Jalal trækker i land

Og de er ikke små… – Jeg havde i nogle dage set fiskene jage kortvarigt, men intenst på kanten til en sandrevle, fortæller Jalal Osman. – Ofte var det flokke med 5-10 fisk, der gik amok. I dag ramte vinden lige på, og så var der fast fisk efter bare fem kast på min tobisflue, som jeg fiskede efter et bombardaflåd.

– Det var et hårdt hug, og det var en stærk fisk, der tog en masse udløb, fortsætter han. – Men – hver eneste gang jeg prøvede at kane den ind, så strøg den bare lige ud igen i et ordentligt udløb. Fighten varede 7-10 minutter, men til sidst kom den ind. Den flotte havørred var 74 centimeter og vejede 4950 gram, slutter Jalal.

Har du selv været på kysten, så husk at sende os en rapport til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.

 

Owner Hooks

SÅ ER HORNFISKENE ANKOMMET TIL KRONBORG

Horn, lugteål eller trompetsild – kært barn har mange navne. Jubiii eller åårrrrhhhh nej. Reaktionerne spænder fra den ene yderlighed i registeret til den anden… Vi har netop fået en melding fra vores udsendte Jim Pedersen, der lige er kommet hjem fra en tur på Kronborg Pynten. – Solen stod højt, og der blev fanget fint med hornfisk, fortæller han. – Det er ikke de groteske mænger, som er der lige nu, men de er der, og de kan komme i større mænger når som helst. Det er sikkert blot et spørgsmål om dage, inden de står som sild i en tønde på den ikoniske kystplads.

– Normalt ankommer de cirka to uger senere, men det har været en mild vinter, så det er ikke overraskende, at de allerede er her. Det er helt klassisk – er timingen rigtig, så er det ofte ved en sydøstlige vind som idag, at de viser sig for første gang, slutter Jim.

Snyd ikke dig selv for at fange og smage den smukke forårsbebuder med de grønne ben. Den smager fantastisk pandestegt i smør med nye kartofler og persille. Og så en kold øl til.

Har du selv været ud og fange de første horn, hører vi gerne nogle meldinger på jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.

 

Owner Hooks

Flot Mols-fisk på boble og flue

– Der var rim i græsset, da solens første lys satte dagen i gang, fortæller Allan Midtgaard. – Med tankerne på, at det vil give kolde fingre, satte jeg bilen i bakgear, og trillede ud af indkørslen. Ved siden af lå tre stænger rigget til og klar til at møde enhver udfordring, som dagen måtte byde på. De seneste par uger havde der været fine meldinger om fisk på Djursland, så jeg havde en plan.

– DMI havde lovet sol og let til frisk vind fra syd, drejende til sydvest, fortsætter han. – Det er perfekt til mange af de fine kystpladser på Mols. Her har jeg fisket flittigt siden 90’erne, og det har resulteret i et indgående kendskab til områdets muligheder. Alligevel er det sådan, at hver ny sæson byder på ændrede forudsætninger, og de tidligere optjente erfaringer skal hele tiden holdes ved lige. Kysten ændrer sig konstant.

– Jeg havde besluttet mig for en plads, der ikke er så besøgt, som de mange andre steder. Og mon ikke den tidlige start vil betyde, at der trods corona og påske ville være forholdsvis ensomt? Jeg foretrækker ofte at være lidt usocial, når jeg fisker. Det er noget med roen, højt til himlen, naturen og så det at kunne gå med sine egne tanker.

– Der var høj vandstand. Helt som lovet. Stigende. Og møgkoldt for fingrene. Jeg valgte at starte med blink. Vinden var dårlig for min højrehånds kasteteknik med fluen, som jeg ellers helst vil fiske med. Der var vind nok til at rejse gode halvmeters bølger med spredte hvide toppe. Det gav god bevægelse i vandet, som var let uklart. Perfekt.

– Den første time gik. Intet. Tvivlen var begyndt at snige sig ind i tankerne. Kast og indspinning var slået over på automatprogrammet. Et voldsomt ryk får mig næsten til at tabe stangen. For pokker da. Fisken var væk igen. Den havde hugget blot 10 meter ude på et sted, hvor bunden var kedelig og neutral. Ingen markante sten. Ingen særlig dybde. Fisk læser ikke altid kysten på samme måde, som en lystfisker. Åbenbart.

