SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIN CO2 VEST

En redningsvest er alfa og omega, når du er på vandet – altid. Men hvordan vedligeholder og udskifter man patronen på en CO2-vest? Her får du en lille hurtig guide til, hvordan du sikrer, at din CO2 vest altid er klar til at redde dig, hvis uheldet skulle være ude.

 

AF REDAKTIONEN

 

DEN HELT STORE FORDEL ved en CO2 vest, er at den fylder meget lidt, hvorved den er super behagelig at have på – uden at det går ud over eksempelvis kastekomforten. Skulle uheldet været ude, og du havner i vandet, sørger CO2 patronen for at vesten pustes op på få sekunder, så du ikke drukner. Men – netop denne funktionalitet er så også årsagen til, at du inden den skal bruges næste gang, skal have indsat ny patron og pakket luftblæren sammen igen. Og det er her mange står af…

 

Hvidovre Sport

 

Her får du en hurtig guide til, hvordan din CO2 vest klargøres med ny CO2 patron:

Vesten er enten lukket med en lynlås eller velcro. Når den åbnes, så hold godt øje med, hvorledes den er pakket, for den skal pakkes på samme måde igen. CO2-vesten pustes op manuelt via et rør på vesten. Når du har blæst den op, så lad den ligge et døgn, og kontroller herefter, at den ikke har mistet noget luft. Såfremt den taber luft skal den kasseres – hvis da ikke lige hugget er så stort at det er let at finde og lappe.

Vesten er enten lukket med en lynlås eller velcro. Når den åbnes, så hold godt øje med, hvorledes den er pakket, for den skal pakkes på samme måde igen. CO2-vesten pustes op manuelt via et rør på vesten. Når du har blæst den op, så lad den ligge et døgn, og kontroller herefter, at den ikke har mistet noget luft. Såfremt den taber luft skal den kasseres – hvis da ikke lige hugget er så stort at det er let at finde og lappe.

 

Udløsermekanismen, som sidder ved CO2-pa­tronen kontrolleres, og man sikrer sig, at den ikke har være fejludløst eller har taget skade. Der sidder som regel en indikator, som en­ten er rød eller grøn. Hvis den er rød, så skal den skiftes, og er den grøn, så er den OK.

Udløsermekanismen, som sidder ved CO2-pa­tronen kontrolleres, og man sikrer sig, at den ikke har være fejludløst eller har taget skade. Der sidder som regel en indikator, som en­ten er rød eller grøn. Hvis den er rød, så skal den skiftes, og er den grøn, så er den OK.

 

CO2-patronen skrues ud, hvorefter det kon­trolles, hvorvidt der er hul i toppen over gevindet. Hvis der er det, så skal den ­skiftes. Ved samme lejlighed undersøger du også lige, at den ikke er korroderet. Er det tilfældet, bør den udskiftes, fordi det kan få patronen til at lække eller skabe skarpe kanter, der kan risikere at punktere luftblæren.

CO2-patronen skrues ud, hvorefter det kon­trolles, hvorvidt der er hul i toppen over gevindet. Hvis der er det, så skal den ­skiftes. Ved samme lejlighed undersøger du også lige, at den ikke er korroderet. Er det tilfældet, bør den udskiftes, fordi det kan få patronen til at lække eller skabe skarpe kanter, der kan risikere at punktere luftblæren.

 

 

  1. Alle patroner har en indstemplet vægtangivelse. Får at være sikker på at alt er i orden, vejer du patronen, for at tjekke om vægtangivelsen er identisk med den angivne vægt. Hvis ikke de er det, så er gassen sivet ud, hvilket selvfølgelige betyder, at pa­tronen skal udskiftes.

    Alle patroner har en indstemplet vægtangivelse. Får at være sikker på at alt er i orden, vejer du patronen, for at tjekke om vægtangivelsen er identisk med den angivne vægt. Hvis ikke de er det, så er gassen sivet ud, hvilket selvfølgelige betyder, at pa­tronen skal udskiftes.

     

    Undersøg hvorvidt slagstiften, som skal punktere patronen virker - og er helt intakt. Tjek også om snoren til manuel udløsning er fin.

    Undersøg hvorvidt slagstiften, som skal punktere patronen virker – og er helt intakt. Tjek også om snoren til manuel udløsning er fin.

     

    Tjek salttabletten. Hvis den er begyndt at smuldre eller er blød, skal du udskifte den. Men – det er altid værd at udskifte tabletten ved service, fordi den ellers kan udløse patronen, hvilket koster meget mere. Noter datoen for service i vesten, og pak den sammen den igen på samme måde, som da du pakkede den ud. Lav en note i din kalender til samme tid næste år, så du husker at give din vest service igen.

    Tjek salttabletten. Hvis den er begyndt at smuldre eller er blød, skal du udskifte den. Men – det er altid værd at udskifte tabletten ved service, fordi den ellers kan udløse patronen, hvilket koster meget mere. Noter datoen for service i vesten, og pak den sammen den igen på samme måde, som da du pakkede den ud. Lav en note i din kalender til samme tid næste år, så du husker at give din vest service igen.

GARMIN FORCE OG ELMOTORERNES EVOLUTION

Med en god frontmonteret elmotor – gerne kombineret med live-ekkolod – åbner der sig et væld af muligheder for et super spændende og mere effektivt fiskeri i både fersk- og saltvand. Her giver Lars Nielsen sig de seneste trends og opdaterer dig med de nyeste muligheder indenfor Garmins elmotorer og bådelektronik.

 

AF LARS FRITHJOF NIELSEN; GARMIN

 

LYSTFISKERI er meget mere end bare det at fiske og fange fisk. For mange af os er det egentlig ikke anderledes end at være bjergbestiger – man er drevet af udfordringen: At knække koden, at lære noget nyt, at kæmpe for noget indtil det lykkes. For mit eget vedkommende har mit fiskeliv altid været drevet af den type kodeknækning – at tage hul på noget nyt og køre på, indtil jeg på et tidspunkt føler, at jeg er nået så langt, at jeg får lyst til en ny udfordring, en ny mulighed.

Mulighederne er selvfølgelig knyttet til grejet – et andet kæmpestort aspekt ved vores livsstil – og jeg kan dårligt nok nævne noget, som åbner så mange muligheder som en båd med en frontmonteret elmotor. Min bådmakker Jakob og jeg købte vores første jolle sammen tilbage i 2008, og allerede dengang var der ikke det mindste tvivl om, at den omgående skulle have en elmotor i stævnen. Den kombination gav os de følgende år en uendelighed af oplevelser i fersk-, brak- og saltvand – alle mulige fiskemetoder blev fintunet i jagten på gedder, aborrer, sandart og havørred. En båd er ganske simpelt meget mere i kontrol, når den bliver trukket fremad end skubbet, navnligt ved lave hastigheder – man kan ligge stille på sin fiskeplads, mikronavigere eller præcis vælge sin hastighed mod vind og strøm. 

 

Betjen din elmotor fra din plotterskærm, håndholdt remote, fodpedal eller quatix smartwatch. Du kan ganske simpelt pege remoten i den retning, du ønsker at sejle, og så skifter motoren til den valgte kurs.

Betjen din elmotor fra din plotterskærm, håndholdt remote, fodpedal eller quatix smartwatch. Du kan ganske simpelt pege remoten i den retning, du ønsker at sejle, og så skifter motoren til den valgte kurs.

 

Jans Lystfiskershop

 

Da vi seks år senere udbyggede bådparken med en småbåd til havfiskeriet, måtte vores daværende elmotor naturligvis dobbeltjobbe, og igen viste der sig et væld af nye muligheder: I fladfiskefiskeriet er det rigtige drivtempo alfa og omega, men de fleste dage er der jo enten for meget eller for lidt strøm eller vind. Men når man selv kunne sætte tempoet, gjorde det så stor en forskel, at det næsten var snyd. I makrelfiskeriet oplevede vi næsten altid, at fiskene stod på en bestemt dybdekurve eller i et bestemt område – med elmotoren var vi fuldstændig i kontrol i modsætning til de andre både, som bøvlede med forkerte drivretninger eller sled i det med lange ankerliner.

Garmins første elmotor – Force

I 2019 gik Garmin – som jeg arbejder for – ind i elmotormarkedet med et brag med sin første model, Force. Jeg var i forvejen klar over, at Force med sin børsteløse motor var en del stærkere end alt andet på markedet, men hvad betød det i virkelighedens verden? Jeg husker, hvordan vi monterede motoren på vores lille geddejolle, sejlede ud og for sjov aktiverede den i fuld skrald og lamslåede og grinende måtte holde fast for ikke at blive væltet omkuld. Siden den dag gjorde jeg det til min ting, når jeg mødte venner på vandet til en sludder, efterfølgede at stikke afsted fra dem som en musestille Ferrari – altid akkompagneret af højlydt hujen fra den anden båd. Force blev et af de produkter, vi blev gladere og gladere for, jo mere vi brugte den – på grund af kraften, præcisionen, stilheden og nøjsomheden. Det lyder muligvis som salgsgas, men fordelene ved børsteløse motorkonstruktioner er faktisk velkendte fra anden mekanik, eksempelvis professionelle skruemaskiner, som definitivt er stærkere, har længere levetid, mindre strømforbrug og lavere støj og udstråling end hobbymodeller. Når de egenskaber findes i en elmotor til fiskebrug, og kombineres med anden hardware i topklasse, har man derfor en motor, man kan blive rigtig glad for.

