sep 29, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Boende få hundrede meter fra åen har Niels gode muligheder for at fiske, når forholdene er helt perfekte. Her nyder han udsigten på strækket ved Rademølle Bæk.
Uggerby Å slynger sig malerisk gennem Vendsyssels afvekslende natur. Store dele af åen er ureguleret og byder på et godt havørredfiskeri med det ene fantastiske sving efter det andet. Følg med den lokale storfanger, Niels Gårdbo, der har fanget langt over 100 fisk over fem kilo – inklusiv fem fisk mellem ni og ti kilo i den lille lunefulde å.
TEKST JENS BURSELL, FOTO: FOTO: JENS BURSELL, HENRIK KASSOW ANDERSEN OG NIELS GÅRDBO
NIELS GÅRDBO fra Bindslev er uden tvivl en af dem, der har landet allerflest store havørred i åen – inklusiv årekorden på intet mindre end 11,7 kilo. Fisken blev taget i 2002, hvor Niels var så beskeden at fange mere end tyve havørreder over fem kilo i åen – heraf størstedelen på 5-7 kilo, enkelte ottekilos samt to fisk mellem ni og ti kilo!
Med bopæl i gåafstand fra nogle af de bedste pladser, kender han åen som sin egen bukselomme – og har dyrket fiskeriet efter åens store havørreder siden starten af tresserne. Dengang var havørredbestanden dog kun en skygge af sig selv, så i starten var det største fokus på åens gode bestand af bækørred – især i de øvre dele af åen – samt de små tilløb. Men i takt med, at forureningen blev mindsket, udsætninger øget og fisketrappen forbedret, steg bestanden stødt til et niveau, og på et tidspunkt blev der landet virkelig mange femkilos fisk i efteråret.
1) Niels Gårdbo med en af hans fem havørred over ni kilo – alle fra Uggerby Å. Denne fluefangede skønhed, der huggede tæt ved Ågårdsbro, vejede 9,2 kilo og målte 95 centimeter. 2) Niels Gårdbo med sin rekord havørred på 11,7 kilo fra 2002.
Giganthavørreden fra Uggerby Å
Årekorden huggede den 15. september 2002. – Jeg var taget til Uggerby for at fiske et par timer, fortæller Niels. – Tim Thygesen gik og fiskede med blink på stykket, og vi aftalte, at han fiskede videre nedstrøms, mens jeg så ville begynde forfra på stykket med fluestangen. Da jeg havde fisket et par hundrede meter uden at se eller mærke noget kom Tim, som heller ikke havde haft noget action, tilbage. Vi snakkede mens jeg fiskede videre, og var begge enige om, at åen var noget død den dag.
– Da tusmørket sænkede sig, skulle jeg lige til at pakke sammen, da jeg fik et godt hug på min sorte rørflue. Først blev linen slap, idet ørreden vendte med fluen, men så skal jeg ellers love for, at der kom pres på stangen. – Så er der en, råbte jeg. – Er den stor, råbte han, hvortil jeg måtte svare, at den vel nok kunne holde fem-seks kilo.
– Fisken gik tungt og dybt meget af tiden, og engang imellem tog den en runde i et stort høl. Jeg lagde et rimeligt pres på fisken, da jeg kunne mærke, at linen raspede mod tænderne, hvilket er et sikkert tegn på, at fisken er dybt og godt kroget. Men efter tyve minutters fight var den klar til gafningen, som måtte foregå i pandelampens skær, da det nu efterhånden var blevet helt mørkt. Vi var endnu ikke klar over fiskens størrelse, men da Tim huggede gaffen i fisken, så vi det kæmpestore gab, som ikke efterlod nogen tvivl om, at det var en mega fisk. I takt med, at Tim løftede, blev der bare ved med at komme mere og mere fisk op ad vandet, mens Tim – tynget af den tunge giganthavørred bare sank dybere og dybere ned i mudderet…
– Da jeg kunne se, at han målløs over situationen, var ved at komme i vanskeligheder, smed jeg stangen og kastede mig ned i vandet, for at hale fisken sikkert op på land. Vores ti-kilos klaskede i bund, så vi tilkaldte Henrik Kassow Andersen, der dengang arbejdede i Brasholt i Hjørring. Henrik forevigede fisken, som herefter blev vejet på kontrolleret elektronvægt i Hirtshals til 11,70 kilo fordelt på 99 centimeter. Det var en fiskedag jeg sent vil glemme.
Otte havørred med tre 6 kilo+ på én dag i Uggerby Å
– Den vildeste dag jeg har oplevet, havde jeg otte havørred på land, hvoraf tre lå mellem seks og syv kilo, fortsætter Niels. – Forholdene var helt perfekte. Det havde regnet et par dage, så åen var steget, hvorefter vandet og begyndt at klare op med et svagt brunligt skær der minder om farven på cognac. Alle fiskene blev taget på flue, men fanget forskellige steder på åen. Ofte fisker jeg 3-4 forskellige stræk på åen i løbet af få timer, for på den måde at kunne gå i fred uden at genere andre fiskere.
– Åen byder på over 50 kilometer havørredfiskeri, hvor den nedre del af systemet nedstrøms Mostrup kendetegnes ved at være fuldstændig ureguleret. Dette betyder, at der er hundredevis af perfekte sving med masser af standpladser for ørrederne. Her giver Niels dig et oprids over de forskellige stræk – samt de bedste fiskesteder.
Jens Bursell i aktion med spinnestangen en fortryllende sommernat ved Uggerby Å.
De bedste fiskepladser til havørred i Uggerby Å
Uggerby Å løber ud i Tannis Bugt cirka ti kilometer øst for Hirtshals. Det nederste stræk fra havet og op til Bløde Grøft ejes af staten, og der kræves et særligt dagkort for at fiske her. Strækket, der er langsomt flydende, er utroligt populært til grønlænderfiskeriet i starten af sæsonen. Årsagen er, at der i perioden fra midten af januar til april er mange fisk, som har en rigtig høj snitvægt. Langt de fleste af dem holder målet og hovedparten ligger mellem 45 og 55 centimeter. Eller sagt på en anden måde – der er næppe nogen dansk å, der byder på et bedre grønlænderfiskeri.
–De bedste stræk er blandt andet det sidste knæk på åen inden stranden, strækket fra hængebroen til det første sving samt Skrædderens hul, der ligger umiddelbart neden for P-pladsen ved starten af cykelstien, der fører tværs over terrænet ned til hængebroen. Det over halvtreds meter lange hul var pladsen, hvor Skrædderen fra Bjergby i 1944 fangede en 8,5 kilos havørred, der igennem lang tid var åens rekord. Strækket bliver slået med kratrydder og er let at affiske, hvis man er til natfiskeri.
– Opstrøms kommer der et privat stræk, som afløses af dagkortstrækket Kaj Post, hvor der også bliver taget mange fisk. Herefter kommer det lille stræk, hvor vi ikke har fiskeret. Opstrøms dette ligger strækket Sam’s, som ofte byder på godt fiskeri især om foråret. Mellem dette og Uggerby kommer der så et langt stræk, der især om efteråret giver fint med fisk. Generelt er stykket fra havet og op til Uggerby et af de stræk med mindst fisketryk, hvilket egentlig er synd, for der kan være rigtig godt fiskeri i hele sæsonen.
Havørred på fiskepladserne opstrøms Uggerby
– Opstrøms Uggerby kommer der mere fart på strømmen, fortsætter Niels. – Strækket fra Uggerby og opstrøms til Bindslev er et virkelig smukt stræk, hvor det ene gode sving afløser det andet. Mellem vejbroerne i Uggerby er der nogle rigtig gode standpladser med et par store sten og dybe sving.
– Lige opstrøms byen er der også steder med udskredne faskiner, som giver helt perfekte standpladser til ørrederne. Ved Skeens Møllebæk er der et stryg med mange sten, hvor der er gode pladser i den dybe smalle rende lige opstrøms. Både opstrøms og nedstrøms den store P-plads er der ligeledes et langt stryg, der kan holde en del fisk.
Foreningens formand Henrik Kassow Andersen (tv) fortæller røverhistorie om åens store havørred – sikkert i læ fra regnen under det nye hyggelige shelter nedstrøms Elværket.
– Oven for P-pladsen er der ikke mange stryg, men i stedet flere partier med dybe render, vekslende med gode sving, der alle byder på gode standpladser. Midtvejs mellem Uggerby og Bindslev ligger Ågårdsbro. Opstrøms denne er der et naturligt stryg, som for nylig er forbedret med ekstra grusbanker og store sten, med det formål at optimere gydeforholdene for den sjældne havlampret, hvilket naturligvis også kommer havørrederne til gode. Herfra og til Bindslev afløser det ene perfekte sving det andet.
– De kan stå overalt, og jeg kan ikke udpeget et stræk på 50 meter, hvor jeg ikke har fanget en god havørred… De steder, hvor græsset ikke er nedbidt af kreaturer, trimmer SHO bevoksningen med en kratrydder, så det er relativt let at fiske selv om natten. De sidste 3-400 meter inden fisketrappen er der altid en ekstra ophobning af fisk, som bliver lidt forvirrede, når de skal op af trappen.
– Det ved lystfiskerne, og derfor er strækket ofte temmelig velbesøgt. Det er da også her man har valgt at placere foreningens flotte shelter. 50 meter opstrøms fisketrappen er der i øvrigt fire shelters med skydedøre, hvor man kan overnatte ganske gratis. Her er desuden skraldespande, bålplads og grill.
Havørredpladser opstrøms Elværket ved Uggerby Å
– Opstrøms elværket og 2-3 kilometer frem er åen langsomt flydende på grund af opstemningen, hvilket gør strækket mindre populært – især blandt fluefiskerne. Fra lidt nedstrøms Terkilds Bro og opstrøms kommer der igen nogle rigtig gode stræk. Og sådan fortsætter det hele veje op til Mosbjerg, hvor kantbevoksningen lige ud til åen også bliver ryddet med kratrydder, så det er til at komme til. Åen har aldrig været reguleret nedstrøms Mosbjerg – så her er der simpelthen bare fantastiske muligheder.
