jun 24, 2026 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Megaspinnere som denne Super Model fra Musky Mayhem på over 30 centimeter, flytter så meget vand, at er rejser sig en massiv kølvandsbølge bag den. Og det er der mange gedder, der ikke kan stå for – fx denne taget af Jens Bursell en smuk sommeraften.
Agn der giver godt med vibrationer i vandet er særligt effektive om sommeren, og det er lige nu, at de store geddespinnere har sin store force i forhold til andre kunstagn. Her får du en guide til de mange typer af spinnere, men husk at når vandet er rigtig varmt, så er overlevelsen markant dårligere, hvis den skal genudsættes.
AF GORDON P. HENRIKSEN
MOSEGEDDER PÅ SPINNER. De fleste af os har prøvet det, det vækker gode minder – og det er stadig lige så top effektivt, som det var for tredive år siden. Men desværre har geddespinneren en tendens til at stå i skyggen af jerkbaits, woblere og softbaits samt andre nye typer af agn, hvilket er synd, for i mange tilfælde kan man fange mindst lige så meget på spinner – og i nogle tilfælde mere. Og – hvis du hører til typen der lever efter mantraet – store agn til store gedder, så findes der også megaspinnere, der giver god mulighed for at booste drømmen om en af de helt store gedder – på spinner. Her får du lidt tips til de vigtigste typer af geddespinnere – der alle bør have chancen. For hvem ved – måske af det en af disse spinnere der skal lande din nye gedde.
Spinnere til gedder som i de gode gamle dage
De klassiske spinnere som fx Abu Reflex og Mepps Aglia har vist deres værd, og står bag utallige geddefangster gennem årene. Selv fangede jeg min allerførste store gedde på spinner i Damhussøen som knægt – dengang synes jeg i hvert fald den var stor… Og mange andre har lignende gyldne minder med spinnerne, der bare altid virker.
Traditionelle spinnere har bestemt stadig deres berettigelse og fanger stadig masser gedder den dag i dag. Især når vi taler om fiskeri i mindre søer og moser med let grej er disse spinnere et oplagt valg. Men der er sket meget i udviklingen af spinnere siden. Særligt på det amerikanske marked er der udviklet mange spændende typer af til bl.a. bass og muskies, der har stor relevans også for danske fiskere. Her er masser af inspiration at hente og mange rigtige fede agn som enten er blevet mere tilgængelige i Danmark eller forhåbentlig bliver det i den nærmeste fremtid.
Hvis man fisker catch & release på gedder er det vigtigt at huske – at varmt vand giver markant lavere overlevelseschancer for fiskene. Vælkger du at fiske om sommeren efter gedder, skal en eventuel genudsætning foregå langt hurtigere end normalt – og fisken bør kun være ude af vandet i få sekunder. Og bedst er det naturligvis at vente til vandet bliver køligere igen.
Her får du en gennemgang af nogle spinnertyper, der helt sikkert er et forsøg værd.
Flashspinnere er altid et godt bud på en god geddeagn. Her er det en Showgirl fra Musky Mayhem (øverst) og en Giant Silver fra Innovative Lures.
Vibrax Super Salmon på 35 gram er ideel at omdanne til flashspinner, og ved at bruge forskelligt farvet flash kan man kreere sine egne storfangere. Kobber, guld og et indslag af rødt har altid været en god kombination til gedderne.
Geddespinnere med flash
Flashspinnere kan ikke nævnes for mange gange, da jeg betragter dem som nogle af de allermest effektive geddespinnere. De kombinerer noget af det bedste fra både flue- og spinnefiskeri, og består i deres enkelthed bare i et bundt flash eller englehår bundet på krogen af en almindelig spinner. Ud over at fungere som en normal spinner, skaber bladet turbulens bag ved spinnereren som får flashen til at brede sig ud og pulsere meget livligt og lokkende i vandet. Især i lidt uklart vand, eller hvis gedderne følger men ikke vil hugge, kan flashspinnere være rigtig gode.
Jeg har kammerater der hånede mine kulørte spinnere med sølvskørter, fordi de synes de var fimsede i forhold til deres jerkbaits. Men på visse dage viste de sig at udfiske jerkbaits totalt… Et godt eksempel er Innovative Lures flashspinner med sølvflash og skrigende rødt blad kaldet Giant Silver, som desværre kun fås brugt nu om dage. Den står bag rigtig mange flotte gedde fangster. Vil du lave din egen flashspinner, kan du – hvis du vil gøre det lidt mere avanceret ved at bruge forskellige typer flash og dubbing løkker og således lave dine helt egne personlige kombinationer. Salmon Super Vibrax på 35 gram er en stor og tung spinner, og nok min yndlingsspinner at omdanne til flashspinner. Den kaster suverænt pga. sin kompakte form og vægt, og så fanger den altså bare fisk. Desuden er trekrogen i modsætning til de fleste andre spinnere monteret med en springring, så man kan skifte mellem forskellige kroge og dermed flashvarianter osv. Den er god på dybt vandt, men på lavt vand skal den spinnes ind for fuld skrue for ikke at gå i bunden, og så falder mit valg på helt andre spinnere. Hvis krogene på dine spinnere er monteret direkte i bundøjet, så de ikke kan skiftes, kan jeg klart anbefale at klippe krogen af så man kan skifte til en ny skarp krog med eller uden flash, når det bliver nødvendigt.
Jens Bursell med en lang sommergedde der huggede på en megaspinner lige inden, at det blev helt mørkt.
Spinnerbaits som Berkleys Blade Dancer (øverst) eller Buzzbaits som Booyah Buzz (nederst) fra Booyah Baits er underholdende og det rigtige valg, når vandet er varmt og grøden står højt.
Med spinnerbaits efter gedder i grøden
Spinnerbaits er et fedt valg til meget lavt vand og fiskeri blandt åkander, fordi de går så højt i vandet. De kaster elendigt og kroger relativt dårligt men har til gengæld tilsvarende svært ved at sætte sig fast i grøde, åkander eller bunden. Ja de kan faktisk trækkes direkte gennem et åkandebælte uden problemer. Det vil jeg gerne se dig prøve med et stort jerkbait! Som allround valg er spinnerbaits ikke den rigtige løsning, men under visse forhold er det svært at finde en mere perfekt agn, så det er en god ide at have et par stykker i æsken til sommerfiskeriet i de grødefyldte moser.
Berkley og Booyah Baits laver nogle fede spinnerbaits såsom Blade Dancer og Vibra FLX og HD Spinnerbait.
Gedder på buzzbaits
Buzzbaits er ligesom spinnerbaits udviklet til bassfiskeri i USA. De har et specielt blad, der holder spinneren helt oppe i overfladen, hvor den spytter vand ud til siderne. Jeg har set store turneringer i USA, hvor der stod flere hundrede tusinde dollars på spil i præmier – og her valgte mange af de Professionelle at fiske buzzbaits blandt sivene. Med så mange penge på spil må man gå ud fra at de tror på buzzbaits – til bass i hvert fald.
