NY VIDEO: PÅ TUR MED JANS FISKESKOLE

Hvis du har lyst til at komme i gang med lystfiskeriets glæder, men ikke rigtig ved, hvordan du skal få startet – eller har du bare brug for gode fiskeråd, så kan du få tips og tricks hos “Jan´s Fiskeskole”. Igennem 15 år har Jans Lystfiskershop på Østerbro afholdt “Jan´s Fiskeskole” i Københavns Havn, hvor alle – både børn, familier, voksne og pensionister – kan lære at fiske eksempelvis efter hornfisk, fladfisk, makreller og torsk. I denne video er vi taget med Jan Kristoffersen og hans hjælpere – der afholder disse super sjove og lærerige fiskeevents – til Langelinje Kaj. Undervejs er der god tid til at indsnuse stemningen på havnen samt mærke den ægte begrejstring og farverige fiskeglæde, der lyser ud af fiskeskolens lærere og deltagere. Glæd dig til en fed aften på havnen. Du kan tilmelde dig Jans Fiskeskole hos Jans Lystfiskershop i Nordre Frihavnsgade 47 B på Østerbro. Kom forbi eller ring på telefon 53 55 11 83. 

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

 

Jans Lystfiskershop

 

 

Lne Knudsen med en fin makrel taget til Jans Fiskeskole.

Lene Knudsen med en fin makrel taget til Jans Fiskeskole tirsdag den 15. august 2023.

LF-STATIONEN I FREDERIKSDAL – ET LYSTFISKERHUS MED HISTORIE

To ”Frederiksdalere” H.O. Gjerløff og S. Kr. Nielsen (Skolemesteren) vejer Gjerløff´s 10,50 kg i maj 1936. Betegnelsen ”Frederiksdalere” var de medlemmer, der enten havde båd liggende eller holdt til på stationen.

I 120 år har Lystfiskeriforeningen haft station ved Frederiksdal i sydenden af Furesøen ved København – og i 75 år har den hæderkronede gamle forening haft et fiskehus på den idylliske grund lige ned til Mølleåen.

 

AF PER EKSTRØM, LYSTFISKERARKÆOLOG

 

D 13. APRIL var det 120 år siden, at stationen blev indviet. Det var for øvrigt 2. påskedag. En god dag til indvielse af en station med et stort havneanlæg. LF havde siden midten af 1890érne haft både liggende ved kanalens østre side, og der var et udbredt ønske om bedre forhold. Bådene lå ikke særligt sikkert og blev ofte benyttet af uvedkommende. Værre var det med foreningens materiel, som blev opbevaret hos staldmesteren og møller Appel, hvor det blev brugt af alle og enhver, som lige stod og manglede. Ved et bestyrelsesmøde d. 8. november 1901 havde sagfører Henning Hansen derfor forslået, LF skulle leje et stykke jord på kanalens vestre side og indrette en bådehavn der.

 

Grejxperten

 

Der blev nedsat et udvalg bestående af Otto Wolff, Sophus Thiele og Henning Hansen. Imidlertid skulle der forhandles med grev Schulin og den daværende forpagter af jordstykket. Forhandlingerne trak ud, og først ved generalforsamlingen d. 13. februar 1903 kunne udvalget fremlægge planen for det nye anlæg. Planen blev vedtaget, og allerede d. 22. februar blev havnen udstukket i en rørmose med mandshøjt siv. Som en del af en gammel mølledam, var grunden noget fugtig. Der måtte udlægges planker og man måtte balancere og hoppe fra tue til tue for at få afmærket havnens hjørner.

Arbejdet blev påbegyndt d. 9. marts, og knap 5 uger senere var den tidligere rørmose omdannet til et havneanlæg med fortøjningsplads til foreløbig 12 både. Det omkringliggende terræn var omdannet til frodige græsplæner med gange, anlægget indhegnet med stakit, der var opstillet borde og bænke og selvfølgelig også en stangkasse. Der var skabt 2 indsejlinger med navnene ”Rønneløbet” og ”Pileløbet”, som stadig eksisterer, men hvilket indløb der har hvilket navn, vides ikke.

 

 

1.Bådoptagning anno december 1899, da stationen endnu lå på østre bred af kanalen. Her var intet ophalertræk, men kun anvendelse af naturlige hestekræfter. Intet co2 udslip andet bortset fra det ”Lotte” slap ud under hestehalen. Manden lige bag ”Lotte´s udstødning” ligner bestyrelsesmedlem Sophus Thiele.

Bådoptagning anno december 1899, da stationen endnu lå på østre bred af kanalen. Her var intet ophalertræk, men kun anvendelse af naturlige hestekræfter. Intet co2 udslip andet bortset fra det ”Lotte” slap ud under hestehalen. Manden lige bag ”Lotte´s udstødning” ligner bestyrelsesmedlem Sophus Thiele.

 

Den nye lystfiskerhavn ved Frederiksdal indvies

Indvielsen blev fejret af en større kreds af LF-medlemmer, der iført tidens traditionelle hovedbeklædning, bowleren eller den høje hat, skålede i champagne, mens Dannebrog på den nye slanke flagstang steg til tops. Det var tiden for det nationale, så flaget var det største nationale symbol. Den årlige grundleje var på 50 kroner.

De første 30 år var der ikke store ændringer i omgivelserne, men i 1933 fik stationen en ny nabo, da den røde stråtækte bygning blev opført som nabo til LF`s station. Bygningen opførtes til Ferskvandsbiologisk Laboratorium, som i en længere årrække havde haft en lille havn på grunden til deres både. Baggrunden var, at siden 1897 havde Ferskvandsbiologisk station ført en lidt trang tilværelse i et gammelt dækshus fra inspektionsskibet Ingolf. Biologen Wesenberg-Lund, der havde været med på ”Ingolfekspeditionen” i 1895-96 i det nordlige Atlanterhav, mente, at dækhuset kunne anvendes som et lille ferskvandsbiologisk laboratorium. Orlogsværftet påtog sig at opføre huset på grunden, som lensgreve Schulin stillede til rådighed i bunden af Virum Bugten. Carlsberg Fondet bevilgede den nødvendige økonomiske støtte til projektet. Det blev starten på det første ferskvandsbiologiske laboratorium i Danmark. Wesenberg-Lund havde sine aktiviteter i perioden frem til 1911, hvor han overlod dem til magister Otterstrøm, men han fortsatte sit arbejde om Furesøen. Hans bog, Furesøstudier, der udkom i 1917, er et værk som mange lystfiskere gennem tiden har haft fingrene i. Primært fordi værket indeholdt søkort over flere søer i Mølleåsystemet, og nok ikke fordi de ville læse om vandplanter og ferskvandssnegle. Finder man bogen i dag mangler kortene ofte, da de fulgte med som løsblade.

 

2.Rørmosen besigtiges 9. marts 1903, dagen inden gravearbejdet går i gang. Det var noget af et morads, der skulle omdannes.

Rørmosen besigtiges 9. marts 1903, dagen inden gravearbejdet går i gang. Det var noget af et morads, der skulle omdannes.

 

LF-station rammer om mange gode oplevelser

Stationen blev gennem årene et dejligt fast tilholdssted for rigtig mange medlemmer, og mange store fisk havde været præsenteret på broen af stolte fiskere. I 1933 krævede videnskaben og udviklingen dog bedre faciliteter end et gammelt dækshus på cirka 20 kvadratmeter. Ved et tilfælde kom man til at slå 2 fluer med et smæk. Lyngby-Taarbæk kommune ville nemlig leje et areal ved bredden af Furesøen, hvor der skulle være en kommunal badestrand. I henhold til fredningsbestemmelserne måtte der ikke opføres nye bygninger, hvorfor dækshuset blev omdannet til garderobe- og ishus for de badende i sommerperioden. Lensgreve Schulin stod bag opførelsen af laboratoriebygningen mod at få det gamle dækshus. Borgerne fik en badestrand og biologerne et nyt laboratorium.

Laboratoriet blev opført i tidens helt nye byggestil – funktionalisme og kubisme. Stilen med de lige rette linjer, der i USA går under navnet Art Deco. Normalt er bygninger i funktionalisme fra 1930´erne opført i beton, men Grev Schulin´s arkitekt Hans Georg Skovgaard benyttede facader af træ og tagdækning af strå til bygningen. Det var han nødt til, da huset blev placeret på bredden af en tidligere mølledam. Hans Georg Skovgaard er kendt for sine mange byggerier i København og Nordsjælland, ligesom han står bag altertavlerne i flere kirker. Det kunstneriske islæt havde han ikke fra fremmede. Hans far var kunstmaleren Niels Kristian Skovgaard og onklen var Joakim Skovgaard, der er berømt for sine freskomalerier med bibelske motiver i Viborg Domkirke.

 

3.13. april 1903 indvies den nye Frederiksdal station. Bemærk standerne med rebene. De er stadig monteret på broen. Blot er hamperebet udskiftet med nylonreb.

13. april 1903 indvies den nye Frederiksdal station. Bemærk standerne med rebene. De er stadig monteret på broen. Blot er hamperebet udskiftet med nylonreb.

 

4.Rigtigt aprilvejr. Der faldt sne midt i indvielsen, men drikkevarerne var behørigt overdækket, så der ikke kom vand i champagnen. Det var dagen var hattene blev luftet. Enten den moderne bowler eller den traditionelle høje hat.

Rigtigt aprilvejr. Der faldt sne midt i indvielsen, men drikkevarerne var behørigt overdækket, så der ikke kom vand i champagnen. Det var dagen var hattene blev luftet. Enten den moderne bowler eller den traditionelle høje hat.

 

LF-stationen ved Frederiksdal udvides

Byggestilen faldt ikke lige i smag med alle. LF´s mangeårige sekretær Otto Wolff mente ikke, at bygningen ligefrem pyntede. Måske fordi Otto Wolff på det tidspunkt var en ældre herre på 75 år, og den nymodens byggestil måske lige var en tand for afvigende efter hans opfattelse.

