CASPER DYRET – STORFISK MED DISKRETION

Casper “Dyret” Christensen var en af de første danske vertikalfiskere – og han har over årene fanget en imponerende række af storfisk helt op til 10 kilo.

 

Casper ”Dyret” Christensen har levet under fiskemediernes radar i mange, mange år – på trods af, at han har været en af de vigtigste pionerer og storfangere inden for flere forskellige former for bådfiskeri gennem årtier – lige fra torsk og laks – til sandart. Her får du historien om Casper, hvis tilnavn ”Dyret” refererer til hans både, hvoraf de fleste har heddet – ja gæt selv.

AF JENS BURSELL

SKYGGERNE er så småt ved at blive lange, da vi mødes ved bådebroen langs bredden af et af Caspers favoritvande på Sjælland. – Kom ombord på ”Lille Dyret” griner han og gør plads, så jeg kan møve mig ud over kanten af broen og ned på den lille bitte snigerjolle, han har fået lavet specielt til vertikalfiskeriet efter sandart, som i næsten 15 år har været hans favoritfiskeri – lang tid inden. der var nogen danskere, som  overhovedet vidste, hvad vertikalfiskeriet gik ud på.

Vel nede i båden får jeg en kort introduktion til den lille jolles fortræffeligheder, og inden længe bevæger vi os lydløst ud over vandet trukket af hans frontmonterede elmotor. Blot tre minutters sejlads fra bådebroen stopper vi. – Lad os lige finkæmme dette område, for her plejer nemlig at stå en del fisk hen på aftenen, siger Casper, idet han lige laver de sidste indstillinger og finjusteringer på sit Garmin Live Scope, der som en organisk scanner finkæmmer vandet foran båden for alle tegn på fisk foran båden.

– De ny Panoptix og LiveScopes fra Garmin har revolutioneret mit fiskeri på søerne, for kombinationen af de to gør det markant lettere for mig at finde fiskene, se hvad jeg har under båden, sejle helt rigtigt ind over fisken – og få sænket agnen helt perfekt foran fisken, siger han. – Og – med den nye live-teknologi, er det også uhyggelig meget lettere at se fiskens reaktioner på agnen samt ens bevægelser med den, så det bliver meget lettere at lave de helt rette moves med den perfekte timing.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Benmærk den karakteristiske lodrette position indet gedden hugger. Havde det været en sadnart var den ofte kommet mere vandret og dianolant - og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd streg på LiveScopet.

Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30 monteret til downscan, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Bemærk den karakteristiske lodrette position idet gedden hugger. Havde det været en sandart var den ofte kommet mere vandret og diagonalt – og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd lodret streg på LiveScopet, men snarere en mere højrygget eller kugleformet silhouet. Senere i september 2020 vil du kunne se en video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor Casper demonstrerer sine teknikker, samt hvordan han indstiller og aflæser loddet under fiskeri efter gedde og sandart på søerne.

 

Bulls eye

Præcis, hvor godt man vil kunne pejle sig ind på de enkelte fisk med den nye teknologi, giver Casper et klasseeksempel på allerede ved den første fisk vi ser: – Forrest på den frontmonterede elmotors motortromle, har jeg monteret min LiveScope transducer, der er vinklet, så den peger og scanner frem foran båden. På en anden splitscreen, ser jeg et sidescan billede, så jeg også kan se fisk ude til siderne, forklarer han. – I det samme kan vi se en fisk dukke på LiveScopet cirka 25 meter foran båden 6-7 meter nede i vandet. Og netop fordi LiveScopets beams skyder parallelt med motorhovedet, som er over vandet, er det super let at visualisere præcist, hvordan han skal styre båden for at komme korrekt ind over fisken. Casper korrigerer bådens fremdrift med fjernbetjeningen til den frontmonterede, hvorefter han sænker farten og lader den glide med den rette vinkel helt perfekt hen over fisken. Simultant med at dette sker, kan vi se fisken glide ind på Panoptix transduceren, der står i downscan position, hvis billede ses på den anden skærm. Idet samme bådens fart dør helt ud er vi lige over fisken.

– Så er det nu, smiler Casper og dumper sit softbait – en Westin Twinteez – så vi kan se den dale gennem vandet på loddet lige ned cirka 75 centimeter over fiskens hoved. På både Panoptix og LiveScopet kan vi se, hvordan fisken stiller sig næste lodret under agnen med en viftende hale, mens den tydeligvis stirrer interesseret på agnen. – Det er en gedde, fortsætter Casper – det kan man se på den måde, de står lodret på. Det gør sandarterne meget sjældent. De står ofte mere roligt og vandret under agnen – og når de stiger til den, er det ofte mere skråt og langsomt i forhold til, når gedden angriber agnen. Gedden hugger dog ikke, så Caster trækker det sikret kort, som består i med små bevægelser stille og roligt at løfte agnen tættere og tættere mod overfladen. Gedden følger med 2-3 meter, og pludselig kommer hugget cirka 3 meter under båden. BANG – på tros af geddens beskedn cirka 3 kilo krummer stangen solidt sammen på den korte line, og kort tid efter vælter en ilter gedde rundt i overfladen indtil Casper for fat med et gællegreb og afkroger fisken, så den kan få sin frihed igen.

– Det er utrolig vigtigt, at transduceren er vinklet helt korrekt, for at man rammer fisken perfekt, understreger han. – Af samme årsag bruger jeg meget tid på at indstille vinklen, så jeg er 100 % sikker på, at fisken rammer lodret over ”0” punktet på downscanneren. På min lokale sø gør jeg det ved, at jeg har sænket en glasflaske med luft i en snor 1 meter over bunden. Den sejler jeg forbi på vej ud til pladsen, og finder den ved hjælp af et waypoint. Fordi den er fyldt med luft er den virkelig nem at se på loddet. Herefter bruger jeg positionen af denne under en smal 8 graders transducerkegle, til visuelt at justere den helt rette vinkel på min transducer og transducer pole, så jeg ved at transcuderkeglen går helt lodret ned igennem vandet i forhold til min transducerpole. Husk at folk i båden skal sidde det samme sted, som under praktisk fiskeri, mens kalibreringen foregår, for blot det, at en person flytter en meter i båden, kan ændre vægtfordelingen, så transducerkeglen rammer et par grader skævt ned igennem vandet – og det kan betyde meget for, hvorvidt du rammer helt præcist med din jig. Til netop denne kalibrering kan det være en fordel med en libelle på din transducerpole – eller en waterpas i båden. Det her er bare sindssygt vigtig!

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart.

Casper Dyret med en af sine utallige store sandart. Og der har været nogle vilde ture imjellem… I foråret fik han eksempelvis på en weekend sammen med sin søn Rasmus 12 over 6 kilo op til 10,5 kilo. Og det var ikke hans bedste weekend. Alle fiske bliver naturligvis genudsat.

 

Adrenalin suset fortsætter

At finde fisken på denne måde og se den hugge på skærmen er det ultimative kick. – Jeg er helt vild med det her fiskeri, griner Casper, der har dyrket det pelagiske softbaitfiskeri efter sandart gennem mange år nu. Når først fiskeriet kører, og man jævnligt ser fisk, man kan fiske til, er det som om, at tiden står stille og alt andet omkring en forsvinder. Ens øjne er simpelthen klistret til skærmen, og nerverne hænger helt udenpå hele tiden, når man med det samme kan se fiskens reaktioner på ens agn.

– Min søn Rasmus har det på samme måde som jeg, og vi fisker virkelig meget sammen – både her på Sjælland og mange andre steder i fx Sverige, der er målet for vores mange sandartture. For et stykke tid siden kom Rasmus ud for en ulykke, hvor han fik kraniebrud, og siden da har han desværre jævnligt haft fantomsmerter en række forskellige steder i kroppen. Det er fantastisk heldigt, at han overlevede, men smerterne er ikke rare at skulle leve med. Det eneste, der virkelig får smerterne til at forsvinde, er vertikalfiskeriet efter sandart, for det er så spændende og altopslugende, at han simpelthen glemmer, at han har ondt, når hans øjne er klistret til skærmen med fiskestangen i hånden.

