SEATROUT SMASH – EN SNAK MED VINDERNE

Andreas med den største blankfisk Team Shimano/G.Loomis fik under konkurrencen.

Over det sidste stykke tid har massevis af danske kystentusiaster fulgt med i de seks episoder af konkurrencen Seatrout Smash – 2 på Youtube. Vi har talt med vinderne fra Team Shimano/G.Loomis – Andreas Peter Rasmussen og Max Bartholin Johnson.

AF JENS BURSELL

 

Du har sikkert hørt om Seatrout Smash, som er en fiskekonkurrence, hvor udvalgte brands dyster mod hinanden om at fange flest og størst havørreder. Alle brands stiller med ét team bestående af to personer, som skal fiske én dag i fjorden, én dag på yderkysten, og så er der en valgfri dag til sidst. Point bliver uddelt for hver dag, og så handler det ellers om at komme ud af konkurrencen med flest mulige point. Alt dette bliver krydret med tips og tricks, godt humør og en masse flotte havørreder.

– Som vi alle kender det, er havørredfiskeriet langt fra nemt, og derfor bliver alle de deltagende teams trukket rundt i hele følelsesregistret, når der bliver landet mange og store fisk, men også når fiskeriet bestemt ikke spiller, og alle de ellers så nøje planlagte pladser ikke leverer fisk som planlagt. Her er det vigtigt at trække på sin erfaring og kunne improvisere bedst muligt: Hvilke pladser giver bedst, og hvilket grej skal der bruges? Sådan lyder det fra Søren Rajczyk – bagmanden fra justfishing.dk, der producerer Seatrout Smash til deres YouTube kanal.

Men hvordan føles det så at vinde en konkurrence, hvor så mange lystfiskere sidder og kigger med?

 

Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.

Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.

 

En kæmpe oplevelse

– Overordnet set var det en kæmpeoplevelse at skulle være med til at danne rammerne for filmene og repræsentere Team Shimano/G.Loomis, siger Andreas Peter Rasmussen, der til daglig arbejder som sælger for Shimano Nordic. – Vi skulle jo gerne levere lidt godt materiale i form af fedt fiskeri og godt humør. Det er aldrig nemt at finde godt fiskeri på kommando, men humøret hos Max og jeg er altid i toppen – tror jeg…

– Det hårdeste var helt sikkert planlægningen og den manglende søvn. Vi blev inden start opfordret til at leje et sommerhus, så alle kunne slappe af tæt på områderne, hvor vi fiskede i, når dagen var afsluttet. Men to friske fyre som os, vælger selvfølgelig den besværlige løsning. Nemlig at køre frem og tilbage tre dage i streg. Max bor på Christianshavn, jeg på Vesterbro og Emil Fogh, som er kameramanden – på Frederiksberg. Der gik mange timer med transport, både morgen og aften. Vi sluttede af med at have fået 6,5 timers søvn fordelt på weekenden…

Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene.

Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene. Her er det Andreas, der er spændt godt for.

 

Lampefeber på kysten

– Jeg tror egentlig, at jeg under hele “konkurrencen” var en smule nervøs for, om der skulle komme nok godt materiale til filmene blandet mellem de fem teams, fortsætter Andreas. – Det er selvfølgelig en konkurrence, men lige så vigtigt, som det er for os at fange fisk, så er det også fedest, hvis alle har tur i den. Det betyder meget for sådan et program, at alle har det sjovt, og at ingen falder igennem. Det viste sig så også, at der slet ikke var noget at være nervøs for. Alle teams leverede et helt fantastisk show i mine øjne, hvor vi nærmest heppede mere på de andre end os selv. Det var en fed oplevelse!

En uventet sejr

– Max og jeg havde på ingen måde regnet med, at vi skulle vinde i sidste ende, og vi havde faktisk haft de andre som favoritter, griner Andreas. – Vi vidste godt, at vi havde fanget nogen helt fantastiske fisk, men samtidig havde vi også mistet end del fisk, net, fluer og energi. Den måde som programmet var bygget op på, skabte faktisk en mega spændende stemning, specielt i sidste afsnit. Vi vidste ingenting om, hvad der skete under konkurrencen, så da vi var nået til vejs ende og fandt ud af, at vi havde vundet, så var vi selvfølgelig helt oppe og køre!

– Vi håber naturligvis stærkt på at kunne være med, hvis der kommer en Sæson 3 af Seatrout Smash. Jeg tror ikke vi ville lave så meget om andet end, at vi nok må se i øjnene, at vi må leje et sommerhus, så vi kan få lidt mere søvn. Vi kom godt omkring på hele Sjælland, og heldigvis lykkedes det jo også at finde fisk. Men fiskeri er svært at planlægge, da alt kan falde til jorden, hvis vinden vender.

– Alt i alt har det har været en fantastisk oplevelse at være med i Seatrout Smash, men ligeså fedt har det været at se det bagefter. Bare det at have noget fiskerelateret at følge med i med fem megahyggelige teams var bare top klasse. Fiskeri kan samle os alle – både ved vandet og bag skærmene.

Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen var i højt humår trods en latent mangel på søvn.

Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen (th) var i højt humør trods en latent mangel på søvn.

 

Fiskehygge med sejr som prikken over i´et 

– Det var en fornøjelse at være med i Seatrout Smash 2, supplerer Max. – Det var udfordrende, og der var gode fiskedage, hvor vi blev belønnet med fisk i alle former og farver – også endda et pragteksemplar af en overspringer til Andreas på kystdagen. Vi kunne ikke have ønsket os bedre dage – både fiske- og hyggemæssigt! At vi så hev sejren hjem, det var bare prikken over I’et. Så tak for denne gang til de hårde konkurrenter fra Westin, Abu Garcia, 13 og Savage Gear, som vi var oppe imod. Det var bravt kæmpe af alle!

– Der skal også lyde et kæmpe tak til Justfishing.dk for at søsætte dette meget positive projekt! Og som jeg sagde i programmet: “Hvis bare man kunne leve af at fiske. Ville man blive træt af det? NEJ!”.

Hvis man vil følge de to gutter fra Shimano/G.Loomis, så sving forbi Instagram. @andreaspeterrasmussen og @max_bartholin

Du kan se alle Seatrout Smash 2 filmene her:

Episode 1

Episode 2

Episode 3

Episode 4

Episode 5

Episode 6

 

Kystblink Harald Nyborg

 

De3n endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 - 2021.

Den endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 – 2021.

GUDESMUK – OG RENDYRKET ONDSKAB

Har du nogentinde tænkt over, hvordan gedden blev skabt? Vores udsendte har haft en snak med Gud – og fik hele historien, som det virkelig skete engang ved tidernes morgen.

TEKST: CHRIS GREGERS HALLING, FOTO: CHRIS GREGERS HALLING  OG JENS BURSELL

 

Jeg er ikke just kendt, for at lave korte tekster, hvis jeg har noget på hjerte. Det er da så bestemt heller ikke tilfældet her. Denne gang skal det handle om min enorme kærlighed til en fisk. For selv om jeg elsker alle fisk, så har nogle af dem sat dybere spor end andre. Ja…… Ovenikøbet sat dybere ar om man vil. Her er historien om en af dem.

I de bibelske tekster kan man læse om skabelseshistorien. Men selv om bogen er stor, går den ikke i detaljer omkring hvordan hvert eneste væsen skabt. Derfor spurgte jeg personligt Gud omkring skabelsen af et specielt væsen, for det er når man går i detaljerne, at historier bliver mere spændende og får karakter. Men inden historien om selve skabelsen, så får du først lidt om mig og mit forhold til det, der i min optik er et af verdens bedst skabte rovdyr.

Elsket og savnet

Jeg har ventet i et helt år. Og det er en virkelig lang ventetid, når man er forelsket til op over begge ører. Men nu skal jeg endelig se hende igen. Ja… Jeg skal ikke blot se hende, men også mærke hende, hvilket kan resultere i blodsudgydelser ved blot den mindste fejltagelse. Jeg elsker hende! Dette faktum har jeg for længst erkendt og derfor er savnet også stort efter 12 måneder uden hende. Hun har også ventet, men jeg tror ikke hun har skænket mig mange tanker i denne ventetid. Måske ikke en eneste endda, men det ændrer absolut intet ved min kærlighed til hende.

 

Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.

Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.

 

Nordic Outdoorshow 2022

 

Hun har brugt ventetiden på for hende langt vigtigere ting, for drab, blodsudgydelser og lemlæstelse er hendes hverdag. Hun lyder ond og brutal, men der er også noget andet ved hende. Hun er smuk – gudesmuk. Derfor kan hun også direkte sammenlignes med kvinder af menneskelig art. Fortryllende og ond. Jeg skal gense hende sidst i oktober 2021, og jeg glæder mig usigeligt. Jeg føler ingen frygt for hende længere, som jeg ellers følte i barneårene. Men jeg har stadigvæk en utrolig stor respekt for hende. For min kærlighed kan blive gengældt med en stærkt blødende hånd, hvis jeg skulle placere den forkert i blot et eneste sekund. Her kan man tale om kontant afregning i sådanne sager, hvis hånden skulle befinde sig på forkert plads på forkert tidspunkt – #metoo. Hun er heller ikke typen, man lige sniger tungen i ørerne på, medmindre man da ønsker et skamferet ansigt. Hun er brutal, uden nåde – voldsom og aggressiv. Jeg elsker hende og jeg har savnet hende ustyrligt. Nu er tiden endelig inde til et gensyn.

En forkert bevægelse ved afkrogningen...

En forkert bevægelse ved afkrogningen…

 

Guds skabelseshistorie

 Nå, men her får du så historien, som jeg hørte den, da jeg spurgte ud i en tilsyneladende tom luft og fik svar tilbage fra noget, der mindede om vinden.

Det var blevet søndag og Gud havde skabt det meste på jorden. Sammen med Djævlen betragtede han nu dette skaberværk på denne hellige hviledag. Alt åndede fred og idyl. Jorden var smuk og for skabningerne placeret i den, var dette en version af Paradis. – Se hvilken smuk ting jeg har skabt, hånede Gud Djævlen. – Ja, svarede Djævlen. – Men det er nok lidt for sødt og velorganiseret til min smag, fortsatte han grinende. Gud åbnede en flaske sød vin lavet af druer fra den nye verden og hældte to glas op. Han svingede vinen rundt i glasset og udtrykte tilfredshed med dette produkt, som også var et resultat af den nyskabte klode. – Lad os sætte os og nyde denne skabelse, sagde Gud, og de satte sig ned, hvor de kunne overskue livets gang på den nye dejlige jord.

En udfordring til Gud

Mange ville måske forestille sig, at der altid var konflikt imellem Gud og Djævlen, men sådan forholder det sig slet ikke. Det var den hellige hviledag søndag, og på disse dage mødtes de to ofte og udvekslede ord omkring ugens gang. Der var selvfølgelig ofte konflikter og uenighed imellem dem, men der var også en balance, som der skal være imellem godt og ondt. En balance mennesket har rykket ved mange gange siden, men det er jo en helt anden historie. Således sad de og nød et glas vin fra druer i Guds have, da Djævlen pludselig udbrød. – Jeg udfordrer dig Gud, sagde han. Gud stillede glasset fra sig og stirrede interesseret på Djævlen. Han brød sig egentlig ikke om væddemål, men hvis han kunne øjne en chance for at få Djævlen ned med nakken, så var det nok værd at overveje, at bryde en enkelt lille regel for. – Lad høre oh du mørkets fyrste, svarede Gud. Djævlen så selvsikker ud. Han havde en perfekt udfordring til Gud. En svær en af slagsen. – Her er åh så smukt, og alt er idyl og fred. En perfekt verden. Måske lige bortset fra de to tossede skabninger, du har placeret i din have. De skal nok nå at ødelægge noget med tiden, startede Djævlen.

 

Geddens tænder er skabt til at dræbe.

Geddens tænder er skabt til at dræbe.

 

– Ingen er perfekt, svarede Gud og eftertidens historie, skulle vise, at han fik ret. – Jeg vil vædde med, fortsatte Djævlen med en snedig og lumsk stemme, at du kan ikke skabe et gudesmukt væsen. Langt smukkere end de andre væsener du har skabt. Men ud over at være den smukkeste, så skal dette væsen også være uden etisk sans overhovedet. Det skal ikke kende til begrebet nåde, anger, frygt eller medlidenhed. Væsenet skal besidde overlegenhed og total dominans, der hvor du nu placerer det. Eller sagt lidt kort. Et væsen så smukt, at ingen vil være i tvivl om, at det er skabt af Gud, men samtidig et væsen så ondt, at alle vil undre sig over, om jeg har haft en finger med i spillet, sluttede Djævlen selvsikkert.

Gud stirrede forundret på Djævlen. – Det har jeg da allerede gjort, sagde Gud. – Eva står jo lige der i Edens have og plukker æbler, fortsatte han, mens han pegede på kvinden, som han lige havde omtalt. Djævlen stirrede på Eva. Hun var ganske rigtig smuk, og mange af hendes efterkommere skulle også blive til smukke kvinder. Men ond? Så sandelig ja. En ondskab mænd i tusinde af generationer nok skulle få at føle. – Hun er fin, svarede Djævlen. – Men det væsen jeg efterlyser skal få fremtidige mænd til at rejse på tværs af kloden, blot for at se hendes skønhed. Så smuk skal hun være. Samtidig med, at alle omkring hende skal frygte hende. I hendes verden skal døden herske, og hendes fysiske styrke skal være alle andre overlegen. Hendes skønhed skal være det sidste mange ser, inden de oplever en grusom og pinefuld død, sluttede Djævlen.

