okt 12, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder
Makrel, rødspætter, hvarrer, skrubber, sild, torsk, og hornfisk! Oktober byder på masser af muligheder for havfiskeren. Vi har talt med småbådseksperten Jacob Weile fra Daiwa Scandinavia, der her giver dig en håndfuld hotte tips til den kommende måneds fiskeri.
AF JENS BURSELL
OKTOBER er en helt suveræn måned for havfiskeren, fordi mulighederne er utrolig alsidige. – Makrelfiskeriet er en af mine absolutte favoritter i oktober måned, fortæller Jacob Weile, der i mange år har gjort livet usikkert for fiskene i især Øresund og Storebælt.
Makrelfiskeri er toptunet action, der om noget kan tænde nye lystfiskersjæle. Her en glad Bertil Fohrmann med en flot flådmakrel taget med sildestrimmel som agn.
Trolling efter makrel
– Makreltrolling er helt klart det mest effektive, fortsætter Jacob, der ikke er i tvivl om, at det giver markant bedre og mere stabile resultater, end hvis man kaste- eller medefisker. – Kunsten er at lægge ud med at fange en god håndfuld sild, som skæres i tynde strimler og bruges til agn. Det mest simple er at lave et takel med to str. 6 trekroge bagerst samt en mindre styrekrog, der sættes forrest i sildestrimlen. Taklet bindes på fx 0,40 fluorocarbon og monteres i hovedlinen med en god kuglelejesvirvel – fx Apex.
– Fiskedybde bør som udgangspunkt være 30-60 fod fortsætter Jacob. – Klassiske steder er langs kanter og rev – fx Nordvestrevet – samt diverse badekar på nord- og vestsiden af Hven i Øresund. Har man først fundet fisken, kan der virkelig være gang i fiskeriet, og når først det spiller, så er 20-40 flotte makreller en helt almindelig fangst på disse kanter. Man kan udmærket fiske med fire stænger, men når først der er gang i den, så er det normalt rigeligt at skulle håndtere to stænger af gangen. Farten bør være så lav som muligt – dvs 1,5-2 knob. Der er desværre blevet lidt længere mellem de helt store, men det kan måske have noget at gøre med et generationsskifte i makrelbestanden.
Jacob Weile (tv) og Tom Nielsen med et par flotte slethvar taget på tobismede.
Efter flade i Øresund
Fladfiskeriet i sundet kan være super fint, og er man frisk på at arbejde for at finde nye pladser, er der også stadig en chance for at fange fx lidt større rødspætter.
Der er stadig masser af potentielle rødspætte pladser – typisk knolde og skrænter med hård bund – som stadig er mere eller mindre ufiskede blandt fladfiskefolket. De bedste pladser er ofte kanter og knolde. Skrubberne findes helt ind til 5-6 meter, mens spætterne ofte står lidt dybere. I takt med, at det bliver koldere, skal man ofte lidt længere ud – fx 10-12 meters dybde. Hård bund er normalt det bedste, og er der deciderede muslingebanker er det helt perfekt.
En hel tobis agnet op på et krogsæt som dette er ren guf for mange fiskearter – lige fra makrel, hornfisk og havørred – til pig- og slethvar.
Efter hvarrer på Øresund
Hvarfiskeriet har et kæmpe potentiale – især i Øresund, hvor det indtil videre primært er pladserne nord for Helsingør, der har været i havfiskernes søgelys. Men – der er også masser af muligheder i det sydlige Øresund. Eksempelvis kommer erhvervsfiskerne ved Vedbæk jævnligt ind med pighvarrer i 2-5 kilo klassen. Tilsvarende er der en del pladser nede omkring Øresundsbroen, der stinker langt væk af store pighvar.
Den bedste teknik er normalt bundmede med tobis som agn. Det er vigtigt, at de er så friske og uskadte som muligt. Er jeg heldig nok til at få dem levende og kan holde dem i live, så er levende agn helt klart min favorit. Krogtaklet er basalt set det samme som til makreltrolling – blot fisket på et glidende paternostertakel med 10-12 centimeter lodtafs. Nogle foretrækker at peppe taklet op med perler, men min favorit er helt klart en så naturlig præsentation som overhovedet muligt.
Som hovedline bruger jeg 0,20 fletline, for at minimal strømmodstanden og give bedst mulig indikation af huggene. Hvarrerne befinder sig oftest på 5-12 meters dybde i oktober, men man skal ikke være bange for at gå endnu lavere. Grusbund er interessant, men ren sandbund inden i gruspartierne kan ofte vise sig at være de allerbedste fiskespots.
Flotte høstsild fra Øresund
– Sildefiskeriet er helt i top, og her kan alle være med. Hvis du er oppe på dupperne, kan du fange rigeligt med spisesild til en hel sæson – samt en helt masse agn til fryseren, så du er toptunet til fx vinterens geddefiskeri med død agn. Udover, at der er tale om et regulært gudefiskeri, så er det en perfekt mulighed for at tage børn, venner og bekendte med ud på en fisketur, hvor der er fangstgaranti. Her kan du være sikker på at klække et par nye lystfiskere!
Efter hornfisk på tilbagetog
– Hornfiskene er netop nu på vej tilbage fra deres gydeområder og søger tilbage mod de åbne farvande. Fiskene, der ofte findes langs strømkanter og -skel er i topform, og snitvægten er betydeligt bedre end i foråret. Ofte er der tale om solide slanger, der fylder en helt del mere på en tallerken end de gjorde i april-maj. Mange af fiskene vejer godt op mod kiloet – og de er stort set alle steder.
Fisker man målrettet efter hornfisk er den bedste fiskedybde 1-6 meter under overfladen og teknikken er fuldstændig den samme, som når man fisker med sildestrimler efter makrel. Trolling med sildestrimler giver her i oktober desuden også gode muligheder for at komme i kontakt med både sej og havørred – så det er bare med at komme ud og få luftet stængerne, slutter Jacob.
aug 30, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder, Video
Makrelfiskeri er super sjovt – og det at komme hjem fra fisketur med en så velsmagende fisk, er noget helt specielt. En af de mest effektive metoder er chum-fiskeriet, hvor man lokker store stimer af makreller til båden ved kontinuerligt at smide små maste fiskestykker i vandet, der afgiver et lokkende duftspor, som fiskene ikke kan modstå.
I denne video er vi taget med på en af Hvidovre Sports hyggelige makrelture på det gode skib Arresø fra Spar Lystfiskeri. Undervejs forklarer Carsten Faber fra butikken alt om fiskeriet – lige fra chumteknik og gennemgang af det bedste grej – til hvordan man fisker henholdsvis med agn- og makreltakel. Glæd dig til en fed dag på Øresund med masser af flex på klingerne og makreller i kurvene.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.
aug 22, 2025 | Artikler, Madopskrifter, MAKREL, Nyheder
Stegt makrel med agurkemuslingecreme, blandede muslinger og knuste nye kartofler. Det lyder da ikke helt tosset…
Hver sensommer gæster den lille bolværkstun vores farvande. Den er et eftertragtet bytte på grund af dens tilgængelighed, fightegenskaber og ikke mindst kulinariske værdier. Her giver gourmetkokken Jesper Hansen dig et godt bud på en lækker makrelret.
AF JESPER HANSEN
SENSOMMEREN er en varm tid. Og de varme dage bliver efterfulgt af fugtige og næsten ligeså varme nætter. I denne tid hvor Danmark minder mest om et land i troperne, indfinder fisken, der minder mest om en tropisk fisk sig i vores vande. Makrellen både ligner og fighter som en tropisk fisk. Den giver aldrig op – lige til det sidste cirkler den med fuld fart rundt om stangspidsen. Det eneste man kan have imod makrellen, er at den kun er her i så kort tid. For også på spisebordet er den bestemt en velkommen gæst.
1) Masser af turbåde arrangerer makrelture i sensommeren og som regel er der makreller til alle. 2) Jesper Hansen hælder agurke-muslinge cremen over retten som næsten er klar til at blive serveret.
