GT GETAWAY: VIND DRØMMEREJSE TIL EGYPTEN
VIND DEN VILDESTE FISKEDRØMMEREJSE TIL EGYPTEN FOR TO
Drømmer du om at stå i krystalklart vand på korallerne sammen med din bedste fiskekammerat og kaste direkte ud over dybt vand med stor chance for at kroge de vildeste GT´er samt andre spændende arter på det tunge kystgrej? Eller om dunderhug der nærmest flår stangen ud af hånden på dig, idet fisken flår line af hjulet, mens du bager under tropesolen? Hvis ja – så indsend din fangstrapport og deltag i Fisk & Fris 2026 fiskedrømmerejsekonkurrence i samarbejde med iFish Travel.
I konkurrencen, som er en lodtrækning mellem alle indsendte fangstrapporter til fiskogfri.dk i 2026, kan du som vinder komme med din kammerat på en fantastisk fiskedrømmerejse til Det røde Hav i Egypten. Rejsen for to personer har en samlet værdi af 33.990,00 kroner. Det eneste, du skal gøre for at deltage er at indsende en fangstrapport med tekst og foto ved, at benytte formularen nederst på siden – så er du tilmeldt.
Verdensklasse shore fishing
Rødehavskysten i Egypten byder på fiskeri i absolut verdensklasse med en artsrigdom uden lige. Der er noget nærmest episk over at stå i vand til knæene på kanten af et drop-off til dybt vand – samtidig med, at de mest farvestrålende akvariefisk du kan forestille dig svømmer rund om dine fødder. Fokus skal dog holdes på fiskeriet, da huggene fra Rødehavets saltvandskæmper er brutale og ekstremt kraftfulde. Er du uopmærksom i bare et splitsekund, risikerer du, at fiskestangen bliver flået ud af dine hænder af en aggressiv grouper, GT´er eller en af kystens andre trofæfisk.
Shore fishing efter Rødehavets bomstærke saltvandsfisk så som GT (giant trevally), dogtooth tuna, barracuda eller store groupers er ikke for sarte sjæle. Fiskeriet er intenst, fysisk hårdt og den ultimative test af både grej og fisker. Der er intet dansk fiskeri som kan sammenlignes med det, som du kommer til at opleve i Egypten.
Som vinder af drømmerejsen vil du næsten med garanti komme til at opleve følgende:
- Tunge hug og brutale udløb, der har potentiale til at flå stangen ud af hænderne på dig.
- Et kick som intet andet, når overfladen eksploderer og du sekundet efter stå med noget der minder om et eksprestog for enden af linen.
- Den ultimative test af om det er mand, fisk eller grej som først giver op.
Uanset hvad, så kan du se frem til seks fantastiske og uforglemmelige fiskedage i Egypten, og vi tør godt love dig vilde og tunge fights samt naturoplevelser, som du sent vil glemme. Fiskeriet på turen er som sagt shore fishing (kystfiskeri fra land) og du vil på turens 6 fiskedage fiske fra forskellige pladser sammen med iFish Travels lokale fiskeguide.
Drømmerejsen inkluderer transport fra København til og fra Hurghada i Egypten. Du skal selv sørge for at komme til Københavns Lufthavn. Under opholdet på resortet i Egypten er al forplejning inkluderet, herunder øl og sodavand. Rejsen finder sted i 2027. Det konkrete tidspunkt for rejsen aftales mellem vinderen og iFish Travel. Rejsen forventes at have en samlet længde på 7 døgn inkl. transporttid. Den endelige rejsetid kendes først, når der bliver bestilt flybilletter.
Betingelser for deltagelse i drømmerejsekonkurrencen:
Alle kan deltage i konkurrencen, men vinder du, og er under 18 år gammel på tidspunktet for afrejse, kan du kun komme med på rejsen, hvis du rejser sammen med en voksen, der er ansvarlig for dig på rejsen. Det kan være din far, mor eller en anden person som dine forældre vil lade dig rejse med. Rejsen kan ikke byttes til kontanter eller andre rejser udbudt af iFish Travel, som er ansvarlig for selve turen. Du må gerne sælge rejsen. En solgt rejse kan af køber ikke bruges som betaling for en allerede bestilt rejse hos iFish Travel. Udover ovenstående henvises der til iFIsh Travels generelle salgs og leveringsbetingelser som kan læses her.
Jo flere fangstrapporter du indsender, desto større chance har du for at vinde drømmerejsen til Egypten. Du kan dog maksimalt indsende en fangstrapport ugentligt. Derudover må fangsten, som du tilmelder konkurrencen, ikke være mere end 1 uge gammel, og vi vil blive meget glade, hvis du sender den senest 1-3 dage efter fangsten og meget gerne inden du evt. lægger den op på andre sociale medier.
Så længe du sender en tekst samt et par gode fotos publicerer vi langt de fleste rapporter. Hvis du ikke er så god til at skrive, skal du ikke lade det stoppe dig, for teksten bliver redigeret inden publicering. Fortæl om dine oplevelser ved vandet, hvad der skete – samt hvordan du fangede fisken. Det optimale er at du sender fx 10-15 linjer og 2-3 fotos. Det kan fx være et trofæbillede plus et stemningsbillede og et detaljefoto. Har du også et kort videoklip må du meget gerne vedhæfte dette.
Ved at deltage i konkurrencen, giver du Fisk & Fri lov til at bruge det indsendte redaktionelt på fiskogfri.dk samt på tilhørende sociale medier. Vinderen af konkurrencen bliver fundet ved lodtrækning mellem alle indsendte fangstrapporter. Den heldige vinder bliver trukket i januar 2027, og vil blive kontaktet på mail og telefon.
Vil du skrive for Fisk & Fri?
Er du god til at skrive og fotografere – send os en mail med dine artikel ideer.





