mar 30, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri
Det sydlige øhav er et oplagt mål for en fiskeudflugt. Mange af øerne er dækket med fantastiske havørredpladser, og her giver vi dig en guide til de allerbedste kystpladser på Ærø, Drejø og Tåsinge.
TEKST: SIMON GAD, FOTOS: TERKEL BROE CHRISTENSEN, SIMON GAD, GORDON P. HENRIKSEN OG LARS LAURSEN
FISKERI PÅ EN Ø er noget ganske særligt. Omkranset af vand ligger de som oaser på landkortet og inviterer indenfor med deres særlige og enestående atmosfære og mentalitet blandt øboerne. Her hersker en særlig tilbagelænet tilgang til tilværelsen og det kan mærkes i det øjeblik man står af færgen. Her går livet sin faste vante gang. Her er ingen stress, intet jag, og som en ekstra bonus masser af havørreder. At de lokale også er meget gæstfrie, og sagtens kan finde på at byde indenfor til en kop dampende varm kaffe, bør ikke gøre trangen til lidt øfiskeri mindre. Så lad os sætte kurs mod tre dejlige øer i det sydfynske, her venter havørredeventyret.
Her kan du se nogle af de bedste kystpladser til havørred på Tåsinge, Drejø og Ærø.
Kystpladser til havørred på Tåsinge
Tåsinge ligger midt mellem Fyn og Langeland og byder velkommen med sus i bøgeskovene og skvulp i havstokken, når man kører over broen fra Svendborg. De fleste lystfiskere der kommer til Tåsinge, ser den som en lang lige landevej på vej mod Langeland, et andet glimrende havørredområde. Tåsinge kan dog, specielt i vinterhalvåret, diske op med meget fint havørredfiskeri. Her får du to pladser henholdsvis længst mod vest og øst på øen.
Vornæs Skov finder du ved at køre ligeud over Svendborgsundbroen til man kommer til Bregninge. Her køres der vestpå til højre ud mod Vornæs, hvor vejen ender i skoven, og der kan parkeres og på gåben spadseres det sidste stykke ned til kysten. Der er tale om et forholdsvis lavvandet kystområde, som er oplagt for den optimistiske vadefisker at give sig i kast med. Bunden er meget sandet med store formationer af ålegræs, og det er i disse bælter, at havørreden skal findes. Kast ud over ålegræsbælterne og bliv gerne et stykke inde på sandbunden, da havørreden sagtens kan finde på at følge med ind på sandbunden, og nemt bliver skræmt hvis man står for tæt på overgangen fra sand til ålegræs. Følg kysten rundt mod vest og brug gerne her i vintermånederne lidt provokationsagn i hidsige farver, hvad enten det er flue eller blink.
Stenodde er Tåsinges østligste punkt. Navnet er temmelig misvisende, da der ligesom på den forrige plads mest er tale om sand og ålegræsbælter. Det er temmelig lavvandet her ved Stenodde, og det indbyder som den forrige plads til vadefiskeri på langs af ålegræsset. Som tilfældet var ved den forrige plads er der her tale om vinterfiskeri, og det er hovedsageligt »grønlændere« mellem 40-50cm. der er lystfiskerens bytte på denne årstid. Ved begge kystpladser er der tale om store sandede områder, med spredte formationer af ålegræs.
Koncentrer fiskeriet ved vegetationen, og fortvivl ikke hvis der ingen aktivitet er. Grønlænderne kommer gerne i stimer ved disse kystområder, og fiskeriet kan blomstrer op i en halv time til en time, for herefter at dø ud.
Kirkestranden på Drejø indeholder store lavvandede stræk, som er oplagte for bombardafiskeren.
Den bedste kystpladser til havørred på Drejø
Drejø kan ikke nås med bil og man kommer dertil ved at tage færgen fra Svendborg. Øen er oplagt til en dagsfisketur, da færgen sejler fra Svendborg om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Drejø. Hvis man har tid og lyst til det, er det også flere gode overnatningsmuligheder, som kan tilgodese de flestes temperament og ønsker. Drejø har sin egen kro, hvor man kan leje sig ind, her er også mulighed for at leje et hus og endelig er der en primitiv lejrplads.
Så til fiskeriet, som kan koncentreres om to områder på øen.
Kirkestranden ligger, som du nok kan gætte, neden for kirken. Den indbyder med den lækreste leopardbund og kaster hvert år rigtig fine ørreder af sig. Med udgangspunkt for enden af den sti der fører fra kirken ned til stranden, kan man enten vælger at fiske mod venstre ind mod færgelejet eller mod højre ud mod det område man på Drejø kalder skoven.
Ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er Næbbesodden på Drejøs vestligste punkt en topplads for store havørreder.
Uanset om man vælger strækket mod højre eller venstre, så er der en rigtig god dybde tæt på land, og der fiskes fint fra selve kysten. Følger man stranden mod højre, så består bunden meget af små rullesten med enkelte sandpletter længere ude. På dette stræk går havørreden tit meget tæt på kysten og man skal forvente hug under hele spinfasen. Det kan være lidt vanskeligt for fluefiskeren at få plads til sit bagkast, så han må stå og kaste lidt skråt mod kystlinien, hvilket også fint kan lade sig gøre.
Spinnefiskeren har ideelle forhold på hele strækket, og kan selv med meget lette agn nå ud på en dybde, hvor der er gode chancer for sølvtøj. Følger man i stedet strækket mod venstre ind mod færgelejet, ser bunden lidt anderledes ud. Her er tale om en mere klassisk leopardbund, med svajende blære – og savtangsbuske på en vekslende bund af små og mellemstore rullesten og sandpletter. På strækket ligger enkelte store sten ude i havstokken, og dem skal man tillægge lidt ekstra opmærksomhed da de undertiden kan fungere som standpladser for fisk. Fluefiskeren har bedre forhold på dette stræk og han kan fint få plads til sit bagkast. Spinnefiskeren skal være mere opmærksom på bundhug, og han skal under de fleste forhold vælge forholdsvis lette agn for at undgå tangen.
Vandet omkring de sydfynske øer er knap så salt som i andre områder og i de kolde måneder kan dette være med til at give gode vilkår til store blanke overspringere.
Bombardafiskeri på dette stræk er uhyre effektivt og man får affisket store områder og potentielle standpladser på kort tid. Pladsen kaster fisk af sig året rundt, men ligesom resten af det sydfynske øhav fisker Drejø rigtig godt i vintermånederne, da saltkoncentrationen er lav her, sammenlignet med de fleste andre steder i landet på denne årstid.
Skoven, som de lokale kalder området, skal også nævnes blandt de gode havørred spots. Følg vejen fra færgen op til Drejø By og kør vestpå til der kommer en vej på højre hånd, hvor der kan køres helt ned til vandet og parkeres. Der er tale om en rigtig lækker ørredbund, mod store sten og blæretangsbuske. Her er en fin dybde tæt på land og ideelle forhold for kystfiskeren. Følg kysten mod venstre og vær varsom med at vade ud. Fisk gerne fra land og gør holdt ved de små pynter undervejs, her står havørreden tæt på kysten og kan overlistes få meter fra stangspidsen. Efter lidt tid når man ud til Drejø’s vestligste punkt, Næbbesodde, som ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er topplads for store øhavsørreder. Her er høje lerskrænter med ynglende digesvaler, som giver gode læforhold når vinden er i Nord, Øst og Syd.
Det kan godt betale sig, at gøre et lidt længere ophold her, inden der fortsættes videre ad kysten mod syd. Den lille vig syd for odden, er også et lille hotspot som undertiden kaster mange ørreder af sig. Det er tit her lige syd for odden at strømmen går tættest på land og det tiltrækker naturligvis havørreden. Fiskeriet kan praktiseres hele vejen sydpå, indtil bunden bliver mere sandet og lavvandet. Fiskeriet ved Skoven er godt hele året, men særligt forårsfiskeriet nedenfor lerskrænterne kan være helt forrygende. Så der er ingen undskyldninger for ikke at aflægge Drejø et besøg med fiskestangen.
Blakstensodde på den nordlige side afÆrø har en sandet bund med ålegræs og blæretang og er et yndet mål blandt fluefiskere.
Efter havørred på Ærøs bedste kystpladser
Ærø er i min optik Danmarks havørred ø nummer et. Uanset hvor på kysten man vælger at kaste sin snøre ud, er chancen der for at få en havørred. Der er fire færger der sejler til Ærø, så uanset hvor man befinder sig i det sydlige Danmark så er Ærø aldrig langt væk. Jeg vil beskrive tre pladser på Ærø, som kan byde på afvekslende og spændende fiskeri efter den sølvblanke jæger.
Urehoved ligger nord for Ærøskøbing og strækker sin landtange et godt stykke ud i øhavet. Rundt langs den nordlige side og for enden af tangen foregår der et fremragende fiskeri efter havørreder året rundt. Der er en stor parkeringsplads for enden af tangen, og fiskeriet kan påbegyndes lige neden for bilen. Der er meget dybt vand ude på spidsen af hovedet og vadefiskeri er derfor ikke nødvendigt. Bunden er dækket af mellemstore rullesten med enkelte tangplanter ind i mellem. Store spredte sten bryder vandspejlet og tit holder disse på havørreder. Jeg har haft god succes ved at affiske området omkring stenene, som ofte giver strømlæ og derfor tiltrækker ørreden. Selve hovedet har en smuk lerskrænt som baggrund hvilket kan besværliggøre bagkastet hos fluefiskeren, som i stedet kan forsøge vadefiskeriet langs tangen. Her ændrer bunden sig lidt og sandrevlerne skærer sig ned gennem tangskoven. Med udgangspunkt på disse sandrevler er der god mulighed for en effektiv og nem affiskning af tangen.
Blakstensodde er en meget speciel plads på den nordlige side af Ærø. Bunden er meget sandet, med spredte formationer af blæretang og ålegræsbælter. Det er et meget lavvandet kystområde, der primært henvender sig til fluefiskeren eller spinfiskeren med bombarda. Her kan vades meget langt ud på hele strækket, men vær opmærksom på at affiske de mørke områder i bundbilledet, det er her havørreden jager.
Voderup Klint påÆrø kan være udsat for vind og vejr, men havørrederne hugger gerne i hård pålandsvind, og det er et forsøg værd, hvis man har mod på barske forhold.
På den sydlige del af strækket ligger der en stor samling af store sten, som bør tillægges lidt ekstra energi og fiskefiduser. Stenene virker som en magnet på havørrederne, og de gør tit holdt her inden de fortsætter videre langs kysten.
Skjoldnæs er Ærøs vestligste punkt og nok mit umiddelbare valg, hvis jeg skulle vælge et favorit kystområde i hele det sydfynske øhav. Stedet er et mekka for kystfiskere med det store 22 meter høje fyrtårn, som et smukt varetegn og en majestætisk tilskuer til kystløjerne. Her kan træffes havørreder året rundt og nogle af dem bliver rigtig store. Kysttorsk er her også, specielt i vinterhalvåret og endelig invaderer hornfisken området i foråret. Faktisk er der tale om to pladser der kan fiskes uafhængigt af hinanden.