Smukt og ondt

Gud tog atter vinglasset i hånden og nikkede. Denne udfordring var virkelig svær. Han havde skabt et væld af overlegne rovdyr på både land og i vandet. Men langt hovedparten af disse rovdyr fik søde og nuttede unger og de var sjældent onde af sind. Han skulle skabe noget overjordisk smukt, som samtidig var ultimativt ondt. Han smagte atter på vinen. Den var sød og fyldig på samme tid. Et produkt af kærlighed og omsorg. Præcis som alt andet han havde skabt. Denne udfordring var ganske anderledes og snedigt fundet på af Djævlen. – Jeg tager imod denne udfordring, sagde Gud efter grundig omtanke. Ingen – og da slet ikke Djævlen skulle tro, at Gud ikke kunne skabe alt.

 

Gedden er en fantastisk fighter udanse hvilken metode du bruger.

Gedden er en fantastisk fighter uanset hvilken metode du bruger.

 

De tømte deres glas, og inden de skiltes sagde Djævlen til Gud. -Du kan roligt gøre en flaske af den bedste vin klar til i morgen, når vi fejrer min sejr. Derefter forlod Djævlen Guds bolig syngende og forventningsfuld.

Længe sad Gud i dybe tanker. Måske var det ikke den bedste idé at tage imod denne udfordring fra Djævlen. Han havde skabt mange perfekte skabninger og ting de sidste dage, men nu skulle han skabe noget, der var bedre end perfekt. Et væsen hvor evolutionen ikke behøvede at ændre noget i millioner af år. Smuk, som kun han kunne skabe det og samtidig ondere og mere skånselsløs end Djævlen selv kunne forestille sig. Gud rejste sig og gik ned i værkstedet.

Perfektion da glasset er tomt

Jo… Det kaldte Gud det rum, hvorfra al skabelse fandt sted. I et par timer tegnede Gud forskellige væsener, der endnu ikke fandtes, men alle tegningerne endte lige så hurtigt, som de var færdige, i skraldespanden ved siden af arbejdsbordet. De manglede alle det sidste. Det som skulle gøre denne skabning unik. Aftenen gik på held, og nattens mørke timer startede. Opgaven syntes umulig, og Gud fortrød bitterligt, at han havde ladet sig gribe af Djævlens lokkende ordleg. Ud på nattens sene timer var der ikke plads til flere tegninger i skraldespanden. Faktisk lå der flere sammenkrøllede stykker papir på gulvet omkring den. Gud havde ikke rigtig koncentreret sig de sidste minutter, men helliget sig det sidste glas vins søde dråber, da han nærmest i frihånd uden at kigge, havde lavet en skitse på papiret, der lå på bordet. Da glasset var tømt kiggede Gud på tegningen. Han rejste sig med et spjæt, som i overraskelse over tegningen foran ham, som han selv lige havde lavet.

– Der er den, jublede ham højt og overrasket over sig selv. – Et par små enkle justeringer, og den er helt perfekt, tænkte han. Derefter gik Gud over til værkstedets arbejdsbord og gik i gang. Han arbejdede hele resten af natten, og da solens første stråler ramte den smukke have udenfor, kunne han endelig betragte sit skaberværk. Det var en tilfreds Gud, der nu afventede Djævlens besøg denne morgen, thi nu vidste han, at han havde overgået sig selv, og at Djævlen ville tabe udfordringen. Han havde skabt det fuldendte. Det perfekte. Det sublime.

I de stadig tidlige morgentimer ankom Djævlen syngende og glad. Han hilste selvsikkert på Gud og virkede nærmest hoverende allerede. – Har du åbnet din bedste vin, til at besegle min sejr med? spurgte han kækt. – Vinen er åbnet, men vent en kende med at fejre din sejr, til du ser hvad jeg har skabt, svarede Gud, da de sammen gik ind i værkstedet.

 

Chris med en perfekt gedde taget på flue.

Chris med en perfekt gedde taget på flue.

 

Djævlen var spændt, da de sammen gik hen mod et stort kar dækket til med et stort klæde af stof. – OK – vis mig så den ultimative smukke ondskab du har kreeret, beordrede han. Gud smilede til Djævlen, da han helt bevidst med en utrolig langsomhed fjernede det store stofklæde fra tanken. Da klædet var helt fjernet, stirrede Djævlen ind i tanken med vand med vidt opspærrede øjne. Han vidste ikke sine levende råd og var nærmest tom for ord, men fik alligevel fremstammet. – Hun… Hun er…Hun er henrivende! Men Djævlen vidste godt, at det var en stor underdrivelse. Aldrig havde han set så smukt et væsen før. Men stirrede man på hendes øjne, så var man også bevidst om, at det smukke udseende blot var en ydre skal på et væsen, hvis kynisme og arrogance skulle blive verdenskendt en dag. Bag væsenets smukke øjne så djævlen kun død og lemlæstelse. En evig jagt på det næste offer, som chanceløst måtte lade sig fortære af dette vidunderlige væsen.

Djævlen forestillede sig den frygt, som skulle blive mange byttedyrs sidste følelse i livet, inden de forsvandt i det tilsyneladende bundløse gab på dette dyr. Han kunne næsten føle deres frygt og han nød det. Så ustyrlig smuk og så frygtelig på en og samme tid. Hun var mageløs. Unik. Enestående. Fantastisk. – Selv hendes egne børn vil frygte hende, afbrød Gud stilheden med. Djævlen indså sit nederlag og faldt på knæ foran Gud. – Oh du almægtige skaber. Jeg bøjer mig i støvet foran dig og erkender, at du store Gud, er den almægtige, sagde Djævlen med en nærmest grådkvalt stemme. – Visse vasse Djævel, svarede Gud. – Rejs dig op og del denne gode vin med mig. Jeg er måske nok skaberen, men vi laver alle fejl fra tid til anden, fortsatte Gud, mens han arkiverede en mappe med titlen ”Trump” i arkivskabet for fremtidige store ideer.

Djævlen rejste sig fra støvet og fulgte Gud ud af værkstedet. Da de gik igennem døren, kastede han et sidste beundrende blik på væsenet i tanken med vand. – Må jeg få hende?, spurgte han Gud. – Det er præcis sådan en, jeg kunne bruge i kælderen, hvor jeg arbejder. Et væsen der kan skabe respekt og frygt, fortsatte Djævlen. – Nej, svarede Gud. – Hun skal tilhøre den jord, jeg har skabt. Hun skal minde alle om, at der er balance imellem smukt og grumt. At kærligt og mildt, men også ondskabsfuld kan bo i samme krop, fortsatte Gud.

 

Blodt på tanden? - så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.

Blodt på tanden? – så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.

 

En skål med Djævlen

– Men hvor vil du da bosætte et sådant væsen?, spurgte Djævlen, mens Gud fyldte to glas med dejlig vin op.

Jeg vil placere hende i Sverige, svarede Gud. – Her skal hun leve i de smukkeste omgivelser, og hun vil blive genstand for legender og myter. Herfra skal hun sprede sig til alle verdener og blive midtpunkt i sagn og fortællinger igennem millioner af år. Hun er perfekt allerede nu, så derfor skal hun heller aldrig ændres af evolutionen. Jeg vil kalde hende for Gedde og gøre hende stor og mægtig. En enehersker uden andre fjender end hende selv. Hun skal blomstre og trives, men også leve med den forbandelse, som det nu bliver, at være den absolut smukkeste og samtidig mest frygtede af alle. Således har jeg bestemt det, sluttede Gud tilfreds.

De skålede, og sammen fejrede de Guds sejr. Djævlen spurgte aldrig siden Gud om at skabe noget som helst, og resten af hans meget lange tid, var han evigt misundelig på skabelsen af gedden. Således har vinden fortalt mig historien, da jeg spurgte den. Og det er jo dejligt, selv at kunne fortolke de svar man får, når man nu stiller et spørgsmål ud i den øjensynligt tomme luft.

Et fiskeliv med gedden

Første gang jeg så hende, angreb hun en aborre, der sad for enden af en spinner, jeg fiskede med. Mit første møde med hende indeholdt kun frygt, og en dreng der løb grædende hjem fra mosen til sin far for at finde trøst. Men jeg følte hendes enorme kræfter i et kort sekund, inden hun fjernede både aborre og spinner fra en alt for lille fiskestang. En styrke jeg aldrig glemte.

Da jeg blev større, ville jeg møde hende igen. En tur der sendte mig på Vejle skadestue med en noget vissen hånd og en blødning, som ingen ende ville tage. Men jeg blev forelsket i hende. I hendes brutalitet. Hendes totale mangel på respekt – og hendes arsenal af våben i form af tusinde sylespidse tænder. Forelskelse blev til besættelse, og besættelse blev til direkte kærlighed. Nu skal jeg endelig atter møde hende, og jeg er mere spændt end noget barn nogensinde har været en juleaften. Jeg glæder mig til gensynet. For hvert år har hun skabt historier i mit sind. Historier der fortælles og varer evigt. Hun er Skandinaviens vildeste rovfisk. Så smuk, at kun en Gud kan have skabt hende… og så brutal, at man må undre sig, om ikke en Djævel har haft en finger med i spillet.

 

Friluftsland udsalg

100 ÅR MED SHIMANO

Stella er Shimanos flagskib, som uden nogen form for kompromisser repræsenterer det ypperste indenfor den nyeste teknnologi til fastspolehjul.

Shimano, der især er kendt for sine hjul og stænger af virkelig høj kvalitet, fylder 100 år i 2021. Her får du historien om den ikoniske grejproducent, der startede med at producere cykeldele i for i lang, lang tid siden.

TEKST: JENS BURSELL, FOTO JENS BURSELL, JONATHAN BJURSTAM, ANDREAS RASMUSSEN & SHIMANO INC

 

I ÅR ER DET 100 ÅR SIDEN, at grunden blev lagt til det ikoniske grejfirma Shimano, som vi alle kender – især for deres kompromisløse hjul og stænger. Historien starter i februar 1921 hvor Shozaburo Shimano åbnede Shimano Iron Works i Higashi Minato i byen Sakai, da han var blot 26 år gammel. Fabrikken blev startet på en tomt med en nedlagt celluloid fabrik, hvor han i al ydmyghed lejede næsten 40 kvadratmeter til en månedlig leje på 5 yen. På det tidspunkt havde den nye firma blot en enkelt drejebænk, som Shozaburo havde lånt fra Sano Iron Works, hvor han var gode venner med ejeren.

 

Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.

Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.

Shimano starter med produktion af cykeldele

Allerede fra starten af i 1922 havde Shozaburo Shimano besluttet sig for at fokusere sin produktion på cykeldele, som krævede det højeste niveau af teknologi at producere – og i årene efter arbejde man på højtryk med at udvikle produktionen af dele til netop cykelindustrien. I 1940 blev virksomhedens navn ændret til Shimano Iron Works Co., Ltd. og Shozaburo blev udnævnt som den første præsident for de cirka 300 medarbejdere, der var på det tidspunkt.

Produktionen af cykeldele forsatte og den næste større organisatoriske ændring var, da firmaet igen i 1951 skiftede navn til Shimano Industrial Co., Ltd som følge af en fusion mellem Shimano Iron Works og Shimano Bicycle Company. I kølvandet på dette begyndte Shimano som noget helt nyt at producere udvendige gear i 1956 og indvendige gear i 1957. I samme periode begynder man på fabrikken at eksperimentere med koldhærdning inspireret af nye tendenser på en større udstilling i daværende Vesttyskland.

Nye tider for Shimano

I September 1958 dør Shozaburo og hans slægtning Shozo fra Shimano-familien overtager posten som præsident. Et par år senere i 1961 er man klar til at lancere det nye indvendige 3-gears system på en international messe i New York, hvor cykelmarkedet er i markant vækst på det tidspunkt. Netop det amerikanske marked kommer til at danne basis for at øget salg, og i 1965 dannes Shimano American Corporation i New York med Yoshizo Shimano som præsident. Op gennem de næste par ud udvides kontinuerligt, og i 1979 etableres Shimano Yamaguchi Co., Ltd. som i dag er fabrikken Shimonoseki i den japanske by Yamaguchi. Dette nye produktionssystem blev lavet med det formål, at producere bremser til skibe.

 

Dux var det første fastspolehjul fra Shimano.

Dux var i 1971 det første fastspolehjul fra Shimano.

Produktion af fiskegrej fra Shimano

I 1971 startes en division for produktion af fiskegrej på Shimanos fabrikker – og det første produkt er en serie af spinnehjul – DUX. Den nye linje med produktion af fiskegrej var helt i tråd med missionen fra produktionen af cykeldele – nemlig at bidrage positivt til den almene folkesundhed ved at facilitere og opmuntre til forskellige fysiske outdooraktiviteter.

Satsningen på fiskegrej viser sig at gå så godt, at man i 1972 etablerer Shimano Europa GmbH i vesttyske Düsseldorf, samtidig med at koncernen bliver børsnoteret i japanske Osaka. Parallelt med satsningen på lystfiskerne, forstærkes indsatsen for salget af cykler, med sponsorater til cykelhold i både Europa og hjemlandet Japan i 1973, hvor koncernen udvides med en afdeling i Singapore. Og satsningen giver pote med at firmaet nu også børsnoteres i Tokyo.

Op igennem halvfjerdserne lanceres en række nye komponenter til racercykler, og i 1978 blev der igen satset stort på lystfiskerne med lanceringen af Bantam-hjulene, som blev lavet med henblik på ultra let præcisionsfiskeri efter bass. I 1979 flyttes Shimano American Corporation til New Jersey.