Makrel på kutterturen
For et par år siden skulle jeg på kuttertur fra Thyborøn med nogle fiskekammerater. Kåde med fiskeiver, besluttede vi os for at tage en lille smule forskud på glæderne, og lagde et hurtigt smut om Hvide Sande på vej derop. Det skulle vise sig at være en god ide. Allerede på vej ud af molen så vi fiskere med poser fulde af flotte makreller. Hurtigt fik vi rigget op, og i løbet af de næste par timer kom der med jævne mellemrum store stimer af makreller inden for kastelængde. Vilde af begejstring besluttede vi os for at forlænge fiskeriet, velvidende om at jo længere, vi fiskede, desto kortere tid ville vi kunne sove, når vi kom frem til Thyborøn. Men hvem kan dog sove, når der er makreller i farvandet?
Da aftenen til sidst gik på hæld var køleboksen, der ellers var beregnet til at holde alle vores torsk fra Det Gule Rev, allerede halvt fuld. På en engangsgrill tilberedte vi makrellerne, og aldrig har noget så enkelt, smagt så godt. Derfor er makrellen en af mine yndlingsfisk. For både når det gælder fighteregenskaber og spiseværdi, er den i en klasse for sig.
Makrellen har med sit røde blodige kød en helt unik smag, der ikke kan sammenlignes med andre af vores traditionelle fisk. Den er velegnet flere tilberedningsmetoder, men i særdeleshed reagerer den godt på hård tilberedning – det vil sige på grillen eller en varm pande, som i denne ret.
Sådan laver du stegt makrel med agurke-muslingecreme og knuste nye kartofler (4 personer)
Stegt makrel:
8 makrel fileter med skind, lidt olie og en klat smør
Varm en pande godt op og hæld lidt madlavningsolie på. Lige før olien ryger, lægges makrelfileten på og skindsiden tvinges mod panden med en stegepalet. Panden skrues ned på halvt blus og fisken steges til den er næsten gennem tilberedt. Til sidst tilsættes en klat smør og fisken vendes kort og tages derefter af.
Agurke-muslingecreme:
1 agurk, 1 kilo muslinger (fx hjertemuslinger, blåmuslinger og knivmuslinger), 1 dl hvidvin, 50 gram smør, 1 spsk. cremefraiche 38,
Muslingerne dampes sammen med hvidvinen og smørret i en gryde. Når muslingerne har åbnet sig sigtes væden framuslingerne og hældes over i en blender eller foodprocessor. Agurken befries for kerner, skæres i passende stykker og hældes i blenderen sammen med muslingevæden. Det hele blendes glat og tilsættes til sidst cremefraichen.
Knust kartoffelmed karse:
600 g. vaskede nye kartofler, 50 g. smør, Lidt karse
Kartoflerne koges, til de er godt møre og moses med en ske, til de er knuste. Smørret tilsættes og kartoflen røres sammen. Karsen tilsættes lige før servering.
Anretning:
I midten af tallerkenen lægges en god klat knust kartoffel og oven på den – makrellen. De dampede muslinger arrangeres rundt omkring og der lægges godt med agurke-muslingecreme på tallerkenen. Til sidst pyntes med lidt agurkeskræller, lidt radise og karse. God appetit.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
aug 31, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri
Denne makrel på lidt over kiloet kunne ikke modstå en spoonfly – præcis som den to-kilos kamp – fighter jeg krogede, men desværre ikke landede et par minutter forinden dette foto blev taget. Læs mere om Spoonflies på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.
Sensommerens makreller er en fantastisk oplevelse på fluegrejet. Følg med Bo Nettelbladt og lær, hvordan du bedst takler den hidsige bolværkstun.
AF BO NETTELBLADT
TIDEVANDET er på vej udefter. Det er en sen, smuk aften i august. Pludselig kan jeg se en stime fisk blive jaget ind imod bropillerne. Lynhurtigt lægger jeg et kast på tværs af strømmen, og idet fluen svinger ind foran stimen, mærker jeg et let stød i linen. Sekundet efter hyler mit fluehjul som et skræmt dyr, og inden længe begynder backingen at forsvinde fra rullen.
Fisken svømmer utrætteligt rundt i store cirkler, indtil jeg om sider kan få fat om den muskuløse krop: Det er en flot makrel på lidt over kiloet! Hvilken fighter og hvilken skønhed. Det her vil jeg bare opleve igen og igen – og det kommer jeg også til. De høstfede makreller jager nemlig småsild i sundet hele aftenen. Og hver gang de kaster sig over fluen og bliver kroget, farer de som missiler ud over åbent vand.
En anden aften fisker jeg fra en odde direkte ud mod det åbne hav. Pludselig er det som om dele af overfladen vibrerer, og med polbrillerne kan jeg skimte en mosaik af glimt, der synkront bevæger sig lige under overfladen. Det er gællelågene fra flere hundrede makreller. Hvilket syn. Et stykke tid efter kan et par bådfiskere iagttage en hysterisk Huggene er mange, men det er nærmest umuligt at kroge fiskene, så efter lidt tid, sætter jeg mig ind på land for at dulme nerverne. Som for at provokere mig, trækker fisken nærmere, og inden længe går de helt inde langs land. Jeg er nem at narre, og kort efter har jeg kastet min flue ud igen. En fisk spurter frem og tager fluen, sluger den – og spytter den ud igen. Alt sammen på under et sekund…
– Næste gang må jeg hellere påbegynde krogningen, inden fisken hugger, tænker jeg, idet jeg lægger fluen til en ny fisk. Og med dette mantra i baghovedet lykkes det mig hurtigt at kroge og lande seks flotte makreller. Jeg er meget nysgerrig, da jeg renser fisken, og i maven finder jeg noget der minder om orange grød – halvtfordøjede dyreplankton og bittesmå krebsdyr, som er alt for små til at imitere ved fluestikket.
Når du fisker om dagen fra båd er synkeliner det bedste bud på et effektivt fiskeri.
Sådan fisker du makrel på flue
Fisketeknikken er forskellig afhængig af, hvad fisken jager. Til plankton ædere øger du chancen for fast fisk ved at lægge modhugget med strip-strike – dvs at gøre modhugget ved at lave et hurtigt træk i linen med linehånden. Sildeædere, derimod tager fluen med stor fart, og er derfor meget lettere at kroge. Om dagen skal man ofte fiske lidt dybere med synkende liner, men om aftenen er der gode chancer for at tage fisken højere og tættere på land med flydeline. Kast ud foran stimen i god tid inden de når fluen, så de ikke bliver skræmt. Selvom du måske ser fisk i overfladen, så tænk over, at stimens forreste fisk ofte svømmer under vandet foran dem du umiddelbart ser.
Fiskeimitationer som denne er perfekte, når de store makreller er på jagt efter fx småsild og brisling.
Grejet til fluefiskeri efter makrel
Mit favoritgrej er en hurtig stang i # 7-8 og tilhørende hjul kombineret med udskiftelige skydehoveder, så du er rustet til alle situationer. Fra drivende båd vælger jeg en hurtigt synkende line og tager linen hurtigt ind med begge hænder, mens stangen er klemt fast i armhulen. Affisk først de øverste vandlag, og lad gradvist linen synke mere og mere, hvis ikke du får hug. Flydelinen er mest velegnet, når du fisker fra land i godt vejr – og når fisken går helt oppe i overfladen tæt på land.
Makrellen er ikke forfangssky og et ni fods forfang med en spids på 0,28 er derfor fint til flydelinefiskeri. Med synkelinen anvender jeg et forfang på en meter 0,30-0,35 mm. Anvend altid et taperet forfang – så undgår du, at planktonæderne hugger på knuderne! Her er det bedst med rejefluer i str. 6-10 – gerne med et farvestærkt hugpunkt. Til de større og ofte fiskeædende makrel er fiskeimitationer af Deceiver-typen i str. 4-1/0 rigtig gode. Husk en linekurv, så du hurtigt kan flytte plads.
Makrellen er en helt enestående fighter – der bare skal opleves på fluestangen.
dec 9, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri, Portrætter, TORSK, Torskefiskeri
Mange molefiskere fik ofte det obligatoriske spørgsmål fra forbi passerende: »Har du fanget noget?«. Fiskeren på billedet er åbenbart blevet træt af spørgsmålet. Fotografiet her er fra en fotokonkurrence i Sportsfiskeren fra starten af 70’erne. Der er nok tale om en opstilling, da der hverken er hjul eller snøre på stangen. Humoren er til at forstå.
