedenfor kastede tungstensblinket over 50 % længere end et zinc blink af samme størrelse og form – og mere end 20 % længere end et zincblink af samme vægt og form, men i forskellige størrelse.

Blink af tungsten er ekstremt tunge, og det siger derfor næsten sig selv, at de selv i meget besværlige vindforhold skærer som en kniv igennem luften. Samme egenskab medvirker naturligvis til, at kastene bliver længere, da tyngen stabiliserer blinket, så det ikke så let flakser i luften og øger luftmodstanden – hvilket bringer os videre til præcisionen:

Det, at blinket ikke så let påvirkes af turbulens og vindstød – og dermed ikke så let kommer til at flakse i luften, har også positiv betydning for kastepræcisionen. Det var tydeligt at se i kastetesten, hvor variationen i både kastelængde og hvor meget ud til siderne blinket ramte, var markant større på de lette zinc link end de tungere tungstensblink.

Tungsten – perfekt, når der skal fiskes dybt

Både på kysten og i putten vil man komme ud for situationer, hvor der skal fiskes relativt dybt for at udløse huggene, og også her er tungstensblinkene virkelig effektive, da man let kan opretholde en effektiv afsøgningsfart samtidig med, at man holder dybden. En anden fordel ved den høje massefylde er, at det bliver lidt lettere af holde god kontakt til blinket også på større dybder, så man let kan mærke selv det mindste nap.

 

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt - og giver en højre fra af præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal,

De nye tungstensblink fra Rhinos Inshore range kaster helt suverænt – og giver en højere præcision end blink fremstillet af lettere materialer som fx zinc eller hvidmetal.

Bedre krogning med tungsten

Hvorfor nu det, vil du sikkert tænke. Jo sagen er nemlig den, at mindre agn typisk kroger bedre end større agn af den simple årsag, at små agn lettere kommer ordentligt ind i munden på fiskene. Har du eksempelvis brug for at kunne kaste fx 80 meter for at kunne afsøge dit kyststræk effektivt, vil du måske med normale zinkblink få brug for et 8-10 centimeter langt blink, mens du med tungsten vil kunne kaste samme distance med et blink af samme design, der er under halvt så stort. Præcis hvor meget, det kan betyde for landingsraten, er svært at sætte tal på, men er der tale om mindre-mellemstore fisk vil jeg ikke være overrasket, hvis det kunne betyde 5-15 % flere fisk.

Diamond og Salty Sprat

Til at starte med fås Diamond Sprat som trådblink til 99 kroner stykket i fire størrelser på 12, 17, 21 og 28 gram i længder på 3,5 – 7 centimeter – samt otte klassiske kystfarver: sølv, hvid-glow/alu, rød/sort, oliven/alu, sort/hvid/glow, kobber/rød, chatreuse og pink-hvid/alu. Det samme design af blinket fås også i zink, som 7-9 centimeter lange gennemløbere med navnet Salty Sprat i samme vægte og farver. Her ligger priserne på 59 kroner stykket.

Diamond Sprat på 28 gram går super lokkende i vandet og roterer som et klassisk rotationsblink på spinstoppet. De mindre udgaver af tungstensblinket er designet som kølblink, der vrikker uimodståeligt gennem vandet. Alle størrelser på Zink versionen – Salty Sprat – går attraktivt gennem vandet som et klassisk rotationsblink.

De nye ørredblink fra Rhino lander på det tyske lager den 20. januar 2021 og fås i velassorterede danske grejbutikker fra starten af februar. På Fisk & Fri holder vi en af de nærmeste dage en konkurrence, hvor du kan vinde nogle af de første tungstensblink, der kommer til landet – så husk at følge med på fiskogfri.dk de kommende dage.

 

Her kan du se nogle af de farver den første batche af de nye blink fra Rhino Inshore kommer i. De allermindste 12 grams tungstenblink er oplagte til når der skal fiskes dybt i put and take´en.

Her kan du se nogle af de farver, som den første batch af de nye blink fra Rhino Inshore kommer i. De allermindste 12 grams tungstenblink er oplagte til, når der skal fiskes dybt i put and take´en.