Sommer og efterår fiskeri Niels kun med en flue på forfanget, men i det tidlige forår anvender han ofte en ekstra ophænger i skrigende orange – fx Chillimps eller Red Tag Palmer.
Havørredplader fra Mosbjerg til Sindal
Fra Mosbjerg til Sindal er der reguleret en del steder, men der er stadig nogle rigtig gode sving. Men selv på nogle af de lige stræk, kan der være mulighed for at fange gode havørred. Og hvis du er typen, som kan lide at have fiskeriet for dig selv, så er dette stræk et rigtig godt bud på et stræk med stort uudnyttet potentiale. Der er nemlig ret langt at gå ned til åen – helt op til over en kilometer, hvilket afskrækker mange for at give sig i kast med strækket. Men det gør også, at der er færre om fiskene…
Jo længere vi kommer op i systemet, desto flere bækørreder fanger du – og desto færre er der, Som fisker. Her er mildest et kæmpestor uudnyttet potentiale som bækørredfisker, og der er stadig mange steder fine chancer for at fange store havørreder, der faktisk findes helt op til opstrøms Ilbro.
Opstrøms Uggerby Å – havørred fra Sindal til Ilbro
– De få der fisker havørred på dette stræk fanger fisk, men de går stille med dørene. Strækket, der er relativt lavvandet, er for størstepartens vedkommende reguleret og mere kanalagtig end resten af åen – men lad dig ikke snyde. Der kan være rigtig godt med fisk. Enkelte steder er der nogle dybe indsnævringer og faskinerester i åen, som giver perfekte havørredpladser. Og – da mange af de vigtigste gydeområder ligger et godt stykke opstrøms Ilbro, er der selvsagt også masser af fisk, der passerer forbi dette stræk. Selv om her er ret kanaliseret, er der så høj kantbevoksning, at natfiskeri er mere eller mindre umuligt. Ved Ilbro stopper dagkortfiskeriet, og de områder man har fiskeret på som medlem af Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn. Fisketilladelse kan kun opnås ved at spørge lodsejerne.
De bedste spinnemetoder til havørred i Uggerby Å
– Med spinnestangen er min favoritmetode opstrøms spin med en Mepps Aglia str. 3 i sølv, fortsætter Niels. – Jeg har for mange år siden droppet det traditionelle nedstrøms woblerfiskeri, for man mister simpelthen for mange fisk på dårligt kroghold – og så er de så forbandet dyre, hvis man mister en. Men dem der sværger til dette fiskeri, anvender typisk 7 centimeters Rapala woblere – typisk Original, Jointed eller Countdown. Min favoritline er nylonlinen Drennan Double Strength 0,285, som jeg aldrig har mistet en fisk på.
Niels fisker stort set altid med flue om natten, og her er det især sort hvide rørfluer monteret med en Owner ST36 BC str. 12, der gør udslaget.
Fluegrej til havørred i Uggerby Å
– Med fluegrejet fisker jeg helt traditionelt nedstrømsfiskeri med en 10 fods Daiwa Whisker # 7-9. Linevalget veksler mellem en synke 2 til lav-mellem vandstand, mens jeg vælger en hurtigt synkende i høj vandstand – typisk forår og efterår. Om sommeren har jeg ofte 1,5 meter 0,33 nylonforfang i Drennan Double Strength. Forfanget afkortes helt ned til ca. 25 centimeter, ved høj vandstand og i koldt vand, hvor det er vigtigt at komme ordentligt ned til fiskene, slutter Niels.
Et aktivt foreningsliv hos Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn
Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn er en stor forening, der igennem tiden har gjort ufattelig meget for at genskabe den unikke havørredbestand i Uggerby Å. Når man snakker med medlemmerne og går ind på foreningens hjemmeside www.uggerbyaa.dk er man ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en aktiv forening, der gør utrolig meget for deres medlemmer – både hvad angår fiskevand, faciliteter og spændende aktiviteter for lystfiskere i alle aldre. Planlægger du mere end blot et par dages fiskeri på en sæson, kan vi derfor varmt anbefale dig et medlemskab i foreningen, hvor du som medlem får frit fiskeri på størstedelen af åen.
Sæson og fisketid i Uggerby Å
Selvom der visse år kan være fint fiskeri efter store, blanke opgangsfisk allerede i juni, er det dog ofte først fra juli, at der er mange fisk i åen – og gode chancer for et stabilt fiskeri. Kommer man helt hen i midten af august og frem kan man være næsten 100%på, at der er rigtig mange fisk i åen. Men åen kan være lunefuld, og der er selvfølgelig ingen fangstgaranti…
Selv godt hen i oktober kan der være gode chancer for blankfisk. Sommeren igennem er det mest aften, nat og tidligt morgenfiskeri, der giver godt, men i ruskvejr eller fra slutningen af september og fremefter, hvor vandstanden ofte er høj og vandet lidt mere uklart, kan dag- og især aftenfiskeriet være givtigt under mange forskellige forhold. Især midt på sommeren er et godt fiskeri ofte betinget af høj, men faldende vandstand, der langsomt er ved at klare op.
Læs mere om fiskeriet i Uggerby Å her, hvor du også kan blive medlem af Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn, der har fiskeretten,
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2009
jun 19, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Søren Søndergaard forstår vigtigheden af ikke at skræmme havørrederne, og anbefaler at man lister langs åen og ikke gør sig synlig. Her kaster han til en standplads i Vejle Å, mens han gemmer sig bag lidt siv.
Havørredfiskeriet med flue i de danske åer er en sport med stolte traditioner. Her giver Bjarke Horst Jensen og Søren Søndergaard dig en masse gode tips til fiskeriet.
AF GORDON P. HENRIKSEN
HAVØRREDFISKERI I ÅEN er noget, der bliver en besættelse for nogle fiskere. Det kan man vist roligt sige om Søren Søndergaard og Bjarke Horst Jensen. Jo, de fisker da på kysten i den kølige periode og et par lakseture i Norden bliver det da også til, men når fiskeriet i de danske åer, og allerhelst deres hjemvand Vejle Å, er godt i gang – så har de kun én ting på hjernen, nemlig fluefiskeri. Bjarke har brugt en stor del af sin tid på at holde fiske- og kastekurser og selvfølgelig på at fiske. Søren er til daglig pædagog, men stort set al fritid er dedikeret fiskeriet. Han fortæller, at han altid er rigtig god ved sin kæreste hele vinteren og foråret igennem. For når først åsæsonen er i gang, har hun svært ved at komme i kontakt med ham…
Bjarke Horst Jensen, med det som det hele handler om – en stor blank havørred fra Vejle Å.
Åhavørred på flue er ikke let, men langt fra umuligt
Det er ikke let at fange havørred i åen på flue og slet ikke den allerførste, men det er heller ikke umuligt. Og med de opgange vi oplever i disse år, hvor både laksene og havørrederne trives rigtig godt, særligt i de jyske åer, er det bare med at komme ud, når chancen er der. Her får du ti vigtige råd til at hjælpe dig lidt på vej.
1 – Hold dig orienteret om hvad der fanges af havørred ved åerne
Følg med i fangsterne fra fiskekammerater, foreninger, fiskeblade eller på diverse websites, starter Søren. – Har du på fornemmelsen, at der er en god opgang af fisk lige nu – så ryk ud og fisk så snart lejligheden byder sig. Timing er afgørende, når det kommer til åfiskeri. Fiskeriet begynder generelt i april efter de første tidlige fisk, men ofte skal vi hen i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, før der sker noget.
I denne artikel får du ti gode råd til åfiskeriet efter havørred med flue. Et af Bjarke Horst Jensens vigtigste tips er at koncentrere sit fiskeri omkring skumringstimerne morgen og aften.
2 – Fisk efter åhavørrederne i den gyldne time
Den gyldne time er klart det bedste fisketidspunkt, ifølge både Bjarke og Søren. – Skumringstiden, lige inden det bliver mørkt, og lige inden det bliver lyst, er klart det tidspunkt, hvor der er størst chance for fangst. I perioden omkring solnedgang begynder fiskene at røre på sig, og det skiftende lys gør fiskene mindre kritiske. Omvendt er perioden omkring solopgang den tid, hvor de ofte indfinder sig på en standplads, hvor de kan være ekstra aggressive.
Selve natten kan være rigtig god i den varmeste periode; specielt i månederne juli og august. Er du nybegynder, er det en god idé, at fiske vandet af, mens det endnu er lyst, da evnen til at færdes og fiske i mørket kan sætte de fleste på hårde prøvelser, tilføjer Bjarke.
3 – Bliv bedre til at kaste med havørredfluen i åen
At få styr på kasteteknikken er essentiel, siger Bjarke. Ved åfiskeri er der ofte siv, træer og andet der besværliggør kastet, særligt hvis fiskeriet foregår om natten. Øv din kasteteknik på græsplænen eller meld dig til et kastekursus – så kan du koncentrere dig om at fiske effektivt, når du endelig er ved vandet.
Et af Bjarke og Sørens vigtigste råd er at lære fra andre, hvad enten det er venner, klubkammerater eller en instruktør på et decideret fiskekursus. Her giver Bjarke gode råd til et
par københavnere der skal fiske Vejle Å for første gang.
4 – Sug viden om åhavørred til dig
Lær af andre, er et af Søren og Bjarkes vigtigste råd. – Vi er ikke kun selvlærte, men har også fået meget ud af at udveksle erfaringer med andre, bekræfter de begge. Selvom mange af åerne har en rigtig god opgang i disse år, er det stadig ikke let, og man kan ikke forvente succes med det samme.
– Gør alt hvad du kan for at suge viden til dig, fra kammerater, folk i klubben, bøger eller artikler, anbefaler Søren. Du kan bl.a. gå på Fisk og Fri’s online artikelarkiv, hvor du kan læse Når det buldrer i mørket og mange andre artikler om åfiskeri efter havørred. Et decideret fiskekursus er også en rigtig god ide. Tag eventuelt et kik på Bjarkes hjemmeside www.fluekast.dk og find et kursus, som passer dig.
