En rigtig lystfisker-historie…

Vi modtager her på bladet en sjælden gang imellem fangstrapporter af fisk, hvor vi ikke rigtig kan få fisken på billedet til at matche den opgivne vægt. Men dog aldrig i et så grotesk modsætningsforhold som den gedde den russiske præsident Putin fangede i juli for nogle år tilbage. Læs her hvor galt det kan gå, når man lyver sin fisk større end den er. Historien blev oprindeligt publiceret i 2015.

AF SØREN BLOK HONORE

 

Hvidovre Sport

 

(mere…)

DANSKE KARPE- & SPECIMENFISKERE OPGRADERER

Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.

Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.

 

 AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI

 

Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.

I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede - en rfække medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerighe arrangementer.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.

Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?

Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:

  1. Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
  2. Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
  3. Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
  4. Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.

 

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. Foto: Bensrati

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. 

Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere

Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.

Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.

 

Rachid Bensrati er en af "de nye" i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Foreningens historie

Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:

1990: Kenth Esbensen,

1993: Thomas Vedel

2000: Thomas Sanotra

2003: Henrik Arvedsen

2004: Thoms Bryld

2007: Peder Lichtenberg

2009: Michael Seide

2019: Mark Hemmingsen

2022: Anders Pehrson

Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk

Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet "Karpen" med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

SPORT DRES: 75 ÅR MED FISKEGREJ

Sådan så den københavnske grejbutik Sport Dres ud i 1965.

Der er næppe mange lystfiskere i Danmark, som ikke har hørt om københavnske Sport Dres, der er en af landets største og mest velassorterede grejbutikker. I anledning af shoppens 75 års jubilæum får du her historien om grejpusheren, hvor der altid er tid til en hyggesnak blandet med masser af tips & tricks til fisketuren.

 

AF PER EKSTRØM

 

I kølvandet på 2. verdenskrig startede den udvikling, mange kalder for dansk lystfiskeris guldalder. Verden begyndte atter at åbne sig, og ”fritids Danmark” tog fart. De første år, i slut 1940érne, var udviklingen dog noget afdæmpet. Gode grejer var ikke lige til at få fingre i, og valutakassen var snøret hårdt i, så man kunne ikke bare importere ”ligegyldige” varer som fiskegrej eller andet sportsudstyr.

DSF`s blad ”Sportsfiskeren” indeholdt derfor mange annoncer med bytte af grej. Ville man have ”nyt”, var det nemmest at bytte sig til det. Nogle ville bytte grej til andre former for fiskeri, men der var også en mand, som ville bytte en violin (det forstår man godt) for at få fat på et fiskehjul, så det var ikke lige til.

 

Sådan så Sport Dress´s annonce i "Jæger og Fisker " ud i 1955.

Sådan så Sport Dress´s annonce i “Jæger og Fisker ” ud i 1955.

Sådan startede Sport Dres

På Frederikssundsvej 20, på ydre Nørrebro, åbnede i 1946 – ifølge Krak – en forretning med navnet ”Sports Life”. Butikken formidlede hovedsagelig salg af brugt sportsudstyr mellem danskere. ”Sports-Life” lå kun på adressen i et år, og i 1947 åbnede en ny forretning. En mand ved navn Svend Nielsen etablerede en butik, han kaldte ”Sport Dress”. Dress er jo engelsk for beklædning, og tiden var præget af vores engelske befriere, så navne med engelsk islæt blev meget ofte anvendt.

I 1947 handlede de fleste sportsforretninger ikke udelukkende med fiskegrejer. Dertil var kundeunderlaget ikke stort nok. I København var der kun fire, og medlemmerne af den største – Lystfiskeriforeningen, handlede nok primært i Jagt-og Fiskerimagasinet. Sportsforretningernes vareudbud var derfor et bredt udvalg inden for jagt, fiskeri, boldspilrekvisitter og andet sportsudstyr. Der findes desværre ikke mange oplysninger om personen, Svend Nielsen, men ud fra få kilder ser det ud som om, han havde forbindelser til ”Lystfiskerklubben af 1940”, der hovedsageligt var en forening af saltvandsfiskere, som ikke havde noget fiskevand, men primært fiskede i havnen og på Øresund.

 

Kris Jeppsen, der idag ejer Sport Dres, har haft sin daglige gang i butikken siden han var 15 år gammel.

Kris Jeppsen, der idag ejer Sport Dres, har haft sin daglige gang i butikken siden han var 15 år gammel.

 

Under foreningsmeddelelser i Sportsfiskeren fra 1947, kan man se, at ”1940´s” emblem, der kostede 3 kr., kunne købes i Sport Dress. Desuden findes et brev fra 1950 til formanden Svend Sørensen, hvor tiltaleformen du anvendes, hvilket tyder på personlige relationer. Af brevpapiret fremgår også, hvilke varegrupper der handles med og her er særligt fiskerartikler fremhævet.

Kendetegnende for perioden er også, at annoncer fra sportsbutikker først og fremmest er rubrikannoncer i forskellige jagt- og fiskeblade. Så gjorde man opmærksom på sin tilstedeværelse, og kunne med få ord signalere, at her kunne man tilbyde noget særligt. Store omfangsrige kataloger var der ikke råd til. Det var kun Ludvig Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, som publicerede tykke kataloger med masser af grej samt artikler med lystfiskeri.

Den første annonce fra Sports Dress, jeg har fundet frem til, er fra januar 1950. Her står blandt andet, at reparationer udføres. Det omhandler sikket både hjul og ikke mindst stænger, hvoraf de fleste var spiltcane, og sikkert kunne trænge til en kærlig hånd. Op gennem 1950érne øges antallet af annoncer, og fiskerisortimentet udvides til også at omfatte tungrej. Stilen i annonceringen ændrer også karakter til fremover at fremhæve et stort udbud af varer, så kunderne ikke gik forgæves.

 

Køb julegaver hos specialmagasinet Sport Dress!

Køb julegaver hos specialmagasinet Sport Dress!

Ville sælge en alarm – men kom ud med en forretning

Hvor vi ikke rigtig ved noget om den første indehaver, så ved vi til gengæld en hel masse om den næste, Andreas Jeppesen. Han er nemlig far til den nuværende ejer Kris. Andreas Jeppesen var selvfølgelig lystfisker, og så var han ansat som salgsinspektør hos Securitas, der var de absolut førende inden for alarmer.

En dag i 1964 trådte han ind i den lille butik på knap 40 m2 på Frederikssundsvej 20 i håbet om at kunne sælge et alarmsystem til Svend Nielsen. Hvor lang tid der gik, inden snakken om alarmsystemer tog en drejning over til lystfiskeri, og hvad der egentlig ”klikkede” mellem Svend Nielsen og Andreas Jeppesen er ikke godt at vide, men Andreas fik ikke solgt en alarm, i de to timer han var i butikken. Til gengæld havde han købt butikken, da han gik. Og det uden at have forstand på detailhandel, men alene fordi han brændte for jagt og fiskeri. Det var en beslutning, der ændrede hans – og ikke mindst hans 4-årige søns liv for altid.

Den 1. januar 1965 kunne Andreas Jeppesen derfor udskifte stillingen på visitkortet fra salgsinspektør til forretningsindehaver. I løbet af 1980’erne blev ”Dress” ændret til ”Dres”. Som så mange andre med navnet Andreas, blev han nemlig blot kaldt for ”Dres”, så der blev fjernet et S fra butikkens tidligere navn, så det blev til Sport Dres. Navnet havde i flere år været misvisende, da hovedomsætningen i mange år havde været fiskegrej og ikke sportstøj.

Købesummen var på 50.000 kroner, hvilket efter nutidskroner svarer til cirka en halv million i forhold til inflationen i perioden. Nu kan man ikke alene sammenligne beløb, man skal også sammenligne priser på varer. I 1965 kostede et TV nemt mellem 3.000 og 4.000 kroner, hvilket er nogenlunde hvad du kan købe et TV til i dag. Udgiftsposten til dagligdags varer udgjorde til gengæld langt mere af indkomsten for den enkelte familie end i dag. Men 50.000 kroner var rigtig mange penge i 1965.  

 

Allerede i 1967 kunne man få det rigtige grej til den rigtige pris.

Allerede i 1967 kunne man få det rigtige grej til den rigtige pris hos Sport Dress.

Sport Dres anno 1980

Sport Dres anno 1980

Det handler om grej og lystfiskeri

1960´erne var en periode, hvor både økonomi og vareudbud kørte for fuld damp. Og var der flere midler til rådighed, skulle de naturligvis bruges. Udviklingen skete selvfølgelig ikke over natten, men langsomt og sikkert kom der flere varer på hylderne. Både inden for anden sport, men ikke mindst lystfiskeriartikler, som blev mere og mere specialiserede. Prisbillige japanske grejer begyndte også at dukke op, og europæiske grejer fik pludselig konkurrence fra Asien. 

