feb 10, 2026 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Strækket ved Vittskövle er et af de allersmukkeste stræk på Mørrum.
Fiskeriet i den legendariske sydsvenske elv Mørrum er kendt for sine flotte laks og havørred. Her får du lidt inspiration til de øverste 15 kilometers fiskeri langs den smukke å.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, OLE THOMSEN, DAVID NIELSEN, CLAES FRANCKE OG MØRRUMS KRONOLAXFISKE
HER VED HÄRNÄS fik vi nogle fine fisk sidste efterår. Det var mest havørred, men der var også en del flotte laks mellem fangsterne, fortæller Mattias Holm – kvist, der efter mange års guidning ved åen, kender hver en pool i den berømte lakse- og havørredå som sin egen bukselomme. Mattias monterer omhyggeligt en orange rørflue, mens jeg selv har fuld gang i at fæstne krogen bag en stor, sort og busket rørflue, der plejer at fungere godt til havørrederne. Jeg vader ud og lader min flue svinge ned gennem en underskøn pool, hvor de store bøgetræer læner sig troldsk ud over vandet. Ud af øjenkrogen ser jeg et glimt at en isfugl, der som et lille blålyn skyder tværs over strømmen på jagt efter endnu et måltid.
Den største laks i Mørrum 2010 blev taget i Pool 4 af Mikael Andersson og vejede 17,2 kilo.
Fluefiskemagi ved Mørrum
Det er første gang, jeg fisker i denne pool – og jeg er mere end spændt. Specielt poolens dybeste parti, hvor der ligger en stor sten efterfulgt af en nakke, ser magisk ud. Her står der garanteret en fisk, tænker jeg. Men hugget udebliver. Faktisk er der kun få, der fisker heroppe på de øvre stræk af åen, så de fleste pools har slet ikke fået noget navn endnu. Den næste pool på strækkets aller øverste del er 80 meter lang, har masser af standpladser, og er en drøm for enhver fluefisker. Det er sådan en pool man kun kan drømme om at have helt for sig selv – og gerne hele sæsonen…
Poolen bliver grundigt affisket, men på trods af at netop dette stræk lugter langt væk af storørred, sker der intet. Men hvad betyder det, når en massiv duehøg byder på opvisning i luftakrobatik, da den af uvisse årsager angriber en fiskehejre i luften. Skumringen bliver til tusmørke, da vi går i krig med Käringahejan, som Mattias kalder den næste plads. Det er en betagende, smuk pool, som kan producere reelle overraskelser. Her er let at vade, og der er en perfekt grusbund. Her har han tidligere på året både fået laks og havørred i den dybeste rende modsat, hvor vi står.
Regnen falder let i takt med, at det bliver mørkere og mørkere. Fluen lander perfekt og passerer ned gennem poolens brungrumsede vand. Midt i poolen falder hugget som lyn fra en skyklar himmel. Det er en god fisk, men desværre mister krogen sit fæste, og fisken ryger af. I håbet om at fremprovokere endnu et hug, skifter jeg hurtigt flue og laver et par kast til. Men desværre må vi snart give op, da det snart er bulderravende mørkt.
De bedste fiskestræk til laks og havørred på Mørrum.
Store laks ved Grindarna
Næste morgen skinner solen ved Grindarna eller pool 19, som den også kaldes. Flere store fisk ruller i strømmen, mens den let belastede flue hvisler ud over elven og lander med et plop. Kort efter mærker jeg det forjættede rusk i stangen, og sekunder efter bevæger linen sig hurtigt opstrøms. Endelig! Da jeg får strammet ordentligt op i stangen, opdager jeg dog hurtigt, at det ikke er nogen kæmpe, men en laxkalv, som de lokale kalder smålaksene. Kalven ryger hurtigt retur, hvorefter den gode start på dagen fejres med en kop kaffe.
Efter laks ved Ebbamåla
Ebbamåla er dagens næste mål. Blot nogle kilometer opstrøms dette sted, kan vandrefiskene ikke komme længere på deres 30 kilometer lange vandring op ad åen. I den gamle bygning hænger jagt og fiskeredskaber helt tilbage fra halvtredserne. Blandt dem fanger en farverig thermokande mit blik. Den har knaldrød kork og en skrigende gul kop. Selve flasken er dekoreret med et påtryk med en 36 kilos laks, der er cirka tre gange så stor som min egen PR-laks fra Pool 12.
Om eftermiddagen kører vi igen nedstrøms – og stopper ved Knaggelid lige opstrøms Svängsta. Det er utroligt så meget vand Kronolaxfisket har tilgang til – og at dømme på dagens oplevelser er der masser af plads til alle. Her ved Knaggelid har vi det hele helt for os selv, og kan derfor tage os god tid til at affiske tre gode og utroligt smukke pools. Pludselig viser en laks sig under hængebroen – og i det samme topper også en anden fisk på nakken lige ovenfor. Mattias får et godt hug, men mister den netop samtidig med, at en flok skotsk højlandskvæg beslutter sig for at skulle drikke lige præcis der, hvor jeg står…
1) Fisk & Fri’s Pelle Klippinge med en 90 centimeters havørred taget maj 2010 fra Pool 7.. 2) Kasper Røjsmose havde en fantastisk fiskedebut i Mörrumsåen. Foruden tre laks, fangede han denne flotte hybrid mellem havørred og laks på
16,5 kilo og 115 cm. Det er den største hybrid, der er fanget i åen siden 1980!
Vi skifter både fluer og pool i det tiltagende mørke. Mattias monterer Knaggalidaren, og holder den op imod himlen, mens han ser temmelig selvsikker ud. Idet han sender den over mod modsatte bred, monterer jeg en Sunray Shadow. I halvmørket kan jeg akkurat ane en fisk oppe på nakken, og netop som jeg kommer i gang med at kaste, signalerer Mattias fast fisk. Jeg stopper straks med at fiske og henter mit kamera for at forevige kampen. At der er tale om en laks, finder vi hurtigt ud af. Og kræfter – det mangler den bestemt ikke. Den flotte fisk kører rundt i strømmen og har absolut ingen planer om at komme tættere på. Mattias bruger en del tid på at lirke frem og tilbage med fisken, og kan efter et stykke tid lande en ilter hanfisk på cirka fem kilo i den flotteste legedragt.
Inden han genudsætter den, får den lov til at stå lidt på det lave vand. Fisken skal kunne komme sig ordenligt, inden den får sin frihed for at fortsætte opstrøms mod Småland for at videreføre de kommende generationer.
Fiskeriet efter laks og havørred i Mørrum
Mørrum imponerer med alle disse relativt nye stræk – der sammen med de velkendte områder på den nedre del af åen giver et enormt udbud af gode pladser. Da jeg spørger Mattias, hvordan dette har påvirket fiskeriet, er han ikke i tvivl: – Der er helt klart kommet meget mere spredning på lystfiskerne, hvilket betyder mindre trængsel på de enkelte stræk.
Mange af de lokale fisker dog stadig rigtig meget på de nederste stræk – dels af bekvemmeligheds -årsager, men også fordi man ikke har helt lige så stor en chance for at fange en nyopstegen fisk på de øverste stræk. Men – kan man affinde sig med det, så får man på de øvre stræk til gengæld i højere grad følelsen af at fiske i uspoleret vildmark. Jo – de mange nye fiskestræk giver faktisk helt fantastiske muligheder for at tilfredsstille enhver smag.
Selv om det kan være koldt i det helt tidlige forår, så giver en fin havørred som denne hurtigt varmen.
Mikael Holmkvist med en fin 4 kilos forårshavørred fra Vittskövle.
De forskellige fiskestræk ved Mørrum
Fiskeriet ved Mørrum strækker sig hele vejen fra havet, forbi Mørrum og Svängsta – op til Fridafors. Ser vi bort fra Kronolaxfiskets nedre og velkendte 7 km med de klassiske pools 1-32, så starter vi vores beskrivelse af de nye pladser fra og med Vittskövleområdet ved Rosendala og umiddelbart opstrøms Pool 32. Her har offentligheden nu via Mörrums Kronolaxfiske også fået mulighed for at købe fiskekort her. Strækket er cirka tre kilometer langt og har en betydelig faldhøjde især på den øverste del, hvilket kan gøre det svært at fiske her ved høj vandstand. Den nedre del fra hængebroen i Vittskövle og ned til Rosendala, er derfor ofte den mest produktive.
De lavvandede partier på dette stræk er fantastisk smukke og giver gode fangster året rundt. Men ved normal eller decideret lav vandføring, bør man dog lægge sin energi på de midsterste eller øverste stræk. Her er det slut med det urbane islæt, for nu opsluger de store skove for alvor elven, der på dette stræk har nogle rigtig fine stryg.
VITTSKÖVLE strækket grænser op til nogle private stræk som fx Gungvala Gård og Karlshamns Sportfiskeklubb. Opstrøms dette ejes et kortere stræk af Dahlbloms umiddelbart nedstrøms den første hindring, som laksefiskene i Mørrum skal passere: Kraftværket ved Marieberg.
KNAGGALID-strækket er det næste offentlige fiskevand på vores to kilometer lange tur opstrøms mod Åkerholm. Også her er det helt nyt, at offentligheden via Kronolaxfisket har fået adgang til fiskeriet på dagskortbasis. Her fiskes der mest på de øvre og relativt lettilgængelige kilometre, der især om efteråret er rigtig godt til både laks og havørred. De pools, der ligger oven og umiddelbart nedstrøms hængebroen ved Knaggalid – samt op mod Hallandsboda er eksempelvis sikre kort. Bevæger vi os opstrøms, så er partierne neden- og oven for den fine nakke opstrøms Tjuvahällen rigtig gode.
HÄRNÄSS-strækket ligger opstrøms Knaggalid, efter du har passeret kraftstationerne ved Hemsjö. På dette cirka tre kilometer lange stræk, bliver Mørrumsåen noget smallere – og er meget afvekslende. Her ligger uden tvivl nogle af de mest attraktive fluepools på åen. Strækket, der er en del af naturreservatet Käringahejan, er det lækreste vildmark med masser af flotte fosser og fine stryg i en blændende smuk natur. Normalt er det bedst at fiske fra østsiden, hvorfra man kan lægge perfekte kast over pools som fx Käringahejan og Rövarehölen, der begge er meget produktive.
En flot junidoublet for Gunnar Nilsson med laks på 10,4 og 6 kilo fra Pool 1.
EBBEMÅLA-ÅMMA, der administreres af Mörrumsåns FVO, er det næste stræk med offentlig adgang. Dette stræk af åen er cirka 3,5 kilometer langt – og begynder nedstrøms Fridafors. At der er blevet åbnet op her, er resultatet af, at en række inderhavere af privat fiskeret, gik sammen og dannede Mörrumsåns FVO. Foreningen sælger fiskekort, som kan bookes på nettet eller på Ebbamåla Bruk i Hovmanbygd, hvor der i øvrigt er gode overnatningsmuligheder.
Dette stræk er ligeledes meget afvekslende, men åen er gennemgående noget mere rolig. Der fiskes kun fra den vestlige bred, som da også er yderst lettilgængelig, fordi der på denne side er nogle smukke enge lige ned til åen. En af de mest fangstgivende pladser her er uden tvivl Brukets pool, der er en rigtig god holding pool.
På Härnäs og Ebbamåla har både havørred og laks fra 2004 fået god adgang til sine tidligere legeområder på grund af et frugtbart samarbejde mellem E.on, Länsstyrelsen, Kammarkollegiet, Sveaskog, Naturvårdsverket samt Fiskeriverket. Her er nemlig blevet bygget et omløb, som har vist sig at fungere tilfredsstillende. Med hjælp fra dette kan vandrefiskene nemlig passere Hemsjö’s øvre og nedre kraftverk, hvilket har fordoblet Mørrums totala smoltproduktion.
På Det Gamle Røgeri er der både pub, restaurant og hotel – samt en masse spændende fiskeaktiviteter.
Hvor er de bedste fiskepladser til laks i Mørrum?
I hvilke pools fanges flest laks og havørred? Præcis dette spørgsmål vil med garanti interessere dig. Michael Rottman har gennem en årrække lavet en meget udførlig statistik, der med al tydelighed afslører hvilket stræk og pools, der leverer varen. Mange af de bedste pools er på Mörrums Kronolaxfiske. I toppen finder man så godt som altid Pool 1, 2, 4, 12 og 15 på den sydligste del af åen. På de lidt nordligere stræk er det Pool 17, 18, 19, 31 og 32, der dominerer fangststatistikken. Vist kan det variere fra år til år, men det giver et godt overblik over de vigtigste hotspots. Man skal dog huske at tage højde for, at populariteten af diverse pools kan have en selvforstærkende virkning på fangsterne… Når det gælder de øvrige stræk opstrøms topper Vittskövle efterfulgt af Knaggalid og Härnäs. Men – som antydet – der er også markant færre, som fisker heroppe. Det bliver derfor interessant den dag nogen laver en statistik over fangsterne per. stang/dag.
