ACCURATE – MULTIHJULET TIL DE KOMPROMISLØSE

Multihjulene fra Accurate er kendt for deres innovative, kompromisløse og næsten uopslidelige design. Af samme grund er de højt værdsat blandt hardcore havfiskere, der går målrettet efter store og hårdtfightende fisk.

De fleste har hørt om det ikoniske hjulbrand Accurate – men hvad er egentlig historien bag disse ekstremt holdbare og fede multihjul, som i dag sælges af Sport Dres i København?

AF JENS BURSELL, FOTO: PEDER LICHTENBERG OG PER JONASSON

 

ACCURATES produktion af fiskehjul blev sat i gang i 1990 af de to tvillingebrødre David og Douglas Nilsen, der var vokset op sammen som to tekniknørder, der skabte og fiksede alt mellem himmel og jord. Lige fra barnsben var de ikke blot vilde med at fiske, men også med at forbedre alt hvad de havde mellem hænderne.

Oprindeligt blev Accurate startet som et firma under Accurate Grinding and Manufacturing Company, der blev grundlagt af Michael DeMarco i 1950, som gennem tiden havde specialiseret sig i at fremstille jet turbine componenter til luftfarten. I 1970 fik Michaels søn og svigersøn – Joe og Jack – for alvor Accurate ind i CNC-alderen, og da produktionen af fiskegrej samt -hjul startede i 1990, havde man således et solidt erfaringsgrundlag at falde tilbage på, da produktionen af de innovative produkter tog fart.

Til at starte med var det mere simpelt fiskegrej som fx håndlavede gafkroge, at de fremstillede, men der gik ikke lang tid, inden de også begyndte at fremstille blandt andet hjulgavle til den velkendte og hæderkronede hjulproducent Penn. Netop dette arbejde gav dem stor viden om produktion af fiskehjul, som i høj grad kom den til nytte, da de selv begyndte at udvikle deres egene innovative designs.

Accurate Tern er ikke blot en æstetisk nydelse men også en fuldblods arbejdshest, når der skal trækkes storfisk op fra dybet.

Accurate Tern er ikke blot en æstetisk nydelse, men også en fuldblods arbejdshest, når der skal trækkes storfisk op fra dybet.

Ideen til Accurates TwinDrag system tager form

I 1997 spurgte Douglas sin far, hvorfor bremser på multihjul altid kun sidder på den ene side, og det var et spørgsmål, der var svært at besvare, for hvorfor egentlig det? Netop dette spørgsmål blev starten på udviklingen af Accurates unikke TwinDrag teknologi, der muliggør ekstremt høje bremsetryk med en silkeblød og jævn lineafgivelse samt rotation af spolen. Tre år tog det at føre idéen ud i livet – og det første hjul med denne teknologi var big game hjulet Platinium ATD-30.

I starten af 1990´erne fik også Accurates Boss hjul dette bremsesystem – og det var også i denne periode, at de kendte TwinSpin hjul samt Piranha tængerne blev udviklet.

For at produktionskapaciteten kunne følge med efterspørgslen flyttede hjulspecialisterne i 2002 til Corona i Californien. På det nye domecil var der kæmpestore produktionsfaciliteter, som var næsten tre gange så store som de oprindelige.

I 2007 blev de revolutionerende Boss hjul forbedret med serien Boss Extreme – efterfulgt af Dauntless serien – samt en serie med single bremse kaldet Fury. I 2015 lancerede Accurate den banebrydende hjulserie Valiant. Det var en ny udgave af Extreme serien, der var gjort lettere vha CVX-teknologi, og som naturligvis også havde TwinDrag. Idéen var, at man med en mere udpræget brug af kurvede overflader kunne opnå markant lettere konstruktioner med samme styrke. I samme moment blev mange af de enkelte dele gjort lettere, hvilket totalt set gav et hjul, der var i særklasse let – uden at gå på kompromis med styrken. Og netop vægten af grejet betyder en hel del, når man i forvejen bruger mange kræfter på at udtrætte store og stærke fisk.

I 2018 begyndte Accurate at producere deres bud på det ultimative hjul med stjernebremse – Tern – i en TwinDrag version naturligvis. Også her blev systemet lettere ved at kombinere brugen af kulfiber og stålbremseskiver med relativt store overflader på begge sider af gearet for at give et perfekt velafbalanceret pres og en silkeblød bremse uden opstartsfriktion – selv ved meget højre bremsetryk.

 

Accurate er det perfekte hjulvalg, når du skal bide skeer med de største og stærkeste fisk - som fx her helleflynder i Nordnorge.

Accurate er det perfekte hjulvalg, når du skal bide skeer med de største og stærkeste fisk – som fx her helleflynder i Nordnorge.

Hvorfor have et fiskehjul med TwinDrag bremse?

Før Accurate introducerede det revolutionerende TwinDrag system, lå bremsen på alle multihjul kun i den ene side. Det svarer lidt til, at man kun har bremseskiver i den ene side af ens bil, hvilket selvfølgelig giver et skævt træk i mange af de bevægelige dele, så man får en kortere levetid på hjulets mekanik. Men – men det jævne pres på begge sider af spolen, som man har med TwinDrag, fås et mere jævnt pres, så bremsen kan tåle et meget højere bremsetryk uden at køre ujævnt. Friktionsvarmen fordeles også på et større område, hvilket øger slidstyrken og levetiden på fx bremseskiverne. Tilsvarende skal der mindre pres på for at justere bremseindstillingen, fordi den justeres fordelt på to flader. Det betyder, at man kan fintune bremsetrykket mere nøjagtigt til situationen. I praksis indebærer alt dette, at hvis du sammenligner bremsetrykket på et leverdrag hjul med et TwinDrag hjul, så vil det reelle bremsetryk variere markant mindre på sidstnævnte, hvilket kan have stor betydning, når store stærke fisk fightes på relativt let grej.

Accurate Valiant

Accurate Valiant

Accurate hos Sport Dres i København

– Vores første møde med Accurate var da Peder Lichtenberg dyrkede helleflynderfiskeriet fra Tromsø med den kendte svenske guide Per Jonasson, fortæller Kris Jeppsen, der ejer Sport Dres. – Per var voldsomt begejstret for de små, men fantastisk stærke multihjul med den ekstremt gode TwinDrag bremse. Ved et tilfælde var Accurates salgschef, Ben Secrest med på en af turene og helt naturligt faldt talen på, hvorfor vi ikke solgte hjulene i Skandinavien.

– Vi ville selvfølgelig hellere end gerne sælge hjulene til det skandinaviske marked via Sport Dres, og det gjorde vi så med god succes i en 4-5 år. Desværre valgte man så fra Accurates side at overlade forhandlingen til en svensker, hvilket gjorde hjulene for dyre og service niveauet faldt også en del. Det er derfor med stor glæde, at vi nu igen har fået mulighed for at handle direkte med Accurate og kan være med til at promovere disse fantastiske hjul.

– Hos Sport Dres fører vi nu det udvalg, som vi mener passer bedst til det skandinaviske marked, men der findes dog også mange andre modeller, som vi gerne skaffer hjem til vores kunder i butikken. Det, der især skiller Accurate ud fra mængden er, at de relativt små, lette og elegante hjul har en høj linekapacitet og gearing – samtidig med, at de har det legendariske TwinDrag system. Og – så er de lavet i USA i modsætning til de fleste fiskehjul, der er lavet i Østen.

– Vi kører med fire forskellige serier og i alt 13 varianter, nemlig Fury, Boss Extreme, den klassiske Valiant samt den nye klassiker Tern som er det første Accurate hjul med stjernebremse og Twindrag.

Man skal næsten have et Accurate hjul i hånden for at fornemme, hvor fantastisk et hjul det er. Du er derfor mere end velkommen til at kigge forbi vores butik på Frederikssundsvej 50 i København NV, så du kan se hjulene ved selvsyn, slutter Kris. Du kan også ringe til Sport Dres og høre mere om Accurate på telefon 38 88 46 48.

Boss Extreme

Boss Extreme

 

En af de helt stor45e fordele ved Accurate hjulene er deres TwinDrag system, der giver en perfekt blød lineafgivelse selv under ekstremt høje bremsetryk - helt uden opstartsfriktion.

En af de helt store fordele ved Accurate hjulene er deres TwinDrag system, der giver en perfekt blød lineafgivelse selv under ekstremt høje bremsetryk – helt uden opstartsfriktion.

 

Twinstar bremsen på Accurate er præcisionsmekanik af allerhøjeste kvalitet.Tern

Twinstar bremsen på Accurate Tern er præcisionsmekanik af allerhøjeste kvalitet.

DRØMMEN OM STORTORSKEN

Lige netop nu er det højsæson for torskefiskeriet på Øresund, og masser af forventningsfulde lystfiskere drager normalt ud med Øresunds mange turbåde – alle med håbet om at kroge den største fisk, de nogensinde har fanget. Desværre sætter Coronaen i år stopper for dette for rigtig mange mennesker. Men hvad får under normale omstændigheder så mange til at tage ud i i regn, slud, sne og frost? Læs og bliv inspireret!

AF PER EKSTRØM, FOTOS: NICOLAI ULRIK HANSEN OG JENS BURSELL

 

ALLE KAN VÆRE MED, når man står skulder ved skulder langs rælingen. Så er alle lige og som regel iført den klassiske ”sundhabit” – heldragten. Fødderne er pakket ind i termostøvler, da det vigtigste er at holde dem varme. Kun ansigtet er synligt. Hovedet er dækket af alt muligt. Fra den klassiske tophue til store pelshuer. Øjne, næse og mund er det eneste synlige, og forventningerne hænger som en usynlig dyne over dækket. De kan blive indfriet om få øjeblikke, når skipper har lokaliseret ”bulen” på ekkoloddets farveskærm, og skibsklokken signalerer, at nu er det nu.

