STORE MAKRELLER – LET OG ENKELT

Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.

 

Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.

AF ANDREAS AGGERLUND

VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.

Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…

– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.

De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.

– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.

JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.

– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.

EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.

Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.

TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…

GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.

 TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når

Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

 

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

Æblet falder ikke langt fra stammen

Jonathan Holm Nielsen med sin flotte 6,2 kilos havørred taget på trolling.

 

Det er så skønt, når ens hobby kan deles med den nærmeste familie. Min søn Jonathan er opvokset med fiskestangen, siden han var ganske lille, og gennem tiden har han derfor været med på mange fisketure. Følg med på en af de ture, som man bare aldrig glemmer.

AF ANDREAS HOLM NIELSEN

– Vi har tidligere fisket gedder og sandart, hvor der også er faldet et par gode fisk af til min søn og hans legekammerater. Vi deltog bl.a. i Dansk Brakvandscup ved Stege forrige år, hvor sønnen blev Champion i Juniorrækken med flere fine landede gedder, så han er vant til det med en fiskestang.

– Sidste år havde jeg knægten med på fjordfiskeri efter havørred fra båd, og det blev da også til nogle fine havørreder i mindre str. til ham og jeg – dog ingen store… I vinter viste jeg billeder til min søn af laks og havørred i XXL, som jeg tidligere har fanget, og det vakte straks stor interesse. Jeg fik derfor at vide, at det ville han da også meget gerne fange. Jeg måtte så berette om, at dette fiskeri både krævede tid og dygtighed, men samtidig skulle vind og vejr også gå op i en højere enhed for, at det kunne muliggøres, når vi skulle ud og trolle på det store hav fra vores fem meter båd.

Morgenstemning på trollingbåden

Groft sølvtøj på hjernen

– Disse XXL sølvfisk har siden ligget og luret i baghovedet på knægten som et ”must try”. Til sidst kom dagen, hvor der lige pludselig var en åbning med næsten ingen vind og højtryk, som også passede ind i familieplanerne. Bil og båd blev hurtig pakket, og en sen aften susede vi 400 km mod Møn med vores båd bagefter. Vi ankom midt om natten for at sove nogle få timer i bagagerummet, inden vækkeuret ringede kl. 03.30. Grejet blev læsset i båden, og denne blev bakket i vandet ved 4-tiden. Vi fik iklædt os ordentlig påklædning og redningsveste, hvorefter vi var klar til at sejle ud på eventyr på det store vand. Det var stadig mørkt, og jeg kunne mærke spændingen fra sønnen, som ligeledes havde ”sommerfugle i maven”, så vi fik hurtigt fisket en masse vand igennem.

– På et tidspunkt sidst på eftermiddagen får vi endelig et fint hug, og akkurat som man tror forløsningen kommer, og det det hele går op i en højere enhed, så viser der sig en mellem stor torsk. Men sønnen tog det nu meget pænt, selv om man jo altid håber på det bedste. Vi får trollet videre til det næsten bliver mørkt uden hug fra disse ”store sølvfisk”, og efter over 12 timers fiskeri samt 15 timer på vandet, er vi endelig i havn igen. Vi er lidt trætte, men vi er ved godt mod og sultne på mere!

Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.

Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.

 

Det store hug

Den næste dag fisker vi ikke så lagt fra land, og vi har hørt om flere fine fangst fra min kammerat, som har fisket der dagen før. Der er nogle bølger, da vi sejler ud, som dog lægger sig i løbet af dagen.

Knægten når at blive lidt søsyg og hænge lidt med hovedet pga. træthed i løbet af morgenen, som dog meget hurtigt glemmes efter nogle timers fiskeri, da forløsningen endelig indtræffer. Han får nemlig et rigtig godt hug med efterfølgende udløb. Fisken er helt fri af vandet, og jeg er derfor ret hurtig klar over, at det er en stor ørred vi har fat i.

Med rystende ben, men med sikker hånd får Jonathan fightet den store fisk til båden, som dog ikke vil følge med. Til sidst efter en spændende fight får jeg dog nettet den store fisk med jubelråb fra os begge. Klimaks er nået. Vi får yderligere en super flot ”sølvfisk” til undertegnede, som naturligvis er mindre end knægtens. Vi fisker yderligere nogle timer uden flere hug, som dog ikke betyder noget, da vi har fået præcist, hvad vi kom efter. Ved 15-tiden takker vi af for denne gang og sejler i havn.

– Det, der fungerede for os, var overfladefiskeri med sideparavaner, og vi benyttede os af de nye Kinetic Anti-kink sinkers i 30 og 50 gram kombineret med kompakte Jebo Herring Glitter blink fra Kinetic i pink, hvid og sølv. Mon ikke jeg kan lokke knægten med en anden gang? – Det tror jeg vidst nok.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

SEJSJOV PÅ NORDSØEN

Langt til havs findes en masse spændende fiskepladser der, når de en sjælden gang besøges af havfiskere, disker op med store oplevelser. Sejltiden derud er normalt lang, men det er der lavet om på med det nye skib M/S Sea Hawk. Fisk & Fri har været et high-speed smut på Nordsøen med.

