DAIWA OPEN 2025: SMUK GEDDE NAPPER SARDIN

– Sådan en lørdag som i går skulle da gå med lidt fiskeri, så havde til dagen slæbt en geddestang med, fortæller Kaspar Juel-Wendelin. – Jeg riggede om med en bundfisket sardin med en ledger bom og et 30 grams bly.

– Herefter tilsatte jeg et par timers ventetid og en gedde. Den vejede 9,5 kg men som alle andre gedder i søen var den tydeligt undervægtig, da søen er endnu en af dem skarver har tømt for byttefisk. Dagens fugle observationer gav 39 arter og antallet af skarv blev 40 styk, slutter han.

Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025 samt vores fantastiske drømmerejselodtrækning om en tur til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland

JAZZ OG FLUEFISKERI – DEN SØDE MELODI

Musik og fiskeri er mere forenelige og sammenlignelige end de fleste er bevidste om. Og når man så er inkarneret jazzmusiker – samt passioneret fluefisker, hvorfor så ikke planlægge en turné, som rummer begge interesser? Følg med jazzmusiker og fluefisker Fredrik Hamrå på en jazzet fluefiskerejse.

 

AF FREDRIK HAMRÅ

 

FOR MANGE ÅR SIDEN begyndte jeg at spille med en finsk pianist, som nu også er en trofast fiskekammerat. Joona og jeg har mange gange snakket om at opstarte et band bestående af lutter fluefiskere. Forrige år fik jeg så et telefonopkald. Det var Joona som ringede, og han lød usædvanligt ophidset. Han begyndte at fable om en TVserie, som skulle indspilles over hele Norden, og at vi skulle ud på en lang turné – alt skulle filmes.

Og sidst, men ikke mindst nævnte han, at det skulle handle om fluefiskeri – jazz og fluefiskeri. Joona og jeg skulle tydeligvis være to af fire aktører i TVserien, og efter samtalen mindedes jeg ikke tydeligt, hvad jeg gjorde eller tænkte. I hvert fald tog jeg det ikke alvorligt. Men nogle uger efter denne episode begyndte det at gå op for mig, at det faktisk var sandt, og så begyndte min kæreste først at blive urolig…

 

Daiwa Open 2025

 

Jazz og fluefiskeri

Når det ikke huggede, spillede Håvard lidt blues for røddingerne. Om det havde nogen effekt, melder historien dog ikke noget om.

Jazzet fluefiskeri

Joonas bror Tapani skulle spille kontrabas, og vi havde nu endda fået ordre på at finde en guitarist. Denne guitarist skulle, udover at være en professionel musiker, også være en fantastisk fluefisker – samt nordmand. At finde dette fjerde bandmedlem skulle vise sig at være ganske svært. Men til sidst fandt Joona ham på en norsk hjemmeside, hvor vi kunne lytte til hans guitarspil og glo intenst på et billede af ham, hvor han holder en 3,5 kilo tung rødding.

Vi ringede til ham, og han takkede ja. Hans navn var Håvard, og vi var nu klar til at begynde at øve. Sidenhen lagde vi planer, foretog tusindvis af telefonopkald, bandt urealistisk mange fluer samt indspillede en trailer og en EP. Nu var der gået et år, og al forarbejdet var blevet til den måske sygeste af alle idéer – en road movie med fire gale jazzmusikere på fluefisketurne – eller omvendt… Det har været en fantastisk sommer!

 

Jazz og fluefiskeri

Til trods for, at det langsomt gik op for forfatteren under den lange turne, at store rekordfisk ikke nødvendigvis var det vigtigste, var han selvfølgelig ovenud lykkelig for en storstalling som denne.

Starten på en jazzet fluefiskerejse

Den 21. juni starter vores rejse. Joona og jeg forlader Göteborg og kørermod Uppsala, hvor vi henter vores pimpede turnébus. Her fra går turen hastigt videre nordover. I bussen runger højlydte diskussioner, om hvilke fluer der er de bedste, og udenfor – for hvert stop vi gør – tiltager mængderne af myg. Efter at have sovet i tre ubekvemme timer i Tornio, drager vi videre mod Narvik og den første koncert.

Der er travlt, og vi når kun lige at klargøre vores instrumenter. Selve koncerten går fint. Der er tilpas mange mennesker, og det er en perfekt opvarmning til resten af turnéen. Eneste minus er, at Håvard flere gange forsøger at tale tysk med publikum, som mestendels består af japanere. Efter koncerten er vi endelig på vej til den første fiskeplads. Bussen ruller frem gennem det norske fjeldlandskab i retning af den lille å, som Håvard har udvalgt. Han er indestængt fluefisker i en grad der tangerer det usunde, og er for øvrigt indfødt narviksbo. Dette skal snart vise sig at være et vindende koncept, eftersom han kender til hvert et lille vandhul i området. Vel fremme ved åen – klokken er vel 02:00 – sætter vi vores telt op og forsøger at sove. Vi vågner tidligt, laver frokost på vores trangiasæt og fisker vores stænger ud af stangrørene.

