GUIDE TIL GEDDESTÆNGER

Uanset om du foretrækker spin, dørg og medefiskeri efter gedder, kan det virke uoverskueligt hvilke stænger, der er bedst til forskellige formål. Her får du en quickguide til hvilke egenskaber, der kan være fordelagtige i forskellige fiskesituationer – så du kan være klar til sæsonens sidste slutspurt – eller geddepremieren i maj.

 

AF JENS BURSELL

 

DET OPTIMALE STANGVALG afhænger meget af hvilken form for geddefiskeri du ønsker at dyrke – samt hvorvidt du ønsker grej, der er perfektioneret til én enkelt form for fiskeri – eller du ønsker et mere allround udstyr, der kan bruges til flere forskellige metoder. Langt de fleste geddestænger er i dag fremstillet af kulfiber, hvilket typisk giver en utrolig tynd og stærk stang i forhold til vægten. I langt de fleste tilfælde er der således ingen grund til at se sig om efter andet.

Når man vælger stang, er det vigtigt at holde sig stangens primære formål for øje: 1) Hvis agnen kastes ud, skal den have en længde, aktion og kastevægt, der gør, at man kan placere agnen på den ønskede distance og dybde. 2) Ved nogle bestemte former for fiskeri, skal kombinationen af bevægelse af stang og hjul kunne sikre agnen den rette gang. 3) Stangens dimensioner skal af lavpraktiske årsager passe de fysiske rammer for fiskeriet. 4) Stangen skal have den rette længde og aktion til at kunne sætte krogene sikkert og 5) den skal have den rette længde, aktion og styrke til at kunne fighte fisken sikkert til land under de givne forhold.

 

Hvidovre Sport

 

Jens Bursell med en fin fisk taget på traditionelt dør gefiskeri medsoftbaits.

Jens Bursell med en fin fisk taget på traditionelt dørgefiskeri med softbaits.

 

Hvad kendetegner den optimale geddestang

Længden på geddestænger kan variere utrolig meget. Generelt ved man fra kastetests, at længere stænger giver længere kast, hvis kasteren har den rette styrke og teknik, men ulempen ved for lange stænger er også, at de bliver trættende at kaste med i længden. Som altid vil der derfor være tale om et kompromis, der passer den enkelte.

Aktionen siger bl.a. noget om, hvor blød stangen er, samt hvordan og i hvilken kurve den vil bukke sig, når den belastes under kast og fight. Skal man generalisere lidt er det ofte de lidt mere stive topaktions stænger, der bruges til fiskeri med kunstagn og store kroge, mens mere helaktionsprægede stænger oftest er det mest anvendte til fiskeri med agnfisk. En af årsagerne er, at man ved fiskeri med naturlige agn har den problemstilling, at krogene – afhængig af placeringen samt agnens beskaffenhed, relativt let rives ud af agnen, hvilket modvirkes med en blødere helaktionsstang.

 

Til fiskeri med fastspolehjulanvendes et helt almindeligt håndtag, som på den nederste stang.

Til fiskeri med fastspolehjul anvendes et helt almindeligt håndtag, som på den nederste stang.

 

Hvor kraftig skal geddestangen være?

Stangens kastevægt er normalt angivet på de fleste spinnestænger, så her er det ret let at træffe det helt rette valg. På de lidt længere stænger til medefiskeri med død eller levende agnfisk, er det stangens testkurve, der angiver, hvor kraftigt bygget den er. Har stangen eksempelvis en testkurve på 2 lbs, der vil være et passende valg til fiskeri med mindre agnfisk i fx 50-100 grams klassen, betyder det, at der skal et træk på 2 lbs (0,9 kilo) til for at klingen danner en vinkel på 90 grader med toppen. Går vi op i den tungere klasse vil det typisk være stænger med en testkurve på 2,75-3,5 lbs man vælger, når der skal kastes med tunge agnfisk i 2-300 grams klassen samt større lodder.

Agnens bevægelsesmønster kan påvirkes af både stangføring og bevægelser af stangen. Her gælder det helt generelt, at jo stivere stangen er, desto lettere kan man forplante stangens bevægelser ned til agnen, uden at de absorberes i klingen. Et godt eksempel på dette er jerkbaitfiskeriet, hvor man med korte kontante nøk i den ultra stive stang, give agnen sin helt specielle gang fra side til side. Afhængig af hjul og linevalg kan disse bevægelser dog også ofte skabes uden at bevæge stangen, men det er en anden historie.

 

Til bådfiskeri er det en fordelmed korte baghåndtag, så der bliver bedre plads inde i båden.

                                                                   Til bådfiskeri er det en fordel med korte baghåndtag, så der bliver bedre plads inde i båden.

 

Den perfekte geddestang til forskellige former for fiskeri

Stangens dimensioner skal selvfølgelig også passe til det fiskeri, som du dyrker. Ligger du eksempelvis og dørger med otte stænger i en lille robåd, kan det være en fordel med stænger, der har relativt korte baghåndtag. På den måde rager baghåndtagene ikke så langt ind i båden, hvorved man får større bevægelsesfrihed under det praktiske fiskeri. Et andet eksempel kunne være ved fiskeri fra land mellem træer og buske, hvor man ofte skal kaste under grene. Her kan for lange stænger være svære at kaste med uden at ramme grenene, mens man med betydeligt kortere stænger vil kunne kaste frit.

Et tredje eksempel kunne være, at du går og fiskeri efter ågedder langs egen bred i et område med en relativt bred bræmme med dybt mudder og siv langs kanten. Her får du brug for en længere stang, for at kunne styre agnen ind under egen bred – uden hele tiden at hænge fast i vegetationen. Tilsvarende vil en længere stang til strømvandsfiskeri nogle gange være en fordel, da man lettere kan styre linen – samt løfte den fri af vandet, når det er nødvendigt. På samme måde kan der i en række andre forskellige situationer være diverse faktorer, der dikterer bestemte stangvalg.

Modhug og fight – den optimale geddestang

Stangens længde og aktion set i forhold til krogenes størrelse og montage kan have stor betydning for, hvorvidt du kan sikre en god krogning i den hårde geddekæft. Længere stænger betyder ofte bedre linekontrol og en hurtigere opsamling af eventuel slækline i modhugget, hvilket er ensbetydende med, at længere stænger ofte kan øge chancen for en god krogning under bestemte former for fiskeri – især flådfiskeri.

I forhold til aktionen gælder det helt generelt, at jo stivere stangen er, desto bedre bliver kraftoverførslen til krogene i modhugget, hvilket indlysende nok giver et mere effektivt modhug. Sidst, men ikke mindst, skal stangen kunne bringe fisken sikkert i land, når først den er kroget. Hvis der er mange snags eller meget grøde, man skal presse fisken fri af, kan det være en fordel med en længere stang, som man lettere kan bruge til at styre fisken uden om forhindringer i vandet med. Men – der er også en ulempe ved lange stænger – og det er, at tyngdepunktet rykkes længere udefter, hvilket betyder, at fighten med større fisk bliver mere anstrengende.

 

Til kastefiskeri med softbaits, som her ved Rügen, er det oftefastspolestænger på 8 fod, som er det mest populær e.

Til kastefiskeri med softbaits, som her ved Rügen, er det ofte fastspolestænger på 8 fod, som er det mest populære.

 

Her skal der dog være tale om mange og store fisk, før det har betydning i praksis. Fisker du med mindre kroge er det ofte en fordel med lidt længere og blødere stænger, da klinger af denne type lettere absorberer fiskens hårde rusk med hovedet under fighten, hvilket er en anden årsag til at medefiskere – som typisk bruger mindre kroge end folk, der fisker traditionelt med kunstagn, oftest benytter denne type stænger.

Hvor kraftig stangen skal være afhænger selvfølgelig også af, hvor store fisk man regner med at fange – og under hvilke forhold. Det siger sig selv, at fisker man efter smågedder på 1-5 kilo kan man sagtens klare sig med eksempelvis en let spinnestang med en kastevægt på fa 15-40 gram, hvilket er en stang, der også sagtens vil kunne lande en virkelig stor fisk, hvis du fisker på helt åbent vand. Fisker du derimod i vande med tætte grødebælter og sunkne træer, hvor man kan bliver tvunget til at sætte hårdt mod hårdt på en stor fisk eller kan risikere at skulle bugsere en fisk indhyllet i 50 kilo grød ind – så skal der bruges noget kraftigere grej. Tæt grøde stiller dog ikke altid stor kraft til kraftig grej: Fisker du fx på lavt vand 0,5-1meter vand fra båd, hvor du bare kan følge fisken og få den fri, hvis den sætter sig fast, kan man slippe afsted med noget lettere grej, end hvis der er større dybde eller du ikke fisker fra båd. Selv på åbent vand kan man dog blive tvunget til at lægge hårdt pres på en fisk – eksempelvis hvis den tager kursen mod ankertovet.

Så længe line, forfang og kroge er i orden, vil man – i relation til det at kunne lægge det nødvendige pres på selv store fisk, dog sjældent komme ud for at have brug for stænger med en kastevægt over 100 gram eller en testkurve på 2 lbs.

 

Når krogen skal sættes, er stangens stivhed en stor for ce, men nårfisken skal fightes, er det optimalt med en ikke alt for stiv sta ng, der lettere absorberer de hårde rusk og hjælper til at udtrætte fisken. Klingens aktion vil derfor altid være et kompromis mellem disse to ekstremer.

Når krogen skal sættes, er stangens stivhed en stor for ce, men når fisken skal fightes, er det optimalt med en ikke alt for stiv stang, der lettere absorberer de hårde rusk og hjælper til at udtrætte
fisken. Klingens aktion vil derfor altid være et kompromis mellem disse to ekstremer.

 

Tre gode allroundstænger til gedder

Skal du vælge tre – og kun tre – stænger, der dækker hele spektret af kastefiskeri efter gedder er et oplagt valg følgende. 1) En stiv 9 fodsstang med topaktion og kastevægt på 20-50 gram til det lette spinnefiskeri, 2) En 6,6 fods jerkbaitstang med en kastevægt på 50-100 gram, som du kan bruge til alt fra jerk- og swimbaits til tunge softbaits og woblere og 3) En 12 fods ”karpestang” med en testkurve på 2,5 lbs til alt kastefiskeri med levende og død agn.

Hvilken geddestang skal jeg vælge?

Som skitseret findes der et væld af forskellige geddestænger, der hver især dækker nogle specifikke behov. Her får du et godt bud på de mest almindelige stænger til de mest gængse former for geddefiskeri.

Geddespin med mindre spinnere, blink, softbaits og woblere: Til dette fiskeri ville man typisk vælge en stang på 8-9 fod, men god rygrad og en kastevægt fra 20-50 gram. Den valgte længde vil give gode, lange kast og en god linekontrol.

Let jerkbaitfiskeri med hardbaits i klassen 20-50 gram vil minde meget om ovenstående – blot noget kortere og stivere. Her vil en længde på 6-7 fod og en mere udpræget topaktion være at foretrække.

Tungt geddespin med softbaits og woblere. Her foretrækker de fleste stænger på omkring 8 fod med en kastevægt på 30-100 gram – evt 50-130 gram, hvis der er tale om meget store baits. Stangen skal ikke være for blød, men må meget gerne kunne arbejde dybt ned i klingen, når der er fisk på. Tungt jerkbaitfiskeri med hardbaits i 50-150 grams klassen vil typisk foregå med en noget stivere stang på 6-6,6 fod længde. Jo tungere agnen er, desto mere stiv skal stangen være for at kunne forplante stangens bevægelser til agnen.

 

Når du fisker med multihjulgiver det et bedre greb om både hjul og stang at bruge en stang med et såkaldt triggerhåndtag. Triggeren ligner – som navnet antyder – en aftrækker på et gevær, og den sikrer, at hånden ikke skrider så let i forhold til hjul og stang.

