HISTORIEN OM SVEND METHLING

Svend Methling med sin største gedde fra Furesøen – 11 kilo fanget d. 17. maj 1934 på ”løs line” i Furesøen. De to unge damer er døtre af to andre medlemmer af Lystfiskeriforeningen – nemlig Kai Simmelhag og Peder Lykkeberg. Førstnævnte illustrerede nogle af Methlings bøger. Blandt andet ”Der er en verden udenfor Verona”. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

 

For de fleste yngre lystfiskere siger navnet Svend Methling dem næppe ret meget, da han døde for over 40 år siden. Et opslag på Google vil dog fortælle, at vi har med en person at gøre, som ikke alene var kongelig skuespiller, scenein­struktør, teaterdirektør og forfatter. Han var også en fremragende ihærdig lystfisker, hvis evner med fiskestangen, gjorde ham ligeså kendt som skuespilleriet. I en verden uden internet var han for samtidens journalister derfor godt stof. Man kunne nemlig spinde en historie på hans altover­skyggende hobby. Og så var han tillige en forry­gende formidler af lystfiskeri i alle dets former.

AF PER EKSTRØM

SVEND METHLINGS barndomshjem lå i København på Toldbodvej. Den vej som i dag hedder Espla­naden. På den baggrund er der ingen forudgående indicier på, at man skulle blive bidt af lystfi­skeri, og slet ikke når fødeåret er 1891. Og dog! For Københavns Havn er kun et stenkast væk, og lige over for ligger Kastellets Voldgrav. Vand hvor end man vender sig, så alle risici for at bli­ve ”smittet” med lystfiskerbacil­len er godt tilstede.

Unge Methling var allerede som 8-årig godt i gang med karrieren som lystfisker. I havnen fangede han med en hjemmelavet ketsjer, fremstillet af et stykke gammelt gardin, tanglopper og andre små krebsdyr. Men som han selv har beskrevet det: – Så gik jeg hur­tigt over til ”storvildtet”. I sko­lens årsberetning for 1898 kan man læse, at han har skænket et glas med levende hundestejler, og da han blev lidt ældre fan­gede han med sytråd både åle­kvabber, hvillinger, ål og torsk i havnen.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Svend Methlings start på lystfiskeriet

Fiskeriet i voldgraven overfor barndomshjemmet var desværre begrænset til maj måned, hvor gedderne var det primære bytte. Kort inde i sommerperioden kom der nemlig altid masser af grøde og andemad, så fiskeri blev umu­ligt. Hen på efteråret var der på ”Smedelinen”, et stykke af Ka­stellets voldgrav, et fint fiskeri efter brasen.

Svend Methling nåede både at blive student og komme i lære som smed, inden han i 1914 entrede det Kongelige Teaters Elevskole. Da teatret i 1916 op­førte Hamlet på Kronborg, hvor han medvirkede, trak Øresunds nærliggende kyst så meget i den uge skuespiller, at han lige måt­te ned på pynten og forsøge sig med en spinner. Det var imidlertid noget omstændigt med et Nottingham hjul af træ, men spinneren fik fat i strømmen, og da han trak linen ind, kastede en torsk sig over den, og en af Danmarkshistoriens første beskrevne kysttorsk var en realitet.

DET GAV INSPIRATION til flere ture langs Øresundkysten. Sten og tang var de altfor­tærende ædere af blink og spinnere, men det gav fisk, og Methling har beskrevet disse ture som vidunderlige søndagsudflugter. Imidler­tid trak ferskvandsfiskeri­et efter gedder og aborrer meget mere i ham. Han cyklede hellere over 50 kilometer frem og tilbage  fra Furesøen, end han tog toget til Helsingør.

Hans helt store lykke indtraf, da han i 1921 blev medlem af Lyst­fiskeriforeningen og fik adgang til den kæmpestore Furesø. Her udfoldede han for alvor sine ev­ner udi lystfiskeriets kunst. Et studie af Lystfiskeriforeningens præmieringsprotokol fortæller, at han allerede i 1921 på Furesøen fanger 3 præmiegedder. Ihærdig­heden fortsætter, og op gennem 1920´erne figurerer han konstant på listen over pæne gedder. Her kan man også se, at hans fangster fortrinsvis sker på ”løs line”. Det vil sige, man fisker med en leven­de agnfisk, hvor fighten foregår ved, at man har linen på en rulle og holder linen i hånden under fighten.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Med Storm P. på Furesøen for at fiske

I teaterkredse blev det hurtigt en kendt sag, at Methling var en lidenskabelig dygtig lystfisker, og at han gerne tog kolleger fra teaterverdenen med på Furesøen. Blandt andre Storm P. Her skul­le den berømte ordveksling have fundet sted, da de fanger en gedde og Methling spørger Storm P, om de skal slå den ihjel? Hertil svarer Storm P.: Selvfølgelig – vi er jo ude for at more os!

Om det blot er en skrøne, vi­des ikke, men skuespilleren Kai Holm (kendt fra filmen Nyhavns Glade Gutter eller Onkel Joakims Hemmelighed) har også beskre­vet sine ture med Methling på Furesøen. Først skulle der medes skaller ved Frederiksdal, og det ærgrede Kai Holm, at for hver gang han fangede én, så fangede Methling 4-5 stykker. Så foreslog Kai Holm, at de byttede stang, men det hjalp heller ikke. Resul­tatet var det samme.

Når der var fanget skaller nok, gik turen ud på Furesøen. Her kunne Methling sidde i lang tid og bakke på sin pibe, mens han ventede på bid. Kai Holm deri­mod blev hurtigt utålmodig, men fik at vide, at lystfiskeri er andet og mere end at trække fangst op. For Methling var lystfiskeriet en afkobling fra teatret. Der var en verden udenfor. Det perfekte liv var, hvis Methling kunne dele te­atret og naturen.

Storgedder på Furesøen

Kai Holm mødte også en anden side af Methling, og det ligger måske til de fleste lystfiskere, når de bliver ivrige? Det skete, da de fik et ordentligt ”bæst” på inde i Furesøens lavvandede område – Store Kalv. Kai Holm fik stukket et fangstnet i hånden med besked på, at stikke det un­der gedden, så snart den kom  op til overfladen. Desværre kom Kai Holm til at fumle lidt, så den tog endnu et udløb, og den normalt rare kollega øste de værste eder og forbandelser ud over ham. Sådan kendte Kai Holm slet ikke Methling. Til sidst trak Methling selv gedden ombord i båden. 8 kilo viste vægten.

Af større fisk som Methling fangede i Furesøen, kan nævnes en aborre på 2 kilo samt et par gedder over de 10 kilo, hvor den største vejede 11 kilo. Han deltog også flere gange i fiske­konkurrencer på Furesøen og som regel altid med godt resultat. Han var lidt af et naturtalent indenfor lystfiskeriet.

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

Svend Methling som skuespiller og lystfisker

Lystfiskeri og evner som skuespiller kan ud­mærket forenes. I 1925 blev Statsradiofonien op­rettet og den blev et medie som de fleste danskere tog til sig. I 1939 hav­de 80 % af alle danske husstande et radioapparat. Udsendelserne blev mere alsidige, og i 1930´erne be­gyndte man også at producere udsendel­ser om lystfiskeri.

Her kunne lystfiskeri og skuespil forenes, og naturligvis var Methling med. Som skuespiller havde han en god radiostemme, og så gjorde det nok heller ikke noget, at Fre­derik Emil Jensen, som også var lystfisker og medlem af Lystfiske­riforeningen, var blevet direktør for Statsradiofonien.

Der blev lavet optagelser ”on lo­cation”. Blandt andet en tur efter tun på Øresund, hvor de medvir­kende foruden Methling var Lud­vig Svendsen og Aksel Dahlerup. Selve samtalen ude på Øresund foregik i god ro og orden, indtil der kom en tun på krogen, så skif­tede stemningen, og ordene faldt ikke helt velovervejet, akkurat som Kai Holm beskrev det, men nu gjaldt det alle tre medvirkende.

Methling – et nemt offer i aviserne

Som offentlig person var Meth­ling også et nemt ”offer” i aviser­ne, som kørte meget på hans store passion for lystfiskeri. Modsat nu om stunder, hvor det ofte ligner hetz, var der dengang kun tale om kærligt drilleri, hvor man for­nemmede respekten for personen. Som for eksempel: ”Svend Meth­ling er begyndt at fiske med Jule­flue”. Eller ”Svend Methling har i sidste nummer af ”Amatørlystfi­skeren” skrevet en afhandling, han kalder ”Stør, større, størst”, li­gesom en ondsin­det person skulle have ændret ind­skriften over Det Kongelige Teaters Scene til ”Ej blot til LystFISKERE”. Kreativiteten kendte ingen grænser.  Svend Methling døde i 1977 – 85 år gammel.

 

Subbook

 

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert, mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem af Lystfiskeriforeningen.

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller
udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en
lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store
gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert,
mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem
af Lystfiskeriforeningen.

 

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger, der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for
alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger,
der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig
aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

RAMAZAN CETIN: MAN KAN HVAD MAN VIL

Man bliver ikke en dygtig kystfisker ved at sidde foran computeren og trævle nettet tyndt for fangstrapporter – eller ved at vælge kystplads ud fra rapporterne. Det kræver hårdt arbejde og gåpåmod, at blive dygtig på kysten. Vi går tæt på Ramazan Cetin, som fortæller om hvordan han gik fra massevis af nulture – til det modsatte.

