maj 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Langs den næsten endeløse kyst fra Skagen i nord til Agger Tange i syd, ligger masser af gode, men forholdsvis ukendte havørredpladser. Ved første øjekast kan det virke håbløst, for hvor skal man begynde på denne øde strækning med kun få havnebyer og idylliske fiskelejer. Her guider vi dig til de bedste havørred hotspots i Nordvestjylland.
AF BO TROELSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MANGE LYSTFISKERE har aldrig rigtig haft mod på at gå i gang med fiskeriet på den nordvestjyske kyst. Måske på grund af de til tider barske vejrforhold på denne til dels øde og forblæste del af den danske kyst. Heroppe nordpå plejer vi at sige, det blæser 300 dage om året, og resten af tiden stormer det.
KENDSKAB TIL PLADSERNE er afgørende, hvilket til dels kan opnås hjemmefra. I en tid, hvor næsten samtlige danskere har deres egen computer med internet eller i det mindste har adgang til en, ligger der en verden af information om fiskepladser. Så for at starte et sted, vil jeg på det kraftigste anbefale alle kystfiskere at installere Google Earth. Her har du mulighed for at checke dine kystpladser ned til mindste detalje. Her kan du se moler, høfder, stenrev, tangbælter, badekar – ja listen er næsten uendelig. Desuden er der på mange lokaliteter lagt fotos ud, så du kan se billeder af den plads, du vil besøge.
Til fiskeriet på vestkysten er det en fordel med hjul der kan tåle slid, salt og de hårde vilkår samt nogle langkastende agn, som fx denne Bullet kystwobler.
De bedste fiskepladser og tidspunkter til havørred i Nordvestjylland
Det bedste tidspunkt at fiske efter havørred på nordvestkysten er fra april til begyndelsen af september. Særligt april, maj og begyndelsen af juni kan være forrygende. Resten af året er mere usikkert på grund af vind og vejr forhold. Men det betyder ikke, at der ikke kan fanges havørred resten af året. Fiskepladser er der nok af, og der er uden tvivl mange flere pladser, end dem jeg har beskrevet i denne artikel. Men i det følgende burde der være rigeligt at gå i gang med.
GAMMEL SKAGEN-HØJEN er en fin havørred plads, hvor der fiskes fra høfderne, hvor fiskene ofte afpatruljerer stensætningerne. Her er godt i de første sommermåneder, og hvis du kan, bør du satse på morgen og aftenfiskeriet på dage, når vinden er i øst og sydøst. Her er desuden også rigtig gode muligheder for fiskeri efter rødspætter.
KANDESTEDERNE TIL TVERSTED består af en lang hvid badestrand, hvor der fiskes direkte fra stranden. Vær opmærksom på fredningsbæltet ved Uggerby Å’s udløb. Om sommeren skal man dele stranden med badegæster og festaber, så her er natfiskeriet nok det bedste valg. Der kan vades med forsigtighed. Men vær opmærksom på, at der findes kviksand på denne strækning – især ved udløbet af Uggerby Å.
HIRTSHALS FYR er nok den mest besøgte havørred plads på Nordvestkysten. Man kan parkere ved Hotel Fyrklit. Herfra har man en fantastisk god udsigt over revet, der strækker sig over 3,5 kilometer. Det starter neden for Hotel Fyrklit og går helt op til molen i Hirtshals. Pladsen er en rigtig typisk helårsplads, da der er stor dybde helt inde under land. Her betyder vindretningen ikke så meget, bare den ikke er for hård.
De bedste havørredpladser og hotspots på Nordvestjyllands kyst.
TORNBY STRAND er sammen med bl.a. Lønstrup, en af mine absolut favorit pladser. Fiskeriet foregår på stenrevet. Du finder revet ca. 400 meter fra nedkørslen til stranden. Revet kan under kraftig storm blive delvis dækket af sand, men det dukker frem igen efter et stykke tid. Denne plads er ubetinget bedst at fiske på i begyndelsen af sommeren, og som de fleste andre pladser i det nordvestjyske, skal vinden helst være i øst og syd øst.
SKALLERUP STRAND byder på et rigtig godt fiskeri efter havørred, og der fiskes direkte fra stranden. Stedet rummer også en rigtig fin bestand af fladfisk. Her kan fiskes hele året, men det er bedst i sommermånederne, når vinden er i øst. Gode parkerings muligheder.
LØNSTRUP er som nævnt en af mine favorit pladser på Nordvest kysten. Udover, at jeg er kommet i det lille fiskerleje, siden jeg var dreng, så rummer det nok også de bedste havørred pladser i det nord jyske. Fiskeriet her foregår på høfderne, og der er dybt vand under land samt masser af sten. Hvis du går mod syd, er der et stenrev, som plejer at være rigtig givtigt. Der kan fiskes her hele året, men man skal være opmærksom på, at pladsen er meget vindfølsom, så her er det bedst, når vinden har stået i øst et par dage.
Små fiskeyngelimitationer er blandt forfatterens favoritter, når der skal fluefiskes på vestkysten.
RUBJERG KNUDE er en bakkeø, der blev skabt af indlandsisen under den sidste istid. Udover at være en meget besøgt turist attraktion, er det også en rigtig god havørred plads året rundt. Der fiskes direkte fra stranden, også her er fiskeriet bedst i sommer månederne, når vinden er i øst.
LØKKEN er nok mest kendt for sit vilde natteliv, men har ud over fest og farver også et rigtig godt havørredfiskeri fra molen. Fiskeriet er bedst i sommer månederne, når vinden er i øst. Ud over havørred er der også multer og havbars. På grund af de mange turister i sæsonen, er fiskeriet bedst tidlig morgen og aften i denne del af sæsonen.
BULBJERG, som også kaldes Fuglefjeldet, er en knude af kalksten, der rejser sig imponerende 47 meter over havet. Fiskeriet efter havørred foregår foran selve Bulbjerg. Her kan fiskes hele året, men jeg foretrækker pladsen i april og maj måned, når der er svag østen vind.
LILD STRAND er et over 100 år gammelt idyllisk fiskerleje, hvor de små fiske kuttere stadig trækkes op på stranden. Her er godt dybt vand tæt på land, og der fanges mange fine havørreder i hele sommerhalvåret.
VIGSØ har interessante bundforhold, der tiltrækker havørrederne. Fra resterne af de tyske bunkers/befæstnings anlæg og nord på, kan der vades med forsigtighed. Der bør fiskes på de gode stenrev, som findes på strækningen ned mod Roshage. Ud over havørred, findes der også multer og havbars på disse rev.
ROSHAGE byder på et fint sommerfiskeri. Her fiskes der på begge sider af den gamle anløbsmole. Færdsel på molen foregår på eget ansvar, og bør under ingen omstændigheder foregå med mindre det er næsten vindstille. Her bliver der udover havørred også fanget en del havbars, multe og andre spændende fisk.
Forfatteren holder ikke alene af at fiske havørred på de nævnte pladser. Her er han med et par rigtig flotte havbars fra molen i Hanstholm.
HANSTHOLM NORDMOLE kan holde mange fisk, men der skal udvises stor forsigtighed. Fiskeriet her foregår på eget ansvar, så vær meget opmærksom på vejret, som næsten skal være vindstille, før det er sikkert at færdes på molen. Ud over havørred fiskes der også efter havbars, multer og fladfisk her.
KLITMØLLER er et kendt sted blandt surfere, men når bølgerne er mindre, er der meget andet at komme efter. Kysten mellem Hanstholm og Klitmøller er ensartet, bortset fra ved den store P-plads, hvor der er en dyb rende og kraftigt tidevand med en skrænt. Det er en meget fin fiskeplads til havørred, og om sommeren fanges der også havbars. Der findes i øvrigt flere gode stenrev syd for Klitmøller, der holder store bestande af havørred, havbars. Til sidst skal lige nævnes fiskefrikadellerne på Klitmøller Røgeri. De er intet mindre end suveræne.
NØRRE VORUPØR er et af vestkystens mest idylliske fiskerlejer. Der kan fiskes efter havørred direkte fra stranden, eller man kan bevæge sig ud på høfderne eller den lange mole. Der er desuden rige muligheder for at fange havbars. En rigtig god plads, der kan fiskes hele året, når vinden ikke er for stærk.
AGGER TANGE er en meget spændende plads. Her er fiskeriet rigtig godt, især om sommeren, hvor der ud over havørred også fanges havbars. Der kan fiskes fra alle høfderne, og dem er der nok af. Især den lange høfde, som rækker næsten to kilometer ud i havet, er et rigtig spændende sted, hvor der holder et utal af forskellige arter til. Her er bedst i sommermånederne, og helst når vinden er i øst. Vær opmærksom på, at der om sommeren kan være rigtig mange turister og lystfiskere i ferie ugerne.
Den jydske Nordvestkyst byder altså på masser af fiskemuligheder – det er bare at gribe grejet og komme i gang.
Flere steder er det ikke nødvendigt med vaders da kystfiskeriet faktisk dyrkes fra moler og høfder, som fx her ved molen i Nørre Vorupør.
Sikkerhed under fiskeri på Vestkysten
Den jyske vestkyst er et sandt eldorado for både badegæster, surfere samt lystfiskere, men det kan samtidig blive en livsfarlig oplevelse, hvis man ikke tænker sig om. Når man færdes på moler og høfder SKAL skiltningen følges. Den er ikke sat op for sjov. Gå kun ud på moler og høfder, når vinden er svag og vær opmærksom på, at de store sten kan være glatte som sæbe. Lyt til de lokale. Hvis de siger, du ikke skal gå ud på en mole eller høfde, så lad være.
Ved vadefiskeri skal man være opmærksom på de såkaldte hestehuller. De fremkommer hvor vandet hobes op bag revlerne. Her opstår der ind i mellem en rende i revlen, hvor vandet med stor kraft suges tilbage i havet. Det er disse strømme, der ofte kaldes for hestehuller. Hvis du bliver fanget i et hestehul, er det vigtigt, at du IKKE kæmper imod strømmen. Du skal i stedet holde hovedet koldt og lade dig føre med strømmen, indtil den igen aftager i styrke. Nu kan du begynde at svømme mod kysten længere nede langs stranden.
Du skal ligeledes passe på den lumske understrøm, når du vadefisker. Hvis du kan mærke et kraftigt træk i benene, når du står i vand til knæene, så er det med at komme tilbage mod land. Du skal ikke være i vand til ret meget over knæene, før understrømmen kan rive benene væk under dig. Med ovenstående i mente kan det nok ikke undre, at jeg på det kraftigste vil anbefale at købe en selvoppustelig redningsvest. Den koster ikke en formue, fylder næsten ingen ting når du har den på, men redder måske dit liv, hvis uheldet er ude.
Spinnegrej til havørred på NV-kysten
Jeg foretrækker en spinnestang på 10 fod med kastevægt op til 30 gram, samt et fastspole eller multihjul med plads til 200 meter fletline i 0,17 mm. Endegrejet, som jeg bruger, er blink med en vægt på 15 til 25 gram – fx Møresilda, Stripper, Sølvpilen, Phantom, Filur, AbuToby og Hansen Fight samt kystwoblere som Fynbo, Gladsax, Den stive, Terminator Coast og ikke mindst Sandgrævlingen.
Fluegrej til havørred på den jyske nordvestkyst
En 9 eller 10 fods stang i klasse7/8, samt et saltvands bestandigt hjul i klasse 7/9 er passende. De kystfluer, som jeg har haft mest succes med er Pattegrisen, Grå Frede, Glimmerrejen, Magnus, Juletræet, Flammen, Tobis, Tangloppen, Børsteorm samt ikke mindst Epoxy Fluer. Sidstnævnte er udover at være gode havørredfluer også kanon til havbars. Da vandet på Vestkysten er meget salt, gælder det om at skylle alt sit grej grundigt igennem i ferskvand, når man kommer hjem.’
Flådfiskeri efter havørred på Nordvestkysten
Når det er havørred, man satser på, er den mest effektive metode nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis fisket en til to meter nede. Du kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt mange steder.
Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Brug en pirk uden krog som kastevægt. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange ørreder på finnerne.
apr 29, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser, Nyheder
Sjællands største vandløb ligger i et naturskønt område og byder på et utroligt varieret fiskeri. Vi har taget en snak med et par af de lokale eksperter, der fortæller om, hvordan de griber fiskeriet an.
AF KIM FABER OG GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: LARS LAURSEN, OLIVIER PORTRAT, KIM FABER OG PRIVAT
SUSÅEN – et af Danmarks mest alsidige fiskevande – snor sig gennem Sydsjælland – og skifter løbende karakter undervejs. Udløbet i Karrebæk Fjord – Næstved Kanal, er et flodbredt stræk, der med sin rolige strømning og dybe vand er ideel til fiskeri efter en lang række medefisk – heriblandt tykmavede brasener og karper.
Fjorden sender også massive stimer af store rimter op på gydetogt i kanalen hele foråret. Midt i Næstved Havn samles fjordens og smålandshavets bestand af brakvandsaborrer, hvis ankomst efterhånden har taget form af en ren folkefest, når lystfiskerne flokkes i vinterhalvåret og forårsmånederne for at få fat i den hidsige rovfisk mellem lystbåde og fragtskibe.
