SUPERSEJ I SKAGERRAK

Storsejen er en fantastisk fighter, der med udløb på op til 70-80 meter kan få sveden til at pible på en dejlig varm sommerdag som denne, Her har Bo Hall fået endnu en storsej på krogen.

Sejen er en fantastisk fighter, og har du en havgående båd, så byder Norskerenden mellem Danmark og Norge på et godt sejfiskeri. Følg med Fisk & Fri’s havfiskeekspert Bo Hall – og få opskriften på hvordan i denne artikel fra 2014.

 

AF BO HALL

 

FISKERI EFTER GRÅSEJ på dybt vand er utroligt spændende – og det vil fremover kunne bidrage til at forme en helt ny dimension af dansk havfiskeri, da det adskiller sig radikalt fra fiskeriet på lavtvand eller vrag. Der fiskes nemlig oftest pelagisk over helt op til 3- 400 meters dybde.

Forskellen er især, at det er afgørende at vide, hvor dybt man fisker – og et hjul med linetæller er derfor et must, men alternativt kan man også bruge liner med farvemarkeringer for forskellige dybder. Og så er der lige bremsen, som skal være god – det er nemlig helt normalt, at en storsej tager 70-80 meter i første udløb!

 

Harald Nyborg

 

Pelagisk storsej i midtvandet

Taktikken til pelagisk sej er normalt at sænke et makreltakel ned på 20-40 meters dybde. Får man da småsej på 1-3 kilo, som oftest jager småsild på 6-9 centimeters længde, så ved du, at du fisker for højt. Stimen er nemlig tit lagdelt med forskellige størrelser fisk i forskellige lag – og fanger du ikke de større fisk – er det bare med at forsøge sig dybere, indtil der er bonus. De store sej på 4-10 kilo eller over finder man som tommelregel tit på 1/3 del af dybden i et 10-15 meter dybt lag – så er der 210 meter dybt, er 70 meters dybde et godt udgangspunkt at søge i.

 

Skagerrak byder på et næsten uopdyrket fiskeri efter flotte sej som denne.

Skagerrak byder på et næsten uopdyrket fiskeri efter flotte sej som denne.

 

Eftersom du skal passere de små fisk for at komme ned til de store, gælder det om at bruge så store agn, at småsejen ikke kan tage dem. Vægten på agnen afhænger af strømretning og styrke – samt hvor hurtigt båden driver. Hård strøm, der kræver tungere vægte, giver ofte godt fiskeri, mens dage med næsten ingen strøm, ofte byder på dårligt fiskeri. I sidstnævnte tilfælde kan det hjælpe at fiske mere aktivt med taklet, da det lettere får de sky fisk til at hugge pr. instinkt: Start indspinningen 80 meter nede og hjul så hurtigt ind du kan – hvorefter de stopper på 50 meters dybde. Herefter frikobler du og lader taklet synke til 80 meter igen, hvorefter du gentager proceduren. Men – sejen kan også hugge på droppet – så hvis spolen pludselig stopper med at rotere – for derefter at rotere endnu hurtigere – så er det bare med at være vågen og give modhug.

Supersejen i dybet

De allerstørste sej findes endnu dybere – og ofte i en zone, som kan være blot 6-7 meter høj – typisk i 120- 125 meters dybde. Fisker du med den rette agn og formår at holde den i samme dybde, indtil fisken hugger – kan dette give nogle virkelig store fisk i helt op til 20-30 kilo! Dette er trofæfisk, der for alvor vil kunne trække igennem – og få løftet øjenbrynene hos de danske lystfiskere, hvor rekorden for gråsej er på 17 kilo.

I september 2013 guidede jeg den første målrettede svenske storsej satsning i området fra turbåden Pequod der udgik fra Göteborg. Her fiskede vi på sydkanten af Norskerenden nord for Skagen på 160-270 meters dybde – og vi fik så mange sej, at vi næsten ikke orkede at trække dem op. Men det var kun dem, der fiskede i den helt rigtige dybde, som fangede de helt store – bl.a. Anders Sager – havfiskeeksperten fra EL-GE Sportfiske i Göteborg, som fik en flot storsej på 15,3 kilo i præcis 120 meters dybde. Fisken tog 80 meter line i en sådan fart, at man knapt kunne se farveskiftene på linen… Denne supersej er den næststørste svenske sej nogensinde. Desuden blev der på denne tur taget fisk på 12,5 kilo – samt mange omkring de ti kilo.

 

Softsbaits som denne shad kan være en fantastisk agn, når strømmen ikke er alt for stærk.

Softsbaits som denne shad kan være en fantastisk agn, når strømmen ikke er alt for stærk.

 

Jeg er sikker på, at det herude er muligt at bryde den hidtil uopnåelige 30 kilos grænse for sej – og at nogen snart vil slå den danske rekordsej på 17 kilo, hvis de prøver – er det blot et spørgsmål om tid. I efteråret 2012 blev der Nordvest for Skagen fanget en sej på ufattelige 29,5 kilo på en gummimak– og samme dag blev der fanget en del fisk i 23-29 kilos klassen – der aldrig blev anmeldt som rekorder. Men et er at kroge en sej i denne vægtklasse – noget andet er at lande den. En ting er sikkert – du skal nok blive spændt godt for.

Kun én krog til storsej

 Taklet til storsej skal maksimalt være med én krog – alt andet er idioti. Selv tokrogstakler af 1,0 mm nylon kan nemlig slides næsten i stykker, hvis man kroger et par fisk i 10 kilos klassen. Jeg har selv prøvet at få flået et 1,4 mm tykt takel over – så jeg gentager: Brug kun én eneste krog til storsejen.

0,8-1,0 mm nylon er fint, så længe du kun anvender en krog på taklet – det være sig et efterslæbt takel eller et paternoster takel. Førstenævnte er helt klart min favorit, fordi det er lettere at justere krogtafsens længde efter forholdene med dette takel. Er der svag strøm og sky fisk – skal krogtafsen være længere – og omvendt i hårdt vejr, hvor fiskene går til stålet.

 

Sej som disse vil kunne lokke selv de mest garvede havfiskere ud på Skageraks vilde vover.

Sej som disse vil kunne lokke selv de mest garvede havfiskere ud på Skageraks vilde vover.

 

Mål dybden med linetællerhjul

 Linetællerhjul er som sagt en fordel, og her er modeller som fx ABU Ambassadeur 7000, Alphamar 20, Daiwa Saltist samt Shimano Tekota gode valg – og det skal være modeller, som kan måle i meter, da usikkerheden på fod angivelser er større – især når der fiskes på rigtig dybt vand. Som stang er 10-15 kilos stænger helt perfekte.

Vælg den rette agn til sej

Superagnen kan variere efter forholdene, men røde blå og brune farver er ofte gode – og tit er det de lidt større agn, der giver flest fisk. På dage, hvor sejen jager sild, er store gule, lyse eller især helt hvide agn tit gode. Vigtigst er det helt klart at have så store agn – at man kan trænge igennem småsejen ned til de større fisk. Held og lykke derude, hvor dine vildeste sejdrømme vil kunne gå i opfyldelse.

 

Sejstimerne står typisk pelagisk, og det kan kan være over flere hundrede meter vand. De små sej står typisk højere, mens de større fisk er helt nede på op til 125 meters dybde.

Sejstimerne står typisk pelagisk, og det kan kan være over flere hundrede meter vand. De små sej står typisk højere, mens de større fisk er helt nede på op til 125 meters dybde.

 

Fisk i den rette dybde efter sej

Har du ikke et linetæller hjul, er der selvfølgelig også råd for det. Her kan du i stedet bruge en line med forskellige farver som markerer afstanden – hvilket også indebærer, at du kan fiske med et godt fastspolehjul. Det kan fx være en line som har forskellige farve for hver femte eller tiende meter. Alternativt farver du selv en hvid line med tusch hver tiende meter– og jeg foretrækker Spiderwire Invisebraid. Lav fx 5 cm lange sorte markeringer ned til 40 meter. Lav flere markeringer jo længere ned du kommer – fx én ved 10 meter, to ved 20 meter osv – så du lettere kan bedømme den præcise dybde, når linen løber hurtigt af hjulet. På halvtreds begynder du med en længere 15 cm rød markering og så videre.

Highend fastspolehjul har ofte en bedre bremse end mange multihjul – og de vil for mange være lettere at kaste med, når det på grund af strøm eller vind kræves for at nå ned i rette dybde på rette måde. Så det med at farve linen er helt klart noget, du bør overveje.

Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 6/2014.

 

Friluftsland

 

Et hjul med linetæller er alfa og omega, så man let kan holde den rette fiskedybde til de pelagiske sej.

Et hjul med linetæller er alfa og omega, så man let kan holde den rette fiskedybde til de pelagiske sej.

 

En fin sejdoublet på vej op fra dybet. Taklet skal være kraftigt for at kunne holde til to så store og stærke fisk.

En fin sejdoublet på vej op fra
dybet. Taklet skal være kraftigt
for at kunne holde til to så store
og stærke fisk.

 

 

MODHAGER VS MODHAGELØS – HVAD ER PRISEN?

Modhageløse kroge giver en markant lavere landingsrate – og medfører ikke en hurtigere afkrogningstid, når der er tale om små trekroge.

Fordele og ulemper ved modhager vs modhageløse kroge diskuteres ofte, når snakken går på catch and release. Fisk & Fri har foretaget en omfattende test af både landingsrate og afkrogningstid på små trekroge med og uden modhager. Og konklusionen er klar: Det koster mange fisk at bruge modhageløse kroge – og når der anvendes små kroge, opnår man reelt set ikke den store fordel ved det set i en C & R sammenhæng.

AF JENS BURSELL

MODHAGELØSE KROGE diskuteres tit, når man snakker skånsomt fiskeri. Selvom videnskabelige oversigtsanalyser viser, at brugen af modhageløse kroge kun har marginal effekt, når man samlet evaluerer alle undersøgelser som er lavet om emnet, så er der alli­gevel enkelte undersøgelser, der viser, at de kan nedsæt­te afkrogningstiden – og dermed den mængde af tid, som fisken eksponeres for luft. Og særligt til laksefisk er dette vigtigt, hvor selv kort tids ekstra eksponering for luft kan have be­tydning for både overlevelseschancer og re­produktionssucces.

