sep 21, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
I lørdags blev Torben Kaas valgt som ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han vandt på visioner om en ny kurs for DSF med 128 over 34 stemmer mod Preben Thomsen.
AF JENS BURSELL
Vi fangede formanden i går aftes da han atter kom hjem til Sjælland efter konferencen i Vingsted – og stillede ham 5 hurtige spørgsmål:
FISK & FRI: Tillykke med valget, hvor du jo vandt stort 128 mod 34 stemmer. Hvad tror du er årsagen til, at du vandt så stort?
Torben: – Det kan jo kun blive et gæt. Når jeg har talt med folk under valgkampen, har jeg fornemmet, at man på den ene side har været godt tilfredse med forbundets arbejde, men samtidig har ønsket en ny kurs i forhold til kontakten til foreningerne og på nogle af de politiske spørgsmål. Jeg kommer helt udefra og har ikke andel i det hidtidige arbejde, så dermed har jeg haft mulighed for at tilbyde en ny vision for forbundet uden at være forpligtet af fortiden. Det, tror jeg, er den vigtigste årsag til, at jeg kunne få så stor en opbakning.
FISK & FRI: På Kongressen blev der i følge referatet vedtaget en kontingentstigning på 10 % i 2021 og 4 % i 2022. Hvordan tror du det vil komme til at påvirke medlemstallet – og vil det være nok til at rette op på økonomien?
Torben: Jeg tror ikke, kontingentstigningen vil betyde ret meget for medlemstallet, og vi har vedtaget et budget, som er meget forsigtigt, og som viser, at det er nok til at rette økonomien op. Stigningen kommer efter en periode, hvor kontingentet ikke har været pristalsreguleret, så den reelle stigning er noget mindre, end de procentsatser, du her præsenterer. Det skal så tilføjes, at jeg er helt opmærksom på den megen diskussion rundt omkring af forbundets kontingentniveau. Med et godt valg i ryggen har jeg nu noget medvind til at lave nogle ændringer, så mange flere lystfiskere forhåbentlig bliver enige i, at forbundet gør en forskel for dem og deres fiskeri. Når først, lystfiskerne derude kan se værdien af forbundets arbejde, så tror jeg ikke, et par tyvere mere eller mindre om året, er så afgørende for, om man vil være med.
FISK & FRI: Blandt bestyrelsens øvrige 6 medlemmer er 3 nyvalgte – har i snakket om hvilke roller og primære ansvarsområder de forskellige bestyrelsesmedlemmer skal have?
Torben: Vi har en rigtig stærk bestyrelse med en ret bred vifte af kompetencer, som vi skal have mest muligt i spil. Vi har ikke nået at tale rollefordeling endnu, men vi har mange og store opgaver foran os, så alle skal mest muligt på banen med de kompetencer og den tid, vi hver især har.
FISK & FRI: Hvornår er det første bestyrelsesmøde – og hvad står aller øverst på dagsordnen?
Vi har fastlagt de første par bestyrelsesmøder, og mødes næste gang på fredag den 2. oktober. På første møde skal vi gennem en masse formalia med forretningsorden, udvalgsposter og den slags og dertil skal vi alle generelt opdateres på de sager og dagsordener, forbundet kører. Når det er sagt, så ligger det højt på arbejdsprogrammet, at vi får fastlagt en strategi for denne bestyrelses arbejde, så både bestyrelsen og sekretariatet har pejlemærker at arbejde efter. For mig at se kan der ikke være tvivl om, at de to første konkrete opgaver bliver at kigge grundigt på, hvordan forbundet kommunikerer, og dertil tage fat på at finde ud af, hvorfor mange foreninger står udenfor forbundet, og hvad der skal til for at få dem med.
FISK & FRI: Direkte efter kongressen tog du videre ud for at fiske laks – fangede du noget? – og hvad er dine personlige fiskeplaner her i efteråret?
Torben: Skjern Å er jo drømmen om den store fisk, og heller ikke denne gang lykkedes det. Jeg har planlagt en lang weekend igen til foråret – en dag skal det jo lykkes. En god ven har inviteret mig med på ABUs stykke på Mørrumsåen i slutningen af september, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Det er meget få forundt at få adgang til lige præcis det fiskeri, så det er jo et privilegium at få den mulighed. Efteråret byder ellers mest på lokalt fiskeri i min forenings hjemmevande, og så regner jeg med at give aborrerne på Esrum Sø nogle grundige forsøg i de kommende måneder.
sep 20, 2020 | Artikler, Miljø og debat
I forbindelse med vores artikel ”Forringer erhvervsfiskeriet søernes økologiske tilstand”, er der netop indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag. Plottet og pointerne er stadig de samme: Da der var mange sandart i 2014-2015 var vandet mere klart – og efter de blev bortfisket efter rådgivning fra DTU Aqua, blev det markant mere uklart. Men – baseret på de supplerende oplysninger, vi har fået fra bl.a. MST, afspejles den forringede økologiske tilstand ikke som sådan i Vandområdeplanernes tilstandsvurderinger – dels fordi disse er baseret på nogle ret store intervaller på klarhed, som kan skjule udsving – og dels fordi den tilstandsvurdering som biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune, refererer til som værende fra 2017 – og som denne artikel bygger på – ifølge MST er baseret på tal, der ligger længere tilbage. Disse oplysninger fra MST ændrer altså intet på hovedkonklusioner og pointer i den nævnte artikel – det ændrer blot på, at det ikke er på bagrund af selve tilstandsvurderingerne fra Vandområdeplanerne, men i stedet andre officielle tal og oplysninger fra bl.a. odaforalle.au.dk , at de disse konklusioner kan drages.
Hvad siger Miljøstyrelsen – MST
Her er hvad MST´s biolog Casper Risholt svarer på Fisk & Fris spørgsmål til artiklen:
Fisk & Fri: Har I nogensinde undersøgt, hvorvidt erhvervsfiskeriet på de danske søer forringer den økologiske tilstand, og om en fortsat tilladelse til dette, kan gøre det svært eller måske umuligt at opnå god økologisk tilstand og dermed indfri målene i EU´s Vandramme direktiver inden 2027.
MST: Miljøstyrelsen har ikke foretaget undersøgelser af erhvervsfiskeri´s betydning for den økologiske tilstand i søer.
Fisk & Fri: Meget taler for, at erhvervsfiskeriet i Tissø helt konkret har betydet en forringet økologisk tilstand, der er gået fra ”moderat” i 2010-2015 til ”ringe” i 2017. Hvad siger I til det?
MST: Den økologiske tilstand i Tissø blev i Vandområdeplan 2015 -2021 for Vandområdedistrikt Sjælland bedømt til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2007-2012 for fytoplankton (2007-2012), makrofyter (2008) og fisk (2008). I basisanalyse for vandområdeplan 2021-2027 (som udgør det faglige afsæt for de kommende vandområdeplaner 2021-2027) er den økologiske tilstand af Tissø ligeledes vurderet til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2013-2018 for fytoplankton (2014), makrofyter (2014), fisk (2014) og nationalt specifikke stoffer (2013). Vurderingerne af den økologiske tilstand i Tissø er i både vandområdeplanen for 2015-2021 og i basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 foretaget på baggrund af overvågningsdata fra år, der ligger forud for den intensivering af erhvervsfiskeriet i Tissø, som der ifølge ovennævnte publicerede artikel er sket siden 2015.
Fisk & Fri: I mange søer vil man betale i millioner for at biomanipulere fredfisk væk, for at få mere klare søer – på trods af, at stort set alle biomanipulationer ender med, at søen falder tilbage til sin gamle tilstand efter et par år. Var det ikke en bedre ide at gøre noget for at øge rovfiskebestandene, så man af naturlig vej permanent kan skabe mere klart vand og en bedre samt mere naturlig økologisk balance i søerne?