Den første Force-motor har en såkaldt saksemontering, som gør den enormt nem at hive op og i. Den type konstruktion har imidlertid en begrænsning på skaftlængden: Der skal ikke være længere end omkring 65 cm fra monteringsfladen på båden ned til vandlinjen, for at modellen med saksemontering er det rigtige valg.

 

Garmins nye frontmonterede elmotor Force Kraken er med sin børsteløse motor i en klasse for sig selv

Garmins nye frontmonterede elmotor Force Kraken er med sin børsteløse motor i en klasse for sig selv.

Ny frontmonteret elmotor fra Garmin – Force Kraken

Da Jakob og jeg så i 2020 opgraderede vores båd til havfiskeriet med en større, savnede vi fra første dag elmotorens muligheder, men på daværende tidspunkt havde Garmin ikke en elmotor med skaftlængde til en offshorebåd, og efter et par år med Force var vi jo godt vant, så vi måtte tænderskærende vente på udviklingen af næste model. Her sidst i 2023 var så heldige nok til at modtage en af de allerførst producerede modeller af Force Kraken, som fås med tilstrækkelig skaftlængde til enhver båd, hvorefter vi kunne gå i gang med at montere og teste.

Force Kraken har samme motorenhed som sin søster, men GPS-delen er opgraderet for endnu større præcision. Som en anden genistreg kan propellen køre begge veje – i visse tilfælde vil motoren simpelthen bakke båden, når den sættes i ankerfunktion. Motoren drejer selvfølgelig stadig for at korrigere, men gør det mindre og endnu mere lavmælt – Kraken er virkelig en påfaldende stille elmotor. Ibrugtagningen var præcis så fed en oplevelse, som vi havde forventet: På den første testdag var der naturligvis en stiv kuling gennem havnehullet, men Kraken pløjede vores 1,5 tons båd afsted direkte mod vind og bølger med 2,5 knob.

 

Havørredfiskeri fra båd burde være langt mere udbredt i Danmark – der er kæmpe muligheder.

                                                                                       Havørredfiskeri fra båd burde være langt mere udbredt i Danmark – der er kæmpe muligheder.

Flere nye muligheder med Force Kraken

Nu hvor vi har fået elmotor på vores mest søstærke båd, vil vejrudsigten fremover have lidt mindre betydning end tidligere i vores havørredfiskeri på hjemmefronten. Vi elsker at kunne hoppe fra hotspot til hotspot ved kysten – også på de stræk, som er utilgængelige for kystfiskerne – og systematisk og præcist fiske af. Andelen af ture med havørredfangst, når man fisker fra båd, er bare en helt anden end for wadersfolket. Vi glæder os også til spinnefiskeri på Vänern og Vättern samt til fladfiske- og artsture på Øresund. Men vi ved helt sikkert ikke endnu, hvad fremtiden kommer til at byde på af oplevelser – der venter masser af ny kodeknækning derude.

Elmotor og LiveScope er fremtiden i det nordiske havfiskeri

Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har jo totalt forvandlet søfiskeriet overalt i Europa, og de fleste seriøse udøvere har forlængst taget springet. Værdien af landvindingerne er nøjagtig lige så stor i havfiskeriet, men evolutionen er bare slet ikke slået igennem i det fiskeri … endnu. Helleflynderfiskeriet i Norge har masser af udøvere, men foregår stadig i vid udstrækning som drivfiskeri i en løbende kamp på hver fiskedag for at sikre fornuftige drev under skiftende forhold.

Det – fuldstændig selv at kunne styre sin kurs og fart under affiskningen, selv at kunne vælge sin plads med langt mindre hensyntagen til strøm og vind – og i øvrigt at kunne se flynderne reagere på jiggen under båden, hvis man supplerer sin elmotor med live-ekkolod – vil give en sindsoprivende transformation af det fiskeri, når det slår igennem. Skreitorsk, sej, havkat – alt havfiskeri kan nå nye højder. Det er bare at sætte i gang.

Danske både, som fisker på vrag og sten i Nordsøen, har i nogen grad taget elmotoren til sig allerede, og med tiden bør live-ekkolod blive lige så uundværligt: Seneste version af LiveScope – LiveScope XR – har rækkevidde over 100 meter, og er skabt til offshore-fiskeriet. At kunne holde øje med, hvad der sker omkring et vrag og i vandsøjlen over det i realtid giver naturligvis helt nye dimensioner i fiskeriet.

Lidt samme situation ser vi i mærkningsfiskeriet efter blåfinnede tun, hvor de fleste af de mest succesfulde teams sejler med elmotor: Der synes at være et mønster i, at finlir på farten kan gøre en stor forskel – med en kraftig elmotor i stævnen kan man sætte sin fart fra nul og op, og stadig være i fuld kontrol.

 

Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har totalt revolutioneret søfiskeriet – det samme kommer til at ske i havfiskeriet.

Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har totalt revolutioneret søfiskeriet efter fx sandart som her – det samme kommer til at ske i havfiskeriet.

LiveScope på elmotor eller pole?

Som noget unikt har Force Kraken mulighed for montering af LiveScope-kabel igennem skaftet, så man slipper for kabler udenpå den del af motoren, som hives op og i. Hvorvidt en LiveScope-transducer skal monteres på elmotoren eller på en separat pole er en helt klassisk diskussion. Men man behøver ikke at stirre sig blind på ”den perfekte løsning” – det vigtige er at komme i gang og lære at bruge det, man nu har, men selvfølgelig er der nogle retningslinjer: 

Hvis du har en båd med kastedæk, en elmotor med fodpedal og en skærm ved siden af elmotoren, og du fisker efter enkeltfisk i frivandet, så er det suverænt at montere sin transducer på elmotoren og så lægge de timer, som skal til for at lære at finstyre sin motor og LiveScope med fodpedalen med samme naturlighed som når man kører bil. Opnår man den rutine, har man ikke brug for ankerfunktionen i sit fiskeri – man holder bare båden op med vinden på afstand af fisken, og man har begge hænder fri til at fiske.

Såfremt ens båd ikke er skabt til den type kasteprik-fiskeri, hvis man ikke har tid til at øve sig, eller hvis man har brug for at bruge ankerfunktionen – eksempelvis ved aborrefiskeri – så er det bedre at montere sin LiveScope på en separat, drejbar pole. Så kan man aktivere ankerfunktionen uden at transduceren drejer rundt sammen med motoren, og i ro og mag justere med polen. Men i prikfiskeri efter enkeltfisk – hvor der typisk hele tiden skal finjusteres på transducerens retning – er det bedst at have en makker til at dreje polen, ellers går der multitasking i det, når man skal fiske samtidig.

I havfiskeriet, hvor ankerfunktionen er påkrævet i mange fiskeformer, vil mange nok gå med en pole-løsning.

 

 

 

Elmotor på forenings- og udlejningsbåde: Danmark er som bekendt det eneste land i verden, hvor et i øvrigt helt fantastisk system med foreningsbåde uforklarligt har udartet sig til, at man på de fleste søer kun må fiske fra foreningsbåde – lidt som hvis man kun måtte fiske med foreningens fiskestænger. Man kunne jo lige så fint booke en tilladelse til en fiskedag med egen båd som booke en foreningsbåd ... Men indtil vi får det sat i værk, gælder det, at vil man fiske med elmotor på en dansk sø, vil det i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at medbringe sin egen motor og så forsøge at tilpasse sig, hvad man nu har af båd på dagen – der ses mange kreative løsninger. Mange forenings- og udlejningsbåde har en eller anden variant af et elmotorbeslag, som man kan forsøge at bruge, men hvis man virkelig gerne vil kunne sætte sin motor på stort set enhver båd, så er den bedste løsning en monteringsplade med forskydelige klamper – vi har ikke mødt en båd endnu, hvor det ikke kunne løse opgaven.