Men – de undersøgelser, der viser, at modhageløse kroge nedsætter afkrogningstiden, er lavet på større kroge med relativt store modhager – og det er klart, at jo større modhager krogen har, de­sto sværere bliver det at få den hurtigt ud. Spørgsmålet er så – hvad nu hvis man sammenligner meget små trekroge (≤) str. 12, der har nogen bitte små modha­ger, med modhageløse kroge af præcis samme størrelse og møn­ster. Hvad betyder det for af­krogningstiden – og ikke mindst landingsraten, som vi jo alle er interesseret i? For – hvem gider at miste en stor fisk, som man har knoklet for at få til at hugge? Netop det satte jeg mig for at undersøge et par forårsdage i Simons Put and Take på Sjælland, hvor der sjældent er langt mellem snapsene.

 

Friluftsland

 

Vinkel-rigget med en str. 12 krog - fx Owner ST36 BCX - vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %.

Vinkel-rigget med en str. 12 krog, der har modhager – fx Owner ST36 BCX – vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %. Fisker du modhageløst vil du miste markant flere fisk.

Modhager giver selvfølgelig flere fisk

Tre testfiskere fiskede alle med en lille gennemløber str. 0. Under gennemløberen havde vi et bøjet stykke silikone rør (li­ne-a-ligner) – også kaldet et vin­kel-rig. Krogene var de små tre­kroge Owner ST36 BC X str. 12 – med og uden modhager, som var monteret i en spring-ring str. 00 samt en 2,5 mm solid rig-ring. Og så var det ellers bare at fiske løs. Samtlige kontakter blev talt, og afkrogningstiden blev noteret som tiden fra fisken forholdt sig i ro og var klar til at blive afkroget – til krogen var fri. Der blev fisket lige mewget tid med og uden modhager.

I alt blev det i testperioden til kontakter med 325 fisk op til cirka 8 kilo, og resultater­ne var klare. Landingsraten på modhageløse kroge var kun 49 % med den modhageløse montage – og 68 % på monta­gen, hvor krogen havde modha­ger. Krogene med modhager gav altså 39 % flere fisk – en forskel der er stærkt signifikant, når man tester den statistisk. Hvis du har overvejet at bruge modhageløse, fordi du tror det ikke betyder den store forskel i landingsraten, kan du altså roligt tro om igen. Det giver også god logik på de min­dre kroge, fordi modhagen her er så kort, at den let kan få fat i det tynde, bløde væv over kæbe­bensknoglerne. Eller sagt på en anden måde – når den ikke er der, er der ingen modhage der får fat – og så mister man flere fisk.

Man kan derfor også forestille sig, at forskellen i landingsrate mellem store kroge med mod­hager – og store kroge uden modhager – måske er mindre end eftervist i dette eksperiment. Årsagen er, at afstanden fra krogspidsen og bagsiden af modhagen på storekroge er så lang, at den alligevel ikke for fat, hvorved forskellen på landingsrate med og uden modhager vil være markant mindre, end når der anvendes så små kroge – at modhagen rent faktisk kan få fat i det tynde bløde væv over kæbnenene. Du kan læse meget mere om dette i mit kapitel ”De sidste 50 % – release rigs” der udkommer 1. oktober 2022.

At landingsraten på regnbuer er lavere end kystørreder er helt normalt – put-ørrederne er fod­ret op på piller, og de åbner derfor ikke munden meget, når de hug­ger, hvilket nok er den del af for­klaringen på, at regnbuer ofte er svære at kroge. En anden forkla­ring er, at munden er lidt mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvil­ket bare helt generelt gør at de har lidt sværere ved at gabe over de lidt større agn.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne. De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne.
De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Tabes flere fisk der hopper?

Antallet af hoppende fisk talte vi også: 55 % af fiskene hoppede fri af vandet under fighten. År­sagen til, at vi målte dette var, at vi tænkte, at antallet af hop, kunne have negativ indflydelse på krogholdet – især på de modha­geløse kroge. Pudsigt var det, at på modhagekroge hoppede kun 30 % af fiskene, mens 66 % af dem, der blev kroget på modha­geløse kroge – hoppede. Hvad forklaringen er, har jeg intet bud på pt.

Jeg har ikke målt antallet af hop pr kroget havørred på kysten, men – med afsæt i denne lille test – føler jeg mig meget overbevist om, at det også vil have drastiske negative konsekvenser for landingsraten at bruge modhageløse kroge på kysten. Jeg tror antallet af spring pr laks og havørred i åen er cirka samme omfang som for regnbu­erne, så også her er det sandsyn­ligt, at de modhageløse kroge kan koste næsten lige så mange mistede fisk.

Med så små kroge er mange fisk kroget yderligt – og primært med brug af pean var den gennem­snitlige afkrogningstid hhv 1,72 sekund med modhageløse kroge og 1,70 sekund med modhager. Denne forskel var ikke statistisk signifikant – og vi kan konklude­re, at så længe vi snakker små tre­kroge med micromodhager, er der ingen grund til at anvende mod­hageløse i forsøget på at opnå en kortere afkrogningstid. OK – modhagerne kan forværre læsio­nen i krogsåret lidt, men når der er tale om micromodhager, tror jeg, at vi er så meget ude i margi­nalerne, at dette til fulde opvejes af mindre risiko for ”at krogen vandre rundt i munden” under fighten, som man ser det, når der bruges modhageløse kroge.

Det er blandt andet på grund af ”vandrende kroge” at modhageløse kroge er forbudt i flere kommercielle karpevande i Europa.

 

Den lille trekrog fjernes let - og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Den lille trekrog fjernes let – og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Vinkelrig med udskiftelig krog

Vinkel rigs, hvor krogen er mon­teret i springring/rig-ring, som jeg har brugt siden foråret 2016, har to store fordele frem for den version, hvor krogen blot bindes i en rapala-knude. For at krogen fungerer godt i rapala-knuden, skal løkken blot være 2-3 mm i indre diameter, hvilket kan være svært at binde, for folk der ikke er gode til at binde knuder – og ikke har øvelsen i netop dette. Når taklet i stedet monteres i en solid rig-ring – kan en hvilken som helst knude bruges, hvilket betyder, at det går hurtigere – og at alle – kan være med. Husk at din solid-ring skal være helt rund i tværsnit – ellers kan det give skader på fluoro­carbonen, som kan resultere i uventede brud. Taklet kan også bruges til fletline, og her betyder det ikke helt så meget, at ringens tværsnit er helt rundt.

 

Dette skal du bruge til et vinkel rig.

Sådan laver du vinkel rigget

Blinket monteres på følgende måde: Stik forfang – eller fletline gennem gennemløberen fra oven. Tråd et T-swivel-bead (Radical fra Quantum) og en afkortet Radi­cal Bent hook aligner (18 mm) fra Quantum på forfanget/linen. Det er især den vandrette del, der skal afkortes – uanset hvil­ket blink du bruger. Den del af røret, der vender i en vinkel ud fra blinkets længeakse skal ikke afkortes på brede blink som fx Snurrebassen str. 4, men bør af­kortes et par mm til mere smalle blink. Alle typer af alingners kan bruges – også fra andre fabrika­ter – eksperimenter selv.

Bind herefter din 2,5-3 mm rig-ring på og monter den lille str. 12 trekrog til ringen via en 3,5-4 mm spring-ring. Brug den mindste du kan finde, hvilket på det dan­ske marked nok er Owner str. 00. Endnu bedre er dog de japanske Decoy spring-ringe kaldet Split-ring Light – de er både mindre, stærkere og mere elegante – sam­tidig med, at de er rigeligt stærke til at klare en hvilken som helst havørred. Regnbuer kæmper mindst lige så godt som havørred af samme størrelse – ofte bedre – og under vores forsøg brugt vi springringe, der var samme stør­relse som Decoy str. 00 – uden at have nogen problemer, på trods af 325 flotte 2-8 kilos regnbuer, der blev kranet ind hurtigst muligt.

Rigtig mange kystfiskere har opdaget, hvor let det er at bruge vinkelrigget, men det er kun få put-fiskere, der har opdaget, at metoden selvfølgelig virker på helt samme måde til fiskeri med små gennemløbere til puttens regnbuer. Held og lykket med vinkelrigget – både i putten og på kysten.

Du kan læse meget mere om de seneste 2022 udgaver af super effektive småkrogstakler i den nye udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer 1. oktober 2022.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2017.

 

Harald Nyborg

 

Jens Bursells vinkel rig

HAVØRRED – MED BULEWOBLER I MØRKET

En fin havørred har ladet sig friste i nattemørket og kigger skævt til kameraet. Kort efter får den atter sin frihed.

Bulefluer, der skaber god silhuet og en tydelig trykbølge i overfladen, har for længst vist sit værd til opgangsørreder. Men hvorfor har spinnefiskerne ikke lært fidusen? Med wobleren i vandskorpen kan der fiskes på alle tider af døgnet og til sky ørreder på ellers umulige standpladser.

 

 AF PETER KIRKBY

 

DET STARTEDE MED STØVREGN, men i løbet af dagen er regnen taget til. De fleste, der jævnligt fisker havørreder i et mindre vandløb, ved, hvordan den første massive nedbør ovenpå en tør periode for alvor kan sætte gang i opgangen.

Af samme grund burde jeg sikkert være frustreret over at være fanget på kontoret. Men heldigvis er der råd for den slags… Det er muligt, at jeg møder en anelse klatøjet op i morgen, men når forholdene spiller, er det bare om at tage aften- og nattetimerne i brug.

Allerede da vi er fremme ved åen, har de regntunge skyer fået det til at virke dunkelt. En enkelt anden fisker har luret, at det er nu ørrederne rører på sig. Men modsat os har han haft dagtimerne til rådighed og er allerede på vej hjem igen. Længere opstrøms har han set flere trækkende fisk, men ingen af dem har ladet sig friste.

