apr 14, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Klar til geddepremieren den 1 maj i søerne? Alle der fisker med agn efter gedde og sandart ved, at procentdelen af fisk der hugger, men ikke bliver kroget, kan være uhyggelig høj – et problem der er særlig udtalt, når der fiskes med større agnfisk. Læs her hvordan du løser problemet med de modsat-rettede Twinex kroge – og fang markant mere end du gjorde før.
AF JENS BURSELL
AGNFISK er ikke overraskende den perfekte agn til fiskeædende rovfisk. Det er den ægte vare: Den ser rigtig ud, den bevæger sig naturligt – og den har en autentisk lugt, der signalerer mad i farvandet. Netop derfor er fiskeri med agnfisk super effektivt, hvad enten du fisker efter gedde, aborre eller sandart. Men lige så effektiv en agnfisk er til at lokke rovfisken til hugget – lige så ineffektiv kan metoden være, når det drejer sig om at kroge fiskene så godt, at de rent faktisk bliver hængende og havner oppe i båden.
Det glidende release-takel med Twinex kroge løser en hidtil uløst problemstilling: Selvom agnfisken er fastlåst i rovfiskens mund, kan krogene bevæge sig og dermed kroge rovfisken alligevel. Friktionen fra flådstoppet afgør den kraft, der skal til for at frigøre krogen og udløse release-effekten. Har du to flådstop på taklet kan du justere friktionen.
Hvordan løses udfordringen med rovfisk der ikke kroges ordentligt?
Årsagen til problemet med at kroge rovfiskene ordentligt er ofte, at når en stor gedde eksempelvis hugger en grov skalle, så vil den ofte sidde fuldstændig fastlåst mellem fiskens kæber. Og – når agnen sidder solidt plantet i munden på rovfisken, så er det fysisk umuligt at sætte krogene i kæften på den. Først når du rykker så kraftigt i stangen, at krogene river sig løs eller både agnfisk og kroge bevæger sig i munden på fisken, kan du reelt set sætte krogene.
Det alternative scenarie er, at lystfiskeren giver modhug uden at kunne lægge et tilstrækkeligt kraftigt et pres på, til at krogene eller agnfisken bevæger sig i munden på fisken. Efter et par sekunder eller fem løsner rovfisken sit jerngreb om agnen, fordi den kan mærke, at der er noget galt, hvorefter både agn og takkel spyttes ud. Og tilbage oppe i båden står du så med alle dine talenter og bliver mere og mere blålilla af ærgrelse – især hvis det er den femte fisk i træk, der når at spytte agn og takel ud.
Det er netop denne problemstilling, som er årsagen til, at mange geddefiskere anvender ekstremt kraftige og stive stænger – stænger der set i en fightsammenhæng er fuldstændig overdimensionerede. Men kraftige stænger løser ikke problemet med dårlig krogning – de nedsætter blot effekten af problemet en anelse. En anden almindelig årsag til mistede fisk er i øvrigt, at fiskene napper efter agnfiskens hale. Her er det ofte en efterhængt krog, der skal til for at løse problemet, men det er en anden historie (læs nogen ”Geddefeber” – se nederst i tekst).
For at få den helt rette effekt, hvor krogene kan bevæge sig, selv når agnfisken ikke rør sig en millimeter, er det vigtigt at flådstoppet ikke sidder for stramt og at det under fiskeri sidder mindst 5 centimeter foran den forreste Twinex krog. Til dette formål har jeg har gode erfaringer med halvgennemsigtige og relativt bløde flådstop som fx Zebcos silikone flådstop.
Selvom agnen er fastlåst, frigives og bevæger krogene sig, så snart der lægges pres på fisken i modhugget. Rovfisken kan altså kroges, også selv om agnfisken ikke bevæger sig en eneste millimeter.
Hvordan undgår man at miste så mange gedder under fiskeri med agnfisk?
Søfiskere, der er klar over denne problematik, prøver normalt at omgås den ved at kroge agnfisken så løst på krogtaklet, at det bliver lettere at rive krogene fri i modhugget. Problemet med denne taktik er dog, at især uøvede fiskere let mister en masse agnfisk, fordi de utilsigtet rives af under det praktiske fiskeri. Eller endnu værre er det næsten, når man søsætter agnfisken, der så ryger af efter et stykke tid – hvorefter man fisker adskillige timer uden nogen som helst agn på krogen…
Men ikke nok med, at det er spild af tid, at fiske uden agn. Især om vinteren kan det være svært at fange agnfisk, og ofte har man brugt urimeligt meget tid på at fange en relativt begrænset mængde perfekte agnfisk. Intet er derfor mere surt, end at kroge dem så løst, at man mister dem – eller måske løber tør for agnfisk allerede halvvejs gennem en ellers lovende fiskedag.
Løsningen på denne problemstilling er imidlertid simpel, hvis man ved hvordan. Igennem flere år har jeg diskuteret dette yderst betydningsfulde – og til dato uløste fiskeproblem med min fiskekammerat Søren Beck. Og en dag, hvor samtalen for tusinde gang falder på emnet, foreslår han, at vi skal foretage nogle eksperimenter med de nye typer af Ryder kroge – fx Gamakatzu Twinex, hvor den ene af trekrogens grene er tyndere, mindre og vender modsat de andre.
Fordelen ved disse kroge er lige så indlysende som ulemperne. De kroger helt fantastisk, netop fordi den gren, hvori agnfisken er monteret, vender modsat, så den kan hives fri af agnfisken med et ganske let træk i stangen. Men – præcis samme egenskab gør selvfølgelig også, at man ikke kan kaste med agnen, uden at den ryger af…
Glidende release-takler med Twinex kroge kroger afsindig godt, men pas på. Det at krogene vender både forlæns og baglæns gør, at du skal passe godt på fingrene, når du afkroger fiskene.