MST: Formålet med en opfiskning af fredsfisk er at skabe et skifte i søens tilstand fra en uklar tilstand med få eller ingen undervandsplanter til en klarvandet tilstand med stor udbredelse af undervandsvegetation. I den klarvandede sø har aborreyngel en fordel i fødekonkurrencen med skalleynglen. Begge fiskearter er som små ofte nødt til at opholde sig i planterne for at søge skjul for rovfisk, og her har aborren nemmest ved at manøvrere og finde føde. I den klarvandede tilstand har aborrerne derfor en bedre mulighed for at vokse sig store nok til at begynde at spise fisk. En biomanipulation har således bl.a. til formål at øge den relative andel af rovfisk i en sø set i forhold til andelen af fredsfisk og at skabe bedre vækstforhold for rovfisk.
Fisk & Fri: Hvis det generelt kan dokumenteres, at erhvervsfiskeriet i ferskvand har en negativ effekt på miljøtilstanden og den økologiske tilstand: Vil du være parat til at arbejde for at få det lukket eller udfaset?
MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.
Fisk & Fri: Synes I det er rimeligt, at én enkelt erhvervsfisker, der som et bierhverv fisker på flere af de største sjællandske søer, gør et enormt indhug i fiskebestandene med fare for at ødelægge søens økologiske balance – i stedet for at de samme ressourcer kunne være til glæde for mange flere mennesker og udnyttes rekreativt med en langt, langt større socioøkonomisk gevinst til følge?
MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.
Hvad nu?
Fisk & Fri følger naturligvis sagen nøje – og vender tilbage, når det er muligt at få nye og mere detaljerede oplysninger i sagen.
sep 18, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
DSF skulle egentlig have afholdt kongres i marts, men på grund af Covid-19 er den blevet udskudt til denne weekend, hvor delegerede fra en lang række foreninger landet over mødes for at udstikke kursen for de kommende år – samt vælge en ny formand for DSF.
AF JENS BURSELL
Til valget om den vigtige formandspost dyster Torben Kaas fra Kokkedal samt Preben Thomsen fra Sønderborg – og på valg til bestyrelsen er Linda Bollerup fra Årslev, Bjarne Andersen fra Grevinge, Arne Lauritzen fra Roskilde plus Jan Karnøe fra Horsens. Alle på nær én er relativt nye ansigter i en bestyrelsessammenhæng.
Danmarks Sportsfiskerforbund har på en række områder gjort det rigtig godt gennem mange år – især når det drejer sig om det generelle arbejde for et bedre vandmiljø og naturgrundlag – samt et mere attraktivt ørred og laksefiskeri. Mange frivillige har gjort et kæmpestort og flot arbejde for vores fiskebestande – og sekretariatet har leveret varen i en række miljøsager – samt gjort meget for at formidle dansk lystfiskeri på den bedst mulige måde. Hatten af for det.
Men – det halter gevaldigt, når det drejer sig om at repræsentere hele bredden i dansk lystfiskeri, hvilket måske er en ud af flere årsager til, at rigtig mange foreninger over årene har meldt sig ud af forbundet. Men hvad er problemet? Der kan være flere årsager: Blandt de hyppigst hørte er, at foreningerne ikke føler sig hørt, at DSF ikke kæmper deres sag – eller at det er for dyrt at være medlem set i forhold til, hvad man får ud af det.
DSF har gjort et flot arbejde – men bredden mangler
DSF har på mange måder været en god vagthund for naturen og miljøet, når det har drejet sig om at tage de kampe, der var af relevans for ørred og laksefiskerne. Men det samme er svært at sige om den indsats, som forbundet har lagt for dagen med vores rovfisk – samt de nødvendige kampe, der mere specifikt bør og skal kæmpes for at få bedre bestande af sandart, gedder, aborrer og maller. En meget væsentlig del af denne problemstilling er DSF´s ubrydelige symbiose med DTU Aqua, der i forbindelse med vores rovfisk har givet en på mange punkter fagligt kritisabel myndighedsbetjening og -rådgivning – som på sigt vil kunne forringe både rovfiskebestandene, biodiversiteten og vandmiljøet.
DTU Aqua leverer på flere områder forskning i topklasse, og har adskillige medarbejdere, der gør et fantastisk godt stykke arbejde for den danske natur – samt de danske fiskebestande. Det er derfor både synd og skam, når DTU Aquas navn ofte associeres med tvivlsom faglighed, for problemet er ikke institutionen som helhed eller de mange gode medarbejdere – men én enkelt forsker, hvis fagligt stærkt kritisable og meget let angribelige rådgivning på uforklarlig vis bakkes op af en ledelse, der tilsyneladende ikke engang selv er i stand til at stå på mål for fagligheden. Det er her kæden hopper af for DTU Aqua – og dermed også for DSF, der tilsyneladende i blinde bakker op om forskningsinstitutionen.
Danmarks Sportsfiskerforbund gør et stort arbejde for danske fedtfinnefiskere, men har i mange år været kritiseret for at gøre alt for lidt for bredden i dansk lystfiskeri – herunder søfiskerne. Lad os håbe, at kongressen og de nye folk i DSF´s bestyrelse viæ sætte en ny kurs, der kan samle alle danske lystfiskere under én fane.
DSF – træd i karakter
Det er et stort problem, at DSF på bestyrelsesniveau har besluttet, at man ikke må ”kommentere på DTU Aquas virke”. Kan det virkelig være rigtigt, at DSF, der gerne skulle repræsentere alle danske lystfiskeres interesser – ikke må udtale sig om eksempelvis sandartens biologiske autencitet i Danmark, fordi DTU Aqua på et dokumenterbart fejlagtigt grundlag har kaldt den ”ikke hjemmehørende” og Invasiv” i en forvaltningssammenhæng. Det er ikke værdigt for DSF – og det er helt sikkert heller ikke en sag, der vil hjælpe til at få alle de mange danske søfiskere ind under DSF´s vinger. Selvfølgelig skal DSF kunne stå op på de danske lystfiskeres vegne og sige DTU Aqua imod – når der som her er en fagligt skudsikker grund til at gøre det. Og det er der i adskillige sammenhænge, hvor der intet sker, fordi DSF har givet sig selv mundkurv på. DSF og DTU Aqua behøver jo ikke at blive uvenner, bare fordi man påpeger en fejl og søger at få den rettet i god ro og orden, så alle er glade.
Hvis DSF skal vokse og opnå anerkendelse i alle kredse af dansk lystfiskeri – så er det på tide, at DSF viser tænder og træder karakter. Danmarks Sportsfiskerforbund skal være en vagthund for alle danske lystfiskere – ikke en skødehund for DTU Aqua. Når det er sagt, så skal Danmarks Sportfiskerforbund selvfølgelig også fremover samarbejde med DTU Aqua på den gode måde med et åbent sind – men for at holde den rette kurs for dansk lystfiskeri, er det vigtigt, at DSF ikke betragter DTU Aquas ord som en universel faglig sandhed – for det er de ikke. Hvis Danmarks Sportfiskerforbund skal fremstå troværdigt og kæmpe alle danske lystfiskeres sag, så skal forbundet selv have en selvstændig mening uafhængigt af DTU Aqua. Eller med andre ord – DSF skal være i stand til at lytte på stærke faglige argumenter også fra andre mindst lige så kompetente forskningsinstitutioner. Kun på denne måde vil DSF kunne blive et forbund alle danske lystfiskere bakker op om.
Jeg er selv medlem af DSF, fordi jeg mener, det eneste rigtige at forsøge at samle alle gode danske lystfiskerkræfter under en fælles fane – og den bør fortsat veje i Vingsted. Det er nu det gælder, og det er nu, at forandringerne skal ske. Alt tyder heldigvis på, at der i weekenden vil til tilflyde Danmarks Sportsfiskerforbund nye gode kræfter, som forhåbentlig vil kunne tilføre DSF et friskt pust af fornyelse.
Lad os håbe, at den nye konstellation vil bringe forandring og nye tider for dansk lystfiskeri – og det sker i min optik bedst med Torben Kaas ved det ror, der skal føre dansk lystfiskeri sikkert ind i fremtiden.
