LERKENFELDT Å – HIMMERLANDS PERLE

Lerkenfeldt Å giver fisk i monsterklassen hvert år. Og Brian Cortsen tager gerne sin andel.

Smuk natur, krystalklart vand og intet fisketryk … Nej, vi er ikke taget til Lapland. Lerkenfeldt Å er en sand perle – intet mindre. Følg med Tobias Schultz på åfiskeri i det nordjyske.

 

AF TOBIAS SCHULTZ

 

NØJ … han er irriterende ham Bri­an Cortsen. Eller … faktisk er han en vildt flink fyr. Men at gå sammen med ham langs Lerkenfeldt Å, giver lidt den samme fornemmelse, som medspillerne må ha’, når de træ­ner med Christiano Ronaldo.

Hvad jeg mener med det? Tjaeh, hvis du 9 ud af 10 gange med en or­dentlig basse af en 10-fods kystkæp kan lægge en syvgrams spinner ind mellem ballerne på en ballerina fra 12 meters afstand, så aner du ikke, hvad jeg snakker om. Er du lige knap så træfsikker, har du måske en fornemmelse af, hvordan det er at gå ved Lerkenfeldt å sammen med Brian Cortsen.¨’

 

Friluftsland

 

Tilfældigt er det ikke, at netop han – år efter år – fanger mange store fisk i Lerkenfeldt å. Sidste år fangede han således tre ud af de fire største fisk i åen med et per­sonligt årsbedste på 82 cm og 7,1 kilo. Rekorden for året overlod han respektfuldt til sin formand i Aalborg sportsfiskerforening med en drømmefisk på 86 cm og 8,7 kilo. Lerkenfeldt Å giver fisk i otte-kilosklassen hvert år. Til gengæld er der slet ikke samme fisketryk som i fx Karup Å.

Ørreden skyder frem fra sit hul i brinken lige under mine fødder. Blikket er stift rettet mod den gule Vibrax. Den åbner gabet, hugger lynhurtigt og rammer … spinnerbladet. Gennem det kla­re vand, kan man tydeligt aflæse fiskens overraskelse, da den op­dager, at dét den har i munden, ikke er et insekt, men et stykke metal. Den tøver en brøkdel af et sekund, spytter ud, vender og forsvinder nedstrøms med et par kraftige slag med halen. De syv næste ord, der kommer ud af min mund, gør sig ikke på skrift i et pænt blad.

Jeg kaster i den retning, fisken for­svandt og spinner ind med tilba­geholdt åndedræt. Intet sker. Igen bander jeg og fortsætter lidt ned ad åen. Cirka fem minutter senere, forsøger jeg mig med et kast ned mod stedet, hvor ørreden hugge­de før. Tre meter henover hullet og rolig indspinning nedstrøms. Lesathens klinge bøjes pludselig nedad i et kraftigt ryk. Modhugget sidder, som det skal. FISH ON!

 

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

En herlige havørredfight i Lerkenfeldt Å

Fisken bryder overfladen i et hid­sigt spring og afslører, at den er lidt mindre, end jeg først troede. Knap en halv meter. Til gengæld er den smukt kobberfarvet og dej­lig tyk. Og den er sur! Jeg giver mig god tid til at nyde fighten, for jeg har allerede be­sluttet, at den skal på panden. Dels er det min første Lerken­feldt-ørred, hvis man lige ser bort fra et par undermålere. Dels ser den væsentligt mere appetitlig ud end det lejrmad, jeg har taget med til Trangiaen.

For sådan en skide ‘tjøwenhaw­ner’ som mig selv, er åen i sig selv faktisk ikke så lidt af en oplevelse. Den er blot tre-fire meter bred de fleste steder. Van­det er krystalklart og afslører hver eneste plante, fordybning og potentielle gemmesteder på bunden. Og hvad mere er; som Brian og jeg går der på bredden, er det nærmest jomfrueligt. Her i starten af juni, er der ingen ned­trampet sti langs bredden. Altså kæmper vi os frem gennem siv og ukrudt, mens den ene af os kæmper med at få kastene til at ligge bare nogenlunde præcist mellem de mange tætte udvoks­ninger på den modsatte bred.

 Og når jeg siger; den ene af os, så mener jeg naturligvis …- Underhåndskast … og kom så helt ind i hullerne på modsatte bred, instruerer Brian og demon­strerer, hvordan det skal gøres, ved at smide sin Mepps 4 ind mellem to trærødder otte meter oppe af åen, som var det det simpleste i verden. – Og så hurtig indspinning, så du ikke hænger fast i grøden. – Ja, ok … Det gør jeg. I sandhedens tjeneste skal jeg lige have linen fri af et siv, finde balancen på to græstuer med meterdybt vand imellem, have renset krogen for grøde og tørret sveden af panden.

 

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

Plads efter plads affiskes i åen

Brian Cortsen ser ikke ud til at have problemer. Selvom han fyl­der i landskabet som et gennem­snitligt parcelhus, smyger han sig mellem de forræderiske huller og de høje siv som en kat. Han gør sit bedste for at skjule utålmodig­heden med sin klodsede gæst og udpeger standplads på standplads

– Jeg kender næsten åen bedre, end jeg kender min kone, griner han hjerteligt og afslører, at den selvfølgelighed, hvormed han tackler åens udfordringer, ikke er kommet af sig selv.

Nærværende skribent er sådan set ikke overrasket. Boede jeg i nærheden, ville konen sgu heller ikke få set meget til mig, for det hele stinker i den grad af havørred, og Brians beskrivelse af, hvordan man nogle gange kan se, når fisken accelererer ud ad sit gemmested i grøden og mod spinneren, får kuldegysningerne til at risle behageligt ned ad min svedige ryg.

Havørred – ikke helt så let som det plejer

Der er faktisk kun ét lille pro­blem. Der er ikke helt så mange fisk, som der plejer. – Det har virkelig været sløjt med opgangen i år. På denne tid plejer der at være god gang i fiskeriet, men i år kommer de godt nok sent, siger Brian Cortsen. Og skal man tro antallet af klagesange fra de jyske åer først på sæsonen, har han sikkert ret.

Vi napper et hvil og en kop kaf­fe i det høje græs på å-bredden. Jeg udtrykker min begejstring for det klare vand, den gode strøm og de smukke omgivelser. Brian nikker samtykkende, men han er ikke i stand til at finde den helt store begejstring frem. Han hav­de klart forventet, at vi her – to timer inde i fiskeriet – havde landet mere end en enkelt havørred, men man kan nu engang ikke bestille tid hos fiskene.

– Her er ret dejligt, underdriver han. Og det er jo skønt, at man kan have det for sig selv, tilføjer han.

 

Fiskene skal holdes hårdt, for pladsen er trang og forhindringerne mange.

                                                 Fiskene skal holdes hårdt i små åer som Lerkenfeldt Å, for pladsen er trang og forhindringerne mange. Her er det Jens Bursell der fighter en fin fisk.

Lerkenfeldt Å – lige i smørhullet

– Det er godt for os, at Lerken­feldt ligger, som den gør lige mellem Karup – og Simested Å. Langt de fleste tager til en af de to å’er. – Især Karup Å kan nog­le gange være så overrendt, at det næsten ikke er til at være der, siger Brian, der selv foretrækker Lerkenfeldt og et par andre rela­tivt ukendte å’er på egnen. – Det er da ik’ for det… Selvføl­gelig er der gode fisk i Karup. Det kan man jo se på fangstrappor­terne. Men der er godt nok også mange liner i vandet. Og hvis man ikke lige er fluefisker, må man jo næsten ikke være der, gri­ner Brian Cortsen. –  Så vil jeg hellere gå her i ro og fred.

Lerkenfeldt Å slynger sig gen­nem det smukke Vest-himmer­land fra udspringet i Mejlby og 38 km vestover til udløbet i Louns Bredning i Limfjorden. Himmerland hører til blandt de tyndest befolkede områder i Danmark og den omkringlig­gende natur bærer præg af det. Området, vi går på i dag, hedder Holmen. Og i fordums tid, da åen var en flod, var jorden vi går på, en ø. Deraf navnet. Jorden ned til åen er primært landbrugsjord, hvoraf langt det meste er udlagt til græsning. Det er ikke den let­teste å at fiske, men bestemt hel­ler ikke den sværeste.

 

Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

                                             Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

Lavt fisketryk i Lerkenfeldt Å

Det største problem er egentlig, at eftersom fisketrykket er stort set ikke eksisterende, bliver der heller ikke slået siv langs bred­den. Altså skal man selv trampe den – og vel at mærke med no­gen forsigtighed – for bredden er fuld af forræderiske huller.

Aalborg Sportsfiskerforening har fiskeret på syv kilometer af åen fra udløbet og op for­bi Holmen ved Vesterbølle. Er man dagskortfisker, er man dog begrænset til et stykke på ca. tre kilometer vest for Holmen. Stykket fejler dog ikke andet, end at brinkerne sine steder er temmelig stejle. Det er dog mu­ligt at finde gode landingsplad­ser. Dagskort koster overkom­melige 75 kroner og kan købes i Brugsen i Gedved. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsnin­ger eller regler om modhageløse kroge.

Vi fortsætter op ad åen med Brian forrest og når et stykke, der er lettere at gå på. Brian brummer tilfreds, da han ser en god ørred bryde overfladen lidt længere fremme og sender spinneren ef­ter den. Den vil dog ingenting. Kastene er efterhånden begyndt at køre for mig, men helt pro­blemløst går det ikke. Dér er et interessant hul i brinken. Jeg ka­ster og rammer lige ind i sivene. Får spinneren fri og prøver igen. Samme resultat. Irriteret får jeg spinneren fri igen og sender et langt overhåndskast ned ad åen. Egentlig bare for at få luft.

 

Fisk & Fri’s udsendte fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

                   Fisk & Fri’s udsendte – Tobias Schultz – fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

Så er der havørred hug

Hug! I samme øjeblik spinneren lander lige midt i åen, er der bid. Denne gang er det en lidt mindre fisk på 45 centimeter, men du mil­de, hvor kan de slås i Lerkenfeldt. Tre store spring laver den lille hidsigprop, før den søger mod bunden. Den er dog ikke større, end at den er til at holde styr på. Jeg fighter den hårdt og hurtigt og får den landet sikkert. Ud med dig igen lille ven.

