NY VIDEO: SIGHT-SPIN EFTER SØERNES ROVFISK MED GARMIN LIVESCOPE

Med den nyeste LiveScope ekkolodsteknologi fra Garmin kan du selv i fuldstændig uklart vand sightfiske efter dine yndlingsrovfisk helt ud på over 20 meters afstand. Men ikke nok med, at du kan pinpointe og visualisere helt præcist, hvor fisken står i forhold til båden – du kan også kaste til den og se agnen dale ned samt iagttage, præcist hvordan fisken reagerer. Men pas på hjertet ikke hopper ud af halsen på dig, når du lige så tydeligt kan se fisken hugge på skærmen, mens stangen bliver flået ud af hånden på dig. I videoen følger vi den dygtige sandartfisker Rasmus Christensen, der har fanget mange kæmpestore sandart og gedder med netop denne teknik.

Husk det er gratis at abonnere på Fisk og Fris youtube kanal.

 

Hvidovres Sport

GEDDER: KROG BEDRE PÅ SOFTBAITS

Ved at lade tampen på den stive titaniumswire (1) fortsætte bagud og skubbe den ind under et stykke silkonetube (2) på krogen – kan du semi-fiksere krogen, så den ikke så let hægter op på det bløde softbait. Krogen kan let skiftes ved at svuppe wiren ud af tuben, skifte krogen – og stikke wiren ind under tuben på den nye krog. Med et løsthængslet led i form af en rig-ring (3) på wiren, der kører over ryggen på shad´en, er det muligt at montere en lille krog i halen som vist – uden at det influerer negativt på shad´ens gang. Det er langt fra hovedparten af fiskene, der hugger efter halen, men alligevel vil denne lille detalje kunne give dig nogle ekstra fisk. Taklerne fås færdigtlavede fra Westin – se nedenfor.

Gedder er vilde med softbaits, men de er ikke altid lige lette at kroge. Her får du opskriften på hvordan du sikrer den perfekte eksponering af hale og bugkrogene.

AF JENS BURSELL

HVOR TIT har du ikke prøvet af få et godt hug på din shad, for derefter et splitsekund efter mærke linen blive slap – og se din shad komme retur uden hale… Jo – selvom de fleste fisk hugger efter midten/fronten af dit softbaits, er der en hel del der lige snapper efter halen – især, hvis de er lidt sky. Men – der er bare et lille problem: Når du placerer en krog i halen på din shad, vil det normalt betyde, at du enten dræber gangen – eller må bruge så blødt et forfang, at det ikke holder til den store gedde, som du er på jagt efter.

Dette problem har jeg arbejdet med i næsten 15 år – og var i den forbindelse en af de første der eksperimenterede med løst efterhængte stingers at monotrådet titanium. Fidusen ved disse er, at man faktisk kan fiske krogen 2-3 cm bag softbaitets hale, men hvis ikke man er meget varsom med sine kast, kan det også give en del kludder. Desuden er denne montage knapt så visuelt elegant, som hvis krogen sidder i selve paddletailen.

Jeg har derfor i en del år været i tænkeboksen med netop denne problemstilling, for at prøve at finde en måde at kroge ”halenipperne” – uden at det dræber halens delikate gang, ser for klodset ud – eller giver for meget kludder.

Endnu en perfekt kroget gedde, der nippede efter halen og blev hængende på den lille halestinger.

Endnu en perfekt kroget gedde, der nippede efter halen og blev hængende på den lille halestinger.

 

Forøg landingsraten med halestinger på dit softbait til gedder

For et par år tilbage begyndte jeg at eksperimentere med en løs hængslet top-stinger, der gik hen over ryggen på softbaitet med en krog siddende helt ude i toppen af paddle-tailen. Ideen var at jeg – i stedet for at bruge én gennemgående wire, der kunne hæmme halens bevægelser – ville bruge to stykker wire, der var løst hængslet via en ring-ring og to crimpede loops (3), så halen nu kunne bevæge sig fuldstændig frit. Og – for at den stive titanium wire ikke skulle hæmme hele kroppens – og dermed også halens bevægelser – er den baitspike, der fikserer taklet til bagenden af ryggen – monteret glidende på wiren (4) i stedet for at være fastmonteret i en solid-ring eller svirvel, som det ses på de fleste stinger systemer.

Allerede fra første tur viste dette system sig at virke helt eminent, og jeg begyndte nu pludselig at få lidt flere af de fisk, der bare snapper umotiveret efter softbaitets hale. 

Kludder, hvor løsthængende kroge på en stinger hægter op på softbaitet, kender de fleste geddefiskere med hang til kunstagn til. Også denne problemstilling har jeg brugt en del år på at løse. Særligt den bagerste krog, der er placeret ved softbaitets “gat” har en tendens til at hægte op, hvis den er løsthængslet. Min erfaring er, at denne krog giver den aller bedste krogning, hvis den sidder lidt væk fra softbaitet, så det er muligt at bruge en lidt mindre og bedre penetrerende krog, der er perfekt eksponeret. Jeg har derfor arbejdet længe på en løsning, hvor det er muligt at fiske den bagerste bugkrog perfekt frit eksponeret – samtidig med, at den er semi-fikseret, så den ikke så let kommer til at hægte op på softbaitet.

