To ”Frederiksdalere” H.O. Gjerløff og S. Kr. Nielsen (Skolemesteren) vejer Gjerløff´s 10,50 kg i maj 1936. Betegnelsen ”Frederiksdalere” var de medlemmer, der enten havde båd liggende eller holdt til på stationen.

I 120 år har Lystfiskeriforeningen haft station ved Frederiksdal i sydenden af Furesøen ved København – og i 75 år har den hæderkronede gamle forening haft et fiskehus på den idylliske grund lige ned til Mølleåen.

 

AF PER EKSTRØM, LYSTFISKERARKÆOLOG

 

D 13. APRIL var det 120 år siden, at stationen blev indviet. Det var for øvrigt 2. påskedag. En god dag til indvielse af en station med et stort havneanlæg. LF havde siden midten af 1890érne haft både liggende ved kanalens østre side, og der var et udbredt ønske om bedre forhold. Bådene lå ikke særligt sikkert og blev ofte benyttet af uvedkommende. Værre var det med foreningens materiel, som blev opbevaret hos staldmesteren og møller Appel, hvor det blev brugt af alle og enhver, som lige stod og manglede. Ved et bestyrelsesmøde d. 8. november 1901 havde sagfører Henning Hansen derfor forslået, LF skulle leje et stykke jord på kanalens vestre side og indrette en bådehavn der.

 

Jans Lystfiskershop

 

Der blev nedsat et udvalg bestående af Otto Wolff, Sophus Thiele og Henning Hansen. Imidlertid skulle der forhandles med grev Schulin og den daværende forpagter af jordstykket. Forhandlingerne trak ud, og først ved generalforsamlingen d. 13. februar 1903 kunne udvalget fremlægge planen for det nye anlæg. Planen blev vedtaget, og allerede d. 22. februar blev havnen udstukket i en rørmose med mandshøjt siv. Som en del af en gammel mølledam, var grunden noget fugtig. Der måtte udlægges planker og man måtte balancere og hoppe fra tue til tue for at få afmærket havnens hjørner.

Arbejdet blev påbegyndt d. 9. marts, og knap 5 uger senere var den tidligere rørmose omdannet til et havneanlæg med fortøjningsplads til foreløbig 12 både. Det omkringliggende terræn var omdannet til frodige græsplæner med gange, anlægget indhegnet med stakit, der var opstillet borde og bænke og selvfølgelig også en stangkasse. Der var skabt 2 indsejlinger med navnene ”Rønneløbet” og ”Pileløbet”, som stadig eksisterer, men hvilket indløb der har hvilket navn, vides ikke.

 

 

1.Bådoptagning anno december 1899, da stationen endnu lå på østre bred af kanalen. Her var intet ophalertræk, men kun anvendelse af naturlige hestekræfter. Intet co2 udslip andet bortset fra det ”Lotte” slap ud under hestehalen. Manden lige bag ”Lotte´s udstødning” ligner bestyrelsesmedlem Sophus Thiele.

Bådoptagning anno december 1899, da stationen endnu lå på østre bred af kanalen. Her var intet ophalertræk, men kun anvendelse af naturlige hestekræfter. Intet co2 udslip andet bortset fra det ”Lotte” slap ud under hestehalen. Manden lige bag ”Lotte´s udstødning” ligner bestyrelsesmedlem Sophus Thiele.

 

Den nye lystfiskerhavn ved Frederiksdal indvies

Indvielsen blev fejret af en større kreds af LF-medlemmer, der iført tidens traditionelle hovedbeklædning, bowleren eller den høje hat, skålede i champagne, mens Dannebrog på den nye slanke flagstang steg til tops. Det var tiden for det nationale, så flaget var det største nationale symbol. Den årlige grundleje var på 50 kroner.

