mar 27, 2023 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Mikkel Matzen fra Effektlageret er vild med pighvar. Har er han i færd med at opstøve nogle fisk ved Børsmose Strand.
Fiskeriet efter Vestkystens store pighvar i brændingen ganske tæt på land er en fantastisk spændende oplevelse. Vi har taget en snak med Mikkel Matzen fra Effektlageret, der her giver sit bud på en sjov og effektiv teknik til de velsmagende fladfisk.
AF JENS BURSELL
VESTERHAVETS BRÆNDING buldrer monotont i baggrunden, mens vi står i klitterne og gør vores grej klar. – Der er lige lovlig meget gang i vandet – og den gamle sø fra de foregående dages pålandsvind har endnu ikke helt lagt sig helt lige så meget som forventet, siger Mikkel, der på trods af mellemlunkne odds er sikker på, at vi nok skal få luret et par pæne pighvar ud af deres skjul.
Og han har helt ret – inde længe siger det DUNK, da en flot pighvar hugger tænderne i hans Swimming Eel på blot 30 centimeter vand – og inden længe kan han fremvise en af dem mest eftertragtede spisefisk på Vestkysten – en smuk pighvar. Lidt efter gentager historien sig – blot for enden af min stang, og vi får et par fine fisk, inden vi tager en pause og får historien om hans spændende pighvarfiskeri, der især har været koncentreret i området omkring Esbjerg.
Mikkel Matzen med to blændende smukke trekilos pighvarrer, der begge lod sig friste af en Swimming Eel.
Pighvar på helt lavt vand
De lokale har gennem masser af år med stor succes fisket pighvar helt oppe på lavt vand i Vestkystens brænding, men i 2009, kom der en ny bølge af fiskere, som begyndte at opdyrke metoderne med en anderledes indgangsvinkel til fiskeriet, fortsætter han. – Det var på dette tidspunkt, at jeg selv startede mit fiskeri – og da fiskeriet for første gang blev beskrevet i artikler i de store lystfiskemedier, begyndte det for alvor at blive populært.
I starten fiskede jeg mest med naturlige agn som fx tobis og småsild samt rejer – både levende og døde – og det fungerede super godt. Ulempen er dog, at det kan være yderst besværligt at skaffe disse agn – især hvis de skal være levende og friske. Lidt efter lidt gik jeg derfor over til at fiske mere og mere med kunstagn – især jigs. Til at starte med var det mest de samme jigs, som jeg brugte til sandartfiskeriet – men da Savage Gear kom frem med deres Sandeel softbaits og jigs, der jo er perfekte tobisimitationer, var det især disse jeg brugte og havde rigtig god succes med.
Det fede ved kunstagn er, at der uendelig mange forskellige typer – og man kan let have nogle liggende klar i bilen, så man altid er klar til at tage ud at fiske. Og – selv om naturlige agn kan virke fantastisk, så har jeg faktisk oplevet dage, hvor kunstagn har udfisket de naturlige agn. Lige præcis der, er der altså ikke noget, der taler imod at bruge kunstige agn til pighvar. Ofte bruger man også selve fisketiden mere effektivt med kunstagn, fordi agnen lettere bliver siddende på krogen. Med naturlig agn sker der ofte det, at agnen falder af i kastet, hvilket betyder at der også går en del spildtid med at skifte agn. Når du fisker med kunstagn, bruger du højest et par sekunder af og til på at pille tang eller drivgrøde af krogen – og det sker jo også, når man fisker med naturlige agn.
Endnu en flot pighvar, der ikke kunne modstå en Swimming Eel i brændingen.
Hvis man ikke kigger på den tid, det kan tage at skaffe naturlige agn, er der ingen tvivl om, at det fungerer helt fantastisk – bl.a. fordi de både ser ud som og smager som den ægte vare. Hvis du virkelig gider at bruge den tid, det tager at fange dem – samt det besvær det er at slæbe rundt med spande med iltforsyning, så de rent faktisk også bliver ved med at holde sig i live, så er der ingen tvivl om at denne metode er et es, der er svært at stikke. Både duft og smag er naturligvis en vigtig del af dette. Dette er også årsagen til at jeg, hvis vandet er så uklart, at fisken skal enten mærke vibrationer og/eller dufte fra agnen – så er en agn, der også dufter og smager af den rigtige vare – det bedste valg. Der er altså både fordel og ulemper ved begge metoder.