Du kan købe alle materialerne til de takler, der nævnes i artiklen, på releaserigshop.com, og taklet kan også købes færdigtlavet fra Westin her.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

En semi-fikseret gatkrog på softbaitet til gedder

Jeg har i mange år semi-fikseret – eller “låst” endekrogen i “fast-position”, ved at trække et stykke tube over krog/springring og ring-rig. Problemet med denne montage er dog, at det meget ofte går hen og bliver en visuelt meget klodset løsning, samtidig med, at det oftest er lidt besværligt at presse tuben op over spring-ring og rigring.

Den perfekte løsning fandt jeg på en dag, hvor jeg sad og havde afsluttet enden af taklet med en fire-tørns blodknude på en mono-trådet titaniumswire. Jeg skulle lige til at klippe tampen af, da jeg pludselig så for mig, hvordan jeg kunne semi-fiksere krogen ved at montere et lille stykke klar tube på krogskaftet – og så blot stikke titaniums-tampen, som fortsætter bagud i forlængelse af wiren – ind under denne.

Allerede samme aften fik jeg prøvet systemet, og det virkede fuldstændig efter hensigten. Med denne teknik kan man få krogen til at stritte perfekt eksponeret ud i vandet lige bag gattet – med en betydeligt mindre risiko for at hægte op på baitet. Analogt med hale-stingeren, monterer jeg også den nederste bug-stinger med en spike (“montagespyd”), hvor forfanget kan bevæge sig frit igennem for at undgå at den stive wire, der er nødvendig for at få krogen til at stritte ud i den rette position – hæmmer agnens gang.

Her kan du se, hvordan man kan kombinere et release- takel (øverst) med en normal stinger-montage (nederst). Bemærk, at de baitspikes ("spyd"), der holder taklet, er fastmonterede ved z og glidende på taklet ved y. Det giver den bedste gang på agnen. Gat-stingeren skal være lavet af 50 lbs monotrådet titanium eller kraftigere, men til de øvrige dele X kan alle wiretyper benyttes.

Her kan du se, hvordan man kan kombinere et release-takel (øverst) med en normal stinger-montage (nederst). Bemærk, at de baitspikes (“spyd”), der holder taklet, er fastmonterede ved z og glidende på taklet ved y. Det giver den bedste gang på agnen. Gat-stingeren skal være lavet af 50 lbs monotrådet titanium eller kraftigere, men til de øvrige dele X kan alle wiretyper benyttes.

 

Agnen går helt perfekt på denne måde, og den lille gatstinger stritter helt perfekt ud, så fisken knapt nok skal kigge på agnen for at blive kroget.

Alternativt kan man crimpe den yderste rig-ring med en wire-lås, hvor den bagerste krog monteret: I stedet for blot at køre wiren igennem crimpen én gang – køres wiren igennem to gange, hvorved tampen kommer til at fortsætte i forlængelse af wiren bagud, så man også her kan semi-fiksere gatkrogen, ved at stikke den stive titaniums tamp ind over tuben på. Fordelen ved denne metode er, at tampen ligger i en mere lige linje efter wiren, hvilket giver en lidt pænere montage. Ulempen er at det er lidt sværere og langsommere at crimpe, når den skal to gange igennem.

Du kan købe alle materialerne til de takler, der nævnes i artiklen, på releaserigshop.com, og taklet kan også købes færdigtlavet fra Westin her.

Med disse to nye montager er det nu blevet muligt at fiske en perfekt eksponeret lille krog to steder, hvor det ikke før var muligt med de mest normalt brugte metoder.

Release-takel eller normal montage af softbaitet til gedder

Den nye form for hale og gat-stinger kan fiskes både normalt eller release-style. Da metoden i begge tilfælde muliggør brugen af mindre og bedre penetrerende kroge, som er perfekt eksponeret, er den primære fordel ved release-varianten af taklet, at det er nemmere at montere halestingeren, så den ligger perfekt hen over ryggen på agnen – uden at være for lang eller for kort. Årsagen er, at længden kan justeres trinløst ved at skyde release-taklets semi-fikserede stop (x) op eller ned af forfanget, indtil det på millimeteren har den perfekte længde.

Med et release-takel kan man nemlig justere længden på taklet med millimeters præcision ved at skubbe montagepunktet (x) op eller ned ad forfanget, til det passer helt perfekt. Bliver det for stramt, går halen ikke godt – og bliver det for slapt, så hænger det og slasker på toppen af baitet, hvilket giver en dårligere præsentation. Denne præcisions justering er ikke mulig, på samme nemme måde, hvis man monterer topstingeren normalt.

Bevares – uden release kan man indskyde svirvler og springringe, så det passer med afstanden – det bliver blot lidt beværligt, ændrer på vægtfordelingen i agnen – og ser ikke så godt ud. Gat-stingeren kan monteres i topstingeren, når du fisker release. Den kan dog også fiskes super let og elegant, ved blot at montere stingerens front i det nederste øje på frontloddet som på montagen til venstre. Denne montage kan man have uanset om topstingeren fiskes som release eller normal stinger-tafs.

Bug-stingeren kan fiskes både med én eller to kroge. Til de mindre shads, er det fint med blot en hale og en gat-krog, men er der lidt mere størrelse på softbaitet, kan man vælge at fiske to kroge på bugstingeren. Frontkrogen kan være løsthængslet, men ønsker du den semi-fiskeret, som den bagerste gat-krog, så den ikke kan hægte op, kan du blot klikke den ind i en flækket hama-perle på forfanget. Held og lykke med de nye shadtakler.

 

Friluftsland efterår

GEDDEFISKERENS FLÅD

Det er intet så beroligende – og spændende – som at se et geddeflåd duve på overfladen.

