maj 23, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Sponsornyt
I efteråret 2025 lancerede Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre i samarbejde med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og DSF et visionært oplæg til, hvordan man relativt simpelt kan skabe store forbedringer for det danske lystfiskeri. Efterfølgende har man arbejdet hårdt på, at hensynet til de danske fiskebestande og lystfiskeriet i Danmark skulle integreres i de fiskeriforhandlinger, der kører i 2025. Men hvordan går det så? Vi har talt med Martin Lidegaard.
AF JENS BURSELL
I DET OPRINDELIGE OPLÆG til forbedringer til fordel for det danske lystfiskeri valgte man indledningsvis at fokusere på følgende otte forholdsvis lavthængende frugter:
- Fokusere fiskeriforvaltningen i retning af lystfiskeriets potentialer, herunder et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere.
- Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til Fiskeplejen.
- Øge indsatsen for begrænsning af skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande.
- Pensionister fremover skal indløse det statslige fisketegn, og at flere af fisketegnsmidlerne går til fiskepleje.
- Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement, som tusindvis af frivillige lystfiskere hvert år bidrager med.
- Sikre adgangsforhold for lystfiskere til den danske natur.
- Opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandområder, blandt andet ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder.
- Genetablere frie passager for de to store vandsystemer ved Gudenåen og Storåen.
Lystfiskeri på dagsordenen på Christiansborg
– Fra det øjeblik, hvor jeg startede med at snakke lystfiskeri på Christiansborg i efteråret og til nu, er der sket en stor og positiv udvikling, fortæller Martin Lidegaard. – Jeg vil faktisk sige, at det er lykkedes sammen med lystfiskerorganisationerne – at bære det her vigtige emne ind på Christiansborg. Der er nu en helt anden opmærksomhed på lystfiskeriet. Det er vigtigt at anderkende, at uden alt det frivillige arbejde fra lystfiskerne, så var der slet ikke noget lystfiskeri. Jeg synes derfor, at vi skal anerkende og give alle de lystfiskere, der har engageret sig i det her – et klap på skuldrene.
Søfiskeriet efter gedde, aborre og sandart er en af de ting som Martin Lidegaard isamarbejde med Dl og DSf vil beskuytte for erhvervsfiskeri.
Omsætningsforbud på sportsfisk som gedde, aborre, sandart, laks og ørred
– Både på grund af de mange vælgere, men også fordi der er kommet en erkendelse af, at i en situation, hvor der ikke er så mange fisk, så får vi nok mere ud af det ved at reservere nogle af få der er tilbage – fx gedder, aborrer, sandarter, laks og havørreder til at blive fanget på stang af lystfiskere og turister. Det vil både give både mere glæde og højere socioøkonomisk værdi for samfundet. Dette er en god nyhed. Spørgsmålet er så, hvor langt vi kan drive det i de igangværende forhandlinger. Jeg håber og tror, at der vil være en politisk forståelse for at tage disse fem arter ud af erhvervsfiskeriet. Faktisk var der allerede under forhandlingerne til Den Grønne Trepart positiv forståelse omkring dette blandt flere partier. Så det er et af de områder, hvor vi nu virkelig sætter trumf på, og håber på at det kan lykkes denne her gang.
Flere penge til lystfiskeriet
– Tilsvarende føler jeg, der er en øget forståelse for, at vi stimulerer alt det, der skal til for at gavne fiskebestanden med fx natur- og fiskepleje samt udsætninger. Vi kæmper også for, at alle skal betale lidt mere for deres fiskekort – også pensionisterne. Det er dog ikke nødvendigvis let at gennemføre, for det er der delte meninger om. Helt generelt arbejder vi for, at lystfiskeriet skal have flere penge at gøre godt med – eksempelvis efter krone til krone princippet: For hver krone lystfiskere lægger til et projekt – gives der det tilsvarende i tilskud fra staten. Det kunne fx også gælde øget indkomst til fisketegn fra pensionister, hvor der så dobles op. Men det er noget, der skal diskuteres nærmere.
Kvælstof fra landbruget – den store elefant i rummet
– Den store elefant i rummet er jo, som vi alle ved, at hvis der skal komme flere fisk, så er vi nødt til at gøre noget seriøst ved forureningen og kvælstofudledningen fra landbruget, fortsætter Martin. – Det er dog ikke noget vi tager stilling til i dette oplæg, for det er noget, der skal diskuteres i Den Grønne Trepart.
En anden ting vi gerne vil gøre noget for, det er at give bedre muligheder for fiskeguides. Det er som sådan heller ikke med i dette oplæg, men der er er mange, som har spurgt efter, at vi gør noget her – eksempelvis tun. Det er også oplagt, at de kvoter, der ikke bruges, fordi erhvervsfiskere lukker ned og får ophugningsstøtte eksempelvis i Østersøen – tildeles lystfiskere og guides i stedet for at tilfalde en ny erhvervsfisker, hvis og forhåbentlig når – bestandene kommer op igen. Derved får vi meget mere samfundsøkonomi ud af det, men også et meget mindre fisketryk på bestandene. Det er også noget, som vi har bragt ind i diskussionen.
Hvordan går det så med forhandlingerne for at forbedre lystfiskeriet?
– Det er vigtigt at bide mærke i, at Radikale Venstre jo desværre ikke kan få alt vores politik gennemført med det samme, selvom vi ville ønske det, lyder det fra Martin Lidegaard. – Mange af forslagene i lystfiskeriudspillet har der ikke været direkte politisk anledning til at få diskuteret. Og politik er nu engang det muliges kunst, hvor det handler om at sætte politiske aftryk, når chancen opstår.
– Dermed ikke sagt, at der ikke sker noget! Vi arbejder som nævnt benhårdt på at få et omsætningsforbud ind i de igangværende erhvervsfiskeriforhandlinger. Og vi er meget fortrøstningsfulde, selvom det kan gå både den ene og den anden vej. Vi kommer ikke til at få det hele igennem, men jeg tror vi får ganske meget igennem. Vi forventer også at håndtering af udfordringerne med skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande bliver en del af fiskeriforhandlingerne. Faktisk har alle partier meldt ud at vi skal gøre noget ved disse udfordringer, så her er det ret sikkert at der nok sker noget inden for de rammer, der er sat fra EU. Radikale Venstre fremlægger derudover også et politisk udspil i morgen, som skal sikre bedre adgang til Danmarks natur herunder også nedsættelse af en Allemandsrets-kommission som skal se på hvordan vi kan sikre brede rettigheder for alle naturelskere mv. at færdes i naturen og det åbne landskab.
