En bådejers værste mareridt må være at blive ringet op af havnefogeden eller politiet, som fortæller at hans båd brænder. Her får du uvurderlige viden om brande på både, hvordan de kunne have været undgået – samt hvad du bør vide om forsikringen, for at du er bedst muligt dækket.
AF MIKKEL ASKMAN JENSEN – PANTAENIUS
Der sker desværre en del bådbrande hvert år. Brandene er næsten altid voldsomt destruktive og forbundet med meget store skader. Selv en mindre brand, som slukkes hurtigt, kan give sodskader overalt i båden. De fleste både er bygget i glasfiber, hvor der anvendes polyester som bindemiddel til glasfibermåtterne. Polyester er et olieprodukt, som brænder rigtig godt, når ilden først får fat. Apteringen, som ofte er i træ, giver ligeledes hurtig næring til branden. Det betyder, at hele båden på ganske kort tid kan stå i flammer. Man må derfor fastslå, at en glasfiberbåd er særdeles brandbar. Derfor kræver det også en meget hurtig indsats fra brandvæsnet eller folk på havnen at redde båden. Ofte er båden overtændt på få minutter, og så står den ikke til at redde. Når båden er brændt ned til vandlinjen, synker den hurtigt.
Når først ilden har fået fat, sker der også hurtigt skader på de både, som ligger ved siden af. Ofte spreder ilden sig fra båd til båd på ganske kort tid, især hvis det samtidig blæser lidt. I disse tilfælde er en del af opgaven at bjærge de omkringliggende både for at begrænse ulykken.
Pantaenius
Efterforskning – hvad sker der efter branden på båden?
Når brandvæsnet har slukket ilden, og båden er blevet bjærget, begynder en større opgave med at finde brandårsagen. Det er politiet, som står for dette arbejde. De fleste brande opstår, når der ikke er nogen ombord. Derfor er det vigtigt for politiet at afhøre eventuelle vidner, som har set, hvor i båden branden er startet. Disse oplysninger er væsentlige, da de kan hjælpe med at udelukke en række mulige årsager.
Sagen bliver som udgangspunkt efterforsket af det lokale politi, som ofte rekvirerer hjælp fra Brandsektionen i KTC (Rigspolitiets Kriminaltekniske Center), der er uddannet i brandefterforskning. Mange gange får de også assistance fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), som bistår i brandundersøgelsen.
DBI tager sig af de tekniske spor. Hvis der findes genstande, som mistænkes for at være årsag til branden, sikres de og undersøges efterfølgende på laboratoriet. Her bliver der lavet forsøg og i nogle tilfælde rekonstruktioner for at finde ud af, hvordan branden har udviklet sig. Det kan f.eks. være en batterilader eller et dieselfyr, som er taget ud af båden.
Arnestedet til branden på båden
Den indledende efterforskning tager som regel udgangspunkt i at finde arnestedet, altså det sted hvor branden er startet. Herefter arbejder man videre med at finde den konkrete brandårsag. Er arnestedet i nærheden af kortbordet, kan årsagen være en kortslutning i eltavlen. Er det omkring batteriladeren, kan det være den, som har startet branden.
Arnestedet er typisk i det område, hvor båden er mest udbrændt. Det kan være svært at finde, da bådbrande udvikler sig hurtigt og meget voldsomt – nogle gange er der kun skroget tilbage. Man skal også tage højde for bådens indretning, apteringsdele og deres brandbarhed. Nogle materialer brænder hurtigere end andre og kan påvirke, hvordan branden har spredt sig. Kendskab til vindforholdene under branden er også vigtigt. Måske er båden brændt mere i styrbord side end i bagbord. Det kan give en idé om arnestedets placering, men det kan også skyldes vindretningen på tidspunktet.
Hjælp fra bådsagkyndige at finde brandårsagen
Politiets og DBI’s efterforskere er dygtige, men de har ikke altid detaljeret viden om både – og det er vigtigt, når efterforskningen begynder. Derfor assisterer forsikringsselskabets taksator eller en anden bådkyndig ofte politiet i forbindelse med brandundersøgelsen.