Jeg var lige fyldt femten, da jeg første gang stiftede bekendtskab med vinterens torskefiskeri og nu, næsten 50 år senere, er jeg stadig ude flere gange hver vinter. De første mange år var det drømmen om kæmpen, der drev mig, men ganske langsomt blev det stemningen og de mange oplevelser, som trak i cirkushesten. Ofte møder man mennesker, man har fisket med i rigtig mange år og derfor har delt årtiers begivenheder med. De kommer også for at genopleve stemningen, euforien og ikke mindst udveksle tidligere tiders oplevelser, der kun har det med at blive bedre for hver gang, de fortælles.

Jagten på de store torsk

Allerede første gang jeg var på Øresund, blev jeg ”kroget”. Torskene var større, og sammenlignet med de torsk, som man kunne fange inde fra molen, var selv mindre torsk jo ”store”. Bulefiskeriet, som vi kender det i dag, er omkring 40 år gammelt og startede ved Helsingør i vinteren 1977, hvor turbåden Tina en januar dag halede over 50 torsk over 10 kilo på dæk.

Det var årsagen til at flere turbåde søgte mod Helsingør, hvorfra der ellers kun havde sejlet nogle få turbåde fra. I årene forud havde de fleste både fortrinsvis udgangspunkt fra København, Skovshoved Vedbæk eller Rungsted, og fiskeriet foregik altid omkring Hven. Første gang jeg ramte 5 kilo målet var fra Sundia bådene, som sejlede fra Kalkbrænderihavnen. I dag ligger PFA´s store kontorbygning, hvor bådene lå. Dagen var blæsende, og det gyngede noget, da jeg fik hug. Den var tung, og to gutter kom op ventede på, at jeg skulle få fisken op. De vurderede situationen og begyndte at diskutere den mulige størrelse. ”Den er 10!”, sagde den ene, og den anden bifaldt iagttagelsen. 10 kilo ville være fantastisk. Blot var situationen den, at de talte vægt i pund og ikke i kilo. Omsider kom den op. Det vil sige ”de” kom op. Jeg havde nemlig 2 torsk på. En på 5 kilo på pirken og en på 2,5 kilo på ophængeren. Så det med de 10 passede godt. Det var bare ”halv-ti”.

Skipper søger efter ”buler”på bunden. Det gælder om at være klar, når der klemtes med klokken.

Skipper – her Martin Hubert på “Fyrholm” – søger efter ”buler”på bunden. Det gælder om at være klar, når der klemtes med klokken.

 

Nogle år senere kom jeg med på nogle af de første specimen ture med Bonavista og Skjold, hvor man dyrkede et betydeligt mere målrettet fiskeri på de store torsk. Man samlede simpelthen en flok lystfiskere, der var indstillet på, at man gik målrettet efter de store, og så blev mine drømme indfriet. Det var en helt anden filosofi, der herskede her. Her var det ikke mængden af torsk til den enkelte, som betød noget, men fangede bare én mand ombord en god fisk, så der var en fisker, som fik opfyldt drømmen. Fangede man så yderligere samme dag 2 eller 3 over 10 kilo, var det en fantastisk god tur, selvom det kun var de få, der fangede noget. Det er den filosofi, der stadig anvendes, når der fiskes der efter de store. Men hvordan forløber så en sådan dag, når de store jages?

En dag på Øresund efter torsk

Allerede før vintersolen løfter sit vinterblege lys over den sydøstlige horisont, mødes man ombord. På dækket hersker som regel en fortættet spænding. Kendte ansigter ser måske hinanden for første gang i månedsvis, så der uddeles en del mandekram og de sædvanlige høfligheder så som: ”Du er stadigvæk lige grim”. Alt efter vejrliget trækkes der under dæk, hvor duften af friskbrygget kaffe langsomt sniger sig op på dækket. Herefter trækkes der lod om pladserne. Førstevælgeren hoverer som regel, mens sidste vælgeren må indhøste en del bemærkninger, der ikke har det ringeste med velmenende trøst at gøre. På forunderlig vis kommer de fleste dog til at stå, hvor de gerne vil. Båden forlader nu avnen og sejler ud i tusmørket.

Mens det lysner langsomt, begynder skipper at afsøge de områder, hvor der normalt fanges torsk af den ”rigtige” størrelse. Farveloddet lyser det mørklagte styrehus op, mens skipperen holder øje med den øvrige skibstrafik og samtidig iagttager om, der skulle dukke torskebuler op. De fleste af skipperne er så erfarne, at de kender bundforholdene så godt, at selv små afvigelser på bunden omgående studeres nøje. Det kunne være torsk.

Bulefiskeri efter torsk

Når bulen er lokaliseret, er der stor forskel på, hvordan skipperen stopper ovenpå bulen. Nogle lister sig roligt henover den, mens andre nærmest hakker bremsen i og begynder at bakke hurtigt, alt mens der ringes ivrigt med skibsklokken som tegn på, at nu gælder det om at komme ned. I samme øjeblik suser samtlige pirke mod bunden, og hurtigt starter de rytmiske pirkebevægelser. Er der fisk, kan det ofte ske, at det er fiskere på et bestemt område af båden, der får fisk samtidig.

Måske er det midtskibs, måske i stævnen eller det kan være et par stykker, som står i samme side, der får hug. Hurtigt strammes linen op og stangen løftes, så der er styr på fisken. Uerfarne har mange gange i tidernes løb taget fejl af en stor torsk, og troet det var bunden med en tabt fisk til følge. De erfarne tager derimod lige bestik af situationen, løfter stangen og afventer de karakteristiske tunge dunk i stangen, som stortorsken ofte giver, mens den svømmer hen langs bunden i forsøget på at undslippe. Det kan også ske, at der overhovedet intet sker i løbet af nogle sekunder, og torsken står helt fast, mens linen strammes op, og der lægges pres på. Så kommer de berømte dunk, og kampen begynder. Jeg har en gang i nogle af mine første fiskeår, været ude for, at det jeg troede var et solidt bundhug, viste sig at være en stor torsk. Jeg stod og sled, da John Trab kiggede ud af styrehusvinduet, hvorefter han så på stangen og sagde: ”Ta´ det roligt – det er fisk”.

Der spejdes ned i vandet efter torsken. Hvor stor er den? Ofte ser de andre ombordværende fisken først, og så kan der komme kommentarer om, ”at nu bliver bunden helt hvid!”. Det kan også være at der råbes ”det er en måler!”. Det er imidlertid svært at bedømme en fisk nede i vandet, hvor den kan virke større.

Der spejdes ned i vandet efter torsken. Hvor stor er den? Ofte ser de andre ombordværende fisken først, og så kan der komme kommentarer om, ”at nu bliver bunden helt hvid!”. Det kan også være at der råbes ”det er en måler!”. Det er imidlertid svært at bedømme en fisk nede i vandet, hvor den kan virke større.

 

Den fisk fik mig ud på en længere tur rundt langs rælingen hele båden rundt, inden den kunne gaffes, og 15,4 kilo vejede den. Det var en lang og tynd torsk, der ikke var tynget af en stor rognsæk og måske derfor havde ekstra kræfter. Er der flere, som har fisk på samtidig, kan der godt opstå kaos. De stille og rolige mennesker, som man få øjeblikke forinden har haft det hyggeligt med, bliver som forvandlede, når de får fisk på. Det er nemlig et spørgsmål om temperament. Selv erfarne fiskere kan få et fjernt blik i øjnene, og der opstår let råben og parlamenteren, når linerne filtres eller to fisk ikke lige har aftalt, hvilken vej de svømmer. Så er det, at én af parterne skal give sig og afvente til den fisk, der er tættest på båden, bliver gaffet først. Bagefter kan man så fokusere på den sidste fisk. Størrelsen er man som bekendt ikke herre over, men de magiske grænser på 10, 15 eller 20 kilo var i gamle dager målene, den ihærdige torskefisker higer efter.

Ikke så mange store torsk mere

Desværre har størrelsen på torskene været faldende de seneste år. Hvor en på 20 kilo blot for lidt over en halv snes år siden ikke var meget sjælden, så har fisk af den størrelse de seneste år været næsten ikke eksisterende. Når gaffen er slået i torsken og halet ombord, så skal den vejes. Den hektiske stemning falder lidt til ro. Bismervægtens raslen, og de uundgåelige kommentarer om den holder målet eller måske er lige under, er en del af gamet, mens det kontrolleres, at der er balance på vægten. I mellemtiden er skipper atter søgt tilbage til bulen, hvor han igen ivrigt klemter med skibsklokken og pirkene suser mod bunden. Så er det vinter på Øresund.

I dag er en tikilos en ret stor torsk på sundet, og de fleste er mere end godt tilfredse, hvis de har fået en 5-8 kilos fisk. Men – de mindre fiske er faktisk også virkelige sjove at fange, hvis bare man skalerer grejet lidt ned.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.

Shimano

 

HAVFISKERI: FRA NORGE TIL SVALBARD

Martin Gundersen med en flot lange på 25 kilo, fanget på Halten.

 

Havet omkring det nordlige Norge byder på et fantastisk fiskeri efter en lang række spændende fiskearter. Her får du historien om tre ugers super spændende fiskeri efter nogle af de mange interessante fiskearter, som man ikke så ofte hører om.

AF JESPER JOHANNESEN

FØRSTE DEL AF TUREN foregår på en lille ø, der hedder Halten, lidt nord for Frøya i den centrale del af Norge. Skipper Frederic Kullin har inviteret til specialtur på sin båd MS Gotland med en lille gruppe gode venner – og jeg er så heldig at være med.

