En lille spoonfly, lavet af en kunstig negl kan være supergiftig bag et bombardaflåd.
Når fiskene ikke lader sig snyde af fluen, ikke gider hugge på blinket og generelt bare er svære, er det med at finde en joker, der ligner et lille misfoster frem. Men tag ikke fejl. Krydsningen mellem flue og blink – spoonfly’en – er en ren fiskedræber i P&T søer.
AF KARSTEN BECH
DET ER EN AF DE DAGE, hvor man er ved at blive gråhåret over de dælens regnbuer. Fluen vil de ikke tage. De følger bare dovent efter, sådan lidt provokerende, som om de udmærket er klar over, at det er snyd. Gennemløberen vil de heller ikke vide af. Først da tempoet, kommer så langt ned, at gennemløberen nærmest går som det den nu engang er – en klump metal, begynder der at ske lidt. Et par forsigtige hug, en hvirvel, og så endelig en der får fat, men som river sig løs efter en lufttur, hvor gennemløberen flyver den ene vej og fisken den anden. Fire kast senere sætter jeg gennemløber nr. 2 i bunden, hvorefter jeg dropper det langsomme tempo, pakker grejet sammen og tager hjem. Men et frø er sået.
Præcis denne dag mangler jeg en agn, der er en mellemting mellem blink og flue, som kan fiskes langsomt, og som ikke går i bunden. Svaret ligger lige for – spoonflies. Det er et koncept, som efterhånden har nogle år på bagen. Specielt »over there« i USA, hvor de bliver brugt til både fersk- og saltvand. Så nu skal de altså bare tilpasses til danske P&T-søer og drilske regnbuer. Efter et par timer bag fluestikket med blinktape, tuscher, marabou, forskellige kroge og en masse epoxy, er jeg klar til at komme af sted til P&T-søen bevæbnet med mit nye våben – spoonflies.
Med hjemmelavede spoonflies i put and taken´en
De to første prototyper bliver kasseret med det samme, men ved prototype nr. 3 sker der noget. Denne har en rolig gang i vandet med små udslag til siderne. Efter et par kast fortæller en stor hvirvel i vandet, at en fisk har fattet interesse for den lille »blinkflue«, og i det efterfølgende kast hugger den så hårdt, at det kan mærkes helt nede i håndtaget. Efter en kort, men hård fight, kan jeg lande dagens første fisk – en fin regnbue lige over tre kilo, som bliver efterfulgt af yderligere ti fisk i løbet af dagen. En ny dræberagn er født.
Det fantastiske ved spoonflies er, at man kan variere dem i det uendelige – lige fra størrelse, farve, form, materialer og vægt til vægtens placering. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Selve basis er den brede, let buede krop. Den kan laves af flere forskellige materialer. Jeg startede ud med forskellige former for tape til blink, men det er først, da jeg begynder at bruge kunstige negle, at det hele går op i en højere enhed.
Det er som sådant nemt nok at lave spoonflies med blinktape, men det kræver en del arbejde, og en sikker hånd, når de små kroppe skal klippes ud. Kunstige negle har flere fordele. De vejer ikke ret meget, har allerede en buet form og så er de stærke, lette at forme og farve, de fås også i flere forskellige størrelser lige fra tommel-til lillefingerstørrelse… Udgangspunktet for at lave en bunke spoonflies, er altså en tur i Matas. I pakken med kunstige negle, findes også en lille fil/slibesten som bruges til at forme neglene med. Selve krogen skal være en smule bøjet som fx Tiemco TM200R, der er en letbøjet nymfekrog. Man kan også selv bøje en streamerkrog, så de passer præcis til neglens form – eller hvis man bruger blinktape til kroppen, kan man selv bestemme, hvor stor bue kroppen skal have.
Lav din egen spoonfly til put and take:
Sådan belastes din spoonfly
Selve belastningen har stor betydning for gangen i vandet. Der er tre måder at belaste en spoonfly på. Man kan placere et par kuglekædeøjne oven på krogskaftet cirka 1/3 nede, eller man kan benytte tynd pladebelastning, som klippes i strimler og lægges oven på krogskaftet. Alternativt kan man benytte almindelig wire af kobber eller blyerstatning, som vikles omkring krogskaftet. De to første metoder, får krogen til at gå med spidsen opad i vandet, hvilket er en klar fordel, hvis der fiskes tæt ved bunden. Men de giver også en lidt mere livlig gang i vandet. Den sidste metode, som er den jeg foretrækker, giver fluerne en meget rolig gang uden de store udsving. Den fanger bare suverænt, og det er derfor, at jeg foretrækker at belaste mine spoonflies på denne måde.
En hale giver spoonfly´en mere liv
Halen kan varieres en hel del. Det vigtigste er, at det er et levende materiale, som er med til at give fluen liv. Alt fra maraboufjer til polarræv kan bruges. Jeg har rigtig gode erfaringer med gummiben, så mange af mine spoonflies har gummiben i halen. Spoonflies kan både fiskes på flue- og spinnestang. Fisker du med flue, er det en fordel at have skydehoveder eller liner med forskellig synkehastighed. Selv bruger jeg flydende, synke 1 og synke 3, og disse dækker fint mit behov. Med den flydende line fiskes fra overfladen og cirka en meter ned i vandet – alt efter hvor belastet fluen er. Synke 1 linen fisker effektivt i midtvandet, mens synke 3 hurtigt får fluen ned til bunden. Fisk fluen i et langsomt tempo med lange tag.
På spinnestangen er det især efter et bombardaflåd, at spoonflies er effektive, men skal det være lidt blæret, kan man fiske dem på en letspinnestang på 5-6 fod kombineret med et fastspolehjul med 0,06 mm fletline. Så får du noget af det sjoveste fiskeri, du kan tænke sig. Selv med langsom indspinning går fluen lige under overfladen, og man kan derfor let følge med i alt, hvad der sker. Fiskes fluerne efter bombardaflåd er det en fordel at have både flydende og synkende bombardaflåd, så man kan fiske i hele vandsøjlen.
Brug et forfang på 3-4 meter 0,20-0,23 mm flourcarbon. Det er en fordel at bruge en lang stang, der er beregnet til fiskeri med bombarda, da en lang stang gør, at fluen ikke får kontakt til vandet, så det bliver lettere at kaste. Til sidst er der ikke andet at sige end prøv det – det vil du ikke fortryde.