NY VIDEO: HUSK ALTID REDNINGSVESTEN

Hvad enten du fisker fra båd, kajak, flydering, pontonbåd, paddleboard eller et hvilket som helst andet fartøj, er det et must at huske redningsvesten. Skulle uheldet være ude, og du ryger over bord langt fra land, så vil redningsvesten nemlig kunne redde dit liv – også selvom du kan svømme. I denne video gennemgår Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd de forkskellige typer af redningsveste – fortæller hvordan de vedligeholdes, samt viser hvordan man skifter CO2-patronen. Det gennemgås også, hvordan man pakker vesten efter patronen er udløst – og du får i det hele taget en masse nyttige tips omkring sikkerhed til søs – herunder en snak om flyde- og tørdragter.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Friluftsland

FLEX PÅ KLINGEN: DEN PERFEKTE KYSTSTANG

Jack kan bare det der med de store havørreder.

Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.

AF JENS BURSELL

– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.

 

Forshaga Akademin

 

– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.

 

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Den perfekte kyststagn til havørred

– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.

– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.

 

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Det er ikke stangen, der skal sætte krogen

– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.

– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.

Forskellige kyststænger til forskellige formål

– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.

 

 

– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…

– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.

 

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity fastspolehjul.

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.

Hjulvalget midt imellem

– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.

Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke

– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.

– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.

 

Jack har efterhånden fisket omkirng 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent at der er ,mange nul-ture i streg.

Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.

Fluorocarbon forfang til kystørred

– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.

– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.

Ophængertrick til ”frosne fisk”

– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på.  Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.

– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.

 

Forshaga Akademin

 

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

VARM I KULDEN: DUN VS FIBER ISOLERING?

Fiberjakker og veste som denne giver en virkelig god isolation, når kulden bider. 

Der er ikke meget sjov ved en fisketur, hvis først du kommer til at fryse. Både dun og kunstfiber er fantastiske isolationsmaterialer, der hver især har deres fordele til forskellige former former for fiskeri og ture ud i det blå. Her får du en en række tips til, hvilke faktorer du skal tage højde for, når du foretager det endelige materialevalg til de lag, der for alvor skal bidrage til at holde dig varm i kulden.

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

Både dun og syntetiske fibre har vist sig at være yderst effektive som isolerende materialer i overtøj og friluftsprodukter. Grunden til at den ene type ikke har udkonkurreret den anden, er fordi de hver har deres styrker og svagheder. Om det er dun eller fiber, der egner sig bedst som isolering. kommer helt an på anvendelsesbehov og -situation.

 

Forshaga Akademin

 

Fordelene ved dun som isoleringsmateriale

Dunisolering er et naturprodukt og udgøres af hundredvis af enkelte dunfjer. Da det er afgørende for isoleringsgraden, at dun/fjer er jævnt fordelt over hele produktets flade, ligger de ofte i en form for syede eller laminerede kanaler. Nogle dunprodukter har gennemsyede kanaler, hvor dunene ikke isolerer i selve syningen. Disse passager kaldes ”kuldebroer”. Gennemsyningerne sikrer til gengæld ekstremt god åndbarhed og temperaturregulering, der er perfekt i f.eks. sommersoveposer, eller til situationer hvor man rekordhurtigt vil kunne komme af med overskudsvarme. I dunprodukter der skal isolere maksimalt i koldt vejr, anvender man ofte en slags ”box wall” konstruktion, hvor dunene opdeles vha. indsyede vægge frem for gennemsyninger. På den måde elimineres kuldebroerne, og dunene isolerer jævnt over hele kroppen.

Ser man nærmere på et enkelt dun, er det opbygget nøjagtigt ligesom lyset i en plasmakuglelampe: Der er en fjerstamme ud fra hvilken en masse, tynde fjerstråler strækker sig ud. Fjerstrålerne deler sig yderligere i bistråler, der holder sammen på fjerstrålerne. Konstruktionen varierer fra dun til dun. Længden på fjerstråler og bistråler – samt antallet af dem er direkte forbundet til mængden af isolerende luft, som dunene kan fange. Derfor har dun/fjer med mange og lange stråler/bistråler en højere isoleringsevne end dun/fjer med færre og kortere stråler. Det er også dette, som definerer kvaliteten af dun/fjer.

 

Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, der gør soveposen særdeles åndbar

Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose, der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, som gør soveposen særdeles åndbar.

 

Dunisolerede produkter kommer ofte med en ”fillpower-værdi” (kaldes også ”loft” eller ”CUIN”), der angiver dunenes kvalitet, som angives med et tal – typisk mellem 500 og 900. Kvaliteten afgøres blandt andet ud fra dunenes massefylde pr. vægtenhed og måles i amerikanske enheder (”cubic inches per ounce”). Jo højere fillpower-tallet er, desto lettere og finere er dunene. Produktets designmæssige konstruktion kan også have stor indflydelse på isoleringsevnen, så en dunjakkes overordnede varmegrad kan ikke altid konkluderes alene ud fra den angivne fillpower-værdi.

Hvor kommer dunene fra?

Dunenes kvalitet hænger også sammen med, om de kommer fra ænder eller gæs, hvor dun af højeste kvalitet typisk er gåsedun. Både ænder og gæs har relativt få af de helt lette og fine dun med høj fillpower-værdi. Det begrænsede udbud af højkvalitetsdun har en direkte indflydelse på prisen. Derfor er de varme, ultralette dunjakker ofte meget dyrere end andre dunjakker på markedet.

 

Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.

Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.

 

De fleste dunprodukter er isolerede med et miks af dun og almindelige fjer. De almindelige fjer er tungere og stivere med en ringere isoleringsevne, og vil gøre dunproduktet tungere samt mindre komprimerbart, alt efter fjer/dun-fordelingen. De dyre dunjakker har typisk en 90-10 procentfordeling af dun og fjer, hvor de billigere jakker ofte vil have 20-25 % fjer.

Taler man om dunenes ophav, diskuterer man også produktionens ansvarlighedsgrad. Eftersom dun er et naturligt animalsk produkt, er der visse krav som dunproduktionen skal leve op til, før man kan kalde produktionen ansvarlig og miljørigtig. Heldigvis er det efterhånden en selvfølge at større, etablerede producenter af dunprodukter har et skærpet fokus på at sikre en etisk forsvarlig sourcing af deres dun. RDS-certificeringen (Responsible Down Standard) stiller strenge og specifikke krav til producenten om dyrenes levevilkår og håndteringen af dyrene. En del brands har også lanceret deres egne initiativer, bl.a. har Patagonia ”Traceable Down Standard” og Fjällräven deres ”Down Promise”.

Det gode ved dun

Dun har klart den bedste varme/vægt-ratio af alle isoleringsmaterialer der bruges i beklædning og friluftsudstyr. Derudover kan de også pryde sig med at have en særdeles høj åndbarhed og komfort, idet dunisoleringens åbne og lette struktur giver kroppen god mulighed for at temperaturregulere løbende. Dunene holder rigtig godt på varmen, men hjælper i høj grad også kroppen med at komme af med overskudsvarme. Det er især noget, der mærkes som en væsentlig forskel mellem fiber- og dunisolerede soveposer.

