Ishøj Sportsfiskerklub Junior festival 2020

Syntes du, at fiskeri, socialt samvær og grejpræmier for mere end 10.000 kroner lyder tiltrækkende? Er du samtidig mellem 10 og 16 år gammel, så er Ishøj Sportsfiskerklubs juniorfestival lige noget for dig. Festivalen løber af stablen til efteråret fra d. 31. oktober til 1. november under mottoet fiskeoplevelser, samvær og masser af hygge. Fisk & Fri har taget en snak med Mark Nedergaard, som er en af personerne bag juniorfestivalen. Og med den entusiasme, som Mark udviser, skal deltagerne nok få et brag af en weekend.

AF TUE BLAXEKJÆR

Ideen til juniorfestivalen opstod, da Mark og et par andre medlemmer af Ishøj Sportsfiskerklub sad og snakkede om deres egen juniortid. – Hurtigt stod det klart, at de hver især havde haft nogle superfede oplevelser, da de i sin tid selv deltog i den nu hengangne juniorfestival arrangeret af Sorø Lystfiskerforening, fortæller Mark. – I løbet af kort tid udviklende snakken sig fra, hvad der engang var, over det vi burde lave til helt konkrete planer, hvorefter et ”nyt” juniorarrangement var født.

– Der er allerede er send indbydelser ud til fiskeklubber i hele landet, fortsætter Mark. – Skulle en forening mod forventning ikke have modtaget en invitation, må den ansvarlige for juniorafdelingen meget gerne rette henvendelse til mig på nedergaardmark@gmail.com, så skal han nok sørge for at al relevant information om festivalen vil blive fremsendt.

– I Ishøj Sportsfiskerklub er vi så heldige at have en campingplads som nabo, og for at det ikke skal være løgn så ligger campingpladsen på en lang tange som går ud i Ishøj Havn, hvilket i praksis betyder, at der er førsteklasses fiskevand lige ved døren, afslører han. – Det er ingen hemmelighed, at der hvert år fanges mange og store havørreder samt brakvandsaborre i den helt grove kaliber fra netop campingpladsen. Alle deltagere skal sove på campingpladsen, og det er ikke mange steder, at man har et førsteklasses fiskeri mindre end 25 meter fra, hvor man sover.

 

Ishøj Sportsfiskerklub Junior festival 2020

Søfiskeri

– Foruden fiskeretten på campingpladsen råder Ishøj Sportsfiskerklub også over St. Vejle Å, som nok er det fiskevand i Danmark, hvor chancen for at fange en aborre over to kilo er størst, fortsætter Mark. – Åen ligger mindre end 300 meters gang fra campingpladsen og klubhuset.

– Udover åen og campingpladsen kan der fiskes i Tueholm og Vallensbæk sø, fortsætter han. – I søerne er der karper, fredfisk, gedder og aborrer. Dem som ønsker at prøve kræfter med disse søer vil blive fragtet til og fra søerne i bil.

– I jægersøen som grænser op til Ishøj Havn, kan der fiskes efter aborre, gedder, skaller samt brasen. I den forbindelse nævner Mark, at der i havnen og fra campingpladsen ofte er et fint fiskeri efter både skaller og brasen. Som oftest er vandet i havnen meget ferskt, og fisk som normalt kun forbindes med ferskvand, stortrives faktisk i havnen. Køge Bugts brakke vand samt udløbet af St. Vejle Å er med til at gøre hele området rigtigt attraktivt for lystfiskere, idet der er en artsrigdom uden lige. Af arter i området kan nævnes aborre, skalle, brasen, gedde, havørred, rimte, karpe, suder og ål.

En tur på Køge Bugt

Der også være mulighed for at komme ud på Køge Bugt i båd, hvor der skal fiskes efter havørred, siger Mark, og fortsætter. – Juniorfestivalen er bygget op som en konkurrence, hvor alle deltagere fisker mod hinanden, og der er præmier til de tre største fisk i hver kategori. Kategorierne er de tidligere nævnte arter.

– Selve konkurrencen foregår fra lørdag morgen kl. 08:30 til søndag kl. 14:00, hvorefter der vil være præmieoverrækkelser kl. 15:00. Med to lange fiskedage får alle deltagere rig mulighed for at prøve kræfter med det alsidige fiskeri, som området har at byde på, og med alle de frivillige hjælpere som Ishøj Sportsfiskerklub stiller med, er chancen for at lære fra nogle af Danmarks dygtigste fiskere absolut til stede.

– For at det hele ikke skal gå op i ”fisk”, bliver der lørdag aften holdt en række sjove konkurrencer og quizzer. Deltagerne vil blive samlet i små hold, som så skal dyste imod hinanden i deres kunnen om lokalområdet og fiskeri generelt, så det hele ender nok i ”fisk” alligevel, griner Mark. Derudover byder lørdag aften også på et fiskerelateret foredrag af 45 minutters varighed.

– Jeg og de andre juniorledere samt frivillige i Ishøj Sportsfiskerklub glæder os alle enormt meget til, at juniorfestivalen løber af staben til efteråret, slutter han.

Fisk & Fri vil være til stede under store dele af weekenden, hvor vi bl.a. vil sende live samt komme med flere daglige nyhedsopdateringer. Interesserede kan læse mere om juniorfestivalen her.

Owner Hooks

 

 

 

EN NY KURS FOR DSF?

