okt 2, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Strækket fra Skagen og østkysten sydpå ned til Hals har længe været populær blandt kunstnere og feriegæster, men for kystfiskeren er her også rigtig meget at komme efter. Og så er der er rigelig plads til alle. Fisk & Fri viser dig vej til de bedste pladser, og giver et par fif med på vejen.
AF BO TROELSEN, FOTOS: JAN B. KRISTENSEN, GORDON HENRIKSEN, JESPER MØLHOLDT OG LENNARD NIELSEN
KYSTPLADSERNE er lige til at gå til. Den nordvestjyske kyst kan til tider forekomme barsk og utilnærmelig for en kystfisker, mens forholdene på Vendsyssels østkyst er helt anderledes milde og indbydende. De gode havørredpladser ligger som perler på en snor fra Skagen i nord til Hals i syd. Denne guide viser dig vej til de bedste hotspots.
Det er normalt ikke mange lystfiskere, bortset fra de lokale, der dyrker havørred fiskeriet på disse fine fiskepladser, og det er en skam. For hvert år bliver der fanget rigtig store og flotte havørred på mellem 5 og 10 kilo. Dertil kommer fine multer, havbars og fladfisk. Og med de gode tilkørselsforhold eksempelvis i form af motorvejen fra Ålborg til Frederikshavn, er der ingen undskyldning for ikke at besøge disse pladser. Det gælder uanset, om du er på ferie i området, eller bare har lyst til at rive en dag eller to ud af kalenderen, for at tage på en fisketur i det smukke Nordøst Jylland – eller Østvendsyssel som det retteligt hedder.
De pladser, jeg har udvalgt herunder, er alle pladser som er velegnet til at fiske fra land, men har man båd, er der endnu flere gode pladser på strækningen, som kun kan affiskes fra vandsiden. Der er slæbesteder ved næsten alle havnene.
Her får du en oversigt over nogle af de bedste kystørredpladser i NØ-Jylland. Illustration: Carsten Madsen.
Fede fiskepladser på den nordøstjyske kyst
Pladserne nævnt herunder er nogle af mine favorit fiskepladser på den nordjyske østkyst, fra Skagen til Hals. Jeg har udvalgt de bedste og mest kendte pladser, så du har noget at starte op med. Men hvis du vil bruge lidt tid på at udforske strækningen nærmere, vil du næsten helt sikkert finde andre mindre hotspots, der også holder en god bestand af havørred.
De fleste af pladserne, jeg har nævnt herunder, har bortset fra fine fiskemuligheder også gode tilkørsels forhold. Derudover har mange det blå flag, som uddeles efter miljøindsats og vandkvalitet. Det gør bestemt ikke en fisketur dårligere at vide, at de ansvarlige lokale myndigheder tager sig godt af det miljø vi alle skal færdes i.
Skagens Havns vestre mole en tidlig sommermorgen, er nok noget af de flotteste rammer for molefiskeri, der findes i Danmark. Har man først oplevet at stå med fleks på klingen i det fantastiske lys, der har inspireret så mange store kunstmalere, er man solgt, og vil altid længes tilbage til Skagen.
Skagen er stedet hvor Skagerrak og Kattegat med deres mange fiskearter mødes, så her kan mulighederne for godt mole og kystfiskeri næsten ikke blive større. Der fiskes fra Skagen Vestre Mole, hvor der kan fanges både havørred, der afpatruljerer vandet langs molerne, samt laks, fladfisk og torsk. Der kan fiskes efter havørred hele året, men jeg foretrækker sommer halvåret – med perioden fra juni til september som bedste periode. Der kan også fiskes direkte fra stranden. Fiskeriet kan i turistsæsonen dog være svært at komme til på grund af de mange mennesker, så her vil jeg anbefale at fiske nat og tidlig morgen.
Den hyggelige havneby Ålbæk er et tidligere fiskeleje, der også har givet navn til Ålbæk Bugt i Skagerrak. Der fiskes fra den vestre mole, hvor der jævnligt fanges havørred, multer og fladfisk. Ålbæk havn er på begge sider omgivet af skønne hvide sandstrande, der også er værd at affiske. Flådfiskeri i havnebassinet kan rumme store overraskelser.
Rugholmene er et lille stenrev lidt nord for Strandby, hvor bunden består af blandet sand og stenbund. Her fanges både havørred og fladfisk, samt hornfisk i sæsonen. Vær opmærksom på frednings zonen ved Rugholm Å’s udløb. Her er det strengt forbudt at fiske.
Bratten Strand er en dejlig hvid sandstrand, hvor der med fordel kan vadefiskes, da man skal næsten 100 meter ud, før vandet når til maven. Der fiskes primært efter havørred og fladfisk. Her er med tiden blevet taget overraskende flotte havørred, så det er helt bestemt et sted, der er et besøg værd. Husk, at fredningszonen i området omkring Rugholm Å skal overholdes.
Jesper Mølholdt fra fiskeklubben Waders.dk er en af de skrappe på denne egn. Han fanger mange havørred som denne her fra Busserevet.
Strandby er ikke kun en hyggelig lille havneby, hvor der hvert år landes masser af velsmagende jomfruhummer. På den nordre mole er der også fine muligheder for at fange havørred, fladfisk og ind i mellem torsk. Også her kan man med held affiske begge sider af havne området. Hvis havørredfiskeriet kikser, eller har du børn med, der skal underholdes, kan man med held fiske efter fladfisk på bund takel agnet med sandorm, som kan købes i lokalområdet.
Rønnerne er en rigtig spændende plads. Et hurtigt kig på Frederikshavns Lystfiskerforenings hjemmeside, www.lystfisker.frhavn.dk vil hurtigt vise en imponerende stribe af havørred fanget på netop dette rev. Stranden ligger kun ca. tre km fra Frederikshavn centrum, lige neden for Nordstrand Camping. Her kan vadefiskes med stor forsigtighed, da der er en del sten på bunden samt til tider overraskende bølger fra færgen, så husk vadestaven. Her er en rigtig god havørred bund, og gode muligheder for fangst af bl.a. havørred og fladfisk.
Nordre Mole i Frederikshavn er en klassiker vi ikke kommer udenom. Jeg har dyrket fiskeriet fra molerne i Frederikshavn siden drengeårene, hvor en flink nabo ind i mellem tog mig med ud på molen, og han lærte mig om fiskeriet fra de store kampesten. Hver tur blev altid behørigt afsluttet ved havnens pølsevogn, hvor den stod på hotdogs og varm kakao mælk, inden turen gik hjemover.
Den afslutning kan sagtens anbefales den dag i dag… Siden da har jeg haft mange gode oplevelser og fangster, når jeg har fisket fra de store kampesten, der strækker sig ud til selve hovedet af molen. Jeg vil ikke anbefale at tage små børn med ud på de store og nogle steder meget glatte kampsten. Ligeså er en selvoppustelig redningsvest en fornuftig del af udrustningen, når man færdes på moler med store sten. Det er et godt sted at prøve flådfiskeri efter havørred, men kan også være et glimrende spot til torsk og fladfisk.
Busserevet er et mindre rev, der ligger lige uden for nordre mole ved havvindmøllerne i Frederikshavn Havn. Revet ligger et stykke fra kysten, så spinnefiskeri med tunge blink og woblere er den bedste fiskemetode. Der fiskes efter havørreder, fladfisk, makrel og sild. Vadefiskeri frarådes pga. dybden og bundforholdene. Bedste tidspunkt er aften og nat i sommer halvåret, men der gøres gode fangster året rundt.
Bangsbo Strand og Guldkysten er området mellem Bangsbo Å og Sæby Å, som er med til at gøre området til en rigtig interessant havørredstrækning. Desuden er der en utrolig spændende bund, der består af muslinger, sand og sten. Her er forholdsvis lavvandet, men der er store sten og dybe badekar, så der bør vades forsigtigt.
Man skal også være meget opmærksom på bølgerne fra katamaran færgen, som let kan vælte en omkuld, hvis man er kommet for langt ud. Det mest interessante stræk er ved Bangsbo og Guldkysten, men der kan med fordel fiskes på hele strækket fra Sæby til Frederikshavn.
Lyngså Strand er et fint havørred spot, der også holder en god bestand af fladfisk, deriblandt de meget eftertragtede tunger. Du bør koncentrere dit fiskeri mellem Sønderklit og Stensnæs. Udover gode parkeringsforhold og toilet, er der også en handicapvenlig til kørselsmulighed med rampe, der går næsten ned på stranden.
Sulbæk Strand bør også nævnes. Der fiskes fra Sulbæk og sydpå mod Sæby. Pladen fisker som regel bedst i sommerhalv – året, men der tages også fine fisk i vinter halv året.