Da Gulp kom med deres tobisimitationer – Swimming Eeel, var jeg derfor hurtigt ude med at eksperimentere med denne superfede agn, som jeg siden hen har haft rigtig gode resultater med – og det at den dufter helt rigtigt, tror jeg har stor betydning. Jeg har således kunne mærke en enorm forskel i antallet af hug, der jeg gik fra traditionelle softbaits til stærkt duftende GULP-baits som Swimming Eels.
Sådan agner du let og effektivt din Swimming Eel op. Bemærk Plano beholderen til venstre, der med sine væsketætte pakninger, sikrer den perfekte
emballering af dine Gulp Alive agn. Har du først prøvet at få en utæt Gulp Alive beholder i din rygsæk eller bil én gang, så ved du hvad jeg snakker om. Artiklen er fra 2014 og GULP Swimming Eeels er desværre gået ud af sortimentet. Det der kommer tættest på, som man stadig kan få er GULP Tobis.
Med GULP Swimming Eels efter pighvar
– Swimming Eel er 15 centimeter lang og har en lille bitte paddletail, som gør, at tobisimitatioen får en meget realistisk svagt vrikkende og bølgende bevægelse af kroppen, afslører han. – Swimming Eels fiskes bedst på et tokrogstakel med en lille trekrog str. 14 i enden. De små trekroge kroger vanvittigt godt. Dette giver også en langt højre landingsrate end man får med traditionelle jigkroge, hvor en stor enkeltkrog rager op fra ryggen af softbaitet. Samme tendens ser jeg i øvrigt i havørredfiskeriet, hvor jeg fanger mange flere fisk, når jeg bruger små trekroge af denne størrelse.
Den øverste krog er en enkeltkrog – fx Owner S-61 str. 1-2, og den er der primært for at holde ordentligt på agnen. Det er meget få fisk, der sidder på denne krog i praksis, når man lander den. Husk at checke krogene hele tiden, for når de slæbes hen over sandet, kan de let blive sløve. Og – pighvarren har en hård mund, så det er bare med at være opmærksom på, at krogene er syleskarpe – hele tiden. Over min Swimming Eel monterer jeg et lokkeblink på cirka 30 gram – fx Mørasilda eller lignende.
Selve forfanget laver jeg af 0,39-0,45 mm fluorocarbon, da jeg har en fornemmelse af, at pighvarrerne godt kan være sky i klart vand. Mellem lokkeblink og Swimming Eel er der typisk cirka 20 centimeter. Jo hårdere vind og større bølger, desto kortere laver jeg denne tafs, for at være sikker på, at den fisker helt nede over bunden.
Gulp Swinning Eels er super effektive til pighvar – de har nemlig både den rette bevægelse, duft og smag.
Med ophænger på pighvartaklet
Ophænger kan man bruge, hvis der er meget stille, men jo mere gang, der er i vandet, desto mere problematisk kan dette blive, fordi to kroge selvfølgelig øger risikoen for kludder og ophægtning af drivende vandplanter mm, pointerer Mikkel. – Min foretrukne ophænger er et lille softbait – fx en Sandeeel Slug eller en Dying Minnow fra Savage Gear.
Ophængeren monteres på en lille ophængertafs, der har lidt højere diameter end forfanget – fx 0,50 mm, for at sikre den nødvendige stivhed, til at man ikke får for mange ophægtninger. Ophænger tafsen, som typisk stikker 5-7 centimeter ud fra forfanget, monteres med en kirurgknude. Afstanden mellem ophængeren og enden af hovedtaklet har stor betydning for at især ophængeren fisker optimalt i den rette dybde – dvs lige under overfladen på det ultra lave vand. Bliver afstanden for lang, hænger ophængeren over vandet især under afslutningen af indspinningsforløbet – og det fanger man selvsagt ikke så mange fisk på. Omvendt – er afstanden for lille, så vikler den sig let ind i agnen for enden af forfanget. En optimal afstand mellem lokkeblink og ophængerknude er typisk 30-40 centimeter.