Naboskabet forløb rigtig godt. Lederen magister Otterstrøm og hans assistent Knud Larsen var ofte LF behjælpelig. Blandt andet med udsætninger. Forskningen kan imidlertid ikke sættes i stå, og små enheder var ikke løsningen. Viden skulle samles. Ved årsskiftet 1947/48 kunne LF´s bestyrelse meddele medlemmerne, at man havde overtaget lejemålet, da Biologisk Stations Afdeling for Ferskvandsfiskeri var flyttet til Charlottenlund Slot, og LF fra 1. januar 1948 havde overtaget lejemålet på både tilhørende areal, havn og bygning. Udvidelsen var en stor gevinst. Nye bådpladser til medlemmerne, bedre overnatningsmuligheder, flere oplægningspladser og ikke mindst en stor lagerplads i kælderen til foreningens materiel. Det man havde manglet i Frederiksdal, gik i opfyldelse.

I 1969 blev der yderligere opsat et redskabsskur lige indenfor til højre. Det kom fra den daværende Lyngby Station, som var under ombygning. Redskabsskuret blev sidste år udskiftet med et helt nyt til glæde for mange medlemmer.

 

5.Ældre matrikelkort hvor man indenfor den sorte cirkel kan se, den gamle mølledam, som var der før vandmøllen blev erstattet af en sluse.

Ældre matrikelkort hvor man indenfor den sorte cirkel kan se, den gamle mølledam, som var der før vandmøllen blev erstattet af en sluse.

 

6.Hans Georg Skovsgaards laboratoriebygning fra 1933. Opført i tidens stil – funktionalismen. Normalt anvendte man beton, men af hensyn til beliggenheden anvendte Skovgaard lette materialer som træ og strå.

Hans Georg Skovsgaards laboratoriebygning fra 1933. Opført i tidens stil – funktionalismen. Normalt anvendte man beton, men af hensyn til beliggenheden anvendte Skovgaard lette materialer som træ og strå.

 

Siden LF overtog bygningen, har foreningen haft megen glæde af huset. Væggene er gennem tiden blevet udsmykket med billeder og effekter relateret til Furesøen og lystfiskeri. På den nordvendte væg troner flere hoveder af Furesøens tidligere kæmpe gedder ned fra væggen. Med stirrende onde blikke kigger de ned på personerne i lokalet. Lystfiskeriforeningen havde for nogle år siden fornøjelsen af at fremvise huset til en engelsk gæst, lystfiskeren og forfatteren Len Markham, der senere omtalte huset i en artikel som ”a marvellous facility complete with bunk beds and a kitchen, the trophy heads of some huge pike peering down from the wall to make even old Walton shiver over his cornflakes”. Bedre kan det næppe beskrives. Udtalt af en person fra et land, hvor lystfiskeri i århundreder før LF´s stiftelse havde været anset som en kunstart.

I 2021 begyndte en længe planlagt renovering af huset. Fundamentet er allerede renoveret, og primo 2023 er udskiftningen af facaden gået i gang. Når samtlige arbejder er gennemført, skulle Lystfiskeriforeningen derfor gerne have en bygning, der ligner huset som den så ud for 90 år siden. Om den pynter er der ingen tvivl om. Selv Otto Wolff, LF´s utrættelige sekretær gennem 38 år, ville helt sikkert ændre mening og holdning, hvis han kunne se, hvilken glæde medlemmer har og har haft af huset og stationen gennem de seneste 75 år. Han sidder derfor nok i sin fiskehimmel og nikker.

Læs mere om Lystfiskeriforeningen her.

 

Friluftsland

 

 

7.Der er nok noget om, at havde gamle Izaak Walton, siddet og spist sine cornflakes i Frederiksdal, ville han nok gyse en ekstra gang, hvis han løftede blikket.

Der er nok noget om, at havde gamle Izaak Walton, siddet og spist sine cornflakes i Frederiksdal, ville han nok gyse en ekstra gang, hvis han løftede blikket.

 

8.Sagfører Henning Hansen var inspektør ved stationen i Frederiksdal og foreslog etableringen af havneanlægget. Han stod også bag udbygningen af Virum Villaby og byggede Villa ”Flyv Fugl” til sig selv. Stadig et af Furesøen markante smukke pejlepunkter. Her i Rudolf Rasmussens streg på et af bankekortet ”Flyv Fugl”.

Sagfører Henning Hansen var inspektør ved stationen i Frederiksdal og foreslog etableringen af havneanlægget. Han stod også bag udbygningen af Virum Villaby og byggede Villa ”Flyv Fugl” til sig selv. Stadig et af Furesøen markante smukke pejlepunkter. Her i Rudolf Rasmussens streg på et af bankekortet ”Flyv Fugl”.

 

LF-Stationen ved Frederiksdal

HVIDOVRE SPORT – I DE GODE GAMLE DAGE

Carsten Faber og Poul Riboe med to flotte 20 kilo+ skrei fra Nordnorge taget på en af butikkens mange kundearrangementer.

For ti år siden, da denne artikel blev trykt i bladet Fisk & Fri, var det tredive år siden, at familien Riboe rykkede ind i Hvidovre Sport – og 50 år siden, at butikken blev startet. Den 1. maj 2023 kan du lægge ti år til, og som en lille teaser på butikkens kommende 40/60 års jubilæum, som du vil kunne læse meget mere om på fiskogfri.dk – får du her en insiders beretning om nogle fantastisk spændende år med masser af grej, lystfiskere, flotte fisk og røverhistorier. Fisk & Fri’s Allan Zeuthen – skribent gennem mange år – inviterer indenfor i den legendariske forretnings gyldne fortid – set med 2013 briller.

 

AF ALLEN ZEUTHEN, FOTOS: ALLAN RIBOE

 

JEG SIDDER PÅ EN STEN ved Holmen. I selskab med Poul Riboe – min ven siden de tidlige teenageår – har jeg brugt de sidste timer på at jagte en forårsørred, og nu nydes teen, mens snakken går. Hvad meget få sikkert ved har Poul faktisk arbejdet i Hvidovre Sport et par år længere end sin far. – Børge Post, den oprindelige ejer af forretningen, spurte mig en dag, om jeg ikke ville have et job efter skoletid med at pakke sandorm og gå til hånde, fortæller Poul. – Jeg var 15 år, og det var en drømmetjans for en fiskesyg knægt. Et par år senere overtog min far, Allan, jo som bekendt butikken, og jeg har været der stort set hver dag siden.

 

Grejxperten

 

I 1983 overtog en ungdommeligAllan Riboe og fru Inge Hvidovre Sport efter Børge Post, som havde haft butikken i ca. 20 år. Dette blev fejret med et glas koldt fadøl i butikken, sammen med Børge og hans kone.

I 1983 overtog en ungdommelig Allan Riboe og fru Inge Hvidovre Sport efter Børge Post, som havde haft butikken i ca. 20 år. Dette blev fejret med et glas koldt fadøl i butikken, sammen med Børge og hans kone.

 

DET VAR EN HEKTISK START, da min far kom til, fortsætter Poul. – Allan stod for en noget anderledes stil i grejbranchen. Ud over at servere skarpe priser var her en mand, der slog ud med armene som en anden Muhammad Ali, og proklamerede, at han var »Danmarks smukkeste grejhandler«. Og det mener han vist stadig, selvom han er kommet lidt op i årene.

Der er sket store forandringer inden for lystfiskeriet i de 30 år, vi har haft butikken. Dengang var fiskeforeningerne store, og næsten alle vores kunder havde tilknytning til en af områdets mange foreninger. Det var ikke usædvanligt, at 15 mand på vej på tur pludselig stod i butikken, og flåede det nødvendige isenkram ned af hylderne, siger Poul, og klukker lidt. I dag står kunderne langt mere på egne ben. Vi har dog en stærk forening i HSLF, som trofast besøger butikken.

SOM BUTIK er vi blevet langt mere levende, understreger Poul. – I løbet af et år har vi i dag mange ture, både dem min far arrangerer til varme himmelstrøg men også fladfisketure om sommeren og ørredture til det lokale P&T. Skal jeg nævne én ting, som vi er særligt stolte af, fortsætter Poul, er det vores fluekastekurser, som Ove Sindt tager sig kærligt af. Han er en fabelagtig instruktør, som formår at gøre denne teknik tilgængelig for alle. Det er snart 25 år siden, vi afholdt det første kursus i samarbejde med Fisk & Fri – og med mindst to kurser om året, har vi igennem årene ført over 3.000 lystfiskere ind i fluefiskeriets verden. Det er også Ove, som hvert år smider tredive mand i en bus, og kører til det smukke Trysil i Norge, hvor man fisker ørred og stalling.

 

Teamet bag Hvidovre Sport– fra venstre – Poul Riboe, Allan Riboe, Daniel Høegh, Ove Sindt og Carsten Faber.

Teamet bag Hvidovre Sport i 2013 – fra venstre – Poul Riboe, Allan Riboe, Daniel Høegh, Ove Sindt og Carsten Faber.

 

Carsten Faber har de seneste år stået for vores Skreiture på Lofoten, og her sender vi forventningsfulde lystfiskere op i samarbejde med Nordic Sea Angling – Hold nu op, med torsk, vi får hevet op fra dybet. Poul lader sig rive med nu, kan jeg mærke. – Jeg var selv turdeltager sidste år, smiler han, – og vi fik nogle ægte drømmebamser. Det bedste er næsten, at vi kan sætte mange af dem ud igen, og det er en vild fornøjelse, at slippe en torsk på +20 kilo tilbage i friheden.

Carsten startede i Hvidovre Sport for 4 år siden, for butikken har nemlig stadig vokseværk. Det var i den periode, hvor Poul overtog roret, efter Allan droslede lidt ned, fordi han skulle have tid til lidt flere fisketure. Som Poul har Carsten aldrig arbejdet med andet end fiskegrej, og de to sætter i fællesskab shoppens varesortiment sammen.

 

Danmarks smukkeste lystfisker– ifølge ham selv – Allan Riboe – med en flot thailandsk snakehead.

Danmarks smukkeste grejhandler – ifølge ham selv – Allan Riboe – med en flot thailandsk snakehead.

 

JEG HAR SELV KENDT POUL, siden han arbejdede for Børge Post – for jeg var også bidt af en gal fisk, og fik arbejde i butikken. Senere kom jeg også i lære hos Allan. Konceptet var klart: Alle bag disken skulle selv fiske. Allan gik forrest, og deltog i alt, hvad der var af havkonkurrencer. Koryfæer som Svend Erik Vardrup, Jens Ploug Hansen og Børge Munk kiggede også forbi, og fik serveret kaffe af Mor Inge i baglokalet.

