DA TUNFEBEREN RASEDE

På vej ind med Knud Kyvsgaards 372 kilos tun, der stadig den dag i dag er dansk rekord.

De sidste fem-seks år er der kommet flere of flere tun i vores farvande, og der er efterhånden noget som minder om et stabilt fiskeri med en kommende kvote for de både, der har indfanget tun til mærkning for DTU Aqua. Men sådan har det ikke altid været. Sidst der for alvor var tun i Danmark var nemlig, da farfar var ung. Følg med på en rejse til dengang tunene sidst hoppede i Øresund – og få den fulde historien om den stadigt gældende danmarksrekord for tun på 372 kilo fanget af Knud Kyvsgaard.

AF PER EKSTRØM. FOTO: FAMILIEN KYVSGAARD OG JENS BURSELL

 

I DE GODE GAMLE DAGE var der i mange år masser af tun i Øresund. Da ”tunkongen” Carl Bauder huserede på Øresund, satte han i 1948 rekorden for flest fangne tun på en sæson med hele 68 fisk. Hvem ved – måske er det, som vi ser lige nu i dansk tunfiskeri, hvor Danmark oven i købet har fået en ny kvote, blot begyndelsen på en ny epoke?

Dengang i midten af sidste århundrede var tunfiskeriet noget, der satte Danmark på verdenskortet over de bedste steder at kæmpe mod en af havets største ”gladiatorer”. Nu er det ikke sådan, at man før i tiden hvert år væltede sig i kæmpe tun. Gennemgår man fangststatistikkerne vil man konstatere, at der var meget store udsving i mængderne af tun. Nogle år var der mange tun, året efter måske knap så mange eller slet ingen. Årsagen til at tunen svømmer så langt ind i de danske farvande er kort og godt føde, og sammenholder man tunens foretrukne føde, makrellen, med antallet af makreller i Øresund nu om dage, så er det måske ikke underligt, at tunen dukker op. Der er en naturlig sammenhæng. En anden og meget sandsynlig forklaring på fremgangen for den blåfinnede tun er, at de for snart en del år siden blev fredet på deres gydeområder ved Balearerne i Middelhavet, hvilket helt sikkert har bidraget til den stabile vækst i populationen, vi har set siden.

Nyna Kyvsgaard med tun på 293,5 kilo

Nina Kyvsgaard med tunen på 293,5 kilo som blev fanget bare tre uger efter Birgitte havde sat sin Europarekord.Efter en kamp på toenhalv time må det vel siges, at rekorden var velfortjent. Nu overgik rekorden til Nina.

Historien om den danske tunrekord

Lysten til at grave yderligere i historien fik yderligere næring, da der dumpede en mail i boksen fra Michael Nyboe. Han fortalte, at hans morfar og mor i 50´erne og 60´erne var meget ihærdige tunfiskere, og at familien stadig har både stang, hjul og ikke mindst scrapbøger med masse af billeder fra svundne tider. Da navnet Knud Kyvsgaard samtidig blev nævnt, tændte det nærmest julelys i øjnene på Fisk & Fri´s historiker. Knud Kyvsgaard er nemlig manden, der er indehaver af den officielle danske tunrekord på 372 kilo, så det var næsten som at blive inviteret ind i Aladdins berømte hule proppet med alle minderne om de gode gamle tundage. Vi aftalte et møde, og jeg blev ikke skuffet, for hos Michael og hans brødre åbenbarede sig, i mængden af udklip og tungrej, en helt speciel historie. Morfar, mormor og mor har nemlig hver især sat tun-rekorder. Ikke noget der skete på en enkelt sæson, men over en årrække.

Morfar, Knud Kyvsgaard, satte sin danske rekord allerede i 1950, og sidst i artiklen kan man læse hans egen helt personlige beretning. Der skulle gå 10 år før mormor, Nina og mor, Birgitte, satte deres rekorder. Årsagen til at der gik så lang tid, var den, at der fra 1951 og frem til midten af 50´erne var en nedgang i antallet af tun i Øresund, og der i sidste halvdel af 50´erne faktisk ikke blev opserveret tun overhovedet. I 1960 dukkede de så op igen og både 60 og 61 var fantastiske år. Tunfeberen rasede igen, og der blev landet rigtig store fisk.

Familiens Kyvsgaards originale tungrej fra dengang farfar var ung.

Familiens Kyvsgaards originale tungrej fra dengang farfar var ung.

Lykkepigen fanger stortun

 ”Europas største ”pigetun” blev halet op af Øresund”. Sådan skrev Dagens Nyheder lørdag d. 3. september 1960. Avisen boblede over med superlativer som ”Lykkepigen Birgitte”, og beretter om, hvordan Birgitte alene nedkæmpede en tun på 272 kg, som på det tidspunkt var ny europæisk rekord for kvinder. En time og fem minutter tog det at nedkæmpe tunen, der startede med at hugge så voldsomt, at den stol Birgitte sad på, væltede. På mirakuløs vis fik hun med en arm og et ben holdt fast, så hun kunne fortsætte kampen. Resultatet var da også, at Birgitte i faldet blev slået gul og blå, men hun holdt ud. Desværre holdt rekorden kun i 23 dage, da Birgittes egen mor, slog hendes rekord. I lighed med Birgitte var det første gang hun prøvede kræfter med tunfiskeri, og Nina måtte også indrømme, at det var lige før, det ikke lykkedes. Nina Kyvsgaard måtte nemlig ud i en 2½ times kamp, inden tunen overgav sig. Kampen startede lidt nord for Lappegrunden, og tunen huggede allerede, da man var ved at lægge linen ud. Tunen trak båden helt op til Viken på svenskekysten og tilbage til Snekkersten. Det var som om, den ikke ville overgive sig, og til sidst dirrede Ninas arme af både træthed og spænding. I Snekkersten havn viste vægten 293,5 kg. Så var det at BT, med rette kaldte familien for ”Tun-dynasiet Kyvsgaard”. Året efter, i 1961, fortsatte fiskelykken for Birgitte. Skandinavisk Tuna Klub afholdt weekend konkurrencer i løbet af sensommeren, og allerede den første weekend fangede Birgitte en tun på 248 kg. Den blev fightet ned på blot 20 minutter. Weekenden inden havde Birgitte haft en kæmpe tun på krogen, men da Oslo færgens skrue kom i vejen, sagde tunen farvel og tak. Den efterfølgende weekend d. 27. august 1961 var Birgitte igen på tunfiskeri. Ved Lappegrundens fyrskib nappede tunen kl. 16.35 den hornfisk, der var lagt ud som agn, og så begyndte en fight på lidt over en time. Først tog tunen et udløb på 300 meter og løb direkte mod svenskekysten og en badeanstalt. Båden kom så langt ind, at man kunne se havbunden. Ved at lægge pres på lykkedes det at få tunen til at vende, og så var der nogle bundgarn, man også lige skulle forbi, Det gik godt, og efter en time var tunen så træt, at den kunne landes. 2 gange under fighten var den ude af vandet, og selvom man kunne se, det var en stor fisk, var det en overraskelse, da vægten i Snekkersten viste 317 kg. Birgitte tog dermed rekorden tilbage fra sin mor. 1961 var desværre også det sidste år, hvor tunen for alvor dukkede op i Øresund og fik tunfeberen til at rase. De følgende år var fangsterne kun sporadiske og i 1964 forsvandt tunen helt. En epoke var slut. I familien, der er meget fiskeinteresseret, værner man meget om historien og har gemt en masse ting fra den tid. Billeder, udklip og ikke mindst grejet, så det var en dybt imponeret Fisk & Fri historiker, der gik hjem med lommerne fulde at gode historier.

Birgitte Kyvsgaard med sin rekordtun på 317 kilo fra 1961. Den tog 300 meter line i første udløb og var to gange helt ude af vandet, inden den måtte overgive sig.

Birgitte Kyvsgaard med sin rekordtun på 317 kilo fra 1961. Den tog 300 meter line i første udløb og var to gange helt ude af vandet, inden den måtte overgive sig.

Kampen med danmarksrekord-tunen

Knud Kyvsgaards beretning om kampen med den store tun på 372 kg er gengivet efter hans egen nedskrevne beretning med brug af datidens skrivemåde med brug at dobbelt aa i stedet for å, ligesom navneord er skrevet med stort. Det er for at give historien sit eget helt personlige præg, som en sådan oplevelse fortjener.

”Jeg startede Søndag d. 13`ds. Kl. ca. 11.30 sammen med min Kone og min 11-aarige Datter, Birgitte, fra Snekkersten Havn med en Kasse Makrel som Madding, og undervejs til Fiskepladsen bad jeg min sædvanlige Bøn:

”Lord, suffer me to catch a fish, so large, that even I  in talking of it afterwards shall have no need to lie.”

Skønt vi flere Gange skiftede Fiskeplads, saa vi ikke saa meget som en Halefinne af en Tun, og vi havde næsten opgivet Haabet, da vi Kl. ca. 16.30 laa midt ude i Sundet lidt nord for Færgeruten Helsingør-Hälsingborg. Jeg havde lige fodret med en Spand Makrel, omhyggeligt skaaret i lækre passende Stykker, da der kom et voldsomt Hug, og Hjulet hvinende løb rundt for så pludselig at standse.

