DRØMMEN OM AT ARBEJDE MED LYSTFISKERI

Mads Nørgaard Christensen med en fin stalling taget under sit ophold på ForshagaAkademin.

Mads Nørgaard Kristensen på 20 år er flyttet til Sverige og ForshagaAkademin for at realisere sin drøm – at kunne leve af sin hobby. Her lægger han nu grundlaget for at kunne udleve denne drøm i fremtiden. Planen er at komme til at arbejde som guide inden for fiskeri og jagt – med hele verden som arbejdsplads.

AF JACOB JÄRPEGÅRD

 

– DET ER VIRKELIG EN SPÆNDENDE CHANCE for mig at fordybe mig i noget, jeg virkelig elsker og brænder for, siger Mads Nørgaard Kristensen om sit nye studie på ForshagaAkademin.

Mads Nørgaard Kristensen har allerede haft mulighed for at prøve livet som guide – både inden for jagt og fiskeri. Mads har en stor interesse for mad, og frem for alt at lave maden selv. At kunne bruge hvad du fanger, finder eller selv skyder. Alt dette er komponenter, der findes i de forskellige uddannelsesområder på ForshagaAkademin. Både på ForshagaAkademin, hvor Mads lige har afsluttet sit første semester, men også på gymnasieniveau. Der er programmer inden for både fiskeri, jagt, eventyr og naturvejledning. Fra efteråret 2021 vil der også være et særligt program, hvor madlavning bogstaveligt talt vil være på tidsplanen – Naturguide og Vildmarkskok.

– Vi tænkte simpelthen på, hvad vi allerede var gode til, hvad der er efterspurgt, og hvordan vi kan videreudvikle vores uddannelser. Det blev klart, at madlavning i naturen ville være det næste skridt for os at tage. I adventureturisme tilbereder vi allerede en masse mad udendørs, og når det kommer til jagt og fiskeri, så er de naturlige “råmaterialer” naturligvis allerede til stede. Vi tror derfor meget på denne uddannelse, siger Fredrik Ernfridsson, rektor for ForshagaAkademin.

ForshagaAkademin – en uddannelse med mange spændende facetter

Da Mads Nørgaard Kristensen hørte om den nye uddannelse, blev han nysgerrig. – Det føles som en spændende uddannelse, og jeg håber, det bliver en succes, samt at der er bliver muligheder for et sjovt samarbejde inden for skolen, siger han. – Personligt kan jeg godt lide at lave mad udendørs, og forhåbentlig lærer vi mere om det i skolen. Når du arbejder som guide, synes jeg det er uvurderligt også at kunne tilbyde kunderne en madoplevelse. Det handler om at “gå den ekstra mil” for ens kunder. Der er mange guider rundt om i verden, men hvis der er én ting, som er til fælles, når man hører kunderne snakke, så det hvordan mad og service var, når de har været med en guide ude. Især når man er i vildmarken, bjergene eller ved vandet, hvor der ikke er restauranter, er det et kæmpe plus, hvis guiden kan levere nogle gode måltider.

Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.

Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.

 

Catch and release fiskeri rykker

Som lystfisker er det ellers frem for alt “Catch and Release”, der gælder for Mads, når det kommer til fiskeri. Men der er også vigtigt for ham, at man kan tilberede de fisk, man fanger, og udnytte de ressourcer man har. 

– Det er især ørred og saltvandsfisk, men også sandart, som jeg har fanget for første gang i Forshaga, at jeg har eksperimenteret med at tilberede lækkert. Så længe det er bæredygtigt og man ved, at bestanden kan holde til det, syntes jeg det er fantastisk at kunne tilberede det, som man har fanget. Når det kommer til jagt, tilbereder jeg alt, hvad vi skyder, og jeg tilstræber ikke at købe noget kød i butikkerne. Jeg ønsker at være i stand til at klare mig med det, som naturen tilbyder, understreger han.

Forshaga – en drøm af en uddannelse

Som sagt er Mads Nørgaard Kristensen lige færdig med sit første semester i Jagt- og fiskeguideuddannelsen, der som sagt er en erhvervsuddannelse på ForshagaAkademin. For Mads har det længe været en drøm at flytte til Forshaga, for det har været en perfekt mulighed for at videreuddanne sig, og gøre hans store hobbyer til en karriere. Han kendte allerede skolen for 10 år siden takket være andre danskere, der studerede i Forshaga.

– Da jeg hørte om det, og oplevede hvordan dem jeg mødte virkelig anbefalede skolen, blev det et mål for mig at flytte til Sverige og Forshaga, så snart jeg var færdig med gymnasiet. Og nu lever jeg den drøm!

Efter et semester i skolen har han ikke fortrudt beslutningen et sekund.

– At kunne komme på en skole og virkelig fordybe sig i noget, jeg elsker at gøre, det har været fedt. Lærerne er virkelig fantastiske, og det er første gang, at jeg er sammen med lærere, der virkelig brænder for, hvad de underviser i. Skolen bliver mere levende, og den føles mere oprigtigt i forhold til en “almindelig” skole, hvor man kun lærer fra bøger. Det, at alle lærerne brænder for deres hobby, og har så meget livserfaring, gør, at man hver dag står op og glæder sig til at lære nyt. 

Et ophold på ForshagaAkademin beder på mange spændende fiskeoplevelser.

Et ophold på ForshagaAkademin byder på mange spændende fiskeoplevelser – her en fin laks.

 

Opvokset med jagt og fiskeri

Mads Nørgaard Kristensen voksede op på en lille gård i Danmark, hvor fiskeri og jagt var en stor del af hans opdragelse. Og det er ikke så underligt taget i betragtning af, at hans mor har været  jagttegnslærer det meste af hans opvækst. Gennem årene voksede ideen om at gøre interesse til et fremtidigt erhverv, og planen for fremtiden er nu allerede skitseret.

– Målet er at arbejde som guide på sæsonbasis over hele verden. Naturligvis her i Norden, men også i New Zealand, Canada og Alaska. Jeg har faktisk allerede fået et par kontakter, så målet er at arbejde som guide, både når det gælder fiskeri og jagt, hvor jeg end ender efter min tid på Forshaga. 

– Et langsigtet mål er at arbejde som miljøtekniker i ferskvand derhjemme i Danmark. Men først vil jeg tage chancen med at rejse rundt og arbejde rundt om i verden.

At rejse og arbejde i udlandet er noget, som Mads også allerede har haft mulighed for at prøve tidligere. I seks måneder rejste han nemlig rundt i New Zealand og fik muligheden for at arbejde på diverse gårde, men også som guide inden for både jagt og fiskeri.

Forshaga – en meget praktisk uddannelse

Uddannelsen på Forshaga er meget praktisk orienteret, hvilket er noget, der passer Mads meget godt. Da Mads var 17 år gammel, var han involveret i en alvorlig trafikulykke, som blandt andet resulterede i en alvorlig hjernerystelse og en mikroblødning i hjernen, der gør det at skulle læse og skrive både svært og uoverskueligt. 

– Ulykken gør det vanskeligt for mig at studere og sidde foran en computer, så det praktiske passer mig meget godt nu, siger han. – Jeg havde også overvejet at læse til ferskvandsbiolog, men jeg vil ikke være i stand til at gennemføre de krævede studier. Så her passer denne uddannelse på ForshagaAkademin mig bedre. Senere i fremtiden kan jeg forhåbentlig komme til at arbejde mere praktisk med miljøarbejde – eksempelvis som miljøtekniker. Ikke desto mindre har de teoretiske elementer i uddannelsen i Forshaga allerede været yderst nyttige for Mads Nørgaard Kristensen.

Mads med en fin gedder taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.

Mads med en fin gedde taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.

Ørredfiskeri med fluestangen er bare for fedt

– Jeg elsker at fiske efter ørred med tørflue og imitations fiskeri, griner han. – I vores biologitimer har vi fokuseret meget på nymfer og deres forskellige faser, hvilket har været meget interessant og nyttigt, når det kommer til fiskeri. Derudover har jeg haft god mulighed for at udvikle mig inden for flere forskellige sportsfiskemetoder. Det har været fantastisk at fiske sammen med de andre studerende og vores lærere.

Vi lærer meget mere, når vi er ude og kan hjælpe hinanden. Jeg er mere eller mindre selvlært, når det kommer til fiskeri, men nu har jeg chancen for at lære af fagfolk, så jeg kan forbedre de kompetencer, som jeg allerede har. Jeg kan allerede efter første semester mærke en forskel, og når jeg står ved vandet, er jeg mere opmærksom på de små detaljer, som jeg før i tiden overså. 

Mads Nørgaard Kristensen håber, at mange flere danske unge vil tage chancen og flytte til Sverige for at studere på ForshagaAkademin – eksempelvis på gymnasieniveau. – Jeg havde allerede tidligt hørt om YH-uddannelsen, men jeg vidste faktisk ikke, at gymnasiet også var en mulighed. Men mine forældre havde måske ikke ønsket, at jeg flyttede hjemmefra for længe… Men nu hvor vi ved hvad det drejer sig om, ville jeg nok have taget den chance allerede for fire år siden. Nu hvor jeg har været der, og har set, hvordan gymnasieeleverne har det, bliver jeg faktisk lidt jaloux, og jeg vil virkelig anbefale unge mennesker fra Danmark at ansøge om optagelse på ForshagaAkademin, hvis man er interesseret i fiskeri, jagt, udendørs madlavning og eventyr. Især hvis man som mig har svært ved at studere på den sædvanlige måde, og kan lide det mere praktiske, hvor man kommer udenfor og lære det hele ”hands on” – så er det bare helt fantastisk, slutter han.

Du kan læse meget mere om alle de spændende ungdomsuddanelser på ForshagaAkademin her.

 

Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt - og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin.

Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt – og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin. Her ser du Mads på hans sidste tur til New Zealand på jagt efter thar.

 

HAVØRRED: MED JACK SCHULTZ I STRIPPERKLUBBEN

Jack Schultz huserer primært i de lavvandede fynske bugter og vige.

Den fynske accent klinger stærkt og begejstret ud i stuerne fra web-tv og sociale medier. Den glade fynbo, med hang til havørredfiskeri og hvide strippere, er blevet allemandseje. Fisk & Fri mødte ham på kysten til en snak om fiskeri, strippere og ydmyghed over for vores fælles hob­by: Fiskeriet.

Af TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

EN EFTERÅRSDAG i 1991 går en knægt langs Odense Å med sin fiskestang. Jack Schultz er 13 år gammel, og han går ved åen næ­sten hver dag. Han higer – som enhver ørredfisker – efter hugget og fighten. Men ligegyldigt, hvor mange gange han kaster, kan han ikke få de satans ørreder til at tage spinneren. Det irriterer ham, for han ved, at der er fisk. Han møder nemlig tit en voksen mand ved åen, og han kan fange fisk. Jack har set ham hive adskillige smukke ørreder op. De har hilst flygtigt på hinan­den.

En dag tager Jack sig sammen. Han går hen til den voksne mand og spørger, hvad han gør forkert. Samtalen kommer langsomt i gang. Kent Andersen, som man­den hedder, er ikke meget talen­de, men han kan godt lide dren­gen, der ydmygt og interesseret spørger ham til råds.

– Det står gerne en fisk lige ne­den for det drænrør, peger man­den. – Prøv at lægge spinneren en meters penge bag ved og lad den synke et par sekunder, før du spinner ind.

Et par minutter senere skriger drengen af begejstring og triumf. En fin ørred ligger på åbredden med hans spinner i munden. Jack er i decideret ekstase. Manden smiler, og fortæller lidt om strøm­huller og ørredadfærd. Men han roser ikke drengen. Kent Ander­sen smider ikke om sig med ros. Til gengæld deler han gladelig ud af sin enorme viden om ørredfi­skeri.

Den dag ved Odense Å bliver et venskab født. Og nu 27 år senere er det så stærkt som nogensinde. Jack Schultz er nu en af Fyns mest efterspurgte fiskeguides og ørredeksperter, og optræder i Gone Fishing Fyns webbaserede tv-kanal om lystfiskeri.

Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø'rter på samvittigheden

Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø’rter på samvittigheden

På Jack Schultz´s havørredhjemmebane

En dag i oktober møder Fisk & Fri ham på hjemmebanen – et sted på Langelands vestkyst. Jack peger på forskellige hotspots på kyststrækningen og fortæller, hvor fiskene i reglen står. Foren­den af hans line sidder en hvid Dorado-Stripper i 12 gram. De­signet og fabrikeret af hans gamle lærermester.