I den kommende weekend skulle delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund have afholdt kongres – dels for at træffe beslutninger om forbundets linje de kommende to år – og dels for at vælge en ny formand. Desværre er kongressen nu aflyst på grund af Corvid-19, hvilket betyder, at der nu er god tid til at reflektere over hvem af de to kandidater, der bedst formår at samle alle danske lystfiskere under samme fane?

AF JENS BURSELL

Vi har i sidste uge bragt interviews med de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen, som hver især har besværet en række spørgsmål med relevans for kursen i DSF de næste par år.

På trods af en rigtig god indsats fra DSF for mange danske lystfiskere på en række områder – og en knapt så stor indsats på andre områder, så er medlemstallet støt dalende i den organisation, der allerhelst skulle repræsentere alle danske lystfiskere.

Men hvad er det, der skal til for at samle alle danske lystfiskere under en fane, så vi står stærkere overfor alle de udfordringer, der er for vores hårdt trængte fiskebestande? Som det ser ud nu, så står en lang række foreninger uden for DSF – og medlemstallet i Danmarks Sportsfiskerforbund er helt nede på omkring 15.000. Hvis DSF skal kunne løbe rundt økonomisk og være i stand til at markere sig politisk, så skal medlemstallet op – men hvordan?

Meget tyder på, at der er brug for en helt ny kurs for DSF for at komme i mål med at blive flere medlemmer. Men spørgsmålet er så, hvem af de to kandidater, der bedst vil kunne løfte denne utrolig vigtige opgave for DSF.

Preben Thomsen som ny formand?

Med Preben Thomsen er der tilsyneladende ikke udsigt til nogen væsentlige kursændringer på ovennævnte område, der vil kunne skabe den nødvendige vækst for DSF´s medlemstal – tværtimod. I et interview med Fisk & Fri skriver han følgende:

”For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, som klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.

I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.”

I disse sætninger ligger i min optik ikke en imødekommende udstrakt hånd til alle dem, der står uden for DSF – tvært imod: Retorikken signalerer snarere en holdning á la ”vi har nok i os selv, vi gør det godt nok – og det er der ingen, der skal ændre på”.

NÅR PREBEN THOMSEN INDIREKTE KALDER LYSTFISKERE OG FORENINGER UDEN FOR DSF FOR UMORALSKE, ER DET ET GIGANTISK SELVMÅL – DER TYDELIGT SIGNALERER, AT HAN IKKE VIL KUNNE SAMLE ALLE DANSKE LYSTFISKERE UNDER ÉN FANE, OG AT HAN DERFOR NÆPPE ER EGNET SOM FORMAND FOR DSF. Jens Bursell

Når man som Preben Thomsen siger ”at det er op til folks moral om de vil bidrage” – så siger han implicit, at man er umoralsk, hvis ikke man er med i DSF. Og det er ikke lige frem et godt udgangspunkt for at møde foreningerne uden for DSF med et åbent sind. For skal man motivere alle de foreninger, der står uden for DSF til at melde sig ind, så skal man selvfølgelig lytte til, hvorfor de ikke er medlemmer. Og ikke nok med, at man skal lytte, man skal også være åben og parat til at justere kursen for DSF, så de foreninger, der pt ikke er med, måske fordi de historisk set ikke har følt sig hørt – rent faktisk føler, at der er udsigt til, at DSF nu vil forsøge at gøre så meget for dem, at det er værd at betale for at være med i DSF.

Når Preben Thomsen indirekte kalder lystfiskere og foreninger uden for DSF for umoralske er det gigantisk selvmål – det tydeligt signalerer, at han ikke vil kunne samle alle danske lystfiskere under én fane, og at han derfor næppe er egnet som formand for DSF. Alene det, at han siger ”muligheden for vækst i medlemstallet ligger først og fremmest i foreningerne”, signalere, at DSF med ham ved roret ikke har tænkt sig at ændre kurs, så man favner alle danske lystfiskere bredt.

Ordene ”om man mener man bør bidrage” vil nok af mange individuelle lystfiskere og foreninger rundt omkring i landet blive opfattet som en hån mod det kæmpestore frivillige arbejde, der rent faktisk udføres på eget initiativ helt uden for DSF. At man ikke er med i DSF, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bare læner sig tilbage og lader andre gøre arbejdet – man gør måske blot noget andet end det DSF ville have gjort – og på en anden måde.

Når du ikke ser et foto af Preben Thomsen her i artiklen, så er det fordi, han ikke har villet give tilsagn om, at vi må bruge et foto af ham her efter han har fået forlagt artiklen. Han har heller ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Fisk & Fris læsere.

 

Torben Kaas

Torben Kaas signalerer klart, at han ønsker at lytte til alle danske lystfiskere – også dem udenfor DSF, for på den måde at søge at samle alle de gode kræfter under én fane.

 

Med Torben Kaas som ny formand?

Sjællandske Torben Kaas signalerer et helt anderledes frisk pust – samt vilje til at lytte, forny og inkludere alle danske lystfiskere i DSF. I interviewet med Fisk & Fri siger han blandt andet følgende:

– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.

– og

– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.

– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.

– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.

Nye vinde i DSF?

Set i min optik er det vigtigt, at de delegerede til DSF-kongressen stiller sig selv dette spørgsmål: Vil vi have en formand, der oprigtigt kan og vil inkludere alle danske lystfiskere – eller ønsker DSF en formand, der allerede fra starten af ikke signalerer vilje til ændring på mange af de parametre, der har kæmpestor betydning for at vinde opbakning og inkludere alle danske lystfiskere i Danmarks Sportsfiskerforbund. Uden bred opbakning fra flertallet af danske lystfiskere, vil man aldrig komme til at forøge medlemstallet i DSF nævneværdigt, så dansk lystfiskeri kan få en større gennemslagskraft i det politiske landskab.