AF DAVID NIELSEN

FARTEN BLIVER TAGET AF BÅDEN, og straks står en flok forventningsfulde lystfiskere klar ved rælingen med deres fiskestænger. Bag roret betragter skipper Mikael Jensen koncentreret plotteren og ekkoloddet. Vi nærmer os målet for dagens første fiskeplads, og allerede før vi rammer de eksakte koordinater, afsløres nogle store plamager på ekkoloddet. – Det der er byttefisk – formentligt sild og det andet her er stimer af sej, der er på jagt, fortæller han. Mikael lægger båden tilrette og i samme sekund at signalet for fiskeri lyder, sendes en stribe pirke og ophængere ned i dybet på deres fiskemission…

VEJRUDSIGTEN OP TIL TUREN har ikke set for god ud, og at komme på fisketur på Nordsøen bare fordi man har bestilt en tur, er ikke noget man skal tage for givet. Vind og bølger er en faktor, der hvert år sætter en stopper for mange ture – og på mange af de ture der gennemføres, kræver forholdene sine ofre til søsygen. Det kan være en barsk oplevelse for landkrabber at tage på fisketur på havet, men omvendt er det også herude langt fra land, at de rigtig store oplevelser venter.

Michael Thomsen med en stor sej, der sætter udstyret på en hård prøve.

Michael Thomsen med en stor sej, der sætter udstyret på en hård prøve.

Vi befinder os ombord på katamaranbåden M/S Seahawk, og er sejlet ud fra Hirtshals. Den oprindelige plan for dagens tur var at starte i området, der kaldes for buketten og derefter sejle sydvest på til den nordlige del af Det Gule Rev. Men vejrguderne vil os det anderledes; op ad dagen vil vinden tage til, og så er denne plan ikke realiserbar.

Buketten er et område, hvor der ligger flere vrag nærmest op ad hinanden, og vragene er jo som oaser, der har en magnetisk tiltrækning på både fisk og havfiskere. Lystfiskerkutterne, der er hjemmehørende i Hirtshals, vil normalt bruge tre en halv times sejlads på at komme ud til denne plads, og for at kunne gennemføre en tur herud med disse både, skal vejret være fornuftigt.

Men Seahawk er ikke som de andre både – og dette giver en meget større fleksibilitet. Båden er bygget til at sejle stærkt, og det er netop en del af konceptet bag rederiet Sea Service Express – at sejlads til fiskepladserne foregår i high-speed. De 20 sømil herud har vi tilbagelagt på en time og ti minutter. Når bølger, vind og strøm når et stadie, hvor fiskeri bliver umuligt, sadler vi om og sejler i »læ« af kysten. Så det, at båden kan sejle stærkt, selv i hårdt vejr, gør at vi kan gennemføre dele, af de planer og ønsker vi havde til turen, og så tilpasse resten efter de aktuelle forhold.

En flok glade havfiskere med en stribe flotte sej taget fra Seahawk.

En flok glade havfiskere med en stribe flotte sej taget fra Seahawk.

MIKAEL KOMMER UD PÅ DÆKKET og fortæller os, at der er 80 meter dybt, men at stimerne med sej står mellem 20 og 50 meter over bunden. Det gælder derfor om enten at stoppe sin pirk under nedfiringen og så arbejde sig nedefter meter for meter, eller at sænke pirken helt til bunden og så hurtigt få den trukket lidt op i vandet. Allerede inden alle mand har fået søsat deres pirke, står den første fisker med en stang, der flexer helt ned i håndtaget.

Det spreder sig nærmest som en steppebrand, og hurtigt står de fleste og sveder i deres flydedragter, mens de kæmper med de mørkegrå torpedoer i dybet. Én for én kommer fiskene til overfladen, bliver gaffet og halet indenbords. Det er flotte sej, og de fleste vejer mellem seks og ti kilo. Hurtigt får de første fisk følgeskab af flere i baljerne, og dette er sådan en start på en havtur, som man kun tør drømme om. Om smilet er størst hos skipper eller de ombordværende lystfiskere, skal være usagt, men det hele går op i en højere enhed, og så kan man ikke være andet end glad over hele linjen.

John Pedersen, der normalt fisker letspin efter havørreder i Odense Å, har sit hyr med en stor fisk for enden af linen. Selvom han for nyligt landede en drømmehavørred på over fire kilo, er han imponeret over kræfterne hos den fisk, han nu står overfor. Bølgerne tager uafbrudt til i størrelse og foruden at kæmpe med fiskene, skal der også kæmpes for at holde balancen. Det er svært at få fisken op, når den ene hånd hvert andet øjeblik skal bruges til at holde fast i søgelænderet.

Skipper Mikael Jensen i dyb koncentration for at få lagt Sea Hawk millimeter præcist over vraget.

Skipper Mikael Jensen i dyb koncentration for at få lagt Sea Hawk millimeter præcist over vraget.