– Den hvii’e Stripper er bare en sindssygt stærk agn, hævder Jack og kaster det bukkede pladeblink ud langs et lille rev. En havørred lige omkring målet, synes at være enig.

– Der er fisk, råber han og lander den lille sølvblanke i hæsblæsen­de tempo. Fisken når dårligt at opfatte, at den er fanget, før den er tilbage i vandet.

– Fedt maaan, så vee’ vi, her er fisk, halvråber Jack på syngende fynsk.FISK & FRIS UDSENDTE lander også en lille fisk på den hvide Dora­do-Stripper. Det blink går altså decideret psykopatisk i vandet. Halen roterer som et spinnerblad, og formen får hovedet til at gå fra side til side. Man kan tydeligt mærke det i stangspidsen. Det er god lystfiskerlatin, at en agn en­ten skal imitere eller provokere. Den her gør udpræget det sidste. Og det virker! At Stripperen så flyver marginalt bedre end en død høne, må man lære at leve med.

Mange havørreder fanges tæt på land

– Men hva’ gør det, når 90 % af alle fisk fisk fanges inden for 10- 12 meter fra stangspidsen, spør­ger Jack retorisk og forklarer vi­dere: – Der er i mine øjne ingen grund til at camouflere sin agn for fisken. En tobis ser jo ud som den gør, for at den skal kunne gemme sig for havørreden. Det har jeg altså svært ved at se fordelen i …

Måske er det derfor, at indholdet af Jacks grejæske er til at over­skue. Hvid Stripper i 12g., Hvid Dorado-Stripper i 12g., Hvid Dorado i 7 og 12 g. Og et lille udvalg af hvide Hotshot-gennem­løbere i 15 g. Alt er designet og fabrikeret af hans gamle læreme­ster Kent Andersen.

Det er ikke fordi Jack aldrig fisker med andet. I sommermånederne tyer han til kendte woblere og i den dybe, kolde vinter finder han gerne fluestangen eller, til nød, et bombarda-rig frem af gemmerne. Men 70 procent af tiden, er det den ene eller den anden variant af den hvide stripper, der hænger forenden af forfanget. – Jeg for­står ikke helt den hype, der er om alle mulige fancy gennemløbere.

Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.

Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.

Pladeblink til havørred – det er bare noget der duer

De gode gamle pladeblink fun­gerer altså virkelig godt, og man slipper for at stå at binde alt muligt og at rende rundt med forskellige æsker og besynderli­ge anordninger til sin agn, siger Jack og tilføjer: – Det ville jeg slet ikke kunne overskue. Jeg har to­talt OCD, så det skal bare være enkelt og i orden, griner han og ryster lidt på hovedet. Både af sig selv og af det, han opfatter som en unødvendig dyr og besværlig grej-mode.

– De gammeldags agn er altså virkelig gode. Og jeg vil vove at påstå, at de kroger nøjagtig lige så godt som gennemløbere. Det kunne såmænd også være en en Toby eller en Mörasilda, jeg gik med til dagligt. Nu går jeg bare med Kents agn, fordi jeg har rigtigt go’e erfaringer med dem. Men de andre jeg nævner er jo blevet klassikere, fordi de har fanget vanvittigt mange fisk. Det kan de altså stadigvæk.

Jacks favoritgrej til havørred

Tager man et kig på Jack’s setup, er man ikke i tvivl om, at kaste­længde næppe har førsteprioritet. Stangen er en gammel 9” Lesath SLE 5-20. Hjulet er det letteste størrelse 2500 på markedet. Det er et sæt, der helt igennem er spe­cialiseret til kastepræcision – ikke længde.

Jack fisker ned langs kysten med mig i hælene. Han afkroger den ene fisk i grønlænderstørrelse efter den anden, mens jeg begyn­der at føle mig som den 13-årige knægt ved å’en, der ser mesteren arbejde. Vi kommer til et område, hvor et strømskel danner en tyde­lig rende over et mørkt område lidt længere ude. Jack skifter til en anden af Kent Andersens op­findelser; en Hotshot gennemlø­ber i … Surprise! Hvid!

Denne agn – der er designet til at være en slags gennemløbs-strip­per – har langt bedre kasteegen­skaber. Hotshotten lander små 40 meter ude. En gedigen rygfinne viser sig i overfladen ca. 10 meter til højre for blinket, og beskriver i rasende tempo en halvcirkel i vandet, med kurs stik mod ag­nen. Jack laver et kort spinstop … HUG!

– JAAAAAAHHH … Så’ der kraft’eme fisk maaan! Den er nok tre kilo … Har du et net?

Det har jeg. Og mens Jack fort­sat råber glædesbrøl blandet med instruktioner til mig, i et mix af begejstring og frygt for at miste fisken, får jeg smidt min stang på land, og kommer til hjælp. Jack fighter fisken benhårdt. Jeg når kun lige de tre meter ud i vandet med nettet, inden den glider sik­kert over netkanten i første forsøg.

En dårlig dag på vandet er bedre end en god ag på arbejdet, mener Jack Schultz.

En dårlig dag på vandet er bedre end en god dag på arbejdet, mener Jack Schultz.

Havørredkrammer

For helvede – der var den! Vi krammer og råber i kor, mens vi har øjnene naglet fast på fisken i nettet. Det er en absolut skønhed! Helt tre kilo når den ikke, men den fightede som en kamphund. Des­uden er den tromletyk, og i sit al­lersmukkeste efterårsskrud. – Hold kæft, hvor er jeg gla’ ve’ den fisk, siger Jack lidt overflødigt, efter­som vi lige har danset jubeldans i adskillige minutter.

Vi finder nu thermokande og kop­per frem og tager en fiskesnak over kaffen. Det viser sig, at lige som venskabet med Kent Ander­sen, er respekten for den gamle læremester fuldstændig intakt: – Han er den dygtigste fisker på Fyn. Og så har han lavet de bedste blink til havørred i verden, siger Jack i et tonefald, der ikke lægger op til diskussion.

Respekten for Kent Andersen er i øvrigt ikke det eneste, 40-årige Jack har bevaret af den 13-årige knægt ved Odense Å. Den umid­delbare glæde ved at fange en fisk er der tydeligvis endnu. Det sam­me er den afgrundsdybe ydmyg­hed over for fiskeriet og viljen til hele tiden at lære mere. Begge dele gennemsyrer alt, hvad han siger og gør.

Havørred er ingen selvfølge

– Det er ingen selvfølge, at man fanger fisk, understreger han. – Hvis man begynder at tage det for givet, at man har godt fiskeri, så ryger respekten for fisken og naturen, og så ryger glæden ved fiskeriet samme vej. Så kommer man til at gå på kysten og ærgre sig, når det ikke lige spiller, og det skal man ikke! Man skal være taknemmelig for hver eneste fisk, og man skal bruge sine 0-ture og dårlige dage til at lære af, siger Jack og tænker sig lidt om, inden han fortsætter: – Når jeg har en 0-tur, bruger jeg altid en del tid på at tænke over, hvorfor fiskene ikke lige var der i dag, eller om jeg har truffet nog­le forkerte valg i forhold til mit fiskeri. Og i reglen kommer jeg frem til et svar, jeg i hvert fald selv tror på… Spekulationerne må være frugtbare, for hvad enten Jack Schultz vil være ved det el­ler ej, har han efterhånden indta­get en sikker plads blandt landets mest succesfulde ørredfiskere. Noget Jack både har lidt svært ved at forstå og at vænne sig til.

Grej-og-tøj sponsorerne står parat med dyrt udstyr, folk ringer og vil betale for guidning, og så er der opmærksomheden fra andre fiskere … – Der er pludselig rigtig mange, der vil mig noget, og det synes jeg jo sådan set er dejligt og ikke mindst smigrende. Men jeg har også lidt svært ved at forhol­de mig til det, for jeg går jo bare og fisker, som jeg altid har gjort, siger Jack og ligner pludselig én, der er 13 år igen.

 

Artiklen blev første gang publiceret december 2018.

 

Shimano

 

En dejle havørred sætter punktum for en god dag på kysten.

HISTORIEN OM HVIDOVRE SPORT

Poul Riboe fra Hvidovre Sport med en flot GT taget på Maldiverne.

De fleste danske lystfiskere har hørt om Hvidovre Sport, hvor entusiastiske fiskenørder med fødderne solidt plantet i den danske muld, siden 1963 har udstyret titusindvis af lystfiskere med lige præcis det grej, der skal til for at indfri de vildeste fiskedrømme – hvad enten det er en sommernat i mosen – eller et big game eventyr i Stillehavet. Her får du historien om de gæve folk bag butikken.

AF JENS BURSELL, FOTO HVIDOVRE SPORT OG NICOLAI ULRIK HANSEN

 

– Nu har jeg arbejdet snart 40 år i Hvidovre Sport, og jeg kan uden at blinke sige, at det allervigtigste ved den her shop – og det fantastiske arbejde jeg har haft lige så længe jeg kan huske, det er, at jeg er glad hver eneste morgen, når jeg går på arbejde. Og det er jeg, fordi jeg elsker at hygge og snakke med kunderne – så de er klædt godt på til at fange nogle fisk og få nogle fantastiske oplevelser ude ved vandene. Sådan lyder det fra Hvidovre Sports ejer Poul Riboe, der til daglig står i butikken sammen med sine seks dygtige kollegaer.

Poul Riboe – 40 år i Hvidovre Sport

Ja når man som Poul Riboe har været så mange år på et sted, så kan man vist roligt sige, at han kender sine kunder – og ved hvad de vil ha´. – Jeg startede i Hvidovre Sport allerede dengang navnkundige Børge Post ejede biksen i 1981, fortæller Poul. – Her kom jeg simpelthen over et par timer efter skoletid hver dag og hjalp med at pakke sandorm samt hænge varer op. Min far – Allan Riboe – arbejdede her også. I 1983 overtog min far så stedet, hvor jeg kom i lære året efter for at tilegne mig al den viden, der er nødvendig for at kunne drive en grejbutik. I 2009 overtog jeg så firmaet – og jeg har alt i alt haft en masse gode år her i Hvidovre Sport, hvor jeg har nydt den store daglige glæde, det er at tale med en masse mennesker, der alle sammen er helt vilde med at fiske. Det bliver jo bare ikke bedre!

Poul, der til daglig leder Hvidovre Sport, har stor erfaring med mange former for fiskeri, men er i sær vild med havfiskeri og geddefiskeri på søerne. Han har dog også gennem tiden fisket ret meget med flue og en del på kysten efter havørred. – Det jeg går allermest op i ved mit fiskeri er hyggen, kammeratskabet og alle de gode oplevelser, som man har sammen med fiskestangen i hånden, understreger Poul beskedent – og glæder sig til den næste tur i hans nye båd på Køge Bugt, hvor målet netop er hyggefiskeri med stort H.

Carsten Faber er en uhyggelig skrap havfisker, der har mange store fisk på samvittigheden - her en sej få hundrede gram fra verdensrekorden.

Carsten Faber er en uhyggelig skrap havfisker, der har mange store fisk på samvittigheden – her en sej få hundrede gram fra verdensrekorden.

Carsten Faber – saltvand i blodet

En anden af Hvidovre Sports store fiskeprofiler er Carsten Faber, der siden 2010 har givet den gas i Hvidovre Sport.  – Jeg har arbejdet som ekspedient i grejbutikker siden 1984 og har igennem tiden haft masser af sjove dage på arbejdet, hvor jeg har nørdet grej og snakket fiskeri, så det stod ud af ørerne, siger han. – Jeg har selvfølgelig fisket virkelig meget herhjemme efter alt fra torsk og rødspætter til sild, makrel og hornfisk – men jeg har også fisket en del i udlandet. Her er det især Norge samt det tropiske fiskeri der har lokket mig ud på mange spændende ture. Som turleder på havture har jeg stået for 22 ture til Norge samt flere hundrede lokale havture i Danmark – typisk på Øresund eller Det Gule Rev. Til daglig er det også mig der er ankermand på vores havture. Udover dette har Carsten også været turleder på adskillige fisketure til blandt andet Canada, Panama og Mexico.

