SKAL DU VÆRE SMOLTVAGT I FORÅRET 2024?

Fra at være et fynsk initiativ gik Projekt Smoltvagt i 2023 til at være en indsats, som kørte over hele landet. Projektet var en stor succes, da over 350 smoltvagter ved 40 lokaliteter brugte mere end 1000 timer på at hjælpe de sårbare smolt på sikker kurs mod et liv i havet. Det skete ved at skræmme skarver væk fra å-mundingerne. I 2024 gentages projektet derfor – og håbet er, at alle vagter bliver besat.

AF ANDREAS FINDLING-ROTTEM, DSF

Der sættes hvert år ca. 750.000-1 million ørredsmolt ud i mundingerne af en række danske vandløb. Formålet er, at ørrederne skal vokse sig store og dermed bidrage til et bedre lystfiskeri på kysten – nogle fisk vil endda måske vende retur til vandløbene og indgå i gydningen. Desværre har erfaringer fra tidligere vist, at særligt skarver og måger hurtigt opdager, når der sættes fisk ud – og det har betydet en tag-selv-buffet af ørredsmolt. Derfor lancerede Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med Lystfisker Danmark, Dansk Lystfiskeri, Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og Dansk Laksefond i 2023 et landsdækkende projekt, der skulle forhindre, at de udsatte ørreder, allerede i løbet af de første dage efter udsætning, ender i en fuglemave. Dette er stærkt inspireret af Havørred Fyns oprindelige Smoltvagt-initiativ.

 

Jans Lystfiskershop

 

Projekt Smoltvagt var en stor succes med mange positive tilbagemeldinger fra de frivillige deltagere, der langt de fleste steder observerede og bortskræmte skarver ved udsætningslokaliteterne. Derfor kører projektet igen her til foråret 2024 – og målet er, at endnu flere vagter bliver besat. Vagterne kan bookes fra midten af marts via Smoltvagt-appen, der er skræddersyet til formålet med grundige beskrivelser af lokalitet, færdselsmuligheder og andre praktiske oplysninger om vagterne.

Ny projektpartner – Fishing Zealand

516 vagter var der udbudt i 2023, og cirka 70% af dem blev besat – helt præcist 351. Særligt på Sjælland var der dog mangel på frivillige og dermed mange ubesatte vagter. Det ønsker Fishing Zealand at lave om på, og er derfor med som ny partner på projektet i år.

– Vi har naturligvis fulgt med i Smoltvagt-projektet fra sidelinjen, som vi synes er et konstruktivt og vigtigt projekt. Vi har også kunne forstå, at der har været udfordringer med at mobilisere de sjællandske kyst- og lystfiskere, så det håber vi, at vi kan være med til at lave om på her i 2024, siger Niels Lagergaard, projektleder i Fishing Zealand og fortsætter: – Mange sjællandske lystfiskere – og sådan set lystfiskere over hele landet – allerede lægger utrolig mange timer i frivilligt arbejde, både i vandplejearbejde og foreningsarbejde. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi får koblet forskning på projektet, som kan understøtte formodningen om, at indsatsen som smoltvagt har en positiv effekt på smolt-overlevelsen og i sidste ende kystfiskeriet, så indsatsen ikke er spildt, siger Niels Lagergaard.

Det ønske har mødt bred opbakning i projektgruppen, der allerede i 2023 undersøgte mulighederne for at koble forskning på projektet, hvilket ser ud til at lykkes her i 2024.

Et pilot-projekt om smoltoverlevelse

En undersøgelse fra 2020 af, hvor mange af de små ørredsmolt, der overlever, når de sættes ud i henholdsvis vandløb og på kysten, foretaget af DTU Aqua, har vist, at risikoen for, at en smolt bliver ædt af en skarv, er lidt højere, når den er i vandløbet (58%), end når den er ude på kysten (44%). Både DTU Aqua og projektgruppen har derfor en klar formodning om, at smoltvagterne kan have en markant positiv effekt på smoltoverlevelsen, når der patruljeres på de nederste å-stræk i forbindelse med udsætningerne.

I efteråret 2023 indledte projekt Smoltvagt derfor dialog med både DTU Aqua og DCE om muligheden for at lave konkrete undersøgelser af effekterne af smoltvagternes tilstedeværelse. Begge forskningsinstitutioner har været positive overfor forslaget, og trods mangel på finansiering, tyder alt på, at der som minimum vil blive udført et pilot-projekt i 2024 med pit-mærkning af udsatte ørreder. – Vi er ved at få de sidste detaljer på plads, men vi forventer, at vi her til foråret kan lave et forsøg i mindre skala med 500 pit-mærkede ørreder, der udsættes i Syltemade Å, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua. – Målet er, at vi så senere kan registrere PIT-mærkerne i en nærliggende skarv-koloni og dermed vurdere om der er spist lige så mange smolt, som da der ikke blev holdt smoltvagt, siger Niels Jepsen. Du kan læse mere om projekt Smoltvagt på www.sportsfiskeren.dk/smoltvagt eller følge med på vores kanaler, hvor der løbende vil være nyt om projektet.

Der bliver åbnet for bookning af vagter i Smoltvagt-appen i slutningen af marts. Du kan downloade appen via App store (link) eller Google Play (link).

Det siger deltagerne vi Projekt Smoltvagt

– Der hersker ingen tvivl om, at skarven er en af de helt centrale presfaktorer, når det kommer til vores bestande af havørreder. Vi så naturligvis gerne nogle bedre rammer og muligheder for at regulere skarven – ikke bare lokalt, men også i form af en national og europæisk forvaltningsplan. Indtil da må vi gøre, hvad vi kan for at beskytte ørrederne – og netop i forbindelse med udsætningerne giver det rigtig god mening at holde fuglene væk, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

For Havørred Fyn er smoltvagterne uhyre vigtige. Vi har igennem de sidste 3 år haft en vanvittig flot opbakning hvor hele 91% af vagterne blev taget sidste år. Det siger noget om at fynboerne har taget konceptet til sig, og at de har indset at øget overlevelse på smolt resulterer i et bedre lystfiskeri. Vi er ekstremt glade for, og stolte over, at projektet har vist sit værd i hele Danmark, og vi ser frem til at videreudvikle på både app og koncept til fordel for alle de danske udsætningssmolt, siger Søren Knabe, Havørred Fyn.

– Ansatte og elever på Fyns Laksefisk passer fiskene hver dag hele året rundt i al den tid, de er hos os. Vi sætter derfor stor pris på, at frivillige vil bruge tid ved åen de første dage efter udsætningerne. Stor tak til alle, der vil bruge noget af deres fritid for at hjælpe fiskene godt på vej, Linda Bollerup, Fyns Laksefisk.

– Havørredfiskeriet er vores stolthed, men det er en ingen selvfølge, at der er fisk derude ved kysterne. Projekt Smoltvagt sikrer, at flere smolt overlever, og så viser det, at lystfiskerne tager ansvar. Initiativet sætter fokus på den alt for dårlige skarvforvaltning, vi har i Danmark, siger Arne Kvist Rønnest, Lystfisker Danmark.

I Dansk Lystfiskeri ser vi med stor bekymring på det nuværende prædationstryk fra skarv. Det er ganske enkelt alt for højt i forhold til vores relativt svage fiskebestande. Alle fiskeri-organisationer taler om udfordringerne med skarven, men den europæiske forvaltning halter desværre langt bagefter. Nationalt glæder det os, at initiativet om at skalere det Fynske Smoltvagt-projekt, som vi tog sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund i efteråret 2022, nu har fået national opbakning. Vi håber, at Smoltvagt fortsat kan sætte fokus på værdien af smolt-udsætningerne og ikke mindst på skarv-problematikken, siger Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri, Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri.

 

Hvidovre Sport

STORTORSK I DANMARK – HVOR MANGE BLEV DER EGENTLIG FANGET?

Josef Hochmut med stortorsk fra Øresund. Foto: Jens Bursell

Stortorskefiskeriet i Danmark er en æra, der definitivt er slut – indtil videre i hvert fald. Men hvor mange stortorsk blev der egentlig fanget af lystfiskerne i gamle dage? Henrik Carl har taget et tankevækkende tilbageblik på fangsterne – en statistik der inspirerer til en bæredygtig forvaltning af torskefiskeriet i fremtiden.

 

AF HENRIK CARL

 

TORSKEFISKERIET – og især det traditionsrige ”bulefiskeri” efter stimer af gydemodne torsk om vinteren og foråret – har igennem adskillige årtier trukket lystfiskere til det nordlige Øresund fra nær og fjern. Selvom metoder, fiskegrej og fangstpladser har ændret sig meget i årenes løb, og derved gør det statistisk svært at sammenligne fangsterne mellem de forskellige perioder, giver de mange fangstoplysninger alligevel et solidt udgangspunkt for at bedømme ændringer i torskebestanden på. Særligt har de såkaldte ”målere”, som er torsk over 10 kg, fået meget omtale i lystfiskermedierne, og opgørelser over især fangsterne af disse ombord på turbådene har i perioder været offentliggjort. Det følgende bygger på registreringer fra Fiskeatlassets database, omtale i lystfiskermedier (særligt Fisk & Fri, Sportsfiskeren og Fiskeavisen) samt på interviews med erfarne lystfiskere i forbindelse med forberedelserne til nærværende rapport.

 

Jans Lystfiskershop

 

Antal stortorsk fanget over årene i Fredagsklubben på Øresund.

Antal stortorskemålere pr. mand fanget over årene i Fredagsklubben på Øresund.

 

Stortorsk helt tilbage til 1940´erne

Fra 1940’erne og 1950’erne findes der i Fiskeatlassets database spredte oplysninger om lystfiskerfangster af torsk over 10 kg fra Øresund, men der blev ikke fisket målrettet efter de store torsk i disse årtier. Rent geografisk er fangsterne også gjort meget spredt sammenlignet med de følgende årtier. Fra 1960’erne findes enkelte oplysninger om fangst af store torsk. Fx nævner fiskebladene fangsten af flere torsk over 20 kg i midten af 1960’erne. Omkring 1970 voksede interessen og muligheden for at fiske målrettet efter store torsk for alvor. Der blev fra turbådsskippernes side brugt kræfter på at lokalisere nye fiskepladser, hvor torskene samlede sig i såkaldte ”buler” i forbindelse med gydningen. Fiskeriet efter de store gydetorsk var dog begrænset af datidens ekkolodder og navigationsudstyr, så turbådene kunne være lang tid om at lokalisere fiskene. Men når det så lykkedes at finde dem, blev der til gengæld fanget stortorsk i massevis.

