jun 1, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Fluefiskeri efter gedder er både sjovt og effektivt, hvis man forstår at vælge samt sammensætte udstyret med de rette stænger, hjul, liner og forfang. I denne video er vi taget på søen med geddeflueeksperterne Morten Valeur og Lars Chr. Bentsen fra Flyfish Europe for at få et indblink i, hvilke faktorer man skal prioritere og lægge vægt på for at fange fisk under forskellige forhold. Undervejs får du også en masse gode tips til velfangende fluer – og det bliver naturligvis også til et par fine fisk undervejs.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube her.
maj 15, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri
Når der skal affiskes store lavvandede områder efter gedder, er kombinationen af bombarda og geddeflue en giftig cocktail.
En stor pulserende geddeflue kan være svært fristende for en glubsk gedde – og til tider er metoden andre kunstagn overlegne. Men – hvad gør man, hvis man vil drage nytte af fluernes effektivitet og er spinnefisker eller bare har brug for at fiske på en afstand, der er umulig at kaste til med fluegrejet: Man monterer selvfølgelig sin geddeflue bag et bombardaflåd.
AF JENS BURSELL, FOTOS JENS BURSELL OG GORDON P. HENRIKSEN
SMÅFISKENE springer for livet i vild panik til alle sider, så det tydeligt kan ses på lang afstand. Jeg og nyder den klare morgenluft på en bakke over den lokale mose, og det er langs bredden på den modsatte side af mosen, at scenariet udspiller sig. Gedderne er på jagt! Desværre er der mindst 60 meter over på den anden side, så der er absolut ingen chance for, at det kan lade sig gøre at kaste derover med geddefluestangen. Og – det er fuldstændig umuligt at gå over på den anden side og for – søge at komme på kastehold derovre, fordi bredden er et sammenfiltret vildnis af oversvømmede pilebuske. Men – jeg er fast besluttet på, at det er geddefluerne, der skal luftes i dag, for jeg skal nemlig have tjekket effektiviteten af nogle af mine nye kreationer ved fluestikket. Jeg har været på kysten dagen før – og mens jeg står og grubler over dagens taktik, kommer jeg i tanke om, at der til alt held ligger et par grove bombarda’er i grejkassen. Hvad kan være mere oplagt, hvis fluen skal helt over på den anden side uden at blive fragtet derover af min flydering eller kajak, som begge ligger derhjemme i fiskeskuret…
Blue Fox Patriot bombardaflådet kan justeres til fiskeri i flere dybder, og kombinerer man det med en svævende og pulserende geddeflue fisket på spinnestangen – ja så er der ikke lang vej til succes uanset hvor dybt og hvor langt ude gedderne står.
Med bombarda efter gedder
Fluestangen ryger retur i bilen, og inden længe har jeg rigget en bombardastang til med et 30 grams bombarda flåd, der kombineret med min 0,17 line lige akkurat vil kunne servere fluen det helt rette sted. Højest fem minutter senere puk ler jeg storsvedende ned af bakken for at komme frem, inden geddeballet lukker – og lidt efter står jeg ved kanten af mosen. Jeg skal netop til at tjekke, at alt er klar, da jeg igen ser småfiskene springe til alle sider cirka 50 meter ude.
Straks efter flyver min bombarda ud over det brungrumsede vand, og sekundet inden flåddet lander, bremser jeg linen med fingeren på spolen, så forfanget strækker sig pænt ud bag flåddet. Jeg når næppe at tage tre omdrejninger på hjulet, inden jeg ser en aggressiv hvirvel bag flåddet og mærker et herligt, hårdt ryk i stangen: Fast fisk. På den relativt lette stang er der godt riv i fisken, der når at tage flere mindre udløb og foretage adskillige spring, inden jeg kan kane den smukke fisk ind på det lave vand på engen. Det er ingen kæmpe, men med sine knapt fem kilo er den dog stadig en superb oplevelse på spinnegrejet.
Mens jeg afkroger fisken, ser jeg igen nogle småfisk springe – langt ude, men i en anden retning. Fisken får lynhurtigt sin frihed, og allerede få kast efter får jeg endnu et hug. Sådan bliver det ved i en halv times tid, indtil hugperioden er ovre lige så hurtigt som den startede. En fed lille tur, der gav godt med fisk, som jeg med sikkerhed ikke havde fået, hvis ikke jeg havde opgraderet fluens kastelængde med spinnegrej og bombarda.
Maj er en herlig måned at være geddefisker i, og du bør ikke snyde dig selv for at prøve bombarda og flue. Metoden kan være rasende effektiv.
Et effektivt våben til geddefiskeriet
Bombarda og flue er en giftig kombination. Det ved alle kystfiskere, men på trods af at det ligger lige til højrebenet, er der ikke mange herhjemme, der benytter sig af bombardaflåd til geddefiskeri. Og det er synd, for med denne kombination, får man det bedste af begge verdener.
Fluen har mange fordele, som det kan være svært at efterligne med andre agn. Den mest oplagte er at vægtløse og langsomt synkende versioner kan fiskes næsten stillestående, så de står og sitrer pulserende, levende og provokeende foran fisken, indtil den til sidst ikke længere kan modstå fristelsen. Dette – kombineret med, at den kan fiskes både ekstremt langsomt – og i normalt tempo, gør geddefluen til en fantastisk agn, som i mange situationer vil kunne fiskes ekstra effektivt på fx langdistancen, hvis man benytter sig at et stort bombardaflåd. Med bombarda er det muligt at kaste to-tre gange så langt som med fluestangen, hvilket selvsagt betyder noget, hvis man fx fisker fra land og kun kan nå ud til bestemte attraktive fiskepladser ved at kaste langt. Men kastelængden har ikke kun betydning i de tilfælde, hvor det kan være svært at nå ud til fiskene med fluegrejet.
Det kan også have en vis betydning for fangstraten, af den simple årsag, at der afsøges mere vand på kortere tid. For det første kastes der færre gange, og for det andet spilder man ikke en hel masse tid med blindkast for at for fluen derhen, hvor der skal fiskes.
Mange geddefiskere har aldrig været blege for at medbringe og afprøve mange slags agn for at finde lige det der kan udløse hugget. Med et bombardaflåd og spinnestang er mulighederne for at variere størrelse, farver og materialer på agnen i form af diverse geddefluer stort set uendelige.
Bombardagrej til gedder
Grejet til bombardafluefiskeri efter gedder, behøver ikke at være nogen større videnskab. Selv har jeg primært brugt stænger med kastevægt på 20-70 gram i 9-10 fodslængde. Faktisk bruger jeg fuldstændig samme stang, jeg ville bruge til større blink og spinnere samt mindre – mellemstore hard- og softbaits. Den samlede forfangslængde skal ikke være særlig meget længere end stangen, hvis man vil undgå problemer under landingen. Så – ønsker man lange forfang – i fx klart vand, er det værd at overveje en let karpestang på 12 fod og 2-2,5 lbs testkurve. Til helt normalt fiskeri er det dog meget sjovere og mindre trættende at gå med en 9-10 fods stang. Hjulet kan være et helt almindelige mellemstort fastspolehjul med fx 0,17-0,20 mm fletline.
