SIGHTFISHING: TASMANSKE TØRFLUEDRØMME

Tasmanien byder på et fantastisk fiskeri efter flotte bækørreder. Følg med den lokale flueguide Daniel Hackett til øen der ligger så langt væk fra Danmark, du overhovedet kan komme. Her kan du opleve uspoleret vildmark – og noget af det bedste tørflue sightfiskeri, du kan forstille dig.

 

AF DANIEL HACKETT

 

SIGHTFISKERI er efter min mening den mest spændende form for fluefiskeri. En af de oplevelser, der står tydeligt printet i min erindring, er en dag på den øvre del af Macquarie floden, hvor jeg er heldig at opleve en helt fantastisk majflueklækning med massevis af store, vilde bækørreder, der går fuldstændig amok i fire timer i træk.

En anden dag, jeg tydeligt husker, er en to-dages tur til en øde, krystal klar sø, hvor kæmpestore ørreder i 5-6 kilos klassen i en sanseløs rus jager småfisk op fra dybet og går grassat på dem i overfladen. Eller – måske er den uge, jeg spenderer på den vilde tasmanske vestkyst efter havørreder en af de ture, der har gjort størst indtryk. Med kæmpestore klitter, der tårner sig op bag mig, gennemfisker jeg den brutale brænding med skelettet fra en gigantisk sydlig rethval, som et nærmest surrealistisk bagtæppe i det fantastiske natursceneri.

Men – selv om jeg har massevis af fantastiske minder fra Tasmanien, er den dag, jeg husker allerbedst dog nok den dag, hvor jeg sætter ild på min fiskekammerat… Det sker på en flere måneder lang fisketur, hvor jeg er ude for at udforske vildmarken omkring den øvre del af Mersey floden – på jagt efter nye spændende fiskevande. Det er ukendt territorium, ukendte jomfruelige fisk – og ukendte klækninger.

 

Forshaga Akademin

 

 

Tasmanien er et rendyrkettørflueparadis, med gode chancer for fisk som denne.

Tasmanien er et rendyrket tørflueparadis, med gode chancer for fisk som denne.

 

Tasmanske sommerørred om vinteren

Det er en smuk midsommerdag i januar. Ja – for når det er vinter i Danmark, så er det sommer i Tasmanien. På denne dag, som jeg aldrig kommer til at glemme, har jeg fået selskab af min gode ven Greg. Vi er på vej op igennem en kløft, hvor ingen af os har været før. Vi har spottet en klækning af store, fede slørvinger på op til fem centimeter, og det er som om, at samtlige ørreder i floden er oppe på finnerne for at tage del i festmåltidet.

Overalt kan man høre plask og tunge skvulp – og på de bedste standpladser materialiseres kæmpestore ørreder af drømmeagtige proportioner, som for en stund har glemt alt om deres majestætisk tilbagetrukne tilværelse. De havde kun en ting i hovedet – slørvinger. Jeg har en distinkt følelse af, at jeg vil komme til kort med min 7.6 fods splitcane stang, der ellers var helt perfekt tidligere på dagen, hvor der primært var mindre fisk i farvandet. Men – uanset hvad, har jeg ikke tænkt mig at lade min chance gå til spilde, blot på grund af en underdimensioneret stang.

Monsterørreden fra den dybe pool

Med en perfekt smal linebue, sender jeg en lille bitte ubelastet nymfe tværs ud over vandet. I min anden præsentation snupper den nymfen. Med så stor kraft, som jeg vover med den spinkle stang, gør jeg modhug, så det knager af fightglæde ned gennem den sekskantede stang, mens storørreden med massive plask ruller rundt mellem stenene ude i strømmen. Til min store forbløffelse lykkes det mig inden længe at få fisken presset så tæt på, at jeg har den blot en stanglængde fra den klippe, jeg står på.

Forsigtigt læner jeg mig forover med nettet, for at løfte monstret op fra den dybe pool – ivrig efter at se fisken i øjnene og beskue den imponerende fisk på tætteste hold. Men netop som fisken er ved at glide over netrammen, retter krogen sig ud – og sekunder efter er drømmefisken blot et flygtigt billede på min nethinde, der nok aldrig forsvinder. Evigt ejes kun det tabte, siges det.