Halten er yderste eller nordligste ø i den række af øer ud for Trondheimsfjorden hvor Hitra, Frøya og Sula er de mest kendte. Her ligger der et hyggeligt vandrehjem, hvor vi bor i seks dage. Al mad og drikke må medbringes her, da der ikke findes indkøbsmuligheder i miles omkreds, så Frederics båd er godt læsset.

Et spændende fiskeområde

Der er stort set ikke nogen, som fisker i området – hverken lystfiskere eller erhvervsfiskere, så der er masser af fisk. Og det med at fiske nye pladser er super spændende, selvom man ofte må bruge noget tid på at søge efter fisk. Vejrudsigten ser ikke fantastisk ud de første dage, men vi får en sjov start om natten lige efter ankomsten, inden blæsten kommer.

Udenskærs får vi masser af sej på let grej med mindre sandeel jigs. Alle mand får mere end 10 sej mellem 10 og 15 kilo hver på et par timer, så det lette grej blev presset til det yderste. De næste dage blæser der desværre en kuling fra vest, så den første dag bliver brugt på at fange taskekrabber, som skylles ned med brændevin og øl, men til sidst må vi bare ud og fiske. Frederic finder nogle dybe huller indenskærs, hvor vi kan fiske uden alt for meget søgang, og her viser der sig at være nogle fine rødfisk samt torsk på op til 16 kilo.

Solopgang over havet i Norge

Fiskeri på lavt vand efter sømrokker

På tredjedagen har vi stadig en del blæst og vælger derfor at fiske på lavt vand helt inde mellem skærene, hvor målet er de store sømrokker, som findes her. Faktisk har Frederic flere gange forbedret norgesrekorden i netop dette område. Fiskeriet er ikke nemt, og vinden er udfordrende. Vi fisker med makrelstykker på bunden med et glidetakel, og de små nap er svære at mærke. Når man fisker rokker, er det vigtigt, at agnen ligger helt stille, så fisken får tid til at spise hele fiskestrimlen, før man gør modhug – ellers får man bare ikke fisken op. Pludselig har Jonas bid, og efter lidt af en kamp kommer en mindre helleflynder op til overfladen. Så har jeg hug, og da jeg forsigtig løfter stangen, kan jeg mærke noget tungt dernede. Det er en typisk rokke fight uden de store udløb, og til sidst kommer en rigtig fin fire kilos sømrokke til syne i overfladen. Vi får et par sømrokker mere samt et par helleflyndere op til 10 kilo, inden vi smutter videre ud på dybere vand.

Langer på 250 meters dybde

Frederic vil se, om der er nogle store langer, som han er kendt for at kunne finde, men det er ikke nemt at fiske med agn på 250 meters dybde i kuling. Alligevel kunne han dog holde båden på skruen, så vi kunne kontrollere agnen på bunden, og der gik ikke lang tid før den første mand står med lange på krogen. Kort efter fik jeg selv hug, og efter lidt tid ligger to fine langer på dækket – min på 13 kilo og én omkring de 10 kilo. Ikke længe efter står Martin med stor fisk på, som viser sig at veje godt 25 kilo. Den sidste fisk, der kommer op, er en fisk til 79 årige Bjørn på lige knap 20 kilo. Så melder skipper Frederic ud, at vi har fået nok langer, da vi ikke skal tømme pladsen helt – og så går det hjemad.

Dybhavsfiskeri på Halten

Sidste dag på Halten står den på dybhavsfiskeri, hvilket jeg har glædet mig meget til, da der findes nogle usædvanlige arter i farvandet omkring Frøya. Turen ud til dybet bliver en værre bumletur, så jeg bliver desværre ramt af søsyge, så turen foregår for mit vedkommende i fosterstilling på dørken.

Heldigvis bliver vejret bedre, hvilket også er nødvendigt, når man skal ankre op på 500 meters dybde. Man kan undres over, at der er liv så langt nede, men det er der, og Frederic har nogle positioner, hvor de mærkelige mora torsk bor. Denne sjove lille fisk var Frederic den første i Norge til at fange, og han har igennem årene haft alle Norgesrekorderne på arten. Den fisk vil jeg gerne fange, og vi satser alle med små kroge på første nedslip.

Det tager sin tid at nå bunden, og selvom der er liv dernede, kan der være langt mellem huggene. Jeg har noget der napper i samme øjeblik jeg kommer ned, og det samme har flere af de andre. Jonas er allerede halvvejs oppe med sin fisk, og snakker om, at det bare ikke måtte være en brosme, mens jeg sidder fast i bunden… Alle mand – på nær mig – får en moratorsk og Jonas´ fisk er en stor én af slagsen, som i havn viser sig at være ny Norgesrekord. Jeg får endelig en fisk med op – en brosme på 3 kilo, og pludselig jubler Martin: Han har fået sin første blålange nogensinde på godt 5 kilo.

Jonas Botilsrud med ny Norgesrekord på den sjældne Moratorsk.

Jonas Botilsrud med ny Norgesrekord på den sjældne Moratorsk.

 

Blålanger og moratorsk

Den nye plads giver ikke fisk med det samme, men pludselig får jeg tre blålanger op til 11,9 kilo, Det er bådrekord og en svær art at få, så jeg har snart glemt den lille moratorsk, jeg så gerne ville fange. Til aller sidst får jeg dog bid af min moratorsk, den mindste på turen, men det gør ikke spor, når man kan krydse endnu en art af på listen.

Svalbard, hvorfra vi flyver til direkte fra Frøya, er det næste stop på turen. Klokken er to om natten, og solen er højt på himlen. Vi er nu så langt mod nord, at solen ikke viser det mindste tegn på at gå ned på noget tidspunkt – faktisk er vi højere oppe en Thule på Grønland. Allerede lige udenfor lufthavnen ser vi det første advarselsskilt mod isbjørne, så det er et vildt sted, vi er kommet til. Vi har skaffet en kutter, som kan tage os med ud at fiske i Isfjorden efter spændende arter – især den sjældne blå havkat. Skipper aner dog intet om fiskeri, så vi må prøve os frem. Skipper Stig er forsinket, for han har ikke travlt, og det har han formentlig aldrig haft. Han skulle jo også bare hente noget hvalkød til os, hvis vi ville fiske efter grønlandshaj, og det vil vi da meget gerne.

Vi tøffer nu langsomt ud igennem Isfjorden, mens vi nyder det fantastiske arktiske landskab, og efter fire timer er vi klar ved første fiskeplads. Målet er at prøve at fange de to eftertragtede havkatte, den plettede og den blå. Begge fisk er utroligt svære at fange, og mens den plettede dukker op ind imellem i Norge, så er den blå en yderst sjælden fangst.

Denne sømrokke blev fanget på agn på lavt vand.

Denne sømrokke blev fanget på agn på lavt vand.

 

Store forventninger til fiskeriet

Første gang man slipper linen ud et helt nyt sted er altid specielt og der er store forventninger til fiskeriet. Vi fisker på 250 meters dybde med agn, og der går ikke længe, før første mand har bid. Vi venter spændte, men det viser sig at være en torsk på omkring 5 kilo. Tiden går, og vi har kun fået torsk, så vi skifter plads til lidt dybere vand, hvorefter der kommer et par små tærber – samt en kuller og en blåkveite, op. Næste morgen flytter vi længere ud, og vi er nu helt ude af fjorden, men resultatet er det samme: En masse torsk og ikke andet. Vi prøver et par pladser mere og ender helt ude på kanten til meget dybt vand, hvor vi ankrer op for natten. I løbet af aftenen kommer der kun torsk op, og frustrationen er begyndt at brede sig. De fleste går i seng, men Thomas og jeg er stædige og bliver oppe hele natten. Jeg får igen bid og tænker selvfølgelig, at det er endnu en torsk, så jeg gider ikke engang sige det til Thomas. Men – da fisken pludselig bryder overfladen, er det minsandten en blå havkat.

Panikken breder sig, og der bliver råbt lidt, hvorefter Thomas skynder sig at gaffe fisken, så vi endelig kan juble. Det er en flot blå havkat på 8,4 kilo – og så er alle frustrationerne helt væk igen.

En grønlandshaj på krogen

Da vi er færdige med at lande fisk og tage billeder ser jeg, at linen på vores hajstang er trukket helt over på modsatte side af båden, men tænker at agnen nok sidder i bunden og båden bare har flyttet sig lidt. Men da vi mærker på linen, er der bid. Thomas tager stangen, hvorefter fisken tager 30-40 meter line mere, inden vi sætter bremsen på ”strike”. Det er en super tung fisk, for Thomas mister helt balancen, så vi lige må løsne bremsen lidt igen.

Vi får vækket de andre, og Thomas er nu begyndt at få lidt line ind på hjulet: Selvom grønlandshajen ikke er nogen stor fighter, så er det virkelig en tung fisk, han har på. Efter en lille halv time kan vi se stålwiren og snart kommer fisken også op, Vi anslår det imponerende dyr til omkring 450 kilo. På kort tid er vores tur pludselig ændret, og vi er samtidig begyndt at gennemskue, hvor fiskene findes.

Jesper Johannesen med en plettet havkat på 14 kilo taget på 250 meters dybde i Isfjorden på Svalbard.

Jesper Johannesen med en plettet havkat på 14 kilo taget på 250 meters dybde i Isfjorden på Svalbard.

 

Et par flotte havkatte

Efter morgenmaden er vi igen på en ny plads ved bunden af en undersøisk ravine, og her får vi en del almindelig stribede havkatte, hvilket blusser op i håbet om at få de andre havkatte vi er kommet efter. Efter noget tid får jeg en stor plettet havkat op, men på vej ind ryger den af gaffen og ned i vandet med et kæmpe plask, men fisken sidder der heldigvis stadig, så han får gaffet den igen og denne gang kommer den på dæk. Fisken er rigtig flot og vejer 14 kilo, hvilket igen er en ny PR, så jeg er bare ekstremt glad.