Af TUE BLAXEKJÆR

RAMAZAN CETIN mødte jeg for første gang for et par år siden, hvor han havde tilmeldt sig en af mine guidede fisketure på Møn. Det var med Ramazan som med de fleste af deltagerne på mine guidede fisketure. De vil alle gerne fange fisk samt blive bedre til, selv at kunne finde havørrederne på kysten.

Som dagen skred frem blev det tydeligt, at Ramazan virkelig brændte for at blive en dygtig kystfisker. Selvom han på det tidspunkt havde fisket sammen med et par dygtige kystfiskere i et halvt år, syntes han, at han manglede noget i forhold til sit fiskeri. Men hvad var det han manglede?

EN NULTUR FORTÆLLER OGSÅ NOGET: – Da jeg startede på kysten siden oversteg antallet af nulture med længder antallet af ture med fisk, fortæller Ramazan. – På trods af dette fortsatte jeg dog ufortrødent mit fiskeri, og glædede mig over hver en havørred jeg fangede. På det tidspunkt skænkede jeg ikke nulturerne de store tanker.

– Men – i takt med, at jeg begyndte at fiske meget med et par dygtige kystfiskere, fik jeg øjnene op for, at for mange nulture i træk er et udtryk for, at man gør noget forkert, fortsætter han. – Når jeg var på tur med de erfarne kystfiskere, blev der næsten altid fanget havørred, og også mere end bare en enkelt. Dette var med til at sætte gang i en refleksiv proces, som med tiden har gjort mig til den kystfisker jeg er i dag.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne der igen og igen driver os på kysten.

Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne, der igen og igen driver os på kysten.

 

– SELVFØLGELIG har jeg også været med på ture, hvor der ikke blev fanget noget, men i forhold til hvor mange nulture jeg selv havde i begyndelsen, var det helt anderledes, når jeg var med de ”erfarne” på kysten, understreger han. – Relativt hurtigt gik det op for mig, at jeg alt for ofte havde fisket på de rigtige pladser, men på de forkerte tidspunkter. Så ved at fiske med erfarne kystfiskere fik jeg hurtigt et indblik i, hvornår en given plads skal fiskes og hvilke faktorer, som har betydning for netop den fiskeplads.

FIND EN ERFAREN FISKEVEN: – Jeg har haft stor glæde af at fiske med flere erfarne kystfiskere, pointerer han. – Det største fordel ved at tage med en erfaren på kysten er, at man næsten altid er sikker på at fiske de rigtige steder i forhold til årstiden samt vind og vejr. Da jeg først begyndte at fiske på kysten spekulerede jeg ikke så meget i hverken vind, strøm, vandstand eller vandtemperatur. Betydningen af disse ting blev jeg først for alvor klar over, efter jeg begyndte at fiske med folk som havde års erfaring på kysten.

Når vi sad i bilen på vej mod en fiskepladsen og snakken gik om kystfiskeri og kyststrategi, blev det tydeligt for mig hvad vind og strøm har af betydning. Specielt Lars Olsen, som jeg har fisket en del med, har været god til, at fortælle om hvilke faktorer, der spiller en rolle for, at en given plads fisker godt.

Ved at fiske med forskellige erfarne kystfiskere, fik jeg også syn for, hvor forskellige folk er i deres tilgang til fiskeriet. I praksis har det haft den betydning, at jeg har suget det til mig fra de forskellige, som jeg syntes passer bedst til den form for fiskeri jeg dyrker.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.

 

BESØG DE SAMME PLADSER under forskellige forhold. – Det er helt klart et råd, som jeg gerne vil give videre, fortsætter Ramazan. – I takt med, at jeg fik erfaring på kysten, begyndte jeg selv at opsøge de fiskepladser, som jeg havde besøgt med andre og mere erfarne kystfiskere. Dette gjorde jeg for selv at danne mig et indtryk af pladserne, samt på egen hånd at finde ud af hvor meget pålandsvind en given plads kan tåle – eller om den fisker godt i høj eller lavvande.

I foråret have jeg en god håndfuld ture til det Sydøstsjællandske, hvor alt spillede for mig. Formålet med den første tur var egentligt at udforske et stræk, jeg ikke tidligere havde fisket ret meget, samt se om pladsens kystnære badekar ville holde fisk, selvom det var koldt. Her fangede jeg mere end 20 fisk på mine ture til pladsen – med en stålblank overspringer på 60 cm som den største.

TÅLMODIGHED: En ting som Ramazan har lagt mærke til, er at folk uanset erfaring har en tendens til at opgive for let. Nogle er mere end villige end andre til at stå i store bølger og blive gennemblødte, mens andre helst ikke vil fiske, når bølgerne buldrer mod kysten. – Det er også min oplevelse, at folks valg af endegrej – samt hvordan det bliver fisket – også spiller en stor rolle for hvor godt en plads fisker under forskellige forhold. Skåret ud i pap betyder det, at man selvfølgelig selv bliver nød til at lære pladserne at kende, og fiske dem i forhold og med grej som passer til ens eget fiskeri og temperament.

VÆR ÅBEN: Ramazan er gennem det sidste år blevet mere åben overfor at brede sit fiskeri ud i forhold til valg af endgrej og ikke mindst vægten på endegrejet. – Jeg var begyndt at blive fastlåst i mit valg af endegrej – og gik meget med de samme og i de samme vægtklasser. Det betød i praksis, at jeg frarøvede mig muligheden for at fiske i hård modvind eller helt let over lavt vand.

Udover endegrejet skal stang og hjul selvfølgelig også passe til det man fisker med – og situationen man står i. – Her skal man være åben og villig til at prøve nye veje, understreger han. – Man opnår langt mere med sit fiskeri på denne måde, end hvis man udelukkende går med én type grej og ikke er indstillet på at prøve andet. I praksis er jeg derfor gået fra at fiske med en stang og et hjul til at have to sæt med, når jeg tager afsted på en heldagstur. Når jeg fx fisker på Møn er der ofte en god pålandsvind på øens ene side, mens der er fralandsvind og fladt vand på øens anden side – og af samme årsag er det oplagt med både et let spinnesæt samt et sæt der passer godt til de grove skyts.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.

 

– VED AT IAGTTAGE andre fiskere, har jeg lært, at der ikke findes en endegyldig sandhed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle er gode til at fange fisk i stille og fladt vand, mens andre er gode til at fange fiskene i oprørt vand og hård modvind. Det gælder simpelthen om at finde ud af hvilke forhold man selv syntes er bedst at fiske i, og så tilpasse grej og udstyr til disse forhold. Man skal tro på det man laver – for tror man ikke på det, man laver, så forsvinder koncentrationen og den ihærdighed, som skal til for at få succes, siger Ramazan.

SNAK MED DE LOKALE. – De lokale ved som oftest, hvad der foregår i deres egen baghave, så snak med dem – det lønner sig, fortæller Ramazan. – Gennem de lokale på både Stevns, Møn og Vestsjælland har jeg fået en masse ekstra uvurderlig indsigt i, hvornår et givent område fisker godt.

Derudover er det aldrig dårligt at modtage fangstrapporter og meldinger om fx vandets farve, eller hvordan vinden helt specifikt er aftenen inden en planlagt tur. Det er kun de lokale som har denne viden, da de kan få den ved blot at kigge ud af vinduerne. En melding som fx ”at vandet er så farvet, at det ikke når at klare op til i morgen tidlig”, er guld værd.

Det er lige præcis sådan en melding, som sparer en for mange spildte kilometer i bil. Men – for at få noget brugbart ud af de ”lokale” er det vigtigt, at give noget retur, for selvom de har  fiskevandet lige uden foran hoveddøren, så sætter de selvfølgelig også pris på at få at vide, hvordan ens tur har været – samt hvilke observationer man har gjort sig under sit fiskeri.

TAG EN GUIDET FISKETUR: – Selvom jeg for halvandet år siden var begyndt at fiske med et par rutinerede kystfiskere, manglede der som sagt noget. På de fisketure jeg havde med ”profferne”, fyldte fiskeriet rigtig meget, og ofte gik man langt fra hinanden eller affiskede hver sin del af et stræk. I praksis havde det den betydning, at fiskestrategi og pladsvalg kun var noget, der blev snakket om i bilen, når der skulle skiftes plads.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.

 

Her følte jeg, at jeg manglede én som gik tæt på mig og kom med råd og vejledning i forhold til, hvordan jeg fiskede. I den forbindelse valgte jeg, at tilmelde sig en guidet fisketur, hvor temaet for turen var fiskestrategi samt læsning af kysten og pladsvalg ud fra vind og vejr.

Jeg fik rigtig meget ud af turen, hvor turens guider velvilligt fortalte og forklarede – samt havde fokus på hvordan han både kastede og fiskede. Det man for alvor lærer noget af, er når guiden virkelig bruger tid og ressourcer på at hjælpe deltagerne med at optimere den måde, hvorpå de fisker – så de får en genvej til hurtigere, at blive bedre som kystfisker.

FIND FISKENE: Selvom det bliver skrevet og sagt igen og igen, så er det ikke altid nemt at efterleve. For hvad menes der med ”at fiskene skal findes, og der skal dækkes så meget vand som muligt”?– Når jeg ser tilbage på mine tidlige dage som kystfisker, var jeg meget stationær, og ofte tilbagelagde jeg ikke mere end få kilometer på en dags fiskeri. Det står i skærende kontrast til hvor meget jeg bevæger mig rundt den dag i dag. På en dagstur til Møn er det ikke unormalt, at jeg tilbagelægger mere end 10 kilometer i jagten på havørreden – samt fisker på alt fra tre til syv forskellige pladser.

