dec 2, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– I sidste uge pakkede jeg geddegrejet og satte kursen mod søen med håbet om at finde en af de lidt bedre madammer, fortæller Irena Mathiasen.
– Kulden, der kommer snigende, rykker rundt på både byttefisk og rovfisk, og der skal arbejdes for at finde dem i søen. Uden ekkolod kan det føles som rent gætværk, men der er for mig også noget virkelig charmerende i at forsøge at knække koden uden. Det er lidt den samme følelse jeg har, når jeg vader kysten tynd i jagten på havørreder.
– Jeg havde dog på forhånd en ide om, hvor fiskene skulle være netop nu på søen. Desværre holdt dette bare ikke stik, eller, måske gjorde det, hvis ellers de udeblevne hug skyldtes, at alle fiskene bare ikke gad reagere på min agn. Det finder vi gudskelov aldrig ud af.
– Dette gjorde så, at jeg måtte videre i min søgen. Kast efter kast, fik jeg arbejdet min rundt. Tjekket skrænterne, vigene, hullerne… Da jeg kom til et mere lavvandet område, skiftede jeg min store shad ud med en jerkbait. Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet. Den har gang på gang leveret både store fisk og bestemt også reddet en svær dag. Jeg skulle heller ikke affiske ret meget mere end 30-40 meter, før der var bud efter den!
– Mit jerkbait stoppede fuldstændig op, og med sin dovne vinter-energi gjorde gedden ikke det store væsen af sig. Det var lidt som om den blot stillede sig tungt på bunden. Når jeg løftede den et par meter op, tog den et godt langt udløb, for blot igen at stille sig tungt og dovent. Det første forsøg jeg fik på at nette den, lykkedes og jeg kunne herefter roligt beundre den smukke fisk.
– Gedden målte 105 cm og den var tydeligvis begyndt at spise godt til, for den havde virkelig nogle smukke proportioner. – Når kulden kommer er det uhyre vigtigt at sætte farten ned. Ikke kun på jerkbait men også de store shads. Det er i hvert fald, hvad der virker for mig, slutter Irena, som du kan følge på Instagram her.
– Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet, fastslår Irena.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
nov 28, 2024 | Nyheder
– Klokken er omkring ni om morgenen, hvor jeg som sædvanlig står og pakker ordrer hos den svenske fiskegrejsgrossist CWC, hvor jeg arbejder, fortæller Jon Persson. – Pludselig ringer telefonen, og jeg kan se, at det er min søn Max.
– Siden han flyttede til Värmland i begyndelsen af efteråret for at gå tre herlige år på Forshaga Akademins sportfiskerlinje, er det ikke ligefrem hver dag, at han ringer hjem til sin far. Så helt automatisk slår min hjerne over i alarmbedredskab – er der fx sket noget alvorligt? Og da jeg trykke ”svar” får jeg et vræl ind i hovedet. PANIK… Men – så begynder min hjerne at registrere, hvad det rent faktisk er, at sønnike råber: ”FAR – jeg har lige fanget en kæmpestor ørred!
– Da der lige kommer ro på bolden, fortæller Max, hvordan han sammen med Forshaga Akademin har været ude i deres trollingbåd på Vänern for at trolle laks – og der var ham, der skulle have æren af at tage det første hug. Og det gjorde han så. Da det første hug kom, piskede linen af hjulet, og han kunne med det samme mærke, at det var en rigtig fin fisk. Men spørgsmålet var så bare lige – hvilken fisk… Vänern er jo kendt for både store laks og gedder.
– Da de efter en godt fight fik fisken indtil båden, begyndte benene for alvor at ryste, for det var en massiv sølvtorpedo – en sand drømmefisk. Og – det blev ikke mindre godt, da de fik bakset nettet med det tunge indhold op i båden, for først da sandede de, at det faktisk var en kæmpestor søørred.
Max Perssons fantastiske søørred huggede på en Strike Pro wobler som denne.
– For at sige det mildt, var det den vildeste forbedring af hans tidligere PR, som var på 5,46 kilo og 76 cm taget på spinflue ved Nipstadsfiskeriet i Sollefteå. Men nu råber Max ind i telefonen, at hans PR lige er løftet til hele 9,7kg og 91cm! Euforien er total, og tårerne begynder nærmest at trille ned ad kinderne på mig!
– Men hvad tog du den så på, spurgte jeg? – En Strike selvfølgelig – i farven 905g. Som prostaffer i CWC Fishingteam kunne det jo ikke være bedre. Hvor er det fantastisk, at denne drømmeørred til Max, som er med i CWC Juniors var fanget på en af Strike Pro´s woblere.
– Jeg må tilstå, at jeg nok allerede har opgivet nogensinde at slå Max´s nye familierekord, for den fisk han lige fik er i sandhed en ”fish of a lifetime!” Men – jeg skal da gøre mit bedste, og hånden på hjertet, så betyder det også mest for mig, at det er ham, der har fanget den største, slutter Jon. Fisken blev i øvrigt genudsat.
Ønsker du mere information om Forshaga Akademin kan du enten besøge forshagaakademin.se eller kontakte skolen på: info@forshagaakademin eller telefon: +46 010 15 16 200.
Se også den seneste video på Fisk & Fris Youtube, hvor Jens Bursell har været med elever og lærere fra Forshaga Akademin ude for at isfiskere efter gedder. Glæd dig til en fed video, hvor du udover selve fiskeriet også får en masse information om den spændende uddannelse.
