GEDDEFISKERENS FLÅD

Det er intet så beroligende – og spændende – som at se et geddeflåd duve på overfladen.

Som alsidig geddefisker kan du få brug for en række forskellige flåd – uanset om du fisker med naturlig eller kunstagn. Her får du en guide til de vigtigste typer af geddeflåd, der gør, at du er dækket ind til enhver situation.

AF JENS BURSELL

FLÅD TIL GEDDEFISKERI fås i et utal af variationer – lige fra den gode gamle rød/hvide geddeprop af polystyren – til de nyeste typer af avancerede paravaneflåd. Men hvad skal man vælge at bruge til forskellige former for geddefiskeri? Her får du svaret.

Flåddets funktion er dels at præsentere agnen i den rette dybde på den rigtige afstand – og dels at sikre en tydelig visuel indikation af hugget, så man lettere kan time sit modhug korrekt. Generelt gælder det, at jo længere du skal kaste, og jo større agnen er – desto større bæreevne skal flåddet have. Tilsvarende – jo hurtigere en agn skal fiskes ved fx dørg eller trolling – desto mere skal flådet kunne belastes, for at holde agnen kan holde den rette dybde.

Med et arsenal af flåd med bæreevne fra 20-100 gram vil man være dækket godt ind til de fleste situationer: 20-30 grams bruges til mindre agn, 30-40 grams flåd til fx større agnfisk i 2-300 grams klassen – mens de helt store flåd først er nødvendige med ekstremt store agn – eller når der skal fiskes meget dybt med god fart.

Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der "låser flådet" på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.

Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd til agnfisk: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der “låser flådet” på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.

I toppen af geddeflåddet

Flådtoppen er den del af flåddet, der ses, når man fisker, så det er indlysende, at den skal være bemalet i en god kontrastfarve, så det er let at se. På mørk baggrund – eksempelvis i en sø, hvor baggrunden er spejling af en mørk skov eller bakke – ses flåddet bedst med eksempelvis en skrigende neongul top, mens man på åbent vand i medlys ofte lettest ser flåddet, hvis det har en ambulancerød top. Fiskes der derimod i direkte modlys på åbent vand til en helt sort flådtop ofte være det letteste at se.

Geddeflåd kan være lavet af mange forskellige materialer. Transparente, hule flåd af klar plast med luft indeni, giver en visuelt elegant præsentation af agnen, men har den ulempe, at de er mere skrøbelige end flåd lavet af et massivt, gennemgående materiale som fx flåd af polystyren eller skumplast. Er der eksempelvis mange smågedder i farvandet, når der dørges på lavt vand, vil man af og til komme ud for at gedderne hugger efter flåddet – og er det først punkteret af geddetænder, så er det ikke meget værd.

Omvendt gælder det med massive flåd, der kan tåle lige så mange tænder det skal være – samtidig med at de bare generelt holder til en masse flere tæsk. Transparente, hule flåd er således et oplagt valg ved fiskeri i meget klart vand, hvor det gælder om at minimere flådtaklets synlighed, men til generelt brug får man helt klart et mere holdbart flåd, der giver lige så mange hug, hvis man vælger et massivt flåd.

Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.

Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.

Montering af geddeflåd

Flåd til geddefiskeri monteres typisk glidende eller semi-fikseret. Et glideflåd kan – som navnet antyder – glide op og ned af linen, mens semi-fikseret betyder, at flåddet sidder fast på linen under kast og fiskeri, men kan flyttes op eller ned af linen efter behov, hvis der skal fiskes i forskellige dybder.

Glideflåd til geddefiskeri

Glideflåd er helt klart det bedste allround valg til geddefiskeri, da man let og hurtigt kan ændre flåddybden, samtidig med at man selv med korte stænger kan fiske med lange takler. Montagen er simpel: Flåddet trådes på linen i det gennemgående hul, hvorefter der monteres et flådstop af silikone over flåddet. Herefter kan flådstoppet, der således er semi-fikseret, skubbes op eller ned ad linen, så det passer med den dybde, som man ønsker at fiske i. Et godt alternativ til flådstoppet er at binde en stopknude med 4-5 tørn af elastisk powergum, der griber godt, men relativt let kan skubbes op og ned af linen. På flåd med et gennemgående hul, der har lille diameter, er stopknuden som regel rigeligt til at stoppe flåddet på linen, når det flyder op, men er hullet større, kan det være nødvendigt at sætte en stopperle mellem flådtop og powergum stopknude.

Under fighten, glider flåddet blot baglæns ned ad linen, hvorefter flådstop eller stopknude problemfrit glider gennem stangens øjer og ned på hjulet. Når du bruger multihjul med linefører, er det vigtigt at flådstoppet er slankt, så det let kommer igennem – og her er de meget aflange cylindriske typer af flådstops ofte bedst.

Gode allround glideflåd fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.

Gode allround glideflåd til fiskeri med agnfisk fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.

Fiskeri med synkeflåd efter gedder

Subflåd eller synkeflåd er et glideflåd, der anvendes til at hæve agnen til den rette dybde under vandet – eksempelvis, når der fiskes den stationære bund teknik, som kaldes ”sunken float paternoster”. Da det hverken er meningen, at lystfiskeren eller gedden skal se flåddet, er det normalt ubemalet og oftest af hult, transparent plast, men massive flåd kan også benyttes. Udover at hæve agnen tjener flåddet – når det er monteret glidende på hovedlinen over agnen – også det formål at hæve hovedlinen lodret, så man ikke risikerer, at gedden bider over selve hovedlinen, når den angriber agnen.

Geddeflåd med belastning

Belastede glideflåd, som ofte blot monteres i bunden, anvendes tit til teknikker, hvor visuel indikation via et flåd kombineres med fiskeri på bunden med fx død agnfisk. Fordelen ved et belastet flåd er, at det giver en god indikation, uanset hvilken dybde man fisker på, hvilket stiller mindre krav til præcision med dybdemåling og placering af taklet. Det betyder i praksis, at man kan anvende teknikker, hvor afstanden fra flåd til agn er betydeligt større end den lodret målte dybde over agnen, hvilket gør det lettere at fiske på en stejl skrænt eller i områder med store topografiske forskelle inden for et lille område.

a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/ controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster.

Fra venstre mod højre: a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster med levende agnfisk.

Montage af geddeflåd

Semi-fiksering af flåddet kan ske på flere måder. På det klassiske gamle polystyrenflåd, semi-fikseres flåddet ved, at man skyder en plasticpind ned i det gennemgående hul i flåddet. Metoden er simpel, men har også den oplagte begrænsning, at det er svært at kaste med, når der er tale om længere flådtakler til fiskeri på større dybder. En anden måde at semi-fiksere et flåd er sætte det på linen med en trolling-clip og en blinklås, som man gør med paravaneflåd og flåd til træk direkte bag båden. Det traditionelle paravaneflåd er lavet til dørg eller trolling – og er konstrueret, så det trækker ud til siden, når man bevæger sig fremad, hvilket giver en mere effektiv afsøgning af vandet. Øverst sidder et hult eller massivt flydeelement og nederst en plade, der stabiliserer og styrer flåddet, så det griber og går rigtigt i vandet. Når flåddet sættes på, starter man med at montere blinklåsen i nederste, bagerste hjørne af flåddet, så flåddet ikke kan mistes, hvorefter man semi-fikserer lineklemmen på linen forrest og søsætter flåddet, der herefter med bådens fremdrift trækkes ud i den rette afstand fra båden.

