STATUS: DET DANSKE LYSTFISKERI & FISKERIFORHANDLINGERNE

I efteråret 2025 lancerede Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre i samarbejde med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og DSF et visionært oplæg til, hvordan man relativt simpelt kan skabe store forbedringer for det danske lystfiskeri. Efterfølgende har man arbejdet hårdt på, at hensynet til de danske fiskebestande og lystfiskeriet i Danmark skulle integreres i de fiskeriforhandlinger, der kører i 2025. Men hvordan går det så? Vi har talt med Martin Lidegaard. 

 

AF JENS BURSELL

 

I DET OPRINDELIGE OPLÆG til forbedringer til fordel for det danske lystfiskeri valgte man indledningsvis at fokusere på følgende otte forholdsvis lavthængende frugter: 

• Fokusere fiskeriforvaltningen i retning af lystfiskeriets potentialer, herunder et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere.
• Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til Fiskeplejen.
• Øge indsatsen for begrænsning af skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande.
• Pensionister fremover skal indløse det statslige fisketegn, og at flere af fisketegnsmidlerne går til fiskepleje.
• Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement, som tusindvis af frivillige lystfiskere hvert år bidrager med.
• Sikre adgangsforhold for lystfiskere til den danske natur.
• Opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandområder, blandt andet ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder.
• Genetablere frie passager for de to store vandsystemer ved Gudenåen og Storåen.

 

 

Lystfiskeri på dagsordenen på Christiansborg

– Fra det øjeblik, hvor jeg startede med at snakke lystfiskeri på Christiansborg i efteråret og til nu, er der sket en stor og positiv udvikling, fortæller Martin Lidegaard. – Jeg vil faktisk sige, at det er lykkedes sammen med lystfiskerorganisationerne – at bære det her vigtige emne ind på Christiansborg. Der er nu en helt anden opmærksomhed på lystfiskeriet. Det er vigtigt at anderkende, at uden alt det frivillige arbejde fra lystfiskerne, så var der slet ikke noget lystfiskeri. Jeg synes derfor, at vi skal anerkende og give alle de lystfiskere, der har engageret sig i det her – et klap på skuldrene.

Omsætningsforbud på sportsfisk som gedde, aborre, sandart, laks og ørred

– Både på grund af de mange vælgere, men også fordi der er kommet en erkendelse af, at i en situation, hvor der ikke er så mange fisk, så får vi nok mere ud af det ved at reservere nogle af få der er tilbage – fx gedder, aborrer, sandarter, laks og havørreder til at blive fanget på stang af lystfiskere og turister. Det vil både give både mere glæde og højere socioøkonomisk værdi for samfundet. Dette er en god nyhed. Spørgsmålet er så, hvor langt vi kan drive det i de igangværende forhandlinger. Jeg håber og tror, at der vil være en politisk forståelse for at tage disse fem arter ud af erhvervsfiskeriet. Faktisk var der allerede under forhandlingerne til Den Grønne Trepart positiv forståelse omkring dette blandt flere partier. Så det er et af de områder, hvor vi nu virkelig sætter trumf på, og håber på at det kan lykkes denne her gang.

Flere penge til lystfiskeriet

– Tilsvarende føler jeg, der er en øget forståelse for, at vi stimulerer alt det, der skal til for at gavne fiskebestanden med fx natur- og fiskepleje samt udsætninger. Vi kæmper også for, at alle skal betale lidt mere for deres fiskekort – også pensionisterne. Det er dog ikke nødvendigvis let at gennemføre, for det er der delte meninger om. Helt generelt arbejder vi for, at lystfiskeriet skal have flere penge at gøre godt med – eksempelvis efter krone til krone princippet: For hver krone lystfiskere lægger til et projekt – gives der det tilsvarende i tilskud fra staten. Det kunne fx også gælde øget indkomst til fisketegn fra pensionister, hvor der så dobles op. Men det er noget, der skal diskuteres nærmere.

Kvælstof fra landbruget – den store elefant i rummet

– Den store elefant i rummet er jo, som vi alle ved, at hvis der skal komme flere fisk, så er vi nødt til at gøre noget seriøst ved forureningen og kvælstofudledningen fra landbruget, fortsætter Martin. – Det er dog ikke noget vi tager stilling til i dette oplæg, for det er noget, der skal diskuteres i Den Grønne Trepart.

En anden ting vi gerne vil gøre noget for, det er at give bedre muligheder for fiskeguides. Det er som sådan heller ikke med i dette oplæg, men der er er mange, som har spurgt efter, at vi gør noget her – eksempelvis tun. Det er også oplagt, at de kvoter, der ikke bruges, fordi erhvervsfiskere lukker ned og får ophugningsstøtte eksempelvis i Østersøen – tildeles lystfiskere og guides i stedet for at tilfalde en ny erhvervsfisker, hvis og forhåbentlig når – bestandene kommer op igen. Derved får vi meget mere samfundsøkonomi ud af det, men også et meget mindre fisketryk på bestandene. Det er også noget, som vi har bragt ind i diskussionen.

