Team Predatorkingfishing fortsætter det vilde geddefiskeri

Alexander Bohr Rishøj med sin flotte 11,2 kilos gedde

 

Den forløbne uge har igen budt på et forrygende fiskeri for Team Predatorkingfishing, som endnu engang har været ved vandet.

AF ALEXANDER BOHR RISHØJ

7 februar: Frederik er desværre nødt til at passe sit arbejde, selv om fiskeriet trækker hårdere. Fiske feberen kommer næsten før lønnen, men der skal jo også være råd til fiskegrej. Eller som Peter fra teamet siger:  – Den der har mest gedde fiskegrej, når de går i graven, har vundet.

I dag består holdet af Marcus, Klaus og jeg. Det er egentlig det samme som altid, men vi får ikke så mange eller store fisk om dagen. Det bliver til en 82 cm gedde til mig, og en 85´er til Marcus – ellers intet. Men – vi får masser af kaffe og sludder, og det er fredag, så et par øl sniger sig også ned i svælget. Det er en god forårs sø vi fisker i, når det drejer sig om at fange mange fisk, men i vinter tiden er det størrelsen og ikke antallet, vi går efter. I foråret kan man få 50 fisk på én dag, men om vinteren er man heldig med 10 fisk på et hold på én dag her i dette vand. Til gengæld er det næsten Rügen forhold, for man ved, at drømme fisken lige pludselig kan være der i næste kast.

 

Hvidovre Sport

 

Intet sker, og det er lige inden solnedgang. Nu kilder det i fingrene, da vi på det seneste har fanget rigtig mange store fisk i solnedgangen og efterfølgende – i mørket. Klaus har et par levende skaller ude, og gedderne tygger i dem alle, men spytter dem ud igen, inden man når at reagere. Pludselig er der en af skallerne, som ser meget forvirret ud, og svømmer fra side til side. En hvirvel nærmer sig flåddet, og Klaus hiver ind samt kaster ud samme sted for at tirre den potentielt jagende gedde i nærheden af agnfisken.

To sekunder efter at flåddet sætter sig i overfladen, ryger det under. Klaus laver et hurtigt modhug, og fisken trækker godt i bremsen, så hjulet hviner. Dette virker som endnu en kæmpe fisk og efter en solid fight, får vi landet fisken, som vejer ni kilo og er 104 cm lang. Klaus er yderst tilfreds, og trækker sig tilbage efter en lang dag.

Klaus Lynggaard med gedde

Klaus Lynggård med sin fine ni´er.

En tyk ti´er

Efter Klaus er taget hjem, bliver Marcus og jeg hængende. Det er længe siden, at Marcus har fisket gedder p.g.a. travlhed i hverdagen. Han har derfor virkelig seriøs geddefeber, og har brug for et godt hug på klingen. De næste fire timer sker der intet, men jeg forsikrer ham om, at på dette spot skal det nok komme. Pludselig får Marcus et kæmpehug i spin stoppet. Bremsen går helt amok, og han kæmper virkelig med en fisk, der viser sig at være en kanon kugle. Et rent muskelbundt med en kæmpe vom. Den har helt klart været en tur på all inclusive ophold med den helt store ”All You Can Eat” skalle buffet.

Den er vanvittigt stærk, og river ham lidt rundt, men han er en erfaren herre, og vi får landet fisken. Hun er 101 centimeter, men vejer vanvittigt nok 10,4 kilo – en virkelig tyk madamme. Fisken blev taget på en Line-thru Trout i farven firetiger.

Vi får som altid genudsat fisken, og at se en stor gedde svømme stædigt og problem frit væk efter en god fight, det er noget af det bedste, der findes. Marcus råber og ryster af glæde: Endelig en fisk på over 10 kilo til ham. Hans længde PR er en forårs fisk på over 115 centimeter, men denne madamme er den hidtil tykkeste for ham.

Markus med 10,4 kilos gedde

Her kan du se Marcus med sin flotte 10,4 kilos gedde .

En flot 11 kilos på land

Den 10 februar er teamet igen ude at svinge geddestængerne. @Predatorkingfishing er virkelig varme for tiden, og inde i en vild stime af store geddefangster. Det er næsten som en drøm. Frederik og jeg, beslutter os for at trodse vind vejr, og regn, i vores fortsatte jagt på gedder på over de magiske 10 kilo. På dette tidspunkt har vi i teamet otte fisk på over en meter i 2020 – hvoraf tre har vejet over 10 kilo og to af dem over 11. Det er helt vanvittigt!

Med stor tro og gejst kaster vi snøren i vandet om morgenen. Vi får to hug de første timer, men ellers sker der INTET. Vi drager væk fra den voldsome regn og vind, for at søge i ly for at stille sulten og få en kop varm “mudder” i systemet. En varm sofa derhjemme med stængerne oppe, er ved at blive fristende. Dog nægter vi at give op, så helt stivfrosne går vi ud i det vilde vejr igen.

Vi har helt klart set et mønster på et hot spot i søen, hvor de store fisk trækker på lavere vand og jager i mørket. Der er længere imellem snapsene i mørket, men gennemsnits størrelsen, når de så hugger, er vanvittig! Denne teori er vi dog i dag ved at give op på, da klokken slår 20.15 uden noget action. Nul fisk er landet, så vi er sgu ved at trække stikket.