Som alsidig geddefisker kan du få brug for en række forskellige flåd – uanset om du fisker med naturlig eller kunstagn. Her får du en guide til de vigtigste typer af geddeflåd, der gør, at du er dækket ind til enhver situation.

AF JENS BURSELL

FLÅD TIL GEDDEFISKERI fås i et utal af variationer – lige fra den gode gamle rød/hvide geddeprop af polystyren – til de nyeste typer af avancerede paravaneflåd. Men hvad skal man vælge at bruge til forskellige former for geddefiskeri? Her får du svaret.

Flåddets funktion er dels at præsentere agnen i den rette dybde på den rigtige afstand – og dels at sikre en tydelig visuel indikation af hugget, så man lettere kan time sit modhug korrekt. Generelt gælder det, at jo længere du skal kaste, og jo større agnen er – desto større bæreevne skal flåddet have. Tilsvarende – jo hurtigere en agn skal fiskes ved fx dørg eller trolling – desto mere skal flådet kunne belastes, for at holde agnen kan holde den rette dybde.

Med et arsenal af flåd med bæreevne fra 20-100 gram vil man være dækket godt ind til de fleste situationer: 20-30 grams bruges til mindre agn, 30-40 grams flåd til fx større agnfisk i 2-300 grams klassen – mens de helt store flåd først er nødvendige med ekstremt store agn – eller når der skal fiskes meget dybt med god fart.

Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der "låser flådet" på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.

Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd til agnfisk: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der “låser flådet” på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.

I toppen af geddeflåddet

Flådtoppen er den del af flåddet, der ses, når man fisker, så det er indlysende, at den skal være bemalet i en god kontrastfarve, så det er let at se. På mørk baggrund – eksempelvis i en sø, hvor baggrunden er spejling af en mørk skov eller bakke – ses flåddet bedst med eksempelvis en skrigende neongul top, mens man på åbent vand i medlys ofte lettest ser flåddet, hvis det har en ambulancerød top. Fiskes der derimod i direkte modlys på åbent vand til en helt sort flådtop ofte være det letteste at se.

Geddeflåd kan være lavet af mange forskellige materialer. Transparente, hule flåd af klar plast med luft indeni, giver en visuelt elegant præsentation af agnen, men har den ulempe, at de er mere skrøbelige end flåd lavet af et massivt, gennemgående materiale som fx flåd af polystyren eller skumplast. Er der eksempelvis mange smågedder i farvandet, når der dørges på lavt vand, vil man af og til komme ud for at gedderne hugger efter flåddet – og er det først punkteret af geddetænder, så er det ikke meget værd.

Omvendt gælder det med massive flåd, der kan tåle lige så mange tænder det skal være – samtidig med at de bare generelt holder til en masse flere tæsk. Transparente, hule flåd er således et oplagt valg ved fiskeri i meget klart vand, hvor det gælder om at minimere flådtaklets synlighed, men til generelt brug får man helt klart et mere holdbart flåd, der giver lige så mange hug, hvis man vælger et massivt flåd.

Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.

Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.

Montering af geddeflåd

Flåd til geddefiskeri monteres typisk glidende eller semi-fikseret. Et glideflåd kan – som navnet antyder – glide op og ned af linen, mens semi-fikseret betyder, at flåddet sidder fast på linen under kast og fiskeri, men kan flyttes op eller ned af linen efter behov, hvis der skal fiskes i forskellige dybder.

Glideflåd til geddefiskeri

Glideflåd er helt klart det bedste allround valg til geddefiskeri, da man let og hurtigt kan ændre flåddybden, samtidig med at man selv med korte stænger kan fiske med lange takler. Montagen er simpel: Flåddet trådes på linen i det gennemgående hul, hvorefter der monteres et flådstop af silikone over flåddet. Herefter kan flådstoppet, der således er semi-fikseret, skubbes op eller ned ad linen, så det passer med den dybde, som man ønsker at fiske i. Et godt alternativ til flådstoppet er at binde en stopknude med 4-5 tørn af elastisk powergum, der griber godt, men relativt let kan skubbes op og ned af linen. På flåd med et gennemgående hul, der har lille diameter, er stopknuden som regel rigeligt til at stoppe flåddet på linen, når det flyder op, men er hullet større, kan det være nødvendigt at sætte en stopperle mellem flådtop og powergum stopknude.

Under fighten, glider flåddet blot baglæns ned ad linen, hvorefter flådstop eller stopknude problemfrit glider gennem stangens øjer og ned på hjulet. Når du bruger multihjul med linefører, er det vigtigt at flådstoppet er slankt, så det let kommer igennem – og her er de meget aflange cylindriske typer af flådstops ofte bedst.

Gode allround glideflåd fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.

Gode allround glideflåd til fiskeri med agnfisk fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.

Fiskeri med synkeflåd efter gedder

Subflåd eller synkeflåd er et glideflåd, der anvendes til at hæve agnen til den rette dybde under vandet – eksempelvis, når der fiskes den stationære bund teknik, som kaldes ”sunken float paternoster”. Da det hverken er meningen, at lystfiskeren eller gedden skal se flåddet, er det normalt ubemalet og oftest af hult, transparent plast, men massive flåd kan også benyttes. Udover at hæve agnen tjener flåddet – når det er monteret glidende på hovedlinen over agnen – også det formål at hæve hovedlinen lodret, så man ikke risikerer, at gedden bider over selve hovedlinen, når den angriber agnen.

