BLANKFISK PÅ STRIBE? – SÅ TA´TIL RIBE

Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.

 

Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.

Af Erik Tveskov

RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret  passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.

I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.

Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.

HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.

Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af  tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.

Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed - chancen er stor i Ribe Å

Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.

 

Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.

VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle.  Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.

FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.

Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.

Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.

              Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.

 

Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.

HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag  vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.

EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.

De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.

Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?

Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?

 

HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5  cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.

Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.

 

Shimano

 

Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.

                                                                Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.

 

Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.

                                           Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.

 

Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.

Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.

 

Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.

               Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.

THE ZEN MOMENT – MAKREL I HAVNEN

Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.

AF JIM PEDERSEN

HAVNEMAKRELLERNE kan fanges på et utal af måder – og den ene er ikke finere end den anden. Du kan bruge alt fra mindre pirke med makrelforfang, som vist på fotoet ovenfor – over fluegrej – til det mere traditionelle medegrej, som i generationer har stået tidens test på de danske moler.

FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul. Dette er den fedeste måde at fiske makrel på. Det super geniale ved makrelfiskeriet er, at du skal stå tidligt op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.

STEMNINGEN er meget vanedannende. For mit eget vedkommende startede det, da jeg gik i folkeskolens fjerde klasse, og jeg har været hooked lige siden. Det er ikke en advarsel, men derimod en anbefaling.

Mange havnebassiner har en dybde på omkring 8-10 meter. Om morgenen kan du starte med at fiske på 3 – 4 meters dybde. Du forsøger dig frem med at fiske dybere en halv meter ad gangen, indtil du fisker på et par meters dybde. Hvis dybden i havnen er 4-5 meter, starter du med at fiske midt i vandet. I arbejdet med at afsøge dybderne her, skal du være meget opmærksom på, at få afprøvet at fiske lige over bunden. Her kan der stryge små-stimer af makrel rundt dagen igennem.

Flåddybden er meget vigtig. Havnemakreller er ikke meget for at ændre på den dybde de svømmer i netop nu. Du er derfor nødt til at prøve forskellige dybder, indtil den rette dybde er fundet. På vanskelige dage, kan mindre end en halv meter gøre stor forskel.

Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.

                                                       Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.

 

THE ZEN MOMENT: Pludselig afbrydes freden og roen. Flåddet forsvinder lynhurtigt langt, langt ned. En makrel har taget agnen – og flåddet forsvinder i stilhed med en uvirkelig hastighed. Det er lidt ligesom et stjerneskud.

Pludseligt, voldsomt og uden en lyd. Det er NU du skal være klar og give tilslag. Kroger du makrellen, starter der nu en forrygende fight. Makrellen er én stor muskel, og den pisker rundt fra den ene side til den anden. Det er utroligt, at en makrel på bare 500 gram kan være så stærk. Spolen på dit hjul pisker rundt, når makrellen tager udløb. Det er det her, jeg drømmer om hele vinteren – en vild fight med en havnemakrel.

Der er en stor forskel på at fighte makrel fra havnekaj frem for at fighte makrel under kastefiskeri med blink. Du kan opleve lidt det samme, når du fisker makrel med flåd fra båd. Makrellen fighter altid fantastisk, men der sker noget særligt, når du fighter makrel nogle meter lodret nede i vandet. Det er som om den har uendelige kræfter og ikke vil give op, når den drøner af sted. Først i den ene retning og så den anden retning.

SÆSON: Fra sommer til efterår kan du fange makreller i havnebassinererne. Betingelsen er først og fremmest klart vand, og det vil sige, at der helst skal være fralandsvind. I sin evige jagt på føde, ender makrellen ofte i en slags blindgyde – ofte inderst i et havnebassin. Og – måske er det ikke så tosset en idé endda, fordi makrellens fødeemner har det på samme måde. De kan heller ikke finde ud af, at komme ud af blindgyden. 

I hvert fald ikke lige med det samme. I starten af sæsonen er makrellen planktonæder. Her kan du opleve at se stimer af makrel svømme lige under overfladen med åben mund og udspilede gæller. Disse makreller kan være meget svære at fange. Senere æder makrellen andre småfisk, fx sildlinger og tobis – og så går det bedre med at fange den.

 

TEKNIK: Du skal bruge et flåd med gennemløb i bunden af flåddet. Det skal være slankt og med en bæreevne på omkring 2-10 gram. Brug det lettest mulige på dagen. Nogle kalder den type flåd for et penneflåd eller waggler. Er der lidt gang i vandet med strøm og bølger, kan det være en ide at bruge et flåd af typen avon. Det hedder et flåd og ikke en prop. En prop er noget der er i toppen af en vinflaske. Et flåd er ikke bare et flåd, ligesom en bold ikke bare er en bold. Kan du forestille dig fodboldlandsholdet bruge en badebold eller tennisbold? Sikkert sjovt at se, men det duer ikke rigtig – vel.

En vigtig ting ved fiskeri med glideflåd er stopknuden. Den skal være så lille som muligt, så den ikke generer under kastet. Jeg bruger altid sytråd til at binde stopknuden med. To gange rundt om linen – en almindelig kællingeknude – en omgang rundt om linen og så et par kællingeknuder og måske en gang rundt mere. Er den bundet ordentlig, sidder den fast, men den må ikke sidde mere fast end den kan flyttes op og ned, hvis du vil skifte dybde. Mellem stopknuden og flåddet skal der være en lille perle med et lille hul. Afstanden mellem krog og bly skal være en meter og krogen skal være nederst. Jeg bruger for det meste en lille tre-krog i størrelse 8-10.

MAKRELLER kan fanges rigtig mange steder og på mange måder i Danmark. Her vil jeg gennemgå fiskeri med naturlig agn og glideflåd, som det fiskes fra en havnekaj. Du kan fange makrel i mange af de danske havne. Der er havne, hvor der kommer makrel hvert eneste år, og der er havne, hvor makrellen kommer mere eller mindre tilfældigt i jagten på føde. Det gælder om at have fingeren på pulsen og være klar. Det er aldrig til at vide, hvornår stimen forsvinder igen.

KØBENHAVN: Her fortæller Jan Kristoffersen fra Jan’s Lystfiskershop, at det især er i bunden af havnebassinerne ved Orientkaj og Sundkaj du finer makrellerne. Og hvis du kan komme til på Langelinie, er det også et hot-spot. Jan fortæller, at chancerne for makrel er bedst fra solopgang og et par timer frem. Her er der mange, der bruger den lille agnfisk, der bliver kaldt smelt. Den kan købes i flere grejbutikker, bl. a. Jan’s Lystfiskershop. De kan være lidt løse i kødet, men det går fint at sætte krogen lige bag øjet, foran gællerne. I Københavns Havn er det afgørende, at der er vestlige vinde for at få det klare makrelvand. I løbet af sensommeren, er det er godt tegn, at der er brandmænd i vandet.

Tænk engang, - hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.

Tænk engang, – hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.

 

HELSINGØR: Her kan du fange makrel i Statshavnen meget tidligt om morgenen, og en flåddybde på cirka tre meter er et godt udgangspunkt.

KALUNDBORG HAVN: Lidt overraskende for mange er måske, at der kan være et forrygende godt makrelfiskeri i Kalundborg Havn. Her kan store stimer af makrel forvilde sig ind. Det er igen især i bunden af havnebassinerne, at du finder fiskene.

KNUDSHOVED FÆRGELEJE er det sted jeg vil satse, når det gælder makrel på Fyn. Der kommer ofte stimer forbi molerne, men om de også kan fanges i selve havnebassinet må komme an på en prøve. Igen er det fra solopgangen og et par timer frem.

ÅRHUS HAVN byder på et kanon fiskeri efter makrel. I år ankom makrellen allerede midt i maj, og dér vil den kunne fanges indtil sent efterår. Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidl. Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, fortæller, at han fangede makrel i havnen i december 2017, så det kan også lade sig gøre sent på sæsonen!

Fiskeriet foregår især i det nordlige bassin, det med Udsigtstårnet. De skrappe drenge står i bunden af basssinet og fanger mange makrel, så det er bare med at stå tidlig op eller blive længe oppe. Fiskeriet er bedst ved solopgangstid. De bedste fangster på glideflåd gør de fleste med smelt, som bl.a. købes hos, Fishing Gear i Fredensgade.

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn’s nordmole er et fiskeparadis året rundt og selvfølgelig også i makrelsæsonen. En visionær havnebestyrelse har valgt, at give adgang til lystfiskere og alle andre der holder af en tur på molen. Modsat alle andre havne, har man valgt, at opsætte ”terrorhegnet” på langs af molen. Alle andre havne har spærret for adgangen, på en meget mere restriktiv måde, således at gode fiskepladser og rekreative områder har et ”adgang forbudt-skilt”, i stedet for et ”velkommen-skilt”.

SKAGEN HAVN I området omkring den store vestmole kan du fiske makrel i hjørnet og langs Krydstogtskajen samt ude på Pier 10. Når vejret er til det, er der et forrygende fiskeri. Dybden er 10-12 meter, og det kan godt betale sig at fiske helt nede på 6-8 meter, når morgenracet er slut.

HIRTSHALS HAVN I denne store havn er det muligt at fiske makrellen med flåd fra Vestmolen og Tværmolen. Der kræver, at vandet er klart og roligt. Makrel len fanger du her på omkring tre meters dybde, men også dybere.

