mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
okt 30, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Nyheder
Fladfiskeri er populært og lokker mange på havet hvert efterår.
Fiskeri efter faldfisk er et fiskeri, hvor alle kan være med. Men – der er også masser af små tricks, der giver flere fisk. Gordon P. Henriksen har talt med fire fladfiskeeksperter – Jan Kristoffersen, Carsten Nielsen, Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. Fiskene til stegepanden må du selv ud at fange, men tipsene deler vi gerne med dig.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOLK ER FRISKE og humøret er i top, i det vi sejler af sted med Kronborg i baggrunden. Stængerne bliver rigget til, mens Jan deler orm ud til alle. Der er fiskere i alle aldre, og målet er det samme: Vi skal hygge os, og så skal vi have noget af det bedste Øresund har at byde på med hjem til stegepanden – nemlig frisk fladfisk. Med på båden er også adskillige rutinerede fladfiskeeksperter, så jeg vælger selvfølgelig at benytte lejligheden til at høre om, hvordan de griber deres fiskeri an.
Fladfiskeri er også efterårshygge. Her er der tid til en pølse m. brød og en dåsebajer.
Fladfisketips fra Jan Kristoffersen
Jan Kristoffersen elsker fiskeriet efter de flade. – Jeg glæder mig altid til oktober, som er min favorit måned til de flade, fortæller Jan. – Rødspætterne især er i pragtform på denne årstid, og fiskeriet i den nordlige del af Øresund kan være afsindig godt. Det fedeste ved at fiske fladfisk er hugget. Hvis man mærker godt efter, kan man fornemme på hugget, om det er en ising, skrubbe eller rødspætte. For mig er det en del af sporten at mærke efter, og gætte hvilken art det er, og med lidt erfaring lykkedes det faktisk at gætte rigtig det meste af tiden.
– Isingen er den nemmeste at gætte. Den rusker hårdest af alle. Rødspætten er mere forsigtig. Den kommer med små nap med pauser imellem. Her plejer jeg at give den lidt mere tid til at sluge agnen. Skrubber er også forsigtige på en anden måde. Den hugger meget blødt, med lange seje træk, hvor hele stangen bukker, idet den svømmer af sted med agnen fortsætter Jan begejstret, idet han mærker nogle nap i stangspidsen.
– Så du det? Det tror jeg var en rødspætte, siger han. Men fisken hugger ikke igen. Jeg bruger selvfølgelig uelastisk fletline for at få den bedste indikation af hugget og 0,15 mm, er faktisk stærkt nok. Stangen må gerne være 8-9 fod. Det skal være en meget blød og følsom stang, så man virkelig kan mærke, hvad der foregår. Hjulet kan være både multi- og fastspole, men fastspole er nok det nemmeste. Som belastning bruger jeg en pirk på 50-100 gram, og jeg har erfaringer med, at rød og orange er bedst til at lokke dem til.
– Taklet skal gerne være et slæbetakel – gerne med lidt små perlemors knapper eller spinnerblade. Jeg tror det minder dem om hjertemuslingerne, som de flade holder så meget af. Med hensyn til agn er det bare vigtigt med friske børsteorm. Man får hurtigt brugt en del, så man skal regne med en vis udgift til ormene, for det er vigtigt at bruge friske orm hele tiden, og ikke bare en lille stump. I nogle tilfælde kombinerer jeg med den røde Nereis Gulp. Vores erfaringer er, at det giver lidt færre fisk, hvis man sammenligner med almindelige orm, men til gengæld giver det ofte større fisk. Så hvis man er til en konkurrence, hvor det gælder om at fange den største fisk, så kan det være en ide at slutte med Gulp, slutter Jan, mens Carsten ringer med klokken, og vi gør klar til at prøve en ny plads.
Ifølge eksperterne er forfang med perlemor og hvidt godt til rødspætterne. Der skal masser af frisk orm på og vil man fange lidt færre men større fisk, kan man evt. prøve med Gulp.
Carsten Nielsen har både været skipper på Havlit og på Hanne Berit. Og fladfiskeriet, det dyrker han stadig begejstret.
Sådan fanger Carsten Nielsen fladfisk
Carsten har været skipper på Øresund i næsten 20 år. – Jeg holder meget af fladfiskeriet, fortæller han med et smil ud i igennem lugen, hvor han holder øje med fangsterne. – Fladfiskene dukker jo ikke ligefrem op på ekkoloddet, så det er ikke tilfældigt, at han holder et vågent øje med, hvor kunderne får fisk. – Fladfiskeriet er dejligt afvekslende og et forfriskende skift fra torske- og sildefiskeriet, fortsætter han. – Der er meget lidt sejltid involveret, og folk får fisket rigtig meget.
Nogle gange fanger vi selvfølgelig mere end andre, men folk har stort set altid fisk med hjem, så de kan tilberede et lækkert friskfanget måltid, og tænke tilbage på en god dag. Det er skønt at give folk denne oplevelse. Fiskeri efter fladfisk er også et oplagt fiskeri at have børnene med på. De plejer at nyde det i fulde drag, og jeg bliver aldrig træt af at se deres udtryk, når de hiver en flot flad over rælingen.
Carsten inviterer mig ind i styrhuset, for at vise mig det takel, som han selv foretrækker. I visse kredse er det kendt som svensker taklet. Det består af flere dele med kulørte plastik rør og små perler, som kan sættes sammen i forskellige kombinationer. – Jeg bruger det typisk med en 125 grams pirk, og har gode erfaringer med de lyserøde og gule plastik rør, afslører Carsten. Med hensyn til agn er Carsten rørende enig med Jan. Han opfordrer til ikke at spare på agnen: – Lidt agn giver lidt fisk, og meget agn giver meget fisk.
– Jeg foretrækker som regel naturlig agn, men hvis man fisker med et takel med to eller tre kroge, kan man med fordel fiske med en Gulp orm på den ene, som kan have en lokkende effekt. Han har samme erfaringer som Jan med hensyn til, at det giver færre, men ofte større fisk.
Kristian Kølby Kristensen har bestemt fod på de flade. Her er det en flot double på en rødspætte og en skrubbe, som han fik den dag Fisk & Fri var med på fladfisketur.
Fladfisk – forventningens glæder og udsigten til en god middag
Jeg nyder fladfiskeriet, og der er da også kommet et par fine fisk i min kurv, som jeg glæder mig til at stege i smør og servere med lidt kartofler og dild. Men der er stor forskel på, hvor meget folk fanger, og nogle har bare mere styr på det end andre.
To gutter vækker min opmærksomhed oppe fra stævnen. De fanger simpelthen flere fisk end alle andre. Langt flere fisk vel at mærke. Og det er ikke tilfældigt. Gutterne hedder Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. De har fisket på hold sammen samt fisket individuelt til adskillige Danmarks mesterskaber i Havfiskeri med mange flotte placeringer – både i Dansk Havfiskerforbund og DSF-regi.
– Vi elsker at fiske fladfisk, fortæller de nærmest i kor, da jeg spørger indtil deres fiskeri. – Der sker stort set altid noget, og så drømmer jeg om en dansk rødspætte på tre kilo rent, fortæller Rene, hvis PR ikke ligger mindre end 500 gram fra denne drømmefisk. Vi fisker meget flade i både Storebælt og her i Øresund, og har da efterhånden gjort os nogle erfaringer i forhold til det grej vi bruger, og den måde vi fisker på, tilføjer Kristian. – Vi bruger helst så let grej som muligt, og fisker med 0,12 til 0,15 mm fletline og bløde stænger på 6-8 fod med en kastevægt på omkring 80 gram. Mange bruger alt for tungt grej og opdager måske kun halvdelen af de fisk, der hugger. – Jo lettere synk desto bedre, tilføjer Rene.