Når fisken hugger og er solidt kroget, giver man et par gode ekstra ryk i linen, hvorved klemmen rystens fri, så paravaneflåddet kan glide ned ad linen til forfanget, så det store flåd ikke er i vejen under fight og landing. Husk at placere en stor perle foran krogtaklet, så flåddet ikke glider helt ned og dunker i hovedet på fisken. Dels kan fisken blive ret sur, hvilket kan forlænge en kritisk fase i fighten – og dels kan et stort, tungt flåd, der kastes frem og tilbage helt nede ved taklet, risikere at rive krogen ud på en yderligt kroget fisk.

Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.

Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.

Afbalancering af flåddet til geddefiskeri

Når du vælger, hvor mange gram flåddet skal belastes med, er der flere faktorer at tage hensyn til. Et flåd skal nemlig ikke altid belastes med den angivne bæreevne. Jo hårdere du belaster flåddet desto mindre modstand mærker gedden, når den hugger, hvilket kan være en fordel, hvis fiskene er sky. Omvendt – er flåddet belastet for hårdt, betyder det, at det går under alt for let i bølgerne, ved et skævt træk i båden – eller på grund af agnfiskens bevægelser. Dette er indlysende nok heller ikke optimalt, da man risikerer flåddet vil gå under så ofte, at man vil være i tvivl om det er hug, når gedden endelig tager agnen. Dette kan koste dyrt både for dig og fisken; dels fordi du måske ikke får givet modhug i tide, så fisken når at spytte agnen – og dels fordi du risikerer, at agnen får mulighed for at sluge agnfisken helt, så den bliver svær at genudsætte uden skader. Generelt gælder det, at jo større bølger, dårligere sigt og større/mere livlige agn, desto mindre hårdt skal flåddet belastes for at give en tilstrækkelig pålidelig indikation af hugget.

Hvilken form skal geddeflåddet have?

Flåddet form har betydning for hvor meget modstand gedden mærker, når den tager agnen – samt hvor pålidelige hugindikationen er: Jo slankere flåddet er, desto mindre modstand mærker fisken, når den hugger. Bagsiden af medaljen er, at jo mere følsomt flåddet er, desto lettere vil det også give en fejlindikation, som kan forvirre. Slanke eller cigarformede flåd er normalt et godt allround valg i stillestående vand, mens de mere brede typer har sin force i mere kraftig strøm, hvor strømhvirvler lettere kan suge et for slankt flåd under.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.

Du kan læse meget mere om geddefiskeri i Jens Bursells bog “Geddefeber” som du kan købe her.

 

Friluftsland Fødselsdag
Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene.

Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene. De kan bruges til både kunst- og naturlige agn.

 

Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn - en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.

Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn – en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

 

 

 

DA DRØMMEN OM STORGEDDEN BLEV TIL VIRKELIGHED

Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.

Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…

AF JENS BURSELL

 

Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften.  Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.

Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.

Smågedder på stribe

Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.

I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.

The waiting game...

The waiting game…

Bip, bip, bip, biiiip

Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.

Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk

Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…

Eller måske omvendt…

Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!

Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…

En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str 10.000 ikke helt så store he.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.

For sent til den helt store gedde?

Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…

Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.

Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…

Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.

Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter…  Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.

Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.

 

Kizuma line

QUICKGUIDE: ISFISKERI EFTER GEDDER MED AGNFISK

Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.

Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.

DØRG DIG TIL FLERE GEDDER

Storgedde på 13,5 kilo fra en dag, hvor et skift fra naturlige agn til kunstagn viste sig altafgørende.

For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.

AF MORTEN BAK

 

GROFT SAGT er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.

Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.

Der er dage og årstider, hvor visse typer agn er mere effektive end andre, hvilket den dygtige lystfisker er opmærksom på. Min erfaring siger, at kunstagn er mere effektive end levende agn i varmt vand, hvor fiskene er mere mobile, og derfor lettere flytter sig efter den hurtigt bevægende og provokerende kunstagn. Naturlige agn er derimod overlegne i koldt vand, hvor gedderne er mere immobile og der skal mere til, at få dem til at hugge. Så kort fortalt, har jeg altid en håndfuld kunstagn med – selvom jeg har en forkærlighed for fiskeriet med naturlige og levende agn.

Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.

Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.

Flere stænger øger chancerne for en stor gedde

Jeg fisker sædvanligvis med mellem otte og ti stænger, fordelt på to eller tre paravanesæt, to bundstænger, samt to flådstænger, når jeg fisker med naturlig agn. Ved fiskeri med kunstagn fisker jeg med maksimalt otte stænger. Typisk tre paravanestænger på hver side af båden, samt to godt belastede stænger der fisker bundnært.

Når fisken er fundet er det anbefalelsesværdigt, at nedskalere antallet af stænger. Antallet af anvendte stænger er ligeledes direkte korreleret til størrelsen af vandet. Jo mindre vand, jo færre stænger kan det fysisk lade sig gøre at fiske med. Jeg vil dog opfordre nybegyndere til ikke, at fokusere så meget på antallet af stænger, men i stedet lægge fokus på, at blive gode venner med metoden, og lære vandene man fisker grundigt at kende.

Dørg med naturlig agn efter gedder

Med naturlig agn fisker jeg de to flådstænger i bagvandet, i forskellig afstand fra båden for at undgå karambolage mellem de to setups. Fordelen ved flådstængerne er, at de fisker i stort set præcis den dybde de stilles i, og de udviser næsten ingen modstand, når gedden hugger. Derfor kan bremsesystemet på hjulet også stilles noget finere, så selv det mindste hug registreres af knarren. Jeg vil dog ikke opfordre til at fiske en kunstagn i bådens bagvand, da der er stor risiko for karambolage mellem denne agn og en eventuel kroget fisk på paravanestængerne, da disse oftest landes i bådens bagvand. Og i modsætning til ved fiskeri med flåd og naturlige agn, vil linen til agnen gå ned igennem vandsøjlen fra båd til agn.

Når paravanerne sættes til gedderne

Paravanerne sættes én efter én, med den bagerste af stængerne, som den der fisker yderst – altså længst væk fra båden. For at minimere graden af linebue vinkler jeg denne stangholder således, at stangen er vinklet ca. 45 grader bagud og står så tæt på lodret som muligt. Typisk fiskes den bagerste paravane 50-70 meter fra båden. Den midterste stang vinkles 90 grader på bådrælingen og fisker 40-50 meter fra båden, mens den forreste og inderste paravane vinkles ca. 45 grader fremefter og fisker mellem 10 og 20 meter fra båden. Jo kortere afstand til båden, des mindre linebue, og des højere fart har paravanen.

Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt.

Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt. Til venstre ses paravaneflåddene.