Rigtig mange lystfiskere har startet deres lystfiskerliv på i havnen eller på molen, og derfor har det for de fleste fået en helt særlig plads i lystfiskeriet. Det var her, det hele begyndte. Følg med Per Ekstrøm på en odysse i molefiskeriets historie.
AF PER EKSTRØM
FRA KAJEN eller stensætningen lærte man at kaste. Det var nemlig her, man fangede sin første fisk. Dette er et tilbageblik på fiskeriet fra danske havnekajer og moler, der var engang, og som for mange udgjorde hele deres verden ud i lystfiskeriet. Men det var også begyndelsen til et langt lystfiskerliv med mange andre former for fiskeri. På molen eller kajen fik man de første stærke indtryk. Ofte iblandet en duft af saltvand og tjære – samt måske en udlængsel mod fjernere himmelstrøg og noget andet og større fiskeri. Tidlige beretninger om fiskeriet ved vore moler og havne er næsten ikke eksisterende. Ikke fordi det ikke blev dyrket lige så tidligt som andet lystfiskeri, men snarere fordi, fiskeriet ofte var forholdsvis primitivt.
Lystfisker-klubben af 1940 afholdt gennem mange år en årlig makrelkonkurrence på Langelinie. Her er et par vindere af juniorklassen. Der var både fiskestænger og sølvbægere til de dygtige.
Et fiskeri for alle – molefiskeriet
Molefiskeri blev først og fremmest dyrket af storbyernes store arbejderklasse. De kunne ikke lige tage sig tid at drage til Jylland og fiske i åerne, ligesom de heller ikke havde økonomisk råderum til at melde sig ind i en fiskeklub med fiskeret i de sjællandske søer.
En af de tidligste danske bøger, der indeholder de fleste former for lystfiskeri – inklusiv fiskeriet fra havnemolerne, er »Lystfiskeren« fra 1932 skrevet af Ludvig Svendsen. Den indeholder en omtale af mulighederne fra bolværk og havnekajer, men særlig detaljeret er bogen ikke. Den konstaterer dog, at det i England er en meget udbredt hobby. Ikke desto mindre var der rigtig mange, der fiskede i havnen eller fra molen i Danmark. En af de ældste foreninger i Københavnsområdet, Lystfisker-klubben af 1940, er faktisk stiftet af en flok lystfiskere, der fiskede i Københavns Havn. De fiskede sommer og tidligt efterår efter makrel i havnen. Da tyskerne besatte Danmark, blev det noget problematisk. Ofte dukkede der myndighedspersoner eller tyskere op, som bad dem forsvinde. Det skabte irritation og ødelagde den gode stemning, så en håndfuld af de ivrigste fiskere blev enige om, at der måtte gøres noget.
Man stiftede en fiskeklub og gik i dialog med myndighederne. Herved opnåede man tilladelse til at fiske på tre udvalgte pladser – nemlig 10-meter bassinet, Svanemøllebroen og Skovshoved Havn. Den senere mangeårige formand, Svend Sørensen, fortalte efterfølgende, at det med freden var det så som så med, da tyskerne ofte beskød fiskepladserne, så man måtte fortrække.
I slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne blev der både anvendt lange bambusstænger og »almindeligt« grej til makrelfiskeriet. Manden i forgrunden fisker med enten et DAM Standard eller et dansk fremstillet BMV fastspolehjul. Skyggerne er lange, så det er tidlig morgenen, men der er allerede mange fiskere på kajen.
Efter makreller på molerne
Makrelfiskeriet var spændende og tiltrak rigtig mange. Det foregik med en lang bambusstang monteret med fast line, flåd og en krog agnet med et sildestykke. Bambusstangen var enten i et helt stykke eller kunne samles i flere dele. Så var det muligt enten at have den med på cyklen eller medbringe den i datidens foretrukne offentlige transportmiddel – sporvognen.
I sommerperioden gjaldt det om at være tidligt på færde. Ved solopgang kom der liv i makrellerne, hvor stimer af jagende makreller svømmede ind langs med havnekajen i jagt på småsild. Ældre lystfiskere har fortalt mig, hvordan man næsten kunne se, hvornår man kunne forvente at få bid. Allerbedst var det, når en stor stime trak ind og nærmest væltede flåddene som var det kegler.
Mange lystfiskere slog derfor de tidlige sommermorgener et slag forbi havnen, inden de tog på arbejdet. Morgenfiskeriet skulle man lige have med. På samme tidspunkt af året jagtede andre lystfiskere makrellens fætter, tunen, ude på Øresund, så makreller blev i folkemunde omdøbt til »Bolværkstun«. Hvor meget dette fiskeri står som noget særligt i hukommelsen, fik jeg til fulde bekræftet i »Aftenshowet« på DR1 for nogle måneder siden. Her var Uffe Ellemann-Jensen i studiet sammen med to andre personer i anledning af, at der er udkommet en bog, hvor kendte fortæller om deres barndom i 50’erne.
Uffe fortalte meget levende om fiskeriet på Langelinie, men også om de kvaler hans mor havde, når han havde glemt at tømme lommerne for sildestykker. Som for enhver rask dreng på det tidspunkt, var lommerne det mest oplagte opbevaringssted for genstande af enhver art. »Duften« af flere dage gamle sildestykker kan man kun gætte sig til. Makrelfiskeriet blev så populært, at »1940« besluttede at afholde en årlig makrelkonkurrence på Langelinie.
Der var altid flere hundrede deltagere med masser af præmier og pokaler sponseret af forskellige aviser. Så det var noget af et årligt tilløbsstykke. Men tidens tand i form en faldende bestand af makreller, en stigende forurening og deraf manglende interesse medførte, at makrelfiskeriet med de lange bambusstænger i havnen efterhånden kun står tilbage i historiebøgerne. Nu er makreller ikke en stationær fisk, så på andre tider af året, var det de stationære arter, der trak lystfiskere til havnen, men de arter fik ikke den samme opmærksomhed som makrellerne.
Molefiskeriet kan dyrkes hele året
Hele året kunne man fange de mere almindelige arter som torsk, skrubber, isinger, hvillinger samt ål i det sene forår, sommer og efterår. Af andre, men ikke særligt værdsatte fiskearter, var der ålekvabber eller ulke. Sidstnævnte var i nogle tilfælde de rene plager, da de er glubske og ofte tog den agn, som var tiltænkt de spiselige arter. I Jylland gik ulken under øgenavnet »Københavner«, da det hed sig, at den hoppede på alt. Ved hver havn var der som regel en fast stok af lystfiskere, der kom året rundt for at fiske. De var enten gående, på cykel eller i bil, og som det »vanedyr« mennesket nu engang er, så indtog vedkommende som regel samme plads hver gang. Her havde man fanget fisk tidligere, og så troede man på en gentagelse af succesen. De andre lurede naturligvis på en lystfisker, hvis denne fangedemange eller »store« fisk fra pladsen. Var pladsen bedre end andre? Eller havde vedkommende nogle fiduser, som kun han kendte til? Så kunne det ske, at man rykkede lidt tættere på, da det jo kunne være, at heldet smittede af på en. Eller når han stoppede sit fiskeri, så helt at overtage pladsen, da den jo rummede de »uanede muligheder«.
Årets vinder af makrelkonkurrencerne kunne ikke blot »bade« sig i hæder, men også tage hjem med flotte præmier og sølvpokal.
Molefiskeriet – et frirum for byboerne
Lystfiskeriet i havneområdet blev en del af miljøet, og da havnen ofte var et af de få frirum for byboere – også de som ikke fiskede, vakte de mange fiskende også interesse. De måtte ofte lægge øre til det obligatoriske spørgsmål: »Har du fanget noget? « – eller »hvad kan man fange her?«. Det gav så mulighed for at komme i snak med mennesker, man ikke kendte, og ellers ikke ville få en sludder med. En helt anden form for fiskeri i havnen, som jeg aldrig tidligere havde hørt om, er beskrevet i Svend Methlings bog »De smaa fiduser ved lystfiskeri«. Her beretter han om et torskefiskeri i havnen, hvor man ved nattetide langs kajen om efteråret havde et forrygende fiskeri efter de torsk, der trak indmod land. Ved at pirke eller kastefiske kunne man på en aften eller nat fange mange torsk.