 

Fiskeriet i regnskovsfloderne ermindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage.

Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage.

Ørredfeber og balstyrisk ilddans

Den aften ved floden, beslutter vi os for at fejre dagens spændende begivenheder med whisky og øl, i selskab med Sydkorset og mælkevejens funklende stjerner. Dagens oplevelser med megaklækninger og kæmpefisk bliver highlightet ud i de mindste krinkelkroge – efterfulgt og krydret med et festfyrværkeri af de sjoveste jokes vi kan komme i tanker om. En af dem er så morsom, at mine grinekramper medfører spastiske benspjæt så ukontrollable, at jeg får sparket Trangiaen omkuld og sætter ild til Greg, der høj af ørredfeber begynder en balstyrisk ilddans. Den starter ved bålpladsen, men i takt med, at han for alvor mærker flammerne slikke op af kroppen, rykker forestillingen længere og længere ud i vandet, for til sidst at ende med et gigantisk plask, idet Greg sætter et punktum for dagen i selskab med de ørreder, der har været med til at gøre netop denne dag så uforglemmelig.

Masser af ørred til alle på Tasmanien

De sidste otte år har jeg været så heldig, at jeg har kunnet leve af at være fluefiskeguide på Tasmanien. Og der er masser af fisk til alle. Ørrederne, som blev udsat af englænderne i 1860’erne, har dannet vilde, selvreproducerende bestande overalt på Tasmanien, og i dag er der over 3000 vandløb samt søer med bestande af smukke ørreder. Fiskeriet blev for alvor sat på verdenskortet i 1988, hvor der blev afholdt VM i fluefiskeri. Men på trods af, at folk så småt er ved at få øjnene op for det fantastiske potentiale Tasmanien byder på, er der stadig masser af fuldstændig uspoleret ørredfiskeri. Og massevis af ørreder, der grådigt kaster sig over tørfluerne.

Der tørfluenørdes for fuldegardiner ved lejrbålet – godt krydret med røverhistorier og jokes så morsomme, at man kan komme til at sætte ild til sine venner...

Der tørfluenørdes for fulde gardiner ved lejrbålet – godt krydret med røverhistorier og jokes så morsomme, at man kan komme til at sætte ild til sine venner…

Overblik over de tasmanske fiskevande

 De nordlige floder byder på et helt eminent fiskeri. Hvis jeg kun havde én uges tid til at fiske i Tasmanien, ville den starte ved Launceston med tre dages tørfluefiskeri. Mulighederne i dette område er næsten uendelige. Det bedste tidspunkt er om foråret i oktober – november Her vil jeg helt klart foretrække nogle af de langsomt flydende stræk, der malerisk snor sig gennem lavlandsengene – præcis som de klassiske engelske kalkstrømme.

De fleste af disse floder er små, men enkelte af de større, som fx South Esk, der er 200 kilometerlang – eller den nedre del af Macquarie floden. Her er der mulighed for at vade- eller driftfiske fra en gummibåd.

Klækningerne kan være op til tre forskellige majfluer på en dag, der imiteres med fluer i krogstørrelser fra str. 12-18. Hertil kommer et stor antal af landlevende biller og vandnymfer. På Tasmanien er det normalt at se ørrederne hoppe fri af vandet for at tage flyvende majfluer, og vandnymfer. Alene det er hele turen værd.

I december – februar, når foråret bliver til sommer, klinger majfluefiskeriet af. Nu starter mit favoritfiskeri i lavlandsfloderne med en aggressivitet, der ikke efterlader nogen tvivl om, at de ved, hvad de vil ha’. Et mere visuelt højspændt fiskeri skal du lede længe efter. Her er der ikke bare tale om fisk, der står på en fast standplads og tager, hvad der kommer. Nej – fiskene svømmer aktivt rundt, og kaster sig grådigt over alt, hvad der minder om græshopper.

