GEDDEFISKERI: I KØLVANDET PÅ KESKITALO

Kristian Keskitalo fra Team Daiwa kan bare det der med de store gedder. Her er han med en af sine utallige storgedder, som huggede på jerkbaitet Lazy Jerk.

Svenske Kristian Keskitalo fra Team Daiwa har igennem mange år imponeret med en lang række storfisk både fra fersk- og saltvand. De seneste par år har det især været gedderne, der har stået for skud. Vi har fået en snak med den dygtige geddefisker. 

AF JENS BURSELL

 

KRISTIAN KESKITALO har fisket hele sit liv, og det er over årene blevet til en lang række storfisk fra mange forskellige vande. – Mit alleførste minde er fra de mange fisketure med min far, fortæller han. – Og som du sikkert kan regne du, var jeg temmelig lille, da jeg fangede min første fisk. Faktisk så lille, at jeg egentlig ikke kann huske den første fangst, som sikkert har været en lille aborre fra bådebroen. Men – min første gedde husker jeg fuldstænding tydligt: Jeg var blot seks år og stod ved vores sommerhus i skoven og kastede fra land, da gedden pludselig huggede på den klassiske ABU Hi-Lo. Jeg råbte højt efter nettet, og jeg kan tydeligt huske min far, der kom løbende du af saunaen kun iført håndklæde og træsko for at redde min drømmefisk i land. Fisken, der med mine små øjne virkede enorm, vejede otte kilo – hvilket også må siges at være en rigtig fin debutgedde. Et fantastisk minde.

Der er ingen tivlv om at Kristian Keskitalos Lazy Jerk her er blevet gnasket af et par gedder i tidens løb.

Der er ingen tvivl om, at Kristian Keskitalos Lazy Jerk her er blevet gnasket af et par gedder i tidens løb.

Fra Finland til Sverige

– I starten af halvfjerdserne flyttede min familie fra Finland til den svenske by Degerfors i nærheden af sveriges største sø Vänern, fortsætter han. – Her begyndte min far at fiske sammen med en kammerat fra arbejdet, og han havde et lille hus helt nede ved vandet. Sammen med ham fiskede han en hel masse, og som 7-8 årig begyndte jeg at tage regelmæssigt med på deres mange fisketure.

– Mit eget fiskeri tog for alvor fart, da jeg i 1983 købte en lille jolle, som jeg kunne have på taget af bilen. Med min nye båd var det nu pludselig muligt for mig at fiske en hel masse vand, for jollen kunne mere eller mindre søsættes overalt, hvor der var vand og en mindre vej i nærheden. Det var en Höga Rodd 325 med en 4 hk Johnsson motor – med et par årer som backup. Dengang var dette reelt set alt, hvad man behøvede for at komme ud, og vi kan vist roligt sige, at der var masser af plads på Vänern. I praksis mødte jeg kun sjældent andre både, der var ude at fiske. Og dem jeg mødte, de mente ikke jeg var helt rask at fiske efter gedder, når der nu var så fint fiskeri efter laks.

Team Daiwa i Skandinavien

– I foråret 2016 kontaktede jeg Daiwa for at få et møde. De havde allerede for et par år siden åbnet andre filialer i Europa, så jeg tænkte, at de nok også ville gøre det i Sverige – og ganske rigtigt. Jeg blev ansat – og de første par år gik med, at jeg byggede Daiwas skandinaviske Facebook og Instagram op sammen med min fiskekammerat Anders Krus.

 

Kristian Keskitalos søn med sin nye PR gedde på 127 cm taget på Lazy Jerk.

                                                                                    Kristian Keskitalos søn Sebastian Bergman med sin nye PR gedde på 127 cm taget på Lazy Jerk.

Vild med geddefiskeri

Kristian Keskitalo er vild med geddefiskeri, og det er primært spinnefiskeriet, han er aller gladest for. – Det er især fiskeriet med hardbaits, som jeg synes er klart sjovest, og det bliver kun bedre af at foregå på 1-3 meters dybde, hvor man har god føling med agnen og opleverer det vildeste adrenalinkick, når fisken hugger, griner han. – Jeg elsker simpelthen det hårde og ofte uventede geddehug, når man står med stangen i hånden og spinner ind.

– Mit favoritgrej til dette fiskeri er en 8-9 fods stang med en kastevægt på omkring 200 gram – fx Daiwa Prorex AGS . Stangen skal være fjerlet, stiv og hurtigt, for at kunne kroge en stor fisk – også når den hugger helt ude i kastet. Denne type stang er ret fed at fiske med, for med den stive og lette konstruktion, kan man så let som ingenting mærke, hvad der foregår for enden af linen – hvad enten det er, at agnen rammer bunden – eller at en gedde forsigtigt puffer til agnen. Til stænger som denne kører jeg ofte med et hjul i 200 størrelsen – pt et Daiwa Tatulion. Denne størrelse er mere end rigeligt til at håndtere både store agn og endnu større gedder. Jeg foretrækker 0,24-0,28 mm fletline, og forfanget er altid et hjemmelavet forfang af flourocarbon 0,90 på 60-80 cm.

Jerkbaitfiskeri er for fedt

– Allerhelst fisker jeg med jerkbait, og min favoritagn er Lazy Jerk, som er designet af Torbjörn „Buster“ Odén, som oprindeligt skabte den ikoniske Buster Jerk. Lazy jerken er utrolig langtkastende og let at fiske på den rette måde. Jeg fisker den ofte blot ved at spinne direkte ind, og sætter af og til mere fart på ved at give ekstra nogle hurtige ryk med håndtaget nu og da. Lazy Jerk er monteret med japanske kroge i topkvalitet‚ og fås i flere størrelser, hvoraf 17,5 centimeters udgave er min personlige favorit til fiskeriet på de store søer. Baitet giver masser af lyd fra raslekuglerne, så gedderne kan høre den på lang afstand.

 

Haps! Lazy Jerk har gjort det igen.

Haps! Lazy Jerk har gjort det igen.

Gode minder med Lazy Jerk

– Jeg har mange virkelig gode fiskeminder med Lazy Jerk for enden af forfanget, og over årene har jeg fanget mange 10 kilo+ gedder på dette jerkbait. En af de bedste oplevelser var den dag, hvor min søn og jeg fangede hele to ti-kilos gedder hver, og hvor han på dagens sidste kast fik sin PR på 127 centimeter og 14,1 kilo. Et helt fantastisk minde fra 2018.

– Min største gedde vejede 15,2 kilo, og den var 128 centimeter. Fisken huggede på samme opankringsplads som 16 andre gedder jeg fik samme dag, hvoraf den næststørste var 13,5 kilo. Det hele skete i april, hvor vi havde fundet en lille lækker vig. Om morgenen var der is på kanterne, og gedderne ville absolut intet. Alt hvad der skete var, at de fulgte med uden at tage agnen. Vi bestmete os derfor at tage en god lang frokostpause og vente med at fiske til om eftermidagen, hvor det var mere varmt. Og så sagt som gjort. Senere på dagen kom der både sol og vind, hvilket gjorde, at fiskene virkelig kom på finnerne, og leverede et helt fantastisk samt uforglemmeligt fiskeri i den spirende forårsvarme.

Nytårsfortsættet: Mere hygge på vandet

– Mit højeste ønske for fiskeåret 2022 er at få mere glæde ind i mit fiskeri, hvilket indebærer, at jeg vil fokusere på at fiske endnu mere med mine bedste venner – samt mine to børn, som nu er 22 og 24 år. Eller sagt på en anden måde – jeg vil ikke bare fokusere på flere store gedder, men også helt enkelt på at have det mere sjovt, når jeg er ude at fiske. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis en ny PR-gedde melder sin ankomst med et hårdt ryk i stangen.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Med så stor en gedde sikkert i favnen kan man ikke blive andet end glad i låget.

Med så stor en gedde sikkert i favnen kan man ikke blive andet end glad i låget.

 

Kristian Keskitalos andet hjem, når han er på vandet.

Kristian Keskitalos andet hjem, når han er på vandet.

FLYDERINGE PÅ HJERNEN

Tom Sintobin med en af sine mange flotte aborrer fanget fra flydering.

Den super dygtige allroundfisker Thomas Sintobin fra Holland er bidt af en gal flyderingsfisker og har været det i over 20 år. Undervejs har han prøvet alt, hvad der er værd at prøve – og ved konstant at udfordre nye vande med nye metoder fra sin flydering, har han været medkatalysator for den udvikling, som vi ser lige nu i retning af mere og mere avancerede flyderinge.

 AF JENS BURSELL, FOTOS: TOM SINTOBIN OG JENS BURSELL

THOMAS SINTOBIN, der til daglig er professor i litteratur, er en éner, der har det med at kaste sig ud i alle mulige vidt forskellige fiskeeventyr. Jo vildere desto bedre. Og sådan har det være længe. Thomas fisker således lige så gerne havørred og havbars som storsuder, koikarper og bomstærke flodbarber – eller gedder, aborrer, sandart, stør og maller. Over årene har den meget varierede tilgang til fiskeriet givet ham en kæmpe ballast – og han fisker både fra land og båd. Hans hjertebarn er dog flyderingen, som over årene løbende er blevet opgraderet og optimeret til en lang række forskellige former for fiskeri. Resultatet er en topmoderne flydering som er mere end klar til at prøve kræfter med nærmest hvad som helst.

 

Hvidovre Sport

 

20 år med flyderingen

– Det er snart 20 år siden, at jeg første gang prøvede fiskeriet fra flydering, fortæller han. – En af mine venner tog hvert år til Irland for at fiske gedder fra flydering, og da jeg fik muligheden for at komme med, hoppede jeg på vognen.

– Min første flydering var mildest talt temmelig oldschool, fortsætter han. – Det var rent faktisk et traktordæk, hvorpå der var påspændt en stol, der var syet af stof. Når man skulle ud trådte man op i hullet, bar flyderingen ud som en badering, indtil man var i så dybt vand, at man kunne sætte sig i stolen. Der var af gode grunde kun et luftkammer, og i det hele taget er der meget, meget langt fra min første flydering, til det jeg sejler rundt i nu. Nå – men uanset det oldnordiske design af flyderingen, havde jeg en fantastisk uge, hvor jeg fangede over 100 gedder rundt omkring i en række forskellige irske søer. De fleste af dem var naturligvis mindre gedder, men de kæmpede som død og helvede, og det var super sjovt fra en flydering med røven i vandskorpen. Og undervejs fik vi også et par fine fisk på over meteren.

 

Tlom er fuildt koncentreret med at spottre fisk., mens kombinationen af svømmefødder og Fæloagt Plus elmotor sikrer at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.

Thomas er fuldt koncentreret med at spottre fisk, mens kombinationen af svømmefødder og Float Plus elmotor sikrer, at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.

 

Flydering – det smagte af mer´

– Det super sjove fiskeri fra flyderingen i Irland smagte af mere, så jeg blev ved med at dyrke dette fiskeri i et par år. Efter et par år købte jeg en ny type flydering efter ”high & Dry” princippet fra MacFishing. Disse både var formet som et U og gjorde, at man kom lidt højere op, hvilket var ret fedt, for det gav bedre plads til at kaste komfortabelt samt medbringe mere grej. Denne type minder meget om de flyderinge, som langt de fleste danske lystfiskere ofte bruger i dag.

Vertikalfiskeri fra flyderingen

– På dette tidspunkt bedrev jeg det meste af mit fiskeri derhjemme fra min Alumacraft båd, men en kold vinterdag på søen Haringvliet, som er en af de store søer i Nederlandene, mødte jeg en flyderingsfisker. Først troede jeg, at han var sindssyg. Der var lige så koldt som i en eskimos grav, og der flød han så rundt og vertikalfiskede efter sandart, som nød han solen i en pool på Ibiza.

 

Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt på både vertikal fiskeri og sightspin efter storte rovfisk.

Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt til både vertikalfiskeri og sightspin efter store rovfisk.