Når du fisker med multihjul giver det et bedre greb om både hjul og stang at bruge en stang med et såkaldt triggerhåndtag. Triggeren ligner – som navnet antyder – en aftrækker på et gevær, og den sikrer, at hånden ikke skrider så let i forhold til hjul og stang.

 

Dørg med store kunstagn og naturlige agn. Her anvendes ofte relativt kraftige stænger på 60-180 grams kastevægt på 8-9 fod med et relativt kort baghåndtag. Jo større kroge der bruges, desto stivere skal de være.

Kastefiskeri med flåd og levende agn, sker oftest med agnfisk i 50-150 grams klassen som relativt let flås af krogen i kastet. Her er det ofte helaktions stænger på 12-13 fod med en testkurve på 2-2,25 lbs, der er optimale.

Kastefiskeri med død agn. Ofte anvendes sild og makrel i 150-300 grams klassen, og her vil det ofte være 12 fods helaktions stænger med en testkurve på 2,75 – 3,25 lbs, der er sagen.

Fiskes der med montager, som muliggør brugen af markant mindre kroge – fx releasetakler, kan man ofte gå ned i lidt lettere og blødere stænger – uden at gå på kompromis med at kunne lande fiskene, hvilket ofte gør det lidt sjovere at fighte dem.

Fittings og materialer på geddestænger

Standarden på øjer, håndtag og fittings anno 2018 er oftest så høj på stænger over 5-700 kroner, at det reelt set ikke har den store betydning for dine fangster, om man vælger det ene eller det andet.

Få det fulde overblik over alle teknikker og metoder til geddefiskeri i bogen Geddefeber som du kan købe på dansk signeret her (REKLAME)

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

 

Til almindeligt kastefiskeri medmindre – mellemstore agn er man ofte bedst udrustet med en nifods stang, der har en kastevægt på cirka 20-50 gram. Stangen bør ikke være for blød, men skal samtidig kunne arbejde dybt ned i klingen, når en større fisk kroges.

Til almindeligt kastefiskeri med mindre – mellemstore agn er man ofte bedst udrustet med en nifods stang, der har en kastevægt på cirka 20-50 gram. Stangen bør ikke være for blød, men skal samtidig kunne arbejde dybt ned i klingen, når en større fisk kroges.

SÅDAN OPGRADERER DU EN FORENINGSJOLLE

Man kan faktisk relativt nemt opgradere en foreningbåd. Her er det Christian Klagenberg der har fyldt en af Lystfiskeriforeningens både med bl.a. otte stangholdere, ekkolod, fangstnet, downriggere med mere.

Mange har tilgang til en båd via medlemskab af deres lokale fiskeklub eller fiskeforening, og det er ikke svært med nogle helt simple opgraderinger, at komme til at fiske betydeligt mere effektivitet og komfortabelt.

 

AF PER EKSTRØM

 

DIN HELT EGEN BÅD. Det lyder helt fantastisk, og på sin vis er foreningsbåden faktisk også din helt egen båd, som du bare deler med fiskekammeraterne. I sin helhed er det en genial idé. De færreste har tid, plads eller råd til at holde egen båd. Specielt i København og Nordsjælland er foreningsbåden et meget udbredt fænomen. Ikke blot er her mange søer, men de ligger inden for en rimelig afstand af tæt beboede områder og paraplyforeninger som fx Fiskeringen og SU, der giver mulighed for fiskeri på rigtig mange søer. Desuden har mange lokale foreninger én eller flere både, der står til fri afbenyttelse for deres medlemmer. Fordelene er indlysende. Du behøver ingen trailer eller opbevaringsplads til båden. Du reserverer bare båden, og så er det med at komme ud at fiske. Nemmere kan det næsten ikke være.

 

 

Her justerer Christian Klagenberg sit ekkolod som har monteret i enplastikkurv sammen med batteriet. Så er det lige til at transportere fra bil til båd.

                                             Her justerer Christian Klagenberg sit ekkolod som har monteret i en plastikkurv sammen med batteriet. Så er det lige til at transportere fra bil til båd.

Indret foreningsbåden til dit eget fiskeri

Men selvom det ikke er din helt egen private båd, kan den sagtens indrettes til ens personlige fiskeri. Du skal blot have et sæt fleksibelt udstyr, som passer til flere både. Så kan du hurtigt forvandle foreningsbåden til din private og personlige fiskemaskine.

Der findes mange forskellige bådtyper og lige så mange muligheder for indretning. Vær derfor fleksibel med at udvikle samt indrette dit tilbehør, så det passer til flere bådtyper. Den fleksibilitet skal man også tænke på, når man skal transportere sit udstyr. Det kan jo være, at bådene er placeret et sted, hvor det ikke er lige til at køre til, og hvis man skal bruge meget tid på at transportere udstyret til og fra bådpladsen, så går det fra den ofte kostbare fisketid.

Her er det en god investering at købe en sammenklappelig sækkevogn til udstyrstransporten. Hvis man eksempelvis skal slæbe tunge batterier til el-motoren mere end 100 meter, så kan man nemt komme til at føle sig som chimpansen i Zoologisk Have. Husk at købe en model med brede hjul og helst med luft i dækkene. Den kører meget lettere med tung last gennem en blød skovsti.

De fleste foreningsbåde har en længde på omkring 14 fod. Nogle er udstyret med dam til agnfisk. Den er som regel placeret midt i båden, så den optager også plads på dørken. Overvej derfor, hvordan båden bedst kan stuves, så det grej, der skal anvendes under fiskeriet, er inden for rækkevidde – og så man kan bevæge sig frit.

 

Det kan være en stor fornøjelse atlåne en foreningsbåd til en hyggelig dag på søen. Med lidt af det rigtige udstyr er der gode chancer for at fangsterne forøges og dagen bliver endnu bedre.

Det kan være en stor fornøjelse at låne en foreningsbåd til en hyggelig dag på søen. Med lidt af det rigtige udstyr er der gode chancer for at fangsterne forøges og dagen bliver endnu bedre.

Mange muligheder for ekstraudstyr til foreningsbåden

Ekstraudstyret, specielt stangholdere, skal jo gerne fastgøres på båden. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, at alle borer huller i båden for at sætte sit personlige præg. Medbring derfor et passende antal skruetvinger. De fleste byggemarkeder har som regel skrue-tvinger produceret

i Østen til under en 50’er. De har også den fordel, at skulle man ved et uheld tabe dem på 10 meter vand, så er tabet til at overse. Nogle foreninger har monteret et bræt på rælingen, så man kan fastspænde stangholdere, men ellers kan man lave sit eget stangholderbræt. Det er et bræt eller en lægte, hvor man monterer to tværklodser i hver ende. Brættet sættes på tværs i båden og spændes fastmed to skruetvinger. Her monteres så stangholdere efter behov.

Både er forskellige. Når man laver et stangholdebræt, skal der derfor være mulighed for justeringer. Jeg har selv lavet et bræt, der kan sidde på tværs i båden, og samtidig passer til flere både med forskellig bredde. Det har jeg gjort ved at save en rille på cirka en centimeter på langs af brættet i den ene side, så jeg kan justere afstanden mellem klodsernes placering ved hjælp af en fløjmøtrik.

Det passer derfor til bredden på mange både. Det er mest hensigtsmæssigt at placere brættet, så det ligger på tværs over rælingen, så kan du nemlig også sidde på det. Udbuddet af stangholdere fra fx Berkley og Kinetic er mangfoldigt. Personligt foretrækker jeg Down Easter. De er robuste, kan næsten ikke slides op, og så kan de ikke mindst monteres i et utal af vinkler. Den eneste ulempe er måske, at de vejer en del, da der er tale om solidt støbegods. Der findes også flere typer på markedet, som kræver fastmontering. Foretrækker man dem, kan man skrue beslagene fast på stangholderbrættet, og montere dette fra gang til gang.

 

Flere foreningsbåde ligger påvande der ikke tillader benzinmotor, og en elmotor kan derfor være et glimrende alternativ til årer. Flere modeller kan fås til en rimelig penge.

Flere foreningsbåde ligger på vande der ikke tillader benzinmotor, og en elmotor kan derfor være et glimrende alternativ til årer. Flere modeller kan fås til en rimelig penge.

Med elmotor på foreningsbåden

Fremdriftsmidlet på de fleste søer er den gammeldavs rugbrødsmotor – det vil sige årer. Men på en del lidt større søer er det nu efterhånden blevet tilladt også at anvende el-motor. De findes i et utal af størrelser, hvor ydeevne angives i lbs thrust. Med to velvoksne lystfiskere og en del udstyr kræver det selvfølgelig noget trækkraft. Man skal derfor vælge en motor med noget power og ikke tage en af de mindste.

Jeg har selv en, der trækker 50 lbs, og den klarer nemt en hel dag på et fuldt opladet batteri. Husk at montere ledningerne med polsko, så går det hurtigt med på- og afmontering. Batteriet fylder, men nogle både har et lille rum, hvor det kan placeres, så det ikke står i vejen. Er der ikke et sådant rum, kan man investere i forlængerledning af samme type, som den der er på motoren og placere batteriet i forenden af båden.

Den hækmonterede elmotor fungerer rigtig fint til mange formål, men vil du for alvor opgradere dit søfiskeri, vil du gøre dig selv ved at investere i en frontmonteret elmotor. Læs meget mere om den seneste udvikling inden for frontmonterede elmotorer her.

 

Også i foreningsbåden er det smart at have en plotter/ekkolod, så man både kan finde – og genfinde fiskene. Her er der indstillet med splitscreen, så man ser plotterkort og ekkolodsbillede samtidngt,

Også i foreningsbåden er det smart at have en plotter/ekkolod, så man både kan finde – og genfinde fiskene. Her er der indstillet med splitscreen, så man ser plotterkort og ekkolodsbillede samtidigt.

Find og genfind fiskene med ekkolod og plotter

Ekkoloddet har været brugt af søfiskere i mange år. De første var simple blinklodder, hvor man kun kunne se dybden, men nu er der både fiskesymboler, farveskærm og et utal af indstillingsmuligheder. Til gengæld skal man stadig kunne fastgøre transduceren til båden. Jeg har gennem årene prøvet lidt af hvert med diverse rør og lister, men fik for nogle år siden en god ven, der er meget fingersnild til at lave en holder, som kan spændes godt fast, justeres i højden og samtidig indstilles, så signalerne fra transduceren rammer bunden direkte ned og ikke i en skæv vinkel. Kinetic tilbyder en lign. løsning. Montagen med pinden er stadig anvendelig, hvis der er et vippeled på selve transduceren. Husk altid at placere transduceren i agten, da vandpresset ved sejlads er minimalt her.

De gode gamle 2-D lodder virker fint til at finde generelle forekomster af bytte- og rovfisk, men skal du for alvor opgradere, vil du kunne forbedre dit fiskeri markant med et LiveScope. Se hvordan det bruges i disse videoer på Fisk & Fris Youtube:

Prikfiskeri med Rasmus Christensen – del 1

Prikfiskeri med Rasmus Christensen – del 2

Prikfiskeri med Rasmus Christensen – del 3

En plotter hvor du kan se din position ifht dybdekortet er også et must, når man skal markere gode positioner – og finde frem til dem igen.

 

Down East er en af de mestbundsolide og fleksible stangholdere, du kan få til foreningsbåden. Konstruktionen gør, at den kan monteres på stort set alle typer af både – uanset hvordan tofter, rælinger eller sæder er designet.

Down East er en af de mest bundsolide og fleksible stangholdere, du kan få til foreningsbåden. Konstruktionen gør, at den kan monteres på stort set alle typer af både – uanset hvordan tofter, rælinger eller sæder er designet.

 

Komfort på fisketuren i foreningsbåden

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du sidder tørt og behageligt. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvor behageligt det er at sidde på en hård plade en hel dag, men du kan jo selv sørge for at gøre det lidt mere komfortabelt. En lille tæpperest så sidder man tørt, og skal man måske tillige sidde en smule blødere kan man investere i en af de mange regnbuefarvede knæbeskyttere, som kan købes i byggemarkederne. De har også en isolerende effekt, så man ikke bliver kold bagi, som hvis man sad direkte på rotoften. Og husk redningsvesten! Den er lovbefalet og kan redde liv.

