SPOTGUIDE: HAVØRRED I VEJLE Å

Michael Cederholm, en af de garvede og meget dygtige Vejle Å fiskere, har her fanget en havørred over de magiske 10 kg. Michael er en af de virkelig erfarne fiskere ved åen, og denne fisk var en meget
velfortjent flidspræmie efter mange års tro tjeneste på bredderne af Vejle Å.

Drømmer du om at fiske efter store, vilde havørreder med masser af over­fladeaction og tunge hug i nattemørket, havørreder der tager i dybet på en dybt fisket nymfe eller spinnefiskeri i noget af Danmarks smukkeste natur? Hvis – ja, så skulle du overveje en tur til Vejle Å.

AF RONNI LAGONI

 

VEJLE Å løber gemt i en smelte­vandsdal fra istiden – omkranset af bakker og en helt unik natur. Åen – der byder på et rigtig godt havørredfiskeri, løber igennem en meget varieret ådal, hvor der fra de øverste til de nedre stræk er en kæmpe forskel på både natu­ren omkring åen, dybde, strøm og vegetation. Det skaber mulighed for mange forskellige natur- og fiskeoplevelser, og det gør det afvekslende at opsøge åen med fiskestangen i hånden.

Der er flere sportsfiskerforenin­ger ved åen, hvoraf Vejle Sports­fiskerforening har fiskeretten på langt størstedelen af åen, men Nørup Randbøl Fiskeforening, Egtved og Omegns Sportsfisker­forening samt Lihmskov-Binde­balle Lystfiskerforening har også fiskeret på åen.

Fiskeriet i Vejle Å er opdelt i 11 zoner

Vejle Sportsfiskerforening har valgt at opdele deres fiskevand i 11 zoner fra Runkenbjerg tæt ved den lille landsby Bindeballe og til Vejle by, hvor en fredningszone gennem byens centrum sætter en stopper for al fiskeri. Zone 1 lig­ger altså tættest på havet og zone 11 længst væk.

Vejle Å løber ud i bunden af Vejle Fjord, og herfra skal havørreden passere gennem byens lys og lyde, inden de kommer til den første zone. I byen kan man nogle gange se ørrederne stå foran eller bag ved bropillerne på byens gå­gade, hvor cafeer bugner af unge og ældre, som hygger sig og ny­der byens liv om sommeren, mens havørrederne sniger sig forbi de intetanende beboere. Er du første gang ved Vejle Å, er det bestemt et stop værd at gå langs åen ved bryggen og ud forbi de fem lejlig­hedstårne kaldet “De fem søstre” – Her kan du se, hvad havørreden skal forbi, inden den kommer til de første fiskbare stræk, og det gi­ver også en forklaring på, hvorfor særligt det tidlige morgen fiskeri fungerer virkeligt godt på zone 1. På det tidspunkt sover byen, og havørrederne trækker forbi – morgenfiskeriet kan her være helt magisk.

 

Harald Nyborg fiskegrej
Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Grej til havørred i Vejle Å

Vejle Å er nok mest kendt for sit bule- og over­fladefiskeri med flue efter havør­red, og det er da også meget ofte fluefolket, jeg møder ved åen, når jeg selv er ved vandet. Og Vejle Å er vitterlig en fantastisk flue-å.

Et allround set-up til Vejle Å kan være en 10 fods klasse 5 eller 6 stang med en flydende WF-line, som er en klasse over stangens angivne kastevægt. Dette er vig­tigt, da du langt de fleste steder skal kaste korte distancer og fiske med relativt store fluer. Hvis du vil fiske i dagtimerne, vil jeg an­befale stænger på 9-10 fod i klas­se 3-5, da dagsfiskeriet ofte skal foregå uden at forstyrre vandet alt for meget. Der er naturligvis nogle flueklassikere, som ofte gi­ver succes ved åen – fx Kosten, Grå Morgen, Scierra Zonker, RLT Night Spine, RLT Sculpin, Girdle Bug, Wooly Bugger i sort eller oliven, Blæksprutten og Kures Blå. Mange af fluerne kan findes på youtube, hvis bindetrangen skulle komme over dig.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks - sort/orange samt fluer med sort/ blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks – sort/orange samt fluer med sort/blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Spinnefiskeri efter havørred i Vejle Å

Hvad mange måske ikke er klar over, det er, at nogle af de fiskere, som gennem tiden har fanget flest fisk, har været spinnefiskere. Her er det særligt wobleren, der har været effektiv – fx den leddelte rapala i orange/ gul, sølv/sort og sølv/blå nuancer. Woblerfiskerne fisker om natten, og de har en ret simpel, men me­get effektiv måde at fiske dem på. De kaster wobleren skråt ned­strøms, og så lader de strømmen føre den over uden at spinne hjem på hjulet. Når wobleren kommer ind i egen side, så spinner de den ret langsomt hjem op langs egen side, og det kan være skræmmen­de giftigt.

De klassiske Mepps-spinnere bli­ver også brugt langs åen, og de ta­ger også deres del af havørreder­ne. Her er det typisk messing/rød varianterne, der fisker godt – både opstrøms og nedstrøms. Vær ved opstrømsfiskeri opmærksom på åens regler angående dette, som kan findes på www.vsf-vejle.dk

Til fiskeriet benyttes stænger på mellem 9 og 10½ fod med rela­tivt lave kastevægte på 5-20 gram samt gerne nylonline. Smidighe­den i linen kan være en fordel, når fisken skal fightes på en ofte ret kort line.

Hold øje med havørredrapporterne fra Vejle Å

Et godt råd er at holde øje med fangstrapporterne, som kan være med til at give dig en idé om, hvor henne på åen, at der sker noget. Denne viden kan du bruge til at planlægge dit fiskeri. Hvis der sker noget i zone 1 og 2 dagen før, så vil zone 3, 4 eller 5 måske være stedet dagen efter. Det giver dig muligheden for at planlægge dit fiskeri lidt bedre end ved i blinde at vælge et stræk ud. God tur til åen, hvor der venter en hel masse gode oplevelser.

Hvidovre Sport

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å - gul, blå og sort.

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å – gul, blå og sort.

HER FÅR DU EN GUIDE OG KORT TIL ALLE ZONERNE:

Zone 1 i Vejle Å

 

ZONE 1: Dette er den første fiskbare zone, som de friske opgangsør­reder møder på deres vandring. I daglig tale dækker zone 1 over nog­le stræk kaldet bl.a. Pumpestationen og Lossepladsen. Det er typiske morgenpladser, hvor du til tider kan opleve store træk af ørreder. Hvis du er heldig at ramme disse træk, så kan zone 1 godt være stedet, der kaster to-tre fisk af sig på en tur nedover. Åen er her relativ bred og uden de store sving, men udhængende buske og grødebevoksning er her din ven i jagten på en af åens friske, nystegne havørreder. Her er der altid meget action, og du vil opleve, at du kan rejse mange fisk til fluen eller wobleren, hvilket gør fiskeriet intenst og spændende.

Går du op på den anden side af motortrafikvejen mod Billund, så kom­mer du til en række interessante stræk, hvor åen er mere smal og med en massiv mur af tagrør på modsatte side. Her er åen dyb og begynder at variere sit løb mere. Der er gode sving og fine chancer for havørreder.

Zone 2 i Vejle Å

ZONE 2 er en af de mest fiskede stræk i Vejle Å rent historisk – og med stednavne som Turisten og Automaten, er det let at forestil­le sig, hvordan disse navne er blevet til. Zone 2 indkrandser Vejle Sportsfiskerforenings klubhus, der er centrum for klubbens aktivi­teter og et socialt samlingspunkt om sommeren. Her kan man få mange snakke med lokale og garvede lystfiskere, og der er virkelig guldkorn at hente. Det er altså et must at slå vejen her forbi, hvad enten det er for at fiske eller bare for at høre sidste nyt fra åen. Hvis du vil fiske her, så er det et meget varieret stykke med mange standpladser, og når du fisker det, vil du let kunne se, hvorfor dette stræk er så populært.