I 1981 etableres datterselskabet Kimamoto Fishing, og i 1984 afholdes for første gang Shimano Japan Cup for at promovere alle de mange sjove og spændende muligheder der er inden for sportsfiskeriets verden. Året efter flytter Shimano Europe til byen Hilden i Vesttyskland, mens hjulserien Titanos, hvor der eksperimenteres med composit materialer af titanium, kulfiber og resin, for første gang kom på markedet.

 

Det ikonisk Stellahjul - her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.

Det ikonisk Stellahjul – her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.

Ultegra – nye fastspolehjul fra Shimano

Op i gennem firserne oplever Shimano en stigende vækst inden for fiskegrej og lancerer i 1987 det kendte fastspolehjul Ultegra, der sidenhen er kommet i et hav af forskellige typer og modeller. Udviklingen kulminerer i 1988, hvor Shimano U.K. Ltd. etableres med det formål at effektivisere salget af fiskegrej i Europa – og i samme periode begynder firmaet også at producere medestænger, som der er et meget stort marked for i England. Firmaet producerer også stænger med justerbar længde, så den samme stang kan bruges til flere forskellige formål.

Den øgede vækst betyder i slutfirserne også opstarten af nye afdelinger – fx Shimano Benelux B. V og Shimano Fishing Holding B. V – plus nye afdelinger i Italien og Malaysia. I samme periode lanceres også serien af fiskegrej – Nexus – og koncerne omdøbes til Shimano Inc.

 

Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud.

Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud i 1992.

Shimano Stella introduceres i 1992

Det ikoniske fastspolehjul Stella ser dagens lys første gang i 1992 – samme år hvor Keizo Shimano bliver den tredje præsident for koncernen, og der etableres endnu en afdeling i Australien. I 1995 afløses han af Yoshizo Shimano, og samme år kommer en ny model af Stella med det dengang revolutionerende SHIP (Smooth and Hi-Power System) der betød en markant forøget reduktion af vibrationer under indspinningen. Siden da har udviklingen af nye Stella hjul så at sige båret udviklingen af alle de andre billigere hjulserier – og det der derfor især disse hjul, som nævnes i forbindelse med nye hjulteknologier, hvor knowhow sidenhen overføres og til de knapt så dyre modeller i varieret form.

 

G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe.

G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe i 1997.

G.Loomis opkøbes af Shimano

I 1997 opkøbes stangproducenten G. Loomis, der selv var startet 15 år tidligere, af Shimano. Det markerer starten på udviklingen af stænger, der er lige så kompromisløse som hjulene, hvilket betyder, at Shimano nu om dage har et kæmpe udvalg af topkvalitets stænger til stort set samtlige former for lystfiskeri. Året efter bød på en ny model af det kompromisløse hjul Stella med et helt nyt koncept: I stedet for at minimere antallet af dele forsøgte man at komprimere dem i stedet, for på denne måde at få et mere velfungerende hjul, der samtidig fyldte mindre og havde et flottere slim-line look. I samme periode begyndte koncernen også at producere dele til både golf og snowboard markedet.

Stella træder ind i det nye årtusinde

I 2000 træder Stellahjulene ind i det nye årtusinde med manér, idet Stella Millenium Edition lanceres med et helt nyt Super Slow Oscillation System, der var designet til at øge kasteafstanden. Millenium-udgaven var også den første model af fastspolehjul, hvor håndtaget blev skruet på – hvorved man fik et hjul, der bedre kunne komprimeres under transport. Og som prikken over i´et blev ”Millennium Edition” på futuristisk vis indgraveret med laser på hjulene. Året efter blev Yozo Shimano præsident for den efterhånden multinationale koncern, hvor der i årene efter også kom afdelinger i både Taiwan, Frankrig og Tjekkiet.

Shimano fortsætter i 2001 satsningen på at perfektionere Stella og begynder at udvide udvalget af spoler, så den enkelte lystfiskere lettere ville kunne tilpasse sig den aktuelle fiskesituation ved vandet. I 2004 opgraderes Stella med en bøjlearm i et eneste stykke, og året efter åbnes også afdelinger for cykeldivisionen i Skandinavien.

Koncernen udvider konstant med nye afdelinger, og i 2007 kommer turen til Sydamerika – med opstarten af Shimano Latin America Representacao Comerial Ltda. Samme år perfektioneredes Stella med rustfri S-A-RB kuglelejer samt en ny AR-C spole, der gav mindre friktion ved lineafgivelsen – og dermed længere kast samt mindre kludder.

I 2009 begyndte Shimano også at producere ro-udstyr, og året efter opgraderes Stella igen med X-SHIP – et nyt gear system, som sikrede den perfekte vibrationsfri rotation. De kommende år bød på flere nye afdelinger i fjernøsten.

 

Shimano NRX

Hvis du er til fede kystfluestænger, så er Shimano NRX+ et temmelig godt bud. Læs mere om dem her.

 

Shimano 100 år

Ny gear-teknologi

I 2014 introducerede Shimano MicroModule teknologien, der reducerede vibrationerne under indspinningen markant. Dette var et markant gennembrud i hjulets design, fordi man fik en højere indspinningskomfort uden at skulle gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Samme år udvidedes koncernen yderligere til også at involvere produktion af actionkameraer – og nye afdelinger kommer til i blandt andet Tyrkiet.

Hagane konceptet lanceres i 2015 – et hjuldesign, der forbedrede den vibrationsfri indspinning samtidig med, at en enorm styrke i hjulet blev opnået. Parallelt med opstarten af flere nye filialer begyndte Shimano nu også at åbne en slags kombination af barer og flagshipstores i et forsøg på at kommunikere firmaets værdier og inspirere folk til en ny livstil med cykling og fiskeri som omdrejningspunktet. Og med den nye 2018 version af Stella fik koncernes flagskib indenfor fastspolehjul endnu et løft: Den nye model havde nemlig en hidtil uset smoothness i sin gang, hvilket var muliggjort af det nye Micro Module II system.

Kontrol over kvaliteten

Shimano er en af de få firmaer, som leverer grej til fiskebranchen, der selv ejer sine fabrikker. Det betyder, at de har 100 % styr på kvalitetskontrollen. Eksempelvis tjekkes alle Shimano hjul i specielle ”stillerum” fyldt med mikrofoner, der kan opsnappe den mindste mislyd fra hjulene, hvor der skulle være en mekanisk fejl. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket også er en af årsagerne til at Shimanos hjul har det gode ry, som de har i dag.

 

Joanathan Bjurstam, Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element .

Joanathan Bjurstam, der er Shimanos Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element.

Shimano Nordic overtager salget i Skandinavien

I 2020 etablerer Shimano for første gang en skandinavisk salgsafdeling – Shimano Nordic, og samme år færdiggjorde man det nye Technology Innovation Center i hovedkarteret, hvor Taizo Shimano blev den sjette præsident for familiedynastiet.

– Det, at vi nu har en afdeling af Shimano i her Skandinavien betyder, at vi lettere kan fokusere 100 % på, dette marked med grej, der er lavet specifikt til det skandinaviske fiskeri, fortæller Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic. – De skandinaviske lystfiskere kan derfor roligt glæde sig til de kommende år, hvor der vil komme endnu flere nyheder lavet specifikt til vores hjemlige marked.

 

Du kan læse mere om Shimanos 100 års jubilæum her.

 

Shimanos nyeste præsident

Shimano koncernen ledes i dag af Taizo Shimano.

 

 

 

101 DK ARTER TIL MARK HEMMINGSEN

Stribet fløjlsfisk blev en af de svære med det lykkedes for Mark Hemmingsen som art nr 101 – uden at tælle P & T arter med. Mark er pt kun overgået af sin kammerat Brian Kristensen der har landet 102 danske arter – også uden P & T arter medtalt.

Mark Hemmingsen er uden tvivl en af de mest aktive og dygtige artsfiskere i Danmark, Forleden rundede han som den anden i Danmark de næsten uopnåelige 100 danske arter. Vi har fået en snak med den erfarne og målrettede artsfisker.

 AF JENS BURSELL

 

MARK HEMMINGSEN – formanden for Danske Karpefiskerehar fisket siden 8 års alderen, hvor hans far tog ham og sine brødre med på fladfisketure til Hundested havn. – Her fangede vi lidt skrubber og rødspætter, og en ting var sikkert; jeg havde altid mere tålmodighed end mine brødre og min far, afslører han. – For hvert sidste kast blev altid til et mere – i skuffelsens tegn over at vi allerede skulle hjem efter et par timers fiskeri. Da jeg blev konfirmeret fik jeg i gave min første bidmelder, og herfra har fiskeriet stået på karpefiskeri, som jeg har dyrket lige siden. 

Kystblink Harald Nyborg

En alsidig allroundfisker

– Jeg har alle dage set mig set som en allround-fisker, som aldrig har været bleg for at fiske i både saltvand og ferskvand, og dog har mit fiskeri gennem mine teenageår været mest præget af jagten på de store og flotte karper, siger han. – Med dette aspekt i baghovedet vil jeg sige, at mit artsfiskeri eller rettere interessen herfor, for alvor tog fart, da jeg tilbage i 2019 på en eller anden måde endte med at følge med i David Nielsens jagt på nye arter. David fangede hele tiden nye arter, som han tilmeldte en venskabelig artsfiskekonkurrence på facebook-siden ”Danske artsfiskere”.

– Det var super inspirerende at læse om alle de spændende fangster han gjorde, og da året 2020 var påbegyndt, tog fanden ved mig, og en ny ildsjæl var skabt. Selvom jeg altid havde set mig som en ok allround fisker med hang til karpefiskeriet, så blev jeg hurtigt klar over, at artsfiskeriet udfordrede mine fiskeevner i sådan en grad, at det triggede mine sanser, perfektionisme, tålmodighed, stædighed og målrettethed, således at de nåede et helt nyt niveau.

Mar Hemmingsen med en fin havkat.

Mark Hemmingsen med en fin havkat.

Nye arter – nye fiskepladser

– 2020 blev brugt på at udforske mange nye fiskepladser, beretter han. – Undervejs kørte jeg cirka 40.000 kilometer til de mange danske fiskepladser i hele kongeriget, og efter en ihærdig indsats kunne jeg kalde mit første dedikerede artsfisker kalenderår for en succes med en ny rekord for fangst af hele 66 arter.

– Ved årets udgang, besluttede jeg at drosle ned på mit fiskeri. Min nye målsætning blev at fiske videre, og se hvor længe det ville være muligt at holde mig kørende, hvis jeg skulle fange 10 nye arter hver måned i 2021. Året var knap begyndt, da jeg d. 1. januar 2021 tog en tur på natfiskeri på kysten og fangede otte arter. Herfra var niveauet for året 2021 som artsfisker ligesom lagt. Året igennem har mit fiskeri været intet mindre end fabelagtigt, og jeg kan på nuværende tidspunkt konstatere, at jeg har smadret min egen artsfisker rekord på 66 arter fra sidste år, da jeg pt har landet hele 98 forskellige fiskearter alene i perioden fra 1. Jan. 2021 til og med okt. 2021. Hver at bemærke er selvfølgelig, at de alle er fanget inden for dansk farvand, da dette er et kriterium for at kunne deltage i Danske artfiskeres årlige artsjagts konkurrence.

Pighajen blev Marks danske art nr 100.

Pighajen blev Marks danske art nr 100.

100 danske arter!

 –Mine to seneste fangster i form af pighaj og stribet fløjfisk fra d. 9. okt. 2021, var for mig personligt lidt af en milepæl, da jeg som blot den anden danske lystfisker præsterede at runde det magiske tal 100, fortæller han. – Med andre ord 100 forskellige fiskearter fanget inden for dansk farvand. Her får du historien om jubilæumsfisken:

 – Jeg var for 117. gang taget med de gode folk fra Skagen Havfiskeklub i jagten på en stribet fløjfisk, og sikke en tur det endte med at blive. – Vi startede fiskeriet ved nogle områder med sten på bunden, og efter nogen tids fiskeri, blev der ud af det blå landet en pighaj af en fisker på modsatte side af båden. Hurtigt, skiftede jeg taktik og fik agnet mine kroge med sild i stedet børsteorm og sandorm. Jeg nåede kun at fiske 10 minutter, før jeg fik et rigtigt fornuftigt hug ved bunden. Der var absolut ingen tvivl om, hvad jeg havde kroget, nemlig en haj. De kraftige hovedryst og hurtige udløb, var voldsommere end alle andre fisk, jeg før havde kroget på havfiskeklubbens tidligere ture. Næste opgave blev at få den flotte pighaj på i båden, men det der ikke måtte ske, skete selvfølgelig. Forfanget blev slidt i stykker, da den ca. 5 kg store pighaj rullede i overfladen lige inden, jeg skulle til at løfte fisken ombord på båden. P**… Det var fiskeart nr. 100 jeg lige missede der.

– Hurtigt fik jeg bundet et nyt forfang og denne gang blev forfangslinen lagt dobbelt, da jeg ikke skulle miste flere fisk. Der skulle heldigvis ikke gå lang tid før muligheden bød sig til igen, og denne gang kunne jeg sikkert lande min første pighaj fra dansk farvand. Omend den var markant mindre end den jeg kort for inden havde mistet i overfladen, så var jeg svært tilfreds med endelig at kunne konstatere, at fiskeart nr. 100 fanget i Danmark var en realitet. Yeah! Men hey, hér slutter beretningen om en fabelagtig fisketur selvfølgelig ikke…

Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-30 arter vil være muligt i >Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havoråder. I ferskvand er der efterhånden ike mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere.

Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-130 arter vil være muligt i Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havområder. I ferskvand er der efterhånden ikke mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere. Det bliver spændende at følge.

