REKORDSANDARTEN FRA HARALDSTED SØ

Ulf Hansen med gigantsandarten fra haraldsted Sø

Der er nogle fiskerekorder, som synes umulige at slå – og når en rekord efter 43 år ikke er overgået, så er der tale om en exceptionel stor fisk. Her er historien om den danske sandartrekord, fortalt af fangeren selv – og suppleret af Per Ekstrøm, som selv oplevede fangsten – om end på afstand.

AF PER EKSTRØM

 

DER ER FISK, man husker bedre end andre. Du behøver ikke selv at have fanget den, men stør­relsen eller omstændighederne, som den er fanget under gør, at den fisk aldrig går i glemmebo­gen. En fisk jeg tydeligt husker, selvom jeg ikke var tilstede, da den blev fanget, er Ulf Han­sens danske sandartrekord fra 1978. Hele 11 kilo vejede den.

Ulf og jeg har kendt hinan­den gennem mere end 40 år, og vi har holdt kontakten vedlige gennem vores med­lemskab af Lystfiskerifor­eningen, hvor vi har siddet i bestyrelsen sammen. Og lystfiskere med mange år på CV´et har det jo med konstant at minde hinan­den om: ”Kan du huske den gang?”. Den ene histo­rie efter den anden dukker op i hukommelsen, og rø­verhistorierne bliver som bekendt bedre, hver gang de genfortælles. Forleden, da vi atter mødtes, var jeg simpelthen nødt til at tage fat i ham for at få hele historien om kæmpesandarten, som jeg desværre ikke oplevede ”live”, men det var tæt på, da jeg var en af de første, der blev kon­taktet efter den store fangst.

Historien om den danske rekordsandart

Det var den 15. november 1978. På daværende tidspunkt var jeg sidsteårs lærling på den davæ­rende, nu lukkede telefonfabrik i Søborg. Sammen med Carsten Gilder og Per B. Larsen havde vi siddet og gejlet hinanden op og organiseret fire ”pjækkeda­ge”. Carsten havde fået lov at låne sine forældres bil, og vi kørte ned til Haraldsted Sø ved Ringsted. Søen var i den periode en top sø, hvad angik sandartfi­skeriet, så det var derfor svært at få bådlejlighed, da Lystfiske­riforeningen kun havde to både på søen. Men da det var midt på ugen, var vi heldige.

Vejret var rædselsfuldt. Det blæ­ste en halv pelikan og regnede, men ud skulle vi. Carsten og jeg var i samme båd, mens Per var i en båd for sig selv. Ganske kort efter vi havde forladt broen, hug­gede fisken. Vi var ikke helt klar over om det var en sandart, og det kunne ligeså godt have været en gedde. Tidligere havde jeg kun fanget sandarter på Bagsværd Sø, men det var ikke store mængder og slet ikke i kæmpe størrelser.

En kæmpesandart

Først, da den var helt inde ved båden, kunne vi se, det var en kæmpestor sandart. Den havde hugget på en 40 gram lys Hi- Lo wobler, der var blyet ned med en tregangssvirvel. Vi roe­de ind med det samme for at få den vejet. Her mødte vi Per, der kæmpede mod bølgerne og hav­de besvær med bare at få båden frem. Det er derfor godt, når det blæser, at være to til at ro.

Inde på land fik vi den vejet med hjælp fra en medarbejder fra vandforsyningen som vidne. Nu havde jeg jo fået den kæmpefisk, og så måtte vi jo have havde en til Carsten. Længere nede på søen fangede Carsten så en på 6,8 kilo, og så roede vi ind. Vej­ret var simpelthen for hårdt. Inde ved broen gik Per rundt, da han havde opgivet på grund af blæ­sten. Da der kun var to både på Haraldsted, var vores kammerat Flemming Madsen kørt til Gyr­stinge Sø, som ligger seks kilo­meter derfra sammen med Tho­mas Thomsen. De havde hver fået en sandart, og på vejen kørte de forbi Haraldsted Sø for at se, om vi havde fanget noget.

 

En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.

En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.

Vægten på rekordsandarten dobbelttjekkes

Vi var dog allerede kørt, så Flemming kiggede i rapportbo­gen for at se fangsten. Da han så tallet 11, blev han i tvivl, om der var misset et komma, så der i virkeligheden stod 1,1 kilo, men blev så enig med sig selv om, at der stod elleve. Det siger sig selv, at når man fanger en så stor fisk, så kan størrelsen let bli­ve draget i tvivl. Vi kørte derfor rundt til forskellige medlemmer af Lystfiskeriforeningen, så de med selvsyn kunne se fisken. Da Gert Bendix havde set fisken sagde han: ”Kør ned til Frede­riksdal, der holder de altid møde om onsdagen”. ”De” var den hårde kerne af medlemmer med den tidligere overinspektør Ejnar Jensen i spidsen, som hver ons­dag ordnede verdenssituationen over et par pilsnere. De blev lok­ket ud af hytten, og en af de til­stedeværende fremdrog sin egen bismervægt og vejede den. 10,9 kilo viste vægten efter cirka 8-9 timer, så et vægt­tab på kun hundrede gram bekræftede kun størrelsen.

Rekordsandarten fra Haraldsted – set fra sidelinjen

Det var Ulfs fortælling om sandarten. Her er hvor­dan jeg oplevede det. Jeg nævnte tidligere, at jeg var en af de første, der fik med­delelse om den store sandart. Telefoner var på da værende tidspunkt ikke noget, som lå i lommen på enhver. De sad fast i væggen, så Carsten Gilder må have lånt en på vandforsyningen, da jeg fik en opringning på mit arbej­de. At de var på Haraldsted Sø, vidste jeg godt, men det første jeg fik at vide var: ”Ulf har fanget en sandart på 11 kilo!”. Jeg skulle der­for have fat i Berlingske og Børge Munk Jensen, da det var en kæmpe sensation.

Berlingske var jo det ene­ste sted, hvor der var op­lysninger om lystfiskeriet i Danmark på den tid. Hvor og hvordan der skulle kom­me billeder ud af det, og hvor de efterfølgende ville tage hen, fik vi slet ikke talt om, så var røret lagt på igen. Da jeg kom hjem, gik jeg derfor i gang med at ringe rundt for at indkredse deres opholdssted. Efter en par opringninger, hvor beske­den var: ”De er lige kørt”, fik jeg omsider kontakt, for jeg ville naturligvis gerne se så stor en fisk og ikke mindst tage nogle billeder af kæmpe sandarten.

Drømmerejse for rekordfisken

Jeg lånte min fars folke­vogns boble, og så kørte jeg afsted. Vi mødtes på Frederiksberg, og kørte der­efter ud til Ulf, der boede i Værløse. Her var Jens Ploug Hansen også kommet for at tage billeder og samle stof til en artikel. Billedet af sandarten findes i Jens` bog på side 133 i bogen ”Gedde, abor­re, sandart” fra 1979. Sandarten blev også anmeldt til ABU, og blev årets største, hvilket ind­bragte Ulf deltagelse på årets drømmerejse. At Ulf året efter fanger en pighaj på 10,2 kilo på en tur med Bonavista, som også blev årets største, medførte, at han deltog på to drømmerejser i træk. Og sandarten? Ja – den blev overdraget til den meget dygtige konservator på Zoologisk Muse­um, Harry Hjortaa, der fik den udødeliggjort, så den nu hænger hjemme på væggen hos Ulf til minde om en helt fantastisk fi­skeoplevelse.

Sandarterne på Haraldsted Sø er i dag en saga blot. Efter ganske få år stoppede erhvervsfiskeren, da han havde tømt søen, hvilket minder mig om, at efter 40 år er det endnu ikke lykkedes, at få sat en stopper for erhvervsfiskeriet på de danske søer. Spørgsmålet er om det nogensinde sker?

 

Kizuma line

KØBENHAVNSKE GREJPUSHERE I DE GODE GAMLE DAGE

Harald Børgesens logo fra 1891, hvor det blev en ”ren” sportsforretning. Pistolen og pilken signalerer, hvad forretningen handler med.

Der har været handlet med lystfiskergrej i København siden 1800-tallet, men der gik lang tid inden der var tale om deciderede fiskegrejsbutikker. Tag med Fisk & Fris fiskearkæolog tilbage til en for længst svunden tid.

AF PER EKSTRØM

 

Hvem kom først hønen eller ægget? Det spørgsmål melder sig ofte, når man ser tilbage, for hvornår dukkede den grejhandler op, som ligner ham, vi kender i dag? Ham der kun handler med fiskegrej, jagtudstyr og outdoor artikler.  Det tætteste vi nok kommer på den første specialforretning inden for jagt og fiskeri er uden tvivl Jagt- og fiskerimagasinet i Studiestræde 48, der blev åbnet i juli 1921, men mere om den senere.

Tidligere var fiskegrej nemlig noget man købte hos isenkræmmeren, hvor fiskegrejer var en del af vareudvalget. Søm, skruer, beslag, porcelæn, bestik, gryder, potter og pander, værktøj og skovle. Kort sagt – noget man ville kalde en blandet landhandel, men som englænderne mere korrekt kalder en ”Hardware Store”. Der er ingen ”bløde pakker”.

Annonce fra 1864. Hvis man undrer sig over hvad gimpe er, så er det en tråd man anvendte som line. At ”gimpe” er en form for håndarbejde udført med en u-formet nål. Da det var kvinder som udførte den slags håndarbejde, kommer den knap så flatterende betegnelse – ”en gimpe”.

Annonce fra 1864. Hvis man undrer sig over hvad gimpe er, så er det en tråd man anvendte som line. At ”gimpe” er en form for håndarbejde udført med en u-formet nål. Da det var kvinder som udførte den slags håndarbejde, kommer den knap så flatterende betegnelse – ”en gimpe”.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Svært at få fiskegrej i 1800-tallet

Udbudsmæssigt var der i Danmark i første halvdel af 1800-tallet ikke meget fiskegrej at få fingre i. Kaster man et blik i datidens avisannoncer, var det primært salg af kork. Barken med den fantastiske evne til at flyde. Kroge, liner og stænger er umiddelbart ikke noget man reklamerede med, selvom man selvfølgelig har haft det på lager.

I anden halvdel af 1800-tallet kommer der fart i udviklingen. Enevælden er afskaffet, og Danmark går fra at være et landbrugsland til et industriland. Hele verden inklusive Danmark er under forandring. Fra 1850 og 50 år frem mere end fordobles indbyggertallet i København. Brokvartererne uden for de tidligere volde skyder op, og de første former for sport med tilhørende foreninger og klubber i Danmark bliver stiftet. Det er i denne periode, vi ser de første større udbud af fiskegrej i byens isenkræmmerbutikker, men også nogle tobakshandlere solgte lidt fiskegrej. Nok meget naturligt, da store cigarer, skrå- og pibetobak henvendte sig til mænd. Fiskeri, cigarer, skrå, snus og røgtobak var ikke noget kvinder beskæftigede sig med. I hvert fald ikke ”virkelige damer”, som Rudolf Schwann ville have sagt.

Annoncer i aviserne var datidens eneste form for kommunikation mellem mennesker, og her dukker de første annoncer op med et specifik udbud af fiskegrej. I København lå mange isenkræmmerne enten på selve Strøget eller meget tæt på. Strøget var datidens hovedfærdselsåre i København. Den lige direkte forbindelse fra Kongens Nytorv til Vesterport, den nuværende Rådhusplads. Helt naturligt var meget af byens handel samlet her.

Vel nok datidens største udvalg i grejer. Engelske fiskeredskaber var nok noget af det bedste, der kunne fremdrives. Englænderne havde en flere hundrede år lang tradition for lystfiskeri. Her er måske værd at bemærke, at det vel nok bedste kendte engelske mærke, Hardy, først blev etableret i 1872. Som det fremgår, så var lystfiskeren slet ikke så ringe udstyret med forskellige kunstagn. Ofte brugte man ikke stang, men trak bare linen efter båden, når man ”blinkede”.

Vel nok datidens største udvalg i grejer. Engelske fiskeredskaber var nok noget af det bedste, der kunne fremdrives. Englænderne havde en flere hundrede år lang tradition for lystfiskeri. Her er måske værd at bemærke, at det vel nok bedste kendte engelske mærke, Hardy, først blev etableret i 1872.
Som det fremgår, så var lystfiskeren slet ikke så ringe udstyret med forskellige kunstagn. Ofte brugte man ikke stang, men trak bare linen efter båden, når man ”blinkede”.