På spørgsmålet om hans vildeste fangst får jeg følgende svar: – Den absolut vildeste fisk jeg nogen sinde har fået var en sej på 22,25 kilo fra 2014 på Værøy i Norge. Fisken var blot nogle få hundrede gram fra verdensrekorden, og blev taget på en kundetur for Hvidovre Sport med mig som turleder. Kæmpesejen huggede på en spinnefisket jig, og den leverede en hæsblæsende fight! Ud over denne er det blevet til en del store fisk – bl.a. seks torsk over 30 kilo op til 35, helleflynder op til 186 cm samt 4 langer over 20 kilo – plus det løse.

Hvis du skal have tips til de sølvblanke så snak med Klaus Aaes frs Hvidovre Sport.

Hvis du skal have tips til de sølvblanke, så snak med Klaus Aaes fra Hvidovre Sport.

Med sølvskæl på fingrene – Klaus Aaes

Klaus Aaes har været i Hvidovre Sport siden 2018 – og har arbejdet i fiskegrejsbutikker siden firserne.

– Jeg har fisket siden slutningen af halvfjerdserne, så det er blevet til nogle år ude ved vandene, fortæller han. – Det er dog først siden midten af firserne, at jeg for alvor begyndt at fiske igennem. Det har især været havørredspin ude på kysten, der har stået for skud, men jeg har for eksempel også fisket rigtig meget efter sandart i en tiårige periode, dengang der var et godt fiskeri ude på Furesøen. Trolling og havfiskeri fra egen småbåd har også fået en del opmærksomhed, men det er helt klart kystørrederne, som er det jeg gennem alle årene har dyrket mest.

– Jeg har faktisk også haft en periode i midt halvfemserne, hvor jeg fiskede med flue, men det var simpelthen fordi, at der var så mange fisk på kysten, og det var så let, at jeg var nødt til at gøre mit fiskeri lidt mere udfordrende, for at det skulle blive ved med at være sjovt. Hele 1995 fiskede jeg således kun med flue på kysten. Det er der dog ikke behov for længere, selvom jeg må sige, at jeg faktisk har haft en virkelig god sæson i 2020 med temmelig mange fisk imellem 50 og 60 centimeter. Min største havørred indtil videre er en blankfisk på 9,8 kilo ovre fra svenskekysten.

Bobi Popovic er manden du skal sankke med, hvis du er til karper, stør og specimenfiskeri generetl.

Bobi Popovic er manden, du skal snakke med, hvis du er til karper, stør og specimenfiskeri generelt.

Bobi med kuglerne

Siden Bobi Popovic blev ansat i butikken i 2016, har der bredt sig en dejlig maritim duft at størboilies i butikken. Bobi er nemlig vild med specimenfiskeriet efter karper, maller og stør – og sammen med Hvidovre Sport har han startet en produktion af super fede boilies til netop størfiskeriet. – Mine størboilies bliver fremstillet i England, men de får lige to måneders boost nede i kælderen i butikken, så man kan være sikker på, at enhver stør med respekt for sig selv, vil kunne lugte dem på en halv kilometers afstand, griner han.

Bobi har virkelige givet den gas med størfiskeriet – og har fanget masser af store fisk – heriblandt sørekorden i Simons størsø. Det var en hvid stør på flotte 58,2 kilo fra 2018.

Jonas Lind er en dygtig allroundfisker med en del rejseerfaring fra bl.a. Canada.

Jonas Lind er en dygtig allroundfisker med en del rejseerfaring fra bl.a. Canada.

Jonas – svømmer med kongelaks

Jonas Lind er med sine 26 år Hvidovere Sports yngste medarbejder. – Jeg har været i butikken siden 2017, fortæller han. – Selvom jeg er ret allround med god erfaring inden for alt fra kystørred til karper og stør, så er det især geddefiskeriet, jeg dyrker, men her har jeg til gengæld også prøvet det meste – lige fra flue og spin til medefiskeriet. Min største gedde var 113 centimeter, og den tog jeg på en flådfisket agnfisk. Det vildeste fiskeri, som jeg nogensinde har oplevet, det var helt klart mit fiskeri efter kongelaks i Canada i 2018. Her havde jeg en kæmpe kongelaks på i over en time med over 250 meter backing ude. Jeg svømmede efter fisken ude i floden, men endte til sidst med at miste den…Helt generelt er mit foretrukne våben fluestangen, men det kan jeg fortælle meget mere om nede i butikken, når du skal ned og se på fluegrej.

Tina Riboe er vild med at fiske efter laks - som fx denne flotte fisk fra Mørrum.

                                        Tina Riboe er vild med at fiske efter laks – som fx denne flotte fisk fra Mørrum.

Tina – storlaksens betvinger

Pouls kone Tina Riboe arbejder også i butikken.  – Jeg har arbejdet her i butikken on and off siden 1992 – og mit primære fiskeri er helt klart gedder og laks. Jeg startede mit fiskeri, da jeg mødte Poul i 1986 – og jeg har været vild med det lige siden. Herhjemme er det især geddefiskeriet med både kunst- og naturlig agn, der trækker – og laksene fisker jeg især efter ved Mørrum, hvortil vi har haft en del kundeture. Min allerførste laks vejede 11,3 kilo, så man kan vist roligt sige at jeg fik en særdeles fin start på min laksekarriere i 2016. Den flotte fisk huggede på et Toby blink, og det tog 20 minutter at lande den. Hugget faldt, mens vi var ved at modtage kunder til ABU hytten. Så jeg fik bare af vide fra Poul, at jeg skulle klare mig selv: Han smed nettet hos mig og tog sig af kunderne, mens jeg fightede og landede fisken selv. Og det kan nok være, at både han og kunderne gloede, da de kom ned for at se og fotografere fisken bagefter. Jeg gider jeg faktisk ikke røre fisken – det klarer Poul normalt, men denne gang måtte jeg fikse det hele selv.

Jesper – butikkens outdoor ekspert

Jesper Sørensen er vild med alle former for friluftsliv, og han er derfor helt naturligt oftest den, der betjener kunderne i Hvidovre Sports velassorterede outdoorafdeling, hvor man kan få et ret stort udvalg af alt fra beklædning og støvler – til kogegrej, soveposer og andre former for campingudstyr. Han har fisket siden han var barn – og fisker stort set alt, hvad der er i vandet. – Jeg fisker faktisk efter alt fra gedder og aborrer til kystørred og trolling. Det er dog især havørredfiskeriet på kysten jeg har dyrket allermest de sidste par år.

Slå et smut forbi Hvidovre Sport

Som du kan se, har folkene bag Hvidovre Sport prøvet lidt af hvert med fiskestangen i hånden, så uanset hvilket fiskeri, du synes er mest spændende, så vil du altid kunne finde folk, som ved en hel masse om netop det fiskeri som du synes er allersjovest. Og skal du bare lige høre det seneste nyt eller få et par af de hotteste og mest usandsynlige røverhistorier fra de lokale vande, så kan du roligt regne med, at der er kaffe og frisk fiskenyt at hente på Hvidovrevej 158.

 

 

 

HVEM VAR LUDVIG SVENDSEN?

Ludvig Svendsen fisker efter gedder i Bøgestrømmen. Alt fiskeri trak i Ludvig Svendsen. Uanset om det var store tun eller skaller og brasener. Han var indbegrebet af en alsidig lystfisker.

Lystfiskeren og grundlæggeren af Jagt- og fiskerimagasinet i København var i årtier en kendt figur i dansk lystfiskeri. Men hvem var han egentlig? Følg med Fisk & Fris Per Ekstrøm på en odysse gennem svundne tider.

AF PER EKSTRØM

Der er gennem mange år talt meget om Ludvig Svendsen og hans forretning, Jagt & Fiskerimagasinet, der lå i Studiestræde 48, lige på hjørnet af Vester Boulevard, som er det nuværende H.C. Andersens Boulevard. Jeg har forsøgt at grave lidt frem via folketællinger, kirkebøger, politiets registerblade og andre kilder, som er tilgængelige på nettet. Først og fremmest fandt jeg ud af, at hans rette navn var Johan Ludvig Svendsen, hvilket også fremgår af det nuværende Jagt & Fiskerimagasins hjemmeside. Men hvem og hvordan han var, kan kilderne måske give indblik i?

De tidlige år for lystfiskeren Ludvig Svendsen

Han blev født i København d. 11. februar 1883. Helt præcis i Tøjhusgade 17, hvor hans far, Theodor Ludvig Svendsen, ifølge kirkebogen, var ansat som fyrbøder ved Det Kongelige Bibliotek. Eller på nudansk, vicevært eller ejendomsfunktionær. Mange år senere fortalte Ludvig Svendsen ved et interview med en avis, at faderen var kustode, mens han andre steder er anført som bud.

Vi må nok konkludere, at det ikke var en velstående familie han var født ind i. Med adressen Tøjhusgade har han derfor haft 1. parket til infernoet, da det andet Christiansborg nedbrændte d. 3. oktober 1884, men det har han nok været for ung til at erindre. Ruinerne har han til gengæld kunnet se hele sin barndom, da der gik en rum tid med at få iværksat genopbygningen. Faktisk gik der 20 år, før man begyndte en genopførelse. Med fødsel og bopæl på Slotsholmen blev han døbt i Christiansborgs Slotskirke. Noget der i dag kun er forbeholdt de kongelige.

Den 3. oktober 1897 bliver Ludvig konfirmeret i samme kirke af slotspræst Linnemann. I kirkebogen er gjort notat om, at skolegangen foregår i Det Forende Velgørenhedsselskabs Drengeskole, beliggende i Aabenraa 29 i København. I 1905 flytter familien Svendsen til Rodosvej på Amager. Senere samme år flytter Ludvig omsider hjemmefra. Det er nu, han skal ud at klare sig selv. Det bringer ham vidt omkring, og de næste 9 år bor han 11 forskellige steder samt har mange af forskellige jobs. I Politiets Registerblade, som var en form for folkeregister på den tid, er han anført som kontorist, vinkyper, bogholder og til sidst grosserer. Tid til at blive gift får han også. Den 27. november 1910 indgår han ægteskab i Helligåndskirken med den jævnaldrende Valborg Cathrine Olsen – datter af cigarmager Odin Axel Ferdinand Olsen. Den 2. november 1916 fødes sønnen Axel, der også udstyres med mellemnavnet Ludvig fra faderen samt navnet Axel fra morfaderen. Inden da er Ludvig Svendsen også blevet far til en datter – Tove, der fødes i 1913.

Et af de sidste billeder af Ludvig Svendsen. Taget i sommeren 1958, hvor han var på laksefiskeri i Namsen. (Fra Sportsfiskeren 1959)

Et af de sidste billeder af Ludvig Svendsen. Taget i sommeren 1958, hvor han var på laksefiskeri i Namsen. (Fra Sportsfiskeren 1959)

Københavns første fiskegrejsbutik – Jagt og Fiskerimagasinet

Spørgsmålet er, hvordan får en ærkekøbenhavner dengang idéen og midlerne til at starte en forretning op med jagtudstyr og fiskegrej i det centrale København? Der har i barndomshjemmet ikke været mange midler. En fyrbøder ved Det Kongelige Bibliotek har ikke haft en fyrstelig løn, men var man arbejdsom, kunne man sikkert arbejde sig op – og det gjorde Ludvig. I de officielle folketællinger fra 1916 bor familien på Amagerfælledvej på Amager. I en rubrik er anført, hvor meget den årlige indkomst er for de enkelte beboere. Sjovt nok bor der i opgangen den senere kendte komponist Jacob Thrane Gade, som senere blev fader til den verdensberømte melodi ”Tango Jalousie”. På det tidspunkt er han imidlertid ikke verdensberømt og spiller som musiker på Dagmarteatret. Det giver en årsindkomst på 2.250 kroner. Ved Ludvig, der nu står anført som grosserer og uden oplysning om hvad han handler med, er årsindtægten anført til svimlende 25.000 kroner. Altså 10 gange mere end hvad der er en normal god årsindtægt på den tid. Kort sagt! Ludvig må have fundet en virkelig god forretningsidé.