 

– Vi faldt i snak, og det viste sig, at han var en fin fyr – og en dygtig fisker. Han havde el-opvarmede sokker inden i sine neopren waders, og frøs faktisk mindre end jeg gjorde, selvom han bogstaveligt lå med røven i vandskorpen… Og hvad der var meget mere interessant var faktisk, at han udfiskede mig totalt den dag. Han fangede 12 sandart, mens jeg lå lige ved siden af i min store båd og fangede 2. Siden har vi holdt kontakten, og han har hjulpet mig med at købe de rigtige ting og rigge min flydering op på den helt rigtige måde. Herefter steg mine fangster med rekordfart, og jeg er temmelig sikker på, at flyderingen har haft en del af æren for dette.

Flyderingen – et fartøj med mange fordele

– Selvfølgelig har flyderinge visse ulemper, men de opvejes i rigeligt omfang af de mange fordele der er. Lad mig starte med den mest indlysende ulempe, nemlig at den sejler langsommere end en normal båd med fx påhængsmotor. Af samme årsag er det vigtigt som flyderingsfisker at have en god føling med hvilket område, det vil være bedst at fiske i – hvilket med tiden kan bidrage til at gøre dig til en bedre lystfisker. Og – det, at man ikke er lige så hurtig som i en normal båd, kan også være en fordel, fordi det ofte gør, at man lige er en tak mere tålmodig og grundigere i sin afsøgning af vandet, hvilket ofte kan give ekstra bonusfisk. Tit sker det, at et område der før syntes fisketomt, pludselig emmer af liv med masser af hug – blot fordi fisk, som hele tiden har været der, kommer ind i en hugperiode. Med en normal båd tror jeg nogen gange, at det er lidt for fristende at forlade et hot-spot før tid, hvilket måske til tider kan koste en del fisk.

Jomfrueligt vand med flyderingen

– Der er mange andre fordele ved en flydering. For det første giver de mange muligheder, hvor ingen har fisket før – eller meget sjældent fisker. Det kan fx være mindre søer, hvor der ikke ligger både, og hvor det er svært eller umuligt at fiske fra land. Og – med en stor båd kan det være sværere at følge meget små konturer i dybderne med stor præcision – eller at placere sig helt præcist oven på en fisk ved vertikalfiskeri. Det er meget lettere med et lille fartøj, der kan manøvrere på et frimærke. En flydering er simpelthen bare mere fleksibel.

– En anden ting, som måske kan virke lidt paradoksal, det er, at en fyldering er mindre påvirket af vind og strøm end en større båd. Lad mig give dig et godt eksempel fra mit fiskeri i Irland: Efter nogle år med gedderne, savnede jeg at prøve nye ting fra flyderingen i Irland, simpelthen fordi det er så sjovt at fiske fra en flydering. Resultatet var, at jeg kastede mig ud i at fiske torsk i saltvand ud for klipperne ved Bundoran.  En stor båd sejlede os derud og blev ved os hele tiden som sikkerhed. Og fiskeriet var fantastisk. Vi fangede masser af store fisk, der kæmpede som besatte på vores relativt lette spinnegrej. Det meste interessante var dog, at vi fangede markant flere fisk end dem, der fiskede oppe fra den store båd. Og det var ikke svært at gætte hvorfor: De drev meget hurtigere end os, fordi strøm og især vind greb bedre fat i den store båd. Jeg har også fisket meget i flydering på store vindeksponerede søer, hvor jeg havde det lettere end de større både.

 

Med en flyudering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk - selv store maller og stør.

Med en flydering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk – selv store maller og stør.

Flyderingen skræmmer fiskene mindre

– Sidst, men ikke mindst, er risikoen ikke nær så stor for at skræmme sky fisk, når man fisker fra en flydering. Jeg har fisket meget efter maller i Holland – både fra normal båd og fra flydering. Og – på vande med højt fiskepres, bliver de meget hurtigt sky overfor større både. Flyderinge kommer de også til at gennemskue, men det går ikke helt lige så hurtigt som med de større både. I lang tid virkede det faktisk som om, at de overhovedet ikke tog notits af båden og måske bare opfattede den som en stor svane eller lignende… Og – maller er ikke de eneste, der ikke rigtig ved, hvad de skal synes om os. Også alt fra karper til diverse fugle kan jeg komme meget tættere på med en flydering, end jeg kan med en normal båd.

Let ud og hjem med flyderingen

– En sidste ting med flyderingen – og det er en af de vigtige, det er, at den er super let at både opbevare og transportere: Du behøver ikke en trailer eller en stor garage. Alt hvad du har brug for er et hjørne i skur, hvor den kan hænge. Selv har jeg en Volkswagen Caddy, og der kan jeg simpelthen putte min fuldt oppustede og opriggede flydering ind, så jeg kan være I vandet få minutter efter, at jeg ankommer til mit fiskested. Og – den vejer meget mindre end en kajak, så den er let at bære til og fra bilen – eller til og fra bilen til vandet.

– Med min flydering kan jeg have alt med på en gang og gå med både flydering og grej ned til vandet på en tur. Selv når den er fuldt oprigget med elmotor og marineelektronik.

Den moderne flydering anno 2021

– Man kan gøre flyderingsfiskeriet så billigt eller så dyrt, som man vil – alt afhængig af, hvad man har brug for. Indtil for et par år siden klarede jeg mig fint med et helt almindeligt ekkolod til mit flyderingsfiskeri. Jeg fangede fint med fisk, og alt var godt. På det tidspunkt anede jeg intet om den revolution inden for marineelektronik, der var på vej – og at jeg skulle blive en af pionererne i den.

– Der var især to ting, der virkelig kom til at revolutionere mit flyderingsfiskeri – nemlig elmotor og liveview transducere. I dag ligner min flydering nærmest noget fra en James Bond film. Den har en Float Plus elmotor under sædet, som gør, at jeg kan sejle op til 5 kilometer i timen så let som ingenting. Det forbedrer virkelig min aktionsradius – samtidig med, at det bliver muligt at trolle.

 

Tom har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne fælyudering behvøver han ikke så meget mere.

Thomas har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne fælyudering behvøver han ikke så meget mere.

 

– I de gode gamle dage var det virkelig besværligt at fiske lange stræk af en flod eller sø. Dengang var min taktik først at droppe min cykel af der, hvor jeg havde planlagt at stoppe fiskeriet, og derefter køre med bilen til startstedet for at sejle ud med flyderingen. Ved afslutningen af driftet gemte jeg flyderingen i nogle buske og cyklede retur til bilen for derefter at køre retur i bilen efter flyderingen. Alt det besvær slipper man for med en el-motor, for så er det jo pærelet at sejle retur uden at blive fuldstændig smadret i benene. Selv hvis der er strøm eller modvind.

– Det andet helt store gennembrud kom, da Garmin kom med deres Panoptix-system. En af mine venner var nok den første til at montere et LiveScope på en flydering, og allerede efter sin første fiskedag ringede han og sagde, at jeg bare MÅTTE have sådan en.

LiveScope bliver gamechangeren

– Det her er bare en gamechanger Tom, sagde min ven. – Dont miss out! – skrev han og sms´ede nogle billeder af de store maller og sandarter, som han havde fanget den samme vinter. Og som sagt – så gjort. Jeg fik mig et LiveScope, og nu kunne jeg lige pludselige se, hvad der skete under flyderingen i realtid. Allerede efter de første tre minutters fiskeri, droppede jeg min agn til et lovende signal og – vupti – så havde jeg min første LiveScope-sandart.

– Og med dette åbnedes en helt ny verden op for mig. Pludselig kunne jeg se, hvordan fiskene reagerede på mine agn – og tilpasse mit fiskeri derefter. Det var nærmest som at fiske i et akvarium. Men – når det er sagt, skal du ikke bare regne med, at alt bliver legende let, bare fordi du har en kombination af Float Plus og LiveScope. Men – hvis du ved, hvad du laver, så har du det vildeste våben til at forbedre dit fiskeri.

– Det kræver noget praktisk øvelse at lære de forskellige arter at kende fra hinanden – både ud fra form og bevægelsesmønster. Du skal nemlig lære at placere agnen foran snuden – ikke foran halen. Det skal læres at manøvrere båden stille og præcist, så du kommer i den rette position og så videre. Men tro mig: Det vil ændre dit fiskeri for altid.

 Det startede med maller fra flyderingen

– Til at startede med fokuserede jeg mit fiskeri efter maller, hvor jeg havde nogle fantastiske resultater. Jeg har ikke haft en eneste nultur, og jeg fisker ofte bare et par timer ad gangen. På min bedste aften havde jeg to maller på 200 og 230 cm, som jeg begge spottede med LiveScopet.

– Efter et stykke tid begyndte jeg også at fiske efter andre arter eksempelvis sandart. På min første aften med Panoptix fik jeg tre sandart over 90 centimeter med 6 over 80 centimeter samt en del mindre. Sidenhen har jeg fisket alt muligt med mit nye flyderingsset-up – eksempelvis gedder og stør, som du ser et i videoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2. Hånden på hjertet – det har virkelig revolutioneret mit fiskeri.

– Nogle bekymrer sig meget over, hvorvidt disse live-sonar systemer vil ødelægge fiskeriets hemmeligheder og udforudsigelighed – og dermed spolere meget af magien i fiskeriet. Og på en måde kan jeg se deres pointe, fordi øjnene er konstant klistret til skærmen – især når du fisker pelagisk. Men – på den anden side har jeg med Live Scopet lært mere om fiskenes adfærd på en enkelt sæson, end jeg har lært på et helt liv. Nu ved jeg for eksempel, hvor mallerne opholder sig om vinteren, eller hvordan asp reagerer op de forskellige overfladeagn. Pludselig indså jeg, hvor mange følgere jeg rent faktisk havde under geddefiskeri, og sandede at det værste du kan gøre under sandartfiskeri, det er at bevæge din agn for pludseligt – og så videre.

– Nogle vil måske hævde, at det ikke er fair, at dyrt udstyr som dette kun er for dem, der har råd. Og det kan man da godt sige, men man kunne også vende det om og sige, at før Panoptix og LiveScopet, så var regelmæssige fangster i høj grad et privilegie for dem, der havde så meget fritid, at de kunne fiske flere gange om ugen. Selv har jeg et krævende job og en familie med to børn, så jeg er glad, hvis jeg bare kan få en enkelt morgen eller aftens fiskeri på en uge. Men – takket være min top-tunede flydering, kan jeg øge mine chancer for succes væsentligt. Og succes skal ikke nødvendigvis måles i at fange flest fisk, men også i at nyde fiskeriet mest muligt. Med et top moderne flyderings set-up udelukker det ene heldigvis ikke det andet. Faktisk er der i min optik så mange muligheder med en veludrustet flydering, at jeg har solgt min gode gamle Alumacraft båd, så nu er samtlige terninger kastet over i flyderingen.

Se hvordan Thomas Sintobin udnytter den moderne flyderings mulighedert i vidoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2, på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Grejxperten

 

PÅ KYSTEN MED FABIO VILASI

Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…

De fleste sjællandske kystfiskere har hørt om Fabio Vilasi, der i snart mange år har fisket røven ud af bukserne på især Stevns. Vi har fulgt i kølvandet på manden bag så forskellige agn som Noah wobleren, Cicerello, 747 og Danser.

AF JENS BURSELL

 

NÅR STRØMMEN ER SYDGÅENDE, og der samtidig er lavvande, så er denne plads som regel super god, siger Fabio, mens vi sveddryppede bakser os ned over den stejle skråning mod vandet. Selvom det er efterår, er vi alligevel alt for varmt pakket ind, så jeg må lige smide en enkelt fleece, inden jeg er klar til at komme i vandet. 

– Jeg går lige ud og tar´et par kast, mens du får gjort dig klar, siger Fabio, der allerede er på vej over stok og sten for at komme til den perfekte kasteposition ude på revlen. – Det er super godt vejr – næsten for godt, tænker jeg, mens jeg tager vadejakken på og monterer nettet i sin magnetholder. Til alt held har vi bevæget os så langt nordover, at den hårde vestenvind lige akkurat får fat i overfladen og skaber lidt bølger samt bevægelse i vandet. Og – så er vi også så tidligt ud, at vi er helt alene – og kan nå at få morgenfiskeriet inden solen står så højt, at forholdene sikkert bliver helt umulige i det relativt stille vejr.