Ifølge de garvede fladfiskere handler det om at fiske aktivt og koncentreret. Rene Christensen mener at mange misser over halvdelen af de hug de får, fordi de fisker med for kraftigt grej og ikke mærker fisken ordentligt.
Fisk aktivt efter fladfiskene – så fanger du mere
– Jeg starter som regel med en hjemmemalet selvlysende pirk på 80 gram, men hvis jeg kan gå ned til et på 40 gram, gør jeg det meget gerne. For dem der ikke lige har muligheden for at benytte Renes hjemmestøbte pirke, kan i kigge på Kinetics Romsø pirk eller Ron Thompsons Thor, der begge minder om Renes pirk. Den øgede føling resulterer i flere fisk, og når jeg kigger ned i deres kurv, kan jeg se, at det ikke er varm luft. – Forfanget er et hjemmebundet glidetakel med bom, hvor der sidder en krog over og under pirken, fortsætter Rene. Glidetaklet gør, at man mærker selv de forsigtige hug. – Går vi efter spætter bruger vi ofte hvide perler, og gule hvis vi går efter skrubber. Krogen er den røde Gamakatsu Worm LS-3113R i str. 2, som benyttes af stort set alle havfiskere jeg kender. Begge gutter er enige i, at der skal bruges masser af friske orm og indrømmer, at der hurtigt ryger 500 gram eller fem pakker per mand per tur.
Aktivt fiskeri er nøgleordet, afslører Kristian, idet han demonstrer, hvordan de lokker fiskene til ved at trække taklet af sted hen over bunden. – Hastigheden vi hiver ind med afhænger af dagen og forholdene. Det samme gælder, hvor hurtigt vi giver modhug. I dag er de ikke så forsigtige, afslører Rene og statuerer et eksempel ved at give modhug og hive en flot spætte dublet ind. Deres position på båden er heller ikke tilfældig. Vi foretrækker til hver en tid stævnen eller agter fortæller Kristian. – Det giver meget bedre muligheder for at dække et større område, end hvis man står midtskibs.
Nu har jeg lært alle tipsene fra de garvede, så efter en velfortjent pause med en lun pølse og en kølig Tuborg er jeg i gang igen. Denne gang med et af Carstens takler, masser af frisk orm og et aktivt fiskeri. Og sørme om der ikke er hug…
På Fisk & Fris Youtube kan du finde flere gode videoer om fiskeri efter fladfisk – samt hvordan du renser og fileterer dem. Abonner på Fisk & Fris Youtube kanal og se fladfiskefilm her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010.
okt 12, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder
Makrel, rødspætter, hvarrer, skrubber, sild, torsk, og hornfisk! Oktober byder på masser af muligheder for havfiskeren. Vi har talt med småbådseksperten Jacob Weile fra Daiwa Scandinavia, der her giver dig en håndfuld hotte tips til den kommende måneds fiskeri.
AF JENS BURSELL
OKTOBER er en helt suveræn måned for havfiskeren, fordi mulighederne er utrolig alsidige. – Makrelfiskeriet er en af mine absolutte favoritter i oktober måned, fortæller Jacob Weile, der i mange år har gjort livet usikkert for fiskene i især Øresund og Storebælt.
Makrelfiskeri er toptunet action, der om noget kan tænde nye lystfiskersjæle. Her en glad Bertil Fohrmann med en flot flådmakrel taget med sildestrimmel som agn.
Trolling efter makrel
– Makreltrolling er helt klart det mest effektive, fortsætter Jacob, der ikke er i tvivl om, at det giver markant bedre og mere stabile resultater, end hvis man kaste- eller medefisker. – Kunsten er at lægge ud med at fange en god håndfuld sild, som skæres i tynde strimler og bruges til agn. Det mest simple er at lave et takel med to str. 6 trekroge bagerst samt en mindre styrekrog, der sættes forrest i sildestrimlen. Taklet bindes på fx 0,40 fluorocarbon og monteres i hovedlinen med en god kuglelejesvirvel – fx Apex.
– Fiskedybde bør som udgangspunkt være 30-60 fod fortsætter Jacob. – Klassiske steder er langs kanter og rev – fx Nordvestrevet – samt diverse badekar på nord- og vestsiden af Hven i Øresund. Har man først fundet fisken, kan der virkelig være gang i fiskeriet, og når først det spiller, så er 20-40 flotte makreller en helt almindelig fangst på disse kanter. Man kan udmærket fiske med fire stænger, men når først der er gang i den, så er det normalt rigeligt at skulle håndtere to stænger af gangen. Farten bør være så lav som muligt – dvs 1,5-2 knob. Der er desværre blevet lidt længere mellem de helt store, men det kan måske have noget at gøre med et generationsskifte i makrelbestanden.
Jacob Weile (tv) og Tom Nielsen med et par flotte slethvar taget på tobismede.
Efter flade i Øresund
Fladfiskeriet i sundet kan være super fint, og er man frisk på at arbejde for at finde nye pladser, er der også stadig en chance for at fange fx lidt større rødspætter.
Der er stadig masser af potentielle rødspætte pladser – typisk knolde og skrænter med hård bund – som stadig er mere eller mindre ufiskede blandt fladfiskefolket. De bedste pladser er ofte kanter og knolde. Skrubberne findes helt ind til 5-6 meter, mens spætterne ofte står lidt dybere. I takt med, at det bliver koldere, skal man ofte lidt længere ud – fx 10-12 meters dybde. Hård bund er normalt det bedste, og er der deciderede muslingebanker er det helt perfekt.
En hel tobis agnet op på et krogsæt som dette er ren guf for mange fiskearter – lige fra makrel, hornfisk og havørred – til pig- og slethvar.
Efter hvarrer på Øresund
Hvarfiskeriet har et kæmpe potentiale – især i Øresund, hvor det indtil videre primært er pladserne nord for Helsingør, der har været i havfiskernes søgelys. Men – der er også masser af muligheder i det sydlige Øresund. Eksempelvis kommer erhvervsfiskerne ved Vedbæk jævnligt ind med pighvarrer i 2-5 kilo klassen. Tilsvarende er der en del pladser nede omkring Øresundsbroen, der stinker langt væk af store pighvar.
Den bedste teknik er normalt bundmede med tobis som agn. Det er vigtigt, at de er så friske og uskadte som muligt. Er jeg heldig nok til at få dem levende og kan holde dem i live, så er levende agn helt klart min favorit. Krogtaklet er basalt set det samme som til makreltrolling – blot fisket på et glidende paternostertakel med 10-12 centimeter lodtafs. Nogle foretrækker at peppe taklet op med perler, men min favorit er helt klart en så naturlig præsentation som overhovedet muligt.
Som hovedline bruger jeg 0,20 fletline, for at minimal strømmodstanden og give bedst mulig indikation af huggene. Hvarrerne befinder sig oftest på 5-12 meters dybde i oktober, men man skal ikke være bange for at gå endnu lavere. Grusbund er interessant, men ren sandbund inden i gruspartierne kan ofte vise sig at være de allerbedste fiskespots.
Flotte høstsild fra Øresund
– Sildefiskeriet er helt i top, og her kan alle være med. Hvis du er oppe på dupperne, kan du fange rigeligt med spisesild til en hel sæson – samt en helt masse agn til fryseren, så du er toptunet til fx vinterens geddefiskeri med død agn. Udover, at der er tale om et regulært gudefiskeri, så er det en perfekt mulighed for at tage børn, venner og bekendte med ud på en fisketur, hvor der er fangstgaranti. Her kan du være sikker på at klække et par nye lystfiskere!