FISKERI ER SOM FODBOLD: Under en af mine fisketure med Ramazan kommer han med en meget præcis sammenligning. – Fiskeri er som fodbold, siger han. – For træner man fodbold tre gange ugentligt og spiller kamp hver weekend, så er man bare lige det skarpere i forhold til, hvis man ikke trænede og kun spillede kamp. Ligesom med fodbold er det derfor ofte de små detaljer, som er udslagsgivende for succes eller fiasko, når man fisker på kysten, slutter han.

 

Subbook

CASPER DYRET – STORFISK MED DISKRETION

Casper “Dyret” Christensen var en af de første danske vertikalfiskere – og han har over årene fanget en imponerende række af storfisk helt op til 10 kilo.

 

Casper ”Dyret” Christensen har levet under fiskemediernes radar i mange, mange år – på trods af, at han har været en af de vigtigste pionerer og storfangere inden for flere forskellige former for bådfiskeri gennem årtier – lige fra torsk og laks – til sandart. Her får du historien om Casper, hvis tilnavn ”Dyret” refererer til hans både, hvoraf de fleste har heddet – ja gæt selv.

AF JENS BURSELL

SKYGGERNE er så småt ved at blive lange, da vi mødes ved bådebroen langs bredden af et af Caspers favoritvande på Sjælland. – Kom ombord på ”Lille Dyret” griner han og gør plads, så jeg kan møve mig ud over kanten af broen og ned på den lille bitte snigerjolle, han har fået lavet specielt til vertikalfiskeriet efter sandart, som i næsten 15 år har været hans favoritfiskeri – lang tid inden. der var nogen danskere, som  overhovedet vidste, hvad vertikalfiskeriet gik ud på.

Vel nede i båden får jeg en kort introduktion til den lille jolles fortræffeligheder, og inden længe bevæger vi os lydløst ud over vandet trukket af hans frontmonterede elmotor. Blot tre minutters sejlads fra bådebroen stopper vi. – Lad os lige finkæmme dette område, for her plejer nemlig at stå en del fisk hen på aftenen, siger Casper, idet han lige laver de sidste indstillinger og finjusteringer på sit Garmin Live Scope, der som en organisk scanner finkæmmer vandet foran båden for alle tegn på fisk foran båden.

– De ny Panoptix og LiveScopes fra Garmin har revolutioneret mit fiskeri på søerne, for kombinationen af de to gør det markant lettere for mig at finde fiskene, se hvad jeg har under båden, sejle helt rigtigt ind over fisken – og få sænket agnen helt perfekt foran fisken, siger han. – Og – med den nye live-teknologi, er det også uhyggelig meget lettere at se fiskens reaktioner på agnen samt ens bevægelser med den, så det bliver meget lettere at lave de helt rette moves med den perfekte timing.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Benmærk den karakteristiske lodrette position indet gedden hugger. Havde det været en sadnart var den ofte kommet mere vandret og dianolant - og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd streg på LiveScopet.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30 monteret til downscan, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Bemærk den karakteristiske lodrette position idet gedden hugger. Havde det været en sandart var den ofte kommet mere vandret og diagonalt – og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd lodret streg på LiveScopet, men snarere en mere højrygget eller kugleformet silhouet. Senere i september 2020 vil du kunne se en video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor Casper demonstrerer sine teknikker, samt hvordan han indstiller og aflæser loddet under fiskeri efter gedde og sandart på søerne.

 

Bulls eye

Præcis, hvor godt man vil kunne pejle sig ind på de enkelte fisk med den nye teknologi, giver Casper et klasseeksempel på allerede ved den første fisk vi ser: – Forrest på den frontmonterede elmotors motortromle, har jeg monteret min LiveScope transducer, der er vinklet, så den peger og scanner frem foran båden. På en anden splitscreen, ser jeg et sidescan billede, så jeg også kan se fisk ude til siderne, forklarer han. – I det samme kan vi se en fisk dukke på LiveScopet cirka 25 meter foran båden 6-7 meter nede i vandet. Og netop fordi LiveScopets beams skyder parallelt med motorhovedet, som er over vandet, er det super let at visualisere præcist, hvordan han skal styre båden for at komme korrekt ind over fisken. Casper korrigerer bådens fremdrift med fjernbetjeningen til den frontmonterede, hvorefter han sænker farten og lader den glide med den rette vinkel helt perfekt hen over fisken. Simultant med at dette sker, kan vi se fisken glide ind på Panoptix transduceren, der står i downscan position, hvis billede ses på den anden skærm. Idet samme bådens fart dør helt ud er vi lige over fisken.

– Så er det nu, smiler Casper og dumper sit softbait – en Westin Twinteez – så vi kan se den dale gennem vandet på loddet lige ned cirka 75 centimeter over fiskens hoved. På både Panoptix og LiveScopet kan vi se, hvordan fisken stiller sig næste lodret under agnen med en viftende hale, mens den tydeligvis stirrer interesseret på agnen. – Det er en gedde, fortsætter Casper – det kan man se på den måde, de står lodret på. Det gør sandarterne meget sjældent. De står ofte mere roligt og vandret under agnen – og når de stiger til den, er det ofte mere skråt og langsomt i forhold til, når gedden angriber agnen. Gedden hugger dog ikke, så Caster trækker det sikret kort, som består i med små bevægelser stille og roligt at løfte agnen tættere og tættere mod overfladen. Gedden følger med 2-3 meter, og pludselig kommer hugget cirka 3 meter under båden. BANG – på tros af geddens beskedn cirka 3 kilo krummer stangen solidt sammen på den korte line, og kort tid efter vælter en ilter gedde rundt i overfladen indtil Casper for fat med et gællegreb og afkroger fisken, så den kan få sin frihed igen.

– Det er utrolig vigtigt, at transduceren er vinklet helt korrekt, for at man rammer fisken perfekt, understreger han. – Af samme årsag bruger jeg meget tid på at indstille vinklen, så jeg er 100 % sikker på, at fisken rammer lodret over ”0” punktet på downscanneren. På min lokale sø gør jeg det ved, at jeg har sænket en glasflaske med luft i en snor 1 meter over bunden. Den sejler jeg forbi på vej ud til pladsen, og finder den ved hjælp af et waypoint. Fordi den er fyldt med luft er den virkelig nem at se på loddet. Herefter bruger jeg positionen af denne under en smal 8 graders transducerkegle, til visuelt at justere den helt rette vinkel på min transducer og transducer pole, så jeg ved at transcuderkeglen går helt lodret ned igennem vandet i forhold til min transducerpole. Husk at folk i båden skal sidde det samme sted, som under praktisk fiskeri, mens kalibreringen foregår, for blot det, at en person flytter en meter i båden, kan ændre vægtfordelingen, så transducerkeglen rammer et par grader skævt ned igennem vandet – og det kan betyde meget for, hvorvidt du rammer helt præcist med din jig. Til netop denne kalibrering kan det være en fordel med en libelle på din transducerpole – eller en waterpas i båden. Det her er bare sindssygt vigtig!

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart.

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart. Og der har været nogle vilde ture imjellem… I foråret fik han eksempelvis på en weekend sammen med sin søn Rasmus 12 over 6 kilo op til 10,5 kilo. Og det var ikke hans bedste weekend. Alle fiske bliver naturligvis genudsat.

 

Adrenalin suset fortsætter

At finde fisken på denne måde og se den hugge på skærmen er det ultimative kick. – Jeg er helt vild med det her fiskeri, griner Casper, der har dyrket det pelagiske softbaitfiskeri efter sandart gennem mange år nu. Når først fiskeriet kører, og man jævnligt ser fisk, man kan fiske til, er det som om, at tiden står stille og alt andet omkring en forsvinder. Ens øjne er simpelthen klistret til skærmen, og nerverne hænger helt udenpå hele tiden, når man med det samme kan se fiskens reaktioner på ens agn.

– Min søn Rasmus har det på samme måde som jeg, og vi fisker virkelig meget sammen – både her på Sjælland og mange andre steder i fx Sverige, der er målet for vores mange sandartture. For et stykke tid siden kom Rasmus ud for en ulykke, hvor han fik kraniebrud, og siden da har han desværre jævnligt haft fantomsmerter en række forskellige steder i kroppen. Det er fantastisk heldigt, at han overlevede, men smerterne er ikke rare at skulle leve med. Det eneste, der virkelig får smerterne til at forsvinde, er vertikalfiskeriet efter sandart, for det er så spændende og altopslugende, at han simpelthen glemmer, at han har ondt, når hans øjne er klistret til skærmen med fiskestangen i hånden.

Sandart på flimmeren

Inden længe er vi fremme ved den næste fisk. – Det her er helt klart en sandart, forklarer Casper. Den er klart mere højrygget at se på, når den ses på Livescopet, og når den glider ind under Panoptix´en tegner den som en meget mere rund, massiv og rød kugle end man ville se, hvis det var en gedde.

