TAG PÅ FISKETUR OG FÅ CLEARET HJERNEN

Det er ikke altid, at livet går, som man havde planlagt, men der er én kur, der altid vil kunne hjælpe dig: Tag på fisketur og få klaret hjernen, inden den går helt i sort. Der er ikke noget som en tur til vandet med fiskestangen, der kan jage dæmonerne på flugt.

AF MADS SØRENSEN, @madssor94

 

JEG ER EN 27 ÅRIG KNÆGT med hjertet på det rette sted. Det får jeg i hvert fald at vide. Jeg elsker at gøre folk glade og få folk til at smile. Men – jeg tager andres problemer på mig selv og sætter mit liv på pause for at hjælpe andre, hvilket har ført mig på afveje: En grusom skilsmisse, min fars død og ludomani i 12 år førte til, at jeg begyndte at låne penge til at finansiere både ludomani og lån med rente til personer, som til sidst truede med, at jeg skulle skaffe penge ved at sælge varer, som jeg ikke havde på DBA. Og det resulterede i et fængselsophold.

Jeg afventer nu en ny dom, og håber ikke, at jeg skal ind igen, hvilket de fleste siger nok ikke sker. Jeg får højest sandsynligt samfundstjeneste eller en betinget dom. Det er selvfølgelig mange ting på samme tid. Jeg er spilfri siden november 2020, så vi nærmer os 6 månedersdagen. Det synes jeg skal fejres med at sække fokus på det mentale helbred. Det er ikke en skam. 

Dagligt græder jeg vel 5-10 gange. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg føler ikke, at jeg fortjener lykke. Både fordi jeg har gjort så mange venner og familiemedlemmer ondt – samt fordi de mange løgne har gjort skadet familien, som altid har været der for mig. En basal tur til frisøren føles som tortur, fordi det er selvforkælelse – præcis som en kage fra bageren eller en god bøf fra slagteren. Alle ting flyver igennem hovedet på den måde, og alt bliver overanalyseret og min krop fortæller mig jeg ikke fortjener det. 

Den lange nedtur

Da jeg var 17 år fik min far en sygdom, som ændrede ham fuldstændig. Han var ikke længere den far, som vi kendte så godt, for han blev meget psykisk voldelig i munden. Så jeg tog det ansvar i en meget ung alder, at min mor skulle ud af det forhold. Jeg fortalte hende, at hun måtte ud af det, hvis hun ikke ville miste sig selv. Hvem ved om hun stadig havde været i live i dag, hvis det havde fortsat? Omvendt så føler jeg mig skyldig i min fars død ved at få min mor til at forlade ham. Jeg ved godt, at sygdommen og hans stædighed sikkert har været en del af grunden, men jeg kan ikke stoppe med at tænke på, at jeg måske var skyld i hans død.

Fisketurene har været en stor hjælp for Mads Sørensen til at få clearet hjernen og tænkt livet godt igennem

Fisketurene har været en stor hjælp for Mads Sørensen til at få clearet hjernen og tænkt livet godt igennem.

 

Min far havde klaret alt derhjemme med regninger, så efter bruddet skulle jeg hjælpe min mor med at betale regninger. Det var ikke fordi min mor var hjælpeløs, men mere fordi jeg godt kunne lide at tage redningsvesten på og glemme mine egne problemer. Det kom senere til udtryk igennem ludomanien, hvor jeg kunne oddse 14 timer om dagen og tabe 500.000 på et halvt år, for så at møde glad op til familiefødselsdag den næste dag. 

Den falske facade blev så en naturlig del af mig, at jeg mistede mig selv i processen. Først nu efter fængslet, hvor jeg har mødt to fantastiske mennesker – Pop & Hummer – kan jeg dele mine bekymringer samt være mig selv uden at skulle smide en falsk facade op eller være bange for, at de dømmer mig eller andet. De elsker mig betingelsesløst, men det er stadig svært for mig at forstå, at folk kan elske mig, når jeg ikke elsker mig selv endnu. 

Farvel far

Jeg så ikke min far siden den dag, hvor min mor og jeg forlod ham samt vores barndomshjem til fordel for et år hos min moster og onkel, inden vi selv flyttede i rækkehus, da heldet endelig tilsmilede os. Jeg hørte først om ham fra Holbæk sygehus otte år senere, hvor jeg fik at vide, at han lå i respirator, og at skulle sige farvel til ham hvis jeg ville. 

Jeg valgte at møde op og sige mit farvel – samt fortælle, at alle de dårlige ting og uvenskaber var glemt, samt at jeg nu kun huskede de gode tider fra fodboldbanen, hvor vi selvtrænede – eller fra vores utallige fisketure, mens vi var i sommerhus. 

Tag på fisketur, når der er brug for luft

Netop derfor tror jeg, at jeg tyr til fiskeri, når jeg har brug for luft. Ikke fordi, at jeg automatisk tager ud og fisker samt tænker på min far, men mere fordi jeg finder en ro ved at være i naturen, hvor jeg kan kigge ud over vandet. Så kan det godt være, at jeg inderst inde tænker på, at min far står ved siden af mig i et par waders. Men det er ikke noget, som jeg tænkere længere tid over. Jeg tror bare, at det er dybt indgroet i mig, at det sker naturligt. 

Problemet er så bare, at alle de her problemer popper op i mit hoved nu efter fængselsopholdet. Jeg ramte bunden derinde, og det var slet ikke sådan, jeg som person kendte mig selv eller mine værdier. Og det er heller ikke sådan, jeg ønsker, at folk skal tænke om mig nu. Jeg er – eller var – bare Mads, der vil alle andre det bedre, end jeg selv vil have det. Men jeg har bare lært nu, at jeg ikke kan hjælpe andre, før jeg hjælper mig selv. Det er der intet egoistisk ved. Man skal bare tage og sørge for at få kærlighed til sig selv, for så kan man nemmere give kærlig til andre. Det ene supplerer det andet.

Det er altid godt for både krop og sjæl at blive blæst godt igennem ude ved vandet.

Det er altid godt for både krop og sjæl at blive blæst godt igennem ude ved vandet.

 

Frirummet på fisketuren 

Jeg har stadig svært ved at stige op af sengen og komme i bad eller gøre de daglige ting. Fiskeriet bliver også sværere og sværere, fordi det kræver, at jeg skal ud af døren og konfronteres med virkeligheden, samt at jeg ikke kan gemme mig inde i min lejlighed. Men det er ikke altid bare sådan, at man kan presse sig selv ud i at komme ud. Nogle gange tillader kroppen og angsten det simpelthen ikke. Det hjælper så til gengæld, at jeg stadig har min første havørred til gode, og at jeg har arvet min fars stædighed. Det hjælper mig ud af døren nogle gange.

Mit budskab er egentlig bare, at depression rammer alle sjæle, former og mennesker. Der er intet forkert ved at have det, men hvis du lader den ene dag tage den anden uden at modtage hjælp, så er du pludselig blevet 15 år ældre. Måske sidder du i fængsel eller det der er værre, før du forstår, at du skal have hjælp udefra og ikke kan helbrede dig selv.

Du skal vide, at det er OK at spørge andre om hjælp. Det er okay at gøre ting, der er gode for dig selv, og netop det har fiskeriet virkelig hjulpet mig med. Jeg er stadig i depressionen, og nu på lykkepiller også, men jeg er et bedre sted psykisk. Det giver måske ingen mening, når depressionen aldrig har været slemmere, men nu har jeg de rigtige mennesker omkring mig, og de har formået at sætte alt i perspektiv, så jeg forstår bedre. Om det så bare er 2,3,4, 5 eller 6 rigtige venner, så er det bedre end 600 overfladiske venner, der spørger om I ikke skal tage en kop kaffe en dag, når man ved det ikke bliver til noget alligevel. 

Fiskeriet hjælper på humøret

Lystfiskeriet er en stor hjælp til at komme ud af depressionen. Du får noget luft, du kommer ud i naturen, du mærker adrenalinen, når der kommer fisk på krogen – og du mærker fællesskabet med dine venner, hvis du da ikke fisker alene. Selvfølgelig skal du have hjælp fra psykologer, fagfolk og godtfolk, men du skal vide, at fiskeriet vil kunne være en kæmpe, kæmpe hjælp. Både fordi du får en masse luft i ansigtet, men også fordi du kommer væk fra hverdagens problemer, stress og jag. 

Stor tak til min familie. Sanni, Mette, Henrik, Nichlas, Line, Tina & Birger, Henrik & Britt, Kat, Nicky, morfar Erik, Sandra & Kim, Jan & Thea – og ikke mindst Pops & Hummer. Uden jer alle ville jeg ikke være den, jeg er.

 

Kizuma line

KYSTØRRED: I FJORDEN MED KIM CHRISTOFFERSEN

Kim Christoffersen gør det godt og fanger mange flotte fisk. Men han arbejder også seriøst for de velfortjente fisk.

Kim Christoffersen har i gennem årene fanget massevis af store havørred – især fra Roskilde- og Isefjorden. Her får du et portræt af manden, der på sin bedste sæson fik 45 havørred over 60 centimeter – med 11 over 70…

AF JENS BURSELL

SOLEN GLIMTER i bølgerne, viber­ne fløjter, lærkerne triller – og det er forår i fjorden. Ved siden af mig står Kim Christoffersen, der er ved at skifte agn. – Nå, det har ikke givet det store indtil vide­re med min 19 grams Line Thru Sandeel, så nu må det være på tide at tage de grove skyts i brug, siger han mens han hiver sit hem­melige våben frem fra tasken – en Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Black Ghost. – Den her har bare kørt for vildt på det sid­ste, siger han og kaster ud.

Og – det varer ikke længe, inden han har hug. Stangen flekser godt sammen, og der er fuld fart på fighten. Fisken laver et par gode spring – og så er den ellers på kort line, hvor den plasker godt rundt, indtil den desværre ryger af kro­gen helt inde foran. Fisken var cirka 50 cm, så det var egentligt lidt surt, men hvor der handles – der spildes.

