ILURES – KYSTKOMETER I EKSPRESFART

For blot fem år siden fiskede hverken Andreas Valentin Thomsen eller Thorbjørn Sørensen, som begge er 27 år, efter kystørred. Men så tog de en beslutning: Der skulle fanges havørred. Allerede året efter havde de designet deres egne super velfangende blink – og fanget fisk på det. Her får du historien om god energi,  iværksætteri der vil frem – og hvor hurtigt det reelt set kan gå, hvis man virkelig vil: I 2017 startede de samme blinkfirmaet Ilures – der i dag køres af Andreas alene.

Af JENS BURSELL

havørredfiskeri på kysten med Ilures

Andreas Valentin Thomsen og Thorbjørn Sørensen nyder udsigten ved Vejle Fjord.

MORGENEN er ung endnu, da jeg ruller ind i skoven og møder de to gæve unge havørredfiskere – Andreas og Thorbjørn. De har allerede ventet lidt, så de er klar med stort K – iført støvler, waders og det hele. Inden længe har jeg også fået snøvlet mig klar – og kort efter bevæger vi os ned langs de blændende smukke kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord.

Bøgen står perfekt med sit grønne løvhæng – og bag grenene glimter fjorden lokkende. Inden længe er vi helt nede ved vandet.

  • Lige her har vi haft et rigtig godt fiskeri på det sidste og fået adskillige fisk på hver eneste tur, fortæller de, mens vi får sat et par af deres nye gennemløbere på forfanget. Allerede i et af de første kast er der fast fisk for Andreas, og efter en kort gang luftakrobatik, kan han lande en fin sølvblank fisk omkring målet, der lynhurtigt og forsigtigt får sin frihed igen.

Vi spotter en enkelt fisk mere på vores tur ned over strækket, men udover den gode start, går det lidt langsomt. Solen bager – og der er ikke meget vind. Inden længe beslutter vi os derfor for at køre til Fyn og forsøge os med en plads, der plejer at være lidt bedre under disse svære forhold til dagsfiskeri.

VEL FREMME på den næste plads lægger Andreas igen ud med et perfekt kast ind over et mørkt område, og sekunder efter står han igen med fast fisk på. – Den kan helt klart noget den her, siger han henkastet over skulderen til mig, der går lige bagved. Han har en blå/sølv version af Ilures Tobisen på, mens jeg selv har sølvversionen i stål for enden af linen. – Hvor der er én er der ofte flere, tænker jeg så jeg kan bare ikke dy mig… Mens Andreas fisk nærmer sig nettet lægger jeg et kast ud over samme område – og kort efter står jeg også med en fin fisk på. Jo – der er ingen tvivl om, at de tobisimitationerne sidder lige i skabet – og meget tyder på, at havørrederne er helt enige.

DE TO GUTTER har helt sikkert ikke ligget på den lade siden de startede med at fiske. – Vi kender faktisk hinanden fra meget langt tilbage, fortæller Andreas. – Vi har gået i folkeskole sammen i den jyske by Thyregod, og har efter dette fulgtes ad hele vejen op igennem gymnasiet, hvor vi også gik på naturfagslinjen sammen.

Andreas har fisket efter havørred de sidste fem år og Thorbjørn kom med på fiskevognen for blot fire år siden. – Jeg har altid fisket rigtig meget, men problemet har i perioder været, at jeg har spillet så meget fodbold, at der bare ikke var særlig meget tid tilbage, fortæller Andreas. – Men – efter gymnasiet havde vi pludselig rigtig meget tid, fordi vi holdt et sabbat år, og så var det altså bare havørredfiskeriet, der fangede os lige med det samme. – Tid var der jo nok af – og så blev vi altså bare enige om at fyre den for vildt af på kysten, mens vi havde alle mulighederne for at gøre det, griner de. Og som sagt så gjort: De to fyre brugte derefter al deres tid på at køre rundt og fiske kysterne tynde, i deres jagt på sølvtøjet langs de Østjyske og Vestfynske havørredrevirer, og det var noget der til sidst gav sølvblanke resultater.

Kystørred taget påIlures gennemløber fisket med release connector

Denne fisk faldt for en Ilure gennemløber fisket med Release Connector.

– I STARTEN kan vi vist roligt sige, at det gik det noget langsomt, siger Thorbjørn og smiler mens han tænker tilbage på en hel masse ture, hvor de brugte hundredevis af timer på at fangede ufattelig lidt i forhold til deres anstrengelser.

Efter sabbatåret studerede Andreas Naturressourcer på Københavns Universitet, men besluttede sig efter knapt et år til at stoppe uddannelsen, hvorefter han flyttede retur til Thyregod. – Så skulle jeg jo finde på noget andet at lave – og jeg besluttede hurtigt, at det skulle have noget at gøre med fiskeri, fordi det havde jeg jo altid været helt vild med, fortsætter Andreas. – Hans idéer passede godt sammen med, hvad jeg gik og foretog mig på mit studie, der hedder Business Development Engineering i Herning, fortæller Thorbjørn. – Dette studie, som er en del af Århus Universitet, er nemlig stærkt fokuseret på iværksætteri, og i forbindelse med dette, var jeg selvfølgelig også på udkig efter et godt projekt, der var i tråd med studiet.

– Da jeg kom hjem fra København tog jeg allerede den første dag over til Thorbjørn, så vi kunne kunne lægge store planer over nogle øller – og allerede efter et par dage i tænkeboxen fik vi den idé, at vi ville starte med at fremstille kystblink, beretter Andreas.

– PÅ STUDIET har jeg lært at tegne i CAD, som er et computerprogram, man bruger til at designe objekter i 3-D, forklarer Thorbjørn. – Programmet kan selvfølgelig også bruges til at designe blink, så det gik jeg selvfølgelig i gang med sammen med Andreas. Når man arbejder på denne måde er processen ret hurtig, for når man har tegnet sit blink, printer man det blot ud på en 3-D printer for at evaluere resultatet og bruge dette til at lave den mere traditionelle støbeform. – Allerede en måned efter beslutningen om at vi skulle til at lave vores egne blink blev truffet – havde vi det første demo-eksemplar af vores blink klar til testfiskeri, og blot ti dage senere havde vi fanget den første havørred på det.

Gennemløbsblink fra Ilures– DET NYE BLINK – der senere er blevet kendt som Ilures Tobis – satte for alvor skub i tingene, fortæller de. – Det første år fangede vi næppe mere end ti havørred over målet, men med de nye blink og noget mere erfaring i bagagen, lykkedes det Andreas året efter at fange over 300 ørred over målet, hvilket for alvor begyndte at give os rigtig meget blod på tanden til at fortsætte ud af samme tangent. De mange fisk gjorde, at vi efterhånden kendte vores blink rigtig godt, hvilket selvsagt også giver den optimale grobund for at fintune og forbedre produktet, inden den endelige version kommer i produktion.

– I dag har vi mange forskellige Ilures Tobis i 18 og 24 gram i flere forskellige versioner – nemlig én med glat side og én af stål med et profileret skælmønster på siderne af blinket. Stål til gennemløbere er helt nyt, så det forventer vi os meget af, siger de to iværksættere. – Fordelen ved stål fremfor fx hvidmetal G som de fleste blyfri blink laves af, er at massefylden er lidt højere, så de kaster bedre – og disse blink har vi i 17, 20 og 22 grams versioner.

– ILURES KUTLING var det andet blink vi lavede, og det havde vi faktisk klar blot få måneder efter Tobisen, afslører Andreas. – Til at starte med havde vi den både i en 7 og 9 grams version, men vi har valgt fremover kun at sælge Kutling RL i 9 grams versionen, da de ligger ret tæt på hinanden. Kutlingerne fås pt i fem forskellige farver.

Jeg arbejder stadig med de 2 samme modeller som sidst: Kutling RL og Tobis RL. Men det seneste nye er, at jeg har fået lavet hver variant i 3 nye størrelser, så der nu kommer Kutling RL 10g, 14g og 18g – samt Tobis RL 10g, 18g og 26g.  

Jeg arbejder stadig meget med forskellige overfladebehandlinger af ILURES gennemløberne, som Chrome, Bronze og RoseGold. I den forbindelse har jeg udviklet nye titanium overflader, som kommer i et væld af forskellige farver og nuancer. Som det er nu, har jeg udviklet 8 forskellige titanium “farver”, men mulighederne er stort set ubegrænsede, så fremadrettet vil der hele tiden blive udviklet nye farver.

– ILURES gik på markedet med deres lækre gennemløbere i december 2017, og siden er det gået forrygende med at få langede blinkene over diskene i deres webshop, siger Andreas. Efter Thorbjørn og jeg stoppede samarbejdet, har jeg valgt at fokusere på færre butikker med et mere nuanceret udvalg. Det gør jeg i forsøget på at skabe et mere eksklusivt brand og for at styrke samarbejdet med mine udvalgte butikker.  

De butikker ILURES forhandles i nu er Effektlageret, Topgrej og Sport Dres.  