 

Fjällräven Womens Expedition Pack Down Hoodie er isoleret med 700 fillpower sporbare og etisk producerede gåsedun (90 % dun, 10 % fjer) efter Fjällrävens egne dunstandard, ”Down Promise”

Fjällräven Womens Expedition Pack Down Hoodie er isoleret med 700 fillpower sporbare og etisk producerede gåsedun (90 % dun, 10 % fjer) efter Fjällrävens egne dunstandard, ”Down Promise”.

 

Dun holder også potentielt rigtig længe. Hvor syntetisk isolering vil falde sammen med tiden, fordi fibrene simpelthen vil blive slidt op af mange års brug og pleje, så vil de naturlige dun stå stærkere mod tidens tand. Med den rette pleje kan en dunisoleret jakke eller sovepose bevare sit oprindelige “loft” eller spændstighed, og dermed kvaliteten af sin isoleringsevne i 20-30 år – eller så længe ydermaterialet hænger sammen. Generelt vil dun af god kvalitet også kunne holde meget længere end dunproduktets øvrige materialer. Til gengæld er dun 100 % genanvendelige, så når en dunjakke omsider er slidt op efter mange års flittigt brug og god pleje, så kan dunene relativt nemt tages ud, vaskes og tørres, og genbruges i et nyt produkt. Det er et godt grundlag for at aflevere gamle dunprodukter til genbrug! En skønne dag vil dunene dog også været blevet så gamle, at de ikke kan bruges mere. Men fordi ubehandlede dun er 100 % naturlige, så er de også biologisk nedbrydelige og komposterer helt problemfrit.

Pleje af dunprodukter

Dun kræver vedligeholdelse og pleje. Ved brug af dunprodukter vil snavs og fedtstof fra kroppen sætte sig i dunene og få dem til at klumpe sammen. Med tiden vil dunene miste deres loft og dermed deres isoleringsevne. Eftersom processen er langsom og gradvis, kan det være svært at få øje på, men sammenlignet med et nyt, tilsvarende dunprodukt, vil det brugte, ikke-plejede produkt fremstå væsentligt fladere og mere slasket. For at dunene skal kunne bevare deres oprindelige ydeevne, skal de derfor plejes jævnligt. Dette gøres med en skånsom vask efterfuldt af en grundig tørring i tørretumbler. Processen er en smule omstændig, men er altså nødvendig for at vedligeholde dunene. Desuden forlænger hensigtsmæssig pleje også dunproduktets levetid markant.

Dunisolerede produkter præsterer helt fantastisk i tørt og koldt vejr, men bliver dunene gennemblødte, så er de ikke længere meget værd. Fugt og vand får nemlig dunene til at falde helt sammen, så det isolerende loft forsvinder, og så er der ikke meget varme at hente fra dem. Skulle dunene gå hen og blive gennemblødte, er det vigtigt at få dem helt tørre igen så hurtigt som muligt. Ligger dunene i fugt for længe, vil de til sidst være nærmest sammenklistrede, og så er det meget svært at få dem skilt ad og genoprette loftet. Har din dunjakke fået en utilsigtet tur i øsende regnvejr, kan de gennemblødte dun dog godt reddes ved at give jakken en grundig omgang i tørretumbleren. Hvis det kun er jakkens yderside der har fået lidt fugt, kan jakken tørres hen over radiatoren.

 

PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.

PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.

 

Kunstfiber som isolationslag

Fiberisoleringen blev udviklet som et syntetisk alternativ til dunisolering. Fibrene er typisk hule polyestertråde, der er løst spundet for at give en høj fylde og god isoleringsevne. De fleste fiberisoleringer spindes til paneler, der er nemme at arbejde med og som garanterer en helt jævn fordeling af isoleringen i fiberproduktet uden behov for syede kanaler. Nogle producenter har også udviklet syntetisk isolering der imiterer dunfjerenes konstruktion for at komme endnu nærmere dunenes formidable isoleringsegenskaber. Mange brands har deres egen produktion af fiberisolering. Det mest kendte og udbredte varemærke inden for fiberisolering er PrimaLoft. På samme måde som dun isolerer fibre ved at fange luften som så blokerer kulden og holder på kropsvarmen.

Hvad er kunstfibre lavet af?

Fiberisolering er typisk fremstillet af 100 % polyester, og eftersom fibrene er syntetisk fremstillede, kan de enkelte producenter i høj grad have indflydelse på isoleringens konstruktion og sammensætning. Der er en fordel i at kunne producere mere specificeret isoleringsmateriale, alt efter hvad det endelige produkt skal kunne. Med syntetiske fibre kan producenterne definere produktets åndbarhed, isoleringsgrad og udseende alene ved at forme polyesterfibrene til paneler, tråd eller dunlignende enheder, og disse egenskaber kan så understøttes yderligere gennem produktets øvrige materialer. Det betyder også, at udbuddet af fiberisolering er præget af stor variation, når det kommer til kvalitet og egenskaber. Samtidigt er det også svært at sammenligne fiberisoleringer fra de forskellige producenter, da de har forskellige tilgange til produktionen.

 

Patagonia Mens Nano Puff Jacket er isoleret med PrimaLoft Gold Insulation Eco (55 % genanvendt polyester, 45 % ny polyester)

Patagonia Mens Nano Puff Jacket er isoleret med PrimaLoft Gold Insulation Eco (55 % genanvendt polyester, 45 % ny polyester).

 

Det gode ved fiber

Sætter man de syntetiske fibre over for dunene og sammenligner på vægt, åndbarhed og komprimerbarhed, så kan de allerbedste fibermaterialer præstere nogenlunde som de mellemgode dunkvaliteter. Men når det kommer til vand og fugt, så vinder fibrene suverænt over dunene. Når vand og fugt trænger ind til det isolerende materiale, vil det ikke blive absorberet af de syntetiske polyesterfibre. I stedet sætter vandet sig mellem fibrene, hvorfra det let kan fordampe eller vrides ud af produktet. Af samme grund mister fibrene stort set heller ikke deres isoleringsevne, når de bliver våde, da de ikke tynges og kollapser på samme måde, som våde dun gør.

Ligesom dunisolering kan fiberisolering produceres af genanvendte og genanvendelige materialer. Syntetiske fibre kan ikke nedbrydes naturligt ligesom dun, men materialer af 100 % polyester kan nedbrydes kemisk eller mekanisk og omdannes til ny polyestertråd, som efterfølgende kan anvendes til at producere nye polyestertekstiler. Derfor er disse rene materialer velegnede til genanvendelse. For at gendanne styrken og elasticiteten, tilsættes ofte nye polyesterfibre til de gamle, som trods alt vil være lidt nedslidte efter en eller flere ture gennem produktionsloopet. Fordi syntetiske fibre bliver uopretteligt slidt op med tiden, kan de ikke genbruges i lige så mange omgange som dun kan. Derfor er det bedste man kan gøre for miljøet først og fremmest at sørge for at bruge fiberproduktet, til det er helt slidt op. Herefter kan produktet afleveres til genbrug, så råmaterialerne kan genanvendes mens det stadig kan leve op til en vis kvalitet.

Pleje af kunstfibre

Syntetiske fibre holder ikke lige så længe som dun potentielt kan. Med årene vil fibrene – uanset brug – gradvist miste deres elasticitet og fiberisoleringen sin fylde. Det betyder, at isoleringsevnen forringes, og at fiberproduktet vil se fladere samt mere slasket ud. Holdbarheden for fiberisolerede produkter øges selvfølgelig ved hensigtsmæssig pleje, men efter 10 år vil det bare ikke kunne varme lige så godt, som da det var nyt – uanset hvor godt det er plejet.

