Helleflynderfiskeri er noget man pr. instinkt forbinder med tonsetungt grej. Men – vælger man det rette grej, venter der mange sjove timer med grej, der er markant lettere end det, som normalt benyttes. Følg med til Nordnorge.
AF SØREN BECK OG PEDER LICHTENBERG, FOTOS: GISLE K. SVERDRUP OG FORFATTERE
HELLEFLYNDERFISKERI er og bliver uforudsigeligt. Men – nogen gange finder man en melodi, som bare spiller. Og det gør Peder en af de første dage: – Et hurtigt blik på ekkoloddet afslører, at der er 15 meter dybt og sandbund. Per lægger båden i strømkanten, og vi starter vores perfekte drev langs en rende mellem nogle store skær med god fart.
Jeg kigger over på Søren, der allerede har kastet sin sandeel jig på langfart ud i det oprørte hav. Den specialbyggede Jaws stang bliver spændt maksimalt op og sender med et kontrolleret svirp kombinationen af 150 gram gummi, krog og metal med raketfart ud i de norske bølger. Efter få sekunder indikerer den slappe line, at jiggen har ramt bunden. Jeg strammer linen op, og begynder staks at arbejde jiggen tilbage i et jævnt svævende tempo for at få den maksimale arbejdslængde, få meter over helleflynder territoriet nede på sandbunden.
Tæt på båden kommer der et forsigtigt stød i stangtoppen, og jeg lader agnen svæve et par sekunder i strømmen, som i jævnt tempo lader den glide ud mod siden. En så voldsom provokation kan den interesserede rovfisk tydeligvis ikke stå for, og med et smæld bliver jiggen inhaleret. Jeg svarer kontant igen med et kraftigt tilslag, hvilket øjeblikkeligt sætter fastspole hjulet på overarbejde i et klassisk vuggende helleflynder udløb.
Per Jonasson og Peder med Per’s 35 kilos flynder – der huggede på en flourscerende gul sandeel.
Det vildeste helleflynderkamp på let grej
Helleflynderens urkræfter chokerer mig åbenbart stadigvæk. Men om det er det unormalt lette grej imellem mine næver, eller det er den skrigende, bremse, som gør mig lidt nervøs og sætter pulsen ekstra i vejret, er der ikke tid til at bekymre sig om. Jeg spænder den hårdt pressede bremse et par ekstra hak for at komme i kontrol.
Stangen bukker helt ned i håndtaget, og det brutale pres får stoppet fisken, der nu langsomt følger med til overfladen, og i et virvar af skum of vand kan Søren lande en flot helleflynder omkring 20 kilo. Den livlige fladfisk bliver straks afkroget og genudsat, mens jeg lamslået står tilbage – imponeret over den brutale råstyrke fisken lige har budt mig. Når man er vant til at være den, som bestemmer slagets gang på det kraftige havgrej, så er det fuldstændig vildt pludselig at opleve rollerne med modsat fortegn.
Jeg må simpelthen have mere, og kun to drev senere klipper endnu en fin helleflynder jiggen i spinstoppet få meter over bunden. Den giver en spektakulær fight på det lette grej, og gang på gang synger den opspændte fletline sin sang i vinden. Grejet er perfekt tilpasset – også til de to andre fisk til, som jeg får indenfor den næste time. Det er helt vildt så sjovt det er, at blive revet rundt af de primært mindre helleflyndere, at det tunge grej slet ikke bliver fundet frem i flere dage.
1) Per Jonasson udløser hugget fra en 35 kilos flynder med sin Savage Gear Sandeel …og sætter krogen perfekt i kæben på den smukke fisk. 2) Sandeel’en fungerer faktisk fint
uden en ekstra stingerkrog.
Hurtig helleflynder action på vej hjem
Næste gang, der for alvor er action under båden, er det Søren, der får fornøjelsen af at stå spændt for med en helleflynder på det helt lette grej: Båden kløver bølgerne med en ro, der afspejler dagens moderate, men alligevel underholdende aktivitet. Vi er på vej tilbage fra en fiskedag, hvor fiskeriet desværre ikke har givet nogle af de monstre, som Tromsø området ellers er kendt for. Vi har fået fire småfisk på 5-20 kilo på kastegrej med Sandeels i 70-200 grams klasse, som har været voldsomt sjove at fighte – og en dejlig afveksling fra det tunge og resultatløse fiskeri med de normalt så effektive 465 grams Cutbait.
For at se om vi kan få lidt let og hurtig action, beslutter vi at affiske et plateau bag endnu en af Tromsø Skærgårdens holme, hvor strømmen trækker strømhvirvler omkring med vores kastegrej, mens Peder fortsætter med de tunge jigs. En spritny 120 grams Sandeel i farven Sandeel ryger på, mens Per lægger båden for at justere dens drift i strømmen i forhold til bundforholdene. Jaws stangen svirper jiggen langt ud.