Sådan kaster du med bombarda til gedder
Kasteteknikken er i princippet det samme, som når man fisker bombarda på kysten. Dog er der en væsentlig forskel. Netop fordi fluen er så stor har den sværere ved at slippe vandet, og af samme årsag får man de bedste kast, ved at tage fluen i venstre hånd inden hvert kast: Sving stangen bagover i det du slipper fluen, sving forfanget rundt/bagover – og afslut med at bruge begge hænder til at lægge fuld power i kastet.
Forfanget på bombardataklet kan variere alt efter smag og behag. Men – netop fordi fluerne ofte er ret store og brede, har de en tendens til flakse og måske endda rotere i kastet. Er forfanget det rette behøver dette ikke at være problematisk, men vælger men et for tykt og stift forfang øges chancen for at forfanget hægter op. Eksempelvis er det min erfaring, at hardmono i 30-40 lbs klassen og tykt fluorocarbon på 0,60 og derover, der har så meget formhukommelse,at det flyver i luften som en svagt buet spiral, hvilket øger risikoen for at den i forvejen flaksende flue får fat om hovedlinen og hægter op. Best resultater har jeg haft ved at bruge klar monofil nylon eller en ikke al for kraftig fluorocarbon – fx 0,47-0,50 mm. Et sådant forfang er naturligvis ikke tykt nok til den yderste del af forfanget, der kommer direkte i kontakt med geddens tænder.
Yderst skal der derfor være et bideforfang, der kan klare mosten. Selv foretrækker jeg 20-30 lbs gennemsigtig hardmono – fx Climax, hvis vandet er relativt klart. Er vandet lidt mere uklart foretrækker jeg dog blød flertrådet titanium wire, der er utrolig tyndt, smidigt og stærkt på samme tid – fx Drennan Titanium Wire eller SPRO’s Pike Fighter Titanium Wire.
For at give fluen den bedst mulige bevægelse – og samtidig kompensere for, at den spænding og formhukommelse der er i forfanget hæmmer en naturlig gang – foretrækker jeg at montere bideforfanget i en 3-4 mm svejset rig-ring, som forbindes til hovedforfanget med en rapala løkke.
Her er det Gordon P. Henriksen med en gedde der huggede på en klassisk flashflue i guld, fisket bag en flydende bombarda.
Bombardatips til gedder
Bombardaflåddet og tilhørende bombastick er det samme, som man normalt bruger på kysten – typisk flåd med en kastevægt på 20-35 gram. Fordi der er tale om lidt tungere og stivere stænger, er det dog meget vigtigt, at knuden ned mod bombardataklet er ordentligt beskyttet mod slitage fra flåddet/sticken under den kraftige acceleration i kastet. Det mest oplagte er at bruge en lille gummiperle. For at få maksimal fleksibilitet med hensyn til fiskedybde og indspinningshastighed, foretrækker jeg flåd, hvor man kan regulere synkehastigheden ved at lukke vand ud eller ind med en lille gummiprop – fx Blue Fox Patriot, der kaster helt eminent samtidig med, at de bevæger sig som et spøgelse gennem vandet.
Er du vant til at lande dine gedder med et gællegreb, vil du finde ud af, at dette bliver lidt sværere, men ikke umuligt med et langt bombardaforfang. Når du fisker med bombarda er det derfor en stor fordel med et net, der har et teleskopisk skaft – især hvis du bruger forfang, der er længere end stangen. Og – når du kommer så langt som til at lande en god håndfuld gedder med bombardagrejet, er jeg sikker på, at du vil give mig helt ret i, at et par bombardaler i geddegrejkassen, så afgjort kan være en rigtig god trumf af have oppe i ærmet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
maj 2, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Jens Bursell med en flot gedde, der huggede på en Big Bandit i Jigskinz farven pike.
De fleste af os har adskillige agn, som vi sjældent bruger – enten fordi vi har fået købt en ”forkert farve” – eller fordi agnen har fået så mange tæsk, at maling og lak efterhånden er røget helt af. Det er der heldigvis råd for: Med de nye jigzinz kan du med et snuptag give dine hardbaits nogle helt nye farver.
AF JENS BURSELL
HVAD ENTEN du er til laksetrolling, kystfiskeri med store gennemløbere eller predatorfiskeri med store hardbaits, så giver de nye Jigskinz dig nogle helt nye muligheder for at peppe dine gamle agn op på en uhyggeligt let måde, som er lige til at gå til for enhver.
Kort fortalt går konceptet ud på, at man køber nogle fotografisk printede ”rør” af tynt krympeflex plast, hvorefter man sætter den omkring agnen, klipper til, dypper i kogende vand, så plastrøret krymper omkring agnen – og vupti: Din agn er forvandlet til en helt anden farve.
Man kan få alle typer af farver, men det er i min optik især affotograferinger af byttefisk, der er de mest interessante, eftersom det vil være disse, der er sværest selv af male med normale teknikker. Det siger sig selv, at hypernaturalistiske imitationer af skælmønstre kan være både svære og tidskrævende at male selv.
Sådan påmonteres Jigskinz
Her får du opskriften på, hvordan man gør med udgangspunkt i traditionelle jerkbaits til gedder:
1) Hvis dit nye Jigskinz har en lys farve – og det originale bait har en meget skrigende farve som fx her, er det en god ide at grunde originalen med en godt dækkende hvid – som fx denne vandfaste hobbyfarve fra Humbrol.
2) Skær dit jigskinz af, så det er 2-3 mm længer end agnen i hver ende, og marker hvor øjerne sidder.
3) Klip hul til øjet med en hulmaskine. Alternativt kan en fin saks bruges.
4) Husk også hul i enden, hvis montageøjet er asymmetrisk som her.
5) Hold i øjet med en tang og dyp hele herligheden i spilkogende vand.
6) Hold agnen nede i cirka 20 sekunder.
7) Giv gerne enderne en ekstra gang, så de slutter tæt.
8) For at give dine agn en ordentlig holdbarhed overfor skarpe tænder bør du coate agnen med epoxylak som fx denne resin.
9) For at få en jævn fordeling af resin-coatningen, bør agnene hænges op på en ramme – eksempelvis som vist, så du kan rotere den i takt med, at coatningen størkner, hvorved man undgår stivnede dråber på agnen.
10) Fisk og fang.
apr 27, 2024 | Artikler, Grej og beklædning, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Når der som her dørges med store agnfisk, kan det være en stor fordel med en knarre på hjulet ( tv på hjulgavlen), så fisken får mulighed at tage agnen uden for meget modstand, inden modhugget falder. Knarren, afgiver en høj tikkende lyd, så man advares om hugget, hvis ikke man har set det – og den svage modstand på knarren, gør, at der ikke kommer overløb.
Der er ikke lang tid til geddepremieren – så det er snart nu, at du skal være klar med alt dit grej. Som alsidig geddefisker er det godt at kende til de fordele og ulemper, der er ved forskellige typer af hjul til diverse former for geddefiskeri. Her får du et overblik over de mest brugte typer.
AF JENS BURSELL
UANSET hvilken form for geddefiskeri du dyrker, er der nogle helt generelle overvejelser omkring hjulvalget, som er værd at tænke over. Hjulet tjener to primære formål: 1) At opbevare line nok til at kaste den ønskede distance – samt rigeligt med bagvedliggende line til at en storfisk kan tage et udløb, selv hvis den hugger længst ude i kastet og 2) sammen med stangen at samle linen hurtigt nok op i modhugget og lægge det rette pres på fisken, så den udtrættes sikkert uden risiko for linebrud eller mistet kroghold.
