KOLDING FJORD: HAVØRREDFISKERI ÅRET RUNDT

En smuk og blank fjordørred er er faldet for den pangfarvede gennemløber fisket på et release-rig – et sikkert valg i de kolde måneder.

Kolding Fjord lægger vand til noget fantastisk havørredfiskeri året rundt. Simon Gad har talt med den lokale ekspert – Erling Maigaard, som her giver dig nogle af den midtjyske fjords hotteste havørredpladser.

 

TEKST: SIMON GAD, FOTO: JENS BURSELL OG SIMON GAD

 

KOLDING FJORD indbyder til forrygende havørredjagt året rundt. Her er alt fra vinter- og forårspladser i bunden af fjorden, hvor kystfiskeren satser på vintertrinde grønlændere, mens vinden bider i kinderne og den varme kaffe gør ekstra godt – til fantastiske forårspladser, hvor tobis og sildestimer stortrives og forårsdrømmene kommer ind under land for at jage. Drømme på 4, 5 og 6 kilo bliver hvert forår landet i fjorden, mens sanglærkerne flyver højt og anemonerne blomstrer i de bagvedliggende skovområder. Hertil kommer de strømfyldte sommerpladser i yderfjorden ud mod det dybe Lillebælt, hvor kystfiskerne både tiltrækkes af de stærke ørreder i sommernætterne, men også af tykvommede Lillebæltstorsk i de svajende tangskove og de fine fladfisk på sandbankerne.

 

Forshaga Akademin

 

Forfatteren på en overskyet dagmed fin 2 kilos fisk fra Kolding Fjord. Den tog en rød Snurrebasse i det grumsede vand.

Forfatteren på en overskyet dag med fin 2 kilos fisk fra Kolding Fjord. Den tog en rød Snurrebasse i det grumsede vand.

De bedste havørredpladser i Kolding Fjord

Pladsvalget i fjorden er som udgangspunkt dikteret af årstiden. Sæsonen starter som udgangspunkt i bunden af fjorden, og når forårssolen begynder at varme vandet op kommer pladserne længere ude i fjorden efterhånden med. Årstiden spiller som sagt en afgørende rolle, men også vinden betyder noget for hvilke pladser, man skal gå efter.

Kolding Fjord er geografisk placeret, så den fra den østvendte lillebæltskyst skærer sig ind i landet mod vest, og pladserne ligger som perler på en snor ud langs fjordens nordlige og sydlige sider. I forhold til vindene, så kan man nogenlunde regne med, at har man en kraftig sydvestlig vind, så kan fiskeriet på nordsiden være vanskeligt, hvis vandet plumrer for meget op – og omvendt på sydsiden, hvis vinden går i nord. Til gengæld kan man finde pladser, hvor der er læ for vestenvinden, og som fisker godt i disse forhold. Det er også sådan, at lune østenvinde kan vække pladserne i bunden af fjorden. Alt dette og meget andet har jeg snakket med den erfarne koldingfisker Erling Maigaard om, da jeg satte ham stævne ved fjorden til en snak om pladserne, årstiderne, vind og vejr.

 

Havørredpladser i Kolding Fjord.

Havørredpladser i Kolding Fjord.

Kystørred ved Rebæk i Kolding Fjord

Rebæk er den første plads vi kigger på – en rigtig vinterplads i bunden af fjorden. Pladsen ligger som sagt i bunden af fjorden på sydsiden og en af de mest kendte i Kolding Fjord. Her er som regel velbesøgt, og det er ikke uden grund. Strækket er det første efter helårsfredningen ind mod  udløbet af Kolding Å og Dalby Mølle Å, og det siger sig selv, at rigtig mange havørreder drøner her forbi både i forbindelse med gydetrækkende mod åen i efterårsmånederne, og når de skal ud i fjorden igen om foråret.

Fiskeriet kan være helt vildt, når der har været is i inderfjorden. Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fort sætte ud mod højre. Bunden er kendetegnet ved en blanding af blød bund, sten og tang. – Rebæk er et super stræk, som kan give rigtig mange fisk allerede fra januar, konstaterer Erling. – Man skal ikke være bange for at vade lidt dybt, det er min erfaring, at grønlænderne gerne skal tages et stykke fra land. Man kan fiske mod højre og et godt stykke ude kommer et område med siv inde ved land, et område der kaldes Strårup. Her er der særligt godt vinterfiskeri, men man skal være opmærksom på den bløde bund i området. Jeg går enten med en synkende bombarda og gerne med Pattegrisen som flue eller med små livlige blink mellem 6-12 gram på denne plads, slutter han.

Fra Kolding kører man ud mod Marina Syd, hvor der lige herefter kommer en vej mod Rebæk på venstre hånd. Nu følger man bare vejen ned til vandet og parkerer på den store offentlige. parkeringsplads.

 

Agtrupvig mod vest.Bemærk strømskellet. Det er tit i nærheden af disse, at fiskene går.

Agtrupvig mod vest. Bemærk strømskellet. Det er tit i nærheden af disse, at fiskene går.

Havørred ved Løger Odde

Løger Odde finder man lidt længere ude på fjordens sydside, og her er der chance for fisk året rundt. På spidsen af odden kan man stå lige på kanten af sejlren den og grundet det dybde vand kan der også være en del strøm i området ud for selve odden. Du finder herud ved at køre mod Marina Syd og videre ud af Skamlingevejen til man kommer til en rundkørsel. Her følger man vejen ud mod Agtrup og Stenderup. I Agtrup drejer man til venstre af Løgervej. Denne følges til man kommer til Agtrup Midtskovvej, som man drejer til højre af. Lige efter kommer Mads Kehlets Vej på venstre hånd. Man kører ned til vandet af denne og parkerer på P-pladsen.

Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fiske til venstre ind i den lille bugt ud mod selve odden. – Det her er endnu en super plads, som fisker godt hele året, fortsætter Erling. – Sommerens natfiskeri på selve odden kan være helt forrygende med store zonkerfluer og overfladewoblere.

 

Erling Maigaard med smukhavørred på knap 3 kilo. En af Erlings ynglingsfluer er Pattegrisen, som også denne havørred faldt for.

Erling Maigaard med smuk havørred på knap 3 kilo. En af Erlings ynglingsfluer er Pattegrisen, som også denne havørred faldt for.

 

Den lille bugt ud mod spidsen kan virkelig holde på fisk, og der er god læ ved vestenvind. Det er særligt forårsfiskeriet efter fine grønlændere, der kan være kanon her. Her ved Løger kan jeg rigtig godt lide at fiske med fluegrejet, og igen er det Pattegrisen jeg sværger til. I sommernætterne er bombarda og overfladefluer rigtig effektive, afrunder Erling.

Agtrup, når man fra Løger Odde ved at gå til højre i stedet for at fiske til venstre ud mod Odden. Det er en rigtig lækker plads, som hvert år giver lystfiskerne fleks på klingen. Det er en plads, der fisker rigtig godt i forårs- og efterårsmånederne i forbindelse med trækkende fisk til og fra åerne.

Men den moderate dybde i vigen betyder også, at vandet hurtigt varmes op på solrige dage, hvilket kan gøre forskellen på succes eller fiasko i vintermånederne. Bunden er kendetegnet ved sandede områder med spredte formationer af sten, tang og ålegræs.

 

Preben Kaas med fantastisksommerørred på 81 cm og 6,5 kg fra Løger Odde taget på bombarda og fluen Skumfidus ved midnatstid.

Preben Kaas med fantastisk sommerørred på 81 cm og 6,5 kg fra Løger Odde taget på bombarda og fluen Skumfidus ved midnatstid.

Godt havørredfiskeri ved Løver Odde

Løver Odde er endnu en rigtig spændende plads i det yderste af fjorden, som virkelig kan få fiskebarometeret til at stige nogle hak. Man kører mod Marina Syd og ud af Skamlingevejen, hvor man kommer til en rundkørsel, her kører man mod Sdr. Stenderup, indtil der kommer et skilt mod Løver Odde. Man kan parkere ved en stor offentlig parkeringsplads ved vandet. Når man kommer ned til kysten, kan man vælge at gå til begge sider. Til venstre er der rimelig lavvandet, hvor man fisker fra sandbanker ud over ålegræsbælter, der går på tværs af kysten.

– Bugten vest for Løver Odde kaldes Paradisbugten, og denne er virkelig også super, siger Erling. – Ved vestlige vinde kan det inderste af bugten virkelig være god. Særligt forårets grønlænderfiskeri kan være givtigt herinde.

Vælger man i stedet at gå til højre, kan man gå ud til selve odden, hvor der er meget dybt vand inde under land. Det er også ved odden, at sommerens gerninger i de lyse nætter skal føres ud i livet. Fra odden mod højre, kan der fanges rigtig mange fine fisk ud for Stenderup Skovene, hvor bunden ændrer karakter. Blæretangsskove, sten, muslingerev og spredte sandbanker krydret med det strømfyldte bælt og en god dybde ind mod land, betyder at chancen for en af de helt store sildeædere er god her.

 

Agtrupvig mod øst. I baggrundenses Paradisbugten som også er et hotspot i fjorden.

Agtrupvig mod øst. I baggrunden ses Paradisbugten som også er et hotspot i fjorden.

Kystpladserne ved Rønshoved og Midtskov

Rønshoved og Midtskov kommer man ned til ved at køre til Sdr. Stenderup og videre herfra mod Løver Odde. Ved et hvidt hus cirka to kilometer uden for Sdr. Stenderup drejes der til højre af en grusvej, hvor der parkeres på en parkeringsplads i skoven, inden man går det sidste stykke ned til kysten. Strækket her neden for parkeringspladsen hedder Stenderup Midtskov og her er der dybt vand inde under land samt en rigtig lækker leopardbund med tang, sten og sandpletter. Der kan fiskes mod venstre op mod Røns spidsen med chancer for fisk på hele strækket.

– Jeg har set fisk på 6-7-8 kilo blive fanget på disse stræk, beretter Erling. – Fra Stenderup Midtskov og til venstre op mod Røns spidsen ligger nogle små muslingerev, som man skal koncentrere fiskeriet omkring. Ved Stenderup Midtskov har jeg gode erfaringer med aften og natfiskeri med store overfladewoblere og mørke overfladefluer.

Går man sydover, kommer man til skovriddergården, hvor der også virkelig er fint. Jeg synes helt klart det er bedst, hvis der er strøm i vandet på disse pladser – og allerhelst, hvis den er sydgående. Endelig kan jeg bedst lide at fiske i en let pålandsvind her ved Stenderup skovene, og særligt om sommeren er det godt.

 

Erling Maigaards smukkeefterårshavørreder, taget en smuk dag i Agtrupvig da solen stod lavt.

