HAVØRRED-HEALING: PÅ KYSTEN MED UDO SCHROETER

Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved DueoddeEn fin bormholmer ørred, der faldt for Udos Polar Magnus på vej retur til sit rette element.

Lystfiskeri er den perfekte eskapisme fra hverdagens stress og jag. Følg med til Bornholm, hvor vi har mødt den tysk/danske fiskefilosof- forfatter og seminar arrangør Udo Schroeter, der udover at have skrevet 20 fiskebøger på tysk afholder kurser i kunsten at geare ned og lytte til sig selv. Medicinen er kystfiskeri efter havørred.

 

AF JENS BURSELL

 

JEG HAR EN, råber Udo, idet hans stang flekser godt sammen. Vi er på Bornholms sydkyst og en flot, stålblank havørred har netop hugget. – Jeg fisker stort set altid på samme måde, smiler Udo – og det er med en 30-40 grams bombarda monteret med en Polar Magnus for enden. Det virker bare hele året og hver gang. Der er helt klart noget fedt ved ikke at bruge så meget energi på at tænke over teknikken og endegrejet. Når det er på plads, kan jeg nemlig meget bedre koncentrere mig om det fiskeriet drejer sig om – nemlig at nyde livet og komme helt ned i tempo.

 

Forshaga Akademin

 

Ud at fiske – ned i tempo

Udo Schroeter kommer fra en forstad til Kiel og har fisket kysten fra Kiel til Fehmarn i næsten 40 år. I 2006 blev han og hans kone Steffi dog så glade for øen med de fantastiske havørredkyster, at de flyttede til Snogebæk på Bornholm for at realisere drømmen om at leve i fred og ro tæt på Udo’s foretrukne havørredrevirer.

Bøger har Udo skrevet en hel masse af. Via sit eget forlag Die Rapsbande har han udgivet en serie på over 20 tysksprogede havørredguides til en række tyske og danske topområder som fx Als, Fyn, Langeland, Rügen, Hamburg, Berlin, Fehmarn osv. Serien hedder »Der Angelführer«.

Hans mest solgte bog er dog den filosofiske bog »Bin am Meer«, der i 2012 udkom fra forlaget Adeo, der er en del af den store tyske forlagsgruppe Random House. Årsagen til, at den har haft så bred en appeal er måske, at mesterværket er andet og meget mere end blot en fiskebog. »Bin am Meer« inspirer dig nemlig til – hvis ikke du er det i forvejen – at blive et helt og lykkeligt menneske – via dit fiskeri.

 

Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.

Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.

Ved havet

 – Idéen til at udgive mine tanker omkring fiskeriet på bogform kom egentlig fra en af mine kursister, der tilfældigvis var Forlagschef på Adeo, fortsætter han og skænker endnu en kop kaffe op, mens vi nyder det fine sand i klitterne ved Dueodde. – To år efter, at han opfordrede mig til at skrive bogen gik jeg i gang med projektet – og året efter lå den altså klar til tryk. Siden da har bogen, der udspiller sig på den bornholmske kyst med kystfiskeriet som omdrejningspunkt, solgt fem oplag og næsten 20.000 eksemplarer. I 2014 har jeg netop udgivet en opfølger til bogen, som hedder »Endlich wieder am Meer«, der både kan ses som en fortsættelse af »Bin am Meer« – men også kan stå alene. Men hvad er det så egentlig den dygtige tyske forfatter og kystfisker vil fortælle os?

 Mange har ikke god kontakt til sig selv

– Dit livs vigtigste rejse er rejsen til dig selv, skriver Udo i bogens indledning: – I en moderne globaliseret verden er der masser af mennesker, der ikke har god kontakt til sig selv, understreger han. – Deres hverdag fungerer måske fint, og de gør alle de ting de nu engang gør. Men de glemmer helt at lytte til sig selv: Hvem er jeg, hvad er det jeg vil – og hvad er mine talenter, drømme samt visioner? I stedet for at leve efter hvad ens hjerte fortæller en, lever mange efter, hvad fornuften nu engang dikterer. Det er det, jeg mener med, at  rejsen til en selv er vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil. Netop dette er så uendelig vigtigt, hvis man ikke blot vil leve, men også være lykkelig. Og det er netop på denne rejse, at fiskeriet kan blive fribillet til selverkendelse og et bedre liv set i et større perspektiv.

 

»Bin am Meer« er en tænksombog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland. Der går forlydende om en mulig oversættelse til dansk, så glæd dig.

»Bin am Meer« er en tænksom bog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland.

 

Når man ikke passer på sig selv, kan man heller ikke være noget for andre – eksempelvis sin familie. Og det at fiske og få stresset af, så man bliver et helt menneske – er for mig ensbetydende med at passe på sig selv. Så længe jeg kommer på kysten én til to gange om ugen, så får jeg mine batterier ladet op både fysisk og mentalt. Og det er vigtigt for mig, for når jeg er på toppen, er jeg også i stand til at give noget videre til min familie og mine venner. Men ikke nok med det; jeg vil også kunne være noget for min familie i mange, mange år fremover, fordi jeg løbende holder mig sund og forebygger en situation, hvor det ender med, at jeg går ned med stress eller andre følgesygdomme. Og sker det – skal min familie til at tage sig af mig, i stedet for at jeg kan tage mig af min familie og mine børn.

En del af naturens kredsløb

Naturen er vores revir – er et andet af bogens omdrejningspunkter. – Som mennesker er vi en del af naturens kredsløb – også som lystfiskere, pointerer han. – Det er derfor vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst, når vi færdes ude på kysterne. Som lystfisker mener jeg derfor, at man har ansvar på selv at gøre noget for naturen og miljøet. Det kan fx være ved at tage gammelt affald med hjem – eller tænke lystfiskeriet ind i et større perspektiv: Lev så du belaster naturen mindst muligt. Et godt eksempel er gennem sine forbrugsvaner at sikre minimal negativ påvirkning af naturen.

 

Udo fisker stort set kun medbombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.

Udo fisker stort set kun med bombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.

At fange sin egne fisk er fantastisk

Omdrejningspunktet i mit fiskeri er, at jeg elsker friskfanget fisk. Jeg kan godt lide den proces, det er at skaffe sin egen føde. Man ved, at fiskene har levet et sundt, godt og frit liv, og man har selv fanget den, så man ved hvor den kommer fra. Jeg fisker kun for at skaffe mad. Derfor fisker jeg aldrig mere end 1-2 gange om ugen, for mere kan min familie og jeg ikke spise. Har jeg lyst til at tage på kysten, men har fryseren fuld – så tager jeg på kysten alligevel. Men i stedet for fiskestangen, er det måske mit kamera eller bare en kop kaffe og en madpakke jeg har med. Jeg elsker at være på kysten – uanset om jeg fisker eller ej.

Træk stikket en gang imellem: Tag på kysten 

I en kompleks verden med masser af mennesker, indtryk, e-mails, sms’er og TV har man brug for at trække stikket ud og være sig selv. – Af samme årsag har jeg gennem mange år droppet at ha’en mobiltelefon, afslører Udo. – Når jeg går ud af døren i mit lille hus, er jeg derfor 100% i off-mode – hvilket betyder, at jeg meget bedre kan koble fra ude i naturen.

Når vi tager på fisketur, skal vi nyde det i fulde drag – og ikke lade os forstyrre og stresse af alt mellem himmel og jord. At bruge fiskeriet som en slags meditation er ikke bare godt for os selv og vores helbred. Det er også godt for dem vi holder af – nemlig vores familier og venner. Når det er sagt, holder jeg også virkelig meget af at fiske sammen med familie og venner, hvor hygge, sammenhold og venskaber er en uadskillelig og vigtig del af helheden i fiskeriet, slutter Udo og vender snuden hjemad mod Snogebæk. – Jeg har fanget de fisk jeg skal i denne uge, siger han og ryster sølvskællene af fingrene. Nu må jeg hjem til familien.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014

 

Friluftsland

HISTORIEN OM DANSK HAVFISKERI

Er fiskene fundet, ligger lystfiskerskibene tæt. Det kunne jo være, »at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.« (Foto af Jens Ploug Hansen)

Havfiskeriet er vores mest folke- og traditionsrige lystfiskerform omspundet af en hel del legendariske og ikke mindst farverige personligheder. Her giver det omvandrende lystfiskerleksikon, Per Ekstrøm dig havfiskeriets historie – med særligt fokus på Øresund.

 

 AF PER EKSTRØM

 

BÅDFISKERI, TURBÅDSFISKERI ELLER HAVFISKERI? Kært barn har mange navne, men det handler om det samme – fiskeri fra båd i havet. Først efter 1945, da verden igen åbnede sig, kom der for alvor gang i havfiskeriet i Danmark, og så gik udviklingen ellers stærkt.

Lystfiskeri i saltvand var nemlig en allemandsret. Man behøvede blot en fiskestang – eller i en snæver vending blot et vindsel med line, så var man klar til at fiske. Fra moler og havnekajer havde der været dyrket en del lystfiskeri i årene forinden. I sommermånederne juli og august var der ofte

Københavns Nordhavn og fik en aftale. De første ture var ikke ubetingede succeser. Grejet var for spinkelt og pirkene for små. Så måtte man i gang med selv at fremstille pirke, som havde  tilstrækkelig vægt til at nå bunden.

 

Tohatsu

 

Svend Sørensen har fortalt mig, at han selv snittede en trækopi af den kendte Bergman pirk, som han efterfølgende, støbte og malede rød. Den røde farve afstedkom en del kommentarer som fx: »Tror du de er kommunister?«, men som han sagde: »Den kunne fange fisk!« Kendetegnene for fiskeriet var, at det i begyndelsen blev drevet efter »det for hånden værende grejs princip«. Man anvendte simpelthen det grej man havde, og det gik ganske udmærket. Korte spinnestænger på 5-6 fod.

 

1940’s mangeårige formand Svend Sørensen på Øresund iført de tidligere havfiskeres uundværlige hovedbeklædning – Sydvesten. Den beskyttede bølgerne i håret mod stænk fra havets bølger.

1940’s mangeårige formand Svend Sørensen på Øresund iført de tidligere havfiskeres uundværlige hovedbeklædning – Sydvesten. Den beskyttede bølgerne i håret mod stænk fra havets bølger.

Den første havfiskekonkurrence i 1949

I maj 1949 var interessen for havfiskeriet så stor, at man afholdt en konkurrence med over 330 deltagere og næsten 50 både. Den samlede fangst var på næsten 1.200 torsk med en torsk på 10 kilo som største fisk. Konkurrencen var så stor, at den skrivende presse fulgte begivenheden. Billed Bladet havde en to-siders reportage fra dagen, hvor diverse direktører og grosserere deltog. Der var ærespræmier i form af sølvtøj doneret af bl.a. andet Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Kort sagt noget af en begivenhed, der skabte opmærksomhed.