Vi sænker en jig ned cirka en halv meter over den. – Særligt til sandart er det super vigtigt, at bruge meget små og afdæmpede bevægelser med stangen, understreger Casper. – Ofte er det bare 5-10 cm nøk med lange pauser, der skal til at få sandarten til at hugge. Sandarten står længe og kigger på jiggen, som det er typisk for dem. Man kan tydeligt se, at den svømmer lidt frem og tilbage omkring agnen, mens den stiger uendelig langsomt tættere på den. Også her prøver Casper at tirre den ved langsom at nøkke agnen opefter, men det lykkedes desværre ikke i denne omgang. – Det er netop til disse sagte løft, at det er fedt at bruge Daiwas Viento low profile baitcasters, for de har en speciel tangent over spolen, der gør det muligt at tage agnen ind i små nøk – uden at dreje på håndtaget. Og det er jo super smart, når man samtidig skal styre elmotor og marineelektronik med den anden hånd.

Casper med en af hans mange store gedder taget fra "Lille Dyret".

Casper med en af hans mange store gedder taget fra “Lille Dyret”.

 

Storfanger gennem årtier

I takt med, at det bliver mørkere, ser vi tydeligt det klassiske fænomen på lodderne, hvor alger og zooplanton stiger mod overfladen – med bytte- og rovfisk lige i hælene. Vi får en del mindre gedder højt i vandet, og da det bliver mørkt, får jeg også en enkelt mindre sandart, som hugger cirka otte meter under båden. Desværre bliver vi overrasket af et gigantisk regnvejr, der sætter en stopper for fiskeriet tidligt på natten, men på vej ind mod bådebroen får jeg historien om Caspers mange år som storfanger.

– Jeg startede med at fiske som tre-fireårig i midten af halvfjerdserne, og til at starte med var det især molefiskeriet oppe ved Helsingør, som min far tog mig med på. Sidenhen udviklede det sig mere hen imod søfiskeriet, og her var det især de lokale søer og moser i Ballerup og omegn, der blev gennemfisket efter aborrer og gedder. Jeg fiskede også en hel del medefiskeri – blandt andet efter suder, og til sidst endte jeg sågar også med at fiske med i de dengang noget større medekonkurrencer, der blev afholdt rundt omkring i landet. Parrallelt med dette deltog jeg også på en del klubture – blandt andet på kutter – fuldstændig som det var helt klassisk for det blomstrende klubliv i firserne.

– Da jeg blev 15-16, begyndte jeg at blive meget mere seriøs omkring mit fiskeri, og i denne periode fiskede jeg rigtig meget sandart i blandt andet Bagsværd sø – typisk langsom dørg med woblere, fortsætter han. – Og – da jeg fik mit eget kørekort blev det også til mange langture til blandt andet Jylland med levende agn efter gedder.

– Da jeg var 17-18 år gammel fik jeg min første båd sammen med en der hed Henrik – en Shetland 540. Til at starte med var det mest trolling vi dyrkede, men vi fiskede også en del makrel i Øresund fra båden. Det var dog først, da jeg fik en ny båd selv – en Salmo 540 – at jeg for alvor begyndte at dyrke torskefiskeriet – og det gik forrygende. På den tid havde vi typisk i omegnen af 100 torskedage om året – og vi tog også mange spændende ture op i Kattegat, dengang der stadig var noget at fange der – blandet havkatte på vragene. Jo vi fangede rigtig mange store fisk fra ”Dyret 1” i de år. Senere fik jeg en Orca, der meget originalt kom til at hedde ”Dyret 2”.

Casper med sin PFB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

Casper med sin PB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

 

Champangnefiskeri på Apataki

– Et par år senere begyndte vi at opdyrke torskefiskeriet i Østersøen med stor succes, afslører han. – Først gik det meget langsomt, og vi havde en del rekognosceringsture uden de helt store resultater. Vi havde hørt rygterne om de mange store torsk ved Apataki-knolden fra erhvervsfiskerne, men vi brugte flere år på rent faktisk at finde den. Til sidst lykkedes det – og det gjorde det, fordi vi så en turbåd fange en stor fisk ved noget, der mindede om en tilfældighed. Herefter finkæmmede vi området, og pludselig en dag sammen med min fiskeven Jakob Lindberg fandt vi fiskene. Efter den dag havde vi et helt vildt fiskeri med fisk op til 29,6 kilo samt en dag med hele 37 målere over ti kilo og 7 fisk over 20 kilo. I flere år fangede vi to mand på båden lige så mange stortorsk som en hel turbåd typisk fangede på en vintersæson, så der var virkelig gang i fiskeriet. Den største fisk jeg fik ud for Stevns vejede 29,3 kilo. Op igennem halvfemserne havde jeg også en mindre charterbåd med Carsten Gilder, hvor vi sejlede med lystfiskere i Øresund, men til sidst blev det lidt trættende ikke at komme til at fiske selv, så det valgte vi at droppe til sidst.

Havfiske og trolling pioner

Lang tid inden det nordnorske havfiskeri for alvor blev kendt i midten-slutningen af firserne, tog Casper og Jakob på en masse langture for at opdyrke det nordnorske havfiskeri. – Det første år hev vi cirka en måned ud af kalenderen og drog nordpå, hvor vi havde et fantastisk fiskeri efter blandt andet kæmpestore sej i Saltstraumen.

– I midten og slutningen af halvfemserne trollede jeg også virkelig meget med de gamle Ballerup-drenge i Hanøbugten og Pukaviken efter vandringslaks – og I samme periode fiskede jeg også meget i Väneren med udgangshavn fra Åmål – efter ørred og indsølaks. Bland andet fik en flot ørred på 7,5 kilo, husker jeg. Og ude i Hanøbugten blev det til laks op til 17,3 kilo fra Dyret. I starten af nullerne droslede jeg dog kraftigt ned for trolling- samt havfiskeriet.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskerie3t, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskeriet, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

 

Vertikalfiskeriets spæde start

– I starten og frem mod midten af nullerne begyndte jeg så småt at eksperimentere med vertikalfiskeri efter sandart og havde allerede fra starten rimelige gode resultater, der ansporede mig til at forfine og opdyrke fiskeriet endnu mere. I starten var det mest drivende vertikalfiskeri, hvor vi efter hollandsk forbillede typisk fiskede med agnfisk monteret på fireball krogsæt. Det var typisk inde på lidt lavere vand over 4 – 6 meter det foregik, og vi fik rigtig mange fine fisk på denne måde. Senere omkring 2008 begyndte vi mere og mere at fiske med softbaits, der har den fordel, at de er lettere at arbejde med til præcisionsfiskeri på lidt dybere vand, fordi de er mere strømlinede og derfor synker hurtigere, hvorved det bliver lettere at ramme bulls eye på fisken. Det var på dette tidspunkt, at vi for alvor begyndt at lægge vores energi over dybt vand efter de pelagiske sandart. I dag bruger vi udelukkende agn vertikalt om vinteren, hvor der tit skal lidt ekstra duft til for at lokke de mere træge vinterfisk til at hugge.

– Som stang bruger jeg typisk en Westin W6 vertikalstang – kombineret med et Daiwa Viento hjul, som nævnt ovenfor. Som hovedline bruger jeg typisk 0,14mm flet om dagen og 0,18mm flet om natten. Jighovedet er typisk omkring 40 gram, så jeg kommer hurtigt ned. Som forfang bruger jeg typisk 0,60mm fluorocarbon om dagen og 0,80mm om natten. Tyndere forfang giver klart flere fisk, men øger også risikoen for at miste dem, slutter Casper, hvis PR på sandart og gedde i skrivende stund er hhv. 10,0 og 14,3 kilo. Men – når man hører om hans vilde planer for næste år, så er det ikke usandsynligt, at disse rekorder får et hak opad på et tidspunkt…

Du kan høre meget mere om Casper Dyrets vertikalteknikker – samt hvordan han bruger sin marineelektronik i en ny video vi kommer med på fiskogfri.dk og Fisk & Fris youtube kanal inden for den næste måneds tid.

 

 

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med "moving-hook effect" for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen "Geddefeber" eller se vores video med Casaper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med “moving-hook effect” for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen “Geddefeber” eller se vores video med Casper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

 

Daiwa Viento

Caspers favorithjul hedder Daiwa Viento, fordi man med den øverste tangent på baitcasteren kan køre agnen ind i små nøk – med den samme hånd, der holder stangen. Det betyder, at den anden hånd altid er fri til fx styring og justering af loddet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På tur med den firbenede fiskemakker

Vækkeuret giver signal. Klokken er 01.30 – og det er tid at komme op. Kysten kalder, selvom det kulsort mørke uden for vinduet denne sommernat snarere inviterer til søvn og blød dyne. Buller strækker ben på gulvet. Han skal med, han ved det – og snart får jeg et skub med snuden.

AF KIM FABER

BULLER har altid vidst, når det var tid til fisketur – eller, han lærte det i hvert fald hurtigt. Raslen med blink, lugten af fiskenettet, vækkeure der larmer på mærkelige tidspunkter. Han var straks på poterne som hvalp – bogstaveligt talt. Halen logrende, han gjorde store øjne og var klar på trappen på ingen tid. Det var sådan set svært at komme ud ad døren, så meget var han selv ved at mase sig fremad i spændt forventning.