De første 30 år var der ikke store ændringer i omgivelserne, men i 1933 fik stationen en ny nabo, da den røde stråtækte bygning blev opført som nabo til LF`s station. Bygningen opførtes til Ferskvandsbiologisk Laboratorium, som i en længere årrække havde haft en lille havn på grunden til deres både. Baggrunden var, at siden 1897 havde Ferskvandsbiologisk station ført en lidt trang tilværelse i et gammelt dækshus fra inspektionsskibet Ingolf. Biologen Wesenberg-Lund, der havde været med på ”Ingolfekspeditionen” i 1895-96 i det nordlige Atlanterhav, mente, at dækhuset kunne anvendes som et lille ferskvandsbiologisk laboratorium. Orlogsværftet påtog sig at opføre huset på grunden, som lensgreve Schulin stillede til rådighed i bunden af Virum Bugten. Carlsberg Fondet bevilgede den nødvendige økonomiske støtte til projektet. Det blev starten på det første ferskvandsbiologiske laboratorium i Danmark. Wesenberg-Lund havde sine aktiviteter i perioden frem til 1911, hvor han overlod dem til magister Otterstrøm, men han fortsatte sit arbejde om Furesøen. Hans bog, Furesøstudier, der udkom i 1917, er et værk som mange lystfiskere gennem tiden har haft fingrene i. Primært fordi værket indeholdt søkort over flere søer i Mølleåsystemet, og nok ikke fordi de ville læse om vandplanter og ferskvandssnegle. Finder man bogen i dag mangler kortene ofte, da de fulgte med som løsblade.

 

2.Rørmosen besigtiges 9. marts 1903, dagen inden gravearbejdet går i gang. Det var noget af et morads, der skulle omdannes.

Rørmosen besigtiges 9. marts 1903, dagen inden gravearbejdet går i gang. Det var noget af et morads, der skulle omdannes.

 

LF-station rammer om mange gode oplevelser

Stationen blev gennem årene et dejligt fast tilholdssted for rigtig mange medlemmer, og mange store fisk havde været præsenteret på broen af stolte fiskere. I 1933 krævede videnskaben og udviklingen dog bedre faciliteter end et gammelt dækshus på cirka 20 kvadratmeter. Ved et tilfælde kom man til at slå 2 fluer med et smæk. Lyngby-Taarbæk kommune ville nemlig leje et areal ved bredden af Furesøen, hvor der skulle være en kommunal badestrand. I henhold til fredningsbestemmelserne måtte der ikke opføres nye bygninger, hvorfor dækshuset blev omdannet til garderobe- og ishus for de badende i sommerperioden. Lensgreve Schulin stod bag opførelsen af laboratoriebygningen mod at få det gamle dækshus. Borgerne fik en badestrand og biologerne et nyt laboratorium.

Laboratoriet blev opført i tidens helt nye byggestil – funktionalisme og kubisme. Stilen med de lige rette linjer, der i USA går under navnet Art Deco. Normalt er bygninger i funktionalisme fra 1930´erne opført i beton, men Grev Schulin´s arkitekt Hans Georg Skovgaard benyttede facader af træ og tagdækning af strå til bygningen. Det var han nødt til, da huset blev placeret på bredden af en tidligere mølledam. Hans Georg Skovgaard er kendt for sine mange byggerier i København og Nordsjælland, ligesom han står bag altertavlerne i flere kirker. Det kunstneriske islæt havde han ikke fra fremmede. Hans far var kunstmaleren Niels Kristian Skovgaard og onklen var Joakim Skovgaard, der er berømt for sine freskomalerier med bibelske motiver i Viborg Domkirke.

 

3.13. april 1903 indvies den nye Frederiksdal station. Bemærk standerne med rebene. De er stadig monteret på broen. Blot er hamperebet udskiftet med nylonreb.

13. april 1903 indvies den nye Frederiksdal station. Bemærk standerne med rebene. De er stadig monteret på broen. Blot er hamperebet udskiftet med nylonreb.

 

4.Rigtigt aprilvejr. Der faldt sne midt i indvielsen, men drikkevarerne var behørigt overdækket, så der ikke kom vand i champagnen. Det var dagen var hattene blev luftet. Enten den moderne bowler eller den traditionelle høje hat.

Rigtigt aprilvejr. Der faldt sne midt i indvielsen, men drikkevarerne var behørigt overdækket, så der ikke kom vand i champagnen. Det var dagen var hattene blev luftet. Enten den moderne bowler eller den traditionelle høje hat.

 

LF-stationen ved Frederiksdal udvides

Byggestilen faldt ikke lige i smag med alle. LF´s mangeårige sekretær Otto Wolff mente ikke, at bygningen ligefrem pyntede. Måske fordi Otto Wolff på det tidspunkt var en ældre herre på 75 år, og den nymodens byggestil måske lige var en tand for afvigende efter hans opfattelse.