HANSTHOLM HAVN er kendt af mange lystfiskere. Der er mange muligheder, men de er helt afhængige af vejret. Fiskeriet med glideflåd, vil jeg koncentrere i yderbassinet fra den højre mole. Generelt kan man sige om Hanstholm, at det kan være svært at ramme de gode dage med roligt og klart vand. Men når du så rammer dage med klart vand, kan du opleve et forrygende fiskeri.

Både i Hirtshals og Hanstholm er det populært, at bruge tobis som agn. Kvaliteten kan dog være meget svingende, så det er en god ide at være forberedt med alternativ agn.

THORSMINDE HAVN kan til tider have et godt makrelfiskeri. Du kan fiske makrel i kanalen og på ydersiden af molerne. På ydersiden skal du lige være opmærksom på stenene, der kan være meget glatte. På en varm sommerdag med østenvind plejer det ikke at være noget problem – og her behøver flåddybden ikke være mere end et par meter.

HVIDE SANDE HAVN er kendt vidt  og bredt for sine gode fiskemuligheder. Der gælder særlige betalingsregler for adgang til fiskeri fra havn og moler i Hvide Sande – tjek denne hjemmeside: http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/betalingszoner 

ESBJERG HAVN er lidt anderledes end andre havne. Den ligger i Vadehavet, og her hersker det daglige tidevand over fiskemulighederne. Der kan til tider være ganske mange makreller. Mange fisker udelukkende med blink og ophænger. Vandet kan være ret grumset, og det kan være forklaringen på, at der stort set ikke fiskes med flåd og naturlig agn. Men er du på de kanter, så giv det en chance.

 

Friluftsland

 

 

Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.

Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.

HAVØRREDSPOTS PÅ DEJLIGE DJURSLAND

Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.

AF STEEN ULNITS

SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.

Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres sø­gen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiske­re, der på Djursland fandt et frem­ragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurs­lands status som leverandør af lan­dets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenå­en. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Gren­åen og Kolindsund Kanaler.

DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havør­reder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.

Det er naturligvis de udtrækken­de havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfi­skeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tid­ligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte til­fælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.

Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.

Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.

 

Alle har givet hørt om det gam­melkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må pas­sere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næ­sten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fi­skere holdt et vågent øje med det­te udtræk og var klar ved Skov­gårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvil­ken grund.

NORDKYSTEN vrimler med som­merhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passe­rer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.

Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i ste­det forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kends­gerning, der nok burde kunne lok­ke en og anden forhærdet Fjelle­rup-fisker til at prøve nye steder…

Fortsætter vi østover, forbi Fjelle­rup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig sto­re sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stan­gen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.

Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.

Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.

 

Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ube­tydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.

ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nord­kysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begyn­der den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.

Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for så­vel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stej­le klinter op langs kysten.

Er der man­ge fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klas­siker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er na­turen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på af­vekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælke­hvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig ten­dens til, at den kalkholdige un­dergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fi­skere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.

Dybt vand tæt under land holder tit fisk - selv i solskin.

Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.

 

Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blan­ke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer gi­vetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.

Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kra­genæsset (11), over hvis kalkfla­ger mangen en fin ørred og væg­tig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersø­iske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kik­ke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefi­sker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.

Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regel­mæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i sel­ve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Vis­se år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som lig­ger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.

Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.

Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.

 

SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jor­de har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klas­sikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.

Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen last­vognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pig­hvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Ro­thes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glat­ved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølv­blanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.

Næste stop på vor odyssé syd­over er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den ste­nede strand. På vej mod Jernhat­ten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhat­ten er dog en langt større attrakti­on – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfi­sketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.

Det var også tidligere en af Djurs­lands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.

Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobber­hage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.

Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre ste­der, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…

Stopsignal ved Gjerrild Strand

                                                         Stopsignal ved Gjerrild Strand.

 

Længst nede mod Ebeltoft lig­ger Hassenør Hage (21) og lok­ker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fi­skekajak…

HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvar­rer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.

Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (må­ske) havde været med til at myr­de Kong Erik Klipping i Finde­rup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndrings­togter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende hav­brug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende ja­panske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, eks­krementer, medicinrester og ke­mikalier fra behandling af netbu­rene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbe­komme, og den lokale kystturis­me væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…

Her kan du se de 22 hotteste havørredpladser på Djursland.

DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.

 

CFC-bait

 

Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.

Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.

HAVØRREDFISKERI PÅ FEHMARN

Erik med sit livs fisk. En 9,6 kilos sildeæder fra marts. Efter denne fisk fangede han på bare en time yderligere to fisk over 70 centimeter som blev genudsat… så snakker vi vist havørredbonanza.

Blandt danskere er Fehmarn bedst kendt for billige øl, sodavand og Nutella, men det er de færreste der ved, at den lille ø også har rå mængder af sølvblanke overspringere. Så hvorfor ikke kombinere din næste shoppingtur med lidt havørredfiskeri – eller omvendt…

AF STEFAN NÖLTING

FEHMARN har som de fleste andre øer en varieret kystlinje, som strækker sig 78 kilometer rundt om grænseshoppingmekkaet. På nordkysten mellem Markelsdorfer Huk og Puttgarden finder du kyststræk, der er domineret af klitter og sandstrand med rev og badekar. På er der klintekyst, mens sydsiden har mere karakter som badestrand.

Teoretisk set kan det lade sig gøre at fange havørreder hele vejen rundt, men i praksis er det som alle andre steder på hotspotsne at fangsterne bliver gjort. I 2022 er Fehmarn-forbindelsen forhåbentligt en realitet, og så tager turen gennem tunnelen til Tyskland kun 10 minutter. I dag skal du en tur med færgen fra Rødby til Puttgarden, men til gengæld kan du fange havørreder få hundrede meter fra færgelejet.

PUTTGARDEN er byen du sejler til fra Danmark, og her finder du fint fiskevand. Kør gennem den lille by og parker umiddelbart vest for havnen. Her finder du cirka en kilometer fiskevand ind til havnen. Det er ikke den mest charmerende fiskeplads, men der er gode chancer for fisk. Bunden er varieret med sand, dybe huller, små rev og ålegræsbælter. Her er ikke specielt dybt, så vælg en agn, der går ganske højt i vandet. Kun helt inde ved molen er vandet dybt og her kan der være godt, når færgen kommer ind og ud, da den hvirvler en masse fødeemner op. Chancen for den store er altid tilstede, men husk, at du ikke må fiske fra molen. De bedste forhold til dette stræk er vestenvind op til 10 m/sek.

Når du besøger Fehmarn, kan du allerede fra færgen se den første fiskeplads. Det er ikke den mest idylliske fiskeplads, men den holder mange fisk.

Når du besøger Fehmarn, kan du allerede fra færgen se den første fiskeplads. Det er ikke den mest idylliske fiskeplads, men den holder mange fisk.

 

PRESEN er af de pladser med dybest vand under land på Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet og her kan fiskes udover 5-6 meter vand uden waders. Under vandet finder du varierede biotoper med »kelpskove«, muslingebanker og ålegræsbælter. Der er fanget utallige store havørreder på denne plads. Jeg kender til et pragteksemplar på hele 90 centimeter fanget på spin fra land.

Grundet det dybe vand er det her muligt at fiske med dybtgående agn. Vær ikke bange for at binde 30 gram for enden af din line. Fiskeriet på begge sider af slusen er godt – især når den står åben. Fluefiskere bør være yderst opmærksomme på denne plads, da det er et yndet mål for spadsereture og risikoen for at kroge en kondiløber i bagkastet er høj.

Højsæsonen for store torsk er november og december og vinden skal helst være i vestlig retning. Grundet gode parkeringsmuligheder er pladsen ofte velbesøgt i weekenden og om aftenen, så prøv at besøge den i hverdagene.

KATHARINENHOF er et enormt varieret stræk. Der parkeres langs vejen på vej til stranden. Pladsen egner sig glimrende til flue- såvel som spinnefiskeri. De bedste hotspots er i den sydlige ende af strækket, hvor du finder mange flade områder med mørk bund, som hurtigt varmes op og myldrer med liv i det tidlige forår. Strækket består primært af rev og sandbanker, men stranden er meget stenet og en vadestav kan anbefales, hvis man er til den slags. Fiskene kan til tider gå meget nær stranden, så det første kast bør altid udføres fra land. Endvidere holder pladsen en del torsk i efteråret, og om sommeren er her også gode chancer for multe. De bedste vindforhold på Katharinenhof er sydlig og vestlig retning, og grundet den høje klint samt de mange store træer, kan pladsen tåle meget hård vind.

STABERHUK er en af de smukkeste pladser på Fehmarn. Fra parkeringen foran militærbasen har du to kilometer fiskevand til hver side. Hvis du er klar på at slide lidt på vadestøvlerne, har du her gode muligheder for at fiske helt alene.

En hjertelig velkommen sommergæst. Multen er ikke en let fisk at fange, men enormt spændende på fluestangen.

En hjertelig velkommen sommergæst. Multen er ikke en let fisk at fange, men enormt spændende på fluestangen.

 

Mit favoritspot på pladsen er revet under fyret, som ligger 20 minutters gang syd for parkeringen. Her finder du næsten altid godt med strøm og dybt vand med spredte store sten. Det er ikke tilladt at køre direkte til fyret, men hvis man går oppe på klinten, kan man let spotte en masse andre pladser på vej derud, hvor der findes rigeligt med fødeemner. Sydlig vind op til 5 m/sek eller vest sydvest op til 8 m/sek er intet problem, men vær varsom i perioder efter hårde østenvinde, hvor stor gammel sø kan sende dig på en svømmetur uden advarsel.

