Lokale kræfter ønsker erhvervsfiskeriet på Arresø genoptaget, hvilket på lang sigt potentielt set kan blive til skade for både sandartbestanden, vandets kvalitet, de lokale erhvervsdrivende og de mange lystfiskere, der kunne have haft glæde af et godt fiskeri i Arresø.
Erhvervsfiskeriet på Arresø skal genoptages. Sådan lyder det fra byrådsmedlem Kim Jensen (C) fra Halsnæs Kommune. Fisk & Fri har stillet ham syv relavante spørgsmål, som han besvarer – og så får han naturligvis et par ord med på vejen.
AF JENS BURSELL
ARRESØ er i en ringe forfatning – både hvad angår vandkvalitet og fiskebestande. Faktisk står det så slemt til, at søen er klassificeret som havende ”dårlige økologisk tilstand. Ved udgangen af 2021 stoppede den tidligere erhvervsfisker koncession på Arresø, men det udelukker ikke, at erhvervsfiskeriet efter sandart kan blive genoptaget.
Sandarten bidrager som andre rovfisk til de kaskadeprocesser, hvor fredfisk holdes nede, så der er tilstrækkelige mængder af zooplankton til at nedgræsse algerne, hvilket igen bidrager til at holde vandet klart. Et fortsat erhvervsfiskeri, hvor mange rovfisk fjernes risikerer derfor at gøre det endnu sværere at nå i mål med EU´s Vandrammedirektiver, hvor Danmark har forpligtet sigt til, at blandt andet Arresø skal have ”god økologisk tilstand” inden 2027.
Byrådsmedlem vil have erhvervsfiskeriet retur til Arresø
Kim Jensen – byrådsmedlem i de konservative, vil have erhvervsfiskeriet tilbage til Arresø. Vi har i den anledning stillet ham syv spørgsmål, som han har besværet, hvorefter han får en opfølgende kommentar med på vejen:
FISK & FRI: Forklar kort hvorfor du mener, at erhvervsfiskeriet skal retur til Arresø.
– Kulturhistorie, arbejdspladser, økonomi, og det at være at være klar til at iværksætte biomanipulation, svarer Kim Jensen.
FISK & FRI: Jo tak – erhvervsfiskeri på Arresø vil kunne deltidsbeskæftige 1-2 mand. Det skal ses i forhold til den potentielt set kæmpestore rekreative og socioøkonomiske gevinst, der kunne være ved at attraktivt lystfiskeri, som vil generere indtægter lokalt ved fx salg af grej, indkøb, restaurantbesøg, overnatninger og meget andet – både fra danske lystfiskere og udenlandske turister.
Det er vist masser af gange at dyre biomanipulationer ikke hjælper på den lange bane, eftersom søerne efter 2-3 år normalt falder tilbage til deres oprindelige uklare tilstand. Men når først man har biomanipuleret og fjernet store mængder af fredfisk, så har man samtidig fjernet byttegrundlaget for rovfiskene og bragt naturen endnu mere ud af balance.
Arresø & EU´s Vandrammedirektiver
Fisk & Fri: Anderkender du Danmarks forpligtelser til at leve op til EUs Vandrammedirektiv inden den fastsatte skræring i 2027? – og mener du det er vigtigt?
– Ja – det er en EU –forpligtigelse, siger Kim.
Fisk & Fri: I følge EUs Vandrammedirektiver skal Arresø leve op til “God økologisk tilstand” inden 2027. Pt er tilstanden “Dårlig”. Der er således meget, meget langt til at nå i mål med disse målsætninger. Hvad mener du kommunerne omkring Arresø skal gøre for at leve op til forpligtelserne i EUs Vandrammedirektiver?
– Ja, kommunerne skal sætte mere fart i gennemførelsen af seperatkloakering, og derved mindske mængden af vand til renseanlæggene, og dermed også forureningen af Arresø, forklarer han.
Rovfiskene og den økologiske balance i Arresø
Fisk & Fri: Er du bekendt med, at rovfisk som fx sandart æder fredfisk, der spiser zooplankton, som æder alger – og at når der bliver færre rovfisk, så kommer der flere alger, fordi større mængder fredfisk nedgræsser den zooplankton, der skulle have spist algerne?
– Ja – sandarten tager ikke de store fredfisk, svarer han. – Og som søen får det bedre, er der fremgang i bestanden af gedder og aborre, hvor især aborren er meget effektiv.
Fisk & Fri: Det er korrekt, at sandart ikke tager de helt store fredfisk i fuldvoksne eksemplarer, men alle fredfisk starter som yngel og vokser sig større, hvormed en sund og velvoksen sandartbestand naturligvis kan gøre et solidt indhug i alle arter af fredfisk, eftersom de spiser de større arter af fredfisk, mens de endnu er små, hvormed der også vil blive færre store fredfisk af den simple grund, at de spises inden de bliver store.