Lige neden for fyret ligger en stenet klintekyst, med meget dybt vand tæt på land. Vadefiskeri er absolut ikke nødvendigt, og faktisk hugger havørreden tit helt inde under land her. Prøv en stor tobiswobler eller blink, der med dens dovne vuggende gang måske lokker drømmeørreden til hug. Det andet område er den store pynt der ligger øst for fyret, kaldet Næbbet. På begge sider ud mod spidsen af pynten løber et badekar langs kysten. Affisk disse badekar grundigt inden spidsen nås, tit foretrækker havørreden at stå i disse badekar, hvor strømmen fra spidsen fører byttedyrene lige ned i hovedet på dem.
Selve spidsen er selvfølgelig også et forsøg værd, og den gode strøm og store dybde tæt under land gør også Næbbet til en af Ærøs sikre sommerpladser. Ærø er oplagt til en weekendtur eller længerevarende fiskeferie, og ud over de her beskrevne pladser, findes der mange flere at tage. God tur sydpå!
jan 28, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Nikolaj Martins trodsede kulden og mødte op den dag Fisk & Fri havde sat ham i stævne til en snak om hvilke pladser og hvilke teknikker der giver fisk omkring området ved Knudshoved.
Glem alt om tunge pirke og udstyr i sværvægtsklassen, når det gælder de sydvestsjællandske havørreder. Områdets kyststrækninger er kendetegnet ved lavt vand, så fiskeriet fungerer bedst på let grej og med fokus på detaljen. Med hjælp fra to skrappe lokaleksperter zoomer Fisk og Fri ind på nogle af smålandshavets mest oplagte havørredlokaliteter.
AF KIM FABER
MED STORFANGER KYSTPLADSEN ved Møn og Stevns lige i nærheden skulle man måske tro, at det udelukkende var her, alle sydvestsjællands kystfiskere valfartede til for at få stillet havørredsulten. Men faktisk trækker de lokale kyststræk dagligt fiskere i hobetal til sig – og forklaringen skal ikke kun findes i den nære placering.
Hvor sildeæderne på de mere kendte kystlokaliteter tit og ofte står på dybt vand eller meget langt ude, og derfor fiskes med kraftige stænger og agn, så er sydvestsjællands ørreder at finde på relativt lavt vand. Fiskeri på lavt vand egner sig ideelt til lettere udstyr – og mange kystfiskere nyder den liren med detaljerne, som det lidt mere nipsede grej indbyder til. Og tag ikke fejl – selvom området er hjemsted for forholdsvis mange mindre fisk, så gemmer her sig bestemt også større havørreder.
Kobberbassen er Nikolaj Martins foretrukne flue, da den glimrende efterligner mange små byttedyr i brune nuancer på en gang.
Med Claus Christensen efter havørred på Sydvestsjælland
Claus Christensen lagde ud med vand i de lune waders på en tur til Klinteby for et par år siden. Ikke den bedste start på dagens fiskeri, men kystentusiast som han er, fortsatte Claus dog med fiskeriet og fik på sit lille 15 gram Mørasilda-blink en mindre fisk og to undermålere de næste timer – de typiske størrelser på Klintebys havørreder. På ved mod bilen skulle den sidste strækning lige fiskes igennem, og så faldt et tungt hug fra en stor fisk. Stille og roligt blev ørreden presset mod land, og da omkring et kvarter var gået, kunne Claus nette sin til dato største fisk fra hjemmebanen på fire kilo rent og en længde af 70 centimeter. Jo – de store havørreder er her også!
Claus blev selv fanget for evigt af kystfiskeriet, da han var med en garvet veteran på Røsnæs, fik sin første fisk på 2,6 kilo. Siden er de lokale kyststrækninger blevet besøgt til hudløshed, og det med en klar forkærlighed for blinkfiskeriet. – Og det må gerne være lette, tobislignende blink med en livlig gang, fortsætter Claus. – Især Mørasilda i hvide og grønne nuancer på 15 gram ryger altid på linen som førstevalget, fortsætter han. – Føling med agnen er et afgørende element i teknikken. Stangen må meget gerne være lidt blød i det, så der er fuld kontrol over blinkets gang. Jo mere blinket fiskes på præcis den rigtige måde, desto mere fanger man.
– Præsentationen er virkelig vigtig, fortsætter Claus. Højvande er klart det bedste tidspunkt at besøge pladserne, ifølge Claus. – Om vandet er stigende eller faldende betyder ikke så meget. Til gengæld virker det som om, at højvande fisker bedst, fortæller Claus, før vi får ham til at afsløre en stribe af hans favorit pladser.
Claus Christensen
starter oftest sit fiskeri
med et lille 15 grams
Møresilda blink med
grøn ryg.
Fiskeriet omkring Knudshoved er ekstra godt som så mange andre steder lige omkring solnedgang og solopgang. Men derudover har Claus Christensen erfaret, at fiskeri også topper omkring perioder med højvande.
Efter kystørred ved Bisserup
Bisserup er med sit charmerende havnemiljø et virkelig hyggeligt sted at tage til. – Og så er fiskeriet samtidig rigtig fint, fortsætter Claus. – Kørsel til pladsen er simpel, da man blot sætter kursen mod Bisserup Campingplads. Parkering er nemt tilgængelig foran campingpladsen, og så er man allerede tæt ved vandet. I venstre side af P-pladsen går en sti helt ned til stranden. Derfra kan man gå til sejlrenden og påbegynde fiskeriet. Renden kan have ørreder stående både højt og dybt, så det kan godt betale sig at gennemfiske den grundigt.
Mod venstre vades der til stranden, og i dette område er kystfiskeri, som man traditionelt kender det. Der er meget lavvandet, og det bør man være lidt opmærksom på for at undgå bundplanter, sten og lignende. Der er dog både revler og badekar mellem land, og det mørke ålegræs længere ude. Her gælder det selvfølgelig om varsomhed under vadningen. Med lidt forsigtighed kan man faktisk godt få listet sig helt ud til kanten af den mørke bundplantebevoksning, og herfra fisker man direkte ind over de bedste standpladser. Samtidig bliver fiskeriet også lidt lettere, da dybden øges til cirka to meter.
Fede havørredspots ved Klinteby
Klinteby kommer du til ved at køre ad Skælskør Landevej og dreje fra mod Karrebækstorp. Denne lille by kører man igennem, og følger vejen et par kilometer, indtil en lille vej drejer fra mod venstre ved et gult hus – der vil man have vandet i sigte. For enden af vejen er en P-plads beliggende helt ned til stranden. – Jeg fisker først og fremmest mod højre, hvor flere rev går ud fra spidserne af klinten, pointerer Claus. – Strækningen frem til anden spids har jeg haft mest held med, og blandt andet havørreden på fire kilo er fanget på vejen mellem P-pladsen og første spids.
Frem til anden spids er bunden meget varieret med sten og tangplanter. Her er en dybde på to til tre meter, med adskillige gode standpladser for havørrederne, både hvor sten og tang løber helt tæt til land, og hvor et sandbælte ligger foran tangplanterne. Når man passerer anden spids, og fortsætter mod den fjerde ændrer bundforholdene sig til det mere sandede. – Det kunne godt ved første øjekast se mindre spændende ud, men ørrederne er med garanti også her, bekræfter Claus.
Omkring vindforholdene har han en klar favorit. – Vestenvind har givet det bedste fiskeri – det vil jeg anbefale alle at køre efter for at få de bedste chancer på pladsen.
Et af Claus Christensens foretrukne hotspots er omkring skrænterne ved Enø.
På kysten efter havørred ved Enø
Vejen til Enø går via Karrebæksminde By. Her fortsætter man lige ud ad vejen og over broen til øen. Samme vej fører videre til en P-plads grænsende tæt op til vandet. Fra P-pladsen er der et godt fiskeri både mod højre og venstre, fortsætter han. – For det meste fisker jeg til højre langs klinten – her er bunden fuld af sten og tit helt tæt ind mod stranden.
Strækket varierer mellem bugter og revler, store sten og pletter med sand helt frem til Scheibels Hjørne, cirka en kilometers fiskeri nordpå. Hele strækket vrimler med mulige pladser, da havørrederne trækker rundt på fødejagt mellem bundvegetationen og stenene, beretter Claus. – En klassisk plads er den sidste spids, hvor der ligger en lavvandet revle med sten og ålegræs. Her står så godt som altid havørred, og ofte er her regnbueørred som sidegevinst. – Vær opmærksom på hård vestenvind, advarer Claus. – Så kan der være problemer med rigtig meget drivende tang i vandet. Nogle gange så meget, at fiskeriet næsten er umuligt. Går man i stedet mod venstre ved P-pladsen er der også adskillige gode pladser. Bunden er her lidt mere sandet, og der er længere ud til leopardbunden, men kaster man ud til bundvegetationen kan der nemt gemme sig en havørred, slutter Claus.
Her kan du se en række af de bedste havørredpladser langs Sydvestsjællands kyst.
Havørredmagi på kysten ved Knudshoved
Nikolaj Martins fik for alvor magien ved det smukke Knudshoved i blodet kort tid efter kystfluefiskeriet havde fået tag i ham. En aften sad han i den lokale lystfiskerforening, da én af stedets skrappe veteraner, kom forbi. Med sig havde han en stuvende fuld trækasse på slæb, der var læsset med dagens fangst fra Odden. I kassen bugnede det med havørreder og Martins øjne blev store ved synet af stablen på ni fisk og en vældig krabat på 5,6 kilo. Fiskene var fanget ved Knudshovedpladsen Paradiset, og snart var en tur planlagt med Nikolajs far. En tidlig morgen var de fremme ved stedet, og fiskeriet gik i gang med fynd og klem. Nikolaj med sin fluestang og faderen med blinket for enden af linen. Efter en resultatløs stund nåede de en pynt, hvor en gevaldig ørred pludselig inhalerede blinket, og satte i et mægtigt spring fri af vandet.
Nikolaj blev tilkaldt, og kunne ved selvsyn konstatere, at fisken i rasende flugt med faderens blink solidt plantet i mundvigen var den største han til dato havde set – større end det ellers imponerende monster i kassen. Tæt ved land, efter flere udløb og spring, skulle landingen omsider ske, men ak – pokker tog ved fisken der i en kraftanstrengelse af et udløb sprang linen med et smæld, og fisken stak til havs. Fuldstændig målløse stod Nikolaj og hans far tilbage mere end overbevist om Oddens formidable fiskeri…
Fiskeriet ved odden er noget helt særligt. – Ikke kun på grund af havørrederne, der holder til her – men også på grund af den storslåede natur med kilometervis af kyststrækning, som man ofte kan have helt for sig selv, fortæller Nikolaj begejstret. – Nord for Vordingborg har vi dog også kystpladser, som er noget nemmere tilgængelige end trave- eller cykelturene på de store vidder ved Knudshoved, der nok skræmmer enkelte.