Sæby Havn er også et forsøg værd. Der fiskes fra sydmolen, hvor der kan fanges havørred, fladfisk og torsk mm. Flådfiskeri i dette område kan give rigtig gode resultater. Bemærk at fiskeri kun er lovligt fra sydmolen, da nordre mole ligger i fredningszonen for udløbet af Sæby Å.
Aså er en hyggelig havn der er over 130 år gammel, med et fint molefiskeri. Der fiskes fortrinsvis efter havørred, multer og fladfisk.
Hou er oprindeligt et gammelt fiskerleje, men nu om dage er der kun en lystbåde havn tilbage. Der fiskes fra molen efter havørred og fladfisk.
Hals ligger ved Limfjordens udmunding i Kattegat, og byder på rigtig spændende muligheder for Lystfiskeren. Der fiskes fortrinsvis fra molen. Dybe render, der er dannet af strømforholdene, gør det til et perfekt sted at fiske efter især havørred, sild, makrel og fladfisk.
Færdsel på molerne under havørredfiskeri
Inden man begiver sig ud på molerne, er der nogle få ting, man bør tage til efterretning. De fleste havne har regler om terrorsikring, så undersøg altid hjemmefra, hvor på havnen man må opholde sig. På de lokale havnekontorer kan man altid få oplyst reglerne. En anden ting er den personlige sikkerhed, hvis du har børn med på fisketur, så udstyr dem med redningsvest og hold et godt øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter, og hold dem for guds skyld væk fra de moler, hvor du skal ud på store kampesten for at komme til at fiske. Du bliver ikke mindre mand af at tænke på din egen sikkerhed. Hvis du fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt en rigtig god ting. Udover, at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude.
Hvis du fisker på den nordøstlige del af den jyske kyst, er det næsten ikke til at undgå, at man fra tid til anden får en fjæsing på krogen, hvad enten du fisker med spin eller flue. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til et hugormebid, hvilket er en meget smertefuld affære. Brug derfor altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget. Er uheldet ude, og man bliver stukket, er førstehjælpen at komme det stukne sted i så varmt væske som man kan holde ud, da giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søge læge eller skadestue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010
sep 13, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.
AF JENS BURSELL
I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.
– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.
Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.
Valg af kystpladser i forhold til vindretningen
Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.
Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.
Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.
Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.
Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.
Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.
Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.
Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.
Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.
Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.
Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.
Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.
Spinnefiskeri efter havørrederne
– Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.
Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.
– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.
De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.
Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.
– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.
Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.
Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).
Med bombarda eller fluestang efter havørred
Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.
Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.
Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.
Med flue om natten på kysten
– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.
– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse. Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.
Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder
– Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.
Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.
Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.
– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
mar 14, 2024 | Artikler, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Marts er ifølge kalenderen den første forårsmåned, men det er vandtemperaturerne, der afgør, hvordan fiskeriet efter havørreder skal gribes an over de næste tre måneder. Fire af Fyns skrappeste havørredfiskere giver her deres inputs til, hvordan fiskeriet kan gribes an i denne hektiske periode, hvor havørredfiskeriet rigtigt blomstrer op.
AF DAVID NIELSEN, FOTO: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN OG PRIVATE
VANDTEMPERATUREN er alt afgørende for, hvordan fiskeriet gribes an i marts og de kommende måneder, siger de dygtige fynske havørredfiskere Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz. For mange havørredfiskere ligger der en fast køreplan for, hvordan ørrederne skal fiskes i denne tid, men i denne artikel bliver nogle af disse tilgange udfordret. Læs med og lad dig inspirere til det intense fiskeri efter sølvtøjet i foråret.
Hvis vi snakker kalender forår, så er det for mig stadig vinter i marts, starter Chris Halling. – Fiskene bliver inde på de pladser, jeg nævnte under vinterfiskeriet i artiklen fra sidste nummer af Fisk & Fri. Starten af mit forårsfiskeri er altså lig med mit vinterfiskeri. Men pludselig sker der noget med temperaturen, og så følger jeg fiskene fra de her huller ud i enten den åbne fjord eller vigene. Det er tæt på vinterpladserne, men vi kommer ud på nogle andre typer kyster med badekar eller tangformationer og blæretang – og her lusker havørrederne ofte rundt i foråret.
Et par gode havørreder på Kent Andersens gennemløber – Hotshot.
Chris Halling med en af hans utallige fine havørred taget på flue.
Forår i badekarrerne
Nogle af pladserne ligger direkte uden for de huller, jeg går og fisker i, fortsætter han, – og der vil være en trafik ind og ud, ligesom man ser det i åen. Der er fisk, som stadig vil gå derind, fordi der er lækkert og varmt – og fordi, der er masser af mad. Tilsvarende vil der være fisk, som går ud, fordi de er på vej ud på de åbne kyster. Gode steder, der kan nævnes, er Tybrind Vig og Båring Vig. Ved sidstnævnte plads har vi det klassiske badekarsfiskeri med fisk, der trækker frem og tilbage i de lange badekar.
Badekarrene er typisk et fluekast brede, men fiskene går mange gange på enten inder- eller ydersiden af badekarret, understreger han. – Derfor vader jeg sjældent langt ud, og fisker så de dybere badekar, der er lige foran én. Det er vigtigt, at man holder sig fire-fem meter fra badekarskanten. Jeg ser mange, der vader direkte på kanten af badekarret, for det får chancen til at fiske til. Jeg fisker stadigvæk med fluen Polar Magnus, ind til vi kommer hen i maj, hvorefter jeg skifter over til nogle mindre rejefluer – fx mindre pattegrise i brune og grønne nuancer.
Mit forårsfiskeri i badekarrerne
Det fiskeri jeg selv dyrker i badekarrene foregår kun i en kort periode, for lige så snart vi kommer ind i maj, begynder jeg allerede at tænke på natfiskeri, pointerer Chris. – Lige pludselig bliver de her pladser invaderet af hornfisk, og det er på det tidspunkt, at jeg forlader dem. Det er ikke fordi det ikke er sjovt at fange hornfisk, det er bare ikke sjovt på syvende dagen, griner Chris.
I foråret kan fiskeriet eksplodere, og det er en god idé at fiske koncentreret, for hugget kan komme i hvert eneste kast!
På dette tidspunkt starter jeg mit natfiskeri. Her står jeg oftest mutters alene og fisker efter de havørreder, der allerede er trukket op i Lillebælt og aggressivt jagter tobis, selvom vandtemperaturen ikke er så høj endnu. Det jeg kalder Lillebælt er på Fynssiden fra Strib Nordstrand og ned til Fænøsund. I den periode i maj, hvor temperaturen stadig er forholdsvis lav, vælger jeg nogle af de pladser i Lillebælt, der har mindre strøm end de deciderede sommerpladser. Hård strøm og koldt vand er ikke at foretrække, men der skal være noget strøm. Mit forårsfiskeri er altså et kort overgangsfiskeri mellem mit vinterfiskeri og mit deciderede sommerfiskeri. Den første måned render jeg stadig rundt inde på vinterpladserne. Så trækker jeg ud i vigen en måneds tid, ind til hornfisken dukker op, og så starter jeg mit natfiskeri den sidste forårsmåned, så det er en hektisk og travl periode, understreger Chris.
Børsteorm og badekar – mange sidder fast i tankegangen om at finde disse i foråret, mener Chris. Han går sine egne veje og fisker gerne udenfor de pladser, der normalt er markeret som gode fiskesteder. Tager man bogen 117 Fine Fynske Fiskepladser, så er der nogle blå streger på kortene i bogen, der markerer, hvor man bør fiske fra og til. Det er også rigtig fint, men hvis man går 500 meter uden for disse streger, så er der nogle fine stræk, som ikke ret mange mennesker går hen på. Det er spændende at eksperimentere, og jeg har fundet mange pladser ved at gå uden for de blå streger, slutter han.
Hvor tit skal man flytte plads?
Skift plads – skift plads – skift plads! Dette er mantraet for mange havørredfiskere i foråret, indleder Jack Schultz. Førhen skiftede jeg meget plads i foråret, men nu handler det mere om, hvorvidt jeg har troen på pladsen. Man kan komme til en plads og sige til sig selv, at hvis der skal være fisk her, så er det inden for de 500 meter her. Oplever man hug og ser følgere eller fisk ude af vandet, så er de i området, og så skal man blive her. For mig er det bedre at gå hen over det flere gange og give det nogle pauser, for man ved, at her er fisk – end at køre videre. Du ved jo ikke, om de er på den næste plads du kører til. Sidder du i bilen, fanger du ihvertfald ikke nogen fisk…
Så det handler om at finde den rette balance mellem at fiske pladserne godt igennem eller flytte plads. De skal have tid til at få deres hugperiode, for de svømmer jo ikke rundt og æder hele tiden.
Wedellsborg Hoved er en af Chris´ favorit pladser om sommeren, men stedet byder også på godt fiskeri i foråret.
