UGENS KONKURRENCE – VIND WESTINS NYE FASTSPOLEHJUL W4 C-SW

I Ugens Konkurrence kan du som abonnent på Fisk & Fris YouTube nu vinde det helt nye Westin W4 C‑SW fastspolehjul, der er som skabt til kystfiskeri efter havørred – eller lettere spinnefiskeri efter fx søernes rovfisk.

Alt, hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen om hjulet, der har en værdi på 1.699 kroner er – udover at abonnere på Fisk & Fris YouTube – at svare på følgende spørgsmål: Hvilken bremse sidder der på hjulet – og hvor mange kuglelejer er der. Svaret poster du i de tråde, som i den kommende tid laver PR for konkurrencen på Fisk & Fris Facebook.

Læs mere om det nye Westin W4 C‑SW på fiskogfri.dk under Grenyt her.

 

Geddefeber

Geddefeber

HAVØRREDSUCCES TRODS SVÆR DAG PÅ FJORDEN

Kim Christoffersen har netop været endnu en tur på fjorden – og fik havørreder op til 60 cm:

– Endnu en dag på fjorden bød på lidt fisk, men det blev igen en kamp at få dem i tale, fortæller han. – Allerede inden for de første 20 minutter lykkedes det at lande en havørred på omkring 40 cm. Herefter blev der stille, og jeg måtte omkring en del hotspots, før jeg endelig fandt nogle flotte fisk.

– Dagens største var omkring 60 cm, og den havde jeg faktisk kontakt til flere gange på min Vanguard. Efter flere forsøg valgte jeg at skifte agn et par gange. Til sidst faldt valget på Crazy Cuda Blue Toby – og det var åbenbart det rigtige valg. Fisken slog efter agnen et par gange, men uden at kroge sig ordentligt. Til sidst lod jeg agnen falde helt til bunden. Der lå den i omkring 30 sekunder, inden fisken samlede den op. Denne gang var der ingen tvivl – den var godt sur! Det var en flot og hidsig hanfisk, der gav en fin fight.

– Min fiskedag sluttede med yderligere et par havørreder omkring 40 cm, så det var alt i alt en ganske fin dag på fjorden, hvor lidt tålmodighed, agnskift og den rette præsentation til sidst gav pote. Nogle dage skal man arbejde lidt hårdere for fiskene, men det er netop en del af charmen ved havørredfiskeriet! Billederne er desværre ikke de bedste, for der kom vand ind i mit Gopro 13, så jeg måtte skifte til det gamle Gopro 8, slutter han.

Som alle fangstrapporter – inklusiv dem fra prostaffers – deltager rapporten i vores drømmerejselodtrækning om en GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel til en værdi af 33.000 kroner.

 

Friluftsland

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: BLANDEDE HAVØRREDBOLCHER PÅ KYSTEN

Simon Sørensen har været på efterårskysten forleden og fik en super smuk fisk:

– Min makker og jeg var taget ud for at finde noget “god grums”, fortæller han. – Desværre havde nogle halvstore dønninger holdt på vandet og icstedet for let grumset vand, ankom vi til decideret ærtesuppe. Men uden drivende ålegræs og med fralandsvind, vurderede vi chancerne til at være OK. Efter en times fiskeri uden kontakt, ændrede jeg strategi. I håbet om, at fisken nemmere kunne lokalisere agnen, blev en lille neongul wobler med kugler indeni monteret. Tre kast senere var der pludselig flex på stangen.

– Det endte med en håndfuld blandede bolcher i form af både farvet fisk og blanke med den største og smukkeste på 70cm – Så blev det sgu’ efterår. Så – giv ikke op, men tilpas dig forholdene. Alle fisk blev genudsat.

Fangstrapporten deltager i både Daiwa Open 2026 og vores fiskerejselodtrækning om en tur til Egypten for to efter GT sponsoreeret af iFish Travel.

 

Daiwa Open 2025

 

 

Så bliver de ikke flottere. Øverst Søren Sørensen med en af sine flotte havørreder taget på en gul kystwobler.

Så bliver de ikke flottere. Øverst Simon Sørensen med anden en af sine flotte havørreder taget på en gul kystwobler.

 

Her er det tydeligt at se, hvor uklart vandet var. men under regnbuen...

