SIKKER SÆSONSTART: TJEK DIN CO2 VEST

Husk jævnligt at tjekke, at alting fungerer på din CO2 vest – samt at patronen er frisk.

Mange lystfiskere bruger påsken til at gøre båden klar til en ny sæson. Men man skal også huske at tjekke sin redningsvest – det tager kun få minutter, og det kan redde liv.

AF MERETE KABEL

Mellem 5-10 pct. af de selvoppustelige redningsveste, der er i brug, har funktionsfejl. Derfor er det en god idé at tjekke redningsvesten mindst én gang om året – og sæsonstarten er en oplagt anledning.

– I dag er langt de fleste redningsveste oppustelige, og derfor er det særlig vigtigt at tjekke, om den automatik, som udløser vesten, stadig fungerer efter at have været pakket væk en hel vinter. Når du bruger vesten jævnligt, slider du også på opdriftsblæren, som kan blive utæt, og så er vesten ikke meget bevendt. Gør det derfor til en del af forårsklargøringen af båden, at du også tjekker alle redningsveste ombord, så du trygt kan invitere familien med på vandet, lyder det fra Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

 

Harald Nyborg

 

– Du bør tjekke vesten yderligere et par gange i løbet af sæsonen, for så vil du opdage, hvis gaspatronen er defekt, eller hvis der er andre dele, som er udtjent. Tag også stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt – og husk at tage vesten på, når du sejler ud, ellers gør den ingen gavn, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

Ud af de 11 druknede i forbindelse med fritidssejlads i 2021, var det blot tre af dem, der bar vest, da de blev fundet i vandet.

Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere.

 

Er der hul på gaspatronen skal den kasseres/skiftes

Er der hul på gaspatronen skal den kasseres/skiftes.

 

Hvis indmaden ser således ud i din CO2 vest skal vesten kasseres.

Hvis indmaden ser således ud i din CO2 vest skal vesten kasseres.

Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest

  • Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk, hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
  • Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
  • Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
  • Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
  • Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
  • Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
  • Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.

 

Korrekt monteret frisk patron - klar til brug.

Korrekt monteret frisk patron – klar til brug.

Fakta: 11 personer mistede livet ved fritidssejlads i 2021

I 2021 omkom 11 personer i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet ifølge Søsportens Sikkerhedsråd. Blot 3 ud af de 11 druknede bar vest, da de blev fundet i vandet. De 11 drukneulykker ligger en anelse under gennemsnittet for 2011-2021, som er 15 druknede personer om året.

– Det er positivt, at antallet af druknede er faldet en smule, når vi sammenligner med det gennemsnitlige antal druknede i de seneste 11 år. Særligt fordi der i 2021 var mange mennesker på vandet i kanoer, kajakker, på paddleboards og i sejl- og motorbåde. Set i forhold til hvor mange mennesker, der har været på vandet i deres fritid, så er der relativt få omkomne. Men uanset hvor langt ned druknetallet kommer, så vil det stadig være for højt, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

Af de 11 fatale ulykker i 2021, skete de fem i roligt vejr med under 5 m/s, mens de andre seks ulykker skete ved en vindstyrke på 5-7 m/s. Det bekræfter, at det er en myte, at de fleste ulykker på vandet sker i hårdt vejr. Derfor skal man være på vagt selv i roligt vejr og tage redningsvesten på, selvom der er havblik.
Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd

 

Friluftsland

 

 

BETTINA OG TORSKENE

De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.

Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.

 

AF THOMAS GRAVERSEN

 

DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.

Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.

 

Friluftsland

 

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet om - kring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størr elserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo.

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.

 

Et helt liv med lystfiskeri

Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.

– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.

Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.

Torsk i Lillebælt

Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.

 

En rigtig stor del af Bettinas fri - tid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

 

Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.

Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?

– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.

– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.

 

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

 

Bettinas grej til torskefiskeri

Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.

Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.

Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.

 

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiske - riet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

 

Alle de gode fiskeoplevelser

– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018

 

Friluftsland

DER VAR ENGANG – STORTORSK PÅ SUNDET

Der var engang, hvor dette var et helt almindeligt syn på Øresund: Hård strøm, tungt grej og hårdt spændt for… 

Idag løfter man øjenbrynene, når en 6-8 kilos torsk klasker i dækket, men der var engang, hvor de indre danske farvande bød på et fornemt fiskeri efter stortorsk. Det er faktisk slet ikke så lang tid siden, at en “måler” på over 10 kilo stadig var realistisk i fx Øresund, men lige nu er torskene fredet indtil 31. marts – og der er desværre nu meget langt imellem de store fisk. Så mens vi venter på den kommende torskesæson, får du her en beretning fra de gode gamle dage i 2016, med håbet om at vi forhåbentlig engang vil komme til opleve stortorsk igen i Øresund. Følg med Fisk & Fri på en lærerig torsketur med Team Svinet og Jesper Lyngsie bag roret.

 

 AF REDAKTIONEN

 

DET ER VINTER og bidende koldt, men heldigvis er vinden ganske svag, da vi mødes på Helsingør Nordhavn. Jesper Lyngsie, Jesper Willestofte og Nikolaj Hjorth har allerede sat båden i og er i fuld sving med at klare de fornødne forberedelser, inden vi stævner ud på Sundet. Jeg springer i tørdragten og tømmer hurtigt bilen for det gear, jeg skal have med og støder til. – Det er kanon-forhold i dag, indleder Jesper med en sikker stemme på vej ud af havnen. – Forhåbentlig finder vi nogle store.

 

Harald Nyborg

 

Vi er ikke de eneste, der har fået den gode ide at tage på havet denne stille januardag. Et mylderaf tur- og småbåde fræser omkring i deres søgen efter torskene. –  Der er fanget godt med målere på det seneste, fortsætter Jesper, mens han finder sin smartphone frem. Han bladrer lidt i billedarkivet og viser en stribe imponerende torsk frem, som er taget fra hans båd, First Timer, på det seneste. Forventningerne stiger i takt med, at vi nærmer os dagens første stop i det nordlige Øresund. Jeg har fisket torsk før, men er på ingen måde erfaren udi vinterbulefiskeriet, så jeg forventer en stejl læringskurve i selskab med en af Øresunds skrappeste besætninger.

 

Den erfarne havfisker Nikolaj Hjort med en af dagens mange målere.

Den erfarne havfisker Nikolaj Hjort med en af dagens mange målere.

Kunsten at fange de store torsk

 Torskefiskeriet er en svær kunst at mestre, især hvis man vil fange målere over 10 kilo. Det er nemlig på ingen måde nemt at lokalisere de store fisk, og ej heller at prikke dagen, hvor de er til at få i tale. Team Svinet dyrker især fiskeriet på Øresund, hvor de fanger torsk året rundt. En af deres vigtigste nøgler til succes – ud over et enormt omfattende pladskendskab og nogle skarpe mavefornemmelser – er en enorm vedholdenhed samt vilje til at lære nye ting. Desuden er båden First Timer, en Orka 540 med en 115 hk Honda på hækken, pakket med fintfølende elektronik, som er nøje udvalgt til netop dette fiskeri.

Båden er udstyret med en Garmin xsv 7410 netværksplotter, et Garmin xsv 7412 netværksekkolod tilsluttet to styk GT51 transducere, et Humminbird TCR Color1 med 455 kHz og sidst men ikke mindst det gode gamle Koden 841 ekkolod tilsluttet to styk B45 Airmar transducere. Der er således ikke meget, som går Team Svinets tryner forbi.

 

Jesper Lyngsie og Jesper Willestofte med fast fisk i dybet. Det er ikke ualmindeligt med flere fisk samtidig, når man fisker på loddede fisk.

Jesper Lyngsie og Jesper Willestofte med fast fisk i dybet. Det var i 2016 ikke ualmindeligt med flere fisk samtidig, når man fisker på loddede fisk.

Stortorsk i farvandet

Tilbage på Sundet styrer Jesper First Timer i stadig mindre cirkler om »byttet«. Stemningen i båden er intens og til at tage og føle på. Vi har allerede fanget lidt mindre torsk, men de store er indtil videre udeblevet. Drengene er klar, og det fornemmes tydeligt, at der ikke er plads til slinger eller fodfejl, hvis vi skal fange dem.

Bulefiskeri er i den grad en »holdsport«, som kræver tæt samarbejde mellem skipper og besætning – og Team Svinet er en velsmurt maskine i denne sammenhæng. Jesper styrer kyndigt båden op over de loddede fisk og stopper den resolut, hvor han mener, det passer i forhold til strømlag og afdrift.

– Så er det nu, siger han, mens han slipper pirken mod den lille bule, han har loddet på bunden. – Der er ikke mange, men forhåbentligt er de store. Jeg er udstyret med en helt almindelig pirk, og det mærkes tydeligt, at den ikke har den samme fart som resten af besætningens agn, der er specialfremstillet til formålet. Inden jeg når til bunden, står Nikolaj med krum stang og et bredt smil. – Jeg tror sgu, det er dagens første, siger han selvsikkert, mens han gelinde presser fisken fri af bunden.

Dybe rusk og udløb mod bunden indikerer, at det er en fisk af anseelig størrelse. Jesper bakker båden efter den, så Nikolaj kan lægge pres på fisken ovenfra. Efter nogen tid kommer en stor hvid plamage til syne under First Timer. En torsk på den rigtige side af 10 kilo – en måler som de kaldes – har taget Nikolajs pirk. Fisken kommer hurtigt indenbords, og så går det stærkt. Den 12,3 kilo tunge torsk bliver hurtigt vejet, fotograferet og genudsat.

 

Skipper på First Timer, Jesper Lyngsie med dagens største torsk – en flot fisk på 13,6 kilo.

Skipper på First Timer, Jesper Lyngsie med dagens største torsk – en flot fisk på 13,6 kilo.

 

– Vi fisker efter madfisk, men der er grænser for, hvor meget vi tager om bord, forklarer Jesper og fortsætter. – Derfor genudsætter vi så vidt muligt de store her på First Timer. Mellemfiskene på 4-8 kilo, som der mange af på denne årstid, er bedre madfisk og desuden vil vi jo gerne passe på målerne, som er vigtige for bestanden og et fortsat godt fiskeri. Og det er da heller ingen hemmelighed, at vi gerne vil have chancen for at fange trofæfiskene igen, når de er endnu større, smiler han.