5 – Vær stille når du sniger dig afsted langs åen efter havørred
Vær diskret når du bevæger dig langs åen. – Bækørredfiskere kender alt til at gå på listetå langs en å og skjule sig bag buske, fortæller Søren. – Desværre har havørredfiskere en tendens til at tro, at dette ikke gælder dem; en åhavørred skræmmes faktisk meget let. Hvis du bruger en jakke i naturlige eller camouflage farver, går meget stille langs åen og gemmer dig bag buske og siv, når du skal kaste, vil du skræmme betydeligt færre fisk, og chancen for hug øges rigtig meget.
6 – Vælg det rigtige fluegrej til havørred i åen
Grejsammensætningen spiller selvfølgelig en rolle men varierer fra å til å, fortæller Bjarke. – En klasse syv stang på ni fod eller længere med flydeline er et godt allround bud, men det er en god ide også at have et udvalg af polyforfang i forskellige synkehastigheder, så man kan justere sit fiskeri, når det er nødvendigt. Til det tidlige aftenfiskeri og det sene morgen fiskeri er en intermediate-eller anden langsomt synkende line rar at have i vesten. Tohåndstænger anvendes traditionelt, men enhåndstænger er nemmere at styre og gør det meget lettere at kaste kort til modsatte bred og fiske vandet hurtigt, forklarer Bjarke. – Er der meget siv langs kanten, har tohåndstænger dog deres force.
Fluevalg kan være vigtigt, men det anbefales at benytte et lille udvalg til forskellige situationer. Man bør fokusere mere på hvordan fluen bevæger sig igennem vandet, end hvordan den ser ud, siger Bjarke.
7 – Vælg de bedste fluer til åens havørreder
Fluevalget er selvsagt vigtigt, og man kunne skrive flere artikler om dette emne alene. Størrelse, og hvor højt de går i vandet, er mere afgørende end farvevalget, siger Bjarke. – Små belastede fluer med coneheads kommer hurtigt ned, lige efter de er landet, og dette kan være en fordel i visse situationer, som for eksempel, hvis fiskene står langs modsatte brink om dagen. Omvendt er større fluer bundet med for eksempel hjortehår gode i skumringstiden, hvor fluerne gerne skal gå højt og skubbe en masse vand. Dette gælder specielt i perioden for det klassiske overfladefiskeri i juli og august. Men lad vær med at bruge for meget tid på fluevalg i starten, tilråder Søren. – Hold dig til et par sikre som for eksempel Den Våde Høne eller Uldsokken i dagstimerne og prøv en Kost, Zonker eller Muddler i skumringstiden. Det er helt klart vigtigere, hvordan man præsenterer sin flue, end hvilken flue det er, slutter Søren, idet Bjarke nikker samstemmende.
8 – Giv fluen til havørredfiskeri i åen et pift
Nogle gange er det noget ekstra, der skal til for at få fisken til at hugge, fortæller Søren, der ofte sætter en lille gennemsigtig action disc foran sine fluer. Dette gør, at fluen skaber en del postyr i vandet samtidig med, at den ser lille ud, hvilket kan være det, der udløser hug fra en træg havørred. Bjarke pifter gerne sine fluer op med et par hvide gummiben, der giver fluen liv og kan danne kontrast mod en mørk brink. Desuden anvender han til tider små gennemsigtige propeller foran rørfluerne. Men han pointerer, at det ofte er et middel han først anvender, når han har lokaliseret fisk, som ikke tager de konventionelt fiskende fluer. Propeller kan nemlig til tider skræmmemere end de lokker.
Søren Søndergaard kan til tider godt lide at give sine fluer lidt ekstra liv og vandmodstand. Her har han monteret et Marc Petijean Magic Head foran fluen for at øge vandmodstanden.
9 – Tjek de lokale regler i din havørredå
At have styr på reglerne er vigtigt, og for dem, der er nye i åfiskeriet, kan de mange regler virke lidt forvirrende, indrømmer Bjarke. – I mange åer må man for eksempel kun bevæge sig nedstrøms, fiske på ulige datoer, beholde fisk på en bestemt størrelse eller gå på den ene bred osv. Det er vigtigt, at man sætter sig helt ind i reglerne for hver å. Derudover er der en del uskrevne regler, som det også er godt at have styr på, tilføjer Søren. For eksempel er det god latin aldrig at lyse i nærheden af vandet og at bevæge sig ind i terrænet væk fra åen, når man skifter plads eller går tilbage til bilen. Hav respekt for de andre fiskere ved åen og nyd, at vi er så mange, som deler denne fælles hobby.
10 – Fisk amok efter havørred i åën med fluegrejet
Det sidste råd er nok bare at fiske igennem, slutter de to og hentyder til den store mængde tid, de begge bruger ved åerne. – I sidste ende handler det også om at være så meget ved åen som muligt, og hvis man bor tæt på, kan små ture på et par timer bestemt anbefales. Man høster flere og flere erfaringer og alt andet lige, så er chancerne for succes dobbelt så stor, hvis man er ved åen oftere. Og ti gange så store hvis man er der ti gange så ofte, slutter Søren med et smil…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
feb 24, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Halkjær Å Lystfiskeriforening er en klub med 94 år på bagen – og rigtig meget fiskevand med Himmerlandske bæk- og havørred i Sønderup- og Halkjær Å. Her kan du høre lidt om foreningen.
AF FORENINGEN
Fra Nibe Bredning strækker en dejlig ådal sig mod syd til Rold Skov. Sådan beskriver den første formand for foreningen, direktør for Nibe og Oplands Bank V. Smidt, i 1931 området. V. Smidt var formand til sin død i 1949. Den nuværende formand her i 2025 er Rolf Ulrich som har siddet på posten i en menneskealder. Han har altid været en meget aktiv del i foreningens arbejde, både med el fiskeri, udsætning, og har altid gode detaljer, samt sjove anekdoter med i sin formandsberetning.
Åfiskesæsonen i Halkjær Å Lyftsfiskeriforening
Når fiskeriet begynder d. 1/3 er der masser af aktivitet i foreningen, indtil åen lukker d.15/11. Der er normalt en opgang af havørred fra omkring juni, juli og fremadrettet, men det sker af og til, at der smutter en majspringer på krogen. Der kan fanges bækørreder hele året.
Generalforsamlingen afholdes en gang om året, hvor alle efterfølgende ser frem til det store torskebord i Skivum Krat Pavillonen med en hyggeligelig snak over bordet.
Foreningen består af ca. 90 trofaste medlemmer fra 21 år og op til omkring 85 år. Hver år bliver der samlet en lille gruppe, som laver et godt stykke arbejde med at holde stier, P pladser og spang mm. i nogenlunde orden, så medlemmerne kan bevæge sig uhindret rundt. Gruppen skal have stor ros for at stille sig til rådighed. Det er nogle rigtig hyggelige timer, som alle sætter stor pris på, og kasseren sørger altid for lækker beværtning. Bestyrelsen skal have stor ros for et godt stykke arbejde gennem rigtig mange sæsoner.
I Halkjær Lystfiskeriforening gør man et stort arbejde for at pleje havørredbestanden i de lokale åer.
Et vores medlemmer har skrevet en fantastisk bog – ”Havørred i mindre vandløb”. Bogen omhandler Sønderup-Halkjær Å, og i værket fortælles om fiskeriet og om den flotte natur i Ådalene. Bogen er flot illustreret. Sønderup Å har sit udspring i det kilderige område vest for Rold Skov. Åen er knap 35 kilometer lang. De sidste 10 kilometer før udløbet af Halkjær Å glider åen gennem Sønderup Ådal, der slynger sig som en ”Grand Canyon” gennem plateauet i det centrale Himmerland.
I 2006 blev der nedlagt tre dambrug, og siden da har havørreden kunnet gyde i hele åsystemet – også de øvre dele af åsystemets gydepladser.
Odder og bæver forekommer almindeligt så Sønderup Ådal er en stor naturoplevelse. Musvåger i flugt giver sig til kende over ådalen ved sit hæse skrig og i egekrattene yngler skovskade, stor flagspætte, grønspætte, ravn, misteldrossel og en række småfugle. Til pile- og ellesumpene knytter sig gøg og nattergal, mens fiskehejre og isfugl lever ved selve åen. I vintermånederne er vandstær, silkehale og dompap hyppige gæster.
Halkjær Å Lystfiskeriforening søger nye medlemmer
Foreningen søger pt. nye medlemmer i alle aldersgrupper, og derfor har de unge fra 18-21 år nu mulighed for at få en meget favorabel pris, som foreningen håber bliver tillokkende.
Vil du vide mere om foreningen kan du tjekke ind på Halkjær Å Lystfiskeriforenings hjemmeside her – eller kontakte formanden for Halkær Å Lystfiskerforening – Rolf på rolf@ulrichs.dk eller kasserer Karen Rovsing på karenrovsing@outlook.dk.
Karen Rovsings far med en havørred fra Fjordsvinget i 1940 – 85 år før fotoet af Karen øverst tv blev taget i 2025.
jun 15, 2024 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Lilleåen er uden tvivl en af landets allerbedste havørredåer. Her er det strækket lige nedstrøms Rød Zone på Langå Sportsfiskerforenings stræk.
Langå Sportsfiskerforening byder på masser af spændende fiskevand ved Guden- og Lilleåen, hvor der er gode chancer for at fange både laks og havørred. Følg med den lokale ekspert Morten Andersen til det midtjyske og bliv inspireret til en gang åfiskeri med gode chancer for at se de sølvskinnende flanker glimte i græsset. Selvom fiskeriet ikke er, hvad det har været, venter stadig masser af gode fiskeoplevelser og flotte fisk i området.
