feb 20, 2025 | Artikler, Miljø og debat
Pengene fra de fisketegn vi køber, går til Fisketegnsmidlerne, som anvendes til at drive Fiskeplejen. Hvordan pengene anvendes rådgiver §7 udvalget med en rutine, der har været kørt fast i samme rille i årtier. Nu sker der heldigvis noget.
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har i årevis kritiseret, hvordan brugen af Fisketegnsmidlerne ikke afspejlede bredden i dansk lystfiskeri – samt hvordan fordelingen af dem, sker på en uigennemsigtig måde og uden nogen reel armslængdeprincip og udbud. En kamp, der ikke har været forgæves, for over de sidste par år er kritikken blevet taget alvorligt – ikke blot af DSF, men også andre interessenter – samt helt op på højeste niveau i Fiskeristyrelsen. Det resulterede i en temadag om den fremtidige Fiskepleje den 30. oktober 2023, hvor mange – blandt andet Fiskeristyrelsen, der administrerer pengene, var lydhøre over for ændringer i de kommende planer for brugen af pengene, der skal ses i et 5-10 årigt perspektiv. Fiskeplejen foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet, de rekreative interessenter og relevante universiteter for at sikre et stærkt fagligt forskningsmiljø og en forskningsbaseret forvaltning.
Efter en række høringer i udvalget, er der blevet udstukket nye retningslinjer for de kommende års arbejde, som helt afgjort er en forbedring i retning af et system, der i højere grad kan komme til at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri – samt give en højre grad af gennemsigtighed samt en (lidt) større armslænge mellem dem, der beslutter, hvad pengene skal bruges til – og dem der tjener pengene på at udføre arbejdet. Alt dette kunne du indledningsvis læse om i artiklen ”Nye vinde i brugen af Fisketegnsmidlerne” med Torben Kaas her.
I hvor høj grad de nye visioner rent faktisk bliver efterlevet til glæde for alle danske lystfiskere – afhænger af en række faktorer. Tiden vil vise, hvorvidt det tiltrængte paradigmeskift i Fiskeplejen, rent faktisk er ved at blive til virkelighed. Vi har spurgt §7-udvalgets formand Nicolai Højlund om han vi udtale sig om de nye visioner, men det ønsker han desværre ikke. Du kan læse mere om §7-Udvalget her.
Som en opfølger på artiklen med Torben Kaas Fisk & Fri har fået fat i visionspapiret fra departementet hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 2024. Dokumentet har så vidt pt ikke været præsenteret for fiskeoffentligheden, men vi synes visionerne bør være noget alle danske lystfiskere skal have mulighed for at se. Her får du den eksakte ordlyd i dokumentet:
Visionen med Fiskeplejen
Visionen med Fiskeplejen er at bidrage til sunde og selvreproducerende fiskebestande, som understøtter potentialerne i det rekreative fiskeri. Fiskeplejen skal have fokus på de fiskearter, som lyst- og fritidsfiskerne har størst interesse i.
Missionen med Fiskeplejen:
– Forbedre fiskebestandene og dermed det rekreative fiskeri gennem habitatforbedringer, udsætninger og adaptiv fiskeriregulering.
– Gennemføre projekter og producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet og aktuelle problemstillinger.
Fokusområder
Kommunikation og formidling:
Formidling og kommunikation om fisketegn og Fiskeplejen, herunder om de konkrete indsatser, projekter og resultater under ordningen, skal forbedres. Det skal bidrage til at fremme interessen for lyst- og fritidsfiskeri og dermed få flere til at købe fisketegn. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal drøfte, hvordan formidlingen og kommunikationen forbedres. Arbejdsgruppen sammentænker initiativerne med de indsatser, der udføres under lystfiskerstrategien.
Forskning og indsamling af viden:
Fiskeplejen skal producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet. Forskningen skal underbygge og give et fagligt biologisk grundlag til at træffe beslutninger om bl.a. fiskeriregulering og udsætning af fisk samt forbedring af de akvatiske miljøer.
– For at sikre sammenhæng mellem forskningsprojekter under Fiskeplejen og det rekreative fiskeris præferencer, skal § 7-udvalget have en aktiv rolle i forhold til prioritering i forsknings- og vidensindsatsen, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige handlingsplan.
–Forskningen under Fiskeplejen skal have et flerårigt perspektiv. § 7-udvalget tager derfor stilling til forskningsprojekter, som strækker sig over flere år.
Udsætning af fisk:
Udsætning af fisk under Fiskeplejen skal som udgangspunkt være biologisk begrundet og underbygget af forskningen. Udsætningerne bør i høj grad afspejle lyst- og fritidsfiskeriets potentialer.
– Der bør kun udsættes fisk dér, hvor forskningen indikerer, at det er hensigtsmæssigt. ‘
– Det skal tilstræbes, at udsætningerne bidrager til genopretning af de enkelte fiskebestande.
Frivillighed:
Det frivillige arbejde, der udføres under Fiskeplejen, skal prioriteres og understøttes. Det frivillige arbejde bidrager til betydelige resultater med begrænsede ressourcer.
–De frivillige skal have adgang til den forskningsbaserede viden, der produceres under Fiskeplejen, eksempelvis igennem fiskeplejekonsulenterne og fiskepleje.dk
– Der skal prioriteres midler til projekter drevet af frivillighed, såsom udlægning af gydegrus og kurser i habitatrestaurering.
Økonomi:
Der skal være stort fokus på transparens i økonomi og fiskeplejemidlernes anvendelse.
- 7-udvalget indtager en aktiv rolle i rådgivningen om prioriteringen af midlerne under Fiskeplejen, bl.a. for at sikre, at ønskerne fra det rekreative fiskeri afspejles i fordelingen (Årshjulet for § 7-udvalget fremgår af bilag 1
- Der skal udarbejdes en klar og gennemskuelig Handlingsplan for Fiskeplejen hvert år. Handlingsplanen skal som udgangspunkt være færdigbehandlet i § 7-udvalget inden udgangen af februar måned hvert år. Processen påbegyndes så tidligt, at § 7-udvalgets kommentarer kan indgå i udkastet til Handlingsplanen.
- 7-udvalget får løbende orientering om økonomiske nøgletal.
- 7-udvalget drøfter løbende, om opgaver, der har forladt forskningsverdenen, fremadrettet bør varetages og finansieres af myndigheder eller andre institutioner. Opgaverne ville eksempelvis kunne forankres i Fiskeristyrelsen eller det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens.