Fiskene er helt der oppe, hvor stranden af og til er blotlagt med vand, så de fleste kast foregår på langs af standen. Her kan du se et takel med ophænger, lokkeblink og en endetafs med Gulp Swimming Eel for enden.
Pighvargrej til fiskeriet på Vestkysten
Grejet til fiskeri efter vestkystpighvar er i princippet blot kraftigt kystgrej – fx en 9 fods kyststang med kastevægt op til 35-40 gram. Hertil kommer et fastspolehjul i 4000 størrelsen. – Det er vigtigt, at linen ikke bliver alt for kraftig, da det giver en større linebue, når man fisker på tværs af brændingen – og det gør at man mister følingen med taklet, så man ikke så let mærker et forsigtigt hug, afslører Mikkel. – Og – en god føling med agnen er alfa og omega. 0,12-14 er derfor et passende kompromis mellem god linekontrol og tilstrækkelige med styrke til at klare mosten.
Hvordan foregår pighvarfiskeriet?
Det praktiske fiskeri foregår typisk ganske tæt på land. – For at få den maksimale afsøgningseffektivitet kaster jeg typisk på langs af stranden i en vinkel på 10-20 grader – ofte lige akkurat hen over der, hvor bølgerne brækker for sidste gang, inden de når land, forklarer Mikkel. – For at finkæmme de hotte områder lægger jeg ofte 2-3 kast i vifte – men stadig på langs af stranden. Tag engang imellem et kast lidt mere udefter, men langt de fleste fisk, jeg har fået, hugger på ganske lavt vand. Herefter går jeg 5-10 skridt – og gentager proceduren, indtil der sker noget for den anden ende af linen. De fleste fisk hugger på cirka 40 centimeter vand og mange af de største fisk, jeg har fået, har hugget på endnu lavere vand.
Det er en rigtig god ide at variere indspinningen med masser af spinstop. Ofte hugger fiskene lige efter spinstoppet. Nogle foretrækker at fiske på stigende vand – andre på faldende. Summa summarum – er man ihærdig nok, så kan man fange fisk under langt de fleste forhold, så længe vandet ikke er plumret for meget op. Man skal altså ikke holde sig tilbage fra at tage ud – blot på grund af vandstanden. Det er bare om at komme ud og få dækket noget vand. Selve vandskiftet er dog altid et ekstra godt tidspunkt – og om det er skiftet fra høj- til lavvande eller omvendt er ligegyldigt – du skal bare være på pletten.
Personligt kan jeg bedst lide lavvandet, fordi jeg har en idé om, at fiskene bliver opkoncentreret på den tilbageværende revle, der stadig er under vand. Når først du får fisk kan det tit svare sig at finkæmme området noget bedre, da fiskene ofte kan stå koncentreret på et meget lille område.
Perfekte vindforhold til pighvar på Vestkysten
De bedste forhold til fiskeri efter pighvar på vestkysten er østenvind – og helst ikke alt for meget af den, fortæller Mikkel. – Op til 10 m/s plejer dog at være OK, så længe der er fralandsvind. Tilsvarende skal der heller ikke have været for hårdt vejr i dagene op til, da det kan tage lang tid for en gammel opplumret sø at lægge sig. Pighvarren jager i høj grad ved hjælp af synet, så det at vandet er rimelig klart, er derfor afgjort en fordel. Det skal dog heller ikke være så stille, at der ikke er ordentlig bevægelse i vandet, for så kan fiskene godt blive lidt sky.
En fin fisk, der huggede ophængeren, som fisker lige over lokkeblinket.