Læs om hvordan du vedligeholder din CO2 vest her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

 

Her er det forfatterens stangholderbræt,der er konstrueret således at det kan monteres på både i forskellige størrelser.

Her er det forfatterens stangholderbræt, der er konstrueret således at det kan monteres på både i forskellige størrelser.

 

NY VIDEO: ISFISKERI EFTER GEDDER MED FORSHAGA AKADEMIN

Isfiskeri efter gedder med død agn er en super spændende metode, som kan dyrkes – også når man er flere eller mange sammen. Så længe isboret er skarpt, søen er stor nok, og der er god plads til alle, så er det bare med at få boret nogle huller og hygge sig med sine kammerater med bål og mad mens I venter på hug. I denne video er Jens Bursell taget med eleverne fra svenske Forshaga Akademin for at fiske gedder på isen. Undervejs får du en masse praktiske tips til fiskeriet – samt inspiration til en spændende uddannelse målrettet en professionel karriere i sportfiskeribranchen. Glæd dig til en fantastisk dag på Djubsundsviken med godt selskab og masser af flex på klingen.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis – her.

 

Hvidovre Sport

HISTORIEN OM BURESØS BANKEKORT

Eneste bebyggelse ved Buresø i 1913 var ”Fiskerly”. Man fornemmer stilheden, fuglenes sang og duften af sommer. Det er sådan et scenarie vi alle ønsker os, men er nok svært at opleve nu om stunder. Foto: Peder Lykkeberg

I 2024 er det 100 år siden, at man ved håndkraft opmålte samt tegnene de mange banker på Buresø ved Slangerup på Sjælland. Her giver Fisk & Fris fiskearkæolog dig den fantastiske historie om, hvordan man over årene har nydt stor glæde af bankekort – lang tid før der var noget, som hed avanceret bådelektronik og plottere med søkort. 

 

AF PER EKSTRØM, LYSTFISKERARKÆOLOG

 

MANGE DANSKE SØFISKERE kender til kortsættet med Furesøens 45 bankekort – fiskepladser begavet med underlige og sjove navne der har relationer til mennesker og steder omkring Furesøen. Det blev udarbejdet af Otto Wolff og Rudolf Rasmussen i perioden 1920-1924. Men at der også er udarbejdet et bankekort over Buresø ved Slangerup, ved nok de færreste.  I 1927 udkom nemlig et sæt bankekort med pejlinger på 5 banker, samt et oversigtskort på den østlige og vestlige del af søen.

Allerede i 1913 fik LF fiskeret på søen for en 10-årig periode. Samtidig indgik man et lejemål på et par værelser i den ene ende af ”Fiskerly”, der lå ved bunden af den lille bugt i sydenden af søen. En overnatning kostede 50 øre for medlemmer og 1 krone for eventuelle gæster. Opsyn og inspektion af stationen blev overdraget til grosserer Charles Løhr.

 

Hvidovre Sport

 

Kortet over Buresø, som du ser her, blev produceret af Otto Wolff og Odin Clorius i 1924 - og solgt for én krone stykket.

Kortet over Buresø, som du ser her, blev produceret af Otto Wolff og Odin Clorius i 1924 – og solgt for én krone stykket.

 

Buresø – en sø der lå ”langt ude på landet”

Omkring år 1900 lå Buresø meget langt væk. Både fysisk og mentalt. Automobiler fandtes kun i begrænset antal, og hestevognen var stadig det mest almindelige transportmiddel, men i 1906 blev den private jernbane, Slangerupbanen, åbnet. Pludselig blev det meget nemmere og hurtigere at komme fra København til Slangerup, selvom det stadig var en længere rejse. Over 1 time varede turen fra Stationen ved ”Lygten” på Nørrebro til Slangerup. Herfra skulle man så videre til Buresø, og det var en spadseretur på 40 minutter.  Alternativt kunne man ”tage en vogn” til 2 kroner for en enkelttur, og en retur for 3 kroner hos Hr. Ludvigsen. Om det foregik med hestevogn eller det nye moderne automobil er ikke oplyst.

Ludvigsen havde åbenbart ingen telefon, hvorfor man skulle skrive i forvejen og bestille turen. Hvis ikke brevet nåede frem, måtte man gå. Det oplevede to medlemmer en varm sommerdag i 1913. De havde endda medbragt levende skaller. Vandet i spanden måtte de skifte i Værløse, mens togføreren lod toget vente, og vandet blev skiftet fra en pumpe i stationens gård. De næste 10 år var søen én af de populæreste i foreningen, selvom den lå langt væk. Fiskeriet var også godt. 28 medaljefisk blev det til i perioden. Heraf to gedder på 10 kg. Af de samlede fangster var 12 gedder fanget af Charles Løhr og hans bror Albert Løhr. Det var to fiskere, som havde fået et rigtigt godt kendskab til søen. Specielt Albert Løhr var ihærdig, men han havde også masser af tid som pensioneret trompetter ved artilleriet. Han var en fisker af den gammeldags type. Metoderne var drivsnøre og dyppefiskeri. Efter sigende var han så dygtig til at dyppe, at han kunne se, om det var en stor eller lille gedde, som tog agnen. Hvis det var en lille gedde, fik han oftest ”rystet den af”, inden den fik slugt agnen.

 

Flemming Jacobsen med en sekskilos gedde fra Buresø fanget i 1958. Han var søn af Bent Jacobsen, der altid fiskede og drømte om at fange den mytiske storgedde August.

Flemming Jacobsen med en sekskilos gedde fra Buresø fanget i 1958. Han var søn af Bent Jacobsen, der altid fiskede og drømte om at fange den mytiske storgedde August.

Dybdekort over Buresø

I 1923 blev kontrakten fornyet med 10 år yderligere, og da Otto Wolff var næsten færdig med udarbejdelsen af Furesøkortet, kunne han jo lige så godt gå i gang med et nyt kortprojekt. Wolff havde også en vis rutine i opmåling af søer og korttegning, da han allerede i 1895 havde tegnet det første kort over Furesøens dengang kendte banker. Så i september samme år havde Otto Wolff sammen med Ingeniør Odin Clorius foretaget en orienterende opmåling af søen. I siksak havde de krydset søen 12 gange og foretaget over ”halvtredie hundrede lodskud”. Samtidig søgte han i Lystfiskeri-Tidende blandt medlemmerne oplysninger om fiskepladser lokale navne og lignende.

I løbet af sommeren 1924 fik Otto Wolff loddet søen og indtegnet dybdekurver, men han manglede hjælp til udarbejdelsen af bankekortene med landkendinger. Han efterlyste derfor ”en håndsrækning eller to”, som han udtrykte sig. Håndsrækningen fik han af arkitekt Vilhelm Storm, der som arkitekt viste sig som en fremragende tegner. De to udarbejdede kortene, og som i lighed med Furesøkortene fik Otto Wolff opkaldt nogle banker efter medlemmer, som havde fisket meget på søen. Gamle lokale navne blev også skrevet på kortet. Modsat Furesøen ligger Buresøs få banker forholdsvis tæt på land, så der blev kun tegnet bankekort på de banker, som ligger længere ude på søen.

 

Redaktør Estrups hus og hans flagstang er pejlemærker på både Skædderbanken og Mørdruogaard Banken. Lauritz Albert Zwergius Estrup var chefredaktør for Nationaltidende i perioden 1921 til 1928 og en kendt københavnerskikkelse. Var senere også borgmester og rådmand i Københavns kommune, medlem af Radiorådet og medlem af Københavns Havnebestyrelse. Kort sagt en aktiv erhvervsmand. Han døde i 1974.

Redaktør Estrups hus og hans flagstang er pejlemærker på både Skædderbanken og Mørdruogaard Banken. Lauritz Albert Zwergius Estrup var chefredaktør for Nationaltidende i perioden 1921 til 1928 og en kendt københavnerskikkelse. Var senere også borgmester og rådmand i Københavns kommune, medlem af Radiorådet og medlem af Københavns Havnebestyrelse. Kort sagt en aktiv erhvervsmand. Han døde i 1974.

 

Bankerne på Buresø

Mørdrupgaard Banken ligger omkring 100 meter fra land lige ud for Mørdrupgaard, så navnet siger næsten sig selv. Skomageren er opkaldt efter stationens første inspektør Charles Løhr. Han var grosserer og repræsentant for Brdr. Brydings Skotøjsfabrik, som lå på Howitzvej. Han var medlem i 44 år. I sine senere år fungerede han som inspektør ved Gentofte Sø. Ved sin død i 1944 omtalte redaktør af Lystfiskeri-Tidende, Børge Hamann, ham som en kammerat ”af den helt rigtige slags”. Kendt for af drage omsorg for nye og unge medlemmer og ikke mindst villig til af dele ud af sine erfaringer.

Når der er en skomager, er der også en skrædder, så da Otto Wolff havde fundet en banke ikke langt fra Skomageren, så måtte den naturligvis hedde Skrædderen. Lidt længere øst for Skrædderen ligger Reklamebanken. Om der skulle agiteres ekstra for at få medlemmerne til at fiske der, tror jeg ikke, men banken er opkaldt efter grosserer Marius Hansen, der havde et firma med reklameartikler, som lå i Jernbanegade 4 i København. Marius Hansen døde i 1923 og var et skattet medlem, der også gik under tilnavnet ”Dyppelæreren”. Han var kendt for sit alsidige fiskeri, at veksle mellem forskellige fiskemetoder og selv at lave sine egne grejer. Desuden var han udstyret med en usædvanlig evne til ”efter ternernes flugt og småfiskenes spjæt at beregne hvor gedden og aborren holder til, og hvor bidelysten er størst”. Evner vi alle sammen ville ønske at besidde.

 

Reklamebanken.

Reklamebanken.

Den østlige del af Buresø

I søens østlige ende ligger Palmehaven. Det er et lavvandet område med en maksimal dybde på 2 meter. Området er formodentlig opkaldt efter mødelokalet Palmehaven på Hotel D´Angleterre, der blev indrettet med palmer i 1902. Otto Wolff omtaler, at der vokser ”apoteker grøde” på stedet. Navnet stammer fra vegetationen i ”Apotekerens Have” i Furesøen. Her fiskede Apoteker Alfred Gleerup ofte, når han var på Furesøen. Professor Wesenberg-Lund, der i 1917 kortlagde Furesøen, tegnede også en oversigt over vegetationen i søen på kortet. Der optræder 27 forskellige vandplanter på kortet, men hvilken af dem, der er ”apoteker grøde” er et uopklaret mysterium. Det er kun hvad øjet ser og kan relatere sig til. Fantasiens grænser er som bekendt uendelige. Palmehaven var også tilholdssted for August, som var Buresøs legendariske gedde, som en del medlemmer så, men aldrig fangede. Bent Lind Jacobsen, alias lystfiskerskribenten ”Peter Pirk”, blev engang spurgt om han fiskede efter August, når han fiskede på Buresø. Hans svar var: ”Ja! – Hver gang”.  I lighed med Furesø har Buresø også Totten. En samling af siv som stod længere ude i søen. Den ligger lige vest for Palmehaven. Købmanden og Grusgraven er kyststrækninger, hvor navnene giver sig selv, da der under land har ligget både en købmand og en grusgrav. Ålekisten ligger, hvor udløbet til Græse Å er. I mange år havde der nemlig været anbragt en ålekiste. En kyststrækning ved ”Pigernes Badested” kaldes Løkken. Ligesom et andet sted kaldes Jammerbugten. Navne der begge leder tankerne hen på kendte badelokaliteter i det nordjyske. Et sted som ikke umiddelbart giver nogen åbenlys forklaring er Jonas Bugten. Eneste oplysning, som Otto Wolff giver, er at ”man må slå et slag ud på søen” for ikke at forstyrre badende damer. Helt naturligt for en nobel og korrekt mand som Otto Wolff. I Biblen var Jonas ham, der endte i hvalfiskens bug, men blev spyttet ud igen, men hvordan han endte i Buresø, er en gåde.