Andre steder begyndte man også at arrangere havfiskekonkurrencer. Ved Aarhus blev Slettehage Konkurrencen en årlig tilbagevendende begivenhed, og i Nakskov arrangerede den lokale forening en årlig stor konkurrence på Langelandsbæltet. Begge trak flere hundrede deltagere og fangsterne imponerede. I Nakskov blev der et år fanget næsten 3.000 torsk på en enkelt dag! Havfiskeriet var blevet en anerkendt fritidsbeskæftigelse, og så kunne man konkurrere.

 

Mellem torskene dukkede der i startfirserne også andre arter op. Her fremviser Jørgen »Pirk« en havkat på 6,90 kilo fanget under torskefiskeri.

Mellem torskene dukkede der i startfirserne også andre arter op. Her fremviser Jørgen »Pirk« en havkat på 6,90 kilo fanget under torskefiskeri.

Dansk havfiskeri bliver internationalt kendt

 I slutningen af 50´erne blev det danske havfiskeri internationalt kendt. I september 1958 arrangerede den lokale turistforening i Næstved i samarbejde med Næstved Sportsfiskerforening af 1948 en stor fiskefestival i området omkring Agersø og Omø, og over hundrede lystfiskere fra Europa strømmede til. Selv fra USA kom der lystfiskere. Om det var en succes, må stå hen i det uvisse. Ireren, Gerald Kruss, omtaler i sin bog »Catching Fish and Fishermen « på dansk oversat til »Fiskegalskab over alle grænser« sine oplevelser ved festivalen. Han vandt ganske vist konkurrencen om at fange den største fisk, en torsk på 10 kilo, men han var ikke imponeret af torsken som fighter og fremførte, at fiskemagasiner og fiskegrejsfabrikanter var større løgnere end lystfiskere, når de kunne kalde torsk for »store fightere «. Det skal tilføjes, at bogen er skrevet med glimt i øjet.

 

Aage Stokholm. Den første »professionelle« turskipper med selvudnævnt titel af bl.a. »Frikadellesnedker« og knagerækkebestyrer. Aage interesserede sig mere for madlavning end lystfiskeri, og ofte blev gode fangster tilberedt i kabyssen, men han skaffede sig til livets ophold ved at sejle med »skrupskøre « lystfiskere ud på Øresund.

Aage Stokholm. Den første »professionelle« turskipper med selvudnævnt titel af bl.a. »Frikadellesnedker« og knagerækkebestyrer. Aage interesserede
sig mere for madlavning end lystfiskeri, og ofte blev gode fangster tilberedt i kabyssen, men han skaffede sig til livets ophold ved at sejle med »skrupskøre
« lystfiskere ud på Øresund.

Turbådenes guldalder

 Hvor der opstår et behov, er der som regel driftige sjæle, som på kommerciel vis kan dække disse. Den første som fik øje på mulighederne for at sejle med lystfiskere var Aage Stokholm. Den 13. januar 1951 startede han rederiet »Sundia«. Om han helt præcis kaldte rederiet det fra starten, vides ikke, da hans første skib hed »Culpea«, og var et han chartrede til formålet. En heldagstur kostede 12 kroner, og var trods den beskedne sum,set med nutidens øjne, ikke et helt lille beløb. Men efterspørgslen var der, og så kørte forretningen.

Skal man beskrive Aage Stokholm ganske kort, må det være en farverig mand med sine meningers mod. Lystfiskerne anså han som en flok »skrupskøre idioter«, der som en naturlov havde det krav, at der hele tiden skulle hænge en fisk i den anden ende af linen. Det var noget han dog først nævnte 1980 i Lystfisker-klubben af 1940’s jubilæumsskrift, men der var han på vej til pension, og havde tjent sit på »idioterne«. Egen klub for de »faste kunder« havde han også. Han besad alle poster i bestyrelsen og underskrev sig ofte med samtlige titler tillige med »knagerækkebestyreren« og »billetklipperen«.

 

Datidens pirke. Fra toppen: Hjemmelavet rørpirk, den legendariske »Torpedo« i en 75 grams udgave, Ertner Sildeglimt, den smukke »Øresund« og endelig ABU’s »Lycas« og »Lurette«.

Datidens pirke. Fra toppen: Hjemmelavet rørpirk, den legendariske »Torpedo« i en 75 grams udgave, Ertner Sildeglimt,den smukke »Øresund« og endelig ABU’s »Lycas« og »Lurette«.

Skumsprøjt og nye turbådsskippere

Klubbens blad redigerede han også. De første år hed bladet »Vandposten«, men blev senere omdøbt til »Skumsprøjt«. Her udbredte han sig om mange af livets genvordigheder, men meget indhold om fiskeri havde bladet ikke. Han var naturligvis ikke ene om at se mulighederne i de fiskehungrende lystfiskere, og fra starten af 60’erne begyndte flere både at dukke op langs Øresundskysten. Fra Dragør i syd til Helsingør i Nord.

De fleste havde ingen erfaring som skippere på de syv have eller som erhvervsfiskere, men fandt i miljøet noget som trak. Jeg kan nævne Martin Jensen fra Øby, som sejlede fra Skovshoved. Han var Taxa-chauffør. Per Thuesen, der sejlede Syveren, senere Nieren og Bonavista, var leder af en ungdomsskole, og havde som en af de eneste i en periode sejlet som skibsfører. I Helsingør sejlede turbåden Tina med Helge Utke ved roret. Han var uddannet ingeniør og en ihærdig lystfisker, der havde gjort sin hobby til sin levevej. Sidst med ikke mindst skal John Trab nævnes. der sejlede med Skjold fra Vedbæk og havde gjort det siden august 1969. Ham vender vi tilbage til.

 

Stort, formodentlig japansk fremstillet, pirkehjul monteret på massiv glasfiberstang. De japanske hjul havde en forholdsvis lav udveksling og den tunge metalspole bevirkede ofte store »overløb«. Her ser det dog ud som om, der ikke er overløb, men fiskeren har svært ved at finde op og ned på det hele.

Stort, formodentlig japansk fremstillet, pirkehjul monteret på massiv glasfiberstang. De japanske hjul havde en forholdsvis lav udveksling og den tunge
metalspole bevirkede ofte store »overløb«. Her ser det dog ud som om, der ikke er overløb, men fiskeren har svært ved at finde op og ned på det hele.

hyggelige og sociale havfiskeri

Havfiskeri fra større båd adskiller sig fra andet fiskeri ved, at man er sammen med mange mennesker på en gang og fisker sammen over det samme område. Derved opstår et socialt islæt med stor samhørighed. Den nemme adgang til at arrangere fisketure fra båd gjorde, at der på mange større arbejdspladser i 50 og 60’erne opstod fiskeklubber.

Næsten enhver større arbejdsplads havde egen fiskeklub, hvor de ansatte meget ofte mødtes i weekenderne ude på havet. Men i takt med at mange større virksomheder har flyttet produktionen ud, er disse fiskeklubber forsvundet.

 

En yngre udgave af John Trap, der er blevet en institution blandt Øresundsfiskere. I år har John sejlet med lystfiskere i 45 år. Her »klemter« han med skibsklokken som tegn på »at nu må der fiskes«.

En yngre udgave af John Trap, der er blevet en institution blandt Øresundsfiskere. I år har John sejlet med lystfiskere i 45 år. Her »klemter« han med
skibsklokken som tegn på »at nu må der fiskes«.

 

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser salige Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Flere og større torsk

I takt med at årene gik, steg også forventningerne, og pludselig var det ikke nok at fange fisk. De skulle også være store. Man vidste godt, at der omkring øen Hven i Øresund i vintermånederne var store torsk. Problemet var bare, at man skulle vide, hvor de holdt til. Og kendte skipperen ikke pejlingerne, udeblev fangsterne. Hvor vigtigt det er, at kende sit fiskevand oplevede jeg selv for snart 40 år siden på Langelandsbæltet. Ved et af de første officielle Danmarksmesterskaber sejlede vi med en lokal erhvervsfisker på 83 år og hans søn på 60 år. Efter næsten 2 dage, hvor vi havde fanget et meget begrænset antal torsk, begyndte vi langsomt at spørge ind til, om de også levede af at fiske. En time før konkurrencen sluttede, så far og søn hinanden i øjnene og sagde: »Så må vi hellere hen i vores hul!«.

Først havde de dog sikret sig, at der ingen andre både var i nærheden. Da pirkene ramte bunden, var der hug til alle. Gode fiskepladser holdt man for sig selv. Blandt lystfiskere rygtedes det naturligvis hurtigt, hvilke skippere der var i stand til at finde mange og ikke mindst store fisk – og her kom den nyeste teknologi i spil.

Per Thuesen var den første turskipper, som anskaffede sig et ekkolod. Han satte sig ind i de muligheder som teknikken havde, og fandt ud, at han foruden dybder også kunne se fisk på ekkoloddet. Ved en fiskekonkurrence kom det dog til en tvist, da der var nogen, som mente, at det gav flere fordele til dem, der var ombord hos ham, hvorfor han ikke måtte bruge det ved konkurrencen. Men som han resonerede, gjaldt det jo om at fange fisk. Det var jo derfor han havde anskaffet ekkoloddet. Så hvorfor ikke bruge det?

 

15. februar 1978. Fra de »gode gamle dage«, når der var gang i torskefiskeriet. Her er Per B. med en på 20 kilo ligeud samt en på 17,6 kilo, som John Trab hjælper frem at fremvise. Dagen gav i øvrigt 35 torsk over 10 kilo.

15. februar 1978. Fra de »gode gamle dage«, når der var gang i torskefiskeriet. Her er Per B. med en på 20 kilo ligeud samt en på 17,6 kilo, som John Trab hjælper frem at fremvise. Dagen gav i øvrigt 35 torsk over 10 kilo.

 

Ambassadeur 7000 blev, da det kom frem i begyndelsen af 70’erne, hurtigt et meget benyttet hjul til torskefiskeri. Linefører og efter datiden en høj udveksling var egenskaber som havfiskerne satte i høj kurs. Prisen var et andet parameter. Det var billigere end de noget kraftigere større Ambassadeurhjul, modellerne 9000 og 10000.

Ambassadeur 7000 blev, da det kom frem i begyndelsen af 70’erne, hurtigt et meget benyttet hjul til torskefiskeri. Linefører og efter datiden en høj udveksling var egenskaber som havfiskerne satte i høj kurs. Prisen var et andet parameter. Det var billigere end de noget kraftigere større Ambassadeurhjul, modellerne 9000 og 10000.

Nye teknikker og fiskegrejer på havet

Fisketeknikkerne og grejet gennemgik også en udvikling over tiden. De korte spinkle spinnestænger forsvandt, og blev erstattet af mere solide stænger. Glasfiber blev det nyeste materiale inden for fiskestænger. Fastspolehjulet, der var enklere at fiske med, afløste de små multihjul uden bremse, og en ny fiskemetode blev indført – kastefiskeriet.

Dygtige fiskere kunne med denne teknik fange betydeligt mere end de, som stod i vindsiden og pirkede. Det »normale« pirkefiskeri blev også udviklet. Der kom lidt længere stænger og større hjul. Primært fra USA eller Japan som var den tids »kinesere«. De var eksperter i at kopiere andres produkter, men hjulene virkede og kunne fås til en overkommelig pris.