Fiskeri med agnfisk efter gedder
Agnfiskeri i danske søer foregår dog for langt de fleste fiskeres vedkommende fra båd, og her er det et velkendt fænomen, at agnfisk skal sættes/sejles ud for ikke at blive revet af krogen i kastet –eller blive skadet så meget, at de ikke kan holde sig i live. Vi går derfor straks i gang med at teste ideen til dørgefiskeri fra båd. I stedet for almindelige trekroge monterer vi vores agnfisk med
Twinex kroge, som vi med stor forsigtighed søsætter bag båden. Allerede fra første tur står det klart, at frekvensen af mistede fisk går markant ned. Men – som det også var rimelig let at forudsige, så mister vi tit agnfisk og fisker fra tid til anden ineffektivt, fordi agnen simpelthen kan ryge af krogen, uden at man opdager det. Så alt i alt vinder vi måske blot det samme, som vi taber – og så kan det jo være lige meget…
Siden de første eksperimenter med Twinex kroge, har jeg forsøgt mig med et utal af forskellige rigs for at knække koden og konstruere et takel, der frigives fra agnfisken i modhugget – uden at risikere, at agnfisken falder af under praktisk fiskeri. Resultatet er en variant over release-taklet, hvor agnfisken monteres i en krog, der kan glide på forfanget.
Jens Bursell med en flot sandart, der knapt nok behøvede at kigge på de hvinende skarpe Twinex kroge, før den hang sikkert på krogen.
Fordi krogene frigives fra agnfisken, så den ikke maltrakteres i rovfiskens tænder under fighten, er der større chance for, at den er i live og kan bruges igen. Det at kroggrenen,
som stikker ned i agnen er ekstremt tynd forlænger også levetiden på agnfisken.
Med release-takler til agnfisk efter gedder
Release-taklet til agnfisk er dog markant forskelligt fra det release-takel til hardbaits. Selve release-effekten skabes af Twinex krogene (s. 36 a), som sidder løst hæftet i agnfisken, men samtidigt frigives utrolig let i modhugget. For at undgå, at krogene mister grebet i agnfisken under det praktiske fiskeri, fæstnes agnfisken solidt med en enkeltkrog (b) i overmunden. At Twinex krogene ikke utilsigtet trækkes ud af agnen under praktisk fiskeri sikres ved at montere et relativt blødt og løst flådstop (c) mellem enkeltkrogen og den forreste Twinex krog på forfanget.
Flådstoppet fungerer som en buffer mod mindre træk og ryk i linen, men når du strammer op i modhugget og agnfisken er låst mellem fiskens kæber, kan krogene let trækkes fremefter, så de sætter sig i fiskens mund – kun bremset af minimal modstand fra flådstoppet. På denne måde kan du præsentere din agnfisk mindst lige så effektivt som med de almindeligt brugte takler til søfiskeri – men fange markant flere fisk, fordi det bliver betydeligt lettere at kroge fiskene i modhugget.
Sådan laver du et Twinex moving hook release rig til geddefiskeri
Taklet kan opbygges af flere forskellige forfangsmaterialer – lige fra fluorocarbon og hardmono til flertrådet wire. Et tokrogsforfang af fx hardmono fremstilles på følgende måde: 1) Bind en Twinex krog for enden af forfanget. 2) Afhængig af agnfiskens størrelse bindes den næste Twinex krog med en not-a-knot fx 7-15 cm længere oppe ad forfanget. 3) For buk enden af forfanget med en tang og træk flådstoppet ned ad forfanget, til det sidder 5-7 centimeter fra den forreste Twinex krog. 4) Stik enden af forfanget igennem øjet på enkeltkrogen og lad den glide ned på forfanget. Kroggabet og spisen skal vende mod agnfisken. 5) Afslut forfanget med en svirvel, som kan bindes eller hægtes til hovedlinen. Som du kan se, er release-taklet til agnfisk super let at lave, så snyd ikke dig selv for den fantastiske oplevelse det er ikke at miste en masse fisk, på grund af dårlig krogning.
Læs mere om de nyeste release- og moving hook rigs til gedder i min bog ”Geddefeber, som du kan købe signeret her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009
Når flådstoppet er gledet helt ned til den øverste Twinex krog, efter at du har landet en fisk, så er det tegn på, at flådstoppet har den rette friktion mod forfanget. Forbliver stoppet i originalplaceringen når du gør modhug, virker taklet ikke efter hensigten:
monter et mere løstsiddende flådstop på taklet.
apr 9, 2025 | Artikler, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri
Fisk & Fri´s fiskearkæolog har gravet i arkiverne, opsnuset gamle fortællinger – og giver dig her historien om den berømte Pohls Banke på Furesøen-
AF PER EKSTRØM
Hvor mange Furesøfiskere har ikke hørt eller selv sagt ordene – det var på Pohls Banke. Den ligger i den sydlige del af Furesøen, hvorfor den selvfølgelig ligger ”nede”. Vi kunne lige så godt sige ”Jydehullet” eller ”Den sorte Dame”, der ligger på sydsiden af Jydehullet, og ”Pohls” som ligger på østsiden. Hovedparten af Furesøfiskere ved imidlertid godt, hvor Pohls Banke ligger, så det er nemmere, end hvis man skal fortælle, hvor det var på søen.
Hvem var Pohl der gav navn til banken på Furesøen?
Men hvem var Pohl? Navnet dukker første gang op i en artikel i Lystfiskeri-Tidende i 1924, hvor Otto Wolff fortæller om tilblivelsen af Furesø-bankekortene. Her skriver han kort og godt: ”Pohls Banke efter Chr. S. J`s hustru, hvis kælenavn det er”. Et kælenavn og en mands hustru er ikke en omfattende beskrivelse af et menneske, så jeg gik på jagt for at finde ud af, hvem hun var.
Pohl blev født d. 19. april 1881 som Johanne Sophie Christensen, datter af ølhandler og værtshusholder Christen Christensen. Familien boede i Studiestræde 35 i København, som Christen Christensen ejede. Det må derfor antages, at hendes liv i opvæksten sandsynligvis har været nogenlunde problemfrit. Johanne var opkaldt efter en ældre søster, der var død som spæd et års tid hun kom til verden. Desværre døde faderen allerede i 1899, kun 52 år gammel af tuberkulose. En sygdom der på den tid var uhelbredelig, så det var en omvæltning for hele familien.
