SOL & SOMMER: FAMILIEFERIE PÅ SYDLANGELAND

Efter en god grillpølse i sommerhuset kunne knægten lige overtales til et par timer på kysten. Mange steder på Langeland, kommer torskene helt ind under land, når mørket sænkes sig. Det er sjældent kæmpe fisk, men der er en god chance for fine spisefisk.

Hvis næste generation af lystfiskere skal præsenteres for lystfiskeriets glæder med sikker succes, så er det måske en god idé at prøve at holde lidt sommerferie herhjemme. Følg med til Langeland.

 

Af Jesper Lindquist Andersen

 

EN GOD DANSK SOMMERFERIE med tid til at nyde familien og fiskeriet – hvad mere kan man ønske sig? Til netop dette formål er Sydlangeland et oplagt valg, og på den lange ø er der muligheder nok. For et par somre siden tilbragte vores lille familie et par uger i sommerhus på den sydlige del af øen. Båden var spændt efter bilen, og der var pakket grej til enhver tænkelig situation. Der var nemlig dømt fiskeferie! Vi tog det dog helt stille og roligt, så der også var masser af tid til hygge i sommerhuset, og turene var blot på 2-4 timer, så børnene også kunne være med uden at køre træt i det. Men – det blev dog også til lidt længere ture. Undervejs fiskede vi lidt af det hele i et afslappende tempo, så både store og små kunne være med – og endte ud med at fange både torsk, slethvar, skrubbe, rødspætte, tunge, ising, fjæsing, hornfisk, makrel, sild og havørred – samt Ulk, Ålekvabbe, Lubbe og Sej, som bifangster på bundsnøren.

 

Hvidovre Sport

 

Kystfiskeri med familien

Her er der muligheder for alle aldre og niveau´er. Vi startede ud med lidt aftenfiskeri i de sidste lyser timer – for om aftenen kommer fisk som havørred og torsk helt tæt ind under land og kan nemt nås med et mindre kystblink eller en wobler. Prøv gerne mørke farver på dine blink og woblere, da disse ses bedst op i mod den relativt lyse aften og nattehimmel. En lille aftentur er en oplagt mulighed til lige at slutte dagen godt af på efter en god gang grillmad på terrassen. I dagens sidste lys er der gode muligheder for både torsk, hornfisk og havørreder. Og hvis der fiskes et stræk med dybt vand tæt ind under kysten, øges chancerne. Er der klintekyster, så er der ofte også dybt vand. Ristinge, Guldstav og Pågø er et par gode bud sådanne pladser. Også hvis du er til en tidlig morgentur, inden resten af huset vågner, er det svært ikke at nyde den første time eller to sammen med en flot solopgang, inden der svinges forbi bageren og bringes friskbagt morgenbrød med hjem til den øvrige familie.

Dagen igennem er det oplagt at forsøge sig efter hornfisk, som på denne årstid ikke optræder i så stort et antal som i maj, men de kan ofte findes de fleste steder langs kysten. Her er der ikke noget, der slår den oplevelse det er for et barn at kigge på et bobleflåd, der forsvinder under overfladen, når en hornfisk eller en havørred tager den lille sildestrimmel, som dingler under flådet. Fiskeriet er ikke krævende, og her kan selv de helt små være med, mens den øvrige del af familien samtidig kan nyde en god strand tur, hvor man på få øjeblikke med et net kan samle råmaterialerne til dampede blåmuslinger, friskpillede rejer og krabbesuppe over bålet senere på aftenen.

 

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men
faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

Tag familien med på bådfiskeri

Har du ikke selv båden med på ferie, er der masser af muligheder for at leje en mindre båd billigt. Eksempelvis koster det ofte under 2.000 kroner for en jolle med motor i en hel uge, men det er selvfølgelig også muligt at leje både på dagsbasis. De to førende udlejningsfirmaer på Sydlangeland er Haus und Boot og Torben Hansen Ferie. Du finder både priser og bådtyper på deres hjemmesider. Der er både mulighed for at sætte båden i på den gratis rampe ved Bukkemose eller direkte fra havnen i Bagenkop og Spodsbjerg. Her findes der også fine slæbesteder og begge firmaer, har udlejningsbåde liggende klar. Har du egen båd med, er der også en mindre havn ved Ristinge, hvis det indre farvand skal have et forsøg. Er du i tvivl om, hvor du skal starte dit fiskeri ud, når du lander på Langeland, så kan en tur op til den lokale grejbutik være en god ide. Her kommer der nemlig hele tiden friske meldinger ind, og de er ikke bange for at dele ud af de gode pladser til alle.

 

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Fiskeri med dybt vand under kølen

Mellem Bagenkop OG Spodsbjerg rammer du på hele strækket hurtigt dybere vand, og der er mange muligheder for forskelligt fiskeri. Sejlrenden i Langelandsbæltet nås relativt nemt inden for kort sejllads, og her har du rigtig gode muligheder for at fange gode torsk sommeren igennem. Strømmen kan være relativ kraftig, men ofte er minde pirke fra 60-250 gram ofte rigeligt til at holde bunden. Herude ved sejlrenden, hvor dybden er 15-25 meter, er der – udover godt med torsk, også mange makreller hele sommeren. Dem finder du bedst ved at lade dig drive med strømmen og kastefiske med et blink – eller blot drive afsted med enmindre pirk. Pirken monteres på et makrelforfang, hvorved chancerne for at fange en god portion fine makreller til rygeovnen øges markant. Makrellerne er ofte sjove for hele familien, da der sker lidt hele tiden, og ofte er makrellerne i hus på en formiddags fiskeri. PÅ 4-10 METERS DYBDE finder du nok det mest sikre fiskeri, som Langeland har at byde på – nemlig fiskeriet med bundsnøre de flade, der er helt unikt. Her kan alle være med uanset niveau og grej, og det er et fiskeri, som også nemt fanger de mindste i familien – dels fordi det er et hyggeligt fiskeri, men også fordi, at der senere på dagen meget tit er friskstegte fiskefileter på menuen…

 

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred - også midt på dagen i høj sol.

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred – også midt på dagen i høj sol.

 

På Sydlangeland er der flere mindre grejbutikker, som har det mest nødvendige fiskegrej – samt ikke mindst salg af orm til de flade. Den bedste måde at finde de flade på, er ved at drive afsted enten for drivanker ved hård strøm eller helt uden, hvis strømmen er moderat. På denne måde finder man hurtigt et område, der holder fisk. Driv så over området gentagende gange, indtil fiskeriet igen ebber ud. Herefter driver man videre til et nyt spot. Ofte finder du fiskene på bestemte vanddybder, og dette kan variere fra den ene dag til den anden. Så hvis du har godt fiskeri på 8 meters dybde, kan det sjældent betale sig at prøve at rode rundt inde på 3-5 meters dybde. Her spiller vandtemperaturen og strømmen ind, om de skal findes det ene eller det andet sted. Dagen efter kan det være, at de skal findes i et helt andet område over andre vanddybder, så her gælder det om at søge rundt for at finde det gode fiskeri. Men man kommer sjældent i land uden at have fladfisk med ind.

 

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gan - gen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gangen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Fiskeri efter hornfisk

Hornfisk er altid en sjov og udfordrende fisk for børn, så prøv at trække rundt med et blink efter båden med lav fart på vand dybder mellem 2 og 5 meter. Har du en stangholder, kan stangen placeres heri, imens du sejler stille rundt. Og er der ro i båden, til at stangen kan holdes i hånden, mærkes huggene fra hornfiskene tydeligt og intenst igennem hele kroppen, hvilket sætter spor for livet i de små lystfiskerhjerter. Skal der satses på en havørred, må der ofte mere tålmodighed til. Her kan man også dyrke et fiskeri som beskrevet ovenfor med et blink trækkende efter båden, men dog gerne over 2-3 meters dybde. En anden god model til at lokke havørreden til hug, er at sejle rundt til de forskellige små pynter på kysten. Sluk motoren og driv hen forbi, mens der kastes ind over det lavere vand med et blink eller en wobler. Det hænder jo, at den danske sommer ikke altid vil, som vi gerne vil. Så – er der for meget vind, er der jo heldigvis alternativer, da Langeland jo er en ø. Du kan altid finde en god fiskeplads med en gunstig vind, hvis du fisker fra kysten, og da øen jo ikke er ret bred, kan der nemt og på kort tid køres rundt mellem de forskellige pladser. Også Put and Take søer kan du finde på den sydlige del af Langeland. Disse søer er jo et super alternativ til en kortere tur eller hvis vinden driller. I disse søer, er der ofte gode chancer for at få lidt fisk på tasken.

 

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet...og kom med på en lille gåtur med til stranden. En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet…og kom med på en lille gåtur med til stranden.
En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Overnatning for lystfiskere på Langeland

På Langeland er der mange overnatningsmuligheder, alt efter hvad der ønskes og til enhver pengepung. Sommerhuse findes i alle størrelser og prisklasser, og der findes større eller mindre områder med sommerhuse øen rundt. Jeg vil påstå, at der på Langeland, nok findes flere sommerhuse end helårshuse, så der er muligheder nok. Et sommerhus giver optimale forhold for at nyde ferien og slappe maksimalt af ugen igennem. Der er et utal af udbydere, når der snakkes sommerhusudlejning. Så her er google nok din bedste ven. Campingpladser findes der kun få af, men de er jo et godt alternativ, hvis der skal være mere underholdning for børnene med minigolf og andre aktiviteter. Den sidste mulighed er at bo i et af de charmerende shelters ved enten Gulstav eller Ristinge. Her er ikke meget luksus, men til gengæld tid til nærvær og hygge i den frie natur. Og det er til meget små priser, hvor alle kan være med. Vær dog opmærksom på, at det flere steder kun er muligt at booke overnatning i disse shelters to dage i træk. Men så er det jo bare oplagt at drage videre til de næste plads i dette smukke fiskeparadis.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Friluftsland

 

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine måler e også.

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine målere også.

 

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

HORNFISK PÅ HAVNEN – 10 TOPPLADSER

Fiskeriet efter hornfisk er som skabt til en hyggelig familieudflugt.

Det vrimler med hornfisk langs de danske kyster lige nu – og et af de allerbedste steder at fange dem er langs mange af landets moler. Her får du en spotguide til de ti bedste pladser, der vil kunne give dig masser af fleks på klingen.

 

AF JIM PEDERSEN, FOTOS: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN & JIM PEDERSEN

 

JEG ELSKER HORNFISK! Og – der er som regel nok af dem her i maj. Du kan fange hornfisk fra alle danske havne – bortset fra de få havne, der er beliggende i ferskvand. Vi har her udvalgt nogle af de bedste danske havne, hvor dine chancer for at fange hornfisk er rigtig gode:

 

Harald Nyborg

 

I Århus Havn kan du fiske der hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Århus Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Efter hornfisk i Århus Havn

Århus Havn er ret stor og rager langt ud i Århus Bugten. Laurits Flowbinder skriver om lystfiskeri for Århus Stiftstidende og har fingeren på pulsen i det østjyske, så jeg ringede til ham for at høre, hvad han kunne fortælle om fiskeriet efter hornfisk i Aarhus Havn. Desuden talte jeg med Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidligere Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, Århus. Begge er enige om at Århus Havn byder på store muligheder, men desværre er det forholdsvis begrænset, hvor lystfiskere har adgang til at fiske.

Som det fremgår af kortet begrænser fiskeriet sig til to områder – nemlig et område mod nord og  et område mod syd og vest. På området mod nord, er det Århuskommune, der giver tilladelse til, at lystfiskere må fiske der. Det er kommunens holdning, at lystfiskere er et positivt indslag i livet omkring havnen. Området starter ved indsejlingen til Træskibshavnen, forbi Østhavnen og rundt langs Vestmolen til det grønne fyr. Derfra er det tilladt at fiske ind til hjørnet ved Udsigtstårnet.

