TAG TIL SKJERN Å LYSTFISKERFESTIVAL

Ved Skjern Å Lystfiskerfestival kan du blandt andet lære at kaste med flue.

Der er lagt op til et brag af outdoorarrangement, når Skjern Å Lystfiskerfestival d. 28 – 29. maj løber af stablen i Skarrild og byder på et stort, spændende samt alsidigt weekendprogram.

 

– I et par dage præsenterer grejbranchens store og små navne grejnyheder og grej der kan få tænderne til at løbe i vand hos enhver lystfisker, lyder det fra arrangørerne. – Gæsterne kan desuden opleve kendte fluekastere og dygtige fluebindere – krydret med oplevelser, events, workshops, foredrag, socialt samvær og hygge for lystfiskere og andre naturinteresserede.

 

Friluftsland

 

Danmarksmesterskab i fluekast på festivallen

– En dugfrisk nyhed er, at Skjern Å Lystfiskerfestival og byen Skarrild i år bliver vært for intet mindre end Fanmarksmesterskabet i Fluekast. Der dystes i både distance og præcisionskast i mesterskaberne, der finder sted lørdag. En perlerække af landets dygtigste og mest kendte fluekastere giver opvisning, tips og tricks samt gratis kastekurser under festivalen. Du kan blandt andet møde Danmarks ubesejrede, kvindelige danmarksmester i fluekast, Silja Longhurst. Lasse Karlsson, femdobbelt danmarksmester i enhånds fluekast. Den kendte fluekaster og grejinnovator Henrik Mortensen. René Gerken, der arbejder som professionel fiskeguide. Bue Poulsen, der er indehaver af danmarksrekorden i kast med fiskestang – samt Ronny Lagoni, der har været aktiv kasteinstruktør siden 2005 samt er kendt fra artikler og film. Og – er du træt af fluefiskeri, så fortæller Torben Brodersen, hvordan du kan fange laks på spinnere lavet af gamle snørebånd eller økologiske gulerødder.

Fokus på natur, miljø og fiskeri

– I en række foredrag og dialogmøder sætter festivalen fokus på natur, miljø og fiskeri. Festivalen får besøg af biolog Kaare Ebert Manniche, der fortæller om problemerne med skarven, der truer bestandene af laks. Biolog Lars Brinch Thygesen vil fortælle, hvordan det går med det danske vandmiljø og vandplanerne. Formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, vil sætte fokus på forbundets virke. Frederik Lorentzen vil fortælle, hvordan man tager bedre fiskefotos, Christian Skov vil fortælle om Fangstjournalen. Henrik Leth vil føre tilhørerne ind i en forunderlig verden af oplevelser, som fiskeguide i Norge og fiskemester Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks vil fortælle om fremtiden for den danske vildlaks.

 

Der bliver masser af spændende aktiviteter for alle aldfre af lystfiskere - eller kommende lystfiskere - til Skjern Å Lystfiskerfestival 2022.

Der bliver masser af spændende aktiviteter for alle aldfre af lystfiskere – eller kommende lystfiskere – til Skjern Å Lystfiskerfestival 2022.

 

Masser af fluebinding

 –Silkeborg Fluebinderlaug stiller med en række af laugets dygtige fluebindere. Derudover vil der være kendte fluebindere fra nær og fjern i fluebinderteltet og på de forskellige stande.

– Pilefletteren, Anne Schroll, der har været med til alle Skjern Å Lystfiskerfestivaler, stiller traditionen tro op igen med et stort udvalg af sine flotte, unikke flettede fiskekurve. Erik Munch Christensen og Art Merk udstiller og sælger fantastiske læderarbejder. Den velkendte lystfiskerkunstner Lars Østergaard Jensen, der har lavet årets Skjern Å Lystfiskerfestivalplakat, vil også være at finde på festivalen, med en samling af sine tegninger og akvareller af natur og fisk. 

 –Dansk Grejsamlerklub besøger festivalen med en udstilling af gammelt fiskegrej. Noget er til salg, og er du heldig, kan du måske gøre et godt køb samt få startet din egen samling. Har du grej liggende fra bedstefars tid, så har du chancen for, at få det vurderet af grejeksperterne.

Fiskeri for børn og gratis laksefiskeri

 – Under festivalen hygger Fiskeskolen Fyn ved Højkilde Fiskesø, hvor fiskeriet i dagens anledning er gratis for børn der deltager i festivalen. Fiskeskolen Fyn lærer børnene at fiske, binde fluer og kaste med en fluestang. Der dissekeres fisk og holdes kastekonkurrence. Ved søen holder også Naturskolen til. Naturguide Erik Jønsson fortæller her om natur, fisk og åbner med vandkikkerter og mikroskoper op for en spændende verden. For de voksne festivaldeltagere, byder festivalen på gratis fiskeri i Skjern Å på Skarrildhusstykket. Fisketegn og Skjern Å Kontingent er dog påkrævet.

 –Skal ganen krydres og tørsten slukkes er der ikke langt til baguette, pølser, fadøl, sodavand og is fra det lokale Bondegaardsis. Det er Skarrild og Stakroge Borgerforening der bakker om festivalen og i samarbejde står for forplejningen. Er man til finere kulinariske smagsoplevelser er det lokale Knaplund Destilleri og LH Kaffe, der repræsenterer Hedekaffe, Lowlands og Hvide Sande Bryghus også med på festivalen

– Festivalen er en ren non profit festival sat i søen af Lystfiskerforeningen af 1926. Festivalen bygger på et samarbejde med Herning Ikast Lystfiskerforening, Silkeborg Fluebinderlaug, lokale borgerforeninger, aktører og frivillige. Tanken er at give deltagerne en god oplevelse, sætte fokus på lystfiskeri og vildlaks gennem oplevelser, sammenhold og socialt samvær. Et eventuel overskud fra festivalen i 2022 vil gå til Danmarks Center for Vildlaks og arbejdet med vildlaksene i Skjern Å, slutter arrangørerne.

Billetter til festivalen sælges ved indgangen, men vil du sikre dig en billet på forhånd, sælges der allerede nu billetter hos Laksen Hus og Minflue.dk Du kan læse mere om festivalen på: www.lystfiskerfestival.dk

 

Friluftsland

KAJAKFISKERI EFTER TORSK

Kajakfiskeri efter torsk er super sjovt, men af sikkerhedsårsager, bør man altid være to kajakker ude, så man kan hjælpe hinanden.

Der er mange måder at fiske torsk på. Spørger du Dennis BomBom er det allersjoveste at fange dem fra din egen kajak. Hår får du lidt inspiration til, hvordan du kan fange dine torsk på en lidt anderledes og super spændende måde, hvor du virkelig er i ét med elementerne.

 

AF DENNIS BOM BOM

 

KL 05.00 ONSDAG MORGEN. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke står så tidligt op for at få morgensolen med, men for at køre før myldretrafikken. En af de gode ting ved vinterens korte dage er, at b-mennesket ikke behøver at pine sig selv, for at få den smukke oplevelse af solens første kig og den friske morgenluft – altså med mindre han har langt at køre…

 

Hvidovre Sport

 

Jeg sejler ud med de første solstråler. Det er koldt. En let dis hænger fast i den stille luft over vandet. Storbyens larm bliver svagere bag mig, og efterhånden overtages den af lyden fra min kajak og det grej, jeg sidder og rigger til, mens jeg roligt sejler ud mod mit første spot. Der er en svag nordgående strøm, hvilket er perfekt!

Efter torsk fra kajakken

Jeg får hurtigt sat to stænger, og sænket de lodder, som skal trække mine gummi-shads ned til den valgte dybde. Så, nu kan jeg sætte mig behageligt tilbage i sædet og lade benene gøre arbejdet. Hobie kajakkens pedal-system gør, at fiskeriet er en leg. Jeg bruger stort set ingen energi på min fremdrift, hvorfor jeg nemt kan slappe af med en varm kop kaffe imens. Jeg sidder og holder øje med mine stangspidser, der vibrerer på grund af gummihalernes gang i vandet. Spændingen stiger, for jeg ved her er fisk, og jeg ved, at det kun er et spørgsmål om tid.

