okt 19, 2025 | Artikler, GEDDE, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri
Store gedder kan man finde i mange søer, men vande der huser gigantfisk over 135-140 centimeter forbliver normalt en dybt bevaret hemmelighed. Her løfter vi sløret for en af dem – den tyske sø Wanging, hvor der oven i købet er perfekt mulighed for en hyggelig familieferie.
AF JOCHEN BÖTTCHER
DET ER VORES SIDSTE DRIFT. Mine tænder er allerede ved at løbe i vand ved tanken om en solid peberbøf skyllet ned med en kold øl inde på restauranten, da det pludselig giver et brutalt ryk i stangen.
Jeg besvarer instinktivt rykket med et mindst lige så heftigt modhug. Min kraftige stang står spændt, så det knager helt ned i korken, mens jeg tydeligt kan mærke en stor fisk slå voldsomt til siden med hovedet, så det dunker massivt i stangtoppen. De langsomme, men blytunge slag med hovedet indikerer, at det er en rigtig god fisk. Tungt og langsomt nærmer den sig overfladen, og allerede inden jeg har set den, ved jeg, at det er en fisk over de magiske 120 centimeter.
Fem minutter senere glider den i nettet, og jeg er en lykkelig mand. Gedden, der har taget en XXL Shad – eller gummifisk – bliver efter et par hurtige billeder sat retur til sit rette element. Selv om jeg er svært glad for fisken, vil jeg blive ved med at komme tilbage. For jeg ved, at der er langt større fisk i søen – samt at det er et sted, hvor jeg – hvis jeg fisker længe nok – har en reel chance for for at slå min personlige rekord på 20,1 kilo fra floden Peenestrom.
Jackson med endnu et moster – denne 128 centimeters fisk vejede 14,5 kilo og tog en sort/orange Kopyto.
Kæmpegedder i den tyske sø Wanging
Wanging har et unikt potentiale, hvis du er ude efter rigtig store fisk. Mine venner, der bor tæt på søen, har fanget mange gedder over 120 centimeter – op til 135 centimeter og knapt 19 kilo. Andre lokale lystfiskere har fået fisk op til 140 centimeter – og erhvervsfiskeren har fået fisk på over 140 centimeter. Hertil kommer en del troværdige historier om mistede megafisk over 20 kilo. Den største tabte fisk efterlod et 22 centimeter bredt tandmærke i en megashad. Så kan du selv prøve at gætte på, hvor stor den fisk har været…
Tro mig – selv om der kan være langt mellem huggene – så er dette et vand, hvor ethvert kast kan ændre dit lystfiskerliv med et trylleslag. Her er reel chance for en ny verdensrekord. Søen, der ligger i Bayern tæt på Østrig, består af to bassiner – Wanging og Taching. Arealet svarer til Furesøens, og den største dybde er 27 meter. Søen har alt, hvad der skal til for at producere deciderede gigantfisk: Masser af byttefisk, lavt fisketryk og et skånsomt erhvervsfiskeri.
Geddefiskeri på Wanging søen
Fiskeriet er ikke let – så er du advaret. Mit bedste tip i maj-juni er at koncentrere fiskeriet på dybder under ni meter, hvor der er masser af vegetation – fx den nordlige del af Taching. Men når først det bliver varmt i juli, bevæger fiskene sig ud på dybt vand. Så er der kun en ting at gøre: Afsøg de store vandmasser ved at kaste fra drivende båd. Den bedste teknik er helt klart kæmpestore softbaits på eller over 30 centimeter – som fx XXL-Shad, XXL-Tails og Shack Attack Curly Sues. Store synkende Zalt og Zalt Zam Woblere samt solide swimbaits som fx Baitsmith Magnum Trout, The Catch 22 Castaic Trout på 25 centimeter eller the CL8 Bait Swimbait, har vi dog også haft gode erfaringer med. Af agn, der er lette at få på det danske marked, er store Alien Eels og 25 centimeters 4-Plays oplagte agn. Grejet skal være kraftigt – selv bruger jeg ST. Croix Sling Blade, The Jerk eller Lamiglas 86xhf stænger. Mit multihjul er et ABU 5601C4 og min line er Power Pro fletline med en brudstyrke på minimum 18 kilo. Forfanget er af titanium med en brudstyrke på 60 to 100 lbs – kombineret med Stay Lok Snaps med en brudstyrke på 250-300lb. Der er ingen grund til at bruge for klejnt grej, for du ved aldrig, hvad der næste gang klapper sine enorme kæber om agnen. Udover megagedder er der nemlig også kæmpestore sandart og maller i søen.
En af årsagerne til den unikke geddebestand i Wanging er enorme mængder af byttefisk, kombineret med et meget lavt fisketryk.
okt 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
De Vestsjællandske kyststræk fra Reersø til Asnæs byder på et fiskeri efter havørreder, der kan være hektisk, og særligt her i efteråret er der mulighed for at ramle ind i en kystørred af skræmmende proportioner. Følg med til Jammerlandsbugten, hvor et stort efterårstræk er forestående.
AF MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
HAVØRREDEN – eller ørreden i almindelighed – er måske den mest studerede og beskrevne fisk overhovedet. Man kunne derfor tro, at nøglen til at overliste havørreden var tæt på at være fundet, men det er langt fra tilfældet. Dertil er havørreden nemlig stadig, og heldigvis, alt for uforudsigelig. Der er så mange faktorer, der spiller en rolle for dens færden. For eksempel vind, strøm, årstid, bundforhold, fødeemner osv. Så snart man tror, at man har knækket koden, så ændrer forholdene sig, og man kan begynde forfra.
I erkendelse heraf er denne artikel ikke en ’hvordan-tænker-havørreden’ artikel. Den giver dig ikke en facitliste over, hvordan du med sikkerhed fanger din første eller næste havørred. Svarene på disse, for havørredfiskeren, ultimative spørgsmål fremkommer forhåbentlig aldrig. Derimod vil vi i det følgende dele ud af de erfaringer, vi har gjort os på den Vestsjællandske kyst.
I denne del af landet, og på de kyster der findes her, er vi vokset op, og vi har i årenes løb gjort os en del erfaringer her – både med fiskestangen, men også med snorkel, maske og finner. Vi vil forsøge at motivere dig til at komme derud, hvor de store havørreder netop nu trækker forbi i jagten på føde og ferskvand – ved strandkanten – på Vestsjælland.
Sune Refsgaard med en grov blankfisk fanget på en relativt vindstille morgen. Det gælder om at rykke af sted på de dage, hvor den typiske danske vestenvind taber pusten eller søger ind over
landet fra en anden indfaldsvinkel.
Efter havørreder på Reersøs Nordvestrev
Reersø Nordvestrev er både kendt og populær, og ikke uden grund. Parkeringsforholdene er gode, og chancen for en af de helt store havørreder er altid til stede. Ydermere træffes der ofte både mange og store regnbuer, der stammer fra de talrige udslip, som desværre sker fra Musholm Lax.
Man følger skiltene mod stranden, og bilen parkeres på parkeringspladsen ved den lille skov. Derefter følger man et lille stykke af grusvejen tilbage og drejer fra ad den lille sti, der fører ned mod vandet. For enden af stien kommer man til en skrænt med et godt udsyn over pladsen. Vegetationen består især af blæretang på en stenet bund. Til tider kan der være en del strøm, og kombinationen med store glatte sten, gør det svært at vade her. Vi har erfaring med et rigtigt godt fiskeri med vind fra sydøst, omkring et tidevandsskifte fra højvande mod lavvande. Dog er erfaringen, at det bedste fiskeri generelt forekommer i stigende vand, hvor havørreden typisk fanges på selve revet og dets sydside.
De fleste fiskere bevæger sig typisk sydover ud til sydrevet med de høje majestætiske skrænter i baggrunden. Naturen er enestående her, og ofte træffes marsvin, som cruiser langs kysten – et sikkert tegn på, at der er mange fisk på denne plads. Vi har på flere forskellige årstider snorklet her både dag og nat – ligesom resten af de nævnte pladser i øvrigt. Her har det vist sig, at om efteråret er der rigtigt mange forskellige interessante fødeemner for havørreden. Vi har om natten set sild, der svømmer rundt på mindre end to meter vand, voldsomme mængder af hesterejer og kutlinger samt tobisstimer så talrige, at der er større chance for at vinde en jackpot i lotto end, at få en havørred til at klappe kæberne om ens tobisimiterende blink eller flue.
Vi har set havørreder på over fem kilo svømmende på mindre end én meter vand, især ved højvande i mørket – og masser af havørreder, der svømmer helt inde i det inderste badekar ved land, på mindre end en halv meter vand. Faktisk har vi stort set ikke set nogen havørreder opholde sig på mere end et par meters dybde, så husk endelig, hvis du prøver lykken i mørket, at fiske højt i vandet og tag først agnen op helt inde ved stangspidsen. Kast gerne langs med kysten, også selvom agnen landermindre end 10 meter ude.
Går man østover fra Nordvestrevet, kommer man hurtigt til en længere stensætning, der ligger parallelt med stranden og helt ned til vandet. Strækningen kan virke en smule kedelig med sand få meter ude, men man skal ikke lade sig narre. Havørrederne kan træffes helt inde ved stenene endda midt på dagen. Det sker dog helst omkring højvande, hvor man kan være heldig, at få rigtig fine fangster her.
Den vestsjællandske kyst byder på et væld af fiskepladser til havørred. Her bar du nogle af de bedste.
Efter kystørred ved Reersø Badestrand
Reersø Badestrand Øst begynder ved høfderne øst for den offentlige badestrands parkeringstræfplads. Strækket er kendt blandt de lokale lystfiskere på Vestsjælland, men ellers får det ikke meget omtale i andre lystfiskerkredse. Det er et ret langt og afvekslende stræk med blæretangsbælter, små rev og leopardbund. Området fisker rigtigt godt i vind fra østlige retninger.
Om efteråret er her virkelig mulighed for at træffe nogle af de helt store ørreder, der bevæger sig på vej mod Halleby Å. Husk blot at genudsætte farvede havørreder igen, for åens bestand af gydende ørreder er spinkel, og enhver gydemoden fisk er utrolig værdifuld. Der fanges mange blankfisk året rundt, og strækket er helt sikkert et besøg værd, hvis der er optaget på Nordvestrevet. Vi fisker sjældent på pladser, der allerede er optaget af lystfiskere, men kører hellere videre til andre stræk, da der er rigeligt af fiskbart vand på Vestsjælland.
Vores filosofi er, at man skal være opsøgende i sit fiskeri. En plads får derfor sjældent mere end 1,5 time, hvis vi hverken ser fisk i overfladen eller har kontakter. Det er ikke ualmindeligt, at vi affisker omkring fire pladser på en dag. Vi prøver gerne forskellige typer af pladser med varierende bund-, strøm- og vindforhold – hvilket erfaringsmæssigt er en god opskrift på succes.
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet på kysten i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Rasmus Ovesen med en overspringer, som blev fanget blot få meter fra land. I det hele taget er det lettere foruroligende, hvor mange store fisk, der færdes klods op af den vestsjællandske kyst.
Bjergeklint – en fanstatisk fiskeplads til kystens havørreder
Lige neden for Bjerge Campingplads ligger Bjerge Klint, der er en lidt listig plads. Listig på grund af, at det er et meget kort stræk, der er interessant – vel ikke mere end 3-400 meter i alt. Men endnu mere listig, fordi dette stræk til tider har i kvalitet, hvad det ikke har i kvantitet. Vi har tit oplevet fantastisk fiskeri her, med op til flere flotte fisk landet på kort tid. Det skal dog nævnes, at ligesom på Reersø, er der en stor risiko for at støde på farvede fisk her, da strækket ikke ligger langt fra Halleby Å. Som tidligere nævnt har vi også her været under overfladen med snorkel og maske for at studere havørredens pladser nærmere. Det har ikke bare resulteret i meget brugbare oplysninger, vi har også set havørreder på den gode side af 10 kilo.
Den nordlige del af strækket er et typisk tangbælte med et lige så typisk badekar på indersiden. Jo længere sydpå, og jo nærmere selve klinten man kommer, desto flere og større sten dukker der op. Ud for selve klinten er der mange og store sten, masser af blæretang og små pletter med sandbund, hvilket selvsagt er det perfekte gemmested for havørreden.
Vores erfaring er her den samme, som ved flere af de andre pladser i området. Havørrederne kommer, især i skumringen og om natten, gerne helt tæt på kysten. Flere gange har vi, både over og under vandet observeret hav- og regnbueørreder stå på så lavt vand, at rygfinnen ikke har været dækket af vand. På grund af den relativt sparsomme plads, og det til tider rigtigt gode fiskeri, er der en risiko for, at der allerede står folk her, når du ankommer. Pladsen kan ikke bære mere end et par fiskere, så hvis du ser andre her, så overvej, om det ikke ville være bedre at fortrække til én af de andre utallige pladser i nærområdet.
Udover små reje- og tangloppeimitationer, er én af forfatternes yndlingsfluer Hans Henrik Aspes Rævehalen. Med sin beskedne størrelse er den en fortræffelig allroundflue til Vestsjællands kyster.
Havørred ved Græsmarken
Græsmarken er et stræk lige efter Ugerløse Campingplads. Man parkerer på den store græsplæne ovenover vandet, og nordpå findes et rigtigt lækkert stræk der, under de rigtige betingelser, stort set altid holder fisk. De første 200 meter består af et bredt mørkt bælte med blæretang og et muslingerev. Her er det oftest spinnefiskeren, der trækker det længste strå.
Fiskene findes typisk på den yderste tredjedel, og ofte lige i badekarret på grænsen mellem tang- og sandbunden. Bombarda og flue fisker rigtigt godt på dette stræk og især kutlingeimitationer, såsom vores gamle læremester udi i fluefiskeriet Hans Henrik Aspes imitation Rævehalen, har hav- ørrederne en forkærlighed for på Græsmarken. Fluefiskeren kan sagtens være heldig at få fisk på strækket, men det vil typisk være i skumringen, hvor fiskene trækker meget tæt på kysten. Generelt er det vores erfaring, at man ofte skræmmer fiskene, hvis man vader rundt til midt på livet på dette tidspunkt. Prøv at blive i vandkanten og koncentrér fiskeriet inden for de første 20 meter – det har givet os mange fisk på Græsmarken.