Sandart på flimmeren

Inden længe er vi fremme ved den næste fisk. – Det her er helt klart en sandart, forklarer Casper. Den er klart mere højrygget at se på, når den ses på Livescopet, og når den glider ind under Panoptix´en tegner den som en meget mere rund, massiv og rød kugle end man ville se, hvis det var en gedde.

Vi sænker en jig ned cirka en halv meter over den. – Særligt til sandart er det super vigtigt, at bruge meget små og afdæmpede bevægelser med stangen, understreger Casper. – Ofte er det bare 5-10 cm nøk med lange pauser, der skal til at få sandarten til at hugge. Sandarten står længe og kigger på jiggen, som det er typisk for dem. Man kan tydeligt se, at den svømmer lidt frem og tilbage omkring agnen, mens den stiger uendelig langsomt tættere på den. Også her prøver Casper at tirre den ved langsom at nøkke agnen opefter, men det lykkedes desværre ikke i denne omgang. – Det er netop til disse sagte løft, at det er fedt at bruge Daiwas Viento low profile baitcasters, for de har en speciel tangent over spolen, der gør det muligt at tage agnen ind i små nøk – uden at dreje på håndtaget. Og det er jo super smart, når man samtidig skal styre elmotor og marineelektronik med den anden hånd.

Casper med en af hans mange store gedder taget fra "Lille Dyret".

Casper med en af hans mange store gedder taget fra “Lille Dyret”.

 

Storfanger gennem årtier

I takt med, at det bliver mørkere, ser vi tydeligt det klassiske fænomen på lodderne, hvor alger og zooplanton stiger mod overfladen – med bytte- og rovfisk lige i hælene. Vi får en del mindre gedder højt i vandet, og da det bliver mørkt, får jeg også en enkelt mindre sandart, som hugger cirka otte meter under båden. Desværre bliver vi overrasket af et gigantisk regnvejr, der sætter en stopper for fiskeriet tidligt på natten, men på vej ind mod bådebroen får jeg historien om Caspers mange år som storfanger.

– Jeg startede med at fiske som tre-fireårig i midten af halvfjerdserne, og til at starte med var det især molefiskeriet oppe ved Helsingør, som min far tog mig med på. Sidenhen udviklede det sig mere hen imod søfiskeriet, og her var det især de lokale søer og moser i Ballerup og omegn, der blev gennemfisket efter aborrer og gedder. Jeg fiskede også en hel del medefiskeri – blandt andet efter suder, og til sidst endte jeg sågar også med at fiske med i de dengang noget større medekonkurrencer, der blev afholdt rundt omkring i landet. Parrallelt med dette deltog jeg også på en del klubture – blandt andet på kutter – fuldstændig som det var helt klassisk for det blomstrende klubliv i firserne.

– Da jeg blev 15-16, begyndte jeg at blive meget mere seriøs omkring mit fiskeri, og i denne periode fiskede jeg rigtig meget sandart i blandt andet Bagsværd sø – typisk langsom dørg med woblere, fortsætter han. – Og – da jeg fik mit eget kørekort blev det også til mange langture til blandt andet Jylland med levende agn efter gedder.

– Da jeg var 17-18 år gammel fik jeg min første båd sammen med en der hed Henrik – en Shetland 540. Til at starte med var det mest trolling vi dyrkede, men vi fiskede også en del makrel i Øresund fra båden. Det var dog først, da jeg fik en ny båd selv – en Salmo 540 – at jeg for alvor begyndte at dyrke torskefiskeriet – og det gik forrygende. På den tid havde vi typisk i omegnen af 100 torskedage om året – og vi tog også mange spændende ture op i Kattegat, dengang der stadig var noget at fange der – blandet havkatte på vragene. Jo vi fangede rigtig mange store fisk fra ”Dyret 1” i de år. Senere fik jeg en Orca, der meget originalt kom til at hedde ”Dyret 2”.

Casper med sin PFB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

Casper med sin PB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.

 

Champangnefiskeri på Apataki

– Et par år senere begyndte vi at opdyrke torskefiskeriet i Østersøen med stor succes, afslører han. – Først gik det meget langsomt, og vi havde en del rekognosceringsture uden de helt store resultater. Vi havde hørt rygterne om de mange store torsk ved Apataki-knolden fra erhvervsfiskerne, men vi brugte flere år på rent faktisk at finde den. Til sidst lykkedes det – og det gjorde det, fordi vi så en turbåd fange en stor fisk ved noget, der mindede om en tilfældighed. Herefter finkæmmede vi området, og pludselig en dag sammen med min fiskeven Jakob Lindberg fandt vi fiskene. Efter den dag havde vi et helt vildt fiskeri med fisk op til 29,6 kilo samt en dag med hele 37 målere over ti kilo og 7 fisk over 20 kilo. I flere år fangede vi to mand på båden lige så mange stortorsk som en hel turbåd typisk fangede på en vintersæson, så der var virkelig gang i fiskeriet. Den største fisk jeg fik ud for Stevns vejede 29,3 kilo. Op igennem halvfemserne havde jeg også en mindre charterbåd med Carsten Gilder, hvor vi sejlede med lystfiskere i Øresund, men til sidst blev det lidt trættende ikke at komme til at fiske selv, så det valgte vi at droppe til sidst.

Havfiske og trolling pioner

Lang tid inden det nordnorske havfiskeri for alvor blev kendt i midten-slutningen af firserne, tog Casper og Jakob på en masse langture for at opdyrke det nordnorske havfiskeri. – Det første år hev vi cirka en måned ud af kalenderen og drog nordpå, hvor vi havde et fantastisk fiskeri efter blandt andet kæmpestore sej i Saltstraumen.

– I midten og slutningen af halvfemserne trollede jeg også virkelig meget med de gamle Ballerup-drenge i Hanøbugten og Pukaviken efter vandringslaks – og I samme periode fiskede jeg også meget i Väneren med udgangshavn fra Åmål – efter ørred og indsølaks. Bland andet fik en flot ørred på 7,5 kilo, husker jeg. Og ude i Hanøbugten blev det til laks op til 17,3 kilo fra Dyret. I starten af nullerne droslede jeg dog kraftigt ned for trolling- samt havfiskeriet.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskerie3t, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskeriet, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.

 

Vertikalfiskeriets spæde start

– I starten og frem mod midten af nullerne begyndte jeg så småt at eksperimentere med vertikalfiskeri efter sandart og havde allerede fra starten rimelige gode resultater, der ansporede mig til at forfine og opdyrke fiskeriet endnu mere. I starten var det mest drivende vertikalfiskeri, hvor vi efter hollandsk forbillede typisk fiskede med agnfisk monteret på fireball krogsæt. Det var typisk inde på lidt lavere vand over 4 – 6 meter det foregik, og vi fik rigtig mange fine fisk på denne måde. Senere omkring 2008 begyndte vi mere og mere at fiske med softbaits, der har den fordel, at de er lettere at arbejde med til præcisionsfiskeri på lidt dybere vand, fordi de er mere strømlinede og derfor synker hurtigere, hvorved det bliver lettere at ramme bulls eye på fisken. Det var på dette tidspunkt, at vi for alvor begyndt at lægge vores energi over dybt vand efter de pelagiske sandart. I dag bruger vi udelukkende agn vertikalt om vinteren, hvor der tit skal lidt ekstra duft til for at lokke de mere træge vinterfisk til at hugge.

– Som stang bruger jeg typisk en Westin W6 vertikalstang – kombineret med et Daiwa Viento hjul, som nævnt ovenfor. Som hovedline bruger jeg typisk 0,14mm flet om dagen og 0,18mm flet om natten. Jighovedet er typisk omkring 40 gram, så jeg kommer hurtigt ned. Som forfang bruger jeg typisk 0,60mm fluorocarbon om dagen og 0,80mm om natten. Tyndere forfang giver klart flere fisk, men øger også risikoen for at miste dem, slutter Casper, hvis PR på sandart og gedde i skrivende stund er hhv. 10,0 og 14,3 kilo. Men – når man hører om hans vilde planer for næste år, så er det ikke usandsynligt, at disse rekorder får et hak opad på et tidspunkt…

Du kan høre meget mere om Casper Dyrets vertikalteknikker – samt hvordan han bruger sin marineelektronik i en ny video vi kommer med på fiskogfri.dk og Fisk & Fris youtube kanal inden for den næste måneds tid.