 

Owner Hooks

 

 

DSF: HVAD MENER FORMANDSKANDIDATERNE? – del 2

I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Her i del 2 er det Preben Thomsen som svarer på Fisk & Fris spørgsmål.

AF JENS BURSELL

FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?

– DSF har gennem en årrække iværksat projekter omkring medlemshvervning og kommercielle aktiviteter, svarer Preben. – Disse har ikke haft de ønskede virkninger. Provenuet har dog været indregnet i budgetterne og har således dannet baggrund for forbrug, der ikke har været dækning for. Resultatet har været en belastning for DSF´s økonomi. Vi har derfor behov for en ændret økonomistyring i form af en ny budgetteringsform og en stringent håndtering af indtægter/udgifter, så vi ikke bruger penge, vi ikke har. Jeg vil også arbejde for en øget inddragning af Forbundsbestyrelsens medlemmer i arbejdet, så vi kan øge kontinuiteten og opnå en optimal rekruttering til ledelsesposterne.

FISK & FRI: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?

– Gennem årene har DSF gennemført mange tiltag for at øge medlemstallet – både i form af medlemsfordele og kampagner over for foreninger, der ikke mener, de bør bidrage til DSF´s arbejde, siger Preben. – Der har været indslusningsordninger med reduceret kontingent, der er indført familiemedlemskaber, juniorer er blevet kontingentfrie, der har været ført kvindekampagner og vi har nu gennem mange år tilbudt direkte medlemskab.

– Resultaterne har været få og overskuelige. DSF bør derfor vurdere nøje, hvilke omkostninger man pålægger de eksisterende medlemmer for at hverve yderligere på overordnet plan.

For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, der klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.

I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.

FISK & FRI: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.

– DSF samarbejder med turismens aktører for at have indflydelse på udviklingen, så hverken miljø eller fiskebestande skades, svarer Preben. – Stiller vi os udenfor vil udviklingen være uden for kontrol. Et fiskeri der lyves bedre kan aldrig danne basis for en sund udvikling af turismen. Det er derfor heller ikke i turismens interesse. Rammebetingelserne for et godt sportsfiskeri udvikler sig i øjeblikket ikke ligefrem positivt – og derfor forværres mulighederne for en sund og bæredygtig lystfiskerturime. Turister, der afbryder deres ferie i Danmark, fordi fiskeriet slet ikke står mål med forventningerne, er jo heller ikke i turisterhvervets interesse. Turismen har derfor en klar interesse i at rammebetingelserne for fiskeriet forbedres og fiskebestandene udvikles positivt. Vi har altså et interessefællesskab.

FISK & FRI: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?

– Jeg er ikke bekendt med, at DSF skulle have siddet krav eller ønsker fra søfiskere og havfiskere overhørigt. DSF er en demokratisk organisation, hvor indflydelse kommer indefra som resultat af en aktiv indsats. Den mulighed er lige så åben for sø- og havfiskere som for alle andre sportsfiskere.

FISK & FRI: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?

– DSF´s politik er helt klar: Vi arbejder for, at alle biotoper rummer optimal biodiversitet med udgangspunkt i hjemmehørende arter, siger Preben.

FISK & FRI:  §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?

– DSF ønsker den højest opnåelige, faglige kvalitet af den biologiske rådgivning. Vi har ikke nogen forudfattet holdning til, hvor den skal komme fra – ligesom vi heller ikke har nogen ideologisk holdning til, hvor den ikke kan komme fra.

FISK & FRI: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?

– Jeg ønsker ikke at indgå i en hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser og forudfattede holdninger omkring DTU Aqua, svarer Preben. – Jeg forholder mig udelukkende til kendsgerninger. Det siger sig selv, at DSF arbejder for at vi får optimalt udbytte af fisketegnsmidlerne, slutter han.

FISK & FRI: Med afsæt i det sidste svar har vi givet Preben Thomsen disse tre afrundende spørgsmål:

1) Hvorfor snakker du om ”hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser”? – Fisk & Fri har i ovennævnte artikel netop fået uvildige ekspertudtalelser fra forskningsmiljøet om hvor lang tid ting tager at lave – hvormed estimaterne faktisk tager udgangspunkt i noget meget konkret.

2) Kan du præcisere, hvorfor du mener Fisk & Fri er forudfattet? Fisk & Fri stiller blot de spørgsmål, som DSF måske selv burde have stillet i §7 udvalget, hvis man fra DSF´s side ønskede at tage ansvar for, at lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne blev anvendt optimalt, så man får mest muligt for pengene?

3) Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? Du svarer ikke på dette spørgsmål: Er det fordi du mener det er rimeligt,a DTU Aqua, som det er tilfældet pt, skjuler detaljer i regnskaberne for offentligheden og de danske lystfiskere?

Preben Thomsen har desværre ikke ønsket at besvare disse spørgsmål.

 

 

 

DSF: HVAD MENER FORMANDSKANDIDATERNE? – del 1

I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Vi lægger ud med Torben Kaas og følger op med Preben Thomsen snarest.

AF JENS BURSELL

FISK & FRI:  DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?