 

Harald Nyborg

 

Som mange andre sjællandske lystfiskere har min kammerat Troels aldrig rigtig dyrket åfiskeriet, men da en stor ørred ruller i overfladen mindre end en meter fra os, er han hurtigt lige så tændt som mig. Vi affisker et par oplagte standpladser, men uden resultat, så mens mørket sænker sig, rykker vi længere opstrøms. Enkelte steder smalner åen ind til blot en meters bredde, så det giver god mening, at vi begge sniger os forsigtigt frem, mens vi skiftes til at affiske et kort stræk.

 

Et par af forfatterens woblere i såvel buleversion med afkortet ske, som i original udgaven med intakt ske. Længst til højre ses to af de udgåede Westin Duå og til venstre to 9 cm. Rapala Original Jointed.

Et par af forfatterens woblere i såvel buleversion med afkortet ske, som i original udgaven med intakt ske. Længst til højre ses to af de udgåede Westin Duå og til
venstre to 9 cm. Rapala Original Jointed.

Nedstrøms wobler til havørrederne

Få steder giver det mening at lægge et kort kast tværstrøms eller skråt nedstrøms, men ellers er det ikke præcisionskast, der er den vigtigste taktik ved natfiskeriet med spinnegrej. I stedet bliver de små flydende woblere firet med strømmen ned over en standplads og fisket hjem igen. Woblerne er i øvrigt blevet taget under kærlig behandling med en nedstryger, for at kunne fiske i den rette dybde. Et stykke af skeen er blevet amputeret, så wobleren kan fiskes lige under overfladen. Her afslører de vrikkende bevægelser et til tider tydeligt trykbølgemønster i overfladen.

Jeg affisker et stræk, hvor jeg af erfaring fra de lyse timer ved, at åen svinger i en blød kurve henover et område med grøde. Dybden er ikke mere end 20 cm, og en normal wobler ville hurtigt bore sig i grøden. Med min lavtgående wobler går det fint og midt i svinget smælder det på. Jeg holder fisken hårdt, og efter en kort, men intens fight er den landet. En fin ørred på et par kilo.

Efter vi har taget et par hurtige billeder, vælger jeg at genudsætte fisken. Nu må det være Troels tur. I min lille sjællandske å kan der være både mange og store fisk, men fiskeriet er svært, og succeskriteriet er blot at fange en enkelt fisk. Alligevel går der ikke længe, før Troels kroger sin debutfisk.

En træstamme, der er væltet ud i åen, danner et roligt, lavt bagvand, der afløses af en skarp  strømkant, hvor vandet skærer uden om stammen. Efter etkort kontrolleret kast på blot 4-5 meter fisker Troels wobleren ind over bagvandet og netop, da den når strømkanten, hugger ørreden. Endnu en fin fisk i samme størrelse som den forrige. Der er jubel, kram, high-fives og lykønskninger ovenpå debuten med havørred i åen.

 

Det tidlige morgengry er et fantastisk tidspunkt, hvor ørrederne ofte rører på sig og afslører standpladser, der er værd at huske til kommende nætters woblerfiskeri.

Det tidlige morgengry er et fantastisk tidspunkt, hvor ørrederne ofte rører på sig og afslører standpladser, der er værd at huske til kommende nætters woblerfiskeri.

Havørredaction ved åen

En ørred til hver er et super resultat, men vi er indstillet på at ofre et par timer mere af vores nattesøvn i håb om endnu en fisk. Vi fisker pladserne grundigt af, men henover et langt stræk hverken mærker eller ser vi det fjerneste tegn på fisk. Klokken er blevet et, da vi er nået ned ved jernbanebroen – et oplagt sted at stoppe og følge stien tilbage til bilen. Åen snævrer sig ind og får fart på, inden vandet risler henover stryget på den anden side af broen. Der er ikke dybt og i dagstiden har jeg aldrig set andet end fisk, der er trukket hurtigt forbi på pladsen. Alligevel skal stedet prøves i et sidste desperat forsøg.

Wobleren arbejder helt af sig selv, og når at vrikke hidsigt i et par sekunder, før vandet omkring den brydes i et plask, der nærmere høres end ses i mørket. Den lette 9 fods stang krummer helt sammen, da jeg vælger at holde fisken hårdt. Ørreden er stærk, men vælger heldigvis at blive indenfor de få meter foran mig, hvor der er en anelse dybde på åen. Under landingen sker dét, der ikke må ske.

Krogene på wobleren får fat i netmaskerne, før havørreden er inde over nettet! Heldigvis reagerer Troels lynhurtigt og får skovlet havørreden ind over netrammen. Fisken bliver forsigtigt vejet i nettet. Da den er fotograferet og genudsat, trækkes vægten af det våde net fra, og vi ender på cirka 3,7 kilo. Det er på tide at tage hjem og få lidt søvn, inden det er arbejdsdag igen i morgen. Der er ingen tvivl om, at vi møder en anelse klatøjede, men meget, meget glade op i morgen…

 

Det er en fordel at modificere sine woblere ved åen. På den måde kan man tage lidt ad gangen og tilpasse dem perfekt.

Det er en fordel at modificere sine woblere ved åen. På den måde kan man tage lidt ad gangen og tilpasse dem perfekt.

Med wobler i overfladen

 Tricket med at korte woblerskeer af med en nedstryger har i flere år været populært blandt geddefiskere, når der skal fiskes store brakvandsgedder på lavt vand. Til flydende å-woblere fungerer metoden mindst lige så godt. Jeg affisker gerne standpladserne ved at fire wobleren langt nedstrøms.

Når der benyttes en flydende wobler med god opdrift og en kort ske, er det nemt at kontrollere fiskedybden. På 10-30 meters afstand vil en højt hævet stangtop og et roligt indspinningstempo få wobleren til at »bule« lige under overfladen. Skrues tempoet en anelse i vejret og sænkes stangtoppen, så vil wobleren derimod arbejde sig godt og vel en halv meter ned. Altså mere end rigeligt til at være i øjenhøjde med fiskene på langt de fleste standpladser i en lille å.

Med de modificerede »bulewoblere« er det nemt at regulere dybden, fiske hen over grøden og arbejde dybere ned på standpladserne i render og huller og langs udhængende brinker. Og når mørket sænker sig – og havørrederne ofte stiller sig højere i vandet og mere frit fremme -kan woblerne fiskes så de danner det iøjefaldende »bulemønster« i overfladen.

Taktik til nattens havørreder

Mine erfaringer er primært fra små sjællandske åer, hvor havørrederne til tider bliver skræmt af en forkert bevægelse på så meget som 20-30 meters afstand. I mellemstore og store åer er forholdene ofte lidt anderledes, og havørrederne har mulighed for at finde skjul på dybere standpladser.

Selvfølgelig findes der standpladser, hvor ørrederne i dagtiden kan fiskes med en wobler, der arbejder sig 20-50 cm ned, men de fleste steder vil det dog være en fordel, at kunne fiske dybere i dagtiden.

 

Modsat havørreder er en bækørred i åen for at æde og går aggressivt til en højtfisket wobler døgnet rundt. Med en bulewobler kan pladserne affiskes på lang afstand uden at hænge i grøden. Det giver indlysende fordele, når du prøver nye vande.

Modsat havørreder er en bækørred i åen for at æde og går aggressivt til en højtfisket wobler døgnet rundt. Med en bulewobler kan pladserne affiskes på lang afstand uden at hænge i grøden. Det giver indlysende fordele, når du prøver nye vande.

 

Når mørket sænker sig, bliver det derimod en anden sag. Ligesom fluefiskerne, der svinger en stor buleflue på tværs af strømmen, så kan spinnefiskeren opleve nogle heftige hug på en hidsigt vrikkende bulewobler. Skal man holde flue- og spinnefiskeri op mod hinanden, så vil fluefiskeren generelt have bedst kontrol med kastelængden i mørket og en rutineret natfluefisker kan servere fluen tæt ved modsatte brink kast efter kast.

I dagslys kan en rutineret spinnefisker med lethed gøre det samme, men så snart mørket sænker sig bliver det anderledes svært. Her kan kun øvelse og atter øvelse give rutine nok til at servere wobleren præcist. Bulewoblerens helt store fordel er ikke nødvendigvis præcise kast, men derimod, at den giver mulighed for at fiske på pladser, hvor fluefiskerne ikke har en chance. De stræk, hvor foreningen ikke har fået lov at gå amok med motorsave og buskryddere, er guf for en natspinnefisker. Udhængende grene, træer og buske er intet problem, når en bulewobler fires med strømmen og fiskes ind under forhindringerne.

Ved mange af de kendte havørredåer, må natfluefiskerne næsten trække et nummer i køen for at komme til på de populære åbne stræk. Som natspinnefisker, kan du derimod finde dit eget stræk, hvor du kan fiske helt i fred – altså, lige indtil du taler for højt om dine fangster, og andre fatter hvor effektivt det er!

Natfiskeriet kan også være godt i efteråret

Modsat hvad mange tror, så er natfiskeri langt fra begrænset til sommermånederne. Langt ind i efteråret kan der være god mening bag en nattur. Tidlig morgen er dog ofte den periode, hvor fiskene rører allermest på sig. Trykbølgerne op og ned ad åen afslører trækkende fisk, og kan jeg vælge frit er den sidste nattetime og de første morgentimer absolut favorittidspunktet.

Afhængigt af forholdene kan der dog fiskes døgnet rundt. Dagfiskeriet kræver ofte gode forhold i form af nylig nedbør og gråvejr, mens aften-, natte- og morgentimerne altid kan give fisk. Jo længere vi kommer hen på sæsonen, desto nemmere bliver det at passe en nattur til åen ind i programmet. Smut afsted efter aftensmaden og fisk et par timer ind i mørket, så kan du sagtens være hjemme i seng inden midnat.