Smånervøse og svedige knytter vi tørfluer på vores forfang – døgnfluer og deslige – og lusker af sted mod åen. Filmteamet stopper os hele tiden. – Stop, lad os lige tage den igen. – Nej, det er slet ikke godt nok. – Lige en gang mere…

 

Jazz og ørred

En jazzserenade for ørrederne

Jazz og ørred

 Ørrederne ringer overalt, og store ringe breder sig ud, hvor end vi kigger. Snart er vi klar til de første kast. Håvard, som har været her før, og som har udvalgt de bedste pladser, går med lange skridt i front, mens vi andre følger trop gennem det høje græs langs åens bred. – Det gælder om at smyge sig afsted, så vi ikke skræmmer ørrederne, vræler han og øger farten.

Fiskefeberen brænder i os alle, men kun én får lov at kaste. Tapani er første mand, og vi andre kan blot stå og trippe i baggrunden. Håvard udpeger en lille odde ved en af åens mange sving, og vi er helt musestille, mens Tapani lister ud på odden, så forsigtigt han kan. Filmteamet tænder kameraerne. Et kast. Fluen lander fint ved åbredden på modsatte side, og vi holder vejret. Kameraerne snurrer. Nogle sekunder senere kæmper en stærk kilosørred for enden af linen. Kort efter er det Joonas tur, og sammen vandrer vi en anelse ned langs åen. Hele tiden er jeg nødt til at lægge bånd på mig selv, og vi får hurtigt lært aldrig at kaste til en ringende fisk, uden at kameraerne er i nærheden – specielt ikke hvis den er stor. Og hvis nogen opdager en prægtig ørred trehundrede meter fra filmholdet, er vi helt enkelt nødt til at løbe filmholdet i møde og få dem forklaret situationen.

Desværre er ørrederne mange gange væk, når vi kommer tilbage, hvilket selvsagt er meget frustrerende.

Smukke ørreder og jazzkoncerter

Omtrent sådan går det for sig hele sommeren; vi stresskører lange stræk i bussen, spiller koncerter og fisker efterfølgende på ekstremt smukke pladser. På den måde ender vi med at turnére og fiske os igennem hele det nordlige Skandinavien. Ofte har vi kun et par timer til at lure fiskene, andre gange fire-fem dage. Men uanset hvad, får vi set og oplevet usædvanligt meget.

Til at starte med er det vigtigt for os at fange store fisk og gerne personlige rekorder. For filmholdets vedkommende er det allervigtigst at få noget godt materiale i kassen, hvilket ikke nødvendigvis indebærer store fisk. For dem kan det være mindst ligeså interessant og givende at få dokumenteret alt fra skandaløse konflikter til de øjeblikke, hvor fiskelykken er allermest intens. Improviseret tekstmateriale og musik omhandlende vores fiskeri er de også interesserede i, og efter nogen tid begynder vi at indse, at det måske ikke er så himmelråbende vigtigt at fange monsterfisk hele tiden. Særligt ikke i betragtning af, at TV-serien også gerne skal tiltale et publikum udenfor jazz- og fluefiskekredse…

Naturligvis drømmer vi om den helt store ørred eller stalling, men er det virkeligt det allervigtigste i fluefiskeri? Givetvis ikke, men jeg må alligevel berette, at de to største stallinger, vi fanger, måler 59 og 62 centimeter.

 

Jazz og fluefiskeri

Forfatteren og den resterende del af jazzslænget hensat i samme fokuserede, opslugte og verdensfjerne sindsstemning, som opnås ved fiskevandene.

Forunderlige ligheder mellem jazz og fluefiskeri

Det er svært at opsummere en to måneder lang koncert- og fisketurné på en lille håndfuld sider. Man vil gerne berette alt, men man indser hurtigt, at det ikke er muligt. I stedet vil jeg filosofere lidt over de for mig tydelige koblinger mellem jazz – eller musik – og fluefiskeri. Hvorfor fisker vi, og hvad er det som driver os? Vores urokkelige passion må have en årsag og forklaring.

Jeg antager, at alle på et eller andet tidspunkt har spurgt sig selv, hvordan man kan være så vanvittigt interesseret i at spæne rundt efter fisk viftende med en stang. Hvordan kan det være, at man kan gå rundt og længes så meget efter et bestemt vands premieredato, at det føles som om, man skal dø? Eller at man binder unødigt mange fluer af samme slags, blot for at man kan sidde og drømme sig bort til et eller andet vandløb oppe nordpå? Alle som ikke er fanatiske fluefiskere vil bryde ud i latter og ryste på hovedet, når man prøver at forklare.

