Fra jernbanebroen i nord til Kalvebod Bro i syd er der et langt stræk med indbydende havørredvand. At det ligger midt i bynært og er let at komme til er jo kun en bonus.
Amager er en ukendt perle for lystfiskere, hvilket er synd, for i en afstand på blot fem-ti kilometer fra Rådhuspladsen ligger nogle smukke og utroligt fine ørredrevirer med til tider både mange og store fisk.
AF ALLAN ZEUTHEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
I GAMLE DAGE kaldte de den lorteøen, for det var her man kørte alt affaldet fra København ud. Men hvad de færreste ved er, at øen byder på flere suveræne havørredrevirer, der er lige til at gå til. Alle der har fulgt bare lidt med i det Københavnske fiskeri omkring sluserne ved Sjællandsbroen, ved at dette sted hvert år kaster mange ørreder af sig. Her er ikke kun tale om små iltre blankfisk på 40 centimeter. Nej, når efteråret sætter ind og kulden kommer snigende, trækker der masser af store sildeædere ind fra Køge Bugt og Øresund. De hygger sig vinteren over i det varme havnevand og sluserne har altid været et godt spot for de fisk. Det er en sikker plads, og det er jo fedt at fange en god storbyørred.
Men det er ikke den plads, jeg vil sælge dig kære læser, for den kender du jo sikkert. Nej jeg vil have dig til at kigge 500-1000 meter længere sydpå – nemlig ind i Kalveboderne (hvor der i årene 2022-25 er udsat store mængder af havørred årligt). Her har du et flere kilometer langt stræk, hvor der stort set aldrig er nogen, der fisker, men hvor jeg de senere år har fået en hel del fisk, specielt i betragtning af hvor få timer jeg egentlig har brugt der. Typisk har jeg bare stangen liggende bag bilen, og når jeg så har et par timer til overs, trækker jeg i en ekstra trøje, hvorefter den får en time eller to med taktikken: Et skridt et kast. Pludselig finder man dem, og så plejer der gerne at falde mere end én fisk.
Et bombardaflåd og en lille rejeflue kan også være supereffektive når ørrederne går oppe i det lave langs sejlrenden og smovser sig i små byttedyr.
Amagerkanske havørreder
Min første tur til området foregik for blot to år siden. Dagen før havde jeg taget en cykeltur i det skønne naturområde Kalvebod Fælled eller Vestamager. I de senere år er det blevet til en vidunderlig naturperle med et rigt fugleliv samt græssende heste, køer og rådyr. På denne tur ser jeg pludselig det hele for mig. Jeg cykler langs dæmningen og kommer under Kalvebodbroen. Her må jeg bare op og lure på dette enormt smukke lavvandede område med Hvidovre Havn og Valbyparken for enden. Det er her, jeg opdager, at sejlrenden løber langs med dæmningen blot cirka 20 meter ude. Det er en oplagt motorvej for ørrederne i Køge Bugt, når de efter den første nattefrost søger mod ferskere og varmere områder inde i Københavns Havn. Vandet er også ferskere på grund af Harrestrup Å, som løber ud ved Valbyparken – samt udløbet fra søerne og kanalerne omkring Sjællandsbroen.
Dagen efter, en smuk december morgen, kaster jeg min lille kystwobler ud langs med sejlrenden for første gang. Taktikken er klar. Nu skal der søges noget vand af. Et skridt et kast. Og ikke noget med at skifte agn – nej jeg tror på, at man skal bruge en agn, man kender og stoler på. Den skal bare være i suppen så lang tid som muligt, så man med alle sanser kan fokusere på at spotte tegn fra ørred i området. Et par timer efter sidder jeg i bilen. Der var ingen hug eller det mindste tegn på ørred, men alligevel er jeg ikke i tvivl. Her stinker af løse blanke skæl – og hvor tit har jeg ikke prøvet at være på en af de kendte superpladser med 100% rigtige forhold, hvorefter man har kunnet konstatere, at ørreden bare ikke var hjemme.
1) Et par kondisko, cowboy bukser og en spinnestang er alt der skal til for at fiske dette område. Bemærk isen i baggrunden som kan være generende i den kolde periode, hvis den driver. 2) Et lille termometer som dette er smart til at holde styr på vandtemperaturen. En stigning på bare en grad eller to kan virkelig få ørrederne i hughumør.
Koden knækket til Amagers havørreder
Der går tre ture, før jeg får hul på bylden. Jeg maskinfisker. Tankerne er væk. Og så – smask! En ‘45 centimeter blankfisk vrider sig 20 meter ude. Minuttet efter smutter den desværre af krogen to meter fra mig. Men jeg er ligeglad. Jeg har ramt rigtigt og opdaget en ny kystplads. Fiskene er her, og få kast senere – smask! Igen vrider en fin blankfisk sig. Stangen krummer, og der ryger et par meter line af hjulet. Denne gang vinder jeg, og da jeg to timer senere sidder i bilen, har endnu en ørred måtte lade livet. Jeg føler det som en kæmpe sejr! En ny plads lige i baghaven er fundet, men hvorfor havde jeg ikke tænkt dette før? Jeg kører over Sjællandsbroen flere gange om dagen, og denne plads er kun en kilometer derfra. – Hvorfor dog gå over åen for at hente vand?