Der er dog en udfordring ved at fiske ud mod det åbne vand, for et kort stykke fra land er der etableret en slags stenrev på langs med land, som er beregnet til at bryde kræfterne fra voldsomme bølger. Når du fisker hornfisk, burde det dog ikke være noget du skal være bekymret for, men det er rart at vide, at revet er dér

I det sydlige område er det Århus Havn, som administrerer i hvilke områder, der må lystfiskes fra. På ydersiden, må du fiske fra det område, der starter ved Sydmolen og går videre ud ad Østmolen, indtil dér hvor Miljøhavnen begynder. Du kan fange hornfisk på hele strækningen. Århus Havn er et besøg værd, fordi mulighederne for at fange hornfisk er ret gode. Du kan fange hornfisk fra alle de nævnte pladser.

Hvis du ankommer i bil, skal du være meget opmærksom på parkeringsreglerne. Det kan nemlig være dyrt enten i parkeringsafgifter eller parkeringsbøder.

 

I Grenå Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Grenå Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk i Grenå Havn

Grenå Havn ligger yderst på spidsen af Djursland, hvilket er en perfekt placering, når det gælder hornfisk. Formanden for Dansk Surfcastingklub Per Højsgaard bor i området, og han fortæller følgende: – Fiskeriet fra Grenå Havn er rigtig godt, men der er ikke er ret meget plads til lystfiskere. Til gengæld er det ret nemt at køre derud med bil. Du kører bare ud mod Kattegatcentret og parkerer. Derfra går du på den lange mole, hvor du kan fange hornfisk fra begge sider af molen.

Mellem Lystbådehavnen og Kattegatcentret, har Kolindsund Kanalen sit udløb. Husk, at der er et cirkulært fredningsbælte på 500 meter fra mundingen. På molen slutter fredningsbæltet ved enden af færgekajen. Det er oplagt at besøge Kattegatcentret, når du nu er på de kanter – og det uanset om du har din familie med eller ej.

 

I Ålborg Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Ålborg Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Trækkende hornfisk ved Ålborg og Nørresundby

Ålborg og Nørresundby ved Limfjorden byder også på gode muligheder. Jeg har talt med en af de lokale, der har fingeren på pulsen – et erfarent medlem af Dansk Surfcastingklub – John Murer. – Hornfisken kan fanges på begge sider af Limfjorden, men der er især mange på den side af Limfjordsbroen, der vender mod Kattegat. Det er som om, at broen får hornfisken til at stoppe op i sin vandring, siger han. Den hyggeligste måde at fange hornfisk på, er med flåd og sildestrimmel, fortsætter John. – Og heldigvis er det den metode, de fleste bruger. Her er ikke noget med det rykfiskeri, der desværre foregår så mange andre steder. På sydsiden af fjorden fisker du bedst ved Vestre Havnepromenade, og på nordsiden er det ved Havnegade, at det foregår. Den kaldes også Sildekajen.

I Frederikshavn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Frederikshavn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfiskehygge i Frederikshavn

Frederikshavn er en solstråle historie. Her er man i gang med en kæmpe udvidelse af havne arealet – næsten to kilometer ud i Kattegat. Når jeg kalder det en solstråle historie, er det fordi man fra Havnens side har valgt en meget positiv tilgang til kravet om terrorsikring af internationale havne. Man har valgt, at det obligatoriske terror-hegn, opsættes på langs med den nye lange nordmole. Det vil sige, at der bliver etableret en bred adgangsvej på ydersiden, hele vejen ud til molehovedet, hvilket er en del af Havnens vision, at almindelige mennesker skal have adgang til at nyde en tur på molen.

Jeg har haft en snak med Søren Pilgaard fra havneadministrationen om de fantastiske nye fiskemuligheder, og det var en fornøjelse at høre, at man virkelig har taget den rekreative værdi med i sine overvejelser ved planlægningen af havneudvidelsen – og jeg fortalte, at vi som lystfiskere virkelig sætter stor pris på, at blive taget alvorligt.

 

I Skagen Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Skagen Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Tidlige hornfisk ved Skagen

Skagen Havn byder på det helt tidlige fiskeri, fordi det er den første havn fisken passerer i de indre danske farvande allerede i april, hvorefter de spreder sig overalt i løbet af maj. Der er flere fiskemuligheder i Skagen Havn. Nogle er nemme at komme til, mens andre kræver egenskaber som en bjergged.

En af de lokale med fingeren på pulsen, er Claus Olsen fra Dansk Surfcastingklub. – Selvfølgelig kan der fanges hornfisk fra Østmolen, men det kræver stor vilje og energi, at komme derud, fortæller han. – Derimod holder jeg meget af at fiske fra Krydstogtskajen og Pier 10. Det kan desværre kun lade sig gøre, når der ikke ligger krydstogtsskibe ved kajen, for når det sker, er området spærret i henhold til terrorreglerne.

Mod vest afgrænses havnen af en ny meget lang mole – Vestmolen, som ender helt ude på 12-13 meters dybde. Til forskel fra nordmolen i Frederikshavn, har man i Skagen valgt, at Vestmolen er spærret for adgang, og der er opsat et hegn på tværs af molen et par hundrede meter ude. Man begrunder det således: – Pga. den store afstand til land og af hensyn til faren for overskylning af bølger, er det ikke tilladt at færdes eller fiske fra den yderste del af vestmolen. Inde i selve Skagen Havn er det tilladt at fiske fra de to mellemste molehoveder og for enden af Fragtkaj samt Havnevagtvej.

I Thorsminde Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Thorsminde Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk ved Thorsminde

Thorsminde Havn ligger på Vestkysten, hvor Vesterhavet og Nissum Fjord er adskilt af en sluse med 12 sluseporte, som afvander Nissum Fjord. Poul Anker Siig fra Thorminde Havnekontor fortæller, at der er et ret godt fiskeri efter hornfisk i Thorsminde.

Hornfisken trækker gennem havnen for at komme ind i Nissum Fjord, hvor den gyder. Lystfiskere er meget velkomne i havnen og som god service, har man opsat renseborde og muligheder for at skylle fangsten. Det er tilladt at fiske i stort set hele gennemløbet, fra ydermolerne til fjordsiden af slusen, bortset fra enkelte privatejede grunde.

På de gode dage, kan du fange rigtig mange hornfisk. Men lad nu være med, at falde for fristelsen og så fange mange hornfisk, bare fordi du kan. Vis dig som en god lystfisker og stop fiskeriet, mens legen er god.

 

I Knudshoved Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Knudshoved Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Til hornfiskefest på Fyn

Knudshoved Færgeleje ligger på østsiden af Fyn ved Storebæltsbroen. Du ser de to moler, når du kører over Storebæltsbroen, og du har sikkert tænkt, at dér må du ned og fiske en dag. De to moler ligger perfekt i forhold til hornfiskenes trækrute, og der er fri adgang på begge moler. Det er meget bekvemt at gå ud på begge moler, og som navnet siger, er der tale om færgeleje fra den gamle færgeforbindelse mellem Fyn og Sjælland. Det betyder, at der er god dybde tæt på molen, og det er oplagt at fiske med glideflåd og sildestrimler. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige mole, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45.

 

I Hundested Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Hundested Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Hornfisk ved Hundested

Hundested Havn ligger ved indløbet til Isefjord og Roskildefjord. Alle de hornfisk, der skal ind i de to fjorde for at gyde, skal forbi Hundested – og det er godt nok mange… Den dybe rende ind til fjordene skærer sig ind lige uden for havnens ydermoler, og der er to steder, som du kan fiske i Hundested Havn.

Den ene er den nordre mole, mens den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Her er en 300 meter lang stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Mod syd er der et kajanlæg, hvor der indimellem kommer skibe med forskelligt gods, og kajen kaldes Krydstogtkaj. Desværre er området spærret pga terror reglerne. Ser man på hele Hundested Havn, er det tydeligt, at mange gode kreative kræfter gør rigtig meget, for at tiltrække besøgende til havnen.

Det ville være skønt, hvis beslutningstagerne kunne være lige så kreative, hvad angår muligheder for lystfiskere – eksempelvis med en fleksibel løsning på afspærringen med terrorhegn. Det kunne også være en rigtig fin ide med en slags ”bådbro” på langs med ydersiden af stensætningen for enden af Ved Isefjorden. Den rekreative værdi vil være enestående og til at starte med kunne man forsøge sig med en bådbro på bare 50 – 100 meter.

 

I Rødby Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

I Rødby Havn kan du fiske der, hvor der er markeret med rødt på kortet.

Masser af hornfisk ved Rødby Havn

Rødby Havn på Lolland er kendt af mange, der kører til Tyskland. Jeg får mig en god snak med Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening, om fiskeriet efter hornfisk fra molerne i Rødby Havn. – Der er fin adgang til begge moler, og de er nemme at gå på, afslører han.

– Der kan fiskes hornfisk fra begge sider af molerne. Kommer du i bil ad motorvejen, skal du tage afkørsel 50. Fra Færgevej kan du komme til begge moler. Vil du fiske fra den vestlige mole, kører du til højre og derefter til venstre ad Havnegade. Du parkerer for enden af Vestre Kaj. Vælger du at fiske fra den østlige mole drejer du til venstre ad Færgevej.

Drej til højre ad Gl. Badevej og parker for enden af vejen ved Udsigtstårnet. Mange bruger almindelige kogte rejer – dem uden skal. De bliver fisket på en lille krog og fast flåd uden belastning. Hornfiskene er vilde med rejerne, slutter han.

Efter hornfisk i Københavns Havn

Københavns Havn byder også på et godt fiskeri efter hornfisk. Hornfisken kan du fange mange steder, så jeg har taget en snak med Jan Kristoffersen fra Jan´s Lystfiskeshop. Er der nogen der ved noget, om fiskeriet i det nordlige af Københavns Havn, så er det Jan. – Der er virkelig mange meter fiskeplads, fortæller han. – Du kan starte ude på Tippen, hvor du kan fange hornfisk hele vejen rundt fra Nordsøvej og Færgehavn Nord, ud forbi fiskerihavnen Skudehavnen.

Herefter kan du fiske videre langs stensætningen hele vejen ud til enden af det opfyldte område længst mod nordøst. Og så er der Oceankajen, der ligger for enden af Oceanvej. Her er tale om et fantastisk langt kajanlæg mod fronten ret ud i Øresund. Desværre er det forbudt at fiske dér, idet området er terrorsikret på grund af de mange krydstogtsskibe. Kajen er spærret hele året uanset om der er krydstogtskibe eller ej, hvilket er lidt ubegribeligt, når man tænker på, at Langelinie kun er afspærret i krydstogtsæsonen. Som en lille trøst, er der tilladt at fiske i den sydligste ende af Oceankaj, der hvor bybusserne vender.

– Desværre har den plads ikke fisket så godt på det seneste, slutter Jan. På Refshaleøen er det, ifølge By & Havn, tilladt at fiske hele vejen rundt på ydersiderne. Du kører ud ad Refshalevej. Ude under vindmøllerne fisker du ud over god dybde og frisk strøm. Hvis du fisker med sildestrimmel, er det oplagt at bruge bombarda flåd. Mod syd har vi Sluserne ved Sjællandsbroen, der er en fantastisk spændende fiskeplads. Her trækker hornfisken i gennem både om foråret og om efteråret, når de vandrer tilbage.

 

Her kan du se, hvor det er tillandt at fiske i Københavns Havn.

Her kan du se, hvor det er tillandt at fiske i Københavns Havn.