Den glæde, jeg har set i ham, har altid været smittende, og den har været en fornøjelse at tage med sig ud i naturen. Glæden er helt sikkert også en del af det udbytte, der findes i et sælsomt makkerpar bestående af en mand og en hund. For hvad skal det gøre af gavn, at bevæge sig rundt med en hund på en fisketur? Ingen gavn er svaret, og så alligevel er der en glæde i tosomheden med sådan en firbenet fyr. Der er ikke samtaler, refleksion, vittige bemærkninger og hvad man ellers har i kammeratskabet med sine fiskevenner – som jeg bestemt også værdsætter dybt. Fiskeriet har givet gode venskaber. Men noget andet, og rørende fristes jeg til at sige, opstår i det samvær, som kommer i det umiddelbart besynderlige følgeskab af menneske og dyr. Hver en tur, hvert et minut, hvert et klap – ubetinget taknemmelighed. Det er, hvad man får helt uden indsats fra en hund. En fiskehund. Og jeg kan mærke, at jeg i stigende grad sætter pris på det, efterhånden som årene går. For poterne er ikke længere så hurtige, som de var en gang. Det varer en anelse længere, inden han er på benene, og jeg fornemmer, at han er begyndt at vurdere, hvornår det er umagen værd at flytte sig rundt.

ALDEREN MÆRKES. Buller er 9 år gammel – 63 menneskeår. Grejet er kommet i bilen, og han indtager sin vante plads. Gulvet ved forreste passagersæde. Der har han sine godbidder og skålen med vand. Han snorker hyggeligt ad vejen sydpå, indtil håndbremsen trækkes, og han kan snuse lidt rundt i græsset langs stien ned mod vandet. Jeg trasker efter, i det der endnu ikke er timen inden solopgang, og der er så mørkt, at man dårligt kan se sig for. Buller leder vej, men ikke mere end et par meter eller fem foran mig. Han er ingen strejfer – han er i sandhed en makker. Hilser på, lunter lidt forud, stopper og snuser, indhenter mig igen og følges ved min side. Flagermusene fornemmes i nærheden, og det giver mig en smule kuldegysninger. Det burde man jo ellers nok kunne ignorere som naturmenneske, men siden jeg fangede én på linen, har de givet mig myrekryb. Der er det også lidt rart med Buller som selskab.

Kim og Buller på fisketur ved Susåen.

Kim og Buller på fisketur ved Susåen.

 

MORGENEN GRYR så småt, og vi har været ved kysten en times tid. Et par flinke jyder havde bål på stranden og hvilede sig efter en nat med fiskeri, og Buller indledte med at lægge sig lidt i lyset fra de lune flammer. Først på afstand og dernæst efter invitation noget nærmere med klap og kløe i tillæg, mens jeg begyndte fiskeriet. For han er et selskabsdyr og godmodig som få. Det milde sind har været medvirkende til helt problemfrit kompagniskab ved vandet. Denne hund er noget så bemærkelsesværdigt som høflig. Ja, det lyder måske en anelse mærkeligt, men sådan er han skabt. Han kommer til fremmede, hvis – og kun hvis – han inviteres. Ellers hilser han på afstand med sine brune øjne og et blik skiftevis i jorden og på den anden part, og hvad, jeg altid har fundet, minder om et smil. Tungen ude, mundvigene opad. Afslappet stående, siddende eller liggende. Det betaler sig, for han ser sød ud, og så giver det både rosende ord, klap og godbidder fra fremmede.

Efter uden held at have sendt Sømmet i lange kast ud til anden revle har jeg skiftet taktik og bruger nu et mere vimsende, lettere men også smårustent blink af ældre dato, hvis krog dog lige har fået en tur med sandpapiret. Der er nemlig aktivitet ved revet, og fisk der både springer eller jager småfisk på flugt i smuttende og glimtende hop fri af vandet – små tobis, hundestejler eller tangnåle. Det er svært at se, men nu er agnen en anden og håbet lysegrønt.

Temperaturen er steget og Buller har lagt sig på det kølige sand ved strandkanten. Han er mest interesseret i at snappe efter de insekter, der sværmer omkring ham. Jeg har netop haft en følger, der gjorde opmærksom på sig selv med en fin trykbølge bag blinket. Spinstop, et par tag med hjulet og den var der næsten, men fortrød. Derfor venter jeg et kort øjeblik, inden et nyt kast placeres et stykke bag den interesserede havørred.

I ET NU FALDER HUGGET, da indspinningen når halvvejs gennem et område med ålegræs. I det ørreden tager blinket, drejer den samtidig rundt i en hvirvel over det lave vand og afslører, at der er tale om en fin, lille fisk. God til spisebordet – skulle det gå så vel. Dernæst tager den et udløb og afslutter med et spring. Plasket får Buller til at se mod postyret, men han har hurtigt mistet fokus. Han har nemlig ingen større passion for fisk og fiskeri. Så enkelt er det. Det kan være værd at følge lidt med i, når en fisk laver ravage i umiddelbar nærhed, kæmper, springer og sprøjter med vand, men når den er ude af sit element, og jeg stolt viser den til min fiskehund, så får den et snif og et slik, hvorefter Buller vender tilbage til sine muldvarpe, mus og jordens dufte. Det optager nemlig ham – og kan han få færten af en lille gnaver, så er der spænding på. Han graver, snuser, torpederer med poterne og har en fest af anstrengelserne. Men han har i alle sine år stadig til gode af fange noget dyr større end en edderkop eller de fluer, der får vovet sig for nær hans snude.

Buller er også helt vild med at fiske efter sandart fra båd.

Buller er også helt vild med at fiske efter sandart fra båd.

 

Vi ser og møder fasaner, harer, rådyr og alskens fugle – alle får de lov at passere videre i fred, som den fredsommelige udgave af tyren Ferdinand han er. Buller hører dem, vender ører og øjne mod lyden og når som regel at give mig et varsel i tide til, at jeg får dyrekig, jeg ikke havde opnået uden ham. En harmløs og yderst effektiv hjælper på vildtfronten. Der skylder jeg ham mange oplevelser. Når vi går ture, og jeg fisker, ved den hjemlige å – også der spotter han fiskehejren længe inden jeg. Og i båden på Tystrup Sø har han øje på havørnen og bjæffer, så jeg ikke alene fortaber mig i sandartfiskeriet, men også kan betragte den majestætiske rovfugl.

FISKEN PÅ REVET er ved at være kørt træt. Den nærmer sig støt og roligt nettet og løftes ud ad vandet uden større drama. Da jeg når frem til at skulle tage et billede af havørreden, kommer Buller igen luntende og ser lidt til, hvad der foregår, sniffer til den våde, skællede skabning og er igen mere optaget af tanglopper i strandkanten. Han er dog hurtigt retur, når kaffekoppen fyldes, for så er der en fiskefrikadelle i farvandet. Og sådan sidder vi der sammen. Ser ud over vandet og nyder naturen, fuglene og brisen fra hav og klint. Som så mange gange før. Når vi kommer hjem, skal Buller også spise med – det har han fortjent, min trofaste følgesvend.

 

Subbook

 

At tage hunden med på fisketur er altid en hyggelig oplevelse

At tage hunden med på fisketur er altid en hyggelig oplevelse

 

Jardines snaptakel – historien om et gammelt forfang

Alfred Jardine fotograferet med sine imponerende geddefangster. Formodentlig omkring 1883.

 

I min grejkasse eller rettere i en af mine mange grejkasser ligger to geddeforfang. Der har de ligget trygt og godt i rigtig mange år. Ved nærmere eftertanke omkring 50 år, og det besynderlige er jeg kan huske hvor, og hvornår jeg købte disse to Jardines Snap Takler. Her får du historien om de ikoniske gamle gedderigs.

AF PER EKSTRØM

Som knægt var det altid spændende at tage ind i Jagt & Fiskerimagasinet i Studiestræde og gå på opdagelse mellem alle de vældige mængder af grej i alle afskygninger. Lommepengene strakte dog hverken til dyre hjul eller eksklusive stænger, men det var gratis at ose. Endegrej og andre småting var der dog råd til. Jeg skulle blot økonomisere med de sparsomme skillinger. Det var ved et af disse besøg jeg købte de 2 geddeforfang. De lå nederst på en hylde, nærmest gemt væk i en lille plasticpose med et grønt stykke pap. Vist nok som tilbud eller en form for udsalg. Varer der for længst var blevet uaktuelle. Prisen var også beskeden. Omkring en ”Femmer”, så det var overkommeligt. Selve forfanget bestod af et stykke metalvire monteret med 2 specielle trekroge med mulighed for at regulere den ene krog efter størrelsen på agnfisken. Det var avanceret, så dem måtte jeg eje. Efterfølgende tror jeg nok, jeg har fisket med dem et par gange, men ellers har de ført en ensom tilværelse dybt begravet i grejkassen.

Jardines forfang

Jeg havde faktisk næsten glemt dem, da jeg en dag sad og læste i et gammelt katalog fra netop Jagt & Fiskerimagasinet, hvor der var en tegning af de pågældende forfang. Der var det jo. Grejkassen kom frem. Jeg huskede nogenlunde, hvor de lå gemt. Jo! – Det var de samme, og de havde også et navn: ”Jardines forfang”. Ved at gå længere tilbage i gamle kataloger fandt jeg ud af, at Jagt & Fiskerimagasinet havde solgt forfangene gennem flere årtier. I kataloget fra 1939 er de der også. De kostede 85 øre stykket. Allcock, det store engelske grejfirma, havde, i deres katalog fra 1937, også forfanget.  Der var prisen 9 pence, som svarer til ca. 75-80 øre, hvis vi antager, at 1 pund på det tidspunkt svarede til omkring de 20-22 kroner.

Patentet til Jardines forfang.

Patentet til Jardines forfang.

 

Patenteret i 1896

Yderligere undersøgelser viste også, at denne Jardine havde taget britisk patent på forfanget d. 25. februar 1896. Kort sagt jeg havde fingrene i et forfang, der var konstrueret for mere end 100 år siden, og da jeg købte det, havde det mere end 70 år på bagen.