Erling Maigaards smukke efterårshavørreder, taget en smuk dag i Agtrupvig da solen stod lavt.

Fint fiskeri ved Stenderup Hage

Stenderup Hage, som kan diske op med en bred palet af arter lige fra havørreder, torsk, fladfisk, hornfisk og makreller er en fantastisk plads, som har alt, hvad et kysthjerte begærer. Her er smuk natur, dybt vand, masser af strøm og varierende bund med muslingebanker, ålegræs, sand, blæretang og sten.

Der er dybt vand ud for selve hagen, og det er også her, der er mest strøm i vandet. Går man mod nord, fisker man på sandrevler ud over vegetationen op mod Gl. Ålbo. Fisker man mod syd, kan man vade et stykke ud og fiske over stor dybde. Det er også her mod syd, at man har de bedste chancer for kysttorskene i månederne april og maj samt oktober og november.

– Stenderup Hage er en super plads, smiler Erling. – Går man mod venstre fra parkeringspladsen vandrer ud mod hagen, skal man virkelig passe på med at vade dybt, for fiskene går meget tæt under land. På hagen er der et fantastisk fint rev, som egentlig holder fisk året rundt. Går man til højre fra parkeringspladsen, kan man engang imellem gå igennem badekarret og komme ud og kaste over en fantastisk fin bund.

Efter at have kigget på pladser i fjordens sydlige del er turen nu kommet til den nordlige del af fjorden. Den første plads vi besøger ligger også i bunden af fjorden, og det er hverken pga. navnet eller naturoplevelsen at man skal vælge denne plads.

 

Kysttorsken er desværre blevet en mere og mere sjælden fangst - også ved Kolding Fjord, hvor denne er taget.

Kysttorsken er desværre blevet en mere og mere sjælden fangst – også ved Kolding Fjord, hvor denne er taget.

Havørred ved Svineryggen

Svineryggen ligger i bunden af fjorden på den nordlige side og er ikke ligefrem en naturoplevelse af de store, men det er altså en rigtig giftig vinter og tidlig forårsplads. Bunden er mudret med enkelte muslingebanker og stenformationer, og dybden er meget forskellig. Det kan være meget svært at vadefiske, så fisk fra stensætningen. I dagene hvor isen bryder, er det med at holde sig til på en plads som denne. Foruden fiskeriet i den kolde tid, kan der også opleves fint fiskeri i forbindelse med gydetrækkende fisk i efteråret. I efteråret skal man være opmærksom på fredningsbæltet i forbindelse med den lille Apotekerbæk ved roklubben fra 16/9-15/1.

Man har også mulighed for at prøve fjordfiskeriet langs Fjordvejen, der løber fra Apotekerbækken ved Kolding Roklub og hele vejen ud forbi Kolding Fjord Hotel. Man kan fint fiske fra Roklubben bare man husker fredningen, og så ellers bevæge sig ud i fjorden. Bunden er generelt præget af at være meget mudret med områder med ålegræs indimellem. Men nogle steder på strækket kommer man tæt på sejlrenden, bl.a. ved strandhusene og ved hotellet – og det er gerne her på skrænterne til sejlrenden, at havørrederne trækker rundt.

Kystpladser ved Drejens Odde og Eltang Vig

Drejens Odde – en lang sandtange, som strækker sig ud i vandet mod øst, er det næste stop. Det er en rigtig chance plads, som hurtigt kan affiskes. Her er temmelig sandet ud langs odden, og det er også først for enden af odden, at fiskeriet for alvor bliver interessant. Her kaster man ud over sejlrenden og grundet den store dybde, er det en plads, som kan give fisk året rundt. Der kan parkeres ved. Idrætsefterskolen, og derfra går man det sidste stykke ned til vandet.

Eltang Vig er det sidste område, vi besøger på nordsiden af fjorden. – Der er ingen fredningsbælter herinde i vigen, og der kan virkelig fanges nogle store fisk. I efteråret tages der mange store farvede fisk, der er herinde for at æde sig fede i stimer af hundestejler og kutlinger. Vinteren igennem kan der virkelig fanges fine grønlændere, og vandet opvarmes, hurtigt hvilket sætter gang i fiskene. Det kan være lidt drilsk at vade rundt herinde, da bunden mange steder er meget mudret.

Nogle steder er man faktisk nød til at stå i sivene rundt i vigen og kaste derfra, men anstrengelserne kan virkelig bære frugt, slutter Erling Maigaard og takker for besøget.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014

 

Boatshow 2023

KYSTGUIDE: SØLVKYSTEN VED JUELSMINDE

Fuld fleks ved Albæk Hoved. En fin havørred har taget artikelforfatterens flue i det stille vejr.

Det korte kyststræk umiddelbart syd for Juelsminde byder på noget varieret og spændende havørredfiskeri, som bestemt er et besøg værd. Her giver Jesper Sørensen dig en detaljeret guide til kystfiskeriet syd for Juelsminde – eller Sølvkysten som han kalder den.

 

AF JESPER SØRENSEN, FOTO JESPER SØRENSEN OG DAN KNUDSEN.

 

FOR 10 ÅR SIDEN flyttede vi, min kone og jeg til Klakring – en lille by tæt på Juelsminde. Rent fiskemæssigt kendte jeg ikke området særlig godt, men det gør jeg nu. Jeg har altid ført fiskejournal hver gang jeg har været ude med stagen, og disse skriblerier har hjulpet mig mange gange i forhold til fiskested, årstid, fluevalg og så videre. Jeg har gransket mine fangstrapporter til denne artikel, for at give dig så mange fifs som muligt til de pladser jeg ofte fisker på og jeg kunne heller ikke lade være med at kigge på hvor mange havørreder det er blevet til på fluestangen. Alt i alt har jeg fået et godt stykke på den gode side af 1000 havørreder over målet, så der er lidt statistisk materiale.

 

Boatshow 2023

 

Et par flotte havørreder fra Vejle Fjord syd for Juelsminde.

Et par flotte havørreder fra Vejle Fjord syd for Juelsminde.

Havørred på sydsiden af Juelsminde

 Fra Barrit Strand til Bjørnsknude på sydsiden af Juelsminde vil jeg give et par gode råd mht. vejr og vind. Området her har meget ler i jorden ned til vandet, som gør, at vandet meget, og jeg mener meget, nemt bliver grumset. Vær derfor opmærksom på vindretning og vandstand. Vinden skal helst være i en nordlig retning, hvis ikke den er det, må det max blæse 4-5 m/sek. Vandstanden er også vigtig i den forbindelse, da dage med meget højt vand kan plumre vandet op. For mit vedkommende er 50 centimeter over normal vande max. Du kan på DMI tjekke både vind og vandstand, så du ikke kører forgæves.

Barrit Strand, Vintervigen og Skovstrækker

 Parkeringen til Barrit Strand Vintervigen og Skovstrækket. Vil man fiske de tre følgende pladser kan man parkere ved vandet på Geert Strandvej. Når man kommer fra Vejle siden, drejer man i Vesterby til højre og fortsætter rundt til højre af Barritskovvej. Lige før man kommer til Aarstiderne – dem med alt det økologiske frugt og grønt – drejer man til venstre af Geert Strandvej, den første grusvej på venstre hånd.

 

Jesper Sørensen er til stille vejrmed klart vand og han bruger meget tid på at observere vandet i sin søgen efter havørred.

Jesper Sørensen er til stille vejr med klart vand og han bruger meget tid på at observere vandet i sin søgen efter havørred.

 

BARRIT STRAND VED SØNDERSKOV er ikke en af de pladser, jeg har fisket mest på, men det er en fin forårs- og efterårsplads med en del ålegræsbælter – i hvert fald i øjeblikket. Jeg skriver sådan, fordi forholdene ændrer sig fra år til år i dette område. Der kan fiskes til højre og venstre for parkeringspladsen, men mit foretrukne sted er til venstre, hvor der er en »pynt«, som nærmest er en bue på kysten med nogle store sten både på land og i vandet. Vær opmærksom på, at fiskene kan være meget tæt på land, så husk at fiske på langs med stranden.

 VINTERVIGEN kalder jeg den næste plads, som ligger umiddelbart efter »pynten« ved Barrit Strand. Her er der en »nøgen« skrænt bagved med marker ned til. Denne plads fandt jeg først for et par år siden, men har som navnet antyder fisket der en del i den kolde tid siden. Her er mere lavvandet end de andre pladser i området, men der kan være mange fisk. Jeg har fået fine 2 kilos fisk i to grader »koldt« vand på denne plads. Bunden her er spættet med sandpletter indimellem. Fiskene er tit er meget tæt på land. Ofte går de bare fem meter ude, hvor der er en række spredte sten på langs af kysten. Jeg har fanget fisk på denne plads både i lav- og højvande og alt derimellem.

SKOVSTRÆKKET kan vi kalde dette stykke kyst. Efter den lille Vintervig kommer der et forholdsvis langt lige stykke med skov helt ned til vandet, som er cirka 500 meter langt. Her er der forholdsvis dybt med sten, tang og sandpletter indimellem. Er man fluefisker, vil jeg mene, at man skal komme her, når der er højvande. Der kan fanges fisk fra forår til sent efterår – og igen kommer fiskene tæt på land ved højvande. Jeg har flere gange set mange fisk længere ude på dette stykke, som nemt vil kunne nås med spinnestangen.

 

Kystpladserne syd for Juelsminde.

Kystpladserne syd for Juelsminde.

Pynten efter bækken, Klakring Bæk, Albæk Hoved og andre pladser

 Parkering til de fem efterfølgende pladser, får du her. I Vesterby drejer man fra Vejle siden til højre og følger vejen rundt til venstre af Øksenhavevej, som er en blind vej, der ender ved en hestefold i udkanten af skoven. Alternativt kan man i Klakring dreje ned af Stationsvej, fortsætte mod vandet og dreje til højre af Sverigesvej. Her kører man ind i skoven og holder til venstre mod vandet. Næsten helt nede ved vandet er der parkering.

 PLADSEN »PYNTEN EFTER BÆKKEN« har jeg navngivet således, fordi jeg på min vej hertil krydser Klakring Bæk, der for øvrigt har halvårsfredning. Denne lille pynt ligger i forlængelse af Skovstrækket, men nås lettest fra en anden parkeringsplads. Pladsen har kastet mange ørreder af sig, og fisker lige godt i faldende og stigende vand. Her kan være fisk på alle tidspunkter, men der er dog en tendens til, at fiskene kommer i »puljer« med strøm renderne, som kommer helt ind her. Den lille pynt fisker godt på selve pynten og 10-15 meter til begge sider.