Selve butikslokalet var som tidligere nævnt, ikke stort, men det afholdt ikke kunderne fra at strømme til. For med specialforretninger er det sådan, at hvis ekspertisen findes der, og er der en god service samt den rette atmosfære, så finder kunderne den. Uanset hvor den ligger. Og sport Dres var ingen undtagelse.

Butikken kæmpede i mange år konstant med pladsen, og i 1979 åbnede man en afdeling med sportsbeklædning i et tilstødende forretningslokale med lidt mere plads. Udbuddet af jagtartikler faldt også i takt med, at fiskeriartiklerne tog over for til sidst helt at blive udfaset.

 

Hos Sport Dres er der altid tid til en hyggesnak med de kompetente ekspedienter, der alle selv er aktive og dygtige lystfiskere i deres fritid.

Hos Sport Dres er der altid tid til en hyggesnak med de kompetente ekspedienter, der alle selv er aktive og dygtige lystfiskere i deres fritid.

Grejpusher allerede som 15-årig

Som søn af en lystfisker, bliver man som drengebarn automatisk suget ind den verden, hvis man er belastet med de gener. Allerede som 15-årig hjalp sønnen Kris til i forretningen, og han var ikke i tvivl om, at det var den vej, han skulle gå. Da Kris i 1977 var færdig med 10. klasse, gik turen til Frederikssundsvej, hvor han blev uddannet og udlært i Sport Dres. I begyndelsen af 1980érne fik Dres problemer med ryggen, og så var det helt naturligt, at Kris tog over. Det bevirkede også, at der kom flere ansatte, men pladsen var stadig trang. Selve butiksarealet, med plads til kunderne, udgjorde kun 10 m2, mens grejet hobede sig op langs væggene. For en lystfisker var det som at træde ind i ”Aladdins hule”. Sloganet var også: ”Vi har alt, men spørg efter det!”

I 1983 fik Sport Dres et skulderklap af de større. Man fik nemlig agenturet på Hardy, som var en af datidens mest eksklusive grejproducenter. Glæden blev imidlertid forvandlet til irritation, da de bestilte varer blev leveret med 2 måneders forsinkelse. Der var nogle kunder, som blev sure, men det var Sports Dres helt uden indflydelse på.

Ofte var der kø uden for forretningen op til weekenden, da der simpelthen ikke var plads i butikslokalet.  Mange af nutidens kendisser inden for lystfiskeriet, både i engrosleddet, men også i detailhandlen, har slidt på linoleummet bag disken i Sport Dres. Det fortæller og bekræfter også historien om, hvilken viden, der har befundet sig bag disken over årene. Kris udviklede en stor kærlighed for medefiskeriet, mens andre ansatte havde stor viden inden for andre områder. Og er der noget så herligt som kompetent betjening og et par aktuelle tips, inden man med store og gode forventninger går ud af butikken fyldt af optimisme og hede fiskedrømme. Det handler lystfiskeri også om.

 

I firserne handlede Sport Dres også med dartudstyr.

I starten af halvfemserne handlede Sport Dres også med dartudstyr. Dette billede er taget i 1991.

 

Sport Dres ud af lokalerne

Til sidst var pladsen så trang, at Sport Dres rent fysisk voksede ud af butikslokalet. Skulle man fremover kunne tilbyde kunderne rimelige forhold, måtte man derfor finde andre lokaler. Det skete i april 1991, hvor man rykkede over på den anden side af Frederikssundsvej til nummer 31. Her var lokalet fire gange så stort og glæden var ikke til at tage fejl af: Kom og Se! ”Vores nye kæmpe forretning er næsten fire gange så stor som den gamle. Alle Hylder er sprængfyldte med lækkert grej, og vi har altid et par gode tilbud på lager!”. Sådan lød annoncen i Sportsfiskeren. Det var som en plag, der var sluppet ud på en lun forårsdag. I de nye lokaler var der masser af plads til at udfolde sig på. Som et kuriosum kan nævnes, at der tidligere var solgt fiskegrej fra adressen, da isenkræmmer Perter Dahlberg solgte fiskestænger. En annonce fra 1956 bekræfter det.

Det var imidlertid kun en stakket frist, for kun 7 år senere var det atter tid til at flytte lokaler. Denne gang gik turen tilbage til de lige numre og 150 meter længere ud ad Frederikssundsvej på nummer 50. Nu havde Sport Dres et lokale på 400 m2 proppet med grej, hvilket gjorde forretningen til Danmarks største grejbutik.

 

 

Før det hed nethandel

I 1991 flyttede Sport Dres til Frederissundsvej 50, hvor deen stadig ligger den dag i dag.

I 1991 flyttede Sport Dres til Frederissundsvej 50, hvor deen stadig ligger den dag i dag.

 

God service er altid noget, der tiltrækker kunder, og allerede for 40 år siden havde Sport Dres mange kunder i provinsen. Dengang hed det telefonsalg, senere kom det til at hedde postordre, og nu hedder det nethandel. Kris havde for en del år siden en bekymring om at det såkaldte postordresalg ville slå den lille butik ihjel. Men de bekymringer blev lagt på hylden for lang tid siden.

For det første var Sport Dres hurtigt ude med at få lavet en hjemmeside og allerede i 1999 blev den første rigtige webshop en realitet. Navet på det første domæne var sportdres.dk men fordi folk ikke kunne finde ud af at stave det og finde ud af om det var med et eller to s´er, skiftede webshoppen i 2005 navn til fiskegrej.dk, der den dag i dag er en af landets mest velfungerende webshops med fiskeudstyr.

For det andet kører den fysiske butik på Frederikssundsvej stadig i bedste velgående – måske fordi de fleste lystfiskere godt ved, at salg af fiskegrejer også i meget høj grad handler om oplevelser. Det at træde ind i butikken, hvor man kan se og føle på varen er også en del af det anskaffe sig nye grejer. Det er også en fiskeoplevelse man skal unde sig selv.

 

Kris Jeppesen fra Sport Dres med en flot gedde taget på spin.

Kris Jeppesen fra Sport Dres med en flot gedde taget på spin.

Chefen Kris

I forbindelse med denne artikel tog jeg en formiddag ud på Frederikssundsvej, og Kris er ikke en person, der står i første række. Faktisk skulle jeg lige lede lidt efter ham. Det drejer sig om tillid, og med tillid vokser det enkelte menneske. Kris havde derfor god tid, da vi skulle tale om den lange historie. Jeg havde dog foretaget en indledende research, så jeg vidste noget i forvejen. Men selvom det ikke var meget i detaljen, så kunne jeg fortælle, at forretningen og navnet Sport Dress første gang optræder i Kraks Vejviser i 1947. Forretningen har derfor 75-års fødselsdag i år, og butikken er således ældre end antaget. Datoen for åbningen har jeg desværre ikke kunnet finde. Så nu er det bare spørgsmålet, om Kris vil kaste nogle gode tilbud efter kunderne i den anledning. Det viste sig således, at Sport Dres var en ”omvendt Tante Møge”, da forretningen faktisk er ældre end først antaget.

Telefonnummeret var ældre end forretningen

I min søgning på oplysninger om Sport Dres var ledetråden blandt andet telefonnummeret. Fra ældre annoncer kan man se, at telefonnummeret til Sport Dres var TAGA 4648. Når man tidligere overdrog butikslokaler, hvor der var telefon, så fulgte både telefon og telefonnummeret med. En telefon var nemlig noget, der sad fast i væggen og ikke umiddelbart kunne flyttes. Både ”Sports Life” og den tidligere butik, ”Frugthuset”, havde samme telefonnummer, der kan føres helt tilbage til 1934.

Kom forbi og få fisketips hos Sport Dres

Siden de gode gamle dage er der virkelig løbet meget vand igennem bækken, og i dag er butikken på hele 450 kvadratmeter, i det man nu også har fået inddraget  en større del af underetagen, til beklædning og nok et af  landets største udvalg af grej, til karpe- og specimenfiskeri. Herudover er der 250 kvadratmeter lager.

Det er næsten altid muligt at finde en P-plads tæt på, og kommer du med de offentlige transportmidler er der også både bus og tog næsten lige uden for døren. – I butikken er vi i dag 8 ansatte, som hver i sær har deres store viden om forskellige former for fiskeri – lige fra kyst-, sø- og åfiskeri til havfiskeri, afrunder Kris. Uanset hvad du fisker efter, vil du derfor kunne få en god, kompetent betjening samt de hotteste staldtips og det bedste grej til din næste fisketur, griner Kris, der i dag står i butikken på 46´ende år.

Tjek ind på Sport Dres´s hjemmeside her.

 

Harald Nyborg

 

 

HAVØRRED: NÅR ARBEJDET ER FRITID & OMVENDT

Linda fisker selv meget på kysten – bl.a. efter de havørreder, som hun selv har været med til at producere.