Videre opstrøms ad den fritlagte del af åen i Næstved by til Rådmandshaven danner Susåen et pool-agtigt område, hvor artsrigdommen for alvor eksploderer. Snart sagt enhver fredfisk holder til her, og fiskes året rundt. Men også sandart, helt, havørred, gedde, og aborre lurer – og gør stedet til åens nok mest spændende plads. Et omløbsstryg fører fiskene op i niveau og gennem et meget smukt stykke af Herlufsholmskoven, hvor stier løber helt tæt til bredden. Her er det let tilgængeligt og nemt at fiske. Skønheden bliver ikke mindre, hvor skoven ender, og afløses af langstrakte, velfriserede plæner mellem gamle træer for foden af Herlufsholm Kostskole.
Længere oppe ad åen findes de dybeste partier af vandløbet. Det er her ved Gerdrup, Skelby og langs Gunderslevholm Gods’s arealer, at de grove ågedder kan lokkes på krogen. De lange engstykker har adskillige sivholdige sving og småvige, hvor krokodillerne stortrives. Med andre ord har åen fiskeri for enhver smag – både for den garvede og nybegynderen samt ung og gammel. Fiskeriet topper netop nu og foråret ud.
Rasmus Ingemanns gedde på 117 centimeter og 13,72 kilo er sandsynligvis den største gedde taget i Susåen. Rasmus har dog ikke offentliggjort vandet/fangststedet før nu, da han ikke ønskede for meget opmærksomhed omkring
fisken. Derfor er det lidt af et scoop, at vi ikke blot kan afsløre, en til dags dato, uofficiel Suså rekord i gedde, men også Rasmus’ bedste tips til geddefiskeriet.
Efter storgedder på Susåen
Geddefiskeri er den store passion for Rasmus Ingemann, der har fisket i Susåen siden femårsalderen. Det hele startede med, at en susågedde tog hans lille spinner. Siden da er det blevet til rigtig mange pæne gedder – inklusiv Susårekorden. – Mit fiskeri i Susåen starter i november, og eskalerer frem mod fredningen d. 1. april, fortæller Rasmus. – Grøde og åkander er væk i denne periode, og gør fiskeriet mere ligetil.
Denne periode er desuden også fri for kanosejlere, som vi fiskere ikke altid tildeler vore store begejstring. Fiskeriet styres 100 procent af mængden af nedbør, og det er afgørende at kende sin besøgstid. De store fisk, som jeg betegner fisk fra 8 kilo og opefter, har lært at det ikke kan betale sig at kaste sig hovedkulds ud i strømmen for et måltid, som måske forsvinder for næsen af dem. Derfor handler det efter min mening om, at fiske når strømmen er rolig og placere en agn så tæt på gedden som muligt. Ofte opholder gedden sig, hvor strømmen er svagest. Typisk er dette ved bunden, i bagvande eller langs sivkanter.
Min jagt efter store gedder i åen foregår primært med flådfisket agnfisk, så en lang og forholdsvis kraftig stang er at foretrække. Jeg benytter et kraftigt flåd, med en bæreevne på 70 gram, som er belastet med 65 gram synk, for at holde en agnfisk på den ønskede plads i åen. Det forholdsvis tunge lod gør det muligt at bremse agnen op over et bestemt punkt, så agnen forbliver bundnært. Den mindste urolighed fra skallen betyder, at den har fået øjenkontakt med en af de skarptandede. Brems flåddet og spin det eventuelt et par meter tilbage. Gentag indtil hugget udløses. Jeg har gentaget processen op imod 20 gange og fået fisken til sidst. Det er bare et spørgsmål om tålmodighed og en vis portion stædighed.
En lille detalje, som straks har givet udslag i flere situationer er at benytte et forholdsvis kort forfang på under 50 centimeter, hvilket gør agnens råderum mindre. Det bliver da langt lettere for de vintersløve gedder at fange agnen. Susåen er et meget omskifteligt vand, og er ikke altid let at fiske, men der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om, at den som finder melodien, kan forvente samme fantastiske fiskeri efter store gedder, som vi har set i Gudenåen de seneste år.
De bedste fiskepladser på Susåen.
Rasmus Ingemanns topspots til gedder
Gerdrup Enge: NS 48 har et stræk af Gerdrup, som også udveksles gennem Fiskeringen. Strækket er et snorlige bredt eng – stykke, med et par dybe huller op i mod tre meters dybde. Strækket er nok et af de mest kendte og berygtede for store gedder op over 12 kilo. Strækket er ekstremt følsomt overfor nedbør, som tit bevirker at de nærliggende enge bliver oversvømmet. Vær forsigtig med fiskeriet i en sådan periode, da det kan være ekstremt svært at lokalisere åen!
Stridsmølle og Skelby: NS 48 har en båd liggende ved Stridsmølle, som på dage, hvor vinden er for hård til at tage på Tystrup-Bavelse søerne, må benyttes nede i åen. Bemærk, at strømmen kan være så kraftig, at det er umuligt at ro tilbage igen op imod strømmen. Strækket er et spændende stræk i efteråret og det tidlige forår, da enkelte fisk fra Tystrup-Bavelse søerne tager en afstikker ned i åen. Der er også her et par rigtig dybe huller, og et par indbydende sving. De siges, at fluefiskere hvert år fanger gedder over meteren nedstrøms Skelby kirke.
Gangesbro: Et forholdsvis lavvandet stræk af åen med hård grus og stenbund, som ikke umiddelbart ser særlig geddeagtigt ud. Men det kan snyde… Private haver grænser her helt ned til åen, og det er ikke umiddelbart lovligt at fiske med mindre du får lov af en lodsejer. Jeg har dog på kanoture set rigtig store fisk over meteren stå på bare en halv meter vand.
Her er det gedde på 5,9 kilo, som blev taget da Sportsfiskerforeningen Fladså havde et juniorarrangement i efterårsferien 2010 ved Herlufsholm.
Geddesvinget: Ligger i slutningen af Gangesbro, og er som navnet lyder et stort u-sving med en lille tilhørende vig med stillestående vand. Her er der taget et par store gedder gennem tiden op til 12 kilo. Nedstrøms svinget er der et langt, bredt og 3,5 meter dybt stræk, som er rigtigt indbydende. Opfører man sig pænt, plejer det at være muligt at få adgang til fiskeri fra lodsejerens mark.
Herlufsholm til Kanohuset: Der kan købes dagkort til dette stræk, som er meget alsidigt med mange sving, huller og udhængende træer. Fladså foreningen har dette stræk, og jeg ved, at der er landet flere fisk lige under 10 kilo her. Jeg havde en spændende oplevelse her under rimtefiskeri for nogle år siden, hvor jeg fiskede under nogle udhængende træer ved Herlufsholmbroen. Under en fight med en rimte på over 1,5 kg oplevede jeg, at en gedde over meteren satte af, lige under mine fødder og inhalerede rimten. Det var en højst uventet oplevelse for mig, at finde en gedde af sådan en størrelse her, da strækket er super lav vandet og med kraftig strøm.
Gammel åen: Som navnet antyder er det et gammelt sideløb på skovstrækket mellem Kanohuset og Herlufsholm. Det er svært at fiske her, da området er en sump, men alt kan lade sig gøre med lidt omtanke. Der er ingen strøm inde i løbet, hvilket gør det særligt attraktivt for gedderne. Denne plads er også oplagt som gydeplads, da det stillestående vand hurtigere opvarmes. Gammel åen har produceret rigtige fine fisk op over 12 kilo.
Susåens knuder
– Knudefiskeri er en ubarmhjertig affære i Susåen, fortæller Rasmus Ingemann om sin lille vinterbesættelse. Fiskeriet topper nemlig i de kolde måneder, mens de fleste holder sig inden døre. – I nedre Suså findes en god bestand af fisk fra 0,5-1,2 kilo, og dog ved jeg med sikkerhed, at der er taget fisk op til 2,4 kilo, og jeg er sikker på, at de findes større, fortæller Rasmus. På Susåen fiskes som regel ved Cementkanten i Næstved, og her findes i perioder en god bestand knuder, som jeg tror er her, for at mæske sig i de andre gydende fisks rogn. Et oplagt og uudforsket sted er ude i selve kanalen, hvor der helt sikkert svømmer en ny Suså rekord – og måske endda en Danmarksrekord.
Fiskeriet forgår typisk med 3-8 centimeter lange strimler af sild, skalle, aborre el.lign. fisket på en enkeltkrog størrelse 4-6 på et almindeligt gliderig. Belastningens størrelse er afhængig af strømmens styrke, det er vigtigt, at taklet bliver liggende på den udvalgte fiskeplads. Mine bedste fangster er gjort på små sandbanker i åen. Fiskeriet starter typisk ved solnedgang, som på denne tid af året er omkring kl. 16. Jeg stopper som regel fiskeriet omkring kl. 22.
Rimtefiskeri i Susåen
Rimterne i Susåen kan fanges alle steder lige fra åens udspring til udmundingen af Karrebæk Fjord, fortæller den lokalkendte medefisker Morten Juul. – De to helt klart bedste og mest givende træk i åen er Cementkanten i Rådmandshaven og så udmundingen af åen ved starten af Næstved kanal.
De rimter, der fanges her, er store brakvands rimter, som det meste af året opholder sig på Karrebæk Fjord, men i marts begynder gydetrækket op i åen. Den største jeg kender til vejede lige under tre kilo. Den helt klart mest underholdende metode er fiskeri med brød på overfladen. Husk at fodre med masser af brød, før du agner op. Bliver fiskene sky, skal brødet ned under overfladen med lidt belastning.
Her er det en blandt mange flotte karper som Morten Juul har fanget i Susåen – en spejlkarpe 7,8 kilo fanget langs Cementkanten.
Karpefiskeri i Susåen
– Karper kan fanges i hele åsystemet, men de sidste par år er karpefiskeriet nærmest gået amok på den nedre del af åen, fortsætter Morten begejstret. – Især ved Cementkanten er der de sidste par år blevet landet rigtig mange og fine fisk – både skæl og spejlkarper. Det var lige præcis ved Cementkanten, at jeg sidste sommer så den største danske karpe jeg til dato har set – en mega spejlkarpe på over en meter. Rigtig bred over ryggen og en bodega vom uden lige. Behøves jeg at nævne, at jeg ikke havde mulighed for at fiske den dag… Denne fisk er ikke nogen permanent beboer i åen, men helt klart en trækkende fisk fra kanalen, der lige var oppe i åen og snuse lidt rundt. Netop Næstved Kanal og Karrebæk fjord byder på et fantastisk spændende pioner fiskeri med uanede muligheder. Der er et væld af pladser at vælge imellem, og fiskeriet er frit med det statslige fisketegn. Dette område har et kæmpe potentiale for karper af rigtig grov kaliber og har et nærmest utømmeligt spisekammer af snegle, muslinger, rejer osv. Der ventes fangster af rigtig store fisk i den nedre del af åen samt kanalen i nær fremtid. Pt er de største fisk i åen, jeg har kend skab til en skælkarpe 11,6 kilo og en spejlkarpe på 12,5 kilo. Men mon ikke disse rekorder snart bliver slået, slutter Morten med et smil.
Artiklen her er fra 2011 – i dag er topkarperne betydeligt større.
Når det gælder Susåens sandart skal man kende sin besøgstid. Det er i skumringstiden det hele foregår.
Sandartfiskeri i Susåen
Det gode sandartfiskeri starter i sommerperioden, fortæller Fisk & Fri’s lokalredaktør for Sydsjælland og Bornholm, Kim Faber. – Rådmandshaven er det suveræne sikreste sandart-spot. Gå efter de dybeste partier af poolen, nærmere bestemt bunden af skrænten der tydeligt ses rundt om den store, sandede forhøjning midt i åen. Tunnelen, hvor åen løber ind under Fønixkrydset, er også et spot der gerne har en stribe sandart stående.
Sikreste metode er en lille bundfisket skalle eller alternativt små woblere og jigs. Men husk: Susåens sandart fanges tidligst ved tusmørketid. Glem alt om hygge i solen. Man skal være ved vandet omkring solnedgang, og du vil typisk have det bedste fiskeri den første time til halvanden efter solen er væk. Sommernatten er bestemt også en mulighed. En realistisk forventning til størrelsen på de sandart, der viser sig, bør nok være moderat. Langt de fleste fisk svinger mellem 0,5 og 1 kilo, og en sandart over 2 kilo er en flot fangst. Men der findes dog større fisk, som denne lille historie viser! I starten af marts, 2007 havde jeg hevet min syvårige søn, Andreas ned til Cementkanten ved Rådmandshaven. Jeg fik et forsigtigt hug på en ultralet Worm-Fly Jig bag en bombarda.
Andreas overtog stangen, og en gevaldig fisk rullede rundt i overfladen. Stangen stod spændt som et flitsbue, og det var lidt af en opgave for Andreas, mens fisken trak hårdt rundt i vandet under os. Meter for meter blev, hvad der viste sig at være en massiv sandart, trukket hen imod en brugbar landingsplads, hvor vi kunne komme ned ad en skrænt og få fingrene i fisken. Da den kom fri af vandet, var synet noget nær uvirkeligt: Fisken var 7,1 kilo tung og 85 centimeter lang. Det var den ubetinget største sandart jeg i mit liv havde set og hørt om i åen. Den fangst illustrerer ganske godt fiskeriet i åen, der oftest er et vand for mindre fisk, men engang imellem også stedet, hvor bemærkelsesværdige trofæer kommer op at vende.