 KLAKRING BÆK, som har 500 meters fredningsbælte fra 16/9-15/1, holder tit fisk i området omkring udløbet af bækken, og fiskene kommer her meget tæt på land. Fiskene er nogle gange så tæt på land, at det kan være svært at holde fluen fri af bunden. Derfor observerer jeg altid vandet et stykke tid inden jeg starter fiskeriet her, da ørrederne næsten altid viser sig tæt på land, hvis der er nogle. Stedet er fint i foråret og hen over sommeren til fredningen igen sætter ind i september.’ En dag for et par år siden i august fik jeg en 4 kilos fisk her og tabte en på samme størrelse inden for en time!

 

En smuk gylden sensommerfiskfra »Pynten efter bækken«. Det er en plads, hvor tålmodighed ofte belønnes fyrsteligt.

En smuk gylden sensommerfisk fra »Pynten efter bækken«. Det er en plads, hvor tålmodighed ofte belønnes fyrsteligt.

 

ALBÆK HOVED kan man gå til fra parkeringen ved at følge stien til højre langs vandet. Der er cirka 300 meter. Stien slår på et tidspunkt et skarpt højresving, hvor man skal gå til venstre og følge en lille sti til vandet. Holder man ved hestene, går man blot forbi det lille røde hus og fortsætter mod vandet. Når man er kommet over Klakring Bæk, går man cirka 50 meter og drejer til venstre i skovkanten mod vandet.

Pladsen der fiskes på her er en lang blød bue med varierede bundforhold og dybde. Vær igen opmærksom på fredningen ved Klakring Bæk. Denne plads fisker bedst i højvande eller faldende vand. Det er et super stræk, hvor der er muligheder hele strækket rundt – både med flue og spin. Buen ender ved nogle grantræer, der ligger ude i vandet, og her slutter fredningsbæltet fra Klakring Bæk. Lige ved granerne er der en fin plads, hvor den mørke bund går langt ud. En dag i foråret stod jeg og fiskede på denne plads, da en kajakroer kom forbi for at høre om, hvorvidt jeg havde fanget noget. Det måtte jeg så fortælle ham, at det havde jeg ikke. Mens vi snakker, ser jeg en bevægelse i vandet et par meter foran kajakken. Jeg stripper line af hjulet og kaster hen hvor bevægelsen var og trækker et par gange, hvorefter en fisk på 2,5 kilo tager fluen.

 

Efteråret langs kysterne i»Jespers baghave« byder på et fiskeri, hvor chancerne for grove ørreder er overhængende.

Efteråret langs kysterne i »Jespers baghave« byder på et fiskeri, hvor chancerne for grove ørreder er overhængende.

 

KLAKRING SKOVHAVER eller Baghaven kalder jeg denne plads, da det er tæt på min bopæl. Det er et stræk på 700-800 meter med chance for fisk på hele strækket. Stykket starter efter de væltede grantræer, fortsætter i en bugt og ender ved nogle store kystsikringspæle.

At nævne et godt sted er svært på dette stræk, da fiskene er det ene sted den ene dag og et andet den næste. Jeg kunne dog lige nævne, at der cirka 20 meter til venstre for de store pæle og 60 meter ude er en stor stensamling med én mega sten, som man kan se, hvis det er lavvandet. Jeg har set rigtig mange fisk lige på den anden side af den store sten, som let kan nås med bobleflåd og jeg har selv fået fine fisk der.

 PYNTEN TIL VENSTRE er den næste plads døbt, da den ligger til venstre, når jeg kommer til vandet. Pladsen ligger omtrent 500 meter mod venstre fra pæle kystsikringen og ses let, da der er et lille rev med to markante sten til højre for selve pynten. Hvis ikke der er alt for højt vand, er det ikke noget problem at vade ud på revet, men glem ikke at fiske til venstre for de to sten. Her er der tit fisk på relativt lavt vand.

Hele pynten er også fin at fiske, og er et af de steder, hvor der altid er mange hornfisk i sæsonen. Og hvor der er horn, er der næsten også altid ørreder. Husk dog lige at fiske ud for den største og første sten du kommer til: Her er der ofte fisk ganske tæt på land. Strækningen fra pynten og ud til Bjørns Knude kender jeg ikke ret godt, og syntes egentlig ikke det ser særlig interessant ud.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014

 

Artikelforfatteren lægger etforsigtigt kast ud over det stille vand. Sådanne forhold er ideelle til at fiske på sete fisk.

Artikelforfatteren lægger et forsigtigt kast ud over det stille vand. Sådanne forhold er ideelle til at fiske på sete fisk.

 

Boatshow 2023

 

Sølvtøj fra Juelsminde.Jesper har statistik på mere end tusinde havørreder over målet fra sit lokale fiskevand. Så lyt til hans råd!

Sølvtøj fra Juelsminde. Jesper har statistik på mere end tusinde havørreder over målet fra
sit lokale fiskevand. Så lyt til hans råd!

VÄTTERN: KASTEFISKERI EFTER LAKS

Elias Narvelo og Daniel Nilsson afsøger systematisk en af de mange indbydende vige i den nordvestlige ende af Vättern.

Laks er generelt kendt som en art, man enten fanger i strømvand eller fra store trollingbåde på havet. Men i den store svenske sø Vättern kan laksen fanges med traditionelt kystkastegrej fra båd og land. Følg med Andreas Aggerlund på kastefiskeri efter laks.

 

AF REDAKTIONEN

 

DET ER HUNDEKOLDT, da vi ligger fra havn i den nordvestlige ende af Vättern. Daniel Nilssons 70 hestes motor gør det ikke varmere, da han ude af havnen lukker helt op for den. Heldigvis er der ikke så langt til den første plads – og efter bare 10 minutters sejlads, kan vi lægge de første kast ind mod et af Vätterns mange skær.

 

Boatshow 2023

 

Det er fredag eftermiddag og min fiskemakker på weekendturen, Elias Narvelo og jeg har taget en tidlig fyraften og kørt nogle timer op gennem det sydlige Sverige for at få aftenfiskeriet med lokale

Daniel Nilsson med. Vi er midt i december. Vandtemperaturen har sneget sig ned på magiske fem grader, og søens mange laks jager kæmpemæssige stimer af bitte små hundestejler tæt under land. Daniel, der bor i Karlsborg ned til Vättern, kender området som sin egen bukselomme, har inviteret os med på kastefiskeri efter Vätterns smukke laks.

 

smuk og velproportioneretlaks fra Vättern. Denne fine fisk faldt for en Purple Haze flue fisket i en line tafs efter en lille wobler.

En smuk og velproportioneret laks fra Vättern. Denne fine fisk faldt for en Purple Haze flue fisket i en line tafs efter en lille wobler.

Laks i overfladen

En times tid inde i fiskeriet spotter vi de første laks i overfladen. Laksene flytter sig hurtigt, så vi får hurtigt bragt båden inden for kastehold. 20-30 sekunder efter lader vi vores agn regne ned over området, hvor laksene kort tid forinden viste sig. Nu bliver det spændende om vi har været hurtige nok. Daniel har hug i første kast, og spændingen stiger et par grader. I andet kast sætter han krogen i en af de fuldfede laks, som efterfølgende leverer en fin fight med flere spring og tunge udløb. Da den omtrent fire kilo tunge laks er ved båden, glider den problemfrit i nettet, og lader sig fotografere – hvorefter den ryger retur. Selvom alle laks i Vättern er udsatte fisk, og der som sådan ikke er noget i vejen for at hjemtage dem, så genudsætter Daniel af princip stort set alle de fisk han fanger.

Mørket begynder at falde på – og opløftet oven på den umiddelbare succes, sejler vi 30 minutter senere mod havnen igen. Lyset er faldet og rejsen tilbage bliver af sikkerhedsmæssige årsager i et mere tåleligt tempo. Daniel udpeger forskellige spots på vej tilbage. – Der er der ofte godt at fiske røding, råber han gennemmotorstøjen og peger mod en stejl klippe som lader til at gå lodret ned i vandet. – Men der kan også være godt med laks, tilføjer han smilende. Daniel peger på loddet som viser, at dybden er lige over 30 meter, og der er ikke meget længere til land. – Der skal være dybt vand nær land, før laksene vil komme ind, siger han. – Du kan godt være heldig at fange en fisk over måske »bare« 10 meter, men så er der nærmest med garanti vand med dybder på mindst30 meter inden for kasteafstand.

 

Daniel Nilsson fremviser kort enflot laks, inden den kort tid efter bliver returneret til stimen. Det er forkromede skønheder som denne der får lystfiskere til at trodse vejret og bruge en kold dag på vandet.

Daniel Nilsson fremviser kort en flot laks, inden den kort tid efter bliver returneret til stimen. Det er forkromede skønheder som denne der får lystfiskere til at trodse vejret og bruge en kold dag på vandet.

Lakselandskamp på Vättern

Vi er tidligt på vandet dagen efter. Vi søger rundt efter fisk og kaster systematisk mod skær, klippevægge, strømskæl og andre oplagte spots, som kan holde laks. Trods manglen af fisk og bidende kulde er humøret stadig højt – og snakken går livligt. Daniel foreslår en landskamp. Danmark mod Sverige… mod Skåne, siger han spydigt og kigger på Elias som er fra Helsingborg. Vi indvilger selvsikkert og fisker videre med fornyet koncentration, da en ramme øl og ikke mindst æren nu er på højkant.

Af og til udpeger Daniel fisk på loddet og siger »der går en rødding eller måske er det en laks«. Langs land står der lystfiskere på små klippesatser og kastefisker. Det lader ikke rigtigt til at nogen fanger noget de første timer, men pludselig kommer der aktivitet i overfladen og på loddet. Mine to bådkammerater fisker med spin; Daniel med bombarda og flue mens Elias forsøger sig med en lille kystwobler. Selv fisker jeg med fluestangen i håbet om at kroge en stor laks på  kystfluestangen.

Det er Elias, der kroger dagens første fisk udfor et skær med bølger væltende indover. Ud fra stangspidsen at dømme er det en mindre fisk, som inde ved båden viser sig at være en smuk rødding på omtrent et kilo. Røddingen i Vättern er ifølge Daniel i tilbagegang, da store mængder af krebs spiser deres rogn, så fisken får naturligvis lov at svømme videre. Vi har fundet fisk. Nu skal vi bare finde den rette art.

 

Det er med tungen lige i mundenman begiver sig ned til Vätterns skær. Is i rå mængder og ofte voldsom sø slående ind over klipperne gør fiskeriet til en ikke ufarlig affære. En tørdragt med tilhørende redningsvest eller som minimum en flydedragt skal der til hvis man vil dyrke dette spændende fiskeri.