 

Isenkræmmere og grejpushere

Fælles for de forretninger, jeg nævner her er, at de ikke eksisterer mere, men via deres annoncer kan vi få et indblik i, hvad de havde til salg for de ”fiskehungrende”. Begynder vi omkring Kongens Nytorv, finder vi en isenkræmmer og skibsprovianteringshandler i St. Strandstræde, Ludvig Edvard Luxenius. Han var født i København, og var nok den der var mest eksponeret i fiskegrej. Med flotte illustrative annoncer reklamerede han med sit store udvalg. Blandt andet med grejer fra svenske Leidesdroffs Fiskeredskabsfabrik. Fabrikken blev etableret i 1861 i Göteborg, men flyttede få år senere til Stockholm. Hos Luxenius kunne man også købe småfisk til ”Gjeddefiskeri”, ligesom det var muligt at løse fisketegn til både Peblingesøen og Sortedamssøen.

Om det var et for stort lager af fiskegrej og manglede salg af samme, der var skyld i, han gik fallit i 1873 skal være usagt, men resultatet var, at han i 1875, som mange andre i den periode, rejste til USA for prøve lykken i den ”nye” verden. Om det lykkedes, står hen i det uvisse, for han døde forholdsvis ung i staten Connecticut allerede i 1882.

Læg mærke til tegningen. Begge ”Herrer” i båden ryger. Tobak og lystfiskeri havde en tæt sammenhæng. En god pibe eller cigar i ventetiden mellem huggene.

Læg mærke til tegningen. Begge ”Herrer” i båden ryger. Tobak og lystfiskeri havde en tæt sammenhæng. En god pibe eller cigar i ventetiden mellem huggene.

 

Fiskegrej på Strøget

Lidt nede ad Strøget, i Østergade, lå isenkræmmer Georg Primon, der også handlede med fiskegrej. I en af sine få annoncer fra 1864 reklamerer han med, at han faktisk har alt til lystfiskeri. Leddelte fiskestænger, fluer, snører samt rekvisitter til samme. Naturligvis til ”billige” priser. I den retning adskiller de sig ikke fra vor tids grejpushere, når det gælder om at lokke husarerne ind. Længere nede mod Rådhuspladsen, på Højbro Plads, lå isenkræmmer Hendrik Jacobsen, der også var leveringsdygtig i fiskeredskaber, som fiskegrejer blev også blev omtalt.

Den nok bedst kendte grejhandler sidst i 1800-tallet var Harald Børgesen. Hans forretning lå på Frederiksberggade 20 på hjørnet af Kattesundet. Harald Børgesen overtog, som 30-årig, forretningen fra den tidligere ejer Peter Lund i december 1871, efter han i en årrække havde været ansat hos Lund. En del af sin læretid havde han dog haft hos Hendrik Jacobsen, så han var kendt i branchen. I 1886 var Harald Børgesen også med til at stifte Lystfiskeriforeningen. Hans navn fremgår af medlemslisten pr. 01.07.1886, hvor de første 31 medlemmer er oplistet. H. Børgesen står med nr. 1, men det skyldes udelukkende, at der ikke var nogen medlemmer, hvis efternavn startede med A. Det er ikke mange oplysninger, der findes om Harald Børgesen som LF`er. Dog fremgår det af en artikel i Lystfiskeri-Tidende fra 1890 om ”Engelsk Sportsfiskeri efter Gjedder”, at ”opmærksomheden henledes på ”at alle de nærværende og tidligere Afhandlinger omhandlende og beskrevne Fiskeapparater forefindes i rigt Udvalg i Harald Børgesens Udsalg”. Harald Børgesens tid som medlem i LF var kort, for i august/september 1894 udmelder han sig af LF.

Indretningen af fiskeafdelingen i F.I.B. på Amagertorv i midten af 1950´erne.

Indretningen af fiskeafdelingen i F.I.B. på Amagertorv i midten af 1950´erne.

 

Mere fokus på fiskegrej

Harald Børgesen havde allerede i 1891 ændret forretningskonceptet til udelukkende at handle med sportsartikler, så der kun blev satset på disse varer. Fiskeri- og jagtudstyr indgik selvfølgelig i sortimentet, men også rekvisitter til kricket, fodbold, tennis, fægtning og svømning var en del af varesortimentet. Selv rekvisitter til insektsamlere var han leveringsdygtig i. Annoncerne fortæller også om de uregelmæssige leverancer, der var på den tid. Ofte sås annoncer om, at nu havde man modtaget et parti engelske fodboldstøvler eller boksehandsker. Om vinteren var skøjter selvfølgelig også en vare, som solgte. Vintrene var kolde, og på de københavnske søer var der god mulighed for at løbe på skøjter. Københavns Skøjteløber Forening havde for eksempel flere tusinde medlemmer, så der om vinteren har været trængsel på Peblingesøen. Søpavillonen fra 1894 er netop bygget til foreningen.

For Harald Børgesen sluttede livet i forretningsverdenen og salg af fiskegrejer d. 1. januar 1910, hvor han overdrog forretningen til sin svigersøn Olaf Jacob Barfoed. Forretningen var imidlertid blevet identisk med Harald Børgesen, så den beholdt navnet. For Harald Børgesen betød det tid til et otium. Han betragtede sig dog ikke som ”sportshandler”. I en gammel folketælling kan man se, han angiver sig selv som ”forhenværende isenkræmmer”. Han var ikke sportshandler, men isenkræmmer, hvilket var en uddannelse med et flere hundrede år gammelt københavnsk laug i ryggen. Harald Børgesen døde i 1921.

F.I.B. – fiskegrej på Amagertorv

I 1928 overtog F.I.B. på Amagertorv (Foreningen til Indkøb af Boldspilsrekvisitter) firmaet Harald Børgesen, og i 1929 var det endelig slut, da firmaet og navnet Harald Børgesen blev opløst og slettet i Handelsregisteret. Navnet Harald Børgesen blev dog fortsat anvendt for at signalere firmaets gamle solide tilhørsforhold. Mange grejsamlere vil huske, at F.I.B. i 1944 købte rettighederne til Carlo Rasmussens berømte wobler og lancerede den som årets gaveidé. Det var dog en dyr sag af få fingre i, da prisen var på 14,50 kroner. En anden LF`er, Bruno Jensen, der både var en kendt fiskeskribent og aktiv indenfor kastesporten, var i en periode leder af afdelingen for fiskegrej hos F.I.B.

I 1950´erne blev F.I.B. mest kendt for små årlige kataloger med udvalget i deres afdeling for fiskegrej. Men tiderne var under forandring, og der var kommet flere forretninger i markedet siden slutningen af 1800´tallet. I april 1959 sluttede det, da forretningen blev en del af Stadion Sport på Østerbrogade 79.

F.I.B.´s katalog fra 1955 med jagt og fiskeri. En lille sag 68 sider. Mål 15 x 11 cm.

         F.I.B.´s katalog fra 1955 med jagt og fiskeri. En lille sag 68 sider. Mål 15 x 11 cm.

 

Ludvig Svendsen var ikke ene

Ludvig Svendsen i Jagt- og Fiskerimagasinet i Studiestræde 48 kan vi afslutningsvis ikke komme udenom. Han var nemlig ikke isenkræmmer, men grosserer med sans for gode forretninger og med lidenskabelig kærlighed til jagt og fiskeri. Han var nok den første, der gjorde sin hobby til sit levebrød.

Inden Ludvig Svendsen åbnede Jagt- og Fiskerimagasinet i 1921, havde han handlet med alt. Hans forretningsadresse var før Jagt- og Fiskerimagasinet også Studiestræde 48. I en avisannonce fra 1918 sælger han blandt andet ”Prima Vognsmørelse” i fustager på 75 kg, men også andre varer havde hans interesse, blot det kunne sælges. Under 1. verdenskrig lagde han det økonomiske fundament til at gøre sin hobby til sit levebrød, men det er en helt anden og længere historie. Hidtil har opfattelsen været, at Ludvig Svendsen oprettede Jagt- og Fiskerimagasinet alene, men det er ikke korrekt. I Handelsregisteret fra august 1921 står, at indehaverne er Herman Nielsen og Ludvig Svendsen. Samarbejdet ophæves dog i oktober 1938 og Ludvig Svendsen bliver eneejer. I den forbindelse bliver den legendariske bogholder Frøken Lilly Bugge tildelt prokura. ”Den anden”, Herman Nielsen, hed Peter Herman Nielsen, men blev altid omtalt som Herman Nielsen. Det er desværre ikke meget, der findes om ham. Om han deltog i den daglige drift eller blot havde investeret i butikken, vides ikke, men det var altid Ludvig Svendsen, der udad til tegnede forretningen. Ludvig Svendsen, der først blev medlem af LF i 1940, er forfatter til en hel del bøger om jagt og fiskeri. I hans bedst sælgende bog – Lystfiskeribogen fra 1943, der kom i flere udgaver, kan man se, at rigtig mange LF-medlemmer har ydet et bidrag til flere kapitler. Lystfiskeri-Tidende havde også glæde af Ludvig Svendsens skriverier. Særligt i 1940érne var han ivrig med pennen, og det var også i samme periode, de fleste af hans bøger blev til. Kendetegnende for Ludvig Svenden var, at havde en utrættelig virkelyst inden for både jagt og lystfiskeri. Noget han bevarede helt frem til sin død i 1959.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

CARLO RASMUSSEN: MANDEN BAG FURESØWOBLERNE

Woblerne var kæmper set med datidens øje. Den lille wobler til venstre er en dansk fabrikeret wobler – »Petrix«, som var almindelig på samme tid og havde en størrelse som svarede til en 20 gram Hilo. Bemærk blyfyldningen på den nederste wobler. Her kunne han »kratte« bly ud indtil wobleren havde den rigtige gang.

De fleste har hørt om Carlo Rasmussen wobleren. Men hvem var han – og hvorfor bliver han ofte et samtaleemne mere end 70 år efter han blev kendt som manden, der revolutionerede geddefiskeriet med sine egne hjemmelavede kingsize træwoblere?

AF PER EKSTRØM

 

DET FØRSTE MAN HØRTE til havnearbejderen Carlo Lamberth Rasmussen i lystfiskerkredse var, da han blev medlem af Lystfiskeriforeningen i 1944 på anbefaling af Søren Glæsel, der var en af datidens kendte geddefiskere. Umiddelbart var Lystfiskeriforeningen ikke en forening, man skulle tro en havnearbejder blev optaget i, da foreningen på den tid var hjemstedet for datidens lystfiskere i det bedre borgerskab. Et årligt kontingent på 80 kroner var ligeledes lidt af en sum penge efter tidens købekraft, men i en krigstid med varemangel var det begrænset, hvad man kunne bruge penge på. Imidlertid måtte Carlo’s evner som lystfisker været løbet i forvejen, så det faldt naturligt, at en mand med stor indsigt i geddegrejer måtte være medlem.

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

Store innovative woblere af træ

Materialet til fremstilling af woblerne har han sandsynligvis haft adgang til via sit arbejde i havnen. På den tid var skibscontainere ikke noget, som eksisterede, og lasten blev mange gange båret op fra skibets indre eller løftet op med kran. Måske faldt der en planke af på vej op fra lasten, som efterfølgende blev skåret ud i de rette størrelser. Kreativiteten fejler som regel ikke noget i krisetider. De fleste af woblerne blev fremstillet i bøg eller eg. Der er sågar en historie om, at han anvendte en af mederne fra sin mors gyngestol, da træet havde den rette krumning.

Blandt de øvrige medlemmer i LF var der stor interesse for at se nærmere på herlighederne, som Carlo fremstillede, men han holdt kortene tæt til kroppen. Kun ganske få fik foræret eksemplarer af woblerne. Hvor eftertragtede woblerne var, viser dette eksempel: En sommerdag i 1944 kom et medlem, som Carlo havde foræret en wobler, roende med nogle liner bag ud ude på Furesøen. Idet han passerer en anden båd, der lå på en banke og fiskede med »løse liner«, råbte to mand ham an:

»Hvad fisker De med?« – »Det er en af Carlo Rasmussens woblere!«, var svaret – »Lad os se den!« Blinkfiskeren vidste, at en af de to ombord i den anden båd var kendt for sin fingerfærdighed, så han svarede tilbage, at han havde lovet ikke at vise den til andre. På vej tilbage skete der imidlertid det uheldige, at han kom for tæt på de to og kom til at sidde fast i deres ankertov, så wobleren sad ubehjælpeligt fast. Med et svedent grin trak de tovet op og studerede wobleren længe, inden de gjorde den fri fra torvet og afleverede den tilbage med et »Tak for lån!«

 

Carlo Rasmussen med sin 11 kilos gedde fra den officielle befrielsesdag 5. maj 1945. Den blev lidt senere noget symbolsk slået af Knud Birch, der under Besættelsen både havde siddet i Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Billede fra Lystfiskeri-Tidende.

Carlo Rasmussen med sin 11 kilos gedde fra den officielle befrielsesdag 5. maj 1945. Den blev lidt senere noget symbolsk slået af Knud Birch, der under Besættelsen både havde siddet i Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Billede fra Lystfiskeri-Tidende.