Radikale Vewnstre vil arbejde for fuldstænding fri passage omkirng Tange Sø på Gudenåen og vandkraftssøen på Storåen.
Hvordan sikres fri passage i de store åer
– Jeg har blandt andet selv været oppe og fiske i Store Å i Holstebro, fortsætter Martin. – Jeg arbejder fortsat på at få opbakning til et ambitiøst omløbsstryg med et naturligt fald, så vi kan leve op til vores EU forpligtelser og sikre en løsning som nyder bred politisk opbakning. Det samme med Gudenåen ved Tangeværket, men dette er noget, der skal diskuteres via Den Grønne Trepart. Her er der også mange flere penge i spil, end der er i det, som vi snakker om i forbindelse med dette lystfiskeroplæg. Jeg tror dog, at skal vi have dette på plads, så skal vi for det første sikre en langt større og friere passage, der gør, at vi kan overholde EU’s vandrammedirektiv. En fuld dræning af søerne bliver dog svært at gennemføre politisk – blandt andet på grund af potentiel anvendelse til klimasikring. Derfor tror jeg, at skal vi have noget til at ske her, så bliver staten nød til at finde pengepungen frem og lave nogle store samt velfungerende løsninger. Dvs fulde og hele passager med fuldstændig frit gennemløb. Vi kan ikke længere leve med, at dette er uafklaret. Dette vil dog først kunne blive løftet lidt længere henne i de grønne trepartsforhandlinger.
Martins fiskedebut i Grønland
– Jeg lærte helt autodidakt at fiske af min far, da han arbejde i Grønland for mange år siden, afslører Martin. – Så mit lystfisker liv startede med at fange fjeldørred i elvene deroppe, hvor der nok ligger for mange tusinde kroner af mine blink på bunden…. Vi kaldte det grydejagt, for vi gjorde også for at få nogle fisk at spise. I mit voksenliv med travlt fuldtidsarbejde, familie og børn, får jeg dog ikke tid til at fiske så meget. Det meste af mit fiskeri foregår derfor fra mit sommerhus ude ved Sjællands Odde, hvor jeg typisk går og kaster efter havørred uden at fange særlig meget. Derfor supplerer jeg med lidt fiskeri, hvor jeg sætter garn efter lidt fladfisk kystnært sammen med pigerne. Og – så er der engang imellem en af de professionelle lystfiskere, der inviterer mig med ud til de helt rigtige steder. Det er, hvad det bliver til i dag. En ting er sikkert – jeg elsker at fiske og synes, at det er super sjovt.
– En af grundene til at jeg har kastet mig ud i det her, at jeg kan se den store forskel fra dengang jeg var knægt. Eksempelvis kunne man i Sejerø Bugten sejle ud og fange masser af torsk bare på kastefiskeri 100 meter fra land. Selv prøvede jeg faktisk at kroge en laks på en af de ture. Det kan man ikke mere, der er nærmest slet ingen. I dag er der selvfølgelig havørred, men det går ned af bakke for mange af arterne, så det nærmest kun er fladfisk, der er lidt af. Det jeg vil sige med det er, at det er gået sørgeligt meget tilbage, og det skal vi naturligvis gøre noget ved. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke vi får gjort noget ved det helt store problem – nemlig alt for meget kvælstof fra landbruget, så forsvinder fiskene jo helt. Det er de sidste krampetrækninger. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, om at vi skulle efterlade døde vandløb, søer og have til vores børn
Læs mere om Radikale venstres oprindelige udspil i artiklen – Radikale – et levende lystfiskeri i Danmark samt i denne nyhed – Lystfiskerne skal med i fiskeriaftalen.
maj 9, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri generelt, Miljø og debat
Siden 1993 har lystfiskere over hele landet indløst fisketegn og bidraget positivt til vandmiljøet, biodiversiteten og de oplevelser, der gør dansk lystfiskeri helt særligt.
AF REDAKTIONEN
Midlerne fra fisketegnet går nemlig tilbage til naturen og fællesskabet via Fiskeplejen – en unik dansk model, der sikrer udsætninger af fisk og pleje af fiskebestande, forbedringer af vandløb og forskning i fiskenes adfærd. Alt sammen for at beskytte og forbedre fiskenes levesteder. Både nu og i fremtiden.
– Spørger du os, er netop fisketegnet – herunder vores fælles bidrag – hemmeligheden bag Danmarks unikke lystfiskeri, lyder det fra Lystfisker Danmark, som netop har lanceret en kampagne for at få flere til at købe fisketegn. – Fra man får sin allerførste fisk på krogen til de helt store og sjældne fangster. Og alle de gange, hvor man ikke fanger andet end stemningen. Fisketegnet sikrer nemlig, at vi alle har en større chance.
Fisketegnet gennem 30 år
– At fremhæve enkelte resultater fra mere end 30 års arbejde yder ikke Fiskeplejen fuld retfærdighed, fortsætter Arne Kvist Rønnest, der er projektleder for Lystfisker Danmark. – Alligevel gør vi forsøget her, fordi vi ønsker at udbrede konkret viden om vores fælles bidrag. For det er ikke så lidt, vi har opnået, og det kan vi være stolte af samt takke hinanden for.
– Så uanset om du bor i dine waders eller stadig har din første ørred til gode, er dit fisketegn med til at gøre en forskel. For fællesskabet, naturen, vandmiljøet og biodiversiteten.
Fisketegnsmidlerne – et udpluk af resultater
Den vilde atlanterhavslaks: Fiskeplejen har med viden, overvågning og vandløbsforbedring hjulpet den vilde atlanterhavslaks tilbage. Som et lille håb i den truende biodiversitetskrise migrerer den ikoniske fisk, som mange troede var uddød, nu igen tilbage til danske vandløb. Den findes bl.a. i åerne ved Varde, Skjern, Ribe og Storå.
Havørreder i hobetal: Flere vandløb end nogensinde før huser nu selvreproducerende bestande af havørreder takket være Fiskeplejen. Og selvom vi langt fra er i mål, er der nu god økologisk tilstand i 16 pct. af danske vandløb. Et lille men godt skridt på vejen for Danmarks signaturfisk nummer ét – og alle dens fans ikke mindst.
Fritidsfiskernes data satte iltsvind på dagsordenen: Gennem mere end 20 år har fritidsfiskere systematisk bidraget med data fra deres fiskeri. På den måde har man kunnet følge udviklingen i bestanden af fx skrubber, torsk og pighvar. Projektet hedder Nøglefiskprojektet, og midlerne går blandt andet til at udgive en rapport om de tilstande, man kan dokumentere. Så sent som i 2023 var rapporten medvirkende til at skabe massiv omtale af det dårlige havmiljø og konsekvenserne ved iltsvind.
