maj 18, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Video
Elmotorer har mange fordele. For det første er de lette at bære – og er derfor det idelle valg til mindre foreningsbåde, gummibåde og flyderinge. De er desuden miljøvenlige – og laver meget lidt støj, der generer dyrelivet eller andre brugere af vandet. I denne video gennemgår Andreas Gawenat fra Rhino Motors den komplette range af el-motorer til enhver fiskesituation – med alt fra små hækmonterede motorer til småjoller, gummibåd og flydering – til større hæk- og frontmonterede elmotorer til større joller og småbåde. Undervejs får du en masse tips til montage og betjening af elmotorer, der er relevante uanset hvilke el-motorer du bruger.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
maj 14, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Uli Beyers favorittakel til det pelagiske vertikalfiskeri efter gedder. Bemærk, at de fire meter line ned til loddet er fluorocarbon eller nylon for at give en bedre præsentation.
Vertikalfiskeri er typisk noget folk forbinder med fiskeri efter sandart og torsk – men metoden er også stinkende effektiv til store gedder. Her giver en af Europas dygtigste geddefiskere – Uli Beyer – sit bud på, hvordan du kommer i gang med den spændende nye metode.
AF ULI BEYER
VILDE FANGSTER PÅ PELAGISK VERTIKALFISKERI er noget jeg har læst om igennem flere år, men det var først i efteråret 2012, da jeg mødte predator- og vertikal eksperten Jørgen Larsson, at jeg for alvor blev tændt på selv at give den seriøst gas med vertikalgedderne.
Sommeren 2013 inviterede jeg ham ned på mit lokale geddevand Möhnesee, der er et kæmpe reservoir ved Dortmund. Allerede efter fem minutter fanger vi den første fisk – en gedde. – Det er her er et super geddevand, forklarer jeg Jørgen, der i det samme hurtigt trækker sit softbait væk fra en mindre gedde han ser på skærmen. – De smågedder ødelægger min agn – de er kun velkomne, når de vejer over 10 kilo…
Bemærk I-Pilot’en der hænger om Uli’s hals. Med god hjælp fra det elektroniske anker – spotlock funktionen – gør den det meget lettere at manøvrere den frontmonterede elmotor, mens agnen præsenteres over fisken.
At fiske med Jörgen var meget inspirerende og det tog et stykke tid, inden jeg selv fik lært kunsten at navigere helt præcist med båden – samtidig med at sikre en hurtig og præcis præsentation af agnen. Første gang det virkelig lykkedes at få nogle større fisk på metoden, var på en sommertur, hvor jeg guidede et par geddefiskerkunder, som var meget nysgerrige efter at få demonstreret den nye teknik.
Efter blot 10 minutter ser vi en kæmpestor »banan« på ekkoloddet lige under os, og jeg sænker hurtigt agnen ned blot to meter over hovedet på fisken. Jeg når knapt nok at bevæge agnen inden den stiger aggressivt til agnen og – BANG. Sekunder efter flekser min stang helt ned i korken, så jeg ikke er et sekund i tvivl om, at det er en rigtig god fisk. Det er over 30 grader varmt – og fisken, der viser sig at være årets største på 130 centimeter og over 15 kilo, leverer en voldsom fight. Mine gæster går helt berserk og tror, at det blot er »another day at the office« – og der tager de lidt fejl…
En af Ulis mange store vertikalgedder på vej retur til dybderne, hvor den kom fra.
Et fantastisk sommerfiskeri med vertikalgrejet
Vi havde dog et fantastisk fiskeri i denne fuldmåneperiode i juli, hvor fiskene åd alt, hvad vi kastede ud til dem. Andreas – en af mine gæster – misser et par virkelig gode hug blandt andet fordi han sænkede agnen helt ned til fisken og bevægede agnen for meget: Det bedste er nemlig helt klart at starte med at sænke agnen ned til 2-3 meter over fisken. Hold stangen roligt og lav kun et enkelt stilfærdigt nøk i stangen hvert femte til tiende sekund. Til sidst lykkedes det dog Andreas at mestre teknikken og til sidst fik han en del gode fisk med en fisk på over meteren imellem.
Hans ven Oliver blankede de første par dage, fordi også han bommede et par gode fisk så en af morgener bliver vi enige om, at den første gode fisk vi ser på loddet er hans bytte. Blot 15 minutters afsøgningen fra havnen spotter vi et ordentligt dyr på skærmen. – Den her er til dig siger jeg spændt til Oliver. – Og pas nu på at du ikke sænker dit softbait for langt ned i vandsøjlen. Stop agnen 3 meter fra fisken.
Sekunder efter synker en flourscerende grøn og gul splittail softbait ned gennem vandet og fiskens reaktion udebliver ikke. Vi kan tydeligt se fiske stige efter agnen på skærmen, og da den hugger er det tydeligt at se på hans stang, at det igen er en god fisk. – Hvad sker der, råber han uafbrudt i de ti minutter det tager at lande den flotte fisk. Den 123 centimeter lange vertikalgedde viser sig at være tromle tyk – så nu vil jublen i båden ingen ende tage.
Pelagisk vertikalfiskeri efter gedder er helt klart en effektiv metode til at udvælge de større fisk – og det er super sjovt – også selvom det ikke er en ti´er, der hugger. Det bliver aldrig mig, der hiver agnen væk fra næsen af en gedde…
Det vertikale geddefiskeri kan også foregå med traditionelle jigs som denne gedde er et tydeligt bevis på.
Vertikalgedder – sådan gør du
Teknikken til vertikalgedder er I virkeligheden meget simpel – eller – det lyder i hvert fald meget simpelt. Afsøg vandet, spot de større fisk på ekkoloddet, sænk agnen ned til fisken – og fisk indtil den hugger – mere simpelt kan det ikke siges… Men – når du først får det prøvet, er jeg sikker på, at du vil være enig i, at det i praksis også kræver lidt øvelse at udføre denne manøvre til perfektion.
At manøvrere båden præcist over fisken er i min verden det sværeste ved metoden. Og jo mere vind og afdrift der er – desto sværere bliver det. Tilsvarende – jo mere aktive og mobilt jagende fiskene er, desto sværere bliver det af få manøvreret båden i en optimal position, inden fisken er væk. De bedste resultater får man ofte, når man afsøger med båden sejlende op mod vinden, for på denne måde er det meget lettere at stoppe båden hurtigt og holde den stabilt over fisken.
På mange vande er det kun elmotorer, der er tilladt – og for nogle fiskere er det måske overraskende at få at vide, at el-motorer, der for vores ører er ret lydløse – faktisk larmer en del under vandet. Har man for mange omdrejninger på elmotoren, vil man derfor kunne risikere at skræmme fiskene, før du når at fiske på dem.
Bruger du elmotor, så er det helt sikkert bedre at køre på halv kraft end på full power. Høje frekvenser med tilsvarende høj volumen skræmmer nemlig helt sikkert mere end lave frekvenser med lav omdrejningshastighed. Nogle foretrækker derfor hækmonterede benzinmotorer, hvor det er tilladt. Bedst fiskeri har man derfor ofte med svag vind og lidt større motorer, der kører på færre omdrejninger.
En stor gedde er lige oppe at snuse til agnen – uden at tage den.