 

Skomagerbanken kaldes i daglig tale Skomageren.

Skomagerbanken kaldes i daglig tale Skomageren.

Buresøkortene kostede én krone

Modsat Furesøens bankekort var der ikke tale om, at man kunne abonnere på kortene. De kunne i stedet købes hos foreningens kasserer for en 1 krone. De var trykt på karton, og man skulle selv klippe kortene ud. Så mens børnene og hustruen klippede julepynt, kunne manden i de mørke vinteraftener gøre dem selskab og klippe bankekort ud.

Buresø var i over 50 år et meget populært fiskevand. I 1954 fik LF af midlerne fra salget af Den Fuldkomne Fisker, opført eget sommerhus på en lejet grund ved søen. Desværre satte ejeren af søen, Godsejer Hauch, i 1964, lejen for fiskeriet klækkeligt op. Han ville selv udnytte fiskeriet erhvervsmæssigt. Så sagde LF stop og afskrev søen. Huset blev solgt for 10.000 kroner, så man holdt skindet nogenlunde på næsen. Først i 1988 fik man fiskeretten tilbage ved forhandlinger med den nye ejer, Kollektivet Mørdrupgaard. Søen var måske ikke, som tidligere, da godsejerens intensive fiskeri, havde ryddet godt op i fiskebestanden.

Læs om 125-års jubilæet for LF-stationen ved Holte (Vejlesø) her.

Læs historien om den gamle LF-station ved Frederiksdal (Furesøen) her.

Læs om Lystfiskeriforeningens mangeårige historie ved de sjællandske søer her.

 

SPIN OG DØRG: GEDDER ER VILDE MED ØRRED

Ørreden er et næringsrigt, saftigt og velsmagende bytte for sultne rovfisk som gedder og sandart – og nogle af de allerstørste rovfisk er blevet så store, netop fordi de har spist masser af ørreder…

 

AF RASMUS OVESEN

 

SOM DE FLESTE ANDRE ROVFISK er gedder og sandarter mere eller mindre altædende væsener, som kaster sig frådende over stort set alt, der ser spiseligt ud. At de fouragerer nådesløst på et bredt spektrum af forskellige byttedyr er imidlertid kun en del af sandheden om disse rovfisk. For selvom de er nødt til at jage kontinuerligt og opportunistisk for at holde sig i live, så er der bestemte byttedyr, som de udvikler en særlig forkærlighed for. Ørreden er ét af disse byttedyr, for selvom den ikke er decideret let at fange, så er den både velsmagende og næringsrig.

 

 

Roy Vanstreels med en flot geddetaget på en regnbueimitation.

Roy Vanstreels med en flot gedde taget på en regnbueimitation.

 

Rovfisk er vilde med ørred

 Ørreder er selvfølgelig ikke altid til stede i alle gedde og sandartvande, men hvis de er, så kan du være sikker på, at både gedderne og sandarterne vil have lagt mærke til dem. Og i de vande, hvor ørreder er talrige – enten i sæsonen eller helårligt – så vil både gedderne og sandarterne have en decideret veludviklet smag for netop disse. Særligt gedder kan angribe, sluge og fordøje ørreder af betragtelig størrelse er generelt af sekundær betydning – yngel, smolt og opgangsfisk og nedfaldsfisk er alle i søgelyset.

 Men hvor finder vi egentlig disse ørred-elskende gedder og sandarter? Svaret er: Der, hvor ørreden er tilgængelig som fødeemne – og det er flere steder, end man umiddelbart skulle tro. Ørreden er nemlig en talrig fisk, og alt hvad den behøver, for at kunne overleve er tilgang til vandløb med nogle brugbare gyde- og opvækstforhold. Resultatet er, at man kan støde på ørrederne og ørredelskende rovfisk – i ganske mange strømvande samt i hovedparten af alle de søer, der har forbindelse til vandløb.

Her kan enten være tale om sæsonbetonede ørredvandringer igennem søerne, eller stationære bestande af søørreder, som fx i Glenstrup Sø, Hald Sø, Knudsø, Mossø, Julsø og Silkeborg Søerne. I disse søer vil man ofte finde gedder og sandart ved ind og udløbende, hvor de ligger og venter på at gøre udfald mod forbipasserende ørredsmolt.

 

3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred på en prik. Westins nye ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.

3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred  på en prik. Westins ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.

 

 

Også sandart elsker ørred – isærde lidt mindre af slagsen.

Også sandart elsker ørred – især de lidt mindre af slagsen.

Gedder og sandart er super dygtige til at jage ørred

 Studier fra danske søer har vist, at gedder – og især sandarter – er utroligt dygtige til at decimere bestandene af migrerende ørredsmolt. Disse juvenile ørreder stikker til havs, når de er omkring 1-5 år gamle og mellem 15 og 30 centimeter i længde. Fulde af livslyst og viljestyrke søger de nedefter i vandsystemet, men rejsen er fuld af farer. I nogle vandløb har studier nemlig vist, at op imod 90% af den udtrækkende smolt bliver spist, før den når havets salte vover. End ikke kønsmodne ørreder, som typisk måler et sted mellem 40 og 45 cm, kan vide sig sikre.

Når de fra juli og frem til november – efter ét til to år i saltvand – søger tilbage i opvækstvandløbet for at gyde, er sø-passagerne fortsat farefulde. For selvom sandarterne formentligt lader dem være i fred, så gør gedderne det absolut ikke – og særligt ikke, når ørrederne fra slutningen af december og frem returnerer; afkræftede og trætte efter den overståede gydning.

 

I Put and Take søer er der en godgrund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?

I Put and Take søer er der en god grund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?

Brakvandsrovfisk med hang til ørred

De fleste brakvande huser sunde bestande af ørreder, og brakvandsgedderne har en særlig forkærlighed for dem – både når det gælder havørreder og undslupne regnbueørreder. Brakvandsgedderne kan findes helt til havs – for eksempel i Østersøen samt i laguner, fjorde og i områder, hvor større vandløb tilflyder de åbne kyster. Ørrederne, som jo selv er grådige rovfisk, elsker de brakke områder, fordi fødemængderne her er rigelige. Her jager de hundestejler, rovtanglopper, kutlinger, rejer og lignende inde over relativt lavt vand. Men indimellem ender de dog med selv at blive til bytte.

Brakvandsgedderne er nemlig dygtige jægere, og i det brakke vand har de masser af muligheder for at lægge sig i baghold i blæretangen, ålegræsset eller bag store sten. Fra deres skjul kaster de sig over de intetanende byttefisk i lynsnare og eksplosive manøvrer, hvor byttefisken forsøges støvsuget ind i geddens enorme mund.

Er der tale om større ørreder, som ikke uden videre kan inhaleres, så vil gedden ofte forsøge at angribe ørredens forreste parti, og herefter vende den, så den kan nedsvælges. Dette er dog lettere sagt end gjort, for en stor ørred stritter imod med enhver muskelfiber i kroppen. Og slækker gedden sit tag alt for meget, er der en betragtelig risiko for at ørreden undslipper.Måske er det derfor, at store gedder ind imellem bliver set med nedfaldsørreder på op mod 60-70 centimeter fastklemt i kæberne – ørreder de forsøger at slå bevidstløse i overfladefilmen. Gedden bryder sig virkelig ikke om at give slip, når den har fået fat i en ørred – det er helt sikkert!

 

Små woblere som denne kan værevirkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.

                                                                                         Små woblere som denne kan være virkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.

Ørredkunstagn – den perfekte lokkemad i strømvand

 Strømvandsgedder og –sandarter forekommer i en hel del typiske ørred-vandløb – og du kan være helt sikker på, at gedderne og sandarterne i disse vandløb er velnærede og i god form. I modsætning til deres artsfæller i søerne og brakvandet, så trækker strømvandsgedderne og –sandarterne ikke specielt meget rundt i søgen efter føde. I stedet finder de sig skjulesteder, hvor de opholder sig i længere perioder. De bryder sig ikke om at kæmpe mod strømmen, og derfor finder de som regel nogle standpladser, hvor strømmene er moderate: for eksempel bag grødebuske, udhængende rodnet, langs brinkerne, ved grøftegravninger og der, hvor vandløbet enten breder eller retter sig ud. Af hjemlige vandløb med sådanne forhold kan eksempelvis nævnes Gudenåen, Nørreåen, Skals Å, Odense Å, Tryggevælde Å, Susåen, Halleby Å og Tude Å.

Strømvandsgedder og –sandarter anvender som oftest bagholdstaktikker i jagten på føde. Åerne fungerer som transportveje for store mængder byttefisk, og stimer af skaller, aborrer, brasen og rimter vil derfor defilere forbi med relativt jævne mellemrum. Som en følge heraf, finder både sandarterne og gedderne sig til rette på pladser, hvor de kan gøre lynsnare og pludselig udfald – uden at blive set først. Også bækørreder og havørredsmolt vil passere intetanende forbi, og når de gør det, vil det som oftest resultere i et lynsnart bagholdsangreb.

Med fixerede øjne og sitrende finner vil strømvandets rovfisk vente på, at angrebsvinklen er helt rigtig, for så at sætte af i et målrettet angreb. De er udmærket klar over, at deres chancer for at nedjage en ørred i åbent vand er relativt minimale, men hvis de overrumpler dem, så har de gode muligheder for at sikre sig lidt solid næring.

 

Denne gedde kunne ikke modståden nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.

                                                                                           Denne gedde kunne ikke modstå den nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.

 

Efter gedder i ørredsøer

Put and take søer er endnu et habitat, hvor især gedder med en forkærlighed for ørreder kan findes. Af åbenlyse årsager myldrer disse søer med saftige regnbueørreder, bækørreder og kildeørreder, og mens enkelte af dem muligvis er for store, til at gedderne reelt har en chance for at tilvejebringe dem, så er de fleste det ikke. En tre-kilos gedde kan sagtens inhalere og fordøje en ørred på ét kilo, og gedder i 10 kilo+ klassen burde få enhver Put & Take ørred til at frygte for sit liv.

Udsatte ørreder er dog langtfra de mest kløgtige, forsigtige eller velkonditionerede fisk derude. Som regel er de overfodrede, i underkanten bevidste om potentielle farer og – i tillæg – fysisk hæmmet af forkrøblede finner og haleror. Af disse grunde, sporer gedder i Put & Take vande sig særdeles ofte ind på ørrederne og udvikler i denne henseende nogle specifikke jagtteknikker. Enten gør de brug af klassisk bagholdstaktik og lægger sig tålmodigt på lur i nærheden af ørredernes trækruter i søen, eller også udvælger de sig et potentielt bytte, sniger sig ubemærket ind på det og sætter angrebet ind, når vinklen og afstanden er favorabel. De kan være utroligt kalkulerende, koldblodige og tålmodige, når det gælder udsætningsørreder, for de ved, at udbyttet er stort. Efter at have inhaleret en ørred af anstændig størrelse, kan de nemlig fortrække sig, finde et godt leje langs søbunden og bruge de næstkommende dage på at fordøje byttet i fred og ro.

 

Ikke alle ørredimitationerbehøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand

Ikke alle ørredimitationer behøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand.

Ørredimitationer til gedder

Fiskeri efter gedder med smag for ørred kan være superspændende, og det involverer nogle ganske betragtelige chancer for at kroge en rigtig monsterfisk. Gedden kan blive op mod 20 år gammel, og i de vande, hvor der findes ørreder, er særligt de største og mest erfarne gedder optaget af at jage dem. Et godt udvalg af ørredimitationer og lidt basal lærdom om, hvordan de skal fiskes, vil derfor optimere dine chancer for at fange en vaskeægte trofægedde.

