aug 20, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri, Video
Flere af vores fjorde byder på et eminent makrelfiskeri – og ofte på steder med læ på de dage, hvor fiskeriet normalt havde været svært på åbent hav.
I denne video tager vi med Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark i deres kajakker på fjorden for at finde nogle makreller. Ved hjælp af ekkoloddet finder de et område, hvor der er godt med fisk, hvorefter der ankres op og lægges et lokkende duftspor med rubby-dubby af most makrel og sild. Inden længe er der helt vildt godt gang i fiskeriet med løsline fiskestrimmel fisket direkte et par meter under kajakkerne – og der bliver også fanget masser af fine makreller på spinnegrejet med både spintail jigs og små blink. Glæd dig til en dag på vandet med masser af flex og action – samt god inspiration til dit eget makrelfiskeri.
Se makrelvidoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
aug 17, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Nyheder
Findes der noget skønnere end at dase i en jolle i selskab med familien på en rigtig dansk sommerdag, mens man nyder synet af glade unger, der hiver hornfisk, fladfisk, sild eller makreller op fra dybet? Hvis man holder sig til de elementære sikkerhedsregler, ligger der en bred vifte af dejlige oplevelser og venter.
AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MED EN JOLLE TIL RÅDIGHED får man pludselig mulighed for at nå fiskepladser, der ellers ville være helt umulige at nå fra land. Men husk på at jollen kun er beregnet til fiskeri så tæt på kysten, at man stadig kan se land. Af sikkerhedsmæssige årsager må det altså frarådes at bevæge sig ud på åbent hav i en almindelig åben jolle.
Hyggefiskeri fra jollen efter fx hornfisk, sild og makrel
De mest almindelige fiskearter man støder på, når man fisker fra en jolle tæt på kysten, er fladfisk i alle mulige afskygninger. Derefter kommer hornfisk, sild, makreller, og hvis man er heldig, kan det også ske at spændende fisk som torsk, havørred, multe, havbars og laks lader sig friste.
Udstyret til fiskeri fra jolle behøver hverken at være dyrt eller avanceret. Stænger på maximalt otte fod og med en kastevægt mellem 40-90gram samt enten et fastspole-eller multihjul, der er påspolet 0,40-0,50mm monofil line eller 0,30mm fletline er optimale. Dertil kommer diverse færdige eller hjemmelavede forfang til fladfisk, sild eller makrel samt pirke, blink og bundlodder.
Ankrer man op, er et godt – men desværre ikke så kendt lille fif – at medbringe et par dåser kattemad med lever eller tun, som man laver en del små huller i. Derefter binder man et stykke sejlgarn omkring dåsen og sænker den ned til bunden, hvorefter man hæver den cirka en meter op. Duften fra dåserne vil nu lægge sig i strømretningen og tiltrække fisk langvejs fra. Man kan også bruge et gammel løgnet og komme eksempelvis most sild, lever eller makrel i posen sammen med en sten eller anden formfor lod. Bind et tyndt reb i og sænk det ned på samme måde som med dåserne. Levende agn, som efterlader duftspor i vandet er fortrinlige til jolle fiskeriet, og alt fra sandorm til børsteorm og skalrejer eller strimler af makrel, sild eller hornfisk er brugbare.
1) Markus Friis Wang fremviser stolt sin første hornfisk, fanget på en lille bådtur på fjorden. 2) Jakob Hessel Andersen har tydeligvis styr på det med at nette havørreder fra alujolle, men sikkerheden har han åbenbart ikke helt så godt styr på. Redningsvesten skal sidde på kroppen og ikke ligge i bunden af båden!
Man kan naturligvis også dørge fra jollen, hvis man blot monterer et par stangholdere på jollen. Det foregår på den måde, at man monterer et blink på hovedlinen og trækker det langsomt efter jollen. Selve blinket skal helst være cirka 15 meter fra jollen, og så skal der bruges tunge blink, hvis man vil fiske dybt, og lette hvis, man vil fiske i overfladen. Fangsterne ved denne type fiskeri vil typisk være havørred, laks, makrel og hornfisk. Husk blot, at man ikke må dørge nærmere end 100meter fra kysten.
Sikkerhed til søs i jollen
Viden om sikkerhed til søs er selvfølgelig vigtig. Så inden man overhovedet tænker på at tage familien med ud at sejle, er der nogle grundlæggende og meget vigtige ting, der skal være i orden. Først og fremmest skal jollen være CE godkendt, og den skal passe i størrelsen til det antal personer, man skal være ombord. Samtidig skal der være plads til alt udstyr, oppakning og grej. Dertil kommer en stabil motor, der passer til jollen, og som regelmæssigt efterses.
Udstyr til jollen der altid bør være ombord er årer, anker, reservedunk til benzin, øsekar/spand, nødlys eller nødraketter, kikkert, VHF anlæg eller som minimum en fuldt opladet mobiltelefon samt en fastmonteret stige eller en lille rebstige, så man kan få en voksen person ombord, hvis uheldet er ude. GPS-modtagere i dag er nærmest lige så udbredte som mobiltelefoner. Og selv med en billig GPS kan du stedbestemme jollens position og finde tilbage til havn.Sørg for, at der altid er rednings- eller svømmeveste til alle om bord. Det er ikke bare fornuftigt men også et lovkrav fra Søfartsstyrelsen. Vestene skal være mærket i henhold til lovgivningen. De skal passe i størrelsen og have en flydeevne, der kan holde personen oven vande. Oppustelige veste er de mest behagelige at have på, da man har en større bevægelsesfrihed, men man skal være meget opmærksom på, at de er tilpasset den enkelte person 100 procent.
En barnevest skal have den rigtige størrelse og være rar at bevæge sig i. Veste til børn skal passe i størrelsen, så de ikke kan glide ud af den. Det er også vigtigt, at børn ikke har ble på, når de er ude at sejle, da disse kan tynge børnene ned, hvis de skulle falde i vandet. En redningsvest skal helst være rød, gul eller orange da disse farver, er dem, der lettest ses på havoverfladen.
En alujolle, som denne fra Linder er lette og lige til at smide i vandet til en kort udflugt.
Se alt om redningsveste og hvordan du vedligeholder dem i denne video med Søsportens Sikkerhedsråd på Fisk & Fris YouTube.
Husk, at når du sejler væk fra kysten, så udviskes konturer og kendetegn på land. Områder, du ellers kender som din egen bukselomme, ser pludselig anderledes ud – og der er risiko for at man kan miste orienteringen. For eksempel kan sigtbarheden tæt på kysten hurtigt blive dårlig. Dette forekommer oftest i natte- og morgentimerne, og da bør du undgå at sejle, før tågen er lettet. Det et bedste er naturligvis altid at medbringe kompas samt GPS/plotter – om ikke andet så i form at Google Maps på telefonen.
På hjemmesiden www.sejlsikkert.dk kan du finde alle de gældende søvejsregler og blive endnu klogere på, hvordan dig og din familie bliver sikre til søs.