Til gengæld er det ligefrem nemt at vaske og pleje fiberisolering! Fordi fibrene ikke binder vand, tørrer de langt hurtigere end dun. Det er en fordel ved anvendelse af produktet, og så letter det vaskeprocessen gevaldigt. Fibertøj og -soveposer kan vaskes i almindelig vaskemaskine og vaskes bedst på skåneprogram med et mildt, flydende vaskemiddel. Herefter skal produktet bare dryptørre, og så er det klar til brug igen! Visse produkter kan også klare en tur i tørretumbleren, men dette vil dog udsætte produktet og fiberisoleringen for unødigt slid, og nedsætte produktets overordnede levetid.

Det sidste plus ved fiberisoleringer er prisen. Fordi materialet er syntetisk fremstillet, så er det varierede udbud også stort. Derfor er en god fiberisolering generelt billigere end en tilsvarende dunisolering.

Her får du en hurtig sammenligning mellem dun og fiber som isolerende materialer

Dun vs uld, fordele og ulemper

 

Hvidovre Sport

PFAS I FISKE- OG FRILUFTSUDSTYR

Som forbrugere af friluftsudstyr kan vi lystfiskere med vores valg af udstyr selv være med til at påvirke graden af PFAS forurening – blandt andet når vi vælger beklædning og imprægnering.

Den seneste tid har der været meget snak om forurening med de giftige fluorforbindelser PFAS. Det er kommet så vidt, at man i nogle vande – f.eks. Mølleåsystemet – ikke længere kan hjemtage fisk på grund af ophobning af giftstofferne. Men hvad er PFAS, og hvordan kan du selv undgå at bidrage til forureningen?

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

PFAS og PFC er to forskellige samlebetegnelser for den samme stofgruppe: organiske fluorstoffer. PFAS er en forkortelse af ’perfluorerede alkylsyrer’ og PFC er en forkortelse af ’perfluorocarboner’, men de betegner altså den samme gruppe af kemiske forbindelser. I denne artikel vil fluorstofgruppen fremover betegnes som PFAS.

Stofgruppen indeholder mange tusinde forskellige stoffer, der alle er kendetegnet ved at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Nogle af dem kan desuden være direkte sundhedsskadelige for dyr og mennesker, hvilket er probelmatisk, da de ophober sig i levende organismer og i jorden, hvorfra de f.eks. kan sive ned i grundvandet.

 

Tohatsu

 

De seneste 70 år er PFAS-stoffer blevet almindeligt anvendt verden over i forbindelse med produktion af forbrugsvarer. I friluftsbranchen kan forbrugeren støde på PFAS i plastprodukter og i forbindelse med non-stick madlavningsudstyr, imprægneringsvæsker samt vand- og smudsafvisende beklædning. To af de bedst kendte PFAS-stoffer er PFOS og PFOA, der anvendes i imprægneringsmidler til tekstiler, læder og papir, voks, maling, lak og trykfarver samt rengøringsmidler. På nuværende tidspunkt er anvendelsen af PFOS og PFOA reguleret på globalt plan og helt forbudt inden for EU – med visse tidsbegrænsede undtagelser (f.eks. beskyttende arbejdstøj, medicinsk udstyr og brandslukningsskum).

PFOS og PFOA er dog blot to ud af cirka ni tusinde PFAS-stoffer, hvoraf mange fortsat anvendes i industrien i større eller mindre grad. Sammen med myndigheder i Sverige, Norge, Nederlandene og Tyskland, arbejder Miljøstyrelsen i Danmark på at udvide EU-forbuddet så det omfatter yderligere flere tusinde PFAS-stoffer.

Hvordan skader PFAS?

I kemiens verden er der registreret millioner af forskellige kemiske forbindelser, hvoraf omkring 95 % er organiske. Organisk kemi betegner kemiske forbindelser der hovedsageligt er opbygget af carbon (kulstof) og den store udbredelse skyldes carbon-atomets unikke evne til at danne stabile kemiske bindinger med andre grundstoffer.

PFAS-stofferne er syntetisk fremstillede fluorerede carbonforbindelser. Deres organiske karakter gør at de let ophober sig i levende organismer og spreder sig i naturen. Derudover er stofferne yderst stabile i deres kemiske sammensætning, hvilket gør dem langsomt nedbrydelige i naturen. På globalt plan bidrager PFAS-forurening blandt andet til udtyndingen af ozonlaget og den globale opvarmning. I Danmark er myndighedernes overvågning og bekæmpelse af PFAS blevet skærpet hen over de seneste år, i takt med den tiltagende dokumentation af forurening med PFAS-stoffer.

PFAS-stoffernes stabile, organiske sammensætning er også det, der gør dem potentielt sundhedsskadelige for mennesker. De kan nemlig ikke nedbrydes, men ophober sig i stedet i kroppen, hvorfra de udskilles gradvist (bl.a. gennem brystmælk, menstruation og fødsel) hen over en periode på flere år, alt efter udgangspunkt. Det er endnu ikke muligt at konkludere præcis hvilke langvarige helbredseffekter PFAS kan have ved ophobning i kroppen, men der er fundet statistisk sammenhæng med forhøjet kolesterol, leverpåvirkning og nedsat fødselsvægt. Desuden er der mistanke om øget risiko for kræft, men det er der ikke nok evidens for på nuværende tidspunkt.

På baggrund af de foreliggende indikationer og stigende forekomst af PFAS-forurening, samlede Sundhedsstyrelsen i 2021 en ekspertgruppe til at hjælpe med at afdække de potentielle helbredseffekter af PFAS, samt sammensætte en rådgivningsvejledning herom til landets læger.

PFAS i friluftsbranchen

I friluftsbranchen kan man som nævnt støde på PFAS-stoffer i forskellige sammenhænge, I lang de fleste tilfælde er det dog som imprægnering af tekstiler.

En imprægnering gør ydersiden af et materiale vand- og smudsafvisende og bruges i alt fra beklædning og fodtøj til udstyr som rygsække, soveposer, telte osv. Mange imprægneringsvæsker indeholder PFAS-stoffer og eftersom imprægneringen er påført produktets yderside, vil den gradvist blive slidt af ved brug. På den måde spredes PFAS-stofferne ud i det omkringliggende miljø. Fordi imprægneringen slides af med tiden, skal den også genetableres med jævne mellemrum. Derfor er det godt at være opmærksom på om producenterne har anvendt PFAS-fri imprægnering, og det er ligeledes vigtigt at de produkter, vi selv bruger til pleje og vedligehold, er PFAS-fri.

Mange store friluftsbrands har allerede udfaset (eller er godt i gang med at udfase) PFAS-stoffer og implementere PFAS-fri alternativer i flere og flere af deres produkter. De kemiske alternativer til PFAS er imidlertid mindre kemisk stabile, og derfor typisk også mindre effektive end PFAS-stofferne. Det er derfor en krævende opgave at udvikle imprægnering uden skadelig PFAS-kemi, der kan leve op til den høje performance-standard, vi har vænnet os til. Men der er allerede sket meget, og hvis vi som forbrugere bliver ved med at efterspørge PFAS-fri imprægnering, skal producenterne nok levere.