Ørredimitationer er ikke noget nyt, og gode eksempler er Westins Tommy The Trout og Savage Gear’s 3D Trout Rattle Shad eller Line Thru Trout– som er ultra-livagtige 3D scanninger af en rigtig ørred. Fordelen ved at bruge softlures og jigs frem for woblere er først og fremmest, at man med lethed kan fiske dem i hele vandsøjlen. Du kan fiske dem for fuld fart lige under overfladen, jiggende langs bunden eller forførende henover grøden. De kan rigges på et væld af forskellige måder for at gøre dem grødefri eller forbedre krogningsprocenten ved fx at tilføje stingerkroge. Og sidst men ikke mindst er agnenes konsistens en klar fordel. De føles akkurat som rigtige ørreder, og derfor kan man ofte få gedden eller sandarten til at hugge på ny, hvis ikke den kroges ved først givne lejlighed.

Hardbaits kan dog også bruges. Særligt balsa woblere, let-synkende jerkbaits og intermediate woblere kan være fordelagtige. De kan fiskes med pludselige fartudbrud efterfulgt af kortvarige svæv, hvilket som regel vil tirre rovfiskene til at hugge. Agnen vil ganske ofte blive samlet op under selve »svævet«, så husk at bruge uelastisk fletline, have kontakt med agnen og fiske koncentreret.

 

Ørredimitationer er særligoplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.

   Ørredimitationer er særlig oplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.

Sådan fiskes ørredimitationer til gedde og sandart

 Fiskevandet bestemmer i høj grad, hvordan du skal fiske din ørredimitation. I strømvand giver det for eksempel god mening at fiske ørredimitationen tæt inde langs brinkerne i moderat tempo. Særligt når rigelige mængder grøde mindsker rovfiskenes udsyn – hvilket er et normalt scenarie sommermånederne igennem. Her er præcise kast og nøjsom indspinning langs åens åbne passager nøglen til succes. Huggene vil da som oftest falde prompte og resolut, da rovfiskene her er vant til at have ganske kort betænkningstid!

I store, klarvandede søer og brakke vande forfalder rovfiskene som regel til et mix af bagholdsangreb og forfølgelse. Befinder de sig pludselig i nærheden af en ørred, vil de som regel forsøge at spore sig ubemærket ind på den og angribe. Den potentielle nytteværdi forbundet med at nedsvælge en næringsrig ørred mere end retfærdiggør nemlig energiforbruget og indsatsen, som selve jagten kræver. Som følge heraf kan man i større søer og brakke vande veksle mellem relativt langsom indspinning og pludselige, men korte, fartudbrud. Den langsomme indspinning vil vække rovfiskenes interesse og forhåbentligt lokke dem ind på tættere hold. Og når først de er inden for nær rækkevidde, er et pludseligt fartudbrud som regel nok til, at det afgørende angreb sættes ind.

Når mellemlagene eller de øvre vandlag affiskes, hvilket især kan være relevant i sommermånederne, så kan du sagtens fiske dine ørredimitationer med høje hastigheder. En ørred, der svømmer intetanende i åbent vand uden mulighed for at finde skjul, kan for forfølges. Og her kan gedden og især sandarten udvise imponerende tålmodighed. Som følge heraf, kan man godt sætte lidt fart på sine ørredagn, når der fiskes i de øvre vandlag. Dette har endvidere den positive sideeffekt, at man lettere får afdækket en masse vand og får lokaliseret fiskene – noget som er særligt vigtigt i brakvand og på større søer. Endvidere tvinger den øgede fart på agnen, gedderne og sandarterne til at angribe i relativt høj fart, hvilket frarøver dem muligheden for at inspicere – og potentielt afvise – agnen.

I Put and Take søer giver det mening at fiske dine ørredimitationer langsommeligt med små finessenøk. Koncentrer dig gerne om de områder, hvor de udsatte ørreder viser sig i søen, og prøv eventuelt at få agnen til at imitere en såret eller forkrøblet ørred. Prøv for eksempel ørredimiterende jerkbaits, og fisk dem med lange kunstpauser, hvor de hænger i vandet. P&T gedder er ikke altid lige lette at lokke til hugget, så agnen skal præsenteres præcist, så gedden antager den for at være et let bytte. Desuden skal man være opmærksom på, at det til enhver tid kræver lidt held at ramme en Put & Take gedde, som ikke allerede er propmæt. Deres fødetilgang er nemlig ganske stor. Når det endelig lykkes, har du dog gode chancer for at fange en rigtig velpolstret monstergedde.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014

 

Hvidovre Sport

 

 

Mads Grosell – manden bag 3DTrout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.

Mads Grosell – manden bag 3D  Trout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.

 

 

I mange søer og vandløb ædergedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.

I mange søer og vandløb æder gedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.

 

 

Haps! Der er ingen tvivl om, atdenne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt...

Haps! Der er ingen tvivl om, at denne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt…

ELASTIK-TAKLET: DET PERKEKTE RIG TIL GEDDEDØRG MED LEVENDE AGN

Jens Bursell med en fin gedde taget på en af de mange varianter over elastiktaklet, der giver en ekstrem god krogning pga taklets helt specielle moving hook effekt.

Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at montere taklet med to elastikker, helt kan undgå at sætte kroge i agnfisken – og samtidig opnå en langt bedre krogning, når gedden hugger.

 

AF JENS BURSELL

 

ELASTIKKER og elastiske materialer har et kæmpestort potentiale til moderne lystfiskermetoder – dels fordi de muliggør teknikker, der er mere skånsomme – og dels fordi, de er vigtige komponenter i takler, der kan sikre en mere effektiv krogning af fisken.

En af geddefiskeriets ældste og mest effektive metoder er fiskeri med levende agn. Metoden, der har været brugt i århundreder efter søernes rovfisk, involverer, når man fisker på den traditionelle måde, at man stikker kroge ind i den levende agnfisk, for at fastholde den på taklet – hvorefter den piercet af et par trekroge svømmer rundt, indtil rovfisken lader sig friste og hugger.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Hvorvidt fisk rent faktisk føler smerte, har videnskaben endnu ikke kunnet bevise – men når det er sagt, så kan man jo lige så godt forsøge at fiske på en måde, som påfører fisken mindst mulig risiko for potentielt set at kunne føle smerte eller ubehag – og det gælder både agnfiskene samt de fisk, som der fiskes efter. Med udgangspunkt i dette udviklede jeg i 2012-13 et takel til dørgefiskeri, hvor man overhovedet ikke behøver at stikke kroge i agnfisken for at fastholde den på taklet.

 

En flot ti’er har indhalereten agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.

En flot ti’er har indhaleret en agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.

Med elastik-takel og levende agnfisk efter gedder

Elastiktaklet, som taklet hedder, er ret simpelt at lave. Man monterer blot et par elastikker på taklet, som bruges til at montere agnfisken i. Elastikkerne sidder i et par hægter forrest og bagerst på taklet. Hægterne med elastikkerne semi-fikseres på forfanget med flådstops, så man kan skubbe dem frem eller tilbage på forfanget – dels så krogene hænger optimalt placeret og dels for at få den helt rette opspænding af taklet, som gør, at den bagerste elastik fastholder sit greb om fiskens hale under det praktiske fiskeri.

Når man bruger den rette teknik og de rigtige værktøjer, tager agnfisken ikke det mindste skade ved, at man trækker elastikken om bag gællelåget og retur, så agnfisken sidder fast på taklet – og det samme gælder, når den bagerste elastik sættes omkring halen på agnfisken. Når taklet er loopet på agnfisken med elastikkerne, søsætter man forsigtigt agnfisken ud over bådsiden – og under normal dørgefart på 0,7-1,2 kilometer i timen, vil agnfisken gå helt perfekt med taklet hængende løst lige under bugen, indtil hugget falder.

En sidegevinst ved den ekstra skånsomme montage af agnfisken er, at den holder sig frisk og levende lige så længe det skal være, hvilket også betyder, at man ikke forbruger nær så mange agnfisk på sin fisketur. På denne måde påføres skallen ikke meget mere fysisk ubehag, mens den langsomt dørges efter båden – end en hund der føres i snor. Placeres elastikken omkring venstre gællelåg spiler skallen til højre og omvendt. En interessant detalje ved elastiktaklet er, at det får agnfisken til at gå mere irregulært og uforudsigeligt – hvilket i mange situationer vil kunne give flere hug, da rovfiskene ofte går efter det individ, der skiller sig ud fra flokken. Mest irregulært går agnfisken, hvis man placerer elastikken modsat den normale spilings-side – fx i højre side når skallen fiskes i styrbordsside. Vi har været ude for at dette har givet næsten dobbelt så mange hug i den side af båden, hvor de var monteret på denne måde – måske netop fordi agnfisken derved får en mere »syg og unaturlig« – men samtidig uforudsigelig – gang.

 

Med elastiktaklet monteresagnfisken udenlukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.

Med elastiktaklet monteres agnfisken udelukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.

Mooving-hook effect på elastik-taklet til gedder

Når en gedde klapper tænderne sammen om en skalle, sker der ofte det, at den låser kæberne så kraftigt sammen, at agnfisken sidder urokkeligt fastlåst. Og – når det sker, er det nærmest umuligt at kroge gedden, fordi krogene ikke kan bevæge sig fremad og kroge, af den simple årsag, at de sidder fast i agnfisken – som jo sidder fast. Dette er en af årsagerne til, at der ofte mistes mindst 40-50% af huggene ved fiskeri med normale geddetakler. Dette problem kan løses ret godt ved hjælp af Twinex releasetaklet, hvor krogene kan bevæge sig fremad, selvom fisken klapper kæberne sammen – den såkaldt moving hook effekt. Selvom landingsraten på Twinex releasetaklet, som du kan læse mere om på www.fiskogfri.dk, oftest ligger på 70-80% er moving hook effekten dog endnu bedre på elastiktaklet, hvor du vil komme til at bomme uhyggeligt få fisk.

Twinex taklet er ret let at lave, men Achilleshælen ved dette takel er, at det er enormt vigtigt, at man vælger de helt rette flådstop til de forskellige typer af wirematerialer. Her skabes moving hook effekten nemlig ved, at et flådstop glider ned at forfanget, når agnfisken låses mellem rovfiskens tænder – så krogene relativt set kan bevæge sig fremad. For at det funker perfekt, kræver det, at flådstoppet har den helt rette friktion mod forfangsmaterialet. Det er let nok, hvis man har et standardiseret takelmateriale, som passer perfekt på en bestemt flådstopper – men knapt så let, hvis man ofte varierer mellem forskellige forfangstykkelser, materialer og stops – der hver har sin helt specifikke friktion, som man lige skal finjustere. Disse takler fungerer bedst på hardmono og flettet titanium, men knapt så godt på almindelig flettet wire. Årsagen er, at kombinationen af den vinkel og friktion, der kommer på almindelige wireforfang, når flådstoppet skrider ned af taklet, kan give samme effekt, som når man krøller et gavebånd over en saks.

Krogningen er suveræn, men man krøller en del forfang på den konto – hvilket koster tid og penge. Dette er ikke et problem med hardmono og flettet titanium. Hele denne problemstilling eksisterer slet ikke på elastiktaklet, fordi moving-hook effekten skabes af elastikken, som arbejder helt uafhængigt af wiren. Et flådstop har endvidere altid en vis »opstartsfriktion«, inden det begynder at glide på forfanget – en problematik man også kommer helt ud over med elastiktaklet, hvor der overhovedet ikke er nogen opstartsfriktion i moving hook effekten.

 

Selve elastikmontagen giver enlidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.

Selve elastikmontagen giver en lidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.

Elastik-taklet giver perfekt krog-eksponering

Bedre eksponering af krogene er en anden fordel ved elastiktaklet frem for takler, hvor krogen sidder i agnfisken. Netop det, at krogen hænger løst dinglende under agnfisken gør, at krogspidserne er langt bedre eksponeret – præcist som på mange af release-taklerne, hvilket giver en bedre krogning – især når agnen fisker lidt over bunden. Netop den bedre eksponering af krogene gør desuden, at man kan anvende lidt mindre og skarpere kroge, som samtidig har mindre modhager og laver mindre krogsår end de lidt større kroge.

