LAKS OG GEDDER: PÅ FISKETUR I GUDENÅEN

Høj vandstand ved Sandskreddet – en af de klassiske pladser på Bjerringbro-strækket.

Gudenåen, hvor vandet er blevet meget mere klart de seneste år, byder på et fantastisk fiskeri efter både laks og gedder. Vi har taget en tur til åen og taget en snak med Langå – samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.

AF ERIK TVESKOV

 

GUDENÅEN ER BLEVET SPRITKLAR. De sidste 10-15 år har den invasive art vandremuslingen, gjort at vandet i Gudenåen er klaret op nedenfor de store søer. Nu til dags kan man derfor se bunden af Gudenåen selv på de steder, hvor der er flere meter dybt, og det er muligt at se fiskene, hvis man er heldig. Det giver et spændende fiskeri, men også udfordringer for fiskerne. Vi har snakket med Per Frost Vedsted, næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening og Lars Kielsgaard fra Langå Sportsfiskerforening der, fortæller om fiskeriet og giver tips til din første Gudenåtur.

Fiskesæsonen på Gudenåen

– På Bjerringbro-vandet starter vi allerede 15/1 med fiskeri efter grove strømvandsgedder, fortæller de. – Det er kun for vores medlemmer, hvor specielt nogle af vores juniorfiskere gør det rigtig godt. Hvis vi får godt med varme i marts, så starter laksefiskeriet som regel allerede her. Forårsfiskeriet kan være rigtig godt og kan give den slags fisk alle lystfiskere går og drømmer om.

– Hen på sommeren bliver det mere udfordrende, når grøden står højt og temperaturen stiger. Hen på sensommeren/efteråret, når temperaturen dropper, svinger fiskeriet sig igen op, og der kan gøres nogle virkelig gode fangster. På Langåstykket starter vi op i marts måned for medlemmer, men som dagkortfisker skal du hen i april. Forårsfiskeriet har givet imponerende fisk igennem tiden, men der gøres fangster jævnt fordelt på hele vores sæson, og vi lander som regel på 4-500 laks hver sæson, siger Lars.

Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.

Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.

Klarere vand på grund af vandremuslingerne

– Det klare vand, efter vandremuslingerne har invaderet Gudenåen, har gjort, at vi nu kan se bunden, og at grøden er vokset meget op, fortsætter de. – Det gør fiskeriet lidt vanskeligt midt på sommeren, men som regel er der frit i strømrenden midt i åen. Det er muligvis også en medvirkende årsag til, at det er svært at fange en havørred nu til dags, da de måske simpelthen står og putter sig i grøden uden for vores rækkevidde. – Det har givet langt bedre levevilkår for fiskene med flere muligheder for skjul nede på vores stykke understreger Lars.

– Som lystfisker skal man dog ikke lade sig afskrække. Nu til dags sættes der laks ud med oprindelse i Storåstammen. Kan det mærkes på fiskeriet, spørger jeg?

– Fiskeriet har ændret sig, så der er flere store blanke forårslaks, fortæller Lars, men det er vi ikke ligefrem kede af! – Storå har samme veterinære status som Gudenåen, og det er vi godt tilfredse Nu avler Danmarks Center for Vildlaks videre på de fisk, der vender tilbage til Gudenåen, og der sættes ca 100.000 laks ud hvert år i april. De elfisker moderfisk hvert år, og det er nemt at skaffe de fisk, der skal til.

Havørreden fredet

– Vi har fredet havørreden, og har sat gang i et projekt sammen med kommunerne, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor vi vil belyse årsagerne til nedgangen, siger Perog Lars. – Fra Lilleåens udløb og opefter er havørreden simpelthen fredet. Vi har kunne konstatere, at der selv i et vandløb som Tjærbækken, hvor der har været en meget god opgang og desuden lavet meget grundige undersøgelser af ørredbestanden, er sket en kraftig tilbagegang.

 

CFC-bait

 

Det tykke ekko forvandles til en tynd streg. Gedden er lynhurtig, når den har bestemt sDet tykke ekko forvandles til en tynd streg. Gedden er lynhurtig, når den har bestemt sig for at tage agnen.ig for at tage agnen.Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med det klare vand åbnes der for andre muligheder.

Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med
det klare vand åbnes der for andre muligheder.

 

– Vi har lavet en masse vandløbsrestaurering i de små tilløb, og alligevel oplever vi denne nedgang, som vi synes er stærkt bekymrende. Vi kan konstatere, at der specielt i kolde vintre er et stort rykind af skarver på fødesøgning selv i de små tilløb. Om det er hele forklaringen vides ikke, men det kan projektet forhåbentlig give os svar på.

Lær Gudenåen og dens fisk at kende

– Hvis man er helt grøn i Gudenåfiskeriet, vil jeg klart anbefale, at man melder sig ind i vores forening, siger Per. – Vi har hvert forår nogle ture, som vi kalder ”Kend dit fiskevand”, hvor du kan komme ud med erfarne folk fra foreningen. Her er ikke så meget hemmelighedskræmmeri, som man måske oplevede før i tiden. Vi vil typisk anbefale folk at starte fra Bjerringbro og fiske sig ned imod Ulstrup.

– Snak med de medlemmer du møder undervejs. Folk hjælper hellere end gerne hinanden til at få en god oplevelse ved åen. På Langå stykket, vil jeg anbefale folk at starte på gul eller grøn zone. Husmandsbrinkerne, aborrehullet, jernbanesvinget eller brændenældesvinget er et godt udgangspunkt. Kontakt gerne foreningen eller spørg på en af campingpladserne. De giver hellere end gerne gode råd med på vejen. Men jeg vil også sige, som vores gode kolleger på Bjerringbro stykket, at man bare skal snakke med folk, der er ved åen.

Laks fra Gudenåen.

 Hvordan skal men fiske?

– Mange bruger rejer til fiskeriet efter laksene her på Bjerringbrostykket, siger Lars – og dette fiskeri giver hvert år nogle imponerende blanklaks. Grejet er det samme, som hvis man vil spinnefiske, det vil sige en god kraftig spinnestang på 9-10 fod, hjul i størrelse 3-4000 og minimum 0.35 mm nylon eller kraftig fletline på fx 0,17-20mm.

– Spinnefiskeren kan med fordel fiske med Mepps spinnere i str. 5 til både op- og nedstrøms fiskeri. Min egen favorit er en Mepps i sølv, men smag og behag er jo som bekendt forskellig. Jeg fisker dog mest med flue. Når der fiskes med flue, skal den helst ned og vifte laksen om næsen, og til det formål findes der mange velegnede liner med hurtigtsynkende spidser.

– Lette tohåndsstænger eller switchstænger passer perfekt til vores fiskeri, siger Per. – Faktisk kan man bruge det samme grej, som man typisk tager med til Norge. Jeg bruger mest rørfluer men går ikke ret meget op i, hvad det er for et mønster. Uldsokken går man sjældent galt i byen med. Hvad der er langt vigtigere er at have fluen i vandet fremfor at stå og skifte flue i tide og utide, slutter Per.

Spinnefiskeri på Langåstykket

– På Langåstykket fisker spinnere rigtig godt i både op- og nedstrøms retning, fortsætter Lars. – Mepps i str. 5 er en vinder og det samme er de tunge spinnere af FC-typen. Spinflue er også meget populært, hvor man simpelthen binder en kort tafs til et slaskebly eller lignende og en længere tafs til fluen.

– Rigget kastes tværs over, hvorefter man lader fluen svinge tværstrøms, mens den kilder fiskene om snuden. Vægten på blyet er typisk 15-30 gram – afhængig af strøm og dybde. Men efter, at vandet er blevet så klart, kan det faktisk godt lade sig gøre at lokke laksene til overfladen på fluestangen. Prøv for eksempel strækket ved Åbro til dette fiskeri, slutter Lars.

En god stak regnorm, toppet med rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.

En god stak regnorm, toppet rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.

Efter gedder med fluestangen

– Vores strømvandsgedder er et helt kapitel for sig, fortæller de. – Geddeflue er blevet rigtig populært, og det giver nogle muligheder på en årstid, hvor der ellers ikke er så mange andre muligheder. På Bjerringbro stykket er det dog kun for medlemmer, men det er da en god grund til at melde sig ind, slutter Per grinende. – Her på Langåstykket har vi også fint geddefiskeri fra sæsonstart, og geddefluefiskerne har også her rigtig gode muligheder. En god stor flashflue og en kraftig enhåndsstang giver masser af god sport, slutter Lars.