På jagt efter nye stortorsk

Vi genoptager vores søgen efter fiskene, som vi for længst er drevet forbi, og jeg kigger nysgerrigt med på loddet for at lure, hvad det er, Jesper søger efter. – På dage som i dag, hvor der er mange både på Sundet, kan torskene godt forsvinde hurtigt, forklarer han og fortsætter. – De bliver simpelthen skræmt af støjen fra alle bådenes transducere, og derfor kan det tit være udslagsgivende at søge sine egne veje. Alternativt skal man være vedholdende og lære at finde de helt små buler. Når, der er sparsomt med fisk, eller hvis de står trykket mod bunden, kan de være enormt svære at se, uddyber han. Her kommer erfaring med at kunne skelne skidt fra kanel på loddet ind i billedet. Selv det mindste »fnuller« over bunden kan være fisk, man skal bare indstille apparaterne korrekt, og vide hvad man skal lede efter, pointerer den erfarne skipper.

– Er det kun her om vinteren, at det forholder sig sådan, spørger jeg nysgerrigt. –Nej på ingen måde, er svaret. – Fiskene står i større og mindre buler det meste af året, fastslår Jesper og uddyber. – Når du ser fisk i buler over bunden, er de ofte fødesøgende. Begrebet »bulefiskeri« har altså ikke noget specielt med gydende fisk at gøre.

 

Nikolaj Hjorth sender en måler retur med et tak for kampen. Om bord på First Timer forsøger man så vidt muligt at genudsætte torsk over ti kilo.

Nikolaj Hjorth sender en måler retur med et tak for kampen. Om bord på First Timer forsøger man så vidt muligt at genudsætte de store torsk.

 

Vi fisker os længere ned i sundet, hvor der er lidt mindre kamp om pladsen, og så går det løs. Fiskene er pludselig lettere at finde, og stoppene bliver hyppigere. Inden for få timer fanger vi en del flotte vintertorsk. Jesper Lyngsie fanger dagens største på 13,6 kilo, jeg får en PR på 13,5 kilo og Nikolaj snupper yderligere en måler.

Jesper Willestofte fanger også godt med flotte torsk, men har stadig en måler til gode – og det er oven i købet hans fødselsdag. Så da vi ud på eftermiddagen sejler Nikolaj, som har andre planer, I land, forslår skipper, at vi tager en time mere og finder en fødselsdagsmåler til Jesper. Det lykkedes heldigvis. 12,6 kilo vejer den for at være helt præcis – og er en flot afslutning på en fiske- og lærerig dag.

Fakta om bulefiskeri efter torsk

Bulefiskeri er i alt sin enkelthed fiskeri efter torsk, der står tæt samlet fra bunden og op i vandet, hvor de ses som små eller store buler på loddet – heraf navnet. Bulefiskeri kan dyrkes hele året og kan være mindst lige så effektivt om sommeren som om vinteren. Bulefiskeri forbindes og forveksles ofte med fiskeri udelukkende på gydende fisk, men det er ikke helt sandt. Vist bliver der fisket intenst i torskenes gydeperiode, hvor bl.a. deres rogn er en eftertragtet delikatesse, men under selve legen står torskene pelagisk midt i vandet, hvor de ikke er til at fange og altså ikke står i buler på bunden.

 

 

En stor del tiden går med at finde fiskene, når man fisker vintertorsk. Til gengæld kan fiskeriet være enormt hektisk, når fiskene først er fundet.

En stor del tiden går med at finde fiskene, når man fisker vintertorsk. Til gengæld kan fiskeriet være enormt hektisk, når fiskene først er fundet.

Jespers tips til stortorskene

 1: Vedholdenhed er et must på havet. Det er langt fra hver gang fiskeriet spiller fra første stop, og her gælder det om at hænge i, indtil du finder melodien. Det er heldigvis på sådanne svære ture, at du bliver bedre til at fiske.

2: Øresund og flere andre indre danske farvande er strømsatte. Der kan være flere strømlag, hvor strømmen skifter retning og hastighed flere gange mellem overflade og bund. Lær dig at læse strømmen og korriger kontinuerligt timingen af dine stop mm. efter dette.

3: Hvis du ikke kan få fiskeriet til at køre, så korriger dine metoder systematisk, en variabel af gangen. Lad endelig være med at ændre på for mange parametre på samme tid, så bliver det nemlig uvist, hvilke ændringer, der er udslagsgivende.

4: Lær dit lod, din båd og resten af dit udstyr godt at kende. Det tager tid, men det er enormt svært at optimere fiskeriet, hvis man ikke kender sit gear og har erfaringer med dets muligheder og begrænsninger.

5: Læs fiskenes adfærd. Bliv bedre til at gisne om hvilken retning fiskene generelt bevæger sig. Det gør det noget nemmere at finde dem igen – især på store ensartede områder.

6: Prik dagene, hvor det er værd at tage på havet. Som udgangspunkt er strømskift på Øresund dårligt for fiskeriet. Om det er udsving i saltholdigheden, byttefisk som flytter sig eller helt andre faktorer, der gør sig gældende er uvist, men faktum er, at strømskift har negativ indvirkning på fiskeriet.

Du kan følge Team Svinet både på deres hjemmeside og facebook.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016

 

Harald Nyborg

 

HAVFISKERI FRA HOBIEKAJAK

Store fisk fra et lille fartøj – fra en Hobie Kajak kan man dyrke alt fra let havfiskeri til det mest ekstreme efter havenes giganter. På youtube.com kan man finde spændende klip fra hele verden, hvor kajakfiskere får deres sag for med spændende fisk.

Når man nævner ordet kajak, ser mange nok et billede af den ensomme grønlandske fanger, der sejler blandt store isbjerge. Men – en lystfisker er vel også en slags »fanger« og i en Hobie kajak kan man også komme til havs, have højt til loftet og få store fiskeoplevelser.

AF DAVID NIELSEN

 

KAJAKKEN vugger blidt på vandoverfladen, og jeg sidder med en følelse af, at der hvert øjeblik kan dukke et isbjerg frem af tågen. Men lokaliteten er Langeland, og klimaforandringerne er heldigvis ikke så fremskredne, at vil kunne lade sig gøre. Men her er tyst, og der er højt til himlen, nøjagtigt som der ville være hvis man befandt sig i en kajak på en grønlandsk fjord.

Jeg kigger intenst på stangspidsen og mærker så det konstante træk, da tobisen på mit takel bliver inhaleret på bunden, 12 meter under kajakkens køl. Modhug, fight og så bryder en flot pighvar vandoverfladen. Det kunne ligeså godt have været en havkat, rødfisk eller uvak, hvis jeg havde befundet mig højt mod Nord, for Hobie Kajakken er et fantastisk fartøj at dyrke havfiskeri fra!

 

Friluftsland

 

Vores hjemlige fiskeri efter fladfisk, er som skabt til kajakfiskeri!

                                               Vores hjemlige fiskeri efter fladfisk, er som skabt til kajakfiskeri!

 

Kajakkens historie

Kajakken har mere end 1000 år på bagen som fartøj og jagtredskab, og stammer fra inuitterne, folkeslagene fra de arktiske egne som Grønland, Canada, Alaska med flere. Traditionelt set er kajakker lange og slanke samt beregnet til én person, men der har gennem alle tider været forskellige udformninger af disse både, da de blev tilpasset de farvande de skulle benyttes på, samt på hvilket bytte der skulle jages.

Nu om dage, er kajakken udbredt til hele kloden, og fremstilles primært af kulfiber, glasfiber eller plastik. De moderne typer af kajakker tæller bl.a. hav-, tur- og kapkajakker. Disse typer har forskellige konstruktioner, da kajakker til konkurrencesejlads, skal kunne yde en god fart, mens kajakker til tursejlads, skal være mere stabile og ikke behøver at kunne skyde samme fart.

Havkajakken er sødygtig og er designet til at kunne klare forholdene på forholdsvis åbent farvand.

 

En Hobie Kajak kan udstyres med alt tænkeligt elektronisk udstyr og blive en toptunet lille fiskemaskine.

                     En Hobie Kajak kan udstyres med alt tænkeligt elektronisk udstyr og blive en toptunet lille fiskemaskine.

 

Havfiskeri fra kajak

Roning i havkajak er blevet en populær sport herhjemme, og fiskeri fra denne kajaktype får flere og flere tilhængere. Kajakken er let at transportere og kan håndteres af én person, når den skal søsættes. Hovedparten af de lystfiskere, der har kastet sig over kajakfiskeriet, bruger den i jagten på havørreder. Fordelene er åbenlyse: Man kan hurtigt komme vidt omkring og få affisket en masse forskellige pladser. Mange af disse pladser er ofte svært tilgængelige for kystfiskeren.

Som kystfisker oplever man tit, at fiskene jager lige uden for kastehold, men som kajakfisker sejler man bare ud, hvor fiskene er. Med en kajak kan man også sejle ind på meget lavt vand og så at sige nærmest lydløst snige sig stille ind på sky fisk. En traditionel kajak har dog den ulempe, at den skal navigeres ved hjælp af hænder og arme, og dette gør det svært samtidigt at fiske aktivt, med mindre man trækker blink efter kajakken. Med en Hobie pedalkajak kommer man ud over dette problem.

Denne kajak, som er en »sit-on-top« kajak, drives frem af et pedalsystem, som får to finner under båden til at bevæge sig. Pedalerne betjenes, ligesom på en cykel, af dine ben, og da man har langt flere kræfter i ben end i arme, kommer man dels hurtigere frem og kan samtidigt komme meget længere. En kajak er normalt et ustabilt fartøj, der kræver nogen øvelse at lære at sejle, men Hobien er meget stabil, og er derfor ideel for uerfarne kajakfiskere.

 

Frank Koop med et par fine flade fra kajakken.

Frank Koop med et par fine flade fra kajakken.