Hugperioder for laks og havørred ved Mørrum
Det bedste fisketidspunkt er ifølge statistikken mellem 9 og 12 om formiddagen, hvilket nok kan komme som en overraskelse. Traditionelt plejer man nemlig at sige, at de helt tidlige morgentimer samt aftenfiskeriet ofte er det der på bredden med deres mad – pakker, er svært af afgøre…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Læs mere om laksefiskeriet i Mørrum i denne artikel – “Laks i Mørrum – gammel kærlighed ruster aldrig”.
Hybridsokken er en variant over det klassiske rørfluemønster – Uldsokken
nov 27, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, LAKS, Nyheder
Forfanget er vel – måske undtaget selve fluen – den billigste del af en flueudrustning. Men den har afgørende betydning for fiskeriet. Her sætter vi fokus på den mest oversete del af udrustningen – nemlig forfang, knuder og sammenføjninger.
AF LARS CHR. BENTSEN
FORFANGET er afgørende for, hvorvidt man fisker effektivt og nyder dagen – eller om det hele ender i besvær og frustrationer. Det har to primære funktioner. Det skal skabe en sikker forbindelse mellem flue og flueline, der er så usynlig som muligt, og det skal overføre energien fra fluelinen, så fluen lander, hvor og som den skal. Samtidig skal forfanget afvikle den sidste energi fra fluelinen, så fluen slår kontrolleret over og præsenterer fluen optimalt.
De bedste flueforfang til forskellige typer af fiskeri
Konstruktionen af forfanget varierer utroligt meget alt efter, hvad man fisker efter – og med hvilke fluer. Kystfluefiskeren og laksefiskeren er interesseret i forfang, der bedst muligt strækker sig og bærer en stor flue. Tørfluefiskeren er oftest ude efter det modsatte – et forfang, der gør det lettest muligt at præsentere sin flue med en masse løs line, så fluen kan drive frit. Begge dele er nemme nok at opnå – bare man ved en lille smule om forfangsdesign.
Forskelligt fiskeri kræver forskellige forfang. Størst fleksibilitet opnår man uden tvivl ved at binde sine forfang selv, hvilket også er den mest økonomiske løsning. Det er ikke så udbredt længere. For bare 25 år siden bandt de fleste fluefiskere deres egne forfang, men udviklingen af de taperede, færdige forfang er gået stærkt, og de fleste på markedet i dag er rigtigt gode. Men uanset om man binder sine egne forfang, eller om man køber de færdige, så kan man ved at kigge på taperingen danne sig et indtryk at forfangets egenskaber. Nogle mærker trykker en profil af forfanget på pakken, og hvis ikke, kan man spørge i butikken om man må tage forfanget ud af posen.
Ved at vælge den rigtige flueline og ikke mindst det rigtige forfang, bliver det meget lettere, at affiske besværlige pladser som denne ved Varde Å, hvor der absolut ingen plads er bag fiskeren.
De fleste producenter angiver i dag med en grafik, hvordan forfanget er designet. Her ses 3 forskellige forfang, hvor man med et hurtigt kig bag på indpakningen kan danne sig
et indtryk at forfangets egenskaber.
Forfang til store og små fluer
Generelt gælder det, at jo længere og jo tykkere den tykkeste del af forfanget er, jo bedre vil forfanget være til at håndtere store fluer og blæst. Skal man fiske med store fluer og sikre sig det bedst mulige turnover – hvilket er fluefiskerlatin for forfangets evne til at strække sig – skal man sikre sig, dels at den tykke del udgør mindst 50%, og gerne mere af forfangets samlede længde, samt at den ikke er for tynd. Til kyst-, lakse- og havørredfiskeri må den tykke del gerne være 0,50-0,60 mm.
En tommelfinger regel, der lyder på 60/20/20 er nem at huske og er et godt udgangspunkt for at vurdere et forfang. Hvis den tykke del udgør 60% af den samlede længde, mellemstykket 20% og spidsen 20%, så er det et godt udgangspunkt for et forfang, der strækker sig godt under de fleste forhold. 60/20/20-reglen er kun et udgangspunkt, men det fine ved den er, at den fungerer ved alle forfangslængder.
Når man vælger købe-forfang til fx kystfiskeri er det vigtigt at huske på, at spidsen skal have en passende tykkelse. Hvis man typisk fisker med 0,25 mm i spidsen, så kan man passende vælge et forfang, der ender i 0,28-0,30 mm – uanset hvor langt det skal være. Jo tykkere spids man fisker med, jo bedre turnover vil forfanget have i vind og med store fluer, men bliver det vindstille vil præsentationen ofte blive klodset. Ligeledes betyder længden meget for forfangets evne til at strække i vind – jo kortere forfang, desto mere vind kan det håndtere, og desto større fluer kan man kaste.
Min erfaring er dog, at hvis forfanget er opbygget rigtigt, så kan selv forholdsvis lange forfang uden de store problemer bruges, også når det blæser. Til tørfluefiskeri vil et typisk 60/20/20-forfang ofte være lidt for voldsomt, og binder man sine egne forfang er det oplagt at eksperimentere sig frem til en formel med et kortere bundstykke, der passer til ens kastestil. Købes færdige forfang, kan man ofte opnå et fint resultat ved at vælge et kortere forfang på fx 7½ fod, der typisk vil have et kort bundstykke, og så forlænge det til den længde man ønsker. Et 7½ forfang med en spids på 0,23 mm kan oplagt forlænges med et stykke 0,18 mm, hvori man binder sin 0,13 mm eller 0,16 mm spids. Hermed skabes et forfang med et kort bundstykke, et længere mellemstykke og en længere spids, der egner sig fortrinligt til tørfluefiskeri.
Jo tykkere man vælger spidsen, desto længere mellemstykke og spids kan man lave, og dermed ende med et forfang, der er meget svært at strække ud, men som under de rigtige forhold er fortrinligt at fiske med. Det fine ved at eksperimentere med at binde egne forfang er at man får en god fornemmelse for, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. På denne måde skabes et godt grundlag for senere at købe færdige, taperede forfang.
Denne fine forårslaks tog en flue fisket dybt på en sinktip flydende/synke 8 med bare et 50 cm langt 0,37 mm nylon forfang mellem flueline og flue.
Hvor langt skal flueforfanget være?
Forfangslængden er et omdiskuteret emne. Hvor langt et forfang kan man håndtere, hvor langt behøver det i det hele taget at være, skræmmer korte forfang fisken og kan man i det hele taget lave et effektivt underhåndskast med et kort forfang?
Det korte, simple svar er at fiske med så langt forfang, som det er praktisk muligt under hensyntagen til fluestørrelse, vejr, vind og fiskevandets størrelse. Der er ikke meget sjov i at fiske havørred med store fluer i en lille tre meter bred å med fire meter lange forfang – selvom det bestemt er muligt. Det lange forfang gør, at man ikke får meget flueline ud til at kaste med, og det besværliggør fiskeriet.
Det samme kan gøre sig gældende ved tørfluefiskeri. Man kan fristes til at fiske med lange forfang for at undgå at skræmme fisken, men står den tæt på i et lille vand, så er problemet det samme som ovenfor – man får simpelthen for lidt line udenfor topøjet til at kunne lave et effektivt kast.
Forfangslængder til synkende flueliner
Ved synkelinefiskeri er forfangslængden meget vigtig. Et for langt forfang kan være udmærket at fiske og kaste med, men man skal huske på, at jo længere forfanget er, jo længere tid skal synkelinen bruge på at trække fluen ned i vandet, og jo større er risikoen for at strømpresset kan løfte forfang og flue op i vandsøjlen. Derfor kan et forfang på bare 50 centimeter være den rigtige løsning til dette fiskeri, men så kort et forfang giver ofte et meget hårdt og ukontrolleret turnover. Ofte vil man derfor stå sig bedst ved at vælge en mellemvej. Det afhænger dog igen af fluestørrelse, vind m.m.
På mine synkeliner anvender jeg oftest et kraftigt, taperet forfang på seks fod, hvortil jeg binder en kort spids. Det er et godt kompromis mellem et kort forfang, der fisker effektivt, og et forfang der alligevel har længde nok til at sikre en kontrolleret turnover. Ydermere er det langt nok til at give nok modhold, når man underhånds eller speykaster – også med tohåndsstænger.
Kirurgknuden og perfection loop er to vigtige knuder for fluefiskeren.
Blodknuden er nok den mest anvendte knude til at binde forfang. Den er elegant, fylder ikke meget og er let at binde. Den gule line
snos 3-5 gange om den klare og lægges derefter i krydset mellem de to liner. Den klare line snos ligeledes 3-5 gange om den gule, og
tampen føres gennem det hul tampen fra den gule line har skabt. Knuden fugtes og trækkes forsigtigt til. Et godt tip er – hvis der er forskel på linetykkelserne – at tørne den tyndeste 1-2 gange mere end den tykke.
Nail Knot og dens »fætter«, Needle Knot, (hvor eneste forskel er at forfanget føres op gennem fluelinens kerne inden knuden bindes) er lidt besværlige at
binde, men mere elegant samling mellem flueline og forfang fås ikke.
Hvis man forsigtigt klemme løkken på forfanget ganske let sammen, så den bliver spids, kan man få løkke-til-løkke samlingen til at glide perfekt sammen og fylde så lidt som muligt. Bemærk også den lille snip, hvor tampen er klippet af efter Perfection-løkken er bundet – når den peger ud fra knuden i en vinkel på 90 grader er det en indikation af at knuden er bundet rigtigt.
Knuderne til flueforfanget
Knuderne er selvfølgelig afgørende, og hvad enten man foretrækker at binde sine egne forfang eller at købe dem færdige, så er der tre knuder, der er essentielle at være dus med. Blodknuden, Kirurgknuden samt et Perfection Loop.
Løkker til sammenføjninger af fluelinen
De fleste flueliner sælges i dag med fabrikslavede løkker, der gør det oplagt at forbinde flueline og forfang med løkke-til-løkke metoden. Løkken på fluelinen er allerede lavet, og løkken på forfangets laves bedst med et Perfection Loop. Selvom der er bundet løkke på et købe-forfang, så anbefaler jeg du klipper den af og binder din egen – jeg har lidt for mange gange oplevet, at de er virkelig dårligt bundet fra fabrikkens side.
Den mest elegante løsning er dog et Needle Knot eller Nail Knot. Forskellen på de to er minimal – ved Needle Knot føres forfanget op gennem spidsen af fluelinen – ved Nail Knot ligger den langs siden. Begge løsninger er elegante, sikrer optimal kraftoverførsel og fylder meget lidt. Ulempen ved dem er, at de er svære at binde rigtigt, og de er ikke lette at lave i felten, hvis uheldet er ude. Og så koster det et lille stykke flueline, hver gang man skifter forfang.
1) Med et lille udvalg af monofile og polyforfang er man godt udrustet og kan med de synkende polyforfang hurtigt justere fiskedybden på flydende såvel som synkende liner., 2) Det kræver øvelse at binde et
perfekt og holdbart »Nail Knot«, men fortvivl ikke – når først det er lært går det let. Kig evt. på animated knots – her findes en animeret beskrivelse af hvordan knuden bindes.
Sådan laver du spidsen af flueforfanget
Det bedste og nemmeste at bruge er Kirurgknuden til at binde spidsen til forfanget. Den knude er også er den stærkeste. Den er hurtigt og let at binde, har god knudestyrke, og er i øvrigt også den bedste knude at anvende, hvis man vil bruge fluorocarbon spids på et nylonforfang.
Hvis man binder sine egne forfang er Kirurg Knuden dog ofte lidt for klodset i de tykke dele af forfanget – her er det bedre at anvende Blodknuden. Blodknuden er også et udmærket valg til spidsen af forfanget. Perfection Loop kan også bruges til at forbinde spidsen til forfanget. Den er dog ikke anvendelig til de tyndeste forfang, men fungerer fra 0,20 mm og tykkere. Den store fordel ved løkke-til løkke metoden er, at det færdige forfang ikke bliver kortere og kortere, hver gang man binder en knude. Skal man så binde sine forfang selv eller købe færdigt taperede? Det er der ikke noget entydigt svar på. Hvis man ønsker maksimal fleksibilitet og bedst økonomi, så er der ingen tvivl om, at det er en fordel at binde sine egne forfang. Køber man materialer i de nødvendige tykkelser og opbevarer dem køligt, kan de sagtens holde nogle år. For mit eget vedkommende binder jeg næsten ikke forfang længere – af to årsager: 1 – De taperede forfang er blevet så gode og fås i så mange varianter, at jeg gerne betaler lidt for at springe besværet over og 2 – det er en befrielse at slippe for de meget store og til tider klodsede knuder i de tykkere dele af forfanget.