Sådan laves og fiskes elastik-taklet til gedder

Når hugget falder, sker der som regel det, at elastikken på agnfiskens hale falder af, så den ryger uden for geddens mund, hvorved agnfisken ofte hænger uskadt i elastikken, når gedden kommer ind. Har agnfisken taget skade under hugget, så den risikerer at lide, kan man så vælge at aflive den – og montere en frisk. Umiddelbart skulle man tro, at man konstant skal skifte elastikker på grund af geddens skarpe tænder, men praksis viser, at elastikkerne stort set altid er uskadte – selv efter en hel fiskedag med mange fisk i båden.

 

Elastik release takel til geddefiskeri. Af Jens Bursell

 

1: Monter et Drennan Grippa flådstop på et 30-40 lbs flettet wireforfang. Alle wiretyper kan bruges, men titanium er bedst. Kør det gennem de to øjer på en tregangssvirvel som vist – og monter derefter et nyt flådstop af samme type. Stoppet skal være så stort, at det ikke glider igennem svirvlens øjer. Med en lille splitring monteres en snap-lock hægte i den frie ende af tregangssvirvlen. Hægten skal have et stort øje – fx hægter fra Savage Gear eller Jackson. I Snaplock’en monteres en ganske almindelige husholdningselastik.

2: Bind en 2,5 mm rig-ring på for enden af wiren med en 4-tørns blodknude, hvori du med en lille splitring kan montere den forreste trekrog på taklet – eksempelvis en str. 6. Giv knuden en dråbe sekundlim. Hvis du vil have tre trekroge på taklet, som fx til en megakampskalle som denne, lader du tampen fra knuden stå – og binder endnu en rig-ring med splitring og krog på cirka 10-12 cm længere nede af wiretampen. I den modsatte side af rig-ringen på den anden krog bindes et 15-25 centimeter stykke 40-50 lbs monotrådet titaniumswire med en 4-tørns blodknude. Vil du kun have to kroge på taklet bindes den monotrådede titaniums tafs i rigringen fra den forreste krog (2).

 3: Hiv et Drennan flådstop str. small af montageløkken og stik den stive titaniumswire op igennem det. Træk den ned på midten af wiren, kør en snaplock hægte på og monter endnu et flådstop. Denne snaplock må gerne være med et lille øje – fx Mustad 77145 str. 2. I snaplocken monteres en lille elastik – eksempelvis af den type man kan købe i mange rideforretninger.

 4: Bind en rig-ring med splitring og en str. 8-6 trekrog i enden og giv knuden en dråbe sekundlim. Du er nu klar til at montere taklet på agnfisken.

Sådan monteres elastik-taklet på agnfisken:

 

1: Sæt den forreste store husholdningselastikind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.

1: Sæt den forreste store husholdningselastik ind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.

 

2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og udaf munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten.

2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og ud af munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten. 

 

3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkuratkommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.

3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkurat kommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.

 

 

4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns overhalen.

4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns over halen.

 

5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.

5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.

 

6: Grib om agnfiskens ryg ogsøsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.

6: Grib om agnfiskens ryg og søsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.

Elastik-taklet til gedder – øvelse gør mester

Alle og enhver vil kunne lære at dørge med elastiktakler. Selve montagen er egentlig ret let, men som med alt andet, kræver det lige lidt øvelse, inden det sidder på rygraden. Der er ingen tvivl om, at det er lidt lettere bare at plante et par trekroge solidt i den levende fisk, men når du har prøvet elastiktaklet et par gange, tager det faktisk ikke meget længere tid end at agne op på den normale måde.

Det er vigtigt, at det sted hvor du lægger agnen, når den monteres, er et sted, hvor der ikke ligger for meget rod, som agnfisk og takel kan få fat i, hvis den basker med halen på et kritisk øjeblik.

Tilsvarende er det en fordel at tænke over, hvordan du sætter din stang, mens agnfisken monteres. Hvis du er højrehåndet, er det lettest, hvis stangen står til højre for dig, så taklet kommer ind for højre. Elastikkerne skal sidde klar på selve taklet, hægternes placering skal være grovjusteret, og taklet skal ligge klar langs agnfisken, inden montagen påbegyndes. Der skal helst være et let træk i taklet, når elastikken føres igennem munden på agnfisken, så man undgår, at der kommer løsthængende løkker på frontdelen forfanget, som let kan føre til kludder, hvis fisken basker på det forkerte tidspunkt.

Når fisken så er monteret, sættes den forsigtigt ud i vandet, hvorefter du er klar til at dørge – uden at skulle have dårlig samvittighed over, at dine agnfisk i timevis svømmer rundt med et sæt store trekroge i kroppen.

 

Med elastiktaklet holderagnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.

Med elastiktaklet holder agnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der
forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.

Udskiftelige kroge – en af elastik-taklets fordele

På normale takler bindes eller not-a-knottes krogen direkte på forfanget. Denne procedure kan i mange tilfælde give et højt materialeforbrug af wire, fordi taklets levetid dermed er defineret af krogenes levetid. Især når man anvender meget dyre og ekstremt holdbare wirematerialer som fx titanium, er dette en stor ulempe, da en smadret krog kan betyde, at man skal kassere hele det dyre takel.

For at komme uden om dette problem, monterer jeg mine kroge i bittesmå split-ringe, der sidder i 2,5 mm rig-ringe, som er bundet til taklet. Dermed kan jeg udskifte krogene let og hurtigt –  samtidig med, at jeg sparer både tid og penge på ikke at skulle kassere så mange takler.

Baitspikes og Twinex-kroge

Hvis princippet om ikke at sætte en krog i agnfisken betyder knapt så meget for dig som det fisketekniske, kan man variere konceptet med elastikmontagen på mange måder. Du kan fx montere agnfisken med en elastik i munden af agnfisken og kombinere med baitspikes til montagen af den bagerste del af taklet. At montere en baitspike på den bagerste krog og forsigtigt sætte den løst bagerst på undersiden af agnfisken er super let – samtidig med, at man har en montage, hvor krogene er markant bedre eksponeret end på de almindelige agnfisketakler, fordi taklet hænger og dingler løst lige under fisken. Dette muliggør igen brugen af mindre og skarpere kroge som giver mindre krogsår på gedden – samtidig med, at det giver en fin leading-link effekt.

 

Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få enselvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.

Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få en selvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.

Leading-link effect på elastik-taklet til gedder

Når taklet hænger løst lige under agnfisken, giver det en såkaldt leading-link effekt – hvor en rovfisk, der umotiveret snapper efter agnfisken, lettere bliver kroget: Hvis en af geddens mange bagudrettede tænder får fat i wiren, vil den fremadrettede bevægelse af taklet få wiren til at glide bag tanden, indtil en af krogene automatisk rammer fiskens kæber eller munddele, så krogen kan få fat.

Du kan læse meget mere om de seneste og mest effektive varianter over elastiktaklet i Jens Bursells bog ”Geddefeber”, som du kan købe signeret her på både dansk, svensk, engelsk og tysk.

På releaserigshop.com kan du købe færdige kits til elastik-release-taklet til agnfisk her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014.

 

Friluftsland

 

 

Hvis man udelukkende går efterde krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.

Hvis man udelukkende går efter de krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende
takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.

KØLIGE GEDDER PÅ DØD AGN

Henrik Lützen med en flotte tolvkilos gedde fra Egeskov Slot, hvor man i øvrigt ikke må fiske normalt.

Skal man fange store gedder i de kolde måneder er død agn sagen. I hvert fald hvis du spørger de to eksperter Henrik Lützen og Klaus Larsen, der begge er leveringsdygtige i XXL gedder på død agn. Og det var de selvfølgelig også den dag Fisk & Fri’s udsendte for nogle år siden fulgte i hælene på dem ved Egeskov Slot’s voldgrav.

 

TEKST OG FOTO: GORDON P. HENRIKSEN

 

BIP, BIP, BIP, skriger Henriks bidmelder, hvorefter han straks smider tallerkenen, hopper op af sædet og sprinter ned til din stang, hvor elektronikken netop har afsløret, at en gedde har samlet den halve agnfisk op fra bunden, og er ved at svømme væk. Han løfter stangen, giver modhug og den lange karpestang krøller godt og grundigt sammen med en solid madamme i den anden ende.

Fisken viser en ordentlig nakke og flot flanke med et helt særligt blåligt skær. Den tager et par gode tunge, men langsomme runs. Henrik får stille og roligt trættet den hurtigt på den bløde karpestang, hvorefter Klaus rutineret lister nettet under den, og der gives high fives hele vejen rundt. Fisken måles og vejes hurtigt til 116 centimeter og 12,4 kilo. – Vi får tager lidt billeder af den smukke fisk, før den ryger tilbage i voldgraven, så vi kan få en frisk kop kaffe og nyde øjeblikket. Jo – man må sige, at de to gutter forstår at levere varen, når det gælder storgedder på død agn. Klaus og Henrik har fisket gedder i årevis, begge har fisk over 15 kilo på CV’et og deres største er næsten alle taget på død agn – en metode som de forståeligt nok er glade for…

 

GrejXperten

 

En liflig sonate akkompagneretaf lys signalerer, at det er tid til at rejse fra stolen og fighte en grov gedde.

En liflig sonate akkompagneret af lys signalerer, at det er tid til at rejse fra stolen og fighte en grov gedde.

 

Grove gedder på død agnfisk

Henrik Lützen har fanget masser af store gedder på målrettet og seriøst fiskeri – senest en på 15,5 kilo. I dag har vi fået en helt særlig engangstilladelse til et unikt fiskeri i voldgraven ved Egeskov Slot. Der er gang i fiskeriet allerede fra morgenstunden, hvor jeg lægger ud med en firekilos fisk på lånte karpestænger, og jeg er hurtigt overbevist om at gutternes metoder er effektive. Men der er heldigvis også lidt tid til at sidde i fiskestolene, mens fiskegrejet passer sig selv. Her får vi lidt god mad på min medbragte gasgrill og en inspirerende snak om fisketeknikker.

Gourmetfrokost i det fri er en billig betaling for deres viden på dette område, og de virker tilfredse med min bestikkelse. Pludselig afbryder en bidmelder igen. Denne gang har Henrik fat i en fin gedde, som nænsomt bliver vejet og målt til 8,7 kilo og 103 centimeter, inden den forsigtigt sættes tilbage i voldgraven. – Værktøjet skal være i orden, forklarer Klaus. – Vi har altid et knudeløst net, en afkrogningsmåtte med indbygget målebånd, en vejeslynge, digital vægt og tænger med hver gang. De store gedder skal passes godt på. Vi genudsætter alle vores gedder, men vi har ikke noget imod, at folk tager et par enkelte mindre gedder hjem til frikadeller en gang i mellem, forklarer Henrik og tilføjer. – Det er vigtigt, at man giver et hurtigt modhug så fiskene ikke når at sluge agnene. De store fisk har alligevel hurtigt agnen inden i munden…

 

Fiskene håndteres forsigtigt oggenudsættes nænsomt, så de kan svømme tilbage og blive endnu større.

Fiskene håndteres forsigtigt og genudsættes nænsomt, så de kan svømme tilbage og blive endnu større.

Kølige gedder elsker døde agnfisk

Død agnfisk er på denne årstid helt klart deres favorit metode. – Når vandet er koldt er fiskene dovne, og de orker ikke bruge for meget energi på at jage. Derfor er død agn særlig effektiv i de kolde måneder, forklarer Klaus og tager en slurp friskbrygget kaffe. – Om foråret foretrækker vi, at fiske mere med spinnegrejet. Vi fisker også en del med levende agn, som er supereffektivt til de groveste gedder, men død agn har det også med at tage de store fisk, forklarer han med et smil. Og med en PR på 16,5 kilo taget på død agn, har han også noget smile over.

