SKIPPERANSVAR GÆLDER OGSÅ FOR LYSTFISKERE

Skipperen bærer et stort ansvar for at være et godt eksempel med redningsvest – her er det Per Sjøstrøm.

Dit grej er i orden, du har styr på vejrudsigten – og så er det bare ud at fiske. Men har du også sørget for, at alle ombord har redningsvest på? Måske ser du dig selv som fisker mere end som skipper, men det er stadig dig, der har ansvar for alle ombord. Og alle skal have redningsveste på, hvis vi skal redde flere liv til søs. 

Tekst: Sejlsikkert/Trygfonden

 

NÅR ALT SKAL LÆGGES TIL RETTE for en god fisketur, er der en vigtig detalje at få på plads: Redningsvesten. Ombord på et fartøj er det skipper, der har det sidste ord. Der er stor autoritet forbundet med at have ansvaret for en båd, og alle ombord vil naturligt rette sig efter det, hvis skipper har en fast holdning til, at alle ombord skal have vest på. 

En undersøgelse fra 2017 viser, at om man bærer redningsvest eller ej er stærkt socialt betinget. I 85 pct. af de tilfælde, hvor der er mere end en person ombord, har enten alle vest på – eller ingen har vest på.

Fiskere ser sig først og fremmest som fiskere og ikke som sejlere. Alligevel har de et ligeså stort skipperansvar som sejlerne, når de begiver sig til havs. Og den enkeltstående faktor, der øger chancen mest for at overleve ved ulykker ved vand, er redningsvesten, siger Sune Abelgreen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd. Han fortsætter: Det virker måske emsigt at sige til dem, der er med ude og fiske, at vesten skal på. De har måske lige så meget eller endnu mere erfaring end én selv. Men så må man et øjeblik forestille sig, hvordan det ville være at skulle ringe til en kone eller kæreste og fortælle, at hendes mand var faldet overbord. Man er nødt til at være sig sit ansvar voksent, slutter Sune Abelgren. 

I SejlSikkert-indsatsen som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, er det da også skipperens ansvar, der står i centrum under sloganet: Hey skipper, om få meter har du ansvaret! 

Selv i godt vejr skal du have redningsvest på, for det er ofte under disse forhold, at ulykkerne sker - måske fordi man ikke passer så meget på under disse forhold.

Selv i godt vejr skal du have redningsvest på, for det er ofte under disse forhold, at ulykkerne sker – måske fordi man ikke passer så meget på under disse forhold.

Den erfarne skipper

Per Sjøstrøm ejer den bornholmske virksomhed Verona Sportsfiskeri, der tilbyder chartersejlads og fisketure fra havnene i Hammerhavn og Tejn Havn. Han er selv skipper, når han sejler ud med turister på trollingkurser og fiskeri. Når man kommer ombord på hans båd, får man en sikkerhedsbriefing – og så ligger der ellers flydedragter og redningsveste klar. Per Sjøstrøm siger: 

Med flydedragt bliver man ikke kold, og der er indbygget opdrift. Det er 100 pct. det, jeg vil anbefale. Man kan også tage en ekstra oppustelig redningsvest på, så er man helt sikker. Det har de på, ellers sejler jeg ikke ud. Sådan har jeg altid gjort, det er mig, der er kaptajnen, fortæller Per Sjøstrøm og fortsætter: 

Om sommeren er her masser af turister, og hver eneste dag ser jeg nogen, der sejler ud uden redningsvest. Det er deres eget valg. Men jeg ser mest sejlerfolket med redningsveste, motorbådsfolket har ikke veste i samme omfang. Vi har altid haft havet ved siden af os på Bornholm, og når det er koldt, er det lumsk. Hvis man har et liv, så skal man passe på det, slutter Per Sjøstrøm. 

Statistik på omkomne.

I DAG er det omkring halvdelen af fiskere og fritidssejlere, som bærer vest. Dermed mangler en lige så stor andel måske en venlig opfordring til at bryde vanen og få vesten på, lyder det fra René Højer, programchef og ansvarlig for vand- og badesikkerhed i TrygFonden. 

Jeg håber, at vi kan nå dertil, hvor vesten er lige så selvfølgelig som det i dag er tilfældet med sikkerhedsseler i bilerne. Indtil da kan vi kun opfordre til, at skipperne går forrest som gode eksempler for sikkerhedskulturen. Og så er jeg overbevist om, at det vil brede sig til resten af sejlerne, slutter René Højer. 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Forshaga Akademin

 

Skipperansvar - statistik

 

PANOPTIX & LIVESCOPE: TIL LIVE-FORESTILLING UNDER OVERFLADEN

Med den nyeste generation af live-ekkolodsteknologi er det blevet muligt at visualisere livet under overfladen på en helt anden måde end med de gammeldags ekkolodder, hvor realtids­billedet kun vises i et splitsekund. Vi har taget et kig på de to nye teknologier, der anvendes i Panoptix samt Panoptix LiveScope – og vi må lige advare: Det er ikke for sarte sjæle.

AF JENS BURSELL

 

MIN JIG, som er tiltænkt aborrer, hænger 1 meter over bunden på 12 meter vand efter et forsøg på at lokke et par træge fisk til hug­get. Pludselig ser jeg en fin ged­de cruise forbi i midt vandet, og jeg kan ikke dy mig på trods af det lette grej. Hurtigt spinner jeg jiggen op gennem vandet, og idet den passerer lige forbi snuden på fisken, kan jeg nærmest for­nemme geddens ansigtsudtryk i det den vender snuden opad og følger efter det blot 7 centimeter langs softbait. Blot 5 meter under stangtoppen kan jeg nu på skær­men se gedden vimse rundt om jiggen, hvor den ikke rigtig kan bestemme sig. Jeg kan tydeligt se, at den snapper halvhjertet ef­ter softbaitet en enkelt gang, uden at jeg mærker så meget som det mindste igennem linen.

Nu sætter jeg alt på et bræt og dropper jiggen ned igennem van­det for at fremprovokere hugget. Gedden følger med, cirkler et par gange om jiggen – og tager den med stor beslutsomhed. Det vir­kede! Simultant med, at jeg på skærmen ser alt dette ske, giver det et hårdt ryk i stangen, hvoref­ter linen bliver slap.

– Fåååårckkkkk råber jeg mens jeg – rystet over dramaet under van­det lige må sunde mig lidt. – Så du det, råber min makker Niels, der har fulgt med og set det hele på skærmen. – Hvad mener du? spørger jeg. – Så du slet ikke, at den spyttede jiggen ud igen? Næh – jeg kiggede på min slappe line… – Man kunne tydeligt se at den spyttede jiggen ud, fortsætter Niels. – Og imens den sank til  bunds, svømmede gedden videre i samme dybde…

Underholdningsværdien under vertikalfiskeri er i top på Live- Scopet - her visualiseret på en Garmin GPSmap 7410 SXV.

Underholdningsværdien under vertikalfiskeri er i top på LiveScopet – her visualiseret på en Garmin GPSmap 7410 SXV.

 

Harald Nyborg fiskeri

 

Man kan bare se alt – som i alt – med det LiveScope. Men – jeg er egentlige ikke overrasket, for jeg har brugt forgængeren – Panop­tix i et godt stykke tid, og her er princippet det samme – blot ikke nær så detaljeret og perfekt visu­aliseret. Den originale Panoptix har jeg primært brugt til trolling:

Mine øjne er klistret til skær­men. Forrest på min frontmon­terede elmotor scanner min Garmin Panoptix Forward PS31 vandet 20 meter foran båden, og jeg har netop spottet en god sti­me byttefisk foran båden efter et par tomme timer uden action på søen.

Når byttefiskene bevæger sig på skærmen, ligner de nærmest pul­serende små rumvæsener, og man kan helt tydeligt skelne de enkel­te byttefisk fra hinanden. Da sti­men blot er 8 meter foran båden, ser jeg silhuetten af en større rovfisk bag stimen på min højre splitscreen – og et par sekunder efter dukker præcis samme stime op i min Panoptix Down-kegle, som jeg kan se på den venstre del af min splitscreen.