Jens Bursell med en fin 12´er taget på dørg med en 30 cm Line-Thru Trout.
Geddehjulets linekapacitet
Selvom gedden kan være en dramatisk fighter, er det meget sjældent de lange udløb, som præger kampen – selv når det drejer sig om store fisk. Ud fra denne betragtning er der derfor sjældent brug for mere end 70-100 meter line på hjulet. Selv de mindste hjul kan rumme denne mængde line i en brudstyrke, der er stærk nok til at lande selv den største gedde, men alligevel vil det normalt være en fordel at vælge et noget større hjul.
De lidt større hjul har den fordel, at diameteren af den linebærende del af spolen på en fuld spole er større end på et mindre hjul, hvilket betyder, at lineindtaget pr omdrejning på håndtaget bliver større ved en given gearing eller udveksling. Har du fx to hjul med en udveksling på 1:6 vil der blive taget mest line ind pr omdrejning, på det hjul med bredeste fyldte spole. Og hvad betyder det så?
For det første giver et større lineindtag pr omdrejning en større spændvidde i den indspinningshastighed man kan have med en vis komfort uden at skulle hjule som en gal for at spinne agnen hurtigt ind. For det andet har man betydeligt nemmere ved at stramme op på en fisk i modhugget, når man kan spinne linen hurtigere ind, i det fisken hugger. Dette gælder især i de tilfælde, hvor fisken kommer med stor fart bagfra og fortsætter med at svømme fremefter mod fiskeren i det den tager agnen. Her kan hjul med for lav gearing kombineret med en for lille spole komme til at koste fisk, fordi man simpelthen ikke kan spinne hurtigt nok ind til at få sat krogene effektivt.
Fastspolehjul kaster ofte længere end mulithjul, især med de relativt lette agn. Fastspolehjul kan også sagtens bruges til de større jerk- og softbaits, men det kræver et af de lidt kraftigere hjul i 4-5000 klassen.
Hvad betyder spolens størrelse på geddehjulet?
Spolens størrelse har naturligvis også noget at gøre med den valgte linetykkelse, og det siger sig selv, at jo tykkere line, desto større spole skal der til for at rumme en given mængde line. Fra kastetests med en given linetykkelse ved man, at bredere spoler giver lange kast – og da spolebredden i en vis udstrækning hænger sammen med hjulets størrelse, vil større hjul – op til en vis grænse – også medvirke til længere kast.
Det er blandt andet derfor, at de såkaldte big pit fastspolehjul, der er designet til langdistance kast – har en utrolig bred spole. Høj gearing og et stort lineindtag pr. omdrejning er som skitseret ofte en fordel – men afhængigt af hvilken type af fiskeri man dyrker, kan det også være en ulempe.
Fisker man eksempelvis med store og tunge agn, der giver meget vandmodstand, når de spinnes ind – fx woblere med store skeer eller muskiespinnere, kan en for høj udveksling eller for stort lineindtag gøre indspinningen meget trættende for håndleddet samt udsætte hjulets mekanik for en unødig høj slitage. Til nogle former for fiskeri vil udveksling og lineindtag også influere på den optimale indtagningsrytme – eksempelvis ved jerkbaitfiskeri. Her er der nogle som foretrækker en relativt lav udveksling for bedre at kunne synkronisere jerkbevægelser og omdrejninger på hjulet. Dette er dog i høj grad et spørgsmål om personlige præferencer.
Bremsen på geddehjulet
Hjulets bremse medvirker dels til en kontant prikning af krogen, i det fisken hugger – og dels til at styre, at hverken line eller kroghold overbelastes under selve fighten. Bremsen skal køre blødt, så linen ikke kører af spolen i ryk. Med de linetykkelser man normalt anvender til geddefiskeri, er det sjældent brudstyrken, der bringes på den store prøve, men alligevel kan en blød bremse få stor betydning, hvis linen – uden man har opdaget det – er blevet hærget mod eksempelvis en sten på bunden. Her vil en bremse, der kører i ryk – hvis man er uheldig – kunne være det, der får linen til at knække.
Den bløde bremse er især vigtig, hvis fisken er yderligt kroget, og krogen blot sidder i det bløde væv på ydersiden af de hårde kæber. Kører bremsen i ryk, kan det betyde, at krogen flås ud – hvilket dels kan betyde et stort krogsår på fisken – og dels en mistet fisk.
Hvilken type hjul skal jeg vælge til geddefiskeri?
Geddefiskerens hjul til spin, dørg og mede vil typisk være et fastspolehjul eller et multiplikatorhjul – i daglige tale multihjul. Groft sagt kan begge typer bruges til alle former for geddefiskeri, men der er alligevel bestemte typer, der egner sig særligt godt til særlige typer af fiskeri eller grejkombinationer.
Når du har fletline hele vejen ned til forfanget giver fastspolehjulet nogle suveræne kast – men med uptraces på 10-20 meter fluorocarbon, kører din samling mere smoth igennem med kombination af multistang og multihjul.
Geddespin med fastspolehjul
Fastspolehjul anvendes især til spin og medefiskeri. For langt de fleste lystfiskere vil et fastspolehjul give de længste kast med de mindre – mellemstore agn, hvilket er et godt argument for at vælge denne type hjul, da længere kast ofte kan være medvirkende til at give højere afsøgningseffektivitet og dermed flere fisk.
Et fastspolehjul kaster bedst, når linen ikke er alt for kraftig, og det er derfor især til mindre og mellemstore agn op til 50-80 gram, at disse hjul – typisk i størrelsen 2500-4000 – anvendes. Et fastspolehjul af en given vægt har ofte både en højere gearing og lineindtag end et tilsvarende multihjul, hvilket gør det til et oplagt valg til spinnefiskeriet, hvor de relativt korte stænger, der tit anvendes, kan have svært ved at samle linen hurtigt nok op i modhugget. Et fastspolehjul vil altså ofte gøre det lettere for dig at give et tilstrækkelig hurtigt samt effektivt modhug.
Fastspolehjul med frontbremse har ofte, men ikke altid, en bedre bremse til prisen – og det er derfor tit denne type af fastspolehjul, der anvendes til kastefiskeri. De fleste fastspolehjul i denne størrelse har fast bagstop, hvilket er vigtigt, for – pr refleks – at kunne lave et hurtigt modhug.
Et baitrunnerhjul som dette fra Shimano er den optimale allround løsning til fiskeri med agnfisk fra land – og du kan bruge de samme hjul til fx stør og karpefiskeri. Baitrunner tangenten, der ses bagerst på hjulet, er i dette tilfælde ikke slået til, da der fiskes med åben bøjlearm og linen semi-fikseret i en hanger.
Medefiskeri efter gedder med fastspolehjul
Ved medefiskeri fra land med flåd eller bundtakler, hviler stangen ofte i en elektronisk bidmelder på en bankstick, der fungerer som stangholder. For at bidmelderens sensor kan virke optimalt, skal linen ikke løbe alt for tæt på klingen og netop derfor er det stænger designet til fastspolehjul med relativt højbenede øjer, som normalt anvendes. Dette er en af årsagerne til, at fastspolehjul er den mest anvendte type til medefiskeri fra land. Skulle man bruge multihjul med knarre til det samme, ville det både blive besværligt og unaturligt, da man så enten ville skulle dreje baglæns i modhugget – eller skulle forsinke modhugget ved at vende stangen, inden man spinner ind.