Det er ingen hemmelighed, at der var en hel del mennesker, som tjente virkelig godt i Danmark under 1. verdenskrig. Ganske almindelige mennesker tjente pludselig en masse penge ved at sælge varer, specielt dåsemad til de krigsførende lande, og fik påhæftet prædikatet ”Gullaschbaroner”, som ikke var en hæder. De der ser Tv-serien ”Badehotellet” genkender sikkert Grosserer Georg Madsen, som skal forestille en ”gullaschbaron”, der har skabt sin formue under 1. verdenskrig. Måske skal man have for øje, at disse mennesker holdt beskæftigelsen i gang. Amagerfælledvej blev dog også hurtigt for småt for familien Svendsen, og i 1917 flytter de til en villa på Vesterbrogade 150. Det bliver selvfølgelig med tjenestefolk, for nu er man jo blevet velstående, og på den tid havde man tyende, hvis man var ”ved muffen”.

Ludvig Svendsens bog med titlen tun er en spændende bog der kommer hele vejen rundt om datidens tunfiskeri. Helt naturligt præges forsiden af ”Tunkongen” Carl Bauder.

Ludvig Svendsens bog med titlen tun er en spændende bog der kommer hele vejen rundt om datidens tunfiskeri. Helt naturligt præges forsiden af ”Tunkongen” Carl Bauder.

Ludvig Svensen – til tops i samfundet

Villaen findes endnu og har tidligere huset Musikhistorisk Museum. Nogle vil måske også huske politiets opgør med nogle BZ-ere, hvor der blandt andet blev kastet en toiletkumme ud af vinduet. Familien flytter dog fra villaen engang først i 1920´erne og slår sig ned i det mondæne Hellerup på adressen Duntzfelds Alle 11. Langt væk fra Københavns støj og møg. Den lange vej fra København og hjem var måske indirekte årsag til, han ramte avisoverskrifterne d. 24. juli 1924 efter en noget uheldig episode. ”Aftenbladet” i København havde overskriften ”Baade hovedet og bilen var i uorden”. Journalisten havde en humoristisk tilgang til historien, der måske ikke helt har haft Ludvig Svendsens billigelse, men her er den:

”En beruset grosserer kører vildt ude på Strandvejen i Morges”.

Ved 4-tiden i morges i dagens første gryende time kom en kom en lille luksusbil jagende ud af Strandvejen herinde fra byen. Bilen der bar den fornemt lave nummer ”K25”, gjorde nærmest indtryk af at være ude at lufte sig på egen hånd – uden ”levende” væsener ombord ligervis som havets ”Flyvende Hollænder”. På strækningen fra Jagtvejen og ud efter befandt den sig snart på cykelstien i Strandvejens højre side, snart oppe på fortovet i venstre. Og da der var ganske åbenbar fare for at den vilde jagt skulle ende med at kræve et offer blandt de tidlige morgenvandrere på vejen skred et par politibetjente ind og fik bilen standset.

Til deres store forbavselse viste det sig, at der sad en mand bag rattet – en ”levede” mand som det ganske øjensynligt fremgik af den energiske måde hvorpå han skældte de 2 betjente ud da han fik øje på dem. – En ”herre”, som det sås af hans kjole, hans hvide skjortebryst og den Chapeaubas (sammenklappelig høj hat – PE) han krampagtigt holdt under armen for at lade morgenbrisen frit køle hans brændende pande.

Betjentene fik bilen vendt og kørte den med en del besvær hen til Nordre Frihavnsgade Politistation, hvor man hentede de to autoriserede eksperter Dr. Fog og inspektionsbetjent Hjortstrøm af hvilke den førstnævnte gav ham første karakter med udmærkelse for grundmuret beruselse, mens inspektionsbetjenten konstaterede at bilen på nær sagt alle punkter var i en ganske lignende uorden som ”herrens” hoved.

Mens de forskellige undersøgelser stod på, fortalte ”Herren” at han var Grosserer Ludvig Svendsen fra Duntzfelt Allè nr. 11 i Hellerup og han havde været på vej hjem efter en udmærket, men noget langtrukken middag herinde i byen, da politiet så brutalt havde stoppet både ham og ”K25” i deres fælles slinger. Hvor bilen havde sin garage, kunne grossereren ikke give oplysning om – han kunne simpelthen ikke huske det, eller adressen har været så svær, at han ikke magtede at udtale den – at politiet måtte derfor foreløbig tage den i forvaring og beholde den.

Det samme var man nødt til med grossereren, der fik et af de små private garager i detentionslokalet, hvor han endnu langt op ad formiddagen, hviler ud efter sine anstrengelser.

Efterspillet har jeg ikke kunnet finde noget om, men det er nok ikke noget Ludvig Svendsen har pralet voldsomt med.

Bogen geddefiskeri fra 1940, som var forløberen til ”Lystfiskerbogen” udkom i to oplag. 2. udgaven var grøn, mens 1. udgaven var blå.

Bogen geddefiskeri fra 1940, som var forløberen til ”Lystfiskerbogen” udkom i to oplag. 2. udgaven var grøn, mens 1. udgaven var blå.

 

Ingen tvivl om at Ludvig Svendsen var en driftig mand, der kunne se en forretning på lang afstand, men i forretningsverdenen kan der let opstå problemer. I 1920 nåede uoverensstemmelser i en handel med et engelsk firma om 50.000 kaffesække helt til højesteret på grund af for sen levering, da der i Indien havde været problemer med at få afsendt sækkene. Ludvig Svendsen vandt i Landsretten, men tabte i Højesteret og måtte betale et anseeligt beløb i erstatning samt sagens omkostninger. Noget der beviser, at forretningsmanden Ludvig Svendsen havde den hårdhed, der skal til i den verden, hvis man vil overleve, og der her findes både sejre og nederlag.

Vi kender primært Ludvig Svendsen som grejhandleren fra Studiestræde, men hvordan fik han fiskeriet ind under huden? Det fik en journalist med initialerne ”B-to” fra Nationaltidende ud af ham i 1940 i forbindelse med udgivelsen af hans bog ”Geddefiskeri”. På det tidspunkt er Ludvigsen 57 år. Journalisten starter med at konstatere, at hans markerede ansigt kunne minde om en eller anden rovfisk og stiller spørgsmålet: ”Hvordan blev De lystfisker?”

  • ”Da jeg var 12 år, var jeg ude og fiske med min far i en lille sø ved Birkerød. Far stod på den ene side af søen. Jeg på den anden. Pludselig fik jeg hug…
  • Hug?
  • Bid! Jeg halede i den ene ende af snøren. Fisken i den anden.
  • Vent! ”Nu kommer jeg!” Råbte far… Men så vente jeg ryggen til, kastede snøren over skulderen og trak fisken op. Det var en gedde på 4 pund. Ud med snøren igen! I samme nu fik jeg en på 5. Dermed var jeg blevet lystfisker for tid og evighed.
  • Var det lettere den gang?
  • Den gang kunne man få ret til at fiske i en sø ved at give en bonde en pakke wienerbrød.
  • Er der gedder? Bonden svarede: Masser, men de går løse, De slår som heste og bider som lopper! Det var slagordet den gang, til føjer grosserer Ludvig Svendsen med et sarkastisk smil.
  • Hvad gør man med alle de gedder man fanger?
  • Det spørger alle om. Min far, når han havde fisket 15 stykker, gik ned til stranden, og byttede dem med torsk og rødspætter. (Stranden = Gl. Strand – PE)

I interviewet fortæller Ludvig Svendsen flere røverhistorier, men den sidste ville i dag have skabt kæmpe skandale og resulteret i en ”shit-storm” for racisme. Ludvig Svendsen gør dog opmærksom på, at det er en historie, han har hørt og ikke selv oplevet:

En neger fik hug af en af disse store amerikanske kæmpegedder, der hedder muskellunge. Den tog meget hårdt. Negeren følte, at han stod overfor en uanet overmagt. Det var umuligt at holde gedden fast. Hvad finder han så på? Han binder med lynets hastighed snøren omkring livet. Nu sker det noget forfærdeligt. Jeg tøver med at sige Dem det. For De vil ryste på hovedet. De kender ikke gedden og aner ikke, hvilke muligheder, den rummer, hvis den ikke bliver taget i tide. JEG kender gedden, men har altså ikke personligt oplevet dette: Resultatet af, at negeren bandt snøren om livet for at holde på den kæmpemæssige muskelunge blev, at den skar ham over i to dele….

  • Hør véd De nu hvad Ludvig Svendsen…

Ja! Var det ikke synd? Og den neger skal tilmed have været et ualmindeligt tiltalende menneske! Fra alle sider hørte man kun godt om ham!

Men var det trist, at han skulle ende på den måde, så havde tilfældet dog den berettigelse, at han efterlod et problem, der måtte være af indgribende betydning for enhver…

  • Nemlig?
  • Hvor stor var gedden?
  • Hvad mener De?

Det var at største interesse at få at vide dette! Derfor bandt man en line af samme styrke omkring en anden neger. Det viste sig, at først ved et træk på 243 pund, gik denne neger i 2 stykker! Fisken må da mindst have haft samme vægt! Tilføjer geddefiskeren grublende.

Historien er ganske utiltalende, men jeg tror ikke Ludvig Svendsen var racist. Det er 80 år siden, og de fleste danskere havde næppe set et sort menneske på den tid. Folks opfattelse af sorte var skabt af fortællinger baseret på den tids informationer. Selv i videnskabelige bøger fra tiden er anvendt begrebet ”indfødte”. Verden har gudskelov ændret sig.

Det var først på sine ældre dage, Ludvig Svendsens foldede sig ud som forfatter ud i jagt og fiskeri og var en af de mest aktive i 1940´erne. Det har kun været en del af hans samlede forretning. Hans første bog fra 1932, ”Lystfiskeren” fik prædikatet, ”katalogagtig” af frihavnsdirektør Thielsen, der anmeldte bogen i Lystfiskeri-Tidende. Trods alt mente Thielsen dog, at de 8 en halv krone, bogen kostede, i en heftet udgave, var værd at betale. Senere udgivelser gik det betydeligt bedre med, og han blev en af tidens mest flittige skribenter ud i lystfiskeriet. Lystfiskerbogen fra 1943 udkom i flere udgaver og var lidt af et leksikon på den tid, og hans bog med titlen ”Tun”, er en spændende beskrivelse af datidens biggame på Øresund.

Men først og fremmest skabte han en forretning, som vi ”lystfiskertosser” har haft megen glæde af, og vi kan sikkert også takke ham for import af mange grejer, som sikkert aldrig var dukket op i Danmark, hvis ikke han havde taget initiativet. Sidst men ikke mindst. Han var som alle andre – blot et menneske!

 

Shimano

HISTORIEN OM SVEND METHLING

Svend Methling med sin største gedde fra Furesøen – 11 kilo fanget d. 17. maj 1934 på ”løs line” i Furesøen. De to unge damer er døtre af to andre medlemmer af Lystfiskeriforeningen – nemlig Kai Simmelhag og Peder Lykkeberg. Førstnævnte illustrerede nogle af Methlings bøger. Blandt andet ”Der er en verden udenfor Verona”. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

 

For de fleste yngre lystfiskere siger navnet Svend Methling dem næppe ret meget, da han døde for over 40 år siden. Et opslag på Google vil dog fortælle, at vi har med en person at gøre, som ikke alene var kongelig skuespiller, scenein­struktør, teaterdirektør og forfatter. Han var også en fremragende ihærdig lystfisker, hvis evner med fiskestangen, gjorde ham ligeså kendt som skuespilleriet. I en verden uden internet var han for samtidens journalister derfor godt stof. Man kunne nemlig spinde en historie på hans altover­skyggende hobby. Og så var han tillige en forry­gende formidler af lystfiskeri i alle dets former.

AF PER EKSTRØM

SVEND METHLINGS barndomshjem lå i København på Toldbodvej. Den vej som i dag hedder Espla­naden. På den baggrund er der ingen forudgående indicier på, at man skulle blive bidt af lystfi­skeri, og slet ikke når fødeåret er 1891. Og dog! For Københavns Havn er kun et stenkast væk, og lige over for ligger Kastellets Voldgrav. Vand hvor end man vender sig, så alle risici for at bli­ve ”smittet” med lystfiskerbacil­len er godt tilstede.