 

 

Havørred til Fabio

– Så er der fisk, råber Fabio, inden jeg overhovedet har nået at komme ud på 10 centimeter vand. Det rusker godt i hans stang, og kort efter kan jeg se en smuk ørred bryde overfladen lidt længere ude. Fisken er perfekt kroget i saksen, så det er uden de store bekymringer, at Fabio nyder fighten, der kort efter ender med, at han i god ro og orden kan kane fisken på land til et hurtigt foto.

Fabio, der oprindeligt kommer fra Italien, har igennem en årrække fisket virkelig meget på kysten – og den får fuld gas lige nu. Men – han er også familiefar og har to børn. Hans første barn kender mange kystfiskere – sådan lidt indirekte i hvert fald. Hans navn er nemlig Noah – og han er drengen, der har lagt navn til Fabios første kreation – Noah Wobleren. Siden da har han også fået en pige, der hedder Giulia.

– Oprindeligt startede jeg mit kystfiskeri på de fynske kyster i 2005, da jeg boede i Odense for en del år tilbage, fortsætter den gæve kystfisker, der gladeligt trodser det ondeste vejr for at få sig en stak sølvtøj. – Her blev jeg introduceret til kystfiskeriet gennem de mange fede klubarrangementer i Odense Sportsfisker Klub – også kaldet OSK. På dette tidspunkt havde jeg aldrig fisket på kysten før, så det var en god måde at lære de helt grundlæggende ting omkring fiskeriet – samtidigt med, at der altid var masser af gode fiskekammerater, som var venlige og villige til at dele ud af deres mange erfaringer på kysten.

 

Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver - og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag...

       Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…

Nye havørredrevirer

– I 2012 flyttede jeg til Sjælland, nærmere bestemt Brønshøj, hvor jeg har boet lige siden, fortæller han. – I mit daglige liv arbejder jeg som kok på La Rocca i København, men så snart jeg ikke er ved kødgryderne eller sammen med min familie, er jeg på farten ude ved kysterne. Præcis hvor jeg fisker, afhænger selvfølgelig meget af vind og strøm, men det er især på Stevns, at jeg slår mine folder.

– Det var dog først i april 2014, at jeg begyndte at eksperimentere med at lave mine egne kystagn. Jeg har altid været vild med at fiske med hjemmelavede kystwoblere, og her var det helt klart Jan Nilson fra Sjællands Odde, der inspirerede mig til at komme i gang med woblerfremstillingen, understreger han.

Med hjælp fra Jan Nilsson

Jan Nilsson, der har hjulpet mange nye kystagnsfabrikanter, sagde til mig, at han godt ville hjælpe mig med at få styr på materialer og fremstillingsproces, men det var en betingelse, at jeg lavede min helt egen wobler, afslører Fabio. – Jeg var straks fyr og flamme – og gik med det samme i gang med at snitte min egen wobler, som jeg på klassisk vist brugte til at lave den silikone form, der bruges til at støbe selve wobleren. David Garic, som har lavet kystwobleren Tobissen, var også sød at hjælpe mig, da jeg gik i gang med woblerproduktionen. Og sådan kom jeg i gang med at fremstille kystagn, beretter Fabio, der i dag støber, sliber og maler massevis af kystagn næsten hver eneste dag.

Som før nævnt var min første agn en kystwobler, der fik navnet Noah efter min lille søn, smiler Fabio. – Wobleren, der kaster virkelig godt i forhold til sine beskedne 21 gram, så dagens lys i december 2015, og siden da har venner og bekendte fanget et utal af flotte fisk på den lille frække kystwobler.

 

Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.

Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.

Fede kystagn fra Fabios hånd

Noahs Wobler, som i starten blot kom i seks farver, er lavet af kunststof med blyfrit hvidmetal som belastningsklodser. – I dag kan man få Noahs wobler i en del butikker, og den er nu oppe på at kunne fås i hele 13 farver, så det har været en stor succes, griner Fabio, hvis kystwoblere er blevet landskendte på ganske kort tid. – Wobleren er også lavet i en lille superfed 10 grams udgave på 7,5 centimeter, som meget passende hedder Piccolo, der betyder lille på Italiensk.

Cicerello er navnet på den næste kreation fra Fabio, der efter lidt tid med den korte og kompakte Noah wobler som eneste stykke sløjd, mente at der også var brug for en klassisk tobiswobler i kollektionen. Han gik derfor i gang med at snitte igen, og resultatet var Cicerello, der betyder tobis på Italiensk. – Sommeren 2016 var den nye tobisimitation, der er 11,6 centimeter lang, klar til at komme på kysten og allerede første år blev der taget blankfisk op til fire kilo på den, fortæller Fabio, som dog også havde planer om at fremstille blink. Dels for at lave noget nyt og spændende, men også fordi fremstillingsprocessen bag blink er en hel del lettere end kystwoblerne. I 2017 kom så kølblinket 747, som vejer 28 gram. Dette blink har kun køl på den ene side, hvilket både giver en stabil gang i luften, ultra lange kast – samt en fantastisk lokkende gang i vandet.

 

Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.

Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.

 

– Allerede i første testkast med dette blink fik jeg en rigtig god havørred, så det kan man roligt sige var en perfekt debut, smiler Fabio. Flere forskellige størrelser i dette blink er på vej, men pt er det kun 28 grams versionen, der er i handlen. Dette blink fås i 10 forskellige farver, som ikke er helt identiske med de farvekombinationer, jeg giver mine blink, slutter Fabio, hvis nyeste blink hedder Danser og Cicerello blinket. Disse to blink, som du også kan læse mere om i en kommende artikel her til vinter. 

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018

 

Grejxperten

 

 

Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

                                                                                                       Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

 

Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

                                                                       Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

 

Klar til at fiske.

                                        Klar til at fiske.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm - og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.

Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm – og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.

REKORDSANDARTEN FRA HARALDSTED SØ

Ulf Hansen med gigantsandarten fra haraldsted Sø

Der er nogle fiskerekorder, som synes umulige at slå – og når en rekord efter 43 år ikke er overgået, så er der tale om en exceptionel stor fisk. Her er historien om den danske sandartrekord, fortalt af fangeren selv – og suppleret af Per Ekstrøm, som selv oplevede fangsten – om end på afstand.

AF PER EKSTRØM

 

DER ER FISK, man husker bedre end andre. Du behøver ikke selv at have fanget den, men stør­relsen eller omstændighederne, som den er fanget under gør, at den fisk aldrig går i glemmebo­gen. En fisk jeg tydeligt husker, selvom jeg ikke var tilstede, da den blev fanget, er Ulf Han­sens danske sandartrekord fra 1978. Hele 11 kilo vejede den.

Ulf og jeg har kendt hinan­den gennem mere end 40 år, og vi har holdt kontakten vedlige gennem vores med­lemskab af Lystfiskerifor­eningen, hvor vi har siddet i bestyrelsen sammen. Og lystfiskere med mange år på CV´et har det jo med konstant at minde hinan­den om: ”Kan du huske den gang?”. Den ene histo­rie efter den anden dukker op i hukommelsen, og rø­verhistorierne bliver som bekendt bedre, hver gang de genfortælles. Forleden, da vi atter mødtes, var jeg simpelthen nødt til at tage fat i ham for at få hele historien om kæmpesandarten, som jeg desværre ikke oplevede ”live”, men det var tæt på, da jeg var en af de første, der blev kon­taktet efter den store fangst.

Friluftsland

Historien om den danske rekordsandart

Det var den 15. november 1978. På daværende tidspunkt var jeg sidsteårs lærling på den davæ­rende, nu lukkede telefonfabrik i Søborg. Sammen med Carsten Gilder og Per B. Larsen havde vi siddet og gejlet hinanden op og organiseret fire ”pjækkeda­ge”. Carsten havde fået lov at låne sine forældres bil, og vi kørte ned til Haraldsted Sø ved Ringsted. Søen var i den periode en top sø, hvad angik sandartfi­skeriet, så det var derfor svært at få bådlejlighed, da Lystfiske­riforeningen kun havde to både på søen. Men da det var midt på ugen, var vi heldige.

Vejret var rædselsfuldt. Det blæ­ste en halv pelikan og regnede, men ud skulle vi. Carsten og jeg var i samme båd, mens Per var i en båd for sig selv. Ganske kort efter vi havde forladt broen, hug­gede fisken. Vi var ikke helt klar over om det var en sandart, og det kunne ligeså godt have været en gedde. Tidligere havde jeg kun fanget sandarter på Bagsværd Sø, men det var ikke store mængder og slet ikke i kæmpe størrelser.

En kæmpesandart

Først, da den var helt inde ved båden, kunne vi se, det var en kæmpestor sandart. Den havde hugget på en 40 gram lys Hi- Lo wobler, der var blyet ned med en tregangssvirvel. Vi roe­de ind med det samme for at få den vejet. Her mødte vi Per, der kæmpede mod bølgerne og hav­de besvær med bare at få båden frem. Det er derfor godt, når det blæser, at være to til at ro.

Inde på land fik vi den vejet med hjælp fra en medarbejder fra vandforsyningen som vidne. Nu havde jeg jo fået den kæmpefisk, og så måtte vi jo have havde en til Carsten. Længere nede på søen fangede Carsten så en på 6,8 kilo, og så roede vi ind. Vej­ret var simpelthen for hårdt. Inde ved broen gik Per rundt, da han havde opgivet på grund af blæ­sten. Da der kun var to både på Haraldsted, var vores kammerat Flemming Madsen kørt til Gyr­stinge Sø, som ligger seks kilo­meter derfra sammen med Tho­mas Thomsen. De havde hver fået en sandart, og på vejen kørte de forbi Haraldsted Sø for at se, om vi havde fanget noget.

 

En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.

En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.

Vægten på rekordsandarten dobbelttjekkes

Vi var dog allerede kørt, så Flemming kiggede i rapportbo­gen for at se fangsten. Da han så tallet 11, blev han i tvivl, om der var misset et komma, så der i virkeligheden stod 1,1 kilo, men blev så enig med sig selv om, at der stod elleve. Det siger sig selv, at når man fanger en så stor fisk, så kan størrelsen let bli­ve draget i tvivl. Vi kørte derfor rundt til forskellige medlemmer af Lystfiskeriforeningen, så de med selvsyn kunne se fisken. Da Gert Bendix havde set fisken sagde han: ”Kør ned til Frede­riksdal, der holder de altid møde om onsdagen”. ”De” var den hårde kerne af medlemmer med den tidligere overinspektør Ejnar Jensen i spidsen, som hver ons­dag ordnede verdenssituationen over et par pilsnere. De blev lok­ket ud af hytten, og en af de til­stedeværende fremdrog sin egen bismervægt og vejede den. 10,9 kilo viste vægten efter cirka 8-9 timer, så et vægt­tab på kun hundrede gram bekræftede kun størrelsen.

Rekordsandarten fra Haraldsted – set fra sidelinjen

Det var Ulfs fortælling om sandarten. Her er hvor­dan jeg oplevede det. Jeg nævnte tidligere, at jeg var en af de første, der fik med­delelse om den store sandart. Telefoner var på da værende tidspunkt ikke noget, som lå i lommen på enhver. De sad fast i væggen, så Carsten Gilder må have lånt en på vandforsyningen, da jeg fik en opringning på mit arbej­de. At de var på Haraldsted Sø, vidste jeg godt, men det første jeg fik at vide var: ”Ulf har fanget en sandart på 11 kilo!”. Jeg skulle der­for have fat i Berlingske og Børge Munk Jensen, da det var en kæmpe sensation.

Berlingske var jo det ene­ste sted, hvor der var op­lysninger om lystfiskeriet i Danmark på den tid. Hvor og hvordan der skulle kom­me billeder ud af det, og hvor de efterfølgende ville tage hen, fik vi slet ikke talt om, så var røret lagt på igen. Da jeg kom hjem, gik jeg derfor i gang med at ringe rundt for at indkredse deres opholdssted. Efter en par opringninger, hvor beske­den var: ”De er lige kørt”, fik jeg omsider kontakt, for jeg ville naturligvis gerne se så stor en fisk og ikke mindst tage nogle billeder af kæmpe sandarten.