Art nr. 101

– Efter at have landet et par pighajer, gik jeg tilbage til at fiske målrettet efter stribet fløjfisk, som oprindeligt var grunden til, at jeg var afsted på fisketur med Skagen Havfiskeklub, fortsætter han. – Efter at have fisket en del tid uden mange hug som resultatet, fik jeg et dobbelt hug af to fjæsinger. Disse blev genudsat, og kort tid herefter kom et hidsigt hug med mange små voldsomme hovedryst. Min første tanke var, at endnu en fjæsing havde taget sandormen agnet på slæbet, men til min store overraskelse dukkede en anderledes fiskeart op fra havbunden, nemlig arten jeg var efter. Endelig kunne jeg lande min første stribede fløjfisk, og sikke en forløsning endelig at fange den fiskeart, som jeg har målrettet har jagtet på alle mine fisketure med havklubben i 2021. Yes! Endnu en ny art til mit artsfisker CV. Stribet fløjfisk, blev fiskeart nr. 101 som jeg har fanget i Danmark.

 De sværeste art?

– Det er svært at svare entydigt på hvilken art, der har været den sværeste for mig at fange, da flere faktorer spiller en rolle for min forståelse af, hvor svære de forskellige fiskearter er at fange…Bl.a. er det væsentligt om fiskearten har været fanget før af andre lystfiskere, og om der overhovedet findes nogen viden om fiskeartens udbredelse, levevis, m.m. Derudover er det også et vigtigt aspekt, om der findes nogen viden om, hvilken tilgang man skal have til fiskeriet, f.eks. hvad angår valg af endegrej, teknik og agnvalg.

– Der er masser af fiskearter, som jeg vil kategoriserer som ”svære” at fange, men blandt nogle af dem, som har udfordret mig mest har været særfinnet ringbug, hårhvarre og stribefisk. Fælles for dem alle er, at der er tale om pionerfiskeri, hvor der har været begrænset viden tilgængeligt, og jeg har været med til at opdyrke fiskeriet fra bunden af. Et godt eksempel er min tur med min fiskemakker Brian Kristensen i starten af marts 2021.

Mark Hemingsen med særfinnet ringbug

Mark Hemingsen med særfinnet ringbug

Den store udfordring – særfinnet ringbug

– På denne fisketur efter særfinnet ringbug vendte jeg tangplanter i 4 timer i frostvejr midt om natten, hvorefter jeg med en knyttet næve og et mindre jubelbrøl endelig kunne omfavne den kun anden stangfangede ringbug i Danmark, griner han. – Ligeledes bør nævnes min tur efter hårhvarre i sommers, hvor jeg efter længere tids research opsporede en bestand af hårhvarrer, som kunne fanges fra land. Denne sommernat lykkedes mig at fange hele tre hårhvarrer, som formodentligt er de første hårhvarrer fanget ved målrettet fiskeri efter arten i Danmark. Fiskeriet var ekstremt da, hårhvarrene blev fanget omkring to meter nede mellem store sten og tang midt om natten, med levende rejer som agn. Sidst men ikke mindst bør jeg nævne min seneste meget specielle fangst – nemlig stribefisk fra en østjysk kyststrækning.

– Jeg har gennem vintermånederne fisket til en del stribefisk, som det lykkedes mig at spotte efter års fravær i dansk farvand. Desværre lykkedes det ikke mine fiskemakkere og jeg, at knække koden til at få dem til at hugge. Stribefiskene forsvandt fra området i løbet af marts, og jeg så ikke mere til dem. Forleden uge lykkedes det mig ved et tilfælde at opspore nogle stribefisk i et nyt område langt fra det sted, hvor jeg spottede dem i vintermånederne, og denne gang lykkedes det mig at få et eksemplar til at hugge på min lille tanagokrog i str. 36 agnet med et mikrostykke sandorm. Stribefisken er formegentligt den første nogensinde fanget med fiskestang i Danmark.

Panserulk er en af de mange danske arter Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.

Panserulk er en af de mange danske arter, som Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.

Den sjoveste danske fiskeart?

 Som artsfisker synes jeg generelt, at alle fiskearter er sjove at fange, men jeg kommer ikke uden om, at havbars, tunger og hårhvarrer har været nogle af de sjoveste fiskearter, jeg har fanget. Havbarsen giver altid en fremragende fight og krydret med Vestkystens rå omgivelser, er det altid sjovt at fange dem.

– Tungen er en underholdene fladfiskeart, som er svær at finde og fange, på trods af at den er ganske almindelig. Tungen har en sjovt udformet mund, og fighter meget anderledes en andre fladfisk. Hårhvarrene er sjove at observere, mens de er på jagt efter føde, da den sidder fastsuget på sten og havnevægge, og når den ser et bytte – eksempelvis en reje, så nærmest kravler den henover stenen indtil den som en hver anden hvarre-art åbner sin mund på vid gab og inhalere byttet i én mundfuld, slutter han.

 

Kystblink Harald Nyborg

 

Mark med en flot havbars.

Mark med en flot havbars.

ZANE GREY: VERDENS STØRSTE BIG GAME FISKER

Kaj Møller med sin første tun fanget i dansk farvand efter Zane Greys forbillede – med både hjul og stang fra hans Zane Grey big game serie af grej.

Big game fiskeren Zane Grey hyldes i USA som en helt, men hvem er han egentlig, og hvad er det, der gør ham så berømt? Fisk & Fris fiskearkæolog Per Ekstrøm har taget et dybt dyk i arkiverne – og giver dig her historien om den verdenskendte storfisker.

AF PER EKSTRØM

 

INDEN  FOR DE SIDSTE ÅR er der i USA på auktioner solgt effekter til priser, der i almindelige mennesker øjne må anses som helt vanvittige. Et gammelt fotoalbum blev således solgt for 10.500 dollars, 9.000 dollars var hammerslaget for en gammel Baseball trøje og næsten 9.750 dollars var prisen oppe på, da en sjælden signeret bog med titlen ”An American Angler in Australia” var under hammeren. Men hvem har disse effekter tilhørt, siden priserne kommer op i så ubegribelige beløb? Svaret er Zane Grey.En af de største Big Game fiskere, der nogensinde har levet, og er der noget, man dyrker i USA, så er det helte. Betragter man hans liv ud fra en lystfiskers synsvinkel, så var han en helt speciel personlighed, der havde et fantastisk og spændende liv, selvom livet for Zane Grey begyndte sædvanligt.

Friluftsland udsalg

 

Appetit på fiskeeventyr

Pearl Zane Grey, der var hans fulde navn, blev født d. 31. januar 1872 som det fjerde ud af børneflok på fem. Han var søn af engelske indvandrere, og hans oldefar havde grundlagt byen, Zaneville, hvor han blev født. Zane var en rask dreng, der tidligt udviklede interesse for sport, jagt og fiskeri. Tilbage i tiden havde hans forfædre deltaget i den amerikanske frihedskrig mod englænderne, og den historie fascinerede Zane, ligesom han havde stor interesse i at læse eventyrromaner. Robinson Crosue var blandt andet en af hans favoritter. Interessen for historien var så stor, at han allerede som 15 årig skrev en roman, men det brød hans far sig ikke om, så den flåede faderen i stykker. Han havde nemlig andre planer. Zane skulle være tandlæge.

Han blev tandlæge, men arbejdet som tandlæge kedede ham bravt, så når han kom hjem, brugte han tiden på at skrive romaner om Amerikas historie. Eller på godt dansk Western fortællinger. Det fandt han mere inspirerende end at fungere som tandlæge. Samtidig var indtægten ved at skrive romaner betydelig større end ved at drive en tandlægepraksis. Som forfatter var han yderst produktiv, og bøgerne væltede ud fra forlaget. De etablerede kritikere mente, han glorificerede det ”vilde” vesten i sine romaner, men han solgte. Han tjente så mange penge, at han blev en af de første forfattere i verden, der blev millionær af at skrive. Pengene medførte, at han efterhånden kunne bruge mere og mere tid på det han elskede – fiskeri – og specielt dybhavsfiskeri efter havets kæmper.

Zane Grey med sin største tun fra Nova Scotia i 1924. Den blåfinnede tun, som dengang var derdensrekord - vejede 758 lbs

Zane Grey med sin største tun fra Nova Scotia i 1924. Den blåfinnede tun, som dengang var verdensrekord – vejede 758 lbs.

Florida Keys blev starten på big game karrieren

Ikke helt overraskende blev Florida Keys et af de første steder, hvor han begyndte sin karriere som Big Game fisker. Han var med til at stifte Long Key Fishing Club, hvor han var præsident fra 1917 til 1920. Senere tog han til oversøiske lande som Tahiti, New Zealand og Australien. Hans passion for fiskeriet var så stor, at han sjældent var hjemme. Hans søn vurderede senere, at han var hjemmefra 300 dage om året. På nordøen af New Zealand fik han etableret en logde ved Otehei Bay, der fik navnet Zane Grey Sporting Club. Penge var som sagt ikke et problem, og han fik bygget skibe samt anlagt fiskelogdes rundt om på de steder, hvor han kom. Samtidig skrev han om sine oplevelser med fiskestangen, og det kom der ikke mindre end 8 bøger ud af. 2 bøger om jagt blev det også til. Samtidig skrev han i en næsten 15 årig periode regelmæssigt i Outdoor Life Magasine, hvor han øste ud af sine erfaringer og oplevelser som big game fisker.

Fish, fame & fortune…hvad mere kan man ønske sig?

Hvad mere kunne en mand som Zane Grey ønske sig? En så dedikeret fisker ønsker sig kun det bedste, og hvis ikke det findes, så må man selv opsøge det. Han fandt derfor på, at han ville bygge verdens bedste fiskehjul til big game fiskeri – men hvor får man så det? Zane Grey mente, at der på det tidspunkt, sidst i 1920érne, kun var en producent, der kunne producere et hjul, som kunne leve op til de forventninger han stillede – nemlig Hardy Bros. i England. 

Det legendariske Zane Grey big game hjul fremstillet hos Hardy Brothers.

Det legendariske Zane Grey big game hjul fremstillet hos Hardy Brothers.

 

Kravet til Hardy var, at hjulet skulle være det bedste og tilmed dyreste på markedet. For kvalitet og pris vil altid gå hånd i hånd, og unik kvalitet koster. I 1928 kom de første hjul på markedet. Det var produceret i tre størrelser. 5 tommer, 5½ tomme og 6 tommer, men kunne også på bestilling produceres i 7 og 8½ tomme. Tommerne var bredden på spolen. Startprisen på hjulet var 30 £, hvilket i danske kroner på det tidspunkt svarer til 5-600 kroner. Hovedparten af delene blev produceret i Monel metal, som er en særlig metallegering bestående af primært af nikkel og kobber, der er meget modstandsdygtigt overfor korrosion af specielt strømmende saltvand. Metallet anvendes blandt andet i fly. På den tid var der tale om et helt usædvanligt hjul, der naturligvis fik navnet Zane Grey. Hjulene blev serieproduceret frem til 1939, hvorefter Hardy kun producerede hjulene på bestilling.

Zane Grey dyrkede sit elskede big game fiskeri overalt på kloden.

Zane Grey dyrkede sit elskede big game fiskeri overalt på kloden.

 

Også betydning for det danske big game fiskeri

Zane Grey fik også betydning for dansk big game fiskeri, idet han var inspirationskilde for den allerførste, som i dansk farvand fangede en tun på stang og hjul. Kaj Møller fangede d. 7. august 1928, som den første i Danmark, en tun på 478 danske pund fra Sjællands Odde. En uge senere fangede han yderligere 2 tun, hvoraf den ene var på hele 638 pund og kun var 48 danske pund fra den eksisterende verdensrekord. I øvrigt sat af Zane Grey ved Nova Scotia i 1924.

Kaj Møller havde inden sin færd på Kattegats salte vover undersøgt, hvad der fandtes af litteratur på området. Og meget hurtigt havde han fået fat i Zane Grey´s ”Tales of Fishes” og ”Tales of Swordfisk and Tuna”. Specielt sidstnævnte fandt Møller helt uundværlig for den, som ville fiske efter tun på stang og hjul med tynd line. Den var skrevet i en stil, så selv den største landkrabbe ville få vilde længsler efter at stå til søs og få en dyst med havets kæmper. Samtidig var fiskemetoden beskrevet i mindste detalje, og der var overordentlige værdifulde vink med hensyn til, hvilke grejer man skal anvende.

Den forhåndsviden havde Møller fået via denne bog og hans ”held”, som han selv udtrykte det, kunne i væsentlig grad tilskrives Zane Grey. Indkøb af grejerne havde Møller foretaget under et besøg i London, hvor han havde medbragt bogen, da han handlede hos Hardy Bros. Som han sagde: ”Grejerne blev udvalgt i nøje overensstemmelse med Zane Grey´s forskrifter.” Kaj Møller var ikke den eneste, som havde glæde af Zane Grey´s grejer. I 1933 modtog Hardy et brev fra en kvinde i New Zealand, der skrev: ”Jeg tror De vil være interesseret i at høre, at jeg d. 6. februar med et Zane Grey hjul på 6 tommer, landede en sort marlin på 823 pund. Det er den største fisk fanget i New Zealand, og den 4. største som nogensinde er fanget og samtidig verdensrekord for kvinder,” Kvinden der underskrev sig med C.F. afslutter med at skrive, at hun er stolt over at kunne fremvise og demonstrere sit Hardy hjul overfor alle nysgerrige og interesserede.

Zane Greys sidste verdensrekord var denne tigerhan på 1036 lbs taget ud for Sydney i Australien.

Zane Greys sidste verdensrekord var denne tigerhaj på 1036 lbs taget ud for Sydney i Australien.