– Nåh, siger han – det gør ikke så meget. Vi fanger bare en til. Og som sagt – så gjort. Allerede 5-6 kast efter er der hug igen, denne gang dog fra en lidt mindre, men utrolig smuk blankfisk, der hur­tigt får sin frihed igen. Vi har været på flere pladser uden fisk, men nu er der rigtig godt gang i den – og vi ender med at få ni fine havørred tilsammen, inden vi sætter os ind på land for at få en snak om de næsten 40 år, hvor Kim har fisket røven ud af bukserne.

Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.

Kim med en af sine utallige store havørreder fra Fjordlandet.

Mange års fiskeerfaring

– Jeg har fisket siden jeg var fem år, beretter Kim, der oprindeligt mest dyrkede geddefiskeriet i de sjællandske moser. – Mit fiske­ri kulminerede med en gedde på over 18 kilo, hvorefter jeg beslut­tede mig at prøve at fange en stor gedde på flue. Det brugte jeg en del tid på – og fik fisk på 8,5 kilo, men den helst store udeblev.

– For 23 år siden begyndte jeg at fiske seriøst efter havørred langs kysten, og her havde jeg den am­bition af fange en havørred over 10 kilo, fortsætter han. – Det ved jeg så faktisk ikke helt om er lyk­kedes, for jeg har fanget en fisk på 91 centimeter, som jeg ikke ved, hvad vejede, fordi den blev genudsat. Men – den kunne godt have været deroppe af.

Over 20 år med havørred i fjorden

Min første kystørred fangede jeg i 1995 Isefjorden, fortsætter han. – På det tidspunkt fiskede jeg kun i godt vejr, så jeg havde forsøgt en masse gange, uden at det var lykkedes. Men – jeg kæm­pede og havde afsøgt en masse områder for fisk, da det til sidst lykkedes mig at få en smuk fisk på lidt over to kilo ude ved golf­banerne.

Herefter var det især Tempelkro­gen og mange af de andre kendte spots i den sydlige del af fjorden, der stod for skud, men det varede ikke så længe inden jeg begyndt at ekspandere mine territorier. Siden da har jeg brugt ufattelige mængder af tid på at prøve alle mulige kyststræk af – også alle dem uden officielt kendte pladser – og det har givet pote i stor stil. Når man gør en indsats, vil man finde ud af, at der også tit kan være gode pladser, der hvor der måske ved første øjekast ser lidt kedeligt ud.

Herefter gik det lidt nedad bak­ke, hvor det i en periode primært var mindre havørreder jeg fange­de, men jeg synes stadig det var meget mere spændende end ged­defiskeriet, så jeg fortsatte ud af samme tangent, indtil jeg til sidst begyndte at få godt styr på fiske­riet.

Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.

Denne fine fisk fik Kim, da Fisk & Fri fulgte i kølvandet på storfangeren. Her er det Line Thru Sandeel på 27 gram i farven Red & Black UV.

Friluftsland tilbud klatreudstyr

 

På forkant med nye havørredpladser

Men – man skal ikke hvile på laurbærerne, for selv når man har fundet en række gode pladser, der fisker godt under forskellige forhold, vil man komme ud for, at pladserne svinger meget med års mellemrum, understreger han. – Hvad der ét år kan være en super plads, kan et eller to år se­nere være en rigtig dårlig plads. En af årsageren kan være, at fx ålegræs eller bælter af blæretang kan komme og gå. Sådan har det fx været med en del pladser, som jeg fisker på, der har var domine­ret af blæretang. De fiskede godt, da der rent faktisk var blæretang på dem, men pludselig forsvandt blæretangen – og med dem også hovedparten af fiskene.

De gode pladser kan også variere meget efter sæsonens klima. Sid­ste sommer, hvor der var ekstremt varmt og tørt, var fiskene også i høj grad at finde på andre pladser end de sædvanlige.

I 2019 har jeg fisket mest i Isefjor­den, da det har været en halv dår­lig vinter og forårssæson i Ros­kilde Fjord med mange nul-ture, fortsætter Kim. – Men – det kan skifte, og jeg fisker altid efter for­holdene. Om det er den ene eller anden fjord jeg vælger frem for den anden afhænger også meget af forholdene. Er vinden eksem­pelvis nordlig eller nordvestlig er Roskilde Fjord ofte lidt bedre end Isefjorden. Det er sjældent disse forhold der giver mange fisk, men det har ofte været store fisk, jeg har fået i nordlig vind i Roskilde Fjord – op til 87 centimeter. Skal jeg fiske Isefjorden under disse forhold vil det ofte være den nordvestlige del af fjorden, at jeg fisker – fx Skansehage.

Kim har fiekt i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.

Kim har fisket i de nordsjællandske fjorde i over 20 år.

 

Generelt har jeg i begge fjorde ofte det bedste fiskeri ved falden­de vand om foråret og stigende vand om efteråret. Isefjorden er ofte lettere at greje, fordi den i højre grad er styret af forudsige­ligt tidevand, mens faldende vand i Roskilde Fjord, oftere sker efter en vindstuving, fordi den er min­dre påvirket af tidevand. Marts – april er helt klar den bedste pe­riode til havørrederne i fjorden – især hvis det har været en hård vinter med is, men de er der hele året, så det er bare om at klø på.

JJeg varierer mit fiskeri utrolig meget – og eksperimentere me­get med forskellige spinne ryt­mer og hastigheder, afslører han. – Tilsvarende skifter jeg meget tit farve, for hele tiden at afsøge nye muligheder. Når vandtemperatu­ren kommer op over 12 grader i april og maj, går jeg primært over til speed-spin, hvor jeg bare hju­ler ind så hurtigt det kan lade sig gøre – med et par enkelte korte spin-stops undervejs Især når vejret er stille er det vig­tigt at få agnen op i fart, så ørre­derne ikke har så meget tid til at tænke sig om, mens hvis det fx blæser 10 meter pr sekund, så spinner jeg agnen lidt langsom­mere ind.

Kim grej til havørredfiskeriet

Når det kommer til ende­grejet, er Kims favoritter helt klart Line Thru Sandeel i 27 gram, der er suveræn til fiskeri over lavt vand, eftersom den syn­ker langsommere end 19 grams versionen. – Når det ikke lige er kystwobler, der står på menuen, er det ofte et Seeker blink, der sidder for enden af mit forfang, forklarer han. – Jeg har fanget på stort set alle farver, men i foråret er det nok især hvid, der er min favorit. Som forfang bruger jeg ofte to meter fluorocarbon i 0,31 mm – især når vandet er klart, hvilket efter min mening ofte gi­ver flere fisk.

Som hovedline bruger jeg en 0,12 mm fletline fra Savage Gear. Mit hjul er et Shimano Vanquish 2500 og for øjeblikket testfisker jeg en af de nye Salmonid kyststænger fra Savage Gear, der kaster helt suverænt samtidig med, at de gi­ver en god føling med agnen.

Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.

Denne flotte fisk faldt for en guld/orange version af Seeker.

87 havørred på en dag i fjorden

Min vildeste fiskedag var helt klart en martsdag i Isefjorden, hvor jeg fik intet mindre end 87 fisk, hvoraf størsteparten selvføl­gelige blev genudsat. De fleste af dem holdt målet – og den største fisk vejede tre kilo. Det var fuld­stændig vildt, og der var fisk mere eller mindre i hvert andet kast. Og det vildeste var, at stort set alle fi­skene faldt inden for et meget lille område, så det må have været en stor stime, slutter han.

Med båd i fjorden efter havørred

Kim har tre både i fjor­den. Denne ene er en lille glasfiber jolle med 6 hk på hækken, der ligger for svaj. Pointen med den lille båd er, at den er let at slæbe ud over fjordbunden, hvis vandet falder meget. – De to større både med 25 hk på hækken bruger jeg ved høj vandstand, og når jeg skal sejle mere rundt for at lede efter fiskene.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Kizuma line

 

Her kan du se et par af Kims favoritter - bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear - LT Stickle Blade.

Her kan du se et par af Kims favoritter – bl.a. Seeker blinket og den lille nye gennemløber fra Savage Gear – LT Stickle Blade.

 

Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.

Denne flotte fjordørred faldt for et blåt Seeker blink.

 

 

Kim bruger hjul fra Shimano - her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.

Kim bruger hjul fra Shimano – her er det et Vanquish, der får drejet en hel del omgange på en sæson.

 

Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der - da først vi havde fundet fiskene - godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.

Da Fisk & Fri var med Kim på fjorden, var der – da først vi havde fundet fiskene – godt gang i den. Ialt blev det til ni fine fjordørred.

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

 

 

 

GODFATHER OF THE FLATS

Fluefiske verdenen mistede en af sine helt store profiler den 30. december 2018, da takkede den 82 årige Charlie Hezekiah Smith af for denne gang. Charlie som var født og opvokset på Bahamas, var en legendarisk fiskeguide, innovator, entertainer, og betegnede sig selv som den uofficielle stamfar til bonefiskeri på Bahamas. Og så er han selvfølgelig evigt forbundet med den ikoniske bonefish flue Crazy Charlie.

AF SØREN BLOK HONORE

CHARLIE BLEV FØDT den 13. marts 1936 på Grand Cayo en lille ø på Bahamas. Og sådan et sted, helt omkranset af krystalklart vand, er det naturligt at han allerede som 7 årig, kastede sig ud i lystfiskeriet mange glæder sammen med sin far. Som 13 årig kom han til Gran Bahamas Island, hvor han arbejdede på en amerikansk militær base, og i de næste fem år, skiftede han mellem flere jobs, indtil han som 18 årig blev chef på den lokale bar Lighthouse Club på øen Andros. Når han ikke underholdt med calypso musik i baren på sin banjo, brugte han al sin fritid på sin helt store hobby, nemlig fluefiskeri efter bonefish. Det var også i denne periode han fangede en bonefish på 18 eller 19 pound, alt efter hvem der fortæller historien. Det havde helt sikkert været en verdensrekord, men tiden var anderledes dengang, måske på grund af Charlies hudfarve, landede fisken på familiens middagsbord.

Charlie bliver en berømt fluefisker

Historien spredte sig dog lynhurtigt, og lagde yderlige et par alen til Charlies voksende berømmelse. Kendte personer, politikere og ledende industrifolk insisterede på Charlies guidning, når de besøgte den lokale klub på Bahamas for at fiske efter bonefish. Den store interesse gjorde at Charlie i 1968 kunne åbne sin egen fiskelodge på Bahamas største ø Andros. Charlies Haven hed lodgen, som som var den første lodge ejet af en indfødt bahamianer. Desværre brændte den i 1983, men kun få år efter overtog Charlie en anden lodge Bang Bang Club.