Her er det tydeligt at se, hvor uklart vandet var. men under regnbuen…

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: FLOTTE ØRREDER FRA PINDS MØLLE PUT AND TAKE

– Her den anden dag blev jeg inviteret på fisketur af en god ven, og det må man takke ja til, fortæller Arne Biering:

– Pinds Mølle Put and Take ligger tæt på hvor jeg bor, og den er så smuk på denne årstid – badet i høstfarver. Der var meget aktivitet i vandet, så det lovede godt. En lille Fidus kom på linen, og efter kort tid så jeg en god bølge et stykke ude, lagde blinket i retningen, hvor den svømmede, og bang- så var der hug. Fisken gik hurtigt dybt og gav den vildeste fight på det lette grej. Flere gange var den helt inde, hvor jeg kunne nyde synet af den, alt imens min lille stang var helt krummet sammen.

– Hvor var den smuk som den lå der i græsset, min første tigerørred i meget lang tid. Vejret viste sig fra sin bedste side oven på nattens uvejr, så jeg endte med at fiske bombarda og bait. Jeg fik lagt et godt kast til et område med meget aktivitet i overfladen, rullede et par omgange på hjulet, og så rejste en bølge sig. Sekundet efter var der stram line.

– Nu fulgte en lang sejtrækkende fight, så det var godt, at der var masser af frit vand. Den var også helt inde ved bredden flere gange, og det var virkelig en massiv fisk. Det lykkedes at få den nettet, og snart efter var en 5kilo+ regnbue på land. Det blev til yderligere et par gode fisk, alt imens skyerne trak sammen og regnen begyndte igen, slutter han.

Fisken deltager både i Daiwa Open 2026 og den store drømmerejselodtrækning om en GT-fisketur til Egypten sponsoreret af iFish Travel til en værdi af 33.000 kroner.

 

Geddefeber

 

Arne Biering med en af sine flotte regnbuer fra Pinds Mølle Put and take - øverst ser du tigerørreden.

Arne Biering med en af sine flotte regnbuer fra Pinds Mølle Put and take – øverst ser du tigerørreden.

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: NY POTENTIEL DANSK SØLVØRRED REKORD

Klaus Hansen, der allerede har en potentiel DK-rekord for sølvørred til evaluering hos rekordudvalget – har netop slået sin egen rekord:

– Jeg har netop haft en helt vanvittig dag med fiskeri efter sølvørreder i særklasse, fortæller han. – Jeg skulle naturligvis op og prøve kræfter med de store, flotte, men utroligt svære sølvørreder, som Medestedet har, efter de havde sat hele 600 kg ud af dem til lørdagens arrangement – Giganternes Dag – et fantastisk event, som du kan følge med i på Fisk & Fris YouTube inden for et par dage. Med min ven Zahir havde jeg aftalt, at vi skulle afsted, og vi landede ved 9-tiden. Han kom hurtigt på tavlen med to fantastiske sølvørreder på henholdsvis 4 og 5 kg – og det var to virkelig flotte fisk, som gav en god fight!

– Jeg kiggede lidt efter og besluttede mig for at montere et lille Hammer blink i gul/sort. Kastet gik ud midt i søen, jeg lod blinket synke til bunden, og efter blot fem omdrejninger på hjulet kom hugget! Så gik det ellers løs med lange udløb og voldsomme rusk med hovedet. Efter 10 nervepirrende minutter lykkedes det os endelig at få landet en ordentlig basse på hele 9,590 kilo, der er ny potentiel danmarksrekord – igen! Men dagen var ikke slut endnu!

– Den sidste time skulle fluestangen have chancen. Efter halvandet års forsøg på at få de her sølvørreder til at hugge på fluen, var jeg efterhånden begyndt at tvivle på, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Men pludselig kom hugget på min hjemmebundne rød/sorte flue. En fantastisk fight fulgte, og efter noget tid kunne endnu en sølvørred i særklasse komme i nettet – denne gang på hele 7,6 kilo fanget på flue!