Nyttige tips til jollefiskeriet
- Et kørekort til speedbåd giver en god viden, selv om det ikke nødvendigvis kræves til din jolle.
- Husk en hat med en stor skygge, solbriller samt solcreme med høj faktor til alle ombord. Solen reflekteres i vandet og brænder derfor ekstra hårdt.
- Medbring en god stor madpakke og masser af væske til alle. Man bliver mere sulten og tørstig end normalt på vandet.
- Husk is til fangsten i en thermokasse, som hjælper med at holde fiskene friske selv efter lange dage på vandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
aug 10, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Nyheder, Video
Artsfiskeriet bliver mere og mere populært – og det er ikke uden grund, for det er både sjovt og hyggeligt at gå efter de mindre saltvandsarter med det lette medegrej. I denne video er vi taget med Fyrholm og Hvidovre Sport på Øresund, for at fisker efter alt fra fladfisk, torsk og makreller til ulk, tobiser, kutlinger, hvillinger, knurhaner, havkarusser og savgylter. Undervejs fortæller Carsten Faber og Martin Hubert alt om fiskeriet – lige fra takler og grej til agn og fisketenik. Glæd dig til en super hyggelig sommerdag på sundet med masser af god stemning og fisk til alle.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
maj 17, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, LAKS, Trolling efter laks
Hvis sommerfiskeri efter store, stærke laks lyder fristende, så bør du overveje en tur til Stockholms yderskærgård, hvor der over årene har været et godt fiskeri. Her får du en stak stadig aktuelle tips fra salige Flemming Madsen, der bringer dig tættere på vandringslaksene ved Singö og omegn.
AF FLEMMING MADSEN
FISKERIET i området startede for år tilbage ved Nynäshamn/Landsort i syd. Dengang var fiskeriet svært med mange nul dage, men også med en reel chance for en drømmelaks på over de 20 kilo. Laksefiskeriet i hele området er især baseret på vandringslaks, der er på vej fra spisekammeret i den sydlige Østersø til deres legepladser – de store elve – i midt og Nordsverige.
I takt med at interessen steg, blev nye områder udforsket; alle i nordlig retning. Steder som fx Grän, Krysset og Viksten er i dag alle kendte fiskepladser. De seneste par års hotteste sted er dog området omkring Understen – med Singö som udgangspunkt – som samtidigt er den nordligste plads og ikke uvæsentligt der, hvor afstanden til Ålandsøerne er mindst – ca. 40 km. Sundet mellem Ålandsøerne og de yderste skær danner nemlig en tragt, hvor de trækkende laks bliver koncentreret. Og jo flere laks, desto større chance for fangst.
Det spændende fiskeri er, hvad man gør det til, og alle de gængse metoder fungerer i større eller mindre grad. Vil man derimod optimere sine chancer – og hvem vil ikke det – så er der en del ting, man bør vælge fra og andre ting, som man gør klogt i at implementere i sit »nye« lakse-setup.
Laksetrolling med stor spredning på agnene
Stor spredning på agnene – både til siden, bag båden og i dybden, er ofte den helt rigtige fremgangsmåde, hvis sky fisk skal lokkes til hug. Det er helt generelt IKKE tilfældet med sommerfiskeri efter vandringslaks!
Erfaringen, som nogle af de dygtige svenske trollingteams har gjort, er at samler man agnene mest muligt og derved skaber en form for stimeeffekt, så har der været kortere mellem huggene – ikke bare mellem de 3 eller 4 dobbelte hug, men også mellem de enkelte hug. Fiskeriet foregår efter laks, der som regel optræder i flokke. Vandet ligger typisk i nærheden af de ideelle 10 grader, hvilket gør, at man med fordel også kan skrue op for trollinghastigheden.
Der vil være dage, hvor de rigtige agn fisket i 4 og sågar 4,5 knobs fart, udfisker agn fisket i bare 2,5-3,0 knob! Den høje fart udelukker på grund af vandmodstanden i princippet brugen af Dipsy Diver. Ligeledes er brugen af Dodger/Flasher om ikke umulig så i hvert tilfælde begrænset til enkelte fart-tolerante modeller og i det hele taget til mindre grej og færre liner på downriggerne. Det er heller ikke alle Sideplanere, der magter opgaven. Generelt kan man sige, at alle modeller, der er lavet over Yellow Bird designet IKKE klarer opgaven. Great White og tilsvarende planere kan dog fiskes ultra hurtigt. Er du i tvivl, så afprøv grejerne inden den ca. 1.500 km lange køretur (t/r).
Størstedelen af laksene ved Singö tages på blink, og indslag af sorte og røde prikker er populært hos mange.
Blink virker bedst til laksene ved Singö
Blink står sikkert for 90% af fangsterne med de klassiske 15-16 cm magnum skeer som topscorer. Det forhindrer dog ikke, at der vil være tidspunkter, hvor blink i den halve størrelse er den rette medicin. Når/hvis man skifter mellem fx. 3,0 og 4,0 knobs trollingfart, er det vigtigt at også skifte ALLE agnene til den aktuelle fart. Kun meget få trollingblink går godt i 3,5 knob+ uden modifikationer af den ene eller anden art. Et relativt smalt og fladt blink, der samtidigt er lavet i tyk plade klarer høj fart, et bredt og buet/hvælvet blink lavet i tynd plade befinder sig i den modsatte ende af fartskalaen.
Der er mange måder, man selv kan trimme sine blink på. Afmonter krog og springringe, og tryk derefter blinket fladere. Et par ekstra lag tyk epoxy lak beskytter ikke bare overfladen, men gør naturligvis også blinket tykkere og tungere, samt dermed mere fart-tolerant. Endelig vil flere springringe og større krog også hjælpe i den henseende. De nævnte tiltag vil naturligvis også ændre gangen. Det vil være en god idé, at have alle høj-hastigheds agnene i en separat kasse, så man bevarer overblikket.
Vær bevidst om brugen af agn med UV effekt. Til sommerfiskeri – med formentlig meget sol og klart vand, er det nærmest ensbetydende med INGEN hug, hvis man benytter dem under de forhold. Meget tidligt om morgenen, sent om aftenen, i diset/tåget vejr og lignende kan det derimod være en rigtig god ide. Så alt til sin tid! Ellers virker det som om, at blink i gule, blå og grønne nuancer evt. med indslag af sorte eller røde prikker har fisket bedst, især hvis de har haft guld eller kobber bagside!
Fisk højt! Størstedelen af fiskene bliver fanget i de øverste 20 fod af vandsøjlen, relativt få dybere end 40 fod og næsten ingen dybere end 60 fod.
Laksetrolling med Singö som udgangspunkt
Vælges Singö som udgangspunkt, skal man være tidligt ude. Der er kun få overnatnings muligheder, og interessen er stigende. Tjek singocamping.se. Hvis man er lidt af en gambler, kunne anden uge af maj og sidste uge af juni være mulige tidspunkter til en tur nordpå. Men uden, at der kan gives garantier, så er de mellemliggende uger et mere sikkert bud på laks i båden. God tur.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2010
Se vores video om den svenske lakstrolling guru Pelle Karlsson her.
