FLUOROCARBON – DEN PERFEKTE PRÆSENTATION

Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.

Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.

AF JENS BURSELL

 

VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.

Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.

 

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

 

 

Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand

Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.

Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.

Fluorocarbon forfang til gedder

Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem  øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.

Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest  økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.

 

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Det ”usynlige” up-trace til gedder

Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.

Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.

Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.

 

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Fluorocarbon som hovedline

Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet. 

En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende…  Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.

Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.

 

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

 

Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon

 Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.

Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.

 

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

Perfekt sammenføjning med FG-knot

FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.

Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

 

 

FG-knot er super stærk og så slank at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

JACK SCHULTZ – TRE ÅRTIER PÅ KYSTEN

Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred.

Allerede som 10 årig begyndte Jack Schultz fra Team Daiwa sit fiskeri på kysten – og lige siden dengang har han fisket røven ud af bukserne samt gjort livet usikkert for kystens havørreder. Vi har fået en snak med den erfarne havørredfisker om hans historie – samt ikke mindst hans tilgang til fiskeriet.

TEKST: JENS BURSELL, FOTO: JACK SCHULTZ

 

– ODENSE OG OMEGN Aer oprindeligt min hjemmebane, og det betyder, at jeg i mine unge dage har fisket utroligt meget i især Odense Å, Odense Fjord og på Hindsholm, fortæller Jack. – De allerførste ture gik til åen, og jeg startede allerede med at fiske på kysten, da jeg var 12 år. Min far gik på jagt og havde nogle fiskestænger stående, og dem skulle jeg selvfølgelig lige prøve, og de første fisketure forgik med cykel samt anhænger ned til fjorden.

– Min allerførste havørred fik jeg faktisk i fredningsbæltet til Odense Å – sikkert før der var noget der hed det – på et fladfiskeforfang monteret med en stor saftig sandorm, griner han.

Havørred på Atom-blink

– I min fars grejkasse var der også nogle 50 år gamle atomblink, og det var på disse, at jeg efterfølgende fik mine næste havørreder, fortsætter han. – Og sådan gik det så slag i slag. Ved fjorden mødte jeg Kent ”Stripper” Andersen og hans slæng, som jeg lærte utrolig meget af de første mange år som havørredfisker. Da jeg blev atten år og fik kørekort, blev alting meget lettere, hvilket selvfølgelig betød, at nu kunne jeg bare give den helt vildt gas ude på kystpladserne. I denne periode var det især Hindsholm, der lå lige til højrebenet – og den fik ikke for lidt.

 

Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.

Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.

 

Nye havørredtider på Tåsinge

– For otte år siden blev jeg skilt, og flyttede til Tåsinge, hvor jeg nu bor med min nye kone. Området var helt nyt for mig, men jeg kastede mig straks ud i at udforske det, og det viste sig selvfølgelig, at der var mindst lige så mange fede havørredpladser på Sydfyn og omegn, som der er på Nordfyn, hvor jeg kom fra. Vandet i mit nye nærområde er ikke særlig salt, og det betyder, at der også er en hel del gode vinterpladser i nabolaget.

– Langeland fisker jeg rigtig meget – især på Østkysten, der også er god om vinteren, fordi temperaturen falder meget langsomt på grund af det relativt dybe vand, som der er her. Der er ikke langt fra Langeland til Møn, og jeg føler mig helt sikker på, at mange af de store sildeædere, som jeg fanger, stammer herfra. Det er i hvert fald ikke fynske fisk, for de er typisk meget mere slanke i det. En fynsk overspringer på 3,5 kilo er typisk 73 cm på Fyn. En fisk med samme vægt er normalt markant kortere på Langeland. Så når vinteren starter rykker jeg typisk fra Tåsinge til Langelands Østkyst. Det er ikke fordi, der som sådan er mange fisk, men det er ofte her, der er bedst chancer for de helt store fisk.

 

Som hjul til det lette fiskeri bruger Jasck Daiwas Luvias Airityu 2500

                                Daiwa Luvias er en fantastisk stang til det lette havørredfiskeri langs kysten.

 

Et skift til fluestangen

– Indtil 2010 havde jeg udelukkende fisket spin, men så begyndte jeg at savne nye udfordringer, forklarer han. – Jeg besluttede mig derfor for, at jeg udelukkende ville fiske med flue – og lære fiskeriets styrker samt svagheder, indtil jeg havde fanget en blank havørred over de 4 kilo. Og sådan blev det.