Pludselig kommer vores team kammerat Klaus forbi. Vi sludrer lidt med ham, og jeg tager et sidste kast med min Gunki Yurai jerkbait stang fisket med en Stor MCRubber på 25 cm fra Zvartzonker i farven motoroil. Det er en god beslutning: BANG siger det i spin stoppet, og multihjulet hviner. Det er umuligt at få fisken tæt på. Den tager lange udløb, og bremsen er næsten ligegyldig. Overfladen er bare hvirvler, og da den kommer tættere på, kan vi se, at dette er endnu en +10’er! Efter en skånsom landing i nettet, og en hurtig afkrogning, viser den sig at veje 11,2 kilo og måle 111 centimeter (se foto øverst i artiklen). Det er en vanvittig fisk, og min tredje gedde på bare én måned over 11 kilo, slutter Alexander.

Vi håber på, at geddeeventyret fortsætter. Du kan følge @predatorkingfishing på vores Instagram profil. Snart kommer der en masse video content på vores nyoprettede YouTube kanal – og vi har også skumle planer om at give den gas på facebook samt en ny hjemmeside, der er på vej.

 

TRE AF DE STORE GRØNNE TIL ALEXANDER OG FREDERIK

Alexander med sin super flotte 11,1 kilos gedde taget på levende agn

Alexander Bohr Rishøj og Frederik Parnas har fisketeamet Predatorkingfishing, hvor de sammen fisker amok og tager fotos samt optager film til deres instagram og youtube kanaler. I løbet af januar har de fået tre store gedder, som du får beretningen om her.

AF ALEXANDER BOHR RISHØJ

Den 6. januar står jeg tidligt op, for at begive mig ud på en af mine efterhånden utallige geddefisketure. Togene er meget forsinkede, og jeg sidder lidt klatøjet klokken seks om morgenen og venter i 45 minutter i kulden. Jeg står af for at skifte tog på vej til destinationen, som er en mindre dansk sø. Jeg køber mig en kaffe ved togkiosken, og så bliver humøret lidt bedre efter alt den venten. Den gode stemning vender dog meget hurtigt, da en fugl vælger at overskide min ny indkøbte kaffe og alt mit tøj. Det er åbenbart bare én af de der dage…. 

Da jeg endelig ankommer til søen, kan jeg ikke komme ind til båden, jeg skal fiske fra. Tilfældigt møder jeg dog en anden lystfisker, da jeg i frustration er ved at trave hjem. Vi sludrer lidt, hvorefter vi beslutter os for at fiske sammen. Normalt fisker jeg altid med shads og jerkbaits, men i dag står den på fiskeri med levende agn.

Det bliver en lidt stille og meget kompliceret dag med nogle 3-4 kg’s fisk – samt meget modvind. Men situationen vender lige pludselig i et af de sidste drev på søen: Lige inden solen er ved at gå ned, går mit flåd under. Fisken tager et godt udløb på mit hjul, og jeg tænker, at det må være en rigtig stor fisk. Jeg venter lidt med modhugget, men ikke for længe da jeg ikke vil skade fisken i tilfælde af,  at den sluger krogen. Jeg strammer bremsen, og giver et kontant modhug, så fisken bliver kroget.

Jeg fisker på to meter vand, men alligevel kan jeg slet ikke rykke fisken. Den giver nogle solide hovedrusk og vil ikke komme op til overfladen. Jeg siger til min kammerat, at det virker som en rigtig stor fisk, og at han skal finde nettet frem. Efter en fight på 10 minutter med flere lange udløb og en fisk, der konstant vil under båden, vælter jeg ind i de andre stænger. Jeg bumper også ind i stangholderne, og tumler rundt på den meget lille båd for ikke at miste fisken, når den skifter retning. Det er totalt kaos. Til sidst får jeg endelig landet fisken, som vejer 11,1 kilo og måler 110 centimeter. Vi tager nogle billeder og får hende forsigtigt tilbage i vandet, hvorefter vi ser den smukke fisk svømme stille og roligt tilbage i dybet. En fantastisk ende på en hektisk dag.

11,5 kilos gedde til Alexander Rishøj

11,5 kilos solid gedde til Alexander, der huggede i mørket på en stor Pig Shad.

Endnu en 11 kilos gedde

Den 30 januar skal Frederik og jeg mødes kl 09.30 i den lokale grejbiks for lige at loade op til dagens tur. I dag skal der fiskes fra bredden, og målet er som sædvanlig store gedder. Vi fisker med store shads og jerkbaits hele dagen med en fast agenda: Store agn, store fisk.

Det regner og blæser, og de første seks timer bliver det kun til en enkelt fisk på to kilo, så det tegner ikke specielt godt. Efter en hurtig pizza pause og lidt snak om dagens forløb, bliver vi enige om, at fiske med store shads, der kan flytte en masse vand med rattles i halen til at afgive en masse larm. Vi vil fiske ved solnedgang og efter mørkets frembrud, da vi har en teori om, at de store gedde madammer jager i mørket og vil søge ind på lavere vand.

Hvidovre Sport

Vi mødes med vores ven Peter, og fisker videre – og vores teori viser sig at være rigtig. Omkring solnedgang begynder fiskene at bide helt vildt. Jeg har den dag valgt en stor Pig Shad fra Strike Pro og klokken 17.20 får jeg et monster hug, som jeg kan mærke helt op i skulderen. Jeg får lavet et solidt modhug, og kan slet ikke få fisken til at vise sig, for den er simpelthen for stærk.