Stimen er cirka 10 meter nede, men det af mine softbaits, der er tættest på båden, er kun 4 meter nede i vandsøjlen, så jeg tager farten af båden og drejer lidt, så agnen daler ned til cirka 8 meters dybde – lige over stimen – og den gedde, som lurer bagved.

Jeg sejler langsomt hen over stimen, og må øge farten lidt for ikke at komme for dybt. Pludselig ser jeg rovfisken lige bag agnen, og den står mindst lige så tydeligt på min Garmin Echomap, der er monteret ved siden af for at vise det analaoge skærmbillede. Ged­den følger blot dovent efter agnen cirka en meter under den uden at hugge, så for at fremprovokere et hug sætter jeg fuld gas og booster farten fra 2 til 5 km/t på et par se­kunder.

BAAAAM – stangen banker to­talt sammen fra vægten af fisken, der har taget agnen – et stort De­ath Metal blade bait. Den river godt igennem, men efter et par korte hidsige udløb må den give op og kort tid efter kan jeg lan­de en fin metergedde. Denne fisk havde jeg helt sikkert ikke fået, hvis ikke jeg så tydeligt havde kunnet se, hvad der foregik der­nede ved agnen.

Jens med en fin gedde taget på vertikaltrolling med et tungt Death Metal bladebait lige under Panoptix transduceren.

Jens med en fin gedde taget på vertikaltrolling med et tungt Death Metal bladebait lige under Panoptix transduceren.

Garmins 3-D teknologi gør det lettere at visualere scenariet under vandet

Den helt store fordel ved li­ve-teknologien er, at det er be­tydeligt lettere at visualisere og tolke, hvad der foregår under overfladen. På et normalt lodbil­lede – både på 2-D og scannings­lodder – er hovedparten af alt det, der ses på skærmen, historik – i modsætning til et live-ekkolod, hvor alt det, du ser, er realtid. Det betyder i praksis, at det er mar­kant lettere at iagttage fiskens re­aktion på din agn, imens det hele sker, hvilket kan være lige præcis det der gør, at du udløser hugget i stedet for ikke at udløse hugget. Og – lykkes det ikke at udløse hugget, så er udeblevne reakti­oner også noget, der kan hjælpe dig til at vælge den rette taktik – fx et agn- eller hastighedsskift.

Panoptix´s første generation af transducere hed PS31 og 30. På ekkolodsbilledet fremstår bytte- og rovfisk som pulserende plama­ger, hvor man på trods af det lidt diffuse omrids let kan se fiskenes størrelse og bevægelser – alt rige­ligt til at træffe de rigtige valg i forhold til sit fiskeri.

Her kan du se gedden, der kredser omkring jiggen - lige inden jeg slipper softbaitet for at få den til at tage agnen. Få sekunder efter huggede den.

Her kan du se gedden, der kredser omkring jiggen – lige inden jeg slipper softbaitet for at få den til at tage agnen. Få sekunder efter huggede den.

Panoptix Livescope

På Panoptix LiceScope bliver det dog endnu vildere. Den nye ge­neration anvender en højere fre­kvens, hvor rækkedybde og keg­lebredde er mindre – til gengæld får man en nærmest fotografisk gengivelse af de mindste detaljer ved fiskens omrids osv. Og det, at man kan se fiskens bevægelser med denne detaljeringsgrad gør LiveScope til et endnu mere sinds-oprivende undervands-live-gy­ser-fiske-tv, hvor man med hjertet oppe i halsen råber og skriger af fisk, mens de i – hvad der føles som timevis – står og overvejer at æde ens agn.

Jeg har brugt systemet i nu snart et halvt år – og har haft de vildeste oplevelser, hvor jeg hver gang var lige ved at få kaffen galt i halsen: En dag sejlede jeg over en 7-8 ki­los brasen på 3 meter vand, hvor jeg tydeligt kunne se alle finner, så jeg med sikkerhed kunne kon­statere, at det fx ikke var en karpe af samme form og størrelse. Utal­lige gange har jeg set gedder være henne og undersøge min agn – og en dag havde jeg en fisk på godt over 10 kilo, der igennem læn­gere tid kredsede rundt om min agn – desværre uden at tage den. Og hvordan kan jeg så bedømme størrelsen, tænker du måske? Jo – på skærmen er der 1 meter må­legrids i alle planer, så man kan se og afmåle størrelsen på alt det man ser – mens man ser det.

Det er dog ikke kun i dybden man ser alt. Vinkler du fx din Li­veScope transducer, så den peger fremad, kan du lige så tydeligt se propellerne på din frontmonterede dreje rundt, som var det en film.

Når du er over en stime byttefisk er det ofte let at fornemme hvilken art det er, da man tydeligt kan se kropsformen på de enkel­te individer i stimen. Tilsvarende giver den filmiske præcisionsgen­givelse også et knivskarpt billede af grøde og strukturer, hvor man nærmest kan se de enkelte stæng­ler og forgreninger på vandplan­terne – eller hver enkelt gren på et sunkent træ.

Samme stime af byttefisk på 2D vs 3D teknologi.

Aflur fiskene med Panoptix

Et godt trick er at montere dit LiveScope på den frontmonterede elmotors motorben eller en transducer-pole på siden af bå­den, så du let kan dreje den i forskellige retninger og scanne vandet for aktivitet. Førstnævnte er utroligt let at styre med fjernbetjeningen, så det bliver ikke lettere. Med sidstnævnte gælder det, at sætter du eksempelvis transduceren, så den skyder fremad, kan du blot dreje polen om sin egen akse så du med den relativt smalle trans­ducerkegle kan afsøge vandet i vifteform. For bedre at visuali­sere hvilken retning, transducer­keglen skyder i, kan du evt. tegne en pil på din transducerpole med en vandfast tusch. Eller endnu bedre – lod en lille metalpal vin­kelret på transduceren, så den er parallel med det plan, transduce­ren skyder i. På denne måde får du nærmest et sigtekorn, så du fx lettere kan kaste i præcis den ret­ning, hvor du ser fisk på loddet.

Har du eksempelvis to agn gående på paravaner ud til den ene side, vil du kunne se først den ene agn – samt hvad der foregår ved den – og dernæst den anden. Afhæn­gig af hvordan agnene er placeret rumligt i forhold til hinanden, er det også muligt at se to agn i transducerkeglen samtidigt, så man kan følge med i, hvad der sker ved dem begge samtidigt. Og det kan være mere end bare underhol­dende, for du vil blive overrasket over detaljerigdommen. Af og til føles det næsten som om, at man kan se fiskens grine af en, mens den overbærende siger – ”duer ikke”, og vender om lige bag ag­nen og forsvinder.

Skal man have det store billede af, hvad der sker ved flere stæn­ger er Panoptix P31 og 30 dog et bedre valg end LiveSpopet, da de skyder i en bredere vifte til begge sider. Når den rektangulære trans­ducer er parallel med hækken skyder den ned vinkelret ud fra bådens bevægelsesretning, mens den skyder i en vifte forlæns, ned og baglæns, hvis den er parallel med sejlretningen. Så kan man selv vælge, hvad der passer bedst til den måde, man har placeret stængerne på. LiveScopet er klart det mest oplagt valg til fx verti­kalfiskeri, men pas på for det er ren narko.

Garmin Panoptix

Sådan fungerer Panoptix

Alle traditionelle ekkolod er basalt set enkelte elementer, som sender én impuls afsted ad gangen og så viser en historik på skærmen for, hvad man er sejlet over. Panoptix er helt anderledes på den måde, at transduceren har et stort antal elementer, som kan skyde samtidig, og på den måde er der pludselig mulighed for at se bevægelse på skærmen. Dit ekkolodsbillede er ikke længere historik, det er live.