Peder ryger en smøg, ruller op og ned, og sludrer med Per, som er begyndt at fiske med en 200 grams Sandeel i Glow. Jeg har jiggen 20-30 meter fra båden, og pludselig kommer der et stød i linen. Jeg drejer to-tre hurtige omgange på hjulet, og sænker så stangen for at lade jiggen falde kontrolleret til bunden. BANG – stangen ryger op i et så kraftigt modhug som muligt for splitsekundet efter at blive flået mod vandoverfladen, idet fisken stryger af sted for en næsten blokket bremse. Min 8 fods stang er voldsomt presset, og står spændt som en flitsbue, imens jeg nyder at mærke, hvordan den sekund for sekund tapper flynderen for kræfter, alt imens den i bølgende bevægelser suser af sted hen over sandbunden. Og helt klassisk hugger den i et af de første kast på pladsen.
Dobbelthug af helleflynder
Fisken er efterhånden ved at være et stykke fra båden. Jeg vender mig om for at få de andre til at starte motorerne for en sikkerheds skyld. Men snydepelsen af en svenskerguide til Per har i mellemtiden set noget, der minder om en grå skygge, følge efter sin jig. Rutineret som kun en der lever af og for fiskeri, har han på helt klassisk ladet agnen falde mod bunden, og stoppet op et stykke nede, hvorefter det, der ganske rigtigt er en god fisk, har inhaleret den. Dobbelthug!
Nu står vi to med stænger spændt til bristepunktet og råber af Peder, som ikke kan gøre andet end
at sige, at da de går hver sin vej, må vi bare lægge fuld pres på. Bremserne bliver spændt lige en tand mere, og fisken for enden af min line følger efterhånden pænt med ind mod båden – dog stadig under store protester. Peder lader i bedste geddefisker stil sin store næve glide ind bag gællelåget på fisken, der nu ligger ved bådsiden og gylper mængder af tobis op så friske, at de næsten spræller. Uden den mindste tøven hiver han fisken ind over rælingen. Vand og helleflynderkrop vælter rundt i luften under fiskens store protester.
Ved fælles hjælp får vi den målt til 123-125 centimer, og den er i rigtig god stand, så den vejer nok 23- 25 kilo. Efter et par hurtige billeder sætter vi den ud i havet, hvor fisken for fuld fart stryger mod bunden. Pers helleflynder rumsterer stadig under båden, men også den er ved at være klar. Peder gentager sit gællegreb, og også denne noget større fisk flyver ind over rælingen i en fart. Solen sender sit sidste gyldne lys ned over os, mens vi måler den til cirka 135 centimeter og i den flotte foderstand den har, skyder vi vægten til cirka 33-35 kilo. De to gutter sætter sig med den sammen i det bløde aftenlys for at kunne holde styr på den, mens jeg tager billeder. Herefter får også denne fisk lov til at fortsætte sin vilde jagt på Tromsøs store flokke af tobiser og andet bytte.
Søren Beck med en smuk flynder, der tog en sandeel fisket på let grej.
Med det lette grej efter norske helleflyndere
Vores fiskeri med let grej efter helleflynder startede for alvor for et par år tilbage, og kulminerede sidste år med nogle fisk op til 50 kilo og en enkelt mistet i samme størrelse. Der lærte vi et par vigtige lektier, nemlig aldrig at bruge for tynd line, og altid kun de bedste stænger, der kan skaffes.
Med disse erfaringer i bagagen har vi de sidste år valgt at satse på hjemmebyggede stænger fra en af Skandinaviens bedste stangbyggere, Jacob Røssel. Klingerne er de sygeligt stærke og ubrækkelige kæppe fra Jaws. Hjulene er fastspolehjul med bremser, der kan tåle tæsk samt en bremsestyrke på7-10 kilo – nemlig Ryobi Applause og Okuma Raw fyldt op med WFT KG Strong i 0,18mm. Disse sæt har fungeret til mere end vores fulde tilfredshed.
De helt store helleflyndere har vi endnu ikke fået på det lette kastegrej, men man skal nok være et skarn over at beklage sig over fisk i 5-20 kilos klassen med fisk op til 50 kilo. Det virker som om, at traditionel jigdrift og –trolling giver større fisk, men når du nu har stået med det tunge grej en hel dag, så und dig alligevel at blive flået rundt på kastegrejet. Og – hvem ved – måske bliver du en dag den første til at fange en flynder over 100 kilo på målrettet kastefiskeri. Hvis altså ikke lige vi kommer dig i forkøbet…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle artikler om fiskerejse på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