 

 

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med "moving-hook effect" for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen "Geddefeber" eller se vores video med Casaper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med “moving-hook effect” for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen “Geddefeber” eller se vores video med Casper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.

 

Daiwa Viento

Caspers favorithjul hedder Daiwa Viento, fordi man med den øverste tangent på baitcasteren kan køre agnen ind i små nøk – med den samme hånd, der holder stangen. Det betyder, at den anden hånd altid er fri til fx styring og justering af loddet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FISHING BEYOND – HAVFISKERI DER FLYTTER GRÆNSER

Emil Engelbrecht med en flot lubbe på 6,8 kilo fra Det Gule Rev.

 

Det Gule Rev byder på et fantastisk spændende fiskeri efter blandt andet store torsk, langer, sej og lubber. Og – jo længere ud man kommer, desto bedre samt mere uberørt bliver fiskeriet. Vi er taget på havtur med det gode skib Sally, der med sin strømlinede konstruktion og 2 x 250 heste på hækken, når ud til fiskepladserne på under den halve tid af, hvad det normalt tager. Og det betyder mere fisketid på de bedste og mest jomfruelige pladser.

AF JENS BURSELL

SOLEN er lige stået op over Nordsøen, og vi er allerede adskillige sømil ude over det blikstille hav, der ligger fladt som et stuegulv – badet i de første solstråler. Vi sejler ubesværet 25 knob svarende til 45 km/t ud over havet, og på trods af den høje fart, kan man næste ikke høre hverken motor eller vibrationer i båden. Det føles lidt som at suse ud af motorvejen i en Mercedes, og det er ikke en ringe følelse, når man ved, at det ikke er asfalt med spændende og næsten uberørte fiskepladser, der ligger under båden.

Efter et stykke tid stopper vi omkring 50 kilometer nordøst fra Hanstholm. – Der er en virkelig god stime makreller, lad os lige tanke op med agn, siger vores skipper Emil, mens vi gør klar med makreltakler og mindre pirke.  – De står cirka fem meter nede siger han, og næsten simultant med oplysningen om den rette dybde, kan vi mærke de første makreller på forfanget. Et splitsekund efter føles det som om, at der er fuldt hus, og inden længe vælter vi makreller ned i den dertil indrettede agnbrønd eller ”livewell”, der er forsynet med en solid iltpumpe, så makrellerne kan holde sig levende og friske, indtil de skal bruges som agn.

Ombord på Sally er der god plads til at seks man kan fiske komfortabelt uden at gå i vejen for hinanden.

Ombord på Sally er der god plads til at seks mand kan fiske komfortabelt uden at gå i vejen for hinanden.

 

På vraget

Lidt senere er vi fremme ved det første vrag, og er klar til at sænke vores takler ned. To af os fisker med pirk og ophænger, og to af os fisker med makreller, for at se, hvad der spiller bedst på dagen. Jeg er afsted med mine gode venner Ulrik, Elmer og Niels – og vi kan næste ikke vente med at komme i gang.

– Ofte skal vragene lige fiskes lidt i gang, før der for alvor begynder at ske noget, siger Emil. – Det er som om, at fiskene ofte starter med at være lidt sløve, men når først der er fanget én fisk – og så én til, så er det ofte som om de vågner lidt op og nærmest bliver tirret af, at de andre fisk hugger – måske fordi de ikke vil gå glip af noget.

Der sker da heller ikke så meget i det første drev over vraget, så vi tager et til. Her går det lidt bedre, og inden længe får Emil den første fine fisk – en flot lubbe på omkring de fem kilo med helt perfekte farver. – Lubbens flotte og gyldne farver minder lidt om en smuk sandart i solens første stråler, tænker jeg mens jeg venter på hugget. Pludselig rykker det lidt i stangtoppen, og jeg giver et resolut modhug, resulterende i fast fisk. Til at starte med rykker den fint igennem, men hurtigt kan jeg mærke, at det blot er en mindre fisk, der har taget min ophænger – og kort tid efter viser en torsk sig i overfladen.

En flot lange taget af Emil Engelbrecht på et af hans mange gode vragpositioner.

En flot lange taget af Emil Engelbrecht på et af hans mange gode vragpositioner.

 

Et fantastisk lubbefiskeri

Det første vrag kommer, som Emil forudsagde, aldrig rigtig i gang, så vi fortsætter til en position lidt længere ud.  – Så er det nu drenge, råber Emil, da vi er over det næste vrag og sænker vores takler ned. Og nu er fiskene for alvor ved at vågne op.

Blot et øjeblik efter vi har sænket ned, får Niels et godt hug på sin makrel, der bliver fisket på et smart tandemtakel, som Emil har udviklet netop til dette fiskeri. Fisken kæmper godt – og efter en fin kamp dukker en smuk lubbe op i overfladen.

– Det smarte ved taklet vi bruger er for det første, at det er let at binde, når musikken spiller – og det er vigtigt, hvis ikke man skal miste fisketid på at fumle for meget rundt, når først der er godt med fisk under kølen. For det andet kan man justere placeringen af den styrende krog, så den passer perfekt til agn af varierende størrelse, hvilket gør det muligt at placere den bagerste kroge helt ude ved halen hver gang, hvilket normalt giver den bedste krogning.

Niels, Elmer og Ulrik med hver deres flotte lubber taget ombord på Sally.

Niels, Elmer og Ulrik med hver deres flotte lubber .

 

Catch and release på havet

Mens Emil forklarer alt om supertaklet begynder de andre også at få fisk, og inden jeg ser mig om, er der fleks på tre af stængerne omkring mig. Solen bager, vandet er stille og livet er herligt. I løbet af det næste stykke tid får vi masser af fine fisk – både lubber, langer og torsk. Men – der er også en del af dem, der ryger retur.  – Vi ønsker ikke at belaste fiskepladserne alt for hårdt med vores fiskeri, så vi har den regel ombord, at vi så vidt muligt genudsætter alt under tre kilo og over ti kilo, for på den måde at skåne bestanden så meget som muligt, siger Emil.

Fiskeret fortsætter med at være godt det meste af dagen, hvor vi både fanger, lander og genudsætter så mange fisk, at vi næsten ikke kan få armene ned. Vi er derfor godt trætte af sol og tovtrækkeri med fisk, da vi kommer hjem til vores hyggelige hostel – La Ola i Hanstholm. La Ola ligger i gåafstand fra havnen, og der er en super hyggelig stemning, der minder meget om et backpackerhostel. På terassen kører musikken, hvor vi nyder en øl i solens sidste stråler – og når det bliver mørkt, kan man fortsætte festivitas i de fede opholdsrum indenfor sammen med de andre gæster, som tæller alt fra fiskere og folk på gennemrejse – til hardcore surfere, der bare venter på den næste store bølge. Og dem kan der være en del af, når det blæser heroppe nordvestpå…

Så er det bare med at få fisket!

Så er det bare med at få fisket!

 

Fishingbeyond

Emil Østergaard Engelbrecht, der er skipper på Sally og indehaver af fiskeguidefirmaet Fishingbeyond, har fisket med arme og ben siden han var tre år gammel.

– Jeg har de sidste par år fisket utrolig meget på havet, fortæller han. – Det startede på Øresund, men i takt med, at fiskeret er blevet ringere og ringere her – med mindre og mindre fisk, så har jeg i de senere år fokuseret meget på at opleve suset fra det vilde havfiskeri i andre områder. Her har det i sær været Nordsøen, der har stået for skud – og det er efterhånden blevet til virkelig mange timers gode oplevelser med store torsk, langer, lubber og sej ude på det Gule Rev samt de mange suveræne vrag, der ligger derude. Og – så er det også blevet til en del fiskeri i Kroatien efter tun, I Nordnorge efter især store torsk og sej – plus en masse andre fede havfiskeeventyr til blandt andet USA.

Emil med sin PB torsk fra Det Gule Rev på 14,5 kilo

Emil, der er skipper på Sally, med sin PB torsk fra Det Gule Rev på 14,5 kilo

Sally

– Vores båd Sally, der er lavet solid i 5 mm aluminium, har vi fået specialdesignet i samarbejde med Svendborg Yachtværft, forklarer Emil. – På trods af, at der er tale om en lang, strømlinet og åben centerkonsolbåd, så er selve skroget i kategorien lukket båd, fordi skroget er fyldt med skumplast. Båden er således helt synkefri. For os er det af allerstørste vigtighed, at sikkerheden er 100% i top, når man fisker ude på Nordsøen så langt fra land, som vi gør.