Efter havørred i Susåen
– Havørredfiskeri er ikke just det som Susåen er kendt for, men de fanges da, fortsætter Kim. – Generelt er havørrederne i den beskedne ende at skalaen – alt fra undermålere til fisk i tokilosklassen er normalt. Men de store fisk er som sagt også til stede. Og dette kan Kim bekræfte. Han har nemlig selv fået havørred op til 5,7 kilo i åen. Området omkring Herlufsholm Kostskole er et af Danmarks smukkeste stykker vand, hvor man nemt drømmer sig væk til klassiske, engelske floder. Dette lavvandede parti å er min favorit, og det kan nydes af både spinnefiskeren og fluefiskeren.
Information om fiskeriet på Susåen
NS48 har rådighed over mange spændende stræk af Susåen samt en jolle på Tystrup Bavelse søerne, der kan bruges på den øverste del af åen. Sportsfiskerforeningen Fladså har fiskeret på et fire kilometer langt stykke ved Herlufsholm. NS48 er en forening med et meget stort attraktivt stykke af Susåen samt meget mere at tilbyde deres medlemmer. Næstved Egnens Turistbureau sælger fiskekort til NS48’s stræk ved Susåen v/Gerdrup, Stridsmølle og Vrangstrupstykket. Turistkontoret sælger dagskort til Herlufsholmstykket Cementkanten og Rådmanshaven er frit tilgængelige for alle. Se mere på www.bundhugget.dk og www.NS48.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Tidligere var der et godt forårsfiskeri efter helt i Susåen, men det er der desværre kke mere.
apr 9, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Kim Hansen fik denne flotte havørred på 5,4 kilo ved Saruphav. Saruphav er en meget varieret plads med store sten og tangbælter.
Als byder ikke alene på store ørreder, men også på stor variation når det gælder kystpladserne. Her er alt fra blød bund og beskyttede vige ved inderfjorden, til åben eksponeret kyst, med klinter og kampesten på østkysten. Vi har taget en snak med de lokale kystrotter Peter Uwe Hansen og Bo Kruse, som afslører de bedste pladser.
AF ERIK TVESKOV
LÆNGST NEDE i det sydøstlige hjørne af Jylland ligger en dejlig ø med bøgeskove og bedårende kyststrækninger. Vandplejen hernede har lange traditioner og har lavet en lang række restaureringsprojekter i de mange små vandløb.
Udsætninger er stadig nødvendige i en række af de små vandløb, men udviklingen går heldigvis klart i retning af selvreproducerende bestande. Det betyder blanke fisk på have en bid af kagen. Hvert år tages der en stribe store fisk på Als, og hvert år ligger de bedste havørreder over fem kilo. Vi skulle ikke langt ind i 2011 før den første var hjemme…
De bedste kystpladser til havørred på Als.
En snak med de lokale kystørred eksperter fra Als
Peter Uwe Hansen er vokset op et godt langt spinnekast fra de lækre kystpladser på Sydals. Han har fået fiskeriet i blodet fra barnsben og kender kystpladserne på Als som sin egen bukselomme. Gennem sit arbejde i grejbutikken PG Fishing i Sønderborg har han fingeren på pulsen, når det drejer sig om kystfiskeriet på den skønne ø.
Bo Kruse er vokset op i Sønderborg, og har også trådt sine barnesko langs de alsiske kyster. Efter en årrække med biologistudier er han vendt tilbage til sin fødeø, og arbejder nu som biolog i Sønderborg Kommune. Han dyrker specielt kystfiskeriet på den sydlige del af Als. Her deler de to garvede kystfiskere rundhåndet ud af deres favoritpladser.
Havørredhotspots på Kegnæs
Kegnæs er næsten en ø. Den er forbundet med Als med en ret smal lille landtange, der samtidig afsnører bugten Høruphav. Når man kører til Kegnæs er det oplagt at parkere lige til venstre, når man er kørt over den lille landtange. Her starter en af de allerbedste pladser på hele Als – nemlig Drejet. Selve landtangen er en prima plads til fladfisk og et af de gode steder på Als, hvis man er til surfcasting. Sydvest på er der den lækreste klintekyst med dybt vand tæt under land. Store sten og tangbælter byder på førsteklasses jagtmarker for havørreder og torsk.
De mindre blanke fisk går tit i stimer så har man først fået en er det med at være hurtigt klar igen. Her er det forfatteren der har haft en fin formiddag ved Mommark.
Det er sjældent at have pladsen for sig selv, men det må man tage med, når nu chancen er der for at være en af dem der sætter krogen i de havørreder i 8-9 kilos klassen, som ifølge de lokale kystguruer bliver listet hjem hvert eneste år. Med det dybe vand og strømmen er stedet en af de allerbedste pladser til fiskeri i sommernatten. Pladsen fisker dog godt året rundt. Ude for enden af Kegnæs kan der parkeres ved Grønmark. Hele Kegnæs Ende, som pladsen hedder, byder på gode strømforhold, dybt vand tæt på land og enkelte store sten, der holder fisk. Pas på med at vade for dybt her, da fiskene specielt om foråret går rigtig tæt på land. Det er ikke få fisk, der er blevet plukket mellem de store sten.
Efter kysthavørred ved Hjortholm, Gåsevig og Gammel Pøl
Hjortholm er en meget spændende tange, der rækker langt ud i Hørup Hav. Her kan man fiske ud over dybt vand mod nord og lavere vand mod syd, og pladsen er en af de bedre, hvis man er ude efter torsk. Det er en helårsplads med chance for rigtig store fisk. En sommernat med springende fisk ind over revet er en fed oplevelse, man skal unde sig selv. Gåsevig inderst i Hørup Hav er en fræk lille plads. Det er en god vinterplads og er særligt god til letspin og flue. Den bløde bund producerer mængder af børsteorm, der nok kan få specielt havørrederne på finnerne i det tidlige forår.
Gammel Pøl er den sydøstligste spids af Als. Ud for kysten strækker Pøls Rev sig langt ud i Østersøen. Det er et rev, der består af meget store sten, som strækker sig mange hundrede meter ud. Det er en spændende plads til småbådsfiskeren, men pas på stenene. Kystfiskeren finder her en superlækker kyst med store sten og revler med tangbælter. Traver man sydvest på, går man langs en dæmning, hvor der kan fiskes både revler og badekar. Adskillige store havørreder er igennem tiden landet her, og de lokale fortæller, at de kommer trækkende i perioder. Det er en helårsplads med rigtig gode chancer i foråret, når der kommer en god og lun pålandsvind og vandet er let grumset. Går man sydpå, fisker man på klassisk klintekyst med dybt vand inde under land og gode tangbælter med enkelte store sten. Pladsen er stadig god for en kysttorsk eller to, hvis man fisker i skumringen.
1) Lokalmanden Peter Uwe med guf til øens havørreder. 2) En af de knibske ørreder lod sig til sidst lure af en releaseflue.
Fiskeri efter havørred ved Hummelvig
Hummelvig er et pragtfuldt stræk lidt nord for Gammel Pøl. I princippet kan man fiske hele strækketfra Gammel Pøl til Hummelvig. Sidstnævnte er et stræk, hvor man fisker med klinten i ryggen. Der er nogle rigtigt fine badekar, som skal fiskes grundigt igennem, inden man evt. vover sig ud på første revle. Der ligger flere fine pynter med meget store sten.
I princippet er det muligt at fiske hele vejen fra Hummelvig til Saruphav, hvis man ikke er bange for en god gang vadefiskeri. Der ligger nogle fine muslingebanker undervejs, der nok er nogle kast værd. Saruphav er et stræk med klinter og giftige badekar, der skal fiskes grundigt, inden man eventuelt vader ud på første revle. I vinterhalvåret trækker der stimer af grønlændere rundt her, men chancen for det store drøn af en blankfisk er hele tiden til stede. Det var fx her Kim Hansen tog sin overspringer på 5,3 kilo i februar.
1) Når pilen blomstrer i foråret er det med at komme på kysten. 2) Saruphav på østkysten er et dejligt stræk med klinter og badekar.
Havørredparadiset ved Nørreskoven
Nørreskoven ligger nordvest for Fynshav og er et af de allerbedste fiskestræk på hele Als. Nørreskoven byder på op imod otte kilometers kyststrækning med rigtig godt fiskeri. Det er skønt at fiske med den store bøgeskov og fuglesang i ryggen. Badekar og revler byder på de bedste muligheder for flex på klingen. Pas dog på med at vadefiske for langt langs revlerne, da man kan blive overrasket af stigende vand, mens man går i sine egne tanker. Læg en madpakke i ryggen på din vadejakke eller chestpack og brug en hel dag på at vandre og fiske her. Der er masser af plads og de bedste chancer for at komme hjem med en blankfisk eller to. Det er en helårsplads, men fiskeriet er bedst i alt andet end nordenvind. I østenvind om efteråret kan den dog være noget plaget af drivende tang.
Ved Traneodde lige nord for Nørreskoven kan man køre helt ud til fyret ved vandet. Her går et stort rev langt ud i vandet. Det er en oplagt plads i foråret og efteråret, hvor trækkende fisk tit gør ophold. Der er dog ikke plads til mange mand, men revet er absolut værd at fiske af, hvis man alligevel er på de kanter.
De bedste kystpladser på Nordvestals
Hellesø Klint i den nordvestligste del af Als byder på et havørredrevir i topklasse. Der parkeres ved Hellesøgård ganske tæt på pladsen. Går man nordøst på, er der glimrende vadefiskeri med spændende badekar undervejs, der specielt om foråret holder fisk. Fisk over de mørke bælter med tang og muslinger – meget gerne på solrige forårsdage med en let pålandsvind. Går man sydvest på har man en et stræk på godt en kilometer med dybt vand tæt under land, hvor der er stenhøfder store sten og godt med blæretang. Med andre ord en super helårsplads til både havørred, torsk og hornfisk i sæsonen. Den gode strøm gør, at det også er en fremragende sommerplads, hvor der er listet mange gode fisk hjem igennem årene. Waders er ikke strengt nødvendige, men de fleste foretrækker at stå lige uden for de inderste tangbælter. Det kan dog være en dårlig strategi, da fisken også her ofte går tæt under land.
Havørred ved Hardeshøj
Ved Hardeshøj, hvor færgen lægger til, er der spændende stræk både nord og syd for færgelejet. Det er udpræget vadefiskeri, hvor man kan vade ud til spændende ålegræsbælter og muslingebanker. Forår og efterår er de årstider, der giver de fleste fisk. Det er et par pladser, der hurtigt kan fiskes af, inden man drøner videre nordeller østpå.
Den store bugt man kan se østpå fra Hardeshøj er Sandvig. De er en god gammel klassiker på Als. Bunden af vigen er forholdsvis lavvandet med en jævnt skrånende bund med grus, ålegræs og muslingebanker. Det er en oplagt plads til kystflue og letspin. Det er langt fra kun småfisk, der listes hjem her. Sidste forår blev der taget en pragtfisk på 5,5 kilo på fluestang af en franskmand. Langs den sydlige del af Sandvig har man bøgeskov og stejle skrænter i bagkastet. Bunden er også her forholdsvis jævnt skrånende udefter med ålegræsbælter. Det er en helårsplads, men særlig i efteråret kan man ved fralandsvind opleve, at der blæser insekter ud i vigen fra bøgeskoven. Det kan give noget rigtig sjovt fiskeri efter ringende ørreder.
Kystpladser til havørred ved Stævning Næs og Augustenborg Fjord
Stævning Næs lige vest for Sandvig byder på den lækreste kyst med masser af store sten, blæretang og god dybde under land. Her fisker man med en skrænt i ryggen, så hvis man ellers sørger for at fiske i pålandsvind, der står lige ind på – altså vestenvind, er der meget gode forhold her om foråret. Den gode dybde og strømforhold gør, at der også kan luskes en torsk eller to hjem i solnedgangstimen.
Augustenborg Fjord ligger lidt længere sydøstpå. Her ligger den lille ø Katholm. Den er fredet af hensyn til fuglene, så man skal ikke færdes her i ynglesæsonen. I det tidlige forår eller i milde vintre er det her rigtigt spændende at vadefiske på de muslingebanker og ålegræsbælter man finder ved Katholms vestlige del. Her er 3-400 meter spændende stræk, så det er ikke en plads til mange mand.
Længere inde i Augustenborg Fjord ved vandskiklubben er der et langt stræk under skoven med godt vadefiskeri. Bunden er forholdsvis blød med ålegræsbælter og muslingebanker. Det er en glimrende vinter- og forårsplads, hvor man kan rende ind i stimer af fortrinsvis mindre blankfisk. Tværs hen over fjorden kan man kigge over på en anden topplads til hele vinterhalvåret. Det er Madeskoven, hvor man kan parkere ved campingpladsen.