På samme tidspunkt, er der også mulighed for at opleve et sindsoprivende spændende fiskeri, med cikade- og slørvingeimitationer i de tempererede regnskovsfloder – fx Mersey floden. Fiskeriet i regnskovsfloderne er mindst lige så spændende, som det man oplever i lavlandet, men her er fiskeriet ofte meget koncentreret og bedst på de aller varmeste sommerdage. Gennemsnits fiskene i de fleste floder ligger fra lidt under eller over kiloet.

Når sommeren klinger af og efteråret nærmer sig, kommer majfluerne igen tilbage på menukortet. Efterårsklækningerne kører i 2-3 måneder indtil sæsonens af slutning i slutningen af april – starten af maj. På varme dage supplerer græshopppefiskeriet majfluerne, og på fugtige aftener byder sværmende flyvemyrer på endnu flere muligheder for tørfluefiskeren.

 

En af områdets femstjernedelodges – beliggende direkte ned til fiskevandet!

En af områdets femstjernede lodges – beliggende direkte ned til fiskevandet!

 

Friluftsland

 

Ørredsøerne langt ude imod vest

 I min tasmanske vil de trefire midterste dage helt sikket blive brugt i de vestlige søer som ligger i de fredede World Heritage Area. De vestlige søer er ret unikke, og ligger på et plateau mærket af gletsjeraktivitet for tusinder af år siden. Da gletsjerne blev gamle og forsvandt, efterlod de mere end 400 mindre lavvandede søer. De fleste er fulde af majfluer, tanglopper og små byttefisk der bor mellem tangpletterne på den hvide sandbund.

Ørred blev først introduceret til området i slutning af 1800-tallet og i de sidste 130 år har de eksisteret sammen med den oprindelige flora og fauna.

 Sightfiskeri på de store tasmanske søer

 Selve fiskeriet er vanskeligt at beskrive, men for at sige det ligeud, er det langtfra søfiskeri, som de fleste kender det. Den bedste sammenligning vi kan bruge er, at man purscher ørred på samme måde, som man fisker efter bonefish på tropeflats. På skyfrie dage vader vi i de lavvandende laguner, i søgen efter ørred der er fokuseret på majfluer i overfladen. De fleste vejer 1-2 kilo men enkelte når vægte over fem kilo!

På dage hvor vejret er lidt mere hårdt med skyer, regn og vind, er der søer med mere grøde, som der kan fiskes med tørfluer på alligevel. Uanset vejret om dagen, er ni ud af ti vandet roligt, og man kan se ørrederne taile. At taile er et udtryk primært brugt om bonefish når halen lige stikker over overfladen, når de svømmer rundt og guffer fødeemner op fra bunden. Det siger vist sig selv at dette er med til gøre fiskeriet ekstremt spændende!

En ting der er vigtigt at påpege omkring fiskeriet i Tasmanien er vejrets betydning. Tasmanien er en lille ø omringet af massive havområder i hvad der er kendt som Roaring Forties fordi der er brølende vinde. Når disse vindsystemer rammer øen, og det centrale 1200 meter plateau, bliver de presset op og kan blive voldsommere, og resultere i dramatiske vejrændringer. Således kan det være 30 grader, og solskin den ene dag, og sne den næste! Ja de vestlige søer er vilde på mange måder!

 

Mange af lavlandsfloderne erbittesmå bække på størrelse med denne, men som du kan se, kan de krystalklare bække rumme ret pæne fisk.

 Mange af lavlandsfloderne er bittesmå bække på størrelse med denne, men som du kan se, kan de krystalklare bække rumme ret pæne fisk.

Ørred i de tempererede regnskovsfloder

 De sydlige floder burde afslutte enhver tur til Tasmanien. Styx, Weld og Florentine er friløbende vandløb med et rødligt skær i vandet fra regnskovens muldbund på Sydtasmanien. Her vokser enorme træer, hvoraf nogle kan være op mod 700 år gamle. Herefter flyder floderne gennem skovområder, som desværre til dels er blevet massivt udryddet af skovhugger industrien. Man kan håbe at økoturisme, heriblandt lystfiskeri, kan overtage skovbrugen og med de smukke bjerge og med det fantastiske fiskeri området byder på, burde det kunne lade sig gøre.