– På hækken sidder der to 250 HK motorer, så vi er altid sikre på at kunne komme hjem hurtigt med 25 knob i timen – selv hvis vi skulle være uheldige, at den ene motor bryder sammen. Det, at båden sejler så hurtigt, er en storfordel, for det gør, at transporttiden er 2-2,5 gange hurtigere end normalt, hvilket – når man fisker langt ude på Nordsøen – kan betyde flere timers ekstra fisketid på eksempelvis en ti timers tur. Det, at båden er lynhurtig er dog også en stor fordel i forhold til sikkerheden, fordi vi altid vil kunne reagere prompte på eksempelvis en uventet stormmelding, så vi kan komme hurtigt og sikker i land. Lige nu er båden helt åben, men vi er i gang med at få lavet en kaleche til den ene side, så der er lidt mere læ for skumsprøjt, når vi for alvor giver den gas gennem bølgerne i hårdt vejr.

– Sally, der er 34 fod, er udstyret med alt tænkeligt navigations- og sikkerhedsudstyr samt diverse sikkerhedsgodkendelser. På marineelektronikfronten har vi de nyeste apparater fra Garmin – inklusiv plotter, AIS og Radar. Hertil kommer to håndholdte VHF radioer samt SART og IPIRB nødpejlesendere. Alle ombord bærer CO2-redningsveste, og der er også flydedragter og/eller tørdragter til lystfiskerne afhængig af årstiden og personlige præferencer. Sally er desuden udstyret med en oppustelig CO2-nødflåde, så du kan roligt regne med, at sikkerheden er i top, når du tager på tur med Fishingbeyond, understreger Emil, der er uddannet erhvervsskipper med rettigheder til at sejle med op til 12 personer.

Emil Engelbrecht er på trods af sin beskedne alder en erfaren skipper. Og han ved lige præcis, hvor han skal finde fiskene.

Ombord på Sally er der god plads til at seks man kan fiske komfortabelt uden at gå i vejen for hinanden.

 

Store fisk i fokus

– På mange både går man efter at fange så mange fisk som muligt – fx mindre torsk. Her går vi typisk mere målrettet efter at komme langt ud på de uberørte spots, hvor der er større chancer for mere specielle eller store fisk. Pt er båres bådrekorder følgende: Lange – 15,0 kilo, torsk – 14,5 kilo, sej – 11 kilo, lubbe – 6,8 kilo og tun 300 kilo.

Sally sejler charter hele året, og det koster 7500 kroner for en dag for hele båden, hvor der er plads til fire lystfiskere ud over besætningen, som altid tæller skipper + gast. Du kan læse meget mere om vores fiskeri på Fishingbeyonds hjemmeside.

Du kan også følge Emil og Sally på facebook  og instagram.

Emil Engelbrecht med en flot lange taget ombord på Sally på Det Gule Rev.

Emil Engelbrecht med en flot lange taget ombord på Sally på Det Gule Rev.

 

Emil Engelbrecht fighter rutineret endno en storfisk op fra det produktive Gule Rev.

Emil Engelbrecht fighter rutineret endnu en storfisk op fra det produktive Gule Rev.

 

Med dette takel kan Emil justere længden af taklet ved at skubbe stopknuden ved enkeltkrogen op eller ned. Trekrogen i enden er monteret i en lang ophængerløkke.

Med dette takel kan Emil justere længden af taklet ved at skubbe stopknuden ved enkeltkrogen op eller ned. Trekrogen i enden er monteret i en lang ophængerløkke. Du kan lære at binde det fede takel på din næste tur med Sally.

 

Emil med en flot sej taget ombord på Sally.

Emil med en flot sej taget ombord på Sally.

 

Klar til dagens fiskeri med Fishingbeyond ombord på det gode skib Sally.

Klar til dagens fiskeri med Fishingbeyond ombord på det gode skib Sally.

 

 

NY VIDEO: Sådan fanger du torsk på jigs og softbaits

Det lette fiskeri med jigs og softbaits efter torsk er både sjovt og underholdende – samt et fiskeri, hvor alle kan være med. Vi er taget en tur på Øresund med Jacob Weile og Jørgen Harreby fra Team Daiwa, som afslører, hvordan du får mest ud af dit torskefiskeri med jigs. Glæd dig en en dejlig dag på sundet med fleksede klinger og torsk på dækket – samt en masse uundværlige staldtips, der vil gøre det lettere for dig at fange torsk på det lette grej, næste gang du skal på havet.

Hvis du ikke allerede abonnerer på Fisk & Fris youtube kanal kan vi varmt anbefale dig at gøre det nu.

 

MAKRELFISKERI FOR ALLE

Der er ingen tvivl om, at makrellen er kommet – og det er lige nu, du skal ud og opleve den vilde action med en af vores aller stærkeste sportsfisk – kilo for kilo. Her får du en miniguide til makrelfiskeri fra båd.

AF MARTIN MILLINGE

MAKRELLEN er en super spisefisk – fed samt velsmagende, og mulighederne for at udfolde sine gastronomiske evner er langt fra begrænsede. Ud over dette, er makrellen også en fisk for alle, i alle aldre. Men hvordan får man så fat i denne fantastiske fisk?

Hold det enkelt! Det er det bedste råd jeg har. Makrellen er en hurtigsvømmende rovfisk, der hugger på alt hvad der minder om et let bytte. Den bruger ikke tid på at overveje byttet, da de som regel kommer i store stimer, så det er survival of the fittest.

På en god sommerdag her i slutningen af juli, havde jeg taget lidt let grej og min datter, Augusta, på 6 år under armen, og teamet op med min gode ven, Jakob, der er den stolte ejer af en Campion 542 Explorer. Vi stævnede ud fra Skovshoved havn, og satte kursen mod området omkring Ungdomsøen.

Et par gode råd

Når man fisker fra båd og bruger ekkolod til at lokalisere fisken, så husk på et par enkelte gode råd.
For det første har makreller en tendens til at følge i hinandens fodspor. Med det mener jeg, at når du først har mødt en stime på et spot, er der store chancer for, at en ny stime kommer igen på selvsamme spot. Makrellen er en pelagisk fisk, der svømmer i de øvre vandlag. Så som udgangspunkt, skal man kigge efter stimer af fisk, i den øvre halvdel på ekkoloddets skærm. Man finder ret ofte stimer ved bunden, men der er store chancer for det er andre fisk – f.eks. sild eller torsk.

Lad være med at jage stimerne! Det er i min optik spild af både tid og benzin. Selvfølgelig giver det en lidt mere aktionpræget dag på vandet, men mit råd til småbådsfolket er, at søge nogle områder af med skrænter/render og se om fisken trækker i det område. Når man er stødt på flere stimer inden for kort tid i et lille område, ankrer man op lige i udkanten af det, så man driver i retning af hvor man mødte stimerne.  Vi fandt fiskene i en gammel sejlrende i Øresund, og ankrede op på 10-14 meter, og drev så ud over 18-21 meter ved at give masser af ankertov. Der lå vi så og ventede på, at fiskestimer væltede forbi. Det tog en lille smule finjustering af vores plads, før vi fandt det helt perfekte spot, men derefter gik det stærkt.

1.Sildestykket monteret på longshank krog. 2. Kuglebly 3. Makrel der kommer ind fra siden og hugget. 4. Makrellen der fighter og blyloddet der troligt følger med.

1. Sildestykket monteret på longshank krog. 2. Kuglebly 3. Makrel der kommer ind fra siden og hugget. 4. Makrellen der fighter og blyloddet der troligt følger med.

 

To metoder, samme koncept

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er lige så mange måder at fange makrel på, som der er hollandske bomtrawlere i danske farvande, men de metoder vi kørte med, er nok af de mest simple man kan bruge fra båd.

Vores rig bestod af to set- ups:

– Et superlet jighoved på 5 gram eller mindre, en lang smal sildestrimmel samt en stinger trekrog i str. 10.  Dette var monteret på en 7’ 2-8g UL stang med et str. 1000 hjul med 0.08 fletline.