For eksperimentets skyld begynder jeg en dag at opliste alle de vigtigste grunde til, at jeg holder af jazz. Og mærkeligt nok viser det sig efterfølgende, at alle de oplistede punkter samtidig er begrundelser for, hvorfor jeg er fluefisker.

Et af mine første indfald er, at både musikken og fiskeriet har en voldsom indflydelse på mit helbred. Jeg ville uden tvivl blive vanvittig eller syg, hvis jeg holdt op med at fluefiske eller spille musik. De er begge åbninger til en slags nødvendig kanal – en kanal man med lidt god vilje kunne kalde for frihedskanalen. I det hele taget er flugten fra hverdagen en vigtig del af fiskeriet og musikken. Og denne flugt, hvor man træder ind i en tidløs drømmeverden, er en af de allervigtigste ligheder mellem fiskeriet og musikken. Mere præcist, er det selve friheden, som drager. Den er utroligt vigtig for mig, og den opstår, når man træder ind i en verden, hvor snart hvad som helst er muligt, og det samtidig står én frit for, at gøre som man vil. I stedet for rent faktisk at fiske, kan man gå hundrede meter opstrøms, lægge sig i græsset og blot kigge på insekterne. Og frem for at spille med til enhver tid, kan man i perioder vælge blot at lytte med på, hvad de andre spiller.

Man ved aldrig hvad der sker – hverken i jazz eller fluefiskeri

Uforudsigeligheden er bestandigt nærværende, både når man spiller musik og fisker. Alt kan ske når som helst, og da gælder det virkeligt om at være snarrådig og omstillingsparat. Under en koncert i Finland rev pedalen til stortrommen sig pludselig af under en sang. Jeg måtte derfor fortsætte uden stortrommen og i stedet ændre spillestil. Det ledte til noget helt nyt, som faktisk løftede musikken den aften. En lignende situation indtraf i området omkring Trerikeröset i sommers. Håvard tabte sin fluestang, imens han var i gang med at indtrække en Streaking Caddis. Dette betød, at hans flue lå helt stille et par sekunder, hvorefter en stor stalling bed på krogen i samme splitsekund han fik fat i – og løftede, sin stang.

Improvisationsmomentet er måske den allertydeligste kobling. Ved vandet tvinges man ofte til at bryde regler og vaner for at lykkes. At forlænge forfangsspidsen med en meter eller klippe vingerne på vårflueimitationen af, kan være lige det der afgør, om man får fisk eller ej. Til sammenligning leder jazzmusikeren bestandigt efter den perfekte frasering, rytme eller kombination af timing og toner, som skal til for at indfange det magiske øjeblik.

 

Gedde taget på fluefiskeri

Forfatteren kastede i to timer til denne »monsterørred«. Da den endelig huggede og viste sig at være en gedde, gik den en hurtig død i møde. Den havnede i en udsøgt fiskesuppe senere samme aften.

Adrenalin – både i musik og fiskeri

Spænding og adrenalinsus er noget som både musiker og fisker opsøger, og her varierer det fra person til person, hvad der er den primære udløser. Omvendt er det at koble af fra hverdagen og afstresse også et vigtigt element. Og selvom sommerens fiskeri var underlagt kameraholdets til tider forstyrrende og påtrængende arbejde, er fluefiskeri som regel enormt afslappende. Når jeg selv er ude og fiske, risler stressen af mig i samme øjeblik, fluen rammer vandet for første gang. Hvad musikken angår, er det oftest efter koncerten at afkoblingen sker. Da er man helt tom i hovedet, og ofte mindes man ikke, hvad der hændt under selve koncerten. Det er en sindstilstand, der er meget lig den, som indtræffer, når man har haft held til at overliste en stor fisk, og opgøret falder ud i ens egen favør.

Udfordringerne er også vigtige, da det altid er en fornøjelse at lykkedes med løsningen af et problem. Herudover er glæden den mest indlysende anledning til overhovedet at foretage sig noget som helst, hvad end det er. Og de mennesker som har fundet en interesse, der gør dem lykkelig, bør gøre alt, hvad der står i deres magt, for at beskæftige sig mest muligt med denne interesse – uanset om det så er fluefiskeri, musik eller noget helt tredje. Særligt det faktum, at man formentlig aldrig vil mestre hverken fluefiskeriet eller musikken til fulde, er en af drivkræfterne. Hos mig, og de fleste andre musikere og fiskere jeg kender, ulmer et fortsat ønske om udvikling og forbedring. En konkret metode kan jo være at øve. Om det så er rullekast eller tonale skalaer, så handler det blot om at vælge, hvad der føles mest nærliggende på selve dagen.