– Efter seks år lykkedes mit mål – og oven i købet med to havørreder over de 4 kilo på blot én uge. Jeg havde taget fri om fredagen klokken 12 og tog ud til noget, der hedder Kløverhagen. Der havde jeg nemlig weekenden inden set nogle store fisk, men jeg var i tvivl, om det var regnbuer, for de opførte sig mærkeligt. Vejret var perfekt med en fin fralandsvind fra Langelands Østkyst, og pludselig kom så hugget: 72 cm og 4,2 kilo! Fredagen efter skete præcis det samme, på nøjagtig det samme sted: 73 cm og 4,5 kilo. Det tog blot tre kast… Det er altid rart at have lidt medvind på havørredpladsen.

 

Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.

                                     Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.

 

Tilbage til spin

– Nu var mit mål opfyldt, og da jeg havde erfaret, spin, at spin i 80 % af tilfældene er mere effektivt, var valget ikke svært. Fluefiskeriet var simpelthen ofte alt for besværligt. Men – der er dog nogle perioder, at fluen har sin force – eksempelvis, når vandet er meget koldt om vinteren. I dag fisker jeg begge dele med fordelingen 80 % spin og 20 % flue, når forholdene er idéelle til dette. Jeg har altid et bombardaflåd med i tasken, men det passer ikke rigtig til mit temperament, så jeg fisker ikke særlig ofte med det. Mest kommer det på, hvis jeg har haft en masse følgere på blinket, uden at de har villet hugge. Og ofte har det resulteret i, at jeg bare har pløjet fisk ind.

– Spin er altid et godt udgangspunkt, for selv om man måske ikke får dem til at hugge., så giver fiskene sig ofte til kende, så man ved de er der – eksempelvis ved, at man ser følgere eller hvirvler. Og hvis man først ved, at de er der, så kan man jo stoppe op og eksperimentere – fx med andre farver og størrelser – eller måske en flue. Man kan lige så godt erkende, at der ikke findes én eneste vidunderagn, så det kan altid svare sig at prøve sig frem, indtil man finder dagens melodi.

Jacks yndlingsblink og -fluer

– Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig nogle favoritter. I prioriteret række ville det nok være følgende blink, jeg ville vælge, hvis mit liv afhang af at fange en god havørred på kommando: 1) Stripper, 12 gram i hvid, 2) Hot Shot gennemløber 15 gram i hvid, 3) Salty 12 gram i sølv/sort og 4) Den Stive på 17 gram i hvid med sort ryg.

– Og – mine absolutte yndlingsfluer er i prioriteret rækkefølge: 1) Pattegrisen i original laksefarve, 2) Polar Magnus, 3) Grå Frede eller lignende kutlingeflue og 4) Kobberbassen.

 

Det er især de sydfynske lg langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.

Det er især de sydfynske og langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.

 

Havørredgrej der rykker

– Som stang bruger Jack, der er kom med på Team Daiwa i 2021, den nye Daiwa Luvias Airity 2500 og en 9 fods Daiwa Luvias på 5-25 gram kastevægt. – Det er en virkelig lækker stang til det relativt lette fiskeri, som jeg dyrker her på Sydfyn og Langeland, siger han.

– Når jeg fisker på Øland bruger jeg den lidt kraftigere Daiwa Shogun stang i 7-35 grams kastevægt, der er helt perfekt til dette fiskeri. Til denne stang bruger jeg mit Daiwa Exist 3000 fastspolehjul, som jeg er virkelig glad for – en helt suveræn kombination. Som line bruger jeg Daiwas Morethan i grøn 0,10 mm til Fyn og 0,12 mm til fx Øland. Den larmer ikke og kaster super godt – samtidig med, at den er megastærk i forhold til diameteren. Det er helt klart en af de bedste liner, jeg har fisket med Coatningen holder helt vildt lang tid, og linen fås helt ned til 0,08 mm.

– Jeg arbejder til daglig i Odense Jagt og Fritid, hvor du altid er velkommen til at komme og få en god fiskesnak samt en stak gode tips til det lokale kystfiskeri efter havørred, slutter han.

Du kan selvfølgelig følge Jack og de andre fra Team Daiwa på både Instagram og Facebook.

 

Kizuma line

 

Daiwas Luvias Airity er et fantastisk hjjul til det lette spinnefiskeri efter kystørred.