På havfiskeri i hobiekajakken

I en hobie kajak kan man fiske på samme måde, som fra en havkajak, men i Hobien har man hænderne fri og kan fiske aktivt og samtidigt have fremdrift. Sammenholdt med en småbåd, har denne kajaktype en hel åbenlys fordel, når der fiskes efter fladfisk ved ingen eller meget svag strøm.

En båd vil nærmest ligge stille under disse forhold, og da fladfiskene godt kan lide en agn i bevægelse, vil fiskeriet sjældent være særligt godt. Men i Hobien, kan man trampe sig stille og roligt frem, og derved fiske på samme måde, som hvis der havde været lidt strøm. Denne bevægelse kan gøre forskellen mellem fiasko og succes, og derved skabe gode fiskeresultater.

Det samme gør sig gældende ved fiskeri efter torsk. Er der ingen drift, er det som regel svært at fange fiskene. I godt vejr kan man tage sig en forholdsvis lang »cykeltur « til havs, og fiske efter arter, som man normalt ikke forbinder med kajakfiskeri herhjemme. PåYouTube kan man finde mange videoer med kajakfiskere, der fanger alt fra sejlfisk, hajer og andre eksotiske arter fra alle kroge af verden.

Mange fiskemuligheder fra kajakken

Herhjemme kan man dyrke pirkefiskeri efter torsk, sej og lubbe og kaste- eller flådfiskeri efter makreller. Med et simpelt medetakel agnet med børsteorm er skrubber, isinger og rødspætter mulige fangster, for ikke at glemme torsk, hvilling, knurhane, fjæsing, berggylt og mange andre arter. Med sildestykker eller tobiser på et glidetakel, er pighvar og slethvar mulige fangster. Ud for den jyske vestkyst er havbarsen et oplagt bytte, og på Bornholm kan man jagte storlaksen fra sin Hobie kajak.

Farvandene omkring Danmark er alle oplagte fiskepladser til havfiskeri fra kajak, det vigtigste er gode vejrforhold og skarp fokus. Ved ture længere til havs er det helt perfekt, hvis man kan alliere sig med nogle småbådsfiskere, så man har en »redningsbåd« lige ved hånden, hvis der skulle opstå en kritisk situation.

Hobie kajakken er forsynet med et rorsystem, pedaler og et polstret sæde med ryglæn, så man sidder behageligt. Der er gode muligheder for at påmontere stangholdere, ekkolod og små kortplottere, så man får de samme fordele i forhold til at finde fiskepladserne, som man har i en småbåd.

Fiskegrejet er det samme som ved småbådsfiskeri, men man kan dog ikke have så meget med i en kajak, og samtidigt skal man have orden i sagerne og tænke over, hvordan man organiserer sine ting, så man hurtigt og let kan komme til dem. Forholdsvise korte fiskestænger kan også være meget handy til fiskeri fra en kajak.

Jo – der er masser af fine muligheder for havfiskeri fra kajak i Danmark – det er sikkert.

 

Friluftsland

SNIGERJOLLER – LET, HURTIGT OG MOBILT

Bådrekorden fra ”Snigeren” er en muskuløs brakvandsgedde på 10 kilo.

Til den hurtige smut­tur er det genialt at have en mindre jolle, der er let at søsætte selv de mest under­lige steder, hvor ingen andre fisker. Frederik Hansen har kigget på mulighederne.

 

AF FREDERIK HANSEN

 

DER HAR VÆRET SKREVET en del om mindre småbåde – lige fra de små ”gedde-racere” – a la Linder 400 Sportsman, Quintrex 390 Explorer til lidt større amerikan­ske bassboats og topfede fiske­både a la Ranger, Nitro, Tracker, Quintrex, Alumacraft, Starweld, Crestliner, Lund og Ranger – for bare at nævne dem, der forhand­les i Skandinavien – bl.a. hos Westgear og Mojoboats.

Mange inkarnerede småbådsfi­skere har to både i ”stalden” – en større båd til havfiskeri og trol­ling – og så den lidt mindre til kastefiskeriet efter havørred og gedde kystnært – samt fiskeriet i fjorde samt større søer.

 

Harald Nyborg

 

Den store båd på +18 fod kræ­ver gode ramper, mens den lille 13-17 fod kan søsættes fra lidt mindre ramper – og trækkes efter mindre biler. Og er de af alumini­um, hvad mange er, så kan de sæt­tes ud fra naturramper eller direk­te fra stranden, hvis man kan få bilen tilstrækkelig langt nok ned. Dette set-up – med to komplimen­terende både – har jeg nu anvendt i en del år snart, men der opstod snart endnu et uafdækket behov – nemlig en båd, der er så let, at man uden problemer kan bære den to mand 2-3-400 meter – dvs en båd på max 50-70 kilo. Sam­tidig skal den selvfølgelig være stærk og nogenlunde sødygtig. 

 

4 fede snigerjoller

Ideen med denne bådtype er alt­så at fiske de steder, som kun få fisker fra båd. Og de steder er der ikke nogen rampe. Det kan være steder, hvor den store båd er for stor, og hvor der er for langt at sejle med den mindre båd – fx steder med signifikante afgrænsede hotspots i beskytte­de farvande, altså mindre søer – fjorde uden rampe i nærheden og kyststrækninger. Eksempler på mere offentlige kendte vande kan være: Isefjorden ved Munk­holmbroen, Lammefjorden, Vest-kysten, Mariager Fjord, Vejle Fjord, Odense Fjord, Møn og Stevns. For så ikke at nævne alle de små danske øer, man kan rejse til med færge – og hvor der ikke lige er en rampe i nærheden. Le­jer man et sommerhus forholdsvis tæt til vandet, kan man bære sni­gerjollen direkte ned til vandet.

Alle nedenstående joller kan bæ­res 2 mand – og er samtidig no­genlunde fornuftige at fiske fra – størrelsen taget i betragtning.

 

Denne fine vinterørred på 58 cm blev fanget fra land. Fredrik kendte pladsen i forvejen, så han sejlede helt ind til land, og fiskede hotspottet af fra kysten.

Denne fine vinterørred på 58 cm blev fanget fra land. Fredrik kendte pladsen i forvejen, så han sejlede helt ind til land, og fiskede hotspottet af fra kysten.

På fisketur med den lille snigerjolle

Den lille snigerjolle behøver ikke at være på en bådtrailer; den kan ligeså godt ligge på taget af bilen eller i havetraileren. For­målet er jo alligevel ikke at bruge rampe, men at bære den direkte ned til fiskevandet de steder, hvor det kan lade sig gøre. Har man båden stående på en konventio­nel bådtrailer, kan man også flere steder afmontere bådtraileren fra båden, og så køre den ned af små bakker og stensætninger, som man måske ikke kunne komme ned til med bilen. Når man skal have sættet op igen er der tre mu­ligheder:

Enten tager man den op igen, som man satte den ud – altså trækker båden på bådtraileren op igen med alt udstyret. Men har man ikke kræfter og fodfæste nok til dette, er der to andre muligheder.

Den ene er, at man sætter et tov i traileren til bilen, der står et sted, hvor man ikke sidder fast – og så trækker båden op med bilen. Pro­ceduren er ret simpel. Man slæber traileren ned til stranden, hvor båden ligger og kører traileren med håndkraft så langt ned, som man typisk ville gøre ved normal isætning på rampe. Når traileren er på plads, binder man et tov fra bilen ned til sammenkoblingen ved traileren, INDEN man ruller båden ind. Det sikrer, at traileren holder sig nogenlunde på plads, når man ruller båden på. Traileren må godt løfte sig lidt, det gør faktisk kun optagningen mindre udsat for, at bunden af båden skraber på eventuelle sten, da vinklen til traileren bliver mindre. Når båden er rullet på, kører man trailer og båd langsomt samt sikkert op. Husk at næse-hjulet på traileren skal være rullet så langt ned, at det kan bevæge sig – dvs. fri af ”hakket” der fikserer næsehjulet ved almindelig transport. Den tredje og sidste mulighed at bære hvert enkelt modul op. Altså grej, batteri, motor, båd og trailer – hver for sig. Tidskrævende, men det skal nok lykkedes. Det er jo kompromiset ved en lille båd. Til gengæld kan man så glæde sig over, at man har søsat sin båd tæt på fiskepladsen – måske et uberørt sted med de helt store fisk… DER ER MANGE.

 

En lille let båd øger antallet af lokationer for søsætning, og dermed de potentielle fangster.

En lille let båd øger antallet af lokationer forsøsætning, og dermed de potentielle fangster.

De mange fordele ved en lille fiskejolle

Fordelene ved den lille sniger-jolle er eksempelvis, at man have den på slæb ved kystfiskeri. En anden fordel ved denne bådtype til især kystfiske­ri er, at kommer man til et sted, hvor man ønsker at fiske fra land, kan man sejle ind til kysten og så vadefiske. Bevares det kan man også i en 4-5 meters alujolle, men den helt store fordel ved denne lille gryde er, at man kan have båden på slæb. Altså simpelthen binde båden fast til sig, men man går og vader. Helt ind til knædybt vand kan man have den på slæb.

Så sparer du også besværet med at gå tilbage efter båden efter endt fiskeri. Er der lidt bølger og sten, gør det ikke synderlig meget. Den lille lette båd tager ikke skade af det – og har du transducer på et beslag, som ikke er fastmonteret, tager du bare den af – og så ellers løfter motoren helt op.

 

Husk altid redningsvesten når man er taget ud i en lille sniger-jolle - selv i beskyttede farvande

                            Husk altid redningsvesten når man er taget ud i en lille sniger-jolle -selv i beskyttede farvande.

Letheden af fiskejollen er afgørende

Alfa og omega er selvfølgelig vægten og dermed at have aftageligt udstyr. Glem alt om at fastmontere ekko­lod samt stangholdere og andet fancy udstyr. Alt skal kunne tages af. Det samme gæl­der motorstør­relsen. Det kan være fristende at finde en motor, der kan få sæt­tet op og plane, hvis båden er godkendt til den størrelse motor, men husk nu på, at det skal være noget, som du gider bære frem og tilbage. Min erfaring siger mig at 6 HK og cirka 25 kilo er det mak­simale, man gider at bære et lidt længere stræk.