Første generation af Panoptix (PS30 Down og PS31 Forward) har bred dækning på 40° og stor rækkedybde op til 70-80 meter, hvor den seneste generation, Panoptix LiveScope, i kraft af højere frekvens har cirka halvt så bred kegle og cirka halvt så stor rækkedybde, men vanvittigt høj detaljeringsgrad. LiveScope har mulighed for at kigge ned og frem på samme tid, så man i praksis har en Down- og Forward-transducer i ét. Selv til vertikalt fiskeri kan forward-funktionen være uvurderlig: Når eksempelvis en sandart forsvinder ud af billedet, kan man spotte fisken igen på forward ved at dreje båd eller transducerpole. Man vil stort set altid kombinere Panoptix med andre ekkolodskilder som SideVü og traditionelt ekkolod, hvor Panoptix altså især bruges til at pinpointe de enkelte fisk eller stimer.

 

Forshaga Akademin

 

Når en stime føler sig truet af rovfisk i nærheden, stimler de tæt sammen i en kugle - som du kan se her vist med LiveScope.

Når en stime føler sig truet af rovfisk i nærheden, stimler de tæt sammen i en kugle – som du kan se her vist med LiveScope.

 

Sådan ser Kollekolle stenene på Furesøen ud med Garmin LiveScope.

Sådan ser Kollekolle stenene på Furesøen ud med Garmin LiveScope.

PÅ FLADFISKETUR VED BORNHOLM

Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.

Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.

AF SVEN HILLE

FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.

En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.

Friske agn til fladfiskene

Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!

Her er lidt af det grej du kan få brug fo0r til de Bornholmske fladfisk.

Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.

 

Harald Nyborg fiskeri

 

Valg af fiskeplads til fladfiskene

Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand,  besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor  ikke ret længe på denne plads.

I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.

Fladfiskesucces fra start til slut

Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede  stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.

Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.

 

I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.

På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!

Prøv selv de bornholmske fladfisk!

Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.

Sådan skaffer du agn til fladfiskene

Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk

Udlejning af båd til fladfiskeriet

Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk

 

Forshaga Akademin

 

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.

 

Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

                                           Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.

TORSK: NÅR ALTING SPILLER PÅ ØRESUND

Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.

Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer –  og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.

AF JENS BURSELL

KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.

Torskehug i første kast

Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.

Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Åresund - og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.

H.C retur som skipper på Øby

Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.

Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.

En af Øbys glde gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.

Et tungt torskehug på gummiet

De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.

Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…

Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.

Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…

Daiwa Prorex shad er en fantastisk agn til sundets torsk - her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.

Strømmen stopper – og torskene holder pause

I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C.  af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.

 

Forshaga Akademin

 

Niels Buch Jørgensem kranede torsk i land det meste af dagen . Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.

 

 

 

 

 

HAVFISKERI: QUICKGUIDE TIL NATURLIGE AGN

En stor makrelfilet er en god allround agn til mange af havets arter. Her er det en kulmule, der ikke kunne stå for fristelsen.

Naturlige agn er super effektive til havfiskeri og mange af arterne, der træffes i saltvand, fanges kun på denne type agn. Her får du en præsenta­tion af de forskellige typer agn – samt en guide til hvordan de skaffes, opbevares og præsen­teres optimalt.

AF DAVID NIELSEN

 

NATURLIG AGN er overlegen i for­hold til kunstagn til de fleste arter i saltvand. Dette til trods, så fan­ges de fleste fisk fra båd i Dan­mark formentligt på kunstagn, da en overvejende del af havfiskeriet herhjemme foregår med pirk og ophænger efter torsk.

Alt afhængig af hvor man fisker, og hvad man fisker efter, så giver det god mening at skifte pirketak­let ud med et medetakel og få ag­net op med naturlig agn. Mange fisk har andre fisk som deres pri­mære føde, og derfor er en fiske­agn en suveræn agn til de fleste af havets fisk. De vigtigste typer fisk i kategorien af agnfisk er de fede og olieholdige fisk som ma­krel og sild. Disse afgiver en god mængde duftstoffer og har såle­des en høj lokkeeffekt. Hornfisk er en anden god agn til havfiske­ri. Den afgiver ikke duftstoffer i samme grad som sild og makrel, men til gengæld sidder den meget bedre på krogen end de to andre. Disse tre fisk har den fordel, at de kan opnå så store størrelser, at de kan udgøre en stor godbid for de større fisk – samtidig med, at det kan skæres ud i små stykker, der passer til mindre fisk.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

En flapper agn, hvor rygbenet er fjernet på agnfisken, er agnvalget når man går efter de rigtig store fisk i dybet.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Sildestrimlen er en klassiker blandt naturlig agn, men hele tobiser og sardiner er også topklasse agn til fx pighvarrer.

Lav en flapper

En flapper er en hel fisk, typisk en makrel, hvor man har fjernet rygbenet. Med en skarp kniv skæ­rer man ind til rygbenet lige før halen og fører kniven langs med benene frem til lige før gællerne.

Det samme gør man på den mod­satte side. Herefter flyttes de to si­der til side og man skærer gennem rygbenet før hovedet. Resultatet er en agn med hoved og to fileter. Fileterne ”flapper” i strømmen og har store flader der afgiver duft. Fisken agnes enten på en stor en­keltkrog gennem hovedet eller på et dobbelt krog­sæt med den ene krog gennem hovedet og den anden gennem en af file­terne. Denne agn er god til lange, brosme, havkat, kulmule, større rokker og de forskellige hajarter. Til kulmuler og hajer behøver man ikke at bruge tid på at skære fisken ud på denne måde. Fisken er så glubsk, at man sagtens kan benytte en hel sild.

En hel sild kan også bruges til fiskeri efter lange, og agnen kan optimeres ved at tilføre den fi­skeolie. Det gøres enten ved at injicere olien med en sprøjte eller ved at hælde sardin- eller lakseo­lie ind i fisken gennem en tragt. Jeg tilfører olien hjemmefra og fryser agnen ned. På fisketuren medbringes agnene i en køleta­ske. Det er altid en god idé at hol­de fiskeagn på køl for at undgå, at de smatter ud og mister deres effektivitet.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Fisk som makrel og sild er en suveræn agn til havfiskeri. Det handler bare om at benytte den rette størrelse agn, til den fisk man jager.

Mindre stykker af fisk som agn til havfiskeri

De mindre stykker af fisk har mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges ved flådmede efter hornfisk og makrel, i små strim­ler til fladfisk og i større vimpler til pig-og slethvar. Prøv at sætte små bidder af fisk på ophængere, for eksempel på et makrelforfang. Torsk, kuller, hvilling, makrel, knurhane og fjæsing er blot nogle af de arter, man kan fange på den­ne måde. En vimpel af et stykke fisk monteret på krogen på hav­jigs/shads er meget benyttet til fiskeri efter helleflynder i Norge.

Metoden kan sagtens bruges til torsk, sej og lubbe herhjemme. Agnet pirk er en lidt glemt me­tode, men en filet, der agnes på pirken, er effektiv til havkat og lange. Sild, makrel og hornfisk kan man selv fange og fryse ned – eller de kan købes hos fiske­handlere og i supermarkederne. Om sommeren, når makrellerne invaderer vores farvande, kan man starte havturen med at fange makreller til agn, for der er intet, som slår en frisk makrel som agn.

Når vi snakker fiskeagn er tobis, brisling, sardin og ansjoser andre alternativer. Tobis kan købes på frost i mange fiskegrejbutikker, eller man kan fange dem selv med et sabiki-rig eller sildefor­fang. Ansjoser og sardiner kan købes på frost hos mange tyrkiske grønthandlere eller hos firmaer, der leverer råvarer til restauranter og pizzeriaer.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

En flådfisket fiskestrimmel er god til makrel, hornfisk, havørred og havbars.

 

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Når man agner forskellige typer af ophængere, får man en agn der både har duft og en visuel lokkende effekt.

Skalrejer som agn

Frosne skal er en perfekt allround agn, der kan bruges til et væld af forskellige fiskearter. Den kan bruges hel, med hovedet fjernet eller helt pillet. En pillet eller groft pillet reje er en fin agn til fladfisk. Brug gerne et par stykker på krogen. En hel skalreje eller en reje uden hoved fisker godt agnet på en ophænger. Kombinationen af rejens duft og ophængerens farve er noget, der fungerer rigtigt godt til torsk og andre torskefisk.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

Muslinger kan nemt surres fast om krogen med tynd agnelastik.

 

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Knivmusling fungerer super godt til fladfisk. Denne agn kan opbevares på frost, så man altid har agn på lager.