For at få det fulde billede af områdets kystfiskeri bør man næsten unde sig at prøve begge dele. Fluefiskeriet er som skræddersyet til pladserne, der generelt er lavvandede og med fisk tæt på land. Da de fleste af smådyrene i vandet har brunlige nuancer er det farvespektret jeg normalt vælger fra flueæsken, fortæller Nikolaj. – Skulle jeg fremhæve en enkelt flue, der gør sig ideelt ved de fleste forhold, må det nok blive Kobberbassen. Med den på forfanget går man aldrig helt galt i byen. – For at give sig de bedst mulige odds for en fisk i nettet, er det en god idé at tage af sted, når vinden er let til frisk. For lidt vind giver sky fisk og for meget gang i blæsten giver et svært fiskeri på grund af det relativt lave vand, slutter Nikolaj, inden han går i gang med at afsløre sine pladser:
Ifølge Claus Christensen efterligner Mørsilda blinket glimrende en lille tobis. Han bruger oftest modellen med grøn ryg, men den røde kan provokere yderligere og måske
gøre forskellen på visse dage.
Fint havørredfiskeri ved Badevej og Fyret
– Badevej og Fyret er en fin plads som du kommer til ved at køre til Ore Camping, hvor der er parkeringsmulighed helt tæt til stranden, forklarer Nikolaj om en af sine foretrukne pladser. – 500 meter fiskeplads findes ved enten at gå mod venstre eller højre på stranden, og begge pladser er karakteriseret ved et stort badekar.
Havørrederne æder sig tykke i kutlinger, rejer og tanglopper, så det er imitationer af disse byttedyr, der er oplagte, Enkelte stimer af tobis kommer også forbi, så slanke blink kan være god medicin på de rigtige dage – igen tilpasset den moderate dybde som ved højvande er omkring halvanden meter. Vader man ud til revlen dropper vandstanden helt ned til mellem en halv og en meter, og så skal der virkelig fiskes højt i vandet.
Havørred ved Klitrosevej og Det Grønne
– Klitrosevej og Det Grønne ligger en smule længere mod nord, fortsætter han. – Man kan køre til sommerhusene og parkere for enden af vejen ved et grønt areal. Her er det igen et mindre badekar, der ligger og venter med en spændende, varieret bund af større sten, ålegræs og pletter med sand – en plads der strækker sig et par hundrede meter til begge sider. Er man mere til spin end flue er stedet her et godt bud på dette. Små, lette blink er kendt for at give de bedste fangster.
– Skydebanen kræver en lille gåtur, men pladsen har et fiskeri der bestemt er værd at komme efter, understreger Nikolaj. – Ved at køre helt til enden af Orevej og parkere her, kan man gå det sidste stykke ad en sti, som ligger ud mod markerne. Når vandet nås, er der stribevis af gode pladser på vejen mod skoven i nord. Jeg vil skyde det til tre kilometers fiskestrækning, hvor havørrederne kan lure overalt. Den bedste metode at gribe fiskeriet an på er ganske enkelt at gå stykket igennem, og fiske så mange pladser man orker. Fiskene er der, og et forår fik en bekendt en velvoksen havørred på 4,1 kilo netop på dette stræk, slutter Nikolaj.
Nikolaj Martins poserer med en fin fluefanget ørred.
Kystpladser ved Det Gamle Fiskerleje
Det Gamle Fiskerleje er den første Knudshovedplads som Nikolaj anbefaler. Fra Næstvedvej kører man ad Purrevej, Stubyvej og Orebyvej indtil vejen til Odden starter ved Knudsskovvej. Her kan man parkere og gå gennem skoven, til den deler sig i et T-kryds. Mod venstre kommer man til et rev, der strækker sig 20-30 meter ud. – Det er en fantastisk flueplads med ganske lavt vand, hvor store sten og ålegræs ligger lige under vandoverfladen, fortæller Nikolaj. Bestemt blandt mine absolutte forårsfavoritter. Mod højre kommer man i stedet til en lavning hvor kysten kommer tæt på skovvejen. Her er der nogle steder ret dybt under land, så fiskene kan stå nærmest lige foran fødderne – lav derfor altid et par kast inden du vader ud, slutter Nikolaj.
Havørredhotspottet ved Den Sorte Fiskerhytte
– Den Sorte Fiskerhytte når man ved at forsætte ad vejen mod Knudshoved Odde, indtil der kommer et åbent stykke, hvor en lille sidevej fører dels til vandet og dels en parkeringsplads, afslører Nikolaj. – Igen er dette er ret langt stræk med fiskeri omtrent en kilometer til hver side.
Kysten har adskillige badekar, så kast fra land først. Men når de er fisket af, så kan det godt lade sig gøre at vade ud på den første revle. Ind mod Vordingborg fisker man langs en ret ensartet og lige strandkant over sandbund med »øer« af sten og ålegræs. I den modsatte retning mod Odden løber et mere varieret kyststræk med pynter og bugter. Helt hen til den sorte fiskerhytte er bunden fyldt med lange, stenfyldte badekar, og igen er det værd at huske fiskene ofte står tættere på land end man skulle tro ved første øjekast, beretter Nikolaj.
Claus Christensen med en fin havørred på fire kilo fra området omkring Klinteby.
Havørredparadiset
Paradiset kommer man først til når bilen er parkeret ved enden af Knudsskovvej og man er nået et godt stykke videre til fods eller cykel. Og der er langt til pladsen – nok tre til fire kilometer indtil man kommer til en gård, hvorefter man bevæger sig videre til den første lille grusvej på højrehånd, som ender ved vandet. Her ser man en bugt og to pynter. Begge er rigtig gode rev og fiskes på begge sider, men hele bugten er en god stille plads, med revler og ålegræs på skift. – Ude ved pynten til højre, er der en dybde kurve som går ind under land, så der bliver dybere end normalt. Dette kan trække rigtig gode fisk til, fortæller Nikolaj der tydeligvis har gode erfaringer på netop denne plads.
På spidsen af Knudshoved Odde efter havørred
– Spidsen er det fjerneste punkt på Knudshoved Oddes fjerneste punkt og muligvis et af de bedste bud i Danmark på at have kilometervis af fremragende havørredfiskeri helt for sig selv, smiler Nikolaj – Ja, ofte kan man kan nyde pladsen fuldstændig ugeneret. – Ud over muligheden for den ultimative frihedsoplevelse kan Spidsen beskrives som et klassisk rev med meget strøm, store sten, blandet bundvegetation og gode vademuligheder. Men pas på strømmen, der kan overraske! Fiskeriet på begge sider er godt, og når man passerer Draget – som er et smalt stykke land, der forbinder det yderste af spidsen på Knudshoved med resten af Odden – så kan der bogstaveligt talt fiskes med chance for havørreder overalt. Således runder Nikolaj sine mange, værdifulde erfaringer med Knudshoved af.
jan 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
De skånske kyster lige på den anden side af Sundet byder på et fantastisk havørredfiskeri allerede fra årets start. Foråret er den absolutte topsæson. Her får du en gennemgang af de mange og varierede fiskepladser, som Skåne byder på.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, LARS LAURSEN OG GORDON P. HENRIKSEN
I KYSTØRREDSAMMENHÆNG er der få områder, som slår den svenske sydkyst. Chancerne for en blank tokilos ørred er rigtigt gode. Endnu større havørreder, lad os sige op til fire kilo, er heller ikke decideret sjældne, og igennem årene er der også fanget mange megaørreder her. En af de mere bemærkelsesværdige, lurede Johan Bergqvist uden for Helsingborg i marts 2002, da han på en lille rejeimitation lokkede en 10,6 kilos fisk til hugget. Den er sandsynligvis verdens største fluefangede kystørred.
Kystfiskepladser til havørred i Skåne
Fiskepladser findes der mange af, selvom der visse steder godt kan være lidt trangt. Hele kysten fra Blekinge og videre rundt forbi Skåne og op langs den vestlige side er nemlig vældigt populær. De smålegendariske rev og odder er meget velbesøgte – både af tilrejsende og lokale. Et tip er at stå rigtig tidligt op og ikke mindst undvige helligdagene. Hverdage er de bedste, og det er sandelig ikke bare februar, marts og april som byder på interessant fiskeri. Prøv fiskeriet en mild januardag, og nyd et øde men smukt Österlen. Eller hvad med at prøve en sommeraften i august? Der er der betragteligt færre stangsvingere, og vigtigst af alt, der er endnu masser af ørreder. Det gælder bare om at nå de kølige havstrømme langs land, hvilket dog kan kræve kast på op til 70-80 meter.
Metoder til kystfiskeri efter havørred i Skåne
Selvom flue i min optik er sjovest, så er spin og mede de mest effektive våben. Ifølge mange af de lokale er det vigtigste våben dog en lille snaps. Ikke sådan én man drikker til silden, men et blink af samme navn. Det er de flestes favoritblink og tillige en skånsk opfindelse. Det kaster godt, er tilpasset et barskt kystmiljø og har igennem årtier luret massevis af fine havørreder.
De fleste langstrakte blink fungerer fint, og ellers er kystwoblere et godt supplement. Og glem endelig ikke nogle rigtigt lange kystwoblere til aprilørrederne. Til den tid, når tobiserne strømmer ind mod strandene, ænser havørreder stort ser intet andet. Der findes flere forskellige modeller at vælge mellem, men dem i gult og grønt er populære.
De seneste år har små jerkbaits endog vist sig effektive. Med disse kan man let affiske de allermest lavvandede områder, hvor traditionelle blink giver bundhug. Det er et virkeligt sjovt fiskeri med fuld fart over feltet, der kan dyrkes, når vandtemperaturerne stiger lidt. På blæsende dage gælder det vægte op til 30 gram, og følger ørreden blot efter, så prøv øjeblikkeligt med en børsteormsduftagn.
Lars Laursen fik denne flotte 4,5 kilos blankfisk ved Hörte Udde og få minutter efter fik hans kammerat en på 4,1 kilo. Man skal gå til den mens fiskene er der!
Med bombarda og flue på den skånske kyst
Johan Häkkinen – en lokalekspert fra Lund, mener at bombarda og flue er vældigt effektivt og måske endda en smule undervurderet. Specielt sent på sæsonen. Selv med små fluer når man vældigt langt ud, og dette er nøglen til metodens effektivitet. Et pålideligt mønster i denne sammenhæng er Johans egen kreation – Fluff – märlen. Den er finurligt opbygget og så levende, at den næsten burde forbydes. Den simrer næsten nok af egen kraft, bare der er en lille smule strøm i vandet.