Går du nordover fra parkeringen, finder du et helt anderledes stræk. Til at starte med har du et rev, men herefter ændrer kysten sig til et sandede stræk, der indbyder til maskinfiskeri med let vadning. Her jæger havørrederne tobis og sild og spinfiskerne har gode chancer i vestlig såvel som svag østlig vind.

MEESCHENDORF i syd er enden på klintekysten og begyndelsen på klitlandskabet. Her er vandet ikke så dybt, men der er masser af vegetation. I det tidlige forår er vandet her ofte to grader varmere end strækkene langs resten af øen. Her er masser af badekar, som der kan vades imellem, men før du gør det, bør du fiske det lave af først. Det er hovedsagelig stimer med grønlændere, man møder her, men når børsteormen sværmer, kan man også støde på rigtigt store fisk. Du kan parkere langs kystvejen ved ferielejlighederne, og pladsen strækker sig cirka to kilometer mod øst fra parkeringen.

Meeschendorf er et godt es i ærmet, når vinden er hård fra nordvest til nordøst. Blink og woblere i 12-20 gram er passende og på fluestangen er Kobberbassen nummer 1 #.

FLÜGGE er en rigtig, rigtig god forårsplads med spinnestangen. Der parkeres foran campingpladsen. Når du kommer til stranden, er det lidt svært at tro på, at der findes havørred her. Sand, sand og atter sand snyder dig, men da dette er indløbet til Fehmarnsund trækker her store sildestimer igennem for at fouragere i fastlandets bugte – og de kommer meget nær land.

Christian med en fantastisk 74 centimeter og 5,5 kilo sølvbar. Fisken faldt for en rejeflue over bare 30 centimeter vand.

Christian med en fantastisk 74 centimeter og 5,5 kilo sølvbarre. Fisken faldt for en rejeflue over  bare 30 centimeter vand.

 

Desuden kommer tobiserne tideligt på denne plads, og det er den rene havørredmagnet. Ingen andre steder på Fehmarn er chancen for en stor fed overspringer så stor som her. En velkendt fisker fangede her en 10,2 kilos havørred på hele 98 centimeter, og sådanne historier gør pladsen velbesøgte – især i weekenderne. Men hvis du holder til hårdtvejrsfiskeri med store bølger, kan du næsten have pladsen for dig selv, når vindhastigheden overstiger 7-8 m/sek. For fluepuristerne er der kun en håndfuld pladser i den sydlige ende, da man helst skal kaste 50 meter eller mere ud. Gladsax wobleren, Snaps og Snurrebassen i grøn/gule farver og cirka 25 gram er hotte agn på denne plads. Hvis vandet er farvet, virker sort/rød også fantastisk.

Det er klart en fordel, hvis vandstanden ikke er for høj, så kan du nemlig komme ud på første revle. Vind fra sydvest eller vest på 4-9 m/s er at fortrække, men efter en storm kan du også have godt fiskeri i fralandsvind.

WALLNAU er det eneste sted på øen, hvor der er ferskvandsudløb, men det er desværre opdæmmet med en sluse. Men her er alligevel ofte fisk, når slusen er åben, da der skylles mængder med fødeemner ud med det ferske vand. På venstre side af slusen starter et naturreservat, og alt fiskeri er forbudt.

På højre side er de første 500 meter gode til spinnefiskeri. Vandet bliver hurtigt dybt, og der kan fiskes fra stranden uden waders. Stranden længere mod nord er interessant for fluefiskere. Her er vandet lidt lavere af varieret karakter, som trin-for-trin kan fiskes af. Tobis og reje står øverst på menukortet. I kontrast til mange andre pladser på Fehmarn er der også gode chancer for succes i medvind.

I slutningen af april og det tidlige maj er dette øens hotteste hornfiskespot, og pladsen er meget overrendt i dagtimerne, så vendt med at starte dit havørredfiskeri til aftentimerne. På campingpladsen bagved er der en sauna, så du må ikke blive forskrækket, hvis der kommer et par nøgenbadere løbende ud i vandet.

Det er ikke altid et kønt syn…

Det er altid godt med et stort net. Her ses Erik med en smuk 78 centimeters overspringer.

Det er altid godt med et stort net. Her ses Erik med en smuk 78 centimeters overspringer.

 

WESTERMAKELSDORF er den nordligste plads på vestkysten af Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet. Lige på den anden side af diget står der en stor søjle ude i vandet, som ofte er et par kast værd.

På din venstre hånd finder du to kilometer kyst, som minder meget om Wallnau. De første 20 meter ud er sandede, hvilket taler mere til spinnefiskerne, som ofte kan lure en fisk eller to på strækket. På højre hånd finder du 1,5 kilometer prima fluevand. Store badekar afbrudt af rev og blandet bund strækker sig ned langs kysten. Husk at affiske de dybe lommer på kanterne af revene, inden du begiver dig ud.

Rejeimitationer er favoritten på fluestangen, og med spinnestangen bør du fiske med agn i 15-20 grams klassen eller et bombarda. Dette er også en plads, hvor man kan støde på undslupne regnbueørreder fra de danske havbrug. Og da man kan fiske direkte fra land, er det et godt sted at tage børnene med. Sidst på strækket når du til Westermakelsdorf Huk, hvor du kan finde dybt og strømfuldt vand. Her kan let fiskes i sydvestlig vind op til 6 m/sek – også med fluestangen. Dette er desuden en af de få pladser på Fehmarn, hvor chancerne for havørred i sommermånederne er gode.

ALTENTEIL finder du i forlængelse af Westermarkelsdofer Huk, men der er langt at gå, så det er bedre at køre direkte derud. Der parkeres på besøgsparkeringen på campingpladsen. Altenteil er et kort afgrænset område på godt 300 meter. Med smukke rev, der har dybt vand på siderne, er denne lille plads en perle, som er værd at besøge.

Spinnefiskeri om vinteren er meget effektivt, og jeg har her set den fedeste overspringer i mit liv blive landet her. En gut fangede i februar en tyksak på 87 centimeter og hele 9,5 kilo! Fluefiskere har også gode chancer her – især på revet og dets kanter. Der er dog ikke mange fisk, der bliver taget her, men til gengæld er de ofte ret store.

Især i november-december er østkysten leveringsdygtig i store torsk. Fisken på billedet er ikke en ualmindelig kysttorsk på Fehmarn.

Især i november-december er østkysten leveringsdygtig i store torsk. Fisken på billedet er ikke en ualmindelig kysttorsk på Fehmarn.

 

GREJ TIL FEHMARNS KYSTER: Hvis du fisker Møn, Stevns eller de åbne kyster langs Østjylland, har du allerede grejet til Fehmarn – det må ikke være for klejnt. En spinnestang på 10 fod og 10-40 gram er fin og med et udvalg kystblink og woblere i 18-25 gramer du godt rustet. Som fluefisker er stænger, der står klasse 7 eller 8 på gode. Hertil kommer en WF-line eller et intermediate skydehoved. Fluerne er de samme som langs de danske kyster. Tobis, reje og kutlingeimitationer i alle afskygninger og størrelser bør være i æsken.

SÆSONEN PA FEHMARN: Højsæsonen på Fehmarn er fra september til april og i grønne vintre er december til marts fantastiske. Sommerfiskeriet er ikke særligt interessant på Fehmarn, da øen er et turistmekka med tusinder og atter tusinder af badegæster. Vindhastigheder på 4-6 m/sek er optimalt. Da der ikke er nogle havørredførende åer på Fehmarn, er havørreder i gydedragt relativt sjældne, men store blanke overspringere er her heldigvis nok af.

REGLER OG NYTTIG INFO OM FISKERIET PÅ FEHMARN: Mindstemålet på havørred er 40 centimeter, og alle fisk som ikke har løse skæl skal genudsættes hele året. Torsk skal måle 38 centimeter før de må hjemtages. Der er ingen fredningsbælter udfor åer på Fehmarn, men to naturreservater ved hhv. Wallnau og Flügge, hvor fiskeri er totalt forbudt. Man skal have fiskelicens for at fiske på Fehmarn, som kan købes for 10€ på Bürgerbrüro Room 13, Bahnhofstraße 5, i en af de to grejbutikker. I grejbutikkerne Fehmarn-Tackle på Mühlenstraße 8 og Baltic Koelln på Burgstaaken 50 kan du få up-to-date info om fiskeriet langs kysterne. Der findes desuden en tysksproget kystguide over området, som kan købes på www.der-angelfuehrer.de

Er du interesseret i en guidet tur, kan du kontakte artikelforfatter Stefan Noelting, som er dygtig flue- og spinfisker og har mange års erfaring langs Fehmarns kyster. mail: snoelting@t-online.de

 

Kort over de bedste havørredpladser på Fehmarn

Her kan du se et udvalg af de bedste havørredpladser på Fehmarn, som beskrives i artiklen.

 

Westmakelsdorfer Huk i perfekte forhold. Den 25 minutter lange gåtur betaler sig tit.

Westmakelsdorfer Huk i perfekte forhold. Den 25 minutter lange gåtur betaler sig tit.

Forfatteren Stefan Nölting besluttede sig for at køre sydpå en dag, hvor alle andre fiskede vestkysten. Et godt valg… 80 centimeter i andet kast.

Forfatteren Stefan Nölting besluttede sig for at køre sydpå en dag, hvor alle andre fiskede vestkysten. Et godt valg… 80 centimeter i andet kast.