 

Rivalisering på big game scenen

Med Hardys promovering af Zane Grey hjulet bragte det naturligvis hans navn yderligere frem, men samtidig kom det til en utilsigtet rivalisering. I slutningen af 1920´erne havde en lille, men meget indflydelsesrig organisation, British Sea Anglers Society, den plan, at den næste verdensrekord for blåfinnet tun skulle fanges i Nordsøen udfor kysten af England i området omkring Scarborough i det nordlige Yorkshire. Planen gik delvis i opfyldelse i 1930, hvor et medlem fangede en tun på 735 pund, men blev realiseret i 1932, da et medlem, Col. E.T. Peel, fangede en tun på 798 pund og derved slog Zane´s rekord. Det var samtidig den første engelske verdensrekord. Peel havde fisket med et Zane Grey hjul, og det benyttede Hardy sig naturligvis sig af: De indrykkede en helsides annonce i deres blad, hvor de gjorde opmærksom på, at fiskerne havde benyttet et Hardy Zane Grey hjul.

Det var noget, der ikke faldt i god jord hos en af Englands mest kendte havfiskere L. Mitchell-Henry, der havde en helt anden filosofi omkring big game fiskeri. Det skulle ikke foregå fra motorbåd, men fra en mindre båd uden motor, så det var kampen mellem mand og fisk uden brug af motor. Mitchell-Henry anfægtede derfor Zane Greys rekorder, og da Mitchell-Henry d. 11. september 1933 satte verdensrekord for blåfinnet tun med 851 pund, anvendte han meget symbolsk ikke et Zane Grey Hjul. Meningsudviklingerne mellem de 2 foregik primært i forskellige fiskemagasiner, men enige blev de aldrig. Ironisk nok fiskede Kaj Møller i sommeren 1929 med Mitchell-Henry fra Sjællands Odde. Om de har diskuteret Zane Grey, er nok tvivlsomt.

Zane Grey med sin samlig af sovenirs og grej fra et langt liv som big game fisker.

Zane Grey med sin samlig af sovenirs og grej fra et langt liv som big game fisker.

I IGFA´s Hall of Fame

Zane Grey døde af et hjerteanfald d. 23. oktober 1939. Ved sin død efterlod han sin hustru Dolly, som han havde været gift med siden 1905. Helt tro havde han ikke været, da han konstant havde været på farten og omgivet sig med utallige ”sekretærer”. En fjern ven, Dan Beard, skrev til Dolly for at udtrykke sin kondolence i forbindelse med Zanes død. Dolly skrev tilbage og takkede ham for hans sympati i forbindelse med Zanes pludselige død. Hun kunne endnu ikke fatte det. Det synes for hende, som om han blot var af sted på en af de utallige ture, han elskede så højt – og måske er han det. ”Det er venligt af Dem at kalde Zane en stor mand, men jeg ved også at det kræver en stor mand for at anerkende mænd af hans slags”.

Zane Grey satte præg på sin tid og eftertid. Mange af hans romaner er blevet filmatiserede og skuespilleren Cary Cooper fik sin debut i en film baseret på en roman af Zane Grey, og det siges, at general Eisenhower, den senere amerikanske præsident (1952-1960), havde Zane Grey som sin favoritforfatter.

På det fiskemæssige område er han optaget i det største, nemlig i IGFA´s ”Hall of Fame”, hvor han blandt andet er i selskab med nobiliteter som Hemmingway og spejderbevægelsens stifter Baden-Powell.

 

Friluftsland udsalg

 

 

Det var fra denne fightstop af de fleste af Zane Greys kampe blev fightet.

 

 

 

 

PÅ KYSTEN MED KLAUS AAES

Med skumsprøjt og en friskfanget havørred i nettet er Klaus Aaes fra Hvidovre Sport i sit es.

Klaus Aaes fra Hvidovre Sport har i over 35 år gjort livet usikkert for de sjællandske og sydsvenske havørreder. Vi er taget et smut til Vestsjælland med den erfarne havørredfisker, får at få historien om et spændende fiskeliv, der har budt på både mange og flotte fisk.

AF JENS BURSELL

 

DET BLÆSER 10,5 PELIKAN, da jeg møder en morgenfrisk Klaus ved et af hans favoritspots til havørred på den vestsjællandske kyst. Det er om at holde på hat og briller, for middelvinden er 10-12 m/s krydret med heftige vindstød så vilde, at ens øjne næsten løber i vand. – Bare rolig griner han, vi kan sagtens fiske, for som strømmen er lige nu, er der ingen problemer. Under disse forhold plejer ørrederne at stå på den side af revet, hvor strømmen kommer fra, så det vil være her vi skal koncentrere vores indsats, siger han og peger ud over det frådende hav.

Kort efter tager han sit første kast, og et øjeblik efter har han sin første fisk – en ilter blankfisk på omkring de 45 centimeter, som hurtigt får sin frihed igen. Jeg kaster i samme retning og efter to omdrejninger på hjulet har også jeg fast fisk i nogenlunde samme størrelse. Man må sige han kender sine pladser – og sin besøgstid…

Friluftsland udsalg

Masser af sølvblank havørredaction

Der er på ingen måde udsigt til, at vinden flover lige foreløbig, og der er mildest talt sus i sejlene. – Det er lige sådan jeg vil have det, siger Klaus. – Her om sommeren kan der været et aldeles udmærket fiskeri midt om dagen, hvis man ellers bare vælger dage, hvor der er godt med vind og strøm – uden at det bliver så meget, at man ikke kan fiske for drivende ålegræs og fedtemøg.

Klaus når knapt nok at fuldføre sin sætning, som er lidt svær at høre gennem vind og bølgeskvulp, inden det igen giver et hårdt rusk i den anden ende. Stangen flekser godt igennem og på rutineret vis fighter han endnu en havørred, der efter et par krumspring i de vilde bølger, havner i nettet. Fisken, der er 54 centimeter, huggede på et hjemmelavet blink fisket med en Release Connector og en str. 12 trekrog.

Og sådan bliver det ved. Der er virkelig godt gang i fiskeriet, og inden længe har også jeg fået en fin fisk på 58 centimeter, der hugger på en klassisk pink Pattegris fisket på bombarda. Havørreden leverer et drøn af en fight i de høje bølger.

Klaus elsker hårdt vejer - og det gør havørred.erne også

Klaus elsker hårdt vejr – og det gør havørrederne også.

 

36 års erfaring med havørredfiskeri

Du kender ham sikkert godt, hvis du har haft din daglige gang i de københavnske grejbutikker over årene. Klaus har nemlig siden slutfirserne arbejdet i flere af de største grejbutikker på Sjælland, hvor han med ukuelig entusiasme krydret med hyggesnak samt en gedigen faglig vejledning, har inspireret og hjulpet  utallige lystfiskere ud på nye fiskeeventyr.

– Det hele startede i 1976, hvor jeg som seksårig havde min første fisketur til Furesøen for at fange skaller og brasen, fortæller han. – De første år fiskede jeg ikke så meget, men så startede jeg på et fritidshjem i 1980-81, hvor vi havde en del sjove kutterture på Øresund. Og med det, begyndte det ene at tage det andet. I midtfirserne startede jeg i Søborg Sportfiskeklub, hvor den både stod på kystture, søfisketure på Furesøen – og ikke mindst kystture til Sjællands Odde og Reersø.

– Min første havørred fik jeg i Øresund med Strandvejen som kulisse i 1985 – og ikke nok med, at jeg fik en – jeg fik faktisk hele to små blankfisk. I 1988 startede jeg med at gå i lære som ekspedient i den københavnske fiskegrejsbutik Sport Dres, og det blev til hele 16 gode år her. I butikken mødte jeg mange lystfiskere – blandt andet Jimmie Johansen, som jeg klikkede godt med. Inden længe tog vi på vores første kysttur sammen. og det satte for alvor gang i min fiskefeber efter kystens havørreder. Jimmie, der også kom fra Søborg, havde bil, og det var jo mere end passende, når jeg selv endnu ikke havde fået kørekort. På den måde blev det meget lettere for mig at komme på kysten, så der blev skruet voldsomt op for kystkadancen i disse år. Det blev til mange fine fisk langs især de Vestsjællandske kyster – og et par år sendere begyndte vi også at fiske i Sydsverige.

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangleri kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for .

Klaus med sin fantastiske 9,8 kilos blanke havørred fra Kåseberga i Sydsverige. Hvad billedet mangler i kvalitet kompenserer fisken så rigeligt for.

 

Monsterfisken fra Kåseberga

– Fra 1994 og et par år frem fiskede vi rigtig meget i Sverige – især i vinterhalvåret, fortsætter han. – En tur jeg aldrig vil glemme var den dag, hvor jeg endelig fik det ultimative havørredhug. Det var en kold vinterdag i 1996, hvor vi igen var taget til Sverige for at fiske kystørred. Vi var på vej over til det sommerhus, vi havde lejet, men vi kunne først hente nøglen klokken tolv. Det gav os muligheden for liiiige at fiske lidt, inden vi kunne komme ind i varmen og få pakket ud. Og det skulle vise sig at være et temmelig godt valg. Den kendte havørredplads Kåseberga lå lige på vejen, så det blev der, vi besluttede os for at prøve lykken.

– Min 10 fods Hardy stang var klar til det perfekte kast – og på hjulet sad min helt nye 0,12 Fireline, der netop var kommet til Danmark. Det startede med, at jeg hurtigt fik en nedgangsfisk, og da jeg kastet efter fik et tungt hug, troede jeg faktisk, at det var en faller igen. Jeg gav den derfor fuldt pres og møllede den hårdt ind, indtil den pludselig sprang, så jeg tydeligt kunne se, at det var en massiv blankfisk i den helt tunge kaliber. Og så kan det nok være, at jeg havde nerverne uden på vadejakken. Den kæmpestore havørred kæmpede som besat med masser af vilde udløb og spring, indtil den efter 15-20 minutter var ved at være klar til nettet. – Skal jeg fotografere, når du lander fisken eller skal jeg komme og lande den for dig, råbte Jimmie. – Jeg tror vi tager billederne bagefter, og landingen først, var det utvetydige svar, og sådan gik det til, at han landede kæmpefisken i sit hjemmelavede net, der heldigvis var stort nok til at foretage en sikker landing af den velvoksne fisk.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

Et udvalg af Klauses favoritagn, hvoraf mange kan købes hvor han arbejder i Hvidovre Sport.

 

– Fisken huggede på en hjemmelavet kystwobler, der var min egen version af Otto Poulsens berømte kystwobler. Netop denne version af Ottos wobler blev i øvrigt sidenhen den, der dannede grundlag for Steen Karlsen kystwoblerne af træ.

– Normalt bruger jeg aldrig blinklås, men her i dag havde jeg – i mangel af bedre – lånt en blinklås af Jimmie. Da fisken kom ind og lå i nettet, så jeg til min skræk, at den havde åbnet sig – måske på grund af det voldsomme pres kombineret med den helt uelastiske line, som jeg slet ikke var vant til at bruge på det tidspunkt.

De glade sandartnætter på Furesøen

– Fra midten af halvfemserne og små ti år frem var jeg også helt bidt af sandartfiskeriet på Furesøen, afslører han. – Det var især levende agn jeg badede i sommernætterne, og det blev til mange uforglemmelige ture derude i mørket. Selvom jeg først startede mit fiskeri i kølvandet på søens allermest produktive år, blev det alligevel til mange gode fisk op til 7,7 kilo. Woblerfiskeriet var også effektivt, og selvom det ikke var det, som jeg dyrkede mest, fik jeg alligevel fisk op til 6,3 kilo

– I 2005 blev jeg familiefar, og de næste år fiskede jeg derfor mindre for at hellige mig børnene. I den periode blev det mest til mede, sø- og hyggefiskeri med ungerne, men allerede i 2012 begyndte jeg at få så meget tid, at der var plads til at tage kystfiskeriet op igen.

For at minimeret antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors - eller som her Release Connectors.

For at minimere antallet af mistede fisk bruger Klaus normalt Claw Connectors – eller som her Release Connectors for at effektivisere brugen af små trekroge, som penetrerer bedre.

Tilbage til kystfiskeriet

– Selvom jeg havde frygtet det værste, kom jeg heldigvis rigtig godt fra start med et aldeles udmærket fiskeri, griner han. – Jeg havde blandt andet flere gode kystdage med over 20 havørreder på en dag fra bl.a. Reersø, og jeg var også heldig at opleve en af de helt gode dage på Isefjorden. Jeg var tilfældigvis på rette tid og sted lige idet isen brød, og kunne på et par timer lande 18 flotte havørreder.

– De sidste par år har jeg primært dyrket det sjællandske kystfiskeri, og her er det især på Østsjælland, at jeg giver den gas om foråret samt vestsjælland sommer og efterår. Jeg elsker at nørde med blink, og jeg går stadig og roder med at slibe samt bemale gamle blink fra halvfemserne. Jeg er især vild med de mere afdæmpede sorte og grønne blink – gerne iblandet det gode gamle crystalina glimmer, der var så populært i de gode gamle dage. Men jeg skal hilse at sige, at det virker stadig lige så suverænt dengang som nu. Dengang var crystalina noget man fik iblandet Flexcoat stanglak, men nu om dage kan man få det magiske stjernestøv til havørred i fx Panduro Hobby. Når det er sagt, så er det langt fra kun gamle blink jeg bruger, og min ubetingede favorit agn er helt klart Savage Gears Sandeel – både som gennemløber eller i den fastmonterede pencil udgave, der er god, når der er mange hornfisk, fordi man undgår at få raspet linen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et stged derude kører Klauses blink igennem vandet - og snart er der hug igen.

Fuldt fokus og sus i sejlene. Et sted derude kører Klauses blink igennem vandet – og snart er der hug igen.