Flotte storgedder til Carlo Rasmussen

Carlo Rasmussen beviste med det samme, at woblerne kunne fange fisk. Efter en tur kunne han fremvise to gedder på henholdsvis 9,75 og 7 kilo fra Furesøen fanget samme dag, hvilket var noget af en sensation på den tid. Hvor stor opmærksomhed han fik fra de øvrige medlemmer afspejler sig vel bedst i en notits i Lystfiskeri-Tidende, hvor redaktøren havde bemærket, at Carlo Rasmussen havde været på søen, og udfor sit navn havde skrevet et »Nul«. Det var usædvanligt. I efteråret 1944 besluttede Carlo Rasmussen at sælge sine rettigheder på wobleren til sportsmagasinet F.I.B. på Amagertorv i København. Det var en gammel hæderkronet virksomhed med rødder helt tilbage til 1874. Forretningen var den første, der solgte lystfiskegrejer til Københavnerne, men lukkede for mange år siden.

Nu da rettighederne var solgt, og wobleren dermed kunne blive hver mands eje, ville redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, Børge Hamann vide, hvad hemmeligheden bag wobleren var. Han opsøgte dog først forskellige kendte geddefiskere, der i tidens løb også havde eksperimenteret med store woblere, for at få deres erfaringer med kæmpe woblere. Resultatet var en gang »snik-snak«. Kæmperne kunne fange fisk, men hvorfor og hvordan gik mest på teorier.

Geddewoblere for feinschmeckere

Ludvig Svendsen, der ejede Jagt & Fiskerimagasinet, havde en wobler med navnet »Den store Bastian«. Det var en blybelastet størrelse på 20-25 cm og vejede ikke mindre ende 415 gram. Den havde vist sit værd, da den en dag på Furesøen havde fanget en gedde på 5 kilo på 15 meter vand. Måske lå hemmeligheden i, at Carlo Rasmussen fiskede ude over dybet efter de pelagiske fisk og samtidig anvendte blybelastning. Han borede kort og godt huller i woblerne, fyldte dem med bly, og kontrollerede gangen. Gik de ikke, som han ønskede, krattede han noget af blyet ud, indtil de gik som de skulle.

 

 

 

To gedder på henholdsvis 20 og 15½ pund fanget på Furesøen d. 11. juni 1944. På bagsiden af fotoet står »Træk – hjemmelavet wobler – kæmpewobleren«. Ungersvenden til højre hedder Erik, men har ikke noget meget fangsten at gøre, bortset fra han hjælper med at holde. Privat foto.

To gedder på henholdsvis 20 og 15½ pund fanget på Furesøen d. 11. juni 1944. På bagsiden af fotoet står »Træk – hjemmelavet wobler – kæmpewobleren«. Ungersvenden til højre hedder Erik, men har ikke noget meget fangsten at gøre, bortset fra han hjælper med at holde. Privat foto.

 

Det var helt nyt. Geddefiskeri foregik per tradition langs sivene i og på søens banker. Ikke ude i det åbne vand. Ved interviewet stillede Børge Hamann en del spørgsmål, men svarene som Carlo gav, afslørede ikke hemmeligheden. Blandt andet ville Børge Hamnn vide om rillerne på ryggen af woblerne havde nogen betydning. Det vidste Carlo ikke, men det skadede  hvert fald ikke. Hvad med farven, havde den nogen betydning? Carlo kunne bedst lide den farve som F.I.B. havde givet den, men farvevalget ville han overlade til mere erfarne fiskere. Børge Hamann foresatte, men fik kun hevet enstavelsesord ud af Carlo. Fiduser var der ikke mange af, og direkte adspurgt: »Andre fiskere er svært imponerede over Deres fangster og mener at, der må være særlige fiduser?«. Carlo svarede: »Jeg fisker akkurat ligesom alle andre. Og så til slut, som man sang i verset – alting får en ende«. Carlo Rasmussen var en mand af få ord og pralede aldrig om sine fangster. Meget sigende har han i sit første år sommedlem af Lystfiskeriforeningen ikke anmeldt en eneste fisk.

Det mest kendte billede af Carlo Rasmussen med gedden fra Farum Sø. I venstre hånd holder han wobleren og stangen som han fangede gedden på. Det var på en af de »små woblere«.

Det mest kendte billede af Carlo Rasmussen med gedden fra Farum Sø. I venstre hånd holder han wobleren og stangen som han fangede gedden på. Det var på en af de »små woblere«.

 

Kæmpegedden fra Furesøen

Året efter, i 1945 fanger han d. 5.maj, på Danmarks officielle befrielsesdag, en gedde på 11 kilo i Furesøen. Den blev imidlertid slået af Knud Birch, der samme år satte ny Furesørekord med en gedde på 13,25 kg – og så var det svært. Opsigt, selv uden for Danmarks grænser i en krigstid, vakte de eventyrlige fangster. Det svenske »Sportsfiskaran« bragte i december 1944 en artikel om de store woblere, der var blevet så populære i Danmark.

Historien om Carlos største gedde udspiller sig en decemberdag i 1948. Carlo Rasmussen slog, efter en tur på Farum Sø, et smut fordi Søndersø, hvor han møder nogle andre lystfiskere. Da han fortæller, at han var været på Farum Sø, var det entydige spørgsmål: »Det gav vel somsædvanligt ikke noget?« Stor var overraskelsen, da Carlo fremviste en gedde på hele 13 kilo. Selv fortalte han om oplevelsen: »Jeg har altid haft fidus til, at Farum Sø husede meget store gedder, og der på denne årstid er en tilpas ro på søen. Da jeg i søndags ved 8-tiden tog ud, var det meget tåget, og jeg måtte, for at orientere, mig holde mig ret nær land. Jeg trak en af mine hjemmelavede woblere efter båden. Wobleren var lidt mindre end den store model, meget mørk med en enkelt lys stribe langs siden På nordsiden af søen, næstenud for Farumgård, og kun 60-70 meter fra land fik jeg ved 9-tiden hug, og jeg var hurtigt klar over, at det var en pæn fisk – bl.a. fordi den ikke var til at få op fra bunden. Da jeg endelig så et glimt af den i vandet, bedømte jeg den til 13-14 pund, men 20minutter efter hugget var jeg klogere, thi da lå min hidtil største gedde i båden.

Min vægt, der vejer til 24 pund, gik i bund, og jeg tog derfor straks ind for at få fisken vejet. En meget nøjagtig vejning gav præcis 26 pund til resultat.«Hvad der senere blev Carlo Rasmussens skæbne vides ikke. Hårdt fysisk arbejde har altid været medvirkende til at slide på mennesker på den ene eller anden måde. Ganske få år efter fangsten af gedden på 13 kilo forsvandt Carlo Rasmussen ud af dansk lystfiskeri og Lystfiskeriforeningen.

Jeg har talt med personer som kender til hans videre skæbne, men den historie lader viligge, og i stedet må vi glæde os over de resultater, han opnåede påganske få år ved flid og ikke mindst nytænkning om, hvordan man også kan fange gedder.

 

Spar Lystfiskeri
Helsides annonce fra »Sportsfiskeren « januar 1945. Der var rift om herlighederne. På daværende tidspunkt var der udbredt varemangel, så et eller andet skulle man jo bruge pengene på. Nuvel! 14½ krone var alligevel en slat penge på det tidspunkt. Helsides annonce fra »Sportsfiskeren « januar 1945. Der var rift om herlighederne. På daværende tidspunkt var der udbredt varemangel, så et eller andet skulle man jo bruge pengene på. Nuvel! 14½ krone var alligevel en slat penge på det tidspunkt.[/caption]

SEATROUT SMASH – EN SNAK MED VINDERNE

Andreas med den største blankfisk Team Shimano/G.Loomis fik under konkurrencen.

Over det sidste stykke tid har massevis af danske kystentusiaster fulgt med i de seks episoder af konkurrencen Seatrout Smash – 2 på Youtube. Vi har talt med vinderne fra Team Shimano/G.Loomis – Andreas Peter Rasmussen og Max Bartholin Johnson.

AF JENS BURSELL

 

Du har sikkert hørt om Seatrout Smash, som er en fiskekonkurrence, hvor udvalgte brands dyster mod hinanden om at fange flest og størst havørreder. Alle brands stiller med ét team bestående af to personer, som skal fiske én dag i fjorden, én dag på yderkysten, og så er der en valgfri dag til sidst. Point bliver uddelt for hver dag, og så handler det ellers om at komme ud af konkurrencen med flest mulige point. Alt dette bliver krydret med tips og tricks, godt humør og en masse flotte havørreder.

– Som vi alle kender det, er havørredfiskeriet langt fra nemt, og derfor bliver alle de deltagende teams trukket rundt i hele følelsesregistret, når der bliver landet mange og store fisk, men også når fiskeriet bestemt ikke spiller, og alle de ellers så nøje planlagte pladser ikke leverer fisk som planlagt. Her er det vigtigt at trække på sin erfaring og kunne improvisere bedst muligt: Hvilke pladser giver bedst, og hvilket grej skal der bruges? Sådan lyder det fra Søren Rajczyk – bagmanden fra justfishing.dk, der producerer Seatrout Smash til deres YouTube kanal.

Men hvordan føles det så at vinde en konkurrence, hvor så mange lystfiskere sidder og kigger med?

 

Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.

Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.

 

En kæmpe oplevelse

– Overordnet set var det en kæmpeoplevelse at skulle være med til at danne rammerne for filmene og repræsentere Team Shimano/G.Loomis, siger Andreas Peter Rasmussen, der til daglig arbejder som sælger for Shimano Nordic. – Vi skulle jo gerne levere lidt godt materiale i form af fedt fiskeri og godt humør. Det er aldrig nemt at finde godt fiskeri på kommando, men humøret hos Max og jeg er altid i toppen – tror jeg…

– Det hårdeste var helt sikkert planlægningen og den manglende søvn. Vi blev inden start opfordret til at leje et sommerhus, så alle kunne slappe af tæt på områderne, hvor vi fiskede i, når dagen var afsluttet. Men to friske fyre som os, vælger selvfølgelig den besværlige løsning. Nemlig at køre frem og tilbage tre dage i streg. Max bor på Christianshavn, jeg på Vesterbro og Emil Fogh, som er kameramanden – på Frederiksberg. Der gik mange timer med transport, både morgen og aften. Vi sluttede af med at have fået 6,5 timers søvn fordelt på weekenden…

Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene.

Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene. Her er det Andreas, der er spændt godt for.

 

Lampefeber på kysten

– Jeg tror egentlig, at jeg under hele “konkurrencen” var en smule nervøs for, om der skulle komme nok godt materiale til filmene blandet mellem de fem teams, fortsætter Andreas. – Det er selvfølgelig en konkurrence, men lige så vigtigt, som det er for os at fange fisk, så er det også fedest, hvis alle har tur i den. Det betyder meget for sådan et program, at alle har det sjovt, og at ingen falder igennem. Det viste sig så også, at der slet ikke var noget at være nervøs for. Alle teams leverede et helt fantastisk show i mine øjne, hvor vi nærmest heppede mere på de andre end os selv. Det var en fed oplevelse!

En uventet sejr

– Max og jeg havde på ingen måde regnet med, at vi skulle vinde i sidste ende, og vi havde faktisk haft de andre som favoritter, griner Andreas. – Vi vidste godt, at vi havde fanget nogen helt fantastiske fisk, men samtidig havde vi også mistet end del fisk, net, fluer og energi. Den måde som programmet var bygget op på, skabte faktisk en mega spændende stemning, specielt i sidste afsnit. Vi vidste ingenting om, hvad der skete under konkurrencen, så da vi var nået til vejs ende og fandt ud af, at vi havde vundet, så var vi selvfølgelig helt oppe og køre!

– Vi håber naturligvis stærkt på at kunne være med, hvis der kommer en Sæson 3 af Seatrout Smash. Jeg tror ikke vi ville lave så meget om andet end, at vi nok må se i øjnene, at vi må leje et sommerhus, så vi kan få lidt mere søvn. Vi kom godt omkring på hele Sjælland, og heldigvis lykkedes det jo også at finde fisk. Men fiskeri er svært at planlægge, da alt kan falde til jorden, hvis vinden vender.

– Alt i alt har det har været en fantastisk oplevelse at være med i Seatrout Smash, men ligeså fedt har det været at se det bagefter. Bare det at have noget fiskerelateret at følge med i med fem megahyggelige teams var bare top klasse. Fiskeri kan samle os alle – både ved vandet og bag skærmene.

Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen var i højt humår trods en latent mangel på søvn.

Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen (th) var i højt humør trods en latent mangel på søvn.