 

Derfor vil den paravane, der fisker tættest på båden, typisk være i niveau med båden. Paravane to og tre vil herefter falde gradvist agterud og vil med denne opsætning ligge på linje, i en 45 graders vinkel fra båden og bagud. Paravanestængerne sættes, så det meste af vandsøjlen af-fiskes effektivt, dvs. bundnært, midtvand og overflade. Det kan du gøre ved hjælp af elastikker eller klemmer med en belastning, og når dagens melodi så er fundet, justeres alle stængerne ind, så de fisker omkring den optimale dybde. Ved fiskeri med mindre agn, og specielt svagt dykkende woblere, kan samme teknik benyttes, mens du med tunge gummidyr og hardlures ikke behøver synk foran agnen.

Afsøg bunden for gedder

Bundstængerne sættes efter alle paravanerne er sat, da de ellers kan fange paravanernes forfang. Ved fiskeri med naturlige agn anvendes simple paternoster tackler eller såkaldte bottom bouncers, monteret med ca. 150 gram belastning og en halv meters penge op til selve krogtafsen. Dette for at sikre, at agnen er i øjenhøjde med bundnære storgedder. Stængerne skal løbende justeres i dybden så de enten hopper henover, eller fisker lige over, bunden.

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den hastighed du skal sejle, når du fisker med naturlig agn i forhold til kunstagn. Selvom forhold og agn kan diktere forskellige dørgehastigheder så er det min vurdering, at følgende hastighedsintervaller giver optimalt fiskeri med de to agntyper.

De fleste kunstagn fisker bedst omkring 4-5 kilometer i timen, hvorimod den typiske sejlhastighed ved fiskeri med naturlige agn ligger omkring 1-1,5 kilometer i timen. Det er dog vigtigt at notere, at farten kan variere. Og den helt rigtige hastighed kan på dagen være altafgørende så du er nødt til, at prøve dig lidt frem.

Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer - ikke inde i dem!

Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer – ikke inde i dem!

 

Øg chancerne for en god gedde med frontmonteret elmotor

En frontmonteret elmotor med indbygget I-pilot system, der selv holder retning og hastighed, er også en enorm hjælp, da det giver et meget større overskud til at fokusere på stænger, ekkolod, og kortplotter. Ekkoloddet spiller også en væsentlig rolle. Det bruges til at lokalisere byttefisk og finde mikrofeatures på bunden, som f.eks. områder med hård bund, mens kortplotteren, hvis den er udstyret med topografiske dybdekort over søen, gør det muligt at finde makrofeatures.

Dvs. områder, som på forhånd ser interessante ud. Derudover gør den det også muligt løbende, at planlægge dagens fiskeri, da man hele tiden kan styre båden mod interessante områder, samt markere områder af interesse, så du kan vende tilbage til dem senere.

Forfang til gedder

Ved fiskeri med naturlig agn monteres krogene til fluorocarbonforfanget, der skal være 0,70 – 0,80 mm, med den såkaldte ’knot-aknot’ knude. Længderne af krogtafserne varieres efter forholdene, men ligger typisk mellem to og fem meter. Jo bedre sigt, des længere forfang.

Afhængigt af agnens størrelse monteres tre eller fire trekroge pr. forfang. Det kan til tider betale sig, at pimpe ens forfang en smule for at gøre dem ekstra attraktive: Spinnerblades, Smileblades, Spin n Glow’s, Spin Drifteres, rasleperler eller skumstick med fiskeolie, kan være alt andet  overlegent. Owners soft glow beads i green glow, monteret på selve krogskafterne (før ’not at knot’ beviklingerne), virker som hugpunkter og lyser kraftigt op uden på nogen måde, at hæmme agnens gang. Det er stort set hver gang de takler med glow beads på krogene der fanger flest fisk.

Agnen monteres til krogtafsen med forreste krog i fiskens næsebor eller det bløde mundstykke, lige under næseborene. De agn der skal fiskes på højre side af båden, kroges på agnens venstre side og omvendt. Det får agnen til at virke som små paravaner, der trækker ud og væk fra båden.

Krogstørrelsen og antallet af kroge er direkte korreleret til størrelsen af agn, der anvendes. Ved store agn, fisker jeg typisk med størrelse 2 eller 4. En større krog har en større krogbøjning, og er dermed mere frit eksponeret til at ’gribe fat’ i gedden. En stor agn kan uden problemer ’bære’ en større krog, uden at det påvirker agnens gang.

Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.

Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.

 

Dørgetips til gedderne

En stor agn fisket højt i vandet, giver en større silhuet for fisk, der står dybt i vandsøjlen. Et større bytte er for storgedden lig med færre fødesøgnings-aktiviteter og dermed maksimalt energiudbytte pr. energiforbrug. Ved at løfte sig fra bunden efter en byttefisk, udsætter gedden sig selv for en markant større risiko for selv at blive bytte. Det er dog ikke tilfældet for en velvoksen geddemadamme, der ikke har mange naturlige fjender. Man kan derfor sortere en del mindre fisk fra ved, at fiske oppe i vandsøjlen. Fisker man højt i vandet, angriber gedden ofte agnen nedefra. Så er krogene i agnen placeret langs sidelinjen har man størst chance for, at geddens munddele og agnens kroge møder hinanden.

Temperaturens betydning for gedderne

Store gedder er afhængige af, at have et relativt lavt stofskifte for at blive så store som muligt, så hurtigt som muligt. Stofskiftet er reguleret af vandtemperaturen for koldblodede dyr. Store gedder kan som udgangspunkt godt findes på lavere vand under høje temperaturer, men kun i kortere tid.

Længere tids ophold i varmere vandlag resulterer i større fødeindtag, og dermed større aktivitet og energiforbrug. Derfor kan ophold på lavere og varmere vand for de store gedder over 7-8 kilo resultere i markante vægttab. Man skal derfor, som hovedregel, fiske dybt sommeren igennem, hvis man vil optimere sine muligheder for at fange en storgedde. Opstår der sommerspringlag med iltfattigt koldt vand, vil stort set alle fiskene skulle fanges i, og lige over, selve springlaget.

Når vandtemperaturen, i takt med efterårets indtræden og grødens retræte, begynder at falde drastisk, samler byttefiskene sig typisk i større stimer omkring skrænter og mellemdybt vand. Når den kommer ned på 6-9 grader, vil byttefiskene begynde at vandre langs skrænterne mod å ind- og udløb morgen og aften.

Bliver vandet tæt på 0 grader, vil byttefiskenes vandring mod åen stoppe. De vil i stedet søge mod søens dybeste områder, hvor det varmeste vand er. Som udgangspunkt er det derfor en god ide, at koncentrere sit efterårsfiskeri omkring skrænter til lavt vand, og områder omkring å ind- og udløb. I takt med, at vandet bliver køligere vil rovfiskene, ligesom byttefiskene, søge mod søernes dybeste områder. Her vil vandtemperaturen vinteren igennem være relativt stabil. Vands massefylde er størst ved 4 grader, hvorfor vandet her er tungest. Derfor vil det varmeste og mest iltrige vand være at finde i de dybeste områder af søen, når vandet overfladetemperatur når under 4 grader. Er dette tilfældet, bør man først afsøge de dybeste områder af søen. Har man viden om områder i søen med udsivning af grundvand, er dette også yderst interessant, når vandet er koldt. Grundvand er nemlig 8 grader varmt og vil virke som en magnet på både byttefisk og rovfisk.