Lidt længere nord på kommer et meget tiltalende stræk for fluefiskeren. Her er masser af badekar parallelt og vinkelret på stranden, samt en meget komfortabel kasteafstand til sandrevlen gør, at chancerne for fisk er virkelige gode her. Går man syd på fra parkeringspladsen, findes et længere stræk med en del sand blandet med leopardbund. Leopardbunden strækker sig ikke specielt langt ud, og badekarret parallelt med kysten på kanten af tangskoven og sandbunden, holder ofte trækkende ørreder.
Strækket neden for campingpladsen mellem de to stenhøfder ved parkeringspladsen kan være utroligt godt og holde meget store fisk. Især her i efteråret kan man være heldig, at få kontakt med én af dem. Alle vindretninger fisker fint på græsmarken – på nær nord. Dog må vestenvinden ikke være for hård, da vandet bliver meget uklart og fyldt med møg. Græsmarken fisker især godt i efteråret og foråret, og kan til tider overraske med blanke overspringere om vinteren. Sommeren kan være sløv, men kig i stedet efter multer. I perioder kan der være i hundredvis af dem nede i de små badekar.
1) Særligt fiskeriet i de tidlige morgentimer er giftigt. Her det Sune Refsgaard med en fin blankfisk fanget ved stensætningen øst for Reersø Nordvestrev en tidlig sensommermorgen. 2) Føderigdommen langs de vestsjællandske kyster er overvældende. Her er masser af større fødeemner såsom tobis, børsteorme og ålekvabbeyngel. Alligevel er det gerne små rejefluer og tangloppeimitationer, som lokker havørrederne til hugget.
Fine fiskepladser til kystørred ved Asnæs Vest- og Sydrev
Ved Asnæs Vest- og Sydrev skal man være klar på at gå meget langt. Der findes faktisk en vej, der fører ned på sydsiden af Asnæs, og som ender ved et lille fiskeleje ikke langt fra Sydrevet. Vejen er dog privat, og det er forbudt at parkere på vejen eller ved fiskelejet. Beboerne og den lokale skytte er meget opmærksomme på uvedkommende trafik, og derfor skal der i stedet parkeres ved Havnemark på nordsiden af Asnæs. Fra Havnemark går man vestover mod Vestrevet. Man må regne med en gåtur på cirka 40 minutter for at nå derud. Husk at pakke let – der skal være plads til en grov havørred eller to på vejen hjem…
Vestrevet genkendes ved, at der ligger et stort stykke glasfiber fra en gammel båd 15 meter fra vandkanten. Revet består af mange store sten med blæretang ind imellem. Man kan fange havørreder året rundt herude, og på alle tider af døgnet, men især morgenfiskeriet kan være virkeligt godt. I efteråret kan man tillige være heldig, at få kontakt med en af de store blanke overspringere.
Sydrevet er et relativt lavvandet blæretangsrev, der generelt ikke får den samme pmærksomhed som Vestrevet – måske på grund af den ekstra gåtur. Men tøv ikke med at besøge dette rev. Hvis du er rigtig heldig, kan du fange dit livs fisk her. Ved lavvande kan der vades et stykke ud på revet med god succes. Affisk pladsen fra land, inden du bevæger dig ud. Selv store havørreder trækker ofte tæt forbi land. Perioden omkring højvande og/eller skumring er erfaringsmæssigt det bedste tidspunkt for fluefiskeren.
Spinnetips til havørrederne på Vestsjællands kyst
Spinnefiskeren kan selvsagt dække en større del af revene end fluefiskeren og har det ofte lettere på andre tidspunkter af døgnet. Agn som Stripper, Fladbukken og Sandgrævlingen fisker glimrende på både Vestrevet og Sydrevet. Prøv alternativt bombarda og flue – flydende eller intermediate, det kan på visse dage være udslagsgivende.
Tobis- og kutlingeimitationer er at foretrække for fluefiskeren. Hvorvidt man vil fiske med flydende eller intermediate flueline er et temperamentsspørgsmål, og det kommer også meget an på den enkeltes fiskestil. Husk blot at der til tider skal fiskes henover blæretangen på helt lavt vand. Fanger man ikke havørreder på Vestrevet eller Sydrevet, kan man sagtens være heldig, enten at finde dem i den lille bugt mellem de to rev eller på det lange stræk fra Havnemark og ud mod Vestrevet.
Faktisk er der en reel mulighed for at træffe havørreden på det meste af Asnæsspidsen, så det er bare med at komme ud og gøre dine egne erfaringer på den Vestsjællandske kyst – knæk og bræk.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
På en god dag kan det både lade
sig gøre at lande en flot velnæret
havørred og en hårdtfightende
regnbueørred på den vestsjællandske
kyst. Regnbueørrederne
kan med fordel spottes på vindstille
dage, da de gerne trækker
rundt helt inde under land og tæt
under overfladen.
aug 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Flensborg Fjord byder på masser af spændende havørredpladser, der bare venter på at blive udforsket. Her får du en gennemgang af de bedste hot-spots.
TEKST SIMON GAD, FOTOS: RASMUS OVESEN. SIMON GAD OG JENS BURSELL
OMRÅDET omkring Flensborg Fjord har lagt scene til historiske, drabelige slag, hvor der er kæmpet for selvstændighed og løsrivelse. Historiens vingesus hænger over de bølgende bakker, og i sin færden rundt i naturen, bliver man mødt af mindesten over faldne soldater og informationstavler, der hele tiden minder én om områdets betydning. Flensborg Fjord ligger som en naturperle der indbyder til harmoni, dybe tanker, rekreation og afslapning. Tag med rundt langs kysten og få områdets bedste fiskepladser serveret på et sølvfad. Det er bare med at komme afsted.
Kohage er en sikker plads – og især stedet lige omkring bøjen, der ses til højre for spidsen, er et hot-spot, som giver mange gode fisk.
Kysthavørred ved Skelde
Jagten på fiskelykken her i grænselandet, begynder på den historiske halvø Broagerland, som ligger sydvest for Sønderborg. I udkanten af Flensborg Fjord rager den ud og tilbyder nogle meget spændende og naturskønne pladser.
Skelde Mark er en fantastisk idyllisk og indbydende kystplads, som man alene pga. køreturen hertil, bør besøge, hvis man er i området. Som en slange bugter vejen sig over små bakkedrag, gennem sænkninger og langs smukke grøfter, inden man lander på parkeringspladsen umiddelbart oven for kysten. Fra P-pladsen er der fint udsyn både mod højre og venstre langs kysten, og man får med det samme den her boblende, susende fornemmelse i maven, som også kendes under navnet forventningens glæde.
Man kan starte fiskeriet mod venstre hen mod skoven. Her er der tale om en bund med masser af sten i forskellige størrelser, store områder med blæretang og enkelte partier med sand. Det er vanskeligt vadeterræn, så fiskeri langs kysten er anbefalelsesværdigt. Enkelte steder langs kysten er der dog mulighed for at dyrke lidt mere stationært fiskeri, ved simpelthen at vade et stykke ud fra kysten og affiske området med kast i vifteform. Dog skal det nævnes, at fiskeriet omkring de små stenrev, der strækker sig ud fra kysten, kan være rigtig godt, og her bør man ikke i første omgang vade ud, men i stedet lægge kast på henholdsvis højre og venstre side, så agnen præsenteres i området umiddelbart ud for stenene.
Kysten svinger jævnt ud mod toppladsen i området – den store pynt, der som en magnet drager både lystfiskere og havørreder. Strømmene mødes herude og holder på byttedyrene, og der ligger store sten i området, som ligeledes giver strømlæ for vandrende fisk, der tager et hvil, inden de trækker videre. Sørg for at fiske det nære kystvand af, inden du vader ud og giv gerne pynten en del opmærksomhed, da chancen for fisk er stor her.
Vælger man i stedet at fiske mod højre, så er kyststrækningen kendetegnet ved to store pynter, der naturligvis skal tillægges en del opmærksomhed. Fra spidsen af pynterne strækker et stenrev sig ud, og de kan affiskes på samme måde som tidligere beskrevet. På siderne af de to stenrev strækker en sandrevle sig på langs af kysten, og det giver i større udstrækning mulighed for at vadefiske og kaste ud over dybere vand. En mulig metode til at fiske strækket grundigt af, er at vade ud på sandrevlen, der går op mod selve spidsen. Her kan du både foretage kast direkte ud fra kysten, men også lægge kast, der flugter med vinklen på spidsen. Hvis man efter at have fisket spidsen af, vader ned af den modsatte sandrevle og lægger kast ind mod spidsen igen, vil eventuelle standpladser blive gennemfisket fra forskellige vinkler og chancen for at udløse et hug bliver dermed større.
Der kan fanges havørred herude året rundt, men særligt forårsfiskeriet kan være rigtig godt. Hornfisken indfinder sig i månederne maj og juni, og så kan man også være heldig at overliste en tyk efterårstorsk i tangskovene.
Kort over de bedste fiskepladser til lanvørred langs kysten i Flensborg Fjord.
Efter havørred på kysten ved Kragesand
Dette område ligger ligeledes på halvøen Broagerland små 10 minutters kørsel fra den foregående plads. Det er et smukt eng område, hvor der igen parkeres i umiddelbar nærhed af kysten. Fra parkeringspladsen går man tværs gennem denne strandeng, som særligt i sommerhalvåret tilbyder sanserne en bred vifte af indtryk, lige fra den nøddeagtige lidt beske smag af en frisk stilk fra strandkålen, til lyden af sanglærkens sommerhyldest over en.
Når fokus igen er på fiskeriet, så kan pladsen typisk karakteriseres som en rigtig chance plads. Den store vig til venstre for parkeringspladsen er meget sandfyldt og lavvandet samt ikke umiddelbart interessant for lystfiskeren. Men pynten, der strækker sig ud fra engdraget og strækningen mod højre, er til gengæld kendetegnet ved dybt vand, et stort bredt badekar med sten og tangbuske samt en god strøm i overgangen fra det lave til det dybe vand. Fiskeriet foregår fra land, og der fiskes højre om, indtil bunden igen bliver mere sandfyldt og området lavvandet.
En fin lille havørred bliver forsigtigt afkroget, inden den ryger retur.
Rønshoved er en fin fiskeplads til havørred
Nu går turen til den nederste del af Flensborg Fjord, og første stop i jagten på bøjede klinger er her ved Rønshoved. Her er der en fantastisk udsigt ned gennem fjorden med de to Okseøer ude til venstre. Pladsen nås bedst ved at køre af rute 8 mod Kruså, og i Rinkenæs dreje til venstre af Fjordvejen, som man følger fem kilometer, hvorefter man drejer til venstre af Højskolevej og herefter til højre af strandvejen som ender helt nede ved kysten.
Pladsen er kendetegnet ved at være temmelig lavvandet, så spinnefiskere skal ty til let grej med små blink eller bombarda, hvorimod pladsen er skræddersyet til fluefiskeren. Bunden består af muslingebanker, ålegræsbælter og spredte blæretangsbuske på en typisk blød fjordbund. Der kan vadefiskes langt fra land, men det nære kystvand kan også byde på overraskelser. Det skal bemærkes, at den lille Frue Bæk har sit udløb til højre inde i den lille vig, og her er der redningzone 500 m til hver side i perioden fra d. 16. september til d. 15. januar. Når det så er sagt, så er det værd at skrive sig bag ørene, at når fredningen ophører, kan der være et super godt fiskeri ud for og i nærheden af bækken. Det er der tre gode grunde til. For det første så varmes vandet i vigen hurtigere op, og i den kolde tid kan en temperatur stigning på et par grader være det, der gør forskellen. For det andet er det en kendt ting, at ferskvandet lokker havørreden i de kolde måneder og for det tredje samles de få byttedyr, der er aktive i de kolde måneder sig gerne i nærheden af udløb som disse. Derfor er der selvfølgelig også havørreder.
Til venstre for parkeringspladsen er den lille pynt, som strækker sig ud for kysten, et oplagt mål for dagens udfoldelser. Ud for pynten skærer dybdekurven sig tættere på land, og fiskeriet kan med fordel dyrkes fra land. Badekarret umiddelbart inden pynten holder også tit på fisk, og skal prøves inden man vader ud.
Simon med en fin havørred taget på bombarda og en lille rejeimitation.
Fine havørreder på kysten ved Sønderhav og Kohave
De fleste vil ikke umiddelbart forbinde pølser og havørreder med hinanden, men ved Sønderhav ligger en lille grillbar, som har opnået kultstatus særligt blandt motorcyklister, der mødes over en ristet med det hele. Lad det være sagt med det samme: En kystfisker med respekt for sig selv bør ikke se sig for fin til at svinge vejen forbi, når han alligevel er i området. Selve fiskeriet ved Sønderhav er vanskeligt, da der ikke er nogen egentlig strand at fiske fra. Fjordvejen, som går mod Kollund, løber helt ud til kysten, og hvis vandet står højt, er det praktisk talt umuligt at fiske her. Grunden til, at jeg alligevel nævner Sønderhav, er et lille uskyldigt stenrev, som ligger små 500 meter fra grillbaren. Herudfra kan man fint stå og fiske, men fluefiskeren kan have problemer med at få plads til sit bagkast, hvorfor spin er mest hensigsmæssigt.
Ud for stenrevet løber den lille Gårdbæk ud i fjorden, og derfor er det fra d. 16. september til d. 15. januar ikke muligt at fiske her og 500 meter til hver side. Men uden for fredningstiden holder det ferske vand stadig på havørreden, og stenrevet som ligger rimelig isoleret i et område med meget sandbund, fungerer som en magnet for byttedyr, der igen tiltrækker havørreden. Jeg har hørt om flere fisk på 6-7 kilo fra dette lille rev, så det er bestemt et forsøg værd.
Det lille stenrev på spidsen af Rønshoved er en giftig havørredplads.
Det andet hot-spot ved Sønderhav er det store rev Kohage, der rager ud i Flensborg Fjord. Pladsen bør være det egentlige mål for fiskeriet i området, og det er her ens fisketid skal bruges. Der parkeres på en lille plads umiddelbart ovenfor revet, og herfra kan man via en trappe entre kysten og lade sanserne slubre indtrykkene i sig. Når man står neden for trappen, ligger revet ude til venstre for en. Det er oplagt at begynde fiskeriet med det samme og bevæge sig ud mod spidsen. Der er forholdsvis dybt tæt under land allerede her, og derfor kan der ikke dyrkes et decideret vadefiskeri, men det er også godt det samme, da havørreden træffes helt inde under land. Det er et skønt område både for spinne- og fluefiskere, og forholdene indbyder virkelig til havørredfest.