– DSF har ført en stærk miljø- og naturlinje, som er anerkendt vidt omkring i organisationer, hos myndigheder og blandt politikere, svarer Torben Kaas. – Det har placeret os som en af de centrale grønne organisationer og i praksis som den eneste grønne organisation, der for alvor ved, hvad der sker under vandoverfladen. Desuden har DSF brugt en del ressourcer på IT-støtte til medlemmerne i form af et medlemssystem, en hjemmesideplatform og fiskekort.dk.

– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.

– Opgaven med at sikre danske lystfiskeres adgang og rettigheder ved fiskevandet bliver også større i disse år. Vi skal gå ind i arbejdet med bag limits, kvoter, adgang til fiskevande på offentlige arealer, adgang til kysterne og på havet og alle de mange andre ting, der betyder, at mennesker med almindelig indkomst kan komme ud at fiske med stang og få lov at tage deres fisk med hjem.

Fisk & Fri:  Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?

– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.

– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.

– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.

Fisk & Fri:  DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.

– Igen handler det om dialog med foreningerne, fortsætter Torben. – Jeg tror på, at vi har god gavn af at arbejde sammen med turismen, fordi det er en stærk måde at sætte værdi på det rekreative lystfiskeri. Det har vi set på Bornholm, hvor lystfiskere og turisterhverv gik sammen om at få ændret reglerne for rekreativt fiskeri langs kysten på en måde, så man kun må tage tre havørreder dagligt pr. mand eller pr. båd. Det har nedsat trykket fra garnfiskere betydeligt til stor gavn for lystfiskerne – både turisterne og de fastboende.

– På den anden side har vi Fishing Zealand, som har givet anledning til problemer, fordi fisketrykket nogle steder blev for stort. Her har dialogen med foreningerne ikke været god nok. Fishing Zealand og foreningerne skal i fællesskab planlægge kampagnerne for på den måde at få lystfiskerturisterne hen til de steder, der kan bære det. Når vi skal argumentere for gode forhold for lystfiskere, så har vi brug for turisterhvervets hjælp til at sætte beløb på værdien af en fisk fanget på stang. Vi er også selv lystfiskerturister i Norge, Sverige og resten af Verden og vil gerne give lidt igen. Men det skal ske i samarbejde med foreningerne, så alle ender med at få en god oplevelse ud af det.

Fisk & Fri:  Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?

– DSF har en meget stærk medlemsbase i Jylland, hvor åerne af gode grunde fylder meget, understreger Torben. – DSF skal naturligvis fortsætte med at støtte disse mange foreninger og deres gode arbejde. Når vi står svagt på Sjælland og øerne, så er der helt åbenlyst et problem, men om det skyldes manglende synlighed omkring sø- og havfiskeri, eller om det har andre årsager, det ved jeg ikke nok om til at handle på det. Nu skal jeg ud at tale med lystfiskerforeninger på øerne også, og så skal jeg høre, hvorfor de ikke ønsker at være med i fællesskabet. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for igen at blive relevante for dem.

 

Torben Kaas med en smuk lille aborre. Torben kommer fra Kokkedal på Sjælland.

Fisk & Fri:  Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i retning af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?

– Med mig som formand kommer DSF til at fortsætte sit arbejde for en høj biodiversitet og selvbærende fiskebestande. Det har været den helt centrale opgave for DSF siden stiftelsen i 1938. Kan vi dokumentere, at en art er naturligt hjemhørende i et vandsystem eller i havet omkring Danmark, så skal vi også arbejde for at beskytte den og genskabe bestanden.

Fisk & Fri:  §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?

– Jeg er tilhænger af fri konkurrence, siger Torben. – Derfor mener jeg, at opgaver skal konkurrenceudsættes for at få den rigtige pris og kvalitet. Jeg er også tilhænger af armslængdeprincippet, som i dette tilfælde betyder, at man ikke kan sidde med ved bordet om fordeling af opgaver, når man selv byder ind på opgaverne.

– Jeg er simpelthen ikke godt nok inde i, hvordan tingene er foregået i §7-udvalget til, at jeg kan have en holdning til, om man her har taget de rette hensyn til armslængde og konkurrenceudsætning.

Fisk & Fri:  Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?

– Fisketegnsmidlerne skal bruges til det formål, de bliver opkrævet til, pointerer Torben. – Det betyder blandt andet, at de skal administreres med ydmyghed og med sparsommelighed, så vi får mest muligt for pengene.

– Når puljemidler bliver givet til projekter, så er det almindelig god forvaltning, at man beder om et regnskab, senest når den sidste del af pengene skal udbetales.

– Jeg kender ikke sagen om Søhåndbogen godt nok til at udtale mig om, hvorvidt jeg er enig i, at der er begået fejl, og hvem der i givet fald har begået dem. Men jeg vil gerne sige tydeligt, at der skal være åbenhed om økonomien i de projekter, fisketegnsmidlerne bliver brugt til. Det vil med mig i formandsstolen være DSFs klare forventning til arbejdsmåden i §7-udvalget, slutter Torben.

Vi følger op med de præcis de samme spørgsmål til den anden kandidat Preben Thomsen imorgen på fiskogfri.dk

 

Owner Hooks

Fiskeskolen del 4: Find fiskene

Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.

AF JENS BURSELL

Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.

Øjnene på stilke

Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.

I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!

Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.

Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.

Owner Hooks

På med pol-brillerne

Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.

Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.

Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.

Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.

Ekkolod, GPS og plotter til at finde fiskene

Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.

 

Ekkolod

Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.

Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.

Indstil loddet korrekt 

Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.

Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.

Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.

Ekkolod og GPS er uundværlige til fiskeri på større vande

Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.