Igen er det udpræget vadefiskeri, hvor man ud for campingpladsen kan vade ud til store muslingebanker, der varmes op på solrige dage og virker som magneter på områdets havørreder. Går man ind imod Augustenborg langs skoven, er der lidt større dybde og enkelte små pynter. Der kan i perioder være rigtig mange fisk her både forår og efterår. Det er en rigtig fin flueplads til de ofte drilske ørreder i efteråret.
De Alsiske kyster byder på godt fiskeri fra flydering eller som her kajak.
Efter havørred nord for Sønderborg
På halvøen Kær nord for Sønderborg kan der fiskes fra flyvepladsen og nordpå. Det er forholdsvis sandet og blød bund, men der kan vades ud til gode ålegræsbælter og muslingebanker. Det er et rigtig godt stræk til vinter/forårssæsonen. Her er taget meget store fisk igennem årene med en af de største på 9 kilo. Længst nordpå på Kær ligger to meget spændende rev, hvor man kan vade ud og fiske over meget dybt vand. Revene hedder Vesterhage og Østerhage. Her er rigtig gode strømforhold og chancer for torsk specielt på Vesterhage. Fiskeriet dør generelt ved nordenvind, som det gælder for mange pladser på Als. Et lokalt ordsprog mange holder sig til lyder; »Er vinden i Nord – bliv hjemme ved mor«.
Sønderskoven ligger lige øst for Sønderborg. Lang kysten går den charmerende Gendarmsti, der blev brugt af forgangne tiders grænsevagter, som patruljerede fra Padborg til Als. Denne sti kan man følge hele vejen til Høruphav. Undervejs ligger Stenholt/Klinting hoved lige syd for Sønderskoven. Det er fremragende havørredkyst med dybt vand og gode strømforhold under land. Bunden er stenet med blæretang, og her tages der hvert år store havørreder.
Inde ved byen Hørup Hav ligger et godt lille stræk, der går under navnet Guldkysten. Navnet har muligvis både noget med de dyre huse at gøre, men formodentlig også de gyldne muligheder for at få flex på klingen. Her er høje klinter i ryggen og i en god og lun pålandsvind om foråret, kan der være fremragende fiskeri. Hvis man ikke har noget imod vadefiskeri, kan der fiskes på et langt stræk østpå ind i Høruphav, men pas på fredningsbæltet ved Vibæk.
Med flydering eller kajak efter havørred ved Als
Farvandet mellem Als og Sundeved byder på masser af beskyttede pladser, der er ideelle til fiskeri fra flydering eller kajak. Der er samtidig muligheder for et rigtig godt fiskeri i specielt vinterhalvåret. På den åbne østkyst er der færre dage om året, hvor det er forsvarligt at tage ud, men er der først en god periode, er det en fed fornemmelse at ligge med bagdelen i vandskorpen en kastelængde ude og kunne dække både det lave vand og det dybere vand uden for revlerne.
Særlige pladser der er velegnede til flyderings/kajakfiskeri er Hørup Hav (pas på fredningsbæltet på nordsiden ved Vibæk), Sandvig, Augustenborg Fjord og mange af de små vige på inderkysten langs farvandet mellem Jylland og Als.
Johs fremviser en vaskeægte Blærerøv.
Kystblinket Blærerøven fra Als
Johs Petersen fra Dybbøl havde for 25 år siden nogle ideer til et aflangt blink. Han diskuterede sagen med sin gode ven Ole, der er håndværker. Efter en række prototyper, var de klar med et messingfarvet blink af den slanke tobislignende type. Med tiden er det blevet mere aflangt. I starten var det også bukket, men nu er det endt med at være helt lige. Johs og hans venner har taget en række imponerende fisk med blinket, og senest stod det for en rigtig flot overspringer på 5,3 kilo fra Als. Med ægte sønderjysk beskedenhed er blinket blevet døbt Blærerøven.
Johs fortæller, at det skal fiskes med en række spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse mod bunden. Det er lavet i en forholdsvis tynd plade, og netop det er hemmeligheden, der gør, at det kan fiskes meget langsomt. Det er noget, der er effektivt i koldt kystvand, og specielt når der er børsteorm på menuen. Blinket produceres foreløbig kun i et begrænset antal af Johs og hans venner i Skovens Fiskeklub www.skovensfiskeklub.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet langs de danske kyster i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten, som du kan købe her (REKLAME)
mar 26, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Fra jernbanebroen i nord til Kalvebod Bro i syd er der et langt stræk med indbydende havørredvand. At det ligger midt i bynært og er let at komme til er jo kun en bonus.
Amager er en ukendt perle for lystfiskere, hvilket er synd, for i en afstand på blot fem-ti kilometer fra Rådhuspladsen ligger nogle smukke og utroligt fine ørredrevirer med til tider både mange og store fisk.
AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
I GAMLE DAGE kaldte de den lorteøen, for det var her man kørte alt affaldet fra København ud. Men hvad de færreste ved er, at øen byder på flere suveræne havørredrevirer, der er lige til at gå til. Alle der har fulgt bare lidt med i det Københavnske fiskeri omkring sluserne ved Sjællandsbroen, ved at dette sted hvert år kaster mange ørreder af sig. Her er ikke kun tale om små iltre blankfisk på 40 centimeter. Nej, når efteråret sætter ind og kulden kommer snigende, trækker der masser af store sildeædere ind fra Køge Bugt og Øresund. De hygger sig vinteren over i det varme havnevand og sluserne har altid været et godt spot for de fisk. Det er en sikker plads, og det er jo fedt at fange en god storbyørred.
Men det er ikke den plads, jeg vil sælge dig kære læser, for den kender du jo sikkert. Nej jeg vil have dig til at kigge 500-1000 meter længere sydpå – nemlig ind i Kalveboderne (hvor der i årene 2022-25 er udsat store mængder af havørred årligt). Her har du et flere kilometer langt stræk, hvor der stort set aldrig er nogen, der fisker, men hvor jeg de senere år har fået en hel del fisk, specielt i betragtning af hvor få timer jeg egentlig har brugt der. Typisk har jeg bare stangen liggende bag bilen, og når jeg så har et par timer til overs, trækker jeg i en ekstra trøje, hvorefter den får en time eller to med taktikken: Et skridt et kast. Pludselig finder man dem, og så plejer der gerne at falde mere end én fisk.
Et bombardaflåd og en lille rejeflue kan også være supereffektive når ørrederne går oppe i det lave langs sejlrenden og smovser sig i små byttedyr.
Amagerkanske havørreder
Min første tur til området foregik for blot to år siden. Dagen før havde jeg taget en cykeltur i det skønne naturområde Kalvebod Fælled eller Vestamager. I de senere år er det blevet til en vidunderlig naturperle med et rigt fugleliv samt græssende heste, køer og rådyr. På denne tur ser jeg pludselig det hele for mig. Jeg cykler langs dæmningen og kommer under Kalvebodbroen. Her må jeg bare op og lure på dette enormt smukke lavvandede område med Hvidovre Havn og Valbyparken for enden. Det er her, jeg opdager, at sejlrenden løber langs med dæmningen blot cirka 20 meter ude. Det er en oplagt motorvej for ørrederne i Køge Bugt, når de efter den første nattefrost søger mod ferskere og varmere områder inde i Københavns Havn. Vandet er også ferskere på grund af Harrestrup Å, som løber ud ved Valbyparken – samt udløbet fra søerne og kanalerne omkring Sjællandsbroen.
Dagen efter, en smuk december morgen, kaster jeg min lille kystwobler ud langs med sejlrenden for første gang. Taktikken er klar. Nu skal der søges noget vand af. Et skridt et kast. Og ikke noget med at skifte agn – nej jeg tror på, at man skal bruge en agn, man kender og stoler på. Den skal bare være i suppen så lang tid som muligt, så man med alle sanser kan fokusere på at spotte tegn fra ørred i området. Et par timer efter sidder jeg i bilen. Der var ingen hug eller det mindste tegn på ørred, men alligevel er jeg ikke i tvivl. Her stinker af løse blanke skæl – og hvor tit har jeg ikke prøvet at være på en af de kendte superpladser med 100% rigtige forhold, hvorefter man har kunnet konstatere, at ørreden bare ikke var hjemme.
1) Et par kondisko, cowboy bukser og en spinnestang er alt der skal til for at fiske dette område. Bemærk isen i baggrunden som kan være generende i den kolde periode, hvis den driver. 2) Et lille termometer som dette er smart til at holde styr på vandtemperaturen. En stigning på bare en grad eller to kan virkelig få ørrederne i hughumør.
Koden knækket til Amagers havørreder
Der går tre ture, før jeg får hul på bylden. Jeg maskinfisker. Tankerne er væk. Og så – smask! En ‘45 centimeter blankfisk vrider sig 20 meter ude. Minuttet efter smutter den desværre af krogen to meter fra mig. Men jeg er ligeglad. Jeg har ramt rigtigt og opdaget en ny kystplads. Fiskene er her, og få kast senere – smask! Igen vrider en fin blankfisk sig. Stangen krummer, og der ryger et par meter line af hjulet. Denne gang vinder jeg, og da jeg to timer senere sidder i bilen, har endnu en ørred måtte lade livet. Jeg føler det som en kæmpe sejr! En ny plads lige i baghaven er fundet, men hvorfor havde jeg ikke tænkt dette før? Jeg kører over Sjællandsbroen flere gange om dagen, og denne plads er kun en kilometer derfra. – Hvorfor dog gå over åen for at hente vand?
Selve pladsen strækker sig fra Sjællandsbroen ud til Kalvebodbroen – og måske videre. Jeg skal ikke bilde dig ind, at jeg har lært denne plads 100% at kende, men her skal du få de ting, som jeg føler jeg har fået svaret på. Jeg har fisket mest på det stykke, som ligger fra jernbanebroen og cirka en kilometer syd på. Længere nede åbner området sig, og det har jeg af en og anden grund ikke haft fidus til. Men når det er sagt, så har jeg også venner, der har fået fint med fisk her. Der er bestemt basis for at udforske dette område meget mere, og det undrer mig, at der ikke står 20 københavnere her og fisker hver dag!
De bedste fiskeforhold til amagerkanske havørreder
Strømmen spiller bestemt en afgørende rolle, men jeg har ikke kunne finde en rød tråd i, om det er en fordel med udadgående eller indadgående strøm. Jeg har fanget fisk under begge typer forhold. Jeg har en teori om, at der flyder lommer med ferskere og varmere vand rundt, som nogen gange kommer fra åen og andre gange kommer fra havnen. Sådanne lommer forestiller jeg må være attraktive for ørrederne i de kolde måneder. Men jeg har intet at have det i. Jeg har bare kunnet se, at ørrederne bevæger sig meget rundt – specielt når strømmen er stærk. Kunsten er i høj grad at finde fiskene. Men når først de er fundet, så plejer det at gå godt. Jeg kan ikke huske, at jeg har set fisk uden at få hug.
Vinden har selvsagt også indflydelse. Hårde vestlige og sydlige vinde presser ofte ålegræs ind i området, hvilket kan umuliggøre fiskeriet. Men samtidig er den hårde strøm også med til hurtigt at rydde op, da disse vinde ofte har varme med sig, er det ikke nødvendigvis en grund til at blive hjemme.
Som ved alt andet vinterfiskeri, kan de små skift i vejret betyde rigtig meget – og her vil vi gerne have varme. Så hold øje med om temperaturen stiger et par grader Det er noget, som kan få ørreden til at lege med – ligesom en pludselig hård nattefrost ofte lukker næbet på dem.
Forfatterens favorit til spinnefiskeriet her er en Salty kystwobler, her i farven Green/Pearl.
Sådan fisker jeg efter havørred på Amager
Fisketeknikkerne er simple. Denne plads er for mig et sted, hvor jeg lige tage et par timers frikvarter fra dagens stress. Derfor er det vigtig for mig, at jeg hurtigt er i gang og ikke skal bruge tid på en masse forberedelse. I min bil har jeg typisk min syv fods stang, et par vandrestøvler – samt en æske med kystwoblere og nogle ophænger fluer. Det er alt, hvad jeg behøver. Skal jeg være rigtig avanceret, så har jeg min cykel med.
Jeg bruger næsten altid den lille Saltic wobler på 18 gram. Dels fordi jeg ved, at den virker 9 ud af 10 gange. Dels fordi den kan fiskes langsomt med små nøk og spinstop. Og da jeg fisker i den periode, hvor vandet er koldt, er det vigtigt, at der ikke er for meget speed på agnen. Undtagelsen kan være en varm periode eller i marts, hvor varmen er begyndt at melde sig. Men et godt råd er at, hvis du har en følger som ikke hugger så sæt farten op på agnen. Det er ofte det som skal til. Desuden skal der en ophænger på. Jeg vil tro jeg får ca. halvdelen af mine hug på ophængerflue, så det siger sig selv at jeg husker at binde en på. Min favoritflue til dette er Honey Shrimp. Jeg har en ven som altid bruger bombarda og flue på pladsen, og han har bestemt ikke mindre held en mig – så det er også en mulighed. Han bruger i øvrigt samme flue.
Vinterørred langs Amagers kyst
Når kulden sætter ind i november og december søger mange ørreder mod ferskere og varmere vand. Kalvebod har begge ting – varmt vand fra havnen og fersk fra åen og søerne. Mit fiskeri har altid startet i den periode hvor den første frost melder sig. Det kan være specielt godt, hvis man har en periode med frost, hvorefter vejret skifter til mildere vejr med varmegrader. Det elsker de blanke.