 

MÆLKEVEJEN OG DRØMMEFISKEN

Man mærker naturens storhed og universets uendelighed når man står for foden af den monstrøse klint under stjernevrimmelen. Lasse og Jeppe spejder opmærksomt efter fisk i den blanke overflade.

 

Møns Klint er et af få steder, hvor chancen for det drøje drømmehug er størst. Og når mørket falder på er det også stedet, hvor mælkevejen fremstår klarest i Danmark. Samspillet mellem klinten, stjernehimlen, og den intense jagt på trofæfisken, gør natfiskeri på Møn til en helt unik oplevelse. Følg med Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen i jagten på naturoplevelser og det tungeste hug.

AF MIKKEL JUNGERSEN, FOTO: THOMAS IX OG MIKKEL JUNGERSEN

MAGIEN STARTER i ét punkt. Endnu en lysende prik kommer til syne, og snart efter er himmelhvælvingen overstrøet med stjerner. Mørket er stadig så fortættet, at mælkevejen tegnes som en lysende sti henover himmelbuen. Her, for foden af mægtige Møns Klint, er stilheden og storheden overvældende, når mørket tager over. Det er som om, den hektiske dags koloristiske informationsoverflow med tilhørende larmende lydkulisse i stereo, er forvandlet til en sort-hvid film i mono. Men så meget desto mere nærværende og intens. Hvert et indtryk sanses. Et par måger på nattehimlen der trækker langs stranden. Et stjerneskud i zenit. Duften af hav og tang, og det kølige vand på hænderne. En ugles tuden i det fjerne. Et plask fra en havørred indenfor kasterækkevidde!

– Hørte du det Mikkel?, kommer det ovre fra Lasse, der står lidt væk og vifter med fluestangen. Yes, svarer jeg tilbage, mens alle mine spekulationer om stjernerne og verdensrummet vendes til fuld fokus på vandet foran mig, hvor en fisk var oppe at vise sig. Sammen med min bror og min fiskeven Lasse, er jeg taget på nattur under klinten for at opleve mørket, og for at se om det kan lykkes; at sætte krogen i en drøm af en ørred. En drøm, der følger med mig rundt på mine fisketure, og som der måske er allerstørst chance for at få opfyldt, her på Møn.

Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.

Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.

FISKEN FÅR VI IKKE på land, men oplevelser og indtryk har vi med tilbage til hytten senere på natten. Vi har indkvarteret os på Møn Klint Resort i en familiehytte, der indeholder alt hvad vi har brug for og mere til. Da vi ankom tidligere på dagen, blev vi mødt i receptionen af Sascha, der entusiastisk fortæller os om alle de spændende ting og initiativer som Møns Klint Resort har gang i. Jeg bider mærke i deres fokus på stjernehimlen, et projekt som de kalder Dark Sky. De er ved at opnå internationalt certifikat på, at Østmøn er et af de områder i Danmark med mindst lysforurening og mørkest himmel, hvilket gør lokaliteten til et Dark Sky område.

Møn er derfor det perfekte sted at observere og nyde stjernehimlen. Og så bider jeg selvsagt mærke i deres initiativer omkring fiskeri på Møn, hvor vægten ligger på klintekysternes klassiske havørredjagt, Østersøens enestående laksetrolling med udgangspunkt fra Klintholm Havn, samt det topmoderne fiskeri i Stege Nor efter brakvandsgedder. Jo, Møn har meget at byde på, ikke mindst når det gælder fiskeri. Sascha, der selv er entusiastisk lystfisker, serverer dagens tophistorie: Fiskeguiden Ken, har samme eftermiddag landet en smuk 5+ havørred under klinten! Fiskefeberen får et solidt tag i vores kroppe, og det er med forventninger der minder om febervildelse, at vi kører mod fiskepladserne.

Vi får en fin stribe blankfisk omkring halvmeteren den weekend, men det tunge hug lader vente på sig…Jeg vender tilbage for fuld musik et par uger senere. Der er musik på kysten; i luften hænger fuglene og fløjter og i vandet spiller et fuldt hornorkester! Allerede i første kast har jeg hug af flere hornfisk, der slår til blinket med deres lange næb. En jagtteknik, hvor de svømmer ind i en stime fødefisk og slå vildt om sig med det lange næb, for derefter at vende om, og hapse de fisk, der er blevet ramt. Det kan mærkes, og selvom jeg benytter enkeltkrog får jeg kroget en del. I længden er det enerverende, når man er ude efter havørred. Ud på eftermiddagen sætter jeg en lille trekrog på, og slår over til madfiskeri, og i løbet af halvanden time har jeg 20 horn i ringen, der snart efter ligger renset på frost.

Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.

Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.

Om aftenen slår jeg et smut forbi »Fiskehytten« på Møns camping, hvor fiskeguiden Ken står for fiskeløjerne. Han fortæller levende om fiskeriet, og giver mig tips og tricks, samt et af hans hjemmelavede gennemløbsblink med tilhørende cirkelkrog med gummiperle monteret på krogøjet, hvilket får krogen positioneret perfekt bag gennemløberen i hvert kast. Tyve minutter og ti kast senere, dingler en flot ørred i mit vadebælte, kroget perfekt i underkæben. Jeg sender en tanke og et tak til Ken. I sandhed en gylden time.

CIRKELKROGENS KVALITETER er mange og næste dag får jeg øjnene op for en af de bedste; den spiller ikke med på hornorkestrets noder. Ud over, at den ofte kroger havørrederne solidt i underkæben, er det den ultimative krog til at undgå forstyrrende hornfisk. I sammenligning med både standard enkeltkroge samt små og store trekroge, kroger jeg markant færre hornfisk, og de fem jeg får ind, er alle kroget i undernæbbet og kan let og smertefrit afkroges og genudsættes. Med de andre krogtyper fik jeg mange fejlkrogninger, både i munden og øjnene og rundt omkring på fiskens krop. Samtidig skal der ikke skal gives tilslag, når man fisker med cirkelkrog, men blot strammes op. Det gør, at man uantastet kan fiske blinket gennem stimer af hornfisk, der slår til blinket, uden hele tiden at skulle give modhug. Man fisker således langt mere uforstyrret med cirkelkrogen, som fremover vil være mit valg under havørredfiskeri, når hornfiskene spiller op til dans i maj.

Jeg er mange erfaringer og oplevelser rigere, da jeg kører hjemad om søndagen, og endnu engang tænker jeg allerede frem til næste tur… så er den store der!

DET ER BLEVET HØJSOMMER i Jydelejet, da jeg på ny gæster Møn med stangen i hånden. Det smukke, åbne landskab med græssende kvæg er en sjælden naturtype i Danmark, og intet sted fremstår overdrevet smukkere end her og nu, med bølgende bakker, blomstrende urter og fuglesang fra hver en busk. Trappen for millimeter, år for år. Tidsperspektivet og mængden af mikroskopiske alger i den lodrette klintevæg, der på sit højeste sted hæver sig 128 meter over havet, er svimlende.

Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…

Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…

I DET AFTAGENDE LYS fisker jeg mig syd på, forbi pynten der blev dannet, da Store Taler i 2007 styrtede i grus, og dannede en 300 meter lang pynt ud i havet. Brede bøge med tromletykke stammer, knak som tændstikker og blev plantet hulter til bulter på den nye tange. Et par af de sidste vedholdende stammer står stadig plantet på havets bund med grenene stikkende op over overfladen. Jeg lægger kastene omhyggeligt bag stammerne, for her skulle chancen for havørred være god, havde Ken gjort mig opmærksom på. Videre går det, med spænding i hvert kast blandet med fascinerende blikke op ad klinten, der her tager sig ekstra godt ud. Som et lyn fra en klar himmel kommer den strygende langs klinten højt, højt oppe, på stive vinger. Verdens hurtigste dyr. Vandrefalken. Den slår sig ned på en udhængende gren og betragter mig fra højderne.

Jeg kigger tilbage, nyder synet og føler en vis samhørighed. Der er bare falken og mig og klinten. Vi har det hele for os selv. Falken boltrer sig i luftrummet, leger i vinden og jager langs klinten. Jeg går langs stranden, lader tankerne flyve og fisker entusiastisk. Mægtig storhed og inspirerende ensomhed. Tenderende til skræmmende, da mørket omfavner mig.

DA STJERNERNE endnu engang tændes over hovedet på mig, ser jeg også lyset fra den anden siden af havet. Det er Stevns Fyr, der blinker til mig. Derovre har jeg haft de mest fabelagtige natture. Med storfisk der med dybe plask, kaster sig rundt i mørket et sted derude. Lange, lyse nætter med rød nordenhimmel og tunge hug helt ude i kastet. Det må kunne lade sig gøre her på Møn også.

Jeg fisker vedholdende og koncentreret langt ind i natten. Kryber i soveposen, og falder i søvn til lyden af havet. Drømmer om drømmefisken. Vågner og fisker videre, stædigt. Da solen står op ret ud for klinten, pakker jeg sammen, og begiver mig hen ad stranden. De hundredevis af trin er en kende tungere opad. Jeg fik magiske oplevelser endnu en gang, og drømmen lever endnu. Som der stod på ABU’s hedengangne blad »Nap og Nyt« dengang jeg var barn: The big one is still out there…

INFO: Skal du med ud og føle dig lillebitte under den mægtige Møns Klint og den uendelige stjernevrimmel, på jagt efter havbasser og gribende oplevelser, så check følgende links der giver god inspiration:

www.moensklintresort.dk/darksky-moen

www.grib-stjernerne.dk

www.visitmoen.dk/darkskyarrangementer

www.oplevsydsjaelland.dk/#oplev

www.moensklintresort.dk/

kystfiskeri-og-fantastiske-moen

www.facebook.com/pages/Kens-blog-Havørred-Møn/447984098581348

 Installer Møns Klint app’en på din smartphone! Så er du godt på vej…

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.

Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.

DANMARKS HOTTESTE KYSTØRREDPLADSER

Uanset hvor sommerferien går hen i Danmark, er kysten og dens havørreder aldrig langt væk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har samlet et slæng af Danmarks dygtigste kystfiskere, som serverer en perlerække af gode havørredpladser til sommervarmen.

AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: TUE BLAXEKJÆR; LARS LAURSEN OG PTIVATE

SOMMERFISKERI EFTER HAVØRREDER forbindes for manges vedkommende med natfiskeri, men der er dog pladser, som sagtens kan fiskes både morgen, middag og aften – selv på den varmeste sommerdag. Fælles for alle pladser, vi serverer på et sølvfad i denne artikel er, at de kan fiskes i alle døgnets lyse timer – såfremt forholdene er til det.

En god hovedregel til sommerens kystfiskeri efter havørred er at fiske på pladser, hvor det meget varme overfladevand bliver trukket til havs af enten vind eller strøm. Derudover er dagfiskeriet normalt bedst på dage med regn og skyer. Såfremt det er muligt, er enten morgen eller aftenfiskeriet at foretrække set ud fra et fangstmæssigt perspektiv. I de tidlige morgentimer er det kystnære vand altid et par grader koldere end det vil være midt på dagen, hvilket havørreden udnytter til sine kystnærer ædetogter.

Et trick til at finde ud af hvordan vind og strøm påvirker den kystnære vandtemperatur er, at bruge www.fcoo.dk. Her kan man via et kort se, hvordan vandets overfladetemperatur forventes at ændre sig time for time.

Sommer ved de danske havørredkyster kan være enormt produktivt. Mange af de større fisk begynder i denne periode at trække mod åerne, og hvis man er heldig kan man rende ind i en stime med mange og store fisk.

Sommer ved de danske havørredkyster kan være enormt produktivt. Mange af de større fisk begynder i denne periode at trække mod åerne, og hvis man er heldig kan man rende ind i en stime med mange og store fisk.

REVET VED HIRTSHALS FYR er en meget spændende sommerplads på den nordjyske vestkyst. Martin Andersen, som stammer fra Himmerland, men nu er bosat ikke langt fra Mariager Fjord, mestrer både spinne og fluestangen langs kysterne, og han har lige netop denne plads meget kær. Ud over havørred er her også gode muligheder for at fange andre spændende arter som makrel og bars.

– Selve revet strækker sig over flere kilometer fra Hirtshals Havn og sydover til Feriecenter Fyrklit, fortæller han. – Hele strækket består af store sten, leopardbund, dybe huller og en del mindre rev, og der kan parkeres ved fyret eller lige nord for campingpladsen. Pladsen kan fiskes i svag vind – uanset vindretningen, men en østlig vind er at foretrække. Såfremt vinden kommer fra vest eller nord, skal der ikke megen vind til, før pladsen ikke kan fiskes.

Man skal ligeledes under fiskeri i waders være opmærksom på de store dønninger, som hurtigfærgen fra Hirtshals laver. Lige nedenfor fyret ved Hirtshals er der en fin strækning, som ofte holder fisk. Havørreden er som oftest at finde på hele revet, og de kan fanges døgnet rundt. Fiskeriet efter makrel er bedst i de tidlige morgentimer samt i dagens sidste lys. Barsen er på pladsen fra juni til november, og den fanges på samme grej som havørreden. Martin anbefaler fiskeri med tobisimitationer – uanset om der er tale om blink eller fluer, og de må meget gerne fiskes med fart på.

En smuk blankfisk fra det sydøstlige hjørne af Møn, som er et af Tue Blaxekjærs favoritspots, når der skal blankfisk på land.

En smuk blankfisk fra det sydøstlige hjørne af Møn, som er et af Tue Blaxekjærs favoritspots, når der skal blankfisk på land.

KATBJERG ODDE I MARIAGER FJORD er endnu en spændende og alsidig sommerplads, som Martin holder af at fiske. Her er der dybt og friskt vand mod nord og nordvest. Der kan parkeres tæt på vandet på den dertil indrettede P-plads. Kør til Katbjerg og fortsæt mod vandet af Katbjerg Oddevej.

– Der kan fiskes traditionelt med spin og flue på den nordlige del af pladsen ind mod Hobro, fortsætter han. – Mod øst kommer en lavvandet bugt, hvor der kan bedrives sightfishing.

Her trækker fiskene rundt på det lave vand for at spise kutlinger og rejer. Når fisken kommer ind på det lave vand for at æde, kan de ofte spottes på den bule de laver i overfladen. Fiskene følger tit den samme rute, og der kan fiskes til dem flere gange, hvis de ikke skræmmes.

Ifølge Martin er sightfishing et fantastisk fiskeri, som muligvis ikke er det mest givende, men meget spændende. Hvis det er sightfiskeriet, man vil prøve, så skal der helst være stille vejr, ellers kan pladsen fiskes i stort set al salgs vejr.

Martin anbefaler forskellige reje og kutlingefluer. Til sightfiskeriet efter havørred over det lave vand skal der bruges fluer, som ikke er alt for belastede. På spinnesiden anbefaler Martin blink i naturlige farvervandet. Spinneren kan nogle dage være det hemmelige våben, der skal til for at overliste fjordens havørreder. Der findes desuden mange lignende pladser rundt om i Mariager Fjord, så man kan sagtens findes sit eget hotspot, såfremt man er lidt opsøgende i sit fiskeri, slutter han.

 

Martin Andersen som normalt slår sine folder i det nordjyske, er en alsidig og dygtig havørredfisker. Her ses han med en fin havørred fra Sverige.

Martin Andersen som normalt slår sine folder i det nordjyske, er en alsidig og dygtig havørredfisker. Her ses han med en fin havørred fra Sverige.

LINDEHOVED FYR PÅ FYNSKE HELNÆS er ifølge Jesper Lindquist Andersen fra Go-Fishing på Fyn, et af Fyns helt store hotspots, når talen falder på grov havørred. Jesper er en sublim fluefisker og fluebinder som hvert år bruger hundredevis af timer på de fynske kyster i jagten på trofæfisken. 

– For at nå til pladsen, parkeres der ved fyret for enden af Lindehovedvej, fortæller han. – Fra fyret skal der fiskes mod højre, hvor det dybe vand kommer tæt på kysten. Er man alene på pladsen en tidlig morgen eller sommeraften, kan der bruges en rum tid på at fiske strækket ud mod den første lille pynt, som man møder. Pynten, som ikke er til at tage fejl af, ligger ca. 200 meter fra P-pladsen og udmærker sig ved den store sten, som ligger i vandkanten.

Dette er strækkets absolutte hotspot, og er du først på denne plads, er chancen for fisk stor. Vig derfor ikke pladsen for andre lystfiskere, men fisk den i den gyldne time i dagens første eller sidste lys. Her trækker havørreden helt ind mod land. Fiskes der længere ind i mørket, eller er der allerede andre lystfiskere på spottet, kan man med fordel fortsætte fiskeriet yderligere om mod højre, hvor det dybe vand flader lidt ud; et stræk som om sommeren bestemt også holder fisk.

Pladsen fisker bedst morgen og aften i sommermånederne, men rammer man dage med lettere pålandsvind, kan man finde fisk dagen igennem. Vær dog opmærksom på, at kraftig vind fra syd eller vest hurtigt giver grumset vand. Vandet klarer heldigvis hurtigt op igen. Er man første mand på spottet, efter at vinden har lagt sig, er chancen for grov sommerørred bestemt til stede.

Jesper Lindquist Andersen med en fin fluefanget fynsk havørred. Havørreder som denne hænger ikke på træerne, men med flid, tålmodighed og en god portion held er det måske dig næste gang…

Jesper Lindquist Andersen med en fin fluefanget fynsk havørred. Havørreder som denne hænger ikke på træerne, men med flid, tålmodighed og en god portion held er det måske dig næste gang…

Pladsen er velegnet til både fluefiskeren og spinnefiskeren. Fluefiskeren har sine fordele, da havørreden trækker helt kystnært her. Og spinnefiskeren kan med sit langtrækkende blink eller bombarda hente fiskene helt ude over den lækre vekslende bund som bare fortsætter og fortsætter derudaf.

Tobisfluer fisket med høj fart, eller mørke kutlingeimitationer fisket højt i vandet en sen  sommeraften, vil kunne gøre udslaget for fluefiskeren. Spinnefiskeren vil med en langtrækkende gennemløber som fx D360 kunne fiske både langt fra kysten og højt i vandet med fart på og på den måde imitere nogle af de mange tobis, som havørreden jager på netop denne plads.

ELSEHOVED på østfyn er en anden klassiker, som altid holder fisk. Men det kan variere meget efter årstiden, hvor du finder fiskene på denne plads, fortsætter Jesper Lindquist, som giver her sit bud på hvordan, pladsen skal fiskes i årets varmeste måneder.