Unge Methling var allerede som 8-årig godt i gang med karrieren som lystfisker. I havnen fangede han med en hjemmelavet ketsjer, fremstillet af et stykke gammelt gardin, tanglopper og andre små krebsdyr. Men som han selv har beskrevet det: – Så gik jeg hur­tigt over til ”storvildtet”. I sko­lens årsberetning for 1898 kan man læse, at han har skænket et glas med levende hundestejler, og da han blev lidt ældre fan­gede han med sytråd både åle­kvabber, hvillinger, ål og torsk i havnen.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Svend Methlings start på lystfiskeriet

Fiskeriet i voldgraven overfor barndomshjemmet var desværre begrænset til maj måned, hvor gedderne var det primære bytte. Kort inde i sommerperioden kom der nemlig altid masser af grøde og andemad, så fiskeri blev umu­ligt. Hen på efteråret var der på ”Smedelinen”, et stykke af Ka­stellets voldgrav, et fint fiskeri efter brasen.

Svend Methling nåede både at blive student og komme i lære som smed, inden han i 1914 entrede det Kongelige Teaters Elevskole. Da teatret i 1916 op­førte Hamlet på Kronborg, hvor han medvirkede, trak Øresunds nærliggende kyst så meget i den uge skuespiller, at han lige måt­te ned på pynten og forsøge sig med en spinner. Det var imidlertid noget omstændigt med et Nottingham hjul af træ, men spinneren fik fat i strømmen, og da han trak linen ind, kastede en torsk sig over den, og en af Danmarkshistoriens første beskrevne kysttorsk var en realitet.

DET GAV INSPIRATION til flere ture langs Øresundkysten. Sten og tang var de altfor­tærende ædere af blink og spinnere, men det gav fisk, og Methling har beskrevet disse ture som vidunderlige søndagsudflugter. Imidler­tid trak ferskvandsfiskeri­et efter gedder og aborrer meget mere i ham. Han cyklede hellere over 50 kilometer frem og tilbage  fra Furesøen, end han tog toget til Helsingør.

Hans helt store lykke indtraf, da han i 1921 blev medlem af Lyst­fiskeriforeningen og fik adgang til den kæmpestore Furesø. Her udfoldede han for alvor sine ev­ner udi lystfiskeriets kunst. Et studie af Lystfiskeriforeningens præmieringsprotokol fortæller, at han allerede i 1921 på Furesøen fanger 3 præmiegedder. Ihærdig­heden fortsætter, og op gennem 1920´erne figurerer han konstant på listen over pæne gedder. Her kan man også se, at hans fangster fortrinsvis sker på ”løs line”. Det vil sige, man fisker med en leven­de agnfisk, hvor fighten foregår ved, at man har linen på en rulle og holder linen i hånden under fighten.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Med Storm P. på Furesøen for at fiske

I teaterkredse blev det hurtigt en kendt sag, at Methling var en lidenskabelig dygtig lystfisker, og at han gerne tog kolleger fra teaterverdenen med på Furesøen. Blandt andre Storm P. Her skul­le den berømte ordveksling have fundet sted, da de fanger en gedde og Methling spørger Storm P, om de skal slå den ihjel? Hertil svarer Storm P.: Selvfølgelig – vi er jo ude for at more os!

Om det blot er en skrøne, vi­des ikke, men skuespilleren Kai Holm (kendt fra filmen Nyhavns Glade Gutter eller Onkel Joakims Hemmelighed) har også beskre­vet sine ture med Methling på Furesøen. Først skulle der medes skaller ved Frederiksdal, og det ærgrede Kai Holm, at for hver gang han fangede én, så fangede Methling 4-5 stykker. Så foreslog Kai Holm, at de byttede stang, men det hjalp heller ikke. Resul­tatet var det samme.

Når der var fanget skaller nok, gik turen ud på Furesøen. Her kunne Methling sidde i lang tid og bakke på sin pibe, mens han ventede på bid. Kai Holm deri­mod blev hurtigt utålmodig, men fik at vide, at lystfiskeri er andet og mere end at trække fangst op. For Methling var lystfiskeriet en afkobling fra teatret. Der var en verden udenfor. Det perfekte liv var, hvis Methling kunne dele te­atret og naturen.

Storgedder på Furesøen

Kai Holm mødte også en anden side af Methling, og det ligger måske til de fleste lystfiskere, når de bliver ivrige? Det skete, da de fik et ordentligt ”bæst” på inde i Furesøens lavvandede område – Store Kalv. Kai Holm fik stukket et fangstnet i hånden med besked på, at stikke det un­der gedden, så snart den kom  op til overfladen. Desværre kom Kai Holm til at fumle lidt, så den tog endnu et udløb, og den normalt rare kollega øste de værste eder og forbandelser ud over ham. Sådan kendte Kai Holm slet ikke Methling. Til sidst trak Methling selv gedden ombord i båden. 8 kilo viste vægten.

Af større fisk som Methling fangede i Furesøen, kan nævnes en aborre på 2 kilo samt et par gedder over de 10 kilo, hvor den største vejede 11 kilo. Han deltog også flere gange i fiske­konkurrencer på Furesøen og som regel altid med godt resultat. Han var lidt af et naturtalent indenfor lystfiskeriet.

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

Svend Methling som skuespiller og lystfisker

Lystfiskeri og evner som skuespiller kan ud­mærket forenes. I 1925 blev Statsradiofonien op­rettet og den blev et medie som de fleste danskere tog til sig. I 1939 hav­de 80 % af alle danske husstande et radioapparat. Udsendelserne blev mere alsidige, og i 1930´erne be­gyndte man også at producere udsendel­ser om lystfiskeri.

Her kunne lystfiskeri og skuespil forenes, og naturligvis var Methling med. Som skuespiller havde han en god radiostemme, og så gjorde det nok heller ikke noget, at Fre­derik Emil Jensen, som også var lystfisker og medlem af Lystfiske­riforeningen, var blevet direktør for Statsradiofonien.

Der blev lavet optagelser ”on lo­cation”. Blandt andet en tur efter tun på Øresund, hvor de medvir­kende foruden Methling var Lud­vig Svendsen og Aksel Dahlerup. Selve samtalen ude på Øresund foregik i god ro og orden, indtil der kom en tun på krogen, så skif­tede stemningen, og ordene faldt ikke helt velovervejet, akkurat som Kai Holm beskrev det, men nu gjaldt det alle tre medvirkende.

Methling – et nemt offer i aviserne

Som offentlig person var Meth­ling også et nemt ”offer” i aviser­ne, som kørte meget på hans store passion for lystfiskeri. Modsat nu om stunder, hvor det ofte ligner hetz, var der dengang kun tale om kærligt drilleri, hvor man for­nemmede respekten for personen. Som for eksempel: ”Svend Meth­ling er begyndt at fiske med Jule­flue”. Eller ”Svend Methling har i sidste nummer af ”Amatørlystfi­skeren” skrevet en afhandling, han kalder ”Stør, større, størst”, li­gesom en ondsin­det person skulle have ændret ind­skriften over Det Kongelige Teaters Scene til ”Ej blot til LystFISKERE”. Kreativiteten kendte ingen grænser.  Svend Methling døde i 1977 – 85 år gammel.

 

Shimano

 

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert, mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem af Lystfiskeriforeningen.

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller
udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en
lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store
gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert,
mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem
af Lystfiskeriforeningen.

 

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger, der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for
alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger,
der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig
aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

RAMAZAN CETIN: MAN KAN HVAD MAN VIL

Man bliver ikke en dygtig kystfisker ved at sidde foran computeren og trævle nettet tyndt for fangstrapporter – eller ved at vælge kystplads ud fra rapporterne. Det kræver hårdt arbejde og gåpåmod, at blive dygtig på kysten. Vi går tæt på Ramazan Cetin, som fortæller om hvordan han gik fra massevis af nulture – til det modsatte.

Af TUE BLAXEKJÆR

RAMAZAN CETIN mødte jeg for første gang for et par år siden, hvor han havde tilmeldt sig en af mine guidede fisketure på Møn. Det var med Ramazan som med de fleste af deltagerne på mine guidede fisketure. De vil alle gerne fange fisk samt blive bedre til, selv at kunne finde havørrederne på kysten.

Som dagen skred frem blev det tydeligt, at Ramazan virkelig brændte for at blive en dygtig kystfisker. Selvom han på det tidspunkt havde fisket sammen med et par dygtige kystfiskere i et halvt år, syntes han, at han manglede noget i forhold til sit fiskeri. Men hvad var det han manglede?

EN NULTUR FORTÆLLER OGSÅ NOGET: – Da jeg startede på kysten siden oversteg antallet af nulture med længder antallet af ture med fisk, fortæller Ramazan. – På trods af dette fortsatte jeg dog ufortrødent mit fiskeri, og glædede mig over hver en havørred jeg fangede. På det tidspunkt skænkede jeg ikke nulturerne de store tanker.

– Men – i takt med, at jeg begyndte at fiske meget med et par dygtige kystfiskere, fik jeg øjnene op for, at for mange nulture i træk er et udtryk for, at man gør noget forkert, fortsætter han. – Når jeg var på tur med de erfarne kystfiskere, blev der næsten altid fanget havørred, og også mere end bare en enkelt. Dette var med til at sætte gang i en refleksiv proces, som med tiden har gjort mig til den kystfisker jeg er i dag.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne der igen og igen driver os på kysten.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne, der igen og igen driver os på kysten.

 

– SELVFØLGELIG har jeg også været med på ture, hvor der ikke blev fanget noget, men i forhold til hvor mange nulture jeg selv havde i begyndelsen, var det helt anderledes, når jeg var med de ”erfarne” på kysten, understreger han. – Relativt hurtigt gik det op for mig, at jeg alt for ofte havde fisket på de rigtige pladser, men på de forkerte tidspunkter. Så ved at fiske med erfarne kystfiskere fik jeg hurtigt et indblik i, hvornår en given plads skal fiskes og hvilke faktorer, som har betydning for netop den fiskeplads.

FIND EN ERFAREN FISKEVEN: – Jeg har haft stor glæde af at fiske med flere erfarne kystfiskere, pointerer han. – Det største fordel ved at tage med en erfaren på kysten er, at man næsten altid er sikker på at fiske de rigtige steder i forhold til årstiden samt vind og vejr. Da jeg først begyndte at fiske på kysten spekulerede jeg ikke så meget i hverken vind, strøm, vandstand eller vandtemperatur. Betydningen af disse ting blev jeg først for alvor klar over, efter jeg begyndte at fiske med folk som havde års erfaring på kysten.

Når vi sad i bilen på vej mod en fiskepladsen og snakken gik om kystfiskeri og kyststrategi, blev det tydeligt for mig hvad vind og strøm har af betydning. Specielt Lars Olsen, som jeg har fisket en del med, har været god til, at fortælle om hvilke faktorer, der spiller en rolle for, at en given plads fisker godt.

Ved at fiske med forskellige erfarne kystfiskere, fik jeg også syn for, hvor forskellige folk er i deres tilgang til fiskeriet. I praksis har det haft den betydning, at jeg har suget det til mig fra de forskellige, som jeg syntes passer bedst til den form for fiskeri jeg dyrker.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

 

BESØG DE SAMME PLADSER under forskellige forhold. – Det er helt klart et råd, som jeg gerne vil give videre, fortsætter Ramazan. – I takt med, at jeg fik erfaring på kysten, begyndte jeg selv at opsøge de fiskepladser, som jeg havde besøgt med andre og mere erfarne kystfiskere. Dette gjorde jeg for selv at danne mig et indtryk af pladserne, samt på egen hånd at finde ud af hvor meget pålandsvind en given plads kan tåle – eller om den fisker godt i høj eller lavvande.

I foråret have jeg en god håndfuld ture til det Sydøstsjællandske, hvor alt spillede for mig. Formålet med den første tur var egentligt at udforske et stræk, jeg ikke tidligere havde fisket ret meget, samt se om pladsens kystnære badekar ville holde fisk, selvom det var koldt. Her fangede jeg mere end 20 fisk på mine ture til pladsen – med en stålblank overspringer på 60 cm som den største.

TÅLMODIGHED: En ting som Ramazan har lagt mærke til, er at folk uanset erfaring har en tendens til at opgive for let. Nogle er mere end villige end andre til at stå i store bølger og blive gennemblødte, mens andre helst ikke vil fiske, når bølgerne buldrer mod kysten. – Det er også min oplevelse, at folks valg af endegrej – samt hvordan det bliver fisket – også spiller en stor rolle for hvor godt en plads fisker under forskellige forhold. Skåret ud i pap betyder det, at man selvfølgelig selv bliver nød til at lære pladserne at kende, og fiske dem i forhold og med grej som passer til ens eget fiskeri og temperament.