Agnen må gerne være lidt stor i det, fortæller Klaus. Vi ved ikke rigtig hvorfor, men det er klart vores erfaring, at halerne fisker bedre end hovederne, når det gælder de mere fede fisk, som afgiver en masse olier i vandet, som gedderne kan lugte på afstand, forklarer Klaus. Men som om det ikke er nok, bruger han også en lille plastik kanyle til at sprøjte Sensas fiskeolie ind i fisken.

 

Klaus i færd med at afkroge en afdagens fisk. Bemærk det gummicoatede net fra Savage Gear, der beskytter fiskens slimlag og nedsætter risici for at krogen får fat i nettet, så afkrogningen tager længere tid en højest nødvendigt.

Klaus i færd med at afkroge en af dagens fisk. Bemærk det gummicoatede net fra Savage Gear, der beskytter fiskens slimlag og
nedsætter risici for at krogen får fat i nettet, så afkrogningen tager længere tid en højest nødvendigt.

 

Tricks og grej til fiskeri med død agn efter gedder

Fodring til gedderne er et rigtig godt trick, som meget få benytter, forklarer Henrik og afslører en af grundene til, at disse to gutter har så stor succes med fiskeri med død agn. I en lille foldespand har han en blanding af rasp, hakkede fiskestykker og fiskeolie. – Lugten fra fiskeolien og fiskestykker får gedderne på finnerne, forklarer Henrik og triller et par kugler på størrelse med små tennisbolde. – Men raspen lokker også skallerne til og sørger for, at der er aktivitet i området. Det kan få gang i selv de mest træge gedder, fastslår Henrik og lægger et par kugler klar til at blive kastet ud sammen med agnene næste gang.

 

Efter en god tur i gasgrillener der linet op med god mad og en Indian Pale Ale til at skylle efter med.

Efter en god tur i gasgrillen er der linet op med god mad og en Indian Pale Ale til at skylle efter med.

 

Masser af grej skal der til. – Vi kører typisk med tre stænger hver, forklarer Henrik. – Stængerne er 12 fod lange 2,50 lbs karpestænger med baitrunner hjul og 0,20 fletline, som sættes i banksticks med elektroniske bidmeldere, så de kan spredes lidt ud. – Vi er kommet slæbende med holdalls (fisketaske) fulde af stænger, banksticks, bidmeldere samt stole, grill og en masse andet. Det er bestemt en hel del mere udstyrskrævende end en gang streetfishing i Damhussøen, men når det er sagt, så er det også enormt hyggeligt at sidde i stolene og nyde naturen og det gode selskab, når først det hele er gjort klar.

For enden af linen

Forfanget er bundet af 0,75 mm flourocarbon og er cirka 70 centimeter langt. Til sild og skalle er der enten to eller tre str. 6 Mustad 3600-1X trekroge bundet mednot-a-knot knuden. For at kroge bedst muligt er det vigtigt ikke at begrave krogene dybt i agnfisken: Krogene skal kun lige skal have fat i skindet, men det kræver, at man bruger en såkaldt casting clip.

Systemet, der stammer fra England og har været brugt i mange år til fiskeri med død agn, går ud på at binde en løkke af nylon eller fluorocarbon om halen på agnfisken. Løkken lægges op omkring forfanget og hænges løst på en Fox Casting Clip, der typisk er monteret med en springring i den svirvel, hvor hovedlinen er bundet til forfanget. Det smarte ved casting clips er, at agnen ikke så let rives af krogene i kastet – hvilket betyder, at man på fisk med relativt sejt skind kan sætte krogene løst gennem en flig af skindet, så de lettere river sig fri, hvorved det bliver lettere at kroge fisken. På meget skøre agnfisk betyder det, at man kan kaste med agn, som det ellers havde været umuligt at kaste med. Fordelen ved at køre løkken omkring forfanget er, at løkken fanger en af krogene under indspinningen, hvis agnen ryger af krogene i kastet eller under fighten.

– Det har den effekt, at man ikke efterlader sin agn derude på fiskepladsen, for vi skal ikke have agnstykker liggende derude, uden der er vores kroge i, griner Henrik. Så risikerer vi jo at gedderne bliver mætte, inden vi når at fange dem…

 

Henrik, Klaus og Gordon får sig en velfortjent øl oven på dagens hårde fysiske arbejde...

Henrik, Klaus og Gordon får sig en velfortjent øl oven på dagens hårde fysiske arbejde…

 

Geddehygge bag stængerne

Og så er der hyggen! Vi har altid masser af god mad og tager os tid til at grille og hygge, smiler Henrik. – Nogle dage er der dog så meget gang i fiskeriet, at vi ikke når at sidde stille meget. Sådan en grilltallerken her glider godt ned med en god øl til på en kold vinterdag, kan du godt skrive, griner Klaus med munden fuld. Vi har også altid et blus med, så vi kan få varm suppe og frisk kaffe – evt. Irish Coffee, når det skal være lidt festligt, smiler Klaus.

Valg af sø spiller selvfølgelig en stor rolle. Vi fisker alle typer af søer, grusgrave og moser, forklarer de. – Selv ved de vande med stort fiskepres kan død agn være en giftig metode, da vores erfaring er, at de store gedder som har set mange agn, ikke lader en død agnfisk ligge, hvis den kommer forbi. Det nemme bytte, hvor de ikke skal bruge energi på at jage, er simpelthen uimodståeligt for dem. Det vigtigste, når vi udvælger vores spot, er at finde de dybeste huller eller bedste skrænter nær land, hvor fiskene opholder sig, når det er koldt, slutter Henrik, der med al tydelighed har demonstreret, at han ved, hvad han snakker om.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014

 

Hvidovre Sport

GEDDER PÅ FINSK

Finland – landet med de titusind søer – byder på fantastiske muligheder for geddefiskeri. Gordon P. Henriksen er passioneret geddefisker, så da lejligheden bød sig for at prøve det finske skærgårdsfiskeri for et par år siden sammen med to dygtige finske lystfiskere Ari Paataja og Jasper Pääkkönen, skulle det selvfølgelig afprøves. Tag med til Finland og bliv inspireret til din næste fiskerejse.

 

AF GORDON P. HENDRIKSEN

 

FINLAND er et vildt land, og finnerne er nogle vilde mennesker. Sådan er det bare. Og fiskeriet i Finland kan bestemt også være rigtig vildt. Det har jeg efterhånden erfaret flere gange. Dette forår skulle jeg holde et oplæg til en international konference om bæredygtigt lystfiskeri, og da min finske lystfiskerkammerat, Jasper, spurgte, om vi ikke skulle tage et par dages geddefiskeri, mens jeg alligevel var i landet, var jeg straks klar.

Mens resten af deltagerne var på vej til lufthavnen efter en spændende konference, blev jeg hentet af Jasper og hans kammerat med en stor finsk fiskebåd på slæb. To timers kørsel vestpå havde lystfiskeren og guiden Ari Paataja sin egen båd og en idyllisk hytte lige ud til skærgården, hvilket var det perfekte udgangspunkt for en weekend med geddefiskeri på finsk maner.

 

Hvidovre Sport

 

 

Efter gedder langs klippekyster og siv

 Vi deler os op i to både, og jeg er ombord på Aris aluminumsbåd, en Finnish Eagle med to 50-hestes på hækken. Den finske natur er gudesmuk og er med en blanding af klippekyster og siv det perfekte gedderevir. Vandet i den nordligste del af i Østersøen er meget ferskt, og her er masser af byttedyr for gedderne – lige fra skaller, løjer og smelt til ål, sild, aborre og andet godt. Det er ikke uden grund, at de finske gedder vokser sig rigtig store på relativ kort tid.

Dybderne varierer også meget, og områderne kan gå fra 20 meters dybde til en kun meter. – Det kan være rigtig spændende at fiske oppe på det lave vand, men oftest er det kanterne på ca. tre meter, der kaster de største fisk af sig, forklarer Ari.

 

 Du ved du er i Finland når...

Du ved du er i Finland når…

I trygge hænder hos geddeguiden

 Vi starter med at spinfiske langs nogle af disse kanter. Områderne er enorme, og det er bestemt rart at være i trygge hænder hos en guide, der kender sine pladser. Der varer heller ikke længe, før Ari lander et par mindre fisk på en Real Eel, og jeg tager en på en stor flashspinner. Ari er særlig glad for softbaits som fx ålen, da de kan fiskes i bevoksede områder og på varierende dybder, uden at man skal skifte agn. Spinnerbaits er han vild med til fiskeriet på det helt lave oppe mellem sivene. Men hans kasser bugner også med jerkbaits, woblere og skeblink. – At finde den bedste agn efter forholdene er et dagligt, men spændende arbejde, griner Ari.

Der er ingen tvivl om, at han tager sit arbejde som guide meget seriøst, og han har næse for det – i bogstaveligste forstand. De to første små gedder vi fanger, stikker han snuden helt ned i gabet på, mens han holder dem i gællegrebet og lugter til deres ånde. – Hvad har du gang i, spørger jeg?

 

Jasper gør klar til at genudsætteen gedde der huggede på jerkbaitet.

Jasper gør klar til at genudsætte en gedde der huggede på jerkbaitet.

 

– Jeg skal finde ud af, hvilket byttedyr de foretrækker i dag, forklarer han. Nogle gang er de meget fokuserede på smelt, og så har de en helt særlig ånde, der lugter lidt af agurk. Jeg kan ikke lade være med at grine af Aris vilde teknik, men er samtidig heller ikke i tvivl om, at det holder, og havde geddernes ånde lugtet af agurk i dag, havde det helt sikkert været en god idé at skifte til smeltimitationer… Men jeg klør på med flashspinneren, og det giver også bonus. En fin gedde hugger over to meter vand, hvorefter en skøn finsk gedde kan fremvises for kameraet og hurtigt få sin frihed igen.

Stort set alle finner har et lille sommerhus. Saunaen er også et essentielt element i den finske kultur, og ved samtlige sommerhuse ligger der også en lille saunahytte ned til vandkanten, så man kan få sig et dyp i Østersøen. Jasper og Ari forsikrer mig om, at vi selvfølgelig også skal i sauna og at de glæder sig særligt til »saunamakkara«, hvad det så end er. Man er heller ikke i tvivl om, at finnerne er lidt ekstra vilde med deres vodka. I den næste bugt vi kommer hen til er et stort skib gået på grund på en lille bitte ø – bogstaveligt. Skibet er kommet med fuld fart og kuret 7-8 meter op ad klippen – og endt midt på øen, halvanden meter over vandspejlet. Besætningen slap med lidt knubs og kraftige tømmermænd, men skal vist være lykkelige for, at det ikke var en mere lodret klippe de ramte! Et vandvittigt syn, som vi fisker lidt ved…

 

En mindre finsk gedde hiver detstore smil frem hos forfatteren.

En mindre finsk gedde hiver det store smil frem hos forfatteren.

Rendyrket fluefiskeri efter gedder

På dag to står det udelukkende på fluefiskeri sammen med Jasper. De store udebliver desværre, men vi får ok med mindre gedder, og jeg udnytter situation til at suge lokal viden og ekspertise til mig. Jasper foretrækker primært to typer fluer. Old School marabou deceivere og moderne syntetiske geddefluer. Fællesnævneren er størrelse, og standardstørrelsen er 15-18 centimeter. Farverne kan være naturlige, men en pink/chartreuse variant de kalder »Nils Master« er blandt favoritterne og leverer også i dag. Jasper tager heller ikke på tur uden en »Kikkeli«. Synkeline er standard, og Jasper forklarer, at alle hans største gedder er taget på over tre meter vand. Områderne er store, og Jasper fisker hurtigt, aktivt og flytter sig konstant – en fiskestil jeg er helt med på. Mætte på store naturoplevelser og en hel del mindre og mellemstore gedder er det hjem til saunahytten.