- 7-udvalget kan rådgive om at sende større projekter, som strækker sig over flere år, eller som kan styrkes væsentligt med input fra eksterne vidensmiljøer, i udbud. Udbud af større opgaver sker med et passende varsel og skal i øvrigt følge de almindelige udbudsretlige regler.
feb 10, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Torben Kaas – Danmarks Sportsfiskerforbund
Fisk & Fri har i en længere årrække skrevet om behovet for at se brugen af Fisketegnsmidlerne efter i sømmene. I efteråret 2023 foreslog DSF og andre så en række ændringer i brugen af fisketegnsmidlerne, som blev omtalt på fiskogfri.dk. Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas om tre skarpe om, hvordan det så er gået.
AF JENS BURSELL
Der har vi mange år været snakket meget om, hvordan men kunne optimere eller reformere brugen af fisketegnsmidler, som er den pulje af penge, der kommer ind på salget af det statslige fisketegn. Et af de punkter, der især har stor opbakning derude blandt lystfiskerne er at sikre en model, der tilgodeser alle danske lystfiskere.
Brug af fisketegnsmidler der afspejler bredden i dansk lystfiskeri
Kommer fisketegnsmidlerne i højere grad til at afspejle bredden i dansk lystfiskeri – og hvordan?
– Det tror jeg bestemt, men det er for tidligt at sige, hvordan det ender, fortæller Torben. – Fiskeplejen kører i 3-årige handleplaner. Det er ved planlægningen af de handleplaner, vi har bedst mulighed for at påvirke tingene. Vi har bedt om, at vi denne gang får en ekstra god og lang proces med at lægge planerne for perioden 2026 til 2028, så vi alle kan komme med vores ønsker og regne med, at ønskerne kan blive diskuteret grundigt og afvejet mod hinanden. Den er den proces, vi nu har haft første møde i.
– Jeg oplever, at både Fiskeriministeriet og DTU Aqua har været lydhøre over for vores og andres ønsker om grundig forberedelse af den kommende planperiode. På det, vi hidtil har hørt, synes jeg også, DTU Aqua og ministeriet er lydhøre over for ønskerne om at lade bredden i lystfiskeriet afspejle i måden, pengene bliver brugt på. Så ja, jeg har de bedste forhåbninger om, at bredere dagsordener.
– Når det er sagt, så hviler der også et ansvar på lystfiskerne. En ganske stor del af fisketegnsmidlerne er hidtil brugt på projekter, som vedrører vandløb, laks og havørreder. Indsatsen er understøttet af, at foreninger og frivillige hvert år bruger 10.000-vis af frivilligtimer på at arbejde med vandløbene og fiskeplejen. Vi får brug for, at lystfiskerne og foreningerne omkring fiskeriet i søer, på havet og ved kysten også kommer på banen og viser os, at man er parat til selv at hjælpe indsatserne på vej. Jeg tror, den lyst og energi er derude, men jeg noterer også, at et vigtigt projekt omkring værdien af søfiskeriet på Sjælland måtte aflyses på grund af manglende lystfiskerdeltagelse, og at DSFs kampagne om indrapportering af søernes tilstand i sommeren 2024 havde en meget lav opbakning blandt søfiskerne. Har vi ikke f.eks. søfiskernes opbakning og aktive deltagelse, bliver det svært for os at overbevise andre om, at deres dagsorden er vigtig.
Konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne?
I Fisk & Fri interviewet fra 2023, der er linket til nederst i teksten, siger du: “– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.”
Hvordan er det gået? Hvordan har man adresserer man problemstillingen med DTU Aquas inhabilitet med sin dobbeltrolle med rådgivning i paragraf 7 – og manglende udbud på projekter?
– Det har vi diskuteret grundigt, forklarer Torben. – Fiskeriministeriet har ud fra de anstrengelser skrevet et visionspapir for fiskeplejen, hvor alle de principper, der skal med ind i planlægningen af fiskeplejen, står skrevet ned. Det er et papir, jeg er meget tilfreds med, og som også giver rum til at konkurrenceudsætte forskningsprojekter. Det papir har vi med os, når vi diskuterer den kommende handlingsplan.
– Lige nu er vi ved at definere indholdet af de kommende tre års fiskepleje. Når vi har overblik over, hvordan indholdet ser ud, er det tid at kigge på, om det på nogle områder kan give værdi at konkurrenceudsætte. For mig at se, vil det særligt være tilfældet for aktiviteter, hvor vi andre steder har stærke forskningsmiljøer. Her er der jo mulighed for, at vi kan øge kvaliteten af forskningen ved at gå til specialiserede forskningsmiljøer. Vi er endnu ikke kommet langt nok til at diskutere spørgsmålet om inhabilitet, men det kommer, når det bliver aktuelt at udbyde opgaver under fiskeplejen.
– Konkurrenceudsætningen er et tveægget sværd, og det skal vi hele tiden være opmærksomme på. På den ene side er konkurrenceudsætning sundt, fordi det sikrer den bedste vare ud fra de kriterier, man sætter op – forskningskvalitet, pris, samarbejde med frivillige osv. På den anden side er der i mange år opbygget relationer, historik og samarbejder, som i sig selv har en værdi, og som vi er nødt til at værne om.
Gennemsigtighed i brugen af Fisketegnsmidlerne
Hvordan går det med bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen?
– Det visionspapir for fiskeplejen, jeg nævnte lige før, forholder sig også til spørgsmålet om transparens. Det skal vi have. DTU Aqua afrapporterer økonomisk til Fiskeriministeriet, og det har ministeriet stillet sig tilfreds med. Dertil er der en offentlig afrapportering af nogle hovedtal fra fiskeplejen. Vores interesse i DSF er ikke så meget at gå i detaljer med de enkelte projekters økonomi. Det må vi tro på, at Fiskeriministeriet gør. Vores interesse er at følge med i, om de projekter og prioriteringer, vi er med til at anbefale over for fiskeriministeren, også bliver ført ud i livet, så intentionen med vores rådgivning af ministeren bliver realiseret. Det har vi svært ved på baggrund af de overordnede tal, vi lige nu har adgang til, så det er noget, der vil komme på bordet.
– DSF har alene en rådgivende funktion, hvor vi støtter fiskeriministeren i hans beslutninger om brug af fisketegnsmidlerne. Det er dermed også ministeriet, som har ansvaret for, at midlerne bliver brugt rigtigt.
Faldende indtægter fra Fisketegnet
– DTU Aqua formidler først og fremmest resultaterne af deres forskningsprojekter, afslutter Torben. – Afslutningsvis skal det nævnes, at fisketegnsindtægterne har været faldende de seneste år, hvilket har ført til budgetreduktioner i fiskeplejen. Her har DTU først og fremmest peget på sparemuligheder, der gør ondt på dem selv og deres medarbejdere, mens der ikke er blevet rørt ved f.eks. udsætninger og fiskeplejekonsulenter, slutter han.