Zone 3 i Vejle Å

ZONE 3: På dette stræk ændrer åen virkelig karakter. Strømmen bliver meget afvekslende, der er sumpede arealer langs åen med siv – og man­ge steder er åen helt overgroet af træer. Dette gør det til et spændende stræk for den eventyrlystne havørredfisker. Hvis du påtænker at skulle fiske dette stræk, er det vigtigt, at du kommer i dagslys, så du lærer åen at kende, inden mørket opsluger alt omkring dig.

Her er der også nogle enkelte parceller, hvor det er forbudt at passere. Det er derfor vigtigt, at du har orienteret dig om reglerne og ved, hvor du må fiske. På dette stræk vil jeg særligt fremhæve det stræk som kaldes “Kromandens” – det er et meget spændende stykke vand rent fiskemæs­sigt. Det starter ved den røde overgangsbro lige neden for Skibet Kirke og strækker sig så om til, hvor skoven vokser ind over åen. Her er der virkeligt mange spændende pladser at fiske på. Lige ned til zone 3 ligger landsbyen Skibet. Her er der et vandrehjem, hvor du til en overkomme­lig pris kan overnatte.

Zone 4-5 i Vejle Å

ZONE 4 OG 5: Disse to zoner udgøres i daglig tale af godset samt øvre godset og strækker sig fra Haraldskær Gods til Haraldskær Fabrik. Det er et restaureret stykke af åen, hvor den er lagt tilbage i sit oprindelige løb. I dag slynger åen sig i sving efter sving gennem ådalen med stejle bakker både mod syd og nord. Her er standplads på standplads, og der er så mange fede spots, at du aldrig bliver træt af at fiske her. Det be­tyder dog ikke, at du bare går ned og trækker en fisk. Der skal arbejdes for dem, men når du begynder at kende strækket, så bliver du også ofte belønnet. Her kan du bo virkeligt luksuriøst på Haraldskær Signatur Hotel, som ligger lige ned til åen på det gamle gods, som stykket er opkaldt efter.

Zone 6 i Vejle Å

ZONE 6 er kun for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening. Denne Zone er i juni, juli og august reguleret, så hvert medlem har en fiskedag om ugen, hvor der må fiskes i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 08.00 om morgenen. Her er tre spændende stykker, som er meget for­skellige. Øverst på zonen er der skov, og åen er meget svært tilgængelig, men det gør det ikke mindre spændende, og der er gode chancer for fisk her. Det midterste stykke er et meget kendt stykke, som i daglig tale kal­des Nørager. Her er åen utrolig smuk, og det er en fantastisk oplevelse at fiske ned over det relativt korte, men meget produktive stræk. Nederst skifter åen igen karakter og bliver mere åben med knap så mange træer, men der er høje siv. En mindre bæk løber her til åen, hvilket skaber nogle spændende standpladser, hvor du ofte vil møde store fisk.

Zone 7 i Vejle Å

ZONE 7 ved Sportsfiskeriets Hus, er der mulighed for gratis fiskeri på et mindre stræk af åen.

Her kan du træde helt ind i havørredens verden. I et stort restaurerings­projekt har Vejle Kommune lavet tre store gydestryg afbrudt af særlige sving med gode standpladser for havørreden. I det sidste af de store sving har de installeret en kasse, som man kan gå ned i – og kigge ud i åen. Her kan du, hvis du er heldig og tålmodig se en havørred eller iagt­tage åens spændende liv. Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkvarter ligger lige ned til åen på dette stræk, og i Vingsted Centret, der ligger lige ved siden af, kan du overnatte, hvis du vil have god komfort på fisketuren. Her vil du bo cirka midt på åen og have lige langt til både de øvre og nedre stræk af åen. På dette stræk fisker åen meget forskelligt. Der er dage, hvor der er god gang i den og andre dage, hvor der ikke sker det store. Det hænder, at der bliver fanget gode store fisk her, men det er oftere mindre fisk.

Zone 8 i Vejle Å

ZONE 8: På stykkerne ved Ravning træder du for alvor ned i ådalens historie og natur. Her har man fundet rester af en 761 meter lang bro fra vikingetiden, som angiveligt skulle være anlagt af Harald Blåtand. Her fornemmer man virkelig smeltevandsdalen fra istiden, da skræn­terne kommer lidt tættere på, ligesom åen bliver lidt smallere og løber et meget varieret løb. Personligt elsker jeg disse øvre stræk af åen, da civilisationen gradvist forsvinder og efterlader dig i naturens vold. Det er skønt at tage på eventyr her. Åen fisker også godt her, og der kan tit være ret store fisk blandt fangsterne. Her kan du også ofte slippe for det til tider tunge fiskepres på de nederste zoner.

Zone 9 i Vejle Å

ZONE 9: Nu bevæger vi os op mod de øverste stræk på åen og området omkring Tørskind. Her finder du Robert Jacobsens skulpturudstilling samt nogle utroligt smukke omgivelser og stræk på åen. Åen er mindre og smallere samt meget afvekslende med hurtige stryg, skarpe sving, høje skrænter og hvis heldet tilsmiler dig – tunge havørredhug. Der er tale om lidt sværere fiskeri, men der er på zone 9 (og 10) store oplevel­ser at hente. Lige ned til Tørskind ligger der et fiskepensionat, hvor du kan bo godt og til en fornuftig pris.

ZONE 10: Ved Runkenbjerg ligger der, som navnet antyder, en relativ stor bakke – som er et fint udsigtspunkt over øvre Vejle Å. Her er en fantastisk natur, og det er et spændende stræk på åen. Særligt de nederste stræk er produktive, og her finder du blandt andet sammenløbet mellem Vejle og Egtved Å, der er et svært fiskbart stykke, men også en plads, der har kastet store og grove havørreder af sig. Særligt sidst på sæsonen kan der være stor aktivitet på dette stræk, som absolut er et besøg værd, men også en chance at tage, da det er et knald eller fald stykke.

Zone 11 i Vejle Å

ZONE 11: Dette er den øverste strækning, som Vejle Sportsfiskerfor­ening har fiskeretten på. Det er nyt fra i år, så jeg har ingen erfaringer på dette stræk, men jeg glæder mig meget til at komme op og prøve det af. Jeg har ofte holdt på grusvejen mod Bindeballe ved broen over åen og kigget opstrøms og tænkt, at der godt kunne ske noget spændende der. Så det skal have et skud, men som tilrejsende fisker ville jeg nok koncentrere mig om andre stræk på åen i første omgang.

FORENINGER MED FISKERET I VEJLE Å

Vejle Sportsfiskerforening

www.vsf-vejle.dk

Nørup-Randbøl Sportsfiskerforening

www.nrsf.dk

Egtved og Omegns Sportsfiskerforening

www.eosf.dk

Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening

www.lihmskov-bindeballe.dk

Der er gratis fiskeri ved Sportsfiskeriets Hus i Vingsted i Zone 7, men vær opmærksom på, at Statens fisketegn er påkrævet. Rådfør dig her meget grundigt med de opsatte skilte, så du ved hvorfra og til du må fiske. Det er ikke et særligt langt stræk, men du kan godt være heldig at løbe på fisk på her.

 

OVERNATNINGSMULIGHEDER FOR HAVØRREDFISKEREN VED VEJLE Å 

Haraldskær Signatur Hotel og Konference

www.signatur.dk/haraldskaer

Vejle Centerhotel

www.vejlecenterhotel.dk/#anchor-velkommen

Danhostel Vejle

www.danhostel.dk/hostel/danhostel-vejle

Vingsted Hotel og Konferencecenter

www.vingsted.dk

Bed and breakfast i området

www.visitvejle.dk/vejle/bed-and-breakfast

 

Shimano Ultegra

HAVØRREDPLADSER I SEJERØBUGTEN: FRA GNIBEN TIL ALLESHAVE

Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.

Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

 

1 – Havørred på Gniben

Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet lan­det tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse som­mernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.

Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.

Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.

1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

                                                    1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

2 – Kystørred på sydsiden af Gniben

Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gni­ben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vinter­månederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sand­bunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!

Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de ste­nede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.

2. Den Sydlige del af Gniben

2. Den sydlige del af Gniben

3 – Østervangsvej er en fin havørredplads

Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glim­rende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.

Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?

Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimita­tioner ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og silde­blink. En hvid kan også være giftig.

3. Østervangvej

3. Østervangvej

Hvidovre Sport

4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads

Dette spot er også godt kendt. Der er dog så me­get plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkerings­plads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakom­mende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!

Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.

Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.

4. Ordrup Næs

4. Ordrup Næs

5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred

Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner sim­pelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store oversprin­gere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.

Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring va­destav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.

Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.

5. Vindekilde Strandvej

5. Vindekilde Strandvej

6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold

Dette er absolut en af mine favo­rit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en læk­ker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringsplad­sen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefær­dighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt no­gen, der kunne give mig én.

Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…

Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.

6. Vesterlyng / Stold

6. Vesterlyng / Stold

7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug

Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med på­landsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.

Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tyk­ke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.

Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.

7. Alleshave Bådelaug

7. Alleshave Bådelaug

 

Hvidovre Sport

 

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv)korn. Dennne fisk fra februar gjorde en tyk, gammel fiskeskribent glad for en dag.

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.

 

Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

    Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

 

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.

 

HAVØRREDHOTSPOTS VED AABENRAA

Kystområderne ved Aabenraa byder på et spæn­dende fiskeri efter havørred. Følg med Bjørn Biedenweg på stranden og få serveret alle de gode havørredpladser på et sølvfad.

AF BJØRN BIEDENWEG, FOTO: BJØRN BIEDENWEG & JENS BURSELL

 

DEN SØNDERJYSKE ØSTKYST er spækket med gode pladser både for spinne- og fluefiskeren. Om­rådet er fyldt med fjorde, mindre rev, næs og vige – og fælles for dem er vandets lave saltholdighed samt fraværet af tidevand. Dette spiller en forsvindende lille rolle i forhold til vandstand og strøm, som mere styres af vindretning og – styrke.

Da de store ismasser for omkring 15.000 år siden trak sig tilbage, efterlod de det kuperede mo-rænelandskab, der i dag præger Østjylland og øerne syd for bæl­terne. Kystens karakter ændres ofte ganske hurtigt inden for få hundrede meter, hvilket er grun­den til, at populære Sønderjyske kystpladser ligger som perler på en snor.

Fiskeriet dyrkes primært i et mindre, overskueligt område, men til gengæld kan fiskeren ofte parkere tæt på et hotspot, li­gesom pladsskift generelt er min­dre tidskrævende. Foretrækker du at fiske uforstyrret, er det bare med at køre til næste spot, når der er flere ude med snøren! Især fiskeriet i den kolde årstid tiltrækker havørredfiskere fra nær og fjern. Det brakke vand gør, at grønlændere og overspringere om vinteren søger ind i inderfjorde­ne, som stedvis mere minder om en stor sø med sivbræmmer end om en saltvandskyst.

Manglen på åben og salt kyst afspejler sig i lystfiskernes fore­trukne grej, for blink og woblere på 25 gram og opefter er sjældent brugt. Til gengæld vil tilhængere af UL-spin og let fluegrej få fuld valuta for pengene i det sønder­jyske. Her får du et overblik over nogle af de bedse pladser. Mojn, – å knæk å bræk, ven I ska langs!

Lillehoved

Lillehoved

1 – LILLEHOVED/DUNDELUM

Det er oplagt at starte præsen­tationen af kystpladser omkring Aabenraa her i bunden af Diernæs Bugt. Nord for hovedet er der et halvårs-fredningsbælte og endnu længere nordpå et helårs-fredningsbælte, hvor Hoptrup Å munder ud i bugten. Denne å er især kendt for sin opgang af store regnbuer.

Pladsen kendetegnes ved en kuperet, lerholdig bund med veks­lende tang- og sandområder, der fortsætter sydover til næste spot ”Gåsevig”. Lillehoved kan fiske fint året rundt, og i efteråret fore­kommer der en del opgangsfisk – til tider ret store!

Ved højvande eller pålandsvind bliver vandet helt hvidt af ler, og så bør du opsøge andre jagtmarker. En af mine fedeste kystture har jeg oplevet på Lillehoved: En mild december-dag krogede jeg en stor regnbueørred på let fluestang. Fisken kvitterede modhug­get med adskillige saltoer, som kunne få en hver springgymnast til at blegne, men pludselig søgte den ind mod kysten i en stor bue. Ørreden endte med at stå helt ind under land, og der, hvor ørreden lige havde vist sig i sin fulde størrelse, kom to marsvin, – mor med unge, til syne. De var tydeligvis blev lokket til området på grund af fiskens postyr… Efter at de små tandhvaler fortsatte deres søgen efter føde, trak regnbuen ud på dybere vand igen og tovtrækkeriet fortsatte, som om intet var hændt. Men – jeg trak det længste strå og kunne efter en fornem fight håndlande en ægte ”burhøne” på fire kilo. Men det var ikke fiskens størrelse, der gjorde dagen uforglemmelig.

Der er parkeringsmulighed ved Vikær Strand Camping.

Gåsevig

Gåsevig

2 – GÅSEVIG

En lille kilometer syd for Lillehoved drejer ky­sten mod sydøst. Her er Gåsevigen, en populær og fin lille plads, der især om vinteren kan holde på mange blanke grøn­lændere. Her er der fine forhold for både flue- og spinnefiskeren. Generel er bunden mere mørk med færre sandpletter, dog er der en lille sandbanke midt i den sidste del af bugten, som man i lav­vande kan fiskes fra. Gåsevig fisker bedst i sydlig til vestlig vind, og bortset fra den varmeste tid kan du møde fisk året rundt. Der er gode parkeringsforhold direkte ved stranden: Kør mod Gåsevig Camping og drej så til højre lige inden campingpladsen.

 

Sønderballe

Sønderballe

3 – SØNDERBALLE HOVED

Strækket fra Gåsevig til Sønderbal­le Hoved kan for fluefiskeren være en stor udfordring, for det er en stenet kyst med forholdsvis dybt vand under land og begrænset plads til bagkastet. Kysten her er kendetegnet ved høje klinter, buske og træer ved stranden. Selve hovedet er en af Sønderjyllands mest kendte og besøgte pladser. Det stikker langt ud i Lillebælt. Her er der ofte en god strøm, som gør pladsen til en super helårsplads, hvor der hvert år fanges store blankfisk.

Bunden er meget varieret med muslingerev, stenbanker, store tangfyldte sten, badekar og huller samt sandpletter. Stedvist kan du vade langt ud ved lavvande, men lær pladsen godt at kende, inden du tager på natfiskeri. Så øger du chancen for at undgå en mindre svømmetur!

Sydsiden af Sønderballe Hoved er mindre besøgt, da der er ret sandet med få tangpletter. En tidlig forårstur i lunt solskinsvejr kan dog overraske positivt. Inden du når Sønderballe Strand i Genner Bugt, er der dog en meget dyb bugt med mørk bund og store sten. Her kan det være en udfordring at vade. Dette sted kan bedst nås fra Bådlaget ved Sønderballe Strand.

Parkering ved selve Hovedet foregår i skoven på vej ud til hove­det. Kør ad skovvejen mod hovedet, indtil vejen drejer skarpt mod højre. Her er der mulighed for at holde i vejkanten uden at genere andre trafikanter.

Kalvø

Kalvø

4 – KALVØ

Denne halvø er en klassisk vinter- og forårs­plads. Brakt vand, opgangsåer, blød og mørk bund i om­rådet virker som en magnet på havørreder i den kolde tid. Bortset fra den sydvestlige del af Kalvø, der er helårsfredet, kan der fiskes hele vejen rundt om halvøen. Også området før selve Kalvødæmningen holder på fisk.

Ydersiden af Kalvø er præget af tangbælter, spredte sten og sand­pletter. På indersiden derimod er der blød bund og sivbræmmer. Her bør du være forsigtig med at vade, da du nemt kan sidde fast. Ønsker du at fiske på indersiden af Kalvø, så vær venligst skån­somt i dit fiskeri, for der er fyldt med undermålere og nedfalds­fisk. Personligt mener jeg ikke, at der burde fiskes på stedet, da det blot er én ud af 20 fisk, der er blank og holder målet! Har du ellers overskud til at se andet end, hvad der sker bag dit blink eller flue, så er der fine chancer for at se isfuglen her. Parke­ring foregår enten ved havnen på Kalvø eller på en lille plads på venstre side inden dæmningen.