Genoprettelse af kystnære områder ved Lillebælt: Fisketegnsmidlerne kan ikke løse alle problemer i det maritime. Tilgengæld bruges midlerne løbende til at lave demonstrationsprojekter, som giver vigtig viden om blandt andet genoprettelsen af de kystnære områder. Fx har man med fisketegnets midler etableret et nyt smoltrev i Lillebælt
Frit vandløb over hundredvis af kilometer: Efter årtiers spærringer af vandløb, forsvinder disse nu i raskt tempo. Mange af de store vandløbssystemer flyder nu frit over lange strækninger, og flere og flere åbnes op takket være Fiskeplejens dokumentation og viden om spærringernes skadelige virkninger.
Få flere fiskehemmeligheder på fishingindenmark.info
– og sidst, men ikke mindst – køb dit fisketegn på fisketegn.dk her.
mar 27, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri
I takt med sandartfiskeriets opblomstring efter stoppet for erhvervsfiskeri for et par år siden, er søen blevet utrolig populær – hvilket vidner om sandartfiskeriets enorme potentiale. For at beskytte søen er der nu skærpet opsyn og højere bøder i vente for brud på reglerne.
AF JENS BURSELL
Sjællandske søfiskere har i årtier kæmpet for at få lov til at bruge el-motorer på landets største Arresø, hvilket for nogle år siden lykkedes i form af tilladelse til, at elmotorer kunne registreres på de både, som har motortilladelse – pt på 10 foreningsbåde, der i forvejen havde motortilladelse. Der har dog på det seneste kørt rygter om, at elmotor nu ikke længere er tilladt på Arresø. Det har ledt til en del forvirring i søfiskemiljøet, hvor mange har troet, at der fornylig er indført et forbud, som ikke var der før. Det er ikke tilfældet.
Forvirring om brug af elmotor på Arresø
Vi har talt med Bjørn Aaris-Sørensen fra Naturstyrelsen, som har ansvaret for de nordsjællandske søer:
– Der er ingen dramatik. Reglerne er helt som de altid har været, nemlig at der er udstedt 10 motortilladelser til de 10 foreningsbåde, fortæller han. – Der er tale om en specifik motortilladelse, der som sådan ikke går på båden, men på selve motoren. Så kan foreningerne selv bestemme om deres tilladelse skal bruges på en elmotor eller en benzinmotor – og vi ser gerne førstnævnte, da det helt oplagt er mindre larmende og dermed mere optimalt i et fuglebeskyttelsesområde.
– Der er altså ikke kommet nogle forbud, som der ikke har været der i forvejen, understreger han. – Vi har blot indskærpet til foreningerne, at hvis man vil have tilladelse til at bruge en elmotor på foreningsbåde, så skal motoren registreres, før den kan bruges. Men da der stadig pt kun er ti motortilladelser, kan en ny elmotor ikke tillades, før man afregistrerer en af de andre benzinmotorer. Man kan altså ikke medbringe sin egen uregistrerede elmotor – selv på en foreningsbåd med motortilladelse.
– Når det er sagt, så har vi observeret folk, der isætter både og sejler med motor uden tilladelse – også i den sydelige del af søen, hvor der slet ikke må sejles med hverken både med motortilladelse – eller både med motor uden motortilladelse. Tilsvarende har vi observeret brug af både med motor om natten, hvilket heller ikke er tilladt. Vi har pt indgivet 3-4 politianmeldelser og vil dermed gerne sende et signal om at reglerne selvfølgelige skal overholdes. Der vil blive sat skilte om med færdselsregler på søen, hvilket også betyder, at bødestraffen automatisk vil blive hævet ved overtrædelse af reglerne, afrunder han.
Ud over de 10 motortilladelser til lystfiskerforeningerne, har det tidligere skabt forvirring af nogle både – fx sejlbåde – på søen har haft tilladelse til brug af elmotor. – Dette kun er med særlig tilladelse fra NST – og det er ligeledes knyttet til særligt brug og helt specifikke tilladelser. Man må altså som lystfisker ikke bruge uregistreret el-motor – heller ikke til havnesejlads, hjælpe- eller bugseringstilladelse.
Et godt og bæredygtigt fiskeri på Arresø i fremtiden
Det er fint diskussionen kommer op – for det giver god anledning til selvransagelse for os lystfiskere til at tænke os om en ekstra gang. Der er lige nu et super godt fiskeri på Arresø, hvilket vi selvfølgelig skal bibeholde. Det bedste vi kan gøre for både søen, fiskebestanden og os selv – det er at overholde reglerne, så der vil bliver set med positive briller på vores færden som lystfiskere på søen. Og dermed dannet grundlag for et fremtidigt regelsæt der sikrer en godt, bæredygtigt fiskeri, hvor alle kan være med og nyde denne fantastiske sø.
Og – egentlig er der er ingen grund til at vente på fremtidige bekendtgørelser mv. Et oplagt tiltag er at lave eksempelvis en baglimit. Det kunne fx være 2-3 sandart pr dag til eget forbrug. Det kunne man let indføre i foreningerne allerede, for at beskytte bestanden for overfiskeri.
Fisk & Fri har tidligere skrevet om reglerne på Arresø her.
feb 26, 2025 | Artikler, Miljø og debat
PRESSEMEDDELSE: Lystfiskeriet skal styrkes med den kommende fiskeriaftale. Det mener Radikale Venstre, som har tre konkrete ønsker med til de kommende forhandlinger. ”Økonomisk og velfærdsmæssigt har lystfiskeriet et enormt potentiale”, påpeger Martin Lidegaard. Danmarks Sportsfiskerforbund og brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri er begejstrede.
– Lystfiskerne glimrer ved deres fravær i regeringens udspil om fremtidens fiskeri – selvom mere end 500.000 danskere hvert år kaster snøren i vores søer, åer og i de kystnære farvande. Det giver ingen mening, påpeger leder for Radikale Venstre, Martin Lidegaard.
Derfor præsenterer Radikale Venstre i dag tre konkrete forslag, som skal sikre et bedre lystfiskeri fremadrettet.
– Vi går nu ind til forhandlingerne med en række ønsker for lystfiskerne, herunder at undtage fem fiskearter for kommerciel fangst og sætte flere penge af til fiskepleje – udover ønsket om i det hele taget at skabe et mere bæredygtigt fiskeri i Danmark, så der også er fisk at fange for kommende generationer, siger Martin Lidegaard.