 

I en lille å som denne har fluefiskeren en rækkevidde der sjældent overstiger 10 meter. For spinnefiskeren med en bulewobler er der dog ingen problemer i at fire wobleren 20-30-40 meter nedstrøms, hvor fiskene endnu ikke er blevet skræmt af trampen på brinken.

I en lille å som denne har fluefiskeren en rækkevidde der sjældent overstiger 10 meter. For spinnefiskeren med en bulewobler er der dog ingen problemer i at fire wobleren 20-30-40 meter nedstrøms, hvor fiskene endnu ikke er blevet skræmt af trampen på brinken.

Bulewoblere til havørred

 Ikke alle woblere at få modificeret skeen for at kunne anvendes som bulewoblere. Det en kombination af vinklen på linen, vandpresset på skeen samt woblerens flydeevne, der afgør, hvor dybt en wobler arbejder. Hvis wobleren har en god opdrift og fiskes langsomt med hævet stangtop vil nogle wobler modeller kunne fiskes, så de buler lige under overfladen også uden at modificere dem. På woblere med en normal eller stor ske vil en anelse hurtigere indspinningstempo eller øget strøm dog have en relativ stor effekt, og hurtigt få wobleren til at grave sig ned i vandet.

Med en afkortet – og dermed mindre – ske er det ofte nemmere at holde wobleren højt i vandet. Nogle wobler modeller får en fin gang i vandet og egner sig til at blive modificeret til bulewoblere. Andre gør ikke. Du er med andre ord nødt til at tage en risiko, og eksperimentere lidt. Min absolutte favoritwobler er den udgåede Westin Duå, som har en relativt stor ske og arbejder dybt. Når jeg har trimmet den til, kan den fiskes utrolig livligt lige under overfladen – selv med langsom indspinning i forholdsvis svag strøm. Den flydende, leddelte Rapala Original på 9 cm er en anden favorit, der fint egner sig til at blive ændret til bulewobler. Samme wobler findes også i en mindre 7 cm udgave, som efter min mening er knapt så god. Nils Master Invincible i 5 cm udgaven er en fin lille wobler med god opdrift. I gamle dage blev den lavet i en udgave med en mindre ske, der arbejdede højere i vandet, men nu til dags må man selv korte skeen ned. Det er bare om at finde nedstrygeren frem og komme af sted til åen.

 

Peter Kirkby med en fisk over meteren fanget på bulewobler midt om natten. »Havørredrekord- alarmen« måtte afblæses, da det viste sig at være en gedde. Men det var stadig et adrenalin kick ud over det sædvanlige…

Peter Kirkby med en gedde over meteren fanget på bulewobler midt om natten. »Havørredrekord- alarmen« måtte afblæses, da det viste sig at være en gedde. Men det var stadig et adrenalin kick ud over det sædvanlige…

 

Sådan fisker du havørred i mørket

 Når en wobler fires af sted i mørket, bliver det afgørende at have kontrol med afstanden. Mit simple trick er, at have en finger på spolekanten og tælle antallet af løkker, der forlader spolen. Erfaringer fra dagfiskeriet, hvor wobleren kan følges med øjnene, er guld værd, når du vil have kontrol med afstanden i nattemørket. Når du ved, at der eksempelvis er cirka 120 løkker ned til hullet under de udhængende grene, så er det en leg at gentage kunststykket i bælgravende mørke.

 Modificer din wobler ved åen

 Når du først begynder at save i skeen på en wobler til måske 80-90 kroner, må det helst ikke gå galt. Ryger der for meget af, er gangen ødelagt, og wobleren må kasseres. Gå derfor forsigtigt til værks og startmed at save lidt mindre af, end du forventer. Den resterende del fjernes derefter gradvist med en fil. Det nemmeste er at lave den sidste tilpasning ved åen, hvor du kan teste gangen, og afgøre om der skal files en anelse mere af. Kæntrer eller trækker wobleren for meget til en af siderne, kan det rettes ved enten at file lidt mere i modsatte side af skeen, eller ved at vride frontøjet på wobleren en anelse modsat den retning wobleren kæntrer.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Hvidovre Sport

 

Med rette stangføring og indspinning kan bulewoblerne også komme ned på dybere standpladser. Det gav bonus i form af denne flotte premiere steelhead på 4,5 kilo.

Med rette stangføring og indspinning kan bulewoblerne også komme ned på dybere standpladser. Det gav bonus i form af denne flotte premiere steelhead på 4,5 kilo.

HAVBARS I MØRKET

Når mørket falder på, er der ofte godt gang i barsfiskeriet på den jyske vestkyst.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk fiskeri efter havbars – og noget af det allerbedste fiskeri oplever man ofte, når mørket er faldet på. Følg med Bo Jensen på kysten i sommernatten.

AF BO JENSEN

INDEN JEG NÅR at få bæltet spændt om mine waders, står to fiskere allerede på pladsen. Ude på revlen, som her kun befinder sig 10-20 meter fra havstokken, men som er lidt svær at nå for os, der er højdemæssigt udfordret, kan man med et godt kast dække flere små rev, hvis kanter barsene elsker at fouragere over.

Jeg kan se, at den ene står med bøjet fiskestang, og efter en kort fight lander han en bars med et hurtigt greb i underkæben. Enkeltkrogen løsnes, og den lidt for korte fisk slippes fri. Jeg når ud på revlen og begynder at tyre blinket mod de mørke bundpletter, der tegner sig tydeligt mod den ellers lyse bund. Scenariet fra før gentager sig mange gange den følgende time og for så vidt hele aftenen igennem skal det vise sig. Endnu en sommeraften med mild brise fra sydøst har bragt fødeemnerne tæt på kysten, og vi kan i det klare vand tydeligt se store stimer af småsild, som barsen mæsker sig i.

 

Harald Nyborg

 

Flere spinnefiskere er stødt til, og de fleste er kendte ansigter, som alle får bars sådan en aften.Det er bare et spørgsmål om tid, inden de kommer inden for revlen, som vi bevæger os rundt på. Det er sidst på eftermiddagen. Solen dykker langsomt mod horisonten, og det er nu, at fluestangen kommer frem. En hurtig kop kaffe  og et par optimistiske beretninger fra medfiskerne gør, at turen lægges nordpå langs stranden.

Et håbefuldt tegn er, små grupper af døde sild, der ligger helt friske i vandkanten. De er sikkert døde af skræk i panisk flugt fra de sultne rovfisk, der maser sig frem i solide stimer.

 

Denne fine fisk taget i 2017 huggede, mens det stadig var lyst.

Denne fine fisk huggede, mens det stadig var lyst.

Havbars i overfladen

Barsene viser sig i overfladen med små og store hvirvler. En intermediate line og en fiskeimitation for enden udløser kontante rusk i linen, og årets første kystfluefangede bars er en realitet. Hugget er voldsomt i forhold til fiskenes størrelse, og de hugvillige fisk holder gejsten oppe og fiskeriet i gang. Et par fluefiskere, der vil gå bag om får hurtigt linerne i vandet, da det er åbenlyst at fiskene er inde. Tilsammen får vi måske 10-15 fisk på fluen, men det eneste, der kan klages over er fiskenes størrelse, for denne sommer har der været et stykke mellem kilosfiskene. Alligevel tilsmiler heldet den ene, da han får en bars på over 45 cm samt en lidt mindre, der tages med hjem.

Det er med iver i stemmen, at en medfisker fortæller om en mistet fisk. Den tog et Snapsblink helt ude i kastet. Det hårde hug blev efterfulgt af et kontant, vedvarende udløb, mens fisken ændrede kurs og begyndte så at gå på langs af kysten. Om det var presset på linen, eller fordi den gik mod noget fandt han aldrig ud af, men linen sprang i hvert fald – og udtrykket i hans øjne var ikke til at tage fejl af: Det havde været en fisk af den helt rette kaliber.

 

Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej, som du normalt bruger til havørred.

Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej,
som du normalt bruger til havørred.

 

En kammerat havde mistet en lignende morgenen forinden. Men – der skal dog tålmodighed til og fiskes mange ture, før den chance opstår. De ideelle betingelser får man ved først og fremmest at vælge det rette vejr. Vesterhavet rejser sig hurtigt ved nordlige og vestlige retninger, så sandet slemmes op af bølgerne, der bliver for høje og tunge at stå i. I direkte modvind skal der ikke være over 8 m/s, men ved langsgående eller forskellige retninger i fralandsvind kan man sagtens finde brugbare strækninger mellem Skagen og Hanstholm.

Højvande gør, at fiskene kan komme ind over revlerne og i fluefiskeafstand. Solskin er det behageligt at fiske i, og er også fint for barsen. Ved stigende eller faldende vand er der bevægelse i fødeemnerne og dermed rovfiskene.

De bedste fisketider til havbars

Tag tidlig morgen og sen aften i brug. Brug gerne store agn, der kan lave lidt ballade i det svage lys. En ophænger med en selvlysende perle er ren magi for barsene, når mørket har sænket sig.

Det er altid lidt gambling, om man skal blive ved, til det er helt mørkt. Men det kan blive helt vildt på de milde sommernætter. Det er et temperamentsspørgsmål om man skal brænde sit krudt af først på natten eller vente til morgenlyset rammer. Begge dele er optimale tidspunkter, men skal jeg kun vælge et, så bliver det aften og ind i mørket. Hvis det kombineres med højvande om aftenen og let østlig vind, kan kun din egen udholdenhed sætte begrænsningen.

Mange gange har vi fået bars på tidspunkter, der ikke lige følger barsmanualen – dvs ved høj sol og lavvande midt på dagen. Andre gange kommer de ikke lige forbi under de forhold, som man regner for de mest gunstige. Men er der lige lidt tobis eller andet i farvandet, så følger rovfiskene jo gerne efter. Igen er udholdenhed en vigtig faktor.

 

Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig - næsten er isfugleblå.

Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig – næsten er isfugleblå.

Hvad spiser havbarsen?