Natfiskeri på kysten – her en en løkke-til-løkke samling guld værd, hvis der går kludder i forfanget. Forfanget kan skiftes på 30 sekunder, og så er man igen i gang med at fiske – uden at gå glip af den gyldne time.
Sådan bruger du polyforfang til dit fluefiskeri
Polyforfang er blevet meget populære de senere år. Har man en flydeline kan man hurtigt, nemt og billigt ved hjælp af polyforfang, lave den om til en sinktip line ved at anvende synkende forfang, som oven i købet fås i forskellige synkehastigheder. Personligt foretrækker jeg dog til enhver tid at styre fiskedybden med fluelinen frem for med forfanget. Polyforfang kan også være en god løsning, hvis man af pladshensyn er nødt til at speykaste med synkelinen ved åen eller lakseelven. De giver et fint modhold i vandet, og hjælper til at holde den ønskede fiskedybde. Men generelt er de ikke så rare at kaste med som et godt monofilforfang – særligt ved overhåndskast. Desuden tilfører de en del vægt til systemet – noget man skal være opmærksom på ved valg af skydehoveder.
Hvad hedder forfangets dele på engelsk?
Når der skal handles forfangsmaterialer på nettet er det godt at vide, hvad de forskellige dele hedder på engelsk:
Bunddel: Den tykke del, der bindes til fluelinen kaldes butt section.
Mellemstykke: Stykket mellem bunddelen og spidsen kaldes transition eller taper.
Spids: Den del af forfanget, hvortil man binder fluen, og som hele tiden forkortes, når der bindes nye knuder ved flueskift, kaldes tippet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
okt 13, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Findes der noget skønnere end en gang havørredfiskeri i åen på en morgen som denne? Og det bliver ikke værre af, at der netop nu er proppet med ørred i åerne. Her er det Karup Å nedstrøms Hagebro. Til venstre Finn Dahlin med en flot åhavørred taget på spin.
Der er ikke lang tid til fredningen, men det er lige nu, at der er aller flest havørred i åen. Eller med andre ord – det er bare med at komme af sted. Her giver Finn Dahlin dig en stribe gode råd med på vejen.
AF FINN DAHLIN
NÅR TRÆERNE FALMER begynder havørrederne at kæmpe om pladserne i åen. Nye fisk kommer hele tiden til, og sommerens sky fisk bliver mere og mere aggressive. Som spinnefisker er det en tid, hvor taktikken roligt kan lægges om: Man behøver ikke længere at luske forsigtigt rundt mellem sivene med småt endegrej, for at forsøge at lirke fiskene op fra deres skjul. Nej, nu er det tid til fest og farver på endegrejet – samt en grundig affiskning af de pladser, som man måske havde en tendens til at springe over, da det var varmt, og åen var lavvandet og klar.
Når først efterårsflommen kommer med grumset vand og drivende grøde, så er det bare med at være vedholdende i sit fiskeri. Der er ikke noget, som hedder tomme pladser eller trykkede fisk længere; provoker dem rigtigt, så skal de nok hugge. Også selvom du sidst på dagen er den tyvende, der fisker strækket igennem.
Havørred i åen på opstrømsspin
Opstrømsspin med en spinner er min personlige favoritmetode om efteråret, men både wobler, flue og orm er mindst ligeså effektivt. Hvis efterårsflommen udebliver, så foretrækker jeg dog fluefiskeri – enten traditionelt eller som spinflue i de største åer.
Alt afhængigt af vandstand er en FC-spinner i rød/fluogul med sølv-blad, samt konventionelle Mepps spinnere i størrelse 4 eller 5 med guld eller sølv-blade mine foretrukne våben. Jeg eksperimenterer også lidt med små sorte og kobberfarvede Myran Mira spinnere, og andre FC-spinner varianter, men vanens magt tager ofte over, når man først har fundet en metode, der virker – og noget grej man stoler på.
Hvorfor forsøge at forbedre noget der egentlig fungerer fint? Nysgerrighed er vel svaret. Men vil man fange fisk tæller erfaring og selvtillid mest, og det opnår man bedst med de metoder, samt det grej man kender og stoler på.
Om efteråret pepper jeg ofte mine Mepps spinnere lidt op med fluo gul/rød/orange bemaling på skeens bagside. Noget af det letteste at bruge er neglelak, som jo fås i et utal af skrappe farver. Lidt ekstra attraktion kan man også opnå ved at bage krympeflex på kroppen af eksempelvis en Mepps 5 – gerne i hvid, gul, rød eller orange. En anden måde at provokere lidt ekstra er at trække et stykke gummislange på krogens skaft. Jeg bruger forskellige fluofarver til dette, og gummislangen er det velkendte krogstyr til rørfluer. Når det alligevel skal på, så skifter jeg krogen til en skarpere og stærkere.
Min favorit er trekrogen Owner stinger ST-41BC i str. 2 til en 5’er spinner og str. 4 til en 4’er spinner. En klat skrapt farvet UV fly-paint i trekrogens samling er også en mulighed for lidt ekstra lir. Modhageløse kroge er en god ide til efterårsfiskeriet. Mange fisk er kraftigt farvede, og derfor vælger de fleste at genudsætte de fleste fisk. Ofte er der også fredede laks at tage hensyn til, så flere og flere steder er det faktisk allerede obligatorisk – det er noget der er kommet for at blive. Man kan derfor passende træne sin teknik på efterårsørrederne. De føromtalte Owner kroge fungerer rigtig godt med nedklemte modhager, og FC-Spinneren, som i forvejen kroger godt, giver heller ikke problemer i den retning. Der er dog en grundlæggende forskel: Linen skal holdes stram hele tiden! Jeg har oplevet, at det specielt er de første 30 sekunder, hvor fisken er mest vild og ruller/springer – samt under landingen, at det kan gå galt. Lange bløde stænger og en bremse der ikke er spændt for hårdt er en fordel, især hvis man bruger de ret uelastiske fletliner.
Når man skifter kroge på spinneren, bruges springringe til montering af den nye krog. Check brudstyrken på dine springringe, for ikke alle er lige gode og stærke. Jeg bruger ofte en 6 mm saltvandsresistent model fra Okuma med en brudstyrke på 12 kilo. Den holder.
1) Belønningen for en hyggelig dag ved Holsted Å. 2) – Sent på sæsonen, bemaler jeg ofte spinnerbladene med neglelak og pynter krogene i skrigende farver – det er havørrederne vilde med, afslører Finn.
Sådan fisker du din spinner efter havørred i åen
Taktikken er ret simpel. Kast skråt opstrøms med både lange og korte kast. Sæt godt med fart på spinneren, men sørg samtidig for at fiske den dybt. Bedst er det, hvis den kommer helt ned og skrabe langs med bunden! Giv ikke op, hvis der er en periode hvor der er lidt langt mellem snapsene. Et lille tip kan være at begrænse sit fiskeri til et bestemt stræk i en bestemt å, og så bruge tid på at lære det rigtig godt at kende. Denne taktik tror jeg giver flest fisk i længden, men det kan blive lidt ensformigt.
Bliv ved; som sagt fiskene er der som regel. Prøv dig derfor frem for at finde det, som provokerer din drømmefisk til hug. Det fleste fisk i efteråret er stærkt farvede, men der er dog mulighed for forholdsvis blanke fisk lige til det sidste. Jeg har især god erfaring med, at de nystegne blanke fisk tager store spinnere med sølvfarvet blad samt fx fluo gul eller hvid krop eller andre skrappe effekter. Farvede fisk lader sig ofte lokke af endegrej der er lidt mindre, og med de mere »brændte« farver samt guld/kobber blad.
Fiskeriet efter havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet har længe været noget helt specielt for mig. Luften, naturen og stemningen ved åen er helt speciel. Jeg går ofte og reflekterer over sæsonen, tænker tilbage på alle fiskeoplevelserne, nyder naturen og får en god sludder med de andre ved åen. Forårets og sommerens intensive jagt bliver erstattet af ro og eftertænksomhed, når man erkender, at sæsonen er ved at være slut. Når jeg tager det sidste kast på den sidste fiskedag, mens solen går ned, er det heller ikke uden vemod … Men før man ved af det, er det forår igen, og en ny spændene sæson vil stå for døren.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Den bedste krogning til fiskeri med spinner får du med et helikopter rig. Læs hvordan du laver det her.
okt 10, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Jens Bursell med massiv bækørred fra en lille å fanget på en Mepps Black Fury spinner fisket som glidende montage.
Spinnere er en fantastisk agn til både ørred og laks, men desværre er mistede fisk et reelt problem i mange fiskesituationer – især når sky eller tøvende fisk tager spinneren bagfra. Her får du opskriften på et par metoder, der forbedrer krogningen, nedsætter risikoen for mistet kroghold og giver dig flere fisk på land.
AF JENS BURSELL
NÅR FISKEN virkelig går til biddet og inhalerer din spinner uforbeholdent som var det softice på en sommerdag, så er resultatet ofte en dyb krogning og en sikkert landet fisk. Men sådan er det desværre langt fra altid. Selv fisk, der hugger aggressivt, kan være rigtig dårligt kroget, og problemet bliver selvsagt tit større, hvis fisken kun hugger forsigtigt efter enden af agnen uden at sluge den.
Problemet med mistede fisk kan variere afhængigt af forholdene. Min erfaring fra især åfiskeriet efter bæk- og havørred er helt klart, at når fisken hugger i op- eller tværstrøms retning er frekvensen af gode krogninger markant højere, end hvis fisken forfølger agnen nedstrøms og blot snapper halvhjertet efter den. Undtagelsen er ifølge garvede laksefiskere som fx Fredrik Iversen, når fisken, som det ofte er tilfældet med laks, når at vende i strømmen, inden opstramningen sker og modhugget falder. Her er der god chance for, at krogen sætter sig godt i kæbevinklen, netop fordi den nærmest trækkes ind i saksen og får fat.
Alt hvad du behøver for at forbedre din fangster med spinner markant er at klippe originalkrogen af – samt montere en betydeligt mindre og skarpere trekrog i en lille roterende krogtafs. Her er legendariske Mepps Aglia str. 3
blevet opgraderet med et helikopter-rig. Øverst Jens Bursell med en flot bækørred taget i en lille å på en Mepps Black Fury monteret som glidende spinner.
Når havørred, laks og andre fisk mistes, er det ofte ikke en tilfældighed
Mistede fisk på grund af dårlig krogning- og kroghold betragtes af mange som tilfældighedernes spil – og det er det da også i enkelte tilfælde. Men min erfaring er helt klart, at man ved at tænke sig om i de fleste tilfælde kan nedsætte risikoen for, at det sker – markant.
Brækstangs-effekten, som også til en vis grad eksisterer på spinnere, bliver ofte udråbt som grunden til, at man mister fisk. Og ja – ofte er det brækstangseffekten, der er med til at udløse katastrofen, hvor fisken ryger af krogen. Men ofte er den dybere liggende årsag til, at brækstangseffekten overhovedet går hen og bliver et reelt problem, noget så simpelt som en dårlig krogning helt fra starten af.
Dårlig krogning kan have mange årsager. Nogle af dem er ekstremt variable og kan være svære at styre under praktisk fiskeri – eksempelvis graden af slækline i hugøjeblikket, måden linen strammes op på og timingen af selve modhugget. Men også faktorer som fx strøm, fiskeafstand- og dybde samt linens vinkel i modhugget kan have betydning for, hvor godt krogen sætter sig. Andre vigtige faktorer – som fx den helt basale opbygning af en spinner, er der sjældent nogen, som stiller spørgsmålstegn ved. En spinner er jo som den er – og har været det i flere generationer. Så hvorfor tænke mere over det?
Krogstørrelse, mønster og wiretykkelse har som i de fleste andre former for fiskeri afgørende betydning for, hvor god en krogning, man opnår i en given fiskesituation. Uden at fordybe sig i tekniske detaljer, så er der på de fleste kroge en naturlig sammenhæng mellem fx størrelse, wiretykkelse og skarphed af krogens spids. Jo større krog, modhager, tykkere wire og kraftigere spids, desto mere kraft skal der normalt til for at sætte krogen i modhugget.
For laksefiskenes vedkommende er der stor forskel på, hvor hårdt kødet er i forskellige dele af munden. Hvis fisken inhalerer agnen uden betænkning, får man tit en dyb krogning i fx tunge, mundhule eller måske gællestavene, hvor – groft sagt – selv den største og sløveste krog kan trænge ind og sikre et godt kroghold. Men når fiskene hugger forsigtigt eller bagfra i enden af agnen sker det ofte, at krogen får fat i den forreste del af enten over eller underkæbe, der på både laks og ørred er ekstremt hårde. Og her kommer vi frem til noget helt centralt: Ofte er krogene på de mest almindeligt brugte kunstagn så store og grove i wiren, at det er svært at få krogen til at trænge ind til et punkt bag modhagen, med den kraft man med en normal spinnestang kan lægge i modhugget. Eller sagt på en anden måde. I de fleste tilfælde prikkes fisken kun yderligt med krogspidsen, og resultatet er, at det ofte lykkes den at slippe fri, første gang den ryster vildt med hovedet.