Læs mere om historikken belyst i føromtalte interview på fiskogfri.dk her.
dec 3, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat, Nyheder
Fyns Laksefisk har kæmpestor betydning for udsætningerne af havørred i Danmark – både til fangst og bestandsophjælpning.
Skal vi have et godt og bæredygtigt kystfiskeri efter havørred i Danmark, der ikke presser vildfiskene for hårdt, kommer vi – som situationen er i dag – ikke uden om udsætninger, der både er bestandsophjælpende og samtidig fungerer som fisk, der kan fanges. En lukning af Fyns Laksefisk, som er den største spiller inden for bestandspleje og udsætning, kan derfor få store konsekvenser – både for naturen og lystfiskerne.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & PRIVATE
SITUATIONEN ER KRITISK lige nu for landets største producent af ørred til udsætninger – primært på Fyn men også andre steder i landet. Økonomien kan ikke hænge sammen – og hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt, risikerer Fyns Laksefisk at falde fra hinanden. Er der ingen til fortsat at passe anlægget og fiskene risikerer vi, at produktionsfaciliteterne, 450.000 ørred – samt alt den viden og knowhow, der er oparbejdet gennem årene, går tabt: En katastrofe for medarbejderne, de danske lystfiskere, branchen og turismen – samt ikke mindst de naturen og ørredbestandene.
Lars Rix Petersen er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer.
Lukning af Fyns Laksefisk kan få store konsekvenser i hele Danmark
– Fyns Laksefisk udsætter årligt ca. 400.00 havørred smolt fordelt på Fyn, Langeland og Ærø, fortæller Lars Rix Petersen, der er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer. – Derudover sætter de også smolt ud på Sjælland og på Als. Disse fisk er ved deres genfangst af lystfiskere ikke kun med til at holde gang i der rekreative fiskeri og lystfiskerturismen på Fyn, men generelt i hele Danmark, da fiskene ofte vandrer langt omkring. Fyns Laksefisk – og de fisk, der kommer derfra, har altså en stor betydning for det rekreative lystfiskeri og turismen i hele Danmark. Foruden udsætning af smolt, bliver der også udsat halvårsørreder i de fynske vandløb. Fiskeudsætningerne er både bestandsophjælpende og underbygger fiskebestanden til det rekreative fiskeri.
Der er 600.000 lystfiskere i Danmark, og det er af stor betydning, at der fisk nok at fange. Flere undersøgelser viser, at mangel på fisk får lystfiskere til at finde andre hobbyer. Desværre er havet og vandløbene i sådan en beskaffenhed, at der efterhånden ikke er ret mange andre fiskearter end ørreder at fange. Det rekreative lystfiskeri er for mange afstressende i en hektisk hverdag, og det er derfor af stor betydning for den mentale sundhed.
Slut med et godt kystfiskeri på Fyn og andre steder
Men hvad vil konsekvenserne for en evt. lukning af Fyns Laksefisk være – lokalt for fiskeriet på Fyn og nationalt?
– En lukning vil sandsynligvis betyde slut på det Fynske havørred eldorado, fortsætter Lars. – Havørred Fyn Projektet står på tre ben. Vandløbsarbejde, marketing og smoltudsætninger. Der er en vigtig synergi imellem de tre ben, og hvis det ene ben fjernes, så vil projektet ikke længere kunne eksistere i sin nuværende form. De udsatte fisk bidrager til, at der er flere havørreder at fange. Hvis udsætningerne stoppes, så vil der kun være vilde fisk at fange, hvilket vil sætte de vilde fiskestammer under så et hårdt pres, at det i længden kan betyde, at den tilknyttede fisketurisme og grejbranche vil svinde ind.
Det er i disse anlæg hos Fyns Laksefisk, at en meget stor del af de danske ørreder til udsætning produceres.
– Havørredfiskeriet er bedst forår og efterår, hvilket er det man kalder skuldersæsoner inden for turisterhvervet. Det vil få stor betydning for Vandkantsdanmark, hvis antallet af fisketurister falder drastisk pga. færre fisk. Mange yderområder på fx Fyn, Langeland og Ærø nyder godt af fisketuristerne uden for hovedsæsonen for turisme. Det vil altså få stor økonomisk betydning.
– Ydermere vil en lukning betyde vi, at vi ingen mulighed har for lave bestandsophjælpende tiltag, når det kræves enten pga. klimatiske eller miljømæssige svækkelse af vores vandløb. Hvis ikke vi havde sat ørred ud i de fynske vandløb gennem tiderne, havde vi ingen fisk haft i dag. Der var eksempelvis kun 2-3 vandløb på Fyn, der var ørredførende tilbage i 1970`erne efter landbrugets og industriens vanrøgt af vores vandmiljø.
Fyns Laksefisk har givet underskud i fire år
– Fyns Laksefisk har iflg. deres regnskab kørt med underskud i 4 år i træk, siger Lars. – Dette har medført, af de nu må lukke, da en indtægts dækket virksomhed under staten ikke må have underskud 4 år i træk. FGUs ledelse har vidst, at der var underskud og hvilken konsekvens det ville få. Det må have været muligt, at FGU meget tidligere i forløbet havde foretaget afværgende tiltag, i stedet for at vente til de ultimative IDV regler trådte i kraft som fremtvinger en lukning. Man foranlediges derfor til at tro, at lukningen er sket med forsæt fra FGU ledelsen.
Dårlig håndtering af sagen af FGU
– Hverken VPFYNs eller medarbejderne på Fyns Laksefisk været med på råd. Det samme gælder brancheforeningen, fortsætter Lars. – Vi har i et år gisnet samt gættet om udfaldet og har kun fået tilfældig sporadisk viden. Al information i sagen fra FUGs ledelse har været manglende.
– Medarbejderne på Fyns Laksefisk er trætte og nedbrudte af den sag, og især den måde man fra FGUs ledelse har håndteret sagen over for deres medarbejdere på. Det har medført et stort sygefravær på Fyns Laksefisk. FGU Fyns ledelse og bestyrelse tager medarbejderne på Fyns Laksefisk samt alle vores fisk som gidsler i den her sag. For hvem skal passe vores fisk, såfremt alle medarbejderne er sygemeldt?
Biolog Linda Bollerup står for den daglige drift af Fyns Laksefisk, og har over årene ydet et kæmpestort arbejde for de danske havørredbestande – både fagligt og rent lavpraktisk gennem sit virke ved produktionsanlæggene og i vand til livet ude i vores åer.