Bedre teknikker gav flere stortorsk i 1970´erne

Op gennem 1970’erne blev teknikkerne og kendskabet til pladserne forfinet, og de dygtigste lystfiskere fik ofte adskillige ”målere” pr. tur i højsæsonen. Typisk lå de største torsk hvert år et stykke over 20 kg og nogle gange omkring 30 kg. I Sportsfiskeren nr. 1, 1975 står fx, at der i 1973 blev fanget ca. 100 torsk over 15 kg, og af disse var 24 stk. over 20 kg. Der står også, at en stor del af stortorskene mistes under fiskeriet som følge af dårligt grej og ussel teknik. I Sportsfiskeren nr. 2, 1979 kan man læse, at torskefiskeriet i Øresund var verdensberømt, og at alene de danske turbåde havde fanget mere end 1.000 torsk over 10 kg op til i sæsonen 1978. Den 28. januar 1979 fangede 20 mand fra ”Fredagsklubben” 59 ”målere” med 22 stk. over 15 kg og 3 stk. over 20 kg. Selv de dygtige lystfiskere fra denne klub havde dog også mange fiskedage uden storfangster, hvilket fremgår af statistikken over fangsterne fra deres ”ugeture” (se diagram nedenfor).

 

”Fredagsklubben” på Helsingør Havn med en stribe stortorsk fanget på en tur i 1978. Arkivfoto.

”Fredagsklubben” på Helsingør Havn med en stribe stortorsk fanget på en tur i 1978. Arkivfoto.

Blandede stortorskefangster i 1980´erne

I 1980’erne var fiskeriet rigtigt godt i nogle perioder, men der var også perioder, hvor der var meget langt mellem de store torsk. Fx står der i Sportsfiskeren nr. 5, 1983, at det ikke ligefrem har vrimlet med store torsk i Øresund i sæsonen 1983. De områder omkring Hven, hvor det meste af det målrettede fiskeri var foregået, begyndte at svigte, og biolog Ole Bagge fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser mente, at gydetorskene var meget standfaste, og at lystfiskerne simpelthen havde opfisket hovedparten af bestanden. Om det virkelig forholdt sig sådan, er uvist, men under alle omstændigheder begyndte lystfiskerne at søge efter stortorskene længere mod nord i Øresund.

Det lykkedes at finde nye fiskepladser i det nordlige Øresund, men i slutningen af 1980’erne var resultaterne også her noget svingende. Nedgangen i antallet af stortorsk ved Hven afspejler sig også i resultaterne fra pokalstævnerne i Dansk Havfisker Forbund. Her var vinderfisken kun over 10 kg i to år i perioden fra 1981 til 1986 (gennemsnit på 9,7 kg), mens den i alle årene fra 1987 til 2006 med undtagelse af 1994 var over 10 kg (gennemsnit på 16,74 kg).

Vildt stortorskefiskeri på Øresund i 1990´erne

I 1990’erne begyndte som 1980’erne endte, men i Sportsfiskeren nr. 5, 1992 står, at der endelig i 1992 for første gang i fem år havde været noget at skrive hjem om vedrørende torskene på Øresund, og at der var fanget 100-vis af torsk over 10 kg. Det blev begyndelsen på en periode med fantastisk fiskeri – i hvert tilfælde nogle år, hvor lystfiskerne landede 1000-vis af ”målere”. Der var også en del helt store torsk, og Sportsfiskeren nr. 1/2, 1994 angiver, at der fanges ca. 50 torsk over 20 kg om året. I sidste halvdel af 1990’erne blev fiskeriet bedre og bedre, og ved en status over 1998-sæsonen (som ikke var slut endnu) den 22. februar 1998, stod der i Fiskeavisen nr. 3, 1998, at alene de tre mest succesfulde turbåde havde landet 528 ”målere”, og at sæsonens største var 24,9 kg.

I 1999 var fiskeriet også i verdensklasse, og en opgørelse fra den 22. marts dette år viste, at de tre mest succesfulde turbåde havde landet 673 ”målere” op til 24,5 kg. Efter årtusindeskiftet fortsatte det fantastiske fiskeri i en årrække. Den 2. april 2000 blev fangsterne af stortorsk for sæsonen 2000 opgjort, og alene de tre turbåde med de største fangster havde fået 1.015 målere op til 23,9 kg. Årets største var hele 25,7 kg. Ved en lignende opgørelse 1. april året efter var tallet for de tre mest succesfulde både 1.051 målere op til 22,7 kg.

 

Stortorsk fra Øresund nær Helsingør i 2009, hvor fiskeriet stadig var relativt godt. Foto: Henrik Carl.

Stortorsk fra Øresund nær Helsingør i 2009, hvor fiskeriet stadig var relativt godt. Foto: Henrik Carl.

Småbåde fanger massevis af stortorsk på Øresund i 00´erne

Foruden turbåde fra både Danmark og Sverige deltog en masse småbåde også i fiskeriet, og de stod for massive fangster. Fx nåede en af de mest ihærdige småbådsfiskere personligt op på mere end 1.500 målere i løbet af en årrække frem til 2011. De kommende år bød også på store fangster, men herefter begyndte der at ske ændringer, og der var store udsving fra år til år. 2005 blev det sidste år med rigtig store fangster. Ved en status fra den 27. marts dette år havde alene den førende turbåd fanget 438 ”målere” med 22 stk. over 20 kg og andre turbåde havde også fået adskillige stortorsk (op til 28,5 kg.

2006 blev lidt skuffende, og i Fiskeavisen nr. 3, 2006 står, at årets slutresultat formentlig ville blive under halvdelen af de foregående års fangster. Der blev dog stadig landet mange hundrede ”målere” med de største omkring 25 kg. De følgende år kunne man spore ændringer i fangsten/bestanden. I Fiskeavisen nr. 3, 2009 står således, at antallet af torsk over 15 kg var lavere end normalt, men at der stadig var mange ”målere”.

 

Jens Bursell med 6,8 kilos torsken fra 2021 på Øresund. Fisken huggede på en mindre jig fisket på let kastegrej.

Jens Bursell med 6,8 kilos torsken fra 2021 taget fra skibet “Fyrholm” på Øresund. Fisken huggede på en mindre Daiwa Prorex jig fisket på let kastegrej.

Stortorskefiskeriet går stærkt tilbage i 2010-2020

Fra omkring 2010 begyndte man dog også at mærke en nedgang i antallet af ”målere”, og de helt store torsk var nærmest væk. I Fiskeavisen nr. 4, 2012 omtales fangsten af en torsk fra 6. marts 2012, og i den forbindelse nævnes det, at det var to år siden, at der sidst var fanget en torsk over 20 kg på Øresund. De kommende par år faldt antallet af ”målere” markant. Den 16. marts 2013 viste en opgørelse over sæsonen således, at den førende turbåd ”kun” havde fået ca. 60 målere, og de øvrige både havde fået meget færre. Nogle af småbådsfiskerne ramte dog stadig et rigtigt godt fiskeri. Fra omkring 2015 begyndte nedgangen i antallet af stortorsk dog for alvor at kunne mærkes på lystfiskeriet.

Turbåden Fyrholm, der dyrkede stortorskefiskeriet intenst, har noteret fangst af 103 torsk over 10 kg dette år. I 2016 var tallet 72, og i 2017 var det nede på 33 stk. Samme tendens blev set på andre turbåde, og siden er det gået helt galt. I 2018 blev der kun registreret 3 torsk over 10 kg samlet for alle bådene. Året efter var tallet 1, og i 2020, 2021 og 2022 er der ikke registreret én eneste torsk over 10 kg på alle turbådene tilsammen. Lystfiskerne beretter nu, at der i perioder stadig fanges ret mange torsk, men de er små i forhold til tidligere. Topvægten har de sidste par år kun været 5-6 kg. Hvor galt, det står til, illustreres af, at en torsk på 6,8 kilo, der blev fanget af Jens Bursell i slutningen af april 2021. Den var med god margin var den største torsk, der var landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i sæsonen 2021. Det står i skærende kontrast til de mange år, hvor man nærmest ikke regnede torsk under 10 kg for noget som helst.

Geografisk fordeling af lystfiskernes fangster af torsk over 10 kg fra den danske del af Kattegat. Udtræk fra Fiskeatlasset.

Stortorsk i Kattegat

 Stortorskefiskeriet i Kattegat har ikke haft nær samme opmærksomhed fra lystfiskerne som fiskeriet i Øresund, og fangsterne kan slet ikke måle sig med Øresund, men i perioden fra 1950’erne og nogle årtier frem er der fanget mange og store torsk under lystfiskeri. Særligt fra 1970’erne rummer Fiskeatlassets database mange oplysninger om fangster af torsk over 10 kg (op til 26,8 kg). Fiskeriet kollapsede imidlertid allerede i begyndelsen af 1980’erne, og siden er der kun registreret enkelte fangster af torsk over 10 kg. Den sidste registrering af en lystfiskerfanget torsk over 10 kg i Kattegat er fra 2005. Geografisk er fangsterne af torsk fordelt helt fra Gilleleje til Skagen-området, men langt de fleste store torsk er registreret ved Djursland. Specielt området omkring Sletterhage var tidligere et yndet sted for lystfiskere. Det er det ikke længere, og den seneste registrering af en lystfiskerfanget torsk fra det dybe område ved Sletterhage stammer fra 1983.

 

Antallet af torsk over 10 kg fanget af lystfiskere i Kattegat registreret i Fiskeatlassets database.

Antallet af torsk over 10 kg fanget af lystfiskere i Kattegat registreret i Fiskeatlassets database.

Stortorsk i andre danske farvande

I perioder er der også fanget store torsk i både Lillebælt, Storebælt og i Østersøen, men datamaterialet i Fiskeatlassets database er for spinkelt til, at der kan konkluderes noget sikkert om udviklingen. Det ligger dog fast, at fangsterne af stortorsk er gået meget tilbage de seneste år. Det samme gør sig gældende for lystfiskerfangsterne i Nordsøen/Skagerrak, der dog er sværere at bedømme ændringer i, da fiskeriet foregår over et meget stort område, hvoraf det langt fra er alt, der er i dansk territorialfarvand. Også her er der dog tilsyneladende blevet længere mellem de helt gode dage. Tidligere hørte man undertiden om turbåde, der havde landet omkring 100 ”målere” på én dag, og der var også meget store torsk mellem fangsterne. Danmarksrekorden på 36,25 kg fanget den 8. juli 2014 er således fra Nordsøen.

Hvis stortorskene kommer tilbage

Vi må håbe, at de tiltag, der er sat i gang med begrænsninger i fiskeriet de seneste år, vil kunne bidrage til at ophjælpe bestandene af torsk. Og hvis det lykkes, så er det – belært af historien – oplagt at udtænke en langsigtet, bæredygtig strategi for fiskeriet, hvor man både sikrer bestanden for eftertiden og samtidigt tillader et skånsomt lystfiskeri. Det kan eksempelvis være gennem baglimits eller lokale fredninger i bestemte perioder, hvor fiskene kan være særligt følsomme.

Hør mere om torskefiskeriets historie i videoen “Den sidste nytårstorsk” på Fisk & Fris YouTube, hvor du også får en masse information om, hvordan det gik så galt, samt hvilke faktorer der for alvor har haft stor betydning for den store nedgang i torskebestandene vi har set – fx erhvervsfiskeri – lovligt som ulovligt, forurening fra landbruget, skarv og sæler mm.