Sådan tolker du ekkoloddet korrekt
En korrekt tolkning af ekkoloddet er også meget vigtigt faktor, hvis du vil opnå succes med dette fiskeri. Start med at koble funktioner som støjreduktion og clarity fra på ekkoloddet, for det vil i denne sammenhæng typisk forvirre mere end gavne. Har du en fornemmelse for, hvor de fleste af fiskene befinder sig under de givne forhold – så zoom ind på dette område på skærmen, så de valgte dybdeinterval vises i hele skærmens højde. Ofte er det fisk i 2-12 meters dybde der hugger mest villigt, så det er ofte et godt dybdeinterval at koncentrere sig om. Fanger man sandart, har de også en tendens til let at få tryksyge over disse dybder.
I vande hvor der ikke er sandart kan det dog ofte svare sig at afsøge helt ned til 16 meters dybde, fordi gedden får ikke nær så let tryksyge. En anden ting ved større dybder er at det også bliver sværere og sværere at præsentere agnen korrekt, hvis man fisker meget dybt. På mit eget hjemmevand Möhnesee, er min favoritdybde til vertikalgedder 5-14 meter.
Farveskærme, som nu til dags også er det mest almindelige, er helt klart det bedste at arbejde med, når man vertikalfisker – blandt andet fordi det bliver lettere at afgøre, om fisken er lige under båden – eller ved siden af den. På de fleste lodder er gult et stærkt ekko fra en fisk, der er lige under båden – og rødt et lidt svagere ekko, som indikerer, at fisken står lidt væk fra båden. Blå skygger er de svageste og indikerer »at der er en fisk i nærheden«.
Det tage lidt tid at lære at tolke loddet korrekt, men det er alle anstrengelserne værd. Husk at lægge waypoints, for ofte står den samme fisk på det samme sted – selvom der er tale om et »tilsyneladende tilfældigt sted« uden nogle specielle features. Som nævnt ovenfor er det vigtigt ikke at sænke din jig lige ned i skallen på fisken, men i stedet fiske den 2-3 meter over den – især i klart vand. Er vandet lidt mere uklart kan man gå lidt tættere på og fiske agnen cirka 1 meter over fisken.
De store gedder som denne står ofte pelagisk – og her har du en virkelig god chance for at ramme bulls eye med pelagisk vertikalfiskeri, hvor du på grund af den højopløste skærm kan se hvilke fisk der er store – og værd at stoppe – samt fiske på.
Reagerer fisken ikke på agnen, er der grundlæggende to muligheder: Fisken kan ikke se din agn. Forsøg at manøvrere båden forsigtigt i en cirkel omkring fisken og prøv igen fra en ny vinkel. Især på dybder over 10 meter kan det tage lidt tid før fisken rent faktisk opdager agnen. Når de ser agnen, mærker du det som regel som et voldsomt ryk i stangen, der ofte forplanter sig temmelig langt ned i klingen.
Fisken ser agnen, men tager den ikke. I dette tilfælde gælder det om at prøve flere forskellige agn, for at se om det kan udløse hugget. Min favoritagn er V-tails fra Westin, Fin-S og lignende. Både farver og forskellige bevægelsesmønster kan have kæmpestor betydning for, hvorvidt du får udløst hugget. Det at se en fisk på skærmen, hvorefter man prøver alle mulige agn for at få den til at hugge – er noget man kan lære utrolig meget af. Og ikke nok med det – det er super spændende.
Sådan præsenteres agnen bedst for gedden vertikalt
Præsentation af agnen er utrolig vigtig. En af de erfaringer, som jeg har gjort mig med vertikalgedderne er, at de – præcis som sandart – ofte lokkes bedst til at hugge med meget forsigtige bevægelser I softbaitet. Ofte er det bedst at holde agnen helt stille og derefter blot give et enkelt lille bitte roligt nøk i stangtoppen.
Ofte sker det at du på skærmen kan se en fisk nærme sig agnen – for derefter at forsvinde igen. Et godt trick i denne situation er at gie et lille hurtigt ryk i agnen, som får den til at bevæge sig uforudsigeligt. Ofte er det ene og alene dette der skal til, for at udløse et voldsomt hug. Mange af dem der har forsøgt sig med vertikalfiskeriet efter gedder er stoppet hurtigt igen, fordi de ikke har fået succes allerede på den første tur. Mit råd er derfor – vær tålmodig, for du skal nok lære det hvis du er stærk i troen og bliver ved. Lige så snart du har fået føling med navigationen, samt hvad du skal gøre for at få fisken til at reagere – kan vertikalteknikkerne blive starten på en helt ny og spændende æra i dit geddefiskeri.
Twintails som denne er en af Uli´s favoritter til det vertikale geddefiskeri.
Gedder på dropshot
Dropshotting er virkelig effektiv teknik, når der skal vertikalfiskes efter gedder – og denne teknik har jeg dyrket i mange år også før jeg mødte Jörgen. Her er selve sofbaitet ubelastet og fiskes direkte vinkelret på linen et stykke over loddet. Wire på forfanget er indlysende nok vigtigt, når der fiskes efter gedder. Geddernes reaktion er ofte en af to muligheder: Gedden bliver skræmt af loddet, hvis man bevæger taklet, så det løfter sig fri af bunden og dermed tager fokus fra selve agnen.
For at undgå dette monterer jeg loddet hele to meter under softbaitet, men det fungerer kun, når man fisker efter fisk, der står helt nede over bunden – især om efteråret. Fiskes der pelagisk skal afstanden mellem lod og softbait være markant længere. Det kan godt være lidt besværligt, men som udgangspunkt bør afstanden være minimum fire meter. Mange gedder følger loddet nysgerrigt – i stedet for at hugge på selve softbaitet – og det er jo ikke meningen… Det kan hjælpe at male loddet sort og nedsænke det langsomt – eller gå i modsatte grøft og tag et ekstra tungt lod, som synker lynhurtigt. På denne måde følger gedden efter et øjeblik, men vender retur til sin originaldybde. Når det sker, skal agnen helst være lige over gedden, som bliver aggressiv fordi den lige har »misset loddet« hvorefter den hugger softbaitet med stor iver. På denne måde fik jeg en hel del gode fisk sidste år.
Belønningen for at have navigeret båden og nedsænket softbaitet helt perfekt – en flot gedde.
Masser af gedder under båden
Direkte under båden vil du se masser af fisk, når du har lært teknikken – men det er lagt fra altid, at du får dem til at hugge. Ofte kommer de op for at checke agnen – hvorefter de lige så hurtigt synker i dybet igen. Det er så afgjort ikke et fiskeri for folk med dårligt hjerte. Ofte er selve bådens bevægelse på bølgerne rigeligt at skabe den minimale bevægelse af agnen, der skal til for at udløse hugget. Et godt trick for at udløse hugget kan være at løfte agnen stille og roligt gennem vandsøjlen.
Men – lad den under ingen omstændigheder falde tilbage gennem vandsøjlen, for det vil med sikkerhed lukke munden på gedden – og ofte også skæmme den væk. Hvis du endelig bliver nødt til at sænke agnen igen over fisken, så hold linen stram og sænk agnen meget langsomt – evt ved at backwinde på hjulets håndtag. En anden ting jeg har fundet ud af er at selve vægten på blyet kan have stor betydning. Som udgangspunkt bruger jeg 30 grams lodder, når der fiskes på 8-12 meters dybde. Jo kraftigere vind og drift – desto tungere lod. Under meget voldsomme vejrforhold kan 60 grams lodder være på sin plads, men generelt giver mindre lodder den bedste føling med fiskeriet.