Taskforce har forsøgt at redde Fyns Laksefisk
– Der er for noget tid siden nedsat en taskforce for at redde Fyns Laksefisk, og der er blevet arbejdet hårdt for, at vi med et bud har kunnet tilbyde at købe og overtage Fyns Laksefisk. Der er indsamlet rigtig mange penge fra private og erhverv – og kommunerne er også kommet med en stor pose penge. Undervejs har der været juridisk- og revisorhjælp fra forskellige steder for at alt skulle gå korrekt til. Den nedsatte task force består af repræsentanter fra bl.a. Erhvervshus Fyn, det private erhverv, de fynske lystfiskere og Fyns Laksefisk.
Købstilbud på Fyns Lasksefisk modtages med en mur af tavshed
– Vi har afgivet bud, men svaret fra buddet lader vente på sig, fortsætter Lars. – Vi skulle have modtaget svar for en måned siden, men vi bliver kun mødt med dyb tavshed. Der skal afklaring til nu!
Spørgsmålet er så – hvilken rekonstruktion skal man sigte efter for at sikre Fyns Laksefisk på den lange bane, så driften er rentabel og medarbejderne for rimelige arbejdsvilkår? – Til det svarer Lars: – Det vil klart være, at Havørred Fyn, Erhvervshus Fyn og Fynske Kommuner overtager Fyns Laksefisk. Hvordan dette endeligt vil kunne komme til at virke er for tidligt at sige, men der er mange mulige positive aspekter for fremtiden. Men der er hele tiden blevet arbejdet ud fra at en overtagelse skal være varig. Med til sagens kerne hører, at FGU i sin tid overtog Fyns Laksefisk kvit og frit. Man kunne hermed forvente, at en senere overdragelse også burde være kvit og frit? Fyns Laksefisk gik dengang fra at høre under Odense Produktionsskole til at være drevet af FGU Fyn, slutter Lars.
Du kan støtte indsamlingen via Dansk Lystfiskeri der stadig er i gang på mobilepay 973514.
Vi har henvendt os til Gitte Lykkehus, som ikke har ønsket at kommentere sagen før efteråret bestyrelsesmødet d. 10 december.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
nov 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Frivillige, forskere og lystfisker-organisationer har samlet kræfterne i et banebrydende forskningsprojekt, der skal genrejse de truede stalling-bestande i fire jyske vandløb.
AF JULIE MYHRE, FOTOS: DTU AQUA
LAKSEFISKEN STALLING er en truet art i Danmark. Fisken findes kun i Gudenåen og i vestvendte jyske vandløb syd for Limfjorden. Helt frem til 2010 var stalling rygraden i fluefiskeriet i den øvre del af Gudenåen og i de vestvendte åer sammen med bækørred. Men i vinteren 2009/2010 gik stalling-bestandene kraftigt tilbage, og fisken blev totalfredet fra 2011.
Bestandene af stalling er gået tilbage, selvom de fysiske forhold i vandløbene i samme periode er blevet forbedret med renere vand, færre spærringer og flere gydepladser. Årsagen til stallingens tilbagegang er, at flere skarver søger føde i vandløbene, fordi der i vores nabolande er sket en stor stigning i antallet af ynglepar, og fordi fødemængden i de kystnære havområder er negativt påvirket af havmiljøets dårlige tilstand.
– De fleste af vores fiskebestande i ferskvand er voldsomt pressede på grund af skarv-prædation, og her er stallingen en super god repræsentant for det fænomen. Det er nemlig veldokumenteret, at skarven presser stalling i vandløb, og at skarvens prædation er den eneste årsag til den store tilbagegang i stalling-bestandene, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
Projekt Stalling undersøger, hvad der sker med stalling-bestandene i fire jyske vandløb, når udvalgte strækninger bliver friholdt for skarver med forskellige metoder som patruljering, bortskræmning og regulering. Målet er, at stalling-bestandene vokser betydeligt i alle fire vandløb, og at bestandene er robuste efter fire år.
Projekt Stalling skal genrejse de danske stallingbestande.
Projekt Stalling inddrager frivillige jægere og lystfiskere
Der et tale om et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet. De frivillige har hovedrollen i forskningsprojektet, for det er frivillige lystfiskere og jægere, der går ud og friholder å-strækningerne for skarver i de lyse timer, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og ansvarlig for organiseringen af den frivillige indsats.
På projektstrækningerne har de frivillige sat vildtkameraer op, og Aarhus Universitet står for at indsamle data fra de mange vildtkameraer for at vurdere, om patruljeringerne ved åerne rent faktisk holder skarverne væk.
Stalling projektet har opbakning fra Miljøstyrelsen og Lystfisker Danmark
Projekt Stalling får økonomisk støtte og administrativ opbakning fra Miljøstyrelsen, og den opbakning er væsentlig for projektets succes. – Det er et nybrud i den danske forvaltning, at vi har Miljøstyrelsen med i projektet. Miljøstyrelsen er i den grad med i processen og har hjulpet med kontakt til alle lodsejere, og så har de sammen med Naturstyrelsen givet opbakning og tilladelser til regulering af skarv på udvalgte dele af de fire projektstrækninger, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
En anden partner i projektet er Lystfisker Danmark, som udmønter Danmarks nationale strategi for lystfiskeri. Lystfisker Danmark er med til at finansiere Projekt Stalling og har desuden udviklet den app, som de frivillige bruger til at koordinere vagter ved å-strækningerne og til at indsende data til projektets forskere.
– Lystfisker Danmark ønsker, at den pressede stalling igen kommer til at trives, og at vi udnytter de fiskepotentialer, vi har her i Danmark. Derfor startede vi Projekt Stalling for et par år siden, og derfor er den nationale strategi for lystfiskeri med til at støtte Projekt Stalling økonomisk, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef i Lystfisker Danmark.
Det er især skarven, der truer de danske stallingbestande.
Meningsfulde naturoplevelser ved stallingåerne
De frivillige i Projekt Stalling vil de næste par år tilbringe tusindvis af timer langs åerne både i kulde, regn, sol og blæst. De gør det, fordi vandløbsnaturen betyder noget for dem, og fordi de drømmer stort om stallingens fremtid.
– Vi har allerede deltaget i forløberen for projektet siden 2020, og nu er vi gået med i Projekt Stalling, for vi kan virkelig se, at det kommer til at give nogle øjenåbnere både for vores egne lystfiskere og i et større perspektiv. De resultater, der kommer ud af projektet, kan jo bruges i hele EU, og det giver os ekstra motivation til at lægge kræfter i projektet, siger Torben Kjær fra Vidå Sportsfiskerforening.