Det bedste er naturligvis en el­motor eller en lille påhængsmotor fra 2-4 hk, der bærer dig fremad med 4-5 knob. Ligeledes skal man have strøm til sit ekkolod/ plotter eller elmotor. Her gælder det samme med vægten. Du skal bære skidtet, så vælg gerne den dyre og lette løsning, der fx kun­ne være Rebel Cell Lithium-ion batterier. Her vejer et batteri, der kan holde din elektronik kørende en hel dag 1-3 kilo.

Jeg havde selv store overvejelser om, hvorvidt jeg skulle fastmon­tere transduceren eller sætte den på et aftageligt beslag – og selvom jeg selv har valgt at fastmontere, ville jeg nok som udgangspunkt vælge at anbefale at have den på et aftageligt beslag, da det er nemmere ved søsætning og træk af båden på lavt vand. Her er det nemmere at afmontere transdu­ceren, så den ikke bliver beska­diget. Endelig er det også en god ide at købe et ekkolod/kortplotter med programmer, der kan lave egne søkort. Det har alle de mest gængse marineelektronik-firmaer – fx Quickdraw Contours fra Gar­min, Autochart fra Humminbird, SonarChart Live fra Raymarine og C-Map Genesis fra Lowrance.

 

Alumacraft 1236 og 1436 er virkelig lette, og der kan påføres beslag til elmotor som ekstraudstyr.

Alumacraft 1236 og 1436 er virkelig lette, og der kan påføres beslag til elmotor som ekstraudstyr.

Udnyt muligheden for en fisketur med den lille jolle

I en tilværelse med mange andre ting end lige fiskeri, skal man udnyt­te når man får muligheden for en fisketur. Og det er desvær­re ikke hver gang, de lover sol og svag vind de dage, hvor jeg har mulighed for at tage ud. Jeg skrev de steder jeg kunne fiske ned en aftenstund, hvor jeg kigge­de på et danmarkskort. Afhængig af forskellige vejrscenarier vel og mærke. Som udgangspunkt tager jeg ikke ud i den lille jolle på 2,5 meter, når det blæser mere end 10 m/s, selvom der er fralandsvind. Men ellers ser min strategi sådan her ud på alle de steder, hvor man kan bære båden ned til vandet. Vi er jo så heldige i Danmark, at lige meget om man bor i Jylland, på Fyn eller på Sjælland, så kan vi finde et sted med læ.

Mine favo­ritter på Sjælland er:

Vind fra nord: Bliv hjemme hos mor. Alternativt Lund (Stevns), Busene og Råbylille (Møn)

Vind fra Øst: Ejby (Isefjorden), Stigsnæs.

Vind fra Syd: Lammefjorden, Åle­bæk (Nordmøn), Strøby (Køge Bugt),

Vind fra vest: Bøgeskov (Stevns), Kalkbruddet (Stevns)

Beskyttet (dog max 8 m/s): Tem­pelkrogen, Kalvebod, Fanefjord, Karrebæk Fjord, Roskilde Fjord, Maribo Sø, Stege Nor, Præstø Fjord.

 

Frederiks lille Quintrex Explorer 250. Det er en meget solidt bygget båd, der planer med en mand og 4 HK.

Frederiks lille Quintrex Explorer 250. Det er en meget solidt bygget båd, der planer med en mand og 4 HK.

Sikkerhed under jollefiskeri

Husk nu, at sni­gerjollen skal nærmere ses som et alternativ til en flyde­ring, kajak, eller pontonbåd end som alternativ til en anden lille jolle. Den er IKKE lige så søsik­ker, så tag dine forholdsregler. Husk altid anker, bærbar VHF (såfremt du fisker i saltvand), vandtæt cover til din mobiltele­fon, nødraketter og førstehjælp – samt selvfølgelig redningsvest. Det kan lyde omstændigt, men det er nødvendigt. Jeg gør selv det, at jeg har en stor IKEA-pose, hvor jeg har ekstra benzin, VHF, nødraketter, anker, redningsve­ste, ankerline, førstehjælp og en pøs samt svamp til at fjerne vand i båden. Det gør det også nemt at tage ud, såfremt jeg skal bære båden, og samtidig er der styr på tingene.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.

 

Friluftsland

 

C-Tug kajakvogn fra Railblaza.dk er en super fed lille vogn, der kan transportere din lille snigerjolle.

C-Tug kajakvogn fra Railblaza.dk er en super fed lille vogn, der kan transportere din lille snigerjolle.

 

Happy hour på bådtransport!

Happy hour på bådtransport!

 

 

Frederiks nuværende snigerjolle er en Limbo 12 med navnet ”Snigeren”. Skriftypen er selvfølgelig ”Blue Camo”

Frederiks nuværende snigerjolle er en Limbo 12 med navnet ”Snigeren”. Skriftypen er selvfølgelig ”Blue Camo”.

 

Denne Stevns-sommerørred på ca. to kg blev fanget fra den lille Quintrex Explorer 250, der mest kommer ud, når vandet er over 13 grader.

Denne Stevns-sommerørred på ca. to kg blev fanget fra den lille Quintrex Explorer 250, der mest kommer ud, når vandet er over 13 grader.

FANG FLERE FISK FRA JOLLEN

Med en jolle kan du affiske områder ved kysten, som er uopnåelige for den gående fisker.

Som ny småbådsfisker er der en masse ting, der er gode at tænke over, inden man går i gang. Her giver Jan Kreuz dig en række begyndertips, som er værd at skrive sig bag øret, inden man kaster sig ud i livet som småbådsfisker.

AF JAN KREUZ

 

MANGE, MANGE GANGE har vi siddet foran Google Maps og set på fremragende kystpladser, der af den ene eller anden årsag var fuldstændig umulige at nå på grund af placeringen. Eller vi er slukøret kommet frem til yndlingspladsen på kysten, for at se den være optaget af andre ligeså ivrige fiskere. Sammen med de bedre muligheder for affiskning, er det en af årsagerne til, at flere fiskere anskaffer sig joller til dette fiskeri.

Kystfiskeri efter havørreder fra jolle giver dig nemlig indlysende fordele, da du meget hurtigt kan skifte plads og ikke mindst kan affiske helt jomfruelige områder, der er uopnåelige fra land – en fordel af de helt store på jagten efter trofæfisken. Rigtig mange lystfiskere er ret alsidige i deres fiskeri, og vi kender således flere, der fisker både i sø og i kystnært farvand efter havørreder, flade, makrel osv. Vi forsøger derfor at finde et oplagt kompromis, hvor jollen kan anvendes til både saltvand og til søfiskeri: Her snakker vi en størrelse på omkring de 14 fod og målet er, at samme jolle skal kunne anvendes og optimeres til begge typer af fiskeri.

Friluftsland

 

Dørgefiskeri fra jollen kan være den rigtige medicin til søens gedder. Gedden her kunne ikke stå for en langsomt fisket Maxximus Conrad.

Dørgefiskeri fra jollen kan være den rigtige medicin til søens gedder. Gedden her kunne ikke stå for en langsomt fisket Maxximus Conrad.

Bådens størrelse og vægt

Det er ganske få af landets søer, der har deciderede ramper til søsætning af både. Derfor er et andet vigtigt kompromis størrelse og vægt, da det skal være muligt at søsætte jollen de fleste steder – og meget gerne alene eller to mand. De samme forhold er gældende ved landets kyster, da søsætning ofte skal kunne foregå direkte fra kysten, hvor der kan være store sten eller en bred sandbræmme, der gør dette til en udfordring, hvor vægten kan være af afgørende betydning.

Et fantastisk kompromis imellem vægt og størrelse, finder man i alujollerne. Her kan man alene mand nemt søsætte en jolle på 14 fod og har samtidig godt med fiskeplads til to mand. En meget let jolle har ikke altid de bedste sejlegenskaber, men alujollen er et godt kompromis og tåler også bedre knubs fra sten på kysten. Så hvis man ellers lader være med at krydse Storebælt i 10 sekundmeter, men i stedet holder sig til det kystnære fiskeri og tager ud, når vejret tillader det, så er denne jolletype et godt valg.

Quicksilver, Linder, Smartliner, Lund og Buster er mærker, som du ofte ser herhjemme, men leder du lidt vil andre mærker som Tracker, Ranger og Alumacraft være tilgængelige i vores nabolande.

Indretning af fiskebåden

En del joller på det danske marked er indrettet med mange siddepladser, da de skal appellere til romantiske ture i solskin for hele familien, men er det en hardcore fiskejolle for to mand, du går efter, så er kistebænke langs siderne næsten altid bare i vejen, når der skal landes fisk eller arbejdes nær ved rælingen. Derfor anbefaler vi masser af dørkplads, der giver god mulighed for at bevæge sig rundt, komme tæt på rælingen – samt have masser af plads til fx afkrogningsmåtte og håndtering af fisk. Skal man alligevel en sjælden gang eller to bruge mere siddeplads, kan en større køleboks eller en kasse, der samtidigt kan bruges til opbevaring af grej, gøre det ud for en siddeplads midtskibs.

 

Skærmene er monteret i bagbords side med mulighed for at flytte det mindste instrument længere frem i båden, så den forreste fiskekammerat kan følge med i, hvad der vises på ekkoloddet. Det er en særlig god feature ved vertikalfiskeri

Skærmene er monteret i bagbords side med mulighed for at flytte det mindste instrument længere frem i båden, så den forreste fiskekammerat kan følge med i, hvad der vises på ekkoloddet. Det er en særlig god feature ved vertikalfiskeri

Den der kaster godt, fisker godt

Kasteplatform er for mange et absolut must-have og på vores båd har vi indrettet denne, så den let og uproblematisk kan afmonteres uden brug af værktøj. Det giver fordele de dage, hvor den ikke skal anvendes, og hvor man i stedet vil prioritere lavere vægt. Kasteplatformen har vi forsynet med en lille luge, så vi også kan udnytte pladsen under denne, der forvandler det til et fantastisk tørt stuverum. Kasteplatformens overflade har vi beklædt med et tæppe, der gør den både skridsikker og skaber en overflade, der giver et godt fundament selv på uroligt vand. Stangholdere skal der være plads til langs hele rælingen af båden i begge sider og allerhelst, skal det være en fleksibel løsning, hvor det er muligt at flytte rundt på holderne eller at montere flere efter behov. Et søgelænder er her en fantastisk god ting, og det giver mulighed for at montere meget forskelligt udstyr uden at skulle bore for mange huller i båden.