Der er ingen tvivl om, at hele Københavns Havn og altså også Kalveboderne, rummer en masse ørreder vinteren igennem. De vil, når den første forårs varme melder sig, søge ud mod Køge Bugt og Øresund. Det er måske i den periode, at fiskeriet kan være vildest. Her snakker vi ofte marts måned. Men jeg ved, at der hvert år under hornfiskeriet ved Sjællandsbroen i maj, stadig bliver taget fine blanke ørreder, så nogen bliver i området. Hvem ved? Måske er de der året rundt. I øvrigt byder hele dette træk på masser af hornfisk, – men det er en helt anden historie, hvor jeg også kan tilføje ål, aborre og rimter i sommermånederne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Se Fisk & Fris video om de ørredudsætninger der har kørt i adskillige år i netop dette område.
mar 3, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Drejø byder på et fint havørredfiskeri langs de idylliske kyster.
Det sydfynske øhav er sammensat af en perlerække af hotte havørredøer. Her letter Terkel Broe Christensen sløret for en af de mere ukendte, men også velfiskende øer – Drejø. Følg med på en fantastisk havørredweekend på en lille ø med et utal af fede havørredpladser…
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
FISKERIET PÅ DREJØ er kendt af få, fordi den ligger så langt væk fra alting. Alligevel er det en af de mest oplagte havørredpladser, da den er så let at komme til, uanset hvor man kommer fra. Fra København er der mindre end trefire timer med offentlig transport til man står på den lille ø. En ø, som byder på masser af fantastisk fiskeri i gåafstand. Så har man ikke har bil – ja så er Drejø et rigtig godt mål for en fisketur i en forlænget weekend eller endnu bedre i en hel uge.
Martin Jensen med en smukke gylden havørred fra det lavvandede område ud for Hestemade Huse på Drejøs østside.
Efter havørred langs Drejøs kyst
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav, syd for Fyn, nord for Ærø og vest for Langeland – alle sammen berømmede havørredøer. Drejø er med sine åbne, stenede kyster under stejle skrænter samt flade kystområder, en af mine favoritøer til havørredfiskeri. Her er højt til himlen, og man kan øjeblikkelig mærke den unikke østemning, der kommer af natur, fortid og ro i det sekund man hopper af færgen. Derfor har jeg også lokket en flok kollegaer med til Drejø efter fyraften. Tre af os mødes i god tid på havnen i Svendborg. Vi skal med M/F Højstene, den lille færge, som betjener Drejø og naboøen Skarø. Kort tid før afgang er sidstemanden Martin endnu ikke dukket op. Da de sidste passager går ombord, og færgen lægger fra land, er Martin ikke med.
Fem minutter senere ringer han og fortæller, at han er kommet i så god tid, at han har taget færgen en afgang tidligere og allerede er i gang med at fiske. Fire havørreder har han haft på land. To af dem er endda gode fisk vel over målet. Opkaldet sætter i den grad gang i fiskefeberen. Derfor står vi også forrest på færgen og nærmest springer i land, da vi rammer kajen i Drejøs lille havn. På havnen står tre lokale gutter, som vi stormer forbi iført waders med rygsæk på nakken og klargjorte stænger. De ser tydeligt vores fiskeiver og grinende råber de: Gem nu nogle havørreder til os. Det lover vi, mens vi trasker op ad vejen mod byen.
Vi når ikke at gå mere end nogle få minutter, før en traktor overhaler os for kort efter at bremse op. Føreren springer ud af førerhuset. – Er det jer, som har lejet lejligheden oppe ved købmanden, spørger han? Vi bekræfter. Det viser sig, at være Johannes, udlejeren, som tilbyder et lift op til byen. Mens vi smider rygsække, mad og fiskegrej op på vognen, fortæller Johannes, at et par af de lokale fiskere har haft rigtigt godt fiskeri de seneste uger.
Oversigtskortet over Drejø kan ses i stor størelse på havnen i Drejø.
Den første fiskedag efter havørred på Drejø
Vi har fire timer til solen går ned – altså omkring fem timers fiskeri. Med dagens vestlige vindretning har vi tre fiskepladser inden for få minutters gåafstand af vores lejlighed. Der er pladsen ved havnen, som er forholdsvis flad og sandet. Det er et sted, der virkelig stinker af revir for de fede tobiser – en af havørredens vigtige byttedyr. Neden for Kirken er kysten mere åben og påvirket af vestenvinden. Endelig kan vi fiske på de store lavvandede arealer nord for havnen ved Hestmade Huse – en østkyst som ligger dejligt i læ for vinden. Martin har fisket neden for kirken, og da han tidligere har haft fine kontakter med fisk, går vi ned til ham. Skønt det er et par timers fiskeri, siden vi sidst snakkede sammen, er der ikke sket så meget. Vi forsøger at finde de fisk, som Martin tidligere har plukket, men på trods af et koncentreret fiskeri, kaster det kun to undermålere af sig, inden vi går tilbage til vores lille hyggelige lejlighed, hvor en stor gryderet med pasta og rødvin venter.
Havørredsnak i huset på Drejø
Midt i maden banker det på vores dør. Det er Johannes. Han vil høre om alt er vel, og om vi har fået fisk. Han bliver bænket og får serveret et glas rødvin. Vi fortæller om aftenens oplevelser på kysten og forsøger samtidig at pumpe ham for viden om fiskeriet på øen. Han fisker ikke selv, men kan fortælle at der er nogle enkelte af de lokale, som fisker og fanger godt med fisk. Desuden er der nogle få grupper af fiskere, som besøger øen hvert eneste år. Ellers er der ganske få, som dyrker øens havørreder.
Endelig tilbyder han os at låne sin traktor, hvis vi har lyst til at udforske fiskepladserne længere væk – fx øens bedste plads, det store rev ude ved Skoven – Næbbesodde, Drejøs vestligste punkt. Traktoren er ikke den nyeste model, så det er nødvendigt med lidt instruktion.
Traktortræf på den vestlige del af Drejø efter en dejlig morgen i selskab med en flok af Øhavets skønheder.
Havørredsucces på Drejø
Vækkeuret ringer kvart i seks, og en time senere er alle mand om bord på vognen, som er spændt efter traktoren – klar til afgang mod Næbbeodde. Det er ikke noget problem, at starte den gamle traktor, og vi triller langsomt ud af byen mellem de gamle smukke bindingsværkshuse. Ti minutter senere er vi fremme ved fiskepladsen.
Vi er så langt mod vest som det er muligt på Drejø, og vinden står lige ind på kysten. Vi kan enten fiske syd for odden, hvor vinden står lige på – eller vandre gennem en lille skov fra P-pladsen mod nord, hvor kysten ligger i læ og fiske her. Vi besluttede at gøre begge dele; Spinfiskerne, Martin og jeg går mod syd ud i vinden, mens de to andre finder fluestængerne frem og går mod nord.
Det blæser alligevel en del. Bølgerne banker imod kysten, så det er svært at stå fast, nårman vader dybt. Trods vinden og de kraftige bølger er vandet fint klart – det er rigtig havørredvand. En perfekt plads man stadig kan fiske, selv om det blæser fra vest. Grunden til at vandet ikke er farvet skyldes, at det er forholdsvist dybt udfor og der er langt til nærmeste kyst. Kun to kast skal der til, før jeg mærker den første fisk. Den hugger på kort afstand, ude hvor bølgerne tipper over i hvidt skum. Jeg fighter den hårdt. Forhåbentlig er der flere. Efter tre minutter ligger den og gisper i blæretangen. Sikke en start. Det er en smuk fisk, der har taget mit blink. Den skal med hjem til panden om aftenen eller bruges som afdrag på traktorleje. Mens jeg leder efter en sten til at slå den ihjel, råber Martin lidt længere henne ad stranden: Fisk! Hans spinnestang er krummet sammen og en kilosfisk vælter sig i overfladen. Vi må være gået lige ned i stimen.
Et kort kast i retning af Martin, og jeg har igen fast fisk – det er ikke til at tro. Min fisk ryger desværre hurtigt af, mens Martin nogle minutter senere kan vade i land med dagens anden fisk. De næste timer går det slag i slag. Der er fisk hele tiden. Enten i form af forsigtige hug, mistede fisk eller landede fisk. Vi når at fiske omkring en kilometer vand, hvor vi er i kontakt med mindst 25 fisk.
Drejø øst. Længst væk i baggrunden ses den sydfynske kyst.
Effektiv afsøgning efter kystens havørreder på Drejø
Vores succes bygger på to ting. For det første – der er mange fisk helt inde, hvor bølgerne bryder. Samtidig flytter vi os, når fiskeriet går i stå, og er ofte heldige at finde fiskene igen ret hurtigt. Det gør vi ved, at bevæge os ret hurtigt hen langs kysten. Et kast og fem-ti skridt. Et kast og fem-ti skridt og så videre. Når vi mærkede fisk bliver stedet affisket med mindst ti kast i forskellige retninger. Sker der ikke noget fortsætter vi langs kysten cirka 50 meter med samme kasteinterval. Herefter vender vi rundt og fisker omkring 100meter tilbage igen. Udgangspunktet er, at er der én fisk, som hugger, er der altid flere. Havørreder trækker oftest i stimer. Nogle gange er der fem fisk i stimen – andre gange er der mange flere.
Martin ringer til vores kammerater. Vi vil havde dem med over for at tage del i løjerne. Men de er ikke til at lokke. Vinden er for hård for fluestængerne, og så er der i øvrigt også masser af fisk hos dem. De har skovlet fisk ind ligesom os. Vi giver os og går om i læ for at drikke lidt kaffe og se deres fisk. Efter lidt hygge og fiskeri vandrer vi tilbage til traktoren. Det er frokosttid, og vi kører tilbage til byen for at spise. Vi har ikke mere end lige sat os, da Johannes dukker op. Folk på øen havde bemærket, at der var fremmede fiskere, men også nye og fartglade folk i hans traktor. Johannes taler om fartbøller, og at traktoren aldrig tidligere har været i femte gear. Han får som planlagt et par havørreder, og det hjælper på humøret. Og så lover vi at køre pænt om eftermiddagen. Mens vi spiser diskuteres det, om vi skal køre tilbage til Næbbesodde, eller om vi skal afprøve en eller flere af øens mange andre pladser.
Vi gennemgår kortet sammen med Johannes. Han peger blandt andet på Mejlhoved Odde, Langesodde og hele vejen rundt om Høllehoved. På den modsatte side af øen mod syd er der også oplagte pladser vest for byen og ved Skoven. Her er kysten åben og med store sten samt noget mere vindpåvirket i vestenvind. Med i alt 16 kilometer kyst hele vejen rundt om øen, er der pladser nok. Også hvis man vil blive en uge.
En mindre Drejøørred kæmper for sit liv. Den slap dog for skrækken og blev minutter senere forsigtigt genudsat.
Flere havørreder på Drejø
Valget falder på et lavvandet område udfor Hestmade Huse til eftermiddagens fiskeri. Vandet her er roligt og spejlblankt, da vi vader ud. Man skal mindst hundrede meter ud før det er dybt nok til fiskeri. Her er masser af tang og sten – et oplagt revir for sultne havørreder. Lars, min ene kollega brokker sig. Han mener, vi skal køre tilbage til vindsiden. Det lave og rolige vand er ikke havørredvand, men han tager fejl. Efter en halv time har Martin igen en fast fisk. Tre-firehundrede meter fra land har en halvmeters fisk taget hans agn. Kort tid senere får han endnu et godt bevis på der er fisk overalt på øen.
Da vi efter nogle fantastiske dages fiskeri på Drejø sidder på færgen på vej hjem, sejler vi tæt forbi Hjortøs vestlige rev Halen. Mens vi betragter Hjortøs gamle, sorte vindmølle rejse sig markant i horisonten som et fyrtårn, forslår Martin at vi slår krydser i kalenderen til en forlænget weekend næste år. Men så skal vi prøve Hjortø. Vi udbryder nærmest i kor: »Vi har en aftale«.
Topsæsoner til havørred på Drejøs kyst
Der er to hovedsæsoner i havørredfiskeriet på Drejø – forår og efterår. Afhængig af hvor kold vinteren har været starter forårssæsonen i marts og fortsætter hen til midt i maj. April vil være det bedste tidspunkt at starte derude. Efterårsfiskeriet starter i september og fortsætter til ind i november.
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 kvadratkilometer. Længden er 5 kilometer og bredden 2 kilometer med i alt 69 beboere. Der findes købmand, kro, cafe, museum, kirke og lystbådehavn på øen. Det er også muligt at leje cykler. Der går færge til øen fra Svendborg fem gange dagligt, og overfartstiden er fem kvarter.