‘
maj 8, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Helleflynderfiskeri er noget man pr. instinkt forbinder med tonsetungt grej. Men – vælger man det rette grej, venter der mange sjove timer med grej, der er markant lettere end det, som normalt benyttes. Følg med til Nordnorge.
AF SØREN BECK OG PEDER LICHTENBERG, FOTOS: GISLE K. SVERDRUP OG FORFATTERE
HELLEFLYNDERFISKERI er og bliver uforudsigeligt. Men – nogen gange finder man en melodi, som bare spiller. Og det gør Peder en af de første dage: – Et hurtigt blik på ekkoloddet afslører, at der er 15 meter dybt og sandbund. Per lægger båden i strømkanten, og vi starter vores perfekte drev langs en rende mellem nogle store skær med god fart.
Jeg kigger over på Søren, der allerede har kastet sin sandeel jig på langfart ud i det oprørte hav. Den specialbyggede Jaws stang bliver spændt maksimalt op og sender med et kontrolleret svirp kombinationen af 150 gram gummi, krog og metal med raketfart ud i de norske bølger. Efter få sekunder indikerer den slappe line, at jiggen har ramt bunden. Jeg strammer linen op, og begynder staks at arbejde jiggen tilbage i et jævnt svævende tempo for at få den maksimale arbejdslængde, få meter over helleflynder territoriet nede på sandbunden.
Tæt på båden kommer der et forsigtigt stød i stangtoppen, og jeg lader agnen svæve et par sekunder i strømmen, som i jævnt tempo lader den glide ud mod siden. En så voldsom provokation kan den interesserede rovfisk tydeligvis ikke stå for, og med et smæld bliver jiggen inhaleret. Jeg svarer kontant igen med et kraftigt tilslag, hvilket øjeblikkeligt sætter fastspole hjulet på overarbejde i et klassisk vuggende helleflynder udløb.
Per Jonasson og Peder med Per’s 35 kilos flynder – der huggede på en flourscerende gul sandeel.
Det vildeste helleflynderkamp på let grej
Helleflynderens urkræfter chokerer mig åbenbart stadigvæk. Men om det er det unormalt lette grej imellem mine næver, eller det er den skrigende, bremse, som gør mig lidt nervøs og sætter pulsen ekstra i vejret, er der ikke tid til at bekymre sig om. Jeg spænder den hårdt pressede bremse et par ekstra hak for at komme i kontrol.
Stangen bukker helt ned i håndtaget, og det brutale pres får stoppet fisken, der nu langsomt følger med til overfladen, og i et virvar af skum of vand kan Søren lande en flot helleflynder omkring 20 kilo. Den livlige fladfisk bliver straks afkroget og genudsat, mens jeg lamslået står tilbage – imponeret over den brutale råstyrke fisken lige har budt mig. Når man er vant til at være den, som bestemmer slagets gang på det kraftige havgrej, så er det fuldstændig vildt pludselig at opleve rollerne med modsat fortegn.
Jeg må simpelthen have mere, og kun to drev senere klipper endnu en fin helleflynder jiggen i spinstoppet få meter over bunden. Den giver en spektakulær fight på det lette grej, og gang på gang synger den opspændte fletline sin sang i vinden. Grejet er perfekt tilpasset – også til de to andre fisk til, som jeg får indenfor den næste time. Det er helt vildt så sjovt det er, at blive revet rundt af de primært mindre helleflyndere, at det tunge grej slet ikke bliver fundet frem i flere dage.
1) Per Jonasson udløser hugget fra en 35 kilos flynder med sin Savage Gear Sandeel …og sætter krogen perfekt i kæben på den smukke fisk. 2) Sandeel’en fungerer faktisk fint
uden en ekstra stingerkrog.
Hurtig helleflynder action på vej hjem
Næste gang, der for alvor er action under båden, er det Søren, der får fornøjelsen af at stå spændt for med en helleflynder på det helt lette grej: Båden kløver bølgerne med en ro, der afspejler dagens moderate, men alligevel underholdende aktivitet. Vi er på vej tilbage fra en fiskedag, hvor fiskeriet desværre ikke har givet nogle af de monstre, som Tromsø området ellers er kendt for. Vi har fået fire småfisk på 5-20 kilo på kastegrej med Sandeels i 70-200 grams klasse, som har været voldsomt sjove at fighte – og en dejlig afveksling fra det tunge og resultatløse fiskeri med de normalt så effektive 465 grams Cutbait.
For at se om vi kan få lidt let og hurtig action, beslutter vi at affiske et plateau bag endnu en af Tromsø Skærgårdens holme, hvor strømmen trækker strømhvirvler omkring med vores kastegrej, mens Peder fortsætter med de tunge jigs. En spritny 120 grams Sandeel i farven Sandeel ryger på, mens Per lægger båden for at justere dens drift i strømmen i forhold til bundforholdene. Jaws stangen svirper jiggen langt ud.
Peder ryger en smøg, ruller op og ned, og sludrer med Per, som er begyndt at fiske med en 200 grams Sandeel i Glow. Jeg har jiggen 20-30 meter fra båden, og pludselig kommer der et stød i linen. Jeg drejer to-tre hurtige omgange på hjulet, og sænker så stangen for at lade jiggen falde kontrolleret til bunden. BANG – stangen ryger op i et så kraftigt modhug som muligt for splitsekundet efter at blive flået mod vandoverfladen, idet fisken stryger af sted for en næsten blokket bremse. Min 8 fods stang er voldsomt presset, og står spændt som en flitsbue, imens jeg nyder at mærke, hvordan den sekund for sekund tapper flynderen for kræfter, alt imens den i bølgende bevægelser suser af sted hen over sandbunden. Og helt klassisk hugger den i et af de første kast på pladsen.
Dobbelthug af helleflynder
Fisken er efterhånden ved at være et stykke fra båden. Jeg vender mig om for at få de andre til at starte motorerne for en sikkerheds skyld. Men snydepelsen af en svenskerguide til Per har i mellemtiden set noget, der minder om en grå skygge, følge efter sin jig. Rutineret som kun en der lever af og for fiskeri, har han på helt klassisk ladet agnen falde mod bunden, og stoppet op et stykke nede, hvorefter det, der ganske rigtigt er en god fisk, har inhaleret den. Dobbelthug!
Nu står vi to med stænger spændt til bristepunktet og råber af Peder, som ikke kan gøre andet end
at sige, at da de går hver sin vej, må vi bare lægge fuld pres på. Bremserne bliver spændt lige en tand mere, og fisken for enden af min line følger efterhånden pænt med ind mod båden – dog stadig under store protester. Peder lader i bedste geddefisker stil sin store næve glide ind bag gællelåget på fisken, der nu ligger ved bådsiden og gylper mængder af tobis op så friske, at de næsten spræller. Uden den mindste tøven hiver han fisken ind over rælingen. Vand og helleflynderkrop vælter rundt i luften under fiskens store protester.