Daiwa Exist er et fantastisk feinschmecker hjul til spinnefiskeri efter kystørred. Det kører perfekt og kan tåle masser af tæsk under det praktiske fiskeri.

 

Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred fra svenske Øland.

MED DROPSHOT I PUT & TAKE-SØEN

Forfatteren med en regnbue taget på dropshot i det sene efterår. Fisken puffede til en T-Worm flere gange før den lod sig trigge til hug. Netop når fiskene er forsigtige er dropshot en effektiv teknik.

Vinteren nærmer sig, og P&T-søens ørreder begynder at søge mod bunden. Her skal der noget ekstra til for at lokke dem til hug. De skal trigges med både smag, duft og frem for alt små lette bevægelser for at tage agnen. Det er på tide at tage en ny teknik i brug – nemlig dropshot.

Af Karsten Bech

 

Skoven er iklædt efterårsfarver, og på P&T-søens overflade flyder farverige blade. Den første frost har endnu ikke indfundet sig, og jeg starter derfor dagens fiskeri, efter de fisk der viser sig i overfladen. Forskellige teknikker bliver afprøvet, men uden held. Regnbuerne, der viser sig i overfladen med spring og små ringe, vil ikke lege med, og efter en times fiskeri med forskellige teknikker og agn, vælger jeg at forsøge mig med fiskeri ved bunden. I det tidlige efterår og hen mod vinteren, begynder flere og flere fisk, at opholde sig her. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve en helt ny teknik – dropshot.

Med dropshot efter put and take ørreder

Dropshot-fiskeri er en teknik, hvor man benytter et rig med en jig og et lille lod. Afstanden mellem lod og jig bestemmer, hvor tæt på bunden man fisker, og det er derfor muligt at fiske meget præcist lige over bunden.

Jeg beslutter mig for at bruge en T-Worm V-tail fra Magic Trout. Kroppen med ribber, og v-halen, giver en lækker gang – selv ved helt små bevægelser med stangtoppen. Jiggen indeholder også duft- og smagsstoffer, hvilket bare gør den endnu mere tiltrækkende, så det er en rigtig lille godbid til P&T-søens ørreder. Jeg starter med et par kast ud mod midten af søen. Et par forsigtige puf indikerer, at det er den rigtige teknik, men hugget udebliver.

I stedet forsøger jeg mig med et kast langs land. Søen er en gravet sø, og der er derfor en tydelig kant et par meter fra land. Fiskene har det med at trække langs denne kant. Et lille puf viser, at der igen er interesse for min T-Worm, og det er netop i sådan en situation, at dropshot-teknikken kan noget helt unikt. I stedet for at rulle ind, lader jeg loddet holde bunden og vipper forsigtigt med stangtoppen. Det gør, at jiggen bliver på samme sted, men vipper lokkende i vandet.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

T-Worm i pink med I-Tail. Bemærk krogspidsen vender op mod hovedlinen, og linetaften der vender nedad mod loddet.

T-Worm i pink med I-Tail. Bemærk krogspidsen vender op mod hovedlinen, og linetaften der vender nedad mod loddet.

Et godt hug på T-wormen

Hugget faldet med det samme, og min Spookey-stang klapper fuldstændig sammen. Fisken går direkte mod overfladen, og springer fri af vandet. Jeg kan tydeligt se min lyserøde T-Worm sidde solidt i saksen på fisken. Fisken skifter taktik, og begynder på en serie lange udløb. Mit forfang er kun 0,20 mm, men min lange Spookey-stang afbøder effektiv fiskens udfald, og trætter hurtigt fisken, der let landes i nettet. Det var en fin regnbue, der ikke kunne stå for en T-Worm fisket på et dropshot-rig.

Dropshot-teknikken er oprindeligt udviklet til det amerikanske fiskeri efter bass, men har vist sig super effektivt til fiskeri efter andre fiskearter. Her i Danmark er teknikken nok mest kendt til fiskeri efter aborrer og sandart. Metoden er forholdsvis simpel, og er helt perfekt til fiskeri i P&T-søen i de kolde måneder, hvor fiskene ofte opholder sig langs bunden, og kan være svære at få i hugget.

 

En fin regnbue der ikke kunne stå for en T-Worm fisket på dropshot

En fin regnbue der ikke kunne stå for en T-Worm fisket på dropshot.