Leonard Muys, der i dagens anledning er medhjælper ombord, træder til og giver John noget støtte, så han kan få fisken op. Fisken kommer indenbords og John præsterer nok dagens største smil, da vægten stopper ved ni kilo. Ude i stævnen står Ole med sit tredje hug. Han har allerede fanget én sej plus en doublé. Fisken har taget et godt udløb, og det er med møje og besvær, at han får drejet en omgang på hjulet, der nærmest knager under det hårde pres. Jeg spørger ham om hjulet har kapituleret, men han svarer, at det nærmere er ham selv der er færdig. Sveden springer frem på hans pande og med et forpint udtryk i ansigtet får han langsomt overtaget i kampen. Efter, hvad der nok for Ole selv føles som en evighed, kommer der tre store sej til overfladen.

Der er fuldt hus på forfanget med de to ophængere og pirken. Efter dette tovtrækkeri tager Ole en velfortjent pause. Nede agter vælter fiskene ind i en jævn strøm og Michael Sørensen står for sin andel af fiskene. Han klager lidt over ømme arme, mens han poserer for kameraet med to flotte sej i otte kilos klassen, men øjeblikket efter er han i gang med fiskeriet igen, og inden længe er en ny fight i gang. Da vi er færdige med det andet drev henover samlingen af vrag, tager vi et gruppebillede på agterdækket af folk med deres bedste fangster. Det er lang tid siden, at alle har været på en tur, hvor hele holdet fanger store fisk.

I COCKPITTET strømmer tonerne fra Gasolin klassikeren »Rabalderstræde « ud af højtalerne, og dette nummer kan ikke være mere velvalgt som soundtrack til det der sker ombord. Mens Kim Larsens røst fylder luftrummet, står skipper Mikael og skraldgriner, mens han filmer ud gennem ruden. Udenfor er Lars Karlsen spændt for med et sandt eksprestog af en fisk, der vælger sin egen køreplan. Men de er to om at bestemme og Lars trækker det længste strå. Op kommer endnu en stor fisk, men denne er lige en tak større end de andre, og med sine 11,5 kilo ender den med at blive dagens største.

Når man rammer stimerne af storsej, er der ikke plads til mange fisk i hver balje.

Når man rammer stimerne af storsej, er der ikke plads til mange fisk i hver balje.

Ganske som lovet, tager vinden til i styrke, og vi bliver kastet rundt på båden. Samtidigt driver vi så hurtigt, at det er svært at styre fiskeriet. Skipper ringer op og meddeler, at vi sejler tættere på land for at fortsætte med torskefiskeri over forskellige stenbanker.

Båden får godt med gas, og vandet hvirvles op som i en fontæne i hækbælgen. Selv i høje bølger er det behageligt at sejle i høj fart med M/S Sea Hawk. Efter tre kvarters sejlads kan vi fiske i knap så oprørte vande og slappe af med torskefiskeri på lettere grej. Det er fantastisk at kunne gennemføre sådan en fisketur, på en dag hvor alle andre både enten ville have aflyst turen – eller havde været nødt til at holde sig tæt på land hele dagen.

DET BLIVER SPÆNDENDE at følge Sea Hawks bedrifter i fremtiden. Mikael Jensen, der er ejer af- og skipper på båden, er en mand med mange gode ideer. Han har selv været med til at designe båden, som han har fået bygget i England.

Han blev trigget af, at det normalt skal tage så lang tid at sejle ud til Det Gule Rev for at fiske. Derfor har han valgt en båd, der kan sejle stærkt, for at tilbyde et alternativt koncept til det eksisterende. Den normale servicefart med M/S Sea Hawk er 20-25 knob. Med denne fart kommer man hurtigt ud til fiskepladserne og får meget mere effektivt fiskeri på en dag. Den høje fart under sejladsen, giver også større fleksibilitet på turen, hvilket gør, at man kan prøve positioner af som andre både ikke ville have mulighed for at kunne nå. Blandt Mikaels fremtidsplaner er ture til vrag, der ligger langt ude i Nordsøen samt ture til det dybe vand i Norskerenden. Og så pusler han også med idéen om at udruste båden til trollingfiskeri, og fiske laks i forårsmånederne med udgangspunkt fra Klintholm og Bornholm.

PÅ TUR MED SEAHAWK

Får du lyst til en havtur i ekspresfart, så se mere på www.sea-service-express.dk eller på Sea Hawks facebook side. Kontakt Mikael Jensen på: seaservice@live.dk eller telefon 22 40 73 48.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

M/S Sea Hawk er en katamaran, der skyder en servicefart på 20-25 knob. Dette gør, at man hurtigt kommer ud til fiskepladserne og får mere fisketid på en dagtur.

M/S Sea Hawk er en katamaran, der skyder en servicefart på 20-25 knob. Dette gør, at man hurtigt kommer ud til fiskepladserne og får mere fisketid på en dagtur.