Der er flere overnatningsmuligheder på Drejø. Man kan booke Lejlighed, sommerhus eller gård. Kontakt: Johannes Madsen på telefon 61 54 25 73 eller mail: jm@Drejokro-kobmand.dk. Man kan også overnatte på den primitive lejerplads få minutters gang nord for havnen. Her er adgang til rindende vand og toilet. Øens hjemmeside: www.drejo.dk
En fisketur efter havørred til Drejø er let at arrangere
Man behøver ikke en gang en bil for at kunne fiske på Drejø. For eksempel tager det fra København 2-3 timer med tog til Svendborg. Herefter tager det fem minutter at gå til havnen, hvorfra der sejler en lille færge til Drejø. Fra havnen på Drejø tager det 10 minutter at gå til byen. Fra byen tager det igen seks minutter at gå til den nærmeste super kystplads. Næbbesodde der ligger længst væk – fire kilometer fra byen. Det er måske lige langt nok at gå til, men på cykel tager det et kvarter derud. Man skal blot henvende sig til ejeren af første hus på vejen fra havnen. Færgen medbringer selvfølgelig også biler.
Drejø byder på masser af fede fiskepladser, så det er bare om at komme afsted.
feb 10, 2026 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Strækket ved Vittskövle er et af de allersmukkeste stræk på Mørrum.
Fiskeriet i den legendariske sydsvenske elv Mørrum er kendt for sine flotte laks og havørred. Her får du lidt inspiration til de øverste 15 kilometers fiskeri langs den smukke å.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, OLE THOMSEN, DAVID NIELSEN, CLAES FRANCKE OG MØRRUMS KRONOLAXFISKE
HER VED HÄRNÄS fik vi nogle fine fisk sidste efterår. Det var mest havørred, men der var også en del flotte laks mellem fangsterne, fortæller Mattias Holm – kvist, der efter mange års guidning ved åen, kender hver en pool i den berømte lakse- og havørredå som sin egen bukselomme. Mattias monterer omhyggeligt en orange rørflue, mens jeg selv har fuld gang i at fæstne krogen bag en stor, sort og busket rørflue, der plejer at fungere godt til havørrederne. Jeg vader ud og lader min flue svinge ned gennem en underskøn pool, hvor de store bøgetræer læner sig troldsk ud over vandet. Ud af øjenkrogen ser jeg et glimt at en isfugl, der som et lille blålyn skyder tværs over strømmen på jagt efter endnu et måltid.
Den største laks i Mørrum 2010 blev taget i Pool 4 af Mikael Andersson og vejede 17,2 kilo.
Fluefiskemagi ved Mørrum
Det er første gang, jeg fisker i denne pool – og jeg er mere end spændt. Specielt poolens dybeste parti, hvor der ligger en stor sten efterfulgt af en nakke, ser magisk ud. Her står der garanteret en fisk, tænker jeg. Men hugget udebliver. Faktisk er der kun få, der fisker heroppe på de øvre stræk af åen, så de fleste pools har slet ikke fået noget navn endnu. Den næste pool på strækkets aller øverste del er 80 meter lang, har masser af standpladser, og er en drøm for enhver fluefisker. Det er sådan en pool man kun kan drømme om at have helt for sig selv – og gerne hele sæsonen…
Poolen bliver grundigt affisket, men på trods af at netop dette stræk lugter langt væk af storørred, sker der intet. Men hvad betyder det, når en massiv duehøg byder på opvisning i luftakrobatik, da den af uvisse årsager angriber en fiskehejre i luften. Skumringen bliver til tusmørke, da vi går i krig med Käringahejan, som Mattias kalder den næste plads. Det er en betagende, smuk pool, som kan producere reelle overraskelser. Her er let at vade, og der er en perfekt grusbund. Her har han tidligere på året både fået laks og havørred i den dybeste rende modsat, hvor vi står.
Regnen falder let i takt med, at det bliver mørkere og mørkere. Fluen lander perfekt og passerer ned gennem poolens brungrumsede vand. Midt i poolen falder hugget som lyn fra en skyklar himmel. Det er en god fisk, men desværre mister krogen sit fæste, og fisken ryger af. I håbet om at fremprovokere endnu et hug, skifter jeg hurtigt flue og laver et par kast til. Men desværre må vi snart give op, da det snart er bulderravende mørkt.
De bedste fiskestræk til laks og havørred på Mørrum.
Store laks ved Grindarna
Næste morgen skinner solen ved Grindarna eller pool 19, som den også kaldes. Flere store fisk ruller i strømmen, mens den let belastede flue hvisler ud over elven og lander med et plop. Kort efter mærker jeg det forjættede rusk i stangen, og sekunder efter bevæger linen sig hurtigt opstrøms. Endelig! Da jeg får strammet ordentligt op i stangen, opdager jeg dog hurtigt, at det ikke er nogen kæmpe, men en laxkalv, som de lokale kalder smålaksene. Kalven ryger hurtigt retur, hvorefter den gode start på dagen fejres med en kop kaffe.
Efter laks ved Ebbamåla
Ebbamåla er dagens næste mål. Blot nogle kilometer opstrøms dette sted, kan vandrefiskene ikke komme længere på deres 30 kilometer lange vandring op ad åen. I den gamle bygning hænger jagt og fiskeredskaber helt tilbage fra halvtredserne. Blandt dem fanger en farverig thermokande mit blik. Den har knaldrød kork og en skrigende gul kop. Selve flasken er dekoreret med et påtryk med en 36 kilos laks, der er cirka tre gange så stor som min egen PR-laks fra Pool 12.
Om eftermiddagen kører vi igen nedstrøms – og stopper ved Knaggelid lige opstrøms Svängsta. Det er utroligt så meget vand Kronolaxfisket har tilgang til – og at dømme på dagens oplevelser er der masser af plads til alle. Her ved Knaggelid har vi det hele helt for os selv, og kan derfor tage os god tid til at affiske tre gode og utroligt smukke pools. Pludselig viser en laks sig under hængebroen – og i det samme topper også en anden fisk på nakken lige ovenfor. Mattias får et godt hug, men mister den netop samtidig med, at en flok skotsk højlandskvæg beslutter sig for at skulle drikke lige præcis der, hvor jeg står…
1) Fisk & Fri’s Pelle Klippinge med en 90 centimeters havørred taget maj 2010 fra Pool 7.. 2) Kasper Røjsmose havde en fantastisk fiskedebut i Mörrumsåen. Foruden tre laks, fangede han denne flotte hybrid mellem havørred og laks på
16,5 kilo og 115 cm. Det er den største hybrid, der er fanget i åen siden 1980!
Vi skifter både fluer og pool i det tiltagende mørke. Mattias monterer Knaggalidaren, og holder den op imod himlen, mens han ser temmelig selvsikker ud. Idet han sender den over mod modsatte bred, monterer jeg en Sunray Shadow. I halvmørket kan jeg akkurat ane en fisk oppe på nakken, og netop som jeg kommer i gang med at kaste, signalerer Mattias fast fisk. Jeg stopper straks med at fiske og henter mit kamera for at forevige kampen. At der er tale om en laks, finder vi hurtigt ud af. Og kræfter – det mangler den bestemt ikke. Den flotte fisk kører rundt i strømmen og har absolut ingen planer om at komme tættere på. Mattias bruger en del tid på at lirke frem og tilbage med fisken, og kan efter et stykke tid lande en ilter hanfisk på cirka fem kilo i den flotteste legedragt.
Inden han genudsætter den, får den lov til at stå lidt på det lave vand. Fisken skal kunne komme sig ordenligt, inden den får sin frihed for at fortsætte opstrøms mod Småland for at videreføre de kommende generationer.
Fiskeriet efter laks og havørred i Mørrum
Mørrum imponerer med alle disse relativt nye stræk – der sammen med de velkendte områder på den nedre del af åen giver et enormt udbud af gode pladser. Da jeg spørger Mattias, hvordan dette har påvirket fiskeriet, er han ikke i tvivl: – Der er helt klart kommet meget mere spredning på lystfiskerne, hvilket betyder mindre trængsel på de enkelte stræk.
Mange af de lokale fisker dog stadig rigtig meget på de nederste stræk – dels af bekvemmeligheds -årsager, men også fordi man ikke har helt lige så stor en chance for at fange en nyopstegen fisk på de øverste stræk. Men – kan man affinde sig med det, så får man på de øvre stræk til gengæld i højere grad følelsen af at fiske i uspoleret vildmark. Jo – de mange nye fiskestræk giver faktisk helt fantastiske muligheder for at tilfredsstille enhver smag.
Selv om det kan være koldt i det helt tidlige forår, så giver en fin havørred som denne hurtigt varmen.
Mikael Holmkvist med en fin 4 kilos forårshavørred fra Vittskövle.
De forskellige fiskestræk ved Mørrum
Fiskeriet ved Mørrum strækker sig hele vejen fra havet, forbi Mørrum og Svängsta – op til Fridafors. Ser vi bort fra Kronolaxfiskets nedre og velkendte 7 km med de klassiske pools 1-32, så starter vi vores beskrivelse af de nye pladser fra og med Vittskövleområdet ved Rosendala og umiddelbart opstrøms Pool 32. Her har offentligheden nu via Mörrums Kronolaxfiske også fået mulighed for at købe fiskekort her. Strækket er cirka tre kilometer langt og har en betydelig faldhøjde især på den øverste del, hvilket kan gøre det svært at fiske her ved høj vandstand. Den nedre del fra hængebroen i Vittskövle og ned til Rosendala, er derfor ofte den mest produktive.
De lavvandede partier på dette stræk er fantastisk smukke og giver gode fangster året rundt. Men ved normal eller decideret lav vandføring, bør man dog lægge sin energi på de midsterste eller øverste stræk. Her er det slut med det urbane islæt, for nu opsluger de store skove for alvor elven, der på dette stræk har nogle rigtig fine stryg.
VITTSKÖVLE strækket grænser op til nogle private stræk som fx Gungvala Gård og Karlshamns Sportfiskeklubb. Opstrøms dette ejes et kortere stræk af Dahlbloms umiddelbart nedstrøms den første hindring, som laksefiskene i Mørrum skal passere: Kraftværket ved Marieberg.
KNAGGALID-strækket er det næste offentlige fiskevand på vores to kilometer lange tur opstrøms mod Åkerholm. Også her er det helt nyt, at offentligheden via Kronolaxfisket har fået adgang til fiskeriet på dagskortbasis. Her fiskes der mest på de øvre og relativt lettilgængelige kilometre, der især om efteråret er rigtig godt til både laks og havørred. De pools, der ligger oven og umiddelbart nedstrøms hængebroen ved Knaggalid – samt op mod Hallandsboda er eksempelvis sikre kort. Bevæger vi os opstrøms, så er partierne neden- og oven for den fine nakke opstrøms Tjuvahällen rigtig gode.
HÄRNÄSS-strækket ligger opstrøms Knaggalid, efter du har passeret kraftstationerne ved Hemsjö. På dette cirka tre kilometer lange stræk, bliver Mørrumsåen noget smallere – og er meget afvekslende. Her ligger uden tvivl nogle af de mest attraktive fluepools på åen. Strækket, der er en del af naturreservatet Käringahejan, er det lækreste vildmark med masser af flotte fosser og fine stryg i en blændende smuk natur. Normalt er det bedst at fiske fra østsiden, hvorfra man kan lægge perfekte kast over pools som fx Käringahejan og Rövarehölen, der begge er meget produktive.
En flot junidoublet for Gunnar Nilsson med laks på 10,4 og 6 kilo fra Pool 1.
EBBEMÅLA-ÅMMA, der administreres af Mörrumsåns FVO, er det næste stræk med offentlig adgang. Dette stræk af åen er cirka 3,5 kilometer langt – og begynder nedstrøms Fridafors. At der er blevet åbnet op her, er resultatet af, at en række inderhavere af privat fiskeret, gik sammen og dannede Mörrumsåns FVO. Foreningen sælger fiskekort, som kan bookes på nettet eller på Ebbamåla Bruk i Hovmanbygd, hvor der i øvrigt er gode overnatningsmuligheder.
Dette stræk er ligeledes meget afvekslende, men åen er gennemgående noget mere rolig. Der fiskes kun fra den vestlige bred, som da også er yderst lettilgængelig, fordi der på denne side er nogle smukke enge lige ned til åen. En af de mest fangstgivende pladser her er uden tvivl Brukets pool, der er en rigtig god holding pool.
På Härnäs og Ebbamåla har både havørred og laks fra 2004 fået god adgang til sine tidligere legeområder på grund af et frugtbart samarbejde mellem E.on, Länsstyrelsen, Kammarkollegiet, Sveaskog, Naturvårdsverket samt Fiskeriverket. Her er nemlig blevet bygget et omløb, som har vist sig at fungere tilfredsstillende. Med hjælp fra dette kan vandrefiskene nemlig passere Hemsjö’s øvre og nedre kraftverk, hvilket har fordoblet Mørrums totala smoltproduktion.
På Det Gamle Røgeri er der både pub, restaurant og hotel – samt en masse spændende fiskeaktiviteter.
Hvor er de bedste fiskepladser til laks i Mørrum?