Det er nu ved at være helt mørkt, og efter nogle gode hovedrusk samt en solid fight, kommer fisken endelig tættere på. – Det er en kæmpe fisk, du har på Alex, udbryder Frederik, da han ser storgedden. Vi er heldigvis tre mand, og Peter holder hovedet koldt med nettet, mens Frederik får gjort vægt og afkrogningsmåtten klar, så jeg kan lande gedden. Fisken er hidsig, og der er kaos i mørket, men endelig kommer den i nettet. Den viser sig at være 11,5 kilo tung og 110 centimeter lang. Jeg har adrenalin i hele kroppen, så hænderne ryster. Det er en vanvittig oplevelse: Min anden gedde på over 11 kilo i samme måned! Efter genudsætningen af fisken og en kort pause, beslutter vi os for at blive og fiske videre i håb om endnu mere action. Og det viser sig at være en god beslutning.

Tikilos gedde

Frederik med sin smukke ti-kilos gedde, der huggede på en Shad Teez  softbait  med paddletail fra Westin.

Så er det Frederiks tur

De næste tre timer er der længere imellem huggene, men fiskene var generelt større her i mørket, end de var om dagen. Jeg får ved 20.30 tiden hug tre gange det samme sted på min Pig Shad. Frederik står ved siden af med en Shad Teez fra Westin.

Vi beslutter os for at se, om gedden vil tage Frederiks agn kontant, da den kun vil hugge forsigtigt på min agn. Frederik kaster efter fisken, og laver et spinstop, hvor jeg havde fortalt, at fisken huggede. Med det samme smadrer fisken til Frederiks shad, og rykker ham rundt. Han får kroget fisken med et solidt modhug, og med det samme springer gedden lodret fri af vandet i et kæmpe rusk, og med det samme kan vi se, at vi har endnu en kæmpe fisk på krogen. Hvilket Bonanza!

Denne gang er det Frederiks tur: Efter en solid fight med en rigtig stærk vintergedde i bælg mørke kommer fisken endelig op i nettet, som jeg har bakset frem. Vi får hurtigt afkroget fisken, og lægger hende i nettet, så hun kan sunde sig lidt, mens vi finder vejegrej og målebånd frem. Denne smukke fisk viser sig at være 10 kilo samt 108 centimeter. Fantastisik! – og så har Frederik har oven i købet fået sin nye PR i bulder mørke. En fuldstændig vanvittig uforglemmelig dag som en super afslutning på januar 2020, hvor vi nu har fået tre flotte fisk på over de magiske 10 kilo. Hvilken start på året!

Disse oplevelser har helt sikkert ikke nedsat vores i forvejen uhelbredelige geddefeber. Tværtimod er vi nu blot endnu mere sultne efter store smukke fisk.

Du kan følge os på vores instagram: @predatorkingfishing.

KÆMPEÅL PÅ NEW ZEALAND – del 2

Jens Bursell lander longfinned eel fra New Zealand

Jens Bursell med en 8 kilo+ longfinned eel på vej sikkert i nettet.

Følg med tilbage til årskiftet ved år 2000, hvor jeg sammen med min fiskeven Søren Beck tog et par måneder til New Zealand for at fiske efter de kæmpestore longfin eels. Vi er nu nået til guldgraver området på vestkysten af Sydøen, hvor vi fandt de allerstørste ål.

AF JENS BURSELL

Da guldfeberen rasede på New Zealands Vestkyst 1860´erne blev der gået hårdt til den. Nok blev der vasket guld på traditionel vis, men i flere områder blev der gravet efter guld – næsten på samme måde, som man graver grus i grusgrave. Resultatet er, at store dele af vestkysten er perforeret som en schweitzerost med vaskeægte guldgrave, der gradvist er blevet fyldt op med vand. Ved en stor del af disse er langs kanterne groet fuldstændig til i uigennemtrængelig skov og har i mange år ligget som glemte perler i det rå og ubarberede Westcoast landskab. Mange af guldgravene er indhyllet i en stank af glemsel og lårtykke storål…

Guldgrave og rullesten

Næste eftermiddag er vi klar ved en af guldgravene. For at lokke ålene til havde vi fyldt et ”rubby-dubby” net med blodryppende stykker af okselever og hængt det ud, et sted, hvor vi tidligere på dagen havde set en del rigtig gode fisk. Imens posen gør sit lokke-arbejde, går vi over til en anden guldgrav blot 50 meter væk. I en lille vig får Søren et godt hug fra en 4 kilos fisk, og i kampens hede lokkes masser af andre store ål til. I næsten hver eneste kast hugger ålene – ofte ”on the drop”, og den hektiske action kulminerer med, at jeg lander en utroligt stærk fisk på 6,2 kilo. Vi er helt forpustede og lykkelige over de mange store fisk. Hvis vi på det tidspunkt havde vist, hvad natten senere ville bringe, ville vi sikkert ikke havde været helt så overgearede.

Da mørket falder på, gør vi klar ved rubby-dubby sporet. Agnen er kvarte lammehjerter, der bliver fisket løsline blot tre meter fra land. Som bidmeldere bruger vi den klassiske touch-ledgering taktik – at holde linen løst imellem fingrene.