1) Når du fisker dine spinnere med helikopter-rigs undgås den brækstangseffekt, som er på alle spinnere., 2) Med 2-3 helikopter-rigs kan du dække alle dine spinnertyper, hvilket betyder, at du blot skal koncentrere dig om, at holde
2-3 kroge syleskarpe. Den tid, hvor du havde en hel kasse af spinnere med halvsløve originalkroge er forbi.
De fleste mistede havørred og laks skyldes for store kroge
Mange populære kunstagn, der anvendes til åfiskeri efter ørred og laks er monteret med kroge, der ligger i størrelsesordenen 8-4. Og lige præcis her er efter min mening den dybere liggende årsag til mange mistede fisk. Problemet med kroge i denne størrelse er nemlig, at de er for kraftige til at trænge ordentlig ind i kæbebenet – og for små til at komme omkring det. Resultatet bliver derfor ofte en middelmådig krogning. Jeg har diskuteret dette fænomen med en del dygtige og erfarne ørred og laksefiskere, som alle har gjort sig nogenlunde samme iagttagelse.
Små trekroge på rørfluer til laks og havørred
Fluefiskerne anvender ofte små trekroge på deres rørfluer – og får sublime krogninger samt kroghold. En af dem er Jesper Fohrmann, hvis saldo i havørred og laksefangster kan tælles med firecifrede tal. Små kroge fra størrelse 10 og nedefter er så tynde og syleskarpe, at de utrolig let trænger dybt ind i kæben, selv når modhugget foretages med en relativt blød stang. – Præcis derfor bruger jeg ofte trekroge i str. 12-16 til mit laksefiskeri, fortæller han. – Såfremt man vælger kroge af den rette kvalitet, kan de holde til meget større fisk end du tror. På kystørredfronten har jeg – når det gælder fiskeri efter store havørred på fx Møn og Stevns mistet ufattelige mænger af fisk på str. 6 trekroge – og landet masser på str. 2.
Mange danske åfiskere anvender ofte str. 12 trekroge på deres rørfluer – og de sidder perfekt i kæben stort set hver eneste gang. Et andet godt eksempel er Niels Gårdbo, der i sit hjemmevand Uggerby Å har fanget mere end 100 havørred over fem kilo – og op til 11,7 kilo. Han bruger udelukkende trekrogen Owner ST36 BC X i str. 12 – og den er stensikkert kroget hver gang. Eneste undtagelser er, da han engang eksperimenterede med en Hugh Falkus Outbarb krog i samme størrelse, men med en markant tykkere wire, der i godset svarer til en str. 4 krog. Her mistede han 10 fisk i træk, fordi ham simpelthen ikke kunne lægge den kraft i modhugget, det krævede for at få modhagen til at trænge helt ind i fiskenes hårde kæber. Outbarb kroge, hvor modhagen sidder på ydersiden af kroggabet, er normalt kendt for at kroge virkelig godt, så meget taler i mine øjne for, at dette er et rigtig godt eksempel på betydningen af wiretykkelse og skarphed, hvis man vil have et perfekt kroghold i selve kæben.
Den klassiske måde at dulme problemet er at montere større kroge. De kan til en vis grad kompenserer ved at have så bredt et kroggab, så at den lettere kommer omkring kæben og derfor bedre får fat ved kæberoden – eller glider ned i saksen, hvor der er fine muligheder for et perfekt kroghold.
Små trekroge kroger langt bedre
Personligt har jeg altid været tiltalt af små kroge, netop fordi de kroger ekstremt godt – uanset hvor i munden de får fæste. Jeg har derfor igennem lang tid arbejdet på et system, der gør det muligt at anvende str. 10-14 trekroge på kunstagn til traditionelt dansk åfiskeri. Problemet er, at monterer man så små trekroge på spinnere i fx str. 3-5 eller woblere i fx 7-9 centimeters klassen vil der opstå to store problemer. For det første er krogene så små i forhold til agnens højde/bredde, at de ligger i »fysisk skygge« af agnen. Eller sagt på en anden måde – de rager ofte ikke langt nok ud fra agnen til at sikre en god, dyb krogning.
For det andet påvirkes små kroge monteret på spinnere eller woblere af brækstangseffekt – i modsætning til præcis de samme kroge monteret på en rørflue, hvor der stort set ikke er nogen brækstangseffekt. Det betyder eksempelvis, at en str. 12 krog monteret direkte på en wobler eller spinner har adskillige gange større risiko for at skære sig fri eller blive rettet ud – end hvis fuldstændig den samme krog sad på en rørflue. Men – hvad nu hvis man monterer krogene anderledes – så man både kommer uden om problemet med fysisk skygge og brækstangs-effekt? Jo – så har du lige pludselig mulighed for at opnå en bedre krogning og et mere sikkert kroghold med fx små trekroge. Fisker du med wobler efter ørred og laks kan du løse problemet som vist i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
1) Mepps monteret glidende med et ekstra projektilformet kropsmodul, der giver længere kast og får spinneren længere ned i vandet. Afstanden fra spinnerkrop
til krog kan justeres med flådstoppet. Krogen, som til denne montering har samme størrelse som originalkrogen, monteres i en Rapalaknude. 2) Jens Bursell med en fin Skjern Å laks, der lod sig overliste af en FC-Spinner med kobber blad og orange krog monteret med et helikopter-rig For enden af helikopter-rigget sidder den
syleskarpe Owner ST36 BC i str. 12, der har rigeligt styrke til både havørred og laksefiskeri.
Krog bedre på spinneren med helikopterrigget
Til fiskeriet med spinner har jeg længe gået og syslet med, hvordan man kan opnå en bedre krogning med små trekroge, og er kommet frem til følgende yderst simple løsning: 1) Klip originalkrogen af din spinner med en bidetang. 2) Bind en lille trekrog på en stump monofil nylon eller fluorocarbon med en Rapala Knude. 3) Bind enden af stumpen fast til en snaplock i en ny Rapalaknude og 4) Hægt krogtafsen på wiren af spinneren lige over spinnerens krop.
I kastet vil tafsen med trekrogen rotere omkring linen, så den ikke hægter op – præcis som på det meget populære helikopterrig, der i vid ustrækning anvendes til langdistancefiskeri efter karper. Men når indspinningen starter, vil krogen på grund af fart og strømpres hænge stabilt lige bag spinneren – perfekt eksponeret til en sikker krogning. Det er vigtigt, at du ikke bruger blinklås, men i stedet binder spinneren fast i enden af linen/forfanget med en grinnerknude eller lignende. Årsagen er, at en hægte øger risikoen for at krogtafsen hægter op i kastet. Fisker du med nylon line, lange kast og i stærk strøm, hvor kinkning er et reelt problem, monteres en god kuglesvirvel mellem forfang og hovedline. Ved fiskeri med fletline er kink sjældent et problem.
Det mest kluddersikre er at anvende den variant af helikopterrigget, der vises i bogen ”Havørred – Reflektioner på kysten” (REKLAME).
Løs hængsling af krogen og krogtafsen er vigtig, når krogningen skal optimeres. Derfor er både krog og snaplock monteret på helikopter-rigget i en rapalaknude. Her ses den nye Caviar Spinner fra Savage Gear.
Hvorfor virker helikopter-rigget bedre?
Krogtafsens placering midt på spinneren fjerner brækstangseffekten og længden på krogtafsen kombineretmed afstanden til spinnerkroppen muliggør brugen af små kroge på selv store spinnere. Desuden vil tyngdekraft kombineret med en løs hængsling af krogtafsen betyde, at krogen har større chance for at falde ned over tungen, der med sin kombination af blødhed og sejhed ofte giver et mere sikkert kroghold end fx loftet af mundhulen, hvor det hårde ganeben er dækket af en tynd, blød og skør hinde, hvor krogen relativt let river sig løs. At montere din spinner med et helikopter-rig åbner således helt nye muligheder for at øge dine fangster ved åen – uanset hvilke spinnere du benytter, og hvor du fisker.
Mepps str. 3 monteres som glidende spinner har endnu en gang overlistet en grov bækørred. Bemærk flådstoppet, der hindrer, at spinnerbladet gider baglæns op ad linen i kastet. Under fiskeri skal den sidde 1-2 mm over
spinderbøjlen, men når fisken rusker med hovedet, skyder den op ad linen, så spinneredele kan glide op ad linen.
Klip wiren på nogle af dine favorit spinnere over – og saml løsdelene i en glidende spinner. Brækstangseffekten er elimineret og du kan fx montere en tungere krop
på et mindre blad – og på den måde specialbygge spinneren til bestemte fiskesituationer Husk at fore spinnerbøjle og krop med plastrør, for ikke at skade den underliggende line. Til denne teknik anvendes normale krogstørrelser, men mindre størrelser kan anvendes, hvis krogen forskydes bagud.
Foring til inline spinnerblad: Spinnerbøjlen fores med et hårdt plastrør, hvorigennem linen løber. Enderne svitses for at fastlåse rørstumpen i bøjlen.
Med gennemløbsspinner i åen efter havørred og laks
Glidende montage af spinneren har jeg også eksperimenteret meget med, for at fjerne brækstangseffekten. Det er oplagt at klippe spinnerens wire over og genmontere samtlige dele på et tyndt rør, hvor igennem linen kan løbe – præcist som et gennemløbsblink.
Delene kan selvsagt ikke monteres direkte på linen, da især spinnerbladets rotation hurtigt vil hærge linen med risiko for linebrud til følge. Et kanylerør er nok det de fleste først tænker på, men her er problemet, at de – præcis som det er tilfældet for gennemløbere – ikke eliminerer brækstangs problemet, men blot nedsætter det. Desuden indebærer de skarpe kanter en ubehagelig risiko for at skære linen over. I stedet har jeg gjort det, at jeg har brugt et tyndt stykke plastrør til at fore spinnerbøjlen. Tuben låses i bøjlen ved at ved at brænde en krave i hver ende. Til størrelser over Mepps 3 har jeg brugt 1,35 mm FlyCo rørfluetube og for at nedsætte slitagen fra spinnerkrop og løsdele har jeg brugt endnu tyndere plastrør – fx grilamid og Pebax rør, der anvende i medicinalindustrien.
Det, at delene er både glidende og flerdelte eliminerer på det nærmeste brækstangseffekten, men øger ikke fleksibiliteten i krogvalget på samme måde, som hvis den monteres i en helikopter-rig. Så da helikopter-rigget er både lettere at fremstille, mere fleksibelt og mere effektivt, bruger jeg nu stort set kun glidende monteringer, hvis jeg ønsker at sammensætte en specialbygget spinner, der er helt optimal til specielle formål. Et godt eksempel er hård vind eller stærk strøm, hvor man eksempelvis kan specialbygge en dobbelt så tung spinner der synker markant hurtigere ved at kombinere fx to spinnerkroppe med fx et ekstra lille blad. Desuden giver det mulighed for at indsætte specielle lokkeeffekter med perler, rør med flash eller lignende på selve spinneren.
Jo – en spinner har mange flere muligheder end man måske skulle tro, og der rigtig gode muligheder for at forbedre dine fangster markant, hvis ellers du har mod på at bruge det kvarter det tager at modificere dine spinnere til fx helikopter-rigs.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009. Siden da er metoderne i denne artikel finpudset en del, hvilket du kan læse alt om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
sep 29, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Boende få hundrede meter fra åen har Niels gode muligheder for at fiske, når forholdene er helt perfekte. Her nyder han udsigten på strækket ved Rademølle Bæk.
Uggerby Å slynger sig malerisk gennem Vendsyssels afvekslende natur. Store dele af åen er ureguleret og byder på et godt havørredfiskeri med det ene fantastiske sving efter det andet. Følg med den lokale storfanger, Niels Gårdbo, der har fanget langt over 100 fisk over fem kilo – inklusiv fem fisk mellem ni og ti kilo i den lille lunefulde å.
TEKST JENS BURSELL, FOTO: FOTO: JENS BURSELL, HENRIK KASSOW ANDERSEN OG NIELS GÅRDBO
NIELS GÅRDBO fra Bindslev er uden tvivl en af dem, der har landet allerflest store havørred i åen – inklusiv årekorden på intet mindre end 11,7 kilo. Fisken blev taget i 2002, hvor Niels var så beskeden at fange mere end tyve havørreder over fem kilo i åen – heraf størstedelen på 5-7 kilo, enkelte ottekilos samt to fisk mellem ni og ti kilo!