Sådan foregik fiskeriet almindeligvis helt frem til midten af 70’erne. I vintermånederne blev der fanget store torsk i området omkring Hven. Fangsterne skete først og fremmest ombord på de både, som satsede på at opsøge torskene ved hjælp af ekkoloddet, og hvor skipperen samtidig var i stand til at tage en landpejling for at drive præcist henover fiskene. Det er her John Trab kommer ind i billedet. Han var en sand mester i pejlinger, og jeg plejer at sige, at det var Per Thuesen, der opfandt det såkaldte »bulefiskeri «, men det var John Trab, der forfinede det.

 

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser salige Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Torskebonanza på Øresund

 Et skelsættende år for havfiskeriet var 1977, hvor fiskeriet på Øresund fik nye dimensioner. På en søndag sidst i januar kom Tina i havn med mere end 50 torsk over 10 kilo. Var det en enkeltstående begivenhed? Eller havde skipper Utke fundet en »guldåre?«

De både, der normalvis fiskede nede ved Hven forsatte med det, og fangede de mængder fisk som de plejede, men det lå alligevel i baghovedet med de store mængder af torsk. John Trab slog et smut op til Helsingør og fangede en hel del torsk over 10 kilo. Kurt Rasmussen, bedre kendt som »Disco-Kurt«, qua sit job som diskjockey, var med på turen, og han begyndte at fiske med hjemmelavede rørpirke, der i den stærke strøm i Øresund oppe ved Helsingør, bedre kunne nå bunden.

 

Per K. Thuesen var skipperen, der ikke undlod at råbe højt, hvis han mente at lystfiskerne ikke fiskede korrekt eller anvendte grej som overhovedet ikke var afstemt til fiskeriet. Mange lystfisker har fået hans bidende bemærkninger lige i nakken en frostkold vinterdag. Og det var bemærkninger der ofte bed mere i ørerne end frosten. Det skal til hans forsvar bemærkes, at han var en rigtig god lystfisker, og jeg har set ham hale torsk over 15 kilo op med en kastestang.

Per K. Thuesen var skipperen, der ikke undlod at råbe højt, hvis han mente at lystfiskerne ikke fiskede korrekt eller anvendte grej som overhovedet ikke var
afstemt til fiskeriet. Mange lystfisker har fået hans bidende bemærkninger lige i nakken en frostkold vinterdag. Og det var bemærkninger der ofte bed mere i
ørerne end frosten. Det skal til hans forsvar bemærkes, at han var en rigtig god lystfisker, og jeg har set ham hale torsk over 15 kilo op med en kastestang.

 

Kurt fangede flere torsk over 10 kilo, og straks blev rørpirken omdøbt til »Discopirken«.  Konstruktionen var dog ikke ny, men navnet lød godt. I Øresunds nordlige del lå åbenbart uopdagede muligheder. Det var i hvert fald første gang, man havde set så store torsk i de mængder.

I slutningen af februar blev der afholdt det årlige åbne Danmarksmesterskab, hvor over 600 lystfiskere deltog. Her viste det sig, at det gælder om at kende sit fiskevand. Mange lystfiskerskibe, der dagligt sejlede uden for Øresund, var chartret til at sejle de to dage konkurrencen varede, men det var de lokale Øresundsbåde, som fangede fiskene. Skibe som Tina, Cleo(Jim Trab) og Skjold var dem, som gjorde de største fangster. Det var ved den lejlighed, at den berømte »DM-knold« blev fundet. I alt 3 tons torsk blev indvejet på to dage, og der var flere fisk over 20 kilo. Fiskeriet på Øresund blev forandret efter den vinter.

 

Dansk fremstillet centerspinhjul fra Camo i Bjerringbro. De blev ofte benyttet til havfiskeri i 50’erne, da hjulene lå i den prismæssige overkommelige ende.

Dansk fremstillet centerspinhjul fra Camo i Bjerringbro. De blev ofte benyttet til havfiskeri i 50’erne, da hjulene lå i den prismæssige overkommelige ende.

Havfiskeriet på Nordsøen

 Nordsøen og »Det Gule Rev« blev alment kendt i havfiskerkredse i 1977. Ikke fordi man ikke havde fisket i området før, for det havde havfiskere fra Nordjylland gjort i mange år. De havde blot gået stille med dørene. Det der gjorde størst indtryk var, at der ved en havfiskekonkurrence for første gang blev fanget en lange på over 20 kilo. Der var muligvis fanget større langer tidligere, da det ikke lod til at imponere de lokale fiskere, men fangsten gjorde, at man for alvor fik øje på mulighederne længere ude til havs. Senere kom som bekendt også lokale turbåde til. Siden er paletten af fiskearter blev betragteligt udvidet, og nu skulle havfiskeren til at lære nye arter at kende.

Tilsvarende er der de sidste 20 år opfundet nyt vigtigt grej som fletlinen – samt en del nye teknikker. Fiskeriet anno 2022 er på igen måde som det var før – blandt andet på grund af færre og mindre fisk, samt masser af restriktioner. Men det er en helt anden historie.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014.

 

Boatshow 2023

 

En af havfiskeriets ultimative klassikere – Bergmann pirken forskønnet med moderne reflekterende tape.

En af havfiskeriets ultimative klassikere – Bergmann pirken forskønnet med moderne reflekterende tape.

FISK & FRI GENNEM FLERE ÅRTIER

Fisk & Fri startede under forlaget Alt om Sport og fik lynhurtigt vind i sejlene blandt danske lystfiskere. Her kan du se et udvalg af blade fra 1982-1984. I dag ejes Fisk & Fri af Jens Bursell/Outdoor Consult.

De fleste i den danske fiskegrejsbranche, har på et eller andet tidspunkt enten arbejdet for – eller haft nære relationer til Fisk & Fri. Til 30 års jubilæet for 10 år siden tog vi en snak med en række profiler inden for branchen, om hvad Fisk & Fri har betydet for dem – og dansk lystfiskeri.

AF SØREN HONORE

LARS SVENDSEN – stifter og tidligere direktør hos Svendsen Sport A/S: – Fisk & Fri var unægtelig et tiltrængt initiativ ved starten for 30 år siden, hvor branchen måtte trækkes med ”Sportsfiskeren”, som det eneste annoncemedie. Dengang var Sportsfiskeren mildest talt dødkedelig, mens annoncepriserne til gengæld var skyhøje. Fisk & Fri bragte en kærkommen konkurrence og balance i tingene. Gennem 10 år mødtes jeg hvert år i november med Søren Honoré – den nuværende chef og Svend Erik Vardrup (daværende chefredaktør) for at forhandle det kommende års annoncepriser. I håbet om et venligt forhandlingsklima, inviterede gutterne mig altid på fasan på en af byens bedste og dyreste restauranter. Jeg fandt hurtigt ud af, at Svend Erik var en anelse lettere at forhandle med end Søren, så kunsten bestod i at vente og hugge til, når Søren gik ud for at stille P-skiven eller skulle hjem. Efterhånden forlangte Søren dog at få vetoret på aftaler indgået mellem Svend Erik og jeg, og så var sagerne desværre ikke så lukrative længere. Siden har vi dog haft et meget tæt, godt og professionelt samarbejde, og jeg tør godt sige, at Fisk & Fri i dag er blandt de europæiske sportsfiskemedier, hvor vi får suverænt størst effekt af vores investering. PS: Samtlige 10 år vi mødtes på ”fasan-restauranten” endte det altid med, at jeg selv måtte betale hele regningen, hvilket altid var det sidste forhandlingspunkt, for at aftalen kunne falde på plads.

 

Lars Erik Svensen – ejer og direktør for Svendsen Sport, der bl.a producerer Scierra, Savage Gear og Ron Thompson.

Lars Erik Svensen – medejer og tidligere direktør for Svendsen Sport, der bl.a producerer Scierra, Savage Gear og Ron Thompson.

 

Friluftsland

 

Uffe i fuldt øresundsornat med pibe, 21,5 kilos torsk – og det hele.

Uffe i fuldt øresundsornat med pibe, 21,5 kilos torsk – og det hele.

 

UFFE ELLEMANN JENSEN – tidligere Udenrigsminister: – En stor del af mit lystfiskerliv er foregået i en lænestol med en god bog om fiskeri – eller med Fisk og Fri, fortæller Uffe. – Så kan man i de mørke vinteraftener, hvor der ikke er mulighed for at fiske, sidde og drømme sig til de store oplevelser, der ligger og venter. Bogen og bladet kan man også tage med sig i flyveren, når man er på vej til et eller andet møde, der med garanti ikke vil levne tid til en fisketur. Lænestolsfiskeri er ikke at foragte… Det, jeg så godt kan lide ved Fisk og Fri, er blandingen af det fjerne og fantastiske, som man godt ved, man aldrig kommer til at opleve – men kan drømme om – og så det nære, som man kan nikke genkendende til: Ørreden i den jyske å, eller gedden i mosen… Som Svend Saabye skrev i sit mesterværk »Lystfiskerliv«: »At berette« hører med til at være Fisker, ingen kan leve et sandt Fiskerliv uden at maatte dele sit Hjertes Overflod paa Oplevelser med andre…

 

I sin tid som udenrigsminister har Uffe Ellemann rejset kloden rundt – og fisket når lejlighed bød sig. Her er han med en flot nilaborre fra Viktoriasøen.

I sin tid som udenrigsminister har Uffe Ellemann rejset kloden rundt – og fisket når lejlighed bød sig. Her er han med en flot nilaborre fra Viktoriasøen i Afrika.

 

Niels Vestergaard, forfatter og filmproducent, var medejer af Fisk & Fris grejbutikker indtil 1992, hvor han startede firmaet Salar – og senere Wide Open Films. Bemærk Fisk & Fri stangen – og så den flotte 76 centimeters havørred naturligvis.

Niels Vestergaard, forfatter og filmproducent, var medejer af Fisk & Fris grejbutikker indtil 1992, hvor han startede firmaet Salar – og senere Wide Open Films. Bemærk Fisk & Fri stangen – og så den flotte 76 centimeters havørred naturligvis.

