Fiskeskolen del 3: Fra land eller båd?

Jens Bursell med gedde taget fra båd

Når man bådfisker som fx her efter fx gedde, er det let at skifte plads selv om man har en masse grej med.

Vi fortsætter Fisk & Fris artikelserie for begyndere – ”Fiskeskolen” med en intro til de forskellige måder at fiske på fra land eller båd.

AF PETER KIRKBY OG JENS BURSELL

Når man har besluttet sig for fiskevandet melder det næste spørgsmål sig – skal jeg fiske fra land eller båd?

Fiskeri fra land kan indebære mange fordele. Den mest oplagte – hvis man ikke har så meget grej med – er, at det er let og bekvemt, fordi man ikke skal til at have en båd i vandet eller bære en masse tungt grej fra bilen hen og ned i båden. Landfiskeri kan enten være de mange former for mobilt og aktivt opsøgende spinne- eller fluefiskeri, hvor man enten går langs med land eller vader lidt ude i vandet for at afsøge så meget vand som muligt. En anden form for landfiskeri er de stationære former for fiskeri – fx medefiskeri, hvor man ofte har en del mere grej med og derfor er knapt så mobil, som det er tilfældet, når man fisker kunstagn med en stang.

Især i hårdt vejr eller under andre forhold hvor det er problematisk at tage ud i båd, er land- eller vadefiskeri er super oplagt. Og hvis man har tænkt sig at overnatte under fiskeriet, for så er fiskeri fra land oftest mere komfortabelt. Solidt bænket i læ af en parasol eller mageligt henslængt på en liggestol i fisketeltet, er det noget lettere at nyde stormvejrets rasen.

Kom ud på vandet

Uanset om man fisker i fersk- eller saltvand, vil man siden støde på dage, hvor fiskene opholder sig uden for kastehold. En frustrerende oplevelse – medmindre man selv har mulighed for at komme ud, hvor tingene foregår. Netop derfor vælger mange at udvide mulighederne med fiskeri fra flyderinge, kajakker, pontonbåde, joller, robåde eller større fartøjer.

Ud over at fungere som fiskeplatform, er fartøjet også et transportmiddel, som nedsætter transporttiden mellem fiskepladserne – samt giver mulighed for ekstra bagage. Hertil kommer, at man får mulighed for at fiske med flere stænger og benytte effektive afsøgnings metoder som fx dørg og trolling. Er der tale om fiskeri efter større fisk, giver en båd endvidere den fordel, at man lettere kan følge fisken under fighten – samt få den fri, hvis den sætter sig fast.

 

Hvidovre Sport

 

Flydering

Flyderingen er syet i kraftige materialer og forsynet med oppustelige luftkamre. Sædet er placeret under vandlinien. Iført waders og forsynet med svømmefødder/finner foregår fremdriften ved at man sparker sig baglæns gennem vandet. En lufttom flydering kan pakkes så den ikke fylder mere end en mindre rygsæk, hvilket betyder, at en den kan pustes op og søsættes de fleste steder. De fleste modeller er forsynet med diverse sidelommer samt en stor ryglomme med plads til fx net/anker og/eller drivanker.

Skumplader kan med fordel spændes fast på stofsædet, så man sidder lidt højere i ringen. Dette giver mere overblik og bedre muligheder for at fiske med fastspolehjul – normalt er det et problem at få hævet hjulet nok fra ringen. Det kan lade sig gøre at lade en flueline ligge bag flyderingen, mens man sparker sig af sted og på den måde trækker fluen hen over spændende fiskepladser. Decideret dørgefiskeri med kunstagn er flyderingen dog for langsom til og det er svært at medbringe meget bagage.

Pontonbåd

En pontonbåd er bygget op at to pontoner fastgjort til en ramme med sæde og årer. Her kombineres den hurtige fremdrift med årerne med et par svømmefødders mulighed for at korrigere fartøjets placering. I forhold til flyderingen er pontonbåden hurtigere, byder på bedre overblik og mere komfort – og det er nemmere at stige ud og ind, så der kan veksles med vadefiskeri. Pontonbåden fylder dog mere, er vanskeligere at montere og driver hurtigere. Den kan med fordel pustes op hjemmefra og transporteres på et par tagbøjler.

Finn Sloth i sin Hobie kajak

Pedaldrevne kajakker som denne Hobie er en nem måde at komme til at fiske fra båd i mange søer og kystområder, hvor man ikke kan komme til at sætte en større båd i vandet, fordi der ikke er trailerramper.