Der er ikke gået 30 sekunder, inden vi får det første hug, og sådan bliver det ved. I løbet af de næste fire timer hugger den ene store ål efter den anden. Aldrig har jeg oplevet så meget but-cracking nonstop action. Da vi fisker lige op ad en snag, får fiskene ikke så meget som en centimeter line, og hver gang vi kroger en af de store fisk er der tonsende flex hele vejen ned til bundduppen. Inden natten er omme har vi fanget mindst 90 ål, hvoraf ca. 50 stk er over 5 kilo. En del fisk vejede 6-7 kilo. De to største gik til Søren og vejede ikke mindre end 7,7 og 8,8 kilo. Det er en suveræn følelse omsider at vælte sig i store fisk oven på de adskillige tusinde kilometer vi har kørt i vores søgen efter det ultimative ålevand.

Uvejret bryder løs

De næste 5-6 nætter oplever vi vores livs ålefiskeri med masser af fisk på 5-7 kilo. For mit eget vedkommende kulminerer fiskeriet efter en uges tid. Det har i flere uger været næsten skyfrit på Vestkysten, men denne nat kommer et vildt uvejr ind over kystområdet.

I forbindelse med stormvarslet forudses op til 20 centimeters regnfald i løbet af natten… Det er et velkendt fænomen at pludselige barometerfald, kan få et hvilket som helst fiskeri til at gå amok, så jeg beslutter mig for at give den hele armen. Søren kører med til søen, men efter et par timer i silende regn begynder der at løbe en lind strøm af regnvand ned af nakken på ham. Da han har fået mere end rigeligt og er fint tilfreds med sine fisk indtil nu, beslutter han at tage hjem. På dette tidspunkt er jeg stadig helt tør – og kunne godt bruge lidt flere fisk på kontoen, så på trods af at uvejret langt fra har kulmineret, beslutter jeg mig for at blive.

Regnen bliver vildere, og det samme gør fiskeriet – konstant tonser jeg 4-7 kilos ål ind. Efter et par timer bryder lyn og torden løs over den gamle guldgrav. Pludselig stopper huggene, og der går et par minutter uden så meget som et eneste nøk i linen. Befriet over en lille pause kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om fiskeriet er ved at dø ud eller måske det modsatte – at en grumme stor dominant ål er kommet til fadet og har jaget ”småfiskene væk”…

Jens Bursell nyder ventetiden i sit telt

Jens nyder ventetiden i teltet.

Monsterhugget

I det samme løber linen ud, og jeg hamrer ind i en fisk, der føles langt større og voldsommere end nogen ål, jeg tidligere har fanget. Vel vidende at dyret er tabt, hvis jeg ikke holder den stenhårdt, læner jeg mig tilbage i stangen og blokerer bremsen. Fisken støder blytungt, men med et voldsomt pres får jeg hovedet op i overfladen. Fisken glider modvilligt en anelse tættere på nettet. Da jeg får tændt pandelampen tændt løber det mig koldt ned af ryggen. Dyret er langt bredere over ryggen end noget jeg tidligere har set – omkring 15-20 cm i diameter over nakken. Da kun dele af fisken er under vand er det svært at bedømme længden – men 140-150 cm er nok ikke helt galt i byen.

Kæmpeålen er langt fra klar til nettet og tonser tungt frem og tilbage lige uden for netrammen. Tordnen tager til og enkelte lyn er så tæt på, at de oplyser både vandet og fiskens hoved, der slår tungt rundt i overfladen. Himmel og jord står i et, og på trods af, at bremsen er praktisk taget blokket – både mekanisk og manuelt, lykkes det fisken at tage et tungt udløb hen under en nærliggende flydeø. På mirakuløs vis får jeg igen presset hovedet til overfladen, men desværre er det kun ½ meter fra kanten af øen. Fisken har altså en hel meter hale at gøre godt med i rødderne under øen…

Jens afkroger longfinned eel fra New Zealand

Her kan du se, hvordan man afkroger en stor ål med en conger-afkroger. Metalkrogen placeres på linen, hvorefter man trækker forfanget ud til siden mens afkrogeren trækkes nedad og i modsatte retning, så den griber fat i cirkelkrogens kroggab, der herefter trækkes baglæns ud. Hurtigt og super simpelt.

Efter meget kort tid mærker jeg, at ålen får solidt fat i en rod, og der er derfor ikke andet at gøre end at sætte alt på et bræt. Stangen belastes til det yderste og pludselig knækker wiren og den store Owner svirvel pisker som et projektil forbi med hoved. Slaget er tabt, og som jeg sidder der i den silende regn, går det pludselig op for mig, hvor vildt stormen er taget til. Brillerne dugger, alt grejet er gennemblødt og det lyner nu konstant lige over mit hoved. Tordenskraldene flænger konstant himlen, og totalt knækket pakker jeg sammen. At fortsætte fiskeriet og ende sine dage grillet af et lyn ville alligevel være mere end selv den største ål var værd.

Stenskred i guldgraven

De næste par nætter får vi en del 5-7 kilos fisk, og beslutter at udforske nogle nye vande, for at finde nogle endnu større fisk. Et af disse er en ultra-fræk guldgrav midt ude i et øde skovområde. Vi har lånt en gummibåd af en lokal kommerciel ålefisker, og da det bliver mørkt, forsvinder vi ud på søen, der ligger badet i månelys.