Bonefishfluen Crazy Charlie

Bonefishfluen Crazy Charlie

Mange besøgende på Charlies lodge

Under Charlies ledelse blev stedet tilholdssted for for flere og flere kendte personer, der udover at fiske bonefish, også gik på andejagt. Gangsteren Al Capone var i en periode ”udstationeret” her, men også så prominente lystfiskere som George H.W.Bush, Benny Goodman, Jack Hemmingway, Dag Hammarskjôld, samt en lang liste af tidens mest anerkendte fluefiskere blev gennem årene guidet af Charlie.

Alderen kan ingen dog løbe fra, og den havde stille og roligt indhentet Charlie, og hans tid som guide var overstået. Så for en del år siden, overtog tre af Charlies mange sønner lodgen Bang Bang. Charlie kunne så nyde sit otium, mens han hengav sig til sin drøm om at skabe en skole, hvor unge bahamians kunne lære om øernes naturlige ressourcer. Her kunne de også arbejde som guider og opsynsmænd med økoturisme – samt ikke mindst, lære at fiske med flue og andre former for fiskeri.

Charlie var dog aktiv til det sidste, og sin interesse for kvinder mistede han aldrig. Han havde gennem årene, ind imellem fiskeriet fået 15 sønner og 9 døtre, og da han stillede sine vadestøvler for evigt, havde han 66 børnebørn og 15 oldebørn. Det er hvad der sker, når man kun har fisk, musik og mad i hovedet var hans kommentar. Man må sige, at Charlie har sat sig nogle dybe spor – og ikke kun ud i kunsten at fange bonefish på flue.

Charlie med en af sine mange fluefiskende kunder på lodgen.

Charlie med en af sine mange fluefiskende kunder på lodgen.

Historien om fluen Crazy Charlie

Crazy Charlie er en flue til fiskeri i saltvand efter bonefish og permit. Men der er stærkt delte meninger om, hvornår den blev taget i brug første gang. Charlie Smith havde allerede i 1960 været guide for Canadas Premiere minister Pierre Trudeau, og aftenen før turen genkaldte han et minde fra sin barndom, hvor hans far havde sat en andefjer på en krog, og fanget bonefish på den. Så aftenen inden ministeren skulle på fisketur, bandt Charlie en del fluer med kyllingefjer på krogen, og døbte den Charlie. 17 år efter i 1977 besøgte Bob Nauheim, der var indehaver af et rejsebureau for sportsfiskere, Charlie Smith på en af sine mange ture til Bahamas. Sammen finpudsede de den lille flue med kuglekæde øjne, som de døbte “Nasty Charlie”.

Tilbage i San Francisco tog Nauheim den lille “Nasty Charlie” med til ejeren af Orvis, Leigh Perkins, som populariserede den og satte den i produktion, samt lagde den i firmaets katalog. Perkins kunne dog ikke lide navnet “Nasty Charlie” og med Charlie Smiths tilladelse, døbte han fluen Crazy Charlie. Crazy Charlie er i dag nok den mest populære flue til fiskeri efter bonefish, permit og andre fisk på the flats.

 

Kizuma line

 

Variant over Crazy Charlie fluen

Variant over Crazy Charlie fluen

 

DRØMMEN OM AT ARBEJDE MED LYSTFISKERI

Mads Nørgaard Christensen med en fin stalling taget under sit ophold på ForshagaAkademin.

Mads Nørgaard Kristensen på 20 år er flyttet til Sverige og ForshagaAkademin for at realisere sin drøm – at kunne leve af sin hobby. Her lægger han nu grundlaget for at kunne udleve denne drøm i fremtiden. Planen er at komme til at arbejde som guide inden for fiskeri og jagt – med hele verden som arbejdsplads.

AF JACOB JÄRPEGÅRD

 

– DET ER VIRKELIG EN SPÆNDENDE CHANCE for mig at fordybe mig i noget, jeg virkelig elsker og brænder for, siger Mads Nørgaard Kristensen om sit nye studie på ForshagaAkademin.

Mads Nørgaard Kristensen har allerede haft mulighed for at prøve livet som guide – både inden for jagt og fiskeri. Mads har en stor interesse for mad, og frem for alt at lave maden selv. At kunne bruge hvad du fanger, finder eller selv skyder. Alt dette er komponenter, der findes i de forskellige uddannelsesområder på ForshagaAkademin. Både på ForshagaAkademin, hvor Mads lige har afsluttet sit første semester, men også på gymnasieniveau. Der er programmer inden for både fiskeri, jagt, eventyr og naturvejledning. Fra efteråret 2021 vil der også være et særligt program, hvor madlavning bogstaveligt talt vil være på tidsplanen – Naturguide og Vildmarkskok.

– Vi tænkte simpelthen på, hvad vi allerede var gode til, hvad der er efterspurgt, og hvordan vi kan videreudvikle vores uddannelser. Det blev klart, at madlavning i naturen ville være det næste skridt for os at tage. I adventureturisme tilbereder vi allerede en masse mad udendørs, og når det kommer til jagt og fiskeri, så er de naturlige “råmaterialer” naturligvis allerede til stede. Vi tror derfor meget på denne uddannelse, siger Fredrik Ernfridsson, rektor for ForshagaAkademin.

ForshagaAkademin – en uddannelse med mange spændende facetter

Da Mads Nørgaard Kristensen hørte om den nye uddannelse, blev han nysgerrig. – Det føles som en spændende uddannelse, og jeg håber, det bliver en succes, samt at der er bliver muligheder for et sjovt samarbejde inden for skolen, siger han. – Personligt kan jeg godt lide at lave mad udendørs, og forhåbentlig lærer vi mere om det i skolen. Når du arbejder som guide, synes jeg det er uvurderligt også at kunne tilbyde kunderne en madoplevelse. Det handler om at “gå den ekstra mil” for ens kunder. Der er mange guider rundt om i verden, men hvis der er én ting, som er til fælles, når man hører kunderne snakke, så det hvordan mad og service var, når de har været med en guide ude. Især når man er i vildmarken, bjergene eller ved vandet, hvor der ikke er restauranter, er det et kæmpe plus, hvis guiden kan levere nogle gode måltider.

Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.

Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.

 

Catch and release fiskeri rykker

Som lystfisker er det ellers frem for alt “Catch and Release”, der gælder for Mads, når det kommer til fiskeri. Men der er også vigtigt for ham, at man kan tilberede de fisk, man fanger, og udnytte de ressourcer man har. 

– Det er især ørred og saltvandsfisk, men også sandart, som jeg har fanget for første gang i Forshaga, at jeg har eksperimenteret med at tilberede lækkert. Så længe det er bæredygtigt og man ved, at bestanden kan holde til det, syntes jeg det er fantastisk at kunne tilberede det, som man har fanget. Når det kommer til jagt, tilbereder jeg alt, hvad vi skyder, og jeg tilstræber ikke at købe noget kød i butikkerne. Jeg ønsker at være i stand til at klare mig med det, som naturen tilbyder, understreger han.

Forshaga – en drøm af en uddannelse

Som sagt er Mads Nørgaard Kristensen lige færdig med sit første semester i Jagt- og fiskeguideuddannelsen, der som sagt er en erhvervsuddannelse på ForshagaAkademin. For Mads har det længe været en drøm at flytte til Forshaga, for det har været en perfekt mulighed for at videreuddanne sig, og gøre hans store hobbyer til en karriere. Han kendte allerede skolen for 10 år siden takket være andre danskere, der studerede i Forshaga.

– Da jeg hørte om det, og oplevede hvordan dem jeg mødte virkelig anbefalede skolen, blev det et mål for mig at flytte til Sverige og Forshaga, så snart jeg var færdig med gymnasiet. Og nu lever jeg den drøm!

Efter et semester i skolen har han ikke fortrudt beslutningen et sekund.

– At kunne komme på en skole og virkelig fordybe sig i noget, jeg elsker at gøre, det har været fedt. Lærerne er virkelig fantastiske, og det er første gang, at jeg er sammen med lærere, der virkelig brænder for, hvad de underviser i. Skolen bliver mere levende, og den føles mere oprigtigt i forhold til en “almindelig” skole, hvor man kun lærer fra bøger. Det, at alle lærerne brænder for deres hobby, og har så meget livserfaring, gør, at man hver dag står op og glæder sig til at lære nyt. 

Et ophold på ForshagaAkademin beder på mange spændende fiskeoplevelser.

Et ophold på ForshagaAkademin byder på mange spændende fiskeoplevelser – her en fin laks.

 

Opvokset med jagt og fiskeri

Mads Nørgaard Kristensen voksede op på en lille gård i Danmark, hvor fiskeri og jagt var en stor del af hans opdragelse. Og det er ikke så underligt taget i betragtning af, at hans mor har været  jagttegnslærer det meste af hans opvækst. Gennem årene voksede ideen om at gøre interesse til et fremtidigt erhverv, og planen for fremtiden er nu allerede skitseret.

– Målet er at arbejde som guide på sæsonbasis over hele verden. Naturligvis her i Norden, men også i New Zealand, Canada og Alaska. Jeg har faktisk allerede fået et par kontakter, så målet er at arbejde som guide, både når det gælder fiskeri og jagt, hvor jeg end ender efter min tid på Forshaga. 

– Et langsigtet mål er at arbejde som miljøtekniker i ferskvand derhjemme i Danmark. Men først vil jeg tage chancen med at rejse rundt og arbejde rundt om i verden.

At rejse og arbejde i udlandet er noget, som Mads også allerede har haft mulighed for at prøve tidligere. I seks måneder rejste han nemlig rundt i New Zealand og fik muligheden for at arbejde på diverse gårde, men også som guide inden for både jagt og fiskeri.

Forshaga – en meget praktisk uddannelse

Uddannelsen på Forshaga er meget praktisk orienteret, hvilket er noget, der passer Mads meget godt. Da Mads var 17 år gammel, var han involveret i en alvorlig trafikulykke, som blandt andet resulterede i en alvorlig hjernerystelse og en mikroblødning i hjernen, der gør det at skulle læse og skrive både svært og uoverskueligt. 