For at undgå skræmte fisk er det optimalt at bruge 0,30 mm klar nylon eller fluorocarbonline som hovedline. For enden af denne monteres 25-30 centimeter wire, som køres igennem øjet på dropshotkrogen – og under denne monteres en svirvel. Heri monteres et stykke nylon på fire meter for enden af loddet. Af og til vil du få bite-offs her, men for meget wire mm under softbaitet vil give markant færre hug, hvilket er værd at tage med i betragtning.
maj 3, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri
Lars Laursen med sin fine sandart, der er lokal sø-rekord.
Nogle geddepremierer glemmer man senere end andre. En af disse oplevede Lars Laursen forleden, da den nye geddesæson blev skudt i gang med helt usædvanlige mængder af blandede bi-fangster bestående af alt fra en sørekord i sandart – til orange sokker og malerdåser.
AF LARS LAURSEN
– Traditionen tro var min gode fiskeven Stef og jeg – som mange år tidligere – taget på søen den 1. maj i år, fortæller Lars Laursen. – Vi har som reglen udmærket fiskeri. Faktisk har vi tre år i træk fanget den samme gedde på spin, der to gange vejede 9,2 kilo og den sidste gang 9 kilo på denne dato. Stef fangede den sidst, og jeg fangede den de to andre gange.
– Vi fisker ikke med det samme grej og agn. Nogen vil nok kalde os lidt gamle og sære. For os handler det om tro og derefter om evidens. Jeg har erfaret, og efterhånden dokumenteret, at større agn end 12 grams spinnere og 28 grams blink ikke fanger lige så store fisk som mere end dobbelt så store agn. Nogen gange lidt færre fisk, men større. Den agn jeg de sidste 2-3 år har haft mest held med er en 93 grams Line Thru Trout i farverne albino slow sinking. Gangen er utrolig lokkende, og så kan den fiskes langsomt og på lavt vand. Perfekt til mit fiskevand.
– Vi startede tidligt, så klokken 05:00 var der lige lys nok til at binde knuder. Det var ikke helt varmt, så vi håbede, at solen ville varme os, når den kom højere på himlen. Men ville denne premiere være som de tidligere?
En blandet høst på Line Thru Trout
– Stef startede med sin 100+ geddewobler i hvid, der har fanget mere end 100 gedder. Det er en kopi af en bomber wobler og er ca. 12-13 cm. lang. Jeg fiskede med min traditionelle LTT på en kraftig kastestang. Det er lidt fiskefitnes, at stå med sådan et sæt i mange timer. Der gik vel 30 minutter, før jeg havde den første fisk. Der var ikke stor, men nu var vi i gang. En til gedde på 4-5 kg kom på tavlen, og Stef havde ikke fanget noget endnu. Vi fiskede langs kanten og lagde kastene langs med sivkanten. Der var noget på min agn – en plastpose. Det var sjovt. To kast senere havde jeg igen været tæt på bunden. Denne gang var det en orange sok! Tro det eller lad være. Det næste kast var der en tom chipspose!!! Det grinede vi af – og jeg fangede en gedde mere på 2,5 kg. Stef var stadig ikke kommet på tavlen.
– Skulle vi prøve et andet vand 10 minutters kørsel væk? Vi tog chancen. Vel ankommet skulle der lige øses en stor båd, så det var bare med at komme i gang. Jeg fik hurtigt fanget en gedde mere på 2,5-3 kg. Alle gedderne bliver afkroget i vandet ved siden af båden, med mindre det er en pæn fisk som skal fotograferes eller fisker er kroget dybt. Jeg var nu oppe på fire gedder og Stef nul. Så var der igen et hug, hvor agnen var fisket stille og roligt med spinstop. Det var en fin fisk som jeg pumpede ind. ”Fisken” kom i overfladen og der gjorde jeg store øjne mens Stef udbrød et brøl af grin. Det jeg havde fanget, var en gammel malerbøtte, og der var tæret to huller på siden, så det lignede to alvorlige øjne. Hold da op, hvor Stef grinede og det må jeg indrømme, at jeg også gjorde. Denne agn kan da fange ALT.
– En gedde mere fangede jeg, før Sten fik hug af en gedde på 3,5-4 kg. Så stod stillingen 5-1 til mig. Vi fiskede videre langs bredden, og det blev til 2 gedder til Stef og 2 til mig. Ikke store fisk, men fine fisk i god stand. Ved tidligere 1. maj-premierer har vi haft held til at fange en sandart. De er i søen, men er ikke nemme at fange. Igennem de seneste 7-8 år har vi fanget 1-3 sandarter i maj, som alle blev genudsat, under geddefiskeri. I starten vejede sandarterne 1,5 til 2 kg. Åefter var størrelsen 2,5-3 kg og så videre. De sidste vi har fanget for et par år siden vejede +4,5 kg. så hvornår mon sandarten over 5 kg. kom til syne?
Sø-rekord på sandart
– Vejret var efterhånden ved at blive godt, men lidt blæsende med fuld sol. Det ene kast tog det andet. Først langs med land og så lidt længere ude, blev kastene lagt. Pludselig et stykke ude i kastet var der fisk igen. Det var en OK fisk, som roligt blev pumpet ind. Som dagen var gået kunne det jo være alt fra en fisk til en skattekiste med det fangstregister på denne premieredag. Vandet i søen er ikke super klart, så vi kunne se ca. 50 cm. ned i vandet. Vi forventede at se en gedde på 4-5 kg. at dømme efter den måde som fisken kæmpede på. Fisken var ikke meget for at vise sig i overfladen og kæmpede godt. Pludselig så vi fisken samtidig, og nærmest råbte i kor ”DET ER SGU EN SANDART”, og den var både pæn og meget livlig. Den fisk ville jeg meget gerne have vægten på. LTT´eren sad kroget i den ene side af fiskens mund, men vi kunne ikke se hvor godt. Nu var godt råd dyre, for et net havde vi jo ikke fået med! Sandarten var overhovedet ikke klar eller træt til at blive landet. Den kæmpede godt på trods af, at det var en rogntung dame. I første forsøg hvor Stef skulle håndlande sandarten, fik han ikke ordentligt fat om halen. Sandarten tog et par omgange ned i dybet, før vi igen gjorde et forsøg på at håndlande fisken. Det lykkedes dog til sidst – og hvilken fisk. Det var helt sikkert sørekord og PR for mig. Et par hurtige billeder blev der taget, og vægten sagde præcis 6 kg. Hvor var det fedt – både at fange fisken, men endnu mere at konstatere, at sandarterne er der endnu – og ovenikøbet er blevet større end sidst.
– Sandarten, som jo pt er fredet, blev den forsigtigt sat ud i vandet, indtil den gjorde tegn på, at den kunne svømme. Det har jeg prøvet før, og som sidste gang kvitterede sandarten ved et kraftigt stort pludseligt slag med halen, hvor den svømmede ud af min hånd, med det resultat at jeg blev pænt våd. Men hvad gør det, når fisken har gjort så meget glæde, og vi kan konstatere, at det bærer frugt at sætte de store rovfisk tilbage til deres rette element. Jeg må konstatere, at denne LTT er en utrolig agn der faktisk kan fange nærmest ALT!