Elmotor på forenings- og udlejningsbåde: Danmark er som bekendt det eneste land i verden, hvor et i øvrigt helt fantastisk system med foreningsbåde uforklarligt har udartet sig til, at man på de fleste søer kun må fiske fra foreningsbåde – lidt som hvis man kun måtte fiske med foreningens fiskestænger. Man kunne jo lige så fint booke en tilladelse til en fiskedag med egen båd som booke en foreningsbåd  Men indtil vi får det sat i værk, gælder det, at vil man fiske med elmotor på en dansk sø, vil det i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at medbringe sin egen motor og så forsøge at tilpasse sig, hvad man nu har af båd på dagen – der ses mange kreative løsninger. Mange forenings- og udlejningsbåde har en eller anden variant af et elmotorbeslag, som man kan forsøge at bruge, men hvis man virkelig gerne vil kunne sætte sin motor på stort set enhver båd, så er den bedste løsning en monteringsplade med forskydelige klamper (på billeden samt nedenfor) – vi har ikke mødt en båd endnu, hvor det ikke kunne løse opgaven.

 

Beslag til frontmonteret elmotor - her Garmin Force.

Beslag til frontmonteret elmotor – her Garmin Force.

De forskellige modeller af Force Kraken elmotoren

Den nye elmotor fås i sort og hvid – og begge versioner er saltvandsbestandige. Den længste udgave – 90” – fås kun i hvid. I den sorte version er der i selve motoren indbygget en GT56UHD-ekkolodstransducer med almindelig fishfinder, Side- og ClearVü. Hvorvidt man ønsker at have sin transducer på elmotoren eller på hækken er lidt samme diskussion som for LiveScope-transduceren, men hvis man har en god placering til sin transducer på hækken, vil de fleste nok foretrække den løsning.

Vælg den rigtige skaftlængde på din elmotor

Nedenstående er Garmins officielle anbefalinger hvad skaftlængde. Bemærk dog, at hvis bølger er en faktor i dit fiskeri, er det vigtigt at vælge en motor, som er rigeligt lang.

 

Afstand fra monteringsflade til vandlinje Anbefalet skaftlængde
Force 0-48 cm 50″
Force 38-66 cm 57″
Force Kraken 0-86 cm 63″
Force Kraken 66-116 cm 75″
Force Kraken 96-154 cm 90″

 

En lithium-batterikuffert med både 36 og 12 volt udtag kan holde både elmotor og bådens andet elektronik kørende i dagevis.

En lithium-batterikuffert med både 36 og 12 volt udtag kan holde både elmotor og bådens andet elektronik kørende i dagevis.

Batterivalget til elmotorer

Garmin Force får sin kraft fra 24 eller 36 volt. Hvis man ikke tidligere har taget springet fra blybatterier til lithiumbatterier, så er erhvervelsen af en ny elmotor en virkelig god anledning. Lithiumbatterier er fysisk utroligt meget lettere end blybatterier, har nærmest uendelig levetid og i praktisk brug kan man reelt trække op mod dobbelt så meget energi ud af et lithiumbatteri som et tilsvarende blybatteri. Et 24V batteri vil være fint for de fleste, og er nemt samt relativt billigt at få fat i. Et 36V batteri giver til gengæld omkring 20% mere træk i motoren.

I forhold til 12 volt – som man som lystfisker nok er mest vant til – så fordobler eller tredobler man antal watt (dvs. energi til rådighed), når man går op i 24 eller 36 volt. Derfor kan det være svært at vide, hvor mange amperetimer har man skal kaste sig ud i, når man vælger batteri. For at give en idé om forbruget, så anvender jeg selv et 80ah batteri med både 36v og 12v udgange.

En dag i det tidlige forår blev Jakob og jeg mere end almindeligt stædige på en søfiskedag og fiskede 21,5 timer i træk. Vores Force-motor – som denne dag var eneste drivkraft (ingen benzinmotor) – var sluttet til 36V og to 16” GPSMAP-plottere samt to LiveScopes var sluttet til 12V. Efter den maraton-tur viste batteriet stadig 49% opladning! Med et lithiumbatteri og en utroligt nøjsom motor er der således grænser for hvor bekymret, man behøver være for sin batterikapacitet.

Garmin laver ikke selv batterier til sine elmotorer, og jeg kan ikke anbefale bestemte batterier frem for andre, men går man med 24V, kunne et mærke som Basengreen være værd at tjekke ud: Går man all in med 36V, kunne man tage kontakt til Anders hos lydfabrikken.dk i Ringsted, som bygger egnede batterier. Ham kommer der mere om på fiskogfri.dk samt Fisk & Fris Youtube i 2024.

Find den nærmeste forhandler af Garmins Force Kraken her.

 

Hvidovre Sport

 

 

FASTSPOLEHJUL – NÅR DET BEDSTE IKKE ER GODT NOK

Daiwa Exist har gennem snart mange år været Daiwas absolutte flagskib indenfor high-end fastspolehjul.

Daiwa har i generationer været kendt for at producere kompromisløse fastspolehjul af allerhøjeste kvalitet – og har gennem halvfjerds år været en af de primære katalysorer for produktionen af bedre og bedre hjul. Men hvad er det, som over årerne har drevet Daiwas hjulteknologi mod nye højder: Vi har fået en snak med Masayosi Fujii, der er ansvarlig for udviklingen af nye hjul til det europæiske marked – samt Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.

 

AF JENS BURSELL, FOTO: DAIWA SCANDINAVIA

 

NAVNET DAIWA er kendt af de fleste lystfiskere verden over – og det er ikke uden grund. I generationer har den japanske producent af fiskegrej leveret varen til alle former for lystfiskeri verden over – og det er ikke kun high-end hjul, som nok er det mest kendte produkt, vi snakker om. Over årene er portofoliet udvidet med alt fra stænger og liner til agn, tasker og tilbehør.

 

Hvidovre Sport

 

Daiwas topserie Exist er et virkelig populært hjul blandt hardcore kystfiskere - og ikke uden grund. Hjulet kører nelig fuldstændig perfekt i årevis - selv uden nogen vedligeholdelse

Daiwas topserie Exist er et virkelig populært hjul blandt hardcore kystfiskere – og ikke uden grund. Hjulet kører nemlig fuldstændig perfekt i årevis – selv med minimal vedligeholdelse.

 

Historien om Daiwas hjul startede i Tokyo

– Det hele startede med, at vi i 1953 etablerede en lille fabrik i Tokyo, der producerede dele til kameraer, fortæller Masayosi Fujii. – I 1955 kom en af vores kunder, som arbejde med eksport, forbi med et fiskehjul – og spurgte om vi ville kunne producere noget lignende. Kunden troede, at det ville være let at lave fiskehjul med den know-how, som vi havde fra produktionen af kameradele, men så let skulle det ikke vise sig at være. Det lykkedes os dog at få produceret det første fiskehjul, og det var sådan historien om vores fastspolehjul startede. Det første hjul fra Daiwa var en slags lukket fastspolehjul, der blev kaldt Ichigata, hvilket direkte oversat betyder ”Type 1”.

– På det tidpunkt havde vi ikke vores eget brand – og navnet Daiwa var ikke engang opfundet. Hjulet blev solgt i USA, som et private-label hjul, med kundernes officielle navn på. Siden dengang har vi produceret massevis af hjul i alle afskygninger samt leveret globalt i mere end 60 år.

 

Daiwas hjul var også noget af det bedte du kunne få tilbage i firserne - hvor fx Tornament serien her var toppen af poppen inden for fastspolehjul.

Daiwas hjul var også noget af det bedste du kunne få tilbage i firserne – hvor fx Tornament serien her fra 1989 var toppen af poppen inden for fastspolehjul.

Daiwas hjul blev bedre og bedre 

Siden dengang er der sket en lang række store skridt fremad i den teknologi, som bruges til at producere fastspolehjul.

– Især i 1970´erne startede man med at anvende nye materialer, som gjorde hjulene både lettere og stærkere, fortsætter – Et godt eksempel er magnesium i 1977 og kulfiber i 1979. Siden da har vi konstant ledt efter nye materialer, der kan give en cutting edge. Legeringerne ZAION og ZAION V, er de seneste skud på stammen.

– Bestselleren fra 1986 – Whisker Tournament SS750 – blev – med sin nyudviklede form på spolen – en af de første moderne spinnehjul med det klassiske fastspole-look, som vi kender i dag. En anden vigtig milepæl opnåede vi i 1996 med Twistbuster-teknologien. Før dette nye skridt fremad blev line-kink nærmest betragtet som et uundgåeligt fænomen, men med det nye system reduceredes graden af snoning på linen under indspinning dramatisk.

– Med lanceringen af det første Certate fastspolehjul i 2004 startede vi samtidig konceptet – ”Real Four”. De fire fokuspunkter – eller ”Reals” var ENGINE, CONTROL, ENDURANCE og CUSTOM – og det var med afsæt I denne filosofi, at vi skabte hjørnestenene i de Daiwa-teknologier, som i dag er et vigtigt bærende element i vores nye hjul – nemlig MQ, Magsealed og Airdrive Design.