Helt præcist ønsker Radikale Venstre, at de populære arter for lystfiskere laks, sandart, gedde, aborre og havørred ikke længere kan omsættes kommercielt, men kun fiskes til eget brug.
Derudover skal økonomien omkring den nationale fiskepleje-ordning styrkes markant. Ordningen har til hensigt at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene og dermed forbedre det rekreative fiskeri. Ifølge Radikale Venstre bør pensionister fremadrettet også være forpligtet til at indløse det statslige fisketegn til ca. 200 kroner årligt, og samtidig skal staten som minimum fordoble den samlede indbetaling fra fisketegnet, som i dag udgør ca. 35-40 mio. kr. årligt.
– Økonomisk og velfærdsmæssigt har lystfiskeriet et enormt potentiale. Det bør vi understøtte med den kommende fiskeriaftale, siger Martin Lidegaard.
Branchen bakker op
Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri bakker fuldt op om Radikale Venstre forslag.
– En fisk fanget af en lystfisker er mange gange mere værd end en tilsvarende fisk fanget kommercielt. Det kommercielle fiskeri på de fem arter har en lav værdi på fiskeauktionerne, men en enorm værdi for lystfiskeri og turisme. Det regnskab burde være lavet for længe siden, siger formand Peter Lyngby og fortsætter:
– Der tales meget om treparten i øjeblikket, og det er i den forbindelse afgørende, at vi tilfører flere midler til Fiskeplejen. Sunde fisk er det væsentligste parameter på vande i god økologisk tilstand, så det er vigtigt, at Fiskeplejen får de ekstra ressourcer. I den sidste ende vil der være tale om en god forretning i Radikale Venstres foreslåede krone-for-krone princip, siger Peter Lyngby.
Havørred er en af de fiskearter, som de radikale vil frede for kommercielt fiskeri – og sammen med laks, gedde, aborre og sandart ophøje til “gamefish” arter. Øverst Martin Lidegaard, der i dette øjeblik holder oplæg om de radikales dagsorden for det danske lystfiskeri til generalforsamlingen for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri på fynske Broholm Slot.
Begejstrede sportsfiskere
Radikale Venstres forslag vækker også begejstring hos landets største lystfiskerorganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Lystfiskeri er en væsentlig del af hundredtusindvis af danskeres fritid og identitet. Og med en årlig omsætning på over 2 mia. kroner er det også en væsentlig økonomisk faktor i dansk økonomi. Vi bakker derfor klart op om Radikale Venstres forslag, som kan give et gevaldigt løft til det danske lystfiskeri, siger Torben Kaas og fortsætter:
– Vores havmiljø og dermed mange hjemmehørende fiskearter er under hårdt pres, og mulighederne for at dyrke lystfiskeri er over de seneste år blevet indskrænket markant. Et forbud mod kommerciel fangst af fem af de mest populære arter for lystfiskere er derfor en stor og vigtig håndsrækning, som vil sikre et langt mere bæredygtigt og samfundsøkonomisk fornuftigt fiskeri, slutter Torben Kaas.
Fakta – Lystfiskeri i Danmark
- Der er omkring 567.900 danske lystfiskere, der bruger næsten 2 milliarder kroner årligt.
- Udenlandske lystfiskerturister bidrager med omkring 200 millioner kroner årligt.
- Det samlede direkte økonomiske forbrug fra lystfiskeri udgør 2,15 milliarder kroner årligt.
- Lystfiskeri understøtter både den danske økonomi og samfundets trivsel.
- Lystfiskere og fritidsfiskere bidrager årligt med 35-40 mio. kroner til den nationale fiskepleje-ordning via det obligatoriske, statslige fisketegn.
Kilde: ”Den økonomiske betydning af lystfiskeri i Danmark”, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark og Niras, 2024.
Fakta – Radikale Venstres forslag
- Laks, sandart, gedde, aborre og havørred skal ikke længere kunne omsættes kommercielt, men kun fiskes til eget brug.
- Pensionister skal også betale det obligatoriske statslige fisketegn, hvilket vil sikre flere midler til ophjælpning af fiskebestandene.
- De penge, som lystfiskerne bidrager med til fiskeplejen, skal mindst fordobles af staten. I dag indbetale de danske lystfiskere via Fisketegnet ca. 35-40 mio. kr. årligt.
feb 20, 2025 | Artikler, Miljø og debat
Pengene fra de fisketegn vi køber, går til Fisketegnsmidlerne, som anvendes til at drive Fiskeplejen. Hvordan pengene anvendes rådgiver §7 udvalget med en rutine, der har været kørt fast i samme rille i årtier. Nu sker der heldigvis noget.
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har i årevis kritiseret, hvordan brugen af Fisketegnsmidlerne ikke afspejlede bredden i dansk lystfiskeri – samt hvordan fordelingen af dem, sker på en uigennemsigtig måde og uden nogen reel armslængdeprincip og udbud. En kamp, der ikke har været forgæves, for over de sidste par år er kritikken blevet taget alvorligt – ikke blot af DSF, men også andre interessenter – samt helt op på højeste niveau i Fiskeristyrelsen. Det resulterede i en temadag om den fremtidige Fiskepleje den 30. oktober 2023, hvor mange – blandt andet Fiskeristyrelsen, der administrerer pengene, var lydhøre over for ændringer i de kommende planer for brugen af pengene, der skal ses i et 5-10 årigt perspektiv. Fiskeplejen foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet, de rekreative interessenter og relevante universiteter for at sikre et stærkt fagligt forskningsmiljø og en forskningsbaseret forvaltning.
Efter en række høringer i udvalget, er der blevet udstukket nye retningslinjer for de kommende års arbejde, som helt afgjort er en forbedring i retning af et system, der i højere grad kan komme til at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri – samt give en højre grad af gennemsigtighed samt en (lidt) større armslænge mellem dem, der beslutter, hvad pengene skal bruges til – og dem der tjener pengene på at udføre arbejdet. Alt dette kunne du indledningsvis læse om i artiklen ”Nye vinde i brugen af Fisketegnsmidlerne” med Torben Kaas her.
I hvor høj grad de nye visioner rent faktisk bliver efterlevet til glæde for alle danske lystfiskere – afhænger af en række faktorer. Tiden vil vise, hvorvidt det tiltrængte paradigmeskift i Fiskeplejen, rent faktisk er ved at blive til virkelighed. Vi har spurgt §7-udvalgets formand Nicolai Højlund om han vi udtale sig om de nye visioner, men det ønsker han desværre ikke. Du kan læse mere om §7-Udvalget her.