Dropshot metoden

Rigget består af et lod, og en krog, som bindes på linen med en palomarknude. Loddet monteres med et flådstop, så man kan variere den højde, man fisker over bunden ved at skubbe lod og gummistop tættere på eller længere fra krogen. Det er vigtigt at benytte et så let lod som muligt. Selv fisker jeg sjældent med mere en 5 gram, da jeg foretrækker at fiske på max 15-20 meters afstand. Vil man kaste længere, blæser det meget eller er søen meget dyb, så kan der fiskes med et tungere lod.

Det er selve bevægelsen af jiggen, der adskiller dropshot-fiskeriet fra andre teknikker. Når loddet har ramt bunden, strammes linen forsigtigt op. Nu bevæges stangtoppen i små nyk, uden at loddet flyttes fra bunden. Det gør, at jiggen laver små vrikkende bevægelser, men ikke flytter sig. Hvis ikke der er en fisk, som  hugger efter 4-5 sekunder, rulles en meter line ind, loddet får lov at ramme bunden, og man laver små bevægelser med stangtoppen igen. Dette fortsætter man, indtil rigget er fisket helt ind til bredden.

 

 

 

T-Worm fra Magic Trout er en ren dræberagn til fiskeri i P&T. Fisket på et dropshot-rig er den helt suveræn. Der findes flere forskellige farver og haletyper. Jeg foretrækker I-Tail og V-tail.

T-Worm fra Magic Trout er en ren dræberagn til fiskeri i P&T. Fisket på et dropshot-rig er den helt suveræn. Der findes flere forskellige farver og haletyper. Jeg foretrækker I-Tail og V-tail.

Grej til dropshot i put and take´en

Grejet til dropshot-fiskeri kan fint være samme type, som man benytter til andre teknikker. Selv bruger jeg en Spookey stang fra Magic Trout. Det er en stang, der oprindeligt er lavet til tremarella-fiskeri, men som er helt perfekt til dropshot-fiskeri, da man med små bevægelser med håndledet, kan få stangspidsen til at vippe op og ned. Disse bevægelser overføres gennem linen til jiggen, der vil få en lignende bevægelse ude i vandet.

Linen skal helst være en tynd fletline. Jeg bruger Micro T-Braid i 0,05 mm. Den tynde fletline giver god kontakt til jiggen og loddet, og har samtidig en god slidstyrke. Der er ikke de store krav til hjulet. Det skal selvfølgelig have en god bremse, da der fiskes med tynde liner, og et hjul der matcher stangen er selvfølgelig også lidt fedt. Til Spookey stængerne fra Magic Trout, findes et lækkert matchende hjul der hedder – ja – Spookey. Jeg bruger den model, der hedder 530, da jeg foretrækker en forholdsvis stor spole, som giver længere kast.

Der findes utallige af jigs/gummidyr til fiskeri i P&T-søer. Til dropshot-fiskeri, er det vigtigt, at gummidyrene er meget levende, og halen ikke er for stor. Jeg bruger T-Worm fra Magic Trout i versionerne P-tail eller V-tail. Begge typer har en meget levende hale, som er helt perfekt til dropshot-fiskeri. Begge disse er med duft- og smagsstoffer. Hvis fiskene kun puffer til gummidyrene, skalerer jeg ned og bruger Curly B-Bobbles fra Magic Trout. Det er en unik type jig, der kan bruges på tre forskellige måder. Den kan bruges som den er, man kan fjerne den lille boble, eller man kan fjerne hele halen. Derved får man tre jigs i en, hver med sin unikke gang.

 

Alt hvad du skal bruge til dropshot i put and take´en: Flourocarbon til forfang, flådstop, gummiperle, lod, krog og svirvel. Man kan binde nogle forfang hjemmefra, som rulles op på en spole eller opbevares i en rig-wallet. Så er det hurtigt at montere forfanget på hovedlinen og komme i gang med fiskeriet.

Alt hvad du skal bruge til dropshot i put and take´en: Flourocarbon til forfang, flådstop, gummiperle, lod, krog og svirvel. Man kan binde nogle forfang hjemmefra, som rulles op på en spole eller opbevares i en rig-wallet. Så er det hurtigt at montere forfanget på hovedlinen og komme i gang med fiskeriet.