God vind til kongressen, som du løbende kan følge her.
sep 14, 2020 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri
Sandarten er naturligt hjemmehørende i Danmark – et faktum som DTU Aqua, der betales flere hundrede tusinde kroner om året for at opdatere viden på danske ferskvandsarter – tilsyneladende slet ikke har opdaget, selvom der i over tres år har været dokumentation for det. Dobbelt besynderligt forekommer det, at DTU Aqua på fiskepleje.dk kommunikerer, at sandarten ikke er hjemmehørende i Danmark, når det sågar står i deres egen tekst om sandart i “Atlas over danske ferskvandsfisk” (øverst tv, side 585). Hvis du bliver forvirret? – så er du er ikke den eneste!
Efter Fisk & Fris kritik af DTU Aquas fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”, har de nu tilsyneladende ”indrømmet” – og ændret på teksten om sandart på fiskepleje.dk, hvor der rådgives om forvaltningen af vores fiskearter. Problemet er, at DTU Aquas rådgivning stadig er næsten lige så fejlbehæftet samt fagligt kritisabel som før.
AF JENS BURSELL
HVIS MAN ER EN SMULE SPIDS, kunne man friste til at sige, at DTU Aquas faktisk fremstår endnu mere utroværdig, end de gjorde for en uge siden, for hvis man før kunne tale om, at det virkede som om, at institutionen bevidst har forsøgt at føre offentligheden bag lyset omkring den oprindeligt hjemmehørende fiskeart – sandarten – så er det endnu mere oplagt nu.
Normalt ville man forvente, at forskere vil være i stand til at indrømme en fejl – og gå ud offentligt med en forklaring om, hvordan fejlen kan være opstået, samt måske oven i købet kommentere, at man beklager den fejlbehæftede rådgivning. Et er, at den enkelte forsker måske ikke har formatet til at gøre det, men hvis det forholder sig sådan, så bør forskerens chef have formatet til at indrømme fejlen offentligt – og på den måde være garant for at opretholde tilliden til instituttets faglighed og troværdighed. Men sådan gør man åbenbart ikke hos DTU Aqua. Her har man tilsyneladende blot ændret en enkelt fagligt let angribelig linje i teksten på fiskepleje.dk, hvorefter man lader som ingenting – og måske håber på at ingen har opdaget det…
Når jeg i overskriften skriver ”indrømmet” i anførselstegn, hentyder det derfor til, at DTU selvfølgelig officielt set ikke har indrømmet noget som helst. Men – hvorfor har de ikke det, når DTU Aquas grove faglige fodfejl i rådgivningen omkring sandarten er så graverende og åbenlyse – at der tilsyneladende ikke er nogen faglige opbakning til dem uden for DTU Aquas mure: Jo – indrømmer DTU Aqua alle de mange faglige fejl og mangler, som de i årtier har begået omkring forvaltningen af sandart, så risikerer de selvfølgelig, at det kommer til at danne præcedens på området, hvorved de også kan blive stillet til regnskab for – og dermed tvunget til at indrømme en række lignende fejl og tvivlsomme (u)videnskabelige konklusioner, som de gennem tiden har begået på området med andre oprindelige danske fiskerarter – eksempelvis vores største naturligt hjemmehørende rovfiskeart – den europæiske malle.
Find fejlen
Tag et grundigt kig på nedenstående to screendumps. Det øverste viser en af teksterne fra fiskepleje.dk fra tiden før Fisk & Fri rejste kritikken af DTU Aquas forvaltning af sandarten. Nederst ser du et screendump fra i går, hvor DTU Aqua nu uden at udmelde deres alvorlige faglige fejl har fjernet den sætning i teksten, som er aller lettest at angribe fagligt. I linjen stod der: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Når man formulerer en sætning på denne måde, så virker det som om, at man fra DTU Aquas side udmærket godt ved, at sandarten ikke er invasiv, men at man samtidig – mod bedrevidende – ønsker at kommunikere ”at sandarten er invasiv”. Men hvorfor nu det? Jo meget tyder på, at DTU Aqua – på et fagligt uholdbart grundlag – søger at legitimere en fiskeripolitisk kurs, hvor sandarten ikke behandles som alle vores andre naturligt hjemmehørende arter, hvortil det er bl.a. muligt at få udsætningstilladelser – og hvor man normalt søger at ophjælpe bestandene på bedst mulig vis. Men hov – DTU Aqua er jo en forskningsinstitution, der skal rådgive beslutningstagerne på et neutralt grundlag – uden at have mandat til at fremføre egne politiserende holdninger… Det vender vi tilbage til i en anden artikel.
På den gamle tekst på fiskeplej.dk fra før Fisk & Fri genopstartede sin kritik af DTU Aquas rådgivning om sandarten, stod der, som du kan se på dette screendump, bland andet ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Det er fjernet nu i screendumpet, som du ser nedenfor.
Som du kan se, har DTU Aqua nu fjernet en af de lettest angribelige fejl på fiskepleje.dk, hvor der før stod: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Den sætning er væk her i dette screendump, der er taget i weekenden.
Men – lad os lige repetere den nu fjernede sætning en gang til: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Med disse ord kommunikerer DTU Aqua helt klart og tydeligt ”at sandarten er invasiv” – uden helt ordret at gøre det. Båndgrundlingen er indiskutabelt invasiv – og optræder på den officielle danske liste over invasive arter – i modsætning til sandarten. Men hvorfor skriver DTU Aqua, så ikke bare direkte, at ”sandarten er invasiv”. Det ville jo være meget lettere? Her virker det unægteligt som om, at DTU Aqua i sin formulering ønsker en ”kattelem”, så de altid kan komme og sige ”det har vi ikke sagt”, hvis de skulle risikere at blive afsløret i deres fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”.
DTU Aquas faglige utroværdighed fortsætter
Når DTU Aqua har fjernet ovenstående meget let angribelige sætning på fiskepleje.dk forekommer det besynderligt, at man bibeholder følgende ordlyd teksten på samme underside, der er næsten lige så let at angribe fagligt:
”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter.
Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt.
Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Bevidst manipulation?
Man kan undre sig over, at når nu DTU Aqua tilsyneladende er gået i gang med at slette spor af deres fagligt kritisable rådgivning på fiskepleje.dk, hvorfor har de så ikke valgt at slette alle sporene af deres fejlbehæftede rådgivning?
For at svare på det, så lad os lige faktatjekke noget af den tekst, der stadig står på DTU Aquas fiskepleje.dk
Når DTU Aqua stadig skriver: ”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter”, – så kommunikerer man helt klart, at ”sandarten ikke er hjemmehørende”. Men hvorfor skriver DTU Aqua det så ikke bare lige ud på fiskepleje.dk, at sandarten er ”ikke hjemmehørende” – når de nu selv kommunikerer det – samtidig med, at der via bl.a. aktindsigter er klokkeklare beviser på, at de i årtier fejlagtigt ordret har stemplet den som netop ”fremmed og ikke hjemmehørende”? Igen virker det som om, at DTU Aqua udmærket ved, at de har begået en alvorlig fejl, men søger at dække over det ved, at bibeholde en ”kattelemsformulering”, der kommunikerer ”ikke-hjemmehørende” – vel vidende at den selvfølgelig er hjemmehørende. Og det på trods af, at DTU Aqua i deres egen tekst om sandarten i ”Atlas over danske ferskvandsfisk – selv har skrevet, at sandarten er hjemmehørende (s. 585 øverst).
Ovenstående forhistoriske fund, der er dokumenteret i Kvartær Zoologisk Register, efterlader ingen diskussion om ,hvorvidt sandarten er en oprindelig naturligt hjemmehørende art i Danmark. På trods af dette, kommunikerer DTU Aqua på fiskepleje.dk (ovenfor) – at den er “ikke hjemmehørende”.
Invasiv fejl – reelt set ikke rettet
Lad os lige faktatjekke den næste sætning, der stadig er at finde på fiskepleje.dk: ”Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt”.
Her bibeholder DTU Aqua igen faktuelt forkerte og vildledende oplysninger om sandarten:
Nej – sandarten skal ikke have en ganske særlige status. Den skal selvfølgelig have præcis den samme status som andre hjemmehørende arter vi passer på – eksempelvis ørreden. Der er absolut intet fagligt belæg for andet, hvis man antager, at ørreden er forvaltet korrekt gennem de sidste årtier.