Find de store gedder

Byttefisk er lig med rovfisk. De lader nemlig ikke et let måltid gå deres næse forbi. Så finder man byttefisk, vil der med sikkerhed være rovfisk i området. Det er aldrig en fordel at fiske lige oveni stimer af byttefisk. Her vil ens agn hurtigt drukne i mængden, og ikke i samme grad fremstå som et let bytte. Fisk i stedet rundt om byttefiskene. Giv byttefiskene et waypoint og undersøg området omkring dem for store V’er. Ofte er rovfisk i nærheden af stimerne meget hugvillige, og derfor lette at overliste. Har du svært ved at finde byttefiskene, eller har du ikke det store lokalkendskab til fiskevandet, så dyrk det opsøgende fiskeri. Spred stængerne ud og forsøg at dække så stort et område som muligt for at lokalisere fisken. Fanger man én fisk, kan det betale sig at gennemfiske området grundigt, da kontakt til fisk kan aktivere flere fisk i området.

Led efter områder med hård bund, strukturer på bunden og dybdeforskelle. Forskelle på bare 0,5 til 1 meter kan være ensbetydende med store koncentrationer af fisk, og det samme gør sig gældende med dybe huller, skrænter, plateauer eller knolde. Samlinger og udposninger på dybdekurver kan også være hotspots. Fælles for disse områder er, at de alle kan holde beplantning og skjul og dermed byttefisk. Og hvor der er byttefisk vil der også være rovfisk…

 

Kizuma line

 

Solopgang på geddesøen

ET TUNGT GEDDEHUG PÅ EN MØRK DAG

Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.

Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…

AF JENS BURSELL

 

 DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.

Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.

Op i omdrejninger ved geddesøen

Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.

Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.

Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

 

En trøstesløs suppe af gråt i brunt

Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.

Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.

Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.

Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…

Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.

Tågen letter

Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.

Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.

En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.

The waiting game...

The waiting game…

 

Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde

Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.

Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…

Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden, indtil der er hug..

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.

 

Storgedden hugger

 Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…

Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.

Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.

Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.

Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.

På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.

Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.

Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.

Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.

Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.

 

Shimano Ultegra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

45,2 METER ABORRER – HVAD KAN MAN LÆRE AF DET?

Mads Grosell med nr. 100 over 40 cm – en aborre på 42 cm.

 

Den 1. september 2020 satte Mads Grosell fra Savage Gear sig for at fange 100 aborrer over 40 cm – og i dag nåede han endelig målet. Undervejs er det blevet til en masse fede fiskeoplevelser og ikke mindst værdifulde erfaringer fra seks forskellige vande: Tre store søer og tre åer med mundingsområder. Her får du alle detaljerne om, hvad han lærte af de mange timer i selskab med aborrerne.

AF JENS BURSELL

– Fuck – det er en vild følelse, lyder det fra Mads, som jeg netop har haft i telefonen. – Så nåede jeg endelig de 100 aborrer over 40 cm i år, griner han stakåndet, så man kan mærke, at fiskefeberen stadig er helt oppe at ringe i det aller øverst opnåelige felt! – Det har blæst fra SØ et stykke tid, og det betyder, at alle de store aborrer trækker godt op i åerne, for at undgå saltet, der trænger ind under disse forhold. For at det ikke skal være løgn, så fik jeg fire over 40 cm i dag, hvor den anden – nr. 99 var hele 2150 gram og 48,5 centimeter. Nr 100 – targetaborren – var 42 cm og de to næste var 45 centimeter. Alle dagens fisk huggede på min favorit – Gravity Twitch wobleren på 83mm i farven Blue Chrome.

Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv når vandtemperaturen er under otte grader.

                           Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv, når vandtemperaturen er under otte grader.

 

Massevis af aborrer – og et solidt erfaringsgrundlag

– Jeg har fået cirka 3000 aborrer (anslået) for at nå 100 over 40 cm med en gennemsnitstrørrelse på 45,2 cm, fortæller han fra sit spot ved Store Vejleå, der blev det vand, hvor Mads i dag kunne sætte et flot punktum for sin lille aborrechallenge. Men – 3000 aborrer er selvfølgelig langt fra summen af Madses erfaringer med aborrerne. Gennem mere end 35 år har aborren været en af Madses favoritfisk, og over årene har han fanget og håndteret utallige store stribede banditter rundt omkring ved de danske aborrevande. Så vi kan vist roligt sige at der er tale om en mand, der ved, hvad han snakker om.

Ikke en dag er ens med aborrerne

– En af de vigtigste ting jeg har lært her i år er, at der bare ikke er en eneste dag, der er ens, siger han. – Aborren er en lunefuld fætter, der er ekstremt letpåvirkelig af vejr, vind og især barometerstand, da den er uhyre trykfølsom. Netop derfor betyder fiskedybden ofte helt utrolig meget – og selv når man fisker lavvandede områder, kan blot få centimeters forskel på fiskedybden, have afgørende betydning for hvor mange hug man får.

Farvevalget har stor betydning til aborrer

– Egentlig troede jeg ikke så meget på, at farverne kunne have en afgørende forskel, men her er jeg helt klart blevet klogere, understreger han. – Eksempelvis er der kæmpe forskel på effektiviteten af hot stamp farver og forchromede belægninger/farver alt afhængig af vandtemperaturen. På vores Gravity Twitch woblere har vi både hot stamp farver – som er grundet i hvid og derefter varme/tryk folieret for at give en flot effekt og så til sidst bemalet – samt chromfarverne på Blue Chrome og AYU Chrome, hvor grundfarven er chrom, der så er bemalet. Inden vandtemperaturen nåede ned på under otte grader, faldt hovedparten af huggene på hot stamp farverne, og jeg var lige ved at kyle chrome varianterne i skraldespanden… Men – da vandet for alvor faldt under denne temperatur, gik det helt amok med det ene voldsomme hug efter det andet på de forchromede varianter. I lørdags da jeg kom til vandet, var der kun fanget to store aborrer på levende agn – hvorefter jeg med Gravity Twitch i Blue Chrome fangede otte store fisk, så det virker bare helt eminent, når vandet er koldt. AYU Chrome er især effektiv i mørkt vejr, mens Blue Chrome har sin styrke under mere klare forhold.

Mads med den største af de aborrer han vejede på 2060 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.

Mads med den største af de aborrer, som han vejede på 2080 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.

 

Den super effektive twitch teknik

– Den helt nye Gravity Twitch wobler er som antydet et hardbait, der er designet til at blive twitchet eller ”jerket” hjem – og der er bare ingen tvivl om, at det er sindsygt effektivt, afslører Mads. – Der er bare et eller andet ved den teknik, der gør, at man kan få selv meget inaktive fisk til at hugge.

– Frekvensen og rytmen hvormed man laver sine nøk i stangen har stor betydning for, hvor mange hug man får. Jeg har tre-fire indtagningsmønstre, som jeg ofte bruger, men den, der oftests giver kontant afregning ved kasse et, er, når jeg tager to twitches – efterfulgt af et spinstop, hvor jeg samler slæklinen op. Og der skal helst fiskes lidt aggressivt, for at det får den fulde effekt på de sløve fisk. Det er ikke ét, ikke tre og ikke fire – men to nøk – og så et spinstop, der skal til. Og sådan er det bare næste hver gang. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men sådan er det bare.