Vandtemperaturerne skal være over 6 grader på forårspladserne
Forårspladser fisker først godt, når vandtemperaturen er over seks grader, fortsætter Jack. – På den åbne kyst, skal det være mellem seks og otte grader, før det rigtigt kører. Ofte er vi henne sidst i marts og først i april, før havørrederne når ud til kysten, men så er de også hugvillige hele dagen. Det er stadigvæk godt med lidt sol, der kan varme vandet lidt op, og hvor fluer er den bedste agn om vinteren, så begynder blinket at få overtaget, når temperaturen stiger.
Når vi når op ca. ti grader er havørrederne mere til noget, der er lidt vildt og voldsomt i vandet, for de slår sig mere på tobiser som føde nu. På dette tidspunkt har jeg ikke fluestangen så tit i brug mere. Jeg fisker meget på Hindsholm og Langeland. Hindsholm har mange gode pladser i foråret, hvor fiskene trækker ud fra Odense Fjord. Der er meget revlefiskeri, og det er her, at fiskeriet starter først i foråret, inden fiskene kommer på klintekysterne. Det er pladser som Dalby Bugt, Midskov og Bogensø, hvor fiskene først finder føde. Det er også på de sandede stræk her, at børsteormene sværmer.
Længere inde i april og hen mod maj åbner det hele op, og så er klintekysterne, hvor du har dybt vand ind under land, også gode steder at fiske. Her er også god strøm, og det kræver fiskene, når vi begynder at nærme os sommeren.
Jack Schultz fra Team Daiwa med en flot havørred.
Favoritfluer i det kolde forårsvand til havørred
I det kolde vand er favorit agnen fluer som Pattegrisen og kutlingefluer, forklarer Jack. – Når vi runder de seks til otte grader, er det S-svajs blink som Møre-silda i 10 gram eller små woblere – gerne sammen med en ophængerflue – der fisker godt, da disse kan fiskes relativt langsomt.
I takt med, at vandet når op på de 10 grader, og fiskene bliver mere aktive, så begynder Stripperblinket at overtage. Det er et vildt blink, der skaber en masse røre og opmærksomhed i vandet. Man kan opleve at have tre følgere på blinket, men de vil ikke tage det. Så skal man sætte en diametral modsætning på – fx noget der går snorlige i vandet. Hvis du ikke lige har en flue, så kan du bruge en lille Kinetic wobler – fx Troutrunner, som næsten ikke rører sig og som kan spinnes sindssygt langsomt ind. Det kan ofte udløse et hug i sådan en situation.
Hvide og vilde agn som Stripperen tiltrækker fisk på lang afstand, fordi de kan se det. De er nysgerrige, selvom de måske ikke hugger på det. Det er langt sværere at finde fiskene end at fange dem, så at finde dem, er det det hele handler om. Hvis de vil æde, så fanger du dem, vil de ikke, så fanger du dem ikke. Det er så nemt med det. Find fiskene – det er det, der kan være det svære, afslutter Jack.
Ulrik Jeppesen med en smuk kystørred.
Mudderpladser ofte gode i kulde
Sumphullerne på Sydfyn holder fisk, når vandet er koldt, så derfor fisker jeg der, når forholdene er til det, griner Ulrik. – Fiskene har ofte helt bestemte trækruter fra sumphullerne og ud på den åbne kyst. Hvis man lærer, hvornår fiskene er på bestemte lokaliteter i disse ruter, så kan man fiske på flokkene i lang tid. Det er ikke sådan, at de bare stryger ud fra sumphullerne om vinteren. De flytter sig stille og roligt op langs kysten, og lærer man dette mønster at kende, så kan man nogenlunde time sit fiskeri.
Nogle steder har de ikke andre muligheder end at gå på den åbne kyst med det samme, men andre steder er der nor og vige, hvor de faktisk kan opholde sig i længere tid, end man lige regner med. Den første lørdag i marts åbner Odense Inderfjord for fiskeri. I den efterfølgende periode bruger jeg hovedsageligt agn med brune farver. En af favoritterne er Jægerblinket, og det er efter min mening den bedste børsteormsimitation inden for blink. Blinket er aflangt og snurrer om sin egen akse. Det kan fiskes ultra langsomt, og går som en streg i vandet samtidig med, at det roterer. Det er ligesom at se en børsteorm, der svømmer og vrider sig.
Jack og jeg kan godt lide at eksperimentere lidt, og vi har prøvet at gå over ren sandbund, hvor vi ved, at fiskene blandt andet æder sandorme. Vi fiskede over dybere vand, som der ikke er kutyme for i forårsperioden, og spinner så det brune Jægerblink langsomt ind lige over bunden. Denne strategi kaster mange fisk af sig, og kan måske inspirere til at prøve at gå andre veje end de gængse. Sorte woblere kan være gode over sandbund, hvor havørreden lever af sandorm, og det gør de faktisk i mange fjorde, fortæller Ulrik. Jeg fisker også meget med hvid Snapper no. 3, samt woblerne Troutrunner og Salty, som jeg har malet brune.
I april er mange fisk trukket ud i vigene, og her opleves tit de første solrige forårsdage.
Imitationerne behøver ikke at være perfekte
Man behøver ikke at imitere en børsteorm 100 % for at fange havørrederne, mener Ulrik. – Det er de nævnte agns vuggende/roterende gang, som fiskene tænder på i kombination med spin stop, men farven skal være med. Der kommer en periode, hvor havørrederne er meget, selektive fordi der nærmest kun er børsteorm, og her fisker brune nuancer rigtig godt. Mine gamle woblere maler jeg i brun og sort. Det er altid den samme ophængerflue, der monteres. Fluen kalder jeg lokumsbørsten, fordi den er så pisse grim. Jeg kan ikke finde ud af at binde fluer, men jeg har skamskovlet så mange fisk på den lille bussemand… De brune farver kører jeg med helt hen til maj. Når vandtemperaturen kommer over otte grader, begynder jeg at bruge Stripperen, og den virker bedre, jo varmere det bliver. I overgangsperioden benytter jeg også Hotshot gennemløberen. I takt med at vandet varmes op, indfinder tobiserne sig, og så begynder jeg også at bruge tobiswoblere.
Yderkystpladser til havørred i kulden
I de koldeste perioder fisker jeg ofte på yderkystpladser, der har dybt vand længere ude og derfor forsynes med relativt lunt bundvand, forklarer Ulrik. – Men når vandtemperaturen i fjordeneoverhaler yderkystens på grund af megen solskin/stigende dagtemperaturer, så rykker jeg derind. Odense Fjord var førhen et eminent vinter- og forårsspot, men dette har ændret sig radikalt. Når fiskene forlader inderfjorden i det tidlige forår, stryger de ret hurtigt ud af fjorden og i Kattegat. Vi ser dem først for alvor igen, når gydetrækket starter. Men det starter så til gengæld allerede i maj, hvor der er superflotte fisk på op til tre-fire kilo i flere områder. Sommeren og især efteråret over, kommer der flere og flere fisk i fjorden, og her er de flinke til at blive i de samme områder i længere perioder. De stryger med andre ord ikke direkte i vandløbene, som er meget vandstandsafhængige, men bliver i stedet på ”opsamlingspladserne” i lang tid.
Peer Petersen fisker sine Pattegrise på rørflue med en lille trekrog, hvilket giver ham en langt højere landingsrate, når han fisker bombarda.
Peer Petersen har oplevet mange frustrationer i forårsmånederne, hvor havørrederne blev ved med at nappe og trække forsigtigt i hans Pattegrisflue. – Det var belastende og jeg mistede konstant fisk på det, så noget måtte der ske for jeg var ved at blive idiot af det, griner Peer. – Løsningen kom da jeg fik ideen til at binde pattegrisen som rørflue. Fluen trækkes på forfanget, og så monterer jeg et par gummi stop mellem fluen og en Owner trekrog str. 12. Flådstoppene gør, at jeg kan regulere afstanden til krogen, så den sidder i den lange hale. Montagen kan kun fiskes efter et bombardaflåd og dette set up kroger fantastisk. På ni ud af ti fisk sidder krogen klokkerent lige i saksen. I første halvdel af 2017 stod denne flue for over 50 fisk med to stk. over 70 cm. Det er selvfølgelig klart, at man fanger på det man bruger, men den fisker bare godt, siger Peer. Hvorfor de små trekroge kroger så fantastisk, kan du læse om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”.
Vind og bølger er godt til kystørredfiskeri
Vind og bølger er at foretrække, fortsætter Peer. – Vandet kan stadigvæk være klart, selvom det blæser med syv til ti meter i sekundet – og fordelen ved at vinden står ind på mig, er at de større fisk også kommer tættere på. De to førnævnte store fisk blev netop fanget i rigtig god vind. Jeg foretrækker badekarsfiskeri i foråret, og i det tidlige forår fisker jeg Nord – Nordvest Fyn og Østkysten. Sidstnævnte passer godt med at nå en tur inden arbejde ved badekarrene nord for Stokkebækken. Fiskeriet er rigtigt fint på Bogensekanten. Området mellem Bogense og Skåstrup er en bred plads med plads til mange mennesker.