– Der skete ikke mere. Jeg fik fisket en længere strækning igennem. Solen var nået et stykke op på himlen og kastede varme stråler i vandet. Fingrene var ved at tø op. Jeg skiftede til bobleflåd og en lyserød pattegris. Der burde ellers være interesse for den tobisefterligning, jeg havde præsenteret de sidste halvanden time, for der var helt sikkert tobis i området. Forleden fandt jeg en stor tobis, skyllet op på stranden.

– En banan og en slurk cola, så var der energi til et træk mere. Vinden var stadig skæv for fluestangen. Det kunne måske lade sig gøre, men det ville blive anstrengende, og nu var stang nummer to jo rigget op med bobleflådet.

– Man kunne se, hvordan det myldrede med tanglopper og småkravl bag bølgebrækket. En Pattegris blandende sig i myldret. Jeg fiskede forbi et par større sten. Lidt ude kunne jeg i sollyset fornemme et område med meget mørk bund. Sikkert et lille rev med blæretang. Måske 10 x 20 meter. Større var det ikke. Der så ud til at være en dybere kant på ydersiden. Jeg kunne lige kaste ud til revlen på den anden side. Få omdrejninger på hjulet og bundhug. Måske. Fluen var fri med et lille svirp. Men det var som om, at der stadig var lidt tang, der greb ud efter fluen. Jeg satte farten lidt op og lavede et spinstop. Fluen stoppede igen og et voldsomt ryk, som tang normalt ikke kan lave, satte øjeblikkeligt gang i adrenalinen. Det var ikke tang.

– Fisken gik først lidt dovent og rystede på hovedet. Så kom den op i overfladen og lavede de klassiske rul, hvor man tænker, at fluen nok ikke sidder særlig godt, og nu får den rullet sig fri. Men den blev hængende. Fra rul gik vi så over i plask og volter i overfladen. For pokker da. Det var tydeligt en større fisk. Den kunne godt være noget over to, ja måske endda tre kilo. Måske var det en ”falder”. Den gik i hvert fald sådan lidt dovent. Ingen spring eller udløb.

– Jeg fik presset den længere ind. I etaper. For hver ti meter skulle den stoppe op og gå tungt på langs med kysten. Ingen panik. Stadig bare tungt og lidt arrogant. Men stille og roligt kom vi tættere og tætter på hinanden.

– Inde på 5-6 meter så jeg fisken første gang. Det blev en opjustering. Klart over tre kilo. Sølvblank. Bred og lysbrun over ryggen. Lignede ikke en falder. Det gik igen lidt op og ned ad kysten, men på en god bølgetop, fik jeg den presset det sidste stykke op på stranden. Helt udramatisk. Som om den havde givet op nu. Erkendt nederlaget.

– Det er en af de smukkeste fisk, jeg længe har haft æren af. Det var ikke uden en smule tristhed, jeg lod priesten falde hårdt over nakken på den sølvskinnende fisk på 69 cm. Lige på millimeteren. Og 4,1 kg på Salter-vægten. Æret blev den selvfølgelig. Lige der på stranden, under den blå himmel og det endnu mere blå hav. Vi sad og snakkede lidt sammen. Et kvarters tid. Tak for fighten. Tak for oplevelsen. Det var en af de gode, slutter han.

 

Owner Hooks

Grovædere på kysten

.Fiskeriet på den åbne kyst har for mit vedkomne i år, været det bedste jeg kan huske, fortæller Rasmus Ditlefsen til Fisk & Fri. – Den varme vinter gjorde, at der var masser af føde og dermed fisk. De har alle, på nær nedgængerne, været i god stand, og gennemsnitligt har det været de tykkeste vinterfisk, som jeg har set. Min bedste fisk var en havørred på 50 cm og 1,7 kg. Jeg har ikke fået fisk på land på hver tur, men jeg har fundet fisk på samtlige ture i år, og i øjeblikket ligger jeg på lidt over 2 fisk pr tur i gennemsnit. Så de endeløse dage uden skyggen af fisk under vinterfiskeriet har ikke været til stede, hvilket jeg er meget taknemlig for.