Ved fælles hjælp får vi den målt til 123-125 centimer, og den er i rigtig god stand, så den vejer nok 23- 25 kilo. Efter et par hurtige billeder sætter vi den ud i havet, hvor fisken for fuld fart stryger mod bunden. Pers helleflynder rumsterer stadig under båden, men også den er ved at være klar. Peder gentager sit gællegreb, og også denne noget større fisk flyver ind over rælingen i en fart. Solen sender sit sidste gyldne lys ned over os, mens vi måler den til cirka 135 centimeter og i den flotte foderstand den har, skyder vi vægten til cirka 33-35 kilo. De to gutter sætter sig med den sammen i det bløde aftenlys for at kunne holde styr på den, mens jeg tager billeder. Herefter får også denne fisk lov til at fortsætte sin vilde jagt på Tromsøs store flokke af tobiser og andet bytte.
Søren Beck med en smuk flynder, der tog en sandeel fisket på let grej.
Med det lette grej efter norske helleflyndere
Vores fiskeri med let grej efter helleflynder startede for alvor for et par år tilbage, og kulminerede sidste år med nogle fisk op til 50 kilo og en enkelt mistet i samme størrelse. Der lærte vi et par vigtige lektier, nemlig aldrig at bruge for tynd line, og altid kun de bedste stænger, der kan skaffes.
Med disse erfaringer i bagagen har vi de sidste år valgt at satse på hjemmebyggede stænger fra en af Skandinaviens bedste stangbyggere, Jacob Røssel. Klingerne er de sygeligt stærke og ubrækkelige kæppe fra Jaws. Hjulene er fastspolehjul med bremser, der kan tåle tæsk samt en bremsestyrke på7-10 kilo – nemlig Ryobi Applause og Okuma Raw fyldt op med WFT KG Strong i 0,18mm. Disse sæt har fungeret til mere end vores fulde tilfredshed.
De helt store helleflyndere har vi endnu ikke fået på det lette kastegrej, men man skal nok være et skarn over at beklage sig over fisk i 5-20 kilos klassen med fisk op til 50 kilo. Det virker som om, at traditionel jigdrift og –trolling giver større fisk, men når du nu har stået med det tunge grej en hel dag, så und dig alligevel at blive flået rundt på kastegrejet. Og – hvem ved – måske bliver du en dag den første til at fange en flynder over 100 kilo på målrettet kastefiskeri. Hvis altså ikke lige vi kommer dig i forkøbet…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle artikler om fiskerejse på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
mar 29, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Nyheder
En bådejers værste mareridt må være at blive ringet op af havnefogeden eller politiet, som fortæller at hans båd brænder. Her får du uvurderlige viden om brande på både, hvordan de kunne have været undgået – samt hvad du bør vide om forsikringen, for at du er bedst muligt dækket.
AF MIKKEL ASKMAN JENSEN – PANTAENIUS
Der sker desværre en del bådbrande hvert år. Brandene er næsten altid voldsomt destruktive og forbundet med meget store skader. Selv en mindre brand, som slukkes hurtigt, kan give sodskader overalt i båden. De fleste både er bygget i glasfiber, hvor der anvendes polyester som bindemiddel til glasfibermåtterne. Polyester er et olieprodukt, som brænder rigtig godt, når ilden først får fat. Apteringen, som ofte er i træ, giver ligeledes hurtig næring til branden. Det betyder, at hele båden på ganske kort tid kan stå i flammer. Man må derfor fastslå, at en glasfiberbåd er særdeles brandbar. Derfor kræver det også en meget hurtig indsats fra brandvæsnet eller folk på havnen at redde båden. Ofte er båden overtændt på få minutter, og så står den ikke til at redde. Når båden er brændt ned til vandlinjen, synker den hurtigt.
Når først ilden har fået fat, sker der også hurtigt skader på de både, som ligger ved siden af. Ofte spreder ilden sig fra båd til båd på ganske kort tid, især hvis det samtidig blæser lidt. I disse tilfælde er en del af opgaven at bjærge de omkringliggende både for at begrænse ulykken.
Pantaenius
Efterforskning – hvad sker der efter branden på båden?
Når brandvæsnet har slukket ilden, og båden er blevet bjærget, begynder en større opgave med at finde brandårsagen. Det er politiet, som står for dette arbejde. De fleste brande opstår, når der ikke er nogen ombord. Derfor er det vigtigt for politiet at afhøre eventuelle vidner, som har set, hvor i båden branden er startet. Disse oplysninger er væsentlige, da de kan hjælpe med at udelukke en række mulige årsager.
Sagen bliver som udgangspunkt efterforsket af det lokale politi, som ofte rekvirerer hjælp fra Brandsektionen i KTC (Rigspolitiets Kriminaltekniske Center), der er uddannet i brandefterforskning. Mange gange får de også assistance fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), som bistår i brandundersøgelsen.
DBI tager sig af de tekniske spor. Hvis der findes genstande, som mistænkes for at være årsag til branden, sikres de og undersøges efterfølgende på laboratoriet. Her bliver der lavet forsøg og i nogle tilfælde rekonstruktioner for at finde ud af, hvordan branden har udviklet sig. Det kan f.eks. være en batterilader eller et dieselfyr, som er taget ud af båden.
Arnestedet til branden på båden
Den indledende efterforskning tager som regel udgangspunkt i at finde arnestedet, altså det sted hvor branden er startet. Herefter arbejder man videre med at finde den konkrete brandårsag. Er arnestedet i nærheden af kortbordet, kan årsagen være en kortslutning i eltavlen. Er det omkring batteriladeren, kan det være den, som har startet branden.
Arnestedet er typisk i det område, hvor båden er mest udbrændt. Det kan være svært at finde, da bådbrande udvikler sig hurtigt og meget voldsomt – nogle gange er der kun skroget tilbage. Man skal også tage højde for bådens indretning, apteringsdele og deres brandbarhed. Nogle materialer brænder hurtigere end andre og kan påvirke, hvordan branden har spredt sig. Kendskab til vindforholdene under branden er også vigtigt. Måske er båden brændt mere i styrbord side end i bagbord. Det kan give en idé om arnestedets placering, men det kan også skyldes vindretningen på tidspunktet.
Hjælp fra bådsagkyndige at finde brandårsagen
Politiets og DBI’s efterforskere er dygtige, men de har ikke altid detaljeret viden om både – og det er vigtigt, når efterforskningen begynder. Derfor assisterer forsikringsselskabets taksator eller en anden bådkyndig ofte politiet i forbindelse med brandundersøgelsen.
Taksatoren arbejder med både hver dag og kender deres opbygning samt indretning. Derfor kan han hjælpe politiet med at udpege placeringen af apteringsdele og tekniske installationer. Taksatoren har på forhånd sat sig ind i indretningen af den enkelte båd og medbringer fotos, så man kan se, hvordan forholdene var inden branden.