VÆR ÅBEN: Ramazan er gennem det sidste år blevet mere åben overfor at brede sit fiskeri ud i forhold til valg af endgrej og ikke mindst vægten på endegrejet. – Jeg var begyndt at blive fastlåst i mit valg af endegrej – og gik meget med de samme og i de samme vægtklasser. Det betød i praksis, at jeg frarøvede mig muligheden for at fiske i hård modvind eller helt let over lavt vand.

Udover endegrejet skal stang og hjul selvfølgelig også passe til det man fisker med – og situationen man står i. – Her skal man være åben og villig til at prøve nye veje, understreger han. – Man opnår langt mere med sit fiskeri på denne måde, end hvis man udelukkende går med én type grej og ikke er indstillet på at prøve andet. I praksis er jeg derfor gået fra at fiske med en stang og et hjul til at have to sæt med, når jeg tager afsted på en heldagstur. Når jeg fx fisker på Møn er der ofte en god pålandsvind på øens ene side, mens der er fralandsvind og fladt vand på øens anden side – og af samme årsag er det oplagt med både et let spinnesæt samt et sæt der passer godt til de grove skyts.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

 

– VED AT IAGTTAGE andre fiskere, har jeg lært, at der ikke findes en endegyldig sandhed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle er gode til at fange fisk i stille og fladt vand, mens andre er gode til at fange fiskene i oprørt vand og hård modvind. Det gælder simpelthen om at finde ud af hvilke forhold man selv syntes er bedst at fiske i, og så tilpasse grej og udstyr til disse forhold. Man skal tro på det man laver – for tror man ikke på det, man laver, så forsvinder koncentrationen og den ihærdighed, som skal til for at få succes, siger Ramazan.

SNAK MED DE LOKALE. – De lokale ved som oftest, hvad der foregår i deres egen baghave, så snak med dem – det lønner sig, fortæller Ramazan. – Gennem de lokale på både Stevns, Møn og Vestsjælland har jeg fået en masse ekstra uvurderlig indsigt i, hvornår et givent område fisker godt.

Derudover er det aldrig dårligt at modtage fangstrapporter og meldinger om fx vandets farve, eller hvordan vinden helt specifikt er aftenen inden en planlagt tur. Det er kun de lokale som har denne viden, da de kan få den ved blot at kigge ud af vinduerne. En melding som fx ”at vandet er så farvet, at det ikke når at klare op til i morgen tidlig”, er guld værd.

Det er lige præcis sådan en melding, som sparer en for mange spildte kilometer i bil. Men – for at få noget brugbart ud af de ”lokale” er det vigtigt, at give noget retur, for selvom de har  fiskevandet lige uden foran hoveddøren, så sætter de selvfølgelig også pris på at få at vide, hvordan ens tur har været – samt hvilke observationer man har gjort sig under sit fiskeri.

TAG EN GUIDET FISKETUR: – Selvom jeg for halvandet år siden var begyndt at fiske med et par rutinerede kystfiskere, manglede der som sagt noget. På de fisketure jeg havde med ”profferne”, fyldte fiskeriet rigtig meget, og ofte gik man langt fra hinanden eller affiskede hver sin del af et stræk. I praksis havde det den betydning, at fiskestrategi og pladsvalg kun var noget, der blev snakket om i bilen, når der skulle skiftes plads.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

 

Her følte jeg, at jeg manglede én som gik tæt på mig og kom med råd og vejledning i forhold til, hvordan jeg fiskede. I den forbindelse valgte jeg, at tilmelde sig en guidet fisketur, hvor temaet for turen var fiskestrategi samt læsning af kysten og pladsvalg ud fra vind og vejr.

Jeg fik rigtig meget ud af turen, hvor turens guider velvilligt fortalte og forklarede – samt havde fokus på hvordan han både kastede og fiskede. Det man for alvor lærer noget af, er når guiden virkelig bruger tid og ressourcer på at hjælpe deltagerne med at optimere den måde, hvorpå de fisker – så de får en genvej til hurtigere, at blive bedre som kystfisker.

FIND FISKENE: Selvom det bliver skrevet og sagt igen og igen, så er det ikke altid nemt at efterleve. For hvad menes der med ”at fiskene skal findes, og der skal dækkes så meget vand som muligt”?– Når jeg ser tilbage på mine tidlige dage som kystfisker, var jeg meget stationær, og ofte tilbagelagde jeg ikke mere end få kilometer på en dags fiskeri. Det står i skærende kontrast til hvor meget jeg bevæger mig rundt den dag i dag. På en dagstur til Møn er det ikke unormalt, at jeg tilbagelægger mere end 10 kilometer i jagten på havørreden – samt fisker på alt fra tre til syv forskellige pladser.

FISKERI ER SOM FODBOLD: Under en af mine fisketure med Ramazan kommer han med en meget præcis sammenligning. – Fiskeri er som fodbold, siger han. – For træner man fodbold tre gange ugentligt og spiller kamp hver weekend, så er man bare lige det skarpere i forhold til, hvis man ikke trænede og kun spillede kamp. Ligesom med fodbold er det derfor ofte de små detaljer, som er udslagsgivende for succes eller fiasko, når man fisker på kysten, slutter han.

 

Shimano

CASPER DYRET – STORFISK MED DISKRETION

Casper “Dyret” Christensen var en af de første danske vertikalfiskere – og han har over årene fanget en imponerende række af storfisk helt op til 10 kilo.

 

Casper ”Dyret” Christensen har levet under fiskemediernes radar i mange, mange år – på trods af, at han har været en af de vigtigste pionerer og storfangere inden for flere forskellige former for bådfiskeri gennem årtier – lige fra torsk og laks – til sandart. Her får du historien om Casper, hvis tilnavn ”Dyret” refererer til hans både, hvoraf de fleste har heddet – ja gæt selv.

AF JENS BURSELL

SKYGGERNE er så småt ved at blive lange, da vi mødes ved bådebroen langs bredden af et af Caspers favoritvande på Sjælland. – Kom ombord på ”Lille Dyret” griner han og gør plads, så jeg kan møve mig ud over kanten af broen og ned på den lille bitte snigerjolle, han har fået lavet specielt til vertikalfiskeriet efter sandart, som i næsten 15 år har været hans favoritfiskeri – lang tid inden. der var nogen danskere, som  overhovedet vidste, hvad vertikalfiskeriet gik ud på.

Vel nede i båden får jeg en kort introduktion til den lille jolles fortræffeligheder, og inden længe bevæger vi os lydløst ud over vandet trukket af hans frontmonterede elmotor. Blot tre minutters sejlads fra bådebroen stopper vi. – Lad os lige finkæmme dette område, for her plejer nemlig at stå en del fisk hen på aftenen, siger Casper, idet han lige laver de sidste indstillinger og finjusteringer på sit Garmin Live Scope, der som en organisk scanner finkæmmer vandet foran båden for alle tegn på fisk foran båden.

– De ny Panoptix og LiveScopes fra Garmin har revolutioneret mit fiskeri på søerne, for kombinationen af de to gør det markant lettere for mig at finde fiskene, se hvad jeg har under båden, sejle helt rigtigt ind over fisken – og få sænket agnen helt perfekt foran fisken, siger han. – Og – med den nye live-teknologi, er det også uhyggelig meget lettere at se fiskens reaktioner på agnen samt ens bevægelser med den, så det bliver meget lettere at lave de helt rette moves med den perfekte timing.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Benmærk den karakteristiske lodrette position indet gedden hugger. Havde det været en sadnart var den ofte kommet mere vandret og dianolant - og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd streg på LiveScopet.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30 monteret til downscan, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Bemærk den karakteristiske lodrette position idet gedden hugger. Havde det været en sandart var den ofte kommet mere vandret og diagonalt – og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd lodret streg på LiveScopet, men snarere en mere højrygget eller kugleformet silhouet. Senere i september 2020 vil du kunne se en video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor Casper demonstrerer sine teknikker, samt hvordan han indstiller og aflæser loddet under fiskeri efter gedde og sandart på søerne.

 

Bulls eye

Præcis, hvor godt man vil kunne pejle sig ind på de enkelte fisk med den nye teknologi, giver Casper et klasseeksempel på allerede ved den første fisk vi ser: – Forrest på den frontmonterede elmotors motortromle, har jeg monteret min LiveScope transducer, der er vinklet, så den peger og scanner frem foran båden. På en anden splitscreen, ser jeg et sidescan billede, så jeg også kan se fisk ude til siderne, forklarer han. – I det samme kan vi se en fisk dukke på LiveScopet cirka 25 meter foran båden 6-7 meter nede i vandet. Og netop fordi LiveScopets beams skyder parallelt med motorhovedet, som er over vandet, er det super let at visualisere præcist, hvordan han skal styre båden for at komme korrekt ind over fisken. Casper korrigerer bådens fremdrift med fjernbetjeningen til den frontmonterede, hvorefter han sænker farten og lader den glide med den rette vinkel helt perfekt hen over fisken. Simultant med at dette sker, kan vi se fisken glide ind på Panoptix transduceren, der står i downscan position, hvis billede ses på den anden skærm. Idet samme bådens fart dør helt ud er vi lige over fisken.

– Så er det nu, smiler Casper og dumper sit softbait – en Westin Twinteez – så vi kan se den dale gennem vandet på loddet lige ned cirka 75 centimeter over fiskens hoved. På både Panoptix og LiveScopet kan vi se, hvordan fisken stiller sig næste lodret under agnen med en viftende hale, mens den tydeligvis stirrer interesseret på agnen. – Det er en gedde, fortsætter Casper – det kan man se på den måde, de står lodret på. Det gør sandarterne meget sjældent. De står ofte mere roligt og vandret under agnen – og når de stiger til den, er det ofte mere skråt og langsomt i forhold til, når gedden angriber agnen. Gedden hugger dog ikke, så Caster trækker det sikret kort, som består i med små bevægelser stille og roligt at løfte agnen tættere og tættere mod overfladen. Gedden følger med 2-3 meter, og pludselig kommer hugget cirka 3 meter under båden. BANG – på tros af geddens beskedn cirka 3 kilo krummer stangen solidt sammen på den korte line, og kort tid efter vælter en ilter gedde rundt i overfladen indtil Casper for fat med et gællegreb og afkroger fisken, så den kan få sin frihed igen.

– Det er utrolig vigtigt, at transduceren er vinklet helt korrekt, for at man rammer fisken perfekt, understreger han. – Af samme årsag bruger jeg meget tid på at indstille vinklen, så jeg er 100 % sikker på, at fisken rammer lodret over ”0” punktet på downscanneren. På min lokale sø gør jeg det ved, at jeg har sænket en glasflaske med luft i en snor 1 meter over bunden. Den sejler jeg forbi på vej ud til pladsen, og finder den ved hjælp af et waypoint. Fordi den er fyldt med luft er den virkelig nem at se på loddet. Herefter bruger jeg positionen af denne under en smal 8 graders transducerkegle, til visuelt at justere den helt rette vinkel på min transducer og transducer pole, så jeg ved at transcuderkeglen går helt lodret ned igennem vandet i forhold til min transducerpole. Husk at folk i båden skal sidde det samme sted, som under praktisk fiskeri, mens kalibreringen foregår, for blot det, at en person flytter en meter i båden, kan ændre vægtfordelingen, så transducerkeglen rammer et par grader skævt ned igennem vandet – og det kan betyde meget for, hvorvidt du rammer helt præcist med din jig. Til netop denne kalibrering kan det være en fordel med en libelle på din transducerpole – eller en waterpas i båden. Det her er bare sindssygt vigtig!

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart.

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart. Og der har været nogle vilde ture imjellem… I foråret fik han eksempelvis på en weekend sammen med sin søn Rasmus 12 over 6 kilo op til 10,5 kilo. Og det var ikke hans bedste weekend. Alle fiske bliver naturligvis genudsat.

 

Adrenalin suset fortsætter

At finde fisken på denne måde og se den hugge på skærmen er det ultimative kick. – Jeg er helt vild med det her fiskeri, griner Casper, der har dyrket det pelagiske softbaitfiskeri efter sandart gennem mange år nu. Når først fiskeriet kører, og man jævnligt ser fisk, man kan fiske til, er det som om, at tiden står stille og alt andet omkring en forsvinder. Ens øjne er simpelthen klistret til skærmen, og nerverne hænger helt udenpå hele tiden, når man med det samme kan se fiskens reaktioner på ens agn.