Vigtigt er det, at hjemtage bombardaen ganske langsomt – slet ikke som når der spinfiskes. Forsøg om muligt at efterligne byttedyrenes naturlige bevægelsesmønstre – de bevæger sig langsomt. Faktisk snakker vi slow motion, hvilket kræver tålmodighed. Ved mindste umotiverede modstand anbefales modhug, og her skal slås ordentligt til, da bombardaflåddet jo yder modstand foran fluen.
Kystfluefiskeri i Skåne
Fluefiskeri bedrives mest effektivt med en fluestang der uden besvær svirper 20 meter line af sted. Med flydeline – eller endnu bedre en sink tip i WF – klarer man sig galant hele sæsonen. Der findes også specialdesignede liner, som har korte fronttaperinger og klumper. Den korte fronttapering er en fordel, eftersom den letter forfangets og fluens overrulning, så kastet strækker sig selv i modvind. En ulempe kan dog være, at fluens præsentation bliver noget plaskende, hvis man er uforsigtig.
En smart måde, at kompensere og få en smuk præsentation af fluen, er at minimere kastevinkelen og stoppe fluestangen en anelse hurtigere under fremkastet. Dette giver en længere »flyvetid«, og forfang strækker sig let ud samtidig med, at man undgår et voldsomt nedslag. En anden ting, man skal have in mente, er, at skånekysten har meget tang, som let vikler sig ind i skydelinen. En linekurv er derfor nødvendig på visse pladser.
Der kan fluefiskes fra de fleste pladser, men er man udelukkende til fluefiskeri bør man vælge sine pladser med omhu.
Havørrederne står ofte på revene
Revene er som oftest de bedste pladser. Visse af dem strækker sig hundrede meter ud i havet, og jo længere desto bedre. Her kan man bekvemt vade ud, og fiske af i forskellige retninger, hvilket er en fordel i blæsevejr. Johan mener endvidere, at pålandsvind er bedst, og at vestlige og sydvestlige vindretninger er perfekte for sydkysten. Kommer vinden fra andre retninger, kan der opstå særdeles høje dønninger og vandet vil blive grumset med masser af vækstdele, som sætter sig på krogen. Et godt tip er da, at bytte trekrogen ud med en enkeltkrog og sætte et par ophængere på, der fungerer som »skidtsamlere«.
Man skal dog ikke være bange for at fiske i store bølger, så længe der ikke er alt for megen fedtemøg. Havørreden elsker at jage under disse forhold, og fiskeriet kan være rigtigt givende, selvom fiskeriet i de store bølger er hårdt. Man skal blot bruge lidt sund fornuft. Og får man hele tiden møg på krogen, gælder det blot om at finde og teste mere vindbeskyttede pladser. Uanset vejr og forhold, er der altid enkelte af sydkystens pladser, som fungerer.
Pelle Klippinges favoritkystpladser til havørred i Skåne.
De bedste kystørredpladser i Skåne
THORSHAVN UDDE er en odde med masser af store sten, klippeundergrund og spændende dybdekurver under land. Det kræver påpasselighed at vadefiske denne plads, men her kan være særdeles store fisk som stryger forbi i deres vandring til og fra Mørrumsåen og Emåen. Pladsen er som regel fiskbar uanset vindforholdene.
KARAKÅS er et langt kyststræk sydøst for Kivik med vekslende bundforhold, stor føderigdom og i perioder masser af trækkende fisk. Store dele af kyststrækket er ujævnt og kuperet som følge af at grundfjeldet dominerer kystlinjen.
STENSHUVUD er en utroligt smuk plads neden for et frodigt bakkedrag med masser af løvtræer. Selve kysten veksler mellem sand, fjeld, sten, blæretang og muslingerev, og ofte kræves en ihærdig og opsøgende indsats for at lokalisere fiskene. De er her dog, og i perioder kan man finde solide stimer fisk netop her.
PRÆSTENS BADEKAR ved Lilla Vik er endnu en plads domineret af grundfjeld – en plads som egner sig fortrinligt til fluefiskeri. Her er masser af blæretang og store sten samt et relativt stort dybdefald udefter fra klipperne, der findes ret neden for parkeringspladsen. Fisk nogle hundrede meter langs sandstranden ind mod Baskemölle, og prøv stenrevene nord for klipperne ind mod Vik.
BASKEMÖLLA er også et fint flue – stræk, særligt helt tidligt på året. Både strækkene syd for og nord for Baskemölla fiskehavn kan byde på et fint fiskeri, og der fiskes skiftevis over grundfjeld og mere hjemlige kyststræk med spredte store sten og rigelige mængder blæretang.
GISLÖVSHAMMAR er et næs, som byder på relativt jævne plader af grundfjeld, ud for hvilke der er god dybde og en rigtig god mulighed for en af de helt store havørreder. Uanset vindforholdene er det stort set altid muligt at finde lidt læ her. Hele næsset kan kaste fisk af sig, men særligt tangen helt mod øst er et besøg værd.
Odden ved Gisslövs Hammar og strækket inde bag er et af forfatterens favoritsteder. Her er der vekslende bundforhold, mulighed for at finde læ for vinden, og så er det et oplagt sted at fluefiske.
SKILLINGE er et kyststræk nord for selve byen Skillinge, der byder på en masse spændende vige, som kan huse stimer af fisk tidligt på året, når vandtemperaturerne så småt begynder at stige. Her er lækker leopardbund, og selvom de yderste dele af strækket udefter mod Gislövshammar kræver en god gåtur, er det hele besværet værd.
LÖDERUP STRANDBAD er som pladsnavnet indikerer en decideret sandstrand, men her er mere interessant end som så. Her er ganske mange badekar og revler, og desuden er der en række stenhøfder, hvorfra man kan fiske. Pladsen er lettilgængelig via parkeringen ved strandbadet, og i perioder kan her være rigtig mange fisk.
ALES STENAR er sydspidsen af området ved Kåseberga nedenfor vikinge stensætningen af samme navn. Der fiskes neden for de dragende smukke bakkedrag på et kyststræk med god dybde ind under land og med blæretang, småsten og sporadiske muslingebanker. Pladsen kan have en tendens til at plumre op, men når forholdene er rigtige, kan her være mange og store fisk.
KÅSEBERGA byder på et langt kyst stræk med sandstrand forinden og leopardbund udefter. Det er et kyststræk, som er let at vadefiske, og som man kan bruge en hel dag på at afsøge. Fiskene trækker ofte rundt på kanterne mellem sandstranden og blære – tangen, og flere steder kan det betale sig at fiske langs land. Det var her danske Klaus Aaes fangede en ni-kilos blankfisk i 1996.
REVNÄBBET er et flere hundrede meter langt rev, som stikker ret sydover lige uden for Ystads centrum. Det er mange af de lokales favoritplads, som ofte kaster fine blankfisk af sig. Revet fiskes naturligvis af på begge sider, og her er det ikke altid, at fiskene findes langs vindsiden. Her er fine strømforhold, og dette er et rigtigt favoritrev for fluefiskeren.
SKARVIKEN byder på et område med afvekslende bundforhold og en ujævn kystlinje. Selve vigen kan i perioder holde mange og store fisk, men både strækket vest for og øst for er også værd at give et forsøg. Særligt i det allertidligste forår, hvor temperaturerne så småt begynder at stige, søger fiskene herind for at fouragere på de rigelige mængder føde som der findes her.
Provokerende blink er effektive i den mest kølige del af sæsonen, men ellers er de lokale favoritter især bombarda-flue og levende agn såsom fjordrejer og
børsteorm.
SVARTE er et kyststræk syd for byen af samme navn, og det byder på masser af store sten, blæretang, sandpletter og spredte muslingebanker. Det er let at vadefiske, og hele strækket syd for byen kan huse fisk. Her gælder det om at fiske mobilt og bevægeligt, men det afsøgende arbejde kan med lidt held resultere i lokaliseringen af en stime trækkende storørreder.
HAKEN er et lettilgængelig stræk, som desværre ofte er optaget af lokale fiskere. Bedste plads er ret udenfor Haken, som er selve yderspidsen. Her kan man ofte finde havørrederne helt tæt på land. Det er på alle tænkelige måder en forrygende plads, – særligt i sydvestlig vind. Og fordi fiskene ofte er ganske nær land, egner strækket sig glimrende til fluefiskeri.
HÖRTE UDDE byder på god dybde, rigelige mængder af blæretang og store sten. Bunden kan være lidt ujævn at vade henover, men her kan i perioder være både mange og store fisk. Først på året kan fiskene findes tæt inde under land, og her har især fluefiskeren gode muligheder for at komme i kontakt med en havørred af grov kaliber.
ODDEN VED STAVSTEN byder på et varieret kyststræk, der er let at vadefiske. Bunden falder jævnt ud – efter, og den skifter mellem sand, blæretang og store sten. Strækket kan være ganske vindpåvirkeligt, men når forholdene er rigtige, kan man opleve et fint fiskeri efter fine og blanke havørreder, som er inden for nært kastehold.
VIGHÖG er en stor tange, der kan byde på fint fiskeri det meste af året igennem. Fiskeriet foregår typisk nordvest for Vighög havn, hvor der er god dybde tæt under land. Her er blæretang og enkelte partier nordover, der veksler med lidt sandbund. For at nå pladserne sydvest for Vikhög må man gå nogle hundrede meter fra havnen. Fiskeriet ind mod Löddeåens munding kan være rigtigt godt, men man skal være opmærksom på fredningszonen, som er 500 meter.
STÅNGBACKEN er et kyststræk umiddelbart syd for Barsebäck havn. Det er en plads med leopardbund, stor føderigdom, gode strømforhold og relativt god dybde, og det er derfor ikke underligt, at her kan være både mange og store fisk i perioder. Særligt aftenfiskeri og fiskeri i strømvendingerne kan være giftigt.
SJÖBOBADET er et kyststræk nord for Barsebäck, som er ganske fint særligt for fluefiskeren. Det er egentlig en stor bugt, og den byder på afvekslende bundforhold, masser af revler i nordlig retning og et stræk med stenet bund samt blæretang mod syd. Her er let adgang til vandet fra Sjöbobadet parkeringsplads, og derfor kan der også i perioder være mange fiskere her.
Kystfiskeri i Skåne – sæsoner og bestemmelser
Mindstemålet på havørred er 50 centimeter. Sæsonen løber fra 1. januar til 30. september. Ligesom i Danmark er åmundingerne på den åbne kyst fredede, og på www.m.lst.se/m kan du blive klogere på de enkelte bestemmelser og se kort over de fredede områder.
dec 12, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
De Bornholmske kystpladser dyrkes mest af spinnefolket, men det er synd for området rummer et mindst lige så stort potentiale for fluefiskerne. Her afslører den lokale flueekspert Martin Nielsen sine teknikker, favoritfluer, grejvalg og ikke mindst yndlingspladser.