Vi har nu bedre styr på, hvor fiskene står, så vi får en del flere plettede og stribede havkatte, men desværre ikke flere blå. Vi får også landet tre grønlandshajer mere, så på sidste dagen er vi glade og tilfredse med resultatet, da test ture som denne altid er svære. Godt trætte sejler vi i havn igen efter en af de største fiske- og naturoplevelser vi nogensinde har haft.

Tag med til Norge

Lige nu i foråret 2021 er der p.g.a. Corona selvfølgelige ikke meget rejseaktivitet, men du kan læse mere om Waterman Travel på www.watermantravel.dk. Alternativt ring på telefon 42 30 07 00.

 

Artiklen blev oprindelig publiceret Fisk & Fri 1/2019.

 

Shimano

 

Jesper Johannesen med ny bådrekord på MS Gotland, en blålange på 11,9 kg, taget på 492 meters dybde.

Jesper Johannesen med ny bådrekord på MS Gotland, en blålange på 11,9 kg, taget på 492 meters dybde.

 

En fantastisk udsigt under fiskeriet ved Svalbard

En fantastisk udsigt under fiskeriet ved Svalbard.

KÆMPE 20 KILOS TORSK TAGET PÅ NORDSØEN

For seks dage siden blev der fanget en kæmpetorsk på Nordsøen fra båden Seahawk. Her får du for første gang hele historien bag den flotte fangst – direkte fra fangeren selv.

AF JENS BURSELL

– Vi var fire mand fra Mols afsted på havtur med båden Seahawk, fortæller Peter Mejer. – Tidligere har vi hovedsageligt fisket fra Hanstholm, men da bådene dernede ikke sejler om vinteren, måtte vi til Hirtshals i stedet. Ingen af os havde prøvet at sejle med Seahawk tidligere. Det tætteste vi har været på, var en aflyst tur pga vind.

– Vejrudsigten meldte godt vejr, og den blev egentlig bare bedre og bedre, jo nærmere vi kom. Lørdag mødtes vi for at pakke bilen, og gav skipper Mikael et kald. Han kunne fortælle, at fiskeriet om lørdagen havde været rigtig godt. De havde været på vrag, og det var også planen søndag. Vi smed et par extra 400 grams pirke i bilen, og var nu bare endnu mere klar.

Et dejligt fiskevejr på Nordsøen

– Da der ikke er meget dagslys på denne årstid, skulle vi først sejle kl 8.30. Det var luksus at kunne ”sove længe”. Vi ankom i noget god tid, men da skipper og besætning allerede havde båden klargjort, kunne vi hoppe direkte om bord. I forvejen er der god plads på Seahawk, og da der kun sejles med 10 personer pga Corona kunne vi brede os ekstra meget. Der blev sat morgenmad frem til os, og der var en fin stemning. Vi havde bestilt en såkaldt servicepakke, så øl, vand, mad, rensning og filetering af fisk var inkluderet. Det til vælger vi også næste gang!

– Ud af havnen, var vi spændte på, hvordan sådan en katamaran opfører sig. Nogen stor udfordring var det nu ikke. Havet var helt roligt, og vi kunne stå op uden at holde fast – selv med 20 knob. Allerede efter cirka 40 minutter var vi ved det første vrag, og nu var det bare om at komme i gang. Nu er det jo sådan med fiskeri, at to dage sjældent er ens. Der var masser af fisk i fjernsynet på de første vrag, men der skete ikke meget. De ville ikke rigtig bide. Et par pæne fisk kom op, men flere baljer var stadig tomme.

Peter mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk

Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.

 

Masser af torsk på ekkoloddet

– Da vi havde prøvet en række vrag, hvor der var masser af fisk på ekkoloddet, men for lidt krogede fisk, sejlede vi på Revet for at prøve drivfiskeri. Men det var ikke meget bedre. Efter nogen tid sejlede vi tilbage på nogle nye vrag. Her mødte vi et par småbåde, der havde fået nogenlunde med fisk, og en 10-kilos på toppen. Og nu var det som om, at der kom lidt mere liv i fiskene.

– Jeg selv fik et par mindre fisk, inden jeg krogede den store. Det var tydeligt, at den var pænt stor, men selvfølgelig var det svært at vurdere i detaljer. Jeg var dog sikker på, at det var en 10+er. Da den kom op, var det min makker der så den først, da den kom lidt skråt bagfra pga afdriften. ”Hold da kæft”, sagde han, og kan det nok være, at vi fik kaldt på gaffen.

Stortorsk på dækket

– Den store torsk blev sikkert gaffet, og da den kom op over rælingen kunne man høre folk på hele båden komme med udbrud. 20 kilo med 3,5 kg rogn!! Vildt fedt. Det er mange år siden, at jeg har set så stor en torsk i Danmark. Vi endte dagen med flere fine fisk på båden, og der var fisk i alle baljer. Både torsk, sej, langer og sågar en rødspætte taget på pirk. Det er ikke sidste gang vi er med Seahawk. Båden er fed, og skipper Mikael samt Henrik og Torben er hyggelige fyre.

 

Shimano

 

Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.

IRLAND – HAJERNES LEGEPLADS

Irland byder på et spændende hajfiskeri, hvor du bl.a. har god mulighed for, at prøve kræfter med den smukke blåhaj.

 

Grundlaget for vores mission blev skabt, da Bram introducerede mig til Luke Ashton ved en bådmesse. Luke er en anderkendt skipper fra Carrigaholt, og han fanger ofte forskellige haj-arter. En samtale afslørede hurtigt potentialet for hajfiskeriet ved Irlands kyst: Blåhaj, gråhaj, småplettet rødhaj, pighaj, sildehaj og seksgællet haj er groft sagt de haj-arter der kan fanges, og de to sidstnævnte er endda i deres helt egen liga. Derfor blev der naturligvis hurtigt lagt en plan. Hvor mange haj-arter kan man fange på seks dage? Få svaret i denne historie.

AF BRAM BOKKERS & CO

EFTER MANGE telefonsamtaler og e-mails, er dagen endelig kommet, hvor vi skal mødes med Rudy, Ruud og Hans – en lille gruppe af Luke’s stamkunder. Turen fra lufthavnen går fint, selvom det ikke ligefrem føles naturligt, at styre udlejningsbilen frem til Carrigaholt, i den “forkerte” side af vejen. Vel fremme mødes vi af Mary, Luke’s hustru, der har sørget for en vidunderlig Bed & Breakfast til vores trætte kroppe, efter de lange dage på havet.

Efter en god nats søvn i står vi op til en herlig irsk morgenmad, der hurtigt fortæres så vi kan komme ned til havnen, hvor båden, Clare Dragon, venter på os. Hun er en 37 fods skønhed, med agterdæk som en balsal, og hele 600 hestekræfter under dørken. Meget har ændret sig siden jeg sidst besøgte den grønne ø for 15 år siden. Dengang var alle bådene i havnen for længst over sidste salgsdato. Så selvom Irland blev ramt hårdt af finanskrisen, ser det altså ud til, at tingene begynder at gå bedre.

Fine chancer for pighaj

Havet er stille i dag, så Luke foreslår, at vi sejler ud til et rev på det åbne hav, hvor der plejer at være godt med lubber, og en fin chance for pighaj. Vi fanger hurtigt de nødvendige makreller til agn, og sætter kursen mod revet.

Vores tackler består af en orm på en 3/0 krog, der fiskes på en glidebom. Jeg kører ned til bunden og ruller langsomt op, indtil jeg fornemmer lubbens interesse i stangspidsen. Så gælder det om at undlade modhugget, og i stedet blive ved med at tage line ind, indtil det går op for fisken, at den er kroget. Med denne metode kaster lubberne sig grådigt over vores orm, og vi får hurtigt en del af dem ombord – noget der skulle vise sig værdifuldt senere på ugen, da der stod seksgællede hajer på programmet.

Pighajen er, ifølge Luke, lidt vanskeligere at få på krogen, men har man først fundet dem kan du godt fange en del af dem. Den skal helst fiskes langt ude på havet, hvor undersøiske rev klart er at foretrække, så vi sætter et stykke makrel på krogen og lader den dumpe ned, så den ligger lige over bunden. Vi fanger både lange, havål og lubber under fiskeriet, men pighajen brillerer desværre med sit fravær, så Luke foreslår, at vi prøver igen senere på ugen når vejret er bedre. Den næste dag viser vejret sig igen fra sin pæne side, og i dag skal vi fiske efter seksgællede hajer, og Luke har da også allerede sine øjne låst på en position, der tidligere har leveret disse fantastiske fisk. Fiskeriet foregår på ganske dybt vand, og heldig som jeg er, får jeg lov til, at lande den første haj. Jeg er for øvrigt også den eneste der har medbragt det helt tunge grej. Gamakatsu kroge i størrelse 14/0, 100 lbs fletline, 2 mm topshot og 300 punds stålvire som forfang består mit setup af. På krogen monteres en buffet af makrel og lubbe-filet og tacklet sendes med en enkeltbillet og et halvt kilo bly mod havets bund. Ventetiden kan begynde.

Mjav. De katteagtige øjne stirrer ondt på fotografen mens hajen venter på, at komme tilbage til sit rette element.

Mjav. De katteagtige øjne stirrer ondt på fotografen mens hajen venter på, at komme tilbage til sit rette element.

 

I mellemtiden fisker resten af gruppen efter andre arter med mindre makrelstykker, og der går ikke lang tid før der er hug. Det viser sig, at være en småplettet rødhaj, den første på vores liste, så der skal naturligvis tages billeder. Bram rækker mig sin stang og finder kameraet frem, men mens han har travlt med at tage billeder fornemmer jeg, at der er en fisk der er interesseret i hans agn: Bram, der er fisk på!, råber jeg, men han registrerer intet i sin iver efter det perfekte billede. Så jeg får selv fornøjelsen af at fighte fisken, der viser sig at være endu en småplettet rødhaj.