Som en opfølger på artiklen med Torben Kaas Fisk & Fri har fået fat i visionspapiret fra departementet hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 2024. Dokumentet har så vidt pt ikke været præsenteret for fiskeoffentligheden, men vi synes visionerne bør være noget alle danske lystfiskere skal have mulighed for at se. Her får du den eksakte ordlyd i dokumentet:
Visionen med Fiskeplejen
Visionen med Fiskeplejen er at bidrage til sunde og selvreproducerende fiskebestande, som understøtter potentialerne i det rekreative fiskeri. Fiskeplejen skal have fokus på de fiskearter, som lyst- og fritidsfiskerne har størst interesse i.
Missionen med Fiskeplejen:
– Forbedre fiskebestandene og dermed det rekreative fiskeri gennem habitatforbedringer, udsætninger og adaptiv fiskeriregulering.
– Gennemføre projekter og producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet og aktuelle problemstillinger.
Fokusområder
Kommunikation og formidling:
Formidling og kommunikation om fisketegn og Fiskeplejen, herunder om de konkrete indsatser, projekter og resultater under ordningen, skal forbedres. Det skal bidrage til at fremme interessen for lyst- og fritidsfiskeri og dermed få flere til at købe fisketegn. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal drøfte, hvordan formidlingen og kommunikationen forbedres. Arbejdsgruppen sammentænker initiativerne med de indsatser, der udføres under lystfiskerstrategien.
Forskning og indsamling af viden:
Fiskeplejen skal producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet. Forskningen skal underbygge og give et fagligt biologisk grundlag til at træffe beslutninger om bl.a. fiskeriregulering og udsætning af fisk samt forbedring af de akvatiske miljøer.
– For at sikre sammenhæng mellem forskningsprojekter under Fiskeplejen og det rekreative fiskeris præferencer, skal § 7-udvalget have en aktiv rolle i forhold til prioritering i forsknings- og vidensindsatsen, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige handlingsplan.
–Forskningen under Fiskeplejen skal have et flerårigt perspektiv. § 7-udvalget tager derfor stilling til forskningsprojekter, som strækker sig over flere år.
Udsætning af fisk:
Udsætning af fisk under Fiskeplejen skal som udgangspunkt være biologisk begrundet og underbygget af forskningen. Udsætningerne bør i høj grad afspejle lyst- og fritidsfiskeriets potentialer.
– Der bør kun udsættes fisk dér, hvor forskningen indikerer, at det er hensigtsmæssigt. ‘
– Det skal tilstræbes, at udsætningerne bidrager til genopretning af de enkelte fiskebestande.
Frivillighed:
Det frivillige arbejde, der udføres under Fiskeplejen, skal prioriteres og understøttes. Det frivillige arbejde bidrager til betydelige resultater med begrænsede ressourcer.
–De frivillige skal have adgang til den forskningsbaserede viden, der produceres under Fiskeplejen, eksempelvis igennem fiskeplejekonsulenterne og fiskepleje.dk
– Der skal prioriteres midler til projekter drevet af frivillighed, såsom udlægning af gydegrus og kurser i habitatrestaurering.
Økonomi:
Der skal være stort fokus på transparens i økonomi og fiskeplejemidlernes anvendelse.
- 7-udvalget indtager en aktiv rolle i rådgivningen om prioriteringen af midlerne under Fiskeplejen, bl.a. for at sikre, at ønskerne fra det rekreative fiskeri afspejles i fordelingen (Årshjulet for § 7-udvalget fremgår af bilag 1
- Der skal udarbejdes en klar og gennemskuelig Handlingsplan for Fiskeplejen hvert år. Handlingsplanen skal som udgangspunkt være færdigbehandlet i § 7-udvalget inden udgangen af februar måned hvert år. Processen påbegyndes så tidligt, at § 7-udvalgets kommentarer kan indgå i udkastet til Handlingsplanen.
- 7-udvalget får løbende orientering om økonomiske nøgletal.
- 7-udvalget drøfter løbende, om opgaver, der har forladt forskningsverdenen, fremadrettet bør varetages og finansieres af myndigheder eller andre institutioner. Opgaverne ville eksempelvis kunne forankres i Fiskeristyrelsen eller det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens.
- 7-udvalget kan rådgive om at sende større projekter, som strækker sig over flere år, eller som kan styrkes væsentligt med input fra eksterne vidensmiljøer, i udbud. Udbud af større opgaver sker med et passende varsel og skal i øvrigt følge de almindelige udbudsretlige regler.
feb 10, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Torben Kaas – Danmarks Sportsfiskerforbund
Fisk & Fri har i en længere årrække skrevet om behovet for at se brugen af Fisketegnsmidlerne efter i sømmene. I efteråret 2023 foreslog DSF og andre så en række ændringer i brugen af fisketegnsmidlerne, som blev omtalt på fiskogfri.dk. Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas om tre skarpe om, hvordan det så er gået.
AF JENS BURSELL
Der har vi mange år været snakket meget om, hvordan men kunne optimere eller reformere brugen af fisketegnsmidler, som er den pulje af penge, der kommer ind på salget af det statslige fisketegn. Et af de punkter, der især har stor opbakning derude blandt lystfiskerne er at sikre en model, der tilgodeser alle danske lystfiskere.
Brug af fisketegnsmidler der afspejler bredden i dansk lystfiskeri
Kommer fisketegnsmidlerne i højere grad til at afspejle bredden i dansk lystfiskeri – og hvordan?
– Det tror jeg bestemt, men det er for tidligt at sige, hvordan det ender, fortæller Torben. – Fiskeplejen kører i 3-årige handleplaner. Det er ved planlægningen af de handleplaner, vi har bedst mulighed for at påvirke tingene. Vi har bedt om, at vi denne gang får en ekstra god og lang proces med at lægge planerne for perioden 2026 til 2028, så vi alle kan komme med vores ønsker og regne med, at ønskerne kan blive diskuteret grundigt og afvejet mod hinanden. Den er den proces, vi nu har haft første møde i.
– Jeg oplever, at både Fiskeriministeriet og DTU Aqua har været lydhøre over for vores og andres ønsker om grundig forberedelse af den kommende planperiode. På det, vi hidtil har hørt, synes jeg også, DTU Aqua og ministeriet er lydhøre over for ønskerne om at lade bredden i lystfiskeriet afspejle i måden, pengene bliver brugt på. Så ja, jeg har de bedste forhåbninger om, at bredere dagsordener.