AF GORDON P. HENRIKSEN
MARTIN NIELSEN driver til daglig Rønne Cykelforretning, som også har en afdeling med fluebinding og fluegrej. Han er vokset op på Nordbornholm, og har fisket på øen hele sit liv – og de sidste 20 år er det udelukkende foregået med fluestangen. Han rejser gerne til Lapland, Åland, Kola-halvøen, Jylland, Gaula og en masse andre steder med fluestangen. Men det kan du læse mere om på hans website www.scandinavian-flyfishing.dk. Hans helt store passion er dog kystfluefiskeriet på hjemmebanen, og dette har bl.a. ført til, at han i 12 år har været formand i klubben Fluefiskerne Bornholm.
Med fluestangen på Bornholm
Vi mødes en tidlig morgen for at få en snak om fiskeriet, og hvad er mere oplagt end at gøre det på en fisketur. Martin har taget to af sine fiskekammerater med: Peter Larsen og Jan Conrad Petersen. – Jan har været med fra kystfluefiskeriets begyndelse og var i øvrigt formand for Fluefiskerne Bornholm i to år, da klubben blev grundlagt i 1989, fortæller Mar tin, i det vi parkerer bilen og går ned mod pladsen nord for Tejn.
– Det er langt fra optimale forhold i dag, fastslår han. – Der må gerne være halvstore bølger og lidt gang i vandet. Så er de ofte i hughumør, smiler han. Men – vi fanger da også fisk når der er helt blankt vand og solskin. Under disse betingelser kommer isenkramsfiskerne ofte til kort. Under disse forhold hugger havørrederne ikke på de store Gladsax woblere, Snurrebasser og hvad de ellers går med. Næ så er en lille forførende flue, fisket på et langt forfang meget bedre. Men derfor foretrækker jeg alligevel lidt pålandsvind, og nogle solide dønninger.
Du kender sangen Bornholm, Bornholm, Bornholm… Her er det bornholmeren Kenneth Jensen der fremviser en bornholmsk havørred, der faldt for den bornholmske flue, Skyggen.
Jeg kigger lidt på deres grej, som ikke ser så voldsomt ud igen. Jeg havde nok forestillet mig kraftige 8’er stænger og tunge skydehoveder til at tvinge linen ud i modvind. – Det er slet ikke nødvendigt, afslører Martin. – Fiskene går jo som regel tæt på land, og der er meget få dage de er ude for rækkevidde. Se bare på garnfiskerne. De skal sætte deres ørrednet 100 meter fra kysten. Hvor tror du de ville sætte deres net, hvis de selv måtte bestemme? Det ville da være helt tæt på kysten, hvis de kunne få lov, og det er jo netop her, at vi koncentrerer vores fiskeri.
En 7’er stang er et fint allround valg, og jeg foretrækker en WF line. Personligt benytter jeg en Rio Outbound. Den har en relativ kort klump og er perfekt til at skyde afsted i modvind. 80 procent af tiden går jeg med en flydende, men jeg benytter samme line i intermediate, når der er meget gang i vandet. Husk at vandet er meget ferskt herovre, og en intermediate line synker derfor hurtigere, end de fleste er vant til.
Anvendes en tungere line, ja så er der gode chance for, at man fanger et stykke bornholmsk klippe. Der skal være plads til godt med bagline, for man ved aldrig, hvad der hugger herovre. Og det er netop en af de ting, der gør havørredfiskeriet på Bornholm så spændende. Hvert år tages der rigtig store havørred tæt på land, og Martin har da også et par bamser på både syv og otte kilo på samvittigheden.
Peter, Martin og Jan »fisker med øjnene« mens de drikker kaffe og håber på at fiskene gør opmærksom på deres tilstedeværelse.
Vi fisker med øjnene på Bornholm
Ned til vandet kommer vi, og mens jeg gør klar til at hoppe ud på en sten og begynder at kaste, kigger de andre mærkeligt på mig. De har sat sig på en træstamme og finder hver deres termokande frem. – Skal du ikke have kaffe, spørger Conrad på bornholmsk med et venligt stemmeleje, der dog tydeligt indikerer, at de synes det er højst mærkværdigt, at jeg vil fiske før vi drikker kaffe. – Men skal vi ikke lige fiske lidt først, svarer jeg. – Vi fisker skam også, svarer de nærmest i kor. – Vi fisker med øjnene, forklarer de.
Min morfar har lært mig, at når man er i Rom, skal gøre som romerne. Nu har jeg aldrig været i Rom, men i dag er jeg på Bornholm, og så må jeg jo hellere gøre som bornholmerne. Jeg sætter mig derfor for at drikke en tår kaffe, mens jeg spejder ud over vandet. – Sådan her fisker vi altid, forklarer Conrad. – Med øjnene. Det første skridt når de ankommer på en plads er ikke at fare ud at kaste, men at sætte sig og kigge ud over vandet. – Ofte ser vi en fisk vende, springe eller jage, og så er det jo bare at gå ud at fange den, fortsætter han med et smil, idet han tager endnu en tår, mens han kigger ud over vandet. – Så ved vi lige hvor den er. Og som regel hvis vi ser en fisk, så fanger vi den også.
Jeg fornemmer straks, at hvis der er noget disse gutter holder af, så er det at spotte en fisk, for derefter at diskutere hvem der skal rejse sig og fange den. Og her kan der blive diskuteret ivrigt, for det er tilsyneladende en hel sport at være galant og lade en af de andre rejse sig og fange den. Men desværre er der er ingen fisk, som viser sig, hvilket er ekstra ærgerligt, da de nok havde været så høflige at lade gæsten, som jo er mig, rejse sig og fiske på den…
Efter et kvarter uden vi har set det mindste, beslutter de sig alligevel for at rejse sig og tage nogle kast. Der sker ikke rigtig noget, og efter en halv times fiskeri, kører vi videre for at prøve en ny plads med tilhørende kaffe.
Big Hole Demon i orange er Jan Conrad Petersens videre – udvikling af klassikeren og er en giftig vinterflue.
Martins favoritfluer til Bornholms kystørred
Mens vi fisker med øjnene ved Døndalen, beslutter jeg at udnytte tiden og rode lidt i Martins flueæske, mens jeg spørger ind til fluerne. – Denne her er der ingen vej uden om, siger Martin og henviser til en gammel klassiker, jeg ikke har set i adskillige år. – Dette er nok den flue, der har flest bornholmske havørred på samvittigheden.
Måtte jeg kun fiske med én flue, så blev det denne her. Fluen, han har plukket frem fra æsken, er en Big Hole Demon. Det er et gammelt fluemønster, der stammer fra Big Hole River i Montana. – Den kan ligne både et lille krebdyr eller en småfisk, og ørrederne kan altså lide den, fortæller han begejstret. – Den klassiske version er med badger hackle, sort chenille og sølvkrop, men Conrad udviklede en version i orange hackle og chenille for over 20 år siden, og den har jeg brugt lige siden, fortæller Martin og sender Conrad et venligt blik.
– Når vandet er køligt, og havørrederne skal provokeres, så er den giftig, fastslår Conrad. – En anden god flue, når vandet er køligt er Polar Magnus. Om sommeren og efteråret, når vandet er varmet op, så er Grå Frede en klar favorit, fortsætter Martin. – Børsteorm har vi meget få af herovre, men fiskene tager gerne en Omøbørste alligevel. Jeg tror måske, de vurderer den som den største tang – loppe, de nogensinde har set – og dermed en heftig mundfuld de bare ikke vil gå glip af. Tobisimitationer kan også udløse voldsomme hug i forårs perioderne, og i maj måned er den tit for enden af linen. – Du må ikke glemme Skyggen tilføjer Peter, og henviser til en lokal klassiker udviklet af Karsten »Fisker« Mauritzen.
– Skyggen er sådan set en Red Tag Palmer med et lilla fronthackle, og også den har utallige bornholmske havørreder på samvittigheden. Faktisk er det ikke mere end et par dage siden, at jeg så en lokal fange en pæn tre kilos havørred ved Sandkaas på en Skygge.
Binder du ikke selv, kan du købe den i Sportdres i Rønne eller Rønne Cykelforretning. I disse dage, hvor der konstant dukker nye syntetiske fluematerialer, og en ny mirakelreje frem en gang om måneden, kan jeg ikke lade være med at beundre disse gutters Old School holdning til de gamle klassiske fluer. Havørrederne huggede på fluerne dengang de kom frem – og det er de blevet ved med lige siden! Martin slår dette fast et kvarter senere, da han lander og genudsætter en bornholmsk nedfaldsfisk på 60 centimeter, der huggede en Omøbørste fisket i fuld fart.
Martin Nielsen og Peter Larsen går ned for at prøve kystflue – fiskeriet på Hammerens klipper.
Fisken havørredfluen langsomt
– Hastigheden, som fluerne fiskes med, kan ikke blive for hurtig i min bog, forklarer Martin, mens han tørrer slimen af fingrene og tjekker krogen på Omøbørsten. Den skal bare have fart på – også når vandet er koldt. Jeg tror, ørreden får lidt mindre reaktionstid, og det udløser dens hugreflekser.
Til gengæld er det også vigtigt med lange forfang. Normalt bruger jeg et forfang på 15 fod, men med intermediate linen eller i voldsomt vejr kan jeg gå ned til 12 fod. Jeg benytter altid taperede monoforfang og bruger som regel en spids på 0,27 – og gerne lidt tykkere om vinteren. Forfanget skal kunne klare de store fisk over fem kilo, som jo hugger en gang imellem herovre, smiler han…
Her får du nogle af de bedste kystfluepladser på Bornholm.
De bedste kystflue pladser til havørred på Bornholm
Den 141 kilometer lange kyst på Bornholm byder på rigtig mange spændende pladser, og inden vi når at drikke al kaffen, afslører Martin nogle favoritpladser:
– Finnedalen nord for Vang by, har jeg en vis forkærlighed for fortæller Martin. – Måske er det også fordi det er en af de pladser, der ligger nærmest mit hjem. Netop her fangede jeg min første havørred over målet på flue. Pladsen er specielt god til fluefiskeri, fordi havørrederne går meget tæt på land, da den interessante bund kun strækker sig omkring 50 meter ud. Bunden består af store rullesten og tangskove på hele strækket. En vadestav er god, hvis man vil ud i vandet, men pladsen kan sagtens fiskes fra land. Her er også masser af plads til mobilt fiskeri. Der fiskes fra Vang Havn og en god kilometer mod nord. Et af vores flotteste vandfald er her – kun 40 meter fra kysten, og Pissebækken, som leverer vandet, er ikke omfattet af nogen fredning, så pladsen kan fiskes hele året. Den bedste vind her er sydvest.
Gines Minde på vestkysten, er også en af mine favoritter. Pladsen er nem at komme til, da man parkerer bilen kun få meter fra vandet. Kysten er næsten identisk med Finnedalen, dog er det lidt nemmere at vade her. Vinderfisken på Ørreddagen 2005 blev fanget her af min fiskemakker Allan Kofoed. Det var en blankfisk på 5,2 kilo og 75 centimeter. Det er i øvrigt den eneste havørred fanget på fluegrej, der nogensinde har vundet.