Det er med tungen lige i munden man begiver sig ned til Vätterns skær. Is i rå mængder og ofte voldsom sø slående ind over klipperne gør fiskeriet til en ikke ufarlig affære. En tørdragt med tilhørende redningsvest eller som minimum en flydedragt skal der til hvis man vil dyrke dette spændende fiskeri.

Laks langs med klipperne

Inde på land begynder der at ske lidt. Vi ser flere laks blive landet langs klipperne, og lidt længere ude kan vi også se, at trollingbådene har gang i den. Opløftet over fangsterne omkring os fisker vi koncentreret videre. Kast på kast bliver placeret så tæt på skrænter og skær som muligt. Det er spændende – og følelsen af at hugget falder når som helst, er i den grad over os.

Der går da heller ikke længe, før Elias kroger endnu en fisk over samme skær, som han fravristede røddingen. Denne gang er det en betydeligt bedre fisk, der har hugget på. Laksen giver en brav kamp til stor frustration for de to andre nationer i båden. En smuk nærmest blå/grøn skinnende og fuldfed laks bliver nettet og bliver foreviget med kameraet, inden den sendes retur til stimen, med et »To til Team Skåne, En til TeamSvea og nul til TeamDanskjävel!«, rungende ud over den enorme sø. Jeg mærker tydeligt presset og overvejer at lægge fluestangen fra mig, for at komme på tavlen med en laks, men beslutter mig for at give den en sidste chance.

 

Her ser du et udvalg af fine laksefluer til Vättern.

Her ser du et udvalg af fine laksefluer til Vättern.

Da laksefluedrømmen brast

Laksene trækker længere og længere ind mod en vig, og mens vi fisker os rundt om en pynt og ind i vigen, spotter vi fisk i overfladen cirka 200 meter borte. Vi rykker hurtigt over til fiskene, som stadig viser deres tilstedeværelse ved små hvirvler i overfladen. Det er en større stime laks, som jager hundestejler nær overfladen.

Daniel kroger relativt hurtigt en af fiskene, som i kampens hede gylper en portion halvfordøjede hundestejler op. De små livløse fisk daler langsomt ned i vandsøjlen, men når højst en halv meter ned i vandet, før de bliver taget af andre laks fra stimen. Elias og jeg glemmer alt om at hjælpe med nettet – det var jo trods alt Daniel, der forslog landskampen. Jeg vipper så hurtigt jeg kan min flue 5-6 meter ud, og hugget falder omgående. Så omgående at jeg fumler med løslinen og misser tilslaget. Resultatet bliver, at fisken forsvinder, og min laksedrøm brister lige så hurtigt, som den var ved at gå i opfyldelse. Jeg kaster videre i håb om at narre en mere, men både de opgylpede hundestejler og laksene, som spiste dem, er væk. Lettere slukøret fotograferer jeg netningen af Daniels fisk, som er endnu en fin laks, der sender Team Danskjävel helt bag om dansen.

 

Vätternlaksens madpyramidebestår nærmest udelukkende af hundestejler i de koldeste måneder af året – og der er nok af dem begge.

Vätternlaksens madpyramide består nærmest udelukkende af hundestejler i de koldeste måneder af året – og der er nok af dem begge.

Laksehåbet lever videre på Vättern

Der sker ikke mere den dag, men håbet lever, og jeg har en sidste chance om søndagen, hvor vi er vi på vandet igen. Vejret viser sig fra et mildere hjørne, hvilket er rart, men ifølge Daniel, katastrofalt for fiskeriet. Diskussionen går på, om vi skal krydse søen for at finde noget mere oprørt fiskevand med pålandsvind.

Det er en lang sejltur i åben båd – især hvis vinden tager til – så vi beslutter os for at blive i håbet om, at fiskene ikke har rykket sig endnu. Der sker intet, før vi runder middagstid. Vi har skiftet plads utallige gange og fisket det ene indbydende skær efter det andet. Der har ikke været meget aktivitet på loddet og slet ingen i overfladen, så overraskelsen er stor, da Elias kroger en fisk over relativt lavt vand. Det er en pæn Vätternlaks på 3-4 kilo, der er faldet for fluen, som Elias har bundet i en 20 centimeters linetavs efter wobleren.

Vi nærmer os enden af weekenden, og har mindre end tre timers fiskeri tilbage, før turen går hjemover, så Elias beslutter sig for at hjemtage fisken. Da vi lukker den op og studerer maveindholdet, står det klart, hvorfor laksene kommer kystnært. I sækken har laksen et sted mellem 50 og 100 små hundestejler, som alle ser ganske friske ud. Laksen er som Vätternlaksen er flest, kuglerund og flot i kødet – en perfekt spisefisk.

En af søens mangehårdtkæmpende laks gør et sidste desperat forsøg på at smide Elias efterhængte flue.

            En af søens mange hårdtkæmpende laks gør et sidste desperat forsøg på at smide Elias efterhængte flue.

Kastefiskeri efter laks i Vättern

Områderne i Vättern, hvorfra man kan kastefiske fra land, er relativt begrænset. På vest siden af søen ligger der et lille område ved Granvik 10-20 kilometer nord for Karlsborg, hvor 40 meterkurven kommer inden for fluestangens kastehold. På østsiden er der lidt flere pladser. Det er især strækket lige syd for den lille by Borghamn og sydover til det naturskønne område Omberg, som er giftigt.

De næste 10 kilometer sydover byder også på dybt vand helt inde under land, men det kan være svært at komme til vandet. Fælles for alle pladserne er, at man skal tidligt op for at få en af dem, da der ofte er rift om dem. Sikkerheden, når man fisker fra land, skal være i orden. Tørdragt og redningsvest eller som minimum en flydedragt er et must. Vandet er koldt, bølgerne slår ofte ind over kanten og klipperne er glatte samt til tider dækket af is. Af samme grund er det selvsagt ikke et fiskeri man skal dyrke alene.

Har man en båd, flydering eller pontonbåd er det hele straks lettere. Selvom man fisker helt op ad land er det bare lettere at komme rundt. Den store ulempe ved bådfiskeriet er, at fiskeriet er bedst ved hård pålandsvind, hvilket kan gøre bådturen ubehagelig eller umulig. Flydering og pontonbåd er selvfølgelig kun gangbare i godt vejr, men bølgerne sætter en naturlig stopper for det: Du kommer simpelt hen ikke i vandet, hvis det er for vildt.

rugten af en kold dag langs Vätterns østkyst. Selvom der ikke er fangstgarantier oddsene ganske gode for kontakt med laks på et Vätternsats.

Frugten af en kold dag langs Vätterns østkyst. Selvom der ikke er fangstgaranti er oddsene ganske gode for kontakt med laks på et Vätternsats.

Agn til Vätterns laks

Omkring slutningen af november, når vandtemperaturen falder ned til femgrader, begynder store mængder af søens plankton at søge mod overfladen. Efter planktonet kommer hundestejler i rå mængder – og i hælene på dem følger laksen. Med andre ord, laksene spiser nærmest udelukkende hundestejler, hvilket dikterer, at agnene ikke skal være for store.

Mange lokale anvender bombardaflåd med små fiskelignende rørfluer efter. Mindre sølvfarvede skeblink som Flax og Fax viste sig også givtige på vores tur. Fluerne til Vätterns laks skal frem for alt imitere hundestejler. De fleste lokale bruger rørfluer som minder om Sunray Shaddow eller HKA Sunray i mindre størrelser. På vores tur havde vi dog også stor succes med en lille UV-baitfish, der fungerede godt, som efterhængt flue på Elias kystwobler.

Grej til Vätterns laks

Fisker man som vi gjorde fra båd, stiller det ikke særligt store krav til ens grej. Fiskene er sjældent voldsomt store og man kan rimeligvis følge dem. Almindelig kystudrustning er tilstrækkeligt både for flue og spinfiskeren. Dog ville jeg vælge lidt tykkere line. 0,16-0,18 fletline på spinnehjulet og en forfangstykkelse på 0,30-0,35 på fluestangen. Selvom det ikke er hverdagskost med fisk over otte kilo på det kystnære fiskeri, så sker det.

Landfiskeriet stiller derimod helt andre krav til udrustningen. Mange lokale fisker med kraftige 11-12 fods laksestænger med 40 grams bombardaer og flue som agn. Grejet skal være i den kraftige ende for at presse laksene ind til Klipperne, hvor de skal nettes med langskaftede net eller kanes hvis forholdene tillader det.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014.

 

Forshaga Akademin

EFTERÅR PÅ VESTSJÆLLANDS KYSTØRREDPLADSER

Efterårsfiskeriet efter trækkende havørreder er noget af det sjoveste, man kan foretage sig med vaders på, og i denne periode er de gyldne skønheder talrige langs vores kyster. Her serverer Michael Jørgensen Vestsjællands bedste efterårspladser.

 

 AF MICHAEL JØRGENSEN

 

DET ER EFTERÅR, og jeg er på Omø med »Fluefiskerne Vestsjælland«– en lille samling flueentusiaster. På grund af en »våd« aften, vælger jeg morgenen efter, at fiske på Ørespidsen, så jeg kan gå tilbage til huset, hvis trætheden kommer over mig.

Da jeg kommer til revet, ser jeg desværre, at der allerede står en lokal spinnefisker på spidsen – lige der, hvor jeg havde tænkt mig at fiske. I stedet for, vælger jeg østsiden, hvor der løber en god sydgående strøm. Badekarret, som har en længde på knap 400 meter, viser sig heldigvis at være fyldt med let farvede og gyldne havørreder. På grund af den gode strøm gennem badekarret, kan jeg lade min Honey Shrimp drive for strømmen langs overgangen mellem sandbunden og den  mørke stenbund i badekarret. Netop dét kan havørrederne ikke stå for, og i løbet af et par timer, får jeg 12 flotte halvmeters fisk på gydevandring mod åen, som alle bliver genudsat. Alt dette mens den lokale herre må nøjes med en enkelt havørred.

 

Tohatsu

 

På vej tilbage mod huset, går jeg langs stranden forbi »Rensningsanlægget«. På stenrevet nord for rensningsanlægget tager jeg lige nogle kast, for at se om der står en enkelt fisk, der vil have min Honey Shrimp. Netop stenrevet plejer at holde fisk, hvilket det også gør denne morgen. Efter få kast, får jeg en fin blank fisk omkring målet, som hurtigt ryger retur. Lige inden overgangen mellem rev og badekar, er der en meget stor fisk, som forsigtigt tager min flue, men efter et langt udløb og et par flotte spring, mister fluen desværre kontakten til den flotte hanfisk,som er væsentligt mere farvet end fiskene på Ørespidsen.