Med bopæl i gåafstand fra nogle af de bedste pladser, kender han åen som sin egen bukselomme – og har dyrket fiskeriet efter åens store havørreder siden starten af tresserne. Dengang var havørredbestanden dog kun en skygge af sig selv, så i starten var det største fokus på åens gode bestand af bækørred – især i de øvre dele af åen – samt de små tilløb. Men i takt med, at forureningen blev mindsket, udsætninger øget og fisketrappen forbedret, steg bestanden stødt til et niveau, og på et tidspunkt blev der landet virkelig mange femkilos fisk i efteråret.
1) Niels Gårdbo med en af hans fem havørred over ni kilo – alle fra Uggerby Å. Denne fluefangede skønhed, der huggede tæt ved Ågårdsbro, vejede 9,2 kilo og målte 95 centimeter. 2) Niels Gårdbo med sin rekord havørred på 11,7 kilo fra 2002.
Giganthavørreden fra Uggerby Å
Årekorden huggede den 15. september 2002. – Jeg var taget til Uggerby for at fiske et par timer, fortæller Niels. – Tim Thygesen gik og fiskede med blink på stykket, og vi aftalte, at han fiskede videre nedstrøms, mens jeg så ville begynde forfra på stykket med fluestangen. Da jeg havde fisket et par hundrede meter uden at se eller mærke noget kom Tim, som heller ikke havde haft noget action, tilbage. Vi snakkede mens jeg fiskede videre, og var begge enige om, at åen var noget død den dag.
– Da tusmørket sænkede sig, skulle jeg lige til at pakke sammen, da jeg fik et godt hug på min sorte rørflue. Først blev linen slap, idet ørreden vendte med fluen, men så skal jeg ellers love for, at der kom pres på stangen. – Så er der en, råbte jeg. – Er den stor, råbte han, hvortil jeg måtte svare, at den vel nok kunne holde fem-seks kilo.
– Fisken gik tungt og dybt meget af tiden, og engang imellem tog den en runde i et stort høl. Jeg lagde et rimeligt pres på fisken, da jeg kunne mærke, at linen raspede mod tænderne, hvilket er et sikkert tegn på, at fisken er dybt og godt kroget. Men efter tyve minutters fight var den klar til gafningen, som måtte foregå i pandelampens skær, da det nu efterhånden var blevet helt mørkt. Vi var endnu ikke klar over fiskens størrelse, men da Tim huggede gaffen i fisken, så vi det kæmpestore gab, som ikke efterlod nogen tvivl om, at det var en mega fisk. I takt med, at Tim løftede, blev der bare ved med at komme mere og mere fisk op ad vandet, mens Tim – tynget af den tunge giganthavørred bare sank dybere og dybere ned i mudderet…
– Da jeg kunne se, at han målløs over situationen, var ved at komme i vanskeligheder, smed jeg stangen og kastede mig ned i vandet, for at hale fisken sikkert op på land. Vores ti-kilos klaskede i bund, så vi tilkaldte Henrik Kassow Andersen, der dengang arbejdede i Brasholt i Hjørring. Henrik forevigede fisken, som herefter blev vejet på kontrolleret elektronvægt i Hirtshals til 11,70 kilo fordelt på 99 centimeter. Det var en fiskedag jeg sent vil glemme.
Otte havørred med tre 6 kilo+ på én dag i Uggerby Å
– Den vildeste dag jeg har oplevet, havde jeg otte havørred på land, hvoraf tre lå mellem seks og syv kilo, fortsætter Niels. – Forholdene var helt perfekte. Det havde regnet et par dage, så åen var steget, hvorefter vandet og begyndt at klare op med et svagt brunligt skær der minder om farven på cognac. Alle fiskene blev taget på flue, men fanget forskellige steder på åen. Ofte fisker jeg 3-4 forskellige stræk på åen i løbet af få timer, for på den måde at kunne gå i fred uden at genere andre fiskere.
– Åen byder på over 50 kilometer havørredfiskeri, hvor den nedre del af systemet nedstrøms Mostrup kendetegnes ved at være fuldstændig ureguleret. Dette betyder, at der er hundredevis af perfekte sving med masser af standpladser for ørrederne. Her giver Niels dig et oprids over de forskellige stræk – samt de bedste fiskesteder.
Jens Bursell i aktion med spinnestangen en fortryllende sommernat ved Uggerby Å.
De bedste fiskepladser til havørred i Uggerby Å
Uggerby Å løber ud i Tannis Bugt cirka ti kilometer øst for Hirtshals. Det nederste stræk fra havet og op til Bløde Grøft ejes af staten, og der kræves et særligt dagkort for at fiske her. Strækket, der er langsomt flydende, er utroligt populært til grønlænderfiskeriet i starten af sæsonen. Årsagen er, at der i perioden fra midten af januar til april er mange fisk, som har en rigtig høj snitvægt. Langt de fleste af dem holder målet og hovedparten ligger mellem 45 og 55 centimeter. Eller sagt på en anden måde – der er næppe nogen dansk å, der byder på et bedre grønlænderfiskeri.
–De bedste stræk er blandt andet det sidste knæk på åen inden stranden, strækket fra hængebroen til det første sving samt Skrædderens hul, der ligger umiddelbart neden for P-pladsen ved starten af cykelstien, der fører tværs over terrænet ned til hængebroen. Det over halvtreds meter lange hul var pladsen, hvor Skrædderen fra Bjergby i 1944 fangede en 8,5 kilos havørred, der igennem lang tid var åens rekord. Strækket bliver slået med kratrydder og er let at affiske, hvis man er til natfiskeri.
– Opstrøms kommer der et privat stræk, som afløses af dagkortstrækket Kaj Post, hvor der også bliver taget mange fisk. Herefter kommer det lille stræk, hvor vi ikke har fiskeret. Opstrøms dette ligger strækket Sam’s, som ofte byder på godt fiskeri især om foråret. Mellem dette og Uggerby kommer der så et langt stræk, der især om efteråret giver fint med fisk. Generelt er stykket fra havet og op til Uggerby et af de stræk med mindst fisketryk, hvilket egentlig er synd, for der kan være rigtig godt fiskeri i hele sæsonen.
Havørred på fiskepladserne opstrøms Uggerby
– Opstrøms Uggerby kommer der mere fart på strømmen, fortsætter Niels. – Strækket fra Uggerby og opstrøms til Bindslev er et virkelig smukt stræk, hvor det ene gode sving afløser det andet. Mellem vejbroerne i Uggerby er der nogle rigtig gode standpladser med et par store sten og dybe sving.
– Lige opstrøms byen er der også steder med udskredne faskiner, som giver helt perfekte standpladser til ørrederne. Ved Skeens Møllebæk er der et stryg med mange sten, hvor der er gode pladser i den dybe smalle rende lige opstrøms. Både opstrøms og nedstrøms den store P-plads er der ligeledes et langt stryg, der kan holde en del fisk.
Foreningens formand Henrik Kassow Andersen (tv) fortæller røverhistorie om åens store havørred – sikkert i læ fra regnen under det nye hyggelige shelter nedstrøms Elværket.
– Oven for P-pladsen er der ikke mange stryg, men i stedet flere partier med dybe render, vekslende med gode sving, der alle byder på gode standpladser. Midtvejs mellem Uggerby og Bindslev ligger Ågårdsbro. Opstrøms denne er der et naturligt stryg, som for nylig er forbedret med ekstra grusbanker og store sten, med det formål at optimere gydeforholdene for den sjældne havlampret, hvilket naturligvis også kommer havørrederne til gode. Herfra og til Bindslev afløser det ene perfekte sving det andet.
– De kan stå overalt, og jeg kan ikke udpeget et stræk på 50 meter, hvor jeg ikke har fanget en god havørred… De steder, hvor græsset ikke er nedbidt af kreaturer, trimmer SHO bevoksningen med en kratrydder, så det er relativt let at fiske selv om natten. De sidste 3-400 meter inden fisketrappen er der altid en ekstra ophobning af fisk, som bliver lidt forvirrede, når de skal op af trappen.
– Det ved lystfiskerne, og derfor er strækket ofte temmelig velbesøgt. Det er da også her man har valgt at placere foreningens flotte shelter. 50 meter opstrøms fisketrappen er der i øvrigt fire shelters med skydedøre, hvor man kan overnatte ganske gratis. Her er desuden skraldespande, bålplads og grill.
Havørredpladser opstrøms Elværket ved Uggerby Å
– Opstrøms elværket og 2-3 kilometer frem er åen langsomt flydende på grund af opstemningen, hvilket gør strækket mindre populært – især blandt fluefiskerne. Fra lidt nedstrøms Terkilds Bro og opstrøms kommer der igen nogle rigtig gode stræk. Og sådan fortsætter det hele veje op til Mosbjerg, hvor kantbevoksningen lige ud til åen også bliver ryddet med kratrydder, så det er til at komme til. Åen har aldrig været reguleret nedstrøms Mosbjerg – så her er der simpelthen bare fantastiske muligheder.
Sommer og efterår fiskeri Niels kun med en flue på forfanget, men i det tidlige forår anvender han ofte en ekstra ophænger i skrigende orange – fx Chillimps eller Red Tag Palmer.
Havørredplader fra Mosbjerg til Sindal
Fra Mosbjerg til Sindal er der reguleret en del steder, men der er stadig nogle rigtig gode sving. Men selv på nogle af de lige stræk, kan der være mulighed for at fange gode havørred. Og hvis du er typen, som kan lide at have fiskeriet for dig selv, så er dette stræk et rigtig godt bud på et stræk med stort uudnyttet potentiale. Der er nemlig ret langt at gå ned til åen – helt op til over en kilometer, hvilket afskrækker mange for at give sig i kast med strækket. Men det gør også, at der er færre om fiskene…
Jo længere vi kommer op i systemet, desto flere bækørreder fanger du – og desto færre er der, Som fisker. Her er mildest et kæmpestor uudnyttet potentiale som bækørredfisker, og der er stadig mange steder fine chancer for at fange store havørreder, der faktisk findes helt op til opstrøms Ilbro.
Opstrøms Uggerby Å – havørred fra Sindal til Ilbro
– De få der fisker havørred på dette stræk fanger fisk, men de går stille med dørene. Strækket, der er relativt lavvandet, er for størstepartens vedkommende reguleret og mere kanalagtig end resten af åen – men lad dig ikke snyde. Der kan være rigtig godt med fisk. Enkelte steder er der nogle dybe indsnævringer og faskinerester i åen, som giver perfekte havørredpladser. Og – da mange af de vigtigste gydeområder ligger et godt stykke opstrøms Ilbro, er der selvsagt også masser af fisk, der passerer forbi dette stræk. Selv om her er ret kanaliseret, er der så høj kantbevoksning, at natfiskeri er mere eller mindre umuligt. Ved Ilbro stopper dagkortfiskeriet, og de områder man har fiskeret på som medlem af Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn. Fisketilladelse kan kun opnås ved at spørge lodsejerne.
De bedste spinnemetoder til havørred i Uggerby Å
– Med spinnestangen er min favoritmetode opstrøms spin med en Mepps Aglia str. 3 i sølv, fortsætter Niels. – Jeg har for mange år siden droppet det traditionelle nedstrøms woblerfiskeri, for man mister simpelthen for mange fisk på dårligt kroghold – og så er de så forbandet dyre, hvis man mister en. Men dem der sværger til dette fiskeri, anvender typisk 7 centimeters Rapala woblere – typisk Original, Jointed eller Countdown. Min favoritline er nylonlinen Drennan Double Strength 0,285, som jeg aldrig har mistet en fisk på.
Niels fisker stort set altid med flue om natten, og her er det især sort hvide rørfluer monteret med en Owner ST36 BC str. 12, der gør udslaget.
Fluegrej til havørred i Uggerby Å
– Med fluegrejet fisker jeg helt traditionelt nedstrømsfiskeri med en 10 fods Daiwa Whisker # 7-9. Linevalget veksler mellem en synke 2 til lav-mellem vandstand, mens jeg vælger en hurtigt synkende i høj vandstand – typisk forår og efterår. Om sommeren har jeg ofte 1,5 meter 0,33 nylonforfang i Drennan Double Strength. Forfanget afkortes helt ned til ca. 25 centimeter, ved høj vandstand og i koldt vand, hvor det er vigtigt at komme ordentligt ned til fiskene, slutter Niels.
Et aktivt foreningsliv hos Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn
Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn er en stor forening, der igennem tiden har gjort ufattelig meget for at genskabe den unikke havørredbestand i Uggerby Å. Når man snakker med medlemmerne og går ind på foreningens hjemmeside www.uggerbyaa.dk er man ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en aktiv forening, der gør utrolig meget for deres medlemmer – både hvad angår fiskevand, faciliteter og spændende aktiviteter for lystfiskere i alle aldre. Planlægger du mere end blot et par dages fiskeri på en sæson, kan vi derfor varmt anbefale dig et medlemskab i foreningen, hvor du som medlem får frit fiskeri på størstedelen af åen.