– Min søn Rasmus har det på samme måde som jeg, og vi fisker virkelig meget sammen – både her på Sjælland og mange andre steder i fx Sverige, der er målet for vores mange sandartture. For et stykke tid siden kom Rasmus ud for en ulykke, hvor han fik kraniebrud, og siden da har han desværre jævnligt haft fantomsmerter en række forskellige steder i kroppen. Det er fantastisk heldigt, at han overlevede, men smerterne er ikke rare at skulle leve med. Det eneste, der virkelig får smerterne til at forsvinde, er vertikalfiskeriet efter sandart, for det er så spændende og altopslugende, at han simpelthen glemmer, at han har ondt, når hans øjne er klistret til skærmen med fiskestangen i hånden.

Sandart på flimmeren

Inden længe er vi fremme ved den næste fisk. – Det her er helt klart en sandart, forklarer Casper. Den er klart mere højrygget at se på, når den ses på Livescopet, og når den glider ind under Panoptix´en tegner den som en meget mere rund, massiv og rød kugle end man ville se, hvis det var en gedde.

Vi sænker en jig ned cirka en halv meter over den. – Særligt til sandart er det super vigtigt, at bruge meget små og afdæmpede bevægelser med stangen, understreger Casper. – Ofte er det bare 5-10 cm nøk med lange pauser, der skal til at få sandarten til at hugge. Sandarten står længe og kigger på jiggen, som det er typisk for dem. Man kan tydeligt se, at den svømmer lidt frem og tilbage omkring agnen, mens den stiger uendelig langsomt tættere på den. Også her prøver Casper at tirre den ved langsom at nøkke agnen opefter, men det lykkedes desværre ikke i denne omgang. – Det er netop til disse sagte løft, at det er fedt at bruge Daiwas Viento low profile baitcasters, for de har en speciel tangent over spolen, der gør det muligt at tage agnen ind i små nøk – uden at dreje på håndtaget. Og det er jo super smart, når man samtidig skal styre elmotor og marineelektronik med den anden hånd.

Casper med en af hans mange store gedder taget fra "Lille Dyret".

Casper med en af hans mange store gedder taget fra “Lille Dyret”.

 

Storfanger gennem årtier

I takt med, at det bliver mørkere, ser vi tydeligt det klassiske fænomen på lodderne, hvor alger og zooplanton stiger mod overfladen – med bytte- og rovfisk lige i hælene. Vi får en del mindre gedder højt i vandet, og da det bliver mørkt, får jeg også en enkelt mindre sandart, som hugger cirka otte meter under båden. Desværre bliver vi overrasket af et gigantisk regnvejr, der sætter en stopper for fiskeriet tidligt på natten, men på vej ind mod bådebroen får jeg historien om Caspers mange år som storfanger.

– Jeg startede med at fiske som tre-fireårig i midten af halvfjerdserne, og til at starte med var det især molefiskeriet oppe ved Helsingør, som min far tog mig med på. Sidenhen udviklede det sig mere hen imod søfiskeriet, og her var det især de lokale søer og moser i Ballerup og omegn, der blev gennemfisket efter aborrer og gedder. Jeg fiskede også en hel del medefiskeri – blandt andet efter suder, og til sidst endte jeg sågar også med at fiske med i de dengang noget større medekonkurrencer, der blev afholdt rundt omkring i landet. Parrallelt med dette deltog jeg også på en del klubture – blandt andet på kutter – fuldstændig som det var helt klassisk for det blomstrende klubliv i firserne.

– Da jeg blev 15-16, begyndte jeg at blive meget mere seriøs omkring mit fiskeri, og i denne periode fiskede jeg rigtig meget sandart i blandt andet Bagsværd sø – typisk langsom dørg med woblere, fortsætter han. – Og – da jeg fik mit eget kørekort blev det også til mange langture til blandt andet Jylland med levende agn efter gedder.

– Da jeg var 17-18 år gammel fik jeg min første båd sammen med en der hed Henrik – en Shetland 540. Til at starte med var det mest trolling vi dyrkede, men vi fiskede også en del makrel i Øresund fra båden. Det var dog først, da jeg fik en ny båd selv – en Salmo 540 – at jeg for alvor begyndte at dyrke torskefiskeriet – og det gik forrygende. På den tid havde vi typisk i omegnen af 100 torskedage om året – og vi tog også mange spændende ture op i Kattegat, dengang der stadig var noget at fange der – blandet havkatte på vragene. Jo vi fangede rigtig mange store fisk fra ”Dyret 1” i de år. Senere fik jeg en Orca, der meget originalt kom til at hedde ”Dyret 2”.

Casper med sin PFB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

Casper med sin PB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

 

Champangnefiskeri på Apataki

– Et par år senere begyndte vi at opdyrke torskefiskeriet i Østersøen med stor succes, afslører han. – Først gik det meget langsomt, og vi havde en del rekognosceringsture uden de helt store resultater. Vi havde hørt rygterne om de mange store torsk ved Apataki-knolden fra erhvervsfiskerne, men vi brugte flere år på rent faktisk at finde den. Til sidst lykkedes det – og det gjorde det, fordi vi så en turbåd fange en stor fisk ved noget, der mindede om en tilfældighed. Herefter finkæmmede vi området, og pludselig en dag sammen med min fiskeven Jakob Lindberg fandt vi fiskene. Efter den dag havde vi et helt vildt fiskeri med fisk op til 29,6 kilo samt en dag med hele 37 målere over ti kilo og 7 fisk over 20 kilo. I flere år fangede vi to mand på båden lige så mange stortorsk som en hel turbåd typisk fangede på en vintersæson, så der var virkelig gang i fiskeriet. Den største fisk jeg fik ud for Stevns vejede 29,3 kilo. Op igennem halvfemserne havde jeg også en mindre charterbåd med Carsten Gilder, hvor vi sejlede med lystfiskere i Øresund, men til sidst blev det lidt trættende ikke at komme til at fiske selv, så det valgte vi at droppe til sidst.

Havfiske og trolling pioner

Lang tid inden det nordnorske havfiskeri for alvor blev kendt i midten-slutningen af firserne, tog Casper og Jakob på en masse langture for at opdyrke det nordnorske havfiskeri. – Det første år hev vi cirka en måned ud af kalenderen og drog nordpå, hvor vi havde et fantastisk fiskeri efter blandt andet kæmpestore sej i Saltstraumen.

– I midten og slutningen af halvfemserne trollede jeg også virkelig meget med de gamle Ballerup-drenge i Hanøbugten og Pukaviken efter vandringslaks – og I samme periode fiskede jeg også meget i Väneren med udgangshavn fra Åmål – efter ørred og indsølaks. Bland andet fik en flot ørred på 7,5 kilo, husker jeg. Og ude i Hanøbugten blev det til laks op til 17,3 kilo fra Dyret. I starten af nullerne droslede jeg dog kraftigt ned for trolling- samt havfiskeriet.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskerie3t, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskeriet, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

 

Vertikalfiskeriets spæde start

– I starten og frem mod midten af nullerne begyndte jeg så småt at eksperimentere med vertikalfiskeri efter sandart og havde allerede fra starten rimelige gode resultater, der ansporede mig til at forfine og opdyrke fiskeriet endnu mere. I starten var det mest drivende vertikalfiskeri, hvor vi efter hollandsk forbillede typisk fiskede med agnfisk monteret på fireball krogsæt. Det var typisk inde på lidt lavere vand over 4 – 6 meter det foregik, og vi fik rigtig mange fine fisk på denne måde. Senere omkring 2008 begyndte vi mere og mere at fiske med softbaits, der har den fordel, at de er lettere at arbejde med til præcisionsfiskeri på lidt dybere vand, fordi de er mere strømlinede og derfor synker hurtigere, hvorved det bliver lettere at ramme bulls eye på fisken. Det var på dette tidspunkt, at vi for alvor begyndt at lægge vores energi over dybt vand efter de pelagiske sandart. I dag bruger vi udelukkende agn vertikalt om vinteren, hvor der tit skal lidt ekstra duft til for at lokke de mere træge vinterfisk til at hugge.

– Som stang bruger jeg typisk en Westin W6 vertikalstang – kombineret med et Daiwa Viento hjul, som nævnt ovenfor. Som hovedline bruger jeg typisk 0,14mm flet om dagen og 0,18mm flet om natten. Jighovedet er typisk omkring 40 gram, så jeg kommer hurtigt ned. Som forfang bruger jeg typisk 0,60mm fluorocarbon om dagen og 0,80mm om natten. Tyndere forfang giver klart flere fisk, men øger også risikoen for at miste dem, slutter Casper, hvis PR på sandart og gedde i skrivende stund er hhv. 10,0 og 14,3 kilo. Men – når man hører om hans vilde planer for næste år, så er det ikke usandsynligt, at disse rekorder får et hak opad på et tidspunkt…

Du kan høre meget mere om Casper Dyrets vertikalteknikker – samt hvordan han bruger sin marineelektronik i en ny video vi kommer med på fiskogfri.dk og Fisk & Fris youtube kanal inden for den næste måneds tid.

 

 

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med "moving-hook effect" for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen "Geddefeber" eller se vores video med Casaper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med “moving-hook effect” for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen “Geddefeber” eller se vores video med Casper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

 

Daiwa Viento

Caspers favorithjul hedder Daiwa Viento, fordi man med den øverste tangent på baitcasteren kan køre agnen ind i små nøk – med den samme hånd, der holder stangen. Det betyder, at den anden hånd altid er fri til fx styring og justering af loddet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På tur med den firbenede fiskemakker

Vækkeuret giver signal. Klokken er 01.30 – og det er tid at komme op. Kysten kalder, selvom det kulsort mørke uden for vinduet denne sommernat snarere inviterer til søvn og blød dyne. Buller strækker ben på gulvet. Han skal med, han ved det – og snart får jeg et skub med snuden.

AF KIM FABER

BULLER har altid vidst, når det var tid til fisketur – eller, han lærte det i hvert fald hurtigt. Raslen med blink, lugten af fiskenettet, vækkeure der larmer på mærkelige tidspunkter. Han var straks på poterne som hvalp – bogstaveligt talt. Halen logrende, han gjorde store øjne og var klar på trappen på ingen tid. Det var sådan set svært at komme ud ad døren, så meget var han selv ved at mase sig fremad i spændt forventning.

Den glæde, jeg har set i ham, har altid været smittende, og den har været en fornøjelse at tage med sig ud i naturen. Glæden er helt sikkert også en del af det udbytte, der findes i et sælsomt makkerpar bestående af en mand og en hund. For hvad skal det gøre af gavn, at bevæge sig rundt med en hund på en fisketur? Ingen gavn er svaret, og så alligevel er der en glæde i tosomheden med sådan en firbenet fyr. Der er ikke samtaler, refleksion, vittige bemærkninger og hvad man ellers har i kammeratskabet med sine fiskevenner – som jeg bestemt også værdsætter dybt. Fiskeriet har givet gode venskaber. Men noget andet, og rørende fristes jeg til at sige, opstår i det samvær, som kommer i det umiddelbart besynderlige følgeskab af menneske og dyr. Hver en tur, hvert et minut, hvert et klap – ubetinget taknemmelighed. Det er, hvad man får helt uden indsats fra en hund. En fiskehund. Og jeg kan mærke, at jeg i stigende grad sætter pris på det, efterhånden som årene går. For poterne er ikke længere så hurtige, som de var en gang. Det varer en anelse længere, inden han er på benene, og jeg fornemmer, at han er begyndt at vurdere, hvornår det er umagen værd at flytte sig rundt.

ALDEREN MÆRKES. Buller er 9 år gammel – 63 menneskeår. Grejet er kommet i bilen, og han indtager sin vante plads. Gulvet ved forreste passagersæde. Der har han sine godbidder og skålen med vand. Han snorker hyggeligt ad vejen sydpå, indtil håndbremsen trækkes, og han kan snuse lidt rundt i græsset langs stien ned mod vandet. Jeg trasker efter, i det der endnu ikke er timen inden solopgang, og der er så mørkt, at man dårligt kan se sig for. Buller leder vej, men ikke mere end et par meter eller fem foran mig. Han er ingen strejfer – han er i sandhed en makker. Hilser på, lunter lidt forud, stopper og snuser, indhenter mig igen og følges ved min side. Flagermusene fornemmes i nærheden, og det giver mig en smule kuldegysninger. Det burde man jo ellers nok kunne ignorere som naturmenneske, men siden jeg fangede én på linen, har de givet mig myrekryb. Der er det også lidt rart med Buller som selskab.