– Vi har som sådan ikke været specielt inspireret af nogen af de danske blinkproducenter – vi har blot kigget på havørredens byttedyr – og så ellers bare lavet noget der ligner, samt kaster godt. Så simpelt er det, griner Andreas. – Det er klart, at vi så efterfølgende har arbejdet utroligt meget med vægtfordelingen i agnene for at få dem til at kaster perfekt samt gå godt i vandet – og det er blandt andet også på denne måde at Tobis´ens unikke trekantede tværsnit er opstået. Vi har selvfølgelig allerede nogle nye spændende blink på tegnebrættet, men dem må I høre om en anden gang, griner Andreas, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år.

Ilures modtog legat på 25k fra Fonden for Entreprenørskab

– Gennem iværksættermiljøet på Århus Universitet fik vi kendskab til, hvordan man kunne ansøge om mikro-legater, som støtter iværksætter virksomheder, fortæller Andreas. – Da vi har finansieret alt selv, så vi det som en god mulighed for at skabe lidt startkapital. Vi sendte derfor den skriftlige ansøgning samt en videopitch, hvor vi fremlagde planen med vores virksomhed – samt vores forretningsidéer. Det resulterede i, at vi modtag et mikro-legat på 25.000 kroner – hvilket selvfølgelig hjalp os til at få en rigtig god start på virksomheden.

Imitator, Simulator, Silling, Sill og Zerling

Klaus Aas fra Hvidovre Sport med en af de mange flotte havørred han har fanget på spin.

 

Alle disse er navne på populære kystblink til havørred. Her får du historien om nogle af dem – samt lidt lommefilosofi om, hvordan de fleste kystblink er fremkommet som en gradvis evolution, hvor ideérne bag nye blinkdesigns ofte bygger på fortidens spændende erfaringer og landvindinger.

AF KLAUS AAES

Tilbage i starten/midten af firserne, da jeg begyndte at fatte interesse for kystfiskeriet, læste jeg alt, hvad jeg kunne finde på biblioteket om emnet. Specielt Jens Ploug Hansen’s bøger blev pløjet igennem mange gange. En dag havde jeg også fået en bog med hjem med den meget sigende titel ”Havørred-Havørred!”, som ved første gennembladring skuffede fælt. Dog faldt jeg over et kapitel omhandlende kystblink, som jeg fandt interessant. Her var afbilledet et blink, som jeg genkendte fra støbeaftenerne i ungdomsklubbens fiskehold – en ”Imitator”!

Et par år senere, da jeg blev medlem i Søborg Sportsfiskerklubs Juniorafdeling, opdagede jeg til min glæde flere støbeforme i stil med Malmbak-Kjeldsen’s imitator, så jeg støbte løs af dem samt malede dem i samme farver, som jeg så i bogen. Ironisk nok fangede jeg mine første kystørreder på et Sølvkroken blink, og da Jørgen Karlsen lavede sin første form til en 14 grams Sølvpil, glemte jeg alt om Imitator blinket i en årrække.

Flere år senere, da jeg var gået i gang med at fiske på den svenske sydkyst sammen med Jimmie Johansen, løb vi på en af de skrappe drenge – Jesper Fohrmann, som bare kunne kaste meget længere med sit multihjul, end vi kunne med vores Biomaster fra Shimano. Jimmie fik lokket et par af hans langtkastende blink ud af ham. Jesper kaldte dem ”Simulator”, og de var lavet med udgangspunkt i den filosofi, som producenten Jensen havde for deres kystpirke – med en bred og smal front og en mere tynd og tyk bagende, så profilen kom til at ligne en rigtig fisk i vandet. På denne tur kaldte Jesper den dog Knivmulator, fordi de havde glemt knive til at smøre deres leverpostej på madderne, så de brugte kystblinket til dette – den havde jo lidt samme form.

Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange stor blankfisk på Nordsjælland og i Sydverige i firserne.

Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange store blankfisk på Nordsjælland, Møn og i Sydverige dengang i de glade firsere.

 

Smørrebrødsblinket

Jimmie modificerede lidt og lavede et par siliconeforme af, så vi selv kunne støbe dem. Året efter var vi klar med multiruller og ”Jimmie’s Immi”, som vi kaldte den. Senere har jeg så fundet ud af, at den vidst nok hedder ”Simulator”. Nogenlunde samtidigt fik jeg en håndfuld ”Sillinger” af (Gamle) Bengt Reimer som også mindede lidt om de gamle blink fra ”Havørred-Havørred!”.

Herefter var det stort set de eneste blink jeg brugte på svenskekysten, Jimmies Imitator og Bengts Silling. På et tidspunkt fik jeg malet en stor portion af begge -først hos ”Spezi Michael”, siden hen hos Ole Gregersen fra OGP, som også havde specialmalet mange af de woblere, jeg tog med til Egyptens Nilaborrer.

Flakse eller snurre?

En detalje, der dengang irriterede mig meget, var at begge blink, hvis man ikke havde den helt rigtige fart på, bare roterede om egen akse. Helt galt var det, når man lavede spinstop. Et godt kystblink skulle ikke rotere, det skulle flakse! Så konklusionen var, at de fiskede bedst ved helt jævn indspinning uden stop, og fange fisk det kunne de!

Jeg havde dog et par oplevelser, som nok burde havde ledt tankerne hen på at et roterende blink godt kunne være velfangende… Blandt andet engang ved Svartekysten, hvor vinden stod lige på. Da jeg kastede min hvide ”Immi”, slog den op i vinden, og jeg fik et mindre overløb. Mens jeg rodede med det, kunne jeg mærke linen strammedes op, og gav modhug med kludder på hjulet. En rigtig fin havørred på knap fire kilo havde taget blinket, mens det bare dalrede rundt i bølgerne. Et par år senere, ved Stenshuved, kunne jeg slet ikke få længde på mine kast. Det var som om, at et leje i spolen havde sat sig, og jeg kunne kun slynge mine blink 40 til 50 meter ud til mine to fiskekammerater Lars og Martins store morskab. Til trods for de korte kast, var det alligevel mig der trak de(t) længste strå og fik tre flotte blankfisk, som samlet vejede næsten 10 kilo – uden at de to så eller mærkede noget. Sidst på dagen skete der pludseligt noget med spolen og den løb fra mig, igen med et ordentligt overløb som resultat. Jeg stod lige ved siden af Martin, og da han så mig fange fisk med kludder på hjulet og uden at rulle ind, mente han at vi ligeså godt kunne stoppe og tage hjem…

 

Et udvalg af Jimmies Immi.

Et udvalg af Jimmies Immi.

 

Seneste skud på stammen

Dengang var det ikke blink man bare kunne købe i butikkerne, man skulle selv støbe eller kende en der kunne. I dag er der flere gode ”rotations Imitatorer” til salg i form af Kent Andersens/Hansens//@ Hotshot, OGP’s Sill, og snart kommer der en Særling fra Savage Gear – Zerling. I dag bruger jeg mest Ole’s Sill og Hansen’s Hotshot, mest fordi jeg er blevet begejstret for gennemløbere monteret med Jens Bursells Release Connectors. Men jeg bruger stadig Jimmies også, nogen gange modificeret til release takel, andre gange med Claw Connector. Jeg prøver stadig på at få dem til at flagre/slå fra side til side frem for at lade dem rotere. Det kan godt være det der snurreri giver mange fisk, men jeg klager ikke over mine resultater…

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Gamle Bengts Sillinger

Gamle Bengts Sillinger

 

Hot Shot fra Hansen - lavet af Kent Andersen

Hot Shot fra Hansen – lavet af Kent Andersen.

 

Ole Gregersens Sill fra OGP

Ole Gregersens Sill fra OGP.

 

Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.

Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.

 

Rimten – en ulv i fåreklæder

Rimterne hugger ivrigt på små spinnere, hvilket kan give et virkelig underholdende fiskeri.

 

Solen skjuler sig fortsat under horisonten denne morgen, da en ultralille Mepps spinner rammer vandoverfladen. Jeg starter indspinningen, og det samme gør en trykbølge bag agnen. En aggressiv rimte er på jagt.

AF KIM FABER

Leuciscus idus, rimten, er et yndet mål for medefiskere, der med spænding ser frem til fiskens opgang i åerne i marts og april – især på Sjælland, hvor udbredelsen er størst. Flåd og bundtakler rigges op med brød, majs, orm og lignende, der svinges ud i strømfyldt vand i håb om møde med den skallelignende fisk, der af de fleste sikkert ses som godmodigheden selv. Ihærdigt og stilfærdigt støvsugende bunden for smådyr eller senere på sæsonen fredeligt plukkende insekter i overfladen. Det gør jeg ikke længere. Overhovedet ikke. Rimten er bestemt en fredfisk, men den er lige så meget en cool, territorial jæger – og jeg er vild med det!