Naboskabet forløb rigtig godt. Lederen magister Otterstrøm og hans assistent Knud Larsen var ofte LF behjælpelig. Blandt andet med udsætninger. Forskningen kan imidlertid ikke sættes i stå, og små enheder var ikke løsningen. Viden skulle samles. Ved årsskiftet 1947/48 kunne LF´s bestyrelse meddele medlemmerne, at man havde overtaget lejemålet, da Biologisk Stations Afdeling for Ferskvandsfiskeri var flyttet til Charlottenlund Slot, og LF fra 1. januar 1948 havde overtaget lejemålet på både tilhørende areal, havn og bygning. Udvidelsen var en stor gevinst. Nye bådpladser til medlemmerne, bedre overnatningsmuligheder, flere oplægningspladser og ikke mindst en stor lagerplads i kælderen til foreningens materiel. Det man havde manglet i Frederiksdal, gik i opfyldelse.

I 1969 blev der yderligere opsat et redskabsskur lige indenfor til højre. Det kom fra den daværende Lyngby Station, som var under ombygning. Redskabsskuret blev sidste år udskiftet med et helt nyt til glæde for mange medlemmer.

 

5.Ældre matrikelkort hvor man indenfor den sorte cirkel kan se, den gamle mølledam, som var der før vandmøllen blev erstattet af en sluse.

Ældre matrikelkort hvor man indenfor den sorte cirkel kan se, den gamle mølledam, som var der før vandmøllen blev erstattet af en sluse.

 

6.Hans Georg Skovsgaards laboratoriebygning fra 1933. Opført i tidens stil – funktionalismen. Normalt anvendte man beton, men af hensyn til beliggenheden anvendte Skovgaard lette materialer som træ og strå.

Hans Georg Skovsgaards laboratoriebygning fra 1933. Opført i tidens stil – funktionalismen. Normalt anvendte man beton, men af hensyn til beliggenheden anvendte Skovgaard lette materialer som træ og strå.

 

Siden LF overtog bygningen, har foreningen haft megen glæde af huset. Væggene er gennem tiden blevet udsmykket med billeder og effekter relateret til Furesøen og lystfiskeri. På den nordvendte væg troner flere hoveder af Furesøens tidligere kæmpe gedder ned fra væggen. Med stirrende onde blikke kigger de ned på personerne i lokalet. Lystfiskeriforeningen havde for nogle år siden fornøjelsen af at fremvise huset til en engelsk gæst, lystfiskeren og forfatteren Len Markham, der senere omtalte huset i en artikel som ”a marvellous facility complete with bunk beds and a kitchen, the trophy heads of some huge pike peering down from the wall to make even old Walton shiver over his cornflakes”. Bedre kan det næppe beskrives. Udtalt af en person fra et land, hvor lystfiskeri i århundreder før LF´s stiftelse havde været anset som en kunstart.

I 2021 begyndte en længe planlagt renovering af huset. Fundamentet er allerede renoveret, og primo 2023 er udskiftningen af facaden gået i gang. Når samtlige arbejder er gennemført, skulle Lystfiskeriforeningen derfor gerne have en bygning, der ligner huset som den så ud for 90 år siden. Om den pynter er der ingen tvivl om. Selv Otto Wolff, LF´s utrættelige sekretær gennem 38 år, ville helt sikkert ændre mening og holdning, hvis han kunne se, hvilken glæde medlemmer har og har haft af huset og stationen gennem de seneste 75 år. Han sidder derfor nok i sin fiskehimmel og nikker.

Læs mere om Lystfiskeriforeningen her.

 

Friluftsland

 

 

7.Der er nok noget om, at havde gamle Izaak Walton, siddet og spist sine cornflakes i Frederiksdal, ville han nok gyse en ekstra gang, hvis han løftede blikket.

Der er nok noget om, at havde gamle Izaak Walton, siddet og spist sine cornflakes i Frederiksdal, ville han nok gyse en ekstra gang, hvis han løftede blikket.

 

8.Sagfører Henning Hansen var inspektør ved stationen i Frederiksdal og foreslog etableringen af havneanlægget. Han stod også bag udbygningen af Virum Villaby og byggede Villa ”Flyv Fugl” til sig selv. Stadig et af Furesøen markante smukke pejlepunkter. Her i Rudolf Rasmussens streg på et af bankekortet ”Flyv Fugl”.

Sagfører Henning Hansen var inspektør ved stationen i Frederiksdal og foreslog etableringen af havneanlægget. Han stod også bag udbygningen af Virum Villaby og byggede Villa ”Flyv Fugl” til sig selv. Stadig et af Furesøen markante smukke pejlepunkter. Her i Rudolf Rasmussens streg på et af bankekortet ”Flyv Fugl”.

 

LF-Stationen ved Frederiksdal

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This