Brian griner hjerteligt og ønsker tillykke. – Nå … så fik du hul på det. – Jo, men kun fordi jeg gjor­de det modsatte af, hvad guiden sagde, replicerer jeg. Der er ikke flere fisk, der gider at lege med os i dag og tiden rinder ud for os, så vi deler to pilsnere og en sludder, inden vi tager afsked.

Brian skal på arbejde, mens jeg bliver ved åen et døgns tid mere i lejr på Holmen. Den følgende dag får jeg yderligere et par fisk lige under den halve meter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem bo­nanza-fiskeri, men den dårlige opgang taget i betragtning, skal jeg vist ikke klage. Men mest af alt, bliver jeg mere og mere glad for det spritklare vand, den smuk­ke natur og ikke mindst roen ved Lerkenfeldt å.

Jeg ringer til Brian, da jeg er klar til at sætte kursen mod Sjælland og takker for lån af fiskevand og god guidning. – Du er altid vel­kommen herovre en anden gang, siger Brian Cortsen. Jotak … Regn med det!

 

Owner Taff Wire

KYSTGUIDE: HAVØRREDPLADSER PÅ ALS

Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!

Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.

AF STEEN ULNITS

DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.

Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.

 

Friluftsland

 

Havørredfiskeri på Als

Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.

Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.

 

Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

  Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

Havørred på Nordals

Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.

 

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Vinterørreder på Als

Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.

På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.

Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.

Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.

 

Sølvtøj - endda ind imellem med havlus på halen - er en af Als’ attraktioner.

Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.

Efter havørred på vestkysten af Als

Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.

Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.

Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.

Masser af havørred i Augustenborg Fjord

Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).

Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.

Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.

Efter kystørred på Sydals

Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.

Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.

Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.

Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.

Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.

Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als

Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.

Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.

Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Hvidovre Sport

JEZERO SUMBAR: KROATISKE MONSTERKARPER

Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar.

Hvis du drømmer om grove storkarper, så er der rigtig gode muligheder får at realisere dine drømme i Kroatien. Som en teaser til dette års vilde karpeeventyr til den kroatiske sø Jezero Sûmbari, hvor du også selv kan komme med – får du her historien om sidste års vilde tur.

 

AF MORTEN BAK

 

I slutningen af august 2021 drog jeg sammen med en kammerat afsted på karpeeventyr. Målet var en uges fiskeri i det sagnsomspundne kroatiske karpevand, Jezero Sûmbar. Vi havde været så heldige at klemme os ind på en eksklusiv booking, hvilket betød at vi måtte bruge båd og baitbåd – noget som man ellers ikke har lov til.

Den 1500 kilometers køretur derned var i sig selv lang, men tiden gik dog trods alt hurtigt, når man lod tankerne om storkarper fylde, i stedet for irritationen over de nærmest forventelige køer på de tyske motorveje. Og det blev kun værre af, at vores køretur faldt sammen med afslutningen på den tyske industriferie.

 

Harald Nyborg

 

Nattestemning ved den magiske Jezero Sumbar. På modsatte side ses pandelampens skær fra en af turdeltagernes fight med en storkarpe.

Sûmbar – storkarpernes paradis

For storkarper, ja, det må man sige Sûmbar er kendt for. Søen har mere end 1000 karper på 18 hektar. Gennemsnitsstørrelsen ligger et godt stykke over de 20 kilo, og der er masser over de 25 kilo – samt 50 fisk over 30 kilo op til 43 kilo. Så forventningerne om ømme arme og storkarper ad libitum var da også realistiske.

Selve søen ligger i en lavning, og derfor står vinden oftest stille, og søen ligger blik hen. Vandet er desuden delvist omkranset af et stort naturreservat med løvskov. Hver aften hørte vi både sjakal- og ulvehyl i det fjerne, men også tæt på. Lod du din bait stå fremme, så kunne du være sikker på at møde vildsvineflokke i din lejr, og derudover så vi havørne samt fiskeørne på daglig basis. Og teltet skulle lukkes om natten, hvis ikke du skulle have besøg af pindsvin og grønne frøer i hobetal. Vejret er i sommermånederne varmt, og da luften står stille, virker de ofte 30 graders varme endnu varmere.

 

Skælkarperne i Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.

Skælkarperne i kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.

 

Masser af storkarper fri af vandet

I diametral modsætning det det normalt ekstremt varme solskin ankom vi til søen på en grå og regnvåd dag. Men der skulle bare et enkelt kig ud over søen til at glemme det kedelige vejr, for søens overflade blev konstant brudt af storkarpernes forsøg på at springe fri af vandet. Efter en endt lodtrækning, hvor vi valgte et smallere ’swim’ med dybt vand og ’big fish form’, gik det over stok og sten med at få sat lejren op samt klargjort bait og grej – i silende regn.

Det viste sig senere, at en voldsom koldfront havde bevæget sig ind over området de foregående dage, med lufttemperaturer under 20 grader og ufatteligt tunge regnskyer, hvilket havde fået overfladetemperaturen i søen til at falde fra ca. 28 grader til omkring 21-22 grader. Da vi havde den plads  med det dybeste vand og dermed også det koldeste vand, så plejede vores swim af producere mange og store fisk. Nu viste det sig så bare, at årsagen til at fiskene opholdt sig i vores swim, ikke længere var gældende, da vandtemperaturen var faldet så markant. Det betød, at vi de næste dage kun fangede få fisk, mens stort set alle andre swims producerede mange og rigtigt store fisk.

Sultne karper vil have masser af mad

Da søen er hjemsted for voldsomt mange og store karper, så skal der også bruges en del bait. Man skal regne med mellem 80-100 kilo boilies pr. person på en uges fiskeri, og dertil skal man påregne en del fodermajs, som købes meget billigt ved søen. Omkring hver stang blev der fordret med 1,5 kilo boilies og 1,5 kilo majs, hver gang agnen blev lagt ud, og det er ikke unormalt at man har kontakt til fast fisk indenfor kort tid efter, at foderet at lagt ud.

Som ugen gik, og vandtemperaturen igen begyndte at stige, begyndte vi da også gradvist at fange flere fisk, og da ugen var omme, kunne vi gøre status. Vi havde fanget 25 karper, med den største på lige under 25 kilo og ingen under 18 kilo. Derudover havde vi fanget en græskarpe på 28,2 kilo og 12 maller op til lige over 30 kilo. Alt i alt må man betragte det som værende en godkendt uges fiskeri – bare ikke i Sûmbar, hvilket fangsterne fra samtlige af de andre swims med al tydelighed bevidnede.

 

Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.

Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.

Champagnefiskeri efter karper

Hver af de andre pladser havde fået over 60 karper på land, og alle de andre swims havde produceret karper til over 30 kilo. Til sammenligning var den mindste fisk, der blev landet ved søen den uge, en spejlkarpe på cirka 14 kilo!

I løbet af ugen, bød muligheden sig for at leje hele søen i sidste uge af oktober 2022, så jeg slog til. Vi er derfor en mindre skare dedikerede storkarpejægere som sammen tager afsted, for at indfri drømmen om monsterkarper over de 40 kilo. Da jeg har booket søen eksklusivt, bestemmer vi selv antallet af swims og størrelsen på disse, ligesom vi selv sætter rammerne for fiskeriet. Alt tegner til en drømmetur, hvor vi forsøger at holde antallet af fiskere nede, for at sikre bedst mulige forudsætninger for dem, som deltager.

Har du lyst til at prøve kræfter med en af verdens bedst besatte karpevande, sammen med en flok dedikerede danske karpefiskere, så har du faktisk muligheden nu, da der skrivende stund er 4 pladser ledige ud af de 14 i alt. Hvis du er interesseret, og vil høre nærmere kan du kontakte mig, eller melde dig ind i facebookgruppen ”Dream Lake Booking”.

 

Harald Nyborg

 

 

SOL & SOMMER: FAMILIEFERIE PÅ SYDLANGELAND

Efter en god grillpølse i sommerhuset kunne knægten lige overtales til et par timer på kysten. Mange steder på Langeland, kommer torskene helt ind under land, når mørket sænkes sig. Det er sjældent kæmpe fisk, men der er en god chance for fine spisefisk.

Hvis næste generation af lystfiskere skal præsenteres for lystfiskeriets glæder med sikker succes, så er det måske en god idé at prøve at holde lidt sommerferie herhjemme. Følg med til Langeland.

 

Af Jesper Lindquist Andersen

 

EN GOD DANSK SOMMERFERIE med tid til at nyde familien og fiskeriet – hvad mere kan man ønske sig? Til netop dette formål er Sydlangeland et oplagt valg, og på den lange ø er der muligheder nok. For et par somre siden tilbragte vores lille familie et par uger i sommerhus på den sydlige del af øen. Båden var spændt efter bilen, og der var pakket grej til enhver tænkelig situation. Der var nemlig dømt fiskeferie! Vi tog det dog helt stille og roligt, så der også var masser af tid til hygge i sommerhuset, og turene var blot på 2-4 timer, så børnene også kunne være med uden at køre træt i det. Men – det blev dog også til lidt længere ture. Undervejs fiskede vi lidt af det hele i et afslappende tempo, så både store og små kunne være med – og endte ud med at fange både torsk, slethvar, skrubbe, rødspætte, tunge, ising, fjæsing, hornfisk, makrel, sild og havørred – samt Ulk, Ålekvabbe, Lubbe og Sej, som bifangster på bundsnøren.

 

Friluftsland

 

Kystfiskeri med familien

Her er der muligheder for alle aldre og niveau´er. Vi startede ud med lidt aftenfiskeri i de sidste lyser timer – for om aftenen kommer fisk som havørred og torsk helt tæt ind under land og kan nemt nås med et mindre kystblink eller en wobler. Prøv gerne mørke farver på dine blink og woblere, da disse ses bedst op i mod den relativt lyse aften og nattehimmel. En lille aftentur er en oplagt mulighed til lige at slutte dagen godt af på efter en god gang grillmad på terrassen. I dagens sidste lys er der gode muligheder for både torsk, hornfisk og havørreder. Og hvis der fiskes et stræk med dybt vand tæt ind under kysten, øges chancerne. Er der klintekyster, så er der ofte også dybt vand. Ristinge, Guldstav og Pågø er et par gode bud sådanne pladser. Også hvis du er til en tidlig morgentur, inden resten af huset vågner, er det svært ikke at nyde den første time eller to sammen med en flot solopgang, inden der svinges forbi bageren og bringes friskbagt morgenbrød med hjem til den øvrige familie.

