ODENSE Å – FRA ÆLLING TIL SVANE

Andreas Kronborg Christiansen vandt Odense Å premieren 2010 med denne flotte havørred på 5,450 kilo og 78 centimeter.

Historien om Odense Å kunne sagtens være skrevet af bysbarnet H. C. Andersen. For ligesom den lille grimme ælling, der må så grueligt meget igennem før den kan folde sig ud som en smuk svane, har åen også været gennem en forvandling, der har bragt den op i eliten blandt danske havørredåer.

 

AF DAVID NIELSEN

 

 – VI HAR FUNDET ET STED du skal prøve, hører jeg pludselig en stemme sige bag mig. Jeg er helt væk i mine egne tanker, og bliver brat bragt tilbage til nuet ved lyden af stemmen. Det er min kammerat Paw, der har talt. Han står og støtter sig til et par krykker og bliver flankeret af vores fælles ven Anders. Halvanden måned forinden brækkede Paw begge sine ben i en arbejdsulykke på Lindø Værftet, men han er nu godt i gang med genoptræningen.

Det er på hans foranledning, at vi nu befinder os ved Odense Å. Jeg har gennemfisket det varme vand udfor Fyns Værket, imens mine to kammerater har gået en tur langs åen. De har fundet et sted, hvor de mener, at jeg skal prøve lykken. De beskriver, hvor pladsen er, og vi aftaler, at jeg går derhen og påbegynder fiskeriet, hvorefter de så vil støde til – det går jo knap så hurtigt på krykker.

 

Jans Lystfiskershop

 

Fiskezoner og pladser på Odense Å.

Fiskezoner og pladser på Odense Å.

 

Jeg finder pladsen, og sender straks mit lille blink over mod modsatte brink. Jeg har netop anskaffet mig et nyt fiskesæt, der består af en seks fods spinnestang og et lille fastspolehjul. Grejet passer perfekt til strækkene længere opstrøms på Odense Å, men her tæt på udmundingen i fjorden, er åen bred og dyb. Grejet virker derfor lidt klejnt. Efter et par minutter, bliver blinket pludselig stoppet og et splitsekund senere er den line, der lige er kommet på hjulet, hurtigt på vej af igen i et hæsblæsende tempo. En fisk har hugget, og jeg står med en stang, der krøller helt sammen i hænderne på mig. Mens fisken farer frem og tilbage ude i åen, råber jeg af mine lungers fulde kraft, at jeg har fisk på. Det føles som en evighed før Anders og Paw endelig når frem til mig.

Fisken viser snart træthedstegn, så jeg kan guide Anders til at nette fisken. Der skal flere forsøg til, før fisken kommer i nettet, og det er lige i sidste sekund, for fisken har været kroget yderligt, og krogen slipper sit tag, netop som fisken bringes ud af vandet. Vi afliver fisken og jeg bliver gennemstrømmet af en enorm følelse af lykke, da jeg betragter min største fangst til dato – en havørred på fem kilo!

Flot havørred fanget hvorOdense Å løber ud i Odense Fjord.

Flot havørred fanget hvor Odense Å løber ud i Odense Fjord.

Super godt fiskeri i Odense Å

Episoden udspillede sig for 15 år siden. Der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, og jeg har fået større fisk på samvittigheden. Det er dog stadig den største havørred jeg har fanget, og den største fisk jeg har halet op af Odense Å. En havørred på fem kilo eller større, er en flot fisk, men er dog ikke noget særsyn ved åen, som hvert år disker op med en del ørreder i fine størrelser.

I 2010 slog Henrik Breinholt rekorden for åen med en havørred på 9,3 kilo! Blandt de lystfiskere, der dyrker åen meget, er der ingen tvivl om, at Odense Å er blandt eliten blandt de danske havørredåer. Hvorfor tage turen til Jylland, når vi har ligeså godt fiskeri lige uden for vores egen hoveddør? Det er helt korrekt, at fiskeriet er helt i top, men sådan har det ikke altid været. Hvis H.C. Andersen havde synske evner, kunne han sagtens være blevet inspireret til historien om Den Grimme Ælling, ud fra det forløb som Odense Å har været igennem.

Sådan blev Odense Å reddet

Går vi  fem årtier tilbage i tiden, så var Odense Å nærmest bare en brun og død rende. Som det er sket med mange åer rundt omkring i landet, blev åen rettet ud og ådalen drænet for at skabe større landbrugsarealer. Det intensiverede landbrug bragte forurening med sig og ødelagde livet i åen.

Odenses Å’s redningsmænd blev i første omgang Holger Rasmussen og Egon Ibsen. De to ildsjæle forsøgte sig med de første udsætninger af fisk med meget blandede resultater. Ved hårdt arbejde lykkedes det dog at få råbt de lokale politikere op, og der blev taget fat i landbruget. Forureningen blev nedbragt, og der blev bygget bedre rensningsanlæg. Vandkvaliteten i åen blev bedre, og fiskeudsætningerne blev sat i system. Alle disse faktorer var med til at skabe et fiskeri i åen, som pludselig fik bred bevågenhed.

For 20 år siden startede det fynske havørredprojekt op. Der blev sat fokus på at fjerne spærringer i de fynske åer, og i denne sammenhæng stod Odense Å også for skud. Nye stryg og fisketrapper så dagens lys. De fynske sportsfiskerforeninger elfiskede ørreder og strøg dem. Ynglen blev opfostret på produktionshøjskolen Elseminde, og hvert år blev mange nye smolt sat ud, hvorefter nye gydebanker, og muligheden for at nå dem, forbedrede havørredens selvreproduktion markant.

Odense Kommune havde overdraget administrationen af dagkortstrækkene af Odense Å til Region Fyn under Danmarks Sportsfiskerforbund. Var man medlem af en lokal klub, der var medlem af forbundet, kunne man købe årskort til åen. Flere fynske lyst- og sportsfiskerklubber havde desuden lejet fiskeret hos lodsejere på andre stræk af åen. Da Regionerne blev nedlagt, kunne det hele være blevet tabt på gulvet, men der blev dog hurtigt taget initiativ til at danne en sammenslutning, som fik navnet Odense Å Sammenslutningen. I samme forbindelse blev Vandpleje Fyn også dannet.

 

En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.

En ung gut der måtte en tur i åen ved Fruens Bøge for at befri sin wobler.

Da Odense Å Sammenslutningen overtog fiskeriet

Odense Å Sammenslutningen overtog administrationen af dagkortstrækkene og medlemsforeninger samt klubber lagde deres fiskestræk oven i puljen. Årskortet blev afskaffet, og nu havde man automatisk fiskeret på meget store dele af Odense Å, blot man var medlem af en forening, der var medlem af Sammenslutningen. I skrivende stund er der 25 fynske klubber og foreninger, som er med i Odense Å Sammenslutningen Midlerne fra dagkort salg og kontingenter fra medlemsforeningerne, blev i de første år brugt til at leje endnu mere fiskevand ved åen, og p.t. har Sammenslutningen nu fiskeretten i meget store dele af Odense Å fra Brobyværk til udløbet i Odense Fjord, samt i tilløbene Lindved Å og Stavis Å. Sammenslutningen, der nu har fire år på bagen, er blevet godt konsolideret.

Fokusområdet er nu fremadrettet at få lavet bedre stier samt bedre adgangsforhold til åens stræk – og at få folk til at bruge åen. Odense Å Sammenslutningen står bag den traditionsrige Å premiere. 

De forskellige fiskestræk i Odense Å

Gode fiskestræk er der masser af. Vi har bedt tre dygtige lokale sportsfiskere om at beskrive de forskellige dele af åen. Der findes mange forskellige muligheder ved åen, og det er ikke kun havørredfiskerne, der oplever et godt fiskeri. Michael Iversholt har med stor entusiasme, og succes kastet sig over fiskeriet efter store gedder i åen. Når det gælder åens fredfisk, er Bjarne Johansen, en sand ekspert. Bjarne er tidligere kaptajn for det danske medelandshold og har i mange år tilhørt eliten blandt danske medefiskere. Christian Eriksen er, udover at være instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, en ivrig dyrker af åens havørreder. Hans fiskeri foregår primært med flue, men når forholdene kræver det, kommer spinnestangen også i aktion.

 

En ørred har hugget på fluen påstrækket ved Fruens Bøge.

En ørred har hugget på fluen på strækket ved Fruens Bøge.

Fiskeriet i Zone 1 på Odense Å

Zone 1, der er et dagkortstykke, starter ved udløbet i Odense Fjord. På dette nederste stræk er åen bred og dyb. Den ligner mest en kanal, og kendes også som Den Gamle Kanal. Efter 500 meter deler åen sig og det ene løb ender blindt ud for Fynsværket en lille kilometer fra udløbet. Strækket indbyder ikke til fluefiskeri, og det er da også fiskeri med det lokale stripperblink eller spin med cigarflue, som er det mest benyttede på strækket. Her fisker åen bedst forår og efterår, da der primært fiskes på trækkende fisk. I det tidlige forår kan der være et suverænt grønlænderfiskeri, men i kolde perioder oplever man også store blanke overspringere, der trækker op i åen fra fjorden. De yderste par hundrede meter, sammenløbet samt området ved broen ved Færgevej og bassinet ved Fynsværket er de absolutte hot spots. Bassinet er bedre kendt som Det Varme Vand, da kølevandet fra Fynsværket ledes ud her.