Data er analyseret og publiceret i WWFs Havet Kalders Faktaark ”Lystfiskernes fangster i Danmark” i 2022.  Projektet er finansieret af AAGE V JENSEN NATURFOND

 

Jans Lystfiskershop

NY VIDEO: DEN SIDSTE NYTÅRSTORSK? HVOR BLEV DEN AF – OG HVA´ NU?

Danmark har i årtier haft et fantastisk torskefiskeri fra tur- og småbåde på blandt andet Bælterne og i Øresund. Fiskeriet toppede med stortorsk i 1975-2015, men siden da er fiskeriet gået stødt ned ad bakke med både færre og mindre fisk – især de sidste fem år. I bælterne er fiskeriet nærmest helt kollapset, men i Øresund er der stadig en relativt god bestand af mindre fisk. Desværre står det samlet set så dårligt til, at man per 1. januar 2024 har forbudt al hjemtagning af torsk i de indre danske farvande.

I denne video er Jens Bursell taget ud efter den sidste nytårstorsk på skibet Fyrholm med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri – samt i småbåd med sine venner på Øresund. Undervejs får vi en snak med Gorm Siiger om fiskeriet i de gode gamle stortorskedage – samt hører, hvad både skipper Martin Hubert samt lystfiskere og forskellige repræsentanter for branchen, har at sige om situationen, der er katastrofal for dansk lystfiskeri. Vi møder blandt andet Gordon P. Henriksen fra Dansk Lystfiskeri samt taler med formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, politikeren Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, Lars Nielsen fra Garmin, Jan Kristoffersen fra Jans Lystfisksershop, Marie Brandt fra Fiskeklub København, Thomas Petersen fra grejproducenten Westin Fishing og fiskeguiden Jan Svenstrup.

Glæd dig til et par hyggelige fisketure med masser af sjove historier, tankevækkende betragtninger – samt konstruktive løsningsforslag på de kæmpestore udfordringer, som dansk lystfiskeri står over for lige nu. Og så får du også opskriften på en ret god cocktail – Black Velvet.

Se videoen på Fisk & Fris video, hvor du kan abonnere gratis, her.

 

Friluftsland

DSF OG DL: REFORMER BRUGEN AF FISKETEGNSMIDLERNE

Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.

På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.

 

AF JENS BURSELL

 

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.

 

Jans Lystfiskershop

 

Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.

Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:

  1. Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
  2. Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
  3. Hvordan opnås disse mål bedst?
  4. Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?

 

Torben Kaas - formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgte - samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.

Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.

DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen

På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.

– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.

– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.

 

Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketendspenge alle danskere betaler til. Nu er sagen endelige kommet op på¨højeste niveau, hvor både DSF og DL taler for markante ændringer af hvordan §7-udvalget arbejder - samt hvordan pengene skal bruges.

Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.

Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter

– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.

DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.

Nye toner i paragraf 7 udvalget

Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.

– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.

Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?

– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.

– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.

 

Peter Lyngby - formand for Dansk Lystfiskeri, men en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.

Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.

DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri

– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.

– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.

Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.

Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.

 

Jans Lystfiskershop

KYSTUDSÆTNINGER AF MUNDINGSPRÆGEDE HAVØRRED PÅ KYSTEN

Jens Bursell med en af de havørreder, som vi alle gerne så nogle flere af på kysten.

Prædation fra bl.a. skarv er et kæmpe problem – ikke mindst, når vi skal udsætte fisk. Men hvad nu, hvis man kunne udsætte fx ørred, så man undgik en stor del af prædationen uden brug af eksempelvis smoltvagter – samtidig med, at man fik præget smolten korrekt til at home hjem til eget vandløb? Her får du et bud på en mulig løsning.

 

 AF JENS BURSELL

 

HVORDAN FÅR VI FLERE HAVØRRED PÅ KYSTEN? De fleste lystfiskere kan blive enige om, at tiltag, der fører til forbedrede livsvilkår for ørrederne, er vejen frem – både på den korte og lange sigt. Men når snakken går på at supplere de naturlige bestande med udsætninger, så deles vandene. For hvordan skal det gøres, så det er mest effektivt – uden at man risikerer genetisk forurening eller at forstyrre den delikate økologiske balance langs med kysterne?

Der er nok ingen tvivl om, at fangsterne på de danske kyster toppede i senfirserne og halvfemserne, hvor det store arbejde med at fremme den naturlig reproduktion i vandløbene blev suppleret med store udsætninger af ørred direkte på kysterne. Fiskene voksede sig store – og dengang var det ikke ualmindeligt, at dygtige kystfiskere fangede adskillige trofæfisk over fem kilo på en sæson. Sådan er det ikke mere. Kystudsætningerne blev stoppet med det argument, at man var nervøse for genetisk forurening af lokale havørredstammer fra kystudsatte havørreder, som ikke ”homede” hjem til deres oprindelige åer. I stedet ville man satse på forbedret naturlig reproduktion i åerne kombineret med mundingsudsætninger som kompensation for tab af smolt på grund af habitatsændringer.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Spørgsmålet, som alle diskuterer, er så: Er den nuværende model god nok til at skabe en sund bestand af havørred, der med et stigende fisketryk, er stor nok til at levere det gode kystfiskeri, som både lystfiskere, grejbranchen og turistorganisationerne drømmer om? Der er ingen tvivl om, at de danske havørredbestande – ud over at være en uundværlig del af naturen – har en kæmpestor rekreativ og socioøkonomisk værdi. Men kan bestanden tåle øget fiskepres og kommerciel udnyttelse, hvis vi ikke tænker i helt nye baner? Bruges vores fisketegnsmidler godt?

 

Som det er nu skal der ofte lægges mange timers fiskeri i at fange en havørred på kysten - hvis da ikke lige man som Klaus Aaes her konstant har fingeren på kystpulsen.

Som det er nu skal der ofte lægges mange timers fiskeri i at fange en havørred på kysten – hvis da ikke lige man som Klaus Aaes her konstant har fingeren på kystpulsen.

 

Får vi nok for pengene? Skal fiskepleje og forskning i udbud eller prioriteres anderledes? – eller er der brug for helt friske idéer kombineret med nyt fagligt input for at skabe den natur og det fiskeri, vi alle går og drømmer om?

Som nævnt kan de fleste blive enige om, at forbedringer af naturgrundlaget til enhver tid bør være hjørnestenen og omdrejningspunktet i kampen for stærkere og naturligt reproducerende havørredbestande. Men, når det er sagt, så er der de seneste år kommet mange nye idéer, som hver især måske vil kunne bidrage til sundere bestande af vildfisk og et bedre kystfiskeri over alt i landet:

Flere havørred – nye metoder i fiskeplejen?

Der er allerede mange gode projekter i gang med både frivillig og professionel fiskepleje rundt omkring i landet, og det har der været i mange år. Det udelukker dog ikke, at der også kan eksperimenteres med andre tiltag. Hvis man skal tænke i nye baner omkring opskalering af mundings-og/eller kystudsætninger, er det afgørende at forholde sig til faktorer som eksempelvis øget prædation fra skarv- og sælbestandene, der er vokset markant siden halvfemserne. For hvad nytter det at udsætte en masse fisk, hvis de ender i maverne på sultne rovdyr? Det er indlysende, at man bør forske mere i, hvordan fiskene kan sættes ud, så man nedsætter risikoen for, at de bliver spist. Udsætning om natten har allerede været på banen som en oplagt mulighed for at nedsætte prædationen fra dyr, der primært jager om dagen ved hjælp af synet. Men der er måske også andre muligheder, som ikke rigtig er blevet afprøvet for ørred i Danmark:

1) Kystudsætning af mundingsprægede fisk. For at ørred kan præges til at vende retur til deres oprindelige vandløb og gyde, så man undgår genetisk forurening, udsættes fiskene ved mundingsudsætningerne normalt i åens udløb, hvorefter de over et par dage spredes efter af have fået ”smagen” af deres eget vandløb. 

Problemet med én samlet stor udsætning i en åmunding er naturligvis, at man skaber en stærkt forudsigelig fødekilde i tid og rum, som gør det lettere for områdets rovfisk, skarv og sæler at tage for sig af retterne. Men hvem ved? – udover at regulere mængden af skarv og sæler – kan løsningen på dette problem måske være at præge fiskene til vandløbet i flydende gummicoatede, prædatorsikrede netbure, så de ikke tager skade, hvorefter man et stykke tid senere – efter mørkets frembrud – trækker udsætningsfiskene ud langs med kysten, hvor de spredes uforudsigeligt over et større areal i ly af mørket. I åer med ringe vandføring kan man alternativt præge fiskene i landbaserede tanke med vand fra åen – og herefter kombinere med land- og vandtransport i tanke, indtil udsætningen finder sted langs med kysterne. Med denne udsætningsform undgår man også, at fiskene forvilder sig op i åen, hvor de kan give uønsket konkurrence med de stationære vildfisk – eller blive et let offer for fx mink, skarv og fiskehejrer.

Der er masser af muligheder for at tænke i nye baner. Med denne teknik kan man sandsynligvis få udsat havørreder direkte i saltvand, der samtidig homer til de rette vandløb på en måde, hvor langt færre fisk sikkert vil gå tabt. Der vil måske være brug for en aklimatiseringsfase i stigende grad af saltholdighed – men det vil teknisk set næppe være svært at løse. Alt i alt vil en udsætningsform som denne sikkert være en tak dyrere, men til gengæld vil man sandsynligvis kunne få betydeligt mere ud af sine penge – fordi stykprisen pr. overlevende havørred, der vender retur til vandløbet og fører generne videre sandsynligvis vil blive lavere. Lignende teknikker er anvendt til laks – med succes, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre til havørred?

 

Kystfiskeriet byder på fantastiske naturoplevelser - men det er endnu sjovere, hvis man også fanger noget - som fx fisken ovenfor taget af Jens Bursell.

Kystfiskeriet byder på fantastiske naturoplevelser – men det er endnu sjovere, hvis man også fanger noget – som fx fisken ovenfor taget af Jens Bursell.

 

2) Kystudsætninger af sterile havørred er en anden oplagt mulighed for at styrke de vilde bestande, som der tidligere har været skrevet om på fiskogfri.dk. Og hvordan så det? Jo – hvis man finneklipper udsætningsfiskene, så man som lystfisker let kan kende forskel på vildfisk og sterile fisk, kan man enten frivilligt eller som regel genudsætte alle vildfisk, mens man med god samvittighed kan hjemtage de sterile opdrætsfisk. På den måde vil man sandsynligvis både kunne få et markant bedre kystfiskeri samtidig med, at man sænker fiskepresset på vildfiskene, som herved får bedre mulighed for at videreføre deres gener, så vi får endnu større og sundere bestande af vildfisk. Det er både let og billigt at sterilisere ørredæg ved en simpel varmebehandling – og ved at gøre dette, er man 100 % sikker på ikke at skabe genetisk forurening som følge af en udsætning.