Den uundværlige bådelektronik

Bådelektronik – er et musthave. En god kortplotter med ekkolod er standardudrustning til alle former for fiskeri. Det giver med garanti flere fisk, og det sikrer dig at kunne finde hjem igen og giver helt nødvendige oplysninger om rev eller andre lave områder, man gerne vil styre udenom undervejs til yndlingspladsen. De nye teknologier, hvor man logger sine egne søkort (fx Insight Genesis eller Garmin Quickdraw) giver dig med millimeters præcision adgang til revlegennembrud, skrænter, vegetation og ikke mindst giver ekkolodsfunktionen oplysninger om byttefisk. Elektronikken har vi i vores båd monteret med beslag fra RAM-Mount, som giver gode muligheder i vinkeljustering og er en stabil base.

 

En god kasteplatform bliver hurtig uundværlig, hvad enten du fisker i søer, i det brakke - eller er på jagt efter kystens blanke. Bemærk lugen med det undersænkede beslag fra Palby Marine – her er der ingen flueline eller andet, der hænger fast.

En god kasteplatform bliver hurtig uundværlig, hvad enten du fisker i søer, i det brakke – eller er på jagt efter kystens blanke. Bemærk lugen med det undersænkede beslag fra Palby Marine – her er der ingen flueline eller andet, der hænger fast.

Valg af motor til fiskebåden

Der er ingen tvivl om, at elmotoren er et must ved søfiskeriet, hvor det giver uanede muligheder i affiskningsformer og gør transporten fra den ene ende af søen til den anden til en let og uproblematisk øvelse uden slid og trækken i tunge årer.

I Danmark anvendes der for det meste elmotorer i ferskvand, og der findes til dette fiskeri to modeller – hækmonterede eller frontmonterede. Traditionelt set har den frontmonterede ofte været anvendt til faste montager og den hækmonterede til skift mellem flere både. Leder man efter et prisbilligt setup, er det den hækmonterede, der skal spejdes efter. De hækmonterede versioner styrer dog generelt ikke jollen så godt som en frontmonteret, og du vil blive påvirket mere af vinden med motoren monteret på hækken, så hvis du fisker meget og vil have en bedre styring af jollen, kommer du ikke uden om en frontmonteret og her er der i Danmark tre producenter der er dominerende – Minn Kota, Garmin og Motorguide.

Til det kystnære fiskeri er det en benzinmotor du skal gå efter, og skal du flytte meget rundt mellem pladserne eller sejle lange strækninger langs kysten, bør du anskaffe dig en motor, der ligger tæt på det maximale jollen må bære, hvilket typisk er omkring 25-30 hk. På den måde kan du hurtigt flytte dig fra en plads til en anden eller komme i land, hvis vinden uventet tager til.

Hvis man ser på motorstørrelser på 30-40 hk, vil mange anbefale en styrepult, men vi syntes at pulten tager for meget plads i båden. Vi har derfor på vores egen båd fravalgt dette, og i stedet har vi valgt en håndstyret model, primært fordi styrepulten under fiskeri på de mindre søer kun vil sidde i vejen. Hvis motoren er forsynet med ladeanlæg er det et ekstra plus, da du derved kan oplade dit batteri til elektronik eller el-motor, mens du sejler.

Ønsker du et meget let set-up og kun fisker langs kysten kan mindre motorer, bestemt også være en fordel. En motor på blot 6 hk tilbagelægger bekvemt og hurtigt kilometervis af kyststrækning og bringer dig afsted til de pladser, der er uopnåelige for den almindelige kystfisker.

 

På søen giver jollen de bedste betingelser. Her er det en Maxximus Predator Wobler, der havnede i gabet på en fin gedde.

På søen giver jollen de bedste betingelser. Her er det en Maxximus Predator Wobler, der havnede i gabet på en fin gedde.

Sikkerhed under bådfiskeri

Selv i en lille jolle tæt på land, kan man komme galt afsted, og der er absolut ingen grund til at slække på de almindelige sikkerhedsregler som anker i båden, redningsveste, årer, en velfungerende motor osv. Tjek altid vejrudsigten og vær særlig opmærksom på vindretning og styrke – samt vælg dit fiskested ud fra disse forhold.

Når du skal købe en fiskejolle

Hvis du har besluttet dit for at anskaffe en jolle, er det en rigtig god ide at se på udvalget hos de forskellige forhandlere. Fortæl om dine behov og hvordan du vil anvende jollen, da de derved bedre kan råde dig til det helt rigtige køb. Går du efter brugte både, så insister på en afprøvning af båden, for at teste stabilitet, sejlegenskaber og ikke mindst at motoren kører som den skal.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2017

 

Friluftsland

LANGELANDSBÆLTETS FLADFISKELYKSALIGHEDER

Langelandsbæltet er et sandt mekka for småbådsfiskere, der jagter de fem almindelige arter af fladfisk.

Efteråret er topsæson for fiskeriet efter fladfisk, og Langelandsbæltet er et af de absolutte hotspots i Danmark. Netop nu er fiskene i god stand, og til at finde på forholdsvis lavt vand. Fisk & Fri har været på havet med fladfiskeeksperten Leonard Muys.

AF DAVID NIELSEN

 

SÅ LANGT ØJET RÆKKER ligger de grå skyer nærmest som et tæppe over Langeland, Lolland og bæltet imellem de to øer. Det er gråt i gråt med gråt på. Den fineste støvregn falder nærmest som dug, som ikke er synlig i luften, men den efterlader sit spor på ens beklædning, der langsomt bliver fugtigere og fugtigere.

– De har lovet opklaring over middag, siger Leonard optimistisk, da vi stævner ud af havnen i Spodsbjerg, og med »de« hentyder han til meteorologerne hos DMI. – Der er kun 10 minutters sejlads til første plads, fortsætter han og giver motoren noget mere at leve af.

Med ombord er også Ron Smits, der er belgisk fiskeskribent. På den korte sejltur får vi rigget vores stænger til og er top tændte til fiskeri efter Langelandsbæltes fladfisk. Leonard er en erfaren herre, og jeg er nysgerrig efter at kigge en fladfiskeekspert over skulderen. Båden bliver til rette på spottet og Leonard giver os signal til at starte fiskeriet. Han monterer selv et forfang med en tafs over en tynd pirk, og med et slæb efter pirken. Ron og jeg agner op med børsteorm, mens Leonard starter ud med at agne med knivmuslinger.

David Nielsen med pighvar fra Langelandsbæltet. Særligt området ud for Tranekær Fyr på Langeland, er en kendt plads til hvarrerne.

David Nielsen med pighvar fra Langelandsbæltet. Særligt området ud for Tranekær Fyr på Langeland, er en kendt plads til hvarrerne.

Harald Nyborg

Fladfiskeaction

– SÅ ER DEN DER! Siger Leonard efter et par minutters fiskeri og begynder at spole ind. – Pokkers, den røg af, konstaterer han, mens han hurtigt får halet ind og sat ny agn på. Sådan fortsætter han lidt tid med at have nap, men får ikke kroget fiskene. Til sidst lykkes det dog, og han åbner ballet med en fin ising. Det bliver startskuddet til, at vi andre også begynder at mærke liv ved krogene på bunden, og snart er vi ligeværdige deltagere i fladfiskefesten. Min første fisk er en flot rødspætte.

Leonard Muys stammer fra Holland, men rykkede teltpløkkerne op i 1990 og flyttede til Langeland. Før denne tid havde han fisket på den lange ø med sin far i deres ferier, men fiskeriet var så godt, at han sagde sit job op og flyttede permanent til Danmark. I weekenderne guidede han tyske, hollandske og belgiske lystfiskere på Langelandsbæltet, med Spodsbjerg, Onsevig og Bagenkop som udgangshavne. Efter 18 år på Langeland flyttede han til Nordjylland, men Leonard besøger ofte sit »hjemmevand« og arrangerer fisketure for store grupper af udenlandske lystfiskere. Denne dag har han inviteret Fisk & Fri en tur med på vandet for at dele ud af sin erfaring med på Langelandsbæltet.

Leonard Muys, har mange års erfaring med fiskeriet efter de flade på Langelandsbæltet, og er også første mand til at fange fisk på turen.

Leonard Muys, har mange års erfaring med fiskeriet efter de flade på Langelandsbæltet, og er også første mand til at fange fisk på turen.

Tips til fladfiskene

Til fiskeriet efter de almindelige arter af fladfisk som ising, skrubbe og rødspætte kan man bruge en del forskellige agn. Det er lige fra de klassiske børste- og sandorm, over blåmuslinger, til rejer. Men strimler af sild, makrel og mørksej, eller hele og halve tobis, fungerer også rigtigt godt.

– Jeg fanger de største rødspætter på en eller anden form for fiskeagn, fortæller den garvede sportsfisker. – En fem centimeter lang fiskestrimmel er ren guf for isingerne, men min egen favoritagn er knivmuslinger. Simpelthen fordi de er billige, siger han med et grin. Leonard får tilsendt frosne knivmuslinger fra Holland og benytter dem til det meste af sit fiskeri efter de flade. Ising og rødspætte er vilde med de aflange muslinger, men skrubberne foretrækker andre agn. Det er meget forskelligt, hvilke agn fiskene foretrækker på forskellige dage, og derfor gælder det om at prøve sig lidt frem.

I Langelandsbæltet findes der flere rigtig gode pladser til pighvar, og til pighvar og slethvar benyttes en strimmel fisk, en tobis eller en hel lille sild. Begge fisk er glubske rovfisk, og man skal ikke være bange for at benytte en stor agn. Hvor der er én pighvar, er der ofte flere, da de findes samlet. Slethvarren derimod findes mere spredt og adskiller sig fra sin tornede fætter, ved også fra tid til anden at hugge på orm.