Fiskeriet er 100% visuelt, og man kaster kun til fisk man har set. Blindkast resulterer i mange bittesmå ørreder, men dem der evner at spotte de store 2-5 kilos fisk mellem væltede træer, hurtige stryg, og i de dybe pools, har muligheder for at opleve et fiskeri der er svært at matche.

 

Man kan meget let få bækørrederpå hjernen, når først klækningerne tager fart, og fiskene tager for sig af retterne.

                                                                                                  Man kan meget let få bækørreder på hjernen, når først klækningerne tager fart, og fiskene tager for sig af retterne.

 Tasmanien – et ørredparadis

 Det er så Tasmanien. Andre højdepunkter der bør nævnes er sightfishing efter havørred, de vilde regnbuer i World Heritage Area eller fiskeriet i de små kildevælds åer. Vi har de famøse tasmanske djævle og er stolt af vores danske prinsesse, men vi har også suverænt visuelt fiskeri efter ørred, så kom bare og besøg os.

Øen Tasmanien er en del af den australske stat – og ligger 40 minutters flyvning fra Australien. Over 40% af øen er fredet som nationalparker, reservater eller andre former for beskyttede områder. Den er på størrelse med Irland, men på trods af dette bor der kun en halv million mennesker. 200.000 af dem bor i hovedbyen Hobart, der ligger på den sydlige del af øen.

Den næststørste by er Launceston med 100.000 indbyggere. Begge byer kan man komme til via fly med Qantas and Virgin Blue, der flyver fra Melbourne International Airport. Meget af det bedste strømvandsfiskeri findes under en times bilkørsel fra Launceston, men der er også rigtig godt strømvandsfiskeri vest for Hobart. De bedste søer ligger på midten af øen, i et område der kaldes Western Lakes. Regionen er en del af det centrale højlandsplateau i 1100-1200 meters højde. Her er over 3000 krystal klare lavvandede søer, hvor du kan sightfiske efter ørred, som var det bonefish. Og for at det ikke skal være løgn så er området udråbt som fredet World Heritage Zone, hvilket er din garanti for nogle uforglemmelige naturoplevelser.

Fluefiskeri på Tasmanien

Forfatteren, Daniel Hackett, driver firmaet, RiverFly Tasmania www.riverfly.com.au fra byen Launceston. Der er fokus på tørfluefiskeri fra oktober til april. Daniel er også den første fiskeguide, der har fået tilladelse til at guide i World Heritage området, hvor der udlejes primitive hytter fra oktober til marts.

 

Grejxperten

 

Teltet rystes efter en våd nat, sådet ikke er helt så tungt at slæbe tilbage gennem vildmarken.

                                                                               Teltet rystes efter en våd nat, så det ikke er helt så tungt at slæbe tilbage gennem vildmarken.

 

Mange af de små søer i højlandeter så afsides liggende, at man kun kan komme frem til dem til fods. Men – det gør ikke fiskeriet mindre godt...

Mange af de små søer i højlandet er så afsides liggende, at man kun kan komme frem til dem til fods. Men – det gør ikke fiskeriet mindre godt…

Hvidovre Sport 2025

EN VILD DAG PÅ GEDDEVANDET

– Her forleden var den vildeste dag på vandet med mine venner Tobias og Kasper, fortæller Marius Wennicke. – Vejret var bare helt perfekt med vindstille og solskin – alt spillede.

– Tobias startede dagen stærkt med to flotte fisk og fik en sandart på over 90 cm på krogen, men desværre mistede han den lige i overfladen. Man kunne mærke skuffelsen i båden. Jeg lå foran og chillede det meste af dagen, mens drengene nørdede med LiveScopet og fiskede efter en fisk, ´som de havde spottet.  

– Så tænkte jeg: “Okay, jeg giver det lige et skud.” Jeg tog et kast uden overhovedet at kigge på scanneren, og det kast sad bare spot on. Ud af det blå kom en anden fisk ind i billedet, og så STRIKE! Det var tungt, men fighten var dog ikke så vild som fisken. Da jeg endelig fik den op, var det en kæmpegedde på 113 cm og omkring 10 kilo! Og ja, man kan tydeligt se agnen fra AP Pikebaits på billedet. Drengene gik amok, og jeg var bare helt oppe at køre. Det var virkelig en dag, der går direkte i fiskehistoriebøgerne!