For politiet er det blandt andet vigtigt at få oplyst, hvor mange batterigrupper der findes, og hvor de er placeret. Også eltavlens placering, hovedafbrydere og andre installationer har stor betydning. Ofte er båden helt udbrændt, når den skal undersøges. Dæk og cockpit kan være brændt væk, og resterne ligger i en sort bunke sammen med den udbrændte aptering. Det gør opgaven vanskelig. Når genstande fiskes ud af asken, kan taksatoren fortælle, hvad de er, og hvor de har været placeret.
Brandundersøgelsen af båden
Undersøgelsen består i at fjerne de forskellige lag af brændt materiale, indtil man når ned til noget relevant. Det er et møjsommeligt og beskidt arbejde. Finder man f.eks. dørken uskadt, kan man udelukke, at branden er startet under den. Er køjebunden over batterierne intakt, er branden næppe startet i batterierne.
På den måde arbejder man sig langsomt frem mod arnested og brandårsag. De tekniske installationer bliver undersøgt nøje, efterhånden som man finder dem: Er batterierne skadede? Er kabler og forbindelser i orden? Var installationerne tændt eller slukket? Var hovedafbryderne slået til eller fra? Der er mange forhold, der skal afklares.
Besøg af brandhund på båden
Hvis der er mistanke om, at branden er påsat, kan politiet i nogle tilfælde rekvirere en brandhund. En brandhund er uddannet til at snuse sig frem til spor af brandbare væsker. Den arbejder på samme måde som en narkohund, der finder særlige stoffer. Finder brandhunden spor af brandbare væsker på dørken eller i en køje, indikerer det, at branden ikke er opstået ved en tilfældighed, men sandsynligvis er påsat. I disse tilfælde begynder en anden form for efterforskning, og bådejeren vil naturligvis blive grundigt afhørt.
I Danmark har man anvendt brandhunde siden 2014. I øjeblikket findes der tre uddannede hunde under Rigspolitiet. De bliver rekvireret til opgaver i hele Danmark og rejser rundt efter behov. Det tager omkring 1½ år at oplære en brandhund, og træningen begynder allerede som hvalp.
En brandhund skal kunne arbejde i krævende miljøer, og der stilles derfor store mentale og fysiske krav. Inden de bliver godkendt, gennemgår hundene en mentaltest, men også røntgenfotografering for at sikre, at ryg og hofter kan klare belastningen.
Undervurderer 12 volt på båden
Heldigvis er det kun sjældent, at brande er påsat. De fleste opstår i bådens el system. I en båd er installationerne ofte gemt under dørken, i motorrummet eller bag eltavlen, hvor luften er stillestående, fugtig og saltholdig. Det giver rust og korrosion i installationer og kabelsamlinger. Vi oplever mange dårlige eller hjemmelavede installationer – især på ældre både, hvor bagsiden af eltavlen ofte er én stor „ormegård“ af ledninger og tilfældige løsninger.
Nogle bådejere er meget kreative, når de skal tilslutte en ny kortplotter, lænsepumpe eller oliefyr. De finder en tilfældig rød og sort ledning med strøm og tilslutter apparatet uden at vide, hvad de laver. Ofte finder vi almindelige lampeledninger, når bådejere selv har forsøgt at fikse installationerne. Det går ikke!
I en båd skal man som minimum anvende 1,5 mm² ledning til belysning og mindre enheder. Til større enheder skal der som minimum anvendes 2,5 mm². Jo længere ledningen er, jo tykkere skal den være. Til motor eller bovpropel, som bruger meget strøm, er der helt andre krav – her anbefales det at tilkalde en fagmand. Mange tror, at 12 Volt er ufarligt, fordi man ikke får stød. Men det er Ampere og Watt, der afgør risikoen. En batteribank på 500 Ah svarer til ca. 6000 W – en kogeplade der hjemme bruger eksempelvis ca. 1200 W. Ved lav spænding som 12 V skal strømmen var høj for at levere tilstrækkelig effekt. En stor strømstyrke genererer meget varme. Er ledningerne for tynde til strømforbruget, kan de smelte og kortslutte – og så er en brand hurtigt i gang.
Billigt bådudstyr kan være brandfarligt
Det er blevet meget almindeligt at købe bådudstyr på kinesiske hjemmesider. Det kan være fristende, når man kan få et dieselfyr for under 1.000 kr. eller en batterilader til en brøkdel af prisen i Danmark. De fleste ved godt, at meget af udstyret er af dårlig kvalitet – men en del af det kan også være direkte farligt. Mange af de kinesiske el-apparater er ikke sikret mod salt og fugt og er derfor helt uegnede til brug i både. Rust og korrosion kan give dårlige forbindelser, som kan føre til kortslutning – og i værste fald en alvorlig brand.
Produkterne lever som regel ikke op til EU’s sikkerhedsstandarder og er derfor heller ikke CE-mærkede. Nogle producenter bruger desuden et falsk CE-mærke, der til forveksling ligner det europæiske. Det kinesiske CE står i virkeligheden for „China Export“ og er sat på produktet med vilje for at vildlede forbrugeren.
Forsikring ved brand på både
Hvis din båd får skader, fordi nabobåden brændte, er der en vigtig ting, du skal være opmærksom på. Mange tror fejlagtigt, at skadevolder (båden, som er skyld i branden) eller dennes forsikring skal dække skaderne. Det er forkert. Som udgangspunkt er det din egen kaskoforsikring, der dækker – også selvom du ikke har nogen skyld i branden. Har du kun ansvarsforsikring, er dine egne skader slet ikke dækket.
Skadevolder kan kun gøres erstatningsansvarlig, hvis det kan bevises, at han har handlet groft uagtsomt. Det er ikke nok, at han har brugt en lampeledning, da han installerede sin kortplotter eller monterede en billig batterilader fra Kina. Der skal være tale om en situation, hvor han har handlet så uansvarligt, at der var åbenlys risiko for, at der ville opstå en brand – altså tilsidesat al sund fornuft.
Brand i båden
Bådforsikring og brande på land om vinteren
Mange bådejere opsiger kaskoforsikringen, når båden kommer på land om vinteren. Det sparer penge, men indebærer en alvorlig risiko. Men – der sker lige så mange brande på land som i vandet. De fleste opstår, når der er tilsluttet landstrøm for at oplade batterierne. Derfor bør man altid være til stede, når dette skal gøres. Bådene står tæt sammen, når de er på land for vinteren. Det betyder, at en eventuel brand har langt større mulighed for at sprede sig fra båd til båd end om sommeren, når båden ligger på sin havneplads.
Der er heller ikke så mange mennesker på havnen om vinteren. Derfor tager det længere tid, før branden opdages, og der kan tilkaldes hjælp – og i den tid, der går, kan branden nå at udvikle sig voldsomt.