 

Det er ikke hver dag, at man finder så flot og fladt vand på Øresund. Så når man pludselig sidder midt i det, handler det om virkelig om at nyde det - præcis som jeg gjorde her, da jeg landede denne flotte aftentorsk.

Det er ikke hver dag, at man finder så flot og fladt vand på Øresund. Så når man pludselig sidder midt i det, handler det om virkelig om at nyde det – præcis som jeg gjorde her, da jeg landede denne flotte aftentorsk.

 

Pludselig falder dagens første hug, og efter kun 10 minutter er der nu fuld flex på klingen. Jeg griber efter stangen for at lave tilslag, og så er der fast fisk! Jeg løsner bremsen en smule, og sætter den tilbage i stangholderen, mens jeg holder mit tråd i pedalerne, for at sikre mig, at fisken ikke får slap line på noget tidspunkt. Nu får jeg hurtigt styr på den anden stang, så jeg ikke skal koncentrere mig om to stænger og en kajak, der reagerer som den vil i bølger og strøm, hvorefter jeg får fightet fisken og landet den.

Det er en god trekilos fisk, som er en rigtig god størrelse til køkkenet, men jeg lader alligevel den flotte fisk svømme tilbage i dybet, for jeg er sikker på, at jeg fanger flere fisk i løbet af dagen, og med de nye kvoter må jeg kun tage fem fisk med hjem på denne tid af året, så jeg venter lidt med at udnævne mine spisefisk.

Fede fisketure med kajakken

Kajakfiskeriet er for mig en utrolig vigtig del af min hverdag. For samtidig med at jagte trofæer og elske spændingen, så udnytter jeg den nærmest terapeutiske virkning, som kajakfiskeriet har på mig. Hvert et ledigt sekund mellem familie, arbejde og andre dagligdagspligter bruger jeg på kajakken eller ting i fiskeriet, som har med kajakfiskeri at gøre. Til tider bruger jeg min båd, som jeg også har haft mange gode ture i, men en ting er dog helt sikkert, og det er, at kajakfiskeriet altid har været den store vinder.

 

ajakfiskeri er generelt forbundet med en risiko, hvorfor man altid bør have en makker med ud. Sikkerhed bør altid være i fokus, og det gælder alt fra påklædning og udstyr til et grundigt tjek af vind og vejr.

Kajakfiskeri er generelt forbundet med en risiko, hvorfor man altid bør have en makker med ud. Sikkerhed bør altid være i fokus, og det gælder alt fra påklædning og udstyr til et grundigt tjek af vind og vejr.

 

Der er noget ved kajakfiskeriet, som jeg ikke kan finde andre steder. Man er bare tæt på vandet på en helt anden måde, end man er i båden. Egentlig er den eneste fiskeform, hvor man er tættere på vandet nok vadefiskeriet, men der kan man bare ikke nå de steder, som man kan i kajakken. Desuden nyder jeg den komfort, man finder i en Hobie-kajak. De nye kajakker kommer endda med et sæde, der er hævet fra selve kajakken, således at man aldrig sidder i vand, der enten er kommet fra regn eller skyllet ind over siden ved en bølge. Det er virkelig lækkert, og med de mange indstillingsmuligheder kan alle finde en behagelig siddestilling.

Hvor kan jeg fiske fra kajak?

Men hvor kan man så fiske fra kajak? Kajakfiskeri er jo i princippet muligt alle steder, hvor der er vand. Kan du få kajakken i vandet, så kan du også fiske og sejle til præcis de spots, du har i tankerne.

Det er blandt andet den luksus, der lokkede mig, da jeg første gang købte en kajak for mange år tilbage. Tanken om selv at bestemme, var fuldstændig uimodståelig for mig. Jeg måtte bare der ud – og det kom jeg! Saltvand eller ferskvand – det spiller ingen rolle. Der er dog en vigtig ting, man bør tage med, og det er sikkerhed, som der ikke må gås på kompromis med overhovedet.

 

 GoPro kameraet er monteret i kajakkens front, så fangsten og turen kan nydes igen og igen. Her en flot vintertorsk fanget på let vertikalt fiskeri.

GoPro kameraet er monteret i kajakkens front, så fangsten og turen kan nydes igen og igen. Her en flot vintertorsk fanget på let vertikalt fiskeri.

 

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal planlægge en tur. Vindstyrken og -retningen er to meget vigtige detaljer, man bør have fuldstændig styr på for at sikre sig så meget som muligt.

Hvis man fisker på havet, har strømforhold og vandtemperaturer også en høj prioritet. Vandtemperaturen bør afgøre, hvilket tøj du har på under fiskeriet. Det er nemlig MEGET vigtigt, at man klæder sig på, så man kan opholde sig i vandet i lang tid – også i koldt vand. Det er tiden i vandet, der er det afgørende, og med det rigtige valg af indertøj og tørdragt er åndbarheden så høj, at det ikke er noget problem at pakke sig godt ind. På denne måde vil man øge sin chancer markant for at kunne overleve lang nok tid til at blive reddet, selv i iskoldt vand. Fisker du i vinterhalvåret er en tørdragt altså et must.

Tjek vejret inden kajakfisketuren

Vind og vejr er i større eller mindre grad nogle uforudsigelige elementer, som kan ændre din tur fra en hyggelig stund til en kamp for at komme sikkert i land – eller måske at komme i land overhovedet! Alt kan ændre sig på meget få minutter, og det er endda uanset, hvor grundig du har været i din planlægning.

Personligt har jeg prøvet at sejle ud en lækker og meget rolig dag, men nærmest ud af det blå ændrer vindretningen sig, hvorefter tordenskyer farer ind over os med en dyb buldren og en sådan hastighed, at vi bliver fanget midt på en stor svensk sø. Vi kunne ganske enkelt ikke nå i land, før uvejret var over os. Det var mega intenst, og lynene slog ned ikke langt fra. Pludselig var dagen gået fra at være en fed og hyggelig tur, til at sidde midt i en situation med max tråd i pedalerne, mellem lyn, torden og styrtregn, og hvor man uden at tænke på at passe på grejet, flår stængerne ud af stangholderne og lægger dem ned, så de ikke stritter lige op, og skaber al for megen opmærksomhed hos vejrguderne, der meget tydeligt var ret utilfredse med et eller andet. Det føltes som et af de her computerspil, hvor man forsøger at skyde efter noget, der bevæger sig, men det var os der var skydeskiverne. Som jeg husker tilbage på det, måske lidt overdramatiseret, var det nærmest en slalom mellem lynene!

 

n flot spisefisk lægges i kajakken og bringes med hjem til stor glæde for familien. Kvoter tillader mig at hjemtage tre torsk på denne tid af året.

En flot spisefisk lægges i kajakken og bringes med hjem til stor glæde for familien. Kvoter tillader mig at hjemtage tre torsk på denne tid af året.

Ekstra grej til fiskekajakken

Tilbehør til kajakker er der en hel masse af. Man kan nærmest rigge den op præcis som man vil, ja faktisk nærmest som på en trollingbåd. Der er naturligvis en fin grænse for, hvad der er nødvendigt, og hvad der giver mening. Jeg har set kajakker rigget op med et decideret downrigger system, frontmotorer, power poles, 9” og 12” ekkolodder, og sommetider to af dem på samme kajak, musikanlæg og så videre. Ret utroligt og ganske underholdende at se på…

Mange gange har de et formål som rent faktisk giver mening, men andre gange er det rent lir og legetøj for voksne. Mange af de kajakker, der har frontmotor monteret, fisker eksempelvis i strømvand, hvor det er nødvendigt at kunne holde en plads for at dyrke et effektivt fiskeri.