På den baggrunde måtte jeg finde ud af lidt mere, så jeg begyndte at grave i hvem denne Jardine var. Da der var taget britisk patent, var der ikke noget overraskende i, at han selvfølgelig var englænder. Og er det noget englændere har styr på, så er det deres gamle kendte lystfiskere. I det 20 århundrede er der faktisk en del som er blevet adlet for deres indsats indenfor formidling af lystfiskeriet.

Det viste sig, denne Jardine hed Alfred til fornavn og var født i 1828. Så min opdagelse om at forfangene stammede fra en ”fjern fortid” til holdt stik. Alfred Jardine var født ind i en relativt velhavende familie, der tilhørte yderkredsen af det engelske aristokrati. Alfred havde en ældre bror, Frederic, som lærte ham at fiske med flue, men det var ikke som fluefisker Alfred senere blev kendt. Han var mere til allround fiskeri, og i forbindelse med sit arbejde som handelsmand, kom han vidt omkring. Altid medbringende sine fiskestænger, og altid på jagt efter fisk i alle afskygninger – og helst store fisk. Han var vel nok verdens første ”specimen hunter”, inden dette begreb for alvor blev udbredt.

Per Ekstrøms originale forfang fra Jagt og Fiskerimagasinet.

Per Ekstrøms originale forfang fra Jagt og Fiskerimagasinet.

Guldmedalje i gedder

Var der noget Jardine også var god til, så var det at iscenesætte sig selv. Ved en stor international udstilling om fiskeri i 1883 fremviste han sin samling af udstoppede gedder, som han naturligvis alle selv havde fanget. Det indbragte ham blandt andet 2 guldmedaljer, diplomer samt flere andre præmier. Ved hans 70-års fødselsdag i 1898 opgjorde ”The Fishing Gazette” hans fangster med ordene: ”Formodentlig kan ingen andre lystfiskere slå de imponerende mængder af store gedder. 37 lbs, 36 lbs, 31 lbs. 30 libs samt et dusin andre fra 27 lbs til 20 lbs”. Nu var han som nævnt ikke kun en god lystfisker. Han var også kreativ og innovativ indenfor lystfiskeriet. Han udviklede flere  fiskeredskaber som han tog patent på foruden forfanget. Redskaber man i dag nok ville ryste på hovedet af. Trods sin store viden, indsigt og erfaring indenfor preditor fiskeriet blev han kun forfatter til en bog, ”Pike and Perch”, som han skrev i en alder af 70 år. Bogen er forholdsvis nem at få fat på antikvarisk, og hvis ikke man kan skaffe sig et originalt eksemplar, findes den som genoptryk til 230 kroner hos Saxo.com.

Jardine leverede, til trods for at han kun står noteret som forfatter af en bog, også bidrag til andre forfatteres bøger. Interesserer man sig for gammel engelsk lystfiskerlitteratur, er der udgivet rigtig store mængder. Et særligt kendetegn for perioden 1850 til omkring 1900 er anvendelsen af tegninger. De samme tegninger går igen i alle bøgerne. Selv den kendte danske bog ”Færskvandsfiskeriet” af Arthur Feddersen, der findes i 2 udgaver fra 1873 og 1894, indeholder de engelske tegninger. Feddersen begik også den bedrift at ”låne” tekster fra de engelske bøger, så meget af teksten i bogen vedrørende grejet er en direkte oversættelse af engelske forfattere. Det skyldes nok, at Feddersen først og fremmest var biolog, ikke lystfisker, selvom han blev det første æresmedlem af Lystfiskeriforeningen, men det er en helt anden historie.

Jardine var som nævnt en kontroversiel mand, der ofte skilte vandene, men man kunne ikke  fratage ham hans evner ud i fiskeriet. Og forfangene i min grejkasse? De bliver hvor de er, det er nemlig min historie.

 

Subbook

 

Jardines gabåbner. Tegneren har næppe set en gedde i levende live. Der er næppe nogen gedde som fra naturens side er udstyret med tænder som en sav.

Jardines gabåbner. Tegneren har næppe set en gedde i levende live. Der er næppe nogen gedde som fra naturens side er udstyret med tænder som en sav.

KARUP Å – MED FILTHATTEN I NATTEN

Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.

AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN

HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.

Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer. 

– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.

Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…

Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.

Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.

– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.

I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.

Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.

– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.

Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.

Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.

Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.

Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.

– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.

– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.

Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.

Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.

Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.

– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.

– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.

– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.

Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.

Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.

DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.

 – ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.

 – DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.

Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.

Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.

På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.

Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.

– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.

– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.

 

Subbook

 

Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.

Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.

 

LYSTFISKERIFORENINGEN – 134 ÅR PÅ SØERNE

Teglgårdssøen ved Hillerød 1899. På den tid kendte man en ”herre” på hovedbeklædningen. I dette tilfælde en bowler. Fiskestangen var af bambus og blev opbevaret i en hytte ved søen. At transportere en fiskestang der ikke kunne deles med toget, var sikkert en udfordring.

 

Lystfiskeriforeningen starter 1. maj sit 134. fiskeår på de sjællandske søer. Selvom de mange år på bagen lyder støvet og gammeldags, så er det ingenlunde tilfældet. Foreningen er i dag den største indenfor søfiskeri med masser af gode faciliter til medlemmernes rådighed, men hvordan er foreningen nået dertil?

AF PER EKSTRØM

 

”For at drive Fiskersport i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport”. Det var de indledende ord i en lille beskeden annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende. Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen. Ved siden af Tivoli´s hovedindgang havde han et lille kontor. Herfra drev han et firma, der udbragte breve og pakker. Det blev senere til det verdensomspændende transportfirma Adam, men det er en helt anden historie.

LF starter op

Annoncen skabte åbenbart interesse, for allerede d. 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet ”National” på Axeltorv. Opbakningen var stor og hurtigt efter d. 15. April, blev der afholdt en stiftende generalforsamling – og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Det begrænsede antal herrer bestod i første omgang af 31 personer. Alle mænd. Et blik ned over den første medlemsliste fra 1. juli 1886 bekræfter, at der, efter tidens begreber, var tale om ”Herrer”. Det var primært direktører, grosserere eller andre selvstændige indenfor det private erhvervsliv samt personer, der beklædte højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.

 

Gedde taget på et af Lystfiskeriforenigens arrangementer

Emil Henius med en gedde på 12,5 kg fange i Donse Dam i 1929. Gedden blev faktisk omtalt i The Fishing Gazette” d. 14 september samme år, men det var kun fordi det var året, hvor Grarup Gedden blev fanget. Redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, frihavnsdirektør Ove Thielsen sendte oplysninger om Grarup Gedden til The Fishing Gazette og benyttede lejligheden til at vedlægge et billede at Emil Henius´ gedde.

 

Hvad de 31 herrer satte gang i for 125 år siden har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over, men det kom der hurtigt styr på. De var fremsynede, og de var foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.

Fiskevande

Glæden og fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Eneste transportmulighed til og fra et muligt fiskevand var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods det sidste stykke vej. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø fravalgt, da søen lå alt for langt væk fra en jernbanestation, og prisen på leje af søen var alt for høj i forhold medlemmernes forventede benyttelse. Til gengæld var Vejlesø ved Holte og Furesøen meget populære, da jernbanestationen lå tæt på.

Lystfiskeriforeningens allerførste fiskevande var de 3 Frederiksborgsøer, Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen. Det var nemlig i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem, og hvem ville så have en flok tossede lystfiskere rendende? Helt tilbage i LF´s første spæde år, havde man fiskeret i Østre Anlæg, der udgør en del af Københavns gamle voldanlæg, og som blev nedlagt i 1857, men den ret blev opgivet på grund af for mange restriktioner fra Magistratens side, og ikke mindst en ringe benyttelse.

 

Lystfiskeriforeningen

Fiskepleje blev man hurtigt opmærksom på. Her stryges der gedder ved Nybro omkring 1900. 2 drenge ser interesseret til. Om man har talt om ”bierne og blomsterne” ved den lejlighed er næppe tilfældet.

 

Fiskeret på de store søer

Det til trods, lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer. I de første år var det Furesø, Lyngby og Bagsværd Søer samt Søndersø for at nævne de største. I takt med bilens udbredelse blandt den almindelige borger, udvidedes fiskeretten til andre søer længere ude på Sjælland. Tystrup-Bavelse og Tissø fik man eksempelvis først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. Primært fordi der i 1940´erne var rationering af benzin, og så satte man sig ikke lige ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.

Verdens ældste eksisterende fiskeblad

De gode lystfiskere tænkte endnu videre. Det var ikke nok at fiske. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Kun 3 år efter stiftelsen kom det første medlemsblad på gaden. Lystfiskeri-Tidende så for første gang dagens lys d. 9. maj 1889. Udgivelserne i de første år var noget uregelmæssige. Medlemstallet var begrænset, og det var ikke alle, der var i stand til at formidle stof om lystefiskeri. Der gik derfor næsten 40 år, inden der kom regelmæssighed på udgivelserne, og Lystfiskeri-Tidende begyndte at udkomme på faste tidspunkter. I 2020 udkommer der 8 numre, og antallet af udgivelser nærmer sig de 1.300, mens det samlede sideantal nærmer sig 19.000. Lægger man bladene sammen har man med garanti ”Verdens tykkeste fiskebog!”.