Nok må være nok. At miste en personlig rekord, er mere end min psyke kan klare og morgenmaden trækker, så jeg lægger et sidste hurtigt kast og begynder at rulle linen på hjulet, mens jeg går mod land. Da skydelinen er på hjulet, bliver fluen pludselig taget hårdt og kontant af en fin fisk, og efter en rigtig god fight, kan jeg kane en let gylden havørred på 2,6 kilo – en fantastisk afslutning på en fiskerig morgen.

Havørredfeber på Vestsjælland

 De sidste badegæster er knapt væk fra strandene, før havørredfeberen igen raser mod toppen. Sommeren er ofte ulidelig varm og vandtemperaturen sniger sig vel over 20 grader, så det er ikke let at overliste havørrederne på de Vestsjællandske kyster. Men intet er umuligt, hvis man er på rette tid og sted. Derfor håber vi som kystfiskere på perioder med køligere temperaturer og frisk vind, så vandtemperaturen hurtigere kommer ned, hvor havørreden stortrives. De rette pladser er ofte altafgørende i denne periode. Du har allerede læst om Omø ovenfor, og her følger mine resterende favoritspots langs den Sjællandske Storebæltskyst.

Havørred ved Egerup Strand

 Egerup Strand nord for Skælskør. Her fisker du over et område med flot leopardbund, hvor der ofte løber en god nordgående strøm. Strækket er omkring 500 meter langt og nemt at affiske, da der er en fin sandrevle at vade på. Egerup er en næsten sikker efterårsplads til både flue- og spinfiskere og med rigelig plads til en del kystfiskere. Ofte er det de første timer efter vandvendingen, som giver bedst, men der er ingen regel uden en undtagelse. Da Agersø Sund er dybt og strømfyldt, så kan der være fisk hele døgnet. Den største efterårsfisk, jeg har kendskab til fra Egerup, vejede næsten 9 kilo, så husk at der skal være frisk line på hjulet.

På Halskov Rev efter havørred

 Halskov Rev kender de fleste kystfiskere, men strækket fra Storebæltsbroen og nordover til Lejodden er et for de fleste kystfiskere ukendt fiskevand. Samlet er der cirka 2500 meters fantastisk kyst, med masser af muligheder for at få en frisk havørred med hjem til familien. Når du parkerer ved Revhuset og derfra går under Storebæltsbroen, er du ved foden af Høje Klint. Kysten rundt om klinten er stenet, og ofte løber der en god nordgående strøm fra Halskov rev op langs pynten og hele vejen mod Lejodden.

Stort set hver eneste meter kan give havørreder og med de mange pynter og smårev, kommer strømskellene ofte tæt under land og dermed også havørrederne. Strækket bør affiskes grundigt og afsæt gerne en hel dag, hvis du vil fiske hele området grundigt. Ofte har du det meste af strækningen for dig selv, da de fleste vælger at blive på Halskov Rev eller gå den lange tur til Lejodden. De lokale garnfiskere fra Korsør kender dog godt til specielt Høje Klint, så husk at kontakte Fiskerikontrollen på døgntelefon, hvis der observeres ulovlige garn.

Gode chancer for havørred ved Lejoddden

Lejodden er en plads som næsten altid er god for en fisk eller to. Der kan løbe en god strøm ved både stigende og faldende vand. Oftest er faldende vand bedst på revene på Storebæltskysten, men ved netop Lejodden har jeg ikke oplevet den store forskel på fiskenes villighed til at hugge på agnen, så fisk revet grundigt af – det skal det nok give en fin fisk. På grund af de mange ynglefugle i området omkring Lejodden og Lejsø, har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vurderet, at de skal have fred og ro i yngleperioden, så fra 1. marts til den 30. juni er der forbud for offentlighedens adgang til dette område. Heldigvis rammer dette forbud ikke det gode fiskeri efter havørred om efteråret på Lejodden. Derimod er det slut med at fiske hornfisk på revet – noget som altid har været populært for lystfiskere i Korsør området.

Kystørred ved Knivkjær Strand

 Knivkær Strand finder du mellem Lejodden og Tude Å’s munding. Dette er en meget overset plads, og specielt spinnefiskere, bør give pladsen et forsøg på en efterårstur til Vestsjælland. Pladsen har man ofte helt for sig selv, hvilket jeg ikke forstår. Bunden består af blæretang og mange store sten. Når det blæser en frisk vind fra nord, kan man se bølgerne brække over de store sten. Så er det tid til at finde det langkastende skyts frem, for så er de store trækkende havørreder i hugget.

Har du ikke problemer med at kaste langt, så kan det være en fordel at fiske fra strandbredden, da fiskene ofte hugger i overgangen mellem sandrevlen og den mørke bund på ydersiden af revlen. Ved højvande, kan det være svært at fiske på sandrevlen, mens det ved lavvande er fint at vadefiske på hele Knivkær fra sandrevlen.

Fluefiskeren har det ofte svært på Knivkær Strand, på grund af at sandrevlen ligger dybt og flere steder er for bred til, at man har en god fornemmelse af, at dække nok af den mørke bund med de kortere kast med fluestangen.

Kystpladser til havørred på Reersø

Reersø er et område man ikke kan komme uden om, når der tales om efterårsfiskeri efter havørreder. Oftest er det nord- og sydsiden af halvøen, som de fleste kystfiskere besøger. Jeg vil dog anbefale at give vestsiden af Reersø et skud eller to, for det er en helt anden type kyststrækning end de før nævnte pladser – og ofte er du helt alene om at fange havørrederne her.

 Veststranden på Reersø har den flotteste leopardbund, med spredte store sten, små pynter og rev. Ofte er der en god strøm langs kysten, som lokker de blanke fisk på ædetogt efter tobiser og sild – samt de massive grå stimer af mysis. Netop tobiserne og sildene ved, at der om efteråret er mange mysis tæt på land, så husk at affiske langs kysten. I efteråret vil du her have rigtig gode chancer for en stor farvet havørred, som er på vej mod Hallebyåen eller Tude Å. Ligesom ved Korsør, så er der desværre rigtig mange ulovlige garn på Reersø, så underret Fiskerikontrollen, hvis du observerer dette. De nemmeste adgangsforhold til Veststranden har du, hvis du parkerer på P-pladsen på nordvesthjørnet. Så kan du affiske hele vejen mod syd til sydvestrevet, der er en klassisk og meget populær plads på Reersø.

Hård vind fra vest og sydvest kan i perioder betyde, at der under disse forhold ikke er mange pladser at vælge mellem på Vestsjælland. Nordsiden af Asnæs, kan dog tåle en del vind og kan fiske rigtig godt om efteråret. Hvis du parkerer ved Havnemarken, er der rigtig mange kilometer lækkert fiskevand.

Vælger du at gå mod vest, så er kysten rå med masser af store sten. Her er desuden mange små rev og pynter samt dybt vand tæt under land. Du kan sagtens få n hel dag til at gå, hvis du vil fiske alle pynter og badekar fra Havnemarken og ud til Nordvestrevet. Du har knap 2 kilometer perfekt kyst, med stor chance for fisk på hver eneste meter.

Mod Kalundborg er kysten knap så rå og stenet, men det er et mindst lige så lækkert stræk, hvor pynter og badekar ligger som perler på en snor: Inden man får set sig om, er man langt fra P-pladsen. Du kan vælge at parkere flere steder på dette stræk og gå på stierne gennem skoven, i stedet for at parkere ved Havnemarken. Vestsjælland byder altså på masser af gode efterårspladser, så det er bare om at komme ud og blive blæst igennem.

Efter havørred på Omø

For at komme til Omø, skal du sejle fra Stigsnæs Havn. Den smukke tur til øen tager ca. 45 minutter og bookes på www.aofaerger.dk. Skulle du have lyst til at ofre et par dages fiskeri på Omø, så er overnatning i Omø Perlens hytter perfekte til lystfiskere. Hytterne ligger ned til vandet ved siden af havnen og er fuldt udstyrede, så der kan laves mad og nydes et godt glas vin efter fiskedagen. I hytterne kan der bo op til seks personer. Du kan læse om hytterne på www.omoe-perlen.dk og de kan bookes på 21467757. Der er i øvrigt et fint badekar nedenfor hytterne, så der kan fanges en god havørred, mens der koges kartofler.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014

Boatshow 2023

EFTER HAVØRRED VED LEGENDARISKE EM Å

Endelig lykkedes det Stig Bülow af få en af de virkelig store havørreder ved den ikoniske Em Å i Sverige.

Stig Bülow har gennem de sidste mange år haft det privilegie at fiske på den berømte svenske Em Herregård ved åen af samme navn i jagten på dens legendariske store havørred. Også i år har han besøgt det berømte fiskeri, hvor drømmen om den helt store havørred lever i bedste velgående.

 

AF STIG BÜLOW

 

HISTORISKE SET har havørredfiskeriet på Em Herregård haft nærmest gude-status blandt inkarnerede havørredfiskere, og i nyere tid har blandt andet ’kendisser’ som Pelle Klippinge, Micke Frödin, Uffe Ellemann og hans gode ven Kjeld Hillingsøe været blandt gæsterne. Og helt tilbage fra 1920’erne har det været et mekka for en lang række kendte især engelske fluefiskere samt flere medlemmer af det svenske kongehus, som hvert år samledes her, og boede på herregården som gæster af familien Ulfsparre, som har ejet herregården siden 1600-tallet.

Fiskeriet administreres i dag af Kent Håkanson som nogle vil være bekendt med, fra hans tid i Mörrum hvor han arbejdede i Fiskeshopen dér. Selv fisker jeg både på nedfaldsfiskeriet umiddelbart efter premieren i marts, og igen sidst på sæsonen efter de nystegne havørred, der er på vej op for at gyde.

 

Friluftsland

 

Efterår ved Em

I år tilbragte jeg som sædvanlig to dage ved åen sidst i september, og boede samtidig på herregården, som ligger direkte på bredden af ’Home pool’ – kun 3-400 meter fra havet. Selve det at bo på herregården er en oplevelse i sig selv. Væggene er beklædt med familiens våbenskjold, samt udskårne kopier af de mange og store fisk der er taget gennem tiderne, og man fisker i pools opkaldt efter hedengangne notabiliteter som Lawson, Barret, Ankarcrona, og Crossley – for bare at nævne nogle få. Og med en viden om at otte ud af de seneste ti verdensrekorder i havørred, inklusive den stående på 15.6kg/104cm er taget her, så er forventningerne altid sat helt oppe under loftet. Og faktisk er der uofficlet taget havørred over verdensrekorden, som er blevet genudsat uden at blive vejet eller målt. Jeg selv har tidligere fået havørred et godt stykke over de fem kilo, men manglede stadig at overliste en af deres helt store fisk.