 

Denne flotte havørred på 3,5 kilo lod sig nare af Diamond Sprat på 28 gram i tungsten fisket med en Claw connector.

Denne flotte blanke havørred på 3,5 kilo lod sig narre af Henning Trier med en Diamond Sandeel på 28 gram i tungsten fisket med en Claw Connector og en str. 12 trekrog.

 

 

 

 

HAVØRRED: EN ISKOLD FRA FJORDEN – TAK

Vinteren nærmer sig, og fiskeriet i de danske fjorde bliver bare bedre og bedre! Tag med Tobias H. Schultz et smut i Isefjorden, og bliv klogere på hvordan du griber fjordfiskeriet an om vinteren.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ, FOTOS: ASK FUTTRUP, TOBIAS SCHULTZ OG MICHAEL ZINN:

SKAL VI ikke snart kaste håndklæ­det i ringen? Jeg fryser ad helvede til, og det her føles sgu som det døde hav … Spørgsmålet kom­mer fra fiskemakker Jakob, og det føles overordentligt relevant. Vi er midt i december måned. Klok­ken nærmer sig 15. Vi har været ude siden solopgang. Den iskolde sjat i bunden af thermokanden har samme temperatur som fødderne, og ingen af os har mærket det mindste ryk i kæppen.

Jakob kaster endnu engang sin 17-gram stripper så langt ud over revet som muligt, mens han ven­ter på svaret. Igen-igen hænger han fast i bunden halvvejs inde og bander stygt. I ren desperation har jeg selv væ­ret dybt i grejæsken og fundet en lille, grøn wobler med orange bug, jeg ellers aldrig bruger. Re­vet virker dødt, så i mangel på bedre idéer, kyler jeg den skråt ind mod kysten og spinner ind i små ryk. – Jo, lad os skride. Mine tæer skal brækkes fra hinanden med et kobe … HOV … Jeg har FISK! Et hårdt ryk i stangen efterfulgt af et gevaldigt plask i overfladen fortæller mig, at der er tale om en god fisk. Hjulet skriger om nåde, mens linen bliver flået af spolen i et tempo, der får mig til at glem­me alt om temperaturen.

Iskold ørredaction i fjorden

Bremsen bliver kortvarigt stram­met, og fisken vender 20-30 me­ter længere væk, end den hugge­de. Nu sætter den i rasende fart kursen stik mod mig og stopper først, da den ser mig. Et par mi­nutter lægger vi arm. Den tager et par meter line, jeg vinder dem til­bage og så fremdeles. Den ruller i overfladen og afslører, at jeg har fat en vaskeægte overspringer på den gode side af de 60 centimeter.

Jeg søger mod den del af revet, der rager op over vandet. Nettet ligger af uvisse årsager i bilen, så der skal kanes. Fisken er snu. Den går ret efter benene, der usik­kert balancerer rundt på de glatte sten. Den har held til at svømme mellem vadestøvlerne, og jeg løf­ter det ene ben, mens jeg piruet­terer med en flodhests elegance. Succes! Jeg har igen fisken, hvor jeg vil have den. Langsomt men sikkert, får jeg bugseret den op i vandkanten. Sejrsbrølet, da jeg slår neoprenhandsken i nakken på den, giver udslag på richterskala­en.

En 64 cm smuk hunfisk ender sine dage med en solid sten i nakken. Jeg tænder en smøg og byder Jakob én. – Nej tak … Jeg har ikke lige haft sex, svarer han, uden at gøre det mindste forsøg på at skjule en ordentlig omgang grum misundelse.

Artiklens forfatter med en smuk fjordørred, fra en kold decemberdag.

Artiklens forfatter med en smuk fjordørred, fra en kold decemberdag.