AF JENS BURSELL
GUDENÅEN nedstrøms Tangeværket byder på fine muligheder for især laksefiskerne, mn havørredfiskeriet er ikke i nærheden af hvad det har været. Nogle af de mest kendte stræk ligger i området omkring byen Langå, hvor en af landets bedste havørredåer – Lilleåen, løber ud i Gudenåen. Her er alle de muligheder, man kan drømme om som åfisker – hvad enten man er til flue, spinne eller medefiskeri.
Morten Andersen fra Hammel, har været med i Langå Sportsfiskeriforening siden sin tid som juniorfisker i slutningen af firserne, og kender om nogen området som sin egen bukselomme. – De første mange år jeg fiskede i området var der stort set kun havørred, men efter lakseprojektet kom på benene i starten af halvfemserne, begyndte laksebestanden langsomt at vokse igen, fortæller han. – I starten var det svenske, skotske og irske udsætningsfisk, der dannede grundlaget for bestanden, men senere blev der satset hårdt på udsætninger med den oprindelige danske Storå stamme.
Nu består bestanden primært af disse oprindelige danske fisk samt nogle svenske laks, der stammer fra Ätran. Selvom laksefiskeriet rent antalsmæssigt indtil videre toppede i 1995 og 2001, er andelen af store fisk blevet større, efter at man har valgt at satse mere på den oprindelige danske stamme.
En noget yngre Morten med tre gennemsnits Lilleå havørreder på 54, 55 og 56 centimeter. Den ene huggede på orm, mens de to andre faldt for en orange Rapala wobler.
Laks og havørred: Fiskeriet hos Lang Sportsfiskerforening
Langå Sportsfiskerforening har fem forskellige zoner – gul, rød, grå, grøn og blå zone, der tilsammen dækker størsteparten af Guden – og Lilleåen omkring byen. Til alle zoner på nær de to røde, kan der købes dagkort til. – Vi starter nedstrøms Langå, hvor fiskeriet er frit for alle på strækket fra Randers til Laksegården, fortsætter Morten. Det var her i Grønlændersvinget, at Daniel Christensen fangede sin flotte 21,1 kilos laks i 2009. Denne fantastiske fisk er den største laks taget i Gudenåen i nyere tid.
GUL ZONE starter ved Laksegården og strækker sig hele vejen op til Langå Camping. – Dette stræk er rigtig godt til laks, og blandt de meste prominente pladser kan nævnes Aborrehullet, Husmandsbrinkerne, Jernbane – svinget og Brændenældesvinget, pointerer Morten. – Fisk fra svingene og cirka 100 meter ned – strøms. Især Jernbanesvinget er let tilgængeligt og virkelig populært blandt fluefiskerne, da der er relativt hurtigt vand samt masser af plads i bagkastet. De tre øvrige stræk er lige så gode, men ikke nær så hårdt fiskede, så hvis du har lidt tid, kan det godt svare sig at udforske mulighederne her.
Mellem El Bækken og Husmandsbrinkerne er en anelse sumpet, men ellers er det let at færdes i hele zonen. Selvom enkelte sving er værd at fremhæve, vil jeg gerne understrege, at laksene kan stå mere eller mindre overalt. Gudenåen er stor, og det kan være svært af »aflæse« de helt præcise standpladser. Ofte hugger laksen midt ude i åen, hvor strømmen er kraftigst – eller tæt ved grødebælterne. Åen er cirka 30 meter bred og 1,5-3 meter dyb.
Strækket fra Hoppes Bro og opstrøms til Langå Camping byder også på mange fisk, men der fiskes også en del her. Et af de bedste hotspots er området lige omkring et stort og markant træ, der står på Jebjerg-siden midt mellem broen og campingpladsen. Her har mange store fisk gennem tiden fået beseglet deres skæbne. Den største fisk fra gul zone i nyere tid er en laks på 10, 8 kilo og den blev taget af en tysker oppe i Jernbanesvinget. Den største havørred lod sig friste i Aborrehullet i 1995 og vejede knap 11,5 kilo. Sent på sommeren er der en del grøde på strækket, hvilket kan gøre det svært at fluefiske effektivt.
Eli Larsen – og hans favoirtkunst agn til Lilleåen. Woblerne høster han om morgenen, når natfiskerne har sat dem i træerne. Fra oven Rapala Countdown, X-Rap og Original Floating. Wobleren nederst er perfekt til de helt dybe huller, fordi den hurtigt skærer
sig ned i vandet.
– LANGÅ CAMPING har deres helt eget stræk på 300 meter, det supplerer Ervin Rokkjær fra Langå Camping. – Her er virkelig godt, og pensionister, der har svært ved at færdes langs normale åer, har gode kår her. Således fanger en af vores faste gæster – Stig Asferg intet mindre end 18-19 laks og havørred årligt på dette stræk. Og det på trods af, at han er voldsomt gangbesværet! Græsset er klippet, så det er let at komme til her, hvilket gør stedet helt optimalt, hvis det skal bare skal være nemt. Strækket er relativt dybt.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmer ne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne.
Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Fisk & Fri’s Jesper Fohrmann lufter sine store laksetørfluer i Lilleåen og formår at rejse fire havørreder på ganske kort tid.
Havørredfiskeriet i Lilleåen
Rød Zone i Lilleåen er det hårdest fiskede stræk på den del af Lilleåen som Langå SF har. – En af årsagerne er, at P-pladsen ligger tæt på, men der er også en anden årsag, afslører Morten. – Stryget ved Løjstrup Dambrug bevirker, at der sker en ophobning af fisk nedstrøms dette, hvilket indebærer, at der altid er mange havørreder her. Der er ret lavvandet, og fiskene afslører derfor ofte sig selv i stor stil med massive trykbølger, der kan få fiske-feberen til at stige et par grader ekstra.
Lilleåen, hvis fulde navn er Hadsten Lilleå, er indiskutabelt en af landets bedste havørredåer. Og det er ingen hemmelighed. – Jeg kan derfor godt afsløre, at selvom der er mange af fisk i 1,5-3 kilos klassen, ja så er der også mange om buddet. Vil du være helt alene ved denne perle, er det altså ikke nok at komme en sen sommeraften og fiske et par timer ind i mørket. Nej – det skal helst være på en hverdag, hvor der er landskamp i flimmeren, før du kan nyde havørredernes plasken i nattemørket helt for dig selv. Der bliver også taget fisk mellem fem og syv kilo, så det er ikke kun mindre havørred, du har chancer for her i åen. Toppen var en smuk blankfisk, på 11,13 kilo fanget i juni.
Laks er der stort set ingen af. Der er ingen tal for, hvor mange havørred, som fanges i Lilleåen, men tusind slår i hvert fald ikke til. Lilleåen egner sig både for spinne- og fluefiskere, men under Fisk & Fri’s fotosession ved åen i august, fik vi for alvor øjnene op for, hvilket stort og fuldstændig uudnyttet potentiale åen har, når det drejer sig om tørfluefiskeri efter åens havørreder. De har nemlig med stor sandsynlighed set alt… på nær en tørflue.
Under fotograferingen til artiklen her fiskede Fisk & Fri’s tørfluespecialist Jesper Fohrmann med sine store caddis imitationer – Monster Caddis. Selvom fiskeriet foregik midt om dagen, hvor der var en del andre sportsfiskere, lykkedes det alligevel Jesper at rejse fire forskellige havørreder til den fem centimeter store tørflue på blot få timers fiskeri. – Jeg var overrasket over den store interesse for tørfluerne, og håber meget, at andre vil tage fat, hvor jeg slap. – Blot den måde, hvorpå fiskene prøvede at tage min flue overbeviste mig om, hvor store muligheder der findes for tørfluefiskeri efter havørred i denne fantastiske å, understreger han.
Mortens favoritspinnere til Gudenå laksen – som det tydeligt fremgår er der rigtig mange Mepps 5 med kobber blad.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmerne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne. Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Morten Andersen med en flot, flot Gudenålaks på 10,5 kilo taget på nabostrækket ved Bjerringbro. Fisken, der var en 97 centimeter laks, huggede på Mepps 5 i kobber.
BLÅ ZONE er det sidste stykke på Lilleåen ovenfor Løjstrup Dambrug og op mod Laurbjerg. Dette er et ret langsomt flydende stræk med nogle gode sving, hvor det er værd at koncentrere sin indsats. Strækket er i øvrigt lidt billigere end de andre stræk, hvilket er værd at tage med, hvis det kniber med økonomien. Opstrøms Blå Zone og Kongstrup er det Hadsten Lystfiskeriforening, der har fiskeretten. Se mere på www.lilleaaen.dk.
GRØN ZONE går hele vejen fra den ny jernbanebro ved Lilleåens udløb i Gudenåen og opstrøms ad Gudenåen til Porskær. – Fra og med dette område – samt opstrøms – er havørreden totaltfredet. Her kommer der ikke tilnærmelsesvis så mange mennesker som i de øvrige zoner, så det er et godt sted, hvis man gerne vil nyde den dejlige natur helt for sig selv, griner Morten. Går vi opstrøms er de nogle af de bedste pladser følgende: Stenrevet er et lavvandet stryg med store sten. Pladsen er især god til de tidlige forårslaks, som der er blevet taget en del af fra foden af stryget og hundrede meter nedstrøms. Planteskolesvinget er egentlig ikke et sving men bare det stykke, der ligger ned mod jernbanebroen. Her er blevet sværere at fiske med årene, men der står en del fisk inde under træerne, til dem der har mod på et svært, men også mere jomfrueligt fiskeri.