Barsene på Vestkysten æder både på bunden og oppe i vandet. De jager sild og tobis i det frie vand, så hold øje med om der er liv af småfisk i overfladen. Alle de større bars jeg har kendskab til, har foruden småfisk også alle uden undtagelse haft krabber i mavesækken. Jeg har fanget masser af mellemstore bars på 50- 55 cm fra båd over fem meter vand. Alle jeg har hjemtaget har haft mavesækken udspilet af små og relativt store krabber.

Fiskeri med softbaits er ikke blevet forsøgt i særlig høj grad, men for den der har styr på dropshot, carolinarigs mm er der et uopdaget eventyr, som bare ligger og venter. Ingen fisker med krabbeimitationer og bombarda fra kysten, men i stedet er kompakte lange blink og woblere meget brugt. Og det virker. De fleste steder er der også kun få meter dybt og man fisker til jagende fisk, der kommer ind på relativt lavt vand i sin jagt på tobis og sild.

Grej og agn til fiskeri efter havbars

Barsgrej er helt almindeligt kystgrej, man også ville bruge til havørred. Endegrejet skal gerne kunne kastes langt de fleste dage. Små og store kompakte blink eller pirkelignende sager på op til over 40 gram kan nå ud til stimerne på de dage, hvor der skal søges store områder af.

Anvend gerne agn, der har noget blankt på siderne – og både naturfarver, hvid og sort giver fisk. Brug store agn til fiskeri i mørke og svagt lys. Forsøg med overfladeagn som fx popper eller stickbaits, der går højt i vandet – gerne med en selvlysende perle eller prikker malet med selvlysende farve. De kan lades op med en pandelampe. Jeg bruger helst agn, der vugger gennem vandet ved spinstop, som gennemløberblink og sildelignende woblere.

 

Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.

Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.

Sådan fisker du havbars

Fiskeriet er ikke meget anderledes end fiskeri efter havørred, og det sker tit, at en havørred tages som bifangst. Lange kast med gode pauser under indspinningen er nøglen. Hvis ikke der mærkes eller ses tegn på fisk, forsøg da med at fiske lange spinstop, så agnen kommer ned i vandet. De fleste steder ved den jyske vestkyst er der heller ikke mange sten, så bundhug undgås let. Samtidig skal det nævnes, at de få steder, hvor der er lidt afveksling i den endeløse sandørken, som bunden reelt er, hører til de steder som især tiltrækker barsene. Forsøg at dække noget vand, besøg flere steder og opsøg fiskene.

Find steder på Google eller Bing Maps på den jyske vestkyst. Der må gerne være lidt mørke pletter relativt tæt under land. Der er få af dem, men de fungerer som oaser, der holder på de trækkende stimer. Fisk stedet igennem over flere dage og snak med de lokale fiskere du møder. Læg mest energi i fiskeriet i aftagende eller tiltagende lys og gerne før og efter højvande. Start dit fiskeri midt juni. De fleste år er barsfiskeriet godt frem til slutningen af september, så der er masser af tid at fiske i endnu.

Ifølge britiske undersøgelser baseret på mærkningsforsøg overvintrer barsene på dybere vand. Derfor fanges den aldrig eller meget sjældent fra november og hele vinteren igennem. Når temperatur og lys passer gyder den langt fra land, hvorefter den i forsommeren kommer til ædepladserne ved kysten. Vi har dog både fanget meget unge fisk ned til 15 centimeters længde samt gydemodne fisk fra Vendsyssels kyster. Briternes mærkningsforsøg har vist, at de samme bars vandrer til nøjagtigt samme kyststrækning år efter år. Samme fisk er fanget hele 3 gange samme sted med års mellemrum. De mindre fisk kommer tæt på kysten, som er en sommerbegivenhed for de unge bars. Den jyske vestkyst er derfor et vigtigt opvækstområde.

Væksten hos bars er meget langsom, og en stor bars på 70 cm kan let være 20 år gammel.

Regler for fiskeri efter havbars: Du kan læse opdaterede fredningstider mv på Fiskeristyrelsens hjemmesider her. Mindstemålet på 42 centimeter kan du læse om her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.

 

Harald Nyborg

DANSKE KÆMPESANDART – NU FRA FINLAND

Casper Christensen med drømmesanbdarten på 13,9 kilo, der huggede på en Westin Twinteez.

Rasmus Christensen og hans far Casper, fisker røven ud af bukserne efter store sandart – og har gjort det i snart flere måneder i træk. Resultatet kan vi vist roligt sige er historisk – nemlig en fuldstændig vild stribe af drømmefisk i kategorien uopnåeligt stor for de fleste. Faktisk er den fisk, som du ser ovenfor, den største sandart nogensinde fanget af en dansker. Følg med superteamet, der lige nu er i Finland, hvor der efter sigende er søer nok at tage af.

AF RASMUS CHRISTENSEN

Efter mit vilde fiskeri i Holland drog jeg hjem og blev genforenet med min fiskemakker – alias min far. Igennem hele mit liv har han lært mig alt, og i mange år sejlet mig til store fisk. Men nu var tiden vist inde til at betale tilbage. Vertikalfiskeriet er en tomands fortjeneste, for det at sejle båden er lige så vigtigt som det at holde fiskestangen. Men den der holder stangen, må stadig være den der fanger fisken i sidste ende.

 

Harald Nyborg

 

Vildt fiskeri i Danmark, men vildere fiskeri i vente

Vores fiskeri dette forår i Danmark var vildt, men vi søger efter større fisk end man kan forvente at fange herhjemme. Vi drog derfor mod Finland. Undervejs stoppede vi på vores storfiske vande i Sverige, men kunne efter to dage mærke, at vi sagtes kunne fange mange store fisk, men ikke i den form og vægt vi ledte efter. Vi kørte derfor fra et fiskeri, som bød på 10-20 fisk om dagen med mange 90+ med drømmen om at finde færre sandarter, som til gengæld var kæmpestore.

Vi gik selvfølgelig all in med én mand i hver sin bil og hver sin båd fra DK til Finland. Da vi kom til Finland, blev vi straks skuffede, da der var is på alle søerne. Vi måtte derfor bruge de første 14 dage i Finland på at vente, hvilket var svært skuffende, når man er kørt fra så godt fiskeri for at sidde stille efter. Men – vi brugte tiden godt ved at forberede alt vi kunne. Eksempelvis kørte vi landet rundt og fandt ramper på alle de søer, hvor vi ville fiske – samt lagde en plan.

 

Rasmus med en drømmesandart på 12,4 kilo

Rasmus med en finsk drømmesandart på 12,4 kilo.

 

Monstersandart da isen brød op

Da isen forsvandt, vidste vi lige, hvor vi skulle starte. Og der gik ikke længe, før vi fandt dem – de helt store sandart.

På den første aftentur fik vi fire kæmpefisk, og der var ingen små imellem. Først var det en 94cm sandart på 10,9kg, der smadrede til agnen uden tøven, hvorefter de blev træge og svære. Men vi knækkede koden og ramte jackpot med sandart på 12,16 kg – 12,4kg og 10,36 kilo til at slutte af på. Wow det kunne ikke blive bedre.

En gigantisk finsk sandart


Vi kom også på vandet dagen efter, og på grund af dårligt vejr gav det os kun 3-4 timers fiskeri, så vi brugte dem rigtigt. Og det vi troede vi aldrig skulle fange smadrede til agnen – nemlig en drømmesandart på 100cm og 13,9kg! Vi troede ikke vores egne øjne, og slet ikke, da der kort efter kom en 100cm på 11,6kg i båden. Fiskeriet var gået amok og vi flyver stadig på en lyserød sky.

Nu har vi brugt et par dage med familien, og jeg skal tilbage på vandet i morgen. Følg med på min Instagram @rasmustc

Du kan se hvordan Rasmus og hans far fiskeri i disse videoer:

Vertikalfiskeri efter sandart

Sightspin efter sandart

 

Harald Nyborg

 

Casper Christensen med en af turesn gigantiske sandart

Casper Christensen med en af Finland-turens gigantiske sandart.

HAVØRRED: SØLVTØJ PÅ SYDVESTSJÆLLAND

Lars Olsen med to fine fisk fra et af Sydvestsjællands utallige badekar.

Det er ingen hemmelighed, at Lars Olsen fanger mange fisk. Men hvad de færreste nok er klar over, det er at hans PR fisk på imponerende 7,8 kilo er fanget på Vestsjælland. Fisk & Fri har været med Lars på tur til det Sydvestsjællandske, og besøgt flere fantastiske fiskepladser fra Korsør i nord til Klinteby i syd.

 

AF TUE BLAXEKJÆR

 

LARS OLSEN er helt klart en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller han også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til succes for ham.

 

Owner Taff Wire

 

Find havørrederne – afdæk vandet hurtigt

Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes.

Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den. I løbet af halvanden time får vi gået og vadet fire kilometer. Selvom vi ved plads nr. to kan parkere tæt ved vandet, så er historien den samme.

Efter et par timers fiskeri har vi endnu engang tilbagelagt flere kilometer. – Jeg har altid været fascineret af fiskeriet på den åbne kyst, og jeg finder denne form for fiskeri for dejligt udfordrende, fortæller Lars. – Når man står på kysten og spejder ned langs stranden, kan det hele virke uoverskueligt; for hvor står havørreden? Er havørreden i badekarret, langs revkanten eller jager den over mørk bund langt ude? Spørgsmålene er mange, og der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved systematisk at få affisket området.

Systematikken går kort fortalt ud på, at få dækket så meget vand som muligt med ens agn, mens man bevæger sig. Man fisker faktisk mens man går. Får jeg et hug eller ser aktivitet fra fisk, bliver jeg på stedet et par minutter, for bedre at kunne affiske området. Giver det fisk, bliver jeg så længe jeg fornemmer, at der er fisk i området. Fanger jeg ikke noget i løbet af et par minutter er det hurtigt videre.

Ofte oplever jeg, at fiskene hugger på steder, som ikke kan betegnes som hotspots. Det betyder i praksis, at såfremt han kun havde affisket pladsernes hotspots, ville han være gået glip at flere fisk.

 

Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.

Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.

Fisk havørred efter forholdene

– Havde man spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sværget på, at jeg aldrig skulle fiske med andet end blink fra 15 til 22 gram, siger han. – Dette er dog en holdning, som jeg gennem de sidste par år har ændret. Man skal selvfølgelig fiske efter forholdene. Fisker jeg på en lavvandet plads, hvor vegetationen står højt, nytter det ikke noget at fiske med et tungt blink, da det alt for hurtigt går i bunden under spinstop. Ligeledes er kontakten til et let blink dårlig, såfremt man fisker i kraftig vind og bølger. Så hvis man ikke kan mærke, hvad der sker ude ved blinket, fisker man ikke optimalt – og derved går man potentielt glip af flere fisk.

Efter jeg er begyndt at optimere mit valg af fiskegrej i forhold til fiskeplads samt vind og vejr, er min fangstrate gået betydeligt op. Et blink på 5 – 10 gram fisker betydeligt bedre i det kystnære badekar end et 28 grams søm.

 

Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.

  Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.

Forårsfiskeriet efter havørred på Sydvestsjælland

Sydvestsjælland fisker generelt godt fra marts til maj og igen fra september til november. – Men der kan selvfølgelig fanges fisk året rundt, pointerer Lars, så det er bare med at komme afsted og lære pladserne at kende.

Fiskepladserne på Sydvestsjælland varierer meget, og man kan finde alt fra pladser med god strøm og dybt vand tæt på land – til pladser med store lavvandede områder fyldt med bælter af ålegræs og strømrender. Det er min oplevelse at store dele af Sydvestsjælland er overset som fiskeplads i forhold til den nordlige del af Vestsjælland – og her er det stort set altid muligt at fiske på pladser hvor man ikke skal stå på nakken af andre fiskere. Her får du nogle af mine favoritpladser, griner Lars.

 

Havørredpladser på Sydvestsjælland.

Havørredpladser på Sydvestsjælland.

Havørred på Halvskov Odde og Korsør Rev

– Korsør Rev er en fantastisk plads, som fisker bedst forår, sommer og efterår, siger Lars. – Specielt om sommeren under natfiskeri har man på revet stor chance for at få en af Storebælts grove sildeædere i tale. Pladsen er kendt for en kraftig strøm, som fører masser af fødeemner med sig ind over revet. Det er her, at jeg har fanget min pr fisk på 7,8 kilo – blot 100 meter fra revet. Revet strækker sig langt ud i vandet og går parallelt med Storebæltsbroen.

Dybden på revet varierer fra 70 cm på revryggen til cirka tre meter på siderne. Der er gode adgangsforhold til pladsen, hvor man kan parkere for enden af Storebæltsvej. På denne plads foretrækker jeg at fiske med langtkastende gennemløbere og blink. Pladsen fisker bedst i en nordgående strøm, og den kan fiskes i alle vindretninger med undtagelse af en kraftig vestenvind. Da store dele af pladsen kan fiskes fra land af, er waders ikke nødvendige.

 

Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.

Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.

 

Kystørred ved Eskild Overdrev

Eskild Overdrev er en god og alsidig forårs- og efterårs plads med parkering på Klintegårdsvej. – Når man kommer ned til kysten fra P-pladsen, skal man fiske mod højre, fortsætter Lars. – Starten af strækket består primært af badekar. Et stykke nede af strækket ændrer kysten dog karakter, og badekarrene bliver afløst af mørk bund, som kommer tæt på land. På denne del af strækket er der flere fine smårev, som ofte holder et par fisk. Her bruger jeg normalt blink på 15 – 20 gram, men på stille dage foretrækker jeg dog fiskeri med lettere blink, når det er pladsens badekar, som står for skud.

Da pladsen er sydvestvendt kan den derfor tåle kraftig vind fra nordvest og nordøst. Blæser det mere end 6 sekundmeter fra vest eller syd lukker pladsen relativt hurtigt pga store mængder af drivende ålegræs. Dette er specielt slemt i efteråret.

Havørredfiskeri på kysten ved Egerup

Egerup fisker godt forår og efterår, og den har gennem tiden smidt flere store fisk af sig. Pladsen er let tilgængelig, da man kan parkere tæt på vandet, afslører han. – Parkeringen foregår på en lille P-plads for enden af en sidevej til Egerupvej. Dette er tydeligt at se på Google Maps.

 

En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.

                                    En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.

 

Når man står på stranden, skal man fiske mod venstre. Første del af pladsen består af typisk badekarsfiskeri. Da der er megen blæretang i området, er fiskeri med lette blink at foretrække. På pladsen findes der tre mindre, men spændende rev. På den bagerste del af pladsen er det i lavvande muligt at komme helt ud på anden revle. Derfra kan man fiske ud over store mørke områder. Pladsen fisker godt i en nordenvind, men kan fiskes i alle andre vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig.

Kystpladser i Skælskør Inderfjord

Skælskør Inderfjord er en udpræget efterårs- og vinterplads. – Vandet i fjorden er brakt, hvilket tiltrækker havørreden i de kolde måneder, pointerer Lars. – En fordel ved fiskeriet i inderfjorden er, at det næsten altid er muligt at finde læ på en kold og blæsende vinterdag.

Da inderfjorden er rimelig lavvandet, skal vandstanden helst være fra normal til 20 cm over. Det meste af bunden i fjorden er blød og sumpet, så vadefiskeriet bliver hurtigt til en hård og tung omgang. Yderst i fjorden er der nogle strømrender, som absolut er værd at bruge tid på. I inderfjorden foretrækker jeg at fiske med mindre og lette blink.

 

Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.

Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.

Holten byder på fint havørredfiskeri

Kyststrækket ved Holten er en god forårs- og efterårsplads, hvor foråret normalt er garant for store fisk. – Pladsen er let tilgængelig, og der kan parkeres tæt på vandet for enden af Klintevej, som løber parallelt med raffinaderiet ved Stigsnæs, beretter Lars. – En del af pladsen ligger i læ, når vinden kommer fra nord og nordvest.

Pladsen kan fiskes i alle vindretninger, dog ikke i en kraftig sydvestenvind. Om efteråret kan stedet være plaget af store mængder drivende ålegræs, som besværliggør fiskeriet. Man kan fiske begge veje fra P-pladsen. Mod højre er kyststrækningen præget af store sten, og man fisker ud over mørk bund. Mod venstre består fiskeriet hovedsageligt af badekarsfiskeri. På denne plads foretrækker jeg at fiske med blink på 16 – 22 gram.

Efter havørred ved Glænø

Glænø fisker godt året rundt, men kan være meget plaget af drivende ålegræs om efteråret. Pladsen fisker godt i alle nordlige vindretninger. – Da det meste af fiskeriet foregår vadende ude på sandrevlen, må vandstanden ikke være meget over normal, understreger Lars. – Der kan parkeres tæt på vandet på P-pladsen for enden af Glænøvej. Der er rigtig meget vand, som kan affiskes på denne plads, da både den åbnekyst og noret kan holde fisk. Specielt i de kolde måneder, så er noret værd at bruge tid på.

Der er to udløb fra noret, som begge har dybe strømrender. Fiskeriet i renderne er bedst en time før strømvending og så to timer frem. I strømrenderne og på den åbne kyst foretrækker jeg at fiske med blink på 15 – 20 gram, men inde i noret foretrækker jeg normalt blink med en stor bærerevne på cirka 10 gram.

 

Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.

Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.

Kystpladserne ved Klinteby

 – Det ikke uden grund, at Klinteby er en velbesøgt plads, siger Lars smilende. – Pladsen holder stort set altid fisk, og den kan fiskes i alle vindretninger. Dog plumrer vandet hurtigt op ved en kraftig eller længerevarende sydlig vind. Klinteby kan ligesom mange andre af Sydvestsjællands fiskepladser være ekstremt plaget af drivende ålegræs fra sensommeren og efteråret igennem. Pladsen er let tilgængelig, og der parkeres lige ved vandet for enden af Ved Strandskoven. Når man står på stranden ved P-pladsen har man mulighed for at fiske begge veje.

Mod venstre begynder forholdene at bliver rigtig spændende efter et par hundrede meter. Strækket er langt, og fiskene kan findes over det hele. Ved normal vandstand er det muligt at komme ud på revlen. Derfra kan man fiske ud over nogle meget spændende tangbælter. Vælger man at gå mod højre, er kysten mere stenet, og den byder på varierende forhold. Nogle steder fisker man ud over bælter af ålegræs, som ligger parallelt med kysten 50 meter ude. Andre steder er der dybt tæt på land, og den mørke bund begynder ikke langt fra strandskyllet.

Det er er en god ide at blive på stranden, når man fisker. Jeg har flere gange oplevet, at fiskene har taget blinket få meter fra stranden. I dette område fisker jeg hovedsagligt med blink fra 15 – 20 gram, men jeg går markant ned i blinkstørrelse på stille dage, samt når jeg fisker i badekarrene, slutter han.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018.

 

Harald Nyborg

 

Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.

Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.

FISKERI EFTER BRAKVANDSABORRER I ÅEN

Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.

Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.

 

AF CHRISTIAN WILLER

 

DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.

 

Friluftsland

 

Aborrefiskeri til direktørtid

Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.

 

Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.

Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.

 

Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.

 

Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.

Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.

Sådan fisker du aborrer i åen

Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.

Aborrefiskeri i de større åer

I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.

 

n skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.

En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.

Medefiskeri efter aborrer

Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…

Fjordrejer til aborrer

Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018

 

Friluftsland

MED HJEMMELAVEDE MIKROBLINK I PUTTEN

Microblink er en fantastisk agn til putten – og med lidt håndelag kan du lave dem selv tilingen penge.

Nye teknikker og agn opstår ofte ved en tilfældighed, men at en renovering af huset skulle føre til en helt ny superagn til P&T-fiskeri – den havde jeg ikke lige set komme.