– Når det er sagt, så hviler der også et ansvar på lystfiskerne. En ganske stor del af fisketegnsmidlerne er hidtil brugt på projekter, som vedrører vandløb, laks og havørreder. Indsatsen er understøttet af, at foreninger og frivillige hvert år bruger 10.000-vis af frivilligtimer på at arbejde med vandløbene og fiskeplejen. Vi får brug for, at lystfiskerne og foreningerne omkring fiskeriet i søer, på havet og ved kysten også kommer på banen og viser os, at man er parat til selv at hjælpe indsatserne på vej. Jeg tror, den lyst og energi er derude, men jeg noterer også, at et vigtigt projekt omkring værdien af søfiskeriet på Sjælland måtte aflyses på grund af manglende lystfiskerdeltagelse, og at DSFs kampagne om indrapportering af søernes tilstand i sommeren 2024 havde en meget lav opbakning blandt søfiskerne. Har vi ikke f.eks. søfiskernes opbakning og aktive deltagelse, bliver det svært for os at overbevise andre om, at deres dagsorden er vigtig.
Konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne?
I Fisk & Fri interviewet fra 2023, der er linket til nederst i teksten, siger du: “– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.”
Hvordan er det gået? Hvordan har man adresserer man problemstillingen med DTU Aquas inhabilitet med sin dobbeltrolle med rådgivning i paragraf 7 – og manglende udbud på projekter?
– Det har vi diskuteret grundigt, forklarer Torben. – Fiskeriministeriet har ud fra de anstrengelser skrevet et visionspapir for fiskeplejen, hvor alle de principper, der skal med ind i planlægningen af fiskeplejen, står skrevet ned. Det er et papir, jeg er meget tilfreds med, og som også giver rum til at konkurrenceudsætte forskningsprojekter. Det papir har vi med os, når vi diskuterer den kommende handlingsplan.
– Lige nu er vi ved at definere indholdet af de kommende tre års fiskepleje. Når vi har overblik over, hvordan indholdet ser ud, er det tid at kigge på, om det på nogle områder kan give værdi at konkurrenceudsætte. For mig at se, vil det særligt være tilfældet for aktiviteter, hvor vi andre steder har stærke forskningsmiljøer. Her er der jo mulighed for, at vi kan øge kvaliteten af forskningen ved at gå til specialiserede forskningsmiljøer. Vi er endnu ikke kommet langt nok til at diskutere spørgsmålet om inhabilitet, men det kommer, når det bliver aktuelt at udbyde opgaver under fiskeplejen.
– Konkurrenceudsætningen er et tveægget sværd, og det skal vi hele tiden være opmærksomme på. På den ene side er konkurrenceudsætning sundt, fordi det sikrer den bedste vare ud fra de kriterier, man sætter op – forskningskvalitet, pris, samarbejde med frivillige osv. På den anden side er der i mange år opbygget relationer, historik og samarbejder, som i sig selv har en værdi, og som vi er nødt til at værne om.
Gennemsigtighed i brugen af Fisketegnsmidlerne
Hvordan går det med bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen?
– Det visionspapir for fiskeplejen, jeg nævnte lige før, forholder sig også til spørgsmålet om transparens. Det skal vi have. DTU Aqua afrapporterer økonomisk til Fiskeriministeriet, og det har ministeriet stillet sig tilfreds med. Dertil er der en offentlig afrapportering af nogle hovedtal fra fiskeplejen. Vores interesse i DSF er ikke så meget at gå i detaljer med de enkelte projekters økonomi. Det må vi tro på, at Fiskeriministeriet gør. Vores interesse er at følge med i, om de projekter og prioriteringer, vi er med til at anbefale over for fiskeriministeren, også bliver ført ud i livet, så intentionen med vores rådgivning af ministeren bliver realiseret. Det har vi svært ved på baggrund af de overordnede tal, vi lige nu har adgang til, så det er noget, der vil komme på bordet.
– DSF har alene en rådgivende funktion, hvor vi støtter fiskeriministeren i hans beslutninger om brug af fisketegnsmidlerne. Det er dermed også ministeriet, som har ansvaret for, at midlerne bliver brugt rigtigt.
Faldende indtægter fra Fisketegnet
– DTU Aqua formidler først og fremmest resultaterne af deres forskningsprojekter, afslutter Torben. – Afslutningsvis skal det nævnes, at fisketegnsindtægterne har været faldende de seneste år, hvilket har ført til budgetreduktioner i fiskeplejen. Her har DTU først og fremmest peget på sparemuligheder, der gør ondt på dem selv og deres medarbejdere, mens der ikke er blevet rørt ved f.eks. udsætninger og fiskeplejekonsulenter, slutter han.
Læs mere om historikken belyst i føromtalte interview på fiskogfri.dk her.
dec 3, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Fyns Laksefisk har kæmpestor betydning for udsætningerne af havørred i Danmark – både til fangst og bestandsophjælpning.
Skal vi have et godt og bæredygtigt kystfiskeri efter havørred i Danmark, der ikke presser vildfiskene for hårdt, kommer vi – som situationen er i dag – ikke uden om udsætninger, der både er bestandsophjælpende og samtidig fungerer som fisk, der kan fanges. En lukning af Fyns Laksefisk, som er den største spiller inden for bestandspleje og udsætning, kan derfor få store konsekvenser – både for naturen og lystfiskerne.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & PRIVATE
SITUATIONEN ER KRITISK lige nu for landets største producent af ørred til udsætninger – primært på Fyn men også andre steder i landet. Økonomien kan ikke hænge sammen – og hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt, risikerer Fyns Laksefisk at falde fra hinanden. Er der ingen til fortsat at passe anlægget og fiskene risikerer vi, at produktionsfaciliteterne, 450.000 ørred – samt alt den viden og knowhow, der er oparbejdet gennem årene, går tabt: En katastrofe for medarbejderne, de danske lystfiskere, branchen og turismen – samt ikke mindst de naturen og ørredbestandene.
Lars Rix Petersen er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer.