 

NIELS VESTERGÅRD – forfatter og filmproducent: Der har været utrolig mange gode og sjove oplevelser i de vel nok 15 år jeg arbejdede freelance for Fisk & Fri. I det hele taget husker jeg mest den enorme entusiasme, man mødte, når man kom ind på redaktionen. Men ellers var redaktions fisketurene til Bornholm blandt de bedste og sjoveste oplevelser. Her mødte jeg en masse rare originaler – fx Jens Ploug, Jason Träff og Mogens Espersen. Redaktionsmøderne på Bornholm var mere fisketure og social hygge end deciderede møder. Jeg husker en lille sjov episode fra den første gang jeg var med: De årlige ture blev planlagt i samarbejde med lokalredaktøren Poul Stadler, som vi mødte ude på en god kystplads, som han havde udvalgt. Det var den første morgen, og vi var bare tre, der skulle fiske med ham denne dag. Jeg, Svend Erik Vardrup og Søren Honore. De var begge fuldstændig klar på noget godt kystfiskeri med den lokale kystguru, og Søren spørger meget ivrigt Poul: – Hvad skal vi så fiske med her? Poul venter lidt med at svare … men så kommer det på hans finurlige måde at svare på: – Jaee, hvis der ikke er nogen fisk, så er det jo ligegyldigt hvad du fisker med. – Øh, ja. – … og hvis der er fisk, og de ikke vil hugge, er det jo også lige meget … – Jaee. – Og hvis der er fisk her, som bare vil hugge, ja så er det jo også lige meget ??? … Med det råd fra den lokale kystekspert, gik vi bare i gang med at fiske med rødt, grønt, blåt og blankt, blink og fluer, og fangede i øvrigt fisk allesammen.

 

Morthen Vihlmann designer til daglig Geoff Andersson tøjet, som han selv er med til at teste under sine mange kystture.

Morthen Vihlmann designer til daglig Geoff Andersson tøjet, som han selv er med til at teste under sine mange kystture.

 

MORTEN VIHLMANN – chefdesigner Geoff Andersson: En lille dreng (mindre end i dag) ligger syg på sofaen, hjemme hos mor. På sofabordet ligger en banan og noget saftevand. Døren går op- og ind kommer mor, netop hjemvendt efter at have været byen rundt efter en overlevelsespakke til sin lille syge dreng. Pakken består af et obligatorisk Anders And, to bøger fra biblioteket af Jens Ploug Hansen – og så mit første eksemplar af Fisk & Fri. Blandt datidens magasiner, skilte Fisk & Fri sig ud. Jeg husker da i hvert tilfælde det tykke blå omslag prydet af en kvinde, som holder en haj. Det var et magisk billede med den haj. Billedet er mejslet i min bevidstheds granit. Det nummer blev klippet ud i og spredt i fragmenter på væggene i mit drengeværelse. Mange år efter mit første eksemplar – i en alder af 18 år kommer Fisk & Fri atter på banen, da jeg kommer i lære som butiksassistent. Ganske hurtigt bliver jeg involveret i et annoncesamarbejde og lærer bladet at kende indefra. Dette forhold har nu mere end 20 år på bagen, hvor jeg igennem skiftende jobs har bibeholdt et stadigt udviklende forhold til bladet og dets medarbejdere. Professionelt nyder jeg redaktionens menneskelige diversitet og disses evige jagt på fornyelse og forståelse af vores fælles passion – Fiskeri. Et skønt sammensurium af originaler, jeg som fisketøjsudvikler, elsker at udfordre. Tilfældigt, hvis man tror på det ord, har jeg igennem tiden oparbejdet mindst to meget vigtige menneskelige relationer. Tilfældigt eller ej, så er jeg i al ydmyghed meget taknemlig for disse venskaber. Sjovt er det, at tænke sig, at dette første blad var starten på noget så værdifuldt. Nu sluttes ringen – den lille dreng er blevet så stor, at han selv har fået en lille dreng, som selvfølgelig får et Fisk & Fri når han skal forkæles lidt. Hvem ved? Måske er det starten til et eller andet magisk i hans univers?

Jan Kristoffersen har siden firserne været en af pionererne i danske lystfiskeri – og var blandt andet en af de første danskere, der tog til Norge for at udleve de vildeste havfiskedrømme. Her er han med en fantastisk lange på 18,5 kilo.

Jan Kristoffersen har siden
firserne været en af pionererne i
danske lystfiskeri – og var blandt
andet en af de første danskere, der
tog til Norge for at udleve de
vildeste havfiskedrømme. Her er
han med en fantastisk lange på
18,5 kilo.

 

JAN KRISTOFFERSEN – ejer af Jans Lystfiskershop: – Da jeg sad med det første Fisk & Fri i hænderne for 30 år siden, tænkte jeg, at endelig kom der et rigtigt blad for lystfiskere med spændende beretninger, hvor især big game historierne fra bl.a. Jens Ploug Hansen, var meget inspirerende. Den gang rejste man ikke så meget, så da den gamle redaktør, Svend Erik Vardrup og Jens Ploug Hansen, spurgte mig, om jeg ville med dem på en 14 dages havfisketur til vestkysten af Irland, var jeg ikke mange sekunder om at sige ja. Det var i 1983, og vi havde en fantastisk tur med 28 forskellige arter – bl.a. sildehaj og blåhaj. Selv tog jeg en St. Petersfisk på en Jensen pirk. Jo det var en af de ture, som man husker. Så god, at Jens også adskillige år eftersagde: – Jan – det var sku’en god tur vi havde dengang i Irland i 83. Senere var jeg i Norge i 1987 sammen med Flemming Madsen og Per Lien. Det blev til en spændende artikel i Fisk & Fri om vores første småbådstur til Norge. Jeg møder stadig folk, som husker denne artikel, fordi billederne var gode, og vi var de første småtossede danskere , som var på sådan en tur. Jeg husker også en tur til Susåen i 2006 med den nye chefredaktør Jens Bursell, hvor jeg guidede ham til sine første helt. Jo, Fisk & Fri har betydet meget for dansk lystfiskeri i de 30 år. Vi er mange som glæder os til den første hver måned, når det nye nummer udkommer.

Lige siden firserne har han været på forkant med fiskeriet, og her har du ham på forsiden af Fisk & Fri nr. 1-1984.

Lige siden firserne har Allan Riboe – stifter af Hvidovre Sport og far til den nuværende ejer, Poul Riboe – været på forkant med fiskeriet. Her har du ham på forsiden af Fisk & Fri nr. 1-1984.

 

ALLAN RIBOE – Grejhandler: Jeg har haft et samarbejde med Fisk & Fri næsten lige siden det startede i 82. Jeg åbnede nemlig butikken, Hvidovre Sport, d. 1. maj 1983, og næste år er det os, der kan fejre 30 (i 2022  40) års jubilæum. Samarbejdet har stået på i alle 29 (i dag 39) år, og det har været guld værd. Jeg er meget taknemmelig for den omtale, jeg har fået i Fisk & Fri, og effekten af vores annoncer. Vores kunder er også enormt glade for Fisk & Fri, og jeg sælger mindst fem gange så mange Fisk & Fri, som jeg gør af de andre blade og avisen. Kunderne nyder røverhistorierne og drømmefiskeriet, men får også masser af inspiration til deres eget fiskeri fra artiklerne. Inden for de sidste fem år, syntes jeg virkelig bladet har taget et alvorligt løft og er bedre end nogensinde. Det var godt set af Søren at ansætte Jens og Gordon (ansat hhv 2006 og 2008). De er et par skrappe drenge, der virkelig formår at få spræl i bladet og gøre det nutidigt og moderne. Min søn Poul Riboe og jeg ser frem til 29 år mere med Fisk & Fri som samarbejdspartner!

 

Ole Wisler – chefredaktør på Sportsfiskeren – startede sin karriere i ces! fiskebrancen som skribent og butiksbestyrer for Fisk & Fri’s grejbutik i Århus.

Ole Wisler – tidligere chefredaktør på Sportsfiskeren – startede sin karriere i fiskebrancen som skribent og butiksbestyrer for Fisk & Fri’s grejbutik i Århus.

 

OLE WISLER – tidligere Ansv. Chefredaktør, Sportsfiskeren: Tilbage i midten af 90’erne, mens jeg læste Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, supplerede jeg SU’en igennem seks år med et job som butikschef i Fisk & Fri’s daværende grejbutik i Århus samt et freelancejob med diverse artikler, som lokalredaktør for Østjylland samt klummeskribent på et opslag, der hed »På Kysten«. Skriverjobbet indebar også en del »Wo, Wie und Wann artikler» til bladet. Jeg husker blandt andet, hvorledes jeg blev offer for Svend Erik Vardrups mantra, da jeg på hans opfordring lavede en artikel om kystfiskeriet i bunden af Århus Bugten – fra Nappedam rundt om Slotsruinen og over til Hestehaven. Jeg tog et langt stræk på omkring 3 kilometer, så der var forskellige kysttyper at vælge imellem. Jeg overhørte senere – bag væggen af kystblink – en samtale en i lokal grejbutik, hvor en kystfisker mente, jeg bare var så pisse irriterende, sådan at udlevere lige netop hans hot spot. Et par uger før artiklen blev publiceret havde jeg dog talt 38 kystfiskere bare fra Nappedam ud til Slotsruinen, så mere hemmelig var den ikke… Men det var Svend Erik Vardrup’s mantra: Vi skal hjælpe vores læsere til at få succes. De skal vide hvor, hvornår og hvordan. Han var meget inspireret af de tyske fiskemagasiners Wo, Wie und Wann. Til glæde for de fleste og irritation for de få. Alt i alt var det også mest positive tilbagemeldinger, der kom gennem årene fra 90-97. Der var rigtig mange glade læsere, og perioden hører nok til Fisk & Fri’s storhedstid. Jeg modtog mange, glade tilbagemeldinger fra glade læsere, der havde fået deres første eller største kystørred, efter de havde læst min lokalrapport, På Kysten eller en af artiklerne. Og det er vel en af vores styrker som rigtige sportsfiskere: At kunne dele vores viden og oplevelser – og også at kunne glædes over andres succes.

 

Thomas Petersen er en dygtig geddefisker – her med en flot 14 kilos fisk fra de glade firsere. Til daglig arbejder han som direktør i Fairpoint Outdoor, der står bag produkter som fx Kientic og Westin.

Thomas Petersen er en dygtig geddefisker – her med en flot 14 kilos fisk fra
de glade firsere. Til daglig arbejder han som direktør i Fairpoint Outdoor,
der står bag produkter som fx Kientic og Westin.

 

THOMAS PETERSEN – direktør hos Fairpoint Outdoor: – Som knægt vare der en ting, som man virkeligt så frem til hver måned, nemlig udgivelsen af det nye Fisk og Fri. Der var ikke en artikel, som ikke blev læst gentagne gange, men specielt tre fiskekategorier var jeg meget betaget af – gedder, karper og biggame. Artiklen om geddefiskeri i Trosa fra nr. 5 1985 med Allan Riboe og Jens Ploug i spidsen blev læst på en tur op til mine bedsteforældre, og jeg vidste med det samme, at denne form for geddefiskeri måtte jeg prøve. Seks år senere søsatte jeg min båd i Trosa sammen med Poul Pop og min daværende kollega fra Jagt & Fiskerimagasinet Carsten Skov. Vi havde en fantastisk tur med mange store gedder op til 14 kilo, og efterfølgende er det blevet til mange super ture til Trosa. Fascinationen af store saltvands kæmper har ligget dybt i mig, lige fra første gang jeg læste Jens Ploug Hansens beretninger fra den store vide verden – specielt marlin artiklerne fra Acoerne er blevet læst flittigt. Flemming Madsen (desværre død i 2021), der siden Fisk & Fri’s start har arbejdet for Fisk & Fri som skribent og fotograf, arrangerer en tur til Acorerne i 1996, som jeg springer med på. Efter én times fiskeri får jeg et hug, som skal vise sig at blive skæbnesvangert for mig: En ny biggame fisker er født… Fighten varede halv anden time, og op til overfladen kom en blåfinnet tun på 800 lbs. Efter følgende er det blevet til rigtig mange ture verden rundt i jagten på de salte kæmper. I dag bliver det til mest geddefiskeri, trolling og laks i Namsen samt diverse biggame ture. Alt i alt er der ingen tvivl om, at Fisk & Fri har haft stor betydning for det fiskeri, jeg dyrker i dag, slutter Thomas.