Amerikanske Booyah Baits står også bag flere fede modeller, som også fungerer fint til gedder. Som spinnerbaits kan de i visse situationer være overlegne, men vigtigst af alt så findes der nok ikke en mere underholdende måde at fange gedder på end buzzbaits. De kan fiskes selv der hvor grøden ligger lige under overfladen, og at se selv en mindre gedde hamre en spyttende buzzbait nedefra, er et syn, der kan få en hver geddefisker til at glæde sig til sommerens mosefiskeri – nøjagtig som man gjorde dengang man var knægt.
Alle fluebindere ved, at marabou er et af de mest levende og pulserende materialer. Det vækkes for alvor til live bag turbulensen fra et par store spinnerblade. Her er et udvalg af marabou spinnere fra stort til småt. Super Girl fra Musky Mayhem, Mepps Marabou, Shumway Screamer og en Vibrax Super Salmon, hvor forfatteren selv har tilføjet fjerene.
Geddespinnere med marabou
Marabou spinnere er sådan set en variation på flashspinnere, men med marabou fjer i stedet for flash. De fås i skrappe farver, og selv om de ikke glimter som flash, giver de en stor pulserende profil, som mange geddefluefiskere er så glade for. De kan selvfølgelig fremstilles ved selv at binde fjer på trekrogen, men der findes også lidt forskellige på markedet i udlandet. Mepps Giant Marabou fås med rød, sort og gul marabou, og Shumways Screamer samt Flasher er et par rigtige fede spinnere i en gedigen størrelse, der kombinerer marabou i diverse farver med lidt flash. De kan bestilles fra den svenske Lundgren Fiskeredskap www.lundgrensfiske.com Prøv gerne dem i de skrappe neonfarver i grumset vand. Så skal du nok få geddens opmærksomhed.
Hvis det stadig ikke er nok, så tjek Musky Mayhem Super Girl – en 26 cm lang kæmpestor marabou spinner, med to store blade og hvad der ligner et stort behåret marsvin bag spinnerbladene. I USAog Canada er denne type gigantiske spinner utrolig populære til muskies (se side 92), og spinnere i størrelse XXL er allerede så småt ved at blive populære blandt skandinaviske jerkbaitfiskere, der som jo bekendthar et godt øje til store agn.
Kæmpespinnere til geddefiskeri
Megaspinnere ligner næsten en joke, når man først ser dem, med de er helt normale blandt amerikanske muskie fiskere. Et godt eksempel er Musky Mayhems 33 centimeter lange SuperModel. Det er en kæmpestor flashspinner med to gigantiske spinnerblade på næsten 10 centimeter, og hvad der svarer til et par pakker flashmaterialer bundet ind bagved på to kæmpekroge! Den er altså ca. syv gange så lang som en 18 grams Reflex spinner! Kaster du en af dem her ud i søen, tør jeg næsten garantere, at gedden aldrig har set sådan en før.
De er tunge at kaste og endnu tungere at hive ind ved jævn fart pga. den enorme vandmodstand de laver. Men det er netop det, der kan hidse de store gedder op til hug. Jo hurtigere du orker hive den ind, desto bedre. Fiskene bliver provokeret som de aldrig er blevet provokeret før! Et godt eksempel er en tur til en lille lokal plumret mose. Til at starte med gennemfiskede jeg søen med diverse jerkbaits, gummiagn – samt mindre spinnere og woblere uden et eneste hug. Men så ville jeg lige prøve megaspinneren Cowgirl på 26 centimeter inden jeg smuttede – og BANG så sad der en pæn gedde på lige over meteren efter et par kast. Dette scenarie, hvor intet rigtig gav fisk, hvorefter en storspinner sejrede, har jeg oplevet flere gange – og det har overbevist mig om, at de ikke er helt så latterlige, som de ser ud. Og når spinneren er mellem 20 og 30 centimeter lang, kan man være næsten sikker på, at det ikke er en pindegedde der hugger!
Gordon P. Henriksen har flere gange oplevet at jerkbaits, woblere og gummiagn ikke gav fisk, men at en flashspinner gjorde udslaget. Her er han med en slank forårsgedde på lige over meteren, der huggede på en Showgirl en dag intet andet rigtig virkede.
Vandmodstanden i de store spinnere er så stor, at det kræver kraftigt grej at få dem ind i en pæn hastighed. Dette kan løses ved at bruge store spinnehjul med høj udveksling og kraftige stænger. Det er dog trættende i længden og mindsker fightglæden med fiskene. Det væsentligste problem ved dem er dog, at krogene på de største modeller er tilsvarende store og grove, hvilket betyder at de kroger elendigt. Dette gør at man let mister en del fisk under fighten. Overvej derfor evt. at justere krogene ned i størrelse og sæt dem på med springringe eller små stykker wire.
Udvalget af spinnere til geddefiskeri er enormt, og ud over de typer der er nævnt her, er der mange andre, der er velegnede til forskellige forhold. Fx Mørrums spinnerenfra Abu der med sit tunge blyhoved dykker ned mod bunden mens den forsat spinner eller VibraxMinnow Spin der kombinerer en fiskeprofil med spinner. En anden oplagt spinner er Vibrax Double Spin, som er en effektiv dobbeltbladet spinner, der skaber masser af postyr og kan gå højt i vandet selv ved lav fart. En super spinner, når vandet ikke er så varmt igen. Jovist der er nok at vælge imellem, så husk et bredt udvalg af spinnere i æsken næste gang du skal på geddetur.Det vil du ikke fortryde.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
maj 15, 2026 | Artikler, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Marc Skovby er passioneret geddefluefisker, der tilbringer rigtig mange timer ved vandet, og ikke mindst mange kreative timer ved fluestikket. Vi har taget et kig i hans gule fluebox, som er proppet til randen med geddeguf. Her præsenterer han seks gennemtestede godbidder til grove gedder.
AF MARC SKOVBY
ORDET GEDDEFLUE bringer i de flestes hoveder billeder frem af store kroge klædt i flash, glimmer og glitter, med det eneste formål at gøre fluen så synlig som overhovedet muligt. Men geddefluer er meget mere end bare en kæmpe krog og et bundt flash. De store fluer kræver mindst ligeså meget tanke og overvejelser som fx laksefluer, nymfer, tørfluer osv… Måske endda flere da der i højere grad skal tages hensyn til fylde, vindfølsomhed og vægt på kroge og materialer, hvilket skaber udfordringer, for selv den øvede fluebinder og -kaster.
Pike Bunny er blandt Marcs absolutte favoritter og når vandet er koldt er der ikke meget der slår en pulserende zonkerhale.