Tip om brandslukning i båden
De fleste har en pulverslukker ombord – samme type som mange har i bilen. Den er effektiv til brande i elektriske installationer og kan i øvrigt udmærket bruges til de fleste typer brande. Den fungerer ved, at pulveret kvæler ilden og absorberer varmen fra branden. Desværre ser vi ofte bådejere, som har slukket en lille brand ved at fyre en stor 3 kg pulverslukker af inde i båden. Bagefter er alt dækket af hvidt pulver. Pulveret giver omfattende skader overalt i båden og er meget vanskeligt at fjerne. Nogle former for pulver angriber også el installationer, hvor det skaber korrosion i elektronik og elektriske forbindelser. I nogle tilfælde betyder skaderne efter pulver, at forsikringen må totalskade båden, fordi rengøringsarbejdet og følgeskaderne efter pulveret simpelthen bliver for store. Disse „pulverskader“ kunne i nogle tilfælde være undgået, hvis der blot var tale om en lille brand.
Tænk dig derfor om, før du bruger pulverslukkeren. Hold hovedet koldt og vurder situationen:
- Hvad brænder?
- Kan branden slukkes med tæppe, vand eller andet?
- Ved brand i elinstallationer: Sluk for kontakter, hovedafbrydere og landstrøm, hvis det er muligt.
Du kan få rådgivning om bådforsikringen til din båd hos Pantaenius her.
jan 29, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Nyheder, TORSK, Torskefiskeri
Vintermånederne var højsæson for torskefiskeriet på Øresund, og stemningen ombord på kutterne var som regel helt i top, selvom temperaturen ikke lige var det.
Engang var der masser af store torsk i Øresund, men den tid er desværre forbi. For at mindes de gode gamle dage i håbet om, at det en dag bliver bedre igen – får du her en historie fra 2010, hvor der stadig var semi-glade dage på Øresund med et OK fiskeri. Det fører helt naturligt til en snak om begrebet ”The shifting baseline syndrome”, som du kommer til at høre mere om på fiskogfri.dk senere i dag.
AF PER EKSTRØM, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG PER EKSTRØM
HVORFOR gør vi det? Det har jeg ofte spurgt mig selv om. Vi vælter ud af sengen, før selv hønsene overhovedet har tænkt på at hoppe ned fra pinden, for derefter – meget ofte i snevejr – at begive sig ud på glatte veje, for til sidst at stå ubeskyttet for vind og vejr på dækket af en båd. Alene draget af et forfængeligt håb om at fange en torsk af en størrelse, som de fleste end ikke ville sætte tænderne i. Tja! Man skal være fiskegal og opleve det, før man helt forstår sammenhængen. Alene stemningen, når man hopper ombord sammen med venner, kammerater eller andre ligesindede, er helt unik. Det sammenhold, som findes, er ofte iblandet en meget uformel omgangstone, der til tider kan grænse til åbenlys, men kærlig mobning. Når denne stemning iblandes en duft af frisklavet kaffe fra kabyssen under dæk, bevæger man sig ind i en anden verden. Det er ingredienserne til første akt for en god dag. Man er nu trådt ind i en anden verden, og det stress og jag man ellers bærer rundt på, er for en tid lagt oppe på kajen. Og tro mig. Ingen dage er ens på Øresund – og de gode dage gemmer du på resten af livet. Intet kan som bekendt hamle op med gode oplevelser.
Det var i vinterperioden, at der tidligere blev fanget mange af de store rogntunge torsk ved bulefiskeriet, men mange foretrækker nu også at drivfiske efter mindre fisk.
Et sandt torskeparadis på Øresund
Øresund er (var…) berømt for sin torskebestand. Næppe noget andet sted i verden ligger så fine muligheder for at fange torsk blot 5 til 10 minutter fra havnen. Det er et forhold der skyldes, at det er forbudt at trawlfiske i Øresund. Bestanden udsættes derfor ikke for et større kommercielt fiskepres, som det er tilfældet med andre fiskebestande rundt om i verden. Vi behøver blot at rette blikket nordover i Kattegat, og se hvorledes bestanden af torsk er reduceret gennem de seneste 30 år. Øresund er dog heller ikke gået helt ram forbi. De helt store basser – dem over 20 kilo – findes heller ikke i de mængder som tidligere, men der er stadig mange torsk, så alt i alt ser det ikke så slet ud.
Torskefiskeriets udvikling i Øresund
Selve fiskeriet har også været gennem en kæmpe udvikling. Hvor man i turbådsfiskeriets barndom havde et meget opdelt fiskeri, hvor fiskerne var fordelt i henholdsvis pirke- og kasteside, er fiskeriet nu om stunder i meget højere grad lagt an på vertikalt pirkefiskeri, hvor der satses på de helt store – det såkaldte bulefiskeri. Det er en metode, hvor skipperen lægger sig oven på den bule af torsk, han kan se på ekkoloddet, og hvor fiskeriet forgår intenst samt hektisk i de par minutter, det tager at drive over bulen.
Fiskeriet har mange tilhængere og ligeså mange modstandere – primært fordi der sker mange fejlkrogninger af torskene. Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem de to seneste vintre gennemført testfiskeri for at undersøge, hvorledes det kan undgås, og i den kommende vinter gennemføres atter et fiskeri, hvor man vil fortsætte undersøgelserne. Alt andet lige er en torsk, der har bidt på pirken meget sjovere at fange end en, der er fejlkroget. Nu er det ikke sådan, at fiskeriet ikke kan dyrkes på andre måder end ved bulefiskeri. I de seneste år er det også blevet populært bare at drive for vind og strøm, og så fiske imens. Det kan godt være, at man driver hen over nogle steder, hvor der er fisketomt, men fiskeriet foregår mere afslappet, og slet ikke så hektisk som udøvelsen af et koncentreret bulefiskeri.
1) Skipperen flytter de store kuttere koncentreret og præcist når båden skal placeres helt rigtigt.. 2) Her er det Bjarne Staal på en af »Fredagsklubbens« årlige ugeture på Øresund. Fisken vejede imponerende 18,6 kilo.
Man kan også fange store torsk ved drivfiskeri, men det er helt og holdent et spørgsmål om temperament for den enkelte fisker. Et forhold, man skal gøre sig klart, inden man tager ud, er derfor – Vil jeg drivfiske eller bulefiske. I de senere år er flere turbåde begyndt at drivfiske i langt højere grad end tidligere, men ønsker kunderne, at bulefiske, så gør man normalt det. Til gengæld er der både, som kun bulefisker og som primært går efter torsk over 10 kilo – de såkaldte målere. Ønsker man det, er det sådan en båd, man skal vælge. En god regel er dog at spørge, inden du booker, så du kommer med den rigtige båd. De forskellige fiskeklubber, der afholder ture, har som regel på forhånd aftalt med skipperen, hvilken form for fiskeri, der skal dyrkes.