Du kan læse mere om de sidste par år på Fisk & Fri her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2012.

 

Forshaga Akademin

En rigtig lystfisker-historie…

Vi modtager her på bladet en sjælden gang imellem fangstrapporter af fisk, hvor vi ikke rigtig kan få fisken på billedet til at matche den opgivne vægt. Men dog aldrig i et så grotesk modsætningsforhold som den gedde den russiske præsident Putin fangede i juli for nogle år tilbage. Læs her hvor galt det kan gå, når man lyver sin fisk større end den er. Historien blev oprindeligt publiceret i 2015.

AF SØREN BLOK HONORE

 

Boatshow 2023

 

(mere…)

DANSKE KARPE- & SPECIMENFISKERE OPGRADERER

Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.

Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.

 

 AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI

 

Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.

I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede - en rfække medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerighe arrangementer.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.

Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?

Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:

  1. Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
  2. Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
  3. Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
  4. Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.

 

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. Foto: Bensrati

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. 

Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere

Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.

Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.

 

Rachid Bensrati er en af "de nye" i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Foreningens historie

Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:

1990: Kenth Esbensen,

1993: Thomas Vedel

2000: Thomas Sanotra

2003: Henrik Arvedsen

2004: Thoms Bryld

2007: Peder Lichtenberg

2009: Michael Seide

2019: Mark Hemmingsen

2022: Anders Pehrson

Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk

Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular

 

Tohatsu

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet "Karpen" med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

SPORT DRES: 75 ÅR MED FISKEGREJ

Sådan så den københavnske grejbutik Sport Dres ud i 1965.

Der er næppe mange lystfiskere i Danmark, som ikke har hørt om københavnske Sport Dres, der er en af landets største og mest velassorterede grejbutikker. I anledning af shoppens 75 års jubilæum får du her historien om grejpusheren, hvor der altid er tid til en hyggesnak blandet med masser af tips & tricks til fisketuren.

 

AF PER EKSTRØM

 

I kølvandet på 2. verdenskrig startede den udvikling, mange kalder for dansk lystfiskeris guldalder. Verden begyndte atter at åbne sig, og ”fritids Danmark” tog fart. De første år, i slut 1940érne, var udviklingen dog noget afdæmpet. Gode grejer var ikke lige til at få fingre i, og valutakassen var snøret hårdt i, så man kunne ikke bare importere ”ligegyldige” varer som fiskegrej eller andet sportsudstyr.

DSF`s blad ”Sportsfiskeren” indeholdt derfor mange annoncer med bytte af grej. Ville man have ”nyt”, var det nemmest at bytte sig til det. Nogle ville bytte grej til andre former for fiskeri, men der var også en mand, som ville bytte en violin (det forstår man godt) for at få fat på et fiskehjul, så det var ikke lige til.

 

Sådan så Sport Dress´s annonce i "Jæger og Fisker " ud i 1955.

Sådan så Sport Dress´s annonce i “Jæger og Fisker ” ud i 1955.

Sådan startede Sport Dres

På Frederikssundsvej 20, på ydre Nørrebro, åbnede i 1946 – ifølge Krak – en forretning med navnet ”Sports Life”. Butikken formidlede hovedsagelig salg af brugt sportsudstyr mellem danskere. ”Sports-Life” lå kun på adressen i et år, og i 1947 åbnede en ny forretning. En mand ved navn Svend Nielsen etablerede en butik, han kaldte ”Sport Dress”. Dress er jo engelsk for beklædning, og tiden var præget af vores engelske befriere, så navne med engelsk islæt blev meget ofte anvendt.

I 1947 handlede de fleste sportsforretninger ikke udelukkende med fiskegrejer. Dertil var kundeunderlaget ikke stort nok. I København var der kun fire, og medlemmerne af den største – Lystfiskeriforeningen, handlede nok primært i Jagt-og Fiskerimagasinet. Sportsforretningernes vareudbud var derfor et bredt udvalg inden for jagt, fiskeri, boldspilrekvisitter og andet sportsudstyr. Der findes desværre ikke mange oplysninger om personen, Svend Nielsen, men ud fra få kilder ser det ud som om, han havde forbindelser til ”Lystfiskerklubben af 1940”, der hovedsageligt var en forening af saltvandsfiskere, som ikke havde noget fiskevand, men primært fiskede i havnen og på Øresund.

 

Kris Jeppsen, der idag ejer Sport Dres, har haft sin daglige gang i butikken siden han var 15 år gammel.

Kris Jeppsen, der idag ejer Sport Dres, har haft sin daglige gang i butikken siden han var 15 år gammel.

 

Under foreningsmeddelelser i Sportsfiskeren fra 1947, kan man se, at ”1940´s” emblem, der kostede 3 kr., kunne købes i Sport Dress. Desuden findes et brev fra 1950 til formanden Svend Sørensen, hvor tiltaleformen du anvendes, hvilket tyder på personlige relationer. Af brevpapiret fremgår også, hvilke varegrupper der handles med og her er særligt fiskerartikler fremhævet.

Kendetegnende for perioden er også, at annoncer fra sportsbutikker først og fremmest er rubrikannoncer i forskellige jagt- og fiskeblade. Så gjorde man opmærksom på sin tilstedeværelse, og kunne med få ord signalere, at her kunne man tilbyde noget særligt. Store omfangsrige kataloger var der ikke råd til. Det var kun Ludvig Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, som publicerede tykke kataloger med masser af grej samt artikler med lystfiskeri.

Den første annonce fra Sports Dress, jeg har fundet frem til, er fra januar 1950. Her står blandt andet, at reparationer udføres. Det omhandler sikket både hjul og ikke mindst stænger, hvoraf de fleste var spiltcane, og sikkert kunne trænge til en kærlig hånd. Op gennem 1950érne øges antallet af annoncer, og fiskerisortimentet udvides til også at omfatte tungrej. Stilen i annonceringen ændrer også karakter til fremover at fremhæve et stort udbud af varer, så kunderne ikke gik forgæves.

 

Køb julegaver hos specialmagasinet Sport Dress!

Køb julegaver hos specialmagasinet Sport Dress!

Ville sælge en alarm – men kom ud med en forretning

Hvor vi ikke rigtig ved noget om den første indehaver, så ved vi til gengæld en hel masse om den næste, Andreas Jeppesen. Han er nemlig far til den nuværende ejer Kris. Andreas Jeppesen var selvfølgelig lystfisker, og så var han ansat som salgsinspektør hos Securitas, der var de absolut førende inden for alarmer.

En dag i 1964 trådte han ind i den lille butik på knap 40 m2 på Frederikssundsvej 20 i håbet om at kunne sælge et alarmsystem til Svend Nielsen. Hvor lang tid der gik, inden snakken om alarmsystemer tog en drejning over til lystfiskeri, og hvad der egentlig ”klikkede” mellem Svend Nielsen og Andreas Jeppesen er ikke godt at vide, men Andreas fik ikke solgt en alarm, i de to timer han var i butikken. Til gengæld havde han købt butikken, da han gik. Og det uden at have forstand på detailhandel, men alene fordi han brændte for jagt og fiskeri. Det var en beslutning, der ændrede hans – og ikke mindst hans 4-årige søns liv for altid.

Den 1. januar 1965 kunne Andreas Jeppesen derfor udskifte stillingen på visitkortet fra salgsinspektør til forretningsindehaver. I løbet af 1980’erne blev ”Dress” ændret til ”Dres”. Som så mange andre med navnet Andreas, blev han nemlig blot kaldt for ”Dres”, så der blev fjernet et S fra butikkens tidligere navn, så det blev til Sport Dres. Navnet havde i flere år været misvisende, da hovedomsætningen i mange år havde været fiskegrej og ikke sportstøj.

Købesummen var på 50.000 kroner, hvilket efter nutidskroner svarer til cirka en halv million i forhold til inflationen i perioden. Nu kan man ikke alene sammenligne beløb, man skal også sammenligne priser på varer. I 1965 kostede et TV nemt mellem 3.000 og 4.000 kroner, hvilket er nogenlunde hvad du kan købe et TV til i dag. Udgiftsposten til dagligdags varer udgjorde til gengæld langt mere af indkomsten for den enkelte familie end i dag. Men 50.000 kroner var rigtig mange penge i 1965.  

 

Allerede i 1967 kunne man få det rigtige grej til den rigtige pris.

Allerede i 1967 kunne man få det rigtige grej til den rigtige pris hos Sport Dress.

Sport Dres anno 1980

Sport Dres anno 1980

Det handler om grej og lystfiskeri

1960´erne var en periode, hvor både økonomi og vareudbud kørte for fuld damp. Og var der flere midler til rådighed, skulle de naturligvis bruges. Udviklingen skete selvfølgelig ikke over natten, men langsomt og sikkert kom der flere varer på hylderne. Både inden for anden sport, men ikke mindst lystfiskeriartikler, som blev mere og mere specialiserede. Prisbillige japanske grejer begyndte også at dukke op, og europæiske grejer fik pludselig konkurrence fra Asien. 

Selve butikslokalet var som tidligere nævnt, ikke stort, men det afholdt ikke kunderne fra at strømme til. For med specialforretninger er det sådan, at hvis ekspertisen findes der, og er der en god service samt den rette atmosfære, så finder kunderne den. Uanset hvor den ligger. Og sport Dres var ingen undtagelse.

Butikken kæmpede i mange år konstant med pladsen, og i 1979 åbnede man en afdeling med sportsbeklædning i et tilstødende forretningslokale med lidt mere plads. Udbuddet af jagtartikler faldt også i takt med, at fiskeriartiklerne tog over for til sidst helt at blive udfaset.

 

Hos Sport Dres er der altid tid til en hyggesnak med de kompetente ekspedienter, der alle selv er aktive og dygtige lystfiskere i deres fritid.

Hos Sport Dres er der altid tid til en hyggesnak med de kompetente ekspedienter, der alle selv er aktive og dygtige lystfiskere i deres fritid.