Linda Bollerup er biolog, medlem af bestyrelsen i DSF, suppleant i bestyrelsen for Dansk Lystfiskeri – samt har arbejdet med produktion af laksefisk de sidste 18 år. Vi har fået en snak med Linda, der om nogen har stor praktisk erfaring med produktion og udsætning af ørreder.

 

AF JENS BURESELL

 

LINDA deltager gerne der, hvor hun føler, at hun måske kan være med til at gøre en forskel. Hun er uddannet biolog fra SDU i august 2004. – Jeg var så heldig at få arbejde på Fyns Laksefisk allerede fra d. 1. april 2004, og havde nogen hårde første måneder med færdiggørelse af studie samtidig med nyt job, fortæller hun. Jeg har taget diverse vandløbskurser igennem årene bl.a. elfiskekursus, bestandsanalysekursus, vandløbskurser, diverse akvakulturkurser m.fl. – og så har jeg fornylig færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse.  Mit arbejde er min fritid, og min fritid er mit arbejde. 

 

Friluftsland

 

Fiskemester på Fyns Laksefisk

Igennem de sidste 18 år har Linda været fiskemester hos Fyns laksefisk.  – Mine opgaver er meget alsidige. Jeg passer fisk/æg (daglige opgaver), gør anlæg rene, elfisker, stryger fisk, har rundvisninger, taler i telefon – og meget hvis du spørger andre, udtaler mig til pressen, deltager i mange møder med både interne og eksterne, arbejder i weekend og helligdage, er på tilkald, sætter fisk ud, laver bestandsundersøgelser, specialistopgaver for eksterne samarbejdspartnere samt en masse administrativt arbejde herunder søger diverse tilladelser, snakker med eksterne samarbejdspartnere, planlægger elfiskeri og udsætninger og meget, meget andet. Derudover så er jeg nærmeste leder for 9 medarbejdere. 

Eller sagt på en anden måde. Linda har utrolig stor praktisk erfaring med alt, hvad der vedrører opdræt og udsætning af ørred. Vi har stillet hende 8 spørgsmål:

Hvor mange kystørred er vildfisk?

 1 – Du fisker selv efter havørred på kysten, og kan som opdrætter let kende opdrætsfisk fra vildfisk. Hvad tænker du frekvensen af hhv opdræts og vildfisk er derude på kysten?

– Jeg fisker selv og det giver mig mange gode oplevelser, siger hun. – Jeg og mine medfiskere tjekker altid fiskene for at se, om de er vilde eller udsatte. Er vi i tvivl, så er de vilde. Fyns Laksefisk er blevet bedre til at lave fisk og de udsatte er blevet svære at genkende. Jeg har oplevet fisketure, hvor alle fisk har været udsatte (10 ud af 10) og ture hvor fordelingen har været mere moderat. Men jeg oplever næsten altid at se udsatte fisk. Et bud på en gennemsnitslig fordeling er ca. 60/40 (udsatte/vilde), der hvor jeg fisker. 

 

Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer - blandt andet for at elfiske.

                                                    Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer – blandt andet for at elfiske.

 

Udfordringer når der skal produceres udsætningsfisk

2 – Når moderfisk skal indsamles og æg/sæd skal befrugtes – hvilke praktiske problemstillinger kan der være – og hvad er den begrænsende faktor for hvor mange udsætningsklare fisk man får?

– Moderfiskene bliver fanget/elfisket af både personale på Fyns Laksefisk og en masse frivillige gode folk, forklarer hun. – Elfiskeriet i november/december foregår i tæt samarbejde mellem Fyns Laksefisk og sportsfiskerne. Sportsfiskerne yder en kæmpe indsats og uden det samarbejde, var der ikke noget projekt. Elfiskeriet foregår i mange forskellige åer på Fyn, og der er ikke to sæsoner, der er ens. Nogen sæsoner er der fra starten af meget vand, og det kan være svært at finde fiskene. Andre sæsoner er der ikke så meget vand, og fiskene er måske ikke trukket op endnu. Der skal foreligge tilladelser til alt, og der er ikke frit slag i bolledejen i forhold til, hvor vi gerne vil elfiske. Hvis der er meget vand i åerne, er fiskene trukket godt op i systemet – og måske til et sted, hvor vi ikke har adgang. Det betyder, at en begrænsende faktor kan ofte være, om vi har adgang til/tilladelse til at elfiske. Fiskene bevæger sig jo rundt op opad og står måske ikke lige der, hvor vi må fiske. En mere fleksibel adgang ville være ønskværdigt. ’

– Sammen med sportsfiskerne gør vi meget ud af at forsøge kun at tage fisk med hjem til lakseriet, som kan stryges. Det medfører så, at der sorteres grundigt i moderfiskene ved/i åen. Fisk der er udleget/delvis udleget, skadede fisk, fisk med svamp, hunner der slet ikke er klar til strygning osv. hjemtages ikke. Langt de fleste år opnår vi det ønskede antal æg, men nogen år skal der ledes lidt længere tid og gås lidt flere meter i åen for at finde moderfiskene. 

 

Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder hun også i bestytrelsen for DSF.

Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder Linda også i bestytrelsen for DSF.

Udfordringer med udsætningerne

3 – Hvad er dine oplevelser med mortaliteten: Hvilke fisk har en højeste overlevelserate i hhv åen og på kysten – og hvorfor?

– Hvis du spørger til smolt, der lige er sat ud tæt på mundingen, så er de helt sikkert et nemt offer for f.eks. skarver, men når først de er på kysten, så er min oplevelse, at de hurtigt søger skjul under tangplanter mm, fortsætter hun. – Det er derfor meget vigtigt at passe på smoltene de første dage efter udsætning i åen og især i nogen vandløb er det ekstra vitalt for fiskene. Fiskene er afkom af vilde fisk, så de har deres instinkter i behold – og når først de lige er “landet” i naturen, så opfører de sig naturligt.  

 4 – Hvis man ville skrue op for udsætninger – vil det kunne lade sig gøre at indsamle større mængder af fisk til strygning uden at det går ud over outputtet af vildfiskene gydning – og i givet fald, hvordan skulle man gøre det? 

– Der kunne godt indsamles lidt større mængder, siger hun. – I hvert fald i nogen åer/vandløb. I nogen vandløb trækker der så mange fisk op, at der ikke er gydemuligheder til alle og de gyder “oven i hinanden”. Et lokalkendskab samt en registrering af gydebanker/moderfisk ville være vigtigt forud for elfiskeri af “nye” vandløb. Min oplevelse er, at i nogen vandløb er der mange moderfisk og ikke plads til alle, og i andre vandløb skal man ikke elfiske flere moderfisk. 

 

Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.

Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.

Mundingsudsætninger af havørred

 5 – Hvad er din holdning til mundingsudsætninger som vi kender dem – og hvorfor?

– De mundingsudsætninger, som jeg har kendskab til, giver i stor udstrækning god mening og gavner fiskeriet uden at genere de vilde fisk, pointerer hun. – De er afkom af vilde lokale fisk, og jeg ser mange udsatte fisk, som er blevet store samt flotte. Disse fisk indgår i de nye generationer, og indgår således i fiskeriet. Det fynske havørredfiskeri ville slet ikke være det samme uden udsætninger. Når det er sagt, så skal vi blive ved med at arbejde for – samt have fokus på et bedre vandmiljø. Vores vandmiljø, herunder både vandløb og fjorde/havet, lider, og der forestår et langt samt stort arbejde. Jo flere der fisker, desto flere bekymrer sig for vandmiljøet – og jo flere får øjnene op for de unikke oplevelser, som fiskeriet kan give. 

6 – Hvordan kan det evt gøres bedre?

– Opdræt og udsætninger skal foregå på en bæredygtig måde forstået på den måde, at fiskene skal være afkom af vildfisk, opdrættet på en bæredygtig måde, sættes ud der hvor det giver mening og passes på i de første dage efter udsætning, fastslår hun. – Min tilgang er, at vi altid kan forbedre og optimere, så det vil give mening at forsøge at finde ud af, hvordan vi får mest ud af udsætninger. 

 

Linda med dagens elfiskefangst - en flot bækørred.

Linda med dagens elfiskefangst – en flot ørred.

Flere havørreder på kysten?

7 – Hvad er din holdning til evt kystudsætninger – og hvordan kunne man evt gøre dette bedre nu ifht halvfemserne?

– Jeg har ikke selv oplevet at fiske i de glade halvfemsere, da der var kystudsætninger. Men jeg ved, at man har tendens til at huske de gamle dage som meget bedre. Jeg har hørt om folk, der fangede mange flere og større fisk dengang, og jeg har hørt om folk der aldrig så skyggen af en havørred på trods af, at de fiskede meget. Til gengæld fangede de torsk. Jeg ved også, at de tidligere udsætninger af dambrugsørreder gav større fisk. De fisk, der udsættes nu, er afkom af vilde fisk, og det genetiske materiale er stort samt varieret, hvilket giver fisk i mange forskellige størrelser og ikke kun store fisk. Jeg tænker, at vi skal fortsætte med at avle på vilde fisk og lave fiskene så naturlige, som vi kan. 