I hvilke pools fanges flest laks og havørred? Præcis dette spørgsmål vil med garanti interessere dig. Michael Rottman har gennem en årrække lavet en meget udførlig statistik, der med al tydelighed afslører hvilket stræk og pools, der leverer varen. Mange af de bedste pools er på Mörrums Kronolaxfiske. I toppen finder man så godt som altid Pool 1, 2, 4, 12 og 15 på den sydligste del af åen. På de lidt nordligere stræk er det Pool 17, 18, 19, 31 og 32, der dominerer fangststatistikken. Vist kan det variere fra år til år, men det giver et godt overblik over de vigtigste hotspots. Man skal dog huske at tage højde for, at populariteten af diverse pools kan have en selvforstærkende virkning på fangsterne… Når det gælder de øvrige stræk opstrøms topper Vittskövle efterfulgt af Knaggalid og Härnäs. Men – som antydet – der er også markant færre, som fisker heroppe. Det bliver derfor interessant den dag nogen laver en statistik over fangsterne per. stang/dag.
Hugperioder for laks og havørred ved Mørrum
Det bedste fisketidspunkt er ifølge statistikken mellem 9 og 12 om formiddagen, hvilket nok kan komme som en overraskelse. Traditionelt plejer man nemlig at sige, at de helt tidlige morgentimer samt aftenfiskeriet ofte er det der på bredden med deres mad – pakker, er svært af afgøre…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Læs mere om laksefiskeriet i Mørrum i denne artikel – “Laks i Mørrum – gammel kærlighed ruster aldrig”.
Hybridsokken er en variant over det klassiske rørfluemønster – Uldsokken
feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
jan 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hvis du er en af dem, der holder af at hoppe i de tykkeste uldsokker for at jage sølvet om vinteren, ja så er Fyns kyster et glimrende valg, når det kommer til givtige pladser i en kold tid. Følg med Simon Gad, og øg dine chancer for at finde de fisk, der kan give varmen på selv den koldeste vinterdag.
AF SIMON GAD, FOTOS: DAVID NIELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG SIMON GAD
NÅR SNAKKEN GÅR OM FYN, så breder der sig gerne et optimistisk smil og et sagligt blik i folks ansigter. På Fyn er der nemlig gode chancer for at fange havørreder året rundt, og man kan ikke snakke om, at fiskeriet topper på bestemte tidspunkter af året. Det afgørende er at kende sine fiskepladser godt, og vide hvornår de holder på havørreden. De følgende pladser er kendte for deres fremragende vinterfiskeri, men kan selvfølgelig også fiskes med fordel på andre tider af året. Så det er bare på med vanterne, de lange underbukser og elefanthuen – for nu går turen til de fynske kyster i de kolde og klare vintermåneder.
1) Det kan ikke gentages for mange gange. Små lyserøde rejefluer fanger fisk i den kolde tid! 2) Der er et eller andet særligt smukt over vinterens blanke havørreder.
Efter havørred på kysten i Helnæsbugten
Helnæs Bugten er en meget stor bugt, der skærer sig ind i landet. Fra grænseområdet mod syd ved Horneland løber Lillebælt ind i bugten, som herefter skærer sig vej mod den idylliske landsby Falsled mod øst og til den prægtige halvø Helnæs, der endelig omkranser bugten mod vest. Når jeg nævner Helnæs Bugten i forbindelse med et fremragende vinterfiskeri, skyldes det, at en række betingelser er opfyldt. For det første er der en lang række å udløb i området, som har en god opgang af havørreder. Særligt Hattebæk og Haarby å er storleverandører af fynske havørreder, der skal sikre fremtiden. Det siger sig selv, at disse åer kalder på de havørreder, der skal op for at gyde, men i kølvandet på disse havørreder kommer grønlænderne og de store overspringere, som gerne følger med mod åerne.
De store gydetræk foregår allerede i efterårsmånederne, men grunden til, at det er interessant for havørred jægeren i den kolde tid, er at det ferske vand fra å udløbende holder på havørreden vinteren igennem. Det hører også med, at Helnæs Bugten er forholdsvis lavvandet, og det kan godt have en afgørende betydning for fiskelykken. En temperatur stigning på 1-2 grader kan gøre forskellen på succes og fiasko, hugperioder eller inaktivitet.
Afslutningsvis er en stor del af bunden i Helnæs Bugten meget sandet, og det er netop den type bund, som havørrederne søger mod i de kolde perioder.
De bedste vinterpladser til havørred på Sydvestfyn.
Kystfiskeri efter havørred på Kalvøre
Kalvøre er den første plads i Helnæsbugten og ligger på Horneland mod syd. Geografisk er det en lille plads, men fiskeriet derimod kan være rigtig fint, og rammer man ind i en stime grønlændere, kan fiskeblodet for alvor komme i kog. Kør mod Faaborg, videre mod Bøjden og parker på færgehavnen. Pladsen ligger umiddelbart nord for færgehavnen og efter at have pakket ud, forceres et mindre overdrev, som fører ud til kysten.
Fiskeriet starter mod højre neden for molen og pladsens første hotspot er de første 100 meter af kyststrækningen. Der kan være rigtig giftigt netop her, og det er der en god grund til – nemlig færgen, der har sin daglige pendulfart mellem Fyn og Als. Den har for det første skabt en stor dybde inde under land, og netop på de første 100 meter har du muligheden for at nå ud over dybderne. For det andet har færgen den positive effekt på fiskeriet, at den hver gang den lægger fra land, hvirvler en masse fødemateriale op fra bunden. De første fem ti minutter efter at færgen har forladt havnen, skal man virkelig være på mærkerne for der kan fiskeriet eksplodere.
Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet aktivitet netop på disse tidspunkter, hvorefter det langsomt er ebbet ud igen. Kysten går nu i en blød bue ind mod en lille lerskrænt og videre ud mod en pynt, der skal betragtes som pladsens andet hotspot. Der kan ikke vades særligt langt ud, men der er også i perioder en fin strøm herude samt en herlig bund, der lokker havørreden helt tæt på land. Bombardafiskeri med en lyserød Glimmerreje, Flammen, Juletræet eller Pattegrisen for enden af forfanget er oplagt. Der er også gode forhold for fluefiskeren, som har god plads til sit bagkast – men skal man spinnefiske i dette område, bør der vælges agn, som går højt i vandet, da dybden er moderat i forhold til fiskeriet i starten.
Her er Bjarke Horst Jensens flueæske til vinterkystfiskeri, som han bl.a. dyrker på de Østfynske kyster. Grå Frede, Glimmerrejer og Clouser Minnows er blandt udvalget.
Havørredhotspots ved Damsbo Strand
Damsbo Strand ligger i bunden af Helnæsbugten, mellem to fredningsområder ved udløbet fra Hættebækken mod syd og Nabben i nord. Denne kyststrækning tilbyder et fremragende vinterfiskeri.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i Faaborg, så kører man af rute 329 mod Falsled, som man kører igennem, hvorefter man følger vejen ind i et skovområde. 500 meter inde i skoven på venstre side er der en skovvej, der går ned mod vandet. Ind i mellem er der åbent for bilkørsel, og så kan der køres i bil hele vejen ned til kysten. Ellers parkeres der på en lille parkeringsplads, hvor man kan rigge grejet til og gå til kysten. Turen ned gennem skoven en frostklar vintermorgen, hvor jeg kan nyde synet af rimfrosten, der har lagt sin glasklare hinde om træer og buske er fantastisk. Og det bliver ikke værre af, at mærke de små vibrationer op gennem kroppen, når mine waders med et knas bryder den frosne jordoverflade og leger med min ånde, der danner tågespil i tusmørket. Det er indbegrebet af en perfekt start på et vintersats efter de kolde havørreder.
Velankommet på kysten, skal man gå mod højre og efter at have bevæget sig de lovpligtige 500 meter væk fra udløbet ved Hættebækken, kan fiskeriet påbegyndes umiddelbart der, hvor skoven ender. Der er tale om en meget afvekslende bund med store områder af ålegræsbælter specielt på den første del af strækket lige i udkanten af skoven. Her er vandybden moderat, og man skal i det omfang, at forholdende tillader det, forsøge at komme ud og gå på sandrevlerne, der strækker sig nogle hundrede meter nordpå. Herudfra kan man bedre fiske i overgangen fra sandbund til ålegræs, hvor de fleste havørreder hugger. Der er mest tale om trækkende fisk, så der kan sagtens gå timer mellem huggene. Men har man først kontakt med fiskene, så er det med at fiske igennem – for en fisk kommer sjældent alene.
Efter et par hundrede meter ændrer bunden karakter, og der bliver både dybere og mere afvekslende bund, med både ålegræs, tangbuske og sten i forskellige størrelser. Det hele kulminerer ved pladsens andet hot-spot, som er den store pynt, der ligger små 500 meter nord for skoven. Her er forholdende ideelle, og de flokke af fisk der trækker rundt i området, har det med at samle sig netop her. Det er en plads, der henvender sig både til flue- og spinnefiskere, og her i de kolde måneder skal der gerne være en masse stærke farver på agnen, for at vække de kolde fisk der normalt går og bliver lidt sløve i det kolde vand.
Her tager forfatteren en pause efter en vellykket formiddag, ved Danske Strand, Helnæs Bugten.
Havørredjagt på den østlige side af Helnæs
Helnæs´s inderside er den sidste plads i Helnæsbugten jeg vil tilråde dig. Området dækker det meste af den østlige side af halvøen, Helnæs, og der er der tale om et meget opsøgende fiskeri efter flokke af havørreder, som trækker rundt over en meget sandet bund.
I bil køres der fra Odense af rute 323 mod Assens og Haarby og herfra videre mod Helnæs. Der køres henover dæmningen og fortsættes videre mod Helnæs By. Her kører man mod campingpladsen, ad Strandbakken forbi campingpladsen og lander ved kysten Man drejer mod venstre og kører små 500 meter mere langs vandet, hvorefter der kan parkeres. Fiskeriet foregår mod venstre nordpå ca. to kilometer. Det specielle ved denne plads er, at bunden er så ensformig sandet. Det kan derfor godt virke lidt meningsløst og uoverskueligt, allerede inden man kommer i gang. Man har ikke har nogen holdepunkter såsom pynter, rev, tangformationer at fiske ud fra. Men det er bare med at komme af sted – for det er netop denne type bund, som havørrederne elsker i den kolde tid.
Som sagt er det et meget opsøgende fiskeri, og i det ligger der den kendsgerning, at der kan være langt mellem huggene. Når man så endelig har fundet fiskene, kan der til gengæld opleves et fantastisk fiskeri. Undertiden kan man følge med den trækkende flok og have en hugperiode, der er meget lang. Der er tale om forholdsvis små fisk, hvor de fleste fisk ligger omkring målet – med enkelte større overspringere imellem. Der er nogle enkelte steder med ålegræsbælter,og dem skal der selvfølgelig tillægges lidt ekstra tid ved, da de gerne holder på fiskene.
Kystpladser til havørred ved Torø Vig
Torø Vig er den sidste plads jeg vil nævne. Den ligger nord for Helnæs bugten og er en super fed vinterplads. Pladsen nås ved, at man fra Odense kører af rute 323 mod Assens. I Assens følger man Søndre Ringvej og drejer fra af Torø Huse vej, som man følger, indtil man finder forsamlingshuset, som man kan parkere ved.
Herfra kan man tage sit grej med sig, da man skal gå en lille tur over til selve Torø. Torø Vig ligger på den østlige side af Torø ind mod Assens. Her samler sig store flokke af havørreder fra sidst på efteråret og i vinter månederne. Det er et meget lav – vandet område, så det favoriserer fluefiskeren, og hvis man er til spinnefiskeri, skal der vælges nogle meget lette agn. Der er ligesom den foregående plads tale om en sandet bund, men med lidt mere tang og ålegræs, hvor fiskene som regel skal findes. Pladsen kaster sjældent store fisk af sig, men her i vinterkulden kan selv en lille fisk give varme i kroppen. God tur til vinterpladserne på Fyn.
Se alle vores artikler om kystfiskeri her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
jan 3, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Nordkysten er en af sjællændernes foretrukne legepladser, når det kommer til kystfiskeriet, og der fanges masser af fisk her hvert år. En vis andel af disse er over årene taget af de dygtige fluefiskere, Kern Lund og Toke Trentemøller. For nogle tilbage siden tog Fisk & Fri med på kysten for at lure deres bedste tips samt pladser af, og artiklen her byder på masser af guldkorn – uanset om du er til spin, bombarda eller flue. Toke (ovenfor) er desværre ikke blandt os længere – æret være hans minde.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ÅRET RUNDT er der fisk på Nordkysten. Og året rundt er der lystfiskere. Og det er med god grund. Fra Hundested til Helsingør, ligger suveræne kystpladser som perler på en snor, og de fleste er inden for rimelig afstand fra den mest befolkede del af Sjælland.
Især fluefiskerne er begejstrede for de nordsjællandske pladser, hvor havørrederne kommer tæt på land, og der er masser af badekar, tangbælter, rev og andre spændende fluefiskepladser. To fluefiskere, der har dyrket fluefiskeriet rigtig meget på Nordsjælland, er Kern Lund og Toke Trentemøller, så vi tog på kysten en morgen for at få anbefalet en stribe pladser og få en snak om deres indgangsvinkel til nordkystfiskeriet.
1) Selvom du ikke er fluefisker, kan du sagtens gøre brug af Toke og Kerns pladser såvel som erfaringer og råd. Prøv fx en rejeflue fisket med bombarda. 2) Toke Trentemøller genudsætter en undermåler med et snuptag. Dem er der mange af her ved Tisvilde, men de større fisk er her da også til tider.