 

GORE-TEX membranens polyperforerede overflade lader fugt fra kroppen slippe ud samtidigt med at den forhindrer vand udefra i at trænge igennem

GORE-TEX membranens polyperforerede overflade lader fugt fra kroppen slippe ud samtidigt med at den forhindrer vand udefra i at trænge igennem

PFAS i GORE-TEX

Ud over imprægnering, kan PFAS-stoffer i nogle tilfælde også indgå i selve produktet. Gore-Tex’ vandtætte membran er f.eks. baseret på PFAS-stoffet ePFTE (en forarbejdet udgave af PFTE, som også kendes som Teflon). Men eftersom den vandtætte membran ligger på beskyttet mellem et inder- og yderlag (og i øvrigt er væsentlig mere robust end en coating) risikerer man ikke at ePFTE-stoffet slides af ved brug og spredes som forurening til det omkringliggende miljø. PFAS-stofferne vil først blive frigivet når jakken destrueres.

En primær grund til at Gore-Tex har holdt fast i ePFTE-membranen, er fordi den øger produktets overordnede holdbarhed markant, da det er så svært nedbrydeligt og kemisk stabilt. GORE-TEX har imidlertid udfaset PFAS-imprægnering i næsten hele deres kollektion og i efteråret 2022 har de også lanceret en ny, PFAS-fri membran, der på sigt skal erstatte den ePTFE-membran, der har været hjørnestenen i firmaet siden 1969.

Hvad gøres der i Danmark for at nedsætte PFAS-forurening?

PFAS-forureningen i Danmark håndteres ved et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og de øvrige myndigheder. Landes kommuner og regioner har ansvaret for at lokalisere de områder, der er under mistanke for PFAS-forurening, samt forureningskilden. Miljøstyrelsen udfører løbende undersøgelser og analyser af grund- og overfladevand, samt overvåger renseanlæggenes PFAS-udledning, så PFAS-niveauet i drikkevandet ikke overstiger de fastsatte grænseværdier. Fødevarestyrelsen overvåger på samme måde PFAS- og anden kemisk forurening i fødevarer gennem analyser og undersøgelser. De helbredsmæssige effekter af PFAS afdækkes af Sundhedsstyrelsen, der også vejleder om behandling af borgere, der har været udsat for høje mængder PFAS, og dermed har øget risiko for PFAS-relaterede helbredskonsekvenser.

 

Artilect Womens Divide Fusion Stretch Hoodie er isoleret med dun der er permanent og kemikaliefrit imprægnerede for øgede vandafvisende egenskaber

Artilect Womens Divide Fusion Stretch Hoodie er et eksempel på hvordan der er tænkt i at nedsætte forurening med PFAS: Den er isoleret med dun der er permanent og kemikaliefrit imprægnerede for øgede vandafvisende egenskaber

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte PFAS forurening?

Som forbruger har du helt automatisk indflydelse på, hvilke metoder og materialer industrier verden over benytter sig af. Ved at træffe mere miljørigtige valg når du køber produkter, stiller du samtidigt højere krav til virksomhederne.

Her er nogle punkter du kan tage med i dine overvejelser, når du skal investere i et nyt friluftsprodukt:

1 – Undersøg om virksomhederne benytter PFAS i deres produkter

Virksomhederne er endnu ikke forpligtede til at oplyse om deres produkter indeholder PFAS eller ej, men mange friluftsbrands skilter tydeligt med det, hvis deres produkter er miljøbevidst produceret.

Artilect er et nyt og spændende brand i Friluftsland. Artilect er grundlagt i Boulder, Colorado, og producerer friluftsbeklædning der egner sig til alt fra sommerture til krævende vinterekspeditioner i bjergene. Som brand lægger Artilect særlig stor vægt på at træffe mere miljørigtige valg i forbindelse med produktion og materialer. Med spændende ny teknologi og samarbejder med etablerede, miljøbevidste producenter af bl.a. dun, uld og fiberisolering, kombinerer Artilect performance, komfort og miljøhensyn i produkter der er skabt til at holde mange år frem. Du kan læse meget mere om teknologierne og hele Artilects miljømission på deres hjemmeside www.artilect.studio.

Se Friluftslands udvalg af Artilect på Frilfuftslands hjemmeside her.

 

 

Grangers er PFC-fri og Bluesign-certificeret imprægneringsspray til at gøre ydersiden vandafvisende på hardshells, softshells og anden friluftsbeklædning

Grangers er PFC-fri og Bluesign-certificeret imprægneringsspray til at gøre ydersiden vandafvisende på hardshells, softshells og anden friluftsbeklædning

2- Vælg PFAS-fri plejeprodukter til vedligeholdelse af dit friluftstøj og -udstyr

Indeholder dine plejeprodukter PFAS, vil de øge PFAS-forureningen hver gang du bruger dem. Der findes efterhånden et fint udvalg af PFAS-fri plejeprodukter på markedet.

Friluftsland forhandler plejeprodukter fra Grangers som er PFC-fri (dvs. PFAS-fri), Bluesign-certificerede, højkoncentrerede og hældt på flasker, der er fremstillet af 100 % genanvendt og genanvendelig plastik. Visse Grangers-plejeprodukter fås desuden i større poser som refill.

 Se alle produkter fra Grangers på Friluftslands hjemmeside https://www.friluftsland.dk/brand/grangers

 

  1. Vær kritisk overfor certificeringer og mærkninger

Mærkninger som f.eks. ”PFOA- og PFOS-fri” betyder kun, at det pågældende produkt er fri for to specifikke fluorstoffer. Produktet kan derfor sagtens indeholde et eller flere af de mange tusinde andre PFAS-stoffer.

 Friluftsland indførte i 2018 ordningen ”Et grønnere valg”. Ordningen definerer 10 kriterier som Friluftsland vurderer til at være de vigtigste komponenter af miljøbevidst produktion. Friluftsland vurderer forskellige produkter og udvælger dem der opfylder mindst fire af kriterierne. Disse mærkes med ”Et grønnere valg”, både i butikkerne og på Friluftslands hjemmeside. Derudover er der også defineret 11 ”No-go”-kriterier. Produkter der opfylder bare ét af disse, vil ikke kunne blive udvalgt som ”Et grønnere valg”. Grundet den omfattende proces, er det ikke alle Friluftslands produkter der vurderes i forbindelse med ”Et grønnere valg”. Ordningen er indført for at vejlede kunder til friluftsprodukter der, ifølge Friluftslands vurdering, gør en større miljøindsats.

Læs mere om ordningen ”Et grønnere valg” på Friluftslands blog
https://www.friluftsland.dk/blog/koeb-mere-baeredygtigt-med-et-groennere-valg/

 

 

 

 

 

4 – Undersøg produkterne og virksomhederne der har produceret dem

Når virksomheder gør en aktiv miljøindsats, vil de oftest være transparente omkring det ved f.eks. at have konkrete miljømålsætninger og relevant data tilgængelig på deres hjemmeside. Hvis de miljørelevante fakta er sparsomme til fordel for smarte, grønvaskende vendinger, så er det højst sandsynligt produceret på en traditionel og mere miljøskadelig vis.