Efter hornfisk på tilbagetog
– Hornfiskene er netop nu på vej tilbage fra deres gydeområder og søger tilbage mod de åbne farvande. Fiskene, der ofte findes langs strømkanter og -skel er i topform, og snitvægten er betydeligt bedre end i foråret. Ofte er der tale om solide slanger, der fylder en helt del mere på en tallerken end de gjorde i april-maj. Mange af fiskene vejer godt op mod kiloet – og de er stort set alle steder.
Fisker man målrettet efter hornfisk er den bedste fiskedybde 1-6 meter under overfladen og teknikken er fuldstændig den samme, som når man fisker med sildestrimler efter makrel. Trolling med sildestrimler giver her i oktober desuden også gode muligheder for at komme i kontakt med både sej og havørred – så det er bare med at komme ud og få luftet stængerne, slutter Jacob.
jun 25, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Video
Øresund er et af de få steder i Danmark, hvor der stadig er et super godt fiskeri efter fladfisk som rødspætte, skrubbe og ising. Vi er taget på aftentur med Hvidovre Sport og det gode skib Fyrholm, hvor Carsten Faber fra butikken fortæller alt om, hvordan du fanger fladfisk på bundtakel med børsteorm. Glæd dig til en insprerende og lærerig video med masser af fisk på dækket – inklusiv en super flot rødspætte på hele 1,5 kilo.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
maj 10, 2023 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Rødspætten er ikke blot et velsmagende, men også et superflot bytte for småbådsfiskeren.
Fiskeriet efter de flade fra båd starter for alvor i maj, hvor bl.a. hunrødspætter- og –skrubber ikke er fredet mere fra hhv den 1 og 16 maj. Her giver fladfiskeeksperten Jonas Stavskis tips til grej, takler og agn til fiskeri efter fladfisk.
AF JONAS STAVSKI, FOTOS JENS BURSELL OG JONAS STAVSKI
FISKERI EFTER FLADFISK fra småbåd kræver egentlig ikke særlig meget. Jollen kan være alt fra en lille 10 fods jolle til lidt større småbåd – eksempelvis en Örnvik 510, som jeg selv bruger. Hertil kommer selvfølgelig en fiskestang med et fastspolehjul samt fladfiskeforfang, vægt og agn.
Jonas Stavski med en god spand flade taget fra sin båd Team Skistav.
Med et par gode bokse er der orden på alle fladfisketaklerne – samt takelbindingsmaterialerne.
Grej til fladfisk
Stangen har optimalt en kastevægt på 7-30 gram og er 9 fod lang. Den må gerne være blød, så man får en god fight samt lettere kan se hugget fra fladfisken. En stang med den kastevægt kan også godt kaste med forfang og vægtbelastning på 30 – 40 gram, hvis det er nødvendigt.
Hjulet kan være et fastspolehjul i alle størrelser, men der er selvfølgelig nogle hjul, som passer bedre til fladfiskeriet end andre. Et hjul i størrelsen 2000-2500 syntes jeg er perfekt til fiskeri efter fladfisk.
Jonas favoritforfang til kastefiskeri efter pighvar.
Vælg de rette forfang til fladfiskene
Forfang til fladfisk findes i et utal af forskellige typer. Hvis det er en af de første gange, man skal prøve fiskeri efter fladfisk, behøver man ikke bruge andet end et ganske simpelt forfang, men der findes også mere avancerede forfang, hvor der er monteret perler, spinneblade, plastik blæksprutter og meget andet på tafserne.
Nogle dage virker et meget simpelt forfang uden perler og andet lokke materiale super, mens der på andre dage skal mere til at få fladfiskene i hugget – fx forfang med perler, blæksprutter og lignende ekstra lokke midler. I meget klart vand vil jeg fortrække at bruge simple forfang uden alt for mange perler. Det skyldes, at fisken har lettere ved at se agnen i klart vand – og måske også kan blive skræmt af for meget tingel tangel.
I mere grumset vand vælger jeg omvendt ofte at bruge forfang med mange perler og ekstra attraktorer, der gør, at fisken lettere får øje på agnen. Her får du et par eksempler på forfang af disse to typer.
Et godt standardforfang til alle fladfisk. Loddet sættes i den lille blinklås foran den nederste tafs.
Bommen sikrer, at krogtafsen ikke så let hægter op. Her en model lavet af plastic.
Det simple forfang til fladfisk
Det aller simpleste forfang til fladfisk har en svirvel i toppen til at hægte på hovedlinen. Det består af en hovedline med to tafser med en enkeltkrog i enden af hver tafs. Inde ved hovedlinen er der sat et stykke bukket plastikrør – en såkaldt bom – for at holde tafsen væk fra hovedlinen, så der ikke kommer kludder på taklet. Bommen kan også være lavet af metalwire. I enden af hovedlinen er der monteret et lod på 40-60 gram, som sikrer at forfanget fisker hen over bunden, hvor fladfisken jo typisk opholder sig.
Loddet kan evt. skiftes ud med en pirk, der dermed fungerer som en ekstra attraktor. Fordelen ved det simple forfang er, at man har mulighed for at købe det i alle fiskegrejsbutikker til 10-15 kroner, men ofte skal man selv tilføje loddet for enden. Det avancerede forfang er bygforfanget op på lidt samme måde som det simple, men forskellen er, at der er monteret perler og andet lokke materiale på forfanget.
De ekstra attraktorer monteres på tafserne enten lige over krogene eller lidt oppe på tafsen. Hvis fladfiskene er svære at få i hugget, kan det hjælpe at montere en feeder i bunden og fylde den med fiskerester, så den udsender en kraftig duft. En feeder er et lod, hvorpå der er monteret en lille foderkurv af metalnet eller lignende, hvorfra foderet og duften kan sprede sig. Fordelen ved det mere avancerede forfang er, at man altid vil kunne variere attraktorerne – eksempelvis til andre farver af perler eller spinnerblade, så der nok skal være en af krogtafserne, fiskene vil hugge på. Ulempen er, at det er en del dyrere end det simple forfang – eller tager længere tid at fremstille. Det er dog blevet mere og mere almindeligt, at man også kan købe de mere avancerede forfang færdigt monteret med perler og det hele.
Fladfiskeskeen er en super attraktor til de flade – her monteret med en microsprutte foran krogen.
Ekstra lokkeeffekter til fladfisk
Fladfiskeskeen er en anden meget spændende og effektiv attraktor, der fås i flere forskellige typer. Der er bl.a. den tyske version som hedder Buttlöffel. Den type jeg selv bruger er en messingske med en spring-ring i begge ender, så man let og hurtigt kan montere den på hovedlinen, samt skifte til en anden tafs. Fladfiskeskeen ligner en ganske normal spiseske, hvor man monterer tafsen i den ende, hvor man normalt vil have suppen.
Fladfiskeskeen er, at den banker imod bunden og dermed udsender en masse vibrationer, som gør, at fladfisken bliver nysgerrig. Det er vigtigt at fiske den aktivt – så der er ikke noget med at sove i timen…
Jonas Stavski’s favoritforfang til drivfiskeri efter pighvar. Bemærk tandemtaklet, hvor man kan justere enkeltkrogens placering til varierende størrelse af agn ved at skyde de to flådstop foran og bagved krogen – frem eller tilbage.