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Hvidovre Sport 2025

INSTINCT 3: NYE SMARTWATCHES FRA GARMIN

Med de nye Instinct 3 smartwatches fra Garmin er der tale om robust design til en aktiv livsstil. De nyeste smartwatches fra Garmin har lyse AMOLED- eller solopladede skærme, en metalforstærket urkrans og indbyggede LED-lommelygte på alle modeller.

De nye smartwatches har en imponerende batteritid på op til 24 dage i smartwatchtilstand, mens modeller med solopladning kan opnå ubegrænset batteritid. Instinct 3 har et fiberforstærket polymerhus og ridseresistent skærm for maksimal holdbarhed. Serien er bygget efter MIL-STD 810-standarden for termisk og stødmodstand og er vandtæt op til 100 meter. En indbygget lommelygte – nu standard på alle Instinct 3 modeller – tilbyder variabel intensitet, rødt lys og stroboskopfunktion, hvilket gør det nemmere at navigere i mørke omgivelser.

Både AMOLED- og solopladede modeller fås i to størrelser – 45 mm og 50 mm – og kommer i farver som klassisk sort eller i levende farver som Neotropic og Neotropic/Twilight fra den nye Tropical Pulse kollektion.

Flere forbedringer i Instinct 3 serien

  • Øget solopladningseffektivitet: Det nye 50 mm Instinct 3 Solar har en større og mere effektiv skærm med solopladning, der giver op til fem gange længere batteritid i GPS-tilstand sammenlignet med Instinct 2 Solar.
  • Helbreds- og velværeovervågning: Track skridt, puls, avanceret søvnovervågning, Pulse Ox² (iltmætning i blodet), HRV-status og mere. Kvinders sundhedsfunktioner inkluderer tracking af menstruationscyklus og graviditet samt trænings- og kostråd.
  • Morgenrapport: Modtag en personlig opdatering om nattens søvn, dagens kalender og HRV-status.
  • Smartmeddelelser: Få beskeder, e-mails og opkald direkte på uret, når det er parret med en kompatibel smartphone.
  • Garmin Messenger™ app: Kommunikér med venner og familie via tovejstekstbeskeder direkte fra uret⁴.
  • Garmin Pay™: Foretag kontaktløse betalinger og brug deltagende transitsystemer uden besvær.
  • Præcis GPS med SatIQ™: Optimer batteriets levetid og få høj præcision.
  • Garmin Share: Del gemte lokationer, ruter og træningsprogrammer med andre kompatible Garmin enheder.

Se Garmins YouTube kanal for at lære mere om, hvordan Instinct 3 kan hjælpe dig med at forfølge dine eventyr.

Med sportsapps som vandring, løb, cykling, golf, fiskeri og skiløb er Instinct 3 den perfekte ledsager til udendørs eventyr. Funktionen TracBack® giver dig mulighed for at finde tilbage til dit udgangspunkt, og med den indbyggede højdemåler, barometer og 3-aksede kompas kan du navigere på nye stier.

Når uret er parret med en kompatibel smartphone, kan du bruge sikkerheds- og sporingsfunktioner som hændelsesdetektion, assistance og LiveTrack. Instinct 3 er tilgængelig på Garmin.com til en vejledende pris på 3.499 kr. for AMOLED modellerne, mens solar modellerne starter ved 3.099 kr.

 

Friluftsland
Hvidovre Sport 2025

EN STRID VIND GAV FLOTTE SANDART I KAJAKKEN

Kender du det der, når vejrudsigten er elendig, vinden er liiiige i overkanten – og der er nattefrost, så man risikerer at stå med stift vand og en lang læse, når man endelig – efter at være stået op klokken lort, er on location klokken perfekt i god tid – lige inden det dæmrer. Præcis sådan var det forleden, hvor jeg for anden gang på ugen skulle ud for at livecaste sandart fra min kajak, men det endte godt, for vandet var lige nøjagtig så tilpas flydende, at man kunne sejle på det.