 

Sluserne er en af Københavns hyggelige fiskepladser, der bliver besøgt af mange mennesker. Jeg husker TV-udsendelsen Nak og Æd, hvor de to gæve gutter, Jørgen og Nikolaj, skal fange hornfisk. Nikolaj Kirk fortalte med begejstring om Sluserne: – Når du kommer ned til Sluserne i København ikk’. Så står drengene med kasketter og de rigtige fiskejakker, de rigtige støvler, de rigtige fiskeguffer og med 27 fiskestænger. De står i ét hjørne på slusen. Hvis du gider at gå 100 meter længere hen, så står østeuropæerne. De står med de her plastposer du, med kasser og simpel fiskestang. Og de river fiskene ind. Dér vil jeg gerne hen, he he he he, slutter Nikolaj.

Jeg forstår Nikolajs begejstring: Sluserne er en fantastisk fiskeplads. Gør dig selv den tjeneste, at prøve den. Når du lærer den at kende, vil du opdage, at der året rundt er et meget varieret fiskeri efter mange fiskearter.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri april 2018.

 

Harald Nyborg

 

Fiskeriet efter hornfisk er en sport, der kan så mange nye frø til lystfiskerspirer.

Fiskeriet efter hornfisk er en sport, der kan så mange nye frø til lystfiskerspirer.

 

HAVØRREDPLADSER PÅ ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD

En fin havørred fanget i lavvande ved Vestermaen. Som det tydeligt ses i baggrunden, så er her ikke meget vand, når vandet er faldet. Men det åbner kun op for flere muligheder, og det dybere vand længere ude, kan nu nås. Her en fin havørred sidst i halvtresserne, der ikke kunne stå for en Pattegris fisket
efter et bombardaflåd.

For en måneds tid siden fik du i en artikel på fiskogfri.dk de fedeste pladser på vestsiden af Odense Fjord. Vi fortsætter ufortrødent med de bedste hotspots på østsiden af den smukke fjord.

 

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD byder ikke på den samme dybe rende som vestsiden, der har en rende som ofte samler fiskene ved det lave vandskifte. Her på Østsiden har vi derimod store flade arealer, som ofte fisker fantastisk i det høje vandskifte.

Fjorden er fuld af fede pladser – helt fra den inderste del og ud til Gabet i Yderfjorden, men vi har ikke plads til at beskrive dem alle i dette nummer. Her får du dog lige de hotteste pladser, som normalt hitter her i April.

Vandtemperaturen er på vej op, men vandet er stadig bidende koldt. Men for hver solskins dag vi har nu, ændrer forholdene sig i fjorden. Og netop her går det stærkere, end på den åbne kyst. De store lavvandede arealer, varmes hurtigt op når solen er på. Dette giver straks liv under overfladen. Hundestejler, rejer og børsteormene har været i gang længe – og havørreden er ved at finde sin form igen. Fjorden er ved at vågne, og havørreden er kommet ud af sin vinterpsykose for at jage igen. Derfor skal vi nu til at tænke på de pladser, som ligger lidt længere ude i fjorden.

 

Friluftsland

 

Man må dog ikke helt glemme de pladser, som har givet godt med fisk her den seneste måneds tid – altså de pladser, som har været meget besøgt, og som til tider nærmest har været overrendt af lystfiskere. Nu er disse pladser ved at ebbe ud i deres gode fiskeri, og de fleste lystfiskere har ramt et par mindre vellykkede ture på pladserne, hvorefter de er begyndt at prøve lykken på den åbne kyst eller andre pladser længere ude i fjorden. Men det er nu, at du lige skal give disse pladser endnu en chance. Nu er der nemlig igen plads til armbevægelser og fiskene har fået ro… Det er derfor lige nu, at du kan ramme en god gang bonanza på netop disse pladser.

 

Havørredpladser i den østlige del af Odense Fjord.

Havørred ved Seden Strand

Seden Strand er en af disse pladser, som fisker godt helt fra premieren og frem. Umiddelbart er det en meget kedelig plads, som er svær lige at læse, når du besøger den første gang. Det er en plads med blød og sandet bund. Her på denne plads er det vigtigt, at du rammer det høje vandskifte, for ellers er havørreden her ikke.

Det er her vigtigt, at du laver lidt opsøgende fiskeri, da havørreden stadig samler sig i flokke. Når vandstanden stiger, trækker havørreden tættere på land, og du skal som udgangspunkt ikke vade længere ud end til mellem knæet og livet. Jeg har på denne plads ofte oplevet, at børsteorms imitationer virker fortrinligt – gerne fisket meget langsomt. Her kan fiskes hele strækket mellem fredningen fra Odense Å til Vejrup Å, men de fleste vælger at parkere ved den lille havn og fiske ind i fjorden foran husene og bådene, som ligger for svaj.

 

Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.

Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.

Kystørred på Guldkysten

Den næste fede plads ligger lidt længere ude i den yderste del af Inderfjorden. Det er altså en plads, der ligger i den del af fjorden, som er fredet hele vinterhalvåret og frem til åbningen i starten af marts. Dette er en stor og spændende plads, som ofte er meget lidt besøgt. Her kræver det, at man vader en del, og det er ikke en plads, hvor man får ret meget ud af det på kun en time eller to. Sæt derfor lidt mere tid af til denne plads og lav opsøgende fiskeri.

Pladsen kan fiskes i almindelig vandstand, hvor her vades rundt mere kystnært og fiskes til de lidt mørkere partier. Bunden her er forholdsvis kedelig og sandet, men havørreden er ligeglad, dan der her er godt med føde, hvilket jo er noget, som naturligvis kan holde på fiskene i lange perioder.

Her samles fiskene, inden de tager turen ud i yderfjorden, hvor vandet er mere salt og temperaturen koldere. Fisker du denne plads ved lavvande, kan du gå over 100 meter ud fra kysten, ja endda helt ud til den dybere rende og fiske over mørkere partier samt dybere vand. Ofte kan fiskene, som før gik rundt i småflokke på det lave vand, blive trykket ud på kanten mod det dybe vand. Her samles de i større flokke og er nu lettere at finde. Fiskene står på kanten og tager føde til sig, som ved lavvande bare trykkes ud i hovedet på de ventende havørreder. Denne plads kan til tider holde enorme mængder fisk og er hvert år garant for trofæfisk i den helt rigtige kaliber. Her kan der være lidt vanskeligt at finde parkeringsforhold, men følg grusvejen ud til kysten, hvor du finder fint plads til et par biler lige ved vandet.

 

Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.

Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.

Havørred på kastehold ved Boels Bro

Boels Bro er en plads, som ved første øjekast er noget sandet, men de kystnære sten er beklædt med tangbuske, som ved højvande kan trække fiskene helt ind på kastehold. Her fiskes foran den lille havn og til højre ud mod Bregnøre Hage.

Tidligere fiskede vi også den lille bugt over mod Lindø, men da der i 2017 har været et gennemgribende gravearbejde i gang med ny havnekaj, har forholdene her desværre ændret sig. Det skal dog blive spændende at se, om ikke det bliver til vores fordel, da dette jo er en af de pladser i fjorden, hvor fiskene ynder at opholde sig i det tidlige forår. Parkering sker ved havnen.

 

Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.

Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.

Sølvtøj ved Bregnøre

Bregnøre – Denne plads er et must at fiske i april. Netop her vil du kunne opleve havørreden i både høj- og lavvande. Pladsen har det hele: Fisk gerne det lille stykke på højre side af havnen.

Her finder du ofte et par mindre fisk, men brug ikke for lang tid her. Er du spinnefisker, har du her virkelig en fordel, og kan fiske ud på kanten af det dybe vand ved den lille mole. Her ligger nemlig et fint lille hul, som kun kan nås med gode lange spinnekast.

Det åbenlyse stræk er dog til venstre for havnen. Her kan du i højvande og normal vandstand fiske hele bugten af ud mod det store rev på Bregnøre Hage. Det er et stort og langstrakt rev, som strækker sig godt ud i fjorden. Her er store sten med kløvertang, som ved højvande altid holder fisk. Rammer du denne plads i lavvande, kan du komme endnu længere ud på revet og fiske ud over mere varierede bundforhold.

Fisk gerne hele vejen tilbage til den lille havn. Her kan du følge den dybe kant og fiske den godt af hele vejen tilbage. Du vaderfisker for det meste over sandet bund, men her brydes bundforholdene af puder af ålegræs, som kan være lidt udfordrende af vade i, da der pludselig kommer dybe huller. Så vær klar på at du måske lige skal bakke fem meter tilbage for igen at finde ruten mod målet, men til gengæld elsker havørreden at jage her. Parkering sker ved P-pladsen ved den lille havn.

 

Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.

Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når
vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.

Vestermaen – Havørred på lavt vand

I den store bugt til højre for Bregnøre Havn finder du et kæmpe lavvandet område. Her kan vadefiskes helt ud til den dybere og mørke kant ved lavvande, og ved normal vandstand kan du finde havørreden tættere på de tiltalende skallebanker og tangskove. Parker bilen i kanten af Fyenshovedvejen. Herefter tager du den lange vadetur ud godt 100 meter i ankel og knædybt vand, inden der kommer nok vand til, at havørreden gider være her. Du finder hurtigt rytmen, samt den dybere kant, som du fint med både spin og flue fint kan fiske af.

Fisk mod højre ud i fjorden. Her er fiskevand nok til en hel dag. Og det er kun et spørgsmål om tid samt søgen, før du finder fiskene her. Den fine skallebanke Vestermaen, som ligger lidt længere ude i bugten, er selvfølgelig oplagt at fiske. Men også hele vejen ud mod skallebanken er rigtig fint havørredvand – både med små tangskove og ikke mindst den dybere kant.

Når du når selve Vestermaen, kan du få dig et tiltrængt hvil, inden selve øen fiskes af. Her finder du en rigtig fin kant på ydersiden af øen, hvor vandet hurtigere bliver dybere. Bunden er her mere stenet og med spredte tangbuske. Fisk gerne ydersiden af i to omgange. Det første træk fisker du helt kystnært. Hold dig på selve øen, da fiskene kan stå helt inde ved kanten. På næste træk henover på ydersiden, kan du med fordel vade ud til mellem knæ og livet – og lægge lange kast ud over. Men husk at fiske på langs også, inden du bevæger dig afsted. Er vandstanden lidt højere, kan området til venstre overraske positivt.

Her er et dybt hul, og bundforholdene er mere tangfyldte. Ofte kan du også opleve, at der går en fin strøm på indersiden af øen. Det er forhold, som holder lidt jagende fisk mellem stenene, som ligger i området mod land. Om du nu vælger at tage turen videre nordpå, og følge den dybere kant – eller tager den lange vej tilbage til bilen igen, er nok dikteret af, hvor lang tid du har sat af til dagens fiskeri, samt hvordan fiskeriet har været indtil da. Stykket yderligere nordover, fiskes på samme måde som stykket mellem Bregnøre Havn og Vestermaen. Nu kender du rytmen!

 

Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.

Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.

Kystfiskeri efter havørred ved Gabet

Gabet er den sidste plads i fjorden, og så alligevel ikke helt… Nu er vi nået til den lange vej ud gennem hele østsiden af fjorden, og er kommet ud til den smalle passage mellem Enebærodde på vestsiden og Gabet på østsiden. Dette er en stor plads, som også besøges flittigt af lystfiskere sæsonen igennem. Ofte er fiskeriet herude først godt lidt senere hen på sæsonen, når det store træk af fisk tager turen ud fra fjorden mod de åbne kyster i jagten på det salte vand og et større fødegrundlag.

Fra slutningen af april og starten af maj kan du med fordel give denne plads et forsøg. Her parkeres direkte ved vandet nær den lille Lodshavn. Her først på sæsonen kan der med fordel fiskes til venstre og ind i fjorden. Her finder du mere sandede og kedelige bundforhold, men fiskene kan ofte samle sig her, inden de tager det næste skridt og forlader de trygge rammer i fjorden. Senere og faktisk sommeren igennem, skal du fiske til højre for havnen, hvor du finder den helt dybe kant. Her kan du fiske ud over helt dybt vand, da det netop er her, at de store skibe sluses igennem og ind i fjorden.