Østergårdsvinget byder på god dybde og er en fin plads til laks. Det andet sving opstrøms denne plads kaldes Dybet og er, som navnet antyder, et dybt sving, hvor der bliver taget godt med laks. I samme område er en nedfalden brink med et træ, der ligger ude i vandet – her bliver ligeledes taget en del laks. Ved Østergaard blev den største laks på LSF’s vand i 2009 i øvrigt landet – godt 10 kilo vejede den. Et par hundrede meter inden Åbro løber Tjærebækken ud i Gudenåen. Det er ligeledes en rigtig god plads til både laks og havørred. Lige oven for Åbro blev der i sin tid anlagt et stryg, hvor der især lige op og nedstrøms dette ofte står en del laks og havørred. I 2005 blev der her landet en havørred på knap 10 kilo. Ca. halvvejs mellem Porskjær og Åbro ligger i øvrigt et vadested, hvor der efter sigende skulle være godt med laks. Det er yderst sjældent, at der er nogen, som fisker her, slutter Morten Andersen. Opstrøms Grøn Zone er det Bjerringbro Sportsfiskerforening der har fiskeretten. Læs mere på www.bjerringbro-sportsfisker.dk/
Langå Sportsfiskerforening
Langå SF er en aktiv forening, der gør et utroligt stort arbejde for deres medlemmer og fiskevande. På hjemmesiden www.langaa-sf.dk kan du læse meget mere om foreningen samt få overblik over, hvor du kan købe dagkort, hvis du ikke lige skulle blive fristet over evne til selv at melde dig ind i foreningen. På hjemmesiden findes dug – friske fangstrapporter samt fangst – statistikker på laks og havørred i Gudenå-systemet.
Orm fisket på et ganske let paternostertakel er en topmetode – både i Lille- og Gudenåen.
Fiskesæson ved Guden- og Lilleåen
De første laks fanges allerede i sidste halvdel af marts, men fiskeriet tager først fart fra starten af april. Premieredagen for Langå SF er den 1.marts, så hvis du er ude efter at prøve kræfter med laksen allerede tidligt på foråret, er det et oplagt bud. I 2008 blev den første laks taget allerede den 2. marts på flue i jernbanesvinget. Fisken vejede 10,07 kilo. De første laks, der bliver fanget i Gudenåen er ofte større fisk – typisk fisk på fem – ti kilo – og helt op til 20 kilo. Hovedparten af fiskene ligger mellem syv og ni kilo. Havørrederne begynder af gå op i slutningen af april måned, og der bliver næsten altid også taget nogle store overspringere tidligt på sæsonen i marts.
Fra juni til slutningen af juli er der typisk en stille periode med laksene, hvilket i høj grad skyldes, at dette stræk af Gudenåen får sit vand fra Tange Sø, hvor vandet bliver meget varmt midt på sommeren. I samme periode kommer hovedtrækket af havørreder i Lilleåen, som kulminerer i juli-august, hvor der især fiskes aften, nat og morgen. September er tit stille, hvorefter der i oktober kommer en opblomstring. Det er først senere på sæsonen, at de store mængder bliver fanget. Topmånederne i Gudenåen efter laks er september til oktober, hvor der er en højere koncentration af farvede fisk.
Langå Camping
Perfekt beliggende centralt i området ligger Langå Camping, der har ni 4-6 personers hytter, 30 teltpladser og 96 pladser til campingvogne. I kiosken fås – udover dagsaktuelle fisketips – dagkort til 20 kilometer dejligt fiskevand i området. Campingpladsen har sit eget fiskestræk, som du kan læse mere om i teksten. I kiosken kan du se afstøbningen af Daniel Christensens 21,1 kilos laks, der blev taget på Stevnstrup strækket. Læs mere på www.langaa-camping.dk
Læs om Morten Andersens sidste kæmpeørred fra Lilleåen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
Eli Larsen med en gigant havørred på 11,490 kilo taget på orm i Lilleåen – her fotograferet ved Langå Camping.
sep 3, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI
Lerkenfeldt Å giver fisk i monsterklassen hvert år. Og Brian Cortsen tager gerne sin andel.
Smuk natur, krystalklart vand og intet fisketryk … Nej, vi er ikke taget til Lapland. Lerkenfeldt Å er en sand perle – intet mindre. Følg med Tobias Schultz på åfiskeri i det nordjyske.
AF TOBIAS SCHULTZ
NØJ … han er irriterende ham Brian Cortsen. Eller … faktisk er han en vildt flink fyr. Men at gå sammen med ham langs Lerkenfeldt Å, giver lidt den samme fornemmelse, som medspillerne må ha’, når de træner med Christiano Ronaldo.
Hvad jeg mener med det? Tjaeh, hvis du 9 ud af 10 gange med en ordentlig basse af en 10-fods kystkæp kan lægge en syvgrams spinner ind mellem ballerne på en ballerina fra 12 meters afstand, så aner du ikke, hvad jeg snakker om. Er du lige knap så træfsikker, har du måske en fornemmelse af, hvordan det er at gå ved Lerkenfeldt å sammen med Brian Cortsen.¨’
Tilfældigt er det ikke, at netop han – år efter år – fanger mange store fisk i Lerkenfeldt å. Sidste år fangede han således tre ud af de fire største fisk i åen med et personligt årsbedste på 82 cm og 7,1 kilo. Rekorden for året overlod han respektfuldt til sin formand i Aalborg sportsfiskerforening med en drømmefisk på 86 cm og 8,7 kilo. Lerkenfeldt Å giver fisk i otte-kilosklassen hvert år. Til gengæld er der slet ikke samme fisketryk som i fx Karup Å.
Ørreden skyder frem fra sit hul i brinken lige under mine fødder. Blikket er stift rettet mod den gule Vibrax. Den åbner gabet, hugger lynhurtigt og rammer … spinnerbladet. Gennem det klare vand, kan man tydeligt aflæse fiskens overraskelse, da den opdager, at dét den har i munden, ikke er et insekt, men et stykke metal. Den tøver en brøkdel af et sekund, spytter ud, vender og forsvinder nedstrøms med et par kraftige slag med halen. De syv næste ord, der kommer ud af min mund, gør sig ikke på skrift i et pænt blad.
Jeg kaster i den retning, fisken forsvandt og spinner ind med tilbageholdt åndedræt. Intet sker. Igen bander jeg og fortsætter lidt ned ad åen. Cirka fem minutter senere, forsøger jeg mig med et kast ned mod stedet, hvor ørreden huggede før. Tre meter henover hullet og rolig indspinning nedstrøms. Lesathens klinge bøjes pludselig nedad i et kraftigt ryk. Modhugget sidder, som det skal. FISH ON!
Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.
En herlige havørredfight i Lerkenfeldt Å
Fisken bryder overfladen i et hidsigt spring og afslører, at den er lidt mindre, end jeg først troede. Knap en halv meter. Til gengæld er den smukt kobberfarvet og dejlig tyk. Og den er sur! Jeg giver mig god tid til at nyde fighten, for jeg har allerede besluttet, at den skal på panden. Dels er det min første Lerkenfeldt-ørred, hvis man lige ser bort fra et par undermålere. Dels ser den væsentligt mere appetitlig ud end det lejrmad, jeg har taget med til Trangiaen.
For sådan en skide ‘tjøwenhawner’ som mig selv, er åen i sig selv faktisk ikke så lidt af en oplevelse. Den er blot tre-fire meter bred de fleste steder. Vandet er krystalklart og afslører hver eneste plante, fordybning og potentielle gemmesteder på bunden. Og hvad mere er; som Brian og jeg går der på bredden, er det nærmest jomfrueligt. Her i starten af juni, er der ingen nedtrampet sti langs bredden. Altså kæmper vi os frem gennem siv og ukrudt, mens den ene af os kæmper med at få kastene til at ligge bare nogenlunde præcist mellem de mange tætte udvoksninger på den modsatte bred.
Og når jeg siger; den ene af os, så mener jeg naturligvis …- Underhåndskast … og kom så helt ind i hullerne på modsatte bred, instruerer Brian og demonstrerer, hvordan det skal gøres, ved at smide sin Mepps 4 ind mellem to trærødder otte meter oppe af åen, som var det det simpleste i verden. – Og så hurtig indspinning, så du ikke hænger fast i grøden. – Ja, ok … Det gør jeg. I sandhedens tjeneste skal jeg lige have linen fri af et siv, finde balancen på to græstuer med meterdybt vand imellem, have renset krogen for grøde og tørret sveden af panden.
En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.
Plads efter plads affiskes i åen
Brian Cortsen ser ikke ud til at have problemer. Selvom han fylder i landskabet som et gennemsnitligt parcelhus, smyger han sig mellem de forræderiske huller og de høje siv som en kat. Han gør sit bedste for at skjule utålmodigheden med sin klodsede gæst og udpeger standplads på standplads
– Jeg kender næsten åen bedre, end jeg kender min kone, griner han hjerteligt og afslører, at den selvfølgelighed, hvormed han tackler åens udfordringer, ikke er kommet af sig selv.
Nærværende skribent er sådan set ikke overrasket. Boede jeg i nærheden, ville konen sgu heller ikke få set meget til mig, for det hele stinker i den grad af havørred, og Brians beskrivelse af, hvordan man nogle gange kan se, når fisken accelererer ud ad sit gemmested i grøden og mod spinneren, får kuldegysningerne til at risle behageligt ned ad min svedige ryg.
Havørred – ikke helt så let som det plejer
Der er faktisk kun ét lille problem. Der er ikke helt så mange fisk, som der plejer. – Det har virkelig været sløjt med opgangen i år. På denne tid plejer der at være god gang i fiskeriet, men i år kommer de godt nok sent, siger Brian Cortsen. Og skal man tro antallet af klagesange fra de jyske åer først på sæsonen, har han sikkert ret.
Vi napper et hvil og en kop kaffe i det høje græs på å-bredden. Jeg udtrykker min begejstring for det klare vand, den gode strøm og de smukke omgivelser. Brian nikker samtykkende, men han er ikke i stand til at finde den helt store begejstring frem. Han havde klart forventet, at vi her – to timer inde i fiskeriet – havde landet mere end en enkelt havørred, men man kan nu engang ikke bestille tid hos fiskene.
– Her er ret dejligt, underdriver han. Og det er jo skønt, at man kan have det for sig selv, tilføjer han.
Fiskene skal holdes hårdt i små åer som Lerkenfeldt Å, for pladsen er trang og forhindringerne mange. Her er det Jens Bursell der fighter en fin fisk.