Der er gennem tiderne fanget mange store fisk her, men fiskeriet er blevet dårligere i takt med, at temperaturen på det vand der udledes er faldet. I zone 1 er det også tilladt at dyrke decideret  bundsnørefiskeri efter ål. Ved denne type fiskeri er det tilladt at fiske med orm, men der må kun benyttes en krog samt minimum 60 grams belastning på tacklet. Det er forbudt at fiske med orm efter ørreder og fredfisk i hele Odense Å. 

 

Henrik Breinholdt fraGo-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.

Henrik Breinholdt fra Go-Fishing fangede sit livs største og flotteste havørred den 9.marts i Odense Å i minus 6 graders frost. Den fangst er til dato den største havørred taget i Odense Å og måske også den
flotteste. Fisken blev frosset og sendt til Tyskland for at blive udstoppet før den kom tilbage til Henrik, og kom op at hænge i Go Fishing syv måneder senere.

 

Dagkortstræk om Zone 2 af Odense Å

 Zone 2 er ligeledes et dagkortstræk. Zonen starter ved Kertemindevejsbroen og er kanallignende på det første stræk ned til Åsum. Åen er her bred og uden åbenlyse standpladser – samt svært fiskbar på grund af kraftig bevoksning. Ved Åsum bliver åen rigtig interessant for ørredfiskerne. Her er den knap så bred og ligner en rigtig Å med sving samt oplagte skjulepladser. For spinnefiskeren er det små woblere og spinnere, der er sagen. Stykket er oplagt til fluefiskeri, og det er også et af de mest populære stræk på åen. I perioden fra 1. maj til 15. november er det tilladt at fiske om natten på strækket fra Åsum og op til broen ved Ejbygade. Der er ikke nogen tradition for natfiskeri i Odense Å, men de få der dyrker åen om natten med skumfluer, bliver godt belønnet.

Om sommeren kan grøden være til gene for fiskeriet. Der findes dybe brinker og render. Nogle af de allerbedste pladser findes, hvor Lindved Åen løber til og i områderne omkring broerne. Fra Ejbygade til rensningsanlægget Ejby Mølle findes også et fint stræk, der omtales som BrandstationenDer er mange træer langs åen, og det er primært spinnefiskeri, som dyrkes her, da det kan være svært at komme til. De mange træer giver skygge, og fiskene kan åbenbart godt lide at have tag over hovedet. Ved Jernbanebroen findes et spændende sving med stærk strøm. Opstrøms for Ejby Mølle bliver åen langsomt flydende og dyb. På hele dette stræk, der slutter ved broen ved Palnatokesvej, kan der bedrives et godt geddefiskeri. Der findes en god bestand af gedder over 10 kilo, og der er også chance for at støde på en sandart her. Der opfordres til catch&release på disse arter, da de nemt kan fiskes ned. Det er nærmest en offentlig hemmelighed, at strækket også kan byde på et godt havørredfiskeri.

Stedet indbyder ikke til fiskeri efter disse, men de er her, og der er også landet eksemplarer over seks kilo under geddefiskeri. Strækket er også godt til medefiskeri efter fredfisk. Der er mange skaller, men både rimter og brasen over to kilo har man også gode muligheder for at fange her på maddiker og majs.

Fra Munkemose til Erik Bøghs Sti har åen samme karakter som ved Ejby Mølle, og strækket er et udpræget medestræk. Odense Å Fart sejler på denne strækning, og der er en dyb sejlrende hele vejen. Til medekonkurrencer fanges sjældent de store vægte, men fisker man alene her, er det ikke ualmindeligt at have 10 kilo fredfisk i keepnettet ved endt fiskeri. Foruden skaller, rimter og brasen, kan man også støde på løjer, suder og aborre. Der kan fiskes bundmede, pole og take apart og området ved OB´s baner nævnes som et hot spot. Hele strækket byder også på rigtig gode muligheder for at komme i kontakt med store gedder. Ved Fruens Bøge bliver åen lavere og hurtigere – her er det bækørreder og havørreder, der fanges. Både flue og spin benyttes, men dog skal fluefiskere være opmærksomme, da der færdes mange mennesker her. Dagkortstrækket slutter ved jernbanebroen i Fruens Bøge ved Den Fynske Landsby.

 

Opstrøms for Dalum, vedStenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.

Opstrøms for Dalum, ved Stenløse og Sct. Klemens kan der opleves et fint fiskeri efter bækørreder.

Odense Å sammenslutningen har fiskeriet på Zone 3

Zone 3 kan man fiske på, hvis man er medlem af en af foreningerne under Odense Å ammenslutningen: Ved Dalum er åen igen langsomt flydende og kedelig set med en ørredfiskers øjne. Men jagter man gedder og fredfisk, så er dette er godt stræk, der blandt andet byder på brasen op til tre kilo. Opstrøms for Dalum ved Stenløse og Sct. Klemens bliver åens beskaffenhed mere interessant.

Her findes mange standpladser, og dette stræk holder på fiskene. Foruden havørrederne kan man også opleve et rimeligt fiskeri efter bækørreder her. Åen svinger sig igennem skov, og der findes dybe render. Fiskeri med wobler er effektivt, men det er også et godt fluestræk. De mange træer påkræver dog en god kasteteknik. Fra Stenløse op til Brobyværk er fiskeriet bedst fra juni og sæsonen ud. Nedstrøms fra Brogårdsvej ved Bellinge findes et kønt stræk, som ligeledes er godt fluevand.

 

Michael Iverssholt dyrker geddefiskerieti Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis genudsat.

Michael Iversholt dyrker geddefiskeriet i Odense Å i stor stil. Hen over sommeren 2010 landede han ikke mindre end otte gedder over 10 kilo i åen. Alle fiskene blev naturligvis
genudsat.

Fiskeriet i Zone 4 på Odense Å

 Zone 4 er ligeledes forbeholdt medlemmer af Odense Å Sammenslutningen. Borreby strækket er velbesøgt, og det er ikke nogen tilfældighed. Stykket holder mange fisk og derfor også mange fiskere. Strækket har god dybde, og der er mange gode standpladser. Desuden løber de gode gydebække, Broby Møllebæk og Holmehavebækken ud her, hvilket holder på fiskene. Der er fint fiskeri fra juni, men fra oktober er der et stort fiskepres. Woblere, spinnere og fluer i røde og gule farver fanger godt. Der findes også et fint medefiskeri efter rimte og brasen ved broen. Det sidste stræk fra Frankfri og opstrøms til Brobyværk, har gennem de sidste tre år været udsat for gravemaskiner og er nu lagt tilbage i sit naturlige leje. Området behøver et par år til at vokse til, men de fynske lystfiskere har allerede taget de 67 nye sving til sig. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kønt og fiskerigt område inden for få år.

Praktisk information om fiskeri i Odense Å

På Odense Å Sammenslutnings hjemmeside kan man læse om regler og mindstemål for Odense Å, samt downloade oversigtskort. Læs mere på www.odense-aa.dk

 

Grejxperten

 

 

På det yderste stræk er åen bredog dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.

På det yderste stræk er åen bred og dyb. Ved Å-premieren står lystfiskerne gerne skulder ved skulder på dette stræk.

 

Fra Munkemose til Erik Bøghs eret udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.

Fra Munkemose til Erik Bøghs er et udpræget medestræk og her er der også muligheder for aborre.

NY VIDEO: HAVØRRED – 2650 HVIDOVRE

For over to over siden besluttede Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening sig for at tage sagen i egen hånd og stable private ørredudsætninger på benene i den sydvestlige del af området ved Københavns Havn – og det gik bedre end godt. De første udsætninger skete i 2022, og siden er der sat over 50.000 ørreder i forskellige størrelser ud ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken og Kalveboderne. Vi har fulgt med Per og Christian samt deres gode ven Ole ud for at teste fiskeriet, og vi kan allerede nu afsløre, at der her i år er rigtig godt med fisk at fange i Kalveboderne, nu hvor en stor del af fiskene fra det første års udsætning er kommet i op i størrelsesordenen 40-55 centimeter. Og der er flere fisk på vej. Glæd dig til en hyggelig dag på kysten med flex på flueklingerne, hvor du får historien om udsætningerne – samt en masse praktiske tips til fiskeriet der kan bedrives med alle metoder.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

2/3 af fiskene er privat finansieret af Sport Dres, Hvidovre Sport, Westin/Kinetic, FX Team, Fishmadman, Småbådsklubben, Fiskerikajen, HLSF, Meny, Verdis, Domus Vista og By & Havn. Resten er finansieret af Fisketegnsmidlerne.

 

Jans Lystfiskershop

HAVØRRED HOTSPOTS PÅ NORDSJÆLLANDS KYST

Nordkysten er et de steder på Sjælland, hvor man oftest kan opleve overflade aktivitet, og denne fisk lod sig overliste af en lille rejeflue i det flade vand.