Sæson og fisketid i Uggerby Å
Selvom der visse år kan være fint fiskeri efter store, blanke opgangsfisk allerede i juni, er det dog ofte først fra juli, at der er mange fisk i åen – og gode chancer for et stabilt fiskeri. Kommer man helt hen i midten af august og frem kan man være næsten 100%på, at der er rigtig mange fisk i åen. Men åen kan være lunefuld, og der er selvfølgelig ingen fangstgaranti…
Selv godt hen i oktober kan der være gode chancer for blankfisk. Sommeren igennem er det mest aften, nat og tidligt morgenfiskeri, der giver godt, men i ruskvejr eller fra slutningen af september og fremefter, hvor vandstanden ofte er høj og vandet lidt mere uklart, kan dag- og især aftenfiskeriet være givtigt under mange forskellige forhold. Især midt på sommeren er et godt fiskeri ofte betinget af høj, men faldende vandstand, der langsomt er ved at klare op.
Læs mere om fiskeriet i Uggerby Å her, hvor du også kan blive medlem af Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn, der har fiskeretten,
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2009
aug 24, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
1) Høj cigarføring idet Chris Whittington lander endnu flot havørred ved Vassnacken på Emåen. 2) Roland Maxe med 14,2 kilos havørred fra Fliseryd strækket.
I svenske Småland løber en idyllisk å, der kan få det til at risle koldt ned af ryggen på enhver havørredfisker. Her findes nemlig ikke blot fantastisk natur, men også en reel chance for at fange en rigtig stor havørred. Følg med Pelle Klippinge – alias Mr. Em – til åen, hvor dine vildeste havørreddrømme kan blive en realitet.
AF PELLE KLIPPINGE
Grejet bliver Pakket ud i rekordfart, og et øjeblik senere speyer norske Geir Goosen fluen ud over Nackens brede strøm. Men på trods af, at vi ser flere fine havørreder i overfladen, så viser de ingen interesse. Vi rykker derfor videre opstrøms gennem skoven op til Vassnacken, hvor vi affisker hotspottet ved den store sten. Netop som fluen stryger forbi, mærker jeg et forsigtigt stød i linen – uden at fisken tager reelt. Jeg fisker derfor videre nedstrøms og affisker både øvre og nedre Corner samt Sammanflödet. Men ligegyldigt hvor meget jeg fokuserer og skifter fluer, sker der intet. Emåen er som død, og jeg beslutter mig derfor for en god kop kaffe.
Et par kopper senere kommer det, jeg har frygtet. Et gråvejr med stort G, som Geir garanteret har importeret direkte fra Bergen. Snart splintrer vanddråberne overfladen. Vist kan regn være dejligt, men ikke lige nu – ikke når Emåens berømte havørreder skal overlistes. Vi beslutter os derfor for at tage en pause og kører ned til Göran Ulfsparre. Han bor nede på Em direkte ud til det aller mest berømte fiskestræk tættest på havet. Göran, som er snart 80 år gammel, er Emåens skytsengel. Han og hans afdøde far Gustaf har i alt passet fiskeriet i 100 år, hvilket næsten må aspirere til en plads i Guiness.
1) Emåens gigantiske havørreder kæmper stenhårdt. Denne syvkilos skønhed knækkede topdelen af stangen under landingen!, 2) Lennart Westerlunds verdensrekord fluefanget havørred på 15,3 kilo fra Island Pool, september 1993. 3) Ved Ems Herrgård med Home Pool lige udenfor har man fisket med flue siden 1920’erne.
En flot havørred fra Emåen
Hos Goran får vi lov til at kigge i en masse spændende fangstjournaler, fascinerende gamle fotos og antikt grej. Men pludselig ser vi en havørred. – Hvis det lykkes dig at fange den, så fortjener du en Emå-medalje, griner Göran, idet han fortsætter med at fortælle om den emaljerede brosche hans far Gustaf designede i trediverne.
Det inspirerer naturligvis, og snart er vi tilbage ved åen med fornyede kræfter. Geir svinger elegant fluen ud, og midt på Vassnackens mørke vand angriber havørreden pludselig fluen i en massiv hvirvel. Fisken tonser nedstrøms, og han må hoppe over stok og sten nedstrøms for at følge med. Fisken når at komme helt ud i den allerhårdeste strøm, inden Geir med et hårdt pres får presset den ind mod land. Da den føler gruset under bugen bliver den helt vild – og basker sig selv hele vejen op på land. Det er en rigtig flot fisk på omkring fire kilo, og straks efter han har pillet krogen ud, slår den med halen og får sin frihed igen.
Geir er rigtig godt tilfreds og har slet ikke bemærket, at hans kasket er gennemblødt af regnen, der nu vælter ned. Et øjeblik efter har vi Gören på telefonen – og han står ved sit løfte. Broschen er hans. Lidt senere mødes vi oppe i Stiftelsens museum, hvor Göran højtideligt sætter broschen på Geirs grønne fleece, hvorefter vi går hen og beundrer verdens største fluefangede havørred, der hænger udstoppet på væggen. 15,8 kilo vejede den imponerende Emå-havørred, der lod sig overliste i 1993.
A) Högsby FVO, B) Figgölehults Gård, C) Fliseryds SFK, D) Grönskogs Gård, E) Emsfors SFK og F) Ems Herregård
Et hårdt havørredhug på fluen
Tilbage ved vandet kaster den nu fint dekorerede Geir fluen ud over fossnakken ved Vrångeström. Her står der ofte store fisk, og de er lette at kaste til fra klipperne. Pludselig giver det et hårdt ryk i linen, og inden han ved af det, pisker linen af hjulet, mens en massiv fisk prøver at ryste fluen ud af munden, så vandet står til alle sider. Det bliver en hård kamp, som ikke bliver lettere af, at havørreden tager et langt udløb tværs gennem den hårde strøm. Geir lægger fuldt pres på fisken og bakker op i skoven, mens havørreden gør alt for at komme tilbage til den hårde strøm. Men tovtrækkeriet mellem norske muskler og svensk sølv varer længe, inden jeg til sidst kan håndlande den flotte fisk på omkring fem kilo. Igen må jeg gratulerer. Jo – Emåen er i sandhed et fantastisk havørred vand.
Efter kæmpehavørred i Emåen
Emåen i det sydøstlige Sverige er uden diskussion en af de mest berømte havørredåer i Skandinavien, og også set i en international sammenhæng omtales åens grove ørred med største respekt. Hvert eneste år landes der flere fisk, som med god margin passerer de 10 kilo – i 2008 cirka 10 stk. Snitvægten er gået en anelse ned de sidste par år, men ligger dog stadig på cikra tre kilo om foråret og 4-5 kilo om efteråret!
GUS emaljbrosche er et eftertragtet smykke.
De bedste tidspunkter til havørred og laks på Emåen
Havørrederne findes på et halvtreds kilometer langt stræk, hvoraf langt de fleste fisk fanges på de nederste tyve kilometer tættest på havet. Det allerbedste fiskeri er helt klart på de nederste 10 kilometer, hvor der i 2008 blev landet 668 havørred og 141 laks. Ikke så dårligt, kan man vist roligt sige – og faktisk også lidt over snittet i 2004-2009, som har været 643 havørred og 98 laks. Omkring 85% af fangsterne genudsættes, og de fleste fanges i perioden marts – medio maj.
Lakseopgangen sker primært fra maj til juni, men fiskeriet er ret tilfældigt. Emåen kan ikke prale af et stabilt laksefiskeri som fx Mörrum og Dalelven, hvilket i korte træks skyldes, at åens egen laksestamme forsvandt, da der blev bygget et kraftværk i begyndelsen af 1900-tallet. Desuden er der en lav sommervandføring, som betyder, at vandtemperaturen ofte bliver så høj, at det bliver svært at lokke laksene til hugget. En kold og sen forsommer kombineret med en god vandføring på omkring 25 kubikmeter/sekund eller mere er optimalt, hvis man skal gøre sig forhåbninger om en laks. Men det er værd at satse. Snitvægten er 10-11 kilo og som du har kunnet læse i Fisk & Fri, så blev der i 2008 slået rekord med en pragtfisk på hele 26,6 kilo.
Forårsfiskeriet giver god mulighed for en fin start på sæsonen, men efterårsperioden fra midten af august til slutningen af september er det tidspunkt, hvor chancen er størst for en af de rigtig store.
Lennart og Pelle Klippinge med en fin blankfisk på 2,5 kilo fra Emåen i Sydsverige.
De bedste fiskepladser og stræk til havørred på Emåen
Fiskestrækkene på Emån er lange, sammenhængende og med fiskemuligheder på begge sider af åen.
Högsby Fiskevårdsområde er det stræk, der ligger længst opstrøms. Her gøres der mest lidt tilfældige fangster, men der er mange flotte pools som fx Lanhagen, Tingebro og Åseboströmmarna, der er perfekte til fluefiskeri.
Fliseryds SFK’s stræk ligger nedstrøms Högsby, hvor der er knapt ti kilometers fiskeri langs den sydlige bred. Her er der frit fiskeri for alle, og der kan løses dagkort uden begrænsninger. Overfor – på den nordlige side – sælger Figgölehults gård et begrænset antal fiskekort. Begge stræk er utrolig varierede, hvor sandede stræk veksler med dybe og stille huller.
Grönskog længere nedstrøms åbnede først i 2002. Her er åen meget speciel, idet den deler sig i et nærmest deltalignende landskab med intet mindre end fem forgreninger. Naturen er storslået og har nærmest karakter af vildmark. Her er flere drømmepools afgrænset af vilde fosser, men strækket er bestemt ikke førstevalget for den mere magelige lystfisker. Her er total kontrol over speykastet et must for fluefiskeren. Der sælges 10 kort dagligt på strækket, som er cirka seks kilometer.
Nedstrøms og ud til mundingen – et stræk på cirka 10 kilometer, kommer de mest interessante stræk for havørredfiskeren. Det er her at 80-90% af fangsterne gøres De to fiskestræk som findes nedenfor Karlshammar er Emsfors Sportfiskeklubb samt Em, der begge er private. På disse stræk har både havørred og laks fuldstændig fri passage, hvilket også er en del af forklaringen på, at de fleste fisk fanges her.
Emåen har på det nederste stræk siden 1920 tiltrukket mange fluefiskere. Især frem til anden verdenskrig valfartede bl.a. englændere hertil, hvilket afspejles i lokale stednavne som fx. Home Pool, Barrett Pool og Sea Pool. Her har mange kendte fluer set dagens lys i forsøget på at tilfredsstille de kræsene havørreder, og EmSilver, Supper Fly samt Silver Dawn er fortsat favoritter for mange fiskere.
Emsforsklubben, der grænser direkte op til Em, er en lokal forening, som jeg var med til at starte i Fra 2004 har det været muligt at købe to dagskort dagligt over nettet. Strækket er varieret med flere pools og fiskeri på begge sider. Åens karakter med store stille pools og brede nakker, gør at strækket fisker godt selv med meget høj vandføring. I 2008 blev der på et ret begrænset antal stænger landet cirka 100 havørred – hvoraf en stor andel var blankfisk.
De sølvblanke havørred er altid i bedste kondition, og det er naturligvis dem alle vil fange. Normalt siger man, at blankfisk altid er nystegne fra havet, men det er langt fra altid sandt. Sent om efteråret og om vinteren er der nemlig også fisk, der trækker op i åen udelukkende for at overvintre. Når fiskeriet åbner om foråret er de ganske svagt farvede, men er i øvrigt velformede og blanke. Men havørreden der er nystegen fra havet og kun stiger i foråret er den ultimative drømmefisk. Disse smukke sølvblanke skabninger, er stylede med et svagt skær af metallic blue og byder altid på en god fight.
Göran Ulfsparre er Emåns skytsengel – både ham – og hans far før ham har igennem to menneskealdre værnet om åen.
Emåen – et fantastisk fiskevand
Havørred og laks kan vandre hele vejen op til Högsby cirka 50 km fra udløbet i Østersøen. Undervejs findes to laksetrapper ved Karlshammar og Finsjö. Det meste fiskeri foregår nedstrøms Finsjö og cirka 85% af fangsterne genudsættes. Fiskesæsonen er fra 1.marts til 30 september, men de forskellige stræk har skiftende premieredatoer.
Praktisk info om fiskeriet i Emåen
Högsby Fiskevårdsområde: Turistbyrån i Högsby – 0046 491-291 64 – www.hogsby.se/turism Fiskekort til strækket, der er 10 km koster 100 kr./døgn og kan købes på Turistbureauet og sportsbutikken i Högsby. Man behøver ikke at booke på forhånd. Rekorden på dette stræk er cirka 6 kilo.