Geddeflåd med belastning

Belastede glideflåd, som ofte blot monteres i bunden, anvendes tit til teknikker, hvor visuel indikation via et flåd kombineres med fiskeri på bunden med fx død agnfisk. Fordelen ved et belastet flåd er, at det giver en god indikation, uanset hvilken dybde man fisker på, hvilket stiller mindre krav til præcision med dybdemåling og placering af taklet. Det betyder i praksis, at man kan anvende teknikker, hvor afstanden fra flåd til agn er betydeligt større end den lodret målte dybde over agnen, hvilket gør det lettere at fiske på en stejl skrænt eller i områder med store topografiske forskelle inden for et lille område.

a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/ controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster.

Fra venstre mod højre: a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster med levende agnfisk.

Montage af geddeflåd

Semi-fiksering af flåddet kan ske på flere måder. På det klassiske gamle polystyrenflåd, semi-fikseres flåddet ved, at man skyder en plasticpind ned i det gennemgående hul i flåddet. Metoden er simpel, men har også den oplagte begrænsning, at det er svært at kaste med, når der er tale om længere flådtakler til fiskeri på større dybder. En anden måde at semi-fiksere et flåd er sætte det på linen med en trolling-clip og en blinklås, som man gør med paravaneflåd og flåd til træk direkte bag båden. Det traditionelle paravaneflåd er lavet til dørg eller trolling – og er konstrueret, så det trækker ud til siden, når man bevæger sig fremad, hvilket giver en mere effektiv afsøgning af vandet. Øverst sidder et hult eller massivt flydeelement og nederst en plade, der stabiliserer og styrer flåddet, så det griber og går rigtigt i vandet. Når flåddet sættes på, starter man med at montere blinklåsen i nederste, bagerste hjørne af flåddet, så flåddet ikke kan mistes, hvorefter man semi-fikserer lineklemmen på linen forrest og søsætter flåddet, der herefter med bådens fremdrift trækkes ud i den rette afstand fra båden.

Når fisken hugger og er solidt kroget, giver man et par gode ekstra ryk i linen, hvorved klemmen rystens fri, så paravaneflåddet kan glide ned ad linen til forfanget, så det store flåd ikke er i vejen under fight og landing. Husk at placere en stor perle foran krogtaklet, så flåddet ikke glider helt ned og dunker i hovedet på fisken. Dels kan fisken blive ret sur, hvilket kan forlænge en kritisk fase i fighten – og dels kan et stort, tungt flåd, der kastes frem og tilbage helt nede ved taklet, risikere at rive krogen ud på en yderligt kroget fisk.

Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.

Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.

Afbalancering af flåddet til geddefiskeri

Når du vælger, hvor mange gram flåddet skal belastes med, er der flere faktorer at tage hensyn til. Et flåd skal nemlig ikke altid belastes med den angivne bæreevne. Jo hårdere du belaster flåddet desto mindre modstand mærker gedden, når den hugger, hvilket kan være en fordel, hvis fiskene er sky. Omvendt – er flåddet belastet for hårdt, betyder det, at det går under alt for let i bølgerne, ved et skævt træk i båden – eller på grund af agnfiskens bevægelser. Dette er indlysende nok heller ikke optimalt, da man risikerer flåddet vil gå under så ofte, at man vil være i tvivl om det er hug, når gedden endelig tager agnen. Dette kan koste dyrt både for dig og fisken; dels fordi du måske ikke får givet modhug i tide, så fisken når at spytte agnen – og dels fordi du risikerer, at agnen får mulighed for at sluge agnfisken helt, så den bliver svær at genudsætte uden skader. Generelt gælder det, at jo større bølger, dårligere sigt og større/mere livlige agn, desto mindre hårdt skal flåddet belastes for at give en tilstrækkelig pålidelig indikation af hugget.

Hvilken form skal geddeflåddet have?

Flåddet form har betydning for hvor meget modstand gedden mærker, når den tager agnen – samt hvor pålidelige hugindikationen er: Jo slankere flåddet er, desto mindre modstand mærker fisken, når den hugger. Bagsiden af medaljen er, at jo mere følsomt flåddet er, desto lettere vil det også give en fejlindikation, som kan forvirre. Slanke eller cigarformede flåd er normalt et godt allround valg i stillestående vand, mens de mere brede typer har sin force i mere kraftig strøm, hvor strømhvirvler lettere kan suge et for slankt flåd under.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.

Du kan læse meget mere om geddefiskeri i Jens Bursells bog “Geddefeber” som du kan købe her.

 

Kizuma line
Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene.

Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene. De kan bruges til både kunst- og naturlige agn.

 

Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn - en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.

Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn – en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

 

 

 

DA DRØMMEN OM STORGEDDEN BLEV TIL VIRKELIGHED

Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.

Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…

AF JENS BURSELL

 

Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften.  Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.

Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.

Smågedder på stribe

Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.

I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.

The waiting game...

The waiting game…

Bip, bip, bip, biiiip

Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.

Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk

Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…

Eller måske omvendt…

Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!

Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…

En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str 10.000 ikke helt så store he.

Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.

For sent til den helt store gedde?

Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…

Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.

Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…

Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.

Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter…  Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.

Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

QUICKGUIDE: ISFISKERI EFTER GEDDER MED AGNFISK

Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.

Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.

DØRG DIG TIL FLERE GEDDER

Storgedde på 13,5 kilo fra en dag, hvor et skift fra naturlige agn til kunstagn viste sig altafgørende.

For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.

AF MORTEN BAK

 

GROFT SAGT er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.

Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.