Det første hotspot på strækket er den store bøje, der står små 50 meter fra spidsen. Rundt om bøjen er der dybere og mere strøm, og havørrederne koncentreres undertiden her. Det er uanset hvad en god idé, lige at ligge et kast ekstra ud her. Måske hugger drømmeørreden. Velankommet til spidsen, kan man gribe fiskeriet forskelligt an.
Til venstre for en, går der en lille bugt ind, som er ekstremt lavvandet. Den skal ikke tillægges videre opmærksomhed. Start fiskeriet ret ud for spidsen ved at fiske det nære kystvand af først. Herefter kan der vades et stykke ud på revet, hvorefter man kan fiske højre om – og kaste ud over stor dybde i retning mod Okseøerne. Det er super spændende fiskeri, og der kan fanges fisk året rundt. Sommerens natfiskeri skal fremhæves og efterårstrækket ligeså. Kohage revet ligger uden for fredningszonerne i området og kan derfor fiskes året rundt. God tur til Flensborg Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010.
Få det fulde overblink over hvordan du fisker efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten, som du kan købe her (REKLAME):
Rød/sorte blink som dette giver godt – især når vandet er uklart.
Med snorkel og svømmefødder
kan du hurtigt lige checke de
aktuelle forhold på pladsen.
jun 1, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Havørredfiskeriet på Møn kan være eminent og hvis der er nogen steder, at du har chancen for en af de helt store, så er kysterne langs den smukke ø et rigtig godt bud. Følg med Ken Sørensen til de forjættede havørred revirer på den østlige del af Møn, og få en stak uvurderlige tips til hvor og hvordan du skal fiske.
AF JENS BURSELL
SOLEN står lavt på himlen, da vi efter en mindre grillseance på stranden, sender vores Bornholmerpile af sted ud over bølgerne. – Det ser slet ikke så ringe ud, fortæller Ken med et optimistisk smil. – Når det rigtig blæser, kan vandet være lige så uklart som sødmælk på grund af de store mænger kalk i undergrunden. Men nu er det helt perfekt – Det er så klart, at fiskene kan se agnen på stor afstand, samtidigt med, at vandet ikke er så sprit klart, at fiskene bliver sky. En god tommelfingerregel er, at man skal kunne se sine støvler, hvis man står i vand til skridtet.
Vi har næppe fisket mere end ti minutter, før det giver et kontant stød i stangtoppen. En fin havørred har klappet kæberne om min 28 grams Bornholmerpil i rød/sort, og ryger i det samme ud af vandet som en sølvblank raket.
Fisken der vejer cirka halvandet kilo fighter fortrinligt og er fri af vandet flere gange, inden den kommer på land. Få minutter efter er det Ken’s stang, der flekser, og inden længe har også han en mindre fisk på land. 70 meter ude viser endnu en fisk sig i overfladen og blot time minutter senere har jeg fået endnu en havørred.
Ken Sørensen har fisket havørred langs Møns kyster i mange år. Her er han med en smuk fisk fra Pomlerenden fanget i slutningen af april.
Et fantastisk morgenfiskeri med fine havørreder
Horisonten er gradvist ved at skifte over til lyserøde nuancer og de nyudsprungne bøgetræer ligger badet i et blødt, magisk lys, da Ken igen har hug. Desværre mister han fisken, der slår sig af krogen – præcis som Jan til venstre for ham, der bommer en noget større fisk på omkring 2,5 kilo, som får rystet sig fri af krogen efter en gevaldig gang luftakrobatik. Men til alt held er lykkens gudinde med ham lidt senere, hvor han efter en god fight kan lande en fisk på lidt under to kilo.
Det stinker af havørred, tænker jeg, idet jeg sender blinket ud i det svindende lys, som efterhånden er ved at være forvandlet til tusmørke. Efter blot ti omdrejninger, klasker min stang sammen og linen pisker af hjulet. Det rusker kraftigt i stangtoppen, og da udløbene bliver ved med at fortsætte, er jeg ikke i tvivl om at denne havørred er noget større end de fisk, vi har fanget tidligere på dagen. Ken og Claus Lorenzen iler til for at hjælpe, men tvivler på om det er en ørred, da vi selv efter over fem minutters fight ikke har set fisken i overfladen. – Måske er det en torsk, råber Claus ud til mig, mens jeg koncentrerer mig om at få udtrættet fisken. Et par minutter senere viser et par sølvblanke blink i overfladen dog, at der er tale om en smuk og velproportioneret havørred, der kort tid efter omsider lander sikkert i nettet. Vægten balancerer ved 3,05 kilo – en helt suveræn afslutning på en uforglemmelig dag under de høje klinter i godt selskab med Ken og hele havørred slænget fra HSLF.
De bedste kystpladser på Møn.
En fin kystørred giver opvisning i luftakrobatik ved Pomlerenden på Møns nordkyst.
Et liv med havørred langs Møns kyster
Ken Sørensen fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, er opvokset med kystfiskeri efter havørred langs Møns smukke kyster. Allerede som barn tog hans onkel ham med på stranden, og siden hen er det blevet til 49 gode år langs kysterne – samt en ufattelig mængde flotte havørred i 3-4 kilos klassen, toppet af mere end tyve fisk over fem kilo.
– Mit favoritblink er 19-24 grams gennemløbere, som jeg støber sammen med gutterne fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening – HSLF, beretter Ken. – Blinkene skraber jeg med en kniv, så de bliver blanke, hvorefter jeg farver dem med vandfast tusch. Mine favoritfarver er sort/grøn/blå og især grøn/sølv. Sølv/grøn/oliven er især gode, når der er mange tobis, mens sølv/blå har sin force, når der er mange sild og tobis i maverne på de fisk du fanger. Og så er det ellers bare med at få sendt blinket mod horisonten.
Min indspinningsteknik er yderst simpel. Det er bare fuld fart på; du kan ikke spinne for hurtigt ind. Hvis den vil ha den, skal den nok tage den. Et andet favorit blink er Sømmet i gennemløberversion. Farverne grøn/gul og oliven/sølv er mine foretrukne. Men når det er sagt, så tillægger jeg blinkets fart og bevægelsesmønster langt større betydning end farven.
Langs Møns kyster har du en rigtig god chance for at komme i kontakt med grove sildeædere som disse to krabater.
Fuld fart på indspinningen med få spin-stop
– Spinstop laver jeg kun, hvis jeg ser eller mærker en fisk. Ellers er det bare fuld skrue derudaf – uden stop. Når det er helt havblik, er det let at se, hvornår man skal lave spinstoppet. Når først der kommer en massiv bule eller kølvandsbølge på vandet bag blinket, så er det bare med at give blinket ekstra fart på i et kort øjeblik – og så ellers lave spinstoppet. Og SMASK – så sidder den der som regel.
– Krogen har stor betydning for, at fisken bliver siddende, når den hugger. Min favorit er Owner S-61 i str. 3/0, der har et stort og bredt kroggab, som sikrer, at den kommer godt omkring kæben – samtidig med, at den er relativ tynd i wiren og sindssyg spids. Den er simpelthen helt suveræn. Krogen fæstner jeg til linen med en palomarknude, og til beskyttelse af den foretrækker jeg en plastic perle, der har så stort et hul, at den kan klemmes ned over øjet. Alternativt bruger jeg grønne eller lyserøde gummiperler.
De bedste kystpladser til havørred på Møn
– Hvilke havørredpladser, der fisker bedst på Møn, varierer alt efter vindretning og årstider. – Men uanset årstid og vindretning vil du næsten altid kunne finde et produktivt spot, hvis du tilpasser din teknik til forholdene. Her får du en systematisk gennemgang af Ken’s favoritpladser – startende fra nordvestsiden af øen.
NORDFELT ved Davrehøj er en suveræn forårsplads til både flue- og spinnefiskeri. På højresiden er der flere gode stenrev, mens venstresiden byder på fine sandrevler. Pladsen er bedst med vinde fra SV over S til SØ. I pålandsvind fra nordlige retninger er der alt for meget ålegræs i vandet til, at man kan fiske effektivt.
Mange tror at Møn kun er et sted for spinnefiskere, men intet kan være mere forkert. Fisker du på den rette måde kan du på mange pladser fange mindst lige så meget – eller mere på flue. Denne fisk lod sig overliste af en Polar Magnus.
Brunhoved byder på et rigtig godt havørredfiskeri, og på stenrevet tv bag klinten er der fanget rigtig mange fisk.
ÅLBÆK STRAND OG BRUNHOVED er fiskbar hele året og utrolig populær, fordi man kan køre hele vejen derned. Især det store rev et par hundrede meter til højre for P-pladsen – helt ude på spidsen af Brunhoved, giver fisk under mange forskellige forhold. Det er yderst sjældent, at jeg fisker her uden at få fisk. Sydlige vinde – især SØ er bedst her, og det gør ikke noget, at der er lidt fart på vinden. Forår og efterår er der også et godt torskefiskeri her tidlig morgen og sen aften.
POMLERENDEN ved Lilleskov er bedst til dagfiskeri forår og efterår, men giver også fint i sommernætterne. Vinden kan være VSØ, men en østenvind går også an, hvis den kun er 5-6 sekundmeter og ikke har stået på for længe. Men helt generelt er østenvind suverænt det dårligste, når der fiskes på den nordøstlige og østlige side af Møn. Årsagen er den simple, at der hvirvles så meget kridt op i vandet, at sigtbarheden nærmest er lig nul.
Strækket fra Brunhoved til Pomlerenden er et af mine foretrukne stæk til sommerens natfiskeri efter store blanke havørred. Natfiskeriet kan være suverænt – og så er der en god chance for at krydre fiskeoplevelserne med et par fine kysttorsk helt op til 5 kilo. Ganske vist kan natfiskeriet også være godt på østsiden under de høje klinter, men her er det meget farligere at vade i mørke på grund af de mange store sten og »hestehuller«.
Råbylille Stand byder på en serie gode rev, der fisker godt hele året.
HELLEHAVN NAKKE kan reelt set kun nås til fods enten fra Pomlerende i vest eller Liselund i Sydøst. Det er et virkelig godt stræk med flere gode stenrev, der på grund af den afsides beliggenhed ikke er særligt besøgt. Der er omkring tre kvarters gang, men så kommer du også ud i et område med rigtig mange store sten, hvor du kan være for dig selv. Et af revene kan man komme 50-60 meter ud på, hvis man har en vadestav. Her er mange dybe »hestehuller«, så det gælder virkelig om at passe på. Blot et forkert skridt, kan være rigeligt til en utilsigtet vandgang. Sydlige svage vinde – især SØ er ofte det bedste, men hvis der er under fem sekundmeter går den også an i nordlige vinde. Vestenvinde betyder ofte for meget ålegræs i vandet – og dermed svære fiskeforhold.
LISELUND, der er bedst til dagfiskeri forår og efterår, er der god dybde helt ind under land. Vindforholdene skal være de samme som ved Hellehavn Nakke. Selv om der er rimelig dybde ind under land, er der flere gode sandrevler længere ude. Strækket er kendt for storfisk – og på den vildeste dag i foråret 2009 blev der efter sigende taget fire 5 kilos på samme dag – med en topfisk på 6,4 kilo. Ordsproget »Liselund – den var ond« – hentyder til de mange trappetrin, så her kan du ofte gå i fred.
JYDELEJET er ligeledes et sted, hvor man ofte kan være for sig selv på grund af de mange trapper. Her er så dybt under land, at man uden problemer kan gå i et par gummistøvler direkte fra land og fiske. Hyg dig, gå langs stranden – og kast fremefter, så du afsøger de dybe badekar med store sten, inden du risikerer at skræmme fiskene. SØ-vind er bedst, men vestlige og sydlige vinde kan også være gode. En eventuel nordenvind skal være svag. Selvom man skulle tro, at vestenvind betyder fralandsvind, så kan det snyde, fordi klinterne er så høje her, at vinden hvirvler tilbage og op ad klinten. Fralandsvind kan derfor reelt set virke som pålandsvind, hvis man står og vifter med sin fluestang nede på kysten, dybt under toppen af klinten. De østvendte klinter er derfor ikke særlig gode til fluefiskeri – her er sydsiden og Brunshoved meget lettere at gå til.
Rasmus Jensen med en fin trekilos kystørred fra Råbylille Strand. Fisken er taget næsten lige ud for P-pladsen ved pumpestationen.
GEOCENTERET OG STORE KLINT ved den store trappe er med sine over 500 trin ligeledes en hård tur. Og lettere bliver det ikke, når man skal op med en galgefuld flotte havørred… Bunden er meget stenet, og som ved Jydelejet er der rimelig dybe badekar inden for den første revle, som kan affiskes direkte fra land. Vindforholdene er bedst som ved Jydelejet.
MØNS FYR på sydøstsiden af øen er ligeledes et rigtig godt område. Her kører jeg ofte ned i skoven og holder ved Busene Have, hvorefter jeg affisker strækket op til fyret. Her ligger nogle super store sten i vandet, som man kan gå sikkert ud til via nogle ålegræsbanker – hvis altså man kan se bunden. Godt bænket på en stor sten i vand til anklerne er der perfekt udsyn over de mange gode havørredpladser på strækket. Her er flere rigtig dybe kystnære huller med store fisk, som det er helt klart værd at kigge nærmere på. Nordvest og helt om til vestenvind er gode. Sydvest er også ok, men kun hvis den er under 4-5 sekundmeter.
Ved selve fyret er en af de bedste pladser Skilterevet. Her går du 2-300 meter af stien nordpå langs med kysten, hvorefter revet ligger lige 50 meter til venstre fra det sted, hvor stien løber ned på stranden Her er der taget mange gode fisk.
BUSENE TIL KLINTHOLM er et langt stræk, med flere gode rev, der er gode, når vinden kommer fra nordlige retninger. En vesten eller går an, men den må endelig ikke være for kraftig. Her er også en del sandstræk, hvor havørrederne går helt ind over for at jage tobis. Området er rigtig godt til fluefiskeri, med store badekar og mange revler.