Ved fiskeri med agnfisk er taktikken ofte, at gedden lige skal have en smule løsline, inden der gives modhug, så agnen kommer ordentligt ind i munden uden den mærker modstand og spytter agnen ud igen. Dette sikres normalt ved at slå bøjlen over og sætte linen i en hanger/drop-back indikator på den bagerste bankstick. Netop derfor er et fastspolehjul med friløbs mekanisme – fx baitrunners – ikke en bidende nødvendighed. Alligevel vælger de fleste at bruge baitrunners til denne form for fiskeri – da baitrunner-funktionen udvider hjulets generelle anvendelsesområde til også at fungere perfekt til mange andre former for medefiskeri, hvor den kan være en stor fordel.
Fisker du eksempelvis din agn på flåd fra land, kan det være en fordel at kunne slå baitrunneren til, så stangen ikke bliver flået i vandet, hvis der kommer hug, hvor fisken svømmer væk fra land – uden at du har set det. Eller – ønsker du også at kunne bruge hjulet til medefiskeri fra båd, er baitrunneren en stor fordel, da kombinationen åben bøjle og hangers/lineclips kun fungerer godt, når stængerne står helt ubevægeligt på land. Ved at vælge baitrunners har du desuden et alsidigt hjul, der vil kunne bruges til mange andre former for specimenfiskeri med bolt-rigs efter fx karper, stør og maller.
Multihjul som dette egner sig perfekt til tungt spinnefiskeri som fx jerkbaitfiskeri, hvor den relativt lave udveksling passer godt til den klassiske indtagningsrytme.
Multihjul til geddefiskeri
Til de helt store kasteagn i 100-200 grams klassen kan man let knække linen, hvis der opstår kludder i kastet. Tunge agn er ofte også dyre, og med en ekstra kraftig line, har man også en større chance for at redde agnen, hvis den sætter sig fast på bunden. Her anvendes således ofte ekstra kraftig line – fx fletline på 0,25-0,35 mm. Da multihjul er den hjultype, der kaster bedst med kraftige liner, er der således mange der foretrækker denne type til dette fiskeri. Multiplikatorhjul til gedder kan inddeles i traditionelle multiruller og de såkaldte baitcasters eller low profile hjul.
Baitcasters har den fordel, at håndtaget ofte som standard er monteret i venstre side, hvilket falder lettere og mere naturligt for de fleste højrehåndede under især spinnefiskeri. Desuden betyder den lave profil, at det ligger bedre i hånden, hvilket både betyder noget for både kastekomforten og følingen med agnen under det praktiske fiskeri. Baitcasteren er derfor det oplagte valg til spinnefiskeriet.
De fleste baitcasters har ikke knarre, hvilket er uden betydning til spinnefiskeri. Det traditionelle multihjul anvendes mest til dørg og trolling. Årsagen er blandt andet, at de normalt er monteret med en knarre, der kan være praktisk til især fiskeri med naturlig agn. Knarren øger den kraft, der skal til for at få den frikoblede spole til at dreje rundt samtidig med at den afgiver en høj tikkende lyd. Fordelen ved dette er, at fisken kan tage line umiddelbart efter hugget uden at mærke nævneværdig modstand – samtidig med, at den tikkende lyd advarer fiskeren, hvis ikke man har set hugget komme. Det, at der er en moderat modstand på knarren i forhold til den frikoblede spole uden knarre, modvirker desuden overløb og dermed potentielt linekludder, ved et hurtigt og brutalt hug.
Baitcasters eller lavprofil multihjul som dette ligger virkelig godt i hånden, og man har en suveræn føling med agnens bevægelser med et hjul som dette.
Nogle multihjul er monteret med en linetæller, som måler, hvor meget line der er ude. Man kan sagtens klare sig uden, men ved nogen former for dørg og trolling, kan de være en stor fordel, da man på denne måde lettere kan få agnen tilbage i den dybde, hvor man lige har fået hug. Mængden af line der er ude, er nemlig en af de faktorer, der er med til at afgøre agnens fiskedybde – både med og uden downrigger. Selvom man kan dyrke mange former for geddefiskeri med de samme hjul, er det således en stor fordel at have flere forskellige hjul, der er specialiseret til de forskellige typer af geddefiskeri, man dyrker.
REKLAME: Vil du have det fulde overblik over geddefiskeriet – så får du det i geddefiskernes bibel: “Geddefeber”, som du kan købe signeret af Jens Bursell her.
apr 22, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
Prik-spin, hvor man spotter fiskene i 3D live-view på ekkoloddets skærm – er en af de aller mest spændende former for elektronisk pürsch. Og ikke nok med at det er spændende – det er også super effektivt. Når først du har fået teknikken lært og har føling med, hvordan du skal positionere dig og kaste, så du præsenterer din agn lige over snuden på sandarten, er der langt op til masser af flex på klingen. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan man helt simpelt bruger teknikken – og han gennemgår alt fra søgning og positionering – til kaste og præsentationsteknik. Glæd dig til en video med masser af action på søen – både på skærmen og i virkeligheden.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube kanal. Husk at abonnere – det er gratis.
apr 11, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Video
Pontus Ingvarsson har været fuldtids malleguide på den spanske Ebroflod i over 15 år – og er en af de dygtigste samt mest erfarne malleguides i Europa. I denne video har Jens Bursell, Thomas Ratzlaff og Tue Blaxekjær fra Fisk & Fri besøgt den svenske malleguru på sin hjemmebane – og prøver kræfter med flere forskellige spændende former for fiskeri.
Vi lægger ud med hardcore pelletfiskeri fra land, hvor du får en masse tips, tricks og metoder til alt fra agn og takler til foder og udsejling af agn – plus selvfølgelig alt det praktiske fiskeri. Men ikke nok med det – vi tester også vertikalfiskeri med både jigs og ormetakler. Glæd dig en super fed video med fuld flex på klingerne fra start til slut.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
apr 4, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Typiske hardlures til gråvejr. Orange, røde og gule nuancer dominerer, men i specielt klart vand og ved en anelse mere lys er de mere naturlige ”fiskefarver” ikke at foragte. Noter at de rød/hvide altid er med.
Du har sikkert kigget ned i kassen med kunstagn og været i tvivl om, hvilken af de mange farver du skulle vælge. Skal man køre gul eller grøn, prikket eller stribet – eller bare helt sort? Og er er farven i det hele taget vigtig?
AF CHRISTIAN KRINTEL
FARVEVALG OG AGN har nok altid været fyldt med anekdotisk viden og konklusioner basereret mere på følelser end egentlig viden. Egentlig mener jeg selv, at en del andre faktorer, som størrelse, form og præsentation ofte er vigtigere end farven. Men der er faktisk nogle logiske tanker, man kan gøre sig om emnet. De fleste har da nok også prøvet, at et farveskift gav bonus. Og med de senere års udvikling med Live-transducere, så er det nu muligt at observere direkte hvordan farveændringer kan gøre enorm forskel på fiskens reaktion.