 

Kom ned i Hvidovre Sport og få en fiskesnak

De sidste par år har Klaus arbejdet i Hvidovre Sport, hvor han helt klart er manden, du skal snakke med, når det gælder kystfiskeri efter havørred. Selvom Klaus er gammel i gårde med kystfiskeriet, så har han fingeren på pulsen og ved alt om de seneste hotte nyheder samt spændende nye trends inden for fiskeriet. Men – selvom det meste af Klaus´s fisketid går med kystørred, så har han gennem tiden prøvet kræfter med stort set alle former for fiskeri, så også her kan du som regel også få et par guldkorn med på vejen. Og hvis ikke, så kan du roligt regne med, at hans kollegaer i Hvidovre Sport altid har svar på rede hånd.

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

 

Kystblink Harald Nyborg

 

 

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

Endnu en smuk havørred glider i Klaus Aaes´s net.

 

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i østsverige, februar 2001.

Klaus med en flot havørred på 4,9 kg fra Kivik, i Sydøstsverige, februar 2001.

 

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Clae Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge.

Til fastmonterede blink eller kystwoblere som denne skrællede SG Sandeel, bruger Klaus Aaes Rhino Claw Connectors til at give en bedre eksponering af de syleskarpe små trekroge i str. 12.

 

 

 

 

 

 

ROYAL SVØMMETUR MED TUN VAR IKKE DEN FØRSTE

Samtiden adskiller sig ikke meget fra nutiden. Kunne man lave satire, så gjorde man det. Men på den gode måde.

Kronprins Frederik svømmede i mandags med en kæmpe tun i Skagerak, og det fik Fisk & Fri`s historiske medarbejder, Per Ekstrøm, til at kigge i gemmerne, for det er ikke første gang en dansk prins har været i baljen med en kæmpetun.

AF PER EKSTRØM

 

DEN FØRSTE ROYALE BADETUR med tun ligger mange år tilbage. Faktisk skal vi helt tilbage til søndag d. 28. august 1938, hvor for længst afdøde Prins Axel (1888-1964), i modsætning til Kronprins Frederik, helt ufrivilligt røg en tur i baljen i Øresund.

Episoden skete også i forbindelse med tunfiskeri, men her var det ikke meningen, at tunen skulle genudsættes. På daværende tidspunkt var det store eventyr med de mange tun ved Sjællands Odde ved at ebbe ud, og fiskeriet blev mere koncentreret omkring Helsingør og Snekkersten.

Stortun ved Snekkersten

Dagene inden havde fiskerne fra Snekkersten landet omkring 20 tun, og det lokkede mange københavnere og lokale ud på Sundet. Blandt andet en lokalkendt slagtermester Edvard Blomsterberg ville forsøge lykken og stævnede om morgenen ud i sin motorbåd ”Lis”. Slagtermesteren havde forsøgt sig flere gange, men uden at det var lykkedes ham at fange en tun. Den søndag formiddag stod lykken ham bi. Han fik en tun på krogen og fik den ind til båden.

Her opstod udfordringen med at få fisken ombord. Slagtermesteren var i sin bedste alder, 44 år, så det burde ikke være noget problem, med mindre han var alene, men det melder historien ikke noget om. I nærheden lå nogle andre både og fiskede tun. De observerede slagtermesterens kvaler med den store tun.

Fiskehandleren ordner slagtermesterens store tun. Gad vide om borgerne i Helsingør gik over til tunbøffer i stedet for oksebøffer? I så fald skulle slagtermesteren nok have genudsat tunen.

Fiskehandleren ordner slagtermesterens store tun. Gad vide om borgerne i Helsingør gik over til tunbøffer i stedet for oksebøffer? I så fald skulle slagtermesteren nok have genudsat tunen.

 

Royal hjælp til tunen

Ombord på en af bådene befandt sig Prins Axel. Han var både ivrig og særledes villig til at give en hjælpende hånd med at få tunen ombord i ”Lis”. Han kastede derfor en line ud over tunen og fik et godt tag i den. Hvad der efterfølgende skete, står hen i det uvisse. Om prinsen gled, eller om tunen ikke var så udmattet, som den så ud til, og trak i tovet, vides ikke. Resultatet var imidlertid, at Prins Axel røg direkte ned i Øresunds bølger. Slagtermesteren fik dog fisket både prinsen og tunen op i sin båd og bragt begge ind til Helsingør. På trods af turen i baljen fortsatte prinsen fiskeriet et stykke tid, inden han kørte til København for at få tørt tøj på.

Tunen var ikke en kæmpe. Nogle aviser skrev, den vejede 200 kg. Andre den vejede 150 kg, men det vigtigste ved historien var, at prins Axel var faldet i vandet. Det gav de følgende dage aviserne noget at skrive om.

Om prins Axel

Prins Axel var søn af Prins Valdemar og Prinsesse Marie af Orleans og dermed barnebarn af Christian d. IX og fætter til Christian d. X. Begge hans forældre var i en længere periode medlemmer af Lystfiskeriforeningen, så det er måske derfra, han havde sin interesse for lystfiskeri. Han blev senere præsident for Skandinavisk Tuna Club og deltog i de store tunkonkurrencer fra Snekkersten i 1950´erne. Han var i 1932 medlem af Den Internationale Olympiske Komite, ligesom Kronprins Frederik, der netop er stoppet som medlem. Måske foreligger der en uskreven regel om at danske prinser, der har været medlem af den Olympiske Komite på et eller andet tidspunkt skal have deltaget i den officielle olympiske svømmedisciplin ”50 meter fri”, men med en tun. I så fald har Kronprinsen efterlevet denne regel.

 

Nordic Outdoorshow 2022

STORKARPERNES OVERMAND

Meget større bliver det ikke: Peder med sin PR spejlkarpe fra Graviers på over 40 kilo.

Peder Lichtenberg, der til daglig arbejder i den københavnske grejbutik Sport Dres, har fanget flere store karper end de fleste kan drømme om. Vi har taget en snak med vikingen fra Birkerød om hans liv som hardcore karpefisker.

AF JENS BURSELL

 

– Min far og onkel introducerede mig til fiskeriet, da jeg var 5 år gammel, fortæller Peder, så det vil sige at jeg har fisket i omkring 36 år. Her, som så mange andre startede jeg med det simple bundsnører fiskeri efter fladfisk og torsk, hvilket foregik omkring vores sommerhus ved den Sjællandske nordkyst. Ellers var jeg i de tidlige år med på den midtjyske hede efter åens ørred og stalling, samt kutterture fra Helsingør efter torsk og sild sammen med min far.

– Jeg begyndte at fiske alene omkring 10-årsalderen, hvor det meste af fiskeriet foregik omkring søerne i Nordsjælland, som jeg kunne komme til på cykel samt fiskeri på kysten ved vores sommerhus, fortsætter han. – Dengang var der jo ikke noget internet – så al information og inspiration blev søgt i bøger, gerne skrevet af Jens Ploug Hansen, der satte gang i fantasien og lysten til at prøve kræfter med nye arter og metoder. Senere havde jeg nogle år, hvor jeg kom fast på ”lystfisker” holdet i Birkerød ungdomsklub, som Thomas Bjerre stod for. Her var et fantastisk fællesskab, hvor vi havde mulighed for at producere vores eget grej, som fx kyst net, fluebinding, flåd af balsatræ og selv stangbygning havde vi gang i. Vi var også på mange fantastiske fisketure i put and take, kysten og på søerne, både herhjemme og udlandet.    

Peders start på karpefiskeriet

– Jeg blev kort introduceret til karpefiskeriet, da jeg i en årgang fra slut 80’erne til start 90’erne boede i England med mine forældre, beretter Peder. – Flere gange besøgte jeg den dengang kendte grej butik Bowlers of Wimbledon, hvor størstedelen af udvalget forståeligt nok bestod af mede- og karpegrej, og der var hylder fulde af spændene boilies og forfoder typer. Det var ikke lige noget, som jeg så i de grejbutikker, jeg var vant til i Danmark.

– Det var dog først, da vi flyttede tilbage til Danmark, at mit fiskeri efter karper rigtigt tog fart. Information omkring vande og grej var ekstrem sparsom – så inspiration til grej og agn fik jeg fra Jens Bursells klassiker ”Moderne Medefiskeri” og så var det ellers bare ud til søerne og få fyldt hovedet op med erfaring. Og resten er vel historie, som man siger.

En af de meste fantastiske ting ved karpefiskeriet er de skønne naturoplevelser man får ved at tilbringe flere døgn ved vandet, hvor man oplever dagnes skifte til nat og omvendt.

En af de meste fantastiske ting ved karpefiskeriet er de skønne naturoplevelser man får ved at tilbringe flere døgn ved vandet.

 

Harald Nyborg

Masser af spændende udfordringer i karpefiskeriet

– Da jeg var ung lystfisker knægt har jeg altid læst og undersøgt alt omkring den art jeg gerne ville fange og sjovt nok var det altid de mest ”besværlige” fisk, som jeg satte næsen op efter at fange, griner han. – I mange tilfælde lykkedes det da heller ikke, men udfordringen, det tekniske aspekt og alt ”hardwaren” i karpefiskeri passede åbenbart perfekt til mig personligt, og selv årtier efter længes jeg tilbage til søerne, hvis jeg haft en periode hvor jeg ikke har kunne komme af sted.

Storkarper i massevis

– Igennem årene har jeg været heldig at kunne løfte nette omkring 37 forskellige karper over 15 kilo, afslører han. – En del har været ”kendte” fisk jeg har fisket specifikt efter, men der har faktisk også været en del overraskelser imellem – nogle, jeg som en snu karpefisker selvfølgelig holder for mig selv. Jeg har flere fangster, der står klat i hukommelsen, men jagten på en stor skælkarpe over en 6 år lang periode fra et nordsjællandsk vand var meget speciel. Uden at gå for meget i detaljer omkring selve ”jagten”, så lykkedes det endelig en tidlig morgen i start juni at få det forjættede hug. En af stængerne, der fiskede på et hårdere område 90 meter ude i søen strammede op, dog uden at tage line, men jeg var ikke i tvivl om, at det var en karpe, der var gået i fælden.

– Jeg væltede ud af soveposen og fik hurtigt løftet stangen samt strammede linen op for at få god kontakt til fisken. Karpen reagerede prompte ved gå i overfladen og sprøjte vandet til skum i et tungt udløb og kejtede til venstre på stram line, imens jeg langsomt fik den presset imod land. Fra tidligere erfaring hoppede jeg i mine waders, så jeg kunne holde fisken væk fra rødder og sunkne træer, som jeg desværre tidligere have sat en stor fisk i, da jeg var for langsom til at komme i vandet.

Peder Lichtenberg med sin danske drømmeskælkarpe på 19,6 kilo.

Peder Lichtenberg med sin danske drømmeskælkarpe på 19,6 kilo. Skælkarpen er fanget på en hjemmrullet 18mm N-blend korkkugle pop up fisket over 18mm N-blend boilies frra DT Bait.

Drømmeskælkarpen landes efter seks år

– Efter lidt tovtrækkeri var karpen uden stangtoppen og her var den sidste forhindring et stort sunket træ på venstre side, så bremsen blev spændt en ekstra omgang for at undgå et langt udløb. Det skal siges, at på dette tidspunkt havde jeg slet ikke set fisken eller have nogen ide om størrelsen, hvilket måske var meget godt, for ellers havde jeg nok ikke presset den til det yderste. Det var først, da fisken endelig vendte i overfladen, at jeg kunne se en flot side af blanke skæl, der med sikkerhed fortalte, at det var en af søens gamle skælkarper, der havde fumlet, og var blevet snydt af min krogagn.

– Efter en række af endeløse kontante men korte udløb på den stramme bremse overgav fisken sig, og jeg kunne løfte nettet omkring skælkarpen. Da jeg kom ind til kanten, pakkede jeg nettet sammen og løftede forsigtigt fisken op på afkrogningsmåtten. Først her gik det op for mig, hvilken fisk der var tale om! Seks års jagt var forbi, og et par gode kammerater, der lå i nærheden, kom over og hjalp til med vejning og fotografering af en fantastisk skælkarpe på 19,6 kilo.

– Jeg kan tydeligt huske, at jeg var fuldstændigt overvældet og havde ikke lyst til at fiske videre, så jeg pakkede grejet sammen for at kunne fejre med familien, der jo kendte alt til jagten på netop denne fisk. Hvis man jagter heldet, så fanger man det til sidst. Desværre døde den gamle fisk året efter.

En vild karpetur

– Jeg har haft et par ture, hvor jeg har været på det rigtige sted, hvor fiskene har stået samlet foran en, og på den vildeste tur stoppede jeg efter 22 hug på 24 timer. Planen var at fiske to døgn, men jag var simpelthen udmattet, og den sidste nat blev tilbragt under parasollen uden takler i vandet.  

Peder med en 22,5 kilos dansk spejkarpe.

Peder med en 22,5 kilos dansk spejkarpe. Fisken er fanget på en snowman af 15mm Pukka Fish peach Spurcream pop up og 18mm matchende Hard Hook bait – fisket over 18mm Pukka Fish Peach Sour Cream boilies fra DT Bait. 

 

– Den største officielle danske karpe, jeg har fanget, vejede 22,5 kilo, og stammer fra et gammelt midtsjællandsk konsortie. Dette var min første danske karpe over 20 kilo, og en fangst jeg måtte arbejde for ved at tilbringe 10 nætter i stræk på den rigtige årstid i ankeldybt mudder. Den kostede mig søvnlæse nætter fyldt med brasen, hvor jeg skulle op og køre på arbejde hver morgen. Denne fisk var en af de fangster, hvor man har en plan, som fejler fuldstændigt, og så skal taktikken ellers bare tilpasses indtil det lykkedes. Som jeg husker det, fangede jeg kun 2 karper og over 100 brasen på de 10 nætter, så da den store fisk var i nettet og billederne taget skulle jeg bare hjem og sove ud!