– Sikke en dag! To kæmpe sølvørreder, masser af spænding og en drøm, der endelig gik i opfyldelse med fluestangen. Det bliver svært at få armene ned igen. En kæmpe tak til Jesper, der har Medestedet, for at sætte så store, flotte og spændende fisk ud – samt dermed skabe nogle helt fantastiske oplevelser for os lystfiskere. Mon ikke jeg kigger forbi igen en af de nærmeste dage? Det tror jeg vist godt, I kan regne med. Knæk og bræk derude, slutter han.

Klauses 7,6 kilos sølvørred er så vidt vides den største taget på flue i Danmark.

Læs om Klauses anden potentielle danmarksrekord for sølvørred – samt hans DK-rekord på regnbueørred her.

De flotte fisk deltager både i Daiwa Open 2026 – og vores lodtrækning om en GT-tur til Egypten for to til en pris på 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: EN MASSIV ABORRE PÅ WOBLER

Små woblere er en super effektiv agn til aborrefiskeri om efteråret, hvor vandet stadig ikke er alt for koldt og fiskene er aktivt på finnerne. En af dem, der har været ude med netop woblere efter aborrer, er Christian Buchwald:

– Her i weekenden var jeg ude med en af mine venner, og vi fiskede begge med wobleren Gravity Twitch, fortæller han. Vi stod der i omkring 8 timer, og skulle til at hjem, men så skiftede vi til et nyt spot. Og – efter blot fire kast kom den her flotte fisk på 48 cm. Den kæmpede helt vildt, og da vi fik den landet var vi helt op at køre. Den massive aborre blev naturligvis genudsat forsigtigt.

Den flotte aborre deltager i både Daiwa Opens oktober heat – samt lodtrækningen om en fiskedrømmerejse for to til Egypten efter GT sponsoreret af iFish Travel. Rejsen har en værdi af 33.000 kroner og lodtrækningen finder sted primo 2027, hvor vinderen annonceres på fiskogfri.dk

´Få overblikket og læs alle vores artikler om aborrefiskeri under menupunktet ”fiskearter” her.

 

Hvidovre Sport

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: EN FANTASTISK AFSLUTNING PÅ EN DAG I FJORDEN

Kim Christoffersen er lige kommet retur fra en tur med syv timers stilhed, der vendte til en hektisk afslutning på fjorden:

– Det blev en lang dag på fjorden i hårdt vejr. Jeg gennemfiskede en masse lovende spots og prøvede adskillige forskellige agn, men i syv timer var der ikke så meget som et hug eller en følger, fortæller han.

– Det er efterhånden længe siden, at jeg sidst har været på vandet. Jeg kæmper stadig med sygdom, men heldigvis går det den rigtige vej. Alligevel kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt ude af rytmen efter en længere pause fra fiskeriet. Men jeg fortsatte, og heldigvis skulle dagens sidste spot vise sig at blive turens helt store vendepunkt.

– Efter omkring fem kast mærkede jeg det første forsigtige prik til min Vanguard fra Sixty Lures. Jeg kastede til fisken igen, og denne gang faldt hugget. Det var en mindre havørred, men endelig var der kontakt!

– Jeg fortsatte fiskeriet i området, og kort efter huggede endnu en fisk. Denne gang en rigtig flot, farvet havørred, som desværre slog sig fri. Kort efter lykkedes det at lande endnu en fisk på omkring 55 cm, og derudover blev det til yderligere fem havørreder omkring 45 cm.

– Efter syv timers resultatløst fiskeri var det en fantastisk afslutning på dagen. Det kræver lidt tålmodighed at holde koncentrationen og troen på fiskeriet, når timerne går uden den mindste kontakt. Men nogle gange er det bare et spørgsmål om at blive ved og finde det område, hvor fiskene står. En lang og blæsende dag på fjorden, der endte med at give præcis den afslutning, man håber på. Og ikke mindst en dejlig følelse af igen at være tilbage på vandet. Nogle dage skal der arbejdes for fiskene – og det er netop en del af fascinationen ved havørredfiskeriet, slutter han.

Kim fine beretning og super flotte fotos med GoProen deltager både i Daiwa Open 2026 og vores drømmefiskerejselodtrækning om en GT-tur til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

Geddefeber

 

‘

Kim Christoffersens fantastiske havørred fra fjorden - taget på GoPro.

Kim Christoffersens fantastiske havørred fra fjorden – taget på GoPro.