 

Friluftsland

 

 

10 HAVNEHOTSPOTS: PÅ FLADFISKETRIP I DANMARK

Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

 

FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne. 

På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være. 

De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et super hyggeligt fiskeri, hvor alle kan være med.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget

Hvad hugger fladfiskene på?

De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen. 

Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne 

Molefiskeri i Korsør Havn

Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen. 

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

 

Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud. 

Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier. 

Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn

 Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.

På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.

På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn

Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet. 

På havnefiskeri i Grenå

Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.

Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Rødby Havn er super til fladfisk

Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.

Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje

Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45. 

Hundested Havn – småt men godt

Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger. 

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtræde fiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Fang flade i Gilleleje Havn

Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde. 

På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen

Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.

Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.

På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning. 

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

På fladfiskejagt i Københavns Havn

Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop. 

Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden. 

 

Harald Nyborg

 

 

 

 

SYDVESTFYN: KYSTØRRED PÅ TORØ

Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte plad­ser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

TÆT PÅ ASSENS ved det sydvest­lige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lil­le geografisk område. Her fin­der du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at be­søge denne plads, så skal du nok finde fisk.

Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selv­følgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vind­forhold. Men om du besøger den­ne plads med vind fra den ene el­ler anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bru­ge en hel dag på at udforske.

Parkering sker ved forsamlings­huset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshu­set, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.

En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der for­uden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.

Kort over havørredpladserne på Fyn

Kort over havørredpladserne på Fyn.

Fiskerlejet på Torø

Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kol­de tid. Om vinteren og frem i for­året finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før an­dre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombar­da, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og leven­de blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.

Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiske­vand.

Fluefiskeren kan med fordel fi­ske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.

Tangen byder på fint havørredfiskeri

Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fast­landet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lil­le bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Plad­sen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.

Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kom­mer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landeve­jen på fastlandet se over på plad­sen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.

Havørred i bugten på Torø

Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nær­mest kan virke tropisk. Her er be­skyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt områ­de med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.

Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kal­de den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørre­den, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gan­ge, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.

En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

                                                                                   En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

Den Dybe – en fed havørredplads

Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt for­bi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.

Kystfiskeri på nordsiden af Torø

Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop det­te område, og er du til lette svæ­vefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset – en fin kystplads

Her ude på det Nordvest­lige hjørne af øen, står et gam­melt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiske­plads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine for­hold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lav­vande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.

Det lille rev på Torø

Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med min­dre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt læn­gere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Havørred på ”Stensætningen”

Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bli­ver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyst­strækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.

Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kyst­wobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvor­efter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på den­ne plads, da det ellers er umu­ligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på ste­nene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.

Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fi­ske strækket perfekt igennem fra søsiden.

”Platueauet” – ofte en givtig plads

Her hvor stensætnin­gen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensæt­ningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørre­den ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.

I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede om­råder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes lang­somt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.

 

CFC-bait

 

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

BORNHOLM – SØLVTØJ PÅ BUDGET

Pattegrisen blev – også – denne gang – skæbnen for en fin havørred.

Bornholm byder på fantastiske muligheder for en hurtig tur med vennerne – og det er billigt uden for højsæsonen. Følg med et gæng skrappe kystfiskere til solskinsøen, hvor alt kan ske for enden af linen.

AF MADS CHRISTOFFERSEN

 

FLUELINEN er lige hevet af hjulet, og jeg har lagt det første kast ud i morgenlyset, da jeg mærker en vibration på brystet. Allerede fisk? – og ganske rigtigt, en mms er tikket ind. Et par af gutterne tog det sydlige rev lige udenfor døren af vores lejede luksussommerhus og har allerede fanget turens første fine havørred. Lad os spole tiden ni timer frem. Hænder, tæer og alt derimellem er godt nedkølede, og har været det et stykke tid. Det er blevet mørkt udenfor, og temperaturen er faldet. Vi mærker dog ikke meget til hverken mørket eller kulden nu. Vi er lige kommet ind af døren, efter en hel dag i jagten efter Bornholmerørred, og nu sidder vi i sommerhusets jacuzzi med en iskold Svaneke Bryg i hånden.

Vi har alle glædet os som små børn til disse dages fiskeri på Bornholm, men det at det lejede sommerhus, udover jacuzzien, både har en indendørs pool, en sauna og et bordfodboldbord, det sætter prikken over et i forvejen stort I! Der er rig mulighed for at nyde de timer, som ikke bliver benyttet på kysten indendørs. Mens nogle af os varmer os, er nogle af de andre gutter gået i gang med madlavningen. Menuen denne aften står på lækre småretter, nogle pyntet med helt friske ramsløg fra Døndalen, plukket tidligere på dagen. Derudover er der råmarineret Bornholmsk havørred på sprødt rugbrød til forret.

Til hovedret er der grillede T-bone steaks i størrelse XXl. Kødet er selvfølgelig købt lokalt på Bornholm, hos Hallegård gårdbutik og pølsemageri i Østermarie. Der er åbent året rundt, og stedet er virkelig et besøg værd – uanset årstiden. Vi kørte forbi Hallegård iført waders i en kort pause i fiskeriet. Men det havde de vist set før, for de lod sig ikke mærke synderligt af fire gutter i waders. Ud over de store bøffer kunne vi heller ikke holde fingrene fra deres store udvalg af ølpølser og den lufttørrede bunkerskinke – en skinke der har hængt i over to år i gamle bunkere fra koldkrigstiden. Om det var opholdet i bunkeren der gjorde udslaget ved jeg ikke, men der var stor enighed omkring bordet, at lige netop denne skinke var noget helt særligt.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. April kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. Februar – april kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

 

Den perfekte fiskeferie på Bornholm

Aftenerne i sommerhuset går med hygge, mens brændeovnen gør sit for at holde kulden væk. Hyggen på denne tid af året kan sagtens trække lidt ud, uden at det går ud over særlig meget spildt fisketid. Solen står taknemmeligt sent op, og alle mand er igen ude af døren dagen efter, samtidig med at det så småt begynder at lysne. Vi fordeler os i de tre biler vi har med, og spreder os rundt på øen. Bornholm er heldigvis et tagselvbord af fremragende kystpladser. Der er mange grunde til, at det forholder sig sådan, men noget af det skyldes helt sikkert at havørreden har et kæmpe spisekammer af fødeemner i Østersøen. Derudover har Bornholm utroligt mange mindre vandløb, som »holder« på ørrederne i de kolde måneder.

Hvis du ikke er bange for at fiske nogen af de mindre kendte pladser af, er det ofte muligt at fiske flere dage i træk uden af møde andre fiskere. Derudover er det stort set ligegyldigt hvilken retning vinden kommer fra, og med hvilken styrke. Det er stort set altid muligt at finde et sted, som passer ens temperament. Denne morgen sidder vi tre fluefiskere klar i bilen. Varmt tøj og waders er allerede taget på hjemme i sommerhuset, så vi ikke behøver spilde tid med dette senere. Nogle dage går fiskeriet bare op i en højere enhed – mens det andre dage er hårdt arbejde. Og lad mig sige det med det samme, det var »one of those days«.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

 

På den bornholmske kyst efter havørred

Vi starter dagen lige syd for Hasle Havn. Det er ikke et sted, der står beskrevet ret mange steder. Men det er uden tvivl alligevel et sted, man skal give et forsøg. De første 50-100 meter efter havnen er der fint vadefiskeri, hvor der fiskes over plettet bund med skiftevis blæretang og sandpletter. Efter de første 100 meter bliver der lavere, og det er muligt at vade længere ud. Et stort plateau dannes fra land og langt ud. Plateauet indeholder sandbund med forskellige former for tangplanter. Derudover er der masser af store sten, som stikker op over vandet. Sådan fortsætter det hele vejen mod næste rev, som ligger ved Levka.

Levka er også en rigtig fin plads at forsøge sig på, og vi fisker videre syd over. Hele dette stræk er virkelig godt at affiske med fluestang eller bombarda og flue, hvorimod der nok flere steder vil være for lavt med blink. Efter et par timer går vi tilbage til bilen – dels for at få lidt varme i kroppen, dels for at forsøge at finde nogle fisk et andet sted. Vi beslutter ikke at spilde for meget tid på vejen, og kører kun nogle få km sydover. Vinden er drejet mere om i nord, og Sorthat, en af de mere kendte pladser på øen, får chancen for at kaste en fisk af sig, som den har gjort det så mange gange før. Selv ved denne kendte plads har vi det hele for os selv, og vi spreder os på begge sider af det langstrakte rev, der strækker sig langt ud i Østersøen.