Grejpusher allerede som 15-årig

Som søn af en lystfisker, bliver man som drengebarn automatisk suget ind den verden, hvis man er belastet med de gener. Allerede som 15-årig hjalp sønnen Kris til i forretningen, og han var ikke i tvivl om, at det var den vej, han skulle gå. Da Kris i 1977 var færdig med 10. klasse, gik turen til Frederikssundsvej, hvor han blev uddannet og udlært i Sport Dres. I begyndelsen af 1980érne fik Dres problemer med ryggen, og så var det helt naturligt, at Kris tog over. Det bevirkede også, at der kom flere ansatte, men pladsen var stadig trang. Selve butiksarealet, med plads til kunderne, udgjorde kun 10 m2, mens grejet hobede sig op langs væggene. For en lystfisker var det som at træde ind i ”Aladdins hule”. Sloganet var også: ”Vi har alt, men spørg efter det!”

I 1983 fik Sport Dres et skulderklap af de større. Man fik nemlig agenturet på Hardy, som var en af datidens mest eksklusive grejproducenter. Glæden blev imidlertid forvandlet til irritation, da de bestilte varer blev leveret med 2 måneders forsinkelse. Der var nogle kunder, som blev sure, men det var Sports Dres helt uden indflydelse på.

Ofte var der kø uden for forretningen op til weekenden, da der simpelthen ikke var plads i butikslokalet.  Mange af nutidens kendisser inden for lystfiskeriet, både i engrosleddet, men også i detailhandlen, har slidt på linoleummet bag disken i Sport Dres. Det fortæller og bekræfter også historien om, hvilken viden, der har befundet sig bag disken over årene. Kris udviklede en stor kærlighed for medefiskeriet, mens andre ansatte havde stor viden inden for andre områder. Og er der noget så herligt som kompetent betjening og et par aktuelle tips, inden man med store og gode forventninger går ud af butikken fyldt af optimisme og hede fiskedrømme. Det handler lystfiskeri også om.

 

I firserne handlede Sport Dres også med dartudstyr.

I starten af halvfemserne handlede Sport Dres også med dartudstyr. Dette billede er taget i 1991.

 

Sport Dres ud af lokalerne

Til sidst var pladsen så trang, at Sport Dres rent fysisk voksede ud af butikslokalet. Skulle man fremover kunne tilbyde kunderne rimelige forhold, måtte man derfor finde andre lokaler. Det skete i april 1991, hvor man rykkede over på den anden side af Frederikssundsvej til nummer 31. Her var lokalet fire gange så stort og glæden var ikke til at tage fejl af: Kom og Se! ”Vores nye kæmpe forretning er næsten fire gange så stor som den gamle. Alle Hylder er sprængfyldte med lækkert grej, og vi har altid et par gode tilbud på lager!”. Sådan lød annoncen i Sportsfiskeren. Det var som en plag, der var sluppet ud på en lun forårsdag. I de nye lokaler var der masser af plads til at udfolde sig på. Som et kuriosum kan nævnes, at der tidligere var solgt fiskegrej fra adressen, da isenkræmmer Perter Dahlberg solgte fiskestænger. En annonce fra 1956 bekræfter det.

Det var imidlertid kun en stakket frist, for kun 7 år senere var det atter tid til at flytte lokaler. Denne gang gik turen tilbage til de lige numre og 150 meter længere ud ad Frederikssundsvej på nummer 50. Nu havde Sport Dres et lokale på 400 m2 proppet med grej, hvilket gjorde forretningen til Danmarks største grejbutik.

 

 

Før det hed nethandel

I 1991 flyttede Sport Dres til Frederissundsvej 50, hvor deen stadig ligger den dag i dag.

I 1991 flyttede Sport Dres til Frederissundsvej 50, hvor deen stadig ligger den dag i dag.

 

God service er altid noget, der tiltrækker kunder, og allerede for 40 år siden havde Sport Dres mange kunder i provinsen. Dengang hed det telefonsalg, senere kom det til at hedde postordre, og nu hedder det nethandel. Kris havde for en del år siden en bekymring om at det såkaldte postordresalg ville slå den lille butik ihjel. Men de bekymringer blev lagt på hylden for lang tid siden.

For det første var Sport Dres hurtigt ude med at få lavet en hjemmeside og allerede i 1999 blev den første rigtige webshop en realitet. Navet på det første domæne var sportdres.dk men fordi folk ikke kunne finde ud af at stave det og finde ud af om det var med et eller to s´er, skiftede webshoppen i 2005 navn til fiskegrej.dk, der den dag i dag er en af landets mest velfungerende webshops med fiskeudstyr.

For det andet kører den fysiske butik på Frederikssundsvej stadig i bedste velgående – måske fordi de fleste lystfiskere godt ved, at salg af fiskegrejer også i meget høj grad handler om oplevelser. Det at træde ind i butikken, hvor man kan se og føle på varen er også en del af det anskaffe sig nye grejer. Det er også en fiskeoplevelse man skal unde sig selv.

 

Kris Jeppesen fra Sport Dres med en flot gedde taget på spin.

Kris Jeppesen fra Sport Dres med en flot gedde taget på spin.

Chefen Kris

I forbindelse med denne artikel tog jeg en formiddag ud på Frederikssundsvej, og Kris er ikke en person, der står i første række. Faktisk skulle jeg lige lede lidt efter ham. Det drejer sig om tillid, og med tillid vokser det enkelte menneske. Kris havde derfor god tid, da vi skulle tale om den lange historie. Jeg havde dog foretaget en indledende research, så jeg vidste noget i forvejen. Men selvom det ikke var meget i detaljen, så kunne jeg fortælle, at forretningen og navnet Sport Dress første gang optræder i Kraks Vejviser i 1947. Forretningen har derfor 75-års fødselsdag i år, og butikken er således ældre end antaget. Datoen for åbningen har jeg desværre ikke kunnet finde. Så nu er det bare spørgsmålet, om Kris vil kaste nogle gode tilbud efter kunderne i den anledning. Det viste sig således, at Sport Dres var en ”omvendt Tante Møge”, da forretningen faktisk er ældre end først antaget.

Telefonnummeret var ældre end forretningen

I min søgning på oplysninger om Sport Dres var ledetråden blandt andet telefonnummeret. Fra ældre annoncer kan man se, at telefonnummeret til Sport Dres var TAGA 4648. Når man tidligere overdrog butikslokaler, hvor der var telefon, så fulgte både telefon og telefonnummeret med. En telefon var nemlig noget, der sad fast i væggen og ikke umiddelbart kunne flyttes. Både ”Sports Life” og den tidligere butik, ”Frugthuset”, havde samme telefonnummer, der kan føres helt tilbage til 1934.

Kom forbi og få fisketips hos Sport Dres

Siden de gode gamle dage er der virkelig løbet meget vand igennem bækken, og i dag er butikken på hele 450 kvadratmeter, i det man nu også har fået inddraget  en større del af underetagen, til beklædning og nok et af  landets største udvalg af grej, til karpe- og specimenfiskeri. Herudover er der 250 kvadratmeter lager.

Det er næsten altid muligt at finde en P-plads tæt på, og kommer du med de offentlige transportmidler er der også både bus og tog næsten lige uden for døren. – I butikken er vi i dag 8 ansatte, som hver i sær har deres store viden om forskellige former for fiskeri – lige fra kyst-, sø- og åfiskeri til havfiskeri, afrunder Kris. Uanset hvad du fisker efter, vil du derfor kunne få en god, kompetent betjening samt de hotteste staldtips og det bedste grej til din næste fisketur, griner Kris, der i dag står i butikken på 46´ende år.

Tjek ind på Sport Dres´s hjemmeside her.

 

Forshaga Akademin

 

 

HAVØRRED: NÅR ARBEJDET ER FRITID & OMVENDT

Linda fisker selv meget på kysten – bl.a. efter de havørreder, som hun selv har været med til at producere.

Linda Bollerup er biolog, medlem af bestyrelsen i DSF, suppleant i bestyrelsen for Dansk Lystfiskeri – samt har arbejdet med produktion af laksefisk de sidste 18 år. Vi har fået en snak med Linda, der om nogen har stor praktisk erfaring med produktion og udsætning af ørreder.

 

AF JENS BURESELL

 

LINDA deltager gerne der, hvor hun føler, at hun måske kan være med til at gøre en forskel. Hun er uddannet biolog fra SDU i august 2004. – Jeg var så heldig at få arbejde på Fyns Laksefisk allerede fra d. 1. april 2004, og havde nogen hårde første måneder med færdiggørelse af studie samtidig med nyt job, fortæller hun. Jeg har taget diverse vandløbskurser igennem årene bl.a. elfiskekursus, bestandsanalysekursus, vandløbskurser, diverse akvakulturkurser m.fl. – og så har jeg fornylig færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse.  Mit arbejde er min fritid, og min fritid er mit arbejde. 

 

Forshaga Akademin

 

Fiskemester på Fyns Laksefisk

Igennem de sidste 18 år har Linda været fiskemester hos Fyns laksefisk.  – Mine opgaver er meget alsidige. Jeg passer fisk/æg (daglige opgaver), gør anlæg rene, elfisker, stryger fisk, har rundvisninger, taler i telefon – og meget hvis du spørger andre, udtaler mig til pressen, deltager i mange møder med både interne og eksterne, arbejder i weekend og helligdage, er på tilkald, sætter fisk ud, laver bestandsundersøgelser, specialistopgaver for eksterne samarbejdspartnere samt en masse administrativt arbejde herunder søger diverse tilladelser, snakker med eksterne samarbejdspartnere, planlægger elfiskeri og udsætninger og meget, meget andet. Derudover så er jeg nærmeste leder for 9 medarbejdere. 

Eller sagt på en anden måde. Linda har utrolig stor praktisk erfaring med alt, hvad der vedrører opdræt og udsætning af ørred. Vi har stillet hende 8 spørgsmål:

Hvor mange kystørred er vildfisk?

 1 – Du fisker selv efter havørred på kysten, og kan som opdrætter let kende opdrætsfisk fra vildfisk. Hvad tænker du frekvensen af hhv opdræts og vildfisk er derude på kysten?

– Jeg fisker selv og det giver mig mange gode oplevelser, siger hun. – Jeg og mine medfiskere tjekker altid fiskene for at se, om de er vilde eller udsatte. Er vi i tvivl, så er de vilde. Fyns Laksefisk er blevet bedre til at lave fisk og de udsatte er blevet svære at genkende. Jeg har oplevet fisketure, hvor alle fisk har været udsatte (10 ud af 10) og ture hvor fordelingen har været mere moderat. Men jeg oplever næsten altid at se udsatte fisk. Et bud på en gennemsnitslig fordeling er ca. 60/40 (udsatte/vilde), der hvor jeg fisker. 

 

Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer - blandt andet for at elfiske.

                                                    Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer – blandt andet for at elfiske.

 

Udfordringer når der skal produceres udsætningsfisk

2 – Når moderfisk skal indsamles og æg/sæd skal befrugtes – hvilke praktiske problemstillinger kan der være – og hvad er den begrænsende faktor for hvor mange udsætningsklare fisk man får?