Da jeg Løftede Stangen og strammede Linen, skal jeg love for, at der igen kom fart på Hjulet; Tunen anede Uraad. Nu havde jeg nok at gøre med at holde Stangen og raabte til min Kone, der er fortrolig med Baaden og Motoren – en god gammel paalidelig Ford A. ”Start-start!” Et Tryk på Selvstarteren var nok til at faa Forden til at spinde velfornøjet som en Kat i Barselseng. Nu skulde den og vi endelig paa Eventyr; vi satte Kursen efter Tunen. Birgitte hejste straks det gule T-Flag og var saa ivrig, at hun ikke sansede mine fortvivlede Raab om at række mig min Harnisk, som jeg havde hængt inde i Kahytten, og som jeg ikke selv var i Stand til at hente, da jeg allerede havde anbragt mig i Tunstolen og ikke vilde risikere at miste mit dyrebare Penn-reel og min Hardy Stang, idet Tunen nu arbejdede voldsomt. Endelig bragte hun mig den, og jeg fik Stang og Hjul rigtig anbragt samt begyndte at bremse. Jeg ventede nu nogle voldsomme Udløb, men til min Forbavselse stod Linen nu – efter jeg havde rullet en Del ind – lodret til Bunden, som om Krogen havde faaet fat i et Skibsvrag eller lignende. Min Kone slog korrekt Motoren fra, og jeg rykkede kraftigt, uden at der skete noget. Da der nu var Fare for, at Baaden skulde drive henover linen, kommanderede jeg ”Frem”, og vi kredsede nu langsomt i en Cirkel, og kunde da mærke, at Tunen paa Bunden (ca. 30 m) fulgte ret villigt med i en mindre Cirkel, men jeg kunde ikke hæve den.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Dan dette havde staaet paa en halv Snes Minutter, uden at Tunen havde gjort Tilløb til at flytte sig ud af Karusellen, tænkte jeg: ” Det er nok en ret lille en, som bare borer sig nedad”, og jeg bremsede Hjulet noget mere og forsøgte kraftigt at ”pumpe” den op. Det var mere, end den ellers tilsyneladende godmodige Fisk Vilde finde sig i, for pludselig skar Linen igennem Vandet og efterlod en stribe som en Torpedo. Jeg maatte et Øjeblik slippe Hjul og Stang og lod det hvile alene i Harnisken, medes jeg havde nok med at holde mig fast i Stolen, som er anbragt frit på Agterdækket. Hjulet var bremset lovligt haardt. ”Start igen”, raabte jeg, og nu gik den vilde Jagt. Jeg lagde alt det konstante Pres paa Fisken, som jeg kunde, og der var Perioder, hvor den faktisk – naar vi slog Motorens fra – trak den kun 22 Fods Motorbaad.

Alle andre Fiskebaade veg for os, men pludselig saa vi en Baad ogsaa med T-Flag oppe og Tun på Krogen komme og krydse vor Bane, selv om Fiskeren forsøgte at standse sin Tun. Ogsaa jeg prøvede at bremse endnu mere, men forgæves; MIN Tun var heller ikke til at standse, og der var den største Risiko for, at Linerne skulde blive indfiltrede i hinanden. Desuden var Baadene faretruende nær hinanden i den ret høje sø. ”Gaa bagom”, raabte jeg til min Kone, da jeg saa, at der fiskedes fra Forstavnen paa den anden Baad, og ved en ekstra Kraftanstrengelse lykkedes det mig at faa drejet Kursen saa meget på min Tun, at min Line passerede nogle faa Meter bag den anden Baads Skrue.

Nu var den gode Tun for Alvor blevet gal i Hovedet. Det tog nogle voldsomme Ryk og satte saa fuld Fart paa med Strømmen i retning af Hveen, og der var ikke andet at gøre end at sætte mere Fart på Baaden og følge efter, samt bremsen mest muligt paa Hjulet. At standse Fisken var stadig umuligt. Pludselig drejede den og gik direkte mod Sverige – stadig med megen Fart – og satte Kursen lige foran en tysk Damper, der var på Vej til København. Vi gik ud fra, at Styrmanden kendte T-Flaget eller i det mindste kunde se, at vi forfulgte en stor Fisk, men her tog vi grundigt fejl. Damperen fortsatte Kursen ligeud, skønt vi kom fra dens Styrbords Side. Vi raabte og gestikulerede, men alt forgæves, indtil vi var faa Meter fra hinanden, og til min Kone samt Styrmanden paa Damperen praktisk talt samtidig slog Roret om. Det var den mest enerverende Episode, vi oplevede den Dag, idet Damperen svingede voldsomt rundt og nær havde ramt os med Agterstavnen. Heldigvis ændrede Tunen, som maaske havde hørt Støjen fra Damperens Skrue ogsaa i sidste Øjeblik Kurs bort fra Damperen. Vi aandede lettede op og tog det let, at Kaptajnen gik hen til Rælingen og rystede opgivende på Hovedet efter os. Herefter stoler vi ikke for meget på at det gule T-Flag bliver respekteret.

Familien har stadig det legendariske tungrej, som satte fire tunrekorder. Birgittes to sønner hæger om historierne og klenodierne. Her holder Henrik Nyboe til venstre halen af tunen på 372 kilo, mens Michael til højre holder det tunge tungrej. Den sidste bror Carsten, kunne desværre ikke komme til Fisk & Fris fotosession.

Familien har stadig det legendariske tungrej, som satte fire tunrekorder. Birgittes to sønner hæger om historierne og klenodierne. Her holder Henrik Nyboe til venstre halen af tunen på 372 kilo, mens Michael til højre holder det tunge tungrej. Den sidste bror Carsten, kunne desværre ikke komme til Fisk & Fris fotosession.

Efter en times fight med danmarksrekord tunen

Der var nu gaaet mere end 1 Time, siden Tunen tog Krogen, og den arbejdede nu voldsommere end nogen Sinde og bestemte hele Farten, skønt jeg bremsede af alle kræfter. Svenden perlede ned over mit Ansigt, og selv ikke et kraftigt Skybrud, der gennemblødte mig til Skindet, virkede særligt afkølende, men lagde en Dæmper paa Bølgerne, der til Tider var ubehageligt høje.

Endnu en Time gik med store Kryds, som bragte os i Nærheden af Snekkersten Havn. Min Ben – som jeg hele Tiden maatte spænde kraftigt imod for ikke at ryge i Vandet – begyndte at værke, og det konstante Træk paa Stangen gjorde ondt i Ryggen. Jeg konstaterede, at jeg afgjort var mere træt end Fisken og begyndte at filosofere over, hvad det hele skulde ende med. Saa fik jeg pludseligt andet at tænke paa, for nu røg Tunen ind mod land mellem 2 rækker Bundgarnspæle.

Her opførte Uhyret en Slags Krigsdans rundt om Baaden, men gik stadig dybt. Min Kone fulgte fint Bevægelserne ved at dreje Baaden langsomt rundt, alt imedens vi blev enige om, at det nok var en af de saakaldte ”Spækhuggere” – og ikke en Tun – der havde bidt paa.

Under denne sidste Karuseltur lykkedes det mig at faa saa meget Line vundet ind på Hjulet, at Fisken blev tvunget op i Vandoverfladen, og vi fik lige konstateret, at det var en meget stor Tun, før den dykkede igen og gik lige mod den ene Række Bundgarnspæle.

”Nu eller aldrig”, tænkte jeg og lagde alle Kræfter i. Tunen stoppede, og jeg ”pumpede” alt det jeg Kunde, indtil Staalforfanget kom til Syne. Min Kone greb og Forfanget, og det lykkedes hende virkelig at holde det medens jeg kom ned fra Stolen, og saa trak vi begge – eller rettede alle 3 – for Tunen havde stadig et Ord at skulde have sagt.

Til sidste tog den en farlig Tur ind under Baaden paa kort Line, der ikke tillod den at komme helt ind under Kølen. Jeg stak Fangstkrogen dybt ned, og saa snart Fisken igen kom til Syne var den solidt gaffet, hurtigt væltet om på Ryggen og dolket. Først nu – efter en fight på 2½ Time – var der Tid til at se paa Fisken, og vi troede knapt vore egne Øjne.

Fra Fiskebaade, der havde fulgt hele Slaget, blev der klappet begrejstret og raabt Hurra, medens vi fik Tunen fortøjret paa Siden af Baaden, saa den kunde slæbes ind. At tage den indenbords var umuligt.

483 kroner fik Knud Kyvsgaard for sin danske rekord tun i renset tilstand. I dag må man som lystfisker ikke sælge sin fangst.

                                                                                                     483 kroner fik Knud Kyvsgaard for sin danske rekord tun i renset tilstand. I dag må man som lystfisker ikke sælge sin fangst.

 

En behjertet Fisker rakte en god gammel Flakse rød Aaalborg Akvarvit over til os, og baade min Kone og jeg fik en – syntes vi – velfortjent Slurk. Tunflaget gik nu til Tops. Et stolt Øjeblik – min hidtil uopfyldte Bøn var gaaet i Opfyldelse – og besjælet med samme Følelse, som jeg tænker mig en Storvildtjæger har, naar han første gang nedlægger en Løve eller Elefant, sejlede vi langsomt ind i Snekkersten havn. Et sandt Triumftog. Først da Tunen hængte i Kranen kunde vi rigt se, hvor stor den var; men alle vore Forventninger blev oversteget, da Vægtkontrolløren raabte: ”Rekord 744 Pund”.

Min Kone og jeg syntes, det var helt usandsynligt, at vi havde klaret den fangst i Land – ved fælles Hjælp. Selv om Æren for den direkte Kamp med Tunen vel nok tilkommer mig, vilde Fangsten have været umuligt, saafremt min Kone ikke havde ført Baaden saa roligt og sikkert som en gammel Søulk. Birgitte havde ogsaa gjort sin Indsats. Hun sørgede for, at Listerne jeg støttede Fødderne imod blev tørret af hele Tiden under regnskyllen, for at jeg ikke skulde glide, og rakte mig Fangstkrogen i det rette Øjeblik etc.

Det var en meget lykkelig og træt lille Familie, der herefter kørte til Klampenborg efter en herlig Dag,

372 kilo og ny danmarksrekord for blåfinnet tun

Dagen efter fangsten svømmede aviserne over med overskrifterne om ”Rekord-Tunfisk paa 372 kg fanget på Sundet i Gaar”, mens Frederiksborg Amtsavis havde overskriften: ”Tunfiskerbaad ved at blive paasejlet af tysk Damper”. Amtsavisen havde beretning om at kampen var blevet fulgt af en hel del mennesker inde fra Strandvejen. Flere steder i historieskrivningen står der, at tunen var europæisk rekord. Det var den desværre ikke, men den var tæt på. I 1933 fangede den berømte engelske tunfisker Mitchell-Henry en på 385,9 kg, men på den tid var der ingen, der registrerede officielle rekordlister, så det var mere eller mindre tilfældigt, om en fisk blev ”opdaget”. Men med kun 14 kilo fra Mitchell-Henrys rekord vil Knud Kyvgaards rekord altid stå som noget særligt.