– Dagens gedde-battle sluttede med tre gedder til Stef og syv gedder til mig plus en dejlig bonus-sandart. Om det er held – og det er det helt sikkert – eller dygtighed, det må fiskeguderne vide, men jeg forklarede Stef, at det med 101% sikkerhed var mig der fangede mest, for jeg var den der havde husket at købe kage med på turen. Hvem mon køber kage på næste tur?
apr 18, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Ved jigfiskeri efter aborre, gedde og røding er det effektivt at male halen på en paddletail i kontrastfarver. Når halen vender, vises farverne skiftevis og man opnår en lækker blinkende effekt.
Softbaitets farve på dagen kan have enorm betydning, og har du ikke den rette med, kan det være svært. Men med en håndfuld tuschpenne kan du, ved fiskevandet, hurtigt og nemt ændre udseende på dine agn og vende fiasko til succes.
AF JÖRGEN LARSSON
JEG SIDDER DESPERAT og gennemroder min jigkasse. I morges fik jeg to sandarter på en chartreuse jig – begge fine hanfisk i omegnen af seks kilo, men på trods af, at jeg har firet ned på masser af ekkoer siden da, har jeg ikke haft et hug i tre timer. Flere fisk har inspiceret mine agn og nogle af dem har nysgerrigt stået længe foran jiggen, men ingen af dem har gjort udfald. Jeg har fisket med stort og småt, skrigende og diskrete farver, men desværre uden resultat.
Jörgen Larsson med en grov og langstrakt sandart på 8,36 kilo, der faldt for en jig med et gulmalede hageparti.
Mens jeg sidder med to jigs, som plejer at fungere, falder blikket på nogle tuschpenne i æsken. I dagens fiskevand plejer det enten at være gulgrønne eller diskrete brunlige jigs, der fungerer bedst, så hvorfor ikke kombinere de to? Jeg tager en 7-tommer Fin-S i den klassiske Arkansas Shiner farve og maler hagen gul. Måske ikke revolutionerende, men det ser ikke helt dumt ud. Uden den store tillid til min nye jig, firer jeg den ned til et ekko, men begejstringen stiger da den fine sandart uden tøven sætter tænderne i jiggen. Det må ha været et tilfælde, tænker jeg da en sandart på omkring tre kilo afkroges og genudsættes. Jeg skifter tilbage til en jig i originalfarve for at se, hvad der sker. Tre forsøg senere har jeg svaret: ingenting! En sandart var oppe og kigge, mens de andre to ignorerede jiggen totalt.
Jeg skifter tilbage til den gulmalede jig og sejler tilbage til den første sandart, som var oppe og kigge. Denne gang falder hugget prompte. Jeg tror knapt mine egne øjne! Jeg fortsætter eksperimentet og ved fiskedagens afslutning kan jeg gøre status med yderligere fire sandarter – alle fanget på den gulgenmalede jig. En af dem, en grov og langstrakt sandart, vejede hele 8,36 kilo, på trods af, at den var noget sommerslank. Originalfarverne producerede ikke så meget som et hug!
Nogle af forfatterens favoritkombinationer til sandart. Nogle gange er det nok at male jiggens hageparti, mens det andre gange er kunstfærdigt arbejde på halepartier, som leverer. Vær derfor ikke bange
for at eksperimentere dig frem til dagens kombi. Her Westin TwinTeez der er en suveræn agn til både sandart og aborrer.
Bemalede jigs kan gøre en forskel
Så let er det naturligvis ikke altid. Men jeg har oplevet en markant forskel tilstrækkeligt mange gange, når jeg har fisket med bemalede jigs, til at jeg periodisk tror på fidusen. Så sent som i marts var det en jig med orangemalet hage, som sprang en todages nulbon i Holland. Derefter fik vi også sandarter på originalfarver, men det var tydeligt, at reaktionen var bedre med bemalede jigs.
Nu til dags er der altid en håndfuld tuschpenne i grejkassen. Med pennene kan jeg male hugpunkter i kontrastfarver og tone lyse eller grelle farver ned, hvis der er behov for det. Jeg har testet to forskellige mærker jigpenne og bortset fra, at pennene kan have forskellige nuancer, har jeg ikke oplevet nogen større forskel. Farven smelter ind i materialet og blegner ganske hurtigt, hvorfor man ofte må opfriske malingen lidt. Og husk endelig, at de bemalede partier smitter af på andre jigs i æsken.
Det er ikke kun til sandartfiskeriet at de malede jigs leverer. I fjor testede jeg også jigpennene ved gedde-, aborre- og rødingfiskeriet med gode resultater. Bl.a. brugte jeg og fiskemakkeren Björn »Carlo« Karlsson farvepennene under vertikalfiskeri efter røding. Vi malede bare den ene side af halen på en paddeltail og opnåede derved en blinkende effekt, når jiggen blev trukket genmalede nem vandet og halen flafrede – et trick som går rent ind hos de fleste rovfisk!
Ved at male oversiden af halen på en paddletailjig, opnår man en
blinkende effekt. Et trick som går rent ind hos de fleste rovfisk – ikke
mindst røding.
mar 6, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri
Emma med revanchen – sin superflotte tolvkilos gedde.
Dagen er gået meget langsomt… Stort set hele grejboxens indhold, har været en tur i vandet, men lige meget har det hjulpet. Ikke et eneste hug. Vi ved dog de store gedder er et sted dernede. Det er bare et spørgsmål om, at finde den rette metode og timing til, at få dem i tale.
AF EMMA BÄCKER HÅKONSON
PLUDSELIG hører jeg grin og råb fra min mand Atle, som fisker et lille stykke fra mig. Hans stang er bøjet helt ned til hjulet, og der er ingen tvivl om, at det er en stor fisk, som har hugget.
Da gedden viser sit hoved i det mørke vand, slutter jeg mig til hans jubel. Det er en monsterfisk! Den rogntunge madamme presser vægten op på 15,6 kilo, og jeg må indrømme, at jeg føler et skarpt bid af misundelse. Jeg fisker videre, og forsøger igen med alle agn, metoder og teknikker jeg råder over. Jeg sender et langt kast ud, og spinner roligt ind umiddelbart over bunden. Pludselig mærker jeg et lille nøk, efterfulgt af en total opbremsning af agnen. Et brutalt udløb og en god fight begynder, og det er afgjort en god fisk med størrelse.
En massiv gedde på wobler nærmer sig langsomt en tur i båden.
En flot storgedde i nettet
Da fisken endelig glider over kanten på Atles net, råber han ophidset, at den er over 10 kilo, men jeg tør ikke tage noget for givet, før fisken er på vægten. Det kommer den, og vægten afslører at fisken vejer 12,6 kilo. Jublen tager til igen – hvilken superfisk!
At fiske gedder før deres gydning, kan være lidt af en udfordring, som kræver tålmodighed og kolde tæer. Men belønningen er også derefter. Madammerne er nu velnærede og fyldt med rogn, hvilket vil sige, at de vægtmæssigt er på deres højeste.
I Skandinavien er marts den »gyldne« måned. De fleste vande er ved at være isfri, og gedderne har stadig deres rogn i behold. Typisk finder man gedderne i de lave områder af søerne eller tæt ved disse, hvor de forbereder sig til at gyde. Det gør det muligt at fiske dem effektivt, uden at skulle bruge en båd. Ofte kan man i marts komme i kontakt med seriøse gedder ved helt almindeligt vadefiskeri tæt på land.