Egentlig er der vel to gængse strategier: Imitation eller provokation. Men er det farven eller form og bevægelser, der gør udslaget? Mine penge er nok først og fremmest på det første. Så er der den gængse devise om at mørke farver er bedst i gråvejr, mens man i solskin bør vælge lysere farver. Og den passer også for mig. Delvist i hvert fald.
Jeg har i en del år brugt utallige timer og dage på søer og vandløb i Sverige, Danmark og USA. I de senere år som fiskeguide i Sydsverige og jeg har efterhånden gjort mig en hel del overvejelser over, hvilke farver der fungerer og hvornår. Specielt når der fiskes efter gedder eller sandart. Men jeg skulle dog mene, at konklusionerne er brugbare på de fleste rovfisk i både ferskvand og saltvand. Jeg har derfor prøvet at koge mine tanker og slutsatser ned til det væsentlige over et par sider.
Christian Krintel med en stor sandart, der tog en transparent jig i solskin en varm dag i august 2022.
Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke om fiskenes øjne?
Hvordan er det med sandart og gedders syn? De fleste, der har fisket lidt efter dem, har nok læst om sandartens fordel over gedden i uklart vand og dårlig belysning med dens formidable syn. Men der er faktisk ikke så mange undersøgelser af, hvilke farver fiskenes øjne opfatter og endnu mindre på lige præcis sandart og gedde. Der er dog en interessant undersøgelse fra forskere på blandt andet Lund’s Universitet, som i 2018 ikke fandt noget grundlag for, at hverken sandart eller gedde har celler på nethinden, der ser lys med bølgelængder lavere end ca 400 nm. Det antyder faktisk, at for begge arter er blå og ultraviolet stort set usynligt, mens gule, grønne og røde farver er tydelige. Ydermere viste undersøgelsen, at gedders hornhinde i høj grad filtrerer lave bølgelængder fra. Og den viste sågar, at rudskaller ser ud til at have et ganske formidabelt syn på alle bølgelængder. Dette er dog blot en enkelt undersøgelse med fokus på optisk tilpasning af øjne til mørke eller klare vande. For at få en samlet vurdering af gedders og sandarters evner ud i regnbuen, så har vi brug for mere forskning på området.
Men – det får alligevel en til at tænke. Jeg hørte engang om en svensk geddefisker, der hårdnakket påstod, at det eneste man kunne fange en gedde på var et blåt Atomblink. Selvfølgelig er påstanden absurd, og eftersom det kun er blåt på den ene side, må det vel betyde, at det blinker mellem blåt og sølv når det fiskes. Når det er sagt, så har jeg læst flere gange, at blå er manges favorit i skærgården, så virker den – det gør den jo nok. Og noget faldt faktisk på plads med den anekdote, for jeg oplever ofte, at blålige nuancer fisker bedre i solskin, men det kommer vi tilbage til.
Typiske softbaits til gråvejr. Orange, røde og gule nuancer dominerer men i specielt klart vand og ved en anelse mere lys er de mere naturlige ”fiskefarver” ikke at foragte.
Gul Real Eel i gabet på en fin gedde en gråvejrsdag i marts måned.
Præstepik, papegøjer og ambulancer
Jeg tror de første tanker, jeg gjorde mig om farvevalg var tilbage i slut 80’erne, da jeg efter utallige gennembladringer af Jens Plough’s ”Gedde, Aborre, Sandart” kom frem til, at jeg måtte ha et Dardelveblink i rød og hvid. Det kunne jeg ikke købe, men i stedet fik jeg og min ven Hubert fat i 12 grams rød/hvide synkende Hilo woblere – en såkaldt præstepik. Dem fangede vi utallige gedder på i moserne omkring Taastrup efter skole. Jeg lurede dengang meget på, hvorfor lige den skulle være så god og tænkte, at det nok mere var formen. Men det ændrede sig. For jeg mistede min elskede Hi-lo i Dybendalssøen, og den blå (de rød/hvide var udsolgt) fangede jeg ikke rigtigt noget på. Cirka samtidigt fik jeg fat i en østtysk sidesporsversion af et Dardelve som, i modsætning til den blå Hi-lo, fangede fisk i et væk. Rød/hvid var åbenbart et hit, og det er det faktisk stadig. Hvert år tager jeg de farver hardlures, som jeg ikke får noget på og maler dem rød/hvide, mens jeg nynner ReSepten.
Hverken gedder eller sandart næppe Roligans, men jeg har faktisk aldrig oplevet et vand, hvor det mønster ikke fungerer fantastisk. Hvad enten det er smågrumsede næringsrige danske moser, klare søer eller Coca-Cola farvede Smålandske skovsøer. Sagen er bare den, at det samme gennem årene har vist sig være gældende for gul/sort, gul/sort/orange, mørkegrøn/skriggrøn (geddefarve), rød/grøn/gul (parrot), orange, lilla og kridhvid. Og tænker vi tilbage til førnævnte undersøgelse, så burde stort set alle de her farver også være fint synlige for vores tandede venner.
Men hvorfor er det så, at jeg kan sidde i min båd og kigge på en apatisk sandart gennem LiveScopet og skifte fra orange til grøn med det resultat at den sovende sandart pludselig kaster sig frådende og småpruttende over godterne? Jeg har en teori, og den kommer længere nede.
Amerikanske Patrik med en svensk gedde på lige over 10 kg der i et brutalt skumsprøjt tog en BullTeez i farven headligt en dag med vekslende skydække over en klar sø i november.
Tænk i lysmængde når du vælger farve
Min fisketur starter gerne tre dage før båden er sat i vandet. Det er her, jeg kigger på vejrudsigten. Udover vinden, som er vigtig i mange henseender, så holder jeg øje med trykket og skydækket. Ud fra sidstnævnte har jeg en plan for, hvilke 3-4 agn der bliver pillet op fra af kassen først. Disse er tilpasset den lysmængde, jeg regner med at komme til at fiske i. På søen varierer jeg så mellem dem.
Dog er det ikke kun vejret som spiller ind. Nogle søer er helt klare, nogle er grumsede og nogle er blot brune. Decideret grumset vand har opslæmmede partikler i form af fx mudder. Partikler blokerer lys helt generelt ligegyldigt farven, og jeg prøver så vidt muligt at holde mig fra grumset vand, det da helt generelt nedsætter fangsterne. Et godt eksempel er når et af mine favoritvande går fra kaffefarve til ren kakaomælk efter kraftig regn. Jeg har således præsteret 10 timers trolling uden en fisk, hvor ugen inden regnen gav 18 gedder over i en hektisk hugperiode på et par timer. I brune skovsøer (og dem har vi mange af her i Småland) vil humusmaterialer og tanniner absorbere en del – både synligt såvel som ultraviolet lys. Disse har en del mindre lys under overfladen, men slet ikke på samme niveau og slet ikke så bredspektret en blokade som decideret grumset vand. Og eftersom det overvejende er den blå og grønne del af spektret, som filtreres er det i høj grad røde nuancer der er tilbage. Vil du have højere synlighed bør du altså fiske mere rødt. Derimod har klare vande masser af lys i dybet, specielt i det tidlige forår inden algeopblomstringer kan blive begrænsende for lysets vej gennem specielt de øvre vandlag. Specielt en af de søer, jeg fisker i, er klarvandet og det jeg har lagt mærke til er, at strategien i princippet er den samme dog med den undtagelse at grønne toner ofte virker bedre. Mere om det senere. Med andre ord: kend dit vand, kig på vejret og planlæg farverne derefter.