 

Kizuma line

Dybvig

Dybvig

5 – DYBVIGHOVED

Dette næs ligger øst for Kalvø. Bundforholdene ligner først­nævnte, og pladsen er derfor også mest besøgt fra oktober til april. Der parkeres ved bådelauget. Herfra kan du fiske de første 100 meter mod venstre langs sivkanten over blød bund. Nu bør du gå på land og gå i gennem skoven til spidsen, da stykket mellem bugt og spids er MEGET sumpet!  Går du derimod til højre mod selve hovedet, bliver bunden tiltagen­de mere sandet og stenet med tangpletter. I næste bugt mod nord gentager billedet sig, – bugtens bund kendetegnes ved blød bund.

Sandskær

Sandskær

6 – SANDSKÆR/NØRRESKOV

Ved Sandskær ligger der et langt muslingerev, hvorfra der i skumringen kan fanges pæne torsk med tungere spinnegrej. Revet er hyppigt besøgt, men fiskeriet mod vest under Løjt Nørreskov kan ligeledes være godt efter havørred. Her er der mørk, stenet bund med en god dybde tæt under land.

En vestlig vind foretrækkes af de fleste fiskere. Fisker du til gen­gæld mod højre forbi lystbådehavnen og campingpladsen, møder du overvejende sandbund med få tangpletter. Der er anlagt en række små høfder. Spinnefiskeren har de største chancer her, for med lange kast er det muligt at nå et tangbælte.

Først når du har gået en god kilometer og har lagt høfderne bag dig, bliver pladsen spændende for fluefiskeren igen. Denne plads er faktisk nemmere at nå fra ”Barsø Landing”, hvor der cirka hver time går en færge til Barsø. Denne ø kan i perioder byde på et fantastisk fiskeri efter havørred, men det er en anden snak. Ved Sandskær kan du parkere ved stranden direkte ud for muslin­gerevet. Kør fra Løjt Kirkeby mod Sandskær Strandcampingplads og forbi selve campingpladsen, hvor du fortsætter din kørsel på en grusvej. Ved vandet svinger vejen skarp til venstre. Fortsæt et par hundrede meter.

Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.

Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.

7 – LODDEHØJ

Dette et ret populært sommerhusområde, som også huser en campingplads. Der er parkeringsplads ved vandet i den sydlige del af området. Et par hundrede meter mod nord er der en lille bæk, der er halv­årsfredet fra 16.09-15.03. I denne periode må du først starte dit fiskeri ved den første pynt (der er to) mod sydøst. Her ligger der en ret stor sten 70 -80 meter fra land, som ofte er optaget af en sæl. Dem er der ret mange af i området, og de kan – grundet deres nysgerrighed – være ganske underholdende at observere. Jeg kan ikke forestille mig, at de er i stand til at æde alle ”vores” ørreder, så i stedet for at blive irriteret over dem og muligvis bruge sæler­nes tilstedeværelse som undskyldning for udeblivende fangster, burde vi nok hellere være glade for den nogenlunde intakte natur, vi er omgivet af.

Kysten her ligner igen den klassiske kystplads med sandrevler, ålegræs, tang og sten i mange størrelser, hvilket er en oplagt plads – også i den lune sommernat. Denne plads er en rigtig fin flueplads.

Fortsætter du dit fiskeri forbi den anden pynt, øges vanddybden brat, og du må vade tæt ind under land. Den næste kilometer ned ad kysten kan være en udfordring for fluefiskeren, da der er be­grænset plads til et fornuftigt bagkast. Brug underhåndskast eller læg dine kast meget skråt, for ørrederne går tæt under land. Der er tæt tangbevoksning på hele strækket. Bortset fra hård vind fra nordøst, er det muligt at fiske i alle vind­retninger. Ved Loddenhøj fiskes der året rundt.

Knudshoved

Knudshoved

 

8 – KNUDSHOVED/LØJT LAND

På vej sydover mod Aabenraa kommer vi nu til den foreløbig sidste og måske også den mest spændende plads; Knudshoved. Området lugter decideret af store, blanke ørreder, der i sommer­natten eller på en lun forårsdag fouragerer i overfladen på jagt efter alt godt fra havet. Fra selve hovedet strækker sig et langt undersøisk rev, og ved almindelig vandstand er det muligt at vade de første 70- 80 meter. I bugten mod venstre er det lidt mere sandet, men med en god dybde. Syd for det store rev er det et par mindre rev og dybt vand med masser af sten og tang. Fluefiskeren foretrækker vestlig vind, mens man med spinnefiskeriet i mod-, sidevind og rullende bølger har en god chance for at få hug af storfisken.

Ønsker du at fiske i dette herlige område, må du være indstillet på en 1,5 kilometer lang gåtur, men til gengæld er pladsen sjældent overrendt. Skulle det store rev alligevel være optaget af andre fi­skere, så fortvivl ikke. Hele strækket byder på spændende fiskeri! Erfaringen har vist mig, at det til tider er de jævne stræk og små vige, der kan være mere givende end rev og pynter.

En jævnlig gæst er dog også her sælen, som oftest ligger og får sig en lur på en af stenene eller nysgerrigt viser sit kuglerunde hoved, der stikker op af vandet.

Parkering: Kør østpå ad Barsmark Bygade. Fortsæt lige ud, hvor den asfalterede vej går over i grusvej. Lige efter det første skarpe knæk mod højre, har den lokale bonde skabt en fin, lille p-plads. Med lidt hensyntagen er der plads til tre biler.

Om fredningsbælter i området

Den Sønderjyske østkyst er fyldt med mange små vandløb, hvoraf en del af dem igen er blevet til produktive gydebæk­ke – takket være stor indsats af lokale kræfter. For enhver god lystfisker er det vist en selvfølge at overholde regler omkring fredningsbælter. Det er i dag meget nemt at informere sig om fredningsbælter og -tider. Gå ind på fiskeristyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du finde et rigtig fint oversigtskort med in­formationer om vandets navn, placering og fredningsperioden.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.

Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.

LAKS OG GEDDER: PÅ FISKETUR I GUDENÅEN

Høj vandstand ved Sandskreddet – en af de klassiske pladser på Bjerringbro-strækket.

Gudenåen, hvor vandet er blevet meget mere klart de seneste år, byder på et fantastisk fiskeri efter både laks og gedder. Vi har taget en tur til åen og taget en snak med Langå – samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.

AF ERIK TVESKOV

 

GUDENÅEN ER BLEVET SPRITKLAR. De sidste 10-15 år har den invasive art vandremuslingen, gjort at vandet i Gudenåen er klaret op nedenfor de store søer. Nu til dags kan man derfor se bunden af Gudenåen selv på de steder, hvor der er flere meter dybt, og det er muligt at se fiskene, hvis man er heldig. Det giver et spændende fiskeri, men også udfordringer for fiskerne. Vi har snakket med Per Frost Vedsted, næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening og Lars Kielsgaard fra Langå Sportsfiskerforening der, fortæller om fiskeriet og giver tips til din første Gudenåtur.

Fiskesæsonen på Gudenåen

– På Bjerringbro-vandet starter vi allerede 15/1 med fiskeri efter grove strømvandsgedder, fortæller de. – Det er kun for vores medlemmer, hvor specielt nogle af vores juniorfiskere gør det rigtig godt. Hvis vi får godt med varme i marts, så starter laksefiskeriet som regel allerede her. Forårsfiskeriet kan være rigtig godt og kan give den slags fisk alle lystfiskere går og drømmer om.

– Hen på sommeren bliver det mere udfordrende, når grøden står højt og temperaturen stiger. Hen på sensommeren/efteråret, når temperaturen dropper, svinger fiskeriet sig igen op, og der kan gøres nogle virkelig gode fangster. På Langåstykket starter vi op i marts måned for medlemmer, men som dagkortfisker skal du hen i april. Forårsfiskeriet har givet imponerende fisk igennem tiden, men der gøres fangster jævnt fordelt på hele vores sæson, og vi lander som regel på 4-500 laks hver sæson, siger Lars.

Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.

Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.