Han er lokal projektkoordinator i Projekt Stalling og ansvarlig for arbejdet ved projektstrækningen i Arnå i Sønderjylland. Her ligger en central del af projektstrækningen meget tæt på byen Øster Højst, og Torben Kjær har derfor et håb om, at lokale beboere fra Øster Højst har lyst til at være en del af projektet.
– Jeg håber, at der vil komme 20-25 frivillige fra Øster Højst. Vi har brug for hjælp til patruljering og bortskræmning af skarver, siger Torben Kjær.
Han fremhæver, at de frivillige vagter ved åen er en fin anledning til at komme ud og nyde naturen i lokalområdet, samtidig med at man bidrager med viden til Projekt Stalling.
Projekt Stalling er et unikt samarbejde om citizen science
I projektet inddrages frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Arbejdet foregår de i fire jyske åer: Øvre Storå, Fjederholt Å, Grindsted Å og Arnå. Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage. I projektet deltager: Lokale jægere og lystfiskerforeninger, DTU Aqua, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark.
Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen
Projekt Stalling er finansieret af jagttegnsmidler tildelt af Miljøstyrelsen, midler fra Lystfisker Danmark og bidrag fra lokale lystfiskerforeninger. Projektet varer til og med 2028. Projekt Stalling har rødder i Lystfisker Danmarks projekt fra 2020, der undersøgte effekten af patruljering ved stalling-vandløb med stor skarv-belastning. Projekt Stalling er Danmarks bidrag til EU-projektet ProtectFish, der undersøger effekten af forskellige metoder til beskyttelse af stalling mod skarvprædation på tværs af EU-lande. I projektet deltager Østrig, Tyskland, Polen, Tjekket, Sverige, Italien og Danmark.
nov 21, 2024 | Artikler, Miljø og debat
Danmarks Sportsfiskerforbund har i mange år arbejdet for at få sluppet Gudenåen fri. Men hvad er egentlig status på arbejdet for fri passage i Danmarks største å? Vi har talt med DSF´s formand Torben Kaas.
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO & PRIVATE
– Mange lystfiskere ved, at vi har været gennem to 6-årige vandplanperioder under EU’s Vandrammedirektiv, og at vi nu er midt i den tredje og sidste vandplanperiode, fortæller DSFs formand Torben Kaas. – Det er er vandplanerne, som skal sikre, at vi kommer i mål med god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest med udgangen af 2027. I vandplanerne er der sat mål for naturgenopretning og andre ting, som påvirker vores vandmiljø.
– Det er på grund af vandplanerne, at vi har fået fjernet rigtig mange spærringer rundt om i vandløbene. Men man har endnu ikke forholdt sig til de sidste fire store spærringer, hvor den ene er Tangespærringen på Gudenåen og en anden er kraftværkssøen på Storåen. Opgaven med de sidste store spærringer er meget dyr og politisk betændt, så man er endnu ikke lykkedes med at tage stilling til dem. Men snart er det 2027, så tiden løber ud. Vi er blevet lovet, at der kommer en revision af vandplanen inden udgangen af 2024, og at revisionen vil omfatte de sidste spærringer. Der er således ikke er taget endelig stilling til, om vi får en fritløbende Gudenå tilbage, eller om vores politikeres arv til kommende generationer skal være en kunstig å udenom den kunstige sø.
Torben Kaas med en flot gedde fra sit hjemvand Esrum Sø. Tange Sø er kendt for et godt fiskeri efter fine gedder som denne, men der er ingen tvivl om, at en genetablering af det oprindelige åløb og det potentiale det har for lystfiskerne i det store perspektiv, er mere værdifuldt for lystfiskerne. Der er trods alt massevis af søer med gode geddebestande rundt omkring i landet.
Hvilken løsning anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund for Gudenåens frie løb?
– Skal jeg tale med hjertet, så skal vi naturligvis have det storslåede istidslandskab tilbage, som ligger på bunden af Tange Sø, fortsætter Torben. – Ingen andre steder i Danmark har vi tilsvarende landskaber med et mægtigt vandløb med fart på vandet og en floddal, som det snor sig igennem. Den fritløbende å vil igen få hele naturen i området til at hænge sammen med korridorer for vandrende arter som bl.a. ål, lampret, helt, ørred og laks. Også eksperterne anbefaler den løsning, fordi den er den eneste, som giver os naturen tilbage.
– Men jeg kan også tale med hovedet og sige, at vi i Danmark er forpligtede til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø. For Gudenåen og Tange Å kan vi kun gøre det ved at give landskabet tilbage til naturen og nedlægge søen. Miljøstyrelsen har lavet en vurdering af alle de mange løsninger, som har været foreslået, og er ret tydelig i sin konklusion om, at en genetablering af Gudenåen er den eneste løsning, som bringer os i overensstemmelse med Vandrammedirektivet. Dermed er der udsigt til et direktivbrud, hvis man politisk beslutter at bevare dæmningen og søen ved Tange.
Hvad er alternativet set med søtilhængernes øjne?
– Fortalerne for søen markedsfører ret intensivt en løsning, de kalder ”Laksestryget”, og som er et ca. 2,5 kilometer langt snoet stryg ved siden af kraftværksdæmningen. Som jeg ser det, binder man sig til masten på en løsning, som Miljøstyrelsen og al anden sagkundskab har slået fast ikke dur. Selve problemet er jo søen, som de vandrende arter dør i.
– Vandrammedirektivet tilsiger, at vi skal have et sundt vandmiljø med udgangen af 2027. Dermed tør jeg godt spå, at deadline allerede er grundigt overskredet. For Gudenåen får vi først et sundt vandmiljø, når spærringen er væk, og det kan ikke nås på tre år. Men vi er blevet lovet, at der kommer en beslutning i 2024, så Christiansborgs egen deadline nærmer sig. Det er dog langt fra den første deadline for denne beslutning, vi har set komme og gå.
– Vi nærmer os dog måske en beslutning for spærringerne, kommenterer Torben på sin Facebook . – Thomas Jensen, som er medlem af Folketinget for S og stærk tilhænger af at bevare Tange Sø, er ved at arrangere en ekskursion for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og for trepartsminister Jeppe Bruus til Tange Sø. Heller ikke denne gang er man fra søvennernes side særligt fair. Hverken vi, andre naturinteresser eller sagkundskaben fra f.eks. DTU Aqua er inviteret med. Man vil antageligt nødigt modsiges i sin præsentation af et kort stryg som den rigtige løsning.
– Særligt påfaldende er det set i lyset af, at vi allerede to gange har inviteret Jeppe Bruus til Tange uden at få svar. Årsagen til besøget er, at vandplanerne er flyttet over til trepartsministeriet, og at vi er blevet lovet en opdatering af vandplan 3 inden årsskiftet. Det er jo der, der bl.a. skal tages stilling til de sidste spærringer.