 

Montering af transducer

Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.

Genfind fiskene

Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.

Brug markør 

Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.

Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.

GPS

GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.

Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.

Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.

 

Fiskeskolen del 3: Fra land eller båd?

Jens Bursell med gedde taget fra båd

Når man bådfisker som fx her efter fx gedde, er det let at skifte plads selv om man har en masse grej med.

Vi fortsætter Fisk & Fris artikelserie for begyndere – ”Fiskeskolen” med en intro til de forskellige måder at fiske på fra land eller båd.

AF PETER KIRKBY OG JENS BURSELL

Når man har besluttet sig for fiskevandet melder det næste spørgsmål sig – skal jeg fiske fra land eller båd?

Fiskeri fra land kan indebære mange fordele. Den mest oplagte – hvis man ikke har så meget grej med – er, at det er let og bekvemt, fordi man ikke skal til at have en båd i vandet eller bære en masse tungt grej fra bilen hen og ned i båden. Landfiskeri kan enten være de mange former for mobilt og aktivt opsøgende spinne- eller fluefiskeri, hvor man enten går langs med land eller vader lidt ude i vandet for at afsøge så meget vand som muligt. En anden form for landfiskeri er de stationære former for fiskeri – fx medefiskeri, hvor man ofte har en del mere grej med og derfor er knapt så mobil, som det er tilfældet, når man fisker kunstagn med en stang.

Især i hårdt vejr eller under andre forhold hvor det er problematisk at tage ud i båd, er land- eller vadefiskeri er super oplagt. Og hvis man har tænkt sig at overnatte under fiskeriet, for så er fiskeri fra land oftest mere komfortabelt. Solidt bænket i læ af en parasol eller mageligt henslængt på en liggestol i fisketeltet, er det noget lettere at nyde stormvejrets rasen.

Kom ud på vandet

Uanset om man fisker i fersk- eller saltvand, vil man siden støde på dage, hvor fiskene opholder sig uden for kastehold. En frustrerende oplevelse – medmindre man selv har mulighed for at komme ud, hvor tingene foregår. Netop derfor vælger mange at udvide mulighederne med fiskeri fra flyderinge, kajakker, pontonbåde, joller, robåde eller større fartøjer.

Ud over at fungere som fiskeplatform, er fartøjet også et transportmiddel, som nedsætter transporttiden mellem fiskepladserne – samt giver mulighed for ekstra bagage. Hertil kommer, at man får mulighed for at fiske med flere stænger og benytte effektive afsøgnings metoder som fx dørg og trolling. Er der tale om fiskeri efter større fisk, giver en båd endvidere den fordel, at man lettere kan følge fisken under fighten – samt få den fri, hvis den sætter sig fast.

 

Owner Hooks

 

Flydering

Flyderingen er syet i kraftige materialer og forsynet med oppustelige luftkamre. Sædet er placeret under vandlinien. Iført waders og forsynet med svømmefødder/finner foregår fremdriften ved at man sparker sig baglæns gennem vandet. En lufttom flydering kan pakkes så den ikke fylder mere end en mindre rygsæk, hvilket betyder, at en den kan pustes op og søsættes de fleste steder. De fleste modeller er forsynet med diverse sidelommer samt en stor ryglomme med plads til fx net/anker og/eller drivanker.

Skumplader kan med fordel spændes fast på stofsædet, så man sidder lidt højere i ringen. Dette giver mere overblik og bedre muligheder for at fiske med fastspolehjul – normalt er det et problem at få hævet hjulet nok fra ringen. Det kan lade sig gøre at lade en flueline ligge bag flyderingen, mens man sparker sig af sted og på den måde trækker fluen hen over spændende fiskepladser. Decideret dørgefiskeri med kunstagn er flyderingen dog for langsom til og det er svært at medbringe meget bagage.

Pontonbåd

En pontonbåd er bygget op at to pontoner fastgjort til en ramme med sæde og årer. Her kombineres den hurtige fremdrift med årerne med et par svømmefødders mulighed for at korrigere fartøjets placering. I forhold til flyderingen er pontonbåden hurtigere, byder på bedre overblik og mere komfort – og det er nemmere at stige ud og ind, så der kan veksles med vadefiskeri. Pontonbåden fylder dog mere, er vanskeligere at montere og driver hurtigere. Den kan med fordel pustes op hjemmefra og transporteres på et par tagbøjler.

Finn Sloth i sin Hobie kajak

Pedaldrevne kajakker som denne Hobie er en nem måde at komme til at fiske fra båd i mange søer og kystområder, hvor man ikke kan komme til at sætte en større båd i vandet, fordi der ikke er trailerramper.

Kajak og kano

De bedste fiskekajakker er stabile havkajakker samt kajakker, der er bygget decideret til fiskeri

De er stabile samt forsynet med stangholdere eller mulighed for montering af disse. I en havkajak sidder man i et cockpit, der er lukket til med et spray skirt, så der ikke kommer vand ind. Alternativt kan man investere i en sit-on-top kajak, hvor man sidder i en selvlænsende fordybning ovenpå kajakken. Under kølige forhold kan man fiske iført waders fra kajakken, men mest sikkert er det at anvende en tørdragt – især om vinteren. Kajaktypen er utrolig stabil, og så snart vandet er lavere end en meter, kan man lynhurtigt hoppe ud af kajakken for at vadefiske. Selv de største og tungeste kajakker udgør et væsentlig hurtigere transportmiddel end både flydering og pontonbåd. Manøvredygtigheden under fiskeriet er dog begrænset, da man skal have armene fri for at korrigere med pagajen. Dette kan der dog rådes bod på ved at bruge eksempelvis pedaldrevne kajakker som fx Hobie.