Dagen igennem er det oplagt at forsøge sig efter hornfisk, som på denne årstid ikke optræder i så stort et antal som i maj, men de kan ofte findes de fleste steder langs kysten. Her er der ikke noget, der slår den oplevelse det er for et barn at kigge på et bobleflåd, der forsvinder under overfladen, når en hornfisk eller en havørred tager den lille sildestrimmel, som dingler under flådet. Fiskeriet er ikke krævende, og her kan selv de helt små være med, mens den øvrige del af familien samtidig kan nyde en god strand tur, hvor man på få øjeblikke med et net kan samle råmaterialerne til dampede blåmuslinger, friskpillede rejer og krabbesuppe over bålet senere på aftenen.

 

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men
faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

Tag familien med på bådfiskeri

Har du ikke selv båden med på ferie, er der masser af muligheder for at leje en mindre båd billigt. Eksempelvis koster det ofte under 2.000 kroner for en jolle med motor i en hel uge, men det er selvfølgelig også muligt at leje både på dagsbasis. De to førende udlejningsfirmaer på Sydlangeland er Haus und Boot og Torben Hansen Ferie. Du finder både priser og bådtyper på deres hjemmesider. Der er både mulighed for at sætte båden i på den gratis rampe ved Bukkemose eller direkte fra havnen i Bagenkop og Spodsbjerg. Her findes der også fine slæbesteder og begge firmaer, har udlejningsbåde liggende klar. Har du egen båd med, er der også en mindre havn ved Ristinge, hvis det indre farvand skal have et forsøg. Er du i tvivl om, hvor du skal starte dit fiskeri ud, når du lander på Langeland, så kan en tur op til den lokale grejbutik være en god ide. Her kommer der nemlig hele tiden friske meldinger ind, og de er ikke bange for at dele ud af de gode pladser til alle.

 

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Fiskeri med dybt vand under kølen

Mellem Bagenkop OG Spodsbjerg rammer du på hele strækket hurtigt dybere vand, og der er mange muligheder for forskelligt fiskeri. Sejlrenden i Langelandsbæltet nås relativt nemt inden for kort sejllads, og her har du rigtig gode muligheder for at fange gode torsk sommeren igennem. Strømmen kan være relativ kraftig, men ofte er minde pirke fra 60-250 gram ofte rigeligt til at holde bunden. Herude ved sejlrenden, hvor dybden er 15-25 meter, er der – udover godt med torsk, også mange makreller hele sommeren. Dem finder du bedst ved at lade dig drive med strømmen og kastefiske med et blink – eller blot drive afsted med enmindre pirk. Pirken monteres på et makrelforfang, hvorved chancerne for at fange en god portion fine makreller til rygeovnen øges markant. Makrellerne er ofte sjove for hele familien, da der sker lidt hele tiden, og ofte er makrellerne i hus på en formiddags fiskeri. PÅ 4-10 METERS DYBDE finder du nok det mest sikre fiskeri, som Langeland har at byde på – nemlig fiskeriet med bundsnøre de flade, der er helt unikt. Her kan alle være med uanset niveau og grej, og det er et fiskeri, som også nemt fanger de mindste i familien – dels fordi det er et hyggeligt fiskeri, men også fordi, at der senere på dagen meget tit er friskstegte fiskefileter på menuen…

 

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred - også midt på dagen i høj sol.

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred – også midt på dagen i høj sol.

 

På Sydlangeland er der flere mindre grejbutikker, som har det mest nødvendige fiskegrej – samt ikke mindst salg af orm til de flade. Den bedste måde at finde de flade på, er ved at drive afsted enten for drivanker ved hård strøm eller helt uden, hvis strømmen er moderat. På denne måde finder man hurtigt et område, der holder fisk. Driv så over området gentagende gange, indtil fiskeriet igen ebber ud. Herefter driver man videre til et nyt spot. Ofte finder du fiskene på bestemte vanddybder, og dette kan variere fra den ene dag til den anden. Så hvis du har godt fiskeri på 8 meters dybde, kan det sjældent betale sig at prøve at rode rundt inde på 3-5 meters dybde. Her spiller vandtemperaturen og strømmen ind, om de skal findes det ene eller det andet sted. Dagen efter kan det være, at de skal findes i et helt andet område over andre vanddybder, så her gælder det om at søge rundt for at finde det gode fiskeri. Men man kommer sjældent i land uden at have fladfisk med ind.

 

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gan - gen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gangen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Fiskeri efter hornfisk

Hornfisk er altid en sjov og udfordrende fisk for børn, så prøv at trække rundt med et blink efter båden med lav fart på vand dybder mellem 2 og 5 meter. Har du en stangholder, kan stangen placeres heri, imens du sejler stille rundt. Og er der ro i båden, til at stangen kan holdes i hånden, mærkes huggene fra hornfiskene tydeligt og intenst igennem hele kroppen, hvilket sætter spor for livet i de små lystfiskerhjerter. Skal der satses på en havørred, må der ofte mere tålmodighed til. Her kan man også dyrke et fiskeri som beskrevet ovenfor med et blink trækkende efter båden, men dog gerne over 2-3 meters dybde. En anden god model til at lokke havørreden til hug, er at sejle rundt til de forskellige små pynter på kysten. Sluk motoren og driv hen forbi, mens der kastes ind over det lavere vand med et blink eller en wobler. Det hænder jo, at den danske sommer ikke altid vil, som vi gerne vil. Så – er der for meget vind, er der jo heldigvis alternativer, da Langeland jo er en ø. Du kan altid finde en god fiskeplads med en gunstig vind, hvis du fisker fra kysten, og da øen jo ikke er ret bred, kan der nemt og på kort tid køres rundt mellem de forskellige pladser. Også Put and Take søer kan du finde på den sydlige del af Langeland. Disse søer er jo et super alternativ til en kortere tur eller hvis vinden driller. I disse søer, er der ofte gode chancer for at få lidt fisk på tasken.

 

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet...og kom med på en lille gåtur med til stranden. En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet…og kom med på en lille gåtur med til stranden.
En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Overnatning for lystfiskere på Langeland

På Langeland er der mange overnatningsmuligheder, alt efter hvad der ønskes og til enhver pengepung. Sommerhuse findes i alle størrelser og prisklasser, og der findes større eller mindre områder med sommerhuse øen rundt. Jeg vil påstå, at der på Langeland, nok findes flere sommerhuse end helårshuse, så der er muligheder nok. Et sommerhus giver optimale forhold for at nyde ferien og slappe maksimalt af ugen igennem. Der er et utal af udbydere, når der snakkes sommerhusudlejning. Så her er google nok din bedste ven. Campingpladser findes der kun få af, men de er jo et godt alternativ, hvis der skal være mere underholdning for børnene med minigolf og andre aktiviteter. Den sidste mulighed er at bo i et af de charmerende shelters ved enten Gulstav eller Ristinge. Her er ikke meget luksus, men til gengæld tid til nærvær og hygge i den frie natur. Og det er til meget små priser, hvor alle kan være med. Vær dog opmærksom på, at det flere steder kun er muligt at booke overnatning i disse shelters to dage i træk. Men så er det jo bare oplagt at drage videre til de næste plads i dette smukke fiskeparadis.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Hvidovre Sport

 

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine måler e også.

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine målere også.

 

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

HORNFISK PÅ HAVNEN – 10 TOPPLADSER

Fiskeriet efter hornfisk er som skabt til en hyggelig familieudflugt.

Det vrimler med hornfisk langs de danske kyster lige nu – og et af de allerbedste steder at fange dem er langs mange af landets moler. Her får du en spotguide til de ti bedste pladser, der vil kunne give dig masser af fleks på klingen.

 

AF JIM PEDERSEN, FOTOS: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN & JIM PEDERSEN

 

JEG ELSKER HORNFISK! Og – der er som regel nok af dem her i maj. Du kan fange hornfisk fra alle danske havne – bortset fra de få havne, der er beliggende i ferskvand. Vi har her udvalgt nogle af de bedste danske havne, hvor dine chancer for at fange hornfisk er rigtig gode:

 

Owner Taff Wire

 

I Århus Havn kan du fiske der hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Århus Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Efter hornfisk i Århus Havn

Århus Havn er ret stor og rager langt ud i Århus Bugten. Laurits Flowbinder skriver om lystfiskeri for Århus Stiftstidende og har fingeren på pulsen i det østjyske, så jeg ringede til ham for at høre, hvad han kunne fortælle om fiskeriet efter hornfisk i Aarhus Havn. Desuden talte jeg med Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidligere Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, Århus. Begge er enige om at Århus Havn byder på store muligheder, men desværre er det forholdsvis begrænset, hvor lystfiskere har adgang til at fiske.

Som det fremgår af kortet begrænser fiskeriet sig til to områder – nemlig et område mod nord og  et område mod syd og vest. På området mod nord, er det Århuskommune, der giver tilladelse til, at lystfiskere må fiske der. Det er kommunens holdning, at lystfiskere er et positivt indslag i livet omkring havnen. Området starter ved indsejlingen til Træskibshavnen, forbi Østhavnen og rundt langs Vestmolen til det grønne fyr. Derfra er det tilladt at fiske ind til hjørnet ved Udsigtstårnet.

Der er dog en udfordring ved at fiske ud mod det åbne vand, for et kort stykke fra land er der etableret en slags stenrev på langs med land, som er beregnet til at bryde kræfterne fra voldsomme bølger. Når du fisker hornfisk, burde det dog ikke være noget du skal være bekymret for, men det er rart at vide, at revet er dér

I det sydlige område er det Århus Havn, som administrerer i hvilke områder, der må lystfiskes fra. På ydersiden, må du fiske fra det område, der starter ved Sydmolen og går videre ud ad Østmolen, indtil dér hvor Miljøhavnen begynder. Du kan fange hornfisk på hele strækningen. Århus Havn er et besøg værd, fordi mulighederne for at fange hornfisk er ret gode. Du kan fange hornfisk fra alle de nævnte pladser.

Hvis du ankommer i bil, skal du være meget opmærksom på parkeringsreglerne. Det kan nemlig være dyrt enten i parkeringsafgifter eller parkeringsbøder.