Sådan laver du et dropshot rig

Jeg laver mig rig på følgende måde:

1: Klip ca en meter 0,20 mm Magic Trout Flouro Carbon Trout. Det er dit forfang.
2: Bind en egnet krog ind med palomarknuden ca midt på linen.
3: I den ende, hvor krogspidsen peger op bindes en High Speed Swivel fra Magic Trout
4: I den modsatte ende trådes et MT Weight Fast Sinking 5 g, en gummiperle og et flådstop.

Nu er rigget klar, og du kan binde det på din hovedline.  Knæk og bræk.

 

Tynd fletline er en genvej til flere fangster. Her er det Micro T-Braid fra Magic Trout. Den er udviklet til fiskeri i P&T, og kan derfor købes i de helt tynde diametre.

Tynd fletline er en genvej til flere fangster. Her er det Micro T-Braid fra Magic Trout. Den er udviklet til fiskeri i P&T, og kan derfor købes i de helt tynde diametre.

 

Kizuma line

MØRRUM: JUBILÆUMS LYKSALIGHEDER VED MØRRUM

Nicolai Ulrik Hansen med sin jubilæumslaks fra ABUs private stræk på Mørrum.

I anledning af ABU´s 100 års jubilæum har Nicolai Ulrik Hansen været et smut på ABU Garcias private stræk ved Mørrumsåen for at indsnuse historiens vingesus – og mærket suget fra de lokale sølvblanke beboere.

AF NICOLAI ULRIK HANSEN

Som ganske grøn udi min tid som lystfisker, introducerede min far mig til Blekinges mytiske perle – den sydsvenske Mørrum. Og sådan blev det – en dagstur til Pool 2 skulle være min Mørrums dåb. Den unge lystfisker var ovenud spændt på morgendagens møde med Mørrum og natten forud for fiskedagen blev tilbragt i en nærliggende hytte, hvor jeg husker natten som værende meget lang og uden megen søvn.

– Omsider befandt jeg mig så ved bredden af den å, som jeg siden da har læst adskillige artikler om, set billeder fra, og hvor legendariske lystfiskere har haft succeser og nedture – samt dokumenteret dem. Mørrum er en å, der slynger sig majestætisk gennem eventyrlignende områder med masser af flot natur. Det blev en storslået dag ved kanten af Pool 2. Vi så masser af fisk og min far formåede også at kroge en voldsom fisk, hvor krogen desværre mistede sit hold efter en kort fight. Det var en overvældende positiv oplevelse for en purung lystfisker, og sidenhen har åen og jeg været forbundet i sindet. Om end ikke manisk så på en mere ærefrygtindgydende og romantisk måde. En forbindelse, der ikke har betydet, at jeg har valfartet til stedet, men snarere at jeg har en dybfølt respekt for den skønne å, dens beboere og fiskeriet.

 

Hvidovre Sport Black Friday

Mit gensyn med Mørrum

Der skulle dog gå mange år før skæbnen atter gjorde, at vejen kunne lægges forbi Mørrum. Heldige omstændigheder har betydet, at jeg engang imellem har fået mulighed for at fiske på ABU Garcias private stræk af Mørrum – og den mulighed har jeg grebet af flere omgange. 2021 er som bekendt ABU Garcias 100 års jubilæum, og da muligheden atter bød for at besøge de eksklusive stræk i jubilæumsåret var jeg ikke sen til at booke to fiskedage i midten af september.

Turen over sundet gik nemt og hurtigt via Øresundsbroen, hvor man med bropas kan komme til Sverige til fordelagtige priser. Jeg stod klar ved åen en tidlig morgenstund ved Ekeberg Strækket, og mærkede straks den kendte følelse af ærefrygt komme skyllende ind over mig forud for dagens første kast. Beæret og spændt til bristepunktet sendte jeg min 18g Reflex spinner ud over åen og begyndte minutiøst at arbejde mig ned over strækket. Det blev en lang, men dejlig dag, hvor jeg fiskede en halv dag på hver af strækkene. På det nederste stræk havde jeg dagen igennem set fisk i overfladen, men de eneste arter, der forbarmede sig over mig på førstedagen, var hårdt fightende mindre gedder og fine aborrer, som huggede på alt fra Reflex spinner til flydende wobler.
Man kan nu ikke undgå, at der går et gys gennem en, når en fin strømvandsgedde tager agnen og de er sammen med aborrerne altid velkomne og medvirkende til at holde koncentrationen høj.

 

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukike omgivelser som her.

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukke omgivelser som her.