Taksatoren arbejder med både hver dag og kender deres opbygning samt indretning. Derfor kan han hjælpe politiet med at udpege placeringen af apteringsdele og tekniske installationer. Taksatoren har på forhånd sat sig ind i indretningen af den enkelte båd og medbringer fotos, så man kan se, hvordan forholdene var inden branden.
For politiet er det blandt andet vigtigt at få oplyst, hvor mange batterigrupper der findes, og hvor de er placeret. Også eltavlens placering, hovedafbrydere og andre installationer har stor betydning. Ofte er båden helt udbrændt, når den skal undersøges. Dæk og cockpit kan være brændt væk, og resterne ligger i en sort bunke sammen med den udbrændte aptering. Det gør opgaven vanskelig. Når genstande fiskes ud af asken, kan taksatoren fortælle, hvad de er, og hvor de har været placeret.
Brandundersøgelsen af båden
Undersøgelsen består i at fjerne de forskellige lag af brændt materiale, indtil man når ned til noget relevant. Det er et møjsommeligt og beskidt arbejde. Finder man f.eks. dørken uskadt, kan man udelukke, at branden er startet under den. Er køjebunden over batterierne intakt, er branden næppe startet i batterierne.
På den måde arbejder man sig langsomt frem mod arnested og brandårsag. De tekniske installationer bliver undersøgt nøje, efterhånden som man finder dem: Er batterierne skadede? Er kabler og forbindelser i orden? Var installationerne tændt eller slukket? Var hovedafbryderne slået til eller fra? Der er mange forhold, der skal afklares.
Besøg af brandhund på båden
Hvis der er mistanke om, at branden er påsat, kan politiet i nogle tilfælde rekvirere en brandhund. En brandhund er uddannet til at snuse sig frem til spor af brandbare væsker. Den arbejder på samme måde som en narkohund, der finder særlige stoffer. Finder brandhunden spor af brandbare væsker på dørken eller i en køje, indikerer det, at branden ikke er opstået ved en tilfældighed, men sandsynligvis er påsat. I disse tilfælde begynder en anden form for efterforskning, og bådejeren vil naturligvis blive grundigt afhørt.
I Danmark har man anvendt brandhunde siden 2014. I øjeblikket findes der tre uddannede hunde under Rigspolitiet. De bliver rekvireret til opgaver i hele Danmark og rejser rundt efter behov. Det tager omkring 1½ år at oplære en brandhund, og træningen begynder allerede som hvalp.
En brandhund skal kunne arbejde i krævende miljøer, og der stilles derfor store mentale og fysiske krav. Inden de bliver godkendt, gennemgår hundene en mentaltest, men også røntgenfotografering for at sikre, at ryg og hofter kan klare belastningen.
Undervurderer 12 volt på båden
Heldigvis er det kun sjældent, at brande er påsat. De fleste opstår i bådens el system. I en båd er installationerne ofte gemt under dørken, i motorrummet eller bag eltavlen, hvor luften er stillestående, fugtig og saltholdig. Det giver rust og korrosion i installationer og kabelsamlinger. Vi oplever mange dårlige eller hjemmelavede installationer – især på ældre både, hvor bagsiden af eltavlen ofte er én stor „ormegård“ af ledninger og tilfældige løsninger.
Nogle bådejere er meget kreative, når de skal tilslutte en ny kortplotter, lænsepumpe eller oliefyr. De finder en tilfældig rød og sort ledning med strøm og tilslutter apparatet uden at vide, hvad de laver. Ofte finder vi almindelige lampeledninger, når bådejere selv har forsøgt at fikse installationerne. Det går ikke!
I en båd skal man som minimum anvende 1,5 mm² ledning til belysning og mindre enheder. Til større enheder skal der som minimum anvendes 2,5 mm². Jo længere ledningen er, jo tykkere skal den være. Til motor eller bovpropel, som bruger meget strøm, er der helt andre krav – her anbefales det at tilkalde en fagmand. Mange tror, at 12 Volt er ufarligt, fordi man ikke får stød. Men det er Ampere og Watt, der afgør risikoen. En batteribank på 500 Ah svarer til ca. 6000 W – en kogeplade der hjemme bruger eksempelvis ca. 1200 W. Ved lav spænding som 12 V skal strømmen var høj for at levere tilstrækkelig effekt. En stor strømstyrke genererer meget varme. Er ledningerne for tynde til strømforbruget, kan de smelte og kortslutte – og så er en brand hurtigt i gang.