Og nej – præcis som sandarten dokumenterbart ikke er invasiv – så har den heller ikke invasive egenskaber, som DTU Aqua fejlagtigt skriver. For at man kan skulle kunne forsvare denne formulering, skal der nemlig dels være tale om en ”ikke hjemmehørende art”, hvilket den ikke er – og dels skal der være tale om en art, der dokumenterbart gør skade på den naturlige balance i systemet. Og – det gør sandarten jo indlysende nok ikke, eftersom arten jo netop dokumenterbart er hjemmehørende, hvilket betyder, at den økologiske balance, der optræder der, hvor den forekommer – netop er den balance, som er den naturlige. Sandarten gør ikke skade: Tværtimod er der solid dokumentation for, at sandartens tilstedeværelse betyder et højere prædationstryk på fredfisk, hvilket igen betyder mere klart vand. Og – sandarterne vil aldrig komme til at konkurrere med andre hjemmehørende danske fiskearter på en måde, som ikke blot er den naturlige konkurrence, som altid har eksisteret – eftersom sandarten jo netop er hjemmehørende: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
DTU Aqua og det uvidenskabelige gætteri
Lad os så slutte af med den sidste bibeholdte sætning på den side af fiskepleje.dk, som DTU Aqua har ændret. Der står: ” Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Her præsenterer DTU Aqua det som et faktum, at samtlige sandartbestande i DK udover Haderslev Dam – er skabt som udsætninger. Fakta er dog, at hvis DTU bruger samme logik på sandart, som de har brugt på deres forvaltning af ørred – så aner de reelt set ikke om det er rigtigt, det de skriver: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
Endvidere har vi på trods af adskillige direkte spørgsmål til DTU Aqua om netop dette emne stadig til gode at DTU Aqua offentlige dokumenterer tilfælde af, at sandart indenfor deres naturlige udbredelsesområde – som eksempelvis i Danmark – skulle have skadet en naturlig økologisk balance. Tværtimod – er der god evidens for det modsatte.
Fisk & Fri har fremlagt DTU Aqua denne artikel for DTU Aqua inden publiceringen, men de ønskede ikke at kommentere den. Vi vil vende tilbage med nogle mere konkrete spørgsmål til DTU Aqua i den nærmeste fremtid, hvor de kan få mulighed for at argumentere for deres sag – hvis de ellers kan. Det har de nemlig ikke præsteret indtil videre.
sep 12, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Faren ved monopoler på rådgivning, som det DTU Aqua pt har, er en risiko for uneutral rådgivning samt at projekterne bliver alt for dyre. Og det er hverken til gavn for naturen, vores fiskebestande – eller de danske lystfiskere.
Fisketegnsmidlerne fordeles i §7 udvalget, hvor DTU Aqua er den eneste repræsentant for forskningen. Her rådgiver de om forskningsprojekter, hvorefter pengene automatisk tildeles dem selv – uden udbud, konkurrence eller armslængdeprincip. Dette indebærer dels en risiko for en rådgivning, der ikke er fagligt neutral og dels en fare for, at projekterne bliver alt for dyre. Begge dele kan være til stor skade for naturen, biodiversiteten og dansk lystfiskeri. Men hvad er problemet – og hvad kan man gøre for at løse det? Her får du et bud.
AF JENS BURSELL
Gennem den sidste tid har Fisk & Fri dokumenteret, hvordan DTU Aquas monopol på rådgivning – både i §7-udvalget og i forbindelse med myndighedsbetjeningen – tilsyneladende kan have været årsagen til fagligt inkonsistent og/eller kritisabel rådgivning for vigtige rovfiskearter som fx sandart, malle og gedde – samt nogle alt, alt for dyre projekter (se liste af links nederst i artiklen). Og når projekter er for dyre, så betyder det omvendt, at man kunne have fået meget mere natur og et bedre fiskeri for pengene ved at bruge dem anderledes.
At reformere hele processen omkring, hvem der sidder i §7-udvalget, rådgivningen, anvendelsen af fiskeplejemidlerne samt DTU Aquas monopol på myndighedsbetjeningen, er derfor af afgørende betydning for, at naturen, samfundet og vi lystfiskere fremover får mest muligt for pengene: Der skal simpelthen ske et større paradigmeskift i hele tankegangen omkring forvaltningen af vores akvatiske ressourcer, for at vi kan få et velfungerende system, der fremadrettet både tilgodeser naturen og bredden i dansk lystfiskeri på en langt bedre måde, en det er tilfældet nu.
Fagligheden?
Som en helt generel betragtning kan det være problematisk med monopol på rådgivning, hvis dem der har monopolet ikke forstår at administrere den indirekte magt, de har fået. Lad os tage et eksempel på den faglige del først: Her kan eksempelvis opstå et troværdighedsproblem, hvis man blander personlige meninger ind i rådgivningen eller skævvrider præsentationen af de fakta, der fremlægges for beslutningstagerne, så man reelt set tegner et uneutralt eller ligefrem ukorrekt billede det, der skal træffes beslutninger om. Et andet problem kan være, hvis man – bevidst eller ubevidst – udelader oplysninger, der er vigtige for den samlede forståelse af en problemstilling. I bedste fald kan der her være tale om manglende kompetencer – og i værste fald kan der være tale om magtmisbrug og/eller videnskabelig uredelighed.
Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en fuldstændig reformation af den måde §7 udvalget arbejder og bliver rådgivet på – hvis vi fremover skal få mest muligt ud af vores Fisketegnsmidler til glæde for naturen og den store bredde i dansk lystfiskeri.
Økonomien?
Og hvad med økonomien: Her kan det generelt betragtet blive et problem, hvis manglende konkurrence, kontrol og armslængdeprincip betyder, at det går hen og bliver for fristende at betragte de tildelte pengene som sine egne, så man i praksis ender op med at bruge dem, som man har lyst, fordi en grundig kontrol af projekternes økonomi i praksis er ikke eksisterende. Eller – det kan være det bliver for fristende, at sige man bruger pengene på én ting, men i praksis bruge dem på nogle helt andre ting, i den tro, at der ikke vil være nogen, der er i stand til at gennemskue det.
Spørgsmålet er så – hvad skal der ske, hvis scenarier som ovenstående opstår og bliver gennemskuet?
Konsekvenserne?
I ethvert retfærdigt og velfungerende demokratisk system, bør det have en konsekvens, hvis det kan dokumenteres, at man ikke passer sit arbejde, går over sine beføjelser – eller fører folk bag lyset – enten fagligt eller økonomisk eller begge dele.
Kan det eksempelvis dokumenteres, at man har haft et timeforbrug, der åbenlyst ligger langt, langt over det man kunne forvente – hvorefter de ansvarlige efterfølgende dokumenterbart afgiver urigtige og vildledende oplysninger om arbejdsopgavernes omfang i et forsøgt på at forklare, hvordan de mange penge er blevet brugt, så bør det have meget alvorlige konsekvenser for de øverst ansvarlige.
Uanset, om der er tale om inkompetente og alt for langsomme medarbejdere – eller der er tale om, at man bruger pengene til noget andet, end det man angiver de bruges til, så skal også dette selvfølgelig have en konsekvens: Er forskerne konsekvent alt for lang tid om at lave sine ting, skal projektlederen og direktøren naturligvis tage ansvar for dette – og eksekvere på sagen eksempelvis ved først nogle advarsler og dernæst i sidste instans en fyring, hvis ikke der rettes op på problemet. Gør de ikke det, men lader tingene stå til i årevis, bør man fra politisk hånd stille spørgsmålet: Skyldes den manglende handling på det ekstreme timeforbrug dårlig ledelse? – Eller skyldes det, at man på ledelsesniveau måske har besluttet at bruge pengene på noget andet, end det man siger man bruge det til? Og, hvis det er tilfældet – er det lovligt? – og kan der være tale om bevidst svindel med offentlige midler? Uanset hvad udfaldet er, så kan tilliden kun genoprettes på en måde: En fyring af de ansvarlige ledere. Og – hælder man til den forklaring, at et ekstravagant højt timeforbrug blot skyldes inkompetence eller uhyrligt langsomme medarbejdere, så skal de penge, der åbenlyst er betalt for meget til projektet naturligvis betales tilbage. Eller – hælder man til den forklaring, at der kan være tale om simpel svindel med offentlige midler, så bør de ansvarlige vel retsforfølges som alle andre i samme situation? – og enten frikendes eller dømmes.