NY VIDEO: SÅDAN FANGER DU RØDSPÆTTER

Martin Hubert, som er en af de dygtigste havfiskere i Europa, er til daglig skipper på turbåden Fyrholm fra Spar Lystfiskeri. Vi har været et tur på Øresund med ham for at lære, hvordan man fanger rødspætter. Her kan du blandt andet lære alt om, hvordan du finder rødspættepladser ved brug af moderne marineelektronik. Vi gennemgår også alt, hvad du skal bruge – lige fra grej, takler og agn til alle hemmelighederne ved det praktiske fiskeri. Og så fanger vi også lige et par flotte rødspætter selvfølgelig! Glæd dig til en superinspirerende video, der øjeblikkeligt vil give dig fiskefeber. Får du lyst til selv at tage på rødspættetur, så kan du booke ture via bl.a. sparlystfiskeri.dk

Filmen er sponsoreret af Spar Lystfiskeri

Film: Martin Millinge og Jens Bursell. Klippet af Martin Millinge

PIGHVAR – KONGERNE AF GRUSBANKERNE

Pighvar og slethvar er ligeså efterstræbte med fiskestangen, som de er skattet på middagsbordet. Småbådsfiskeriet efter disse glubske fladfisk er både udfordrende og yderst vanedannende, men det er ikke altid lige til. Her giver Nikolaj Kolding give dig et grundigt indblik i kunsten at fange de store flade.

AF NIKOLAJ KOLDING, FOTO: LARS LAURSEN OG NIKOLAJ KOLDING

BÅDEN VUGGER BLIDT i efterdønningerne fra en forbipasserende sejlbåd, men ellers ligger Sundet fladt, og der er ikkemeget at sætte en finger på. Luften er lun, himlen er blå og de stormundede fladfisk – hvarrerne, er helt på toppen og meget sultne.

Min makker og jeg får med jævne mellemrum kontakt med kongerne af den grusbanke, vi ligger og driver over. Vi har været på vandet siden dagens først lys, da grundstenen til en god dag på hvarrerne består i frisk agn. Og da det ikke lykkes os at skaffe tilstrækkeligmed store tobis aftenen inden, har vi måtte ty til friskfangede makrel som agn – og de er nu en gang lettest at fange i gryet og skumringen.

HVARFISKERIET går hurtigt hen og bliver temmelig vanedannende. Det er faktisk lidt som med blankfisken på kysten: Man sætter pris på hver eneste fisk – og det er svært at komme på en smukkere fisk end pighvarren. Når den store plade kommer op i farver som er en tro kopi af bunden, den netop har forladt, bliver man lige benovet hver gang – og et fladt hav med dertilhørende solskinsvejr gør ikke oplevelsen ringere.

Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.

Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.

TILBAGE PÅ GRUSBANKEN er der pludselig kontakt. Som et lyn fra en klar himmel forplanter der sig nogle tunge træk i stangen. To sekunder senere kvitterer jeg med et kontrolleret tilslag. Der er fast fisk, og der hersker ingen tvivl og hvilken! En fin slethvar kommer til overfladen efter en fight som måske ikke går over historien, hvilket er helt normalt, men glæden er ikke desto mindre stor, for de hænger trods alt ikke på træerne. Fisken bliver dagens sidste og vægten sniger sig et stykke over kiloet.

Da klokken passerer 14, og vi trods alt har fornøjet os selv med flere timers hvarfiskeri, har vi fået nok. Vi søger imod havnen og en velfortjent vaffelis. nemlig været godt over gennemsnittet og flere flotte fisk har ramt dørken.

PIG- OG SLETHVAR lever en anonym tilværelse på havets bund. Vidste man ikke bedre, så ville man i mange tilfælde ikke ænse deres tilstedeværelse. Men tag ikke fejl. Der findes pig- og slethvar næsten overalt i danske farvande, fra Vestkysten til Bornholm.

De har fået et ry for at være lumske og til tider ualmindelig svære af få i hugget, hvilket også kan være tilfældet. Men dette skyldes dog ofte, at mange gennem tiden har satset forkert og fisket de forkerte steder på de forkerte tidspunkter. Fiskene vandrer nemlig meget mellem dybt og lavt vand – og med lavt vand menes ankel dybt.

Derfor kan det selvsagt være en udfordring at lokalisere fisken i forhold til årstiden, tidspunkt på døgnet og fødeudbuddet. Fiskeriet bliver i første omgang interessant i forårsperioden, hvor fiskene trækker ind efter at have opholdt sig i dybet vinteren over. Efter endt gydeperiode i den tidlige sommer træffes de i sensommeren og efteråret mange steder. Det er typisk i områder med rige forekomster af tobis eller anden fødefisk i den rette størrelse. En hvar er bestemt ikke kræsen og selv halvstore fisk som småtorsk, sej og hvilling, skal ikke føle sig sikre på havets bund.

Pighvarrens favoritføde er topbis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.

Pighvarrens favoritføde er tobis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.