 

Friluftsland

13-FISHING: NYT BAITCASTER KONCEPT TIL KYST, Å OG SØ

Hvad enten hvis du er vild med fedt baitcaster grej til spin eller mede, er der spændende nyt fra 13-Fishing med deres nye baitcaster koncept: Trigger stængerne Omen, low-profile baitcasterne Concept Z2 Slide og TX2 – samt de superfede nye fleksible hjulbeskyttere – Scull Cap Reel Guards.

TESTET AF JENS BURSELL

Hjul, stænger og reel guards er designet til at passe perfekt sammen – og det må vi konstatere, at de gør under det praktiske testfiskeri på kysten. Omen stængerne er en fornøjelse at fiske med og har den perfekte aktion til de mere jævnt accelererende kast, som det kræver for at kaste med baitcaster hjulene uden at få overløb. Hvis du er til multihjul på kysten, så er Omen/Concept sættet et virkelig godt bud på en god start på kystfiskeriet, men du skal være klar over, at det kræver lidt træning at kaste med baitcasters, hvis du udelukkende har fisket med fastspolehjul tidligere: Start med at indstille centrifugalbremsen lidt stramt, kast jævnt accelererende og brems agnen et splitsekund inden den rammer overfladen. Så er du godt i gang.

Sættet er ligeledes et virkelig godt bud på et lækkert set-up til åfiskeriet efter laks. Stængerne har masser af bund til at fighte større fisk, og med det lille lækre baitcaster hjul, der ligger godt i hånden, er det let at bremse spinner eller wobler i den sidste fase af kastet, så den lander helt perfekt tæt under grene eller udhængende grene. Også som søfisker vil du kunne få stor glæde af sættet til fx flådfiskeri med agnfisk efter aborrer eller sandart, hvor kombinationen er super oplagt.

 

Med det nye Concept Z2 baitcater hjul fra 13 Fishing for du et virkelig lækkert low profile multihjul, der kaster perfekt under et bredt spektrum af fiskeforhold.

Med det nye Concept Z2 baitcater hjul fra 13 Fishing for du et virkelig lækkert low profile multihjul, der kaster perfekt under et bredt spektrum af fiskeforhold.

Nytænkning indenfor baitcaster hjul

Concept Z2 Slide Baitcast Reel er udover selve bremsen udstyret med to forskellige kastebremser, der kombineret på rette vis kan maksimere kastelængden til perfektion: På siden af hjulhuset sidder en traditionel centrifugalbremse, der modvirker overløb, hvor man sætter sin ”grundindstilling”, så det passer til kastevægten på dit blink. Herefter finjusterer du efter fx vindstyrke og -retning på magnetbremsen, der finregulerer modstanden i spolen, så det passer perfekt til de skiftende forhold. Det kunne eksempelvis  være med- eller modvind. Magnetbremsen er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster. En sand genistreg, som ikke er set før. Hjulrammen er lavet i super let og stærkt carbon/metal composite, lineføreren er af Arrowhead-typen – og på fronten af hjulrammen finder du en smart placeret KeepR krogholder.

 

Magnetbremsen på Concept Z2 Slide Baitcast Reel er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster.

Magnetbremsen på Concept Z2 Slide Baitcast Reel er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster.

Hjulet er udstyret med de nye CZB kuglelejer, der i princippet erstatter normale kuglelejer – og ifølge producenten sætter nye standarter for lav friktion, korrosionsbestandighed og ekstremt lang levetid. Gearet er et Ti-Armor Aluminium Hamai Cut Drive Gear. Alt i alt et virkelig velfungerende hjul, hvor det med ”beetlewing-åbning” også er super let at skifte spolen under det praktiske fiskeri. Prisen er 3.449 kroner vejledende, og der er seks modeller i serien.

TX 2 baitcasterne til 3.149 kroner vejledende minder umiddelbart en del om Z2, men er alligevel markant anderledes, i det der er tale om en mere traditionelt baitcaster hjul af høj kvalitet. På denne hjulserier er der 10 kuglelejer og kastet kontrolleres udelukkende med en traditionel centrifugalbremse. Her er fem forskellige versioner at vælge imellem

 

De nye Omen triggerstænger fra 13 Fishing gør deres arbejde godt - og arbejder pefekt sammen med de tilhørende baitcasters for at opnå perfekt kasteperformance.

De nye Omen triggerstænger fra 13 Fishing gør deres arbejde godt – og arbejder pefekt sammen med de tilhørende baitcasters for at opnå perfekt kasteperformance.

En perfekt triggerstang til baitcaster fiskeri

Omen stængeren fra 13 Fishing er lavet af Japansk PVG36T kulfiber monteret med SS Zirconia ringe, Evolve Custom Seamless Air Foil Carbon hjulholder og et korkhåndtag af topkvalitets 4A portugisisk kork. Den lækre 4-delte sorte klinge, som er bygget med Zonal Action Technology (ZAT1) er udstyret med en anti-snag hjulholder, som ikke interferer med linens udløb i kastet. Stangserien fås i seks størrelser fra 9,6 fod 5-20 gram til 11,1 fod og 10-30 grams kastevægt. Serien dækker således hele spektret fra ørred og aborre/sandart – til spin efter grov laks i åen eller elven. Priserne ligger fra 1099 til 1299 vejledende.

 

Den blottede klinger under hjulhooderen på Omen stængerne, giver en virkelig god følign med både agnen og fiskene.

Den blottede klinger under hjulholderen på Omen stængerne, giver en virkelig god føling med både agnen og fiskene.

Den unikke reel guard ”Skull Cap” – som 13 Fishings baitcasters leveres med, er et virkelig forfriskende bud på, hvordan man let og enkelt kan beskytte sit hjul under transport til og fra fiskepladsen. Holderen er af kraftig gummi og kan legende let monteres på hjulet, mens det sidder på stangen. Det er mindst lige så let at tage af, som det er at sætte på, og der er kun én ting at sige: Virkelig godt tænkt. Sådan en kommer der til at sidde på alle mine baitcasters fremover. Skull Cap fås i lime, sort, grøn og orange til 129 kroner.

Det nye baitcaster koncept fra 13 Fishing er alt et virkelig interessant og velfungerende bekendtskab, til alle os, der bare ikke kan få nok af den direkte kontakt man har med agnen – og fisken ikke at forglemme – under denne form for fiskeri.

 

Boatshow 2023

 

De nye Skull Caps fra 13 Fishing giver perfekt beskyttelse af baitcaster hjulet, samtidng med at det er let at tage på eller af på få sekunder.

De nye Skull Caps fra 13 Fishing giver perfekt beskyttelse af baitcaster hjulet, samtidig med, at det er let at tage på eller af på få sekunder. 

 

Anti-snag krogholderen på Omen stængerne er placeret og designet, så linen ikke kan fange den i kastet.

Anti-snag krogholderen på Omen stængerne er placeret og designet, så linen ikke kan fange den i kastet.

 

MODHAGER VS MODHAGELØS – HVAD ER PRISEN?

Modhageløse kroge giver en markant lavere landingsrate – og medfører ikke en hurtigere afkrogningstid, når der er tale om små trekroge.

Fordele og ulemper ved modhager vs modhageløse kroge diskuteres ofte, når snakken går på catch and release. Fisk & Fri har foretaget en omfattende test af både landingsrate og afkrogningstid på små trekroge med og uden modhager. Og konklusionen er klar: Det koster mange fisk at bruge modhageløse kroge – og når der anvendes små kroge, opnår man reelt set ikke den store fordel ved det set i en C & R sammenhæng.