 

I Grenå Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Grenå Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk i Grenå Havn

Grenå Havn ligger yderst på spidsen af Djursland, hvilket er en perfekt placering, når det gælder hornfisk. Formanden for Dansk Surfcastingklub Per Højsgaard bor i området, og han fortæller følgende: – Fiskeriet fra Grenå Havn er rigtig godt, men der er ikke er ret meget plads til lystfiskere. Til gengæld er det ret nemt at køre derud med bil. Du kører bare ud mod Kattegatcentret og parkerer. Derfra går du på den lange mole, hvor du kan fange hornfisk fra begge sider af molen.

Mellem Lystbådehavnen og Kattegatcentret, har Kolindsund Kanalen sit udløb. Husk, at der er et cirkulært fredningsbælte på 500 meter fra mundingen. På molen slutter fredningsbæltet ved enden af færgekajen. Det er oplagt at besøge Kattegatcentret, når du nu er på de kanter – og det uanset om du har din familie med eller ej.

 

I Ålborg Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Ålborg Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Trækkende hornfisk ved Ålborg og Nørresundby

Ålborg og Nørresundby ved Limfjorden byder også på gode muligheder. Jeg har talt med en af de lokale, der har fingeren på pulsen – et erfarent medlem af Dansk Surfcastingklub – John Murer. – Hornfisken kan fanges på begge sider af Limfjorden, men der er især mange på den side af Limfjordsbroen, der vender mod Kattegat. Det er som om, at broen får hornfisken til at stoppe op i sin vandring, siger han. Den hyggeligste måde at fange hornfisk på, er med flåd og sildestrimmel, fortsætter John. – Og heldigvis er det den metode, de fleste bruger. Her er ikke noget med det rykfiskeri, der desværre foregår så mange andre steder. På sydsiden af fjorden fisker du bedst ved Vestre Havnepromenade, og på nordsiden er det ved Havnegade, at det foregår. Den kaldes også Sildekajen.

I Frederikshavn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Frederikshavn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfiskehygge i Frederikshavn

Frederikshavn er en solstråle historie. Her er man i gang med en kæmpe udvidelse af havne arealet – næsten to kilometer ud i Kattegat. Når jeg kalder det en solstråle historie, er det fordi man fra Havnens side har valgt en meget positiv tilgang til kravet om terrorsikring af internationale havne. Man har valgt, at det obligatoriske terror-hegn, opsættes på langs med den nye lange nordmole. Det vil sige, at der bliver etableret en bred adgangsvej på ydersiden, hele vejen ud til molehovedet, hvilket er en del af Havnens vision, at almindelige mennesker skal have adgang til at nyde en tur på molen.

Jeg har haft en snak med Søren Pilgaard fra havneadministrationen om de fantastiske nye fiskemuligheder, og det var en fornøjelse at høre, at man virkelig har taget den rekreative værdi med i sine overvejelser ved planlægningen af havneudvidelsen – og jeg fortalte, at vi som lystfiskere virkelig sætter stor pris på, at blive taget alvorligt.

 

I Skagen Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Skagen Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Tidlige hornfisk ved Skagen

Skagen Havn byder på det helt tidlige fiskeri, fordi det er den første havn fisken passerer i de indre danske farvande allerede i april, hvorefter de spreder sig overalt i løbet af maj. Der er flere fiskemuligheder i Skagen Havn. Nogle er nemme at komme til, mens andre kræver egenskaber som en bjergged.

En af de lokale med fingeren på pulsen, er Claus Olsen fra Dansk Surfcastingklub. – Selvfølgelig kan der fanges hornfisk fra Østmolen, men det kræver stor vilje og energi, at komme derud, fortæller han. – Derimod holder jeg meget af at fiske fra Krydstogtskajen og Pier 10. Det kan desværre kun lade sig gøre, når der ikke ligger krydstogtsskibe ved kajen, for når det sker, er området spærret i henhold til terrorreglerne.

Mod vest afgrænses havnen af en ny meget lang mole – Vestmolen, som ender helt ude på 12-13 meters dybde. Til forskel fra nordmolen i Frederikshavn, har man i Skagen valgt, at Vestmolen er spærret for adgang, og der er opsat et hegn på tværs af molen et par hundrede meter ude. Man begrunder det således: – Pga. den store afstand til land og af hensyn til faren for overskylning af bølger, er det ikke tilladt at færdes eller fiske fra den yderste del af vestmolen. Inde i selve Skagen Havn er det tilladt at fiske fra de to mellemste molehoveder og for enden af Fragtkaj samt Havnevagtvej.

I Thorsminde Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Thorsminde Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk ved Thorsminde

Thorsminde Havn ligger på Vestkysten, hvor Vesterhavet og Nissum Fjord er adskilt af en sluse med 12 sluseporte, som afvander Nissum Fjord. Poul Anker Siig fra Thorminde Havnekontor fortæller, at der er et ret godt fiskeri efter hornfisk i Thorsminde.

Hornfisken trækker gennem havnen for at komme ind i Nissum Fjord, hvor den gyder. Lystfiskere er meget velkomne i havnen og som god service, har man opsat renseborde og muligheder for at skylle fangsten. Det er tilladt at fiske i stort set hele gennemløbet, fra ydermolerne til fjordsiden af slusen, bortset fra enkelte privatejede grunde.

På de gode dage, kan du fange rigtig mange hornfisk. Men lad nu være med, at falde for fristelsen og så fange mange hornfisk, bare fordi du kan. Vis dig som en god lystfisker og stop fiskeriet, mens legen er god.

 

I Knudshoved Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Knudshoved Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Til hornfiskefest på Fyn

Knudshoved Færgeleje ligger på østsiden af Fyn ved Storebæltsbroen. Du ser de to moler, når du kører over Storebæltsbroen, og du har sikkert tænkt, at dér må du ned og fiske en dag. De to moler ligger perfekt i forhold til hornfiskenes trækrute, og der er fri adgang på begge moler. Det er meget bekvemt at gå ud på begge moler, og som navnet siger, er der tale om færgeleje fra den gamle færgeforbindelse mellem Fyn og Sjælland. Det betyder, at der er god dybde tæt på molen, og det er oplagt at fiske med glideflåd og sildestrimler. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige mole, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45.

 

I Hundested Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Hundested Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk ved Hundested

Hundested Havn ligger ved indløbet til Isefjord og Roskildefjord. Alle de hornfisk, der skal ind i de to fjorde for at gyde, skal forbi Hundested – og det er godt nok mange… Den dybe rende ind til fjordene skærer sig ind lige uden for havnens ydermoler, og der er to steder, som du kan fiske i Hundested Havn.

Den ene er den nordre mole, mens den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Her er en 300 meter lang stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Mod syd er der et kajanlæg, hvor der indimellem kommer skibe med forskelligt gods, og kajen kaldes Krydstogtkaj. Desværre er området spærret pga terror reglerne. Ser man på hele Hundested Havn, er det tydeligt, at mange gode kreative kræfter gør rigtig meget, for at tiltrække besøgende til havnen.

Det ville være skønt, hvis beslutningstagerne kunne være lige så kreative, hvad angår muligheder for lystfiskere – eksempelvis med en fleksibel løsning på afspærringen med terrorhegn. Det kunne også være en rigtig fin ide med en slags ”bådbro” på langs med ydersiden af stensætningen for enden af Ved Isefjorden. Den rekreative værdi vil være enestående og til at starte med kunne man forsøge sig med en bådbro på bare 50 – 100 meter.

 

I Rødby Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Rødby Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Masser af hornfisk ved Rødby Havn

Rødby Havn på Lolland er kendt af mange, der kører til Tyskland. Jeg får mig en god snak med Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening, om fiskeriet efter hornfisk fra molerne i Rødby Havn. – Der er fin adgang til begge moler, og de er nemme at gå på, afslører han.

– Der kan fiskes hornfisk fra begge sider af molerne. Kommer du i bil ad motorvejen, skal du tage afkørsel 50. Fra Færgevej kan du komme til begge moler. Vil du fiske fra den vestlige mole, kører du til højre og derefter til venstre ad Havnegade. Du parkerer for enden af Vestre Kaj. Vælger du at fiske fra den østlige mole drejer du til venstre ad Færgevej.

Drej til højre ad Gl. Badevej og parker for enden af vejen ved Udsigtstårnet. Mange bruger almindelige kogte rejer – dem uden skal. De bliver fisket på en lille krog og fast flåd uden belastning. Hornfiskene er vilde med rejerne, slutter han.

Efter hornfisk i Københavns Havn

Københavns Havn byder også på et godt fiskeri efter hornfisk. Hornfisken kan du fange mange steder, så jeg har taget en snak med Jan Kristoffersen fra Jan´s Lystfiskeshop. Er der nogen der ved noget, om fiskeriet i det nordlige af Københavns Havn, så er det Jan. – Der er virkelig mange meter fiskeplads, fortæller han. – Du kan starte ude på Tippen, hvor du kan fange hornfisk hele vejen rundt fra Nordsøvej og Færgehavn Nord, ud forbi fiskerihavnen Skudehavnen.

Herefter kan du fiske videre langs stensætningen hele vejen ud til enden af det opfyldte område længst mod nordøst. Og så er der Oceankajen, der ligger for enden af Oceanvej. Her er tale om et fantastisk langt kajanlæg mod fronten ret ud i Øresund. Desværre er det forbudt at fiske dér, idet området er terrorsikret på grund af de mange krydstogtsskibe. Kajen er spærret hele året uanset om der er krydstogtskibe eller ej, hvilket er lidt ubegribeligt, når man tænker på, at Langelinie kun er afspærret i krydstogtsæsonen. Som en lille trøst, er der tilladt at fiske i den sydligste ende af Oceankaj, der hvor bybusserne vender.

– Desværre har den plads ikke fisket så godt på det seneste, slutter Jan. På Refshaleøen er det, ifølge By & Havn, tilladt at fiske hele vejen rundt på ydersiderne. Du kører ud ad Refshalevej. Ude under vindmøllerne fisker du ud over god dybde og frisk strøm. Hvis du fisker med sildestrimmel, er det oplagt at bruge bombarda flåd. Mod syd har vi Sluserne ved Sjællandsbroen, der er en fantastisk spændende fiskeplads. Her trækker hornfisken i gennem både om foråret og om efteråret, når de vandrer tilbage.

 

Her kan du se, hvor det er tillandt at fiske i Københavns Havn.

Her kan du se, hvor det er tillandt at fiske i Københavns Havn.