SOM DEN BAGHOLDSJÆGER hvarren er, ligger den som oftest halvt nedgravet i enten grus eller sand i en camouflagedragt, der falder fuldstændig i med omgivelserne. Når byttefisken passerer, klapper fælden, og den suges ind i hvarrens voldsomt store mund, uden chancer for at slippe væk.

Mens de på den jyske vestkyst kan bryste sig af at fange de største pighvar i Danmark direkte fra kysten, så fungerer fiskeriet i de indre danske farvande helt klart bedst fra drivende båd på dybder op til 15 meter. Det handler langt hen ad vejen om at finde frem til steder, som er ideelle for bagholdsangreb på især tobis.

Skrænter, render og knolde, hvor der løber en god strøm, som fører byttet ind foran snuden på hvarren er i reglen et sikkert hit, men også deciderede banker med de rigtige bundforhold kan være gode. Hvad de bedste bundforhold i virkeligheden er, virker til at være af meget lokal karakter. Både det fineste sand og hårdt grus virker. Beretninger fra UV-jægere, som trods alt har øjne under vandet, lyder på, at fiskene nogen steder kun opholder sig ekstremt koncentreret på gruspletter, hvor det andre steder syntes ligegyldigt.

STRATEGIEN FRA JOLLE eller småbåd bør i starten være at få fisket noget bund af, indtil man finder fiskene. Dette gøres bedst ved at fiske med tre-fire stænger spredt ud. Er jeg alene på vandet, er mit set-up ofte én stang lige ned i både styr- og bagbord eller alternativt stævn/agter. 30-40 meter bag båden fisker jeg desuden et ekstra takel.

Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.

Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.

Er der en makker med, så fisker vi hver vores side med to stænger. En af stængerne fisker jeg altid i hånden, men det er ærlig talt mest for underholdningsværdien; det er nemlig fedt, når hugget forplanter sig i stangen.

Under hvarfiskeriet er det ikke som ved almindeligt fladfiskeri en fordel at arbejde med taklet. Faktisk giver det de bedste resultater, hvis taklet fiskes helt jævnt og gerne med en god fart. Bådens afdrift er derfor en meget vigtig faktor, og det må gerne gå væsentligt stærkere, end når man fisker fx rødspætter.

Den ideelle hastighed på drevet er 0,7-1,2 knob. Er hastigheden på afdriften under 0,6 knob, kan det langt bedre betale sig at dørge med en fart omkring én knob. Det er vigtigt ikke at blive ukoncentreret, også selv om der er gået længe uden fisk. Hold godt øje med stængerne hele tiden. Lige så snart hugget falder, sætter du et waypoint på din plotter, og først derefter tager du stangen. Til tider kan fiskene ligge så koncentreret, at du kan sejle tilbage til dit mærke og bedrive noget som minder om bulefiskeri.

Et godt eksempel på dette oplevede jeg en augustdag sidste år, hvor vi tre mand havde fisket 3-4 timer uden fisk. Pludselig var der fisk i et nyt område, og i løbet af to timer fik vi 15 slethvar og fire pighvarrer – alt sammen inden for et område på 50 x 50 meter med en høj koncentration af tobis.

Nikolaj Kolding med et par fine hvarrer.

Hvarrerne er trods deres dvaske udseende glubske rovfisk. Pighvarren er klart den mest forslugne af de to, men slethvarren kan også snildt tage en tobis. Her ses Nikolaj Kolding med to flotte slethvar.

AGN, TAKEL OG GREJ er væsentligt. Selve taklet er i realiteten meget simpelt, og om der fiskes med lod eller en pirk betyder ikke det store. Det er dog en fordel at bruge noget, som ikke arbejder i strømmen, så stangspidsen ikke bevæger sig – eksempelvis et rørformet lod.

Loddet monteres i en glidebom, og herefter bindes en svirvel med et 120-140 centimeter forfang af 0,40 nylon. Der kan også bruges fluorocarbon, da det er noget stivere og giver lidt mindre kludder. Nederst på rigget monterer jeg et størrelse 2 spinnerblad i en bøjle samt to-tre perler efterfulgt af et to-krogs takel. Forrest er en størrelse 6 enkeltkrog og efterfølgende en størrelse 10 trekrog. Nogle har forsøgt sig med trollingblink foran fungerende som en »flasher«, hvilket ikke skulle forværre fiskeriet.

I mit fiskeri holder jeg det simpelt og fokusere i stedet på agnen, som er ekstrem vigtig. Selvom hvarren er lidt af en grovæder, er der visse agn, som fungerer meget bedre end andre.

Mange fisker med sildestrimler, hvilket sikkert er mest fordi, de er nemme at skaffe. Sild fanger fisk, men er langtfra ligeså effektivt som mange tror.

STORE LEVENDE TOBIS vil altid være den bedste agn – især på dage med svag strøm. Det næstbedste alternativ er frisk-frosne tobiser, som også fisker fint. Herefter kommer 25 centimeter lange strimler af makrel. Brug det fede rygstykke af fileten med masser kød på – og kun fra friske makreller.