Længden på spinstoppet til aborrer

– Hvor langt spinstoppet så skal være afhænger utrolig meget af forholdene, forklarer Mads. – Nogle gange er det et splitsekund, det drejer sig om – og andre gange er det så lang tid, at man lige kan nå at rette på kasketten eller klø sig på næsten. Og så er det ellers med at holde godt fast i stangen, for ofte får man nærmest flået stangen ud af hænderne, når huggene kommer med denne teknik. Andre dage må man ikke flytte hånden fra hjulet, for så når man ikke at få kroge fiskene, når de nærmest hugger ved blot at skubbe til agnen og flytte den foran sig. Man skal altid være 100 % vågen, når man fisker på denne måde. Men det gør også bare fiskeriet så meget sjovere.

– Det er utrolig spændende det her, for hvad er det der gør, at det lige er to twitch og så et spinstop der virker bedst. Er det fordi byttefisk ofte flygter på denne måde? Og hvorfor er det, at en aborre, der hverken gider at tage en perfekt serveret reje eller levende agn på bunden lige foran snuden på den – i stedet vælger at tage en hurtigt, højt og aggressivt fisket lille wobler i koldt vand? Der er helt klart bare noget, der fungerer her!

Mads med en super flot søaborre på over to kilo.

Mads med en super flot søaborre på over to kilo.

 

Sådan fanger du flest muligt aborrer på samme plads

– Det er heller ikke helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge, at man foretager sine agnskift, pointerer han. – Hvis man starter med at twitche kommer de ofte hurtigt helt op at ringe, men så stopper huggene også ofte. Netop derfor får man ofte hevet flere fisk ud af en plads ved at starte med en anden agn. Personligt får jeg normalt fanget mest pr. plads ved at starte med en Tail Spin eller et blade bait fisket helt nede over bunden. De gider ikke at svømme efter disse agn, så de skal helt ned og serveres foran snuden på aborrerne, hvor de nu står ved deres ambushpoints.

– Når så man har fået 1-2 fisk op en plads med denne metode, så stopper huggene – og så er det ellers tid til at sætte en shad på for at nappe et par fisk yderligere fra samme område. Her vælger jeg typisk en Fat T-Tail, Bleak eller lignende. Så kan måske lige rive 2-3 fisk mere på samme plads – og så stopper huggene igen. Det er lige her de fleste vælger at gå hjem, for nu mener de, at pladsen nok ikke giver mere. Men ved du hvad – det er først her, du begynder at fiske for alvor… Nu er det nemlig tid til at tage det hemmelige våben frem – Gravity Twitch´en. Og det er netop en teknik, der kan provokere de der store fisk, som bare står nede på bunden og ved, at der er ugler i mosen… På den måde får du så lige en 4-5 fisk mere, som du ellers ikke ville have fået med de mere gængse aborreteknikker.

Dybt vs lavt vand til aborrerne

– Undervejs mod de 100 aborrer over 40 cm i år har jeg brugt et utal af forskellige agn – med hovedvægten på dem, som jeg har fortalt om her, siger Mads. – På de store søer har det især været Tail Spin, jig minnows og vibrationsagn som fx VIB Blade og Minnow Switch Blade, der hare givet mange fisk på større dybder – kombineret med mindre shads selvfølgelig. Og det har primært været vertikalfiskeri med Garmin Panoptix, som jeg har brugt til at skille de store aborrer ud fra de mindre aborrer. Til fiskeriet efter brakvandsaborrerne på lavt vand i mundingerne og åerne, har det i praksis været alle typer agn jeg har fået fisk på – men med en stor hovedvægt på det super effektive fiskeri med Gravity Switch, slutter Mads, der nok snart trænger til en lille pause fra de sortstribede.

 

Udfordringens største fisk blev dette prakteksemplar på 2150 gram taget her i dag på en Gravity Ywitch wobler af Mads Grosell.

Aborre nr 99 over de 40 cm blev denne pragtfisk af en aborre på 48,5 cm og 2150 gram cm taget her i dag på en Gravity Twitch wobler af Mads Grosell. Så vidt vides er det den største fra St. Vejle Å i år. 

 

 

GIGANTISK SVENSK SANDART LANDET AF DANSKER

Rasmus Christensen har gjort det bedre end godt det sidste års tid med en imponerende række af kæmpestore sandart – både fra Danmark og Sverige. Alle fisk er taget på målrettet fiskeri, og hans seneste præstation er en enorm sandart – kun cirka 600 gram fra den svenske rekord. Kæmpesandarten er sandsynligvis den tredjestørste sandart, der nogensinde er fanget i Sverige. Og den største sandart fanget af en dansker!

 

AF JENS BURSELL

RASMUS CHRISTENSEN er gjort af et helt specielt stof. Han fisker hardcore målrettet igennem efter sit yndlingsbytte sandarten – og han gør det suverænt godt. På trods af sine blot 20 år har han fanget flere store sandarter end de fleste søfiskere i deres vildeste drømme kan fantasere om at fange på et helt liv. OK – han har stået i mesterlære hos sin far Casper Christensen, der er en af landets dygtigste predatorfiskere, men alligevel. Rasmus fanger bare masser af store fisk – med eller uden sin far i båden.

Hans imponerende række sf storsandart blev her for nylig kronet med en gigantisk sandart på vertikalgrejet:

Flid ved sandartvandet giver bonus

– På trods en Corona krise som presser fisketiden og nogle lærere i 3.g, som syntes jeg skal lave mine opgaver lidt grundigere, skulle der alligevel presses en sandart tur ind, fortæller Rasmus. – Selvom der ikke rigtigt var tid til det, så må man jo bilde sig selv ind at “aahh mon ikke det går, at jeg lige tager en fiskedag eller to”.

– Jeg har regnet mig frem til, at jeg har fisket omkring 110-120 dage i 2020, og min far Casper har fisket lige så mange dage. Men afsted – det kom jeg. Den første fiskedag foregik i dagstimerne, og selve fiskeriet var ikke prangende. Gedderne var i hugget, men der var ingen sandart. Endelig kom natten, og selvom det blæste lidt i en lidt uheldig retning i forhold til, hvor fiskeriet gerne skulle foregå – og selvom regnen kom styrtende i byger i tide og utide, så var der fisk på loddet. Men ingen ville hugge.

– Efter et par timers søgen, hvor jeg godt kunne mærke, at det inderste lag tøj var begyndt at blive vådt, spottede jeg pludselig en stor fisk helt oppe i vandsøjlen under fødefiskene. Fisken så egentlig ikke voldsomt stor ud, men jeg har erfaring med, at sandart, der står højt, ikke altid giver et kæmpe ekko. Efter at have taget mig god tid til at placere båden helt rigtigt oven på fisken, så den stod lodret nede, og jeg havde næsen af båden op mod vinden, så jeg ikke ville drive af den, blev agnen serveret helt rigtigt.