En seksgællet haj midt i theen

Så er der the, lyder det fra styrhuset. Men det må vente. Knarren på mit kraftige hjul afslører nemlig, at der er ved at ske noget, dernede i dybet. Øjeblikket efter står jeg med stangen i hånden, og mærker straks at jeg har fat i noget stort, og det er ikke bunden! Jeg mærker tydelige bevægelser, og det føles faktisk lidt, som da jeg fangede en stor skade (en rokke-art, red.) for år tilbage: Langsom, og virkeligt tung! Bådens afdrift gør, at der konstant løber line af mit hjul – line der skal vindes tilbage.

Kampen er lang og sej, og tager hurtigt tid af fighturet, der allerede viser langt over en time. Sveden drypper af min krop, mens jeg langsomt får mere og mere line på hjulet, der heldigvis er en to-gears model. Det lave gear hjælper virkeligt meget under kampen, der foregår under konstante opløftende tilråb fra mine medfiskere, som jeg har kraftigt mistænkt for at tænke “godt det ikke er mig!”

En halv time senere begynder tingene endeligt at gå min vej, og jeg kan nu få mere line på hjulet end der ryger af. Enden er nær, og glæden stor, da leaderen bryder vandoverfladen. Alle hænger ud over rælingen for at få et glimt af fisken der viser sig, at være et bæst på størrelse med tegneserie-helten Hulk – bred som en hest, og med besynderlige grønne øjne. Den seksgællede haj er en potentiel rekord, men for at kunne gøre krav på den, skal fisken både måles og vejes, hvilket indebærer at slå den ihjel. Noget der er bred enighed om, at lade være med, så vi nøjes med Luke’s estimat på 14 fod og 1000 lbs, baseret på et billede af en tidligere fangst, på 12 fod og ni tommer. Den vejede 1056 lbs.

Den seksgællede haj minder lidt om grønlandshajen. Den er i hvert fald lige så tung at hive op.

Den seksgællede haj minder lidt om grønlandshajen. Den er i hvert fald lige så tung at hive op.

 

Så skal der fiskes blåhaj

Morgenen efter ser det igen ud til, at vi har vundet i vejr-lotto. I dag står der blå- og sildehajer på programmet, og mens blåhajen er relativt let at få på krogen, er sildehajen en helt anden historie. Den er væsentligt større og stærkere en dens blå kollega, og er faktisk nært beslægtet med dødens gab, hvidhajen. Da den frekventerer det samme revir som den talrige blåhaj, er det temmeligt vanskeligt at fiske målrettet efter den, så med andre ord: Vi fanger nok en blåhaj i dag, og kan være heldige, at få en sildehaj på krogen.

Bram har igennem tiden haft mange mislykkede forsøg efter blåhaj, men er heldigvis første mand på stangen, efter min succes i går. Dagen starter med en beskidt opgave: Der skal laves rubby dubby. Til formålet har Luke anskaffet sig en overdimensioneret og besynderligt udseende kødhakker. Slutresultatet – en ildelulugtende fiskemos – lægges i en nylonstrømpe der hænges overbord ved drevets start. Grejet sættes på dybder fra 5 til 20 meter i varierende afstand fra båden. Til det anvender vi et malleflåd, og ikke en ballon, som jeg ellers er vant til. Der går ikke længe inden Bram står med fuld fleks på klingen.

Fighten viser sig ikke. at være noget særligt, men der er dog tale om en fisk i to-meters klassen, så helt enkelt er det altså ikke. Vel sikret ved båd-siden løfter Luke blåhajen ind, ved hjælp af et reb der er bundet om hajens hale. Endelig kan Bram posere med sin blåhaj og vi kan krydse haj-art nummer tre af listen. I løbet af dagen får vi alle mulighed for, at fighte et af de flotte dyr, men desværre brillierer sildehajen med sit fravær. Vi må prøve igen i morgen, hvis vejret tillader det.

Gråhajen lader vente på sig

Det viser sig desværre ikke at være tilfældet, da vi står op til et reelt blæsevejr. Sildehaj-fiskeri på det åbne hav er ganske enkelt ikke muligt, så Luke foreslår, at vi sejler indenskærs op mod Shannon-flodens udløb, og forsøger at få krydset gråhajen af listen. Denne haj er meget talstærk i området, men det er lidt sent på sæsonen, hvis man vil have fat i en af de store. Nuvel, vi ankrer op, og får agnet vores kroge med hele makreller, hvor fileterne er snittet op, fra gællerne og ned. Vi fanger hurtigt en håndfuld mindre pighajer, og kan dermed krydse haj nummer fire af listen, men gråhajen lader vente på sig. Vi skifter position igen og igen, men til ingen verdens nytte. Selvom Luke fornyligt har fanget gråhajer i området, er de på denne dag forsvundet som dug for solen.

Udover hajerne kan man opleve et sandt lubbe-bonaza, i farvandet ud for den grønne ø.

Udover hajerne kan man opleve et sandt lubbe-bonaza, i farvandet ud for den grønne ø.

 

Syv hajarter på én uge

Havet viser for alvor tænder, da vi dagen efter står op til et frådende Atlanterhav. Vores drømme om 7 forskellige hajarter synes knust, af et kraftigt stormvejr, men på trods af det, sætter vi endnu et sats på gråhajen ind, og i dag lykkedes det. Eller næsten… Efter at have fanget en smuk sømrokke kroger Bram en gråhaj, og efter kort tids fight sker det eneste der ikke må ske: Stangen retter sig ud og linen bliver slap. Den er væk, og vi mistede chancen for at få endnu en haj på listen.

Da himmel og hav står i et på den sidste fiskedag, vælger vi, at tage en smuk køretur langs Atlanterhavs-kysten i stedet. En fantastisk smuk tur, hvor der er tid til, at synke ugens indtryk, og gøre status over missionen: At fange syv haj-arter på en uge, er bestemt ikke nogen let opgave, men hvis vejret tillader det, har du absolut chancen for at fange fem, og med lidt held i sprøjten, seks eller alle syv arter.

 

Shimano

En fantastisk tur til Fladen

Fladen Grund i Kattegat byder på et fortræffeligt fiskeri efter diverse sjove saltvandsarter. Følg med Jesper Larsen ud på den produktive banke.

AF JESPER LARSEN

Lørdag den 19 september, kunne vi endelig stævne ud på den længe ventede langtur op til Fladen Grund i Kattegat – og vejret holdt, hvad vejrudsigten lovede – nemlig havblik i to døgn. Vi var afsted klokken klokken 13, og lavede det første stop kl.16.00 på den sydlige del af Fladen.

Jeg fik selv det første hug, og op kom to store fjæsinger på over 400 gram hver, og på hele turen fik vi rigtig mange af dem. Ud over disse flotte fisk, var stoppet ikke særlig givtigt, så vi søgte videre. Det næste stop var også lidt fiskefattigt, og mine bådmakkerene var ikke sene til at melde ud, at min hukommelse om gode spots ikke var, hvad den havde været.

Pighaj og gylter

På det tredje stop var der pighaj til skipper Ole Christian Larsen i første dyp, og snart efter fik hans far, Kurt Larsen også hug. Så var vi ligesom i gang. Spottet gav familie teamet seks pighajer & jeg selv fik tre. Kurt Larsen, som på tidligere ture har givet os klø i de artskonkurrencer, der altid kører på turen, forstod virkelig at fiske sit medetakel effektivt, og fik et mystisk hug der kæmpede anderledes. Det viste sig at være en lille lange, og den vejede tungt i arts listen til vores lille konkurrence.

Jeg selv stod nu med let grej til makrel og fjæsinger, da et anderledes og tungt/hårdt fightende hug, rev mig ud af hygge snakken. Hvad var nu det? Nettet kom frem, og op kom en imponerende berggylte på hele 1375 gram. Den havde et flot grønligt skær over sig! Sikke en gylte.

 

 

Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat.

Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat. Som du kan se er der tale om medefiskeri med et relativt let lokkeblink foran den agnede krog.

 

En time inden solnedgang sejlede vi helt op på det lave vand og kastede anker for natten, hvorefter den sidste lyse time og frem, blev brugt på gyltefiskeri, som var ret svært. Men – rejerne svigtede ikke de ihærdige, og til sidst kom der en fin stribe fisk op, så vi måtte bruge nettet flere gange.

Jeg fik endnu et monsterhug, og der var ingen tvivl om, hvem rejetyven var: Endnu en kæmpe berggylte på imponerende 1450 gram, som samtidig var ny PR.

En lang og kølig nat

Da vi i teamet jo havde en arts konkurrence kørende, og Kurt Larsen’s lange spøgte, så jeg mit snit til at luske en times natfiskeri ind, og her blev jeg da også belønnet med både sej og torsk.

Da det blev morgen fortsatte gyltefiskeriet, men det gik meget trægt. Faktisk fik vi kun havkarusser og et par små torsk. Men så vi rykkede 50 meter, og så skete der lidt igen. Nu rykkede Ole Larsen frem med både berggylte og et meget fint rødnæb. Jeg selv ramte også et godt område og fik fire rødnæb samt et par mindre berggylter inklusiv en i kilos klassen. Vi var nu oppe på totalt ni arter!

Målrettet pighajfiskeri

Skipper Ole & jeg studerede søkortet, hvorefter vi lagde en god plan for dagens pighajsats – og vi ramte i den grad plet, for området havde masser af makrel og fjæsinger samt alle de pighajer, man kunne ønske sig. Efter nogle dyp og fights, skete det jeg selv havde håbet på, nemlig hajer, der fulgte efter agnen eller andre fisk på vej op. Kurt fandt min fluestang frem i kahytten, og det skottede ikke på diverse jokes. Vi fik en del pighajer på medegrejet, men de helt store pighajer udeblev. Men – vi så dem følge med op flere gange i håbet om et nemt måltid. Ole fik nogle rigtig fine eksemplarer, og Kurt gav den også gas – og vi hyggede os gevaldigt.