»Munken« ringede i øvrigt hver eneste uge, inden han skrev sin spalte i Berlingeren. Han vidste, at få havde så god adgang til fangstrapporter, som butikken på Hvidovrevej. Poul og jeg tog ofte ud til vandet efter arbejde. Vi var fisketossede, så et par timers nattesøvn i bunden af båden, var rigeligt. Specielt én tur fortæller rigtigt meget om familien Riboe: Poul og jeg var på søen, selvom vi var klar over, at det ikke ville blive det bedste vejr. Som natten skrider frem, bliver det tydeligt, at det er noget skidt. Før vi får set os om, begynder bølgerne at slå ind over rælingen. Vi når efter noget af en kamp frem til læ i kanalen – og det syn, der møder mig her, glemmer jeg aldrig. Allan var vågnet ved uvejret om natten, og nu stod han i mørket, og råbte os an. Den historie fortæller alt om Riboefamilien – kærlige og hjælpsomme, og nøj, hvor smagte Mor Inges madder godt den nat.

HVOR vil butikken bevæge sig hen de næste 10-20-30 år, spørger jeg Poul. – Jeg tør ikke give noget bud på, hvad der sker om 20-30 år, for alt går så stærkt, men der er ingen tvivl om, at vores kunder bliver mere og mere kvalitetsbevidste både omkring grejet og turene, svarer han og fortsætter. – Vores udvalg skal afspejle, hvad vores kunder fisker. – Og jeg kan sige, at aldrig før har man fået så godt grej til så få penge. De stænger, vi i dag sælger for 500 kroner, har samme kvalitet som stænger til 2.000 kroner for 15 år siden. Udviklingen går ekstremt stærkt, men gudskelov i den rigtige retning…

 

En af Allans seneste ture gik tilTanzania i december 2012. Allan er blevet lidt mere afslappet på sine ældre dage, så denne 17 kilos yellowfintun, fightede og landede han siddende.

En af Allans seneste ture gik til Tanzania i december 2012. Allan er blevet lidt mere afslappet på sine ældre dage, så denne  17 kilos yellowfintun, fightede og landede han siddende.

 

VORES KUNDER fisker alt fra hav og søfiskeri til kystfiskeri, og her nyder vi godt af alt det udsætningsarbejde som bl.a. Ishøj- og Køgeforeningerne laver. – Ellers er der ingen tvivl om, at vi som butik skal blive ved med at arrangere ture. Både de små hyggelige, som fx fladfisketure på en sommeraften, men også drømmeturene efter sailfish i Malaysia eller de store torsk i Nordnorge. Der skal fortsat altid være kaffe på kanden, både til dem vi kender og til de nye ansigter – og her får vi så de nyeste dessiner, om hvor fiskene fanges – til glæde for alle kunder.

Det er utroligt vigtigt, slutter Poul, at vores shop vedbliver med at være et sted, hvor man ikke blot handler sit grej, men også får de oplysninger, der giver flere fisk. Jeg selv kan ikke lade være med at tænke på den glade pludren og imødekommenhed, som jeg altid oplever, når jeg som kunde træder ind ad døren på Hvidovrevej – »Vi er bare bedre«, som den altid beskedne Allan Riboe yndede at råbe ud i lokalet. Det var de – og det er de.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2013

Læs om Hvidovre Sports nyere historie her

Læs om Hvidovre Sports mange kundearrangementer her.

 

Grejxperten

TAG PÅ FISKETUR MED HVIDOVRE SPORT

Hygge og fiskeglæde for alle er omdrejningspunktet på de mange fisketure med Hvidovre Sport.

Hvidovre Sport ved København har siden firserne afholdt et væld af spændende fisketure med deres kunder, og disker også i år op med et imponerende line-up af fede fisketure efter alt fra torsk, laks og fladfisk til makrel, artsture og fiskeeventyr i Norge. Vi har talt med ankermanden bag turene – Carsten Faber.

 

AF JENS BURSELL

 

– HYGGE er uden tvivl en af de allervigtigste ting ved vores fisketure. Det at være sammen med butikkens kunder på nogle andre præmisser end over grejdisken – face-to-face ude ved vandet, giver noget helt andet og meget mere end bare en snak om grej i butikken. Jeg elsker simpelthen disse ture. Sådan lyder det fra Carsten Faber, der igennem mange år nu har været den primære drivkraft omkring de populære kundearrangementer.

 

Friluftsland

 

– At opleve glade kunder fange fisk – blandt andet på det grej, som de har købt i butikken – er en kæmpe nydelse, der fuldender ”cirklen” – og sætter prikken over ”i´et”. For det er jo i bund og grund det, som de hele drejer sig om – at komme ud og få nogle fantastiske fiskeoplevelser sammen med ligesindede. Og det er det jo dejligt at se folk fange fisk, som ofte er taget på det grej, de har købt her i butikken. Så er salget fulgt godt til dørs. Det er en fantastisk proces, hvor vi lærer kunderne bedre at kende – og en unik mulighed for at give folk – især nystartede, de råd og den vejledning, som de gerne vil ha´. Det kan være alt fra, hvordan man giver modhug på fladfisk – til hvorledes man spiller sine kort bedst muligt, når der skal jigges torsk.

– Siden firserne har vi afholdt kundearrangementer, men det er først siden vi begyndte at arrangere faste havture i 2010 – at kandencen på ture for alvor har været stødt stigende, fortsætter Carsten. – I år er der indtil videre planlagt hele 27 fisketure med Hvidovre Sport – og der er flere spændende arrangementer i støbeskeen.

 

På Hvidovre Sports havture kan alle være med - og der er kyndig vejledning både fra besætningen og folkene fra butikken.

På Hvidovre Sports havture kan alle være med – og der er kyndig vejledning både fra besætningen og folkene fra butikken.

Torsketure med fokus på det sjove fiskeri

– Det er klart, at torskefiskeriet er gået hen og blevet noget helt andet end i stortorskenes guldalder, hvor der blev kranet kæmpestore torsk ind hele tiden. Nu er fiskene markant mindre, men det er stadig et super sjovt fiskeri, hvis man skalerer grejet ned og lægger mere fokus på totaloplevelsen af en frisk dag på havet. Og – kommer man hjem med en fin torsk på 1,5-3 kilo, så er det jo stadig en fantastisk spisefisk, hvor der ofte vil være mad nok til et måltid for både en selv og den nærmeste lille familie.

– Mange af dem, der fisker nu om dage, er jo i høj grad ikke de samme som bulefiskede med kraftigt grej for 20-30 år siden, hvorved hovedparten faktisk sagtens kan glædes over det fiskeri, som der er i dag – og have en fantastisk oplevelse med at fange mindre torsk på det lette grej. Selvom det selvfølgelig er tragisk, at fiskeriet ikke er, hvad det har været, og vi stadig skal arbejde for at det bliver bedre igen, så er det jo fantastisk, at man stadig kan tage på sundet og værdsætte de fisk, der nu engang er her – samt få nogle uforglemmelige oplevelser med fiskestangen i hånden.

– Selvom mange af dem, der er med på torsketurene, er garvede, så er en tredjedel af dem også nye, som hermed får perfekte muligheder for at lære fiskeriet af deres sidekammerater. Man får altid noget med hjem. Nogle gange er det en fisk, man får med hjem. Andre gange er det ”bare” en god oplevelse. Men man har altid noget godt med hjem i bagagen.

– Før i tiden var det primært torsketure – og så måske en enkelt efter sild. Men nu har vi også makrel- og fladfisketure – samt artsfisketure. Diversiteten er således blevet meget stor, og det er folk også glade for, for så kan man prøve en masse forskelligt – med kyndig vejledning og gode chancer for at komme hjem med fisk. Vi er altid lydhøre over for, hvad folk ønsker af ture – og oplever vi særlig succes med nogle typer af ture – ja, så kommer der ofte flere af samme skuffe i kølvandet. Der kan aldrig blive for mange fisketure!

 

Fladfisketurene med Hvidovre Sport er utrolig populære - blandt andet fordi man næsten altid for en lækker fisk med hjem til køkkenet.

Fladfisketurene med Hvidovre Sport er utrolig populære – blandt andet fordi man næsten altid får en lækker fisk med hjem til køkkenet.

Fladfisketure med Hvidovre Sport fra maj

– Vores fladfiskesæson starter i maj, og disse ture er utrolig populære, forklarer Carsten. – Dels fordi der er en rigtig god chance for at komme hjem med velsmagende fisk – og dels fordi selve fiskeriet ikke blot er festligt, folkeligt og fornøjeligt, men også super let tilgængeligt.

– Det fungerer typisk på den måde, at folk både booker selve turen, og det antal orm de skal bruge på samme tid. Så vi har det hele klar, når folk møder op på båden. Lettere kan det ikke blive. Det er nemt at starte op – og der er også gode muligheder for at udvikle sit fiskeri i takt med, at man bliver bedre. Og læringskurven kan være stejl opadgående – godt hjulpet af, at der er masser af tips og tricks at hente fra de mere erfarne fladfisketosser på båden. Det er bare en sikker succes.

– Man kan købe fladfisketakler i butikken eller om bord – og man kan også leje grej, hvis det er. Vi har også 4-5 lånesæt af god kvalitet hos Hvidovre Sport, som vi gerne vejleder i brugen af på den første tur.

– Der er altid mulighed for forplejning ombord, og man kan køb alt fra varme pølser og snacks til kaffe, øl og vand. På de tidlige ture, kan man også bestille morgenmad, og på de fleste både er kaffen gratis. Hovedparten af turene afholdes med vores gode samarbejdspartner – Spar Lystfiskeri, som en har række super fede både med toptunede faciliteter og ekstremt dygtige folk ved roret til at finde fiskene samt sørge for en rigtig god fiskeoplevelse.

 

Det er ikke småfisk der hives i land på turne med Hvidovre Sport. Her turarrangør Carsten Faber med en ud af en række gigantiske torsk fra butikens ture nordpå.