Farvevalg tidlig morgen, gråvejr, sen eftermiddag og aften
Nu er mange af de søer, som jeg fisker i, ganske brune. Derfor tænker jeg ofte over, at det fiskene bedst ser er rødlige nuancer da blå og grønne i højere grad absorberes af taniner/humus. Derfor landede jeg for år tilbage på at køre en rødbrun sag tidlig morgen/nat eller ved tæt skydække af den type, hvor det ligner verdens afslutning. En af mine favoritter har de seneste sæsoner været PigShad i UV pike. Tidligere tillagde jeg UV reflektionen stor betydning, men hvis hverken gedder eller sandart ser UV, må vi jo nok give farven pondus, og det hænger faktisk godt sammen med devisen om mørkere farver i lavt lys. Farven motoroil er jo en f.eks. en klassiker tidlig morgen. Det skal da også nævnes, at jeg ikke har set – og nu er der nok nogen der kommer op af stolene – nogen tydelig effekt af UV pigment ved lave lysmængder som fx natfiskeri.
Kastefiskeri efter mindre og mellemstørrelse sandart med 8-12 cm jigs er noget, som jeg dyrker meget fra juni til først i oktober. Og med over 300 sandart i båden bare i 2023 begynder man at få et mønster. Tidlig morgen og tæt mørkt skydække oplever jeg ofte at specielt orange kan udfiske alt. Er der en anelse mere lys kan gul/orange være ligeså god. En lille anekdote er, at jeg sidste år fik en mørk orange jig foræret af en tysk kunde. Jiggen var UV refleksiv, og argumentet var, at den derfor var knaldgod om natten eller ved blot lavt lys. Vi fiskede den dag i netop tæt skydække. Jeg med min sædvanlige orange favorit og han med UV-farven. Da dagen var slut havde vi vel 12-15 sandart og et par gedder oppe per snude. Altså ingen forskel på UV versus ikke UV.
Ved sådan lidt mere almindeligt vekslende skydække i ikke alt for brune søer, fungerer lysere naturfarver som fx Westins farve Headlight ofte helt suverænt. Mit ræsonnement om den er, at et bredt spænd af farver (hvid er som bekendt en blanding af hele regnbuen) – lige præcis reflekterer en passende mænge lys i ”what ever bølgelænge der måtte passe til vandet” uden at blive for vildt. Derfor fungerer hvid i alt fra tæt til lettere skydække, og derfor passer den i rigtig mange fiskesituationer. Den farvetype dækker nok 50% af alt mit geddefiskeri, og det er egentlig kun ved stærk sol og i meget brune søer, at den ikke er at finde fremme.
Typiske softbaits og hardlures til mere eller mindre sol. Når der bliver tøndt for lampen i foråret kan umalede jerks være et hit.
Typiske softbaits og hardlures til mere eller mindre sol. De lyse transparente er brillante på dagene uden skyer, hvor de grønne og blå nuancer dominerer, når der blot er meget lys.
Farvevalg på kunstagn i solskin
Jeg plejer at dele solskinsdage op i dem, hvor vi har vekslende skydække og lidt vind, og så dem hvor solen brager ned fra en skyfri himmel. Sidstnævnte er geddeguidens værste mareridt og temmelig suboptimalt for sandart. Men som guide vælger jeg ikke selv mine fiskedage, og der er faktisk strategier, der kan fungere.
Fælles for begge scenarier er, at lysmængden under overfladen er voldsom. Med så meget lys vil al lys, der reflekteres fra din agn, være ekstrem og modsat situationerne med lavt lys må man prøve at begrænse synligheden af sin agn og sigte mod en mere subtil præsentation. Førstnævnte scenarie kræver en lille anekdote:
Da jeg først begyndte at spinnefiske gedder og sandart var blå og grøn farver, som jeg ikke brugte. Afsmagen for blå stammede helt tilbage fra 80’rne og 90’rnes spinnefiskeri i moser og grøn var faktisk mere fordi mine real eels i firetiger altid blev udfiskede af de samme agn i gul/orange eller naturfarver, når jeg kørte slow trolling med gummibåd i skovsøerne heroppe. Men i juli måned for to år siden, stod jeg klokken 14 med frisk vind, godt med sol, lidt skyer og en ivrig ældre tysker og hans kone i båden. Sandarterne ville ikke vide af hverken det ene eller det andet. Op hev min tyske ven en skrigende grøn jig. ”Will green work?” spurgte han og jeg svarede kategorisk ”green sucks… but try it out. You can’t catch less than zero”. Han prøvede og fik lyn hurtigt to sandarter. Der stod jeg så med alle mine talenter.
Men – det giver vel mening? Ved højere lysmængder vil orange, røde og gule nuancer reflektere store mængder lys synligt for fisken. I brune søer er det ydermere de farver, der er tilbage, mens grøn i højere grad begrænses af absorption. Sammenlagt er grøn simpelthen mere subtil. Det samme vil gælde for blå – blot i endnu højere udstrækning, eftersom både sandart og gedde ser blåt lys dårligere. Hvilket så igen kan forklare, hvorfor blå fungerer så godt i solskin og i klart vand. Som f.eks. i skærgården eller blot klare søer. Min klare favorit til gedder i blandet solskin og hvide skyer er nogle efterhånden godt gennemtyggede ShadTeez i blå med glimmer.
På dage med meget sol vil halv -eller heltransparente have en mere subtil kontrast og virke mindre skræmmende.
Så er der de der dage med blå himmel. Sløve sommer og forårsdage uden vind, hvor solen bager. Stod det til mig selv, ville jeg nok hellere ligge under et træ på min bedchair bag karpestængerne. Men eftersom jeg, som sagt, ikke altid selv vælger mine fiskedage, har jeg grublet længe over, hvordan man vender situationen. Lad os først være ærlige. Den situation bliver aldrig optimal. Men man kan faktisk godt finde agn, der kan virke. Før i tiden, inden livetransducere blev almindelige, kørte jeg en del ”traditionelt vertikalfiskeri” efter sandart. Jeg lagde jeg mærke til, hvordan fiskene blev mere og mere apatiske, jo mere sol der var. I visse tilfælde stak de simpelthen af, når jiggen kom inden for en meter. Præcis flugtreaktionen gav mig en idé på en brandvarm sommerdag. Hvis nu man havde en agn så subtil som overhovedet muligt. I kassen havde jeg en 12 cm jigg i en næsten fuldkommen gennemsigtig farve.
Jeg prøvede og signalet, der ellers havde været fuldstændig umuligt viste sig at være en 2-3 kgs sandart, der nu skød op og hamrede på jiggen, som om klokken var 4 om morgenen. Siden da er blevet til mange flere, og efterhånden er netop transparensen blevet en lige så stor faktor i mit agnvalg. Eksempelvis har RenzShad i 12 cm fra svenske Renzstein reddet en del sommerture efter sandart sidste år, mens den blå halvtransparante pigshad forleden fik liv i gedderne igen, da solen brød frem på en lavvandet brun sø.