Pohl måtte derfor ud at tjene. I folketællingen fra 1901 kan man se hun året før er flyttet til Lykkesholmalle 5A, hvor hun er husbestyrerinde for grosserer Chr. S. Jacobsen. De er de eneste beboere i lejligheden. Mænd på den tid beskæftigede sig ikke med husgerning, og mænd, der havde et stort økonomisk råderum, havde selvfølgelig en husbestyrerinde. Chr. S. Jacobsen var tapetgrosserer med forretning i Bredgade 36. Papirtapeter var noget forholdsvis nyt for 125 år siden. Tidligere havde vægge enten været malede eller limstrøgne, så papirtapet var noget forholdsvis nyt inden for boligindretning, og naturligvis kun for de mere velstillede.
Chr. S. Jacobsen var en mand på lidt over 30 år, så han var en mand i sin bedste alder. Det var heller ikke usædvanligt, at en husbestyrerinde, foruden mad og rengøring, leverede lidt sengevarme. Ofte resulterede det i ægteskab eller børn. Mange gange begge dele. Af forskelligere registre kan det ses, Pohl flyttede hjem til moderen efter et par år, uden det havde haft ”konsekvenser”. Efter fraflytningen blev forbindelsen åbenbart bevaret for i 1905 blev de gift. Lidt usædvanligt blev de viet i præsten for Vor Frue Sogns private hjem.
Naturen og myterne på Furesøen
I januar 1910 bliver Chr. S. Jacobsen optaget som medlem af LF, og cirka samtidig indgår han lejemål på Møllehuset i Frederiksdal, hvilket han benyttede som fritidsbolig i sommermånederne. Chr. S. Jacobsen var en fremragende skribent og leverede gennem flere årtier artikler til Lystfiskeri-Tidende.
tNaturen og myter om Furesøen var hans speciale. Han udgav i 1929 den legendariske, ”Kogebog for Ferskvandsfisk”, hvor mange retter er opkaldt efter steder på eller omkring Furesøen. En af hans mest særprægede artikler hed ”Hvad akvariegedden lærte mig”. Artiklen fortalte, hvordan han havde en lille gedde gående i et akvarium i haven ved Frederiksdal. Her havde han observeret, at hvis han smed en regnorm ned til gedden og den kastede sig over den, så bed gedderne også ude på Furesøen. Lod gedden ormen i fred, var der ingen grund til at tage ud, for så bed gedderne heller ikke ude i Furesøen. Af andre pudsige indfald var en fiskedyst på 16 timer mellem ham og grosserer John Hornemann. Taberen skulle betales 2 kr. pr. pund fisk forskel til vinderen. Jacobsen vandt med 2½ pund, så han vandt 5 kr. fra Hornemann. ”Matchen” var åbenbart så speciel, at den fik omtale i Ekstrabladet.
Pejlemærkerne til Pohls Banke – det var jo lang tid før GPS´en blev opfundet. Øverst: 1) ”Skolemesteren”, eller blandt venner blot ”Mester”, lejede Møllehuset efter Chr. S. Jacobsen. Han underviste på Kongevejens Skole i Virum. Var en eminent lystfisker og gjorde livet surt for en hel del af Furesøens fisk. Både gedder og aborrer. Her med en mindre gedde. 2) Furesøens bankekort fra 1924.
Annoncen hvor Chr. S. Jacobsen sætter sin motorbåd til salg. Der står dog ikke, at Pohl er til salg.
Da motorbåden Pohl sejlede på Furesøen
Om det var en romantisk erklæring til hustruen Johanne, der gjorde, at han havde døbt sin motorbåd ”Pohl”, kan altid ses fra flere vinkler. Om Otto Wolff derfor havde navngivet banken ved Jydehullet ”Pohl”, efter motorbåden eller hustruen, må ligeledes bero på et gæt. Kærligheden mellem de to blev desværre ikke livslang. I 1926 blev de skilt. Det var Johanne der forlangte skilsmisse. Var det fordi manden havde sære idéer om, hvornår gedder huggede ude i Furesøen eller gemytternes uoverensstemmelser, kan vi ikke få dokumenteret, men skilsmissen var åbenbart noget som nagede ham resten af livet. Båden Pohl blev sat til salg via en annonce i Lystfiskeri-Tidende. Der stod blot: ”Den af mig til fiskeri på Furesø benyttede motorbåd er til salg”. Der stod ironisk nok ikke, at Pohl var til salg. Det var åbenbart et navn, han nødigt ville tage i sin mund igen. Lejemålet af Møllehuset blev opsagt og overtaget af en anden kendt LF´er, nemlig ”Skolemesteren”, der boede i huset de næste mange år. Til trods for at navnet Pohl måske gjorde ondt, så findes der en ret i hans kogebog, der som nævnt blev udgivet i 1929, som hedder ”Aborrefilet á la Pohl”.
Ved Chr. S. Jacobsens død i 1942, som 69-årig, står der noteret i kirkebogen: ”Fraskilt ”forgæves søgt oplyst”. Med andre ord, navnet Johanne blev ikke nævnt. Pohl fik aldrig en ny livsledsager. Hun døde i 1962, men i kirkebogen står, hun er fraskilt og ægtemanden var Christian Søren Jacobsen. Det skyldes nok, hun som kvinde havde et andet efternavn end det hun havde ifølge dåbsattesten. Hun blev gravsat i Ølhandler Christen Christensens familiegravsted.
Aborrefilet á la Pohl
Aborren skæres i Filet. Nogle koges andre paneres og steges på pande sammen med nogle kartoffelskiver og rå skiver af æbler, champignonskiver og artiskokbunde. Skysauce og engelsk sauce steges med, tilsat noget Vitamon. (Vitomon var et varemærke for tørbouillon)
Anrettes med de kogte fileter i en krans. Her indeni kommes de stegte fileter og de forskellige dele, som er stegt sammen med fisken. På de kogte fileter hældes bearnaisesauce. Over det hele strøs persille.
mar 29, 2025 | Artikler, Predatorfiskeri
Fiskeriet efter sandart er noget, hvor hele familien kan være med.