 

Home Pool ved Em Herregår har gennem tiderne kastet virkelig mange store havørreder af sig.

Home Pool ved Em Herregård har gennem tiderne kastet virkelig mange store havørreder af sig.

Endelig en rigtig stor havørred

Vi ankom til en å med alt for lidt vand i – en situation, som vi desværre har oplevet de sidste par år. Der blev dog trods alt stadig fanget fisk, og vi så nye fisk gå op hver dag – ikke mindst, når vi fiskede i ’Sea Pool’ – hvor åen bogstavelig talt løber ud i sundet mellem Øland og fastlandet. Optimismen fejlede derfor ikke noget.

Sidst på eftermiddagen den første dag, var det som om, at der pludselig skete noget. Jeg fiskede i Home pool, og bemærkede at fiskene pludseligt begyndte at vise sig mere end normalt; jeg stod vadet ud til livet for at dække en speciel strømkant, da hugget faldt. Først troede jeg, at det var en af åens store, farvede laks, der havde taget fluen, da den gik dybt og ’stangede’, men da jeg fik bakket ind på land og en af de svenske fiskere kom springende for at hjælpe med landingen, kunne han fortælle mig, at det ikke var en laks, men en stor farvet ørred!

Jeg fik straks total ryste-feber, mens bremsen blev justeret for ikke at miste fisken, og efter et par tunge udløb ned i poolen, kom fisken ind, så han kunne lande den med nettet. Vi målte den til 86cm, og med hjælp af billeder vurderede fiske-mesteren Kent Håkansson, at den har vejet på den rigtige side af 9kg. Endelig! Fisken var gudesmuk i sin kobberfarvede gydedragt med en ansats til kæbekrog, og bred som et rugbrød over ryggen. Heldigvis fik jeg taget en del gode fotos, inden den forsigtigt blev sluppet tilbage, for at kunne fortsætte sin vandring op til gydebankerne.

 

Stone Pool på Em Å.

Stone Pool på Em Å.

Endnu en stor fisk på krogen

Næste dag lykkedes det mig at kroge endnu en stor fisk på næsten samme sted, men denne gang var jeg sikker på, at det var en af åens store laks, og som desværre stod af efter kort tid. Min svenske fiske-ven havde efterfølgende en fuldstændig vanvittig fight med netop sådan en laks dér, som vi vurderede til et stykke på den rigtige side af 20 kilo. Han havde på intet tidspunkt kontrol over den; laksen gik fuldstændig som den ville… nemlig helt amok, og til sidst slap krogholdet, da han havde op mod 100m line ude!

Selvom åen er berømt for sin grove havørred, så ved de færreste, at der også er en lille opgang af laks, som er ualmindelig storvoksen; på fiskekontoret inde på herregården hænger en afstøbning af en blanklaks på 24,4 kilo, som blev taget nede i Sea Pool for nogle år siden – og jeg har selv fået blanklaks på 17,6 kilo dér tilbage i 2008. Den største vejede laks er på 26.6 kilo og 133 centimeter – en ualmindelig grim krokodille, som blev taget i september 2008 – og som man kun kan gisne om hvad vejede, da den gik op som sølvblank i maj. Den hænger der i øvrigt også en afstøbning af inde i entreen på herregården.

Em Å er for mange en drøm, og at fiske på herregårdens vand er ikke nemt at opnå – omend alle i princippet har mulighed for at søge skriftligt. Hvad der er langt mere tilgængeligt, er fiskeriet lidt længere opstrøms – eksempelvis på Fliseryd strækket. Her tages også mange fine fisk, især på nedfaldsfiskeriet, og dagskort kan købes af alle samt gennem den lokale Fliseryd Sportsfiskeklub.

Man kan læse mere om fiskeriet i Em Å på nettet, og så ligger der en legendarisk video på youtube af en dramatisk fight med en 20 kilos blanklaks, hvor fiskeren måtte krydse elven og lande fisken på den anden side.

 

Hvidovre Sport

LERKENFELDT Å – HIMMERLANDS PERLE

Lerkenfeldt Å giver fisk i monsterklassen hvert år. Og Brian Cortsen tager gerne sin andel.

Smuk natur, krystalklart vand og intet fisketryk … Nej, vi er ikke taget til Lapland. Lerkenfeldt Å er en sand perle – intet mindre. Følg med Tobias Schultz på åfiskeri i det nordjyske.

 

AF TOBIAS SCHULTZ

 

NØJ … han er irriterende ham Bri­an Cortsen. Eller … faktisk er han en vildt flink fyr. Men at gå sammen med ham langs Lerkenfeldt Å, giver lidt den samme fornemmelse, som medspillerne må ha’, når de træ­ner med Christiano Ronaldo.

Hvad jeg mener med det? Tjaeh, hvis du 9 ud af 10 gange med en or­dentlig basse af en 10-fods kystkæp kan lægge en syvgrams spinner ind mellem ballerne på en ballerina fra 12 meters afstand, så aner du ikke, hvad jeg snakker om. Er du lige knap så træfsikker, har du måske en fornemmelse af, hvordan det er at gå ved Lerkenfeldt å sammen med Brian Cortsen.¨’

 

Forshaga Akademin

 

Tilfældigt er det ikke, at netop han – år efter år – fanger mange store fisk i Lerkenfeldt å. Sidste år fangede han således tre ud af de fire største fisk i åen med et per­sonligt årsbedste på 82 cm og 7,1 kilo. Rekorden for året overlod han respektfuldt til sin formand i Aalborg sportsfiskerforening med en drømmefisk på 86 cm og 8,7 kilo. Lerkenfeldt Å giver fisk i otte-kilosklassen hvert år. Til gengæld er der slet ikke samme fisketryk som i fx Karup Å.

Ørreden skyder frem fra sit hul i brinken lige under mine fødder. Blikket er stift rettet mod den gule Vibrax. Den åbner gabet, hugger lynhurtigt og rammer … spinnerbladet. Gennem det kla­re vand, kan man tydeligt aflæse fiskens overraskelse, da den op­dager, at dét den har i munden, ikke er et insekt, men et stykke metal. Den tøver en brøkdel af et sekund, spytter ud, vender og forsvinder nedstrøms med et par kraftige slag med halen. De syv næste ord, der kommer ud af min mund, gør sig ikke på skrift i et pænt blad.

Jeg kaster i den retning, fisken for­svandt og spinner ind med tilba­geholdt åndedræt. Intet sker. Igen bander jeg og fortsætter lidt ned ad åen. Cirka fem minutter senere, forsøger jeg mig med et kast ned mod stedet, hvor ørreden hugge­de før. Tre meter henover hullet og rolig indspinning nedstrøms. Lesathens klinge bøjes pludselig nedad i et kraftigt ryk. Modhugget sidder, som det skal. FISH ON!

 

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.

En herlige havørredfight i Lerkenfeldt Å

Fisken bryder overfladen i et hid­sigt spring og afslører, at den er lidt mindre, end jeg først troede. Knap en halv meter. Til gengæld er den smukt kobberfarvet og dej­lig tyk. Og den er sur! Jeg giver mig god tid til at nyde fighten, for jeg har allerede be­sluttet, at den skal på panden. Dels er det min første Lerken­feldt-ørred, hvis man lige ser bort fra et par undermålere. Dels ser den væsentligt mere appetitlig ud end det lejrmad, jeg har taget med til Trangiaen.

For sådan en skide ‘tjøwenhaw­ner’ som mig selv, er åen i sig selv faktisk ikke så lidt af en oplevelse. Den er blot tre-fire meter bred de fleste steder. Van­det er krystalklart og afslører hver eneste plante, fordybning og potentielle gemmesteder på bunden. Og hvad mere er; som Brian og jeg går der på bredden, er det nærmest jomfrueligt. Her i starten af juni, er der ingen ned­trampet sti langs bredden. Altså kæmper vi os frem gennem siv og ukrudt, mens den ene af os kæmper med at få kastene til at ligge bare nogenlunde præcist mellem de mange tætte udvoks­ninger på den modsatte bred.

 Og når jeg siger; den ene af os, så mener jeg naturligvis …- Underhåndskast … og kom så helt ind i hullerne på modsatte bred, instruerer Brian og demon­strerer, hvordan det skal gøres, ved at smide sin Mepps 4 ind mellem to trærødder otte meter oppe af åen, som var det det simpleste i verden. – Og så hurtig indspinning, så du ikke hænger fast i grøden. – Ja, ok … Det gør jeg. I sandhedens tjeneste skal jeg lige have linen fri af et siv, finde balancen på to græstuer med meterdybt vand imellem, have renset krogen for grøde og tørret sveden af panden.

 

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.

Plads efter plads affiskes i åen

Brian Cortsen ser ikke ud til at have problemer. Selvom han fyl­der i landskabet som et gennem­snitligt parcelhus, smyger han sig mellem de forræderiske huller og de høje siv som en kat. Han gør sit bedste for at skjule utålmodig­heden med sin klodsede gæst og udpeger standplads på standplads

– Jeg kender næsten åen bedre, end jeg kender min kone, griner han hjerteligt og afslører, at den selvfølgelighed, hvormed han tackler åens udfordringer, ikke er kommet af sig selv.

Nærværende skribent er sådan set ikke overrasket. Boede jeg i nærheden, ville konen sgu heller ikke få set meget til mig, for det hele stinker i den grad af havørred, og Brians beskrivelse af, hvordan man nogle gange kan se, når fisken accelererer ud ad sit gemmested i grøden og mod spinneren, får kuldegysningerne til at risle behageligt ned ad min svedige ryg.

Havørred – ikke helt så let som det plejer

Der er faktisk kun ét lille pro­blem. Der er ikke helt så mange fisk, som der plejer. – Det har virkelig været sløjt med opgangen i år. På denne tid plejer der at være god gang i fiskeriet, men i år kommer de godt nok sent, siger Brian Cortsen. Og skal man tro antallet af klagesange fra de jyske åer først på sæsonen, har han sikkert ret.

Vi napper et hvil og en kop kaf­fe i det høje græs på å-bredden. Jeg udtrykker min begejstring for det klare vand, den gode strøm og de smukke omgivelser. Brian nikker samtykkende, men han er ikke i stand til at finde den helt store begejstring frem. Han hav­de klart forventet, at vi her – to timer inde i fiskeriet – havde landet mere end en enkelt havørred, men man kan nu engang ikke bestille tid hos fiskene.

– Her er ret dejligt, underdriver han. Og det er jo skønt, at man kan have det for sig selv, tilføjer han.

 

Fiskene skal holdes hårdt, for pladsen er trang og forhindringerne mange.