– Vi har nu bedt om at blive inviteret med på ekskursionen, og vi har forsynet flere medlemmer af udvalget med den opdaterede version af Miljøstyrelsens notat fra 2021 om faunapassagerne ved søen. Notatet viser, at kun en retablering af Gudenåen giver direktivopfyldelse for både Gudenåen og Tange Å. Det viser selvfølgelig også, at ”Laksestryget” og andre søbevarende løsninger allesammen fører til direktivbrud, og at flere af løsningerne er betydeligt dyrere end at genetablere åen. Så ved udvalgsmedlemmerne det. De ved dermed også, at man påtager sig en procesrisiko, som det hedder i folketingslingo, når man med åbne øjne bryder reglerne, slutter han.
nov 18, 2024 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Miljø og debat, Spinnefiskeri efter laks
Der er både spændende og kloge ændringer på vej i Mørrumsåen i Blekinge. Efter en 2024 sæson, som absolut ikke vil blive husket som sæsonen med de mange fangster, har ledelsen vist sig handlekraftig og visionær.
AF PETER FISKER
Pladschefen Matthias Holmquist var allerede i 2024 aktivt ude med meldinger om, at der var ændringer på vej, og man må sige, at der virkelig er taget fat i at forandre et ellers konservativt koncept. Man kan derfor med rette sige; der driver nye og meget meget spændende vinde ned gennem ådalen.
Laksen i Østersøen har det skidt, og fakta er det også, at lystfiskeriet aldrig bliver hovedårsagen til, at bestandene er vigende og nedadgående i antal. Men – når der skal handles, og der skal indføres nye regler, restriktioner og reguleringer, så er lystfiskerne altid klar til at gå forrest. Det beviser de nye tiltag i Mørrum. Tak til Matthias – og resten af holdet i Mørrum Kronolaxfiske – for at vise vejen og have modet.
Her er nogle af de mest markante ændringer for danskervandet – Mørrum.
Ny og tidligere premieredato ved Mørrumsåen
Premieren flyttes fra sidste lørdag i marts til 1.marts. Håbet er, at der igen kommer flere fangster på premieredagen og de første dage af sæsonen. De sidste år har fiskeriet ikke stået mål med forventningerne til et præmierefiskeri i et af Nordens mest traditionelle fiskevande. Ledelsens siger ligeud, at de flytter premieren frem for at kompensere for de højere temperaturer, der er opstået som følge af klimaforandringerne. Samtidig ønsker man at fremme fiskeriet efter de blanke havørreder, som i årets koldeste måneder vandrer ind og ud af åen. Som – måske – det første sted i Norden anerkender man altså, at de traditionelle premieredatoer ikke længere følger årstiderne, og at klimaforandringerne nu er så markante, at det kræver ændringer af traditionerne.
Mindre hjemtagelseskvoter ved Mørrum
Årskvoten på laksefisk nedsættes markant. Der lanceres således en helt ny tankegang om kvotesætning for fiskeriet. Der bliver ”kun” frigivet 100 fisk med fedtfinne til hjemtagelse – altså, laks, hybrid og havørred samlet. Til sammenligning var tallene i 2024 300 laks og 200 havørreder. Samtidig nedsættes den personlige årskvote for hjemtagelse fra seks til to fisk.
100 fisk er ikke mange, men er dog et klart signal om, at der handles på, at der nu er små årgange, samt at bestandene generelt er truet. Det er vovet, for der skal tjenes penge for at hele ”Cirkus Mørrum” kan løbe rundt, og det her kan koste på bundlinjen.
Spørgsmålet er så: Er lystfiskerne – både garvede og de nye – klar til at acceptere, at kvoten reelt kan være opfisket inden majlaks-fiskeriet starter? – Vi har et ansvar, og derfor skal fiskene genudsættes, siger ledelsen. Det er en klog beslutning, som med garanti vil blive fulgt med spænding rundt om ved andre åer og elve.
Reduktion i antallet fiskekort ved Mørrum
Den sidste ændring, som jeg vil fremhæve, er en reduktion i antallet af fiskekort. Især døgnkort bliver reguleret. Begrundelsen er, at der typisk ved premieren og i maj-højsæsonen kan være trængsel ved fiskevandet. Også dette tiltag bliver spændende at følge, for vil det gøre, at de som ikke får kort i ”højsæsonen” kommer senere? – eller vil der generelt blive færre lystfiskere ved åen? Og hvilken effekt får det? Vil det, at der reelt er færre lystfiskere gøre den enkeltes oplevelse bedre? Eller – og det kan man frygte – vil hotspottene bare forblive som de er, og så er åen tom for lystfiskere andre steder?
Igen et markant tiltag, hvor det naturligvis bliver spændende at se, om de manglende indtægter fordeles på de kort, der så kommer til salg? Og hvad med området? Kommer butikker, private udlejere m.m. til at mærke, at der ikke længere er helt så mange folk i Mørrum?
Der dækkes ikke over noget i oplægget, hvilket er en befriende åbenhed samt en god forklaring på, hvorfor de nye initiativer indføres. Som brugere af området, kan men derfor kun løfte på fiskehatten. I forklaringen på tiltagene prøver ledelsen heller ikke at bortforklare, at der stadig opfordres til C&R langs åen. Dog fastslår de også, at kvoten på 100 fisk kan forsvares, med den nuværende bestand.
Jeg har altid stor respekt for, når en ledelse tager nogle beslutninger, som ikke på forhånd kan siges at være eller blive populære, og at samme ledelse giver sig god tid til at forklare handlingen. Jeg vil derfor opfordre alle, som har laksefiskeri i hjertet, til at gennemlæse de nye tiltag og måske overveje om det ikke netop er sådanne tiltag, der bør indføres mange flere steder.
Det er på tide, at vi erkender, at vores bestande af laksefisk i vandløbene er sårbare. Selv små fejl i administrationen kan gøre, at års avlsarbejde og reetablering, er spildt. Godt gået Mørrum.
Læs mere om fiskeriet ved Mørrumsåen her.
På fiskogfri.dk´s artikelarkiv kan du finde en masse spændende og dybdegående artikler om åfiskeri med både flue-, spinne- og medegrej.
2025 kommer til at byde på nye regler for fiskeriet efter laks og havørred i den legendariske å Mørrum i sydsvenske Blekinge. Øverst Torben Hansen fra Bornholm med en flot laks fra “danskeråen”.
nov 6, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Portrætter
Et fantastisk eksempel på hvad frivillighed kan gøre. I sommeren 2024 rejste to instruktører fra Fiskeklub København – Otto Herlev og Mikkel Berg, til Lapland med en flok fra UNG-holdet for at tilbringe en uge i den totale ødemark. En oplevelse for livet for alle!