En anden metode er at gå ud i naturen uden fluestangen og bare studere.

Men – musik og fiskeri er ikke altid lige ens

Enkelte åbenlyse forskelle mellem jazzen og fluefiskeriet findes også. Til en koncert nyder man sjældent stilhed, og samtidig kan det være svært at slippe for at se på og træffe andre mennesker. En sådan adfærd ville i hvert fald give publikum et noget introvert indtryk. Den liflige lugt af vildmark er omvendt svær at finde på en jazzklub, så i nogle tilfælde har fluefiskeriet nogle klare fordele. Alligevel må jeg opmuntre enhver fluefisker, der aldrig har prøvet at spille på et instrument til at gøre forsøget. Måske vil også du indse hvilken fantastisk kombination jazz og fluefiskeri egentlig er.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009.

Læs mere om fluefiskeri i artikelarkivet her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel
Friluftsland

KOM TIL FOREDRAG OM RØDSPÆTTEN PÅ ØRESUNDSAKVARIET

Torsdag d. 6. november kl. 19.00 kan du høre det spændende foredrag ”Rødspætten, Danmarks Nationalfisk” af lektor Peter Rask Møller på Øresundsakvariet.

Her kan du komme med på en fascinerende rejse under havets overflade, hvor Peter dykker ned i rødspættens liv: Hvorfor er netop rødspætten blevet Danmarks nationalfisk, hvilken rolle spiller den i vores økosystem og kultur – samt hvordan den klarer sig i nutidens havmiljø. Foredraget byder på spændende fortællinger, sjove fakta og overraskende indsigter.

Peter Rask Møller er lektor på Københavns Universitet, kurator på Statens Naturhistoriske Museum samt en af folkene bag Fiskeatlasset. Han interesserer sig bredt for fisk og akvatisk biologi – og hans forskning tager udgangspunkt i Statens Naturhistoriske Museums meget store videnskabelige fiskesamling

I forbindelse med foredraget får man 10% rabat i shoppen, og der er mulighed for at sige godnat til fiskene ved fodringen eller at komme med ”behind the scenes”, hvor vi viser endnu mere af Øresunds unikke dyreliv frem. Der er åbent kl. 17.00-21.00. Foredraget starter kl. 19.00 i auditoriummet, hvortil der serveres et glas vin el. en vand.

For deltagelse til foredragene kræves entrébillet, som kan købes i billetsalget eller online på Øresundsakvariets hjemmeside. Prisen for entré samt foredrag og et glas vin er 150 kr. Du kan også købe et årskort og få fri adgang til alle foredragene. Årskortet kan købes i billetsalget eller via hjemmesiden. 

 

Friluftsland
Friluftsland

KAYAK TERRONOVA – NY KAJAKELMOTOR FRA MINN KOTA

Minn Kota har netop lanceret to super spændende frontmonterede elmotorer til kajakfiskeri i både fersk- og saltvand – nemlig Kayak Terronova 55 MR 36” og Kayak RT Terronova 55 MR 36”, hvor den primære forskel på de to er, at sidstnævnte – Rip Tide – er saltvandsbestandig.

– De nye Kayak Terrova kajakelmotorer er spækket med funktioner, der gør dit fiskeri lettere, så nu får du flagsskibet fra Minn Kota i et kompakt format, perfekt til montering på kajakker, lyder det fra producenten. Riptide Kayak Terrova benytter Minn Kotas nyeste GPS-styring, som holder dig præcist på plads – uanset vind og strøm. Motoren leveres med Micro Remote, hvor du kan styre alle de vigtigste funktioner: propel til/fra, styring, hastighed, Spot-Lock, autopilot samt hurtigknap til fuld fart. Ønsker du en fjernbetjening med display, kan den tilkøbes som ekstraudstyr.

 

Kayak RT Terranova 55 MR 36”

Under sejlads med Kayak RT TERRONOVA 55 MR 36” lægges motorbenet vandret som på andre Minn Kota elmotorer.

 

– De nye kajakelmotorer har indbygget understøttelse af One-Boat Network og leveres med alt, hvad du skal bruge for at forbinde den med kompatible Humminbird-ekkolod. Via Bluetooth kan du styre og opdatere motoren direkte fra din smartphone (Android eller iOS), og med JOG kan du flytte din Spot-Lock-position frem, tilbage, styrbord eller bagbord i intervaller på 1,5 meter – ideelt til præcis positionering over fisken. Denne funktion kræver Heading Sensor.