– På nettet kunne man landsdækkende se mange, der fangede fisk med børsteorm, og mange fangstrapporter gav udtryk for hvordan de gylpede store børsteorm i hobetal, fortsætter han. – Af en eller anden mærkelig grund, har jeg ikke set børsteorm i år, men mine fisk havde til gengæld mange rejer eller hundestejler i maven – lige indtil sidst i februar, hvor jeg fik den første fisk med tobis. Jeg plejer at være længere henne på året, før jeg får de første fisk med tobis, men siden da har flere af mine fisk gylpet tobis op.

– Jeg har kun fanget fire undermålsfisk, hvilket for mig også er lidt underligt under vinterfiskeri, men jeg tillægger det de store mænger føde og varme vand, som har gjort, at de normale undermålere har vokset hurtigt…Dette er ikke noget jeg har noget verificerbart evidens for, og det er kun en Rasmus teori.

– I år har jeg fisket meget utraditionelt, og da der på mine fridage ofte har været højvande med stigvande har jeg været nødsaget til at fiske under de forhold, der endnu engang har været. Jeg har derudover fisket på en del nye pladser. Så jeg er blevet lidt overrasket over min succes med mængden af fisk, da jeg normalt fortrækker normal vandstand med faldende vand.

– Siden sidst i september 2019 har jeg kun fået fisk på spinstop, og ofte har det krævet laaange spinstop på helt op til 6-8 sekunder. Dette har gjort, at jeg har været nødsaget til at fiske med den gennemløber som hænger længst tid i vandet, inden den rammer bunden, nemlig en forsølvet Silling fra OGP på 14 eller 17 gram. Jeg tillægger også min nye ynglingskrog en del af min succes. Det er en trekrog str. 10 fra BKK (Black King Kong 6062#) som er malet i ambulance rød. Så efter en forsølvet Silling har den røde krog været hugpunktet, og jeg forstår ikke hvorfor flere grejproducenter ikke maler deres trekroge røde? På en pakke med 8 trekroge har jeg kun mistet 5 fisk i alt, jeg har selvfølgelig haft flere kontakter, men altså kun mistet 5 fisk under fighten…. Jeg er desværre løbet tør og kan desværre finde nogle forretninger som sælger denne krog, og hvis nogen kender en forhandler, så sig endelig til, prisen er underordnet.

– I går efter job kunne jeg se på vejret, at der på et 300 meter stræk burde stå en fisk. Igen var der højvande og stigvande, men her gør det ikke noget. Velankommet til vandet kan jeg se et skel mellem klart og farvet vand, og et stærkt strømskel som rammer kysten. Tre andre fiskere står i det spritklare vand, og ligner stationære fiskere. Jeg spørger, om det er ok, at jeg går foran over i det farvede vand, hvilket de intet har imod, da de siger, at der er fyldt med drivende ålegræs og blæretang.

– Derudover havde de hverken set eller mærket fisk. Det kan være frustrerende at fiske i vand med drivende tang, og jeg havde ikke et eneste kast uden græs på krogen. Men af erfaring ved jeg, at der kan være en del byttedyr i de drivende tuer. Efter 20 minutters fiskeri mærker jeg et godt hug, som jeg misser i modhugget. Jeg lader Sillingen dale i et langt spinstop, hvor jeg tænker ”Please ram ikke bunden, ram ikke bunden”, hvor der efter 5-6 sekunder kommer et dybt sug i stangen, og modhugget sidder perfekt. En tyk fisk ryger ud af vandet, imens den ryster voldsomt på hovet, og i løbet af de næste par minutter danser den på halen hen over overfladen i bedste hornfiskestil, imens den ryster hovedet vildt.