Når Lystfiskeriforeningen er stolte over at udgive verdens ældste eksisterende fiskeblad, hænger det sammen med, at der før Lystfiskeri-Tidende i udlandet blev udgivet blade med lystfiskeri. Blandt andet i England, hvor ”The Fishing Gazette” udkom i over 100 år, men mange fiskeblade er desværre for længst ophørt med at udkomme, og der kendes så vidt vides ikke andre blade med så lang en fortid, som kun behandler lystfiskeri. Noget man er stolte af i Lystfiskeriforeningen.

Lystfiskeriforeningen i dag

Som så mange andre foreninger har Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, gennemgået en løbende og rivende udvikling. Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden og samfundsorden, og den udvikling indrettede LF sig under. LF er derfor i dag en fuldt moderne forening med masser af fantastiske faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte, når kontingentet er betalt. Der er fiskeret på 16 af de største sjællandske søer, og der er over 70 både til medlemmernes rådighed.  Med et medlemstal på lige knap 800, svarer det næsten til en båd for hvert 10. medlem. Medlemssammensætningen er også meget anderledes end for 125 år siden. De økonomiske begrænsninger er væk. Kontingentet er ganske vist ikke mere på 10 kroner årligt, men på 1.600 kroner, men så er der også mulighed for fri og ubegrænset benyttelse af foreningens faciliteter.

 

Subbook

 

Per Ekstrøm med en flot aborre fra et af LF´s mange vande

Per Ekstrøm med en flot aborre fra et af LF´s mange vande.

HISTORIEN OM DAIWA

Daiwa har igennem årtier været kendt som et af de mest eksklusive brands inden for lystfiskeriet. Især deres hjul og stænger har gennem tiden opnået kultstatus, men Daiwa producerer også en lang række andre spændende produkter til lystfiskerne. Her får du historien om et af verdens mest betydningsfulde grejbrands.

 AF JENS BURSELL

 

 DAIWA har altid været kendt som et topkvalitets brand, og jeg kan tydeligt huske, hvad jeg selv engang i starten af firserne ønskede mig allermest som konfirmationsgave: Det højeste og vildeste jeg kunne forestille mig dengang var at få det super hotte nye Daiwa fastspolehjul i sort og guld. Og jeg fik det, sammen med en matchstang fra Daiwa. Og det var netop dette grej, der blev mit første ordentlige fiskegrej, som jeg gennempryglede ude ved vandene i årevis. Siden da er der naturligvis løbet meget vand gennem bækken, men Daiwa har stadig en mindst lige så høj position inden for grejbranchen, som den havde dengang.

Daiwa sætter standarden for fiskehjul

Siden Daiwa blev grundlagt I 1958 har de konstant udviklet nye teknologier og produkter, for at kunne tilfredsstille de seneste trends på markedet – og de har ofte været først med mange af de væsentlige fremskridt.

Især inden for produktion af fiskehjul har Daiwa længe været betragtet som en af de ledende brands i verden, og med deres lancering af de første moderne fastspolehjul i 1965 fik Daiwa stor betydning for populariseringen og anderkendelsen af denne type hjul.

Daiwa hjul og stænger

Daiwa er især kendt for deres kompromisløse hjul og stænger i absolut topkvalitet, men de producerer også mange andre former for fiskegrej.

 

Nye materialer

Det er svært at tale om Daiwas nye teknologiver uden også at nævne deres udvikling af helt nye materialer. Daiwa var således helt i front med udviklingen af kulfiberstænger allerede omkring 1979, hvor brugen af denne stangtype tog sin spænde start. Og Daiwa var også den første producent, der anvendte kulfiber i hjulhuse og rotorer.

Det var da også de mange års arbejde med kulfiber, der genererede nok viden og indsigt til i 2007 at kunne lancere det nye revolutionerende kufibermateriale Zaion, som målt på visse parametre er stærkere end metal. I 2010 lancerede Daiwa “Z-SVF”, som er en high density kulfiber med en minimal mængde af vægtforøgende resin – eller bindemiddel. Og det er netop denne teknologi, de i dag bruger til at producere nogle af de letteste kulfiberstrænger på markedet.

Nye standarder med magsealed teknologi

I 2010 begyndte Daiwa at anvende den mest avancerede teknologi fra rumfarten til at skabe hjul, der var langt mere vand- og støvtætte end tidligere hjul. Denne revolutionerende teknologi kaldet magsealed hjælper til at skabe en langt mere ”smooth” følelse under indspinningen, blandet andet ved hjælp af den nye magoil. Denne teknologi har haft stor betydning for den almindelige fisker, for resultatet af den er, at hjulene er stort set vedligeholdelsesfrie.

 

Daiwa - magsealed teknologi

Med Daiwas magsealed teknologi er det muligt at fremstille hjul, som er ekstremt vand- og støvtætte. Det har stor betydning, når man skal producere et hjul, der kører som en drøm – selv efter mange sæsoners hårdt slid.

 

Historiens vingesus

Det hæderkronede brand, som i dag ejes af koncernen Globeride Incorporated, startede som en hjulfabrikant i Japan allerede i starten af halvtredserne. Siden da har det lille firma udviklet sig til en global spiller med over 5.000 ansatte, som er børsnoteret på Tokyo Stock. I dag ligger produktionen både i Japan, Storbritanien og fjernøsten, hvor de konstant udvikler ny teknologi samt løbende lancerer nye trendsættende designs – ikke blot inden for grej, men også tasker og tilbehør.

Daiwas nye logo

Det nye flotte og nærmest futuristiske Daiwa logo kaldet D_VEC, skal symbolisere udfordring, originalitet og innovation. Og med udgangspunkt i disse ting, er det Daiwas mission at sprede glæde inden for alle former for fiskeri for både nuværende og kommende generationer verden rundt. Logoet repræsenterer også japansk kvalitet, præcisionsteknologi samt teknologisk udvikling.

 

Daiwa logo

Daiwa Scandinavia

I dag har Daiwa europæiske kontorer og lagre i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien. Som en del af det europæiske salgsnetværk startede man Daiwa Scandinavia i 2012 med hovedsæde i Finland for at håndtere salget i Finland, Sverige, Danmark og Norge. Daiwa Scandinavias officielle navn er Daiwa Sports Ltd, Suomen Sivuliike – og ligger under Daiwa UK. Det er også med udgangspunkt i Daiwa Scandinavia at producenten udvikler grej og produkter, der er lavet specielt til det skandinaviske marked.

 

Gorm Andersen, prostaffer Daiwa

Blandt Daiwas danske prostaffere er Gorm Andersen, der især har specialiseret sig i lakse- og havørredfiskeri.

 

Salgsafdelingen i Finland ledes af Sami Jokinen, og i Danmarks varetages salget til butikkerne af Jacob Weile, som du vil komme til at høre mere om i et par kommende artikler på fiskogfri.dk senere på året. Sami, der har mange års erfaring som lystfisker, kommer selv fra en familie, der har handlet med fiskegrej som grossister, så det ligger i blodet. I 2000 forlod han familiens firma og har siden da arbejdet for en række producenter og grossister som fx Svendsen Sport og finske Osakeyhtiö Eloranta. Siden 2012 hvor Daiwa Scandinavia startede op i Finland, har han arbejdet der som sales manager

– Jeg har fisket siden min barndom med min far og bedstefar, hvor det især har været bådfiskeriet, der har haft min store interesse, fortæller Sami. – Jeg har i en årrække også har været tilknyttet Silver Fishing Team, hvor jeg har bidraget til design af udstyr til bådfiskeri.

– Jeg har altid været vild med laksetrolling i Østersøen samt trolling generelt i de store finske, svenske og russiske søer, men jeg fisker også en del kastefiskeri efter fx gedde, aborre, sandart og havørred, fortsætter han.

Grej specifikt til det skandinaviske marked

I praksis har Daiwa allerede rigeligt med hjul til at dække alle tænkelige former for skandinavisk lystfiskeri, forklarer Sami. – Det er således især inden for stænger, endegrej og tilbehør, at Daiwa går efter at udvikle specielle varer specielt for de skandinaviske marked.

En af de mest markante sub-brands er Prorex linjen med masser af fedt endegrej til især gedde, aborre og sandart. – Ud over dette, har vi en del nye produkter på vej til især havørred, lakse og isfiskeri, der er udviklet i et tæt samarbejde med vores skandinaviske prostaffere, konsulenter og butikker. Desuden er vi også i gang med at udvikle fisketøj specielt med henblik på de skandinaviske lystfiskere, slutter Sami.

Du kan følge Daiwa Scandinavia på Instagram og Facebook

 

 

 

 

CHRISTIAN ELDOR – STORFISKER FRA BARNSBEN

Han er stadig blot en knægt, men bærer sin kasket med præcis samme pondus som de store fiskegutter. På trods af sine blot 14 år har han en nærmest uendelig tålmodighed, og fiskeriet bedrives ofte med et bredt smil på læberne. Mød Christian Eldor, der på trods af sin unge alder har et fiske CV, som mange ikke opnår på et helt liv.

AF JÖRGEN LARSSON

 

FOR CHRISTIAN ELDOR på 14 år findes der kun to interesser – fodbold og fiskeri. Han er nok ikke helt så fanatisk som jeg, men der er ingen tvivl om, at han befinder sig i risikozonen for at blive det… – især med de gener han har fra sin far – storfiskeren Thomas Petersen Eldor.

Jeg tror, at alle fædre, der er helt vilde med at fiske, drømmer om et barn, der følger i deres fodspor – og den drøm kan man i hvert fald roligt sige, at Thomas har fået opfyldt, for i dag er Christian en trofast fiskemakker på fisketure overalt i verden. Christian er nemlig med uanset om det er geddefiskeri i den lokale sø, laksefiskeri i Norge – eller biggame fiskeri på diverse tropiske destinationer.