Der er dage og årstider, hvor visse typer agn er mere effektive end andre, hvilket den dygtige lystfisker er opmærksom på. Min erfaring siger, at kunstagn er mere effektive end levende agn i varmt vand, hvor fiskene er mere mobile, og derfor lettere flytter sig efter den hurtigt bevægende og provokerende kunstagn. Naturlige agn er derimod overlegne i koldt vand, hvor gedderne er mere immobile og der skal mere til, at få dem til at hugge. Så kort fortalt, har jeg altid en håndfuld kunstagn med – selvom jeg har en forkærlighed for fiskeriet med naturlige og levende agn.

Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.

Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.

Flere stænger øger chancerne for en stor gedde

Jeg fisker sædvanligvis med mellem otte og ti stænger, fordelt på to eller tre paravanesæt, to bundstænger, samt to flådstænger, når jeg fisker med naturlig agn. Ved fiskeri med kunstagn fisker jeg med maksimalt otte stænger. Typisk tre paravanestænger på hver side af båden, samt to godt belastede stænger der fisker bundnært.

Når fisken er fundet er det anbefalelsesværdigt, at nedskalere antallet af stænger. Antallet af anvendte stænger er ligeledes direkte korreleret til størrelsen af vandet. Jo mindre vand, jo færre stænger kan det fysisk lade sig gøre at fiske med. Jeg vil dog opfordre nybegyndere til ikke, at fokusere så meget på antallet af stænger, men i stedet lægge fokus på, at blive gode venner med metoden, og lære vandene man fisker grundigt at kende.

Dørg med naturlig agn efter gedder

Med naturlig agn fisker jeg de to flådstænger i bagvandet, i forskellig afstand fra båden for at undgå karambolage mellem de to setups. Fordelen ved flådstængerne er, at de fisker i stort set præcis den dybde de stilles i, og de udviser næsten ingen modstand, når gedden hugger. Derfor kan bremsesystemet på hjulet også stilles noget finere, så selv det mindste hug registreres af knarren. Jeg vil dog ikke opfordre til at fiske en kunstagn i bådens bagvand, da der er stor risiko for karambolage mellem denne agn og en eventuel kroget fisk på paravanestængerne, da disse oftest landes i bådens bagvand. Og i modsætning til ved fiskeri med flåd og naturlige agn, vil linen til agnen gå ned igennem vandsøjlen fra båd til agn.

Når paravanerne sættes til gedderne

Paravanerne sættes én efter én, med den bagerste af stængerne, som den der fisker yderst – altså længst væk fra båden. For at minimere graden af linebue vinkler jeg denne stangholder således, at stangen er vinklet ca. 45 grader bagud og står så tæt på lodret som muligt. Typisk fiskes den bagerste paravane 50-70 meter fra båden. Den midterste stang vinkles 90 grader på bådrælingen og fisker 40-50 meter fra båden, mens den forreste og inderste paravane vinkles ca. 45 grader fremefter og fisker mellem 10 og 20 meter fra båden. Jo kortere afstand til båden, des mindre linebue, og des højere fart har paravanen.

Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt.

Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt. Til venstre ses paravaneflåddene.

 

Derfor vil den paravane, der fisker tættest på båden, typisk være i niveau med båden. Paravane to og tre vil herefter falde gradvist agterud og vil med denne opsætning ligge på linje, i en 45 graders vinkel fra båden og bagud. Paravanestængerne sættes, så det meste af vandsøjlen af-fiskes effektivt, dvs. bundnært, midtvand og overflade. Det kan du gøre ved hjælp af elastikker eller klemmer med en belastning, og når dagens melodi så er fundet, justeres alle stængerne ind, så de fisker omkring den optimale dybde. Ved fiskeri med mindre agn, og specielt svagt dykkende woblere, kan samme teknik benyttes, mens du med tunge gummidyr og hardlures ikke behøver synk foran agnen.

Afsøg bunden for gedder

Bundstængerne sættes efter alle paravanerne er sat, da de ellers kan fange paravanernes forfang. Ved fiskeri med naturlige agn anvendes simple paternoster tackler eller såkaldte bottom bouncers, monteret med ca. 150 gram belastning og en halv meters penge op til selve krogtafsen. Dette for at sikre, at agnen er i øjenhøjde med bundnære storgedder. Stængerne skal løbende justeres i dybden så de enten hopper henover, eller fisker lige over, bunden.

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den hastighed du skal sejle, når du fisker med naturlig agn i forhold til kunstagn. Selvom forhold og agn kan diktere forskellige dørgehastigheder så er det min vurdering, at følgende hastighedsintervaller giver optimalt fiskeri med de to agntyper.

De fleste kunstagn fisker bedst omkring 4-5 kilometer i timen, hvorimod den typiske sejlhastighed ved fiskeri med naturlige agn ligger omkring 1-1,5 kilometer i timen. Det er dog vigtigt at notere, at farten kan variere. Og den helt rigtige hastighed kan på dagen være altafgørende så du er nødt til, at prøve dig lidt frem.

Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer - ikke inde i dem!

Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer – ikke inde i dem!

 

Øg chancerne for en god gedde med frontmonteret elmotor

En frontmonteret elmotor med indbygget I-pilot system, der selv holder retning og hastighed, er også en enorm hjælp, da det giver et meget større overskud til at fokusere på stænger, ekkolod, og kortplotter. Ekkoloddet spiller også en væsentlig rolle. Det bruges til at lokalisere byttefisk og finde mikrofeatures på bunden, som f.eks. områder med hård bund, mens kortplotteren, hvis den er udstyret med topografiske dybdekort over søen, gør det muligt at finde makrofeatures.