En god plads var ved fyret yderst ude på Langelinie. I lyset fra fyret stod der ofte mange torsk. En gang, da fiskeriet var lidt trægt, kørte Methling sin bil helt ud til kajkanten og tændte en projektør, han havde på bilen. Alle fik torsk den aften. Om det var sportsligt tog man ikke så højtideligt for 70 år siden, men da var torsk også lig med mad.
Det var et imponerende syn, når der var fiskekonkurrence på Langelinie – hundredvis af stænger, der som siv vinden faldt og rejste sig i takt med at makrellerne blev halet til kaj.
Grejet til datidens molefiskeri
Fangstredskaberne var meget forskellige fra fisker til fisker afhængig af interesse og økonomisk formåen. Generelt steg kvaliteten af grejet i løbet af 1950’erne i takt med glasfiberstangens og de billige japanske fastspolehjuls entré på markedet. Nu blev det pludselig muligt at erhverve sig fornuftigt grej til rimelige penge.
Det gav flere muligheder. Enten kunne man kaste et blink eller en pirk ud og spinne ind, eller man kunne fiske med en bundsnøre, som kunne kastes længere ud i havnen. Bundsnøren var nok den mest benyttede form for fiskeri. De færdigmonterede rigs med to langskaftede kroge og det prismeformede blylod på 35 gram, er der nok mange, der husker, som det bundrig de allerfleste benyttede. Men hvad skulle den agnes med? Det var der mange meninger om. Krabber, rejer, hundestejler eller sandorm? Af mere kuriøse typer af agn, har jeg hørt om røget flæsk eller specielt til ål – gammel ost. Førstnævnte er jeg stødt på flere steder, men den med gammel ost fik jeg for mange år siden præsenteret af Svend Sørensen, der jo var en af molefiskeriets pionerer. Den holder nok vand, selvom jeg har svært ved at se, hvordan osten skal blive hængende på krogen.
Sandorm var ikke lige en agn, som en bybo kunne få fat i, men det kom der råd for. Grejforhandlere begyndte at sælge levende sandorm, som de fik tilsendt nede fra Vadehavet. Her gravende man ved lavvande sandormene til de fiskehungrende byboere. Ormene blev som regel transporteret med fragtmand, og det var om at være på pletten hos grejhandleren, inden de blev udsolgt. Mange gange var fragtmanden forsinket, og så var der ingen orm. Det samme gjaldt, hvis det havde været blæsevejr. Så var der heller ingen sandorm.
Rubrikannonce fra Sportsfiskeren. En del ældre københavnere fra Valby kan sikkert huske den lave bygning med søjlerne på Toftegårds Allé med alle de små butikker – en bygning der for længst er revet ned. Budskabet i annoncen var, at borgerne i Valby kunne trække sandorm i automaten udenfor åbningstiden.
Uden for grejbutikkerne blev der opsat automater af samme type som dem bagerne benyttede til at sælge det overskydende wienerbrød i efter lukketid. Her blev der lagt pakker med sandorm og for to kroner, det er, hvad jeg husker, de kostede, kunne man så trække en pakke sandorm. Så vidt jeg husker, ændrede prisen sig ikke gennem årene, men det gjorde antallet af orm i pakkerne. Det var en måde at regulere prisen på uden at omstille automaterne.
Hvis det ikke havde været muligt at få friske sandorm, kunne man, som et dårligt alternativ, købe saltede sandorm, men de var ikke særligt velfangende for ikke at sige direkte ubrugelige. Selv sandorm på tube har jeg brugt med samme mangel på succes. Det var kun meget sultne fisk, som hoppede på den blanding. Nu om stunder er den udfordring ikke eksisterende, da der findes adskillige former for syntetiske agn, som er fuldt på højde med den naturlige. Sandormen er næsten også helt udkonkurreret af børsteormen, der har vist sig at have en langt bedre holdbarhed, så på den kant er det på mange måder blevet nemmere at være molefisker.
Til gengæld er der kommet flere restriktioner om, hvor man må fiske. I en længere årrække var det næsten helt forbudt at fiske i Københavns Havn. Det var primært på grund af forurening, der havde bevirket, at de stationære fisk havde et for højt indhold af giftstoffer. Om det ikke altid har været tilfældet, kan man jo spørge sig selv om, da man tidligere ikke havde haft store betænkeligheder ved at anvende materialer i havmiljøet, som ikke var helt uden giftstoffer. Til gengæld synes reglerne om faste fiskepladser i havnen at være et godt initiativ, da man derved skaber et frirum for en skare af lystfiskere, som leder efter mulighederne i byen. Nu om dage må man fiske mange steder i fx Københavns Havn. Læs mere om det her.
Dybest set er mole- eller havnefiskeri en gammeldags betegnelse for »Street-fishing«, hvor fornøjelsen og glæden er den samme. Gamle molefiskere ville dog nok udbryde: »En hvad for en fishing?« – eller måske bare »Gammel vin på nye flasker«.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2016
På Fisk & Fri´s Youtube kan du se flere fede videoer om havnefiskeri fx disse:
En aften i Københavns Havn
Efter torsk i Københavns Havn
I Politikens første udgave af »Jeg er Lystfisker« var der en illustration om hvordan med kunne fastgøre stangen, mens man ventede på hug, røg en pibe tobak, drak en øl og filosoferede over tilværelsen. Dog kun indtil makrellen huggede. Tobak og øl var nok blevet udeladt på en sådan tegning i dag.
På Frederiksberg kunne man også trække sandorm i automaten, selvom det ikke var annoncens vigtigste budskab, men det skulle lige med i
rubrikannoncen, da det var en service for kunderne.
aug 22, 2023 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Spinnefiskeri
At fange makrel på det helt lette spinnegrej er en super sjov metode.
Makrellen er ikke bare smuk og fantastisk at spise. Den er også en formidabel fighter. En af de mest underholdende måder at fange den på, uanset om du fisker fra båd eller land, er med det lette spinnegrej. Her guider makreltossen Gordon P. Henriksen dig godt på vej til makrelaction med det lette spinnegrej.
AF GORDON P. HENRIKSEN. FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN & JENS BURSELL
DET ER SOMMER. Det er Øresund. Det er korte ærmer og solskin. Og så er det en let spinnestang. Livet er skønt. – Jeg spinner wobleren ind i høj fart, og den svømmer af sted med hurtige, desperate vrik. Det ligner bestemt en fræk lille panisk flygtende makrelsnack. Og det kan makrellerne altså heller ikke stå for. I det klare vand kan jeg se jeg seks syv stykker jage agnen for fuld hammer, da den nærmer sig båden.
Den forreste i flokken prøver at gå efter den og misser, men straks efter skyder en af de bagerste frem og smækker den lille makrelmund rundt om wobleren. Modhug er unødvendigt ved den høje fart, og den lette spinnestang bukker straks sammen, hvorefter jeg hurtigt løsner bremsen lidt og nyder lyden af de lange udløb. Den lyd hører vi alt for sjældent her i DK, og i dag skal den bare nydes igen og igen. Heldigvis er det også femte eller sjette gang, jeg hører den i dag. Jo, makrellen er i sandhed en skøn, skøn fisk og en fantastisk fighter på det lette grej.
En lille kompakt pirk, kaster som en drøm, synker relativt hurtigt og kan sagtens indspinnes for fuld hammer på det lette grej. Så er det både sjovt og effektivt at fiske efter makrellerne.
Sol, sommer og makreller
Makrellen er en kærkommen sommergæst som begynder at indfinde sig i de danske farvande fra midten af juni og frem, hvor vandtemperaturerne begynder at toppe, og så er det bare med at komme af sted. Den er en pelagisk stimefisk, der ofte optræder i store stimer, og du kan være heldig at opleve noget hektisk fiskeri, når først fiskene er fundet. Makrellen færdes som regel over dybere vand ude til havs, men den søger også ind langs med kystlinjerne, hvor der er gode dybder og strømforhold – og ind imellem kan man også finde den på rov inde over lavt vand.