Da det vil være umuligt at lande en stor ål fra båden, leder vi i lang tid efter et sted, hvor vi kan fiske fra land. Vandet er kulsort, og som båden glider langsomt frem i det blikstille vand, kan vi ikke lade være med at fantasere om de meterlange ål, som måske svømmer rundt under båden på jagt efter et solidt måltid – måske et menneske ådsel…

Omsider finder vi et stykke bred uden bevoksning og tager retning imod det for at gå på land. Bunden falder næsten lodret og bredden der er temmelig stejl, består af store kampesten. Med møje og besvær får jeg mig bakset op. Jeg skal netop til at foreslå Søren at række grejet op, da stenene pludselig begynder at rulle under mig. Min ene fod er lige ved at blive klemt under en sten, som er på vej ned i dybet, da jeg til alt held får klamret mig til en halvrådden rod. Chokeret bliver jeg siddende på roden indtil Søren kan komme så tæt med gummibåden, at jeg kan hoppe ned i sikkerhed. Blot tanken om at ende sine dage fastklemt imellem nogle sten på 6 meters dybde, imens store glubske ål gradvist åd sig igennem ens kolde og halvrådne korpus, var rigeligt til at fremprovokere et planmæssigt tilbagetog.

Dagen efter tager vi den sidste tur til guldgraven, hvor jeg slutter af med en PR ål på 8,4 kilo. Egentlig er der masser af vande, som er værd at udforske i guldgraver området, men da vi også har lyst til at opleve andre dele af New Zealand, beslutter vi os for at følge den oprindelige plan – at udforske Fiordland og de centrale dele af Otago. I de følgende to uger får vi oplevet nogle af de meste fantastiske naturscenerier på øen – fjorde, søer, tågeskov og snedækkede bjerge.

Ål får vi også men langt fra i samme kvantiteter som i guldgravene. Det sidste sted vi når at afprøve er en fræk bugt på en større sø. På et par nætters fiskeri får vi en del ål, hvoraf kun relativt få fisk er over 6 kilo. Topfiskene – et par massive fisk på 8,3 og 8,5 går til Søren. Desværre randt fisketiden alt for hurtigt ud. På trods af, at det krævede et hårdt arbejde at finde de rette vande, har vi dog ikke haft det store at klage over – mindst 100 ål over 5 kilo kan man vel lige leve med…

 

Hvidovre Sport

 

Myter og fakta

For de oprindelige folk på New Zealand – Maorierne, har de store ål igennem over tusind år været af stor betydning, både ernæringsmæssigt og mytologisk. Da de velsmagende fisk i flere områder har været den primære fødekilde, er det ikke få stammekrige, som er brudt ud i kampen om fiskerettigheder.

Ifølge gamle Maori-overleveringer stammer ålene fra de himmelske vande – Puna-kauariki og er afkommet af regnen – Te Ihorangi. Som de første fisk på jorden blev ålene anset at være forfædrene for alle andre fisk. Da nogle klaner af ål forlod de ferske vande for at forvandle sig til havfisk blev klanen Tuna beordret til at forblive i sumpenes frastødende vand, med det formål at være fødekilde for mennesket… I det gamle Grækenland, hvor ålene mentes skabt af Jupiter og gudinden Anguilla, regnes de i øvrigt også for at være guddommelige.

Vandfald i New Zealand

Turen ud til mange af de mere fjertliggende fiskepladser indvolverede lange vandringer gennem ufremkommeligt terræn langs floderne.

Guddommelige væsener kræver respekt – og skal man for alvor have succes med sit åle fiskeri, sang maorierne følgende hyldest til de aflange væsener:

Hei kai mau te tangata

Makutu mau, mahara mai

Kei reira to hara

Harahara aitua, harahara a tai

I pakia ai koe, i rahua ai koe

Niniko, koi tara, kia u o niho

Niniko koi tara koe

Kei te tai temu, kei te tai pari kei Rangiriri

Hau kumea, hau toia

Nau ka anga atu, anga atu

Nau ka anga mai, anga mai

Check den ud, hvis fiskeriet begynder at gå lidt sløjt…

Forskellige ålearter

På New Zealand fandtes oprindeligt to ålearter: Shortfinned eel (Anguilla australis), der som navnet antyder også findes i Australien og longfinned eel (Anguilla dieffenbachii), der udelukkende findes på New Zealand. Førstnævnte art findes i NZ primært i lavlandet og er dominerende i mange vande steder på Nordøen. Maksimalvægten er 7-8 kilo. Longfinned eel bliver betydeligt større og kan kendes fra sin mindre fætter på at rygdelen af halefinnen fortsætter betydeligt længere op ad ryggen. Denne art er dominerende på Sydøen samt i de højere liggende dele af vandsystemerne. Selvom der går tvivlsomme rygter om fisk på over 40 kilo, er de største veldokumenterede fisk fanget af erhvervefiskere på omkring 20 kilo.

Mange års intensivt erhvervsfiskeri har sat sine spor på bestandene af store longfinned eels. I langt de fleste vande vejer den gennemsnitlige fisk 1-3 kilo. Arbejder man lidt for sagen vil man dog kunne finde vande, hvor fisk på 5-6 kilo er rimelig almindelige. Fisk på i størrelses ordnen 10-15 kilo findes selvfølgelig stadig – men bered dig på en solid gang tålmådighed, da du sandsynligvis kommer til at fiske dig igennem hundredetusindvis af ål før du fanger den…

Til alt held påbød man i 1997, at alle kommercielt fangede ål over 4 kilo på Sydøen skulle genudsættes. At fredningen kommer i sidste øjeblik bekræftes meget godt af en lokal ålefiskers logbog fra 1999: Ud af 5 tons ål fangedes kun 12 individer, der var over 4 kilo! Samme år blev der til en enkelt fiskefabrik leveret 250 tons ål – kun én af disse var over 10 kilo, og vejede 13,5 kilo… Monstrene findes stadig, men der skal helt sikkert arbejdes, hvis man vil i kontakt med dem. Da reglen ikke gælder Nordøen, vil det snart se meget sørgeligt ud for disse bestande, og mange store ål er ifølge biologerne 60-80 år om at runde de 8-10 kilo. Maksimal alderen menes at ligge på over 100 år. Maksimal størrelsen angives at være 156 cm og 24 kilo.