Det er ikke småfisk, der hives i land på turne med Hvidovre Sport. Her turarrangør Carsten Faber med en ud af en række gigantiske torsk fra butikkens ture nordpå.

På fiskeventyr i Norge

– Gennem 25 år har vi også arrangeret havfisketure til Norge, og i 2023 går turen, som pt er udsolgt – til Vesterålen. På disse ture går vi efter de helt store, og over årene er det på vores ture blevet til torsk op til 40 kilo+ kg, sej op til 22,25 kg, helleflynder op til 186 cm og storlanger op til 25 kg. Vi kan derfor godt advare om en vis risiko for ømme arme… Til næste år går turen til havfiskeparadiset ved Å – men det kommer der mere info om på dk, når vi kommer lidt tættere på.

Artsture og masser af makrel med Hvidovre Sport

– Makrelturene bliver mere og mere populære, og der bliver fanget endnu flere fisk end før i tiden, fordi vi lokker makrellerne til med et chumspor af maste fisk og duftstoffer, som makrellerne kan dufte på stor afstand. Rygtet om de mange fisk går vidt og bredt, så disse ture er ofte nogle af dem, der er allermest rift om. På disse havture bliver der fisket alt fra flåd eller lysline til kastefiskeri med småpirke – alle er velkomne, og som altid er der god plads på bådene, hvor vi typisk booker lidt færre pladser, end bådene normalt er normeret til, så alle få en god tur med rigeligt albuerum. Dette gør vi især meget ud af på arts- og makrelture, hvor det er særlig vigtigt med god plads.

 

Carsten Faber med en flot berggylte taget på an artstur med Hvidovre Sport.

        Carsten Faber med en flot berggylte taget på an artstur med Hvidovre Sport.

 

– Artsturene, som der er to af i 2023, ligger typisk i det tidlige efterår, for det er der, at der er bedst chance for at få flest muligt forskellige arter på den samme tur. På den bedste tur har vi fået hele 20 forskellige arter – med blandt andet kuller, lange, slethvar, pighvar, berggylt, kutling, knurhane og store ulke på fangstlisten.

Uforglemmelige ture til Mørrum med Hvidovre Sport

– De mange årlige ture til Mørrum er noget mange husker – og ser tilbage på med stor glæde. Over årene er der fanget mange flotte fisk over ti kilo – med laks helt op til over 12 kilo som de største. Når det er sagt, så har fiskeriet jo aldrig været let. Turene til det sydsvenske er derfor i høj grad også arrangementer, hvor man nyder kammeratskabet og den skønne natur ved åen – med chancen for den helt store laks som den ultimative gulerod og flidspræmie. Der bliver også en laksetur til ABUs hytte ved Mørrum i 2023, men der er ikke sat endelige datoer på. Vi regner dog med, at det bliver engang i omegnen af august.

 

Torsketyrene med hvidovres Sport byder på fiskeglæde for hele familien. og til den store konkurrence er der oven i købet gode præmier af vinde på alle bådene,

           Torsketurene med Hvidovre Sport byder på fiskeglæde for hele familien. Og til den store torskekonkurrence er der oven i købet fede præmier at vinde på alle bådene,

Årets store begivenhed – torskekonkurrencen fra København

– Vores torskekonkurrence er lavet som modstykke til nogle af de hardcore konkurrencer, hvor der er mange komplicerede regler med points osv. Her gælder det blot om at fange den længste fisk, hvilket rimer godt på catch & release efter en del af fiskene. Det betyder, at alle kan være med – og alle har en god chance for at vinde. Tilsvarende er der en identisk præmiepulje på alle både, hvilket betyder, at de lystfiskere som er ombord på både, der tilfældigvis ikke fandt lige så mange eller store fisk den dag – har lige så store chancer for at vinde noget, som dem der kom med på ”dagens heldige båd”.

Med Hvidovre Sport efter eksotiske storfisk

Over årene har Hvidovre Sport også afholdt en hel del længere ture – dels til troperne og dels til andre steder med store chancer for et udsædvanligt godt fiskeri. På den varme side har der således være ture til både Panama, Mexico og Maldiverne – og det er også blevet til ture efter hvid stør i canadiske Fraser River samt maller i dem spanske Ebro Flod.

De næste langture i 2024 bliver en tur til Mexico i januar samt en havtur til Å i Norge, hvor målet er store helleflynder og sej, slutter Carsten.

Du kan læse meget mere om de fede fisketure på Hvidovre Sports hjemmeside her.

Tilsvarende kan du tilmelde dig Hvidovre Sports nyhedsmail – enten generelt eller kun for fisketure her.

 

Hvidovre Sport

 

En solid malle taget på en af Hvidovre Sports malleture til den spanske flod Ebro .

En solid malle taget på en af Hvidovre Sports malleture til den spanske flod Ebro .

 

HAVØRRED-HEALING: PÅ KYSTEN MED UDO SCHROETER

Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved DueoddeEn fin bormholmer ørred, der faldt for Udos Polar Magnus på vej retur til sit rette element.

Lystfiskeri er den perfekte eskapisme fra hverdagens stress og jag. Følg med til Bornholm, hvor vi har mødt den tysk/danske fiskefilosof- forfatter og seminar arrangør Udo Schroeter, der udover at have skrevet 20 fiskebøger på tysk afholder kurser i kunsten at geare ned og lytte til sig selv. Medicinen er kystfiskeri efter havørred.

 

AF JENS BURSELL

 

JEG HAR EN, råber Udo, idet hans stang flekser godt sammen. Vi er på Bornholms sydkyst og en flot, stålblank havørred har netop hugget. – Jeg fisker stort set altid på samme måde, smiler Udo – og det er med en 30-40 grams bombarda monteret med en Polar Magnus for enden. Det virker bare hele året og hver gang. Der er helt klart noget fedt ved ikke at bruge så meget energi på at tænke over teknikken og endegrejet. Når det er på plads, kan jeg nemlig meget bedre koncentrere mig om det fiskeriet drejer sig om – nemlig at nyde livet og komme helt ned i tempo.

 

Jans Lystfiskershop

 

Ud at fiske – ned i tempo

Udo Schroeter kommer fra en forstad til Kiel og har fisket kysten fra Kiel til Fehmarn i næsten 40 år. I 2006 blev han og hans kone Steffi dog så glade for øen med de fantastiske havørredkyster, at de flyttede til Snogebæk på Bornholm for at realisere drømmen om at leve i fred og ro tæt på Udo’s foretrukne havørredrevirer.

Bøger har Udo skrevet en hel masse af. Via sit eget forlag Die Rapsbande har han udgivet en serie på over 20 tysksprogede havørredguides til en række tyske og danske topområder som fx Als, Fyn, Langeland, Rügen, Hamburg, Berlin, Fehmarn osv. Serien hedder »Der Angelführer«.

Hans mest solgte bog er dog den filosofiske bog »Bin am Meer«, der i 2012 udkom fra forlaget Adeo, der er en del af den store tyske forlagsgruppe Random House. Årsagen til, at den har haft så bred en appeal er måske, at mesterværket er andet og meget mere end blot en fiskebog. »Bin am Meer« inspirer dig nemlig til – hvis ikke du er det i forvejen – at blive et helt og lykkeligt menneske – via dit fiskeri.

 

Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.

Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.

Ved havet

 – Idéen til at udgive mine tanker omkring fiskeriet på bogform kom egentlig fra en af mine kursister, der tilfældigvis var Forlagschef på Adeo, fortsætter han og skænker endnu en kop kaffe op, mens vi nyder det fine sand i klitterne ved Dueodde. – To år efter, at han opfordrede mig til at skrive bogen gik jeg i gang med projektet – og året efter lå den altså klar til tryk. Siden da har bogen, der udspiller sig på den bornholmske kyst med kystfiskeriet som omdrejningspunkt, solgt fem oplag og næsten 20.000 eksemplarer. I 2014 har jeg netop udgivet en opfølger til bogen, som hedder »Endlich wieder am Meer«, der både kan ses som en fortsættelse af »Bin am Meer« – men også kan stå alene. Men hvad er det så egentlig den dygtige tyske forfatter og kystfisker vil fortælle os?

 Mange har ikke god kontakt til sig selv

– Dit livs vigtigste rejse er rejsen til dig selv, skriver Udo i bogens indledning: – I en moderne globaliseret verden er der masser af mennesker, der ikke har god kontakt til sig selv, understreger han. – Deres hverdag fungerer måske fint, og de gør alle de ting de nu engang gør. Men de glemmer helt at lytte til sig selv: Hvem er jeg, hvad er det jeg vil – og hvad er mine talenter, drømme samt visioner? I stedet for at leve efter hvad ens hjerte fortæller en, lever mange efter, hvad fornuften nu engang dikterer. Det er det, jeg mener med, at  rejsen til en selv er vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil. Netop dette er så uendelig vigtigt, hvis man ikke blot vil leve, men også være lykkelig. Og det er netop på denne rejse, at fiskeriet kan blive fribillet til selverkendelse og et bedre liv set i et større perspektiv.

 

»Bin am Meer« er en tænksombog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland. Der går forlydende om en mulig oversættelse til dansk, så glæd dig.

»Bin am Meer« er en tænksom bog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland.

 

Når man ikke passer på sig selv, kan man heller ikke være noget for andre – eksempelvis sin familie. Og det at fiske og få stresset af, så man bliver et helt menneske – er for mig ensbetydende med at passe på sig selv. Så længe jeg kommer på kysten én til to gange om ugen, så får jeg mine batterier ladet op både fysisk og mentalt. Og det er vigtigt for mig, for når jeg er på toppen, er jeg også i stand til at give noget videre til min familie og mine venner. Men ikke nok med det; jeg vil også kunne være noget for min familie i mange, mange år fremover, fordi jeg løbende holder mig sund og forebygger en situation, hvor det ender med, at jeg går ned med stress eller andre følgesygdomme. Og sker det – skal min familie til at tage sig af mig, i stedet for at jeg kan tage mig af min familie og mine børn.