Dvs. områder, som på forhånd ser interessante ud. Derudover gør den det også muligt løbende, at planlægge dagens fiskeri, da man hele tiden kan styre båden mod interessante områder, samt markere områder af interesse, så du kan vende tilbage til dem senere.

Forfang til gedder

Ved fiskeri med naturlig agn monteres krogene til fluorocarbonforfanget, der skal være 0,70 – 0,80 mm, med den såkaldte ’knot-aknot’ knude. Længderne af krogtafserne varieres efter forholdene, men ligger typisk mellem to og fem meter. Jo bedre sigt, des længere forfang.

Afhængigt af agnens størrelse monteres tre eller fire trekroge pr. forfang. Det kan til tider betale sig, at pimpe ens forfang en smule for at gøre dem ekstra attraktive: Spinnerblades, Smileblades, Spin n Glow’s, Spin Drifteres, rasleperler eller skumstick med fiskeolie, kan være alt andet  overlegent. Owners soft glow beads i green glow, monteret på selve krogskafterne (før ’not at knot’ beviklingerne), virker som hugpunkter og lyser kraftigt op uden på nogen måde, at hæmme agnens gang. Det er stort set hver gang de takler med glow beads på krogene der fanger flest fisk.

Agnen monteres til krogtafsen med forreste krog i fiskens næsebor eller det bløde mundstykke, lige under næseborene. De agn der skal fiskes på højre side af båden, kroges på agnens venstre side og omvendt. Det får agnen til at virke som små paravaner, der trækker ud og væk fra båden.

Krogstørrelsen og antallet af kroge er direkte korreleret til størrelsen af agn, der anvendes. Ved store agn, fisker jeg typisk med størrelse 2 eller 4. En større krog har en større krogbøjning, og er dermed mere frit eksponeret til at ’gribe fat’ i gedden. En stor agn kan uden problemer ’bære’ en større krog, uden at det påvirker agnens gang.

Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.

Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.

 

Dørgetips til gedderne

En stor agn fisket højt i vandet, giver en større silhuet for fisk, der står dybt i vandsøjlen. Et større bytte er for storgedden lig med færre fødesøgnings-aktiviteter og dermed maksimalt energiudbytte pr. energiforbrug. Ved at løfte sig fra bunden efter en byttefisk, udsætter gedden sig selv for en markant større risiko for selv at blive bytte. Det er dog ikke tilfældet for en velvoksen geddemadamme, der ikke har mange naturlige fjender. Man kan derfor sortere en del mindre fisk fra ved, at fiske oppe i vandsøjlen. Fisker man højt i vandet, angriber gedden ofte agnen nedefra. Så er krogene i agnen placeret langs sidelinjen har man størst chance for, at geddens munddele og agnens kroge møder hinanden.

Temperaturens betydning for gedderne

Store gedder er afhængige af, at have et relativt lavt stofskifte for at blive så store som muligt, så hurtigt som muligt. Stofskiftet er reguleret af vandtemperaturen for koldblodede dyr. Store gedder kan som udgangspunkt godt findes på lavere vand under høje temperaturer, men kun i kortere tid.

Længere tids ophold i varmere vandlag resulterer i større fødeindtag, og dermed større aktivitet og energiforbrug. Derfor kan ophold på lavere og varmere vand for de store gedder over 7-8 kilo resultere i markante vægttab. Man skal derfor, som hovedregel, fiske dybt sommeren igennem, hvis man vil optimere sine muligheder for at fange en storgedde. Opstår der sommerspringlag med iltfattigt koldt vand, vil stort set alle fiskene skulle fanges i, og lige over, selve springlaget.

Når vandtemperaturen, i takt med efterårets indtræden og grødens retræte, begynder at falde drastisk, samler byttefiskene sig typisk i større stimer omkring skrænter og mellemdybt vand. Når den kommer ned på 6-9 grader, vil byttefiskene begynde at vandre langs skrænterne mod å ind- og udløb morgen og aften.

Bliver vandet tæt på 0 grader, vil byttefiskenes vandring mod åen stoppe. De vil i stedet søge mod søens dybeste områder, hvor det varmeste vand er. Som udgangspunkt er det derfor en god ide, at koncentrere sit efterårsfiskeri omkring skrænter til lavt vand, og områder omkring å ind- og udløb. I takt med, at vandet bliver køligere vil rovfiskene, ligesom byttefiskene, søge mod søernes dybeste områder. Her vil vandtemperaturen vinteren igennem være relativt stabil. Vands massefylde er størst ved 4 grader, hvorfor vandet her er tungest. Derfor vil det varmeste og mest iltrige vand være at finde i de dybeste områder af søen, når vandet overfladetemperatur når under 4 grader. Er dette tilfældet, bør man først afsøge de dybeste områder af søen. Har man viden om områder i søen med udsivning af grundvand, er dette også yderst interessant, når vandet er koldt. Grundvand er nemlig 8 grader varmt og vil virke som en magnet på både byttefisk og rovfisk.