Kajak og kano

De bedste fiskekajakker er stabile havkajakker samt kajakker, der er bygget decideret til fiskeri

De er stabile samt forsynet med stangholdere eller mulighed for montering af disse. I en havkajak sidder man i et cockpit, der er lukket til med et spray skirt, så der ikke kommer vand ind. Alternativt kan man investere i en sit-on-top kajak, hvor man sidder i en selvlænsende fordybning ovenpå kajakken. Under kølige forhold kan man fiske iført waders fra kajakken, men mest sikkert er det at anvende en tørdragt – især om vinteren. Kajaktypen er utrolig stabil, og så snart vandet er lavere end en meter, kan man lynhurtigt hoppe ud af kajakken for at vadefiske. Selv de største og tungeste kajakker udgør et væsentlig hurtigere transportmiddel end både flydering og pontonbåd. Manøvredygtigheden under fiskeriet er dog begrænset, da man skal have armene fri for at korrigere med pagajen. Dette kan der dog rådes bod på ved at bruge eksempelvis pedaldrevne kajakker som fx Hobie.

Kanoer byder på nogenlunde samme fordele, dog med betydelig bedre muligheder for at medbringe meget bagage. Kajakker og kanoer kan bæres over kortere distancer, og søsættes hvor som helst. Med et par kanohjul er det muligt at trille ad stier og lignende over længere afstande.

Gummibåde, joller, robåde og større fartøjer

De letteste gummibåde og joller kan uden problemer bæres af en – to mand og søsættes på en lang række pladser. Lidt mere besværligt bliver det med en jolle på trailer. Jo tungere jolle og tungere trailer desto større bliver behovet for en egnet trailerrampe.

Henrik S. Lund på geddefiskeri i en mindre jolle i Jylland

En mindre jolle som denne er let at søsætte og kan sejles med både årer, elmotor eller benzinmotor. Her er Henrik S. Lund på vej ud for at fange nogle gedder.

Fordelen ved de lidt større både er dels, at man kan have mere bagage, at de er mere sikre på større søer i dårligt vejr samt at der kan være flere personer – hvilket selvfølgelig fremmer det sociale aspekt i fiskeriet. Mange arter – især på havet findes kun på så store dybder og så langt fra land, at det kræver større fartøjer at nå sikkert ud til dem.

Ankringsteknik

Når man skal gennemfiske en plads, vil det tit være en fordel at ankre op. Sørg for at ankret ligger klar, så det blot skal dumpes over siden på båden. Husk at tage hensyn til dybde, vind, drift og strøm: Det letteste er normalt at nærme sig pladsen fra nedstrømsiden/op mod vinden, sejle direkte hen over den mens fisk/feature/waypoint bekræftes på ekkolod/GPS – og derpå lægge ankreret et stykke opstrøms. Imens ankeret daler, fæstner i bunden, strammes op i en skrå vinkel og båden svinger på plads, skulle båden gerne lægge sig direkte over pladsen.

Alternativt kan man anvende spot-lock funkitionen på en el-motor, hvorved et samspil mellem GPS og el-motor, sørger for at motoren holder båden på det samme spot. Et drivanker, der minder om en faldskrærm, slæbes efter båden, hvis man ønsker at dæmpe farten.

Motor på båden?

Især på større vande vil man kunne effektivisere sit fiskeri markant ved at bruge en motor, fordi transporttiden minimeres. Mindre transport betyder mere fiskeri. Desuden giver det en øget sikkerhed at have en motor, så man kan komme hurtigt hjem, hvis det blæser op eller der opstår et uheld.

For å/søfiskere og kystnære småbådsfiskere er det primært to typer af motorer, der er aktuelle – elmotorer eller mindre benzindrevne påhængsmotorer.

En god elmotor har mange fordele. En af dem er, at det er betydeligt lettere at manøvrere og undgå at drive ind i de andre liner, hvis man fisker med flere stænger og får hug. De er lugtfri, har høj betjeningskomfort, god driftssikkerhed og så slipper man for at have brandfarlig væske i båden.

Du kan læse meget mere om både, opankringsteknikker og forskellige typer af motorer i Jens Bursells bog Geddefeber.

Sikkerhed i højsædet.