Med det nye projekt ”Fremtidens Lystfiskere” vil Danmarks Sportsfiskerforbund lægge en ny, vidensbaseret strategi for det fremtidige arbejde med at få flere børn og unge ind i lystfiskeriet. Vi har talt med Marie Brandt, der de næste tre år skal arbejde med, hvad vi kan gøre for at styrke rekruttering og fastholdelse til det danske lystfiskeri.
TEKST: JENS BURSELL, FOTOS: MARIE BRANDT, FISKEKLUB KBH, DSF OG ANNE KJÆR LINDEGAARD
JUNIOR AFDELINGER OG FORENINGER har haft trange kår de sidste mange år, for det er ikke altid lige let at lokke børn og uge ud til vandet. Det har Danmarks Sportsfiskerforbund nu for alvor tænkt sig at gøre noget ved med projektet ”Fremtidens Lystfiskere”. Det visionære og ambitiøse projekt, er betalt af Friluftsrådet – og delprojektet ”Fremtidens Vand- og Fiskeplejere” er medfinansieret af Lystfisker Danmarks pulje ”Bedre Lystfiskeri”.
Ofte beskyldes for meget skærmtid for at være årsagen til for lidt proaktiv udetid, og derfor er det oplagt at bruge netop skærmene som springbræt til det, som det hele drejer sig om – nemlig at få de unge ud og fiske. – Vi vil arbejde på, at placere DSF et sted, hvor de unge får øje på os – og det er jo bl.a. på skærmene, siger Marie. – Derfor vil vi også bruge skærmen som et værktøj til at tiltrække flere børn og unge samt undervise dem – både på online og ude ved vandet.
Marie Brandt på kysttur i den forgangne weekend. I nettet ligger en lille grønlænder og grundglæden har indfundet sig.
Opvokset med lystfiskeriet
– Fiskeriet har givet mig noget helt særligt, understreger hun. – Som barn var fisketurene en fælles ting med min familie – det er det stadig. Og som voksen er jeg for alvor blevet opslugt af sporten samt det fantastiske fællesskab, der følger med.
– Jeg tror, det er en ret universel trang, der opstår, når man har oplevet noget, som virkelig giver mening for én; så vil man give andre muligheden for at få samme oplevelse. Sådan har jeg det i hvert fald, og det har uden tvivl spillet en kæmpe rolle for min involvering i formidlingsarbejdet af lystfiskeriet til særligt børn og unge.
– I mit eget fiskeri forsøger jeg at finde en god balance mellem hyggen og de høje ambitioner. Jeg har stadig virkelig meget at både opleve og lære, og jeg bliver heldigvis grundglad hver gang jeg fanger en fisk – lige meget art og størrelse. Det er vildt spændende at gå på opdagelse i alt nørderiet i de mange forskellige grene af fiskeriet.
Hvorfor er det vigtigt at få flere børn og unge ind i Lystfiskeriet?
– Der følger jo en lang række positive bivirkninger med det at fiske, fortsætter Marie. – Det tænker jeg, at de fleste af os kan nikke genkendende til: Øget trivsel og livsglæde, bedre motorik samt koordination, fællesskab og styrkede sociale kompetencer, forbedret koncentration – bare for at nævne lidt. Det er godt for krop og sjæl at komme ud og fiske.
– Men – hvis jeg skal fremhæve én ting, som jeg synes er særlig vigtig, så får man som lystfisker en ekstraordinær forbindelse til det, der sker under vandets overflade. Og snakker vi 20-30-50 år ud i fremtiden, så har vi brug for, at der også findes ambassadører for det blå miljø til den tid. Det bliver et kernetema i projektet ”Fremtidens Lystfiskere”. Men ikke nok med det. For at sikre max power på emnet, har vi fået en bevilling fra Lystfisker Danmark, der går ubeskåret til netop dette; Fremtidens Vand- og Fiskeplejere. Det er så fedt!
Hvert år i uge 42 samler unge lystfiskere sig fra hele landet til masser af fiskeri, fællesskab og hygge. Her bliver en flok undervist af Kaare Ebert i vandløbsmiljø, og flere af ungerne har nu meddelt, at de skal være biologer, når de bliver store.
Hvad er vigtigt for nye lystfiskere?
– Først og fremmest er det at fange noget det aller vigtigste til at tænde den første gnist hos kommende lystfiskere, pointerer hun. – På den måde virker lystfiskeriet meget som en enarmet tyveknægt, altså den der maskine i spillehallerne. ”Lige ét kast mere…”.
– Derefter handler det om, at der er nogen, som man kan fiske sammen med. Det kan jeg også genkende hos mig selv. Var jeg ikke blevet en del af et fællesskab, så var jeg sgu nok ikke blevet ved. Og så skal der være nogle mere erfarne fiskere, der står klar til at øse ud af deres viden. Det kan både være i den virkelige verden eller den digitale. Det er i min optik den hellige treenighed og nøglen til et langt og lykkeligt lystfiskerliv.
Hvordan aktiverer man unge til at deltage proaktivt i foreningslivet?
– Jeg ville elske at kunne svare kort og præcist. For det her er spørgsmålet, som alle i forenings-Danmark rumsterer med. Især i de områder, hvor der er tradition for, at de unge flytter væk, når de skal studere. Men jeg kan sige så meget, at jeg arbejder ud fra en række metoder og teorier, som skal testes i det her projekt.
– Vi ved, at mange frivillige formidlere ønsker at give den næste generation den samme oplevelse, som de selv fik som barn. De har ganske enkelt engang mødt en voksen, der har gjort det vildt godt. Det er nok et stort sats at håbe på, at vi kan rekruttere alle vores fremtidige frivillige alene ud fra det princip, men det er helt sikkert en faktor.
– Jeg tror dog sagtens, at vi kan gøre overgangen lettere. Vi skal for eksempel arbejde med at gøre det super tydeligt, hvilke frivillige arbejdsopgaver der er at løse. I min egen klub – Fiskeklub København -kan UNG’erne (13-17 år) blive hjælpeinstruktører på Juniorholdet (8-12 år). Men vi skal heller ikke være bange for, at lave micro-opgaver. Kan to af ungerne eksempelvis have ansvaret for, at klubbens køleskab spiller? Det er en overkommelig opgave, og i realiteten også en ganske vigtig én. Ejerskab og ansvar i mundrette mængder. Det tror jeg godt kunne være en af nøglerne. Men det er som sagt en kompliceret størrelse. Spørg mig igen om tre år.