 

Fiskehygge med sejr som prikken over i´et 

– Det var en fornøjelse at være med i Seatrout Smash 2, supplerer Max. – Det var udfordrende, og der var gode fiskedage, hvor vi blev belønnet med fisk i alle former og farver – også endda et pragteksemplar af en overspringer til Andreas på kystdagen. Vi kunne ikke have ønsket os bedre dage – både fiske- og hyggemæssigt! At vi så hev sejren hjem, det var bare prikken over I’et. Så tak for denne gang til de hårde konkurrenter fra Westin, Abu Garcia, 13 og Savage Gear, som vi var oppe imod. Det var bravt kæmpe af alle!

– Der skal også lyde et kæmpe tak til Justfishing.dk for at søsætte dette meget positive projekt! Og som jeg sagde i programmet: “Hvis bare man kunne leve af at fiske. Ville man blive træt af det? NEJ!”.

Hvis man vil følge de to gutter fra Shimano/G.Loomis, så sving forbi Instagram. @andreaspeterrasmussen og @max_bartholin

Du kan se alle Seatrout Smash 2 filmene her:

Episode 1

Episode 2

Episode 3

Episode 4

Episode 5

Episode 6

 

Kizuma line

 

De3n endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 - 2021.

Den endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 – 2021.

GUDESMUK – OG RENDYRKET ONDSKAB

Har du nogentinde tænkt over, hvordan gedden blev skabt? Vores udsendte har haft en snak med Gud – og fik hele historien, som det virkelig skete engang ved tidernes morgen.

TEKST: CHRIS GREGERS HALLING, FOTO: CHRIS GREGERS HALLING  OG JENS BURSELL

 

Jeg er ikke just kendt, for at lave korte tekster, hvis jeg har noget på hjerte. Det er da så bestemt heller ikke tilfældet her. Denne gang skal det handle om min enorme kærlighed til en fisk. For selv om jeg elsker alle fisk, så har nogle af dem sat dybere spor end andre. Ja…… Ovenikøbet sat dybere ar om man vil. Her er historien om en af dem.

I de bibelske tekster kan man læse om skabelseshistorien. Men selv om bogen er stor, går den ikke i detaljer omkring hvordan hvert eneste væsen skabt. Derfor spurgte jeg personligt Gud omkring skabelsen af et specielt væsen, for det er når man går i detaljerne, at historier bliver mere spændende og får karakter. Men inden historien om selve skabelsen, så får du først lidt om mig og mit forhold til det, der i min optik er et af verdens bedst skabte rovdyr.

Elsket og savnet

Jeg har ventet i et helt år. Og det er en virkelig lang ventetid, når man er forelsket til op over begge ører. Men nu skal jeg endelig se hende igen. Ja… Jeg skal ikke blot se hende, men også mærke hende, hvilket kan resultere i blodsudgydelser ved blot den mindste fejltagelse. Jeg elsker hende! Dette faktum har jeg for længst erkendt og derfor er savnet også stort efter 12 måneder uden hende. Hun har også ventet, men jeg tror ikke hun har skænket mig mange tanker i denne ventetid. Måske ikke en eneste endda, men det ændrer absolut intet ved min kærlighed til hende.

 

Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.

Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.

 

 

Hun har brugt ventetiden på for hende langt vigtigere ting, for drab, blodsudgydelser og lemlæstelse er hendes hverdag. Hun lyder ond og brutal, men der er også noget andet ved hende. Hun er smuk – gudesmuk. Derfor kan hun også direkte sammenlignes med kvinder af menneskelig art. Fortryllende og ond. Jeg skal gense hende sidst i oktober 2021, og jeg glæder mig usigeligt. Jeg føler ingen frygt for hende længere, som jeg ellers følte i barneårene. Men jeg har stadigvæk en utrolig stor respekt for hende. For min kærlighed kan blive gengældt med en stærkt blødende hånd, hvis jeg skulle placere den forkert i blot et eneste sekund. Her kan man tale om kontant afregning i sådanne sager, hvis hånden skulle befinde sig på forkert plads på forkert tidspunkt – #metoo. Hun er heller ikke typen, man lige sniger tungen i ørerne på, medmindre man da ønsker et skamferet ansigt. Hun er brutal, uden nåde – voldsom og aggressiv. Jeg elsker hende og jeg har savnet hende ustyrligt. Nu er tiden endelig inde til et gensyn.

En forkert bevægelse ved afkrogningen...

En forkert bevægelse ved afkrogningen…

 

Guds skabelseshistorie

 Nå, men her får du så historien, som jeg hørte den, da jeg spurgte ud i en tilsyneladende tom luft og fik svar tilbage fra noget, der mindede om vinden.

Det var blevet søndag og Gud havde skabt det meste på jorden. Sammen med Djævlen betragtede han nu dette skaberværk på denne hellige hviledag. Alt åndede fred og idyl. Jorden var smuk og for skabningerne placeret i den, var dette en version af Paradis. – Se hvilken smuk ting jeg har skabt, hånede Gud Djævlen. – Ja, svarede Djævlen. – Men det er nok lidt for sødt og velorganiseret til min smag, fortsatte han grinende. Gud åbnede en flaske sød vin lavet af druer fra den nye verden og hældte to glas op. Han svingede vinen rundt i glasset og udtrykte tilfredshed med dette produkt, som også var et resultat af den nyskabte klode. – Lad os sætte os og nyde denne skabelse, sagde Gud, og de satte sig ned, hvor de kunne overskue livets gang på den nye dejlige jord.

En udfordring til Gud

Mange ville måske forestille sig, at der altid var konflikt imellem Gud og Djævlen, men sådan forholder det sig slet ikke. Det var den hellige hviledag søndag, og på disse dage mødtes de to ofte og udvekslede ord omkring ugens gang. Der var selvfølgelig ofte konflikter og uenighed imellem dem, men der var også en balance, som der skal være imellem godt og ondt. En balance mennesket har rykket ved mange gange siden, men det er jo en helt anden historie. Således sad de og nød et glas vin fra druer i Guds have, da Djævlen pludselig udbrød. – Jeg udfordrer dig Gud, sagde han. Gud stillede glasset fra sig og stirrede interesseret på Djævlen. Han brød sig egentlig ikke om væddemål, men hvis han kunne øjne en chance for at få Djævlen ned med nakken, så var det nok værd at overveje, at bryde en enkelt lille regel for. – Lad høre oh du mørkets fyrste, svarede Gud. Djævlen så selvsikker ud. Han havde en perfekt udfordring til Gud. En svær en af slagsen. – Her er åh så smukt, og alt er idyl og fred. En perfekt verden. Måske lige bortset fra de to tossede skabninger, du har placeret i din have. De skal nok nå at ødelægge noget med tiden, startede Djævlen.

 

Geddens tænder er skabt til at dræbe.

Geddens tænder er skabt til at dræbe.

 

– Ingen er perfekt, svarede Gud og eftertidens historie, skulle vise, at han fik ret. – Jeg vil vædde med, fortsatte Djævlen med en snedig og lumsk stemme, at du kan ikke skabe et gudesmukt væsen. Langt smukkere end de andre væsener du har skabt. Men ud over at være den smukkeste, så skal dette væsen også være uden etisk sans overhovedet. Det skal ikke kende til begrebet nåde, anger, frygt eller medlidenhed. Væsenet skal besidde overlegenhed og total dominans, der hvor du nu placerer det. Eller sagt lidt kort. Et væsen så smukt, at ingen vil være i tvivl om, at det er skabt af Gud, men samtidig et væsen så ondt, at alle vil undre sig over, om jeg har haft en finger med i spillet, sluttede Djævlen selvsikkert.

Gud stirrede forundret på Djævlen. – Det har jeg da allerede gjort, sagde Gud. – Eva står jo lige der i Edens have og plukker æbler, fortsatte han, mens han pegede på kvinden, som han lige havde omtalt. Djævlen stirrede på Eva. Hun var ganske rigtig smuk, og mange af hendes efterkommere skulle også blive til smukke kvinder. Men ond? Så sandelig ja. En ondskab mænd i tusinde af generationer nok skulle få at føle. – Hun er fin, svarede Djævlen. – Men det væsen jeg efterlyser skal få fremtidige mænd til at rejse på tværs af kloden, blot for at se hendes skønhed. Så smuk skal hun være. Samtidig med, at alle omkring hende skal frygte hende. I hendes verden skal døden herske, og hendes fysiske styrke skal være alle andre overlegen. Hendes skønhed skal være det sidste mange ser, inden de oplever en grusom og pinefuld død, sluttede Djævlen.

Smukt og ondt

Gud tog atter vinglasset i hånden og nikkede. Denne udfordring var virkelig svær. Han havde skabt et væld af overlegne rovdyr på både land og i vandet. Men langt hovedparten af disse rovdyr fik søde og nuttede unger og de var sjældent onde af sind. Han skulle skabe noget overjordisk smukt, som samtidig var ultimativt ondt. Han smagte atter på vinen. Den var sød og fyldig på samme tid. Et produkt af kærlighed og omsorg. Præcis som alt andet han havde skabt. Denne udfordring var ganske anderledes og snedigt fundet på af Djævlen. – Jeg tager imod denne udfordring, sagde Gud efter grundig omtanke. Ingen – og da slet ikke Djævlen skulle tro, at Gud ikke kunne skabe alt.

 

Gedden er en fantastisk fighter udanse hvilken metode du bruger.

Gedden er en fantastisk fighter uanset hvilken metode du bruger.

 

De tømte deres glas, og inden de skiltes sagde Djævlen til Gud. -Du kan roligt gøre en flaske af den bedste vin klar til i morgen, når vi fejrer min sejr. Derefter forlod Djævlen Guds bolig syngende og forventningsfuld.

Længe sad Gud i dybe tanker. Måske var det ikke den bedste idé at tage imod denne udfordring fra Djævlen. Han havde skabt mange perfekte skabninger og ting de sidste dage, men nu skulle han skabe noget, der var bedre end perfekt. Et væsen hvor evolutionen ikke behøvede at ændre noget i millioner af år. Smuk, som kun han kunne skabe det og samtidig ondere og mere skånselsløs end Djævlen selv kunne forestille sig. Gud rejste sig og gik ned i værkstedet.

Perfektion da glasset er tomt

Jo… Det kaldte Gud det rum, hvorfra al skabelse fandt sted. I et par timer tegnede Gud forskellige væsener, der endnu ikke fandtes, men alle tegningerne endte lige så hurtigt, som de var færdige, i skraldespanden ved siden af arbejdsbordet. De manglede alle det sidste. Det som skulle gøre denne skabning unik. Aftenen gik på held, og nattens mørke timer startede. Opgaven syntes umulig, og Gud fortrød bitterligt, at han havde ladet sig gribe af Djævlens lokkende ordleg. Ud på nattens sene timer var der ikke plads til flere tegninger i skraldespanden. Faktisk lå der flere sammenkrøllede stykker papir på gulvet omkring den. Gud havde ikke rigtig koncentreret sig de sidste minutter, men helliget sig det sidste glas vins søde dråber, da han nærmest i frihånd uden at kigge, havde lavet en skitse på papiret, der lå på bordet. Da glasset var tømt kiggede Gud på tegningen. Han rejste sig med et spjæt, som i overraskelse over tegningen foran ham, som han selv lige havde lavet.

– Der er den, jublede ham højt og overrasket over sig selv. – Et par små enkle justeringer, og den er helt perfekt, tænkte han. Derefter gik Gud over til værkstedets arbejdsbord og gik i gang. Han arbejdede hele resten af natten, og da solens første stråler ramte den smukke have udenfor, kunne han endelig betragte sit skaberværk. Det var en tilfreds Gud, der nu afventede Djævlens besøg denne morgen, thi nu vidste han, at han havde overgået sig selv, og at Djævlen ville tabe udfordringen. Han havde skabt det fuldendte. Det perfekte. Det sublime.

I de stadig tidlige morgentimer ankom Djævlen syngende og glad. Han hilste selvsikkert på Gud og virkede nærmest hoverende allerede. – Har du åbnet din bedste vin, til at besegle min sejr med? spurgte han kækt. – Vinen er åbnet, men vent en kende med at fejre din sejr, til du ser hvad jeg har skabt, svarede Gud, da de sammen gik ind i værkstedet.

 

Chris med en perfekt gedde taget på flue.

Chris med en perfekt gedde taget på flue.