På internettet findes der klip med film fra de glade tundage. Gå ind på www.filmcentralen\museum\danmark-paa-film så kan man søge på forskellige områder i Danmark. Find klippene ved Helsingør og Sjællands Odde.

 

Hvidovresport

 

1. september 1960: Birgitte Kyvsgaard med tunen på 272 kilo, som var ny europarekord for kvinder. Knud (tv) fik ogs en mindre fisk på "kun" 235 kilo.

                                                                                                                1. september 1960: Birgitte Kyvsgaard med tunen på 272 kilo, som var ny europarekord for kvinder. 

 

Knud Kyvsgaards tunstang.

Knud Kyvsgaards tunstang.

HAVFISKERI: LOK FISKENE TIL DIN AGN

Et feederflåd kan fyldes med en masse lækre duftstoffer, der udvaskes i vandet og lokker fiskene til.

Ved medefiskeri i ferskvand er forfoder og duftstoffer en helt essentiel del af fiskeriet. Helt modsat forholder det sig ved medefiskeri i saltvand. Men – ved at lade sig inspirere af fiskeriet fra ferskvand, kan man optimere sit fiskeri, når den naturlige agn dyppes i det salte vand.

AF DAVID NIELSEN

 

VED MEDEFISKERI I FERSKVAND er den grundlæggende idé at lokke fiskene til ens fiskeplads og holde dem der, så man kan gøre store fangster. Medefiskere slæber ofte store mængder foderblandinger og forskelligartede duftstoffer med på fisketur, og det kan virke som en hel videnskab at have styr på, hvordan alle disse ingredienser skal blandes for at give det bedste udbytte.

Ved medefiskeri i saltvand, hvad enten det foregår fra båd, kyst eller havne, er der ikke tradition for at bruge lokkestoffer herhjemme. Her er det duften i agnen, som er den eneste lokkeeffekt ud over mulige kunstige attraktorer på forfanget. Fra fiskeri i farvande, der huser hajer, kender vi rubby dubby, der ofte er en netpose fyldt med moste olieholdige fisk. Olie, blod og småstykker af fisk vaskes ud i vandet, hvorefter de føres bort af strømmen og lokker hajerne til fra store afstande.

 

Kizuma line

Chumming og rubbydubby

Dem, der har fisket i saltvand i troperne, har formentligt oplevet fodringsmetoden der hedder ”chumming”. I stedet for en stor mængde fiskemos i en sæk, kastes små stykker af fisk direkte ud i vandet. Herhjemme er det over de senere år blevet mere og mere udbredt at benytte rubby dubby til fiskeri efter makrel. Metoden bliver mest benytte ved småbådsfiskeri, men kan sagtens benyttes ved havnekajer og moler, hvor makrellerne er kendt for at trække forbi.

I Danmark vil en rubby dubby som regel bestå af en stor mængde moste sild. Det er en noget omfattende proces først at få fanget de store mængder sild og sidenhen få dem most godt. Et nemt alternativ er at købe en færdiglavet rubby dubby. Firmaet Sensas laver en sådan, der består af moste sardiner. Netposen med de moste småfisk, leveres i en spand og er klar til at bruge med det samme. Det er nemt, og så har det ingen lugtgener under opbevaringen.

Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.

Britiske lystfiskere bruger særprægede blandinger til forfoder til multefiskeri. De blander blandt andet most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft som pulver til en lokkemasse.

Forfodring med brød

Til multefiskeri er det dog helt gængs at bruge forfodring i form af brød. Nogle pakker med toastbrød fra den lokale discountbutik er en billig form for foder. Brødet rives i små stykker og kastes ud i det område, hvor man fisker. Brød der flyder føres med af strømmen. Fugter man brødet en smule synker det til bunds og laver en lokkesky i vandet.

På de britiske øer er multefiskeriet meget populært, og her benyttes der mange steder lokkeposer fyldt med forskellige ingredienser, der giver et kraftigt duftspor. Her blander man ufortrødent most fisk, brød, sardinolie og jordbærduft, der normalt bruges til karpefiskeri. Så der er mange muligheder for at eksperimentere med forfoder til sommerens fiskeri efter multer.

I en gammel film om multefiskeri fra Irland, så jeg en alternativ måde at fiske multer på. Tang der bliver aflejret på strandene går i forrådnelse, og her pibler der pludselig små hvide maddiker frem. Når vandstanden bliver høj nok skylles maddikerne ud i vandet og bliver et nemt måltid for multerne. Sådanne forhold kan også findes langs de danske kyster. Her kan man fiske med maddiker som agn under et feederflåd fyldt med maddiker. Et feederflåd er et flåd, der har en indbygget ”foderdåse” med små huller. Flådet fyldes med maddiker, og når montagen er kastet ud vil maddikerne kravle ud af hullerne og dale ned forbi agnen på krogen. Denne metode bør kunne adopteres til danske forhold.

Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.

Den særprægede lokkeblanding kommes i en netpose og sænkes ned i vandet. Her i aktion på Hvide Sande Havn for at lokke multerne til.

Fiskeri med feederflåd

Feederflåd er vigtige bestanddele af udstyret, når man vil kaste sig ud i at eksperimentere med lokkestoffer til saltvandsmede. Flådet kan fyldes med fiskemos af fede- og olieholdige fisk som makrel, sild, sardiner og ansjoser eller man kan væde et stykke svamp med sardin- eller lakseolie, der proppes ned i flådet. Det tyktflydende krill hydrolysat, der sælges under navnet Krillicious er også et godt lokkestof. Dette produkt har allerede triumferet ved karpe- og geddefiskeri, men er også perfekt som lokkestof i saltvand. Et feederflåd, der er fyldt med en eller form for duftstof, fungerer på samme måde som en rubby dubby – bare i mindre format. Princippet er det samme, og når man fisker med en fiskeagn under flådet er makrel, hornfisk, ørred og havbars nogle af de mulige fangster.

Til bundmedefiskeri er der også et vælg af muligheder for at optimere fangsterne ved brug af duftstoffer. Har man besøgt havnene, der ligger ved Middelhavet, vil man måske have oplevet de lokale lystfiskere på havnekajerne smide forfoder ud, ligesom medefiskerne ved de danske søer. Nogle af de store franske og italienske grejfirmaer fabrikerer forfoder specifik lavet til saltvand. Spørg eventuelt hos din lokale grejhandler om de kan bestille det hjem. I det forgangne år har jeg lavet mine egne eksperimenter og taget udgangspunkt i produkter som findes på det danske marked.

En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.

En feeder kan, som her, fyldes med Mussel Paste fra Northern Baits, der vil afgive duftstoffer i lang tid og lokke fiskene til den agnede krog.

Grundfoder til havmede

Et grundfoder kan for eksempel bestå af en pose billigt grundfoder til medefiskeri tilsat pellets, duftvæske, fiskeolie og mindre stykker af fisk, rejer, muslinger og orme. Kunsten er få lokket fiskene til og få dem til at blive i området, hvor du fisker uden at mætte dem. Halibut pellets der kendes fra karpe- og størfiskeri opløses i vand over tid og frigiver hermed duftstoffer. I mit fiskeri har jeg brugt de mindre størrelser, da de opløses hurtigere end de store. Blandingen tilsættes vand lidt efter lidt, så det kan æltes og formes til foderkugler, der kan hænge sammen.

Alt efter hvordan man får foderet til at binde, vil kuglen bryde op i overfladen, på vej ned gennem vandet eller først bryde op på bunden. Alt efter hvor meget strøm der er, og hvor dybt der er på fiskepladsen, kan det ene eller andet være det optimale på dagen. En foderkugle, der bryder på overfladen vil skabe en sky, der også kan have en lokkende effekt, og partiklerne vil blive spredt over et større område.

Havnekajer er oplagte steder at benytte forfoder. Mine egne erfaringer er, at på disse steder behøver man ikke lange kast, og derfor kan man kaste foderkugler ud på pladsen. Desuden er der sjældent så meget strøm, at ens foder bliver spredt for hurtigt ud over et for stort område – og derfor mister den ønskede effekt. Jeg har benyttet det samme grej, som jeg bruger til bundmede i ferskvand.

Fiskeri med foderkurve eller ”swimfeeder”

Det er lange bløde stænger der kaldes ”feederstænger”. I stedet for at benytte et traditionelt lod på forfanget, benytter jeg en foderkurv med indbygget vægt – også kaldt en swimfeeder. Der findes mange typer foderkurve på markedet, men der skelnes primært mellem åbne og lukkede kurve. En åben foderkurv fyldes med foderblanding og alt efter hvor klæg ens blanding er, vil indholdet tømmes ved kontakten med vandoverfladen eller kontakt med bunden. Formålet er at fodre tæt på sin agn. En lukket foderkurv fungerer på samme måde som det føromtalte feederflåd. Her vil duftstofferne eller partiklerne langsomt blive vasket ud og skabe et duftspor, der fører til ens agn.

Fisker man på moler eller på brændingskyster, kan man benytte deciderede surfcastinglodder med indbygget lokkedåse. Disse kan fyldes med fiskemos, moste orme, muslinger eller en svamp dyppet i fiskeolie. Med denne metode er det muligt at forbedre sine fangster af fladfisk, torsk, pighvar og havbars.

Denne artikel er ikke en facitliste, men skal tjene til inspiration, for der ligger store muligheder for at udvikle fiskeriet med diverse duftstoffer i saltvand. Held og lykke med eksperimenterne.

 

Kizuma line

 

Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.

                                                                    Både brød- og fiskebaserede foderblandinger virker godt til multer.