Fliseryds Sportfiskeklubb: Åbyvägen 27, 380 53 Fliseryd, 0046 491- 925 77 eller 0046 70-84 92 577 www.fliserydsfk.se Fiskekort koster 150 kr./døgn og sælges i Algots varehus samt Fliseryds Gästgiveri m.fl. Fiskestrækket er 20 km. Nedstrøms kraftværket i Finsjö kan der kun fiskes på den sydlige side, og der er ingen forhåndsbooking. Rekorden på strækket er cirka 10 kilo.
Figgölehults gård: Philip Läggeberger, 380 53 Fliseryd, 0046 491-923 24, 0046 70-654 54 97Der er et begrænset antal stænger, og fiskeriet koster 100 kr./dag. Strækket er 8 km på nordsiden. Der udlejes tre hytter samt en sauna ved vandet og booking af fiskekort skal ske på forhånd. Havørredrekorden er cirka 14 kilo.
Grönskog Gård: Grönskog 204, 380 53 Fliseryd, 0046 491- 930 16, www.gronskogsgard.com Fiskekort koster 300 kroner, og man kan leje unikke gamle hytter fra 1700 tallet for 300 kroner i døgnet. Begrænsningen på det seks kilometer lange vildmarksstræk er 10 stænger pr. døgn. Der skal bookes på forhånd. Den største havørred fra strækket er 8 kilo.
Emsfors SFK: Minnet, 570 90 Påskallavik, www.emsforssfk.se Privat klubvand med onlinebookning. Max to stænger pr. dag til 300 kr. pr. fiskekort. Strækket er 10 kilometer med fiskeri på begge sider. Der er hytter ved åen, og den største havørred taget herfra er cirka 13 kilo.
Ems Herrgård Fiske och Jakt: Ems Herrgård, 383 91Mönsterås, 0046 491-910 83, www.emsherrgard.com Fiskekort koster 950 kroner pr. døgn og 500 kroner for en overnatning. Der udstedes kun 15 fiskekort pr. Dag, og strækket er 4 km med fiskeri på begge sider. Der er forhåndsbooking, og den største havørred som er fanget her vejede 15 kilo.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Emåen byder – udover kingsize havørred – også på flotte naturoplevelser.
jun 19, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Søren Søndergaard forstår vigtigheden af ikke at skræmme havørrederne, og anbefaler at man lister langs åen og ikke gør sig synlig. Her kaster han til en standplads i Vejle Å, mens han gemmer sig bag lidt siv.
Havørredfiskeriet med flue i de danske åer er en sport med stolte traditioner. Her giver Bjarke Horst Jensen og Søren Søndergaard dig en masse gode tips til fiskeriet.
AF GORDON P. HENRIKSEN
HAVØRREDFISKERI I ÅEN er noget, der bliver en besættelse for nogle fiskere. Det kan man vist roligt sige om Søren Søndergaard og Bjarke Horst Jensen. Jo, de fisker da på kysten i den kølige periode og et par lakseture i Norden bliver det da også til, men når fiskeriet i de danske åer, og allerhelst deres hjemvand Vejle Å, er godt i gang – så har de kun én ting på hjernen, nemlig fluefiskeri. Bjarke har brugt en stor del af sin tid på at holde fiske- og kastekurser og selvfølgelig på at fiske. Søren er til daglig pædagog, men stort set al fritid er dedikeret fiskeriet. Han fortæller, at han altid er rigtig god ved sin kæreste hele vinteren og foråret igennem. For når først åsæsonen er i gang, har hun svært ved at komme i kontakt med ham…
Bjarke Horst Jensen, med det som det hele handler om – en stor blank havørred fra Vejle Å.
Åhavørred på flue er ikke let, men langt fra umuligt
Det er ikke let at fange havørred i åen på flue og slet ikke den allerførste, men det er heller ikke umuligt. Og med de opgange vi oplever i disse år, hvor både laksene og havørrederne trives rigtig godt, særligt i de jyske åer, er det bare med at komme ud, når chancen er der. Her får du ti vigtige råd til at hjælpe dig lidt på vej.
1 – Hold dig orienteret om hvad der fanges af havørred ved åerne
Følg med i fangsterne fra fiskekammerater, foreninger, fiskeblade eller på diverse websites, starter Søren. – Har du på fornemmelsen, at der er en god opgang af fisk lige nu – så ryk ud og fisk så snart lejligheden byder sig. Timing er afgørende, når det kommer til åfiskeri. Fiskeriet begynder generelt i april efter de første tidlige fisk, men ofte skal vi hen i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, før der sker noget.
I denne artikel får du ti gode råd til åfiskeriet efter havørred med flue. Et af Bjarke Horst Jensens vigtigste tips er at koncentrere sit fiskeri omkring skumringstimerne morgen og aften.
2 – Fisk efter åhavørrederne i den gyldne time
Den gyldne time er klart det bedste fisketidspunkt, ifølge både Bjarke og Søren. – Skumringstiden, lige inden det bliver mørkt, og lige inden det bliver lyst, er klart det tidspunkt, hvor der er størst chance for fangst. I perioden omkring solnedgang begynder fiskene at røre på sig, og det skiftende lys gør fiskene mindre kritiske. Omvendt er perioden omkring solopgang den tid, hvor de ofte indfinder sig på en standplads, hvor de kan være ekstra aggressive.
Selve natten kan være rigtig god i den varmeste periode; specielt i månederne juli og august. Er du nybegynder, er det en god idé, at fiske vandet af, mens det endnu er lyst, da evnen til at færdes og fiske i mørket kan sætte de fleste på hårde prøvelser, tilføjer Bjarke.
3 – Bliv bedre til at kaste med havørredfluen i åen
At få styr på kasteteknikken er essentiel, siger Bjarke. Ved åfiskeri er der ofte siv, træer og andet der besværliggør kastet, særligt hvis fiskeriet foregår om natten. Øv din kasteteknik på græsplænen eller meld dig til et kastekursus – så kan du koncentrere dig om at fiske effektivt, når du endelig er ved vandet.
Et af Bjarke og Sørens vigtigste råd er at lære fra andre, hvad enten det er venner, klubkammerater eller en instruktør på et decideret fiskekursus. Her giver Bjarke gode råd til et
par københavnere der skal fiske Vejle Å for første gang.
4 – Sug viden om åhavørred til dig
Lær af andre, er et af Søren og Bjarkes vigtigste råd. – Vi er ikke kun selvlærte, men har også fået meget ud af at udveksle erfaringer med andre, bekræfter de begge. Selvom mange af åerne har en rigtig god opgang i disse år, er det stadig ikke let, og man kan ikke forvente succes med det samme.
– Gør alt hvad du kan for at suge viden til dig, fra kammerater, folk i klubben, bøger eller artikler, anbefaler Søren. Du kan bl.a. gå på Fisk og Fri’s online artikelarkiv, hvor du kan læse Når det buldrer i mørket og mange andre artikler om åfiskeri efter havørred. Et decideret fiskekursus er også en rigtig god ide. Tag eventuelt et kik på Bjarkes hjemmeside www.fluekast.dk og find et kursus, som passer dig.
5 – Vær stille når du sniger dig afsted langs åen efter havørred
Vær diskret når du bevæger dig langs åen. – Bækørredfiskere kender alt til at gå på listetå langs en å og skjule sig bag buske, fortæller Søren. – Desværre har havørredfiskere en tendens til at tro, at dette ikke gælder dem; en åhavørred skræmmes faktisk meget let. Hvis du bruger en jakke i naturlige eller camouflage farver, går meget stille langs åen og gemmer dig bag buske og siv, når du skal kaste, vil du skræmme betydeligt færre fisk, og chancen for hug øges rigtig meget.
6 – Vælg det rigtige fluegrej til havørred i åen
Grejsammensætningen spiller selvfølgelig en rolle men varierer fra å til å, fortæller Bjarke. – En klasse syv stang på ni fod eller længere med flydeline er et godt allround bud, men det er en god ide også at have et udvalg af polyforfang i forskellige synkehastigheder, så man kan justere sit fiskeri, når det er nødvendigt. Til det tidlige aftenfiskeri og det sene morgen fiskeri er en intermediate-eller anden langsomt synkende line rar at have i vesten. Tohåndstænger anvendes traditionelt, men enhåndstænger er nemmere at styre og gør det meget lettere at kaste kort til modsatte bred og fiske vandet hurtigt, forklarer Bjarke. – Er der meget siv langs kanten, har tohåndstænger dog deres force.
Fluevalg kan være vigtigt, men det anbefales at benytte et lille udvalg til forskellige situationer. Man bør fokusere mere på hvordan fluen bevæger sig igennem vandet, end hvordan den ser ud, siger Bjarke.
7 – Vælg de bedste fluer til åens havørreder
Fluevalget er selvsagt vigtigt, og man kunne skrive flere artikler om dette emne alene. Størrelse, og hvor højt de går i vandet, er mere afgørende end farvevalget, siger Bjarke. – Små belastede fluer med coneheads kommer hurtigt ned, lige efter de er landet, og dette kan være en fordel i visse situationer, som for eksempel, hvis fiskene står langs modsatte brink om dagen. Omvendt er større fluer bundet med for eksempel hjortehår gode i skumringstiden, hvor fluerne gerne skal gå højt og skubbe en masse vand. Dette gælder specielt i perioden for det klassiske overfladefiskeri i juli og august. Men lad vær med at bruge for meget tid på fluevalg i starten, tilråder Søren. – Hold dig til et par sikre som for eksempel Den Våde Høne eller Uldsokken i dagstimerne og prøv en Kost, Zonker eller Muddler i skumringstiden. Det er helt klart vigtigere, hvordan man præsenterer sin flue, end hvilken flue det er, slutter Søren, idet Bjarke nikker samstemmende.
8 – Giv fluen til havørredfiskeri i åen et pift
Nogle gange er det noget ekstra, der skal til for at få fisken til at hugge, fortæller Søren, der ofte sætter en lille gennemsigtig action disc foran sine fluer. Dette gør, at fluen skaber en del postyr i vandet samtidig med, at den ser lille ud, hvilket kan være det, der udløser hug fra en træg havørred. Bjarke pifter gerne sine fluer op med et par hvide gummiben, der giver fluen liv og kan danne kontrast mod en mørk brink. Desuden anvender han til tider små gennemsigtige propeller foran rørfluerne. Men han pointerer, at det ofte er et middel han først anvender, når han har lokaliseret fisk, som ikke tager de konventionelt fiskende fluer. Propeller kan nemlig til tider skræmmemere end de lokker.
Søren Søndergaard kan til tider godt lide at give sine fluer lidt ekstra liv og vandmodstand. Her har han monteret et Marc Petijean Magic Head foran fluen for at øge vandmodstanden.
9 – Tjek de lokale regler i din havørredå
At have styr på reglerne er vigtigt, og for dem, der er nye i åfiskeriet, kan de mange regler virke lidt forvirrende, indrømmer Bjarke. – I mange åer må man for eksempel kun bevæge sig nedstrøms, fiske på ulige datoer, beholde fisk på en bestemt størrelse eller gå på den ene bred osv. Det er vigtigt, at man sætter sig helt ind i reglerne for hver å. Derudover er der en del uskrevne regler, som det også er godt at have styr på, tilføjer Søren. For eksempel er det god latin aldrig at lyse i nærheden af vandet og at bevæge sig ind i terrænet væk fra åen, når man skifter plads eller går tilbage til bilen. Hav respekt for de andre fiskere ved åen og nyd, at vi er så mange, som deler denne fælles hobby.
10 – Fisk amok efter havørred i åën med fluegrejet
Det sidste råd er nok bare at fiske igennem, slutter de to og hentyder til den store mængde tid, de begge bruger ved åerne. – I sidste ende handler det også om at være så meget ved åen som muligt, og hvis man bor tæt på, kan små ture på et par timer bestemt anbefales. Man høster flere og flere erfaringer og alt andet lige, så er chancerne for succes dobbelt så stor, hvis man er ved åen oftere. Og ti gange så store hvis man er der ti gange så ofte, slutter Søren med et smil…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
jun 5, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Bækørreden her lod sig overliste af en brun CDC Mayfly, der kombinerer en klassisk faldskærmsflueopbygning med brug af CDC materialer.
I denne tid, hvor syntetiske materialer i stigende grad definerer dagsordenen, er det bemærkelsesværdigt, at et af de suverænt bedste materialer til tørfluer stadig findes helt naturligt i rumpen på gråanden. CDC hedder materialet, og det er nøglen til tørre tørfluer.
AF RASMUS OVESEN
TØRFLUEFISKERI er basalt set kunsten at placere en flue på vandet og forhindre den i at drukne så tilpas længe, at en fisk kan nå at forgribe sig på den. Men hvor simpelt det end måtte lyde i al sin umiddelbarhed, så er tørfluefiskeri faktisk en ganske kompliceret sag, som kræver både finesse, teknik og taktisk forståelse. Vil man have succes som tørfluefisker, er det allervigtigste dog, at man i sit fluesortiment har nogle fluer, som rent faktisk formår at holde sig oven vande.