Den tredjestørste sandart i Sverige nogensinde

– Jeg gav et forsigtigt nøk og tog 1/5 omgang på hjulet. Det var alt, hvad der skulle til for at få fisken til at rejse sig og hugge. Da fisken kom til overfladen føltes den ikke stor overhovedet, og mindede om en 4-5 kilos, men da den nåede op, fandt den ud af, at den var kroget. Så gik fisken gik helt amok, men det hårde pres fra W4 stangen holdt den fra at kunne svømme ned igen, og hurtigt blev den kanet i nettet til stor forløsning for mig.

– Fisken så helt vild tyk og muskuløs ud, men dens brede udseende gjorde, at jeg ikke bedømte den til at være særlig lang, og jeg troede blot, at den var lige over de ti kilo nettet. Men – det var kun lige indtil jeg fik den i hånden: Man ved, at det er en tung sandart, når man skal bruge to hænder for at løfte den…Efter hurtig afkrogning blev den målt og vejet over tre hurtige omgange med det samme resultat: 103cm og 11,92 kilo. Nu var det sikkert: Det var en ny PR. Nu var resten af turen “ligegyldig”, og om der kom flere fisk i båden eller ej betød ikke noget. Der kom heller ikke flere sandart i båden, men gedderne var fortsat i hugget, og natten blev sluttet af med en ny længde-PR i gedde på 125 tynde cm og 11,98 kilo. En fantastisk nat på vandet!

Rasmus og hans far Casper fanger deres mange store sandart på en variant over Jens Bursells movinghook releasetakel til vertikalfiskeri, som du kan se her.

Rasmus og hans far Casper fanger deres mange store sandart på en variant over Jens Bursells movinghook releasetakel til vertikalfiskeri, som du kan se her. Læs mere om princippet i dette takel i bogen Geddefeber.

 

Releasetakel til sandart med moving hook effect

Fisken blev fanget på en Westin TwinTeez Black Mamba i den store størrelse rigget op på Team Christensens selvbyggede version af et release takel med med moving hook effekt, som ses ovenfor. Du kan også se dette takel i interviewet med min far inde på Fisk og Fri’s youtube kanal. Vi havde i en overgang et problem med store sandart, som huggede sten hårdt omkring hovedet på agnen og som vi ikke kunne kroge på vores dengang almindelige to-krogs stinger kroge. Derefter eksperimenterede vi en del og fandt en klart højere krogningsrate med en variant over Jens Bursells moving-hook releasetakel, der også er beskrevet i hans bog Geddefeber.

– For hvert år der går, og for hver fisk vi fanger, stiger størrelsen på vores standarter. Og hvor vi før i tiden har været meget tilfredse med de mange femkilos fisk, som vi har fanget, har vi de seneste år sigtet langt højre for forhåbentligt at opnå en større gennemsnitsstørrelse på fiskene. Når det er sagt, så er det stadig vigtigt at kunne sætte pris på eksempelvis en femkilos sandart i de perioder, hvor fiskeriet er svært – og især hvis man fisker i Danmark, hvor vi danskere bare må indse, at der er meget færre store fisk, end der er i landende omkring os. Efter at have fået to 10 kilo + sandarter i Danmark og én i Sverige i år var det helt urealistisk at få en 10kilo+´er nummer 4. Så da 11,92 kilos sandarten fisken lå i nettet, troede jeg simpelthen ikke mine egne øjne. Igen blev barren for vores sandartfiskeri hævet.

Målrettet fiskeri efter stor sandart

– Sandartfiskeriet er noget helt specielt for min far og jeg, fortsætter Rasmus. – Fiskeri er noget som vi begge brænder for, men det pelagiske vertikal fiskeri og hele mystikken der er omkring store sandart, det er bare noget helt specielt. Vi har nu i mange år jagtet de helt grove fisk, og tanken om 10kilo+ sandart driver os til at forbedre vores fiskeri hele tiden i jagten på succes. Selvom fiskeriet har været godt, er det vigtigt ikke at stille sig passivt og tilfredsstillet, men i stedet optimere sit fiskeri. Fisk på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter – og med de rigtige agn. Og hvis ens teorier ikke virker, så er det bare med at blive ved med at klø på og prøve nye vande samt taktikker.

Garmins 3D-ekkolodsteknologi har revolutioneret Rasmus´s sandartfiskeri.

Garmins 3D-ekkolodsteknologi har revolutioneret Rasmus´s sandartfiskeri.

Garmin Panoptix har revolutioneret fiskeriet

– Da Garmin kom ud med deres Panoptix for nogle år siden og efterfølgende deres Garmin Livescope, fik vi igen en mulighed for at optimere fiskeriet, fortsætter han. – Men en ting er at have ekkolodderne, noget helt andet er hvordan man bruger og indstiller dem til sit fiskeri samt lærer at sortere de mindre fisk fra. 

– Alt vores vertikalfiskeri foregår med stænger fra Westin. Vi har både fisket med W4 og W6 samt fisker med W4 i øjeblikket. Håndtaget på W4, som kan justeres i længden, gør at det er den model, vi bruger, da det er med til at give et bedre modhug samt en god føling og styring af både agn og fisk. Vores fiskeri foregår primært med Westin TwinTeez i 20,4 cm, som vi har fisket med i mange år. Derfor kender vi agnen ud og ind – samt ved præcis, hvordan den skal fiskes på de forskellige årstider. Agnvalget er vigtigt, men endnu mere vigtigt er det, at man kender den agn, man fisker med. Vi fisker derfor med få forskellige typer agn, men selvfølgelig i mange forskellige størrelser og farver, slutter han.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Her kan de set et udvalg af Rasmusses Westin agn. Black Mamba er den sorte agn, du ser i boksen.

Her kan de set et udvalg af Rasmus Westin agn. Black Mamba er den sorte agn, du ser i boksen.

 

VERTIKALFISKERI EFTER GEDDER

Vertikalfiskeri efter gedder er et super spændende og visuelt fiskeri. Følg med Mathias Larsson og Martin Falklind ud for at lære fiskeriet af en fuldblods professionel – Henrik Olsson.

AF MATHIAS LARSSON

FOTO: MARTIN FALKLIND OG MATHIAS LARSSON

GEDDEN er ikke søens største. Det er derimod dagens første farve­strålende fisk, som vi netop har landet i det lune morgenlys. Den er tæt på stål­grøn med et stænk af guld, og se­riøst bred over ryggen. Med andre ord, en super flot gedde.

Jeg vasker hænderne i vandet un­der rælingen. Det er egentligt for­målsløst, for jeg ved jo, at duften sidder dybt forseglet i håndflader­ne. Duften af gedde, forstås. Min ven Martin og jeg, har hyret fiske­guiden Henrik Olssons båd, for at lære en ny fiskemetode: Vertikal­fiskeri efter gedder.

Henrik har lagt hundredevis af timer i jagten på vores elskede gedde med denne, for mange, sandart-baserede fisketeknik. Og det med enestående resultater, så nu skal vi på intensivkursus.