Med muslinger på krogen

Muslinger er en overset agn til havfiskeri, og det skyldes nok, at der er mere arbejde ved at benytte denne type agn i forhold til andre agn. Der findes mange forskellige typer af muslinger, men herhjem­me er blåmuslingen den mest ud­bredte. Vil man selv samle sine muslinger, ja så ligger der et stort arbejde foran én. Heldigvis kan mange typer muslinger købes fri­ske eller frosne hos fiskehandle­ren eller i supermarkederne.

Friske blåmuslinger er løse i kø­det og svære at få til at sidde på en krog. Fisker man med mindre stykker efter fladfisk kan man be­nytte agnelastik til at surre kødet fast til krogen. Man kan komme en mængde friske muslinger i et hårnet, og en agn på størrelse med en golfbold er formidabel til fiskeri efter havkat. Når mus­linger bliver kogt let er de fastere i kødet og lettere at agne. Kogte muslinger kan opbevares på frost, så man altid har dem ved hånden.

Det faste muslingekød kan ag­nes på en større enkeltkrog ved at benytte agnelastik. Start med at surre det første stykke fast og byg derefter flere på én ad gan­gen, men sørg for at krogspidsen er fri. Igen en agn der er god til større fisk som havkat og langer.

Knivmuslinger er populære blandt hollandske og belgiske sportsfiskere, men er nærmest ukendt som agn herhjemme. Knivmuslingen er hamrende ef­fektiv til fladfisk og torsk, og den kan agnes uden brug af agnela­stik. Det er en billig agn, der har den fordel, at den kan genfryses efter fisketuren. Det eneste sted jeg kender til, som forhandler knivmuslinger i Danmark pt. er hjemmesiden seafishingbeads.dk

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Med en agnnål kan man påføre sine sand- og børsteorm til krogen uden at miste for meget af de gode duftstoffer, der er i ormene.

Børsteorm og sandorm som agn til havfiskeri

Ormene er føde for mange forskellige fisk, og er derfor også en god agn – især til fisk som fladfisk, torsk, hvilling med videre, der lever ved bunden. Før i tiden kunne man købe friske sandorm i de fleste grejbutikker, men dette har ændret sig, så det nu er børsteorm, som er nemmest at få fat i. Der findes flere forskel­lige arter af børsteorm. De vokser hurtigt og er nemmere at dyrke end sandorm, så derfor er de ble­vet producenternes foretrukne.

Sandorm bliver 15 til 20 centi­mer lange, mens børsteormen kan blive op til en meter lang og tyk som en tommelfinger! Sandorm kan man selv pumpe eller grave i sandbund, som tørlægges ved lavvande. Der findes mange gode videoer på YouTube, der illustre­rer teknikken. Begge typer orm kan opbevares i køleskab i op til en uges tid. Det er dog vigtigt at kigge til ormene hver dag og fjer­ne eventuelt døde orm.

Den optimale måde at agne disse orm på er ved at benytte en agn­nål. Ved at ”sy” ormene på krogen punkterer man ormen og en mas­se af saften løber ud. Det er netop denne saft der bærer dufstofferne og med en agnnål minimerer man tabet af dufstof.

Rene Christensen er en af lan­dets skrappeste fiskere, når det gælder fladfisk, og fra ham har jeg lært et godt fif i forhold til opbevaring af børsteorm. Orme­ne kommes i en bakke sammen med plantesubstratet Kokonött fra IKEA og stilles i køleskabet. Substratet suger fugten til sig og René har haft held til at holde orm friske med denne metode i op til fem uger. Han har en spand med havvand stående og fugter orme­ne en gang imellem med dette med en forstøverflaske. Ormene tjekkes dagligt, og de døde orm fjernes. Mængden af Kokonött afhænger af bakkens størrelse og antallet af orm, men en tommel­fingerregel er to liter substrat til et kilo orm. Om metoden virker til sandorm skal være usagt, men det kan være værd at prøve.

Brug friske orm til dit havfiskeri

Friske orm er altid bedst, men det er ikke altid, at man kan skaf­fe disse. Et alternativ er GULP! ALIVE orm fra firmaet Berkley. Disse orm er kunstige, men lavet af 100% biologisk nedbrydelige stoffer. Ormene findes i en del forskellige varianter og købes i glas eller plastbokse, hvor de lig­ger i en væske af duft- og smags­stoffer.

Personligt har jeg haft stor succes med kombinationsagn på krogen: En rød GULP! orm og en frisk børsteorm. Dette fungerer godt til store skrubber og rødspætter. Fra min barndom husker jeg med gru konserverede eller saltede orm. Disse prøvede vi nogle gange, når vi ikke kunne få friske orm, men vi fangede aldrig noget på dem. Da jeg blev præsenteret for saltede orm på en fisketur med Jens Mærsk, der driver fiskeguide virksomheden La Vida Fishing, var jeg temmelig skeptisk. Jens fiskede med sine hjemmesaltede sandorm, mens jeg fiskede med friske orm – og jeg blev slået med flere længder!

Her følger Jens’ opskrift på saltede orm: Brug friske store sandorm, som lægges ud på avispapir eller et stykke sugende karton. Derefter drysser man lidt fint salt ud over ormene, men kun ganske lidt. De første dage skiftes papir og salt jævnligt, indtil ormene tørrer ind så de får en konsistens som sejt la­krids. Om sommeren tager denne proces ca. tre til fem dage og om vinteren ca. en uges tid. De fiskes med stykker på en til to centime­ter, hvor krogspids og modhager skal være helt blottet. Ormene kan ”holde” sig i flere måneder, og man har altid gode agn, hvis man ikke kan få friske. Når man har friske orm kan man bruge de mindste først og salte de resteren­de større orm, når man kommer hjem, anbefaler Jens Mærsk.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

 

 

 

 

Forshaga Akademin

 

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri ...

Man kan optimere sin kunstagn til bl.a. helleflynderfiskeri

 

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

Forfatteren har haft god succes med at hælde fiskeolie i agnfisken og derefter fryse den ned.

ACCURATE – MULTIHJULET TIL DE KOMPROMISLØSE

Multihjulene fra Accurate er kendt for deres innovative, kompromisløse og næsten uopslidelige design. Af samme grund er de højt værdsat blandt hardcore havfiskere, der går målrettet efter store og hårdtfightende fisk.

De fleste har hørt om det ikoniske hjulbrand Accurate – men hvad er egentlig historien bag disse ekstremt holdbare og fede multihjul, som i dag sælges af Sport Dres i København?

AF JENS BURSELL, FOTO: PEDER LICHTENBERG OG PER JONASSON

 

ACCURATES produktion af fiskehjul blev sat i gang i 1990 af de to tvillingebrødre David og Douglas Nilsen, der var vokset op sammen som to tekniknørder, der skabte og fiksede alt mellem himmel og jord. Lige fra barnsben var de ikke blot vilde med at fiske, men også med at forbedre alt hvad de havde mellem hænderne.

Oprindeligt blev Accurate startet som et firma under Accurate Grinding and Manufacturing Company, der blev grundlagt af Michael DeMarco i 1950, som gennem tiden havde specialiseret sig i at fremstille jet turbine componenter til luftfarten. I 1970 fik Michaels søn og svigersøn – Joe og Jack – for alvor Accurate ind i CNC-alderen, og da produktionen af fiskegrej samt -hjul startede i 1990, havde man således et solidt erfaringsgrundlag at falde tilbage på, da produktionen af de innovative produkter tog fart.

Til at starte med var det mere simpelt fiskegrej som fx håndlavede gafkroge, at de fremstillede, men der gik ikke lang tid, inden de også begyndte at fremstille blandt andet hjulgavle til den velkendte og hæderkronede hjulproducent Penn. Netop dette arbejde gav dem stor viden om produktion af fiskehjul, som i høj grad kom den til nytte, da de selv begyndte at udvikle deres egene innovative designs.

Accurate Tern er ikke blot en æstetisk nydelse men også en fuldblods arbejdshest, når der skal trækkes storfisk op fra dybet.