Ud over nytænkning inden for mundings- og kystudsætninger kan der meget vel tænkes at være gode muligheder i at opdyrke, forfine og forske i eksisterende metoder og tankegange, som pt ikke anvendes officielt eller i større skala, fordi de (endnu) ikke er godkendt af myndighederne. Det drejer sig blandt andet om brugen af eksempelvis Lars Michaelsens idé med rugekasser i åerne og anvendelse af Morten Ringive Humbæk-metode, der kan bidrage til at ændre de fysiske forhold i åernes øvre løb, så ørredynglen lettere kan overleve og dermed på sigt bidrage til de kommende generationer af vildfisk. I begge tilfælde er der tale om potentielt gode idéer, som sandsynligvis har potentialet til at supplere det altoverskyggende mål – nemlig flere fisk samt en forbedring af naturgrundlaget og ørredens naturlige habitater.

Hvis man vil de danske ørredbestande det bedste, er det vigtigt, at man ikke bliver religiøs og lader sig fastlåse af gamle forvaltningsmønstre. Hvis vi vil have et kystfiskeri efter havørred i verdensklasse – samtidig med, at vi bliver flere lystfiskere, der fisker efter dem, så er der brug for et paradigmeskift – både i den måde vi behandler vores natur, og i den måde vi forvalter den på.

Hovedparten af denne tekst blev oprindeligt publiceret i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” i 2022, som du kan købe her (REKLAME).

 

Hvidovre Sport

FLOPUNDERSØGELSE OM SJÆLLANDSK SØFISKERI – NU AFBLÆST

Der er gennem mange, mange år ikke brugt så meget som en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af reel relevans for de danske søfiskere. Tværtimod er Fisketegnsmidlerne brugt til at rådgivning, der på mange områder skader søfiskeriet – fx biomanipulation og hård nedfiskning af sandartbestandene. Og nu er så det første reelle projekt, der – på en god dag – måske kunne have gavnet søfiskeriet, afblæst.

AF JENS BURSELL

For et års tid siden fik man den ide at iværksatte en undersøgelse, der havde til formål ”1) at undersøge hvor stor økonomisk omsætning lystfiskeriet på de sjællandske søer skaber, og 2) at ”tage temperaturen” på søfiskeriet, herunder bl.a., hvilke søer der bliver foretrukket, hvilke fiskearter der fiskes efter, hvordan bliver der fisket, hvor ofte bliver der fisket m.v.”

 

Hvidovre Sport

 

Men nu er undersøgelsen stoppet – og godt det samme kunne man fristes til at tænke. Undersøgelsen var nemlig ringe gennemtænkt samt virkelig dårligt eksekveret – og ville med det oprindelige set-up alligevel have givet et helt skævt billede af søfiskeriet. Men mere om det senere.

DTU Aqua samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står for undersøgelsen, har i går på e-mail meldt følgende ud til de tilmeldte: ”Tak for din tilkendegivelse om at vi må sende dig et spørgeskema omkring søfiskeriet på Sjælland. Desværre har opbakning til undersøgelsen været så lav at vi ikke kan gennemføre undersøgelsen på en måde, så det giver fagligt mening. Vi har derfor besluttet ikke at gennemføre undersøgelsen. Vi vil gerne sige mange tak for din ulejlighed”.

 

Der er i årtier ikke brugt en enste krone af Fisketegnsmidler til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde relevans - kuldsejlet. primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.

Der er i årtier ikke brugt en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde en smule relevans – kuldsejlet. Primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.

Manglende deltagere i projektet – selvforskyldt

Jo tak – det er da klart, at man ikke får nok tilmeldte, når man 1) kun henvender sig til foreningerne, som måske blot udgør halvdelen af søfiskerne – og primært dem der fisker fra båd, 2) primært henvender sig via foreningernes e-mail lister – godt nok to gange, hvor en stor del – især de yngre – ikke kan forventes at læse dem, 3) ikke følger godt op med massiv PR for undersøgelsen på alle tænkelige sociale medier – som dækker alle aldersgrupper – og som rammer målgruppen bullseye over en bred kam. Eneste SoMe PR – som ikke havde karakter af en tilfældighed -var – så vidt vides – et forkølet, halvhjertet opslag på DSF´s mindste FB profil facebook – ”Talerøret”, som nærmest ingen søfiskere læser. Gruppen har blot 1550 medlemmer – og hvis man medregner algoritmen for at nå ud til folks feed – samt hvor lille en procentdel af brugerne, der er søfiskere, har man næppe ramt mere end 50-100 søfiskere, med den opfordring der var til at deltage her.

Hvis man virkelig ville det – hvorfor så ikke lave PR på alle kanaler – fx DSF hoved FB-side, som når ud til langt flere – samt DSFs blad, hjemmeside, Instagram, Youtube, Youtube shorts, stories, reels og nyhedsmails? Hvorfor ikke målrettet og organiseret sprede nyheden til alle større internet fiskemedier I Danmark – samt de vigtigste facebookgrupper og influencere inden for søfiskeriet. Det har man ikke gjort. Man har ikke engang været i nærheden af gøre det. DSFs direktør, Lars Rasmussen, bekræfter her til formiddag til Fisk & Fri, at det eneste PR DSF har lavet for undersøgelsen – er foregået via den lille facebookgruppe “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund”.

At det kom på fiskogfri.dk skyldes ikke en planlagt PR-indsats fra DTU Aquas side – men blot, at jeg privat modtog e-mail som medlem af LF – og af eget initiativ lavede en kort nyhed om undersøgelsen på det på fiskogfri.dk. Men – jeg var på vej ud og rejse – og kunne derfor ikke gøre noget stort ud af det – samt ikke følge op på det på SoMe. Man kan da ikke – som dyrt betalte ”professionelle” – planlægge PR til en undersøgelse ud fra, at nogen tilfældige tilfældigvis skriver om det eller deler det…. Med så ringe en PR indsats – så tror da pokker, at ingen tilmelder sig…  Så med udgangspunkt i denne dårligt planlagte lancering af projektet, peger pilen primært på én når det ikke lykkes – og det er dem, der har taget sig dyrt betalt for at lave undersøgelsen.

Og – selv med dem, man havde lokket så langt som til selve tilmeldingen, har man sandsynligvis hægtet alt for mange af igen med en ubehjælpelig langtrukken afkrydsningsliste – hvor man let falder fra. Og hvis ikke man var i en forening, blev man efterladt med det indtryk, at man ikke kunne deltage.

 

En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land - og uden for foreningerne. man kan derfor undre sig over at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne, hvis ellers man ønskede et retvisende resultat.

En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land – og uden for foreningerne. Man kan derfor undre sig meget over, at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne – og dermed i høj grad bådfiskere. Her Jens Bursell med en fin søaborre fanget fra land – i et vand, der ikke hører under foreningerne.

Groft mismatch mellem undersøgelsens formål – og hvervningsstrategi

Men som sagt, godt det samme. For selv hvis undersøgelsen var blevet gennemført som skitseret – så ville den ikke medtage måske halvdelen af søfiskerne – blandt andet karpefiskere og alle de mange, der mede- og spinnefisker fra land på de sjællandske søer, hvormed den alligevel ville have været ubrugelig til at give et retvisende billede af det sjællandske søfiskeri. Bredden i og værdien af det sjællandske søfiskeri er jo overhovedet ikke med uden alle dem, der fisker fra land. Man kunne næsten fristes til at tro at DTU Aqua & Co eksempelvis ikke har opdaget, at karpefiskeriet eksisterer – eller måske bare, at de slet ikke regner det for noget. Eller tilfældigvis har glemt, at der er massevis af folk der blot fisker fra land med både mede- og spinnegrej. Det er simpelthen amatøragtigt.

Spørgsmålet er så – hvor meget har dette flop kostet de danske lystfiskere? – og vil de penge, der spares på ikke at gennemføre undersøgelsen – så blive brugt til projekter, der kan gavne søfiskeriet? Det vil tiden vise.

Fisk & Fri har stillet projektlederen fra DTU Aqua følgende tre spørgsmål:

  • Har du lyst til at kommentere, hvorfor man kun har medtaget foreningerne – og dermed udelader måske halvdelen af søfiskerne fx de fleste af dem, der fisker fra land (fx rigtig mange mede-, karpe- og spinnefiskere). Mener I det giver et retvisende billede af dansk søfiskeri – og i fald hvorfor?
  • Hvis I gerne ville have mange deltagere, hvorfor har I så ikke målrettet organiseret en kampagne på alle danske fiskemedier samt etableret et samarbejde med de for søfiskerne mest vigtige sociale medier og influencere?
  • Hvor meget kommer den del af undersøgelsen, der allerede er lavet, til at koste de danske fisketegnsløsere – og vil de penge, som der spares på ikke at gennemføre projektet, blive brugt på andre projekter, der kan tænkes at gavne dansk søfiskeri?

Han har desværre ikke ønsket at svare. Man kan spørge sig selv, om ikke det er på tide at projekter under Fisketegnsmidlerne kommer i udbud for at få bedst muligt kvalitet af arbejdet – til færrest mulig penge. Kvalitet er i hvert fald ikke, hvad man kan kalde forarbejdet til dette projekt.

Baggrunden for at afblæse undersøgelsen uddybes i e-mailen til ”deltagerne” med:

For at opnå et tilstrækkelig antal deltagere til at sikre, at undersøgelsen vil give et validt fagligt resultat, har vi samarbejdet med en lang række lystfiskerforeninger, som ville opfordre deres medlemmer til at deltage i undersøgelsen. For at sikre mindst muligt besvær for foreningerne i forhold til GDPR lovgivningen, foregik rekrutteringen af deltagere ved, at foreningerne delte et link, hvor medlemmer kunne tilmelde sig undersøgelsen med navn og e-mail adresse. På trods af foreningernes gode indsats for at rekruttere deltagere i løbet af foråret og sommeren 2023 og en række efterfølgende kampagner på sociale medier, initieret af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, må vi konstatere at blot ca. 15% af de forventeligt ca. 3000 lystfiskere, som fisker på de sjællandske søer, har tilmeldt sig undersøgelsen. Dertil kommer, baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, at det næppe er alle tilmeldte deltagere, der i sidste ende vil kunne finde tid og/eller energi til rent faktisk at udfylde spørgeskemaet. Dvs. at man forventeligt vil ende med en markant lavere deltagelse i selve spørgeskemaundersøgelsen end de 15% de i første omgang har sagt ja til at deltage. Samlet set vurderes dette ikke at være et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag til at opfylde ambitionen om at opnå et repræsentativt resultat i undersøgelsen, dvs. hvor et bredt udsnit af lystfiskere er repræsenteret.

 

 

Grejxperten

LYSTFISKERI I FLORIDA – EN SUCCESHISTORIE

Floridas bonefish hører til blandt verdens største og er en eftertragtet sportsfisk.

Vestatlanten og det Caribiske Hav byder i dag på et fantastisk fiskeri. Men sådan har det ikke altid været. Her får du den fascinerende historie om, hvordan en marinebiolog var med til at vende kurven for Floridas styrtdykkende fiskebestande, så man i stedet kunne udvikle et lukrativt lyst- og erhvervsfiskeri.