En del af naturens kredsløb

Naturen er vores revir – er et andet af bogens omdrejningspunkter. – Som mennesker er vi en del af naturens kredsløb – også som lystfiskere, pointerer han. – Det er derfor vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst, når vi færdes ude på kysterne. Som lystfisker mener jeg derfor, at man har ansvar på selv at gøre noget for naturen og miljøet. Det kan fx være ved at tage gammelt affald med hjem – eller tænke lystfiskeriet ind i et større perspektiv: Lev så du belaster naturen mindst muligt. Et godt eksempel er gennem sine forbrugsvaner at sikre minimal negativ påvirkning af naturen.

 

Udo fisker stort set kun medbombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.

Udo fisker stort set kun med bombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.

At fange sin egne fisk er fantastisk

Omdrejningspunktet i mit fiskeri er, at jeg elsker friskfanget fisk. Jeg kan godt lide den proces, det er at skaffe sin egen føde. Man ved, at fiskene har levet et sundt, godt og frit liv, og man har selv fanget den, så man ved hvor den kommer fra. Jeg fisker kun for at skaffe mad. Derfor fisker jeg aldrig mere end 1-2 gange om ugen, for mere kan min familie og jeg ikke spise. Har jeg lyst til at tage på kysten, men har fryseren fuld – så tager jeg på kysten alligevel. Men i stedet for fiskestangen, er det måske mit kamera eller bare en kop kaffe og en madpakke jeg har med. Jeg elsker at være på kysten – uanset om jeg fisker eller ej.

Træk stikket en gang imellem: Tag på kysten 

I en kompleks verden med masser af mennesker, indtryk, e-mails, sms’er og TV har man brug for at trække stikket ud og være sig selv. – Af samme årsag har jeg gennem mange år droppet at ha’en mobiltelefon, afslører Udo. – Når jeg går ud af døren i mit lille hus, er jeg derfor 100% i off-mode – hvilket betyder, at jeg meget bedre kan koble fra ude i naturen.

Når vi tager på fisketur, skal vi nyde det i fulde drag – og ikke lade os forstyrre og stresse af alt mellem himmel og jord. At bruge fiskeriet som en slags meditation er ikke bare godt for os selv og vores helbred. Det er også godt for dem vi holder af – nemlig vores familier og venner. Når det er sagt, holder jeg også virkelig meget af at fiske sammen med familie og venner, hvor hygge, sammenhold og venskaber er en uadskillelig og vigtig del af helheden i fiskeriet, slutter Udo og vender snuden hjemad mod Snogebæk. – Jeg har fanget de fisk jeg skal i denne uge, siger han og ryster sølvskællene af fingrene. Nu må jeg hjem til familien.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014

 

Grejxperten

HISTORIEN OM DANSK HAVFISKERI

Er fiskene fundet, ligger lystfiskerskibene tæt. Det kunne jo være, »at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.« (Foto af Jens Ploug Hansen)

Havfiskeriet er vores mest folke- og traditionsrige lystfiskerform omspundet af en hel del legendariske og ikke mindst farverige personligheder. Her giver det omvandrende lystfiskerleksikon, Per Ekstrøm dig havfiskeriets historie – med særligt fokus på Øresund.

 

 AF PER EKSTRØM

 

BÅDFISKERI, TURBÅDSFISKERI ELLER HAVFISKERI? Kært barn har mange navne, men det handler om det samme – fiskeri fra båd i havet. Først efter 1945, da verden igen åbnede sig, kom der for alvor gang i havfiskeriet i Danmark, og så gik udviklingen ellers stærkt.

Lystfiskeri i saltvand var nemlig en allemandsret. Man behøvede blot en fiskestang – eller i en snæver vending blot et vindsel med line, så var man klar til at fiske. Fra moler og havnekajer havde der været dyrket en del lystfiskeri i årene forinden. I sommermånederne juli og august var der ofte

Københavns Nordhavn og fik en aftale. De første ture var ikke ubetingede succeser. Grejet var for spinkelt og pirkene for små. Så måtte man i gang med selv at fremstille pirke, som havde  tilstrækkelig vægt til at nå bunden.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Svend Sørensen har fortalt mig, at han selv snittede en trækopi af den kendte Bergman pirk, som han efterfølgende, støbte og malede rød. Den røde farve afstedkom en del kommentarer som fx: »Tror du de er kommunister?«, men som han sagde: »Den kunne fange fisk!« Kendetegnene for fiskeriet var, at det i begyndelsen blev drevet efter »det for hånden værende grejs princip«. Man anvendte simpelthen det grej man havde, og det gik ganske udmærket. Korte spinnestænger på 5-6 fod.

 

1940’s mangeårige formand Svend Sørensen på Øresund iført de tidligere havfiskeres uundværlige hovedbeklædning – Sydvesten. Den beskyttede bølgerne i håret mod stænk fra havets bølger.

1940’s mangeårige formand Svend Sørensen på Øresund iført de tidligere havfiskeres uundværlige hovedbeklædning – Sydvesten. Den beskyttede bølgerne i håret mod stænk fra havets bølger.

Den første havfiskekonkurrence i 1949

I maj 1949 var interessen for havfiskeriet så stor, at man afholdt en konkurrence med over 330 deltagere og næsten 50 både. Den samlede fangst var på næsten 1.200 torsk med en torsk på 10 kilo som største fisk. Konkurrencen var så stor, at den skrivende presse fulgte begivenheden. Billed Bladet havde en to-siders reportage fra dagen, hvor diverse direktører og grosserere deltog. Der var ærespræmier i form af sølvtøj doneret af bl.a. andet Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Kort sagt noget af en begivenhed, der skabte opmærksomhed.

Andre steder begyndte man også at arrangere havfiskekonkurrencer. Ved Aarhus blev Slettehage Konkurrencen en årlig tilbagevendende begivenhed, og i Nakskov arrangerede den lokale forening en årlig stor konkurrence på Langelandsbæltet. Begge trak flere hundrede deltagere og fangsterne imponerede. I Nakskov blev der et år fanget næsten 3.000 torsk på en enkelt dag! Havfiskeriet var blevet en anerkendt fritidsbeskæftigelse, og så kunne man konkurrere.

 

Mellem torskene dukkede der i startfirserne også andre arter op. Her fremviser Jørgen »Pirk« en havkat på 6,90 kilo fanget under torskefiskeri.

Mellem torskene dukkede der i startfirserne også andre arter op. Her fremviser Jørgen »Pirk« en havkat på 6,90 kilo fanget under torskefiskeri.

Dansk havfiskeri bliver internationalt kendt

 I slutningen af 50´erne blev det danske havfiskeri internationalt kendt. I september 1958 arrangerede den lokale turistforening i Næstved i samarbejde med Næstved Sportsfiskerforening af 1948 en stor fiskefestival i området omkring Agersø og Omø, og over hundrede lystfiskere fra Europa strømmede til. Selv fra USA kom der lystfiskere. Om det var en succes, må stå hen i det uvisse. Ireren, Gerald Kruss, omtaler i sin bog »Catching Fish and Fishermen « på dansk oversat til »Fiskegalskab over alle grænser« sine oplevelser ved festivalen. Han vandt ganske vist konkurrencen om at fange den største fisk, en torsk på 10 kilo, men han var ikke imponeret af torsken som fighter og fremførte, at fiskemagasiner og fiskegrejsfabrikanter var større løgnere end lystfiskere, når de kunne kalde torsk for »store fightere «. Det skal tilføjes, at bogen er skrevet med glimt i øjet.

 

Aage Stokholm. Den første »professionelle« turskipper med selvudnævnt titel af bl.a. »Frikadellesnedker« og knagerækkebestyrer. Aage interesserede sig mere for madlavning end lystfiskeri, og ofte blev gode fangster tilberedt i kabyssen, men han skaffede sig til livets ophold ved at sejle med »skrupskøre « lystfiskere ud på Øresund.

Aage Stokholm. Den første »professionelle« turskipper med selvudnævnt titel af bl.a. »Frikadellesnedker« og knagerækkebestyrer. Aage interesserede
sig mere for madlavning end lystfiskeri, og ofte blev gode fangster tilberedt i kabyssen, men han skaffede sig til livets ophold ved at sejle med »skrupskøre
« lystfiskere ud på Øresund.

Turbådenes guldalder

 Hvor der opstår et behov, er der som regel driftige sjæle, som på kommerciel vis kan dække disse. Den første som fik øje på mulighederne for at sejle med lystfiskere var Aage Stokholm. Den 13. januar 1951 startede han rederiet »Sundia«. Om han helt præcis kaldte rederiet det fra starten, vides ikke, da hans første skib hed »Culpea«, og var et han chartrede til formålet. En heldagstur kostede 12 kroner, og var trods den beskedne sum,set med nutidens øjne, ikke et helt lille beløb. Men efterspørgslen var der, og så kørte forretningen.

Skal man beskrive Aage Stokholm ganske kort, må det være en farverig mand med sine meningers mod. Lystfiskerne anså han som en flok »skrupskøre idioter«, der som en naturlov havde det krav, at der hele tiden skulle hænge en fisk i den anden ende af linen. Det var noget han dog først nævnte 1980 i Lystfisker-klubben af 1940’s jubilæumsskrift, men der var han på vej til pension, og havde tjent sit på »idioterne«. Egen klub for de »faste kunder« havde han også. Han besad alle poster i bestyrelsen og underskrev sig ofte med samtlige titler tillige med »knagerækkebestyreren« og »billetklipperen«.

 

Datidens pirke. Fra toppen: Hjemmelavet rørpirk, den legendariske »Torpedo« i en 75 grams udgave, Ertner Sildeglimt, den smukke »Øresund« og endelig ABU’s »Lycas« og »Lurette«.

Datidens pirke. Fra toppen: Hjemmelavet rørpirk, den legendariske »Torpedo« i en 75 grams udgave, Ertner Sildeglimt,den smukke »Øresund« og endelig ABU’s »Lycas« og »Lurette«.

Skumsprøjt og nye turbådsskippere

Klubbens blad redigerede han også. De første år hed bladet »Vandposten«, men blev senere omdøbt til »Skumsprøjt«. Her udbredte han sig om mange af livets genvordigheder, men meget indhold om fiskeri havde bladet ikke. Han var naturligvis ikke ene om at se mulighederne i de fiskehungrende lystfiskere, og fra starten af 60’erne begyndte flere både at dukke op langs Øresundskysten. Fra Dragør i syd til Helsingør i Nord.