Find de store gedder

Byttefisk er lig med rovfisk. De lader nemlig ikke et let måltid gå deres næse forbi. Så finder man byttefisk, vil der med sikkerhed være rovfisk i området. Det er aldrig en fordel at fiske lige oveni stimer af byttefisk. Her vil ens agn hurtigt drukne i mængden, og ikke i samme grad fremstå som et let bytte. Fisk i stedet rundt om byttefiskene. Giv byttefiskene et waypoint og undersøg området omkring dem for store V’er. Ofte er rovfisk i nærheden af stimerne meget hugvillige, og derfor lette at overliste. Har du svært ved at finde byttefiskene, eller har du ikke det store lokalkendskab til fiskevandet, så dyrk det opsøgende fiskeri. Spred stængerne ud og forsøg at dække så stort et område som muligt for at lokalisere fisken. Fanger man én fisk, kan det betale sig at gennemfiske området grundigt, da kontakt til fisk kan aktivere flere fisk i området.

Led efter områder med hård bund, strukturer på bunden og dybdeforskelle. Forskelle på bare 0,5 til 1 meter kan være ensbetydende med store koncentrationer af fisk, og det samme gør sig gældende med dybe huller, skrænter, plateauer eller knolde. Samlinger og udposninger på dybdekurver kan også være hotspots. Fælles for disse områder er, at de alle kan holde beplantning og skjul og dermed byttefisk. Og hvor der er byttefisk vil der også være rovfisk…

 

Kizuma line

 

Solopgang på geddesøen

ET TUNGT GEDDEHUG PÅ EN MØRK DAG

Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.

Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…

AF JENS BURSELL

 

 DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.

Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.

Op i omdrejninger ved geddesøen

Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.

Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.

Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.

 

En trøstesløs suppe af gråt i brunt

Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.

Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.

Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.

Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…

Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.

Tågen letter

Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.

Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.

En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.

The waiting game...

The waiting game…

 

Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde

Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.

Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…

Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden, indtil der er hug..

Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.

 

Storgedden hugger

 Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…

Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.

Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.

Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.

Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.

På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.

Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.

Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.

Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.

Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.

 

Kizuma line

 

 

 

 

 

 

 

 

 

45,2 METER ABORRER – HVAD KAN MAN LÆRE AF DET?

Mads Grosell med nr. 100 over 40 cm – en aborre på 42 cm.

 

Den 1. september 2020 satte Mads Grosell fra Savage Gear sig for at fange 100 aborrer over 40 cm – og i dag nåede han endelig målet. Undervejs er det blevet til en masse fede fiskeoplevelser og ikke mindst værdifulde erfaringer fra seks forskellige vande: Tre store søer og tre åer med mundingsområder. Her får du alle detaljerne om, hvad han lærte af de mange timer i selskab med aborrerne.

AF JENS BURSELL

– Fuck – det er en vild følelse, lyder det fra Mads, som jeg netop har haft i telefonen. – Så nåede jeg endelig de 100 aborrer over 40 cm i år, griner han stakåndet, så man kan mærke, at fiskefeberen stadig er helt oppe at ringe i det aller øverst opnåelige felt! – Det har blæst fra SØ et stykke tid, og det betyder, at alle de store aborrer trækker godt op i åerne, for at undgå saltet, der trænger ind under disse forhold. For at det ikke skal være løgn, så fik jeg fire over 40 cm i dag, hvor den anden – nr. 99 var hele 2150 gram og 48,5 centimeter. Nr 100 – targetaborren – var 42 cm og de to næste var 45 centimeter. Alle dagens fisk huggede på min favorit – Gravity Twitch wobleren på 83mm i farven Blue Chrome.

Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv når vandtemperaturen er under otte grader.

                           Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv, når vandtemperaturen er under otte grader.

 

Massevis af aborrer – og et solidt erfaringsgrundlag

– Jeg har fået cirka 3000 aborrer (anslået) for at nå 100 over 40 cm med en gennemsnitstrørrelse på 45,2 cm, fortæller han fra sit spot ved Store Vejleå, der blev det vand, hvor Mads i dag kunne sætte et flot punktum for sin lille aborrechallenge. Men – 3000 aborrer er selvfølgelig langt fra summen af Madses erfaringer med aborrerne. Gennem mere end 35 år har aborren været en af Madses favoritfisk, og over årene har han fanget og håndteret utallige store stribede banditter rundt omkring ved de danske aborrevande. Så vi kan vist roligt sige at der er tale om en mand, der ved, hvad han snakker om.

Ikke en dag er ens med aborrerne

– En af de vigtigste ting jeg har lært her i år er, at der bare ikke er en eneste dag, der er ens, siger han. – Aborren er en lunefuld fætter, der er ekstremt letpåvirkelig af vejr, vind og især barometerstand, da den er uhyre trykfølsom. Netop derfor betyder fiskedybden ofte helt utrolig meget – og selv når man fisker lavvandede områder, kan blot få centimeters forskel på fiskedybden, have afgørende betydning for hvor mange hug man får.

Farvevalget har stor betydning til aborrer

– Egentlig troede jeg ikke så meget på, at farverne kunne have en afgørende forskel, men her er jeg helt klart blevet klogere, understreger han. – Eksempelvis er der kæmpe forskel på effektiviteten af hot stamp farver og forchromede belægninger/farver alt afhængig af vandtemperaturen. På vores Gravity Twitch woblere har vi både hot stamp farver – som er grundet i hvid og derefter varme/tryk folieret for at give en flot effekt og så til sidst bemalet – samt chromfarverne på Blue Chrome og AYU Chrome, hvor grundfarven er chrom, der så er bemalet. Inden vandtemperaturen nåede ned på under otte grader, faldt hovedparten af huggene på hot stamp farverne, og jeg var lige ved at kyle chrome varianterne i skraldespanden… Men – da vandet for alvor faldt under denne temperatur, gik det helt amok med det ene voldsomme hug efter det andet på de forchromede varianter. I lørdags da jeg kom til vandet, var der kun fanget to store aborrer på levende agn – hvorefter jeg med Gravity Twitch i Blue Chrome fangede otte store fisk, så det virker bare helt eminent, når vandet er koldt. AYU Chrome er især effektiv i mørkt vejr, mens Blue Chrome har sin styrke under mere klare forhold.