8 – Hvis målet er et markant bedre kystfiskeri overalt i landet, hvordan ser du den optimale udsætningsstrategi på den lange bane?

– Jeg tror ikke på et markant bedre kystfiskeri overalt i landet. Jeg tro på, at det kan forbedres på flere måder – både ved udsætninger og selvfølgelig ved markant bedre vandmiljø – men vi er nødt til at se på, hvor det giver mening at sætte fisk ud. Vi skal ikke sætte fisk ud i blinde. Vi er også nødt til at tænke ud af boksen og prøve os frem med andre strategier f.eks. kystudsætning hvor det giver mening. Måske et forsøg med en prægning på et vandløb ved at have dem i et bur i et par dage, inden de sejles ud på. Jeg ved også, at skarver er et KÆMPE problem – også for ørreder. Et problem vi er nødt til at forholde os til. Og skarven forsvinder ikke, selvom der ikke sættes fisk ud. Skarven er et problem langt uden for Danmarks grænser. Da jeg i 2008 arbejdede sammen med en ungarer i Bosnien, talte han om skarver og om, hvor stort et problem de er i mange lande. Vi er altså nødt til at hæve os op i en helikopter og se ned på alle de forskellige udfordringer der er. Og arbejde sammen i stedet for at sidde bag skærmen og bekrige hinanden og tale om udsætninger eller ej. Der er desværre meget større problemer end hvor vidt vi skal have udsætninger eller ej. Vores natur lider og vi hjælper naturen bedre ved at stå sammen. 

 

Claw Connector

 

Linda Bollerup med en flot han haværred hos Fyns Laksefisk.

 

 

ET FANTASTISK FISKEÅR PÅ FORSHAGA – del 2

Hvis du drømmer om at leve af din elskede hobby – lystfiskeriet, så kan du på svenske Forshaga Akademin i lækre naturomgivelser – omringet af de sprødeste fiskevande – lægge grunden til en karriere inden for lystfiskerbranchen. I del 2 af vores lille artikelserie fra Forshaga fortæller Tyler Horne om sine oplevelser samt erfaringer med den sjove og lærerige fiskeuddannelse.

 

AF TYLER HORNE

 

At arbejde inden for min yndlingshobby – lystfiskeri – har altid været min vision, og det var derfor oplagt at søge ind på svenske Forshaga Akademin. Da jeg for omtrent to år siden begyndte jeg at kigge efter sportsfiskeskoler fandt jeg nogle stykker, men uden held i mine ansøgninger, da de kun tog et begrænset antal personer ind pr. sæson, og så fik jeg bare besked om at søge igen næste år. Men helt tilfældigt så jeg så en artikel på internettet om med en elev, der gik på Forshaga Akademin i Sverige, og så tænkte jeg da bare: Det prøver vi.

Jeg e-mailede med det samme skolen, og efter nogle få dage kom der en mail tilbage, at jeg bare skulle sende en ansøgning, for udfor mine kriterier passede jeg godt ind i deres system. Jeg var kørt godt træt i mit fag inden for hotel- og restaurantbranchen, hvor jeg i 10 år har arbejdet som kok samt rejst lidt rundt omkring i verden. Det havde egentlig været spændende nok, men nu håbede jeg så at kunne kombinere de to hobbyer på en eller anden vis ved at rejse rundt og guide – og så ellers lave noget mad til de guidede gæster over åben ild i stedet.

 

Harald Nyborg

 

Fra orm i putten til havørred på kysten

Jeg husker et af mine første fiskeminder, der som mange andre var med friskopgravet orm fra haven og en tur i putten med en ”næsten” garanti for fisk sammen med en af min mors arbejdskollegaer. Da jeg blev lidt ældre plejede min mor at køre mig ud på Middelfart Havn om sommeren, hvor jeg sammen med en klassekammerat stod og fiskede hornfisk. Sidenhen har jeg haft fisket lidt on and off efter havørred indtil for 8-10 år siden, hvor jeg begyndte at ligge rigtig meget tid og energi i fiskeriet rundt omkring på de fynske kyster – især Gamborg Fjord, hvor jeg boede tæt på. Her lykkedes det mig at få et par venner bidt af det ellers til tider frustrerende havørredfiskeri – men det er jo også bare det at komme ud at nyde naturen i 10 sekundmeter storm og regn. Fisken er jo bare en bonus. Og nu er jeg så her i Sverige

Nye venner og masser af ny inspiration

Her på Forshaga Akademin har jeg både fået nye fiskevenner og masser af ny inspiration til mit fiskeri. Det kommer jo helt naturligt, når du bliver sat i klasse med 20 andre ligesindede. Så har man pludselig mange nye personer, der altid er klar på at fiske, og det er ikke folk, som er svære at overtale til at komme med ud. Når det er sagt, så bruger jeg nu alligevel det meste af min fisketid med min sambo/kammerat Mads, som jeg har mødt her igennem skolen, og valgt at flytte sammen med efter vi udvekslede et par mails frem og tilbage, inden vi startede på skolen.

Jeg har fået en del ny viden inden for forskellige fiskemetoder, da jeg jo altid har fisket mest havørred, og nu bor i et land hvor der er utallige søer – samt ikke så meget åben kyst ikke lige i nærheden. Det er således blevet til en del spinnefiskeri med store jigs efter gedder og sandart samt en smule fluefiskeri efter stalling og ørred i elven. Og jeg har da ikke fået den værst tænkelige start på fiskeriet med sandart på 3.5kg og en gedde på 8.9kg. Det er helt klart, at jeg også fremover vil komme til at bedrive disse former for fiskeri i fremtiden, da jeg i forvejen bor lidt længere nordpå med min svenske kæreste og har gjort det det siden oktober 2020. Forshaga Akademin har således medvirket til, at jeg har fået et mere åbent mit sind overfor andet end bare ørredfiskeri.

 

Tyler Horne med en fin gedde taget under hans ophold på Forshaga Akademin.

                    Tyler Horne med en fin gedde taget under hans ophold på Forshaga Akademin.

Fiskeri på skemaet

Skolens fisketure er jo altid det sjoveste, selvom det mest er isfiskeri for tiden, hvilket ikke er helt min kop the, men igen det er jo fiskeri – og det er altid spændende at se, hvad der kommer op af hullet. Alle fagene er egentlig mine yndlings fag, for jeg synes, at hvert fag har noget forskelligt at bidrage med til min kommende fiskekarriere – fx hjælp til hvordan man starter et foretagende, og sælger sig selv på den bedst mulige måde. Eller viden om at lave en hjemmeside samt meget mere. Det er egentlig en ret bred uddannelse de giver her på skolen, nu når jeg sidder og tænker over det.

Fiskebiologi er også et ret spændende fag, især som fluefisker i elven, for man lærer utroligt meget om de forskellige larver og insekter, der lever i de forskellige vandløb, hvilket selvfølgelig er god inspiration til fluebinding på de forskellige tider på året.

Den sjoveste og nok mest udfordrende tur vi har haft var en tre dages hike, hvor vejret egentlig ikke var fantastisk. Det regnede meget – faktisk hele dagen i tre dage, hvor vi skulle gå cirka 10 km om dagen i ret hårdt terræn. Så både tålmodighed og styrke blev sat på prøve. Det var ikke så meget fiskerelateret, men fungerede mere som en ryste-sammen tur, hvor der blev hygget rundt om bålet om aftenen og fortalt diverse historier. Da turen var ovre skulle vi arrangere vores egen hike, som så bare vare en fiktiv hike for at vise, at vi også kunne arrangere en event. Men lidt fiskerelateret var det alligevel, da du jo som fiskeguide gerne skulle kunne strukturere en dag/uge eller mere for eventuelle fiskegæster, hvis du skal fiske i fjeldet eller andre lignende steder, hvor en hike er påkrævet for at komme til fiskevandet.

Det perfekte fiskejob

Min drøm med at arbejde med fiskeri er at være i kontakt med gæster – om det så er 1-1 guiding eller at arbejde på en fiskelodge. Det er ikke helt klart for mig endnu. Jeg har selvfølgelig nogle tanker og ideer, men dem holder jeg for mig selv lidt endnu. I første omgang tager jeg til Kengis Bruk Fiskelodge i Lappland for at afholde to en halv måneds praktik indenfor laksefiskeriet, og det ser jeg utroligt meget frem imod. Det bliver spændende at prøve kræfter med lidt større fisk, og Østersølaksene siges at være utroligt stærke, så håber at jeg kan give de besøgende gæster en god oplevelse, og at min praktik giver mig lidt mere viden om hvad jeg selv søger og vil.