GEARGUIDE: HAVGREJ FOR BEGYNDERE

Havstænger og -hjul fås i mange forskellige prisklasser samt kvaliteter. Her et 20-30 lbs sæt fra Shimano – udført i lækre og saltvandsbestandige materialer. Bemærk den smalle spole, som letter et pænt lineoplæg.

Stive kosteskafter og store, skramlende kaf­femøller hører fortiden til. Grejbutikkerne bugner med lækkert havgrej i alle prisklasser, men hvor­dan vælger man det rigtige sæt blandt det store udvalg på markedet?

AF SØREN FREDERIKSEN

 

SOM BEGYNDER kan det være svært at finde frem gennem den tætte jungel af havgrej, der er ude i butikkerne. Stang og hjul skal passe sammen, og lige så vigtigt skal sættet passe til den aktuelle situation. Grejet til vort hjemlige havfiske­ri kan groft opdeles i fire kate­gorier:

1: Kastesæt med fastspolehjul eller små multihjul og lette stæn­ger, som typisk håndterer agn op til cirka 150 gram. Dette grej an­vendes til torskefiskeri på lavere vand og fiskeri efter mindre arter som makrel og fladfisk – samt klassificeres ofte som 6-8lb.

2: Lette pirkesæt til pirkefiskeri på lavere vand og fiskeri med jigs og lignende på lidt større dybder. Her er det pirkestænger og multihjul, der bruges i kombi­nation med agnvægte op til 300 gram. Grejet klassificeres typisk til 12-20lb.

3: Kraftige pirkesæt til større pirke og dybt eller stærkt strøm­mende vand. Dette er også gre­jet, man typisk vil vælge til de store fisk på fx Det Gule Rev i Nordsøen, til lettere bulefiskeri og til fiskeri med naturlig agn i Kattegat. Disse sæt er i katego­rien 20-30lb.

4: Tungt pirkegrej i klassen 30- 60 lbs. Dette er er sættene, der bringer revets tunge langer og torsk på dæk og løfter de tunge­ste bulepirke på cirka 600 gram.

Ét sæt kan ikke dække hele spek­teret. Fisker man lidt all-round, er man bedre stillet med 2-3 sæt, som hver passer til den aktuelle fiskesituation. Fremgangsmåden er at vælge stang efter vægten på agnen og derefter hjul og line, som passer til stangen.

 

Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.

Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.

rygsække Friluftsland

Valg af havstang

Havstænger klassificeres i vægtklasser efter klingens test-kurve. Vægt-klas­sificeringen – fx 20-30lb – indikerer den belastning, der skal til for at stangen flexer ned til ”ryg­raden” og yder sin maksimale løftekraft. Visse pirkestænger mærkes dog med den anbefalede agnvægt, som vi kender det fra spinne­stænger – fx 150-400 gram. Man kan dog ikke altid gå ud fra at stangen arbejder optimalt med agnvægte i hele det oplyste spek­trum.

Bemærk, at stænger til trolling­fiskeri også klassificeres med vægt-angivelser. Her er tallet ud­tryk for den anbefalede lineklas­se til stangen. En 20lb havstang og en trollingstang med samme klassifikation har således vidt forskellige egenskaber – og kan ikke erstatte hinanden. Som en tommelfingerregel vælges en stang, som kun lige knapt bø­jer i toppen, når den ønskede vægt hænges direkte i stangspidsen.

Havstangens længde

De fleste havstænger er i længden 6-8 fod (180-240cm), og det er passende til alt hjemligt havfiskeri. Stangens længde har stor betyd­ning for arbejdet med kunstagn, fordi en lang pirkestang bevæger agnen mere end en kort stang gør. Omvendt giver den korte havstang langt mere løftekraft end en længere stang. I praksis er presset på fisken 50% større med en stang på 6 fod kontra en 8-fods stang, hvis der lægges samme kræfter i løftet. På turbåde er det en fordel med lidt længere stænger, fordi de bedre kan holde linerne fri af skibet, sidemanden osv. Også til kastefiskeri fra turbåd er det vigtigt at vælge en stang i den rette længde. Stænger på omkring 7 fod egner sig langt bedre til underhåndskast, som sikkerhedsmæssigt er at fore­trække frem for traditionelle ka­stestænger på 8-9 fod.

Artiklens forfatter med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.

Artiklens forfatter – Søren Frederiksen – med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.

Havstangens håndtag og placering

Om havstangens håndtag skal være i EVA-skum eller kork, er en smags sag. Generelt er et vådt korkhåndtag lidt mere lækkert at holde på end et vådt skum-hånd­tag, men til gengæld holder skummet sig ofte pænt længe efter at korkhåndtaget har fået hakker og skrammer.

Vigtigere er det med håndtagets længde og hjulholderens place­ring. Afstanden fra bunddup til hjul er helt afgørende for, hvor­dan man som havfisker vil ople­ve stangens evner til at arbejde med kunstagn og fighte tunge fisk. Mange foretrækker et rela­tivt langt baghåndtag til traditi­onelt bule- og pirkefiskeri, mens det til fiskeri med naturlig agn og gummiagn kan være en fordel, at have hjulet siddende lidt længere nede. Prøv dig frem i butikken med fle­re forskellige håndtagslængder og placeringer af hjulholderen. Husk, at det er lige så vigtigt, at stangen ligger rigtig i hånden under arbejdet med kunstagn, som under udtrætning af store fisk – og at arbejdsstillingen i de to situationer som regel er vidt forskellig. Bed grejhandleren sætte et hjul på stangen, så også vægtfordelin­gen kan tages med i betragtning. Din seriøse grejhandler vil med sikkerhed kunne fremvise et ud­valg af lækre havstænger med forskellige placeringer af hjul­holderen og han vil elske at lege ”kæmpetorsk” i den anden ende af stangen, mens dine tanker kredser om kampen med den helt store…

Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej, man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt arbejde - her er det Max Bursell i aktion.

Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej,
man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt
arbejde – her er det Max Bursell i aktion.

Stangmaterialer til havstænger

De fleste havstænger er rørbyggede i blan­dingsmaterialer som gør dem let­te, følsomme og stærke, men de senere år er også lækre, massive kulfiberklinger vundet frem fra bl.a. Fladen. De er i sagens na­tur meget spinkle og stærke, og så bliver de ikke ovale over tid, som det kan være tilfældet med rørbyggede stænger.

Forede øjer eller løberinge er det rigtige valg til fletliner. Rulleøjer kan ikke anbefales til vores hjem­lige havfiskeri, da de er tunge og kører trægt i frostvejr. Hjulholdere i kraftig kunststof af Fuji-typen eller lette aluminiums­hjulholdere er det bedste valg. Tungere havstænger fra bl.a. USA kan være monteret med meget kraftige hjulholdere i aluminium, men de er generelt mere klodsede tunge end Fuji-typen.

I øvrigt er det lidt forskelligt, hvordan producenterne vender hjulholderne. Den lækreste løs­ning er når hjulholderen monteres med forskruningen opad, så man ikke skal holde på gevindet mens man fisker. Tidligere var reglen, at en havstang enten skulle være i ét styk­ke eller deles ved håndtaget, men i dag findes eksempler på stæn­ger, der deles på midten, som vi kender det fra spinnestænger og alligevel har rigelig styrke til at klare det hårde arbejde på havet. Daiwas ”Super-Kenzaki” er et glimrende eksempel.

Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål om temperament.

Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål
om temperament.

Valg af hjul til havfiskeri

Fastspolehjul kan kun anbefales til kastefiskeri og det helt lette pirkefiskeri. Gene­relt er multihjulet en langt stær­kere konstruktion og giver samti­dig bedre føling med både fisk og grej. I det følgende er det derfor multihjulene, jeg fokuserer på. Et godt havhjul skal have en solid konstruktion, et let friløb og en linekapacitet, der passer til formå­let. Derudover skal hjulet have en god bremse, som afgiver line uden ryk – også ved stort bremsetryk – og så skal det være relativt let samt behageligt at arbejde med.

Desværre klassificeres havhjul ikke efter vægtklasser, som det er tilfældet for stængerne. Tag der­for udgangspunkt i linekapacitet frem for hjulets modelnummer. Afhængig af fiskedybden, er det som regel passende at vælge et hjul som rummer 3-400 meter fletline i den ønskede dimensi­on. Man fisker langt bedre med et hjul, som er fyldt op, end med en spole, som på grund af for stor linekapacitet kun er halvt fuld. Læg evt. et par hundrede meter kraftig nylonline under fletlinen for at få spolen fyldt op uden at det koster en bondegård.

Hjulets udveksling og bremse

Gearingen er et vigtigt punkt ved valg af havhjul. Udvekslingen er udtryk for det antal omdrejninger, spolen foretager ved én omdrejning af håndtaget og udtrykkes fx 5,3:1. Udvekslingen har sammen med spolediameteren stor betyd­ning for, hvor hurtigt man kan rulle sin pirk op til båden, men også for hvor hårdt, der skal arbejdes med håndtaget. Ud­vekslinger i omegnen af 6:1 er i dag det mest an­vendte.

Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.

Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.

 

Det er bremsen, der skal stoppe din drøm­mefisk fra at svømme hjem i vraget igen eller skal kunne presse en stor torsk op gennem en rivende strøm. Netop derfor er bremsen en af de vigtigste de­taljer ved et godt havhjul. På havhjul anvendes to forskelli­ge bremsesystemer: 1) Hjul med stjernebremse, hvor bremskraften justeres på et stjerneformet hjul under håndtaget. På hjul af den­ne type frikobles spolen med en arm eller en trykknap på gavlen. 2) Lever-drag-hjul, hvor frikob­ling og justering af bremsekraft er samlet i ét greb. Her bremses direkte på spolen og bremsen på et hjul med lever-drag er ty­pisk blandt de allerbedste. Dertil kommer, at spolen på denne type hjul typisk løber meget let og at konstruktionen er meget, meget stærk.

Til vores hjemlige havfiskeri er valget mellem stjernebremse og lever-drag alene et spørgsmål om temperament og økonomi. Begge typer løser opgaven glimrende.