AF JENS BURSELL

MODHAGELØSE KROGE diskuteres tit, når man snakker skånsomt fiskeri. Selvom videnskabelige oversigtsanalyser viser, at brugen af modhageløse kroge kun har marginal effekt, når man samlet evaluerer alle undersøgelser som er lavet om emnet, så er der alli­gevel enkelte undersøgelser, der viser, at de kan nedsæt­te afkrogningstiden – og dermed den mængde af tid, som fisken eksponeres for luft. Og særligt til laksefisk er dette vigtigt, hvor selv kort tids ekstra eksponering for luft kan have be­tydning for både overlevelseschancer og re­produktionssucces.

Men – de undersøgelser, der viser, at modhageløse kroge nedsætter afkrogningstiden, er lavet på større kroge med relativt store modhager – og det er klart, at jo større modhager krogen har, de­sto sværere bliver det at få den hurtigt ud. Spørgsmålet er så – hvad nu hvis man sammenligner meget små trekroge (≤) str. 12, der har nogen bitte små modha­ger, med modhageløse kroge af præcis samme størrelse og møn­ster. Hvad betyder det for af­krogningstiden – og ikke mindst landingsraten, som vi jo alle er interesseret i? For – hvem gider at miste en stor fisk, som man har knoklet for at få til at hugge? Netop det satte jeg mig for at undersøge et par forårsdage i Simons Put and Take på Sjælland, hvor der sjældent er langt mellem snapsene.

 

Tohatsu

 

Vinkel-rigget med en str. 12 krog - fx Owner ST36 BCX - vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %.

Vinkel-rigget med en str. 12 krog, der har modhager – fx Owner ST36 BCX – vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %. Fisker du modhageløst vil du miste markant flere fisk.

Modhager giver selvfølgelig flere fisk

Tre testfiskere fiskede alle med en lille gennemløber str. 0. Under gennemløberen havde vi et bøjet stykke silikone rør (li­ne-a-ligner) – også kaldet et vin­kel-rig. Krogene var de små tre­kroge Owner ST36 BC X str. 12 – med og uden modhager, som var monteret i en spring-ring str. 00 samt en 2,5 mm solid rig-ring. Og så var det ellers bare at fiske løs. Samtlige kontakter blev talt, og afkrogningstiden blev noteret som tiden fra fisken forholdt sig i ro og var klar til at blive afkroget – til krogen var fri. Der blev fisket lige mewget tid med og uden modhager.

I alt blev det i testperioden til kontakter med 325 fisk op til cirka 8 kilo, og resultater­ne var klare. Landingsraten på modhageløse kroge var kun 49 % med den modhageløse montage – og 68 % på monta­gen, hvor krogen havde modha­ger. Krogene med modhager gav altså 39 % flere fisk – en forskel der er stærkt signifikant, når man tester den statistisk. Hvis du har overvejet at bruge modhageløse, fordi du tror det ikke betyder den store forskel i landingsraten, kan du altså roligt tro om igen. Det giver også god logik på de min­dre kroge, fordi modhagen her er så kort, at den let kan få fat i det tynde, bløde væv over kæbe­bensknoglerne. Eller sagt på en anden måde – når den ikke er der, er der ingen modhage der får fat – og så mister man flere fisk.

Man kan derfor også forestille sig, at forskellen i landingsrate mellem store kroge med mod­hager – og store kroge uden modhager – måske er mindre end eftervist i dette eksperiment. Årsagen er, at afstanden fra krogspidsen og bagsiden af modhagen på storekroge er så lang, at den alligevel ikke for fat, hvorved forskellen på landingsrate med og uden modhager vil være markant mindre, end når der anvendes så små kroge – at modhagen rent faktisk kan få fat i det tynde bløde væv over kæbnenene. Du kan læse meget mere om dette i mit kapitel ”De sidste 50 % – release rigs” der udkommer 1. oktober 2022.

At landingsraten på regnbuer er lavere end kystørreder er helt normalt – put-ørrederne er fod­ret op på piller, og de åbner derfor ikke munden meget, når de hug­ger, hvilket nok er den del af for­klaringen på, at regnbuer ofte er svære at kroge. En anden forkla­ring er, at munden er lidt mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvil­ket bare helt generelt gør at de har lidt sværere ved at gabe over de lidt større agn.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne. De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne.
De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Tabes flere fisk der hopper?

Antallet af hoppende fisk talte vi også: 55 % af fiskene hoppede fri af vandet under fighten. År­sagen til, at vi målte dette var, at vi tænkte, at antallet af hop, kunne have negativ indflydelse på krogholdet – især på de modha­geløse kroge. Pudsigt var det, at på modhagekroge hoppede kun 30 % af fiskene, mens 66 % af dem, der blev kroget på modha­geløse kroge – hoppede. Hvad forklaringen er, har jeg intet bud på pt.

Jeg har ikke målt antallet af hop pr kroget havørred på kysten, men – med afsæt i denne lille test – føler jeg mig meget overbevist om, at det også vil have drastiske negative konsekvenser for landingsraten at bruge modhageløse kroge på kysten. Jeg tror antallet af spring pr laks og havørred i åen er cirka samme omfang som for regnbu­erne, så også her er det sandsyn­ligt, at de modhageløse kroge kan koste næsten lige så mange mistede fisk.

Med så små kroge er mange fisk kroget yderligt – og primært med brug af pean var den gennem­snitlige afkrogningstid hhv 1,72 sekund med modhageløse kroge og 1,70 sekund med modhager. Denne forskel var ikke statistisk signifikant – og vi kan konklude­re, at så længe vi snakker små tre­kroge med micromodhager, er der ingen grund til at anvende mod­hageløse i forsøget på at opnå en kortere afkrogningstid. OK – modhagerne kan forværre læsio­nen i krogsåret lidt, men når der er tale om micromodhager, tror jeg, at vi er så meget ude i margi­nalerne, at dette til fulde opvejes af mindre risiko for ”at krogen vandre rundt i munden” under fighten, som man ser det, når der bruges modhageløse kroge.

Det er blandt andet på grund af ”vandrende kroge” at modhageløse kroge er forbudt i flere kommercielle karpevande i Europa.

 

Den lille trekrog fjernes let - og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Den lille trekrog fjernes let – og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Vinkelrig med udskiftelig krog

Vinkel rigs, hvor krogen er mon­teret i springring/rig-ring, som jeg har brugt siden foråret 2016, har to store fordele frem for den version, hvor krogen blot bindes i en rapala-knude. For at krogen fungerer godt i rapala-knuden, skal løkken blot være 2-3 mm i indre diameter, hvilket kan være svært at binde, for folk der ikke er gode til at binde knuder – og ikke har øvelsen i netop dette. Når taklet i stedet monteres i en solid rig-ring – kan en hvilken som helst knude bruges, hvilket betyder, at det går hurtigere – og at alle – kan være med. Husk at din solid-ring skal være helt rund i tværsnit – ellers kan det give skader på fluoro­carbonen, som kan resultere i uventede brud. Taklet kan også bruges til fletline, og her betyder det ikke helt så meget, at ringens tværsnit er helt rundt.

 

Dette skal du bruge til et vinkel rig.