 

Uanset hvilken for for fiskeri du dyker, så har Daiwa fastspolehjul, der passer perfekt til formålet.

Uanset hvilken for for fiskeri du dyker, så har Daiwa fastspolehjul, der passer perfekt til formålet.

Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske.

Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske.

Mindre og stærkere med MQ-teknologien  

– De første spinnehjul, hvor MQ-teknologiven blev anvendt, var #3500 og #4000 udgaver af Certate fra 2016. Målet var især bedre hjul til spinnefiskeri i saltvand. Idéen med den nye teknologi var at lave mere kompakte hjul, der var både mindre og stærkere – og takket være revolutionen indenfor fletliner var det nu også fysisk muligt at bruge markant mindre hjul. Lettere grej blev på dette tidspunkt også mere og mere populært blandt saltvandsfiskere, fordi det var langt mere operationelt under det praktiske fiskeri. De mindre hjul, man så mange steder, var dog ofte ikke nær så stærke, som de større hjul, og netop derfor var MQ-konstruktionen et kæmpestort gennembrud. Teknologien gjorde det nemlig muligt at fremstille super stærke hjul, der samtidig var ret små.

– Og netop teknologier, der muliggør mindre hjul, er ekstremt vigtige, som markedet har udviklet sig. For med de lettere og lettere stænger, der konstant udvikles, kræves der også lettere hjul, for at man i praksis kan fiske med et velafbalanceret sæt. Det nytter selvfølgelig ikke noget med en super let stang, hvis hjulet bliver for tungt og koldset, tilføjer Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.

– Normalt fastholdes hjulhusets cover af små skruer, der sidder ind i kanten på selve huset, men når de små skruer med tiden slides og bliver lidt skæve, formindskes coverets greb i huset, hvilket betyder et tab i indspinningskraften. Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske. Denne konstruktion er utrolig stærk – selv med meget hård belastning under fight med store fisk. Og fordi vi ikke behøver de små skruer langs med kanterne af coveret, kan hjulet gøres mindre – uden at gøre gearet og dermed drivkraften mindre.

 

Magsealed fungerer ved at magnetisk olie automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød.

Magsealed fungerer ved at magnetisk olie automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød.

 

Magsealed – en teknologi der holder vand

– Da fiskehjul af gode grunde meget ofte har nærkontakt med vand, er en vandtæt konstruktion super vigtig for at sikre hjulet en god performance samt en lang levetid, understreger Masayosi. – Traditionelt har man på mange hjul anvendt gummipakninger mellem fx rotor og selve kroppen, men fordi pakningerne rører begge kanter fysisk, giver de en uønsket friktion, der gør indspinningen mere ”tung”.

– Det har over årene kostet os en meget stor indsats at opnå 100 % vandtæthed, som ikke giver denne uønskede friktion og følelse af ”træghed” under indspinningen. Løsningen kom, da vi fandt på at bruge magnetisk olie, som automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød. Denne nye teknologi, som vi valgte at kalde ”Magsealed” blev introduceret på hjulene i 2010. Over de følgende fem år solgte vi intet mindre end én million hjul, der var gjort hermetisk vandtætte med denne nye og revolutionerende teknologi. Og det årlige salg er stadig støt stigende.

– Daiwas Magsealed hjul er efterhånden bredt anerkendte i Skandinavien, hvor de især er blevet virkelig populære til kystfiskeri, supplerer Juhani Hutri. – Her er hjulet nemlig meget ofte i direkte kontakt med saltvand, fordi bølgerne skvulper op på hjulet, når man vadefisker efter fx havørred. Selvom der er tale om en helt suverænt effektiv teknologi, kræver hjulene dog stadig normal vedligeholdelse, pointerer han.

 

Daiwas Airdrive-teknologi bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen.

Daiwas Airdrive-teknologi bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen.

Perfekt føling med Daiwas Airdrive-teknologi

At hjulet kører let, præcist og blødt uden vibration eller rystelser er alfa og omega – ikke blot for fiskekomforten, men også for at kunne mærke detaljerne i alt, hvad der foregår derude for enden af linen: Jo bedre hjulet kører, desto mere mærker, føler og kroger du måske også.

– Det var netop med dette i baghovedet, at vi i 2022 lancerede det nye Airdrive Design på det dengang nye 22 EXIST, som er vores absolutte topmodel inden for fastspolehjul, forklarer Masayosi. – Teknologien bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen. Airdrive rotoren er således 16 % lettere og giver 16 % mindre inerti end vores tidligere rotorer. Tilsvarende hjælper både Airdrive Bail´en, Airdrive Spool´en og Airdrive Shaft´et til at gøre hjulet endnu mere operationelt og lækkert at fiske med. Dels på grund af den endnu lettere og blødere rotation, som er skabt ved at reducere vægt og friktion – og dels fordi håndtaget drejes lettere på grund af mindre inerti fra rotoren. Hermed bliver det også mere følsomt – samtidig med, at hjulet er i bedre balance. Men det kan du selv mærke, når du står med et hjul lavet med Airdrive Design-teknologien.

– Airdrive Design fås som sagt pt kun på 22-udgaven af Exist, men der er flere på vej til det skandinaviske marked, afslører Juhani. – Udviklerne hos Daiwa er alle selv entusiastiske lystfiskere, der altid er på jagt efter noget nyt, som kan gøre fiskeoplevelsen endnu bedre. Hvad den næste nye teknologi fra Daiwa bliver, kan vi ikke afsløre – men vi skal garantere dig for, at det vil være noget, som vil bidrage til en endnu bedre fiskeoplevelse for dig, slutter han.

 

Grejxperten

 

 

Herkan du se samtlige af Daiwas Exist-hjul - med 2022 modellen i midten.

Her kan du se samtlige af Daiwas Exist-hjul – med 2022 modellen i midten.

POWERBANKS OG SOLCELLER: MED BÆRBARE OPLADERE PÅ FISKETUREN

Der findes flere typer af bærbare opladere, som er nemme at have med i tasken eller rygsækken, når man skal afsted på fisketur. Her får du alt, hvad der er værd at vide om powerbanks og solcelle opladere, så du kan sikre dig, at der altid er strøm på mobiltelefonen til at fotografere drømmefisken.

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

NÅR MAN SKAL VÆLGE EN BÆRBAR OPLADER, er det vigtigt at overveje hvilke behov man har i forhold til bl.a. størrelse, kapacitet og graden af bærbarhed, samt danne sig et overblik over hvilke enheder, man vil have behov for at kunne oplade. Overordnet set, kan man opdele de fleste bærbare opladere i to typer: almindelige opladere – powerbanks – og solcelleopladere.

Powerbanks på fisketuren

De almindelige bærbare opladere – også kendt som powerbanks – er helt grundlæggende beskyttede, kompakte batterienheder, der er designet til at være lette og praktiske at have med sig. Batterienheden oplades i en stikkontakt forud for brug, og kan herefter bruges til at oplade andre enheder med. Powerbanks har en batterikapacitet, som angives i milliamperetimer (mAh) – der varierer alt efter type og model. Jo højere kapacitet, desto mere strøm kan batteriet holde, og jo flere opladninger kan powerbanken levere til en eller flere enheder, før batteriet skal genoplades. De typiske batterikapaciteter spænder mellem cirka tusind mAh til flere tusind mAh.

 

Friluftsland

 

Powerbanks har typisk en eller flere USB-indgange til opladning. Opladningshastigheden varierer ligeledes for forskellige powerbank-modeller, og afhænger blandt andet af udgangseffekt – dvs. hvor stor en mængde strøm batteriet kan overføre til enheden ad gangen, kvaliteten af opladningskablet – samt hvilken enhed, der skal oplades. Visse modeller har en specifik hurtigopladnings-teknologi der er kompatibel med bestemte enheder. Befinder man sig i længere tid i områder uden adgang til strømnettet, og dermed ikke har mulighed for at genoplade powerbanken, kan det være en fordel at bruge en bærbar solcelleoplader i stedet.

Bærbare solcelleopladere til den lange fisketur

Bærbare solcelleopladere fungerer ved at omdanne solenergi til elektrisk energi, der bruges til at oplade forskellige enheder som smartphones, tablets, kameraer eller lignende. 

Den vigtigste komponent i en bærbar solcelleoplader – samt det, der primært adskiller dem fra de almindelige powerbanks – er solpanelet. Dette består af flere fotovoltaiske celler, der er fremstillet af halvledermaterialer, almindeligvis silicium. Solcellernes overflade er typisk behandlet med en antireflekterende belægning, der reducerer refleksionen af sollys og dermed øger lysabsorptionen i cellerne. Solpanelerne dækkes af en overfladelaminering af gennemsigtig plastikfilm, der beskytter solcellerne mod stød, fugtighed og andre ydre påvirkninger. Bagsiden af solpanelet er typisk beklædt med en plastikfilm, der beskytter mod fugt og desuden virker som elektrisk isolator i forbindelse med halvledermaterialet.