Selv små pighvar på 30 centimeter, kan på et splitsekund sluge en sådan strimmel, så vær ikke bange for størrelsen, selv om det virker en anelse bombastisk. Hele agnfisk af sild, brisling, hornfiskyngel kan også benyttes.

I langt de fleste tilfælde føles hugget som et tungt jævnt træk, der af den mindre erfarne godt kan forveksles med et bundhug. Når man har oplevet det nogle gange, er man dog sjældent i tvivl om, hvad der sker i dybet, for der findes nemlig ingen andre fisk, som hugger sådan. Dette betyder også, at det er nemt at hive rigget væk, når ising eller fjæsing med sine karakteristiske smånip uundgåeligt signalerer, at de er ved at kaste sig over agnen.

HVIS STANGEN FISKES PASSIVT i stangholderen, vil hugget ved ni ud af ti hug gange registres ved, at stangen bøjer svagt. Når fisken suger agnen ind, ligger den nemlig typisk bare passivt og nyder sit måltid. Af samme årsag kan jeg godt lide at bruge temmelig bløde stænger. Faktisk så er en almindelig kyststang på 8- 9 fod mere end velfungerende. Derudover bruger jeg også lette trollingstænger, som har den perfekte bløde aktion.

Om man foretrækker multi eller spinnehjul er en smagssag – selv bruger jeg begge dele. Det vigtigste er ikke at fiske med for tyk line – og glem alt om nylonline. Ofte ser man, at der bruges meget tykke flettede liner, hvilket betyder yderlige linepres fra strømmen. En fletline på 0,10-0,15 millimeter er rigeligt, og så er det vigtigt at medbringe gaf eller net. Fisken følger ofte tungt med op, og først når den ligger i overfladen plasker den helt sindssygt. Dette er er helt klart det mest kritiske tidspunkt, så tag altid de pæne fisk med nettet.

UDSÆTNINGER: Igennem snart en hel del år er der udsat pighvar for fisketegnsmidlerne med relativ stor succes. Det lader til, at en del fisk forbliver lokalt og i udsætningsområderne kan der som regel opspores godt fiskeri. På fiskepleje.dk er muligt at holde sig orienteret omkring udsætningslokaliteter landet over.

HVORDAN? Landet over findes et utal af foreninger med udlånsbåde og joller, som gør det muligt for alle at komme til havs. Desuden findes et antal lystfiskerfartøjer som laver deciderede ture efter pighvar og slethvar. Til dem som er mere til fast grund, så fanges fiskene udmærket direkte fra kysten, specielt i foråret hvor en del fisk søger ind på meget lavt vand.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

LAKSETROLLING: I KØLVANDET PÅ PELLE KARLSSON

Pelle Karlsson med én ud af utallige store laks han har fanget siden 1987. Denne flotte fisk på 11,7 kilo fik han, da Fisk & Fri var ude for at fotografere og filme trollingtricks til fiskogfri.dk her i april.

 

Trollingguruen Pelle Karlsson har trollet laks siden det hele startede i slutningen af firserne – og han ved, hvad han laver. Vi har taget en snak med manden, der sammen med sin kammerat Olle Bussenius fra Team Garmin har landet intet mindre end ni laks over tyve kilo.

AF JENS BURSELL

 

– SÅ ER DER LAKS, råber Pelle, mens han med et rutineret tigerspring kaster sig over en af stængerne og gør modhug på en god fisk, som han rutineret fighter ind på bådsiden. – Det er en vildfisk denne her, siger han, mens jeg lynhurtigt snupper et foto, idet fisken er på vej ud over rælingen, og retur hvor den kom fra. – Alle fisk med fedtfinne er vildfisk, og de skal returneres her i Sverige, fortsætter han. – De er meget lette at kende, for alle de udsatte laks har fået klippet fedtfinnen. Dem kan man roligt tage uden at skade bestanden, men på trods af dette, er det sjældent, at vi tager mere end én enkelt madfisk eller to med hjem. Uanset hvor mange udsætningslaks vi fanger. Der er faktisk rigtig mange ture, hvor vi slet ikke tager fisk med hjem.

Fisk & Fri alias Martin Millinge og jeg, er taget med Pelle og hans kammerat Olle Bussenius på Hanöbugten efter nogle af de store vandringslaks, der er på vej mod Mørrum – samt alle de andre lakseelve, der ligger betydeligt længere mod nord. Og undervejs får vi en god snak om, hvordan det hele startede for Pelle, som over årene er blevet lidt af en levende legende blandt de skandinaviske trollingfiskere.

– Jeg har altid fisket, siger Pelle, der har været bidt af bacillen lige så længe han kan huskede. – Oprindeligt kommer jeg fra Listerlandet i Blekinge, hvor jeg sammen med min far fiskede efter alt, hvad der kan fiskes efter i Pukaviken – blandt andet gedder, aborrer og ål. Som årene gik, fiskede jeg mere og mere – og det endte med, at jeg blev erhvervsfisker. Mit job på Østersøen indebar, at jeg fiskede med alt fra garn og langliner til trawl, men i slutningen af firserne valgte jeg at skifte karriere. Jeg elskede at være på Østersøen, men det skulle være som sportsfisker og ikke som erhvervsfisker.