Kim og Buller på fisketur ved Susåen.

Kim og Buller på fisketur ved Susåen.

 

MORGENEN GRYR så småt, og vi har været ved kysten en times tid. Et par flinke jyder havde bål på stranden og hvilede sig efter en nat med fiskeri, og Buller indledte med at lægge sig lidt i lyset fra de lune flammer. Først på afstand og dernæst efter invitation noget nærmere med klap og kløe i tillæg, mens jeg begyndte fiskeriet. For han er et selskabsdyr og godmodig som få. Det milde sind har været medvirkende til helt problemfrit kompagniskab ved vandet. Denne hund er noget så bemærkelsesværdigt som høflig. Ja, det lyder måske en anelse mærkeligt, men sådan er han skabt. Han kommer til fremmede, hvis – og kun hvis – han inviteres. Ellers hilser han på afstand med sine brune øjne og et blik skiftevis i jorden og på den anden part, og hvad, jeg altid har fundet, minder om et smil. Tungen ude, mundvigene opad. Afslappet stående, siddende eller liggende. Det betaler sig, for han ser sød ud, og så giver det både rosende ord, klap og godbidder fra fremmede.

Efter uden held at have sendt Sømmet i lange kast ud til anden revle har jeg skiftet taktik og bruger nu et mere vimsende, lettere men også smårustent blink af ældre dato, hvis krog dog lige har fået en tur med sandpapiret. Der er nemlig aktivitet ved revet, og fisk der både springer eller jager småfisk på flugt i smuttende og glimtende hop fri af vandet – små tobis, hundestejler eller tangnåle. Det er svært at se, men nu er agnen en anden og håbet lysegrønt.

Temperaturen er steget og Buller har lagt sig på det kølige sand ved strandkanten. Han er mest interesseret i at snappe efter de insekter, der sværmer omkring ham. Jeg har netop haft en følger, der gjorde opmærksom på sig selv med en fin trykbølge bag blinket. Spinstop, et par tag med hjulet og den var der næsten, men fortrød. Derfor venter jeg et kort øjeblik, inden et nyt kast placeres et stykke bag den interesserede havørred.

I ET NU FALDER HUGGET, da indspinningen når halvvejs gennem et område med ålegræs. I det ørreden tager blinket, drejer den samtidig rundt i en hvirvel over det lave vand og afslører, at der er tale om en fin, lille fisk. God til spisebordet – skulle det gå så vel. Dernæst tager den et udløb og afslutter med et spring. Plasket får Buller til at se mod postyret, men han har hurtigt mistet fokus. Han har nemlig ingen større passion for fisk og fiskeri. Så enkelt er det. Det kan være værd at følge lidt med i, når en fisk laver ravage i umiddelbar nærhed, kæmper, springer og sprøjter med vand, men når den er ude af sit element, og jeg stolt viser den til min fiskehund, så får den et snif og et slik, hvorefter Buller vender tilbage til sine muldvarpe, mus og jordens dufte. Det optager nemlig ham – og kan han få færten af en lille gnaver, så er der spænding på. Han graver, snuser, torpederer med poterne og har en fest af anstrengelserne. Men han har i alle sine år stadig til gode af fange noget dyr større end en edderkop eller de fluer, der får vovet sig for nær hans snude.

Buller er også helt vild med at fiske efter sandart fra båd.

Buller er også helt vild med at fiske efter sandart fra båd.

 

Vi ser og møder fasaner, harer, rådyr og alskens fugle – alle får de lov at passere videre i fred, som den fredsommelige udgave af tyren Ferdinand han er. Buller hører dem, vender ører og øjne mod lyden og når som regel at give mig et varsel i tide til, at jeg får dyrekig, jeg ikke havde opnået uden ham. En harmløs og yderst effektiv hjælper på vildtfronten. Der skylder jeg ham mange oplevelser. Når vi går ture, og jeg fisker, ved den hjemlige å – også der spotter han fiskehejren længe inden jeg. Og i båden på Tystrup Sø har han øje på havørnen og bjæffer, så jeg ikke alene fortaber mig i sandartfiskeriet, men også kan betragte den majestætiske rovfugl.

FISKEN PÅ REVET er ved at være kørt træt. Den nærmer sig støt og roligt nettet og løftes ud ad vandet uden større drama. Da jeg når frem til at skulle tage et billede af havørreden, kommer Buller igen luntende og ser lidt til, hvad der foregår, sniffer til den våde, skællede skabning og er igen mere optaget af tanglopper i strandkanten. Han er dog hurtigt retur, når kaffekoppen fyldes, for så er der en fiskefrikadelle i farvandet. Og sådan sidder vi der sammen. Ser ud over vandet og nyder naturen, fuglene og brisen fra hav og klint. Som så mange gange før. Når vi kommer hjem, skal Buller også spise med – det har han fortjent, min trofaste følgesvend.

 

Shimano

 

At tage hunden med på fisketur er altid en hyggelig oplevelse

At tage hunden med på fisketur er altid en hyggelig oplevelse

 

Jardines snaptakel – historien om et gammelt forfang

Alfred Jardine fotograferet med sine imponerende geddefangster. Formodentlig omkring 1883.

 

I min grejkasse eller rettere i en af mine mange grejkasser ligger to geddeforfang. Der har de ligget trygt og godt i rigtig mange år. Ved nærmere eftertanke omkring 50 år, og det besynderlige er jeg kan huske hvor, og hvornår jeg købte disse to Jardines Snap Takler. Her får du historien om de ikoniske gamle gedderigs.

AF PER EKSTRØM

Som knægt var det altid spændende at tage ind i Jagt & Fiskerimagasinet i Studiestræde og gå på opdagelse mellem alle de vældige mængder af grej i alle afskygninger. Lommepengene strakte dog hverken til dyre hjul eller eksklusive stænger, men det var gratis at ose. Endegrej og andre småting var der dog råd til. Jeg skulle blot økonomisere med de sparsomme skillinger. Det var ved et af disse besøg jeg købte de 2 geddeforfang. De lå nederst på en hylde, nærmest gemt væk i en lille plasticpose med et grønt stykke pap. Vist nok som tilbud eller en form for udsalg. Varer der for længst var blevet uaktuelle. Prisen var også beskeden. Omkring en ”Femmer”, så det var overkommeligt. Selve forfanget bestod af et stykke metalvire monteret med 2 specielle trekroge med mulighed for at regulere den ene krog efter størrelsen på agnfisken. Det var avanceret, så dem måtte jeg eje. Efterfølgende tror jeg nok, jeg har fisket med dem et par gange, men ellers har de ført en ensom tilværelse dybt begravet i grejkassen.

Jardines forfang

Jeg havde faktisk næsten glemt dem, da jeg en dag sad og læste i et gammelt katalog fra netop Jagt & Fiskerimagasinet, hvor der var en tegning af de pågældende forfang. Der var det jo. Grejkassen kom frem. Jeg huskede nogenlunde, hvor de lå gemt. Jo! – Det var de samme, og de havde også et navn: ”Jardines forfang”. Ved at gå længere tilbage i gamle kataloger fandt jeg ud af, at Jagt & Fiskerimagasinet havde solgt forfangene gennem flere årtier. I kataloget fra 1939 er de der også. De kostede 85 øre stykket. Allcock, det store engelske grejfirma, havde, i deres katalog fra 1937, også forfanget.  Der var prisen 9 pence, som svarer til ca. 75-80 øre, hvis vi antager, at 1 pund på det tidspunkt svarede til omkring de 20-22 kroner.

Patentet til Jardines forfang.

Patentet til Jardines forfang.

 

Patenteret i 1896

Yderligere undersøgelser viste også, at denne Jardine havde taget britisk patent på forfanget d. 25. februar 1896. Kort sagt jeg havde fingrene i et forfang, der var konstrueret for mere end 100 år siden, og da jeg købte det, havde det mere end 70 år på bagen.

På den baggrunde måtte jeg finde ud af lidt mere, så jeg begyndte at grave i hvem denne Jardine var. Da der var taget britisk patent, var der ikke noget overraskende i, at han selvfølgelig var englænder. Og er det noget englændere har styr på, så er det deres gamle kendte lystfiskere. I det 20 århundrede er der faktisk en del som er blevet adlet for deres indsats indenfor formidling af lystfiskeriet.

Det viste sig, denne Jardine hed Alfred til fornavn og var født i 1828. Så min opdagelse om at forfangene stammede fra en ”fjern fortid” til holdt stik. Alfred Jardine var født ind i en relativt velhavende familie, der tilhørte yderkredsen af det engelske aristokrati. Alfred havde en ældre bror, Frederic, som lærte ham at fiske med flue, men det var ikke som fluefisker Alfred senere blev kendt. Han var mere til allround fiskeri, og i forbindelse med sit arbejde som handelsmand, kom han vidt omkring. Altid medbringende sine fiskestænger, og altid på jagt efter fisk i alle afskygninger – og helst store fisk. Han var vel nok verdens første ”specimen hunter”, inden dette begreb for alvor blev udbredt.

Per Ekstrøms originale forfang fra Jagt og Fiskerimagasinet.

Per Ekstrøms originale forfang fra Jagt og Fiskerimagasinet.

Guldmedalje i gedder

Var der noget Jardine også var god til, så var det at iscenesætte sig selv. Ved en stor international udstilling om fiskeri i 1883 fremviste han sin samling af udstoppede gedder, som han naturligvis alle selv havde fanget. Det indbragte ham blandt andet 2 guldmedaljer, diplomer samt flere andre præmier. Ved hans 70-års fødselsdag i 1898 opgjorde ”The Fishing Gazette” hans fangster med ordene: ”Formodentlig kan ingen andre lystfiskere slå de imponerende mængder af store gedder. 37 lbs, 36 lbs, 31 lbs. 30 libs samt et dusin andre fra 27 lbs til 20 lbs”. Nu var han som nævnt ikke kun en god lystfisker. Han var også kreativ og innovativ indenfor lystfiskeriet. Han udviklede flere  fiskeredskaber som han tog patent på foruden forfanget. Redskaber man i dag nok ville ryste på hovedet af. Trods sin store viden, indsigt og erfaring indenfor preditor fiskeriet blev han kun forfatter til en bog, ”Pike and Perch”, som han skrev i en alder af 70 år. Bogen er forholdsvis nem at få fat på antikvarisk, og hvis ikke man kan skaffe sig et originalt eksemplar, findes den som genoptryk til 230 kroner hos Saxo.com.

Jardine leverede, til trods for at han kun står noteret som forfatter af en bog, også bidrag til andre forfatteres bøger. Interesserer man sig for gammel engelsk lystfiskerlitteratur, er der udgivet rigtig store mængder. Et særligt kendetegn for perioden 1850 til omkring 1900 er anvendelsen af tegninger. De samme tegninger går igen i alle bøgerne. Selv den kendte danske bog ”Færskvandsfiskeriet” af Arthur Feddersen, der findes i 2 udgaver fra 1873 og 1894, indeholder de engelske tegninger. Feddersen begik også den bedrift at ”låne” tekster fra de engelske bøger, så meget af teksten i bogen vedrørende grejet er en direkte oversættelse af engelske forfattere. Det skyldes nok, at Feddersen først og fremmest var biolog, ikke lystfisker, selvom han blev det første æresmedlem af Lystfiskeriforeningen, men det er en helt anden historie.

Jardine var som nævnt en kontroversiel mand, der ofte skilte vandene, men man kunne ikke  fratage ham hans evner ud i fiskeriet. Og forfangene i min grejkasse? De bliver hvor de er, det er nemlig min historie.

 

Shimano

 

Jardines gabåbner. Tegneren har næppe set en gedde i levende live. Der er næppe nogen gedde som fra naturens side er udstyret med tænder som en sav.

Jardines gabåbner. Tegneren har næppe set en gedde i levende live. Der er næppe nogen gedde som fra naturens side er udstyret med tænder som en sav.