 

Rødspætter i denne størrelse er der mange af på de gode pladser i Bæltet.

Rødspætter i denne størrelse er der mange af på de gode pladser i Bæltet.

Sandbund til fladfisk

At fiske over sandbunden er en forudsætning for at fange fladfisk. Hvarrerne foretrækker dog grovere bund, og findes ofte ved overgangen mellem sten eller planter til grus- eller sandbund. Pighvarren har jagtrevirer, hvor den søger føde samt gemmer eller hviler sig i perioder – typisk i læ af toppe og banker.

For at finde de gode fladfiskepladser, skal man bruge sit elektroniske søkort. På dette kan man både se bundforholdene og dybdekurverne. Det gælder om at finde de steder, hvor dybdekurven ligner en tunge. Når vind og strøm er optimale kan man drive rigtigt over disse pladser. Det mest optimale er at drive over »spidserne« af tungerne eller i »bunden« af disse. Driverman over begge kanter her, er det helt perfekt, da fiskene tit findes, hvor der er små højdeforskelle i bunden.

Efterår rimer på fladfisk

– Det bedste fiskeri efter de flade foregår fra september til frosten sætter ind, med oktober som den hotteste måned. Fladfiskene findes på dybder fra 3-4 meter og ud til 24 meter vand. På de store dybder, træffes de store rødspætter. Er forholdene, så man kan drive fra det lave vand og ud over dybere vand, er det ideelt. Nårman finder den dybde fiskene står i på en given dag, laver man kortere drev over disse områder. Stopper huggene, må man tage længere opsøgende drev til man igen finder fiskene.

Leonards allround takel til fladfisk, består af to tavser og en tynd pirk, der både fungerer som lod og som attraktor. De forskellige dele af taklet er bundet med hægter, så man hurtigt kan skifte dele af det ud

Leonards allround takel til fladfisk, består af to tafser og en tynd pirk, der både fungerer som lod og som attraktor. De forskellige dele af taklet er bundet med hægter, så man hurtigt kan skifte dele af det ud.

 

Strømmen har også stor betydning for fiskeriet. En halv knob strøm er godt, men kommer man over en knob, bliver fiskeriet svært. Til pighvarfiskeriet gør det dog ikke noget, at der løber en god strøm. Man kan med fordel benytte et drivanker til at mindske bådens drev, men vær opmærksom på, at dette ikke dur, hvis vinden er stærkere end strømmen.

På Langelandssiden er det bedst med vind fra Vest. Så ligger man lidt i læ og kan drive fra det lave til det dybe vand. Under forhold, hvor man driver på langs med øen, fisker man stort set over de samme dybder, og fisker derved ikke særligt effektivt.

 

Find »tungerne« med dybdeforskelle på søkortet, og driv over »spidserne« og i »bunden«. På denne måde affisker man to kanter på sit drev og har de bedste chancer for at fange de flade.

Find »tungerne« med dybdeforskelle på søkortet, og driv over »spidserne« og i »bunden«. På denne måde affisker man to kanter på sit drev og har de bedste
chancer for at fange de flade.

 

Området ud for Onsevig har masser af gode pladser til fladfisk, og de er nemme selv at finde, når blot man har et godt elektronisk søkort.

Området ud for Onsevig har masser af gode pladser til fladfisk, og de
er nemme selv at finde, når blot man har et godt elektronisk søkort.

Så står den på pighvar

– Se hvad jeg ssgde, siger Leonard, da vi overmiddag kan smide vores våde jakker og fiske videre i solskin. – Lad os prøve efter pighvarrene, fortsætter han på sin entusiastiske facon. Det mest kendte spot til pighvar er området omkring Tranekær Fyr. Har man vestenvind og kan drive fra fire meter og ud til dybere vand, så har man de optimale forhold.

Maj er en god måned og fiskeriet er super godt fra august til oktober. Hele strækket fra fyret og en kilometer nordpå er godt. Vi fisker alle tre med en pirk som et lod og har agnet krogene med sildestrimler.

På det første drev mærker vi lidt piller  ved agnene. – Det er meget typisk, at pighvarrerne går efter pirken, der trækkes hen over bunden. Derfor monterer jeg ofte en enkeltkrog i pirken, beretter han. Hvis de kun er i »pillehumør«, har jeg haft succes med at bruge en mindre agn. I efteråret er en fiskestrimmel på 10-12 cm fin, men i majmå agnen godt være 15-17 cm, da de æder godt op til legen, der foregår i juni, juli og august.

PÅ ANDET DREV kroger jeg en fisk og kan hurtigt svinge en pighvar, på lige under målet, indenbords. Vi tager et nyt drev, og denne gang fanger jeg en hvarre på den rigtige side af målet og Ron napper en undermåler. Leonard er ekstatisk og er overbevist om, at vi nok skal få fat på et af de helt store eksemplarer. Vi tager flere drev i området, men som tiden går, ændrer strømforholdene sig, og vi beslutter os for at sejle i land. Vi evaluerer dagen under sejladsen hjem

og kan konstatere, at vi har fanget en god portion flotte fladfisk, fordelt på fire arter. Leonard har fanget mindst lige så mange fladfisk på knivmuslinger, som vi andre har på vores børsteorm, hvis ikke mere, så det er helt klart værd at skrive sig bag ørerne.

Nyttige links til fladfiskeriet

Leonard overtog for nogle år siden www.fladfisk.dk, og han har tidoblet antallet af besøgende på siden i denne periode. Her kan man læse fangstrapporter og artikler, samt få en masse fif til fiskeriet efter de flade. Planlæg din fisketur ved at tjekke prognoserne for strømforhold og styrke på: http://ifm.fcoo.dk På www.goo.gl/RJlrFm kan man finde eksakte positioner på gode fladfiskepladser i Langelandsbæltet.

 

Harald Nyborg

 

Fra Spodsbjerg på Langeland og Onsevig på Lolland, kan man komme på fladfisketure med én af de mange lystfiskerkuttere, der sejler fra disse havne.

Fra Spodsbjerg på Langeland og Onsevig på Lolland, kan man komme på fladfisketure med én af de mange lystfiskerkuttere, der sejler fra disse havne.

 

DTU AQUA: 458 TUN SENERE

DTU Aqua har sammen med over otte hundrede danske lystfiskere mærket 458 tun siden 2017, og er på vej til at få oparbejdet mange spændende data, der kan bidrage til at sikre en bedre forvaltning af tunbestandene fremover.

Siden DTU Aqua startede sit tunmærkningsprojekt – Scandinavian Bluefin Marathon – i 2017, er der mærket 458 tun, men hvad er der egentlig kommet ud af det? Mandag den 25 oktober holdt projektleder Kim Aarestrup fra DTU Aqua foredrag om tunprojektet hos Sjællands Småbådsklub i Hedehusene. Fisk & Fri var naturligvis på pletten for at give dig overblikket.

AF JENS BURSELL

 

OMKRING 2015-2016 begyndte der for alvor at komme mange tun igen i vores farvande efter næsten halvtreds års fravær. Det skyldtes sandsynligvis en kombination af fredninger ved gydepladserne i Middelhavet, så der kom flere tun – samt en øget forekomst at vigtige byttefisk som fx sild og makrel i vores farvande, der gjorde det mere attraktivt for tunene at vandre herop. 

Blåfinnet tun

– Den blåfinnede tun er den største rovfisk vi har i vores farvande, og den kan blive over tre meter lang samt over 40 år gammel, indleder Kim Aarestrup sit foredrag om tunprojektet. – Og så har den jo det her helt særlige kendetegn, at den kan have en kropstemperatur, der er højre end vandet, hvilket betyder, at den på trods af den egentlig er en subtropisk fisk, så har den faktisk mulighed for at vandre op til vores vande.

– Der er to bestande, som på trods af, at de i et vist omfang blander sig, kan kendes genetisk fra hinanden, fortsætter han: Der er en, der gyder i den Mexicanske Golf, og en som gyder i Middelhavet. Ud over dette gyder de også et enkelt sted ud for den Østamerikanske kyst, og der er indikationer på, at de måske også gyder i Biscayen. Middelhavsbestanden, hvorfra de fleste af vores fisk kommer, er klart den største, og den er en faktor 10 større end den vestatlantiske bestand. Tunene gyder i juni-juli i Middelhavet og i maj i Den Mexicanske Golf, når temperaturen er tilpas – dvs. over 22 grader i overfladen. Allerede et halvt år efter, at de er gydt, vejer de et kilo, og når de vandrer ud som et-årige vejer de 4 kilo. De vokser altså ret hurtigt, og en ti-års fisk er omkring de to meter. 

 

-Det kommercielle fiskeri efter tun i Skandinavien var signifikant og i visse år blev der landet 2000 tons i både Danmark og Sverige. I Norge blev der i 1962 landet 15.000 tons, og det er bemærkelsesværdigt at dette år også var det sidste gode år vi havde her i Danmark, siger Kim Aarestrup.

– Det kommercielle fiskeri efter tun i Skandinavien var signifikant og i visse år blev der landet 2000 tons i både Danmark og Sverige. I Norge blev der i 1962 landet 15.000 tons, og det er bemærkelsesværdigt at dette år også var det sidste gode år vi havde her i Danmark, siger Kim Aarestrup. Foto af slide fra foredraget.

 

Friluftsland

 

– Når de er færdige med at gyde, går de store fisk nordpå for at æde, forklarer Kim. – At det netop er dem der trækker nordpå, har noget at gøre med deres interne varme samt areal/volumen forholdet, der gør, at det er disse fisk, som bedst ”holder varmen”. Historisk set har man derfor stort set aldrig fanget tun under 50 kilo heroppe. Tunene kommer især for at fange sild, makrel og hornfisk, men den er en opportunistisk prædator, og det der dukker op foran den – det spiser den. Også laks og havørred.