Drømmerejse for rekordfisken

Jeg lånte min fars folke­vogns boble, og så kørte jeg afsted. Vi mødtes på Frederiksberg, og kørte der­efter ud til Ulf, der boede i Værløse. Her var Jens Ploug Hansen også kommet for at tage billeder og samle stof til en artikel. Billedet af sandarten findes i Jens` bog på side 133 i bogen ”Gedde, abor­re, sandart” fra 1979. Sandarten blev også anmeldt til ABU, og blev årets største, hvilket ind­bragte Ulf deltagelse på årets drømmerejse. At Ulf året efter fanger en pighaj på 10,2 kilo på en tur med Bonavista, som også blev årets største, medførte, at han deltog på to drømmerejser i træk. Og sandarten? Ja – den blev overdraget til den meget dygtige konservator på Zoologisk Muse­um, Harry Hjortaa, der fik den udødeliggjort, så den nu hænger hjemme på væggen hos Ulf til minde om en helt fantastisk fi­skeoplevelse.

Sandarterne på Haraldsted Sø er i dag en saga blot. Efter ganske få år stoppede erhvervsfiskeren, da han havde tømt søen, hvilket minder mig om, at efter 40 år er det endnu ikke lykkedes, at få sat en stopper for erhvervsfiskeriet på de danske søer. Spørgsmålet er om det nogensinde sker?

 

Hvidovre Sport

KØBENHAVNSKE GREJPUSHERE I DE GODE GAMLE DAGE

Harald Børgesens logo fra 1891, hvor det blev en ”ren” sportsforretning. Pistolen og pilken signalerer, hvad forretningen handler med.

Der har været handlet med lystfiskergrej i København siden 1800-tallet, men der gik lang tid inden der var tale om deciderede fiskegrejsbutikker. Tag med Fisk & Fris fiskearkæolog tilbage til en for længst svunden tid.

AF PER EKSTRØM

 

Hvem kom først hønen eller ægget? Det spørgsmål melder sig ofte, når man ser tilbage, for hvornår dukkede den grejhandler op, som ligner ham, vi kender i dag? Ham der kun handler med fiskegrej, jagtudstyr og outdoor artikler.  Det tætteste vi nok kommer på den første specialforretning inden for jagt og fiskeri er uden tvivl Jagt- og fiskerimagasinet i Studiestræde 48, der blev åbnet i juli 1921, men mere om den senere.

Tidligere var fiskegrej nemlig noget man købte hos isenkræmmeren, hvor fiskegrejer var en del af vareudvalget. Søm, skruer, beslag, porcelæn, bestik, gryder, potter og pander, værktøj og skovle. Kort sagt – noget man ville kalde en blandet landhandel, men som englænderne mere korrekt kalder en ”Hardware Store”. Der er ingen ”bløde pakker”.

Annonce fra 1864. Hvis man undrer sig over hvad gimpe er, så er det en tråd man anvendte som line. At ”gimpe” er en form for håndarbejde udført med en u-formet nål. Da det var kvinder som udførte den slags håndarbejde, kommer den knap så flatterende betegnelse – ”en gimpe”.

Annonce fra 1864. Hvis man undrer sig over hvad gimpe er, så er det en tråd man anvendte som line. At ”gimpe” er en form for håndarbejde udført med en u-formet nål. Da det var kvinder som udførte den slags håndarbejde, kommer den knap så flatterende betegnelse – ”en gimpe”.

 

Grejxperten

 

Svært at få fiskegrej i 1800-tallet

Udbudsmæssigt var der i Danmark i første halvdel af 1800-tallet ikke meget fiskegrej at få fingre i. Kaster man et blik i datidens avisannoncer, var det primært salg af kork. Barken med den fantastiske evne til at flyde. Kroge, liner og stænger er umiddelbart ikke noget man reklamerede med, selvom man selvfølgelig har haft det på lager.

I anden halvdel af 1800-tallet kommer der fart i udviklingen. Enevælden er afskaffet, og Danmark går fra at være et landbrugsland til et industriland. Hele verden inklusive Danmark er under forandring. Fra 1850 og 50 år frem mere end fordobles indbyggertallet i København. Brokvartererne uden for de tidligere volde skyder op, og de første former for sport med tilhørende foreninger og klubber i Danmark bliver stiftet. Det er i denne periode, vi ser de første større udbud af fiskegrej i byens isenkræmmerbutikker, men også nogle tobakshandlere solgte lidt fiskegrej. Nok meget naturligt, da store cigarer, skrå- og pibetobak henvendte sig til mænd. Fiskeri, cigarer, skrå, snus og røgtobak var ikke noget kvinder beskæftigede sig med. I hvert fald ikke ”virkelige damer”, som Rudolf Schwann ville have sagt.

Annoncer i aviserne var datidens eneste form for kommunikation mellem mennesker, og her dukker de første annoncer op med et specifik udbud af fiskegrej. I København lå mange isenkræmmerne enten på selve Strøget eller meget tæt på. Strøget var datidens hovedfærdselsåre i København. Den lige direkte forbindelse fra Kongens Nytorv til Vesterport, den nuværende Rådhusplads. Helt naturligt var meget af byens handel samlet her.

Vel nok datidens største udvalg i grejer. Engelske fiskeredskaber var nok noget af det bedste, der kunne fremdrives. Englænderne havde en flere hundrede år lang tradition for lystfiskeri. Her er måske værd at bemærke, at det vel nok bedste kendte engelske mærke, Hardy, først blev etableret i 1872. Som det fremgår, så var lystfiskeren slet ikke så ringe udstyret med forskellige kunstagn. Ofte brugte man ikke stang, men trak bare linen efter båden, når man ”blinkede”.

Vel nok datidens største udvalg i grejer. Engelske fiskeredskaber var nok noget af det bedste, der kunne fremdrives. Englænderne havde en flere hundrede år lang tradition for lystfiskeri. Her er måske værd at bemærke, at det vel nok bedste kendte engelske mærke, Hardy, først blev etableret i 1872.
Som det fremgår, så var lystfiskeren slet ikke så ringe udstyret med forskellige kunstagn. Ofte brugte man ikke stang, men trak bare linen efter båden, når man ”blinkede”.

 

Isenkræmmere og grejpushere

Fælles for de forretninger, jeg nævner her er, at de ikke eksisterer mere, men via deres annoncer kan vi få et indblik i, hvad de havde til salg for de ”fiskehungrende”. Begynder vi omkring Kongens Nytorv, finder vi en isenkræmmer og skibsprovianteringshandler i St. Strandstræde, Ludvig Edvard Luxenius. Han var født i København, og var nok den der var mest eksponeret i fiskegrej. Med flotte illustrative annoncer reklamerede han med sit store udvalg. Blandt andet med grejer fra svenske Leidesdroffs Fiskeredskabsfabrik. Fabrikken blev etableret i 1861 i Göteborg, men flyttede få år senere til Stockholm. Hos Luxenius kunne man også købe småfisk til ”Gjeddefiskeri”, ligesom det var muligt at løse fisketegn til både Peblingesøen og Sortedamssøen.

Om det var et for stort lager af fiskegrej og manglede salg af samme, der var skyld i, han gik fallit i 1873 skal være usagt, men resultatet var, at han i 1875, som mange andre i den periode, rejste til USA for prøve lykken i den ”nye” verden. Om det lykkedes, står hen i det uvisse, for han døde forholdsvis ung i staten Connecticut allerede i 1882.

Læg mærke til tegningen. Begge ”Herrer” i båden ryger. Tobak og lystfiskeri havde en tæt sammenhæng. En god pibe eller cigar i ventetiden mellem huggene.

Læg mærke til tegningen. Begge ”Herrer” i båden ryger. Tobak og lystfiskeri havde en tæt sammenhæng. En god pibe eller cigar i ventetiden mellem huggene.

 

Fiskegrej på Strøget

Lidt nede ad Strøget, i Østergade, lå isenkræmmer Georg Primon, der også handlede med fiskegrej. I en af sine få annoncer fra 1864 reklamerer han med, at han faktisk har alt til lystfiskeri. Leddelte fiskestænger, fluer, snører samt rekvisitter til samme. Naturligvis til ”billige” priser. I den retning adskiller de sig ikke fra vor tids grejpushere, når det gælder om at lokke husarerne ind. Længere nede mod Rådhuspladsen, på Højbro Plads, lå isenkræmmer Hendrik Jacobsen, der også var leveringsdygtig i fiskeredskaber, som fiskegrejer blev også blev omtalt.

Den nok bedst kendte grejhandler sidst i 1800-tallet var Harald Børgesen. Hans forretning lå på Frederiksberggade 20 på hjørnet af Kattesundet. Harald Børgesen overtog, som 30-årig, forretningen fra den tidligere ejer Peter Lund i december 1871, efter han i en årrække havde været ansat hos Lund. En del af sin læretid havde han dog haft hos Hendrik Jacobsen, så han var kendt i branchen. I 1886 var Harald Børgesen også med til at stifte Lystfiskeriforeningen. Hans navn fremgår af medlemslisten pr. 01.07.1886, hvor de første 31 medlemmer er oplistet. H. Børgesen står med nr. 1, men det skyldes udelukkende, at der ikke var nogen medlemmer, hvis efternavn startede med A. Det er ikke mange oplysninger, der findes om Harald Børgesen som LF`er. Dog fremgår det af en artikel i Lystfiskeri-Tidende fra 1890 om ”Engelsk Sportsfiskeri efter Gjedder”, at ”opmærksomheden henledes på ”at alle de nærværende og tidligere Afhandlinger omhandlende og beskrevne Fiskeapparater forefindes i rigt Udvalg i Harald Børgesens Udsalg”. Harald Børgesens tid som medlem i LF var kort, for i august/september 1894 udmelder han sig af LF.

Indretningen af fiskeafdelingen i F.I.B. på Amagertorv i midten af 1950´erne.

Indretningen af fiskeafdelingen i F.I.B. på Amagertorv i midten af 1950´erne.

 

Mere fokus på fiskegrej

Harald Børgesen havde allerede i 1891 ændret forretningskonceptet til udelukkende at handle med sportsartikler, så der kun blev satset på disse varer. Fiskeri- og jagtudstyr indgik selvfølgelig i sortimentet, men også rekvisitter til kricket, fodbold, tennis, fægtning og svømning var en del af varesortimentet. Selv rekvisitter til insektsamlere var han leveringsdygtig i. Annoncerne fortæller også om de uregelmæssige leverancer, der var på den tid. Ofte sås annoncer om, at nu havde man modtaget et parti engelske fodboldstøvler eller boksehandsker. Om vinteren var skøjter selvfølgelig også en vare, som solgte. Vintrene var kolde, og på de københavnske søer var der god mulighed for at løbe på skøjter. Københavns Skøjteløber Forening havde for eksempel flere tusinde medlemmer, så der om vinteren har været trængsel på Peblingesøen. Søpavillonen fra 1894 er netop bygget til foreningen.

For Harald Børgesen sluttede livet i forretningsverdenen og salg af fiskegrejer d. 1. januar 1910, hvor han overdrog forretningen til sin svigersøn Olaf Jacob Barfoed. Forretningen var imidlertid blevet identisk med Harald Børgesen, så den beholdt navnet. For Harald Børgesen betød det tid til et otium. Han betragtede sig dog ikke som ”sportshandler”. I en gammel folketælling kan man se, han angiver sig selv som ”forhenværende isenkræmmer”. Han var ikke sportshandler, men isenkræmmer, hvilket var en uddannelse med et flere hundrede år gammelt københavnsk laug i ryggen. Harald Børgesen døde i 1921.

F.I.B. – fiskegrej på Amagertorv

I 1928 overtog F.I.B. på Amagertorv (Foreningen til Indkøb af Boldspilsrekvisitter) firmaet Harald Børgesen, og i 1929 var det endelig slut, da firmaet og navnet Harald Børgesen blev opløst og slettet i Handelsregisteret. Navnet Harald Børgesen blev dog fortsat anvendt for at signalere firmaets gamle solide tilhørsforhold. Mange grejsamlere vil huske, at F.I.B. i 1944 købte rettighederne til Carlo Rasmussens berømte wobler og lancerede den som årets gaveidé. Det var dog en dyr sag af få fingre i, da prisen var på 14,50 kroner. En anden LF`er, Bruno Jensen, der både var en kendt fiskeskribent og aktiv indenfor kastesporten, var i en periode leder af afdelingen for fiskegrej hos F.I.B.