 

AF MARIA ÅLANDER OG MARTIN FALKLIND

 

SOMMERAFTENEN ER MAGISK, og vi kan sidde ude hele aftenen uden at fryse. Vores gæst, Dr. Russell Nelson viser os, hvordan man griller på amerikansk og tilbereder et fantastisk måltid. Hvor uopdragent det end er, finder jeg notesblokken frem og siger: – Russell, nu må du fortælle os, hvad du og dine kollegaer gjorde for at vende Floridas hav fra en ørken til den succeshistorie det er i dag.

 

Grejxperten

 

Russell ser på mig og tager en tår af sit glas. – Skal vi virkelig tage den nu? –Ja, ellers får vi det aldrig gjort. Russell sætter sig nøjsomt til rette, som om det kommer til at blive en lang aften, og de efterfølgende timer sidder vi helt opslugt, mens Russell fortæller historien, der begyndte lige efter 2. Verdenskrig.

 

Havfiskeriet i Florida er»Big Buisnes«, hvilket tydeligt ses på guidernes toptunede både.

Lystfiskeriet i Florida er »Big Buisnes«, hvilket tydeligt ses på guidernes toptunede både.

Et skift til bæredygtig fiskeriforvaltning

– I 40’erne OG 50’erne voksede det kommercielle fiskeri i Florida, fortæller han. – Metoderne og redskaberne var blevet moderniseret og fiskeriet, der førhen var bedrevet af fattige fiskere, var nu en lukrativ industri på storskala. I takt med, at pengene begyndte at rulle ind, fik fiskeriindustrien stor indflydelse og magt, fortsætter Dr. Russell. – Som alle andre ste[1]der i verden, hvor erhverv etablerer sig og får politisk indflydelse, blev der bygget strukturer op omkring branchen for at støtte og beskytte den. Det var et vigtigt og indtægtsrigt erhverv, og man stillede ikke spørgsmål fra politisk side.

– På et punkt skilte Florida sig dog ud fra mængden. I 60’erne og 70’erne begyndte mange midaldrende amerikanere at flytte til Florida for at komme tættere på havet. Lystfiskere, surfere, lystsejlere og naturelskende mennesker befolkede pludselig strandene i denne tidligere erhvervsfiskerstat, forklarer Russell. – De tilflyttende lystfiskere havde en kultur med sig fra det amerikanske indlandsfiskeri. Og det var denne gruppe, som i 70’erne opdagede, at fiskebestandene i havet ud fra Floridas faldt drastisk. På trods af at USA, via Fishand Wildlife Commission, længe havde haft en gennemtænkt og bæredygtig forvaltning af ferskvandet, forefandt der ingen forvaltningsplaner for det salte vand. De tilflyttende lystfiskeres nødråb om king mackrell, redfish og spotted sea trout, blev affejet med begrundelsen, at det var naturlige variationer. Og eftersom der ikke eksisterede nogle studier, fandtes der heller ikke nogle referencer. Selv det velrenommerede marineforskningsinstitut i Florida havde overhovedet ikke forsket i sammenhængen mellem fiskepopulationer og erhvervsfiskeri i 70’erne, og det var helt enkelt for ømtåleligt et emne; man ville ikke risikerer noget.

 

Da trofæafgiften på 50 dollarblev indført på tarpon, voksede bestanden kraftigt, da lystfiskerne begyndte at genudsætte deres fangster

Da trofæafgiften på 50 dollar blev indført på tarpon, voksede bestanden kraftigt, da lystfiskerne begyndte at genudsætte deres fangster.

Strengere fiskerirestriktioner og kvoter

– I midten af 80’erne reagerede Washington endelig på nødråbene fra lystfiskerne samt den urolige almene offentlighed. De stiftede den uafhængige kommission, Marine Fisheries Commission, og det var der, at jeg kom ind i billedet, smiler Russell. – Jeg havde akkurat afleveret afhandling i marine økologi og blev udvalgt som kommissionensforskningsansvarlige. Vi var syv seriøse og meget frygtløse kommissionærer, alle med forskellige kompetencer og baggrunde. Selvfølgelig var vi klar over, at det var en stor opgave, men vi havde på daværende tidspunkt ikke helt fattet hvor kolossal. Kommissionens opgaver var at finde ud af, hvordan man kunne forvalte havet for at få så mange fisk i vandet som muligt.

– Udgangspunktet var således ikke at maksimere fangsterne, men at maksimerer mængden af fisk i havet. Jeg tror, at formuleringen af ringen var en vigtig nøgle. Ved at anvende ordene »maximum abundance«, som betyder maksimal forekomst i stedet for »maximum extraction«, der betyder maksimalt udtag, som tideligere var udgangspunktet for fiskeriforvaltningen, skiftede man indgangsvinklen til forvaltningen. De tilsyneladende uendelige have fik klare rammer, der dikterede, at jo større fiskepopulationerne var, desto mere kunne man fiske op. Eller med andre ord – jo mere kapital desto mere rente… Det vigtigste ved denne kommission var dog ikke dens rådgivende instans, men at den havde mandatet til at indføre nye regler.

 

Martin Falklind (i midten)sammen med Kaptain Dan Kipnis tv. og Dr. Russell Nelson th.

Martin Falklind (i midten) sammen med Kaptain Dan Kipnis tv. og Dr. Russell Nelson th.

Fiskekort og afgifter skaffer penge til forskning

Fiskekort til havet var kommissionens første bedrift. Et tiltag sportsfiskerne i Florida havde stemt ned flere gange tidligere, beretter han videre. – Alle sportsfiskere i Florida skulle nu betale 15 dollar for et årskort, mens besøgende betalte 35 dollar per år. Det var ikke mange penge for den enkelte, men sammenlagt blev det til en anseenlig sum, der gik ubeskåret til forskningsarbejdet. Det var en upopulær beslutning, der hurtigt blev populær.

– Med havfiskeafgiften fik sportsfiskerne nemlig pludselig kommerciel værdi, og de havde lettere ved at blive hørt i debatten. Det indledende brok hos lystfiskerne erstattedes hurtigt med vilje til at få orden i sagerne i havet omkring Florida. Med pengene fra havfiskelicensen kunne man nu begynde at ændre fokusset på forskningen. Den højeste prioritet var at fremskaffe brugbare data på de kommercielle arter. Data der kunne danne fundament for nye forvaltningsbeslutninger.

 – FAKTA skulle erstatte antagelser og den første opgave forskerne kastede sig over, var at studere redfish, king mackrel og spotted seatrout, fortsætter han. – Disse arter er velsmagende, lever kystnært og var et populært bytte for både lyst- og erhvervsfiskere. Lystfiskerne påstod, at disse arter var ved at forsvinde på grund af erhvervsfiskeriet. Erhvervsfiskerne hævdede, at arterne havde flyttet sig, og at deres fiskeri ikke påvirkede bestanden nævneværdigt. Det var påstand mod påstand – så der skulle fakta til! Relativt hurtigt stod det dog klart for forskerne, at population de facto var nedadgående og at arterne fangedes på mindre områder. Hvad angår redfish, viste forskernes modeller, at mindre en 0,5 procent af fiskene overlevede længe nok til at blive kønsmodne på grund af et intenst fiskeri. Det viste sig desuden at 70 procent af dødeligheden blandt redfish var relateret til lystfiskeri.

 

Det er ikke kun lystfiskere, derstortrives i Florida.

Det er ikke kun lystfiskere, der stortrives i Florida.

Fiskepresset nedsat

– Kvoter måtte indføres og kommissionen foreslog straks strenge restriktioner for lyst- såvel som erhvervsfiskeriet, fortæller han. – Man ville mindske fiskepresset med 60 procent over en bred kam, men på redfish forslog man et totalt fiskestop. På trods af de alarmerende resultater forskerne kunne fremvise, blev der et vældigt postyr fra myndigheder, lystfiskere og erhvervsfiskerne. Der lød et ramaskrig og politikerne forkastede vores resultater og krævede nye undersøgelser.

– I kommissionen blev vi utroligt upopulære og modtog personlige chikaner fra alle kanter. Men det største bagslag var, at erhvervsfiskernes brancheorganisation gik til domstolen og hævdede, at de nye regler diskriminerede dem som gruppe. Nu gik det for alvor op for os, hvilken hvepserede vi havde stukket hånden i. Men de nye studier, som politikerne havde forlangt, viste heldigvis de samme resultater som de forgående, og i 1987 lykkedes det os at gennemføre lavere kvoter for lyst- og erhvervsfiskeriet. Og selvom det ikke blev til et totalt stop på redfish, så blev det til kraftige restriktioner på fiskeriet efter dem.

– Det eneste der kunne vælte alt, var domstolens afgørelse i erhvervsfiskernes diskriminationssag. Men heldigvis fastslog højesteretten, at erhvervsfiskeriet ikke var blevet forskelsbehandlet. Dette var et stor sejr og en af forudsætningerne for det arbejde, der fulgte.

 

I dag har Florida en så stærksværdfiskebestand, at lyst- og erhvervsfiskere har store kvoter på dem, men sådan har det ikke altid været.

I dag har Florida en så stærk sværdfiskebestand, at lyst- og erhvervsfiskere har store kvoter på dem, men sådan har det ikke altid været.

Hurtig genetablering af fiskebestandene

– Den hurtige genetablering af bestandene som fulgte, var måske mere held end forstand, griner Russel. – I og med, at forskerne på Marine Fisheries Commission havde kastet sig over netop redfish, king mackrel og spotted sea trout, der alle har en hurtig forplantningsrate, kunne man allerede fire årsenere se dramatiske forøgelser i bestandene. Det var så gode resultater, at man kunne øge kvoterne lidt.

– Både lyst- og erhvervsfiskerne kunne nu se, at der rundt om hjørnet ventede noget, som var bedre for alle. Kommissionen sørgede også for at lappe huller i forvaltningen, som helt enkelt var der grundet »gamle vaner«. Som fx bonefish. At disse bestande var i dårlig stand skyldes helt enkelt, at erhvervsfiskerne brugte dem som agn i deres krabbe- og hummertegner. Eftersom bonefish er en artsom kan generere store lystfiskerindkomster, så var det rent nonsens at bruge dem som agnfisk, og et totalforbud mod netfiskeriet efter dem blev indført.

 

Lystfiskernes Mekka – IGFA’shovedkontor i Fort Lauderdale, Florida.

Lystfiskernes Mekka – IGFA’s hovedkontor i Fort Lauderdale, Florida.

Flere undersøgelser af fiskebestandene

– Redskaberne var næste punkt på dagsordenen, og med pengene som rullede ind fra havfiskelicensen, kunne forskerne nu undersøge flere og flere fiskebestande, fortsætter han. – Og disse undersøgelser skulle skabe grundlaget for en så biologisk korrekt kvote som muligt. Parallelt med dette var kom[1]missionens langsigtede mål at udfase alle skadelige og non-selektive redskaber i Floridas saltvand. Trawl, net og langliner fanger jo ikke kun den fisk, der skal bruges, men giver store bifangster – og så kan trawl være skadelig for havbunden. Eksempelvis »koster« et kilo trawlede floridarejer livet for cirka fem kilo fisk. Vi mindskede derfor målet på mundingen af et rejetrawl til max tre meter, og not måtte max måle hundrede kvadratmeter og fangst af agnfisk måtte kun ske med et kastenet.