 

Djævlen var spændt, da de sammen gik hen mod et stort kar dækket til med et stort klæde af stof. – OK – vis mig så den ultimative smukke ondskab du har kreeret, beordrede han. Gud smilede til Djævlen, da han helt bevidst med en utrolig langsomhed fjernede det store stofklæde fra tanken. Da klædet var helt fjernet, stirrede Djævlen ind i tanken med vand med vidt opspærrede øjne. Han vidste ikke sine levende råd og var nærmest tom for ord, men fik alligevel fremstammet. – Hun… Hun er…Hun er henrivende! Men Djævlen vidste godt, at det var en stor underdrivelse. Aldrig havde han set så smukt et væsen før. Men stirrede man på hendes øjne, så var man også bevidst om, at det smukke udseende blot var en ydre skal på et væsen, hvis kynisme og arrogance skulle blive verdenskendt en dag. Bag væsenets smukke øjne så djævlen kun død og lemlæstelse. En evig jagt på det næste offer, som chanceløst måtte lade sig fortære af dette vidunderlige væsen.

Djævlen forestillede sig den frygt, som skulle blive mange byttedyrs sidste følelse i livet, inden de forsvandt i det tilsyneladende bundløse gab på dette dyr. Han kunne næsten føle deres frygt og han nød det. Så ustyrlig smuk og så frygtelig på en og samme tid. Hun var mageløs. Unik. Enestående. Fantastisk. – Selv hendes egne børn vil frygte hende, afbrød Gud stilheden med. Djævlen indså sit nederlag og faldt på knæ foran Gud. – Oh du almægtige skaber. Jeg bøjer mig i støvet foran dig og erkender, at du store Gud, er den almægtige, sagde Djævlen med en nærmest grådkvalt stemme. – Visse vasse Djævel, svarede Gud. – Rejs dig op og del denne gode vin med mig. Jeg er måske nok skaberen, men vi laver alle fejl fra tid til anden, fortsatte Gud, mens han arkiverede en mappe med titlen ”Trump” i arkivskabet for fremtidige store ideer.

Djævlen rejste sig fra støvet og fulgte Gud ud af værkstedet. Da de gik igennem døren, kastede han et sidste beundrende blik på væsenet i tanken med vand. – Må jeg få hende?, spurgte han Gud. – Det er præcis sådan en, jeg kunne bruge i kælderen, hvor jeg arbejder. Et væsen der kan skabe respekt og frygt, fortsatte Djævlen. – Nej, svarede Gud. – Hun skal tilhøre den jord, jeg har skabt. Hun skal minde alle om, at der er balance imellem smukt og grumt. At kærligt og mildt, men også ondskabsfuld kan bo i samme krop, fortsatte Gud.

 

Blodt på tanden? - så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.

Blodt på tanden? – så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.

 

En skål med Djævlen

– Men hvor vil du da bosætte et sådant væsen?, spurgte Djævlen, mens Gud fyldte to glas med dejlig vin op.

Jeg vil placere hende i Sverige, svarede Gud. – Her skal hun leve i de smukkeste omgivelser, og hun vil blive genstand for legender og myter. Herfra skal hun sprede sig til alle verdener og blive midtpunkt i sagn og fortællinger igennem millioner af år. Hun er perfekt allerede nu, så derfor skal hun heller aldrig ændres af evolutionen. Jeg vil kalde hende for Gedde og gøre hende stor og mægtig. En enehersker uden andre fjender end hende selv. Hun skal blomstre og trives, men også leve med den forbandelse, som det nu bliver, at være den absolut smukkeste og samtidig mest frygtede af alle. Således har jeg bestemt det, sluttede Gud tilfreds.

De skålede, og sammen fejrede de Guds sejr. Djævlen spurgte aldrig siden Gud om at skabe noget som helst, og resten af hans meget lange tid, var han evigt misundelig på skabelsen af gedden. Således har vinden fortalt mig historien, da jeg spurgte den. Og det er jo dejligt, selv at kunne fortolke de svar man får, når man nu stiller et spørgsmål ud i den øjensynligt tomme luft.

Et fiskeliv med gedden

Første gang jeg så hende, angreb hun en aborre, der sad for enden af en spinner, jeg fiskede med. Mit første møde med hende indeholdt kun frygt, og en dreng der løb grædende hjem fra mosen til sin far for at finde trøst. Men jeg følte hendes enorme kræfter i et kort sekund, inden hun fjernede både aborre og spinner fra en alt for lille fiskestang. En styrke jeg aldrig glemte.

Da jeg blev større, ville jeg møde hende igen. En tur der sendte mig på Vejle skadestue med en noget vissen hånd og en blødning, som ingen ende ville tage. Men jeg blev forelsket i hende. I hendes brutalitet. Hendes totale mangel på respekt – og hendes arsenal af våben i form af tusinde sylespidse tænder. Forelskelse blev til besættelse, og besættelse blev til direkte kærlighed. Nu skal jeg endelig atter møde hende, og jeg er mere spændt end noget barn nogensinde har været en juleaften. Jeg glæder mig til gensynet. For hvert år har hun skabt historier i mit sind. Historier der fortælles og varer evigt. Hun er Skandinaviens vildeste rovfisk. Så smuk, at kun en Gud kan have skabt hende… og så brutal, at man må undre sig, om ikke en Djævel har haft en finger med i spillet.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

100 ÅR MED SHIMANO

Stella er Shimanos flagskib, som uden nogen form for kompromisser repræsenterer det ypperste indenfor den nyeste teknnologi til fastspolehjul.

Shimano, der især er kendt for sine hjul og stænger af virkelig høj kvalitet, fylder 100 år i 2021. Her får du historien om den ikoniske grejproducent, der startede med at producere cykeldele i for i lang, lang tid siden.

TEKST: JENS BURSELL, FOTO JENS BURSELL, JONATHAN BJURSTAM, ANDREAS RASMUSSEN & SHIMANO INC

 

I ÅR ER DET 100 ÅR SIDEN, at grunden blev lagt til det ikoniske grejfirma Shimano, som vi alle kender – især for deres kompromisløse hjul og stænger. Historien starter i februar 1921 hvor Shozaburo Shimano åbnede Shimano Iron Works i Higashi Minato i byen Sakai, da han var blot 26 år gammel. Fabrikken blev startet på en tomt med en nedlagt celluloid fabrik, hvor han i al ydmyghed lejede næsten 40 kvadratmeter til en månedlig leje på 5 yen. På det tidspunkt havde den nye firma blot en enkelt drejebænk, som Shozaburo havde lånt fra Sano Iron Works, hvor han var gode venner med ejeren.

 

Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.

Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.

Shimano starter med produktion af cykeldele

Allerede fra starten af i 1922 havde Shozaburo Shimano besluttet sig for at fokusere sin produktion på cykeldele, som krævede det højeste niveau af teknologi at producere – og i årene efter arbejde man på højtryk med at udvikle produktionen af dele til netop cykelindustrien. I 1940 blev virksomhedens navn ændret til Shimano Iron Works Co., Ltd. og Shozaburo blev udnævnt som den første præsident for de cirka 300 medarbejdere, der var på det tidspunkt.

Produktionen af cykeldele forsatte og den næste større organisatoriske ændring var, da firmaet igen i 1951 skiftede navn til Shimano Industrial Co., Ltd som følge af en fusion mellem Shimano Iron Works og Shimano Bicycle Company. I kølvandet på dette begyndte Shimano som noget helt nyt at producere udvendige gear i 1956 og indvendige gear i 1957. I samme periode begynder man på fabrikken at eksperimentere med koldhærdning inspireret af nye tendenser på en større udstilling i daværende Vesttyskland.

Nye tider for Shimano

I September 1958 dør Shozaburo og hans slægtning Shozo fra Shimano-familien overtager posten som præsident. Et par år senere i 1961 er man klar til at lancere det nye indvendige 3-gears system på en international messe i New York, hvor cykelmarkedet er i markant vækst på det tidspunkt. Netop det amerikanske marked kommer til at danne basis for at øget salg, og i 1965 dannes Shimano American Corporation i New York med Yoshizo Shimano som præsident. Op gennem de næste par ud udvides kontinuerligt, og i 1979 etableres Shimano Yamaguchi Co., Ltd. som i dag er fabrikken Shimonoseki i den japanske by Yamaguchi. Dette nye produktionssystem blev lavet med det formål, at producere bremser til skibe.

 

Dux var det første fastspolehjul fra Shimano.

Dux var i 1971 det første fastspolehjul fra Shimano.

Produktion af fiskegrej fra Shimano

I 1971 startes en division for produktion af fiskegrej på Shimanos fabrikker – og det første produkt er en serie af spinnehjul – DUX. Den nye linje med produktion af fiskegrej var helt i tråd med missionen fra produktionen af cykeldele – nemlig at bidrage positivt til den almene folkesundhed ved at facilitere og opmuntre til forskellige fysiske outdooraktiviteter.

Satsningen på fiskegrej viser sig at gå så godt, at man i 1972 etablerer Shimano Europa GmbH i vesttyske Düsseldorf, samtidig med at koncernen bliver børsnoteret i japanske Osaka. Parallelt med satsningen på lystfiskerne, forstærkes indsatsen for salget af cykler, med sponsorater til cykelhold i både Europa og hjemlandet Japan i 1973, hvor koncernen udvides med en afdeling i Singapore. Og satsningen giver pote med at firmaet nu også børsnoteres i Tokyo.

Op igennem halvfjerdserne lanceres en række nye komponenter til racercykler, og i 1978 blev der igen satset stort på lystfiskerne med lanceringen af Bantam-hjulene, som blev lavet med henblik på ultra let præcisionsfiskeri efter bass. I 1979 flyttes Shimano American Corporation til New Jersey.

I 1981 etableres datterselskabet Kimamoto Fishing, og i 1984 afholdes for første gang Shimano Japan Cup for at promovere alle de mange sjove og spændende muligheder der er inden for sportsfiskeriets verden. Året efter flytter Shimano Europe til byen Hilden i Vesttyskland, mens hjulserien Titanos, hvor der eksperimenteres med composit materialer af titanium, kulfiber og resin, for første gang kom på markedet.

 

Det ikonisk Stellahjul - her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.

Det ikonisk Stellahjul – her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.

Ultegra – nye fastspolehjul fra Shimano

Op i gennem firserne oplever Shimano en stigende vækst inden for fiskegrej og lancerer i 1987 det kendte fastspolehjul Ultegra, der sidenhen er kommet i et hav af forskellige typer og modeller. Udviklingen kulminerer i 1988, hvor Shimano U.K. Ltd. etableres med det formål at effektivisere salget af fiskegrej i Europa – og i samme periode begynder firmaet også at producere medestænger, som der er et meget stort marked for i England. Firmaet producerer også stænger med justerbar længde, så den samme stang kan bruges til flere forskellige formål.

Den øgede vækst betyder i slutfirserne også opstarten af nye afdelinger – fx Shimano Benelux B. V og Shimano Fishing Holding B. V – plus nye afdelinger i Italien og Malaysia. I samme periode lanceres også serien af fiskegrej – Nexus – og koncerne omdøbes til Shimano Inc.

 

Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud.

Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud i 1992.

Shimano Stella introduceres i 1992

Det ikoniske fastspolehjul Stella ser dagens lys første gang i 1992 – samme år hvor Keizo Shimano bliver den tredje præsident for koncernen, og der etableres endnu en afdeling i Australien. I 1995 afløses han af Yoshizo Shimano, og samme år kommer en ny model af Stella med det dengang revolutionerende SHIP (Smooth and Hi-Power System) der betød en markant forøget reduktion af vibrationer under indspinningen. Siden da har udviklingen af nye Stella hjul så at sige båret udviklingen af alle de andre billigere hjulserier – og det der derfor især disse hjul, som nævnes i forbindelse med nye hjulteknologier, hvor knowhow sidenhen overføres og til de knapt så dyre modeller i varieret form.

 

G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe.

G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe i 1997.

G.Loomis opkøbes af Shimano

I 1997 opkøbes stangproducenten G. Loomis, der selv var startet 15 år tidligere, af Shimano. Det markerer starten på udviklingen af stænger, der er lige så kompromisløse som hjulene, hvilket betyder, at Shimano nu om dage har et kæmpe udvalg af topkvalitets stænger til stort set samtlige former for lystfiskeri. Året efter bød på en ny model af det kompromisløse hjul Stella med et helt nyt koncept: I stedet for at minimere antallet af dele forsøgte man at komprimere dem i stedet, for på denne måde at få et mere velfungerende hjul, der samtidig fyldte mindre og havde et flottere slim-line look. I samme periode begyndte koncernen også at producere dele til både golf og snowboard markedet.

Stella træder ind i det nye årtusinde

I 2000 træder Stellahjulene ind i det nye årtusinde med manér, idet Stella Millenium Edition lanceres med et helt nyt Super Slow Oscillation System, der var designet til at øge kasteafstanden. Millenium-udgaven var også den første model af fastspolehjul, hvor håndtaget blev skruet på – hvorved man fik et hjul, der bedre kunne komprimeres under transport. Og som prikken over i´et blev ”Millennium Edition” på futuristisk vis indgraveret med laser på hjulene. Året efter blev Yozo Shimano præsident for den efterhånden multinationale koncern, hvor der i årene efter også kom afdelinger i både Taiwan, Frankrig og Tjekkiet.