Torskefiskeriet på Øresund under skiftende forhold
Forholdene på Øresund kan være meget forskellige alt efter, hvor man fisker. Og det på trods af Øresunds ringe størrelse. Betragter man det hele lidt fra oven, er der tale om en stor tragt, hvor den sydlige del er meget bred – cirka 20 kilometer, og hvor den nordlige er meget smal – cirka fire kilometer. Øresund fungerer også som en tragt, da vandet fra Østersøen, og de floder som den afvander, ledes ud i verdenshavene via danske sund og bælter. Det betyder, at strømmen i Øresund som regel er nordgående, og Helsingør er det sted, hvor strømmen er stærkest. Vind og strøm betyder derfor ofte, at det kan være vanskeligt at nå bunden, hvor torskene primært står. Årsagen er, at båden driver med stor hastighed.
Det kræver som regel en dreven fisker. Naturligvis er der også dage, hvor strømmen oppe ved Helsingør ikke er særlig hård, men man bør altid være forberedt på, at strømmen snildt kan løbe med 3 til 4 knob og gøre fiskeriet meget vanskeligt. Længere syd på i Øresund er det knap så slemt, og ved Hven er der så bredt, at der oftest er fine forhold.
Selv det tunge grej kommer godt under pres, når de store torsk skal hives op.
Bulefiskeriet dyrkes hovedsageligt kun i områderne omkring Hven samt fra Helsingør og nordpå, hvor der fiskes på dybder på 30 til 40 meter. Her er chancerne for at fange de helt store størst. I den sydligere del af Øresund er dybden lavere og strømmen som regel svagere. Derfor er det nemmere at nå bunden, hvor torsken opholder sig. Til gengæld er størrelsen på torsken ikke voldsom. Er man ikke rekordjæger, og primært fisker til gryden, har det næppe den store betydning. Som en gammel øresundsfisker engang sagde – De bedste torsk er dem på 6-8 kilo. De store skal vi jo kun bruge til at prale med. Mere præcist kan det vist næppe udtrykkes.
Skal man bare ud og fange en torsk, prøve fiskeriet af – eller måske have ungerne med, hvor det er et naturligt krav, at der skal fiskes hele tiden, bør man vælge en båd, som kun dyrker drivfiskeri. Der kommer som regel en fisk nu og da, og det er altid noget, som skærper interessen for både børn og utålmodige sjæle.
Se vores video om Øresundstorskenes historie her.
Tjek historien om den legendariske Fredagsklub her.
Stortorsk på Øresund – hvor mange blev der egentlig fanget?
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
nov 24, 2025 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Nyheder, Video
Team First Timer – Jesper Lyngsie, Kim Jæger og Lasse Thernøe – har over det sidste år lavet en helt fantastisk småbåd, der er som skræddersyet til de vildste offshore fiskeeventyr efter bl.a. tun, vragfiskeri på Nordsøen og det nordnorske havfiskeri – samt selvfølgelig alt det helt almindelige og hyggelige danske havfiskeri efter alt fra fladfisk og torsk til sild og makrel.
I denne video får Lars Nielsen fra Garmin Danmark en snak med Jesper Lyngsie om deres fiskeri, fiskedrømme og seneste planer – samt får en guidet rundtur på den übertoptunede liebhaverfiskemaskine – en Arronet, der blandt andet er forsynet med frontmonteret el-motor samt alt det nyeste marineelekronik fra Garmin – centralt styret med digital switching fra fra deres 16 tommers GPS MAPS på styrepulten. Glæd dig til at sparke trailerdæk – og nyde en god gang bådnørderi, der med sikkerhed kommer til at give ny næring til dine fiske fiskedrømme – samt et par fede klip bl.a. fra Team First-Timers tun- og helleflynderfiskeri.
Se videoen om First-Timer på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
okt 30, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Nyheder
Fladfiskeri er populært og lokker mange på havet hvert efterår.
Fiskeri efter faldfisk er et fiskeri, hvor alle kan være med. Men – der er også masser af små tricks, der giver flere fisk. Gordon P. Henriksen har talt med fire fladfiskeeksperter – Jan Kristoffersen, Carsten Nielsen, Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. Fiskene til stegepanden må du selv ud at fange, men tipsene deler vi gerne med dig.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOLK ER FRISKE og humøret er i top, i det vi sejler af sted med Kronborg i baggrunden. Stængerne bliver rigget til, mens Jan deler orm ud til alle. Der er fiskere i alle aldre, og målet er det samme: Vi skal hygge os, og så skal vi have noget af det bedste Øresund har at byde på med hjem til stegepanden – nemlig frisk fladfisk. Med på båden er også adskillige rutinerede fladfiskeeksperter, så jeg vælger selvfølgelig at benytte lejligheden til at høre om, hvordan de griber deres fiskeri an.
Fladfiskeri er også efterårshygge. Her er der tid til en pølse m. brød og en dåsebajer.
Fladfisketips fra Jan Kristoffersen
Jan Kristoffersen elsker fiskeriet efter de flade. – Jeg glæder mig altid til oktober, som er min favorit måned til de flade, fortæller Jan. – Rødspætterne især er i pragtform på denne årstid, og fiskeriet i den nordlige del af Øresund kan være afsindig godt. Det fedeste ved at fiske fladfisk er hugget. Hvis man mærker godt efter, kan man fornemme på hugget, om det er en ising, skrubbe eller rødspætte. For mig er det en del af sporten at mærke efter, og gætte hvilken art det er, og med lidt erfaring lykkedes det faktisk at gætte rigtig det meste af tiden.
– Isingen er den nemmeste at gætte. Den rusker hårdest af alle. Rødspætten er mere forsigtig. Den kommer med små nap med pauser imellem. Her plejer jeg at give den lidt mere tid til at sluge agnen. Skrubber er også forsigtige på en anden måde. Den hugger meget blødt, med lange seje træk, hvor hele stangen bukker, idet den svømmer af sted med agnen fortsætter Jan begejstret, idet han mærker nogle nap i stangspidsen.
– Så du det? Det tror jeg var en rødspætte, siger han. Men fisken hugger ikke igen. Jeg bruger selvfølgelig uelastisk fletline for at få den bedste indikation af hugget og 0,15 mm, er faktisk stærkt nok. Stangen må gerne være 8-9 fod. Det skal være en meget blød og følsom stang, så man virkelig kan mærke, hvad der foregår. Hjulet kan være både multi- og fastspole, men fastspole er nok det nemmeste. Som belastning bruger jeg en pirk på 50-100 gram, og jeg har erfaringer med, at rød og orange er bedst til at lokke dem til.
– Taklet skal gerne være et slæbetakel – gerne med lidt små perlemors knapper eller spinnerblade. Jeg tror det minder dem om hjertemuslingerne, som de flade holder så meget af. Med hensyn til agn er det bare vigtigt med friske børsteorm. Man får hurtigt brugt en del, så man skal regne med en vis udgift til ormene, for det er vigtigt at bruge friske orm hele tiden, og ikke bare en lille stump. I nogle tilfælde kombinerer jeg med den røde Nereis Gulp. Vores erfaringer er, at det giver lidt færre fisk, hvis man sammenligner med almindelige orm, men til gengæld giver det ofte større fisk. Så hvis man er til en konkurrence, hvor det gælder om at fange den største fisk, så kan det være en ide at slutte med Gulp, slutter Jan, mens Carsten ringer med klokken, og vi gør klar til at prøve en ny plads.