Havørred og laks fra Skrea

På andendagen vågner jeg tidligt op til et gråt skydække og tager hurtigt afsted mod åen. Jeg vælger at bruge den første del af dagen øverst på strækket kaldet Skrea. Det er første gang jeg prøver kræfter med strækkets øverste del, men det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Allerede fra jeg starter fiskeriet er der jævnligt indslag af aborrer, der holder så meget af en langsomt fisket 18 grams Reflex Spinner.

Op ad formiddagen får jeg et lidt bedre hug på spinneren, og jeg kan straks se en laksefisk lave ravage i overfladen. Jeg får hurtigt fisken ind i et dybt bagvand, hvor den falder til ro, så jeg kan få det store net under den. Fisken er en fin havørred som hurtigt afkroges, og som nu står roligt i nettet. Jeg vender mig om efter tasken med kameraet men i samme øjeblik forlader ørreden nettet i et akrobatisk spring, hvis lige jeg aldrig har set før. Evigt ejes kun det tabte, men jeg ville da gerne lige have haft et enkelt minde på kameraet af min første havørred fra Mørrum.

Jeg fisker videre på den korte stykke, som udgør den øverste del af strækket med en god fornemmelse i kroppen. Jeg skifter til et 20 grams Toby blink, og med tanke på jubilæet er det naturligvis en orange/sort OR jubilæumsversion, der kommer for enden af linen. Jeg arbejder mig igen systematisk igennem strækket og har igen heldet med mig, da en god fisk tager blinket, rusker kraftigt frem og tilbage i overfladen og stryger opstrøms. Der går ikke længe med at få den presset nedstrøms og ind til det ventende net. Og dér ligger den så. Min jubilæumslaks og den første september laks fra det pågældende stræk. Jeg er lykkeramt og sætter mig på den lille bro. Kan næsten ikke rumme den gave som naturen har tildelt mig. Jeg føler mig i dén grad beæret og stolt. Laksen er nu ikke af rekord dimensioner men med sine 63 cm vil jeg kalde den fine hanlaks et fint Mørrum trofæ. Det er sådan jeg ser den!

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink, at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks.

Dejlige dage i Mørrum

To laksefisk på to dage lunede bestemt i min Mørrums statistik og i en periode, hvor det viste sig slet ikke at være så nemt igen med tanke på den fangststatistik, der er oplyst på KronoLax. Jeg er ihvertfald glad og tilfreds og kan med et stort smil på læberne vende bilen hjem mod Danmark, hvor jeg blot 2½ time efter at have sagt farvel til åen træder ind ad døren derhjemme. Naturen, dyrelivet, fiskeriet og stemningen i Mørrum By hænger stadig ved i tankerne. Eventyret lever heldigvis i bedste velgående, men der er blevet tilskrevet et par nye, gode kapitler.

Du kan læse mere om ABU Garcia og jubilkæet – samt Berkley og meget andet lækkert grej på www.napognyt.dk 

 

 

 

MED UL-GREJET I PUT AND TAKE´EN

Jesper Kjærgaard med en flot fisk taget på UL-spin i put and take´en.

En af de sjoveste metoder til put and take søens ørreder er UL-spin med det helt lette grej. Her giver put and take eksperten Jesper Kjærgaard dig sit bud på, hvordan du rent lavpraktisk griber UL-fiskeriet i putten an.

AF JESPER KJÆRGAARD

 

DER ER SKET EN FANTASTISK UDVIKLING inden for stænger og endegrej til UL-fiskeri over de sidste par år – og det, som vi kaldte UL-fiskeri for blot 5 år siden, kan vi næsten ikke kalde UL-fiskeri i dag. Som det er nu til dags, så er 4-5 grams blink i den ”tunge ende”, mens minimalistiske microblink på 1-2 gram bliver mere og mere almindelige.

I dag har vi bombardaer eller glasrør på under 5 gram til at hjælpe med at kaste vores små blink eller gummidyr langt ud, og med de rette UL stænger – kombineret med super tynde liner, kan vi nemt kaste 20-30 meter med endegrej, som kun vejer omkring ét gram. Så – uanset forholdene kan vi næsten altid fiske UL, hvis vi ønsker det.