Shimano fortsætter i 2001 satsningen på at perfektionere Stella og begynder at udvide udvalget af spoler, så den enkelte lystfiskere lettere ville kunne tilpasse sig den aktuelle fiskesituation ved vandet. I 2004 opgraderes Stella med en bøjlearm i et eneste stykke, og året efter åbnes også afdelinger for cykeldivisionen i Skandinavien.

Koncernen udvider konstant med nye afdelinger, og i 2007 kommer turen til Sydamerika – med opstarten af Shimano Latin America Representacao Comerial Ltda. Samme år perfektioneredes Stella med rustfri S-A-RB kuglelejer samt en ny AR-C spole, der gav mindre friktion ved lineafgivelsen – og dermed længere kast samt mindre kludder.

I 2009 begyndte Shimano også at producere ro-udstyr, og året efter opgraderes Stella igen med X-SHIP – et nyt gear system, som sikrede den perfekte vibrationsfri rotation. De kommende år bød på flere nye afdelinger i fjernøsten.

 

Shimano NRX

Hvis du er til fede kystfluestænger, så er Shimano NRX+ et temmelig godt bud. Læs mere om dem her.

 

Shimano 100 år

Ny gear-teknologi

I 2014 introducerede Shimano MicroModule teknologien, der reducerede vibrationerne under indspinningen markant. Dette var et markant gennembrud i hjulets design, fordi man fik en højere indspinningskomfort uden at skulle gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Samme år udvidedes koncernen yderligere til også at involvere produktion af actionkameraer – og nye afdelinger kommer til i blandt andet Tyrkiet.

Hagane konceptet lanceres i 2015 – et hjuldesign, der forbedrede den vibrationsfri indspinning samtidig med, at en enorm styrke i hjulet blev opnået. Parallelt med opstarten af flere nye filialer begyndte Shimano nu også at åbne en slags kombination af barer og flagshipstores i et forsøg på at kommunikere firmaets værdier og inspirere folk til en ny livstil med cykling og fiskeri som omdrejningspunktet. Og med den nye 2018 version af Stella fik koncernes flagskib indenfor fastspolehjul endnu et løft: Den nye model havde nemlig en hidtil uset smoothness i sin gang, hvilket var muliggjort af det nye Micro Module II system.

Kontrol over kvaliteten

Shimano er en af de få firmaer, som leverer grej til fiskebranchen, der selv ejer sine fabrikker. Det betyder, at de har 100 % styr på kvalitetskontrollen. Eksempelvis tjekkes alle Shimano hjul i specielle ”stillerum” fyldt med mikrofoner, der kan opsnappe den mindste mislyd fra hjulene, hvor der skulle være en mekanisk fejl. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket også er en af årsagerne til at Shimanos hjul har det gode ry, som de har i dag.

 

Joanathan Bjurstam, Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element .

Joanathan Bjurstam, der er Shimanos Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element.

Shimano Nordic overtager salget i Skandinavien

I 2020 etablerer Shimano for første gang en skandinavisk salgsafdeling – Shimano Nordic, og samme år færdiggjorde man det nye Technology Innovation Center i hovedkarteret, hvor Taizo Shimano blev den sjette præsident for familiedynastiet.

– Det, at vi nu har en afdeling af Shimano i her Skandinavien betyder, at vi lettere kan fokusere 100 % på, dette marked med grej, der er lavet specifikt til det skandinaviske fiskeri, fortæller Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic. – De skandinaviske lystfiskere kan derfor roligt glæde sig til de kommende år, hvor der vil komme endnu flere nyheder lavet specifikt til vores hjemlige marked.

 

Du kan læse mere om Shimanos 100 års jubilæum her.

 

Shimanos nyeste præsident

Shimano koncernen ledes i dag af Taizo Shimano.

 

 

 

101 DK ARTER TIL MARK HEMMINGSEN

Stribet fløjlsfisk blev en af de svære med det lykkedes for Mark Hemmingsen som art nr 101 – uden at tælle P & T arter med. Mark er pt kun overgået af sin kammerat Brian Kristensen der har landet 102 danske arter – også uden P & T arter medtalt.

Mark Hemmingsen er uden tvivl en af de mest aktive og dygtige artsfiskere i Danmark, Forleden rundede han som den anden i Danmark de næsten uopnåelige 100 danske arter. Vi har fået en snak med den erfarne og målrettede artsfisker.

 AF JENS BURSELL

 

MARK HEMMINGSEN – formanden for Danske Karpefiskerehar fisket siden 8 års alderen, hvor hans far tog ham og sine brødre med på fladfisketure til Hundested havn. – Her fangede vi lidt skrubber og rødspætter, og en ting var sikkert; jeg havde altid mere tålmodighed end mine brødre og min far, afslører han. – For hvert sidste kast blev altid til et mere – i skuffelsens tegn over at vi allerede skulle hjem efter et par timers fiskeri. Da jeg blev konfirmeret fik jeg i gave min første bidmelder, og herfra har fiskeriet stået på karpefiskeri, som jeg har dyrket lige siden. 

Hvidovre Sport Black Friday

En alsidig allroundfisker

– Jeg har alle dage set mig set som en allround-fisker, som aldrig har været bleg for at fiske i både saltvand og ferskvand, og dog har mit fiskeri gennem mine teenageår været mest præget af jagten på de store og flotte karper, siger han. – Med dette aspekt i baghovedet vil jeg sige, at mit artsfiskeri eller rettere interessen herfor, for alvor tog fart, da jeg tilbage i 2019 på en eller anden måde endte med at følge med i David Nielsens jagt på nye arter. David fangede hele tiden nye arter, som han tilmeldte en venskabelig artsfiskekonkurrence på facebook-siden ”Danske artsfiskere”.

– Det var super inspirerende at læse om alle de spændende fangster han gjorde, og da året 2020 var påbegyndt, tog fanden ved mig, og en ny ildsjæl var skabt. Selvom jeg altid havde set mig som en ok allround fisker med hang til karpefiskeriet, så blev jeg hurtigt klar over, at artsfiskeriet udfordrede mine fiskeevner i sådan en grad, at det triggede mine sanser, perfektionisme, tålmodighed, stædighed og målrettethed, således at de nåede et helt nyt niveau.

Mar Hemmingsen med en fin havkat.

Mark Hemmingsen med en fin havkat.

Nye arter – nye fiskepladser

– 2020 blev brugt på at udforske mange nye fiskepladser, beretter han. – Undervejs kørte jeg cirka 40.000 kilometer til de mange danske fiskepladser i hele kongeriget, og efter en ihærdig indsats kunne jeg kalde mit første dedikerede artsfisker kalenderår for en succes med en ny rekord for fangst af hele 66 arter.

– Ved årets udgang, besluttede jeg at drosle ned på mit fiskeri. Min nye målsætning blev at fiske videre, og se hvor længe det ville være muligt at holde mig kørende, hvis jeg skulle fange 10 nye arter hver måned i 2021. Året var knap begyndt, da jeg d. 1. januar 2021 tog en tur på natfiskeri på kysten og fangede otte arter. Herfra var niveauet for året 2021 som artsfisker ligesom lagt. Året igennem har mit fiskeri været intet mindre end fabelagtigt, og jeg kan på nuværende tidspunkt konstatere, at jeg har smadret min egen artsfisker rekord på 66 arter fra sidste år, da jeg pt har landet hele 98 forskellige fiskearter alene i perioden fra 1. Jan. 2021 til og med okt. 2021. Hver at bemærke er selvfølgelig, at de alle er fanget inden for dansk farvand, da dette er et kriterium for at kunne deltage i Danske artfiskeres årlige artsjagts konkurrence.

Pighajen blev Marks danske art nr 100.

Pighajen blev Marks danske art nr 100.

100 danske arter!

 –Mine to seneste fangster i form af pighaj og stribet fløjfisk fra d. 9. okt. 2021, var for mig personligt lidt af en milepæl, da jeg som blot den anden danske lystfisker præsterede at runde det magiske tal 100, fortæller han. – Med andre ord 100 forskellige fiskearter fanget inden for dansk farvand. Her får du historien om jubilæumsfisken:

 – Jeg var for 117. gang taget med de gode folk fra Skagen Havfiskeklub i jagten på en stribet fløjfisk, og sikke en tur det endte med at blive. – Vi startede fiskeriet ved nogle områder med sten på bunden, og efter nogen tids fiskeri, blev der ud af det blå landet en pighaj af en fisker på modsatte side af båden. Hurtigt, skiftede jeg taktik og fik agnet mine kroge med sild i stedet børsteorm og sandorm. Jeg nåede kun at fiske 10 minutter, før jeg fik et rigtigt fornuftigt hug ved bunden. Der var absolut ingen tvivl om, hvad jeg havde kroget, nemlig en haj. De kraftige hovedryst og hurtige udløb, var voldsommere end alle andre fisk, jeg før havde kroget på havfiskeklubbens tidligere ture. Næste opgave blev at få den flotte pighaj på i båden, men det der ikke måtte ske, skete selvfølgelig. Forfanget blev slidt i stykker, da den ca. 5 kg store pighaj rullede i overfladen lige inden, jeg skulle til at løfte fisken ombord på båden. P**… Det var fiskeart nr. 100 jeg lige missede der.

– Hurtigt fik jeg bundet et nyt forfang og denne gang blev forfangslinen lagt dobbelt, da jeg ikke skulle miste flere fisk. Der skulle heldigvis ikke gå lang tid før muligheden bød sig til igen, og denne gang kunne jeg sikkert lande min første pighaj fra dansk farvand. Omend den var markant mindre end den jeg kort for inden havde mistet i overfladen, så var jeg svært tilfreds med endelig at kunne konstatere, at fiskeart nr. 100 fanget i Danmark var en realitet. Yeah! Men hey, hér slutter beretningen om en fabelagtig fisketur selvfølgelig ikke…

Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-30 arter vil være muligt i >Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havoråder. I ferskvand er der efterhånden ike mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere.

Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-130 arter vil være muligt i Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havområder. I ferskvand er der efterhånden ikke mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere. Det bliver spændende at følge.

Art nr. 101

– Efter at have landet et par pighajer, gik jeg tilbage til at fiske målrettet efter stribet fløjfisk, som oprindeligt var grunden til, at jeg var afsted på fisketur med Skagen Havfiskeklub, fortsætter han. – Efter at have fisket en del tid uden mange hug som resultatet, fik jeg et dobbelt hug af to fjæsinger. Disse blev genudsat, og kort tid herefter kom et hidsigt hug med mange små voldsomme hovedryst. Min første tanke var, at endnu en fjæsing havde taget sandormen agnet på slæbet, men til min store overraskelse dukkede en anderledes fiskeart op fra havbunden, nemlig arten jeg var efter. Endelig kunne jeg lande min første stribede fløjfisk, og sikke en forløsning endelig at fange den fiskeart, som jeg har målrettet har jagtet på alle mine fisketure med havklubben i 2021. Yes! Endnu en ny art til mit artsfisker CV. Stribet fløjfisk, blev fiskeart nr. 101 som jeg har fanget i Danmark.

 De sværeste art?

– Det er svært at svare entydigt på hvilken art, der har været den sværeste for mig at fange, da flere faktorer spiller en rolle for min forståelse af, hvor svære de forskellige fiskearter er at fange…Bl.a. er det væsentligt om fiskearten har været fanget før af andre lystfiskere, og om der overhovedet findes nogen viden om fiskeartens udbredelse, levevis, m.m. Derudover er det også et vigtigt aspekt, om der findes nogen viden om, hvilken tilgang man skal have til fiskeriet, f.eks. hvad angår valg af endegrej, teknik og agnvalg.

– Der er masser af fiskearter, som jeg vil kategoriserer som ”svære” at fange, men blandt nogle af dem, som har udfordret mig mest har været særfinnet ringbug, hårhvarre og stribefisk. Fælles for dem alle er, at der er tale om pionerfiskeri, hvor der har været begrænset viden tilgængeligt, og jeg har været med til at opdyrke fiskeriet fra bunden af. Et godt eksempel er min tur med min fiskemakker Brian Kristensen i starten af marts 2021.