Et udvalg af Emmas koldtvandsfavoritter til de skarptandede.
Den rette agn til forårsgedderne
Valget af endegrej er altid det helt store spørgsmål. Ofte slæber vi kassevis af grej med, men i virkeligheden kunne man sagtens lade det meste blive hjemme. På denne tid af året, kan gedderne
trigges af to ting – enten af sult eller af irritation. Hugger de af sult, vil de altid forsøge at bruge mindst muligt energi på deres udfald, for de får rigeligt brug for deres energi senere under legen. Derfor er store langsomt fiskede agn ofte, men ikke altid, det rette valg. Fisk dem helt roligt, spin bare nogle centimeter ind ad gangen, og hold så en pause. I sandede’ vige, kan man lade agnen bide i bunden med jævne mellemrum, for at rode op i. Glem de hurtige endegrejer med voldsomme bevægelser og hidsige farver – og koncentrer dig om de større agn i naturlige farver.
Langsomt synkende jerkbaits eller softbaits/jigs er perfekte til formålet. Bider gedderne ikke, kan det skyldes, at de ganske enkelt ikke er sultne, og blot lader agnen passere forbi for at spare på energien. Her skal man satse på at få dem til hugge ved irritation, hvilket på mange måder er den direkte modsatte taktik. Vælg igen store langsomt synkende agn, men denne gang i stærke farver. Rød er eksempelvis altid oplagt, når en gedde skal irriteres! Dansende jerk- og softbaits, gerne med flaksende haler, fiskes, stadig langsomt, men med en del flere stop og ryk undervejs.
Glem dog aldrig at fiskeri er fiskeri, og at der ingen regler er, uden undtagelser. På dage hvor intet virker, bør man altid slutte dagen af med, at fiske med fx en lille wobler eller spinner. Måske er de udslagsgivende netop denne dag?
Fuld koncentration inden jerkbaitet kastes ud over vandet. Bemærk fluorocarbon forfanget, der kan være en fordel i klart og stille vejr.
Godt grej til grove gedder
Når du fisker efter store gedder, er det vigtigt, at du kan stole 100% på dit udstyr. Stang og hjul skal kunne håndtere agn på 50 til 100 gram. Stangen skal helst ikke være over 8 fod, hvis du fisker med kunstagn fra land, for du skal kunne give kontant modhug øjeblikkeligt. Hjulet udsættes for meget belastning, ikke bare fra fighten med de store fisk, men i høj grad også i forbindelse med håndteringen af de tunge endegrejer. Kvalitet er et must. Om du vælger fastspole- eller multihjul er op til dig, men multihjulene er ofte en del mere solide. Fletline er det oplagte valg, for de er både tynde, stærke og giver fuld kontakt til den anden ende. En anden vigtig detalje er krogene. Fil dem ofte, og skift dem, hvis du er det mindste i tvivl om deres tilstand og styrke. En vintergedde hugger kun én gang, og med svage eller sløve kroge, er chancerne for at få den på land minimale.
At fiske kolde kæmpegedder er hårdt arbejde, men belønninger er derefter, når den endelig kommer. Det er bare om at komme afsted!
Artiklen blev første gang publiceret i Fisk & Fri 2/2014
REKLAME: Lær alt om geddefiskeri i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her.
feb 26, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Predatorfiskeri
Sig goddag til Mr. Mylar. Udover at være utrolig nem og billig at binde, fisker denne geddemagnet også exceptionelt godt på det lave grumsede vand.
Rigtige fiskefluer er sjældent svære at binde og denne favoritgodbid, for brakvandsgedderne, er ingen undtagelse. Desuden skal der kun bruges ét materiale til at binde den – her får du Mr. Mylar step-by-step…
AF THOMAS BENGTSSON
FAVORITFLUEN er noget særligt. Men hvad er det der gør den så særlig? Er der noget specielt en flue eller et mønster skal indeholde for at opnå denne fornemme status? Mange vil nok mene at den skal fange flere og større fisk end alle andre fluer i æsken. Det, der gør Mr. Mylar til min personlige favorit hvad angår gedder er dog en helt anden egenskab. Den er helt enkelt vildt sjov at fiske med og det er den fordi den er så let at se.
Mr. Mylar – geddernes skræk
Fluens eneste materiale er selvlysende grøn mylarrør og det kommer virkelig til sin ret i det ofte grumsede vand. Ved fiskeri i sådanne forhold er det en stor fordel at kunne se sin flue under bliver det meget sværere at opdage eventuelle følgere. At opdage en stor følger på lavt vand er enormt spændende, også selvom hugget udebliver. Og en mindre synlig flue giver helt enkelt ikke den samme oplevelse som den meget synlige Mr. Mylar.
Fluer som denne giver ofte også flere fisk, da sete følgere afføder flere kast på pladsen, som sandsynligvis giver en højere chance for fisk. Mr. Mylar er desuden meget letkastet og det er selvsagt en stor fordel, især på de mere blæsende dage. Materialet suger ikke vand og det glatte mylar giver ikke nævneværdig vindmodstand, hvilket medvirker til, at man let kan kaste den op mod vinden i de eksponerede vige, hvor gedderne ynder at stå. I vandet får den, takket være de store øjne, som spidser til ved krogøjet, en fin zig-zag gang – især hvis den er bundet på forfanget med en Rapala-knude.
Sådan binder du Mr. Mylar:
Mylar er et perfekt materiale til geddefluer
Materialer er enormt slidstærkt, hvilket er en stor fordel når man fisker gedder. Det glatte materiale hægter heller ikke fast i geddens tænder, som mange hårlignende materialer har tindens til at gøre. Og sidst men ikke mindst fanger Mr. Mylar mange gedder – og en del rigtigt store. Men frem for alt er fluen min favorit fordi den er så utroligt sjov at fiske med!
MATERIALER TIL MR. MYLAR
Krog: Gamakatsu F314 str. 2/0
Bindetråd: UNI Neon 1/0 chartreuse
Krop: Mylarrør i selvlysende grøn
Øjne: 3D Epoxy
Artikelforfatter Thomas Bengtsson med et bevis fra den sydsvenske
skærgård på Mr. Mylars værd.
feb 21, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri
Fisk som disse går ofte i flokke, mens de helt store aborrer ofte er solitære.
Holland er nok mest kendt for sit fantastiske fiskeri efter storgedder og monstersandart. Men ferskvandsmekkaet blot få timers kørsel fra Danmark, byder også på aborrer i størrelse XXL. Her viser Frank Schoovers og Bram Bokkers dig vejen til dit livs aborrefiskeri.
TEKST: FRANK SCHOOVERS, FOTO: BRAM BOKKERS
EN TIDLIG VINTERDAG sejler to både ud på det store brakvandsområde, hvor flere floder udmunder. Det er et vandområde med huller på op til 40 meters dybde – kombineret med vidtstrakte lave plateauer. Vi er her for at fange kæmpe aborrer og forhåbentligt en bonusfisk eller to over de magiske 50 centimeter. På denne årstid er aborrerne ligesom de andre rovfisk superfede og en 50 centimeters fisk er ikke blot ekstremt stor – den er også med god sikkerhed over 2,5 kilo.
Selvom chancen for en drømmeaborre er rigtig stor her, så er det alligevel ikke altid lige let, for i det kolde vand samles de ofte i store stimer, som der af og til skal arbejdes lidt for at finde. Ganske ofte finder vi fiskene på lavvandede områder med lidt strøm omkring 1,5 meters dybde tæt på dybere vand, og det er også, her vi starter med at gennemfiske vandet med alle mulige former for kunstagn.