I 1950´erne blev F.I.B. mest kendt for små årlige kataloger med udvalget i deres afdeling for fiskegrej. Men tiderne var under forandring, og der var kommet flere forretninger i markedet siden slutningen af 1800´tallet. I april 1959 sluttede det, da forretningen blev en del af Stadion Sport på Østerbrogade 79.

F.I.B.´s katalog fra 1955 med jagt og fiskeri. En lille sag 68 sider. Mål 15 x 11 cm.

         F.I.B.´s katalog fra 1955 med jagt og fiskeri. En lille sag 68 sider. Mål 15 x 11 cm.

 

Ludvig Svendsen var ikke ene

Ludvig Svendsen i Jagt- og Fiskerimagasinet i Studiestræde 48 kan vi afslutningsvis ikke komme udenom. Han var nemlig ikke isenkræmmer, men grosserer med sans for gode forretninger og med lidenskabelig kærlighed til jagt og fiskeri. Han var nok den første, der gjorde sin hobby til sit levebrød.

Inden Ludvig Svendsen åbnede Jagt- og Fiskerimagasinet i 1921, havde han handlet med alt. Hans forretningsadresse var før Jagt- og Fiskerimagasinet også Studiestræde 48. I en avisannonce fra 1918 sælger han blandt andet ”Prima Vognsmørelse” i fustager på 75 kg, men også andre varer havde hans interesse, blot det kunne sælges. Under 1. verdenskrig lagde han det økonomiske fundament til at gøre sin hobby til sit levebrød, men det er en helt anden og længere historie. Hidtil har opfattelsen været, at Ludvig Svendsen oprettede Jagt- og Fiskerimagasinet alene, men det er ikke korrekt. I Handelsregisteret fra august 1921 står, at indehaverne er Herman Nielsen og Ludvig Svendsen. Samarbejdet ophæves dog i oktober 1938 og Ludvig Svendsen bliver eneejer. I den forbindelse bliver den legendariske bogholder Frøken Lilly Bugge tildelt prokura. ”Den anden”, Herman Nielsen, hed Peter Herman Nielsen, men blev altid omtalt som Herman Nielsen. Det er desværre ikke meget, der findes om ham. Om han deltog i den daglige drift eller blot havde investeret i butikken, vides ikke, men det var altid Ludvig Svendsen, der udad til tegnede forretningen. Ludvig Svendsen, der først blev medlem af LF i 1940, er forfatter til en hel del bøger om jagt og fiskeri. I hans bedst sælgende bog – Lystfiskeribogen fra 1943, der kom i flere udgaver, kan man se, at rigtig mange LF-medlemmer har ydet et bidrag til flere kapitler. Lystfiskeri-Tidende havde også glæde af Ludvig Svendsens skriverier. Særligt i 1940érne var han ivrig med pennen, og det var også i samme periode, de fleste af hans bøger blev til. Kendetegnende for Ludvig Svenden var, at havde en utrættelig virkelyst inden for både jagt og lystfiskeri. Noget han bevarede helt frem til sin død i 1959.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

CARLO RASMUSSEN: MANDEN BAG FURESØWOBLERNE

Woblerne var kæmper set med datidens øje. Den lille wobler til venstre er en dansk fabrikeret wobler – »Petrix«, som var almindelig på samme tid og havde en størrelse som svarede til en 20 gram Hilo. Bemærk blyfyldningen på den nederste wobler. Her kunne han »kratte« bly ud indtil wobleren havde den rigtige gang.

De fleste har hørt om Carlo Rasmussen wobleren. Men hvem var han – og hvorfor bliver han ofte et samtaleemne mere end 70 år efter han blev kendt som manden, der revolutionerede geddefiskeriet med sine egne hjemmelavede kingsize træwoblere?

AF PER EKSTRØM

 

DET FØRSTE MAN HØRTE til havnearbejderen Carlo Lamberth Rasmussen i lystfiskerkredse var, da han blev medlem af Lystfiskeriforeningen i 1944 på anbefaling af Søren Glæsel, der var en af datidens kendte geddefiskere. Umiddelbart var Lystfiskeriforeningen ikke en forening, man skulle tro en havnearbejder blev optaget i, da foreningen på den tid var hjemstedet for datidens lystfiskere i det bedre borgerskab. Et årligt kontingent på 80 kroner var ligeledes lidt af en sum penge efter tidens købekraft, men i en krigstid med varemangel var det begrænset, hvad man kunne bruge penge på. Imidlertid måtte Carlo’s evner som lystfisker været løbet i forvejen, så det faldt naturligt, at en mand med stor indsigt i geddegrejer måtte være medlem.

Friluftsland

Store innovative woblere af træ

Materialet til fremstilling af woblerne har han sandsynligvis haft adgang til via sit arbejde i havnen. På den tid var skibscontainere ikke noget, som eksisterede, og lasten blev mange gange båret op fra skibets indre eller løftet op med kran. Måske faldt der en planke af på vej op fra lasten, som efterfølgende blev skåret ud i de rette størrelser. Kreativiteten fejler som regel ikke noget i krisetider. De fleste af woblerne blev fremstillet i bøg eller eg. Der er sågar en historie om, at han anvendte en af mederne fra sin mors gyngestol, da træet havde den rette krumning.

Blandt de øvrige medlemmer i LF var der stor interesse for at se nærmere på herlighederne, som Carlo fremstillede, men han holdt kortene tæt til kroppen. Kun ganske få fik foræret eksemplarer af woblerne. Hvor eftertragtede woblerne var, viser dette eksempel: En sommerdag i 1944 kom et medlem, som Carlo havde foræret en wobler, roende med nogle liner bag ud ude på Furesøen. Idet han passerer en anden båd, der lå på en banke og fiskede med »løse liner«, råbte to mand ham an:

»Hvad fisker De med?« – »Det er en af Carlo Rasmussens woblere!«, var svaret – »Lad os se den!« Blinkfiskeren vidste, at en af de to ombord i den anden båd var kendt for sin fingerfærdighed, så han svarede tilbage, at han havde lovet ikke at vise den til andre. På vej tilbage skete der imidlertid det uheldige, at han kom for tæt på de to og kom til at sidde fast i deres ankertov, så wobleren sad ubehjælpeligt fast. Med et svedent grin trak de tovet op og studerede wobleren længe, inden de gjorde den fri fra torvet og afleverede den tilbage med et »Tak for lån!«

 

Carlo Rasmussen med sin 11 kilos gedde fra den officielle befrielsesdag 5. maj 1945. Den blev lidt senere noget symbolsk slået af Knud Birch, der under Besættelsen både havde siddet i Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Billede fra Lystfiskeri-Tidende.

Carlo Rasmussen med sin 11 kilos gedde fra den officielle befrielsesdag 5. maj 1945. Den blev lidt senere noget symbolsk slået af Knud Birch, der under Besættelsen både havde siddet i Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Billede fra Lystfiskeri-Tidende.

Flotte storgedder til Carlo Rasmussen

Carlo Rasmussen beviste med det samme, at woblerne kunne fange fisk. Efter en tur kunne han fremvise to gedder på henholdsvis 9,75 og 7 kilo fra Furesøen fanget samme dag, hvilket var noget af en sensation på den tid. Hvor stor opmærksomhed han fik fra de øvrige medlemmer afspejler sig vel bedst i en notits i Lystfiskeri-Tidende, hvor redaktøren havde bemærket, at Carlo Rasmussen havde været på søen, og udfor sit navn havde skrevet et »Nul«. Det var usædvanligt. I efteråret 1944 besluttede Carlo Rasmussen at sælge sine rettigheder på wobleren til sportsmagasinet F.I.B. på Amagertorv i København. Det var en gammel hæderkronet virksomhed med rødder helt tilbage til 1874. Forretningen var den første, der solgte lystfiskegrejer til Københavnerne, men lukkede for mange år siden.

Nu da rettighederne var solgt, og wobleren dermed kunne blive hver mands eje, ville redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, Børge Hamann vide, hvad hemmeligheden bag wobleren var. Han opsøgte dog først forskellige kendte geddefiskere, der i tidens løb også havde eksperimenteret med store woblere, for at få deres erfaringer med kæmpe woblere. Resultatet var en gang »snik-snak«. Kæmperne kunne fange fisk, men hvorfor og hvordan gik mest på teorier.

Geddewoblere for feinschmeckere

Ludvig Svendsen, der ejede Jagt & Fiskerimagasinet, havde en wobler med navnet »Den store Bastian«. Det var en blybelastet størrelse på 20-25 cm og vejede ikke mindre ende 415 gram. Den havde vist sit værd, da den en dag på Furesøen havde fanget en gedde på 5 kilo på 15 meter vand. Måske lå hemmeligheden i, at Carlo Rasmussen fiskede ude over dybet efter de pelagiske fisk og samtidig anvendte blybelastning. Han borede kort og godt huller i woblerne, fyldte dem med bly, og kontrollerede gangen. Gik de ikke, som han ønskede, krattede han noget af blyet ud, indtil de gik som de skulle.

 

 

 

To gedder på henholdsvis 20 og 15½ pund fanget på Furesøen d. 11. juni 1944. På bagsiden af fotoet står »Træk – hjemmelavet wobler – kæmpewobleren«. Ungersvenden til højre hedder Erik, men har ikke noget meget fangsten at gøre, bortset fra han hjælper med at holde. Privat foto.

To gedder på henholdsvis 20 og 15½ pund fanget på Furesøen d. 11. juni 1944. På bagsiden af fotoet står »Træk – hjemmelavet wobler – kæmpewobleren«. Ungersvenden til højre hedder Erik, men har ikke noget meget fangsten at gøre, bortset fra han hjælper med at holde. Privat foto.

 

Det var helt nyt. Geddefiskeri foregik per tradition langs sivene i og på søens banker. Ikke ude i det åbne vand. Ved interviewet stillede Børge Hamann en del spørgsmål, men svarene som Carlo gav, afslørede ikke hemmeligheden. Blandt andet ville Børge Hamnn vide om rillerne på ryggen af woblerne havde nogen betydning. Det vidste Carlo ikke, men det skadede  hvert fald ikke. Hvad med farven, havde den nogen betydning? Carlo kunne bedst lide den farve som F.I.B. havde givet den, men farvevalget ville han overlade til mere erfarne fiskere. Børge Hamann foresatte, men fik kun hevet enstavelsesord ud af Carlo. Fiduser var der ikke mange af, og direkte adspurgt: »Andre fiskere er svært imponerede over Deres fangster og mener at, der må være særlige fiduser?«. Carlo svarede: »Jeg fisker akkurat ligesom alle andre. Og så til slut, som man sang i verset – alting får en ende«. Carlo Rasmussen var en mand af få ord og pralede aldrig om sine fangster. Meget sigende har han i sit første år sommedlem af Lystfiskeriforeningen ikke anmeldt en eneste fisk.

Det mest kendte billede af Carlo Rasmussen med gedden fra Farum Sø. I venstre hånd holder han wobleren og stangen som han fangede gedden på. Det var på en af de »små woblere«.

Det mest kendte billede af Carlo Rasmussen med gedden fra Farum Sø. I venstre hånd holder han wobleren og stangen som han fangede gedden på. Det var på en af de »små woblere«.

 

Kæmpegedden fra Furesøen

Året efter, i 1945 fanger han d. 5.maj, på Danmarks officielle befrielsesdag, en gedde på 11 kilo i Furesøen. Den blev imidlertid slået af Knud Birch, der samme år satte ny Furesørekord med en gedde på 13,25 kg – og så var det svært. Opsigt, selv uden for Danmarks grænser i en krigstid, vakte de eventyrlige fangster. Det svenske »Sportsfiskaran« bragte i december 1944 en artikel om de store woblere, der var blevet så populære i Danmark.