VED BUSEMARK MOSE – vest for havnen er der også en rigtig god og ukendt havørredplads, hvor et cirka 800 meter langt stenrev strækker sig over 100 meter ud i vandet. Stene er små og relativt flade, så revet, der er en virkelig god forårsplads, er let at affiske. Der er et ferskvands udløb fra mosen, hvilket gør stedet til en god vinterplads, men vær opmærksom på helårsfredningszonen ved selve udløbet.
Møns kyster byder på mange gode stenrev, hvor der ikke blot er godt med fisk, men også mulighed for at komme op og stå på en god sten, hvor der er fint udsyn over
revet – og eventuelle følgere.
RÅBYLILLE STRAND er noget mere kendt, og det er ikke uden grund. Her er stabile mængder af fisk hele året rundt, og det er en super god flueplads. Her kører man til Råbylille og østpå langs den lille vej parallelt med stranden. Helt ude for enden ved pumpestationen kan du parkere din bil. Ved P-pladsen er der er lille å udløb, hvilket gør stedet til en af de bedste vinterpladser på Møn.
HJELM BUGT byder på sandrevler vekslende med store sten. Her er flere gode pladser, men området har en tendens til at blive fyldt med drivende ålegræs – bl.a. under påvirkning af den strømfyldte Grønsund. Norvestenvind er det bedste, men en vestenvind kan også gå. Især med vinde fra SV til SØ er der ubehagelige mængder af drivende ålegræs.
Længere op mod Hårbølle Pynt er nordlige vinde bedst, mens vestlige vinde giver alt for meget ålegræs fra Grønsund. En søndenvind kan gå an, men den skal være svag.
VED HÅRBØLLE PYNT er der ekstremt dybt ind under land. Med et godt kast kan man fiske over 10- 15 meter vand, så chancen for en rigtig grov sildeæder er der, hvis man er heldig. Her er godt forår og især efterår. Når strømmen er stærk, er der alt for meget ålegræs til at man kan fiske effektivt. Strømmen er ofte nordgående, og der skal kastes skråt opstrøms, hvis man vil ordentligt ned i vandet. Den nordvestlige del af øen rummer en del fredede områder, og er helt generelt for lavvandet til et godt havørredfiskeri. Her er til gengæld fint med brakvandsgedder – men det er en anden historie, slutter Ken sin gennemgang af kystpladserne på Møn.
Vandstandens betydning for havørrederne på Møns kystpladser
Der er højst 10-15 centimeter forskel på høj- og lavvande ved Møn, og tidevandet har derfor minimal betydning i forhold til andre faktorer som vind og vejr generelt. Seriøst lavt vand 50-75 cm under normale optræder kun i kraftig østenvind. Her kan vandet blive så lavt, at der simpelthen bliver for lavt på mange af de ellers gode rev.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
Niels Jørgen Dahl fra HSLF med en flot trekilos kystørred, der huggede en Polar Magnus ved Busene på sydøstmøn.
maj 8, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Her er det Gordon P. Henriksen der er ved at lande en fisk der faldt for tidligere tiders lokalfavorit – Den Fynske Kystwobler.
Fyn byder med sine utallige kilometer af spændende og varieret kystlinje på et væld af fremragende kystpladser. Nogle af de allervildeste ligger på den vestlige side af øen. Her serverer Simon Gad pladserne for dig på et sølvfad.
AF SIMON GAD
VESTFYNS KYSTPLADSER er både mange og betagende smukke. Og så er der rigtig fine chancer for at fange en blank havørred af grov kaliber. Fiskene kan praktisk talt findes overalt, men som oftest koncentrerer de sig på bestemte pladser, hvor forholdene af den ene eller anden grund er mere indbydende. Det er selvfølgeligt muligt med lidt gåpåmod og stædighed at finde fiskene ved at forsøge sig frem på tilfældige pladser, men med lidt forhåndskendskab til de lokales favoritpladser, og hvordan de fisker i løbet af sæsonen, kan man forøge sine fangstmuligheder betragteligt.
Old School…Hvis man skal fiske på Fyn skal man da lige prøve en af de gamle klassikere – Fynsk Kystwobler i rød/gul. Den fanger ligeså godt i dag som den gjorde dengang!
Efter havørred ved Lindehoved Fyr
Lindehoved Fyr rager med sin karakteristiske hvide facade markant op længst mod sydvest på den smukke og havørredrige halvø Helnæs. Nedenfor, og på begge sider af fyret, strækker sig, set med lystfiskerbriller, en meget indbydende og spændende kyst. Fiskeriet lige neden for fyret foregår primært med brændingsgrej med torsk og fladfisk som målsætning. Her står fyret beskyttet af imponerende stenhøfder, som stædigt og solidt tager imod, når havet viser tænder.
På stille dage har de dog en anden funktion, her er de nemlig fremragende at fiske fra, og et paternosterforfang agnet med sprællevende børsteorm er næsten garanti for fiskelykke. På både venstre og højre side af fyret strækker kysten sig indbydende og lokker enhver kystfisker med storfiskedrømme og gåpåmod. Her er meget dybt vand, og pladsen er en gammelkendt klassiker, når man går efter de helt store havørreder. På højre side af fyret og umiddelbart efter høfderne går der en lille bugt ind med meget dybt vand under land. Her består bunden primært af små rullesten, og havørreden går meget tæt under land.
Den virkelige topplads her ved Lindehoved ligger små 500 meter fra fyret, hvor kysten slår et knæk. Ud fra selve pynten er chancen for at finde fisk rigtig stor, måske fordi havørreden tager et hvil her, inden turen går videre op langs kysten. Der er store partier med blære- og savtang ud for pynten, og så løber der som regel en god strøm. Hvis man er til natfiskeri, kan denne pynt også anbefales.
Fortsætter man længere mod højre, udgøres bunden primært af små og mellemstore sten, men der kommer gradvist mere og mere sandbund jo længere væk fra fyret, man kommer. Der ligger også enkelte store sten i vandet, og de lader til at holde på havørreden. Når man har taget turen til Lindehoved Fyr, må man heller ikke snyde sig selv for at smide fiskestangen og blot nyde den skønne og særprægede natur på Helnæs. Der er store åbne vidder på Helnæs, hvor blikket kan få lov til at vandre. Især Maden, som er et stort strandengområde ud mod Lillebælt – det et er et fantastisk og spændende stykke natur.
Her får du en stribe af de bedste kystpladser på Vestfyn.
Fede kystørredpladser ved Sønderby Kling og Å Strand
Sønderby Kling og Å Strand er endnu en klassiker i det fynske havørredeldorado, som altid er god for store og undertiden mange havørreder. Der er to parkeringsmuligheder ved kysten. Vælger man den nordlige parkeringsplads ved Saltofte, er det første, der møder ens blik den imponerende Sønderby Klint til venstre for parkeringspladsen. Den står banket ned lodret mod kysten og tårner sig imponerende op mod himlen.
Det er naturligvis oplagt at forsøge sig her, men strækket hen mod klinten kaster undertiden også fine fisk af sig. Her løber et badekar langs med kysten, så her er det oplagt at fiske fra selve kystbredden. Da den store pynt kan være ganske velbesøgt, giver det god mening at fortsætte fiskeriet langs kysten i stedet for at klumpe sig sammen. På de næste to til tre kilometer langs kysten er baggrunden for fiskeriet stadig høje lerskrænter, der står blottede mod den smukke himmel bagved. Foruden den store pynt neden for Sønderby Klint ligger en anden stor pynt små 500 meter længere nede af kysten umiddelbart efter nogle gamle bunkerrester. Den er bestemt også en oplagt mulighed at fiske ud fra, og ellers er det et godt sted at gøre holdt og nyde den medbragte kaffe og madpakke.
Vælger man i stedet at parkere for enden af Å Strandvej, skal fiskeriet koncentreres mod højre. Mere specifikt er det der, hvor lerskrænterne begynder, at fiskeriet skal påbegyndes. Bunden er her mere sandet med tangskove indimellem, og pladsen er oplagt for fluefiskeren, der her har gode pladsforhold at kaste under. Generelt om fiskestrækket gælder det, at havørreden trækker op og ned af kysten, men at den i perioder koncentrerer sig i nærheden af de store pynter. Bunden er på hele strækket en rigtig leopardbund med sandpartier, sten og tangbælter, og der er en god dybde under land.
I virkeligheden kan det godt være hårdt for fiskepsyken at fiske ved Sønderby Klint, fordi der er tale om så stort et område. Ud over de to store pynter er der ikke tale om egentlige hotspots, som man kan fiske ud fra, og derfor kan fiskeriet undertiden godt virke lidt formålsløst. Der kan være langt mellem huggene ganske enkelt fordi havørrederne i reglen hellere spreder og fordeler sig frem for at klumpe sig sammen. Omvendt skal man ikke kigge længe på bundforholdene og fangstrapporterne fra området, før man atter fyldes af selvtillid. Og efterfølgende vil man helt uundgåeligt mærke den størst mulige tilfredsstillelse ved kast efter kast at præsentere sin flue, wobler eller blink.
Topsæson for pladsen er som hovedregel månederne marts, april og maj, hvor havørrederne spreder sig langs kysten. Til gengæld skal fiskeriet i de kolde måneder sandelig heller ikke underkendes.
Her er det forfatteren der fremviser et stykke sølvtøj fra Lindehoved.
Lækre kystpladser til havørred ved Weddelsborg
Weddelborgs Herregård ligger smukt omkranset af skov i den smukke vestfynske natur. Den er desværre lukket for offentligheden, men rundt om Weddelsborg halvøen, på både nord, vest og sydsiden, kan der praktiseres et fremragende kystfiskeri. Der er tale om et meget stort område, og det kan være særdeles vanskeligt at nå at fiske hele strækket på én dag. Af disse grunde kan man med fordel dele strækket op og eventuelt fiske det over flere dage. Dette giver mulighed for at affiske de enkelte områder lidt mere grundigt af, hvilket kan være ret fornuftigt, da der i dette område, alt afhængig af årstiden, kan være en tendens til at fiskene koncentrerer sig på bestemte småområder.
Starter man fiskeriet på den nordlige kystside af halvøen, også kaldet Husby Strand, bør man primært koncentrere fiskeriet i de kolde måneder. Bunden er kendetegnet ved at være meget sandet med partier af ålegræs og små stenrev. Enkelte store sten ligger der dog også spredt på havbunden, og de holder tit på fiskene. Her løber desuden flere små bække ud i havet, og det lokker naturligvis havørreden i den kolde tid. Man fisker mod venstre, da området mod højre, på grund af åudløbet i bunden af vi gen, er en fredningszone. Der kan vadefiskes eller fiskes fra land,og uanset om man er flue eller spinnefisker, så er forholdene ideelle at fiske under. Spinnefiskeren bør bruge lette agn i området da dybden er temmelig moderat.
Længere mod vest på selve hovedet af halvøen ændrer kystbilledet sig en del, både over og under overfladen. På selve kysten ligger der nu, i modsætning til det mere sandede område ved Husby Strand, store og små sten, som kan besværliggøre turen i waders.
Der er overhængende risiko for en arbejdsskade i form af forvreden ankel, hvis ikke man ser sig for. Under overfladen er der også sket en dramatisk ændring. Sten i forskellige størrelser er strøet ud over hele det kystnære område, og svajende tangskove står kilet fast mellem disse. Der er blevet meget dybere under land og selvom vadefiskeri ganske vist er muligt, er det ikke anbefalingsværdigt.
1. Revet ved Wedelsborg Hoved tiltrækker mange små byttedyr, som fx kan efterlignes med en fiskeimitation. Her er det en lille Zonker fra The Fly Co. 2. Lindehoved Fyr på Helnæs er et klassisk vestfynsk spot, og her går de store havørreder nogle gange meget tæt på land.
Lurende havørred på revet ved Weddelsborg Hoved
Toppladsen i dette område er et stort rev, der strækker sig et godt stykke ud i Lillebælt på den sydlige del af selve Weddelsborg Hoved. Her kan der træffes havørreder på begge side af revet, midt på revet og for enden af revet. Fisk revet grundigt igennem, da det næsten altid holder på fisk, og giv det gerne en lille pause, hvorefter man forsøger igen. Revet har, set med havørredbriller, primært to funktioner. For det første fungerer det som en oplagt rasteplads for
trækkende havørreder, der kan stå i strømlæ på siden af revet. For det andet er revet en magnet for fødeemner. De koncentreres netop her, og lokker dermed helt uundgåeligt havørreden til. Hvis der ikke er fisk i første forsøg, skal man altså ikke fortvivle, for fiskene vil helt sikkert være der anden eller tredje gang, man forsøger. Som et sidste krydderi til snapsen, skal det nævnes, at Weddelsborg Hoved undertiden er god for en rigtig fin kysttorsk, hvis forholdene ellers er til det.
Sydsiden af halvøen kaldes Weddelsborg. Her kan der parkeres direkte på stranden, hvorefter der fiskes mod højre. Strækket er på cirka tre til fire kilometer inden hovedet nås, og det holder fisk hele vejen. Bunden er på dette stræk en rigtig leopardbund med masser af sand, små og mellemstore rullesten samt svajende tangbuske. Der er en god dybde under land, og havørreden følger tit med helt ind under land. Derfor er der en god fidus i at fiske fra vandkanten, mens man langsomt bevæger sig vestpå. Skal man fiske i havstokken, vil jeg anbefale, at man udser sig et afgrænset område med lovende bundforhold og fisker forholdsvis stationært i dette område.
Spændende fisketimer ved Gals Klint
Gals Klint er en af de mest spændende og artsrige pladser på hele Vestfyn. Det første, man erfarer, når man fisker ved Gals Klint, er den meget store dybde, der skærer helt tæt på land. Det siger næsten sig selv, at der her er chancer for at få fat i en af de helt store sildeædere, som i skjul af tangbusken jager sildestimerne og måske et flaksende blink eller wobler.
Der er tre mulige udgangspunkter for at starte fiskeriet ved Gals Klint. Enten vælger man at parkere på den nordlige side af halvøen ved Søbadvej, hvorfra der er en kort spadseretur ned til kysten. Er man ude efter de rødplettede flade, så er der en god mulighed for at rigge brændingsgrejet til her. Forfanget kan uden større besvær svinges ud på 10 meters dybde eller mere selv med mindre kraftigt grej, og det giver alle tiders mulighed for lidt lir i stangtoppen.