Vi kan have mange teorier om, hvordan vi fanger fiskene her, men jeg har oplevet at fange dem ind over sandbunden med en ordentlig streamerflue, der imiterer en tobis. Den fiskes i høj hastighed på et hurtigt synkende bombardaflåd. Det knalder de hårdt på. Jeg fanger mange havørreder mellem hornfiskene, og de lader sig ikke skræmme af hinanden. Det er selvfølgelig lidt træls, når man har spottet en havørred, og det så er en hornfisk der hugger – men sådan er det nu engang.
Når vi når hen sidst på foråret, henlægger jeg mit fiskeri til om aftenen, hvor hornfiskene ikke er så aktive. Så er det primært aften og tidlige morgenture, det gælder. Det kan dog sagtens lade sig gøre at fange fisk midt på dagen, selvom det er 25 grader. Jeg vader sjældent dybt, højest op til lårene og mange fisk hugger på blot 50 cm vand. De fleste fisk hugger inden for de nærmeste femten meter, så man behøver ikke at være verdensmester i at kaste med fluestang for at fange fisk, slutter han med et grin. 1′
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
Du kan se flere film om havørredfiskeri med de medvirkende i artiklen på Specineers YouTube Kanal her.
Et lille udvalg af de agn, som Ulrik Jeppesen benytter i forårsmånederne. De mørke farver fungerer super godt i perioden, hvor havørrederne spiser børsteorm.
I starten af foråret benytter Chris Halling fluen Polar Magnus, men denne erstattes længere henne på foråret af fluen Pattegrisen i brune og grønne nuancer.
feb 29, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Video
For over to over siden besluttede Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening sig for at tage sagen i egen hånd og stable private ørredudsætninger på benene i den sydvestlige del af området ved Københavns Havn – og det gik bedre end godt. De første udsætninger skete i 2022, og siden er der sat over 50.000 ørreder i forskellige størrelser ud ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken og Kalveboderne. Vi har fulgt med Per og Christian samt deres gode ven Ole ud for at teste fiskeriet, og vi kan allerede nu afsløre, at der her i år er rigtig godt med fisk at fange i Kalveboderne, nu hvor en stor del af fiskene fra det første års udsætning er kommet i op i størrelsesordenen 40-55 centimeter. Og der er flere fisk på vej. Glæd dig til en hyggelig dag på kysten med flex på flueklingerne, hvor du får historien om udsætningerne – samt en masse praktiske tips til fiskeriet der kan bedrives med alle metoder.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.
2/3 af fiskene er privat finansieret af Sport Dres, Hvidovre Sport, Westin/Kinetic, FX Team, Fishmadman, Småbådsklubben, Fiskerikajen, HLSF, Meny, Verdis, Domus Vista og By & Havn. Resten er finansieret af Fisketegnsmidlerne.
feb 22, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Nordkysten er et de steder på Sjælland, hvor man oftest kan opleve overflade aktivitet, og denne fisk lod sig overliste af en lille rejeflue i det flade vand.
Kytfluespecialisten Michael Zinn´s hjemmebane er den nordsjællandske kyst. Her får du en række af hans bedste pladser serveret på at sølvfad.
TEKST: MORTEN JENSEN, FOTO: MICHAEL ZINN & MORTEN JENSEN
DEN SJÆLLANDSKE NORDKYST er Michael Zinn´s hjemmebane og har været det i mange år. Her får du hans bud på nogle af de rigtig gode havørredpladser, hvordan de skal fiskes, samt hvilke parametre man kan være særlig opmærksom på, hvis man vil prøve kræfter med – eller optimere sit fiskeri omkring nordkystens fantastiske havørredmuligheder.
Michael Zinn er 42 år gammel. Han startede sin fiskekarriere som ganske ung ved søerne i og omkring Allerød. Senere efter en lang årrække væk fra fiskeriet startede han med at spinnefiske efter havørred på nordkysten, og i 2012 efter længere tids fascination af fluefiskeriet, blev spinnestangen lagt helt på hylden. Fluefiskeriet blev meget hurtigt mere end bare en hobby for Michael, og han betragter det i dag mere som en livsstil end en fritidsinteresse. Michael kender store dele af Nordkystens havørredperler, lige så godt som han kender sin egen baghave. Ja faktisk ER Nordskysten hans baghave. Michael bor nemlig i området og har derfor meget kort til nogle af de bedste havørredpladser. Derfor bliver det også til en del ture i løbet af året og gennem de sidste mange år har han oparbejdet et stort kendskab til fiskeriet på den sjællandske nordkyst under forskellige årstider og vejrforhold.
På den Nordsjællandske kyst efter havørred
Havørredfiskeriet på den sjællandske nordkyst leverer hvert år gudeskønne blankfisk til både lokale kendinge, og til dem som flittigt drager nord over – måske fordi nordkysten har noget som der ellers ikke findes mange andre steder i landet.
Naturen omkring nordkysten byder på meget stor diversitet og foranderlighed, hvilket også ses i kystens og pladsernes karakteristika. Revlegennembrud, badekar, ålegræsbælter, blæretangskyster, muslingerev og stenrev afløser hinanden på skift, og trækker sultne havørreder ind mod det kystnære vand. Det er ikke kun til havørredens fordel, at nordkysten er så omskiftelig, men også til lystfiskerens. Det giver nemlig mulighed for, at vælge pladser ud fra egne præferencer og tilgange til fiskeriet samt muligheden for, at lave et totalt sceneskifte i sin jagt på det blanke guld.
Mellem nordkystens høfter kan man finde et fortrinligt badekarsfiskeri. Denne havørred kunne ikke modstå en hurtigt fisket pattegris.
Masser af havørredpladser på den Nordsjællandske kyst
Nordkysten dækker et kæmpestort område med relativt mange indbydende pladser, der alle kan holde på både stationære og trækkende havørreder. – Netop det faktum, at der er forholdsvis kort afstand mellem pladserne, er en meget tiltalende egenskab ved dette område, siger Michael. – Det giver mulighed for et hurtigt pladsskifte, hvis man mister troen på sit første pladsvalg eller pladsen allerede er optaget af andre fiskere. Og – det giver mere fleksibilitet og dynamik gennem fiskedagen, hvis man kan flytte sig hurtigt og ikke oplever for meget spildtid på transport. Her får du nogle af de pladser Michael selv fisker – samt hans oplevelse af, hvad der skal til for at lokken havørreden til hugget på netop disse pladser.
Michael nyder og stå op tidligt for at fiske, og denne fine havørred er fanget en tidlig sommermorgen, hvor den gik og hyggede sig tæt på land imellem blæretangen.
Havørred på nordkysten – året rundt
Den sjællandske nordkyst er et godt bud på en fiskedestination hele året rundt, men som mange andre pladser, så er forår og efterår topmåneder for godt havørredfiskeri. – Om vinteren er det en god idé, at tjekke prognoser for salt- og temperaturudsving i vandet på fx www.fcoo.dk, pointerer Michael. – Der kan skabes lommer med varmere og mindre saltholdigt vand i perioder omkring nordkysten, og dét kan være udslagsgivende for et godt vinterfiskeri. Hver år når dette ker, landes der ofte rigtig gode fisk, snitstørrelsen er måske ikke den største i landet, så som ved meget andet kræver det flid at få godt sølv i bæltet. Så det er bare med at komme ud og fiske noget vand af, slutter Michael.
De bedste nordsjællandske kystpladser på et sølvfad:
Den nordsjællandske kyst byder på mange spændende havørredpladser, som er beskrevet i detaljer nedenfor.
Munkerup
1 – MUNKERUP er efter min oplevelse et klassisk bud på en forårs- og efterårsplads, da Esrum Å har udløb ikke langt derfra, starter Michael. – Derfor kan man selvfølgelig løbe på en del farvede eller udlegede fisk i de respektive perioder, og man være opmærksom på fredningen ved åen, hvis man bevæger sig langt mod højre.
Munkerup strækket byder på et spændende bredt blæretangsbælte, der strækker sig langt mod Dronningsmølle, hvorfor der er meget vand at affiske. En stengruppering 50 meter ude markerer ofte startpunktet for mit fiskeri. Herfra affisker jeg mod højre og afdækker mest muligt vand, for derved at finde de fisk, som næsten altid huserer på strækket. Når pladsen vadefiskes, så bevæger man sig på en sandrevle, man skal dog være varsom, da der ved høj vandstand kan være ganske dybt vand tæt under land. For fluefiskeren er pladsen nemmest at fiske ved en lidt lavere vandstand, mens spinnefiskeren fint kan affiske området ved højvande også. Man parkerer ved en P-plads i skoven tæt på Munkeruphus. Den bedste vind for fluefiskeren er sydlig/sydøstlig/sydvestlig.