Historien om Carlos største gedde udspiller sig en decemberdag i 1948. Carlo Rasmussen slog, efter en tur på Farum Sø, et smut fordi Søndersø, hvor han møder nogle andre lystfiskere. Da han fortæller, at han var været på Farum Sø, var det entydige spørgsmål: »Det gav vel somsædvanligt ikke noget?« Stor var overraskelsen, da Carlo fremviste en gedde på hele 13 kilo. Selv fortalte han om oplevelsen: »Jeg har altid haft fidus til, at Farum Sø husede meget store gedder, og der på denne årstid er en tilpas ro på søen. Da jeg i søndags ved 8-tiden tog ud, var det meget tåget, og jeg måtte, for at orientere, mig holde mig ret nær land. Jeg trak en af mine hjemmelavede woblere efter båden. Wobleren var lidt mindre end den store model, meget mørk med en enkelt lys stribe langs siden På nordsiden af søen, næstenud for Farumgård, og kun 60-70 meter fra land fik jeg ved 9-tiden hug, og jeg var hurtigt klar over, at det var en pæn fisk – bl.a. fordi den ikke var til at få op fra bunden. Da jeg endelig så et glimt af den i vandet, bedømte jeg den til 13-14 pund, men 20minutter efter hugget var jeg klogere, thi da lå min hidtil største gedde i båden.

Min vægt, der vejer til 24 pund, gik i bund, og jeg tog derfor straks ind for at få fisken vejet. En meget nøjagtig vejning gav præcis 26 pund til resultat.«Hvad der senere blev Carlo Rasmussens skæbne vides ikke. Hårdt fysisk arbejde har altid været medvirkende til at slide på mennesker på den ene eller anden måde. Ganske få år efter fangsten af gedden på 13 kilo forsvandt Carlo Rasmussen ud af dansk lystfiskeri og Lystfiskeriforeningen.

Jeg har talt med personer som kender til hans videre skæbne, men den historie lader viligge, og i stedet må vi glæde os over de resultater, han opnåede påganske få år ved flid og ikke mindst nytænkning om, hvordan man også kan fange gedder.

 

Helsides annonce fra »Sportsfiskeren « januar 1945. Der var rift om herlighederne. På daværende tidspunkt var der udbredt varemangel, så et eller andet skulle man jo bruge pengene på. Nuvel! 14½ krone var alligevel en slat penge på det tidspunkt. Helsides annonce fra »Sportsfiskeren « januar 1945. Der var rift om herlighederne. På daværende tidspunkt var der udbredt varemangel, så et eller andet skulle man jo bruge pengene på. Nuvel! 14½ krone var alligevel en slat penge på det tidspunkt.[/caption]

SEATROUT SMASH – EN SNAK MED VINDERNE

Andreas med den største blankfisk Team Shimano/G.Loomis fik under konkurrencen.

Over det sidste stykke tid har massevis af danske kystentusiaster fulgt med i de seks episoder af konkurrencen Seatrout Smash – 2 på Youtube. Vi har talt med vinderne fra Team Shimano/G.Loomis – Andreas Peter Rasmussen og Max Bartholin Johnson.

AF JENS BURSELL

 

Du har sikkert hørt om Seatrout Smash, som er en fiskekonkurrence, hvor udvalgte brands dyster mod hinanden om at fange flest og størst havørreder. Alle brands stiller med ét team bestående af to personer, som skal fiske én dag i fjorden, én dag på yderkysten, og så er der en valgfri dag til sidst. Point bliver uddelt for hver dag, og så handler det ellers om at komme ud af konkurrencen med flest mulige point. Alt dette bliver krydret med tips og tricks, godt humør og en masse flotte havørreder.

– Som vi alle kender det, er havørredfiskeriet langt fra nemt, og derfor bliver alle de deltagende teams trukket rundt i hele følelsesregistret, når der bliver landet mange og store fisk, men også når fiskeriet bestemt ikke spiller, og alle de ellers så nøje planlagte pladser ikke leverer fisk som planlagt. Her er det vigtigt at trække på sin erfaring og kunne improvisere bedst muligt: Hvilke pladser giver bedst, og hvilket grej skal der bruges? Sådan lyder det fra Søren Rajczyk – bagmanden fra justfishing.dk, der producerer Seatrout Smash til deres YouTube kanal.

Men hvordan føles det så at vinde en konkurrence, hvor så mange lystfiskere sidder og kigger med?

 

Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.

Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.

 

En kæmpe oplevelse

– Overordnet set var det en kæmpeoplevelse at skulle være med til at danne rammerne for filmene og repræsentere Team Shimano/G.Loomis, siger Andreas Peter Rasmussen, der til daglig arbejder som sælger for Shimano Nordic. – Vi skulle jo gerne levere lidt godt materiale i form af fedt fiskeri og godt humør. Det er aldrig nemt at finde godt fiskeri på kommando, men humøret hos Max og jeg er altid i toppen – tror jeg…

– Det hårdeste var helt sikkert planlægningen og den manglende søvn. Vi blev inden start opfordret til at leje et sommerhus, så alle kunne slappe af tæt på områderne, hvor vi fiskede i, når dagen var afsluttet. Men to friske fyre som os, vælger selvfølgelig den besværlige løsning. Nemlig at køre frem og tilbage tre dage i streg. Max bor på Christianshavn, jeg på Vesterbro og Emil Fogh, som er kameramanden – på Frederiksberg. Der gik mange timer med transport, både morgen og aften. Vi sluttede af med at have fået 6,5 timers søvn fordelt på weekenden…

Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene.

Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene. Her er det Andreas, der er spændt godt for.

 

Lampefeber på kysten

– Jeg tror egentlig, at jeg under hele “konkurrencen” var en smule nervøs for, om der skulle komme nok godt materiale til filmene blandet mellem de fem teams, fortsætter Andreas. – Det er selvfølgelig en konkurrence, men lige så vigtigt, som det er for os at fange fisk, så er det også fedest, hvis alle har tur i den. Det betyder meget for sådan et program, at alle har det sjovt, og at ingen falder igennem. Det viste sig så også, at der slet ikke var noget at være nervøs for. Alle teams leverede et helt fantastisk show i mine øjne, hvor vi nærmest heppede mere på de andre end os selv. Det var en fed oplevelse!

En uventet sejr

– Max og jeg havde på ingen måde regnet med, at vi skulle vinde i sidste ende, og vi havde faktisk haft de andre som favoritter, griner Andreas. – Vi vidste godt, at vi havde fanget nogen helt fantastiske fisk, men samtidig havde vi også mistet end del fisk, net, fluer og energi. Den måde som programmet var bygget op på, skabte faktisk en mega spændende stemning, specielt i sidste afsnit. Vi vidste ingenting om, hvad der skete under konkurrencen, så da vi var nået til vejs ende og fandt ud af, at vi havde vundet, så var vi selvfølgelig helt oppe og køre!

– Vi håber naturligvis stærkt på at kunne være med, hvis der kommer en Sæson 3 af Seatrout Smash. Jeg tror ikke vi ville lave så meget om andet end, at vi nok må se i øjnene, at vi må leje et sommerhus, så vi kan få lidt mere søvn. Vi kom godt omkring på hele Sjælland, og heldigvis lykkedes det jo også at finde fisk. Men fiskeri er svært at planlægge, da alt kan falde til jorden, hvis vinden vender.

– Alt i alt har det har været en fantastisk oplevelse at være med i Seatrout Smash, men ligeså fedt har det været at se det bagefter. Bare det at have noget fiskerelateret at følge med i med fem megahyggelige teams var bare top klasse. Fiskeri kan samle os alle – både ved vandet og bag skærmene.

Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen var i højt humår trods en latent mangel på søvn.

Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen (th) var i højt humør trods en latent mangel på søvn.

 

Fiskehygge med sejr som prikken over i´et 

– Det var en fornøjelse at være med i Seatrout Smash 2, supplerer Max. – Det var udfordrende, og der var gode fiskedage, hvor vi blev belønnet med fisk i alle former og farver – også endda et pragteksemplar af en overspringer til Andreas på kystdagen. Vi kunne ikke have ønsket os bedre dage – både fiske- og hyggemæssigt! At vi så hev sejren hjem, det var bare prikken over I’et. Så tak for denne gang til de hårde konkurrenter fra Westin, Abu Garcia, 13 og Savage Gear, som vi var oppe imod. Det var bravt kæmpe af alle!

– Der skal også lyde et kæmpe tak til Justfishing.dk for at søsætte dette meget positive projekt! Og som jeg sagde i programmet: “Hvis bare man kunne leve af at fiske. Ville man blive træt af det? NEJ!”.

Hvis man vil følge de to gutter fra Shimano/G.Loomis, så sving forbi Instagram. @andreaspeterrasmussen og @max_bartholin

Du kan se alle Seatrout Smash 2 filmene her:

Episode 1

Episode 2

Episode 3

Episode 4

Episode 5

Episode 6

 

 

De3n endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 - 2021.

Den endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 – 2021.

GUDESMUK – OG RENDYRKET ONDSKAB

Har du nogentinde tænkt over, hvordan gedden blev skabt? Vores udsendte har haft en snak med Gud – og fik hele historien, som det virkelig skete engang ved tidernes morgen.

TEKST: CHRIS GREGERS HALLING, FOTO: CHRIS GREGERS HALLING  OG JENS BURSELL

 

Jeg er ikke just kendt, for at lave korte tekster, hvis jeg har noget på hjerte. Det er da så bestemt heller ikke tilfældet her. Denne gang skal det handle om min enorme kærlighed til en fisk. For selv om jeg elsker alle fisk, så har nogle af dem sat dybere spor end andre. Ja…… Ovenikøbet sat dybere ar om man vil. Her er historien om en af dem.

I de bibelske tekster kan man læse om skabelseshistorien. Men selv om bogen er stor, går den ikke i detaljer omkring hvordan hvert eneste væsen skabt. Derfor spurgte jeg personligt Gud omkring skabelsen af et specielt væsen, for det er når man går i detaljerne, at historier bliver mere spændende og får karakter. Men inden historien om selve skabelsen, så får du først lidt om mig og mit forhold til det, der i min optik er et af verdens bedst skabte rovdyr.

Elsket og savnet

Jeg har ventet i et helt år. Og det er en virkelig lang ventetid, når man er forelsket til op over begge ører. Men nu skal jeg endelig se hende igen. Ja… Jeg skal ikke blot se hende, men også mærke hende, hvilket kan resultere i blodsudgydelser ved blot den mindste fejltagelse. Jeg elsker hende! Dette faktum har jeg for længst erkendt og derfor er savnet også stort efter 12 måneder uden hende. Hun har også ventet, men jeg tror ikke hun har skænket mig mange tanker i denne ventetid. Måske ikke en eneste endda, men det ændrer absolut intet ved min kærlighed til hende.

 

Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.

Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Hun har brugt ventetiden på for hende langt vigtigere ting, for drab, blodsudgydelser og lemlæstelse er hendes hverdag. Hun lyder ond og brutal, men der er også noget andet ved hende. Hun er smuk – gudesmuk. Derfor kan hun også direkte sammenlignes med kvinder af menneskelig art. Fortryllende og ond. Jeg skal gense hende sidst i oktober 2021, og jeg glæder mig usigeligt. Jeg føler ingen frygt for hende længere, som jeg ellers følte i barneårene. Men jeg har stadigvæk en utrolig stor respekt for hende. For min kærlighed kan blive gengældt med en stærkt blødende hånd, hvis jeg skulle placere den forkert i blot et eneste sekund. Her kan man tale om kontant afregning i sådanne sager, hvis hånden skulle befinde sig på forkert plads på forkert tidspunkt – #metoo. Hun er heller ikke typen, man lige sniger tungen i ørerne på, medmindre man da ønsker et skamferet ansigt. Hun er brutal, uden nåde – voldsom og aggressiv. Jeg elsker hende og jeg har savnet hende ustyrligt. Nu er tiden endelig inde til et gensyn.

En forkert bevægelse ved afkrogningen...

En forkert bevægelse ved afkrogningen…

 

Guds skabelseshistorie

 Nå, men her får du så historien, som jeg hørte den, da jeg spurgte ud i en tilsyneladende tom luft og fik svar tilbage fra noget, der mindede om vinden.

Det var blevet søndag og Gud havde skabt det meste på jorden. Sammen med Djævlen betragtede han nu dette skaberværk på denne hellige hviledag. Alt åndede fred og idyl. Jorden var smuk og for skabningerne placeret i den, var dette en version af Paradis. – Se hvilken smuk ting jeg har skabt, hånede Gud Djævlen. – Ja, svarede Djævlen. – Men det er nok lidt for sødt og velorganiseret til min smag, fortsatte han grinende. Gud åbnede en flaske sød vin lavet af druer fra den nye verden og hældte to glas op. Han svingede vinen rundt i glasset og udtrykte tilfredshed med dette produkt, som også var et resultat af den nyskabte klode. – Lad os sætte os og nyde denne skabelse, sagde Gud, og de satte sig ned, hvor de kunne overskue livets gang på den nye dejlige jord.