– Ulykken gør det vanskeligt for mig at studere og sidde foran en computer, så det praktiske passer mig meget godt nu, siger han. – Jeg havde også overvejet at læse til ferskvandsbiolog, men jeg vil ikke være i stand til at gennemføre de krævede studier. Så her passer denne uddannelse på ForshagaAkademin mig bedre. Senere i fremtiden kan jeg forhåbentlig komme til at arbejde mere praktisk med miljøarbejde – eksempelvis som miljøtekniker. Ikke desto mindre har de teoretiske elementer i uddannelsen i Forshaga allerede været yderst nyttige for Mads Nørgaard Kristensen.

Mads med en fin gedder taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.

Mads med en fin gedde taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.

Ørredfiskeri med fluestangen er bare for fedt

– Jeg elsker at fiske efter ørred med tørflue og imitations fiskeri, griner han. – I vores biologitimer har vi fokuseret meget på nymfer og deres forskellige faser, hvilket har været meget interessant og nyttigt, når det kommer til fiskeri. Derudover har jeg haft god mulighed for at udvikle mig inden for flere forskellige sportsfiskemetoder. Det har været fantastisk at fiske sammen med de andre studerende og vores lærere.

Vi lærer meget mere, når vi er ude og kan hjælpe hinanden. Jeg er mere eller mindre selvlært, når det kommer til fiskeri, men nu har jeg chancen for at lære af fagfolk, så jeg kan forbedre de kompetencer, som jeg allerede har. Jeg kan allerede efter første semester mærke en forskel, og når jeg står ved vandet, er jeg mere opmærksom på de små detaljer, som jeg før i tiden overså. 

Mads Nørgaard Kristensen håber, at mange flere danske unge vil tage chancen og flytte til Sverige for at studere på ForshagaAkademin – eksempelvis på gymnasieniveau. – Jeg havde allerede tidligt hørt om YH-uddannelsen, men jeg vidste faktisk ikke, at gymnasiet også var en mulighed. Men mine forældre havde måske ikke ønsket, at jeg flyttede hjemmefra for længe… Men nu hvor vi ved hvad det drejer sig om, ville jeg nok have taget den chance allerede for fire år siden. Nu hvor jeg har været der, og har set, hvordan gymnasieeleverne har det, bliver jeg faktisk lidt jaloux, og jeg vil virkelig anbefale unge mennesker fra Danmark at ansøge om optagelse på ForshagaAkademin, hvis man er interesseret i fiskeri, jagt, udendørs madlavning og eventyr. Især hvis man som mig har svært ved at studere på den sædvanlige måde, og kan lide det mere praktiske, hvor man kommer udenfor og lære det hele ”hands on” – så er det bare helt fantastisk, slutter han.

Du kan læse meget mere om alle de spændende ungdomsuddanelser på ForshagaAkademin her.

 

Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt - og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin.

Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt – og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin. Her ser du Mads på hans sidste tur til New Zealand på jagt efter thar.

 

HAVØRRED: MED JACK SCHULTZ I STRIPPERKLUBBEN

Jack Schultz huserer primært i de lavvandede fynske bugter og vige.

Den fynske accent klinger stærkt og begejstret ud i stuerne fra web-tv og sociale medier. Den glade fynbo, med hang til havørredfiskeri og hvide strippere, er blevet allemandseje. Fisk & Fri mødte ham på kysten til en snak om fiskeri, strippere og ydmyghed over for vores fælles hob­by: Fiskeriet.

Af TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

EN EFTERÅRSDAG i 1991 går en knægt langs Odense Å med sin fiskestang. Jack Schultz er 13 år gammel, og han går ved åen næ­sten hver dag. Han higer – som enhver ørredfisker – efter hugget og fighten. Men ligegyldigt, hvor mange gange han kaster, kan han ikke få de satans ørreder til at tage spinneren. Det irriterer ham, for han ved, at der er fisk. Han møder nemlig tit en voksen mand ved åen, og han kan fange fisk. Jack har set ham hive adskillige smukke ørreder op. De har hilst flygtigt på hinan­den.

En dag tager Jack sig sammen. Han går hen til den voksne mand og spørger, hvad han gør forkert. Samtalen kommer langsomt i gang. Kent Andersen, som man­den hedder, er ikke meget talen­de, men han kan godt lide dren­gen, der ydmygt og interesseret spørger ham til råds.

– Det står gerne en fisk lige ne­den for det drænrør, peger man­den. – Prøv at lægge spinneren en meters penge bag ved og lad den synke et par sekunder, før du spinner ind.

Et par minutter senere skriger drengen af begejstring og triumf. En fin ørred ligger på åbredden med hans spinner i munden. Jack er i decideret ekstase. Manden smiler, og fortæller lidt om strøm­huller og ørredadfærd. Men han roser ikke drengen. Kent Ander­sen smider ikke om sig med ros. Til gengæld deler han gladelig ud af sin enorme viden om ørredfi­skeri.

Den dag ved Odense Å bliver et venskab født. Og nu 27 år senere er det så stærkt som nogensinde. Jack Schultz er nu en af Fyns mest efterspurgte fiskeguides og ørredeksperter, og optræder i Gone Fishing Fyns webbaserede tv-kanal om lystfiskeri.

Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø'rter på samvittigheden

Verdens bedste blink, hvis du spøger Jack Schultz. forstås. Den Hviie Stripper har reddi mange fynske ø’rter på samvittigheden

På Jack Schultz´s havørredhjemmebane

En dag i oktober møder Fisk & Fri ham på hjemmebanen – et sted på Langelands vestkyst. Jack peger på forskellige hotspots på kyststrækningen og fortæller, hvor fiskene i reglen står. Foren­den af hans line sidder en hvid Dorado-Stripper i 12 gram. De­signet og fabrikeret af hans gamle lærermester.

– Den hvii’e Stripper er bare en sindssygt stærk agn, hævder Jack og kaster det bukkede pladeblink ud langs et lille rev. En havørred lige omkring målet, synes at være enig.

– Der er fisk, råber han og lander den lille sølvblanke i hæsblæsen­de tempo. Fisken når dårligt at opfatte, at den er fanget, før den er tilbage i vandet.

– Fedt maaan, så vee’ vi, her er fisk, halvråber Jack på syngende fynsk.FISK & FRIS UDSENDTE lander også en lille fisk på den hvide Dora­do-Stripper. Det blink går altså decideret psykopatisk i vandet. Halen roterer som et spinnerblad, og formen får hovedet til at gå fra side til side. Man kan tydeligt mærke det i stangspidsen. Det er god lystfiskerlatin, at en agn en­ten skal imitere eller provokere. Den her gør udpræget det sidste. Og det virker! At Stripperen så flyver marginalt bedre end en død høne, må man lære at leve med.

Mange havørreder fanges tæt på land

– Men hva’ gør det, når 90 % af alle fisk fisk fanges inden for 10- 12 meter fra stangspidsen, spør­ger Jack retorisk og forklarer vi­dere: – Der er i mine øjne ingen grund til at camouflere sin agn for fisken. En tobis ser jo ud som den gør, for at den skal kunne gemme sig for havørreden. Det har jeg altså svært ved at se fordelen i …

Måske er det derfor, at indholdet af Jacks grejæske er til at over­skue. Hvid Stripper i 12g., Hvid Dorado-Stripper i 12g., Hvid Dorado i 7 og 12 g. Og et lille udvalg af hvide Hotshot-gennem­løbere i 15 g. Alt er designet og fabrikeret af hans gamle læreme­ster Kent Andersen.

Det er ikke fordi Jack aldrig fisker med andet. I sommermånederne tyer han til kendte woblere og i den dybe, kolde vinter finder han gerne fluestangen eller, til nød, et bombarda-rig frem af gemmerne. Men 70 procent af tiden, er det den ene eller den anden variant af den hvide stripper, der hænger forenden af forfanget. – Jeg for­står ikke helt den hype, der er om alle mulige fancy gennemløbere.

Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.

Alle fiskere kender glæden ved at fange en god fisk. Få er dog så entusiastiske som Jack Schultz.

Pladeblink til havørred – det er bare noget der duer

De gode gamle pladeblink fun­gerer altså virkelig godt, og man slipper for at stå at binde alt muligt og at rende rundt med forskellige æsker og besynderli­ge anordninger til sin agn, siger Jack og tilføjer: – Det ville jeg slet ikke kunne overskue. Jeg har to­talt OCD, så det skal bare være enkelt og i orden, griner han og ryster lidt på hovedet. Både af sig selv og af det, han opfatter som en unødvendig dyr og besværlig grej-mode.

– De gammeldags agn er altså virkelig gode. Og jeg vil vove at påstå, at de kroger nøjagtig lige så godt som gennemløbere. Det kunne såmænd også være en en Toby eller en Mörasilda, jeg gik med til dagligt. Nu går jeg bare med Kents agn, fordi jeg har rigtigt go’e erfaringer med dem. Men de andre jeg nævner er jo blevet klassikere, fordi de har fanget vanvittigt mange fisk. Det kan de altså stadigvæk.

Jacks favoritgrej til havørred

Tager man et kig på Jack’s setup, er man ikke i tvivl om, at kaste­længde næppe har førsteprioritet. Stangen er en gammel 9” Lesath SLE 5-20. Hjulet er det letteste størrelse 2500 på markedet. Det er et sæt, der helt igennem er spe­cialiseret til kastepræcision – ikke længde.

Jack fisker ned langs kysten med mig i hælene. Han afkroger den ene fisk i grønlænderstørrelse efter den anden, mens jeg begyn­der at føle mig som den 13-årige knægt ved å’en, der ser mesteren arbejde. Vi kommer til et område, hvor et strømskel danner en tyde­lig rende over et mørkt område lidt længere ude. Jack skifter til en anden af Kent Andersens op­findelser; en Hotshot gennemlø­ber i … Surprise! Hvid!

Denne agn – der er designet til at være en slags gennemløbs-strip­per – har langt bedre kasteegen­skaber. Hotshotten lander små 40 meter ude. En gedigen rygfinne viser sig i overfladen ca. 10 meter til højre for blinket, og beskriver i rasende tempo en halvcirkel i vandet, med kurs stik mod ag­nen. Jack laver et kort spinstop … HUG!