Andre detaljer på dit havhjul

Antallet af kuglele­jer er ofte et salgsparameter, og et hjul med mange kuglelejer føles da også mere lækkert end ét med færre. I praksis er det dog kun de to lejer på spoleakslen, der har afgørende betydning for hjulets funktionalitet. Vigtigere er det, at disse er af høj kvalitet og kører let ved frikobling.

Bagstoppet hindrer hjulets håndt­ag i at køre baglæns. Tidligere var en klikkende pal det mest almindelige og denne variant er utrolig slidstærk. For et mere lækkert og lydløst feel, er de bed­re havhjul i dag ofte forsynet med lydløst bakstop i form af et rul­leleje, der kun kan køre den ene vej – eller en lydløs pal. I enkelte tilfælde anvendes flere varianter simultant for optimal styrke.

En linefører er sårbar og kan kun anbefales til det letteste havfiskeri idet en defekt linefører kan blo­kere hjulet totalt. Hertil kommer, at lineføreren bremser friløbet mærkbart og øger risikoen for, at en finger kommer i klemme mel­lem linefører og gavl under hård belastning. Det gør man kun én gang! Som alternativ til linefører, kan vælges et med en smal, høj spole da disse ikke i samme grad kræ­ver, at linen lægges pænt op med fingrene. Flere producenter har disse såkaldte ”narrow-modeller” på programmet. Linetælleren gør på samme måde hjulet langsommere og mere sår­bart. Har man behov for at følge fiskedybden nøjagtigt, er fletliner, som skifter farve for hver femte meter en langt bedre løsning. Hjulets knarresignal anvendes ikke så meget til nordisk havfiske­ri. Dog er lyden en god indikator for føreren af båden, når eksem­pelvis en stor helleflynder udtræt­tes – og så gør ”knarre-vræl” sig rigtig godt på film.

SUMMASUMMARUM: Gør dig klart, hvilken type havfiskeri, du forventer at dyrke mest – og vælg klassificering af dit næste havsæt med det udgangspunkt. Prøv dig frem hos grejhandleren og vælg den stang, der passer bedst til dine fysiske mål samt et lækkert hjul, der passer til stangen.

Et godt havsæt i kompromisløse materialer koster fra ca. 2000 kro­ner og op, men så har du også en trofast makker på havet de næste mange år. Vi ses ”på suppen”.

 

Hvidovresport

 

Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.

Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.

SKIPPERANSVAR GÆLDER OGSÅ FOR LYSTFISKERE

Skipperen bærer et stort ansvar for at være et godt eksempel med redningsvest – her er det Per Sjøstrøm.

Dit grej er i orden, du har styr på vejrudsigten – og så er det bare ud at fiske. Men har du også sørget for, at alle ombord har redningsvest på? Måske ser du dig selv som fisker mere end som skipper, men det er stadig dig, der har ansvar for alle ombord. Og alle skal have redningsveste på, hvis vi skal redde flere liv til søs. 

Tekst: Sejlsikkert/Trygfonden

 

NÅR ALT SKAL LÆGGES TIL RETTE for en god fisketur, er der en vigtig detalje at få på plads: Redningsvesten. Ombord på et fartøj er det skipper, der har det sidste ord. Der er stor autoritet forbundet med at have ansvaret for en båd, og alle ombord vil naturligt rette sig efter det, hvis skipper har en fast holdning til, at alle ombord skal have vest på. 

En undersøgelse fra 2017 viser, at om man bærer redningsvest eller ej er stærkt socialt betinget. I 85 pct. af de tilfælde, hvor der er mere end en person ombord, har enten alle vest på – eller ingen har vest på.

Fiskere ser sig først og fremmest som fiskere og ikke som sejlere. Alligevel har de et ligeså stort skipperansvar som sejlerne, når de begiver sig til havs. Og den enkeltstående faktor, der øger chancen mest for at overleve ved ulykker ved vand, er redningsvesten, siger Sune Abelgreen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd. Han fortsætter: Det virker måske emsigt at sige til dem, der er med ude og fiske, at vesten skal på. De har måske lige så meget eller endnu mere erfaring end én selv. Men så må man et øjeblik forestille sig, hvordan det ville være at skulle ringe til en kone eller kæreste og fortælle, at hendes mand var faldet overbord. Man er nødt til at være sig sit ansvar voksent, slutter Sune Abelgren. 

I SejlSikkert-indsatsen som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, er det da også skipperens ansvar, der står i centrum under sloganet: Hey skipper, om få meter har du ansvaret! 

Selv i godt vejr skal du have redningsvest på, for det er ofte under disse forhold, at ulykkerne sker - måske fordi man ikke passer så meget på under disse forhold.

Selv i godt vejr skal du have redningsvest på, for det er ofte under disse forhold, at ulykkerne sker – måske fordi man ikke passer så meget på under disse forhold.

Den erfarne skipper

Per Sjøstrøm ejer den bornholmske virksomhed Verona Sportsfiskeri, der tilbyder chartersejlads og fisketure fra havnene i Hammerhavn og Tejn Havn. Han er selv skipper, når han sejler ud med turister på trollingkurser og fiskeri. Når man kommer ombord på hans båd, får man en sikkerhedsbriefing – og så ligger der ellers flydedragter og redningsveste klar. Per Sjøstrøm siger: 

Med flydedragt bliver man ikke kold, og der er indbygget opdrift. Det er 100 pct. det, jeg vil anbefale. Man kan også tage en ekstra oppustelig redningsvest på, så er man helt sikker. Det har de på, ellers sejler jeg ikke ud. Sådan har jeg altid gjort, det er mig, der er kaptajnen, fortæller Per Sjøstrøm og fortsætter: 

Om sommeren er her masser af turister, og hver eneste dag ser jeg nogen, der sejler ud uden redningsvest. Det er deres eget valg. Men jeg ser mest sejlerfolket med redningsveste, motorbådsfolket har ikke veste i samme omfang. Vi har altid haft havet ved siden af os på Bornholm, og når det er koldt, er det lumsk. Hvis man har et liv, så skal man passe på det, slutter Per Sjøstrøm. 

Statistik på omkomne.

I DAG er det omkring halvdelen af fiskere og fritidssejlere, som bærer vest. Dermed mangler en lige så stor andel måske en venlig opfordring til at bryde vanen og få vesten på, lyder det fra René Højer, programchef og ansvarlig for vand- og badesikkerhed i TrygFonden. 

Jeg håber, at vi kan nå dertil, hvor vesten er lige så selvfølgelig som det i dag er tilfældet med sikkerhedsseler i bilerne. Indtil da kan vi kun opfordre til, at skipperne går forrest som gode eksempler for sikkerhedskulturen. Og så er jeg overbevist om, at det vil brede sig til resten af sejlerne, slutter René Højer. 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Claw Connector

 

Skipperansvar - statistik

 

PANOPTIX & LIVESCOPE: TIL LIVE-FORESTILLING UNDER OVERFLADEN

Med den nyeste generation af live-ekkolodsteknologi er det blevet muligt at visualisere livet under overfladen på en helt anden måde end med de gammeldags ekkolodder, hvor realtids­billedet kun vises i et splitsekund. Vi har taget et kig på de to nye teknologier, der anvendes i Panoptix samt Panoptix LiveScope – og vi må lige advare: Det er ikke for sarte sjæle.

AF JENS BURSELL

 

MIN JIG, som er tiltænkt aborrer, hænger 1 meter over bunden på 12 meter vand efter et forsøg på at lokke et par træge fisk til hug­get. Pludselig ser jeg en fin ged­de cruise forbi i midt vandet, og jeg kan ikke dy mig på trods af det lette grej. Hurtigt spinner jeg jiggen op gennem vandet, og idet den passerer lige forbi snuden på fisken, kan jeg nærmest for­nemme geddens ansigtsudtryk i det den vender snuden opad og følger efter det blot 7 centimeter langs softbait. Blot 5 meter under stangtoppen kan jeg nu på skær­men se gedden vimse rundt om jiggen, hvor den ikke rigtig kan bestemme sig. Jeg kan tydeligt se, at den snapper halvhjertet ef­ter softbaitet en enkelt gang, uden at jeg mærker så meget som det mindste igennem linen.

Nu sætter jeg alt på et bræt og dropper jiggen ned igennem van­det for at fremprovokere hugget. Gedden følger med, cirkler et par gange om jiggen – og tager den med stor beslutsomhed. Det vir­kede! Simultant med, at jeg på skærmen ser alt dette ske, giver det et hårdt ryk i stangen, hvoref­ter linen bliver slap.

– Fåååårckkkkk råber jeg mens jeg – rystet over dramaet under van­det lige må sunde mig lidt. – Så du det, råber min makker Niels, der har fulgt med og set det hele på skærmen. – Hvad mener du? spørger jeg. – Så du slet ikke, at den spyttede jiggen ud igen? Næh – jeg kiggede på min slappe line… – Man kunne tydeligt se at den spyttede jiggen ud, fortsætter Niels. – Og imens den sank til  bunds, svømmede gedden videre i samme dybde…

Underholdningsværdien under vertikalfiskeri er i top på Live- Scopet - her visualiseret på en Garmin GPSmap 7410 SXV.

Underholdningsværdien under vertikalfiskeri er i top på LiveScopet – her visualiseret på en Garmin GPSmap 7410 SXV.

 

Hvidovresport

 

Man kan bare se alt – som i alt – med det LiveScope. Men – jeg er egentlige ikke overrasket, for jeg har brugt forgængeren – Panop­tix i et godt stykke tid, og her er princippet det samme – blot ikke nær så detaljeret og perfekt visu­aliseret. Den originale Panoptix har jeg primært brugt til trolling:

Mine øjne er klistret til skær­men. Forrest på min frontmon­terede elmotor scanner min Garmin Panoptix Forward PS31 vandet 20 meter foran båden, og jeg har netop spottet en god sti­me byttefisk foran båden efter et par tomme timer uden action på søen.