Jeg synes helt klart, at lærerne på Forshaga Akademin har rustet mig godt til det, og de fortæller en del om deres egne erfaringer inden for guideverdenen, da de alle sammen selv har stået i samme situation engang, men nu har valgt at undervise inden for noget, som de selv brænder for. Det betyder, at de alle er super engageret i deres arbejde, hvilket man tydeligt mærker – og er noget, som jeg personligt selv sætter pris på!

Du kan læse meget mere om Forshaga Akademin her.

 

Harald Nyborg

 

 

ET FANTASTISK FISKEÅR PÅ FORSHAGA – del 1

Mads Bönding med en af de store gedder, han har fanget under sit ophold på Forshaga Akademin i Sverige.

På svenske Forshaga Akademin kan du i smukke naturomgivelser – omringet af fede fiskevande – bruge et helt år på at lægge grunden til en karriere inden for lystfiskerbranchen. Whats not to like? I del 1 af vores serie på to artikler fra Forshaga fortæller Mads Bönding om sine oplevelser og erfaringer med den unikke og spændende uddannelse.

 

AF MADS BÖNDING

 

Jeg har altid haft en kæmpe passion for lystfiskeri, og min store drøm er at kunne arbejde med det, som jeg elsker at bruge al min fritid på! Det var netop dette, som fik mig til og søge ind på Forshaga Akademin. Før havde jeg en meget normal hverdag i betonbranchen og havde arbejdet i lidt forskellige fag de sidste 10 år. Men så begyndte jeg at kigge efter en ny udfordring – og prøvede at se efter, hvad der var af muligheder inden for det, som jeg elskede alle mest – nemlig lystfiskeriet. Men det eneste, jeg fandt i Danmark inden for uddannelse på dette område var på ungdomsskoler, så det var jeg lige lidt for gammel til – desværre!

 

Friluftsland

 

Men så læste jeg tilfældigt om Forshaga Akademin en dag, hvor jeg søgte lidt rundt omkring på nettet. Straks prøvede jeg at skrive til dem for at høre lidt mere omkring det, hvorefter jeg fik nogle kontaktoplysninger på andre danskere, som havde gået der – bare for at høre lidt omkring det hele. Herefter tog jeg beslutningen om at søge ind og blev hurtig accepteret. Og så det var bare om at komme afsted, da uddannelsen startede op! Det var et stort skridt for en som mig, der altid har holdt sig tæt på den normale hverdag med familien i trygge Danmark, men jeg manglede et nyt pust i mit liv – og det fik jeg! 

Fra danske havørreder til svenske gedder

Jeg har altid vært meget fascineret af havørredfiskeriet i Danmark, og det er stort set det, jeg har brugt de sidste 12-14 år af mit fiskeliv på. Selvfølgelig har jeg også fisket efter meget andet, som fx gedder, sild, makrel osv, men nok 85-90% af fisketiden har jeg vært afsted efter havørred – både ved kysten, i fjorde og åer. Tanken om at gå ved vandet og måske være heldig at ramme ind i drømmefisken lige pludselig har altid været det, der var drivkraften, hver gang man var afsted.

Lige før jeg skulle til Sverige og starte på min drømmeuddannelse, havde jeg haft en svær tid med fiskeriet efter havørreden, men den sidste måned før jeg skulle til afsted ramte jeg ind i noget rigtig godt fiskeri mange steder i Danmark. Faktisk var jeg så heldig at slå min egen PR to gange på tre dage! Den første var 62cm og den næste63, så jeg fik sluttet godt af, før jeg skulle prøve kræfter med Sveriges kendte geddefiskeri og de mange andre typer af fiskeri, som jeg ikke havde prøvet før. Alt sammen bare nyt og spændende fiskeri, der ventede på at blive afprøvet! 

 

Der mange gode sandartvande i nærheden af Forshaga Akademin. Her er Mads med en fin fisk fra et vand i nærheden af skolen.

Der mange gode sandartvande i nærheden af Forshaga Akademin. Her er Mads med en fin fisk fra et vand i nærheden af skolen.

 

Min første måned i Sverige kan man vist roligt sige startede ud med et boom! Jeg havde totalt set kun fanget 3-4 gedder i Danmark med den største på 53cm, og de fem første gedder jeg fangede i Sverige var af en helt anden kaliber! Tre af dem var på over en meter! To af dem fik jeg på både målt samt vejet, og de var 106cm og 9,2 kilo samt 107cm og 7,5 kilo. Og den sidste uden vægt på var 105cm, så man kan sige, at jeg kom godt i gang med geddefiskeriet! 

Nye fiskevenner og masser af viden på Forshaga

Før jeg kom til Sverige fik jeg kontaktoplysninger på en af de danskere, som også skulle gå på skolen, så jeg skrev til ham for at høre, om han var frisk på at finde noget at bo i sammen i, og det var han selvfølgelig. Så jeg fik hurtigt en god start ved at bo sammen med en anden dansker.

Opstarten i skolen var stille og rolig, men det var ikke lige alle, som var lige nemme at forstå, når der blev snakket svensk. Heldigvis var alle dog meget søde og gode til engelsk også, så man blev taget godt imod. Jo længere tid der gik, desto hurtigere kom man tættere på nogle af de andre elever fra de forskellige klasser, og jeg har allerede fået en masse gode og nye bekendtskaber samt venner – både fra klassen, men også nogle fra den anden klasse, som er i gang med det andet år på uddannelsen.

Indtil videre har jeg fået mange spændende oplevelser med mine nye klassekammerater samt venner omkring fisketure. Jeg har lært en masse om, hvordan folk fisker heroppe samt fået en masse gode fiskespots – plus opnået en del viden omkring fiskeriet efter både gedde, sandart og aborre, som aldrig har vært min stærke side. Jeg har derfor allerede fået mange nye arter og nye personlige rekorder på min samvittighed. 

 

Geddevande manger der ikke i skovene ved Forshaga, og her er en af dem, der ikke kunne modstå Mads´s agn.

                   Geddevande mangler der ikke i skovene ved Forshaga, og her er en af dem, der ikke kunne modstå Mads´s agn.

En masse gode fiskefag på Forshaga

Det er svært at vælge præcis hvilke af vores fag som er min favorit, for jeg synes, at alle fagene er meget spændende og en udfordring, da det hele er på svensk – udover lige vores engelskundervisning selvfølgelig. Men ja – det hele var ikke lige nemt i starten, når man både ikke forstod alt, hvad der blev sagt – og opgaverne som stod på svensk! Men alle lærere er heldigvis meget gode til engelsk samt til at forklare, hvis man spørger, så man forstår det – selvom man er dansk.

Vores tur til Glasskogen, hvor vi skulle overnatte to nætter samt vandre igennem skov og fjeld til forskellige poster fordelt ud over de 2-3 dage var en fed og udfordrende oplevelse, som jeg meget gerne gør igen. Også selvom det var hårdt for en, som aldrig havde prøvet det før! 

Drømmen om at arbejde med ens hobby – lystfiskeriet

Min store drøm med denne uddannelse er selvfølgelig at kunne komme til at arbejde med det, som jeg elsker allermest, og jeg håber at kunne bevæge mig den vej efter min lange praktik her til sommer. Det kunne fx være ved at finde et guidejob inde for lakse/ørredfiskeri et sted i Sverige/Norge – eller hvor der nu kunne være mulighed for det.

Indtil videre føler jeg virkelig, at Forshaga Akademin har klædt mig godt på til at forsøge lykken i fiskebranchen, og på skolen lærer man også alt omkring, hvordan man selv vil kunne starte et firma op. Jeg har allerede nu fået en masse gode kontakter, og folk på skolen er utrolig flinke til at hjælpe dig med at komme i kontakt med nogle, inden for det område, som du gerne vil arbejde med. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld allerede nu, inden jeg skal i praktik, og jeg føler mig sikker på, at jeg nok skal kunne finde nogen, som mangler en guide efter jeg er uddannet! 

Du kan læse meget mere om Forshaga Akademin og de mange sjove fag her.

Harald Nyborg

 

PÅ KYSTEN MED 2-BISSERNE

Yasin og David fisker røven ud af bukserne – og bliver belønnet derefter. I 2015 blev det til over 500 havørreder fra den åbne kyst ved Stevns.

Vi går alle og drømmer om at fange massevis af havørred, men kun få realiserer det i praksis. David Garic og Yasin Deliali gjorde det. På blot få år gik duoen fra helt almindelige småfangster til massevis havørreder om året fra de åbne kyster. Fisk & Fri har fulgt i kølvandet på de to ihærdige og dygtige havørred entusiaster, som for efterhånden nogle år siden skabte kystwobleren 2-Bissen. Vi skruer tiden tilbage til 2016.