Kystpladser med gode dybder inde under vand såvel som moler og havne er gode områder at finde de jagende makreller i. Makreller er ofte på farten, som regel sultne og lige pludselig kommer de svømmende forbi netop der, hvor du står og fisker – og er klar til at give dig flex på klingen. Mange turbåde arrangerer ture efter makrel i sommermånederne, og har du mulighed for at fiske fra småbåd, er dette en fantastisk måde at jage makrellerne på, især hvis der skal spinnefiskes efter dem.
Et net er en god ide til sikkert at lande de største makreller på det lette grej.
Makrellen er en fantastisk fisk
Jeg elsker deres udseende. Formen på kroppen, der er bygget til fart, og det fantastiske farvespil og mønster, som de lyser op med. Jeg elsker dem på tallerkenen. Røget, stegt og grillet og til morgenmad, frokost og aftensmad. – Ja en gang grillet makrel med røræg og melonsalsa til morgenmad giver en solid start på dagen.
Men frem for alt elsker jeg at fange dem på alle måder. Fra kysten, fra molen, fra småbåd eller kutter. Jeg elsker fiskeriet med synkeline og fluestang, der minder mig om troperne, hyggen ved medefiskeriet med sildestrimler og det sociale ved en makreltur på kutter. Spinnefiskeriet med let grej er også en rigtig skøn måde at fiske makrellerne på.
Makrel på spinegrej
Spinnefiskeriet har den fordel, at det er meget aktivt. Har man ligesom mig lidt svært ved at sidde stille, er det perfekt, når man konstant kan kaste og spinne ind i høj fart, og det er en herlig følelse, når makrellen pludselig smækker gebisset sammen om agnen. Det er en skøn og meget direkte kontakt. Fuldt hus og fighten med fire eller fem makreller på et makrelforfang er der bestemt intet galt med, men en let stang og den direkte kontakt med en enkelt hårdtfightende, hidsig makrel, der nægter at give op og pludselig ændrer retning gang på gang, er alligevel noget særligt.
Grejet til makrelspin behøver ikke at være specielt kompliceret, og din havørredstang kan sagtens bruges. Jeg bruger gerne en lidt kortere stang med solid rygrad. Den korte stang er nemmere at styre i fx en båd, hvor kastelængde heller ikke er afgørende. Savage Gears Salt 6’6” til 28 gram eller Gunkis Hayashi SW er fx ideelle til dette og har nogle perfekte lette og sprøde klinger. Et hjul str. 25 med 0,16 fletline er perfekt, og jeg bruger et stykke flourocarbon forfang i ca. 0,25, somjeg binder direkte til fletlinenmed en uni til uni-knude.
Forfatteren og makreltossen Gordon P. Henriksen fighter en stærk makrel på en dejlig sensommerdag.
Små woblere, der kan fiskes hurtigt med hidsig gang, er effektive til makrellerne. Her er det en Prey3D fra Savage Gear.
Blink, pirke og woblere til makreller
Endegrej er der masser af. Det er vigtigt, at det er agn, der kan klare relativ høj fart, da makrellen er glad for at jage sit bytte. De fleste woblere er lidt for lette til at kaste godt, og langtkastende kystwoblere går generelt for højt, når farten er i top. Savage Gears Prey 3D i 9,5 cm udgaven er en fin lille wobler, som kaster ok og kan klare god fart. Prøv dig frem med dine favoritter. Blank, sølv, grøn og blå er ofte gode farver.
Blink og pirke er et oplagt valg. De kaster godt, og du kan roligt vælge de lidt tykke udgaver, som kaster godt, synker hurtigt og kan tåle høj fart. Igen er jeg mest til de blanke naturlige fiskeimitationer, når det kommer til farver. Alt fra små 10 grams sager til kraftige 40 grams blink kan virke ok, alt efter forholdene og lokalitet.
En ordentlig klump fiskemos i en sæk, lokker makrellerne til, og sørger for de bliver i området.
Et effektivt kneb uanset hvilken fiskemetode, du benytter.
Chumming efter makrel
Et vigtigt fif skal du også ha med på vejen. Prøv at chumme, når du fisker fra båd. Har du noget gammelt fisk, fx resterne fra når du rensede dine tidligere fangster, så gør det sig genialt som lokkemad. Min makrelmakker, Jesper Larsen, og jeg bruger det stort set hver gang vi jagter makreller, og det virker bare. Vi smider en sæk med fiskemos over siden, bundet fast i en snor. Det holder makrellerne i området og en gang imellem smider vi lidt frisk mos overbord for at lokke dem til. Dette er super effektivt, uanset om du fisker med spin, flue eller meder.
Så se at kom af sted, find en stime makreller, og send en lille pirk eller wobler gennem stimen for fuld fart. Og så er det ellers bare at nyde den lille fighter.
Kompakte kystblink som dette Seeker-blink er ideelle til makrel uanset om du fisker fra land eller båd.
aug 6, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri
Triple makrelhappiness på Øresund. Bagerst til venstre ses artiklens forfatter Per Ekstrøm.
Inden for de seneste år er makrelbestanden i de indre danske farvande vokset betydeligt. Hvor der for 30 år siden var en faldende bestand af makreller, er bestanden nu atter i fremgang, og specielt i Øresund er den vokset de sidste 10 år. Er man til denne lille temperamentsfulde fighter, er metoden, der aldrig fornægter sig – fiskeri med flåd.
AF PER EKSTRØM
FLÅDFISKERI EFTER MAKREL er en metode, som havde sin storhedstid fra 1940érne og frem til 1960érne, men på en eller anden måde gled det stille og roligt i baggrunden til fordel for kastefiskeriet med lette pirke. Dette foregår hovedsageligt fra drivende båd, hvor man flytter rundt for at opsøge makrellen.
Men hvorfor opsøge makrellen, når man i stedet kan lokke den til sig? Det kræver ganske vist lidt ekstra forberedelse, men er skipperen indstillet på at yde det ekstra, får lystfiskeren en oplevelse, som er helt unik.
Skibet, der sejler fra Helsingør Nordhavn, ligger denne tidlige morgenstund klar til at bringe 12 forventningsfulde lystfiskere ud på makreleventyr. Det er planen, vi skal forsøge os i området omkring Hven, så kursen bliver lagt sydover, da vi med motorens rytmiske dunken i ørerne sejler ud af Helsingør Nordhavn. Området ved Hven er et gammelkendt område, der altid tiltrækker makrellerne. Øen Hvens store ”blokering” midt i det strømfyldte Øresund giver de optimale betingelser for et typisk makrelrevir. Stejle skrænter og rev rundt om øen danner nogle gode strømskel, hvor makrellerne ”huserer” i deres jagt på sild og andre småfisk.
Grej til flådfiskeri efter makrel
Udstyret til fiskeriet er ganske simpelt. Du skal blot bruge en stang og et hjul monteret med et glideflåd og et forfang med en lille trekrog. Så er man klar til makrelbonanza. Det kan ikke være mere enkelt. Om det skal være fastspole eller multihjul er lidt af et temperamentsspørgsmål. Personligt synes jeg, at fastspolehjulet er det optimale, da hjulet er lettere at håndtere, hvis man er mange ombord. Det har også den fordel, at man kan slå bagstoppet fra, hvis man er heldig og får en af de tunge hidsige basser på. Så er der nemlig mulighed for at tage noget af presset ved at dreje baglæns på hjulet, hvis der er hårdt tryk på bremsen.
En ”minitun” har sin egen vilje og enorme kræfter til trods for sin lille størrelse. Med hensyn til stangen benytter jeg helst en på 7-8 fod med kastevægt op til 80 gram. Så er der lidt rygrad at presse med, for hvis en makrel synes, at den skal tage en tur hele vejen langs skibssiden, kan det hurtigt skabe ravage med en masse kludder som resultat.
Forfanget er helt enkelt: Et stykke 0,30 mm fluorocarbon på 25-30 centimeter monteret med en trekrog, størrelse 10-12 (Mustad-størrelse). Flåddet skal have en bærevægt på omkring 20 gram. Så er vi klar.