– Kajakelmotoren leveres med nødstopsafbryder, der monteres på strømforsyningen til motoren. Motoren skal altid monteres med Minn Kotas 60A sikring, og der anbefales brug af et kompatibelt hurtigbeslag for nem af- og påmontering. Derudover anbefales MKR-28 installationssæt. For detaljeret information om strømforsyning og installation, kan du læse mere nedenfor.

Den vejledende pris er hhv 15.795 for ferskvandsudgaven og 16.495 kroner for saltvandsversionen – RipTide. Læs mere om ferskvandsmodellen af Kayak Terronova her – og om Rip Tide saltvandsmodellen her.

Tjek det fulde udvalg af elmotorer fra Minn Kota og Toqueedo samt marineeletronik fra Humminbird hos grossisten Comstedt her.

 

Daiwa Open 2025

 

Kayak RT Terranova 55 MR 36”

Saltvandsmodellen Kayak RT Terranova 55 MR 36”. Ferskvandsmodellen er sort.

Friluftsland

SANDART PÅ JERKBAIT – SÅDAN GØR DU

Hvad de færreste ved er, at sandarten efterår og forår ofte trækker op på det helt lave vand tidlig morgen og sen aften. De er på jagt efter småfisk, og med den rette teknik kan du opleve et hektisk jerkbaitfiskeri. Her fortæller hollandske Evert Oostdam, der har fisket målrettet efter sandart på jerkbait i 25 år, hvordan du gør.

 

AF JENS BURSELL

 

EVERT OOSTDAM er hardcore prædatorfisker med forkærlighed for især vertikal- og jerkbaitfiskeri. Han er mindst lige så glad for store gedder som for grove sandart, og det var da også bifangster af sandart under geddefiskeriet, der var den oprindelige inspiration til at opdyrke målrettet jerkbaitfiskeri efter sandart.

– I takt med, at jeg fik fokuseret mit jerkbaitfiskeri på netop sandart, fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg kunne sortere mange gedder fra ved at koncentrere mit fiskeri til områder på 0,5-1 meter vand, hvor de mindre småfisk trækker ind, fortæller Evert. – Flertallet af gedderne står nemlig ofte en tak længere ude på 2-3 meter vand. På det lave vand går sandarten ofte helt amok og jager stimerne rundt, men du skal være på pletten i timen omkring solopgang og solnedgang. Midt på dagen trækker fiskene normalt ud på dybere vand, og her kan det være svært at dyrke et effektivt jerkbaitfiskeri. 

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Fiskeri på lavvandede områder med jerkbait efter sandart

– Lavvandede områder, der støder direkte ud til mere åbent vand og dybe partier af søen giver ofte det bedste fiskeri, fortsætter Evert. – Bunden skal helst være fri for vandplanter og ofte giver hård sandbund det bedste fiskeri. 

Er der en markeret kant mellem det helt lave og det lidt dybere – fx en stejle skrænt der falder direkte fra det helt lave og ud mod dybt vand, kan der stå rigtig mange fisk og lure på byttefisk umiddelbart under kanten – eksempelvis hvis skrænten starter på 1,5 meter vand. Det bedste er at drive stilfærdigt hen over det lavvande område, mens det systematisk affiskes med kast foran båden i den retning, som den driver. Men – fiskeriet kan selvfølgelig også dyrkes direkte fra land, hvilket åbner spændende muligheder for korte smutture til sandartsøen.

Et andet godt hotspot til sandartfiskeri i de kolde måneder er lystbåde havne, der ofte akkumulerer store mængder af byttefisk, som søger ly under både og blandt bropiller. Det ved både sandart og gedder, som ofte er at finde i store mængder på 1-2 meter vand vinteren igennem – lige til at fange på jerkbait.

 

Jerkbaitfiskeri efter sandart kan være super effektivt.

1) Aften og morgen trækker sandarten ofte ind på lavt vand, hvor den kan fanges på jerkbait. 2) Leon Cramer med en flot sandart, der tog en Buster Jerk, der blev fisket langsomt hjem – med lange pauser 3) Aborrefarver som denne fungerer godt til sandartjerkbaits.

Fisketeknik til sandart på jerkbait

 – Min teknik til sandart er noget anderledes end den måde, som de fleste dyrker deres jerkbaitfiskeri efter gedder, pointerer Evert. – Sandarten skal fiskes både dybere og markant langsommere.

Når jeg har kastet ud indleder jeg med at lade jerbaitet synke næsten hele vejen ned til bunden. Derefter giver jeg baitet 1-3 jerks, hvorefter jeg lader det synke hele vejen ned til bunden. Sandarten er nemlig altid tæt ved bunden her – selv inde på det helt lave vand. Jo tættere hen over bunden du kan fiske, desto bedre er det derfor.