De kønsmodne longfins drager i en alder af 23-30 år imod saltvand for at trække til gydestederne, der menes at ligge omkring Samoa i Stillehavet. På dette tidspunkt har de typisk en vægt på 4-5 kilo. Fisk der bliver over denne vægt er derfor ofte gamle hunner der er sterile eller ikke kan forlade vandet på grund af for lav vandføring.

I løbet af de sidste 10 år er den australske art mottled longfin eel (Anguilla reinhardti) indvandret enkelte steder på Nordøen. Under suptropiske forhold i hjemlandet Australien skulle denne art kunne blive helt op til 45 kilo.

Tips til longfins

Overvejer du et seriøst sats efter longfinnede eels på New Zealand, er du ildested uden en bil. Brugte biler i OK stand kan købes brugt fra andre rejsende på de fleste større backpacker hostels i Auckland og Christchurch. Med et par dages tålmodighed er det let at skaffe en velfungerende bil for 3-6000 kr. Ejerskiftet ordnes let på et hvilket som helst posthus, og bilen kan – hvis ikke den er totalt hærget og smurt ind i åleslim, som regel sælges for næsten det samme som den blev købt for.

Det bedste grej til ål i 3-10 kilos klassen er en helaktions 12 ft. karpestang med en testkurve på 2 ½ – 3 ½ lbs TC. Med et solidt fastspolehjul som f.eks. Shimano Baitrunner er du udrustet til den værst tænkelige situation. Da fiskene ofte står tæt på snags er en 0,50-0,60 hovedline af elastiske nylon – f.eks. Big Game, klart at foretrække. Er der mange klipper kan det blive nødvendigt med en snagleader af 80 lbs Spiderwire. Ofte står fiskene tæt på land, og her vil det bedst kunne svare sig at fiske ”løsline”. Ålens tænder minder meget om mallens og er ikke nær så skarpe som geddetænder. Alligevel er det dog nødvendigt med et wire forfang, for at undgå linebrud når fiskene begynder at sno rundt om sig selv. Går man efter lidt større fisk er Drennans 28 lbs Green Wire som skabt som formålet. Bliver wiren meget stivere end dette, går det ud over hugraten. De bedste kroge er som nævnt andetsteds i teksten Circle Hooks, fx: Gamakatzu Octopus Circle Hooks i str. 4/0 – 6/0. Fiskeriet er udelukkende C & R.

Vandring mod pladser med longfinnede eels på New Zealand

På vej mod nye spændende ålepladser på South Island.

Agn og foder

Krogen agnes bedst med halve eller kvarte lammehjerter, hele kyllingehjerter eller andre blodige kødstykker. Makrel-stykker er en anden helt suveræn agn. Nyre samt okse- og lammelever lokker suverænt, men sider ikke særlig godt på krogen. Af samme årsag egner de sig derfor bedst til foder – enten skåret i småstykker og puttet i en swimfeeder, eller i en rubby-dubby net, der kastes ud ved foderpladsen. Et anden hypereffektiv måde at lokke fiskene til, er ved at hælde blod direkte ud i vandet. Blod kan dog være svært at skaffe, og et godt alternativ er at putte ½ kilo hakket oksekød ned i en vanddunk med ½ liter vand + flavour. Ryst godt og hæld den lokkende suppe ud i vandet. Er der ål i nærheden skal de nok komme…Er der ingen slagter i nærheden kan man i stedet samle trafik-dræbte dyr på vejen. De fleste ”road-kills” er possums. Ådslet bindes med en snor til en passende sten og kastes ud på foderpladsen. Husker man at pierce kræet godt og grundig, vil der snart sive et lokkende duftspor ud i vandet…

Landing og opbevaring

Fiskes der efter større fisk er et stort ”mallenet” af den type der fremstille af The Catfish Conservation Group (UK), det helt ideelle. Med et sådant net har du nemlig en reel chance for at lande en monsterål på 10-15 kilo, hvis heldet skulle være ude. Selv til 7-9 kilos fisk er det med denne type net betydeligt lettere at håndtere ålene. Fordelen er indlysende nok, at der er god plads, når bæstet skal afkroges. Fiskene opbevares lettest i en ganske normal stor carpsack.

Vande og tidspunkter

Store ål kan findes i alle typer vande lige fra bittesmå drænkanaler til store søer og floder. Da erhvervsfiskeriet er hovedårsagen til udfiskningen af de store fisk, gælder det om at finde vande der ikke er blevet fisket kommercielt i mange år – hvilket typisk vil være vande med ekstremt dårlige adgangsforhold. Andre oplagte storfiskevande er isolerede småsøer – f.eks. guldgrave, hvor fiskene har svært ved at vandre ud, når først de er blevet store og kønsmodne. Jo mere utilgængeligt desto bedre. Skulle du ved et tilfælde falde over den lokale erhvervs-ålefisker, gælder det om at holde ørerne åbne – ofte vil de kunne give dig et væld af værdifuld info om hvilke vande, der kunne tænkes at rumme store fisk.