– JAAAAAAHHH … Så’ der kraft’eme fisk maaan! Den er nok tre kilo … Har du et net?

Det har jeg. Og mens Jack fort­sat råber glædesbrøl blandet med instruktioner til mig, i et mix af begejstring og frygt for at miste fisken, får jeg smidt min stang på land, og kommer til hjælp. Jack fighter fisken benhårdt. Jeg når kun lige de tre meter ud i vandet med nettet, inden den glider sik­kert over netkanten i første forsøg.

En dårlig dag på vandet er bedre end en god ag på arbejdet, mener Jack Schultz.

En dårlig dag på vandet er bedre end en god dag på arbejdet, mener Jack Schultz.

Havørredkrammer

For helvede – der var den! Vi krammer og råber i kor, mens vi har øjnene naglet fast på fisken i nettet. Det er en absolut skønhed! Helt tre kilo når den ikke, men den fightede som en kamphund. Des­uden er den tromletyk, og i sit al­lersmukkeste efterårsskrud. – Hold kæft, hvor er jeg gla’ ve’ den fisk, siger Jack lidt overflødigt, efter­som vi lige har danset jubeldans i adskillige minutter.

Vi finder nu thermokande og kop­per frem og tager en fiskesnak over kaffen. Det viser sig, at lige som venskabet med Kent Ander­sen, er respekten for den gamle læremester fuldstændig intakt: – Han er den dygtigste fisker på Fyn. Og så har han lavet de bedste blink til havørred i verden, siger Jack i et tonefald, der ikke lægger op til diskussion.

Respekten for Kent Andersen er i øvrigt ikke det eneste, 40-årige Jack har bevaret af den 13-årige knægt ved Odense Å. Den umid­delbare glæde ved at fange en fisk er der tydeligvis endnu. Det sam­me er den afgrundsdybe ydmyg­hed over for fiskeriet og viljen til hele tiden at lære mere. Begge dele gennemsyrer alt, hvad han siger og gør.

Havørred er ingen selvfølge

– Det er ingen selvfølge, at man fanger fisk, understreger han. – Hvis man begynder at tage det for givet, at man har godt fiskeri, så ryger respekten for fisken og naturen, og så ryger glæden ved fiskeriet samme vej. Så kommer man til at gå på kysten og ærgre sig, når det ikke lige spiller, og det skal man ikke! Man skal være taknemmelig for hver eneste fisk, og man skal bruge sine 0-ture og dårlige dage til at lære af, siger Jack og tænker sig lidt om, inden han fortsætter: – Når jeg har en 0-tur, bruger jeg altid en del tid på at tænke over, hvorfor fiskene ikke lige var der i dag, eller om jeg har truffet nog­le forkerte valg i forhold til mit fiskeri. Og i reglen kommer jeg frem til et svar, jeg i hvert fald selv tror på… Spekulationerne må være frugtbare, for hvad enten Jack Schultz vil være ved det el­ler ej, har han efterhånden indta­get en sikker plads blandt landets mest succesfulde ørredfiskere. Noget Jack både har lidt svært ved at forstå og at vænne sig til.

Grej-og-tøj sponsorerne står parat med dyrt udstyr, folk ringer og vil betale for guidning, og så er der opmærksomheden fra andre fiskere … – Der er pludselig rigtig mange, der vil mig noget, og det synes jeg jo sådan set er dejligt og ikke mindst smigrende. Men jeg har også lidt svært ved at forhol­de mig til det, for jeg går jo bare og fisker, som jeg altid har gjort, siger Jack og ligner pludselig én, der er 13 år igen.

 

Artiklen blev første gang publiceret december 2018.

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

En dejle havørred sætter punktum for en god dag på kysten.

HISTORIEN OM HVIDOVRE SPORT

Poul Riboe fra Hvidovre Sport med en flot GT taget på Maldiverne.

De fleste danske lystfiskere har hørt om Hvidovre Sport, hvor entusiastiske fiskenørder med fødderne solidt plantet i den danske muld, siden 1963 har udstyret titusindvis af lystfiskere med lige præcis det grej, der skal til for at indfri de vildeste fiskedrømme – hvad enten det er en sommernat i mosen – eller et big game eventyr i Stillehavet. Her får du historien om de gæve folk bag butikken.

AF JENS BURSELL, FOTO HVIDOVRE SPORT OG NICOLAI ULRIK HANSEN

 

– Nu har jeg arbejdet snart 40 år i Hvidovre Sport, og jeg kan uden at blinke sige, at det allervigtigste ved den her shop – og det fantastiske arbejde jeg har haft lige så længe jeg kan huske, det er, at jeg er glad hver eneste morgen, når jeg går på arbejde. Og det er jeg, fordi jeg elsker at hygge og snakke med kunderne – så de er klædt godt på til at fange nogle fisk og få nogle fantastiske oplevelser ude ved vandene. Sådan lyder det fra Hvidovre Sports ejer Poul Riboe, der til daglig står i butikken sammen med sine seks dygtige kollegaer.

Poul Riboe – 40 år i Hvidovre Sport

Ja når man som Poul Riboe har været så mange år på et sted, så kan man vist roligt sige, at han kender sine kunder – og ved hvad de vil ha´. – Jeg startede i Hvidovre Sport allerede dengang navnkundige Børge Post ejede biksen i 1981, fortæller Poul. – Her kom jeg simpelthen over et par timer efter skoletid hver dag og hjalp med at pakke sandorm samt hænge varer op. Min far – Allan Riboe – arbejdede her også. I 1983 overtog min far så stedet, hvor jeg kom i lære året efter for at tilegne mig al den viden, der er nødvendig for at kunne drive en grejbutik. I 2009 overtog jeg så firmaet – og jeg har alt i alt haft en masse gode år her i Hvidovre Sport, hvor jeg har nydt den store daglige glæde, det er at tale med en masse mennesker, der alle sammen er helt vilde med at fiske. Det bliver jo bare ikke bedre!

Poul, der til daglig leder Hvidovre Sport, har stor erfaring med mange former for fiskeri, men er i sær vild med havfiskeri og geddefiskeri på søerne. Han har dog også gennem tiden fisket ret meget med flue og en del på kysten efter havørred. – Det jeg går allermest op i ved mit fiskeri er hyggen, kammeratskabet og alle de gode oplevelser, som man har sammen med fiskestangen i hånden, understreger Poul beskedent – og glæder sig til den næste tur i hans nye båd på Køge Bugt, hvor målet netop er hyggefiskeri med stort H.

Carsten Faber er en uhyggelig skrap havfisker, der har mange store fisk på samvittigheden - her en sej få hundrede gram fra verdensrekorden.

Carsten Faber er en uhyggelig skrap havfisker, der har mange store fisk på samvittigheden – her en sej få hundrede gram fra verdensrekorden.

Carsten Faber – saltvand i blodet

En anden af Hvidovre Sports store fiskeprofiler er Carsten Faber, der siden 2010 har givet den gas i Hvidovre Sport.  – Jeg har arbejdet som ekspedient i grejbutikker siden 1984 og har igennem tiden haft masser af sjove dage på arbejdet, hvor jeg har nørdet grej og snakket fiskeri, så det stod ud af ørerne, siger han. – Jeg har selvfølgelig fisket virkelig meget herhjemme efter alt fra torsk og rødspætter til sild, makrel og hornfisk – men jeg har også fisket en del i udlandet. Her er det især Norge samt det tropiske fiskeri der har lokket mig ud på mange spændende ture. Som turleder på havture har jeg stået for 22 ture til Norge samt flere hundrede lokale havture i Danmark – typisk på Øresund eller Det Gule Rev. Til daglig er det også mig der er ankermand på vores havture. Udover dette har Carsten også været turleder på adskillige fisketure til blandt andet Canada, Panama og Mexico.

På spørgsmålet om hans vildeste fangst får jeg følgende svar: – Den absolut vildeste fisk jeg nogen sinde har fået var en sej på 22,25 kilo fra 2014 på Værøy i Norge. Fisken var blot nogle få hundrede gram fra verdensrekorden, og blev taget på en kundetur for Hvidovre Sport med mig som turleder. Kæmpesejen huggede på en spinnefisket jig, og den leverede en hæsblæsende fight! Ud over denne er det blevet til en del store fisk – bl.a. seks torsk over 30 kilo op til 35, helleflynder op til 186 cm samt 4 langer over 20 kilo – plus det løse.

Hvis du skal have tips til de sølvblanke så snak med Klaus Aaes frs Hvidovre Sport.

Hvis du skal have tips til de sølvblanke, så snak med Klaus Aaes fra Hvidovre Sport.

Med sølvskæl på fingrene – Klaus Aaes

Klaus Aaes har været i Hvidovre Sport siden 2018 – og har arbejdet i fiskegrejsbutikker siden firserne.

– Jeg har fisket siden slutningen af halvfjerdserne, så det er blevet til nogle år ude ved vandene, fortæller han. – Det er dog først siden midten af firserne, at jeg for alvor begyndt at fiske igennem. Det har især været havørredspin ude på kysten, der har stået for skud, men jeg har for eksempel også fisket rigtig meget efter sandart i en tiårige periode, dengang der var et godt fiskeri ude på Furesøen. Trolling og havfiskeri fra egen småbåd har også fået en del opmærksomhed, men det er helt klart kystørrederne, som er det jeg gennem alle årene har dyrket mest.

– Jeg har faktisk også haft en periode i midt halvfemserne, hvor jeg fiskede med flue, men det var simpelthen fordi, at der var så mange fisk på kysten, og det var så let, at jeg var nødt til at gøre mit fiskeri lidt mere udfordrende, for at det skulle blive ved med at være sjovt. Hele 1995 fiskede jeg således kun med flue på kysten. Det er der dog ikke behov for længere, selvom jeg må sige, at jeg faktisk har haft en virkelig god sæson i 2020 med temmelig mange fisk imellem 50 og 60 centimeter. Min største havørred indtil videre er en blankfisk på 9,8 kilo ovre fra svenskekysten.

Bobi Popovic er manden du skal sankke med, hvis du er til karper, stør og specimenfiskeri generetl.