Valg af fiskekajak

Personligt kører jeg en lidt mere simpel stil. Jeg kan godt lide tanken om at holde det så tæt på en klassisk kajak som muligt. Dette er også en af hovedårsagerne til, at jeg er gået tilbage fra en Hobie Pro Angler 12 til en Hobie Outback. Pro Angleren er naturligvis en fantastisk fiskemaskine, og jeg kan ikke sige et ord dårligt om den, men Outbacken er bare lige lidt mere let i det hele vejen rundt, og det kan jeg li’ Så for mig er det næsten en “back to basics” med dette skift Jeg beholder dog min Pro Angler, som jeg forventer atfiske fra til konkurrencer, for der er et lidt andet behov:

Netop fordi jeg ikke kender vandet jeg fisker i, er jeg nødt til at have godt med grej at vælge imellem. Her har jeg brug for den gode plads, som man finder i en Hobie Pro Angler.

Godt i gang med kajakfiskeriet

Helt basalt skal man ikke bruge særlig meget udstyr for at komme i gang med kajakfiskeriet. Man skal naturligvis bruge kajakken, og hvis man er hardcore, så behøver man i princippet ikke andet. De fleste kajakker kommer med det nødvendige udstyr for at kunne sejle, og de er som oftest også udstyret med stangholdere fra producentens side. På en Hobiekajak, som er dem jeg kender og anvender, er der en build-in, bagudrettet, stangopbevaringsplads i begge sider, som med lidt god vilje også kan bruges til stangholder under dørgefiskeri. Det er klart, at hvis man bruger lidt ekstra penge på at købe stangholdere fra eksempelvis Railblaza, så kommer man utrolig langt.

Udover stangholdere vil langt de fleste finde et ekkolod nyttigt, og her er det helt op til ens egne erfaringer eller behov, at vælge hvilket et man skal bruge. Jeg selv bruger Lowrance HDS7 Gen3, hvilket opfylder alle mine behov plus mere til. Jeg ville kunne nøjes med mindre, da jeg ikke anvender alle de funktioner dette avancerede lod har. Der hvor jeg fisker mest, skal jeg faktisk kun bruge dybden, temperaturen og søkortet.

For at vægtoptimere så meget som muligt kører jeg mit ekkolod med et Litium-ion batteri fra Rebelcell. I dette batteri har jeg også mulighed for at oplade mine kameraer undervejs på ture via USB, hvilket godt kan være en fordel i de kolde måneder. Det er et 12V25Ah og det kan holde mig kørende i et par dage. Vi ser jo hver dag, at alle typer fiskeri kan dyrkes fra disse kajakker, og med sikkerheden i fokus, kan dette gøres ganske ufarligt. Jeg selv dyrker klart mest geddefiskeriet fra min kajak, og i vinterperioden også torsken på havet. Går turen til havet teamer vi altid op flere ad gangen, da det er noget lidt andet end at fiske en lille vig, et nor eller en sø. Men, når det nu er sagt, er det altid en rigtig god ide at tage afsted med en makker!

Sikkert hjem med fiskekajakken

Solen er godt på vej ned bag land i takt med, at skyggerne bliver lange. Min ånde bliver meget tydelig nu, og temperaturen falder. Fiskene hugger stadig, men ikke helt i samme omfang som tidligere. Det er imponerende så megen effekt solen har på denne årstid. Så snart den er væk bliver det koldt. Rigtig koldt… Jeg kan se hvordan vandet, der ligger på kajakken, fryser nu. En fornemmelse af hvor stort havet er, og hvor lille man i virkeligheden selv er når man ligger her og plasker rundt i sin kajak, breder sig i min bevidsthed – og jeg bliver pludselig opmærksom på, hvor meget jeg sætter pris på at komme hjem til min familie og det varme hjem igen.

Jeg arbejder som konsulent for kayakstore.se – og du er meget velkomment til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål om fiskekajakker.

Claw Connector

FLUOROCARBON – DEN PERFEKTE PRÆSENTATION

Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.

Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.

AF JENS BURSELL

 

VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.

Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.

 

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

 

Friluftsland

 

Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand

Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.

Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.

Fluorocarbon forfang til gedder

Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem  øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.

Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest  økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.

 

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Det ”usynlige” up-trace til gedder

Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.

Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.

Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.

 

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Fluorocarbon som hovedline

Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet. 

En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende…  Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.

Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.

 

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

 

Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon

 Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.

Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.

 

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

Perfekt sammenføjning med FG-knot

FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.

Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

Harald Nyborg

 

 

FG-knot er super stærk og så slank at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

SEJLSIKKERT ALARM APP – HVIS DU KOMMER I NØD PÅ FISKETUREN

Med SejlsikkerAlarm appen får du en større tryghed på vandet.

Kommer du i nød på fisketuren, er det godt at have mobilen ved hånden. Til dette formål kan du downloade appå en ”SejlSikkert Alarm” og med et enkelt tryk på mobilen slå alarm direkte til Joint Res­cue Coordination Centre (JRCC). Via din mobils GPS kan redningsmandskabet se, præcist hvor du befinder dig, og hjælpen kan blive sendt afsted direkte mod dig. Det gør redningsaktionerne mere effektive, og forhåbentligt vil flere liv kunne reddes.

AF SEJLSIKKERT/TRYGFONDEN

 

HVIS DU ER EN AF DEM, der bruger mobilen som livline til land, når du tager ud for at fiske, betyder det, at du får langt bedre mulig­heder for at slå alarm og få hurtig hjælp med SejlSikkert Alarm app´en. De fleste har en mobiltelefon med sig på fisketuren og bruger den som eneste livline til land. Når du slår alarm via 1-1-2, bliver du spurgt til din position, og hvis du ikke kender den, forsinker det redningsmandskabet i at nå frem. Hvis du i stedet alarmerer via ap­pen, bliver din position automa­tisk opgivet, når du foretager et nødopkald, siger Sune Abelgren Nielsen, specialkonsulent i Sø­sportens Sikkerhedsråd.

SejlSikkert Alarm Appen tracker din rute og holder inde pårørende informeret

Du kan sætte appen til at afgive din position med minut-interval­ler, så din sejlrute bliver tracket. Er du uheldig og falder over bord, og din båd bliver fundet tom, så kan man via appen med ret stor nøjagtighed finde ud af, hvor du er faldet i vandet og be­gynde eftersøgningen. Du kan også bruge appen til at holde dine pårørende på land informeret om din færden. Ved at indtaste din forventede ankomsttid i havn i appen kan du få en sms på det angivne tidspunkt. Hvis du ikke svarer på den, underretter appen dine pårørende. Så kan de reage­re med det samme – og ikke først efter adskillige timer, når de efterhånden begynder at ane uråd. Hvis dine pårørende heller ikke svarer, bliver JRCC automatisk alarmeret og sætter en eftersøg­ning i gang.

Dine pårørende spiller en vigtig rolle i at få en eftersøgning i gang, hvis du ikke selv kan alarmere ude fra vandet. Så jo før de bliver klar over, at der er noget galt, jo bedre. Indimellem bliver fiskere reddet i land efter mange timer i vandet, men nogle bliver fundet for sent og mister livet. Det er så lidt, der skal til for at gøre det mere sikkert for sig selv, så vi håber, at både fi­skere, sejlere og andre, der bru­ger vandet, vil bruge appen som en ekstra sikkerhed sammen med det sikkerhedsudstyr, de ellers medbringer på turen – både for deres egen og for deres familiers skyld, siger Sune Abelgren Niel­sen.

Appen er udviklet af Sejlsikkert, som er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden. Den er tilgængelig i App Store og Google Play først på sommeren.

Appen er udviklet af Sejlsikkert, som er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden. Den er tilgængelig i App Store og Google Play.

En opgradering af lystfiskernes sikkerhed

Appen er en betydelig opgrade­ring af fiskernes sikkerhed, når de færdes på vandet, uanset om de er på fisketur alene eller sam­men med andre. Når vi modtager alarmer, er anmelderne ofte for chokerede til at fortælle, hvor de befinder sig, og måske ved de det ikke præcist. Men hvis alarmen går via appen, kan vi med det samme se positionen, hvor den nødstedte befinder sig. På den måde kan vi afgrænse eftersøg­ningen og spare kostbar tid. Det gør redningsaktionen mere effek­tiv, og det har stor betydning for chancen for at overleve i det kol­de vand, fortæller Thomas Bonde Madsen.