Lukning af Fyns Laksefisk kan få store konsekvenser i hele Danmark
– Fyns Laksefisk udsætter årligt ca. 400.00 havørred smolt fordelt på Fyn, Langeland og Ærø, fortæller Lars Rix Petersen, der er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer. – Derudover sætter de også smolt ud på Sjælland og på Als. Disse fisk er ved deres genfangst af lystfiskere ikke kun med til at holde gang i der rekreative fiskeri og lystfiskerturismen på Fyn, men generelt i hele Danmark, da fiskene ofte vandrer langt omkring. Fyns Laksefisk – og de fisk, der kommer derfra, har altså en stor betydning for det rekreative lystfiskeri og turismen i hele Danmark. Foruden udsætning af smolt, bliver der også udsat halvårsørreder i de fynske vandløb. Fiskeudsætningerne er både bestandsophjælpende og underbygger fiskebestanden til det rekreative fiskeri.
Der er 600.000 lystfiskere i Danmark, og det er af stor betydning, at der fisk nok at fange. Flere undersøgelser viser, at mangel på fisk får lystfiskere til at finde andre hobbyer. Desværre er havet og vandløbene i sådan en beskaffenhed, at der efterhånden ikke er ret mange andre fiskearter end ørreder at fange. Det rekreative lystfiskeri er for mange afstressende i en hektisk hverdag, og det er derfor af stor betydning for den mentale sundhed.
Slut med et godt kystfiskeri på Fyn og andre steder
Men hvad vil konsekvenserne for en evt. lukning af Fyns Laksefisk være – lokalt for fiskeriet på Fyn og nationalt?
– En lukning vil sandsynligvis betyde slut på det Fynske havørred eldorado, fortsætter Lars. – Havørred Fyn Projektet står på tre ben. Vandløbsarbejde, marketing og smoltudsætninger. Der er en vigtig synergi imellem de tre ben, og hvis det ene ben fjernes, så vil projektet ikke længere kunne eksistere i sin nuværende form. De udsatte fisk bidrager til, at der er flere havørreder at fange. Hvis udsætningerne stoppes, så vil der kun være vilde fisk at fange, hvilket vil sætte de vilde fiskestammer under så et hårdt pres, at det i længden kan betyde, at den tilknyttede fisketurisme og grejbranche vil svinde ind.
Det er i disse anlæg hos Fyns Laksefisk, at en meget stor del af de danske ørreder til udsætning produceres.
– Havørredfiskeriet er bedst forår og efterår, hvilket er det man kalder skuldersæsoner inden for turisterhvervet. Det vil få stor betydning for Vandkantsdanmark, hvis antallet af fisketurister falder drastisk pga. færre fisk. Mange yderområder på fx Fyn, Langeland og Ærø nyder godt af fisketuristerne uden for hovedsæsonen for turisme. Det vil altså få stor økonomisk betydning.
– Ydermere vil en lukning betyde vi, at vi ingen mulighed har for lave bestandsophjælpende tiltag, når det kræves enten pga. klimatiske eller miljømæssige svækkelse af vores vandløb. Hvis ikke vi havde sat ørred ud i de fynske vandløb gennem tiderne, havde vi ingen fisk haft i dag. Der var eksempelvis kun 2-3 vandløb på Fyn, der var ørredførende tilbage i 1970`erne efter landbrugets og industriens vanrøgt af vores vandmiljø.
Fyns Laksefisk har givet underskud i fire år
– Fyns Laksefisk har iflg. deres regnskab kørt med underskud i 4 år i træk, siger Lars. – Dette har medført, af de nu må lukke, da en indtægts dækket virksomhed under staten ikke må have underskud 4 år i træk. FGUs ledelse har vidst, at der var underskud og hvilken konsekvens det ville få. Det må have været muligt, at FGU meget tidligere i forløbet havde foretaget afværgende tiltag, i stedet for at vente til de ultimative IDV regler trådte i kraft som fremtvinger en lukning. Man foranlediges derfor til at tro, at lukningen er sket med forsæt fra FGU ledelsen.
Dårlig håndtering af sagen af FGU
– Hverken VPFYNs eller medarbejderne på Fyns Laksefisk været med på råd. Det samme gælder brancheforeningen, fortsætter Lars. – Vi har i et år gisnet samt gættet om udfaldet og har kun fået tilfældig sporadisk viden. Al information i sagen fra FUGs ledelse har været manglende.
– Medarbejderne på Fyns Laksefisk er trætte og nedbrudte af den sag, og især den måde man fra FGUs ledelse har håndteret sagen over for deres medarbejdere på. Det har medført et stort sygefravær på Fyns Laksefisk. FGU Fyns ledelse og bestyrelse tager medarbejderne på Fyns Laksefisk samt alle vores fisk som gidsler i den her sag. For hvem skal passe vores fisk, såfremt alle medarbejderne er sygemeldt?
Biolog Linda Bollerup står for den daglige drift af Fyns Laksefisk, og har over årene ydet et kæmpestort arbejde for de danske havørredbestande – både fagligt og rent lavpraktisk gennem sit virke ved produktionsanlæggene og i vand til livet ude i vores åer.
Taskforce har forsøgt at redde Fyns Laksefisk
– Der er for noget tid siden nedsat en taskforce for at redde Fyns Laksefisk, og der er blevet arbejdet hårdt for, at vi med et bud har kunnet tilbyde at købe og overtage Fyns Laksefisk. Der er indsamlet rigtig mange penge fra private og erhverv – og kommunerne er også kommet med en stor pose penge. Undervejs har der været juridisk- og revisorhjælp fra forskellige steder for at alt skulle gå korrekt til. Den nedsatte task force består af repræsentanter fra bl.a. Erhvervshus Fyn, det private erhverv, de fynske lystfiskere og Fyns Laksefisk.
Købstilbud på Fyns Lasksefisk modtages med en mur af tavshed
– Vi har afgivet bud, men svaret fra buddet lader vente på sig, fortsætter Lars. – Vi skulle have modtaget svar for en måned siden, men vi bliver kun mødt med dyb tavshed. Der skal afklaring til nu!
Spørgsmålet er så – hvilken rekonstruktion skal man sigte efter for at sikre Fyns Laksefisk på den lange bane, så driften er rentabel og medarbejderne for rimelige arbejdsvilkår? – Til det svarer Lars: – Det vil klart være, at Havørred Fyn, Erhvervshus Fyn og Fynske Kommuner overtager Fyns Laksefisk. Hvordan dette endeligt vil kunne komme til at virke er for tidligt at sige, men der er mange mulige positive aspekter for fremtiden. Men der er hele tiden blevet arbejdet ud fra at en overtagelse skal være varig. Med til sagens kerne hører, at FGU i sin tid overtog Fyns Laksefisk kvit og frit. Man kunne hermed forvente, at en senere overdragelse også burde være kvit og frit? Fyns Laksefisk gik dengang fra at høre under Odense Produktionsskole til at være drevet af FGU Fyn, slutter Lars.