Sandarten er en fantastisk sportsfisk. Hugget er ofte stenhårdt – og de mindre-mellemstore sandart er fantastiske spisefisk, hvis man vil have en enkelt eller to med hjem. Her får du opskriften på, hvordan du lettest fisker sandart med teknikker, hvor alle kan være med.
AF KRISTIAN KRINTEL
– Nu viser jeg lige, siger jeg og kaster, siger jeg. Klokken er lidt over fem en kølig morgen i juli, og som så mange gange før er vi ved at starte fiskeriet efter sandart. Familien som er ombord på min båd for at blive guidet til et par sandart, har fisket lidt før, men er ikke hardcore.
– Jiggen lander med et lille plup 20-30 meter fra båden, og jeg slår med det samme bøjlen over, så den lille paddletail kan arbejde hele vejen ned gennem vandsøjlen – til den med et let bump lander på bunden fem meter nede. Jeg fortsætter demonstrationen: – Lav en langsom, men bestemt indspinning. Et par omdrejninger på hjulet, og så lader vi den falde til bunden igen.
Jeg bliver dog afbrudt og besvarer et stenhårdt slag i stangtoppen med et kontant modhug og afleverer stangen til familiens far, der ikke skal overtales længe til at fighte sandarten på det lette grej. Fisken er en typisk sydsvensk ”spisestørrelse” sandart på omkring to kg. Vi sætter den ud igen. Der skal nok komme flere.
Vi lagde fra broen kl. 5. Jeg var på søen dagen før, og der går ikke længe, før vi ved hjælp af ekkoloddets sidescan og Livescope, har fundet en flok med 15-25 sandarter parkeret 1-2 meter over bunden lige i nærheden af en skrænt, hvor dybden falder fra 2 til 7 meter. Tættere på bunden ses spredte byttefisk og mindre sandart.
Nu har vi den første fisk i båden, og alle har set, at det kan lade sig gøre. Efter en lille gennemgang af, hvordan man kaster med en fiskestang, er alle hurtigt i gang med fiskeriet. Der går ikke mange minutter, før et ”HOV!!” afslører, at nogen har haft kontakt. Fisken er dog væk igen. Modhugget er vigtigt. Det skal være hårdt og hurtigt, og det kræver lidt føling.
En time senere har vi fået tre fisk mere i båden. En til farmand og to til datteren på 12, mens en meget motiveret lillebror ikke rigtigt kan få det til at fungere. Men det lykkes dog, og både han og hans mor kommer på tavlen, da der kommer lidt mere styr på teknikken.
I løbet af formiddagen dør fiskeriet ud, og huggene bliver færre. Da vi siger farvel ved havnen først på eftermiddagen, har vi landet 11 sandarter, en gedde og 5-10 aborrer. Lillebror landede sågar turens største sandart, der nappede en wobler på trolling. To sandarter endte på grillen, mens resten svømmede videre.
Nils Master Invincible monteret med stay-lock-lås på 0,80 mm FC-forfang, kuglelejesvirvel og en perle for at undgå, at en evt. paravane glider ned på fisken under fight. Hovedlinen her er 0,40 mm FC – spunden line fungerer dog lige så fint.
Sådan fisker du sandart på kunstagn
Sandart på kunstagn er ikke så svært, som mange tror. Jeg oplever ofte, at kunder opfatter sandart som en fisk, der er meget svær at få i tale – en fisk, der nærmest har en mytisk status. Det skyldes antageligvis, at der er færre sandartbestande i Danmark end i Sverige, og så er sandartens habitatvalg noget anderledes end gedders. Af den årsag fanges de nok i mindre grad fra bredden, hvor størstedelen trods alt fisker fra. Jeg guider på sandart i Sydsverige, og vi lander i omegnen af 300 sandarter per år, så sværere er det altså heller ikke.
Hvor i søen skal sandarten fiskes?
Sandarter vandrer en del hen over året. Men groft skåret opholder de sig over hård søbund og helst i nærheden af skrænter. I lavvandede søer er det relativt let at lede. Er der et område med lidt blid strøm og lidt hårdere bund, vil du specielt tidligt på året finde dem her i nærheden, fordi de på denne årstid venter på, at vandet bliver varmt nok til at gyde i gruset. I større, dybere søer er det faktisk ikke markant anderledes, men her er vandringen ofte lidt længere, og man kan typisk lede efter dem på skrænter, der leder op til gydeområder. Som tommelfingerregel gælder: Jo koldere, deso dybere skal der fiskes efter sandarten.
Når varmen kommer i juni efter gydningen, er vandet ofte allerede for varmt i lavere søer, og jeg indstiller gerne fiskeriet her frem til oktober. Men de større, dybere søer kan nu byde på et særdeles underholdende fiskeri efter sultne sandarter, som har smidt rognen og nu begynder at æde sig op igen. Dette fiskeri fortsætter faktisk helt frem til oktober, hvor vandtemperaturen igen daler, og de mindre sandarter begynder at blive mere træge. Derimod er det her, de store individer begynder at røre på sig, men det er en helt anden snak og et anderledes fiskeri.
Hvordan skal jeg fiske efter sandart mede kunstagn?
Lad os et øjeblik bort fra kæmpefisk samt sightfiskeri med hjælp fra dyre ekkoloder – og lad os starte med det mere almindelige fiskeri med kunstagn. Det letteste at komme i gang med er nok trolling med wobler eller kastefiskeri med jigs. Og der kan absolut fanges store sandarter på det mere traditionelle fiskeri, som jeg beskriver her.
Sikre woblere til sandart: Rapala Original, Rapala Husky, Nils Master Invincible, Bomber Long 16A, Westin Platypus, Rapala Taildancer.