Morgenfiskeri efter havørred ved Tisvilde
Vi mødtes lige før solopgang på parkeringspladsen ved Tisvilde: – Morgenfiskeriet kan være rigtig godt, og desuden kan der være flere om buddet, og så gælder det altså om at være først på pladsen, fortæller Toke, mens han hiver fluestangen frem fra bagagerummet.
Inden vi kan komme i gang, skal Toke lige nasse et par af Kerns flotte rejefluer, og det er som at se en knægt i mormors kagedåse, når Toke får lov at plukke et par fluer fra Kerns æske. Jeg skal da også lige have fingrene i fadet og får scoret et par stykker, inden vi rykker ned på stranden. Toke og Kern er begge 100% enige om, at nordkystfiskeri som regel er lig med rejefluer og Kern binder nogle helt fantastiske rejeimitationer, så hvorfor fiske med andet? Kerns fluer har bl.a. vundet Danmarks Sportsfisker Forbunds konkurrence Årets Flue og fået to andenpladser ved Mustad Open, så mon ikke også de kan fange en fisk eller to? Ifølge Kern er de designet ved at bruge de bedste elementer fra de bedste rejefluer. Således kan man se inspiration fra Morten Ølands Speyshrimp, Morten Valeurs STF Reje, Kerns egen Aura Reje og frem for alt Henrik Agerskovs Honey Shrimp.
Kerns rejer er ekstremt realistiske med små gummiben, flotte øjne og som en ekstra lille detalje er Kern glad for at give rejerne en lille klat orange eller rødt materiale omkring rejens mund. – Om det provokerer, ligner rogn, eller bare gør rejen mere synlig er svært at sige, men det virker i hvert fald for mig, fortæller Kern. – Og mig, indskyder Toke, mens han smilende binder en af Kerns flotte rejefluer på sit forfang.
Upside Down Flexireje
Kystfluegrej til Nordkystens havørreder
Grejudrustningen er Toke og Kern også meget enige om. De bruger begge en #6 kyststang og et let synkende, klart intermediate skydehoved. – Den vi begge kører med lige nu, er det nye intermediate skydehoved fra Rio, fortæller Kern. Denne type line er effektiv, når der skal søges efter fiskene og fiskes hurtigt gennem vandet.
Skydehovedet kaster fint, og man kan hive fluerne ind i et højt tempo, uden at de går for højt oppe i vandet. – Det kan godt være, at rejer ikke lige svømmer i det tempo, vi hiver dem ind i, men havørrederne kan lide det, fortæller Toke. Man får dækket mere vand, og så tror jeg, at den korte betænkningstid samt illusionen af et byttedyr, der flygter udløser hugrefleksen hos ørrederne. – Desuden er det meget sjovere, fordi ørrederne også hugger det mere aggressivt og hårdt, tilføjer Kern.
– Den eneste undtagelse er, at jeg enkelte gang kan finde på at fiske små tangloppeimitationer langs med sten og høfder i et langsommere tempo i vintermåneder. Men en hurtigt fisket reje er næsten altid førstevalget, konkluderer han.
Toke render op og ned ad stranden og får prøvet adskillige pladser, hvor mørke pletter tang lokker Toke og måske også ørrederne. – Vi kan også sagtens nå at afprøve flere steder på en dags søgen efter fiskene, fortæller Toke, der tydeligvis har krudt i røven, når det kommer til kystfiskeriet. Og det virker tilsyneladende også. Både Kern og Toke, udnytter perioden i morgenlyset til at lande og genudsætte et par mindre havørreder, mens jeg knipser på kameraet, før vi sætter os for at få en kop kaffe og en sludder om nordkystfiskeriet og pladserne.
Leo Shrimp
Mange små, men også kæmpestore havørreder på Nordkysten
Fiskene heroppe er desværre oftest små, til gengæld er der mange af dem, og der kan til tider være rigtig godt gang i den. Men der fanges dog også store fisk heroppe, og så er de til gengæld rigtig store, fortæller Toke og henviser til bl.a. Kent Billes skønhed af en havørred på 10,3 kilo taget på Hornbæk Plantage en junimorgen i 2004. Både Toke og Kern har haft et par rigtige bamser af nogle fisk følge fluerne ind. – Men vi har stadig den rigtig store til gode, griner de og tager en slurk af kaffen.
Sæsonen heroppe er stort set året rundt, men ligesom så mange andre steder topper fiskeriet i forårs- og efterårsmånederne. Vinterfiskeriet heroppe har sin charme, og her kan være mange små fisk, men de store overspringere er her som sagt også. Sommermånederne er her mange badegæster, men når de går hjem, er der et godt nattefiskeri på mange af de små rev, hvis man er til den slags.
Vejret er desværre mere afgørende end noget andet. Hvis vinden står ind fra nord, kan vi fluefiskere godt pakke sammen, fortæller Toke og Kern der begge foretrækker en let sydøstlig vind. – Nogle kan godt lide vandet er oprørt og går kun ud, når vinden har stået på, men klart og roligt vand generer ikke mig, tilføjer Kern.
De bedste havørredpladser på Nordvestkysten af Sjælland.
De bedste fiskepladser til havørred på Nordkysten
Hemmelige pladser er der ikke mange af heroppe fortæller Toke. – Til gengæld er der rigtig mange pladser. Man fristes jo næsten til at sige, at hele nordkysten er et stort hotspot. I det følgende får du en stribe gode pladser at tage udgangspunkt i, men jeg vil da også opfordre folk til at opsøge flere.
Groft sagt kan man dele nordkystens pladser ind i tre typer: Rev, badekar og tangbælter. Der ligger flere kendte såvel som ukendte rev langs nordkysten og Google Earth er et udmærket sted at lede efter disse, før man tager hen på pladsen. Fisken kan stå på kanterne eller oppe på selve revet, så her skal det hele bare gennemfiskes, fortæller Toke.
Badekarfiskeriet er nok min personlige favorit, fortæller Kern. Rigtig mange stræk langs Nordkysten har en revle, der ligger 20-30 meter fra strandkanten og mellem revlen og kysten kan fiskene til tider lide at trække og guffe bl.a. rejer. Disse pladser er oftest lavvandede og fiskene er småsky og fokuserede på små byttedyr, men de er inden for kastehold, hvilket er ideelle forhold for en fluefisker.
Sidst men ikke mindst er der bare mange gode pladser, hvor bundforholdene tiltrækker fiskene. Blæretang, ålegræs og andre tangbælter meget gerne kombineret med store sten er ofte gode pladser. – Jeg foretrækker klart pladser, hvor tangbæltet går på en stribe langs med land, hvor man kan dække stor set hele bæltet i kastet. For det første trækker og hugger de ofte langs med kanterne, og for det andet tror jeg mere på, at min flue er, hvor fiskene er, hvis tangbæltet ikke strækker sig hundrede meter ud fra kysten. Et sådan område skal bare fiskes med mange kast og et par skridt mellem hvert kast. Finder men først aktivitet, kan man koncentrere sit fiskeri i det område.
På Nordkysten er vi jo også så heldige at have mange pladser, hvor man kan stå oppe på skrænterne og lure de fedeste pladser af, før man går ned og fisker dem igennem, tilføjer Kern.
Efter havørred på kysten ved Knud Rasmussens hus
Parker ved P-pladsen til Knud Rasmussens hus øst for Hundested Havn og gå ned af trappen foran huset. Her er en god varieret bund med forholdsvis dybe partier imellem bølgebryderne. Du kan både gå øst eller vest, da området strækker sig fra havnen og ca. 1,7 kilometer østover. Her er der god varieret bund med store sten og blæretang, i efteråret tages der ofte store fisk her.
Der er fart over feltet når Toke og Kern fisker, men der er da også altid tid til at sætte sig og få en kop kaffe og en sludder.
Kystørredpladser ved Spodsbjerg Fyr og Kikhavn
Parker ved fyret og gå ad stien øst over ca. 600 meter til en trappe ned til vandet. Her kommer der igen et område med bølgebrydere, hvor der er et par små rev ud for et par af dem. Generelt er der ret sandet imellem bølgebryderne, men de små partier med sten og tang ud for bølgebryderne holder tit fisk.
Ved Nøddeboshuse er der flere smårev langs strækket, og imellem revene er der mørke partier. Man kan flere steder gå på sandpartier og fiske de mørke områder af. P-pladser finder du langs Nødebovejen.
Havørred hotspots på kysten ved Hald Strand
Parker på P-pladsen ved Klintevej og gå ned af trappen der. Nede foran trappen er der et område, hvor man kan gå på sand og fiske ud på et mørkt område. Herefter kommer der mod højre nogle lækre områder med bølgebrydere og blæretang. Hele dette område holder tit fisk, og det kan godt betale sig at vandre frem og tilbage langs kysten for at spotte fisk, hvis man i første omgang ikke får noget.
Efter havørreder ved Liseleje og Asserbo strand
Du kan parkere på den store P-plads på Lisehøjvej eller på P-pladsen ved N.R. Olsensvej. Gå østpå mod Tisvilde og fisk i de mørke områder og badekar. Her skal man som altid ved fiskeri i badekar være forsigtig med at vade ud, inden området er fisket af, da der tit står fisk helt inde i strandkanten. Området fisker rigtigt godt når efteråret rigtigt sætter ind, og vandet er ca. ni grader. Området strækker sig ca. seks kilometer østover og ændrer sig fra år til år, hvor der kommer nye badekar og tangområder til.
Kern Lund er sandsynligvis blandt landets dygtigste når det gælder om til at binde rejefluer. Her fremviser han lidt af godterne. Bemærk at der slet ikke er andre typer fluer i hans
nordkystæsker!
Kystpladser ved Tisvildeleje og Kaprifolievej
Parker ved P-pladsen på Kaprifolievej og gå mod vandet af stien. Lige når man kommer ned til vandet er der et stort område, som er interessant og bl.a. indeholder et lille rev midt på det mørke område.
Heather Hills havørredspots
Her kan du parkere på P-pladsen ved Rågelejevej og gå af stien ned til vandet. Området er ret stort, og man kan hurtigt danne sig et overblik over området fra skrænten, inden man går helt ned til vandet. Her kan man med fordel vade strækket igennem, imens man fisker det af. Dette stræk har igennem tiden kastet mange gode fisk af sig.
Havørredfiskeri på kysten ved Udsholt
Her kan man parkere ved P-pladsen på Udsholt Strandvej ved vandet, men vær opmærksom på, at det lille vandløb her er omfattet af et fredningsbælte, så man skal gå et stykke østpå, før fiskeriet kan begynde. Man kan med fordel parkere på P-pladsen i bunden af Fyrrestien, så er du fri fra fredningen. Strækket er ca. to kilometer langt, hvis man bevæger sig østover, og her er der god varieret bund og bølgebrydere længst østpå.
Kystfiskeri efter havørred ved Gilleleje Feriecenter og Gilbjerg Hoved
Parker ved P-pladsen lige vest for Gilleleje Feriecenter og gå ned til vandet af stien. Strækket starter lige neden for P-pladsen og stækker sig ca. to kilometer østover. Den første del man kommer til er skiftevis sand og tangbælter, hvor man kan vade på sandet og fiske ud på de mørke områder. Her er der god dybde, og der bliver periodevis fanget rigtigt mange fisk. Hvis man bevæger sig ca. en kilometer længere østover, kommer Gilbjerghoved strækket, som er utroligt spændende med mange bølgebrydere og dybt vand imellem. Et super område at gå og spotte fisk. – Og husk at fiskene her tit står tæt på land.
Kystpladser på den Nordøstsjællandske kyst
Efter havørred på kysten ved Gilleleje og Nakkehoved
Hvis du vil fiske her, kan du parkere ved Fyrkroen på Fyrvejen og gå ned af trappen. Her er der et par store bølgebrydere lige nedenfor, hvor der tit står fisk udenfor. Resten af området er fuld af halvstore sten med blæretang. Man skal dog med fluestang passe på i hård sydlig vind, da de stejle skrænter laver turbulente vindforhold.
Havørreder langs stranden 7. Tangvej
Parker på den lille P-plads ud til Strandvejen og gå ned til vandet af 7. Tangvej. Lige når man kommer ned, ligger der en stor sten i vandet, som nemt kan nås med fluestang, og der står tit fisk i dette område. Stenen er ca. to meter høj, så her er tale om en plads, hvor der er dybt helt inde under land. Lige til venstre for stenen er der en lille pynt med et rev med mange store sten. Denne plads er utroligt spændende, og der er faktisk ret dybt i dette område. Men de store sten kombineret med blæretang kan gøre, at man tit får bundbid alligevel.
Dette område har igennem tiden været en klassiker men er i perioder mennesketom, og den er helt sikkert et besøg værd. I nordenvind plumrer den dog desværre til.
Storørred langs kysten ved Hornbæk Plantage
Lige øst for Hornbæk ligger Hornbæk Plantage, og her er det nemmeste sted at parkere P-plads nummer tre fra Hornbæk. Herfra kan man gå vestpå mod havnen og fiske i et område med store sten og blæretang. Her bliver der i efteråret altid fanget nogle gode fisk både på spin og flue. Pladsen er dog meget besøgt, og man skal i de gode perioder tidligt af sted for at være sikker på en plads.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