Mark Hemingsen med særfinnet ringbug

Mark Hemingsen med særfinnet ringbug

Den store udfordring – særfinnet ringbug

– På denne fisketur efter særfinnet ringbug vendte jeg tangplanter i 4 timer i frostvejr midt om natten, hvorefter jeg med en knyttet næve og et mindre jubelbrøl endelig kunne omfavne den kun anden stangfangede ringbug i Danmark, griner han. – Ligeledes bør nævnes min tur efter hårhvarre i sommers, hvor jeg efter længere tids research opsporede en bestand af hårhvarrer, som kunne fanges fra land. Denne sommernat lykkedes mig at fange hele tre hårhvarrer, som formodentligt er de første hårhvarrer fanget ved målrettet fiskeri efter arten i Danmark. Fiskeriet var ekstremt da, hårhvarrene blev fanget omkring to meter nede mellem store sten og tang midt om natten, med levende rejer som agn. Sidst men ikke mindst bør jeg nævne min seneste meget specielle fangst – nemlig stribefisk fra en østjysk kyststrækning.

– Jeg har gennem vintermånederne fisket til en del stribefisk, som det lykkedes mig at spotte efter års fravær i dansk farvand. Desværre lykkedes det ikke mine fiskemakkere og jeg, at knække koden til at få dem til at hugge. Stribefiskene forsvandt fra området i løbet af marts, og jeg så ikke mere til dem. Forleden uge lykkedes det mig ved et tilfælde at opspore nogle stribefisk i et nyt område langt fra det sted, hvor jeg spottede dem i vintermånederne, og denne gang lykkedes det mig at få et eksemplar til at hugge på min lille tanagokrog i str. 36 agnet med et mikrostykke sandorm. Stribefisken er formegentligt den første nogensinde fanget med fiskestang i Danmark.

Panserulk er en af de mange danske arter Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.

Panserulk er en af de mange danske arter, som Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.

Den sjoveste danske fiskeart?

 Som artsfisker synes jeg generelt, at alle fiskearter er sjove at fange, men jeg kommer ikke uden om, at havbars, tunger og hårhvarrer har været nogle af de sjoveste fiskearter, jeg har fanget. Havbarsen giver altid en fremragende fight og krydret med Vestkystens rå omgivelser, er det altid sjovt at fange dem.

– Tungen er en underholdene fladfiskeart, som er svær at finde og fange, på trods af at den er ganske almindelig. Tungen har en sjovt udformet mund, og fighter meget anderledes en andre fladfisk. Hårhvarrene er sjove at observere, mens de er på jagt efter føde, da den sidder fastsuget på sten og havnevægge, og når den ser et bytte – eksempelvis en reje, så nærmest kravler den henover stenen indtil den som en hver anden hvarre-art åbner sin mund på vid gab og inhalere byttet i én mundfuld, slutter han.

 

Kizuma line

 

Mark med en flot havbars.

Mark med en flot havbars.

ZANE GREY: VERDENS STØRSTE BIG GAME FISKER

Kaj Møller med sin første tun fanget i dansk farvand efter Zane Greys forbillede – med både hjul og stang fra hans Zane Grey big game serie af grej.

Big game fiskeren Zane Grey hyldes i USA som en helt, men hvem er han egentlig, og hvad er det, der gør ham så berømt? Fisk & Fris fiskearkæolog Per Ekstrøm har taget et dybt dyk i arkiverne – og giver dig her historien om den verdenskendte storfisker.

AF PER EKSTRØM

 

INDEN  FOR DE SIDSTE ÅR er der i USA på auktioner solgt effekter til priser, der i almindelige mennesker øjne må anses som helt vanvittige. Et gammelt fotoalbum blev således solgt for 10.500 dollars, 9.000 dollars var hammerslaget for en gammel Baseball trøje og næsten 9.750 dollars var prisen oppe på, da en sjælden signeret bog med titlen ”An American Angler in Australia” var under hammeren. Men hvem har disse effekter tilhørt, siden priserne kommer op i så ubegribelige beløb? Svaret er Zane Grey.En af de største Big Game fiskere, der nogensinde har levet, og er der noget, man dyrker i USA, så er det helte. Betragter man hans liv ud fra en lystfiskers synsvinkel, så var han en helt speciel personlighed, der havde et fantastisk og spændende liv, selvom livet for Zane Grey begyndte sædvanligt.

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Appetit på fiskeeventyr

Pearl Zane Grey, der var hans fulde navn, blev født d. 31. januar 1872 som det fjerde ud af børneflok på fem. Han var søn af engelske indvandrere, og hans oldefar havde grundlagt byen, Zaneville, hvor han blev født. Zane var en rask dreng, der tidligt udviklede interesse for sport, jagt og fiskeri. Tilbage i tiden havde hans forfædre deltaget i den amerikanske frihedskrig mod englænderne, og den historie fascinerede Zane, ligesom han havde stor interesse i at læse eventyrromaner. Robinson Crosue var blandt andet en af hans favoritter. Interessen for historien var så stor, at han allerede som 15 årig skrev en roman, men det brød hans far sig ikke om, så den flåede faderen i stykker. Han havde nemlig andre planer. Zane skulle være tandlæge.

Han blev tandlæge, men arbejdet som tandlæge kedede ham bravt, så når han kom hjem, brugte han tiden på at skrive romaner om Amerikas historie. Eller på godt dansk Western fortællinger. Det fandt han mere inspirerende end at fungere som tandlæge. Samtidig var indtægten ved at skrive romaner betydelig større end ved at drive en tandlægepraksis. Som forfatter var han yderst produktiv, og bøgerne væltede ud fra forlaget. De etablerede kritikere mente, han glorificerede det ”vilde” vesten i sine romaner, men han solgte. Han tjente så mange penge, at han blev en af de første forfattere i verden, der blev millionær af at skrive. Pengene medførte, at han efterhånden kunne bruge mere og mere tid på det han elskede – fiskeri – og specielt dybhavsfiskeri efter havets kæmper.

Zane Grey med sin største tun fra Nova Scotia i 1924. Den blåfinnede tun, som dengang var derdensrekord - vejede 758 lbs

Zane Grey med sin største tun fra Nova Scotia i 1924. Den blåfinnede tun, som dengang var verdensrekord – vejede 758 lbs.

Florida Keys blev starten på big game karrieren

Ikke helt overraskende blev Florida Keys et af de første steder, hvor han begyndte sin karriere som Big Game fisker. Han var med til at stifte Long Key Fishing Club, hvor han var præsident fra 1917 til 1920. Senere tog han til oversøiske lande som Tahiti, New Zealand og Australien. Hans passion for fiskeriet var så stor, at han sjældent var hjemme. Hans søn vurderede senere, at han var hjemmefra 300 dage om året. På nordøen af New Zealand fik han etableret en logde ved Otehei Bay, der fik navnet Zane Grey Sporting Club. Penge var som sagt ikke et problem, og han fik bygget skibe samt anlagt fiskelogdes rundt om på de steder, hvor han kom. Samtidig skrev han om sine oplevelser med fiskestangen, og det kom der ikke mindre end 8 bøger ud af. 2 bøger om jagt blev det også til. Samtidig skrev han i en næsten 15 årig periode regelmæssigt i Outdoor Life Magasine, hvor han øste ud af sine erfaringer og oplevelser som big game fisker.

Fish, fame & fortune…hvad mere kan man ønske sig?

Hvad mere kunne en mand som Zane Grey ønske sig? En så dedikeret fisker ønsker sig kun det bedste, og hvis ikke det findes, så må man selv opsøge det. Han fandt derfor på, at han ville bygge verdens bedste fiskehjul til big game fiskeri – men hvor får man så det? Zane Grey mente, at der på det tidspunkt, sidst i 1920érne, kun var en producent, der kunne producere et hjul, som kunne leve op til de forventninger han stillede – nemlig Hardy Bros. i England. 

Det legendariske Zane Grey big game hjul fremstillet hos Hardy Brothers.

Det legendariske Zane Grey big game hjul fremstillet hos Hardy Brothers.

 

Kravet til Hardy var, at hjulet skulle være det bedste og tilmed dyreste på markedet. For kvalitet og pris vil altid gå hånd i hånd, og unik kvalitet koster. I 1928 kom de første hjul på markedet. Det var produceret i tre størrelser. 5 tommer, 5½ tomme og 6 tommer, men kunne også på bestilling produceres i 7 og 8½ tomme. Tommerne var bredden på spolen. Startprisen på hjulet var 30 £, hvilket i danske kroner på det tidspunkt svarer til 5-600 kroner. Hovedparten af delene blev produceret i Monel metal, som er en særlig metallegering bestående af primært af nikkel og kobber, der er meget modstandsdygtigt overfor korrosion af specielt strømmende saltvand. Metallet anvendes blandt andet i fly. På den tid var der tale om et helt usædvanligt hjul, der naturligvis fik navnet Zane Grey. Hjulene blev serieproduceret frem til 1939, hvorefter Hardy kun producerede hjulene på bestilling.

Zane Grey dyrkede sit elskede big game fiskeri overalt på kloden.

Zane Grey dyrkede sit elskede big game fiskeri overalt på kloden.

 

Også betydning for det danske big game fiskeri

Zane Grey fik også betydning for dansk big game fiskeri, idet han var inspirationskilde for den allerførste, som i dansk farvand fangede en tun på stang og hjul. Kaj Møller fangede d. 7. august 1928, som den første i Danmark, en tun på 478 danske pund fra Sjællands Odde. En uge senere fangede han yderligere 2 tun, hvoraf den ene var på hele 638 pund og kun var 48 danske pund fra den eksisterende verdensrekord. I øvrigt sat af Zane Grey ved Nova Scotia i 1924.

Kaj Møller havde inden sin færd på Kattegats salte vover undersøgt, hvad der fandtes af litteratur på området. Og meget hurtigt havde han fået fat i Zane Grey´s ”Tales of Fishes” og ”Tales of Swordfisk and Tuna”. Specielt sidstnævnte fandt Møller helt uundværlig for den, som ville fiske efter tun på stang og hjul med tynd line. Den var skrevet i en stil, så selv den største landkrabbe ville få vilde længsler efter at stå til søs og få en dyst med havets kæmper. Samtidig var fiskemetoden beskrevet i mindste detalje, og der var overordentlige værdifulde vink med hensyn til, hvilke grejer man skal anvende.

Den forhåndsviden havde Møller fået via denne bog og hans ”held”, som han selv udtrykte det, kunne i væsentlig grad tilskrives Zane Grey. Indkøb af grejerne havde Møller foretaget under et besøg i London, hvor han havde medbragt bogen, da han handlede hos Hardy Bros. Som han sagde: ”Grejerne blev udvalgt i nøje overensstemmelse med Zane Grey´s forskrifter.” Kaj Møller var ikke den eneste, som havde glæde af Zane Grey´s grejer. I 1933 modtog Hardy et brev fra en kvinde i New Zealand, der skrev: ”Jeg tror De vil være interesseret i at høre, at jeg d. 6. februar med et Zane Grey hjul på 6 tommer, landede en sort marlin på 823 pund. Det er den største fisk fanget i New Zealand, og den 4. største som nogensinde er fanget og samtidig verdensrekord for kvinder,” Kvinden der underskrev sig med C.F. afslutter med at skrive, at hun er stolt over at kunne fremvise og demonstrere sit Hardy hjul overfor alle nysgerrige og interesserede.

Zane Greys sidste verdensrekord var denne tigerhan på 1036 lbs taget ud for Sydney i Australien.

Zane Greys sidste verdensrekord var denne tigerhaj på 1036 lbs taget ud for Sydney i Australien.

 

Rivalisering på big game scenen

Med Hardys promovering af Zane Grey hjulet bragte det naturligvis hans navn yderligere frem, men samtidig kom det til en utilsigtet rivalisering. I slutningen af 1920´erne havde en lille, men meget indflydelsesrig organisation, British Sea Anglers Society, den plan, at den næste verdensrekord for blåfinnet tun skulle fanges i Nordsøen udfor kysten af England i området omkring Scarborough i det nordlige Yorkshire. Planen gik delvis i opfyldelse i 1930, hvor et medlem fangede en tun på 735 pund, men blev realiseret i 1932, da et medlem, Col. E.T. Peel, fangede en tun på 798 pund og derved slog Zane´s rekord. Det var samtidig den første engelske verdensrekord. Peel havde fisket med et Zane Grey hjul, og det benyttede Hardy sig naturligvis sig af: De indrykkede en helsides annonce i deres blad, hvor de gjorde opmærksom på, at fiskerne havde benyttet et Hardy Zane Grey hjul.

Det var noget, der ikke faldt i god jord hos en af Englands mest kendte havfiskere L. Mitchell-Henry, der havde en helt anden filosofi omkring big game fiskeri. Det skulle ikke foregå fra motorbåd, men fra en mindre båd uden motor, så det var kampen mellem mand og fisk uden brug af motor. Mitchell-Henry anfægtede derfor Zane Greys rekorder, og da Mitchell-Henry d. 11. september 1933 satte verdensrekord for blåfinnet tun med 851 pund, anvendte han meget symbolsk ikke et Zane Grey Hjul. Meningsudviklingerne mellem de 2 foregik primært i forskellige fiskemagasiner, men enige blev de aldrig. Ironisk nok fiskede Kaj Møller i sommeren 1929 med Mitchell-Henry fra Sjællands Odde. Om de har diskuteret Zane Grey, er nok tvivlsomt.