De beskrevne fartøjer er kun beregnet til kystnært fiskeri i godt vejr. Gå aldrig på kompromis med sikkerheden:

  • Tag ikke ud uden først at have en opdateret vejrudsigt fra området.
  • Fortæl venner og familie om hvor du tager hen, og hvornår du er tilbage – og orienter dem, hvis der bliver ændringer.
  • Hav altid en opladet mobiltelefon på dig. Sørg for at den pakket vandtæt, og vær sikker på, at der er dækning i området. Alternativt og endnu bedre – en VHS radio.
  • Benyt altid en redningsvest.
  • Benyt en øse eller sejl i land hvis du skal tisse. Mange drukneulykker skyldes forsøg på at lade vandet over rælingen
  • Hav altid en GPS med – men medbring også et kompas, så der er en nødløsning, hvis elektronikken svigter.

FISKESKOLEN DEL 2: Kom godt i gang med at fiske

Når man for første gang går i gang med at fiske, er det første skridt på vejen mod en god fangst at finde et vand, der rummer de fisk, som man gerne vil fange. Men vil man have succes skal man også kunne finde fiskene – og bruge det rette grej.

AF JENS BURSELL

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der forventes af fiskeriet, inden man vælger sit fiskevand. Som begynder kan det være dræbende for ens gnist at starte med for svære vande – især fordi man ikke altid har tilstrækkelig fidus til, at den valgte taktik er den rigtige. Og manglende tiltro til plads, agn og teknik er ikke et godt udgangspunkt for et vellykket fiskeri. Start derfor med relativt nemme vande og simple teknikker. På denne måde kan man gradvist gøre sig erfaringer med grej, metoder og taktik – samt fight og landing uden at erfaringerne behøver at være alt for dyrekøbte.

Viden og fiskekammerater

Kalinka og Jens Bursell med havørred taget på kysten

At tage familien med på tur er altid både sjovt og hyggeligt.

Den korteste genvej til nye vande og dermed gode fangster er at opsøge aktuelle informationer via fangstrapporter og artikler i diverse fiskeblade og på hjemmesiderne – samt selvfølgelig via alle dine venner på facebook og instagram. På denne måde kan man lynhurtigt skaffe sig et væld af oplysninger. En anden god måde at udbygge sin viden er at alliere sig med ligesindede fiskekammerater om at finde frem til de bedste vande og fiskepladser. Kender man ikke nogen i forvejen, er det en god ide at melde sig ind i en fiskeklub, som arrangerer fisketure og hyggelige klubaftener. Inden du får set dig om, kender du et væld af folk – og fiskevande.

Et medlemskab af en forening har desuden mange andre fordele ud over netværk, fiskekammerater og hyggelige ture. De fleste foreninger har nemlig enten egne både – eller er medlem af paraplyforeninger som fx Fiskeringen, der har et hav af både, fiskestræk, hytter og andre faciliteter rundt omkring i landet.

De blå pletter på kortet

Uberørte vande er ofte ensbetydende med et godt fiskeri, og der kan være god inspiration at hente ved at studere kort over lokalområdet – fx google maps, hvor du ved at skifte til luftfotos, når du har zoomet ind – kan se rigtig mange detaljer. Fisker du ved søer kan du se hvor der er til at komme til søen og kaste frit uden træerne er ivejen – eller du kan se revler, badekar pg rev, hvis du vil fiske ude på kysten.

Og nu vi er ved luftfotos – hvis man skal undersøge ejerforhold med henblik på at skaffe fisketilladelse, ligger de fleste amter og kommuner inde med kombinerede matrikelkort/luftfotos af fremragende kvalitet på deres hjemmesider.

På www.friluftskortet.dk kan du via større oversigts kort zoome dig helt ind på det mest detaljerede niveau – samt få vist de søer som Skov og Naturstyrelsen har frigivet til fiskeri. Dybdekurver over søer kan man google sig til eller købe Thorkild Høy og Jørgen Dahls bogserie “Danmarks Søer”. Søkort over de indre danske farvande fås fra flere store producenter af marineelektronik – fx Garmins TopoDanmark.