Til makrelfiskeriet bruges normalt slanke glideflåd af cigar eller crystal typen, med en bæreevne på 40-60 gram.
Øresund: Makrel ved Hven
Vel fremme ved nordsiden af Hven – ikke langt fra Nordvest Revet – kastes ankeret, så vi kommer til at ligge for svaj. Og så skal der blot lokkes makrel til. I stævnen er monteret en elektrisk kværn, der regelmæssigt fodres med sild, så der bliver lagt solidt duftspor ud. Strømmen er her en uvurderlig hjælper. Der går nemlig ikke ret lang tid, før de første makreller viser sig. Det er næsten som på den afrikanske savanne, hvor gribbene hurtigt får øje på ådsler. Her er det bare glubske makreller, der har fået færten af føde. Duftsporet ligger i de øvre vandlag, hvorfor flåddybden sættes ret højt til 1-2 meter. Vi kan faktisk spotte makrellerne en meter til halvanden under overfladen, når de jagter rundt efter føden.
Agnfisk til makrel
Agnen er sildestykker, og har man ikke friske sild, kan frosne sagtens anvendes. Det kan enten være dem, man frøs ned fra seneste sildetur til netop makrelagn, eller også en pakke af supermarkedets frosne discount sildefileter. Frosne sild har imidlertid den svaghed, at de hurtigt bliver lidt løse i kødet, da de indeholder mere vand end helt friskfangede sild.
En gammel makrelfisker lærte mig engang, at man kan gøre dem lidt fastere ved at give silden lidt salt dagen før. Så bliver vandet trukket ud af silden. Metoden var meget anvendt af Langelinies makrelfiskere. Det er endvidere muligt, hos nogle købmænd/grønthandlere med mellemøstlig herkomst, at købe poser med hele frosne småfisk på 5-8 centimeter. En hel pose med et kilo, der indeholder flere hundrede småfisk, koster omkring 40 – 50 kroner. De skal helst være frosne, når de sættes på krogen, da de hurtigt begynder at smuldre, når de bliver tøet op. Men er der gang i fiskeriet, og huggene falder hurtigt, er de uovertrufne.
Med en god kurvfuld makrel sikkert på dækket er der masser af god mad til grillen – og måske et par ekstra geddeagn til vinterens fiskeri med død agn.
Makrelfiskeri tæt på overfladen
Makrellerne svømmer nu søgende rundt om båden – en meter til halvanden under overfladen – i jagten på det ”gode” de har kunnet lugte. Fordi man fisker højt, kan man se agnen nede i vandet som en lille lys prik, og når den forsvinder, selv om flåddet ikke er blevet trukket under, er det bare med at give et solidt tilslag, og så er fighten i gang.
Jeg har altid omtalt makrellen som ”havets gadedreng”, og endnu engang bliver jeg bekræftet i den anskuelse. I det samme tilslaget er givet, tager den nogle helt uforudsigelige udfald. Først den ene vej, så den anden, hvorefter den zigzagger frem og tilbage. Man får det indtryk, at den aldrig kan blive træt, eller måske er opladet med et Duracell batteri. Det gælder om hurtigt at få den ind og op, da risikoen for at miste den bliver større, jo længere tid den er i vandet. Især hvis krogen sidder yderligt. Den skal heller ikke have alt for lang line, da risikoen for at den pludseligt, racer op langs skibssiden og filtrer adskillige liner sammen er overhængende.
Makrellen er jaget vildt
Slangen i Paradiset – Makrellerne er ikke de eneste, der har opdaget lugten af føde. Mågerne dukker også op, og til sidst kommer ”slangen i Paradiset” – skarven. Den efterhånden allestedsnærværende undervandsfisker viser sig på arenaen. Den dykker ihærdigt og til trods for makrellens hurtighed, kan vi se på nogle af de makreller, vi fanger, at skarvens skarpe næb har forsøgt at hapse en makrel, da de på siden har lange rifter.
Det er ikke underligt at både fiskere og mange lystfiskere hader den fugl. Ikke, at der ikke skal være plads til den, men den optræder efterhånden i mængder, hvor den udgør alvorlige trusler mod sårbare bevaringsværdige fiskebestande. En makrel fra eller til har ingen betydning, men det her viser blot, hvor god og hurtigt en undervandsjæger skarven er, så i lavvandede områder med sårbare fiskebestande, er oddsene ikke på fiskenes side.
Små strimler med sild er en suveræn agn til makrel.
De bedste makrelpladser på båden
Den bedste placering: En dag, hvor der er megen strøm, er det helt klart, at de fiskere, som står i agterenden af skibet, har de bedste odds for at få det optimale ud af turen. Deres flåd driver nemlig agterud, væk fra båden, mens de fiskere, der står oppe langs skibssiden, i langt højere grad skal følge med i flåddets vandring på vandet, da det hurtigt driver ned langs siden af båden. Det viser sig da også meget hurtigt, at fiskerne i agten denne dag nærmest haler makreller op i et væk. På sådanne dage med megen strøm og mange makreller, kan man i stedet montere et blylod med en trekrog og så hale det ud over skibssiden. Man får ikke oplevelsen, når flåddet hales ned, men til gengæld mærker man hele hugget, når makrellen angriber.
Efter 4 timer er turen slut. Skipper klemter med klokken som tegn på, at vi skal hjemover nu. Ankeret hales op, og kursen sættes mod Nordhavnen. Der renses ivrigt på turen hjemover. Makrellen er en let fordærvelig fisk, så den skal hurtigt på køl eller fryses, hvis man skal have glæde af den velsmagende mini-tun.
Makrellen er en fantastisk spisefisk
Personligt lægger jeg de fleste i fryseren til de næste måneder, hvor menuen står på både røget og stegt makrel. Som sommerligt alternativ kan man tage en hel makrel, fylde bugen med krydderurter og kaste den på grillen. Serveret med nye kartofler behøver jeg næppe at fortælle, at der er tale om en himmerigsmundfuld, men det er en tillægsgevinst, som hører sig til en god dag, hvor makrellerne er i hugget.
Flådemede efter makreller er en både underholdende og effektiv måde at fiske på.
aug 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri
Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.
AF JIM PEDERSEN
HAVNEMAKRELLERNE kan fanges på et utal af måder – og den ene er ikke finere end den anden. Du kan bruge alt fra mindre pirke med makrelforfang, som vist på fotoet ovenfor – over fluegrej – til det mere traditionelle medegrej, som i generationer har stået tidens test på de danske moler.
FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul. Dette er den fedeste måde at fiske makrel på. Det super geniale ved makrelfiskeriet er, at du skal stå tidligt op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.
STEMNINGEN er meget vanedannende. For mit eget vedkommende startede det, da jeg gik i folkeskolens fjerde klasse, og jeg har været hooked lige siden. Det er ikke en advarsel, men derimod en anbefaling.
Mange havnebassiner har en dybde på omkring 8-10 meter. Om morgenen kan du starte med at fiske på 3 – 4 meters dybde. Du forsøger dig frem med at fiske dybere en halv meter ad gangen, indtil du fisker på et par meters dybde. Hvis dybden i havnen er 4-5 meter, starter du med at fiske midt i vandet. I arbejdet med at afsøge dybderne her, skal du være meget opmærksom på, at få afprøvet at fiske lige over bunden. Her kan der stryge små-stimer af makrel rundt dagen igennem.
Flåddybden er meget vigtig. Havnemakreller er ikke meget for at ændre på den dybde de svømmer i netop nu. Du er derfor nødt til at prøve forskellige dybder, indtil den rette dybde er fundet. På vanskelige dage, kan mindre end en halv meter gøre stor forskel.
Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.
THE ZEN MOMENT: Pludselig afbrydes freden og roen. Flåddet forsvinder lynhurtigt langt, langt ned. En makrel har taget agnen – og flåddet forsvinder i stilhed med en uvirkelig hastighed. Det er lidt ligesom et stjerneskud.
Pludseligt, voldsomt og uden en lyd. Det er NU du skal være klar og give tilslag. Kroger du makrellen, starter der nu en forrygende fight. Makrellen er én stor muskel, og den pisker rundt fra den ene side til den anden. Det er utroligt, at en makrel på bare 500 gram kan være så stærk. Spolen på dit hjul pisker rundt, når makrellen tager udløb. Det er det her, jeg drømmer om hele vinteren – en vild fight med en havnemakrel.