Kytfluespecialisten Michael Zinn´s hjemmebane er den nordsjællandske kyst. Her får du en række af hans bedste pladser serveret på at sølvfad.

 

TEKST: MORTEN JENSEN, FOTO: MICHAEL ZINN & MORTEN JENSEN

 

DEN SJÆLLANDSKE NORDKYST er Michael Zinn´s hjemmebane og har været det i mange år. Her får du hans bud på nogle af de rigtig gode havørredpladser, hvordan de skal fiskes, samt hvilke parametre man kan være særlig opmærksom på, hvis man vil prøve kræfter med – eller optimere sit fiskeri omkring nordkystens fantastiske havørredmuligheder.

Michael Zinn er 42 år gammel. Han startede sin fiskekarriere som ganske ung ved søerne i og omkring Allerød. Senere efter en lang årrække væk fra fiskeriet startede han med at spinnefiske efter havørred på nordkysten, og i 2012 efter længere tids fascination af fluefiskeriet, blev spinnestangen lagt helt på hylden. Fluefiskeriet blev meget hurtigt mere end bare en hobby for Michael, og han betragter det i dag mere som en livsstil end en fritidsinteresse. Michael kender store dele af Nordkystens havørredperler, lige så godt som han kender sin egen baghave. Ja faktisk ER Nordskysten hans baghave. Michael bor nemlig i området og har derfor meget kort til nogle af de bedste havørredpladser. Derfor bliver det også til en del ture i løbet af året og gennem de sidste mange år har han oparbejdet et stort kendskab til fiskeriet på den sjællandske nordkyst under forskellige årstider og vejrforhold.

På den Nordsjællandske kyst efter havørred

Havørredfiskeriet på den sjællandske nordkyst leverer hvert år gudeskønne blankfisk til både lokale kendinge, og til dem som flittigt drager nord over – måske fordi nordkysten har noget som der ellers ikke findes mange andre steder i landet.

Naturen omkring nordkysten byder på meget stor diversitet og foranderlighed, hvilket også ses i kystens og pladsernes karakteristika. Revlegennembrud, badekar, ålegræsbælter, blæretangskyster, muslingerev og stenrev afløser hinanden på skift, og trækker sultne havørreder ind mod det kystnære vand. Det er ikke kun til havørredens fordel, at nordkysten er så omskiftelig, men også til lystfiskerens. Det giver nemlig mulighed for, at vælge pladser ud fra egne præferencer og tilgange til fiskeriet samt muligheden for, at lave et totalt sceneskifte i sin jagt på det blanke guld.

 

Mellem nordkystens høfter kan man finde et fortrinligt badekarsfiskeri.Denne havørred kunne ikke modstå en hurtigt fisket pattegris.

Mellem nordkystens høfter kan man finde et fortrinligt badekarsfiskeri. Denne havørred kunne ikke modstå en hurtigt fisket pattegris.

Masser af havørredpladser på den Nordsjællandske kyst

Nordkysten dækker et kæmpestort område med relativt mange indbydende pladser, der alle kan holde på både stationære og trækkende havørreder. – Netop det faktum, at der er forholdsvis kort afstand mellem pladserne, er en meget tiltalende egenskab ved dette område, siger Michael. – Det giver mulighed for et hurtigt pladsskifte, hvis man mister troen på sit første pladsvalg eller pladsen allerede er optaget af andre fiskere. Og – det giver mere fleksibilitet og dynamik gennem fiskedagen, hvis man kan flytte sig hurtigt og ikke oplever for meget spildtid på transport. Her får du nogle af de pladser Michael selv fisker – samt hans oplevelse af, hvad der skal til for at lokken havørreden til hugget på netop disse pladser.

 

Michael nyder og stå op tidligt for at fiske, og denne fine havørred erfanget en tidlig sommermorgen, hvor den gik og hyggede sig tæt på land imellem blæretangen.

Michael nyder og stå op tidligt for at fiske, og denne fine havørred er fanget en tidlig sommermorgen, hvor den gik og hyggede sig tæt på land imellem blæretangen.

Havørred på nordkysten – året rundt

Den sjællandske nordkyst er et godt bud på en fiskedestination hele året rundt, men som mange andre pladser, så er forår og efterår topmåneder for godt havørredfiskeri. – Om vinteren er det en god idé, at tjekke prognoser for salt- og temperaturudsving i vandet på fx www.fcoo.dk, pointerer Michael. – Der kan skabes lommer med varmere og mindre saltholdigt vand i perioder omkring nordkysten, og dét kan være udslagsgivende for et godt vinterfiskeri. Hver år når dette ker, landes der ofte rigtig gode fisk, snitstørrelsen er måske ikke den største i landet, så som ved meget andet kræver det flid at få godt sølv i bæltet. Så det er bare med at komme ud og fiske noget vand af, slutter Michael.

De bedste nordsjællandske kystpladser på et sølvfad:

 

Den nordsjællandske kyst byder på mange spændende havørredpladser, som er beskrevet i detaljer nedenfor.

Den nordsjællandske kyst byder på mange spændende havørredpladser, som er beskrevet i detaljer nedenfor.

 

Munkerup

Munkerup

1 – MUNKERUP er efter min oplevelse et klassisk bud på en forårs- og efterårsplads, da Esrum Å har udløb ikke langt derfra, starter Michael. – Derfor kan man selvfølgelig løbe på en del farvede eller udlegede fisk i de respektive perioder, og man være opmærksom på fredningen ved åen, hvis man bevæger sig langt mod højre.

Munkerup strækket byder på et spændende bredt blæretangsbælte, der strækker sig langt mod Dronningsmølle, hvorfor der er meget vand at affiske. En stengruppering 50 meter ude markerer ofte startpunktet for mit fiskeri. Herfra affisker jeg mod højre og afdækker mest muligt vand, for derved at finde de fisk, som næsten altid huserer på strækket. Når pladsen vadefiskes, så bevæger man sig på en sandrevle, man skal dog være varsom, da der ved høj vandstand kan være ganske dybt vand tæt under land. For fluefiskeren er pladsen nemmest at fiske ved en lidt lavere vandstand, mens spinnefiskeren fint kan affiske området ved højvande også. Man parkerer ved en P-plads i skoven tæt på Munkeruphus. Den bedste vind for fluefiskeren er sydlig/sydøstlig/sydvestlig.

 

Nakkehoved Fyr

Nakkehoved Fyr

 

NAKKEHOVED FYR er en anden spændende og varieret plads mod nord, fortsætter Michael. – Der kan parkeres tæt ved restaurant Fyrkroen, og derfra skal man ned af en lang trappe for at komme ned på stranden. Til venstre er der et langt stykke med runde sten og blæretang, som kan holde på ganske mange fisk. Bæltet trækker helt inder under land, så vær rigtig varsom med vadefiskeri. Fiskene hugger ofte tæt på land, og der er ingen grund til at skræmme havørrederne. Jeg har faktisk tit fået fisk ved at gå på land, hvorfor jeg ofte koncentrerer mit fiskeri om det helt kystnære vand. Jeg oplever sjældent andre fiskere her, så chancen for at opleve uberørt vand er ganske stor, og det kan have betydning at være første mand på pladsen.

Cirka midt på strækket er der nogle bølgebrydere, som man kan fiske fra. Disse kan ofte være steder, hvor fiskene gør ophold, når de trækker, eller når de søger føde. Disse bølgebrydere kan være særdeles interessante for spinnefiskeren, da det kan kræve lidt distance, og der fiskes over relativt dybt vand. Til højre rundt om pynten er der også et godt langt stykke med rimeligt store sten og blæretang, der kan virke som en magnet på havørreden. Dette er et område, som er rigtigt spændende både for spinne- og fluefiskeren. Her gælder det om, at affiske strækket systematisk og holde godt øje med overfladen, hvis vejret er til det, da havørreden let kan afsløre sin tilstedeværelse. Et særligt hotspot i dette område er 500 meter til højre for parkeringen. Her findes en lille stensætningen der kan markere begyndelsen for fiskeriet.

Jeg starter gerne i dette område og fisker min vej tilbage mod P-pladsen. De første 100 meter er ofte her jeg møder fiskene! Det er efter min mening ikke en plads for den svagt gående, da det kræver lidt at gå på glatte rullesten. Den bedste vind for fluefiskeren er alt andet end kraftig nordlig/østlig vind.

 

Udsholt

Udsholt

 

UDSHOLT er en plads, som har lidt af det hele, og byder på rigtig meget forskelligt bund. Derfor kan havørreden ofte findes ved at afsøge de forskellige områder, da den kan tiltrækkes af én type kyst den ene dag og ændre lyst den næste dag.