En anden mulighed er at parkere ved Gals Klint Camping og gå det sidste stykke ned til kysten. Lige neden for ligger der tit mange både opankret, og fiskeriet er for det meste ikke muligt her. I stedet fortsættes der langs kysten til venstre, hvor det egentlige fiskeri påbegyndes. Neden for klinten er der en meget spændende kyststrækning, hvor der som tidligere nævnt er stor dybde tæt på land. Bunden består af en blanding mellem store og små sten, der er spredt ud i havstokken med nænsom hånd. Her er også små partier med sandbund og store totter af sav- og blæretang, der svajer frem og tilbage i Lillebælts stærke strøm. Fiskeriet omkring de små stenrev på strækket er næsten altid en succes.
Den sidste mulighed er at parkere ved det smukke slot Hindsgavl, hvorfra der er en lille gåtur i skøn vestfynsk natur. Velankommet på kysten bør fiskeriet koncentreres om området mod højre. Der er tale om nogle anderledes bundforhold i forhold til dem ved Gals Klint, da området huser mange små og store muslingebanker. Disse kan der med fordel vadefiskes på, men vær alligevel varsom, da der både kan være meget strøm og ikke mindst huller her. Det skal dog pointeres, at den stærke strøm i Lillebælt krydret med de store dybder netop gør stedet oplagt, hvis du drømmer om en megaørred i sommernatten.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2009
apr 26, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Moesgaard Strand er en klassisk plads i kort afstand fra Århus. Her Jacob Juul med en flot havørred.
Danmarks næststørste by huser et stort antal kystfiskere, og heldigvis for dem er der masser af super kyststrækninger på nært hold af byen. Her serverer Lars Christian Bentsens otte af Århusbugtens bedste pladser på et sølvfad.
AF LARS CHR: BENTSEN
ÅRHUSBUGTEN er mulighedernes land, og spændende havørredpladser ligger som perler på en snor – mange af dem en kort biltur fra hinanden. Århusbugten kan ligeledes byde på gode forhold ved langt de fleste vindretninger. Mange af pladserne kan ydermere nås med bus, hvilket jo ubetinget er en fordel for de, som ikke ejer bil.
Kystpladser til havørred i Århusbugten og langs det sydlige Djursland
Efter havørred ved Moesgård Strand
Moesgård Strand er en af de helt klassiske pladser omkring Århus. En kort bustur fra Århus centrum med rute 19 bringer dig til Moesgård Strand. Små 500 meter syd for parkeringspladsen, hvor bussen har endestation, løber Giber Å ud i havet.
Giber Å er en fin lille skov-å, som ikke byder på det mest spændende fiskeri, men en gåtur en tidlig morgen i december kan afsløre gydende havørred. Ved udløbet skal fredningszonen naturligvis respekteres – der er tale om en helårsfredning. Det vil altså sige, du skal yderligere 500 meter mod syd, før du lovligt kan fiske. Det passer fint med, at det er her det mest spændende område begynder. Stranden slår et markant knæk ud mod øst, og herfra kan du begynde fiskeriet. Der bliver fanget fisk på Moesgård Strand året rundt, men det mest interessante fiskeri foregår, i mine øjne, i det tidlige efterår, hvor mange fisk samles på stranden, mens de venter på at trække op i Giber Å.
Fiskeriet kan være, og er oftest, svært, og der er dage, hvor man ser flere, store havørreder rulle i overfladen uden at opleve kontakter. Pladsen kan selvfølgelig også nås med en bil, hvor man kører gennem skoven, drejer fra mod Skovmøllen, og derefter umiddelbart drejer af til højre ad grusvejen. Her kører man et stykke gennemskoven til parkeringspladsen, og herfra er der en kort gåtur til stranden. I området er der i øvrigt en række andre, fine lokaliteter, som er knapt så besøgte som Moesgård Strand – prøv fx Abelshoved eller Ørnereden.
Tommy Silberg poserer her med en skøn efterårs ørred på 60 centimeter fra Lushage ved Ebeltoft.
– En af Århus Bugtens mange fine pladser
Et fint havørredfiskeri tæt på Århus by
Den Permanente ligger endnu tættere på byen, og kan uden problemer nås på cykel. Stranden er ikke så charmerende, og der er ikke tale om vild natur, idet man mod syd har udsigt til badeanstalten samt havnen, og i bagkastet løber jernbanen. Skal man nå opvasken inden svigerfamilien kommer til eftermiddagskaffe, så er der alligevel mulighed for en hurtig smuttur på kysten, så den værste fiskefeber kan kureres.
Ved Marienlund køres ned gennem skoven, og ved vandrerhjemmet parkeres bilen. Derfra er man hurtigt i vandet. Er man på cykel er der en fin cykelsti langs stranden. Og man skal ikke lade sig snyde at nærheden til byen – der fanges en del fisk på Den Permanente. Primært om vinteren og i sommernatten, men der er ingen tvivl om, at man kan have et fint forårsfiskeri også.
Kystørred ved Vosnæs Pynt
Vosnæs Pynt ligger nord for Århus, og er endnu en af Århusbugtens klassiske fiskepladser. Fra hovedvejen mod Rønde drejer man mod syd (til højre) mod Vosnæsgård, og ved T-krydset drejer man mod venstre. Ca. en kilometer ned ad vejen går en grusvej mod syd – her parkeres i vejkanten. Tag hensyn til trafikken og parker så langt inde i rabatten som muligt. Nu venter en hurtig gåtur på omkring 1,5 kilometer, før man er ved stranden. Til gengæld er Vosnæs Pynt et spændende og varieret fiskeområde med mange muligheder, masser af små pynter og rev hele vejen rundt om den store knold, der udgør pynten. Følger man stranden mod nord (nordøst) ender man ved Hundshøj, hvor man også kan vælge at parkere bilen. Så fortsætter man bare ned ad Vosnæsvej til vejen drejer skarpt mod nord, og her er en lille parkeringsplads. Herfra er der en kort gåtur til selve Hundshøj, og hele stykket mellem Vosnæs og Hundshøj er spændende fiskevand, der holder fisk året rundt.
Mod vest ligger en stor, lavvandet vig, der ind i mellem kan huse en fisk eller to over det lave vand – særligt når børsteormene sværmer. Klatrer man op på skrænten får man et fremragende overblik over pladsen, og en smuk udsigt over Århusbugten.
Havørred ved Følle Strand
Følle Strand rammer man, hvis man fortsætter langs stranden, og på vejen passerer man flere små pynter, som nok kan være et kort besøg værd ind i mellem, men hvor man næppe kan få mere end en time eller to til at gå. Selve Følle Strand ser ikke vanvittigt spændende ud, men tag ikke fejl – der kan være rigtig godt langs hele stranden fra Mågeøen i vest til Følle Vig i øst. I Følle Vig løber Følle Bæk ud, hvilket resulterer i en fredning fra 16. september til 15. marts.
Hele strækket kan holde fisk, særligt i foråret, hvor stimer af havørred trækker rundt langs stranden. Flere timers resultatløst fiskeri kan pludselig afløses af en times intens action. Børsteormssværmningen kan være ret intens ved Følle Strand, og det betaler sig at lytte til jungletrommerne!
Denne velkonditionerede havørred på knap tre kilo fangede Jacob Juul i Knebel Vig en sommerdag. Fluen var en Pattegris.
Havørred & historiens vingesus
Kalø Slotsruin er et utroligt smukt og varieret fiskeområde. Fiskeriet er godt året rundt, men som alle andre steder i landet er det nok bedst i foråret. Den mest spændende del af pladsen er helt ude på sydspidsen af halvøen, men man kan blive positivt overrasket over de store, lavvandede områder, der begynder helt inde ved parkeringspladsen. En flue fisket langsomt over bunden kan være rigtig effektiv på de stimer af havørreder, der trækker rundt i Kalø Vig.
Det fine ved Kalø Slotsruin er, at man kan finde en behagelig vindretning, næsten uanset hvor det blæser fra. Slotsvigen umiddelbart vest for dæmningen er et stort, lavvandet område, med et dybt, stort hul i midten, som nok er ti kast værd ind i mellem. Skulle fiskeriet være sløvt, så kan man altid fornøje sig med en gåtur op på knolden og beundre de fantastiske ruiner efter Erik Menveds borg fra 1300-tallet. Selv de store sten, der ligger som belægning på dæmningen stammer fra middelalderen. Ikke langt herfra, mod øst, ligger Nappedam Bådelaug, og parkerer man her, er der blot et stenkast ned til stranden, hvor man igen har fin adgang til store, lavvandede områder, der bestemt ikke er uinteressante at fiske på. Umiddelbart vest for Nappedam skal man være opmærksom på et helårligt fredningsbælte ved Kolås udløb, der faktisk omfatter hele den nordøstlige del af Egens Vig. Særligt på den sydlige del af halvøen har man fra toppen af de stejle skrænter et fantastisk overblik over kysten, og en fantastisk udsigt til alle sider. Rute 123 Kalø.
Efter trækkende havørredflokke ved Egens Vig
Egens Vig er den næste plads man kommer til på vejen rundt i Århusbugten. Østligt i vigen ligger en markant pynt, som hedder Hundshoved. Vær opmærksom på, at ovennævnte fredningsbælter omfatter den nordlige halvdel af Hundshoved. Fra Hundshoved og ind i den sydøstlige del af Egens Vig er der dels et stort, lavvandet område, som bliver helt blotlagt ved lavvande. Presser vinden yderligere vand ud af bugten, kan man uden problemer vade helt ud til kanten af det dybe vand.
Fiskeriet minder meget om Følle Strand, idet man helt tydeligt fisker på trækkende stimer af havørred. Ved selve Hundshoved kan man også, med lidt påpasselighed, finde ud til dybere vand.
Tommy Silberg lægger hårdt pres på en havørred ved Lushage.
Fint havørredfiskeri i Knebel Vig
Knebel Vig er måske en af de allermest kendte pladser i Århusbugten. Dens fantastiske ry er nok mest grundlagt i midten af halvfemserne, hvor fiskeriet virkelig var fantastisk i vigen. Fiskeriet er bestemt stadig godt, men ikke det eventyr, som vi havde i halvfemserne.
Knebel Vig er Århusbugtens klassiske vinterlokalitet, og kan i perioder holde på stimer af grønlændere. Fiskeriet er faktisk godt stort set hele vejen rundt i vigen, og der er adgang til fiskepladserne flere steder. Kører man i Vrinners mod Rolsøgård, som er den store herregård, der ligger ved nordsiden af vigen, kan man parkere langs grusvejen kort efter man drejer til venstre ved selve herregården. Respekter gårdejerens behov for at komme forbi med landbrugsmaskiner, og ikke mindst den private ejendomsret. Da det tidligere har været et problem, vil jeg understrege, at det ikke er tilladt at gå ind over den nordlige arm, der lukker vigen. Parkerer man her i kanten af vejen har man et meget spændende område at boltre sig på. De lavvandede områder i den nordøstlige del af vigen kan ind i mellem holde på havørreder under børsteormssværmningen, men ellers er det mest interessante fiskeri mod vest. Inde i selve vigen kan der fanges fisk hele vejen ud mod spidsen.
Spidsen i sig selv er en spændende plads, og langs ydersiden af den nordlige arm kan der fanges fisk, faktisk lige så langt man orker at gå. De mange muligheder for parkering i kort gåafstand fra vandet indbyder til at besøge en række forskellige steder i vigen, og det er ofte en sådan rundtur, der resulterer i fisk.
Mange fine havørredspots ved Helgenæs
Helgenæs lukker Århusbugten af mod øst, og byder på end sand mangfoldighed af spændende fiskepladser. Fra Knebel Vig og syd på mod Helgenæs passerer man en perlerække af fine fiskepladser – ikke mindst endnu en klassisk vinter- og forårsplads: Begtrup Vig. På vejen mod Helgenæs kører man over den smalle landtange Dragsmur, der forbinder Helgenæs med Mols – et fantastisk lille stykke natur, der nok er en times fiskeri værd.
På Helgenæs er der gode fiskepladser hele vejen rundt, men her skal fremhæves to – nemlig Sletterhage og Lushage. Sletterhage er en stenet kyststrækning, hvor ganske dybt vand skærer tæt på land. Ud over havørred, kan man også her nyde et godt fiskeri efter fladfisk, hvad de mange tyske og hollandske fisketurister også har fundet ud af. Maj måned byder Helgenæs på et fint fiskeri efter hornfisk.
Sommerens natfiskeri kan være rigtigt godt her, og i maj måned trækker store stimer af tobis rundt, og i halen af dem jagter havørreden! Det skal understreges, at hele vestsiden af Helgenæs er fint fiskevand, som er præget af stenet strand med mange små pynter og rev. Det mest spændende fiskeri har man i det sene forår/tidlige sommer samt natfiskeriet i højsommeren. Fortsætter man rundt om Sletterhage, længere mod øst, er den næste markante pynt man rammer Lushage. Også ved Lushage skærer dybvandskurven tæt inder under land, og både nord og vest for Lushagen er der gode chancer for spændende fiskeri. Hele strækket mellem Lushage og Sletterhage er spændende fiskevand.
Som mange andre steder i landet er fiskeriet i Århusbugten bedst i foråret, og som pladserne ligger, har man som fisker stor fordel af at kunne besøge mange fiskepladser på en dag. Særligt i det tidlige forår, hvor fiskeriet i højere grad end senere er præget af små stimer af havørred, er det vigtigt at opsøge fisken. Dels selvfølgelig ved bevægeligt fiskeri på de enkelte pladser, men også ved at besøge flere pladser på en dag. Flere af pladserne i Århusbugten mister pusten henover sommeren, en årstid hvor fiskeriet typisk er bedre langs Djurslands yderkyster. Dog er Helgenæs en fin sommerplads, ligesom også Moesgård Strand periodevis tiltrækker virkeligt store havørred i højsommeren. De mange vige og generelt afskær-mede kyster gør det meste af Århusbugten oplagt til flyderingsfiskeri.