– Parker ved P-pladsen i skoven lidt nord for selve pynten, forklarer han. – Gå direkte langs stranden forbi sommerhusene og hen til den meget tiltalende pynt, hvor fiskeriet kan begynde. Her behøver man ikke at vade, da det dybe vand kommer tæt på land og havørreden ligeså. Der fiskes på selve pynten, som holder de fleste fisk. Pynten er nem at affiske for både spinne- og fluefiskere.

En smuk blankfisk er faldet for Snurrebassen, fisket på releasetakel – en giftig agn til sommerens, såvel som vinterens havørreder.

En smuk blankfisk er faldet for Snurrebassen, fisket på releasetakel – en giftig agn til sommerens, såvel som vinterens havørreder. 

Der kan fiskes yderligere sydover 200-300 meter forbi det lille fyrtårn, hvor det dybe vand tæt på land stopper. Her vil det dog være mere udfordrende for fluefiskeren, da pladsen til bagkastet er begrænset. Kastene skal her koncentreres langs kysten, idet fiskene både tidlig morgen og aften trækker helt ind under land. På dage med kraftig strøm, kan man på denne plads opleve, at fiskene er til at få i tale selv i høj sol og badevandstemperaturer.

Pladsen kan tåle en del vind uden, at vandet bliver grumset. På dage med en god vind samler havørreden sig nogen gange i området ud for selve Elsehoved. Rammer man sådan en dag, kan havørreden fanges døgnet rundt. Tobisfluer fisket hurtigt over det dybe vand og lige foran de store sten, som strækker sig ud fra kysten på selve hovedet, kan være lig med succes. Men er havørrederne svære og vejret stille, kan man med fordel fiske små transparente rejeimitationer langsomt i små rappe indtag.

Spinnefiskeren kan her bruge langtrækkende blink på selve hovedet, men med fordel gå ned i blinkstørrelse og fiske mere kystnært syd på strækket til højre for pynten. På svære dage vil en lille flue, fisket som ophænger, kunne vende fiskeriet, slutter han.

KLINT I ODSHERRED er en af Vestsjællands absolutte toppladser i sommermånederne. Det var også den første plads, som røg ud af Henrik Reiter, da han fik til opgave at komme med to sjællandske top-sommerpladser. Henrik Reiter er havørredfisker med stort H, og hans foretrukne våben til havørreden er bombarda og flue.

– Der parkeres ved havnen i Klint, og der kan fiskes fra havnen og vestover, fortæller han. – Pladsen består af en række rev, som er omgivet af dybt vand. Både revene og de dybe stykker mellem revene kan holde fisk. Små 500 meter vest for havnen kommer der et område med et stort sandstykke, som på tre af siderne grænser op til mørk bund. Specielt tidlig morgen og hen under aften kan dette område holde mange fisk, som jæger tobis.

Henrik anbefaler lange og slanke gennemløbere som Bornholmerpilen eller Sømmet. Pladsen er også en god flueplads, og specielt på dage med en god vestenvind, hvor der er gang i strømmen, kan fluen virkelig være effektiv.

Henrik Reiter med en fin havørred fra Nøddebohuse – et af Nordsjællands utallige havørred hot-spots.

Henrik Reiter med en fin havørred fra Nøddebohuse – et af Nordsjællands utallige havørred hot-spots.

NØDDEBOHUSE finder du mellem Hundested og Liseleje. At dømme ud fra Henriks retorik, da han fortalte om pladsen, må der virkelig være noget at komme efter. – Der parkeres på den lille parkeringsplads på Nøddebovejen, fortæller han. – Til venstre for P-pladsen ligger der et stort rev. Ud for revet ligger endnu et rev. Området mellem de to rev er dybt, og der løber ofte en god strøm. Her er det meget vigtigt, at siderne af revet bliver affisket, inden der vades ud.

Ude på revet fiskes der udover rev nummer to. Specielt på indersiden af det yderste rev og i den dybe rende er der god chance for at kroge en ordentlig fisk. Ud over dette kan der fiskes østover mod Hald. 800 meter østover fra P-pladsen kan man fra kysten se et blåt sommerhus. I det område er der normalt et revlegennembrud. Området omkring revlegennembruddet er temmelig ofte et besøg værd. Endegrej som går højt i vandet er at fortrække, og det kan til tider godt betale sig at fiske det i jiggende bevægelser, slutter Henrik.

HØJERUP KIRKE PÅ STEVNS byder udover storslået natur også på et fantastisk sommerfiskeri.

Forfatteren har på denne plads en juliaften på små to timers fiskeri fanget ikke mindre end fem forskellige arter bestående af havørred, aborre, rimte, hornfisk og torsk. Det er dog havørreden, som oftest er at finde på pladsen.

Der parkeres på P-pladsen for enden af Højerup Bygade. Det skal lige nævnes, at det er betalingsparkering, så husk dankortet, hvis ikke det skal blive en meget lang nat på P-pladsen… Lige nedenfor trappen kan der til højre fiskes udover et område med flere store sten. Ellers foregår fiskeriet ofte nordover. I bugten, som ligger mellem nedgangen ved kirken og det store fremspring som kan ses nordpå, er der dybt vand med sten og spredt bevoksning. Specielt fiskeriet ved de forskellige fremspring på strækket kan være godt.

Artikelforfatter, Tue Blaxekjær og nevø med en flot havørred fra Østersøen. Det er fisk som denne, der får os til at trodse en grå og regnfuld sommerdag.

Artikelforfatter, Tue Blaxekjær og nevø med en flot havørred fra Østersøen. Det er fisk som denne, der får os til at trodse en grå og regnfuld sommerdag.

Om sommeren har jeg haft det bedste fiskeri i en kraftig vestenvind med nordgående strøm. Vinden trækker det varme overfladevand ud fra kysten, hvilket gør havørreden mere aktiv. Specielt dage, hvor det er overskyet med regn, er værd at satse på. Tobisimitationer såsom Sømmet eller Bornholmerpilen er gode blink men Kobberbassen eller en stor tobisfluer leverer også fisk.

SKILTEREVET PÅ MØN er en anden af mine favorit sommerpladser. Man parkerer ved for enden af

Fyrvej ved Møns Fyr. Selve skilterevet ligger lige til venstre for nedgangen til stranden. Ved højvande er det en god idé af affiske revet, inden der vades ud. Ved lavvande ligger store dele af revet tørlagt. Her kan det godt betale sig at affiske kanterne af revet. Der løber en god dyb rende på den nordlige side af skilterevet. Jeg har flere gange oplevet et godt sommerfluefiskeri på revets nordlige side.

Udover skilterevet er der mange andre gode rev i området. Står der nogen og fisker på det ene rev, ligger det næste ikke langt derfra – uanset hvilke retning man går i. Skilterevet er en god plads, uanset om man fisker med blink eller flue. Mine foretrukne gennemløbere til sommerfiskeriet på skilterevet er Snurrebassen i str. 4 samt Bornholmerpilen på 16 eller 24 gram. Normalt fisker jeg med grønne eller blå farver. På fluestangen fisker jeg normalt med en kobberbasse eller rejeflue.

SYDSPIDSEN PÅ GEDSER ODDE er Danmarks sydligste punkt, og det er tilmed et rigtigt havørredhotspot, der fisker helt forrygende om sommeren. Stefan Jensen fra Mertz Jagt og Fritid i Nykøbing Falster, har ikke så få sommerfisk på samvittigheden fra denne plads.

– Der parkeres på den store P-plads for enden af Gedser Fyrvej. Fiskeriet kan startes fra foden af trappen, som fører ned til stranden, hvorfra man skal fiskes sydover ned mod spidsen, afslører han. – Her er dybt vand helt ind under land, så waders er ikke nødvendige. Strækket ned mod spidsen består af dybt vand med skiftevis sand og sten grænsende op til et stort mørkt område, som bølger ind og ud fra kysten. På første del af strækket er det mørke område ca. 60 meter fra kysten, men godt 100 meter fra spidsen kommer det helt ind under land. Fisk udover det mørke område, idet havørreden ofte trækker på kanten mellem mørk og lys bund.

På selve spidsen kan der fiskes udover dybt vand og områder med store sten. Pladsen fisker bedst, såfremt der løber en god strøm ind fra sydøst. Her kan fiskes med både spinne- og fluestang. Gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen eller fluer som kobberbassen eller tungt belastede kutlingefluer er ofte lige netop det, der skal til, for at få en stor, sølvblank sommerørred i nettet, slutter han.

SKAL DU BRUGE EN FISKEGUIDE? Flere af de medvirkende i denne artikel er certificerede fiskeguides med en enorm viden om de områder, som de fisker og guider i.

Martin Andersen guider i Mariager Fjord og Vendsyssel. Han kan kontaktes på skerping@yahoo.com eller på tlf. 20 22 31 58.

Tue Blaxekjær guider på Møn og Falster, og kan kontaktes på tue@ifish.dk eller på tlf. 20 48 50 45.

Henrik Reiter guider på Sjællands Nordkyst samt Stevns, og kan kontaktes på henrik@ifish.dk eller på tlf. 29 92 15 29.

Jesper Lindquist Andersen guider på Fyn og kan kontaktes på jesper@go-fishing.dk eller på tlf. 66 12 15 00.

 

Friluftsland

 

På kortet ser du alle de hotte sommerpladser, der er nævnt i teksten.

På kortet ser du alle de hotte sommerpladser, der er nævnt i teksten.

FJELDFISKEEVENTYR PÅ ROGEN

Andreas Aggerlund nyder soldnedgangern fra hængekøjen ved Rogen.