De fleste havde ingen erfaring som skippere på de syv have eller som erhvervsfiskere, men fandt i miljøet noget som trak. Jeg kan nævne Martin Jensen fra Øby, som sejlede fra Skovshoved. Han var Taxa-chauffør. Per Thuesen, der sejlede Syveren, senere Nieren og Bonavista, var leder af en ungdomsskole, og havde som en af de eneste i en periode sejlet som skibsfører. I Helsingør sejlede turbåden Tina med Helge Utke ved roret. Han var uddannet ingeniør og en ihærdig lystfisker, der havde gjort sin hobby til sin levevej. Sidst med ikke mindst skal John Trab nævnes. der sejlede med Skjold fra Vedbæk og havde gjort det siden august 1969. Ham vender vi tilbage til.

 

Stort, formodentlig japansk fremstillet, pirkehjul monteret på massiv glasfiberstang. De japanske hjul havde en forholdsvis lav udveksling og den tunge metalspole bevirkede ofte store »overløb«. Her ser det dog ud som om, der ikke er overløb, men fiskeren har svært ved at finde op og ned på det hele.

Stort, formodentlig japansk fremstillet, pirkehjul monteret på massiv glasfiberstang. De japanske hjul havde en forholdsvis lav udveksling og den tunge
metalspole bevirkede ofte store »overløb«. Her ser det dog ud som om, der ikke er overløb, men fiskeren har svært ved at finde op og ned på det hele.

hyggelige og sociale havfiskeri

Havfiskeri fra større båd adskiller sig fra andet fiskeri ved, at man er sammen med mange mennesker på en gang og fisker sammen over det samme område. Derved opstår et socialt islæt med stor samhørighed. Den nemme adgang til at arrangere fisketure fra båd gjorde, at der på mange større arbejdspladser i 50 og 60’erne opstod fiskeklubber.

Næsten enhver større arbejdsplads havde egen fiskeklub, hvor de ansatte meget ofte mødtes i weekenderne ude på havet. Men i takt med at mange større virksomheder har flyttet produktionen ud, er disse fiskeklubber forsvundet.

 

En yngre udgave af John Trap, der er blevet en institution blandt Øresundsfiskere. I år har John sejlet med lystfiskere i 45 år. Her »klemter« han med skibsklokken som tegn på »at nu må der fiskes«.

En yngre udgave af John Trap, der er blevet en institution blandt Øresundsfiskere. I år har John sejlet med lystfiskere i 45 år. Her »klemter« han med
skibsklokken som tegn på »at nu må der fiskes«.

 

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser salige Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Flere og større torsk

I takt med at årene gik, steg også forventningerne, og pludselig var det ikke nok at fange fisk. De skulle også være store. Man vidste godt, at der omkring øen Hven i Øresund i vintermånederne var store torsk. Problemet var bare, at man skulle vide, hvor de holdt til. Og kendte skipperen ikke pejlingerne, udeblev fangsterne. Hvor vigtigt det er, at kende sit fiskevand oplevede jeg selv for snart 40 år siden på Langelandsbæltet. Ved et af de første officielle Danmarksmesterskaber sejlede vi med en lokal erhvervsfisker på 83 år og hans søn på 60 år. Efter næsten 2 dage, hvor vi havde fanget et meget begrænset antal torsk, begyndte vi langsomt at spørge ind til, om de også levede af at fiske. En time før konkurrencen sluttede, så far og søn hinanden i øjnene og sagde: »Så må vi hellere hen i vores hul!«.

Først havde de dog sikret sig, at der ingen andre både var i nærheden. Da pirkene ramte bunden, var der hug til alle. Gode fiskepladser holdt man for sig selv. Blandt lystfiskere rygtedes det naturligvis hurtigt, hvilke skippere der var i stand til at finde mange og ikke mindst store fisk – og her kom den nyeste teknologi i spil.

Per Thuesen var den første turskipper, som anskaffede sig et ekkolod. Han satte sig ind i de muligheder som teknikken havde, og fandt ud, at han foruden dybder også kunne se fisk på ekkoloddet. Ved en fiskekonkurrence kom det dog til en tvist, da der var nogen, som mente, at det gav flere fordele til dem, der var ombord hos ham, hvorfor han ikke måtte bruge det ved konkurrencen. Men som han resonerede, gjaldt det jo om at fange fisk. Det var jo derfor han havde anskaffet ekkoloddet. Så hvorfor ikke bruge det?

 

15. februar 1978. Fra de »gode gamle dage«, når der var gang i torskefiskeriet. Her er Per B. med en på 20 kilo ligeud samt en på 17,6 kilo, som John Trab hjælper frem at fremvise. Dagen gav i øvrigt 35 torsk over 10 kilo.

15. februar 1978. Fra de »gode gamle dage«, når der var gang i torskefiskeriet. Her er Per B. med en på 20 kilo ligeud samt en på 17,6 kilo, som John Trab hjælper frem at fremvise. Dagen gav i øvrigt 35 torsk over 10 kilo.

 

Ambassadeur 7000 blev, da det kom frem i begyndelsen af 70’erne, hurtigt et meget benyttet hjul til torskefiskeri. Linefører og efter datiden en høj udveksling var egenskaber som havfiskerne satte i høj kurs. Prisen var et andet parameter. Det var billigere end de noget kraftigere større Ambassadeurhjul, modellerne 9000 og 10000.

Ambassadeur 7000 blev, da det kom frem i begyndelsen af 70’erne, hurtigt et meget benyttet hjul til torskefiskeri. Linefører og efter datiden en høj udveksling var egenskaber som havfiskerne satte i høj kurs. Prisen var et andet parameter. Det var billigere end de noget kraftigere større Ambassadeurhjul, modellerne 9000 og 10000.

Nye teknikker og fiskegrejer på havet

Fisketeknikkerne og grejet gennemgik også en udvikling over tiden. De korte spinkle spinnestænger forsvandt, og blev erstattet af mere solide stænger. Glasfiber blev det nyeste materiale inden for fiskestænger. Fastspolehjulet, der var enklere at fiske med, afløste de små multihjul uden bremse, og en ny fiskemetode blev indført – kastefiskeriet.

Dygtige fiskere kunne med denne teknik fange betydeligt mere end de, som stod i vindsiden og pirkede. Det »normale« pirkefiskeri blev også udviklet. Der kom lidt længere stænger og større hjul. Primært fra USA eller Japan som var den tids »kinesere«. De var eksperter i at kopiere andres produkter, men hjulene virkede og kunne fås til en overkommelig pris.

Sådan foregik fiskeriet almindeligvis helt frem til midten af 70’erne. I vintermånederne blev der fanget store torsk i området omkring Hven. Fangsterne skete først og fremmest ombord på de både, som satsede på at opsøge torskene ved hjælp af ekkoloddet, og hvor skipperen samtidig var i stand til at tage en landpejling for at drive præcist henover fiskene. Det er her John Trab kommer ind i billedet. Han var en sand mester i pejlinger, og jeg plejer at sige, at det var Per Thuesen, der opfandt det såkaldte »bulefiskeri «, men det var John Trab, der forfinede det.

 

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Februar 1977. John Trap har forsøgt sig på »Trapperne«. Det lykkedes. Her viser salige Carsten Gilder en af sine første 15 kilos frem.

Torskebonanza på Øresund

 Et skelsættende år for havfiskeriet var 1977, hvor fiskeriet på Øresund fik nye dimensioner. På en søndag sidst i januar kom Tina i havn med mere end 50 torsk over 10 kilo. Var det en enkeltstående begivenhed? Eller havde skipper Utke fundet en »guldåre?«

De både, der normalvis fiskede nede ved Hven forsatte med det, og fangede de mængder fisk som de plejede, men det lå alligevel i baghovedet med de store mængder af torsk. John Trab slog et smut op til Helsingør og fangede en hel del torsk over 10 kilo. Kurt Rasmussen, bedre kendt som »Disco-Kurt«, qua sit job som diskjockey, var med på turen, og han begyndte at fiske med hjemmelavede rørpirke, der i den stærke strøm i Øresund oppe ved Helsingør, bedre kunne nå bunden.

 

Per K. Thuesen var skipperen, der ikke undlod at råbe højt, hvis han mente at lystfiskerne ikke fiskede korrekt eller anvendte grej som overhovedet ikke var afstemt til fiskeriet. Mange lystfisker har fået hans bidende bemærkninger lige i nakken en frostkold vinterdag. Og det var bemærkninger der ofte bed mere i ørerne end frosten. Det skal til hans forsvar bemærkes, at han var en rigtig god lystfisker, og jeg har set ham hale torsk over 15 kilo op med en kastestang.

Per K. Thuesen var skipperen, der ikke undlod at råbe højt, hvis han mente at lystfiskerne ikke fiskede korrekt eller anvendte grej som overhovedet ikke var
afstemt til fiskeriet. Mange lystfisker har fået hans bidende bemærkninger lige i nakken en frostkold vinterdag. Og det var bemærkninger der ofte bed mere i
ørerne end frosten. Det skal til hans forsvar bemærkes, at han var en rigtig god lystfisker, og jeg har set ham hale torsk over 15 kilo op med en kastestang.

 

Kurt fangede flere torsk over 10 kilo, og straks blev rørpirken omdøbt til »Discopirken«.  Konstruktionen var dog ikke ny, men navnet lød godt. I Øresunds nordlige del lå åbenbart uopdagede muligheder. Det var i hvert fald første gang, man havde set så store torsk i de mængder.

I slutningen af februar blev der afholdt det årlige åbne Danmarksmesterskab, hvor over 600 lystfiskere deltog. Her viste det sig, at det gælder om at kende sit fiskevand. Mange lystfiskerskibe, der dagligt sejlede uden for Øresund, var chartret til at sejle de to dage konkurrencen varede, men det var de lokale Øresundsbåde, som fangede fiskene. Skibe som Tina, Cleo(Jim Trab) og Skjold var dem, som gjorde de største fangster. Det var ved den lejlighed, at den berømte »DM-knold« blev fundet. I alt 3 tons torsk blev indvejet på to dage, og der var flere fisk over 20 kilo. Fiskeriet på Øresund blev forandret efter den vinter.