Ifølge eksperterne er forfang med perlemor og hvidt godt til rødspætterne. Der skal masser af frisk orm på og vil man fange lidt færre men større fisk, kan man evt. prøve med Gulp.
Carsten Nielsen har både været skipper på Havlit og på Hanne Berit. Og fladfiskeriet, det dyrker han stadig begejstret.
Sådan fanger Carsten Nielsen fladfisk
Carsten har været skipper på Øresund i næsten 20 år. – Jeg holder meget af fladfiskeriet, fortæller han med et smil ud i igennem lugen, hvor han holder øje med fangsterne. – Fladfiskene dukker jo ikke ligefrem op på ekkoloddet, så det er ikke tilfældigt, at han holder et vågent øje med, hvor kunderne får fisk. – Fladfiskeriet er dejligt afvekslende og et forfriskende skift fra torske- og sildefiskeriet, fortsætter han. – Der er meget lidt sejltid involveret, og folk får fisket rigtig meget.
Nogle gange fanger vi selvfølgelig mere end andre, men folk har stort set altid fisk med hjem, så de kan tilberede et lækkert friskfanget måltid, og tænke tilbage på en god dag. Det er skønt at give folk denne oplevelse. Fiskeri efter fladfisk er også et oplagt fiskeri at have børnene med på. De plejer at nyde det i fulde drag, og jeg bliver aldrig træt af at se deres udtryk, når de hiver en flot flad over rælingen.
Carsten inviterer mig ind i styrhuset, for at vise mig det takel, som han selv foretrækker. I visse kredse er det kendt som svensker taklet. Det består af flere dele med kulørte plastik rør og små perler, som kan sættes sammen i forskellige kombinationer. – Jeg bruger det typisk med en 125 grams pirk, og har gode erfaringer med de lyserøde og gule plastik rør, afslører Carsten. Med hensyn til agn er Carsten rørende enig med Jan. Han opfordrer til ikke at spare på agnen: – Lidt agn giver lidt fisk, og meget agn giver meget fisk.
– Jeg foretrækker som regel naturlig agn, men hvis man fisker med et takel med to eller tre kroge, kan man med fordel fiske med en Gulp orm på den ene, som kan have en lokkende effekt. Han har samme erfaringer som Jan med hensyn til, at det giver færre, men ofte større fisk.
Kristian Kølby Kristensen har bestemt fod på de flade. Her er det en flot double på en rødspætte og en skrubbe, som han fik den dag Fisk & Fri var med på fladfisketur.
Fladfisk – forventningens glæder og udsigten til en god middag
Jeg nyder fladfiskeriet, og der er da også kommet et par fine fisk i min kurv, som jeg glæder mig til at stege i smør og servere med lidt kartofler og dild. Men der er stor forskel på, hvor meget folk fanger, og nogle har bare mere styr på det end andre.
To gutter vækker min opmærksomhed oppe fra stævnen. De fanger simpelthen flere fisk end alle andre. Langt flere fisk vel at mærke. Og det er ikke tilfældigt. Gutterne hedder Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. De har fisket på hold sammen samt fisket individuelt til adskillige Danmarks mesterskaber i Havfiskeri med mange flotte placeringer – både i Dansk Havfiskerforbund og DSF-regi.
– Vi elsker at fiske fladfisk, fortæller de nærmest i kor, da jeg spørger indtil deres fiskeri. – Der sker stort set altid noget, og så drømmer jeg om en dansk rødspætte på tre kilo rent, fortæller Rene, hvis PR ikke ligger mindre end 500 gram fra denne drømmefisk. Vi fisker meget flade i både Storebælt og her i Øresund, og har da efterhånden gjort os nogle erfaringer i forhold til det grej vi bruger, og den måde vi fisker på, tilføjer Kristian. – Vi bruger helst så let grej som muligt, og fisker med 0,12 til 0,15 mm fletline og bløde stænger på 6-8 fod med en kastevægt på omkring 80 gram. Mange bruger alt for tungt grej og opdager måske kun halvdelen af de fisk, der hugger. – Jo lettere synk desto bedre, tilføjer Rene.
Ifølge de garvede fladfiskere handler det om at fiske aktivt og koncentreret. Rene Christensen mener at mange misser over halvdelen af de hug de får, fordi de fisker med for kraftigt grej og ikke mærker fisken ordentligt.
Fisk aktivt efter fladfiskene – så fanger du mere
– Jeg starter som regel med en hjemmemalet selvlysende pirk på 80 gram, men hvis jeg kan gå ned til et på 40 gram, gør jeg det meget gerne. For dem der ikke lige har muligheden for at benytte Renes hjemmestøbte pirke, kan i kigge på Kinetics Romsø pirk eller Ron Thompsons Thor, der begge minder om Renes pirk. Den øgede føling resulterer i flere fisk, og når jeg kigger ned i deres kurv, kan jeg se, at det ikke er varm luft. – Forfanget er et hjemmebundet glidetakel med bom, hvor der sidder en krog over og under pirken, fortsætter Rene. Glidetaklet gør, at man mærker selv de forsigtige hug. – Går vi efter spætter bruger vi ofte hvide perler, og gule hvis vi går efter skrubber. Krogen er den røde Gamakatsu Worm LS-3113R i str. 2, som benyttes af stort set alle havfiskere jeg kender. Begge gutter er enige i, at der skal bruges masser af friske orm og indrømmer, at der hurtigt ryger 500 gram eller fem pakker per mand per tur.
Aktivt fiskeri er nøgleordet, afslører Kristian, idet han demonstrer, hvordan de lokker fiskene til ved at trække taklet af sted hen over bunden. – Hastigheden vi hiver ind med afhænger af dagen og forholdene. Det samme gælder, hvor hurtigt vi giver modhug. I dag er de ikke så forsigtige, afslører Rene og statuerer et eksempel ved at give modhug og hive en flot spætte dublet ind. Deres position på båden er heller ikke tilfældig. Vi foretrækker til hver en tid stævnen eller agter fortæller Kristian. – Det giver meget bedre muligheder for at dække et større område, end hvis man står midtskibs.
Nu har jeg lært alle tipsene fra de garvede, så efter en velfortjent pause med en lun pølse og en kølig Tuborg er jeg i gang igen. Denne gang med et af Carstens takler, masser af frisk orm og et aktivt fiskeri. Og sørme om der ikke er hug…
På Fisk & Fris Youtube kan du finde flere gode videoer om fiskeri efter fladfisk – samt hvordan du renser og fileterer dem. Abonner på Fisk & Fris Youtube kanal og se fladfiskefilm her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010.