Vejrudsigten viser to til tre meter per sekund, og strå­lende solskin, så jeg rynker lidt på næsen, og viser dagens møg-prog-nose til Martin som er helt enig i, at gedder skal fiskes i dårligt vejr. Henrik der lytter med på sidelin­jen udbryder: – Hvad snakker i om? Svag sydvestlig vind, stabilt lufttryk og sol er vejen til en vel­lykket fiskedag. Jeg har haft mine bedste ture i kongevejr. Solskin trigger desuden den pelagiske ged­des jagtinstinkt, og den svage men vigtige brise får vandoverfladen til at brydes, så bådens skygge ikke forstyrrer fisken.

Spar ikke på titaniumwiren. Når fisken kommer i fuld fart fra dybet, er det til tider ikke eng

Spar ikke på titaniumwiren. Når fisken kommer i fuld fart fra dybet, er det til tider ikke engang nok med en meter.

 

Vertikalt efter gedder

Henrik styrer båden mellem nogle øer og videre ud over åbent vand. I samme øjeblik som motorens omdrejningstal sænkes, glider vores kaptajn ind i en tilstand af dyb koncentration. Med venstre­hånd på motoren, begynder hans øjne at vandre henover skærme­ne. Hver eneste pixel studeres og analyseres, om og om igen. Henrik fortæller, at vertikalfiskeri efter gedde fungerer fint det me­ste af året, hvis man ser bort fra gydeperioden. Gedder der lever livet pelagisk, bruger nemlig ikke mere tid end højst nødvendigt på lavt vand.

– Jeg har bedst held med metoden i sommermånederne. Dermed ikke sagt at man skal glemme årets sid­ste måneder, fortæller Henrik, der dog også afslører, at han har haft fantastiske fiskepas i efterårsmå­nederne og helt ind i december, når byttefisken står tæt.

På jagt efter de pelagiske gedder

Solen klatrer højere op på him­len og søen er næsten flad som et spejl, alt imens Henrik krydser frem og tilbage i håbet om, at stø­de på et fiskebart ekko på Hum­minbird-skærmene der tegner gule kugler af agnfisk i frivandet. Henrik forklarer: – Nu kommer vi ind i et hot område. De tydelige kugler med agnfisk et godt stykke oppe i vandsøjlen plejer at lokke rovfisk til, og denne sø er den perfekte arena for metoden. Skal der vertikalfiskes efter gedder, ser jeg helst en klar og relativ dyb sø, med rigelige mængder byttefisk som eksempelvis smelt og løje lyder det fra kaptajnen, der fort­sætter:

– Størstedelen af gedderne i dis­se typer søer har nemlig tillagt sig en pelagisk livsstrategi, til forskel fra de gedder der lever i mere grumsede søer. Helt uventet afbrydes Henriks talestrøm af, at han stopper båden. På ekkolod­det, lige over en klump byttefisk, tårner et fint ekko sig op. Henrik slipper hurtigt jiggen ned, og for­klarer teknikken: – Eftersom den pelagiske gedde altid er i bevægelse så gælder det om, at få agnen ned så hurtigt som muligt når fisken befinder sig lige under båden. Stands så agnen højt over fisken – gerne fire til fem meter. En gedde kigger nemlig altid op, og gennem at holde en god afstand mellem fisk og agn øger du chancen for, at fiskens interesse skal vende sig mod ag­nens mørke silhuet mod den lyse vandoverflade.

Oftest er det nok med en enkelt trekrog for, at gedden bliver siddende. Det er desuden noget nemmere at afkroge fisken.

Oftest er det nok med en enkelt trekrog for, at gedden bliver siddende. Det er desuden noget nemmere at afkroge fisken.

 

Fisk aktivt med jiggen efter gedderne

I modsætning til vertikalfiskeri­et efter sandart – hvor man oftest præsenterer jiggen med diskrete bevægelser – fisker Henrik ged­de-jiggen med ivrige bevægelser, kombineret med op og nedsænk­ninger gennem vandmasserne: – De bevægelser jeg laver er ikke til for, at lokke gedden til at hugge, men snarere for at gøre den op­mærksom på agnen, fortæller han og fortsætter: – Hvilke bevægelser du laver er ikke så vigtigt, og der er ingen grund til at være forsigtig, som ved sandartfiskeriet. Agnen skal mærkes! Gedden skal trigges til at hugge, beretter Henrik og ta­ger en halv omgang på hjulet.

På skærmen vises jiggen som et zig-zag mønster over gedde-ek­koet, der nu er tegnes som en kraftig streg tværs over skærmen, og gedden glider nu langsomt op mod jiggen. Henrik fortæller, at fisken nu virker til at have sin op­mærksomhed rettet mod agnen. Pludseligt sætter ekkoet i en af­sindig fart op mod agnen, og det tykke røde ekko forvandles på et splitsekund til en tynd sytråd, der skyder op mod jiggen.

Henrik tager et par hurtige om­gange på hjulet. Så et par styk­ker mere, og så eksploderer det. Stangen står i en kraftig bue mod vandoverfladen, og Henrik smiler over hele femøren mens han sæt­ter pres på fisken og fastslår: – Når jeg ser at gedden har fået interesse for agnen og svømmer op mod den så plejer jeg, at tage nogle hurti­ge drej på hjulet for at trigge an­grebet. Oftest så kommer hugget præcist som nu, i en helt afsindig fart hvor du knapt når at reagere. Laver du ikke den vigtige indspin­ning, så sker det desværre alt for ofte, at fisken skyder op som et missil mod agnen, for blot at stop­pe en centimeter fra den. Den har altså opdaget dit bluf, og du kan ikke gøre andet end at hive op og begynde, at søge efter en ny fisk…

Hugget fra en pelagisk gedde er brutalt! Fokus, og en hård stillet bremse, er alfa og omega.

Hugget fra en pelagisk gedde er brutalt! Fokus, og en hård stillet bremse, er alfa og omega.

 

En smuk gedde på vertikalgrejet

Henrik Løfter en 90 centimers fisk ind i båden, og bemærker de smukke grøngule tegninger der strækker sig rundt om hele fisken. Fisken har grådigt taget jiggen, der sidder perfekt i kæbekrogen. Efter en hurtig fotosession frigør Henrik krogen, sætter den tilbage i sit rette element og forklarer: – Skulle fisken være af den dovne type, der ikke med det samme angriber agnen så trækker jeg altid agnen væk fra den, og så snart den glider et par meter ind under agnen, så tager jeg hurtigt et par omgange på hjulet. Nogle gange må jeg gentage dette 5-6 gange inden fisken hugger. Kom­mer gedden for tæt på, så den kan studere agnen i det glasklare vand er løbet kørt, fortæller Henrik og tørrer hænderne i et viskestykke.

Jeg har selv vertikalfisket en del sandart gennem årene, og har da fået nogle gedder under fiskeriet. Alligevel føler jeg mig temmelig hooked af den nye metode, og er ved at udvikle en kraftig smag for mere.