Når byttefiskene bevæger sig på skærmen, ligner de nærmest pul­serende små rumvæsener, og man kan helt tydeligt skelne de enkel­te byttefisk fra hinanden. Da sti­men blot er 8 meter foran båden, ser jeg silhuetten af en større rovfisk bag stimen på min højre splitscreen – og et par sekunder efter dukker præcis samme stime op i min Panoptix Down-kegle, som jeg kan se på den venstre del af min splitscreen.

Stimen er cirka 10 meter nede, men det af mine softbaits, der er tættest på båden, er kun 4 meter nede i vandsøjlen, så jeg tager farten af båden og drejer lidt, så agnen daler ned til cirka 8 meters dybde – lige over stimen – og den gedde, som lurer bagved.

Jeg sejler langsomt hen over stimen, og må øge farten lidt for ikke at komme for dybt. Pludselig ser jeg rovfisken lige bag agnen, og den står mindst lige så tydeligt på min Garmin Echomap, der er monteret ved siden af for at vise det analaoge skærmbillede. Ged­den følger blot dovent efter agnen cirka en meter under den uden at hugge, så for at fremprovokere et hug sætter jeg fuld gas og booster farten fra 2 til 5 km/t på et par se­kunder.

BAAAAM – stangen banker to­talt sammen fra vægten af fisken, der har taget agnen – et stort De­ath Metal blade bait. Den river godt igennem, men efter et par korte hidsige udløb må den give op og kort tid efter kan jeg lan­de en fin metergedde. Denne fisk havde jeg helt sikkert ikke fået, hvis ikke jeg så tydeligt havde kunnet se, hvad der foregik der­nede ved agnen.

Jens med en fin gedde taget på vertikaltrolling med et tungt Death Metal bladebait lige under Panoptix transduceren.

Jens med en fin gedde taget på vertikaltrolling med et tungt Death Metal bladebait lige under Panoptix transduceren.

Garmins 3-D teknologi gør det lettere at visualere scenariet under vandet

Den helt store fordel ved li­ve-teknologien er, at det er be­tydeligt lettere at visualisere og tolke, hvad der foregår under overfladen. På et normalt lodbil­lede – både på 2-D og scannings­lodder – er hovedparten af alt det, der ses på skærmen, historik – i modsætning til et live-ekkolod, hvor alt det, du ser, er realtid. Det betyder i praksis, at det er mar­kant lettere at iagttage fiskens re­aktion på din agn, imens det hele sker, hvilket kan være lige præcis det der gør, at du udløser hugget i stedet for ikke at udløse hugget. Og – lykkes det ikke at udløse hugget, så er udeblevne reakti­oner også noget, der kan hjælpe dig til at vælge den rette taktik – fx et agn- eller hastighedsskift.

Panoptix´s første generation af transducere hed PS31 og 30. På ekkolodsbilledet fremstår bytte- og rovfisk som pulserende plama­ger, hvor man på trods af det lidt diffuse omrids let kan se fiskenes størrelse og bevægelser – alt rige­ligt til at træffe de rigtige valg i forhold til sit fiskeri.

Her kan du se gedden, der kredser omkring jiggen - lige inden jeg slipper softbaitet for at få den til at tage agnen. Få sekunder efter huggede den.

Her kan du se gedden, der kredser omkring jiggen – lige inden jeg slipper softbaitet for at få den til at tage agnen. Få sekunder efter huggede den.

Panoptix Livescope

På Panoptix LiceScope bliver det dog endnu vildere. Den nye ge­neration anvender en højere fre­kvens, hvor rækkedybde og keg­lebredde er mindre – til gengæld får man en nærmest fotografisk gengivelse af de mindste detaljer ved fiskens omrids osv. Og det, at man kan se fiskens bevægelser med denne detaljeringsgrad gør LiveScope til et endnu mere sinds-oprivende undervands-live-gy­ser-fiske-tv, hvor man med hjertet oppe i halsen råber og skriger af fisk, mens de i – hvad der føles som timevis – står og overvejer at æde ens agn.

Jeg har brugt systemet i nu snart et halvt år – og har haft de vildeste oplevelser, hvor jeg hver gang var lige ved at få kaffen galt i halsen: En dag sejlede jeg over en 7-8 ki­los brasen på 3 meter vand, hvor jeg tydeligt kunne se alle finner, så jeg med sikkerhed kunne kon­statere, at det fx ikke var en karpe af samme form og størrelse. Utal­lige gange har jeg set gedder være henne og undersøge min agn – og en dag havde jeg en fisk på godt over 10 kilo, der igennem læn­gere tid kredsede rundt om min agn – desværre uden at tage den. Og hvordan kan jeg så bedømme størrelsen, tænker du måske? Jo – på skærmen er der 1 meter må­legrids i alle planer, så man kan se og afmåle størrelsen på alt det man ser – mens man ser det.

Det er dog ikke kun i dybden man ser alt. Vinkler du fx din Li­veScope transducer, så den peger fremad, kan du lige så tydeligt se propellerne på din frontmonterede dreje rundt, som var det en film.

Når du er over en stime byttefisk er det ofte let at fornemme hvilken art det er, da man tydeligt kan se kropsformen på de enkel­te individer i stimen. Tilsvarende giver den filmiske præcisionsgen­givelse også et knivskarpt billede af grøde og strukturer, hvor man nærmest kan se de enkelte stæng­ler og forgreninger på vandplan­terne – eller hver enkelt gren på et sunkent træ.

Samme stime af byttefisk på 2D vs 3D teknologi.

Aflur fiskene med Panoptix

Et godt trick er at montere dit LiveScope på den frontmonterede elmotors motorben eller en transducer-pole på siden af bå­den, så du let kan dreje den i forskellige retninger og scanne vandet for aktivitet. Førstnævnte er utroligt let at styre med fjernbetjeningen, så det bliver ikke lettere. Med sidstnævnte gælder det, at sætter du eksempelvis transduceren, så den skyder fremad, kan du blot dreje polen om sin egen akse så du med den relativt smalle trans­ducerkegle kan afsøge vandet i vifteform. For bedre at visuali­sere hvilken retning, transducer­keglen skyder i, kan du evt. tegne en pil på din transducerpole med en vandfast tusch. Eller endnu bedre – lod en lille metalpal vin­kelret på transduceren, så den er parallel med det plan, transduce­ren skyder i. På denne måde får du nærmest et sigtekorn, så du fx lettere kan kaste i præcis den ret­ning, hvor du ser fisk på loddet.

Har du eksempelvis to agn gående på paravaner ud til den ene side, vil du kunne se først den ene agn – samt hvad der foregår ved den – og dernæst den anden. Afhæn­gig af hvordan agnene er placeret rumligt i forhold til hinanden, er det også muligt at se to agn i transducerkeglen samtidigt, så man kan følge med i, hvad der sker ved dem begge samtidigt. Og det kan være mere end bare underhol­dende, for du vil blive overrasket over detaljerigdommen. Af og til føles det næsten som om, at man kan se fiskens grine af en, mens den overbærende siger – ”duer ikke”, og vender om lige bag ag­nen og forsvinder.

Skal man have det store billede af, hvad der sker ved flere stæn­ger er Panoptix P31 og 30 dog et bedre valg end LiveSpopet, da de skyder i en bredere vifte til begge sider. Når den rektangulære trans­ducer er parallel med hækken skyder den ned vinkelret ud fra bådens bevægelsesretning, mens den skyder i en vifte forlæns, ned og baglæns, hvis den er parallel med sejlretningen. Så kan man selv vælge, hvad der passer bedst til den måde, man har placeret stængerne på. LiveScopet er klart det mest oplagt valg til fx verti­kalfiskeri, men pas på for det er ren narko.

Garmin Panoptix

Sådan fungerer Panoptix

Alle traditionelle ekkolod er basalt set enkelte elementer, som sender én impuls afsted ad gangen og så viser en historik på skærmen for, hvad man er sejlet over. Panoptix er helt anderledes på den måde, at transduceren har et stort antal elementer, som kan skyde samtidig, og på den måde er der pludselig mulighed for at se bevægelse på skærmen. Dit ekkolodsbillede er ikke længere historik, det er live.

Første generation af Panoptix (PS30 Down og PS31 Forward) har bred dækning på 40° og stor rækkedybde op til 70-80 meter, hvor den seneste generation, Panoptix LiveScope, i kraft af højere frekvens har cirka halvt så bred kegle og cirka halvt så stor rækkedybde, men vanvittigt høj detaljeringsgrad. LiveScope har mulighed for at kigge ned og frem på samme tid, så man i praksis har en Down- og Forward-transducer i ét. Selv til vertikalt fiskeri kan forward-funktionen være uvurderlig: Når eksempelvis en sandart forsvinder ud af billedet, kan man spotte fisken igen på forward ved at dreje båd eller transducerpole. Man vil stort set altid kombinere Panoptix med andre ekkolodskilder som SideVü og traditionelt ekkolod, hvor Panoptix altså især bruges til at pinpointe de enkelte fisk eller stimer.

 

Kizuma line

 

Når en stime føler sig truet af rovfisk i nærheden, stimler de tæt sammen i en kugle - som du kan se her vist med LiveScope.

Når en stime føler sig truet af rovfisk i nærheden, stimler de tæt sammen i en kugle – som du kan se her vist med LiveScope.

 

Sådan ser Kollekolle stenene på Furesøen ud med Garmin LiveScope.

Sådan ser Kollekolle stenene på Furesøen ud med Garmin LiveScope.

PÅ FLADFISKETUR VED BORNHOLM

Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.

Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.

AF SVEN HILLE

FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.

En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.

Friske agn til fladfiskene

Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!

Her er lidt af det grej du kan få brug fo0r til de Bornholmske fladfisk.

Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Valg af fiskeplads til fladfiskene

Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand,  besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor  ikke ret længe på denne plads.

I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.

Fladfiskesucces fra start til slut

Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede  stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.

Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

 

I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.

På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!

Prøv selv de bornholmske fladfisk!

Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.