– Et 20 grams kuglebly monteret på hovedlinen, med en lille svirvel efter. Derpå blev der bundet ca. 1,5-2 meter FC line i 0.25 mm og en longshank krog med et sildestykke ”flettet” på. De blev monteret på helt almindelige kystspinnestænger i 9’ 7-21 gram. Sidstnævnte set-up, fungerede lidt som en downrigger i strømmen. Stængerne sad i stangholderne i siderne og passede sig selv. De blev primært sat i 8-10 meters dybde. Man kunne se de to rigs på ekkoloddet, og det var derfor nemt at styre dybden på dem.
Fordelen ved dem begge er, at de kan passe sig selv. Jig-rigget kan både fiskes passivt og aktivt. Vi fiskede dog primært aktivt med dem, da det gav os en chance for at øve os på den sagnomspundne teknik, kaldet ”makrelnyk”.

Fiskeriet – sådan gør du

Makrellen tager agnen – hurtigt, vildt og sjovt. Fisker man med det lette grej, og det behøver ikke at være UL, så er det noget af det sjoveste fiskeri, man kan få i Øresund. Makrellen er en lille fisk, men er bygget på ren rå muskelmasse – tilsat den samme proteindrik, Arnold Schwarzenegger bruger – skulle man tro. En makrel kan hurtigt hive nogle gode mængder line af hjulet, medmindre du står med et pirkesæt i den tunge klasse. Det er i hvert fald sjældent jeg griner så meget under fiskeriet, som jeg gjorde den dag, og der er sikkert også en bremseskive eller to, der er lidt trætte i vores hhv. str. 500 og 1000 hjul.

Set-up´et med kugleblyet er jo forklaret, og behøver ikke yderligere uddybelse. Jig-rigget var tæt på lige så simpelt. Det er selvfølgelig et rig, der kan kastes ud, og det gjorde vi også. Det er så her, man har to valgmuligheder. Enten at lade det ligge og blive båret af strømmen, eller at fiske det aktivt. Det lette set-up gjorde også, at det havde en lige så stor chance for at ramme bunden, som at jeg bliver krænket over navnet på en is. Jeg praktiserede primært det aktive fiskeri. Det er ikke raketvidenskab med spinstops, speedspins eller at ramme den rigtige dybde. Det handler i bund og grund om, at have grejet i vandet, når fiskene er der. Ligner det, og endnu bedre, lugter det af fisk – Ja, så hugger makrellerne altså.
Det er sket, at fisken er fundet, men at de bare ikke er i hugget. Dette er en ret atypisk adfærd for makreller på disse breddegrader, og det sker som regel kun, når de selv er byttet i en jagt. Ofte ser man enten sæler eller marsvin i området, og så kan man lige så godt stoppe. Så er makrellen skræmt. Nyt spot – nye stimer.

Makrellerne står i store stimer i den øverste halvdel af vandsøjlen. Stimen starter lige omkring de 3m og fortsætter helt ned til knapt 13m. Altså en stime på næsten 10m i højden. På bunden ses en mindre stime, som typisk kunne være småsild eller småtorsk.

Makrellerne står i store stimer i den øverste halvdel af vandsøjlen. Stimen starter lige omkring de 3m og fortsætter helt ned til knapt 13m. Altså en stime på næsten 10m i højden. På bunden ses en mindre stime, som typisk kunne være småsild eller småtorsk.

 

Flådfiskeri

Af andre metoder jeg kan nævne, er der selvfølgelig altid flådfiskeriet. Det er typisk også noget med sild, hornfisk eller makrel på krogen under den lille prop i vandet. Det er dog en metode, jeg ville vælge, hvis jeg fiskede fra land, eller hvis vi havde en grum chummaskine ombord.

”Makrelpirken” med makrelforfang efter. Dette er også en klassiker af de helt store. Forfanget imiterer små rejer eller småfisk, og fiskes gerne hurtigt igennem vandet med det notoriske ”makrelnyk”, der får forfangets små kroge til at hoppe og danse, og ligne små forvirrede byttedyr. Til dette skal det nævnes, at makrellen er en voldsom god fighter når det er ”én-til-én”, men den er en elendig teamplayer, når det kommer til at fighte flere på samme makrelforfang. De mangler ligesom noget taktik og kommunikation om, hvilken vej man skal trække. Det svare lidt til at nogle står og skubber i hver ende af en bil, og derved går det sjove lidt af. Skal man bare ud og have fyldt fryseren, er makrelforfanget et konge redskab.

Det gode makrelfiskeri fortsætter typisk til en gang her i august, så det er om at komme på vandet og prøve lykken. Det behøver ikke at være på det åbne hav, da makrellerne er yndede gæster i diverse fjorde rundt omkring i landet. Er der en sejlrende og lidt strøm, så er makrellen der også. Knæk og bræk.

Hvidovres Sport Marts 2021

 

Her ses det lille jighoved samt stingeren i str. 10 monteret på et smalt konisk sildestykke. Silden er skåret sådan, for at få det til at flakse lidt i strømmen. Jeg bruger primært stykker fra den nederste halvdel af silden, da det har den lyseste farve, og derved skinner mest i vandet.

Her ses det lille jighoved samt stingertrekrogen monteret på et smalt konisk sildestykke. På dette takel er krogen lidt for stor, det er en str 8 – str 10-12 er bedre. Silden er skåret sådan, for at få det til at flakse lidt i strømmen. Jeg bruger primært stykker fra den nederste halvdel af silden, da det har den lyseste farve, og derved skinner mest i vandet.

 

STORE MAKRELLER – LET OG ENKELT

Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.

 

Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.

AF ANDREAS AGGERLUND

VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.

Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…

– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.

De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.

– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.

– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.

JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.

– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.

EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.

Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.

Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.

TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…

GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.

 TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når

Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.

 

 

CFC-bait

Æblet falder ikke langt fra stammen

Jonathan Holm Nielsen med sin flotte 6,2 kilos havørred taget på trolling.

 

Det er så skønt, når ens hobby kan deles med den nærmeste familie. Min søn Jonathan er opvokset med fiskestangen, siden han var ganske lille, og gennem tiden har han derfor været med på mange fisketure. Følg med på en af de ture, som man bare aldrig glemmer.

AF ANDREAS HOLM NIELSEN

– Vi har tidligere fisket gedder og sandart, hvor der også er faldet et par gode fisk af til min søn og hans legekammerater. Vi deltog bl.a. i Dansk Brakvandscup ved Stege forrige år, hvor sønnen blev Champion i Juniorrækken med flere fine landede gedder, så han er vant til det med en fiskestang.

– Sidste år havde jeg knægten med på fjordfiskeri efter havørred fra båd, og det blev da også til nogle fine havørreder i mindre str. til ham og jeg – dog ingen store… I vinter viste jeg billeder til min søn af laks og havørred i XXL, som jeg tidligere har fanget, og det vakte straks stor interesse. Jeg fik derfor at vide, at det ville han da også meget gerne fange. Jeg måtte så berette om, at dette fiskeri både krævede tid og dygtighed, men samtidig skulle vind og vejr også gå op i en højere enhed for, at det kunne muliggøres, når vi skulle ud og trolle på det store hav fra vores fem meter båd.

Morgenstemning på trollingbåden

Groft sølvtøj på hjernen

– Disse XXL sølvfisk har siden ligget og luret i baghovedet på knægten som et ”must try”. Til sidst kom dagen, hvor der lige pludselig var en åbning med næsten ingen vind og højtryk, som også passede ind i familieplanerne. Bil og båd blev hurtig pakket, og en sen aften susede vi 400 km mod Møn med vores båd bagefter. Vi ankom midt om natten for at sove nogle få timer i bagagerummet, inden vækkeuret ringede kl. 03.30. Grejet blev læsset i båden, og denne blev bakket i vandet ved 4-tiden. Vi fik iklædt os ordentlig påklædning og redningsveste, hvorefter vi var klar til at sejle ud på eventyr på det store vand. Det var stadig mørkt, og jeg kunne mærke spændingen fra sønnen, som ligeledes havde ”sommerfugle i maven”, så vi fik hurtigt fisket en masse vand igennem.