 

AF JENS BURSELL

 

HER ER LIDT DØDT – råber David, mens han hurtigt vader sydover for at komme hen og affiske en lille revle, der ofte giver fisk under disse forhold. Yasin og jeg følger med – og en håndfuld kast senere er vi nede ved revlen. David er den første, der får hug, og en god krumning i stangen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af vandet et par gange, inden David på rutineret vis får landet blankfisken, der viser sig at være en sølvskinnende skønhed på omkring de 55 centimeter. Vi andre følger trop med et par mindre fisk – og inden længe er vi et stykke op ad formiddagen. Kysten begynder snart at myldre med mennesker, så vi beslutter os for at prøve nogle andre kystpladser på Stevns, hvor vi har god tid til at snakke om de to gutters havørredfiskeri i fred og ro.

 

Claw Connector

 

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.

 

Masser af gåpåmod til kystfiskeriet efter havørred

David og Yasin, som i dag er henholdsvis 34 og 49 år er sprængfyldte med energi og gåpåmod. David er uddannet fra DTU inden for byggeri og infrastruktur og arbejder som VVS-ingeniør – og Yasin arbejder som receptionist i København.

Selvom jeg har fisket hele livet, har jeg faktisk blot fisket havørred de sidste tre år, fortæller David. – Det kom sig af, at jeg spillede golf med en kammerat – og han punkede mig altid for at komme med ud at fiske havørreder. Til sidst endte det så med, at jeg kom ud – og fik hele fem fisk op til 1,5 kilo på første tur, der blot varede halvanden time. Og så var jeg selvfølgelig bidt af bacillen…

Havørred ilddåben foregik på den nordsjællandske kyst, men der gik ikke længe, inden vi besluttede os for at prøve på Stevns, hvor han havde hørt, at der skulle være ret godt, fortsætter han. – På www.stevnsfisker.dk var der masser af inspirerende fangster – og det var med til at holde os til ilden i starten. Allerede inden for et par måneder fik jeg en flot fisk på 3,8 kilo og så gik det ellers derudaf med at blive indrulleret i det spændende kystunivers på Stevns.

– Jeg arbejder ofte på skæve tidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte har fri 3-4 dage i træk, fortæller Yasin. – I starten kedede jeg mig helt vidt, når jeg havde fri, og der var ved at gå lige lovligt meget X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo lige så godt kunne give den fuld gas med fiskeriet, når jeg alligevel havde fri. Og jo mere jeg fiskede, desto flere fisk fangede jeg.

I starten fiskede jeg aborrer i Ishøj Havn, men så en dag fangede jeg pludselig en sølvblank havørred – og sådan endte det med, at jeg inden for ret kort tid blev fuldstændig bidt af kystfiskeriet ligesom David. – Hver eneste gang, vi har en ledig stund, smider vi alt hvad vi har i hænderne for at komme ud at fiske…

 

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.

 

Vilde med hjemmelavet kystgrej

 Kystduoen mødte hinanden for fire år siden på Stevns, og så begyndte det for alvor at gå stærkt. Vi er begge to vilde med hjemmelavet endegrej – og inspireret af mødet med en af dansk kystfiskeris helt store agntroldmænd – Jan Nilsson –gik vi i gang med at fremstille alle mulige agn.

Jan Nilsson, der er en utrolig rar og dygtig gammel kystfisker, fisker meget på Sjællands Odde – og det var da også på en af vores ture herop, at vi mødte ham. Jan er også manden bag den lille gennemløber »Gøjen«, som han ofte er så venlig at forære til mange af dem, han møder på kysten – inklusiv os.

En dag inviterede han os på en kop kaffe i sit værksted, hvor vi for alvor indså, hvad det kræver at lave sine egne kystagn. Det kan være et stort arbejde at udvikle egne agn, men taget i betragtning af, hvor mange penge man ellers bruger på sit fiskeri, er det egentlig ikke så dyrt. Vi kan derfor varmt anbefale alle at gå i gang med at lave deres eget endegrej. Det er både sjovt og enormt tilfredsstillende at fange en god fisk på en kystagn, man selv har lavet.

 

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.

 

Siden da har vi fisket en masse med hans blink som fx Gøjen, Lille Gøjen og Odden Pilen – og fangede massevis af havørreder på dem, afslører de to gutter. – Desuden bruger vi ofte nogle af Jans små no-name woblere, der er forskellige fra gang til gang, og som virker super godt. Også afstøbninger af superblinket Gutten i 30 gram, som blev lavet af legendariske »Gamle Bent« på Møn, bruger vi meget ofte i hårdt vejr, hvor det er en super sildeimitation.

Den lille version af Gutten – nemlig Bamsen, har vi ligeledes brugt med stor succes på kysten. Der er bare noget fed nostalgi over at fiske med disse gamle blink. 

Hjemmelavede kystwoblere til havørred

 – En dag sad jeg og snittede samt drejede lidt i noget træ – og kom frem til formen på en kyst wobler, der var superfed, fortsætter David. – Wobleren lignede umiddelbart flere af de klassiske danske tobisimiterende kystwoblere, hvoraf nogle har været på banen i over 30 år. Men den havde alligevel sit helt eget snit og gang.

I starten lavede vi nogle klassiske afstøbninger i polyester, men besluttede os for at finde vores helt egen materialeblanding. Årsagen var, at woblere fremstillet på denne måde ofte har en tendens til at være så skøre, at de knækker, bare man taber dem på en sten. Vi besluttede os derfor for at eksperimentere os frem til vores helt egen blanding af materialer, som gjorde det muligt at lave en let og elegant wobler, der samtidig havde den fornødne styrke til at kunne klare de knubs, som agnen helt sikkert vil få under hårdt brug på kysten.

 

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.

 

Yasin gik med i projektet, og I løbet af få måneder brugte vi 10-15.000 kroner på at hjemskaffe alle mulige materialer – og efter adskillige eksperimenter i woblerlaboratoriet på Davids køkken bord, kom vi frem til en perfekt blanding af materialer som både kastede godt, gav den rette gang – og kunne klaremosten.

Som wobleren er nu, kan den uden problemer klare, at man kyler den ned i en sten. Det skal den kunne klare, for under det praktiske fiskeri kan man også risikere at ramme sten, der rager op i overfladen – eller lige under. Det er jo tit omkring de store sten – at også de store fisk står…

Til havørred med tobis på menuen

2-Bissen var resultatet af de to gutters arbejde med at formgive deres eget bud på en superfed tobis imitation anno 2015. – Wobleren er blyfri og som belastning bruger vi ren støbetin i stedet for hvidmetal, der er en hårdere legering af tin, hvor der er iblandet fx kobber og antimon, forklarer David.

– Dette gør ikke wobleren billigere, men lettere at bearbejde, da tin er blødt som bly. Det går ikke på nogen måde ud over woblerens kasteevne eller øvrige egenskaber. I starten lavede vi blot woblerne til os selv og vores venner, men i takt med, at der er landet massive mængder af havørreder på dem, er der blevet så stor efterspørgsel, at vi er begyndte at sælge. Da woblerne er hjemmestøbte svinger vægten lidt mellem 18 og 20 gram og længden er 10,5 centimeter.

 

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns

Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns taget på gennenløber fisket på release-takel.

 

En vild dag på kysten

Den vildeste tur jeg har haft, foregik en morgen på kysten i en kraftigt opfriskende vind. Her fik vi nogle fisk om morgenen, men efterhånden var der så meget ålegræs umuligt at fiske. Vi flyttede derfor til et andet spot på Høje Stevns, hvor der så viste sig at være lidt for stille… Vi tog derfor en lur midt på dagen i det dejlige aprilsolskin, så vi var friske til senere. Klokken 13 tog vi igen lidt nordpå, men nu var vinden gået helt amok. Vi trodsede dog møgvejret, og arbejdede os op mod vinden og forbi godtvejrsfiskerne i retning af det område, hvor vind og bølger var vildest.

Selv fik jeg en på 3,3 kilos i allerførste kast – og så gik det helt amok. Inden for yderlige ti kast har jeg fået fisk på 2,0 og 2,2 kilo – og det fortsatte bare. I alt fik vi tredive fine fisk på to timer, men det vilde var, at der ikke var nogen fisk under de 50 centimeter. Der var meget stærk sydgående strøm, hvilket betød, at vandet blev helt sprit klart 50 meter ude, hvor en stor del af huggene faldt lige i overgangen mellem det klare strømvand og det lidt mere kystnære og uklare vand.

På trods af den knaldhårde vind kunne vi lige akkurat kaste herud – og lige meget hvad vi satte på, kunne vi ikke kaste længere. Til alt held fald huggene nærmest i det samme woblerne og blink landede, så det var bare helt vildt, slutter de. Den største fisk David til dato har fået var 6,3 kilo og Yasin har fået fisk op til 5,0.

I dag har de to gutter droppet produktionen af kystagn – og nyder bare at tage ud på kysten og fiske i stedet.

 

Harald Nyborg

 

David med en smuk, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

David med en flot, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.