Bram Bokkers med en fantastisk 2,7 kilos hollandsk brakvandaborre.
Med flere både er det lettere at lokalisere aborrerne
Vi er to både, hvilket ofte er en fordel, da man herved får afsøgt mere vand og kan dele informationerne om, hvor fiskene befinder sig – samt hvad de hugger på, og hvor hurtigt agnen skal fiskes.
I dag lægger vi ud med små shads med meget lette jighovder, så agnen følger med strømmen dansende let og elegant hen over bunden. Det varer ikke længe, inden vi har de første hug. I et stykke tid har vi et super sjovt fiskeri på det lette grej, men lige så hurtigt, som der kom gang i fiskeriet – lige så hurtigt går det i stå igen.
Med vinden i ryggen driver vi videre for at afsøge en spændende kant – uden noget held. Pludselig får Bram et massivt hug, der får hans lette stang til at flekse fuldstændig igennem. Selvom han har fået mange store aborrer, gør tyngden af fisken mig en anelse nervøs. – Det er nu, du får din 50 cm+, råber vores kammerat Rob, som begynder at gøre klar til at nette fisken, og inden længe lyder der sejershyl i båden. Fisken holder med god margin de 50 centimeter – og med en vægt på 2,7 kilo er dagen reddet.
Med frontmonteret elmotor er det let at afsøge de hotte områder med stor præcision – uden konstant at skulle kompensere for afdrift mm.
Det tegner til at blive en god dag, og vi fisker topmotiverede videre. Halvvejs gennem fiskedagen, kommer vi til en plads, som jeg har et helt specielt had/kærlighedsforhold til. Jeg elsker at fiske på jomfruelige pladser, og denne plads er suverænt den mest kendte plads, hvor der stort set altid er både. Men – på den anden side – der er også en årsag til, at her altid er lystfiskere. Her er sjældent mange aborrer, men til gengæld er de fisk, som fanges her, ofte uhyggeligt store.
Vandet er en anelse uklart, og Bram fisker derfor med en knaldgul 10 cm Super Sandra shad, som han fisker langsomt hjem afbrudt af små stop undervejs. Pludselig mærker han massiv modstand i den anden ende, og på de specielle tunge rusk, kan han straks mærke, at det er en kæmpe aborre, som inden længe basker tungt med sin over 50 centimeter massive og højryggede krop i nettet.
Med to 50 cm + fisk samt en håndfuld flotte 40 cm + fisk i bådene er vi jubellykkelige – hvilken fiskedag! Det forgangne års aborrefiskeri har været fantastisk, og det stærkt vanedannende aborrefiskeri har efterladt mig totalt hooked. Nu sker det oftere og oftere, at det tunge geddegrej bliver byttet ud med det lette og superhurtige aborrestænger.
Drømmer du om rigtig grove aborrer som denne – og samtidig er frisk på at prøve noget nyt, så er drømmefiskeriet i Holland noget, du bør overveje, for det er blot få timers kørsel fra den danske grænse.
Sådan fanges de store aborrer i Holland
Prædatorfiskeriet i Holland er de seneste år ved at blive mere og mere kendt – og folk kommer efterhånden fra hele Europa til Holland i deres søgen efter store gedder og sandart. Men det fantastiske aborrefiskeri er ukendt for de fleste – og her er der derfor stadig masser af muligheder for at opleve et eventyrligt pionerfiskeri blot få timers kørsel fra den sønderjydske grænse.
Taktikken til de store aborrer er egentlig ret simpel. Vi koncentrerer os primært om lavvandede områder, hvor vi systematisk afsøger vandet for at finde de helt store aborrer over 45 centimeter, som – i modsætning til de mindre-mellemstore fisk – ofte er solitære. Forår og sommer fisker vi typisk områder, der er under to meters dybde, og hvor der er godt med vandplanter, hvor de store fisk kan ligge i baghold. Et klassisk hotspot er steder, hvor der ligger større sten eller rev. Efterår og vinter finder vi ofte fiskene på lavt vand i umiddelbar nærhed af større dybder, og afsøgning langs skrænterne er derfor ofte en god taktik. Selv midt på vinteren fanger vi dog stadig en hel del fisk oppe på lavt vand. Netop fordi de store fisk står spredt, er den bedste taktik ofte at være tålmodig – og dække så meget vand som muligt med den optimale agn efter forholdene.
Shads som denne er ofte lige det der skal til for at lure de sortstribede.
Grej til hollandske storaborrer
Grejet er basalt set det samme året rundt. Vi bruger typisk 7 fods spinnestænger med en kastevægt fra 4-12 gram til de lette agn og en 8 fods stang med kastevægt på 10-20 gram til de lidt større kunstagn.
Alle stængerne er lette – og har en hurtig topaktion, der gør, at man registrerer de mindste nap og lynhurtigt kan sætte krogen. Men den hurtige aktion er også vigtigt for at kunne give agnen de helt rigtige bevægelser – både når der fiskes med soft- og hardbaits. Shads skal kunne hoppe livligt hen over bunden – og woblere eller microjerks, skal kunne fiskes, så de skyder uforudsigeligt ud til siderne.
Linen, vi bruger, er typisk en tynd fletline på 0,12-0,14 mm – gerne med en synlige farve, så det er lettere rent visuelt at have styr på kontakten med bunden. Man skal nemlig kunne se, at linen bliver en anelse slap, når den rammer bunden: Hold spinnestangen »kl. 10« – og spin videre, når linen bliver slap. Fisken tager ofte softbaitet, i det samme den rør bunden. Monter gerne et combilink bestående af 0,35 fluorocarbonmonteret med et stykke tynd og visuelt elegant wire yderst, så aborrerne ikke så let aner uråd.
Fluorocarbonen giver en bedre præsentation og nedsætter risici for, at muslinger mm hærger den tynde fletline. Wiren er vigtig på pladser, hvor der er mange gedder – men den giver også færre hug, når aborrerne er sky i fx klart vand.
Offentlige trailerramper er der rigeligt af, så det er let at komme ud at fiske efter de store brakvandsaborrer – også for danskere.
Aborrernes livretter
Den perfekte kunstagn varierer meget efter forholdene. Som et generelt mønster bruger vi typisk mindre agn forår og sommer. Vores forårs-sommer favoritter er følgende shads: Small Komodo, Dagger Minnow og Culprit med 3-7 grams jighoveder. Vores favorit hardbaits er Chubby, Squad Minnow, Cherry 10 CC , Rapala Taildancer og Baby One Minus. Om sommeren fisker vi desuden ofte med spinnerbaits og poppers, hvilket kan give et både sjovt fiskeri, med nogle spektakulære hug.
Efterår-vinter er de foretrukne shads Large Komodo, Fox Pro Shad, Dagger Minnow, Large Culprit og Super Sandra med 7-10 grams jighoveder. På hardbaitfronten er det normalt Cherry 10 CC, Deep Diving Cherry, Berkley Frenzy woblere og Rapala Jointed Deep runner, vi har fat i.
Aborrerne kan til tider være meget drilske og svære at lokke til at hugge. Nogle gange æder de alt levende og andre gange følger de forsigtigt efter agnen uden at hugge overhovedet. Men det er også lige præcis denne adfærd, der gør, at man aldrig bliver træt af at fiske efter dem. Og i Holland har du for alvor chancen for at få dine vildeste sort-stribede drømme opfyldt.