Du kan fiske videre ud til højre, hvor kysten fortsætter, som du kender en almindelig åben kystplads med store sten og tangbuske. Sommeren igennem fanges her hvert år mange store havørred, og sensommeren byder desuden på makreller, som kommer helt kystnært. Men nok om det, for lige nu står den på havørredjagt i fjorden! God fornøjelse.

 

Harald Nyborg

KYSTGUIDE: HAVØRRED PÅ VESTSIDEN AF ODENSE FJORD

Vi kigger i denne udgave på de hotteste pladser på den vestlige side af Odense Fjord, og i april får du alle de bedste pladser på østsiden. Nogle af pladserne er de helt klassiske hotspots, som hitter netop her i det tidlige forår, og andre kan med fordel dyrkes langt ind i foråret i jagten på sølvtøj. Her giver Jesper Lindquist Andersen dig en håndfuld af de allerbedste pladser på vestsiden.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

FYN har utrolig mange fede fiskepladser. Et af de områder, der skiller sig lidt ud, er Odense Fjord, der er Fyns største fjord. Den har udløb fra mange mindre åer – ikke mindst både Odense Å og Stavis Å, som nok er de mest kendte. Med de mange åer, er der naturligvis et potentielt større antal havørreder end de fleste andre steder på Fyn. En faktor er den naturlige tilgang af havørreder fra åerne, en anden er de udsætninger af smolt som sker hvert forår nær mundingerne af åerne også. Til det skal så lægges, at man de senere år har kæmpet for andre væsentlige forbedringer for fjordens havørreder.

 

Harald Nyborg

 

Fiskeregler i Odense Fjord

I Odense Fjord er mindstemålet bl.a. sat op til 45 centimeter mod det generelle mindstemål på 40 centimeter. Store dele af inderfjorden er blevet lukket for garnfiskeri, som tidligere var en stor trussel for fjordens ørreder, hvilket har givet havørreden fri passage til og fra åerne – før og efter gydningen. Og så er der en sidste og væsentlig faktor, som giver havørreden ro i en længere periode, nemlig at Odense Inderfjord er lukket fra 1. oktober til og med første fredag i marts, så området er altså lukket i hele 5 måneder om året.

Her får du dig nogle af mine favorit pladser på den vestlige side af Odense Fjord – og jeg følger op med en artikel i næste nummer om de hotteste pladser i den østlige del af fjorden. Vi starter fra inderfjorden og ud – og i næste nummer kommer så de østvendte pladser, som ofte fisker bedst, når vi får lidt mere varme i vandet.

Odense Inderfjord åbner traditionens tro den 1. lørdag i marts. Her åbner Odense Fjord Og Odense Å med et brag af en premiere. Der er en stor konkurrence, som er åbent for alle som tilmelder sig. Denne dag er hele inderfjorden vældig godt besøgt, og ikke mindst artiklens første spot, Lossepladsen er et af de helt store tilløbsstykker.

 

iskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to at hente.

Fiskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to
at hente.

Havørred på Lossepladsen

”Lossepladsen” er den første plads lige uden for fredningen af udløbet fra Odense Å, og her er gennem tiderne gjort fantastiske fangster. Pladsen er opkaldt efter en losseplads, da Fyns største losseplads lå her i mange år. Og for år tilbage var denne plads dog heller ikke den mest charmerende fiskeplads på Fyn. Tværtimod – for faktisk er her gjort mange spændende fangster i form af affald fra bjerget i bagkastet…

Tiderne er dog skiftet, og hele Stige Ø, som strækker sig ud her mellem Odense Kanal og Inderfjorden, er nu forvandlet fra losseplads til et nu smukt og re-etableret naturområde. Den første hotte plads her er pynten, som ligger lige ud til den lidt dybere sejlrende. Her fiskes på trækkende fisk, som trækker frem og tilbage mellem åens ferske vand og fjordens mere lavvandede partier. Nordpå kommer en lille bugt med lidt lavere vand, før der igen kommer en lille lækker pynt, hvor den dybe rende igen kan nås fra land.

Begge spots, er pladser som fiskes bedst i lavt vand. Faktisk er vandskiftet i netop faldende vand, det absolutte bedste tidspunkt at besøge pladsen. Denne plads er velbesøgt gennem hele marts, og her opleves til tider et fiskeri, der er så godt, at man næsten glemmer, at man ofte står side om side med mange medfiskere.

Lossepladsen er også en af de pladser, hvor du finder nogle af Fyns største havørredprofiler de første par uger efter åbningen, hvilket naturligvis ikke er uden grund. Pladsen er en rigtig fjordplads med den karakteristiske bløde bund og det til tider lidt brunlige vand. Da dette jo er en af Fyns hotteste pladser gennem tiderne, er en af Kent Andersens hvide stripper blink, eller Claus Eriksens flue Pattegrisen oplagt at prøve her.

Vil du ikke fiske med det som, alle de andre gør på denne plads, så vil mit bedste råd være at tænke utraditionelt, da disse fisk ofte er fisk som trækker frem og tilbage i en længere periode. Fiskene har derfor set de fleste populære havørredagn, så tænk ud af boksen og prøv noget anderledes!

 

Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle. Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.

Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle.
Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.

Stenhovedet gir´ havørreder

Fortsætter vi længere ud af Stige Ø, så ender vi ved den lille P-plads ved ishuset, og herfra skal der traves det sidste stykke ud til Stenhovedet. Det er en lille halvø med kanalen på den vestlige side og renden til Odense Å på den anden side. Dette er en sand topplads i netop det tidlige forår. Her er et fint træk af fisk fra både Odense Å, og ikke mindst Stavis Å og Kanalen.

Denne plads er lidt mere stenet end stykket ind mod Lossepladsen, men der er overvejene blød bund, og så holder hovedet også et fint lille lækkert rev. Men med den relative stærke strøm, som trækker på begge sider, så kommer havørreden ofte helt ind under land, og det er derfor ikke nødvendigt at vade så langt ud. Stenhovedet er også en af de pladser, som lidt senere på foråret kan overraske med flotte gyldne fjordørreder og ikke mindst fisk, der trækker mod åerne, når vi når først på sommeren. Pladserne i netop Inderfjorden er præget af megen blød bund, og den holder til tider enorme mængder af fødeemner her først på sæsonen, hvor vandtemperaturen er relativt lav. Det er også her, at du i starten af marts kan opleve nogle af de første sværmninger af børsteorme. Og her vil det naturligvis være oplagt med en børsteorms imitation, fisket på fluestangen eller bag et langsomt fisket flydende bombardaflåd.

Kystørred på Klintebjerg

Lidt længere ude i fjorden på den vestlige side ligger den lille havn Klintebjerg, hvorfra der kan sejles mod Vigelsø, som bestemt også er et besøg værd i det tidlige forår, hvis du har egen båd eller kajak. Men vi holder os til fastlandet, som er tilgængeligt for alle.

Ved Klintebjerg kan du nemt parkere på den offentlige P-plads ved havnen. Ganske få skridt efter du er steget ud af bilen, står du lige til venstre for havnen. Her er endnu en plads med blød bund godt op til begge ankler, men her kan der kastes ud over ganske dybt vand, da der her er trafik ind gennem Kanalen til Odense Havn med de helt tunge skibe. Her er altså virkelig mulighed for at finde en plads, som skiller sig ud i forhold til de andre pladser i Inderfjorden, hvor der er mere beskeden vanddybde.

 

år der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.

Når der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.

 

Måske er netop det, som denne plads byder på, noget der kan gøre en forskel på de dage, hvor de andre pladser svigter. Det er en plads, som med til tider ganske stærke strøm, kan være afgørende for dit fiskeri på en svær dag. Her bliver virkelig flyttet noget vand ud gennem renden. Det lunere og mere ferske vand ved ebbe samt ikke mindst de mange fødeemner, som bliver presset forbi her, er noget der tiltrækker havørreden.

Fisk rundt om den lille pynt rundt til venstre for havnen. Her er mere lavvandet, og du vader i den bløde bund med vand til mellem knæene og livet. Fisk bugten godt igennem – både ud over kanten, men også med nogle kast ind over det lavere vand. Fortsæt dit fiskeri ud mod den lille ø, som ligger mod nord. Finder du ikke lidt fisk, når du er halvvejs mod øen, kan det sjældent betale sig at fortsætte.

Prøv i stedet på den anden side af havnen. Her er en ganske lille plads, som kun behøver relativt kort tids fiskeri, inden man finder ud af, om den holder fisk. Det er en lille lavvandet plads, som ligger hen til en fredning af et mindre å-udløb. Pladsen fisker bedst, når her er lidt stigende vand, og fiskene søger ind efter føde mellem de få sten og små ålegræspletter, som pladsen byder på.

Det er en ganske lille plads, som kun giver plads til én eller to mand, men den er ofte et forsøg værd, inden turen igen går nordpå og længere ud i fjorden.

Otterup Lystbådehavn – en god havørredplads

Tidligere har denne lille plads været lukket for fiskeri, da der kommer en del ferskvand fra afvandingskanaler ud netop her i bugten ved lystbådehavnen, men det er en fredning som for et par år siden blev ophævet.

Ikke mange har fået øjnene op for denne plads endnu, og dem som dyrker den er ikke meget for at røbe pladsen for andre. Her er i det nordlige hjørne af den lille bugt en anstændig   afvandingskanal, som giver bugten et godt ogkraftigt boost af ferskvand, hvilket kan holde på havørreden hen over det tidlige forår, mens temperaturen stadig er relativ lav. Senere, når forårssolen begynder at varme vandet i bugten, går det her stærkere for vandtemperaturen at komme op i grader end inde i Inderfjorden, da bugten her er præget af noget mørkere  bundforhold, som gør, at vandet varmes hurtigere op – og holder længere på varmen. Blot få grader – ja bare en stigning på en enkelt eller to grader – kan her i det tidlige forår få bugten til at eksplodere af liv.

 

Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op - og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.

Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op – og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.

 

Og det er både, når vi snakker fødeemner, men også havørreden, som du ikke må være i tvivl om er der! Pladsen fisker faktisk godt hele vinteren igennem, så længe det ferske vand ikke fryser til is, og stedet ligger uden for Inderfjordens særfredning, så den kan derfor fiskes året igennem. Det er bestemt en plads, der er værd at besøge.

Hele bunden af bugten kan fint vadefiskes fra udløbet og ned til lystbådehavnen, hvor der også løber en mindre afvandingskanal ud. Her kan der ligeledes fint fiskes på den nordlige side fra udløbet i det nordlige hjørne. Det er et område, som ofte holder en fisk eller to. Fisk dette stykke fra udløbet og ud i bugten. Her i bugten skal du dog være opmærksom på, at bunden er blød, så vadning skal ske, varsomt og med respekt for den bløde bund. De bløde bundforhold klares bedst ved bevægeligt fiskeri, så man undgår at synke i.

Sølvtøj ved Egensedybet

Egensedybet, som er en dyb rende, ligger på den anden side af lystbådehavnen. Du kan her vælge at fiske området fra havnen og hele vejen ud i fjorden. Denne plads er relativ stor, og her er fin plads til at søge rundt efter de stimer af havørreder, som trækker rundt over kanten til det dybere vand.

Ved lavvande er pladsen nem at læse, og her kan vades direkte ud til renden/dybet. Her fiskes kontinuerligt ud over kanten, mens der lægges nogle meter i benene for hvert kast, der tages. Der fiskes til højre ud i fjorden, og du kan her fiske så langt, som du har lyst til ud mod øst. Når du kommer ud til hjørnet længere ude, bør du affiske den lille dybe bugt, som ofte holder fisk. Rammer du stedet i højvande, kan pladsen være svær at læse, hvis ikke du har besøgt denne tidligere. Du vader her over blød, sandet og intetsigende bund uden nogle former for ”holdepunkter” for havørreden eller andet byttedyr. Men tro mig; på netop disse dage, hvor vandstanden er høj, så kommer havørreden helt ind, og da kan du støde på fine flokke af blanke grønlændere på knædybt vand.