 

Claw Connector

 

Sejlsikkert Alarm appen er gratis og kan redde liv på vandet, da fiskere i problemer ofte er usikre på deres position, og det er afgørende, at JRCC har præcise informationer for at kunne sætte redningsaktionen i gang på det rette sted.

Sejlsikkert Alarm appen er gratis og kan redde liv på vandet, da fiskere i problemer ofte er usikre på deres position, og det er afgørende, at JRCC har præcise informationer for at kunne sætte redningsaktionen i gang på det rette sted.

 

Med et enkelt tryk kan du alarmere og tilkalde hjælp

Med et enkelt tryk kan du alarmere og tilkalde hjælp

 

SejlSikkert Alarm app

 

SejlSikkert Alarm app

 

SejlSikkert Alarm app

DRØMMEN OM AT ARBEJDE MED LYSTFISKERI

Mads Nørgaard Christensen med en fin stalling taget under sit ophold på ForshagaAkademin.

Mads Nørgaard Kristensen på 20 år er flyttet til Sverige og ForshagaAkademin for at realisere sin drøm – at kunne leve af sin hobby. Her lægger han nu grundlaget for at kunne udleve denne drøm i fremtiden. Planen er at komme til at arbejde som guide inden for fiskeri og jagt – med hele verden som arbejdsplads.

AF JACOB JÄRPEGÅRD

 

– DET ER VIRKELIG EN SPÆNDENDE CHANCE for mig at fordybe mig i noget, jeg virkelig elsker og brænder for, siger Mads Nørgaard Kristensen om sit nye studie på ForshagaAkademin.

Mads Nørgaard Kristensen har allerede haft mulighed for at prøve livet som guide – både inden for jagt og fiskeri. Mads har en stor interesse for mad, og frem for alt at lave maden selv. At kunne bruge hvad du fanger, finder eller selv skyder. Alt dette er komponenter, der findes i de forskellige uddannelsesområder på ForshagaAkademin. Både på ForshagaAkademin, hvor Mads lige har afsluttet sit første semester, men også på gymnasieniveau. Der er programmer inden for både fiskeri, jagt, eventyr og naturvejledning. Fra efteråret 2021 vil der også være et særligt program, hvor madlavning bogstaveligt talt vil være på tidsplanen – Naturguide og Vildmarkskok.

– Vi tænkte simpelthen på, hvad vi allerede var gode til, hvad der er efterspurgt, og hvordan vi kan videreudvikle vores uddannelser. Det blev klart, at madlavning i naturen ville være det næste skridt for os at tage. I adventureturisme tilbereder vi allerede en masse mad udendørs, og når det kommer til jagt og fiskeri, så er de naturlige “råmaterialer” naturligvis allerede til stede. Vi tror derfor meget på denne uddannelse, siger Fredrik Ernfridsson, rektor for ForshagaAkademin.

ForshagaAkademin – en uddannelse med mange spændende facetter

Da Mads Nørgaard Kristensen hørte om den nye uddannelse, blev han nysgerrig. – Det føles som en spændende uddannelse, og jeg håber, det bliver en succes, samt at der er bliver muligheder for et sjovt samarbejde inden for skolen, siger han. – Personligt kan jeg godt lide at lave mad udendørs, og forhåbentlig lærer vi mere om det i skolen. Når du arbejder som guide, synes jeg det er uvurderligt også at kunne tilbyde kunderne en madoplevelse. Det handler om at “gå den ekstra mil” for ens kunder. Der er mange guider rundt om i verden, men hvis der er én ting, som er til fælles, når man hører kunderne snakke, så det hvordan mad og service var, når de har været med en guide ude. Især når man er i vildmarken, bjergene eller ved vandet, hvor der ikke er restauranter, er det et kæmpe plus, hvis guiden kan levere nogle gode måltider.

Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.

Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.

 

Catch and release fiskeri rykker

Som lystfisker er det ellers frem for alt “Catch and Release”, der gælder for Mads, når det kommer til fiskeri. Men der er også vigtigt for ham, at man kan tilberede de fisk, man fanger, og udnytte de ressourcer man har. 

– Det er især ørred og saltvandsfisk, men også sandart, som jeg har fanget for første gang i Forshaga, at jeg har eksperimenteret med at tilberede lækkert. Så længe det er bæredygtigt og man ved, at bestanden kan holde til det, syntes jeg det er fantastisk at kunne tilberede det, som man har fanget. Når det kommer til jagt, tilbereder jeg alt, hvad vi skyder, og jeg tilstræber ikke at købe noget kød i butikkerne. Jeg ønsker at være i stand til at klare mig med det, som naturen tilbyder, understreger han.

Forshaga – en drøm af en uddannelse

Som sagt er Mads Nørgaard Kristensen lige færdig med sit første semester i Jagt- og fiskeguideuddannelsen, der som sagt er en erhvervsuddannelse på ForshagaAkademin. For Mads har det længe været en drøm at flytte til Forshaga, for det har været en perfekt mulighed for at videreuddanne sig, og gøre hans store hobbyer til en karriere. Han kendte allerede skolen for 10 år siden takket være andre danskere, der studerede i Forshaga.

– Da jeg hørte om det, og oplevede hvordan dem jeg mødte virkelig anbefalede skolen, blev det et mål for mig at flytte til Sverige og Forshaga, så snart jeg var færdig med gymnasiet. Og nu lever jeg den drøm!

Efter et semester i skolen har han ikke fortrudt beslutningen et sekund.

– At kunne komme på en skole og virkelig fordybe sig i noget, jeg elsker at gøre, det har været fedt. Lærerne er virkelig fantastiske, og det er første gang, at jeg er sammen med lærere, der virkelig brænder for, hvad de underviser i. Skolen bliver mere levende, og den føles mere oprigtigt i forhold til en “almindelig” skole, hvor man kun lærer fra bøger. Det, at alle lærerne brænder for deres hobby, og har så meget livserfaring, gør, at man hver dag står op og glæder sig til at lære nyt. 

Et ophold på ForshagaAkademin beder på mange spændende fiskeoplevelser.

Et ophold på ForshagaAkademin byder på mange spændende fiskeoplevelser – her en fin laks.

 

Opvokset med jagt og fiskeri

Mads Nørgaard Kristensen voksede op på en lille gård i Danmark, hvor fiskeri og jagt var en stor del af hans opdragelse. Og det er ikke så underligt taget i betragtning af, at hans mor har været  jagttegnslærer det meste af hans opvækst. Gennem årene voksede ideen om at gøre interesse til et fremtidigt erhverv, og planen for fremtiden er nu allerede skitseret.

– Målet er at arbejde som guide på sæsonbasis over hele verden. Naturligvis her i Norden, men også i New Zealand, Canada og Alaska. Jeg har faktisk allerede fået et par kontakter, så målet er at arbejde som guide, både når det gælder fiskeri og jagt, hvor jeg end ender efter min tid på Forshaga. 

– Et langsigtet mål er at arbejde som miljøtekniker i ferskvand derhjemme i Danmark. Men først vil jeg tage chancen med at rejse rundt og arbejde rundt om i verden.

At rejse og arbejde i udlandet er noget, som Mads også allerede har haft mulighed for at prøve tidligere. I seks måneder rejste han nemlig rundt i New Zealand og fik muligheden for at arbejde på diverse gårde, men også som guide inden for både jagt og fiskeri.

Forshaga – en meget praktisk uddannelse

Uddannelsen på Forshaga er meget praktisk orienteret, hvilket er noget, der passer Mads meget godt. Da Mads var 17 år gammel, var han involveret i en alvorlig trafikulykke, som blandt andet resulterede i en alvorlig hjernerystelse og en mikroblødning i hjernen, der gør det at skulle læse og skrive både svært og uoverskueligt. 