Der parkeres ved fyrrestien, og når man kommer ned på stranden, har man et lille rev foran sig, som består af sten og blæretang, og hvor der er ret så lavvandet. Men tag ikke fejl. Det lave vand kan sagtens holde fisk, så der er ingen grund til, at gå forbi her! Jeg giver ofte dette område en særlig koncentreret opmærksomhed i vintermånederne, da havørrederne ofte søger dette område i den kolde tid. Til venstre bliver der hurtigt noget dybere, og det kan være svært for fluefiskeren at afdække så meget vand. Her har spinnefiskeren en god fordel, og kan nemt affiske dette område. Ved ekstrem lavvande kan man komme ud og gå på selve revet og fiske sig mod venstre, og det resulterer i et rigtigt godt fiskeri, hver gang at det er muligt. Til højre mødes man af et bredt badekar, som strækker sig et stykke ned af kysten. Det er rimelig lavvandet, og det kan være et fint sted og bruge lidt tid i den kolde tid. Der kan parkeres ved fyrrestien. Den bedste vind for fluefiskeren: Sydvest er godt og er østlig fin, hvis den ikke er for kraftig.

 

Heatherhill

Heatherhill

 

HEATHER HILL er en fantastisk all around plads, og den kan fiskes hele året, understreger Michael. – Du kan parkerer på den store P-plads ved ishuset på Rågelejevej. Her trasker man ned gennem fårefolden og mødes af et stort lækkert badekar. I mine øjne er et af de absolutte bedste områder lige neden for fårefolden. Dette område holder ganske ofte på en fisk eller to. Herefter søger jeg gerne mod højre og fisker området systematisk af. Heather Hill er ofte en plads, hvor fiskene kan vise sig i overfladen, så vær opmærksom på overfladen, når vejret indbyder til sightfishing i karret. Hele dette badekar oplever jeg som en rigtig god trækrute for havørrederne. Badekarret agerer motorvej for trækkende stimer af havørreder og særligt i forår, efterår og vinter kan der komme ganske mange ørreder forbi. Dog kan pladsen også levere rigtig fint fiskeri i sommerperioden, når aften og nattefiskeriet melder sin ankomst.

Pladsen er nemt tilgængelig, og den er en rigtig fin vadeplads, som nemt kan fiskes med lidt bølger, da man går på sand og fisker ud over badekarret. Bagkanten af karret kan ikke nås med flue, og fluefiskeren kan med fordel koncentrere sit fiskeri om forkanten af karret. Husk derfor at lægge nogle kast langs vaderetningen. Spinnefiskeren kan næsten nå bagkanten af karret og pladsen henvender sig derfor på mange måder både til både til spinne og fluefiskeren. Når man står oppe på kanten kan man se bølgebrydere til venstre. Disse kan fiskes med spin og kan være en god joker. For fluefiskeren er pladsen ikke god i kraftig nordlig vind, men ellers kan det meste bruges.

 

Hald Strand

Hald Strand

 

HALD STRAND er måske en af de mest sagnomspundne pladser på nordkysten, og det er det bestemt en grund til, fortsætter Michael.

– Hald Strand kan hvert år levere fantastisk fiskeri, og både flue samt spinnefiskeren har et væld af muligheder i dette område. Der kan parkeres ved græsstykket på Klintevej, hvor den høje klint skaber det første indtryk af pladsen. Oppefra kan man til venstre se tre høfder, hvor der er et stort tangbælte ude foran.

Pladsen består mest af sten og blæretangsformationer, som giver perfekte forhold for de jagende havørreder. Som spinnefisker er det første område her et nemt stykke at affiske, hvor det derimod kræver lav vandstand som fluefisker, hvis fiskeriet skal opleves som produktivt. Jeg begynder ofte mit fiskeri længere mod højre, hvor der ligger tre rev. Ofte snakkes der om ”revet” på Hald, men der ligger faktisk tre rev på pladsen. To mindre og et stort. De mindre rev skal man bestemt ikke gå forbi, da der tit står fisk på dem, og det samme gør sig gældende på den modsatte side af revet. Efter affiskning her kommer det egentlige rev på Hald. Det kan holde tre fiskere, hvis man kan lide hinanden, og er efter min mening en rigtig fed plads som fluefisker. Jeg gør en særlig indsats omkring revkanterne. Afhængig af strømretningen vælges læ-kanten af revet, da føden kan koncentreres på bagsiden – og det ved havørreden. Hald Strand kan kaste fisk af sig hele året igennem, men særligt sommeraftenenerne kan være helt skønne. Pladsen kan være besøgt, så det kan betale sig at stå tidligt op. Vind for fluefiskeren: Syd/sydvest giver stille vand, men pladsen kan godt tage noget vind.

 

Skansen

Skansen

SKANSEN er i min optik den sidste plads på nordkysten mod Hundested. Den er kendetegnet ved ret stor dybde tæt under land og en del store sten langs kysten. Der parkeres på en P-plads meget tæt ved vandet, og lige nedenfor her kan man begynde fiskeriet.

Pladsen her kan være rigtig giftig i forår og efterår, når havørrederne trækker ind og ud af Isefjorden. Havørrederne gør gerne ophold her, inden de bevæger sig videre ud i det salte. For mig er denne plads en rigtig joker. Jeg bliver sjældent på pladsen lang tid , da den er let overkommelig og hurtigt fisket af. Bedste vindforhold for fluefiskeren er østlig/sydøstlig og svag nordlig vind.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

 

Grejxperten

SAKSKØBING FJORD: LOLLANDS BRAKKE HAVØRREDER

Flot fluefanget havørred fra den yderste del af fjorden. Fisken leverede et brag af en kamp, før den måtte overgive sig.

Sakskøbing Fjord på den Lollandske nordkyst byder på et spændende og artsrigt fiskeri efter mange arter og i særdeleshed havørred. Pladserne er imidlertid ikke indlysende eller lette at finde, så her giver Tue Blaxekjær dig en grundig pladsguide.

 

TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTO: RASMUS DITLEFSEN

 

I SLUTFIRSERNE blev jeg som juniormedlem af Sakskøbing Fiskeklub introduceret til fiskeriet i Sakskøbing Fjord. Som knægt brugte jeg meget tid på aborrerne i fjorden, da de var meget nemmere, at få i tale end fjordens havørreder.

Men drømmen om at overliste en af fjordens blankfisk var gennem årene som juniorfisker konstant til stede, og den blev ikke mindre af, at de »gamle« i klubben jævnligt hev nogle rigtig fine havørreder på land. Som juniorfisker lykkedes det mig aldrig, at fange en af de for os knægte forjættede fisk. Min første havørred fra fjorden fangede jeg som 18 årig på en særdeles kold og forblæst februardag. Jeg husker tydeligt, hvordan det væltede ned med slud og hvor lykkelig jeg var for varmen i mine forældres bil, som på det tidspunkt ofte lagde dæk til fisketurene. Min fiskemakker og jeg sad i bilen som et par rigtige »molekonger « og holdt øje med hver vores flåd som langsomt drev med strømmen ude i fjorden. Pludselig gik mit flåd under, og jeg fik travlt med at komme ud af bilen. Efter en kort fight på et par minutter, kunne jeg løfte en fin 50 centimeters blankfisk ud af fangstnettet. Denne episode blev for alvor starten på mit havørredfiskeri i Sakskøbing Fjord.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

 

Rasmus med en fin blankoverspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.

Rasmus med en fin blank overspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket
Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.

 

Lystfiskeri i Sakskøbing Fjord

 Sakskøbing Fjord skærer sig som en smal kile ind i landet, og langs det smalle løb er det småt med åbenlyse kystpladser. Fjorden er fra udløbet af Sakskøbing Å og ud til lystbådehavnen et udpræget havneområde med boldværk, bådebroer, fortøjningspæle og husbåde. Den inderste del af fjorden, hvor den gamle industrihavn ligger, er gennem de sidste mange år blevet renoveret.  Det gamle værft er blevet revet ned, tørdokken er blevet fyldt med jord og er nu græsplæne. Hvor værftet lå, er der nu bygget rækkehuse.

Da jeg i sin tid begyndte, at fiske i fjorden, kunne vi kun drømme om at fiske fra værftets område. Dette er nu blevet muligt. Selvom hele havneområdet gennem en årrække har ændret sig markant er fiskeriet stadig i særklasse. Som i mange andre brakvandsområder, er det altid spændende, at se hvad der sidder for enden af linen, når først hugget er faldet. Artsmæssigt kan der i Sakskøbing Fjord fanges aborre, skrubber, hornfisk, torsk, regnbueørred og selvfølgelig havørred. Det meste fiskeri i Sakskøbing Fjord adskiller sig markant fra almindeligt kystfiskeri idet, man fisker fra land og ikke i waders. Grundet fjordens mangfoldighed i fiskearter egner den sig rigtig godt til fiskeri, hvor familiens yngste skal med. Det er ligeledes nemt at komme rundt, der er god plads og fisker man når der er torsk og aborre inde i havnen, er der stort set altid fangstgaranti.

Fisketeknikker i Sakskøbing Fjord

Under fiskeri med blink kan man med stor fordel sætte en flue på som ophænger. I de kolde måneder er det ikke så få af fjordens havørreder, som har måttet overgive sig til en kobberbasse fisket som ophænger. Flådfiskeri med de billige hvide frostrejer fra Netto er ofte en sikker vinder, når der fiskes efter fjordens hav- og regnbueørreder. Dybden rejen skal fiskes i kan variere meget, men som udgangspunkt er det en god ide, at starte med at fiske rejen mellem en halv og hel meter under flåddet. I de kolde måneder er der ofte mange undermålere inde i fjorden. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt giver tilslag under flådfiskeri så de små fisk ikke kroges for dybt.