 

Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.

Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.

 

Husk derfor, når du fisker pladsen derudaf, at det er yderst vigtigt, at du for hvert 3-5 kast ligger et godt kast på langs i din vaderetning. HUSK at sætte dig ind i fredningerne i Odense Fjords mange åudløb. App´en Fangst journalen kan du nemt hente til din mobil. Den giver dig din præcise placering i forhold til den aktuelle fredning, som du er tættest på. Brug den, så du undgår at havne i en ærgerlig situation.

Når du fisker pladserne i Odense Fjord er det altid et must at have waders på. Her vadefiskes på stort set alle pladser, og der fiskes store områder af i søgen efter havørreden. Forskellen på høj- og lavvande er ikke anderledes end på den åbne kyst, men grundet de lave sandområder, kan forskellen virke enorm. Det der det ene øjeblik kunne fiskes med snilde ligger nu tørt hen – og havørreden er trukket med vandet længere ud.

Om foråret findes havørreden i fjorden i mindre eller større flokke, og altid med flest grønlændere iblandt, men der er også en del tunge nedfaldsfisk, som fortjener en hurtig og nænsom genudsætning. Sidst, men ikke mindst er der altid en rigtig god chance for at støde på de flotte, tykke overspringere, som tiltrækkes af deres artsfæller. God tur til Odense Fjord.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.

Harald Nyborg

BLANKFISK: SYV SAFTIGE VINTERPLADSER

Kyststrækket ved Nordfeld set fra luften. Selvom dette billede er taget om sommeren, fortæller det klart og tydeligt at her er tale om en glimrende vinterplads med gode badekar afgrænset af lavt vand.

Vinterfiskeri efter kystens overspringere behøver ikke at være en ulige kamp, hvor der skal slides i dagevis for en enkelt fisk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har taget en snak med nogle af Danmarks dygtigste kystfiskere om danske vinterpladser til havørred – og serverer her syv af dem på et sølvfad.

TEKST TUE BLAXEKJÆR, FOTOS: LARS LAURSEN, JESPER L.ANDERSEN, MARTIN ANDERSEN, TUE BLAXEKJÆR OG PRIVATE

 

– HALKÆR BREDNING ved Sebbersund i Limfjorden er en traditionel vinterplads i den forstand, at bunden hovedsagligt består af sand og mudder, fortæller Martin Andersen. Martin er udover at være certificeret fiskeguide født og opvokset i det jyske. De mange vandløb, der har udløb i bredningen, gør at den er mere brak end resten af fjorden. – Det brakke vand virker som en ren magnet på havørreden om vinteren, fortsætter Martin og tilføjer, at pladsen er god – hvad enten man er spinne- eller fluefisker.

Ved gennemsejlingen fra Sebberssund er der en dyb rende med stejle skrænter, og fiskeriet på skrænterne samt ind over det lave vand kan være rigtig giftigt. Resten af bredningen byder på traditionelt vadefiskeri, hvor man skal huske at fiske det lave vand af, inden der vades ud, da fiskene ofte går på meget lavt vand.

 

Friluftsland

 

Der er en del fredningszoner i bredningen, b.la. ved Sebbersunddæmningen. Man kan på www.havørred.com hurtigt se, hvor fredningszonerne befinder sig. Martins tips til endegrej på pladsen er mindre blink i naturtro farver, som normalt er det, der skal til for at lokke fiskene, men er det er rigtigt koldt, kan blink i skarpe og krasse farver gøre udslaget. Der skal fiskes langsomt, og ofte hugger fiskene i et spinstop. Fluer som Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda har Martin haft gode erfaringer med. Fluerne skal fiskes langsomt med flere lange stop. – Ofte tager fisken fluen lige efter et langt stop, beretter Martin.

 

Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.

Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.

Super havørredfiskeri ved Marianger Fjord

Ørnedalsbugten i Mariager Fjord er en anden af Martins favoritpladser. – Denne plads er en af fjordens hotteste vinterpladser, afslører han. – Selvom Ørnedalsbugten ligger lige i udkanten af Superligabyen Hobro, er den stadig meget naturskøn, og der er mulighed for at løbe ind i et super fiskeri. Pladsen fisker rigtig godt i de kolde måneder, og på den rigtige dag kan man løbe ind i et fantastisk fiskeri. Området er lettilgængeligt, og der kan parkeres næsten i vandkanten ved det lille bådleje. Der kan fiskes på begge sider af bådlejet. Ind mod Hobro skal man være opmærksom på det nye fredningsbælte ved Kirkebæk.

Fredningen gælder fra 16. september til 15. marts. Bunden består af områder med blød bund, sand og spredte muslingerev. Fisk ekstra koncentreret omkring muslingerevene, det er ofte her fiskene skal findes. Flere steder løber der lidt ferskvand ud, og disse steder kan i de rigtig kolde perioder være ekstremt giftige.

Mellem revene kommer fiskene ganske tæt på land, og kan fanges både med flue og lette blink. Pladsen kan i perioder være meget besøgt, men går man mod øst, skal man ikke ret langt, før man når urørt vand. Hvis man er rigtig hardcore vinterfisker, kan man overnatte i områdets opstillede shelters og derved være på spottet før alle andre. Igen er det mindre blink i naturtro farver eller provokationsagn, når det er rigtig koldt, som skal bruges. Her skal fiskes langsomt med mange spinstop. En Gulp børsteorm fisket langsomt efter et bombardaflåd kan til tider være hamrende effektivt.

Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda er fluerne til denne plads, og de skal fiskes langsomt. Fiskeriet ind i tusmørket har ofte budt på spændende og givtige oplevelser efter ringende ørreder, ofte på ganske lavt vand. Det er altid spændende at jage sete fisk og fange dem, slutter Martin.

 

Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.

Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.

Vinterhavørred på Fyn

– ”De grønne på Fyn” er en anden kystplads, som altid er et besøg værd om vinteren, fortæller Jesper Lindquist fra Go Fishing på Fyn. – Den er måske ikke en af de pladser, hvor man tænker, at her er en rigtig vinterplads. Men specielt i vintermånederne kaster denne plads hvert år rigtig fine fisk af sig. Ifølge Jesper leverer denne plads langt flere grove overspringere end de fleste andre fynske pladser.

Pladsen fiskes fra de to små grønne sommerhuse og hele vejen ud til Risingehoved. Specielt i højvande er denne plads ekstrem giftig, og fiskene kommer meget tæt på land. Et lille fif til pladsen er at fiske kystnært med korte kast – uden at gå ud i vandet. Dette giver specielt for fluefiskeren sig selv, da skrænten bagved kan drille i bagkastet.

Badekarret, som strækker sig hele vejen i bugten ud mod selve hovedet, er temmelig smalt og let at affiske. På selve Risinge Hoved er det muligt at vade længere ud. Her har spinnefiskeren god mulighed for at dække noget topspændende vand – enten med en langt kastende kystwobler i lidt kradse farver eller et bombardaflåd, hvor langsom indspinning med enten en jiggende Polar Magnus eller en giftig Pattegris kan være den rette medicin. Også for fluefiskeren vil disse fluer selvfølgelig være det helt rette valg på denne plads i jagten på den store overspringer.

»De grønne« er en af de få pladser på Østfyn, som er fiskbar i sydlig vind. Desuden kan der parkeres ved vandet, og fiskeriet kan startes med det samme. Vær opmærksom på fredningen ved Kauslunde Å, og her er et redskab som hjemmesiden havørred.com virkelig en god spiller at have med på smartphonen.

Martin Andersen med en flot vinterkold overspringer fra det nordjyske.

Martin Andersen med en flot
vinterkold overspringer fra det
nordjyske.

Kølige ørred ved Gamborg Fjord

Ellebæk Vig er en lille vig i Gamborg Fjord, som ved første øjekast kan virke ret kedelig. – Men sådan er det jo med de fleste rigtige vinterpladser for havørred, fortæller Jesper. – Fiskeriet foregår langs en sivkant, hvor der vades ud fra sivene. Der kan fiskes langs hele sydsiden, og fiskeriet startes ved den lille havn i bunden af vigen, og det er ligeledes ved havnen, at man skal parkere.

Bunden er til den bløde side uden at være helt ufarbar sump. Fiskene kan være alle steder over den kedelige sandede bund, som ikke rigtig har standpladser for havørreden. Hvis man fisker denne plads, skal der virkelig affiskes noget vand. Både ud mod det dybere og ind langs selve sivkanten. Finder du først fiskene, er der ofte rigtig mange fisk samlet på meget begrænset område.

Fluefiskeren kan med fordel fiske små rejefluer langsomt ind med lange pauser i indtagningen, hvor fluen bare daler ned gennem vandsøjlen. Ifølge Jesper skal man på denne plads altid fiske med to fluer på forfanget, for her er virkelig chance for fuld flex i form af dobbelt op af mindre målsfisk. Der bliver dog hvert år landet virkelig flotte fisk fra vigen.

Spinnefiskeren kan selvfølgelig afdække en hel del vand i vigen med et bombardaflåd og flue. Pladsen er også oplagt til UL spin med små blink i 6-10 grams klassen. Her er Stripperen og Snapperen supergode. I vigen kan man i perioder støde på et friskt pust i form af vildtfarende regnbuer fra de danske havbrug. Ellebæk vig er næsten fiskbar i al slags vind, men en hård nord vestlig vind vil sætte sine begrænsninger, da det lave vand i vigen hurtigt bliver uklart, slutter Jesper.

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

 

En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.

En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.

Røsnæs – en fin vinterplads til havørred

– Røsnæs på Vestsjælland har altid stået højt på min liste over gode vinterhavørred-pladser, og der er flot natur, fortæller Lars Juel. Lars som mange kender fra www.seatrout4you.com samt sin passion for hans kreation, kobberbassen, har fisket på Røsnæs gennem de sidste 20 år på alle tider af året.

– Røsnæs har det, der kendetegner en god vinterfiskeplads, fortsætter han. – Her er stor vandudskiftning, variation, god dybde og blæretangbælter. Røsnæs har det hele i form af rev, badekar, blæretang, stenbund og strækninger med sandpartier. Da næsset ligger i indløbet til Kalundborg Fjord er der næsten altid lidt strøm, der sikrer, at vandtemperaturen er lidt højere pga. det varme vand fra Kattegat. Jeg besøger oftest nordsiden og sydsiden ved Røsnæs Naturskole, da der ofte ikke er så mange fiskere, og der er masser af vand som kan gennemfiskes.

Strækningen nord for Røsnæs Naturskole er en blanding af en del pynter og bugter med store sten og blæretang. Som vinterfisker skal du altid gennemfiske store strækninger da fiskene kan være meget spredte. Nogle gange finder Lars havørrederne helt inde i bugten på et stort blæretangsområde mens han andre gange finder dem på pynterne. Når vinden kommer fra syd og sydvest, plejer det at være de bedste forhold for fangst på nordsiden. Husk vadestaven, da det er hårdt terræn at vade i med alle de store sten og blæretang. Sydsiden er også en naturskøn fiskeplads, hvor det kræver, at man går et stykke, inden man når vandet. Følg altid de mærkede stier på Røsnæs, da man skal ned af store skrænter. Sydsiden har ligesom nordsiden mange mindre rev og blæretangsområder, der gerne holder fisk. Gennemfisk altid stækningen grundigt, da fiskene kan være på forskellige spots alt efter strøm og vandstand.

Et af de sikre spots på sydsiden er i Lumskebugten, hvor der er et mørkt bælte med blæretang og sten, som går fra første revle og langt ud på det dybe vand. Et andet godt spot på sydsiden er selve den sydlige spids »Hjørnet«, hvor der ofte er strøm og masser af gemmesteder til havørreder pga. af alle de store sten i vandet. Lars fortæller, at pladsen fisker bedst, når vinden er i det nordlige hjørne. Endegrej, som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Møresilda eller Sømmet er gode agn til spinnefiskeren. Selv bruger Lars en forholdsvis tung belastet Kobberbasse på et Intermediate skydehoved og trækker fluen forholdsvis hurtigt ind i lange tag. Kobberbassen er fast monteret på Lars’ forfang, så den kan varmt anbefales.

