Vælg en side
Afslag om malle udsætning i Sorø-søerne

Afslag om malle udsætning i Sorø-søerne

Danske Mallefiskere og Sorø Lystfiskerforening har for et godt stykke tid siden ansøgt om tilladelse til udsætning af maller i Sorø Søerne, men desværre har Fiskeristyrelsen samt Miljø- og Fødevareministeriet afslået ansøgningen på baggrund af endnu en fagligt kritisabel vurdering fra DTU Aqua, som hverken sandsynliggør eller dokumenterer deres udsagn ud fra de standarder, man kunne forvente af en forskningsinstitution.

– Vi er uenig i DTU Aquas synspunkter mht. potentielle negative konsekvenser ved re-introduktion af maller i Sorø-søerne – og har derfor anket afgørelsen, siger Martin Blond Sørensen – formand i Danske Mallefiskere. Her får du et uddrag af introen til anken, der ganske kort skitserer Danske Mallefiskeres holdning:

– Det centrale omdrejningspunkt for vores uenighed er, at mallen dokumenterbart har været en naturligt forekommende art i Sydøstdanmark – herunder Suså-systemet. Men – på trods af veldokumenterede naturlige forekomster af maller i systemet helt op til ca. 1800, afviser DTU Aqua artens fremtidige tilstedeværelse i Suså-systemet med en argumentation, der fremlægges uden dokumentation eller biologisk sandsynliggørelse af deres påstande. Sidst, men ikke mindst, tager DTU Aqua sig den kunstneriske frihed at vælge en biologisk ulogisk og inkonsekvent indgangsvinkel til sagsbehandlingen af mallesagen, hvor man fra DTU Aquas side tilsyneladende mener at være berettiget til at stille helt andre krav til historik og dokumentation end man normalt gør ved udsætning af andre rovfiskearter. Det gælder fx ørred, hvis naturlige tilstedeværelse – i modsætning til mallens – er udokumenteret i Suså-systemet.

Skal man give en neutral og fagligt korrekt rådgivning omkring forekomster af fisk – samt udsætninger af disse, er det vigtigt, at man vælger det samme evolutionære perspektiv samt zoogeografiske fokus som udgangspunkt for de faglige vurderinger og afgørelser, der ligger til grund for forvaltningen. DTU Aqua viser med sit afslag på udsætning af maller i Sorø-søerne, at de ikke lever op til disse kriterier for en neutral rådgivning.

Eller sagt på en anden måde – fundamentet og præmisserne for afslaget bygger på, at DTU Aqua vælger at se bort fra fakta – nemlig at den europæiske malle har sameksisteret med alle de arter, man ønsker at beskytte i Suså-systemet, i årtusinder. Alt hvad man behøver at gøre er at vende blikket mod Sverige samt nabolandene mod sydøst, hvor mallen den dag i dag sameksisterer i naturlig balance med de øvrige naturligt forekommende arter. At bruge en sætning som ”at sådan et projekt i et åbent vandsystem som Suså-systemet kan have uoverskuelige og i værste fald uigenkaldelige biologiske konsekvenser, da der ikke på nuværende tidspunkt forelægger noget brugbart materiale på området der beskriver hvordan den europæiske malle og de andre arter i Suså-systemet vil reagere på den ansøgte re-introduktion/udsætning” – er derfor absurd: 1) Se på alle de vande, hvor mallerne naturligt sameksisterer med andre arter i regionen, for her har vi et ganske gratis og naturligt eksperiment i stor skala gennem mange år, hvor vi kan konstatere, at det ikke har uoverskuelige konsekvenser – men at der er en helt naturlig balance, hvor alle arter sameksisterer. 2) Mallen har været naturligt forekommende i systemet i årtusinder – så den ligevægt, som indfinder sig ved en re-introduktion vil derfor være tættere på den naturlige ligevægt, end det vi ser i dag. Ifølge Danmarks ratifikation af Rio Aftalen og de 20 Aichi Biodiversitetsmål er målet mere naturlige forhold og en højere biodiversitet, hvormed DU Aqua med et afslag på udsætning af maller i Suså systemet – arbejder imod denne vigtige agenda samt regeringens officielle politik på dette område, slutter introen til anken fra Danske Mallefiskere, der til Fiskeristyrelsen har uddybet ovenstående i et 6 sider langt brev.

Danske Mallefiskere afventer pt et svar fra Fiskeristyrelsen – og vi vil følge op med et interview med de ansvarlige beslutningstagere i Fiskeristyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Foto: Martin Blond Sørensen

 

Godt gang i de blanke!

Godt gang i de blanke!

–  Den tog fluen stenhårdt på lavt vand lige over den mørke yderkant på revet, fortæller Henrik Qvirin Reiter om den gudeskønne blank fisk, som han fik her til morgen. – Lyset var lige brudt frem, da jeg til at starte med affiskede det lave vand med gennemløberen “Skruen”, fortsætter han. – Selv om jeg spandt hurtigt ind gik den dog for dybt og hang fast, så jeg besluttede mig for at skifte til bombarda og en lille lyserød flue, jeg selv havde bundet aftenen inden. Og det skulle vise sig at være et godt valg.

Blankfisken på 67 cm, der viste sig at veje 3,6 kilo, gav en super fight – og blev fulgt op af yderligere to blanke havørreder på 55 og 45 cm. Alt ialt en fantastisk morgen som afrunding på Henriks tur dagen før, hvor han fik 15 blanke – hvoraf hovedparten røg retur til deres rette element.

Der er taget en del blank fisk her efter den første frost på Sjælland og kendetegnet for mange af dem har været, at de er taget over ret lavt vand. Så husk at affiske det lave vand, inden du vader længere ud her i den kommende tid.

Projektleder søges til ny dansk fiskeplatform

Projektleder søges til ny dansk fiskeplatform

Pressemeddelelse:

Assens Kommune søger projektleder til at udarbejde digital platform for lystfiskeri

Vil du skabe fremtidens digitale mødested for dansk lystfiskeri – og kan du i øvrigt kende forskel på en ørred og en makrel? Sådan spørger Assens Kommune i et netop offentliggjort jobopslag, hvor kommunen søger en projektleder til at stå i spidsen for at etablere den nationale, digitale platform for lystfiskeri. Projektlederen skal have et stærkt ’drive’ mod, at danskere og udenlandske turister får skønne fisketure i den danske natur, og den digital platform skal være et middel til at virkeliggøre dette.  Platformen skal formidle lystfiskeri og fiskepladser for at gøre fiskeriet mere tilgængeligt for flere.

Den digitale platform er én af initiativerne i den nationale strategi for lystfiskeri som blev lanceret i 2018. Du kan søge jobbet her.

 

Nye regler for ålefiskeri

Nye regler for ålefiskeri

– Fra december i år til og med februar 2020 bliver det i Danmark forbudt for erhvervsfiskere samt fritidsfiskere og lystfiskere at fange ål i saltvand. Denne lukkeperiode indføres på baggrund af en EU-beslutning om at beskytte ålen, der er truet. Sådan lyder det i en pressemeddelelse, der netop er publiceret af Fiskeristyrelsen.

–  Fra december i år til og med februar 2020 bliver det i Danmark forbudt for erhvervsfiskere samt fritidsfiskere og lystfiskere at fange ål i saltvand, varsles det fra Fiskeristyrelsen. – Denne lukkeperiode indføres på baggrund af en EU-beslutning om at beskytte ålen, der er truet. Allerede sidste år oplevede Danmark et stop i ålefiskeriet på i alt tre måneder, da EU-kommissionen besluttede at indføre et forbud mod erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand i tre måneder.

Nyt er det dog, at lukkeperioden i år også omfatter rekreativt fiskeri. Ud over lukkeperioden foregår den generelle indsats for beskyttelse af den europæiske ål som hidtil med opfyldelse af kravene i henhold til EU’s åleforordning og den danske åleforvaltningsplan fra 2009. Det betyder bl.a., at ålefiskeriet i Danmark – herunder landinger og redskaber – er reduceret med mere end de krævede 50 %. Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020, slutter Fiskeristyrelsen.

Tre tips til mosegedderne i efteråret

Tre tips til mosegedderne i efteråret

Netop nu er der virkelig godt gang i mosegedderne – og da de små lavvandede moser ofte er dem, der først kommer låg på, når isen lægger sig – er det nu, du skal give det underholdende fiskeri fra land i netop disse vande en chance, inden Kong Vinter sætter en stopper for dit fiskeri.

Små lavvandede moser og søer er der tusindvis af rundt omkring i landet – og ofte kan disse små perler byde på et særdeles underholdende fiskeri efter især mindre fisk op til 5-6 kilo. Men – man kan selvfølgelig også være heldig at ramme ind i en af de helt store mosbegroede mosegedder.

1 – Fisk højt over grøden

Eftersom frosten ikke for alvor har holdt sit indtog – så står grøden stadig højt i de fleste mindre søer. Og – når der fiskes fra land indebærer det ofte – at der på trods af årstiden ofte skal fiskes ret højt i vandet, for at undgå at få grøde med ind i hvert eneste kast.

Samtlige af vores velkendt geddeagn virker godt til dette fiskeri, men da der som sagt ofte skal fiskes højt, vil det ofte være ultra langsomt synkende eller flydende hardbaits som er de letteste at fiske med under disse forhold. Softbaits kan selvfølgelig også anvendes, men så vil der typiske være tale om agn fisket uden vægt på shallow-rigs – og ofte i rimelig fart, så man ikke kommer for langt ned i vandet.

2 – Glem ikke klassikerne

Når det drejer sig om mosegedder, kan du have alt det moderne isenkram i boxen du måtte ønske dig, men du finder hurtigt ud af, at de gode gamle klassiske blink og spinnere faktisk ofte slår alt andet med hestelængder, når du fisker i de små lavvandede moser fra land. De kaster godt – og så fisker de simpelthen bare temmelig ofte røven ud af bukserne på alle andre mosegedde agn.

Skal du fiske rigtig højt er der ikke meget, der slår den højtgående spinner Mepps Aglia i fx sølv og bronze – fisket 10-30 centimeter under overfladen lige over grøden – eller grøde resterne. Fisk gerne relativt hurtigt med høj stangføring, så spinneren af og til trækker en svag kølvandsstribe på overfladen. Ofte er det netop dette, der skal til for at få fiskene til at gå amok – og det bliver først rigtig spændende, når en endnu større kølvandsbølge rejser sig lige bag ved din spinner og knalder kæberne sammen om spinneren. ABU Reflex spinnerne er også super gode til dette fiskeri – typisk i fx 18 gram – men de går noget dybere end Aglia´en.

Blink som fx ABU Atom og Utö kaster også suverænt i forhold til vægten – og kan fiskes i stort set alle dybder. Skal de fiskes højt over grøden, skal der dog både fart og højt hævet stangspids til for, at man undgår for mange problemer med grøden.

3 – Pas på når du vader

Når du fisker fra land i de lavvandede moser, skal du passe ekstremt meget på, når du vader, for der kan mange steder være et uhyggelig tykt mudderlag, som kan være svært at komme fri af, hvis først du begynder at synke. Mærk dig derfor forsigtigt frem med fødderne for hvert skridt du tager – og hold dig så vidt muligt så tæt på land, at du altid kan gribe fat i grene eller lignende, hvis mudderet bliver for dybt eller blødt.

Et rigtig godt tips til mosefiskere er at anskaffe sig et Restube bælte, hvor du kan trække i en snor, der udløser en CO2 patron, som blæser et stavformet flydeelement op, som du kan klamre dig til, hvis uheldet er ude.

DTU Aqua & Søhåndbogen: HVAD KAN SØHÅNDBOGEN HAVE KOSTET?

DTU Aqua & Søhåndbogen: HVAD KAN SØHÅNDBOGEN HAVE KOSTET?

Som beskrevet i webnyheden ”DTU Aqua & Fisketegnsmidlerne – Bliver pengene brugt rigtigt?” på www.fiskogfri.dk d. 16 september startede DTU Aqua i 2011 projektet Søhåndbogen – finansieret af Fisketegnsmidlerne, som jo stammer fra de fisketegn, lystfiskerne selv indbetaler hvert år. I peroden fra 2011 til 2015 angiver DTU Aqua i regnskaberne, at de har brugt knapt 3,8 millioner på projektet, der ikke har været i frit udbud. Som det forholder sig nu, sidder DTU Aqua nemlig som den eneste faglige repræsentant i §7 udvalget, og rådgiver om hvilke projekter, der skal laves, hvorefter pengene automatisk uddeles til dem selv – uden at andre får lov til at byde ind med potentielt bedre priser på projekterne.

DTU Aqua vil ikke oplyse detaljer om projektet

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at oplyse detaljerne om de enkelte delprojekters andel af det samlede projekt i regnskabet for ”Søhåndbogen”. Vi har derfor sat os for at undersøge, hvad man kunne have gjort det samlede projektet for, hvis det havde været i udbud, så man havde fået lavet arbejdet til almindelige markedspriser – eller måske billigere?

Vi har spurgt Peter Rask Møller, associate professor på Danmarks Naturhistoriske Museum om, hvad det har kostet at lave Atlas-projektet for ferskvand, der på flere områder er sammenligneligt i arbejdsbyrde med Søhåndbogen.

– Det er ikke helt let at opgøre den slags udgifter præcist, men jeg skal forsøge at give et nogenlunde retvisende overslag, svarer han, og fortsætter: – Bogen ”Atlas over danske ferskvandsfisk” var et frugtbart samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua og omhandlede alle danske ferskvandsfisks biologi samt udbredelse. Projektet fik en bevilling på 3.575.100 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, og produktet var en bog på 700 sider. Prisen pr. side kan således opgøres til ca. 5.107 kr. Bogen rummer i gennemsnit ca. 500 ord pr. side, så de 700 sider løber op på i alt ca. 350.000 ord svarende til ca. 10 kr. pr. ord. En stor del af midlerne gik imidlertid til etablering af den bagvedliggende database med ca. 110.000 registreringer ved bogens afslutning – og til feltarbejde, idet vi var nødt til selv at undersøge udbredelsen af mange af arterne. Af budgettet fremgår det, at 2.181.900 kr. var afsat til løn. Der er ikke sat tal på, hvor mange timer, der blev brugt på selve skrivearbejdet, så det bedste bud her 7 år efter projektets afslutning er nok, at cirka halvdelen af de 2.181.900 kroner blev brugt på skrivning – dvs. 1.090.950 kroner. Bruger man dette tal, lander man på ca. 1559 kroner. pr. side eller ca. 3 kr. pr. ord. Som jeg husker det, var det et hårdt arbejde at skrive teksterne, da vi gik meget op i at inkludere referencer på de udsagn, der blev bragt i teksterne, således at læseren kan se, hvor vi har fundet informationerne, slutter han.

Søhåndbogen medtager ikke referencer i hovedteksterne og omhandler kun velkendte arter, hvilket gør det til et relativt let arbejde at skrive teksten for en person, der er ekspert på området. Atlasprojektet derimod – medtager referencer og omhandler mange ukendte arter, hvilket betyder, at teksterne som omhandler de enkelte arter, har krævet en langt højre grad af research. Der er derfor ingen tvivl om, at kostprisen pr ord burde have været markant lavere for Søhåndbogen end for Atlas Projektet, men meget tyder på, at det stik modsatte er tilfældet. Det helt præcise regnestykke for dette vender vi tilbage til.

Hvad burde Søhåndbogen have kostet?

Til at starte med kan vi sige, at selve Søhåndbogen, der blot er på 81.800 ord burde have kostet 245.400 kroner, hvis man regner med de samme pris pr. ord som ”Atlas over danske ferskvandsfisk” er produceret for. Og – tager man højde for, at Søhåndbogen sandsynligvis har været betragteligt lettere at skrive, burde prisen måske have været helt nede på omkring 200.000 kroner.

Men – hvad har Søhåndbogen så kostet de danske lystfiskere i virkeligheden? Det nemmeste ville jo helt klart være, hvis DTU Aqua åbent ville fremlægge alle detaljer i regnskabet, men de ønsker tilsyneladende ikke, at offentligheden, som har betalt projektet, skal have nærmere indsigt i dette – eftersom de har afvist at Fisk & Fri kunne få alle detaljer i disse informationer.

Vi stiller dog gerne DTU Aqua endnu et par spørgsmål om tilblivelsen af den del af Søhåndbogsprojektet man kan se på  https://www.fiskepleje.dk/Soeer

  • Hvor mange løntimer Har DTU Aqua brugt på den del af formidlingen der ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer – i 2011-2015 samt i 2016 og frem til nu?
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb samt på hvad fordeler posterne sig?
  • Hvad har den del af Søhåndbogen, der ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer, samlet set kostet med og uden overhead?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: “Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.” Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen. Man ønsker altså fra DTU Aquas side ikke at afsløre detaljerne i regnskabet for de mange arbejdstimer, der angiveligt  er brugt på arbejdet med Søhåndbogen.

Hvad burde hele projektet have kostet?

Et nærmere prisestimat for hele projektet kræver, at vi også regner lidt på de forskellige andre småprojekter, som har været kørt ind over Søhåndbogens totale økonomiske rammer i 2011-2015: Hvis man kombinerer de oplysninger, som DTU Aqua selv har givet i forbindelse med aktindsigterne, med tids- og prisestimater fra eksperter fra bl.a. forskningsmiljøet, kan vi nemlig i grove træk relativt let finde frem til, hvad de enkelte delprojekter under selve Søhåndbogen isoleret set kan have kostet i frit udbud – og dermed hvad man kunne have fået det samlede projekt til, hvis ikke DTU Aqua havde haft monopol på udførelse af forskningsprojekter for Fisketegnsmidlernes penge.

Følg derfor med det næste stykke tid på www.fiskogfri.dk , hvor vi gennemgår regnskabet – og giver vores bud på, hvad de enkelte underprojekter på Søhåndbogen kunne have kostet, hvis de fulgte almindelige markedspriser.

Herefter vil vi runde af med at give et mere præcist bud på, hvad det samlede arbejde på Søhåndbogen måske kunne have været udført for i frit udbud – og sammenligne det med de priser, som DTU Aqua har taget.

Og – når den diskussion er taget er det på tide, at de danske sportsfiskere, §7 udvalget og landets politikere tager stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt for den danske natur, de danske lystfiskere – og landets interesser generelt, at de projekter, der betales af Fiskeplejemidlerne, ikke er i udbud – med risiko for at man får alt for lidt natur og fisk for pengene.