Billigt bådudstyr kan være brandfarligt
Det er blevet meget almindeligt at købe bådudstyr på kinesiske hjemmesider. Det kan være fristende, når man kan få et dieselfyr for under 1.000 kr. eller en batterilader til en brøkdel af prisen i Danmark. De fleste ved godt, at meget af udstyret er af dårlig kvalitet – men en del af det kan også være direkte farligt. Mange af de kinesiske el-apparater er ikke sikret mod salt og fugt og er derfor helt uegnede til brug i både. Rust og korrosion kan give dårlige forbindelser, som kan føre til kortslutning – og i værste fald en alvorlig brand.
Produkterne lever som regel ikke op til EU’s sikkerhedsstandarder og er derfor heller ikke CE-mærkede. Nogle producenter bruger desuden et falsk CE-mærke, der til forveksling ligner det europæiske. Det kinesiske CE står i virkeligheden for „China Export“ og er sat på produktet med vilje for at vildlede forbrugeren.
Forsikring ved brand på både
Hvis din båd får skader, fordi nabobåden brændte, er der en vigtig ting, du skal være opmærksom på. Mange tror fejlagtigt, at skadevolder (båden, som er skyld i branden) eller dennes forsikring skal dække skaderne. Det er forkert. Som udgangspunkt er det din egen kaskoforsikring, der dækker – også selvom du ikke har nogen skyld i branden. Har du kun ansvarsforsikring, er dine egne skader slet ikke dækket.
Skadevolder kan kun gøres erstatningsansvarlig, hvis det kan bevises, at han har handlet groft uagtsomt. Det er ikke nok, at han har brugt en lampeledning, da han installerede sin kortplotter eller monterede en billig batterilader fra Kina. Der skal være tale om en situation, hvor han har handlet så uansvarligt, at der var åbenlys risiko for, at der ville opstå en brand – altså tilsidesat al sund fornuft.
Brand i båden
Bådforsikring og brande på land om vinteren
Mange bådejere opsiger kaskoforsikringen, når båden kommer på land om vinteren. Det sparer penge, men indebærer en alvorlig risiko. Men – der sker lige så mange brande på land som i vandet. De fleste opstår, når der er tilsluttet landstrøm for at oplade batterierne. Derfor bør man altid være til stede, når dette skal gøres. Bådene står tæt sammen, når de er på land for vinteren. Det betyder, at en eventuel brand har langt større mulighed for at sprede sig fra båd til båd end om sommeren, når båden ligger på sin havneplads.
Der er heller ikke så mange mennesker på havnen om vinteren. Derfor tager det længere tid, før branden opdages, og der kan tilkaldes hjælp – og i den tid, der går, kan branden nå at udvikle sig voldsomt.
Tip om brandslukning i båden
De fleste har en pulverslukker ombord – samme type som mange har i bilen. Den er effektiv til brande i elektriske installationer og kan i øvrigt udmærket bruges til de fleste typer brande. Den fungerer ved, at pulveret kvæler ilden og absorberer varmen fra branden. Desværre ser vi ofte bådejere, som har slukket en lille brand ved at fyre en stor 3 kg pulverslukker af inde i båden. Bagefter er alt dækket af hvidt pulver. Pulveret giver omfattende skader overalt i båden og er meget vanskeligt at fjerne. Nogle former for pulver angriber også el installationer, hvor det skaber korrosion i elektronik og elektriske forbindelser. I nogle tilfælde betyder skaderne efter pulver, at forsikringen må totalskade båden, fordi rengøringsarbejdet og følgeskaderne efter pulveret simpelthen bliver for store. Disse „pulverskader“ kunne i nogle tilfælde være undgået, hvis der blot var tale om en lille brand.
Tænk dig derfor om, før du bruger pulverslukkeren. Hold hovedet koldt og vurder situationen:
- Hvad brænder?
- Kan branden slukkes med tæppe, vand eller andet?
- Ved brand i elinstallationer: Sluk for kontakter, hovedafbrydere og landstrøm, hvis det er muligt.
Du kan få rådgivning om bådforsikringen til din båd hos Pantaenius her.