 

Pelle Karlssons trolling grej

 

Skipper på egen båd

– I 1988 købte jeg en seks meter lang trollingbåd, som jeg kunne udleve fiskedrømmene på i min fritid – samtidig med at jeg skiftede til et arbejde med at male og lakere. Så var det på plads, og sådan har det været lige siden. Jeg elsker at fiske efter laks her fra min båd – og jeg har det rigtig godt med, at det ikke er som erhvervsfisker.

– Allerede den første trollingsæson i 1987 lykkedes det at få meget godt hul på fiskeriet med laks op til 13-14 kilo – samt ørreder helt op til 8-9 kilo, fortsætter han. – Sammen med Olle Burssenius, Tommy Olsson og Arne Karlsson, var jeg blandt de første seriøse trollingfiskere i området. Dengang var fiskeriet meget mere kystnært, og det var især blink som Toby, Atom og Utö fra ABU, som vi brugte. Senere fik vi inspiration fra Amerika og begyndte også at fiske med blink som fx Northern King og Diamond King.

– Min første downrigger byggede jeg selv i 1989, og året efter begyndte vi at eksperimentere med spilende redskaber som fx Yellow Birds, indtil vi i 1995 gik over til rigtige store planerboards. Allerede omkring 1992-94 vil jeg sige, at vi var oppe i fulde omdrejninger med laksetrollingfiskeriet, og det har vi været lige siden, griner han.

 

Pelle bruger marineelektronik fra Garmin

Pelles båd er udstyret med topmoderne marineelektronik fra Garmin, der hjælper ham til at finde- og genfinde laksene. Bemærk temperatur gradienten til højre – det er sådan kurven skal se ud, når man finder de varmere bræmmer af vand i strømskellene, hvor laksene typisk står.

 

Kæmpelaksenes overmand

Allerede i 1994 fangede Pelle sin første 20 kilos laks, der vejede 24,47 kilo taget på et 30 grams Glimmi blink fra ABU. – Siden da er det sammen med Olle Bussenius blevet til ni laks over 20 kilo på de både, han har haft igennem tiden. Det bedste fiskeri havde vi helt klart i halvfemserne, men skal jeg fremhæve en sæson siden da, så må det være i år, hvor fiskeriet faktisk har været på højde med de gode gamle dage – især når vi snakker fiskeriet efter de allerstørste vandringslaks. Men det har også været en varm vinter, og det betyder ofte, at de laks der fanges, er større.

I dag er båden skiftet til en 24 fods Rucco, der er monteret med en 300 hestes Suzuki og masser af velfungerende marineelektronik fra Garmin. Hvordan marineelektronikken bruges til at finde laksene med vender vi tilbage med i en video, der vil være spækket med alle de vigtige detaljer du skal kende til for at have størst mulig chance for at finde laksene – samt selvfølgelig at få dem til at hugge.

Pelles fiskeår

– Jeg fisker med min trollingbåd efter laks hele året, fortsætter Pelle. – Vinter og forår er det primært vandringslaksene jeg går efter, og under disse omstændigheder fisker jeg flere af mine stænger højt i vandet – ofte helt op til lige under overfladen. Og det er tit her, at nogle af de bedste hug kommer. Omvendt forholder det sig, når vi fisker efter opvækstlaksene, som jeg fisker efter i samme område i perioden fra juli til engang hen på vinteren. Her skal fiskene ofte findes dybt på 60-100 fod med downriggerne, og det er tit på de lidt mindre agn i 6-7 centimeters klassen, at jeg får flest fisk. Omvendt forholder det sig med vandringslaksene, hvor det ofte er de lidt større skeer på 11-13 centimeter, der fanger bedst.

 

Pelle og Olle fra Team Garmin

Pelle og Olle fra Team Garmin har været et fast laksepar i mange år – og det er ikke småting de to herrer har landet fra deres både igennem tiden.

 

Den rette agn

– Hvad blink angår, så vælger jeg ofte mere neutrale farver i overskyet vejr – og de mere skrigende pangfarver i højt solskin. Det er også ofte pangfarverne, jeg finder frem, hvis selve vandet er uklart. Mit start set-up er ofte at fiske de fleste stænger med blink – spredt godt i forskellige dybder og afstande fra båden. På spørgsmålet om hans favorit blink, er svaret klart. – Jeg har ikke noget favoritblink. Den ene dag er det det ene, der virker – og den næste dag er det et helt andet blink i en ny farve, der fanger fiskene. Der er ikke andet at gøre end at eksperimentere med forskellige blink og farver hele tiden, for det er meget ofte det, der skal til for at få succes.