 

Sluserne er en af Københavns hyggelige fiskepladser, der bliver besøgt af mange mennesker. Jeg husker TV-udsendelsen Nak og Æd, hvor de to gæve gutter, Jørgen og Nikolaj, skal fange hornfisk. Nikolaj Kirk fortalte med begejstring om Sluserne: – Når du kommer ned til Sluserne i København ikk’. Så står drengene med kasketter og de rigtige fiskejakker, de rigtige støvler, de rigtige fiskeguffer og med 27 fiskestænger. De står i ét hjørne på slusen. Hvis du gider at gå 100 meter længere hen, så står østeuropæerne. De står med de her plastposer du, med kasser og simpel fiskestang. Og de river fiskene ind. Dér vil jeg gerne hen, he he he he, slutter Nikolaj.

Jeg forstår Nikolajs begejstring: Sluserne er en fantastisk fiskeplads. Gør dig selv den tjeneste, at prøve den. Når du lærer den at kende, vil du opdage, at der året rundt er et meget varieret fiskeri efter mange fiskearter.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri april 2018.

 

Harald Nyborg

 

Fiskeriet efter hornfisk er en sport, der kan så mange nye frø til lystfiskerspirer.

Fiskeriet efter hornfisk er en sport, der kan så mange nye frø til lystfiskerspirer.

 

HAVØRREDPLADSER PÅ ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD

En fin havørred fanget i lavvande ved Vestermaen. Som det tydeligt ses i baggrunden, så er her ikke meget vand, når vandet er faldet. Men det åbner kun op for flere muligheder, og det dybere vand længere ude, kan nu nås. Her en fin havørred sidst i halvtresserne, der ikke kunne stå for en Pattegris fisket
efter et bombardaflåd.

For en måneds tid siden fik du i en artikel på fiskogfri.dk de fedeste pladser på vestsiden af Odense Fjord. Vi fortsætter ufortrødent med de bedste hotspots på østsiden af den smukke fjord.

 

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD byder ikke på den samme dybe rende som vestsiden, der har en rende som ofte samler fiskene ved det lave vandskifte. Her på Østsiden har vi derimod store flade arealer, som ofte fisker fantastisk i det høje vandskifte.

Fjorden er fuld af fede pladser – helt fra den inderste del og ud til Gabet i Yderfjorden, men vi har ikke plads til at beskrive dem alle i dette nummer. Her får du dog lige de hotteste pladser, som normalt hitter her i April.

Vandtemperaturen er på vej op, men vandet er stadig bidende koldt. Men for hver solskins dag vi har nu, ændrer forholdene sig i fjorden. Og netop her går det stærkere, end på den åbne kyst. De store lavvandede arealer, varmes hurtigt op når solen er på. Dette giver straks liv under overfladen. Hundestejler, rejer og børsteormene har været i gang længe – og havørreden er ved at finde sin form igen. Fjorden er ved at vågne, og havørreden er kommet ud af sin vinterpsykose for at jage igen. Derfor skal vi nu til at tænke på de pladser, som ligger lidt længere ude i fjorden.

 

Friluftsland

 

Man må dog ikke helt glemme de pladser, som har givet godt med fisk her den seneste måneds tid – altså de pladser, som har været meget besøgt, og som til tider nærmest har været overrendt af lystfiskere. Nu er disse pladser ved at ebbe ud i deres gode fiskeri, og de fleste lystfiskere har ramt et par mindre vellykkede ture på pladserne, hvorefter de er begyndt at prøve lykken på den åbne kyst eller andre pladser længere ude i fjorden. Men det er nu, at du lige skal give disse pladser endnu en chance. Nu er der nemlig igen plads til armbevægelser og fiskene har fået ro… Det er derfor lige nu, at du kan ramme en god gang bonanza på netop disse pladser.

 

Havørredpladser i den østlige del af Odense Fjord.

Havørred ved Seden Strand

Seden Strand er en af disse pladser, som fisker godt helt fra premieren og frem. Umiddelbart er det en meget kedelig plads, som er svær lige at læse, når du besøger den første gang. Det er en plads med blød og sandet bund. Her på denne plads er det vigtigt, at du rammer det høje vandskifte, for ellers er havørreden her ikke.

Det er her vigtigt, at du laver lidt opsøgende fiskeri, da havørreden stadig samler sig i flokke. Når vandstanden stiger, trækker havørreden tættere på land, og du skal som udgangspunkt ikke vade længere ud end til mellem knæet og livet. Jeg har på denne plads ofte oplevet, at børsteorms imitationer virker fortrinligt – gerne fisket meget langsomt. Her kan fiskes hele strækket mellem fredningen fra Odense Å til Vejrup Å, men de fleste vælger at parkere ved den lille havn og fiske ind i fjorden foran husene og bådene, som ligger for svaj.

 

Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.

Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.

Kystørred på Guldkysten

Den næste fede plads ligger lidt længere ude i den yderste del af Inderfjorden. Det er altså en plads, der ligger i den del af fjorden, som er fredet hele vinterhalvåret og frem til åbningen i starten af marts. Dette er en stor og spændende plads, som ofte er meget lidt besøgt. Her kræver det, at man vader en del, og det er ikke en plads, hvor man får ret meget ud af det på kun en time eller to. Sæt derfor lidt mere tid af til denne plads og lav opsøgende fiskeri.

Pladsen kan fiskes i almindelig vandstand, hvor her vades rundt mere kystnært og fiskes til de lidt mørkere partier. Bunden her er forholdsvis kedelig og sandet, men havørreden er ligeglad, dan der her er godt med føde, hvilket jo er noget, som naturligvis kan holde på fiskene i lange perioder.

Her samles fiskene, inden de tager turen ud i yderfjorden, hvor vandet er mere salt og temperaturen koldere. Fisker du denne plads ved lavvande, kan du gå over 100 meter ud fra kysten, ja endda helt ud til den dybere rende og fiske over mørkere partier samt dybere vand. Ofte kan fiskene, som før gik rundt i småflokke på det lave vand, blive trykket ud på kanten mod det dybe vand. Her samles de i større flokke og er nu lettere at finde. Fiskene står på kanten og tager føde til sig, som ved lavvande bare trykkes ud i hovedet på de ventende havørreder. Denne plads kan til tider holde enorme mængder fisk og er hvert år garant for trofæfisk i den helt rigtige kaliber. Her kan der være lidt vanskeligt at finde parkeringsforhold, men følg grusvejen ud til kysten, hvor du finder fint plads til et par biler lige ved vandet.

 

Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.

Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.

Havørred på kastehold ved Boels Bro

Boels Bro er en plads, som ved første øjekast er noget sandet, men de kystnære sten er beklædt med tangbuske, som ved højvande kan trække fiskene helt ind på kastehold. Her fiskes foran den lille havn og til højre ud mod Bregnøre Hage.

Tidligere fiskede vi også den lille bugt over mod Lindø, men da der i 2017 har været et gennemgribende gravearbejde i gang med ny havnekaj, har forholdene her desværre ændret sig. Det skal dog blive spændende at se, om ikke det bliver til vores fordel, da dette jo er en af de pladser i fjorden, hvor fiskene ynder at opholde sig i det tidlige forår. Parkering sker ved havnen.

 

Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.

Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.

Sølvtøj ved Bregnøre

Bregnøre – Denne plads er et must at fiske i april. Netop her vil du kunne opleve havørreden i både høj- og lavvande. Pladsen har det hele: Fisk gerne det lille stykke på højre side af havnen.

Her finder du ofte et par mindre fisk, men brug ikke for lang tid her. Er du spinnefisker, har du her virkelig en fordel, og kan fiske ud på kanten af det dybe vand ved den lille mole. Her ligger nemlig et fint lille hul, som kun kan nås med gode lange spinnekast.

Det åbenlyse stræk er dog til venstre for havnen. Her kan du i højvande og normal vandstand fiske hele bugten af ud mod det store rev på Bregnøre Hage. Det er et stort og langstrakt rev, som strækker sig godt ud i fjorden. Her er store sten med kløvertang, som ved højvande altid holder fisk. Rammer du denne plads i lavvande, kan du komme endnu længere ud på revet og fiske ud over mere varierede bundforhold.

Fisk gerne hele vejen tilbage til den lille havn. Her kan du følge den dybe kant og fiske den godt af hele vejen tilbage. Du vaderfisker for det meste over sandet bund, men her brydes bundforholdene af puder af ålegræs, som kan være lidt udfordrende af vade i, da der pludselig kommer dybe huller. Så vær klar på at du måske lige skal bakke fem meter tilbage for igen at finde ruten mod målet, men til gengæld elsker havørreden at jage her. Parkering sker ved P-pladsen ved den lille havn.

 

Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.

Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når
vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.

Vestermaen – Havørred på lavt vand

I den store bugt til højre for Bregnøre Havn finder du et kæmpe lavvandet område. Her kan vadefiskes helt ud til den dybere og mørke kant ved lavvande, og ved normal vandstand kan du finde havørreden tættere på de tiltalende skallebanker og tangskove. Parker bilen i kanten af Fyenshovedvejen. Herefter tager du den lange vadetur ud godt 100 meter i ankel og knædybt vand, inden der kommer nok vand til, at havørreden gider være her. Du finder hurtigt rytmen, samt den dybere kant, som du fint med både spin og flue fint kan fiske af.

Fisk mod højre ud i fjorden. Her er fiskevand nok til en hel dag. Og det er kun et spørgsmål om tid samt søgen, før du finder fiskene her. Den fine skallebanke Vestermaen, som ligger lidt længere ude i bugten, er selvfølgelig oplagt at fiske. Men også hele vejen ud mod skallebanken er rigtig fint havørredvand – både med små tangskove og ikke mindst den dybere kant.

Når du når selve Vestermaen, kan du få dig et tiltrængt hvil, inden selve øen fiskes af. Her finder du en rigtig fin kant på ydersiden af øen, hvor vandet hurtigere bliver dybere. Bunden er her mere stenet og med spredte tangbuske. Fisk gerne ydersiden af i to omgange. Det første træk fisker du helt kystnært. Hold dig på selve øen, da fiskene kan stå helt inde ved kanten. På næste træk henover på ydersiden, kan du med fordel vade ud til mellem knæ og livet – og lægge lange kast ud over. Men husk at fiske på langs også, inden du bevæger dig afsted. Er vandstanden lidt højere, kan området til venstre overraske positivt.