 

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

 

Nyt håb ved nye havørredpladser

Efter at gennemfisket pladsen uden det store held, forsøger vi på modsatte side af øen, i håbet om at lidt mere vind vil hjælpe os med at finde fiskene. Salene Bugt, Bro Rev og nogle pladser imellem disse, affiskes grundigt med blandet succes. Få mindre fisk kommer op og vende, og vi ser nogle få af de store, som vi gerne vil sætte vores fluer i, vende på det lave vand. Da vi også har opgivet denne plads og er ved at sætte os i bilen, dukker der pludselig en stor stime havørreder op ude på revet, da vi står og kaster et sidste blik udover vandet. Selvom det meste af tøjet allerede ligger i bilen, kaster vi os alle tre ud efter de tydeligt aktive fisk. Efter en halv times tid, er stimen igen forsvundet, men tiden fiskene var der, var intens.

Ikke fordi vi fik så mange fisk, men det at have aktive fisk helt tæt under land, er noget der kan få pulsen op. Det er det sidste skud i bøssen, inden det bliver mørkt, og pladsen ved Lufthavnen er vores valg. Selv om det lyder som et mindre naturskønt område, vil du snyde dig selv ved ikke at afprøve denne plads. Man fornemmer slet ikke, at lufthavnens landingsbane ligger lige bag én. Høje skrænter og vild natur gør det til en meget smuk strækning.

Vadefiskeri besværliggøres dog lidt af store glatte sten, men det er det hele værd. Dagens sidste fisk bliver akkurat landet, inden solen går ned, og fiskemætte for i dag, sætter vi os i bilen og kører mod sommerhuset. Vi glæder os alle til at komme hjem og blive varmet igennem, inden vi igen kan sætte os til bordet og nyde en hyggelig og god middag. Heldigvis har nogle af de andre gutter fanget lidt større fisk end vi, så denne aften står den på saltbagt Bornholmsk havørred. Det er bare med at komme til Bornholm, når det ikke vrimler med sommerturister.

Bornholm når det er billigst

Forestil dig en uges ferie i havørred-højsæsonen for under 800 kroner – og så endda på Bornholm, én af Danmarks bedste fiskedestinationer! Det er, hvad du har udsigt til, hvis du booker ét af de mange lækre sommerhuse på øen, som ofte kan lejes til langt under prisen i den normale højsæson. Også Bornholmerfærgen kan bookes til langt lavere pris i ydersæsonen.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2015

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

Solopgang ved den bornholmske kyst

 

En smuk havørred fra Bornholm

TORSK – GUIDE TIL DE DANSKE MOLER

Århus Havn er et smukt sted at dyppe sit molegrej.

November er en fremragende måned til torske­fiskeriet i de danske havne. Jim Pedersen giver dig her en introduktion til dette herlige fiskeri, og en god håndfuld spots til, at teste din nye viden af!

AF JIM PEDERSEN. FOTO LARS LAURSEN

 

DET ER LIDT PUDSIGT med torske­fiskeriet i danske havne. Nogle år kan der være et godt fiskeri, an­dre år er de pist væk. Og det er forskelligt fra havn til havn. Tag eksempelvis en havn som den i Nakskov. For få år siden var der et forrygende fiskeri efter torsk i gode størrelser fra kajen midt i byen, men det var dengang. I dag bliver der ikke fanget torsk – de er pist væk.

I Københavns Havn, er det stik modsat. Her bliver fiskeriet bare bedre og bedre. Det skyldes først og fremmest, at storbyen har fået styr på sit spildevand. Men også, at der generelt er flere og flere torsk i Øresund. Mange af byens lystfi­skere har stor glæde af de mange torsk. Samtidig har havnemyndig­heden givet tilladelse til lystfiskeri flere og flere steder i havnen.

Torskefiskeri fra molerne

Torsken er stort set alt ædende, hvilket du vil bemærke når du renser din fangst. Sandorm, bør­steorm, sild og makrel er derfor oplagte agn, når du skal på mole­tur efter torsken.

Pudsigt nok, har vi i Danmark in­gen tradition for at bruge krabber. I England, derimod, er det utænke­ligt, at tage på fisketur efter torsk uden krabber til agn. Det er dog kun krabber i bestemte stadier af deres liv, der kan bruges. De bli­ver kaldt peeler crab. Når krabben vokser, er den nødt til at smide skjoldet og lade et nyt vokse ud. Præcis i den periode er krabben en udsøgt lækkerbisken, da skjoldet er blødt og krabben forsvarsløs.

Den væsentligste grund til, at vi i Danmark ikke bruger disse peeler crabs er, at det er mere end al­mindeligt vanskeligt, at indsamle dem. Krabben gør alt for at gem­me sig i dette stadie. Englænder­ne samler peeler crab når det er lavvande, men på den anden side af Nordsøen, er tidevandet på fle­re meter, så når der er lavvande, bliver der blotlagt store områder med sten og klipper, og det er her krabberne gemmer sig.

Københavns Havn

 

Det siger sig selv, at den meto­de ikke kan bruges i Danmark. Heldigvis er en fed og lækker sandorm eller børsteorm et frem­ragende alternativ, og der er in­gen grund til at være fedtet med ormene. Med en agnnål er det en ingen sag, at sætte flere orm på krogen. Du kan også kombinere forskellige agn – en cocktail. Fx et par fede orm og en silde- eller makrelstrimmel.

Ved hjælp af en agnelastik binder du fiskefileten på langs med or­men – så er der virkelig serveret torske-guf. Det er en forholdsvis stor agn, og store agn kræver lidt kraftigere grej, så her duer en al­mindelig 9 fods spinnestang ikke. Bevares, det er ikke nødvendigt, at gå over til fuldblods surfca­stingudstyr – mindre kan gøre det – men selvfølgelig er surfcasting grejet klart det bedste valg.

Med softbaits efter torsk langs molerne

Softbaits er suverænt den bed­ste kunstagn til torsk, da den kan fiskes på flere måder, og tilpas­ses et utal af situationer. En af fordelene ved softbait er, at den kan fiskes meget langsomt og al­ligevel have en lokkende gang, som torsken slet ikke kan stå for. Der er mange måder at fiske med de bløde gummidyr, men fælles for dem alle er, at de udnytter det bløde gummis evne til, at virke levende ved selv den mindste bevægelse.

Det er oplagt at fiske med let grej og tynd fletline. For enden af fletlinen binder du et par meter flourocarbon, fx 0,30. Den bed­ste og mindste knude jeg kender, til at forbinde flet og nylon, er FG-knot – se hvordan den bindes på YouTube. Du skal selvfølgelig øve dig et par gange før den sidder i skabet, men har du ikke lyst til, at kaste dig ud i det vilde knudebinderi, kan du nøjes med en lille svirvel mellem flet og fluorocarbon. Tager du den lette udvej nøjes du med en halv meter fluorocarbon efter svirvlen, og husker naturligvis en perle på fletlinen. Så undgår du, at rulle svirvlen gennem topøjet.

Skovshoved Havn

Fisketeknik til moletorskene

At fiske fra kajkanten , kan sammenlignes med at fiske fra en båd. Der er dybt vand hele vejen ind hvilket betyder, at det er vig­tigt, at du holder jiggen lige over bunden – hele vejen. Det er her du finder en af jiggens store fordele. Den fisker forrygende helt ind til land, også selvom du måske sy­nes det går for langsomt.

Kast på langs af kajen giver også god mening, ligesom du bare kan sænke jiggen ned, lige foran dig, og arbejde med den som var du på en båd. Stille og roligt kan du nu gå langs med kajen mens du ruller lidt ind en gang imellem for, at affiske vandsøjlen. Set med torskens øje, er kajkanten nemlig bare en klip­pe eller anden variation på hav­bunden.