 

For de fleste handler fisketuren om mere end blot selve fiskeriet. Få steder er dette mere sandt end på fjeldet, hvor naturoplevelsen, lejerlivet, rejsen og kammeratskabet i den grad er med til at fuldende oplevelsen. Følg med Andreas Aggerlund på en lavbudgettur i det eventyrlige og fiskefyldte Rogen.

 AF ANDREAS AGGERLUND

ET VUE af hektisk overfladeaktivitet møder os, da vi kommer op til søen efter den lange overbæring. Stallinger i massevis mæsker sig i store fuldfede vårfluer, som trækker striber på den ellers glasklare overflade. Sammen med mine gode kammerater Jesper Dalgren og Claus Foss har jeg slidt det meste af dagen for at nå frem til denne forjættede sø med mega stalling – og nu er vi her.

Fiskefeberen og længslen efter at præsentere en tørflue kan ikke tilbageholdes. Vi kan på ingen måde dy os for at udskyde opsætningen af lejren og hopper straks i kanoen. Vi fisker, hvad remmer og tøj kan holde, og i løbet af et par timer fanger vi tilsammen mere end ti stallinger over 50 centimeter, men vi har stadig det vildeste fiskeri til gode…

Vi har været her før, og vi ved, hvad dette lille afsides vand kan byde dem som gider at slide for at komme hertil. Blåmænd, som vi kalder dem herhjemme, er her rigtigt mange af, og dagsfangster på tre-fire fisk over kiloet er helt normalt. Fiskepresset i søen er lavt af den simple grund, at det er krævende at komme hertil. Desuden kan det bedste fiskeri kun nås fra vandsiden, hvilket betyder, at du skal have en kano eller kajak med gennem strabadserne, men for os er det sliddet værd. Fiskene her er nemlig store, hugvillige og kamplystne.

Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger - eller blåmand, som de også kaldes.

Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger – eller blåmand, som de også kaldes.

SOLEN SKINNER fra en næsten skyfri himmel. Termometeret viser usædvanligt høje 24 grader, da vi op ad dagen kryber ud af teltet efter en lang og velfortjent nattesøvn. Morgenmaden er hurtigt overstået, og vi påbegynder dagens fiskeri på den smukke fjeldsø næsten 800 meter over havet.

Vi sætter os i vores fartøjer og sejler ud på vandet, hvor vi spejder efter ringende fisk. Det unormalt »gode« vejr og den høje vandtemperatur har dog lagt en alvorlig dæmper på overfladeaktiviteten, så vi rigger om til synkelinerne for at komme ned til bunden, hvor vi formoder, at de store fisk er. Alt føde i næringsfattige søer som denne findes ofte i eller nær den bløde bund, hvis der altså ikke er klækninger i gang.

Jeg har før fanget fisk på forfang, der hører bedre hjemme på kysten, men nu fisker jeg med et spinkelt tippet for enden af et tyndt forfang, for at komme hurtigst muligt til bunden. Jeg kaster min str. 12 guldhovednymfe ud og lader den synke mod den bunden i den dybe ende af søen. Da min flue når dyndet cirka fem meter nede, begynder jeg med nymfetag langsomt at fiske den hjem.

 

Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.

Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og
streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.

 

Jesper og Claus har ellerede landet hver deres fisk, og der skal ikke mange kast til, før der også er bud efter min. Nogle hidsige rusk i den anden ende indikerer, at vi havde ret i vores gisninger om, hvor fiskene gemte sig, og denne stalling virker noget stærkere end gårsdagens blåmænd.

Jeg tager løslinen på hjul, for at mindske rodet i bunden af kanoen, som jeg fisker fra, og begynder at fighte fisken ind. Men det tynde forfang lader mig ikke lægge det pres på, som jeg ønsker. Fighten trækker unødigt langt ud i det varme vand, men langt om længe kommer et stort sejl til syne i overfladen, hvorefter den store stalling kæntrer ved siden af kanoen. Det er en af de større stallinger, vi har fanget på turen, men med tanker på stallingens, i mine øjne, ringe kulinariske værdi og gårsdagens svære genudsætninger i det varme vand, dropper jeg fotoseancen og lader hurtigt den store fisk glide tilbage mod dybet.

Jeg kan med lettelse følge den store fisk næsten hele vejen ned til bunden i det krystalklare vand. Et smukt syn. Jeg skifter tilbage til lidt tykkere forfang og fisker sammen med mine kammerater den lille afsides sø hele dagen. Vi fanger flere store stallinger end vi kan tælle – samt flere over de magiske 60 centimeter, som giver fantastiske fights på det lette fluegrej. Vi formåer dog ikke at fange hverken aborre eller ørred i spisestørrelse denne varme dag, så en enkelt halvanden kilos stalling bliver af nød taget til »køkkenet«.

 

Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.

Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.

 

VI BEFINDER OS i den skønne Femundsmarka Nationalpark i Norge – et stort område i ”Gränslandet”, som det kaldes lokalt, men vi søsatte vores kanoer og kajakker i Rogen Naturreservat på den svenske side af grænsen. Herfra har vi gennem de sidste par dage padlet og vandret adskillige kilometer gennem ødemarken for at nå til dette afsides hjørne langt fra trådte stier og andre besøgende.

Det er især stallingerne, som lokker i dette vand, men vi skal endnu længere væk, hvor der også findes godt med ørred, aborre, gedde og endda fjeldørred. Efter nogle dage i stallingparadiset river vi teltpløkkerne op og begiver os videre ind i vildmarken. Det er blevet tid til ørrederne, og vi har en dag med hård transport foran os. Et par lange overbæringer og lidt sejlads senere slår vi lejrer igen. Vi har adgang til flere vande herfra og kan gå ud og fiske forskellige søer med gode bestande af ørred i fine størrelser samt enkelte fjeldørreder. Vi orker ikke at fiske oven på den slidsomme dag, så vi tager en slapper i selskab med noget »pulvermad« og en god flaske rom.

TIDLIGT NÆSTE MORGEN står den igen på fiskeri, og følelsen af at have den enorme legeplads helt for os selv er himmelsk. Vi beslutter os for at vandre til en stor fjeldsø, med en tusindbrødrebestand af fjeldørred, men også få individer i gode størrelser. Der er for langt til at vi gider bære vores kano og kajakker med, så vi fisker med spin fra landsiden for at afdække større områder. Fiskeriet er sløvt og vandet er pandekage fladt, hvilket ikke behøver at være negativt, men der er ikke det mindste spor af klækninger eller andet overfladeaktivitet.

Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.

Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.

 

Vi ser til gengæld nogle kanoer krydse det åbne vand i det fjerne, de første andre mennesker vi har set i dagevis. Sidst på eftermiddagen overlister Claus en flot og farvestrålende fjeldørred på omtrent et kilo i en lille indbydende vig. Den fine fisk bliver til en forsinket, men velsmagende frokost, efterfulgt af en lur i hængekøjen, inden vi skal på natørredjagt i en anden sø nogle kilometer derfra.

SOLEN STÅR LAVT PÅ HIMLEN, da vi går fra lejren. Vi er på vej over et lille fjeld for at fiske en interessant vig i en relativt stor sø, hvor vi foregående år har haft et fornuftigt fiskeri. Da vi kommer frem, fisker vi minutiøst vigen af. Kast bliver lagt tæt på land såvel som langt ude. Vi fisker højt og lavt og til sidst finder vi melodien på det dybe vand. Vi har godt med kontakter og lander alle en håndfuld bækørreder mellem 20 og 40 centimeter, men det bliver desværre ikke til nogle af de helt store, på trods af at vi fisker næsten hele natten. På gåturen tilbage til teltet møder vi en flok rener, som der er mange af her. I det hele taget er her et spændende dyreliv heroppe. Lom, ravn, fiskeørn og en masse andre fugle jeg ikke kender navnet på ser man næsten dagligt. Jeg har også stødt på tjur, odder, elg og har sågar hørt ulv.

NOGLE FANTASTISKE DAGE med masse af gode oplevelser senere krydser vi igen den store sø Rogen. Vi har slidt hele dagen med snuden mod Käringsjön, hvor vores bil holder. Efter en nats søvn ved en af de svenske søer står den på en dag i bilen, men det bliver med fuldt opladte batterier efter en storslået tur i verdens bedste wellnessfacilitet.

På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.

På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.

 

ROGEN NATURRESERVAT Rogen Naturreservat finder du i midtsvenske Härjedalen. Det er et glimrende udgangspunkt for en billig fjeldtur, og det kan nås fra København på 13-14 timer i bil. Der er bålforbud i hele området på nær visse angivne pladser som ofte er lidt overrendt, så det meste madlavning forgår på Trangia eller lignende.

Har du ikke selv en kano eller kajak, kan du leje en hos Per Roger som ejer en lille hytteby ned til Käringsjön, hvor de flestes rejse begynder. Her kan du også købe fiskekort og få lidt aktuelt info om fiskeriet. Topsport – www.topsport.se – i den nærtliggende by Funäsdalen udlejer også kanoer og kan være behjælpelige med fiskekort samt grej til områderne, man fisker i. Slå også et smut forbi Tännäs Fiskesentrum, som ligger på vej op til Rogen www.tannasfiskecentrum.se. Her kan du købe grej og få lidt fifs til fiskeriet.