– På et tidspunkt sidst på eftermiddagen får vi endelig et fint hug, og akkurat som man tror forløsningen kommer, og det det hele går op i en højere enhed, så viser der sig en mellem stor torsk. Men sønnen tog det nu meget pænt, selv om man jo altid håber på det bedste. Vi får trollet videre til det næsten bliver mørkt uden hug fra disse ”store sølvfisk”, og efter over 12 timers fiskeri samt 15 timer på vandet, er vi endelig i havn igen. Vi er lidt trætte, men vi er ved godt mod og sultne på mere!

Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.

Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.

 

Det store hug

Den næste dag fisker vi ikke så lagt fra land, og vi har hørt om flere fine fangst fra min kammerat, som har fisket der dagen før. Der er nogle bølger, da vi sejler ud, som dog lægger sig i løbet af dagen.

Knægten når at blive lidt søsyg og hænge lidt med hovedet pga. træthed i løbet af morgenen, som dog meget hurtigt glemmes efter nogle timers fiskeri, da forløsningen endelig indtræffer. Han får nemlig et rigtig godt hug med efterfølgende udløb. Fisken er helt fri af vandet, og jeg er derfor ret hurtig klar over, at det er en stor ørred vi har fat i.

Med rystende ben, men med sikker hånd får Jonathan fightet den store fisk til båden, som dog ikke vil følge med. Til sidst efter en spændende fight får jeg dog nettet den store fisk med jubelråb fra os begge. Klimaks er nået. Vi får yderligere en super flot ”sølvfisk” til undertegnede, som naturligvis er mindre end knægtens. Vi fisker yderligere nogle timer uden flere hug, som dog ikke betyder noget, da vi har fået præcist, hvad vi kom efter. Ved 15-tiden takker vi af for denne gang og sejler i havn.

– Det, der fungerede for os, var overfladefiskeri med sideparavaner, og vi benyttede os af de nye Kinetic Anti-kink sinkers i 30 og 50 gram kombineret med kompakte Jebo Herring Glitter blink fra Kinetic i pink, hvid og sølv. Mon ikke jeg kan lokke knægten med en anden gang? – Det tror jeg vidst nok.

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

SEJSJOV PÅ NORDSØEN

Langt til havs findes en masse spændende fiskepladser der, når de en sjælden gang besøges af havfiskere, disker op med store oplevelser. Sejltiden derud er normalt lang, men det er der lavet om på med det nye skib M/S Sea Hawk. Fisk & Fri har været et high-speed smut på Nordsøen med.

AF DAVID NIELSEN

FARTEN BLIVER TAGET AF BÅDEN, og straks står en flok forventningsfulde lystfiskere klar ved rælingen med deres fiskestænger. Bag roret betragter skipper Mikael Jensen koncentreret plotteren og ekkoloddet. Vi nærmer os målet for dagens første fiskeplads, og allerede før vi rammer de eksakte koordinater, afsløres nogle store plamager på ekkoloddet. – Det der er byttefisk – formentligt sild og det andet her er stimer af sej, der er på jagt, fortæller han. Mikael lægger båden tilrette og i samme sekund at signalet for fiskeri lyder, sendes en stribe pirke og ophængere ned i dybet på deres fiskemission…

VEJRUDSIGTEN OP TIL TUREN har ikke set for god ud, og at komme på fisketur på Nordsøen bare fordi man har bestilt en tur, er ikke noget man skal tage for givet. Vind og bølger er en faktor, der hvert år sætter en stopper for mange ture – og på mange af de ture der gennemføres, kræver forholdene sine ofre til søsygen. Det kan være en barsk oplevelse for landkrabber at tage på fisketur på havet, men omvendt er det også herude langt fra land, at de rigtig store oplevelser venter.

Michael Thomsen med en stor sej, der sætter udstyret på en hård prøve.

Michael Thomsen med en stor sej, der sætter udstyret på en hård prøve.

Vi befinder os ombord på katamaranbåden M/S Seahawk, og er sejlet ud fra Hirtshals. Den oprindelige plan for dagens tur var at starte i området, der kaldes for buketten og derefter sejle sydvest på til den nordlige del af Det Gule Rev. Men vejrguderne vil os det anderledes; op ad dagen vil vinden tage til, og så er denne plan ikke realiserbar.

Buketten er et område, hvor der ligger flere vrag nærmest op ad hinanden, og vragene er jo som oaser, der har en magnetisk tiltrækning på både fisk og havfiskere. Lystfiskerkutterne, der er hjemmehørende i Hirtshals, vil normalt bruge tre en halv times sejlads på at komme ud til denne plads, og for at kunne gennemføre en tur herud med disse både, skal vejret være fornuftigt.

Men Seahawk er ikke som de andre både – og dette giver en meget større fleksibilitet. Båden er bygget til at sejle stærkt, og det er netop en del af konceptet bag rederiet Sea Service Express – at sejlads til fiskepladserne foregår i high-speed. De 20 sømil herud har vi tilbagelagt på en time og ti minutter. Når bølger, vind og strøm når et stadie, hvor fiskeri bliver umuligt, sadler vi om og sejler i »læ« af kysten. Så det, at båden kan sejle stærkt, selv i hårdt vejr, gør at vi kan gennemføre dele, af de planer og ønsker vi havde til turen, og så tilpasse resten efter de aktuelle forhold.

En flok glade havfiskere med en stribe flotte sej taget fra Seahawk.

En flok glade havfiskere med en stribe flotte sej taget fra Seahawk.

MIKAEL KOMMER UD PÅ DÆKKET og fortæller os, at der er 80 meter dybt, men at stimerne med sej står mellem 20 og 50 meter over bunden. Det gælder derfor om enten at stoppe sin pirk under nedfiringen og så arbejde sig nedefter meter for meter, eller at sænke pirken helt til bunden og så hurtigt få den trukket lidt op i vandet. Allerede inden alle mand har fået søsat deres pirke, står den første fisker med en stang, der flexer helt ned i håndtaget.

Det spreder sig nærmest som en steppebrand, og hurtigt står de fleste og sveder i deres flydedragter, mens de kæmper med de mørkegrå torpedoer i dybet. Én for én kommer fiskene til overfladen, bliver gaffet og halet indenbords. Det er flotte sej, og de fleste vejer mellem seks og ti kilo. Hurtigt får de første fisk følgeskab af flere i baljerne, og dette er sådan en start på en havtur, som man kun tør drømme om. Om smilet er størst hos skipper eller de ombordværende lystfiskere, skal være usagt, men det hele går op i en højere enhed, og så kan man ikke være andet end glad over hele linjen.

John Pedersen, der normalt fisker letspin efter havørreder i Odense Å, har sit hyr med en stor fisk for enden af linen. Selvom han for nyligt landede en drømmehavørred på over fire kilo, er han imponeret over kræfterne hos den fisk, han nu står overfor. Bølgerne tager uafbrudt til i størrelse og foruden at kæmpe med fiskene, skal der også kæmpes for at holde balancen. Det er svært at få fisken op, når den ene hånd hvert andet øjeblik skal bruges til at holde fast i søgelænderet.

Skipper Mikael Jensen i dyb koncentration for at få lagt Sea Hawk millimeter præcist over vraget.

Skipper Mikael Jensen i dyb koncentration for at få lagt Sea Hawk millimeter præcist over vraget.

Leonard Muys, der i dagens anledning er medhjælper ombord, træder til og giver John noget støtte, så han kan få fisken op. Fisken kommer indenbords og John præsterer nok dagens største smil, da vægten stopper ved ni kilo. Ude i stævnen står Ole med sit tredje hug. Han har allerede fanget én sej plus en doublé. Fisken har taget et godt udløb, og det er med møje og besvær, at han får drejet en omgang på hjulet, der nærmest knager under det hårde pres. Jeg spørger ham om hjulet har kapituleret, men han svarer, at det nærmere er ham selv der er færdig. Sveden springer frem på hans pande og med et forpint udtryk i ansigtet får han langsomt overtaget i kampen. Efter, hvad der nok for Ole selv føles som en evighed, kommer der tre store sej til overfladen.