 

Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gulekajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme fri, så grejet nemmere kan passes.

Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gule kajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme
fri, så grejet nemmere kan passes.

Fiskepladser i Sakskøbing Fjord

Fjorden har mange gode pladser. Her får du nogle af dem:

HULLET er en af de mest fiskede pladser i fjorden, så hvis man vil være sikker på, at få en plads, er det en meget god ide, at være på pladsen, inden det bliver lyst. I sin tid lå Sakskøbing Værft, der hvor man nu står og fisker. På pladsen kan man fiske udover dybt vand eller langs markante skrænter og ujævn bund. Et lille tip til denne plads er, at lære bunden og skrænterne at kende. Når man først har lært skrænterne og bundens kontur, at kende optimerer man virkelig sin chance for rigtig grov havørred. Specielt på dage med udadgående strøm, har havørrederne det med, at samle sig i dette område. Mindre blink og spinnere med kobberblad er en sikker vinder til hullets havørreder.

LANGSIDEN er det område, der strækker sig fra Sakskøbing Å’s udløb og ned til 90 graders knækket inden husbådene. Der er nu kommet en fredningszone her. Tidligere var der her på dette stræk god mulighed for at fange aborre, torsk, regnbueørred og havørred.

VED HUSBÅDENE stod der ofte folk og fiskede på broerne. Husbådene ligger til inde i den inderste del af havnen. Som udgangspunkt havde ejerne af husbådene ikke noget i mod, at folk stod på broerne og fiskede, men der har dog været episoder, hvor lystfiskere ikke har ryddet op efter dem selv eller på anden måde har udvist en ikke acceptabel adfærd i området omkring husbådene. Det er dog ikke tilladt mere. Trist – for fra broerne omkring husbådene var der god mulighed for at fange aborre, torsk og havørred. Det var fra broerne ligeledes muligt, at fiske ud i det største åbne område i Sakskøbing Havn.

Såfremt det er torsk og aborre der fiskes efter, fisker tunge spinnere som ABU Refleks, jigs eller dybtgående blink godt. Fiskes der udelukkende efter fjordens ørreder, vil jeg anbefale fiskeri med en Mepps 4 spinner med kobberblad eller gennemløbere som Snurrebassen no. 2 – 3.

 

Sakskøbing Fjord set fra udløbetaf åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.

Sakskøbing Fjord set fra udløbet af åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.

 

SAKSKØBING ROKLUB ligger efter husbådene på vej ud af fjorden. Fjorden er ikke særlig bred ved roklubben, og man har ikke de store problemer med at dække fjorden i dens fulde bredde under spinnefiskeri. Her på denne plads er det en god ide, at kaste på langs med fjorden. På dage med en god udadgående strøm kan en flådfisket orm som driver et par meter fra modsatte bred nemt give et par gode ørreder.

SAKSKØBING LYSTBÅDEHAVN ligger lige inden den snævre inderfjord så småt begynder at brede sig ud. Ligesom de fleste andre pladser i Sakskøbing Fjord foregår fiskeriet her fra land, og waders er derfor ikke nødvendige. Der kan fiskes fra stensætningen eller langs fjordstien og ind mod Sakskøbing by. Hvis man fisker fra stensætningen kan man med fordel lægge ens kast så de fisker parallelt med sejlrenden. Er der udadgående strøm kan flådfiskeri med orm eller levende rejer, som fiskes langs skrænten til sejlrenden, være særdeles givende. Fisker man langs fjordstien, er det en god ide at kaste skråt mod modsatte bred. På den måde får man affisket mere vand, mens man følger stien ind mod byen.

OREBY HAVN tiltrækker hvert forår hornfisken, og i denne periode valfarter lystfiskere hertil i hobetal. Det sker ikke så sjældent, at der under fiskeri efter hornfisk, fanges rigtig grove havørreder fra denne plads. Pladsen ligger lige på grænsen mellem den smalle fjord og smålandshavet. Det er muligt at fiske pladsen fra land og i waders. Vil man vadefiske skal det foregå på højre side af havnen, da bunden til venstre er meget blød. På denne plads er der god chance for havørred, hornfisk og aborre.

 

En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørrederfra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.

En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørreder fra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.

Lokaltips til Sakskøbing Fjord

Kajak og flydering er populært, da store dele af Sakskøbing Fjord har en meget blød bund som umuliggør almindeligt vadefiskeri. Specielt i den inderste del af fjorden og ude ved Oreby Havn kan fluefiskeri fra flydering eller kajak være meget givende. Fra flyderingen og kajakken kan man nå områder, som ikke kan nås fra land. Man har derudover mulighed for at affiske og afsøge skrænterne fra sejlrenden, hvor fiskeriet foregår på langs med skrænterne.

Arkaluk Andersen har fisket i Sakskøbing Fjord det meste af livet, og kender om nogen fjorden som sin egen bukselomme. Da jeg ikke selv er kajakfisker, har jeg haft en god snak med Arkaluk om kajakfiskeri i fjorden. Ud over tips til kajakfiskeri har Arkaluk været så venlig, at vise nogle af de fluer, som han fisker med i fjorden – fx gode kendinge som Kobberbassen, Polarmagnus, og egne kreationer.

Arkaluk har fisket fra kajak i fjorden de sidste otte år. Udover at fiske fra kajakken, bruger han den også til at komme fra plads til plads. Normalt skal man gå meget langt gennem skov eller langs kysten for, at nå pladserne som findes ud for bl.a. Maltrup Skov eller Krårup. Ved at studere Google Maps kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor potentielle kystpladser som ikke er nævnt i artiklen findes. – Normalt dørger jeg med blink efter kajakken, når jeg skifter fiskeplads, fortæller han. – Når jeg er fremme ved pladsen som skal fiskes, smider jeg ofte anker og fisker pladsen vadende. På mange af mine pladser er det muligt at affiske området fra kajakken. Det meste af mit fiskeri foregår med fluestang, og jeg koncentrerer meget af fiskeriet omkring skrænterne langs sejlrenden. Normalt fisker jeg med en synkeline, og de fleste hug falder, når fluen begynder, at stige op langs sejlrendens skrænter, slutter han.

 

Hvidovre Sport

 

Lokal fisker med en pæn aborrefra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.

Lokal fisker med en pæn aborre fra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.

FJORDFISKERI: HAVØRRED PÅ ULTRA LAVT VAND

En fisk tager fluen, da den rammer vandet. Vanddybden er kun 20 cm. Og det lave vand gør, at fisken kæmper som besat. Hvis man kroger en større fisk på lavt vand, kan det godt betale sig
at vade lidt ud i vandet, så kæmper fisken lidt mere roligt.

De fleste har nok oplevet at fange en havørred på lavt vand. Fisk & Fri’s Karsten Bech, er gået skridtet videre, og fisker konsekvent på 20-30 cm vand. Læs mere om et fiskeri, fyldt med korte kast, små agn, grove havørreder og masser adrenalin.

 

AF KARSTEN BECH

 

JEG ER KOMMET LIDT FOR SENT af sted, og da jeg ankommer ved fjorden, holder der allerede biler på parkeringspladsen. Waders og grej bliver pakket ud, og jeg forbereder mig på en længere gåtur, før jeg kan finde ledigt fiskevand. Fem fiskere står fordelt ud over bugten, og jeg begynder at gå langs stranden. Jeg er ud for fisker nummer fire, der står 45-50 meter ude i vandet, da en trykbølge viser, at jeg har skræmt en fisk på det lave vand. Dybden hvor fisken stod, er ikke mere en 20-25 cm, så jeg slår det hen som en tilfældighed, og går videre. Længere fremme gentager situationen sig, da endnu en trykbølge skyder ud mod dybere vand.

 

Hvidovre Sport

 

Et par favoritter til efterårsspinpå lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.

Et par favoritter til efterårsspin på lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.

 

Jeg beslutter mig for, at det ikke kan være en tilfældighed, skifter mit blink ud med en lille højtgående kystwobler, og begynder at kaste langs land. Jeg er ud for fisker nummer fem, og føler mig lidt fjollet, sådan at fiske bag en person der står 30 meter ude i vandet. Da min wobler rammer vandet, starter en trykbølge et par meter fra den. Bølgen nærmer sig min wobler, og som i en skrækfilm bryder en finne vandoverfladen.

Mit hjerte pumper løs, og det suser nærmest imine ører, mens jeg stirrer på finnen, der kommer tættere og tættere på wobleren. Det hele foregår nærmest som i slowmotion Lige bag min wobler og halvt ude af vandet åbner en havørred munden, og inhalere min wobler, mens den svinger hele kroppen rundt, så jeg kan se de mange store sorte pletter langs ryggen. I samme øjeblik stoppes slowmotionklippet, og jeg bliver flået tilbage til virkeligheden, da min spinnestang krummer sammen. Fisken hugger så hårdt, at den kroger sig selv, og går straks fri af vandet. I to minutter er jeg vidne til en imponerende gang luftakrobatik, inden jeg kan lande en flot efterårsfisk på 60 centimeter.