Lerkenfeldt Å – lige i smørhullet
– Det er godt for os, at Lerkenfeldt ligger, som den gør lige mellem Karup – og Simested Å. Langt de fleste tager til en af de to å’er. – Især Karup Å kan nogle gange være så overrendt, at det næsten ikke er til at være der, siger Brian, der selv foretrækker Lerkenfeldt og et par andre relativt ukendte å’er på egnen. – Det er da ik’ for det… Selvfølgelig er der gode fisk i Karup. Det kan man jo se på fangstrapporterne. Men der er godt nok også mange liner i vandet. Og hvis man ikke lige er fluefisker, må man jo næsten ikke være der, griner Brian Cortsen. – Så vil jeg hellere gå her i ro og fred.
Lerkenfeldt Å slynger sig gennem det smukke Vest-himmerland fra udspringet i Mejlby og 38 km vestover til udløbet i Louns Bredning i Limfjorden. Himmerland hører til blandt de tyndest befolkede områder i Danmark og den omkringliggende natur bærer præg af det. Området, vi går på i dag, hedder Holmen. Og i fordums tid, da åen var en flod, var jorden vi går på, en ø. Deraf navnet. Jorden ned til åen er primært landbrugsjord, hvoraf langt det meste er udlagt til græsning. Det er ikke den letteste å at fiske, men bestemt heller ikke den sværeste.
Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.
Lavt fisketryk i Lerkenfeldt Å
Det største problem er egentlig, at eftersom fisketrykket er stort set ikke eksisterende, bliver der heller ikke slået siv langs bredden. Altså skal man selv trampe den – og vel at mærke med nogen forsigtighed – for bredden er fuld af forræderiske huller.
Aalborg Sportsfiskerforening har fiskeret på syv kilometer af åen fra udløbet og op forbi Holmen ved Vesterbølle. Er man dagskortfisker, er man dog begrænset til et stykke på ca. tre kilometer vest for Holmen. Stykket fejler dog ikke andet, end at brinkerne sine steder er temmelig stejle. Det er dog muligt at finde gode landingspladser. Dagskort koster overkommelige 75 kroner og kan købes i Brugsen i Gedved. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsninger eller regler om modhageløse kroge.
Vi fortsætter op ad åen med Brian forrest og når et stykke, der er lettere at gå på. Brian brummer tilfreds, da han ser en god ørred bryde overfladen lidt længere fremme og sender spinneren efter den. Den vil dog ingenting. Kastene er efterhånden begyndt at køre for mig, men helt problemløst går det ikke. Dér er et interessant hul i brinken. Jeg kaster og rammer lige ind i sivene. Får spinneren fri og prøver igen. Samme resultat. Irriteret får jeg spinneren fri igen og sender et langt overhåndskast ned ad åen. Egentlig bare for at få luft.
Fisk & Fri’s udsendte – Tobias Schultz – fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.
Så er der havørred hug
Hug! I samme øjeblik spinneren lander lige midt i åen, er der bid. Denne gang er det en lidt mindre fisk på 45 centimeter, men du milde, hvor kan de slås i Lerkenfeldt. Tre store spring laver den lille hidsigprop, før den søger mod bunden. Den er dog ikke større, end at den er til at holde styr på. Jeg fighter den hårdt og hurtigt og får den landet sikkert. Ud med dig igen lille ven.
Brian griner hjerteligt og ønsker tillykke. – Nå … så fik du hul på det. – Jo, men kun fordi jeg gjorde det modsatte af, hvad guiden sagde, replicerer jeg. Der er ikke flere fisk, der gider at lege med os i dag og tiden rinder ud for os, så vi deler to pilsnere og en sludder, inden vi tager afsked.
Brian skal på arbejde, mens jeg bliver ved åen et døgns tid mere i lejr på Holmen. Den følgende dag får jeg yderligere et par fisk lige under den halve meter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem bonanza-fiskeri, men den dårlige opgang taget i betragtning, skal jeg vist ikke klage. Men mest af alt, bliver jeg mere og mere glad for det spritklare vand, den smukke natur og ikke mindst roen ved Lerkenfeldt å.
Jeg ringer til Brian, da jeg er klar til at sætte kursen mod Sjælland og takker for lån af fiskevand og god guidning. – Du er altid velkommen herovre en anden gang, siger Brian Cortsen. Jotak … Regn med det!
feb 14, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Medefiskeri
OEndelig er der bud efter fluen – en fin fisk har inhaleret Allans rørflue.
Havvandet er koldt og mange blankfisk er søgt op i åens ferskere vande. Havørred i ferskvand er dog fredet til den 28. februar, men fra den 1 marts kan du fiske efter grønlændere i åen. Her får du lidt inspiration, så du kan være klar til åbningen – samt Casper Larsen og Allan Overgaards opskrift på, hvordan grønlænderne i Tryggevælde Å skal fanges.
AF ALLAN OVERGAARD OG CASPER LARSEN
CASPER LARSEN er ekspert udi Put and Take-fiskeriet, men hans fiskeri strækker sig også til mange andre grene af lystfiskeruniverset. Her får du Caspers gode råd til medefiskeriet efter grønlændere i åen.
Klokken er 7.30 da jeg triller ind på parkeringspladsen i Avedøre. Min far har timet det godt, da han akkurat stiger ud af elevatoren i det samme. – For hulen da det er koldt til morgen, rømmer han sig. Og han har ret, temperaturmåleren i bilen viser -5,5 grad, og vi er begge i tvivl om nattens stille og klare vejr, har lagt låg på åen.
Da vi 30 minutter senere kører over Prambroen ved Tryggevælde Å, kan vi se, at åen ser helt perfekt ud. Strømmen løber fint, og der er kun tegn på et fint lag is langs brinkerne. – Det er perfekte rammer for at bade en regnorm, siger den gamle, som modsat mig, er en inkarneret åhavørredfisker. Netop derfor blev de første ture til åen også brugt på at kigge ham grundigt over skulderen, og det har fra første tur givet fisk, og jeg har endnu til gode at trække en nulbon i åen!
Da mine vanlige rammer i Put and Take søerne, har været frosset til et stykke tid, sidder der stadig en rød/hvid flamingoprop på hovedlinen, fra sidste tur til åen. Jeg monterer en halvanden meter forfang, et par lodder samt en stor fed regnorm på enkeltkrogen og kaster flåddet ud en smule opstrøms. Jeg fisker mig, med stor koncentration systematisk nedstrøms langs den roligt flydende å. Et par pladser længere nede sker der endelig noget. Da flådet er drevet et par meter, er der en fisk, som hugger.
En blank nedgænger svømmer tilbage i åen – en god gestus for en fin fight.
Efter lidt pilleri forsvinder flåddet helt, og jeg giver modhug. Jeg mærker straks havørredens febrilske hovedrysten og bliver enig med mig selv om, at der må være tale om en blankfisk. Kort tid efter ligger dagens første havørred i nettet – en fin grønlænder på 46 centimeter, der har slugt orm og krog – og derfor ender i galgen. Den næste time fanger jeg et par fisk mere. Endnu en fin grønlænder omkring den halve meter og en farvet fisk på den gode side af to kilo er også oppe at vende.
Bundmede i åen efter grønlændere
Strømmen i åen er taget til, og jeg har svært ved at holde bund, til trods for jeg har belastet rigget noget mere. Det er tid til at smutte op til min far og rigge om til bundmede samt få gjort status over formiddagens fiskeri. Han ser en smule overrasket ud, da jeg kommer gående med to fine fisk i galgen.
Han har nemlig ikke mærket meget, kun en rimte har været oppe og vende. Min far valgte fra starten af at fiske med prop og orm, men er skiftet over til et 5 grams lod efterfulgt af en svirvel samt en lille meter forfang ned til regnormen.
Dette fiskeri kræver lidt mere fokus fra fiskerens side, da stangen skal holdes skråt op af og linens bevægelse skal følges ned af åen. Ellers har man ingen føling med eventuelle hug. Ligesom jeg lægger mine fisk fra mig, har min far hug på ormen, der efterhånden er godt nedstrøms. Efter kort tid strammer fisken linen op, og min far giver et solidt tilslag. Der er helt sikkert tale om en bedre fisk, da den umiddelbart ikke rokker sig ud af stedet. Efter lidt tid, får fisken pludseligt travlt, og maser sig opstrøms halvvejs ind under prambroen.
Heldigvis lader den sig presse tilbage, og jeg kan lægge mig på maven og nette en skøn grønlænder på 1,6 kilo. Resten af dagen fanger vi en del fisk, og det ender med, at min far slår mig 7-5 i havørreder på en flot men rigtig kold dag i starten af februar.
Denne grønlænder kunne som mange før og efter den, ikke stå for regnormen.
Spinnetips til havørred i åen
Spinnegrejet til grønlændere i åen er meget lig det, man vil bruge på kysten eller fjorden – med undtagelse hovedlinen, hvor jeg er blevet stor tilhænger af Berkley Nanofil. Den store fordel ved denne line er, at den ikke suger vand til sig og fungerer utroligt godt, når vandet er tæt på nul grader. Der opstår desuden kun minimalt med is i stangøjerne, som kan være et stort problem ved brug af traditionel fletline.
Min foretrukne agn er en stor fed regnorm fisket under en klassisk korkprop eller på et bundrig med et lille frit hængende lod og en svirvel. Jeg anvender ormekrog i størrelse 6-8. I begge til havørreden til hug, igen skal man vælge størrelse og ske på wobleren efter størrelsen og dybden på åen, samt hvor hurtigt strømmen løber.
Med fluegrej efter grønlænderne
Allan Overgaard er en ihærdig kystfisker, men når vandet i fjorden er stift bader han gerne sine fluer i de sjællandske åer, hvor grønlænderne er talstærke. Her kommer Allans råd til de små blanke.