 

Dansk fremstillet centerspinhjul fra Camo i Bjerringbro. De blev ofte benyttet til havfiskeri i 50’erne, da hjulene lå i den prismæssige overkommelige ende.

Dansk fremstillet centerspinhjul fra Camo i Bjerringbro. De blev ofte benyttet til havfiskeri i 50’erne, da hjulene lå i den prismæssige overkommelige ende.

Havfiskeriet på Nordsøen

 Nordsøen og »Det Gule Rev« blev alment kendt i havfiskerkredse i 1977. Ikke fordi man ikke havde fisket i området før, for det havde havfiskere fra Nordjylland gjort i mange år. De havde blot gået stille med dørene. Det der gjorde størst indtryk var, at der ved en havfiskekonkurrence for første gang blev fanget en lange på over 20 kilo. Der var muligvis fanget større langer tidligere, da det ikke lod til at imponere de lokale fiskere, men fangsten gjorde, at man for alvor fik øje på mulighederne længere ude til havs. Senere kom som bekendt også lokale turbåde til. Siden er paletten af fiskearter blev betragteligt udvidet, og nu skulle havfiskeren til at lære nye arter at kende.

Tilsvarende er der de sidste 20 år opfundet nyt vigtigt grej som fletlinen – samt en del nye teknikker. Fiskeriet anno 2022 er på igen måde som det var før – blandt andet på grund af færre og mindre fisk, samt masser af restriktioner. Men det er en helt anden historie.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014.

 

Grejxperten

 

En af havfiskeriets ultimative klassikere – Bergmann pirken forskønnet med moderne reflekterende tape.

En af havfiskeriets ultimative klassikere – Bergmann pirken forskønnet med moderne reflekterende tape.

FISK & FRI GENNEM FLERE ÅRTIER

Fisk & Fri startede under forlaget Alt om Sport og fik lynhurtigt vind i sejlene blandt danske lystfiskere. Her kan du se et udvalg af blade fra 1982-1984. I dag ejes Fisk & Fri af Jens Bursell/Outdoor Consult.

De fleste i den danske fiskegrejsbranche, har på et eller andet tidspunkt enten arbejdet for – eller haft nære relationer til Fisk & Fri. Til 30 års jubilæet for 10 år siden tog vi en snak med en række profiler inden for branchen, om hvad Fisk & Fri har betydet for dem – og dansk lystfiskeri.

AF SØREN HONORE

LARS SVENDSEN – stifter og tidligere direktør hos Svendsen Sport A/S: – Fisk & Fri var unægtelig et tiltrængt initiativ ved starten for 30 år siden, hvor branchen måtte trækkes med ”Sportsfiskeren”, som det eneste annoncemedie. Dengang var Sportsfiskeren mildest talt dødkedelig, mens annoncepriserne til gengæld var skyhøje. Fisk & Fri bragte en kærkommen konkurrence og balance i tingene. Gennem 10 år mødtes jeg hvert år i november med Søren Honoré – den nuværende chef og Svend Erik Vardrup (daværende chefredaktør) for at forhandle det kommende års annoncepriser. I håbet om et venligt forhandlingsklima, inviterede gutterne mig altid på fasan på en af byens bedste og dyreste restauranter. Jeg fandt hurtigt ud af, at Svend Erik var en anelse lettere at forhandle med end Søren, så kunsten bestod i at vente og hugge til, når Søren gik ud for at stille P-skiven eller skulle hjem. Efterhånden forlangte Søren dog at få vetoret på aftaler indgået mellem Svend Erik og jeg, og så var sagerne desværre ikke så lukrative længere. Siden har vi dog haft et meget tæt, godt og professionelt samarbejde, og jeg tør godt sige, at Fisk & Fri i dag er blandt de europæiske sportsfiskemedier, hvor vi får suverænt størst effekt af vores investering. PS: Samtlige 10 år vi mødtes på ”fasan-restauranten” endte det altid med, at jeg selv måtte betale hele regningen, hvilket altid var det sidste forhandlingspunkt, for at aftalen kunne falde på plads.

 

Lars Erik Svensen – ejer og direktør for Svendsen Sport, der bl.a producerer Scierra, Savage Gear og Ron Thompson.

Lars Erik Svensen – medejer og tidligere direktør for Svendsen Sport, der bl.a producerer Scierra, Savage Gear og Ron Thompson.

 

Grejxperten

 

Uffe i fuldt øresundsornat med pibe, 21,5 kilos torsk – og det hele.

Uffe i fuldt øresundsornat med pibe, 21,5 kilos torsk – og det hele.

 

UFFE ELLEMANN JENSEN – tidligere Udenrigsminister: – En stor del af mit lystfiskerliv er foregået i en lænestol med en god bog om fiskeri – eller med Fisk og Fri, fortæller Uffe. – Så kan man i de mørke vinteraftener, hvor der ikke er mulighed for at fiske, sidde og drømme sig til de store oplevelser, der ligger og venter. Bogen og bladet kan man også tage med sig i flyveren, når man er på vej til et eller andet møde, der med garanti ikke vil levne tid til en fisketur. Lænestolsfiskeri er ikke at foragte… Det, jeg så godt kan lide ved Fisk og Fri, er blandingen af det fjerne og fantastiske, som man godt ved, man aldrig kommer til at opleve – men kan drømme om – og så det nære, som man kan nikke genkendende til: Ørreden i den jyske å, eller gedden i mosen… Som Svend Saabye skrev i sit mesterværk »Lystfiskerliv«: »At berette« hører med til at være Fisker, ingen kan leve et sandt Fiskerliv uden at maatte dele sit Hjertes Overflod paa Oplevelser med andre…

 

I sin tid som udenrigsminister har Uffe Ellemann rejset kloden rundt – og fisket når lejlighed bød sig. Her er han med en flot nilaborre fra Viktoriasøen.

I sin tid som udenrigsminister har Uffe Ellemann rejset kloden rundt – og fisket når lejlighed bød sig. Her er han med en flot nilaborre fra Viktoriasøen i Afrika.

 

Niels Vestergaard, forfatter og filmproducent, var medejer af Fisk & Fris grejbutikker indtil 1992, hvor han startede firmaet Salar – og senere Wide Open Films. Bemærk Fisk & Fri stangen – og så den flotte 76 centimeters havørred naturligvis.

Niels Vestergaard, forfatter og filmproducent, var medejer af Fisk & Fris grejbutikker indtil 1992, hvor han startede firmaet Salar – og senere Wide Open Films. Bemærk Fisk & Fri stangen – og så den flotte 76 centimeters havørred naturligvis.

 

NIELS VESTERGÅRD – forfatter og filmproducent: Der har været utrolig mange gode og sjove oplevelser i de vel nok 15 år jeg arbejdede freelance for Fisk & Fri. I det hele taget husker jeg mest den enorme entusiasme, man mødte, når man kom ind på redaktionen. Men ellers var redaktions fisketurene til Bornholm blandt de bedste og sjoveste oplevelser. Her mødte jeg en masse rare originaler – fx Jens Ploug, Jason Träff og Mogens Espersen. Redaktionsmøderne på Bornholm var mere fisketure og social hygge end deciderede møder. Jeg husker en lille sjov episode fra den første gang jeg var med: De årlige ture blev planlagt i samarbejde med lokalredaktøren Poul Stadler, som vi mødte ude på en god kystplads, som han havde udvalgt. Det var den første morgen, og vi var bare tre, der skulle fiske med ham denne dag. Jeg, Svend Erik Vardrup og Søren Honore. De var begge fuldstændig klar på noget godt kystfiskeri med den lokale kystguru, og Søren spørger meget ivrigt Poul: – Hvad skal vi så fiske med her? Poul venter lidt med at svare … men så kommer det på hans finurlige måde at svare på: – Jaee, hvis der ikke er nogen fisk, så er det jo ligegyldigt hvad du fisker med. – Øh, ja. – … og hvis der er fisk, og de ikke vil hugge, er det jo også lige meget … – Jaee. – Og hvis der er fisk her, som bare vil hugge, ja så er det jo også lige meget ??? … Med det råd fra den lokale kystekspert, gik vi bare i gang med at fiske med rødt, grønt, blåt og blankt, blink og fluer, og fangede i øvrigt fisk allesammen.

 

Morthen Vihlmann designer til daglig Geoff Andersson tøjet, som han selv er med til at teste under sine mange kystture.

Morthen Vihlmann designer til daglig Geoff Andersson tøjet, som han selv er med til at teste under sine mange kystture.

 

MORTEN VIHLMANN – chefdesigner Geoff Andersson: En lille dreng (mindre end i dag) ligger syg på sofaen, hjemme hos mor. På sofabordet ligger en banan og noget saftevand. Døren går op- og ind kommer mor, netop hjemvendt efter at have været byen rundt efter en overlevelsespakke til sin lille syge dreng. Pakken består af et obligatorisk Anders And, to bøger fra biblioteket af Jens Ploug Hansen – og så mit første eksemplar af Fisk & Fri. Blandt datidens magasiner, skilte Fisk & Fri sig ud. Jeg husker da i hvert tilfælde det tykke blå omslag prydet af en kvinde, som holder en haj. Det var et magisk billede med den haj. Billedet er mejslet i min bevidstheds granit. Det nummer blev klippet ud i og spredt i fragmenter på væggene i mit drengeværelse. Mange år efter mit første eksemplar – i en alder af 18 år kommer Fisk & Fri atter på banen, da jeg kommer i lære som butiksassistent. Ganske hurtigt bliver jeg involveret i et annoncesamarbejde og lærer bladet at kende indefra. Dette forhold har nu mere end 20 år på bagen, hvor jeg igennem skiftende jobs har bibeholdt et stadigt udviklende forhold til bladet og dets medarbejdere. Professionelt nyder jeg redaktionens menneskelige diversitet og disses evige jagt på fornyelse og forståelse af vores fælles passion – Fiskeri. Et skønt sammensurium af originaler, jeg som fisketøjsudvikler, elsker at udfordre. Tilfældigt, hvis man tror på det ord, har jeg igennem tiden oparbejdet mindst to meget vigtige menneskelige relationer. Tilfældigt eller ej, så er jeg i al ydmyghed meget taknemlig for disse venskaber. Sjovt er det, at tænke sig, at dette første blad var starten på noget så værdifuldt. Nu sluttes ringen – den lille dreng er blevet så stor, at han selv har fået en lille dreng, som selvfølgelig får et Fisk & Fri når han skal forkæles lidt. Hvem ved? Måske er det starten til et eller andet magisk i hans univers?