Trolling efter sandart – sådan gør du
Er du blevet hooked på vampyrer efter en lang vinter med YouTube, så bør dit førstevalg her i foråret være at finde en relativt lavvandet sø med sandart. Her ville jeg låne en båd, og så ville jeg trolle med woblere i de områder, der ser hotte ud på kortet. Prøv at holde en hastighed på mellem 1,3 og 1,6 knob, enten med motor eller ved at ro. Hvis ikke du har et ekkolod med GPS, så brug telefonen til at få tjek på hastigheden. Jeg har roet utallige kilometer på både Furesøen og Bagsværd for år tilbage, så trolling for årer kan sagtens lade sig gøre, så længe vinden ikke driller for meget. Så behøver du heller ikke gå til styrketræning…
Der findes et væld af glimrende woblere til trolling på 2-4 meters dybde. Mine favoritter er Nils Master Invincible, Rapala Original og Bomber 16A. Skal jeg fiske dybere end 4 meter, bruger jeg gerne Rapala Taildancer eller monterer et pærebly på 15-30 g med en elastik i springringen til forfanget. Specielt Rapala Original har fungeret godt for mig her.
Husk, at sandart er en glubsk rovfisk på lige fod med gedder, og man skal ikke gå for langt ned i agnstørrelse. Woblere på 14-18 cm er fine til sandart, og jeg har overraskende ofte fanget store fisk på dem.
Farvevalget afhænger af vejret, hvilket du kan læse om i denne artikel om farvevalg til sandart, som jeg har skrevet til fiskogfri.dk for noget tid siden.
Med orange, gul eller rød/hvid går du aldrig helt forkert. Husk at holde dine kroge sylespidse, for sandartens mund er stenhård, og det er ikke let for en krog at få fat. Nu er brugen af paravaner jo af uransagelige årsager ulovliggjort i Danmark. Det er ærgerligt, for udover deres evne til at sprede linerne lidt ud undgås kludder lettere, og de kan derudover bruges til at begrænse dybgangen på dine woblere, så du fx kan fiske med Invincible, selv om der kun er 2,5 m dybt.
Et udvalg af de jigs, der leverede flest fisk i 2024: Westin RingTeez, ShadTeez, Lunker City Fin-s-fish, Lunker City Shaker, Fladen Shad, Lieblingsköder, Renzstein Renz Shad samt nogle orm, som jeg må erkende, at jeg ikke aner, hvad hedder. Notér den simple stinger, som kan bindes på sekunder.
Sådan fisker du med jig efter sandart
Jig – eller softbaitfiskeri efter sandart kan være enormt spændende, og rammer man en stak aktive sandarter, kan det være utroligt effektivt. Men selvom det egentlig er relativt enkelt, så er der nogle ”do’s and don’ts”.
Det første er – foretag Ingen pludselige bevægelser! Hvad enten sandarterne er i hugget eller noget mere træge i det, så er de altid skeptiske over for pludselige bevægelser. Således bruger jeg ofte lidt tid på at pille smarte lokkebevægelser ud af håndleddene på mine kunder. Små nøk og ryk i jiggen skræmmer meget mere, end det lokker.
Observerer man sandartens reaktionsmønster i LiveScopets klare lys, er det tydeligt, hvordan en sandart, der ellers nysgerrigt følger en jig, vender snuden den anden vej, når den spændende lille sag pludselig hopper aggressivt. Det skal med andre ord være kedeligt. Kast ud og lad jiggen synke på stram line til den ønskede dybde – oftest bunden. S start indspinning med jævn bevægelse, og tag en eller to omdrejninger på hjulet. Lad herefter jiggen dale igen, gerne til bunden, og lad jiggens hale lave arbejdet for dig. Der er rigeligt med bevægelse i den alene.
Fortsæt sådan hele vejen til båden, og husk at øge længden af dine spinstop, jo tættere du kommer på båden. Det sidste spinstop skal ende med en lodret line. De fleste hug kommer nemlig lige præcis i spinstoppene.
Når sandarten hugger
Sandarthugget er ofte benhårdt. Men det er også hurtigt overstået. Man mærker et stød i stangtoppen, når sandartens kæber klapper til omkring jiggen, men lige så hurtigt er jiggen spyttet ud igen. Derfor skal modhugget være hårdt og kontant, så sørg for altid at stå med stangtoppen lavt og i en vinkel, så der er plads til at hive stangen op i et hurtigt modhug.
For at give den bedste krogning skal den lille stingerkrog kun lige akkurat have krogspidsen i jiggen, og linen til stingerkrogen skal være helt stram.
Fisketeknik til jigfiskeri efter sandart
Jigfiskeri er generelt lettest på 3-7 meters dybde. Dybere skal man i princippet ikke fiske sandart, da de på grund af deres lukkede svømmeblære ikke kan genudsættes, og på lavere vand kan det være svært at fiske langsomt nok.
Et typisk scenarie er, som beskrevet ovenfor, en tidlig sommermorgen, og her leder jeg gerne efter skrænter, som fiskes mest effektivt ved at lægge båden over det dybeste og kaste ind på lavere vand. På den måde kan man med ovenstående teknik få jiggen til at glide hele vejen ned ad skrænten, en meters penge over bunden, og 9 ud af 10 dage er det monstereffektivt til mellemstore individer.
Så er der de dage, hvor fiskene står og trykker – ofte ved lavtryk. Her er metoden faktisk stadig effektiv, men hvor man ellers kørte et par omdrejninger inden spinstoppet, så er det tit mere effektivt at nøjes med en halv omdrejning. På den måde holder man jiggen i strikezonen ved bunden i længere tid. Til denne type fiskeri bruger jeg typisk jigs, der er mellem 8 og 12 cm lange, på jighoveder, der vejer 7 til 20 gram. Jo lavere vægt, destro bedre – men vind og vejr kan nogle gange tvinge en op i vægt for at holde føling med jiggen.
De bedste kroge, forfang og softabaits til sandart
Krogstørrelsen skal passe til jiggens form, og oftest er det størrelse 2/0 til 4/0. Derudover har jeg altid en stinger af 0,30 mm spunden line med en størrelse 8-10 sylespids trekrog monteret. Det er nemlig tit, at sandarten kun lige napper jiggens hale, og uden stinger har man absolut ingen chance for at kroge sådanne hug.