Pighvarbonanza – en fiskedag men aldrig glemmer
En af mine bedste dage med Swimming Eels – indtil videre – var i efteråret 2014, smiler han. – Vi havde gået flere timer uden et hug, så min kammerat ville op til bilen for at spise. Jeg var dog overbevist om, at der snart ville ske noget, så jeg gav den gas og blev ved med at fiske. Og det skulle vise sig at være en god idé. Pludselig spottede jeg fisk på faldende vand på den nu næsten blotlagte 2. revle på blot 5-10 centimeter vand. På kun tre kast fik jeg fisk på 49, 50 og 52 centimeter inden for fem kvadratmeter – og inden for en time havde jeg landet fem virkelig gode hvarrer – inklusiv en fantastisk fisk på 3,2 kilo og 56 centimeter. Jeg må dog tilstå, at jeg helt generelt har måtte slide mig til fisken. Hvert år har min PR blot vokset med nogle få hundrede gram, men jeg har kammerater, der relativt let er kommet til topfisk på 4-5 kilo. Jeg har mistet flere store fisk, men de er endnu ikke kommet på land. En af dem – en fisk på 5-6 kilo var mega tæt på: Jeg havde faktisk hånden på den, men havde ikke set, at der samtidig kom en stor bølge – og så… Da jeg stikker hånden ned efter den ser jeg, at agnen falder ud af munden på den, og i det samme ruller den stor bølge, ind over fisken, så den får vand under sig og svømmer udefter. Fisken er nu både fri af krogen og mit greb – og jeg løber plaskende og famlende efter fisken ude over brændingen, mens mine kammerater på land får sig et kosteligt grin over mig. Jeg kan roligt afsløre, at sådan en sekskilos fisk, tager man ikke bare lige op. Den suger sig nærmest til bunden, så man skal have flere hænder til hjælp for at få den fri. Jeg har stadig mareridt over den dag, jeg mistede storhvarren… Men jeg skal nok få min storfisk, griner Mikkel, som du altid kan få en snak med hos Effektlageret.
Du kan se Effektlagerets udvalg af grej til pighvar her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014.
Mikkel med en fin fisk, der huggede på Swimming Eel, da Fisk & Fri var et smut forbi Vestkysten for at møde ham.
Belønningen for en god strandtur med flere kilometers effektiv afsøgning i benene – en ordentlig håndfuld velsmagende pighvarrer.
apr 7, 2021 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Weekendens fisketeam – fra venstre Rune Hageltorn, Stefan Skovbo, Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter.
Den jyske vestkyst byder på et fantastisk spændende fiskeri efter pighvar. Følg med Rasmus Ditlefsen og Henrik Qvirin Reiter og se hvor let det kan være – selv for folk, der aldrig har prøvet det før.
AF RASMUS DITLEFSEN
MIN FISKEMAKKER Henrik Qvirin Reiter og jeg var så heldige at blive inviteret til Vestjylland en weekend i maj af et andet fiskemakkerpar, nemlig Rune Hageltorn og Stefan Skovbo, hvor weekenden skulle forgå med pighvar fiskeri. Den eneste erfaring jeg havde med arten før denne tur, var under aborrefiskeri i Sakskøbing Fjord,hvor jeg tilfældigvis fangede en pighvar på en Mepps spinner str. 3 i kobber. Og – et par måneder forinden havde Henrik fanget en på 64 cm på en tobis gennemløber fra kysten på Sydlolland. Så hverken Henrik eller jeg havde rigtigt prøvet fiskeriet før, og vores forventninger var derfor ikke høje, da vi hverken kendte til fiskeriet, grejet eller teknikken.
Pighvar med hornfisk som agn…
Det eneste vi skulle bidrage med, var hornfisk, som skulle bruges som agn. Da Henrik var ret hængt op, og jeg alligevel havde nogle feriedage op til weekenden, påtog jeg den nemme opgave at fange hornfisk. Dette var dog lige pludselig nemmere sagt end gjort, for jeg fangede masser af havørreder, men ingen hornfisk ville blive siddende…
Den sidste dag, jeg havde til rådighed, sadlede jeg om og brugte silketråd, men lige meget hjalp det, da samtlige horn røg af. To mindre havørreder havde forgæves forsøgt at hugge på hele vejen ind, og i det berømte sidste kast tog en fin to-kilos havørred gennemløberen med silkesnor og sprang helt fri, hvor agn og fisk røg i hver sin retning.
Det ærgrede mig nu lidt, da jeg selvfølgelig gerne ville have haft den fisk. Der blev grint og hånet fra alle retninger, og med rette, specielt da jeg måtte op med pungen og betale 206 kr for 1 kg hornfisk hos den vestjyske fiskehandler… små tre kilo. Derefter tog vi hjem til Runes familie, som havde et shelter, vi kunne benytte med frit fiskeri efter regnbueørreder i den lille sø foran lejren.
Vestkysten bød på pighvar i alle størrelser, her ses Stefan Skovbo med dagens mindste. Det siger lidt om deres appetit, og at de IKKE går af vejen for stort bytte.