Rimtehug på blinket

 Der var flere episoder af lignende slags forinden, men det blev den martsdag for nogle år siden, hvor jeg fik de første indikationer af tingenes reelle sammenhæng. Jeg fiskede havørreder i Susåen og havde flere hug på et 12 centimeter langt blink. Puf og ryk. Jeg kunne bare ikke kroge fiskene. Så lykkedes det endelig, og et kort øjeblik troede jeg, at der var tale om en havørred, men fighten føltes noget anderledes. Der var kampgejst, men anderledes. Over netrammen gled til min store overraskelse en rimte, som altså var årsagen til de mystiske hug.

 Jeg skiftede til et lille 7 gram-blink, og nu krogede jeg den ene rimte efter den anden – og det var fine fisk omkring 1,5-2 kilo. Det var rimter, der var trukket op for at gyde. Og jeg indså, at det samme var sket marts og april forrige år. Skub og forsigtige hug uden krogning. Af andre årsager ændrede mit havørredfiskeri i åen sig til brug af mindre agn, og ganske naturligt blev rimten en regelmæssig, og meget velkommen, bifangst i marts og april, som krogedes sikkert.

 Et vildt forår

 Helt amok gik det en aprildag i år, hvor jeg i de sene eftermiddagstimer først fangede en stor havørredhan på en Meppsspinner i størrelse 1, og egentlig tænkte, at det var rigeligt for dagen – for fighten var formidabel, og den slags bør værdsættes. Men da kaffen var drukket, gav jeg alligevel fiskeriet en chance mere. Det var trods alt i et af de første kast, ørreden havde hugget, og et par timer resterede endnu, inden mørket ville sænke sig. Videre gik det med samme lille spinner, og senere, med månen tittende frem, kunne jeg forbløffet konstatere, at 10 velvoksne rimter havde angrebet spinneren, fightet som gale og efterladt mig fuldstændig målløs ved åbredden – det var vanvittigt. Men det foregik jo i marts og april – huggede de kun, sådan helt vildt, i tosset tilstand på vej til og fra gydning? Det måtte undersøges.

Et klassisk rimtestræk på Susåen, hvor man kan have nogne super sjove timer med UL-spinnestangen.

Et klassisk rimtestræk på Susåen, hvor man kan have nogle super sjove timer med UL-spinnestangen.

 

Action om sommeren

 I skumringen på en smuk junimorgen med åen forvandlet til en langsomt flydende, spritklar flod, hvor bladene fra den gule åkande lyste som en undersøisk mark af grønt, sneg jeg mig langs sivene. Der var et smalt bælte af frit vand mellem vandplanterne og overfladen på hele strækningen at fiske i. Fiskene var ikke umiddelbart at se, men gemmestederne var omvendt også mange. En lille, sølvfarvet Meppsspinner i størrelse 0 blev sendt opstrøms i retning af modsatte bred. Den landede med et lille plask.

Jeg startede indspinningen i samme moment og kunne følge agnen et par sekunder, inden en trykbølge viste en fisk på vej til angreb. Så kom hugget, og en hvirvel efterfulgtes af udløb op ad åen. Stangen var med sine 8 fod spinkel, og linen var tynd som sytråd. Fighten var derfor en nydelse. Langsomt fik jeg en sølvfarvet fisk nærmere, og søreme om det ikke var en rimte på omtrent kiloet. Efter lidt tumult ved bredden kunne jeg nette den, og resultatet talte for sig selv. Rimten var en ulv i fåreklæder. Tilsyneladende harmløs – men glubsk som et rovdyr. Ironisk nok tandløs og må derfor i stedet knuse eller blot sluge sit bytte. Igen og igen havde jeg følgere, hug og rimter i nettet. Jeg oplevede, at de især var glade for at gemme sig under skyggekastende, udhængende buske og herfra sætte i sprint efter agnen som bølgeskabende torpedoer, inden de grådigt sugede spinneren til sig.

Endnu en rimte taget på en lille spinner sikkert i nettet

Endnu en rimte taget på en lille spinner sikkert i nettet.

 I løbet af de næste par timer udviklede fiskeriet sig også til pürsckast, hvor en rimte observeredes i den åbne å, og jeg med spinnere, små, flydende woblere eller lette blink passerede tæt forbi dem, hvorefter de indledte forfølgelsen og afsluttede med et angreb. Ingen forsigtighed. Det var hug uden tøven. Selv små rimter havde ingen betænkeligheder ved at tage kunstagnene.

 Solen stod efterhånden et stykke over trækronerne, og jeg kunne gøre status; 9 rimter i nettet, et antal følgere og mistede fisk – og lille dusin aborrer som krydderi på indsatsen. Jeg var nu dedikeret rimtefisker – på spin, og et nyt sommerfiskeri var født for mit vedkommende. Siden har jeg gentaget succesen adskillige gange med samme resultat. Rimten er en sølvklædt, guløjet rovfisk i forklædning!

 Er du nysgerrig efter at få en dosis å-rimtespin med fredfisk på rov, så findes rimten med sikkerhed følgende steder:

 Sjælland: Susåen, Tryggevælde Å, Køge Å, Halleby Å, Tude Å, Ringsted Å, Tubæk Å og Even Å, Fyn: Odense og Vindinge Å, Jylland: Gudenåen og Vidåen.

 I en del af åerne udgøres bestanden dels at stationære fisk i åen – og dels af rimter, der spenderer det meste af tiden i brakvand – også kaldet strandkarper, for derefter at trække ind i de nedre dele af åerne for at overvintre – og/eller gyde i marts/april.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Rimpten hugger også på sm blink.

Rimten hugger også på små blink.

 

Her kan du se et udvalg af Kim Fabers favoritagn til rimter.

Her kan du se et udvalg af Kim Fabers favoritagn til rimter.

 

   

 

 

 

TILBAGELÆNET SANDARTDØRG

Jeg har fisket efter sandart fra før jeg fik knallert, og har dørget efter dem siden jeg fik en bil. Men det jeg har lært de sidste få år under vertikalfiskeri, har fået mig til, at forstå at jeg har fisket helt forkert de sidste 40 år! Sådan lyder det fra Fisk & Fri’s sandartekspert – Flemming Madsen.

AF FLEMMING MADSEN

ET ANSEELIGT ANTAL af de sandarter jeg har fanget, er taget under dørg med kunstagn – primært fra en motordrevet båd med ekkolod. Alligevel er langt de fleste af mine store dørgesandarter taget fra enten robåd eller under fiskeri uden ekkolod – eller begge dele. Yderligere er mine fem allerstørste sandarter fanget under andet fiskeri, hvor der kun i ét tilfælde har været motor eller ekkolod involveret.

De seneste fem år er tendensen blevet yderligere forstærket – måske på grund af et større fiskepres på søerne og som følge deraf, i visse vande, færre fisk, men især og helt generelt flere sky fisk. Der skal derfor, som jeg ser det, fiskes anderledes end hidtil, hvis man vil have en reel chance for at dørge sig til en stor sandart.

UNDERSØGELSER PÅVISER, at catch og release fiskeri efter sandart ikke er helt uproblematisk. Forudsat at de genudsatte fisk overlever, så bliver de mere forsigtige bl.a. i forbindelse med jagt på og indtagelse af føde. I en verden, der er så ekstremt konkurrencepræget, som den fiskene lever i, er tabet af umiddelbar og aggressiv fødesøgning naturligvis et problem for fiskene selv, men det afstedkommer så sandelig også udfordringer for os lystfiskere.

Det, der oftest skræmmer en stor, gammel og muligvis tidligere kroget sandart, er bl.a. motorstøj. Værd at bemærke er, at elmotorer generelt skræmmer fiskene mere end forbrændingsmotorer. Yderligere virker det som om, at en mindre elmotor, der kører på høje omdrejninger, skræmmer mere end en større elmotor, der kører på lavere omdrejninger. En anden og muligvis endnu større skræmmekilde er de lydbølger transduceren udsender. Her kan det være nyttigt at kende ekkoloddets funktioner lidt mere i detaljen. Den nok mest almindelige transducer-sprednings vinkel er 20 grader, hvilket imidlertid er en begrænsning, der er sat i modtagelsen af ekkoet, for transduceren udsender lydbølger i et trefire gange så stort område. Ganske vist aftager styrken af signalet jo længere fra centrum man måler, men alligevel betyder det, at hvis fisk bliver skræmt, så er det ikke kun i det område transducer vinklen nu en gang dækker på skærmen, men altså i et meget større område rundt om båden.

Endnu en sandart, og endnu en gang på en paddletail jig.

Endnu en sandart, og endnu en gang på en paddletail jig.

 

Der er en anden spidsfindighed ved ekkoloddets kontroller, som nok heller ikke er så velkendt. Uanset hvor højt eller lavt man sætter styrken (gain), så er styrken, der udgår fra transduceren – forudsat at dybdeskalaen er uændret – den samme.

MANGE SØER ER KORTLAGT digitalt, så start fiskedagen med at konstatere i hvilken dybde fiskene hovedsaligt står, og sluk derefter loddet. Brug din GPS og stol på dine instinkter. Det udgør helt sikkert en forskel i forhold til chancen for at fange nogle af de større fisk.