Fluefiskeri efter gedder
Geddefluefiskeri kan faktisk spores flere hundrede år tilbage. Trods dette er det først de seneste år, at fiskeriet efter den store rovfisk for alvor har fået fat og skabt sig plads blandt fluefiskerens og fluebinderens mere populære byttefisk. Grundet dette har fluerne heller ikke været præget af de samme sagnomspundne traditioner som fx laksefluer. De første moderne geddefluer var formentlig stærkt inspireret af, de allerede dengang, klassiske amerikanske saltvandsfluer, som fx Stu Apte Tarponfly, Lefty’s Deceiver, Dan Blantons Whistler og senere Bob
Clousers Deep Minnow. Alle mønstre som mange moderne geddefluer på en eller anden måde kan føres tilbage til. På samme måde har bindeteknikker, materialer og farvesammensætninger fået frit spil og har i kombination med geddens glubskhed og mangfoldige menukort, gjort det muligt for fluebindere at skabe kreative mønstre, hvor det ikke er traditionerne, men kun fantasien der sætter grænserne. Nogle i form af nytænkte imitationer af geddens naturlige bytte, mens andre indtager en mere bizar fremtoning, hvad angår form, farver og materiale valg. Flere forlader æsken ligeså hurtigt, som de kom i, mens andre giver succes og oplevelser ved vandet. Disse fluer får fast plads i boxen, og derved etablerer sig som fremtidig inspirationskilde for nye mønstre.
Mine første erfaringer med geddefluer
De første geddefluer jeg bandt forlod stikket for godt 10 år siden. Store farvestrålende maraboufluer bundet på str. 2 vådfluekroge med en, for mig dengang, grænseoverskridende længde på hele fem til seks centimeter. Meget er sket siden, både ved vandet og ved stikket. Da jeg for alvor begyndt at jage gedden med fluekæppen, var det i de første par år hovedsageligt flashfluer, der i alle regnbuens farver fyldte æsken. Fluerne fangede fisk – mange og store. Men som fluebinder var der ikke den store tilfredsstillelse i at masseproducere fluer, som mest af alt mindede om storbyens midnatshimmel nytårs aften.
Langsomt blev der eksperimenteret med nye mønstre. Nye materialer, former og farver blev afprøvet, og de efterfølgerne mange timer ved stikket, og ikke mindst ved vandet, har efterhånden resulteret i en håndfuld mønstre, som dækker de fleste forhold, jeg har været udsat for i min jagt på de tandbefængte rovfisk. Mønstre der er afprøvet inden og uden for landets grænser.
Fælles for mønstrene er, at de dækker forskellige behov under forskellige forhold, dog uden at overlappe hinandens kompetencer og dermed højne selve flueboxens effektivitet. De fleste mønstre er i to til tre farvevarianter. De vil dække det meste fra det tidlige forårs ofte stærkt farvet åvand til vinterens spritklare søvand. Valget af materialerne og designet på mønstrene, er i høj grad gjort med henblik på at skabe den ønskede silhuet, og bevægelse i vandet, og dermed en effektiv flue.
Her er det forfatteren med en fin Gudenågedde på lige under en meter der huggede på en Pike Bunny med cone i hidsige orange og gule farver i. – Et godt valg i uklart vand.
Megafluer til gedder – Flashy Deceiver
Flashy Deceiver er boxens storebror, der med sine 23 centimeter er den største i arsenalet. Denne flue er udviklet i et forsøg på at forbedre den klassiske flashflue. Flashfluen har mange gode kvaliteter – fx synlighed via refleksioner og gode kasteegenskaber. Men noget af det jeg savnede, når fluen svømmede var mere volumen. En fyldigere flue ville skabe en større silhuet, samt mere turbulens i vandet, og dermed skabe mere opmærksomhed omkring sig selv i fx farvet vand.
Løsningen blev en kombination af stive bucktailhår og flash. Ved indtagning presses vandet gennem bucktailen i den forreste del af fluen, som med sine krusede hår sender vandet videre gennem flashens bløde fibre. Ved at lave en forholdsvis sparsom og luftig flash hale eller bagkrop, får både vandstrømmen og lyset lov til at ramme hvert enkelt flashstrå fra alle kanter, og dermed opnå en bedre lys refleksion, med færre materialer. Den lette krog og den voluminøse forkrop, af det luftige bucktail, gør det muligt for fluen at fiske med en svævende og glidende gang igennem vandet. Dette gør den specielt egnet til langsomt fiskeri nær bunden.
Marc anbefaler at binde Pike Bunny med og uden belastning i tre farver. En sort der giver en stærk silhuet i både klart og farvet vand. En flouriserende orange og gul som fisker fantastisk i let farvet til farvet vand, samt en
flouriserende gul og chartreuse, som er effektiv i let farvet til klar vand.
Efter storgedder med Pike Bunny
Pike Bunny er stærkt inspireret af Enrico Puglisi’s Tarpon Bunny. Dog har jeg med små ændringer gjort fluen mere voluminøs i vandet uden, at det er gået ud over kaste egenskaberne, og med enkelte bindetekniske ændringer gjort, at halen hægter mindre. Den tætte krop af Anadromus Brush skaber, ligesom rørfluernes Turbo cones, en masse turbulens i vandet omkring fluen. De små strømhvirvler, der skabes, føres videre til de fine hår på zonkerstrippen, og får halen til at pulsere forførende i sin søgen på dens næste offer. På trods af at halen er af naturmateriale og hovedet syntetisk, glider brushens fine fibre fantastisk fint sammen med kaninen, og danner en glidende overgang mellem farverne.
Det får to kontrastfarver til at glide sammen, som om at de var naturligt forenede. Den relativt tunge krog giver fluen en jiggene, men svævende gang gennem vandet, mens det korte skaft gør, at et minimum af fluens længde bliver stivet af og gør halen så levende så mulig. Ud over at fluen er ekstrem levende, er det nok også den mest holdbare i sortimentet. Brushens kerne er lavet af snoet rustfri stålwire, der i kombination med epoxy på snuden og en hale af zonker strip, gør fluen så godt som tandsikret.
Den første variant af fluen jeg søsatte var en sort variant. Efter blot få ture gik det op for mig, at enten mønstret eller den sorte farve havde noget som virkelig fungerede – under mange forskellige forhold. Efter at have prøvet et utal af farvekombinationer, kom jeg frem til den konklusion, at mønstret og farven sort var fantastisk effektive. Både sammen, men også hver for sig. Fluen sidder ofte for enden af forfanget, når jeg skal afsøge et nyt vand, hvor jeg ikke rigtigt har den store idé om, hvor søens grønne hersker skal findes. Som det eneste mønster i min æske har jeg også lavet den i en belastet udgave. Normalt er min filosofi, at geddefluer skal være lette eller svævende i vandet, så de kan fiskes i alle hastigheder på alle dybder. Dermed er det linens job at få fluen ned til fiskene. Efterhånden som jeg oftere og oftere begyndte at jage gedderne i strømvand fra land, opstod der et nyt behov. Denne gang måtte jeg ufrivilligt se igennem fingere med filosofien. Ofte er gedderne at finde i små lommer bag grøde, siv eller andre strømlæ, og jeg erfarede hurtigt, at det gjaldt om at få fluen ned til fisken, inden strømmen spændte linen og førte fluen væk igen. Løsningen på dette blev at montere en Crosseyed cone på fluen, og så var problemet sådan set løst. Mange andre mønstre har fået chancen for at opfylde dette behov, men ingen har formået at overbevise mig på samme måde som den snudetunge Pikebunny.