Jigs kan have forskellig udformning. Jeg fisker nok oftest med paddletails som fx ShadTeez, Renzshad, Ringteez, FladenShad osv. Men nogle dage er selv en langsom paddletail ikke kedelig nok, og her kan man med fordel skifte til de lidt mere subtile splittails som Twinteez eller Fin-s-fish. Farvevalget kan give grå hår, for den rigtige farve kan faktisk gøre forskellen på at fange 0 eller 10 sandarter på en dag. Jeg som saftr tidligere skrevet en længere artikel om dette. Orker man ikke at læse den, så er den meget korte version, at røde nuancer ses bedst, mens blå ses dårligt. Fisk derfor med rød, orange og gul tidligt om morgenen eller i gråvejr, og skift i retning af grønt og blåt, jo mere lys der er på himlen.
Et FC-forfang på 0,50 mm er svært at se under vand og beskytter mod skarpe tænder. Læg mærke til quick-change-låsen, der gør, at du kan skifte jig på et splitsekund.
Duft på jiggen forbedrer ofte chancen for hug
Noget, som aldrig er en dårlig idé, er at smøre lidt lugt som for eksempel Gulp eller SCENT på jiggen. Nogle dage er fiskene i stødet, og lugt eller ingen lugt er hip som hap, mens det andre dage øger huggene og sørger for, at jiggen lige holdes det længere i fiskens mund, der gør det muligt at kroge den. Jeg bruger selvfølgelig SCENT, eftersom jeg har udviklet den og den sidder bedre fast.
Hugperioder og den bedste tid på dagen til sandartfiskeri
Som med gedder og aborrer er fiskeriet efter sandart præget af perioder med hug afløst af timer uden aktivitet. Men hvor det i geddefiskeriet ikke er ualmindeligt at have flere timer med action, er sandarternes hugperioder ofte kortere og påvirkes af så mange faktorer som lys, lufttryk, vind, temperatur og sågar månefaser, at det praktisk talt er umuligt at forudse dem.
Og dog – min erfaring viser, at fra juni til september er otte ud af ti fisk fanget fra en time inden til to timer efter solopgang. Med andre ord er der for det meste en god hugperiode tidligt om morgenen. Så sørg gerne for at være på vandet kl. 4-5 stykker om sommeren.
Om sommeren starter en anden typisk hugperiode sådan cirka halvanden time inden solnedgang og slutter gerne en times tid efter mørkets frembrud. Her jager sandarten som regel højt i vandet, da den følger sine byttefisk, der igen følger plankton, som stiger i vandsøjlen i så store mængder, at det ses tydeligt på selv billige ekkolodder. I den periode kan trolling være helt uforligneligt.
Er du på en dyb sø, så prøv at køre over plateauer med 3-4 meter vand. Dette er specielt effektivt efter lange, varme sommerdage med højtryk. Ligeledes oplever man på sådanne aftener, at vandet nærmest kan koge af liv på toppe i nærheden af dybt vand, og man kan med fordel spinnefiske med woblere, spinnere og helt almindelige blink, hvis man ikke er til trolling.
Herudover oplever man tit pludselige hugperioder midt på dagen året rundt. Disse er umulige at forudse, og det er her, tålmodighed belønnes. Bliv ved med at fiske, hvis du ved, at der er fisk, for lige pludselig hugger de. Så skal du ud og fiske sandart for første gang, så brug god tid på at studere dit søkort og vejrudsigten inden fiskeriet, og bestem dig for to til tre områder, som du så skifter mellem.
Hvilket grej skal bruges til fiskeri efter sandart
Grejet til kastefiskeri efter sandart behøver ikke at være specielt fancy. Dog skal stangen have en vis rygrad, så modhugget kan sættes ordentligt ind. En 7-8’ fods spinnestang med en kastevægt på 35-40 g er rimelig passende med et hjul i størrelse 1500-2000 fyldt med 0,10-0,15 mm spunden line.
Et forfang er nødvendigt – dels fordi sandarten har sylespidse tænder, der kan raspe linen, men også fordi man risikerer hug fra gedder. Jeg plejer at lave et kompromis med 0,50 mm fluorocarbon, som ikke virker for klodset til selv små jigs, og som stadig kan håndtere selv store gedder. Mine kunder og jeg har landet mange gedder i 7-10 kilos klassen under sandartfiskeri uden problemer. Til trolling kører jeg ofte med tykkere forfang på 0,80-0,90 mm, da det ikke rigtig generer woblerens gang.
Hvis du vil teste sandartfiskeri I Sydsverige to timers kørsel fra Øresundsbroen så kan du kontakte mig via min hjemmeside swedfishing.com – Du kan også finde mig på Facebook eller Instagram.
mar 27, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri
I takt med sandartfiskeriets opblomstring efter stoppet for erhvervsfiskeri for et par år siden, er søen blevet utrolig populær – hvilket vidner om sandartfiskeriets enorme potentiale. For at beskytte søen er der nu skærpet opsyn og højere bøder i vente for brud på reglerne.
AF JENS BURSELL
Sjællandske søfiskere har i årtier kæmpet for at få lov til at bruge el-motorer på landets største Arresø, hvilket for nogle år siden lykkedes i form af tilladelse til, at elmotorer kunne registreres på de både, som har motortilladelse – pt på 10 foreningsbåde, der i forvejen havde motortilladelse. Der har dog på det seneste kørt rygter om, at elmotor nu ikke længere er tilladt på Arresø. Det har ledt til en del forvirring i søfiskemiljøet, hvor mange har troet, at der fornylig er indført et forbud, som ikke var der før. Det er ikke tilfældet.
Forvirring om brug af elmotor på Arresø
Vi har talt med Bjørn Aaris-Sørensen fra Naturstyrelsen, som har ansvaret for de nordsjællandske søer:
– Der er ingen dramatik. Reglerne er helt som de altid har været, nemlig at der er udstedt 10 motortilladelser til de 10 foreningsbåde, fortæller han. – Der er tale om en specifik motortilladelse, der som sådan ikke går på båden, men på selve motoren. Så kan foreningerne selv bestemme om deres tilladelse skal bruges på en elmotor eller en benzinmotor – og vi ser gerne førstnævnte, da det helt oplagt er mindre larmende og dermed mere optimalt i et fuglebeskyttelsesområde.