Sådan laver du vinkel rigget

Blinket monteres på følgende måde: Stik forfang – eller fletline gennem gennemløberen fra oven. Tråd et T-swivel-bead (Radical fra Quantum) og en afkortet Radi­cal Bent hook aligner (18 mm) fra Quantum på forfanget/linen. Det er især den vandrette del, der skal afkortes – uanset hvil­ket blink du bruger. Den del af røret, der vender i en vinkel ud fra blinkets længeakse skal ikke afkortes på brede blink som fx Snurrebassen str. 4, men bør af­kortes et par mm til mere smalle blink. Alle typer af alingners kan bruges – også fra andre fabrika­ter – eksperimenter selv.

Bind herefter din 2,5-3 mm rig-ring på og monter den lille str. 12 trekrog til ringen via en 3,5-4 mm spring-ring. Brug den mindste du kan finde, hvilket på det dan­ske marked nok er Owner str. 00. Endnu bedre er dog de japanske Decoy spring-ringe kaldet Split-ring Light – de er både mindre, stærkere og mere elegante – sam­tidig med, at de er rigeligt stærke til at klare en hvilken som helst havørred. Regnbuer kæmper mindst lige så godt som havørred af samme størrelse – ofte bedre – og under vores forsøg brugt vi springringe, der var samme stør­relse som Decoy str. 00 – uden at have nogen problemer, på trods af 325 flotte 2-8 kilos regnbuer, der blev kranet ind hurtigst muligt.

Rigtig mange kystfiskere har opdaget, hvor let det er at bruge vinkelrigget, men det er kun få put-fiskere, der har opdaget, at metoden selvfølgelig virker på helt samme måde til fiskeri med små gennemløbere til puttens regnbuer. Held og lykket med vinkelrigget – både i putten og på kysten.

Du kan læse meget mere om de seneste 2022 udgaver af super effektive småkrogstakler i den nye udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer 1. oktober 2022.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2017.

 

Forshaga Akademin

 

Jens Bursells vinkel rig

GREJGUIDE: PANDELAMPER TIL NATFISKERI – OG ALT DERIMELLEM

Når man natfisker er en god pandelampe uundværlig. Her er det Jens Bursell med et par fine kystørred taget midt om natten.

En god pandelampe er helt essentiel på fisketuren – og selvfølgelig især, hvis der er tale om decideret natfiskeri. Her får du en lille miniguide

 

AF MARLENE BAK COHR

 

Næsten uanset hvilke former for fiskeri du dyrker, vil du få brug for en god pandelampe. Det gælder både, når du aftenfisker i dagslys, men skal hjem gennem skoven i mørke, når du dyrker decideret natfiskeri – eller hvis du som morgenfisker skal frem til vandet, inden det er blevet helt lyst.

Når du skal anskaffe dig en ny pandelampe, er der et par ting, som det er værd at være opmærksom på, når man vælger pandelampe til sit fiskeri.

Gå efter IPX4-certificering og rødt lys

Først og fremmest er det en fordel, hvis pandelampen kan tåle vand. Den behøver ikke nødvendigvis være vandtæt, men den skal gerne kunne stå imod regnbyger. I de fleste situationer vil en IPX4-certificering være alt rigeligt – medmindre den skal bruges til at dykke med.

Dernæst vil det også være hensigtsmæssigt at vælge en pandelampe, der tilbyder rødt lys. Det røde lys er genialt i mørke, da det gør, at man ikke mister sit nattesyn.

Lysstyrke og lumen på pandelamper til fiskeri

Slutteligt vil det også være fint at have øje for lysstyrken, der angives i lumen. Lysstyrken er selvfølgelig afgørende for, hvor langt og hvor kraftigt pandelampen kan lyse. Det vil være individuelt, hvor mange lumen der passer til ens behov, men i mange tilfælde vil en styrke i omegnen af 300 lumen dække langt de flestes behov.

Til det mere aktive fiskeri er pandelamper med en strop der går hen over toppen af hovedet at foretrække, da de sidder lidt bedre i bevægelse end dem, hvor der bare er et enkelt ”pandebånd hele vejen rundt”. Sidstnævnte er dog lettere og bedre til fx karpefiskeri, hvor ham har brug for at kunne sove med pandelampen om halsen, for at kunne komme hurtigt nok ud til stængerne, når der er hug. Her nytter det ikke noget at skulle bruge tid på at fumle rundt i mørket efter sin lygte. Til netop dette formål er den enkeltstroppede model bedst, da man kan sove med den om halsen og let få den på med en hånd på vej ud til stængerne eller under fighten.

I Friluftsland findes et bredt udvalg af pandelamper med forskellige funktioner og forskellig lysstyrke. Se et udvalg herunder, som vil egne sig perfekt til fisketuren.

 

Black Diamond Recolt 350 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Revolt 350

Kompakt og praktisk pandelampe med genopladelige batterier. Lystyrken på 350 lumen gør den velegent til mange former for friluftsliv – heriblandt fisketure. Er IPX4-certificeret og har mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 499 kr.

 

Petzl Tikka

Petzl Tikka Headlamp

Let og alsidig pandelampe med tre forskellige intensitetsindstillinger, 300 lumen samt mulighed for rødt lys. Er IPX4-certificeret. Set hos Friluftsland til 269 kr.

 

Black DSiamond Spot 400 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Spot 350 Headlamp

Rækkevidde på op til 85 meter samt en vandtæt konstruktion, gør denne pandelampe oplagt til fisketuren. Pandelampen har mange forskellige lysindstillinger samt mulighed for rødt lys.  Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Petzl Actik Core - set hos Friluftsland.

Petzl Actik Core Lamp

Lækker og kraftig pandelampe med 450 lumen. Den kan bruges både med genopladeligt batteri samt almindelige AAA-batterier. IPX4-godkendt og selvlysende detaljer, der gør den nem at finde i rygsækken. Også mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 539 kr.

 

Black DSiamond Spot 400 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Spot 400 Headlamp

Alsidig, let og imponerende pandelampe med 400 lumen. Kan køre på enten genopladeligt batteri eller AAA-batterier. IPX8-certificeret og mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Forshaga Akademin

LIG GODT PÅ FISKETUREN

Et liggeunderlag er godt at have med på mange former for længere fisketure, og det skal ikke blot være behageligt at ligge på. Det skal også isolere mod kulden fra jorden og have en vægt, der passer til ens behov. Vi tager et nærmere kig på nogle af de bedste liggeunderlag til sommerhalvåret, hvis den står på længere ture med fiskestangen.

 

 AF MARLENE BAK CHOR, FOTO: JENS BURSELL

 

 Mange tror fejlagtigt, at soveposen er det eneste der tæller, når det handler om ikke at fryse. Men liggeunderlaget har mindst lige så stor betydning. For at den varme, dyrt indkøbte sovepose kan yde optimalt, kræver det altså også et godt liggeunderlag.

Det er selvfølgelig i vinterhalvåret, at der er allermest fokus på ikke at fryse. Men både forår, sommer og efterår kan det stadig blive rigtig koldt om natten og stille krav til udstyret, hvis ikke fisketuren skal ødelægges af kolde, søvnløse nætter.

Et alsidigt liggeunderlag til 3 sæsoner

Liggeunderlagets evne til at isolere mod kulde fra jorden angives i R-værdi. Til tre-sæsoners brug fra forår til efterår vil en R-værdi på minimum 3 være at foretrække. Det udelukker ikke, at man kan bruge et liggeunderlag til vinterbrug i den del af året, men her vil vægten også spille ind. Hvis du i forvejen har meget fiskeudstyr med dig, er der nemlig ingen grund til at slæbe flere gram med end højest nødvendigt.