3B binder Marc i tre farver der alle har fået malet mørke lodrette striber på ryggen. Striberne har til formål at skabe kontrast og dermed øge synligheden.
Gedderne er vilde med 3B – Big Eye Baitfish
3B – Big Eye Baitfish lægger vægt på fluens gang i vandet mere end materialernes egentlige bevægelse. Fluen er bundet på en kraftig saltvandskrog, der har den fornødne vægt til at drukne denne forholdsvis hårdt dressede flue. Skaftets længde er sammen med de store 3D øjne, som med hjælp af high & low tie -teknikken, er med til at stive kroppen af, og dermed stabilisere fluens hale.
Alt i alt bliver det til en smal og kompakt flue, som med små hidsige ryk kan fiskes zig-zaggene igennem vandet med uforudsigelige udslag til alle sider. Nok den mest effektive flue i boxen til de koldeste dage, hvor gedderne trykker eller blot følger fluen dovent og umotiveret. I stærkt farvet vand er denne flue også et kast eller ti hver. Den hårdt dresserede forkrop, der hårdt og kontant tages ind i små korte ryk, flytter en masse vand og udsender trykbølger, som ved langsom indtagning gør det muligt for fisken at lokalisere fluen, selv om sigtbarheden stort set er lig nul.
Emulated Baitfish er en meget realistisk imitation af små byttefisk, og særlig god når gedden er fokuseret på fx mindre skaller.
En af de små geddefluer – Emulated Baitfish
Emulated Baitfish er boxens mindste flue med sine knap 11 centimeter. Det er en lille let, men effektiv og vellignende flue, der trods sin størrelse har flere store gedder på samvittigheden. Fluen blev kreeret en aften ved stikket efter en dag ved vandet, hvor jeg havde set store mængder små strømskaller, som gedderne jagede flittigt. I dagene efter havde jeg noget af sæsonens bedste geddefiskeri, hvor flere ture endte med et tocifret antal fisk på land.
Fluen har siden vist sig effektiv i mange situationer og udgør en fin lille imitation af mindre byttefisk. Fluen består primært af Mega baitfish emulator, der med sin blanding af pearlflash og transparente fibre giver en meget livagtig og naturlig glans i vandet, samtidig med at de bløde fibre giver et fantastisk liv. Den korte krog er, ligesom på Pike Bunny, med til at lægge vægten og stivheden frem i fluen, hvilket giver resten af fluen maksimal bevægelsesfrihed.
Fluen er i alt opbygget af seks sektioner, der fra halen gradvist bliver kortere og kortere. På dennemåde skaberman en taperet profil, som er meget lig kropsformen på de mindre byttefisk. Fluen binder jeg i hvid som grundfarve og varierer farven på ryggen alt efter forholdene.
Moderne Deceiver har en lille vibrerende hale der på naturligste vis glider ud af den formfaste men bølgende krop af bucktail, og gør fluen virkelig effektiv til træge fisk. Marc bruger fluen i to farvevarianter. En chartreuse og orange som er giftig i let farvet til farvet vand. Samt en i hvid og chartreuse til klarere vand.
Efter gedder med Modern Deciever
Modern Deceiver er inspireret af den originale fiskeimitation designet af amerikaneren, Lefty Kreh, i 1960 til saltvandsfluefiskeriet. Her 50 år efter er fluen stadig en af de mest brugte fluer til rovfisk verden over i salt- og ferskvand. Fluen er formentlig forbillede for de fleste baitfish mønstre, som vi kender i dag, og alene dens historie, er næsten nok til at give den plads i æsken uden videre betænkning. Og dog – som dybt passioneret fluebinder vil der altid være noget ved andres mønstre, som man selv mener, man kan forbedre en anelse. Og i dette tilfælde er det meget lidt, der er ændret. Fluens lange saddelfjer giver en meget levende hale, som sammen med de længste bucktail- og flashfiber, på bedste old school vis imiterer den piskende hale af en byttefisk på flugt.
Lidt stive og krusede SF flash fibre giver Den Brakke et næsten transparent udseende, og gør mønstret særligt egnet i klart vand. En tobis imitation er god til klart vand i klart vejr, den sorte er til oprørt vand i mørkt vejr, og ålekvabbe imitationen ryger på, når gedderne skal findes nær bunden.
Brakvandsgedder på Den Brakke
Den Brakke er en lidt atypisk, let dresset geddeflue, der blev til en kold oktober aften i det sydsvenske. Efter et par svære dage på Blekingekysten, så det ud til at forholdene ændrede sig til det bedre. Sidst på dagen havde jeg endelig fundet en snack, gedderne ikke kunne stå for. En sparsom tobisimitation, der pga. at sit tunge epoxyhoved allerede efter første dag i vandet, havde været i karambolage med lige så mange store sten under overfladen på det lave vand, som den havde været med gedderne.
Stenene havde dog været langt hårdere ved krogspidsen, end gedderne havde været ved resten af fluen. En stensikker flue blev kreeret samme aften og forlod stort set ikke forfanget resten af ugen, og har haft fast plads i æsken lige siden. Alt unødig vægt er sparet væk, som fx et tungt epoxyhoved og en stor krog, som geddefluer jo ofte har. Materialet skaber en god profil med få materialer, selv ved hurtig indtagning.
Ha´en geddeflue til alle forhold
Disse fluer dækker de fleste forhold, og baseret på personlige erfaringer, er det dem jeg vælger at fylde boksen med. Udviklingen af fluerne stopper dog ikke her, og jeg har da også altid et par nye lovende kreationer med, når turen går mod vandet. Jeg opfordrer da også alle til at lade sig inspirere, og selv finde på egne kreationer. Den perfekte flue er endnu ikke designet, så der er altmulig grund til at blive ved med at skabe nye erfaringer og tage udfordringen op ved stikket, hver gang chancen byder sig. Det er ofte ved fluestikket, at de gamle minder føder nye drømme og dermed ny inspiration. God binding og god geddejagt.
Med disse seks effektive fluer i et udvalg af farver er du i den grad klar til at fiske efter de lunefulde gedder.
Materialer til Pike Bunny (sort)
Krog: TMC600sp #1/0
Tråd: UTC 140d
Hale: Kanin Zonker 4mm+lilla lustra flash
Krop: Anadromus brush balck/purple
Øjne: EZ-eyes #L gul (monteres med zap a gap) eller en cross eyed cone 11 mm som monteres med 3/16” adhesive eyes i gul
Materialer til Flashy Deciever (guld)
Krog: Patrtridge AD Swier Absolut Pike #2/0
Tråd: Uni nylon 210d
Hale: Taimen brilliant flash guld + large bucktail fl. gul
Bagkrop: 12 mm orange Cactuschenilie, large bucktail fl. gul, taimen brilliant flash guld
Forkrop: Large bucktail fl. orange
Hoved: UTC tråd 140d fl. orange+ 8 mm fl. orange epoxy eyes + epoxy
Den brune variant af 3B – Big Eye Baitfish, er ifølge Marc fortræffelig i klart vand.