Fiskeriet er helt klart bedst aften-nat-morgen. Som ved så mange andre former for ålefiskeri, er perioden op til fuldmåne klart den dårligste periode at satse på. Skal der fiskes i denne periode er overskyede nætter eller perioden inden månen stiger op, helt klart det bedste bud på nogenlunde rimelige forhold.

LAV DIT EGET SØKORT – GARMIN QUICKDRAW

Med det nye Garmin QuickDraw Contours program, der ligger på alle nye Garmin plottere, er det legende let at generere et dybdekort over ethvert vand. Følg med en tur på søen.

AF JENS BURSELL

Jens Bursell med stor gedde fra lille sø

Jens Bursell med en flot gedde der huggede, mens en lille sø blev kortlagt med Garmin Quickdraw.

DE FLESTE STØRRE DANSKE SØER er allerede kortlagt og kan købes på SD-kort, så du kan se selv den mindste banke eller top i alle detaljer. For Garmins vedkommende var indsøkortene tidligere tilgængelige på landskabskortet Topo Danmark, men nu er de simpelthen lagt ind på BlueChart-søkortene, så alt er samlet på et enkelt kort. Har man en plotter af andet fabrikat, findes de samme søer på Navionics søkort. Med disse kort er det legende let at se, hvor du befinder dig i forhold til skrænter og banker – samt at visualisere, hvor du skal hen for at fange fiskene.

Men – hvad nu hvis du skal fiske en af de mange mindre søer eller åer, der ikke er kortlagt? Her findes der en lang række muligheder, som vi løbende har beskrevet her i Fisk & Fri. Vi har testet en af de absolut letteste i praksis – nemlig Garmins Quickdraw Contours på et par småsøer sjællandske småsøer og er imponeret over, hvor let det faktisk er at bruge.

GARMIN QUICKDRAW CONTOURS er ikke raketvidenskab at bruge: Når du har monteret plotter samt transducer og er inde på navigationskortet, går du simpelthen blot ind under ”MENU” og ”QuickDraw Contours” – hvorefter du trykker på ”Start recording”.

Programmet samkører nu data for positioner og dybder, alt imens du koncentrer dig om at fiske løs og have en fantastisk dag på vandet. Kortet generes live på skærmen, mens du sidder og ser på det – og jo mere du sejler rundt i de samme områder, desto mere præcist bliver kortet selvfølgelig. Mens kortet genereres, vises en blågrøn cirkel rundt om ikonet for båden, så du i realtime kan se omkredsen på det område, der indgår i den aktuelle opmåling. Hvis signalet bliver så dårligt – eller farten så høj – at opmålingen bliver for upræcis – bliver cirklen rød.

KORTET GENERERES LYNHURTIGT, mens du fisker, og allerede efter første gennemsejling har du et kort, der giver et super godt overblink over søens bundforhold. Når du er færdig med at sejle rundt – og/eller fiske – går du blot ind samme vej i MENU – og trykker ”Stop recording”: Lettere bliver det ikke. Herefter kan du navngive filen og gemme den på SD-kortet, der sidder i plotteren.

Programmet viser ikke af sig selv en aftegning af vandets kanter, men du kan downloade Garmin QuickDraw Contours Starter Map, der har omridset af en enorm mængde større søer. I Danmark er der indtil videre primært omrids af de samme søer, som allerede vises med   dybdekort på BlueChart, mens der eksempelvis i Sverige er en et kæmpe antal ukortlagte søer at gå i gang med.

I praksis betyder dette dog ikke så meget, idet bådens position jo altid er plottet ind på kortet, så du stadig kan bruge kortet til at visualisere den omkringliggende topografi – og planlægge dit fiskeri derefter. Tilsvarende er de generede kort også virkelig gode til at skabe sig et godt overblik over bundforholdene – også hvis du fisker fra land.

Dine QuickDraw-opmålinger gemmes i en folder på et SD-kort i kortlæseren. På plottere med en enkelt kortlæser kan de sagtens gemmes på samme medie som andet indhold, eksempelvis BlueChart – og blive vist som overlay, altså sammen med hvad der nu findes af kortdata på kortet. Du får ikke nødvendigvis nogen præcis kantaftegning, men det giver et fint billede, der er rigeligt til at visualisere placeringen i forhold til omkringliggende terrængenstande mm.

Garmin Quickdraw kort

Sådan ser dit Garmin Quickdraw kort ud. Bredlinjer indtegnes ikke, men alligevel er det ekstremt nyttigt på alle de vande, der er alt for små til, at der findes rigtige dybdekort over dem.

GARMIN QUICKDRAW COMMUNITY. Hvis din enhed har Wi-Fi, kan du via appen ActiveCaptain dele dine opmålinger med alle de andre brugere af systemet – og på den måde også få adgang til alle deres data. Gør du det, vil de andres opmålinger automatisk samkøres med dine egne, hvorved kortet bliver bedre og bedre med tiden. Ønsker du at holde dit vand hemmeligt, fravælger du blot deling med Garmin Quickdraw Community den første gang du bruger appen, men – så kan du heller ikke få del i andres data. Man må yde før man kan nyde…

ALT I ALT er Garmin QuickRraw Contours en funktionalitet, der kan give mange spændende muligheder for alle, der fisker mindre danske vande – hvad enten det er søer eller åer. Det kan både være predatorfiskeren, der har brug for overblikket over den lokale sø, åfiskeren der vil have kortlagt alle de dybeste huller i vandløbet eller karpe-, stør- og specimemfiskeren, der med QuickDraw vil få et betydeligt bedre overblink over bundforholdene. Systemet vil selvfølgelig også kunne bruges på de større vande, men det giver klart mest mening på de helt ukortlagte vande, da de fleste digitale dybdekort i dag er af sø høj kvalitet, at det er svært at gøre særligt meget bedre med egne opmålinger.