– Der er altså ikke kommet nogle forbud, som der ikke har været der i forvejen, understreger han. – Vi har blot indskærpet til foreningerne, at hvis man vil have tilladelse til at bruge en elmotor på foreningsbåde, så skal motoren registreres, før den kan bruges. Men da der stadig pt kun er ti motortilladelser, kan en ny elmotor ikke tillades, før man afregistrerer en af de andre benzinmotorer. Man kan altså ikke medbringe sin egen uregistrerede elmotor – selv på en foreningsbåd med motortilladelse.
– Når det er sagt, så har vi observeret folk, der isætter både og sejler med motor uden tilladelse – også i den sydelige del af søen, hvor der slet ikke må sejles med hverken både med motortilladelse – eller både med motor uden motortilladelse. Tilsvarende har vi observeret brug af både med motor om natten, hvilket heller ikke er tilladt. Vi har pt indgivet 3-4 politianmeldelser og vil dermed gerne sende et signal om at reglerne selvfølgelige skal overholdes. Der vil blive sat skilte om med færdselsregler på søen, hvilket også betyder, at bødestraffen automatisk vil blive hævet ved overtrædelse af reglerne, afrunder han.
Ud over de 10 motortilladelser til lystfiskerforeningerne, har det tidligere skabt forvirring af nogle både – fx sejlbåde – på søen har haft tilladelse til brug af elmotor. – Dette kun er med særlig tilladelse fra NST – og det er ligeledes knyttet til særligt brug og helt specifikke tilladelser. Man må altså som lystfisker ikke bruge uregistreret el-motor – heller ikke til havnesejlads, hjælpe- eller bugseringstilladelse.
Et godt og bæredygtigt fiskeri på Arresø i fremtiden
Det er fint diskussionen kommer op – for det giver god anledning til selvransagelse for os lystfiskere til at tænke os om en ekstra gang. Der er lige nu et super godt fiskeri på Arresø, hvilket vi selvfølgelig skal bibeholde. Det bedste vi kan gøre for både søen, fiskebestanden og os selv – det er at overholde reglerne, så der vil bliver set med positive briller på vores færden som lystfiskere på søen. Og dermed dannet grundlag for et fremtidigt regelsæt der sikrer en godt, bæredygtigt fiskeri, hvor alle kan være med og nyde denne fantastiske sø.
Og – egentlig er der er ingen grund til at vente på fremtidige bekendtgørelser mv. Et oplagt tiltag er at lave eksempelvis en baglimit. Det kunne fx være 2-3 sandart pr dag til eget forbrug. Det kunne man let indføre i foreningerne allerede, for at beskytte bestanden for overfiskeri.
Fisk & Fri har tidligere skrevet om reglerne på Arresø her.
mar 24, 2025 | Artikler, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri
Otto Wolff og Rudolf Rasmussens bankekort fra 1922. Nutidens lystfiskere vil næppe kunne genkende pejlingerne mod øst og nordøst.
Umiddelbart lyder navnet tilforladeligt og sødt. Jacob Haugaard har endda skrevet en sang med titlen ”Ingeborg”, som har ”bløde lår”. Men det er en helt anden Ingeborg, vi her skal have fat i, der har lagt navn til en af Furesøens kendte fiskepladser i Virum Bugten.
AF PER EKSTRØM
Vi skal meget længere tilbage i tiden for at møde vores Ingeborg fra Furesøen. Hun har sikkert været en rigtig sød pige, men slutningen på historien, som aldrig er blevet fortalt til ende, er trist.
Faktisk blev ”Ingeborg” fundet ved lidt af en tilfældighed. Da Otto Wolff tegnede sit første pejlekort over Furesøen i 1895 med nogle ganske få banker, tvivlede den daværende formand på, at det overhovedet kunne lade sig gøre at finde bankerne ved hjælp af pejlinger. På en rundtur i 1895 med formandens dampbåd, som Otto Wolff beskriver det, ”Så fandt vi banke efter banke til formandens store forbavselse, ”Ja! Vi fandt endda mere, for da vi stoppede for lidt maskinskade, opdagede vi sten og lavt vand under os, og vi var straks på det rene med, at den plads burde have et navn.
Sådan kom Ingeborg til at lægge navn til banken
Mens vi så diskuterede frem og tilbage herom, blev Hr. Thayssen – Admiralen kaldet, fordi foreningens både sorterede under ham – urolig. Han måtte endelig nå toget for det var hans datters fødselsdag. Galant foreslog formanden da, at vi gav ham en erindring med til Frk. Ingeborg”. ”Ingeborg” blev derfor påført Otto Wolffs pejlekort.
Opslag i diverse registre og kirkebøger bekræfter, at Frk. Ingeborg var født d. 27. oktober 1874. Dagen i 1895 var en søndag, hvilket med stor sandsynlighed bekræfter, at Ingeborg blev fundet d. 27. oktober 1895. På den tid ikke var der stort set ingen der arbejdede om søndagen. Thayssens hustru var mindre end et halvt år forinden gået bort, så det har været ham meget magtpåliggende at nå toget for ikke at skuffe sin yngste datter.
Hellig Olav i Frihavnen. Den bragte Ingeborg til Amerika, og sejlede i mange år over Atlanten. inden den blev ophugget i starten af 1930´erne.
Ingeborgs senere liv er nogenlunde til at følge. Ifølge Politiets Registerblade bliver hun boende hos sin far og en 2 år ældre søster i flere år efter moderens død. Modsat mange andre piger kommer hun ikke ud at ”tjene”. I 1902 ser det ud som om hun er i USA, da hun er registreret som ankommet til New York og Ellis Island, hvor alle der skulle ind i USA blev registreret. En ældre bror, Carl, havde tidligere taget turen over til det forjættede land, hvor ”guldet ligger på gaden”, så hun undersøgte måske mulighederne for også at emigrere til Amerika ved den lejlighed. Det skal indskydes, at faderen indtil 1880 drev virksomhed som udvandringsagent, så der har været et vist kendskab til amerikanske forhold. Ingeborg kom dog hjem igen. Men d. 16. november 1904 gik hun ombord på DFDS´s nye amerikabåd S/S Hellig Olav, som sejlede til New York. 30. november blev hun registreret ankommet til Ellis Island med 40 dollars på lommen. Om hun fandt lykken ”på den anden side af dammen”, vides ikke, men hun kom aldrig til at se sin far eller Danmark igen. For i en avisannonce d. 26. februar 1907 kundgør Ludvig Thayssen:
”Jeg har modtaget den sørgelige meddelelse, at min kære datter, Ingeborg Marie Thyassen d. 2. februar pludselig er død ramt af et hjerteslag i sin broders hjem i Mendenhall, U.S., hvilket jeg med sorg meddeler slægt og venner her. Underskrevet L. Thayssen.”