Men – selvom man har en brændende interesse for lystfiskeri, så er det naturligvis ikke en selvfølge, at ens børn også skal interessere sig for det samme. – En af grundende til, at der ikke kommer så mange nye lystfiskere, er at alt for mange forældre slet ikke tager deres børn med ud at fiske, som i de gode gamle dage, siger Thomas. – Det er i hvert fald min opfattelse, at langt de fleste børn faktisk synes det er sjovt at tage på fisketur, hvis de ellers bare får chancen for at prøve.

Christian Eldor med en flot aborre taget i 2020

Christian Eldor med en flot aborre taget i 2020.

 

ALLEREDE da Christian var to-tre år gammel fulgte han med Thomas på laksefiskeri i norske Namsen, men det var først, da han var fire år, at han selv begyndte at fiske for alvor. – I starten medede han efter guldfisk i den lokale dam – og snart udviklede det sig til både gedde og aborrefiskeri i de nærmeste søer, hvorefter han som blot fem-årig fangede sin første laks i Norge, beretter Thomas. – Debutlaksen vejede 4,4 kilo og er siden blevet efterfulgt af flere betydeligt større eksemplarer. Christian er ekstrem tålmodig og sej. Han bliver aldrig træt – og det er næsten altid os gamle, der bailer ud af kampen først, griner Thomas.

GLOBETROTTER. Når jeg taler med Christian om alle hans rejser, er det lige før, at jeg bliver lidt misundelig… – Jeg har været med min far på flere fiskerejser i Canada efter blandt andet hvid stør og blåfinnet tun, men der måtte jeg dog affinde mig med bare at være med, for disse fisk var alt for store og stærke til mig, siger Christian. Men da jeg blev lidt større fik jeg revanche med både marlin ved Azorerne, Kap Verde og La Gomera – GT, grouper og wahoo på Maldiverne – samt kingfish på Zanzibar. – Efter dette har jeg fisket laks på Island plus gedde Sverige og Finland, tilføjer han. Spontant kunne man måske godt tænke, at han var en forkælet dreng, der bare har fulgt med jorden rundt og fisket på dyre destinationer med sin far, men sådan er det bare ikke.

Selvfølgelig kan Christian være heldig, at han har en far med gode muligheder, der er seriøst interesseret i sit fiskeri, men for ham handler det altså bare om glæde – ren og skær fiskeglæde.

 

Chrisitan er altid med på at fange nogle sjove fisk på det lette grej.

Christian er altid med på at fange nogle sjove fisk på det lette grej.

 

– Det spiller ingen rolle, hvad han fisker – han er kisteglad, hvad enten vi troller marlin eller spinnefisker efter gedder. Vi kan let være ude 10-12 timer på et hav med store bølger uden et hug – og det rør ham ikke. Det første han gør, når han kommer i land er at finde den lette udrustning frem og fiske efter multer eller noget andet i stedet, afslører Thomas…

CHRISTIAN har i princippet fulgt med mig siden han var en lille knægt, og jeg har altid sørget for, at fiskeriet var på hans vilkår, fortæller Thomas, der til daglig arbejder som direktør for grejgrossisten Fairpoint Outdoors. – Det største dilemma er jo altid, at børns tålmodighed ikke er så stor, og at man skal sørge for, at der sker noget hele tiden, så de ikke kommer til at kede sig. Derfor er det vigtigt, at man fokuserer på sit barn, og sørger for, at det hele foregår i et tempo, hvor alle kan følge med – samt at fisketuren ikke bliver for lang. 1-3 timer er ofte et passende tidsrum, hvis ikke bolden skal gå død.

Thomas og jeg taler om, hvordan det var, da vi voksede op, hvor det nærmest var en selvfølge at vi børn fulgte med på fisketurene. I starten brugte vi bare en gammel kæp…

GLÆDEN OG PASSIONEN er netop en af de mange gode ting, der kendetegner den unge mand – og jeg har sjældent mødt en dreng, der ler lige så bredt samt er så totalt opslugt af sin interesse: Så længe han har en fiskestang i hånden lyser hans øjne, og kan han komme til at lave lidt fis med sine fiskekammerater og sprede glæde på den front også, så holder han sig ikke tilbage.

 

Christian eldor med en flot laks

Christian var blot fem år, da han fik sin første laks på fem kilo i Namsen – en fisk, der sidenhen er efterfulgt af både flere og større fisk.

 

Når man ser Christian håndtere en fiskestang, fremgår det også med al tydelighed, at han har gået i den hårde skole – og lært sig det hele helt fra grunden af. Og den fiskelærdom, der tog sin begyndelse allerede, da han gik med ble, har gennem årene formet ham til det han er i dag – nemlig en dygtig ung lystfisker med en masse praktisk erfaring ude fra vandene.

MIN STØRSTE FISKEOPLEVELSE, er helt klart, da vi boede på en fiskebåd ude på Atlanten og fiskede efter marlin ved Kap Verde, fortæller Christian. – Her fik jeg selv tre blue marlin på omkring 200, 300 og 500 lbs, men vi prøvede også kræfter med det vildeste speedjigging efter amberjack og andre fiskearter tættere på land. Og bagefter spillede vi fodbold med de lokale på en ø med blot 300 indbyggere.

 

HER FIK JEG SELV TRE BLUE MARLIN PÅ OMKRING 200, 300 OG 500 LBS, MEN VI PRØVEDE OGSÅ KRÆFTER MED DET VILDESTE SPEEDJIGGING EFTER AMBERJACK OG ANDRE FISKEARTER TÆTTERE PÅ LAND.

– En anden fed oplevelse var, da jeg fik en sværdfisk på 22 kilo ved La Gomera, fortsætter Christian ivrigt. Dengang var han blot syv år gammel og fisken var større end den gældende IGFA- verdensrekord for børn, supplerer Thomas stolt.

MIN GEDDE PÅ 9,4 KILO fra Stege Nor var også en vild oplevelse, og det var også helt vildt, da vi fiskede karper og trollede efter laks, fortsætter Christian, mens han skinner som en sol. På trods af hans unge alder er der rigeligt med fiskeminder at vælge imellem. – Da min far fik sin store marlin på Azorerne, det glemmer jeg heller aldrig, tilføjer han. – Det var i 2014, hvor jeg fik mit livs marlin på 1075 lbs, hvor Christian var med på båden og filmede fighten, forklarer Thomas.

 

Christian Eldor

Mens far ordnede båden, da de lagde til kajs i en havn på Maldiverne – fangede Christian lige denne vilde yellowtailed grouper…

 

FAR OG SØN har helt klart haft masser af geniale fisketure sammen gennem årene, og det er minder, som altid vil være der og binde dem ekstra stærkt sammen. – I dag er Christian ikke bare min søn, men også en af mine bedste fiskekammerater, som er med i både vådt og tørt, smiler Thomas. – fedt, for der er masser af spændende sportsfiskeri. Det er virkelig en stor drøm, siger han og kigger bedende på sin far. Thomas griner og mumler noget med skolen og resten af familien.

Præcis hvilken form for fiskeri det er, betyder ikke så meget, men en af de mest sikre vindere er helt klart geddefiskeri – uanset om det er i det brakke eller i en eller anden sø. I 2016 var ham med, da jeg fik en uforglemmelig sommergedde på 13 kilo på en dansk sø, så netop den fisk er meget speciel for mig, siger Thomas.

FREMTIDSDRØMMENE. Men hvad skal man drømme om at gøre, når man allerede har oplevet så meget i en alder af blot 12 år? – Sidste år prøvede jeg tohåndsflue for første gang, fortsætter Christian. – Det var på Island, og selvom kasteteknikken ikke var den bedste, så lykkedes det mig alligevel at lande en smuk laks på 6,5 kilo, afslører han. – Kasteteknik! Udbryder Thomas. Det varede ikke længe, før han kastede lige så godt som mig – og jeg har været en del år om at lære det…

Ikke helt uventet, har Christian endnu større fiskedrømme. – Australien ville være helt vildt fedt, for der er masser af spændende sportsfiskeri. Det er virkelig en stor drøm, siger han og kigger bedende på sin far. Thomas griner og mumler noget med skolen og resten af familien.

HVAD MERE VIL DU FANGE, afbryder jeg. – Helt klart en rigtig stor gedde over 10 kilo, smiler Christian finurligt. – Eller måske en to-kilos aborre fra Holland. – Nu må du snart slappe lidt af, siger Thomas bestemt og griner igen. Der er ingen tvivl om, at Christian langt fra er færdig med sin sportsfisker karriere, og det handler vel egentlig mest om, hvad der bliver den næste udfordring på hans vej. – Hvad siger resten af familien til alt det fiskeri, spørger jeg. – Nåårh – jeg tager bare min lillesøster Victoria med ned og meder karusser i den lokale branddam. Hun er også virkelig glad for at fiske…

JA – der er vist ingen tvivl om, at lystfiskeri optager en stor del af tiden hos familien Petersen Eldor – og måske får Christian fremover konkurrence fra sin lillesøster. Personligt tror jeg, at der bor en af de kommende store fiskeprofiler i Christian, og at vi fremover kommer til at se meget mere til ham i dansk lystfiskeri. Jeg håber bare, at han holder sig væk fra fodbolden, for den har distraheret alt for mange dygtige sportsfiskere gennem årene!

 

Subbook