Mads med den største af de aborrer han vejede på 2060 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.

Mads med den største af de aborrer, som han vejede på 2080 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.

 

Den super effektive twitch teknik

– Den helt nye Gravity Twitch wobler er som antydet et hardbait, der er designet til at blive twitchet eller ”jerket” hjem – og der er bare ingen tvivl om, at det er sindsygt effektivt, afslører Mads. – Der er bare et eller andet ved den teknik, der gør, at man kan få selv meget inaktive fisk til at hugge.

– Frekvensen og rytmen hvormed man laver sine nøk i stangen har stor betydning for, hvor mange hug man får. Jeg har tre-fire indtagningsmønstre, som jeg ofte bruger, men den, der oftests giver kontant afregning ved kasse et, er, når jeg tager to twitches – efterfulgt af et spinstop, hvor jeg samler slæklinen op. Og der skal helst fiskes lidt aggressivt, for at det får den fulde effekt på de sløve fisk. Det er ikke ét, ikke tre og ikke fire – men to nøk – og så et spinstop, der skal til. Og sådan er det bare næste hver gang. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men sådan er det bare.

Længden på spinstoppet til aborrer

– Hvor langt spinstoppet så skal være afhænger utrolig meget af forholdene, forklarer Mads. – Nogle gange er det et splitsekund, det drejer sig om – og andre gange er det så lang tid, at man lige kan nå at rette på kasketten eller klø sig på næsten. Og så er det ellers med at holde godt fast i stangen, for ofte får man nærmest flået stangen ud af hænderne, når huggene kommer med denne teknik. Andre dage må man ikke flytte hånden fra hjulet, for så når man ikke at få kroge fiskene, når de nærmest hugger ved blot at skubbe til agnen og flytte den foran sig. Man skal altid være 100 % vågen, når man fisker på denne måde. Men det gør også bare fiskeriet så meget sjovere.

– Det er utrolig spændende det her, for hvad er det der gør, at det lige er to twitch og så et spinstop der virker bedst. Er det fordi byttefisk ofte flygter på denne måde? Og hvorfor er det, at en aborre, der hverken gider at tage en perfekt serveret reje eller levende agn på bunden lige foran snuden på den – i stedet vælger at tage en hurtigt, højt og aggressivt fisket lille wobler i koldt vand? Der er helt klart bare noget, der fungerer her!

Mads med en super flot søaborre på over to kilo.

Mads med en super flot søaborre på over to kilo.

 

Sådan fanger du flest muligt aborrer på samme plads

– Det er heller ikke helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge, at man foretager sine agnskift, pointerer han. – Hvis man starter med at twitche kommer de ofte hurtigt helt op at ringe, men så stopper huggene også ofte. Netop derfor får man ofte hevet flere fisk ud af en plads ved at starte med en anden agn. Personligt får jeg normalt fanget mest pr. plads ved at starte med en Tail Spin eller et blade bait fisket helt nede over bunden. De gider ikke at svømme efter disse agn, så de skal helt ned og serveres foran snuden på aborrerne, hvor de nu står ved deres ambushpoints.

– Når så man har fået 1-2 fisk op en plads med denne metode, så stopper huggene – og så er det ellers tid til at sætte en shad på for at nappe et par fisk yderligere fra samme område. Her vælger jeg typisk en Fat T-Tail, Bleak eller lignende. Så kan måske lige rive 2-3 fisk mere på samme plads – og så stopper huggene igen. Det er lige her de fleste vælger at gå hjem, for nu mener de, at pladsen nok ikke giver mere. Men ved du hvad – det er først her, du begynder at fiske for alvor… Nu er det nemlig tid til at tage det hemmelige våben frem – Gravity Twitch´en. Og det er netop en teknik, der kan provokere de der store fisk, som bare står nede på bunden og ved, at der er ugler i mosen… På den måde får du så lige en 4-5 fisk mere, som du ellers ikke ville have fået med de mere gængse aborreteknikker.

Dybt vs lavt vand til aborrerne

– Undervejs mod de 100 aborrer over 40 cm i år har jeg brugt et utal af forskellige agn – med hovedvægten på dem, som jeg har fortalt om her, siger Mads. – På de store søer har det især været Tail Spin, jig minnows og vibrationsagn som fx VIB Blade og Minnow Switch Blade, der hare givet mange fisk på større dybder – kombineret med mindre shads selvfølgelig. Og det har primært været vertikalfiskeri med Garmin Panoptix, som jeg har brugt til at skille de store aborrer ud fra de mindre aborrer. Til fiskeriet efter brakvandsaborrerne på lavt vand i mundingerne og åerne, har det i praksis været alle typer agn jeg har fået fisk på – men med en stor hovedvægt på det super effektive fiskeri med Gravity Switch, slutter Mads, der nok snart trænger til en lille pause fra de sortstribede.

 

Udfordringens største fisk blev dette prakteksemplar på 2150 gram taget her i dag på en Gravity Ywitch wobler af Mads Grosell.

Aborre nr 99 over de 40 cm blev denne pragtfisk af en aborre på 48,5 cm og 2150 gram cm taget her i dag på en Gravity Twitch wobler af Mads Grosell. Så vidt vides er det den største fra St. Vejle Å i år.