God tur efter havørred til Århusbugten
Artiklen blev oprindeligt publicerer i Fisk & Fri 3/2009
mar 30, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Det sydlige øhav er et oplagt mål for en fiskeudflugt. Mange af øerne er dækket med fantastiske havørredpladser, og her giver vi dig en guide til de allerbedste kystpladser på Ærø, Drejø og Tåsinge.
TEKST: SIMON GAD, FOTOS: TERKEL BROE CHRISTENSEN, SIMON GAD, GORDON P. HENRIKSEN OG LARS LAURSEN
FISKERI PÅ EN Ø er noget ganske særligt. Omkranset af vand ligger de som oaser på landkortet og inviterer indenfor med deres særlige og enestående atmosfære og mentalitet blandt øboerne. Her hersker en særlig tilbagelænet tilgang til tilværelsen og det kan mærkes i det øjeblik man står af færgen. Her går livet sin faste vante gang. Her er ingen stress, intet jag, og som en ekstra bonus masser af havørreder. At de lokale også er meget gæstfrie, og sagtens kan finde på at byde indenfor til en kop dampende varm kaffe, bør ikke gøre trangen til lidt øfiskeri mindre. Så lad os sætte kurs mod tre dejlige øer i det sydfynske, her venter havørredeventyret.
Her kan du se nogle af de bedste kystpladser til havørred på Tåsinge, Drejø og Ærø.
Kystpladser til havørred på Tåsinge
Tåsinge ligger midt mellem Fyn og Langeland og byder velkommen med sus i bøgeskovene og skvulp i havstokken, når man kører over broen fra Svendborg. De fleste lystfiskere der kommer til Tåsinge, ser den som en lang lige landevej på vej mod Langeland, et andet glimrende havørredområde. Tåsinge kan dog, specielt i vinterhalvåret, diske op med meget fint havørredfiskeri. Her får du to pladser henholdsvis længst mod vest og øst på øen.
Vornæs Skov finder du ved at køre ligeud over Svendborgsundbroen til man kommer til Bregninge. Her køres der vestpå til højre ud mod Vornæs, hvor vejen ender i skoven, og der kan parkeres og på gåben spadseres det sidste stykke ned til kysten. Der er tale om et forholdsvis lavvandet kystområde, som er oplagt for den optimistiske vadefisker at give sig i kast med. Bunden er meget sandet med store formationer af ålegræs, og det er i disse bælter, at havørreden skal findes. Kast ud over ålegræsbælterne og bliv gerne et stykke inde på sandbunden, da havørreden sagtens kan finde på at følge med ind på sandbunden, og nemt bliver skræmt hvis man står for tæt på overgangen fra sand til ålegræs. Følg kysten rundt mod vest og brug gerne her i vintermånederne lidt provokationsagn i hidsige farver, hvad enten det er flue eller blink.
Stenodde er Tåsinges østligste punkt. Navnet er temmelig misvisende, da der ligesom på den forrige plads mest er tale om sand og ålegræsbælter. Det er temmelig lavvandet her ved Stenodde, og det indbyder som den forrige plads til vadefiskeri på langs af ålegræsset. Som tilfældet var ved den forrige plads er der her tale om vinterfiskeri, og det er hovedsageligt »grønlændere« mellem 40-50cm. der er lystfiskerens bytte på denne årstid. Ved begge kystpladser er der tale om store sandede områder, med spredte formationer af ålegræs.
Koncentrer fiskeriet ved vegetationen, og fortvivl ikke hvis der ingen aktivitet er. Grønlænderne kommer gerne i stimer ved disse kystområder, og fiskeriet kan blomstrer op i en halv time til en time, for herefter at dø ud.
Kirkestranden på Drejø indeholder store lavvandede stræk, som er oplagte for bombardafiskeren.
Den bedste kystpladser til havørred på Drejø
Drejø kan ikke nås med bil og man kommer dertil ved at tage færgen fra Svendborg. Øen er oplagt til en dagsfisketur, da færgen sejler fra Svendborg om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Drejø. Hvis man har tid og lyst til det, er det også flere gode overnatningsmuligheder, som kan tilgodese de flestes temperament og ønsker. Drejø har sin egen kro, hvor man kan leje sig ind, her er også mulighed for at leje et hus og endelig er der en primitiv lejrplads.
Så til fiskeriet, som kan koncentreres om to områder på øen.
Kirkestranden ligger, som du nok kan gætte, neden for kirken. Den indbyder med den lækreste leopardbund og kaster hvert år rigtig fine ørreder af sig. Med udgangspunkt for enden af den sti der fører fra kirken ned til stranden, kan man enten vælger at fiske mod venstre ind mod færgelejet eller mod højre ud mod det område man på Drejø kalder skoven.
Ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er Næbbesodden på Drejøs vestligste punkt en topplads for store havørreder.
Uanset om man vælger strækket mod højre eller venstre, så er der en rigtig god dybde tæt på land, og der fiskes fint fra selve kysten. Følger man stranden mod højre, så består bunden meget af små rullesten med enkelte sandpletter længere ude. På dette stræk går havørreden tit meget tæt på kysten og man skal forvente hug under hele spinfasen. Det kan være lidt vanskeligt for fluefiskeren at få plads til sit bagkast, så han må stå og kaste lidt skråt mod kystlinien, hvilket også fint kan lade sig gøre.
Spinnefiskeren har ideelle forhold på hele strækket, og kan selv med meget lette agn nå ud på en dybde, hvor der er gode chancer for sølvtøj. Følger man i stedet strækket mod venstre ind mod færgelejet, ser bunden lidt anderledes ud. Her er tale om en mere klassisk leopardbund, med svajende blære – og savtangsbuske på en vekslende bund af små og mellemstore rullesten og sandpletter. På strækket ligger enkelte store sten ude i havstokken, og dem skal man tillægge lidt ekstra opmærksomhed da de undertiden kan fungere som standpladser for fisk. Fluefiskeren har bedre forhold på dette stræk og han kan fint få plads til sit bagkast. Spinnefiskeren skal være mere opmærksom på bundhug, og han skal under de fleste forhold vælge forholdsvis lette agn for at undgå tangen.
Vandet omkring de sydfynske øer er knap så salt som i andre områder og i de kolde måneder kan dette være med til at give gode vilkår til store blanke overspringere.
Bombardafiskeri på dette stræk er uhyre effektivt og man får affisket store områder og potentielle standpladser på kort tid. Pladsen kaster fisk af sig året rundt, men ligesom resten af det sydfynske øhav fisker Drejø rigtig godt i vintermånederne, da saltkoncentrationen er lav her, sammenlignet med de fleste andre steder i landet på denne årstid.
Skoven, som de lokale kalder området, skal også nævnes blandt de gode havørred spots. Følg vejen fra færgen op til Drejø By og kør vestpå til der kommer en vej på højre hånd, hvor der kan køres helt ned til vandet og parkeres. Der er tale om en rigtig lækker ørredbund, mod store sten og blæretangsbuske. Her er en fin dybde tæt på land og ideelle forhold for kystfiskeren. Følg kysten mod venstre og vær varsom med at vade ud. Fisk gerne fra land og gør holdt ved de små pynter undervejs, her står havørreden tæt på kysten og kan overlistes få meter fra stangspidsen. Efter lidt tid når man ud til Drejø’s vestligste punkt, Næbbesodde, som ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er topplads for store øhavsørreder. Her er høje lerskrænter med ynglende digesvaler, som giver gode læforhold når vinden er i Nord, Øst og Syd.
Det kan godt betale sig, at gøre et lidt længere ophold her, inden der fortsættes videre ad kysten mod syd. Den lille vig syd for odden, er også et lille hotspot som undertiden kaster mange ørreder af sig. Det er tit her lige syd for odden at strømmen går tættest på land og det tiltrækker naturligvis havørreden. Fiskeriet kan praktiseres hele vejen sydpå, indtil bunden bliver mere sandet og lavvandet. Fiskeriet ved Skoven er godt hele året, men særligt forårsfiskeriet nedenfor lerskrænterne kan være helt forrygende. Så der er ingen undskyldninger for ikke at aflægge Drejø et besøg med fiskestangen.
Blakstensodde på den nordlige side afÆrø har en sandet bund med ålegræs og blæretang og er et yndet mål blandt fluefiskere.
Efter havørred på Ærøs bedste kystpladser
Ærø er i min optik Danmarks havørred ø nummer et. Uanset hvor på kysten man vælger at kaste sin snøre ud, er chancen der for at få en havørred. Der er fire færger der sejler til Ærø, så uanset hvor man befinder sig i det sydlige Danmark så er Ærø aldrig langt væk. Jeg vil beskrive tre pladser på Ærø, som kan byde på afvekslende og spændende fiskeri efter den sølvblanke jæger.
Urehoved ligger nord for Ærøskøbing og strækker sin landtange et godt stykke ud i øhavet. Rundt langs den nordlige side og for enden af tangen foregår der et fremragende fiskeri efter havørreder året rundt. Der er en stor parkeringsplads for enden af tangen, og fiskeriet kan påbegyndes lige neden for bilen. Der er meget dybt vand ude på spidsen af hovedet og vadefiskeri er derfor ikke nødvendigt. Bunden er dækket af mellemstore rullesten med enkelte tangplanter ind i mellem. Store spredte sten bryder vandspejlet og tit holder disse på havørreder. Jeg har haft god succes ved at affiske området omkring stenene, som ofte giver strømlæ og derfor tiltrækker ørreden. Selve hovedet har en smuk lerskrænt som baggrund hvilket kan besværliggøre bagkastet hos fluefiskeren, som i stedet kan forsøge vadefiskeriet langs tangen. Her ændrer bunden sig lidt og sandrevlerne skærer sig ned gennem tangskoven. Med udgangspunkt på disse sandrevler er der god mulighed for en effektiv og nem affiskning af tangen.
Blakstensodde er en meget speciel plads på den nordlige side af Ærø. Bunden er meget sandet, med spredte formationer af blæretang og ålegræsbælter. Det er et meget lavvandet kystområde, der primært henvender sig til fluefiskeren eller spinfiskeren med bombarda. Her kan vades meget langt ud på hele strækket, men vær opmærksom på at affiske de mørke områder i bundbilledet, det er her havørreden jager.
Voderup Klint påÆrø kan være udsat for vind og vejr, men havørrederne hugger gerne i hård pålandsvind, og det er et forsøg værd, hvis man har mod på barske forhold.
På den sydlige del af strækket ligger der en stor samling af store sten, som bør tillægges lidt ekstra energi og fiskefiduser. Stenene virker som en magnet på havørrederne, og de gør tit holdt her inden de fortsætter videre langs kysten.
Skjoldnæs er Ærøs vestligste punkt og nok mit umiddelbare valg, hvis jeg skulle vælge et favorit kystområde i hele det sydfynske øhav. Stedet er et mekka for kystfiskere med det store 22 meter høje fyrtårn, som et smukt varetegn og en majestætisk tilskuer til kystløjerne. Her kan træffes havørreder året rundt og nogle af dem bliver rigtig store. Kysttorsk er her også, specielt i vinterhalvåret og endelig invaderer hornfisken området i foråret. Faktisk er der tale om to pladser der kan fiskes uafhængigt af hinanden.
Lige neden for fyret ligger en stenet klintekyst, med meget dybt vand tæt på land. Vadefiskeri er absolut ikke nødvendigt, og faktisk hugger havørreden tit helt inde under land her. Prøv en stor tobiswobler eller blink, der med dens dovne vuggende gang måske lokker drømmeørreden til hug. Det andet område er den store pynt der ligger øst for fyret, kaldet Næbbet. På begge sider ud mod spidsen af pynten løber et badekar langs kysten. Affisk disse badekar grundigt inden spidsen nås, tit foretrækker havørreden at stå i disse badekar, hvor strømmen fra spidsen fører byttedyrene lige ned i hovedet på dem.
Selve spidsen er selvfølgelig også et forsøg værd, og den gode strøm og store dybde tæt under land gør også Næbbet til en af Ærøs sikre sommerpladser. Ærø er oplagt til en weekendtur eller længerevarende fiskeferie, og ud over de her beskrevne pladser, findes der mange flere at tage. God tur sydpå!
jan 28, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Nikolaj Martins trodsede kulden og mødte op den dag Fisk & Fri havde sat ham i stævne til en snak om hvilke pladser og hvilke teknikker der giver fisk omkring området ved Knudshoved.
Glem alt om tunge pirke og udstyr i sværvægtsklassen, når det gælder de sydvestsjællandske havørreder. Områdets kyststrækninger er kendetegnet ved lavt vand, så fiskeriet fungerer bedst på let grej og med fokus på detaljen. Med hjælp fra to skrappe lokaleksperter zoomer Fisk og Fri ind på nogle af smålandshavets mest oplagte havørredlokaliteter.
AF KIM FABER
MED STORFANGER KYSTPLADSEN ved Møn og Stevns lige i nærheden skulle man måske tro, at det udelukkende var her, alle sydvestsjællands kystfiskere valfartede til for at få stillet havørredsulten. Men faktisk trækker de lokale kyststræk dagligt fiskere i hobetal til sig – og forklaringen skal ikke kun findes i den nære placering.
Hvor sildeæderne på de mere kendte kystlokaliteter tit og ofte står på dybt vand eller meget langt ude, og derfor fiskes med kraftige stænger og agn, så er sydvestsjællands ørreder at finde på relativt lavt vand. Fiskeri på lavt vand egner sig ideelt til lettere udstyr – og mange kystfiskere nyder den liren med detaljerne, som det lidt mere nipsede grej indbyder til. Og tag ikke fejl – selvom området er hjemsted for forholdsvis mange mindre fisk, så gemmer her sig bestemt også større havørreder.
Kobberbassen er Nikolaj Martins foretrukne flue, da den glimrende efterligner mange små byttedyr i brune nuancer på en gang.
Med Claus Christensen efter havørred på Sydvestsjælland
Claus Christensen lagde ud med vand i de lune waders på en tur til Klinteby for et par år siden. Ikke den bedste start på dagens fiskeri, men kystentusiast som han er, fortsatte Claus dog med fiskeriet og fik på sit lille 15 gram Mørasilda-blink en mindre fisk og to undermålere de næste timer – de typiske størrelser på Klintebys havørreder. På ved mod bilen skulle den sidste strækning lige fiskes igennem, og så faldt et tungt hug fra en stor fisk. Stille og roligt blev ørreden presset mod land, og da omkring et kvarter var gået, kunne Claus nette sin til dato største fisk fra hjemmebanen på fire kilo rent og en længde af 70 centimeter. Jo – de store havørreder er her også!