Halvledermaterialer har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem en leder og en isolator. I solcellepaneler består halvlederen normalt af to lag – et positivt ladet lag og et negativt ladet lag. Når sollyset rammer de fotovoltaiske celler, genererer halvledermaterialet elektricitet gennem fotovoltaisk effekt – en proces hvor halvledermaterialet absorberer fotonerne fra sollyset og frigiver elektroner fra det negativt ladede lag til positivt ladede lag. Denne proces skaber en elektrisk strøm, som ledes gennem en regulator, hvor den stabiliseres og reguleres, og samtidigt beskyttes mod overopladning eller overspænding. Afhængigt af typen af solcelleoplader, bruges strømmen enten direkte til at oplade enheder, eller også lagres den i det indbyggede batteri. Nogle bærbare solcelleopladere er udstyret med et indbygget genopladeligt batteri, hvor den solcellegenererede strøm kan lagres til senere brug, når sollys ikke er tilgængeligt – i praksis en integreret powerbank. Batteriet kan også oplades via en stikkontakt. Solcelleopladere uden indbygget batteri oplader enhederne direkte vha. sollyset.

 

Nitecore FSP 100W kan pakkes sammen i en lille "mappe" så den næsten ingenting fylder.

                                                                                                                        Nitecore FSP 100W kan pakkes sammen i en lille “mappe” så den næsten ingenting fylder.

Forskellige typer af solcelleopladere

Effektiviteten af en bærbar solcelleoplader afhænger af flere faktorer. Fordi hele mekanismen er afhængig af solenergi, er sollysets tilgængelighed og intensitet selvsagt afgørende for mængden af strøm, der kan produceres. Opladerens konstruktion spiller også en væsentlig rolle. Solpanelets overordnede ydeevne har direkte indflydelse på, hvor effektivt strømproduktionen kan forløbe, og kvaliteten af opladningskredsløbet påvirker opladningshastigheden. For bærbare solcelleopladere uden indbygget batteri er det særlig vigtigt at opladningskredsløbet er af høj kvalitet, eftersom enhederne skal oplades mest og hurtigst muligt, så snart sollyset er til rådighed.  

Bærbare solcelleopladere fås i forskellige modeller, der varierer i konstruktion, design og effektivitet, alt efter størrelsen på solcellepanelet samt opladerens tekniske funktioner. Jo større solpanelet er, desto flere solceller er der selvsagt til at fange solens stråler og generere strøm. Solcelleopladere med store solpaneler har høj effektivitet, men fylder og vejer meget i forhold til mere kompakte solcelleopladere med mindre solpaneler.

Solcelleopladere med fast solpanel

Denne type solcelleoplader består af en enkel panelstruktur, og de fleste modeller kan nemt hænges på båden under fiskeriet – eller bagpå rygsækken, når man f.eks. er ude på vandretur. De er lette at have med sig, hvis man kun har brug for at kunne oplade mindre enheder som f.eks. en enkelt smartphone. På grund af dens lave vægt og kompakte design, vælger mange denne type solcelleoplader til solo fiske- eller vandreture, hvor lav oppakningsvægt er førsteprioritet.

 

Sådan ser Nitecore FSP100W ud, når det er foldet ud. Se hvor lidt det fylder sammenpakket ovenfor.

                                                                                                                      Sådan ser Nitecore FSP100W ud, når det er foldet ud. Se hvor lidt det fylder sammenpakket ovenfor.

Solcelleopladere med foldbart solcellepanel

Et stort solpanel kan producere mere strøm, men fylder til gengæld også meget. Derfor er det opdelt i to eller flere segmenter, som gør det muligt at folde eller rulle hele panelet sammen, så det er nemmere at transportere og opbevare. Trods dette, vejer denne type solcelleoplader generelt også mere i forhold til de mindre modeller. Fordi de er i stand til at producere en stor mængde strøm, har store solcelleopladere typisk flere strømudtag og kan dermed oplade flere enheder samtidigt. De tekniske detaljer, solpanelets store ydeevne samt vægten gør denne type solcelleoplader særligt oplagt at have med på gruppeudflugter og fisketure, hvor der er behov for at kunne oplade flere enheder samtidigt, og hvor oppakningens vægt ikke spiller en afgørende rolle.

Eksempler på gode solcelleopladere til fisketuren

Nitecore FDP100W er et yderst kraftfuldt solpanel med en effekt på 100 watt. Panelet er opdelt i otte segmenter og måler ca. 130 x 60 x 0,5 cm i udfoldet tilstand. Ved transport kan panelet nemt pakkes sammen til et lille kvadrat med håndtag der måler 38,5 x 30 x 4,5 cm. Nitecore FDP100W er desuden vandtæt i henhold til IPX5, og er derfor ideelt til brug under sejlads eller på fisketur. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges i kombination med en powerbank.

Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger er et let og praktisk solpanel, der er opdelt i tre segmenter. Panelet måler ca. 30 x 19 x 3 i sammenfoldet tilstand og ca. 30 x 55 x 2, når det er helt foldet ud. Den indbyggede støttefod gør det nemt at stille solpanelet op i lejeren, og fire huller i hvert hjørne på det udfoldede panel gør det nemt at montere solpanelet på rygsækken, så enhederne kan oplades undervejs på de solrige dage. Med en lav vægt på 1,03 kg samt en effekt på 20 watt, egner denne solcelleoplader sig godt til ture, hvor der kun er behov for at kunne oplade mindre enheder såsom mobiltelefoner, powerbanks eller pandelamper. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges til at oplade enheder direkte i solen, eller anvendes i kombination med en powerbank, hvis strømmen skal gemmes til senere brug. Netop denne fede oplader har du muligheden for at vinde i ”Ugens Konkurrence” på fiskogfri.dk i morgen den 11 august 2023.

 

Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger kan du vinde i "Ugens konkurrence" på fiskogfri.dk i uge 32 fra i morgen.

Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger kan du vinde i “Ugens konkurrence” på fiskogfri.dk i uge 32 fra i morgen.

Solcelleopladere vs. almindelige powerbanks

Almindelige powerbanks har generelt en højere kapacitet og oplader enhederne hurtigere end solcelleopladere. De kan også være mere pålidelige, eftersom de ikke er afhængige af sollys og generelle vejrforhold, samt af solpaneler der kan variere i kvalitet.

Til gengæld er solcelleopladere mere miljøvenlige end almindelige powerbanks, idet de udnytter den rene og vedvarende solenergi fremfor trække strøm fra strømnettet. På den måde bidrager de til at reducere klimaaftrykket ved at undgå at bruge fossile brændstoffer til opladning af enheder. Derudover er solenergi også gratis!

Det, at solcelleopladerne er uafhængige af strømnettet, er naturligvis også særligt nyttigt, når man er på tur i afsides områder i længere tid – f.eks. på fjeldet, i bjergene eller ude på havet. Har man også en solcelleoplader med indbygget batteri med på en længere tur i mere befolkede områder, behøver man heller ikke at omlægge sin rute for at muligvis kunne låne et strømstik i det lokale supermarked. Og man slipper også for at skulle sidde og vente på, at der er nok strøm på batteriet, som man bliver nødt til med almindelige powerbanks.    

Se Friluftslands udvalg af solcelleopladere her: https://www.friluftsland.dk/udstyr/solceller

Og som sagt: I ”Ugens Konkurrence” der starter i morgen d. 11 august 2023, kan du vinde en super fed bærbar soloplader – stay tuned på fiskogfri.dk.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

RENT VAND PÅ FISKETUREN

Det er langt fra alle steder, at man som her bare kan drikke vandet direkte fra vandløbet. Viden om vandrensning er derfor især på længere ture vigtigt, for at kunne minimere vægten i rygsækken.

Kroppen har konstant brug for væske – også når du er på fisketur. Især på de lidt længere ture er der meget vægt at spare på at kunne bruge lokalt vand. Her får du lidt tips til vandrensning.

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

RENT DRIKKEVAND er noget af det allervigtigste at have til rådighed når man er på tur. På en dagstur kan behovet nemt dækkes med en drikkedunk, men er man afsted i flere dage, vil man uundgåeligt løbe tør for medbragt drikkevand før eller siden. Er man på tur i øde områder, kan det være nødvendigt at kunne rense smeltevand eller rindende vand fra floder eller vandløb, så det kan drikkes og bruges til madlavning, uden risiko for at man bliver syg.

 

Hvidovre Sport

 

Risikoen ved forurenet drikkevand

Vand i naturen kan indeholde bakterier, pesticider, tungmetaller mm., og indtagelse af forurenet drikkevand kan føre til en del ubehageligheder. For det meste i form af diarré, opkast og feber, men i visse tilfælde mere alvorlige infektionssygdomme. De almindelige maveproblemer tager typisk nogle dage at kommer over, så hvis du ikke vil risikere at ligge syg eller måtte afbryde din tur, er vandrensning vejen frem.