Om aftenen er det en god ide, at finde de steder hvor gadelamper og anden belysning lyser ud over vandet. Netop her i efterårsmåne­derne tiltrækkes fisk og småkravl af lys i de mørke timer. Og er der torsk i området, deltager de selv­følgelig i festen under lamperne. Jeg vil foreslå, at du satser på, at fiske fra omkring 18-tiden til ved 21-tiden. Du fisker med korte kast og rolig indspinning, gerne i overfladen. Og du skal ikke bli­ve overrasket, hvis en havørred blander sig i løjerne.

Jeg kan forøvrigt ikke sige det ty­deligt nok: Sørg for at have udstyr med til, at få torsken op på land. Det er både ansvarsløst og idio­tisk, ikke at sørge for dét. Og sørg for at have det klart til brug inden du kaster ud første gang. Zebco har godt bud på et Teleskopisk Foldenet, der kan være på cyklen eller i bilen, og er hele 300 centi­meter når det er slået ud.

 

Harald Nyborg

 

Århus Havn og Frederikshavn

 

Knudshoved Færgeleje

 

SPOTGUIDE: HAVØRRED I KALUNDBORG FJORD

Kalundborg Fjord er kendt for de mange udslip der har været fra Musholm gennem tiden. Store fangster af undslupne regnbueørreder har underholdt store som små, men Kalundborg Fjord kan meget mere end det. For det er netop i denne fjord, at Thomas Graversen har haft noget af sit bedste fiskeri gennem tiden. Både målt i antal, men også i størrelse, har fjorden leveret superfisk, og her får du nogle af hans allerbedste pladser til de stålblanke havørreder.

AF THOMAS GRAVERSEN

REVET PÅ ASNÆS (1) Revet er ikke en plads, man bare lige kommer til. Og netop derfor, kan der være langt i mellem, at man møder andre fiskere derude. Det er heller ikke en plads, som man bør kaste sig over uden en vis rutine ud i havørredfiskeriet, for det er nemlig ikke den mest vadevenlige bund der venter.

Men er du til udfordrende fiskeri, så er denne plads virkelig et besøg værd. Bunden består af en blanding af rullesten, leopard bund, og store tangbælter, og i princippet fisker pladsen godt hele året. Om sommeren kommer der ofte gode stimer af havørreder forbi både morgen og aften, men også midt på dagen kan der fanges fisk.

Dog er efteråret ganske særligt her. Fisken begynder for alvor at trække ind mod fjorden, og man kan nu opleve et periodevis eksplosivt fiskeri med trækkende fisk, der lægger deres vej tæt ind forbi land. Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse, særligt i vestenvind, da der ikke er noget derude der giver læ for vinden, mens foråret igen byder på et fint fiskeri, hvor særligt marts, april og maj er topmånederne for de store blanke fisk. Alt i alt en rigtig spændende fiskeplads.

Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.

Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.

 

Parkering sker på den store grusplads for enden af den offentlige vej. Herfra følger man grusvejen ind igennem skoven på modsatte side. Husk at respektere de huse der ligger på vejen, og ellers følge vejen ud til et markskel hvor man kan komme ned til kysten. Turen er på cirka to kilometer ned til vandet, så et par åndbare waders er at foretrække. Der fiskes fra hvor man rammer vandet, og rundt om spidsen, til man er tilbage ved bilen. Dette er en plads, der kan tage det meste af en fiskedag at affiske, så sørg for at have godt med tid, hvis du besøger denne plads.

HAVNEMARKEN STRAND VED ASNÆS ( 2 ) Denne plads er et besøg værd året rundt, da de fisk der trækker langs med fjordens sydlige side ofte trækker forbi her. Spidsen til venstre, og rundt i bugten ned mod skrænterne, er steder man bør give noget opmærksomhed. Særligt det lille rev ud for skrænterne holder ofte rigtigt gode fisk. Denne plads er både nemt tilgængelig og forholdsvis begyndervenlig, hvorfor der ofte er andre lystfiskere i området.

Pladsen består, fra venstre, af nogle fine badekar med tangbælter hvor man ofte kan møde havørrederne helt tæt ved land. Strækket går herefter over i et mere sandfyldt område, med spredte tangpletter. Dette stræk kan ved første øjekast se kedeligt ud, men lad dig ikke narre. Tangbuskene holder ofte på havørreder der står og venter på tobiser eller småfisk, der vover sig ud over det åbne sand. Derfor er det netop her særligt vigtigt, at kaste til områderne med tangbuske.

Det efterfølgende stræk, er nærmest en stor fiskeplads. Strækket starter med et lille rev, som kan affiskes på begge sider. Herefter er det klassisk leopardbund og badekar der afløser hinanden.

Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.

Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.

 

”SVINGET” (3) ASNÆS SKOVVEJ 31 Svinget er en betegnelse jeg altid har brugt om denne plads. Der parkeres i skoven lige hvor vejen slår et 90 graders sving rundt. Herefter venter der en tur på små 800 meter ned til vandet. Igen er der tale om en plads du ofte har for dig selv, da man skal bevæge sig lidt for at komme ud til vandet.

Men har du mod på en lille gåtur, så er denne plads bestemt et besøg værd. Faktisk er hele strækket fra Havnemarken og ned til denne plads et stort, godt fiskestræk. Og det er da også strækket mod venstre, der igennem tiden har kastet langt de fleste fisk af sig. Særligt pynterne bag den store kvæggård er et yndet opholdssted for en stor del af fjordens ørreder, og de kan altså med fordel fiskes af et par gange mens man er på pladsen.

Jeg har før været over spidserne, hvorefter jeg kun har affisket bugterne ind i mellem og så taget alle spidserne tilbage. Flere gange er nye fisk kommet ind på pladsen, så giv det et skud.

SLÆBESTEDET – KALUNDBORG HAVN (4) Hvis jeg skal nævne én enkelt plads i Kalundborg Fjord, som både er nem at fiske og nem at komme til, så må det være denne plads. Der kan fanges det hele, fladfisk, multer og især havørreder i vinterhalvåret. 

I bunden af området løber der en afvandingskanal ud. Denne har som sådan ikke nogen opgang, og er derfor ikke omfattet af fredningerne. Alligevel kan man i efteråret opleve ganske fint fiskeri efter havørreder der trækker ind mod ferskvandet i området, og til tider kan man også se fiskene svømme op i kanalen og stille sig.

I sommermånederne kan der i perioder, være rigtig mange multer på denne plads. Der kan fiskes i hele området, hvor der ikke er skiltet med fiskeri forbudt. Man skal dog være opmærksom på, at særligt om foråret og sommeren kan der være en livlig trafik af småbåde, der bliver sat i vandet fra de små ramper.

Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.

Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.

 

RADIOVEJ (5) Navnet giver næsten sig selv, da der på denne plads står to kæmpe antenner.  Området huser også en lystbådehavn, som naturligvis skal respekteres når man fisker omkring den.

Til venstre for havnen ligger nok et af de mest velkendte områder, når der skal jagtes undslupne regnbueørreder. De har det med at samle sig i netop dette område, og man kan, til tider, fange virkeligt mange fisk herinde. Det er særligt fra slutningen af oktober og frem til februar, at man kan støde på burhøns her, og i samme periode kan man også være heldig, at støde på havørreder. De er inde for at ”gemme” sig i det lave, og måske lidt lunere vand der findes her.

Er man ikke til fiskeriet inde i bugten, kan man med fordel søge ud af tangen. Området er en typisk vinterplads, med blød bund over det meste af strækket. Der er spredte tangpletter og tangbælter, der holder byttedyr hele året. Derfor er denne plads et oplagt sted for fluefiskerne, hvor de små fiskeimitationer rigtigt kan komme i spil. Ude omkring selve spidsen kommer det dybere vand helt ind under land, og her kan der både fanges havørreder, multer, regnbueørreder, torsk og fladfisk.

Parkering til dette område sker ved den lille lystbådehavn, hvorefter man går ud til det sted man vil fiske. Området ligger tæt ved byen, og der er ofte fisk her. Derfor er det gerne et besøg værd, hvis man ikke har så lang tid at fiske i.

Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med...

Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med…

 

KLINTEGÅRDSVEJ NR 45 ( 6 ) Dette er en af de mere ”hemmelige” pladser, som jeg stort set aldrig møder folk på. Da vejen fører ned til private sommerhuse, er det vigtigt at skiltningen bliver fulgt og man ikke holder i vejen når man parkerer.