De bedste jerkbaits og farver til sandart

 Mit favorit jerkbait er uden tvivl Buster Jerk som især i 15 og 12 centimeter udgaven – også kaldet Buster Jerk II er som skabt til formålet. Da der som sagt skal fiskes helt nede over bunden, er den almindelige synkende model min helt klare favorit. Når vi går efter de helt store, har vi haft succes med store agn – et godt eksempel er Big Bandit, som vi har fået nogle seriøse fisk på. Men når det er sagt, så har langt størsteparten af de fisk vi har landet været på 15 cm versionen.

Vi har prøvet en række andre jerk- og swimbaits, men er altid vendt tilbage til Buster. Et klart mønster har været at agn med en relativt slank profil har givet de bedste resultater, hvilket heller ikke er overraskende, når man ser på sandartens naturlige fødevalg.

Den bedste farve til sandartfiskeri er ifølge mine erfaring helt klart variationer over ”aborrefarver” dvs baits med tværstriber ned over ryggen. De fleste fisk har jeg da også fået på farver som fx C76, C64, C29 og C91.

Det rette grej til jerkbaitfiskeri efter sandart

Grejet til jerkbaitfiskeri efter sandart må gerne være lidt lettere end til geddefiskeriet. 80 grams stænger, som er en anelse blødere end de grove geddestænger er normalt passende. Årsagen er at krogen let ryger ud, under figthen, hvis stangen er for stiv. Fletlinen er den samme dvs. 0,18-0,20mm, da man aldrig kan vide sig sikker for geddehug. Normalt foretrækker jeg titanium wire – fx BFT No Kink i 30-60 lbs som forfang, slutter Evert Oostdam.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel
Friluftsland

DAIWA OPEN 2025: EN SMUK STORGEDDE PÅ AGNFISK OG FLÅD

– Jeg har haft en vanvittig start på efteråret, fortæller Kasper Pedersen, der forleden var taget ud med sin kammerat Tobias.

– Vi skulle fiske på et spot, hvor der havde været fyldt med byttefisk i den sidste uge, og en masse gedder havde jagtet i det område. Det skulle dog vise sig, at alle småfisk havde rykket sig, så det blev svært at skaffe agnfisk. Vi tog derfor videre til et nyt spot efter agnfisk – og så derefter tilbage til det første spot. Det blev dog ikke det vilde fiskeri, som vi havde håbet på. I løbet af dagen havde vi kun et par enkelte hug på skallerne, der blev fisket under flåd, men ingen af gedderne blev kroget ordentligt. Så vi opgav, og valgte at slutte af på et spot der før har leveret gode fisk. Og efter ca 10 minutter skete der endelig noget!

– Jeg kastede flåddet ud og lige efter, at den havde ramt overfladen, stod flåddet bare helt stille. Og det er mistænkeligt, når der fiskes med en helt frisk skalle… Først tænkte jeg, at den nok bare sad i bunden, så jeg rykkede lidt i linen og flyttede flåddet. BUM!! Så fik flåddet pludselig meget travlt og fløj afsted. Jeg gav jeg et hurtigt tilslag, hvorefter en god fight var i gang. Gedden blev efter landingen målt til 112 cm, og den var lige omkring 9 kg, slutter han og tilføjer, at den skal deltage i Daiwa Open 2025, hvor du hver måned kan vide en fed Morethan AGS Coast Commander stang til over 4.000 kroner.

Som alle andre fangstrapporter i 2025 deltager beretningen også i lodtrækningen om en drømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

Daiwa Open 2025

Friluftsland

POLARREJEN – EN SIKKER REJEFLUE TIL KYSTENS HAVØRREDER

Havørreder elsker rejer, og her ses Peter Rødsgaards version af Polarrejen i tre farvevarianter.

I november kommer de sultne havørreder ind på det lave vand for at mæske sig i fede rejer – og det skal udnyttes! Her giver Peter Rødsgaard dig et par tips til indtagningen samt et godt bud på en sikker rejeflue.

 

AF PETER RØDSGAARD, FOTO: LARS LAURSEN OG JENS BURSELL

 

TEMPERATUREN på det lave vand begynder at falde med efterårets og senere vinterens komme. Livet langs kysterne må ændre sig i takt med temperaturen. Foråret og sommeren, hvor dyrene på det lave vand har formeret og vokset sig til en anseelig mængde, skal nu afløses af en ny tid. Nu gælder det om at overleve vinteren, så de kan starte en ny cyklus næste forår. Strategien for dette er simpel.