– Ved at tage redskaber med høje bifangster ud af regnestykket, fik vi hurtigt en kraftig forøgelse i havets samlede biomasse. De erhvervsfiskere, der til at starte med så med rædsel på alle de nye regler, fik hurtigt at se, hvordan havet kom sig, og hvordan kvote efter kvote højnedes. I 1997 var alle skadelige redskaber borte og erhvervsfiskeriet omsatte alligevel for mere end det dobbelte af, hvad de gjorde, da kommissionen startede i 1985. – I dag er der ingen af erhvervsfiskerne, som vil have de skadelige redskaber tilbage, der både giver mere arbejde og ringere kvalitet. Jeg tror også, at følelsesaspekter spiller ind. En erhvervsfisker elsker havet, og når han ser multerne springe og delfinerne fanger fisk omkring hans båd, så har han det godt. Bare det at slippe for at forsvare sit erhverv udfra et etisk perspektiv og vide at det er bæredygtigt – bærer lønnen i sig selv.

 

Bonefish stiplede parkeringsbåse– Et klasseeksempel på at lystfiskeri fylder meget i den sydlige stat

Bonefish stiplede parkeringsbåse – Et klasse-eksempel på at lystfiskeri fylder meget i den sydlige stat

 

– Vi strækker benene, og mens Russell fylder glasset og henter en trøje, når jeg at reflektere lidt over hans fortællinger ud fra et hjemligt perspektiv. At det er farligt at have forudfattede meninger om, hvad der påvirker en fiskebestand, viser redfish eksemplet, hvor det var lystfiskere, der stod for hovedparten af fangsten. Og selvom erhvervsfiskeriet bedriver groft overfiskeri på nogle arter, så tror jeg personligt, at det er vigtigt at se på lyst- og erhvervsfiskeriet, som de søskende de trods alt er. Målet med alt fiskeri burde jo være at kunne fiske »renten« op, uden at mindske »kapitalen«. En fisk fanget er en fisk mindre, uanset hvilke metode der er brugt.

– Løsningen kan være at behandle alle søskende ens. Skal en afgive fiskeret, så må alle afgive. Uretfærdighedsdebatten må ikke overskygge det fælles mål – at få flere fisk i vandet. Mine tankerafbrydes, da Russell vender tilbage til verandaen. Han sætter sig og tager fat, hvor han slap sidst i 90’erne. Nu var turen kommet til Floridas ultimative trofæfisk – tarponen.

 

Udover de kystnære arter somtarpon, bonefish og redfish, har Florida også et fremragende fiskeri efter flere bluewater biggame arter som marlin og sværdfisk.

Udover de kystnære arter som tarpon, bonefish og redfish, har Florida også et fremragende fiskeri efter flere bluewater biggame arter som marlin og
sværdfisk.

Bedre beskyttelse af tarponbestandene

– Tarponerne i Florida havde længe været vigtige for lystfiskerne i Florida, men bestanden var for nedadgående, trods erhvervsfiskeri efter tarpon havde været forbudt siden 1957. – Forskellige guider og kaptajner kom til os, da de var urolige for tarponbestanden, forklarer Russell. – Vi undersøgte sagen og fandt hurtigt ud af, at mange tarponer måtte lade livet for at blive til trofæer. Det var først og fremmest guiderne, som ville vise hvor dygtige de var, ved at tage fangsterne med i havn. Men da tarpon ikke er en god spisefisk, blev størstedelen smidt ud eller gravet ned i haven. Store fisk, måske 50 år gamle og hundrede kilo tunge endte således som gødning til køkkenhaven, sukker Russel. – Guiderne kunne se, at bestanden mindskedes, men var overbeviste om, at deres kunder krævede trofæer, forklarer Russel. – Løsningen var »tarpon-tags« og »tarpon-flags«. Der blev indført generelle krav om, at alle tarponer skulle genudsættes, men de lyst[1]fiskere, der absolut ville have et trofæ med hjem, skulle inden fisketuren købe et et mærke eller »tag« for 50 dollar. Mærket skulle så sættes på gællen af den fisk, man ønskede at hjemtage. En død tarpon i båden uden mærke var ulovlig. For at få »tag’et« skulle lystfiskerne udfylde en formular og sende den til de myndigheder, der registrerede tarponerne. På den måde kom der penge til tarponforskning samt vigtig data over døde tarpon – og så selvfølgelig langt færre døde fisk.

– Da man indførte tag-ordningen viste det sig faktisk, at de fleste lystfiskere ikke var interesserede i et trofæ, men hellere ville genudsætte fisken. Man havde helt enkelt taget fiskene hjem af gammel vane. I dag sælger vi færre end 50 tags om året, og skipperne får lov at hejse tarponflaget for hver fanget og genudsat tarpon, ligesom man gør med andre biggame fisk. Konceptet fungerer rigtigt godt og i dag har Florida noget af verdens bedste tarponfiskeri – og det er hundrede procent bæredygtigt. Ved årtusindeskiftet var samtlige erhvervsfiskere i Florida omstillet til bæredygtigt fiskeri, mange arter var regulerede og havet omkring Florida bugnede af fisk. Industrien omkring både lyst- og erhvervsfiskeri havde tredoblet deres indtægter, slutter Russell.

 

 

Florida havde et legendariskfiskeri efter mange arter i Hemingways tid, men i 70’erne faldt nærmest alle fiskebestande drastisk. Det er der rådet bod på nu.

Florida havde et legendarisk fiskeri efter mange arter i Hemingways tid, men i 70’erne faldt nærmest alle fiskebestande drastisk. Det er der rådet bod på nu.

– Efter mange timer på verandaen, hvor vi bare lyttede til Russells historier, er vores spontane tanke: – hvorfor gør vi ikke sådan herhjemme? – Men i Florida har de helt andre arter og et tropisk klima, tænker du måske? Men det skal nok kunne lade sig gøre. Det er nemlig ikke en proces, som handler om fiskens farve eller form. Det handler om mennesker og deres frygt for forandring, om magt og kommunikation. Måske kan denne historie give politikere, myndigheder og borgere modet til at gennemtrumfe starten på en lang proces, som til sidst vil gavne os alle? Jeg beder Russell om et sidste visdommens ord. Han svarer omgående: – Jo flere fisk i beholder i vandet, desto flere penge vil i tjene!

– Russel gik desværre bort få måneder efter interviewet, men jeg er glad for at han nåede at dele sin viden med os inden. Russell blev knapt 60 år gammel, og døde uventet midt i sin kamp for et sundt havmiljø. Han var i gang med Costa Ricas og Panamasstrategiske planlægning i omstilling fra eksport af erhvervsfisk til et bæredygtigt lystfiskeri, hvor fisk og indtægt bliver i landene. Flere lande har som Costa Rica, Panama og USA set allerede lyset. Nu mangler vi bare at få de europæiske lande ind i kampen.

Lystfiskeriet er big business i Florida

Lystfiskeriet står for mere end 80.000 arbejdspladser i Florida og erhvervsfiskeriet står for 72.000. USA har skatteindtægter på 390 millioner dollar fra fiskeudstyr og bådbrændstof, som går direkte til fiskepleje. Indtægterne på fiskekort lyder på 650 millioner dollar og lystfiskerne donerer selv over 400 millioner dollar.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014

 

Friluftsland

FYN & ØER: MÆRKNING AF ALLE UDSATTE HAVØRREDER FRA 2023

Nu starter Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og DTU-Aqua historiens største mærkningsforsøg af ørreder i Danmark. Fra foråret 2023 vil alle udsatte ørred-smolt på Fyn og Øerne være mærket. De mærkede fisk skal i fremtiden fanges af lystfiskere og indgå i en dataindsamling, som vil give et klart billede af udsætningernes effekt.

 

AF CHRISTIAN THOMSEN

 

Havørred Fyn er et tværkommunalt erhvervsfremmende samarbejds-projekt, der samler alle de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø til en fælles bæredygtig indsats med det formål at forbedre miljøforholdene i vandløbene, fremme en mere alsidig natur med flere fisk, sikre flere tilrejsende turister og derved bidrage med flere lokale jobs og en meromsætning i de lokale erhverv som gavner både Vandkantsdanmark og skuldersæsonerne.

 

Hvidovre Sport

 

En af hovedaktiviteterne i Havørred Fyn har i mange år været udsætninger af havørredsmolt. Disse er i hele projektets løbetid blevet opdrættet hos Fyns Laksefisk. De udsatte fisk er afkom af vilde havørreder, som hvert år opfiskes ved elektrofiskeri i de fynske vandløb af Fyns Laksefisk i tæt samarbejde med flere sportsfiskerforeninger og mange frivillige.

Det er også hos Fyns Laksefisk at mærkningen af de mange ørreder skal finde sted. Fyns Laksefisk er et moderne landbaseret dambrug, som danner de perfekte rammer om en effektiv, kontrolleret og professionel mærkningsproces. Mærkningen sker manuelt, ved at afklippe ørredens fedtfinne, som ikke vokser ud igen. Fedtfinneklipningen er en hurtig proces, hvor ørrederne ikke lider overlast, og de vil være bedøvet. Fedtfinneklipning er en velkendt mærkningsmetode, den er også kendt i Danmark fra lakseudsætningerne i Vestjylland.

 

Finneklipning af smolt hos Fyns Laksefisk.

Finneklipning af smolt hos Fyns Laksefisk.

 

Havørred Fyn udsætter hvert år over 350.000 havørreder i mundingerne ved flere vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Intentionen med udsætningerne er at sikre en stor havørredbestand, som understøtter det rekreative lystfiskeri, samt at sænke presset på de vilde ørredbestande.

En af Havørred Fyns missioner er at skabe de mest optimale forhold for havørrederne, og det er vores målsætning, at de vilde ørredbestande på Fyn i fremtiden bæredygtigt skal være selvreproducerende, uden at der er behov for udsætninger – men der er vi ikke endnu, og derfor er smolt-udsætningerne nødvendige. Havørred Fyn er ikke alene om fiskeudsætningerne på Fyn og Øerne. Der udsættes også ørred-smolt finansieret af fisketegnsmidlerne, disse ørreder vil også være mærket i 2023, eftersom vi med forsøget ønsker at indsamle mere generel viden om værdien af udsætningerne. Fremadrettet vil det bl.a. være muligt at få information om, mængden af udsatte havørreder der når mindstemålet og fanges af lystfiskere; vandringsmønstre; samt procentfordelingen mellem vilde og udsatte ørreder.

 

Udsætning af smolt sker oftest mest effektivt ved at sluse dem fra tanken ud i vandet via et rør.

Udsætning af smolt sker oftest mest effektivt ved at sluse dem fra tanken ud i vandet via et rør.

 

Dataindsamlingen med DTU-Aqua og lystfiskerne omkring Fyn og Øerne.