Et fladfiskeforfang, der passer til agnen
Forfangets konstruktion varierer også lidt alt afhængig af den agn, man vælger at fiske med. Forfang til fiskeri med tobis er lidt forskellige fra forfangene med orm. I stedet for at have monteret to tafser på hovedlinen, er der monteret to kroge i enden af forfanget. Den øverste krog monteres på en måde, så man altid let og hurtigt vil kunne flytte den længere op eller ned, for at justere afstanden mellem krogene på tandemtaklet til størrelsen af tobisen. Den nederste krog bliver bundet fast, så den ikke kan flyttes. Loddet monteres her ovenover krogtafsen.
De bedste agn til fladfisk
Agnene til fladfisk er mangfoldige, og man kan således fiske med både orm, tobis, fiskestykker eller forskellige typer af GULP og softbaits. Her får du et kort rids over fordele og ulemper ved de forskellige agn.
Sandorm er en fantastisk agn til de flade – især i de områder hvor den dominerer over børsteormen.
Orm er en fantastisk agn fil fladfisk. Jeg fisker stort set udelukkende med helt friske sandorm, og hvis ikke jeg kan få fat på dem, så fisker jeg med børsteorm. Sand orm er normalt min førsteprioritet, fordi de er det dominerende byttedyr for fladfisken i de områder jeg fisker i Lillebælt omkring Als – og jeg tror på, at de fødeemner, som lever i det område jeg skal fiske, altid vil være de bedste agn, fordi fisken er vant til at spise netop dette.
Fordelen ved orm helt generelt er, at hvis ikke man selv kan grave dem, så kan man altid købe børsteorm eller sandorm i den lokale grejbutik. De er lette at montere på krogen, og kan fiskes på alle fladfiskeforfang undtagen forfang beregnet til tobis. Ormen kan ofte bruges til flere fisk, og de kan anvendes både ved drivfiskeri og fiskeri for anker. Ulempen er, at de desværre er blevet en del dyre de senere år, og de fanger ofte ikke de rigtig store fladfisk. Årsagen er at velvoksne fladfisk hovedsageligt lever af fisk, hvilket betyder, at orm ikke er deres førstevalg under fødesøgningen.
Hermed ikke sagt, at man ikke kan fange store fladfisk på orm, men det er bare ikke den bedste agn til målrettet fiskeri efter større individer. En anden ulempe ved ormen er at de ikke kan fryses ned og gemmes til senere brug – samt at de kan være lidt svære at holde i live i længere tid. De holder sig nemlig allerbedst i frisk saltvand.
I mange situationer er det oplagt at bruge en pirk som lod, der dermed kommer til at få den ekstra funktion at fungere som attraktorblink for forfanget.
Tobis er en utrolig effektiv agnfisk til fiskeri efter større fladfisk samt pighvar, og jeg fisker derfor ikke med andet, hvis jeg er ude efter de helt store. Kan du skaffe levende tobis er det så absolut det bedste, men døde tobis virker også rigtig godt. Om foråret køber jeg en spandfuld tobis hos den lokale kutter, hvorefter jeg fryser dem ned i poser med ti i hver.
Fordelene ved tobis er altså – udover at de giver større fisk – at de kan fryses og ikke mindst genbruges. Ulempen er, at tobiserne kan være lidt sværere at få fat i, fordi man ikke kan købe dem i lystfiskerbutikkerne. Tandemforfanget er desuden lidt sværere at binde – og man fanger sjældent helt så mange mindre og mellemstore fisk, som man ville have gjort, hvis man fiskede med orm. Tobis virker bedst, når agnen anvendes til drivfiskeri.
Fiskestykker er ligeledes en super agn. Blandt de mest effektive er sild, makrel, hornfisk eller andre fladfisk. Når jeg fisker med fiskestykker, skærer jeg stykker ud på 5-7 centimeter, der er formet som en lang og smal trekant, der er 2-3 centimeter på det bredeste sted og 1-1,5 cm på det smalleste sted. Fiskestykket monteres på krogen i den smalle ende, hvilket giver en mere livlig bevægelse af fiskestykket, fordi den brede ende blafrer godt og livligt i strømmen på denne måde.
Agnfiskene kan ofte købes i en ganske normal fiskeforretning. Præcis som med de hele agnfisk giver fiskestykkerne ofte større fisk, men de kan også være gode til mindre fisk, da agnen typisk ikke er så stor. Fiskestykker virker helt generelt bedst til aktivt fiskeri.
Skelterbommen kendetegnes ved, at den er lavet af snoet pianowire.
Kunstagn er et rigtig godt supplement til de naturlige agn. Blandt disse er min ukronede favorit Gulp sandorm, der kan købes hos stort set alle grejforhandlere. En stor fordel ved disse er, at fx Gulp Alive kan gemmes fra gang til gang i den væske, de er købt med, så de altid bibeholder den attraktive duft. De holder på grund af materialets fasthed endvidere til rigtig mange fisk.
Sandormene skal dog »genoplades« efter cirka et kvarters fiskeri, da duften ellers langsomt forsvinder – og de skal fiskes aktivt, før at de virker optimalt. For mig er de primært et supplement, da jeg ofte er ude for, at de ikke virker helt lige så godt som den naturlige vare.
Fladfisk – hvor og hvornår?
Hunfladfiskene er i saltvand fredet til og med hhv 30 april og 15 maj, men fredningen gælder dog ikke isinger. I ferskvand er der ingen fredning på fladfisk, som her kan fanges og hjemtages hele året. Alle hunfladfisk med en rognsæk, der er mindre end 1/3, må dog hjemtages i fredningsperioden. Hunnerne er dog ofte meget tynde i starten af sæsonen, da de lige har smidt deres rogn. Derfor venter jeg selv med at hjemtage hunnerne til længere hen på sæsonen. Sæsonen er fra 1. maj og frem til oktober. Fladfiskene kan dog sagtens fanges hele året rundt, men da vejret ofte er meget blæsende fra oktober – marts, er muligheden større over sommeren – især hvis man gerne vil drivfiske.
Rødspætter, isinger og skrubber lever primært på ren sandbund, hvor jeg som regel opsøger dem, men de trives dog også godt på skrænter, hvor bunden er mere blandet med sand, lidt sten og tang. I starten af sæsonen kan fladfiskene ofte fanges inde på lavere vand fra 0,5-1,5 meter, men når vi når længere hen på sommeren trækker de ud på dybere vand. Jeg fisker selv aldrig dybere end 12 meter, men man kan fange dem helt ud til cirka 20 meters dybde.
Der er intet så hyggeligt som fladfiskeri i godt vejr og i godt selskab.
mar 27, 2023 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Mikkel Matzen fra Effektlageret er vild med pighvar. Har er han i færd med at opstøve nogle fisk ved Børsmose Strand.
Fiskeriet efter Vestkystens store pighvar i brændingen ganske tæt på land er en fantastisk spændende oplevelse. Vi har taget en snak med Mikkel Matzen fra Effektlageret, der her giver sit bud på en sjov og effektiv teknik til de velsmagende fladfisk.
AF JENS BURSELL
VESTERHAVETS BRÆNDING buldrer monotont i baggrunden, mens vi står i klitterne og gør vores grej klar. – Der er lige lovlig meget gang i vandet – og den gamle sø fra de foregående dages pålandsvind har endnu ikke helt lagt sig helt lige så meget som forventet, siger Mikkel, der på trods af mellemlunkne odds er sikker på, at vi nok skal få luret et par pæne pighvar ud af deres skjul.