Accurate Tern er ikke blot en æstetisk nydelse, men også en fuldblods arbejdshest, når der skal trækkes storfisk op fra dybet.

Ideen til Accurates TwinDrag system tager form

I 1997 spurgte Douglas sin far, hvorfor bremser på multihjul altid kun sidder på den ene side, og det var et spørgsmål, der var svært at besvare, for hvorfor egentlig det? Netop dette spørgsmål blev starten på udviklingen af Accurates unikke TwinDrag teknologi, der muliggør ekstremt høje bremsetryk med en silkeblød og jævn lineafgivelse samt rotation af spolen. Tre år tog det at føre idéen ud i livet – og det første hjul med denne teknologi var big game hjulet Platinium ATD-30.

I starten af 1990´erne fik også Accurates Boss hjul dette bremsesystem – og det var også i denne periode, at de kendte TwinSpin hjul samt Piranha tængerne blev udviklet.

For at produktionskapaciteten kunne følge med efterspørgslen flyttede hjulspecialisterne i 2002 til Corona i Californien. På det nye domecil var der kæmpestore produktionsfaciliteter, som var næsten tre gange så store som de oprindelige.

I 2007 blev de revolutionerende Boss hjul forbedret med serien Boss Extreme – efterfulgt af Dauntless serien – samt en serie med single bremse kaldet Fury. I 2015 lancerede Accurate den banebrydende hjulserie Valiant. Det var en ny udgave af Extreme serien, der var gjort lettere vha CVX-teknologi, og som naturligvis også havde TwinDrag. Idéen var, at man med en mere udpræget brug af kurvede overflader kunne opnå markant lettere konstruktioner med samme styrke. I samme moment blev mange af de enkelte dele gjort lettere, hvilket totalt set gav et hjul, der var i særklasse let – uden at gå på kompromis med styrken. Og netop vægten af grejet betyder en hel del, når man i forvejen bruger mange kræfter på at udtrætte store og stærke fisk.

I 2018 begyndte Accurate at producere deres bud på det ultimative hjul med stjernebremse – Tern – i en TwinDrag version naturligvis. Også her blev systemet lettere ved at kombinere brugen af kulfiber og stålbremseskiver med relativt store overflader på begge sider af gearet for at give et perfekt velafbalanceret pres og en silkeblød bremse uden opstartsfriktion – selv ved meget højre bremsetryk.

 

Accurate er det perfekte hjulvalg, når du skal bide skeer med de største og stærkeste fisk - som fx her helleflynder i Nordnorge.

Accurate er det perfekte hjulvalg, når du skal bide skeer med de største og stærkeste fisk – som fx her helleflynder i Nordnorge.

Hvorfor have et fiskehjul med TwinDrag bremse?

Før Accurate introducerede det revolutionerende TwinDrag system, lå bremsen på alle multihjul kun i den ene side. Det svarer lidt til, at man kun har bremseskiver i den ene side af ens bil, hvilket selvfølgelig giver et skævt træk i mange af de bevægelige dele, så man får en kortere levetid på hjulets mekanik. Men – men det jævne pres på begge sider af spolen, som man har med TwinDrag, fås et mere jævnt pres, så bremsen kan tåle et meget højere bremsetryk uden at køre ujævnt. Friktionsvarmen fordeles også på et større område, hvilket øger slidstyrken og levetiden på fx bremseskiverne. Tilsvarende skal der mindre pres på for at justere bremseindstillingen, fordi den justeres fordelt på to flader. Det betyder, at man kan fintune bremsetrykket mere nøjagtigt til situationen. I praksis indebærer alt dette, at hvis du sammenligner bremsetrykket på et leverdrag hjul med et TwinDrag hjul, så vil det reelle bremsetryk variere markant mindre på sidstnævnte, hvilket kan have stor betydning, når store stærke fisk fightes på relativt let grej.

Accurate Valiant

Accurate Valiant

Accurate hos Sport Dres i København

– Vores første møde med Accurate var da Peder Lichtenberg dyrkede helleflynderfiskeriet fra Tromsø med den kendte svenske guide Per Jonasson, fortæller Kris Jeppsen, der ejer Sport Dres. – Per var voldsomt begejstret for de små, men fantastisk stærke multihjul med den ekstremt gode TwinDrag bremse. Ved et tilfælde var Accurates salgschef, Ben Secrest med på en af turene og helt naturligt faldt talen på, hvorfor vi ikke solgte hjulene i Skandinavien.

– Vi ville selvfølgelig hellere end gerne sælge hjulene til det skandinaviske marked via Sport Dres, og det gjorde vi så med god succes i en 4-5 år. Desværre valgte man så fra Accurates side at overlade forhandlingen til en svensker, hvilket gjorde hjulene for dyre og service niveauet faldt også en del. Det er derfor med stor glæde, at vi nu igen har fået mulighed for at handle direkte med Accurate og kan være med til at promovere disse fantastiske hjul.

– Hos Sport Dres fører vi nu det udvalg, som vi mener passer bedst til det skandinaviske marked, men der findes dog også mange andre modeller, som vi gerne skaffer hjem til vores kunder i butikken. Det, der især skiller Accurate ud fra mængden er, at de relativt små, lette og elegante hjul har en høj linekapacitet og gearing – samtidig med, at de har det legendariske TwinDrag system. Og – så er de lavet i USA i modsætning til de fleste fiskehjul, der er lavet i Østen.

– Vi kører med fire forskellige serier og i alt 13 varianter, nemlig Fury, Boss Extreme, den klassiske Valiant samt den nye klassiker Tern som er det første Accurate hjul med stjernebremse og Twindrag.

Man skal næsten have et Accurate hjul i hånden for at fornemme, hvor fantastisk et hjul det er. Du er derfor mere end velkommen til at kigge forbi vores butik på Frederikssundsvej 50 i København NV, så du kan se hjulene ved selvsyn, slutter Kris. Du kan også ringe til Sport Dres og høre mere om Accurate på telefon 38 88 46 48.

Boss Extreme

Boss Extreme

 

En af de helt stor45e fordele ved Accurate hjulene er deres TwinDrag system, der giver en perfekt blød lineafgivelse selv under ekstremt høje bremsetryk - helt uden opstartsfriktion.

En af de helt store fordele ved Accurate hjulene er deres TwinDrag system, der giver en perfekt blød lineafgivelse selv under ekstremt høje bremsetryk – helt uden opstartsfriktion.

 

Twinstar bremsen på Accurate er præcisionsmekanik af allerhøjeste kvalitet.Tern

Twinstar bremsen på Accurate Tern er præcisionsmekanik af allerhøjeste kvalitet.

DRØMMEN OM STORTORSKEN

Lige netop nu er det højsæson for torskefiskeriet på Øresund, og masser af forventningsfulde lystfiskere drager normalt ud med Øresunds mange turbåde – alle med håbet om at kroge den største fisk, de nogensinde har fanget. Desværre sætter Coronaen i år stopper for dette for rigtig mange mennesker. Men hvad får under normale omstændigheder så mange til at tage ud i i regn, slud, sne og frost? Læs og bliv inspireret!

AF PER EKSTRØM, FOTOS: NICOLAI ULRIK HANSEN OG JENS BURSELL

 

ALLE KAN VÆRE MED, når man står skulder ved skulder langs rælingen. Så er alle lige og som regel iført den klassiske ”sundhabit” – heldragten. Fødderne er pakket ind i termostøvler, da det vigtigste er at holde dem varme. Kun ansigtet er synligt. Hovedet er dækket af alt muligt. Fra den klassiske tophue til store pelshuer. Øjne, næse og mund er det eneste synlige, og forventningerne hænger som en usynlig dyne over dækket. De kan blive indfriet om få øjeblikke, når skipper har lokaliseret ”bulen” på ekkoloddets farveskærm, og skibsklokken signalerer, at nu er det nu.

Jeg var lige fyldt femten, da jeg første gang stiftede bekendtskab med vinterens torskefiskeri og nu, næsten 50 år senere, er jeg stadig ude flere gange hver vinter. De første mange år var det drømmen om kæmpen, der drev mig, men ganske langsomt blev det stemningen og de mange oplevelser, som trak i cirkushesten. Ofte møder man mennesker, man har fisket med i rigtig mange år og derfor har delt årtiers begivenheder med. De kommer også for at genopleve stemningen, euforien og ikke mindst udveksle tidligere tiders oplevelser, der kun har det med at blive bedre for hver gang, de fortælles.