Her er et dybt hul, og bundforholdene er mere tangfyldte. Ofte kan du også opleve, at der går en fin strøm på indersiden af øen. Det er forhold, som holder lidt jagende fisk mellem stenene, som ligger i området mod land. Om du nu vælger at tage turen videre nordpå, og følge den dybere kant – eller tager den lange vej tilbage til bilen igen, er nok dikteret af, hvor lang tid du har sat af til dagens fiskeri, samt hvordan fiskeriet har været indtil da. Stykket yderligere nordover, fiskes på samme måde som stykket mellem Bregnøre Havn og Vestermaen. Nu kender du rytmen!

 

Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.

Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.

Kystfiskeri efter havørred ved Gabet

Gabet er den sidste plads i fjorden, og så alligevel ikke helt… Nu er vi nået til den lange vej ud gennem hele østsiden af fjorden, og er kommet ud til den smalle passage mellem Enebærodde på vestsiden og Gabet på østsiden. Dette er en stor plads, som også besøges flittigt af lystfiskere sæsonen igennem. Ofte er fiskeriet herude først godt lidt senere hen på sæsonen, når det store træk af fisk tager turen ud fra fjorden mod de åbne kyster i jagten på det salte vand og et større fødegrundlag.

Fra slutningen af april og starten af maj kan du med fordel give denne plads et forsøg. Her parkeres direkte ved vandet nær den lille Lodshavn. Her først på sæsonen kan der med fordel fiskes til venstre og ind i fjorden. Her finder du mere sandede og kedelige bundforhold, men fiskene kan ofte samle sig her, inden de tager det næste skridt og forlader de trygge rammer i fjorden. Senere og faktisk sommeren igennem, skal du fiske til højre for havnen, hvor du finder den helt dybe kant. Her kan du fiske ud over helt dybt vand, da det netop er her, at de store skibe sluses igennem og ind i fjorden.

Du kan fiske videre ud til højre, hvor kysten fortsætter, som du kender en almindelig åben kystplads med store sten og tangbuske. Sommeren igennem fanges her hvert år mange store havørred, og sensommeren byder desuden på makreller, som kommer helt kystnært. Men nok om det, for lige nu står den på havørredjagt i fjorden! God fornøjelse.

 

Friluftsland

KYSTGUIDE: HAVØRRED PÅ VESTSIDEN AF ODENSE FJORD

Vi kigger i denne udgave på de hotteste pladser på den vestlige side af Odense Fjord, og i april får du alle de bedste pladser på østsiden. Nogle af pladserne er de helt klassiske hotspots, som hitter netop her i det tidlige forår, og andre kan med fordel dyrkes langt ind i foråret i jagten på sølvtøj. Her giver Jesper Lindquist Andersen dig en håndfuld af de allerbedste pladser på vestsiden.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

FYN har utrolig mange fede fiskepladser. Et af de områder, der skiller sig lidt ud, er Odense Fjord, der er Fyns største fjord. Den har udløb fra mange mindre åer – ikke mindst både Odense Å og Stavis Å, som nok er de mest kendte. Med de mange åer, er der naturligvis et potentielt større antal havørreder end de fleste andre steder på Fyn. En faktor er den naturlige tilgang af havørreder fra åerne, en anden er de udsætninger af smolt som sker hvert forår nær mundingerne af åerne også. Til det skal så lægges, at man de senere år har kæmpet for andre væsentlige forbedringer for fjordens havørreder.

 

Harald Nyborg

 

Fiskeregler i Odense Fjord

I Odense Fjord er mindstemålet bl.a. sat op til 45 centimeter mod det generelle mindstemål på 40 centimeter. Store dele af inderfjorden er blevet lukket for garnfiskeri, som tidligere var en stor trussel for fjordens ørreder, hvilket har givet havørreden fri passage til og fra åerne – før og efter gydningen. Og så er der en sidste og væsentlig faktor, som giver havørreden ro i en længere periode, nemlig at Odense Inderfjord er lukket fra 1. oktober til og med første fredag i marts, så området er altså lukket i hele 5 måneder om året.

Her får du dig nogle af mine favorit pladser på den vestlige side af Odense Fjord – og jeg følger op med en artikel i næste nummer om de hotteste pladser i den østlige del af fjorden. Vi starter fra inderfjorden og ud – og i næste nummer kommer så de østvendte pladser, som ofte fisker bedst, når vi får lidt mere varme i vandet.

Odense Inderfjord åbner traditionens tro den 1. lørdag i marts. Her åbner Odense Fjord Og Odense Å med et brag af en premiere. Der er en stor konkurrence, som er åbent for alle som tilmelder sig. Denne dag er hele inderfjorden vældig godt besøgt, og ikke mindst artiklens første spot, Lossepladsen er et af de helt store tilløbsstykker.

 

iskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to at hente.

Fiskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to
at hente.

Havørred på Lossepladsen

”Lossepladsen” er den første plads lige uden for fredningen af udløbet fra Odense Å, og her er gennem tiderne gjort fantastiske fangster. Pladsen er opkaldt efter en losseplads, da Fyns største losseplads lå her i mange år. Og for år tilbage var denne plads dog heller ikke den mest charmerende fiskeplads på Fyn. Tværtimod – for faktisk er her gjort mange spændende fangster i form af affald fra bjerget i bagkastet…

Tiderne er dog skiftet, og hele Stige Ø, som strækker sig ud her mellem Odense Kanal og Inderfjorden, er nu forvandlet fra losseplads til et nu smukt og re-etableret naturområde. Den første hotte plads her er pynten, som ligger lige ud til den lidt dybere sejlrende. Her fiskes på trækkende fisk, som trækker frem og tilbage mellem åens ferske vand og fjordens mere lavvandede partier. Nordpå kommer en lille bugt med lidt lavere vand, før der igen kommer en lille lækker pynt, hvor den dybe rende igen kan nås fra land.

Begge spots, er pladser som fiskes bedst i lavt vand. Faktisk er vandskiftet i netop faldende vand, det absolutte bedste tidspunkt at besøge pladsen. Denne plads er velbesøgt gennem hele marts, og her opleves til tider et fiskeri, der er så godt, at man næsten glemmer, at man ofte står side om side med mange medfiskere.

Lossepladsen er også en af de pladser, hvor du finder nogle af Fyns største havørredprofiler de første par uger efter åbningen, hvilket naturligvis ikke er uden grund. Pladsen er en rigtig fjordplads med den karakteristiske bløde bund og det til tider lidt brunlige vand. Da dette jo er en af Fyns hotteste pladser gennem tiderne, er en af Kent Andersens hvide stripper blink, eller Claus Eriksens flue Pattegrisen oplagt at prøve her.

Vil du ikke fiske med det som, alle de andre gør på denne plads, så vil mit bedste råd være at tænke utraditionelt, da disse fisk ofte er fisk som trækker frem og tilbage i en længere periode. Fiskene har derfor set de fleste populære havørredagn, så tænk ud af boksen og prøv noget anderledes!

 

Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle. Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.

Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle.
Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.

Stenhovedet gir´ havørreder

Fortsætter vi længere ud af Stige Ø, så ender vi ved den lille P-plads ved ishuset, og herfra skal der traves det sidste stykke ud til Stenhovedet. Det er en lille halvø med kanalen på den vestlige side og renden til Odense Å på den anden side. Dette er en sand topplads i netop det tidlige forår. Her er et fint træk af fisk fra både Odense Å, og ikke mindst Stavis Å og Kanalen.

Denne plads er lidt mere stenet end stykket ind mod Lossepladsen, men der er overvejene blød bund, og så holder hovedet også et fint lille lækkert rev. Men med den relative stærke strøm, som trækker på begge sider, så kommer havørreden ofte helt ind under land, og det er derfor ikke nødvendigt at vade så langt ud. Stenhovedet er også en af de pladser, som lidt senere på foråret kan overraske med flotte gyldne fjordørreder og ikke mindst fisk, der trækker mod åerne, når vi når først på sommeren. Pladserne i netop Inderfjorden er præget af megen blød bund, og den holder til tider enorme mængder af fødeemner her først på sæsonen, hvor vandtemperaturen er relativt lav. Det er også her, at du i starten af marts kan opleve nogle af de første sværmninger af børsteorme. Og her vil det naturligvis være oplagt med en børsteorms imitation, fisket på fluestangen eller bag et langsomt fisket flydende bombardaflåd.

Kystørred på Klintebjerg

Lidt længere ude i fjorden på den vestlige side ligger den lille havn Klintebjerg, hvorfra der kan sejles mod Vigelsø, som bestemt også er et besøg værd i det tidlige forår, hvis du har egen båd eller kajak. Men vi holder os til fastlandet, som er tilgængeligt for alle.

Ved Klintebjerg kan du nemt parkere på den offentlige P-plads ved havnen. Ganske få skridt efter du er steget ud af bilen, står du lige til venstre for havnen. Her er endnu en plads med blød bund godt op til begge ankler, men her kan der kastes ud over ganske dybt vand, da der her er trafik ind gennem Kanalen til Odense Havn med de helt tunge skibe. Her er altså virkelig mulighed for at finde en plads, som skiller sig ud i forhold til de andre pladser i Inderfjorden, hvor der er mere beskeden vanddybde.

 

år der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.

Når der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.

 

Måske er netop det, som denne plads byder på, noget der kan gøre en forskel på de dage, hvor de andre pladser svigter. Det er en plads, som med til tider ganske stærke strøm, kan være afgørende for dit fiskeri på en svær dag. Her bliver virkelig flyttet noget vand ud gennem renden. Det lunere og mere ferske vand ved ebbe samt ikke mindst de mange fødeemner, som bliver presset forbi her, er noget der tiltrækker havørreden.

Fisk rundt om den lille pynt rundt til venstre for havnen. Her er mere lavvandet, og du vader i den bløde bund med vand til mellem knæene og livet. Fisk bugten godt igennem – både ud over kanten, men også med nogle kast ind over det lavere vand. Fortsæt dit fiskeri ud mod den lille ø, som ligger mod nord. Finder du ikke lidt fisk, når du er halvvejs mod øen, kan det sjældent betale sig at fortsætte.

Prøv i stedet på den anden side af havnen. Her er en ganske lille plads, som kun behøver relativt kort tids fiskeri, inden man finder ud af, om den holder fisk. Det er en lille lavvandet plads, som ligger hen til en fredning af et mindre å-udløb. Pladsen fisker bedst, når her er lidt stigende vand, og fiskene søger ind efter føde mellem de få sten og små ålegræspletter, som pladsen byder på.