Jan Kristoffersen har siden firserne været en af pionererne i danske lystfiskeri – og var blandt andet en af de første danskere, der tog til Norge for at udleve de vildeste havfiskedrømme. Her er han med en fantastisk lange på 18,5 kilo.

Jan Kristoffersen har siden
firserne været en af pionererne i
danske lystfiskeri – og var blandt
andet en af de første danskere, der
tog til Norge for at udleve de
vildeste havfiskedrømme. Her er
han med en fantastisk lange på
18,5 kilo.

 

JAN KRISTOFFERSEN – ejer af Jans Lystfiskershop: – Da jeg sad med det første Fisk & Fri i hænderne for 30 år siden, tænkte jeg, at endelig kom der et rigtigt blad for lystfiskere med spændende beretninger, hvor især big game historierne fra bl.a. Jens Ploug Hansen, var meget inspirerende. Den gang rejste man ikke så meget, så da den gamle redaktør, Svend Erik Vardrup og Jens Ploug Hansen, spurgte mig, om jeg ville med dem på en 14 dages havfisketur til vestkysten af Irland, var jeg ikke mange sekunder om at sige ja. Det var i 1983, og vi havde en fantastisk tur med 28 forskellige arter – bl.a. sildehaj og blåhaj. Selv tog jeg en St. Petersfisk på en Jensen pirk. Jo det var en af de ture, som man husker. Så god, at Jens også adskillige år eftersagde: – Jan – det var sku’en god tur vi havde dengang i Irland i 83. Senere var jeg i Norge i 1987 sammen med Flemming Madsen og Per Lien. Det blev til en spændende artikel i Fisk & Fri om vores første småbådstur til Norge. Jeg møder stadig folk, som husker denne artikel, fordi billederne var gode, og vi var de første småtossede danskere , som var på sådan en tur. Jeg husker også en tur til Susåen i 2006 med den nye chefredaktør Jens Bursell, hvor jeg guidede ham til sine første helt. Jo, Fisk & Fri har betydet meget for dansk lystfiskeri i de 30 år. Vi er mange som glæder os til den første hver måned, når det nye nummer udkommer.

Lige siden firserne har han været på forkant med fiskeriet, og her har du ham på forsiden af Fisk & Fri nr. 1-1984.

Lige siden firserne har Allan Riboe – stifter af Hvidovre Sport og far til den nuværende ejer, Poul Riboe – været på forkant med fiskeriet. Her har du ham på forsiden af Fisk & Fri nr. 1-1984.

 

ALLAN RIBOE – Grejhandler: Jeg har haft et samarbejde med Fisk & Fri næsten lige siden det startede i 82. Jeg åbnede nemlig butikken, Hvidovre Sport, d. 1. maj 1983, og næste år er det os, der kan fejre 30 (i 2022  40) års jubilæum. Samarbejdet har stået på i alle 29 (i dag 39) år, og det har været guld værd. Jeg er meget taknemmelig for den omtale, jeg har fået i Fisk & Fri, og effekten af vores annoncer. Vores kunder er også enormt glade for Fisk & Fri, og jeg sælger mindst fem gange så mange Fisk & Fri, som jeg gør af de andre blade og avisen. Kunderne nyder røverhistorierne og drømmefiskeriet, men får også masser af inspiration til deres eget fiskeri fra artiklerne. Inden for de sidste fem år, syntes jeg virkelig bladet har taget et alvorligt løft og er bedre end nogensinde. Det var godt set af Søren at ansætte Jens og Gordon (ansat hhv 2006 og 2008). De er et par skrappe drenge, der virkelig formår at få spræl i bladet og gøre det nutidigt og moderne. Min søn Poul Riboe og jeg ser frem til 29 år mere med Fisk & Fri som samarbejdspartner!

 

Ole Wisler – chefredaktør på Sportsfiskeren – startede sin karriere i ces! fiskebrancen som skribent og butiksbestyrer for Fisk & Fri’s grejbutik i Århus.

Ole Wisler – tidligere chefredaktør på Sportsfiskeren – startede sin karriere i fiskebrancen som skribent og butiksbestyrer for Fisk & Fri’s grejbutik i Århus.

 

OLE WISLER – tidligere Ansv. Chefredaktør, Sportsfiskeren: Tilbage i midten af 90’erne, mens jeg læste Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, supplerede jeg SU’en igennem seks år med et job som butikschef i Fisk & Fri’s daværende grejbutik i Århus samt et freelancejob med diverse artikler, som lokalredaktør for Østjylland samt klummeskribent på et opslag, der hed »På Kysten«. Skriverjobbet indebar også en del »Wo, Wie und Wann artikler» til bladet. Jeg husker blandt andet, hvorledes jeg blev offer for Svend Erik Vardrups mantra, da jeg på hans opfordring lavede en artikel om kystfiskeriet i bunden af Århus Bugten – fra Nappedam rundt om Slotsruinen og over til Hestehaven. Jeg tog et langt stræk på omkring 3 kilometer, så der var forskellige kysttyper at vælge imellem. Jeg overhørte senere – bag væggen af kystblink – en samtale en i lokal grejbutik, hvor en kystfisker mente, jeg bare var så pisse irriterende, sådan at udlevere lige netop hans hot spot. Et par uger før artiklen blev publiceret havde jeg dog talt 38 kystfiskere bare fra Nappedam ud til Slotsruinen, så mere hemmelig var den ikke… Men det var Svend Erik Vardrup’s mantra: Vi skal hjælpe vores læsere til at få succes. De skal vide hvor, hvornår og hvordan. Han var meget inspireret af de tyske fiskemagasiners Wo, Wie und Wann. Til glæde for de fleste og irritation for de få. Alt i alt var det også mest positive tilbagemeldinger, der kom gennem årene fra 90-97. Der var rigtig mange glade læsere, og perioden hører nok til Fisk & Fri’s storhedstid. Jeg modtog mange, glade tilbagemeldinger fra glade læsere, der havde fået deres første eller største kystørred, efter de havde læst min lokalrapport, På Kysten eller en af artiklerne. Og det er vel en af vores styrker som rigtige sportsfiskere: At kunne dele vores viden og oplevelser – og også at kunne glædes over andres succes.

 

Thomas Petersen er en dygtig geddefisker – her med en flot 14 kilos fisk fra de glade firsere. Til daglig arbejder han som direktør i Fairpoint Outdoor, der står bag produkter som fx Kientic og Westin.

Thomas Petersen er en dygtig geddefisker – her med en flot 14 kilos fisk fra
de glade firsere. Til daglig arbejder han som direktør i Fairpoint Outdoor,
der står bag produkter som fx Kientic og Westin.

 

THOMAS PETERSEN – direktør hos Fairpoint Outdoor: – Som knægt vare der en ting, som man virkeligt så frem til hver måned, nemlig udgivelsen af det nye Fisk og Fri. Der var ikke en artikel, som ikke blev læst gentagne gange, men specielt tre fiskekategorier var jeg meget betaget af – gedder, karper og biggame. Artiklen om geddefiskeri i Trosa fra nr. 5 1985 med Allan Riboe og Jens Ploug i spidsen blev læst på en tur op til mine bedsteforældre, og jeg vidste med det samme, at denne form for geddefiskeri måtte jeg prøve. Seks år senere søsatte jeg min båd i Trosa sammen med Poul Pop og min daværende kollega fra Jagt & Fiskerimagasinet Carsten Skov. Vi havde en fantastisk tur med mange store gedder op til 14 kilo, og efterfølgende er det blevet til mange super ture til Trosa. Fascinationen af store saltvands kæmper har ligget dybt i mig, lige fra første gang jeg læste Jens Ploug Hansens beretninger fra den store vide verden – specielt marlin artiklerne fra Acoerne er blevet læst flittigt. Flemming Madsen (desværre død i 2021), der siden Fisk & Fri’s start har arbejdet for Fisk & Fri som skribent og fotograf, arrangerer en tur til Acorerne i 1996, som jeg springer med på. Efter én times fiskeri får jeg et hug, som skal vise sig at blive skæbnesvangert for mig: En ny biggame fisker er født… Fighten varede halv anden time, og op til overfladen kom en blåfinnet tun på 800 lbs. Efter følgende er det blevet til rigtig mange ture verden rundt i jagten på de salte kæmper. I dag bliver det til mest geddefiskeri, trolling og laks i Namsen samt diverse biggame ture. Alt i alt er der ingen tvivl om, at Fisk & Fri har haft stor betydning for det fiskeri, jeg dyrker i dag, slutter Thomas.

Du kan læse mere om de sidste par år på Fisk & Fri her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2012.

 

Grejxperten

En rigtig lystfisker-historie…

Vi modtager her på bladet en sjælden gang imellem fangstrapporter af fisk, hvor vi ikke rigtig kan få fisken på billedet til at matche den opgivne vægt. Men dog aldrig i et så grotesk modsætningsforhold som den gedde den russiske præsident Putin fangede i juli for nogle år tilbage. Læs her hvor galt det kan gå, når man lyver sin fisk større end den er. Historien blev oprindeligt publiceret i 2015.

AF SØREN BLOK HONORE

 

Hvidovre Sport

 

(mere…)

DANSKE KARPE- & SPECIMENFISKERE OPGRADERER

Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.

Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.

 

 AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI

 

Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.

I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede - en rfække medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerighe arrangementer.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.

Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?

Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:

  1. Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
  2. Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
  3. Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
  4. Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.

 

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. Foto: Bensrati

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. 

Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere

Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.

Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.

 

Rachid Bensrati er en af "de nye" i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Foreningens historie

Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:

1990: Kenth Esbensen,

1993: Thomas Vedel

2000: Thomas Sanotra

2003: Henrik Arvedsen

2004: Thoms Bryld

2007: Peder Lichtenberg

2009: Michael Seide

2019: Mark Hemmingsen

2022: Anders Pehrson

Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk

Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular

 

Friluftsland

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet "Karpen" med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.