 

AF KARSTEN BECH

 

 DER SKULLE GULVVARME i huset, og da vi var færdige stod jeg pludselig med nogle varmefordelingsplader, der var i overskud. Det er tynde plader af aluminium, og egentlig ville jeg bare smide dem ud, men pludselig var der en idé, der rumsterede i den del af min hjerne, der styrer mit fiskeri.

Jeg havde tidligere, med stor succes, brugt små lette blink i P&T. Stripperen i den helt lette udgave og Nails fra Savage Gear havde givet gode fangster, men i mine øjne manglede de evnen til at kunne fiskes kunne fiskes ultra langsomt uden at miste deres livlige gang i vandet. Her stod jeg så pludselig med en metalplade, der stort set ikke vejede noget, og som var utrolig let at klippe i samt nem at bukke til den ønskede form. Så i stedet for at køre på genbrugspladsen, blev der klippet og formet microblink til den store guldmedalje.

 

Owner Taff Wire

 

Første gang jeg søsatte mine nye mikroblink var jeg solgt. Selv ved ultra langsom indspinning gik de små agn livligt i vandet. Selv ved spinstop flagrede de lokkende og langsomt ned gennem vandet. Og det var ikke kun mig, der var solgt – fiskene elskede dem også. På den første tur tog jeg seks ørreder på et par timer, og siden har jeg fanget mange regnbuer på microblink.

 

En guldørred har taget et microblink. Når der er guldørreder, bruger jeg altid blink med farverne guld, orange, rød og gul. Jeg ved ikke hvorfor, men disse farver er suveræne til guldørrederne.

En guldørred har taget et microblink. Når der er guldørreder, bruger jeg altid blink med farverne guld, orange, rød og gul. Jeg ved ikke hvorfor, men disse farver er suveræne til guldørrederne.

Med mikroblink i putten

 Mikroblinkenes store force er også deres ulempe. De er så lette, at de er umulige at kaste, selv på helt let UL-grej. De skal derfor fiskes efter et bombardaflåd. Men selv om de er lette, kan de godt være svære at kaste, da de ikke må være i kontakt med vandet under kastet. Det er derfor nødvendigt at bruge en forholdsvis lang stang på minimum ti fod, og et forfang der ikke er længere end stangen.

Fordelen ved at fiske dem efter bombardaflåd, er det store arsenal af forskellige typer bombardaflåd man kan købe. Fisker man med et hurtigt synkende bombardaflåd kan man fiske langsomt lige over bunden, hvilket er suverænt i vinter og sommermånederne. Bruger man et flydende bombardaflåd, kan man opleve et super spændende visuelt fiskeri, hvor regnbuerne nærmest suger de lette blink ind i munden. De lette blink har en meget levende gang i vandet, og ofte forsøger jeg at forme dem, så de roterer under indspinning. Det giver mange fisk, men kan også give meget kludder.

Det er derfor vigtigt, at man bruger gode svirvler, og gerne flere ad gangen. Det er også muligt at bruge ghosttubes (små glasrør), glaskæder eller tungstenskæder som belastning i stedet for bombardaflåd. Disse synker dog hurtigere end et bombardaflåd, så det er lidt sværere at fiske en bestemt dybde, og selve indspinningen er som regel nødt til at være lidt hurtigere end med bombardaflåd.

 

 

 

 

Sådan laver du dine egne mikroblink til putten

         

Sådan laver du dine egne mikroblink 

De fleste byggemarkeder forhandler forskellige former for tynde metalplader i form af inddækninger. Jeg foretrækker aluminium, som ikke vejer meget, og er let at klippe til – samt bøje i form. Selve formen og størrelsen på blinket bestemmer man selv, og det kan være en god idé at eksperimentere lidt med råudgaven, inden man begynder at male blinkene. Husk at lave en skabelon af blinket, så det let at lave flere, når man får lavet en super »killer«.

1) Tegn blinket op på metalpladen. Jeg bruger en blyant, men en tynd tusch kan også bruges, hvis man ønsker en tydeligere streg. Man kan kort tegne op på fri hånd, men resultatet bliver meget bedre, når man bruger en skabelon. Jeg har fem forskellige skabeloner – alt efter hvilket blink, jeg ønsker at lave.

2) Klip blinket ud. Jeg bruger en almindelig saks af god kvalitet. Man kan også bruge en pladesaks beregnet til at klippe i metal, men de har ofte takket skær, og giver derfor ikke et helt pænt snit. Vær omhyggelig med at klippe tæt til stregen, men lad gerne lidt af stregen stå tilbage.

3) Når blinket er klippet ud, skal det slibes. Man kan godt bruge sandpapir, men det er langt lettere at bruge en fil. Den skal ikke være grov, da aluminium er let at slibe. Hold blinket mellem fingrene, og slib den smule af stregen væk, der blev efterladt under klipningen. Den tynde aluplade kan blive ret skarp når den klippes, så pas på fingrene.

4) Efter kanterne er slebet, skal der laves hul i blinket. Placer et søm, hvor hullet skal være, og giv det et lille slag, så der kommer en fordybning i blinket. Det gør det meget lettere at bore hullet, fordi boret ikke smutter på den glatte plade. Jeg bruger et bor, der er 3 mm i diameter, da det passer til de plasticrør, jeg forer mine blink med. Det er samme slags rør, som bruges til at binde rørfluer på. De fås i mange forskellige størrelser, helt ned til 1,5 mm i diameter.

5) Bor hul i blinket. Det er vigtigt at trykke blinket godt fast mod underlaget, da man ellers risikerer, at blinket kan rotere med hastighed, og så slår/skærer man sig. Underlaget skal helst høj være træ, og der kommer huller i det. Jeg bruger et stykke bræt, som kan kasseres, når det er fyldt med huller.

6) Når man har boret hul, kommer der grater. Disse slibes let væk med filen.

 

Sådan laver du dine egne mikroblink til putten

 

7) Nu er blinket klar til at blive formet. Den tynde aluplade er let at forme. Jeg bruger bagsiden af filen, men man kan også bruge en ske, en rundstok eller noget lignende til at forme blinket med.

8) Så er blinket næsten klar til maling. Men først skal det affedtes. Jeg bruger almindelig husholdningssprit. Har man lavet mange blink, kan man lægge dem i en beholder og hælde sprit over dem, men ellers kan man bare tørre blinket af med en klud med sprit på. Vil man have foret hullet med et plastikrør, så skal det gøres, inden man affedter blinket.

Det er heller ikke en nødvendighed at male blinket. De små mikroblink fanger fint i farven »alu«. Men det er en god idé at male nogle af blinkene, så man har mulighed for at variere sit fiskeri.

 9) Det er forholdsvis let at fore hullet. Stik plastikrøret gennem hullet, og brænd en krave med en lighter. Når kraven er så stor, at den ikke kan gå gennem hullet, trækker man forsigtigt røret ind i hullet. Som regel vil det smeltede plastik »binde« sig fast på blinket, og røret sidder derfor godt fast. Klip/skær nu røret over under blinket. Der skal være ca. 2-3 mm til at lave en krave af. Varm røret indtil kraven smelter sig fast på blinket.

 

Blinkene kan du selv male – men husk at grunde med hvidt først.

Blinkene kan du selv male – men husk at grunde med hvidt først.

Sådan maler du mikroblinkene

At male blink kan være ren videnskab. Og man kunne nok fylde en hel bog med malingstyper og coating. Efter at have prøvet en del forskelligt, er jeg kommet frem til den letteste metode som er spraymaling. Jeg bruger mærket Plastikote (kan købes i Jem & Fix). Det er let at bruge og holder godt. Men man kan selvfølgelig også bruge andre mærker. Jeg lakerer ikke blinkene efter de er malet, og malingen holder fint alligevel. Det er en god idé, at male blinket hvidt, inden man giver det en anden farve. Det giver det flotteste resultat. Mal blinket hvidt på den ene side og lad det tørre. Så males den anden side hvid, og til sidst kan man så give blinket slutfarven.

Ofte maler jeg mine blink, så de får to forskellige farver. Det giver en »on-off« effekt, hvor fiskene først ser en farve, så forsvinder den, og en anden farve dukker frem. Dette giver ofte flere hug end ved traditionelle blink i én farve.

 

Et par bombardaflåd med forskellig synkehastighed, et par microblink og nogle gode svirvler, og så er du i gang. Bemærk svirvlerne som er fra Zebco. De er beregnet til tremarella fiskeri, hvor agnen netop skal rotere, og de er derfor suveræne til at undgå linekink. Jeg bruger altid to svirvler sat sammen.

Et par bombardaflåd med forskellig synkehastighed, et par microblink og nogle gode svirvler, og så er du i gang. Bemærk svirvlerne som er fra Zebco. De er beregnet til tremarella fiskeri, hvor agnen netop skal rotere, og de er derfor suveræne til at undgå linekink. Jeg bruger altid to svirvler sat sammen.

Montage af mikroblink

Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan montere krogen på et microblink (side 89). Ved at bruge et »reloose-tackel« (læs mere om disse i »Havørred – Refleksioner på kysten«) kan man bruge små trekroge i størrelse 12-14. Disse kroger bedre end større trekroge, og man får derfor en højere landingsrate. Desuden får microblinket en mere livlig gang i vandet, da gangen ikke hæmmes af en stor trekrog og springringe.

Microblinket monteres på forfanget efterfulgt af et flådstop. Krogen bindes på med eksempelvis en rapalaknude. Flådstoppet justeres, så krogen hænger lige bag blinket under indspinning. Man kan også montere microblinket som en gennemløber. Her er det nødvendigt at bruge en lidt større krog. Gerne størrelse 6-8. Forfanget føres først gennem det forreste øje på microblinket og derefter gennem det bagerste. Så monteres en gummiperle, og så kan man enten binde krogen direkte i linen, eller benytte en aflang springring som på billedet.

Man kan også montere microblinket på helt traditionel vis med to springringe og trekrog. Så er det bare vigtigt, at man er obs på, om blinket har taget skade efter en fight. Metaltræthed er når metallet bøjes flere gange, og det kan let få metallet til at knække. Derfor bruger jeg heller ikke denne montering.