Og han har helt ret – inde længe siger det DUNK, da en flot pighvar hugger tænderne i hans Swimming Eel på blot 30 centimeter vand – og inden længe kan han fremvise en af dem mest eftertragtede spisefisk på Vestkysten – en smuk pighvar. Lidt efter gentager historien sig – blot for enden af min stang, og vi får et par fine fisk, inden vi tager en pause og får historien om hans spændende pighvarfiskeri, der især har været koncentreret i området omkring Esbjerg.
Mikkel Matzen med to blændende smukke trekilos pighvarrer, der begge lod sig friste af en Swimming Eel.
Pighvar på helt lavt vand
De lokale har gennem masser af år med stor succes fisket pighvar helt oppe på lavt vand i Vestkystens brænding, men i 2009, kom der en ny bølge af fiskere, som begyndte at opdyrke metoderne med en anderledes indgangsvinkel til fiskeriet, fortsætter han. – Det var på dette tidspunkt, at jeg selv startede mit fiskeri – og da fiskeriet for første gang blev beskrevet i artikler i de store lystfiskemedier, begyndte det for alvor at blive populært.
I starten fiskede jeg mest med naturlige agn som fx tobis og småsild samt rejer – både levende og døde – og det fungerede super godt. Ulempen er dog, at det kan være yderst besværligt at skaffe disse agn – især hvis de skal være levende og friske. Lidt efter lidt gik jeg derfor over til at fiske mere og mere med kunstagn – især jigs. Til at starte med var det mest de samme jigs, som jeg brugte til sandartfiskeriet – men da Savage Gear kom frem med deres Sandeel softbaits og jigs, der jo er perfekte tobisimitationer, var det især disse jeg brugte og havde rigtig god succes med.
Det fede ved kunstagn er, at der uendelig mange forskellige typer – og man kan let have nogle liggende klar i bilen, så man altid er klar til at tage ud at fiske. Og – selv om naturlige agn kan virke fantastisk, så har jeg faktisk oplevet dage, hvor kunstagn har udfisket de naturlige agn. Lige præcis der, er der altså ikke noget, der taler imod at bruge kunstige agn til pighvar. Ofte bruger man også selve fisketiden mere effektivt med kunstagn, fordi agnen lettere bliver siddende på krogen. Med naturlig agn sker der ofte det, at agnen falder af i kastet, hvilket betyder at der også går en del spildtid med at skifte agn. Når du fisker med kunstagn, bruger du højest et par sekunder af og til på at pille tang eller drivgrøde af krogen – og det sker jo også, når man fisker med naturlige agn.
Endnu en flot pighvar, der ikke kunne modstå en Swimming Eel i brændingen.
Hvis man ikke kigger på den tid, det kan tage at skaffe naturlige agn, er der ingen tvivl om, at det fungerer helt fantastisk – bl.a. fordi de både ser ud som og smager som den ægte vare. Hvis du virkelig gider at bruge den tid, det tager at fange dem – samt det besvær det er at slæbe rundt med spande med iltforsyning, så de rent faktisk også bliver ved med at holde sig i live, så er der ingen tvivl om at denne metode er et es, der er svært at stikke. Både duft og smag er naturligvis en vigtig del af dette. Dette er også årsagen til at jeg, hvis vandet er så uklart, at fisken skal enten mærke vibrationer og/eller dufte fra agnen – så er en agn, der også dufter og smager af den rigtige vare – det bedste valg. Der er altså både fordel og ulemper ved begge metoder.
Da Gulp kom med deres tobisimitationer – Swimming Eeel, var jeg derfor hurtigt ude med at eksperimentere med denne superfede agn, som jeg siden hen har haft rigtig gode resultater med – og det at den dufter helt rigtigt, tror jeg har stor betydning. Jeg har således kunne mærke en enorm forskel i antallet af hug, der jeg gik fra traditionelle softbaits til stærkt duftende GULP-baits som Swimming Eels.
Sådan agner du let og effektivt din Swimming Eel op. Bemærk Plano beholderen til venstre, der med sine væsketætte pakninger, sikrer den perfekte
emballering af dine Gulp Alive agn. Har du først prøvet at få en utæt Gulp Alive beholder i din rygsæk eller bil én gang, så ved du hvad jeg snakker om. Artiklen er fra 2014 og GULP Swimming Eeels er desværre gået ud af sortimentet. Det der kommer tættest på, som man stadig kan få er GULP Tobis.
Med GULP Swimming Eels efter pighvar
– Swimming Eel er 15 centimeter lang og har en lille bitte paddletail, som gør, at tobisimitatioen får en meget realistisk svagt vrikkende og bølgende bevægelse af kroppen, afslører han. – Swimming Eels fiskes bedst på et tokrogstakel med en lille trekrog str. 14 i enden. De små trekroge kroger vanvittigt godt. Dette giver også en langt højre landingsrate end man får med traditionelle jigkroge, hvor en stor enkeltkrog rager op fra ryggen af softbaitet. Samme tendens ser jeg i øvrigt i havørredfiskeriet, hvor jeg fanger mange flere fisk, når jeg bruger små trekroge af denne størrelse.
Den øverste krog er en enkeltkrog – fx Owner S-61 str. 1-2, og den er der primært for at holde ordentligt på agnen. Det er meget få fisk, der sidder på denne krog i praksis, når man lander den. Husk at checke krogene hele tiden, for når de slæbes hen over sandet, kan de let blive sløve. Og – pighvarren har en hård mund, så det er bare med at være opmærksom på, at krogene er syleskarpe – hele tiden. Over min Swimming Eel monterer jeg et lokkeblink på cirka 30 gram – fx Mørasilda eller lignende.
Selve forfanget laver jeg af 0,39-0,45 mm fluorocarbon, da jeg har en fornemmelse af, at pighvarrerne godt kan være sky i klart vand. Mellem lokkeblink og Swimming Eel er der typisk cirka 20 centimeter. Jo hårdere vind og større bølger, desto kortere laver jeg denne tafs, for at være sikker på, at den fisker helt nede over bunden.
Gulp Swinning Eels er super effektive til pighvar – de har nemlig både den rette bevægelse, duft og smag.
Med ophænger på pighvartaklet
Ophænger kan man bruge, hvis der er meget stille, men jo mere gang, der er i vandet, desto mere problematisk kan dette blive, fordi to kroge selvfølgelig øger risikoen for kludder og ophægtning af drivende vandplanter mm, pointerer Mikkel. – Min foretrukne ophænger er et lille softbait – fx en Sandeeel Slug eller en Dying Minnow fra Savage Gear.
Ophængeren monteres på en lille ophængertafs, der har lidt højere diameter end forfanget – fx 0,50 mm, for at sikre den nødvendige stivhed, til at man ikke får for mange ophægtninger. Ophænger tafsen, som typisk stikker 5-7 centimeter ud fra forfanget, monteres med en kirurgknude. Afstanden mellem ophængeren og enden af hovedtaklet har stor betydning for at især ophængeren fisker optimalt i den rette dybde – dvs lige under overfladen på det ultra lave vand. Bliver afstanden for lang, hænger ophængeren over vandet især under afslutningen af indspinningsforløbet – og det fanger man selvsagt ikke så mange fisk på. Omvendt – er afstanden for lille, så vikler den sig let ind i agnen for enden af forfanget. En optimal afstand mellem lokkeblink og ophængerknude er typisk 30-40 centimeter.
Fiskene er helt der oppe, hvor stranden af og til er blotlagt med vand, så de fleste kast foregår på langs af standen. Her kan du se et takel med ophænger, lokkeblink og en endetafs med Gulp Swimming Eel for enden.