Sådan skaffer du agn til fladfiskene

Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk

Udlejning af båd til fladfiskeriet

Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk

 

rygsække Friluftsland

 

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

 

Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

                                           Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

TORSK: NÅR ALTING SPILLER PÅ ØRESUND

Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.

Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer –  og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.

AF JENS BURSELL

KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.

Torskehug i første kast

Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.

Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Åresund - og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H.C retur som skipper på Øby

Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.

Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.

En af Øbys glde gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

Et tungt torskehug på gummiet

De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.

Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…

Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.

Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…

Daiwa Prorex shad er en fantastisk agn til sundets torsk - her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Strømmen stopper – og torskene holder pause

I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C.  af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.

 

Claw Connector

 

Niels Buch Jørgensem kranede torsk i land det meste af dagen . Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

 

 

 

 

 

HAVFISKERI: QUICKGUIDE TIL NATURLIGE AGN

En stor makrelfilet er en god allround agn til mange af havets arter. Her er det en kulmule, der ikke kunne stå for fristelsen.

Naturlige agn er super effektive til havfiskeri og mange af arterne, der træffes i saltvand, fanges kun på denne type agn. Her får du en præsenta­tion af de forskellige typer agn – samt en guide til hvordan de skaffes, opbevares og præsen­teres optimalt.

AF DAVID NIELSEN

 

NATURLIG AGN er overlegen i for­hold til kunstagn til de fleste arter i saltvand. Dette til trods, så fan­ges de fleste fisk fra båd i Dan­mark formentligt på kunstagn, da en overvejende del af havfiskeriet herhjemme foregår med pirk og ophænger efter torsk.

Alt afhængig af hvor man fisker, og hvad man fisker efter, så giver det god mening at skifte pirketak­let ud med et medetakel og få ag­net op med naturlig agn. Mange fisk har andre fisk som deres pri­mære føde, og derfor er en fiske­agn en suveræn agn til de fleste af havets fisk. De vigtigste typer fisk i kategorien af agnfisk er de fede og olieholdige fisk som ma­krel og sild. Disse afgiver en god mængde duftstoffer og har såle­des en høj lokkeeffekt. Hornfisk er en anden god agn til havfiske­ri. Den afgiver ikke duftstoffer i samme grad som sild og makrel, men til gengæld sidder den meget bedre på krogen end de to andre. Disse tre fisk har den fordel, at de kan opnå så store størrelser, at de kan udgøre en stor godbid for de større fisk – samtidig med, at det kan skæres ud i små stykker, der passer til mindre fisk.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Lav en flapper

En flapper er en hel fisk, typisk en makrel, hvor man har fjernet rygbenet. Med en skarp kniv skæ­rer man ind til rygbenet lige før halen og fører kniven langs med benene frem til lige før gællerne.

Det samme gør man på den mod­satte side. Herefter flyttes de to si­der til side og man skærer gennem rygbenet før hovedet. Resultatet er en agn med hoved og to fileter. Fileterne ”flapper” i strømmen og har store flader der afgiver duft. Fisken agnes enten på en stor en­keltkrog gennem hovedet eller på et dobbelt krog­sæt med den ene krog gennem hovedet og den anden gennem en af file­terne. Denne agn er god til lange, brosme, havkat, kulmule, større rokker og de forskellige hajarter. Til kulmuler og hajer behøver man ikke at bruge tid på at skære fisken ud på denne måde. Fisken er så glubsk, at man sagtens kan benytte en hel sild.

En hel sild kan også bruges til fiskeri efter lange, og agnen kan optimeres ved at tilføre den fi­skeolie. Det gøres enten ved at injicere olien med en sprøjte eller ved at hælde sardin- eller lakseo­lie ind i fisken gennem en tragt. Jeg tilfører olien hjemmefra og fryser agnen ned. På fisketuren medbringes agnene i en køleta­ske. Det er altid en god idé at hol­de fiskeagn på køl for at undgå, at de smatter ud og mister deres effektivitet.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Mindre stykker af fisk som agn til havfiskeri

De mindre stykker af fisk har mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges ved flådmede efter hornfisk og makrel, i små strim­ler til fladfisk og i større vimpler til pig-og slethvar. Prøv at sætte små bidder af fisk på ophængere, for eksempel på et makrelforfang. Torsk, kuller, hvilling, makrel, knurhane og fjæsing er blot nogle af de arter, man kan fange på den­ne måde. En vimpel af et stykke fisk monteret på krogen på hav­jigs/shads er meget benyttet til fiskeri efter helleflynder i Norge.

Metoden kan sagtens bruges til torsk, sej og lubbe herhjemme. Agnet pirk er en lidt glemt me­tode, men en filet, der agnes på pirken, er effektiv til havkat og lange. Sild, makrel og hornfisk kan man selv fange og fryse ned – eller de kan købes hos fiske­handlere og i supermarkederne. Om sommeren, når makrellerne invaderer vores farvande, kan man starte havturen med at fange makreller til agn, for der er intet, som slår en frisk makrel som agn.

Når vi snakker fiskeagn er tobis, brisling, sardin og ansjoser andre alternativer. Tobis kan købes på frost i mange fiskegrejbutikker, eller man kan fange dem selv med et sabiki-rig eller sildefor­fang. Ansjoser og sardiner kan købes på frost hos mange tyrkiske grønthandlere eller hos firmaer, der leverer råvarer til restauranter og pizzeriaer.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

 

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Skalrejer som agn

Frosne skal er en perfekt allround agn, der kan bruges til et væld af forskellige fiskearter. Den kan bruges hel, med hovedet fjernet eller helt pillet. En pillet eller groft pillet reje er en fin agn til fladfisk. Brug gerne et par stykker på krogen. En hel skalreje eller en reje uden hoved fisker godt agnet på en ophænger. Kombinationen af rejens duft og ophængerens farve er noget, der fungerer rigtigt godt til torsk og andre torskefisk.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

 

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Med muslinger på krogen

Muslinger er en overset agn til havfiskeri, og det skyldes nok, at der er mere arbejde ved at benytte denne type agn i forhold til andre agn. Der findes mange forskellige typer af muslinger, men herhjem­me er blåmuslingen den mest ud­bredte. Vil man selv samle sine muslinger, ja så ligger der et stort arbejde foran én. Heldigvis kan mange typer muslinger købes fri­ske eller frosne hos fiskehandle­ren eller i supermarkederne.

Friske blåmuslinger er løse i kø­det og svære at få til at sidde på en krog. Fisker man med mindre stykker efter fladfisk kan man be­nytte agnelastik til at surre kødet fast til krogen. Man kan komme en mængde friske muslinger i et hårnet, og en agn på størrelse med en golfbold er formidabel til fiskeri efter havkat. Når mus­linger bliver kogt let er de fastere i kødet og lettere at agne. Kogte muslinger kan opbevares på frost, så man altid har dem ved hånden.

Det faste muslingekød kan ag­nes på en større enkeltkrog ved at benytte agnelastik. Start med at surre det første stykke fast og byg derefter flere på én ad gan­gen, men sørg for at krogspidsen er fri. Igen en agn der er god til større fisk som havkat og langer.

Knivmuslinger er populære blandt hollandske og belgiske sportsfiskere, men er nærmest ukendt som agn herhjemme. Knivmuslingen er hamrende ef­fektiv til fladfisk og torsk, og den kan agnes uden brug af agnela­stik. Det er en billig agn, der har den fordel, at den kan genfryses efter fisketuren. Det eneste sted jeg kender til, som forhandler knivmuslinger i Danmark pt. er hjemmesiden seafishingbeads.dk

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Børsteorm og sandorm som agn til havfiskeri

Ormene er føde for mange forskellige fisk, og er derfor også en god agn – især til fisk som fladfisk, torsk, hvilling med videre, der lever ved bunden. Før i tiden kunne man købe friske sandorm i de fleste grejbutikker, men dette har ændret sig, så det nu er børsteorm, som er nemmest at få fat i. Der findes flere forskel­lige arter af børsteorm. De vokser hurtigt og er nemmere at dyrke end sandorm, så derfor er de ble­vet producenternes foretrukne.

Sandorm bliver 15 til 20 centi­mer lange, mens børsteormen kan blive op til en meter lang og tyk som en tommelfinger! Sandorm kan man selv pumpe eller grave i sandbund, som tørlægges ved lavvande. Der findes mange gode videoer på YouTube, der illustre­rer teknikken. Begge typer orm kan opbevares i køleskab i op til en uges tid. Det er dog vigtigt at kigge til ormene hver dag og fjer­ne eventuelt døde orm.

Den optimale måde at agne disse orm på er ved at benytte en agn­nål. Ved at ”sy” ormene på krogen punkterer man ormen og en mas­se af saften løber ud. Det er netop denne saft der bærer dufstofferne og med en agnnål minimerer man tabet af dufstof.

Rene Christensen er en af lan­dets skrappeste fiskere, når det gælder fladfisk, og fra ham har jeg lært et godt fif i forhold til opbevaring af børsteorm. Orme­ne kommes i en bakke sammen med plantesubstratet Kokonött fra IKEA og stilles i køleskabet. Substratet suger fugten til sig og René har haft held til at holde orm friske med denne metode i op til fem uger. Han har en spand med havvand stående og fugter orme­ne en gang imellem med dette med en forstøverflaske. Ormene tjekkes dagligt, og de døde orm fjernes. Mængden af Kokonött afhænger af bakkens størrelse og antallet af orm, men en tommel­fingerregel er to liter substrat til et kilo orm. Om metoden virker til sandorm skal være usagt, men det kan være værd at prøve.

Brug friske orm til dit havfiskeri

Friske orm er altid bedst, men det er ikke altid, at man kan skaf­fe disse. Et alternativ er GULP! ALIVE orm fra firmaet Berkley. Disse orm er kunstige, men lavet af 100% biologisk nedbrydelige stoffer. Ormene findes i en del forskellige varianter og købes i glas eller plastbokse, hvor de lig­ger i en væske af duft- og smags­stoffer.