Det gælder om at have næringsdepoterne fyldte, så man ikke bare er sikker på at komme igennem vinteren, men at man også har energi til at føre slægten videre. Det betyder at rejerne er store og næringsrige, og det er noget ørrederne kan lide.

 

Friluftsland

 

Kystørrederne er vilde med rejer på lavt vand

Havørreden bruger mere tid på det lave vand ved kysten, nu hvor temperaturen er blevet mere udholdelig for den. Fisken møder et veldækket bord, med alt hvad den har brug for af føde, og det passer den glimrende, da den også skal have fyldt depoterne op inden vinteren Et af de byttedyr havørreden møder, er rejen. Den findes i store mængder og den er også rimelig nem at fange. Der er ikke megen spræl i en reje, den hopper et par gange, og prøver at finde noget at gemme sig i.

Vandet er ikke bare fyldt med masser af levende smådyr, men også en masse døde plantedele. Alt sammen, både dyr og planter, optræder i farvenuancerne fra helt transparent lys beige over oliven til mørk brun. For smådyrene er det en klar fordel at kunne falde i ét med omgivelserne, da de lever efter reglen; bliver du set, er du død. Dykker man ned på et typisk kyststræk og kigger i vandet, vil man se, hvordan vandet har en rytme, hvor partikler, plantedele og dyr vugger frem og tilbage. Denne rytme kan man kun bryde hvis man er levende, og altså selv bevæger sig.

 

Materialer til rejefluen Polarrejen

Teal og grizzly hackler er suveræne materialer, når der skal bindes gennemskinnelige fluer med ben, antenner osv. De kan enten benyttes i deres naturlige nuancer eller i farvede versioner.

Fluer der ses let, fanger ofte mange havørreder

Som lystfisker forsøger jeg at udnytte disse forhold, ved at fiske med en synlig flue, som fiskene ikke kan undgå at se. Til det er en større, relativt hurtigt fisket anonym flue i str. 2 til 4 eller en Flamme i str. 6 til 8 ganske fin. Jeg vil have dem til at reagere, ved at hugge, følge eller skabe uro i overfladen. Sommetider er det fint med disse fluer, og fiskene hugger som de skal, men har jeg først haft kontakt med to fisk, der ikke rigtig vil inden for en begrænset strækning, så skifter jeg taktik. Nu ved jeg, hvor der er fisk. Nu skal jeg bare sende noget ud til dem, som de vil æde. Da menuen ofte står på rejer for dem, så er det et klart førstevalg.

Når havørrederne tester deres bytte

En perfekt reje i farve, transparens og bevægelse, kan vi fluebindere ikke lave, uanset hvad vi gør af krumspring ved stikket. Vores rejeimitationer virker dog ganske fint alligevel, og fiskene, der før ikke ville tage bliver nu ofte til at tale med. Der kan dog stadig være skeptiske fisk, som ikke rigtig hugger, men fluen stoppes bare et par gange, så sker der ofte noget.

Før jeg for ti år siden oplevede, hvordan en havørred kan teste om noget er levende, satte jeg farten ned for ikke at fjerne fluen, men det virkede ikke specielt som om de forsigtige fisk gad hugge. Havørreden kan teste sit bytte, hvis den er i tvivl, om det er noget levende, den har foran sig. Det oplevede jeg, når jeg fodrede havørreder med levende rejer i store akvarier og bassiner på Fjord & Bælt Centret i Kerteminde på Fyn. Den kan svømme helt tæt på og åbne munden et par millimeter, og lige inden den rører det mulige bytte åbner den gællerne, hvorved der skabes et kraftigt sug gennem den smalle åbning i munden. En reje vil blive suget ind på fisken, med en flugtreaktion til følge.

Den hopper et par gange bagud, hvorved den fjerner sig en meters penge, og begynder at svømme mod bunden eller en mørk tangbusk. Havørreden er nu klar over, at her er noget spiseligt, så den svømmer hen, og æder rejen i en mundfuld uden tøven. Oven på disse oplevelser begyndte jeg at tage et par hurtige indtagninger, og så vente lidt, hvilket gav nogle gevaldige hug. Fisken, der havde testet min flue, blev nu overbevist om, at den var god nok, så fluen blev bare inhaleret.

 

tangrejer er en af havørredens livretter langs kysten

Der findes mange rejearter i det kystnære farvand, og flere af arterne varierer i farve efter omgivelserne. Her er det en tangreje der har karakteristiske blå og gule farver, men bruger du fx en lys nuance der matcher sandbunden eller en mørk reje over blæretang er der gode chancer for at din flue ligner sine slægtninge i vandet.