Kanoer byder på nogenlunde samme fordele, dog med betydelig bedre muligheder for at medbringe meget bagage. Kajakker og kanoer kan bæres over kortere distancer, og søsættes hvor som helst. Med et par kanohjul er det muligt at trille ad stier og lignende over længere afstande.

Gummibåde, joller, robåde og større fartøjer

De letteste gummibåde og joller kan uden problemer bæres af en – to mand og søsættes på en lang række pladser. Lidt mere besværligt bliver det med en jolle på trailer. Jo tungere jolle og tungere trailer desto større bliver behovet for en egnet trailerrampe.

Henrik S. Lund på geddefiskeri i en mindre jolle i Jylland

En mindre jolle som denne er let at søsætte og kan sejles med både årer, elmotor eller benzinmotor. Her er Henrik S. Lund på vej ud for at fange nogle gedder.

Fordelen ved de lidt større både er dels, at man kan have mere bagage, at de er mere sikre på større søer i dårligt vejr samt at der kan være flere personer – hvilket selvfølgelig fremmer det sociale aspekt i fiskeriet. Mange arter – især på havet findes kun på så store dybder og så langt fra land, at det kræver større fartøjer at nå sikkert ud til dem.

Ankringsteknik

Når man skal gennemfiske en plads, vil det tit være en fordel at ankre op. Sørg for at ankret ligger klar, så det blot skal dumpes over siden på båden. Husk at tage hensyn til dybde, vind, drift og strøm: Det letteste er normalt at nærme sig pladsen fra nedstrømsiden/op mod vinden, sejle direkte hen over den mens fisk/feature/waypoint bekræftes på ekkolod/GPS – og derpå lægge ankreret et stykke opstrøms. Imens ankeret daler, fæstner i bunden, strammes op i en skrå vinkel og båden svinger på plads, skulle båden gerne lægge sig direkte over pladsen.

Alternativt kan man anvende spot-lock funkitionen på en el-motor, hvorved et samspil mellem GPS og el-motor, sørger for at motoren holder båden på det samme spot. Et drivanker, der minder om en faldskrærm, slæbes efter båden, hvis man ønsker at dæmpe farten.

Motor på båden?

Især på større vande vil man kunne effektivisere sit fiskeri markant ved at bruge en motor, fordi transporttiden minimeres. Mindre transport betyder mere fiskeri. Desuden giver det en øget sikkerhed at have en motor, så man kan komme hurtigt hjem, hvis det blæser op eller der opstår et uheld.

For å/søfiskere og kystnære småbådsfiskere er det primært to typer af motorer, der er aktuelle – elmotorer eller mindre benzindrevne påhængsmotorer.

En god elmotor har mange fordele. En af dem er, at det er betydeligt lettere at manøvrere og undgå at drive ind i de andre liner, hvis man fisker med flere stænger og får hug. De er lugtfri, har høj betjeningskomfort, god driftssikkerhed og så slipper man for at have brandfarlig væske i båden.

Du kan læse meget mere om både, opankringsteknikker og forskellige typer af motorer i Jens Bursells bog Geddefeber.

Sikkerhed i højsædet.

De beskrevne fartøjer er kun beregnet til kystnært fiskeri i godt vejr. Gå aldrig på kompromis med sikkerheden:

  • Tag ikke ud uden først at have en opdateret vejrudsigt fra området.
  • Fortæl venner og familie om hvor du tager hen, og hvornår du er tilbage – og orienter dem, hvis der bliver ændringer.
  • Hav altid en opladet mobiltelefon på dig. Sørg for at den pakket vandtæt, og vær sikker på, at der er dækning i området. Alternativt og endnu bedre – en VHS radio.
  • Benyt altid en redningsvest.
  • Benyt en øse eller sejl i land hvis du skal tisse. Mange drukneulykker skyldes forsøg på at lade vandet over rælingen
  • Hav altid en GPS med – men medbring også et kompas, så der er en nødløsning, hvis elektronikken svigter.

FISKESKOLEN DEL 2: Kom godt i gang med at fiske

Når man for første gang går i gang med at fiske, er det første skridt på vejen mod en god fangst at finde et vand, der rummer de fisk, som man gerne vil fange. Men vil man have succes skal man også kunne finde fiskene – og bruge det rette grej.

AF JENS BURSELL

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der forventes af fiskeriet, inden man vælger sit fiskevand. Som begynder kan det være dræbende for ens gnist at starte med for svære vande – især fordi man ikke altid har tilstrækkelig fidus til, at den valgte taktik er den rigtige. Og manglende tiltro til plads, agn og teknik er ikke et godt udgangspunkt for et vellykket fiskeri. Start derfor med relativt nemme vande og simple teknikker. På denne måde kan man gradvist gøre sig erfaringer med grej, metoder og taktik – samt fight og landing uden at erfaringerne behøver at være alt for dyrekøbte.

Viden og fiskekammerater

Kalinka og Jens Bursell med havørred taget på kysten

At tage familien med på tur er altid både sjovt og hyggeligt.