Forenden af den lille grusvej, hvor den drejer til venstre, er det muligt at komme igennem krattet og ned til vandet. Her ligger der et stræk, som på mange måder ligner de andre. Men man skal ikke tage fejl, for strækket rummer flere stykker, hvor fiskene stopper op, og til tider kan opholde sig i store flokke.

I princippet kan der være fisk over det hele, for strækket byder på det ene badekar efter det andet, med masser af tang, sandpletter og små revler. Men det er særligt de 300 meter til venstre for vejen, der er et besøg værd. Og det er altid det stræk, der får min opmærksomhed, hvis jeg kun kan fiske en times tid. OBS: Man skal ned af en privat vej for at komme til pladsen. Man må godt gå på vejen, men ikke tage sin bil med.

 RENSNINGSANLÆGGET (7) Det er måske ikke det mest charmerende navn til et fiskespot, men ikke desto mindre, så ligger der et rensningsanlæg lige i nærheden, og det er da også her man parkerer. Særligt forår og efterår, er denne plads et besøg værd, og du kan starte fiskeriet lige hvor du kommer ned. Der kan fiskes til begge sider, men særligt til venstre og ind mod Kalundborg har været givtigt. Her har jeg flere gange oplevet et rigtig godt fiskeri på trækkende fisk, som det ene øjeblik ikke er på pladsen og så lige pludseligt er alle vegne. Hvis man er den type kystfisker der kan lide at bevæge sig lidt, så rummer denne plads mange kilometer godt fiskevand.

Pladsen byder på leopard bund, badekar og sandrevler så langt øjet rækker, så man kan roligt bruge nogle timer på denne plads, hvis man har mod på at bevæge sig. De lokale garnfiskere kender dog også til pladsens hyppige besøg af sølvtøj, hvorfor man i perioder kan støde på ulovlige garn.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.

 

Harald Nyborg

 

En fin havørred fra Kalundborg Fjord.

En kasket med en god skygge og et par gode solbriller, er ofte de rette redskaber at have med på turen, når der jages havørreder helt tæt på land i de mange badekar.

EFTER HAVØRRED I BADEKARRENE

Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.

AF TUE BLAXEKJÆR

DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.

At badekarsfiskeri kan være uhyre effektivt, er der ingen tvivl om, og specielt i løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver der fanget mange fisk i badekarrene. Men under de rette forhold er fiskene faktisk at finde inde i badekarrene hele året.

Fiskeri efter havørred i badrkarret

Badekarret er det dybe vand, som findes mellem kysten og første revle eller revlerne indbyrdes. Det er dog ikke altid, at et badekar skal findes mellem strandens revler. Jeg vil her beskrive de mest normale badekar – samt hvilke karakteristika man skal holde øje med for at finde dem.

Når du affisker badekarrerne er det ofte en god idé at tage et par kast, inden du går ud. Ofte står fiskene lige ude foran, så de let blvier skræmt.

Når du affisker badekarrerne er det ofte en god idé at tage et par kast, inden du går ud. Ofte står fiskene lige ude foran, så de let blvier skræmt.

 

Det klassiske og mest almindelige badekar er at finde mellem land og første revle eller første og anden revle. Som oftest kan et sådant badekar genkendes på et bælte af mørk bund som løber i badekarret på langs med kysten. På yder og indersiden af badekarret vil man kunne se de rene, lyse sandrevler. Det der gør denne type badekar interessant set med en kystfiskers øjne er, at havørreden bruger badekarret som spisekammer samt trækrute.

Som udgangspunkt bryder havørreden sig ikke om at svømme synligt rundt over ren sandbund. Den foretrækker at svømme rundt over mørk bund eller i grænseområdet mellem mørk og lys bund. Som kystfisker er det b.la. denne adfærd der udnyttes, når vi fisker efter badekarrenes havørreder.

Badekar uden synlige revler

En anden type af badekar – og et, som man normalt støder på ved meget stenede kyststrækninger med mange rev, er en type af fordybning, som ikke så let lader sig afsløre, da det ikke er omgivet af visuelt synlige sandrevler. Men – ved at være opmærksom på, hvordan vandet opfører sig, er det muligt, at danne sig et billede af, hvordan dybdeforholdene er, og om der er afgrænsede områder med dybt vand kystnært. På dage med kraftig pålandsvind, fortæller bølgerne, hvor på kysten de hemmelige badekar er. Typisk lader badekarret sig afsløre ved at bølgerne bryder brusende henover det lavere vand som findes på ydersiden af badekarret. Når bølgerne når ind over badekarrets dybe vand lægger de sig. Denne type af badekar skal typisk findes i forbindelse med pynter samt mindre rev på steder, hvor kysten slår et knæk.

Fisk & Fris Tue Blaxekjær giver den gas i et lille badekar ved Falster.

Fisk & Fris Tue Blaxekjær giver den gas i et lille badekar ved Falster.

 

Fisk efter havørreden på langs af badekarret

En metode jeg gennem de sidste par år har haft stor succes med er, at affiske badekarrene på langs, mens jeg vader på badekarrets yderside. Det skal dog siges, at det ikke er alle steder, at dette kan lade sig gøre, da badekarrene på flere pladser er for dybe til at man kan komme igennem dem uden at blive mere våd – end hvad sjovt er. Ved at gå på den yderste revle, har jeg mulighed for, at affiske badekarret parallelt med kysten i bagvandet fra bølgerne, efter de er knækket ind over den revle, som jeg går på.

Havørreden elsker at jage i det oprørte vand som findes lige efter bølgerne har brudt ind over revlen. Udover at hvirvle en masse smådyr op som havørreden spiser, er tobis og andre småfisk et let bytte for havørreden i det oprørte vand. Et godt råd er at fiske så tæt på revlekanten som overhovedet muligt, da havørreden trækker rundt på denne i sin jagt på føde.

Havørreden trækker langs badekarret

Hvis vi som hovedregel går ud fra, at havørreden primært trækker rundt langs kanten af badekarret, er det umiddelbart åbenlyst, at det er der vores agn skal fiske. Ved traditionelt badekarsfiskeri bliver langt de fleste kast placeret 45 til 90 grader vinkelret på kysten. Det betyder i praksis, at vores gennemløber kun kortvarigt befinder sig i området nær badekarrets yderste kant. Står vi derimod på badekarrets yderste revle og fisker på langs med badekarret, vil vores gennemløber fiske i havørredens primære jagtområde, stort set konstant under hvert kast.

Som udgangspunkt vil jeg helst undgå, at vade for meget rundt i badekarrene, når jeg fisker, da det specielt på stille dage, skræmmer fiskene. Fisker jeg på en stille dag i et badekar, hvor det ikke er muligt, at komme ud på badekarrets yderste revle, affisker jeg det som hovedregel fra land, hvor jeg ligger mine kast så skråt som muligt i forhold til, at kunne affiske ydersiden af badekarret.

Er der derimod gang i vandet, hvor store bølger brusende bryder ind over kysten, har jeg ikke noget imod, at vade direkte ud i badekarret og så affiske det fremefter – vadende. Bølgerne laver så megen larm og uro i vandet, at havørreden ikke lader sig skræmme. Jeg har i grumset og oprørt vand flere gange oplevet, at havørreder stiller sig op af mine ben, som om de var et naturligt skjulested.

Christoffer Clausen med en fin havørred fra badekarret, der huggede på en Snurrebasse str. 3.

                                                                           Christoffer Clausen med en fin havørred fra badekarret, der huggede på en Snurrebasse str. 3.

 

Sådan fisker du efter havørred i mindre badekar

En god metode til at affiske mindre badekar, som ligger i forbindelse med rev og pynter, er at placere sig i vandet på den side af revet eller pynten, som vender væk fra badekarret. Ved at placere sig som beskrevet, undgår man at skræmme fiskene, og man har samtidig mulighed for at fiske ens agn hen over revets lave vand.

Jeg har flere gange kunnet iagttage, hvordan en havørred er fulgt efter min gennemløber op af badekarret, for først at hugge midt på revets lave vand. Står man midt på revet eller revkanten tættest på badekarret, ser man højst en skygge svømme retur til badekarrets trygge dyb, hvorved man har frarøvet sig selv chancen for fisk.

Havørredfiskeri i de dybe render

En udvidelse af det traditionelle badekarsfiskeri, er fiskeriet i de dybe render som ofte løber langs med store rev, der går ud fra kysten. Specielt på dage med en svag til jævn pålandsvind kan fiskeri i disse render virkelig være givende, idet der ofte løber en god udadgående strøm i dem.