Bobi Popovic er manden, du skal snakke med, hvis du er til karper, stør og specimenfiskeri generelt.

Bobi med kuglerne

Siden Bobi Popovic blev ansat i butikken i 2016, har der bredt sig en dejlig maritim duft at størboilies i butikken. Bobi er nemlig vild med specimenfiskeriet efter karper, maller og stør – og sammen med Hvidovre Sport har han startet en produktion af super fede boilies til netop størfiskeriet. – Mine størboilies bliver fremstillet i England, men de får lige to måneders boost nede i kælderen i butikken, så man kan være sikker på, at enhver stør med respekt for sig selv, vil kunne lugte dem på en halv kilometers afstand, griner han.

Bobi har virkelige givet den gas med størfiskeriet – og har fanget masser af store fisk – heriblandt sørekorden i Simons størsø. Det var en hvid stør på flotte 58,2 kilo fra 2018.

Jonas Lind er en dygtig allroundfisker med en del rejseerfaring fra bl.a. Canada.

Jonas Lind er en dygtig allroundfisker med en del rejseerfaring fra bl.a. Canada.

Jonas – svømmer med kongelaks

Jonas Lind er med sine 26 år Hvidovere Sports yngste medarbejder. – Jeg har været i butikken siden 2017, fortæller han. – Selvom jeg er ret allround med god erfaring inden for alt fra kystørred til karper og stør, så er det især geddefiskeriet, jeg dyrker, men her har jeg til gengæld også prøvet det meste – lige fra flue og spin til medefiskeriet. Min største gedde var 113 centimeter, og den tog jeg på en flådfisket agnfisk. Det vildeste fiskeri, som jeg nogensinde har oplevet, det var helt klart mit fiskeri efter kongelaks i Canada i 2018. Her havde jeg en kæmpe kongelaks på i over en time med over 250 meter backing ude. Jeg svømmede efter fisken ude i floden, men endte til sidst med at miste den…Helt generelt er mit foretrukne våben fluestangen, men det kan jeg fortælle meget mere om nede i butikken, når du skal ned og se på fluegrej.

Tina Riboe er vild med at fiske efter laks - som fx denne flotte fisk fra Mørrum.

                                        Tina Riboe er vild med at fiske efter laks – som fx denne flotte fisk fra Mørrum.

Tina – storlaksens betvinger

Pouls kone Tina Riboe arbejder også i butikken.  – Jeg har arbejdet her i butikken on and off siden 1992 – og mit primære fiskeri er helt klart gedder og laks. Jeg startede mit fiskeri, da jeg mødte Poul i 1986 – og jeg har været vild med det lige siden. Herhjemme er det især geddefiskeriet med både kunst- og naturlig agn, der trækker – og laksene fisker jeg især efter ved Mørrum, hvortil vi har haft en del kundeture. Min allerførste laks vejede 11,3 kilo, så man kan vist roligt sige at jeg fik en særdeles fin start på min laksekarriere i 2016. Den flotte fisk huggede på et Toby blink, og det tog 20 minutter at lande den. Hugget faldt, mens vi var ved at modtage kunder til ABU hytten. Så jeg fik bare af vide fra Poul, at jeg skulle klare mig selv: Han smed nettet hos mig og tog sig af kunderne, mens jeg fightede og landede fisken selv. Og det kan nok være, at både han og kunderne gloede, da de kom ned for at se og fotografere fisken bagefter. Jeg gider jeg faktisk ikke røre fisken – det klarer Poul normalt, men denne gang måtte jeg fikse det hele selv.

Jesper – butikkens outdoor ekspert

Jesper Sørensen er vild med alle former for friluftsliv, og han er derfor helt naturligt oftest den, der betjener kunderne i Hvidovre Sports velassorterede outdoorafdeling, hvor man kan få et ret stort udvalg af alt fra beklædning og støvler – til kogegrej, soveposer og andre former for campingudstyr. Han har fisket siden han var barn – og fisker stort set alt, hvad der er i vandet. – Jeg fisker faktisk efter alt fra gedder og aborrer til kystørred og trolling. Det er dog især havørredfiskeriet på kysten jeg har dyrket allermest de sidste par år.

Slå et smut forbi Hvidovre Sport

Som du kan se, har folkene bag Hvidovre Sport prøvet lidt af hvert med fiskestangen i hånden, så uanset hvilket fiskeri, du synes er mest spændende, så vil du altid kunne finde folk, som ved en hel masse om netop det fiskeri som du synes er allersjovest. Og skal du bare lige høre det seneste nyt eller få et par af de hotteste og mest usandsynlige røverhistorier fra de lokale vande, så kan du roligt regne med, at der er kaffe og frisk fiskenyt at hente på Hvidovrevej 158.

 

 

 

HVEM VAR LUDVIG SVENDSEN?

Ludvig Svendsen fisker efter gedder i Bøgestrømmen. Alt fiskeri trak i Ludvig Svendsen. Uanset om det var store tun eller skaller og brasener. Han var indbegrebet af en alsidig lystfisker.

Lystfiskeren og grundlæggeren af Jagt- og fiskerimagasinet i København var i årtier en kendt figur i dansk lystfiskeri. Men hvem var han egentlig? Følg med Fisk & Fris Per Ekstrøm på en odysse gennem svundne tider.

AF PER EKSTRØM

Der er gennem mange år talt meget om Ludvig Svendsen og hans forretning, Jagt & Fiskerimagasinet, der lå i Studiestræde 48, lige på hjørnet af Vester Boulevard, som er det nuværende H.C. Andersens Boulevard. Jeg har forsøgt at grave lidt frem via folketællinger, kirkebøger, politiets registerblade og andre kilder, som er tilgængelige på nettet. Først og fremmest fandt jeg ud af, at hans rette navn var Johan Ludvig Svendsen, hvilket også fremgår af det nuværende Jagt & Fiskerimagasins hjemmeside. Men hvem og hvordan han var, kan kilderne måske give indblik i?

De tidlige år for lystfiskeren Ludvig Svendsen

Han blev født i København d. 11. februar 1883. Helt præcis i Tøjhusgade 17, hvor hans far, Theodor Ludvig Svendsen, ifølge kirkebogen, var ansat som fyrbøder ved Det Kongelige Bibliotek. Eller på nudansk, vicevært eller ejendomsfunktionær. Mange år senere fortalte Ludvig Svendsen ved et interview med en avis, at faderen var kustode, mens han andre steder er anført som bud.

Vi må nok konkludere, at det ikke var en velstående familie han var født ind i. Med adressen Tøjhusgade har han derfor haft 1. parket til infernoet, da det andet Christiansborg nedbrændte d. 3. oktober 1884, men det har han nok været for ung til at erindre. Ruinerne har han til gengæld kunnet se hele sin barndom, da der gik en rum tid med at få iværksat genopbygningen. Faktisk gik der 20 år, før man begyndte en genopførelse. Med fødsel og bopæl på Slotsholmen blev han døbt i Christiansborgs Slotskirke. Noget der i dag kun er forbeholdt de kongelige.

Den 3. oktober 1897 bliver Ludvig konfirmeret i samme kirke af slotspræst Linnemann. I kirkebogen er gjort notat om, at skolegangen foregår i Det Forende Velgørenhedsselskabs Drengeskole, beliggende i Aabenraa 29 i København. I 1905 flytter familien Svendsen til Rodosvej på Amager. Senere samme år flytter Ludvig omsider hjemmefra. Det er nu, han skal ud at klare sig selv. Det bringer ham vidt omkring, og de næste 9 år bor han 11 forskellige steder samt har mange af forskellige jobs. I Politiets Registerblade, som var en form for folkeregister på den tid, er han anført som kontorist, vinkyper, bogholder og til sidst grosserer. Tid til at blive gift får han også. Den 27. november 1910 indgår han ægteskab i Helligåndskirken med den jævnaldrende Valborg Cathrine Olsen – datter af cigarmager Odin Axel Ferdinand Olsen. Den 2. november 1916 fødes sønnen Axel, der også udstyres med mellemnavnet Ludvig fra faderen samt navnet Axel fra morfaderen. Inden da er Ludvig Svendsen også blevet far til en datter – Tove, der fødes i 1913.

Et af de sidste billeder af Ludvig Svendsen. Taget i sommeren 1958, hvor han var på laksefiskeri i Namsen. (Fra Sportsfiskeren 1959)

Et af de sidste billeder af Ludvig Svendsen. Taget i sommeren 1958, hvor han var på laksefiskeri i Namsen. (Fra Sportsfiskeren 1959)

Københavns første fiskegrejsbutik – Jagt og Fiskerimagasinet

Spørgsmålet er, hvordan får en ærkekøbenhavner dengang idéen og midlerne til at starte en forretning op med jagtudstyr og fiskegrej i det centrale København? Der har i barndomshjemmet ikke været mange midler. En fyrbøder ved Det Kongelige Bibliotek har ikke haft en fyrstelig løn, men var man arbejdsom, kunne man sikkert arbejde sig op – og det gjorde Ludvig. I de officielle folketællinger fra 1916 bor familien på Amagerfælledvej på Amager. I en rubrik er anført, hvor meget den årlige indkomst er for de enkelte beboere. Sjovt nok bor der i opgangen den senere kendte komponist Jacob Thrane Gade, som senere blev fader til den verdensberømte melodi ”Tango Jalousie”. På det tidspunkt er han imidlertid ikke verdensberømt og spiller som musiker på Dagmarteatret. Det giver en årsindkomst på 2.250 kroner. Ved Ludvig, der nu står anført som grosserer og uden oplysning om hvad han handler med, er årsindtægten anført til svimlende 25.000 kroner. Altså 10 gange mere end hvad der er en normal god årsindtægt på den tid. Kort sagt! Ludvig må have fundet en virkelig god forretningsidé.