Denne døgnflueimitation med vinger af tilklippede CDC fjer og thorax af dubbede CDC dun, holder sig oven vande forbavsende længe – selv i turbulente strømvande.
Vigtigt at tørfluerne har god flydeevne
”De rigtige tørfluefiskere” – fanatikerne, der ikke fisker med andet end tørfluer – er fuldt ud klar over, hvor vigtigt det er at binde fluer med god flydeevne. Det ved almindelige jordnære tørfluefiskere også, men fælles for begge grupperinger er, at der næppe findes noget mere frustrerende end at se sin lille tørflue synke under umiddelbart opstrøms drømmefisken. Det strider imod hele princippet i fiskeriet, og er en pinefuld påmindelse om, at fluen, man har siddet derhjemme og kæmpet med ved stikket, ikke er helt god nok – eller at den i hvert fald kunne være bedre.
Det er en påmindelse om, at første slag i kampen om at fange drømmefisken på tørflue, skal udkæmpes hjemme ved fluestikket, og det er her, at gråanden kommer ind i billedet. Hvor paradoksalt det end måtte lyde, er den nemlig på mange måder en mulig nøgle til succes som tørfluefisker.
Det fantastiske ved gråanden er, at den, som de fleste er bekendt med, flyder ganske fortræffeligt – en kvalitet, som tørfluefiskeren af hele sit hjerte ønsker at overføre til de minutiøse tørfluer, som han drømmende sidder og snører sammen, inden turen går til favoritåen. Fluerne bliver bundet sparsommeligt for at minimere vægten, men heller ikke så sparsommeligt, at de ikke har den nødvendige fylde, der skal til, for at fluen kan hvile længe nok i overfladefilmen og få et tilstrækkeligt langt drev, inden den drukner.
Tørfluer drukner som bekendt før eller senere – selv de mest kompetent udfærdigede af slagsen – og bækørreder og stallinger er sjældent særligt imponerede over en gennemblødt dødssejler af en tørflue.
En spent spinner med et hackle af spundne CDC fjerfibre. Denne type hackler er mere diskrete en konventionelle tørfluehackler og illuderer bedre det flyvefærdige insekts spinkle ben og diskrete vandaftryk.
Tørfluer, der har høj flydeevne med elegance
Tricket er at binde tørfluer med fightersjæl; tørfluer, der står distancen og som holder sig længere oven vande end nogen andre. Men som samtidigt – på fornuftig vis – imiterer insektlivet ved vandløbet. Enhver kan jo binde en regulær prop af en tørflue af rådyrhår eller skumplast, men det er ikke hvad som helst en nobel stalling eller bækørred suger i sig på overfladen. Det er ligesom hele pointen – eller udfordringen- i sporten.
Med ovenstående in mente, så lad os da vende tilbage til gråanden igen. Udover at ænder flyder fortræffeligt godt, ved enhver også, at ænder skyer vand særdeles godt. Ganske vist er det ofte andens fætter – gåsen, som der ufrivilligt bliver henvist til, når fornuft og gode råd bliver ignoreret. Men ligesom fornuft og gode råd ofte preller af på os mennesker – og i særdeleshed de af os, der tilfældigvis er fanatiske og selvbestaltede fluefiskere, så preller vand også i høj grad af på anden.
Gumpen på anden gøres vandafvisende af sekret
Andens hemmelighed er, at den udskiller et sekret, som bliver lagret i dens fjerdragt – et sekret, der bevirker at fjerene ikke suger vand til sig. I dens rumpe sidder nogle meget fine fjer/dun, som også imprægneres med dette sekret, og det er disse dunede fjer, som er interessante. De har en god flydeevne, og kan med lidt fantasi bruges til at lave nogle tørfluer, der er både højtflydende og særdeles resistente over for vandindtag.
Fjerene har fået det franske navn »Cul de Canard« (CDC), som oversat betyder anderumpefjer, og med fluebindingsøjne er de særdeles interessante.
CDC Danica er en let majflueimitation, som kombinerer en vinge og et fronthackle af CDC med en hale og bagkrop lavet af en coc de leon saddelfjer. Den hviler elegant på vandet og laver et yderst hensigtsmæssigt
aftryk på vandet.
Overdressede fluer bør undgås
Problemet hjemme ved fluestikket er, at man tit og ofte er tilbøjelig til at overdresse sine fluer, for at få dem til at flyde bedre. Store, tætte og luftige hackler giver som bekendt god flydeevne, og kraftige haler af spændstige fjerfibre kan ligeledes forbedre fluens evne til at holde sig på den tørre side af vandspejlet. Desværre giver meget kraftigt dressede og fyldige tørfluer ikke samme gode naturtrohed, som sparsomt dressede fluer. Mange klassiske tørfluer med konventionelle bærende fronthackler ender ofte med at ligne et stort livløst fnug mere end et spisbart insekt.
En simpel vårflueimitation bundet med et klassisk fronthackle og vinge og krop af CDC fjer. Med lidt fantasi er det nemt at CDC-forny ældre og mere etablerede mønstre, så de flyder højere og længere end tidligere.
En højtflydende tørflue er ofte en god imitation
Insekterne, vi oftest imiterer, er de klækkende insekter. De er elegante og lette væsener, som er relativt lidt i berøring med vandet. De flyder med andre ord ret højt, og ørreden eller stallingen i dybet ser ikke meget andet eller mere end en relativt lang og slank krop, antydningen af nogle tynde og fine ben og muligvis et glimt af insektets vinger. Alt i alt, er der for fisken tale om blot et lille aftryk i vandet under en relativ slank silhuet mod himlen. Dette skal fluebinderen holde sig for øje, når han sætter sig ned foran fluestikket for at fylde nogle af de tomme rum i flueæsken; »Less is more«, som amerikanerne siger med en vis sandhedsnerve. Og det er her, at CDC fjerene kommer ind i billedet.
Der kan bindes mange forskellige fluer med CDC
CDC fjer muliggør binding af et bredt spektrum af forskelligartede fluer, som på fornuftig vis imiterer det flyvefærdige insekts aftryk på overfladen samt dets umiddelbare lethed og ynde. Og har man fantasi til at kombinere brugen af CDC fjer med mere konventionelle tørfluematerialer, har man i særdeleshed mulighed for at binde nogle yderst spændende og brugbare tørfluer.
Man kan afstamme CDC fjeren og bruge dunene som et lækkert uldent og vandafvisende dubbingmateriale. Man kan klippe de enkelte fjer til i form, og bruge dem som vinger på spent spinners eller faldskærmsfluer. Man kan også lave »falske« hackler ved at tvinde CDC dun i en dubbingløkke, hvilket resulterer i et mindre voldsomt strittende og mere livagtigt hackle end man normalt opnår med traditionelle hanehackler.
Og er man ikke så fantastisk at fisken nødvendigvis skal suge fluen af overfladen, for at den rigtigt tæller, kan man med stort held anvende CDC-fjerene som vingekasser eller overfladeforankring på imitationer af klækkende insekter umiddelbart i overfladefilmen – emergers som amerikanerne kalder dem. CDC fjerene er også glimrende som haler på tørfluer. Særligt hvis man indbinder hele fjer og sørger for at samle både fjerstammen og de enkelte fjerfibre i selve indbindingspunktet.
Imprægnering af CDC tørfluer
CDC tørfluerne drukner selvfølgelig også før eller senere, men de flyder højt forbavsende længe i forhold til andre typer tørfluer – også selvom fluerne ikke imprægneres før brug. Vil man optimere fluernes flydeevne findes der i øvrigt efterhånden en række oliebaserede CDC flydemidler, som kan forlænge fluernes tørfluekvaliteter en anelse. Men de kan reelt set ikke holde tørfluerne tørre meget længere end CDC fjerene med deres naturlige imprægnering i forvejen kan.
CDC fjerene fungerer helt igennem perfekt som vinger på døgnflueimitationer. De er let transparente og elegante, og så er fjerstammen forbavsende stærk og holdbar.
apr 12, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
På visse dage guffer ørreder og stallinger nymfer lige under overfladen. Fiskene er hugvillige, men under disse forhold kan det både være svært at placere fluen i hugfeltet, samt vanskeligt at se fisken hugge. Her får du en løsning på begge dele.
AF LARS CHR. BENTSEN, STUDIEFOTO: JENS BURSELL. FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
EN AF DE SVÆRE DISCIPLINER inden for nymfefiskeriet, er det overfladenære nymfefiskeri, hvor fiskene tager de nymfer, der stiger fra bunden for at klække lige inden de når overfladen. Den fouragerende ørred eller stalling kan være svær nok at opdage, idet de ofte kun afslører sig ved svage buler på overfladen. Er fisken først spottet, står man over for den svære opgave at afkode hvad fisken æder – ofte er disse fisk ganske selektive.
Et kig i luften eller i græsset kan afsløre hvilke døgnfluer, der klækker. Men finder man ingen døgnfluer, eller vårfluer for den sags skyld, må man forlade sig på sin viden om hvornår de forskellige insekter klækker. En nøjagtig imitation er dog sjældent nødvendig, men størrelsen er vigtig.
Når fluen er bundet på forfanget og placeret, så den driver frit ned mod fisken, kræver det sin fisker at opdage, hvornår fisken tager fluen. Ind i mellem afslører den sig ved en tydelig bule – andre gange må man forlade sig på en unaturlig bevægelse i forfanget. Alternativt kan man forsyne flueæsken med en lille flok suspender nymfer, en fluetype hvor fluen hænger lige under overfladen i en lille indikator.
Suspendernymfer har eksisteret i nogle år, og har været særligt udbredte i England, hvor de også er opfundet af Paul Proctor. Suspendernymfer er ikke et egentligt mønster, men en fluetype, der kan adapteres til snart sagt alle nymfer. Jeg bruger oftest Pheasant Tail eller Hare’s Ear i forskellige størrelser – typisk fra 12-16.
En dygtig nymfefisker forstår, at variere sit fiskeri efter situationen. Nogle gange skal der en indikator eller tungt belastet flue til. På andre dage er det måske en suspender nymfe,
der redder dagen.
Indbygget polygarn opdrift på suspendernymfen
Suspendernymfen har en indbygget opdrift – eller strikeindikator om man vil. En hvilken som helst nymfe kan bindes som suspender nymfe. Det eneste man skal gøre anderledes er at binde en lille tot polygarn i et stykke tyndt monofil (0,13 mm eller 0,15 mm) og derefter binde nymfen som ellers – blot huske at dele vingekassen/rygskjoldet i to omkring det lille monofilstykke. Suspender’eren kan i princippet laves så lang man ønsker den, men i praksis er 3-5 centimeter maksimum.
Fluen bør af åbenlyse årsager ikke belastes. Der er ikke noget revolutionerende ved fluetypen, men de er sjove at fiske med, og har den store fordel at de gør det svære, overfladenære nymfefiskeri visuelt. For at holde nymfen flydende bør polygarnstotten fedtes grundigt ind med fx Magic Dry fra Tiemco eller lignende produkt – en tyk, geleagtig tørfluegel, der holder længe og binder godt i polygarnet. Mangler man desperat den rigtige flue på fiskedagen, kan man, hvis man har forsynet fiskevesten med en lille rulle polygarn, hurtigt konvertere en hvilken som helst nymfe til en suspender.
Bind en lille tot polygarn i et stykke forfang, som med en blodknude bindes fast rundt om krogen lige bag fluens hoved Fordelen ved suspenderen frem or at fiske med strikeindikator er, at man i langt højere grad fikserer hvilken dybde fluen fisker i, hvilket er sværere med en strikeindikator. Ydermere er det langt hurtigere at binde fluen på, når den sidder klar med suspenderen i boksen. Den lille garntot yder ikke meget luftmodstand, og dermed kan fluen kastes med et almindeligt tørflueforfang, hvilket kan være en udfordring, hvis der ud over flue også sidder en stor strikeindikator.
Suspendernymfer af Pheasant Tail og Hare’s Ear
Fisker du i nogle af de fine, danske vandløb med gode insektklækninger, så bør du gøre dig selv den tjeneste at binde nogle stykker – der skal ikke mange til. Pheasant Tail og Hare’s Ear i str. 12-16 er nok til at man kan klare langt de fleste situationer, og det er et virkelig underholdende fiskeri. Ind i mellem kan man vantro stirre på overfladen, hvor den lille garntot pludselig forsvandt uden fisken overhovedet afslørede sig.
Især i klare vande kan fiskene blive meget fokuseret på bestemte fødetyper. Er dette fødeemne nymfer der driver lige under vandoverfladen kan en suspender nymfe være sagen.