Der kan være langt mellem pladserne på de store brakvandsområder i Holland, så en hækmonteret benzinmotor vil man blive glad for.
Praktiske informationer til aborrefiskeriet i Holland
Fiskepladserne ligger, hvor floderne DeMaas, Dordtsche og Nievwe Merwede løber ud i nogle brakvandsområder, der kan inddeles i: Hollandsch Diep, Haringvliet og Volkerak. Tilsammen dækker de tre områder over 15.000 hektar, så der er plads nok til alle.
Når du fisker efter ferskvandsrovfisk i Holland, skal du have et fiskekort, der kaldes VISPAS. Prisen er €42 og den kan købes hos grejhandlere eller via internettet på www.mijnvispas.nl/?hsvid=239 Du kan finde offentlige bådramper ved Hollandsch Diep i Numansdorp og Willemstad, ved Haringvlieti i Middelharnis og Hellevoetsluis samt ved Volkerak i De Heen og Oude Tonge.
Der er masser af campingplader og overnatningssteder i og tæt ved byerne Numansdorp, Willemstad, Middelharnis, Hellevoetsuis, Steenbergen og Oude Tonge. Blandt de lokale grejbutikker, hvor man kan få tips til området, kan nævnes Avicentra, Goudhoekweg 6-8, 3233 AM Oostvoorne og Fauna Hengelsport, Oeverkruid 20, 4941 VV Raamsdonksveer.
Som begynder i området er det en god ide at starte med en fiskeguide – en af de bedste hedder Rob Kraaijeveld og kan kontaktes på www.robfishingguide.com eller email: rob@robfishingguide.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
feb 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri
Christian Lang Jensen med turens største gedde.
Vinterfiskeri efter gedder foregår ofte over forholdsvist dybt vand, hvor et sløvt gummidyr eller en død agn på bunden kan kaste en af søens helt grove damer af sig. Jeg er dog mere til aktivt kastefiskeri med flue og mellemstore gummidyr, så da der endelig var luft i kalenderen til en dags søfiskeri, blev flue- og spinnegrejet fundet frem.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
JEG STÆVNEDE UD i det tidlige morgenlys, og på vandet blev jeg budt velkommen af hvinænder, troldænder, skalleslugere og ikke mindst en hel del skarver. Jeg holdt et vågent øje med de sorte fugle, for hvor de fisker, er der som regel store koncentrationer af skaller og mindre aborrer. Og i hælene på dem kommer de store gedder.
Omstilling er afgørende i geddefiskeriet
Da mange byttefisk som antydet ofte er ensbetydende med en del gedder inden for et begrænset område, voksede troen på dagens projekt i takt med, at jeg nærmede mig spottet. Her havde jeg observeret mange fiskende skarver.
Jeg indledte med at afsøge det dybe vand uden for den undersøiske skrænt med min gamle Sportex Styx 2T 7,2’ med kastevægt fra 82 til 120 gram. En belastet Pig Shad var monteret i hægten. Efter et par timers fiskeri uden kontakter skiftede jeg det halvkraftige grej ud med min Magnific Finesse 7,7’, som har kastevægt fra 7 til 23 gram.
En mindre Shadteez på et 10 grams jighoved blev monteret for enden af min Climax Carat 12 fletline. Få kast senere inhalerede en lille gedde jiggen. Jeg blev øjeblikkeligt bekræftet i, hvorfor Magnific Finesse er en fantastisk stang. Jeg fornemmede hugget øjeblikkeligt gennem den yderst sensitive klinge, og med den kraftfulde rygrad kunne jeg sætte krogen med et vip i håndleddet. Gedden var ingen kæmpe, men den var til gengæld gudesmuk og yderst kærkommen. Det var en skøn følelse på en vinterdag, hvor intet er givet på forhånd.
Jeg noterede mig, at fisken havde taget jiggen på 1,5 meter vand på toppen af skrænten. Derfor skiftede jeg fokus og fiskede nu ind mod land. Kort efter var der igen bud efter jiggen, men fisken blev ikke hængende. Det gav mig dog fornyet energi, og derfor blev fluestangen pakket ud.
Endnu en fin gedde på off-set fluen til Christian Lang Jensen.
Fantastiske fluegedder
Jeg forsøgte mig med lidt forskellige fluer, men der skete først noget, da jeg fik en lys flue med neongule øjne og en neonrød bug på. Min bror, Martin, er manden bag fluen, og han havde bundet den på en offset-krog for at muliggøre fiskeri helt nede ved bunden, hvor gedderne typisk opholder sig om vinteren.
De første fem kast udmøntede sig i to fine fisk og en enkelt mistet fisk. Det sitrede helt i kroppen, for fluefiskeri efter søens rovfisk er noget af det bedste, jeg ved. Motivationen var nu helt i top, og jeg kørte på.
Et nyt område blev afsøgt, og her var der tydeligvis fisk hjemme. De første to gedder i nettet var fine fisk mellem 4 og 5 kilo. Efter et par mindre fisk huggede en af de bedre. Fruen synede ikke af meget, da hun tog fluen helt inde ved sivene på mindre end en meter vand, men da hun fik lidt mere vand under sig, tog fanden ved hende. Fighten var formidabel, og efter nogle hektiske minutter kunne jeg nette den smukke fisk. Vægten lød på 7,2 kilo, og efter et hurtigt foto fik hun sin frihed.
Dagen afsluttes med en flot gedde
Herefter lagde vinden sig, og fiskeriet døde. Jeg gav mig derfor god tid til at indtage en sen frokost. Mens jeg spiste og sugede indtrykkene fra dagen til mig, kom der igen lidt vind i sejlene. Derfor besluttede jeg at afsøge dagens mest givtige plads endnu en gang.
Denne gang greb jeg dog spinnestangen påmonteret en mellemstor Pig Shad. Første kast udløste et hug fra en god fisk, men den slog sig desværre af krogen kort efter. Endnu et kast blev lagt ud i området, og efter få omgange på hjulet bankede endnu en god fisk på. Hun søgte ud over dybere vand, og her satte madammen stang og fisker på prøve. Efter nogle intense og ikke mindst underholdende minutter gled skønheden dog ned i netposen. Hun var en skøn fisk at runde dagen af med. Vægten lød på 8,1 kilo.
Efter at have nydt synet af den smukke dame på vej mod dybet, gik turen hjemad. Det havde været en helt igennem skøn dag. Forhåbentligt bliver der tid til endnu en gang at jagte søens krokodiller, før legen indledes.
dec 13, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, Predatorfiskeri
En stor aborre har taget fluen, som blev serveret nøjsomt foran den på toppen af plateauet.
Storaborre på fluestangen bliver mere og mere populært og ikke uden grund. Det er nemlig enormt underholdende og effektivt. Her giver hollandske Bram Bokkers og Rob Kraaijeveld dig guiden til XXL sorte striber med fluestangen fra båd.
AF BRAM BOKKERS & ROB KRAAIJEVELD
MIN ALUMACRAFT NAVIGATOR sejler os stille ud af havnen. Vores 7’er stænger er rigget med synkeliner og hjemmebundne fluer. Dagens mål er store aborrer – og de skal fanges på flue. Jeg har før fanget store aborre på fluen, men jeg mangler monstret over 50 centimeter Er det mon i dag det lykkes?