– Jeg hader, når en fisk gør det, og jeg har simpelthen ikke nerver til det, da jeg har smidt mange fisk på den bekostning. Da fisken ryger i nettet, falder trekrogen ud, og den gylper 3 friske tobis op. Jeg fisker frem og tilbage på de samme 300 meter og efter 30 minutter flekser stanger igen, og endnu en fisk i samme størrelse har taget agnen. Den tager nogle korte, men hidsige udløb og uden større dramatik lander jeg også den. Som fotoet viser, så havde den tykke af dem 8 tobis, en lille kutling, 2 hundestejler og 2 rejer i maven, så ingen kostforagter. Begge fisk var 56 cm, og de vejede 1,8 og 2 kilo, slutter han.

 

Owner Hooks

Fantastisk trollinghavørred fra Køge Bugt

– Det blev en kort dag i Køge Bugt, da de havde lovet, vinden skulle komme klokken 11, fortæller Allan Nielsen fra Team Cjap. – Men korte dage kan også give gode fisk.

– Jeg sejlede ud klokken syv, og snart var grejet sat syd fra Køge, fortsætter han. – ”Desværre” nåede jeg ikke at sætte alle stænger, før der var hug på dipsy´en med en Mini Hybrid i kobber og svensker farven. Jeg havde ikke taget nettet ud endnu, og troede først, at det var en på cirka to kilo, så den kunne håndlandes, men jeg blev klogere, da den kom tæt på båden. Der var derfor ikke andet at gøre end at sætte stangen i stangholderen og hente nettet, mens farten blev taget lidt af båden, så den store havørred kunne styres uden om de andre stænger i riggen.

– Da den kom i nettet og sikkert ombord, viste det sig at være en flot Køge Bugt bombe på 6,4 kilo, der var 80 centimeter lang, slutter Allan.

Har du også været ude og lufte trollingstængerne, må du meget gerne sende os et godt foto af din fangst samt et 10-15 linjer om din fiskedag til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.

 

Owner Hooks

Fint havørredfiskeri på den svenske vestkyst

Den svenske vestkyst byder på et rigtig fint havørredfiskeri som mange steder foregår på nogle utroligt smukke kyster med klippeskær og små øer. Gennemsnittet på fiskene er dog typisk markant mindre end, hvad man ser langs skånekysten, så en to-kilos bliver regnet for en ret flot fisk.

En af de lidt bedre fisk fornyligt stod Henrik fra Team Feskepojkarna for fortæller Jonas Hansson: – Vi var taget ud for at spinnefiske efter havørred i Kungsbacka Fjorden, fortæller han. – Pludselig huggede en havørred Henriks 22 grams Snurrebasse stenhårdt, og så startede en vanvittig fight, hvor ørreden hoppede fri af vandet omkring 20 gange! Men – efter en sej kamp lykkedes det at lande den flotte fisk i nettet, hvorefter der udbrød jubelråb og eufori hos os alle i Team Feskepojkarna, slutter Jonas. Havørreden var 57 cm lang og vejede 2,25 kilo med hele 1,21 på Fulton skalaen.

 

Owner Hooks

Endnu en smuk laks fra Gudenåen

Tue Gindesgaard har været et smut ved åen, og det gik aldeles udmærket: – Simon og jeg ankom i Zone 2 i går ved 10 tiden, fortæller han. – Vi havde fisket et par timer, da spinnerbladet på min Downstream 22 gram i orange stoppede lige nedstrøms fra cykelbroen. Jeg kunne mærke med det samme, at det var en god fisk.

Fighten varede 5-10 minutter, og jeg kan ikke huske detaljerne, da jeg nok fik en smule feber. Simon nettede fisken efter alle kunstens regler. Kort efter blev vi klar over realiteten: Vi var foran vores konkurrenter Team lystfisk.dk med 2-0, da Simon fik en i marts, slutter han. Fisken var 8,640 kilo og 94 centimeter lang.

Har du selv været ude at fiske ved åen, og har fanget en god fisk, så send meget gerne en fangstrapport til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Owner Hooks

 

Havørredsucces på Vestsjælland

– Min kammerat Thomas og jeg var efterhånden godt møre i kroppen efter at have tilbagelagt tæt på 7 km langs den vestsjællandske kyst, fortæller Michael Howald. – Et par sløve følgere var alt vi havde iagttaget i løbet af dagen. Sidst på dagen skulle vinden friske op fra vest, og vi håbede inderligt, at dette ville sætte lidt gang i fiskene på dagens sidste fiskeplads. 