Fiskeri efter kystørred på ultra lavt vand

Havørreder på lavt vand kan man opleve på de fleste kyst- og fjordpladser, men der er dog nogle pladser, hvor det sker oftere end andre. Jeg fisker primært på tre forskellige typer pladser. Den første type kendetegnes ved, at der er dybt under land. Helst sådan, at der allerede efter 5-6 meter er mere end to meter dybt.

Denne type plads foretrækker jeg, når der er pålandsvind og bølger, og det lave vand bliver »grumset« til, mens det dybere vand stadigt er klart. Her oplever jeg ofte, at fiskene trækker rundt på dybt vand, og så foretager kommando-raids ind på det lave vand, hvor det uklare vand skjuler ørrederne for deres byttedyr, samtidig med at bølgerne gør det svært for smådyrene, at gemme sig i tangen eller bag sten. Ofte er der en periode uden hug, og så pludselig dukker der en stime havørreder op for at jage – hvorefter der kommer en stille periode igen. Denne type plads fisker jeg primært med spinnestangen, da det er muligt at lave lange kast langs land, og derfor hurtigt at finde fiskene, når de kommer ind for at jage. Jeg foretrækker woblere i lidt kraftigere farver, som fiskene lettere kan se i det grumsede vand.

En gudeskøn Mariager fisk, derhuggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.

En gudeskøn Mariager fisk, der huggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.

Havørred på lavt vand med strøm

 Den anden type plads jeg fisker om efteråret er bugter, hvor skrå pålandsvind skaber en strøm inde under land. Når vinden trykker vand ind i bunden af bugten, opstår der simpelthen en udadgående strøm tæt under land. Havørrederne følger strømmen ind, og ligesom i en å, går de mod strømmen. Jeg har ikke oplevet, at fiskene kommer i stimer, men snarere at de kommer enkeltvis. Jeg affisker bugten ved at kaste i strømmens retning, så min agn ligner et lille byttedyr, der kæmper mod strømmen. Jeg foretrækker klart fluestangen til denne form for fiskeri. Små lette fluer, som får ekstra liv af strømmen, og som ligner smådyr fra det lave vand. Flere gange har jeg oplevet havørreder tage insekter på overfladen på denne type pladser, så jeg har altid et par tørfluer med i æsken. På min absolutte favoritplads, er der en sandbanke yderst, hvor vanddybden kun er 15-20 cm. Ved at sidde på en sten 25 meter fra sandbanken, kan jeg se når en fisk svømmer hen over den lyse bund. Så er det bare at rejse sig, og kaste til fisken. På en af de bedre dage kastede jeg 6 gange på en time, og fangede 6 havørreder.

Kystørred på lavt vand med mørk bund

Den sidste pladstype kendetegnes ved, at bunden først er mørk, eller der er et tangbælte under land. Herefter kommer der en stribe lys sand/stenbund, og så igen et bælte med mørk bund eller tang. Og det hele skal helst ikke være mere end to meter bredt i alt.

Denne type plads fisker jeg uafhængigt af vejret. Jeg har fanget havørred i fuld sol og 25 grader, og i styrtende regn og kuling på denne type plads. Fiskene trækker langs de mørke områder, og angriber alt spiseligt, der befinder sig fuldt synligt i det lyse område. Jeg har prøvet mange forskellige metoder på kysten, men ind til videre har jeg dog ikke prøvet noget så vildt og spændende som fiskeriet på det helt lavt vand. Fiskeriet er utroligt intenst og visuelt.

Ofte kan man opleve, hvordan en bølge kommer jagende efter agnen, og det hele kulminerer i en fontæne af vand, når fisken hugger. En sjov lille biting ved fiskeriet er størrelsen på de fisk der fanges. Normalt er gennemsnitsstørrelsen på havørrederne i Mariager Fjord, som er mit hjemmevand, 35-45 cm. Men på de sidste syv ture har jeg fanget 17 fisk, og holdt en gennemsnitsstørrelse på 56 cm. Hvorfor det er sådan kan jeg ikke forklare, men det må da være endnu en god grund til at prøve at fiskeriet på helt lavt vand.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014

 

Grejxperten

 

 

Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.

                                                Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.

HAVØRRED: KYSTGUIDE TIL SYDVESTSJÆLLAND

Knudshoved Odde i fugleperspektiv. Det er ikke svært at forestille sig hvor havørrederne står.

Sydvestsjælland byder på noget at landets mest varierede kystfiskeri, og sæsonen igennem kan de sølvglinsende flidspræmier fanges på det spændende stræk mellem Klinteby og Knudshoved. Her giver Frederik Hansen dig en rundvisning i sit barndomsvand.

 AF FREDERIK HANSEN

MIN FØRSTE »RIGTIGE« HAVØRRED fangede jeg fra Klinteby en tidlig martsdag. Jeg husker det, som var det i går, selvom det efter nærmere eftertanke nok er 16 år siden. Der lå stadig is enkelte steder på stranden, på trods af at solen på dette tidspunkt havde fået mere magt. Denne dag var også én af de dage, hvor foråret langsomt, men sikkert viser dets kommen med en let vind akkompagneret af høj sol og cirka 7-8 grader.

Jeg gik ud på et rev, hvor jeg tidligere havde brugt meget tid efter hornfisk og også fået nogle mindre ørreder i maj året før. Det var min første tur på kysten det år, så optimismen var der. Jeg havde lokket min fader med ud, da jeg af åbenlyse årsager var rimelig prisgivet uden én til at køre mig. Revet var desværre optaget, men da jeg nærmede mig den anden kystfisker fortrak han, så jeg gik direkte derud. Jeg havde sat en orange Gladsax-wobler på, og allerede i andet kast var der fisk!

 

Friluftsland

 

Fisken var klart bedre end de småfisk, jeg havde fanget året før, så temperaturen steg straks til noget over de 7-8 grader, der var i luften – og det samme gjorde pulsen. Fighten forløb heldigvis rimelig udramatisk og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot overspringer på 2,9 kilo og 64 centimeter – en sand trofæfisk for den aspirerende unge kystfisker jeg var.

Der er store fisk på Sydvestsjælland – også over 5 kilo – men der er som på de fleste andre kyststræk langt mellem snapsene. Men med den rette pladskendskab og en masse tålmodighed kan det lade sig gøre. Fine fisk i moderate størrelser er der til gengæld godt med og dagsfangster på to-tre fisk eller mere er ikke ualmindelige.

Naturen på disse kanter er også virkelig smuk og varieret med lavvandede fjorde, lange odder og indbydende rev, krydret med et rigt fuglelig og frodigt landskab. Desuden har området en masse andre arter end havørred at byde på. Der er bl.a. aborre i Karrebæk Fjord, og regnbuerne er periodisk talrige, når efterårsstormene har raseret Musholm.

 

Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen meden nydelig april-ørred på knap 2 kilo.

Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen med en nydelig april-ørred på knap 2 kilo.

Havørredhotspots på Sydvestsjælland

Kystpladserne på Sydvestsjælland er talrige, og der findes noget for enhver smag. Området byder på lavvandede partier, der huser godt med fisk i foråret, og lange strømfyldte rev der altid holder i sommerhalvåret. Kort sagt – der er noget at komme efter året rundt.

Klinteby er en kendt plads, som er forholdsvis nem at komme til. Der er en stribe gode pladser på begge sider af en lille parkeringsplads, som ligger helt ud til vandet. P-pladsen ligger på vejen »Ved Strandskoven«, som du finder lige syd for Karrebækstorp. Man drejer til venstre af den lille vej ved et gult hus.

Min første ørred – og mange andre blev taget på det første »store« rev lige syd for parkeringspladsen. Her kan man gå et stykke ud og stille sig på et par store sten, der ligger ret ud for revet. Sørg for at dække vandet langs med kysten også, da fiskene, som på mange andre pladser, ofte står inde på lavt vand. Pynten eller revet ligger cirka 700 meter fra parkeringspladsen, men hele strækket ned til det er værd at fiske igennem. Ved lavvande er det muligt at komme ud og gå på 1. revle, men badekarrene på indersiden holder ofte også fisk, så husk at ligge et par kast indad. Dette stræk er desuden også en yndet plads for de forvildede regnbueørreder, som især er talrige ud for et lille skur ned til vandet. En grøn Flipper i 15 grams udgaven har stået for rigtig mange ørreder på denne plads.

Går man nordvestover, er der ligeledes 600-700 meter ud til den første pynt. Strækket her ser ikke videre interessant ud, og der samler sig tit en masse ålegræs under land afhængig af vind- og strømforhold. Men det kan holde fisk – og jeg kender bl.a. til en flot fire kilos herfra. Strækket nordvest for den første pynt er markant mere interessant, og her ligger pladserne stort set som perler på en snor de næste 800-1000 meter. Hele strækket bør affiskes, og der er også taget en del store fisk. Personligt har jeg hørt om en fisk på små seks kilo på dette stræk.