Pighvargrej til fiskeriet på Vestkysten
Grejet til fiskeri efter vestkystpighvar er i princippet blot kraftigt kystgrej – fx en 9 fods kyststang med kastevægt op til 35-40 gram. Hertil kommer et fastspolehjul i 4000 størrelsen. – Det er vigtigt, at linen ikke bliver alt for kraftig, da det giver en større linebue, når man fisker på tværs af brændingen – og det gør at man mister følingen med taklet, så man ikke så let mærker et forsigtigt hug, afslører Mikkel. – Og – en god føling med agnen er alfa og omega. 0,12-14 er derfor et passende kompromis mellem god linekontrol og tilstrækkelige med styrke til at klare mosten.
Hvordan foregår pighvarfiskeriet?
Det praktiske fiskeri foregår typisk ganske tæt på land. – For at få den maksimale afsøgningseffektivitet kaster jeg typisk på langs af stranden i en vinkel på 10-20 grader – ofte lige akkurat hen over der, hvor bølgerne brækker for sidste gang, inden de når land, forklarer Mikkel. – For at finkæmme de hotte områder lægger jeg ofte 2-3 kast i vifte – men stadig på langs af stranden. Tag engang imellem et kast lidt mere udefter, men langt de fleste fisk, jeg har fået, hugger på ganske lavt vand. Herefter går jeg 5-10 skridt – og gentager proceduren, indtil der sker noget for den anden ende af linen. De fleste fisk hugger på cirka 40 centimeter vand og mange af de største fisk, jeg har fået, har hugget på endnu lavere vand.
Det er en rigtig god ide at variere indspinningen med masser af spinstop. Ofte hugger fiskene lige efter spinstoppet. Nogle foretrækker at fiske på stigende vand – andre på faldende. Summa summarum – er man ihærdig nok, så kan man fange fisk under langt de fleste forhold, så længe vandet ikke er plumret for meget op. Man skal altså ikke holde sig tilbage fra at tage ud – blot på grund af vandstanden. Det er bare om at komme ud og få dækket noget vand. Selve vandskiftet er dog altid et ekstra godt tidspunkt – og om det er skiftet fra høj- til lavvande eller omvendt er ligegyldigt – du skal bare være på pletten.
Personligt kan jeg bedst lide lavvandet, fordi jeg har en idé om, at fiskene bliver opkoncentreret på den tilbageværende revle, der stadig er under vand. Når først du får fisk kan det tit svare sig at finkæmme området noget bedre, da fiskene ofte kan stå koncentreret på et meget lille område.
Perfekte vindforhold til pighvar på Vestkysten
De bedste forhold til fiskeri efter pighvar på vestkysten er østenvind – og helst ikke alt for meget af den, fortæller Mikkel. – Op til 10 m/s plejer dog at være OK, så længe der er fralandsvind. Tilsvarende skal der heller ikke have været for hårdt vejr i dagene op til, da det kan tage lang tid for en gammel opplumret sø at lægge sig. Pighvarren jager i høj grad ved hjælp af synet, så det at vandet er rimelig klart, er derfor afgjort en fordel. Det skal dog heller ikke være så stille, at der ikke er ordentlig bevægelse i vandet, for så kan fiskene godt blive lidt sky.
En fin fisk, der huggede ophængeren, som fisker lige over lokkeblinket.
Pighvarbonanza – en fiskedag men aldrig glemmer
En af mine bedste dage med Swimming Eels – indtil videre – var i efteråret 2014, smiler han. – Vi havde gået flere timer uden et hug, så min kammerat ville op til bilen for at spise. Jeg var dog overbevist om, at der snart ville ske noget, så jeg gav den gas og blev ved med at fiske. Og det skulle vise sig at være en god idé. Pludselig spottede jeg fisk på faldende vand på den nu næsten blotlagte 2. revle på blot 5-10 centimeter vand. På kun tre kast fik jeg fisk på 49, 50 og 52 centimeter inden for fem kvadratmeter – og inden for en time havde jeg landet fem virkelig gode hvarrer – inklusiv en fantastisk fisk på 3,2 kilo og 56 centimeter. Jeg må dog tilstå, at jeg helt generelt har måtte slide mig til fisken. Hvert år har min PR blot vokset med nogle få hundrede gram, men jeg har kammerater, der relativt let er kommet til topfisk på 4-5 kilo. Jeg har mistet flere store fisk, men de er endnu ikke kommet på land. En af dem – en fisk på 5-6 kilo var mega tæt på: Jeg havde faktisk hånden på den, men havde ikke set, at der samtidig kom en stor bølge – og så… Da jeg stikker hånden ned efter den ser jeg, at agnen falder ud af munden på den, og i det samme ruller den stor bølge, ind over fisken, så den får vand under sig og svømmer udefter. Fisken er nu både fri af krogen og mit greb – og jeg løber plaskende og famlende efter fisken ude over brændingen, mens mine kammerater på land får sig et kosteligt grin over mig. Jeg kan roligt afsløre, at sådan en sekskilos fisk, tager man ikke bare lige op. Den suger sig nærmest til bunden, så man skal have flere hænder til hjælp for at få den fri. Jeg har stadig mareridt over den dag, jeg mistede storhvarren… Men jeg skal nok få min storfisk, griner Mikkel, som du altid kan få en snak med hos Effektlageret.
Du kan se Effektlagerets udvalg af grej til pighvar her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014.
Mikkel med en fin fisk, der huggede på Swimming Eel, da Fisk & Fri var et smut forbi Vestkysten for at møde ham.
Belønningen for en god strandtur med flere kilometers effektiv afsøgning i benene – en ordentlig håndfuld velsmagende pighvarrer.
nov 5, 2022 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Når spætterne er fundet, er det vigtigt at fylde friske orm på krogen kontinuerligt, da store friske orm er et yderst udslagsgivende parameter for succes.
I denne tid er spætterne i absolut topkondition og de store eksemplarer er inde på dybder, der gør dem til yndede mål for os lystfiskere. Nikolaj Kolding har sat Øresundseksperten Lars Pryds i stævne og giver dig her den garvede skippers bedste tips til de store plader.
AF NIKOLAJ KOLDING
DE FLESTE STORE RØDSPÆTTER lever en anonym tilværelse på relativt dybt vand, men flytter sig hele tiden i forhold til vandtemperatur, gydeperiode og fødeudbud. Vil man fange én af de helt store, gælder det om at time sit fiskeri, og netop nu er det højsæson. De helt grove fisk trækker ind på vanddybder, som er nemme at fiske fra båd, og de er i ultimativ foderstand. Selv om fiskeriet er nemt at gå til og alle kan være med, så findes der nogle få lystfiskere som virkelig har fat i den lange ende og ved hvordan chancen for den store fisk øges markant. Én af dem er mangeårig turbådskipper Lars Pryds, som her løfter sløret for sine erfaringer på Øresund.
Nogle dage skal der justeres lidt på taklet for at optimere fiskeriet. Færdigriggede forfang og takler opbevares let og overskueligt i en forfangsmappe.
Fladfisketricks i massevis fra Lars Pryds
Lars sejlede i mange år den legendariske og nu pensionerede turbåd »Nadia« som gennem årene lagde dæksplanker til ikke så få rødspætter over de magiske to kilo – og han har også tidligere. I dag sejler Lars den nyrenoverede »Fyrholm« og forsætter i vanlig stil fiskeriet efter fladfisk helt ind til midt i december. På netop sådan en tur, lukkede Lars op for godteposen.