Jagten på de store torsk

Allerede første gang jeg var på Øresund, blev jeg ”kroget”. Torskene var større, og sammenlignet med de torsk, som man kunne fange inde fra molen, var selv mindre torsk jo ”store”. Bulefiskeriet, som vi kender det i dag, er omkring 40 år gammelt og startede ved Helsingør i vinteren 1977, hvor turbåden Tina en januar dag halede over 50 torsk over 10 kilo på dæk.

Det var årsagen til at flere turbåde søgte mod Helsingør, hvorfra der ellers kun havde sejlet nogle få turbåde fra. I årene forud havde de fleste både fortrinsvis udgangspunkt fra København, Skovshoved Vedbæk eller Rungsted, og fiskeriet foregik altid omkring Hven. Første gang jeg ramte 5 kilo målet var fra Sundia bådene, som sejlede fra Kalkbrænderihavnen. I dag ligger PFA´s store kontorbygning, hvor bådene lå. Dagen var blæsende, og det gyngede noget, da jeg fik hug. Den var tung, og to gutter kom op ventede på, at jeg skulle få fisken op. De vurderede situationen og begyndte at diskutere den mulige størrelse. ”Den er 10!”, sagde den ene, og den anden bifaldt iagttagelsen. 10 kilo ville være fantastisk. Blot var situationen den, at de talte vægt i pund og ikke i kilo. Omsider kom den op. Det vil sige ”de” kom op. Jeg havde nemlig 2 torsk på. En på 5 kilo på pirken og en på 2,5 kilo på ophængeren. Så det med de 10 passede godt. Det var bare ”halv-ti”.

Skipper søger efter ”buler”på bunden. Det gælder om at være klar, når der klemtes med klokken.

Skipper – her Martin Hubert på “Fyrholm” – søger efter ”buler”på bunden. Det gælder om at være klar, når der klemtes med klokken.

 

Nogle år senere kom jeg med på nogle af de første specimen ture med Bonavista og Skjold, hvor man dyrkede et betydeligt mere målrettet fiskeri på de store torsk. Man samlede simpelthen en flok lystfiskere, der var indstillet på, at man gik målrettet efter de store, og så blev mine drømme indfriet. Det var en helt anden filosofi, der herskede her. Her var det ikke mængden af torsk til den enkelte, som betød noget, men fangede bare én mand ombord en god fisk, så der var en fisker, som fik opfyldt drømmen. Fangede man så yderligere samme dag 2 eller 3 over 10 kilo, var det en fantastisk god tur, selvom det kun var de få, der fangede noget. Det er den filosofi, der stadig anvendes, når der fiskes der efter de store. Men hvordan forløber så en sådan dag, når de store jages?

En dag på Øresund efter torsk

Allerede før vintersolen løfter sit vinterblege lys over den sydøstlige horisont, mødes man ombord. På dækket hersker som regel en fortættet spænding. Kendte ansigter ser måske hinanden for første gang i månedsvis, så der uddeles en del mandekram og de sædvanlige høfligheder så som: ”Du er stadigvæk lige grim”. Alt efter vejrliget trækkes der under dæk, hvor duften af friskbrygget kaffe langsomt sniger sig op på dækket. Herefter trækkes der lod om pladserne. Førstevælgeren hoverer som regel, mens sidste vælgeren må indhøste en del bemærkninger, der ikke har det ringeste med velmenende trøst at gøre. På forunderlig vis kommer de fleste dog til at stå, hvor de gerne vil. Båden forlader nu avnen og sejler ud i tusmørket.

Mens det lysner langsomt, begynder skipper at afsøge de områder, hvor der normalt fanges torsk af den ”rigtige” størrelse. Farveloddet lyser det mørklagte styrehus op, mens skipperen holder øje med den øvrige skibstrafik og samtidig iagttager om, der skulle dukke torskebuler op. De fleste af skipperne er så erfarne, at de kender bundforholdene så godt, at selv små afvigelser på bunden omgående studeres nøje. Det kunne være torsk.

Bulefiskeri efter torsk

Når bulen er lokaliseret, er der stor forskel på, hvordan skipperen stopper ovenpå bulen. Nogle lister sig roligt henover den, mens andre nærmest hakker bremsen i og begynder at bakke hurtigt, alt mens der ringes ivrigt med skibsklokken som tegn på, at nu gælder det om at komme ned. I samme øjeblik suser samtlige pirke mod bunden, og hurtigt starter de rytmiske pirkebevægelser. Er der fisk, kan det ofte ske, at det er fiskere på et bestemt område af båden, der får fisk samtidig.

Måske er det midtskibs, måske i stævnen eller det kan være et par stykker, som står i samme side, der får hug. Hurtigt strammes linen op og stangen løftes, så der er styr på fisken. Uerfarne har mange gange i tidernes løb taget fejl af en stor torsk, og troet det var bunden med en tabt fisk til følge. De erfarne tager derimod lige bestik af situationen, løfter stangen og afventer de karakteristiske tunge dunk i stangen, som stortorsken ofte giver, mens den svømmer hen langs bunden i forsøget på at undslippe. Det kan også ske, at der overhovedet intet sker i løbet af nogle sekunder, og torsken står helt fast, mens linen strammes op, og der lægges pres på. Så kommer de berømte dunk, og kampen begynder. Jeg har en gang i nogle af mine første fiskeår, været ude for, at det jeg troede var et solidt bundhug, viste sig at være en stor torsk. Jeg stod og sled, da John Trab kiggede ud af styrehusvinduet, hvorefter han så på stangen og sagde: ”Ta´ det roligt – det er fisk”.

Der spejdes ned i vandet efter torsken. Hvor stor er den? Ofte ser de andre ombordværende fisken først, og så kan der komme kommentarer om, ”at nu bliver bunden helt hvid!”. Det kan også være at der råbes ”det er en måler!”. Det er imidlertid svært at bedømme en fisk nede i vandet, hvor den kan virke større.

Der spejdes ned i vandet efter torsken. Hvor stor er den? Ofte ser de andre ombordværende fisken først, og så kan der komme kommentarer om, ”at nu bliver bunden helt hvid!”. Det kan også være at der råbes ”det er en måler!”. Det er imidlertid svært at bedømme en fisk nede i vandet, hvor den kan virke større.

 

Den fisk fik mig ud på en længere tur rundt langs rælingen hele båden rundt, inden den kunne gaffes, og 15,4 kilo vejede den. Det var en lang og tynd torsk, der ikke var tynget af en stor rognsæk og måske derfor havde ekstra kræfter. Er der flere, som har fisk på samtidig, kan der godt opstå kaos. De stille og rolige mennesker, som man få øjeblikke forinden har haft det hyggeligt med, bliver som forvandlede, når de får fisk på. Det er nemlig et spørgsmål om temperament. Selv erfarne fiskere kan få et fjernt blik i øjnene, og der opstår let råben og parlamenteren, når linerne filtres eller to fisk ikke lige har aftalt, hvilken vej de svømmer. Så er det, at én af parterne skal give sig og afvente til den fisk, der er tættest på båden, bliver gaffet først. Bagefter kan man så fokusere på den sidste fisk. Størrelsen er man som bekendt ikke herre over, men de magiske grænser på 10, 15 eller 20 kilo var i gamle dager målene, den ihærdige torskefisker higer efter.

Ikke så mange store torsk mere

Desværre har størrelsen på torskene været faldende de seneste år. Hvor en på 20 kilo blot for lidt over en halv snes år siden ikke var meget sjælden, så har fisk af den størrelse de seneste år været næsten ikke eksisterende. Når gaffen er slået i torsken og halet ombord, så skal den vejes. Den hektiske stemning falder lidt til ro. Bismervægtens raslen, og de uundgåelige kommentarer om den holder målet eller måske er lige under, er en del af gamet, mens det kontrolleres, at der er balance på vægten. I mellemtiden er skipper atter søgt tilbage til bulen, hvor han igen ivrigt klemter med skibsklokken og pirkene suser mod bunden. Så er det vinter på Øresund.