Sorthat mellem Rønne og Hasle er også et besøg værd. Der fiskes på det store rev lige neden for vejen og mod højre. Til venstre mod Rønne løber Blykobbe Å ud, som har helårs fredning. Personligt vil jeg helst selv fiske til højre for bugten på den gamle Kul Tip. Her kan en fluefisker sagtens nå alle de spændende huller og rev. Problemet her er, at tre-fire mand dækker pladsen. Bedste vind er sydvest eller en ren vestenvind. Sorthat er også det eneste sted på øen, hvor jeg har fanget laks på flue, og i maj 2006 fiskede jeg på Kultippen med min kammerat Stefan Hastrich, hvor han krogede og landede en fuldfed Gedde på 9,7 kilo på en lille Omøbørste i str. 6.
Lufthavnen er et kæmpe område imellem Arnager by og Stampen. Det er en rullestens kyst med blæretang. Pladsen er så stor, at man kan bruge en hel dag der. I området omkring Lufthavnstrappen og Sengedynen er der et stort klippestykke, som ligger ude i vandet mod nord. Det er nok stedet, hvor der tages flest fisk, men der står fisk over det hele. Fluefiskerne Bornholm fisker ofte her på deres klubture med et rigtigt godt resultat. Bedste vind er fra øst eller syd øst, men vi fanger også ofte fisk her i helt stille vejr.
En vadestav er ikke en dårlig idé på de glatte bornholmske sten. Især hvis man kommer som turist, og er vant til gå på sand eller småsten.
Ved Risgård er også masser af plads. Personligt fisker jeg mig til højre forbi Risebæk mod Sose. For at komme til pladsen, skal man fra landevejen gå en lille kilometer, men det er det værd. Om foråret trækker fiskene tæt under land, hvilket gør, at man også her har fantastisk fiskeri som fluefisker. Jeg har flere gange været med til at fange 15-20 havørreder på denne plads.
Årsdalebugten nord for Årsdale by, skal prøves, hvis man er på de kanter. Rullesten og blæretang lokker byttedyr og fisk til. Det er en fordel at vade lidt ud i bugten, så man kommer fri af tangen på det lave vand. Her kan man nå renden, der strækker sig nordpå mod klippepartiet. Der fiskes også fra klippen ud i renden, og her fanges til tider mange fisk. Det er også her, jeg fangede min største havørred. Skovsholm Bæk løber ud til højre i bugten, og er fredet fra d. 16. september til og med 15 januar. Hamrer vinden ind fra nord, er dette et godt skjulested.
Salene er nok en af de mest kendte pladser på Bornholm, og måske også en af de bedste. Her er et stort område med plads til flere lystfiskere. Bobbeåen løber ud i bunden af bugten, og jeg vil foreslå, at man fisker fra Salenestenen og til højre. Mod Gudhjem fiskes der fra en rullestens kyst. Mod venstre findes der nærmest et fortorv, bestående af flade klipper, som er nemme at vade på. Længere mod nord er Tyren og Den Flækkede.
Poul Stadlers Lystfiskerguide Bornholm er en guldgrube af information om pladserne, og enhver tilrejsende vil gøre sig selv en tjeneste ved at købe den. Den sælges hos Bornholms Velkomstcenter ved Rønne havn, Sport Dres og hos Martin i Rønne Cykelforretning.
Den Flækkede kan man vade ud til, og nogle gange kan man komme et godt stykke forbi. Men pas på; der er dybe render og huller, man skal udenom. Jeg har selv svømmet i land et par gange… Ved Den Flækkede fanges der mange store blankfisk, og man ser dem som regel i overfladen. Her er det bedst at være en habil fluekaster, da der ofte skal kastes langt.
Offergården er også en fed plads. Midt i bugten ligger der et stort rev, hvor man vader ud på selve revet. Det er klogt at fiske især den højre side af, på vej ud. Mod nord ligger der også en lille bugt under klipperne, hvor fiskene ofte kommer ind om morgenen. Jeg foretrækker Offergården, når der er lidt gang i vandet. Stedet hører også til en af de smukkeste og fredeligste pladser på Bornholm, hvilket jeg også tager i betragtning, når jeg tager på tur. Fluefiskerne Bornholms allerførste klubtur gik til Offergården, og der blev da også fanget fisk.
Tejn Nord var en plads, der toppede i 1994 og 1995, hvor der blev taget usandsynligt mange blankfisk – især omkring den lille bæk, der løber ud til venstre. Kysten ændrede sig desværre drastisk, da stedet sandede til og fiskeriet gik voldsomt tilbage. Men i de senere år er fiskeriet igen kommet tilbage, og i år er der taget rigtigt mange fine havørreder her. Nu er det dog til højre for bækken og mod Tejn Havn, at fiskene skal findes, konkluderer
Martin og tager en tår af sin kaffe. Men nu er der også blevet drukket rigeligt kaffe… Nu skal fluerne i vandet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Kyststrækningen nord for Vang, kendt som Pissebæk, er et rigtig spændende område for fluefiskere.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
okt 2, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Strækket fra Skagen og østkysten sydpå ned til Hals har længe været populær blandt kunstnere og feriegæster, men for kystfiskeren er her også rigtig meget at komme efter. Og så er der er rigelig plads til alle. Fisk & Fri viser dig vej til de bedste pladser, og giver et par fif med på vejen.
AF BO TROELSEN, FOTOS: JAN B. KRISTENSEN, GORDON HENRIKSEN, JESPER MØLHOLDT OG LENNARD NIELSEN
KYSTPLADSERNE er lige til at gå til. Den nordvestjyske kyst kan til tider forekomme barsk og utilnærmelig for en kystfisker, mens forholdene på Vendsyssels østkyst er helt anderledes milde og indbydende. De gode havørredpladser ligger som perler på en snor fra Skagen i nord til Hals i syd. Denne guide viser dig vej til de bedste hotspots.
Det er normalt ikke mange lystfiskere, bortset fra de lokale, der dyrker havørred fiskeriet på disse fine fiskepladser, og det er en skam. For hvert år bliver der fanget rigtig store og flotte havørred på mellem 5 og 10 kilo. Dertil kommer fine multer, havbars og fladfisk. Og med de gode tilkørselsforhold eksempelvis i form af motorvejen fra Ålborg til Frederikshavn, er der ingen undskyldning for ikke at besøge disse pladser. Det gælder uanset, om du er på ferie i området, eller bare har lyst til at rive en dag eller to ud af kalenderen, for at tage på en fisketur i det smukke Nordøst Jylland – eller Østvendsyssel som det retteligt hedder.
De pladser, jeg har udvalgt herunder, er alle pladser som er velegnet til at fiske fra land, men har man båd, er der endnu flere gode pladser på strækningen, som kun kan affiskes fra vandsiden. Der er slæbesteder ved næsten alle havnene.
Her får du en oversigt over nogle af de bedste kystørredpladser i NØ-Jylland. Illustration: Carsten Madsen.
Fede fiskepladser på den nordøstjyske kyst
Pladserne nævnt herunder er nogle af mine favorit fiskepladser på den nordjyske østkyst, fra Skagen til Hals. Jeg har udvalgt de bedste og mest kendte pladser, så du har noget at starte op med. Men hvis du vil bruge lidt tid på at udforske strækningen nærmere, vil du næsten helt sikkert finde andre mindre hotspots, der også holder en god bestand af havørred.
De fleste af pladserne, jeg har nævnt herunder, har bortset fra fine fiskemuligheder også gode tilkørsels forhold. Derudover har mange det blå flag, som uddeles efter miljøindsats og vandkvalitet. Det gør bestemt ikke en fisketur dårligere at vide, at de ansvarlige lokale myndigheder tager sig godt af det miljø vi alle skal færdes i.
Skagens Havns vestre mole en tidlig sommermorgen, er nok noget af de flotteste rammer for molefiskeri, der findes i Danmark. Har man først oplevet at stå med fleks på klingen i det fantastiske lys, der har inspireret så mange store kunstmalere, er man solgt, og vil altid længes tilbage til Skagen.
Skagen er stedet hvor Skagerrak og Kattegat med deres mange fiskearter mødes, så her kan mulighederne for godt mole og kystfiskeri næsten ikke blive større. Der fiskes fra Skagen Vestre Mole, hvor der kan fanges både havørred, der afpatruljerer vandet langs molerne, samt laks, fladfisk og torsk. Der kan fiskes efter havørred hele året, men jeg foretrækker sommer halvåret – med perioden fra juni til september som bedste periode. Der kan også fiskes direkte fra stranden. Fiskeriet kan i turistsæsonen dog være svært at komme til på grund af de mange mennesker, så her vil jeg anbefale at fiske nat og tidlig morgen.
Den hyggelige havneby Ålbæk er et tidligere fiskeleje, der også har givet navn til Ålbæk Bugt i Skagerrak. Der fiskes fra den vestre mole, hvor der jævnligt fanges havørred, multer og fladfisk. Ålbæk havn er på begge sider omgivet af skønne hvide sandstrande, der også er værd at affiske. Flådfiskeri i havnebassinet kan rumme store overraskelser.
Rugholmene er et lille stenrev lidt nord for Strandby, hvor bunden består af blandet sand og stenbund. Her fanges både havørred og fladfisk, samt hornfisk i sæsonen. Vær opmærksom på frednings zonen ved Rugholm Å’s udløb. Her er det strengt forbudt at fiske.
Bratten Strand er en dejlig hvid sandstrand, hvor der med fordel kan vadefiskes, da man skal næsten 100 meter ud, før vandet når til maven. Der fiskes primært efter havørred og fladfisk. Her er med tiden blevet taget overraskende flotte havørred, så det er helt bestemt et sted, der er et besøg værd. Husk, at fredningszonen i området omkring Rugholm Å skal overholdes.
Jesper Mølholdt fra fiskeklubben Waders.dk er en af de skrappe på denne egn. Han fanger mange havørred som denne her fra Busserevet.
Strandby er ikke kun en hyggelig lille havneby, hvor der hvert år landes masser af velsmagende jomfruhummer. På den nordre mole er der også fine muligheder for at fange havørred, fladfisk og ind i mellem torsk. Også her kan man med held affiske begge sider af havne området. Hvis havørredfiskeriet kikser, eller har du børn med, der skal underholdes, kan man med held fiske efter fladfisk på bund takel agnet med sandorm, som kan købes i lokalområdet.
Rønnerne er en rigtig spændende plads. Et hurtigt kig på Frederikshavns Lystfiskerforenings hjemmeside, www.lystfisker.frhavn.dk vil hurtigt vise en imponerende stribe af havørred fanget på netop dette rev. Stranden ligger kun ca. tre km fra Frederikshavn centrum, lige neden for Nordstrand Camping. Her kan vadefiskes med stor forsigtighed, da der er en del sten på bunden samt til tider overraskende bølger fra færgen, så husk vadestaven. Her er en rigtig god havørred bund, og gode muligheder for fangst af bl.a. havørred og fladfisk.