Hvis man spørger lystfiskerne, så er der mange indikationer på, at smolt-udsætningerne på Fyn og Øerne gennem årene har bidraget til en forøget bestand af havørreder langs de fynske kyster samt i de fynske vandløb. Mange mener, at udsætningerne har haft en positiv indvirkning på det rekreative lyst- og sportsfiskeri, men det er aldrig blevet undersøgt hvor mange udsatte havørreder der fanges af lystfiskere årligt, samt hvor stor en andel af havørredfangsterne på Fyn og Øerne der udgøres af de udsatte ørreder. Derfor er det yderst relevant, at der nu igangsættes et projekt foranlediget af Fyns Laksefisk, DTU Aqua og Havørred Fyn, så der kan indsamles en troværdig viden. En viden, som vil kunne understøtte fremtidige udsætninger.

 

”Selvom man har prøvet at mærke smolt før, så er omfanget af dette forskningsprojekt enormt. Både dataene og resultaterne er yderst vigtige og relevante for effektiviseringen af Havørred Fyns fremtidige indsatser, og det er noget som har været på Havørred Fyns tegnebræt i mange år. Søren Bay – Projektleder – Havørred Fyn.

 

Udsætning af ørred

 

Fynske lystfiskere omkring får en vigtig rolle

Dataindsamlingen vil blive udført i samarbejde med lystfiskerne og DTU Aqua. DTU Aqua leder et Citizen science projekt ”Fangstjournalen” hvor lystfiskere igennem en årrække har kunnet bidrage med viden om de danske fiskebestande, ved indrapportere data fra deres fisketure via en app ”Fangstjournalen”.

Fra og med 2023 bliver det muligt i appen at angive om en havørredfangst er med- eller uden fedtfinne, og dertil naturligvis de sædvanlige oplysninger om fiskens størrelse, fangststed, osv. Derved kan vi blive klogere på hvor stor en andel de udsatte og mærkede havørreder udgør. Håbet er, at alle lystfiskere som fisker på Fyn og Øerne vil bidrage med data til undersøgelsen ved at indrapportere deres fisketure og fangster af havørreder – både med og uden fedt-finne. For at styrke datagrundlaget yderligere, vil der også blive sammensat et ”nøglehold” af dygtige lystfiskere, som indrapporterer fisketure og fangster til ”Fangstjournalen”.

 

”Vores handlinger skal skabe resultater. Resultater skal kunne dokumenteres og være målbare.” – Christian Thomsen, PR & Marketingkoordinator – Havørred Fyn.

 

Forskningsprojektet indebærer, at udsætningerne på Fyn frem til og med 2025 vil bestå af 100% mærkede havørredsmolt. Vi forventer at de første mærkede havørreder vil blive fanget og indrapporteret i Fangstjournalen i løbet af 2023, og de første vil være over mindstemålet i starten af 2024. Der vil årligt blive udarbejdet et status-notat, men en endelig rapport forventes først færdig i 2028, da det er en tidskrævende proces at samle den tilstrækkelige data.

– Der udsættes årligt for ca. 3,5 mio. kr. ørred-smolt i Danmark under Fiskeplejen. Vores viden om effekten af udsætningerne, herunder i hvor stort omfang de bidrager til at forbedre lystfiskeriet, er sparsom. Derfor er denne undersøgelse særdeles relevant, ikke alene for Havørred Fyn, men også for Fiskeplejen i det hele taget, siger Anders Koed – Professor og Sektionsleder – DTU Aqua

Mærkningen af udsatte fisk vil også kunne bidrage med andet end bare forskning. Som beskrevet, så er en af Havørred Fyns målsætninger at styrke den oprindelige vilde bestand af havørreder på Fyn og Øerne. Ved at mærke udsatte fisk, kan vi gøre det nemt og simpelt for lystfiskeren at tage et etisk og selvstændigt valg om at udsætte de vilde havørreder med fedtfinne de måtte fange, og hvis man lyster – så hjemtag havørreden uden. Det ville kunne accelerere processen om at styrke de vilde havørredbestande, og derved sikre et endnu mere bæredygtigt lystfiskeri. Havørred Fyn vil jævnligt udgive indhold angående projektets forløb og introduktioner til f.eks. hvordan man registrerer data i Fangstjournalens app, og en masse andet spændende indhold.

 

Hvidovre Sport

HVOR MANGE TIMER KOSTER EN HAVØRRED PÅ KYSTEN? – DEL 1

Ifølge DTU Aquas Fangstjournalen er det – baseret på forårsdata – lettest at fange en kysthavørred på Sjælland – og sværest i Jylland.

Siden 2016 har DTU Aqua fulgt danske lystfiskerfangster via app´en Fangstjournalen. Her får du deres bud på, hvor mange timers fiskeri det koster at få en havørred over målet om foråret på Sjælland, Fyn og i Jylland. Hvorvidt datasættet giver et retvisende billede af virkeligheden i et større perspektiv, vender vi tilbage til i del 2.

 

AF JENS BURSELL

 

DTU AQUA har løbende publiceret fragmenter af datasættet for hvor mange kystørred de danske lystfiskere fanger, men det fulde overblik over forskellene på fangstrater de enkelte landsdele imellem, har vi savnet. Dels fordi det er interessant, men også fordi det set i en forvaltningsmæssig sammenhæng er vigtigt at have et overblik over bestande og fangstrater – så man med udgangspunkt i dette kan arbejde mod en forvaltningsform, der gavner bestanden mest muligt – og samtidig giver et bedre fiskeri for de danske lystfiskere. Set med disse briller er projektet Fangstjournalen altså et vigtigt projekt – hvis altså man antager, at dataindsamling og -behandling fungerer optimalt.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

DTU nedjusterer data

Indtil videre har DTU Aqua blandt andet publiceret data for, hvor lang tid det skulle tage at fange en kysthavørred over målet om foråret i Danmark som helhed – og på Fyn. Netop disse tal, hvor det ifølge de oprindeligt publicerede data på fiskepleje.dk skulle tage henholdsvis cirka 4 timer og 3 timer at fange en kystørred, har været kritiseret for at være urealistisk høje af blandt andet Fisk & Fri. Men først, da jeg i april henvendte mig til DTU Aqua med en udmelding om, at jeg ville lave en artikel om Fangstjournalens kystørreddata – valgte DTU Aqua at justere tallene officielt, som det ses på linket her. Hvorvidt man så kan gøre dette, uden at det bliver rent gætteri, hvor man devaluerer datasættes kvalitet, så det reelt set er ubrugeligt, er en sag vi vender tilbage til i del 2 af artiklen.

Efter fangstdata var nedjusteret på fiskepleje.dk, modtog redaktionen et regneark med data. I regnearket var to faneblade – et med rådata – og i det andet var de data, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se. I det følgende forholder jeg mig udelukkende til sidstnævnte. Førstnævnte, som DTU Aqua har bedt mig slette, vender jeg tilbage til i del 2 af artiklen.

 

 

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

 

Lettest at fange en havørred på Sjælland

Efter DTU Aquas nedjustering af fangstraterne i kølvandet på kritikken, er den officielle fangstrate nu langt under, hvad den var, inden fangstraterne blev kritiseret for at være urealistisk høje. Ud fra disse nye data, som du kan se i søjlediagrammet øverst – er det om foråret tilsyneladende lettest at fange en havørred over målet på Sjælland. Her skulle det ifølge DTU Aquas undersøgelse i 2021 have taget i snit 4,5 timer (1/0,22) at fange en havørred over målet. Som nummer to kommer Fyn med en anelse lavere fangstrate – nemlig cirka 4,8 timer (1/0,21) til at fange en havørred over målet. Til sidst kommer Jylland, hvor det med de nedjusterede tal skulle tage lidt over syv timer at fange en havørred over målet (1/0,14). På baggrund af indrapporteringerne og de efterfølgende nedjusteringer er DTU Aquas resultat populært sagt, at det er lettest at fange en forårshavørred over målet på Sjælland og Fyn – og sværest i Jylland. Dette er dog kun tal for forårsfiskeriet – tallene ikke nødvendigvis identiske, hvis man opsummerer data for hele året. 

DTU Aqua ligger selvfølgelig inde med data for hele året, og det var egentlig disse data, jeg ville have haft. At jeg kun har modtaget forsårsdata beror tilsyneladende på en misforståelse. Jeg har efterfølgende bedt DTU Aqua tilsende tilsvarende data baseret på hele året, men har fået svaret fra projektleder Christian Skov, at der “ikke er mulighed for at bruge mere tid på dette”. Besynderligt, når der blot er tale om et yderst simpelt databaseudtræk, der næppe kan tage mere end 10 minutter at filtrere for en mand, der i over fem år har arbejdet specifikt med dette projekt – betalt med flere millioner kroner af lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne. 

Det er dog ikke så svært at ræsonere sig nogenlunde frem til de tal, som DTU tilsyneladende ikke ønsker at publicere lige foreløbig: DTU har nemlig i andre sammenhænge publiceret data som viser, at det angiveligt skulle være markant lettere at fange en havørred om efteråret. For at være helt præcis kan man på DTU Aquas instruktionsvideoer om “Statistik og filterfunktion” se, at fangstraten i fx 2018 – ifølge DTU Aqua – var mindst det dobbelte i perioden august-december med peak i august – oktober. Dette forekommer umiddelbart mystisk, når man tænker på, at “alle” havørrederne er i havet om foråret – og er sultne. Og omvendt – at mange fisk er døde/fanget hen over sommeren eller trukket op i åerne om efteråret, hvorved der er færre fisk på kysten om efteråret, som ofte kan være svære at få til at hugge. Det rimer ikke umiddelbart på forventelige højre fangstrater om efteråret. Men lad nu det ligge indtil videre.

Selvom DTU Aqua ikke ønsker at udlevere data for hele året, kan man med udgangspunkt i ovenstående oplysninger – kombineret med lidt grovkornet baglæns hovedregning – let skyde sig ind på, at den gennemsnitlige årlige fangstrate baseret på Fangstjournalens tal i hvert fald må antages at være markant højere end vist i søjlediagrammet ovenfor. Antager vi, at 2018 er et repræsentativt år, og bruger DTU Aquas egne forholdstal mellem fisk fanget forår vs efterår, så vil det reelle årsgennemsnit på fangstraten højest sandsynligt ligge i omegnen af 50 % højere end forårsgennemsnittet, som er vist ovenfor. Et godt gæt på det årsgennemsnitlige antal fisketimer brugt pr. danske kystørred over målet kunne – når nu DTU Aqua ikke selv vil ud med det – derfor forventes at ligge på cirka 3 timers fisketid pr. kysthavørred over målet i på Sjælland og Fyn samt små fem timer i Jylland – selv med “nedjusterede” data. Eller sagt på en anden måde – tal – som set med mange lystfiskeres øjne nok vil virke komplet urealistiske – selv for erfarne fiskere. Man tør slet ikke tænke på, at kystørred-fangstraterne fra DTU Aqua ville have været endnu mere urealistiske, hvis ikke forskerne var blevet gjort opmærksom på, hvad der foregår ude i virkeligheden. Tallene blev nedjusteret med omtrent en tredjedel, hvilket betyder, at hvis intet var hændt, så ville DTU Aqua sandsynligvis på sigt have publiceret årsgennemsnitlige fangstrater på ca 2 timers fiskeri for en kystørred over målet på Fyn og Sjælland… 

Det oplagte spørgsmålet er så: Hvorfor vil DTU Aqua tilsyneladende ikke offentliggøre kystørreddata baseret på hele året? Forhaler man en publicering, fordi man bange for, at data og fangstrater i Fangstjournalen for alvor vil blive stemplet som urealistiske? Ser man udelukkende på DTU Aquas data for forårsfiskeriet efter kystørred, ser det iøvrigt ud til at det er blevet bedre de seneste år. Alt dette – samt hvorvidt DTU Aquas data reelt set overhovedet er realistiske og brugbare, vender vi tilbage til i en kommende artikel, hvor vi stiller flere spørgsmål til projektleder Christian Skov.