Grej til UL-spin i put and take´en

For at få mest ud af mit fiskeri, så har jeg typisk flere UL stænger med, for de forskellige typer af UL Fiskeri stiller varierende krav til mine stænger. Eksempelvis kan jeg nævne, at en stivere stang med top-aktion som fx FTM Virus Power, er god til gennemløberfiskeri, fordi den krog, der oftest bruges til dette fiskeri er lidt kraftigere end de kroge, der anvendes til det meste andet UL fiskeri. Og det kræver en stang, der er en tak stivere.

En stang som Area Future er en fremragende stang til gummi fiskeri, fordi den bløde klinge gør, at gummiet bliver bedre på krogen i kastet, og det er meget nemmere at give gummiet en mere levende gang med denne klinge.

Med moderne UL-spionnegrej kan man lande selv ret store fisk på ultra let grej.

Med moderne UL-spinnegrej kan man lande selv ret store fisk på virkelig let grej.

Hjul og line til putfiskeriet

Som hjul bruger jeg hellere en lidt større spole, når vi kaster med lette ting, for så begynder modstanden fra line og spole at have en større betydning. Jeg går derfor gerne op i et str. 2000 fastspolehjul frem for et str. 1000 eller 500 UL-hjul – alene fordi det giver lidt længere kast med det ekstremt lette endegrej. Det er nemme meter, man kan få foræret i sin kastelængde, og kaster man hele dagen, så kan selv UL fiskeri være hårdt ved dig.

Den rette linetykkelse er lidt et spørgsmål om mavefornemmelse. Mit råd er, at gå så langt ned som du tør! Når der typisk står 10 kg brudstyrke, så betyder det, at du kan løfte en fisk ud af vandet på 10 kg i linen. Det er sjældent, det man gør… Så længe du derfor har fisken i vandet, kan den slet ikke belaste din line så meget. Det betyder, at man ofte kan gå ned i 0,08 eller 0,06 uden de store problemer. Bare husk at brug et net!

Put and take: UL-spin med gummi

Vi har længe haft gummidyr til put and take fiskeri, men for et par år siden begyndte vi at se fiskekonkurrencer blive vundet på en ny type af russisk gummi, som var lavet i et ekstremt blødt materiale, der ikke rigtig havde været fremme før. Det nye gummi blev hurtig populært, og der er  kommet mange lignende produkter siden. Når det kommer til valg af gummidyr, så er det vigtig at have 4-5 forskellige modeller at skiftes mellem, for nogle dage vil de gerne have lange og meget levende gummidyr som FTM Snake eller FTM Hero, mens de andre dage gerne vil have nogle, der går langsomt og mere forsigtigt – som fx en FTM Kong eller FTM Pongo.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Husk mange forskellige farver

Præcis, som når man fisker med blink, er der en god idé, at have mange forskellige farver. Min favoritagn til store fisk er vores Omura Pongo, og til dem, som ikke kender den endnu, er det et stort softbait, som fiskes meget langsomt på en ubelastet eller meget lidt belastet krog. Vi har haft nogle helt fantastiske fangster på netop denne gummiagn.

Med UL-blink i putten

Microblink eller UL Spoons. Kært barn har mange navne. FTM, som jeg fisker med, har et meget stort udvalg af UL blink. Alt i alt er der mere end 20 modeller i forskellige vægte samt endnu flere farver. Blot for at nævne nogle, så er FTM Hammer, FTM Dragon og FTM Rumba nogle fantastiske blink, som burde ligge i alles fiskekasser.

FTM Hammer blinket er et meget nemt blink at fange fisk på, da den ikke kræver en bestemt indspinningshastighed for at gå godt. Blinket har en forførende rullende gang i vandet ved spinstop, som kan være yderst effektiv, hvis fisken kun følger efter blinket ind.

UL-blinjket Hammer et er af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

UL-blinket Hammer er et af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

 

Men vigtigst af alt: Skift ofte agn, farve og størrelse. Det kan nemlig have stor betydning for, hvor meget du fanger. Det er næsten kun din fantasi, der afgør, hvad du kan fiske på UL i dag. Jeg fisker ofte bait på UL-grej om sommeren efter et 1 -1,5 meter forfang, og så bruger jeg et stykke næsten usynlig glas eller et lille lod som kaste vægt. Kastevægten af glas kaldes ofte Tremarella glas. Med det kan jeg fiske på meget sky fisk, for de ser og hører ikke dette set-up på samme måde som en 15 – 20 grams bombarda.

Hvornår og hvordan skal der fiskes UL i putten?