Der er fuldt hus på forfanget med de to ophængere og pirken. Efter dette tovtrækkeri tager Ole en velfortjent pause. Nede agter vælter fiskene ind i en jævn strøm og Michael Sørensen står for sin andel af fiskene. Han klager lidt over ømme arme, mens han poserer for kameraet med to flotte sej i otte kilos klassen, men øjeblikket efter er han i gang med fiskeriet igen, og inden længe er en ny fight i gang. Da vi er færdige med det andet drev henover samlingen af vrag, tager vi et gruppebillede på agterdækket af folk med deres bedste fangster. Det er lang tid siden, at alle har været på en tur, hvor hele holdet fanger store fisk.

I COCKPITTET strømmer tonerne fra Gasolin klassikeren »Rabalderstræde « ud af højtalerne, og dette nummer kan ikke være mere velvalgt som soundtrack til det der sker ombord. Mens Kim Larsens røst fylder luftrummet, står skipper Mikael og skraldgriner, mens han filmer ud gennem ruden. Udenfor er Lars Karlsen spændt for med et sandt eksprestog af en fisk, der vælger sin egen køreplan. Men de er to om at bestemme og Lars trækker det længste strå. Op kommer endnu en stor fisk, men denne er lige en tak større end de andre, og med sine 11,5 kilo ender den med at blive dagens største.

Når man rammer stimerne af storsej, er der ikke plads til mange fisk i hver balje.

Når man rammer stimerne af storsej, er der ikke plads til mange fisk i hver balje.

Ganske som lovet, tager vinden til i styrke, og vi bliver kastet rundt på båden. Samtidigt driver vi så hurtigt, at det er svært at styre fiskeriet. Skipper ringer op og meddeler, at vi sejler tættere på land for at fortsætte med torskefiskeri over forskellige stenbanker.

Båden får godt med gas, og vandet hvirvles op som i en fontæne i hækbælgen. Selv i høje bølger er det behageligt at sejle i høj fart med M/S Sea Hawk. Efter tre kvarters sejlads kan vi fiske i knap så oprørte vande og slappe af med torskefiskeri på lettere grej. Det er fantastisk at kunne gennemføre sådan en fisketur, på en dag hvor alle andre både enten ville have aflyst turen – eller havde været nødt til at holde sig tæt på land hele dagen.

DET BLIVER SPÆNDENDE at følge Sea Hawks bedrifter i fremtiden. Mikael Jensen, der er ejer af- og skipper på båden, er en mand med mange gode ideer. Han har selv været med til at designe båden, som han har fået bygget i England.

Han blev trigget af, at det normalt skal tage så lang tid at sejle ud til Det Gule Rev for at fiske. Derfor har han valgt en båd, der kan sejle stærkt, for at tilbyde et alternativt koncept til det eksisterende. Den normale servicefart med M/S Sea Hawk er 20-25 knob. Med denne fart kommer man hurtigt ud til fiskepladserne og får meget mere effektivt fiskeri på en dag. Den høje fart under sejladsen, giver også større fleksibilitet på turen, hvilket gør, at man kan prøve positioner af som andre både ikke ville have mulighed for at kunne nå. Blandt Mikaels fremtidsplaner er ture til vrag, der ligger langt ude i Nordsøen samt ture til det dybe vand i Norskerenden. Og så pusler han også med idéen om at udruste båden til trollingfiskeri, og fiske laks i forårsmånederne med udgangspunkt fra Klintholm og Bornholm.

PÅ TUR MED SEAHAWK

Får du lyst til en havtur i ekspresfart, så se mere på www.sea-service-express.dk eller på Sea Hawks facebook side. Kontakt Mikael Jensen på: seaservice@live.dk eller telefon 22 40 73 48.

 

Friluftsland

 

M/S Sea Hawk er en katamaran, der skyder en servicefart på 20-25 knob. Dette gør, at man hurtigt kommer ud til fiskepladserne og får mere fisketid på en dagtur.

M/S Sea Hawk er en katamaran, der skyder en servicefart på 20-25 knob. Dette gør, at man hurtigt kommer ud til fiskepladserne og får mere fisketid på en dagtur.

NY VIDEO: SÅDAN FANGER DU RØDSPÆTTER

Martin Hubert, som er en af de dygtigste havfiskere i Europa, er til daglig skipper på turbåden Fyrholm fra Spar Lystfiskeri. Vi har været et tur på Øresund med ham for at lære, hvordan man fanger rødspætter. Her kan du blandt andet lære alt om, hvordan du finder rødspættepladser ved brug af moderne marineelektronik. Vi gennemgår også alt, hvad du skal bruge – lige fra grej, takler og agn til alle hemmelighederne ved det praktiske fiskeri. Og så fanger vi også lige et par flotte rødspætter selvfølgelig! Glæd dig til en superinspirerende video, der øjeblikkeligt vil give dig fiskefeber. Får du lyst til selv at tage på rødspættetur, så kan du booke ture via bl.a. sparlystfiskeri.dk

Filmen er sponsoreret af Spar Lystfiskeri

Film: Martin Millinge og Jens Bursell. Klippet af Martin Millinge

PIGHVAR – KONGERNE AF GRUSBANKERNE

Pighvar og slethvar er ligeså efterstræbte med fiskestangen, som de er skattet på middagsbordet. Småbådsfiskeriet efter disse glubske fladfisk er både udfordrende og yderst vanedannende, men det er ikke altid lige til. Her giver Nikolaj Kolding give dig et grundigt indblik i kunsten at fange de store flade.

AF NIKOLAJ KOLDING, FOTO: LARS LAURSEN OG NIKOLAJ KOLDING

BÅDEN VUGGER BLIDT i efterdønningerne fra en forbipasserende sejlbåd, men ellers ligger Sundet fladt, og der er ikkemeget at sætte en finger på. Luften er lun, himlen er blå og de stormundede fladfisk – hvarrerne, er helt på toppen og meget sultne.

Min makker og jeg får med jævne mellemrum kontakt med kongerne af den grusbanke, vi ligger og driver over. Vi har været på vandet siden dagens først lys, da grundstenen til en god dag på hvarrerne består i frisk agn. Og da det ikke lykkes os at skaffe tilstrækkeligmed store tobis aftenen inden, har vi måtte ty til friskfangede makrel som agn – og de er nu en gang lettest at fange i gryet og skumringen.

HVARFISKERIET går hurtigt hen og bliver temmelig vanedannende. Det er faktisk lidt som med blankfisken på kysten: Man sætter pris på hver eneste fisk – og det er svært at komme på en smukkere fisk end pighvarren. Når den store plade kommer op i farver som er en tro kopi af bunden, den netop har forladt, bliver man lige benovet hver gang – og et fladt hav med dertilhørende solskinsvejr gør ikke oplevelsen ringere.

Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.

Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.

TILBAGE PÅ GRUSBANKEN er der pludselig kontakt. Som et lyn fra en klar himmel forplanter der sig nogle tunge træk i stangen. To sekunder senere kvitterer jeg med et kontrolleret tilslag. Der er fast fisk, og der hersker ingen tvivl og hvilken! En fin slethvar kommer til overfladen efter en fight som måske ikke går over historien, hvilket er helt normalt, men glæden er ikke desto mindre stor, for de hænger trods alt ikke på træerne. Fisken bliver dagens sidste og vægten sniger sig et stykke over kiloet.

Da klokken passerer 14, og vi trods alt har fornøjet os selv med flere timers hvarfiskeri, har vi fået nok. Vi søger imod havnen og en velfortjent vaffelis. nemlig været godt over gennemsnittet og flere flotte fisk har ramt dørken.

PIG- OG SLETHVAR lever en anonym tilværelse på havets bund. Vidste man ikke bedre, så ville man i mange tilfælde ikke ænse deres tilstedeværelse. Men tag ikke fejl. Der findes pig- og slethvar næsten overalt i danske farvande, fra Vestkysten til Bornholm.

De har fået et ry for at være lumske og til tider ualmindelig svære af få i hugget, hvilket også kan være tilfældet. Men dette skyldes dog ofte, at mange gennem tiden har satset forkert og fisket de forkerte steder på de forkerte tidspunkter. Fiskene vandrer nemlig meget mellem dybt og lavt vand – og med lavt vand menes ankel dybt.