FOR ENDEN AF LINEN er det andre ting, der om ikke ligefrem skræmmer en i forvejen skeptisk sandart, så i hvert tilfælde gør, at den opdager bedraget. Det kan fx være for store eller for hurtige bevægelser med agnen, hvilket i dørge sammenhæng kan opstå, hvis man sejler imod eventuelle bølger og derved får en meget ujævn sejllads. Bruger man fletline under sådanne omstændigheder, så bliver problemet forstærket. Fisk derfor kun med bølgerne, hvis de er store nok til at give problemer, og brug eventuelt nylonline, eller som minimum et ca. 10 meter langt nylonforfang til at dæmpe de værste ryk. Jeg har fanget masser af sandarter med jigs på 25 centimeter eller mere, men jeg har aldrig fanget en på woblere i samme størrelse, selvom jeg har lagt mange timer i forsøget. Jeg er ret sikker på, at dels er en stor woblers bevægelser generelt for voldsomme, men de store kroge, der hænger og skramler under dem, er nok et endnu større problem.

Kan man ramme den for dagen helt rigtige farve på sin agn, så betyder det selvsagt en del. Omvendt kan en forkert farvekombination ødelægge ens chancer ganske betragteligt. Lidt forenklet sagt, er agn i naturlige, afdæmpede farver det oplagte førstevalg. De vil ikke altid være det bedste valg, men med mindre vandet er meget uklart, så start her. Faktorer, der bl.a. påvirker fiskenes farvepræferencer er, foruden sigtbarheden, også farven i vandet, typisk enten grønt eller brunt. I tilfælde af uklart vand, men ikke kun det, bør klare farver i grønt, gult og orange også findes i grej – boksen, eller måske snarere for enden af linen.

Denne Bomber wobler er blevet vægtet i bugen og har fået skeen filet mindre.

                                                         Denne Bomber wobler er blevet vægtet i bugen og har fået skeen filet mindre. 

 

FISKER MAN med livlige woblere, så er valget af farve ikke lige så kritisk. Mange vil have oplevet, at én enkelt wobler fisker betydeligt bedre end andre tilsyneladende identiske woblere. Efterhånden som antallet af fisk fanget på den »gode« wobler stiger, så ændrer den også udseende, den startede måske sine dage med at være fx krom og blå, men bliver til sidst slidt ned til farven på plasten den er lavet af, men den udfisker stadigvæk næsten hvad som helst.

Her er det helt åbenlyst gangen, eller rettere de vibrationer den udsender, der er specielle, og farven er næsten ligegyldig. Omvendt forholder det sig også sådan, at jo mindre en agn bevæger sig, og/eller jo langsommere den bliver fisket, jo større betydning har farven.

TRADITIONEL DØRGNING med flydende wobler, i alt mellem 1,0 og 2,5 knob, er mest effektivt i de perioder af året, hvor vandtemperaturen er over seks grader og allerhelst over 10 grader. En øvre grænse er nærmest kun teoretisk, og jeg har haft fantastisk fiskeri i 25 grader varmt vand. En fejl jeg har set mange gøre sig skyldige i, er, at de fisker med for kraftigt forfang. Hvis man fx bruger mindre flydende woblere, så skal forfanget ikke være over 0.30 mm og gerne tyndere, hvis woblerens gang skal udfolde sig.

Sandarter kan dog have meget forskellig præference, når det kommer til den sidevejs vandring en wobler har – enten en langsom gang med brede udslag eller en hurtigere gang med smallere udslag. Vandtemperaturen og vejret er to meget afgørende faktorer for, hvad der på dagen fungerer bedst. Det, der til gengæld ikke ændrer sig, er sandarternes modvilje til at tage en agn, der ruller for meget med kroppen. Gedder og især aborre har det derimod nærmest omvendt.

Hvis man gerne vil forsøge sig, når vandet er koldere, eller målrette sit fiskeri efter større fisk, så er fremgangsmåden en ganske anden. Hastigheden skal ned under en knob. Der skal indlægges hyppige bådstop, og sidst men ikke mindst, så skal agnene, der kan være både jigs eller woblere, være synkende eller som minimum svævende. De lokkeryk og små rystelser, der er så effektive under vertikalfiskeri, kan man af gode grunde ikke efterligne under dørgefiskeri. Det man kan gøre, er at fiske langsomt, lade agnen stoppe helt op og lade dem synke langsomt. Det er som oftest her, at fiskene vil hugge.

Denne 25 cm paddletail jig virkede åbenbart ikke afskrækkende på denne sandart.

Denne 25 cm paddletail jig virkede åbenbart ikke afskrækkende på denne sandart. 

 

Hvis ens agn synker hurtigere end ønsket, er kuren en af følgende: Fisk med kortere line, altså en linelængde, der ligger tættere på fiskedybden. En anden mulig måde at sænke  synkehastigheden på, er at benytte en tykkere hovedline. Man kan også skifte til lettere jighoveder, eller belaste woblerne mindre, uden dog at gøre dem flydende. Begge dele påvirker imidlertid gangen på agnene – både når de synker og under fart.

PADDLETAIL JIGS er meget populære og med rette. De kan være uhyggeligt effektive. Jeg hælder mest til de varianter med en firkantet hale, men der er også flere gode modeller med en rund hale. Hvis man monterer et relativt let hoved på ca. 15 gram på en 15 cm krop, så vil kroppen rulle ganske meget. Et hoved på ca. 25 gram vil dæmpe den rullende bevægelse, med undtagelse af halestykket, der får tilført mere energi og vil vride sig som en proptrækker. Hvis man gerne vil have en mere diskret gang, der alt andet lige er mere naturligt, samtidig med at man bibeholder et let hoved – og dermed en langsom synkende agn – så skal man trimme halens bredde. Fat en saks og start med at klippe at par millimeter af halens bredde – lige meget i begge sider. Selvom vertikal-jigs er såkaldte »no action« agn, så kan de faktisk også bruges under dørgefiskeri. For mit eget vedkommende har det udelukkende været i forbindelse med, at jiggen er sunket efter et stop, der er kommet hug. Værd at bemærke er, at en vertikal-jig, i samme størrelse og vægt som en paddletail, opnår en større dybde, pga. af mindre vandmodstand.

UDVALGET af synkende woblere på markedet er mildest talt begrænset. Det er i høj grad op til en selv, at trimme nogle flydende woblere til at blive synkende. Det kan både være ret enkelt og temmelig kompliceret – eller tidskrævende. Den sidste kategori er min foretrukne. Det indebærer først og fremmest, at wobleren skal vægtes midlertidigt, for at fastslå, hvor og hvor meget, der skal tilføjes. Der er flere fremgangsmåder til at gøre en wobler tungere: Man kan save, hakke eller bore huller i emnet, og så fylde op med arvesølvet og derefter lime, spartle, file, male og endelig lakere. Metoden kræver, at man ved, hvor woblerens eventuelle trådskelet og oprindelige vægte befinder sig.

Jeg limer i stedet mine vægte uden på wobleren, hvilket gør, at jeg kan placere dem mere frit, og så gør fx ti gram udenpå en wobler større forskel på gangen end ti gram inde i wobleren. For at få en wobler til at synke korrekt og samtidigt dæmpe den normale gang under fart, skal den vægtes på undersiden og en anelse foran balancepunktet. Når den er i vandet, skal den synke – mere eller mindre – med hovedet forrest. Hvis woblerens trækpunkt er monteret på selve skeen, hvilket er typisk på deep diver modeller, så kan man file lidt materiale af skeens sider. Det vil mindske woblerens rul. Hvis trækpunktet derimod sidder på woblerkroppen, hvilket den gør på de fleste modeller, så skal selve øjet bukkes en anelse opad. Indgrebet både mindsker slagene fra side til side og woblerens rullen. Med mindre man er en nørdet æstetiker, så nøjes man bare med at lime vægten på. En endnu nemmere, mere fleksibel, men dog mindre præcis måde, er at bruge vægtede kroge. Hvis det er en wobler med meget opdrift, er det i sig selv sjældent nok til at gøre den synkende, men det giver mulighed for at ændre gang og synkehastighed i et snuptag. Den hurtige måde at producere de tunge kroge på, er at vikle fx kobbertråd rundt om krogskaftet.

Disse Off shore tackle OR 12 sideplanere udelukker gætterier; er der fisk på, så ser du det!

Disse Off shore tackle OR 12 sideplanere udelukker gætterier; er der fisk på, så ser du det!

 

BRUGEN AF SIDEPLANERE er efterhånden en integreret del af alt dørge- og trollingfiskeri. Agnene bliver spredt over et meget større område, og de kommer længere væk fra de før omtalte skræmmefaktorer. Hvis man sejler meget langsomt og til tider stopper helt op, som jeg anbefaler, så er der nogle udfordringer, man skal forholde sig til. Langt de fleste sideplanere vil have en tendens til at lægge sig ned på siden, når fremdriften forsvinder. Når farten bliver genoptaget, kan det føre til, at de kaner ind mod båden og videre over på modsatte side. Igen er kuren at tilføje ekstra vægt, denne gang på kølen af sideplaneren. Herefter vil den stå som et flåd i vandet og være meget nemmere at styre.