Strømmen i renderne bliver skabt ved, at vandet fra bølgerne skal retur til havet. I det sene efterår er der to gode grunde til, at fiske i disse render. Dels er vandet på solrige dage en smule varmere end vandet er på ydersiden af rev og revler. Den anden grund til, at renderne er spændende er, at strømmen fører tanglopper, rejer samt andre af havørredens føde fødeemner med sig. Da renderne ofte er smalle består tricket i at placere sig på behørig afstand fra kanten af dem, så man ikke skræmmer havørreden. Man skal dog stadig stå så tæt på renderne, at det er muligt af affiske dem på langs.

Set oppefra er badekarrene som oftest mørke med den lyse 1. revle på ydersiden (tv).

Set oppefra er badekarrene som oftest mørke med den lyse 1. revle på ydersiden (tv).

 

Med bombarda og flue efter havørred

Specielt under fiskeri med bombarda og flue, kan det være en god ide, at lade strøm og bølger gøre arbejdet. Helt enkelt fortalt går det ud på, at man stopper sin indspinning, hvorefter man lader strøm og bølger føre sin bombarda enten ind eller ud. Det er dog yderst vigtigt, at man hele tiden har en god kontakt til bombarda ´en, så man hurtigt kan registrere hug.

Netop fordi man ikke spinner ind, føles et hug markant anderledes end normalt. Hugget opdages normalt ved, at bombardaen stopper i strømmen eller måske ligefrem skifter retning. Indtil man bliver fortrolig med denne form for fiskeri, er et godt råd, at give modhug ved hver eneste mistanke om hug. Til denne form for fiskeri bruger jeg typisk et intermediate bombardaflåd på 15 – 25 gram afhængig af vind og vejr. Jo kraftigere vind og bølger er, desto tungere bombarda. På fluesiden er kobberbassen, STF rejen eller en kutlingeimitation mine fortrukne fluer.

Til denne form for fiskeri foretrækker jeg ubelastede fluer. Fordelen ved at fiske med en ubelastet flue er, at den svæver i vandet og ikke går i bunden som en tungt belastet flue ville gøre det.

Valg af blink og flue til havørred

Som badekarsfisker er det vigtigt at have et bredt udvalg af endegrej med. I nogle situationer er det vigtigt, at man kan fiske dybt og hurtigt, hvorimod man andre gange skal fiske højt og langsomt. Min favoritgennemløber til dybt og relativt hurtigt fiskeri er OGPs  Bornholmerpil på 24 gram i farven blå krystalina. Skal jeg derimod fiske højt og langsomt, foretrækker jeg en Snurrebasse i no. 2 eller 3 samt Skruen på 10 eller 15 gram.

Til fiskeri i det brusende bagvand foretrækker jeg helt klart at fiske med Bornholmerpilen. Dette gør jeg, fordi dens greb i vandet er minimalt, hvilket betyder, at den ikke bliver trukket ind mod kysten af strøm og bølger på samme måde, som et stort pladeblink ville gøre det.

 

Shimano

HAVØRRED KYSTGUIDE TIL SJÆLLANDS NORDVESTKYST

Sjællands Nordvestkyst er et af de smukkeste steder i hele kongeriget. Og sammenligner man med whiskeybæltets nordkyst eller de populære syd/østkyster, er nordvestkystens hot-spots nærmest mennesketomme. Til gengæld holder de havørred! Tag med på en tur fra Gniben til Korshage.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

JEG SKAL IKKE forsøge at foregøgle nogen noget. Nordvestkysten er ikke et ørredparadis, hvor man bare tager hen og flår store, blanke havørreder op ad vandet. Nordvestkysten er de fleste steder både svær at vade og at få hul på. Der er længere mellem fiskene end andre populære lystfiskermål. Til gengæld er gennemsnitsstørrelsen over middel. Udfordringen er større og triumfen, når det lykkes, tilsvarende stor.

Vil du have de bedste chancer for en blank, så følg strømmen til Stevns. Kan du kun fiske med sandbund under vadestøvlerne, så kør til nordøstkysten. Er du ligeglad, om ørreden, du fanger er regnbue eller havørred, så tag til Sjællands Vestkyst.  Men er du til øde kilometer i hårdt  vadeterræn, strande uden plastic-efterladenskaber, hundeluftere og garnfiskere. Kan du lide bølger der rykker, og fisk der trækker…? Så skal du måske overveje, om din næste tur skal gå til Sjællands Nordvestkyst.

Tobias med et par flotte havørred fra den nordvestsjællandske kyst.

Tobias med et par flotte havørred fra den nordvestsjællandske kyst.

Havørred på Gniben

Sjællands nordvestligste punkt er kendt og elsket af mange lystfiskere og med god grund. Det er uhyre fristende at stille sig ud på spidsen, kaste agnen ud lige der, hvor vandene mødes, og hvor strømskellet gennem årtusinder har bygget på Sjællands Rev, som strækker sig kilometervis ud i vandet. Og det kan bestemt også være givtigt. Spottet holder fisk hele året, og en sommernat kan man stå i mørket høre fiskene springe som forårskåde rålam hele vejen rundt om én. Desværre kommer man ofte til at gnubbe skuldre med andre lystfiskere. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Gniben har masser af andre spots at byde på, hvis moderrevet er overrendt.

Skilderhuset: Kør tilbage til hegnet og over fæ-risten. Der ligger en stor parkeringsplads lige udenfor søværnets hegn. Smid bilen og gå ned på kysten, der vender mod øst. Lige nede på stranden giver en fin sandbund godt fodfæste, mens et lækkert, tykt tangbælte lidt længere ude meget ofte holder gode fisk. Til tider endda kystlaks. Giver stykket med sandbund ingenting, går du sydover. Bunden bliver nu vanskelig at vade på. Glatte runde sten med alger på toppen gør fiskeriet udfordrende, men strækket holder fisk. Du kan fortsætte sydover et par kilometer, indtil du igen får sand under fødderne. Herefter dør fiskeriet ud.

Vestkysten: I princippet strækker dette stykke sig helt ude fra spidsen og ned til Odden  Færgehavn. Selv stopper jeg dog i reglen, når jeg kommer ned omkring Strandmågevej. Eller også starter jeg dér og går så langt nordpå, som jeg orker. Det er ikke noget let stykke at gå. Det tager det meste af en anstrengende dag, selvom det ikke er længere end et par kilometer. Langt det meste af bunden er fuld af sten og blæretang afløst af giftige smårev med endnu flere sten og endnu mere tang. Der er dybt vand helt inde under land og ofte krappe bølger. Det er det rene guf for havørreder. Særligt har jeg haft succes på dette stykke i den kolde tid. Husk kaffe og varmt tøj!

Her kan du se nogle af de bedste pladser til havørred på den nordvestsjællandske kyst.

Her kan du se nogle af de bedste pladser til havørred på den nordvestsjællandske kyst.

 

Efter havørred på kysten ved Ebbeløkke

Dette stræk hører også til de velkendte spots på Sjællands nordvestkyst. Det holder fisk hele året, men jeg søger det oftest sommer eller vinter. Alligevel er det meget sjældent overrendt. Sikkert fordi de fleste lystfiskere kommer langvejs fra, og når man nu alligevel er kørt så langt, kan man næsten lige så godt fortsætte til Gniben. Men snyd ikke dig selv for dette stræk.

Nyd synet oppe fra parkeringspladsen, inden du forcerer skrænten ned til kysten. Her er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene. Lige til venstre finder du et fint lille rev, som næsten altid holder en fisk eller to. Sjældent de helt store. Men et par småfisk kan være gode at stive selvtilliden af på, inden man giver sig i kast med nogle af de mere vanskelige stykker af kysten – som så til gengæld giver gode chancer for en tung, blank. Du kan fortsætte til venstre. Der er flere små rev nordvest for parkeringspladsen, og de kan alle holde fisk.

Prøv med et lille, livligt blink. Men drømmer du om den store, skal du til højre og øst på. Et par store sten på stranden 200 meter øst for revet markerer, at her sker der noget nyt. Her er der et stort fedt tangbælte helt inde under land, som strækker sig længere ud i vandet, end du kan kaste. Fisk det af på kryds og tværs! Der kan gå store fisk helt inde under  land. Stenbunden gør stykket vanskeligt at vade, men det kan lade sig gøre, hvis man husker, hvordan pindsvin efter sigende elsker (meeeget forsigtigt).