– Der gik ikke længe, før en pæn havørred klappede tænderne i min OGP skrue, fortsætter han. – Den sprang fri af vandet flere gange, og efter lidt tovtrækkeri langs kysten kunne den glide sikkert ind i fangstnettet. Det var en pragtfuld havørred på 67 cm og 2,95 kilo, som hermed kunne skyde min havørred sæson i gang med et brag. Thomas sluttede dagen flot af med en havørred på 45cm, slutter han. 

Har du selv fået en flot fisk så husk at skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Owner Hooks

En flot ørred fra Nordhavnen

– Jeg havde en vild dag i går, starter Peter Agis Larsen sin beretning til Fisk & Fri. – Den var helt forkert på flere måder og alligevel helt rigtig. Historien starter med, at jeg havde købt mig en ny fiskestang fra min lokale butik. Min gamle kyststang har cirka otte år på bagen og er blevet lidt mere slap end godt er. Så jeg ville have en ny, og jeg vidste at Jagt og Fiskerimagasinet sammen med Savage Gear har fremstillet en fantastisk skøn kyststang, som bare skulle være med de allerbedste dele, der findes at bygge en stang af.

– Den er så kommet med hjem og er blevet pakket frem flere gange og beundret, men ikke prøvet, fortsætter han. Så ser jeg på Facebook Jens Bursell´s omtale af sit nye krogningssystem, så jeg beslutter at prøve hans Claw Connector. Jeg læser derfor hans hans opslag igen og laver en kopi. Så binder jeg Claw Connectoren på en Sandeel og lægger den i grejkassen.

– Jeg kører så et smut i Nordhavnen, hvor jeg får fundet et spot på en flad sten i kystsikringen tre meter over vandet, hvor jeg laver et par kast. Så kommer der et ægtepar forbi, og de spørger så, om jeg fanger noget. Og lige i det øjeblik, jeg taler med dem, går mit spinnefiskeri på autopilot. Jeg spinner ind i et opadgående tempo og laver spinstop. I det samme kommer der et smæld af et ryk fra min agn. Mine arme strammer linen op, og jeg giver modhug. Jeg har bid, får jeg sagt til ægteparret, som stopper og spørger, om det er sandt. Må vi kigge på, spørger de, og jeg siger åndsfraværende “øøøhhh ja”.’

– Jeg kan hurtigt mærke, at det er en fisk, som har en del vægt bag sig, og den slår nogle tunge slag med hovedet. Jeg må råbe til min fiske nabo, om han kan hjælpe med at lande fisken, og han kommer hurtigt til hjælp, men må alligevel bevæge sig meget forsigtigt ned over kystsikringens store sten. Jeg får fisken tættere på land, og den kommer i overfladen. Fritz min hjælper råber op, at den er for stor til nettet. Fuuuckk tænker jeg, for den kan ikke kanes her. Den skal i det net! Jeg lægger derfor et massivt pres på fisken for at give Fritz mulighed for at nette den. Men, men, men – på netrammen stikker den af og dykker ud i dybet. Jeg står som en idiot med løftet stang oppe i luften samt strakte arme og prøver at give den lidt plads til at rase af. Det går ikke så godt. Den får løs line en gang, og så svømmer den ned i en af de tangfyldte sten. Jeg når lige at tænke, at nu er den væk.

– Men – jeg strammer op og mærker heldigvis, at den er der endnu. Stangen bukker sig halvt, og jeg trækker fisken op i overfladen ind mod det lille net. Jeg vil have den op til Fritz, og først til sidst lægger den sig på siden, så den kan blive foldet sammen nede i nettet. Jubelskrig fra os begge to. Fritz kommer op til mig, og vi jubler igen samt får fisken ud af nettet. Jeg ved, at det er en ny PR, før den bliver målt og vejet. Den måles til 66 cm og vejer 2,795 kilo. Jeg får trukket en plade chokolade bare op af gemmerne, og vi deler chokoladen, fisken og øjeblikket. Det er for vildt er vi enige om. Nu er jeg hjemme og tænker på at denne dag bare var utrolig, slutter Peter.

 

Owner Hooks