Antallet af hug, der bliver omsat til fast fisk, er mindre under fiskeri med sideplanere. Problemet er bl.a., at det ofte kan være svært at se huggene. Selvom udvalget af sideplanere, på det  skandinaviske marked, er endog meget stort, så måtte jeg alligevel til USA for at finde løsningen: Off Shore Tackles OR 12 er nu mit foretrukne valg. Det smarte og anderledes ved disse sideplanere er et vippeflag, som via en fjeder er koblet til udløserklemmen/linen. Selv meget små fisk,  forsigtige hug eller lidt grøde, vil få flaget til at vippe, eller lægge sig ned.

SIDST MEN IKKE MINDST er en god krog til dørgefiskeri et must. Muligheden for at give modhug er i bedste fald symbolsk, og under dørgefiskeri efter sandart vil jeg under alle omstændigheder fraråde det. Hvad er så en god krog? Det er ikke en stor, kraftig og – Gud forbyde det – sløv krog. Kroge med indadvendt krogspids som bl.a. Mustad Triple Grip er efter min mening som skabt til formålet. De indadvendte krogspidser holder deres greb i fisken bedre end nogen anden krogtype, jeg har prøvet. Hvis fisken først bliver kroget, så er sandsynligheden for at miste fisken mindre. Og hvis der er noget, man ikke ønsker – så er der at miste fisk, når de endelig hugger.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Vægtet triple grip krog, monteret på en i forvejen ekstra vægtet deep diver wobler.

Vægtet triple grip krog, monteret på en i forvejen ekstra vægtet deep diver wobler.

 

Standard triple grip krog og en på-limet ekstra vægt på wobleren.

Standard triple grip krog og en på-limet ekstra vægt på 
wobleren.

 

Deep Diver wobleren, som denne sandart faldt for, er blevet gjort svævende ved hjælp af vægt på undersiden.

Deep Diver wobleren, som denne sandart faldt for, er blevet gjort svævende ved hjælp af vægt på undersiden.

På fiskeeventyr i Bangkok

Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.

 

I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der  giver store fisk i den helt grove kaliber!

AF POUL BERTHELSEN

”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.

Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.

Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.

En forrygende fiskedag

Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.

Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.

Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.

Et nyt mallevand

Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.

Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.

Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.

Chao phraia

Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.

Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.

Monsterhugget

Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.

Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.  

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev estimeret til cirka 225 kilo.

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev  af guidrne estimeret til over 200 kilo.

Arapaima gigas

De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.

Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.

Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.

Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.

Barramundi i rismarkerne

Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.

Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

 

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.

FJELDFISKEEVENTYR PÅ ROGEN

Andreas Aggerlund nyder soldnedgangern fra hængekøjen ved Rogen.

 

For de fleste handler fisketuren om mere end blot selve fiskeriet. Få steder er dette mere sandt end på fjeldet, hvor naturoplevelsen, lejerlivet, rejsen og kammeratskabet i den grad er med til at fuldende oplevelsen. Følg med Andreas Aggerlund på en lavbudgettur i det eventyrlige og fiskefyldte Rogen.

 AF ANDREAS AGGERLUND

ET VUE af hektisk overfladeaktivitet møder os, da vi kommer op til søen efter den lange overbæring. Stallinger i massevis mæsker sig i store fuldfede vårfluer, som trækker striber på den ellers glasklare overflade. Sammen med mine gode kammerater Jesper Dalgren og Claus Foss har jeg slidt det meste af dagen for at nå frem til denne forjættede sø med mega stalling – og nu er vi her.

Fiskefeberen og længslen efter at præsentere en tørflue kan ikke tilbageholdes. Vi kan på ingen måde dy os for at udskyde opsætningen af lejren og hopper straks i kanoen. Vi fisker, hvad remmer og tøj kan holde, og i løbet af et par timer fanger vi tilsammen mere end ti stallinger over 50 centimeter, men vi har stadig det vildeste fiskeri til gode…

Vi har været her før, og vi ved, hvad dette lille afsides vand kan byde dem som gider at slide for at komme hertil. Blåmænd, som vi kalder dem herhjemme, er her rigtigt mange af, og dagsfangster på tre-fire fisk over kiloet er helt normalt. Fiskepresset i søen er lavt af den simple grund, at det er krævende at komme hertil. Desuden kan det bedste fiskeri kun nås fra vandsiden, hvilket betyder, at du skal have en kano eller kajak med gennem strabadserne, men for os er det sliddet værd. Fiskene her er nemlig store, hugvillige og kamplystne.

Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger - eller blåmand, som de også kaldes.

Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger – eller blåmand, som de også kaldes.

SOLEN SKINNER fra en næsten skyfri himmel. Termometeret viser usædvanligt høje 24 grader, da vi op ad dagen kryber ud af teltet efter en lang og velfortjent nattesøvn. Morgenmaden er hurtigt overstået, og vi påbegynder dagens fiskeri på den smukke fjeldsø næsten 800 meter over havet.

Vi sætter os i vores fartøjer og sejler ud på vandet, hvor vi spejder efter ringende fisk. Det unormalt »gode« vejr og den høje vandtemperatur har dog lagt en alvorlig dæmper på overfladeaktiviteten, så vi rigger om til synkelinerne for at komme ned til bunden, hvor vi formoder, at de store fisk er. Alt føde i næringsfattige søer som denne findes ofte i eller nær den bløde bund, hvis der altså ikke er klækninger i gang.

Jeg har før fanget fisk på forfang, der hører bedre hjemme på kysten, men nu fisker jeg med et spinkelt tippet for enden af et tyndt forfang, for at komme hurtigst muligt til bunden. Jeg kaster min str. 12 guldhovednymfe ud og lader den synke mod den bunden i den dybe ende af søen. Da min flue når dyndet cirka fem meter nede, begynder jeg med nymfetag langsomt at fiske den hjem.

 

Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.

Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og
streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.

 

Jesper og Claus har ellerede landet hver deres fisk, og der skal ikke mange kast til, før der også er bud efter min. Nogle hidsige rusk i den anden ende indikerer, at vi havde ret i vores gisninger om, hvor fiskene gemte sig, og denne stalling virker noget stærkere end gårsdagens blåmænd.

Jeg tager løslinen på hjul, for at mindske rodet i bunden af kanoen, som jeg fisker fra, og begynder at fighte fisken ind. Men det tynde forfang lader mig ikke lægge det pres på, som jeg ønsker. Fighten trækker unødigt langt ud i det varme vand, men langt om længe kommer et stort sejl til syne i overfladen, hvorefter den store stalling kæntrer ved siden af kanoen. Det er en af de større stallinger, vi har fanget på turen, men med tanker på stallingens, i mine øjne, ringe kulinariske værdi og gårsdagens svære genudsætninger i det varme vand, dropper jeg fotoseancen og lader hurtigt den store fisk glide tilbage mod dybet.

Jeg kan med lettelse følge den store fisk næsten hele vejen ned til bunden i det krystalklare vand. Et smukt syn. Jeg skifter tilbage til lidt tykkere forfang og fisker sammen med mine kammerater den lille afsides sø hele dagen. Vi fanger flere store stallinger end vi kan tælle – samt flere over de magiske 60 centimeter, som giver fantastiske fights på det lette fluegrej. Vi formåer dog ikke at fange hverken aborre eller ørred i spisestørrelse denne varme dag, så en enkelt halvanden kilos stalling bliver af nød taget til »køkkenet«.

 

Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.

Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.

 

VI BEFINDER OS i den skønne Femundsmarka Nationalpark i Norge – et stort område i ”Gränslandet”, som det kaldes lokalt, men vi søsatte vores kanoer og kajakker i Rogen Naturreservat på den svenske side af grænsen. Herfra har vi gennem de sidste par dage padlet og vandret adskillige kilometer gennem ødemarken for at nå til dette afsides hjørne langt fra trådte stier og andre besøgende.

Det er især stallingerne, som lokker i dette vand, men vi skal endnu længere væk, hvor der også findes godt med ørred, aborre, gedde og endda fjeldørred. Efter nogle dage i stallingparadiset river vi teltpløkkerne op og begiver os videre ind i vildmarken. Det er blevet tid til ørrederne, og vi har en dag med hård transport foran os. Et par lange overbæringer og lidt sejlads senere slår vi lejrer igen. Vi har adgang til flere vande herfra og kan gå ud og fiske forskellige søer med gode bestande af ørred i fine størrelser samt enkelte fjeldørreder. Vi orker ikke at fiske oven på den slidsomme dag, så vi tager en slapper i selskab med noget »pulvermad« og en god flaske rom.

TIDLIGT NÆSTE MORGEN står den igen på fiskeri, og følelsen af at have den enorme legeplads helt for os selv er himmelsk. Vi beslutter os for at vandre til en stor fjeldsø, med en tusindbrødrebestand af fjeldørred, men også få individer i gode størrelser. Der er for langt til at vi gider bære vores kano og kajakker med, så vi fisker med spin fra landsiden for at afdække større områder. Fiskeriet er sløvt og vandet er pandekage fladt, hvilket ikke behøver at være negativt, men der er ikke det mindste spor af klækninger eller andet overfladeaktivitet.

Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.

Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.

 

Vi ser til gengæld nogle kanoer krydse det åbne vand i det fjerne, de første andre mennesker vi har set i dagevis. Sidst på eftermiddagen overlister Claus en flot og farvestrålende fjeldørred på omtrent et kilo i en lille indbydende vig. Den fine fisk bliver til en forsinket, men velsmagende frokost, efterfulgt af en lur i hængekøjen, inden vi skal på natørredjagt i en anden sø nogle kilometer derfra.

SOLEN STÅR LAVT PÅ HIMLEN, da vi går fra lejren. Vi er på vej over et lille fjeld for at fiske en interessant vig i en relativt stor sø, hvor vi foregående år har haft et fornuftigt fiskeri. Da vi kommer frem, fisker vi minutiøst vigen af. Kast bliver lagt tæt på land såvel som langt ude. Vi fisker højt og lavt og til sidst finder vi melodien på det dybe vand. Vi har godt med kontakter og lander alle en håndfuld bækørreder mellem 20 og 40 centimeter, men det bliver desværre ikke til nogle af de helt store, på trods af at vi fisker næsten hele natten. På gåturen tilbage til teltet møder vi en flok rener, som der er mange af her. I det hele taget er her et spændende dyreliv heroppe. Lom, ravn, fiskeørn og en masse andre fugle jeg ikke kender navnet på ser man næsten dagligt. Jeg har også stødt på tjur, odder, elg og har sågar hørt ulv.

NOGLE FANTASTISKE DAGE med masse af gode oplevelser senere krydser vi igen den store sø Rogen. Vi har slidt hele dagen med snuden mod Käringsjön, hvor vores bil holder. Efter en nats søvn ved en af de svenske søer står den på en dag i bilen, men det bliver med fuldt opladte batterier efter en storslået tur i verdens bedste wellnessfacilitet.

På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.

På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.

 

ROGEN NATURRESERVAT Rogen Naturreservat finder du i midtsvenske Härjedalen. Det er et glimrende udgangspunkt for en billig fjeldtur, og det kan nås fra København på 13-14 timer i bil. Der er bålforbud i hele området på nær visse angivne pladser som ofte er lidt overrendt, så det meste madlavning forgår på Trangia eller lignende.

Har du ikke selv en kano eller kajak, kan du leje en hos Per Roger som ejer en lille hytteby ned til Käringsjön, hvor de flestes rejse begynder. Her kan du også købe fiskekort og få lidt aktuelt info om fiskeriet. Topsport – www.topsport.se – i den nærtliggende by Funäsdalen udlejer også kanoer og kan være behjælpelige med fiskekort samt grej til områderne, man fisker i. Slå også et smut forbi Tännäs Fiskesentrum, som ligger på vej op til Rogen www.tannasfiskecentrum.se. Her kan du købe grej og få lidt fifs til fiskeriet.

Vær opmærksom på, at de svenske og norske områder kræver separate fiskekort, og at der er visse vande med fiskeforbud eller restriktioner på det grej, der må anvendes. Er du i tvivl, så spørg, hvor du køber fiskekort. I skreven stund koster en uges fiskeri hhv. 350 SEK for det svenske og 350 norske kroner for det norske, så alle kan være med. Er man tre-fire mand i bilen kan en uges fiskeri gøres for omtrent 2500 kr. pr. mand alt inklusive.

Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.

Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.

 

FISKEGREJ TIL FJELDFISKERIET: Fiskeriet i og omkring Rogen kræver ikke det store af grejet. På fluesiden er man godt rustet med en klasse 5 stang og tilhørende flyde samt synkeliner. For enden af disse liner er især store vårflueimitationer effektive, men også nymfer og mindre vådfluer leverer. Man fisker hovedsageligt i søer, men der findes også enkelte åer og småelve.

Vil man prøve kræfter med nogle af områdets hårdt kæmpende gedder, skalman selvfølgelig gå en del klasser op. Almindeligt geddefluegrej og flashfluer er godt. En spinnestang er god at have med, også selvom man har mest hang til fluestangen. Den kan på svære dage være forskellen på ris med ris og en lækker fiskeret til aftensmad. En otte fods stangmed en anbefalet kastevægt på 5-20 gram er fin til dette. Et lille udvalg spinnere samt nogle langt kastende blink i sølv/grøn er alt hvad du har brug for på agnsiden, men en wobler er også god at trække efter kanoen under transport. Er man til lidt hygge med flåd og orm fungerer dette selvfølgelig også godt, men man skal være over stangen, da det kan give uhensigtsmæssigt dybe krogninger på mindre fisk.

Vaders er ikke nødvendigt, da der ofte er for dybt under land til at man kan vade og selvfølgelig, fordi man har en kano eller kajak med.

DET ANDET GREJ Det vigtigste grej på en tur til Rogen og Femundmarka er absolut fodtøjet. En stabil vandrestøvle er et must i disse områder, hvor du finder meget blokmark, hvilket er ensbetydende med meget hård vandring. Selvom det meste transport foregår over vand, kommer du ikke udenom overbæringer. Og jo længere du kommer fra de »trådte stier« desto mere ufremkommelige, lange og hårde bliver disse overbæringer.

Insektmiddel og myggenet er også en god idé, hvis du let bliver irriteret af myg og knot, som der kan være mange af først på sæsonen. Klæg er her derimod hele sommeren, og det kan virkelig mærkes, når de bider.  Udover alle selvfølgelighederne som telt, kort, kompas, kogegrej, førstehjælp, sovepose, osv. er det en god idé at have noget ekstra varmt tøj med, da man kan risikere, at temperaturen kommer et par stykker under frysepunktet i disse højder, selvom det er usædvanligt i højsommeren.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

_

MED CLAWCONNECTOR I ÅEN

Jens Bursell med en flot bækørred på cirka 60 centimeter, der huggede en Mepps str 3 i kobber med røde prikker – fisket på en Claw Connector med en str. 12 Owner trekrog.

 

Med en lille Claw Connector på din spinner kan du på en ekstremt simpel måde bruge mindre kroge, der øger landingsraten – samt giver mindre skader på fiskene. Følg med en tur til åen og bliv inspireret.

AF JENS BURSELL

 

Det summer af forår overalt, da jeg går ned igennem skoven på vej til min elskede lille bækørredå. Birkens blade er som museører, bøgen er lige springet ud – og det myldrer med liv overalt. Med mig har jeg min trofaste gamle UL-spinnestang med en lille hjul – og for enden af mit 0,22 mm fluorocarbon forfang sidder den klassiske Mepps str. 3 i kobber med røde prikker. En spinner man aldrig – som i aldrig – går galt i byen med.

Det er en af årets første bækørredture, og jeg har stadig til gode at få en lidt større fisk, så det er med at få afsøgt noget vand.

Det første stræk er relativt lavvandet og uden særlige features, så det fisker jeg relativt hurtigt og lidt overfladisk igennem, for det er sjældent her jeg, at jeg får de rigtig store. Bevares – jeg har fået enkelte pæne fisk over 2 kilo her gennem årene, men det er ikke standfisk – snarere ørreder, der har været på vej til og fra bedre standpladser andre steder i systemet.

Efter noget tid nærmer jeg mig et par lidt mere giftige huller, der tidligere har givet god bonus på spinneren. Men også her må jeg desværre trække nitte efter nitte – på trods af nogle relativt gode præsentationer af spinneren – taget min relativt rustne kasteform i betragtning. I disse små åer er det ofte et spørgsmål om 5-10 centimeter, der betyder, om man rammer perfekt, eller om man bliver hængende i en gren eller et siv. Og hænger man først fast, så kan man glemme alt om at få en fisk, fordi man laver for meget postyr, når den skal frigøres. Det er dog sjældent, at man mister sin agn. De fleste steder er åen nemlig ikke dybere end til knæet, hvorved man altid kan redde sin spinner ved at træde ud i åen og få fat i den.

 

Bækørred fanget på Mepps str. 3 fisket med Claw Connector

Turens anden fiskr også huggede på en Mepps str. 3 med Claw Connector – dog uden røde prikker. Denne fisk var lidt mindre end den første.

 

En god fisk i farvandet

Jeg bevæger mig længere og længere opstrøms, og efter at have affisket et par kilometer, begynder jeg at blive en lille smule lang i koderne af at forcere pilebuske, pigtrådshegn og høje siv i min søgen efter en stor bækørred. Jeg beslutter mig for at tage ti kast mere, og da jeg er nået til det tredje kast kommer jeg til et super perfekt stræk, hvor åen svinger lækkert ned gennem en lille eng – smal, dyb og med udhængende samt dybt indskårne brinker. Det er et helt perfekt sted for en stor bækørred.

Foran mig er en lav gren, der går hele vejen over åen, men går jeg tættere på for at kaste mere ubesværet, så risikerer jeg, at komme så tæt på det mest åbenlyse hotspot, at jeg måske skræmmer fisken, hvis den står der, hvor jeg tror den står.