 

avid Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

David Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten.

2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten. De to nederste er modificeret til at fiske med release-takler.

 

PÅ KYSTEN MED BOMBARDAENS GODFATHER

Martin Buch med den nyeste version af Inno Bombardaen – Inno Click.

Martin Buch – manden bag Inno Bombarda´en – har siden halvfemserne udviklet kasteflåd til kystfluer. Faktisk var han den første, der producerede og fiskede med strømlinede kasteflåd af varierende massefylde på de danske kyster – lang tid inden de sydeuropæiske bombardaflåd overhovedet kom til Danmark. Vi har taget en snak med ham om de ”kluddersikre” flåd, der er blevet mere og mere populære.

AF LARS ØSTERGAARD JENSEN

 

KYSTFISKERI med kasteflåd eller bombarda og flue kan give fine fangster, men mange lystfiskere opgiver efter få forsøg på grund af linekludder. Jeg har derfor sat Martin Buch stævne ved Lille­bælts kyst, for at høre mere om hans nye bombardaflåd, der er kendt vidt og bredt for at give meget lidt kludder i kastet.

Flere steder findes stejle under­søiske skrænter med meget dybt vand tæt på land, og strækningen er derfor velegnet for Martin til at demonstrere sine nye intermedi­ate og synkende bombarda-mo­deller for mig, som er ren novice inden for fiskeri med kasteflåd. For mange år siden prøvede jeg ganske vist et par gange at lure havørreder med datidens boble­flåd og senere med almindelige bombardaflåd – men tålmodighe­den slap hurtigt op, når jeg efter datidens forskrevene langsomme indspinning i hvert tredie eller fjerde kast trak flue, kasteflåd, forfang og fiskeline op – filret sammen i et totalt virvar.

Martin lover, at man med hans bombardatyper næsten slipper for bøvlet, og at man alt efter flåddets vægtfylde kan fiske både dybt el­ler lavt, langsomt eller hurtigt og derved gennemfiske ligeså så me­get vand som ved normalt spinne­fiskeri.

 

Harald Nyborg

 

De forskellige typer af bombardaflåd

Til akkom­pagment af forårskåde mågers mjaven ude over vandet monte­rer Martin et intermediate – eller langsomt synkende – flåd fra sin nye serie Inno Click Bombarda – på min line. Jeg synes, det lig­ner ethvert andet bombardflåd og spørger skeptisk efter forskellen. – Hvor linen løber indeni andre bombardaflåd – så bliver forfan­get her bundet nederst på flådets stik, mens fiskelinen bindes for­oven i en blinklås, forklarer han. – Denne faste montage sikrer, at du næsten aldrig får linekludder un­der kast og indspinning – og hvis man får lyst til at gøre nogle kast med et blink eller en wobler, ja så kan man lynhurtigt skifte takket være blinklåsen!

Efter at have kastet og fisket næ­sten to timer uden problemer med linekludder må jeg overgive mig. Nu er det pludselig både blevet sjovt og meget nemmere – samt mere effektivt – at fiske the bom­barda way.

 

Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. - Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.

Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. – Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.

Jan Grünwald tændte gnisten med bobleflue

– En ny og positiv oplevelse ri­gere mødes jeg oppe på stranden med Martin, der har medbragt en taske med en lang række af sine tidligere prototyper og kasteflåd. Jeg beder ham fortælle om den lange udviklingsproces fra starten omkring 1996 og til i dag, hvor han har etableret sit eget firma, der sælger produkterne via www. bombardashop.com samt en ræk­ke butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Martin Buch voksede op i den lille by Grejs nær Vejle. De første år foregik hans fiskeri ikke uven­tet ved Grejså og Vejle Å, men snart trak kystfiskeriet dog stær­kere. – På det tidspunkt fiskede jeg både med spinnegrej og flue­stang i Vejle Fjord, men efter at have læst afsnittet om bobleflåd og flue i Jan Grünwalds bog “Ha­vørred – spin og flue I saltvand” fik jeg lyst til at prøve denne me­tode, fortæller Martin. Men – jeg blev snart træt af det dengang an­befalede langsomme og kedelige fiskeri samt det flydende boble­flåd, der trak striber i overfladen. Hertil kommer problemerne med at lande fisken, når flåddet kom i vejen på det lange forfang!

Det varede derfor ikke længe, før Martin begyndte at eksperimente­re med egne kastflåd. Den første prototype havde et indvendigt ud­løsersystem, så man kunne udløse flåddet under fighten med fisken, hvorved det blev lettere at hånd­tere et længere forfang under det praktiske fiskeri.

På baggrund af sine gode erfa­ringer fra fluefiskeriet med in­termediate skydehoved, kom han på ideen med at lave flåd af plast med forskellig vægtfylde, da han arbejdede i plastindustrien hos Uni-Chains samt Lego. – Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kastede med en synkende proto­type ved Lillebælt og så, hvordan jeg legende let kunne fiske både dybt og hurtigt samtidigt, beretter han. – Her blev jeg for alvor klar over, at jeg var på rette vej, idet flåd med forskellig vægtfylde gav mig valget mellem at fiske dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved imitere mange forskel­lige fødeemner effektivt.

 

Den bedste eksponering af krogen - og dermed den høje landingsrate - fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i bogen ”Havørred - Refleksioner på kysten”.

Den bedste eksponering af krogen – og dermed den høje landingsrate – fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i
bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer i en helt ny udgave til oktober 2022.

 

Succes med fluer fisket på Fight Boblen  

– Efter denne aha-oplevelse fort­satte jeg med at udvikle den så­kaldte Fight Boble, der bestod af en plastovertrukken gennemlø­bende tråd og en løs udløser-dims nederst på kasteflådet, uddyber Martin. – Nu kunne jeg fiske med et fem meter langt forfang, men når fisken var træt – og Fight Bob­len ramte stangens topøje, så trak man nu blot med hånden i fiskeli­nen, indtil flådet gled af tråden og ned til fisken! Fight Boblen var lidt af en ge­nistreg, og Martin solgte 25.000 stykker til Svendsen Sport. – Ide­en slog desværre aldrig rigtig an, da mange lystfiskere ikke fattede ideen, der måske også var for kompliceret, smiler han.

Da de italienske bombardaflåd dukkede op på markedet i sin tid og snart blev meget populære trods deres indbyggede problem med linekludder, gik Martin i tænkeboksen nogle år.

Først droppede jeg Fight Boblen, som de færreste jo forstod at bru­ge, fortæller han. – Dernæst for­kastede jeg princippet om, at li­nen skal løbe igennem flådet som på de almindelige bombardaflåd. I stedet valgte jeg at benytte en fast fiksering af forfang og fiske­line – hvilket næsten eliminerer linekludder.

Til normalt fiskeri på kysten bindes forfanget med en knude nederst på INNO-flåddet, mens fiskelinen bindes i en blinklås foroven – så man lynhurtigt kan skifte mellem bombardataklet og et blink – samt tilbage igen.

 

Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com - Inno (øverst) og Inno Click (nederst).

Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com – Inno (øverst) og Inno Click (nederst).

Nye tider for bombardafiskeriet

Inno Bombarda introducerede Martin så for fem år siden efter mange overvejelser. Takket være den akvadynamiske form holder dette flåd spinnedybden selv ved hurtig indspinning – og det er

yderst sjældent at forfanget hæg­ter op på flåddet, så det giver klud­der. Seneste skud på stammen er så det nye Inno Click Bombarda, som kom i år. Fordelen ved dette frem for den gamle udgave er, at det på grund af sin aflange form kaster længere. Begge typer fås som floating, slow intermediate, intermediate og sinking – og der kan fås løse INNO-sticks. Flåd­dene fås i vægte på 15 – 35 gram.

Bombarda – stor fleksibilitet med multi-rig systemet

– Multirig Systemet, som er en del af Inno-konceptet, går ud på, at flåddene også kan have andre anvendelsesmuligheder, afslører han. – Udover at montere fluen eller måske et miniblink traditi­onelt bag et Inno bombardaflåd kan man prøve andre opsætnin­ger takket være hægtesystemet. Eksempelvis kan man anvende et flydende flåd med en rød sticker som almindeligt medeflåd eller fiske spinflue i strømvand med et tung intermediate/sinking Inno Click flåd. Et helt andet brugsområde er bundmede med et synkende flåd på kysten eller i søer– uden at flådet synker for langt ned i den bløde bund. Alt dette kan man læse meget mere om på www.bombardashop.com, hvor der også er tips til de bedste knuder, modeller og tilbehør. På siden kan du også læse diverse testresultater af flåddene.

 

Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er - startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.

Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er – startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.