Tænk selv videre om farvevalget
Nu skal det lige siges, at dette ikke er hård videnskab. Der er ingen regler uden undtagelser, og grønne jigs kan sikkert fange fisk i gråvejr. Det jeg har beskrevet ovenfor er mine erfaringer, som jeg har forsøgt at forklare på baggrund af et ganske magert videnskabeligt grundlag.
Den nævnte artikel: JOKELA-MÄÄTTÄ, M. VILJANEN, N. NEVALA, K. DONNER og C. BRÖNMARK (2019): Photoreceptors and eyes of pikeperch Sander lucioperca , pike Esox lucius , perch Perca fluviatilis and roach Rutilus rutilus from a clear and a brown lake. Journal of Fish Biology.
Hvis du vil hyre Christian som fiskeguide på de svenske søer, kan du gøre det her.
LÆS MERE om fiskeriet efter rovfisk i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Christian med en voksen sandart der nappede en mørkerød Pigshad i det sidste lys en kold novemberdag.
mar 27, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
Drømmer du om at bygge den perfekte fiskemaskine til søernes fiskeri efter gedde, aborre og sandart – ja så behøver du ikke at kigge særlig meget længere end denne film for at finde masser af god inspiration til dine kommende bådprojekter. I denne video viser Aders Stadelund dig, hvordan han har indrettet sin predatorbåd til perfektion med marinelektronik, elmotor, batterier, fittings og diverse super smarte og funktionelle løsninger, der giver højere effektivitet og fiskekomfort på båden. Du får alle detaljer om, hvordan båden er indretttet med blandt andet strømforsyning og batterier – samt tips til hvordan du bruger fx plotter, Sideview og LiveScope under det praktiske fiskeri. Glæd dig til en fed video, hvor der virkelig bliver nørdet igennem med de aller fedeste mulige løsninger til din kommende drøm af en predator-båd.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis her.
feb 11, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri
Uanset om du foretrækker spin, dørg og medefiskeri efter gedder, kan det virke uoverskueligt hvilke stænger, der er bedst til forskellige formål. Her får du en quickguide til hvilke egenskaber, der kan være fordelagtige i forskellige fiskesituationer – så du kan være klar til sæsonens sidste slutspurt – eller geddepremieren i maj.
AF JENS BURSELL
DET OPTIMALE STANGVALG afhænger meget af hvilken form for geddefiskeri du ønsker at dyrke – samt hvorvidt du ønsker grej, der er perfektioneret til én enkelt form for fiskeri – eller du ønsker et mere allround udstyr, der kan bruges til flere forskellige metoder. Langt de fleste geddestænger er i dag fremstillet af kulfiber, hvilket typisk giver en utrolig tynd og stærk stang i forhold til vægten. I langt de fleste tilfælde er der således ingen grund til at se sig om efter andet.
Når man vælger stang, er det vigtigt at holde sig stangens primære formål for øje: 1) Hvis agnen kastes ud, skal den have en længde, aktion og kastevægt, der gør, at man kan placere agnen på den ønskede distance og dybde. 2) Ved nogle bestemte former for fiskeri, skal kombinationen af bevægelse af stang og hjul kunne sikre agnen den rette gang. 3) Stangens dimensioner skal af lavpraktiske årsager passe de fysiske rammer for fiskeriet. 4) Stangen skal have den rette længde og aktion til at kunne sætte krogene sikkert og 5) den skal have den rette længde, aktion og styrke til at kunne fighte fisken sikkert til land under de givne forhold.
Jens Bursell med en fin fisk taget på traditionelt dørgefiskeri med softbaits.
Hvad kendetegner den optimale geddestang
Længden på geddestænger kan variere utrolig meget. Generelt ved man fra kastetests, at længere stænger giver længere kast, hvis kasteren har den rette styrke og teknik, men ulempen ved for lange stænger er også, at de bliver trættende at kaste med i længden. Som altid vil der derfor være tale om et kompromis, der passer den enkelte.
Aktionen siger bl.a. noget om, hvor blød stangen er, samt hvordan og i hvilken kurve den vil bukke sig, når den belastes under kast og fight. Skal man generalisere lidt er det ofte de lidt mere stive topaktions stænger, der bruges til fiskeri med kunstagn og store kroge, mens mere helaktionsprægede stænger oftest er det mest anvendte til fiskeri med agnfisk. En af årsagerne er, at man ved fiskeri med naturlige agn har den problemstilling, at krogene – afhængig af placeringen samt agnens beskaffenhed, relativt let rives ud af agnen, hvilket modvirkes med en blødere helaktionsstang.
Til fiskeri med fastspolehjul anvendes et helt almindeligt håndtag, som på den nederste stang.
Hvor kraftig skal geddestangen være?
Stangens kastevægt er normalt angivet på de fleste spinnestænger, så her er det ret let at træffe det helt rette valg. På de lidt længere stænger til medefiskeri med død eller levende agnfisk, er det stangens testkurve, der angiver, hvor kraftigt bygget den er. Har stangen eksempelvis en testkurve på 2 lbs, der vil være et passende valg til fiskeri med mindre agnfisk i fx 50-100 grams klassen, betyder det, at der skal et træk på 2 lbs (0,9 kilo) til for at klingen danner en vinkel på 90 grader med toppen. Går vi op i den tungere klasse vil det typisk være stænger med en testkurve på 2,75-3,5 lbs man vælger, når der skal kastes med tunge agnfisk i 2-300 grams klassen samt større lodder.
Agnens bevægelsesmønster kan påvirkes af både stangføring og bevægelser af stangen. Her gælder det helt generelt, at jo stivere stangen er, desto lettere kan man forplante stangens bevægelser ned til agnen, uden at de absorberes i klingen. Et godt eksempel på dette er jerkbaitfiskeriet, hvor man med korte kontante nøk i den ultra stive stang, give agnen sin helt specielle gang fra side til side. Afhængig af hjul og linevalg kan disse bevægelser dog også ofte skabes uden at bevæge stangen, men det er en anden historie.
Til bådfiskeri er det en fordel med korte baghåndtag, så der bliver bedre plads inde i båden.
Den perfekte geddestang til forskellige former for fiskeri
Stangens dimensioner skal selvfølgelig også passe til det fiskeri, som du dyrker. Ligger du eksempelvis og dørger med otte stænger i en lille robåd, kan det være en fordel med stænger, der har relativt korte baghåndtag. På den måde rager baghåndtagene ikke så langt ind i båden, hvorved man får større bevægelsesfrihed under det praktiske fiskeri. Et andet eksempel kunne være ved fiskeri fra land mellem træer og buske, hvor man ofte skal kaste under grene. Her kan for lange stænger være svære at kaste med uden at ramme grenene, mens man med betydeligt kortere stænger vil kunne kaste frit.
Et tredje eksempel kunne være, at du går og fiskeri efter ågedder langs egen bred i et område med en relativt bred bræmme med dybt mudder og siv langs kanten. Her får du brug for en længere stang, for at kunne styre agnen ind under egen bred – uden hele tiden at hænge fast i vegetationen. Tilsvarende vil en længere stang til strømvandsfiskeri nogle gange være en fordel, da man lettere kan styre linen – samt løfte den fri af vandet, når det er nødvendigt. På samme måde kan der i en række andre forskellige situationer være diverse faktorer, der dikterer bestemte stangvalg.