Claus blev selv fanget for evigt af kystfiskeriet, da han var med en garvet veteran på Røsnæs, fik sin første fisk på 2,6 kilo. Siden er de lokale kyststrækninger blevet besøgt til hudløshed, og det med en klar forkærlighed for blinkfiskeriet. – Og det må gerne være lette, tobislignende blink med en livlig gang, fortsætter Claus. – Især Mørasilda i hvide og grønne nuancer på 15 gram ryger altid på linen som førstevalget, fortsætter han. – Føling med agnen er et afgørende element i teknikken. Stangen må meget gerne være lidt blød i det, så der er fuld kontrol over blinkets gang. Jo mere blinket fiskes på præcis den rigtige måde, desto mere fanger man.
– Præsentationen er virkelig vigtig, fortsætter Claus. Højvande er klart det bedste tidspunkt at besøge pladserne, ifølge Claus. – Om vandet er stigende eller faldende betyder ikke så meget. Til gengæld virker det som om, at højvande fisker bedst, fortæller Claus, før vi får ham til at afsløre en stribe af hans favorit pladser.
Claus Christensen
starter oftest sit fiskeri
med et lille 15 grams
Møresilda blink med
grøn ryg.
Fiskeriet omkring Knudshoved er ekstra godt som så mange andre steder lige omkring solnedgang og solopgang. Men derudover har Claus Christensen erfaret, at fiskeri også topper omkring perioder med højvande.
Efter kystørred ved Bisserup
Bisserup er med sit charmerende havnemiljø et virkelig hyggeligt sted at tage til. – Og så er fiskeriet samtidig rigtig fint, fortsætter Claus. – Kørsel til pladsen er simpel, da man blot sætter kursen mod Bisserup Campingplads. Parkering er nemt tilgængelig foran campingpladsen, og så er man allerede tæt ved vandet. I venstre side af P-pladsen går en sti helt ned til stranden. Derfra kan man gå til sejlrenden og påbegynde fiskeriet. Renden kan have ørreder stående både højt og dybt, så det kan godt betale sig at gennemfiske den grundigt.
Mod venstre vades der til stranden, og i dette område er kystfiskeri, som man traditionelt kender det. Der er meget lavvandet, og det bør man være lidt opmærksom på for at undgå bundplanter, sten og lignende. Der er dog både revler og badekar mellem land, og det mørke ålegræs længere ude. Her gælder det selvfølgelig om varsomhed under vadningen. Med lidt forsigtighed kan man faktisk godt få listet sig helt ud til kanten af den mørke bundplantebevoksning, og herfra fisker man direkte ind over de bedste standpladser. Samtidig bliver fiskeriet også lidt lettere, da dybden øges til cirka to meter.
Fede havørredspots ved Klinteby
Klinteby kommer du til ved at køre ad Skælskør Landevej og dreje fra mod Karrebækstorp. Denne lille by kører man igennem, og følger vejen et par kilometer, indtil en lille vej drejer fra mod venstre ved et gult hus – der vil man have vandet i sigte. For enden af vejen er en P-plads beliggende helt ned til stranden. – Jeg fisker først og fremmest mod højre, hvor flere rev går ud fra spidserne af klinten, pointerer Claus. – Strækningen frem til anden spids har jeg haft mest held med, og blandt andet havørreden på fire kilo er fanget på vejen mellem P-pladsen og første spids.
Frem til anden spids er bunden meget varieret med sten og tangplanter. Her er en dybde på to til tre meter, med adskillige gode standpladser for havørrederne, både hvor sten og tang løber helt tæt til land, og hvor et sandbælte ligger foran tangplanterne. Når man passerer anden spids, og fortsætter mod den fjerde ændrer bundforholdene sig til det mere sandede. – Det kunne godt ved første øjekast se mindre spændende ud, men ørrederne er med garanti også her, bekræfter Claus.
Omkring vindforholdene har han en klar favorit. – Vestenvind har givet det bedste fiskeri – det vil jeg anbefale alle at køre efter for at få de bedste chancer på pladsen.
Et af Claus Christensens foretrukne hotspots er omkring skrænterne ved Enø.
På kysten efter havørred ved Enø
Vejen til Enø går via Karrebæksminde By. Her fortsætter man lige ud ad vejen og over broen til øen. Samme vej fører videre til en P-plads grænsende tæt op til vandet. Fra P-pladsen er der et godt fiskeri både mod højre og venstre, fortsætter han. – For det meste fisker jeg til højre langs klinten – her er bunden fuld af sten og tit helt tæt ind mod stranden.
Strækket varierer mellem bugter og revler, store sten og pletter med sand helt frem til Scheibels Hjørne, cirka en kilometers fiskeri nordpå. Hele strækket vrimler med mulige pladser, da havørrederne trækker rundt på fødejagt mellem bundvegetationen og stenene, beretter Claus. – En klassisk plads er den sidste spids, hvor der ligger en lavvandet revle med sten og ålegræs. Her står så godt som altid havørred, og ofte er her regnbueørred som sidegevinst. – Vær opmærksom på hård vestenvind, advarer Claus. – Så kan der være problemer med rigtig meget drivende tang i vandet. Nogle gange så meget, at fiskeriet næsten er umuligt. Går man i stedet mod venstre ved P-pladsen er der også adskillige gode pladser. Bunden er her lidt mere sandet, og der er længere ud til leopardbunden, men kaster man ud til bundvegetationen kan der nemt gemme sig en havørred, slutter Claus.
Her kan du se en række af de bedste havørredpladser langs Sydvestsjællands kyst.
Havørredmagi på kysten ved Knudshoved
Nikolaj Martins fik for alvor magien ved det smukke Knudshoved i blodet kort tid efter kystfluefiskeriet havde fået tag i ham. En aften sad han i den lokale lystfiskerforening, da én af stedets skrappe veteraner, kom forbi. Med sig havde han en stuvende fuld trækasse på slæb, der var læsset med dagens fangst fra Odden. I kassen bugnede det med havørreder og Martins øjne blev store ved synet af stablen på ni fisk og en vældig krabat på 5,6 kilo. Fiskene var fanget ved Knudshovedpladsen Paradiset, og snart var en tur planlagt med Nikolajs far. En tidlig morgen var de fremme ved stedet, og fiskeriet gik i gang med fynd og klem. Nikolaj med sin fluestang og faderen med blinket for enden af linen. Efter en resultatløs stund nåede de en pynt, hvor en gevaldig ørred pludselig inhalerede blinket, og satte i et mægtigt spring fri af vandet.
Nikolaj blev tilkaldt, og kunne ved selvsyn konstatere, at fisken i rasende flugt med faderens blink solidt plantet i mundvigen var den største han til dato havde set – større end det ellers imponerende monster i kassen. Tæt ved land, efter flere udløb og spring, skulle landingen omsider ske, men ak – pokker tog ved fisken der i en kraftanstrengelse af et udløb sprang linen med et smæld, og fisken stak til havs. Fuldstændig målløse stod Nikolaj og hans far tilbage mere end overbevist om Oddens formidable fiskeri…
Fiskeriet ved odden er noget helt særligt. – Ikke kun på grund af havørrederne, der holder til her – men også på grund af den storslåede natur med kilometervis af kyststrækning, som man ofte kan have helt for sig selv, fortæller Nikolaj begejstret. – Nord for Vordingborg har vi dog også kystpladser, som er noget nemmere tilgængelige end trave- eller cykelturene på de store vidder ved Knudshoved, der nok skræmmer enkelte.
For at få det fulde billede af områdets kystfiskeri bør man næsten unde sig at prøve begge dele. Fluefiskeriet er som skræddersyet til pladserne, der generelt er lavvandede og med fisk tæt på land. Da de fleste af smådyrene i vandet har brunlige nuancer er det farvespektret jeg normalt vælger fra flueæsken, fortæller Nikolaj. – Skulle jeg fremhæve en enkelt flue, der gør sig ideelt ved de fleste forhold, må det nok blive Kobberbassen. Med den på forfanget går man aldrig helt galt i byen. – For at give sig de bedst mulige odds for en fisk i nettet, er det en god idé at tage af sted, når vinden er let til frisk. For lidt vind giver sky fisk og for meget gang i blæsten giver et svært fiskeri på grund af det relativt lave vand, slutter Nikolaj, inden han går i gang med at afsløre sine pladser:
Ifølge Claus Christensen efterligner Mørsilda blinket glimrende en lille tobis. Han bruger oftest modellen med grøn ryg, men den røde kan provokere yderligere og måske
gøre forskellen på visse dage.
Fint havørredfiskeri ved Badevej og Fyret
– Badevej og Fyret er en fin plads som du kommer til ved at køre til Ore Camping, hvor der er parkeringsmulighed helt tæt til stranden, forklarer Nikolaj om en af sine foretrukne pladser. – 500 meter fiskeplads findes ved enten at gå mod venstre eller højre på stranden, og begge pladser er karakteriseret ved et stort badekar.
Havørrederne æder sig tykke i kutlinger, rejer og tanglopper, så det er imitationer af disse byttedyr, der er oplagte, Enkelte stimer af tobis kommer også forbi, så slanke blink kan være god medicin på de rigtige dage – igen tilpasset den moderate dybde som ved højvande er omkring halvanden meter. Vader man ud til revlen dropper vandstanden helt ned til mellem en halv og en meter, og så skal der virkelig fiskes højt i vandet.
Havørred ved Klitrosevej og Det Grønne
– Klitrosevej og Det Grønne ligger en smule længere mod nord, fortsætter han. – Man kan køre til sommerhusene og parkere for enden af vejen ved et grønt areal. Her er det igen et mindre badekar, der ligger og venter med en spændende, varieret bund af større sten, ålegræs og pletter med sand – en plads der strækker sig et par hundrede meter til begge sider. Er man mere til spin end flue er stedet her et godt bud på dette. Små, lette blink er kendt for at give de bedste fangster.
– Skydebanen kræver en lille gåtur, men pladsen har et fiskeri der bestemt er værd at komme efter, understreger Nikolaj. – Ved at køre helt til enden af Orevej og parkere her, kan man gå det sidste stykke ad en sti, som ligger ud mod markerne. Når vandet nås, er der stribevis af gode pladser på vejen mod skoven i nord. Jeg vil skyde det til tre kilometers fiskestrækning, hvor havørrederne kan lure overalt. Den bedste metode at gribe fiskeriet an på er ganske enkelt at gå stykket igennem, og fiske så mange pladser man orker. Fiskene er der, og et forår fik en bekendt en velvoksen havørred på 4,1 kilo netop på dette stræk, slutter Nikolaj.
Nikolaj Martins poserer med en fin fluefanget ørred.
Kystpladser ved Det Gamle Fiskerleje
Det Gamle Fiskerleje er den første Knudshovedplads som Nikolaj anbefaler. Fra Næstvedvej kører man ad Purrevej, Stubyvej og Orebyvej indtil vejen til Odden starter ved Knudsskovvej. Her kan man parkere og gå gennem skoven, til den deler sig i et T-kryds. Mod venstre kommer man til et rev, der strækker sig 20-30 meter ud. – Det er en fantastisk flueplads med ganske lavt vand, hvor store sten og ålegræs ligger lige under vandoverfladen, fortæller Nikolaj. Bestemt blandt mine absolutte forårsfavoritter. Mod højre kommer man i stedet til en lavning hvor kysten kommer tæt på skovvejen. Her er der nogle steder ret dybt under land, så fiskene kan stå nærmest lige foran fødderne – lav derfor altid et par kast inden du vader ud, slutter Nikolaj.
Havørredhotspottet ved Den Sorte Fiskerhytte
– Den Sorte Fiskerhytte når man ved at forsætte ad vejen mod Knudshoved Odde, indtil der kommer et åbent stykke, hvor en lille sidevej fører dels til vandet og dels en parkeringsplads, afslører Nikolaj. – Igen er dette er ret langt stræk med fiskeri omtrent en kilometer til hver side.
Kysten har adskillige badekar, så kast fra land først. Men når de er fisket af, så kan det godt lade sig gøre at vade ud på den første revle. Ind mod Vordingborg fisker man langs en ret ensartet og lige strandkant over sandbund med »øer« af sten og ålegræs. I den modsatte retning mod Odden løber et mere varieret kyststræk med pynter og bugter. Helt hen til den sorte fiskerhytte er bunden fyldt med lange, stenfyldte badekar, og igen er det værd at huske fiskene ofte står tættere på land end man skulle tro ved første øjekast, beretter Nikolaj.
Claus Christensen med en fin havørred på fire kilo fra området omkring Klinteby.
Havørredparadiset
Paradiset kommer man først til når bilen er parkeret ved enden af Knudsskovvej og man er nået et godt stykke videre til fods eller cykel. Og der er langt til pladsen – nok tre til fire kilometer indtil man kommer til en gård, hvorefter man bevæger sig videre til den første lille grusvej på højrehånd, som ender ved vandet. Her ser man en bugt og to pynter. Begge er rigtig gode rev og fiskes på begge sider, men hele bugten er en god stille plads, med revler og ålegræs på skift. – Ude ved pynten til højre, er der en dybde kurve som går ind under land, så der bliver dybere end normalt. Dette kan trække rigtig gode fisk til, fortæller Nikolaj der tydeligvis har gode erfaringer på netop denne plads.