Jeg fik igen et solidt hug, hvorefter turens største pighaj kom til overfladen til afkrogning, men den blev genudsat direkte i vandet uden foto. Imens al dette stod på, havde jeg næsten opgivet håbet om en flue-haj. Indtil jeg selv fik dobbelt hug, hvor en kæmpe sværm af hajer fulgte med op. Og så var det ellers stangen mellem benene og rælingen, fat i min fluestang og få strippet fluen ind i strikezonen……og BAAMM. Den mindste i flokken slog resolut til, og så blev der ellers totalt virvar med linerne, men som du kunne læse om i går blev resultatet en ny potentiel DK-rekord på fluestangen.

Vi kørte på endnu en time, og i dette drev blev de andre ikke forstyrre af mit fluepjat. Her var yderlige nogle dusiner af pighajer oppe for at hilse på os, så til sidst havde vi simpelthen fisket os så mætte, at vi tog hjem et par timer tidligere end beregnet. Så dækket blev ryddet, grejet pakket væk og tankerne påfyldt, Skipper Ole satte motoren i gear og lagde kursen hjem over. Der er langt hjem fra Fladen, og det tog tre en halv time henover et spejlblank Kattegat i topfart, inden vi igen rundede havnemolen i Gilleleje. Det var bare en fantastisk og super oplevelsesrig tur, hvor alt spillede max – ikke mindst vejret.

Artsdysten endte med +1 til undertegnede med 10 arter.

Ole med en af turens flotte pighajer Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat.

Ole med en af turens flotte pighajer fra Fladen Grund i Kattegat.

 

Shimano

 

Jesper med endnu en flot gylte fra Fladen.

Jesper med endnu en flot gylte fra Fladen.

 

Kurt med sin lille lange, der på trods af den beskedne størrelse vejede tungt i artskonkurrencen.

Kurt med sin lille lange, der på trods af den beskedne størrelse vejede tungt i artskonkurrencen.

EFTERÅR OG FULD FART PÅ HVARRERNE

Søren Beck (tv) og Niels Godsk Jørgensen (th) nyder månen stå op over kronborg ombord på Fyrholm. Og hvarrer – ja dem var der masser af.

 

Efterår er fladfisketid – og lige nu er der et virkelig godt slet- og pighvarfiskeri i Øresund. Vi er taget med Martin Hubert fra Fyrholm og Spar Lystfiskeri – samt et gæng skrappe fladfiskedrenge på Sundet for at lure dem kunsten af.

AF JENS BURSELL

SÅ ER DET NU, råber Martin, idet han med kyndig hånd og et fast blik på marineelektronikken, placerer Fyrholm på en perfekt grusbanke, hvor der plejer at være godt med hvar. Jeg når lige at få monteret min sildefilet på et dobbelt krogsæt, og sekunder efter daler taklet hurtigt mod bunden. Kort tid efter stopper spolen på mulithjulet med at rotere, idet taklet lander på bunden. Der sker ikke noget lige med det første, men efter et par minutter kommer det første hug nede i bagenden af skibet – og kort efter har også Niels en fin hvar, der dunker i stangen.

De fleste af de hvar, som vi får i starten er slethvar – og det er da også en af disse, som kort tid efter inhalerer min agn. Det giver bare et par afmålte ryk i stangtoppen, hvorefter linen stille og yderst overbevisende strammes op. Det er en fin fisk, og inden læge kan jeg løfte en fin 1,2 kilos hvar op til fotografering på dækket.

Og sådan bliver det ved – kun afbrudt af et par tiltrængte spise, drikke og snakkepauser – plus et par springende tun NV for Kornborg, der stjæler opmærksomheden, når de springer fri af vandet og angriber makrellerne i overfladen, så vandet står i kaskader til alle sider to meter op i luften. Det gode fiskeri fortsætter det meste af dagen, og hen under aften kan vi tælle 30 hvarrer – mest slethvar men også et par fine pighvar.

Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.

Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.

 

Taklet til bundfiskeri efter pighvar

– Mit favorit takel til pighvar er bundet af 0,40 mm fluorocarbon, fortæller vores skipper Martin, der om nogen har styr på de tekniske detaljer. – Vi fisker normalt med et standard slæbetakel med en 60-100 cm krogtafs: Start med at binde en str. 1 enkeltkrog på med en 4-tørns blodknude og lad en tamp på cirka 15-20 cm stå. Stram knuden godt til. Af den linetamp, der nu står til bage, binder du en lille stinger ved at binde en trekrog str. 8-6 cirka 10-12 cm fra enkeltkrogen.

– Bind nu en svirvel i enden af krogtafsen. I den anden ende af svirvlen binder du cirka 30 centimeter 0,50-0,60 mm mono, og på den sætter de en anti-tangle bom med en blinklås, hvori du kan montere dit lod, som typisk er 100-300 gram – alt efter hvor meget strøm, der er på dagen. Bind nu den svirvel, der skal bruges til at connecte taklet med til hovedlinen så tæt på bommens top som muligt.

Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.

Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.

 

Klar til at fiske!

– Du kan bruge mange agn til pighvar, og hvis det skal være lidt let, så er helt almindelige sildefileter et rigtig godt valg, fordi det altid er så let at skaffe lidt friske sild her om sensommeren og efteråret. Medbring en skarp fileterings kniv, og skær et par fileter. Læg dem med skindsiden nedad og skær et par tynde strimler, som er cirka 1-1,5 cm brede i toppen og taperet tynde i enden, så de flagrer mest muligt i strømmen nede på bunden.

– Start med at montere den tykke ende på enkeltkrogen, så den sidder godt. Herefter lader du blot den frie stinger hænge og daske, for med strømmens hjælp vil den komme til at flagre helt perfekt omkring enden af din agn, når den fisker i strømmen nede over bunden. Hvarrerne suger ofte agnen ind med en grådigt så, og det betyder at man med denne teknik kroger helt perfekt.

– Når du fisker på denne måde er det en god ide lægge taklet forsigtigt ned i vandet, så det ikke kludrer op, inden det begynder at synke. Under nedsynkningen holder du et ganske svagt pres på spolen og stopper i det samme du mærker, at den rammer bunden. Herefter er det bare at vente på hug. Giv en lille smule line engang imellem, så du er sikker på, at du holder bunden. Når det napper, venter du med at gøre modhug, til der kommer en helt naturlig opstramning af linen – og så er det ellers bare om at hive flidspræmien om bord, slutter Martin

Har du selv fået lyst til at fiske fladfisk fra turbåd, så arrangerer Spar Lystfiskeri en lang række forskellige ture. Du kan booke og høre mere om fiskeriet hos Spar Lystfiskeri her

 

En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.

En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.

 

 

 

TUN STATUS 2020 – 98 TUN MÆRKET AF 121 FISKETEAMS

Endnu en flot tun kommer til overfladen i årets tunmærkningsprojekt i Skagerrak.

Det store mærkningsprojekt med Østatlantisk tun i Skagerrak stoppede for fem dage siden. Her får du en status over det vellykkede projekt fra svenske SLU, der sammen med danske DTU Aqua har stået for projektet.

AF JENS BURSELL, FOTO: JONAS GADE LØGSTED

– I lørdags den 5 september traf man den beslutning af stoppe årets mærkning af tun i Skagerrak efter syv dages fiskeri, lyder det fra SLU Vilt, Fisk & Miljø, der har stået for den svenske del af projektet, som er lavet i samarbejde med danske DTU Aqua.

– Fiskeriet efter tun med stang indebærer en del ventetid, og et groft skøn er, at der behøves cirka 100 timer med krogen i vandet, før man kan regne med at få et nap, siger de. – Og det at man får et hug, betyder ikke nødvendigvis, at man også lykkes med at få fisken op til bådsiden – selv når man bruger det helt rigtige grej, som formår at presse fiskene hårdt nok. Marginalerne er små – og af og til sker det, at linen knækker eller, at krogen eller knuden løsner sig.

Målet næsten nået

– Tilsammen har de 121 fisketeams sammen med os og DTU Aqua mærket i alt 98 tun – og vi har dermed næsten nået målsætningen, som var at mærke 100 tun, fortsætter de svenske forskere. – Efter at både svenske og danske både de første dage fangede og mærkede fisk i samme område, søgte de danske fiskere mod slutningen af fiskedagene længere nordpå, hvor de ledte efter fisk i området NV for Skagen. Her fandt de masser af tun, og mærkede på blot to dage over 30 fisk.

– Det næste, der kommer til at ske, er nogle måneders dataanalyse, som bliver virkelige spændende, afslører SLU. – Faktisk er det næsten mere spændende end selve fiskeriet, for det er her, at vi får svarene på, hvad der sker med den nye og spektakulære bestand, som er dukket op i vores farvande efter næsten tres års fravær. Senderne fra sidste års mærkninger er allerede nu begyndt at give os vigtig viden om bestanden, og det vi ser er, at mange fisk vender retur til Skagerrak efter, at de har været et år ude i Atlanten. Vi ser dog også, at en del af de fisk, som vi mærker, havner i Middelhavet lukket inde i tanke, hvor de levende venter på bestillinger fra det japanske Sashimi-marked. 

Dødeligheden på C & R fiskeriet efter tun i Skagerrak er ifølge forskerne kun cirka 3 %. Til sammenligning er dødeligheden på C & R efter gedder 7 % og ved fiskerie efter laksefisk cirka 14 %.