Uanset, om der som i ovenstående hypotetiske eksempler er tale om manglende kompetencer, magtmisbrug eller måske endda svindel, kan man forvente af de ansvarlige ledere og politikere, at man sørger for at det har en konsekvens. For hvis ikke der er en konsekvens, hvordan kan man så fremover have tillid til systemet?
I ovenstående tre afsnit er der tale om generelle betragtninger, der belyser, hvad faren ved monopol kombineret med dårlig kontrol kan være – uanset hvor i et system det foregår.
Leverer DTU Aqua varen?
Hvorvidt DTU Aquas rådgivning er helt OK – eller falder ind under ovennævnte hypotetiske scenarier, vil jeg lade andre om at afgøre. En ting er dog sikkert: I forbindelse med fagligheden, er det som kritiker let at argumentere for, at der i bedste fald kan være tale om manglende kompetencer – i værste fald videnskabelig uredelighed og/eller magtmisbrug. Her tænker jeg især på DTU Aquas rådgivning omkring forvaltning af sandart og re-introduktion af europæisk malle. I forbindelse med økonomien på DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen”, der er betalt af Fisketegnsmidlerne, er det som kritiker tilsvarende let at argumentere for, at der i bedste fald kan være tale om manglende kompetencer – og at man i værste fald bør mistænke samt efterfølgende efterforske, hvorvidt der evt. kan være tale om svindel med offentlige midler. Hvis altså ikke lige der kommer en betydeligt bedre forklaring fra DTU Aqua, end vi har set hidtil.
I del 2, som kommer snart, tager vi fat på, hvad vi kan gøre fremover for at sikre den bedst mulige faglighed og økonomi omkring rådgivning til myndighederne samt brugen af vores fisketegnsmidler – til glæde for naturen og bredden i dansk lystfiskeri.
Tidligere Fisk & Fri artikler, der belyser emnet:
I nedenstående artikler vil du kunne finde detaljeret argumentation for statements i ovenstående afsnit – samt alle relevante eksterne kilder og referencer fra fx forskere, videnskabelige værker og peer reviewed videnskabelige artikler mv:
Sandart:
https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
https://fiskogfri.dk/sandart-dtu-aqua-har-beviseligt-raadgivet-paa-forkert-grundlag/
https://fiskogfri.dk/sandarten-en-art-der-er-ved-at-forsvinde/
Malle:
https://fiskogfri.dk/oerred-maller-eller-begge-dele/
https://fiskogfri.dk/maller-i-danmark-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-mallens-udbredelse-del-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-potentielle-effekter-af-re-introduktion-del-3-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-del-4-biomanipulation-2/
Gedde:
https://fiskogfri.dk/doede-gedder-i-tusindvis/
Søhåndbogen:
https://fiskogfri.dk/dtu-aquas-soehaandbog-tre-millioner-for-dyr/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-soehaandbogen-holder-regnskabet/
Om DTU Aquas faglighed generelt:
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-og-den-hemmelige-evalueringsrapport/
sep 10, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Miljø og debat
Endnu en flot tun kommer til overfladen i årets tunmærkningsprojekt i Skagerrak.
Det store mærkningsprojekt med Østatlantisk tun i Skagerrak stoppede for fem dage siden. Her får du en status over det vellykkede projekt fra svenske SLU, der sammen med danske DTU Aqua har stået for projektet.
AF JENS BURSELL, FOTO: JONAS GADE LØGSTED
– I lørdags den 5 september traf man den beslutning af stoppe årets mærkning af tun i Skagerrak efter syv dages fiskeri, lyder det fra SLU Vilt, Fisk & Miljø, der har stået for den svenske del af projektet, som er lavet i samarbejde med danske DTU Aqua.
– Fiskeriet efter tun med stang indebærer en del ventetid, og et groft skøn er, at der behøves cirka 100 timer med krogen i vandet, før man kan regne med at få et nap, siger de. – Og det at man får et hug, betyder ikke nødvendigvis, at man også lykkes med at få fisken op til bådsiden – selv når man bruger det helt rigtige grej, som formår at presse fiskene hårdt nok. Marginalerne er små – og af og til sker det, at linen knækker eller, at krogen eller knuden løsner sig.
Målet næsten nået
– Tilsammen har de 121 fisketeams sammen med os og DTU Aqua mærket i alt 98 tun – og vi har dermed næsten nået målsætningen, som var at mærke 100 tun, fortsætter de svenske forskere. – Efter at både svenske og danske både de første dage fangede og mærkede fisk i samme område, søgte de danske fiskere mod slutningen af fiskedagene længere nordpå, hvor de ledte efter fisk i området NV for Skagen. Her fandt de masser af tun, og mærkede på blot to dage over 30 fisk.
– Det næste, der kommer til at ske, er nogle måneders dataanalyse, som bliver virkelige spændende, afslører SLU. – Faktisk er det næsten mere spændende end selve fiskeriet, for det er her, at vi får svarene på, hvad der sker med den nye og spektakulære bestand, som er dukket op i vores farvande efter næsten tres års fravær. Senderne fra sidste års mærkninger er allerede nu begyndt at give os vigtig viden om bestanden, og det vi ser er, at mange fisk vender retur til Skagerrak efter, at de har været et år ude i Atlanten. Vi ser dog også, at en del af de fisk, som vi mærker, havner i Middelhavet lukket inde i tanke, hvor de levende venter på bestillinger fra det japanske Sashimi-marked.
Dødeligheden på C & R fiskeriet efter tun i Skagerrak er ifølge forskerne kun cirka 3 %. Til sammenligning er dødeligheden på C & R efter gedder 7 % og ved fiskeri efter laksefisk cirka 14 %.
Hvad gør tunene nu?
– Inden længe vil de tunfisk, som vi har mærket, begynde at forlade Skagerrak og trække ud i Atlanten. Sandsynligvis svømmer de lidt op langs den norske kyst, hvor de eksponeres for det kommercielle fiskeri, hvor der alene i Norge er en kvote på flere tusinde fisk. Det er kun fra studier som det, vi foretager her, at vi kan få de data, der skal bruges for at kunne argumentere for en bæredygtig forvaltning af bestanden. Årets totale kvote ligger på 36.000 blåfinnede tun i den østlige del af Atlanten – og det forudsiges, at kvoten vil blive øget over de kommende år. At nedfiske en bestand som denne kan gå hurtigt, og uden viden om bestanden kommer, vi aldrig til at forvalte den korrekt, hvilket er særligt vigtigt, hvis bestanden i Skagerrak på et tidspunkt begynder at blive decimeret eller helt forsvinde.
282 tun er fanget siden projektets start
– Af de 282 fisk, der er fanget siden 2017 er ni døde, hvilket giver en dødelighed på 3 %, forklarer de. – På trods af, at vi løbende arbejder med at forbedre vores metoder for at minimere stress og skader på fiskene, så sker der uheld. I 2020 døde der således fem tun under fiskeriet. I 2021 arbejder vi med muligheden for at anvende et alternativt krog-fiskeri, som minder om de gamle metoder, man anvendte i Skagerrak for over 60 år siden. Stangfiskeriet er dog den metode, der anvendes internationalt for at fange store blåfinnede tun til mærkning. Årsagen er, at tillader et selektivt fiskeri, hvor man fanger enkelte fisk i stedet for større grupper af tun samtidig, hvilket let kan skabe svært håndterlige situationer for både fisk og mærkere. Fordi vi sætter sendere på fiskene, og der igennem kan se, hvordan de bevæger sig, kan vi dog tydeligt se, at vores nuværende metode fungere godt i forhold til overlevelse og registrering af adfærd.