 

Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.

Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.

På havørredfiskeri i Isefjorden

Isefjordens Nakkehage er et andet af Lars’s favorit vinterspots, der ligger syd for Rørvig i den nordlige vestlige del Isefjorden. Der kan parkeres for enden af Nakkehagevej. Nakkehage har noget af de samme forhold Røsnæs. Her er stor vandudskiftning, da Nakkehage er »hjørnet«, hvor vandet skal forbi på vej ind og ud af ydrebredningen af Isefjorden.

Vandtemperaturen kan variere meget på Nakkehage – alt efter strøm og vindforhold. Bundforholdene skrifter meget efter hvilken vej man går fra parkeringspladsen. Hvis du går til højre, vil du møde små pynter, badekar og små rev med blæretang og stenbund. Vanddybden bliver lavere jo længere til højre du fisker ind mod Nykøbing Sjælland. Går du til venstre for P-pladsen, vil du ramme det dybe vand, der kommer helt tæt på land, og her er altid godt at fiske over de mørke områder med sten og blæretang. Længere ude til venstre på det åbne stræk med marker, vil du møde blæretangsområder og rev, der ofte holder fisk.

Fanger du først en havørred på Nakkehage plejer der gerne at være gode chancer for flere fisk, da havørreden ofte går i stimer. Går du endnu længere op til venstre for P-pladsen, vil du møde nogle skrænter kaldet Skredbjerg, hvor der er nogle fine badekar og rev, som ofte holder fisk i den kolde tid. – Hold altid fokus på de mørke områder og bevæg dig langs med kysten. Så finder du hurtigere fiskene, slutter Lars og tilføjer at Nakkehage fisker bedst, når vinden er i det vestlige og nordlige hjørne.

Endegrej som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Mindre blink er altid et godt valg til fjorden. Fluer som virker godt i Isefjorden i vinterhalvåret er bl.a. Kobberbassen, Glimmerrejer og rejeimitationer generelt.

 

Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.

Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.

Efter vinterhavørred på Møn

Nordfeld på Møn er en af mine egne favorit vinterpladser. For at komme til pladsen, køres der ad Nordfeldvej, indtil vandet nås, hvor der parkeres i skovkanten. Når man står og ser ud over vandet, kan man til venstre se et mindre rev, og til højre endnu et rev som er markeret af flere store sten. Mellem revene er et langt og bredt badekar. Specielt i vinterhalvåret holder dette badekar ofte fisk.

Som spinnefisker kan hele badekarret affiskes fra land. Mod højre ved stenene kan der vades ud, så man kan gå på revlen mellem kysten og badekaret. Jeg har her haft god succes med at fiske med flue ind mod land og vestover. Ved fiskeri fra revlen er det meget vigtigt, at man holder så god afstand til de mørke områder som muligt. Fiskene står ofte meget tæt på kanten af disse områder.

Det er med Nordfeld som med mange andre vinterpladser. Fiskene skal findes. Det er derfor ofte en god idé af affiske så meget vand som muligt – hurtigt. Når fiskene først er fundet, kan man til tider opleve et rigtig godt fiskeri med fisk i alle størrelser. Af blink vil jeg anbefale mindre gennemløbere som fx Snurrebassen no. 2 og 3, eller Bornholmerpilen på 16 gram. Af fluer er jeg helt klart til en lille Kobberbasse eller en pink rejeflue.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2015

 

Friluftsland

 

Tue Blaxekjær overlistede denne fisk med den nye OGP Scale Snurrebasse lige inden deadline. Mon ikke Scale gennemløberne kommer til at stå for mange af vinterens hotte fangster?

Tue Blaxekjær overlistede denne
fisk med den nye OGP Scale
Snurrebasse lige inden deadline.
Mon ikke Scale gennemløberne
kommer til at stå for mange af
vinterens hotte fangster?

VARDE Å: BLANKE FISK OG BREDE SMIL

Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.

Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.

AF ERIK TVESKOV

 

FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfi­skerforening, Kai Verner Laurid­sen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle mulig­heder, som er ganske ekstraordi­nære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nem­lig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskins­vejr. Kai Verner havde på det tids­punkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.

Harald Nyborg

Store forbedringer for laksene på Varde Å

Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er fle­re store projekter på vej, fortæl­ler Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og po­tentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drøm­mer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreprodu­cerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Sådan fisker du Varde Å

– Hvis du al­drig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske orme­fiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.

Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne  af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.

Ormefiskeriet foregår me­get med det samme rig man bruger til spin­flue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.

Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en kroglø­ser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en en­keltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordent­lig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskerire­gulering/genudsaette_fisk

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast. Nr.

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.

Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å

Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyr­ker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.

Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fi­skerne. Det er godt for både fiske­re og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snak­ker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver - fx brun, gul, orange og sort.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.

Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å

– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, under­streger Kai Verner. – Sidste sæ­son var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!

– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er me­get brugt her ved åen, fordi van­det næsten altid har farve.

– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bru­ger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefang­ster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Strategi med fluestangen i Varde Å

Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vig­tigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fi­ske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømste­derne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.

Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kend­te plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er fal­det i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og ar­bejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.

I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, under­streger Kai Verner. – Senere for­længer jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Harald Nyborg

 

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

 

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

 

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

 

 

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 Kai Verner Lauridsen kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

 

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

DEN STORE LAKSEFINALE I SKJERN Å

De sidste dage før laksesæsonen lukker og slukker kan byde på et fantastisk fiskeri. Her kan du læse hvor heldig Terkel og hans to kammerater var for et par år siden, da de var ude og sige farvel til Skjern Å. Lakse-åen over dem alle i det vestjyske.

TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN

HISTORIEN om det danske vandløb Skjern Å er som et eventyr. Først måtte det grueligt meget igennem med udretning og kanalisering. Det resulterede blandt andet i, at den unikke laksestamme stort set blev udraderet, før man i 1990’erne kom på bedre tanker. Åen blev lagt tilbage til et naturligt leje, og laksebestanden og lystfiskeriet er nu på vej mod tidligere tiders storhed. Om få år, når laksebestanden igen er fuld på fode, vil Skjern Å være blandt de bedste europæiske laksevande.

Vi er tre gutter der skal mødes ved Laksens Hus i denne sidste weekend af laksesæsonen. Da jeg kører fra Borris og det sidste stykke vej ud til Laksens Hus går det op for mig, at efteråret for alvor er over os. Ugers massiv regn har fået åen til at løbe over sine bredder, og engene er mange steder oversvømmet. Selv om mine to kammerater venter, kan jeg ikke lade være med at standse bilen nogle kilometer før, for at nyde udsigten over den mægtige ådal.

”Rap, rap, rap” lyder det fra de store flokke af grågæs, som trækker højt oppe. Den kølige vestenvind og de enorme arealer omkring åen, med visne græsarealer plettet med træer og buske i efterårsdragt, er det tydelige bevis på det uundgåelige: Vinteren er på vej.

 

Friluftsland

 

Status ved Laksens Hus

Vi behøver egentlig ikke køre helt til Laksens Hus for at købe fiskekort. Det kan nemt klares på nettet hjemmefra, men det er blevet en tradition, at vi mødes der inden en fisketur. Laksens Hus er et nyt informationscenter for sådan nogle som os. Os der elsker at fiske laks i Skjern Å. Det primære formål med besøget er, at få en status for fiskeriet her og nu. Kenny, den daglige leder, fortæller begejstret, at åen er proppet med fisk. Endnu en sæson er gået, hvor fiskeriet kun er blevet bedre, for siden genslyngningen af den regulerede og kanaliserede å, er det kun gået frem.

Han fortæller, at 2017 er nyt rekordår. Ikke mindre end 141 storlaks på en meter eller derover, er der i skrivende stund indrapporteret – det højeste antal i løbet af de sidste 70 år. – Her i Skjern kan vi nu konkurrere med de helt store drenge i klassen, starter han, og fortsætter: – Tag Finnmarkens verdensberømte Lakselv i Nordnorge. Der har de i 2017 fanget 1.206 laks med en gennemsnitsvægt på 7,5 kilo. I Skjern Å er er der fanget 1.684 laks med en gennemsnitslængde på 84 centimeter og en vægt på cirka 6 kilo. Omregnet giver det en samlet fangst på 10 tons, forklarer han begejstret, inden han uddyber:

– Til sammenligning blev der i 2017 fanget 7 tons i Stjørdalselven, 6 tons i Surna og 9 ton i Lakselv. Årets største laks er en krabat på 122 centimeter fra maj. Den blev genudsat, men dens vægt er anslået til at ligge på den rigtige side af 20 kilo. Den største hjemtagne fisk var 114 centimeter lang og blev vejet til imponerende 19 kilo, slutter han den statistiske gennemgang.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Fint med fisk i åen

Kenny fortæller også hvor der de seneste dage er fanget fisk. I tilløbet Omme Å er der en lokal fisker som fik to laks i går, og ved landevejssvinget og Albæk er der også taget fisk de seneste dage. Vi vil gerne gå for os selv, og køber derfor fiskekort til Herning-Ikast Lystfiskerforenings vand i Vorgod Å. Det er et godt tilløb, med en fin opgang og få fiskere.

En halv time senere parkerer vi foran en gård på Gåsdalsvej, omtrent 4 kilometer opstrøms fra Vorgods udløb i Skjern Å. Der holder kun en enkelt bil på P-pladsen, og da vi har 8-10 kilometer vand til rådighed er der rigeligt plads til fire fiskere. Vi har ikke mere end lige fået vaders på, da bilens ejer kommer op til os. Han har fisket tre timer med spinnestangen, smidt en fisk og fået en stor gylden hanlaks på 90 centimeter – ikke dårligt. Vi får at vide, hvor han ikke har fisket og hvor han smed sin fisk, så vi er optimistiske.

Så skal der fiskes laks

Vi fordeler os på stykket med et par hundrede meters afstand. Jeg går øverst, Jesper i midten og Kenny nederst nærmest bilerne. 10 måske 20 kast når jeg at lægge ud, inden Kennys røst runger gennem ådalen: ”LAAAKS, LAKS”.

Jeg ruller linen ind og spurter nedstrøms. Inden jeg når helt frem til mine to kammerater, kan jeg se, at Kennys fluestang er spændt i bund af laksen der går dybt i det mørke vand, 10-15 meter foran os. – Hold kæft, den er helt vild, udbryder Kenneth, inden han som en anden Sven Gehrs begynder at kommentere fighten: – Den er omkring 75 centimeter og har allerede været en meter fri af vandet tre gange. Første gang jeg fiskede ned over den, føltes det som om, at fluen et sekund hang fast i grøden. Men det kunne ikke passe for der er for dybt til at være grøde, lyder det inden kommentar-sporet fortsætter:

– Jeg tænkte, at det må da være en fisk, men på den anden side var jeg heller ikke sikker, og da jeg havde glemt mit net oppe ved bilen, gik jeg tilbage for at hente det – så ville fisken også få en lille pause. Jeg skiftede flue til en tung Red Devil Francis Snaelda og så sagde det ellers bang! Den sad der i første kast, og hold da kæft den tog fluen hårdt. I den hårde strøm gik den mindst 20 meter nedstrøms og så gik den i luften. Det er vildt, jubler han, inden den snart er klar til landing.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

Laks: Klar med fangstnettet

Jesper står klar med fangstnettet og minutter senere ligger den sikkert i netmaskerne. Det er ganske rigtigt en smuk efterårslaks på 75 centimeter, og den skal genudsættes. Skjern Å-kvoten for de store fisk over 70 centimeter, er nemlig for længst opbrugt.