Karpeerfaring fra mange lande

Peder har fisket karper i Polen, England, Sverige og Frankrig, men har langt det meste af hans  udenlands fiskeri er forgået i Frankrig – hvor hans største karpe også er fra. – Min PR er en kendt fisk fra Luke Moffats sø ”Graviers” ved Dijon, der normalt vejer lidt over 40 kilo.

– Min sidste tur til udlandet var i starten af maj i år. Tre gode venner og jeg havde sikret os tre uger ved ”Graviers”. Lukes sø adskiller sig lidt fra andre betalingsvande ved at have en relativ lille bestand af karper med en ret pæn snit vægt, så man skal ikke regne med at vælte fisk op, men når der endelig sker noget, er der god chance for at det er en seriøs størrelse. Søen er omkring 15 hektarer med tre pladser, der kan fiskes i par.

– Vi tager altid kun fire mand afsted, da det giver lidt mere frihed. Da vi ankom til søen, valgte min fiskemakker og jeg plads, som det første, efter at have fået den obligatoriske kop te med Luke og hørt nyhederne omkring fiskeriet, hvilket der ikke var mange af, for han stort set ikke havde haft nogle gæster i et års tid. Vi kunne efter en hurtig sejltur, heldigvis konstatere, at de karper vi så, var spredt pænt ud over søen, og vi kunne trække lod for ”alle”, da vores to andre kammerater først ville ankomme samme aften.

– Selvfølgelig ville vi gerne have stængerne ud så hurtigt som muligt. Resultatet af lodtrækningen blev, at min makker og jeg skulle ligge og fiske den dybeste ende af søen, med dybder ned til 4 meter. Her er en del toppe og banker med større områder af blødt slammet ler. Da vi skulle være ved søen i tre uger, valgte vi at bruge en del agn allerede fra starten af, så karperne kunne vænne sig til de boilies, vi havde med. Da der er en del brasen i søen, havde vi valgt at anvende 22mm boilies fra DT Baits, for at størrelsen forhåbentlig kunne gøre det svære for mindre fisk at æde agnene.

Peder med en velfortjent 31,7 kilos spejkarpe fra hans sidste tur til Graviers i Frankrig.

Peder med en velfortjent 31,7 kilos spejkarpe fra hans sidste tur til Graviers i Frankrig. Alle de store franske fisk du ser i artiklen er alle fanget på en snowman “kombi” bestående af 22mm Coldwater Green Beast Hard Hook Bait og en 15mm pink Supa Fruit pop up – fisket over 22mm Coldwater Green Beast boilies fra DT-Bait.

En god start på karpefiskeriet

– Taktikken var at sprede 5 kilo boilies over et stort område og lave en mere koncentreret fodring omkring hvert takel, fortsætter han. – Vejret havde været meget vekslende i dagene op til vores ankomst, med frostbelagt græs om morgenen og lange perioder med gråvejr og regn, så jeg forventede, at det ville tage nogle dage, før karperne for alvor valgte at gå ombord i foderet, der var serveret. Kort efter frokost på den første hele fiskedag gik den ene af minde bidmeldere dog i gang, og efter en seriøs kamp fra båden kunne jeg nette turens første karpe, der fik vægten ned på 31,8 kilo.

– Det var en seriøs start må man sige, og man tænker nok, at nu kommer vi sikkert til at vælte fisk op. Men Lukes sø er lunefuld, og når bedst når man tror, at man har regnet det hele ud, så stopper festen bare. De næste fem dage havde jeg ikke en eneste kontakt. Heldigvis kunne Simon og Per, der var ankommet på ”pynt” pladsen få gang i deres fiskeri ret hurtigt med en stribe seriøse fisk – inklusivt søens største på lige over 40 kilo.

Seks dage med kun få karpehug

– Efter seks dages fiskeri, hvor jeg kun havde landet to fisk udover den første, valgte Michael og jeg at skifte til en plads på modsatte side af søen. Man fisker samme område, men vi havde haft en del ”linenap”, hvor karperne svømmer ind i linerne, så der var fisk i området. Vi tænkte, at måske en ændring på linernes vinkler i vandet kunne få fiskene til at glemme den forsigtige adfærd og gå på foderpladserne. Desuden vendte mange af karperne over områder med blødere bund.

– Vi ændrede taklerne, der nu blev placeret i det bløde ler, og det tog ikke lang tid, før jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 18 kilo. Dagen efter var det Michaels tur, og efter en tur i båden kunne han nette en flot stor fransk spejlkarpe på 29,6 kilo. Resten af ugen gav en 12 kilos spejlkarpe til Michael og tre fine spejlkarper op til lige over 25 kilo til mig. Desværre døde fiskeriet lidt ud for gutterne på pynten, da karperne begyndte at trække væk fra deres ende af søen, men heldigvis lykkedes det Per at lande en ny flot personlig rekord på 28,6 kilo.

Alene ved karpesøen

– Den sidste uge skulle jeg fiske alene, da Michael som planlagt skulle køre den lange tur hjem til Danmark for at kunne passe sin forpligtigelser på arbejde. For at gøre livet lidt lettere flyttede jeg plads, så jeg lå direkte i Lukes baghave, hvormed jeg havde hjælp til evt. håndtering og fotografering af større fisk, hvis heldet skulle være med mig.

– Nu var pladserne noget længere væk, og taklerne skulle sejles et sted mellem 270 og 300 meter ud, hvilket villet give en væsentligt forringet indikation, men på den positive side ville den øgede ro i området måske få lidt mere gang i karpernes ædelyst. Første nat og dagen efter forløb hurtigt, uden at bidmelderne sagde en lyd. Så efter Lukes opfordring, da alle hug undtagen et var faldet i løbet af de lyse timer, var planen at stå op lige inden det blev lyst, og så få friske krogagn monteret på taklerne – samt friskt foder udover pladsen.

Graviers spejler til Peder på 32,8 kilo.

Graviers spejler til Peder på 32,8 kilo.

 

– Kun to timer efter, at jeg havde lagt det sidste takel, gik den første bidmelder i gang og efter en hektisk fight jeg kunne lande endnu en fin spejlkarpe på lige over 21 kilo. Taklet blev hurtigt lagt på pladsen igen, efter at Luke have skudt en serie fine billeder, hvorefter jeg kunne sætte mig tilbage og nyde udsigten samt de springende karper på pladsen. Blot et par timer senere var der hug på en af de andre stænger, og efter 300 meters tovtrækkeri og en tung fight under stangtoppen, kunne Luke nette en enorm spejlkarpe på 114cm og 32,8 kilo for mig! Det var en ekstrem fisk, der pressede grejet til det yderste. Efter den oplevelse var jeg så optaget af oplevelsen, at de to næste karper, som jeg landede, næsten gik i glemmebogen.

Den rette taktik til karperne

– Taktikken med at fodre op til dagsfiskeriet viste sig at være det helt rigtige, og jeg hoppede træt samt ekstremt tilfreds i posen for at stå tidligt op dagen efter. Morgenen efter, da det svage lys begyndte at krybe op i horisonten, stod jeg klar til igen at skifte agn og få fordret op i forhåbning om at fiskeriet kunne matche de fire flotte karper, der havde været en tur i nette dagen forinden. Desværre forløb de tidlige timer uden aktivitet, men pludselig lige før frokost var der et par bip på den ene Fox bidmelder. Jeg skyndte mig ned for at inspicere nærmere, da fiskene ikke altid tager line, når der fiskes på ekstreme distancer. Jeg var allerede i fuldt firspring på vej ned til stangen, da linen pludselig kortvarigt blev skrællet af spolen for pludselig at stoppe igen.

– Jeg nåede stangen og greb den samtidigt med, at jeg løb tilbage for at samle linen op og få fuld kontakt med fisken. Den var der heldigvis stadigvæk, men den var blevet kroget og vendt om midt i udløbet, for derefter at svømme tilbage imod pladsen. På 270 meters distance, er det ikke til at mærke, hvilken størrelse fisk der er forenden af linen, men jeg kunne konstatere, at det var en karpe jeg var forbundet til. Efter 10 minutters tid, hvor jeg stille og roligt guidede fisken mod pladsen, var den nu kun 30 meter væk, hvor den i et snuptag tog et voldsomt udløb imod venstre, hvor linen stille og roligt smeltede af spolen.

– Den stærke fisk fortsatte imod venstre og var fuldstændig ligeglad med, hvor jeg synes den skulle svømme hen. Da den stille og roligt nærmede sig bredden, der var fyldt med udhængende buske, var der intet andet valg end at gå i båden for at forsøge at undgå katastrofen. Det var først, da jeg kom hen over fisken og fik lagt fuld testkurve på storkarpen, at det gik op for mig, hvad der var for enden.

– Lige meget hvor meget pres jeg lage på karpen, svømmede den videre langs bunden, og der skulle fuldt pres på for at styre fisken uden om de flere hundrede meter forhindringer af udhængende grene og buske, imens elmotoren blev holdt i et jævnt bakgear. Efter 20 minutters tid var båden, fisken og jeg drevet forbi de værste forhindringer. Kæmpekarpen begyndte at vise de første træthedstegn, da en grå massiv bredside vendte lige under overfladen og min mistanke blev bekræftet: Det var søens største beboer, jeg var koblet fast til. Efter yderlig 10 minutter, hvor fisken holdt sig langs bunden, måtte den giver efter det massive pres, og jeg løftede nettet omkring den i første forsøg. Tilbage ved bredden kunne vi til stor jubel konstatere, at jeg havde slået min gamle personlige rekord med godt tre kilo og efter en stribe fine billeder fik den massive spejlkarpe, som du kan se i artiklens første foto – friheden igen. Den imponerende fisk tog lige over 45 minutter at få i nettet, og den svømmede over 600 meter under fighten. Efter den fangst, kunne turen godt have sluttet for mit vedkommende – men det blev til en enkelt flot 27 kilos sejlkarpe til at slutte turen af på, inden turen gik nordpå igen, slutter Peder, der næppe har fanget sin sidste storkarpe!      

Hvis du er interesseret kan du følge Peders fiskeri og stille spørgsmål på hans instagram profil @peder_lichtenberg. Til daglig kan du finde Peder i Sport Dres på Frederikssundsvej 50 i København – når altså ikke lige, at han er på fisketur selvfølgelig. I Sport Dres er der et stort udvalg af grej til blandt andet karpefiskeri – bl.a. boilies fra DT-baits om Peder normalt bruger. Du er meget velkommen til at kigge forbi og få en snak.

 

Harald Nyborg

FASTSPOLEHJULETS HISTORIE

Her kan du se et tidligt engelsk Helical fastspolehjul. Bemærk den meget lille linefører.

Alle bruger fastspolehjul, men hvordan er de moderne fastspolehjul egentlig blevet til? Her får du historien om, hvordan en tilfældighed gav idéen til verdens mest anvendte fiskehjul – samt hvordan udviklingen er gået fra de første primitive udgaver til de kastekanoner, som anvendes i dag.

AF PER EKSTRØM

 

FASTSPOLEHJULET er den yngste type af hjul, som i dag kun har mindre end 120 år bagen. Samti­dig er det den type, der har gen­nemgået den største udvikling siden den allerførste model så dagen lys. Som så meget andet i den industri­elle revolution kom idéen fra England. En tekstil­fabrikant, Alfred Hol­den Illingworth, er noteret som fastspo­lehjulets fader. Illingworth, der også var passi­oneret lystfisker, gennemtænkte næppe generelle grundidéer, men overførte bare, hvad han så i sin tekstilfabrik – nemlig en automa­tisk spinnemaskine udstyret med en mængde topformede lodret fast­stående kegleformede tråd spoler med roterende tråd førere. Lægges tråd spolen ned, har man grund­principperne i et fastspolehjul.

Illingworths første type af fastspolehjul

Dette hjul er i princippet et Nottinghamhjul påsat en tråd spole, hvor hjulet skal sidde ovenpå stangen. Opfin­delsen vakte ikke just begejstring blandt fluefiskerne i England. Alle kunne nu i selv små vandløb fiske uden større besvær, så pludselig var fiskeriet ikke forbeholdt en lille eksklusiv fluefiskende elite. Illingworth tog britisk patent på sin opfindelse i maj 1905, men ud­viklede løbende hjulet, så allerede i 1910 kom model No. 2 på mar­kedet. Det lignede mere det hjul, vi kender i dag. Hjulet skulle nu sidde under stangen og havde stør­re lighed med principperne i vore dages toptunede kastemaskiner.

Illingworths første udgave af et fastspolehjul. Det var en eksklusiv sag. Læg mærke til den flotte æske.

                                                           Illingworths første udgave af et fastspolehjul. Det var en eksklusiv sag. Læg mærke til den flotte æske.

 

Inden Illingworth kom på idéen, havde andre, cirka 20 år tidligere, taget patent på noget, som halv­vejs mindede om et fastspolehjul. Peter Duncan Malloch tog i 1884 patent på en såkaldt ”Sidecaster”, der kort beskrevet kan betegnes som en hybrid mellem et Notting­hamhjul og et fastspolehjul.

Hjulets første udgave var en so­lid sag udført i messing med et stort solidt ”øje” til at styre linen med. Hjulfoden kunne drejes 90 grader, så der kunne kastes lige­som på et fastspolehjul. Desværre havde hjulet en stor ulempe: Man kastede én vej og spandt ind en anden vej. Det medførte, at for hvert eneste kast, snoede linen. Problemet blev løst, ved at den næste model havde en vendbar spole, som man vendte sådan cir­ka hvert 15. minut for at fjerne snoningerne.