– Hvis der så ikke sker så meget, monterer jeg en enkelt stang med agnfisk – eksempelvis en brisling på et agnhoved. Og giver det bonus – eller sker der stadig intet – skruer jeg ofte op med flere agnfisk bag ved båden, for at se om det ændrer på antallet af hug. Mit førstevalg blandt agnfiskene er brisling – blandt andet fordi de er relativt lette at få fat i fra erhvervsfiskerne, hvor jeg håndplukker de bedste og mest intakte fisk som agn. Agnene fryses ind enkeltvis, så det er lette at få fri og agne op, uden at de tager skade, slutter han.

Dagen byder fortsat på masser af frisk luft samt en masse gode laksetips fra Pelle og Olle, som vi har filmet, så du kan få en guldgrube af viden serveret på et sølvfad. De finere detaljer i, hvordan de to trollingeksperter finder- og genfinder laksene med deres marineelektronik samt udnytter de forskellige fiskemetoder efter situationen, kommer du derfor til at høre meget mere om i en super spændende video, som vil blive publiceret på Fisk & Fri´s Youtube kanal i den nærmeste fremtid. Husk derfor at gå ind og abonner på Fisk & Fris YouTube kanal, så du automatisk får en notifikation, når videoen kommer op. Du kan også følge Fisk & Fris facebook eller nyhedsbrev, så du bliver notificeret, når videoen med Pelle og Olle er klar.

 

Endnu en storlaks til Team Garmin

Endnu en storlaks til  Pelle og Olle fra  det svenske Team Garmin.

 

 

Gratis VesselView Mobile fra Mercury

Foråret er kommet, og med det leveres VesselView Mobile ganske gratis med, når der investeres i en ny Mercury påhængsmotor på over 80 hk.

– Det er i den grad godt nyt til de danske bådejere, lyder det fra Jørgensen og Dahl i Greve, som forhandler produkterne fra Mercury i Danmark. -Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst at have VesselView Mobile ombord, specielt når der fokuseres på de sikkerheds- og miljømæssige aspekter samt pleje af sine sociale netværk under sejladsen.

VesselView er Mercury’s system, der via en kommunikationsenhed forbinder din smartphone med bådens motor, og samtidigt er opkoblet på en web-portal. VesselView Mobile virker både på iPhone og Android-enheder, og giver masser af hjælp til bådejerne.

Sikkerhedsmæssig gevinst

– Under sejlads vil brugeren opleve følelsen af endnu bedre sikkerhed, idet man altid kender motorens status, fortsætter Jørgensen & Dahl. – Skulle der opstå problemer kan fejlkoder nemt udlæses og med kortet i VesselView Mobile, er det nemt at lokalisere nærmeste forhandler, oplyse fejlkoder og derved få hurtig assistance.

Der er vel dybest set ikke noget værre end at løbe tør for brændstof, når man er på vandet? Den frygt fjernes med VesselView Mobile, idet både brændstofforbrug og -status kan aflæses løbende undervejs.

Og – fordi man altid kender motorstatus, er det endnu nemmere at planlægge service hos forhandleren på det tidspunkt, der passer bedst.

Med andre ord, bliver sejladsen i endnu højere grad præget af tryghed.

Mere miljørigtig

– Som allerede nævnt kan brændstofforbruget følges under sejlads, pointerer Jørgensen & Dahl. – Med den viden er der god mulighed for at finindstille motoren til maksimal ydelse og derigennem forbedre brændstoføkonomien yderligere. Jo mindre brændstof, jo bedre er det i sagens natur for miljøet.

Hurtig deling af oplevelser på FaceBook

Dejlige oplevelser med Mercury på vandet skal helt sikkert deles med andre. Med VesselView Mobile er det let og hurtigt at dele billeder, hastighed og andre motordata med vennerne på Facebook.

Overblik på mobilen

Når VesselView Mobile benyttes på mobilen, er der fuldt overblik med tydelige ikoner og menuer, som giver adgang til de vigtigste data på motoren. Dataene er afhængige af den enkelte motor-variant. Du får fx oplysninger om omdrejninger på motoren,  aktuel benzinstand i tanken, forbrugt benzin på turen samt hvor langt og i hvor lang tid, du kan sejle på resten af dit tilgængelige brændstof.

Motortilstand

Detaljerede oplysninger om motorens tilstand under sejlads gives med bl.a. data på brændstof og brændstof-flow, vandtemperatur, kølevand tryk samt detaljerede oplysninger om fejlkoder.

Skal du bruge hjælp, når du er på vandet, er der god hjælp at hente i appen, der viser kontaktoplysninger til forhandler, rutevejledning samt kort der viser forhandlerens placering. Der er selvfølgelig mulighed for at markere din favoritforhandler, så du hurtigt kan få oplysninger, slutter Jørgensen & Dahl.

Du kan se en introduktionsvideo her.

Vesselview Mercury

Med VesselView Mobile har man altid godt styr på motorstatus.

 

 

Vesselview mobilie Mercyry screenshot

Her vises det generelle overblik under sejlads med VesselView Mobile: Omdrejninger, brændstofforbrug & hastighed.