Ved Skjern Å er der i de senere år opstået et nærmest hysterisk forhold til Catch & Release. Fisken skal bare tilbage så hurtigt og skånsomt som muligt. Mange bruger de knudeløse gumminet, der er særlige skånsomme overfor laksens beskyttende slimlag, mens andre afkroger fisken i vandet, og nøjes med et billede af en hånd der holder omkring halen, mens resten af fisken er skjult i vandet. Gud nåde og trøste den, som kommer til at lægge et billede op af en fisk indsmurt i sand og mudder på de sociale medier. Det er den sikre vej til at få opmærksomhed, og det er ikke af den positive slags.

Efter vi har taget laksen fri af vandet for et par hurtige fotos, skal vi kun holde den nogle få minutter i den friske strøm, inden den er klar til at svømme tilbage i dybet.

Et fantastisk laksefiskeri

Sikke en start på dagens fiskeri. Vi har knapt nok tid til at ønske tillykke med fisken, for der er garanteret flere fisk, nu, hvor strækket har leveret to styks på en time, så vi skynder os tilbage. Jeg skifter min flue ud med en der ligner Kennys. Noget tungt og orange/rødligt. Som tidligere nævnt er vandstanden i åen høj: 30-40 centimeter højere end normalen. Laksen står dybt, og skal have fluen lige i hovedet, for at tage den i efterårets farvede vand. Det betyder synkende liner og tunge fluer, så vi fisker med korte skydehoveder synke 5 og en polyleader synke 6. Skydehovedets længde er ikke mere end 6,5 meter, og er dermed perfekt tilpasset mindre åer som Vorgod og de andre Skjern Å-tilløb.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

 

Efter en time er jeg ved at være faldet ind i rytmen: Et kast, et skridt eller to nedstrøms, et kast, og så videre. Jeg tænker, at resten af dagen skal fortsætte i det mønster, da det igen runger over ådalen: ”LAAAKS”. Denne gang er det Jesper som råber efterfulgt af et ”Den er stor …”.

Jeg spoler hurtigt ind, og vel fremme er det tydeligt, at det er en større fisk. På afstand kan jeg se Jesper i roligt tempo blive slæbt efter laksen nedstrøms, med stangen spændt som en flitsbue højt over sig. Kenny kommer også løbende. Han er klar med Catch & Release-nettet og efter et kvarter, og en del udløb, er fisken træt og vælter om på siden. Landingen er perfekt. Kenny hopper i vandet og rækker nettet ud mod fisken, der ligger et par meter opstrøms mens han kommanderer: – Hold stadig stangen højt og spændt. Og så går du bare roligt nedstrøms til fisken ligger i netmaskerne.

På vej hjem efter en super laksetur

Nogle timer senere er mørket ved at falde på. Vi er egentlig på vej hjem til Zpey-Lodgen, der har lovet at fyre op i grillen. Sæsonen er slut, så vi er lidt vemodige, mens vi trætte trasker mod bilerne. Da vi passerer et dybt hul, hvor han i sidste uge fangede en stor laks på 107 centimeter, skal den lige have det allersidste kast. Hullet plejer at holde fisk, så jeg giver mig på trods af, at jeg helst vil hen til de ventende bøffer i lodgen.

I første kast lander fluen tæt på modsatte bred og får tid til at synke nogle sekunder, inden han strammer linen op, og fluen svinger ud mod midten af åen. Da fluen er midt i det hurtige vand, siger det BOOM! Fluestangen bukker sammen, og en fisk går sekunder efter i overfladen og sender kaskader af vand mod os. Det er tydeligvis en mere rund fisk end dagens to andre fisk.

Overrasket råber Kenny: – Havørred, havørred! Jeg ved ikke om det er af hensyn til mig og min rumlende mave, eller fisken, der hurtigt skal genudsættes, at han fighter den hårdt. Men fem minutter senere er sæsonens sidste Skjern Å-fisk landet og genudsat. Tre drømmefisk på en dag. Så bliver det ikke bedre. Specielt når dagen først slutter mange timer senere i venners gode lag i Zpey-Lodgen med fiskehistorier, rødvin og store bøffer…

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Fiskeri i Skjern Å

Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskeforeninger har fiskevand i området, fx Borris Lystfiskerforening, som har adgang til ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagskort til åen. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus. Læs meget mere om fiskeriet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk

Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb, og med sin længde på over 90 kilometer det 4. længste. Kilden ligger på den jyske højderyg omtrent 25 kilometer nordvest for Vejle. Herfra løber den mod vest og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Vesterhavet. I 1960’erne blev den rettet ud og kanaliseret for at sikre afvanding på de omkringliggende arealer, som herefter kunne dyrkes. Det var en katastrofe for naturen og miljøet. Det gik især ud over Skjern å-laksen, som stort set blev udryddet. Man troede faktisk at den var helt forsvundet, men til alt held fandt biologer de sidste rester af den oprindelige bestand i tilløbet Karstof Å. I 1990’erne kom man på bedre tanker, og Skjern Å fik sit snoede forløb tilbage. Denne indsats, samt en intensiv opdræts- og udsætningsindsats, er grundlaget for, at laksebestanden i Danmarks største vandsystem igen og igen bliver bedre år efter år. Om få år vil åen være blandt en af Europas bedste laksevande, hvis udviklingen fortsætter.

Besøg Laksens Hus

Laksens hus ligger tre-fire lange fluekast fra Skjern Å. I huset kan alle, uanset om du er lokal eller tilrejsende turist, få råd og vejledning i at fange drømmefisken. Der arbejder folk, som selv er inkarnerede laksefiskere og som færdes ude ved åen dagligt. De har fingeren på pulsen, og de deler gerne ud af deres viden om fiskepladser, grej og hvor det sker lige nu. De rådgiver selvfølgelig også om praktiske ting som fiskekort, guider, overnatningsmuligheder med videre.

Adressen er Ånumvej 161B, 6900 Skjern, og du kan læse mere på deres facebook-side.

 

Friluftsland

 

Her kan du se alle fiskepladserne på Skjern Å fra vest mod øst:

 

Det vestligstes stræk helt ud mod fjorden.

Det vestligste stræk af Skjern Å helt ud mod fjorden.

 

Fra Landevejsbroen og op til Borris.

Fra Landevejsbroen og op til “Under lejren”.

 

Skjern Å fra "Under lejren" til Tarp Bro

Skjern Å fra “Under lejren” til Tarp Bro.

 

 

 

Opstrøms Tarp Bro

Opstrøms Tarp Bro indtil “Forvirringen”.

 

Artiklen blev oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 7/2018

SPOTGUIDE: HAVØRRED I VEJLE Å

Michael Cederholm, en af de garvede og meget dygtige Vejle Å fiskere, har her fanget en havørred over de magiske 10 kg. Michael er en af de virkelig erfarne fiskere ved åen, og denne fisk var en meget
velfortjent flidspræmie efter mange års tro tjeneste på bredderne af Vejle Å.

Drømmer du om at fiske efter store, vilde havørreder med masser af over­fladeaction og tunge hug i nattemørket, havørreder der tager i dybet på en dybt fisket nymfe eller spinnefiskeri i noget af Danmarks smukkeste natur? Hvis – ja, så skulle du overveje en tur til Vejle Å.

AF RONNI LAGONI

 

VEJLE Å løber gemt i en smelte­vandsdal fra istiden – omkranset af bakker og en helt unik natur. Åen – der byder på et rigtig godt havørredfiskeri, løber igennem en meget varieret ådal, hvor der fra de øverste til de nedre stræk er en kæmpe forskel på både natu­ren omkring åen, dybde, strøm og vegetation. Det skaber mulighed for mange forskellige natur- og fiskeoplevelser, og det gør det afvekslende at opsøge åen med fiskestangen i hånden.

Der er flere sportsfiskerforenin­ger ved åen, hvoraf Vejle Sports­fiskerforening har fiskeretten på langt størstedelen af åen, men Nørup Randbøl Fiskeforening, Egtved og Omegns Sportsfisker­forening samt Lihmskov-Binde­balle Lystfiskerforening har også fiskeret på åen.

Fiskeriet i Vejle Å er opdelt i 11 zoner

Vejle Sportsfiskerforening har valgt at opdele deres fiskevand i 11 zoner fra Runkenbjerg tæt ved den lille landsby Bindeballe og til Vejle by, hvor en fredningszone gennem byens centrum sætter en stopper for al fiskeri. Zone 1 lig­ger altså tættest på havet og zone 11 længst væk.

Vejle Å løber ud i bunden af Vejle Fjord, og herfra skal havørreden passere gennem byens lys og lyde, inden de kommer til den første zone. I byen kan man nogle gange se ørrederne stå foran eller bag ved bropillerne på byens gå­gade, hvor cafeer bugner af unge og ældre, som hygger sig og ny­der byens liv om sommeren, mens havørrederne sniger sig forbi de intetanende beboere. Er du første gang ved Vejle Å, er det bestemt et stop værd at gå langs åen ved bryggen og ud forbi de fem lejlig­hedstårne kaldet “De fem søstre” – Her kan du se, hvad havørreden skal forbi, inden den kommer til de første fiskbare stræk, og det gi­ver også en forklaring på, hvorfor særligt det tidlige morgen fiskeri fungerer virkeligt godt på zone 1. På det tidspunkt sover byen, og havørrederne trækker forbi – morgenfiskeriet kan her være helt magisk.

 

Friluftsland
Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Grej til havørred i Vejle Å

Vejle Å er nok mest kendt for sit bule- og over­fladefiskeri med flue efter havør­red, og det er da også meget ofte fluefolket, jeg møder ved åen, når jeg selv er ved vandet. Og Vejle Å er vitterlig en fantastisk flue-å.

Et allround set-up til Vejle Å kan være en 10 fods klasse 5 eller 6 stang med en flydende WF-line, som er en klasse over stangens angivne kastevægt. Dette er vig­tigt, da du langt de fleste steder skal kaste korte distancer og fiske med relativt store fluer. Hvis du vil fiske i dagtimerne, vil jeg an­befale stænger på 9-10 fod i klas­se 3-5, da dagsfiskeriet ofte skal foregå uden at forstyrre vandet alt for meget. Der er naturligvis nogle flueklassikere, som ofte gi­ver succes ved åen – fx Kosten, Grå Morgen, Scierra Zonker, RLT Night Spine, RLT Sculpin, Girdle Bug, Wooly Bugger i sort eller oliven, Blæksprutten og Kures Blå. Mange af fluerne kan findes på youtube, hvis bindetrangen skulle komme over dig.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks - sort/orange samt fluer med sort/ blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks – sort/orange samt fluer med sort/blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Spinnefiskeri efter havørred i Vejle Å

Hvad mange måske ikke er klar over, det er, at nogle af de fiskere, som gennem tiden har fanget flest fisk, har været spinnefiskere. Her er det særligt wobleren, der har været effektiv – fx den leddelte rapala i orange/ gul, sølv/sort og sølv/blå nuancer. Woblerfiskerne fisker om natten, og de har en ret simpel, men me­get effektiv måde at fiske dem på. De kaster wobleren skråt ned­strøms, og så lader de strømmen føre den over uden at spinne hjem på hjulet. Når wobleren kommer ind i egen side, så spinner de den ret langsomt hjem op langs egen side, og det kan være skræmmen­de giftigt.

De klassiske Mepps-spinnere bli­ver også brugt langs åen, og de ta­ger også deres del af havørreder­ne. Her er det typisk messing/rød varianterne, der fisker godt – både opstrøms og nedstrøms. Vær ved opstrømsfiskeri opmærksom på åens regler angående dette, som kan findes på www.vsf-vejle.dk

Til fiskeriet benyttes stænger på mellem 9 og 10½ fod med rela­tivt lave kastevægte på 5-20 gram samt gerne nylonline. Smidighe­den i linen kan være en fordel, når fisken skal fightes på en ofte ret kort line.