– Moderfiskene bliver fanget/elfisket af både personale på Fyns Laksefisk og en masse frivillige gode folk, forklarer hun. – Elfiskeriet i november/december foregår i tæt samarbejde mellem Fyns Laksefisk og sportsfiskerne. Sportsfiskerne yder en kæmpe indsats og uden det samarbejde, var der ikke noget projekt. Elfiskeriet foregår i mange forskellige åer på Fyn, og der er ikke to sæsoner, der er ens. Nogen sæsoner er der fra starten af meget vand, og det kan være svært at finde fiskene. Andre sæsoner er der ikke så meget vand, og fiskene er måske ikke trukket op endnu. Der skal foreligge tilladelser til alt, og der er ikke frit slag i bolledejen i forhold til, hvor vi gerne vil elfiske. Hvis der er meget vand i åerne, er fiskene trukket godt op i systemet – og måske til et sted, hvor vi ikke har adgang. Det betyder, at en begrænsende faktor kan ofte være, om vi har adgang til/tilladelse til at elfiske. Fiskene bevæger sig jo rundt op opad og står måske ikke lige der, hvor vi må fiske. En mere fleksibel adgang ville være ønskværdigt. ’

– Sammen med sportsfiskerne gør vi meget ud af at forsøge kun at tage fisk med hjem til lakseriet, som kan stryges. Det medfører så, at der sorteres grundigt i moderfiskene ved/i åen. Fisk der er udleget/delvis udleget, skadede fisk, fisk med svamp, hunner der slet ikke er klar til strygning osv. hjemtages ikke. Langt de fleste år opnår vi det ønskede antal æg, men nogen år skal der ledes lidt længere tid og gås lidt flere meter i åen for at finde moderfiskene. 

 

Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder hun også i bestytrelsen for DSF.

Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder Linda også i bestytrelsen for DSF.

Udfordringer med udsætningerne

3 – Hvad er dine oplevelser med mortaliteten: Hvilke fisk har en højeste overlevelserate i hhv åen og på kysten – og hvorfor?

– Hvis du spørger til smolt, der lige er sat ud tæt på mundingen, så er de helt sikkert et nemt offer for f.eks. skarver, men når først de er på kysten, så er min oplevelse, at de hurtigt søger skjul under tangplanter mm, fortsætter hun. – Det er derfor meget vigtigt at passe på smoltene de første dage efter udsætning i åen og især i nogen vandløb er det ekstra vitalt for fiskene. Fiskene er afkom af vilde fisk, så de har deres instinkter i behold – og når først de lige er “landet” i naturen, så opfører de sig naturligt.  

 4 – Hvis man ville skrue op for udsætninger – vil det kunne lade sig gøre at indsamle større mængder af fisk til strygning uden at det går ud over outputtet af vildfiskene gydning – og i givet fald, hvordan skulle man gøre det? 

– Der kunne godt indsamles lidt større mængder, siger hun. – I hvert fald i nogen åer/vandløb. I nogen vandløb trækker der så mange fisk op, at der ikke er gydemuligheder til alle og de gyder “oven i hinanden”. Et lokalkendskab samt en registrering af gydebanker/moderfisk ville være vigtigt forud for elfiskeri af “nye” vandløb. Min oplevelse er, at i nogen vandløb er der mange moderfisk og ikke plads til alle, og i andre vandløb skal man ikke elfiske flere moderfisk. 

 

Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.

Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.

Mundingsudsætninger af havørred

 5 – Hvad er din holdning til mundingsudsætninger som vi kender dem – og hvorfor?

– De mundingsudsætninger, som jeg har kendskab til, giver i stor udstrækning god mening og gavner fiskeriet uden at genere de vilde fisk, pointerer hun. – De er afkom af vilde lokale fisk, og jeg ser mange udsatte fisk, som er blevet store samt flotte. Disse fisk indgår i de nye generationer, og indgår således i fiskeriet. Det fynske havørredfiskeri ville slet ikke være det samme uden udsætninger. Når det er sagt, så skal vi blive ved med at arbejde for – samt have fokus på et bedre vandmiljø. Vores vandmiljø, herunder både vandløb og fjorde/havet, lider, og der forestår et langt samt stort arbejde. Jo flere der fisker, desto flere bekymrer sig for vandmiljøet – og jo flere får øjnene op for de unikke oplevelser, som fiskeriet kan give. 

6 – Hvordan kan det evt gøres bedre?

– Opdræt og udsætninger skal foregå på en bæredygtig måde forstået på den måde, at fiskene skal være afkom af vildfisk, opdrættet på en bæredygtig måde, sættes ud der hvor det giver mening og passes på i de første dage efter udsætning, fastslår hun. – Min tilgang er, at vi altid kan forbedre og optimere, så det vil give mening at forsøge at finde ud af, hvordan vi får mest ud af udsætninger. 

 

Linda med dagens elfiskefangst - en flot bækørred.

Linda med dagens elfiskefangst – en flot ørred.

Flere havørreder på kysten?

7 – Hvad er din holdning til evt kystudsætninger – og hvordan kunne man evt gøre dette bedre nu ifht halvfemserne?

– Jeg har ikke selv oplevet at fiske i de glade halvfemsere, da der var kystudsætninger. Men jeg ved, at man har tendens til at huske de gamle dage som meget bedre. Jeg har hørt om folk, der fangede mange flere og større fisk dengang, og jeg har hørt om folk der aldrig så skyggen af en havørred på trods af, at de fiskede meget. Til gengæld fangede de torsk. Jeg ved også, at de tidligere udsætninger af dambrugsørreder gav større fisk. De fisk, der udsættes nu, er afkom af vilde fisk, og det genetiske materiale er stort samt varieret, hvilket giver fisk i mange forskellige størrelser og ikke kun store fisk. Jeg tænker, at vi skal fortsætte med at avle på vilde fisk og lave fiskene så naturlige, som vi kan. 

8 – Hvis målet er et markant bedre kystfiskeri overalt i landet, hvordan ser du den optimale udsætningsstrategi på den lange bane?

– Jeg tror ikke på et markant bedre kystfiskeri overalt i landet. Jeg tro på, at det kan forbedres på flere måder – både ved udsætninger og selvfølgelig ved markant bedre vandmiljø – men vi er nødt til at se på, hvor det giver mening at sætte fisk ud. Vi skal ikke sætte fisk ud i blinde. Vi er også nødt til at tænke ud af boksen og prøve os frem med andre strategier f.eks. kystudsætning hvor det giver mening. Måske et forsøg med en prægning på et vandløb ved at have dem i et bur i et par dage, inden de sejles ud på. Jeg ved også, at skarver er et KÆMPE problem – også for ørreder. Et problem vi er nødt til at forholde os til. Og skarven forsvinder ikke, selvom der ikke sættes fisk ud. Skarven er et problem langt uden for Danmarks grænser. Da jeg i 2008 arbejdede sammen med en ungarer i Bosnien, talte han om skarver og om, hvor stort et problem de er i mange lande. Vi er altså nødt til at hæve os op i en helikopter og se ned på alle de forskellige udfordringer der er. Og arbejde sammen i stedet for at sidde bag skærmen og bekrige hinanden og tale om udsætninger eller ej. Der er desværre meget større problemer end hvor vidt vi skal have udsætninger eller ej. Vores natur lider og vi hjælper naturen bedre ved at stå sammen. 

 

Tohatsu

 

Linda Bollerup med en flot han haværred hos Fyns Laksefisk.

 

 

ET FANTASTISK FISKEÅR PÅ FORSHAGA – del 2

Hvis du drømmer om at leve af din elskede hobby – lystfiskeriet, så kan du på svenske Forshaga Akademin i lækre naturomgivelser – omringet af de sprødeste fiskevande – lægge grunden til en karriere inden for lystfiskerbranchen. I del 2 af vores lille artikelserie fra Forshaga fortæller Tyler Horne om sine oplevelser samt erfaringer med den sjove og lærerige fiskeuddannelse.

 

AF TYLER HORNE

 

At arbejde inden for min yndlingshobby – lystfiskeri – har altid været min vision, og det var derfor oplagt at søge ind på svenske Forshaga Akademin. Da jeg for omtrent to år siden begyndte jeg at kigge efter sportsfiskeskoler fandt jeg nogle stykker, men uden held i mine ansøgninger, da de kun tog et begrænset antal personer ind pr. sæson, og så fik jeg bare besked om at søge igen næste år. Men helt tilfældigt så jeg så en artikel på internettet om med en elev, der gik på Forshaga Akademin i Sverige, og så tænkte jeg da bare: Det prøver vi.

Jeg e-mailede med det samme skolen, og efter nogle få dage kom der en mail tilbage, at jeg bare skulle sende en ansøgning, for udfor mine kriterier passede jeg godt ind i deres system. Jeg var kørt godt træt i mit fag inden for hotel- og restaurantbranchen, hvor jeg i 10 år har arbejdet som kok samt rejst lidt rundt omkring i verden. Det havde egentlig været spændende nok, men nu håbede jeg så at kunne kombinere de to hobbyer på en eller anden vis ved at rejse rundt og guide – og så ellers lave noget mad til de guidede gæster over åben ild i stedet.

 

Friluftsland

 

Fra orm i putten til havørred på kysten

Jeg husker et af mine første fiskeminder, der som mange andre var med friskopgravet orm fra haven og en tur i putten med en ”næsten” garanti for fisk sammen med en af min mors arbejdskollegaer. Da jeg blev lidt ældre plejede min mor at køre mig ud på Middelfart Havn om sommeren, hvor jeg sammen med en klassekammerat stod og fiskede hornfisk. Sidenhen har jeg haft fisket lidt on and off efter havørred indtil for 8-10 år siden, hvor jeg begyndte at ligge rigtig meget tid og energi i fiskeriet rundt omkring på de fynske kyster – især Gamborg Fjord, hvor jeg boede tæt på. Her lykkedes det mig at få et par venner bidt af det ellers til tider frustrerende havørredfiskeri – men det er jo også bare det at komme ud at nyde naturen i 10 sekundmeter storm og regn. Fisken er jo bare en bonus. Og nu er jeg så her i Sverige

Nye venner og masser af ny inspiration

Her på Forshaga Akademin har jeg både fået nye fiskevenner og masser af ny inspiration til mit fiskeri. Det kommer jo helt naturligt, når du bliver sat i klasse med 20 andre ligesindede. Så har man pludselig mange nye personer, der altid er klar på at fiske, og det er ikke folk, som er svære at overtale til at komme med ud. Når det er sagt, så bruger jeg nu alligevel det meste af min fisketid med min sambo/kammerat Mads, som jeg har mødt her igennem skolen, og valgt at flytte sammen med efter vi udvekslede et par mails frem og tilbage, inden vi startede på skolen.

Jeg har fået en del ny viden inden for forskellige fiskemetoder, da jeg jo altid har fisket mest havørred, og nu bor i et land hvor der er utallige søer – samt ikke så meget åben kyst ikke lige i nærheden. Det er således blevet til en del spinnefiskeri med store jigs efter gedder og sandart samt en smule fluefiskeri efter stalling og ørred i elven. Og jeg har da ikke fået den værst tænkelige start på fiskeriet med sandart på 3.5kg og en gedde på 8.9kg. Det er helt klart, at jeg også fremover vil komme til at bedrive disse former for fiskeri i fremtiden, da jeg i forvejen bor lidt længere nordpå med min svenske kæreste og har gjort det det siden oktober 2020. Forshaga Akademin har således medvirket til, at jeg har fået et mere åbent mit sind overfor andet end bare ørredfiskeri.