                                                 Fiskene skal holdes hårdt i små åer som Lerkenfeldt Å, for pladsen er trang og forhindringerne mange. Her er det Jens Bursell der fighter en fin fisk.

Lerkenfeldt Å – lige i smørhullet

– Det er godt for os, at Lerken­feldt ligger, som den gør lige mellem Karup – og Simested Å. Langt de fleste tager til en af de to å’er. – Især Karup Å kan nog­le gange være så overrendt, at det næsten ikke er til at være der, siger Brian, der selv foretrækker Lerkenfeldt og et par andre rela­tivt ukendte å’er på egnen. – Det er da ik’ for det… Selvføl­gelig er der gode fisk i Karup. Det kan man jo se på fangstrappor­terne. Men der er godt nok også mange liner i vandet. Og hvis man ikke lige er fluefisker, må man jo næsten ikke være der, gri­ner Brian Cortsen. –  Så vil jeg hellere gå her i ro og fred.

Lerkenfeldt Å slynger sig gen­nem det smukke Vest-himmer­land fra udspringet i Mejlby og 38 km vestover til udløbet i Louns Bredning i Limfjorden. Himmerland hører til blandt de tyndest befolkede områder i Danmark og den omkringlig­gende natur bærer præg af det. Området, vi går på i dag, hedder Holmen. Og i fordums tid, da åen var en flod, var jorden vi går på, en ø. Deraf navnet. Jorden ned til åen er primært landbrugsjord, hvoraf langt det meste er udlagt til græsning. Det er ikke den let­teste å at fiske, men bestemt hel­ler ikke den sværeste.

 

Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

                                             Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.

Lavt fisketryk i Lerkenfeldt Å

Det største problem er egentlig, at eftersom fisketrykket er stort set ikke eksisterende, bliver der heller ikke slået siv langs bred­den. Altså skal man selv trampe den – og vel at mærke med no­gen forsigtighed – for bredden er fuld af forræderiske huller.

Aalborg Sportsfiskerforening har fiskeret på syv kilometer af åen fra udløbet og op for­bi Holmen ved Vesterbølle. Er man dagskortfisker, er man dog begrænset til et stykke på ca. tre kilometer vest for Holmen. Stykket fejler dog ikke andet, end at brinkerne sine steder er temmelig stejle. Det er dog mu­ligt at finde gode landingsplad­ser. Dagskort koster overkom­melige 75 kroner og kan købes i Brugsen i Gedved. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsnin­ger eller regler om modhageløse kroge.

Vi fortsætter op ad åen med Brian forrest og når et stykke, der er lettere at gå på. Brian brummer tilfreds, da han ser en god ørred bryde overfladen lidt længere fremme og sender spinneren ef­ter den. Den vil dog ingenting. Kastene er efterhånden begyndt at køre for mig, men helt pro­blemløst går det ikke. Dér er et interessant hul i brinken. Jeg ka­ster og rammer lige ind i sivene. Får spinneren fri og prøver igen. Samme resultat. Irriteret får jeg spinneren fri igen og sender et langt overhåndskast ned ad åen. Egentlig bare for at få luft.

 

Fisk & Fri’s udsendte fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

                   Fisk & Fri’s udsendte – Tobias Schultz – fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.

Så er der havørred hug

Hug! I samme øjeblik spinneren lander lige midt i åen, er der bid. Denne gang er det en lidt mindre fisk på 45 centimeter, men du mil­de, hvor kan de slås i Lerkenfeldt. Tre store spring laver den lille hidsigprop, før den søger mod bunden. Den er dog ikke større, end at den er til at holde styr på. Jeg fighter den hårdt og hurtigt og får den landet sikkert. Ud med dig igen lille ven.

Brian griner hjerteligt og ønsker tillykke. – Nå … så fik du hul på det. – Jo, men kun fordi jeg gjor­de det modsatte af, hvad guiden sagde, replicerer jeg. Der er ikke flere fisk, der gider at lege med os i dag og tiden rinder ud for os, så vi deler to pilsnere og en sludder, inden vi tager afsked.

Brian skal på arbejde, mens jeg bliver ved åen et døgns tid mere i lejr på Holmen. Den følgende dag får jeg yderligere et par fisk lige under den halve meter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem bo­nanza-fiskeri, men den dårlige opgang taget i betragtning, skal jeg vist ikke klage. Men mest af alt, bliver jeg mere og mere glad for det spritklare vand, den smuk­ke natur og ikke mindst roen ved Lerkenfeldt å.

Jeg ringer til Brian, da jeg er klar til at sætte kursen mod Sjælland og takker for lån af fiskevand og god guidning. – Du er altid vel­kommen herovre en anden gang, siger Brian Cortsen. Jotak … Regn med det!

 

Boatshow 2023

KYSTGUIDE: HAVØRREDPLADSER PÅ ALS

Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!

Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.

AF STEEN ULNITS

DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.

Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.

 

Tohatsu

 

Havørredfiskeri på Als

Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.

Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.

 

Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

  Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.

Havørred på Nordals

Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.

 

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.

Vinterørreder på Als

Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.

På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.

Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.

Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.

 

Sølvtøj - endda ind imellem med havlus på halen - er en af Als’ attraktioner.

Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.

Efter havørred på vestkysten af Als

Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.

Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.

Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.

Masser af havørred i Augustenborg Fjord

Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).

Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.

Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.

Efter kystørred på Sydals

Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.

Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.

Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.

Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.

Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.

Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als

Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.

Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.

Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Tohatsu

JEZERO SUMBAR: KROATISKE MONSTERKARPER

Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar.

Hvis du drømmer om grove storkarper, så er der rigtig gode muligheder får at realisere dine drømme i Kroatien. Som en teaser til dette års vilde karpeeventyr til den kroatiske sø Jezero Sûmbari, hvor du også selv kan komme med – får du her historien om sidste års vilde tur.

 

AF MORTEN BAK

 

I slutningen af august 2021 drog jeg sammen med en kammerat afsted på karpeeventyr. Målet var en uges fiskeri i det sagnsomspundne kroatiske karpevand, Jezero Sûmbar. Vi havde været så heldige at klemme os ind på en eksklusiv booking, hvilket betød at vi måtte bruge båd og baitbåd – noget som man ellers ikke har lov til.

Den 1500 kilometers køretur derned var i sig selv lang, men tiden gik dog trods alt hurtigt, når man lod tankerne om storkarper fylde, i stedet for irritationen over de nærmest forventelige køer på de tyske motorveje. Og det blev kun værre af, at vores køretur faldt sammen med afslutningen på den tyske industriferie.

 

Hvidovre Sport

 

Nattestemning ved den magiske Jezero Sumbar. På modsatte side ses pandelampens skær fra en af turdeltagernes fight med en storkarpe.

Sûmbar – storkarpernes paradis

For storkarper, ja, det må man sige Sûmbar er kendt for. Søen har mere end 1000 karper på 18 hektar. Gennemsnitsstørrelsen ligger et godt stykke over de 20 kilo, og der er masser over de 25 kilo – samt 50 fisk over 30 kilo op til 43 kilo. Så forventningerne om ømme arme og storkarper ad libitum var da også realistiske.

Selve søen ligger i en lavning, og derfor står vinden oftest stille, og søen ligger blik hen. Vandet er desuden delvist omkranset af et stort naturreservat med løvskov. Hver aften hørte vi både sjakal- og ulvehyl i det fjerne, men også tæt på. Lod du din bait stå fremme, så kunne du være sikker på at møde vildsvineflokke i din lejr, og derudover så vi havørne samt fiskeørne på daglig basis. Og teltet skulle lukkes om natten, hvis ikke du skulle have besøg af pindsvin og grønne frøer i hobetal. Vejret er i sommermånederne varmt, og da luften står stille, virker de ofte 30 graders varme endnu varmere.

 

Skælkarperne i Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.

Skælkarperne i kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.

 

Masser af storkarper fri af vandet

I diametral modsætning det det normalt ekstremt varme solskin ankom vi til søen på en grå og regnvåd dag. Men der skulle bare et enkelt kig ud over søen til at glemme det kedelige vejr, for søens overflade blev konstant brudt af storkarpernes forsøg på at springe fri af vandet. Efter en endt lodtrækning, hvor vi valgte et smallere ’swim’ med dybt vand og ’big fish form’, gik det over stok og sten med at få sat lejren op samt klargjort bait og grej – i silende regn.

Det viste sig senere, at en voldsom koldfront havde bevæget sig ind over området de foregående dage, med lufttemperaturer under 20 grader og ufatteligt tunge regnskyer, hvilket havde fået overfladetemperaturen i søen til at falde fra ca. 28 grader til omkring 21-22 grader. Da vi havde den plads  med det dybeste vand og dermed også det koldeste vand, så plejede vores swim af producere mange og store fisk. Nu viste det sig så bare, at årsagen til at fiskene opholdt sig i vores swim, ikke længere var gældende, da vandtemperaturen var faldet så markant. Det betød, at vi de næste dage kun fangede få fisk, mens stort set alle andre swims producerede mange og rigtigt store fisk.

Sultne karper vil have masser af mad

Da søen er hjemsted for voldsomt mange og store karper, så skal der også bruges en del bait. Man skal regne med mellem 80-100 kilo boilies pr. person på en uges fiskeri, og dertil skal man påregne en del fodermajs, som købes meget billigt ved søen. Omkring hver stang blev der fordret med 1,5 kilo boilies og 1,5 kilo majs, hver gang agnen blev lagt ud, og det er ikke unormalt at man har kontakt til fast fisk indenfor kort tid efter, at foderet at lagt ud.

Som ugen gik, og vandtemperaturen igen begyndte at stige, begyndte vi da også gradvist at fange flere fisk, og da ugen var omme, kunne vi gøre status. Vi havde fanget 25 karper, med den største på lige under 25 kilo og ingen under 18 kilo. Derudover havde vi fanget en græskarpe på 28,2 kilo og 12 maller op til lige over 30 kilo. Alt i alt må man betragte det som værende en godkendt uges fiskeri – bare ikke i Sûmbar, hvilket fangsterne fra samtlige af de andre swims med al tydelighed bevidnede.

 

Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.

Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.

Champagnefiskeri efter karper

Hver af de andre pladser havde fået over 60 karper på land, og alle de andre swims havde produceret karper til over 30 kilo. Til sammenligning var den mindste fisk, der blev landet ved søen den uge, en spejlkarpe på cirka 14 kilo!

I løbet af ugen, bød muligheden sig for at leje hele søen i sidste uge af oktober 2022, så jeg slog til. Vi er derfor en mindre skare dedikerede storkarpejægere som sammen tager afsted, for at indfri drømmen om monsterkarper over de 40 kilo. Da jeg har booket søen eksklusivt, bestemmer vi selv antallet af swims og størrelsen på disse, ligesom vi selv sætter rammerne for fiskeriet. Alt tegner til en drømmetur, hvor vi forsøger at holde antallet af fiskere nede, for at sikre bedst mulige forudsætninger for dem, som deltager.