Hvordan går det så med forhandlingerne for at forbedre lystfiskeriet?

 – Det er vigtigt at bide mærke i, at Radikale Venstre jo desværre ikke kan få alt vores politik gennemført med det samme, selvom vi ville ønske det, lyder det fra Martin Lidegaard. – Mange af forslagene i lystfiskeriudspillet har der ikke været direkte politisk anledning til at få diskuteret. Og politik er nu engang det muliges kunst, hvor det handler om at sætte politiske aftryk, når chancen opstår.

 – Dermed ikke sagt, at der ikke sker noget! Vi arbejder som nævnt benhårdt på at få et omsætningsforbud ind i de igangværende erhvervsfiskeriforhandlinger. Og vi er meget fortrøstningsfulde, selvom det kan gå både den ene og den anden vej. Vi kommer ikke til at få det hele igennem, men jeg tror vi får ganske meget igennem. Vi forventer også at håndtering af udfordringerne med skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande bliver en del af fiskeriforhandlingerne. Faktisk har alle partier meldt ud at vi skal gøre noget ved disse udfordringer, så her er det ret sikkert at der nok sker noget inden for de rammer, der er sat fra EU.  Radikale Venstre fremlægger derudover også et politisk udspil i morgen, som skal sikre bedre adgang til Danmarks natur herunder også nedsættelse af en Allemandsrets-kommission som skal se på hvordan vi kan sikre brede rettigheder for alle naturelskere mv. at færdes i naturen og det åbne landskab.

Hvordan sikres fri passage i de store åer

– Jeg har blandt andet selv været oppe og fiske i Store Å i Holstebro, fortsætter Martin. – Jeg arbejder fortsat på at få opbakning til et ambitiøst omløbsstryg med et naturligt fald, så vi kan leve op til vores EU forpligtelser og sikre en løsning som nyder bred politisk opbakning. Det samme med Gudenåen ved Tangeværket, men dette er noget, der skal diskuteres via Den Grønne Trepart. Her er der også mange flere penge i spil, end der er i det, som vi snakker om i forbindelse med dette lystfiskeroplæg. Jeg tror dog, at skal vi have dette på plads, så skal vi for det første sikre en langt større og friere passage, der gør, at vi kan overholde EU’s vandrammedirektiv. En fuld dræning af søerne bliver dog svært at gennemføre politisk – blandt andet på grund af potentiel anvendelse til klimasikring. Derfor tror jeg, at skal vi have noget til at ske her, så bliver staten nød til at finde pengepungen frem og lave nogle store samt velfungerende løsninger. Dvs fulde og hele passager med fuldstændig frit gennemløb. Vi kan ikke længere leve med, at dette er uafklaret. Dette vil dog først kunne blive løftet lidt længere henne i de grønne trepartsforhandlinger.

Martins fiskedebut i Grønland

– Jeg lærte helt autodidakt at fiske af min far, da han arbejde i Grønland for mange år siden, afslører Martin. – Så mit lystfisker liv startede med at fange fjeldørred i elvene deroppe, hvor der nok ligger for mange tusinde kroner af mine blink på bunden…. Vi kaldte det grydejagt, for vi gjorde også for at få nogle fisk at spise.  I mit voksenliv med travlt fuldtidsarbejde, familie og børn, får jeg dog ikke tid til at fiske så meget. Det meste af mit fiskeri foregår derfor fra mit sommerhus ude ved Sjællands Odde, hvor jeg typisk går og kaster efter havørred uden at fange særlig meget. Derfor supplerer jeg med lidt fiskeri, hvor jeg sætter garn efter lidt fladfisk kystnært sammen med pigerne. Og – så er der engang imellem en af de professionelle lystfiskere, der inviterer mig med ud til de helt rigtige steder. Det er, hvad det bliver til i dag. En ting er sikkert – jeg elsker at fiske og synes, at det er super sjovt.

– En af grundene til at jeg har kastet mig ud i det her, at jeg kan se den store forskel fra dengang jeg var knægt. Eksempelvis kunne man i Sejerø Bugten sejle ud og fange masser af torsk bare på kastefiskeri 100 meter fra land. Selv prøvede jeg faktisk at kroge en laks på en af de ture. Det kan man ikke mere, der er nærmest slet ingen. I dag er der selvfølgelig havørred, men det går ned af bakke for mange af arterne, så det nærmest kun er fladfisk, der er lidt af. Det jeg vil sige med det er, at det er gået sørgeligt meget tilbage, og det skal vi naturligvis gøre noget ved. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke vi får gjort noget ved det helt store problem – nemlig alt for meget kvælstof fra landbruget, så forsvinder fiskene jo helt. Det er de sidste krampetrækninger. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, om at vi skulle efterlade døde vandløb, søer og have til vores børn

Læs mere om Radikale venstres oprindelige udspil i artiklen – Radikale – et levende lystfiskeri i Danmark samt i denne nyhed – Lystfiskerne skal med i fiskeriaftalen.