Desuden er et 3-sæsoners liggeunderlag et alsidigt valg, som også kan bruges på milde vinterdage med et skum- eller folieunderlag under. Hvis du derimod ved, at du kun sover ude i de allervarmeste sommermåneder, kan du også vælge et liggeunderlag med en R-værdi på omkring 2. Her er ulempen blot, at du kun kan bruge liggeunderlaget en meget begrænset del af året.

 

Hvidovre Sport

 

Komfort og vægt

Udover at have R-værdi for øje, handler et godt liggeunderlag også om komfort. Det skal være behageligt at ligge på, men samtidig er der måske nogle krav til vægten, som er afgørende. Et stort og tungt liggeunderlag på flere kilo er meget vel virkelig behageligt at ligge på, men til gengæld egner det sig kun til de ture, hvor bilen kan køres helt hen til lejren eller på kanoture- og cykelture.

Liggeunderlag findes samtidig i forskellige længder og bredder, og det er klart, at det både har noget med højde og drøjde at gøre. Det nytter ikke at købe et liggeunderlag i standard længde, hvis man er to meter lang.

I Friluftsland finder du et bredt udvalg af liggeunderlag til tre sæsoners brug. Se et udpluk herunder, så du kan blive klar til den næste fisketur med overnatning i naturen – helt uden at fryse.

 

Ther-a-rest-prolite-apex regular

Therm-A-Rest ProLite Apex Regular

Varmt og komfortabelt selvoppusteligt liggeunderlag med lav pakvolumen og vægt. Med en R-værdi på 3,8 egner liggeunderlaget sig til brug fra forår til efterår. Findes også i en version med ekstra bredde og ekstra længde.

Set hos Friluftsland til 1.309 kr.

 

Therm-A-Rest Trail Lite Trooper Regular

Therm-A-Rest Trail Lite Trooper Regular

Let og komfortabelt selvoppusteligt liggeunderlag med en R-værdi på 3,2. Et rigtig godt allround liggeunderlag til sommerhalvårets ture i det fri. Findes også i en dame-version samt med ekstra længde og bredde.

Set hos Friluftsland til 739 kr.

 

 

Meget komfortabelt liggeunderlag med ekstra ekstra bredde og en tykkelse på 10 cm for ultimativ komfort. Perfekt til kanoturen eller andre ture, hvor vægten ikke er afgørende. Findes også i en version med ekstra længde.

Set hos Friluftsland til 1.499 kr.

 

Therm-A-Rest Trail Pro Regular

Therm-A-Rest Trail Pro Regular

Imponerende let liggeunderlag med R-værdi 4,4 og en tykkelse på 7,6 cm der hiver komforten i vejret. Vægten ligger på 820 gram, og det selvoppustelige liggeunderlag er udstyret med WingLock™-ventil. Findes også i en version med ekstra bredde og længe.

Set hos Friluftsland til 1.149 kr.

 

Frilufts Suilven Basic 3.0 Large

Frilufts Suilven Basic 3.0 Large

Et selvoppusteligt liggeunderlag til de mindre krævende friluftsture samt campingture, hvor pakvolumen ikke er afgørende. Med en R-værdi på 3,1 egner det sig til 3 sæsoners brug.

Set hos Friluftsland til 499 kr.

 

Sea to Summit Comfort Light Self Inflating Reg

Perfekt liggeunderlag til når du ikke vil gå på kompromis med nattesøvnen, men stadig gerne vil barbere unødvendige gram af oppakningen. Det selvoppustelige liggeunderlag har en R-værdi på 2,7, hvilket gør det oplagt sommerbrug og på lune forårs- og efterårsdage. Vægten på 600 gram gør det nemt at have med i oppakningen. Findes også i en version med ekstra bredde og længde.

Set hos Friluftsland til 899 kr.

 

 

Hvidovre Sport

 

 

SIKKER SÆSONSTART: TJEK DIN CO2 VEST

Husk jævnligt at tjekke, at alting fungerer på din CO2 vest – samt at patronen er frisk.

Mange lystfiskere bruger påsken til at gøre båden klar til en ny sæson. Men man skal også huske at tjekke sin redningsvest – det tager kun få minutter, og det kan redde liv.

AF MERETE KABEL

Mellem 5-10 pct. af de selvoppustelige redningsveste, der er i brug, har funktionsfejl. Derfor er det en god idé at tjekke redningsvesten mindst én gang om året – og sæsonstarten er en oplagt anledning.

– I dag er langt de fleste redningsveste oppustelige, og derfor er det særlig vigtigt at tjekke, om den automatik, som udløser vesten, stadig fungerer efter at have været pakket væk en hel vinter. Når du bruger vesten jævnligt, slider du også på opdriftsblæren, som kan blive utæt, og så er vesten ikke meget bevendt. Gør det derfor til en del af forårsklargøringen af båden, at du også tjekker alle redningsveste ombord, så du trygt kan invitere familien med på vandet, lyder det fra Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

 

Forshaga Akademin

 

– Du bør tjekke vesten yderligere et par gange i løbet af sæsonen, for så vil du opdage, hvis gaspatronen er defekt, eller hvis der er andre dele, som er udtjent. Tag også stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt – og husk at tage vesten på, når du sejler ud, ellers gør den ingen gavn, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

Ud af de 11 druknede i forbindelse med fritidssejlads i 2021, var det blot tre af dem, der bar vest, da de blev fundet i vandet.

Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere.

 

Er der hul på gaspatronen skal den kasseres/skiftes

Er der hul på gaspatronen skal den kasseres/skiftes.

 

Hvis indmaden ser således ud i din CO2 vest skal vesten kasseres.

Hvis indmaden ser således ud i din CO2 vest skal vesten kasseres.

Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest

  • Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk, hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
  • Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
  • Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
  • Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
  • Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
  • Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
  • Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.

 

Korrekt monteret frisk patron - klar til brug.

Korrekt monteret frisk patron – klar til brug.

Fakta: 11 personer mistede livet ved fritidssejlads i 2021

I 2021 omkom 11 personer i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet ifølge Søsportens Sikkerhedsråd. Blot 3 ud af de 11 druknede bar vest, da de blev fundet i vandet. De 11 drukneulykker ligger en anelse under gennemsnittet for 2011-2021, som er 15 druknede personer om året.

– Det er positivt, at antallet af druknede er faldet en smule, når vi sammenligner med det gennemsnitlige antal druknede i de seneste 11 år. Særligt fordi der i 2021 var mange mennesker på vandet i kanoer, kajakker, på paddleboards og i sejl- og motorbåde. Set i forhold til hvor mange mennesker, der har været på vandet i deres fritid, så er der relativt få omkomne. Men uanset hvor langt ned druknetallet kommer, så vil det stadig være for højt, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

Af de 11 fatale ulykker i 2021, skete de fem i roligt vejr med under 5 m/s, mens de andre seks ulykker skete ved en vindstyrke på 5-7 m/s. Det bekræfter, at det er en myte, at de fleste ulykker på vandet sker i hårdt vejr. Derfor skal man være på vagt selv i roligt vejr og tage redningsvesten på, selvom der er havblik.
Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd

 

Hvidovre Sport