– Ulykken gør det vanskeligt for mig at studere og sidde foran en computer, så det praktiske passer mig meget godt nu, siger han. – Jeg havde også overvejet at læse til ferskvandsbiolog, men jeg vil ikke være i stand til at gennemføre de krævede studier. Så her passer denne uddannelse på ForshagaAkademin mig bedre. Senere i fremtiden kan jeg forhåbentlig komme til at arbejde mere praktisk med miljøarbejde – eksempelvis som miljøtekniker. Ikke desto mindre har de teoretiske elementer i uddannelsen i Forshaga allerede været yderst nyttige for Mads Nørgaard Kristensen.

Mads med en fin gedder taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.

Mads med en fin gedde taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.

Ørredfiskeri med fluestangen er bare for fedt

– Jeg elsker at fiske efter ørred med tørflue og imitations fiskeri, griner han. – I vores biologitimer har vi fokuseret meget på nymfer og deres forskellige faser, hvilket har været meget interessant og nyttigt, når det kommer til fiskeri. Derudover har jeg haft god mulighed for at udvikle mig inden for flere forskellige sportsfiskemetoder. Det har været fantastisk at fiske sammen med de andre studerende og vores lærere.

Vi lærer meget mere, når vi er ude og kan hjælpe hinanden. Jeg er mere eller mindre selvlært, når det kommer til fiskeri, men nu har jeg chancen for at lære af fagfolk, så jeg kan forbedre de kompetencer, som jeg allerede har. Jeg kan allerede efter første semester mærke en forskel, og når jeg står ved vandet, er jeg mere opmærksom på de små detaljer, som jeg før i tiden overså. 

Mads Nørgaard Kristensen håber, at mange flere danske unge vil tage chancen og flytte til Sverige for at studere på ForshagaAkademin – eksempelvis på gymnasieniveau. – Jeg havde allerede tidligt hørt om YH-uddannelsen, men jeg vidste faktisk ikke, at gymnasiet også var en mulighed. Men mine forældre havde måske ikke ønsket, at jeg flyttede hjemmefra for længe… Men nu hvor vi ved hvad det drejer sig om, ville jeg nok have taget den chance allerede for fire år siden. Nu hvor jeg har været der, og har set, hvordan gymnasieeleverne har det, bliver jeg faktisk lidt jaloux, og jeg vil virkelig anbefale unge mennesker fra Danmark at ansøge om optagelse på ForshagaAkademin, hvis man er interesseret i fiskeri, jagt, udendørs madlavning og eventyr. Især hvis man som mig har svært ved at studere på den sædvanlige måde, og kan lide det mere praktiske, hvor man kommer udenfor og lære det hele ”hands on” – så er det bare helt fantastisk, slutter han.

Du kan læse meget mere om alle de spændende ungdomsuddanelser på ForshagaAkademin her.

 

Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt - og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin.

Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt – og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin. Her ser du Mads på hans sidste tur til New Zealand på jagt efter thar.

 

FORBUD MOD LYSTFISKERI I NATURA 2000 OMRÅDERNE – HVAD ER STATUS?

Her kan du se de danske Natura 2000 områder, hvor et forbud mod lystfiskeri måske kan blive aktuelt, hvis man får forhandlet en løsning igennem.

I oktober fremlagde EU-kommissionen et forslag om forbud mod lystfiskeri i de såkaldte Natura 2000 områder, hvilket potentielt set kan få katastrofale følger for dansk lystfiskeri. DSF tager sagen meget alvorligt og har allerede taget en del gode initiativer for at påvirke beslutningerne, så vi forhåbentligt fortsat vil kunne dyrke vores hobby bæredygtigt i Natura 2000 områderne. Vi har talt med formanden for DSF – Torben Kaas.

AF JENS BURSELL

HVIS ET FORBUD MOD LYSTFISKERI gennemføres i vores Natura 2000 områder vil det have uoverstigelige konsekvenser for dansk lystfiskeri. Blandt de potentielt berørte områder er de sydvestjyske lakseåer, Skjern Å, store dele af den jyske vestkyst, en lang række jyske havørredåer, Søhøjlandet, store dele af de østjyske og fynske kystlinjer, Odense Å, hovedparten af de sjællandske sø- og åsystemer samt masser af kyster på Sjælland og øerne – inklusiv Stevns og Østmøn. Se blot på kortet ovenfor. Hvis der sættes en stopper for lystfiskeri i alle Natura 2000 områder vil der reelt ikke være mange gode spots tilbage – og presset på de resterende fiskeområder kan sandsynligvis gå hen og blive så stort, at det også vil få meget store konsekvenser for lystfiskeriet udenfor de berørte områder. Spørgsmålet er nu – går det virkelig så galt? – eller er der lys forude? Vi har talt med DSFs formand Torben Kaas.

 Hvad mener DSF?

– Vi er uforstående overfor, at man kæder lystfiskeri sammen med aktiviteter som mindedrift og skovdrift og benytter det som argument for, at lystfiskeri ikke må finde sted i de særligt beskyttede områder, siger Torben Kaas. – Lystfiskeri er som udgangspunkt en ydmyg aktivitet, som fuldt ud kan ske på en måde, så beskyttet natur ikke lider overlast.

– Er der eksempler på, at lystfiskeri skader naturen i et beskyttet område, så er vi indforståede med, at man gennemfører afgrænsede begrænsninger af fiskeriet, så vi holder os væk de konkrete steder og på de konkrete tidspunkter, hvor vores tilstedeværelse er problematisk, fortsætter han. – Det sker jo allerede og er helt, som det skal være.

– Samtidig vil jeg gerne minde om, at vores laksevande er udpeget som Natura 2000-områder netop fordi, laksen er en truet art. Men laksens fremgang herhjemme kan i al væsentlighed tilskrives lystfiskeres arbejde med naturgenopretning og udsætninger. Tager man lystfiskerne ud af ligningen, vil fremgangen for den truede laks formodentlig gå i stå eller vendes til tilbagegang.

Hvad har DSF sat gang i for at sikre lystfiskeriet i Natura 2000 områderne?

– Først og fremmest har vi rettet lyset mod problemet, understreger Torben. – Vi har talt med politikere og embedsmænd i Miljøministeriet om det, og påpeget de ting, jeg nævnte ovenfor. Desuden har jeg på et møde med miljøminister Lea Wermelin præsenteret vores bekymring. Dertil har vi skrevet om det på vores egne medier, og vi har søgt alliance med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Jægerforbundet om at fremføre fælles argumenter for tab af oplevelsesmuligheder i naturen.

– Gennem vores Europæiske lobbyorganisation, European Anglers Association EAA, har vi rettet henvendelse til kommissionen og påpeget det urimelige i forslaget.

– Alt i alt kan man sige, at ingen i systemet længere kan være i tvivl om, at der her er en problemstilling, som en meget stor mængde naturbrugere overalt i Danmark og i Europa er meget bekymrede over. Det er ikke det samme som, at vi endnu er i mål med at sikre muligheden for lystfiskeri i de beskyttede områder, men vi har fat i problemet og følger det helt til dørs.

Har de europæiske lystfiskere en chance for at få undtagelser igennem?

– Vi har fra kommissionen fået en melding om, at det vil være op til de nationale myndigheder at forvalte biodiversitetsstrategien nationalt, afslører Torben. – Det betyder, at det er danske myndigheder, som i sidste ende skal beslutte et forbud mod lystfiskeri i beskyttede danske naturområder. Det er naturligvis bedre end, at det skal besluttes fra Bruxelles, om man må fiske i f.eks. Odense Fjord, Skjern Å eller Arresø, som alle er Natura 2000-områder.

– Men vi tager det her meget alvorligt og går efter helt at få fjernet den generelle henvisning til, at lystfiskeri skulle være en forstyrrende aktivitet i beskyttede områder. Jeg kan ikke sætte procenttal på sandsynligheden for, at vi lykkes med det. Jeg kan kun sige, at vi bruger de nødvendige kræfter på at få fjernet lystfiskeri fra teksten, slutter Torben.