Det er en ganske lille plads, som kun giver plads til én eller to mand, men den er ofte et forsøg værd, inden turen igen går nordpå og længere ud i fjorden.

Otterup Lystbådehavn – en god havørredplads

Tidligere har denne lille plads været lukket for fiskeri, da der kommer en del ferskvand fra afvandingskanaler ud netop her i bugten ved lystbådehavnen, men det er en fredning som for et par år siden blev ophævet.

Ikke mange har fået øjnene op for denne plads endnu, og dem som dyrker den er ikke meget for at røbe pladsen for andre. Her er i det nordlige hjørne af den lille bugt en anstændig   afvandingskanal, som giver bugten et godt ogkraftigt boost af ferskvand, hvilket kan holde på havørreden hen over det tidlige forår, mens temperaturen stadig er relativ lav. Senere, når forårssolen begynder at varme vandet i bugten, går det her stærkere for vandtemperaturen at komme op i grader end inde i Inderfjorden, da bugten her er præget af noget mørkere  bundforhold, som gør, at vandet varmes hurtigere op – og holder længere på varmen. Blot få grader – ja bare en stigning på en enkelt eller to grader – kan her i det tidlige forår få bugten til at eksplodere af liv.

 

Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op - og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.

Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op – og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.

 

Og det er både, når vi snakker fødeemner, men også havørreden, som du ikke må være i tvivl om er der! Pladsen fisker faktisk godt hele vinteren igennem, så længe det ferske vand ikke fryser til is, og stedet ligger uden for Inderfjordens særfredning, så den kan derfor fiskes året igennem. Det er bestemt en plads, der er værd at besøge.

Hele bunden af bugten kan fint vadefiskes fra udløbet og ned til lystbådehavnen, hvor der også løber en mindre afvandingskanal ud. Her kan der ligeledes fint fiskes på den nordlige side fra udløbet i det nordlige hjørne. Det er et område, som ofte holder en fisk eller to. Fisk dette stykke fra udløbet og ud i bugten. Her i bugten skal du dog være opmærksom på, at bunden er blød, så vadning skal ske, varsomt og med respekt for den bløde bund. De bløde bundforhold klares bedst ved bevægeligt fiskeri, så man undgår at synke i.

Sølvtøj ved Egensedybet

Egensedybet, som er en dyb rende, ligger på den anden side af lystbådehavnen. Du kan her vælge at fiske området fra havnen og hele vejen ud i fjorden. Denne plads er relativ stor, og her er fin plads til at søge rundt efter de stimer af havørreder, som trækker rundt over kanten til det dybere vand.

Ved lavvande er pladsen nem at læse, og her kan vades direkte ud til renden/dybet. Her fiskes kontinuerligt ud over kanten, mens der lægges nogle meter i benene for hvert kast, der tages. Der fiskes til højre ud i fjorden, og du kan her fiske så langt, som du har lyst til ud mod øst. Når du kommer ud til hjørnet længere ude, bør du affiske den lille dybe bugt, som ofte holder fisk. Rammer du stedet i højvande, kan pladsen være svær at læse, hvis ikke du har besøgt denne tidligere. Du vader her over blød, sandet og intetsigende bund uden nogle former for ”holdepunkter” for havørreden eller andet byttedyr. Men tro mig; på netop disse dage, hvor vandstanden er høj, så kommer havørreden helt ind, og da kan du støde på fine flokke af blanke grønlændere på knædybt vand.

 

Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.

Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.

 

Husk derfor, når du fisker pladsen derudaf, at det er yderst vigtigt, at du for hvert 3-5 kast ligger et godt kast på langs i din vaderetning. HUSK at sætte dig ind i fredningerne i Odense Fjords mange åudløb. App´en Fangst journalen kan du nemt hente til din mobil. Den giver dig din præcise placering i forhold til den aktuelle fredning, som du er tættest på. Brug den, så du undgår at havne i en ærgerlig situation.

Når du fisker pladserne i Odense Fjord er det altid et must at have waders på. Her vadefiskes på stort set alle pladser, og der fiskes store områder af i søgen efter havørreden. Forskellen på høj- og lavvande er ikke anderledes end på den åbne kyst, men grundet de lave sandområder, kan forskellen virke enorm. Det der det ene øjeblik kunne fiskes med snilde ligger nu tørt hen – og havørreden er trukket med vandet længere ud.

Om foråret findes havørreden i fjorden i mindre eller større flokke, og altid med flest grønlændere iblandt, men der er også en del tunge nedfaldsfisk, som fortjener en hurtig og nænsom genudsætning. Sidst, men ikke mindst er der altid en rigtig god chance for at støde på de flotte, tykke overspringere, som tiltrækkes af deres artsfæller. God tur til Odense Fjord.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.

Harald Nyborg

BLANKFISK: SYV SAFTIGE VINTERPLADSER

Kyststrækket ved Nordfeld set fra luften. Selvom dette billede er taget om sommeren, fortæller det klart og tydeligt at her er tale om en glimrende vinterplads med gode badekar afgrænset af lavt vand.

Vinterfiskeri efter kystens overspringere behøver ikke at være en ulige kamp, hvor der skal slides i dagevis for en enkelt fisk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har taget en snak med nogle af Danmarks dygtigste kystfiskere om danske vinterpladser til havørred – og serverer her syv af dem på et sølvfad.

TEKST TUE BLAXEKJÆR, FOTOS: LARS LAURSEN, JESPER L.ANDERSEN, MARTIN ANDERSEN, TUE BLAXEKJÆR OG PRIVATE

 

– HALKÆR BREDNING ved Sebbersund i Limfjorden er en traditionel vinterplads i den forstand, at bunden hovedsagligt består af sand og mudder, fortæller Martin Andersen. Martin er udover at være certificeret fiskeguide født og opvokset i det jyske. De mange vandløb, der har udløb i bredningen, gør at den er mere brak end resten af fjorden. – Det brakke vand virker som en ren magnet på havørreden om vinteren, fortsætter Martin og tilføjer, at pladsen er god – hvad enten man er spinne- eller fluefisker.

Ved gennemsejlingen fra Sebberssund er der en dyb rende med stejle skrænter, og fiskeriet på skrænterne samt ind over det lave vand kan være rigtig giftigt. Resten af bredningen byder på traditionelt vadefiskeri, hvor man skal huske at fiske det lave vand af, inden der vades ud, da fiskene ofte går på meget lavt vand.

 

Harald Nyborg

 

Der er en del fredningszoner i bredningen, b.la. ved Sebbersunddæmningen. Man kan på www.havørred.com hurtigt se, hvor fredningszonerne befinder sig. Martins tips til endegrej på pladsen er mindre blink i naturtro farver, som normalt er det, der skal til for at lokke fiskene, men er det er rigtigt koldt, kan blink i skarpe og krasse farver gøre udslaget. Der skal fiskes langsomt, og ofte hugger fiskene i et spinstop. Fluer som Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda har Martin haft gode erfaringer med. Fluerne skal fiskes langsomt med flere lange stop. – Ofte tager fisken fluen lige efter et langt stop, beretter Martin.

 

Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.

Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.

Super havørredfiskeri ved Marianger Fjord

Ørnedalsbugten i Mariager Fjord er en anden af Martins favoritpladser. – Denne plads er en af fjordens hotteste vinterpladser, afslører han. – Selvom Ørnedalsbugten ligger lige i udkanten af Superligabyen Hobro, er den stadig meget naturskøn, og der er mulighed for at løbe ind i et super fiskeri. Pladsen fisker rigtig godt i de kolde måneder, og på den rigtige dag kan man løbe ind i et fantastisk fiskeri. Området er lettilgængeligt, og der kan parkeres næsten i vandkanten ved det lille bådleje. Der kan fiskes på begge sider af bådlejet. Ind mod Hobro skal man være opmærksom på det nye fredningsbælte ved Kirkebæk.

Fredningen gælder fra 16. september til 15. marts. Bunden består af områder med blød bund, sand og spredte muslingerev. Fisk ekstra koncentreret omkring muslingerevene, det er ofte her fiskene skal findes. Flere steder løber der lidt ferskvand ud, og disse steder kan i de rigtig kolde perioder være ekstremt giftige.

Mellem revene kommer fiskene ganske tæt på land, og kan fanges både med flue og lette blink. Pladsen kan i perioder være meget besøgt, men går man mod øst, skal man ikke ret langt, før man når urørt vand. Hvis man er rigtig hardcore vinterfisker, kan man overnatte i områdets opstillede shelters og derved være på spottet før alle andre. Igen er det mindre blink i naturtro farver eller provokationsagn, når det er rigtig koldt, som skal bruges. Her skal fiskes langsomt med mange spinstop. En Gulp børsteorm fisket langsomt efter et bombardaflåd kan til tider være hamrende effektivt.

Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda er fluerne til denne plads, og de skal fiskes langsomt. Fiskeriet ind i tusmørket har ofte budt på spændende og givtige oplevelser efter ringende ørreder, ofte på ganske lavt vand. Det er altid spændende at jage sete fisk og fange dem, slutter Martin.

 

Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.

Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.

Vinterhavørred på Fyn

– ”De grønne på Fyn” er en anden kystplads, som altid er et besøg værd om vinteren, fortæller Jesper Lindquist fra Go Fishing på Fyn. – Den er måske ikke en af de pladser, hvor man tænker, at her er en rigtig vinterplads. Men specielt i vintermånederne kaster denne plads hvert år rigtig fine fisk af sig. Ifølge Jesper leverer denne plads langt flere grove overspringere end de fleste andre fynske pladser.

Pladsen fiskes fra de to små grønne sommerhuse og hele vejen ud til Risingehoved. Specielt i højvande er denne plads ekstrem giftig, og fiskene kommer meget tæt på land. Et lille fif til pladsen er at fiske kystnært med korte kast – uden at gå ud i vandet. Dette giver specielt for fluefiskeren sig selv, da skrænten bagved kan drille i bagkastet.

Badekarret, som strækker sig hele vejen i bugten ud mod selve hovedet, er temmelig smalt og let at affiske. På selve Risinge Hoved er det muligt at vade længere ud. Her har spinnefiskeren god mulighed for at dække noget topspændende vand – enten med en langt kastende kystwobler i lidt kradse farver eller et bombardaflåd, hvor langsom indspinning med enten en jiggende Polar Magnus eller en giftig Pattegris kan være den rette medicin. Også for fluefiskeren vil disse fluer selvfølgelig være det helt rette valg på denne plads i jagten på den store overspringer.