Jeg lader derfor min spinner pendulere under stangspidsen og svirper et lavt samt langt kast ind under grenen op til åens smalleste og dybeste strømrende, hvor der er en udhængende tue. Spinneren lander helt perfekt, og allerede efter en halv omdrejning på hjulet, rejser der sig en trykbølge efter spinneren – og et sekund efter falder hugget stenhårdt. Vandet i åen, der kun er en meter bred, eksploderer, og et øjeblik efter pisker ørreden opstrøms, så min lille lette spinnestang flekser helt ned i korken.

Der er ikke gået lang tid, før jeg føler mig sikker på, at det er en af de bedre fisk, der har taget min spinner, og først helt oppe inden det næste sving, får jeg stoppet fisken i sidste sekund, inden den tager turen omkring hjørnet.

Fisken vender og suser nedstrøms, så jeg må hjule ind som en vanvittig for at holde pres på den store bækørred, der et øjeblik efter suser forbi mig og 15-20 meter videre nedstrøms. Heldigvis er det let at følge den, så jeg følger med og gør nettet klar til landing. Der er ingen grund til at være nervøs, for fisken er perfekt kroget lige i saksen. Jeg hopper i vandet, for at kunne styre nettet bedre fri af bevoksningen, og inden længe kører fisken frem og tilbage lige foran mig, indtil den til sidst kæntrer om på siden og glider sikkert i nettet.

Hvilken fantastisk skønhed med en flot gylden bredside, der har masser af sorte, flotte pletter – samt de klassiske røde pletter længere nede mod halen. Jeg lader fisken blive i nettet nede i vandet med hovedet opstrøms, hvorefter jeg stikker en gren gennem netmaskerne oppe ved samlingen af nettet – og ned i brinken, så fisken ikke kan svømme ud. Lynhurtigt får jeg gjort stativ og kamera klar til et selvudløser foto, fokuserer hvor jeg vil holde fiskens hoved – og hopper i vandet. Mens jeg står i vandet, rækker jeg hånden op til selvudløser knappen, og tænder så den tæller ned, hvorefter jeg hurtigt griber ørreden og løfter den op af vandet i et par sekunder, mens kameraet klikker. Jeg holder den forsigtigt med hovedet op imod strømmen i et par minutter, indtil den til sidst er så frisk, at den selv slår et spjæt med halen og forsvinder ud i åen, hvor den kom fra. Den bliver hverken vejet og målt, for den skal ikke på land, og det skal gå hurtigt med at få den retur, men i omegnen af de 60 cm og cirka 2,5 kilo er nok et fint bud på størrelsen. 

 

Ubelastet Claw Connector på Mepps str 3

Claw Connectoren kan sagtens fiskes ubelastet som her, men generelt er det bedste allround valg ofte at have en 0,4 grams tungstensperle på connectoren, som du kan se på den spinner, som bækørreden ovenfor har hugget på – samt på kondomspinneren nedenfor.

 

Med Claw Connector i åen

Små kroge kroger bedre – og skader mindre. Men for at kunne bruge dem effektivt, så kræver det, at de er asymmetrisk placeret for enden af agnen for at være eksponeret ordentligt. Og netop denne effekt giver Claw Connecrtoren – samtidig med, at den sørger for, at krogen kommer ordentligt ned bag indersiden af kæbebenet, hvor det er lettere at kroge fisken, fordi der er mere og tykkere blødt væv end højre oppe på kæben.

Alle former for Claw Connectors kan bruges på en spinner – eftersom der ikke er noget ”der er op og ned” på denne type af agn. Den vil alligevel altid rotere om sin egen akse gennem vandet. Det betyder, at både den type, hvor de to øjer er parallelle som bruges til lodrette montageøjer – og den type, hvor øjerne på Claw Connectoren er vinkelrette på hinanden, som normalt bruges til fx pladeblink og trådblink – kan bruges. Alt hvad du skal gøre er at klippe den originale store krog af – og montere din Claw Connector med en springring – fx str. 1 til bækørred. For enden af din Claw Connector, har du en str. 12 Owner ST 36 BC X, der er monteret, så én gren peger fremad. Det er vigtigt, at du vender krogen rigtigt i Claw Connectoren, da det giver en bedre krogning.

Claw Connectors kan naturligvis også bruges på større spinnere – samt kondomspinnere, hvor man blot skal folde gummiet ned for at kunne montere Claw Connectoren med en spring-ring. Til laks bør du bruge kraftigere og lidt større kroge – fx Owner STN 46 BC 2X str. 10-8. Da de har smalle øjer, skal man bruge ret smalle springringe – fx Owner #1 springringe.

Hvis man vil opnå de fordele, som der er ved mindre kroge, er Claw Connectoren et virkelig godt alternativ til helikopter-rigget, hvis man ikke er så ferm til at binde knuder. Du kan køb alle materialer til at fremstille dine Claw Connectors her.

Du kan læse meget mere om Claw Connectoren her – samt få en grundig instruktion i, hvordan de laves på denne video.

Knæk og bræk ved åen!

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

 

 

Claw Connector på kondomspinner

Claw Connectoren er mindst lige så effektiv på kondomspinner som på alle andre kunstagn.

 

 

 

 

NY VIDEO: SÅDAN LAVER DU EN CLAW CONNECTOR

Med en simpel Claw Connector, der kan bruges på både gennemløbere, pladeblink, trådblink og spinnere – kan du forøge din landingsrate med 50-70 %. Den højeste landingsrate får du med en str, 12 trekrog som fx Owner ST 36 BC X, men hvis du foretrækker de lidt større kroge, – fx str 10-6, så vil Claw Connectoren også give en bedre eksponering af kroge som disse – og dermed også give en lidt højere landingsrate her. I denne step-by-step video får du alt det, du skal vide for at lave dine egne Claw Connectors. Og det er faktisk temmelig nemt.

AF JENS BURSELL, FILM OG REDIGERING: NANNA HVIID OG JENS BURSELL

Med de normale kystagn monteret med traditionelle store kroge, lander du kun 38-43 % af alle de havørredkontakter, som du får – og det er uanset hvilke kroge, du bruger, samt hvor skarpe de er. Men – ved at bruge forskellige former for takler og montager, som fx release-takler, L-rigs, Helikopter Rigs og Connectors, kan du øge din landingsrate betragteligt – og dermed få meget mere ud af dit fiskeri. Det statisktiske belæg, jeg har for denne udtalelse, kan du læse meget mere om i mit kapitel “De sidste 50 %” fra bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.

De nye Claw Connectors giver ikke en højere landingsrate end ovenstående specialtakler og connectors, men fordelen er blot, at det er nemmere at lave samt meget nemmere at fiske med, hvis du gerne vil have det så simpelt som  overhovedet muligt. Og så kan du bruge dine Claw Connectors på samtlige af de kunstagn, som du allerede har i din takelboks – helt uden at skulle bruge tid på at modificere dit endegrej.

Du kan også læse alle detaljerne samt se step-by-step fotos af, hvordan du laver dine claw connectors i artiklen her.

Du kan købe alle de redskaber og materialer, der skal bruges til claw connectors på releaserigshop.com lige her.

Videoen er på engelsk, men hvis du ikke er så god til det, så taler de levende billeder for sig selv. En Claw Connector er super let at lave, hvis du har de rette redskaber og materialer.

 

 

HELIKOPTER-RIGS – SKÅNSOMT OG EFFEKTIVT

Klip den store krog af din spinner – og montér i stedet en lille trekrog i et helikopter-rig – det er både mere skånsomt og mere effektivt, siger Jens Bursell fra Fisk & Fri. Her giver han dig opskriften på, hvordan du laver det simple lille rig.

AF JENS BURSELL

Helikopter-rigget udviklede jeg i perioden 2007-2009 – dels for at give en højere landingsrate på spinnerne og dels for at skade fiskene mindre, hvis de skulle genudsættes. Pointen i taklet er, at det muliggør brugen at markant mindre kroge – som penetrerer bedre, giver et mere sikkert kroghold – samt tilføjer fiskene et betydeligt mindre krogsår. Men – for at kunne bruge de små kroge effektivt – kræver det, at man monterer dem asymmetrisk og på en måde, der eliminerer brækstangseffekten. Ikke fordi brækstangseffekten er årsag til den generelt lave landingsrate på spinnere, men fordi en brækstangsfri konstruktion er nødvendig for ikke at overbelaste den lille krog. En anden fordel ved den brækstangsfri konstruktion er, at den er med til at minimere krogsåret i fisken yderligere: Jo mere brækstangseffekt der er på agnen, desto større bliver krogsåret, fordi trækket i krogen mangedobles, hvorved krogen lettere flår eller skærer et større sår i fisken under fighten.

 

Jens Bursell med en fin laks taget på kondomspinner fisket med helikopter rig.

Jens Bursell med en fin laks taget på kondomspinner fisket med helikopter rig.