Dødeligheden på C & R fiskeriet efter tun i Skagerrak er ifølge forskerne kun cirka 3 %. Til sammenligning er dødeligheden på C & R efter gedder 7 % og ved fiskeri efter laksefisk cirka 14 %.

 

Hvad gør tunene nu?

– Inden længe vil de tunfisk, som vi har mærket, begynde at forlade Skagerrak og trække ud i Atlanten. Sandsynligvis svømmer de lidt op langs den norske kyst, hvor de eksponeres for det kommercielle fiskeri, hvor der alene i Norge er en kvote på flere tusinde fisk. Det er kun fra studier som det, vi foretager her, at vi kan få de data, der skal bruges for at kunne argumentere for en bæredygtig forvaltning af bestanden. Årets totale kvote ligger på 36.000 blåfinnede tun i den østlige del af Atlanten – og det forudsiges, at kvoten vil blive øget over de kommende år. At nedfiske en bestand som denne kan gå hurtigt, og uden viden om bestanden kommer, vi aldrig til at forvalte den korrekt, hvilket er særligt vigtigt, hvis bestanden i Skagerrak på et tidspunkt begynder at blive decimeret eller helt forsvinde.

282 tun er fanget siden projektets start

– Af de 282 fisk, der er fanget siden 2017 er ni døde, hvilket giver en dødelighed på 3 %, forklarer de. – På trods af, at vi løbende arbejder med at forbedre vores metoder for at minimere stress og skader på fiskene, så sker der uheld. I 2020 døde der således fem tun under fiskeriet. I 2021 arbejder vi med muligheden for at anvende et alternativt krog-fiskeri, som minder om de gamle metoder, man anvendte i Skagerrak for over 60 år siden. Stangfiskeriet er dog den metode, der anvendes internationalt for at fange store blåfinnede tun til mærkning. Årsagen er, at tillader et selektivt fiskeri, hvor man fanger enkelte fisk i stedet for større grupper af tun samtidig, hvilket let kan skabe svært håndterlige situationer for både fisk og mærkere. Fordi vi sætter sendere på fiskene, og der igennem kan se, hvordan de bevæger sig, kan vi dog tydeligt se, at vores nuværende metode fungere godt i forhold til overlevelse og registrering af adfærd.

– Vi vil løbende publicere resultaterne for de forgående års mærkningsstudier. Dette kommer først til at ske i videnskabelige tidsskrifter, hvilket indebærer, at de gennemgår videnskabelige reviews af international fiskebiologer og forskere. Denne proces kan tage lidt tid, men vi håber på at kunne dele nogle af vores resultater i løbet af de kommende måneder, slutter forskerne Gustav Hellström, Andreas Sundelöf og Tomas Brodin deres beretning fra facebooksiden SLU Vilt, fisk & miljö.

 

Shimano

 

CASPER DYRET – STORFISK MED DISKRETION

Casper “Dyret” Christensen var en af de første danske vertikalfiskere – og han har over årene fanget en imponerende række af storfisk helt op til 10 kilo.

 

Casper ”Dyret” Christensen har levet under fiskemediernes radar i mange, mange år – på trods af, at han har været en af de vigtigste pionerer og storfangere inden for flere forskellige former for bådfiskeri gennem årtier – lige fra torsk og laks – til sandart. Her får du historien om Casper, hvis tilnavn ”Dyret” refererer til hans både, hvoraf de fleste har heddet – ja gæt selv.

AF JENS BURSELL

SKYGGERNE er så småt ved at blive lange, da vi mødes ved bådebroen langs bredden af et af Caspers favoritvande på Sjælland. – Kom ombord på ”Lille Dyret” griner han og gør plads, så jeg kan møve mig ud over kanten af broen og ned på den lille bitte snigerjolle, han har fået lavet specielt til vertikalfiskeriet efter sandart, som i næsten 15 år har været hans favoritfiskeri – lang tid inden. der var nogen danskere, som  overhovedet vidste, hvad vertikalfiskeriet gik ud på.

Vel nede i båden får jeg en kort introduktion til den lille jolles fortræffeligheder, og inden længe bevæger vi os lydløst ud over vandet trukket af hans frontmonterede elmotor. Blot tre minutters sejlads fra bådebroen stopper vi. – Lad os lige finkæmme dette område, for her plejer nemlig at stå en del fisk hen på aftenen, siger Casper, idet han lige laver de sidste indstillinger og finjusteringer på sit Garmin Live Scope, der som en organisk scanner finkæmmer vandet foran båden for alle tegn på fisk foran båden.

– De ny Panoptix og LiveScopes fra Garmin har revolutioneret mit fiskeri på søerne, for kombinationen af de to gør det markant lettere for mig at finde fiskene, se hvad jeg har under båden, sejle helt rigtigt ind over fisken – og få sænket agnen helt perfekt foran fisken, siger han. – Og – med den nye live-teknologi, er det også uhyggelig meget lettere at se fiskens reaktioner på agnen samt ens bevægelser med den, så det bliver meget lettere at lave de helt rette moves med den perfekte timing.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Benmærk den karakteristiske lodrette position indet gedden hugger. Havde det været en sadnart var den ofte kommet mere vandret og dianolant - og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd streg på LiveScopet.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30 monteret til downscan, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Bemærk den karakteristiske lodrette position idet gedden hugger. Havde det været en sandart var den ofte kommet mere vandret og diagonalt – og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd lodret streg på LiveScopet, men snarere en mere højrygget eller kugleformet silhouet. Senere i september 2020 vil du kunne se en video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor Casper demonstrerer sine teknikker, samt hvordan han indstiller og aflæser loddet under fiskeri efter gedde og sandart på søerne.

 

Bulls eye

Præcis, hvor godt man vil kunne pejle sig ind på de enkelte fisk med den nye teknologi, giver Casper et klasseeksempel på allerede ved den første fisk vi ser: – Forrest på den frontmonterede elmotors motortromle, har jeg monteret min LiveScope transducer, der er vinklet, så den peger og scanner frem foran båden. På en anden splitscreen, ser jeg et sidescan billede, så jeg også kan se fisk ude til siderne, forklarer han. – I det samme kan vi se en fisk dukke på LiveScopet cirka 25 meter foran båden 6-7 meter nede i vandet. Og netop fordi LiveScopets beams skyder parallelt med motorhovedet, som er over vandet, er det super let at visualisere præcist, hvordan han skal styre båden for at komme korrekt ind over fisken. Casper korrigerer bådens fremdrift med fjernbetjeningen til den frontmonterede, hvorefter han sænker farten og lader den glide med den rette vinkel helt perfekt hen over fisken. Simultant med at dette sker, kan vi se fisken glide ind på Panoptix transduceren, der står i downscan position, hvis billede ses på den anden skærm. Idet samme bådens fart dør helt ud er vi lige over fisken.

– Så er det nu, smiler Casper og dumper sit softbait – en Westin Twinteez – så vi kan se den dale gennem vandet på loddet lige ned cirka 75 centimeter over fiskens hoved. På både Panoptix og LiveScopet kan vi se, hvordan fisken stiller sig næste lodret under agnen med en viftende hale, mens den tydeligvis stirrer interesseret på agnen. – Det er en gedde, fortsætter Casper – det kan man se på den måde, de står lodret på. Det gør sandarterne meget sjældent. De står ofte mere roligt og vandret under agnen – og når de stiger til den, er det ofte mere skråt og langsomt i forhold til, når gedden angriber agnen. Gedden hugger dog ikke, så Caster trækker det sikret kort, som består i med små bevægelser stille og roligt at løfte agnen tættere og tættere mod overfladen. Gedden følger med 2-3 meter, og pludselig kommer hugget cirka 3 meter under båden. BANG – på tros af geddens beskedn cirka 3 kilo krummer stangen solidt sammen på den korte line, og kort tid efter vælter en ilter gedde rundt i overfladen indtil Casper for fat med et gællegreb og afkroger fisken, så den kan få sin frihed igen.

– Det er utrolig vigtigt, at transduceren er vinklet helt korrekt, for at man rammer fisken perfekt, understreger han. – Af samme årsag bruger jeg meget tid på at indstille vinklen, så jeg er 100 % sikker på, at fisken rammer lodret over ”0” punktet på downscanneren. På min lokale sø gør jeg det ved, at jeg har sænket en glasflaske med luft i en snor 1 meter over bunden. Den sejler jeg forbi på vej ud til pladsen, og finder den ved hjælp af et waypoint. Fordi den er fyldt med luft er den virkelig nem at se på loddet. Herefter bruger jeg positionen af denne under en smal 8 graders transducerkegle, til visuelt at justere den helt rette vinkel på min transducer og transducer pole, så jeg ved at transcuderkeglen går helt lodret ned igennem vandet i forhold til min transducerpole. Husk at folk i båden skal sidde det samme sted, som under praktisk fiskeri, mens kalibreringen foregår, for blot det, at en person flytter en meter i båden, kan ændre vægtfordelingen, så transducerkeglen rammer et par grader skævt ned igennem vandet – og det kan betyde meget for, hvorvidt du rammer helt præcist med din jig. Til netop denne kalibrering kan det være en fordel med en libelle på din transducerpole – eller en waterpas i båden. Det her er bare sindssygt vigtig!

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart.

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart. Og der har været nogle vilde ture imjellem… I foråret fik han eksempelvis på en weekend sammen med sin søn Rasmus 12 over 6 kilo op til 10,5 kilo. Og det var ikke hans bedste weekend. Alle fiske bliver naturligvis genudsat.

 

Adrenalin suset fortsætter

At finde fisken på denne måde og se den hugge på skærmen er det ultimative kick. – Jeg er helt vild med det her fiskeri, griner Casper, der har dyrket det pelagiske softbaitfiskeri efter sandart gennem mange år nu. Når først fiskeriet kører, og man jævnligt ser fisk, man kan fiske til, er det som om, at tiden står stille og alt andet omkring en forsvinder. Ens øjne er simpelthen klistret til skærmen, og nerverne hænger helt udenpå hele tiden, når man med det samme kan se fiskens reaktioner på ens agn.