I dag er en tikilos en ret stor torsk på sundet, og de fleste er mere end godt tilfredse, hvis de har fået en 5-8 kilos fisk. Men – de mindre fiske er faktisk også virkelige sjove at fange, hvis bare man skalerer grejet lidt ned.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.

Forshaga Akademin

 

HAVFISKERI: FRA NORGE TIL SVALBARD

Martin Gundersen med en flot lange på 25 kilo, fanget på Halten.

 

Havet omkring det nordlige Norge byder på et fantastisk fiskeri efter en lang række spændende fiskearter. Her får du historien om tre ugers super spændende fiskeri efter nogle af de mange interessante fiskearter, som man ikke så ofte hører om.

AF JESPER JOHANNESEN

FØRSTE DEL AF TUREN foregår på en lille ø, der hedder Halten, lidt nord for Frøya i den centrale del af Norge. Skipper Frederic Kullin har inviteret til specialtur på sin båd MS Gotland med en lille gruppe gode venner – og jeg er så heldig at være med.

Halten er yderste eller nordligste ø i den række af øer ud for Trondheimsfjorden hvor Hitra, Frøya og Sula er de mest kendte. Her ligger der et hyggeligt vandrehjem, hvor vi bor i seks dage. Al mad og drikke må medbringes her, da der ikke findes indkøbsmuligheder i miles omkreds, så Frederics båd er godt læsset.

Et spændende fiskeområde

Der er stort set ikke nogen, som fisker i området – hverken lystfiskere eller erhvervsfiskere, så der er masser af fisk. Og det med at fiske nye pladser er super spændende, selvom man ofte må bruge noget tid på at søge efter fisk. Vejrudsigten ser ikke fantastisk ud de første dage, men vi får en sjov start om natten lige efter ankomsten, inden blæsten kommer.

Udenskærs får vi masser af sej på let grej med mindre sandeel jigs. Alle mand får mere end 10 sej mellem 10 og 15 kilo hver på et par timer, så det lette grej blev presset til det yderste. De næste dage blæser der desværre en kuling fra vest, så den første dag bliver brugt på at fange taskekrabber, som skylles ned med brændevin og øl, men til sidst må vi bare ud og fiske. Frederic finder nogle dybe huller indenskærs, hvor vi kan fiske uden alt for meget søgang, og her viser der sig at være nogle fine rødfisk samt torsk på op til 16 kilo.

Solopgang over havet i Norge

Fiskeri på lavt vand efter sømrokker

På tredjedagen har vi stadig en del blæst og vælger derfor at fiske på lavt vand helt inde mellem skærene, hvor målet er de store sømrokker, som findes her. Faktisk har Frederic flere gange forbedret norgesrekorden i netop dette område. Fiskeriet er ikke nemt, og vinden er udfordrende. Vi fisker med makrelstykker på bunden med et glidetakel, og de små nap er svære at mærke. Når man fisker rokker, er det vigtigt, at agnen ligger helt stille, så fisken får tid til at spise hele fiskestrimlen, før man gør modhug – ellers får man bare ikke fisken op. Pludselig har Jonas bid, og efter lidt af en kamp kommer en mindre helleflynder op til overfladen. Så har jeg hug, og da jeg forsigtig løfter stangen, kan jeg mærke noget tungt dernede. Det er en typisk rokke fight uden de store udløb, og til sidst kommer en rigtig fin fire kilos sømrokke til syne i overfladen. Vi får et par sømrokker mere samt et par helleflyndere op til 10 kilo, inden vi smutter videre ud på dybere vand.

Langer på 250 meters dybde

Frederic vil se, om der er nogle store langer, som han er kendt for at kunne finde, men det er ikke nemt at fiske med agn på 250 meters dybde i kuling. Alligevel kunne han dog holde båden på skruen, så vi kunne kontrollere agnen på bunden, og der gik ikke lang tid før den første mand står med lange på krogen. Kort efter fik jeg selv hug, og efter lidt tid ligger to fine langer på dækket – min på 13 kilo og én omkring de 10 kilo. Ikke længe efter står Martin med stor fisk på, som viser sig at veje godt 25 kilo. Den sidste fisk, der kommer op, er en fisk til 79 årige Bjørn på lige knap 20 kilo. Så melder skipper Frederic ud, at vi har fået nok langer, da vi ikke skal tømme pladsen helt – og så går det hjemad.

Dybhavsfiskeri på Halten

Sidste dag på Halten står den på dybhavsfiskeri, hvilket jeg har glædet mig meget til, da der findes nogle usædvanlige arter i farvandet omkring Frøya. Turen ud til dybet bliver en værre bumletur, så jeg bliver desværre ramt af søsyge, så turen foregår for mit vedkommende i fosterstilling på dørken.

Heldigvis bliver vejret bedre, hvilket også er nødvendigt, når man skal ankre op på 500 meters dybde. Man kan undres over, at der er liv så langt nede, men det er der, og Frederic har nogle positioner, hvor de mærkelige mora torsk bor. Denne sjove lille fisk var Frederic den første i Norge til at fange, og han har igennem årene haft alle Norgesrekorderne på arten. Den fisk vil jeg gerne fange, og vi satser alle med små kroge på første nedslip.

Det tager sin tid at nå bunden, og selvom der er liv dernede, kan der være langt mellem huggene. Jeg har noget der napper i samme øjeblik jeg kommer ned, og det samme har flere af de andre. Jonas er allerede halvvejs oppe med sin fisk, og snakker om, at det bare ikke måtte være en brosme, mens jeg sidder fast i bunden… Alle mand – på nær mig – får en moratorsk og Jonas´ fisk er en stor én af slagsen, som i havn viser sig at være ny Norgesrekord. Jeg får endelig en fisk med op – en brosme på 3 kilo, og pludselig jubler Martin: Han har fået sin første blålange nogensinde på godt 5 kilo.

Jonas Botilsrud med ny Norgesrekord på den sjældne Moratorsk.

Jonas Botilsrud med ny Norgesrekord på den sjældne Moratorsk.

 

Blålanger og moratorsk

Den nye plads giver ikke fisk med det samme, men pludselig får jeg tre blålanger op til 11,9 kilo, Det er bådrekord og en svær art at få, så jeg har snart glemt den lille moratorsk, jeg så gerne ville fange. Til aller sidst får jeg dog bid af min moratorsk, den mindste på turen, men det gør ikke spor, når man kan krydse endnu en art af på listen.

Svalbard, hvorfra vi flyver til direkte fra Frøya, er det næste stop på turen. Klokken er to om natten, og solen er højt på himlen. Vi er nu så langt mod nord, at solen ikke viser det mindste tegn på at gå ned på noget tidspunkt – faktisk er vi højere oppe en Thule på Grønland. Allerede lige udenfor lufthavnen ser vi det første advarselsskilt mod isbjørne, så det er et vildt sted, vi er kommet til. Vi har skaffet en kutter, som kan tage os med ud at fiske i Isfjorden efter spændende arter – især den sjældne blå havkat. Skipper aner dog intet om fiskeri, så vi må prøve os frem. Skipper Stig er forsinket, for han har ikke travlt, og det har han formentlig aldrig haft. Han skulle jo også bare hente noget hvalkød til os, hvis vi ville fiske efter grønlandshaj, og det vil vi da meget gerne.

Vi tøffer nu langsomt ud igennem Isfjorden, mens vi nyder det fantastiske arktiske landskab, og efter fire timer er vi klar ved første fiskeplads. Målet er at prøve at fange de to eftertragtede havkatte, den plettede og den blå. Begge fisk er utroligt svære at fange, og mens den plettede dukker op ind imellem i Norge, så er den blå en yderst sjælden fangst.

Denne sømrokke blev fanget på agn på lavt vand.

Denne sømrokke blev fanget på agn på lavt vand.