 

Få succes med vinterfiskeriet efter havørred

Ovenstående beretning er nogle år gammel. Fisken blev taget på et kendt spot i Isefjorden, og jeg fortæller den nu, fordi præcis den fisk, markerede et vendepunkt for mig. Jakob og jeg lavede nemlig alle de fejl, der er helt typisk for folk, der endnu ikke har knæk­ket koden til vinterfiskeriet i de smukke, lavvandede fjorde, vi har så mange af her til lands.

Skal man have succes med vin­terfiskeriet på muslingebankerne, i mudderhullerne og på de små rev, skal der simpelthen tænkes radikalt anderledes, end man som kyst-og-godtvejrsfisker er vant til. Især, hvis man er spinnefisker. Fluedrengene, som jo altid er ganske begrænsede i kastelæng­de, har det generelt lidt lettere. De er vant til at skulle finde fiskene tæt på land og derfor er de nok lidt bedre til at analysere mulig­hederne dér.

Gamle fiskevaner er svære at slå ihjel

Jeg konstaterer det hver eneste gang, jeg har kystfiskere med i fjorden. Særligt om vinteren. Tilmed synes det at være næsten ligegyldigt, hvor godt jeg har for­beredt folk. Har jeg en flok kursi­ster med på en guidet tur, har jeg altid skrevet en længere smøre om grej og agn på forhånd.

Alligevel tropper en god del af dem med sikkerhed op med ky­stagn på 17-23 gram. Og mindst en tredjedel lærer aldrig at holde op med at kaste udad mod dybt vand. Konsekvensen er helt klar: Dem, der lærer at kaste let agn på lavt vand, fanger fisk. Dem, der ikke kan smide de gamle vaner, trækker en 0-bon. Der er masser af fisk i fjordene om vinteren. Til­med er der pæne chancer for at få den store, blanke drømmefisk. Det er, når vandet er koldt, at de store trækker tæt på kysten og ind i fjorden.

Man skal selvfølgelig altid passe på med, hvad man lover. Og hvis man påstår, at man ved alt om havørredfiskeri, har man i sam­me moment afsløret, at man ved ALT for lidt og egentlig burde holde sin kæft. Der findes sikkert også andre måder at fiske effek­tivt på om vinteren, end den jeg sværger til. Men jeg garanterer, (næsten) at hvis du følger neden­stående råd slavisk, får du fjord­fisk inden for dine næste tre-fem ture.

Fluefiskerne har ofte succes, når fjordens ørreder skal overlistes.

Fluefiskerne har ofte succes, når fjordens ørreder skal overlistes.

 

Grejet til vinterfiskeri efter havørred

Lavt vand! Jeg kan ikke under­strege det nok: Fiskene jager på lavt vand om vinteren. Det hjæl­per dig ikke en skid, at du kan kyle 28 gram 130 meter ud. Der er stort set ingen fødeemner så langt ude. Fiskene jager der, hvor der er bytte. Det er der i forvejen ikke for meget af, når vandtempe­raturen når under 5 grader. Men det der er, går og gemmer sig i beplantningen tæt under land. Til gengæld ligner næsten enhver agn, du kan holde over bunden på under en meters vand, en virkelig lækkerbisken for en sulten ørred. Har du problemer med at finde fiskene, så fisk på endnu lavere vand. Ikke dybere!

Jo jo … en 28 gram Bornholmer­pil er en fremragende agn, og den har helt sikkert mange ørreder på samvittigheden. På kysten … I relativt varmt vand. I fjorden skal der noget HELT andet til. I og med, at du skal finde fiskene på lavt vand, skal du bruge en agn, der går lige under overfladen. Ikke 20 eller 30 centimeter under. Der hænger du bare fast. Du behøver i øvrigt ikke at spendere formu­er på dyre designerblink og håndmalede woblere. Vinterfisk er ikke kræsne.

Jeg har selv succes med små og halvstore woblere og SMÅ livli­ge blink. Gerne med noget farve på. I solskinsvejr er blank eller rå blink også et godt bud.