Sidste tur var – efter lidt spredt isbrydning – gået godt med to femmere og to seksere samt en del mindre fisk, så jeg var fuld af godt humør og tro på projektet, da jeg stævnede ud i vinden, der var lige til den stive side, når man skal holde både bait og fisk i en smal transducerkegle. Ja faktisk drev kajakken med helt op til over 1 knob i vindstødene, så der var på ingen måde udsigt til en nem dag på søen.

Allerede i første drev med Hobien spottede jeg en pæn fisk og fik hug i første kast. Det var en smuk, gylden fisk på cirka 4,5 kilo. Så var man ligesom i gang… Blot 50 meter længere nede i drevet spottede jeg en aldeles udmærket fisk, hvor man tydeligt kunne se både de store finner og den karakteristiske tyrenakke silhouet, som de lidt større fisk ofte har. Agnen landede perfekt et par meter foran fisken – og sank lige ned lige foran snuden på den. Et splitsekund efter kom der et stenhårdt sug i min Westin Ultrastick – og med de dybe, langsomme og tunge stød, der forplantede sig igennem stangen, var jeg ikke i tvivl om, at det var en af de bedre, hvilket også viste sig at være tilfældet, da den kom til overfladen efter et par gode udløb. Med sine 7,7 kilo var alt perfekt, og fisken fik friheden efter et kort videoklip på Go Pro´en.

Min hidtil største sandart var omtrent samme størrelse, men blev aldrig vejet, da det skulle gå hurtigt på flyderingen, for at genudsætte den i god stand. Denne fisk var derfor en kærkommen ny PR. Det gav sgu varmen – og den fik jeg brug for, da det blev en forblæst dag med god træning af lårbasserne, når der hele tiden skulle sejles op i vinden efter nogle alt for korte og hurtige drev. Det lykkedes dog at få flere andre fine fisk – blandt andet en femmer og en anden massiv fisk på 7,6 kilo.

Vi ses derude – Jens Bursell

Se mere om hvordan Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark og jeg har indrettet vores Hobie Mirage Proangler 14 med 360D drev i denne video på Fisk & Fris Youtube.

Følg med på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor den næste video handler om kajakkens marineelektronik – dvs skærm, transducer, ledningsføring, batterier og remote. Alt der lugter det mindste af strøm bliver gennemgået i detaljer.

 

Havørred - Refleksioner på kysten
Hvidovre Sport 2025

HVOR MANGE UDSÆTNINGSFISK GENFANGES I ISEFJORDEN?

– Knap hver femte fangede ørred over mindstemålet i Isefjorden stammer fra udsætninger af smolt, så måske kan midlerne anvendes bedre. Sådan lyder der fra DTU Aqua på baggrund af deres seneste undersøgelse.

I studiet har DTU Aqua mærket udsatte ørreder i Isefjorden, og herefter sammenlignet fangsten af udsatte ørred med fangsten af vilde ørred for at få et relativt mål for, hvor meget udsætningerne bidrager til det lokale fiskeri. – Dette giver lystfiskerne en bedre mulighed for direkte at vurdere effekten af udsætninger på deres eget fiskeri, siger forskerne. – Det giver også en mulighed for at sammenligne arbejdsindsats og økonomi med alternative indsatser for at forbedre fiskeriet, særligt forbedring af forholdene for de vilde ørred i form af restaurering af vandløb.

– En anden måde at forbedre fiskeriet kunne være at øge den naturlige produktion af de vilde ørred ved hjælp af restaurering af Isefjordens vandløb, pointerer forskerne. – Hvis det antages at fangede ikke mærkede ørred stammer fra Isefjordens vandløb, vil den samme effekt, som de knap 100.000 udsatte smolt/år, kunne opnås ved at øge det vilde ørredsmoltudtræk fra Isefjordens vandløb fra de nuværende ca. 7.000 til 8.700 stk. igennem restaurering af vandløbene. I tilgift, giver restaurering oftest en varig effekt, hvorfor indsatsen kan betragtes som en engangsudgift, foreslås det.

Læs mere om undersøgelsen  her.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport 2025

GEDDEFISKERI: MED TWINTEEZ´EN I MØRKET

– Det der med at fiske efter tykke vintergedder derude i mørket, det kan bare noget, lyder det fra Sebastian Nielsen. – Når kulden sætter sig, og man skal fiske ekstra langsomt i den bidende kulde, for at få de sløve fisk til at tage agnen, så luner det gevaldigt, når der kommer et solidt geddesignal på ekkoloddets skærm.

– Det skete for mig her forleden, hvor denne flotte gedde pludselig tonede frem på skærmen, selvom der faktiske intet var sket i området et stykke tid. Tyksakken du ser på billeder var 92cm og 7,2 kilo. Den kunne ikke modstå en lille fin præsentation fra en Westin Twinteez, slutter han.

 

Forshaga Akademin

Hvidovre Sport 2025

ROSKILDE FJORD – ET SERIØST HUG PÅ SANDEEL´EN

– Forleden var jeg taget afsted til fjorden med min makker igen, da jeg havde fået en håndfuld halvstore fisk for nogle dage siden, fortæller Rasmus Knabbe.

– Vi fiskede to pladser og fandt fiskene på begge pladser. Vi gik og fiskede over lavt vand med små agn, og slam så var den der. En stor fisk havde taget min Sandeel på 11 gram uden tøven. Efter lidt tovtrækkeri fik vi landet denne kæmpe. En sand overspringer. Sådan en fisk gør turene det hele værd!

Du kan få en komplet guide til pladserne i den sydelige del ar Roskilde Fjord i artiklen her på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Hvidovre Sport 2025

Hvidovre Sport 2025

BRAKVANDSGEDDER OG -ABORRER: NYT OM PROJEKTET ”ROVFISKENE RETUR”

Projektet ”Rovfiskene Retur” – et samarbejde mellem Lystfisker Danmark, Fishing Zealand, seks kommuner, ministrene for Fiskeri, Miljø og Grøn Trepart samt fagfolk og ildsjælevil genskabe de historisk set meget store bestande af gedder og aborrer, der frem til 1970 levede i farvandene omkring Stevns, Møn, Lolland, Falster og Sydsjælland. 

Lystfisker Danmark, som er tovholder på projektet, er netop kommet med følgende update på arbejdet:

– Med støtte fra Verdensnaturfonden og i et samarbejde mellem Ringsted FGU og Vordingborg Kommune blev en akutindsats iværksat i 2024 omkring opdræt af gedder, fortæller de. – Alle de genetisk set unikke bestande er helt i bund. Vi taler om ganske få voksne individer, som skal føre bestandene videre i eksempelvis Tubæk, Askeby Landkanal, Stege Nor, Fladså og andre steder. Resultatet af årets program var:

1) At der blev indfanget 12 voksne gedder i Askeby Landkanal. Dette førte til opdræt af og senere udsætning af 3.000 geddeyngel i landkanalen og 1.000 yngel i en nærliggende bæk.

2) At der blev indfanget 16 voksne gedder i Stege Nord (saltvandsgydende gedder), men disse var ikke modne og ingen yngel blev produceret.

Arbejdet videreføres i 2025 på basis af økonomisk støtte fra Verdensnaturfonden.

Men vil det lykkes at redde disse stammer af genetisk set unikke fisk? Vi er forsigtigt optimistiske for så vidt angår gedderne i Askeby Landkanal, siger Lystfisker Danmark – men pessimistiske omkring bestandene i Tubæk – og mange andre steder.

 

brakvandsgedder

 

Grejxperten

 

Også et håb: Gedderne tilbage til Karrebæk- og Dybsø fjorde

– Næstved Kommune har i 2023 og 2024 ligeledes lavet en akut indsats for ferskvandsgydende brakvandsgedder i Karrebæk og Dybsø Fjorde. Bestanden tæller ganske få individer, som hvert forår trækker op i Fladså for at gyde. Gydningen sker naturligt på oversvømmede enge, hvis udbredelse i løbet af det 20. århundrede er blevet kraftigt reduceret. Næstved Kommune har siden 2023 kunstigt oversvømmet en egnet eng og i samarbejde med frivillige ildsjæle indfanget gydemodne brakvandsgedder og fået dem til at gyde på engen.