Nordre Mole i Frederikshavn er en klassiker vi ikke kommer udenom. Jeg har dyrket fiskeriet fra molerne i Frederikshavn siden drengeårene, hvor en flink nabo ind i mellem tog mig med ud på molen, og han lærte mig om fiskeriet fra de store kampesten. Hver tur blev altid behørigt afsluttet ved havnens pølsevogn, hvor den stod på hotdogs og varm kakao mælk, inden turen gik hjemover.
Den afslutning kan sagtens anbefales den dag i dag… Siden da har jeg haft mange gode oplevelser og fangster, når jeg har fisket fra de store kampesten, der strækker sig ud til selve hovedet af molen. Jeg vil ikke anbefale at tage små børn med ud på de store og nogle steder meget glatte kampsten. Ligeså er en selvoppustelig redningsvest en fornuftig del af udrustningen, når man færdes på moler med store sten. Det er et godt sted at prøve flådfiskeri efter havørred, men kan også være et glimrende spot til torsk og fladfisk.
Busserevet er et mindre rev, der ligger lige uden for nordre mole ved havvindmøllerne i Frederikshavn Havn. Revet ligger et stykke fra kysten, så spinnefiskeri med tunge blink og woblere er den bedste fiskemetode. Der fiskes efter havørreder, fladfisk, makrel og sild. Vadefiskeri frarådes pga. dybden og bundforholdene. Bedste tidspunkt er aften og nat i sommer halvåret, men der gøres gode fangster året rundt.
Bangsbo Strand og Guldkysten er området mellem Bangsbo Å og Sæby Å, som er med til at gøre området til en rigtig interessant havørredstrækning. Desuden er der en utrolig spændende bund, der består af muslinger, sand og sten. Her er forholdsvis lavvandet, men der er store sten og dybe badekar, så der bør vades forsigtigt.
Man skal også være meget opmærksom på bølgerne fra katamaran færgen, som let kan vælte en omkuld, hvis man er kommet for langt ud. Det mest interessante stræk er ved Bangsbo og Guldkysten, men der kan med fordel fiskes på hele strækket fra Sæby til Frederikshavn.
Lyngså Strand er et fint havørred spot, der også holder en god bestand af fladfisk, deriblandt de meget eftertragtede tunger. Du bør koncentrere dit fiskeri mellem Sønderklit og Stensnæs. Udover gode parkeringsforhold og toilet, er der også en handicapvenlig til kørselsmulighed med rampe, der går næsten ned på stranden.
Sulbæk Strand bør også nævnes. Der fiskes fra Sulbæk og sydpå mod Sæby. Pladen fisker som regel bedst i sommerhalv – året, men der tages også fine fisk i vinter halv året.
Sæby Havn er også et forsøg værd. Der fiskes fra sydmolen, hvor der kan fanges havørred, fladfisk og torsk mm. Flådfiskeri i dette område kan give rigtig gode resultater. Bemærk at fiskeri kun er lovligt fra sydmolen, da nordre mole ligger i fredningszonen for udløbet af Sæby Å.
Aså er en hyggelig havn der er over 130 år gammel, med et fint molefiskeri. Der fiskes fortrinsvis efter havørred, multer og fladfisk.
Hou er oprindeligt et gammelt fiskerleje, men nu om dage er der kun en lystbåde havn tilbage. Der fiskes fra molen efter havørred og fladfisk.
Hals ligger ved Limfjordens udmunding i Kattegat, og byder på rigtig spændende muligheder for Lystfiskeren. Der fiskes fortrinsvis fra molen. Dybe render, der er dannet af strømforholdene, gør det til et perfekt sted at fiske efter især havørred, sild, makrel og fladfisk.
Færdsel på molerne under havørredfiskeri
Inden man begiver sig ud på molerne, er der nogle få ting, man bør tage til efterretning. De fleste havne har regler om terrorsikring, så undersøg altid hjemmefra, hvor på havnen man må opholde sig. På de lokale havnekontorer kan man altid få oplyst reglerne. En anden ting er den personlige sikkerhed, hvis du har børn med på fisketur, så udstyr dem med redningsvest og hold et godt øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter, og hold dem for guds skyld væk fra de moler, hvor du skal ud på store kampesten for at komme til at fiske. Du bliver ikke mindre mand af at tænke på din egen sikkerhed. Hvis du fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt en rigtig god ting. Udover, at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude.
Hvis du fisker på den nordøstlige del af den jyske kyst, er det næsten ikke til at undgå, at man fra tid til anden får en fjæsing på krogen, hvad enten du fisker med spin eller flue. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til et hugormebid, hvilket er en meget smertefuld affære. Brug derfor altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget. Er uheldet ude, og man bliver stukket, er førstehjælpen at komme det stukne sted i så varmt væske som man kan holde ud, da giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søge læge eller skadestue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010
sep 13, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.
AF JENS BURSELL
I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.
– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.
Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.
Valg af kystpladser i forhold til vindretningen
Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.
Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.
Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.
Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.
Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.
Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.
Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.
Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.
Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.
Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.
Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.
Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.
Spinnefiskeri efter havørrederne
– Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.
Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.
– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.
De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.
Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.
– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.
Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.
Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).
Med bombarda eller fluestang efter havørred
Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.
Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.
Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.
Med flue om natten på kysten
– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.
– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse. Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.
Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder
– Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.
Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.
Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.
– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
mar 3, 2024 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser
Andreas Kronborg Christiansen vandt Odense Å premieren 2010 med denne flotte havørred på 5,450 kilo og 78 centimeter.
Historien om Odense Å kunne sagtens være skrevet af bysbarnet H. C. Andersen. For ligesom den lille grimme ælling, der må så grueligt meget igennem før den kan folde sig ud som en smuk svane, har åen også været gennem en forvandling, der har bragt den op i eliten blandt danske havørredåer.
AF DAVID NIELSEN
– VI HAR FUNDET ET STED du skal prøve, hører jeg pludselig en stemme sige bag mig. Jeg er helt væk i mine egne tanker, og bliver brat bragt tilbage til nuet ved lyden af stemmen. Det er min kammerat Paw, der har talt. Han står og støtter sig til et par krykker og bliver flankeret af vores fælles ven Anders. Halvanden måned forinden brækkede Paw begge sine ben i en arbejdsulykke på Lindø Værftet, men han er nu godt i gang med genoptræningen.
Det er på hans foranledning, at vi nu befinder os ved Odense Å. Jeg har gennemfisket det varme vand udfor Fyns Værket, imens mine to kammerater har gået en tur langs åen. De har fundet et sted, hvor de mener, at jeg skal prøve lykken. De beskriver, hvor pladsen er, og vi aftaler, at jeg går derhen og påbegynder fiskeriet, hvorefter de så vil støde til – det går jo knap så hurtigt på krykker.
Fiskezoner og pladser på Odense Å.
Jeg finder pladsen, og sender straks mit lille blink over mod modsatte brink. Jeg har netop anskaffet mig et nyt fiskesæt, der består af en seks fods spinnestang og et lille fastspolehjul. Grejet passer perfekt til strækkene længere opstrøms på Odense Å, men her tæt på udmundingen i fjorden, er åen bred og dyb. Grejet virker derfor lidt klejnt. Efter et par minutter, bliver blinket pludselig stoppet og et splitsekund senere er den line, der lige er kommet på hjulet, hurtigt på vej af igen i et hæsblæsende tempo. En fisk har hugget, og jeg står med en stang, der krøller helt sammen i hænderne på mig. Mens fisken farer frem og tilbage ude i åen, råber jeg af mine lungers fulde kraft, at jeg har fisk på. Det føles som en evighed før Anders og Paw endelig når frem til mig.
Fisken viser snart træthedstegn, så jeg kan guide Anders til at nette fisken. Der skal flere forsøg til, før fisken kommer i nettet, og det er lige i sidste sekund, for fisken har været kroget yderligt, og krogen slipper sit tag, netop som fisken bringes ud af vandet. Vi afliver fisken og jeg bliver gennemstrømmet af en enorm følelse af lykke, da jeg betragter min største fangst til dato – en havørred på fem kilo!
Flot havørred fanget hvor Odense Å løber ud i Odense Fjord.
Super godt fiskeri i Odense Å
Episoden udspillede sig for 15 år siden. Der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, og jeg har fået større fisk på samvittigheden. Det er dog stadig den største havørred jeg har fanget, og den største fisk jeg har halet op af Odense Å. En havørred på fem kilo eller større, er en flot fisk, men er dog ikke noget særsyn ved åen, som hvert år disker op med en del ørreder i fine størrelser.
I 2010 slog Henrik Breinholt rekorden for åen med en havørred på 9,3 kilo! Blandt de lystfiskere, der dyrker åen meget, er der ingen tvivl om, at Odense Å er blandt eliten blandt de danske havørredåer. Hvorfor tage turen til Jylland, når vi har ligeså godt fiskeri lige uden for vores egen hoveddør? Det er helt korrekt, at fiskeriet er helt i top, men sådan har det ikke altid været. Hvis H.C. Andersen havde synske evner, kunne han sagtens være blevet inspireret til historien om Den Grimme Ælling, ud fra det forløb som Odense Å har været igennem.
Sådan blev Odense Å reddet
Går vi fem årtier tilbage i tiden, så var Odense Å nærmest bare en brun og død rende. Som det er sket med mange åer rundt omkring i landet, blev åen rettet ud og ådalen drænet for at skabe større landbrugsarealer. Det intensiverede landbrug bragte forurening med sig og ødelagde livet i åen.
Odenses Å’s redningsmænd blev i første omgang Holger Rasmussen og Egon Ibsen. De to ildsjæle forsøgte sig med de første udsætninger af fisk med meget blandede resultater. Ved hårdt arbejde lykkedes det dog at få råbt de lokale politikere op, og der blev taget fat i landbruget. Forureningen blev nedbragt, og der blev bygget bedre rensningsanlæg. Vandkvaliteten i åen blev bedre, og fiskeudsætningerne blev sat i system. Alle disse faktorer var med til at skabe et fiskeri i åen, som pludselig fik bred bevågenhed.
For 20 år siden startede det fynske havørredprojekt op. Der blev sat fokus på at fjerne spærringer i de fynske åer, og i denne sammenhæng stod Odense Å også for skud. Nye stryg og fisketrapper så dagens lys. De fynske sportsfiskerforeninger elfiskede ørreder og strøg dem. Ynglen blev opfostret på produktionshøjskolen Elseminde, og hvert år blev mange nye smolt sat ud, hvorefter nye gydebanker, og muligheden for at nå dem, forbedrede havørredens selvreproduktion markant.