Her ser du hybriden, der kom år før Illingworth. Den mindede i sin konstruktion om et fastspolehjul.

Her ser du hybriden, der kom år før Illingworth. Den mindede i sin konstruktion om et fastspolehjul.

Nyt fastspolehjul lanceres af G. R. Holding

G.R. Holding tog i 1888 patent på et hjul af noget nær samme type. Her kunne hjulfoden også dre­jes 90 grader, så spolen stod på tværs, og man kunne kaste som et ”fastspolehjul”. Hjulet blev dog aldrig den store sællert. Flere grejfabrikanter tog den gode idé med den faste spole op. Det kom der ret hurtigt flere sær­prægede kreationer ud af. Den største udfordring var, hvordan man fik lagt linen på spolen. Der var flere løsninger på problemet. Nogen havde et lille ”fangøje”, hvor linen skulle lægges, mens andre brugte en form for enarmet bøjle, som fangede linen, når man rullede ind.

Bedre lineoplæg på fastspolehjulene

Et hjul, som skal med, blev konstrueret af Walter Stanley. Han tog i 1926 britisk patent på et hjul med en krog, der fordelte linen på spo­len. Den første prototype blev fremstillet i 300 eksemplarer, men senere blev hjulet frem­stillet af Allcook under navnet ”Allcook-Stanley”. Nogen stor kastekanon var hjulet ikke, og det kunne blive til cirka 40 me­ter med en kastevægt på omkring 30 gram. Hjulet adskiller sig fra andre med en kæmpe drejeskive til at styre ”krogen”. På trods af sit noget særprægede udseende, så var hjulet også at finde i All­cooks katalog fra 1955.

Den største landvinding indenfor bøjle og lineoplæg stod Hardy for, da de i 1932 tog britisk patent på den dobbelte bøjle og lancerede Altex hjulet. Patentet udløb først i 1955, og løsningen er siden blevet brugt af næsten alle producenter i hele verden. Altex hjulet blev produceret helt frem til 1966. En lidt mindre, bil­ligere udgave med kun en halv bøjlearm, Hardex, blev introdu­ceret i 1937 og blev fremstillet frem til 1959. Hardys løsninger var langtidsholdbare.

 

Friluftsland udsalg
Allcook Stanley blev solgt i mere end 20 år, og var en lidt særpræget udgave af et fastspolehjul.

                                                        Allcook Stanley blev solgt i mere end 20 år, og var en lidt særpræget udgave af et fastspolehjul.

 

En anden kreativ løsning med lineoplæg og bøjle fremkom en mystisk Mr. P.W. Felton med i 1935. Hvem han var, har jeg, og sikkert andre nysgerrige, forsøgt at finde ud af uden synderligt held. Hjulet blev produceret af engelske Allcook, et firma der producerede fiskegrej til den brede befolkning. Spolen på hjulet vippede, så linen lagde sig med krydsoplæg. ”Felton Crosswind” var født.

Lystfiskerlegenden, Jens Ploug Hansen, interviewede i 1978 Jens ”Festival” Frandsen” i anledning af sin 70- års fødselsdag. Her for­talte Frandsen om sine første fi­sketure langs de nordsjællandske kyster og på havnen i Helsingør. Fiskelykken havde ikke rigtigt stået Frandsen bi, men på anbefa­ling af andre lystfiskere, og med sin hustrus velsignelse, købte han et Felton Crosswind, hvorefter fiskelykken vendte, og han be­gyndte at fange mange flere fisk.

Let spin eller fastspole?

Det var dog ikke fastspolehjulet, der i overvejede grad var de foretruk­ne hjul de første 50 år efter Il­lingworths første udgave. Udval­get var begrænset, og skulle man have det absolut bedste, måtte man også punge ud.

Et Hardy Altex kostede i 1930´erne langt over 100 kroner, og man kunne få andre hjul og hjultyper til den halve pris. Men så kom krigen og verden havde andet at bekymre sig om. Først hen imod i slutningen af 1940érne begyndte fastspolehjulet for alvor at slå an.

Nordamerikanske lystfiskere så potentialet og med den samtidi­ge fremkomst af nylonlinen, var fastspolehjulets epoke for alvor begyndt. Fordelen med nylonli­nen var, at den var entrådet, mens bomulds- og silkeliner var flertrå­dede og derfor mere tilbøjelige til at sno sig.

Dette er en annonce årgang 1935 fra Allcook. Felton Crosswind var det hotte nye, der bevægede sig som en mavedanser for et optimalt lineoplæg.

                                                                                  Dette er en annonce årgang 1935 fra Allcook. Felton Crosswind var det hotte nye, der bevægede sig som en mavedanser for et optimalt lineoplæg.

 

Mere fritid og bedre levevil­kår i 1950érne betød at antallet af lystfiskere steg betragteligt. I Danmark var fastspolehjulet ikke det fremherskende. Faktisk om­talte man hjulet som ”let-spin”, men allerede i 1950 begyndte ”fastspole” begrebet ved at tage over.

Den kendte lystfisker fra Aalborg, Ove Nielsen, havde en mistanke om, at det var Axel Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, der hav­de fundet på betegnelsen, men jeg tror, man skal lade det stå som en kuriositet.

I 1955 udgav fiskebogsforfatte­ren, Paul Wellendorf bogen ”På Fisketur”. Bogen var henvendt til drenge, for piger fiskede ”selvføl­gelig” ikke. Her omtaler han ”let-spin-hjulets” fordele: ”Let-spin-hjulet er meget fint lavet og derfor temmelig dyrt, når man vil have noget godt. Til gengæld har hjulet fremfor andre, at det er meget let at kaste med, og man ikke kan få overløb. Det vil sige, at linen ikke går i urede, som det ofte sker med andre hjul. Når man kaster med et Let-spin-hjul, løber tromlen ikke rundt, men linen bliver trukket ud over tromlen (spolens) kant, og dette bevirker, at linen ikke går i urede, for i samme øjeblik blinket rammer vandet, løber der ikke mere line af hjulet”.

Mere kort og præcist kan forde­lene ved fastspolehjulet næppe beskrives, men han undlader helt ”fastspole” begrebet i sin bog. Faktisk fortsætter Wellendorf med at kalde fastspolehjulet for ”let-spin”. Også i sin bog ”Let-spin i teori og praksis” fra 1961 benæv­ner han hjulet som ”let-spin”. Nu var Wellendorf også en kontrover­siel herre, der ofte gik sine egne veje og som delte vandene. Måske har han haft et horn i siden på krea-tøren til begrebet fastspolehjul?

To af 50érnes og 60´ernes mest populære og anvendte fastspolehjul - her svenske ABU 444 (verdensmesterskabshjulet)– model 1959 og franske Mitchell 300.

To af 50érnes og 60´ernes mest populære og anvendte fastspolehjul – her svenske ABU 444 (verdensmesterskabshjulet)– model 1959 og franske Mitchell 300.

Nye tider betød mange modeller af fastspolehjul

I slutning af 1950érne blev fastspo­lehjulet for alvor populært. For­skellige europæiske lande – fx Vesttyskland og Frankrig var førende indenfor fastspolehjul. Franske Micthell lancerede en Model 300, der på et tidspunkt blev regnet som verdens mest ud­bredte fastspolehjul. Også tyske DAM var på banen med deres Quick Standard som senere blev til det meget populære Quick 330 Finessa. Fælles for begge hjul var, at de havde kvalitet, der var til at betale, og så opfyldte de be­hovet i den meget populære dan­ske disciplin – kystfiskeriet, som begge modeller var som skabt til.

I 1957 lancerede Mitchell en ”Oto­matic” model af deres Model 300 med automatisk bøjle. Normalt skal og skulle man slå bøjlen over, og med pegefingeren styre kastet, men her trykkede man bare bøjlen ned og slap denne, som man ville gøre med pegefingeren. Mitchell er mig bekendt det eneste hjul, der har haft denne funktion. I koldt vejr var det naturligvis en fordel, men samtidig havde hjulet den ulempe, at et tryk på bøjlen under fighten kunne udløse bøjlen, og så var den fisk nok væk.

Svenske ABU kom naturligvis også på markedet med fastspolehjul. Fra 1950 kom den første model – Record 500. Den blev i 1950érne efterfulgt af flere modeller, men i 1955 kom vel nok ABUs største succes i fastspolehjul på markedet – ABU 444, senere 444A. Hjulet blev solgt i næsten 25 år, hvor der løbende skete forbedringer. Hjulet var af høj kvalitet, og så var det ud­styret med den nyskabelse, at slire bremsen blev justeret med en knap under hjulet og ikke som tidligere foran på spolen. Samtidig lancere­de de trykknapspolen, så det var muligt at udføre et hurtigt spo­leskift. Begge dele tog de britisk patent på, så man afskar engelske producenter for at efterligne idéer­ne. At så svenske Rune Frederiks­son i 1957 satte ny verdensrekord med et kast på 140 meter ved et stævne i Kiel, hvor han brugte hjulet, gav jo mulighed for at be­nævne det ”Verdensmesterskabs­hjulet”. Klogt nok undlod man at nævne, at Frederiksson havde an­vendt en modificeret udgave med en høj kegleformet spole for at nå ud på de 140 meter. Model 444 blev på en måde stamfader til de senere meget populære Cardinal hjul, som havde alle 444´s fines­ser, i en luksusudgave.

Til venstre DAM´s Finessa, der var en solid sag i mellemprisklassen. Til højre ser du Mitchells Ortomatic 440 med automatisk bøjle.

                                                                                                    Til venstre DAM´s Finessa, der var en solid sag i mellemprisklassen. Til højre ser du Mitchells Ortomatic 440 med automatisk bøjle.

Danske fastspolehjul

Der blev også produceret fastspole­hjul i Danmark, men de kunne på sigt ikke følge med udlan­dets store producenter. Den mest kendte af dem blev fremstillet af BMV, Brødrene Müllers Maskinfabrik Vollerslev, der lå på Als. Fra 1948 og frem til om­kring 1957 producerede de om­kring 30.000 hjul. Andre pro­ducenter som bør nævnes, er Camo, som udviklede flere ud­gaver af et fastspolehjul. De-sværre uden den store omsæt­ning, for selv med navne som Boca Premier, Super eller Luk­sus Super, kom den samlede produktion kun op på knap 1.000 stykker.

I 1960érne begynder det at strømme ind i Europa med billige japanske fastspolehjul, men betegnelsen ”made in Japan” på et fiskehjul var næsten ensbetydende med no­get skrammel. Sådan er det ikke i dag, hvor det borger for noget su­per-duper. Det største problem var, at drevet ofte var udført i letmetal fx aluminium. Det slides hurtigere og har ikke samme styrke som fx messing. Jeg har set en lystfisker dreje baglæns på et japansk hjul, så både bagstop og tandhjul gik itu. Gudskelov var der ingen fisk på.

Moderne fastspolehjul som dette kaster markant længere - blandt andet fordi lineoplægget er forbedret drastisk. Hertil kommer at stort set alle andre basale funktioner er opgraderet - hvilket giver en bedre bremse og en mere friktionsløs gang, når der spinnes ind.

Moderne fastspolehjul som dette kaster markant længere – blandt andet fordi lineoplægget er forbedret drastisk. Hertil kommer at stort set alle andre basale funktioner er opgraderet – hvilket giver en bedre bremse og en mere friktionsløs gang, når der spinnes ind.

De japanske fastspolehjul forbedres

Fra midten af 1970´erne for­bedres kvaliteten af japanske hjul gevaldigt. Og så ser man noget nyt: Hvor de fleste hjul tidligere havde en spole, der bevægede sig op og ned i et spolehus, så fik en del hjul nu en spole med ”skørt”, som bevægede sig ned over hjul­huset. Dette modvirkede, at linen kunne ”smutte” ned i hjulhuset med ravage til følge. Skørtet er obligatorisk på samtlige fastspo­lemodeller i dag, og nogle har slet intet spolehus.

Ideen kan dog ikke tilskrives nog­le af de kendte hjulproducenter. Den er fransk og kommer fra spin­nerfabrikanten Mepss. Omkring 1960 introducerede de det før­ste hjul med spoleskørt – Mepps Super Meca. Om det var prisen på omkring 50 US dollars, som i 1950 trods alt også en slags pen­ge, der var årsag til, at hjulet ikke blev særligt udbredt står hen i det uvisse, men måske var verden slet ikke moden til et sådant frem­skridt. Modellen var på markedet i cirka 10 år, og er i dag næsten kun kendt i samlerkredse.

Nutidens fastspolehjul

”Rom blev ikke bygget på en dag”, siger et gammelt ordsprog. Måske skulle man tilføje: ”Og fastspolehjul slet ikke!” Det har taget over 100 år at nå frem til de fastspolehjul, vi bruger i dag. Fi­nesserne som gennem tiderne er tilføjet, findes på næsten ethvert fastspolejul i dag, og endda til overkommelige priser. Fastspo­lehjulet havde en lang rejse, før det virkelig slog an, men da potentialet først kom frem, blev verdens yngste hjultype, den mest benyttede.

Friluftsland udsalg

 

Uden fastspolehjulet ville kystfiskeriet i Danmark næppe have fået den store udbredelse, som det har idag. Grejhandlerne burde sende en venlig tanke til Illingworth.

Uden fastspolehjulet ville kystfiskeriet i Danmark næppe have fået den store udbredelse, som det har idag. Grejhandlerne burde sende en venlig tanke til Illingworth.