Nakkehoved Fyr
NAKKEHOVED FYR er en anden spændende og varieret plads mod nord, fortsætter Michael. – Der kan parkeres tæt ved restaurant Fyrkroen, og derfra skal man ned af en lang trappe for at komme ned på stranden. Til venstre er der et langt stykke med runde sten og blæretang, som kan holde på ganske mange fisk. Bæltet trækker helt inder under land, så vær rigtig varsom med vadefiskeri. Fiskene hugger ofte tæt på land, og der er ingen grund til at skræmme havørrederne. Jeg har faktisk tit fået fisk ved at gå på land, hvorfor jeg ofte koncentrerer mit fiskeri om det helt kystnære vand. Jeg oplever sjældent andre fiskere her, så chancen for at opleve uberørt vand er ganske stor, og det kan have betydning at være første mand på pladsen.
Cirka midt på strækket er der nogle bølgebrydere, som man kan fiske fra. Disse kan ofte være steder, hvor fiskene gør ophold, når de trækker, eller når de søger føde. Disse bølgebrydere kan være særdeles interessante for spinnefiskeren, da det kan kræve lidt distance, og der fiskes over relativt dybt vand. Til højre rundt om pynten er der også et godt langt stykke med rimeligt store sten og blæretang, der kan virke som en magnet på havørreden. Dette er et område, som er rigtigt spændende både for spinne- og fluefiskeren. Her gælder det om, at affiske strækket systematisk og holde godt øje med overfladen, hvis vejret er til det, da havørreden let kan afsløre sin tilstedeværelse. Et særligt hotspot i dette område er 500 meter til højre for parkeringen. Her findes en lille stensætningen der kan markere begyndelsen for fiskeriet.
Jeg starter gerne i dette område og fisker min vej tilbage mod P-pladsen. De første 100 meter er ofte her jeg møder fiskene! Det er efter min mening ikke en plads for den svagt gående, da det kræver lidt at gå på glatte rullesten. Den bedste vind for fluefiskeren er alt andet end kraftig nordlig/østlig vind.
Udsholt
UDSHOLT er en plads, som har lidt af det hele, og byder på rigtig meget forskelligt bund. Derfor kan havørreden ofte findes ved at afsøge de forskellige områder, da den kan tiltrækkes af én type kyst den ene dag og ændre lyst den næste dag.
Der parkeres ved fyrrestien, og når man kommer ned på stranden, har man et lille rev foran sig, som består af sten og blæretang, og hvor der er ret så lavvandet. Men tag ikke fejl. Det lave vand kan sagtens holde fisk, så der er ingen grund til, at gå forbi her! Jeg giver ofte dette område en særlig koncentreret opmærksomhed i vintermånederne, da havørrederne ofte søger dette område i den kolde tid. Til venstre bliver der hurtigt noget dybere, og det kan være svært for fluefiskeren at afdække så meget vand. Her har spinnefiskeren en god fordel, og kan nemt affiske dette område. Ved ekstrem lavvande kan man komme ud og gå på selve revet og fiske sig mod venstre, og det resulterer i et rigtigt godt fiskeri, hver gang at det er muligt. Til højre mødes man af et bredt badekar, som strækker sig et stykke ned af kysten. Det er rimelig lavvandet, og det kan være et fint sted og bruge lidt tid i den kolde tid. Der kan parkeres ved fyrrestien. Den bedste vind for fluefiskeren: Sydvest er godt og er østlig fin, hvis den ikke er for kraftig.
Heatherhill
HEATHER HILL er en fantastisk all around plads, og den kan fiskes hele året, understreger Michael. – Du kan parkerer på den store P-plads ved ishuset på Rågelejevej. Her trasker man ned gennem fårefolden og mødes af et stort lækkert badekar. I mine øjne er et af de absolutte bedste områder lige neden for fårefolden. Dette område holder ganske ofte på en fisk eller to. Herefter søger jeg gerne mod højre og fisker området systematisk af. Heather Hill er ofte en plads, hvor fiskene kan vise sig i overfladen, så vær opmærksom på overfladen, når vejret indbyder til sightfishing i karret. Hele dette badekar oplever jeg som en rigtig god trækrute for havørrederne. Badekarret agerer motorvej for trækkende stimer af havørreder og særligt i forår, efterår og vinter kan der komme ganske mange ørreder forbi. Dog kan pladsen også levere rigtig fint fiskeri i sommerperioden, når aften og nattefiskeriet melder sin ankomst.
Pladsen er nemt tilgængelig, og den er en rigtig fin vadeplads, som nemt kan fiskes med lidt bølger, da man går på sand og fisker ud over badekarret. Bagkanten af karret kan ikke nås med flue, og fluefiskeren kan med fordel koncentrere sit fiskeri om forkanten af karret. Husk derfor at lægge nogle kast langs vaderetningen. Spinnefiskeren kan næsten nå bagkanten af karret og pladsen henvender sig derfor på mange måder både til både til spinne og fluefiskeren. Når man står oppe på kanten kan man se bølgebrydere til venstre. Disse kan fiskes med spin og kan være en god joker. For fluefiskeren er pladsen ikke god i kraftig nordlig vind, men ellers kan det meste bruges.
Hald Strand
HALD STRAND er måske en af de mest sagnomspundne pladser på nordkysten, og det er det bestemt en grund til, fortsætter Michael.
– Hald Strand kan hvert år levere fantastisk fiskeri, og både flue samt spinnefiskeren har et væld af muligheder i dette område. Der kan parkeres ved græsstykket på Klintevej, hvor den høje klint skaber det første indtryk af pladsen. Oppefra kan man til venstre se tre høfder, hvor der er et stort tangbælte ude foran.
Pladsen består mest af sten og blæretangsformationer, som giver perfekte forhold for de jagende havørreder. Som spinnefisker er det første område her et nemt stykke at affiske, hvor det derimod kræver lav vandstand som fluefisker, hvis fiskeriet skal opleves som produktivt. Jeg begynder ofte mit fiskeri længere mod højre, hvor der ligger tre rev. Ofte snakkes der om ”revet” på Hald, men der ligger faktisk tre rev på pladsen. To mindre og et stort. De mindre rev skal man bestemt ikke gå forbi, da der tit står fisk på dem, og det samme gør sig gældende på den modsatte side af revet. Efter affiskning her kommer det egentlige rev på Hald. Det kan holde tre fiskere, hvis man kan lide hinanden, og er efter min mening en rigtig fed plads som fluefisker. Jeg gør en særlig indsats omkring revkanterne. Afhængig af strømretningen vælges læ-kanten af revet, da føden kan koncentreres på bagsiden – og det ved havørreden. Hald Strand kan kaste fisk af sig hele året igennem, men særligt sommeraftenenerne kan være helt skønne. Pladsen kan være besøgt, så det kan betale sig at stå tidligt op. Vind for fluefiskeren: Syd/sydvest giver stille vand, men pladsen kan godt tage noget vind.
Skansen
SKANSEN er i min optik den sidste plads på nordkysten mod Hundested. Den er kendetegnet ved ret stor dybde tæt under land og en del store sten langs kysten. Der parkeres på en P-plads meget tæt ved vandet, og lige nedenfor her kan man begynde fiskeriet.
Pladsen her kan være rigtig giftig i forår og efterår, når havørrederne trækker ind og ud af Isefjorden. Havørrederne gør gerne ophold her, inden de bevæger sig videre ud i det salte. For mig er denne plads en rigtig joker. Jeg bliver sjældent på pladsen lang tid , da den er let overkommelig og hurtigt fisket af. Bedste vindforhold for fluefiskeren er østlig/sydøstlig og svag nordlig vind.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
nov 11, 2023 | ABORRE, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri efter aborrer
Flot fluefanget havørred fra den yderste del af fjorden. Fisken leverede et brag af en kamp, før den måtte overgive sig.
Sakskøbing Fjord på den Lollandske nordkyst byder på et spændende og artsrigt fiskeri efter mange arter og i særdeleshed havørred. Pladserne er imidlertid ikke indlysende eller lette at finde, så her giver Tue Blaxekjær dig en grundig pladsguide.
TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTO: RASMUS DITLEFSEN
I SLUTFIRSERNE blev jeg som juniormedlem af Sakskøbing Fiskeklub introduceret til fiskeriet i Sakskøbing Fjord. Som knægt brugte jeg meget tid på aborrerne i fjorden, da de var meget nemmere, at få i tale end fjordens havørreder.