Vi er tidligt på vandet. Temperaturen er lige over frysepunktet, men den nyopståede sol giver os lidt varme og energi, mens den kaster sit smukke gyldne lys over vandet. Dagens første hotspot finder vi lige ved siden af bådrampen – en plads som førhen har kastet nogle fine aborrer af sig. Plads 120, som den hedder i min kortplotter består af en klynge sten, som rejser sig op til to meter under overfladen. Der er godt med vand på siderne af stenene – et perfekt sted til store vinteraborrer.
Der er god fart på vinden, hvilket besværliggør fluefiskeriet noget. Specielt fordi det er et relativt stort vand, vi fisker, hvor bølgerne har plads til at rejse sig. Min fiskemakker fisker med en gul og rød Wistler Streamer, som er belastet med dumbbell øjne. Selv fisker jeg med en hjemmebundet kutlingimitation – ligeledes belastet med dumbbells. Efter bare tre kast kan min makker hæve stangen til en smuk fisk på et par og fyrre centimeter, og han er synligt glad for den tidlige fangst.
Fisken bliver hurtigt fotograferet og sendt retur. Vi fisker systematisk videre, men uden held, så beslutningen om et pladsskifte bliver truffet. Herefter søger vi hen til nogle undersøiske bølgebrydere på den anden side af fiskevandet, hvor vinden virkelig står på. Vi ankrer op i fronten af båden i et forsøg på at skære bølgerne bedre, hvilket betyder, at kun en af os kan fiske med fluestangen. Min makker giver mig æren, og jeg forsøger at kaste min streamer så tæt på stenen som muligt, men det er svært i den hårde vind.
2,9 kilo fluefanget aborre. En imponerende fangst som ikke bliver mindre imponerende af at være fanget på flue.
Endelig hugger storaborren fluen
Bølgerne rammer mod stenrevet, mens jeg kast efter kast fisker min flue koncentreret hjem. I ottende kast er der endelig hug. Fluelinen bliver nærmest revet ud af hånden på mig. Jeg er fra starten ret sikker på, at jeg har kroget en stor fisk. Fighten er hård, men den bomstærke aborre giver til sidst op og kommer til overfladen. Dens enorme hoved og fede stribede krop med de nærmest selvlysende røde finner, ligger nu der i overfladen.
Det er en stor fisk, som meget vel kan bryde den magiske 50 centimeters grænse, men der er kun én måde at finde ud af det på. Fisken bliver elegant nettet, og først da den ligger på dørken, går det op for os, hvor stor den er. Vi har svært ved at finde ord, da den store fisk viser sig at måle 51,5 centimeter og veje hele 2,9 kilo! Jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig over den vanvittige fangst, som i den grad fuldender dagen.
Hvor er der godt til fluefiskeri efter store aborrer?
Fluefiskeri efter store aborrer er ikke nemt. Men der findes flere vande, som holder store individer. Fiskevande, som i sommerhalvåret bugner af vandplanter og byttedyr, hvor man kan gøre fine fangster, men den bedste periode til at fange store aborrer starter først i det sene efterår.
Og topperioden fortsætter langt ind i vinteren, hvor vandtemperaturen falder og vandplanterne dør ud, så de bedste fiskepladser igen kan fiskes effektivt. Det er her de helt store fisk skal fanges.
Et blik i aborreflueæsken som hovedsageligt huser store streamerfluer. Mange steder herhjemme er rejefluer også enormt effektive.
Hvis du vil finde de helt store aborrer, gør du klogt i at lære dit vand godt at kende. De helt store aborrer går alene eller i ganske små stimer på op til tre fire fisk. Personligt har jeg fisket mine favoritvande i en lang årrække og kender dem godt. Min plotter er fyldt med positioner, hvilket er meget belejligt. De store fisk finder jeg ofte på relativt små områder i form af plateauer, skrænter, stensætninger og små knolde. De bedste områder til storaborrer har ofte en vanddybde på mellem en og tre meter på toppen af forhøjningen, og hvis der samtidig er dybt vand i nærheden, nærmer vi os ideelle forhold. Mange vil nok rynke på deres øjenbryn og tænke, at det lyder lidt underligt, men det er sandt. I vinterhalvåret er der godt med store og fede aborrer på de lave plateauer, hvor de jager aktivt.
Fluefiskeri efter aborrer fra båd
Bådens position er ikke mindre vigtig, når man fisker med fluestang – tvært imod. Denne fiskeform er enormt vindfølsom, så at deale med dette er en af de vigtigste faktorer, hvis man vil have succes.
Som regel ankrer jeg båden op cirka ti meter fra forhøjningen, jeg vil fiske, så jeg har vinden i ryggen og kan fiske spottet grundigt igennem. Fluefiskeri fra en opankret båd er nemlig væsentligt lettere end fra en drivende. For anker kan du få din line til at synke til den korrekte dybde og fiske den hjem i det ønskede tempo, uden at du skal bekymre dig om at drive væk.
Fisk din flue i et varieret, men fortrinsvis langsomt tempo, med enkelte hurtige tag i linen. Dette pirrer ofte de store aborrer til at hugge. Når jeg ankrer båden op, fikserer jeg ankertovet i midten af båden, så båden står på tværs af vinden. Dette muliggør, at vi let kan stå to mand og fluefiske. Er bølgerne for store, må man ankre op i fronten af båden og skiftes til at fiske. På større plateauer fisker jeg drivende, da fiskene kan stå hvor som helst. I sådanne situationer bruger jeg så vidt muligt vinden til at styre hvilken retning, jeg driver i. Er det meget vind anvender jeg et drivanker til at sænke hastigheden, så jeg kan nå at dække vandet ordenligt.
Danmark byder på masser af muligheder for at fluefiske store aborrer – så det er bare med at komme ud og svinge kæppen.
En aborre har taget fluen over det lave men kolde vand. Det er om vinteren de store flueaborrer skal fanges.
De bedste fluer til store aborrer
Aborrefluer kommer i mange størrelser og former. Selv fortrækker jeg simple fluer. De fleste af mine aborrefluer er fiskeimitationer på 10-12 centimeter- oftest bundet med en zonkervinge. Jeg bruger både belastede og ubelastede fluer alt efter forholdene. Farverne på mine fluer er i høj grad styret af vandet. Er vandet uklart, fisker jeg med fluer, der er kraftige i farverne – så som chartreuse eller pink, mens jeg i klart vand ofte fisker med rødbrune fluer.
Fluegrej til aborrer
Til fluefiskeriet anvender jeg en hurtig 7’er som kan klare de store fluer og noget vind. Hjulet har ikke den store betydning – så længe det kan holde linen, er det fint. Linerne jeg bruger til vinteraborrer er i modsætning til om sommeren synkende.
Det er vigtigt at komme hurtigt ned til fiskene, og til det bruger jeg et synke 5 skydehoved, men lavere synkehastighed kan være nødvendigt, hvis vandet du fisker over er lavt. Forfanget har ikke den store betydning; en halvanden meter 0,30 nylon er rigeligt til at lure de store aborrer.
Fluorocarbon er ikke nødvendigt til dette fiskeri. Et tyndt stålforfang er desuden et god idé, hvis du fisker i områder med mange gedder, men vær klar over at stålforfang til tider kan afskrække aborrerne fra at hugge.