Vi sejler ud fra Helsingør Havn og efter fem minutters sejlads er vi på fiskerpladsen – en forbløffende kort sejltur. De gode spots ligger som perler på en snor langs hele dansker siden af Øresund.
Strømmen løber en anelse for hårdt i dag, så båden bliver holdt på skruen, så det er nemmere at holde bund. Hurtigt er skipper i gang med sin egen stang, det giver ifølge Lars et meget bedre billede af fiskeriet end blot at se til fra sidelinjen – og så er det jo ganske underholdene. Et enkelt drev fisker vi – og søger så videre. Fiskene var bestemt til stede, men gennemsnitsstørrelsen var for lille og en for stor andel var små isinger. Vi flytter os ikke langt, hvorefter fiskeriet hurtigt er i gang igen. Det er forbløffende, hvor stor forskellen er – blot 300 meter har vi flyttet os, og her er koncentrationen af spætter en hel anden. Vi fisker små korte drev over samme område, fordi fiskene ligger samlet på få kvadratmeter og der er ikke er længe imellem huggende.
Nikolaj Kolding med en flot rødspætte fra Øresund. Det er sådanne fisk der jagtes i november.
– For den erfarne er det som regel ikke svært at bedømme, hvilken fisk der hugger, forklarer Lars. – Især de store rødspætter hugger mere i små, men jævne træk, hvorimod isinger føles mere som en sitren i stangspidsen. – Har man først den føling, kan man effektivisere sit fiskeri ved at løfte eller flytte sit takel, når de små isinger uundgåeligt vil gå til angreb på agnen, understreger han.
Orm fanger flest fladfisk på Øresund
På Øresund er orm agn nr. 1, og Lars fisker udelukkende med børsteorm. De er effektive, og så er de nemmere at skaffe end sandorm. I andre landsdele fisker skalrejer rigtigt godt, men af uforklarlige årsager, har de ikke helt den samme gennemslagskraft på Sundet. Lars takel er relativt simpelt. Det er monteret med to Gamakatsu ormekroge; den øverste krog fiskes som vanlig paternoster, og den nederste fiskes som efterslæb på en gul hundrede grams pirk, med en tavslængde på omkring 35- 40 centimeter.
To tilrigninger efter Lars Pryds og Martin Huberts forskrift. Øverst et paternoster takel med perlemorperler og et spinnerblad og efter den gule pirk hænger
slæbetaklet.
Når der skal fanges rødspætter, skal der monteres lokkeperler i perlemor med spinnerblad foroven pointerer Lars. – En stor del af spætternes kost består at hvide muslinger og måske er det derfor, at netop perlemor er specielt godt. Taklet skal hoppe hen over bunden, så der er konstant føling, og det må ikke gå for stærkt. Derfor er det ofte nødvendigt at give en del line, da de grove spætter godt kan være temmelig dovne. Omvendt skal der på dage med ingen strøm eller vind til afdrift, kastes og spinnes ind, fordi konstant bevægelse og flow i fiskeriet er et must.
– Der skal ofte bruges rigtigt mange orm under en dags fiskeri, og skipper fortæller, at langt de fleste kunder ombord ikke medbringer nok og derfor sparer: Det dur ikke! Krogene skal hele tiden fyldes op, for at fiske optimalt. Nøglen til succes er altid at medbringe masser af agn – og frisk agn vel og mærke. Ormene skal helst være pakket kort inden afgang og være meget livlige fastslår Lars, som tilføjer at det godt kan betale sig at holde sin grejhandler i ørerne.
En fin rødspætte til Max Bursell har taget slæbetaklet på spætterigget – lige efter bogen.
På vej til nye fladfiskepladser
Vi skifter plads, men de fleste gæster på båden har allerede 10-20 brugbare fisk i kurvene, inden vi sejler nord for færgerne. Hele vejen fra Helsingør Nordhavn og op langs Nordkysten er fladfiske-revir, og vi prøver pladserne af, efterhånden som vi sejler forbi.
Efter 4-5 stop rammer vi et tilpas godt fiskeri, med en del store rødspætter imellem og Lars koncentrerer fiskeriet her. Konstant holdes der øje med søkortplotter og fangsterne ombord. Lige så snart, at fangsterne stopper, flyttes skibet tilbage til udgangspunktet, hvorefter der atter fanges fisk. Her er ikke noget med timelange drev og dårlig koncentration.
– Når man har fisket tilpas meget i løbet af en sæson, giver det mulighed for at følge fiskene rundt og nøje vurdere forholdene, forklarer Lars og uddyber at specielt store fladfisk kan være lumske. – Der er stor variation i, hvor nemme de er at få i hugget, og fordi én plads fisker dårligt den ene dag, er det ikke ensbetydende med, at den bør opgives, men blot fiskes på det rigtige tidspunkt. Lars forklarer, at rødspætterne flytter en del rundt i løbet af efterårssæsonen, men generelt skal de fanges lidt dybere end skrubber.
Find de flade på 8-15 meters dybde
Som regel skal man gå efter pladser med dybder på mellem 8-15 meters, og det gør ikke noget at være lidt opsøgende i sit fiskeri. Der findes nemlig fladfisk næsten over alt i de danske farvande, når blot bundforholdene er i orden, understreger han og tilføjer, at spætterne typisk findes på bund med sand eller let grus, blandet med muslingebanker.
Lars Pryds tjekker fiskeriet fra styrhuset. Det er vigtigt for skipper at have en finger på pulsen, så han fisker også selv.
Jeg spørger naturligvis ind til rekorder og fortidens fiskeri: – Tilbage i 2001 var fiskeriet helt fantastisk. – Vi fangede næsten rødspætter over to kilo på hver tur, og årets bedste tur gav hele syv fisk over de to kilo. En enkelt dag lykkes det én lystfisker at lande hele 3 spætter på den rigtige side af to kilo. Den gældende skibsrekord på »Nadia« var 2,8 kilo! Lars fangede selv i perioden godt med store fisk og en fin serie fisk over to kilo blev det til. Den største var imponerende 2,25 kilo. – Desuden blev det en dag til en ekstraordinær dublet på 1,6 & 1,9 kilo, smiler Lars og fortsætter. – De tider er desværre passé, men der kommer stadig en grov fisk op i ny og næ. Fiskeriet svinger mellem årene, og det lader til, at vi har en let opadgående kurve, så det bliver spændene at følge dette efterårsfiskeri, slutter han.
Dagens fisketur lakker imod enden og kurvene er efterhånden godt fyldte. I min kurv har 3-4 fisk sneget sig over kiloet, og det er absolut godkendt. Dagens lystfiskere ser da også mere end tilfredse ud, da »Fyrholm« passere rundt om Kronborg og kort efter ligger til kaj.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014.
En spætte tager et sidste forgæves flugtforsøg mod bunden, efter at have inhaleret den efterhængte børsteorm.
maj 7, 2021 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Line med 7 kilos brudstyrke, og gennemløbsbly i vægtklassen 30 til 150 gram, og på krogen friske sandorm, så kan det ikke gå helt galt.
Solskinsøen Bornholm er i fiskerkedse mest kendt som et eldorado for laksetrolling og kystfiskeri efter havørred, men øen har meget andet at byde på. Vi blev inspireret af erhvervsfiskernes helt fantastiske fangster af fladfisk, og planlagde en test-fisketur sammen med Anders Shou-Jensen, der er formand for Bornholms Trollingklub. Her kan du læse hvordan det gik.