Metoder til vandrensning

For at vand kan betragtes som drikkeklart, skal det være fri for større partikler og sedimenter – dvs. rent og klart. Derudover skal det være renset for vira, bakterier og protozoer. Alt efter hvilket område vandet er taget fra, kan graden af forurening samt kombinationen af forurenende elementer variere. Derfor vil område, rute og andre praktiske og naturlige forhold stille en række krav til hvilken rensemetode der egner sig bedst. Sommetider vil det være nødvendigt at kombinere flere metoder.

Kogning: Ved at spilkoge klart vand i over 1 minut, renses det for de fleste mikroorganismer såsom vira og bakterier. Befinder man sig højt oppe i bjergene, skal vandet koge i ca. 3-5 minutter, før det er renset. Kogning kræver brændsel, men skal man lave mad, te eller kaffe, er kogning en nem og oplagt måde at rense vandet på. Skal vandet bruges som drikkevand skal det køle ned først – og det kan tage lidt tid.

UV/elektronisk vandrensning: Klart vand kan renses for 99,99 % bakterier, vira og protozoer ved at bestråle det med UV-lys i tilstrækkelig lang tid. UV-lys til turbrug kan fås i form af ’steripens’ som er batteridrevne mini-lysrør der stikkes ned i vandet og aktiveres i 50-90 sekunder. Man kan typisk rense 0,5-1 liter vand ad gangen.

 

Katadyn Micropur Forte.

Katadyn Micropur Forte er en nem og hurtig løsning til klart vand, der ikke behøver filtrering.

 

Kemisk vandrensning: Kemiske vandtilsætningsstoffer renser vandet vha. klor og sølvioner og kan fås som dråber eller i tabletform. Katadyn Micropur Forte er vandrensningstabletter, der er nemme at have med i tasken. En pakke indeholder 100 tabletter, og der anvendes 1 tablet pr. 1 liter vand. Den stabiliserede klor renser effektivt vandet for vira, bakterier og protozoer, og sølvionerne konserverer vandet i op til 6 måneder. Vær opmærksom på at uklart eller grumset vand skal filtreres inden det behandles med tabletter eller dråber. Katadyn Micropur Forte-tabletterne skal virke i 30 minutter for at fjerne bakterier og virus, og 2 timer for at fjerne f.eks. Giardia (protozo).

Vandfiltre: Overordnet set, er vandfiltre til turbrug enten mekaniske eller manuelle. Som en ekstra luksus, er nogle varianter desuden udstyret med et aktivt kulfilter der også forbedrer smagen af vandet samt fjerner eventuel dårlig lugt. Alle vandfiltre har en vejledende makskapacitet, som angiver, hvor mange liter vand der kan filtreres, inden filteret bør udskiftes. Makskapaciteten for et vandfilter til turbrug ligger typisk mellem 150 liter og 2000 liter. Visse typer af vandfilter kræver mere vedligeholdelse end andre, men stort set alle vandfiltre har godt af at blive skyllet igennem med rent vand fra hanen efter turbrug. På den måde opretholdes effektivitet og rensekvaliteten længst muligt.

Mekaniske vandfiltre: De mekaniske vandfiltre renser vandet ved at presse det gennem et filter vha. en pumpe, der betjenes med et håndtag. De fleste modeller skrues direkte på drikkedunkens åbning, og vandet føres til filteret via en slange, der placeres direkte i vandkilden. Selve filteret er oftest keramisk eller fremstillet af glasfiber. Disse filtre renser vandet for bakterier, protozoer, partikler og sedimenter, men porerne i filtrene er for store til at kunne rense for vira. Der findes også enkelte mekaniske vandfiltre med et hulfiberfilter, der også renser vandet for vira. Mekaniske vandfiltre er generelt dyrere, tungere og fylder mere i oppakningen end andre filterbaserede vandrensningssystemer. Den indbyggede mekanik skaber til gengæld et momentum, der gør det nemmere at filtrere meget vand ad gangen.

 

Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System

Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System

 

Manuelle vandfiltre: De manuelle vandfiltre renser vandet ved at det presses gennem et hulfiberfilter. Urenhederne kan ikke passere gennem de mikroskopiske huller i filteret og fjernes på den måde fra vandet. Ved brug vil urenhederne med tiden ophobe sig i hulfiberfilteret. Dette vil ikke påvirke rensekvaliteten synderligt, men man vil opleve at filtreringstiden gradvist øges, og her har graden af forurening i vandet selvfølgelig en indflydelse. Når renseprocessen tager mærkbart længere tid, skal filteret udskiftes.

De manuelle vandfiltre renser i udgangspunktet vandet ved hjælp af den samme metode, men bruger forskellige teknikker til at presse vandet igennem filteret. Den letteste udgave er de såkaldte ’microfilters’. Disse består af et hulfiberfilter i en beskyttende cylinder af plastik. Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System og Katadyn BeFree Filter består begge af et mikrofilter og en vandblære, der passer til. Vandet fyldes i vandblæren, og filteret skrues direkte på posen vha. et gevind. Vandet passerer gennem filteret samt renses for bakterier, protozoer og partikler ved at presse på posen. Det rene vand kan overføres til en anden beholder eller drikkes direkte via drikketuden. Vær opmærksom på, at filterets dedikerede vandblære må ikke bruges til rent vand, når den først har været brugt til snavset.

 

 

MSR Thru-Link Inline Water Filter

MSR Thru-Link Inline Water Filter

 

MSR Thru-Link Inline Water Filter er et effektivt mikrofilter, der er kompatibelt med de fleste drikkesystemer. Vandblæren fyldes med vand direkte fra kilden, og filteret monteres mellem vandblærens åbning og drikkeventilen. Undertrykket fra suget i slangen trækker vandet gennem filteret, så når vandblæren er sat i rygsækken, kan man drikke nyrenset vand direkte af drikkesystemet! MSR Thru-Link Inline Water Filter er helt oplagt, hvis man er vant til at bruge drikkesystemer. Det renser vandet effektivt for bakterier, protozoer og partikler, og det aktive kulfilter sørger også for en fin smagsoplevelse.

MSR Trailshot Microfilter renser vandet vha. håndkraft. Systemet består af et filter inkorporeret i en pumpe som betjenes med hånden. Slangen i den ene ende af filteret placeres direkte ned i kilden, hvor et finmasket net sørger for at filtrere større partikler og sedimenter fra. For hvert pump føres vand op igennem slangen til filteret hvor det renses for bakterier og protozoer. Det rene vand kan så fyldes i drikkedunken via en tud på den anden side af filteret. Dette system kræver en smule stamina, men er ellers nemt at gå til og fylder ikke meget i lommen.

 

 

 

 

MSR Trailshot Microfilter

MSR Trailshot Microfilter

 

Andre typer mikrofiltre benytter tyngdekraften som drivkraft, og kræver derfor ikke den store, menneskelige indsats. Ved MSR AutoFlow XL Gravity Filter 10 L kobles filteret til en 10-liters vandblære vha. slanger. Vandblæren fyldes op direkte fra kilden og hænges op, f.eks. i et træ. Kombinationen af tyngdekraften og den store vandmængde presser vandet gennem filteret, hvor det renses for bakterier, protozoer og partikler. Det rene vand kan tappes via ventilen i den anden ende af systemet. Denne type system er smart hvis man er en gruppe på tur, og gerne vil kunne rense større mængder vand ad gangen, uden at skulle arbejde hverken længe eller meget for det.

 

  Bakterier Vira Protozoer

bl.a. Giardia

Partikler og sedimenter Tungmetaller og salte

bly, arsen og nitrat

Dårlig smag og lugt
Kogning ✔︎ ✔︎ ✔︎
UV ✔︎ ✔︎ ✔︎
Kemi ✔︎ ✔︎ ✔︎
Vandfiltre
Mekanisk ✔︎ ✔︎ ✔︎
Manuelt ✔︎ ✔︎ ✔︎
Grayl ✔︎ ✔︎ ✔︎ ✔︎ ✔︎ ✔︎
Aktivt kul ✔︎

 

Grayl GeoPress Purifier Bottle

Grayl GeoPress Purifier Bottle

 

Endelig findes der systemer, der har filteret direkte integreret i en drikkeflaske. Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle er to varianter af et produkt, der benytter samme system – den ene en lettere udgave af den anden. Flaskerne består af to cylindriske beholdere, hvoraf den ene passer ned i den anden. I bunden af den inderste beholder, sidder en udskiftelig komponent med et indbygget filter. Vandrensningen foregår ved at skille de to beholdere ad og fylde den yderste beholder med urent vand. Beholderen med vandet placeres på et jævnt underlag, og den inderste beholder placeres hen over åbningen med bunden (og filteret) først. Ved håndkraft, presses filteret ned i beholderen med vandet, hvorved vandet presses op igennem filteret. Det filtrerede vand ender så i den inderste beholder, rent og klart til brug! Udover at være en praktisk ”to i en”-løsning er Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle også de mest effektive løsninger på markedet lige nu, eftersom filteret renser vandet for absolut alt – bakterier, vira, protozoer, tungmetaller og salte, samt partikler og sedimenter. Og som prikken over i’et, er de selvfølgelig også udstyret med et aktivt kulfilter, der fjerner både lugt og dårlig smag.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Selvom vandet umiddelbart ser rent ud - eksempåelvis i en bæk som denne, kan der leg være behov for en rensning - eksempelvis hvis der er bebyggelse eller husdyrhold længere opstrøms.