Odense Kommune havde overdraget administrationen af dagkortstrækkene af Odense Å til Region Fyn under Danmarks Sportsfiskerforbund. Var man medlem af en lokal klub, der var medlem af forbundet, kunne man købe årskort til åen. Flere fynske lyst- og sportsfiskerklubber havde desuden lejet fiskeret hos lodsejere på andre stræk af åen. Da Regionerne blev nedlagt, kunne det hele være blevet tabt på gulvet, men der blev dog hurtigt taget initiativ til at danne en sammenslutning, som fik navnet Odense Å Sammenslutningen. I samme forbindelse blev Vandpleje Fyn også dannet.
En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.
Da Odense Å Sammenslutningen overtog fiskeriet
Odense Å Sammenslutningen overtog administrationen af dagkortstrækkene og medlemsforeninger samt klubber lagde deres fiskestræk oven i puljen. Årskortet blev afskaffet, og nu havde man automatisk fiskeret på meget store dele af Odense Å, blot man var medlem af en forening, der var medlem af Sammenslutningen. I skrivende stund er der 25 fynske klubber og foreninger, som er med i Odense Å Sammenslutningen Midlerne fra dagkort salg og kontingenter fra medlemsforeningerne, blev i de første år brugt til at leje endnu mere fiskevand ved åen, og p.t. har Sammenslutningen nu fiskeretten i meget store dele af Odense Å fra Brobyværk til udløbet i Odense Fjord, samt i tilløbene Lindved Å og Stavis Å. Sammenslutningen, der nu har fire år på bagen, er blevet godt konsolideret.
Fokusområdet er nu fremadrettet at få lavet bedre stier samt bedre adgangsforhold til åens stræk – og at få folk til at bruge åen. Odense Å Sammenslutningen står bag den traditionsrige Å premiere.
De forskellige fiskestræk i Odense Å
Gode fiskestræk er der masser af. Vi har bedt tre dygtige lokale sportsfiskere om at beskrive de forskellige dele af åen. Der findes mange forskellige muligheder ved åen, og det er ikke kun havørredfiskerne, der oplever et godt fiskeri. Michael Iversholt har med stor entusiasme, og succes kastet sig over fiskeriet efter store gedder i åen. Når det gælder åens fredfisk, er Bjarne Johansen, en sand ekspert. Bjarne er tidligere kaptajn for det danske medelandshold og har i mange år tilhørt eliten blandt danske medefiskere. Christian Eriksen er, udover at være instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, en ivrig dyrker af åens havørreder. Hans fiskeri foregår primært med flue, men når forholdene kræver det, kommer spinnestangen også i aktion.
En ørred har hugget på fluen på strækket ved Fruens Bøge.
Fiskeriet i Zone 1 på Odense Å
Zone 1, der er et dagkortstykke, starter ved udløbet i Odense Fjord. På dette nederste stræk er åen bred og dyb. Den ligner mest en kanal, og kendes også som Den Gamle Kanal. Efter 500 meter deler åen sig og det ene løb ender blindt ud for Fynsværket en lille kilometer fra udløbet. Strækket indbyder ikke til fluefiskeri, og det er da også fiskeri med det lokale stripperblink eller spin med cigarflue, som er det mest benyttede på strækket. Her fisker åen bedst forår og efterår, da der primært fiskes på trækkende fisk. I det tidlige forår kan der være et suverænt grønlænderfiskeri, men i kolde perioder oplever man også store blanke overspringere, der trækker op i åen fra fjorden. De yderste par hundrede meter, sammenløbet samt området ved broen ved Færgevej og bassinet ved Fynsværket er de absolutte hot spots. Bassinet er bedre kendt som Det Varme Vand, da kølevandet fra Fynsværket ledes ud her.
Der er gennem tiderne fanget mange store fisk her, men fiskeriet er blevet dårligere i takt med, at temperaturen på det vand der udledes er faldet. I zone 1 er det også tilladt at dyrke decideret bundsnørefiskeri efter ål. Ved denne type fiskeri er det tilladt at fiske med orm, men der må kun benyttes en krog samt minimum 60 grams belastning på tacklet. Det er forbudt at fiske med orm efter ørreder og fredfisk i hele Odense Å.
Henrik Breinholdt fra Go-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den
flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.
Dagkortstræk om Zone 2 af Odense Å
Zone 2 er ligeledes et dagkortstræk. Zonen starter ved Kertemindevejsbroen og er kanallignende på det første stræk ned til Åsum. Åen er her bred og uden åbenlyse standpladser – samt svært fiskbar på grund af kraftig bevoksning. Ved Åsum bliver åen rigtig interessant for ørredfiskerne. Her er den knap så bred og ligner en rigtig Å med sving samt oplagte skjulepladser. For spinnefiskeren er det små woblere og spinnere, der er sagen. Stykket er oplagt til fluefiskeri, og det er også et af de mest populære stræk på åen. I perioden fra 1. maj til 15. november er det tilladt at fiske om natten på strækket fra Åsum og op til broen ved Ejbygade. Der er ikke nogen tradition for natfiskeri i Odense Å, men de få der dyrker åen om natten med skumfluer, bliver godt belønnet.
Om sommeren kan grøden være til gene for fiskeriet. Der findes dybe brinker og render. Nogle af de allerbedste pladser findes, hvor Lindved Åen løber til og i områderne omkring broerne. Fra Ejbygade til rensningsanlægget Ejby Mølle findes også et fint stræk, der omtales som Brandstationen. Der er mange træer langs åen, og det er primært spinnefiskeri, som dyrkes her, da det kan være svært at komme til. De mange træer giver skygge, og fiskene kan åbenbart godt lide at have tag over hovedet. Ved Jernbanebroen findes et spændende sving med stærk strøm. Opstrøms for Ejby Mølle bliver åen langsomt flydende og dyb. På hele dette stræk, der slutter ved broen ved Palnatokesvej, kan der bedrives et godt geddefiskeri. Der findes en god bestand af gedder over 10 kilo, og der er også chance for at støde på en sandart her. Der opfordres til catch&release på disse arter, da de nemt kan fiskes ned. Det er nærmest en offentlig hemmelighed, at strækket også kan byde på et godt havørredfiskeri.
Stedet indbyder ikke til fiskeri efter disse, men de er her, og der er også landet eksemplarer over seks kilo under geddefiskeri. Strækket er også godt til medefiskeri efter fredfisk. Der er mange skaller, men både rimter og brasen over to kilo har man også gode muligheder for at fange her på maddiker og majs.
Fra Munkemose til Erik Bøghs Sti har åen samme karakter som ved Ejby Mølle, og strækket er et udpræget medestræk. Odense Å Fart sejler på denne strækning, og der er en dyb sejlrende hele vejen. Til medekonkurrencer fanges sjældent de store vægte, men fisker man alene her, er det ikke ualmindeligt at have 10 kilo fredfisk i keepnettet ved endt fiskeri. Foruden skaller, rimter og brasen, kan man også støde på løjer, suder og aborre. Der kan fiskes bundmede, pole og take apart og området ved OB´s baner nævnes som et hot spot. Hele strækket byder også på rigtig gode muligheder for at komme i kontakt med store gedder. Ved Fruens Bøge bliver åen lavere og hurtigere – her er det bækørreder og havørreder, der fanges. Både flue og spin benyttes, men dog skal fluefiskere være opmærksomme, da der færdes mange mennesker her. Dagkortstrækket slutter ved jernbanebroen i Fruens Bøge ved Den Fynske Landsby.
Opstrøms for Dalum, ved Stenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.
Odense Å sammenslutningen har fiskeriet på Zone 3
Zone 3 kan man fiske på, hvis man er medlem af en af foreningerne under Odense Å ammenslutningen: Ved Dalum er åen igen langsomt flydende og kedelig set med en ørredfiskers øjne. Men jagter man gedder og fredfisk, så er dette er godt stræk, der blandt andet byder på brasen op til tre kilo. Opstrøms for Dalum ved Stenløse og Sct. Klemens bliver åens beskaffenhed mere interessant.
Her findes mange standpladser, og dette stræk holder på fiskene. Foruden havørrederne kan man også opleve et rimeligt fiskeri efter bækørreder her. Åen svinger sig igennem skov, og der findes dybe render. Fiskeri med wobler er effektivt, men det er også et godt fluestræk. De mange træer påkræver dog en god kasteteknik. Fra Stenløse op til Brobyværk er fiskeriet bedst fra juni og sæsonen ud. Nedstrøms fra Brogårdsvej ved Bellinge findes et kønt stræk, som ligeledes er godt fluevand.
Michael Iversholt dyrker geddefiskeriet i Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis
genudsat.
Fiskeriet i Zone 4 på Odense Å
Zone 4 er ligeledes forbeholdt medlemmer af Odense Å Sammenslutningen. Borreby strækket er velbesøgt, og det er ikke nogen tilfældighed. Stykket holder mange fisk og derfor også mange fiskere. Strækket har god dybde, og der er mange gode standpladser. Desuden løber de gode gydebække, Broby Møllebæk og Holmehavebækken ud her, hvilket holder på fiskene. Der er fint fiskeri fra juni, men fra oktober er der et stort fiskepres. Woblere, spinnere og fluer i røde og gule farver fanger godt. Der findes også et fint medefiskeri efter rimte og brasen ved broen. Det sidste stræk fra Frankfri og opstrøms til Brobyværk, har gennem de sidste tre år været udsat for gravemaskiner og er nu lagt tilbage i sit naturlige leje. Området behøver et par år til at vokse til, men de fynske lystfiskere har allerede taget de 67 nye sving til sig. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kønt og fiskerigt område inden for få år.
Praktisk information om fiskeri i Odense Å
På Odense Å Sammenslutnings hjemmeside kan man læse om regler og mindstemål for Odense Å, samt downloade oversigtskort. Læs mere på www.odense-aa.dk
På det yderste stræk er åen bred og dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.
Fra Munkemose til Erik Bøghs er et udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.
feb 29, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Video
For over to over siden besluttede Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening sig for at tage sagen i egen hånd og stable private ørredudsætninger på benene i den sydvestlige del af området ved Københavns Havn – og det gik bedre end godt. De første udsætninger skete i 2022, og siden er der sat over 50.000 ørreder i forskellige størrelser ud ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken og Kalveboderne. Vi har fulgt med Per og Christian samt deres gode ven Ole ud for at teste fiskeriet, og vi kan allerede nu afsløre, at der her i år er rigtig godt med fisk at fange i Kalveboderne, nu hvor en stor del af fiskene fra det første års udsætning er kommet i op i størrelsesordenen 40-55 centimeter. Og der er flere fisk på vej. Glæd dig til en hyggelig dag på kysten med flex på flueklingerne, hvor du får historien om udsætningerne – samt en masse praktiske tips til fiskeriet der kan bedrives med alle metoder.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.
2/3 af fiskene er privat finansieret af Sport Dres, Hvidovre Sport, Westin/Kinetic, FX Team, Fishmadman, Småbådsklubben, Fiskerikajen, HLSF, Meny, Verdis, Domus Vista og By & Havn. Resten er finansieret af Fisketegnsmidlerne.