Info, viden og foreninger

Har får du et par god links til organisationer og større lystfiskersammenslutninger

Danmarks Sportsfiskerforbund

Fiskeringen – både, fiskevande og links til lokalforeninger

SU  – sammenslutning af foreninger med mange både

LF – stor forening på Sjælland med mange både på især søer

Federation of Flyfishers Denmark – fluenørdernes paradis

Dansk Grejsamlerforening – gå amok i gammelt vintage grej

Ferskvandsfiskeriforeningen – forening for både lyst og garnfiskere

Danske Karpe og Specimenfiskere – sammenslutning for danske karpe og specimenfiskere

Dansk Havfisker Forbund – national sammenslutning af havfiskere

Dansk Surfcasting Klub – kast langt med kystmedegrejet

European Anglers Aliance – Europæisk Fiskesammenslutning

EFSA – Europæisk sammenslutning af havfiskere

IGFA – International Game Fish Organization –

dmi.dk – vejrudsigten

Sejladsudsigten – detaljeret vejrudsigt med præcise prognoser på fx vind, vandstand, temperatur mm

fiskepleje.dk – viden om bl.a. miljø og fisk

danskehavnelods.dk – oplysninger om havne

 

Hvidovre Sport

 

Meld dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund

Selv om der rent lystfiskermæssigt stadig er meget at komme efter i vore vande, så er variationen og mængden af fisk kun en brøkdel af, hvad den har været for blot et halvt århundrede siden. Hovedårsagerne er oplagte – forurening, overfiskeri og ødelæggelse af fiskenes levesteder. Ved at melde dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund på sportsfiskeren.dk støtter du op om kampen for bedre fiskebestande og et bedre vandmiljø.

Fisketegn, love og regler

Der kræves statsfisketegn for at dyrke lystfiskeri i saltvand eller i naturlige ferske vande, der indgår som led i naturlige vandløbssystemer. I ferskvand skal lodsejeren desuden give tilladelse til fiskeri. Er man under 18 år, over 65 år, har fritidsfiskekort eller ejer den grund, der er nærmest fiskevandet, behøver man ikke fisketegn. Endvidere er det normalt ikke påkrævet i Put and Take vande. Fisketegn og legitimation skal medbringes under fiskeriet. Indtægterne går til udsætning af fisk og fiskepleje. Et dagkort koster 30 kroner, et ugekort 130 kroner og et årskort 185 kroner – se mere på www.fisketegn.dk. Lokale fiskekort kan du købe på bl.a. www.fiskekort.dk

Opdaterede oplysninger om love, regler, fredningsbælter og mindstemål: DK – Fiskeristyrelsen, Sverige: Fiskeriverket, Norge: www.dirnat.no, Finland: www.mmm.fi

 

FISKESKOLEN DEL 1: HVORFOR TAGE PÅ FISKETUR?

Lystfiskeri er en helt fantastisk hobby. Men inden vi går i gang med at lære dig de mest basale ting om det at fiske her på Fisk & Fris Fiskeskole, så får du lige et par gode argumenter for, hvorfor det er så fedt at komme ud og få luftet ørerene med fiskestangen i hånden.

AF JENS BURSELL

En geddetur til den lokale mose er en god start på ens fiskekarriere

Ulrik Pedersen med en find debut gedde fra den lokale mose.

Hvem har ikke prøvet at sidde i et udhængende piletræ og falde i staver over forbipasserende fisk på det lave vand? Eller hvad med sommerdagene på bådebroen i selskab med prop og orm, hvor skole, lektier, spise- og sengetider, så let som ingenting fortoner sig i glemslens tåger? Det er vel dybest set det, som lystfiskeri drejer sig om. At koble fra og lade op. At kunne give sig selv både tid og lov til at glemme tid og sted.

Pas på – det er vanedannende

Lystfiskeri udvikler sig ofte til en livslang interesse. Men hvad er egentlig selve drivkraften bag lystfiskeriet? Spørger man ti forskellige fiskere, vil man sandsynligvis få lige så mange forskellige svar. Følelsen af at sætte tænderne i noget, som man selv har fanget, er en stor tilfredsstillelse, og lystfiskeri er om noget ensbetydende med en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Muligheden for at fiske og tage fangsten med hjem, er derfor for langt de fleste lystfiskere lige så basalt som retten til at indånde den friske luft eller gå en tur i skoven.

Et andet vigtigt element er uden tvivl at være der, hvor vinden blæser og bølgerne slår. At opleve døgnets og årstidernes skiften – ikke blot solnedgangene, de lune sommernætter og rullende morgentåger, men også myg, mudder, silende regn og bidende kulde.

