En redningsvest er alfa og omega, når du er på vandet – altid. Men hvordan vedligeholder og udskifter man patronen på en CO2-vest? Her får du en lille hurtig guide til, hvordan du sikrer, at din CO2 vest altid er klar til at redde dig, hvis uheldet skulle være ude.
AF REDAKTIONEN
DEN HELT STORE FORDEL ved en CO2 vest, er at den fylder meget lidt, hvorved den er super behagelig at have på – uden at det går ud over eksempelvis kastekomforten. Skulle uheldet været ude, og du havner i vandet, sørger CO2 patronen for at vesten pustes op på få sekunder, så du ikke drukner. Men – netop denne funktionalitet er så også årsagen til, at du inden den skal bruges næste gang, skal have indsat ny patron og pakket luftblæren sammen igen. Og det er her mange står af…
Her får du en hurtig guide til, hvordan din CO2 vest klargøres med ny CO2 patron:
Vesten er enten lukket med en lynlås eller velcro. Når den åbnes, så hold godt øje med, hvorledes den er pakket, for den skal pakkes på samme måde igen. CO2-vesten pustes op manuelt via et rør på vesten. Når du har blæst den op, så lad den ligge et døgn, og kontroller herefter, at den ikke har mistet noget luft. Såfremt den taber luft skal den kasseres – hvis da ikke lige hugget er så stort at det er let at finde og lappe.
Udløsermekanismen, som sidder ved CO2-patronen kontrolleres, og man sikrer sig, at den ikke har være fejludløst eller har taget skade. Der sidder som regel en indikator, som enten er rød eller grøn. Hvis den er rød, så skal den skiftes, og er den grøn, så er den OK.
CO2-patronen skrues ud, hvorefter det kontrolles, hvorvidt der er hul i toppen over gevindet. Hvis der er det, så skal den skiftes. Ved samme lejlighed undersøger du også lige, at den ikke er korroderet. Er det tilfældet, bør den udskiftes, fordi det kan få patronen til at lække eller skabe skarpe kanter, der kan risikere at punktere luftblæren.
-
Alle patroner har en indstemplet vægtangivelse. Får at være sikker på at alt er i orden, vejer du patronen, for at tjekke om vægtangivelsen er identisk med den angivne vægt. Hvis ikke de er det, så er gassen sivet ud, hvilket selvfølgelige betyder, at patronen skal udskiftes.
Undersøg hvorvidt slagstiften, som skal punktere patronen virker – og er helt intakt. Tjek også om snoren til manuel udløsning er fin.
Tjek salttabletten. Hvis den er begyndt at smuldre eller er blød, skal du udskifte den. Men – det er altid værd at udskifte tabletten ved service, fordi den ellers kan udløse patronen, hvilket koster meget mere. Noter datoen for service i vesten, og pak den sammen den igen på samme måde, som da du pakkede den ud. Lav en note i din kalender til samme tid næste år, så du husker at give din vest service igen.