Du kan støtte indsamlingen via Dansk Lystfiskeri der stadig er i gang på mobilepay 973514.
Vi har henvendt os til Gitte Lykkehus, som ikke har ønsket at kommentere sagen før efteråret bestyrelsesmødet d. 10 december.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
nov 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Frivillige, forskere og lystfisker-organisationer har samlet kræfterne i et banebrydende forskningsprojekt, der skal genrejse de truede stalling-bestande i fire jyske vandløb.
AF JULIE MYHRE, FOTOS: DTU AQUA
LAKSEFISKEN STALLING er en truet art i Danmark. Fisken findes kun i Gudenåen og i vestvendte jyske vandløb syd for Limfjorden. Helt frem til 2010 var stalling rygraden i fluefiskeriet i den øvre del af Gudenåen og i de vestvendte åer sammen med bækørred. Men i vinteren 2009/2010 gik stalling-bestandene kraftigt tilbage, og fisken blev totalfredet fra 2011.
Bestandene af stalling er gået tilbage, selvom de fysiske forhold i vandløbene i samme periode er blevet forbedret med renere vand, færre spærringer og flere gydepladser. Årsagen til stallingens tilbagegang er, at flere skarver søger føde i vandløbene, fordi der i vores nabolande er sket en stor stigning i antallet af ynglepar, og fordi fødemængden i de kystnære havområder er negativt påvirket af havmiljøets dårlige tilstand.
– De fleste af vores fiskebestande i ferskvand er voldsomt pressede på grund af skarv-prædation, og her er stallingen en super god repræsentant for det fænomen. Det er nemlig veldokumenteret, at skarven presser stalling i vandløb, og at skarvens prædation er den eneste årsag til den store tilbagegang i stalling-bestandene, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
Projekt Stalling undersøger, hvad der sker med stalling-bestandene i fire jyske vandløb, når udvalgte strækninger bliver friholdt for skarver med forskellige metoder som patruljering, bortskræmning og regulering. Målet er, at stalling-bestandene vokser betydeligt i alle fire vandløb, og at bestandene er robuste efter fire år.
Projekt Stalling skal genrejse de danske stallingbestande.
Projekt Stalling inddrager frivillige jægere og lystfiskere
Der et tale om et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet. De frivillige har hovedrollen i forskningsprojektet, for det er frivillige lystfiskere og jægere, der går ud og friholder å-strækningerne for skarver i de lyse timer, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og ansvarlig for organiseringen af den frivillige indsats.
På projektstrækningerne har de frivillige sat vildtkameraer op, og Aarhus Universitet står for at indsamle data fra de mange vildtkameraer for at vurdere, om patruljeringerne ved åerne rent faktisk holder skarverne væk.
Stalling projektet har opbakning fra Miljøstyrelsen og Lystfisker Danmark
Projekt Stalling får økonomisk støtte og administrativ opbakning fra Miljøstyrelsen, og den opbakning er væsentlig for projektets succes. – Det er et nybrud i den danske forvaltning, at vi har Miljøstyrelsen med i projektet. Miljøstyrelsen er i den grad med i processen og har hjulpet med kontakt til alle lodsejere, og så har de sammen med Naturstyrelsen givet opbakning og tilladelser til regulering af skarv på udvalgte dele af de fire projektstrækninger, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
En anden partner i projektet er Lystfisker Danmark, som udmønter Danmarks nationale strategi for lystfiskeri. Lystfisker Danmark er med til at finansiere Projekt Stalling og har desuden udviklet den app, som de frivillige bruger til at koordinere vagter ved å-strækningerne og til at indsende data til projektets forskere.
– Lystfisker Danmark ønsker, at den pressede stalling igen kommer til at trives, og at vi udnytter de fiskepotentialer, vi har her i Danmark. Derfor startede vi Projekt Stalling for et par år siden, og derfor er den nationale strategi for lystfiskeri med til at støtte Projekt Stalling økonomisk, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef i Lystfisker Danmark.
Det er især skarven, der truer de danske stallingbestande.
Meningsfulde naturoplevelser ved stallingåerne
De frivillige i Projekt Stalling vil de næste par år tilbringe tusindvis af timer langs åerne både i kulde, regn, sol og blæst. De gør det, fordi vandløbsnaturen betyder noget for dem, og fordi de drømmer stort om stallingens fremtid.
– Vi har allerede deltaget i forløberen for projektet siden 2020, og nu er vi gået med i Projekt Stalling, for vi kan virkelig se, at det kommer til at give nogle øjenåbnere både for vores egne lystfiskere og i et større perspektiv. De resultater, der kommer ud af projektet, kan jo bruges i hele EU, og det giver os ekstra motivation til at lægge kræfter i projektet, siger Torben Kjær fra Vidå Sportsfiskerforening.
Han er lokal projektkoordinator i Projekt Stalling og ansvarlig for arbejdet ved projektstrækningen i Arnå i Sønderjylland. Her ligger en central del af projektstrækningen meget tæt på byen Øster Højst, og Torben Kjær har derfor et håb om, at lokale beboere fra Øster Højst har lyst til at være en del af projektet.
– Jeg håber, at der vil komme 20-25 frivillige fra Øster Højst. Vi har brug for hjælp til patruljering og bortskræmning af skarver, siger Torben Kjær.
Han fremhæver, at de frivillige vagter ved åen er en fin anledning til at komme ud og nyde naturen i lokalområdet, samtidig med at man bidrager med viden til Projekt Stalling.
Projekt Stalling er et unikt samarbejde om citizen science
I projektet inddrages frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Arbejdet foregår de i fire jyske åer: Øvre Storå, Fjederholt Å, Grindsted Å og Arnå. Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage. I projektet deltager: Lokale jægere og lystfiskerforeninger, DTU Aqua, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark.
Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen
Projekt Stalling er finansieret af jagttegnsmidler tildelt af Miljøstyrelsen, midler fra Lystfisker Danmark og bidrag fra lokale lystfiskerforeninger. Projektet varer til og med 2028. Projekt Stalling har rødder i Lystfisker Danmarks projekt fra 2020, der undersøgte effekten af patruljering ved stalling-vandløb med stor skarv-belastning. Projekt Stalling er Danmarks bidrag til EU-projektet ProtectFish, der undersøger effekten af forskellige metoder til beskyttelse af stalling mod skarvprædation på tværs af EU-lande. I projektet deltager Østrig, Tyskland, Polen, Tjekket, Sverige, Italien og Danmark.