Men hvad tænker DTU Aqua selv om projektet? Det kan du læse mere om her:

 

Her ser du den del af de danske kystørreddata, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se.

Her ser du den del af de danske kystørreddata for forårsfiskeriet, som DTU Aqua pt ønsker offentligheden skal se.

 

Fangstjournalen – set med DTU Aquas briller

Projektleder Christian Skov har ikke ønsket at kommentere ovenstående, men har i forbindelse med Fisk & Fris oprindelige spørgsmål til fangstraterne, givet følgende kommentarer til projektet:

– Fangstjournalen er et citizen science-projekt, hvor forskere og lystfiskere i fællesskab indsamler data for at blive klogere på lystfiskeriet. Målsætningen er bl.a. at få data, der kan beskrive udvikling i lystfiskeriet over tid, herunder hvor langt der er mellem fangsterne og om størrelserne af fisk ændrer sig. Der tales jævnligt om, hvorvidt fiskeriet er blevet dårligere eller bedre over årene, men ofte er der ingen eller få data, der kan bakke påstandene op. Visionen er, at Fangstjournalen kan bidrage hertil. Fangstjournalen giver i sin bedste form netop indblik i om lystfiskerne fanger mere eller mindre over årene og om fiskene generelt bliver større eller mindre

Fangstjournalens deltagere vs. den gennemsnitlige lystfisker

– Som alle andre citizen science-projekter er datakvalitet et centralt fokusområde. Siden vi udgav den første Fangstjournalen app i 2016, har vi derfor været i fuld gang med at evaluere data-kvaliteten fra Fangstjournalen, og vi er i den forbindelse blevet klogere. Vores undersøgelser indtil videre peger på, at brugerne af Fangstjournalen er yngre, mere dedikerede og fisker oftere end den gennemsnitlige lystfisker, hvilket nok ikke er specielt overraskende (Gundelund et al., 2020). Fangstjournalens deltagere ser også ud til at have højere fangstrater end lystfiskere, der ikke bruger Fangstjournalen, selvom data-materialet i den forbindelse dog er lidt spinkelt (Gundelund et al. 2020). I de kommende år bliver det en spændende udfordring, om vi kan få endnu flere ”gennemsnitslystfiskere” til at bidrage med data.

Jo flere brugere jo bedre data

– Citizen science-projekter tilsvarende Fangstjournalen skyder op rundt omkring (f.eks. Skov et al., 2021). De erfaringer, vi har fået fra projektet indtil nu, peger på, at Fangstjournalens data kan give viden om lystfiskeri, og såfremt der er tilstrækkelig med deltagere, data som er sammenlignelig med traditionelle data indsamlings-metoder (Gundelund et al. 2021).

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

 

– Vi tror på, at såfremt der etableres en tilstrækkelig stor og stabil brugermasse, så vil vi på sigt kunne bruge data til at vurdere årsvariationer i lystfiskeriet på regionalt niveau f.eks. i søer, vandløb og kystområder. Opstår der f.eks. tydeligt faldende tendenser over en årrække i f.eks. fangstrater eller gennemsnitsstørrelser, vil dette kunne indgå i den politiske vurdering af, om der er brug for initiativer for at rette op på fiskeriet. Og som nævnt før, jo flere lystfiskere der bakker op om dataindsamling via Fangstjournalen jo bedre data kan vi forvente.

 –Forskning peger på, at det ikke altid er alle fisk i en population som er lige fangbare for lystfiskere (f.eks. Wilson et al, 2015). Noget tyder på, at nogle fisk har en adfærd/habitus, som gør, at de sjældnere bider på. Derfor skal man være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem fangstrater og tætheden af fisk.

Fangstjournalen giver mange andre muligheder

– Via Fangstjournalen kan vi også indsamle anden viden om lystfiskeriet. Designet af den elektroniske platform gør det muligt for os at give udvalgte lystfiskere særlige felter, de kan udfylde. Fangstjournalen kan også via små surveys, som bringes via appen, evaluere lystfiskernes tilfredshed med et givet fiskeri.

 – Her har vi lært, at tilfredsheden varierer mellem typer af fiskeri og påvirkes af flere forhold herunder lystfiskerens motivation for at tage på fisketur (Gundelund et al. 2022).

 – På sigt kan vi potentielt se, om tilfredsheden med et givet fiskeri ændres som følge af forskellige forhold, f.eks. regelændringer, flere turister osv. Vi bruger også Fangstjournalen til at følge med i udbredelsen af lakselus blandt kystfangede havørred. Et sidste eksempel på anden nytteværdi fra projektet er, at Fangstjournalen tilbyder en gratis mulighed for foreninger og sammenslutninger til at få indsamlet data for netop deres forening (f.eks. https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=f21a2248-30fc-43d7-b099-11a005cccb18 ). Data som foreningen f.eks. kan anvende til at vurdere fisketryk og fiskekvalitet (fangstrater og størrelser) i deres fiskevand, og dermed evt. fravælge fiskevand som ikke anvendes eller ikke lever op til forventningerne. Data om faldende eller dårlig kvalitet kan også bruges i foreningens politiske arbejde. For nuværende anvendes Fangstjournalen af ca. 20 foreninger og 7 sammenslutninger.

 

Ifølge DTRU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 time at fange på Sjæland, 4,8 time på Fyn og over 7 timer på Jylland.

Ifølge DTU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 timer at fange på Sjælland – 4,8 timer på Fyn og lidt over 7 timer på Jylland. Ifølge DTU Aqua er brugerne af Fangstjournalen yngre og mere erfarne end gennemsnittet, hvilket ifølge DTU kan være med til at forklare de “relativt høje tal”. Hvorvidt denne antagelse holder som fejlkilde, vender vi tilbage til i del 2 af artiklen.

 

Fangstjournalens nyhedsbreve

– Vi forsøger med udgangspunkt i Fangstjournalens resultater at udgive jævnlige nyheder om stort og småt. Her vælger vi nogle gange at præsentere data, selvom der kan være lidt færre brugere end vi gerne så. Dette gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt for deltagerne, at de kan se at data bliver anvendt, og fordi vi tror, det kan inspirere flere til at deltage. Hvis lystfiskerne, som læser nyhederne oplever noget helt andet end det, som Fangstjournalens data peger på, håber vi at anspore til, at man tilmelder sig og selv bidrager med data. Vi forsøger efter bedste evne at være fuldt åbne omkring, hvilke og hvor mange data der ligger til grund for nyhederne, for derved at give læseren mulighed for selv at vurdere datamængde og potentielt også datakvaliteten.

 – Du kan selv udforske data Du spørger om, hvor mange data der ligger til grund for forskellige output. I forhold til nyhedsbrevene (https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen) så er det som udgangspunkt oplyst i hver nyhed. Hvis du er interesseret i, hvor mange data vi generelt har fra forskellige områder i Danmark, kan du hente appen og tilmelde dig som bruger. Så kan du få du adgang til siden ”Statistik”. Her er finder du informationer fra forskellige områder, som du kan udforske. Her skal du dog være opmærksom på at brugernes hemmelige fangster ikke indgår (dvs. de fangster/fisketure, som brugerne ønsker, at kun forskere får adgang til), så det reelle dataantal kan være større, end det fremgår. Brugernes hemmelige fangster indgår dog, når vi kigger på større geografiske områder, som f.eks. Fyn. Det synes vi giver mening.

– Jeg kan også henvise til videnskabelige artikler der publiceret i forbindelse med projektet. Nogle af dem er listet nedenfor, slutter han.

Er data fra Fangstjournalen reelt brugbare?

I del 2 af artiklen, som der pt arbejdes på, kigger jeg som skitseret nærmere på kvaliteten af data fra Fangstjournalen, og om de reelt set kan bruges. Endvidere undersøger Fisk & Fri økonomien bag projektet – samt om det i et bredt perspektiv er pengene, som betales af de danske lystfiskere, værd. DTU Aqua ønsker ikke selv at selv at udlevere detaljer om fx rådata – så der afventes pt svar på en aktindsigt.

 

 Litteraturhenvisninger fra DTU Aqua

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Baktoft, H., Hyder, K., Venturelli, P., & Skov, C. (2020). Insights into the users of a citizen science platform for collecting recreational fisheries data. Fisheries Research, 229, [105597]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2020.105597

Gundelund, C., Venturelli, P. A., Hartill, B. W., Hyder, K., Olesen, H. J., & Skov, C. (2021). Evaluation of a citizen science platform for collecting fisheries data from coastal sea trout anglers. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 78(11), 1576-1586. https://doi.org/10.1139/cjfas-2020-0364

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Birdsong, M., Flávio, H., & Skov, C. (2022). Investigating angler satisfaction: the relevance of catch, motives and contextual conditions. Fisheries Research, 250, [106294]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2022.106294

Jansen, T., Arlinghaus, R., Als, T. D., & Skov, C. (2013). Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology, 20(2-3), 125-136. https://doi.org/10.1111/j.1365-2400.2012.00866.x

Skov, C., Jansen, T., & Sivebæk, F. (2014). Genudsætning og erhvervsfiskeristop: Vejen til et bedre geddefiskeri. Fisk & Fri, (8), 52-53

Skov, C., Jansen, T., & Arlinghaus, R. (2017). 62 years of population dynamics of European perch (Perca fluviatilis) in a mesotrophic lake tracked using angler diaries: The role of commercial fishing, predation and temperature. Fisheries Research, 195, 71-79. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2017.06.016

Skov, C., Hyder, K., Gundelund, C., Ahvonen, A., Baudrier, J., Borch, T., deCarvalho, S., Erzini, K., Ferter, K., Grati, F., van derHammen, T., Hinriksson, J., Houtman, R., Kagervall, A., Kapiris, K., Karlsson, M., Lejk, A. M., Lyle, J. M., Martinez-Escauriaza, R., … Venturelli, P. A. (2021). Expert opinion on using angler Smartphone apps to inform marine fisheries management: status, prospects, and needs. ICES Journal of Marine Science, 78(3), 967-978. [fsaa243]. https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa243

Wilson, A. D., Brownscombe, J. W., Sullivan, B., Jain-Schlaepfer, S., & Cooke, S. J. (2015). Does Angling Technique Selectively Target Fishes Based on Their Behavioural Type?. PloSone, 10(8), e0135848. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135848