Materialer til 3B (rød/gul)
Krog: TMC811s #4/0
Tråd: Uni nylon 210d+ fine mono tread
Hale: SF Flash, Red+ electric yellow
Overvinge(r): Red SF Flash
Undervinge(r): Electric yellow SF flash
Øjne: 3D big fish eyes ½”
Materialer til Emulated Baitfish
Krog: TMC600sp #1
Tråd: Fine mono tread
Hale:Mega baitfish emulator hvid
Krop:Mega baitfish emulator hvid
Overvinge(r):Mega baitfish emulator + Baitfish Angelhair (farve kan varieres efter ønske)
Øjne:Mirage eyes 7/32”
Materialer til Modern Deceiver
Krog: TMC600sp #1/0
Tråd: Uni nylon 210d
Hale: Hvide saddelfjer+ DNA Holocromosome Flash i pearl
Krop: EP sparkel brush pearl
Overvinger: Large bucktail chartreuse
Undervinge: Large bucktail i hvid
Øjne:Mirage eyes 7/32”
Materialer til Den Brakke
Krog: TMC411s #1/0
Tråd: Uni nylon 210d
Vinge: SF flash- grey + pink + chartreuse + olive
Øjne:Mirage eyes 7/32”
Hoved: Epoxy + Fishscale Powder rainbow pearl
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.
Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.
TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR
TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.
Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.
Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.
Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.
Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…
Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.
Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.
Hvor finder jeg gedderne?
Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.
Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.
Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.
Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.
Årstidernes gang ved geddevandet
Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.
Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.
Sommerfiskeri efter gedder
Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.
Geddefiskeri om efteråret
Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.
Vinterfiskeri efter gedder
I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.
På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.
Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.
Sådan vælger du de rette agn til gedderne
Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?
Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.
Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.
Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.
Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt
Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.
De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.
Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.
Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016
apr 28, 2026 | Artikler, Fiskeri generelt, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Carlssøen anno 1899. For 112 år siden var en rigtig lystfisker ulastelig klædt og naturligvis iført bowler hat. I dag har LF fiskeret til 16 sjællandske søer med råderet over 70 både.
I denne måned fylder Lystfiskeriforeningen 140 år. LF, som i dag er en moderne forening med et stort antal faciliteter, har således dybe rødder i en tid, hvor lystfiskeri var noget, der foregik med høj hat og spadserestok. Følg med tilbage til dengang, hvor tip-tip oldefar var ung.
TEKST: PER EKSTRØM, FOTOS: LF-ARKIV
– FOR AT DRIVE FISKERSPORT i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport. Det var de indledende ord i en lille annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende.
Skønheden og udyret – er den rette betegnelse for dette billede fra 1938. Den søde unge pige er Susanne Simmelhag, hvis far fangede denne 125 centimeter lange, men kun 8,5 kilo tunge gedde, i Furesøen.
Lystfiskeriforeningen stiftes i marts 1886 af Rasmus Schandorff Ingwersen
Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen, og annoncen skabte åbenbart interesse. Den 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet »National« på Axeltorv. Opbakningen var stor og allerede d. 15. april, blev der afholdt en stiftende generalforsamling. Og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Medlemsskaren bestod af 31 personer – alle mænd. »Herrerne« var primært direktører, grosserere eller selvstændige inden for det private erhvervsliv samt personer, der i højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.
Hvad de 31 herrer satte gang i for 140 år siden, har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over. De var fremsynede foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.
En båd er også egnet til at rumme damer. Det var et af kravene, da man skulle anskaffe både. Og datidens damer i store munderinger fyldte meget i en båd.
De brave lystfiskere afholdt også fiskekonkurrencer. Her fra Jægerhusets bro ved Furesøen 6. juni 1920. Største gedde vejede 7,5 kilo og blev fanget af grosserer Lykkeberg – manden med brillerne.
Glæden ved lystfiskeri var den samme for 140 år siden
Fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Den eneste transportmulighed til og fra fiskevandet var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø ved Hørsholm fravalgt, da søen lå for langt væk fra en station, og prisen på leje af søen var alt for høj. Frederiksborg søerne – Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen – var Lystfiskeriforeningens første fiskevande. Det var i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem. Hvad mere var, hvem ville have en flok tossede lystfiskere rendende? Det til trods lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer.
Lystfiskeriforeningen på Sjællands store søer
I de efterfølgende år var det Furesøen, Lyngby – og Bagsværd Sø samt Søndersø for at nævne de første større fiskevande. Vejlesø og Furesøen ved Holte var meget populære, da jernbanestationen lå tæt på, men i takt med bilens udbredelse blev fiskeretten udvidet til andre søer længere ude på Sjælland.
Tystrup-Bavelse og Tissø fik man først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. I 1940’erne var der rationering af benzin, hvilket betød, at man ikke lige satte sig ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.
I 1889 udkom det første nummer af Lystfiskeri-Tidende. Det er verdens ældste fiskeblad. Og det udkommer stadig. Du kan finde pdt´er af bladet på lystfiskerforeningen.dk
Lystfiskeri-Tidende – verdens ældste fiskeblad
Det første medlemsblad kom på gaden blot tre år efter foreningens etablering, hvor med Lystfiskeri-Tidende var skabt. Det så dagens lys d. 9. maj 1889, og er dermed verdens ældste eksisterende fiskeblad. Det var dog først efter 40 år, at udgivelserne blev regelmæssige. I jubilæumsåret 2011 udkommer der 10 numre, og antallet af udgivelser når i april 2011 op på 1.197 blade, mens det samlede sideantal nærmer sig 17.000. Det kan vi takke de gode »Herrer« for. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Og det bliver de stadig.
Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, har gennemgået en løbende og rivende udvikling siden Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden, og den udvikling har LF indrettet sig under. LF er derfor i jubilæumsåret en fuldt moderne forening med en hjemmeside og masser af faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte.
Læs mere om Lystfiskeriforeningen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret ved Lystfiskeriforeningens 125 års jubilæum i 2011 – i Fisk & Fri 3/2011.
Udsætningsarbejde er det også blevet til. Her fra omkring 1930, hvor der er ankommet en sending geddeyngel til udsætning i Furesøen.
mar 31, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Sandartfiskeri med agnfisk, Spinnefiskeri, Video
Strimler af fiskefilet eller fiskeskind, kan være en helt suveræn agn til fiskeri efter alle rovfisk – blandt andet sandart. I perioder kan det være fx softbaits overlegent – og hvis fiskene gentagne gange ikke tager dit softbait, kan det ofte være den naturlige duft og udseende fra en filet, der udløser hugget på en svær dag.