Det er ingen hemmelighed, at der var en hel del mennesker, som tjente virkelig godt i Danmark under 1. verdenskrig. Ganske almindelige mennesker tjente pludselig en masse penge ved at sælge varer, specielt dåsemad til de krigsførende lande, og fik påhæftet prædikatet ”Gullaschbaroner”, som ikke var en hæder. De der ser Tv-serien ”Badehotellet” genkender sikkert Grosserer Georg Madsen, som skal forestille en ”gullaschbaron”, der har skabt sin formue under 1. verdenskrig. Måske skal man have for øje, at disse mennesker holdt beskæftigelsen i gang. Amagerfælledvej blev dog også hurtigt for småt for familien Svendsen, og i 1917 flytter de til en villa på Vesterbrogade 150. Det bliver selvfølgelig med tjenestefolk, for nu er man jo blevet velstående, og på den tid havde man tyende, hvis man var ”ved muffen”.

Ludvig Svendsens bog med titlen tun er en spændende bog der kommer hele vejen rundt om datidens tunfiskeri. Helt naturligt præges forsiden af ”Tunkongen” Carl Bauder.

Ludvig Svendsens bog med titlen tun er en spændende bog der kommer hele vejen rundt om datidens tunfiskeri. Helt naturligt præges forsiden af ”Tunkongen” Carl Bauder.

Ludvig Svensen – til tops i samfundet

Villaen findes endnu og har tidligere huset Musikhistorisk Museum. Nogle vil måske også huske politiets opgør med nogle BZ-ere, hvor der blandt andet blev kastet en toiletkumme ud af vinduet. Familien flytter dog fra villaen engang først i 1920´erne og slår sig ned i det mondæne Hellerup på adressen Duntzfelds Alle 11. Langt væk fra Københavns støj og møg. Den lange vej fra København og hjem var måske indirekte årsag til, han ramte avisoverskrifterne d. 24. juli 1924 efter en noget uheldig episode. ”Aftenbladet” i København havde overskriften ”Baade hovedet og bilen var i uorden”. Journalisten havde en humoristisk tilgang til historien, der måske ikke helt har haft Ludvig Svendsens billigelse, men her er den:

”En beruset grosserer kører vildt ude på Strandvejen i Morges”.

Ved 4-tiden i morges i dagens første gryende time kom en kom en lille luksusbil jagende ud af Strandvejen herinde fra byen. Bilen der bar den fornemt lave nummer ”K25”, gjorde nærmest indtryk af at være ude at lufte sig på egen hånd – uden ”levende” væsener ombord ligervis som havets ”Flyvende Hollænder”. På strækningen fra Jagtvejen og ud efter befandt den sig snart på cykelstien i Strandvejens højre side, snart oppe på fortovet i venstre. Og da der var ganske åbenbar fare for at den vilde jagt skulle ende med at kræve et offer blandt de tidlige morgenvandrere på vejen skred et par politibetjente ind og fik bilen standset.

Til deres store forbavselse viste det sig, at der sad en mand bag rattet – en ”levede” mand som det ganske øjensynligt fremgik af den energiske måde hvorpå han skældte de 2 betjente ud da han fik øje på dem. – En ”herre”, som det sås af hans kjole, hans hvide skjortebryst og den Chapeaubas (sammenklappelig høj hat – PE) han krampagtigt holdt under armen for at lade morgenbrisen frit køle hans brændende pande.

Betjentene fik bilen vendt og kørte den med en del besvær hen til Nordre Frihavnsgade Politistation, hvor man hentede de to autoriserede eksperter Dr. Fog og inspektionsbetjent Hjortstrøm af hvilke den førstnævnte gav ham første karakter med udmærkelse for grundmuret beruselse, mens inspektionsbetjenten konstaterede at bilen på nær sagt alle punkter var i en ganske lignende uorden som ”herrens” hoved.

Mens de forskellige undersøgelser stod på, fortalte ”Herren” at han var Grosserer Ludvig Svendsen fra Duntzfelt Allè nr. 11 i Hellerup og han havde været på vej hjem efter en udmærket, men noget langtrukken middag herinde i byen, da politiet så brutalt havde stoppet både ham og ”K25” i deres fælles slinger. Hvor bilen havde sin garage, kunne grossereren ikke give oplysning om – han kunne simpelthen ikke huske det, eller adressen har været så svær, at han ikke magtede at udtale den – at politiet måtte derfor foreløbig tage den i forvaring og beholde den.

Det samme var man nødt til med grossereren, der fik et af de små private garager i detentionslokalet, hvor han endnu langt op ad formiddagen, hviler ud efter sine anstrengelser.

Efterspillet har jeg ikke kunnet finde noget om, men det er nok ikke noget Ludvig Svendsen har pralet voldsomt med.

Bogen geddefiskeri fra 1940, som var forløberen til ”Lystfiskerbogen” udkom i to oplag. 2. udgaven var grøn, mens 1. udgaven var blå.

Bogen geddefiskeri fra 1940, som var forløberen til ”Lystfiskerbogen” udkom i to oplag. 2. udgaven var grøn, mens 1. udgaven var blå.

 

Ingen tvivl om at Ludvig Svendsen var en driftig mand, der kunne se en forretning på lang afstand, men i forretningsverdenen kan der let opstå problemer. I 1920 nåede uoverensstemmelser i en handel med et engelsk firma om 50.000 kaffesække helt til højesteret på grund af for sen levering, da der i Indien havde været problemer med at få afsendt sækkene. Ludvig Svendsen vandt i Landsretten, men tabte i Højesteret og måtte betale et anseeligt beløb i erstatning samt sagens omkostninger. Noget der beviser, at forretningsmanden Ludvig Svendsen havde den hårdhed, der skal til i den verden, hvis man vil overleve, og der her findes både sejre og nederlag.

Vi kender primært Ludvig Svendsen som grejhandleren fra Studiestræde, men hvordan fik han fiskeriet ind under huden? Det fik en journalist med initialerne ”B-to” fra Nationaltidende ud af ham i 1940 i forbindelse med udgivelsen af hans bog ”Geddefiskeri”. På det tidspunkt er Ludvigsen 57 år. Journalisten starter med at konstatere, at hans markerede ansigt kunne minde om en eller anden rovfisk og stiller spørgsmålet: ”Hvordan blev De lystfisker?”

  • ”Da jeg var 12 år, var jeg ude og fiske med min far i en lille sø ved Birkerød. Far stod på den ene side af søen. Jeg på den anden. Pludselig fik jeg hug…
  • Hug?
  • Bid! Jeg halede i den ene ende af snøren. Fisken i den anden.
  • Vent! ”Nu kommer jeg!” Råbte far… Men så vente jeg ryggen til, kastede snøren over skulderen og trak fisken op. Det var en gedde på 4 pund. Ud med snøren igen! I samme nu fik jeg en på 5. Dermed var jeg blevet lystfisker for tid og evighed.
  • Var det lettere den gang?
  • Den gang kunne man få ret til at fiske i en sø ved at give en bonde en pakke wienerbrød.
  • Er der gedder? Bonden svarede: Masser, men de går løse, De slår som heste og bider som lopper! Det var slagordet den gang, til føjer grosserer Ludvig Svendsen med et sarkastisk smil.
  • Hvad gør man med alle de gedder man fanger?
  • Det spørger alle om. Min far, når han havde fisket 15 stykker, gik ned til stranden, og byttede dem med torsk og rødspætter. (Stranden = Gl. Strand – PE)

I interviewet fortæller Ludvig Svendsen flere røverhistorier, men den sidste ville i dag have skabt kæmpe skandale og resulteret i en ”shit-storm” for racisme. Ludvig Svendsen gør dog opmærksom på, at det er en historie, han har hørt og ikke selv oplevet:

En neger fik hug af en af disse store amerikanske kæmpegedder, der hedder muskellunge. Den tog meget hårdt. Negeren følte, at han stod overfor en uanet overmagt. Det var umuligt at holde gedden fast. Hvad finder han så på? Han binder med lynets hastighed snøren omkring livet. Nu sker det noget forfærdeligt. Jeg tøver med at sige Dem det. For De vil ryste på hovedet. De kender ikke gedden og aner ikke, hvilke muligheder, den rummer, hvis den ikke bliver taget i tide. JEG kender gedden, men har altså ikke personligt oplevet dette: Resultatet af, at negeren bandt snøren om livet for at holde på den kæmpemæssige muskelunge blev, at den skar ham over i to dele….

  • Hør véd De nu hvad Ludvig Svendsen…

Ja! Var det ikke synd? Og den neger skal tilmed have været et ualmindeligt tiltalende menneske! Fra alle sider hørte man kun godt om ham!

Men var det trist, at han skulle ende på den måde, så havde tilfældet dog den berettigelse, at han efterlod et problem, der måtte være af indgribende betydning for enhver…

  • Nemlig?
  • Hvor stor var gedden?
  • Hvad mener De?

Det var at største interesse at få at vide dette! Derfor bandt man en line af samme styrke omkring en anden neger. Det viste sig, at først ved et træk på 243 pund, gik denne neger i 2 stykker! Fisken må da mindst have haft samme vægt! Tilføjer geddefiskeren grublende.

Historien er ganske utiltalende, men jeg tror ikke Ludvig Svendsen var racist. Det er 80 år siden, og de fleste danskere havde næppe set et sort menneske på den tid. Folks opfattelse af sorte var skabt af fortællinger baseret på den tids informationer. Selv i videnskabelige bøger fra tiden er anvendt begrebet ”indfødte”. Verden har gudskelov ændret sig.

Det var først på sine ældre dage, Ludvig Svendsens foldede sig ud som forfatter ud i jagt og fiskeri og var en af de mest aktive i 1940´erne. Det har kun været en del af hans samlede forretning. Hans første bog fra 1932, ”Lystfiskeren” fik prædikatet, ”katalogagtig” af frihavnsdirektør Thielsen, der anmeldte bogen i Lystfiskeri-Tidende. Trods alt mente Thielsen dog, at de 8 en halv krone, bogen kostede, i en heftet udgave, var værd at betale. Senere udgivelser gik det betydeligt bedre med, og han blev en af tidens mest flittige skribenter ud i lystfiskeriet. Lystfiskerbogen fra 1943 udkom i flere udgaver og var lidt af et leksikon på den tid, og hans bog med titlen ”Tun”, er en spændende beskrivelse af datidens biggame på Øresund.

Men først og fremmest skabte han en forretning, som vi ”lystfiskertosser” har haft megen glæde af, og vi kan sikkert også takke ham for import af mange grejer, som sikkert aldrig var dukket op i Danmark, hvis ikke han havde taget initiativet. Sidst men ikke mindst. Han var som alle andre – blot et menneske!