Havørreder er koldblodige dræbere

Det, at havørreden er et koldblodet dyr, betyder, at de ikke har ret me­get energi og bevæger sig mindst muligt, når vandet er rigtig koldt. Din agn skal altså helst ligne et let bytte, det er værd at bruge energi på at jage. En syg fisk, der bevæ­ger sig underligt i vandet, vil altså tiltrække sig mere opmærksom­hed, end en rask tobis, der fiser afsted i fuld vigør. Har du først mærket fisken, kan du godt sæt­te tempoet lidt op. Husk varieret indspinning og lange spinstop. Jo længere, jo bedre.

Skinner solen, er det bare med at komme ud at fiske en masse vand af. Find en god bugt eller langt stræk med halvmudret bund og varierende beplantning. Der skal nok være fisk. Men du skal fin­de dem, de leder ikke efter dig. Kombinationen af vandstand et stykke over normalen og solskin, er en næsten sikker vinder. Er der oven i købet lidt krøl på overfla­den, er din fiskelykke gjort.

Kast efter de lyse pletter midt i al bevoksningen. Det lyder måske skørt, men det er ofte over den lyse bund, at fisken ser din agn. Den hugger sandsynligvis først over den mørke bund, hvor van­det er varmere og mulighederne for et bagholdsangreb bedre, men den skal altså se den først. Dette gælder i øvrigt for fjordfiskeri­et hele året. Badekar i solskin er også gode!

Er vejret lidt mere skiftende el­ler overskyet, så find de små rev, kanter og badekar, som fjordene er så rige på. Fisk på kanterne. Lidt bølger er altid godt, men flygt ikke fra blankt vand. Det kan sagtens holde gode fisk.

Underholdningen er til at tage og føle på, når ørrederne kæmper i vinter-fjordenes kolde vand.

Underholdningen er til at tage og føle på, når ørrederne kæmper i vinter-fjordenes kolde vand.

 

God latin til havørred i fjorden

Det har alle dage været god latin, at havørreder bider tidlig morgen og sen aften. Og det er også fuldstændig korrekt – når vandet er varmt … Om vinteren, når vandtemperaturen er mellem syv og to grader, er fiskene mest aktive, når vandet er varmest. Altså nogenlunde midt på dagen. I de tidlige morgentimer skal du være heldig for at lokke en fisk til andet end at glo sløvt på dit fine blink. Tag en time eller to mere på ryggen LETTE STÆNGER og hjul er også en vigtig faktor. Bevares – Du kan selvfølgelig sagtens tyre en me­get let agn afsted med din 10 fods kystkæp, og jeg vil ikke advokere for, at du skal skifte hele sættet for tre fjordture på en vinter. Men bor du tæt på en fjord, og falder den type fiskeri i din smag, skal jeg anbefale, at du anskaffer dig et regulært sæt til fjorden.

Stangen skal kunne kaste godt og præcist (præcision er langt vigti­gere end kastelængde) med agn omkring 10-15 gram, og du skal kunne mærke selv de mindste små nap i stangspidsen. Gå efter 8 eller 9 fod. Hjul i størrelse 2500 eller 2000. Hellere for let grej end for tungt!

Havørred – når frosten bider

Det burde næsten give sig selv, men det gør det desværre ikke al­tid. Når der er frostgrader i luften og under fem plusgrader i vandet, bliver varmen suget ud af dig. Jeg går med tre lag uld inderst, en god, tyk fleece og yderligere en uldtrøje om vinteren.

I vadestøvlerne er der et par tynde bomuldsokker inderst og to par MEGET tykke sokker uden på. Det er vigtigt, at dine vadestøvler er store nok til mageligt at rumme alle de sokker. Sidder de stramt, kan det være lige meget, hvad du har under, så fryser du alligevel. Og bruger du al din energi på at fryse frem for at fiske, fanger du sjældent noget. HUSK tykke ne­oprenhandsker! Dem der siger, at man bare skal dyppe fingrene i vandet, er enten ravende sindssy­ge eller også har de aldrig fisket i vand under 10 grader. Husk også en solid madpakke. Det koster energi at holde var­men!

Fjordørreder er ofte mindre blanke, end dem vi kender fra den åbne kyst.