 

Store forventninger til fiskeriet

Første gang man slipper linen ud et helt nyt sted er altid specielt og der er store forventninger til fiskeriet. Vi fisker på 250 meters dybde med agn, og der går ikke længe, før første mand har bid. Vi venter spændte, men det viser sig at være en torsk på omkring 5 kilo. Tiden går, og vi har kun fået torsk, så vi skifter plads til lidt dybere vand, hvorefter der kommer et par små tærber – samt en kuller og en blåkveite, op. Næste morgen flytter vi længere ud, og vi er nu helt ude af fjorden, men resultatet er det samme: En masse torsk og ikke andet. Vi prøver et par pladser mere og ender helt ude på kanten til meget dybt vand, hvor vi ankrer op for natten. I løbet af aftenen kommer der kun torsk op, og frustrationen er begyndt at brede sig. De fleste går i seng, men Thomas og jeg er stædige og bliver oppe hele natten. Jeg får igen bid og tænker selvfølgelig, at det er endnu en torsk, så jeg gider ikke engang sige det til Thomas. Men – da fisken pludselig bryder overfladen, er det minsandten en blå havkat.

Panikken breder sig, og der bliver råbt lidt, hvorefter Thomas skynder sig at gaffe fisken, så vi endelig kan juble. Det er en flot blå havkat på 8,4 kilo – og så er alle frustrationerne helt væk igen.

En grønlandshaj på krogen

Da vi er færdige med at lande fisk og tage billeder ser jeg, at linen på vores hajstang er trukket helt over på modsatte side af båden, men tænker at agnen nok sidder i bunden og båden bare har flyttet sig lidt. Men da vi mærker på linen, er der bid. Thomas tager stangen, hvorefter fisken tager 30-40 meter line mere, inden vi sætter bremsen på ”strike”. Det er en super tung fisk, for Thomas mister helt balancen, så vi lige må løsne bremsen lidt igen.

Vi får vækket de andre, og Thomas er nu begyndt at få lidt line ind på hjulet: Selvom grønlandshajen ikke er nogen stor fighter, så er det virkelig en tung fisk, han har på. Efter en lille halv time kan vi se stålwiren og snart kommer fisken også op, Vi anslår det imponerende dyr til omkring 450 kilo. På kort tid er vores tur pludselig ændret, og vi er samtidig begyndt at gennemskue, hvor fiskene findes.

Jesper Johannesen med en plettet havkat på 14 kilo taget på 250 meters dybde i Isfjorden på Svalbard.

Jesper Johannesen med en plettet havkat på 14 kilo taget på 250 meters dybde i Isfjorden på Svalbard.

 

Et par flotte havkatte

Efter morgenmaden er vi igen på en ny plads ved bunden af en undersøisk ravine, og her får vi en del almindelig stribede havkatte, hvilket blusser op i håbet om at få de andre havkatte vi er kommet efter. Efter noget tid får jeg en stor plettet havkat op, men på vej ind ryger den af gaffen og ned i vandet med et kæmpe plask, men fisken sidder der heldigvis stadig, så han får gaffet den igen og denne gang kommer den på dæk. Fisken er rigtig flot og vejer 14 kilo, hvilket igen er en ny PR, så jeg er bare ekstremt glad.

Vi har nu bedre styr på, hvor fiskene står, så vi får en del flere plettede og stribede havkatte, men desværre ikke flere blå. Vi får også landet tre grønlandshajer mere, så på sidste dagen er vi glade og tilfredse med resultatet, da test ture som denne altid er svære. Godt trætte sejler vi i havn igen efter en af de største fiske- og naturoplevelser vi nogensinde har haft.

Tag med til Norge

Lige nu i foråret 2021 er der p.g.a. Corona selvfølgelige ikke meget rejseaktivitet, men du kan læse mere om Waterman Travel på www.watermantravel.dk. Alternativt ring på telefon 42 30 07 00.

 

Artiklen blev oprindelig publiceret Fisk & Fri 1/2019.

 

Harald Nyborg fiskeri

 

Jesper Johannesen med ny bådrekord på MS Gotland, en blålange på 11,9 kg, taget på 492 meters dybde.

Jesper Johannesen med ny bådrekord på MS Gotland, en blålange på 11,9 kg, taget på 492 meters dybde.

 

En fantastisk udsigt under fiskeriet ved Svalbard

En fantastisk udsigt under fiskeriet ved Svalbard.

KÆMPE 20 KILOS TORSK TAGET PÅ NORDSØEN

For seks dage siden blev der fanget en kæmpetorsk på Nordsøen fra båden Seahawk. Her får du for første gang hele historien bag den flotte fangst – direkte fra fangeren selv.

AF JENS BURSELL

– Vi var fire mand fra Mols afsted på havtur med båden Seahawk, fortæller Peter Mejer. – Tidligere har vi hovedsageligt fisket fra Hanstholm, men da bådene dernede ikke sejler om vinteren, måtte vi til Hirtshals i stedet. Ingen af os havde prøvet at sejle med Seahawk tidligere. Det tætteste vi har været på, var en aflyst tur pga vind.

– Vejrudsigten meldte godt vejr, og den blev egentlig bare bedre og bedre, jo nærmere vi kom. Lørdag mødtes vi for at pakke bilen, og gav skipper Mikael et kald. Han kunne fortælle, at fiskeriet om lørdagen havde været rigtig godt. De havde været på vrag, og det var også planen søndag. Vi smed et par extra 400 grams pirke i bilen, og var nu bare endnu mere klar.

Et dejligt fiskevejr på Nordsøen

– Da der ikke er meget dagslys på denne årstid, skulle vi først sejle kl 8.30. Det var luksus at kunne ”sove længe”. Vi ankom i noget god tid, men da skipper og besætning allerede havde båden klargjort, kunne vi hoppe direkte om bord. I forvejen er der god plads på Seahawk, og da der kun sejles med 10 personer pga Corona kunne vi brede os ekstra meget. Der blev sat morgenmad frem til os, og der var en fin stemning. Vi havde bestilt en såkaldt servicepakke, så øl, vand, mad, rensning og filetering af fisk var inkluderet. Det til vælger vi også næste gang!

– Ud af havnen, var vi spændte på, hvordan sådan en katamaran opfører sig. Nogen stor udfordring var det nu ikke. Havet var helt roligt, og vi kunne stå op uden at holde fast – selv med 20 knob. Allerede efter cirka 40 minutter var vi ved det første vrag, og nu var det bare om at komme i gang. Nu er det jo sådan med fiskeri, at to dage sjældent er ens. Der var masser af fisk i fjernsynet på de første vrag, men der skete ikke meget. De ville ikke rigtig bide. Et par pæne fisk kom op, men flere baljer var stadig tomme.

Peter mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk

Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.

 

Masser af torsk på ekkoloddet

– Da vi havde prøvet en række vrag, hvor der var masser af fisk på ekkoloddet, men for lidt krogede fisk, sejlede vi på Revet for at prøve drivfiskeri. Men det var ikke meget bedre. Efter nogen tid sejlede vi tilbage på nogle nye vrag. Her mødte vi et par småbåde, der havde fået nogenlunde med fisk, og en 10-kilos på toppen. Og nu var det som om, at der kom lidt mere liv i fiskene.

– Jeg selv fik et par mindre fisk, inden jeg krogede den store. Det var tydeligt, at den var pænt stor, men selvfølgelig var det svært at vurdere i detaljer. Jeg var dog sikker på, at det var en 10+er. Da den kom op, var det min makker der så den først, da den kom lidt skråt bagfra pga afdriften. ”Hold da kæft”, sagde han, og kan det nok være, at vi fik kaldt på gaffen.

Stortorsk på dækket

– Den store torsk blev sikkert gaffet, og da den kom op over rælingen kunne man høre folk på hele båden komme med udbrud. 20 kilo med 3,5 kg rogn!! Vildt fedt. Det er mange år siden, at jeg har set så stor en torsk i Danmark. Vi endte dagen med flere fine fisk på båden, og der var fisk i alle baljer. Både torsk, sej, langer og sågar en rødspætte taget på pirk. Det er ikke sidste gang vi er med Seahawk. Båden er fed, og skipper Mikael samt Henrik og Torben er hyggelige fyre.

 

Friluftsland tilbud klatreudstyr

 

Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.