Ud for kysten på to-tre meters dybde ligger en hel del meget store sten. Med tiden lærer du præcis hvor, indtil da, må du holde øje med overfladen. De giver lidt uregelmæssigheder i overfladen med bølgerne. Kast efter dem. De holder fisk. Strækket med det fede tangbælte er vel 150 meter rundt om en stor, blød pynt. Herefter bliver kysten lidt mindre barsk og lidt mere lavvandet. Du behøver dog ikke at vende om. Du kan fortsætte østover på ørredholdigt vand, helt indtil Fiskervejen, som er det næste spot på listen. Er I to, og har I hele dagen, kan i med fordel parkere en bil i hver sin ende af strækket og gå det hele.

havørred taget på den nordvestsjællandske kyst

Endnu en havørred taget på den nordvestsjællandske kyst.

 

Find havørrederne med Fiskervejen

Når du parkerer ved Fiskervejen, står du fem meter over vandet, og du vil sandsynligvis først undre dig over, at der ikke er en lystfisker at se i miles omkreds. Dernæst vil du være i  tvivl om, hvilken vej du skal gå, når du kommer i vandet. Lækker bund med indbydende tangbælter strækker sig østover så langt øjet rækker. Mod vest lokker et fedt rev med store sten og labre strømforhold og dybe badekar på siderne.

Er du ligesom mig, vælger du revet. Og når du når hen til det, opdager du, at der ligger flere mindre rev så langt, du kan se med dybe badekar imellem. Fisk det hele af, men kæl lidt ekstra for det store rev. Kanterne kan holde meget gode fisk, og er de hugvillige, kommer du næsten med garanti ikke længere den dag.

Brug en stor agn, der går højt i vandet. Jeg har selv mest succes med blanke eller rå agn på dette spot. Men hvide blink og tobis-woblere kan også være løsningen. I de dybe vintermåneder, kan der være ræson i at prøve noget vildt og farverigt. Jeg har selv i irritation over at tydeligt tilstedeværende fisk ikke ville hugge på noget som helst, smidt et skrigende pink skeblink på og BANG! Fast fisk i første kast. Dette spot er også særdeles velegnet til fluefiskeri.

Efter kystørred ved Klint

Klint er ikke for svage sjæle. At fiske Klint er hårdt arbejde, men efter min ydmyge vurdering, et af de bedste vinterspots i hele kongeriget. Store onde stenrev med dybt vand på siderne og fede, fede tangbælter.

Kør til Klint Havn, kør forbi og fortsæt gerne ud ad grusvejen. Der er en bom, men den er i reglen åben. Første store rev ligger dog lige vest for havnen, og det er bestemt værd at fiske af. Derefter ligger der tre rev til med nogle hundrede meters mellemrum. Det kan være lidt svært at se præcis, hvad der er hvad, for hele stykket er bare én lang stenstrand.

Forbered dig ved at kigge på Google Maps, så er du godt med. Personligt kan jeg bedst lide revet ud for det gamle grusbrud. Du er ikke i tvivl, når du ser det. Der står en gammel betonmur nede ved stranden. Gå i vandet ud for den og fisk hele revet af – forsigtigt! Fiskene går helt ind under land her, så fisk af, inden du giver dig til at plaske for meget rundt. Chancerne for en stor, blank ørred er i den grad til stede på dette spot. Til gengæld er det forfærdeligt at vade på. Måske det sværeste på hele nordvestkysten, og det siger faktisk ikke så lidt. Nu ville det jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at de andre rev ved Klint er næsten lige så gode, men lettere at gå på. Det kan jeg desværre ikke. De kræver alle, at man holder tungen lige i munden. Men gør det alligevel. Det er ikke rev, der holder mange småfisk, men de store er derude!

Brug store, højtgående agn. Spin i raskt tempo og lav masser af lange spinstops. Fisken hugger gerne splitsekundet inden, du hænger fast i bunden.

Havørredfiskeri ved Øvej

Spottet her er lidt mindre end de andre, og det fiskes mest af lokale og sommerhusgæster. Men tag ikke fejl; Det holder fisk. Og i hvert fald på den ene side af pynten, er det endda både let at fiske og relativt let at få hul på. Det giver næsten sig selv, at det lille rev ude på spidsen holder fisk. Der er ret dybt på venstre side af revet og stykket et par hundrede meter mod venstre holder tit en fin fisk eller to.

Ved lavvande skal det ikke anbefales at forsøge at kaste hen over revet, da det er en notorisk blinktyv. Store sten med kraftig tangbeplantning lige under overfladen, venter blot sultent på en uerfaren lystfiskers dyrtkøbte agn, Går du til højre for revet, bliver bunden leopardplettet og lidt halvblød.

Fisk gerne stykket grundigt af. Det holder ofte stimer af småfisk, og der kan sagtens gå en god fisk i mellem. Giv hele hele spottet en times tid eller to. Kaster det ikke noget særligt af sig, så kør videre.

Jeg fisker det selv primært med mindre skeblink eller anden livlig agn, som ikke går for dybt i vandet. Strækket til højre for pynten er lidt fjordagtig, og jeg bruger derfor samme agn. Det kaster tit en fin fisk af sig i efteråret og på vinterdage med sol.

Når turen går til Dybesø eller Korshage efter havørred

Korshage hører uden tvivl til de mest kendte spots på nordvestkysten, og det er langt fra sikkert, at du kan have det for dig selv. Det er der selvfølgelig en grund til. Der bliver hvert eneste år landet MEGET store fisk omkring Korshage og Dybesø. Men de fleste lystfiskere tager hjem derfra med tomme hænder.

Det skyldes efter min opfattelse, at de fleste fisker det forkert. Man parkerer på pladsen, går ned til vandet, fisker mod højre, og når revet på pynten er fisket af, går man hjem med kolde tæer og en lang næse. Jeg har bedst erfaring med at tage benene på nakken og acceptere den trælse spadseretur en kilometers penge vestover ned mod det enlige sommerhus, der ligger helt ud til vandet. Lige inden jeg når til huset, går jeg i vandet og fisker tilbage mod bilen. Det er et skønt og let stræk at gå.

Mestendels med sand inde mod land. Men ikke langt ude, løber nogle fine tangbælter med store sten og nogle besynderlige variationer i bundens højde, som gør, at der ofte går nogle virkelig interessante strømskel tæt på land. Særligt om vinteren holder dette stræk tit stimer af gode fisk. Ved parkeringspladsen går jeg faktisk oftest på land og går først i vandet helt henne ved revet. Og så fortsætter jeg rundt og ned ad østkysten. Her bliver det faktisk igen virkelig interessant, for der er store badekar HELT inde under land. I et af dem, blev der taget en havørred på 98 centimeter. Lidt mindre kan naturligvis også gøre det. Fisk badekarrene grundigt af med en let wobler helt oppe i overfladen.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018

 

CFC-bait

ØSTFYNSKE KYSTSPOTS – KAJBJERG SKOV OG TÅRUP STRAND

Her er det en mindre fisk, som lod sig lokke af en hvid Pattegris fisket i det inderste badekar ved Kajbjergskoven – ret til højre når du kommer til pladsen.

 

Her får du to af de helt store toppladser på Østfyn. Det er begge klassiske kystpladser, med alt hvad der skal til for at trække havørrederne til – året igennem. Særligt om efteråret er disse pladser dog ekstra hotte.

 AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

HER I EFTERÅRET er Kajbjerg Skov og Tårup Strand ekstra spændende, da de østfynske åer trækker de helt store fisk til på netop denne tid af året. Vindinge Å i nord, er en af Fyns mest pro­duktive åer, når vi snakker hav-ørreder. Længere mod syd har vi Stokkebækken, som også har en rigtig fin opgang af havørreder. Selvom denne å ikke er den stør­ste, skal man ikke kimse af stør­relsen på de fisk der går op her.

Netop her imellem disse to åer, ligger der et langt og super godt kyststræk, som indbyder til jagt på opgangsørrederne. Vi har her valgt at fokusere, på de mest oplagte og kendte plad­ser – nemlig Kajbjergskoven og Tårup Strand. Begge pladser fi­sker godt året igennem, og hol­der både dybe badekar og spæn­dende rev. 