Den pelagiske gedde er i kon­stant bevægelse, hvilket vanske­liggør fiskeriet, men samtidigt øger udfordringen. Henrik fortæl­ler, at det ikke er usædvanligt, at man må køre ned flere gange på den samme fisk, da fisken måske slet ikke har opdaget agnen: – Sædvanligvis slipper man agnen lige bagved fisken, udenfor dens synsfelt. Båden ligger måske lige ovenpå fisken når man begyndte at køre ned, men når jiggen når den rette dybde, så har fisken flyttet sig et par meter fremad og misser på den måde agnen, for­tæller han og fortsætter: – Får du ingen reaktion når du fører agnen ned over gedde-ekkoet, så skal du ikke give op med det samme, men følge efter fisken. Det er altså me­get vigtigt, at være opmærksom på hvilken retning fisken svøm­mer, for at kunne positionere bå­den og præsentere agnen korrekt, uddyber han.

Her kan du se gedden tage agnen. Gedden kommer nedefra - jiggen ovenfra.

Her kan du se gedden tage agnen. Gedden kommer nedefra – jiggen ovenfra.

 

Sådan styres båden hen over gedden

At styre båden og tyde ekko­loddet er, ifølge Henrik, det mest vanskelige ved denne type fiskeri, og kræver en del timer på vandet før man har knækket koden: – Det er her fårene skilles fra bukken, fortæller han: – Koden er præcis som med sandartfiskeriet: Bruger du meget tid på elektronik og båd­kontrol, så lykkedes du bedre med fiskeriet. Der findes ingen genveje til at lære sig, at tyde ekkolodsbil­ledet, forklarer Henrik og specifi­cerer ekkolodsteknikken:

– For at finde fisken skal du både kunne beherske det traditionelle 2D billede og sidescan-funkti­on. Når jeg søger efter fisken er det vigtigt at have en fair chan­ce for finde den i et relativt stort område, og det er her, sidescan kommer ind i billedet. Eftersom gedden ofte står dybt – mellem ti og tyve meter – sætter jeg følsom­heden så højt som muligt, for at kunne tolke selv de svage ekkoer. Se her, udbryder han, og peger på en lille prik på skærmen: – Det kan være en fisk.

– At gedden ofte står i direkte til­slutning til byttestimerne, gør jo blot det hele endnu mere van­skeligt. Jeg stiller oftest Sidescan funktionen på 25 meter til hver side, altså ikke særligt bredt, og oftest ser jeg gedden på sidescan samtidigt med, at en svag skygge fremtræder på 2D ekkoloddet. At søge bredere anser jeg som totalt værdiløst, da det er for svært at se, når fisken står dybt og langt ude.

Vores kaptajn tager et sving rundt om en lang holme og videre ind i en større vig. Han justerer lidt på ekkoloddet, tager solbrillerne op i panden, og peger på den højre skærm der er delt op i to vertika­le felter: – 2D ekkoloddet har jeg delt op i to vinduer med hver sin frekvens. En lav frekvens der gi­ver en bred kegle og en høj med en smallere. Den lave frekvens virker godt sammen med sidescan når jeg søger efter fisk på dybere vand mens den smalle viser, om jeg ligger præcist ovenpå fisken. Slutteligt har jeg så et lille vindue med Down Scan, der har en bedre målseparation end det alminde­lige 2D lod – Det hjælper meget hvis der er fyldt med byttefisk un­der båden, fortæller han.

På trods af Henriks overbevisning om, at farven ikke betyder noget kan han ikke lade være med, at sætte et personligt præg på jiggen.

På trods af Henriks overbevisning om, at farven ikke betyder noget kan han ikke lade være med, at sætte et personligt præg på jiggen.

 

De helt rette farver på softbaitet til gedder

En kasse med agn kommer nu frem, og Henrik tager en rød sprit tusch op. Han samler en af jiggs­ne på dækket op, farvelægger halen, og giver agnen og stangen til Martin. Henrik fortæller at han tror, at agnens farve og bevægel­sesmønster er mindre vigtigt, da gedden har svært ved at adskille farver i stærkt modlys. Trods det skifter han jævnligt farve for at matche lysforholdene:

– På solrige dage, er jeg af den opfattelse at gedden ser alt, men er det skyet så har jeg mest succes med mørke agn.

Det vigtigste er jiggens profil, det er her du skal lægge din fokus siger han, mens han finder en 30 centimeters jig frem, og fuldfører sætningen: – Nu og da bruger jeg store agn. En større agn er lettere at opdage, og i nogle søer trigger de ganske enkelt flere hug. Pro­blemet med en stor agn er, at den kroger dårligere. Den sultne gedde har en fantastisk evne til totalt at misse en stor agn, når den angriber lige nedefra, fortæller Henrik, der kun bruger lange smalle jigs uden den store aktion, så den hurtigt fin­der tilbage til sin plads under bå­den når positionen korrigeres.

Nu og da kan det være en god ide, at forsøge sig med en stor agn. Her er har Henrik byttet shadden ud med en bred v-hale, hvilket giver mindre vandmodstand, og en bredere kontur.

Nu og da kan det være en god ide, at forsøge sig med en stor agn. Her er har Henrik byttet shadden ud med en bred v-hale, hvilket giver mindre vandmodstand, og en bredere kontur.

 

Den perfekte jig til gedder

En sølv/gul-grøn jig med stor, flad, V-formet hale kommer frem, og Henrik begynder at tale med begejstring om dens egenskaber: – For mig er dette noget nær den ultimative agn til denne type fi­skeri. Den har en bred profil og er i størrelse som en stor helt, som gedden kan sluge uden besvær. Jeg bruger altid kun en enkelt tre­krog på denne agn, da det letter afkrogningen, men den skal så til gengæld også være stor og med et bredt kroggab. Krogen skal stikke lidt ud til siderne af agnens fulde bredde for at kroge så godt som muligt, fortæller han og beder Martin køre ned, da en fisk ud af det blå er dukket op lige under båden.

Fisken reagerer øjeblikkeligt, og inden Martin når at spørge om han har placeret jiggen rig­tigt, hamrer fisken på agnen. Den piler afsted i et kraftigt udløb, og Martin er nødt til at tage en halv piruette for at følge med den godt knotne fisks tempo. Til sidst over­vindes gedden dog af den stive klinge og lander i nettet. Martin, der er en kende overrumplet, sæt­ter sig ned på dækket og puster ud, mens Henrik griner og kommente­rer: – Det er lige præcis dette som er fedt, i forhold til sløve sandarter – Alt sker med lysets hastighed!

Mens solen langsomt går ned bag båden, filosoferer jeg lidt over hvor uudnyttet en ressource den pelagiske gedde er, for os lyst­fiskere. Belønningen er nemlig bare så stor, når man behersker metoden, for middelvægten og huggene er ganske simpelt i en liga for sig selv…

PÅ FISKETUR MED HENRIK?

Vil du også på intensivkursus i ver­tikalfiskeri efter gedder? Så kontakt Henrik, og hans firma ”Fishing in Sweden” Henrik laver også guidede ture efter sandart og rødding: info@fishing-in-sweden.com, +46 76 815 20 29. Under fisketuren kan du spise og bo på Wiredaholm Golf & Konferens. info@wiredaholm.se, +46 390 31 140

Du kan lære mere om vertikalfiskeriet efter gedder i Henrik Olssons kapitel i bogen Geddefeber, som du kan købe her.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018

Hvidovre Sport