– Vi vil løbende publicere resultaterne for de forgående års mærkningsstudier. Dette kommer først til at ske i videnskabelige tidsskrifter, hvilket indebærer, at de gennemgår videnskabelige reviews af international fiskebiologer og forskere. Denne proces kan tage lidt tid, men vi håber på at kunne dele nogle af vores resultater i løbet af de kommende måneder, slutter forskerne Gustav Hellström, Andreas Sundelöf og Tomas Brodin deres beretning fra facebooksiden SLU Vilt, fisk & miljö.
sep 9, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Der er nu gået over to måneder siden Lystfiskeriforeningen på Sjælland ansøgte om aktindsigt i rådgivning samt ansøgninger/afslag på alle sandartudsætninger siden 1980 på Sjælland. Det har taget lang tid for foreningen af få dokumenterne hjem – men nu er en del af dem kommet.
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har fået lov til at gennemse dokumenterne – og det fremgår tydeligt, at DTU Aqua i årtier har rådgivet på et fagligt ukorrekt grundlag i denne sag: Sandarten er på baggrund af adskillige forhistoriske fund dokumenterbart en oprindeligt hjemmehørende dansk art – og dette underbygges også af, at der løbende observeres brakvandssandarter fra den naturlige Østersøpopulation i havet/åerne den sydøstlige del af landet. Eller sagt på en anden måde – de sydøstdanske vande ligger inden for artens naturlige spredningspotentiale – og derfor kan sandarten pr. definition ikke være invasiv.
På trods af dette kan vi på baggrund af det materiale, der er udleveret indtil videre, konstatere, at DTU Aqua siden 1989 har brugt bruger termer som ”ny fremmed art” og ”ikke oprindelig art i Danmark” i deres rådgivning til afslag på udsætninger. DTU Aquas faktuelt forkerte fremlægning af sandartens status i Danmark underbygges af, at DTU Aqua´s Søren Berg siden 2006 fejlagtigt omtaler sandart i Danmark som alien species i ”Nobanis – Invasive Alien Species Fact Sheets”. Endvidere har Søren Berg i et notat fra 2008 til daværende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri omtalt sandarten som ”ikke naturligt udbredt i Danmark”. Dette – kombineret med, at DTU Aqua på fiskepleje.dk pr dags dato klart kommunikerer, at sandarten er både ikke hjemmehørende og invasiv – gør at der nu er omfattende beviser for, at DTU Aqua i årtier har rådgivet på et faktuelt forkert grundlag.
PÅ DTU Aquas hjemmeside kommunikeres det fejlagtigt, at sandarten er en ikke hjemmehørende og invasiv art – på trods af, at det dokumenterbart er forkert. Når DTU Aquas ledelse fastholder disse udtalelser på trods af , at de konfronteres med beviser for det modsatte – virker det som om, at instituaitonen bevidst søger at fejlinformere offentligheden imod bedrevidende.
Men – et er, at DTU Aqua i årtier har rådgivet på et faktuelt forkert grundlag omkring sandartens naturlige tilhørsforhold til Danmark – tilsyneladende for at legitimere en begrænsning af dens udbredelse uden nogen speciel grund. Noget andet er, at vicedirektør Anders Koed på trods af, at DTU Aqua er blevet gjort opmærksom på fejlen – fastholder denne forældede og forkerte holdning uden tilsyneladende at have noget fagligt belæg for det. Det er helt uacceptabelt. Dels fordi det kan stå på år efter år uden at blive opdaget – og dels fordi det virker som om, at DTU Aqua ledelse fastholder en rådgivning baseret på et fagligt forkert grundlag – imod bedre vidende.
DTU Aquas fagligt kritisable rådgivning har desuden bidraget til mindre og mere skrøbelige sandartbestande samt mere uklart vand.
Vi har forelagt DTU Aquas vicedriktør Anders Koed denne artikel, men han har ikke ønsket at kommentere den.
Spørgsmålet er nu – hvad så? Kan DTU Aqua blive ved med at levere fagligt ukorrekt og/eller kritisabel rådgivning foretaget for offentlige midler uden at det tilsyneladende får en konsekvens? Dette spørgsmål er blot ét ud af flere væsentlige problemstillinger, som vi har konfronteret den nye formand for §7 udvalget Nis Christensen med. Vi afventer pt et svar – så følg med her på fiskogfri.dk.
Hvad mener du om sagen? – Giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook.
Her kan du se de forhistoriske fund af sandart, der er registreret i Det Kvartærzoologisk Register. Disse registreringer er et indiskutabelt bevist for, at sandarten er hjemmehørende og dermed også et bevis for, at den ikke kan betegnes som invasiv.
sep 1, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Her kan du se et af de mange og lange garn på Silkeborg Søerne
Sandarten er på vej tilbage mange steder i landet. En af årsagerne er en forældet lovgivning omkring ubegrænset garnfiskeri i ferskvand og DTU Aquas fagligt kritisable rolle som ekspertpanel for folketinget, der har forhindret ændringer i lovgivningen på et mangelfuldt grundlag.
AF MICHAEL BECH, BIOLOG
Som lystfisker og biolog, der er opvokset ved søerne i Midtjylland, har sandartfiskeriet altid været noget særligt – og sandarten er nok den fiskeart, som har betydet mest for mig. Det er en udfordrende fisk, hvor lokalt kendskab, samt teknik betyder meget for ens succes, og så kan man jo være heldig at fange meget store fisk.
Følgende skrev jeg som bestyrelsesmedlem af ”Fiskeriforeningen af Gudenåen” i december 2006 i vores årsberetning: ”Som mange nok har oplevet, så har 2006 været et godt år med hensyn til sandartfiskeriet, hvilket tydeligt fremgik ved indvejningen efter premieren den 1. juni. ”
Sandarten er som bekendt fredet i maj og lige så længe som jeg husker, har man fejret premieren den 1. juni med fyrværkeri og en stor fiske konkurrence i både Silkeborg, Ry og Skanderborg. Der kom også mange turister til området for at fange sandart fra navnlig Tyskland og Holland, hvor de har erfaring med arten. Det var godt for økonomien og flere restauranter i regionen specialiserede sig i sandart, som er en fantastisk spisefisk, eksempelvis ”Skanderborg hus”.
SANDART var blevet en dyr og trendy spise, og der var et stærkt stigende kommercielt fiskeri efter den, som navnlig foregik om vinteren med garn. De fleste ferskvandsfisk bliver ret inaktive om vinteren, men sandarten bevæger sig, hvilket gør den særligt sårbar for vinterens garnfiskeri, samtidig med at hunnerne er med rogn. Der var autoriserede erhvervs fiskere ved Fuldbro Mølle og Kloster Mølle, som fiskede sandart det meste af året med bundgarn og med nedgarn om vinteren, men der kom stadig flere og flere garn i søerne ud fra alle de forskellige lodsejere, som har fiskeretten.
Biolog Michael Bech med en sandart fra dengang, hvor der var så mange af dem, at man godt kunne tage en enkelt i ny og næ til gryden – uden at det havde betydning for bestanden.
På Sjælland blev en del af fangsterne af sandart rent faktisk indberettet til Fiskeridirektoratet fra eksempelvis Arresø og Tissø. I 2007 blev der således indberettet 14 tons sandart, men der blev ikke lavet nogen indberetninger fra Midtjylland overhovedet.
I saltvand må en fritidsfisker højest sætte seks redskaber, hvoraf højest tre må være garn på max 45 meter og en dybde på 1,5 meter, men der er ingen regler for antallet af garn i ferskvand. Og det er ikke godt, for en sø er selvfølgelig et langt mere sårbart økosystem for rovfiskeri end det frie hav, men lovgivningen på området har ikke fulgt med og giver stadig en lodsejer frie hænder til at bruge så mange garn, de vil.
Vi oplevede samtidig, at der foregik en handel med sandart, hvor nogle folk havde specialiseret sig i at leje fiskeretten af lodsejerne for derefter at fylde parcellen med garn med det formål at sælge fisken.
I 2007 blev der fanget 60 sandart til premieren i Ry af de omkring 50 lystfiskere, der deltog i konkurrencen, men året efter i 2008 blev der kun fanget 10 sandart af 90 lystfiskere efter 10 timers intensiv indsats. Der var pludselig noget helt galt med bestanden og vi frygtede, at det var vinterens garnfiskeri af gravide sandarter gennem de sidste år, der havde knækket rekrutteringen af nye fisk.