I denne video viser Jens Bursell, hvordan han fisker med LiveScope efter sandart med filet og fiskestrimler med moving hook rigs, der giver en markant bedre krogning en traditionelle rigs. Du får alle detaljer om, hvordan du laver vertikal og livecast taklerne samt fisker med dem – og undervejs fanger Jens masser af flotte sandart op til 9,9 kilo på filet. Glæd dig til masser af sandartaction – samt uvurderlige nyte tips til dit eget fiskeri. Samtlige rigdele og færdige takelkits til disse movinghook rigs kan købes på releaserigshop.com
Se videoen om sandartfiskeri med filet, fiskestrimler og moving hook rigs her. Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube.
feb 25, 2026 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Nogle tror fejlagtigt, at geddespin er lig med stive stænger og kæmpestore agn, men du kan sagtens drage fordel af de moderne agntyper, samtidig med, at du holder fast i din almindelige spinnestang. Her får du en guide til noget af det mest effektive endegrej til de skarptandende.
AF GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG RASMUS OVESEN
GEDDEGREJ kan jeg ikke få nok af. Jeg må ærligt tilstå, at hvor jeg på kysten sagtens kan nøjes med en lille æske med et mindre udvalg af blink og kystwoblere jeg tror på, så er det noget helt andet, når det kommer til geddefiskeri. Pludselig virker det helt naturligt, at fylde en hel båd med alverdens fantasifulde gummiagn og farverige jerkbaits – for ikke at glemme kassen med de kulørte og festlige spinnere.
Endegrejet bliver som regel også skiftet med nærmest maniske intervaller, om ikke andet bare for at forsvare, hvorfor det var nødvendigt at slæbe alt det grej med… Men seriøst – gedder kan være lunefulde i den grad, og nogle dage kan agn eller farvevalget være udslagsgivende. Derfor kan det ofte betale sig at fiske meget varieret, indtil man finder en metode, der rammer plet. Det er i hvert fald min erfaring. Og så er det klart en fordel at have et stort udvalg med. Men når fiskeriet foregår fra land, og man gerne vil være lidt mobil, så går det ikke med alt det tunge grej og kraftige stænger. Og desuden er der noget dejligt befriende, over tage en tur i mosen med intet andet en spinnestang, en madpakke og en enkelt grejæske i rygsækken. Måske fordi det minder mig om starten på min fiskekarriere, med den lille forskel, at jeg nu ikke glemmer tangen og at endegrejet i æsken er blevet moderniseret en del. – Og dog – Hi-Lo wobleren og Atom blinket er der stadig, men derudover er der en masse andre agn, som jeg ikke ville være foruden.
Swimbaits er ultrarealistiske i deres udseende og bevægelse, og narrer ofte gedden til at tro det er »den ægte vare«. Her er det Storms Kickin’Stick, Illex Super Freddy samt Savage Gears 4play i 13 centimeters versionen.
Geddefiskeri med swimbaits
Swimbaits er en moderne form for woblere, hvor den livlige gang ikke skabes af en ske, men af en leddeling af hardbaitet. Denne type agn har eksisteret længe, men siden SavageGear lancerede sin 4play på det danske marked for snart mange år siden, er det som om, at de danske geddefiskere virkelig har taget denne agntype til sig. Versionen uden ske kan fiskes forførende på lavt vand og i visse farvenuancer virker disse agn utroligt naturtro samt livagtige i deres udseende og bevægelser.
Jeg har sågar haft et forbipasserende ægtepar ved Damhussøen, der stod og beundrede »den lille fisk manden lige har fanget«, før jeg viste dem, at det altså var min agn jeg lige havde hevet op ad vandet og ikke en rigtig fisk… Så det er ikke så underligt, at gedderne også lader sig narre. Et par andre swimbaits, som også bør fremhæves, er Freddy Catwalk og Super Freddy fra Illex samt BZZ Swimbaits fra SPRO. De har alle en super giftig gang, og kan enten fiskes med små ryk eller med en jævn indspinning. Husk de små pauser, når du fisker med swimbaits. De fleste har en vægtfylde, der minder om vand, så de hverken synker eller flyder og det kombineret med deres leddelte opbygning gør, at de ser meget levende ud ved spinstop, i modsætning til fx et blink der daler mod bunden.
Her er forfatteren ved at genudsætte en gedde fra en mindre mose, der nærmest har inhaleret en Shallow Alien Eel.
Store spinnere er suveræne til at skabe larm, og gøre opmærksom på sig selv. Her ses Innovatives GiantSilver, Savage Gears nye dobbeltbladet DP Spinner, samt Vibrax Super Salmon.
Gedder er vilde med spinnere
Spinnere er en til tider overset geddeagn, men jeg ville aldrig undvære mine spinnere til geddefiskeri. Mange husker nok dagene i mosen med ABU’s Reflex spinner, men siden da er der sket ret meget udvikling på spinnerfronten, når det gælder geddespin. Spinnerne er i den grad blevet større, fået tilført store mængder fjer og flash for at gøre dem ekstra attraktive – og nogle har sågar fået to blade. De allerstørste modeller kræver kraftigt grej, men med en halvkraftig spinnestang med en kastevægt på 20-60 gram er du godt kørende til de mellemstore modeller.
De fleste spinnere kaster ikke langt, men alligevel bruger jeg dem gerne til opsøgende fiskeri, da en god spinner kan udløse hug under rigtig mange forskellige forhold. Sommerfiskeri med varmt grumset vand er klassisk spinnersæson, men der er stort set ikke en situation, hvor en spinner ikke er værd et forsøg, hvis du spørger mig. Prøv også gerne at hive spinneren ind i fuld fart. Det kan nogle gange få helt umulige gedder til at gå amok.
Softbaits er en agntype du virkelig bør eksperimentere med. Gedderne elsker dem simpelthen. Her er det en Alien Eel i den lille version, en Relax shad rigget i et hollænderrig og den nye Soft 4Play fra SavageGear i 13 centimeters versionen.
Med softbaits efter gedder
Softbaits er endnu en suveræn agn, især til større gedder, som har det med at lade sig friste af den svævende og vuggende gang. Shads, fx rigget i et hollænder rig – fisker rigtig godt i mange situationer. Savage Gears Alien Eels i shallow versionerne er ligeledes super agn til spinnefiskeren. Gedder har altid elsket ål, og selvom dette byttedyr ikke findes i alle vande, så har disse gummiål vist deres evner gang på gang. Den store version på 100 gram kræver en meget kraftig spinnestang, mens 42 grams versionen sagtens kan fiskes på lettere grej. Jeg har stort set altid et par ”ål” med i hidsige skrigfarver samt et par i mere naturlige nuancer.
Savage Gear har også en blød version af deres 4play wobler. Jeg har haft lejlighed til at teste den i 13 og 19 centimeter. Det er ikke en agn, der holder til mange gedder, men de hugger ivrigt på den, og det må vel være det vigtigste! Især den lille 13 centimeters version har en livlig gang, der minder og en syg fisk, når den hives ind med små nøk.
Spinnere er bestemt ikke kun en sommeragn, selvom de har deres force på denne tid af året. Denne gedde huggede en kølig decemberdag på en GiantSilver spinner fra Innovative Lures.
Store geddeblink kan visse dage være rigtig gode. Her er Det SavageGears Herring Spoon, samt ABU’s Pike spoon og klassikeren ABU Atom.