Selvom vandet umiddelbart ser rent ud – eksempelvis i en bæk som denne, kan der let være behov for en rensning – eksempelvis, hvis der er bebyggelse eller husdyrhold længere opstrøms.

 

NY VIDEO: RHINO – EL-MOTORER TIL FORSKELLIGE FORMER FOR FISKERI

Elmotorer har mange fordele. For det første er de lette at bære – og er derfor det idelle valg til mindre foreningsbåde, gummibåde og flyderinge. De er desuden miljøvenlige – og laver meget lidt støj, der generer dyrelivet eller andre brugere af vandet. I denne video gennemgår Andreas Gawenat fra Rhino Motors den komplette range af el-motorer til enhver fiskesituation – med alt fra små hækmonterede motorer til småjoller, gummibåd og flydering – til større hæk- og frontmonterede elmotorer til større joller og småbåde. Undervejs får du en masse tips til montage og betjening af elmotorer, der er relevante uanset hvilke el-motorer du bruger.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her.

 

Hvidovre Sport

NY VIDEO: HUSK ALTID REDNINGSVESTEN

Hvad enten du fisker fra båd, kajak, flydering, pontonbåd, paddleboard eller et hvilket som helst andet fartøj, er det et must at huske redningsvesten. Skulle uheldet være ude, og du ryger over bord langt fra land, så vil redningsvesten nemlig kunne redde dit liv – også selvom du kan svømme. I denne video gennemgår Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd de forkskellige typer af redningsveste – fortæller hvordan de vedligeholdes, samt viser hvordan man skifter CO2-patronen. Det gennemgås også, hvordan man pakker vesten efter patronen er udløst – og du får i det hele taget en masse nyttige tips omkring sikkerhed til søs – herunder en snak om flyde- og tørdragter.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

FLEX PÅ KLINGEN: DEN PERFEKTE KYSTSTANG

Jack kan bare det der med de store havørreder.

Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.

AF JENS BURSELL

– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.

 

Grejxperten

 

– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.

 

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Den perfekte kyststagn til havørred

– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.

– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.

 

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Det er ikke stangen, der skal sætte krogen

– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.

– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.

Forskellige kyststænger til forskellige formål

– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.

 

 

– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…

– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.

 

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity fastspolehjul.

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.

Hjulvalget midt imellem

– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.

Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke

– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.

– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.

 

Jack har efterhånden fisket omkirng 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent at der er ,mange nul-ture i streg.

Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.

Fluorocarbon forfang til kystørred

– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.

– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.

Ophængertrick til ”frosne fisk”

– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på.  Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.

– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

VARM I KULDEN: DUN VS FIBER ISOLERING?

Fiberjakker og veste som denne giver en virkelig god isolation, når kulden bider. 

Der er ikke meget sjov ved en fisketur, hvis først du kommer til at fryse. Både dun og kunstfiber er fantastiske isolationsmaterialer, der hver især har deres fordele til forskellige former former for fiskeri og ture ud i det blå. Her får du en en række tips til, hvilke faktorer du skal tage højde for, når du foretager det endelige materialevalg til de lag, der for alvor skal bidrage til at holde dig varm i kulden.

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

Både dun og syntetiske fibre har vist sig at være yderst effektive som isolerende materialer i overtøj og friluftsprodukter. Grunden til at den ene type ikke har udkonkurreret den anden, er fordi de hver har deres styrker og svagheder. Om det er dun eller fiber, der egner sig bedst som isolering. kommer helt an på anvendelsesbehov og -situation.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Fordelene ved dun som isoleringsmateriale

Dunisolering er et naturprodukt og udgøres af hundredvis af enkelte dunfjer. Da det er afgørende for isoleringsgraden, at dun/fjer er jævnt fordelt over hele produktets flade, ligger de ofte i en form for syede eller laminerede kanaler. Nogle dunprodukter har gennemsyede kanaler, hvor dunene ikke isolerer i selve syningen. Disse passager kaldes ”kuldebroer”. Gennemsyningerne sikrer til gengæld ekstremt god åndbarhed og temperaturregulering, der er perfekt i f.eks. sommersoveposer, eller til situationer hvor man rekordhurtigt vil kunne komme af med overskudsvarme. I dunprodukter der skal isolere maksimalt i koldt vejr, anvender man ofte en slags ”box wall” konstruktion, hvor dunene opdeles vha. indsyede vægge frem for gennemsyninger. På den måde elimineres kuldebroerne, og dunene isolerer jævnt over hele kroppen.

Ser man nærmere på et enkelt dun, er det opbygget nøjagtigt ligesom lyset i en plasmakuglelampe: Der er en fjerstamme ud fra hvilken en masse, tynde fjerstråler strækker sig ud. Fjerstrålerne deler sig yderligere i bistråler, der holder sammen på fjerstrålerne. Konstruktionen varierer fra dun til dun. Længden på fjerstråler og bistråler – samt antallet af dem er direkte forbundet til mængden af isolerende luft, som dunene kan fange. Derfor har dun/fjer med mange og lange stråler/bistråler en højere isoleringsevne end dun/fjer med færre og kortere stråler. Det er også dette, som definerer kvaliteten af dun/fjer.

 

Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, der gør soveposen særdeles åndbar

Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose, der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, som gør soveposen særdeles åndbar.

 

Dunisolerede produkter kommer ofte med en ”fillpower-værdi” (kaldes også ”loft” eller ”CUIN”), der angiver dunenes kvalitet, som angives med et tal – typisk mellem 500 og 900. Kvaliteten afgøres blandt andet ud fra dunenes massefylde pr. vægtenhed og måles i amerikanske enheder (”cubic inches per ounce”). Jo højere fillpower-tallet er, desto lettere og finere er dunene. Produktets designmæssige konstruktion kan også have stor indflydelse på isoleringsevnen, så en dunjakkes overordnede varmegrad kan ikke altid konkluderes alene ud fra den angivne fillpower-værdi.

Hvor kommer dunene fra?

Dunenes kvalitet hænger også sammen med, om de kommer fra ænder eller gæs, hvor dun af højeste kvalitet typisk er gåsedun. Både ænder og gæs har relativt få af de helt lette og fine dun med høj fillpower-værdi. Det begrænsede udbud af højkvalitetsdun har en direkte indflydelse på prisen. Derfor er de varme, ultralette dunjakker ofte meget dyrere end andre dunjakker på markedet.

 

Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.

Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.

 

De fleste dunprodukter er isolerede med et miks af dun og almindelige fjer. De almindelige fjer er tungere og stivere med en ringere isoleringsevne, og vil gøre dunproduktet tungere samt mindre komprimerbart, alt efter fjer/dun-fordelingen. De dyre dunjakker har typisk en 90-10 procentfordeling af dun og fjer, hvor de billigere jakker ofte vil have 20-25 % fjer.

Taler man om dunenes ophav, diskuterer man også produktionens ansvarlighedsgrad. Eftersom dun er et naturligt animalsk produkt, er der visse krav som dunproduktionen skal leve op til, før man kan kalde produktionen ansvarlig og miljørigtig. Heldigvis er det efterhånden en selvfølge at større, etablerede producenter af dunprodukter har et skærpet fokus på at sikre en etisk forsvarlig sourcing af deres dun. RDS-certificeringen (Responsible Down Standard) stiller strenge og specifikke krav til producenten om dyrenes levevilkår og håndteringen af dyrene. En del brands har også lanceret deres egne initiativer, bl.a. har Patagonia ”Traceable Down Standard” og Fjällräven deres ”Down Promise”.

Det gode ved dun

Dun har klart den bedste varme/vægt-ratio af alle isoleringsmaterialer der bruges i beklædning og friluftsudstyr. Derudover kan de også pryde sig med at have en særdeles høj åndbarhed og komfort, idet dunisoleringens åbne og lette struktur giver kroppen god mulighed for at temperaturregulere løbende. Dunene holder rigtig godt på varmen, men hjælper i høj grad også kroppen med at komme af med overskudsvarme. Det er især noget, der mærkes som en væsentlig forskel mellem fiber- og dunisolerede soveposer.