Mit første møde med grønlændere stammer fra Tuse Å i slutfirserne. Her fiskede vi med wagglerflåd og en stor regnorm, der blev kastet opstrøms. Orm og krog bumlede hen over bunden i det langsomt flydende vand, og hvis man var heldig blev den indhaleret af en fin grønlænder. Siden er det med fluestangen, jeg har dyrket grønlænderfiskeriet, fortrinsvis i Tryggevælde Å.
Et sortiment velfangende fluer til åens grønlændere, men almindelige kyst- og Put and Takefluer kan også narre de små blanke i åen.
Det praktiske fiskeri efter grønlændere i Tryggen er ikke indviklet. Systematisk afdækning med traditionelle tværstrømskast og langsom eller ingen hjemtagelse er ofte vejen frem. Opstrømsfiskeri er for langsomt til at fluefiskeri er effektivt, men spinnefiskeren kan dog godt fiske.
Fluegrejet til grønlændere i åen kræver ikke den store investering, hvis du allerede fisker med flue på kysten eller i Put and Take. Enhåndstænger på 9-10 fod eller switchstænger op til 11-12 er fine til formålet. En intermediate line kan fiske fint, dog er det rart at have en synkeline med, hvis man skal helt ned og skrabe bunden, men det er min opfattelse, at grønlænderen gerne stiger til fluen. Et standard kysthjul rækker, da bremse ikke er nødvendigt til fisk i størrelsen 1-1,5 kilo og disse kan nemt styres med håndfight eller en hånd på spolen.
Flueliner til grønlænderfiskeri i åen
Linerne kan man lege lidt med. Jeg har brugt relativt korte klumper omkring en 8-9 meter. Min allround line er Rios Sea Trout Shootinghead – den glasklare, som er relativt hurtigt synkende. Den har en stejl fronttapering, der nemt vender forfang og flue, og den kan også fint bruges til underhåndskast, de steder hvor man ikke kan komme til at kaste overhåndskast.
To smukke og velsmagende grønlændere på græsset.
Skagitliner i de helt lette udgaver fungerer også glimrende, dog skal man passe på med at vælge de tungeste tips til sit setup. Jeg er ret glad for Rios IMOW tips på 10 fod med en intermediate sektion på 7,5 fod og 2,5 fod T8. Med denne tip kan jeg nemt variere dybden og stadig fiske med en let ubelastet flue, der bevarer en let og levende gang i vandet.
Allans fluer til grønlændere i åen
Fluerne til grønlænderfiskeriet er ikke meget anderledes end fluer til normalt åfiskeri. Jeg har haft succes med små kaninzonkerfluer i lyserød, gul/orange og hårvinge fluer af rævehår. Desuden kan en pangfarvet nymfe fisket opstrøms, så den bumler hen over bunden også være rigtig godt på dage, hvor fisken ikke er i humør til at stige til fluen.
Nedfaldsfisk og grønlændere
De flotte grønlændere er ikke de eneste havørreder i åen om vinteren. Det ganske normalt at rende ind i udlegede fisk, som efter endt gydning opholder sig i det ferskere vand. Disse fisk er sultne og tager aggressivt, hvad der kommer forbi. Fanger du en nedfaldsfisk er det efter
Allan og Caspers mening god »latin« at genudsætte fisken, da den ofte er i overordentlig dårlig foderstand.
Betegnelsen Grønlænder dækker over blanke havørreder, der ikke er blevet kønsmodne. I vinterhalvåret søger disse mindre havørreder gerne ind i brakke fjorde eller til udmundingen af vores åer. Fiskens evne til at opretholde den rette saltbalance, også kaldt osmoregulering, falder i takt med temperaturen, og havørreden kompenserer for dette ved at svømme mod steder, hvor vandet er mindre salt, hvilket er årsagen til, at man især i kolde perioder kan møde store koncentrationer af disse blanke og ikke gydende havørred i åerne.
Grønlænder eller overspringer? Det skal stå hen i det uvisse, men denne fine fisk på knapt to kilo ville gerne have ormen.
Fiskekort til Tryggevælde Å
Køge Sportsfiskerforening har fiskerretten på Tryggevælde Å, og der er en del info at finde på deres hjemmeside www.koegesportsfiskerforening.dk
Der kan købes dagkort online, eller et af følgende Steder:
Aktiv Fritid – Torvebyen 19 – 4600 Køge – 56631533
Uno X – ValløKirkehøjen 2 – 4600 Køge – 56267362
Hvidovre Sport – Hvidovrevej 158 – 2650 Hvidovre – 36751315
Sports Dres – Frederiksundsvej 50 – 2400 KBH – 38884648
Hunters House – HC Ørstedsvej 7B – 1879 Frederiksberg C. – 33222333
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2014
jun 13, 2021 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI
Michael Cederholm, en af de garvede og meget dygtige Vejle Å fiskere, har her fanget en havørred over de magiske 10 kg. Michael er en af de virkelig erfarne fiskere ved åen, og denne fisk var en meget
velfortjent flidspræmie efter mange års tro tjeneste på bredderne af Vejle Å.
Drømmer du om at fiske efter store, vilde havørreder med masser af overfladeaction og tunge hug i nattemørket, havørreder der tager i dybet på en dybt fisket nymfe eller spinnefiskeri i noget af Danmarks smukkeste natur? Hvis – ja, så skulle du overveje en tur til Vejle Å.
AF RONNI LAGONI
VEJLE Å løber gemt i en smeltevandsdal fra istiden – omkranset af bakker og en helt unik natur. Åen – der byder på et rigtig godt havørredfiskeri, løber igennem en meget varieret ådal, hvor der fra de øverste til de nedre stræk er en kæmpe forskel på både naturen omkring åen, dybde, strøm og vegetation. Det skaber mulighed for mange forskellige natur- og fiskeoplevelser, og det gør det afvekslende at opsøge åen med fiskestangen i hånden.
Der er flere sportsfiskerforeninger ved åen, hvoraf Vejle Sportsfiskerforening har fiskeretten på langt størstedelen af åen, men Nørup Randbøl Fiskeforening, Egtved og Omegns Sportsfiskerforening samt Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening har også fiskeret på åen.
Fiskeriet i Vejle Å er opdelt i 11 zoner
Vejle Sportsfiskerforening har valgt at opdele deres fiskevand i 11 zoner fra Runkenbjerg tæt ved den lille landsby Bindeballe og til Vejle by, hvor en fredningszone gennem byens centrum sætter en stopper for al fiskeri. Zone 1 ligger altså tættest på havet og zone 11 længst væk.
Vejle Å løber ud i bunden af Vejle Fjord, og herfra skal havørreden passere gennem byens lys og lyde, inden de kommer til den første zone. I byen kan man nogle gange se ørrederne stå foran eller bag ved bropillerne på byens gågade, hvor cafeer bugner af unge og ældre, som hygger sig og nyder byens liv om sommeren, mens havørrederne sniger sig forbi de intetanende beboere. Er du første gang ved Vejle Å, er det bestemt et stop værd at gå langs åen ved bryggen og ud forbi de fem lejlighedstårne kaldet “De fem søstre” – Her kan du se, hvad havørreden skal forbi, inden den kommer til de første fiskbare stræk, og det giver også en forklaring på, hvorfor særligt det tidlige morgen fiskeri fungerer virkeligt godt på zone 1. På det tidspunkt sover byen, og havørrederne trækker forbi – morgenfiskeriet kan her være helt magisk.
Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.
Grej til havørred i Vejle Å
Vejle Å er nok mest kendt for sit bule- og overfladefiskeri med flue efter havørred, og det er da også meget ofte fluefolket, jeg møder ved åen, når jeg selv er ved vandet. Og Vejle Å er vitterlig en fantastisk flue-å.
Et allround set-up til Vejle Å kan være en 10 fods klasse 5 eller 6 stang med en flydende WF-line, som er en klasse over stangens angivne kastevægt. Dette er vigtigt, da du langt de fleste steder skal kaste korte distancer og fiske med relativt store fluer. Hvis du vil fiske i dagtimerne, vil jeg anbefale stænger på 9-10 fod i klasse 3-5, da dagsfiskeriet ofte skal foregå uden at forstyrre vandet alt for meget. Der er naturligvis nogle flueklassikere, som ofte giver succes ved åen – fx Kosten, Grå Morgen, Scierra Zonker, RLT Night Spine, RLT Sculpin, Girdle Bug, Wooly Bugger i sort eller oliven, Blæksprutten og Kures Blå. Mange af fluerne kan findes på youtube, hvis bindetrangen skulle komme over dig.
Et kig i en Vejle Å veterans flueboks – sort/orange samt fluer med sort/blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.
Spinnefiskeri efter havørred i Vejle Å
Hvad mange måske ikke er klar over, det er, at nogle af de fiskere, som gennem tiden har fanget flest fisk, har været spinnefiskere. Her er det særligt wobleren, der har været effektiv – fx den leddelte rapala i orange/ gul, sølv/sort og sølv/blå nuancer. Woblerfiskerne fisker om natten, og de har en ret simpel, men meget effektiv måde at fiske dem på. De kaster wobleren skråt nedstrøms, og så lader de strømmen føre den over uden at spinne hjem på hjulet. Når wobleren kommer ind i egen side, så spinner de den ret langsomt hjem op langs egen side, og det kan være skræmmende giftigt.
De klassiske Mepps-spinnere bliver også brugt langs åen, og de tager også deres del af havørrederne. Her er det typisk messing/rød varianterne, der fisker godt – både opstrøms og nedstrøms. Vær ved opstrømsfiskeri opmærksom på åens regler angående dette, som kan findes på www.vsf-vejle.dk
Til fiskeriet benyttes stænger på mellem 9 og 10½ fod med relativt lave kastevægte på 5-20 gram samt gerne nylonline. Smidigheden i linen kan være en fordel, når fisken skal fightes på en ofte ret kort line.
Hold øje med havørredrapporterne fra Vejle Å
Et godt råd er at holde øje med fangstrapporterne, som kan være med til at give dig en idé om, hvor henne på åen, at der sker noget. Denne viden kan du bruge til at planlægge dit fiskeri. Hvis der sker noget i zone 1 og 2 dagen før, så vil zone 3, 4 eller 5 måske være stedet dagen efter. Det giver dig muligheden for at planlægge dit fiskeri lidt bedre end ved i blinde at vælge et stræk ud. God tur til åen, hvor der venter en hel masse gode oplevelser.
Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å – gul, blå og sort.
HER FÅR DU EN GUIDE OG KORT TIL ALLE ZONERNE:
ZONE 1: Dette er den første fiskbare zone, som de friske opgangsørreder møder på deres vandring. I daglig tale dækker zone 1 over nogle stræk kaldet bl.a. Pumpestationen og Lossepladsen. Det er typiske morgenpladser, hvor du til tider kan opleve store træk af ørreder. Hvis du er heldig at ramme disse træk, så kan zone 1 godt være stedet, der kaster to-tre fisk af sig på en tur nedover. Åen er her relativ bred og uden de store sving, men udhængende buske og grødebevoksning er her din ven i jagten på en af åens friske, nystegne havørreder. Her er der altid meget action, og du vil opleve, at du kan rejse mange fisk til fluen eller wobleren, hvilket gør fiskeriet intenst og spændende.
Går du op på den anden side af motortrafikvejen mod Billund, så kommer du til en række interessante stræk, hvor åen er mere smal og med en massiv mur af tagrør på modsatte side. Her er åen dyb og begynder at variere sit løb mere. Der er gode sving og fine chancer for havørreder.
ZONE 2 er en af de mest fiskede stræk i Vejle Å rent historisk – og med stednavne som Turisten og Automaten, er det let at forestille sig, hvordan disse navne er blevet til. Zone 2 indkrandser Vejle Sportsfiskerforenings klubhus, der er centrum for klubbens aktiviteter og et socialt samlingspunkt om sommeren. Her kan man få mange snakke med lokale og garvede lystfiskere, og der er virkelig guldkorn at hente. Det er altså et must at slå vejen her forbi, hvad enten det er for at fiske eller bare for at høre sidste nyt fra åen. Hvis du vil fiske her, så er det et meget varieret stykke med mange standpladser, og når du fisker det, vil du let kunne se, hvorfor dette stræk er så populært.
ZONE 3: På dette stræk ændrer åen virkelig karakter. Strømmen bliver meget afvekslende, der er sumpede arealer langs åen med siv – og mange steder er åen helt overgroet af træer. Dette gør det til et spændende stræk for den eventyrlystne havørredfisker. Hvis du påtænker at skulle fiske dette stræk, er det vigtigt, at du kommer i dagslys, så du lærer åen at kende, inden mørket opsluger alt omkring dig.
Her er der også nogle enkelte parceller, hvor det er forbudt at passere. Det er derfor vigtigt, at du har orienteret dig om reglerne og ved, hvor du må fiske. På dette stræk vil jeg særligt fremhæve det stræk som kaldes “Kromandens” – det er et meget spændende stykke vand rent fiskemæssigt. Det starter ved den røde overgangsbro lige neden for Skibet Kirke og strækker sig så om til, hvor skoven vokser ind over åen. Her er der virkeligt mange spændende pladser at fiske på. Lige ned til zone 3 ligger landsbyen Skibet. Her er der et vandrehjem, hvor du til en overkommelig pris kan overnatte.
ZONE 4 OG 5: Disse to zoner udgøres i daglig tale af godset samt øvre godset og strækker sig fra Haraldskær Gods til Haraldskær Fabrik. Det er et restaureret stykke af åen, hvor den er lagt tilbage i sit oprindelige løb. I dag slynger åen sig i sving efter sving gennem ådalen med stejle bakker både mod syd og nord. Her er standplads på standplads, og der er så mange fede spots, at du aldrig bliver træt af at fiske her. Det betyder dog ikke, at du bare går ned og trækker en fisk. Der skal arbejdes for dem, men når du begynder at kende strækket, så bliver du også ofte belønnet. Her kan du bo virkeligt luksuriøst på Haraldskær Signatur Hotel, som ligger lige ned til åen på det gamle gods, som stykket er opkaldt efter.
ZONE 6 er kun for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening. Denne Zone er i juni, juli og august reguleret, så hvert medlem har en fiskedag om ugen, hvor der må fiskes i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 08.00 om morgenen. Her er tre spændende stykker, som er meget forskellige. Øverst på zonen er der skov, og åen er meget svært tilgængelig, men det gør det ikke mindre spændende, og der er gode chancer for fisk her. Det midterste stykke er et meget kendt stykke, som i daglig tale kaldes Nørager. Her er åen utrolig smuk, og det er en fantastisk oplevelse at fiske ned over det relativt korte, men meget produktive stræk. Nederst skifter åen igen karakter og bliver mere åben med knap så mange træer, men der er høje siv. En mindre bæk løber her til åen, hvilket skaber nogle spændende standpladser, hvor du ofte vil møde store fisk.
ZONE 7 ved Sportsfiskeriets Hus, er der mulighed for gratis fiskeri på et mindre stræk af åen.
Her kan du træde helt ind i havørredens verden. I et stort restaureringsprojekt har Vejle Kommune lavet tre store gydestryg afbrudt af særlige sving med gode standpladser for havørreden. I det sidste af de store sving har de installeret en kasse, som man kan gå ned i – og kigge ud i åen. Her kan du, hvis du er heldig og tålmodig se en havørred eller iagttage åens spændende liv. Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkvarter ligger lige ned til åen på dette stræk, og i Vingsted Centret, der ligger lige ved siden af, kan du overnatte, hvis du vil have god komfort på fisketuren. Her vil du bo cirka midt på åen og have lige langt til både de øvre og nedre stræk af åen. På dette stræk fisker åen meget forskelligt. Der er dage, hvor der er god gang i den og andre dage, hvor der ikke sker det store. Det hænder, at der bliver fanget gode store fisk her, men det er oftere mindre fisk.
ZONE 8: På stykkerne ved Ravning træder du for alvor ned i ådalens historie og natur. Her har man fundet rester af en 761 meter lang bro fra vikingetiden, som angiveligt skulle være anlagt af Harald Blåtand. Her fornemmer man virkelig smeltevandsdalen fra istiden, da skrænterne kommer lidt tættere på, ligesom åen bliver lidt smallere og løber et meget varieret løb. Personligt elsker jeg disse øvre stræk af åen, da civilisationen gradvist forsvinder og efterlader dig i naturens vold. Det er skønt at tage på eventyr her. Åen fisker også godt her, og der kan tit være ret store fisk blandt fangsterne. Her kan du også ofte slippe for det til tider tunge fiskepres på de nederste zoner.
ZONE 9: Nu bevæger vi os op mod de øverste stræk på åen og området omkring Tørskind. Her finder du Robert Jacobsens skulpturudstilling samt nogle utroligt smukke omgivelser og stræk på åen. Åen er mindre og smallere samt meget afvekslende med hurtige stryg, skarpe sving, høje skrænter og hvis heldet tilsmiler dig – tunge havørredhug. Der er tale om lidt sværere fiskeri, men der er på zone 9 (og 10) store oplevelser at hente. Lige ned til Tørskind ligger der et fiskepensionat, hvor du kan bo godt og til en fornuftig pris.
ZONE 10: Ved Runkenbjerg ligger der, som navnet antyder, en relativ stor bakke – som er et fint udsigtspunkt over øvre Vejle Å. Her er en fantastisk natur, og det er et spændende stræk på åen. Særligt de nederste stræk er produktive, og her finder du blandt andet sammenløbet mellem Vejle og Egtved Å, der er et svært fiskbart stykke, men også en plads, der har kastet store og grove havørreder af sig. Særligt sidst på sæsonen kan der være stor aktivitet på dette stræk, som absolut er et besøg værd, men også en chance at tage, da det er et knald eller fald stykke.
ZONE 11: Dette er den øverste strækning, som Vejle Sportsfiskerforening har fiskeretten på. Det er nyt fra i år, så jeg har ingen erfaringer på dette stræk, men jeg glæder mig meget til at komme op og prøve det af. Jeg har ofte holdt på grusvejen mod Bindeballe ved broen over åen og kigget opstrøms og tænkt, at der godt kunne ske noget spændende der. Så det skal have et skud, men som tilrejsende fisker ville jeg nok koncentrere mig om andre stræk på åen i første omgang.
FORENINGER MED FISKERET I VEJLE Å
Vejle Sportsfiskerforening
www.vsf-vejle.dk
Nørup-Randbøl Sportsfiskerforening
www.nrsf.dk
Egtved og Omegns Sportsfiskerforening
www.eosf.dk
Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening
www.lihmskov-bindeballe.dk
Der er gratis fiskeri ved Sportsfiskeriets Hus i Vingsted i Zone 7, men vær opmærksom på, at Statens fisketegn er påkrævet. Rådfør dig her meget grundigt med de opsatte skilte, så du ved hvorfra og til du må fiske. Det er ikke et særligt langt stræk, men du kan godt være heldig at løbe på fisk på her.
OVERNATNINGSMULIGHEDER FOR HAVØRREDFISKEREN VED VEJLE Å
Haraldskær Signatur Hotel og Konference
www.signatur.dk/haraldskaer
Vejle Centerhotel
www.vejlecenterhotel.dk/#anchor-velkommen
Danhostel Vejle
www.danhostel.dk/hostel/danhostel-vejle
Vingsted Hotel og Konferencecenter
www.vingsted.dk
Bed and breakfast i området
www.visitvejle.dk/vejle/bed-and-breakfast
aug 30, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.
Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.
Af Erik Tveskov
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.
Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.
Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.
Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.
VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle. Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.
FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.
Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.
Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.
Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.
HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.
EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.
De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.
Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?
HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5 cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.
Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.
Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.
Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.
Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.
Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.
jun 12, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.
AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN
HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.
Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer.
– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.
Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…
Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.
– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.
I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.
Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.
– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.
Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.
Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.
Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.
– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.
– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.
Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.
Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.
– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.
– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.
– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.
Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.
DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.
– ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.
– DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.
Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.
På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.
Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.
– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.
– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.
Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.