Skeblink til gedder
Skeblink er en gammel klassiker, som de fleste nok mindes fra barndommens geddefiskeri. Nogle har måske som jeg, endda selv lavet blink af farmors sølvskeer, og de fleste har nok haft ABU’s Atom blink for enden af snøren. Blink kan bruges året rundt. Jeg foretrækker blinkene, når vandet er lidt uklart, da de ses på god afstand. Har jeg set byttefisk springe fri af vandet, så ved jeg at gedderne jager blandt skræmte skallestimer, og så er det som regel et blink der sættes på. Savage Gears Herring Spoon fås både i en tynd- og tykbladet version. Den tykke er tiltænkt kastefiskeri og den tynde trolling.
Den tynde kaster derfor ringe, men vugger forførende vedmeget lav fart, uden at gå i bunden, og er en fed vinteragn. Innovative Lures har et skeblink, TailSpoon GiantGrub, hvor de har udnyttet gummijiggens lokkende egenskaber og sat en lille rød eller grøn gummihale på skeblinket. En detalje der kan gøre forskellen – og igen en agn jeg foretrækker i den kolde periode.
Her ses tre af forfatterens yndlings mini jerkbaits. Rapalas X-Rap Subwalk på 9 centimeter samt Westins Mini Jerk og CWC’s Baby Buster – begge på 10 centimeter. Med jerkbaits i disse små størrelser er det ikke nødvendigt med tungt jerkbaitgrej. De fisker eminent på almindeligt spinnegrej.
Geddefiskeri med jerkbaits
Jerkbaits er for mange noget der skal fiskes med korte superstive stænger, men mange af producenterne laver nu mindre jerkbaits, der fisker glimrende med en almindelig spinnestang. De behøves ikke en gang at jerkes konstant, men har en livlig gang, når blot de spinnes ind i et rimeligt tempo. Disse agn er blandt mine favoritter til spinnefiskeriet i foråret og efteråret.
Prototypen på klassisk jerkbait, Busteren, fås i en Baby Buster udgave på 10 centimeter, og den går du ikke galt i byen med. Savage Gears Belly Up på 10 centimeter går lige lidt dybere. Min personlige favorit må dog være den nye Westin Mini Jerk. Den kan jeg lide at hive ind i høj fart, hvor den svinger fra side til side, og det er altså bare noget gedderne ikke kan stå for. Fiskeriet med de små jerkbaits tror jeg kommer til at fylde meget mere i fremtiden. De kaster fremragende, kan fiskes varieret året rundt, og så er både små og store gedder helt vilde med dem!
Her er der øverst en Rapala X-Rap samt Hi-Lo wobleren med den justerbare ske i de karakteristiske rød/hvide farver. En agn mange geddefiskere nok har gode minder med.
Woblere til geddefiskeri
Gedderne er helt vilde med woblere. Denne type agn har altid fanget gedder og gør det selvfølgelig stadig. Deres store minus er dog kasteegenskaberne, da fleste woblere er meget lette og kaster dårligt. Jeg må ærligt indrømme, at woblerne sjældent kommer i brug i mit personlige geddefiskeri. Ikke fordi de ikke fanger fisk, men der er så mange andre fede agn at vælge imellem, der bare kaster bedre. Når jeg fisker fra båd, hvor kastelængden ikke er så afgørende, eller hvor der skal dørges, så er snakken dog en anden, og en velassorteret æske bør da også indeholde et par woblere.
Når vandet er rigtig koldt er en stor langsomt fisket spinflue måske sagen. Her er det Kinetics MonsterFly samt ABU’s Hairy Killer.
På geddejagt med spinfluer
Spinfluer er den sidste slags agn der lige skal nævnes. Disse fluer, som er skabt til kastefiskeri med spinnestangen, ligner frem for alt forvasket kattelegetøj. Fidusen er, at de kaster glimrende, når de er våde, men bliver ekstremt levende i vandet selv ved ultra langsom indspinning. Er gedderne svære at tirre eller skal de fiskes ultra langsomt på grund af kulden, kan jeg finde på at give spinfluerne et skud. Så skal du ud nu her lige efter isen er gået, så er spinfluen et rigtig godt valg.
Se alle vores artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her.
feb 22, 2026 | Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en smuk mosegedde, der bød på en brav kamp i den begyndende nyis. Fisken huggede en sort/lilla flashflue fisket på release-takel med en str. 8 trekrog.
Geddefluer er normalt bundet på meget kraftige og langskaftede kroge, der har svært ved at trænge ind i den hårde geddekæft – og giver en stor brækstangseffekt. Men det kan du let ændre: Klip krogspidsen af, monter en markant mindre og skarpere krog på forfanget i stedet – og fang flere fisk.
AF JENS BURSELL
FROSTEN BIDER i ansigtet, og mine fingre dunker helt ud i spidserne af kulde. Der er ingen tvivl om, at det er ved at være sidste chance, inden Kong Vinter lægger låg på småvandene. Sneen vælter ned og hver eneste lille kvist er dækket at et fint lag sne. Mens jeg rigger flyderingen op, bliver jeg betragtet af en lille rødkælk, der sidder og skutter sig i ly under et væltet piletræ. Med en overbærende mine puster den fjerdragten op, og signalerer med al ønskelig tydelighed, at den i hvert fald ikke skal ud i snevejret. Men det skal jeg, og der er intet, som kan stoppe mig. Den sidste dag inden isen lægger låg på er nemlig en dag, hvor de større gedder ofte er i hugget.
Når fisken er sikkert kroget som her, er der mindre at være nervøs for, når gedden laver sin klassiske hovedrysten lige inden landingen. Brug en lille pean til at skifte fluen i snaplock’n.
Geddehug på releasefluen
Allerede i første kast signalerer et kraftigt ryk i linen, at gedderne er oppe på dupperne. En fin trekilos fisk har nappet den papegøjefarvede geddeflue, men på trods af en solid gang luftakrobatik er den hurtigt klar til afkrogning. Den lille str. 8 trekrog sidder perfekt yderst i den hårde del af underkæben, og er derfor let at få fri.
Krogtaklet har under fighten sluppet selve fluen. Inden jeg lægger mit næste kast, skubber jeg derfor release-tuben tilbage over den afbidte krogbøjning og justerer afstanden mellem krog og flue ved at hive i tampen, så den lille skarpe trekrog hænger perfekt eksponeret lige under fluen. Tre-fire kast senere gentager scenariet sig, og sådan bliver det ved et stykke tid, indtil jeg har fået en fin håndfuld mindre gedder, hvorefter fiskeriet går fuldstændig dødt i en times tid.
Det er som om fiskene er gået i koma i denne del af søen, så jeg beslutter mig for at prøve et nyt område. Fuld af forventninger padler jeg løs med svømmefødderne, og inden længe befinder jeg mig på den modsatte side af søen.