En udfordring til Gud

Mange ville måske forestille sig, at der altid var konflikt imellem Gud og Djævlen, men sådan forholder det sig slet ikke. Det var den hellige hviledag søndag, og på disse dage mødtes de to ofte og udvekslede ord omkring ugens gang. Der var selvfølgelig ofte konflikter og uenighed imellem dem, men der var også en balance, som der skal være imellem godt og ondt. En balance mennesket har rykket ved mange gange siden, men det er jo en helt anden historie. Således sad de og nød et glas vin fra druer i Guds have, da Djævlen pludselig udbrød. – Jeg udfordrer dig Gud, sagde han. Gud stillede glasset fra sig og stirrede interesseret på Djævlen. Han brød sig egentlig ikke om væddemål, men hvis han kunne øjne en chance for at få Djævlen ned med nakken, så var det nok værd at overveje, at bryde en enkelt lille regel for. – Lad høre oh du mørkets fyrste, svarede Gud. Djævlen så selvsikker ud. Han havde en perfekt udfordring til Gud. En svær en af slagsen. – Her er åh så smukt, og alt er idyl og fred. En perfekt verden. Måske lige bortset fra de to tossede skabninger, du har placeret i din have. De skal nok nå at ødelægge noget med tiden, startede Djævlen.

 

Geddens tænder er skabt til at dræbe.

Geddens tænder er skabt til at dræbe.

 

– Ingen er perfekt, svarede Gud og eftertidens historie, skulle vise, at han fik ret. – Jeg vil vædde med, fortsatte Djævlen med en snedig og lumsk stemme, at du kan ikke skabe et gudesmukt væsen. Langt smukkere end de andre væsener du har skabt. Men ud over at være den smukkeste, så skal dette væsen også være uden etisk sans overhovedet. Det skal ikke kende til begrebet nåde, anger, frygt eller medlidenhed. Væsenet skal besidde overlegenhed og total dominans, der hvor du nu placerer det. Eller sagt lidt kort. Et væsen så smukt, at ingen vil være i tvivl om, at det er skabt af Gud, men samtidig et væsen så ondt, at alle vil undre sig over, om jeg har haft en finger med i spillet, sluttede Djævlen selvsikkert.

Gud stirrede forundret på Djævlen. – Det har jeg da allerede gjort, sagde Gud. – Eva står jo lige der i Edens have og plukker æbler, fortsatte han, mens han pegede på kvinden, som han lige havde omtalt. Djævlen stirrede på Eva. Hun var ganske rigtig smuk, og mange af hendes efterkommere skulle også blive til smukke kvinder. Men ond? Så sandelig ja. En ondskab mænd i tusinde af generationer nok skulle få at føle. – Hun er fin, svarede Djævlen. – Men det væsen jeg efterlyser skal få fremtidige mænd til at rejse på tværs af kloden, blot for at se hendes skønhed. Så smuk skal hun være. Samtidig med, at alle omkring hende skal frygte hende. I hendes verden skal døden herske, og hendes fysiske styrke skal være alle andre overlegen. Hendes skønhed skal være det sidste mange ser, inden de oplever en grusom og pinefuld død, sluttede Djævlen.

Smukt og ondt

Gud tog atter vinglasset i hånden og nikkede. Denne udfordring var virkelig svær. Han havde skabt et væld af overlegne rovdyr på både land og i vandet. Men langt hovedparten af disse rovdyr fik søde og nuttede unger og de var sjældent onde af sind. Han skulle skabe noget overjordisk smukt, som samtidig var ultimativt ondt. Han smagte atter på vinen. Den var sød og fyldig på samme tid. Et produkt af kærlighed og omsorg. Præcis som alt andet han havde skabt. Denne udfordring var ganske anderledes og snedigt fundet på af Djævlen. – Jeg tager imod denne udfordring, sagde Gud efter grundig omtanke. Ingen – og da slet ikke Djævlen skulle tro, at Gud ikke kunne skabe alt.

 

Gedden er en fantastisk fighter udanse hvilken metode du bruger.

Gedden er en fantastisk fighter uanset hvilken metode du bruger.

 

De tømte deres glas, og inden de skiltes sagde Djævlen til Gud. -Du kan roligt gøre en flaske af den bedste vin klar til i morgen, når vi fejrer min sejr. Derefter forlod Djævlen Guds bolig syngende og forventningsfuld.

Længe sad Gud i dybe tanker. Måske var det ikke den bedste idé at tage imod denne udfordring fra Djævlen. Han havde skabt mange perfekte skabninger og ting de sidste dage, men nu skulle han skabe noget, der var bedre end perfekt. Et væsen hvor evolutionen ikke behøvede at ændre noget i millioner af år. Smuk, som kun han kunne skabe det og samtidig ondere og mere skånselsløs end Djævlen selv kunne forestille sig. Gud rejste sig og gik ned i værkstedet.

Perfektion da glasset er tomt

Jo… Det kaldte Gud det rum, hvorfra al skabelse fandt sted. I et par timer tegnede Gud forskellige væsener, der endnu ikke fandtes, men alle tegningerne endte lige så hurtigt, som de var færdige, i skraldespanden ved siden af arbejdsbordet. De manglede alle det sidste. Det som skulle gøre denne skabning unik. Aftenen gik på held, og nattens mørke timer startede. Opgaven syntes umulig, og Gud fortrød bitterligt, at han havde ladet sig gribe af Djævlens lokkende ordleg. Ud på nattens sene timer var der ikke plads til flere tegninger i skraldespanden. Faktisk lå der flere sammenkrøllede stykker papir på gulvet omkring den. Gud havde ikke rigtig koncentreret sig de sidste minutter, men helliget sig det sidste glas vins søde dråber, da han nærmest i frihånd uden at kigge, havde lavet en skitse på papiret, der lå på bordet. Da glasset var tømt kiggede Gud på tegningen. Han rejste sig med et spjæt, som i overraskelse over tegningen foran ham, som han selv lige havde lavet.

– Der er den, jublede ham højt og overrasket over sig selv. – Et par små enkle justeringer, og den er helt perfekt, tænkte han. Derefter gik Gud over til værkstedets arbejdsbord og gik i gang. Han arbejdede hele resten af natten, og da solens første stråler ramte den smukke have udenfor, kunne han endelig betragte sit skaberværk. Det var en tilfreds Gud, der nu afventede Djævlens besøg denne morgen, thi nu vidste han, at han havde overgået sig selv, og at Djævlen ville tabe udfordringen. Han havde skabt det fuldendte. Det perfekte. Det sublime.

I de stadig tidlige morgentimer ankom Djævlen syngende og glad. Han hilste selvsikkert på Gud og virkede nærmest hoverende allerede. – Har du åbnet din bedste vin, til at besegle min sejr med? spurgte han kækt. – Vinen er åbnet, men vent en kende med at fejre din sejr, til du ser hvad jeg har skabt, svarede Gud, da de sammen gik ind i værkstedet.

 

Chris med en perfekt gedde taget på flue.

Chris med en perfekt gedde taget på flue.

 

Djævlen var spændt, da de sammen gik hen mod et stort kar dækket til med et stort klæde af stof. – OK – vis mig så den ultimative smukke ondskab du har kreeret, beordrede han. Gud smilede til Djævlen, da han helt bevidst med en utrolig langsomhed fjernede det store stofklæde fra tanken. Da klædet var helt fjernet, stirrede Djævlen ind i tanken med vand med vidt opspærrede øjne. Han vidste ikke sine levende råd og var nærmest tom for ord, men fik alligevel fremstammet. – Hun… Hun er…Hun er henrivende! Men Djævlen vidste godt, at det var en stor underdrivelse. Aldrig havde han set så smukt et væsen før. Men stirrede man på hendes øjne, så var man også bevidst om, at det smukke udseende blot var en ydre skal på et væsen, hvis kynisme og arrogance skulle blive verdenskendt en dag. Bag væsenets smukke øjne så djævlen kun død og lemlæstelse. En evig jagt på det næste offer, som chanceløst måtte lade sig fortære af dette vidunderlige væsen.

Djævlen forestillede sig den frygt, som skulle blive mange byttedyrs sidste følelse i livet, inden de forsvandt i det tilsyneladende bundløse gab på dette dyr. Han kunne næsten føle deres frygt og han nød det. Så ustyrlig smuk og så frygtelig på en og samme tid. Hun var mageløs. Unik. Enestående. Fantastisk. – Selv hendes egne børn vil frygte hende, afbrød Gud stilheden med. Djævlen indså sit nederlag og faldt på knæ foran Gud. – Oh du almægtige skaber. Jeg bøjer mig i støvet foran dig og erkender, at du store Gud, er den almægtige, sagde Djævlen med en nærmest grådkvalt stemme. – Visse vasse Djævel, svarede Gud. – Rejs dig op og del denne gode vin med mig. Jeg er måske nok skaberen, men vi laver alle fejl fra tid til anden, fortsatte Gud, mens han arkiverede en mappe med titlen ”Trump” i arkivskabet for fremtidige store ideer.

Djævlen rejste sig fra støvet og fulgte Gud ud af værkstedet. Da de gik igennem døren, kastede han et sidste beundrende blik på væsenet i tanken med vand. – Må jeg få hende?, spurgte han Gud. – Det er præcis sådan en, jeg kunne bruge i kælderen, hvor jeg arbejder. Et væsen der kan skabe respekt og frygt, fortsatte Djævlen. – Nej, svarede Gud. – Hun skal tilhøre den jord, jeg har skabt. Hun skal minde alle om, at der er balance imellem smukt og grumt. At kærligt og mildt, men også ondskabsfuld kan bo i samme krop, fortsatte Gud.

 

Blodt på tanden? - så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.

Blodt på tanden? – så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.

 

En skål med Djævlen

– Men hvor vil du da bosætte et sådant væsen?, spurgte Djævlen, mens Gud fyldte to glas med dejlig vin op.

Jeg vil placere hende i Sverige, svarede Gud. – Her skal hun leve i de smukkeste omgivelser, og hun vil blive genstand for legender og myter. Herfra skal hun sprede sig til alle verdener og blive midtpunkt i sagn og fortællinger igennem millioner af år. Hun er perfekt allerede nu, så derfor skal hun heller aldrig ændres af evolutionen. Jeg vil kalde hende for Gedde og gøre hende stor og mægtig. En enehersker uden andre fjender end hende selv. Hun skal blomstre og trives, men også leve med den forbandelse, som det nu bliver, at være den absolut smukkeste og samtidig mest frygtede af alle. Således har jeg bestemt det, sluttede Gud tilfreds.

De skålede, og sammen fejrede de Guds sejr. Djævlen spurgte aldrig siden Gud om at skabe noget som helst, og resten af hans meget lange tid, var han evigt misundelig på skabelsen af gedden. Således har vinden fortalt mig historien, da jeg spurgte den. Og det er jo dejligt, selv at kunne fortolke de svar man får, når man nu stiller et spørgsmål ud i den øjensynligt tomme luft.

Et fiskeliv med gedden

Første gang jeg så hende, angreb hun en aborre, der sad for enden af en spinner, jeg fiskede med. Mit første møde med hende indeholdt kun frygt, og en dreng der løb grædende hjem fra mosen til sin far for at finde trøst. Men jeg følte hendes enorme kræfter i et kort sekund, inden hun fjernede både aborre og spinner fra en alt for lille fiskestang. En styrke jeg aldrig glemte.

Da jeg blev større, ville jeg møde hende igen. En tur der sendte mig på Vejle skadestue med en noget vissen hånd og en blødning, som ingen ende ville tage. Men jeg blev forelsket i hende. I hendes brutalitet. Hendes totale mangel på respekt – og hendes arsenal af våben i form af tusinde sylespidse tænder. Forelskelse blev til besættelse, og besættelse blev til direkte kærlighed. Nu skal jeg endelig atter møde hende, og jeg er mere spændt end noget barn nogensinde har været en juleaften. Jeg glæder mig til gensynet. For hvert år har hun skabt historier i mit sind. Historier der fortælles og varer evigt. Hun er Skandinaviens vildeste rovfisk. Så smuk, at kun en Gud kan have skabt hende… og så brutal, at man må undre sig, om ikke en Djævel har haft en finger med i spillet.