»De grønne« er en af de få pladser på Østfyn, som er fiskbar i sydlig vind. Desuden kan der parkeres ved vandet, og fiskeriet kan startes med det samme. Vær opmærksom på fredningen ved Kauslunde Å, og her er et redskab som hjemmesiden havørred.com virkelig en god spiller at have med på smartphonen.

Martin Andersen med en flot vinterkold overspringer fra det nordjyske.

Martin Andersen med en flot
vinterkold overspringer fra det
nordjyske.

Kølige ørred ved Gamborg Fjord

Ellebæk Vig er en lille vig i Gamborg Fjord, som ved første øjekast kan virke ret kedelig. – Men sådan er det jo med de fleste rigtige vinterpladser for havørred, fortæller Jesper. – Fiskeriet foregår langs en sivkant, hvor der vades ud fra sivene. Der kan fiskes langs hele sydsiden, og fiskeriet startes ved den lille havn i bunden af vigen, og det er ligeledes ved havnen, at man skal parkere.

Bunden er til den bløde side uden at være helt ufarbar sump. Fiskene kan være alle steder over den kedelige sandede bund, som ikke rigtig har standpladser for havørreden. Hvis man fisker denne plads, skal der virkelig affiskes noget vand. Både ud mod det dybere og ind langs selve sivkanten. Finder du først fiskene, er der ofte rigtig mange fisk samlet på meget begrænset område.

Fluefiskeren kan med fordel fiske små rejefluer langsomt ind med lange pauser i indtagningen, hvor fluen bare daler ned gennem vandsøjlen. Ifølge Jesper skal man på denne plads altid fiske med to fluer på forfanget, for her er virkelig chance for fuld flex i form af dobbelt op af mindre målsfisk. Der bliver dog hvert år landet virkelig flotte fisk fra vigen.

Spinnefiskeren kan selvfølgelig afdække en hel del vand i vigen med et bombardaflåd og flue. Pladsen er også oplagt til UL spin med små blink i 6-10 grams klassen. Her er Stripperen og Snapperen supergode. I vigen kan man i perioder støde på et friskt pust i form af vildtfarende regnbuer fra de danske havbrug. Ellebæk vig er næsten fiskbar i al slags vind, men en hård nord vestlig vind vil sætte sine begrænsninger, da det lave vand i vigen hurtigt bliver uklart, slutter Jesper.

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

 

En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.

En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.

Røsnæs – en fin vinterplads til havørred

– Røsnæs på Vestsjælland har altid stået højt på min liste over gode vinterhavørred-pladser, og der er flot natur, fortæller Lars Juel. Lars som mange kender fra www.seatrout4you.com samt sin passion for hans kreation, kobberbassen, har fisket på Røsnæs gennem de sidste 20 år på alle tider af året.

– Røsnæs har det, der kendetegner en god vinterfiskeplads, fortsætter han. – Her er stor vandudskiftning, variation, god dybde og blæretangbælter. Røsnæs har det hele i form af rev, badekar, blæretang, stenbund og strækninger med sandpartier. Da næsset ligger i indløbet til Kalundborg Fjord er der næsten altid lidt strøm, der sikrer, at vandtemperaturen er lidt højere pga. det varme vand fra Kattegat. Jeg besøger oftest nordsiden og sydsiden ved Røsnæs Naturskole, da der ofte ikke er så mange fiskere, og der er masser af vand som kan gennemfiskes.

Strækningen nord for Røsnæs Naturskole er en blanding af en del pynter og bugter med store sten og blæretang. Som vinterfisker skal du altid gennemfiske store strækninger da fiskene kan være meget spredte. Nogle gange finder Lars havørrederne helt inde i bugten på et stort blæretangsområde mens han andre gange finder dem på pynterne. Når vinden kommer fra syd og sydvest, plejer det at være de bedste forhold for fangst på nordsiden. Husk vadestaven, da det er hårdt terræn at vade i med alle de store sten og blæretang. Sydsiden er også en naturskøn fiskeplads, hvor det kræver, at man går et stykke, inden man når vandet. Følg altid de mærkede stier på Røsnæs, da man skal ned af store skrænter. Sydsiden har ligesom nordsiden mange mindre rev og blæretangsområder, der gerne holder fisk. Gennemfisk altid stækningen grundigt, da fiskene kan være på forskellige spots alt efter strøm og vandstand.

Et af de sikre spots på sydsiden er i Lumskebugten, hvor der er et mørkt bælte med blæretang og sten, som går fra første revle og langt ud på det dybe vand. Et andet godt spot på sydsiden er selve den sydlige spids »Hjørnet«, hvor der ofte er strøm og masser af gemmesteder til havørreder pga. af alle de store sten i vandet. Lars fortæller, at pladsen fisker bedst, når vinden er i det nordlige hjørne. Endegrej, som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Møresilda eller Sømmet er gode agn til spinnefiskeren. Selv bruger Lars en forholdsvis tung belastet Kobberbasse på et Intermediate skydehoved og trækker fluen forholdsvis hurtigt ind i lange tag. Kobberbassen er fast monteret på Lars’ forfang, så den kan varmt anbefales.

 

Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.

Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.

På havørredfiskeri i Isefjorden

Isefjordens Nakkehage er et andet af Lars’s favorit vinterspots, der ligger syd for Rørvig i den nordlige vestlige del Isefjorden. Der kan parkeres for enden af Nakkehagevej. Nakkehage har noget af de samme forhold Røsnæs. Her er stor vandudskiftning, da Nakkehage er »hjørnet«, hvor vandet skal forbi på vej ind og ud af ydrebredningen af Isefjorden.

Vandtemperaturen kan variere meget på Nakkehage – alt efter strøm og vindforhold. Bundforholdene skrifter meget efter hvilken vej man går fra parkeringspladsen. Hvis du går til højre, vil du møde små pynter, badekar og små rev med blæretang og stenbund. Vanddybden bliver lavere jo længere til højre du fisker ind mod Nykøbing Sjælland. Går du til venstre for P-pladsen, vil du ramme det dybe vand, der kommer helt tæt på land, og her er altid godt at fiske over de mørke områder med sten og blæretang. Længere ude til venstre på det åbne stræk med marker, vil du møde blæretangsområder og rev, der ofte holder fisk.

Fanger du først en havørred på Nakkehage plejer der gerne at være gode chancer for flere fisk, da havørreden ofte går i stimer. Går du endnu længere op til venstre for P-pladsen, vil du møde nogle skrænter kaldet Skredbjerg, hvor der er nogle fine badekar og rev, som ofte holder fisk i den kolde tid. – Hold altid fokus på de mørke områder og bevæg dig langs med kysten. Så finder du hurtigere fiskene, slutter Lars og tilføjer at Nakkehage fisker bedst, når vinden er i det vestlige og nordlige hjørne.

Endegrej som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Mindre blink er altid et godt valg til fjorden. Fluer som virker godt i Isefjorden i vinterhalvåret er bl.a. Kobberbassen, Glimmerrejer og rejeimitationer generelt.

 

Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.

Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.

Efter vinterhavørred på Møn

Nordfeld på Møn er en af mine egne favorit vinterpladser. For at komme til pladsen, køres der ad Nordfeldvej, indtil vandet nås, hvor der parkeres i skovkanten. Når man står og ser ud over vandet, kan man til venstre se et mindre rev, og til højre endnu et rev som er markeret af flere store sten. Mellem revene er et langt og bredt badekar. Specielt i vinterhalvåret holder dette badekar ofte fisk.

Som spinnefisker kan hele badekarret affiskes fra land. Mod højre ved stenene kan der vades ud, så man kan gå på revlen mellem kysten og badekaret. Jeg har her haft god succes med at fiske med flue ind mod land og vestover. Ved fiskeri fra revlen er det meget vigtigt, at man holder så god afstand til de mørke områder som muligt. Fiskene står ofte meget tæt på kanten af disse områder.

Det er med Nordfeld som med mange andre vinterpladser. Fiskene skal findes. Det er derfor ofte en god idé af affiske så meget vand som muligt – hurtigt. Når fiskene først er fundet, kan man til tider opleve et rigtig godt fiskeri med fisk i alle størrelser. Af blink vil jeg anbefale mindre gennemløbere som fx Snurrebassen no. 2 og 3, eller Bornholmerpilen på 16 gram. Af fluer er jeg helt klart til en lille Kobberbasse eller en pink rejeflue.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2015

 

Owner Taff Wire

 

Tue Blaxekjær overlistede denne fisk med den nye OGP Scale Snurrebasse lige inden deadline. Mon ikke Scale gennemløberne kommer til at stå for mange af vinterens hotte fangster?

Tue Blaxekjær overlistede denne
fisk med den nye OGP Scale
Snurrebasse lige inden deadline.
Mon ikke Scale gennemløberne
kommer til at stå for mange af
vinterens hotte fangster?

VARDE Å: BLANKE FISK OG BREDE SMIL

Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.

Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.

AF ERIK TVESKOV

 

FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfi­skerforening, Kai Verner Laurid­sen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle mulig­heder, som er ganske ekstraordi­nære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nem­lig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskins­vejr. Kai Verner havde på det tids­punkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.

Friluftsland

Store forbedringer for laksene på Varde Å

Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er fle­re store projekter på vej, fortæl­ler Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og po­tentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drøm­mer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreprodu­cerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Sådan fisker du Varde Å

– Hvis du al­drig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske orme­fiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.

Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne  af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.

Ormefiskeriet foregår me­get med det samme rig man bruger til spin­flue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.

Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en kroglø­ser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en en­keltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordent­lig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskerire­gulering/genudsaette_fisk

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast. Nr.

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.

Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å

Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyr­ker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.

Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fi­skerne. Det er godt for både fiske­re og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snak­ker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver - fx brun, gul, orange og sort.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.

Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å

– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, under­streger Kai Verner. – Sidste sæ­son var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!

– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er me­get brugt her ved åen, fordi van­det næsten altid har farve.

– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bru­ger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefang­ster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Strategi med fluestangen i Varde Å

Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vig­tigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fi­ske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømste­derne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.

Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kend­te plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er fal­det i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og ar­bejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.

I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, under­streger Kai Verner. – Senere for­længer jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Harald Nyborg

 

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

 

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

 

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

 

 

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 Kai Verner Lauridsen kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

 

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.