Klarere vand på grund af vandremuslingerne

– Det klare vand, efter vandremuslingerne har invaderet Gudenåen, har gjort, at vi nu kan se bunden, og at grøden er vokset meget op, fortsætter de. – Det gør fiskeriet lidt vanskeligt midt på sommeren, men som regel er der frit i strømrenden midt i åen. Det er muligvis også en medvirkende årsag til, at det er svært at fange en havørred nu til dags, da de måske simpelthen står og putter sig i grøden uden for vores rækkevidde. – Det har givet langt bedre levevilkår for fiskene med flere muligheder for skjul nede på vores stykke understreger Lars.

– Som lystfisker skal man dog ikke lade sig afskrække. Nu til dags sættes der laks ud med oprindelse i Storåstammen. Kan det mærkes på fiskeriet, spørger jeg?

– Fiskeriet har ændret sig, så der er flere store blanke forårslaks, fortæller Lars, men det er vi ikke ligefrem kede af! – Storå har samme veterinære status som Gudenåen, og det er vi godt tilfredse Nu avler Danmarks Center for Vildlaks videre på de fisk, der vender tilbage til Gudenåen, og der sættes ca 100.000 laks ud hvert år i april. De elfisker moderfisk hvert år, og det er nemt at skaffe de fisk, der skal til.

Havørreden fredet

– Vi har fredet havørreden, og har sat gang i et projekt sammen med kommunerne, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor vi vil belyse årsagerne til nedgangen, siger Perog Lars. – Fra Lilleåens udløb og opefter er havørreden simpelthen fredet. Vi har kunne konstatere, at der selv i et vandløb som Tjærbækken, hvor der har været en meget god opgang og desuden lavet meget grundige undersøgelser af ørredbestanden, er sket en kraftig tilbagegang.

 

Shimano Ultegra

 

Det tykke ekko forvandles til en tynd streg. Gedden er lynhurtig, når den har bestemt sDet tykke ekko forvandles til en tynd streg. Gedden er lynhurtig, når den har bestemt sig for at tage agnen.ig for at tage agnen.Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med det klare vand åbnes der for andre muligheder.

Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med
det klare vand åbnes der for andre muligheder.

 

– Vi har lavet en masse vandløbsrestaurering i de små tilløb, og alligevel oplever vi denne nedgang, som vi synes er stærkt bekymrende. Vi kan konstatere, at der specielt i kolde vintre er et stort rykind af skarver på fødesøgning selv i de små tilløb. Om det er hele forklaringen vides ikke, men det kan projektet forhåbentlig give os svar på.

Lær Gudenåen og dens fisk at kende

– Hvis man er helt grøn i Gudenåfiskeriet, vil jeg klart anbefale, at man melder sig ind i vores forening, siger Per. – Vi har hvert forår nogle ture, som vi kalder ”Kend dit fiskevand”, hvor du kan komme ud med erfarne folk fra foreningen. Her er ikke så meget hemmelighedskræmmeri, som man måske oplevede før i tiden. Vi vil typisk anbefale folk at starte fra Bjerringbro og fiske sig ned imod Ulstrup.

– Snak med de medlemmer du møder undervejs. Folk hjælper hellere end gerne hinanden til at få en god oplevelse ved åen. På Langå stykket, vil jeg anbefale folk at starte på gul eller grøn zone. Husmandsbrinkerne, aborrehullet, jernbanesvinget eller brændenældesvinget er et godt udgangspunkt. Kontakt gerne foreningen eller spørg på en af campingpladserne. De giver hellere end gerne gode råd med på vejen. Men jeg vil også sige, som vores gode kolleger på Bjerringbro stykket, at man bare skal snakke med folk, der er ved åen.

Laks fra Gudenåen.

 Hvordan skal men fiske?

– Mange bruger rejer til fiskeriet efter laksene her på Bjerringbrostykket, siger Lars – og dette fiskeri giver hvert år nogle imponerende blanklaks. Grejet er det samme, som hvis man vil spinnefiske, det vil sige en god kraftig spinnestang på 9-10 fod, hjul i størrelse 3-4000 og minimum 0.35 mm nylon eller kraftig fletline på fx 0,17-20mm.

– Spinnefiskeren kan med fordel fiske med Mepps spinnere i str. 5 til både op- og nedstrøms fiskeri. Min egen favorit er en Mepps i sølv, men smag og behag er jo som bekendt forskellig. Jeg fisker dog mest med flue. Når der fiskes med flue, skal den helst ned og vifte laksen om næsen, og til det formål findes der mange velegnede liner med hurtigtsynkende spidser.

– Lette tohåndsstænger eller switchstænger passer perfekt til vores fiskeri, siger Per. – Faktisk kan man bruge det samme grej, som man typisk tager med til Norge. Jeg bruger mest rørfluer men går ikke ret meget op i, hvad det er for et mønster. Uldsokken går man sjældent galt i byen med. Hvad der er langt vigtigere er at have fluen i vandet fremfor at stå og skifte flue i tide og utide, slutter Per.

Spinnefiskeri på Langåstykket

– På Langåstykket fisker spinnere rigtig godt i både op- og nedstrøms retning, fortsætter Lars. – Mepps i str. 5 er en vinder og det samme er de tunge spinnere af FC-typen. Spinflue er også meget populært, hvor man simpelthen binder en kort tafs til et slaskebly eller lignende og en længere tafs til fluen.

– Rigget kastes tværs over, hvorefter man lader fluen svinge tværstrøms, mens den kilder fiskene om snuden. Vægten på blyet er typisk 15-30 gram – afhængig af strøm og dybde. Men efter, at vandet er blevet så klart, kan det faktisk godt lade sig gøre at lokke laksene til overfladen på fluestangen. Prøv for eksempel strækket ved Åbro til dette fiskeri, slutter Lars.

En god stak regnorm, toppet med rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.

En god stak regnorm, toppet rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.

Efter gedder med fluestangen

– Vores strømvandsgedder er et helt kapitel for sig, fortæller de. – Geddeflue er blevet rigtig populært, og det giver nogle muligheder på en årstid, hvor der ellers ikke er så mange andre muligheder. På Bjerringbro stykket er det dog kun for medlemmer, men det er da en god grund til at melde sig ind, slutter Per grinende. – Her på Langåstykket har vi også fint geddefiskeri fra sæsonstart, og geddefluefiskerne har også her rigtig gode muligheder. En god stor flashflue og en kraftig enhåndsstang giver masser af god sport, slutter Lars.

 

Kizuma line

 

 

10 HAVNEHOTSPOTS: PÅ FLADFISKETRIP I DANMARK

Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

 

FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne. 

På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være. 

De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et super hyggeligt fiskeri, hvor alle kan være med.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget

Hvad hugger fladfiskene på?

De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen. 

Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne 

Molefiskeri i Korsør Havn

Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen. 

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

 

Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud. 

Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier. 

Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn

 Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.

På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.

På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn

Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet. 

På havnefiskeri i Grenå

Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.

Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Rødby Havn er super til fladfisk

Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.

Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje

Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45. 

Hundested Havn – småt men godt

Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger. 

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtræde fiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Fang flade i Gilleleje Havn

Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde. 

På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen

Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.

Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.

På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning. 

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

På fladfiskejagt i Københavns Havn

Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop. 

Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden. 

 

Kizuma line

 

 

 

 

SYDVESTFYN: KYSTØRRED PÅ TORØ

Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte plad­ser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

TÆT PÅ ASSENS ved det sydvest­lige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lil­le geografisk område. Her fin­der du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at be­søge denne plads, så skal du nok finde fisk.

Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selv­følgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vind­forhold. Men om du besøger den­ne plads med vind fra den ene el­ler anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bru­ge en hel dag på at udforske.

Parkering sker ved forsamlings­huset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshu­set, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.

En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der for­uden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.

Kort over havørredpladserne på Fyn

Kort over havørredpladserne på Fyn.

Fiskerlejet på Torø

Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kol­de tid. Om vinteren og frem i for­året finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før an­dre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombar­da, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og leven­de blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.

Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiske­vand.

Fluefiskeren kan med fordel fi­ske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.

Tangen byder på fint havørredfiskeri

Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fast­landet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lil­le bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Plad­sen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.

Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kom­mer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landeve­jen på fastlandet se over på plad­sen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.

Havørred i bugten på Torø

Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nær­mest kan virke tropisk. Her er be­skyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt områ­de med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.

Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kal­de den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørre­den, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gan­ge, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.

En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

                                                                                   En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

Den Dybe – en fed havørredplads

Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt for­bi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.