 

Hvidovre Sport

 

 

Microblinkene af aluminium er så lette at de kun kan kastes med bombarda. Her en fin fisk taget på microblink.

Microblinkene af aluminium er så lette at de kun kan kastes med bombarda. Her en fin fisk taget på microblink. Her er det Max Bursell med en fin fisk.

PÅ KYSTEN MED 2-BISSERNE

Yasin og David fisker røven ud af bukserne – og bliver belønnet derefter. I 2015 blev det til over 500 havørreder fra den åbne kyst ved Stevns.

Vi går alle og drømmer om at fange massevis af havørred, men kun få realiserer det i praksis. David Garic og Yasin Deliali gjorde det. På blot få år gik duoen fra helt almindelige småfangster til massevis havørreder om året fra de åbne kyster. Fisk & Fri har fulgt i kølvandet på de to ihærdige og dygtige havørred entusiaster, som for efterhånden nogle år siden skabte kystwobleren 2-Bissen. Vi skruer tiden tilbage til 2016.

 

AF JENS BURSELL

 

HER ER LIDT DØDT – råber David, mens han hurtigt vader sydover for at komme hen og affiske en lille revle, der ofte giver fisk under disse forhold. Yasin og jeg følger med – og en håndfuld kast senere er vi nede ved revlen. David er den første, der får hug, og en god krumning i stangen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af vandet et par gange, inden David på rutineret vis får landet blankfisken, der viser sig at være en sølvskinnende skønhed på omkring de 55 centimeter. Vi andre følger trop med et par mindre fisk – og inden længe er vi et stykke op ad formiddagen. Kysten begynder snart at myldre med mennesker, så vi beslutter os for at prøve nogle andre kystpladser på Stevns, hvor vi har god tid til at snakke om de to gutters havørredfiskeri i fred og ro.

 

Friluftsland

 

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

 

Masser af gåpåmod til kystfiskeriet efter havørred

David og Yasin, som i dag er henholdsvis 34 og 49 år er sprængfyldte med energi og gåpåmod. David er uddannet fra DTU inden for byggeri og infrastruktur og arbejder som VVS-ingeniør – og Yasin arbejder som receptionist i København.

Selvom jeg har fisket hele livet, har jeg faktisk blot fisket havørred de sidste tre år, fortæller David. – Det kom sig af, at jeg spillede golf med en kammerat – og han punkede mig altid for at komme med ud at fiske havørreder. Til sidst endte det så med, at jeg kom ud – og fik hele fem fisk op til 1,5 kilo på første tur, der blot varede halvanden time. Og så var jeg selvfølgelig bidt af bacillen…

Havørred ilddåben foregik på den nordsjællandske kyst, men der gik ikke længe, inden vi besluttede os for at prøve på Stevns, hvor han havde hørt, at der skulle være ret godt, fortsætter han. – På www.stevnsfisker.dk var der masser af inspirerende fangster – og det var med til at holde os til ilden i starten. Allerede inden for et par måneder fik jeg en flot fisk på 3,8 kilo og så gik det ellers derudaf med at blive indrulleret i det spændende kystunivers på Stevns.

– Jeg arbejder ofte på skæve tidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte har fri 3-4 dage i træk, fortæller Yasin. – I starten kedede jeg mig helt vidt, når jeg havde fri, og der var ved at gå lige lovligt meget X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo lige så godt kunne give den fuld gas med fiskeriet, når jeg alligevel havde fri. Og jo mere jeg fiskede, desto flere fisk fangede jeg.

I starten fiskede jeg aborrer i Ishøj Havn, men så en dag fangede jeg pludselig en sølvblank havørred – og sådan endte det med, at jeg inden for ret kort tid blev fuldstændig bidt af kystfiskeriet ligesom David. – Hver eneste gang, vi har en ledig stund, smider vi alt hvad vi har i hænderne for at komme ud at fiske…

 

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

 

Vilde med hjemmelavet kystgrej

 Kystduoen mødte hinanden for fire år siden på Stevns, og så begyndte det for alvor at gå stærkt. Vi er begge to vilde med hjemmelavet endegrej – og inspireret af mødet med en af dansk kystfiskeris helt store agntroldmænd – Jan Nilsson –gik vi i gang med at fremstille alle mulige agn.

Jan Nilsson, der er en utrolig rar og dygtig gammel kystfisker, fisker meget på Sjællands Odde – og det var da også på en af vores ture herop, at vi mødte ham. Jan er også manden bag den lille gennemløber »Gøjen«, som han ofte er så venlig at forære til mange af dem, han møder på kysten – inklusiv os.

En dag inviterede han os på en kop kaffe i sit værksted, hvor vi for alvor indså, hvad det kræver at lave sine egne kystagn. Det kan være et stort arbejde at udvikle egne agn, men taget i betragtning af, hvor mange penge man ellers bruger på sit fiskeri, er det egentlig ikke så dyrt. Vi kan derfor varmt anbefale alle at gå i gang med at lave deres eget endegrej. Det er både sjovt og enormt tilfredsstillende at fange en god fisk på en kystagn, man selv har lavet.

 

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

 

Siden da har vi fisket en masse med hans blink som fx Gøjen, Lille Gøjen og Odden Pilen – og fangede massevis af havørreder på dem, afslører de to gutter. – Desuden bruger vi ofte nogle af Jans små no-name woblere, der er forskellige fra gang til gang, og som virker super godt. Også afstøbninger af superblinket Gutten i 30 gram, som blev lavet af legendariske »Gamle Bent« på Møn, bruger vi meget ofte i hårdt vejr, hvor det er en super sildeimitation.

Den lille version af Gutten – nemlig Bamsen, har vi ligeledes brugt med stor succes på kysten. Der er bare noget fed nostalgi over at fiske med disse gamle blink. 

Hjemmelavede kystwoblere til havørred

 – En dag sad jeg og snittede samt drejede lidt i noget træ – og kom frem til formen på en kyst wobler, der var superfed, fortsætter David. – Wobleren lignede umiddelbart flere af de klassiske danske tobisimiterende kystwoblere, hvoraf nogle har været på banen i over 30 år. Men den havde alligevel sit helt eget snit og gang.

I starten lavede vi nogle klassiske afstøbninger i polyester, men besluttede os for at finde vores helt egen materialeblanding. Årsagen var, at woblere fremstillet på denne måde ofte har en tendens til at være så skøre, at de knækker, bare man taber dem på en sten. Vi besluttede os derfor for at eksperimentere os frem til vores helt egen blanding af materialer, som gjorde det muligt at lave en let og elegant wobler, der samtidig havde den fornødne styrke til at kunne klare de knubs, som agnen helt sikkert vil få under hårdt brug på kysten.

 

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

 

Yasin gik med i projektet, og I løbet af få måneder brugte vi 10-15.000 kroner på at hjemskaffe alle mulige materialer – og efter adskillige eksperimenter i woblerlaboratoriet på Davids køkken bord, kom vi frem til en perfekt blanding af materialer som både kastede godt, gav den rette gang – og kunne klaremosten.

Som wobleren er nu, kan den uden problemer klare, at man kyler den ned i en sten. Det skal den kunne klare, for under det praktiske fiskeri kan man også risikere at ramme sten, der rager op i overfladen – eller lige under. Det er jo tit omkring de store sten – at også de store fisk står…

Til havørred med tobis på menuen

2-Bissen var resultatet af de to gutters arbejde med at formgive deres eget bud på en superfed tobis imitation anno 2015. – Wobleren er blyfri og som belastning bruger vi ren støbetin i stedet for hvidmetal, der er en hårdere legering af tin, hvor der er iblandet fx kobber og antimon, forklarer David.

– Dette gør ikke wobleren billigere, men lettere at bearbejde, da tin er blødt som bly. Det går ikke på nogen måde ud over woblerens kasteevne eller øvrige egenskaber. I starten lavede vi blot woblerne til os selv og vores venner, men i takt med, at der er landet massive mængder af havørreder på dem, er der blevet så stor efterspørgsel, at vi er begyndte at sælge. Da woblerne er hjemmestøbte svinger vægten lidt mellem 18 og 20 gram og længden er 10,5 centimeter.

 

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns taget på gennenløber fisket på release-takel.

 

En vild dag på kysten

Den vildeste tur jeg har haft, foregik en morgen på kysten i en kraftigt opfriskende vind. Her fik vi nogle fisk om morgenen, men efterhånden var der så meget ålegræs umuligt at fiske. Vi flyttede derfor til et andet spot på Høje Stevns, hvor der så viste sig at være lidt for stille… Vi tog derfor en lur midt på dagen i det dejlige aprilsolskin, så vi var friske til senere. Klokken 13 tog vi igen lidt nordpå, men nu var vinden gået helt amok. Vi trodsede dog møgvejret, og arbejdede os op mod vinden og forbi godtvejrsfiskerne i retning af det område, hvor vind og bølger var vildest.

Selv fik jeg en på 3,3 kilos i allerførste kast – og så gik det helt amok. Inden for yderlige ti kast har jeg fået fisk på 2,0 og 2,2 kilo – og det fortsatte bare. I alt fik vi tredive fine fisk på to timer, men det vilde var, at der ikke var nogen fisk under de 50 centimeter. Der var meget stærk sydgående strøm, hvilket betød, at vandet blev helt sprit klart 50 meter ude, hvor en stor del af huggene faldt lige i overgangen mellem det klare strømvand og det lidt mere kystnære og uklare vand.

På trods af den knaldhårde vind kunne vi lige akkurat kaste herud – og lige meget hvad vi satte på, kunne vi ikke kaste længere. Til alt held fald huggene nærmest i det samme woblerne og blink landede, så det var bare helt vildt, slutter de. Den største fisk David til dato har fået var 6,3 kilo og Yasin har fået fisk op til 5,0.

I dag har de to gutter droppet produktionen af kystagn – og nyder bare at tage ud på kysten og fiske i stedet.

 

Harald Nyborg

 

David med en smuk, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

David med en flot, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

 

avid Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

David Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten. De to nederste er modificeret til at fiske med release-takler.