 

Fjällräven Womens Expedition Pack Down Hoodie er isoleret med 700 fillpower sporbare og etisk producerede gåsedun (90 % dun, 10 % fjer) efter Fjällrävens egne dunstandard, ”Down Promise”

Fjällräven Womens Expedition Pack Down Hoodie er isoleret med 700 fillpower sporbare og etisk producerede gåsedun (90 % dun, 10 % fjer) efter Fjällrävens egne dunstandard, ”Down Promise”.

 

Dun holder også potentielt rigtig længe. Hvor syntetisk isolering vil falde sammen med tiden, fordi fibrene simpelthen vil blive slidt op af mange års brug og pleje, så vil de naturlige dun stå stærkere mod tidens tand. Med den rette pleje kan en dunisoleret jakke eller sovepose bevare sit oprindelige “loft” eller spændstighed, og dermed kvaliteten af sin isoleringsevne i 20-30 år – eller så længe ydermaterialet hænger sammen. Generelt vil dun af god kvalitet også kunne holde meget længere end dunproduktets øvrige materialer. Til gengæld er dun 100 % genanvendelige, så når en dunjakke omsider er slidt op efter mange års flittigt brug og god pleje, så kan dunene relativt nemt tages ud, vaskes og tørres, og genbruges i et nyt produkt. Det er et godt grundlag for at aflevere gamle dunprodukter til genbrug! En skønne dag vil dunene dog også været blevet så gamle, at de ikke kan bruges mere. Men fordi ubehandlede dun er 100 % naturlige, så er de også biologisk nedbrydelige og komposterer helt problemfrit.

Pleje af dunprodukter

Dun kræver vedligeholdelse og pleje. Ved brug af dunprodukter vil snavs og fedtstof fra kroppen sætte sig i dunene og få dem til at klumpe sammen. Med tiden vil dunene miste deres loft og dermed deres isoleringsevne. Eftersom processen er langsom og gradvis, kan det være svært at få øje på, men sammenlignet med et nyt, tilsvarende dunprodukt, vil det brugte, ikke-plejede produkt fremstå væsentligt fladere og mere slasket. For at dunene skal kunne bevare deres oprindelige ydeevne, skal de derfor plejes jævnligt. Dette gøres med en skånsom vask efterfuldt af en grundig tørring i tørretumbler. Processen er en smule omstændig, men er altså nødvendig for at vedligeholde dunene. Desuden forlænger hensigtsmæssig pleje også dunproduktets levetid markant.

Dunisolerede produkter præsterer helt fantastisk i tørt og koldt vejr, men bliver dunene gennemblødte, så er de ikke længere meget værd. Fugt og vand får nemlig dunene til at falde helt sammen, så det isolerende loft forsvinder, og så er der ikke meget varme at hente fra dem. Skulle dunene gå hen og blive gennemblødte, er det vigtigt at få dem helt tørre igen så hurtigt som muligt. Ligger dunene i fugt for længe, vil de til sidst være nærmest sammenklistrede, og så er det meget svært at få dem skilt ad og genoprette loftet. Har din dunjakke fået en utilsigtet tur i øsende regnvejr, kan de gennemblødte dun dog godt reddes ved at give jakken en grundig omgang i tørretumbleren. Hvis det kun er jakkens yderside der har fået lidt fugt, kan jakken tørres hen over radiatoren.

 

PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.

PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.

 

Kunstfiber som isolationslag

Fiberisoleringen blev udviklet som et syntetisk alternativ til dunisolering. Fibrene er typisk hule polyestertråde, der er løst spundet for at give en høj fylde og god isoleringsevne. De fleste fiberisoleringer spindes til paneler, der er nemme at arbejde med og som garanterer en helt jævn fordeling af isoleringen i fiberproduktet uden behov for syede kanaler. Nogle producenter har også udviklet syntetisk isolering der imiterer dunfjerenes konstruktion for at komme endnu nærmere dunenes formidable isoleringsegenskaber. Mange brands har deres egen produktion af fiberisolering. Det mest kendte og udbredte varemærke inden for fiberisolering er PrimaLoft. På samme måde som dun isolerer fibre ved at fange luften som så blokerer kulden og holder på kropsvarmen.

Hvad er kunstfibre lavet af?

Fiberisolering er typisk fremstillet af 100 % polyester, og eftersom fibrene er syntetisk fremstillede, kan de enkelte producenter i høj grad have indflydelse på isoleringens konstruktion og sammensætning. Der er en fordel i at kunne producere mere specificeret isoleringsmateriale, alt efter hvad det endelige produkt skal kunne. Med syntetiske fibre kan producenterne definere produktets åndbarhed, isoleringsgrad og udseende alene ved at forme polyesterfibrene til paneler, tråd eller dunlignende enheder, og disse egenskaber kan så understøttes yderligere gennem produktets øvrige materialer. Det betyder også, at udbuddet af fiberisolering er præget af stor variation, når det kommer til kvalitet og egenskaber. Samtidigt er det også svært at sammenligne fiberisoleringer fra de forskellige producenter, da de har forskellige tilgange til produktionen.

 

Patagonia Mens Nano Puff Jacket er isoleret med PrimaLoft Gold Insulation Eco (55 % genanvendt polyester, 45 % ny polyester)

Patagonia Mens Nano Puff Jacket er isoleret med PrimaLoft Gold Insulation Eco (55 % genanvendt polyester, 45 % ny polyester).

 

Det gode ved fiber

Sætter man de syntetiske fibre over for dunene og sammenligner på vægt, åndbarhed og komprimerbarhed, så kan de allerbedste fibermaterialer præstere nogenlunde som de mellemgode dunkvaliteter. Men når det kommer til vand og fugt, så vinder fibrene suverænt over dunene. Når vand og fugt trænger ind til det isolerende materiale, vil det ikke blive absorberet af de syntetiske polyesterfibre. I stedet sætter vandet sig mellem fibrene, hvorfra det let kan fordampe eller vrides ud af produktet. Af samme grund mister fibrene stort set heller ikke deres isoleringsevne, når de bliver våde, da de ikke tynges og kollapser på samme måde, som våde dun gør.

Ligesom dunisolering kan fiberisolering produceres af genanvendte og genanvendelige materialer. Syntetiske fibre kan ikke nedbrydes naturligt ligesom dun, men materialer af 100 % polyester kan nedbrydes kemisk eller mekanisk og omdannes til ny polyestertråd, som efterfølgende kan anvendes til at producere nye polyestertekstiler. Derfor er disse rene materialer velegnede til genanvendelse. For at gendanne styrken og elasticiteten, tilsættes ofte nye polyesterfibre til de gamle, som trods alt vil være lidt nedslidte efter en eller flere ture gennem produktionsloopet. Fordi syntetiske fibre bliver uopretteligt slidt op med tiden, kan de ikke genbruges i lige så mange omgange som dun kan. Derfor er det bedste man kan gøre for miljøet først og fremmest at sørge for at bruge fiberproduktet, til det er helt slidt op. Herefter kan produktet afleveres til genbrug, så råmaterialerne kan genanvendes mens det stadig kan leve op til en vis kvalitet.

Pleje af kunstfibre

Syntetiske fibre holder ikke lige så længe som dun potentielt kan. Med årene vil fibrene – uanset brug – gradvist miste deres elasticitet og fiberisoleringen sin fylde. Det betyder, at isoleringsevnen forringes, og at fiberproduktet vil se fladere samt mere slasket ud. Holdbarheden for fiberisolerede produkter øges selvfølgelig ved hensigtsmæssig pleje, men efter 10 år vil det bare ikke kunne varme lige så godt, som da det var nyt – uanset hvor godt det er plejet.

Til gengæld er det ligefrem nemt at vaske og pleje fiberisolering! Fordi fibrene ikke binder vand, tørrer de langt hurtigere end dun. Det er en fordel ved anvendelse af produktet, og så letter det vaskeprocessen gevaldigt. Fibertøj og -soveposer kan vaskes i almindelig vaskemaskine og vaskes bedst på skåneprogram med et mildt, flydende vaskemiddel. Herefter skal produktet bare dryptørre, og så er det klar til brug igen! Visse produkter kan også klare en tur i tørretumbleren, men dette vil dog udsætte produktet og fiberisoleringen for unødigt slid, og nedsætte produktets overordnede levetid.

Det sidste plus ved fiberisoleringer er prisen. Fordi materialet er syntetisk fremstillet, så er det varierede udbud også stort. Derfor er en god fiberisolering generelt billigere end en tilsvarende dunisolering.

Her får du en hurtig sammenligning mellem dun og fiber som isolerende materialer

Dun vs uld, fordele og ulemper

 

Hvidovre Sport