Fjordørreder er ofte mindre blanke, end dem vi kender fra den åbne kyst.

 

Forfatterens favoritagn til fjorden

SALTY: 12g eller 18g i virkeligheden vejer de hhv. 10 og 14, og de har stor overflade i forhold til vægten. Gerne i sort/rød eller grøn/orange.

GLADSAXEWOBLER 16G: Denne gamle, gamle agn er som skabt til vinterfiskeri i fjorden. Den går helt oppe i vandsøjlen og kan fiskes meget langsomt. I sær kombinationen hvid/orange synes at være ef­fektiv.

SANDEEL 11G.: Fisk den varieret og med høj stangspids, så er den god. Gerne i kobberagtig farve.

FLADBUK 15G: Egentlig lidt tung, men en stor overflade kompenserer for vægten. Den kan fiskes helt oppe i overfladen og synker meget langsomt ved spinstop. Endnu mindre kan også anbefales. I vinter­solen er den rå variant møg giftig.

LAWSON HUGO 12.: Et let og livligt blink, som for mig har langt over 100 vinterfisk på samvittigheden. Skinner solen lidt, er grøn/blå overside og blank bagside en ren killer.

STRIPPER/DORADO 7G: Noget lort at kaste med, men helvedes effek­tiv, når den er i vandet.

SNURREBASSE STR. 1: Jeg er normalt ikke kæmpe fan af basserne, men den lille 1’er er nogle gange svineeffektiv om vinteren. (lad for guds skyld dine 200 varianter af str. 3 blive hjemme)

 

Shimano Ultegra

 

SOONG: KÆMPEBARBER I IRAN

Dybt inde i Iran lever verdens største barbeart – geddebarben,der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbeekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.

AF ARNOUT TERLOUW

DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.

På jagt efter geddebarben

Geddebarben findes i både Irak, Syrien, Kurdistan det sydlige Tyrkiet – og så Iran. De tre førstnævnte er ikke ligefrem ufarlige at rejse i – og det var her Fisk & Fris Jakub Wagner fik sine store fisk nogle år tilbage. Iran derimod er ved at åbne meget op, og mange dele af landet regnes som et sikkert område at rejse i.

For halvandet år siden kom jeg i kontakt med Seana Khajeh Nouri – en fanatisk iransk lystfisker, der viste mig fotos af nogle virkelige store geddebarber, så jeg planlagde straks en kombineret backpacker og fisketur til området. Min første tur derned var i september 2016, men her var fiskeriet virkelig svært. Vi blev nemlig ramt af ekstremt lavt vand samt en “koldfront”, hvor temperaturen faldt fra 50 til blot 30 grader… Jeg fik dog alligevel omkring 20 barber på kunstagn op til 20 kilo, men den helt store fisk udeblev desværre. – Kom herned til foråret, blev Seana ved med at sige – og sådan blev det. I foråret var jeg retur med et par venner.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi - som navnet antyder - ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi – som navnet antyder – ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.

Forventningens fiskeglæde er tit den største

Kort efter ankomsten, viser de lokale os et foto af en kæmpestor 70 kilos geddebarbe, der er fanget kort forinden i søen, hvor vi skal fiske, så forventningerne er høje, da vi efter en længere tur over søen i gummibåd slår vores teltlejr op på en flad skråning i bunden af en flot bugt.

Vi kan både høre og se jagende fisk – så vi er selvfølgelig ivrige efter at komme i gang med fiskeriet. Det klare vand er steget hele fem meter, siden sidst vi har her, så forholdene ser perfekte ud. Vi fordeler os på to både, og til frokost kommer vi retur til lejren med vidt forskellige historier. Vores båd har ikke oplevet meget, men de andre har været heldige at finde en gruppe aktive fisk på en oversvømmet gravplads – og får hele fem barber op til 12 kilo samt en Shirbot barbe, der ikke bliver helt så stor, men til gengæld fighter endnu bedre end geddebarben.