Peters bedste rejefluer til kystens havørreder

Det rejefluemønster jeg mest hælder til, er Polarrejen med lineøjne eller shrimp eyes i stedet for kuglekædeøjne. Et mønster der har en god transparens, facon og finesser, så fisken ofte tager uden at teste først- heldigvis! Fluen binder jeg på diverse kroge i størrelsen 4-8, og i forskellige farver. Til fluen bruger jeg: Belastning, teal, syntetiske fibre til antenner, shrimp eyes, syntetisk dubbing, polar chenille og en grizzly hanefjer.

Bind belastningen ind i krogskaftets længde, så fluen svæver mens den synker og ikke dykker.

Teal bindes ind, somhale, der illuderer munddele. 6-8 stk. antenner i forskellige længder placeres på hver side af tealen. Øjnene bindes ind, så de stritter lidt ud til siderne. Kropshacklet, hvor fjerstrålerne er fjernet på den ene side, bindes ind i spidsen, med fibrene nedad. Herefter bindes polarchenillen ind. Dub kroppen, så den taper ned mod krogøjet. Tørn polarchenillen, tørn hacklet, og giv så det hele en ordentlig omgang med en velcrobørste, afslut og laker. Der er mange gode farvevarianter af dette mønster, hvor man kan ændre på farven af fjeren, polarchenillen eller dubbingen. Kun fantasien og fiskene sætter grænser.

Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Daiwa Open 2025
Friluftsland

MERE FRILUFTSLIV PÅ FISKOGFRI.DK

Hvad står “Fisk & Fri” egentlig for? Ret beset er det jo et lidt underligt navn…”Fisk” giver sig selv, men hvad egentlig med “Fri”? På Fisk & Fri har vi over årene bragt mange artikler om friluftsliv – typisk fiskevinklet – hvilket er et af stederne, hvor “Fri” kommer ind i billedet. Det kan være alt fra valg af udstyr til inspiration til gode oplevelser i det fri med fiskegrejet. 

Men hvad med alle de andre spændende facetter omkring friluftslivet, som giver nogle fantastiske naturoplevelser også uden fiskegrejet? Det kunne fx være viden om – samt inspiration til alt fra trekking over kano og kajak til madlavning i det fri. “Fri” står også for friheden til at opleve naturen i nærmiljøet – samt friheden til at rejse ud og se den under andre himmelstrøg. Netop denne type af stof vil du komme til at se mere af på fiskogfri.dk i de kommende år. Dermed ikke sagt, at der bliver mindre rendyrket fiskestof – tværtimod. Du vil bare komme til at se flere og flere bonusartikler samt videoer med inspiration til nye natur og friluftseventyr – samt viden om outdoor og friluftsgrej. 

For at gøre det lettere for dig at finde stof om friluftsliv har vi derfor lavet en ny kategori af artikler i artikelarkivet – Friluftsiv , hvor artikler og videoer om friluftsliv – enten rendyrket eller fiskevinklet vil kunne findes.

Billedet her tog jeg på en trekkingtur ved Cerro Torre i den argentinske del af Andesbjergene i 2002.

Få overblikket om alle aspekter af friluftslivet – fra turplanlægning til praktiske friluftsfærdigheder i min bog “Friluftsliv – fra drøm til virkelighed her”.

 

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Daiwa Open 2025

Friluftsland

GREJNYT: MAND OVER BORD – VÆR SIKKER MED GARMIN ONBOARD

Garmin har netop lanceret en ny trådløs mandoverbord-sikring, der gør, at du konstant kan føle dig sikker på fisketuren.

– Garmin OnBoard er et trådløst MOB-armbånd, som giver en helt ny tryghed på din båd ved drastisk at reducere risici ved mand over bord hændelser, lyder det fra Garmin: – Falder en passager ud af båden, adviseres føreren omgående og hjælpes til bjergningen. Og falder bådføreren selv overbord, så stopper motoren automatisk. OnBoard er kompatibel med enhver motor, som har en dødemandsknap, og den langt mere praktiske trådløse løsning erstatter den traditionelle tøjrede forbindelse, som alt for mange undlader at bruge, fordi den simpelthen er for besværlig.

– MOB-armbåndenes batteri holder hele sæsonen, så OnBoard er en bekymrings- og vedligeholdelsesfri løsning, som bliver en naturlig del af jeres liv på båden.

Læs mere om Garmin OnBoard her.

Tjek også denne video om Garmin OnBoard.

 

Daiwa Open 2025

 

Hvis du ryger over bord vil Garmin OnBoard aktivere dødemandsknap på moteren - og dermed stoppe motoren.

Hvis du ryger over bord vil Garmin OnBoard – som du ser på håndleddet – aktivere dødemandsknappen på moteren – og dermed stoppe den.

 

Garmin OnBoard

Garmin OnBoard

Friluftsland