Kystfiskeri på nordsiden af Torø

Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop det­te område, og er du til lette svæ­vefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset – en fin kystplads

Her ude på det Nordvest­lige hjørne af øen, står et gam­melt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiske­plads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine for­hold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lav­vande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.

Det lille rev på Torø

Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med min­dre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt læn­gere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Havørred på ”Stensætningen”

Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bli­ver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyst­strækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.

Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kyst­wobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvor­efter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på den­ne plads, da det ellers er umu­ligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på ste­nene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.

Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fi­ske strækket perfekt igennem fra søsiden.

”Platueauet” – ofte en givtig plads

Her hvor stensætnin­gen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensæt­ningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørre­den ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.

I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede om­råder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes lang­somt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.

 

Shimano Ultegra

 

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

BORNHOLM – SØLVTØJ PÅ BUDGET

Pattegrisen blev – også – denne gang – skæbnen for en fin havørred.

Bornholm byder på fantastiske muligheder for en hurtig tur med vennerne – og det er billigt uden for højsæsonen. Følg med et gæng skrappe kystfiskere til solskinsøen, hvor alt kan ske for enden af linen.

AF MADS CHRISTOFFERSEN

 

FLUELINEN er lige hevet af hjulet, og jeg har lagt det første kast ud i morgenlyset, da jeg mærker en vibration på brystet. Allerede fisk? – og ganske rigtigt, en mms er tikket ind. Et par af gutterne tog det sydlige rev lige udenfor døren af vores lejede luksussommerhus og har allerede fanget turens første fine havørred. Lad os spole tiden ni timer frem. Hænder, tæer og alt derimellem er godt nedkølede, og har været det et stykke tid. Det er blevet mørkt udenfor, og temperaturen er faldet. Vi mærker dog ikke meget til hverken mørket eller kulden nu. Vi er lige kommet ind af døren, efter en hel dag i jagten efter Bornholmerørred, og nu sidder vi i sommerhusets jacuzzi med en iskold Svaneke Bryg i hånden.

Vi har alle glædet os som små børn til disse dages fiskeri på Bornholm, men det at det lejede sommerhus, udover jacuzzien, både har en indendørs pool, en sauna og et bordfodboldbord, det sætter prikken over et i forvejen stort I! Der er rig mulighed for at nyde de timer, som ikke bliver benyttet på kysten indendørs. Mens nogle af os varmer os, er nogle af de andre gutter gået i gang med madlavningen. Menuen denne aften står på lækre småretter, nogle pyntet med helt friske ramsløg fra Døndalen, plukket tidligere på dagen. Derudover er der råmarineret Bornholmsk havørred på sprødt rugbrød til forret.

Til hovedret er der grillede T-bone steaks i størrelse XXl. Kødet er selvfølgelig købt lokalt på Bornholm, hos Hallegård gårdbutik og pølsemageri i Østermarie. Der er åbent året rundt, og stedet er virkelig et besøg værd – uanset årstiden. Vi kørte forbi Hallegård iført waders i en kort pause i fiskeriet. Men det havde de vist set før, for de lod sig ikke mærke synderligt af fire gutter i waders. Ud over de store bøffer kunne vi heller ikke holde fingrene fra deres store udvalg af ølpølser og den lufttørrede bunkerskinke – en skinke der har hængt i over to år i gamle bunkere fra koldkrigstiden. Om det var opholdet i bunkeren der gjorde udslaget ved jeg ikke, men der var stor enighed omkring bordet, at lige netop denne skinke var noget helt særligt.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. April kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. Februar – april kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

 

Den perfekte fiskeferie på Bornholm

Aftenerne i sommerhuset går med hygge, mens brændeovnen gør sit for at holde kulden væk. Hyggen på denne tid af året kan sagtens trække lidt ud, uden at det går ud over særlig meget spildt fisketid. Solen står taknemmeligt sent op, og alle mand er igen ude af døren dagen efter, samtidig med at det så småt begynder at lysne. Vi fordeler os i de tre biler vi har med, og spreder os rundt på øen. Bornholm er heldigvis et tagselvbord af fremragende kystpladser. Der er mange grunde til, at det forholder sig sådan, men noget af det skyldes helt sikkert at havørreden har et kæmpe spisekammer af fødeemner i Østersøen. Derudover har Bornholm utroligt mange mindre vandløb, som »holder« på ørrederne i de kolde måneder.

Hvis du ikke er bange for at fiske nogen af de mindre kendte pladser af, er det ofte muligt at fiske flere dage i træk uden af møde andre fiskere. Derudover er det stort set ligegyldigt hvilken retning vinden kommer fra, og med hvilken styrke. Det er stort set altid muligt at finde et sted, som passer ens temperament. Denne morgen sidder vi tre fluefiskere klar i bilen. Varmt tøj og waders er allerede taget på hjemme i sommerhuset, så vi ikke behøver spilde tid med dette senere. Nogle dage går fiskeriet bare op i en højere enhed – mens det andre dage er hårdt arbejde. Og lad mig sige det med det samme, det var »one of those days«.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

 

På den bornholmske kyst efter havørred

Vi starter dagen lige syd for Hasle Havn. Det er ikke et sted, der står beskrevet ret mange steder. Men det er uden tvivl alligevel et sted, man skal give et forsøg. De første 50-100 meter efter havnen er der fint vadefiskeri, hvor der fiskes over plettet bund med skiftevis blæretang og sandpletter. Efter de første 100 meter bliver der lavere, og det er muligt at vade længere ud. Et stort plateau dannes fra land og langt ud. Plateauet indeholder sandbund med forskellige former for tangplanter. Derudover er der masser af store sten, som stikker op over vandet. Sådan fortsætter det hele vejen mod næste rev, som ligger ved Levka.

Levka er også en rigtig fin plads at forsøge sig på, og vi fisker videre syd over. Hele dette stræk er virkelig godt at affiske med fluestang eller bombarda og flue, hvorimod der nok flere steder vil være for lavt med blink. Efter et par timer går vi tilbage til bilen – dels for at få lidt varme i kroppen, dels for at forsøge at finde nogle fisk et andet sted. Vi beslutter ikke at spilde for meget tid på vejen, og kører kun nogle få km sydover. Vinden er drejet mere om i nord, og Sorthat, en af de mere kendte pladser på øen, får chancen for at kaste en fisk af sig, som den har gjort det så mange gange før. Selv ved denne kendte plads har vi det hele for os selv, og vi spreder os på begge sider af det langstrakte rev, der strækker sig langt ud i Østersøen.

 

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

 

Nyt håb ved nye havørredpladser

Efter at gennemfisket pladsen uden det store held, forsøger vi på modsatte side af øen, i håbet om at lidt mere vind vil hjælpe os med at finde fiskene. Salene Bugt, Bro Rev og nogle pladser imellem disse, affiskes grundigt med blandet succes. Få mindre fisk kommer op og vende, og vi ser nogle få af de store, som vi gerne vil sætte vores fluer i, vende på det lave vand. Da vi også har opgivet denne plads og er ved at sætte os i bilen, dukker der pludselig en stor stime havørreder op ude på revet, da vi står og kaster et sidste blik udover vandet. Selvom det meste af tøjet allerede ligger i bilen, kaster vi os alle tre ud efter de tydeligt aktive fisk. Efter en halv times tid, er stimen igen forsvundet, men tiden fiskene var der, var intens.

Ikke fordi vi fik så mange fisk, men det at have aktive fisk helt tæt under land, er noget der kan få pulsen op. Det er det sidste skud i bøssen, inden det bliver mørkt, og pladsen ved Lufthavnen er vores valg. Selv om det lyder som et mindre naturskønt område, vil du snyde dig selv ved ikke at afprøve denne plads. Man fornemmer slet ikke, at lufthavnens landingsbane ligger lige bag én. Høje skrænter og vild natur gør det til en meget smuk strækning.

Vadefiskeri besværliggøres dog lidt af store glatte sten, men det er det hele værd. Dagens sidste fisk bliver akkurat landet, inden solen går ned, og fiskemætte for i dag, sætter vi os i bilen og kører mod sommerhuset. Vi glæder os alle til at komme hjem og blive varmet igennem, inden vi igen kan sætte os til bordet og nyde en hyggelig og god middag. Heldigvis har nogle af de andre gutter fanget lidt større fisk end vi, så denne aften står den på saltbagt Bornholmsk havørred. Det er bare med at komme til Bornholm, når det ikke vrimler med sommerturister.