Modhug og fight – den optimale geddestang
Stangens længde og aktion set i forhold til krogenes størrelse og montage kan have stor betydning for, hvorvidt du kan sikre en god krogning i den hårde geddekæft. Længere stænger betyder ofte bedre linekontrol og en hurtigere opsamling af eventuel slækline i modhugget, hvilket er ensbetydende med, at længere stænger ofte kan øge chancen for en god krogning under bestemte former for fiskeri – især flådfiskeri.
I forhold til aktionen gælder det helt generelt, at jo stivere stangen er, desto bedre bliver kraftoverførslen til krogene i modhugget, hvilket indlysende nok giver et mere effektivt modhug. Sidst, men ikke mindst, skal stangen kunne bringe fisken sikkert i land, når først den er kroget. Hvis der er mange snags eller meget grøde, man skal presse fisken fri af, kan det være en fordel med en længere stang, som man lettere kan bruge til at styre fisken uden om forhindringer i vandet med. Men – der er også en ulempe ved lange stænger – og det er, at tyngdepunktet rykkes længere udefter, hvilket betyder, at fighten med større fisk bliver mere anstrengende.
Til kastefiskeri med softbaits, som her ved Rügen, er det ofte fastspolestænger på 8 fod, som er det mest populære.
Her skal der dog være tale om mange og store fisk, før det har betydning i praksis. Fisker du med mindre kroge er det ofte en fordel med lidt længere og blødere stænger, da klinger af denne type lettere absorberer fiskens hårde rusk med hovedet under fighten, hvilket er en anden årsag til at medefiskere – som typisk bruger mindre kroge end folk, der fisker traditionelt med kunstagn, oftest benytter denne type stænger.
Hvor kraftig stangen skal være afhænger selvfølgelig også af, hvor store fisk man regner med at fange – og under hvilke forhold. Det siger sig selv, at fisker man efter smågedder på 1-5 kilo kan man sagtens klare sig med eksempelvis en let spinnestang med en kastevægt på fa 15-40 gram, hvilket er en stang, der også sagtens vil kunne lande en virkelig stor fisk, hvis du fisker på helt åbent vand. Fisker du derimod i vande med tætte grødebælter og sunkne træer, hvor man kan bliver tvunget til at sætte hårdt mod hårdt på en stor fisk eller kan risikere at skulle bugsere en fisk indhyllet i 50 kilo grød ind – så skal der bruges noget kraftigere grej. Tæt grøde stiller dog ikke altid stor kraft til kraftig grej: Fisker du fx på lavt vand 0,5-1meter vand fra båd, hvor du bare kan følge fisken og få den fri, hvis den sætter sig fast, kan man slippe afsted med noget lettere grej, end hvis der er større dybde eller du ikke fisker fra båd. Selv på åbent vand kan man dog blive tvunget til at lægge hårdt pres på en fisk – eksempelvis hvis den tager kursen mod ankertovet.
Så længe line, forfang og kroge er i orden, vil man – i relation til det at kunne lægge det nødvendige pres på selv store fisk, dog sjældent komme ud for at have brug for stænger med en kastevægt over 100 gram eller en testkurve på 2 lbs.
Når krogen skal sættes, er stangens stivhed en stor for ce, men når fisken skal fightes, er det optimalt med en ikke alt for stiv stang, der lettere absorberer de hårde rusk og hjælper til at udtrætte
fisken. Klingens aktion vil derfor altid være et kompromis mellem disse to ekstremer.
Tre gode allroundstænger til gedder
Skal du vælge tre – og kun tre – stænger, der dækker hele spektret af kastefiskeri efter gedder er et oplagt valg følgende. 1) En stiv 9 fodsstang med topaktion og kastevægt på 20-50 gram til det lette spinnefiskeri, 2) En 6,6 fods jerkbaitstang med en kastevægt på 50-100 gram, som du kan bruge til alt fra jerk- og swimbaits til tunge softbaits og woblere og 3) En 12 fods ”karpestang” med en testkurve på 2,5 lbs til alt kastefiskeri med levende og død agn.
Hvilken geddestang skal jeg vælge?
Som skitseret findes der et væld af forskellige geddestænger, der hver især dækker nogle specifikke behov. Her får du et godt bud på de mest almindelige stænger til de mest gængse former for geddefiskeri.
Geddespin med mindre spinnere, blink, softbaits og woblere: Til dette fiskeri ville man typisk vælge en stang på 8-9 fod, men god rygrad og en kastevægt fra 20-50 gram. Den valgte længde vil give gode, lange kast og en god linekontrol.
Let jerkbaitfiskeri med hardbaits i klassen 20-50 gram vil minde meget om ovenstående – blot noget kortere og stivere. Her vil en længde på 6-7 fod og en mere udpræget topaktion være at foretrække.
Tungt geddespin med softbaits og woblere. Her foretrækker de fleste stænger på omkring 8 fod med en kastevægt på 30-100 gram – evt 50-130 gram, hvis der er tale om meget store baits. Stangen skal ikke være for blød, men må meget gerne kunne arbejde dybt ned i klingen, når der er fisk på. Tungt jerkbaitfiskeri med hardbaits i 50-150 grams klassen vil typisk foregå med en noget stivere stang på 6-6,6 fod længde. Jo tungere agnen er, desto mere stiv skal stangen være for at kunne forplante stangens bevægelser til agnen.
Når du fisker med multihjul giver det et bedre greb om både hjul og stang at bruge en stang med et såkaldt triggerhåndtag. Triggeren ligner – som navnet antyder – en aftrækker på et gevær, og den sikrer, at hånden ikke skrider så let i forhold til hjul og stang.
Dørg med store kunstagn og naturlige agn. Her anvendes ofte relativt kraftige stænger på 60-180 grams kastevægt på 8-9 fod med et relativt kort baghåndtag. Jo større kroge der bruges, desto stivere skal de være.
Kastefiskeri med flåd og levende agn, sker oftest med agnfisk i 50-150 grams klassen som relativt let flås af krogen i kastet. Her er det ofte helaktions stænger på 12-13 fod med en testkurve på 2-2,25 lbs, der er optimale.
Kastefiskeri med død agn. Ofte anvendes sild og makrel i 150-300 grams klassen, og her vil det ofte være 12 fods helaktions stænger med en testkurve på 2,75 – 3,25 lbs, der er sagen.
Fiskes der med montager, som muliggør brugen af markant mindre kroge – fx releasetakler, kan man ofte gå ned i lidt lettere og blødere stænger – uden at gå på kompromis med at kunne lande fiskene, hvilket ofte gør det lidt sjovere at fighte dem.
Fittings og materialer på geddestænger
Standarden på øjer, håndtag og fittings anno 2018 er oftest så høj på stænger over 5-700 kroner, at det reelt set ikke har den store betydning for dine fangster, om man vælger det ene eller det andet.
Få det fulde overblik over alle teknikker og metoder til geddefiskeri i bogen Geddefeber som du kan købe på dansk signeret her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018
Til almindeligt kastefiskeri med mindre – mellemstore agn er man ofte bedst udrustet med en nifods stang, der har en kastevægt på cirka 20-50 gram. Stangen bør ikke være for blød, men skal samtidig kunne arbejde dybt ned i klingen, når en større fisk kroges.