På spidsen af Knudshoved Odde efter havørred
– Spidsen er det fjerneste punkt på Knudshoved Oddes fjerneste punkt og muligvis et af de bedste bud i Danmark på at have kilometervis af fremragende havørredfiskeri helt for sig selv, smiler Nikolaj – Ja, ofte kan man kan nyde pladsen fuldstændig ugeneret. – Ud over muligheden for den ultimative frihedsoplevelse kan Spidsen beskrives som et klassisk rev med meget strøm, store sten, blandet bundvegetation og gode vademuligheder. Men pas på strømmen, der kan overraske! Fiskeriet på begge sider er godt, og når man passerer Draget – som er et smalt stykke land, der forbinder det yderste af spidsen på Knudshoved med resten af Odden – så kan der bogstaveligt talt fiskes med chance for havørreder overalt. Således runder Nikolaj sine mange, værdifulde erfaringer med Knudshoved af.
jan 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
De skånske kyster lige på den anden side af Sundet byder på et fantastisk havørredfiskeri allerede fra årets start. Foråret er den absolutte topsæson. Her får du en gennemgang af de mange og varierede fiskepladser, som Skåne byder på.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, LARS LAURSEN OG GORDON P. HENRIKSEN
I KYSTØRREDSAMMENHÆNG er der få områder, som slår den svenske sydkyst. Chancerne for en blank tokilos ørred er rigtigt gode. Endnu større havørreder, lad os sige op til fire kilo, er heller ikke decideret sjældne, og igennem årene er der også fanget mange megaørreder her. En af de mere bemærkelsesværdige, lurede Johan Bergqvist uden for Helsingborg i marts 2002, da han på en lille rejeimitation lokkede en 10,6 kilos fisk til hugget. Den er sandsynligvis verdens største fluefangede kystørred.
Kystfiskepladser til havørred i Skåne
Fiskepladser findes der mange af, selvom der visse steder godt kan være lidt trangt. Hele kysten fra Blekinge og videre rundt forbi Skåne og op langs den vestlige side er nemlig vældigt populær. De smålegendariske rev og odder er meget velbesøgte – både af tilrejsende og lokale. Et tip er at stå rigtig tidligt op og ikke mindst undvige helligdagene. Hverdage er de bedste, og det er sandelig ikke bare februar, marts og april som byder på interessant fiskeri. Prøv fiskeriet en mild januardag, og nyd et øde men smukt Österlen. Eller hvad med at prøve en sommeraften i august? Der er der betragteligt færre stangsvingere, og vigtigst af alt, der er endnu masser af ørreder. Det gælder bare om at nå de kølige havstrømme langs land, hvilket dog kan kræve kast på op til 70-80 meter.
Metoder til kystfiskeri efter havørred i Skåne
Selvom flue i min optik er sjovest, så er spin og mede de mest effektive våben. Ifølge mange af de lokale er det vigtigste våben dog en lille snaps. Ikke sådan én man drikker til silden, men et blink af samme navn. Det er de flestes favoritblink og tillige en skånsk opfindelse. Det kaster godt, er tilpasset et barskt kystmiljø og har igennem årtier luret massevis af fine havørreder.
De fleste langstrakte blink fungerer fint, og ellers er kystwoblere et godt supplement. Og glem endelig ikke nogle rigtigt lange kystwoblere til aprilørrederne. Til den tid, når tobiserne strømmer ind mod strandene, ænser havørreder stort ser intet andet. Der findes flere forskellige modeller at vælge mellem, men dem i gult og grønt er populære.
De seneste år har små jerkbaits endog vist sig effektive. Med disse kan man let affiske de allermest lavvandede områder, hvor traditionelle blink giver bundhug. Det er et virkeligt sjovt fiskeri med fuld fart over feltet, der kan dyrkes, når vandtemperaturerne stiger lidt. På blæsende dage gælder det vægte op til 30 gram, og følger ørreden blot efter, så prøv øjeblikkeligt med en børsteormsduftagn.
Lars Laursen fik denne flotte 4,5 kilos blankfisk ved Hörte Udde og få minutter efter fik hans kammerat en på 4,1 kilo. Man skal gå til den mens fiskene er der!
Med bombarda og flue på den skånske kyst
Johan Häkkinen – en lokalekspert fra Lund, mener at bombarda og flue er vældigt effektivt og måske endda en smule undervurderet. Specielt sent på sæsonen. Selv med små fluer når man vældigt langt ud, og dette er nøglen til metodens effektivitet. Et pålideligt mønster i denne sammenhæng er Johans egen kreation – Fluff – märlen. Den er finurligt opbygget og så levende, at den næsten burde forbydes. Den simrer næsten nok af egen kraft, bare der er en lille smule strøm i vandet.
Vigtigt er det, at hjemtage bombardaen ganske langsomt – slet ikke som når der spinfiskes. Forsøg om muligt at efterligne byttedyrenes naturlige bevægelsesmønstre – de bevæger sig langsomt. Faktisk snakker vi slow motion, hvilket kræver tålmodighed. Ved mindste umotiverede modstand anbefales modhug, og her skal slås ordentligt til, da bombardaflåddet jo yder modstand foran fluen.
Kystfluefiskeri i Skåne
Fluefiskeri bedrives mest effektivt med en fluestang der uden besvær svirper 20 meter line af sted. Med flydeline – eller endnu bedre en sink tip i WF – klarer man sig galant hele sæsonen. Der findes også specialdesignede liner, som har korte fronttaperinger og klumper. Den korte fronttapering er en fordel, eftersom den letter forfangets og fluens overrulning, så kastet strækker sig selv i modvind. En ulempe kan dog være, at fluens præsentation bliver noget plaskende, hvis man er uforsigtig.
En smart måde, at kompensere og få en smuk præsentation af fluen, er at minimere kastevinkelen og stoppe fluestangen en anelse hurtigere under fremkastet. Dette giver en længere »flyvetid«, og forfang strækker sig let ud samtidig med, at man undgår et voldsomt nedslag. En anden ting, man skal have in mente, er, at skånekysten har meget tang, som let vikler sig ind i skydelinen. En linekurv er derfor nødvendig på visse pladser.
Der kan fluefiskes fra de fleste pladser, men er man udelukkende til fluefiskeri bør man vælge sine pladser med omhu.
Havørrederne står ofte på revene
Revene er som oftest de bedste pladser. Visse af dem strækker sig hundrede meter ud i havet, og jo længere desto bedre. Her kan man bekvemt vade ud, og fiske af i forskellige retninger, hvilket er en fordel i blæsevejr. Johan mener endvidere, at pålandsvind er bedst, og at vestlige og sydvestlige vindretninger er perfekte for sydkysten. Kommer vinden fra andre retninger, kan der opstå særdeles høje dønninger og vandet vil blive grumset med masser af vækstdele, som sætter sig på krogen. Et godt tip er da, at bytte trekrogen ud med en enkeltkrog og sætte et par ophængere på, der fungerer som »skidtsamlere«.
Man skal dog ikke være bange for at fiske i store bølger, så længe der ikke er alt for megen fedtemøg. Havørreden elsker at jage under disse forhold, og fiskeriet kan være rigtigt givende, selvom fiskeriet i de store bølger er hårdt. Man skal blot bruge lidt sund fornuft. Og får man hele tiden møg på krogen, gælder det blot om at finde og teste mere vindbeskyttede pladser. Uanset vejr og forhold, er der altid enkelte af sydkystens pladser, som fungerer.
Pelle Klippinges favoritkystpladser til havørred i Skåne.
De bedste kystørredpladser i Skåne
THORSHAVN UDDE er en odde med masser af store sten, klippeundergrund og spændende dybdekurver under land. Det kræver påpasselighed at vadefiske denne plads, men her kan være særdeles store fisk som stryger forbi i deres vandring til og fra Mørrumsåen og Emåen. Pladsen er som regel fiskbar uanset vindforholdene.
KARAKÅS er et langt kyststræk sydøst for Kivik med vekslende bundforhold, stor føderigdom og i perioder masser af trækkende fisk. Store dele af kyststrækket er ujævnt og kuperet som følge af at grundfjeldet dominerer kystlinjen.
STENSHUVUD er en utroligt smuk plads neden for et frodigt bakkedrag med masser af løvtræer. Selve kysten veksler mellem sand, fjeld, sten, blæretang og muslingerev, og ofte kræves en ihærdig og opsøgende indsats for at lokalisere fiskene. De er her dog, og i perioder kan man finde solide stimer fisk netop her.
PRÆSTENS BADEKAR ved Lilla Vik er endnu en plads domineret af grundfjeld – en plads som egner sig fortrinligt til fluefiskeri. Her er masser af blæretang og store sten samt et relativt stort dybdefald udefter fra klipperne, der findes ret neden for parkeringspladsen. Fisk nogle hundrede meter langs sandstranden ind mod Baskemölle, og prøv stenrevene nord for klipperne ind mod Vik.
BASKEMÖLLA er også et fint flue – stræk, særligt helt tidligt på året. Både strækkene syd for og nord for Baskemölla fiskehavn kan byde på et fint fiskeri, og der fiskes skiftevis over grundfjeld og mere hjemlige kyststræk med spredte store sten og rigelige mængder blæretang.
GISLÖVSHAMMAR er et næs, som byder på relativt jævne plader af grundfjeld, ud for hvilke der er god dybde og en rigtig god mulighed for en af de helt store havørreder. Uanset vindforholdene er det stort set altid muligt at finde lidt læ her. Hele næsset kan kaste fisk af sig, men særligt tangen helt mod øst er et besøg værd.
Odden ved Gisslövs Hammar og strækket inde bag er et af forfatterens favoritsteder. Her er der vekslende bundforhold, mulighed for at finde læ for vinden, og så er det et oplagt sted at fluefiske.
SKILLINGE er et kyststræk nord for selve byen Skillinge, der byder på en masse spændende vige, som kan huse stimer af fisk tidligt på året, når vandtemperaturerne så småt begynder at stige. Her er lækker leopardbund, og selvom de yderste dele af strækket udefter mod Gislövshammar kræver en god gåtur, er det hele besværet værd.
LÖDERUP STRANDBAD er som pladsnavnet indikerer en decideret sandstrand, men her er mere interessant end som så. Her er ganske mange badekar og revler, og desuden er der en række stenhøfder, hvorfra man kan fiske. Pladsen er lettilgængelig via parkeringen ved strandbadet, og i perioder kan her være rigtig mange fisk.
ALES STENAR er sydspidsen af området ved Kåseberga nedenfor vikinge stensætningen af samme navn. Der fiskes neden for de dragende smukke bakkedrag på et kyststræk med god dybde ind under land og med blæretang, småsten og sporadiske muslingebanker. Pladsen kan have en tendens til at plumre op, men når forholdene er rigtige, kan her være mange og store fisk.
KÅSEBERGA byder på et langt kyst stræk med sandstrand forinden og leopardbund udefter. Det er et kyststræk, som er let at vadefiske, og som man kan bruge en hel dag på at afsøge. Fiskene trækker ofte rundt på kanterne mellem sandstranden og blære – tangen, og flere steder kan det betale sig at fiske langs land. Det var her danske Klaus Aaes fangede en ni-kilos blankfisk i 1996.
REVNÄBBET er et flere hundrede meter langt rev, som stikker ret sydover lige uden for Ystads centrum. Det er mange af de lokales favoritplads, som ofte kaster fine blankfisk af sig. Revet fiskes naturligvis af på begge sider, og her er det ikke altid, at fiskene findes langs vindsiden. Her er fine strømforhold, og dette er et rigtigt favoritrev for fluefiskeren.
SKARVIKEN byder på et område med afvekslende bundforhold og en ujævn kystlinje. Selve vigen kan i perioder holde mange og store fisk, men både strækket vest for og øst for er også værd at give et forsøg. Særligt i det allertidligste forår, hvor temperaturerne så småt begynder at stige, søger fiskene herind for at fouragere på de rigelige mængder føde som der findes her.
Provokerende blink er effektive i den mest kølige del af sæsonen, men ellers er de lokale favoritter især bombarda-flue og levende agn såsom fjordrejer og
børsteorm.
SVARTE er et kyststræk syd for byen af samme navn, og det byder på masser af store sten, blæretang, sandpletter og spredte muslingebanker. Det er let at vadefiske, og hele strækket syd for byen kan huse fisk. Her gælder det om at fiske mobilt og bevægeligt, men det afsøgende arbejde kan med lidt held resultere i lokaliseringen af en stime trækkende storørreder.
HAKEN er et lettilgængelig stræk, som desværre ofte er optaget af lokale fiskere. Bedste plads er ret udenfor Haken, som er selve yderspidsen. Her kan man ofte finde havørrederne helt tæt på land. Det er på alle tænkelige måder en forrygende plads, – særligt i sydvestlig vind. Og fordi fiskene ofte er ganske nær land, egner strækket sig glimrende til fluefiskeri.
HÖRTE UDDE byder på god dybde, rigelige mængder af blæretang og store sten. Bunden kan være lidt ujævn at vade henover, men her kan i perioder være både mange og store fisk. Først på året kan fiskene findes tæt inde under land, og her har især fluefiskeren gode muligheder for at komme i kontakt med en havørred af grov kaliber.
ODDEN VED STAVSTEN byder på et varieret kyststræk, der er let at vadefiske. Bunden falder jævnt ud – efter, og den skifter mellem sand, blæretang og store sten. Strækket kan være ganske vindpåvirkeligt, men når forholdene er rigtige, kan man opleve et fint fiskeri efter fine og blanke havørreder, som er inden for nært kastehold.
VIGHÖG er en stor tange, der kan byde på fint fiskeri det meste af året igennem. Fiskeriet foregår typisk nordvest for Vighög havn, hvor der er god dybde tæt under land. Her er blæretang og enkelte partier nordover, der veksler med lidt sandbund. For at nå pladserne sydvest for Vikhög må man gå nogle hundrede meter fra havnen. Fiskeriet ind mod Löddeåens munding kan være rigtigt godt, men man skal være opmærksom på fredningszonen, som er 500 meter.
STÅNGBACKEN er et kyststræk umiddelbart syd for Barsebäck havn. Det er en plads med leopardbund, stor føderigdom, gode strømforhold og relativt god dybde, og det er derfor ikke underligt, at her kan være både mange og store fisk i perioder. Særligt aftenfiskeri og fiskeri i strømvendingerne kan være giftigt.
SJÖBOBADET er et kyststræk nord for Barsebäck, som er ganske fint særligt for fluefiskeren. Det er egentlig en stor bugt, og den byder på afvekslende bundforhold, masser af revler i nordlig retning og et stræk med stenet bund samt blæretang mod syd. Her er let adgang til vandet fra Sjöbobadet parkeringsplads, og derfor kan der også i perioder være mange fiskere her.
Kystfiskeri i Skåne – sæsoner og bestemmelser
Mindstemålet på havørred er 50 centimeter. Sæsonen løber fra 1. januar til 30. september. Ligesom i Danmark er åmundingerne på den åbne kyst fredede, og på www.m.lst.se/m kan du blive klogere på de enkelte bestemmelser og se kort over de fredede områder.