AF SVEN HILLE
FORBEREDELSERNE til denne testtur begyndte derhjemme. Feriebagagen blev opgraderet med det udstyr, som er nødvendigt for at fange fladfisk. Blandt andet et par korte bådsstænger med fastspole og baitcasthjul, inkl. fletline med 7kilo brudstyrke, som skulle give en bedre føling med huggene. Vi kronede vores setup med nogle selvbundne forfang og gennemløbsbly, i vægtklassen fra 30 til 150 gram.
En væsentlig del af forberedelserne var selvfølgelig også, at lokalisere fangstområderne, og her hjalp Anders gode kontakter til nogle venner blandt erhvervsfiskerene. De fisker mest i de sandede områder syd og øst for øen. På det lavere vand, benytter de garn, og på det noget dybere, fra 30 meter og nedad trawler de. Deres fangster er både rødspætter og store skrubber, men skrubberne fanges bedst på det dybe vand. Denne viden gav os et godt grundlag til at starte fiskeriet, og heldigvis ligger Anders båd i Arnager Havn, så det skulle blive nemt at komme ud til de spændende fiskepladser.
Friske agn til fladfiskene
Men inden vi kunne starte det første forsøg, skulle vi sørge for friske agn. Mange tests har vist, at friske sand- og børsteorm slet ikke kan erstattes af selv de bedste gummidyr. Jesper Schiøtt fra Sport Dres i Rønne er leveringsdygtig i juni til november med friske sandorm og frosne tobiser. Men de fleste af hans kunder fisker mest i sommermånederne efter rødspætter fra havnemolerne. Med tasken fyldt med friske agn, mødtes jeg med Anders på havnen, en varm sommerdag i starten af august, og der var ikke en sky på himlen. Nu skulle det være!
Her er lidt af det grej du kan få brug for til de Bornholmske fladfisk.
Valg af fiskeplads til fladfiskene
Sidste sommer var jo helt fantastisk, og vandtemperaturen i overfladen var næsten 22 grader. Da erhvervsfiskerne i de seneste dage ikke havde haft nogen særlig succes på det lave vand, besluttede vi at udlade dem. Vi plottede et sted ind med ca. 15 meters dybde, hvor der var mange små render. Efter ca. 10 minutters sejlads nåede vi ud til pladsen, og stor var forventningen da vi lagde vi de første liner ud. I starten var der meget svag vind og strøm, og især den svage strøm er dårligt til fiskeri efter fladfisk. Ved svag strøm trykker fiskene inaktivt i sandet, og selv den mest livlige agn har svært ved at lokke dem til at hugge. Da forholdene ikke var optimale, blev vi derfor ikke ret længe på denne plads.
I stedet valgte vi en plads lidt længere vestpå, med dybt vand. Allerede på vej derhen kunne vi se på loddet, at der var mange flere fisk i dette område – både i midten af vandsøjlen og ved bunden – så vi var overbevist om at vi ville få succes på denne plads.
Fladfiskesucces fra start til slut
Og ganske rigtigt, allerede få sekunder efter at den første agn nåede bunden, vippede stangspidsen tydeligt, og da vi lidt senere kunne se silhuetten af en fladfisk i 4 meters dybde, var jubelen stor! Det var en ca. 30 cm rødspætte, og vores forberedelser havde båret frugt, og testen en succes, nu da vi i det mindste havde fanget en af dem, vi kom efter. Men på denne plads fangede vi endnu et par rødspætter, men også en præsentabel ulk og et par småtorsk kom med op. Selvom vinden var svag, var der trods alt en god strøm, og det var helt klart strømmen, som satte gang i fiskene og fiskeriet. Efter en times tid på denne plads, besluttede vi at prøve nogle pladser med dybere vand.
Da vi kom derhen kunne vi dog fastslå, at den tiltagende vind blæste i modsat retning af strømmen, hvilket betød at båden drev langsommere. Fiskene var stadigvæk meget aktive, der var en høj hugfrekvens, og som bifangst fangede vi flere og flere torsk – et par op til 3 kilo! Torskene huggede både på synkende agn, men også når vi spolede linen ind, så vi havde tit dobbelthug. Vi fik endvidere også et adrenalin-kick, da en havørred, eller en lille laks fulgte med agnen helt op til båden. Kort tid efter begyndte en stor flok makreller at jage i overfladen, og vi glemte næsten at fiske, mens vi nød sceneriet. Vores beholdning af sandorm skrumpede ind, så vi begyndte at fiske med kun en krog efter loddet. Og for at optimere vores chancer for fladfisk forlod vi dette hotspot, og ledte målrettet på ekkoloddet efter steder med færre torsk. Vores strategi gav pote, så vi fangede færre torsk og flere fladfisk.
Selvom det var en testtur efter de flade, kunne Sven ikke undgå de mange småtorsk, så flere gange måtte testholdet skifte pladser.
I den sammenhæng var det påfaldende, at vi på dybt vand, fik langt flere hug på de forfang med selvlysende mini-blæksprutter. Nede i dybet lokkede kombinationen af det selvlysende og minitrykbølgerne fra blæksprutternes bevægelige arme, fladfiskene målrettet hen til sandormene. Dette bekræfter blot mine erfaringer med fiskeri efter store skrubber på det dybe vand ved øen Rügen.
På de sidste fiskepladser havde vi næsten 30 meter til bunden, og endelig lykkedes det, som vi havde håbet på: I blandt de sidste fangster, var der endelig også skrubber, og således satte vi glade og tilfredse i den tiltagende vind kursen mod land. Med i bagagen havde vi nogle friske fladfisk og torskefilletter, og på den måde fik vores familier også del i denne test-succes. Sammen med bornholmske kartofler, gulerødder og en Svaneke-øl smagte de stegte fisk som en drøm!
Prøv selv de bornholmske fladfisk!
Har du ikke selv en båd, så kan du leje en og tage på fladfisketur med den skønne bornholmske kyst som panorama i baggrunden. Årets bedste tid til denne fornøjelige oplevelse er sommer og efterår.
Sådan skaffer du agn til fladfiskene
Du kan købe friske agn hos Sport Dres i Rønne. Jesper sælger helt friske levende sandorm og frosne tobiser, som er helt uundværlige, hvis du skal have succes med dit fiskeri efter fladfisk. Hos Jesper finder du desuden et stort udvalg af fiske- og outdoorudstyr, skulle du stå og mangle noget. Hos Sport Dres kan du desuden også få gode tips, samt de nyeste spot til alt slags fiskeri på øen. Kontakt: St. Torvegade 96, 3700 Rønne, Telefon: +4556910370, Email: bornholm@sportdres.dk
Udlejning af båd til fladfiskeriet
Du kan leje en 23 fods Proliner med styrepult og masser af plads til 6 personer billigt hos Verona Sportsfiskeri. Så kan du tage familien eller dine fiskekammerater med ud. Kontakt: Verona Sportsfiskeri, Langebjergvej, Allinge, Telefon: +45 23 24 98 41, Email: per@verona.dk
Det gav indlysende langt flere hug på dybt vand med de selvlysende mini- blæksprutter, og deres bevægelige arme, lokkede fladfisken hen til sandormen.
Artsrigdommen i vandet omkring Bornholm er stor, men der var dog fisk vi godt kunne være foruden.
apr 7, 2021 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.
Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.
AF RASMUS DITLEFSEN
MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.
Pighvar med hornfisk som agn…
Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…
Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.
Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.
Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.
Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng
Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.
Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.
Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.
Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…
Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig
Pighvarrernes hugperioder kommer og går
Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.
Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.
Nye fiskepladser til pighvarrerne
Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.
Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…
Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.
Det rette grej til pighvarfiskeri
Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.
Masser af fiskepladser til pighvar
Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)
Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.
Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.
Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.