 

Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen

Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen

 

Enø er den næste plads, man kommer til, hvis man bevæger sig videre sydpå og passerer Karrebæksminde. Den første plads, man rammer efter broen, er en rigtig klassiker, nemlig Scheibels Hjørne. Bunden ud for er ekstremt varieret bestående af store sten, sandpletter, dybe render og flade plateauer. Ikke umiddelbart nemt for den uerfarne, men omvendt kan fisken stå rigtig mange steder, så det er bare om at få maskinfisket hjørnet og området umiddelbart syd for. På denne plads er det ikke usædvanligt at fange aborrer i sensommer og efterår, da disse trækker hen imod Karrebæksminde Fjord. Det er ikke mere end to år siden, jeg hørte om en aborre på lige over 1,5 kilo taget fra kysten her, samt en række fine kilosfisk.

Der er en fin parkeringsplads, når man kører ud for enden af Enø Kystvej. Scheibels Hjørne ligger her cirka en kilometer nordvest for. Går man til venstre for parkeringspladsen, bliver bunden lidt mere kedelig, men den kan dog holde fisk især i april, hvor tobiserne holder til her, da bunden er lidt mere sandet.

Dybsø Fjord og Svinø-renden har noget fint vand at byde på. Svinø Renden, som ligger for enden af Dybsøvejen er en fin plads, der ikke engang kræver waders. Her løber renden meget tæt under land, og der kan til tider være meget strøm, ligesom der desværre også kan være en del drivende ålegræs. Selve renden kan fiskes 500-600 meter ind mod fjorden fra parkeringspladsen, og fiskeriet kan være rigtig godt her. Der er dog primært tale om mindre fisk omkring målet, der bliver fanget her i de tidlige forårsmåneder.

Svinø-renden fungerer desuden fint som udgangspunkt for en bådtur. Der er nemlig en asfalteret rampe på et lille område ned til vandet, og her kan uden problemer søsættes de fleste både – også de større af slagsen, såfremt man har en 4×4, da rampen ofte lidt tilsandet. Jeg har brugt denne rampe flere gange, da Svinø Renden er et fint udgangspunkt for ture til Knudshoved Odde, der starter 7-8 kilometer herfra i direkte fugleflugt.

 

Fluefiskeri kan ofte være eteffektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.

Fluefiskeri kan ofte være et effektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.

 

Knudshoved Odde har der altid været et eller andet dragende og fascinerende over. Selve Odden er 15 kilometer lang, og tidligere gik der bisonokser og græssede på spidsen. Disse er nu erstattet af de mere ordinære galloway-kvæg, der således udfører naturpleje af Odden. Ligeledes er Odden kendt for sin sjældne bestand af klokkefrøer. Det er ikke muligt at køre hele vejen derud, men man kan cykle ud til Draget, som er en stenet strandvold, og så gå de sidste tre kilometer ud til spidsen. Alternativt kan man, som jeg ynder at gøre, tage egen båd fra Svinø. En anden mulighed er at søsætte båden ud fra Vordingborg

Sydhavn, der ligger lige ved Masnedsund. Det er langt fra kun selve spidsen af odden, hvor fiskeriet er godt. Der er en masse spændende pladser på vejen derud. Pladser som på nordsiden i overvejende grad består af badekar og lavere vand, der egner sig rigtig fint til fluefiskeren. Fra Oreby Skov ud til selve Knudsskov, som er »enden af vejen«, hvad angår bilkørsel, kan der også fiskes. På denne vej findes der en masse stikveje, der fører ned til sydsiden. Hele området hernede er kendetegnet ved en masse badekar, der lige så tydeligt kan spottes fra Google Earth, så kast fra land først og bevæg dig dernæst ud på 1. revle.

Helt ude på spidsen af Knudshoved Odde er man rimelig sikker på at have det meste af området for sig selv. Det er nemlig ikke ret mange lystfiskere, der gider tage del lange tur, og derfor kan man også være heldig at opleve noget ret jomfrueligt fiskeri. Selve spidsen er et helt klassisk rev med store sten og typiske revler, men også ret dybt vand tæt på odden. Der løber ofte en god strøm, hvorfor pladsen også er en oplagt destination til sommerfiskeri.

Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager turen herud som en lille sommer-udflugt, da man kan tage sovepose, liggeunderlag og en lille gril med under armen og have en seriøs chance for en grov sommerørred. Fiskeriet har historisk været godt i dette område efter sommerørreder i Juli – september – og forholdene er definitivt gode til det. Som tidligere nævnt er nordsiden af Odden præget af lidt lavere vand, hvor sydsiden har dybder på 2-4 meter ret tæt, og dette kombineret med en stærk strøm giver optimale forhold til sommer såvel som vinterfiskeri – en rigtig allround plads.

 

Kysten ved Sydvestsjælland er titkendetegnet ved lidt småklinter.

Kysten ved Sydvestsjælland er tit kendetegnet ved lidt småklinter.

Spinnegrej til havørred på Sydvestsjælland

 Valget af grej til Sydvestsjælland bør være en smule lettere end hvad der normalt bruges til eksempelvis Østersøkysten. En 8-9 fods stang med kastevægt op til 25 gram og blink og woblere i størrelsesordenen 10-25 gram er at foretrække.

Ørrederne her lever primært af rejer/lopper, kutlinger, børsteorm og en gang imellem tobis. Ligeledes går ørrederne heller ikke så langt ude på disse kanter, så der er ingen grund til at hive det helt store kasteskyts frem. Mine favoritagn til området består af Boss blink i 12 og 16 gram, Mini Gobi i 8,3 gram, Gladsax 16 gram og Flipper 16 gram. Husk også gerne en ophænger flue a la kobberbassen eller Polar Magnus.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

Jans Lystfiskershop

 

Skal man helt ud på spidsen afKnudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.

Skal man helt ud på spidsen af Knudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.

 

Rønnow med to fine fisk på 3,6og 3,7 kilo.

                                                                            Rønnow med to fine fisk på 3,6 og 3,7 kilo.

 

Rampen ved Svinø en tidligforårsmorgen. Så skal der fiskes.

Rampen ved Svinø en tidlig forårsmorgen. Så skal der fiskes.

HAVØRRED: KYSTGUIDE TIL DEN ØSTLIGE LIMFJORD

Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.

Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.

 

AF BO JENSEN

 

FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?

Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.

For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.

 

Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne.Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.

Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.

Fisk havørred i strømrenderne

Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.

På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.

Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.

 

En transparent rejeimitationfrister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.

En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.

Havørredgrej til Limfjordens strømrender

 Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.

En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.

Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.

 

Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.

Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.

De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:

EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.

I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.

HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.

 

Nørredyb ved Egholm. Dinfisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.

Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på  begge sider af øen.

 

NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.

HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.

VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.

 

De langnæbbede invadererfjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.

De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.

 

KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.

RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.

AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Friluftsland

LÆSØ: ARTSRIGDOM TIL HELE FAMILIEN

Halvanden times sejlads fra Frederikshavn finder du en ø, der har noget af Danmarks smukkeste og mest artsrige fiskevand. Læsø er for alle lystfiskere. Hvad enten du er hardcore fluefisker på jagt efter havørred eller er med børnefamilien på ferie og gerne vil hygge med fiskeriet – så har Læsø rige muligheder.

 

AF BO TROELSEN

 

SOLEN SKINNER fra en blå skyfri himmel. Det er en dejlig solfyldt eftermiddag i august, da jeg, sammen med min gamle fiskekammerat Jan, sidder ombord på Læsøfærgen og nyder dagens ret – en gang stegt flæsk med persillesauce.

Vi lægger planer for de næste dage, som skal gå med at gennemfiske denne smukke perle af en ø ude i Kattegat. I takt med, at Læsø toner frem i horisonten i eftermiddagssolens stråler, stiger forventningerne til et par dages fiskeri på den unikke og gæstfrie ø. Så snart færgen har lagt til land, kører vi direkte op til Læsø Camping og Hytteby, hvor vi efter en snak med det hyggelige værtspar, får nøglen til vores lækre luksushytte udleveret. Vi får lynhurtigt pakket ud og rigget stængerne til – og så står den ellers på aftenfiskeri fra Vesterø Havnemole.

Vi er ikke alene, da vi ankommer til molen på Vesterø Havn, men det er kun hyggeligt at få en snak og lidt tips fra de andre lystfiskere på molen. Vi har rigget til med børsteorm under et flåd og dette kaster en del hornfisk, fjæsinger og en enkelt fin havørred af sig. Der bliver også taget en enkelt makrel af en anden fisker, men det bliver desværre en af de få, vi får at se i denne weekend.

 

Den prægtige spisefisk pighvar,er talrigt repræsenteret i farvandet rundtom Læsø.

                               Den prægtige spisefisk pighvar, er talrigt repræsenteret i farvandet rundtom Læsø.

Masser af fiskemuligheder på Læsø

 Få steder i Danmark findes der så righoldige fiskemuligheder samlet på et sted, som på Læsø. Havet byder på et væld af arter, og øen rundt er der altid mulighed for at finde en plads, som kan fiskes, uanset vindretning. Den smukke natur gør bestemt heller ikke fiskeoplevelsen ringere. Hvad enten man er til flue, spin eller surfcasting, er der fremragende muligheder for dette på Læsø.