 

Tyler Horne med en fin gedde taget under hans ophold på Forshaga Akademin.

                    Tyler Horne med en fin gedde taget under hans ophold på Forshaga Akademin.

Fiskeri på skemaet

Skolens fisketure er jo altid det sjoveste, selvom det mest er isfiskeri for tiden, hvilket ikke er helt min kop the, men igen det er jo fiskeri – og det er altid spændende at se, hvad der kommer op af hullet. Alle fagene er egentlig mine yndlings fag, for jeg synes, at hvert fag har noget forskelligt at bidrage med til min kommende fiskekarriere – fx hjælp til hvordan man starter et foretagende, og sælger sig selv på den bedst mulige måde. Eller viden om at lave en hjemmeside samt meget mere. Det er egentlig en ret bred uddannelse de giver her på skolen, nu når jeg sidder og tænker over det.

Fiskebiologi er også et ret spændende fag, især som fluefisker i elven, for man lærer utroligt meget om de forskellige larver og insekter, der lever i de forskellige vandløb, hvilket selvfølgelig er god inspiration til fluebinding på de forskellige tider på året.

Den sjoveste og nok mest udfordrende tur vi har haft var en tre dages hike, hvor vejret egentlig ikke var fantastisk. Det regnede meget – faktisk hele dagen i tre dage, hvor vi skulle gå cirka 10 km om dagen i ret hårdt terræn. Så både tålmodighed og styrke blev sat på prøve. Det var ikke så meget fiskerelateret, men fungerede mere som en ryste-sammen tur, hvor der blev hygget rundt om bålet om aftenen og fortalt diverse historier. Da turen var ovre skulle vi arrangere vores egen hike, som så bare vare en fiktiv hike for at vise, at vi også kunne arrangere en event. Men lidt fiskerelateret var det alligevel, da du jo som fiskeguide gerne skulle kunne strukturere en dag/uge eller mere for eventuelle fiskegæster, hvis du skal fiske i fjeldet eller andre lignende steder, hvor en hike er påkrævet for at komme til fiskevandet.

Det perfekte fiskejob

Min drøm med at arbejde med fiskeri er at være i kontakt med gæster – om det så er 1-1 guiding eller at arbejde på en fiskelodge. Det er ikke helt klart for mig endnu. Jeg har selvfølgelig nogle tanker og ideer, men dem holder jeg for mig selv lidt endnu. I første omgang tager jeg til Kengis Bruk Fiskelodge i Lappland for at afholde to en halv måneds praktik indenfor laksefiskeriet, og det ser jeg utroligt meget frem imod. Det bliver spændende at prøve kræfter med lidt større fisk, og Østersølaksene siges at være utroligt stærke, så håber at jeg kan give de besøgende gæster en god oplevelse, og at min praktik giver mig lidt mere viden om hvad jeg selv søger og vil.

Jeg synes helt klart, at lærerne på Forshaga Akademin har rustet mig godt til det, og de fortæller en del om deres egne erfaringer inden for guideverdenen, da de alle sammen selv har stået i samme situation engang, men nu har valgt at undervise inden for noget, som de selv brænder for. Det betyder, at de alle er super engageret i deres arbejde, hvilket man tydeligt mærker – og er noget, som jeg personligt selv sætter pris på!

Du kan læse meget mere om Forshaga Akademin her.

 

Hvidovre Sport

 

 

ET FANTASTISK FISKEÅR PÅ FORSHAGA – del 1

Mads Bönding med en af de store gedder, han har fanget under sit ophold på Forshaga Akademin i Sverige.

På svenske Forshaga Akademin kan du i smukke naturomgivelser – omringet af fede fiskevande – bruge et helt år på at lægge grunden til en karriere inden for lystfiskerbranchen. Whats not to like? I del 1 af vores serie på to artikler fra Forshaga fortæller Mads Bönding om sine oplevelser og erfaringer med den unikke og spændende uddannelse.

 

AF MADS BÖNDING

 

Jeg har altid haft en kæmpe passion for lystfiskeri, og min store drøm er at kunne arbejde med det, som jeg elsker at bruge al min fritid på! Det var netop dette, som fik mig til og søge ind på Forshaga Akademin. Før havde jeg en meget normal hverdag i betonbranchen og havde arbejdet i lidt forskellige fag de sidste 10 år. Men så begyndte jeg at kigge efter en ny udfordring – og prøvede at se efter, hvad der var af muligheder inden for det, som jeg elskede alle mest – nemlig lystfiskeriet. Men det eneste, jeg fandt i Danmark inden for uddannelse på dette område var på ungdomsskoler, så det var jeg lige lidt for gammel til – desværre!

 

Tohatsu

 

Men så læste jeg tilfældigt om Forshaga Akademin en dag, hvor jeg søgte lidt rundt omkring på nettet. Straks prøvede jeg at skrive til dem for at høre lidt mere omkring det, hvorefter jeg fik nogle kontaktoplysninger på andre danskere, som havde gået der – bare for at høre lidt omkring det hele. Herefter tog jeg beslutningen om at søge ind og blev hurtig accepteret. Og så det var bare om at komme afsted, da uddannelsen startede op! Det var et stort skridt for en som mig, der altid har holdt sig tæt på den normale hverdag med familien i trygge Danmark, men jeg manglede et nyt pust i mit liv – og det fik jeg! 

Fra danske havørreder til svenske gedder

Jeg har altid vært meget fascineret af havørredfiskeriet i Danmark, og det er stort set det, jeg har brugt de sidste 12-14 år af mit fiskeliv på. Selvfølgelig har jeg også fisket efter meget andet, som fx gedder, sild, makrel osv, men nok 85-90% af fisketiden har jeg vært afsted efter havørred – både ved kysten, i fjorde og åer. Tanken om at gå ved vandet og måske være heldig at ramme ind i drømmefisken lige pludselig har altid været det, der var drivkraften, hver gang man var afsted.

Lige før jeg skulle til Sverige og starte på min drømmeuddannelse, havde jeg haft en svær tid med fiskeriet efter havørreden, men den sidste måned før jeg skulle til afsted ramte jeg ind i noget rigtig godt fiskeri mange steder i Danmark. Faktisk var jeg så heldig at slå min egen PR to gange på tre dage! Den første var 62cm og den næste63, så jeg fik sluttet godt af, før jeg skulle prøve kræfter med Sveriges kendte geddefiskeri og de mange andre typer af fiskeri, som jeg ikke havde prøvet før. Alt sammen bare nyt og spændende fiskeri, der ventede på at blive afprøvet! 

 

Der mange gode sandartvande i nærheden af Forshaga Akademin. Her er Mads med en fin fisk fra et vand i nærheden af skolen.

Der mange gode sandartvande i nærheden af Forshaga Akademin. Her er Mads med en fin fisk fra et vand i nærheden af skolen.

 

Min første måned i Sverige kan man vist roligt sige startede ud med et boom! Jeg havde totalt set kun fanget 3-4 gedder i Danmark med den største på 53cm, og de fem første gedder jeg fangede i Sverige var af en helt anden kaliber! Tre af dem var på over en meter! To af dem fik jeg på både målt samt vejet, og de var 106cm og 9,2 kilo samt 107cm og 7,5 kilo. Og den sidste uden vægt på var 105cm, så man kan sige, at jeg kom godt i gang med geddefiskeriet! 

Nye fiskevenner og masser af viden på Forshaga

Før jeg kom til Sverige fik jeg kontaktoplysninger på en af de danskere, som også skulle gå på skolen, så jeg skrev til ham for at høre, om han var frisk på at finde noget at bo i sammen i, og det var han selvfølgelig. Så jeg fik hurtigt en god start ved at bo sammen med en anden dansker.

Opstarten i skolen var stille og rolig, men det var ikke lige alle, som var lige nemme at forstå, når der blev snakket svensk. Heldigvis var alle dog meget søde og gode til engelsk også, så man blev taget godt imod. Jo længere tid der gik, desto hurtigere kom man tættere på nogle af de andre elever fra de forskellige klasser, og jeg har allerede fået en masse gode og nye bekendtskaber samt venner – både fra klassen, men også nogle fra den anden klasse, som er i gang med det andet år på uddannelsen.

Indtil videre har jeg fået mange spændende oplevelser med mine nye klassekammerater samt venner omkring fisketure. Jeg har lært en masse om, hvordan folk fisker heroppe samt fået en masse gode fiskespots – plus opnået en del viden omkring fiskeriet efter både gedde, sandart og aborre, som aldrig har vært min stærke side. Jeg har derfor allerede fået mange nye arter og nye personlige rekorder på min samvittighed. 

 

Geddevande manger der ikke i skovene ved Forshaga, og her er en af dem, der ikke kunne modstå Mads´s agn.

                   Geddevande mangler der ikke i skovene ved Forshaga, og her er en af dem, der ikke kunne modstå Mads´s agn.

En masse gode fiskefag på Forshaga

Det er svært at vælge præcis hvilke af vores fag som er min favorit, for jeg synes, at alle fagene er meget spændende og en udfordring, da det hele er på svensk – udover lige vores engelskundervisning selvfølgelig. Men ja – det hele var ikke lige nemt i starten, når man både ikke forstod alt, hvad der blev sagt – og opgaverne som stod på svensk! Men alle lærere er heldigvis meget gode til engelsk samt til at forklare, hvis man spørger, så man forstår det – selvom man er dansk.

Vores tur til Glasskogen, hvor vi skulle overnatte to nætter samt vandre igennem skov og fjeld til forskellige poster fordelt ud over de 2-3 dage var en fed og udfordrende oplevelse, som jeg meget gerne gør igen. Også selvom det var hårdt for en, som aldrig havde prøvet det før! 

Drømmen om at arbejde med ens hobby – lystfiskeriet

Min store drøm med denne uddannelse er selvfølgelig at kunne komme til at arbejde med det, som jeg elsker allermest, og jeg håber at kunne bevæge mig den vej efter min lange praktik her til sommer. Det kunne fx være ved at finde et guidejob inde for lakse/ørredfiskeri et sted i Sverige/Norge – eller hvor der nu kunne være mulighed for det.

Indtil videre føler jeg virkelig, at Forshaga Akademin har klædt mig godt på til at forsøge lykken i fiskebranchen, og på skolen lærer man også alt omkring, hvordan man selv vil kunne starte et firma op. Jeg har allerede nu fået en masse gode kontakter, og folk på skolen er utrolig flinke til at hjælpe dig med at komme i kontakt med nogle, inden for det område, som du gerne vil arbejde med. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld allerede nu, inden jeg skal i praktik, og jeg føler mig sikker på, at jeg nok skal kunne finde nogen, som mangler en guide efter jeg er uddannet! 

Du kan læse meget mere om Forshaga Akademin og de mange sjove fag her.

Boatshow 2023