 

Friluftsland tilbud klatreudstyr

HISTORIEN OM SVEND METHLING

Svend Methling med sin største gedde fra Furesøen – 11 kilo fanget d. 17. maj 1934 på ”løs line” i Furesøen. De to unge damer er døtre af to andre medlemmer af Lystfiskeriforeningen – nemlig Kai Simmelhag og Peder Lykkeberg. Førstnævnte illustrerede nogle af Methlings bøger. Blandt andet ”Der er en verden udenfor Verona”. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

 

For de fleste yngre lystfiskere siger navnet Svend Methling dem næppe ret meget, da han døde for over 40 år siden. Et opslag på Google vil dog fortælle, at vi har med en person at gøre, som ikke alene var kongelig skuespiller, scenein­struktør, teaterdirektør og forfatter. Han var også en fremragende ihærdig lystfisker, hvis evner med fiskestangen, gjorde ham ligeså kendt som skuespilleriet. I en verden uden internet var han for samtidens journalister derfor godt stof. Man kunne nemlig spinde en historie på hans altover­skyggende hobby. Og så var han tillige en forry­gende formidler af lystfiskeri i alle dets former.

AF PER EKSTRØM

SVEND METHLINGS barndomshjem lå i København på Toldbodvej. Den vej som i dag hedder Espla­naden. På den baggrund er der ingen forudgående indicier på, at man skulle blive bidt af lystfi­skeri, og slet ikke når fødeåret er 1891. Og dog! For Københavns Havn er kun et stenkast væk, og lige over for ligger Kastellets Voldgrav. Vand hvor end man vender sig, så alle risici for at bli­ve ”smittet” med lystfiskerbacil­len er godt tilstede.

Unge Methling var allerede som 8-årig godt i gang med karrieren som lystfisker. I havnen fangede han med en hjemmelavet ketsjer, fremstillet af et stykke gammelt gardin, tanglopper og andre små krebsdyr. Men som han selv har beskrevet det: – Så gik jeg hur­tigt over til ”storvildtet”. I sko­lens årsberetning for 1898 kan man læse, at han har skænket et glas med levende hundestejler, og da han blev lidt ældre fan­gede han med sytråd både åle­kvabber, hvillinger, ål og torsk i havnen.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Under overskriften ”Bind din flue – fang din laks” er Billed-Bladet d. 27. august 1940 på besøg hos Methling, der binder den perfekte lakseflue. Af teksten fremgår det, at der er tale om vores mest kendte lystfisker.

Svend Methlings start på lystfiskeriet

Fiskeriet i voldgraven overfor barndomshjemmet var desværre begrænset til maj måned, hvor gedderne var det primære bytte. Kort inde i sommerperioden kom der nemlig altid masser af grøde og andemad, så fiskeri blev umu­ligt. Hen på efteråret var der på ”Smedelinen”, et stykke af Ka­stellets voldgrav, et fint fiskeri efter brasen.

Svend Methling nåede både at blive student og komme i lære som smed, inden han i 1914 entrede det Kongelige Teaters Elevskole. Da teatret i 1916 op­førte Hamlet på Kronborg, hvor han medvirkede, trak Øresunds nærliggende kyst så meget i den uge skuespiller, at han lige måt­te ned på pynten og forsøge sig med en spinner. Det var imidlertid noget omstændigt med et Nottingham hjul af træ, men spinneren fik fat i strømmen, og da han trak linen ind, kastede en torsk sig over den, og en af Danmarkshistoriens første beskrevne kysttorsk var en realitet.

DET GAV INSPIRATION til flere ture langs Øresundkysten. Sten og tang var de altfor­tærende ædere af blink og spinnere, men det gav fisk, og Methling har beskrevet disse ture som vidunderlige søndagsudflugter. Imidler­tid trak ferskvandsfiskeri­et efter gedder og aborrer meget mere i ham. Han cyklede hellere over 50 kilometer frem og tilbage  fra Furesøen, end han tog toget til Helsingør.

Hans helt store lykke indtraf, da han i 1921 blev medlem af Lyst­fiskeriforeningen og fik adgang til den kæmpestore Furesø. Her udfoldede han for alvor sine ev­ner udi lystfiskeriets kunst. Et studie af Lystfiskeriforeningens præmieringsprotokol fortæller, at han allerede i 1921 på Furesøen fanger 3 præmiegedder. Ihærdig­heden fortsætter, og op gennem 1920´erne figurerer han konstant på listen over pæne gedder. Her kan man også se, at hans fangster fortrinsvis sker på ”løs line”. Det vil sige, man fisker med en leven­de agnfisk, hvor fighten foregår ved, at man har linen på en rulle og holder linen i hånden under fighten.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Foto fra Lystfiskeriforeningens fotoalbum. På søen var Methling i sit es. Han var udenfor Verona.

Med Storm P. på Furesøen for at fiske

I teaterkredse blev det hurtigt en kendt sag, at Methling var en lidenskabelig dygtig lystfisker, og at han gerne tog kolleger fra teaterverdenen med på Furesøen. Blandt andre Storm P. Her skul­le den berømte ordveksling have fundet sted, da de fanger en gedde og Methling spørger Storm P, om de skal slå den ihjel? Hertil svarer Storm P.: Selvfølgelig – vi er jo ude for at more os!

Om det blot er en skrøne, vi­des ikke, men skuespilleren Kai Holm (kendt fra filmen Nyhavns Glade Gutter eller Onkel Joakims Hemmelighed) har også beskre­vet sine ture med Methling på Furesøen. Først skulle der medes skaller ved Frederiksdal, og det ærgrede Kai Holm, at for hver gang han fangede én, så fangede Methling 4-5 stykker. Så foreslog Kai Holm, at de byttede stang, men det hjalp heller ikke. Resul­tatet var det samme.

Når der var fanget skaller nok, gik turen ud på Furesøen. Her kunne Methling sidde i lang tid og bakke på sin pibe, mens han ventede på bid. Kai Holm deri­mod blev hurtigt utålmodig, men fik at vide, at lystfiskeri er andet og mere end at trække fangst op. For Methling var lystfiskeriet en afkobling fra teatret. Der var en verden udenfor. Det perfekte liv var, hvis Methling kunne dele te­atret og naturen.

Storgedder på Furesøen

Kai Holm mødte også en anden side af Methling, og det ligger måske til de fleste lystfiskere, når de bliver ivrige? Det skete, da de fik et ordentligt ”bæst” på inde i Furesøens lavvandede område – Store Kalv. Kai Holm fik stukket et fangstnet i hånden med besked på, at stikke det un­der gedden, så snart den kom  op til overfladen. Desværre kom Kai Holm til at fumle lidt, så den tog endnu et udløb, og den normalt rare kollega øste de værste eder og forbandelser ud over ham. Sådan kendte Kai Holm slet ikke Methling. Til sidst trak Methling selv gedden ombord i båden. 8 kilo viste vægten.

Af større fisk som Methling fangede i Furesøen, kan nævnes en aborre på 2 kilo samt et par gedder over de 10 kilo, hvor den største vejede 11 kilo. Han deltog også flere gange i fiske­konkurrencer på Furesøen og som regel altid med godt resultat. Han var lidt af et naturtalent indenfor lystfiskeriet.

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

På Radiooptagelse i 1938. Svend Methling med cigar i munden er klar til gedderne. (Foto: Lystfiskeri-Tidende)

Svend Methling som skuespiller og lystfisker

Lystfiskeri og evner som skuespiller kan ud­mærket forenes. I 1925 blev Statsradiofonien op­rettet og den blev et medie som de fleste danskere tog til sig. I 1939 hav­de 80 % af alle danske husstande et radioapparat. Udsendelserne blev mere alsidige, og i 1930´erne be­gyndte man også at producere udsendel­ser om lystfiskeri.

Her kunne lystfiskeri og skuespil forenes, og naturligvis var Methling med. Som skuespiller havde han en god radiostemme, og så gjorde det nok heller ikke noget, at Fre­derik Emil Jensen, som også var lystfisker og medlem af Lystfiske­riforeningen, var blevet direktør for Statsradiofonien.

Der blev lavet optagelser ”on lo­cation”. Blandt andet en tur efter tun på Øresund, hvor de medvir­kende foruden Methling var Lud­vig Svendsen og Aksel Dahlerup. Selve samtalen ude på Øresund foregik i god ro og orden, indtil der kom en tun på krogen, så skif­tede stemningen, og ordene faldt ikke helt velovervejet, akkurat som Kai Holm beskrev det, men nu gjaldt det alle tre medvirkende.

Methling – et nemt offer i aviserne

Som offentlig person var Meth­ling også et nemt ”offer” i aviser­ne, som kørte meget på hans store passion for lystfiskeri. Modsat nu om stunder, hvor det ofte ligner hetz, var der dengang kun tale om kærligt drilleri, hvor man for­nemmede respekten for personen. Som for eksempel: ”Svend Meth­ling er begyndt at fiske med Jule­flue”. Eller ”Svend Methling har i sidste nummer af ”Amatørlystfi­skeren” skrevet en afhandling, han kalder ”Stør, større, størst”, li­gesom en ondsin­det person skulle have ændret ind­skriften over Det Kongelige Teaters Scene til ”Ej blot til LystFISKERE”. Kreativiteten kendte ingen grænser.  Svend Methling døde i 1977 – 85 år gammel.

 

Kizuma line

 

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert, mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem af Lystfiskeriforeningen.

Avisudklip fra februar 1941. I anledning af 25 års jubilæet som skuespiller
udtaler Svend Methling, at han ikke har noget imod at være en
lille fisk blandt store gedder. Han ses som lille aborre mens de store
gedder kredser om ham. Øverste gedde er med sikkerhed Poul Reumert,
mens den nederste minder om John Price, der senere også blev medlem
af Lystfiskeriforeningen.

 

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger, der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.

Der er en verden udenfor Verona. Det er næsten et must for
alle lystfiskere at læse den. Bogen består af flere fortællinger,
der kan læses uafhængigt af hinanden. Specielt en om en fugtig
aften på Cafe d’ Atlantide i Marseille er forrygende.