Masser af nyt gå-på-mod

Efter den lange snak oppe på stranden er det rart igen at strække de vin­terømme lemmer, vade ud i van­det og kaste til måls efter horison­ten i det lønlige håb at overliste årets første havørred. Desværre er kystvandet denne eftermid­dag endnu en kende for koldt. På vej op til bilen uden fisk, får jeg dog lokket et par sidste tips ud af Martin. – Jeg foretrækker at fiske med småkrogstakler som fx L-rig eller krogen i en lille Ra­palaknude på mit eget Inno Tube Fly System. Min helt klare favorit er de små rørfluer monteret med en lille Owner trekrog, der gør, at man mister betydeligt færre fisk, slutter han.

Du kan læse meget mere om flue- og bombardafiskeri med L-rigs, samt hvordan de fiskes i Jens Bursells nye havørredbog, der udkommer den 1. oktober 2022.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2019

 

Hvidovre Sport

 

Martin designende og fiskede med kastedupper/ bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark - så han har mange års erfaring med netop dette.

Martin designende og fiskede med kastedupper/bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark – så han har mange års erfaring med netop dette.

 

Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.

Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.

 

Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.

Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.

 

Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.

                                                                            Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.

 

Martin i aktion ved den østjyske kyst.

Martin i aktion ved den østjyske kyst.

 

Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.

Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.

 

 

Hvidovre Sport

KYSTHAVØRRED: I MILIVOJS FODSPOR

Selv når frosten bider hårdest er Mili at finde ude på kysten – og her er det især de små blink, der er fremme.

Milivoj Saric går stille med dørene. Men fisker du langs de sjællandske kyster, hvor det bare sker, så har du en god chance for at møde ham. Med 100-150 kystdage under alle tænkelige forhold, har han masser af praktisk erfaring. Her får du hans bedste spinnetips til den kommende tid.

 

AF JENS BURSELL

 

I REGN OG SLUD – i sne og frost. Han står der ude flere gange om ugen. Han har fingeren på pulsen og han fanger masser af fisk. Navnet er Milivoj Saric. Selv om de mest vante græsgange er kysterne ved Stevns og Møn, så er han også på pletten i Isefjorden og Roskilde Fjord, når der er noget at komme efter. – Jeg holder mig konstant orienteret om forholdene på de forskellige kyststæk, og rykker ud så snart jeg vejrer sølvblanke havørreder i luften, fortæller den 53-årige kroat fra Ishøj, der lever og ånder for sit havørredfiskeri. – Til daglig arbejder jeg som maskinfører hos Danalim, men så snart lejligheden byder sig, er jeg den, der er smuttet på kysten.

– Mit fiskeri startede i Ishøj og Brøndby Havn, fortsætter han. – Inden længe søgte jeg dog ud på de åbne kyster, netop fordi naturoplevelsen er et vigtigt krydderi, til glæden ved at fange en hårdtfightende blankfisk. Især de sidste sekten år har jeg virkelig gået til makronerne, og når man er så ofte ude, giver det en fantastisk synergi, fordi man næsten altid har et totalt opdateret billede af, hvornår fiskene skal findes på de forskellige typer af pladser.

Her i vinterhalvåret er det primært områderne ved Køge Bugt og Nordstevns, at jeg lægger min energi – især på de lidt mere lavvandede områder og badekar med god tilstrømning af ferskvand fra diverse åer.

 

Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.

Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.

 

– I den kolde tid – ofte helt frem til det spirende forår i midten af marts, bruger jeg primært mindre gennemløbsblink på 7-15 gram, afslører han. – Jeg føler helt klart, at det i mange situationer giver betydeligt flere fisk. Hvis vandet er klart, foretrækker jeg umalede blink af hvidmetal, mens jeg i uklart vand helt klart foretrækker hvide eller sort/røde blink.

Siden 2004 har Mili selv produceret sine egne blink – og det hele startede med Tornado blinket. Herefter kom tobisblinket Killer og en kutlinge wobler og F-16 blinket. De næste skud på stammen af fede hjemmelavede kunstagn til kystfiskeri var rotationsblinket F-35, der er en tobisimitation, Eagle blinket og Herkules wobleren, som er en ret stor kystwobler til natfiskeri.

– I kølvandet på disse fulgte Arrow wobleren, som var en ny udgave af kutlinge wobleren – samt F-22, der i min optik er det helt perfekte allround blink til kystfiskeri efter havørred, fortsætter Mili. – F-22 laver jeg i 10 forskellige farver på hhv 20, 26 og 30 gram. Dette blink roterer ikke blot under spinstoppet med under hele indspinningsforløbet. I 2015 startede jeg MS Lures for at producere mine egne blink, der som antydet ovenfor efterhånden tæller flere modeller i en del forskellige farver.

 

Friluftsland

 

Vælg den rette indspinningsteknik til havørreden

– Indspinningsteknikken er uhyre vigtig, pointerer Milivoj. – Det kan være svært at lokke de vintersløve fisk, og jeg har helt klart bedst erfaringer med at spinne ind så langsomt som overhovedet muligt. For at undgå at sætte blinket i bunden, kompenserer jeg ved at holde stangspidsen højt under indspinningen. For hvert femte-sjette omgang på hjulet laver jeg et langt hængende spin-stop, hvor jeg stopper indspinningen, men holder linen helt stram, idet blinket synker.

Blinkene monterer jeg oftest med Mustads Siwash XXXS i str. 1/0. Krogen sidder i en lille spring-ring, der er monteret på en 4 mm svejset solid-ring. Husk at montere en lille perle mellem blink og solid-ring – dels for at skåne knuden i kastet, men også for at give en bedre rotation på blinket. Fordelen ved en solid-ring er, at fletlinen i modsætning til en spring-ring ikke har noget at kile sig ind i.

 

Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.

                                                                     Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.

– I det tidlige forår, når vandtemperaturen sniger sig over 6-7 grader, går jeg typisk op i nogle lidt større blink samtidig med, at jeg øger indspinningshastigheden i takt med at temperaturen stiger, forklarer han. – Og når vi når godt hen i april, så er hastigheden oppe på noget nær det dobbelte af om vinteren – kombineret med lidt færre spin-stop. Igen er det tobis imitationer som F35 og Ammo wobleren. Især sidstnævnte i 22 gram er virkelig en af mine favoritter.

– Når foråret bliver til sommer begynder jeg gradvist at bevæge mig fra de mere lavvandede vinterpladser til områder med mere dybt og strømfuldt vand med masser af ilt, hvilket trækker fiskene til. Og jo længere vi når hen på sommeren, desto mere begynder der at være tale om decideret natfiskeri. Min ubestridte favorit agn til dette er Herkules wobleren i 26 gram.

Milivojs favoritgrej på kysten

– Mit favoritgrej varierer afhængig af hvor jeg fiskeri. For tideb ruger jeg udelukkende to stænger – nemlig Westin W8 i 7-28 gram på ni og ti fod samt Westin W10 i 9 fod 5-24 gram og 10 fod 7-28 gram. Disse stænger veksler jeg lidt imellem og bruger typisk de korte til fjorden eller de lidt lettere blink om fx vinteren – samt de længere og lidt kraftigere på yderkysterne over lidt dybere vand og i hårdere vejr.

– Jeg har prøvet mange hjul fra bl.a. Daiwa og Shimano, men er endt med udelukkende at bruge Shimano Stella, som jeg mener er det suverænt bedste fastspolehjul på markedet. Til det lettere fiskeri bruger jeg Stella 3000 FJ og FI, mens min favorit til det lidt tungere forårs- og natfiskeri om sommeren er et Shimano Twinpower XD 4000. På 4000 hjulene er der plads til rigeligt med line, hvis man skulle kroge en af de helt store. Linen er en 0,15 mm Sufix 131 i grøn, der er enormt slidstærk – og holder diameteren. Som forfang bruger jeg 0,42 mm fluorocarbonforfang fra Seugar.

 

Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.

                                                                        Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.

Mange store havørred på samvittigheden

Mili´s største havørred vejede 7,6 kilo, men han har mistet en del større fisk i tidens løb. Blandt andet skete det for ham et forår, hvor han i slutningen af maj måned krogede et sandt monster af en havørred. –  Fisken, der vejede i omegnen af otte kilo, huggede på blot fem meters afstand, beretter han levende. Jeg kæmpede i tre karter med fisken, inden den til sidst fik rystet krogen af sig. Men jeg bliver ved, indtil jeg har fanget dens oldemor, griner han. – Mange af de store fisk, som jeg har mistet, var dengang jeg brugte store trekroge, men efter jeg har skiftet til de store Siwash enkeltkroge, mister jeg ikke nær så mange fisk som dengang. Min bedste dag på kysten var i marts 2007 marts, hvor jeg på en formiddag fangede fire over tre kilo og en på 4,1 kilo, slutter den gæve kystfisker, der med garanti har mange store fisk til gode langs de sjællandske kyster.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011 – og er opdateret i 2022.

 

Claw Connector

 

 

Ammo wobleren i denne meget realistiske tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.

Ammo wobleren i denne på 22 gram med en super realistisk tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.

 

Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.

Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.