Efter en god gang kyllingekebab er vi igen klar til at fiske. Da vi har kastet en hel time uden et eneste hug, får Seana en opringning fra Methi i den anden båd. – Florian har fået en kæmpe fisk, jubler han ind i røret. Vi skynder os derover og kan bevidne fotograferingen af en gudesmuk fisk på 36 kilo og hele 152 centimeter. Selvom der ikke er tale om en rekordfisk, er vi helt oppe at ringe – og alene med denne fisk er turen hjemme Da dønningerne efter den flotte fisk har lagt sig, er alt dødt resten af dagen. Det bliver en kold nat, og den næste morgen er vandet igen steget. Eller for at gøre en lang historie kort – efter den yderst lovende start, har vi et par rigtig svære dage, hvor der sker meget lidt på nær et par hektiske hugperioder, hvor vi nogle gange får 2-3 mindre fisk.

Meget tyder på, at fiskene, hvis leg burde være overstået for lang tid siden, faktisk først nu er lige ved at skulle gyde, for de fleste af fiskene er usædvanlig tykke. Fisk tæt på gydningen er altid svære – og det bliver ikke bedre af, at der for øjeblikket løber en masse koldt smeltevand fra de snedækkede bjerge ned i søen.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.

Barber på spinnegrejet

Men – vi bliver ved med at kaste, for vi ved, at det næste hug kan være monsterfisken fra vores drømme. På den første tur var det min Gunki Kaiju Spin 70 S – et 35 gram tungt vibrerende hardbait med et spinnerblad i enden, der fangede langt de fleste af fiskene.

Spinneren Mepps Long Cast no. 5, som er Seana´s favorit, kører også fint – og vi har også fået godt med fisk på Sebile Spin Glider 95 mm Fast Sinking på 52 gram. Også 115 mm modellen skulle vise sit værd. Faktisk i den grad, at næsten alle fiskede med denne superagn efter et stykke tid, indtil der snart ikke var flere tilbage i takt med, at de blev mistet. Hele to fisk over 25 kilo faldt for denne agn – og de kæmpede som vanvittige. Faktisk fik vi også en tolvkilos, der leverede så vild en kamp, at vi nok ville have skrevet under på, at den var over 25 kilo – hvis altså ikke lige vi havde landet den.

Med blink efter barber

Blink tegnede sig også for en del af fangsterne af geddebarber og shirbot. Ofte var der tale om sightfiskeri, hvor vi spottede en stime på jagt, hvorefter vi kastede direkte ind flokken – og ofte blev agnen taget i det samme den ramte vandet. På trods af svære fiskeforhold – fik vi mere end 100 geddebarber til os fem mand – så forestil dig lige hvor vildt fiskeriet kan være hvis man rammer det helt rigtigt! Alt i alt en fantastisk uge, i et fantastisk landskab – med nogle fantastiske fisk – og nogle mindst lige så fantastiske folk. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Iran.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.

Geddebarben

Den kæmpestore geddebarbe – Luciobarbus esocinus, kaldes lokalt Soong. Den kan blive over to meter lang og veje mere end 100 kilo. I 2010 blev der i den tyrkiske Karakaya Dam fanget et eksemplar på 123 kilo og 2,25 meter, men der er faktisk rapporteret fisk helt op til 150 kilo. Fisken er tæt beslægtet med den iberiske barbe – en art der kun findes i Spanien. Geddebarben er kategoriseret som sårbar på IUCN´s artliste, så alt fiskeri er naturligvis Catch & Release.

Tag til Iran for at fiske

Iran er et kæmpestort land på størresle med England, Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen. I Lonely Planet skriver de: “If you like people, you’ll like Iran. The Iranians, a nation made up of numerous ethnic groups and influenced over thousands of years by Greek, Arab, Turkic and Mongol occupiers, are endlessly welcoming. For those who have grown up on an endless diet of images depicting Iran as a dark, dangerous place full of fundamentalist fanatics, discovering the real Iran is the most wonderful surprise. Before long you’re asking yourself: How can somewhere supposedly so bad be so good?” Jeg kan ikke være mere enig!

 

Shimano Ultegra