Stop erhvervsfiskeriet på søerne
I juli 2008, skrev jeg læserbreve til Jyllandsposten og til Midtjyllands avis omkring problemet med rovfiskeriet. Den ultimative mission var at forbyde garnfiskeri i ferskvand, og ophæve lodsejernes private ejendomsret til at udbytte en fælles ressource.
Pressedækningen i aviserne førte til flere radio indslag og et enkelt indslag i lokal TV, så vi var flere, der gik sammen for at få sagen taget op i Folketinget. Vi fik hjælp af daværende Miljøordfører Torben Hansen fra Socialdemokratiet, som støttede op, og vi forfattede en række spørgsmål til daværende Miljøminister Eva Kjær Hansen. Det var fantastisk at mærke hvorledes vores demokrati virkede, og at man rent faktisk kunne få en sag taget op i Folketinget.
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sendte spørgsmålene videre til DTU Aqua i Silkeborg, som skulle rådgive Ministeriet og svare på vores spørgsmål. Indenfor 14 dage kom der et notat forfattet af Søren Berg fra DTU Aqua den 14. august 2008, som ødelagde hele vores fremdrift i sagen. Søren Berg skrev blandt andet, at sandarten er uønsket i forhold til aborren, at den udgør en trussel mod laks og havørred og at det er en invasiv art. I notatet skrives tillige at DTU Aqua ikke mener, at der er noget galt i den nuværende lovgivning, der ikke begrænser fiskeri med garn i ferskvand.
“I 2009 blev der fundet en kæbe fra en sandart i en udgravning ved Roskilde, som blev dateret til middelalderen omkring 12-1300, og der er tidligere fundet sandart rester på stenalderbopladser ved Lolland og Saltbæk vig. De fund beviser at sandarten har været her i flere tusind år og derfor ikke kan regnes som en invasiv art i Danmark. “
“DTU skriver at sandarten har store udsving i bestanden hvert 6-7 år, så vi skal ikke bekymre os om midlertidige nedgange. Bestanden har været stadigt faldende over en længere periode end det i eksempelvis hele Gudenåsystemet, og der er intet der tyder på at der findes en reproducerbar bestand tilbage og at vi kan forventes et opsving. Udsætninger af yngel virker derfor umiddelbart som eneste redning. “
Jeg så meget gerne at DTU Aquas ferskvandsafdeling i Silkeborg blev stillet til regnskab for deres vildledning af Folketinget. Det er jo et fantastisk, at man som menigmand kan få en sag op på ministerens bord, men hvad hjælper det når deres eneste ekspert har en forskruet holdning, og enerådigt dikterer sagens udfald.
Det er indlysende, at vi som land vil få mere ud af at værne om de ressourcer vi har i de ferske vande fremfor at beskytte lodsejernes ejendomsret i et hundrede år gammelt lovskrift. Det er vist i flere undersøgelser, hvor stor en økonomisk betydning det rekreative fiskeri har for samfundet og for beskæftigelsen. Det er en fælles ressource, som burde forvaltes derefter.
I dag er sandarten stort set udryddet i Midtjylland, og jeg har som lystfisker ikke fanget nogen i de sidste tre år, hvilket aldrig er sket siden 1967, hvor jeg startede karrieren som lystfisker.
Der er sket ændringer med søernes økosystem efter at vandremuslingen har spredt sig i hele Gudenåsystemet i de seneste år. Det er rent faktisk en ægte invasiv art, som formerer sig voldsomt og filtrerer så meget vand, at det øger klarheden af søerne. Samtidig begroes alle overflader i søen med de små muslinger, der med byssustråde fastgør sig til sten, grene og de store dammuslinger, som ofte dør af det. Hvorledes det påvirker sandarterne er ikke klarlagt, men det er hævet over en hver tvivl, at det rovfiskeri med garn of bundgarn, der stadig foregår, har været en medvirkende årsag til at ødelægge vores bestand af sandart. Hvis man sejler gennem Mossø i dag, så vil man møde det ene gigantiske bundgarn efter det andet hele året og om vinteren intensiveres garnfiskeriet yderligere.
Det er på høje tid at indføre et totalt forbud mod garnfiskeri i ferskvand. Det er et kæmpe tab for områdets lystfiskere og for turismen, men det kunne afhjælpes ved at forbyde fiskeri med garn og lave målrettede udsætninger af sandart yngel, der allerede produceres i Danmark. Sandarten er i dag, så værdifuld, at det betaler sig at producere den i landbaserede recirkuleringsanlæg. Der findes bl.a. et anlæg ved Egtved ejet af AquaPri, hvor de producerer omkring 500 tons sandart per år.
De sandarter, der avles i Danmark produceres blandt andet ud fra moderfisk, der er leveret af Klostermølle i Mossø, så det vil ikke indebære nogen genetisk forurening at købe yngel for vores fiskeplejemidler, så vi kunne reetablere vores bestande af sandart i hele Gudenåsystemet.
Tidligere kunne vi finde på at spise en sandart ind imellem, men som det er nu, må man opfordre alle lystfiskere til at genudsætter dem så skånsomt som muligt, indtil vi igen har stabile bestande.
aug 29, 2020 | Artikler, Miljø og debat
I kølvandet på Fisk & Fris artikel om konsekvenserne af erhvervsfiskeriet på blandt andet Tissø, har erhvervsfisker Axel Karshøj, som udøver dette fiskeri, ønsket at fortælle lystfiskerne om sit syn på fiskeret – samt hvordan det har udviklet sig. Her får du hans historie og syn på sagen – som på mange punkter ikke er sammenfaldende med Fisk & Fris holdning til fiskeriet og dets konsekvenser.
AF AXEL KARLSHØJ
Vi gennemførte i Tissø et prøvefiskeri i 2016, hvor vi talte med lystfiskere, for at danne os et indtryk af søens tilstand. Vi fandt frem til, at Tissø i 2015 var domineret af to generationer sandart. Prøvefiskeriet viste en meget stor bestand af meget sultne 2 kg fisk, og en noget mindre bestand af 1,750kg fisk. Mindre sandarter manglede fuldstændigt. Gedderne var magre og utrivelige, så det styrkede mistanken om en tusindbrødrebestand af sandarter i søen. Aborrerne, som tidligere havde domineret Tissø, var meget svagt repræsenteret, mens gedderne var syge og ekstremt magre. Desuden drev mange sårfyldte gedder i land, både i 2015 og vinteren 2016. Søen havde ikke haft erhvervsfisker i tre år, og situationen kaldte på handling.
Efter forudgående snak med Søren Berg DTU Aqua, lavede jeg følgende forvaltningsplan for Søen. For at undgå kollaps af sandartbestanden (som man havde set i andre søer) skulle vi tynde sandartbestanden så hurtigt som muligt. Vi ville holde nøje øje med, hvornår sandarterne begyndte at have mad i maven, og begyndte at tage på. Vi ville ikke fiske direkte efter gedderne, og genudsætte levedygtige eksemplarer over 7 kg. Vi ville heller ikke fiske direkte på aborrebestanden.
Dette første år solgte Selchausdal 419 kg gedder, 204kg aborrer og 6292 kg sandart. Det svarer til 337gram gedde, 165gram aborrer og 5,074kg sandart pr. ha
Udviklingen i 2016
Her besluttede vi os for at dæmpe sandartfiskeriet noget, fordi vi nu kunne konstatere en tilvækst hos vore sandarter. Efteråret 16, så vi for første gang sandart yngel i søen. Desværre så vi dem i maverne på de skarver, som druknede i nettene. Der var omkring 3000 skarver i Tissø vinteren 16/17. Hver skarv, som druknede i vores garn, havde 6 – 8 sandart i maven.
Gedderne var stadig syge først på sæsonen, men de begyndte at blive bedre og tage på om efteråret. Derfor fortsatte vi med at genudsætte levedygtige gedder over 7 kg. Det kneb fortsat med aborrerne, men vi begyndte nu at se mere aborreyngel i søen. Vi var meget bekymrede over antallet af skarver, som kom talrigt til søen, fordi der var en masse føde at få. Ville sandarternes nye generationer blive ædt væk af skarver, eller kunne et passende antal af dem overleve skarvernes fødesøgning?