Du kan læse meget mere om EU forslaget her.

DET PERFEKTE GREJRUM

Grej er for fedt – og det kan man bare ikke få nok af… Men – man kan godt blive lidt træt, når det ligger og roder alle mulige steder. Her får du lidt inspiration til, hvordan du kan lave et mindre depotrum om til et fedt lille fiskerum, så alle dine fisketing kan blive opbevaret snorlige, så det oven i købet ser godt ud!

AF KASPER SVENSSON

FISKERI har altid været en del af mit liv. Helt lige så langt tilbage som jeg kan huske – faktisk allerede som blot to måneder gammel, havde mine forældre mig med til Helsingør hver weekend, hvor jeg lå i liften, mens de hev den ene torsk op efter den anden. I løbet af årene, er det blevet til en hel del fiskeri, både ved havet, fra kutter, men også rundt i de forskellige put and take søer, hvor én sø har skilt sig ud. For små 20 år siden satte jeg mine ben i Poppelsøen for første gang, og har siden brugt mange timer på at jagte regnbue ørreder hos dem. Derudover har jeg brugt umådelige mange timer sammen med min morfar, der var havne fogeden i den gamle fiskeri havn i Jyllinge. Her var det op tidlig morgen og tømme garn, og ind og aflevere fangsten af ål. Det var den gang fjorden bugnede med ål, og det ikke var unormalt at have 30-40 kilo med ind, hver morgen. En dag havde jeg fået nok af torsk, rødspætter og put and take søer – og gik i stedet mere over til medefiskeriet – blandt andet efter karper.

Jeg har således fisket efter lidt af hvert – og har derfor også en del drej, som det er fedt at få lidt styr på opbevaringen af.

Fra depot til fiskerum

Vores lille familie er netop flyttet ind i en ny stor og lækker lejlighed. Inden det skete, var jeg så snedig at få sat krav om, at det ene lille depot rum under trappen til første salen skulle være mit, til fiskegrej og værktøj. Jeg er netop blevet far, og det skulle vise sig at være verdens nemmeste barn, for hun sover igennem hver nat, har ingen problemer med at spise, og er helt igennem nem at have med og gøre. Jeg har derfor haft fint med tid til at realisere min drøm – at få lavet mit eget fiskerum. Her her kan du se – trin for trin – hvad jeg har gjort for at forvandle mit depotrum til lækkert lille rum til mine fisketing.

 

Jeg lagde ud med at måle rummet op. Selvom jeg havde gjort mig en masse tanker og ideer, var det desværre ikke alt der var plads til. Og eftersom min forlovede ikke ville have at jeg borede for mange huller i væggene, skulle jeg også lige gennemskue, hvordan jeg greb den udfordring an.

1. Jeg lagde ud med at måle rummet op. Selvom jeg havde gjort mig en masse tanker og ideer, var det desværre ikke alt der var plads til. Og eftersom min forlovede ikke ville have at jeg borede for mange huller i væggene, skulle jeg også lige gennemskue, hvordan jeg greb den udfordring an.

 

Jeg startede ud med at bygge skelettet i venstre side, hvor stængerne skulle hænge. Jeg var fra start ikke helt enig med mig selv, om hvordan sektionen med hjulene skulle laves, men der kom en løsning hen af vejen.

2. Herefter byggede jeg  skelettet i venstre side, hvor stængerne skulle hænge. Jeg var fra start ikke helt enig med mig selv, om hvordan sektionen med hjulene skulle laves, men der kom en løsning hen af vejen.

 

Som så meget andet i projektet, havde jeg en ide til hvad jeg ville have lavet, og hvordan det skulle se ud, men uden nogle former for håndværker uddanelse, var det ikke helt nemt, at gennemskue hvordan det skulle gribes an.

3. Som så meget andet i projektet, havde jeg en ide til hvad jeg ville have lavet, og hvordan det skulle se ud, men uden nogle former for håndværker uddanelse, var det ikke helt nemt, at gennemskue hvordan det skulle gribes an.

 

Jeg valgte at bygge anden sektion op med 4 rum. Alt er bygget med fyrretræslister, og 3 mm mdf plader, der er savet ud med fukssvans, og sømmet på.

4. Jeg valgte at bygge anden sektion op med 4 rum. Alt er bygget med fyrretræslister, og 3 mm mdf plader, der er savet ud med fukssvans, og sømmet på.

 

Efter jeg havde gjort mig en masse tanker, valgte jeg i bedste James Bond stil at forsøge mig med at lave en “hemmelig dør”. Jeg var dog i tvivl om, hvordan jeg skulle bygge døren, så den lukkede i med skjulte hængsler, og at købe nogle, var ikke en løsning jeg var tilfreds med.

5. Efter jeg havde gjort mig en masse tanker, valgte jeg i bedste James Bond stil at forsøge mig med at lave en “hemmelig dør”. Jeg var dog i tvivl om, hvordan jeg skulle bygge døren, så den lukkede i med skjulte hængsler, og at købe nogle, var ikke en løsning jeg var tilfreds med.

 

Jeg fandt en løsning efter en del søgen på nettet. Jeg borede simpelthen et par huller, hvor jeg kunne sætte nogle dyvler. Jeg kunne have lavet det hele ud af metal, men forsøgte at holde budget så lavt som muligt.

6. Jeg fandt en løsning efter en del søgen på nettet. Jeg borede simpelthen et par huller, hvor jeg kunne sætte nogle dyvler. Jeg kunne have lavet det hele ud af metal, men forsøgte at holde budget så lavt som muligt.

 

Efter at have fundet en løsning på hængslerne, var det i gang med at bygge selve døren op.

7. Efter at have fundet en løsning på hængslerne, var det i gang med at bygge selve døren op.

 

Nu var der blot tilbage, at få savet de sidste plader til og få dem sømmet op, og sat de sidste spotlys i. Beslagene til hjulene blev tegnet af en arbejdskollega ud fra nogle billeder jeg fandt på Facebook, og derefter printet på vores 3D printer.

8. Nu var der blot tilbage, at få savet de sidste plader til og få dem sømmet op, og sat de sidste spotlys i. Beslagene til hjulene blev tegnet af en arbejdskollega ud fra nogle billeder jeg fandt på Facebook, og derefter printet på vores 3D printer.

 

Så blev det store male dag.Vi havde en rest maling tilbage fra køkkenet, hvilket passede mig fint, da jeg så blot kan tørre af med en fugtig klud.

9. Så blev det store male dag.Vi havde en rest maling tilbage fra køkkenet, hvilket passede mig fint, da jeg så blot kan tørre af med en fugtig klud.

 

Det færdige resultat af sektionen med stænger og hjul.

10. Det færdige resultat af sektionen med stænger og hjul.

 

11.Her kan du se det færdige resultat af sektionerne med endegrej og diverse. Den øverste hylde, mangler jeg stadigvæk at finde en god løsning til, så alle mine præsten blink kan stå fremme, men samtidig også er nemme at pakke ned, når der skal jagtes burhøns.

11. Her kan du se det færdige resultat af sektionerne med endegrej og diverse. Den øverste hylde, mangler jeg stadigvæk at finde en god løsning til, så alle mine præsten blink kan stå fremme, men samtidig også er nemme at pakke ned, når der skal jagtes burhøns.

 

12.Dette er døren til det “hemmelige” rum, hvor bedchair, bivy, tasker, spande osv står.

12. Dette er døren til det “hemmelige” rum, hvor bedchair, bivy, tasker, spande osv står.

 

 

13.Det færdige resultat. Som prikken over i’et, kører alle spot lys på en sensor, så det hele tænder automatisk, når døren bliver åbnet.