Der er en stor forskel på at fighte makrel fra havnekaj frem for at fighte makrel under kastefiskeri med blink. Du kan opleve lidt det samme, når du fisker makrel med flåd fra båd. Makrellen fighter altid fantastisk, men der sker noget særligt, når du fighter makrel nogle meter lodret nede i vandet. Det er som om den har uendelige kræfter og ikke vil give op, når den drøner af sted. Først i den ene retning og så den anden retning.
SÆSON: Fra sommer til efterår kan du fange makreller i havnebassinererne. Betingelsen er først og fremmest klart vand, og det vil sige, at der helst skal være fralandsvind. I sin evige jagt på føde, ender makrellen ofte i en slags blindgyde – ofte inderst i et havnebassin. Og – måske er det ikke så tosset en idé endda, fordi makrellens fødeemner har det på samme måde. De kan heller ikke finde ud af, at komme ud af blindgyden.
I hvert fald ikke lige med det samme. I starten af sæsonen er makrellen planktonæder. Her kan du opleve at se stimer af makrel svømme lige under overfladen med åben mund og udspilede gæller. Disse makreller kan være meget svære at fange. Senere æder makrellen andre småfisk, fx sildlinger og tobis – og så går det bedre med at fange den.
TEKNIK: Du skal bruge et flåd med gennemløb i bunden af flåddet. Det skal være slankt og med en bæreevne på omkring 2-10 gram. Brug det lettest mulige på dagen. Nogle kalder den type flåd for et penneflåd eller waggler. Er der lidt gang i vandet med strøm og bølger, kan det være en ide at bruge et flåd af typen avon. Det hedder et flåd og ikke en prop. En prop er noget der er i toppen af en vinflaske. Et flåd er ikke bare et flåd, ligesom en bold ikke bare er en bold. Kan du forestille dig fodboldlandsholdet bruge en badebold eller tennisbold? Sikkert sjovt at se, men det duer ikke rigtig – vel.
En vigtig ting ved fiskeri med glideflåd er stopknuden. Den skal være så lille som muligt, så den ikke generer under kastet. Jeg bruger altid sytråd til at binde stopknuden med. To gange rundt om linen – en almindelig kællingeknude – en omgang rundt om linen og så et par kællingeknuder og måske en gang rundt mere. Er den bundet ordentlig, sidder den fast, men den må ikke sidde mere fast end den kan flyttes op og ned, hvis du vil skifte dybde. Mellem stopknuden og flåddet skal der være en lille perle med et lille hul. Afstanden mellem krog og bly skal være en meter og krogen skal være nederst. Jeg bruger for det meste en lille tre-krog i størrelse 8-10.
MAKRELLER kan fanges rigtig mange steder og på mange måder i Danmark. Her vil jeg gennemgå fiskeri med naturlig agn og glideflåd, som det fiskes fra en havnekaj. Du kan fange makrel i mange af de danske havne. Der er havne, hvor der kommer makrel hvert eneste år, og der er havne, hvor makrellen kommer mere eller mindre tilfældigt i jagten på føde. Det gælder om at have fingeren på pulsen og være klar. Det er aldrig til at vide, hvornår stimen forsvinder igen.
KØBENHAVN: Her fortæller Jan Kristoffersen fra Jan’s Lystfiskershop, at det især er i bunden af havnebassinerne ved Orientkaj og Sundkaj du finer makrellerne. Og hvis du kan komme til på Langelinie, er det også et hot-spot. Jan fortæller, at chancerne for makrel er bedst fra solopgang og et par timer frem. Her er der mange, der bruger den lille agnfisk, der bliver kaldt smelt. Den kan købes i flere grejbutikker, bl. a. Jan’s Lystfiskershop. De kan være lidt løse i kødet, men det går fint at sætte krogen lige bag øjet, foran gællerne. I Københavns Havn er det afgørende, at der er vestlige vinde for at få det klare makrelvand. I løbet af sensommeren, er det er godt tegn, at der er brandmænd i vandet.
Tænk engang, – hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.
HELSINGØR: Her kan du fange makrel i Statshavnen meget tidligt om morgenen, og en flåddybde på cirka tre meter er et godt udgangspunkt.
KALUNDBORG HAVN: Lidt overraskende for mange er måske, at der kan være et forrygende godt makrelfiskeri i Kalundborg Havn. Her kan store stimer af makrel forvilde sig ind. Det er igen især i bunden af havnebassinerne, at du finder fiskene.
KNUDSHOVED FÆRGELEJE er det sted jeg vil satse, når det gælder makrel på Fyn. Der kommer ofte stimer forbi molerne, men om de også kan fanges i selve havnebassinet må komme an på en prøve. Igen er det fra solopgangen og et par timer frem.
ÅRHUS HAVN byder på et kanon fiskeri efter makrel. I år ankom makrellen allerede midt i maj, og dér vil den kunne fanges indtil sent efterår. Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidl. Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, fortæller, at han fangede makrel i havnen i december 2017, så det kan også lade sig gøre sent på sæsonen!
Fiskeriet foregår især i det nordlige bassin, det med Udsigtstårnet. De skrappe drenge står i bunden af basssinet og fanger mange makrel, så det er bare med at stå tidlig op eller blive længe oppe. Fiskeriet er bedst ved solopgangstid. De bedste fangster på glideflåd gør de fleste med smelt, som bl.a. købes hos, Fishing Gear i Fredensgade.
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn’s nordmole er et fiskeparadis året rundt og selvfølgelig også i makrelsæsonen. En visionær havnebestyrelse har valgt, at give adgang til lystfiskere og alle andre der holder af en tur på molen. Modsat alle andre havne, har man valgt, at opsætte ”terrorhegnet” på langs af molen. Alle andre havne har spærret for adgangen, på en meget mere restriktiv måde, således at gode fiskepladser og rekreative områder har et ”adgang forbudt-skilt”, i stedet for et ”velkommen-skilt”.
SKAGEN HAVN I området omkring den store vestmole kan du fiske makrel i hjørnet og langs Krydstogtskajen samt ude på Pier 10. Når vejret er til det, er der et forrygende fiskeri. Dybden er 10-12 meter, og det kan godt betale sig at fiske helt nede på 6-8 meter, når morgenracet er slut.
HIRTSHALS HAVN I denne store havn er det muligt at fiske makrellen med flåd fra Vestmolen og Tværmolen. Der kræver, at vandet er klart og roligt. Makrel len fanger du her på omkring tre meters dybde, men også dybere.
HANSTHOLM HAVN er kendt af mange lystfiskere. Der er mange muligheder, men de er helt afhængige af vejret. Fiskeriet med glideflåd, vil jeg koncentrere i yderbassinet fra den højre mole. Generelt kan man sige om Hanstholm, at det kan være svært at ramme de gode dage med roligt og klart vand. Men når du så rammer dage med klart vand, kan du opleve et forrygende fiskeri.
Både i Hirtshals og Hanstholm er det populært, at bruge tobis som agn. Kvaliteten kan dog være meget svingende, så det er en god ide at være forberedt med alternativ agn.
THORSMINDE HAVN kan til tider have et godt makrelfiskeri. Du kan fiske makrel i kanalen og på ydersiden af molerne. På ydersiden skal du lige være opmærksom på stenene, der kan være meget glatte. På en varm sommerdag med østenvind plejer det ikke at være noget problem – og her behøver flåddybden ikke være mere end et par meter.
HVIDE SANDE HAVN er kendt vidt og bredt for sine gode fiskemuligheder. Der gælder særlige betalingsregler for adgang til fiskeri fra havn og moler i Hvide Sande – tjek denne hjemmeside: http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/betalingszoner
ESBJERG HAVN er lidt anderledes end andre havne. Den ligger i Vadehavet, og her hersker det daglige tidevand over fiskemulighederne. Der kan til tider være ganske mange makreller. Mange fisker udelukkende med blink og ophænger. Vandet kan være ret grumset, og det kan være forklaringen på, at der stort set ikke fiskes med flåd og naturlig agn. Men er du på de kanter, så giv det en chance.
Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.
aug 7, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri
Der er ingen tvivl om, at makrellen er kommet – og det er lige nu, du skal ud og opleve den vilde action med en af vores aller stærkeste sportsfisk – kilo for kilo. Her får du en miniguide til makrelfiskeri fra båd.
AF MARTIN MILLINGE
MAKRELLEN er en super spisefisk – fed samt velsmagende, og mulighederne for at udfolde sine gastronomiske evner er langt fra begrænsede. Ud over dette, er makrellen også en fisk for alle, i alle aldre. Men hvordan får man så fat i denne fantastiske fisk?
Hold det enkelt! Det er det bedste råd jeg har. Makrellen er en hurtigsvømmende rovfisk, der hugger på alt hvad der minder om et let bytte. Den bruger ikke tid på at overveje byttet, da de som regel kommer i store stimer, så det er survival of the fittest.
På en god sommerdag her i slutningen af juli, havde jeg taget lidt let grej og min datter, Augusta, på 6 år under armen, og teamet op med min gode ven, Jakob, der er den stolte ejer af en Campion 542 Explorer. Vi stævnede ud fra Skovshoved havn, og satte kursen mod området omkring Ungdomsøen.
Et par gode råd
Når man fisker fra båd og bruger ekkolod til at lokalisere fisken, så husk på et par enkelte gode råd.
For det første har makreller en tendens til at følge i hinandens fodspor. Med det mener jeg, at når du først har mødt en stime på et spot, er der store chancer for, at en ny stime kommer igen på selvsamme spot. Makrellen er en pelagisk fisk, der svømmer i de øvre vandlag. Så som udgangspunkt, skal man kigge efter stimer af fisk, i den øvre halvdel på ekkoloddets skærm. Man finder ret ofte stimer ved bunden, men der er store chancer for det er andre fisk – f.eks. sild eller torsk.
Lad være med at jage stimerne! Det er i min optik spild af både tid og benzin. Selvfølgelig giver det en lidt mere aktionpræget dag på vandet, men mit råd til småbådsfolket er, at søge nogle områder af med skrænter/render og se om fisken trækker i det område. Når man er stødt på flere stimer inden for kort tid i et lille område, ankrer man op lige i udkanten af det, så man driver i retning af hvor man mødte stimerne. Vi fandt fiskene i en gammel sejlrende i Øresund, og ankrede op på 10-14 meter, og drev så ud over 18-21 meter ved at give masser af ankertov. Der lå vi så og ventede på, at fiskestimer væltede forbi. Det tog en lille smule finjustering af vores plads, før vi fandt det helt perfekte spot, men derefter gik det stærkt.
1. Sildestykket monteret på longshank krog. 2. Kuglebly 3. Makrel der kommer ind fra siden og hugget. 4. Makrellen der fighter og blyloddet der troligt følger med.
To metoder, samme koncept
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er lige så mange måder at fange makrel på, som der er hollandske bomtrawlere i danske farvande, men de metoder vi kørte med, er nok af de mest simple man kan bruge fra båd.
Vores rig bestod af to set- ups:
– Et superlet jighoved på 5 gram eller mindre, en lang smal sildestrimmel samt en stinger trekrog i str. 10. Dette var monteret på en 7’ 2-8g UL stang med et str. 1000 hjul med 0.08 fletline.
– Et 20 grams kuglebly monteret på hovedlinen, med en lille svirvel efter. Derpå blev der bundet ca. 1,5-2 meter FC line i 0.25 mm og en longshank krog med et sildestykke ”flettet” på. De blev monteret på helt almindelige kystspinnestænger i 9’ 7-21 gram. Sidstnævnte set-up, fungerede lidt som en downrigger i strømmen. Stængerne sad i stangholderne i siderne og passede sig selv. De blev primært sat i 8-10 meters dybde. Man kunne se de to rigs på ekkoloddet, og det var derfor nemt at styre dybden på dem.
Fordelen ved dem begge er, at de kan passe sig selv. Jig-rigget kan både fiskes passivt og aktivt. Vi fiskede dog primært aktivt med dem, da det gav os en chance for at øve os på den sagnomspundne teknik, kaldet ”makrelnyk”.
Fiskeriet – sådan gør du
Makrellen tager agnen – hurtigt, vildt og sjovt. Fisker man med det lette grej, og det behøver ikke at være UL, så er det noget af det sjoveste fiskeri, man kan få i Øresund. Makrellen er en lille fisk, men er bygget på ren rå muskelmasse – tilsat den samme proteindrik, Arnold Schwarzenegger bruger – skulle man tro. En makrel kan hurtigt hive nogle gode mængder line af hjulet, medmindre du står med et pirkesæt i den tunge klasse. Det er i hvert fald sjældent jeg griner så meget under fiskeriet, som jeg gjorde den dag, og der er sikkert også en bremseskive eller to, der er lidt trætte i vores hhv. str. 500 og 1000 hjul.
Set-up´et med kugleblyet er jo forklaret, og behøver ikke yderligere uddybelse. Jig-rigget var tæt på lige så simpelt. Det er selvfølgelig et rig, der kan kastes ud, og det gjorde vi også. Det er så her, man har to valgmuligheder. Enten at lade det ligge og blive båret af strømmen, eller at fiske det aktivt. Det lette set-up gjorde også, at det havde en lige så stor chance for at ramme bunden, som at jeg bliver krænket over navnet på en is. Jeg praktiserede primært det aktive fiskeri. Det er ikke raketvidenskab med spinstops, speedspins eller at ramme den rigtige dybde. Det handler i bund og grund om, at have grejet i vandet, når fiskene er der. Ligner det, og endnu bedre, lugter det af fisk – Ja, så hugger makrellerne altså.
Det er sket, at fisken er fundet, men at de bare ikke er i hugget. Dette er en ret atypisk adfærd for makreller på disse breddegrader, og det sker som regel kun, når de selv er byttet i en jagt. Ofte ser man enten sæler eller marsvin i området, og så kan man lige så godt stoppe. Så er makrellen skræmt. Nyt spot – nye stimer.
Makrellerne står i store stimer i den øverste halvdel af vandsøjlen. Stimen starter lige omkring de 3m og fortsætter helt ned til knapt 13m. Altså en stime på næsten 10m i højden. På bunden ses en mindre stime, som typisk kunne være småsild eller småtorsk.
Flådfiskeri
Af andre metoder jeg kan nævne, er der selvfølgelig altid flådfiskeriet. Det er typisk også noget med sild, hornfisk eller makrel på krogen under den lille prop i vandet. Det er dog en metode, jeg ville vælge, hvis jeg fiskede fra land, eller hvis vi havde en grum chummaskine ombord.
”Makrelpirken” med makrelforfang efter. Dette er også en klassiker af de helt store. Forfanget imiterer små rejer eller småfisk, og fiskes gerne hurtigt igennem vandet med det notoriske ”makrelnyk”, der får forfangets små kroge til at hoppe og danse, og ligne små forvirrede byttedyr. Til dette skal det nævnes, at makrellen er en voldsom god fighter når det er ”én-til-én”, men den er en elendig teamplayer, når det kommer til at fighte flere på samme makrelforfang. De mangler ligesom noget taktik og kommunikation om, hvilken vej man skal trække. Det svare lidt til at nogle står og skubber i hver ende af en bil, og derved går det sjove lidt af. Skal man bare ud og have fyldt fryseren, er makrelforfanget et konge redskab.
Det gode makrelfiskeri fortsætter typisk til en gang her i august, så det er om at komme på vandet og prøve lykken. Det behøver ikke at være på det åbne hav, da makrellerne er yndede gæster i diverse fjorde rundt omkring i landet. Er der en sejlrende og lidt strøm, så er makrellen der også. Knæk og bræk.
Her ses det lille jighoved samt stingertrekrogen monteret på et smalt konisk sildestykke. På dette takel er krogen lidt for stor, det er en str 8 – str 10-12 er bedre. Silden er skåret sådan, for at få det til at flakse lidt i strømmen. Jeg bruger primært stykker fra den nederste halvdel af silden, da det har den lyseste farve, og derved skinner mest i vandet.