Dette år solgte Selchausdal 2379kg gedder, 541 kg aborrer og 5001 kg sandart. Det svarer til 1 kg 919 gram gedder, 436 gram aborrer og 4kg 33gram sandarter pr. ha
Axel Karlshøj er selv ivrig lystfisker.
2017
Gedderne var nu ovre deres sygdom, så om foråret udsætter Selchausdal Gods 27000 stk. 4cm gedder i Tissø. Vi ser under ålefiskeriet i August/september, at udsætningen har slået godt an og glæder os over mængder af 20 cm fisk. Samme år ser vi en ny stærk generation af sandartyngel, som er på vej. Vi ser dem desværre stadig i maven på de skarver, som vi fanger i garnene. De går også i åleruserne, og vi ser for første gang stimer af sandartyngel inde i havnen. Der huserer stadig omkring 3000 skarver i søen hele vinteren. Vi ved fra DTU Aquas undersøgelser, at 3000 skarver æder 1200 kg fisk om dagen, så vi får en reguleringstilladelse på 50 fugle. Det rækker som en skrædder et vist sted, men kan bruges til at stresse fuglene.
Der er fortsat en begrænset mængde aborre yngel, men vi ser dog flere end tidligere under ålefiskeriet.
Sandarterne vejer nu ca. tre kg pr styk og har altid fisk i maven. Vi taler stadig med DTU Aqua og beretter om, hvordan fiskeriet udvikler sig, ligesom alle fangster afregnes til Selchausdal gods, som står for fiskeriet, og har omsætningstilladelsen. Dette sikrer at regnskabet er 100% gennemskueligt. Vi begynder at hæve maskestørrelsen på vore garn, fordi vi ønsker at koncentrere os om søens store generation af sandarter.
Dette år sælges 1979 kg gedder, 528 kg aborrer og 5028 kg sandarter. Det svarer til 1,596 kg gedder, 426 gram aborrer og 4,055 kg sandart pr. Ha.
Fiskeriet i 2018
Dette år ser vi fortsat en positiv udvikling for gedderne. De er nu ved godt huld og stadig uden sår. Om foråret ser vi en meget stærk naturlig generation af geddeyngel, så vi udsætter ikke opdrættede fisk. Som noget nyt er det aborrerne, der dominerer årets yngel i 2018. Om efteråret, hvor skarverne som vanligt ankom i for stort antal, viste det sig desuden, at det nu var aborrer, som dominerede deres kost. Størrelsen på aborrerne viste, at der også i 2017 havde været en god aborregydning, så søen var på vej til at rette sig på alle fronter, og vi var glade for udviklingen.
Vi fortsatte vores strategi med at fiske på den store generation af sandarter. Formålet var, at sikre bedst mulige betingelser for nye generationer af fisk i søen. Samtidig vidste vi, at sandarterne ville dø af alderdom indenfor de næste fire år.
Dette år solgte Godset 837 kg gedder, 437 kg aborrer og 2116 kg sandarter. Det svarer til 675gram gedder, 352 gram aborrer og 1,7kg sandart pr. Ha.
2019
Gedderne fortsætter deres positive udvikling dette år. Der er en supergydning om foråret og vi begynder at se masser af gedder i 2,5 kg klassen. Vi kan naturligvis stadig se, at de ældre årgange er præget af den sygdomsperiode, som har tyndet grundigt i dem, men det er kun et spørgsmål om tid, inden Tissø igen får en stærk geddebestand.
Om efteråret får vi ny erhvervsfisker idet Carsten Krog overtager jobbet, mens Axel Karlshøj fortsat har ansvaret for at lave kvoter for de enkelte fiskearter, samt have kontakten til myndigheder og lodsejere. Det er Stadig Selchausdal, som har omsætningstilladelsen, så alt fiskeri foregår for godset og afregnes gennem godset.
Carsten sætter maskestørrelsen på garnene op til 90 – 110mm, fordi de sandarter vi fisker efter nu vejer over fem kg pr. Stk. Vi ønsker ikke at fange mindre sandarter, fordi strategien fra start har været, at alle årgange af sandarter skulle repræsenteres i søen.
Vi ser dette år lidt færre skarver på søen, og det de fangne skarver har i maverne viser at både aborre og sandartgydningen har været fin dette forår.
Dette års salg var 2530 kg gedder, 218 kg aborrer og 5565 kg sandarter. Det svarer til 2,040 kg gedder, 176 gram aborrer og 4,487 kg sandarter pr Ha.
Vi havde besøg af Søren Berg fra DTU Aqua, for at præsentere ham for vores fiskeri. Desuden ønskede vi at være bedst muligt klædt på til at lægge de fremtidige planer for forvaltningen af Tissø, og der er ingen tvivl om, at vi fortsat vil have fuldt fokus på vores store sandarter. Specielt fordi forventningen er, at de dør af alderdom i 2021 -22. Vi håber naturligvis på et ekstra år, men det mener Søren Berg er urealistisk.
Erhvervsfisker Axel Karlshøjs konklusion
Tissøs problemer, når det gælder aborrer og gedder, kom i en periode, hvor der ikke var erhvervsfiskeri på søen. Erhvervsfiskeriet på sandarter gjorde, at der igen blev fødegrundlag for gedderne, ligesom vores udsætning af 27000 smågedder, har været medvirkende årsag til, at geddebestanden igen er på vej op. Aborrebestanden var helt i bund, da vi startede fiskeriet, men nu ser vi bestanden rette sig år efter år. Sandartbestanden ville sandsynligvis være kollapset , hvis vi ikke var begyndt udtyndingen i 2015, det har man set i flere danske søer tidligere. Vi har i hele perioden sikret en stærk sandartbestand, til glæde for både erhvervsfiskere og lystfiskere. Det er da heller ikke tilfældigt ,når Gordon Henriksen i et nummer af Sportsfiskeren udtaler, ”at sandarterne i Tissø har haft en stigende gennemsnitsstørrelse gennem de sidste år.”
Vi har i perioden overvåget og understøttet søens udvikling, ligesom vi har tyndet brasenbestanden, så denne fortsat ikke bliver bestemmende for Tissøs udvikling. Søen rummer en bestand af meget store brasen. Efter vi satte garnmaskestørrelsen op, har vi fanget flere brasen over 8 kg, så den nye Danmarks rekord svømmer uden tvivl rundt i Tissø.
Vi ønsker fortsat et godt samarbejde med lystfiskerne, og har også noteret os Lystfiskeriforeningens top 10 fangststatistik. Den viser, at fem af de ti største gedder, som er fanget af foreningens medlemmer, kommer fra Tissø, som jo har haft erhvervsfisker det meste af perioden. Medlemmerne har haft adgang til Esrum sø, Furesøen, Haraldsted sø, Gyrstinge sø, Tystrup Bavelse sø, Lyngby sø, Brakvandsgedderne i Stege Nord, Guldborg sund og så videre. Det taler imod, at erhvervsfiskeri, drevet på den rigtige måde, er et problem for lystfiskeriet. Vi har også noteret os, at Esrum sø er suveræn på sin aborrebestand, men hvad med Furesøen, Lyngby sø ,Haraldsted Sø, Gyrstinge sø og alle de andre søer uden erhvervsfisker? De kan ikke være med på Esrum søs aborrestørrelse. Det er derfor klart, at en række faktorer spiller ind ,når man ønsker at afgøre hvad der er årsag til svingninger i en søs fiskesammensætning. I Tissø opstod problemerne i gedde og aborrepopulationen i de tre år, hvor der netop ingen erhvervsfisker var. Vi forudser, at sandarter fra Tissø de kommende år vil blande sig i top ti på Lystfiskeriforeningens hjemmeside. Det er nemlig kort inden de dør af alderdom, fiskene når op omkring 8 -9 kg.
Vi se frem til et fortsat godt samarbejde med lystfiskerne omkring Tissø, og vil i den forbindelse glæde os over, at alle lystfiskere i dette land ved, at værdien af et kg lystfiskerfanget gedde kommer op omkring 1200 kr., som det fremgår af Sportsfiskeren.