Bornholm når det er billigst

Forestil dig en uges ferie i havørred-højsæsonen for under 800 kroner – og så endda på Bornholm, én af Danmarks bedste fiskedestinationer! Det er, hvad du har udsigt til, hvis du booker ét af de mange lækre sommerhuse på øen, som ofte kan lejes til langt under prisen i den normale højsæson. Også Bornholmerfærgen kan bookes til langt lavere pris i ydersæsonen.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2015

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Solopgang ved den bornholmske kyst

 

En smuk havørred fra Bornholm

TORSK – GUIDE TIL DE DANSKE MOLER

Århus Havn er et smukt sted at dyppe sit molegrej.

November er en fremragende måned til torske­fiskeriet i de danske havne. Jim Pedersen giver dig her en introduktion til dette herlige fiskeri, og en god håndfuld spots til, at teste din nye viden af!

AF JIM PEDERSEN. FOTO LARS LAURSEN

 

DET ER LIDT PUDSIGT med torske­fiskeriet i danske havne. Nogle år kan der være et godt fiskeri, an­dre år er de pist væk. Og det er forskelligt fra havn til havn. Tag eksempelvis en havn som den i Nakskov. For få år siden var der et forrygende fiskeri efter torsk i gode størrelser fra kajen midt i byen, men det var dengang. I dag bliver der ikke fanget torsk – de er pist væk.

I Københavns Havn, er det stik modsat. Her bliver fiskeriet bare bedre og bedre. Det skyldes først og fremmest, at storbyen har fået styr på sit spildevand. Men også, at der generelt er flere og flere torsk i Øresund. Mange af byens lystfi­skere har stor glæde af de mange torsk. Samtidig har havnemyndig­heden givet tilladelse til lystfiskeri flere og flere steder i havnen.

Torskefiskeri fra molerne

Torsken er stort set alt ædende, hvilket du vil bemærke når du renser din fangst. Sandorm, bør­steorm, sild og makrel er derfor oplagte agn, når du skal på mole­tur efter torsken.

Pudsigt nok, har vi i Danmark in­gen tradition for at bruge krabber. I England, derimod, er det utænke­ligt, at tage på fisketur efter torsk uden krabber til agn. Det er dog kun krabber i bestemte stadier af deres liv, der kan bruges. De bli­ver kaldt peeler crab. Når krabben vokser, er den nødt til at smide skjoldet og lade et nyt vokse ud. Præcis i den periode er krabben en udsøgt lækkerbisken, da skjoldet er blødt og krabben forsvarsløs.

Den væsentligste grund til, at vi i Danmark ikke bruger disse peeler crabs er, at det er mere end al­mindeligt vanskeligt, at indsamle dem. Krabben gør alt for at gem­me sig i dette stadie. Englænder­ne samler peeler crab når det er lavvande, men på den anden side af Nordsøen, er tidevandet på fle­re meter, så når der er lavvande, bliver der blotlagt store områder med sten og klipper, og det er her krabberne gemmer sig.

Københavns Havn

 

Det siger sig selv, at den meto­de ikke kan bruges i Danmark. Heldigvis er en fed og lækker sandorm eller børsteorm et frem­ragende alternativ, og der er in­gen grund til at være fedtet med ormene. Med en agnnål er det en ingen sag, at sætte flere orm på krogen. Du kan også kombinere forskellige agn – en cocktail. Fx et par fede orm og en silde- eller makrelstrimmel.

Ved hjælp af en agnelastik binder du fiskefileten på langs med or­men – så er der virkelig serveret torske-guf. Det er en forholdsvis stor agn, og store agn kræver lidt kraftigere grej, så her duer en al­mindelig 9 fods spinnestang ikke. Bevares, det er ikke nødvendigt, at gå over til fuldblods surfca­stingudstyr – mindre kan gøre det – men selvfølgelig er surfcasting grejet klart det bedste valg.

Med softbaits efter torsk langs molerne

Softbaits er suverænt den bed­ste kunstagn til torsk, da den kan fiskes på flere måder, og tilpas­ses et utal af situationer. En af fordelene ved softbait er, at den kan fiskes meget langsomt og al­ligevel have en lokkende gang, som torsken slet ikke kan stå for. Der er mange måder at fiske med de bløde gummidyr, men fælles for dem alle er, at de udnytter det bløde gummis evne til, at virke levende ved selv den mindste bevægelse.

Det er oplagt at fiske med let grej og tynd fletline. For enden af fletlinen binder du et par meter flourocarbon, fx 0,30. Den bed­ste og mindste knude jeg kender, til at forbinde flet og nylon, er FG-knot – se hvordan den bindes på YouTube. Du skal selvfølgelig øve dig et par gange før den sidder i skabet, men har du ikke lyst til, at kaste dig ud i det vilde knudebinderi, kan du nøjes med en lille svirvel mellem flet og fluorocarbon. Tager du den lette udvej nøjes du med en halv meter fluorocarbon efter svirvlen, og husker naturligvis en perle på fletlinen. Så undgår du, at rulle svirvlen gennem topøjet.

Skovshoved Havn

Fisketeknik til moletorskene

At fiske fra kajkanten , kan sammenlignes med at fiske fra en båd. Der er dybt vand hele vejen ind hvilket betyder, at det er vig­tigt, at du holder jiggen lige over bunden – hele vejen. Det er her du finder en af jiggens store fordele. Den fisker forrygende helt ind til land, også selvom du måske sy­nes det går for langsomt.

Kast på langs af kajen giver også god mening, ligesom du bare kan sænke jiggen ned, lige foran dig, og arbejde med den som var du på en båd. Stille og roligt kan du nu gå langs med kajen mens du ruller lidt ind en gang imellem for, at affiske vandsøjlen. Set med torskens øje, er kajkanten nemlig bare en klip­pe eller anden variation på hav­bunden.

Om aftenen er det en god ide, at finde de steder hvor gadelamper og anden belysning lyser ud over vandet. Netop her i efterårsmåne­derne tiltrækkes fisk og småkravl af lys i de mørke timer. Og er der torsk i området, deltager de selv­følgelig i festen under lamperne. Jeg vil foreslå, at du satser på, at fiske fra omkring 18-tiden til ved 21-tiden. Du fisker med korte kast og rolig indspinning, gerne i overfladen. Og du skal ikke bli­ve overrasket, hvis en havørred blander sig i løjerne.

Jeg kan forøvrigt ikke sige det ty­deligt nok: Sørg for at have udstyr med til, at få torsken op på land. Det er både ansvarsløst og idio­tisk, ikke at sørge for dét. Og sørg for at have det klart til brug inden du kaster ud første gang. Zebco har godt bud på et Teleskopisk Foldenet, der kan være på cyklen eller i bilen, og er hele 300 centi­meter når det er slået ud.

 

Kizuma line

 

Århus Havn og Frederikshavn

 

Knudshoved Færgeleje

 

SPOTGUIDE: HAVØRRED I KALUNDBORG FJORD

Kalundborg Fjord er kendt for de mange udslip der har været fra Musholm gennem tiden. Store fangster af undslupne regnbueørreder har underholdt store som små, men Kalundborg Fjord kan meget mere end det. For det er netop i denne fjord, at Thomas Graversen har haft noget af sit bedste fiskeri gennem tiden. Både målt i antal, men også i størrelse, har fjorden leveret superfisk, og her får du nogle af hans allerbedste pladser til de stålblanke havørreder.

AF THOMAS GRAVERSEN

REVET PÅ ASNÆS (1) Revet er ikke en plads, man bare lige kommer til. Og netop derfor, kan der være langt i mellem, at man møder andre fiskere derude. Det er heller ikke en plads, som man bør kaste sig over uden en vis rutine ud i havørredfiskeriet, for det er nemlig ikke den mest vadevenlige bund der venter.

Men er du til udfordrende fiskeri, så er denne plads virkelig et besøg værd. Bunden består af en blanding af rullesten, leopard bund, og store tangbælter, og i princippet fisker pladsen godt hele året. Om sommeren kommer der ofte gode stimer af havørreder forbi både morgen og aften, men også midt på dagen kan der fanges fisk.