En grov gedde tager releasefluen
Optimismen over det nye spot bliver ikke mindre, da overfladen pludselig brydes af småfisk, der i vild panik flygter til alle sider. Når først dette scenarie udspiller sig, gælder det om at være på pletten: Få sekunder efter lander fluen med et plask lige ved siden af pilegrenene, og jeg har næppe taget mere end én meter line ind, før en massiv hvirvel og et voldsomt, tungt ryk i stangen signalerer, at en grov fisk har taget fluen. Sekundet efter står min # 8 geddefluestang spændt til bristepunktet, mens fisken dunker tungt og dybt i stangen. Til at starte med følger den lidt med, men pludselig tager fanden ved fisken. Med en voldsom kraft sætter den kursen direkte mod nogle pilebuske, og selv om jeg læger fuldt pres på fisken og blokker bremsen, sker der blot det, at flyderingen med faretruende fart følger med ind mod de forræderiske sunkne pilebuske.
Kommer der den mindste smule brækstangs-effekt på den lille krog, frigives krogtaklet fra bagenden af release-fluen. Dette kombineret med, at den lille trekrog rager godt ud fra bunden af fluen, gør det muligt at udnytte de store krogningsmæssige fordele, som små og skarpe trekroge giver.
Til alt held lykkes det dog at presse fisken fri, men det er ikke let, for til sidst ligger flyderingen helt inde mellem pilegrenene. Et lettelsens suk går derfor over mig, da fisken kort efter pisker ud over åbent vand. Jeg følger lige så stille med, men kort efter opstår der et andet problem. Fisken tager flugten ind under et større område med grød- og nyis, hvilket gør, at jeg kun har direkte kontakt til fisken ved at sænke stangen under vandet. Med et konstant pres på fisken lykkes det dog at få gedden helt hen til flyderingen, og efter et par mislykkedes forsøg får jeg fat i underkæben. På trods af, at fisken har inhaleret fluen, så den lille trekrog sidder i den bløde del af svælget, har den givet et sikkert kroghold, der klarede mosten under den hårde fight – præcis som de mange andre gedder jeg har fanget på releasefluen. Til dato er det faktisk ikke lykkedes mig at miste en eneste geddekontakt på release-fluen, så det er med stor tilfredshed, jeg padler jeg ind til land for at fotografere den fine fisk, der vejer 8-9 kilo´ish.
Uanset hvad man gør, vil man selvfølgelig kunne miste en gedde – selv med denne metode. Men – jeg er overbevist om, at jeg ved at montere min flue på dette simple og lette release-takel øger chancen for at lande gedderne ganske betragteligt.
Det er pærelet at fiske din geddeflue som releaseflue. Modhagen på den lille krog trænger lettere ind – og det giver kontant afregning i form af færre mistede fisk. Bemærk den lille hægte, der gør det let at skifte fluen. Her er det Kinetics Pikefly der har fået boosted sin penetrationsevne med 3-500%.
Sådan binder du en trekrogs not-a-knot 1) Kør forfanget ind gennem øjet og læg den korte tamp parallelt med skaftet, så der stikker 8-10 cm ud bag krogen.
2) Sno den forreste del af forfanget 5-6 tørn tilbage langs krogskaftet.
3) Kør forfanget tilbage gennem øjet, stram til og giv en klat sekundlim.
4) Kør en snaplock på forfanget og bind en stopknude af elastiktråd – her 11 lbs Powergum fra Gardner – bag den (x). Det er vigtigt, at snaplock’en vender som vist – her Pikefighter Deadbait Jig Snap fra SPRO.
5) Kør et 4-5 mm silicone tube (y) på tampen bag krogen – og bind en stor kællingeknude (z) bagerst, så tuben ikke glider af.
Sådan monterer du en releaseflue til gedder
Releasefluen til gedder er ekstremt simpel at rigge op, og du kan sagtens bruge de geddefluer, som du allerede har i forvejen: Klip krogspidsen af midt i krogbøjningen med en bidetang – og monter en lille, skarp trekrog på et stykke wire eller 30-40 lbs hardmono forfang.
Trekrogen – fx Owner ST36 BC X str. 8 – bindes med en trekrogs not-a-knot. Monter et stykke silicone tube på tampen bag krogen, bind en kællingeknude bag tuben og lad 6-7 mm forfang stå bag kællingeknuden. Skub tuben op på den tilbageværende stump af krogbøjningen, monter dit forfang, og du er klar til at fiske. Denne version af taklet med trekrogs not-a-knot er perfekt til lidt større kraftigt dressede fluer med lange fibre. Alternativt kan man montere krogen i en løsthængslet loop fx en ophænger- eller en rapalaløkke, hvis der er tale om mere sparsomt dressede fluer med kortere fibre. Som udgangspunkt vil jeg dog anbefale førstnævnte, da det er lettest og bedst som allround løsning på flertallet af geddefluer.
Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 2/2011. En endnu bedre måde at opnå højre landingsrater på dettefluer er enten at bruge en releasefly connector, som du kan købe her (REKLAME) eller at anvende in-line clawfly systemet, som du kan læse om i denne artikel på fiskogfri.dk.
Køn materialer til release-rigs hos releaserigshop.com (REKLAME)
Mindre kroge penetrerer bedre:
Med en # 8 geddefluestang lægger du maksimalt cirka to kilos pres på fluen i modhugget, men i praksis normalt snarere 1-1,5 kilos pres på selve krogspidsen, når man tager højde for linebuer, af fluen ofte fastlåses mellem geddens kæber samt det
faktum, at fisken sjældent står bomstille i modhugget. For at illustrere forskellen på indtrængningsevnen af en str. 5/0 krog og en lille str. 8 krog, ses ovenfor en standard geddefluekrog str. 5/0 belastet med et træk på 1,5 kilo.Materialet er stearin,
der er lidt blødere end de hårde dele i en geddekæft. Som det ses – er modhagen ikke trængt ind.
En str. 8 trekrog belastet med et træk på 1,5 kilo på én krogspids. Som det ses, er modhagen fuldstændig begravet.Modhagen trænger faktisk allerede ind ved 500 grams belastning med én krogspids og 750 grams belastning på to krogspidser. Til sammenligning skal der cirka 2,5 kilos træk til at begrave modhagen på en str. 5/0 enkeltkrog. Eller sagt på en anden måde – en str. 8 trekrog trænger i grove tal 3-5 gange lettere ind end en standard geddefluekrog str. 5/0. Forestil dig, hvad
det kan betyde for din krogningseffektivitet.
Fiskes fluen med høj indtagningshastighed i fx varmt vand går releasefluen bedst monteret løkke til løkke som vist her. I koldt vand med langsom indtagning er monteringen vist til venstre lettere og lige så god.
feb 15, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Nyheder, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
Stør er også aktivt fødesøgende om vinteren, hvilket betyder, at de også kan fanges fra isen, hvis ellers den er tyk nok I denne video er vi taget med støreksperten Henrik Carl til Poppelsøen for at fange en stør på isen. I videoen lærer du om, hvordan man borer huller og hvilket takel samt agn, der skal fiskes med.
Glæd dig til en hyggelig og kold dag på søen, der giver flere flotte fisk med sildestykker som agn. NB: Isfiskeri på put and take søer kan være farligt, hvis man ikke har det rette sikkerhedsudstyr – og det er normalt aldrig tilladt uden speciel tilladelse fra ejeren.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