13 Det færdige resultat. Som prikken over i’et, kører alle spot lys på en sensor, så det hele tænder automatisk, når døren bliver åbnet.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Lys på redningsvesten kan redde dit liv

Falder du i vandet på fisketuren og skal reddes i land af redningsmandskabet, så kan lys på din redningsvest være det, der gør, at du slipper med livet i behold. Her giver helikopterpilot Ole Andersen fra Flyvevåbnets redningstjeneste sine gode råd til, hvordan fiskere kan øge chancerne for at blive fundet i vandet.

AF MERETE KABEL

Ingen lystfiskere planlægger at falde over bord. Men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det kan ske. Hvert år er redningshelikopteren fra Flyvevåbnet i luften for at eftersøge og redde nødstedte fiskere, og der er stor forskel på, hvor nemt det er for redningsmandskabet at spotte personer i vandet særligt i de mørke timer, fortæller Ole Andersen:

– I mørke er det stort set umuligt at se en person i vandet med det blotte øje. Så det allerbedste, en fisker eller sejler kan gøre for at blive set, er at have lys på redningsvesten og at have en mobil, en lommelygte eller andet lysende, som vi kan opfange. Mørke vanskeliggør eftersøgningerne på havet, men vi har natkikkertudstyr, som er lysforstærkende, så vi kan se selv små lyskilder på stor afstand. Udstyret virker bedst ved hvidt lys, så det er vigtigt, at lystfiskerne anvender hvidt lys.

I redningshelikopteren sidder seks mand og spejder i alle retninger, mens de flyver over det område, som de enten ved eller formoder, at den nødstedte person befinder sig i.

– Vi har også varmesøgende kameraer, og mange tror fejlagtigt, at det er nemt at finde personer i vandet med det. Men et varmesøgende kamera søger på et meget lille område ad gangen, så det tager meget lang tid at finkæmme et område på havet. Samtidig virker kameraet ved at identificere temperaturforskelle i vandoverfladen, men hvis en person har ligget i vandet i mange timer, og kropstemperaturen er som vandets, så kan kameraet ikke finde vedkommende, fortæller Ole Andersen.

Mand i jolle signalerede med sin mobil


I sin tid som helikopterpilot har Ole Andersen været med til mange redningsaktioner. En af dem, han husker særligt, var en 20-årig tysker, der var kæntret i Ringkøbing Fjord og blev reddet. Eftersøgningen skete i mørke, og fordi den unge mand var stærkt afkølet, kunne det varmesøgende kamera ikke identificere den ham i vandet.

  • Personen var utrolig heldig, og han blev kun fundet, fordi han stadig havde strøm på mobilen og kunne signalere med den, fortæller Ole Andersen, der også husker en person, som efter 17 timer og en lang eftersøgning endelig imod alle odds bliver fundet i live næste morgen af en lystsejler.
  • Han ligger i vandet oven på sin redningsvest iført T-shirt, da han bliver fundet. Om natten have redningshelikopteren søgt i området, uden han blev opdaget. Da sejleren var kommet i sikkerhed, fortalte han, at det var ubeskriveligt frustrerende at se redningshelikopteren flyve over hovedet på ham og efterfølgende flyve væk, uden at han kunne gøre sig synlig. Det er ikke svært at sætte sig ind i, men heldigvis gav han ikke op, siger Ole Andersen, og fortsætter:– Det er så vigtigt at gøre sig synlig i vandet. Derfor undrer det mig også, at der stadig er så meget fisker- og sejlertøj og udstyr til andre former for vandsport, der er sort, og at det endnu ikke er lovpligtigt at bære redningsvest med lys. Så i dag er det op til den enkelte fisker, og jeg kan kun opfordre til at få lys på redningsvesten. Det koster få hundrede kroner, og det er prisen værd, hvis det en dag er det, der redder dit liv. Lys til vesten kan købes i enhver bådudstyrsbutik for under 200 kr.

 

Husk altid redningsvesten på din fisketur - det kan redde dit liv. Et lys på vesten vil desuden øge din siggerhed betragteligt, hvis du skal findes i mørke.

Husk altid redningsvesten på din fisketur – det kan redde dit liv. Et lys på vesten vil desuden øge din siggerhed betragteligt, hvis du skal findes i mørke.

 

Du skal selv kunne slå alarm

En anden ting, der er vigtig ifølge Ole Andersen er, at man sørger for selv at kunne alarmere fra vandet, da det sparer tid, før redningsaktionen kan gå i gang:

– Det er altid vigtigt selv at kunne slå alarm, men er man sejlet ud alene, er det endnu vigtigere at have nødopkaldsudstyr på sig, så det er inden for rækkevidde i vandet. Sidste år i december ledte vi efter en person, som selv slog alarm, da hans båd var ved at synke. Desværre fik vi aldrig en nøjagtig position, så vi måtte søge i et meget stort område, og det lykkedes desværre ikke at finde manden i live. Måske kunne vi have fundet ham, hvis han havde haft lys på, fortæller Ole Andersen og fortsætter:

– Mit bedste råd er at sørge for at man er i stand til selv at slå alarm fra vandet – fx gennem SejlSikkert appen – så beredskabet kan se din position, hvis du ikke selv er i stand til at oplyse den. Appen kræver dog mobildækning, så sejler man langt fra kysten, er det en god idé at medbringe eksempelvis VHF-radio – gerne med DSC eller en EPIRB. Og så skal sejlerne hjælpe os med at finde dem i vandet ved at have pangfarvet tøj på, som hjælper i dagtimerne, og at have lys med i de mørke timer. Man kan også bruge de gammeldags pyrotekniske nødblus til at gøre sig synlig ved at affyre dem, når man kan se redningsenhederne i nærheden.

Hjælp redningsmandskabet med at finde dig:

  • Klæd dig i pangfarver
  • Hav nødopkaldsudstyr på dig, så du selv kan alarmere fra vandet
  • Hav hvidt LED-lys på redningsvesten

Download SejlSikkert Alarm appen
Med SejlSikkert Alarm appen kan du blandt andet slå alarm med et enkelt klik på mobilen, og så vil redningstjenesten automatisk kunne se din position. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag appen, som er gratis og tilgængelig i App Store og Google Play.

 

Claw Connector

 

 

 

 

 

 

TORBEN KAAS´S VISIONER FOR DANSK LYSTFISKERI

Torben Kaas med en flot havørred fra sit lokale kyststræk ved Nivåbugten på Nordsjælland.

Den 19 september samles delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund for at vælge en ny formand – samt fastsætte kursen for dansk lystfiskeri i de kommende år. Vi har bedt de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen om at komme med deres bud på visionerne for dansk lystfiskeri. Preben Thomsen har ikke ønsket at deltage, men her får du Torbens bud på de vigtige arbejdsopgaver, der ligger forude.

AF TORBEN KAAS

Der mangler ikke opgaver at tage fat på for Danmarks Sportsfiskerforbund. Forbundet blev stiftet på en dagsorden om at stå vagt om mulighederne for at bedrive lystfiskeri i Danmark, og den dagsorden er lige så aktuel i dag, som den var dengang.

Den opgave, der ligger på bordet hos den ny formand, kan koges ned til tre ting. Medlemsudviklingen skal vendes, det virkelig gode politiske og praktiske arbejde med natur, miljø og vilkår for lystfiskeri skal støttes også fremover, og så skal vi skabe muligheder for, at mange flere i medlemskredsen kan bidrage til det fælles arbejde.

Vi skal være flere

Danmarks Sportsfiskerforbunds største problem vender indad og handler om, at alt for mange ikke er medlem. Vi skal bruge medlemmer for at være en stærk og troværdig stemme, og vi skal bruge medlemmer, fordi de giver os økonomi til at fortsætte med et stærkt sekretariat, der kan yde al den service og indflydelse, der er efterspørgsel efter. Udviklingen i medlemstallet skal vendes, og det skal være en markant vending.

Nedgang i medlemstal er vi ikke alene om. Med nogle gode undtagelser hos bl.a. dele af idrætten og spejderbevægelserne, lider hele foreningsdanmark af medlemsfrafald. Det kommer af, at forventningerne til foreninger og organisationer har ændret sig. Før vi kan tale om at få lystfiskere og foreninger ind i folden igen, skal vi være sikre på, at vi tilbyder det, de efterspørger i dag og ikke for 10 år siden.