 

Friluftsland

100 ÅR MED SHIMANO

Stella er Shimanos flagskib, som uden nogen form for kompromisser repræsenterer det ypperste indenfor den nyeste teknnologi til fastspolehjul.

Shimano, der især er kendt for sine hjul og stænger af virkelig høj kvalitet, fylder 100 år i 2021. Her får du historien om den ikoniske grejproducent, der startede med at producere cykeldele i for i lang, lang tid siden.

TEKST: JENS BURSELL, FOTO JENS BURSELL, JONATHAN BJURSTAM, ANDREAS RASMUSSEN & SHIMANO INC

 

I ÅR ER DET 100 ÅR SIDEN, at grunden blev lagt til det ikoniske grejfirma Shimano, som vi alle kender – især for deres kompromisløse hjul og stænger. Historien starter i februar 1921 hvor Shozaburo Shimano åbnede Shimano Iron Works i Higashi Minato i byen Sakai, da han var blot 26 år gammel. Fabrikken blev startet på en tomt med en nedlagt celluloid fabrik, hvor han i al ydmyghed lejede næsten 40 kvadratmeter til en månedlig leje på 5 yen. På det tidspunkt havde den nye firma blot en enkelt drejebænk, som Shozaburo havde lånt fra Sano Iron Works, hvor han var gode venner med ejeren.

 

Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.

Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.

Shimano starter med produktion af cykeldele

Allerede fra starten af i 1922 havde Shozaburo Shimano besluttet sig for at fokusere sin produktion på cykeldele, som krævede det højeste niveau af teknologi at producere – og i årene efter arbejde man på højtryk med at udvikle produktionen af dele til netop cykelindustrien. I 1940 blev virksomhedens navn ændret til Shimano Iron Works Co., Ltd. og Shozaburo blev udnævnt som den første præsident for de cirka 300 medarbejdere, der var på det tidspunkt.

Produktionen af cykeldele forsatte og den næste større organisatoriske ændring var, da firmaet igen i 1951 skiftede navn til Shimano Industrial Co., Ltd som følge af en fusion mellem Shimano Iron Works og Shimano Bicycle Company. I kølvandet på dette begyndte Shimano som noget helt nyt at producere udvendige gear i 1956 og indvendige gear i 1957. I samme periode begynder man på fabrikken at eksperimentere med koldhærdning inspireret af nye tendenser på en større udstilling i daværende Vesttyskland.

Nye tider for Shimano

I September 1958 dør Shozaburo og hans slægtning Shozo fra Shimano-familien overtager posten som præsident. Et par år senere i 1961 er man klar til at lancere det nye indvendige 3-gears system på en international messe i New York, hvor cykelmarkedet er i markant vækst på det tidspunkt. Netop det amerikanske marked kommer til at danne basis for at øget salg, og i 1965 dannes Shimano American Corporation i New York med Yoshizo Shimano som præsident. Op gennem de næste par ud udvides kontinuerligt, og i 1979 etableres Shimano Yamaguchi Co., Ltd. som i dag er fabrikken Shimonoseki i den japanske by Yamaguchi. Dette nye produktionssystem blev lavet med det formål, at producere bremser til skibe.

 

Dux var det første fastspolehjul fra Shimano.

Dux var i 1971 det første fastspolehjul fra Shimano.

Produktion af fiskegrej fra Shimano

I 1971 startes en division for produktion af fiskegrej på Shimanos fabrikker – og det første produkt er en serie af spinnehjul – DUX. Den nye linje med produktion af fiskegrej var helt i tråd med missionen fra produktionen af cykeldele – nemlig at bidrage positivt til den almene folkesundhed ved at facilitere og opmuntre til forskellige fysiske outdooraktiviteter.

Satsningen på fiskegrej viser sig at gå så godt, at man i 1972 etablerer Shimano Europa GmbH i vesttyske Düsseldorf, samtidig med at koncernen bliver børsnoteret i japanske Osaka. Parallelt med satsningen på lystfiskerne, forstærkes indsatsen for salget af cykler, med sponsorater til cykelhold i både Europa og hjemlandet Japan i 1973, hvor koncernen udvides med en afdeling i Singapore. Og satsningen giver pote med at firmaet nu også børsnoteres i Tokyo.

Op igennem halvfjerdserne lanceres en række nye komponenter til racercykler, og i 1978 blev der igen satset stort på lystfiskerne med lanceringen af Bantam-hjulene, som blev lavet med henblik på ultra let præcisionsfiskeri efter bass. I 1979 flyttes Shimano American Corporation til New Jersey.

I 1981 etableres datterselskabet Kimamoto Fishing, og i 1984 afholdes for første gang Shimano Japan Cup for at promovere alle de mange sjove og spændende muligheder der er inden for sportsfiskeriets verden. Året efter flytter Shimano Europe til byen Hilden i Vesttyskland, mens hjulserien Titanos, hvor der eksperimenteres med composit materialer af titanium, kulfiber og resin, for første gang kom på markedet.

 

Det ikonisk Stellahjul - her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.

Det ikonisk Stellahjul – her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.

Ultegra – nye fastspolehjul fra Shimano

Op i gennem firserne oplever Shimano en stigende vækst inden for fiskegrej og lancerer i 1987 det kendte fastspolehjul Ultegra, der sidenhen er kommet i et hav af forskellige typer og modeller. Udviklingen kulminerer i 1988, hvor Shimano U.K. Ltd. etableres med det formål at effektivisere salget af fiskegrej i Europa – og i samme periode begynder firmaet også at producere medestænger, som der er et meget stort marked for i England. Firmaet producerer også stænger med justerbar længde, så den samme stang kan bruges til flere forskellige formål.

Den øgede vækst betyder i slutfirserne også opstarten af nye afdelinger – fx Shimano Benelux B. V og Shimano Fishing Holding B. V – plus nye afdelinger i Italien og Malaysia. I samme periode lanceres også serien af fiskegrej – Nexus – og koncerne omdøbes til Shimano Inc.

 

Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud.

Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud i 1992.

Shimano Stella introduceres i 1992

Det ikoniske fastspolehjul Stella ser dagens lys første gang i 1992 – samme år hvor Keizo Shimano bliver den tredje præsident for koncernen, og der etableres endnu en afdeling i Australien. I 1995 afløses han af Yoshizo Shimano, og samme år kommer en ny model af Stella med det dengang revolutionerende SHIP (Smooth and Hi-Power System) der betød en markant forøget reduktion af vibrationer under indspinningen. Siden da har udviklingen af nye Stella hjul så at sige båret udviklingen af alle de andre billigere hjulserier – og det der derfor især disse hjul, som nævnes i forbindelse med nye hjulteknologier, hvor knowhow sidenhen overføres og til de knapt så dyre modeller i varieret form.

 

G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe.

G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe i 1997.

G.Loomis opkøbes af Shimano

I 1997 opkøbes stangproducenten G. Loomis, der selv var startet 15 år tidligere, af Shimano. Det markerer starten på udviklingen af stænger, der er lige så kompromisløse som hjulene, hvilket betyder, at Shimano nu om dage har et kæmpe udvalg af topkvalitets stænger til stort set samtlige former for lystfiskeri. Året efter bød på en ny model af det kompromisløse hjul Stella med et helt nyt koncept: I stedet for at minimere antallet af dele forsøgte man at komprimere dem i stedet, for på denne måde at få et mere velfungerende hjul, der samtidig fyldte mindre og havde et flottere slim-line look. I samme periode begyndte koncernen også at producere dele til både golf og snowboard markedet.

Stella træder ind i det nye årtusinde

I 2000 træder Stellahjulene ind i det nye årtusinde med manér, idet Stella Millenium Edition lanceres med et helt nyt Super Slow Oscillation System, der var designet til at øge kasteafstanden. Millenium-udgaven var også den første model af fastspolehjul, hvor håndtaget blev skruet på – hvorved man fik et hjul, der bedre kunne komprimeres under transport. Og som prikken over i´et blev ”Millennium Edition” på futuristisk vis indgraveret med laser på hjulene. Året efter blev Yozo Shimano præsident for den efterhånden multinationale koncern, hvor der i årene efter også kom afdelinger i både Taiwan, Frankrig og Tjekkiet.

Shimano fortsætter i 2001 satsningen på at perfektionere Stella og begynder at udvide udvalget af spoler, så den enkelte lystfiskere lettere ville kunne tilpasse sig den aktuelle fiskesituation ved vandet. I 2004 opgraderes Stella med en bøjlearm i et eneste stykke, og året efter åbnes også afdelinger for cykeldivisionen i Skandinavien.

Koncernen udvider konstant med nye afdelinger, og i 2007 kommer turen til Sydamerika – med opstarten af Shimano Latin America Representacao Comerial Ltda. Samme år perfektioneredes Stella med rustfri S-A-RB kuglelejer samt en ny AR-C spole, der gav mindre friktion ved lineafgivelsen – og dermed længere kast samt mindre kludder.

I 2009 begyndte Shimano også at producere ro-udstyr, og året efter opgraderes Stella igen med X-SHIP – et nyt gear system, som sikrede den perfekte vibrationsfri rotation. De kommende år bød på flere nye afdelinger i fjernøsten.

 

Shimano NRX

Hvis du er til fede kystfluestænger, så er Shimano NRX+ et temmelig godt bud. Læs mere om dem her.

 

Shimano 100 år

Ny gear-teknologi

I 2014 introducerede Shimano MicroModule teknologien, der reducerede vibrationerne under indspinningen markant. Dette var et markant gennembrud i hjulets design, fordi man fik en højere indspinningskomfort uden at skulle gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Samme år udvidedes koncernen yderligere til også at involvere produktion af actionkameraer – og nye afdelinger kommer til i blandt andet Tyrkiet.

Hagane konceptet lanceres i 2015 – et hjuldesign, der forbedrede den vibrationsfri indspinning samtidig med, at en enorm styrke i hjulet blev opnået. Parallelt med opstarten af flere nye filialer begyndte Shimano nu også at åbne en slags kombination af barer og flagshipstores i et forsøg på at kommunikere firmaets værdier og inspirere folk til en ny livstil med cykling og fiskeri som omdrejningspunktet. Og med den nye 2018 version af Stella fik koncernes flagskib indenfor fastspolehjul endnu et løft: Den nye model havde nemlig en hidtil uset smoothness i sin gang, hvilket var muliggjort af det nye Micro Module II system.

Kontrol over kvaliteten

Shimano er en af de få firmaer, som leverer grej til fiskebranchen, der selv ejer sine fabrikker. Det betyder, at de har 100 % styr på kvalitetskontrollen. Eksempelvis tjekkes alle Shimano hjul i specielle ”stillerum” fyldt med mikrofoner, der kan opsnappe den mindste mislyd fra hjulene, hvor der skulle være en mekanisk fejl. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket også er en af årsagerne til at Shimanos hjul har det gode ry, som de har i dag.

 

Joanathan Bjurstam, Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element .

Joanathan Bjurstam, der er Shimanos Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element.

Shimano Nordic overtager salget i Skandinavien

I 2020 etablerer Shimano for første gang en skandinavisk salgsafdeling – Shimano Nordic, og samme år færdiggjorde man det nye Technology Innovation Center i hovedkarteret, hvor Taizo Shimano blev den sjette præsident for familiedynastiet.

– Det, at vi nu har en afdeling af Shimano i her Skandinavien betyder, at vi lettere kan fokusere 100 % på, dette marked med grej, der er lavet specifikt til det skandinaviske fiskeri, fortæller Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic. – De skandinaviske lystfiskere kan derfor roligt glæde sig til de kommende år, hvor der vil komme endnu flere nyheder lavet specifikt til vores hjemlige marked.

 

Du kan læse mere om Shimanos 100 års jubilæum her.

 

Shimanos nyeste præsident

Shimano koncernen ledes i dag af Taizo Shimano.