 

Smid færre fisk

Jeg har gennem nogle år kørt statistik på mit eget og kammeraters spinnefiskeri i åen efter bæk- og havørred. Vores resultat er, at spinner med helikopter-rig giver en generel forøgelse af landings – og dermed fangstaten på cirka 70 % ved opstrøms spin – og 80-100 % på nedstrømsspin.  Jeg har også selv brugt dem til laks uden at miste nogen fisk indtil videre, men har ikke selv fanget helt nok til, at det giver mening at lave statistik på disse tal. I løbet af det sidste år er der dog mange skrappe laksespinnefiskere, der har taget teknikken til sig med virkelig gode resultater.

En af dem er Torben Smedegaard fra Herning, der pt er med i Skjern Å Sammenslutningens fiskeplejeudvalg, hvor han tester spinnemetoder, som i højere grad lever op til DTU Aquas anbefalinger for skånsomme fiskemetoder med mindre krogsår og bedre muligheder for skånsomme afkrogningsteknikker:

 – I år har jeg landet 13 ud af 14 laks på kondomspinner med helikopter rigs, hvilket giver en landingsrate på 93 %, fortæller han. – Blandt dem jeg kender til, som også bruger helikopter-rigs, ved jeg, at de også har haft landingsrater i spektret 80-90 %, hvilket er klart bedre end landingsraten på kondomer med originalkroge. Til havørred i Karup Å har jeg pt landet 12 ud af 12 fisk, hvilket helt klart også er godkendt. Over en bred kam er jeg slet ikke i tvivl om, at småkrogstakler som fx helikopter-rigs og release-takler ikke blot er mere skånsomme, men også lagt mere effektive, fordi de giver en betydeligt højere landingsrate end man opnår med de originale agn, konkluderer Torben, der har flere års erfaring med release-takler på kysten med i bagagen.

En anden kendt laksefisker, der har prøvet kræfter med rigget her i 2016 er Fredrik Iversen, der i sin blog på eu.purefishing.com skriver: – Alle laks og havørreder, der har hugget på dette rig, har jeg fået. Det på trods af utallige ”dødsrul” i overfladen, luftture, boren i grøde mv., der ofte tideligere, havde resulteret i mistet fisk. Desuden kommenterer han: – Hvad angår Helikopter-rigget på en spinner, er jeg overbevist om effekten. Denne metode øger, uden tvivl, landingsraten, og er intet mindre end suveræn til havørreder i åen, der udfører dødsrullet i overfladen. Tidligere tabte jeg ca. hver 3 ørred og indtil nu, har jeg ikke mistet én eneste kontakt på dette rig. Så fremadrettet vil jeg udelukkende anvende spinner, monteret med helikopter-rigget samt prøve at gå helt ned i str. 14 kroge, slutter Frederik, der på bloggen også konkluderer samme erfaring mht kondomspinnere og helikopter-rigget til havørred, som skitseret nedenfor.

Vælg de rette kroge og materialer

Til havørred op til 5-7 kilo klarer man sig fint med normale trekroge med 1X wire som fx Owner ST 36 BCX str. 12. – Når man monterer helikopter-rigget med trekroge str. 10 med 2X wire kroge, er der ingen problemer med at stoppe selv store fisk på fletline og helikopter-rig, fortsætter Torben. – Den største fisk på spinner og helikopter-rig jeg har landet var en 103 cm laks på 11 kilo, som jeg holdt stenhårdt fri af nogle snags uden nogen problemer med hverken krog eller kroghold, og jeg har taget flere andre store laks på hook & hold fiskeri uden at have nogle problemer med krogholdet på helikopter-rigget, slutter han.

Overvejer du at bruge kroge med 1X wire bør du bruge nylonline, der med sin elasticitet er en bedre buffer mod de hårde rusk. Landingraten er dog så høj på 2X str. 10 kroge og fletline, at der ikke er nogen grund til at bruge tyndere kroge eller nylonline. Brug enten S-Owner Treble Narrow Eye STN 46 BC 2X str. 10 eller Sawada ST4 Wide Gape Treble str. 8. der reelt har samme størrelse. Sidstnævnte kan fås fra www.korsholm.dk. Disse kroge er også optimale i fx Karup Å, hvor chancen for en af de helt store havørred er relativt stor.

Sådan laver du et helikopter-rig:

 

Jens Bursells helicopter rig for spinner - setp 1

1) Bid originalkrogen af med en tang. Det er vigtigt, at selve øjet på den gennemgående wire i spinneren bliver siddende. Lav starten på en 5-tørns ophængerknude på et stykke 0,47-0,50 mm fluorocarbon.

 

Jens Bursells helicopter rig how to make step 2

2) Split den midterste tørn åben med fx din negl.

 

Jens Bursells helicopter rig how to make setp 3

3) Kør loopen igennem den midterste tørn.

 

Jens Bursells helicopter rig for spinners, how to make step 4

Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppens bund og op til de koniske messing-beads over spinnerkroppen. Den frie tamp skal pege bagud som vist – så har du mindst materialespild, når du strammer op.

 

Jens Bursells helicopter rig for spiners - how to do step 5

Stram ophængerløkken til, så den ikke kan glide ned over det koniske messing-bead – og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen. Til bækørred og kystørred anvendes Owner ST 36 BC X str.14-12 og til laks eller grov åhavørred anvendes Owner STN 46 BC 2X str 10-8.

 

Jens Bursells helicopter rig for spinners, jow to make step 6

Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Når knuden er fuldt opstrammet bør krogøjet hænge 1-1,5 cm bag bagende på spinnerkroppen. Rapalaknuden skal opstrammes på samme måde som i et release-takel – se hvordan her. Stram knuder op. Mindst materialespild får du med en kort tamp, som du holder i med en tang under opstramningen. Stram kontra på alle knuder ved at presse baglæns på knuden med neglene – hvorefter du igen strammer knuden op. Det siger sig selv, at man ikke må holde med tangen på de dele af tafsen, der er ”bærende”. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod og IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her. Bemærk, at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

 

Med lidt øvelse tager rigget blot to minutter at binde – hvilket set i min optik er en god investering af tid for at lande markant flere fisk – og samtidig tilføje dem betydeligt mindre skade.

Længden på rigget

På helikopter-rigget til laks hænger krogen relativt langt fremme, hvilket giver en høj landingsrate samtidig med, at frekvensen af dybe krogninger bliver lavere, når krogen er længere fremme på agnen. Her skal krogen hænge lige akkurat over splittet i kondomets silikonegummi. Sidder det ved splittet eller langs med de to flige, kan krogen hægte op her, hvilket kan give en lidt lavere landingsrate.

Denne placering af krogen foran splittet er dog ikke helt optimal, hvis man fisker efter havørred, hvor kroges position vil betyde, at landingsraten vil være lidt lavere, fordi havørrederne – i modsætning til laksen – tit hugger efter halen. Skal man fiske havørred med kondomspinner og hæve landingsraten, skal krogtafsen længere tilbage på spinneren, så den hænger ca. 1 cm bag enden på kondomet – og det vil være en fordel med en lidt mindre krog – fx str. 12 i X wire. Men – for de fleste, der fisker i lakseåerne, er havørrederne alligevel en bifangst, så her vil de fleste nok vælge at optimere efter en høj landingsrate på laksene.

Når der fiskes målrettet efter havørred, bruger de fleste alligevel normalt en noget mindre normal spinner som fx Mepps str. 4, hvor helikopter-rigget her normalt vil give en landingsrate i spektret 80-90 %, hvilket er langt over de cirka 45-55 % i landingsrate, som man normalt har på disse spinnere. På denne type af spinnere skal krogøjet hænge cirka 1-1,5 cm fra enden af spinnerkroppen for at give den perfekte krogning.

 

Jens Bursells helicopter rig on a condom spinner

Her kan du set et helikopter-rig der er for langt – så langt, at krogen lidt for let får fat mellem de to kondom haler. Den korrekte længde til kondomspinnere ser du på fotoet øverst i artiklen.

 

Fisk mere skånsomt

www.fiskepleje.dk under Skånsomt fiskeri” har forskerne, der til daglig forvalter vores fiskebestande – givet deres anbefalinger til, hvordan vi skader fiskene mindst muligt, så de har en større chance for at overleve en eventuel genudsætning. Her anbefales bl.a. mindre kroge, som er monteret i en linestump eller glidende på forfanget – hvilket enten muliggør afklipning af krog eller brug af krogløser/disgorger ved dybtkrogede fisk. Vil du leve op til disse anbefalinger er helikopter-rigget den nemmeste samt bedste måde at gøre det på. Du kan også lave en gennemløbsspinner, hvilket er lidt sværere – men den ultimative løsning, hvis du vil fiske så skånsomt som overhovedet muligt. Årsagen er, at gennemløbskonstruktionen muliggør den letteste afkrogning under 100% vand på dybtkrogede fisk. Se hvordan du laver mine gennemløbsspinnere med kanyle her og gennemløbsspinnere på direkte på forfanget her. Hvordan du bedst afkroger 100 % under vand ses her.

Du kan også se denne video om, hvordan man bedst afkroger 100% under vand

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert