NY VIDEO: ISFISKERI EFTER PUT AND TAKE ØRRED

Isfiskeri efter put and takesøens regnbueørreder er en super sjov metode, når der er is på søerne.

I den nyeste video på Fisk & Fris YouTube giver Henrik Carl dig opskriften, på hvordan du kan fange fiskene under isen – enten med traditionelt isfiskeri me balancepirk eller jigs – eller ved flådfiskeri med Powerbait. Glæd dig til en super fiskedag på Poppelsøen med masser af action og fine ørreder på isen. 

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.

 

Friluftsland

Tradera

NY VIDEO: UL SPIN I PUT AND TAKE´EN – DEL 2 – DET PRAKTISKE FISKERI

I del to af vores videoserie om UL-spin i put and take´en forklarer Casper Bjerregard Larsen fra Westin en hel masse om det praktiske fiskeri efter put and take søens ørreder. I videoen gennemgåes det, hvordan du griber fiskeriet an i praksis: Sådan finder du fiskene, samt hvad skal du tage højde for, når der skal vælges den rette metode efter de aktuelle forhold. Og – hvad gør du så når huggene stopper – og der skal findes på en ny taktik for at overliste de til tider ikke specielt hugvillige ørreder? Glæd dig til en spændende fiskedag hos Ørsted Outdoor, hvor der kommer masser af fine regnbueørreder på land.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.

 

Hvidovre sport - hornfisk

Tradera

NY VIDEO: UL SPIN I PUT AND TAKE´EN – DEL 1 – DET BEDSTE GREJ

Hvis du drømmer om at knække koden og fange mange flotte fisk på UL-spin i put and take´en, så er det vigtigt at have styr på det helt rigtige grej, samt hvilke agn og teknikker der skal benyttes i forskellige situationer.

I del 1 af vores serie af to afsnit om Ul-spin i putten, tager Casper Bjerregaard Larsen og Mathias Gundestrup fra Westin os med til put and take søen Ørsted Outdoor, hvor de gennemgår alt det bedste grej til UL-spin efter ørred. De gennemgår systematisk stænger, hjul, liner og forfang, samt giver en kort introudktion til de forskellige typer af agn. Og- undervejs fanger de masser af flotte fisk på de forskellige teknikker. Glæd dig til en fantastisk dag ved søen med masser af action.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Tradera

NY VIDEO: MED SPORT DRES I SØLLERØD FISKEPARK

Put and take fiskeri er både sjovt og hyggeligt samt en form for fiskeri, hvor hele familien kan være med. I denne video er vi taget med Sport Dres til put and take konkurrence ved den idylliske ørredsø Søllerød Fiskepark. Undervejs bliver der fanget masser af fisk og Simon Mogensen giver gode tips og tricks til de forskellige måder at fange fiskene – både med UL-spin og bombardafiskeri. Og – så er er der masser af tid til at nyde solskinnet på en fantastisk fiskedag hvor hyggen er i højsædet og der også er tid til et par grillpølser eller to.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis

 

Westin Cup 2026

Tradera

NY VIDEO: UL SPIN I PUT AND TAKE´EN MED WESTIN

UL-spin er en super effektiv og sjov metode til at fange put and take søens ørreder, men skal du have det fulde udbytte af fiskeriet – er det en god ide at sætte sig grundigt ind i de vigtigste grundprincipper i fiskeriet.

I denne video giver put andtake eksperten Casper Larsen sammen med sin kammerat Mickey dig en masse tips til hvilke agn, der er bedst under forskellige forhold, hvad grej du får mest glæde af – samt hvordan du udnytter den perfekte grejsammensætning til at lure søens ørreder – selv når fiskeriet er svært. Casper viser desuden i detaljer hvordan du får mest ud at fiske med put and take klassikerne som fx Præsten, Bulldog, Fidusen og Twister. Glæd dig til en super givtig fiskedag i Karlstrup Kalkgrav med masser af action og gåde råd til, hvordan du kan forbedre dit eget fisker markant.

Se filmen på Fisk & Fris Youtube lige her.

 

Westin Cup 2026

Tradera

KUNSTIGE NEGLE: MED SPOONFLIES I PUT AND TAKE´EN

En lille spoonfly, lavet af en kunstig negl kan være supergiftig bag et bombardaflåd. 

Når fiskene ikke lader sig snyde af fluen, ikke gider hugge på blinket og generelt bare er svære, er det med at finde en joker, der ligner et lille misfoster frem. Men tag ikke fejl. Krydsningen mellem flue og blink – spoonfly’en – er en ren fiskedræber i P&T søer.

 

AF KARSTEN BECH

 

DET ER EN AF DE DAGE, hvor man er ved at blive gråhåret over de dælens regnbuer. Fluen vil de ikke tage. De følger bare dovent efter, sådan lidt provokerende, som om de udmærket er klar over, at det er snyd. Gennemløberen vil de heller ikke vide af. Først da tempoet, kommer så langt ned, at gennemløberen nærmest går som det den nu engang er – en klump metal, begynder der at ske lidt. Et par forsigtige hug, en hvirvel, og så endelig en der får fat, men som river sig løs efter en lufttur, hvor gennemløberen flyver den ene vej og fisken den anden. Fire kast senere sætter jeg gennemløber nr. 2 i bunden, hvorefter jeg dropper det langsomme tempo, pakker grejet sammen og tager hjem. Men et frø er sået.

Præcis denne dag mangler jeg en agn, der er en mellemting mellem blink og flue, som kan fiskes langsomt, og som ikke går i bunden. Svaret ligger lige for – spoonflies. Det er et koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Specielt »over there« i USA, hvor de bliver brugt til både fersk- og saltvand. Så nu skal de altså bare tilpasses til danske P&T-søer og drilske regnbuer. Efter et par timer bag fluestikket med blinktape, tuscher, marabou, forskellige kroge og en masse epoxy, er jeg klar til at komme af sted til P&T-søen bevæbnet med mit nye våben – spoonflies.

 

Westin Cup 2026

 

Her er nogle ekesmpler på Spoonflies i forskellige farver og medforskellige haler.

Her er nogle ekesmpler på Spoonflies i forskellige farver og med forskellige haler.

 

Med hjemmelavede spoonflies i put and taken´en

De to første prototyper bliver kasseret med det samme, men ved prototype nr. 3 sker der noget. Denne har en rolig gang i vandet med små udslag til siderne. Efter et par kast fortæller en stor hvirvel i vandet, at en fisk har fattet interesse for den lille »blinkflue«, og i det efterfølgende kast hugger den så hårdt, at det kan mærkes helt nede i håndtaget. Efter en kort, men hård fight, kan jeg lande dagens første fisk – en fin regnbue lige over tre kilo, som bliver efterfulgt af yderligere ti fisk i løbet af dagen. En ny dræberagn er født.

 Det fantastiske ved spoonflies er, at man kan variere dem i det uendelige – lige fra størrelse, farve, form, materialer og vægt til vægtens placering. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Selve basis er den brede, let buede krop. Den kan laves af flere forskellige materialer. Jeg startede ud med forskellige former for tape til blink, men det er først, da jeg begynder at bruge kunstige negle, at det hele går op i en højere enhed.

Det er som sådant nemt nok at lave spoonflies med blinktape, men det kræver en del arbejde, og en sikker hånd, når de små kroppe skal klippes ud. Kunstige negle har flere fordele. De vejer ikke ret meget, har allerede en buet form og så er de stærke, lette at forme og farve, de fås også i flere forskellige størrelser lige fra tommel-til lillefingerstørrelse… Udgangspunktet for at lave en bunke spoonflies, er altså en tur i Matas. I pakken med kunstige negle, findes også en lille fil/slibesten som bruges til at forme neglene med. Selve krogen skal være en smule bøjet som fx Tiemco TM200R, der er en letbøjet nymfekrog. Man kan også selv bøje en streamerkrog, så de passer præcis til neglens form – eller hvis man bruger blinktape til kroppen, kan man selv bestemme, hvor stor bue kroppen skal have.

 

Lav din egen spoonfly til put and take:

1: Start med at binde belastningog halemateriale ind på fluen. Det er ikke nødvendigt at lakere tråden, da den senere dækkes med epoxy.

1: Start med at binde belastning og halemateriale ind på fluen. Det er ikke nødvendigt at lakere tråden, da den senere dækkes med epoxy.

 

2: Find en negl, der passer istørrelsen til krogen. Den skal dække fra halen og op til et par mm. før krogøjet. Form neglen (kroppen) med den medfølgende fil, indtil den har den form, du ønsker. Jeg foretrækker en lidt bred og buet form, som giver et fantastisk svæv i vandet.

2: Find en negl, der passer i størrelsen til krogen. Den skal dække fra halen og op til et par mm. før krogøjet. Form neglen (kroppen) med den medfølgende
fil, indtil den har den form, du ønsker. Jeg foretrækker en lidt bred og buet form, som giver et fantastisk svæv i vandet.

 

3: Placér krogen i en hackleklemme,så halen bliver fastholdt, og krogen kan placeres midt på neglen. Det er vigtigt, at krogen er placeret præcist i midten, da fluen ellers vil rotere ved hjemtagning.

3: Placér krogen i en hackleklemme, så halen bliver fastholdt, og krogen kan placeres midt på neglen. Det er vigtigt, at krogen er placeret præcist i midten, da
fluen ellers vil rotere ved hjemtagning.

 

4: Læg en stribe epoxy på hverside af krogen. Læg også en dråbe ved halen og krogøjet. Tjek en sidste gang, at krogen er placeret rigtig, og lad epoxyen tørre.

4: Læg en stribe epoxy på hver side af krogen. Læg også en dråbe ved halen og krogøjet. Tjek en sidste gang, at krogen er placeret rigtig, og lad epoxyen tørre.

 

5: Når epoxyen er tør, skal fluendekoreres. Her bruges en sort sprittusch som grunder.

5: Når epoxyen er tør, skal fluen dekoreres. Her bruges en sort sprittusch som grunder.

 

6: Ovenpå placeres en klarblinktape med skælmønster. Sørg for at få trykket tapen godt fast, og glat den så meget som muligt, før den klippes til langs kanten af neglen (kroppen). Monter herefter øjet.

6: Ovenpå placeres en klar blinktape med skælmønster. Sørg for at få trykket tapen godt fast, og glat den så meget som muligt, før den klippes til langs
kanten af neglen (kroppen). Monter herefter øjet. 

 

 

7: Giv fluen et tyndt lag epoxy, og du sidder med det endelige resultat. Du kan give fluen et mere skinnende udseende og lidt ekstra holdbarhed, hvis du dypper den i lak en til to gange. Det er vigtigt at benytte en god kvalitets epoxy. Jeg bruger noget der hedder Zpoxy. Det er let at arbejde med, og det får ikke en gullig tone så hurtigt, som andre typer epoxy gør. På www.grejfremstilling.dk kan du under fluer se, hvordan du laver en spoonfly med blinktape.7: Giv fluen et tyndt lag epoxy, og du sidder med det endelige resultat. Du kan give fluen et mere skinnende udseende og lidt ekstra holdbarhed, hvis du dypper den i lak en til to gange. Det er vigtigt at benytte en god kvalitets epoxy. Jeg bruger noget der hedder Zpoxy. Det er let at arbejde med, og det får ikke en gullig tone så hurtigt, som andre typer epoxy gør. På www.grejfremstilling.dk kan du under fluer se, hvordan du laver en spoonfly med blinktape.

 

Sådan belastes din spoonfly

 Selve belastningen har stor betydning for gangen i vandet. Der er tre måder at belaste en spoonfly på. Man kan placere et par kuglekædeøjne oven på krogskaftet cirka 1/3 nede, eller man kan benytte tynd pladebelastning, som klippes i strimler og lægges oven på krogskaftet. Alternativt kan man benytte almindelig wire af kobber eller blyerstatning, som vikles omkring krogskaftet. De to første metoder, får krogen til at gå med spidsen opad i vandet, hvilket er en klar fordel, hvis der fiskes tæt ved bunden. Men de giver også en lidt mere livlig gang i vandet. Den sidste metode, som er den jeg foretrækker, giver fluerne en meget rolig gang uden de store udsving. Den fanger bare suverænt, og det er derfor, at jeg foretrækker at belaste mine spoonflies på denne måde.

 En hale giver spoonfly´en mere liv

Halen kan varieres en hel del. Det vigtigste er, at det er et levende materiale, som er med til at give fluen liv. Alt fra maraboufjer til polarræv kan bruges. Jeg har rigtig gode erfaringer med gummiben, så mange af mine spoonflies har gummiben i halen. Spoonflies kan både fiskes på flue- og spinnestang. Fisker du med flue, er det en fordel at have skydehoveder eller liner med forskellig synkehastighed. Selv bruger jeg flydende, synke 1 og synke 3, og disse dækker fint mit behov. Med den flydende line fiskes fra overfladen og cirka en meter ned i vandet – alt efter hvor belastet fluen er. Synke 1 linen fisker effektivt i midtvandet, mens synke 3 hurtigt får fluen ned til bunden. Fisk fluen i et langsomt tempo med lange tag.

 På spinnestangen er det især efter et bombardaflåd, at spoonflies er effektive, men skal det være lidt blæret, kan man fiske dem på en letspinnestang på 5-6 fod kombineret med et fastspolehjul med 0,06 mm fletline. Så får du noget af det sjoveste fiskeri, du kan tænke sig. Selv med langsom indspinning går fluen lige under overfladen, og man kan derfor let følge med i alt, hvad der sker. Fiskes fluerne efter bombardaflåd er det en fordel at have både flydende og synkende bombardaflåd, så man kan fiske i hele vandsøjlen. 

Brug et forfang på 3-4 meter 0,20-0,23 mm flourcarbon. Det er en fordel at bruge en lang stang, der er beregnet til fiskeri med bombarda, da en lang stang gør, at fluen ikke får kontakt til vandet, så det bliver lettere at kaste. Til sidst er der ikke andet at sige end prøv det – det vil du ikke fortryde.

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

Forfatteren med en fin vinterfisk,der på trods af det kolde vejr huggede i overfladen på en grøn spoonfly. Bemærk den lange stang beregnet til bombardafiskeri Den er perfekt til fiskeri med spoonflies, da fluen kan holdes fri af vandet under kast, hvilket giver længere kast.

Forfatteren med en fin vinterfisk, der på trods af det kolde vejr huggede i overfladen på en grøn spoonfly. Bemærk den lange stang beregnet til bombardafiskeri
Den er perfekt til fiskeri med spoonflies, da fluen kan holdes fri af vandet under kast, hvilket giver længere kast.

Tradera

NY VIDEO: W6 OG W2 PUT ANDTAKE STÆNGER FRA WESTIN

Westin har netop lanceret en hel serie af stænger, der er lavet specifikt til put and take fiskeri efter ørred. Vi er taget med Casper Bjerregaard Larsen fra Team Westin til Drive In Fiskepark ved Farum for at tjekke de sprøde klinger. I løbet af dagen får vi kigget nærmere på både W6 Light Soft Lure og Spoon stængerne til det helt lette spinnefiskeri – samt den lidt længere og kraftigere W6 bombardastang. Vi kigger også på de nye put and take stænger i W2 serien, som giver virkelig god value for moeney – og undervejs fanger Casper godt med fisk på nogle af sine favoritblink som fx Bulldog, Fidusen og Præsten. Glæd dig til en super fed dage ved vandet. 

Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Hvidovre sport - hornfisk

Tradera

NY VIDEO: KINETIC LANCERER SERIE AF MIKROBLINK TIL P & T

Mikroblink kan være en super effektiv agn til put and take søens ørreder. I denne video viser Martin Millinge fra Kinetic den nye serie af mikroblink specielt lavet til put and take fiskeri efter ørred. Du stifter bekendtskab med blinkene Iwana, Yamame, Ayu, Masu og Biwa – samt får en helt masse tips til, hvordan du mest effektivt fisker med mikroblink efter put and take søens ørreder.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, som er gratis at abonnere på, her.

 

Garmin

Tradera

NY VIDEO: PÅ PUT AND TAKE FISKERI MED KINETIC

I denne video er vi taget til Ørsted Ørredvand med Kinetics put and take ekspert Mathias Gundestrup, for at lære de mest basale teknikker til fiskeri med kunstagn i put and take søen. Vi kigger nærmere på spinnegrej, mikroblink og UL-gennemløbere – samt bliver introduceret til bombettefiskeri med både fluer og mikroblink. Undervejs får du masser af tips til det praktiske fiskeri – og på trods af et råt efterårsvejr med regn og rusk, bliver det også til et par smukke fisk undervejs.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.

 

Westin Cup 2026
Tradera