Jasper tænder op i brændeovnen, og de kolde kommer frem. Skønt! Vi er for tidlig på den til at birken er sprunget ud, så den klassiske piskning med birkeris undgår jeg, men et dyp i vandet bliver det selvfølgelig til. Og så finder jeg endelig ud af hvad en »makkara« er! En særlig saunapølse som varmes over stenene i sølvpapir, og indtages nøgen på terrassen med finsk sennep og endnu en kold øl til. Jo, jo – Finland er et vildt nok land!

 

Guiden Ari Paataja fremviser enfinsk skønhed. Sådan en er værd at rejse langt efter…

                                                  Guiden Ari Paataja fremviser en finsk skønhed. Sådan en er værd at rejse langt efter…

 

Sådan skaffer du fisketegn i Finland 

At få et fisketegn kan være godt forvirrende i Finland, især fordi informationen findes mest kun på finsk. Først skal du bruge et »Kalastuksenhoitomaksu« for et år. Derudover skal du bruge et fisketegn til den region, du fisker i. Finland er delt i fem regioner. Fx er der en, der dækker hele Sydfinland – både brak- og ferskvand. De kan bestilles på telefon, og du kan se mere på www.mmm.fi, som kun er på finsk…Min personlige anbefaling er at gøre som mig og få din guide eller en finsk kammerat til at hjælpe dig med det.

Praktisk info om en fisketur til Finland

 Finland ligger langt mod nord, og geddesæsonen i syden starter i midten af april. Der er ikke fredningperioder på gedder. I de to første uger af maj er gedderne som regel på leg, og fiskeriet kan være meget svært. Perioden lige inden og lige efter kan være rigtig god. Fra midten af maj og frem til slutningen af juni er fiskene meget sultne og aggressive. August er en dårlig måned til gedderne, og her fokuserer Ari på sandarterne. September og oktober er også gode perioder, og i november kan de hardcore opleve noget vildt fiskeri på lavt vand. December er meget afhængig af om der er milde vintre, for det sker tit at der er isbelagt, når vi når så langt hen på året..

Ari Paataja, der er proffesionel lystfisker, kan bestemt anbefales som guide. Vi boede i en skøn hytte med sauna, og alt hvad der hører sig til. Han tog sig af os med god mad og det hele – samt med en rigtig hyggelig og personlig stemning. Priserne er i den høje ende, og det er nok også derfor, at størstedelen af Aris kunder er firmaer. Her kan du se en lille film, der præsenterer lodgen

Ari kan også tilbyde billigere løsninger, bådleje m.m. Du kan kontakte ham på apajamatkat.fi

ari.paataja@apajamatkat.fi, tlf: +358405052225.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

 

 

FLOPUNDERSØGELSE OM SJÆLLANDSK SØFISKERI – NU AFBLÆST

Der er gennem mange, mange år ikke brugt så meget som en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af reel relevans for de danske søfiskere. Tværtimod er Fisketegnsmidlerne brugt til at rådgivning, der på mange områder skader søfiskeriet – fx biomanipulation og hård nedfiskning af sandartbestandene. Og nu er så det første reelle projekt, der – på en god dag – måske kunne have gavnet søfiskeriet, afblæst.

AF JENS BURSELL

For et års tid siden fik man den ide at iværksatte en undersøgelse, der havde til formål ”1) at undersøge hvor stor økonomisk omsætning lystfiskeriet på de sjællandske søer skaber, og 2) at ”tage temperaturen” på søfiskeriet, herunder bl.a., hvilke søer der bliver foretrukket, hvilke fiskearter der fiskes efter, hvordan bliver der fisket, hvor ofte bliver der fisket m.v.”

 

Friluftsland

 

Men nu er undersøgelsen stoppet – og godt det samme kunne man fristes til at tænke. Undersøgelsen var nemlig ringe gennemtænkt samt virkelig dårligt eksekveret – og ville med det oprindelige set-up alligevel have givet et helt skævt billede af søfiskeriet. Men mere om det senere.

DTU Aqua samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står for undersøgelsen, har i går på e-mail meldt følgende ud til de tilmeldte: ”Tak for din tilkendegivelse om at vi må sende dig et spørgeskema omkring søfiskeriet på Sjælland. Desværre har opbakning til undersøgelsen været så lav at vi ikke kan gennemføre undersøgelsen på en måde, så det giver fagligt mening. Vi har derfor besluttet ikke at gennemføre undersøgelsen. Vi vil gerne sige mange tak for din ulejlighed”.

 

Der er i årtier ikke brugt en enste krone af Fisketegnsmidler til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde relevans - kuldsejlet. primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.

Der er i årtier ikke brugt en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde en smule relevans – kuldsejlet. Primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.

Manglende deltagere i projektet – selvforskyldt

Jo tak – det er da klart, at man ikke får nok tilmeldte, når man 1) kun henvender sig til foreningerne, som måske blot udgør halvdelen af søfiskerne – og primært dem der fisker fra båd, 2) primært henvender sig via foreningernes e-mail lister – godt nok to gange, hvor en stor del – især de yngre – ikke kan forventes at læse dem, 3) ikke følger godt op med massiv PR for undersøgelsen på alle tænkelige sociale medier – som dækker alle aldersgrupper – og som rammer målgruppen bullseye over en bred kam. Eneste SoMe PR – som ikke havde karakter af en tilfældighed -var – så vidt vides – et forkølet, halvhjertet opslag på DSF´s mindste FB profil facebook – ”Talerøret”, som nærmest ingen søfiskere læser. Gruppen har blot 1550 medlemmer – og hvis man medregner algoritmen for at nå ud til folks feed – samt hvor lille en procentdel af brugerne, der er søfiskere, har man næppe ramt mere end 50-100 søfiskere, med den opfordring der var til at deltage her.

Hvis man virkelig ville det – hvorfor så ikke lave PR på alle kanaler – fx DSF hoved FB-side, som når ud til langt flere – samt DSFs blad, hjemmeside, Instagram, Youtube, Youtube shorts, stories, reels og nyhedsmails? Hvorfor ikke målrettet og organiseret sprede nyheden til alle større internet fiskemedier I Danmark – samt de vigtigste facebookgrupper og influencere inden for søfiskeriet. Det har man ikke gjort. Man har ikke engang været i nærheden af gøre det. DSFs direktør, Lars Rasmussen, bekræfter her til formiddag til Fisk & Fri, at det eneste PR DSF har lavet for undersøgelsen – er foregået via den lille facebookgruppe “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund”.

At det kom på fiskogfri.dk skyldes ikke en planlagt PR-indsats fra DTU Aquas side – men blot, at jeg privat modtog e-mail som medlem af LF – og af eget initiativ lavede en kort nyhed om undersøgelsen på det på fiskogfri.dk. Men – jeg var på vej ud og rejse – og kunne derfor ikke gøre noget stort ud af det – samt ikke følge op på det på SoMe. Man kan da ikke – som dyrt betalte ”professionelle” – planlægge PR til en undersøgelse ud fra, at nogen tilfældige tilfældigvis skriver om det eller deler det…. Med så ringe en PR indsats – så tror da pokker, at ingen tilmelder sig…  Så med udgangspunkt i denne dårligt planlagte lancering af projektet, peger pilen primært på én når det ikke lykkes – og det er dem, der har taget sig dyrt betalt for at lave undersøgelsen.

Og – selv med dem, man havde lokket så langt som til selve tilmeldingen, har man sandsynligvis hægtet alt for mange af igen med en ubehjælpelig langtrukken afkrydsningsliste – hvor man let falder fra. Og hvis ikke man var i en forening, blev man efterladt med det indtryk, at man ikke kunne deltage.

 

En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land - og uden for foreningerne. man kan derfor undre sig over at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne, hvis ellers man ønskede et retvisende resultat.

En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land – og uden for foreningerne. Man kan derfor undre sig meget over, at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne – og dermed i høj grad bådfiskere. Her Jens Bursell med en fin søaborre fanget fra land – i et vand, der ikke hører under foreningerne.

Groft mismatch mellem undersøgelsens formål – og hvervningsstrategi

Men som sagt, godt det samme. For selv hvis undersøgelsen var blevet gennemført som skitseret – så ville den ikke medtage måske halvdelen af søfiskerne – blandt andet karpefiskere og alle de mange, der mede- og spinnefisker fra land på de sjællandske søer, hvormed den alligevel ville have været ubrugelig til at give et retvisende billede af det sjællandske søfiskeri. Bredden i og værdien af det sjællandske søfiskeri er jo overhovedet ikke med uden alle dem, der fisker fra land. Man kunne næsten fristes til at tro at DTU Aqua & Co eksempelvis ikke har opdaget, at karpefiskeriet eksisterer – eller måske bare, at de slet ikke regner det for noget. Eller tilfældigvis har glemt, at der er massevis af folk der blot fisker fra land med både mede- og spinnegrej. Det er simpelthen amatøragtigt.

Spørgsmålet er så – hvor meget har dette flop kostet de danske lystfiskere? – og vil de penge, der spares på ikke at gennemføre undersøgelsen – så blive brugt til projekter, der kan gavne søfiskeriet? Det vil tiden vise.

Fisk & Fri har stillet projektlederen fra DTU Aqua følgende tre spørgsmål:

  • Har du lyst til at kommentere, hvorfor man kun har medtaget foreningerne – og dermed udelader måske halvdelen af søfiskerne fx de fleste af dem, der fisker fra land (fx rigtig mange mede-, karpe- og spinnefiskere). Mener I det giver et retvisende billede af dansk søfiskeri – og i fald hvorfor?
  • Hvis I gerne ville have mange deltagere, hvorfor har I så ikke målrettet organiseret en kampagne på alle danske fiskemedier samt etableret et samarbejde med de for søfiskerne mest vigtige sociale medier og influencere?
  • Hvor meget kommer den del af undersøgelsen, der allerede er lavet, til at koste de danske fisketegnsløsere – og vil de penge, som der spares på ikke at gennemføre projektet, blive brugt på andre projekter, der kan tænkes at gavne dansk søfiskeri?

Han har desværre ikke ønsket at svare. Man kan spørge sig selv, om ikke det er på tide at projekter under Fisketegnsmidlerne kommer i udbud for at få bedst muligt kvalitet af arbejdet – til færrest mulig penge. Kvalitet er i hvert fald ikke, hvad man kan kalde forarbejdet til dette projekt.

Baggrunden for at afblæse undersøgelsen uddybes i e-mailen til ”deltagerne” med:

For at opnå et tilstrækkelig antal deltagere til at sikre, at undersøgelsen vil give et validt fagligt resultat, har vi samarbejdet med en lang række lystfiskerforeninger, som ville opfordre deres medlemmer til at deltage i undersøgelsen. For at sikre mindst muligt besvær for foreningerne i forhold til GDPR lovgivningen, foregik rekrutteringen af deltagere ved, at foreningerne delte et link, hvor medlemmer kunne tilmelde sig undersøgelsen med navn og e-mail adresse. På trods af foreningernes gode indsats for at rekruttere deltagere i løbet af foråret og sommeren 2023 og en række efterfølgende kampagner på sociale medier, initieret af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, må vi konstatere at blot ca. 15% af de forventeligt ca. 3000 lystfiskere, som fisker på de sjællandske søer, har tilmeldt sig undersøgelsen. Dertil kommer, baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, at det næppe er alle tilmeldte deltagere, der i sidste ende vil kunne finde tid og/eller energi til rent faktisk at udfylde spørgeskemaet. Dvs. at man forventeligt vil ende med en markant lavere deltagelse i selve spørgeskemaundersøgelsen end de 15% de i første omgang har sagt ja til at deltage. Samlet set vurderes dette ikke at være et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag til at opfylde ambitionen om at opnå et repræsentativt resultat i undersøgelsen, dvs. hvor et bredt udsnit af lystfiskere er repræsenteret.

 

 

GrejXperten