Den korteste genvej til nye vande og dermed gode fangster er at opsøge aktuelle informationer via fangstrapporter og artikler i diverse fiskeblade og på hjemmesiderne – samt selvfølgelig via alle dine venner på facebook og instagram. På denne måde kan man lynhurtigt skaffe sig et væld af oplysninger. En anden god måde at udbygge sin viden er at alliere sig med ligesindede fiskekammerater om at finde frem til de bedste vande og fiskepladser. Kender man ikke nogen i forvejen, er det en god ide at melde sig ind i en fiskeklub, som arrangerer fisketure og hyggelige klubaftener. Inden du får set dig om, kender du et væld af folk – og fiskevande.

Et medlemskab af en forening har desuden mange andre fordele ud over netværk, fiskekammerater og hyggelige ture. De fleste foreninger har nemlig enten egne både – eller er medlem af paraplyforeninger som fx Fiskeringen, der har et hav af både, fiskestræk, hytter og andre faciliteter rundt omkring i landet.

De blå pletter på kortet

Uberørte vande er ofte ensbetydende med et godt fiskeri, og der kan være god inspiration at hente ved at studere kort over lokalområdet – fx google maps, hvor du ved at skifte til luftfotos, når du har zoomet ind – kan se rigtig mange detaljer. Fisker du ved søer kan du se hvor der er til at komme til søen og kaste frit uden træerne er ivejen – eller du kan se revler, badekar pg rev, hvis du vil fiske ude på kysten.

Og nu vi er ved luftfotos – hvis man skal undersøge ejerforhold med henblik på at skaffe fisketilladelse, ligger de fleste amter og kommuner inde med kombinerede matrikelkort/luftfotos af fremragende kvalitet på deres hjemmesider.

På www.friluftskortet.dk kan du via større oversigts kort zoome dig helt ind på det mest detaljerede niveau – samt få vist de søer som Skov og Naturstyrelsen har frigivet til fiskeri. Dybdekurver over søer kan man google sig til eller købe Thorkild Høy og Jørgen Dahls bogserie “Danmarks Søer”. Søkort over de indre danske farvande fås fra flere store producenter af marineelektronik – fx Garmins TopoDanmark.

Info, viden og foreninger

Har får du et par god links til organisationer og større lystfiskersammenslutninger

Danmarks Sportsfiskerforbund

Fiskeringen – både, fiskevande og links til lokalforeninger

SU  – sammenslutning af foreninger med mange både

LF – stor forening på Sjælland med mange både på især søer

Federation of Flyfishers Denmark – fluenørdernes paradis

Dansk Grejsamlerforening – gå amok i gammelt vintage grej

Ferskvandsfiskeriforeningen – forening for både lyst og garnfiskere

Danske Karpe og Specimenfiskere – sammenslutning for danske karpe og specimenfiskere

Dansk Havfisker Forbund – national sammenslutning af havfiskere

Dansk Surfcasting Klub – kast langt med kystmedegrejet

European Anglers Aliance – Europæisk Fiskesammenslutning

EFSA – Europæisk sammenslutning af havfiskere

IGFA – International Game Fish Organization –

dmi.dk – vejrudsigten

Sejladsudsigten – detaljeret vejrudsigt med præcise prognoser på fx vind, vandstand, temperatur mm

fiskepleje.dk – viden om bl.a. miljø og fisk

danskehavnelods.dk – oplysninger om havne

 

Owner Hooks

 

Meld dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund

Selv om der rent lystfiskermæssigt stadig er meget at komme efter i vore vande, så er variationen og mængden af fisk kun en brøkdel af, hvad den har været for blot et halvt århundrede siden. Hovedårsagerne er oplagte – forurening, overfiskeri og ødelæggelse af fiskenes levesteder. Ved at melde dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund på sportsfiskeren.dk støtter du op om kampen for bedre fiskebestande og et bedre vandmiljø.

Fisketegn, love og regler

Der kræves statsfisketegn for at dyrke lystfiskeri i saltvand eller i naturlige ferske vande, der indgår som led i naturlige vandløbssystemer. I ferskvand skal lodsejeren desuden give tilladelse til fiskeri. Er man under 18 år, over 65 år, har fritidsfiskekort eller ejer den grund, der er nærmest fiskevandet, behøver man ikke fisketegn. Endvidere er det normalt ikke påkrævet i Put and Take vande. Fisketegn og legitimation skal medbringes under fiskeriet. Indtægterne går til udsætning af fisk og fiskepleje. Et dagkort koster 30 kroner, et ugekort 130 kroner og et årskort 185 kroner – se mere på www.fisketegn.dk. Lokale fiskekort kan du købe på bl.a. www.fiskekort.dk

Opdaterede oplysninger om love, regler, fredningsbælter og mindstemål: DK – Fiskeristyrelsen, Sverige: Fiskeriverket, Norge: www.dirnat.no, Finland: www.mmm.fi

 

FISKESKOLEN DEL 1: HVORFOR TAGE PÅ FISKETUR?

Lystfiskeri er en helt fantastisk hobby. Men inden vi går i gang med at lære dig de mest basale ting om det at fiske her på Fisk & Fris Fiskeskole, så får du lige et par gode argumenter for, hvorfor det er så fedt at komme ud og få luftet ørerene med fiskestangen i hånden.

AF JENS BURSELL

En geddetur til den lokale mose er en god start på ens fiskekarriere

Ulrik Pedersen med en find debut gedde fra den lokale mose.

Hvem har ikke prøvet at sidde i et udhængende piletræ og falde i staver over forbipasserende fisk på det lave vand? Eller hvad med sommerdagene på bådebroen i selskab med prop og orm, hvor skole, lektier, spise- og sengetider, så let som ingenting fortoner sig i glemslens tåger? Det er vel dybest set det, som lystfiskeri drejer sig om. At koble fra og lade op. At kunne give sig selv både tid og lov til at glemme tid og sted.