KAJBJERG SKOV: Efter du har par­keret bilen oppe i skovkanten ved landevejen, venter der en dejlig gåtur ned igennem skovvejen, hvor du ofte møder både råvildt og fasaner. Turen er på godt en kilometer, men er det hele værd. For når du først kommer frem til vandet, gemmer her sig den lækreste kystplads, der på hele strækket byder på spændende og varierede bundforhold.

Lige når du kommer ned til van­det, har du en sandrevle ude for­an, som fint kan vadefiskes mod venstre, og ind mod selve Nyborg Fjord. Længere ude mod pyn­ten kommer der mere vekslende bundforhold, og fiskene kan gem­me sig hvor som helst. Går du derimod til højre, har du et langt, men smalt badekar – helt tæt under land. Dette stræk fisker du bedst af fra land med små kor­te kast på tværs. Her samles hav-ørrederne ofte i mindre flokke, og viser sig gerne i overfladen. Er du først på dette stræk om morgenen, og er yderst varsom, når du bevæ­ger dig langs stranden, er dette stræk lige så sikkert som ammen i kirken! Her er næsten altid fisk at finde. Men pas på for de bliver let skræmt, da de står helt tæt på kysten.

 

Her er det Rene, der har fundet en fin halvmeters fisk, som var del af en større flok fisk, der kortvarigt kom ind på pladsen i overgangen mellem det dybe, og så Kløverhagens store spændende flade plateau med mange fine tangbuske.

                                      Her er det Rene, der har fundet en fin halvmeters fisk, som var del af en større flok fisk, der kortvarigt kom ind på pladsen i overgangen mellem det dybe, og så Kløverhagens
                                      store spændende flade plateau med mange fine tangbuske.

 

PLADSENS HOTSPOT er revet hen­ne til højre. Det vil helt naturligt være en plads, som trækker i dig, så snart du kommer ned til kysten og kan ane udspringet på stran­den en lille kilometer nede. Der er en fin lille pynt som bryder ud fra kysten, og gør at bunden her flader ud. Pynten gør, at netop de trækkende fisk mod Nyborg In­derfjord og Vindinge å holder et lille stop her.

Mørk bund, som bryder hele vejen ud og møder det dybere vand gør, at der dagen igennem kommer friske fisk ind her på den­ne plads. Det er som om, at når du kommer til denne kyststrækning, er det næsten umuligt at begræn­se sig, for længere sydover kom­mer endnu et par små lækre pyn­ter, som så igen indbyder til lidt fiskeri. Kajbjerg Skov er derfor en af de pladser, hvor man har svært ved at komme videre fra, for den næste pynt skal jo også lige have et par kast til…

PÅ DEN SIDSTE PYNT, inden du kommer ned til Slude Strand, sker der noget magisk. Vand­dybden bliver pludselig markant dybere end tidligere – helt inde under land. Her oser det simpelt hen af havørred. Denne plads har dog aldrig har givet mig hverken bonanza fiskeri eller rå mængder af fisk, som de stræk jeg beskrev tidligere, men fiskene på denne plads er bare lidt større end gen­nemsnittet – og der er landet en del seriøst flotte trofæfisk.

TÅRUP STRAND: Skal du fiske lidt længere sydpå ved Tårup Strand og Kløverhagen. som pynten også kaldes – ja så kan du enten parkere på den offentlige parke­rings plads i sommerhusområdet Tårup Strand – eller sydpå ved Kongshøj Camping på det offent­lige areal tæt ved stranden.

Tårup Strand: På de gode dage er der ofte mange fisk at finde på pladsen - og finder du den rette flue eller blink, kan det ofte betale sig at fortælle fiskemakkeren det, så han også kan få del i festen...

Tårup Strand: På de gode dage er der ofte mange fisk at finde på pladsen – og finder du den rette flue eller blink, kan det ofte betale sig at fortælle fiskemakkeren det, så han også kan få del i festen…

 

Vælger du at starte ud ved Tårup Strand, går du direkte til vandet, hvor du kan starte dit fiskeri. Det første stræk egner sig mest til spinnefiskeren, da der her er et utal af badebroer, små sten høfter og andre spændende forhindrin­ger, som besværliggør et mobilt og afsøgende fiskeri med flue­stangen. Men – med spinnestan­gen kan du nemt gå ned, hvor der er plads og tage en håndfuld kast for igen at gøre det samme mel­lem de næste forhindringer.

VÆR GRUNDIG: Mange vælger at springe dette stræk over og gå direkte ud mod pynten til højre. Men os der ved, hvad der kan gemme sig af gode fisk på dette stræk, tager udfordringen op, og fisker det godt igennem, for det er gjort masser af gode fangster fra disse badebroer gennem årene.

Efter den sidste bro, ligger Tårup  Camping. Her starter det for alvor med at se lækkert og indbydende ud, med varierede bundforhold samt markante mørke områder på bunden, som ofte holder fisk. Den lille bugt, inden du rammer selve spidsen på Kløverhagen, er et af mine favoritsteder. Her har du dybt vand, som skiller sig ud fra resten af strækket, og som ofte får fiskene til at samles her for at opholde sig i længere tid. Igen er det her vigtigt, at tage den fra land, hvis dette er muligt, så du ikke skræmmer de fisk, som på dette stræk kan stå helt inde mel­lem tangbuskene.

KLØVERHAGENS SPIDS er markeret med et par bundgarnspæle – og til højre for disse ændrer bund­forholdene sig igen helt vildt. På det næste lange stykke sydover finder du et kæmpe sandplateau, som strækker sig langt ud i Store­bælt. Her kan du gå mellem klø­vertangbuskene over ganske lavt vand og kaste ud over det dybere vand, men også små delikate kast mellem de spredte tangbuske kan ofte give gode resultater.

Her ser du ofte fiskene vise sig i overfladen i jagten på byttedyr, når de kommer ind på plateau­et. Ofte er fiskene mere spredt her, og du kan her se en enkelt fisk eller to komme svømmende over det lavere vand. Sightfi-shing, hvor du ser en fisk vise sig i overfladen – eller med et par gode polaroidbriller ser fisken gennem vandet, vil meget ofte re­sultere i fiskens interesse, hvis du hurtigt og diskret kan placere din agn foran fisken. Dette plateau kan fint holde flere fiskere, og ge­nerelt er der plads til mange mand på hele denne fiskeplads.

Kløverhagen lige syd for Tårup indbyder ofte til at vade langt ud og fiske mod den dybere kant, men ofte kan du fint finde flotte fisk helt under land mellem tangbuskene på kun knædybt vand.

Kløverhagen lige syd for Tårup indbyder ofte til at vade langt ud og fiske mod den dybere kant, men ofte kan du fint finde flotte fisk helt under land mellem tangbuskene på kun knædybt vand.

 

SYD FOR SANDPLATEAUET kommer der et mindre spændende stræk ned mod parkeringen ved Kongs­høj Camping. Stykket byder dog på et lille lækkert badekar tæt under land, som ofte holder mindre flokke af fisk vinteren igennem. Det strækker sig ned til parkerin­gen – for så igen at blive sandet og kedeligt, inden du når frednings­bæltet ved Kongshøj Å.

Når jeg fisker disse pladser her i efteråret og frem på vinteren, så er mit valg på endegrej i starten af efteråret i den mindre ende – og det skal kunne fiskes langsomt. Jeg fisker ofte med en lille kutlin­ge imitation, en transparent reje­flue af isbjørn eller en kobberbas­se. Det kan enten være fisket på fluestangen eller bag et interme­diate bombardaflåd. Senere på ef­teråret, og hen i vintermånederne sidder der mere synlige fluer for enden af linen – gerne med far­ver, som kan provokere de større, trækkende fisk som er på vej mod åerne. Og – når vandet for alvor falder i temperatur – ja så sidder der altid en pattegris flue i enten hvid eller pink på mit forfang. Knæk og bræk langs den østfyn­ske kyst.­

 

CFC-bait

 

Her har Mathias fundet en super lækker blankfisk. Ofte er der netop på Østkystens pladser chance for at finde flotte overspringere fra efteråret og frem gennem hele vinteren igennem.

Her har Mathias fundet en super lækker blankfisk. Ofte er der netop på Østkystens pladser chance for at finde flotte overspringere fra efteråret og frem gennem hele vinteren igennem.