Overfiskeriet efter tun bremses

– I 2007 satte ICCAT en recovery plan i gang – meget presset af NGO´erne, hvilket betød, at kvoterne blev reduceret, mindstemålet blev hævet og man satte ind overfor ulovligt fiskeri, fortsætter Kim. – De lave kvoter kombineret med gode årgange fra 2003-2004, der senere begyndte at vokse ind i fiskeriet betød, at tunen fik en høj overlevelse, så der kom flere igen. Så nu har man sat kvoterne op igen, hvilket er klart signal om, at man har en nogenlunde positiv forventning til bestanden, der faktisk er så gode, at IUCN, som står for de internationale trussels klassificeringer, har flyttet dens status ned på ”least concern” – hvilket betyder, at den er ikke truet længere.

 

Kim Aarestrup forklarer hvilke mærkningsmetoder og prøvetagninger der er foretaget under tunprojektet fra 2017 og indtil nu. er brugt

Kim Aarestrup fra DTU Aqua forklarer, hvilke mærkningsmetoder og prøvetagninger der er foretaget under tunprojektet fra 2017 og indtil nu.

De forskellige mærkningsmetoder

– Vi tager finneklip for at kigge på genetik samt blod og muskelprøver for at se på hormoner, stress og energistatus, siger han. – Når vi alligevel har alt det arbejde, så kan vi lige så godt få mest muligt ud af det. Derfor putter vi pop-up satellitmærker på, som holder i 12 måneder. Og så har vi de akustiske mærker, som ikke kan lige så meget, men til gengæld sender lyssignaler ud og kan holde i ti år. Vi har også det, der er hedder et accelerometermærke, der virker de første par dage, og kan måle fiskens acceleration i tre dimensioner samt temperatur og dybde – 30 gange i sekundet.

DTU Aqua har også eksperimenteret med kameraer på fiskene, men det er der pt ikke kommet så meget ud af på grund af ret uklart vand i området ved Gilleleje, hvor det først blev taget i brug her i år. Forskerne håber derfor på at kunne forsøge med samme set-up i mere klart vand i Skagerrak til næste år.

– På pop-up satellitmærkerne er der en flyder, som ligner en geddeprop – samt en temperatur- og tryksensor, fortsætter Kim. – Endvidere er der en frigørelsesmekanisme, som man kan programmere, og så måler den ellers hvert 5 sekund. Når den er programmeret til at gå af og popper op på overfladen, er der en satellit enhed, som sender data op til satellitterne, hvorfra jeg kan hente dem. Satellitdata kan man så bruge til at lave modeller for, hvordan de vandrer. Når den måler lyset, måler den, når solen går op og ned – og dette kombineret med viden om ”local luna tid” gør, at man kan se meget præcist hvor på øst-vest breddegraden, fisken har været. Hvis den dykker i Atlanterhavet, er der en pæn temperaturforskel, mens der ingen forskel er i Middelhavet. Ting som dette kan man også bruge til at finde ud af, hvor fiskene har været henne.

– Akustiske mærker er lidt anderledes. De sender et unikt kodet lyssignal ud, som kun haves af en sender i hele verden. Så kan man så sætte lyttestationer op og se hvilke dyr, der har været hvor. Pt er der et globalt netværk af disse, og man arbejder lige nu på et netværk, hvor alle, der logger, kan komme til at høre alle signaler. Det betyder, at hvis jeg mærker en tun, får jeg det at vide, når den passerer forskellige lyttestationer rundt omkring i verden. Det foregår i noget, der hedder European Tracking Network, som samler alle data.

 

Resultatet af fem års tunfiskeri er 458 mærkede tun, der skal levere data til projektet.

Resultatet af fem års tunfiskeri er 458 mærkede tun, der skal levere data til projektet.

Så meget er der blevet fanget

– Som I kan se starter vi ydmygt ud i 2017 – både hvad angår antal og størrelse, siger Kim og peger på en af de mange spændende powerpoint slides, der bliver vist til foredraget. – I 2018 fik vi væsentlig flere fisk, som var noget større. I 2020 kom der lidt flere og i 2021 har vi haft en all time high på både antal og størrelse. Størrelsesfordelingen over årene indikerer, at det i høj grad er de samme fisk, der kommer tilbage. Den gode nyhed er, at vi faktisk også i her i 2021 fangede nogle mindre. Det var ikke mange, men de var der. Det, at vi har haft en lidt mere normalfordelt kurve i år, gør, at vi håber på, at der til næste år kommer en masse tun lige under vores gruppestørrelse over ved Irland, som måske også kommer herover.

– Det nye i år var, at vi også fik lov at fiske nede i Øresund, så vi har fisket både i Skagerrak, det sydlige Kattegat – og i Øresund. Vi har sammen med svenske SLU haft 140 danske, tyske og svenske både i gang – og i alt fik vi sammen med 857 danske fiskere mærket 169 tun op til 288 centimeter.

Nye procedurer

– På et satellitmærke er mængden af data, der kan sendes op til satellitten, begrænset af batteriet, pointerer Kim. – Der er kun én undtagelse for det, og det er, hvis man får fat i mærket, for så får man alle data – også selvom det er løbet tør for strøm. Siden 2018 har vi derfor været meget opmærksomme på at få fat i alle mærker, der er poppet op. Og det giver selvfølgelig en bedre idé om, hvordan det ser ud.

 

 

Kim Aarestrup fra DTU Aqua har investeret meget tid i tunprojektet, men alt tyder på at gode data, der kan danne basis for en mere bæredygtig forvaltning af bestandene, har gjort, at det er det hele værd.

Kim Aarestrup fra DTU Aqua har sammen med de mange danske småbådsfiskere investeret masser af tid i tunprojektet, men alt tyder på, at indsatsen det har været det hele værd: Mærkningsarbejdet har givet mange gode og interessante data, der uden tvivl vil kunne bidrage til en mere bæredygtig forvaltning af bestandene fremover. Godt gået!

Omtrent 11.000 tun vandrer til Danmark

Under foredraget viser Kim Aarestrup, hvordan tunene vandrer ifølge satellitmærkerne, og meget tyder på, at de teoretiske modeller for vandringerne, der er beregnet af DTU Aqua, faktisk passer ret godt med virkeligheden. – Pt er der en del lyttestationer i de indre danske farvande, men planen er at søge flere penge for at udbygge netværket af lyttestationer – blandt andet i Kattegat og Skagerrak, for det vil give et bedre billede af, hvor mange af de mærkede fisk, der kommer tilbage, forklarer Kim. – Og hvis det lykkes, så kan man for det første se, hvor mange fisk, der er derude, og hvis vi genfanger dem, så kan vi lave genfangstberegninger på, hvor mange der er, hvornår de kommer ind og hvor mange dage, de er her. Ved hjælp af kvotetun og andre data, kan der også siges noget om, hvor meget de spiser pr. dag samt hvad de spiser; eksempelvis hvor mange tons sild og makrel de spiser, mens de er heroppe. Det er selvfølgelig interessant, fordi der er kvoter på dem, så de er penge værd, men det er også generel nyttig viden ved forhandling af kvoterne.

For første gang har forskeren haft genfangster – nemlig to – og med fangst-genfangst analyser kan man i grove tal regne sig frem til, at 11.000 tun trækker op i de danske farvande hvert år. – Det lyder måske af meget, siger Kim, men det er faktisk ikke så voldsomt meget. Norge har en kvote på 312 ton, og hvis vi bare siger, at de vejer 250 kilo stykket, så er der 1200 fisk, de må hive op hver år. Og – hvis der samtidig ryger 10 % nede i Middelhavet, så er det ikke sikkert, at fiskeriet varer så længe, hvis ikke der også kommer nye fisk ind.

 

På baggrund af de loggede data kan man nederst tv se på tunens adfærd, hvornår den har gydt - og dette kombineret med positionsdata gør, at man kan opnå ny viden om gydeområder, der kan være guld værd i forvaltningsøjemed.

På baggrund af de loggede data kan man nederst tv se på tunens adfærd, hvornår den har gydt. Dette kombineret med positionsdata gør, at man kan opnå ny viden om evt ukendte gydeområder, hvilket kan være guld værd set i forvaltningsøjemed. 

Data viser også noget om gydeområderne

Når man kigger på de meget detaljerede oplysninger fra pop-up mærkerne, så kan man gå ind og lave en yderst detaljeret analyse af, hvad de laver, lige når de gyder ved 22 grader. Ifølge litteraturen er tunens parringsadfærd, at den kun frigør æg om natten, ved at de jager hinanden op og ned igennem vandsøjlen over en temperaturgradient på 2-3 grader fra 0-70 meter. Og netop dette eftervises perfekt af DTU Aquas data. – Går man ind og leder efter dette adfærdsmønster i pop-up data, så kan man efterfølgende gå ind og finde de positioner, hvor det er foregået, og dermed se hvor de har gydt, siger han.

Netop denne viden er vigtig, da det også kan bidrage til ny viden om ukendte gydeområder, og som et eksempel forklarer Kim, hvordan data viser tegn på gydeaktivitet lige vest for Sardinien, hvor de i Middelhavet er mere kendt for at gyde i farvandet omkring Mallorca.

I år er der landet 10 kvotetun, og det er Kims estimat, at der sagtens kan landes 20 på kvoten på 5 tons. Ingen ved pt, om der kommer en kvote til hjemtagning i 2022. – For at kunne få en egen kvote, skal man ifølge ICCAT opfylde tre ting, siger han: 1) Fisken skal være her, 2) Man skal have historiske rettigheder og 3) Man skal deltage i forskningen. Alle tre ting lever Danmark op til, men på trods af dette bliver det ikke nødvendigvis let at få del i tunkvoterne for Danmark. Jeg satser på, at ministeren skaffer os en kvote til næste år, men det er ikke afklaret. Det er vigtigt, at Danmark får sin egen kvote i stedet for at få en kvote fra fx Spanien. Vi skal have en plads ved bordet, for hvis der kommer flere nordeuropæiske lande med, så gentager man ikke det nummer, som man lavede tidligere med at fiske bestanden ned. Det sker ikke hvis der er 4-5 nordeuropæiske lande med, understreger han.

 

På dette slide ses de nuværende lyttestationer. På sigt håber DTU Aqua på at få finansieret endnu flere stationer - primæret langs de markerede linjer eksempelvis i Skagerrak.