 

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: ET HÅRDT GEDDEHUG PÅ UL-GREJET

– I weekenden var jeg ude med Fiskeklub København i Damhussøen for at fiske gedder, fortæller Johan Bille Brahe.

– Lige inden vi pakkede sammen fiskede jeg lidt efter aborrer, men så kom der en 83 cm gedde og smadrede min Gravity Twitch. Jeg formåede at lande den efter en god lang fight på UL-stang med 0,30 mm fluorocarbon forfang. Den havde et andet agn i maven og var meget tyk. Gedden blev sat fri igen efter en god fight, slutter Johan, der gerne vil deltage i Daiwa Open 2026, hvor man hver måned kan være heldig at vinde en 4.000 kr+ Morethan AGS Coast Commander stang sponsoreret af Daiwa Scandinavia.

Rapporten deltager også i vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-Getaway tur til Egypten for to til en værdi af 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera
A

Geddefeber

DAIWA OPEN 2026: POTENTIEL DANMARKSREKORD PÅ SØLVØRRED

Danmarksrekordindehaveren på regnbueørred med en 16 kilo+ ørred – den garvede put and take fisker Klaus Hansen – har netop gjort det igen og fanget en gigantfisk.

For en uges tid siden fangede han nemlig en sølvørred på 9,25 kg: – Medestedet havde et arrangement, hvor der blev sat 300 kilo sølvørreder ud – deriblandt skulle der være tre potentielle DK-rekorder, fortæller han. – Søen var godt besøgt, humøret var højt, alle fiskede koncentreret og troen på hugget var tilstede. Men sølvørrederne har sit eget liv, og er som altid svære at få til at hugge. Der var da heller ikke kommet mange fisk på land, og for mit vedkommende kom hugget efter fire timers intensivt fiskeri.

– Jeg var gået ned i hjørnet af den store sø. Her fiskede jeg med det lille pladeblink Fidusen i farven Brown Pellet fra Westin. Forinden havde jeg taget utallige kast uden reaktion eller hug, men dette kast blev afgørende. Jeg kastede fidusen 15 meter ud, lod den synke til bunden og rullede langsomt ind. Fire meter fra land kom hugget. Den ruskede med hovedet og gik tungt i dybet. Pludselig tog fanden ved den, og den tog et ordentlig udløb ud midt i søen. Jeg fulgte stille og rolig med, og på et tidspunkt gik den fri af vandet. Straks kunne jeg se, at det var en fornuftig fisk.

– Derefter var der lidt tovtrækkeri, og efter ca 10 minutter kunne jeg lande den, første gang den kom tæt på land. Det var først, da jeg løftede den op fra vandet, at jeg blev klar over, at dette var en potentiel DK-rekord. Oplysningerne er nu sendt til Rekordudvalget, og den bliver vurderet i november, så det bliver spændende. Endnu mere interessant bliver det, om de store nyudsatte sølvørreder – hvor tre af dem burde være over 10 kilo bliver fanget. Det finder du ud af i videoen om ”Giganternes Dag” på Fisk & Fris YouTube om et par dage. Husk at abonnere på kanalen her.

Mon ikke Klaus er at finde ved Medestedets bredder i den kommende uge på jagt efter en ti-kilos sølvørred? Fisken deltager både i Daiwa Open 2026 og vores store fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

Nedenfor ser du Klauses Danmarksrekord i regnbueørred tilbage fra oktober 2017. Vægten lød på imponerende 16,25 kg. Den blev fanget på fluestang i Vesthimmerlands Put and Take.

 

Friluftsland

 

Klauses potentielle DK rekord for sølvørred på over ni kilo var ikke just underernæret. Der går pt flere fisk over denne størrrelse i Medestedet.

Klauses potentielle DK rekord for sølvørred på over ni kilo var ikke just underernæret. Der går pt flere fisk over denne størrrelse i Medestedet.

 

Klaus Hansen med sin fantastiske 16,25 kilos regnbueørred fra Vesthimmerlands Put and Take, som pt er den gældende Danmarksrekord.

Klaus Hansen med sin fantastiske 16,25 kilos regnbueørred fra Vesthimmerlands Put and Take, som pt er den gældende Danmarksrekord. Fisken blev fanget i oktober 2017

Geddefeber