Foreningerne står over for en befolkning, som i hvert fald på fire områder udfordrer gårsdagens måde at være forening på, og hvor det første og meget konkrete problem er, at folk er mindre loyale i forhold til foreningstilhørsforhold end tidligere. Lever foreningen ikke op til forventningerne er vejen til en udmeldelse ikke lang.

Samtidig er folk for det andet blevet i stand til selv at løse mange af de ting, som foreningerne før hjalp med. Fiskekort, fisketure, fiskevand og lærdom kan findes på nettet og købes for penge, som mange har flere og flere af.

Formandskandidaten Torben Kaas med en flot ørred fra Island.

Formandskandidaten Torben Kaas med en flot ørred fra Island.

 

Den tredje udfordring er tendensen til, at man bliver mere optaget af enkeltsager og nære dagsordener og mindre optaget af den store fælles sag. Det er i hvert fald et område, forbundet skal være opmærksom på, fordi eksistensberettigelsen jo netop er, at man kan løfte de store landsdækkende fællessager. Her ligger der en vigtig opgave for forbundet, som jeg vender tilbage til om lidt.

Endelig er den fjerde udfordring, at forventningerne til digital servicering stiger og stiger. Tingene skal være tilgængelige på nettet, og alt vedrørende medlemskaber og service skal kunne foregå elektronisk.

Forbundet har gjort det helt rigtige ved at hjælpe foreningerne med at blive digitale. Medlemsadministration, hjemmesideplatform og fiskekort.dk er fremragende eksempler på, hvordan forbundet støtter foreningerne i at blive digitale og levere varen i forhold til nye forventninger blandt lystfiskerne. Dertil hjælper de digitale løsninger med at nå ud til de mange, som helst vil klare sig selv digitalt og ikke efterlyser klubaftener men i stedet har brug for adgang til fiskeri og hurtig information.

Men først og sidst kan forbundet ikke tiltrække nye medlemmer, hvis folk ikke mener, vi tager fat i de rigtige sager og har de rigtige holdninger til sagerne. Jeg har endnu ikke mødt en lystfisker, som var uenig i, at forbundet skal arbejde for flere fisk i en renere natur og så i øvrigt tage hånd om, at vi kan fiske efter dem. Og det er jo præcis, hvad forbundet altid har arbejdet for, så udfordringen ligger et lidt andet sted.

Udfordringen er i mine øjne, at masser af foreninger og lystfiskere ikke mener, at forbundet er lydhørt over for deres særlige problemstillinger – måske fordi forbundet ikke tilstrækkeligt præcist ved, hvad det er for problemstillinger. Grusbanderne på Sjælland og Fyn, de forhadte vandløb, pop-up lystfiskerevents, Fishing Zealand og lystfiskerturisme, skarv og sæler, spærringer og Tange og ikke mindst søer, kyster og hav vs. vandløb er alt sammen ting, som optager sindene lokalt, og hvor forbundets rolle bliver diskuteret derude. Det er den slags ting, jeg mener med, at forbundet ikke tilstrækkelig præcist har øje for enkeltsagerne og de lokale sager

Nuvel – man kan ikke gøre alle glade. Men man kan lytte til alle. Jeg har talt med mange foreningsfolk i og uden for forbundet i de måneder, hvor formandsvalgkampen blev forlænget på grund af coronaen. De har efterladt mig med et indtryk af, at der er en interesse for at samles igen, og at mange netop ser formandsskiftet som en lejlighed til at få blødt gamle positioner op og starte forfra med at finde hinanden.

Det bekræfter mig i, at en af de første opgaver på den nye formands og bestyrelses bord er at tage ud i landet, mødes med foreningerne – både dem i og udenfor forbundet – og høre historierne om de sager, der gør, at nogen vælger at stå udenfor, og at andre overvejer at forlade fællesskabet.

Forbundet er jo kun noget i kraft af medlemmerne. Derfor er det en livsvigtig opgave at holde sig på omgangshøjde med, hvad der ligger lystfiskere og foreninger på sinde.

Torben er en alsidig lystfisker, med bred erfaring inden for flere forskellige former for fiskeri.

Torben er en alsidig lystfisker med bred erfaring inden for flere forskellige former for lystfiskeri.

 

En grøn organisation

Vores vigtigste opgave er at tage de nationale slagsmål om den blå natur og så hjælpe med de lokale miljøsager, hvor foreningerne ikke selv kan løfte opgaven. Forsvinder DSF, er der ingen landsdækkende organisationer tilbage, som ved noget om, hvad der sker under vandspejlet i åer, søer, fjorde og hav. Derfor er vores landsdækkende forbund helt uundværligt.

Ser man på den respekt, der står om forbundet hos myndigheder og miljøpolitikere, så må man sige, at forbundet løfter sin kerneopgave på bedste vis. Opgaven fremover bliver at sørge for, at sekretariatet og bestyrelsen fortsat har de rigtige betingelser for at arbejde for miljø- og naturforbedringer og for bedre vilkår for lystfiskeriet.

Vi skal påskønne, at vi har en størrelse, så vores sekretariat kan have et fagligt miljø omkring den blå natur og ikke mindst omkring den lovgivning, der regulerer den. Vi skal udnytte den faglighed ved at sætte vores sekretariatsmedarbejdere ind flest mulige steder, hvor netop konkret faglig viden om tingene kan gøre en forskel.

I bestyrelsen har vi erfarne lystfiskere med rod i det lokale natur-, miljø- og foreningsarbejde. I den seneste tid under Hans E. Nielsen som konstitueret formand har vi set, hvordan den erfaringsbase kan bringes i spil. Det er virkelig godt, og vi skal have meget mere af det, så bestyrelsen på flest mulige områder kan sætte retning og mål. Sekretariatets medarbejdere har brug for en tydelig bestyrelse, så de kender rammerne, når de behandler sagerne.

Vi skal have tillid til vores sekretariat, og de skal mest muligt på banen, så vi kan udnytte, at vi betaler løn til dygtige mennesker. Og så skal bestyrelsen levere tydelige retningslinjer og i øvrigt være politikere.

Flere skal ind i arbejdet

Mange har fortalt mig om oplevelser med, at det er svært at byde ind med sin viden om lokale forhold og med tilbud om at deltage i arbejdet for forbundets dagsordener. Man føler sig ikke involveret, og man føler sig overset. Hvis det er rigtigt, så står vi med en stor mulighed for at styrke os selv.

Det vil være en gevinst for os, hvis vi kan aktivere flere lystfiskere rundt om i landet, så det er glædeligt, hvis der er en stor pulje af villige mennesker derude. Med jer får vi flere kræfter, og vi får en meget bedre føling med de lokale dagsordener og ønsker. Men jeg har også været tilstrækkeligt mange år i organisationer til at vide, at der er et stykke vej fra at bede om inddragelse og så til at tage det lange seje træk, når man er inviteret indenfor.

Der kommer til at ligge en opgave med at finde måder at få mest muligt ud af jer mange ildsjæle rundt i landet, uden vi samtidig løber jer trætte i møder, administration og stive organisationsformer. Nu har en masse mennesker rundt i landet kastet handsken og bedt om inddragelse. Den handske vil blive samlet op, og så skal vi udfordre hinanden på at finde gode løsninger til at forløse potentialet.

DSF for alle

Alle danske lystfiskere skal kunne spejle sig selv i Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi kan nok ikke håbe på, at alle bliver medlem, men alle skal kunne se, at forbundet gør en forskel for netop deres fiskeri. Vi skal kende og forstå de udfordringer, lystfiskere og foreninger rundt om i landet står med, og vi skal sørge for, at alle, der ønsker at trække med, bliver inviteret ind i arbejdet, så vi i fællesskab får skabt det rigtige lystfiskeri for alle.

 

Harald Nyborg