Hvad kræves?

Alle nyere Garmin-plottere med ekkolod har indbygget QuickDraw Contours, og bare der er tilsluttet en transducer, som kan måle dybden, kan man gå i gang. Også den seneste version af Garmins ekkolod, Striker Plus, har funktionen. Bliver man helt besat af søopmåling, kan man blive endnu mere effektiv med en Panoptix-transducer og et multibeam-ekkolod som slår i en bred vifte, hvorved man på den måde præcist kan opmåle et langt bredere område ved en oversejling.

 

 

 

TRE TIPS TIL MOSEGEDDER

Tre tips til mosegedder

Netop nu er der virkelig godt gang i mosegedderne – og da de små lavvandede moser ofte er dem, der først kommer låg på, når isen lægger sig – er det nu, du skal give det underholdende fiskeri fra land i netop disse vande en chance, inden Kong Vinter sætter en stopper for dit fiskeri.

Små lavvandede moser og søer er der tusindvis af rundt omkring i landet – og ofte kan disse små perler byde på et særdeles underholdende fiskeri efter især mindre fisk og til 5-6 kilo. Men – man kan selvfølgelig også være heldig at ramme ind i en af de helt store mosbegroede mosegedder.

1 – Fisk højt over grøden

Eftersom frosten ikke for alvor har holdt sit indtog – så står grøden stadig højt i de fleste mindre søer. Og – når der fiskes fra land indebærer det ofte – at der på trods af årstiden ofte skal fiskes ret højt i vandet, for at undgå at få grøde med ind i hvert eneste kast.

Samtlige af vores velkendt geddeagn virker godt til dette fiskeri, men da der som sagt ofte skal fiskes højt, vil det ofte være ultra langsomt synkende eller flydende hardbaits som er de letteste at fiske med under disse forhold. Softbaits kan selvfølgelig også anvendes, men så vil der typiske være tale om agn fisket uden vægt på shallow-rigs – og ofte i rimelig fart, så man ikke kommer for langt ned i vandet.

 

Hvidovre Sport

 

2 – Glem ikke klassikerne

Når det drejer sig om mosegedder, kan du have alt det moderne isenkram i boxen du måtte ønske dig, men du finder hurtigt ud af, at de gode gamle klassiske blink og spinnere faktisk ofte slår alt andet med hestelængder, når du fisker i de små lavvandede moser fra land. De kaster godt – og så fisker de simpelthen bare temmelig ofte røven ud af bukserne på alle andre mosegedde agn.

Skal du fiske rigtig højt er der ikke meget, der slår den højtgående spinner Mepps Aglia i fx sølv og bronze – fisket 10-30 centimeter under overfladen lige over grøden – eller grøde resterne. Fisk gerne relativt hurtigt med høj stangføring, så spinneren af og til trækker en svag kølvandsstribe på overfladen. Ofte er det netop dette, der skal til for at få fiskene til at gå amok – og det bliver først rigtig spændende, når en endnu større kølvandsbølge rejser sig lige bag ved din spinner og knalder kæberne sammen om spinneren. ABU Reflex spinnerne er også super gode til dette fiskeri – typisk i fx 18 gram – men de går noget dybere end Aglia´en.

Blink som fx ABU Atom og Utö kaster også suverænt i forhold til vægten – og kan fiskes i stort set alle dybder. Skal de fiskes højt over grøden, skal der dog både fart og højt hævet stangspids til for, at man undgår for mange problemer med grøden.

3 – Pas på når du vader

Når du fisker fra land i de lavvandede moser, skal du passe ekstremt meget på, når du vader, for der kan mange steder være et uhyggelig tykt mudderlag, som kan være svært at komme fri af, hvis først du begynder at synke. Mærk dig derfor forsigtigt frem med fødderne for hvert skridt du tager – og hold dig så vidt muligt så tæt på land, at du altid kan gribe fat i grene eller lignende, hvis mudderet bliver for dybt eller blødt.

Et rigtig godt tips til mosefiskere er at anskaffe sig et Restube bælte, hvor du kan trække i en snor, der udløser en CO2 patron, som blæser et stavformet flydeelement op, som du kan klamre dig til, hvis uheldet er ude.

Vil du vide mere om fiskeriet efter gedder – kan du læse meget mere i den nye bog ”Geddefeber”, der kan fås i alle landets grejhandlere og boghandlere.

ET KIG I VÆRKTØJSKASSEN

Den moderne geddefisker, som anvender flere forskellige metoder for at få det optimale ud af situationen, har brug for en række værktøjer i sin takelboks for at producere takler samt afkroge fiskene på den mest skånsomme måde. Her får du et kort rids over nogle af de vigtigste geddetools, som du har brug for på turen.

Af Jens Bursell

 

Hvidovre Sport

 

(mere…)

DØRGEFISKERI I SNEGLETEMPO

I nogle få, men intensive uger i foråret, er chancen for at fange en af de helt store gedder ubetinget den største på hele året, men hvilken metode skal man vælge – spin eller trolling? Følg med Jørgen Larsson på jagt efter storgedder i det spirende forår.

Af Jörgen Larsson

 

Hvidovre Sport

 

(mere…)