Zane Grey med sin samlig af sovenirs og grej fra et langt liv som big game fisker.

Zane Grey med sin samlig af sovenirs og grej fra et langt liv som big game fisker.

I IGFA´s Hall of Fame

Zane Grey døde af et hjerteanfald d. 23. oktober 1939. Ved sin død efterlod han sin hustru Dolly, som han havde været gift med siden 1905. Helt tro havde han ikke været, da han konstant havde været på farten og omgivet sig med utallige ”sekretærer”. En fjern ven, Dan Beard, skrev til Dolly for at udtrykke sin kondolence i forbindelse med Zanes død. Dolly skrev tilbage og takkede ham for hans sympati i forbindelse med Zanes pludselige død. Hun kunne endnu ikke fatte det. Det synes for hende, som om han blot var af sted på en af de utallige ture, han elskede så højt – og måske er han det. ”Det er venligt af Dem at kalde Zane en stor mand, men jeg ved også at det kræver en stor mand for at anerkende mænd af hans slags”.

Zane Grey satte præg på sin tid og eftertid. Mange af hans romaner er blevet filmatiserede og skuespilleren Cary Cooper fik sin debut i en film baseret på en roman af Zane Grey, og det siges, at general Eisenhower, den senere amerikanske præsident (1952-1960), havde Zane Grey som sin favoritforfatter.

På det fiskemæssige område er han optaget i det største, nemlig i IGFA´s ”Hall of Fame”, hvor han blandt andet er i selskab med nobiliteter som Hemmingway og spejderbevægelsens stifter Baden-Powell.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

 

Det var fra denne fightstop af de fleste af Zane Greys kampe blev fightet.

 

 

 

 

PÅ KYSTEN MED KLAUS AAES

Med skumsprøjt og en friskfanget havørred i nettet er Klaus Aaes fra Hvidovre Sport i sit es.

Klaus Aaes fra Hvidovre Sport har i over 35 år gjort livet usikkert for de sjællandske og sydsvenske havørreder. Vi er taget et smut til Vestsjælland med den erfarne havørredfisker, får at få historien om et spændende fiskeliv, der har budt på både mange og flotte fisk.

AF JENS BURSELL

 

DET BLÆSER 10,5 PELIKAN, da jeg møder en morgenfrisk Klaus ved et af hans favoritspots til havørred på den vestsjællandske kyst. Det er om at holde på hat og briller, for middelvinden er 10-12 m/s krydret med heftige vindstød så vilde, at ens øjne næsten løber i vand. – Bare rolig griner han, vi kan sagtens fiske, for som strømmen er lige nu, er der ingen problemer. Under disse forhold plejer ørrederne at stå på den side af revet, hvor strømmen kommer fra, så det vil være her vi skal koncentrere vores indsats, siger han og peger ud over det frådende hav.

Kort efter tager han sit første kast, og et øjeblik efter har han sin første fisk – en ilter blankfisk på omkring de 45 centimeter, som hurtigt får sin frihed igen. Jeg kaster i samme retning og efter to omdrejninger på hjulet har også jeg fast fisk i nogenlunde samme størrelse. Man må sige han kender sine pladser – og sin besøgstid…

Kizuma line

Masser af sølvblank havørredaction

Der er på ingen måde udsigt til, at vinden flover lige foreløbig, og der er mildest talt sus i sejlene. – Det er lige sådan jeg vil have det, siger Klaus. – Her om sommeren kan der været et aldeles udmærket fiskeri midt om dagen, hvis man ellers bare vælger dage, hvor der er godt med vind og strøm – uden at det bliver så meget, at man ikke kan fiske for drivende ålegræs og fedtemøg.

Klaus når knapt nok at fuldføre sin sætning, som er lidt svær at høre gennem vind og bølgeskvulp, inden det igen giver et hårdt rusk i den anden ende. Stangen flekser godt igennem og på rutineret vis fighter han endnu en havørred, der efter et par krumspring i de vilde bølger, havner i nettet. Fisken, der er 54 centimeter, huggede på et hjemmelavet blink fisket med en Release Connector og en str. 12 trekrog.

Og sådan bliver det ved. Der er virkelig godt gang i fiskeriet, og inden længe har også jeg fået en fin fisk på 58 centimeter, der hugger på en klassisk pink Pattegris fisket på bombarda. Havørreden leverer et drøn af en fight i de høje bølger.

Klaus elsker hårdt vejer - og det gør havørred.erne også

Klaus elsker hårdt vejr – og det gør havørrederne også.

 

36 års erfaring med havørredfiskeri

Du kender ham sikkert godt, hvis du har haft din daglige gang i de københavnske grejbutikker over årene. Klaus har nemlig siden slutfirserne arbejdet i flere af de største grejbutikker på Sjælland, hvor han med ukuelig entusiasme krydret med hyggesnak samt en gedigen faglig vejledning, har inspireret og hjulpet  utallige lystfiskere ud på nye fiskeeventyr.

– Det hele startede i 1976, hvor jeg som seksårig havde min første fisketur til Furesøen for at fange skaller og brasen, fortæller han. – De første år fiskede jeg ikke så meget, men så startede jeg på et fritidshjem i 1980-81, hvor vi havde en del sjove kutterture på Øresund. Og med det, begyndte det ene at tage det andet. I midtfirserne startede jeg i Søborg Sportfiskeklub, hvor den både stod på kystture, søfisketure på Furesøen – og ikke mindst kystture til Sjællands Odde og Reersø.

– Min første havørred fik jeg i Øresund med Strandvejen som kulisse i 1985 – og ikke nok med, at jeg fik en – jeg fik faktisk hele to små blankfisk. I 1988 startede jeg med at gå i lære som ekspedient i den københavnske fiskegrejsbutik Sport Dres, og det blev til hele 16 gode år her. I butikken mødte jeg mange lystfiskere – blandt andet Jimmie Johansen, som jeg klikkede godt med. Inden længe tog vi på vores første kysttur sammen. og det satte for alvor gang i min fiskefeber efter kystens havørreder. Jimmie, der også kom fra Søborg, havde bil, og det var jo mere end passende, når jeg selv endnu ikke havde fået kørekort. På den måde blev det meget lettere for mig at komme på kysten, så der blev skruet voldsomt op for kystkadancen i disse år. Det blev til mange fine fisk langs især de Vestsjællandske kyster – og et par år sendere begyndte vi også at fiske i Sydsverige.

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangleri kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for .

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangler i kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for.

 

Monsterfisken fra Kåseberga

– Fra 1994 og et par år frem fiskede vi rigtig meget i Sverige – især i vinterhalvåret, fortsætter han. – En tur jeg aldrig vil glemme var den dag, hvor jeg endelig fik det ultimative havørredhug. Det var en kold vinterdag i 1996, hvor vi igen var taget til Sverige for at fiske kystørred. Vi var på vej over til det sommerhus, vi havde lejet, men vi kunne først hente nøglen klokken tolv. Det gav os muligheden for liiiige at fiske lidt, inden vi kunne komme ind i varmen og få pakket ud. Og det skulle vise sig at være et temmelig godt valg. Den kendte havørredplads Kåseberga lå lige på vejen, så det blev der, vi besluttede os for at prøve lykken.

– Min 10 fods Hardy stang var klar til det perfekte kast – og på hjulet sad min helt nye 0,12 Fireline, der netop var kommet til Danmark. Det startede med, at jeg hurtigt fik en nedgangsfisk, og da jeg kastet efter fik et tungt hug, troede jeg faktisk, at det var en faller igen. Jeg gav den derfor fuldt pres og møllede den hårdt ind, indtil den pludselig sprang, så jeg tydeligt kunne se, at det var en massiv blankfisk i den helt tunge kaliber. Og så kan det nok være, at jeg havde nerverne uden på vadejakken. Den kæmpestore havørred kæmpede som besat med masser af vilde udløb og spring, indtil den efter 15-20 minutter var ved at være klar til nettet. – Skal jeg fotografere, når du lander fisken eller skal jeg komme og lande den for dig, råbte Jimmie. – Jeg tror vi tager billederne bagefter, og landingen først, var det utvetydige svar, og sådan gik det til, at han landede kæmpefisken i sit hjemmelavede net, der heldigvis var stort nok til at foretage en sikker landing af den velvoksne fisk.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

 

– Fisken huggede på en hjemmelavet kystwobler, der var min egen version af Otto Poulsens berømte kystwobler. Netop denne version af Ottos wobler blev i øvrigt sidenhen den, der dannede grundlag for Steen Karlsen kystwoblerne af træ.

– Normalt bruger jeg aldrig blinklås, men her i dag havde jeg – i mangel af bedre – lånt en blinklås af Jimmie. Da fisken kom ind og lå i nettet, så jeg til min skræk, at den havde åbnet sig – måske på grund af det voldsomme pres kombineret med den helt uelastiske line, som jeg slet ikke var vant til at bruge på det tidspunkt.

De glade sandartnætter på Furesøen

– Fra midten af halvfemserne og små ti år frem var jeg også helt bidt af sandartfiskeriet på Furesøen, afslører han. – Det var især levende agn jeg badede i sommernætterne, og det blev til mange uforglemmelige ture derude i mørket. Selvom jeg først startede mit fiskeri i kølvandet på søens allermest produktive år, blev det alligevel til mange gode fisk op til 7,7 kilo. Woblerfiskeriet var også effektivt, og selvom det ikke var det, som jeg dyrkede mest, fik jeg alligevel fisk op til 6,3 kilo

– I 2005 blev jeg familiefar, og de næste år fiskede jeg derfor mindre for at hellige mig børnene. I den periode blev det mest til mede, sø- og hyggefiskeri med ungerne, men allerede i 2012 begyndte jeg at få så meget tid, at der var plads til at tage kystfiskeriet op igen.

For at minimeret antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors - eller som her Release Connectors.

For at minimere antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors – eller som her Release Connectors for at effektivisere brugen af små trekroge, som penetrerer bedre.

Tilbage til kystfiskeriet

– Selvom jeg havde frygtet det værste, kom jeg heldigvis rigtig godt fra start med et aldeles udmærket fiskeri, griner han. – Jeg havde blandt andet flere gode kystdage med over 20 havørreder på en dag fra bl.a. Reersø, og jeg var også heldig at opleve en af de helt gode dage på Isefjorden. Jeg var tilfældigvis på rette tid og sted lige idet isen brød, og kunne på et par timer lande 18 flotte havørreder.

– De sidste par år har jeg primært dyrket det sjællandske kystfiskeri, og her er det især på Østsjælland, at jeg giver den gas om foråret samt vestsjælland sommer og efterår. Jeg elsker at nørde med blink, og jeg går stadig og roder med at slibe samt bemale gamle blink fra halvfemserne. Jeg er især vild med de mere afdæmpede sorte og grønne blink – gerne iblandet det gode gamle crystalina glimmer, der var så populært i de gode gamle dage. Men jeg skal hilse at sige, at det virker stadig lige så suverænt dengang som nu. Dengang var crystalina noget man fik iblandet Flexcoat stanglak, men nu om dage kan man få det magiske stjernestøv til havørred i fx Panduro Hobby. Når det er sagt, så er det langt fra kun gamle blink jeg bruger, og min ubetingede favorit agn er helt klart Savage Gears Sandeel – både som gennemløber eller i den fastmonterede pencil udgave, der er god, når der er mange hornfisk, fordi man undgår at få raspet linen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et stged derude kører Klauses blink igennem vandet - og snart er der hug igen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et sted derude kører Klauses blink igennem vandet – og snart er der hug igen.

 

Kom ned i Hvidovre Sport og få en fiskesnak

De sidste par år har Klaus arbejdet i Hvidovre Sport, hvor han helt klart er manden, du skal snakke med, når det gælder kystfiskeri efter havørred. Selvom Klaus er gammel i gårde med kystfiskeriet, så har han fingeren på pulsen og ved alt om de seneste hotte nyheder samt spændende nye trends inden for fiskeriet. Men – selvom det meste af Klaus´s fisketid går med kystørred, så har han gennem tiden prøvet kræfter med stort set alle former for fiskeri, så også her kan du som regel også få et par guldkorn med på vejen. Og hvis ikke, så kan du roligt regne med, at hans kollegaer i Hvidovre Sport altid har svar på rede hånd.

 

Hvidovre Sport Black Friday

 

 

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

 

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i østsverige, februar 2001.

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i Sydøstsverige, februar 2001.

 

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Clae Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge.

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Aaes Rhino Claw Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge i str. 12.