På dette slide ses de nuværende lyttestationer. På sigt håber DTU Aqua på at få finansieret endnu flere stationer – primæret langs de markerede linjer.

DTU Aqua viser vejen

– De officielle spanske retningslinjer går på at mærke fiskene ved siden af båden, hvorimod vi mærker tunene oppe i båden med vandgennemstrømning over gællerne. Problemet ved at mærke fisken i vandet langs bådsiden er, at så mistes en meget stor del af mærkerne, pointerer Kim. – I 2017 mærkede de svenske både eksempelvis med denne metode 17 tun, mens danskerne mærkede fire. På de danske fisk blev tre ud af de fire mærker på tunen den fulde tid, men alle de svenske var faldet af efter tre måneder. Det er derfor, at alle fra Tunkommissionen i dag mærker, som vi gør. De har simpelthen kopieret vores mærkningsmetode, og det er der en årsag til: Der er ingen grund til at have alt det her arbejde, hvis mærket kun sidder på tunen i en måned. Det kan godt være, at du mærker 100 fisk på min metode, og der er 5 der dør. Men til gengæld får du 1000 gange bedre data.

Som afslutning sender Kim et klart signal om, at Scandinavian Tuna Marathon med stor sandsynlighed fortsætter til næste år, hvis de får finansieret det, hvorefter det fine foredrag rundes af med, at Kim Aarestrup takker de næsten 1000 danske og svenske lystfiskere, der har bidraget til projektet ved at fange de mange tun. – Mærkningsfiskeriet fortsætter, indtil vi har en kvote, hvis det står til mig, slutter Kim.

Projektet er finansieret af EU, ICCAT og Tunforeningen af 2019. For første gang har Fødevareministeriet i år nu også støttet projektet.

 

Overfiskeri har uden tvivl haft stor betydning for nedgangen i tunbestandene, og her kan man se udbyttet af 100 tunkroge samt den gennemsnitlige størrelse på fangsterne over årene. For at håndtere dette dannede man tunkommissionen ICCAT, der ud over tun også holder øje med bestandene af hajer og billfish som fx sailfish og marlin.

Overfiskeri har uden tvivl haft stor betydning for nedgangen i tunbestandene, og her kan man se udbyttet af 100 tunkroge samt den gennemsnitlige størrelse på fangsterne over årene. For at håndtere dette dannede man tunkommissionen ICCAT, der ud over tun også holder øje med bestandene af hajer og billfish som fx sailfish og marlin. Foto af slide fra foredraget.

Vidste du at:

  • Den samlede tunkvote er på 36 millioner kilo
  • Tunen kan vandre 1-200 kilometer på et døgn
  • Tun fra Middelhavet menes at være omtrent 5 år om at blive kønsmodne
  • Blandt tunene er der også ”overspringere”, som ikke trækker retur til Middelhavet
  • Det er aldrig lykkedes at lave rentabel avl af tun. Alle de tun der fanges er derfor vilde

 

Harald Nyborg

 

Kim Aarestrup viser antallet af tun fanget i 2021 i forskellige størrelsesklasser. Bemærk at der i år også er fanget mindre tun, hvilket er et fint tegn for fremtiden.

Kim Aarestrup viser antallet af tun fanget i 2021 i forskellige størrelsesklasser. Bemærk at der i år også er fanget enkelte “mindre tun”, hvilket er et fint tegn for fremtiden.

 

SIGHT-FISKERI EFTER HELLEFLYNDER MED GARMIN PANOPTIX

Sightfiskeri efter helleflynder med Panoptix er ikke for sarte sjæle, og du bliver spændt godt for, når først den sidder der.

Hvis du er til det vildeste adrenalin-kick, så får du her et temmelig godt bud på et fiskeri, der giver både ømme arme, kvalitets skærmtid og fladfisk på størrelse med bordplader…

AF SØREN FREDERIKSEN

 

De fleste lystfiskere elsker grej. Mine yndlings fix er multihjul og sprød marineelektronik. Utallige timer har jeg siddet på en sø et sted i Danmark eller Sverige og kigget på en skærm med små røde bolde i jagten på søens store rovfisk. Næsten lige så mange timer har tanken rumsteret i baghovedet; at teknikken bag søens vertikalfiskeri i ét eller andet omfang må kunne overføres til mit elskede jigfiskeri i Nordnorge efter helleflynder. 

Navnlig her i efteråret, hvor flynderfiskeriet ofte foregår på relativt vand, mente jeg skråsikkert, at der måtte være et potentiale. Det er klart at der er enorm forskel på at fin-navigere en lille jolle på en sø og så at tumle rundt i vind og bølger i en tonstung 23 fods alubåd – og indlysende at småfisk og andet “støjer” lidt mere på skærmen i en norsk fjord sammenlignet med Furesøen, men altså… Nu havde idéen sat sig i hovedet på mig, og så må man jo i gang. 

 

Harald Nyborg

 

 

Søren Frederiksen med en af turens mange helleflyndere fundet med Garmins Panoptix.

                                                               Søren Frederiksen med en af turens mange helleflyndere fundet med Garmins Panoptix, som du ser i baggrunden på skærmen.

I kufferten med marineelektronikken

Rejsen til efterårets helleflynderdestination #1, Havøysund ved Nordkap blev bestilt og herefter begyndte planlægningen. Mange timer gik ved tegnebordet med at designe kuffertvenlige monteringsbeslag til skærm og transducer samt med at lave ledningsnet, som kan anvendes universelt. Heldigvis kender jeg en fantastisk dygtig, rustfri smed, som kunne hjælpe med at omsætte mine tegninger til stål, og det svenske Arronet-værft var behjælpelige med mål på søgelænder osv. 

Hjemme på værkstedsgulvet tårnede der sig en bunke af beslag, kabler, transducere og plottere, men nu var jeg klar til at efterprøve teorien. For de teknikinteresserede valgte jeg at satse på Garmins gode gamle PS30 Panoptix transducer, som med sine 120 graders transducervinkel giver et godt overblik og dækker mellem 10 og 40 grader i bredden – kombineret med en måske lidt overdimensioneret, men megalækker 12” plotter med touch – Garmins GPSMAP 1223XSV. 

 

Her kan de se hvordan en solidt kroget storflynder ser ud på skærmen med en Panoptix PS-30 transducer.

Her kan du se, hvordan en solidt kroget storflynder ser ud på skærmen med en Panoptix PS-30 transducer.

Flynderfiskeri med potentiale

Allerede fra de første minutter med transduceren i vandet og skærmen siddende på rælingen, så vi begge nemt kunne følge med, mens vi fiskede, stod det klart, at det her havde potentiale! Vi fiskede en blæsende formiddag på 20-30 meter vand i en vig med lidt læ, og mens vi drev over grusbunden, kom der med mellemrum store rovfisk ind på skærmen, og enten huggede de vores agn – eller også kiggede lidt nysgerrigt, steg op et par gange og skred med, hvad der virkede som en nedladende rynken på næsen. Og det var oftest det sidste, der var scenariet.

På denne første formiddag havde vi vel en 25-30 flyndere inde på skærmen og lærte en masse af deres adfærd og reaktion på vores kunstagn. Formiddagen kulminerede med en to-krone-stor, rød kugle på skærmen, som vi parkerede på, fiskede til og efter et par kolde afvisninger lykkedes at lokke til hug oppe i midtvandet. Fisken tonsede direkte til bunden og lignede på skærmen en rød bordtennisbold, som hoppede hen over bunden fra venstre mod højre i bedste TV-spil stil. Endelig fik vi lidt ro på dyret og efter endnu et par ture op til båden og ned igen, kunne vi lande en smuk 120cm helleflynder, som efter en kort fotosession noget forvirret fik friheden igen. 

Jubel i båden og slimede High-fives! Missionen var lykkedes. På ingen måde en rekordfisk, men det endegyldige bevis på, at min skøre tanke hjemmefra faktisk kunne overføres til praktisk fiskeri. 

 

På turen blev der landet 22 helleflyndere til to mand. Alle fisk blev genudsat.

                                                                                                 På turen blev der landet 22 helleflyndere til to mand. Alle fisk blev genudsat. Her er det Sørens makker Jens Bergström med en flot fisk.

Prikskydning efter helleflynder – muligt, men ikke let

Det viste sig hurtigt, at decideret prikskydning, som vi kender det fra sø-fiskeriet, hvor man zig-zagger rundt, til man finder en fisk – og så parkerer lige over den, kun lader sig gøre under helt optimale forhold med svag vind, nul strøm og aktive fisk på lavt vand. Altså ikke lige det næste hverdags party-trick. 

Til gengæld fandt vi melodien ved at drive for vinden med 0,5-1 knob over områder, som forventeligt holdt helleflynder med PS30 tværstilt, så vi kunne se fiskene før, vi drev over dem. Dette fungerer bedst på dybder mellem 15 og 40 meter. På den måde kunne vi fiske aktivt til de fisk, vi drev over uden behovet for finpræcision med styregrejet. På denne måde gav fire dages testfiskeri gav 22 rungende flade til to mand med en topfisk på 140cm.

Klistret til skærmen med Panoptix

Konklusionen er at der for jigfiskeriets vedkommende afgjort er flere fisk at hente ved brug af Panoptix! Dels fordi skærmens røde ping-pong bolde meget tydeligt fortæller dig hvor i vandsøjlen, du skal fiske, mens du åndeløst og gasblå i hovedet af iltmangel bider dig i læben når fisken nærmer sig din agn. Og dels, fordi fiskenes reaktion på de serverede agn helt tydeligt kan aflæses, hvilket muliggør, at man løbende kan tilpasse farve, gang og tempo til fiskenes aktuelle temperament.

Glemmer man lidt kaffepauserne og røverhistorierne? Muligvis… Går det en smule ud over naturoplevelsen, når pol-brillerne byttes ud med skærmbiller? Formentlig! Bliver man en bedre flynderfisker med Panoptix? Det tror jeg helt bestemt!

 

Harald Nyborg

 

Turen til Nordnorge bød på både ømme arme og store fisk.

Turen til Nordnorge bød på både ømme arme og store fisk.