Personligt har jeg haft stor succes med kombinationsagn på krogen: En rød GULP! orm og en frisk børsteorm. Dette fungerer godt til store skrubber og rødspætter. Fra min barndom husker jeg med gru konserverede eller saltede orm. Disse prøvede vi nogle gange, når vi ikke kunne få friske orm, men vi fangede aldrig noget på dem. Da jeg blev præsenteret for saltede orm på en fisketur med Jens Mærsk, der driver fiskeguide virksomheden La Vida Fishing, var jeg temmelig skeptisk. Jens fiskede med sine hjemmesaltede sandorm, mens jeg fiskede med friske orm – og jeg blev slået med flere længder!

Her følger Jens’ opskrift på saltede orm: Brug friske store sandorm, som lægges ud på avispapir eller et stykke sugende karton. Derefter drysser man lidt fint salt ud over ormene, men kun ganske lidt. De første dage skiftes papir og salt jævnligt, indtil ormene tørrer ind så de får en konsistens som sejt la­krids. Om sommeren tager denne proces ca. tre til fem dage og om vinteren ca. en uges tid. De fiskes med stykker på en til to centime­ter, hvor krogspids og modhager skal være helt blottet. Ormene kan ”holde” sig i flere måneder, og man har altid gode agn, hvis man ikke kan få friske. Når man har friske orm kan man bruge de mindste først og salte de resteren­de større orm, når man kommer hjem, anbefaler Jens Mærsk.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

 

 

 

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri ...

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri

 

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

ACCURATE – MULTIHJULET TIL DE KOMPROMISLØSE

Multihjulene fra Accurate er kendt for deres innovative, kompromisløse og næsten uopslidelige design. Af samme grund er de højt værdsat blandt hardcore havfiskere, der går målrettet efter store og hårdtfightende fisk.

De fleste har hørt om det ikoniske hjulbrand Accurate – men hvad er egentlig historien bag disse ekstremt holdbare og fede multihjul, som i dag sælges af Sport Dres i København?

AF JENS BURSELL, FOTO: PEDER LICHTENBERG OG PER JONASSON

 

ACCURATES produktion af fiskehjul blev sat i gang i 1990 af de to tvillingebrødre David og Douglas Nilsen, der var vokset op sammen som to tekniknørder, der skabte og fiksede alt mellem himmel og jord. Lige fra barnsben var de ikke blot vilde med at fiske, men også med at forbedre alt hvad de havde mellem hænderne.

Oprindeligt blev Accurate startet som et firma under Accurate Grinding and Manufacturing Company, der blev grundlagt af Michael DeMarco i 1950, som gennem tiden havde specialiseret sig i at fremstille jet turbine componenter til luftfarten. I 1970 fik Michaels søn og svigersøn – Joe og Jack – for alvor Accurate ind i CNC-alderen, og da produktionen af fiskegrej samt -hjul startede i 1990, havde man således et solidt erfaringsgrundlag at falde tilbage på, da produktionen af de innovative produkter tog fart.

Til at starte med var det mere simpelt fiskegrej som fx håndlavede gafkroge, at de fremstillede, men der gik ikke lang tid, inden de også begyndte at fremstille blandt andet hjulgavle til den velkendte og hæderkronede hjulproducent Penn. Netop dette arbejde gav dem stor viden om produktion af fiskehjul, som i høj grad kom den til nytte, da de selv begyndte at udvikle deres egene innovative designs.

Accurate Tern er ikke blot en æstetisk nydelse men også en fuldblods arbejdshest, når der skal trækkes storfisk op fra dybet.

Accurate Tern er ikke blot en æstetisk nydelse, men også en fuldblods arbejdshest, når der skal trækkes storfisk op fra dybet.

Ideen til Accurates TwinDrag system tager form

I 1997 spurgte Douglas sin far, hvorfor bremser på multihjul altid kun sidder på den ene side, og det var et spørgsmål, der var svært at besvare, for hvorfor egentlig det? Netop dette spørgsmål blev starten på udviklingen af Accurates unikke TwinDrag teknologi, der muliggør ekstremt høje bremsetryk med en silkeblød og jævn lineafgivelse samt rotation af spolen. Tre år tog det at føre idéen ud i livet – og det første hjul med denne teknologi var big game hjulet Platinium ATD-30.

I starten af 1990´erne fik også Accurates Boss hjul dette bremsesystem – og det var også i denne periode, at de kendte TwinSpin hjul samt Piranha tængerne blev udviklet.

For at produktionskapaciteten kunne følge med efterspørgslen flyttede hjulspecialisterne i 2002 til Corona i Californien. På det nye domecil var der kæmpestore produktionsfaciliteter, som var næsten tre gange så store som de oprindelige.

I 2007 blev de revolutionerende Boss hjul forbedret med serien Boss Extreme – efterfulgt af Dauntless serien – samt en serie med single bremse kaldet Fury. I 2015 lancerede Accurate den banebrydende hjulserie Valiant. Det var en ny udgave af Extreme serien, der var gjort lettere vha CVX-teknologi, og som naturligvis også havde TwinDrag. Idéen var, at man med en mere udpræget brug af kurvede overflader kunne opnå markant lettere konstruktioner med samme styrke. I samme moment blev mange af de enkelte dele gjort lettere, hvilket totalt set gav et hjul, der var i særklasse let – uden at gå på kompromis med styrken. Og netop vægten af grejet betyder en hel del, når man i forvejen bruger mange kræfter på at udtrætte store og stærke fisk.

I 2018 begyndte Accurate at producere deres bud på det ultimative hjul med stjernebremse – Tern – i en TwinDrag version naturligvis. Også her blev systemet lettere ved at kombinere brugen af kulfiber og stålbremseskiver med relativt store overflader på begge sider af gearet for at give et perfekt velafbalanceret pres og en silkeblød bremse uden opstartsfriktion – selv ved meget højre bremsetryk.

 

Accurate er det perfekte hjulvalg, når du skal bide skeer med de største og stærkeste fisk - som fx her helleflynder i Nordnorge.

Accurate er det perfekte hjulvalg, når du skal bide skeer med de største og stærkeste fisk – som fx her helleflynder i Nordnorge.

Hvorfor have et fiskehjul med TwinDrag bremse?

Før Accurate introducerede det revolutionerende TwinDrag system, lå bremsen på alle multihjul kun i den ene side. Det svarer lidt til, at man kun har bremseskiver i den ene side af ens bil, hvilket selvfølgelig giver et skævt træk i mange af de bevægelige dele, så man får en kortere levetid på hjulets mekanik. Men – men det jævne pres på begge sider af spolen, som man har med TwinDrag, fås et mere jævnt pres, så bremsen kan tåle et meget højere bremsetryk uden at køre ujævnt. Friktionsvarmen fordeles også på et større område, hvilket øger slidstyrken og levetiden på fx bremseskiverne. Tilsvarende skal der mindre pres på for at justere bremseindstillingen, fordi den justeres fordelt på to flader. Det betyder, at man kan fintune bremsetrykket mere nøjagtigt til situationen. I praksis indebærer alt dette, at hvis du sammenligner bremsetrykket på et leverdrag hjul med et TwinDrag hjul, så vil det reelle bremsetryk variere markant mindre på sidstnævnte, hvilket kan have stor betydning, når store stærke fisk fightes på relativt let grej.

Accurate Valiant

Accurate Valiant

Accurate hos Sport Dres i København

– Vores første møde med Accurate var da Peder Lichtenberg dyrkede helleflynderfiskeriet fra Tromsø med den kendte svenske guide Per Jonasson, fortæller Kris Jeppsen, der ejer Sport Dres. – Per var voldsomt begejstret for de små, men fantastisk stærke multihjul med den ekstremt gode TwinDrag bremse. Ved et tilfælde var Accurates salgschef, Ben Secrest med på en af turene og helt naturligt faldt talen på, hvorfor vi ikke solgte hjulene i Skandinavien.

– Vi ville selvfølgelig hellere end gerne sælge hjulene til det skandinaviske marked via Sport Dres, og det gjorde vi så med god succes i en 4-5 år. Desværre valgte man så fra Accurates side at overlade forhandlingen til en svensker, hvilket gjorde hjulene for dyre og service niveauet faldt også en del. Det er derfor med stor glæde, at vi nu igen har fået mulighed for at handle direkte med Accurate og kan være med til at promovere disse fantastiske hjul.

– Hos Sport Dres fører vi nu det udvalg, som vi mener passer bedst til det skandinaviske marked, men der findes dog også mange andre modeller, som vi gerne skaffer hjem til vores kunder i butikken. Det, der især skiller Accurate ud fra mængden er, at de relativt små, lette og elegante hjul har en høj linekapacitet og gearing – samtidig med, at de har det legendariske TwinDrag system. Og – så er de lavet i USA i modsætning til de fleste fiskehjul, der er lavet i Østen.

– Vi kører med fire forskellige serier og i alt 13 varianter, nemlig Fury, Boss Extreme, den klassiske Valiant samt den nye klassiker Tern som er det første Accurate hjul med stjernebremse og Twindrag.

Man skal næsten have et Accurate hjul i hånden for at fornemme, hvor fantastisk et hjul det er. Du er derfor mere end velkommen til at kigge forbi vores butik på Frederikssundsvej 50 i København NV, så du kan se hjulene ved selvsyn, slutter Kris. Du kan også ringe til Sport Dres og høre mere om Accurate på telefon 38 88 46 48.

Boss Extreme

Boss Extreme

 

En af de helt stor45e fordele ved Accurate hjulene er deres TwinDrag system, der giver en perfekt blød lineafgivelse selv under ekstremt høje bremsetryk - helt uden opstartsfriktion.

En af de helt store fordele ved Accurate hjulene er deres TwinDrag system, der giver en perfekt blød lineafgivelse selv under ekstremt høje bremsetryk – helt uden opstartsfriktion.

 

Twinstar bremsen på Accurate er præcisionsmekanik af allerhøjeste kvalitet.Tern

Twinstar bremsen på Accurate Tern er præcisionsmekanik af allerhøjeste kvalitet.