Hold øje med havørredrapporterne fra Vejle Å

Et godt råd er at holde øje med fangstrapporterne, som kan være med til at give dig en idé om, hvor henne på åen, at der sker noget. Denne viden kan du bruge til at planlægge dit fiskeri. Hvis der sker noget i zone 1 og 2 dagen før, så vil zone 3, 4 eller 5 måske være stedet dagen efter. Det giver dig muligheden for at planlægge dit fiskeri lidt bedre end ved i blinde at vælge et stræk ud. God tur til åen, hvor der venter en hel masse gode oplevelser.

Harald Nyborg

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å - gul, blå og sort.

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å – gul, blå og sort.

HER FÅR DU EN GUIDE OG KORT TIL ALLE ZONERNE:

Zone 1 i Vejle Å

 

ZONE 1: Dette er den første fiskbare zone, som de friske opgangsør­reder møder på deres vandring. I daglig tale dækker zone 1 over nog­le stræk kaldet bl.a. Pumpestationen og Lossepladsen. Det er typiske morgenpladser, hvor du til tider kan opleve store træk af ørreder. Hvis du er heldig at ramme disse træk, så kan zone 1 godt være stedet, der kaster to-tre fisk af sig på en tur nedover. Åen er her relativ bred og uden de store sving, men udhængende buske og grødebevoksning er her din ven i jagten på en af åens friske, nystegne havørreder. Her er der altid meget action, og du vil opleve, at du kan rejse mange fisk til fluen eller wobleren, hvilket gør fiskeriet intenst og spændende.

Går du op på den anden side af motortrafikvejen mod Billund, så kom­mer du til en række interessante stræk, hvor åen er mere smal og med en massiv mur af tagrør på modsatte side. Her er åen dyb og begynder at variere sit løb mere. Der er gode sving og fine chancer for havørreder.

Zone 2 i Vejle Å

ZONE 2 er en af de mest fiskede stræk i Vejle Å rent historisk – og med stednavne som Turisten og Automaten, er det let at forestil­le sig, hvordan disse navne er blevet til. Zone 2 indkrandser Vejle Sportsfiskerforenings klubhus, der er centrum for klubbens aktivi­teter og et socialt samlingspunkt om sommeren. Her kan man få mange snakke med lokale og garvede lystfiskere, og der er virkelig guldkorn at hente. Det er altså et must at slå vejen her forbi, hvad enten det er for at fiske eller bare for at høre sidste nyt fra åen. Hvis du vil fiske her, så er det et meget varieret stykke med mange standpladser, og når du fisker det, vil du let kunne se, hvorfor dette stræk er så populært.

Zone 3 i Vejle Å

ZONE 3: På dette stræk ændrer åen virkelig karakter. Strømmen bliver meget afvekslende, der er sumpede arealer langs åen med siv – og man­ge steder er åen helt overgroet af træer. Dette gør det til et spændende stræk for den eventyrlystne havørredfisker. Hvis du påtænker at skulle fiske dette stræk, er det vigtigt, at du kommer i dagslys, så du lærer åen at kende, inden mørket opsluger alt omkring dig.

Her er der også nogle enkelte parceller, hvor det er forbudt at passere. Det er derfor vigtigt, at du har orienteret dig om reglerne og ved, hvor du må fiske. På dette stræk vil jeg særligt fremhæve det stræk som kaldes “Kromandens” – det er et meget spændende stykke vand rent fiskemæs­sigt. Det starter ved den røde overgangsbro lige neden for Skibet Kirke og strækker sig så om til, hvor skoven vokser ind over åen. Her er der virkeligt mange spændende pladser at fiske på. Lige ned til zone 3 ligger landsbyen Skibet. Her er der et vandrehjem, hvor du til en overkomme­lig pris kan overnatte.

Zone 4-5 i Vejle Å

ZONE 4 OG 5: Disse to zoner udgøres i daglig tale af godset samt øvre godset og strækker sig fra Haraldskær Gods til Haraldskær Fabrik. Det er et restaureret stykke af åen, hvor den er lagt tilbage i sit oprindelige løb. I dag slynger åen sig i sving efter sving gennem ådalen med stejle bakker både mod syd og nord. Her er standplads på standplads, og der er så mange fede spots, at du aldrig bliver træt af at fiske her. Det be­tyder dog ikke, at du bare går ned og trækker en fisk. Der skal arbejdes for dem, men når du begynder at kende strækket, så bliver du også ofte belønnet. Her kan du bo virkeligt luksuriøst på Haraldskær Signatur Hotel, som ligger lige ned til åen på det gamle gods, som stykket er opkaldt efter.

Zone 6 i Vejle Å

ZONE 6 er kun for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening. Denne Zone er i juni, juli og august reguleret, så hvert medlem har en fiskedag om ugen, hvor der må fiskes i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 08.00 om morgenen. Her er tre spændende stykker, som er meget for­skellige. Øverst på zonen er der skov, og åen er meget svært tilgængelig, men det gør det ikke mindre spændende, og der er gode chancer for fisk her. Det midterste stykke er et meget kendt stykke, som i daglig tale kal­des Nørager. Her er åen utrolig smuk, og det er en fantastisk oplevelse at fiske ned over det relativt korte, men meget produktive stræk. Nederst skifter åen igen karakter og bliver mere åben med knap så mange træer, men der er høje siv. En mindre bæk løber her til åen, hvilket skaber nogle spændende standpladser, hvor du ofte vil møde store fisk.

Zone 7 i Vejle Å

ZONE 7 ved Sportsfiskeriets Hus, er der mulighed for gratis fiskeri på et mindre stræk af åen.

Her kan du træde helt ind i havørredens verden. I et stort restaurerings­projekt har Vejle Kommune lavet tre store gydestryg afbrudt af særlige sving med gode standpladser for havørreden. I det sidste af de store sving har de installeret en kasse, som man kan gå ned i – og kigge ud i åen. Her kan du, hvis du er heldig og tålmodig se en havørred eller iagt­tage åens spændende liv. Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkvarter ligger lige ned til åen på dette stræk, og i Vingsted Centret, der ligger lige ved siden af, kan du overnatte, hvis du vil have god komfort på fisketuren. Her vil du bo cirka midt på åen og have lige langt til både de øvre og nedre stræk af åen. På dette stræk fisker åen meget forskelligt. Der er dage, hvor der er god gang i den og andre dage, hvor der ikke sker det store. Det hænder, at der bliver fanget gode store fisk her, men det er oftere mindre fisk.

Zone 8 i Vejle Å

ZONE 8: På stykkerne ved Ravning træder du for alvor ned i ådalens historie og natur. Her har man fundet rester af en 761 meter lang bro fra vikingetiden, som angiveligt skulle være anlagt af Harald Blåtand. Her fornemmer man virkelig smeltevandsdalen fra istiden, da skræn­terne kommer lidt tættere på, ligesom åen bliver lidt smallere og løber et meget varieret løb. Personligt elsker jeg disse øvre stræk af åen, da civilisationen gradvist forsvinder og efterlader dig i naturens vold. Det er skønt at tage på eventyr her. Åen fisker også godt her, og der kan tit være ret store fisk blandt fangsterne. Her kan du også ofte slippe for det til tider tunge fiskepres på de nederste zoner.

Zone 9 i Vejle Å

ZONE 9: Nu bevæger vi os op mod de øverste stræk på åen og området omkring Tørskind. Her finder du Robert Jacobsens skulpturudstilling samt nogle utroligt smukke omgivelser og stræk på åen. Åen er mindre og smallere samt meget afvekslende med hurtige stryg, skarpe sving, høje skrænter og hvis heldet tilsmiler dig – tunge havørredhug. Der er tale om lidt sværere fiskeri, men der er på zone 9 (og 10) store oplevel­ser at hente. Lige ned til Tørskind ligger der et fiskepensionat, hvor du kan bo godt og til en fornuftig pris.

ZONE 10: Ved Runkenbjerg ligger der, som navnet antyder, en relativ stor bakke – som er et fint udsigtspunkt over øvre Vejle Å. Her er en fantastisk natur, og det er et spændende stræk på åen. Særligt de nederste stræk er produktive, og her finder du blandt andet sammenløbet mellem Vejle og Egtved Å, der er et svært fiskbart stykke, men også en plads, der har kastet store og grove havørreder af sig. Særligt sidst på sæsonen kan der være stor aktivitet på dette stræk, som absolut er et besøg værd, men også en chance at tage, da det er et knald eller fald stykke.

Zone 11 i Vejle Å

ZONE 11: Dette er den øverste strækning, som Vejle Sportsfiskerfor­ening har fiskeretten på. Det er nyt fra i år, så jeg har ingen erfaringer på dette stræk, men jeg glæder mig meget til at komme op og prøve det af. Jeg har ofte holdt på grusvejen mod Bindeballe ved broen over åen og kigget opstrøms og tænkt, at der godt kunne ske noget spændende der. Så det skal have et skud, men som tilrejsende fisker ville jeg nok koncentrere mig om andre stræk på åen i første omgang.

FORENINGER MED FISKERET I VEJLE Å

Vejle Sportsfiskerforening

www.vsf-vejle.dk

Nørup-Randbøl Sportsfiskerforening

www.nrsf.dk

Egtved og Omegns Sportsfiskerforening

www.eosf.dk

Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening

www.lihmskov-bindeballe.dk

Der er gratis fiskeri ved Sportsfiskeriets Hus i Vingsted i Zone 7, men vær opmærksom på, at Statens fisketegn er påkrævet. Rådfør dig her meget grundigt med de opsatte skilte, så du ved hvorfra og til du må fiske. Det er ikke et særligt langt stræk, men du kan godt være heldig at løbe på fisk på her.

 

OVERNATNINGSMULIGHEDER FOR HAVØRREDFISKEREN VED VEJLE Å 

Haraldskær Signatur Hotel og Konference

www.signatur.dk/haraldskaer

Vejle Centerhotel

www.vejlecenterhotel.dk/#anchor-velkommen

Danhostel Vejle

www.danhostel.dk/hostel/danhostel-vejle

Vingsted Hotel og Konferencecenter

www.vingsted.dk

Bed and breakfast i området

www.visitvejle.dk/vejle/bed-and-breakfast

 

Harald Nyborg

HAVØRREDPLADSER I SEJERØBUGTEN: FRA GNIBEN TIL ALLESHAVE

Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.

Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

 

1 – Havørred på Gniben

Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet lan­det tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse som­mernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.

Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.

Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.

1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

                                                    1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

2 – Kystørred på sydsiden af Gniben

Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gni­ben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vinter­månederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sand­bunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!

Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de ste­nede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.

2. Den Sydlige del af Gniben

2. Den sydlige del af Gniben

3 – Østervangsvej er en fin havørredplads

Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glim­rende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.

Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?

Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimita­tioner ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og silde­blink. En hvid kan også være giftig.

3. Østervangvej

3. Østervangvej

Friluftsland

4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads

Dette spot er også godt kendt. Der er dog så me­get plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkerings­plads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakom­mende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!

Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.

Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.

4. Ordrup Næs

4. Ordrup Næs

5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred

Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner sim­pelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store oversprin­gere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.

Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring va­destav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.

Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.

5. Vindekilde Strandvej

5. Vindekilde Strandvej

6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold

Dette er absolut en af mine favo­rit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en læk­ker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringsplad­sen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefær­dighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt no­gen, der kunne give mig én.

Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…

Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.

6. Vesterlyng / Stold

6. Vesterlyng / Stold

7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug

Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med på­landsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.

Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tyk­ke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.

Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.

7. Alleshave Bådelaug

7. Alleshave Bådelaug

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

Friluftsland

 

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv)korn. Dennne fisk fra februar gjorde en tyk, gammel fiskeskribent glad for en dag.

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.

 

Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

    Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

 

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.