Selve pladsen strækker sig fra Sjællandsbroen ud til Kalvebodbroen – og måske videre. Jeg skal ikke bilde dig ind, at jeg har lært denne plads 100% at kende, men her skal du få de ting, som jeg føler jeg har fået svaret på. Jeg har fisket mest på det stykke, som ligger fra jernbanebroen og cirka en kilometer syd på. Længere nede åbner området sig, og det har jeg af en og anden grund ikke haft fidus til. Men når det er sagt, så har jeg også venner, der har fået fint med fisk her. Der er bestemt basis for at udforske dette område meget mere, og det undrer mig, at der ikke står 20 københavnere her og fisker hver dag!
De bedste fiskeforhold til amagerkanske havørreder
Strømmen spiller bestemt en afgørende rolle, men jeg har ikke kunne finde en rød tråd i, om det er en fordel med udadgående eller indadgående strøm. Jeg har fanget fisk under begge typer forhold. Jeg har en teori om, at der flyder lommer med ferskere og varmere vand rundt, som nogen gange kommer fra åen og andre gange kommer fra havnen. Sådanne lommer forestiller jeg må være attraktive for ørrederne i de kolde måneder. Men jeg har intet at have det i. Jeg har bare kunnet se, at ørrederne bevæger sig meget rundt – specielt når strømmen er stærk. Kunsten er i høj grad at finde fiskene. Men når først de er fundet, så plejer det at gå godt. Jeg kan ikke huske, at jeg har set fisk uden at få hug.
Vinden har selvsagt også indflydelse. Hårde vestlige og sydlige vinde presser ofte ålegræs ind i området, hvilket kan umuliggøre fiskeriet. Men samtidig er den hårde strøm også med til hurtigt at rydde op, da disse vinde ofte har varme med sig, er det ikke nødvendigvis en grund til at blive hjemme.
Som ved alt andet vinterfiskeri, kan de små skift i vejret betyde rigtig meget – og her vil vi gerne have varme. Så hold øje med om temperaturen stiger et par grader Det er noget, som kan få ørreden til at lege med – ligesom en pludselig hård nattefrost ofte lukker næbet på dem.
Forfatterens favorit til spinnefiskeriet her er en Salty kystwobler, her i farven Green/Pearl.
Sådan fisker jeg efter havørred på Amager
Fisketeknikkerne er simple. Denne plads er for mig et sted, hvor jeg lige tage et par timers frikvarter fra dagens stress. Derfor er det vigtig for mig, at jeg hurtigt er i gang og ikke skal bruge tid på en masse forberedelse. I min bil har jeg typisk min syv fods stang, et par vandrestøvler – samt en æske med kystwoblere og nogle ophænger fluer. Det er alt, hvad jeg behøver. Skal jeg være rigtig avanceret, så har jeg min cykel med.
Jeg bruger næsten altid den lille Saltic wobler på 18 gram. Dels fordi jeg ved, at den virker 9 ud af 10 gange. Dels fordi den kan fiskes langsomt med små nøk og spinstop. Og da jeg fisker i den periode, hvor vandet er koldt, er det vigtigt, at der ikke er for meget speed på agnen. Undtagelsen kan være en varm periode eller i marts, hvor varmen er begyndt at melde sig. Men et godt råd er at, hvis du har en følger som ikke hugger så sæt farten op på agnen. Det er ofte det som skal til. Desuden skal der en ophænger på. Jeg vil tro jeg får ca. halvdelen af mine hug på ophængerflue, så det siger sig selv at jeg husker at binde en på. Min favoritflue til dette er Honey Shrimp. Jeg har en ven som altid bruger bombarda og flue på pladsen, og han har bestemt ikke mindre held en mig – så det er også en mulighed. Han bruger i øvrigt samme flue.
Vinterørred langs Amagers kyst
Når kulden sætter ind i november og december søger mange ørreder mod ferskere og varmere vand. Kalvebod har begge ting – varmt vand fra havnen og fersk fra åen og søerne. Mit fiskeri har altid startet i den periode hvor den første frost melder sig. Det kan være specielt godt, hvis man har en periode med frost, hvorefter vejret skifter til mildere vejr med varmegrader. Det elsker de blanke.
Der er ingen tvivl om, at hele Københavns Havn og altså også Kalveboderne, rummer en masse ørreder vinteren igennem. De vil, når den første forårs varme melder sig, søge ud mod Køge Bugt og Øresund. Det er måske i den periode, at fiskeriet kan være vildest. Her snakker vi ofte marts måned. Men jeg ved, at der hvert år under hornfiskeriet ved Sjællandsbroen i maj, stadig bliver taget fine blanke ørreder, så nogen bliver i området. Hvem ved? Måske er de der året rundt. I øvrigt byder hele dette træk på masser af hornfisk, – men det er en helt anden historie, hvor jeg også kan tilføje ål, aborre og rimter i sommermånederne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Se Fisk & Fris video om de ørredudsætninger der har kørt i adskillige år i netop dette område.