Helt generelt fortrækker jeg at fiske UL, når fiskene ikke er mere end 30 meter ude, for med det fine grej kan det ellers bliver besværligt at fiske længere ude. Ønsker man at fiske på lange afstande, så har FTM lavet nogle fine små mini bombardaer, som heder FTM Pro Speedy Baby.

Jeg starter oftest i den ende af søen, hvor jeg har vinden lige ind i hovedet. Normalt er det en god idé at bruge de første fem minutter på at gå rundt om søen og kigge efter fisk, så du ikke blot sætter dig ved den første bænk, hvor der måske ingen fisk er. Skift din agn ofte og varier mellem farver og størrelser løbende, for det kan gøre en kæmpe forskel på, hvor mange hug, du får.

Noget af det, som jeg nok elsker allermest ved UL fiskeri, det er, at alle fiskene føltes meget større, hvilket og gør det meget sjovere at fiske! Og det er jo derfor vi fisker. For at opleve den fede fornemmelse det er, når man har en fisk for enden af linen og ikke helt ved, hvor stor den er. Glæd dig til at prøve kræfter med UL-fiskeriet. Det er bare super sjovt!

Her kan du se en af Jespes favoritstænger til det ultra lette fiskeri i put and take´en:

 

 

Bait kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder

Bait fisket på UL-grej kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder.

 

Hero

Her kan du se nogle af de Hero gummiorm Jesper bruger til sit UL-spin i put and take´en.

 

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.

 

NY VIDEO: SIGHT-SPIN EFTER SØERNES ROVFISK MED GARMIN LIVESCOPE

Med den nyeste LiveScope ekkolodsteknologi fra Garmin kan du selv i fuldstændig uklart vand sightfiske efter dine yndlingsrovfisk helt ud på over 20 meters afstand. Men ikke nok med, at du kan pinpointe og visualisere helt præcist, hvor fisken står i forhold til båden – du kan også kaste til den og se agnen dale ned samt iagttage, præcist hvordan fisken reagerer. Men pas på hjertet ikke hopper ud af halsen på dig, når du lige så tydeligt kan se fisken hugge på skærmen, mens stangen bliver flået ud af hånden på dig. I videoen følger vi den dygtige sandartfisker Rasmus Christensen, der har fanget mange kæmpestore sandart og gedder med netop denne teknik.

Husk det er gratis at abonnere på Fisk og Fris youtube kanal.

 

NY VIDEO: SÅDAN LAVER DU DET ORIGINALE RELEASETAKEL TIL KYSTBLINK

Det originale releasetakel til kystørred giver en landingsrate, der er langt højere, end det er muligt at opnå med nogen andre kystspinnemetoder. Med traditionelt monterede blink og gennemløbere med større kroge lander man normalt kun i omegnen af 40-45 % af de hug man får, men med et dobbeltkroget releasetakel, der har to bittesmå str. 12 trekroge, er det muligt at hæve landingsraten til omkring 85 %. Tallene, der er stærkt signifikante, er baseret på et datamateriale på flere tusinde kystørred.

I videoen demonstrerer manden bag taklet – Jens Bursell – alle detaljer omkring, hvordan du lettest og bedst laver taklet, som vil give dig den maksimalt opnåelige landingsrate på blink og gennemløbere. Taklet der vises her er det originale takel, som også er beskrevet i bogen “Refleksioner på Kysten”, der pt er udsolgt fra forlaget. Det vil der dog snart blive lavet om på.

Hvis man kun ønsker at bruge en enkelt lille trkeog for enden, kan man bare undlade den forreste krog. Dette vil give en landingsrate på 70-75 % – og er det optimale valg, hvis der er mange småørred eller hornfisk i farvandet.

Videoen er en redigeret udgave af en gammel video fra cirka 2013.

 

ABU Sölv

 

TORSK: NÅR ALTING SPILLER PÅ ØRESUND

Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.

Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer –  og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.

AF JENS BURSELL

KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.

Torskehug i første kast

Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.

Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Åresund - og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H.C retur som skipper på Øby

Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.

Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.

En af Øbys glde gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

Et tungt torskehug på gummiet

De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.

Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…

Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.

Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…

Daiwa Prorex shad er en fantastisk agn til sundets torsk - her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Strømmen stopper – og torskene holder pause

I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C.  af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.

 

 

Niels Buch Jørgensem kranede torsk i land det meste af dagen . Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

 

 

 

 

 

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.