Derfor kan det selvsagt være en udfordring at lokalisere fisken i forhold til årstiden, tidspunkt på døgnet og fødeudbuddet. Fiskeriet bliver i første omgang interessant i forårsperioden, hvor fiskene trækker ind efter at have opholdt sig i dybet vinteren over. Efter endt gydeperiode i den tidlige sommer træffes de i sensommeren og efteråret mange steder. Det er typisk i områder med rige forekomster af tobis eller anden fødefisk i den rette størrelse. En hvar er bestemt ikke kræsen og selv halvstore fisk som småtorsk, sej og hvilling, skal ikke føle sig sikre på havets bund.

Pighvarrens favoritføde er topbis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.

Pighvarrens favoritføde er tobis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.

SOM DEN BAGHOLDSJÆGER hvarren er, ligger den som oftest halvt nedgravet i enten grus eller sand i en camouflagedragt, der falder fuldstændig i med omgivelserne. Når byttefisken passerer, klapper fælden, og den suges ind i hvarrens voldsomt store mund, uden chancer for at slippe væk.

Mens de på den jyske vestkyst kan bryste sig af at fange de største pighvar i Danmark direkte fra kysten, så fungerer fiskeriet i de indre danske farvande helt klart bedst fra drivende båd på dybder op til 15 meter. Det handler langt hen ad vejen om at finde frem til steder, som er ideelle for bagholdsangreb på især tobis.

Skrænter, render og knolde, hvor der løber en god strøm, som fører byttet ind foran snuden på hvarren er i reglen et sikkert hit, men også deciderede banker med de rigtige bundforhold kan være gode. Hvad de bedste bundforhold i virkeligheden er, virker til at være af meget lokal karakter. Både det fineste sand og hårdt grus virker. Beretninger fra UV-jægere, som trods alt har øjne under vandet, lyder på, at fiskene nogen steder kun opholder sig ekstremt koncentreret på gruspletter, hvor det andre steder syntes ligegyldigt.

STRATEGIEN FRA JOLLE eller småbåd bør i starten være at få fisket noget bund af, indtil man finder fiskene. Dette gøres bedst ved at fiske med tre-fire stænger spredt ud. Er jeg alene på vandet, er mit set-up ofte én stang lige ned i både styr- og bagbord eller alternativt stævn/agter. 30-40 meter bag båden fisker jeg desuden et ekstra takel.

Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.

Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.

Er der en makker med, så fisker vi hver vores side med to stænger. En af stængerne fisker jeg altid i hånden, men det er ærlig talt mest for underholdningsværdien; det er nemlig fedt, når hugget forplanter sig i stangen.

Under hvarfiskeriet er det ikke som ved almindeligt fladfiskeri en fordel at arbejde med taklet. Faktisk giver det de bedste resultater, hvis taklet fiskes helt jævnt og gerne med en god fart. Bådens afdrift er derfor en meget vigtig faktor, og det må gerne gå væsentligt stærkere, end når man fisker fx rødspætter.

Den ideelle hastighed på drevet er 0,7-1,2 knob. Er hastigheden på afdriften under 0,6 knob, kan det langt bedre betale sig at dørge med en fart omkring én knob. Det er vigtigt ikke at blive ukoncentreret, også selv om der er gået længe uden fisk. Hold godt øje med stængerne hele tiden. Lige så snart hugget falder, sætter du et waypoint på din plotter, og først derefter tager du stangen. Til tider kan fiskene ligge så koncentreret, at du kan sejle tilbage til dit mærke og bedrive noget som minder om bulefiskeri.

Et godt eksempel på dette oplevede jeg en augustdag sidste år, hvor vi tre mand havde fisket 3-4 timer uden fisk. Pludselig var der fisk i et nyt område, og i løbet af to timer fik vi 15 slethvar og fire pighvarrer – alt sammen inden for et område på 50 x 50 meter med en høj koncentration af tobis.

Nikolaj Kolding med et par fine hvarrer.

Hvarrerne er trods deres dvaske udseende glubske rovfisk. Pighvarren er klart den mest forslugne af de to, men slethvarren kan også snildt tage en tobis. Her ses Nikolaj Kolding med to flotte slethvar.

AGN, TAKEL OG GREJ er væsentligt. Selve taklet er i realiteten meget simpelt, og om der fiskes med lod eller en pirk betyder ikke det store. Det er dog en fordel at bruge noget, som ikke arbejder i strømmen, så stangspidsen ikke bevæger sig – eksempelvis et rørformet lod.

Loddet monteres i en glidebom, og herefter bindes en svirvel med et 120-140 centimeter forfang af 0,40 nylon. Der kan også bruges fluorocarbon, da det er noget stivere og giver lidt mindre kludder. Nederst på rigget monterer jeg et størrelse 2 spinnerblad i en bøjle samt to-tre perler efterfulgt af et to-krogs takel. Forrest er en størrelse 6 enkeltkrog og efterfølgende en størrelse 10 trekrog. Nogle har forsøgt sig med trollingblink foran fungerende som en »flasher«, hvilket ikke skulle forværre fiskeriet.

I mit fiskeri holder jeg det simpelt og fokusere i stedet på agnen, som er ekstrem vigtig. Selvom hvarren er lidt af en grovæder, er der visse agn, som fungerer meget bedre end andre.

Mange fisker med sildestrimler, hvilket sikkert er mest fordi, de er nemme at skaffe. Sild fanger fisk, men er langtfra ligeså effektivt som mange tror.

STORE LEVENDE TOBIS vil altid være den bedste agn – især på dage med svag strøm. Det næstbedste alternativ er frisk-frosne tobiser, som også fisker fint. Herefter kommer 25 centimeter lange strimler af makrel. Brug det fede rygstykke af fileten med masser kød på – og kun fra friske makreller.

Selv små pighvar på 30 centimeter, kan på et splitsekund sluge en sådan strimmel, så vær ikke bange for størrelsen, selv om det virker en anelse bombastisk. Hele agnfisk af sild, brisling, hornfiskyngel kan også benyttes.

I langt de fleste tilfælde føles hugget som et tungt jævnt træk, der af den mindre erfarne godt kan forveksles med et bundhug. Når man har oplevet det nogle gange, er man dog sjældent i tvivl om, hvad der sker i dybet, for der findes nemlig ingen andre fisk, som hugger sådan. Dette betyder også, at det er nemt at hive rigget væk, når ising eller fjæsing med sine karakteristiske smånip uundgåeligt signalerer, at de er ved at kaste sig over agnen.

HVIS STANGEN FISKES PASSIVT i stangholderen, vil hugget ved ni ud af ti hug gange registres ved, at stangen bøjer svagt. Når fisken suger agnen ind, ligger den nemlig typisk bare passivt og nyder sit måltid. Af samme årsag kan jeg godt lide at bruge temmelig bløde stænger. Faktisk så er en almindelig kyststang på 8- 9 fod mere end velfungerende. Derudover bruger jeg også lette trollingstænger, som har den perfekte bløde aktion.

Om man foretrækker multi eller spinnehjul er en smagssag – selv bruger jeg begge dele. Det vigtigste er ikke at fiske med for tyk line – og glem alt om nylonline. Ofte ser man, at der bruges meget tykke flettede liner, hvilket betyder yderlige linepres fra strømmen. En fletline på 0,10-0,15 millimeter er rigeligt, og så er det vigtigt at medbringe gaf eller net. Fisken følger ofte tungt med op, og først når den ligger i overfladen plasker den helt sindssygt. Dette er er helt klart det mest kritiske tidspunkt, så tag altid de pæne fisk med nettet.

UDSÆTNINGER: Igennem snart en hel del år er der udsat pighvar for fisketegnsmidlerne med relativ stor succes. Det lader til, at en del fisk forbliver lokalt og i udsætningsområderne kan der som regel opspores godt fiskeri. På fiskepleje.dk er muligt at holde sig orienteret omkring udsætningslokaliteter landet over.

HVORDAN? Landet over findes et utal af foreninger med udlånsbåde og joller, som gør det muligt for alle at komme til havs. Desuden findes et antal lystfiskerfartøjer som laver deciderede ture efter pighvar og slethvar. Til dem som er mere til fast grund, så fanges fiskene udmærket direkte fra kysten, specielt i foråret hvor en del fisk søger ind på meget lavt vand.

 

Hvidovres Sport Marts 2021