Pas på – det er vanedannende

Lystfiskeri udvikler sig ofte til en livslang interesse. Men hvad er egentlig selve drivkraften bag lystfiskeriet? Spørger man ti forskellige fiskere, vil man sandsynligvis få lige så mange forskellige svar. Følelsen af at sætte tænderne i noget, som man selv har fanget, er en stor tilfredsstillelse, og lystfiskeri er om noget ensbetydende med en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Muligheden for at fiske og tage fangsten med hjem, er derfor for langt de fleste lystfiskere lige så basalt som retten til at indånde den friske luft eller gå en tur i skoven.

Et andet vigtigt element er uden tvivl at være der, hvor vinden blæser og bølgerne slår. At opleve døgnets og årstidernes skiften – ikke blot solnedgangene, de lune sommernætter og rullende morgentåger, men også myg, mudder, silende regn og bidende kulde.

Selv om det kulinariske aspekt og naturoplevelserne ofte er et af de bærende elementer i fiskeriet, så er friheden, eventyret, dagdrømmeriet, fællesskabet med fiskekammeraterne eller de mange praktiske og intellektuelle udfordringer, som fiskeriet byder på, ofte mindst lige så vigtige årsager til, at man gang på gang begiver sig ud til vandene. I takt med at fiskeriet går hen og bliver rendyrket passion, kan det nærmest udvikle sig til en sport, hvor spændingen ved et vist element af konkurrence også kan gå hen og blive et vigtigt krydderi.

Uanset hvilken indgangsvinkel man måtte have til lystfiskeriet, så er begrebet livskvalitet nok det nærmeste man kommer en fællesnævner for den glæde, som flere hundredetusinder danskere hver år oplever ved de danske vande.

Tålmodige væsner?

Når man som uindviet betragter en flok lystfiskere, vil ens første tanke sikkert være, at de må være nogle både tålmodige og harmoniske væsener. Og det er der heldigvis også noget om. Men vi fiskere er selvfølgelig lige så forskellige som alle andre mennesker – hvilket selvfølgelig også indebærer, at forestillingen om den evigt tålmodige lystfisker er en illusion.

 

Owner Hooks

 

At fange fisk kræver tålmodighed – siges det. Men gør det nu egentlig også det? Tålmodighed kan være både en fordel og en ulempe; en fordel, når man har regnet den ud og rent faktisk fisker på det rette sted med den rigtige teknik. Men hvor ofte har man I grunden det? Hvad nu hvis ens orakelfølelse mod forventning har slået fejl, og man slet ikke fisker på den rigtige måde? Præcis her er en sund portion tålmodighed pludselig en fordel, fordi den driver en til at gøre det, som ofte skal til for at få fisk – nemlig flytte eller gøre noget helt nyt. Optimalt set drejer det sig altså om kontrolleret utålmodighed, hvor hele humlen bag et vellykket fiskeri, er at vide hvornår man skal stoppe med at vente – og starte med at gøre noget nyt.

Havfiskeri er en god start før børn og unge

En kuttertur er en god start på lystfiskeriets glæder.

Men så simpelt er det selvfølgelig heller ikke, for heldigvis eksisterer det gode gamle begreb held i bedste velgående. Hvor spændende ville det egentlig også være, hvis alt var så forudsigeligt, at man var garanteret sin drømmefisk, når blot man fiskede benhårdt efter en formel, hvor de eneste variable var seriøsitet og tålmodighed? Nej vel? Selv ikke den dygtigste fisker har noget imod at blive tilsmilet af heldet.

Forventningens glæde

Fiskeriet er andet og meget mere end blot held, tålmodighed, god mad, natur- og fangstoplevelser. Og det foregår ikke kun ude ved vandene. Når først man er blevet grebet af bacillen, så fiskes der også mens man sover, cykler, laver mad og slår græsplæne. Lystfiskeri handler nemlig også om drømme og om forventningernes glæde. Uanset hvordan man fisker, så er hele planlægningsfasen en meget stor del af fiskeriet. Hvor skal jeg fiske? Hvad skal jeg bruge af grej og hvad er den bedste strategi for at overliste drømmefisken? Når først man går i gang, kan der spenderes uanede mængder af tid på at surfe på nettet, kigge på kort og dimse med fiskegrej.

Viden vigtigere end grej

Uanset hvor mange bøger du læser, vil du finde ud af, at der er meget mere mellem himmel og jord. Og jo mere du ved, desto hurtigere finder du ud af alle de ting du ikke ved. Eller sagt på en anden måde – du vil aldrig blive udlært. Hvis ikke lige man er født som orakel, kan mange af de ting, der betyder allermest for fangsten – nemlig intuition, fornemmelse for fiskeriet samt kendskab til vandet og fiskene, kun læres på én måde – nemlig ved at fiske.

Lystfiskeriet i både salt- og ferskvand rummer næsten uanede muligheder for variation og fornyelse. Om man så fiskede hver eneste dag i hele sit liv, ville der til enhver tid være nye arter, vande og metoder, hvor man kunne finde ny inspiration, søge nye udfordringer eller forbedre sin teknik. Så det er bare med at få pakket fiskestængerne og komme af sted.

I de næste afsnit giver vi dig trin for trin indsigt i nogle af de mange helt generelle ting, der er værd at overveje, når du stævner ud i jagten på de første erfaringer med lystfiskeriet.