Kolde øl og fiskehistorier går ikke tidligt i seng
Det gav nogle gode grin samt nogle fine fisk, der blev fanget og genudsat. Fredag skulle vi tidligt op, om end at det blev senere end beregnet, da lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke går tidligt i seng. Vel ankommet på vestkysten med den forgående aftens læring frisk i erindringen gik vi i gang. Der er ingen tvivl om, at det drivfiskeri efter laks og havørred med orm eller rejer, som far lærte mig fra barnsben i Gudenåen – kom mig til gavn, da det på nogle punkter minder lidt om hinanden. Det varede heller ikke længe før jeg fik min første pighvar, og blev overrasket over fighten, da den tog en hel del mere fat end forventet – og de kan sagtens suge sig fast på bunden.
Man skal være vaks med modhugget, og selv lidt større fisk kan hugge ret forsigtigt. I starten var jeg taklet bare ramte en lille sten eller om det var et forsigtig hug man mærkede, når taklet malede rundt i brændingen.
Man fisker på langs med kysten og kaster sit takel op på stranden, hvorefter man lader den næste bølge tage det med ud. Sørg endelig for at have pegefingeren på linen, så selv de mindste nyk registreres. Flere gange så vi pighvarrer som lå helt blottet på stranden, når bølgen trak sig tilbage – for derefter at være væk med næste bølge.
Et par andre pighvarfiskere løb også hen og tog dem op, men personligt ville jeg hellere fange dem på stang. Flere gange i løbet af weekenden mærkede jeg også pighvar sprælle under støvlen, men løftede foden og lod dem slippe med forskrækkelsen, som også var gensidig…
Solnedgangen på vestkysten er noget af det smukkeste at afslutte en fiskedag med. Her er det Stefan og Rune som fisker side om side, men i hver sin retning af et revle gennembrud. Læg mærke til hvor lavt vandet er. Det var i dette ankeldybe vand at pighvarerne befandt sig
Pighvarrernes hugperioder kommer og går
Der var ingen tvivl om, at der i løbet af dagen var hugperioder, hvor alle havde kontakt og fangede fisk, hvorefter der kom perioder, hvor det føltes som en ørkenvandring. Fiskene var der, da vi som nævnt af og til mærkede dem under støvlerne eller så dem skyde væk, når man tog et nyt skridt, men i nogle perioder ville de bare ikke hugge.
Lidt ligesom kystfiskeriet efter havørred, gælder det om at få afsøgt noget vand, og jeg vil skyde på, at vi fiskede cirka tre kilometer kyst af. Vi fiskede ind i mørkningen da det, ligesom fiskeri efter andre arter, kan give pote, og den sidste pighvar den dag, stod Stefan for. Vi havde i løbet af dagen fanget 33 pighvarrer i forskellige størrelser op til små to kilo samt mistet en del, hvilket vi alle syntes var godkendt eftersom de 3 af os var helt grønne i dette fiskeri.
Nye fiskepladser til pighvarrerne
Vi tog hjem til vores shelter for at sove tidligt, da en ny dag med samme fiskeri var planen, men som sagt går lejrbål, kolde øl og fiskehistorier ikke tidligt i seng, og derfor gjorde vi heller ikke… Lørdag skulle blive lidt af en udfordring, da der var en lokal fiskekonkurrence med 100 deltagere, og folk stod som perler på en snor på de forskellige stræk, vi havde planlagt at fiske på. Dagen gik derfor med at finde helt nye stræk, men uden dækning på mobilen eller GPS blev meget spildtid brugt på de vestjyske veje, og det blev ikke til så meget fisketid som planlagt, hvilket var lidt af en fiskerlussing efter gårsdagens fantastiske fiskeri.
Vi fandt fisk, men det blev kun til hug og nogle missede modhug, men sådan er fiskeri jo. Vi endte med at bruge aftenen med at fiske efter bækørred, som er den diamentrale modsætning til pighvar, hvor der listes og sniges, men det må i høre om en anden gang…
Der skal bruges store kroge for at de små pighvarer ikke sluger taklet helt. Dermed kan de nemmere genudsættes.