– Resultatet var succesfuld gydning af brakvandsgedder på engen i både 2023 og 2024. Der blev endvidere registreret over 3.500 stk. geddeyngel til fjordene, som forventes at vende tilbage til engen om 2-3 år for at sikre bestandens overlevelse.

– Med støtte fra Lystfiskeri Danmark fortsætter Næstved Kommune projektet til ophjælpning af brakvandsgedderne i 2025 – og indsamler viden om ynglens klækning, overlevelse, udvandring og fysisk-kemiske forhold, som kan bruges til at optimere forvaltningen af brakvandsgedder.

Ny fiskeriregulering er på vej – og det er tiltrængt!

– Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har taget positivt imod et udkast til en ny bekendtgørelse for erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri i området, afslører Lystfisker Danmark. – Den vil beskytte fiskebestandene bedre. Det er forhåbningen, at en ny bekendtgørelse vil kunne træde i kraft i løbet af 2025.

Prædationen fra skarv skal reduceres – nu

– Mange skarv betyder få fisk. Skarv-prædationen er et stort problem i forhold til at få bestandene af brakvandsrovfisk på fode igen. Vi vil i 2025 i endnu højere grad involvere frivillige i skarv-regulering på hot-spots, dvs. områder hvor småfiskene er allermest udsat for prædation.

– I Projektet ”Rovfiskene Retur” har vi identificeret 26 nøgleprojekter for naturgenopretning og habitatsforbedringer. Vi beder de seks kommuner og vandråd om at sikre, at når der udtages areal, så skal det ske med tanke på rovfiskene. Så til den Grønne Trepart lyder opfordringen – udtag de områder, som gør en forskel for rovfiskene. Vi ved, hvor de er. De seks kommuner har et særligt ansvar for at det kommer til at ske! Denne mulighed må ikke gå til spilde, slutter udmeldeingen fra projektet.

Hvad er de vigtigste opgaver for ”Rovfiskene Retur” i 2025?

  1. At få en ny bekendtgørelse om fiskeriforvaltningen
    2.       Opnå finansiering af opdræt efter 2025
    3.       At kommunerne og Naturstyrelsen udpeger Rovfisk-Retur-nøgleprojekter til udtag (Grøn Trepart)
    4.       At der opnås skarv-reguleringstilladelser og systematisk skarv-regulering startes op. Vi ser også gerne at der skaffes midler til viden og forskning i hvordan vi skal genoprette og forvalte denne spinkle ressource.

Se denne video om brakvandsgedderne på Fisk & Fris Youtube.

Se filmen, der præsenterer projektet.

FOTO ØVERST: JENS BURSELL

 

Forshaga Akademin
Hvidovre Sport 2025

LAKSEBESTANDENE I VESTJYLLAND I ALARMERENDE FALD

DTU Aqua har netop publiceret de nyeste tal for lakseopgang i Skjern og Varde Å. Og det ser ikke godt ud. Således er 2024 opgangen i Skjern Å estimeret til blot 2.719 i modsætning til 2023, hvor den var 4.462 og 2022, hvor den var på hele 7.553. Det svarer til et alarmerende fald i opgangen på hele 64% på blot to år. Som den primære årsag anfører DTU Skarv samt åens løb gennem den kunstige Hestholm Sø, hvor mange smolt kan gå tabt. I perioden 2016 1 2024 er andelen af vildlaks steget fra 53 % til 69 %.

I Varde Å var 2024 opgangen af laks kun 1.834 laks mod 2.934 i 2019 og 3.389 i 2016. Også her er der således tale om en markant tilbagegang. Her nævnes – som en af de primære potentielle årsager – væksten i skarvkolonien ved Filsø, som er gået fra 18 til 878 reder i samme periode. Andelen vildlaks er stigende og er gået fra 35 % i 2016 til 69 % i 2024.

Generelt for begge systemer anbefales det at øge den fri faunapassage for at forbedre opgangen.

Læs mere om lakseundersøgelsen i Skjern Å her.

Læs mere om tallene for lakseopgang i Varde Å her.

Øverst : Jens Bursell med en smuk laks fra Varde Å

 

 

Havørred - Refleksioner på kysten

Hvidovre Sport 2025