Fiskeklub Københavns Juniorhold der startede i februar 2024, har i den grad haft vokseværk over sommeren. Her ses en stor del af holdet samt instruktører, her bl.a. Marie, på en tur til Kastrup Havn.
Et skarpere fokus på kommunikation med unge nyfiskere
– En af de store søjler i projektet er et større og skarpere fokus på kommunikationen med de unge, pointerer hun. – Mange voksne vil mene, at vi skal have dem væk fra skærmene, før vi kan formidle lystfiskeri og miljø til dem. For mig virker det som besværligt ekstraarbejde, når vi nu bare kan møde op, hvor de allerede befinder sig; nemlig på de sociale medier. Derudover vil vi også lave et Ungdomspanel, med 10 børn/unge fra hele Danmark. De skal være med til at hjælpe med at sige, hvad der er fedt, og hvad der lugter af noget, som en voksen har fundet på.
– Vi har også planer om nogle nye metoder til selve undervisningen af lystfiskeriet, men vi er ikke langt nok i projektet endnu til, at jeg kan fortælle hvad det går ud på.
Flere nyfiskere ved samarbejde med andre organisationer
– Man kan helt klart styrke rekrutteringen af nye lystfiskere ved at styrke samarbejde med andre ungdoms- og friluftsorganisationer, fortsætter Marie. – Vi arbejder tæt sammen med flere organisationer om at styrke arbejdet med børn og unge i både lystfiskeriet og friluftslivet.
– Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund er Danmarks Sportsfiskerforbund med i projektet Tid til Tur. Det går ud på at klæde frivillige formidlere godt på til, at vise vej i naturen for småbørnsfamilierne. Vi er også i tæt dialog med et andet udviklingsprojekt, der er funderet i Friluftsrådet: Ungefællesskaber i Friluftslivet, som har til formål at matche skoler, institutioner og organisationer med friluftsforeninger – og det giver uden tvivl også anledning til samarbejde på tværs.
– Derudover ved jeg, at mange af vores egne medlemsforeninger allerede samarbejder tæt med andre lokalforeninger, skoler og institutioner, og det skal vi selvfølgelig bare bygge videre på.
Inspiration fra andre europæiske lande?
– Den danske frivilligheds-model er jo ret unik, og derfor jeg lige nu mest optaget af, at undersøge hvordan andre brancher, inden for foreningslivet, griber opgaven med børn og unge an, afrunder hun. – Når det er sagt, kan vi altid blive klogere, og det skal på ingen måde udelukkes, at der er erfaring at hente i udlandet. Jeg har allerede et møde i kalenderen med det norske forbund, og mon ikke jeg også får mig en snak med det svenske inden længe.
– En ting er sikkert. Det bliver et super spændende og udfordrende projekt, som mange før mig har forsøgt at knække koden på. I sidste ende skal det løses i flok, og derfor står min e-mail også altid åben, hvis man har en god ide eller en god erfaring at dele: mb@sportsfiskerforbundet.dk.
Projektet kan man følge med i på www.fiskeakademiet.dk og på vores sociale medier: www.instagram.com/fiskeakademiet og www.facebook.com/Fiskeakademiet.
sep 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, TUN
DTU Aquas tunmærkning foregår fra denne båd – lige nu i det nordlige Øresund.
I forgårs holdt Kim Aarestrup, der er projektleder på DTU Aquas tunmærkning, foredrag om den blåfinnede tun – samt hvad man indtil videre har af resultater baseret på de 819 tun, der indtil denne aften er blevet mærket af de danske tunfiskere.
AF JENS BURSELL, FOTO: BETTINA PEDERSEN
Foredraget, der blev afholdt på Øresundsakvariet i Helsingør, var fuldt booket, og der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Ud over en introduktion til den fisk, som det hele handler om – nemlig den blåfinnede tun, blev en række af forskergruppens midlertidige resultater afsløret:
Hvad har man fundet ud af om tunen?
Med uvurderlig hjælp fra de cirka 900 lystfiskere, der siden 2017 har hjulpet med at fange tun til mærkning, afslørede Kim Aarestrup fra DTU Aqua følgende resultater:
- Undersøgelser af maveindhold på især kvotefisk viser – næppe overraskende – at tunens føde især består af hornfisk, makrel, sild og torsk. De store og voksne fisk spiser 30-40 kilo fisk dagligt.
- Gennemsnitslængden af fiskene er steget fra 246,7 cm i 2018 til 258,3 cm i 2023 (hvilket er ca 15-20 cm større i snit end de store vestatlantiske tun, der fanges ud for Canada)
- DTU Aqua har udviklet ny metode til at skelne hunner fra hanner ved en gelprøve. Cirka 2/3 af de fisk, som svømmer til Danmark, er hanner, som typisk er de største fisk.
- Hovedparten af fiskene er – ikke overraskende – fra den østlige bestand, som gyder i Middelhavet
- Tagging data bekræfter velkendte gydeområder ved fx Mallorca samt Sardinien/Korsika – og med flere data kan nye måske identificeres
- Dødelighed ved C & R er ifølge DTU Aqua i omegnen af 2-3 %
Det bedste danske tunfiskeår so far i nyere tid var i 2021, hvor der blev mærket 174 fisk – og den største fisk har været 290 cm samt cirka 400 kilo.
Tunbestanden er ikke truet længere
Tunbestanden estimeres af ICCAT. Den er pt ikke truet længere – og ligger i kategorien ”least concern”. Hvis bestandene af både tunene og dens byttefisk forvaltes fornuftigt, så er den største trussel mod bestandene på den lange bane måske, at vandet i gydeområderne på grund af klimaændringer bliver for varmt.
Pr. i forgårs aftes havde DTU Aqua ifølge Kim Aarestrup mærket 82 blåfinnede tun i 2024, hvoraf de 43 var taget i Skagerrak. Mærkningsfiskeriet på Øresund med udgangshavn i Helsingør fortsætter til og med på søndag, hvis vejret vil det – og tunene forventes at svømme retur mod varmere breddegrader inden for den næste halvanden måneds tid.
Læs mere om forvaltning af tunbestandene på ICCAT – The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas – hjemmeside her.
Man arbejder på sigt med at skaffe en tunkvote til Danmark – hvor det ifølge Kim Aarestrup sikkert bliver sådan, at skippere med licens til fiskeriet kan få del i denne.
Læs mere om Øresundsakvariet her.
Ved mærkningen får tunen et vådt klæde over øjnene, og der spules frisk saltvand over gællerne, så risici for skader minimeres.