Det rette grej til pighvarfiskeri
Grejet er relativt simpelt. Vi brugte 9-10 fods stænger op til 40 grams kastevægt med et solidt str. 3000-4000 hjul med 14 mm fletline. Det salte Vesterhav er nådesløst mod ens grej i forhold til min hjemlige brakke Østersø, så husk at skylle grejet bagefter. Taklet er det velkendte med en attraktor som fx blink eller pirk på 20-30 gram i en pang, der er påmonteret på ens fletline. I den anden ende er der bundet cirka 50 cm 0,40 mm fluorcabon med en str. 2-4 trekrog, hvor du agner hornfiskestrimlen/tobisen på 10-20 cm i hovedet. Pighvarren sluger nemlig ligesom andre rovfisk, normalt byttet med hovedet først. På denne måde undgår du at fejlkroge fiskene, i modsætning til de setups, hvor man bruger 40-80 grams pirke, der virker som et anker, som slæbes hen over bunden med to frie kroge på trekrogen.
Masser af fiskepladser til pighvar
Vestkysten er 560 kilometer lang og pighvaren (Scophthalmus maximus) findes hele vejen fra syd til nord. Nogle områder holder dog helt sikkert flere end andre på grund af mængen af føde. Det kan dog undre mig en smule, at folk generelt fisker på de samme kendte pladser, som tilsammen udgøres af cirka 20 kilometer kyst ud af de over femhundrede kilometer. Der hersker ingen tvivl om, at der mange uberørte områder, hvor der kunne dyrkes et ligeså ihærdigt og givende fiskeri, som der gøres på de i forvejen kendte stræk. Steder hvor man mere eller mindre ville kunne gå for sig selv.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019 (det sidste trykte nummer af Fisk & Fri)
Stefan og Henrik afsøger strandskyllet side om side. Pighvarfiskeri er et hyggeligt og roligt fiskeri.
Efter overnatning i shelter, stod den på morgenkaffe, som Rune selvfølgelig stod for.
Husk en snor at til at hænge dagens fangst i.
mar 6, 2021 | Artikler, FLADFISK, Guide til fiskepladser, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri
Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.
TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN
FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne.
På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være.
De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.
Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget
Hvad hugger fladfiskene på?
De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen.
Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne
Molefiskeri i Korsør Havn
Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen.
Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.
Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud.
Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier.
Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn
Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.
På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.
På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.
Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.
Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn
Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet.
På havnefiskeri i Grenå
Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.
Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.
Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.
Rødby Havn er super til fladfisk
Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.
Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje
Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45.
Hundested Havn – småt men godt
Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger.
Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.
Fang flade i Gilleleje Havn
Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde.
På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen
Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.
Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.
På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning.
Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.
På fladfiskejagt i Københavns Havn
Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop.
Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden.
aug 26, 2015 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Surfcasting kan bedrives året rundt – og en smule kulde er ingen hindring, fortæller Bo Troelsen, der her giver dig en god håndfuld tips til vinterens surffiskeri, der kan være særdeles givtigt, hvis man griber det rigtigt an.
Af Bo Troelsen
(mere…)
aug 25, 2015 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Fiskeriet efter fladfisk er en ægte folkelig klassiker, som kan dyrkes af alle, ligegyldigt hvilket niveau man er på som lystfisker. Steder som Helsingør Havn, Korsør, Røsnæs, og Glatved Strand er kendt som hotspots for de flade, og ofte står man skulder ved skulder med andre fiskere. Men man kan sagtens opdyrke sit helt eget private hotspot, man skal bare vide, hvad man skal kigge efter.
Af Rune Fich Weischer
(mere…)
jul 30, 2015 | Artikler, FLADFISK, Fluefiskeri, Kystfiskeri
Imitationer af rejer, mysis, tanglopper og andet små kravl, er vel hvad der kan betegnes som kystfluefiskerens »bread&butter« i jagten på kystens havørreder. Men langs kongerigets vestligste kyster er fluerne, bølgerne, vinden og ikke mindst vores bytte, af en helt anden dimension…
Af Marc Skovby
(mere…)
jun 19, 2015 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Vandkikkert, sightfishing og pighvar – lyder det mærkeligt? Det er hamrende effektivt, og har betydet flere fangster og større fisk for svenske havfiskere. Fisk & Fri’s Anders Nicander fortæller alt om den revolutionerende nye teknik!
Af Anders Nicander
(mere…)