Men drømmen om at overliste en af fjordens blankfisk var gennem årene som juniorfisker konstant til stede, og den blev ikke mindre af, at de »gamle« i klubben jævnligt hev nogle rigtig fine havørreder på land. Som juniorfisker lykkedes det mig aldrig, at fange en af de for os knægte forjættede fisk. Min første havørred fra fjorden fangede jeg som 18 årig på en særdeles kold og forblæst februardag. Jeg husker tydeligt, hvordan det væltede ned med slud og hvor lykkelig jeg var for varmen i mine forældres bil, som på det tidspunkt ofte lagde dæk til fisketurene. Min fiskemakker og jeg sad i bilen som et par rigtige »molekonger « og holdt øje med hver vores flåd som langsomt drev med strømmen ude i fjorden. Pludselig gik mit flåd under, og jeg fik travlt med at komme ud af bilen. Efter en kort fight på et par minutter, kunne jeg løfte en fin 50 centimeters blankfisk ud af fangstnettet. Denne episode blev for alvor starten på mit havørredfiskeri i Sakskøbing Fjord.
Rasmus med en fin blank overspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket
Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.
Lystfiskeri i Sakskøbing Fjord
Sakskøbing Fjord skærer sig som en smal kile ind i landet, og langs det smalle løb er det småt med åbenlyse kystpladser. Fjorden er fra udløbet af Sakskøbing Å og ud til lystbådehavnen et udpræget havneområde med boldværk, bådebroer, fortøjningspæle og husbåde. Den inderste del af fjorden, hvor den gamle industrihavn ligger, er gennem de sidste mange år blevet renoveret. Det gamle værft er blevet revet ned, tørdokken er blevet fyldt med jord og er nu græsplæne. Hvor værftet lå, er der nu bygget rækkehuse.
Da jeg i sin tid begyndte, at fiske i fjorden, kunne vi kun drømme om at fiske fra værftets område. Dette er nu blevet muligt. Selvom hele havneområdet gennem en årrække har ændret sig markant er fiskeriet stadig i særklasse. Som i mange andre brakvandsområder, er det altid spændende, at se hvad der sidder for enden af linen, når først hugget er faldet. Artsmæssigt kan der i Sakskøbing Fjord fanges aborre, skrubber, hornfisk, torsk, regnbueørred og selvfølgelig havørred. Det meste fiskeri i Sakskøbing Fjord adskiller sig markant fra almindeligt kystfiskeri idet, man fisker fra land og ikke i waders. Grundet fjordens mangfoldighed i fiskearter egner den sig rigtig godt til fiskeri, hvor familiens yngste skal med. Det er ligeledes nemt at komme rundt, der er god plads og fisker man når der er torsk og aborre inde i havnen, er der stort set altid fangstgaranti.
Fisketeknikker i Sakskøbing Fjord
Under fiskeri med blink kan man med stor fordel sætte en flue på som ophænger. I de kolde måneder er det ikke så få af fjordens havørreder, som har måttet overgive sig til en kobberbasse fisket som ophænger. Flådfiskeri med de billige hvide frostrejer fra Netto er ofte en sikker vinder, når der fiskes efter fjordens hav- og regnbueørreder. Dybden rejen skal fiskes i kan variere meget, men som udgangspunkt er det en god ide, at starte med at fiske rejen mellem en halv og hel meter under flåddet. I de kolde måneder er der ofte mange undermålere inde i fjorden. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt giver tilslag under flådfiskeri så de små fisk ikke kroges for dybt.
Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gule kajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme
fri, så grejet nemmere kan passes.
Fiskepladser i Sakskøbing Fjord
Fjorden har mange gode pladser. Her får du nogle af dem:
HULLET er en af de mest fiskede pladser i fjorden, så hvis man vil være sikker på, at få en plads, er det en meget god ide, at være på pladsen, inden det bliver lyst. I sin tid lå Sakskøbing Værft, der hvor man nu står og fisker. På pladsen kan man fiske udover dybt vand eller langs markante skrænter og ujævn bund. Et lille tip til denne plads er, at lære bunden og skrænterne at kende. Når man først har lært skrænterne og bundens kontur, at kende optimerer man virkelig sin chance for rigtig grov havørred. Specielt på dage med udadgående strøm, har havørrederne det med, at samle sig i dette område. Mindre blink og spinnere med kobberblad er en sikker vinder til hullets havørreder.
LANGSIDEN er det område, der strækker sig fra Sakskøbing Å’s udløb og ned til 90 graders knækket inden husbådene. Der er nu kommet en fredningszone her. Tidligere var der her på dette stræk god mulighed for at fange aborre, torsk, regnbueørred og havørred.
VED HUSBÅDENE stod der ofte folk og fiskede på broerne. Husbådene ligger til inde i den inderste del af havnen. Som udgangspunkt havde ejerne af husbådene ikke noget i mod, at folk stod på broerne og fiskede, men der har dog været episoder, hvor lystfiskere ikke har ryddet op efter dem selv eller på anden måde har udvist en ikke acceptabel adfærd i området omkring husbådene. Det er dog ikke tilladt mere. Trist – for fra broerne omkring husbådene var der god mulighed for at fange aborre, torsk og havørred. Det var fra broerne ligeledes muligt, at fiske ud i det største åbne område i Sakskøbing Havn.
Såfremt det er torsk og aborre der fiskes efter, fisker tunge spinnere som ABU Refleks, jigs eller dybtgående blink godt. Fiskes der udelukkende efter fjordens ørreder, vil jeg anbefale fiskeri med en Mepps 4 spinner med kobberblad eller gennemløbere som Snurrebassen no. 2 – 3.
Sakskøbing Fjord set fra udløbet af åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.
SAKSKØBING ROKLUB ligger efter husbådene på vej ud af fjorden. Fjorden er ikke særlig bred ved roklubben, og man har ikke de store problemer med at dække fjorden i dens fulde bredde under spinnefiskeri. Her på denne plads er det en god ide, at kaste på langs med fjorden. På dage med en god udadgående strøm kan en flådfisket orm som driver et par meter fra modsatte bred nemt give et par gode ørreder.
SAKSKØBING LYSTBÅDEHAVN ligger lige inden den snævre inderfjord så småt begynder at brede sig ud. Ligesom de fleste andre pladser i Sakskøbing Fjord foregår fiskeriet her fra land, og waders er derfor ikke nødvendige. Der kan fiskes fra stensætningen eller langs fjordstien og ind mod Sakskøbing by. Hvis man fisker fra stensætningen kan man med fordel lægge ens kast så de fisker parallelt med sejlrenden. Er der udadgående strøm kan flådfiskeri med orm eller levende rejer, som fiskes langs skrænten til sejlrenden, være særdeles givende. Fisker man langs fjordstien, er det en god ide at kaste skråt mod modsatte bred. På den måde får man affisket mere vand, mens man følger stien ind mod byen.
OREBY HAVN tiltrækker hvert forår hornfisken, og i denne periode valfarter lystfiskere hertil i hobetal. Det sker ikke så sjældent, at der under fiskeri efter hornfisk, fanges rigtig grove havørreder fra denne plads. Pladsen ligger lige på grænsen mellem den smalle fjord og smålandshavet. Det er muligt at fiske pladsen fra land og i waders. Vil man vadefiske skal det foregå på højre side af havnen, da bunden til venstre er meget blød. På denne plads er der god chance for havørred, hornfisk og aborre.
En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørreder fra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.
Lokaltips til Sakskøbing Fjord
Kajak og flydering er populært, da store dele af Sakskøbing Fjord har en meget blød bund som umuliggør almindeligt vadefiskeri. Specielt i den inderste del af fjorden og ude ved Oreby Havn kan fluefiskeri fra flydering eller kajak være meget givende. Fra flyderingen og kajakken kan man nå områder, som ikke kan nås fra land. Man har derudover mulighed for at affiske og afsøge skrænterne fra sejlrenden, hvor fiskeriet foregår på langs med skrænterne.
Arkaluk Andersen har fisket i Sakskøbing Fjord det meste af livet, og kender om nogen fjorden som sin egen bukselomme. Da jeg ikke selv er kajakfisker, har jeg haft en god snak med Arkaluk om kajakfiskeri i fjorden. Ud over tips til kajakfiskeri har Arkaluk været så venlig, at vise nogle af de fluer, som han fisker med i fjorden – fx gode kendinge som Kobberbassen, Polarmagnus, og egne kreationer.
Arkaluk har fisket fra kajak i fjorden de sidste otte år. Udover at fiske fra kajakken, bruger han den også til at komme fra plads til plads. Normalt skal man gå meget langt gennem skov eller langs kysten for, at nå pladserne som findes ud for bl.a. Maltrup Skov eller Krårup. Ved at studere Google Maps kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor potentielle kystpladser som ikke er nævnt i artiklen findes. – Normalt dørger jeg med blink efter kajakken, når jeg skifter fiskeplads, fortæller han. – Når jeg er fremme ved pladsen som skal fiskes, smider jeg ofte anker og fisker pladsen vadende. På mange af mine pladser er det muligt at affiske området fra kajakken. Det meste af mit fiskeri foregår med fluestang, og jeg koncentrerer meget af fiskeriet omkring skrænterne langs sejlrenden. Normalt fisker jeg med en synkeline, og de fleste hug falder, når fluen begynder, at stige op langs sejlrendens skrænter, slutter han.