Dog er efteråret ganske særligt her. Fisken begynder for alvor at trække ind mod fjorden, og man kan nu opleve et periodevis eksplosivt fiskeri med trækkende fisk, der lægger deres vej tæt ind forbi land. Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse, særligt i vestenvind, da der ikke er noget derude der giver læ for vinden, mens foråret igen byder på et fint fiskeri, hvor særligt marts, april og maj er topmånederne for de store blanke fisk. Alt i alt en rigtig spændende fiskeplads.

Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.

Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.

 

Parkering sker på den store grusplads for enden af den offentlige vej. Herfra følger man grusvejen ind igennem skoven på modsatte side. Husk at respektere de huse der ligger på vejen, og ellers følge vejen ud til et markskel hvor man kan komme ned til kysten. Turen er på cirka to kilometer ned til vandet, så et par åndbare waders er at foretrække. Der fiskes fra hvor man rammer vandet, og rundt om spidsen, til man er tilbage ved bilen. Dette er en plads, der kan tage det meste af en fiskedag at affiske, så sørg for at have godt med tid, hvis du besøger denne plads.

HAVNEMARKEN STRAND VED ASNÆS ( 2 ) Denne plads er et besøg værd året rundt, da de fisk der trækker langs med fjordens sydlige side ofte trækker forbi her. Spidsen til venstre, og rundt i bugten ned mod skrænterne, er steder man bør give noget opmærksomhed. Særligt det lille rev ud for skrænterne holder ofte rigtigt gode fisk. Denne plads er både nemt tilgængelig og forholdsvis begyndervenlig, hvorfor der ofte er andre lystfiskere i området.

Pladsen består, fra venstre, af nogle fine badekar med tangbælter hvor man ofte kan møde havørrederne helt tæt ved land. Strækket går herefter over i et mere sandfyldt område, med spredte tangpletter. Dette stræk kan ved første øjekast se kedeligt ud, men lad dig ikke narre. Tangbuskene holder ofte på havørreder der står og venter på tobiser eller småfisk, der vover sig ud over det åbne sand. Derfor er det netop her særligt vigtigt, at kaste til områderne med tangbuske.

Det efterfølgende stræk, er nærmest en stor fiskeplads. Strækket starter med et lille rev, som kan affiskes på begge sider. Herefter er det klassisk leopardbund og badekar der afløser hinanden.

Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.

Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.

 

”SVINGET” (3) ASNÆS SKOVVEJ 31 Svinget er en betegnelse jeg altid har brugt om denne plads. Der parkeres i skoven lige hvor vejen slår et 90 graders sving rundt. Herefter venter der en tur på små 800 meter ned til vandet. Igen er der tale om en plads du ofte har for dig selv, da man skal bevæge sig lidt for at komme ud til vandet.

Men har du mod på en lille gåtur, så er denne plads bestemt et besøg værd. Faktisk er hele strækket fra Havnemarken og ned til denne plads et stort, godt fiskestræk. Og det er da også strækket mod venstre, der igennem tiden har kastet langt de fleste fisk af sig. Særligt pynterne bag den store kvæggård er et yndet opholdssted for en stor del af fjordens ørreder, og de kan altså med fordel fiskes af et par gange mens man er på pladsen.

Jeg har før været over spidserne, hvorefter jeg kun har affisket bugterne ind i mellem og så taget alle spidserne tilbage. Flere gange er nye fisk kommet ind på pladsen, så giv det et skud.

SLÆBESTEDET – KALUNDBORG HAVN (4) Hvis jeg skal nævne én enkelt plads i Kalundborg Fjord, som både er nem at fiske og nem at komme til, så må det være denne plads. Der kan fanges det hele, fladfisk, multer og især havørreder i vinterhalvåret. 

I bunden af området løber der en afvandingskanal ud. Denne har som sådan ikke nogen opgang, og er derfor ikke omfattet af fredningerne. Alligevel kan man i efteråret opleve ganske fint fiskeri efter havørreder der trækker ind mod ferskvandet i området, og til tider kan man også se fiskene svømme op i kanalen og stille sig.

I sommermånederne kan der i perioder, være rigtig mange multer på denne plads. Der kan fiskes i hele området, hvor der ikke er skiltet med fiskeri forbudt. Man skal dog være opmærksom på, at særligt om foråret og sommeren kan der være en livlig trafik af småbåde, der bliver sat i vandet fra de små ramper.

Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.

Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.

 

RADIOVEJ (5) Navnet giver næsten sig selv, da der på denne plads står to kæmpe antenner.  Området huser også en lystbådehavn, som naturligvis skal respekteres når man fisker omkring den.

Til venstre for havnen ligger nok et af de mest velkendte områder, når der skal jagtes undslupne regnbueørreder. De har det med at samle sig i netop dette område, og man kan, til tider, fange virkeligt mange fisk herinde. Det er særligt fra slutningen af oktober og frem til februar, at man kan støde på burhøns her, og i samme periode kan man også være heldig, at støde på havørreder. De er inde for at ”gemme” sig i det lave, og måske lidt lunere vand der findes her.

Er man ikke til fiskeriet inde i bugten, kan man med fordel søge ud af tangen. Området er en typisk vinterplads, med blød bund over det meste af strækket. Der er spredte tangpletter og tangbælter, der holder byttedyr hele året. Derfor er denne plads et oplagt sted for fluefiskerne, hvor de små fiskeimitationer rigtigt kan komme i spil. Ude omkring selve spidsen kommer det dybere vand helt ind under land, og her kan der både fanges havørreder, multer, regnbueørreder, torsk og fladfisk.

Parkering til dette område sker ved den lille lystbådehavn, hvorefter man går ud til det sted man vil fiske. Området ligger tæt ved byen, og der er ofte fisk her. Derfor er det gerne et besøg værd, hvis man ikke har så lang tid at fiske i.

Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med...

Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med…

 

KLINTEGÅRDSVEJ NR 45 ( 6 ) Dette er en af de mere ”hemmelige” pladser, som jeg stort set aldrig møder folk på. Da vejen fører ned til private sommerhuse, er det vigtigt at skiltningen bliver fulgt og man ikke holder i vejen når man parkerer.

Forenden af den lille grusvej, hvor den drejer til venstre, er det muligt at komme igennem krattet og ned til vandet. Her ligger der et stræk, som på mange måder ligner de andre. Men man skal ikke tage fejl, for strækket rummer flere stykker, hvor fiskene stopper op, og til tider kan opholde sig i store flokke.

I princippet kan der være fisk over det hele, for strækket byder på det ene badekar efter det andet, med masser af tang, sandpletter og små revler. Men det er særligt de 300 meter til venstre for vejen, der er et besøg værd. Og det er altid det stræk, der får min opmærksomhed, hvis jeg kun kan fiske en times tid. OBS: Man skal ned af en privat vej for at komme til pladsen. Man må godt gå på vejen, men ikke tage sin bil med.

 RENSNINGSANLÆGGET (7) Det er måske ikke det mest charmerende navn til et fiskespot, men ikke desto mindre, så ligger der et rensningsanlæg lige i nærheden, og det er da også her man parkerer. Særligt forår og efterår, er denne plads et besøg værd, og du kan starte fiskeriet lige hvor du kommer ned. Der kan fiskes til begge sider, men særligt til venstre og ind mod Kalundborg har været givtigt. Her har jeg flere gange oplevet et rigtig godt fiskeri på trækkende fisk, som det ene øjeblik ikke er på pladsen og så lige pludseligt er alle vegne. Hvis man er den type kystfisker der kan lide at bevæge sig lidt, så rummer denne plads mange kilometer godt fiskevand.

Pladsen byder på leopard bund, badekar og sandrevler så langt øjet rækker, så man kan roligt bruge nogle timer på denne plads, hvis man har mod på at bevæge sig. De lokale garnfiskere kender dog også til pladsens hyppige besøg af sølvtøj, hvorfor man i perioder kan støde på ulovlige garn.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.

 

Kizuma line

 

En fin havørred fra Kalundborg Fjord.

En kasket med en god skygge og et par gode solbriller, er ofte de rette redskaber at have med på turen, når der jages havørreder helt tæt på land i de mange badekar.