Har du lyst til at prøve kræfter med en af verdens bedst besatte karpevande, sammen med en flok dedikerede danske karpefiskere, så har du faktisk muligheden nu, da der skrivende stund er 4 pladser ledige ud af de 14 i alt. Hvis du er interesseret, og vil høre nærmere kan du kontakte mig, eller melde dig ind i facebookgruppen ”Dream Lake Booking”.

 

Hvidovre Sport

 

 

SOL & SOMMER: FAMILIEFERIE PÅ SYDLANGELAND

Efter en god grillpølse i sommerhuset kunne knægten lige overtales til et par timer på kysten. Mange steder på Langeland, kommer torskene helt ind under land, når mørket sænkes sig. Det er sjældent kæmpe fisk, men der er en god chance for fine spisefisk.

Hvis næste generation af lystfiskere skal præsenteres for lystfiskeriets glæder med sikker succes, så er det måske en god idé at prøve at holde lidt sommerferie herhjemme. Følg med til Langeland.

 

Af Jesper Lindquist Andersen

 

EN GOD DANSK SOMMERFERIE med tid til at nyde familien og fiskeriet – hvad mere kan man ønske sig? Til netop dette formål er Sydlangeland et oplagt valg, og på den lange ø er der muligheder nok. For et par somre siden tilbragte vores lille familie et par uger i sommerhus på den sydlige del af øen. Båden var spændt efter bilen, og der var pakket grej til enhver tænkelig situation. Der var nemlig dømt fiskeferie! Vi tog det dog helt stille og roligt, så der også var masser af tid til hygge i sommerhuset, og turene var blot på 2-4 timer, så børnene også kunne være med uden at køre træt i det. Men – det blev dog også til lidt længere ture. Undervejs fiskede vi lidt af det hele i et afslappende tempo, så både store og små kunne være med – og endte ud med at fange både torsk, slethvar, skrubbe, rødspætte, tunge, ising, fjæsing, hornfisk, makrel, sild og havørred – samt Ulk, Ålekvabbe, Lubbe og Sej, som bifangster på bundsnøren.

 

Hvidovre Sport

 

Kystfiskeri med familien

Her er der muligheder for alle aldre og niveau´er. Vi startede ud med lidt aftenfiskeri i de sidste lyser timer – for om aftenen kommer fisk som havørred og torsk helt tæt ind under land og kan nemt nås med et mindre kystblink eller en wobler. Prøv gerne mørke farver på dine blink og woblere, da disse ses bedst op i mod den relativt lyse aften og nattehimmel. En lille aftentur er en oplagt mulighed til lige at slutte dagen godt af på efter en god gang grillmad på terrassen. I dagens sidste lys er der gode muligheder for både torsk, hornfisk og havørreder. Og hvis der fiskes et stræk med dybt vand tæt ind under kysten, øges chancerne. Er der klintekyster, så er der ofte også dybt vand. Ristinge, Guldstav og Pågø er et par gode bud sådanne pladser. Også hvis du er til en tidlig morgentur, inden resten af huset vågner, er det svært ikke at nyde den første time eller to sammen med en flot solopgang, inden der svinges forbi bageren og bringes friskbagt morgenbrød med hjem til den øvrige familie.

Dagen igennem er det oplagt at forsøge sig efter hornfisk, som på denne årstid ikke optræder i så stort et antal som i maj, men de kan ofte findes de fleste steder langs kysten. Her er der ikke noget, der slår den oplevelse det er for et barn at kigge på et bobleflåd, der forsvinder under overfladen, når en hornfisk eller en havørred tager den lille sildestrimmel, som dingler under flådet. Fiskeriet er ikke krævende, og her kan selv de helt små være med, mens den øvrige del af familien samtidig kan nyde en god strand tur, hvor man på få øjeblikke med et net kan samle råmaterialerne til dampede blåmuslinger, friskpillede rejer og krabbesuppe over bålet senere på aftenen.

 

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men
faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

Tag familien med på bådfiskeri

Har du ikke selv båden med på ferie, er der masser af muligheder for at leje en mindre båd billigt. Eksempelvis koster det ofte under 2.000 kroner for en jolle med motor i en hel uge, men det er selvfølgelig også muligt at leje både på dagsbasis. De to førende udlejningsfirmaer på Sydlangeland er Haus und Boot og Torben Hansen Ferie. Du finder både priser og bådtyper på deres hjemmesider. Der er både mulighed for at sætte båden i på den gratis rampe ved Bukkemose eller direkte fra havnen i Bagenkop og Spodsbjerg. Her findes der også fine slæbesteder og begge firmaer, har udlejningsbåde liggende klar. Har du egen båd med, er der også en mindre havn ved Ristinge, hvis det indre farvand skal have et forsøg. Er du i tvivl om, hvor du skal starte dit fiskeri ud, når du lander på Langeland, så kan en tur op til den lokale grejbutik være en god ide. Her kommer der nemlig hele tiden friske meldinger ind, og de er ikke bange for at dele ud af de gode pladser til alle.

 

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Fiskeri med dybt vand under kølen

Mellem Bagenkop OG Spodsbjerg rammer du på hele strækket hurtigt dybere vand, og der er mange muligheder for forskelligt fiskeri. Sejlrenden i Langelandsbæltet nås relativt nemt inden for kort sejllads, og her har du rigtig gode muligheder for at fange gode torsk sommeren igennem. Strømmen kan være relativ kraftig, men ofte er minde pirke fra 60-250 gram ofte rigeligt til at holde bunden. Herude ved sejlrenden, hvor dybden er 15-25 meter, er der – udover godt med torsk, også mange makreller hele sommeren. Dem finder du bedst ved at lade dig drive med strømmen og kastefiske med et blink – eller blot drive afsted med enmindre pirk. Pirken monteres på et makrelforfang, hvorved chancerne for at fange en god portion fine makreller til rygeovnen øges markant. Makrellerne er ofte sjove for hele familien, da der sker lidt hele tiden, og ofte er makrellerne i hus på en formiddags fiskeri. PÅ 4-10 METERS DYBDE finder du nok det mest sikre fiskeri, som Langeland har at byde på – nemlig fiskeriet med bundsnøre de flade, der er helt unikt. Her kan alle være med uanset niveau og grej, og det er et fiskeri, som også nemt fanger de mindste i familien – dels fordi det er et hyggeligt fiskeri, men også fordi, at der senere på dagen meget tit er friskstegte fiskefileter på menuen…

 

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred - også midt på dagen i høj sol.

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred – også midt på dagen i høj sol.

 

På Sydlangeland er der flere mindre grejbutikker, som har det mest nødvendige fiskegrej – samt ikke mindst salg af orm til de flade. Den bedste måde at finde de flade på, er ved at drive afsted enten for drivanker ved hård strøm eller helt uden, hvis strømmen er moderat. På denne måde finder man hurtigt et område, der holder fisk. Driv så over området gentagende gange, indtil fiskeriet igen ebber ud. Herefter driver man videre til et nyt spot. Ofte finder du fiskene på bestemte vanddybder, og dette kan variere fra den ene dag til den anden. Så hvis du har godt fiskeri på 8 meters dybde, kan det sjældent betale sig at prøve at rode rundt inde på 3-5 meters dybde. Her spiller vandtemperaturen og strømmen ind, om de skal findes det ene eller det andet sted. Dagen efter kan det være, at de skal findes i et helt andet område over andre vanddybder, så her gælder det om at søge rundt for at finde det gode fiskeri. Men man kommer sjældent i land uden at have fladfisk med ind.

 

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gan - gen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gangen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Fiskeri efter hornfisk

Hornfisk er altid en sjov og udfordrende fisk for børn, så prøv at trække rundt med et blink efter båden med lav fart på vand dybder mellem 2 og 5 meter. Har du en stangholder, kan stangen placeres heri, imens du sejler stille rundt. Og er der ro i båden, til at stangen kan holdes i hånden, mærkes huggene fra hornfiskene tydeligt og intenst igennem hele kroppen, hvilket sætter spor for livet i de små lystfiskerhjerter. Skal der satses på en havørred, må der ofte mere tålmodighed til. Her kan man også dyrke et fiskeri som beskrevet ovenfor med et blink trækkende efter båden, men dog gerne over 2-3 meters dybde. En anden god model til at lokke havørreden til hug, er at sejle rundt til de forskellige små pynter på kysten. Sluk motoren og driv hen forbi, mens der kastes ind over det lavere vand med et blink eller en wobler. Det hænder jo, at den danske sommer ikke altid vil, som vi gerne vil. Så – er der for meget vind, er der jo heldigvis alternativer, da Langeland jo er en ø. Du kan altid finde en god fiskeplads med en gunstig vind, hvis du fisker fra kysten, og da øen jo ikke er ret bred, kan der nemt og på kort tid køres rundt mellem de forskellige pladser. Også Put and Take søer kan du finde på den sydlige del af Langeland. Disse søer er jo et super alternativ til en kortere tur eller hvis vinden driller. I disse søer, er der ofte gode chancer for at få lidt fisk på tasken.

 

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet...og kom med på en lille gåtur med til stranden. En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet…og kom med på en lille gåtur med til stranden.
En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Overnatning for lystfiskere på Langeland

På Langeland er der mange overnatningsmuligheder, alt efter hvad der ønskes og til enhver pengepung. Sommerhuse findes i alle størrelser og prisklasser, og der findes større eller mindre områder med sommerhuse øen rundt. Jeg vil påstå, at der på Langeland, nok findes flere sommerhuse end helårshuse, så der er muligheder nok. Et sommerhus giver optimale forhold for at nyde ferien og slappe maksimalt af ugen igennem. Der er et utal af udbydere, når der snakkes sommerhusudlejning. Så her er google nok din bedste ven. Campingpladser findes der kun få af, men de er jo et godt alternativ, hvis der skal være mere underholdning for børnene med minigolf og andre aktiviteter. Den sidste mulighed er at bo i et af de charmerende shelters ved enten Gulstav eller Ristinge. Her er ikke meget luksus, men til gengæld tid til nærvær og hygge i den frie natur. Og det er til meget små priser, hvor alle kan være med. Vær dog opmærksom på, at det flere steder kun er muligt at booke overnatning i disse shelters to dage i træk. Men så er det jo bare oplagt at drage videre til de næste plads i dette smukke fiskeparadis.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Forshaga Akademin

 

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine måler e også.

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine målere også.

 

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.