Fisk & Fri: Kan du se pointen i, at når man giver grønt lyst til en erhvervsfisker, der målrettet går efter store mængder rovfisk – i Arresø vil det være sandart, så modarbejder man målsætningeren i EUs Vandrammedirektiv? – dels fordi det bliver endnu sværere at opnå mere klart vand – og dels fordi færre rovfisk giver et lavere fiskeindex og dermed en lavere “score” på skalaen for økologisk tilstand.
– Nej, svarer Kim. – Der var nogle få år med meget stor bestand af sandart, men de sidste 18 år har der ikke været særlig store fangster. Ifølge biologerne fra DTU Aqua vil et sandartfiskeri på mere end det dobbelte af det nuværende ikke betyde overfiskeri i en sø af Arresø størrelse.
Fisk & Fri: Overfiskeri er et meget relativt begreb. DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af gode sandartårgange på trods af, at man efterfølgende har set en nedgang i vandets klarhed – samt har haft et elendigt fiskeri i mange år efter. Så hverken termer som ”ikke overfiskeri” eller bæredygtigt fiskeri betyder nødvendigvis, at det der foregår, er det bedste for hverken søen som helhed eller bestanden. Det betyder i praksis blot, at fiskeriet er på et niveau, hvor bestanden overlever og ikke udryddes helt.
Lystfiskeriets rekreative og socioøkonomiske værdi
Fisk & Fri: Lystfiskeriet på Arresø har i mange år været elendigt, siden erhvervsfiskeren i starten af 00´erne bortfiskede i omegnen af 200 tons sandart fra en stor årgang. Anderkender du, at en stor og sund bestand af fx sandart vil have en stor rekreativ værdi – ikke blot for områdets beboere men også for tilrejsende lystfiskere fra hele Sjælland – og måske også andre dele af landet?
Der er lavet utallige undersøgelser der viser, at lystfiskerfangede fisk rent socioøkonomisk er langt mere værd end erhvervsfangede fisk. Hvis du gerne vil skabe lokale indtægter og arbejdspladser til beboerne i området – hvad tror du så giver samfundet mest værdi: En enkelt erhvervsfisker – eller en sø med masser af fisk, der kan fanges ikke blot af lokale lystfiskere, men også at tilrejsende lystfiskerturister, hvis familier lægger penge på alt fra overnatninger og restauranter – til museumsbesøg og shoppingture?
– Jeg er ikke bekendt med de utallige undersøgelser der viser lystfiskerfangede fisk socialøkonomisk har større værdi end erhvervsfangede, siger Kim. – Der er siden fiskeriet stoppet risiko for større importerede sandart fra udlandet. Forpagtningsafgiften til staten var i de gode år op til 1 million kroner. Det har altid været tilladt at lystfiske i Arresø, men ikke at sejle med motor på søen. Imidlertid blev der i 2016 givet tilladelse til at, indtil 10 både ejet af lystfiskerforeninger måtte sejle med motor. Det er ikke hver dag, at man ser mere end en lystfiskerbåde på søen, så umiddelbart vil jeg mene at interessen er begrænset. Dette dog sagt ud fra et udokumenteret synspunkt.
Fisk & Fri: Jo der er lavet adskillige undersøgeler verden over der viser, at stangfangede fisk normalt er betydeligt mere værd for samfundet. Et løst overblik over dette blot for dansk fiskeri finder du her.
Her kan du se, at den socioøkonomiske værdi et kilo gedde – af DTU Aqua skønnes at være 1200 kroner kiloet. Til sammenligning får en erhvervsfisker cirka 50 kroner kiloet. Sandarten hjemtager en næsten dobbelt så høj pris – men mon ikke selve forholdstallene er nogenlunde det samme. Så jo – der er super god dokumentation for at stangfangede fisk er mere værd for samfundet.
Du skriver, at der ikke er mange, som fisker på søen. Ja det har du fuldstændig ret i. Det siger sig selv, at når fiskeriet har været elendigt i næsten 20 år – så er der efterhånden ikke mange lystfiskere, som gider at fiske der mere. Siden de store sandartårgange blev nedfisket benhårdt af erhvervsfiskeren i 2002-04 har lystfiskeriet været elendigt. Lod man sandartbestanden udvikle sig naturligt på en sø fri for erhvervsfiskeri, kunne der i stedet bliver et fantastisk lystfiskeri, der ville være til glæde for naturen, vandkvaliteten samt en hel masse lystfiskere – og samtidig give en potentiel stor socioøkonomisk gevinst for lokalområdet.