Selv om det kulinariske aspekt og naturoplevelserne ofte er et af de bærende elementer i fiskeriet, så er friheden, eventyret, dagdrømmeriet, fællesskabet med fiskekammeraterne eller de mange praktiske og intellektuelle udfordringer, som fiskeriet byder på, ofte mindst lige så vigtige årsager til, at man gang på gang begiver sig ud til vandene. I takt med at fiskeriet går hen og bliver rendyrket passion, kan det nærmest udvikle sig til en sport, hvor spændingen ved et vist element af konkurrence også kan gå hen og blive et vigtigt krydderi.

Uanset hvilken indgangsvinkel man måtte have til lystfiskeriet, så er begrebet livskvalitet nok det nærmeste man kommer en fællesnævner for den glæde, som flere hundredetusinder danskere hver år oplever ved de danske vande.

Tålmodige væsner?

Når man som uindviet betragter en flok lystfiskere, vil ens første tanke sikkert være, at de må være nogle både tålmodige og harmoniske væsener. Og det er der heldigvis også noget om. Men vi fiskere er selvfølgelig lige så forskellige som alle andre mennesker – hvilket selvfølgelig også indebærer, at forestillingen om den evigt tålmodige lystfisker er en illusion.

 

Hvidovre Sport

 

At fange fisk kræver tålmodighed – siges det. Men gør det nu egentlig også det? Tålmodighed kan være både en fordel og en ulempe; en fordel, når man har regnet den ud og rent faktisk fisker på det rette sted med den rigtige teknik. Men hvor ofte har man I grunden det? Hvad nu hvis ens orakelfølelse mod forventning har slået fejl, og man slet ikke fisker på den rigtige måde? Præcis her er en sund portion tålmodighed pludselig en fordel, fordi den driver en til at gøre det, som ofte skal til for at få fisk – nemlig flytte eller gøre noget helt nyt. Optimalt set drejer det sig altså om kontrolleret utålmodighed, hvor hele humlen bag et vellykket fiskeri, er at vide hvornår man skal stoppe med at vente – og starte med at gøre noget nyt.

Havfiskeri er en god start før børn og unge

En kuttertur er en god start på lystfiskeriets glæder.

Men så simpelt er det selvfølgelig heller ikke, for heldigvis eksisterer det gode gamle begreb held i bedste velgående. Hvor spændende ville det egentlig også være, hvis alt var så forudsigeligt, at man var garanteret sin drømmefisk, når blot man fiskede benhårdt efter en formel, hvor de eneste variable var seriøsitet og tålmodighed? Nej vel? Selv ikke den dygtigste fisker har noget imod at blive tilsmilet af heldet.

Forventningens glæde

Fiskeriet er andet og meget mere end blot held, tålmodighed, god mad, natur- og fangstoplevelser. Og det foregår ikke kun ude ved vandene. Når først man er blevet grebet af bacillen, så fiskes der også mens man sover, cykler, laver mad og slår græsplæne. Lystfiskeri handler nemlig også om drømme og om forventningernes glæde. Uanset hvordan man fisker, så er hele planlægningsfasen en meget stor del af fiskeriet. Hvor skal jeg fiske? Hvad skal jeg bruge af grej og hvad er den bedste strategi for at overliste drømmefisken? Når først man går i gang, kan der spenderes uanede mængder af tid på at surfe på nettet, kigge på kort og dimse med fiskegrej.

Viden vigtigere end grej

Uanset hvor mange bøger du læser, vil du finde ud af, at der er meget mere mellem himmel og jord. Og jo mere du ved, desto hurtigere finder du ud af alle de ting du ikke ved. Eller sagt på en anden måde – du vil aldrig blive udlært. Hvis ikke lige man er født som orakel, kan mange af de ting, der betyder allermest for fangsten – nemlig intuition, fornemmelse for fiskeriet samt kendskab til vandet og fiskene, kun læres på én måde – nemlig ved at fiske.

Lystfiskeriet i både salt- og ferskvand rummer næsten uanede muligheder for variation og fornyelse. Om man så fiskede hver eneste dag i hele sit liv, ville der til enhver tid være nye arter, vande og metoder, hvor man kunne finde ny inspiration, søge nye udfordringer eller forbedre sin teknik. Så det er bare med at få pakket fiskestængerne og komme af sted.

I de næste afsnit giver vi dig trin for trin indsigt i nogle af de mange helt generelle ting, der er værd at overveje, når du stævner ud i jagten på de første erfaringer med lystfiskeriet.