Dødsfaldet var åbenbart mere, end en far kunne bære. I Social-Demokraten fra 1. marts 1907 kan man på side 2 se følgende overskrift:
Inspektør Thayssen har skudt sig!
”En kone der gør rent i nogle lejligheder på Grundtvigsvej nr. 11, fik i går morgens en uhyggelig overraskelse, da hun gik ind i stuelejligheden. I sovekammeret fandt hun nemlig lejlighedens beboer, inspektør L. Thayssen liggende død på gulvet i en blodpøl. Thayssen havde i løbet af natten skudt sig i tindingen med en svær kalibreret revolver, hvis projektil sandsynligvis har virket øjeblikkelig dræbende. Konen hentede en politibetjent, der tog rapport over stuen og situationen, og noget senere hentede en rustvogn selvmorderens lig. Thayssen var i sin tid en kendt københavner, der blandt andre forretninger har haft en kaffeekspedition. Der er ingen tvivl om at økonomiske vanskeligheder har gjort ham ked af livet.”
Hvorfra journalisten vidste det, kan man kun gætte sig til. I begravelsesprotokollen er anført som bemærkning. ”Formodet bevæggrund: Økonomiske sorger”. Det undres man over, da det intet har at gøre med, hvad han døde af, men måske grunden til han skød sig.
Lystfiskeri-Tidende havde også en omtale af dødsfaldet uden at nævne dødsårsagen. Her blev Thayssen blev omtalt som et godt og elskværdigt menneske, en trofast kammerat og i sine yngre år var han inden for foreningen skattet som en dygtig og brav sportsfisker.
Sådan er livet. Et sammenfald af omstændigheder. Hvis der ikke havde været motorproblemer, var ”Ingeborg” aldrig kommet til at hedde ”Ingeborg” og vi havde aldrig kendt til hendes videre skæbne. Måske var banken blevet navngivet ”Godda min bare hals”, som Chr. S. Jacobsen omtalte den i en artikelserie i Lystfiskeri-Tidende i 1917. Men det er ifølge Otto Wolff et senere navn, som han ikke kendte oprindelsen til.
mar 19, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri
I del 3 af serien “Den Perfekte Fiskekajak” kigger vi nærmere på, hvordan Jens Bursells har indrettet sin Hobie Mirage ProAngler 14 360 XR – med fleksibilitet som den højeste prioritet. Jens fisker nemlig mange forskellige former for fiskeri – og har derfor brug for hurtigt at kunne flytte både skærm, transducer, batterier og fittings rundt imellem alle de fartøjer han bruger – flydering, kajak og foreningsbåd.
I filmen viser han også sit helt unikke skærmstativ, der løfter betjeningskomforten af skærmen op på et nyt niveau, der i sidste ende kan bidrage til flere fisk, fordi den øgede fleksibilitet, gør det nemmere at fiske effektivt i en række situationer. Glæd dig til en fed tur i kajakken med masser af action og flotte sandart taget på livecastfiskeri med softbaits.
Se videoen om den perfekte fiskekajak her på Fisk & Fris YouTube. Husk at abonnere på kanalen – det er gratis og giver dig mulighed for at deltage i “Ugens Konkurrence” – hvor du løbende kan vinde fede grejpræmier.
mar 8, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
feb 13, 2025 | Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Sponsornyt, Video
I den anden video i serien “Den Perfekte Fiskekajak”, sparker vi igen trailerdæk – og kigger nærmere på, hvordan Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark har indrettet sin Hobie Mirage ProAngler 14 med Skærme, LiveScope transducere, fjernbetjening, elektronisk kompas, batterier, fittings, kabler og sikringer. Du får en fuldstændig gennemgang af alle montager – samt hvorfor de er valgt – plus inspiration til flere nye måder at arbejde med marineelektronik på en kajak – eksempelvis brugen af elektronisk kompas til bedre visualisering af bådens og transducerkeglernes orientering samt fjernbetjening af skærme via Garmins Grid 20. Glæd dig til en virkelig spændende introduktion til mulighederne med moderne marineelektronik på kajakker – samt en solid sandart til Lars, der får kajakken til at gynge, og kasketten til at ryge i vandet….
Du kan se samme kajak som i filmen fuldt rigget på Fisk & Fri og fritidskajakker.dk´s stand på Maritime Dage 2025 – som allerede starter næste weekend. Læs mere om Maritime Dage 2025 her.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis – og giver bl.a. mulighed for at være med i Ugens Konkurrence, hvor du i denne uge kan vinde en masse fede kystagn i Limited Edition farven “Loose Scales”
Har du selv fanget en flot fisk, du vil dele med vores læsere – så sen hvordan du indsender den her.
jan 21, 2025 | Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Video
Der kan være mange fordele ved at vælge en kajak som fartøj på sine fisketure, da det er en fleksibel og let løsning, der let kan søsættes hvor som helst – både i fersk og saltvand. Og- fisker du steder, hvor motor ikke er tilladt er det en suveræn løsning, der giver god fart og høj sikkerhed. I denne video viser Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark, hvordan de har indrettet to Hobie Mirage Proangler 14 med 360 graders drev som den perfekte fiskemaskine – især med fokus på livefiskeri med LiveScope. I videoen gennemgår de den valgte indretning af kajakken med alt fra stol, bord, stangholdere og diverse fittings – til 360 graders drev og pagajer.
I Del 2 af serien, som kommer snart, får du en masse inspiration til, hvordan du monterer marineelektronik med alt fra skærm og transducer og batterier – til remote samt batterier.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her