– Min søn Rasmus har det på samme måde som jeg, og vi fisker virkelig meget sammen – både her på Sjælland og mange andre steder i fx Sverige, der er målet for vores mange sandartture. For et stykke tid siden kom Rasmus ud for en ulykke, hvor han fik kraniebrud, og siden da har han desværre jævnligt haft fantomsmerter en række forskellige steder i kroppen. Det er fantastisk heldigt, at han overlevede, men smerterne er ikke rare at skulle leve med. Det eneste, der virkelig får smerterne til at forsvinde, er vertikalfiskeriet efter sandart, for det er så spændende og altopslugende, at han simpelthen glemmer, at han har ondt, når hans øjne er klistret til skærmen med fiskestangen i hånden.

Sandart på flimmeren

Inden længe er vi fremme ved den næste fisk. – Det her er helt klart en sandart, forklarer Casper. Den er klart mere højrygget at se på, når den ses på Livescopet, og når den glider ind under Panoptix´en tegner den som en meget mere rund, massiv og rød kugle end man ville se, hvis det var en gedde.

Vi sænker en jig ned cirka en halv meter over den. – Særligt til sandart er det super vigtigt, at bruge meget små og afdæmpede bevægelser med stangen, understreger Casper. – Ofte er det bare 5-10 cm nøk med lange pauser, der skal til at få sandarten til at hugge. Sandarten står længe og kigger på jiggen, som det er typisk for dem. Man kan tydeligt se, at den svømmer lidt frem og tilbage omkring agnen, mens den stiger uendelig langsomt tættere på den. Også her prøver Casper at tirre den ved langsom at nøkke agnen opefter, men det lykkedes desværre ikke i denne omgang. – Det er netop til disse sagte løft, at det er fedt at bruge Daiwas Viento low profile baitcasters, for de har en speciel tangent over spolen, der gør det muligt at tage agnen ind i små nøk – uden at dreje på håndtaget. Og det er jo super smart, når man samtidig skal styre elmotor og marineelektronik med den anden hånd.

Casper med en af hans mange store gedder taget fra "Lille Dyret".

Casper med en af hans mange store gedder taget fra “Lille Dyret”.

 

Storfanger gennem årtier

I takt med, at det bliver mørkere, ser vi tydeligt det klassiske fænomen på lodderne, hvor alger og zooplanton stiger mod overfladen – med bytte- og rovfisk lige i hælene. Vi får en del mindre gedder højt i vandet, og da det bliver mørkt, får jeg også en enkelt mindre sandart, som hugger cirka otte meter under båden. Desværre bliver vi overrasket af et gigantisk regnvejr, der sætter en stopper for fiskeriet tidligt på natten, men på vej ind mod bådebroen får jeg historien om Caspers mange år som storfanger.

– Jeg startede med at fiske som tre-fireårig i midten af halvfjerdserne, og til at starte med var det især molefiskeriet oppe ved Helsingør, som min far tog mig med på. Sidenhen udviklede det sig mere hen imod søfiskeriet, og her var det især de lokale søer og moser i Ballerup og omegn, der blev gennemfisket efter aborrer og gedder. Jeg fiskede også en hel del medefiskeri – blandt andet efter suder, og til sidst endte jeg sågar også med at fiske med i de dengang noget større medekonkurrencer, der blev afholdt rundt omkring i landet. Parrallelt med dette deltog jeg også på en del klubture – blandt andet på kutter – fuldstændig som det var helt klassisk for det blomstrende klubliv i firserne.

– Da jeg blev 15-16, begyndte jeg at blive meget mere seriøs omkring mit fiskeri, og i denne periode fiskede jeg rigtig meget sandart i blandt andet Bagsværd sø – typisk langsom dørg med woblere, fortsætter han. – Og – da jeg fik mit eget kørekort blev det også til mange langture til blandt andet Jylland med levende agn efter gedder.

– Da jeg var 17-18 år gammel fik jeg min første båd sammen med en der hed Henrik – en Shetland 540. Til at starte med var det mest trolling vi dyrkede, men vi fiskede også en del makrel i Øresund fra båden. Det var dog først, da jeg fik en ny båd selv – en Salmo 540 – at jeg for alvor begyndte at dyrke torskefiskeriet – og det gik forrygende. På den tid havde vi typisk i omegnen af 100 torskedage om året – og vi tog også mange spændende ture op i Kattegat, dengang der stadig var noget at fange der – blandet havkatte på vragene. Jo vi fangede rigtig mange store fisk fra ”Dyret 1” i de år. Senere fik jeg en Orca, der meget originalt kom til at hedde ”Dyret 2”.

Casper med sin PFB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

Casper med sin PB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

 

Champangnefiskeri på Apataki

– Et par år senere begyndte vi at opdyrke torskefiskeriet i Østersøen med stor succes, afslører han. – Først gik det meget langsomt, og vi havde en del rekognosceringsture uden de helt store resultater. Vi havde hørt rygterne om de mange store torsk ved Apataki-knolden fra erhvervsfiskerne, men vi brugte flere år på rent faktisk at finde den. Til sidst lykkedes det – og det gjorde det, fordi vi så en turbåd fange en stor fisk ved noget, der mindede om en tilfældighed. Herefter finkæmmede vi området, og pludselig en dag sammen med min fiskeven Jakob Lindberg fandt vi fiskene. Efter den dag havde vi et helt vildt fiskeri med fisk op til 29,6 kilo samt en dag med hele 37 målere over ti kilo og 7 fisk over 20 kilo. I flere år fangede vi to mand på båden lige så mange stortorsk som en hel turbåd typisk fangede på en vintersæson, så der var virkelig gang i fiskeriet. Den største fisk jeg fik ud for Stevns vejede 29,3 kilo. Op igennem halvfemserne havde jeg også en mindre charterbåd med Carsten Gilder, hvor vi sejlede med lystfiskere i Øresund, men til sidst blev det lidt trættende ikke at komme til at fiske selv, så det valgte vi at droppe til sidst.

Havfiske og trolling pioner

Lang tid inden det nordnorske havfiskeri for alvor blev kendt i midten-slutningen af firserne, tog Casper og Jakob på en masse langture for at opdyrke det nordnorske havfiskeri. – Det første år hev vi cirka en måned ud af kalenderen og drog nordpå, hvor vi havde et fantastisk fiskeri efter blandt andet kæmpestore sej i Saltstraumen.

– I midten og slutningen af halvfemserne trollede jeg også virkelig meget med de gamle Ballerup-drenge i Hanøbugten og Pukaviken efter vandringslaks – og I samme periode fiskede jeg også meget i Väneren med udgangshavn fra Åmål – efter ørred og indsølaks. Bland andet fik en flot ørred på 7,5 kilo, husker jeg. Og ude i Hanøbugten blev det til laks op til 17,3 kilo fra Dyret. I starten af nullerne droslede jeg dog kraftigt ned for trolling- samt havfiskeriet.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskerie3t, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskeriet, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

 

Vertikalfiskeriets spæde start

– I starten og frem mod midten af nullerne begyndte jeg så småt at eksperimentere med vertikalfiskeri efter sandart og havde allerede fra starten rimelige gode resultater, der ansporede mig til at forfine og opdyrke fiskeriet endnu mere. I starten var det mest drivende vertikalfiskeri, hvor vi efter hollandsk forbillede typisk fiskede med agnfisk monteret på fireball krogsæt. Det var typisk inde på lidt lavere vand over 4 – 6 meter det foregik, og vi fik rigtig mange fine fisk på denne måde. Senere omkring 2008 begyndte vi mere og mere at fiske med softbaits, der har den fordel, at de er lettere at arbejde med til præcisionsfiskeri på lidt dybere vand, fordi de er mere strømlinede og derfor synker hurtigere, hvorved det bliver lettere at ramme bulls eye på fisken. Det var på dette tidspunkt, at vi for alvor begyndt at lægge vores energi over dybt vand efter de pelagiske sandart. I dag bruger vi udelukkende agn vertikalt om vinteren, hvor der tit skal lidt ekstra duft til for at lokke de mere træge vinterfisk til at hugge.

– Som stang bruger jeg typisk en Westin W6 vertikalstang – kombineret med et Daiwa Viento hjul, som nævnt ovenfor. Som hovedline bruger jeg typisk 0,14mm flet om dagen og 0,18mm flet om natten. Jighovedet er typisk omkring 40 gram, så jeg kommer hurtigt ned. Som forfang bruger jeg typisk 0,60mm fluorocarbon om dagen og 0,80mm om natten. Tyndere forfang giver klart flere fisk, men øger også risikoen for at miste dem, slutter Casper, hvis PR på sandart og gedde i skrivende stund er hhv. 10,0 og 14,3 kilo. Men – når man hører om hans vilde planer for næste år, så er det ikke usandsynligt, at disse rekorder får et hak opad på et tidspunkt…

Du kan høre meget mere om Casper Dyrets vertikalteknikker – samt hvordan han bruger sin marineelektronik i en ny video vi kommer med på fiskogfri.dk og Fisk & Fris youtube kanal inden for den næste måneds tid.

 

 

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med "moving-hook effect" for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen "Geddefeber" eller se vores video med Casaper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med “moving-hook effect” for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen “Geddefeber” eller se vores video med Casper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

 

Daiwa Viento

Caspers favorithjul hedder Daiwa Viento, fordi man med den øverste tangent på baitcasteren kan køre agnen ind i små nøk – med den samme hånd, der holder stangen. Det betyder, at den anden hånd altid er fri til fx styring og justering af loddet.