Lokal fisker med en pæn aborre fra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.
okt 21, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
En fisk tager fluen, da den rammer vandet. Vanddybden er kun 20 cm. Og det lave vand gør, at fisken kæmper som besat. Hvis man kroger en større fisk på lavt vand, kan det godt betale sig
at vade lidt ud i vandet, så kæmper fisken lidt mere roligt.
De fleste har nok oplevet at fange en havørred på lavt vand. Fisk & Fri’s Karsten Bech, er gået skridtet videre, og fisker konsekvent på 20-30 cm vand. Læs mere om et fiskeri, fyldt med korte kast, små agn, grove havørreder og masser adrenalin.
AF KARSTEN BECH
JEG ER KOMMET LIDT FOR SENT af sted, og da jeg ankommer ved fjorden, holder der allerede biler på parkeringspladsen. Waders og grej bliver pakket ud, og jeg forbereder mig på en længere gåtur, før jeg kan finde ledigt fiskevand. Fem fiskere står fordelt ud over bugten, og jeg begynder at gå langs stranden. Jeg er ud for fisker nummer fire, der står 45-50 meter ude i vandet, da en trykbølge viser, at jeg har skræmt en fisk på det lave vand. Dybden hvor fisken stod, er ikke mere en 20-25 cm, så jeg slår det hen som en tilfældighed, og går videre. Længere fremme gentager situationen sig, da endnu en trykbølge skyder ud mod dybere vand.
Et par favoritter til efterårsspin på lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.
Jeg beslutter mig for, at det ikke kan være en tilfældighed, skifter mit blink ud med en lille højtgående kystwobler, og begynder at kaste langs land. Jeg er ud for fisker nummer fem, og føler mig lidt fjollet, sådan at fiske bag en person der står 30 meter ude i vandet. Da min wobler rammer vandet, starter en trykbølge et par meter fra den. Bølgen nærmer sig min wobler, og som i en skrækfilm bryder en finne vandoverfladen.
Mit hjerte pumper løs, og det suser nærmest imine ører, mens jeg stirrer på finnen, der kommer tættere og tættere på wobleren. Det hele foregår nærmest som i slowmotion Lige bag min wobler og halvt ude af vandet åbner en havørred munden, og inhalere min wobler, mens den svinger hele kroppen rundt, så jeg kan se de mange store sorte pletter langs ryggen. I samme øjeblik stoppes slowmotionklippet, og jeg bliver flået tilbage til virkeligheden, da min spinnestang krummer sammen. Fisken hugger så hårdt, at den kroger sig selv, og går straks fri af vandet. I to minutter er jeg vidne til en imponerende gang luftakrobatik, inden jeg kan lande en flot efterårsfisk på 60 centimeter.
Fiskeri efter kystørred på ultra lavt vand
Havørreder på lavt vand kan man opleve på de fleste kyst- og fjordpladser, men der er dog nogle pladser, hvor det sker oftere end andre. Jeg fisker primært på tre forskellige typer pladser. Den første type kendetegnes ved, at der er dybt under land. Helst sådan, at der allerede efter 5-6 meter er mere end to meter dybt.
Denne type plads foretrækker jeg, når der er pålandsvind og bølger, og det lave vand bliver »grumset« til, mens det dybere vand stadigt er klart. Her oplever jeg ofte, at fiskene trækker rundt på dybt vand, og så foretager kommando-raids ind på det lave vand, hvor det uklare vand skjuler ørrederne for deres byttedyr, samtidig med at bølgerne gør det svært for smådyrene, at gemme sig i tangen eller bag sten. Ofte er der en periode uden hug, og så pludselig dukker der en stime havørreder op for at jage – hvorefter der kommer en stille periode igen. Denne type plads fisker jeg primært med spinnestangen, da det er muligt at lave lange kast langs land, og derfor hurtigt at finde fiskene, når de kommer ind for at jage. Jeg foretrækker woblere i lidt kraftigere farver, som fiskene lettere kan se i det grumsede vand.
En gudeskøn Mariager fisk, der huggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.
Havørred på lavt vand med strøm
Den anden type plads jeg fisker om efteråret er bugter, hvor skrå pålandsvind skaber en strøm inde under land. Når vinden trykker vand ind i bunden af bugten, opstår der simpelthen en udadgående strøm tæt under land. Havørrederne følger strømmen ind, og ligesom i en å, går de mod strømmen. Jeg har ikke oplevet, at fiskene kommer i stimer, men snarere at de kommer enkeltvis. Jeg affisker bugten ved at kaste i strømmens retning, så min agn ligner et lille byttedyr, der kæmper mod strømmen. Jeg foretrækker klart fluestangen til denne form for fiskeri. Små lette fluer, som får ekstra liv af strømmen, og som ligner smådyr fra det lave vand. Flere gange har jeg oplevet havørreder tage insekter på overfladen på denne type pladser, så jeg har altid et par tørfluer med i æsken. På min absolutte favoritplads, er der en sandbanke yderst, hvor vanddybden kun er 15-20 cm. Ved at sidde på en sten 25 meter fra sandbanken, kan jeg se når en fisk svømmer hen over den lyse bund. Så er det bare at rejse sig, og kaste til fisken. På en af de bedre dage kastede jeg 6 gange på en time, og fangede 6 havørreder.
Kystørred på lavt vand med mørk bund
Den sidste pladstype kendetegnes ved, at bunden først er mørk, eller der er et tangbælte under land. Herefter kommer der en stribe lys sand/stenbund, og så igen et bælte med mørk bund eller tang. Og det hele skal helst ikke være mere end to meter bredt i alt.
Denne type plads fisker jeg uafhængigt af vejret. Jeg har fanget havørred i fuld sol og 25 grader, og i styrtende regn og kuling på denne type plads. Fiskene trækker langs de mørke områder, og angriber alt spiseligt, der befinder sig fuldt synligt i det lyse område. Jeg har prøvet mange forskellige metoder på kysten, men ind til videre har jeg dog ikke prøvet noget så vildt og spændende som fiskeriet på det helt lavt vand. Fiskeriet er utroligt intenst og visuelt.
Ofte kan man opleve, hvordan en bølge kommer jagende efter agnen, og det hele kulminerer i en fontæne af vand, når fisken hugger. En sjov lille biting ved fiskeriet er størrelsen på de fisk der fanges. Normalt er gennemsnitsstørrelsen på havørrederne i Mariager Fjord, som er mit hjemmevand, 35-45 cm. Men på de sidste syv ture har jeg fanget 17 fisk, og holdt en gennemsnitsstørrelse på 56 cm. Hvorfor det er sådan kan jeg ikke forklare, men det må da være endnu en god grund til at prøve at fiskeriet på helt lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014
Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.
okt 9, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Knudshoved Odde i fugleperspektiv. Det er ikke svært at forestille sig hvor havørrederne står.
Sydvestsjælland byder på noget at landets mest varierede kystfiskeri, og sæsonen igennem kan de sølvglinsende flidspræmier fanges på det spændende stræk mellem Klinteby og Knudshoved. Her giver Frederik Hansen dig en rundvisning i sit barndomsvand.
AF FREDERIK HANSEN
MIN FØRSTE »RIGTIGE« HAVØRRED fangede jeg fra Klinteby en tidlig martsdag. Jeg husker det, som var det i går, selvom det efter nærmere eftertanke nok er 16 år siden. Der lå stadig is enkelte steder på stranden, på trods af at solen på dette tidspunkt havde fået mere magt. Denne dag var også én af de dage, hvor foråret langsomt, men sikkert viser dets kommen med en let vind akkompagneret af høj sol og cirka 7-8 grader.
Jeg gik ud på et rev, hvor jeg tidligere havde brugt meget tid efter hornfisk og også fået nogle mindre ørreder i maj året før. Det var min første tur på kysten det år, så optimismen var der. Jeg havde lokket min fader med ud, da jeg af åbenlyse årsager var rimelig prisgivet uden én til at køre mig. Revet var desværre optaget, men da jeg nærmede mig den anden kystfisker fortrak han, så jeg gik direkte derud. Jeg havde sat en orange Gladsax-wobler på, og allerede i andet kast var der fisk!
Fisken var klart bedre end de småfisk, jeg havde fanget året før, så temperaturen steg straks til noget over de 7-8 grader, der var i luften – og det samme gjorde pulsen. Fighten forløb heldigvis rimelig udramatisk og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot overspringer på 2,9 kilo og 64 centimeter – en sand trofæfisk for den aspirerende unge kystfisker jeg var.