Fisker du på den nordlige strækning fra Vesterø til Bløden Hale, vil du opleve, at der er flere rigtig gode steder at fange fladfisk så som rødspætter, tunger, og pighvar. Desuden er der gode muligheder for havørreder, multer og havbars. Fiskeriet efter havørred dyrkes fra det tidlige forår og frem til efteråret.

På selve molerne ved Læsøs havne bliver der hvert år fanget makreller, fjæsing, hornfisk, havørred samt multer, der trækker rundt inden- og uden for havnebassinet. Multerne træffes fra først på sommeren og frem til efteråret. Havbarsen skal findes på steder med store stenformationer som moler og stenrev. Makrellen dukker i slutningen af juli op i store stimer. De kan under gunstige forhold fanges fra molerne, men de største fangster gøres fra turbåden Seadog, som arrangerer regulære makrelture for hele familien.

Om sommeren skal man være opmærksom på, at man deler nogle af fiskepladserne med badegæster, men med de mange fine pladser, burde der være plads til alle. Desuden er de mange lavvandede områder i farvandet omkring Læsø en vigtig raste- og yngleplads for mange vandfuglearter. Netop af denne årsag er dele af Læsø udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Så vær opmærksom på fredningsbestemmelserne for visse af områderne og respekter dem.

 

Læsø byder på fornemthavørredfiskeri langs hele den nordlige side af øen.

Læsø byder på fornemt havørredfiskeri langs hele den nordlige side af øen.

Havørred på nordsiden af Læsø

Det bedste havørredfiskeri finder du på nordsiden af øen, der er mest interessant for lystfiskere, da hele den sydlige del af øen nærmest er en ren lavvandet sandørken. Selvom nordsiden byder på mange gode fiskepladser, så lad det være sagt med det samme. Der skal bestemt arbejdes for sagen, og fisker du på Læsø for første gang, skal du væbne dig med tålmodighed. Det kræver som alt andet fiskevand et vist kendskab til pladserne, før du for alvor får rigtig gang i fangsterne.

Danzigman er odden, der ligger øst for Østerby Havn. Her finder du et rigtig godt stenrev, som især på vestsiden, er en rigtig fin havørredplads. Hvis heldet er med dig, kan du også få en havbars med som sidegevinst. Pladsen er desuden kendt for et fint pighvarfiskeri, men vær opmærksom på, at Danzigman er meget vindfølsom, så den kan på visse dage være noget af en udfordring for især fluefiskere.

 Horneks Odde er nok en af de mest kendte havørredpladser på Læsø, og her er det ligeledes vestsiden af revet, jeg foretrækker at fiske på. Pladsen veksler mellem masser af sten i alle størrelser og sandbund med lidt tangpletter. I sommerhalvåret er her rigtig mange fjæsinger, hvilket både kan være irriterende og smertefuldt. Fra Horneks Odde og frem til Banstenen er det hovedsagligt tangbælterne og stenene, der affiskes. Det er nødvendigt med waders på hele strækket og vær opmærksom på, at sælerne også gerne vil fiske her.

Banstenen er endnu en af de mere kendte pladser på Læsø. Det er samtidig en plads, hvor både havørred og havbars ynder at fouragere. De dybe badekar helt inde ved strandkanten er ikke så vindfølsomme som ved Danzigman, så det er en fin plads til fluefiskeri. Det kan være lidt besværligt, at bevæge sig rundt mellem de mange sten, og derfor kan det anbefales, at man bruger en solid vadestav.

Molerne på Vesterby og Østerby Havn. Her kan du være heldig at få kontakt med havørred, der fouragerer langs molerne. Både på ydersiden, men også inde i selve havnebassinet, har vi fanget havørred. Begge havne besøges desuden også ofte af både havbars og multer. Lige øst for Vesterø Havn kan du se et fint stenrev, som ligger i gåafstand fra havnen. Hele dette stykke fra havnen er også et fint sted at prøve lykken efter både havørred og havbars. Øst for Østerby Havn finder du Jegens Odde som også er et andet godt havørredspot. Her skal du holde øje med et lille rev, der kommer til syne ved ebbe.

Bløden Hale kan være rigtig spændende, når vandet falder og stiger. Pladsen er mest kendt for de mange store hornfisk, som i sæsonen fanges her. Men der kan også fanges fine havørred, når vandet vender. Ligeledes kan strækket neden for golfbanen være en rigtig spændende strækning med en god varieret bund.

Fiskeri efter pighvar på Læsø

Pighvar er en af de fisk, som Læsø er mest kendt for. Der er en god bestand af de velsmagende fisk, men her skal der lidt mere end sandorm til, hvis det er de store pighvar, man er ude efter. Agn som tobis, brisling og småsild er langt det bedste. De bedste pighvar pladser er Banstenen, Danzigman og molen ved Østerby.

Er man til havfiskeri og ikke selv råder over en båd, er der finemuligheder for at komme ud og fiske på Kattegat med turbåden Seadog. Båden tilbyder fem timers ture, men det er også muligt at leje båden til længere ture. På disse femtimers ture, hvor hele familien kan deltage, er fangsten hovedsageligt torsk, makrel, sej og fjæsing, men der kommer indimellem også andre spændende arter, så som knurhane og pighaj med op fra dybet.

Levende agn

Hvis du vil fiske med levende agn på din fisketur til Læsø, skal du sørge for at medbringe den selv, da det ikke er muligt at købe sand- eller børsteorm mm. på øen. På kortere ture er dette dog er ikke noget problem, da orm kan holde sig nogle dage på køl, når blot du ser til dem og sørger for at smide de eventuelt døde ud dagligt.

Pas på fjæsingerne

Den giftige fjæsing findes i store mængder omkring hele Læsø, og den er nærmest ikke til at undgå. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med pigge, der indeholder en gift, som tilsvarer hugormens – og det er en meget smertefuld affære. Er uheldet ude og man bliver stukket, skal man komme det stukne sted i så varmt vand, som man kan holde ud. Giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søges læge eller skadestue.

 

Der er gode overnatningsmulighederpå ferieøen i det nordlige Kattegat. Alt fra flotte hoteller og hytter til campingpladser og vandrehjem. Her Læsø camping og hytteby.

Der er gode overnatningsmuligheder på ferieøen i det nordlige Kattegat. Alt fra flotte hoteller og hytter til campingpladser og vandrehjem. Her Læsø Camping og Hytteby.

 

Mere information om Læsø

Hvis du vil ud og prøve havfiskeriet omkring Læsø, er turbåden Seadog den helt rigtige at tage på tur med. Du finder alt om Seadog og turene her www.seadog.dk.

Hvis du bare vil slappe af med familien, eller ikke har haft held med fiskeriet på kysten kan Læsø Fiskesø tilbyde fint Put and Take vand i smukke omgivelser. Du finder Læsø Fiskesø på Nordmarksvej 4. 

En god og hyggelig overnatningsmulighed for lystfiskere finder du hos Læsø Camping og Hytteby, Du finder oplysninger om Læsø Camping og Hytteby her www.laesoe-camping.dk.

Læsø er med sine 118 kvadrat kilometer den største ø i Kattegat. Med en længde på 21 kilometer og en bredde på 12 kilometer er øen dog ikke større, end at den sagtens kan udforskes på cykel. Husk, at alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt, statsligt fisketegn for at kunne fiske i Danmark. Børn under 18 år og pensionister må fiske uden det statslige fisketegn. Det statslige fisketegn kan bl.a. købes på posthuset, internettet samt hos lokale turistkontorer.

 Der findes overnatningsmuligheder for enhver pengepung på Læsø, lige fra vandrehjem og campingplads til fine hoteller. Lejer man cykler og bor på vandrehjem eller campingplads, er et ophold på øen opnåeligt for de fleste økonomier. Jeg kan især anbefale Læsø Camping og Hytteby, som en fornuftig løsning for alle lystfiskere. Værten kan givemange gode tips om fiskeriet, og det samme kan mange af de andre gæster.

Læsø Turistbureau: www.visitlaesoe.dk

Læsøfærgen: www.laesoe-line.dk

 

Friluftsland

 

HAVØRRED I LIMFJORDEN: KYSTGUIDE TIL MAGISKE MORS

Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.

Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.

AF BO JENSEN

DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.

 

Fisk med gullige flanker erhelt røde i kødet af een eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.

Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.

Masser af havørredåer ved Limfjorden

Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.

 

Gode havørredpladser på Mors.

Gode havørredpladser på Mors.

Havørredpladser langs Mors kyster

Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.

 

Denne fisk kunne kun nås fraponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.

                                 Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.

Vandstandens betydning i Limfjorden

Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.

 

Favoritter på Mors:Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler

Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler

Fisketips til havørredgrej i Limfjorden

Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger. 

Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.

Står man uden linekurv, må manimprovisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen

Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen

Hvor findes kystørrederne på Mors?

Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.

Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser

Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.

 

Proviant på turen forøger dinfiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.

Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.

Stille forhold ved Limfjorden kan være svære

Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.

De bedste fiskepladser til kystørred på Mors

Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.

 

Susanne Worm med fuldfedLimfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.

                          Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.

 

Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.

Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.

 

Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.

Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.

 

Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.

Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014

 

Jans Lystfiskershop

 

Fisk fra april som lige præcis harsneget konditionsfaktoren over 1,0.

Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.