Der er store fisk på Sydvestsjælland – også over 5 kilo – men der er som på de fleste andre kyststræk langt mellem snapsene. Men med den rette pladskendskab og en masse tålmodighed kan det lade sig gøre. Fine fisk i moderate størrelser er der til gengæld godt med og dagsfangster på to-tre fisk eller mere er ikke ualmindelige.
Naturen på disse kanter er også virkelig smuk og varieret med lavvandede fjorde, lange odder og indbydende rev, krydret med et rigt fuglelig og frodigt landskab. Desuden har området en masse andre arter end havørred at byde på. Der er bl.a. aborre i Karrebæk Fjord, og regnbuerne er periodisk talrige, når efterårsstormene har raseret Musholm.
Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen med en nydelig april-ørred på knap 2 kilo.
Havørredhotspots på Sydvestsjælland
Kystpladserne på Sydvestsjælland er talrige, og der findes noget for enhver smag. Området byder på lavvandede partier, der huser godt med fisk i foråret, og lange strømfyldte rev der altid holder i sommerhalvåret. Kort sagt – der er noget at komme efter året rundt.
Klinteby er en kendt plads, som er forholdsvis nem at komme til. Der er en stribe gode pladser på begge sider af en lille parkeringsplads, som ligger helt ud til vandet. P-pladsen ligger på vejen »Ved Strandskoven«, som du finder lige syd for Karrebækstorp. Man drejer til venstre af den lille vej ved et gult hus.
Min første ørred – og mange andre blev taget på det første »store« rev lige syd for parkeringspladsen. Her kan man gå et stykke ud og stille sig på et par store sten, der ligger ret ud for revet. Sørg for at dække vandet langs med kysten også, da fiskene, som på mange andre pladser, ofte står inde på lavt vand. Pynten eller revet ligger cirka 700 meter fra parkeringspladsen, men hele strækket ned til det er værd at fiske igennem. Ved lavvande er det muligt at komme ud og gå på 1. revle, men badekarrene på indersiden holder ofte også fisk, så husk at ligge et par kast indad. Dette stræk er desuden også en yndet plads for de forvildede regnbueørreder, som især er talrige ud for et lille skur ned til vandet. En grøn Flipper i 15 grams udgaven har stået for rigtig mange ørreder på denne plads.
Går man nordvestover, er der ligeledes 600-700 meter ud til den første pynt. Strækket her ser ikke videre interessant ud, og der samler sig tit en masse ålegræs under land afhængig af vind- og strømforhold. Men det kan holde fisk – og jeg kender bl.a. til en flot fire kilos herfra. Strækket nordvest for den første pynt er markant mere interessant, og her ligger pladserne stort set som perler på en snor de næste 800-1000 meter. Hele strækket bør affiskes, og der er også taget en del store fisk. Personligt har jeg hørt om en fisk på små seks kilo på dette stræk.
Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen
Enø er den næste plads, man kommer til, hvis man bevæger sig videre sydpå og passerer Karrebæksminde. Den første plads, man rammer efter broen, er en rigtig klassiker, nemlig Scheibels Hjørne. Bunden ud for er ekstremt varieret bestående af store sten, sandpletter, dybe render og flade plateauer. Ikke umiddelbart nemt for den uerfarne, men omvendt kan fisken stå rigtig mange steder, så det er bare om at få maskinfisket hjørnet og området umiddelbart syd for. På denne plads er det ikke usædvanligt at fange aborrer i sensommer og efterår, da disse trækker hen imod Karrebæksminde Fjord. Det er ikke mere end to år siden, jeg hørte om en aborre på lige over 1,5 kilo taget fra kysten her, samt en række fine kilosfisk.
Der er en fin parkeringsplads, når man kører ud for enden af Enø Kystvej. Scheibels Hjørne ligger her cirka en kilometer nordvest for. Går man til venstre for parkeringspladsen, bliver bunden lidt mere kedelig, men den kan dog holde fisk især i april, hvor tobiserne holder til her, da bunden er lidt mere sandet.
Dybsø Fjord og Svinø-renden har noget fint vand at byde på. Svinø Renden, som ligger for enden af Dybsøvejen er en fin plads, der ikke engang kræver waders. Her løber renden meget tæt under land, og der kan til tider være meget strøm, ligesom der desværre også kan være en del drivende ålegræs. Selve renden kan fiskes 500-600 meter ind mod fjorden fra parkeringspladsen, og fiskeriet kan være rigtig godt her. Der er dog primært tale om mindre fisk omkring målet, der bliver fanget her i de tidlige forårsmåneder.
Svinø-renden fungerer desuden fint som udgangspunkt for en bådtur. Der er nemlig en asfalteret rampe på et lille område ned til vandet, og her kan uden problemer søsættes de fleste både – også de større af slagsen, såfremt man har en 4×4, da rampen ofte lidt tilsandet. Jeg har brugt denne rampe flere gange, da Svinø Renden er et fint udgangspunkt for ture til Knudshoved Odde, der starter 7-8 kilometer herfra i direkte fugleflugt.
Fluefiskeri kan ofte være et effektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.
Knudshoved Odde har der altid været et eller andet dragende og fascinerende over. Selve Odden er 15 kilometer lang, og tidligere gik der bisonokser og græssede på spidsen. Disse er nu erstattet af de mere ordinære galloway-kvæg, der således udfører naturpleje af Odden. Ligeledes er Odden kendt for sin sjældne bestand af klokkefrøer. Det er ikke muligt at køre hele vejen derud, men man kan cykle ud til Draget, som er en stenet strandvold, og så gå de sidste tre kilometer ud til spidsen. Alternativt kan man, som jeg ynder at gøre, tage egen båd fra Svinø. En anden mulighed er at søsætte båden ud fra Vordingborg
Sydhavn, der ligger lige ved Masnedsund. Det er langt fra kun selve spidsen af odden, hvor fiskeriet er godt. Der er en masse spændende pladser på vejen derud. Pladser som på nordsiden i overvejende grad består af badekar og lavere vand, der egner sig rigtig fint til fluefiskeren. Fra Oreby Skov ud til selve Knudsskov, som er »enden af vejen«, hvad angår bilkørsel, kan der også fiskes. På denne vej findes der en masse stikveje, der fører ned til sydsiden. Hele området hernede er kendetegnet ved en masse badekar, der lige så tydeligt kan spottes fra Google Earth, så kast fra land først og bevæg dig dernæst ud på 1. revle.
Helt ude på spidsen af Knudshoved Odde er man rimelig sikker på at have det meste af området for sig selv. Det er nemlig ikke ret mange lystfiskere, der gider tage del lange tur, og derfor kan man også være heldig at opleve noget ret jomfrueligt fiskeri. Selve spidsen er et helt klassisk rev med store sten og typiske revler, men også ret dybt vand tæt på odden. Der løber ofte en god strøm, hvorfor pladsen også er en oplagt destination til sommerfiskeri.
Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager turen herud som en lille sommer-udflugt, da man kan tage sovepose, liggeunderlag og en lille gril med under armen og have en seriøs chance for en grov sommerørred. Fiskeriet har historisk været godt i dette område efter sommerørreder i Juli – september – og forholdene er definitivt gode til det. Som tidligere nævnt er nordsiden af Odden præget af lidt lavere vand, hvor sydsiden har dybder på 2-4 meter ret tæt, og dette kombineret med en stærk strøm giver optimale forhold til sommer såvel som vinterfiskeri – en rigtig allround plads.
Kysten ved Sydvestsjælland er tit kendetegnet ved lidt småklinter.
Spinnegrej til havørred på Sydvestsjælland
Valget af grej til Sydvestsjælland bør være en smule lettere end hvad der normalt bruges til eksempelvis Østersøkysten. En 8-9 fods stang med kastevægt op til 25 gram og blink og woblere i størrelsesordenen 10-25 gram er at foretrække.
Ørrederne her lever primært af rejer/lopper, kutlinger, børsteorm og en gang imellem tobis. Ligeledes går ørrederne heller ikke så langt ude på disse kanter, så der er ingen grund til at hive det helt store kasteskyts frem. Mine favoritagn til området består af Boss blink i 12 og 16 gram, Mini Gobi i 8,3 gram, Gladsax 16 gram og Flipper 16 gram. Husk også gerne en ophænger flue a la kobberbassen eller Polar Magnus.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Skal man helt ud på spidsen af Knudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.
Rønnow med to fine fisk på 3,6 og 3,7 kilo.
Rampen ved Svinø en tidlig forårsmorgen. Så skal der fiskes.
aug 28, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredfiskeri, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Fisk havørred i strømrenderne
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Havørredgrej til Limfjordens strømrender
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