Vær opmærksom på, at de svenske og norske områder kræver separate fiskekort, og at der er visse vande med fiskeforbud eller restriktioner på det grej, der må anvendes. Er du i tvivl, så spørg, hvor du køber fiskekort. I skreven stund koster en uges fiskeri hhv. 350 SEK for det svenske og 350 norske kroner for det norske, så alle kan være med. Er man tre-fire mand i bilen kan en uges fiskeri gøres for omtrent 2500 kr. pr. mand alt inklusive.

Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.

Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.

 

FISKEGREJ TIL FJELDFISKERIET: Fiskeriet i og omkring Rogen kræver ikke det store af grejet. På fluesiden er man godt rustet med en klasse 5 stang og tilhørende flyde samt synkeliner. For enden af disse liner er især store vårflueimitationer effektive, men også nymfer og mindre vådfluer leverer. Man fisker hovedsageligt i søer, men der findes også enkelte åer og småelve.

Vil man prøve kræfter med nogle af områdets hårdt kæmpende gedder, skalman selvfølgelig gå en del klasser op. Almindeligt geddefluegrej og flashfluer er godt. En spinnestang er god at have med, også selvom man har mest hang til fluestangen. Den kan på svære dage være forskellen på ris med ris og en lækker fiskeret til aftensmad. En otte fods stangmed en anbefalet kastevægt på 5-20 gram er fin til dette. Et lille udvalg spinnere samt nogle langt kastende blink i sølv/grøn er alt hvad du har brug for på agnsiden, men en wobler er også god at trække efter kanoen under transport. Er man til lidt hygge med flåd og orm fungerer dette selvfølgelig også godt, men man skal være over stangen, da det kan give uhensigtsmæssigt dybe krogninger på mindre fisk.

Vaders er ikke nødvendigt, da der ofte er for dybt under land til at man kan vade og selvfølgelig, fordi man har en kano eller kajak med.

DET ANDET GREJ Det vigtigste grej på en tur til Rogen og Femundmarka er absolut fodtøjet. En stabil vandrestøvle er et must i disse områder, hvor du finder meget blokmark, hvilket er ensbetydende med meget hård vandring. Selvom det meste transport foregår over vand, kommer du ikke udenom overbæringer. Og jo længere du kommer fra de »trådte stier« desto mere ufremkommelige, lange og hårde bliver disse overbæringer.

Insektmiddel og myggenet er også en god idé, hvis du let bliver irriteret af myg og knot, som der kan være mange af først på sæsonen. Klæg er her derimod hele sommeren, og det kan virkelig mærkes, når de bider.  Udover alle selvfølgelighederne som telt, kort, kompas, kogegrej, førstehjælp, sovepose, osv. er det en god idé at have noget ekstra varmt tøj med, da man kan risikere, at temperaturen kommer et par stykker under frysepunktet i disse højder, selvom det er usædvanligt i højsommeren.

 

CFC-bait

_

HAVBARS – DUNDERHUG I BRÆNDINGEN

Stenhårde hug, tunge udløb og til tider hektisk fiskeri er barsens varemærke. Men den til tider sværtfundne fisk, som skal genudsættes, kan være en udfordring at komme på kastehold af. Det kræver erfaring, og den har Bo Jensen, som her giver dig hjørnestenene til succes med Vesterhavets hårdtslående fighter.

AF BO JENSEN

JAAA! DE ER HER! Råbet på klingende fynsk kommer fra min fiskemakker, der står et halvt hundrede meter længere henne ad kysten med en voldsomt bøjet stang. Noget stærkt for enden af linen trækker nogle line meter af, stangen står i en flitsbue og bremsen hviner. Udløb nummer tre bliver en anelse kortere og fisken viser sin blanke bredside i overfladen et stykke ude og følger derefter pænt med ind mod den spændte fisker. I det øjeblik den fornemmer gruset under bugen komme nærmere, tager pokker ved dyret og i et panisk forsøg på at undslippe, stikker den af mod de befriende bølger.

Hasse, som er forbundet til det iltre væsen via en tynd line, ytrer noget om at den bare skal ind og lægger mere pres på klingen. Minuttet senere giver den sig og bliver mere føjelig, så Hasse kan kane en fed sølvfarvet bars op på stranden. Dens pigge på ryggen stritter om kap med dens udspilede finner af bar kampgejst. Det er en glad fisker, der poserer foran kameraet øjeblikke senere.

Fiskeriet optages hurtigt efter nogle få skud med kameraet, for i barsfiskeriet er det klart  underforstået, at man skal holde sig til, når chancen er der, og barsen er indenfor kastehold. De følgende minutter bliver til en hektisk blanding af kast, hug, fights og genudsætninger af hidsige og sølvglinsende jægere. Vores hænder bliver riftede af fiskenes pigge og gællelåg, hvis forsvarsudstyr er dens skarpe savtakkede rand, som helst bør undgås under afkrogningen.

En Clouser går man ikke fejl af – heller ikke til bars. Lyse farver har vist sig effektive.

En Clouser går man ikke fejl af – heller ikke til bars. Lyse farver har vist sig effektive.

 

BARSFISKERI GÅR I BLODET og selv efter flere fine fisk, kommer ophidselsen helt uventet tilbage, da en rigtig stor bars får Hasses stang til at krølle totalt sammen. Hvinene fra bremsen går en oktav op, og i et flintrende udløb stikker fisken af i et tempo, der ville gøre enhver havørred forlegen. Fisken tog blinket et kast ude, og der bliver hurtigt flået et tocifret antal meter line yderligere af hjulet, inden fisken pludselig ændrer kurs og søger mod nogle store sten. Intet kan hjul og stang gøre, da de er spændt maksimalt op. Svedperlerne på Hasses pande er for længst sprunget frem, og han er ekstremt fokuseret. Frustrationerne er nærmest håndgribelige, da linen med ét bliver helt slap. Forklaringen trænger sig på, måske et skade på linen, måske er den skåret over på en et skarpt stenhjørne. Rigtig surt, da det er den anden store bars, han har tabt på den facon.

BARSEN TRÆKKER KYSTNÆRT for at æde. De følger ligesom makrellen byttet, som kan være småsild og tobis. Derfor kan barsens tilstedeværelse være noget uforudsigelig, men godt med byttefisk i vandet er selvfølgelig en klar, positiv indikation. De første bars fangster sker ifølge mine erfaringer i forsommeren eller det sene forår. De vil gerne have lidt varme i vandet, så fiskeriet tager først for alvor fart fra juni og henover sommeren. Årets seneste bars har jeg fanget i oktober efter en varm sommer.

FANGSTERNE AF BARS OPLEVES sporadisk over det meste af landet. Fra fjorde i Sønderjylland over sjællandske kyster til Djurslands yderkyst. Men skal du give barsen et seriøst forsøg, må du til Jyllands Vestkyst. Og det på godt og ondt. Der kan være alt for lange perioder med al for megen vind. Specielt i Vendsyssel blæser det stort set hele tiden, men det må man tage med.

Er man til opsøgning af nye pladser, så søg pladser der ligger tæt ved områder med lidt struktur på bunden. Godt nok kan man fange bars over ren sandbund, da det jo er en hurtigt vandrende stimefisk, men fiskeriet er mere stabilt ved steder med mere varierede forhold. Finder du et rev, vrag eller et spot med bevoksning og struktur, vil det virke som en magnet på de trækkende fisk, der før eller siden vil frekventere pladsen. Det er som om, de bliver hængende et stykke tid, når først de er der. Vrag, rev, tangbælter eller stenbund er steder der vil tiltrække barsens fødeemner, og hvis der er dybt vand i nærheden, er det et plus. Det faktum, at strøm er livgivende og samler fødeemnerne, er vigtigt for valget af plads. På Google Maps er det let at finde nye pladser på Vestkysten, men kun ved at aflægge et besøg kan du konstatere om dybder, bevoksning mv. er indbydende nok til at give pladsen et skud. Eksempelvis ser kysten lige øst for Hanstholm rigtig indbydende ud – på nettet, men virkeligheden afslører et for barsfiskeren lidt skuffende syn: Lavvandede, begroede rev får det til at ligne en decideret multeplads. Ved forsigtig vadning på de meget kuperede kalk- og stenrev er der dog mulighed for at nå et brugbart rev på ydersiden.

Bo Jensen søsætter sin kajak for at fisike havbars

– Kajakken er Bo’s foretrukne transportmiddel på bestemte  pladser, selv om den har sine ulemper, fortæller Bo. Den er hurtig at rigge til, du når hurtigt og præcist fiskene, men er dårligere at fiske fra end en pontoonbåd. Jeg synes det kompenseres ved dens hastighed og aktionsradius.

 

Når du har besøgt din »nyfundne« plads, gælder det om at væbne sig med tålmodighed. Flere gange er det sket, at man først møder den piggede fætter på andet eller tredje besøg. Det har derfor vist sig, at det lønner sig ikke at dømme pladsen ude første gang, hvis der ikke er bonus. De følgende fiskepladser har alle betingelserne for fødetilgang og er gode jagtrevirer for bars.

SKAGEN har godt barsfiskeri. En af pladserne finder du for enden af Buttervej. Der fiskes ved højvande i badekarret nær land, og ved lavvande kan der med forsigtighed vades ud til revlen, men hold øje med, hvor du går ud samt vandstand og bølger. Bunden består af en blanding af sand og grus. Kandestederne som du finder lidt længere sydover har samme beskaffenhed som  Buttervej, dog med mere udpræget revledannelse.

HIRTSHALS FYR er en velkendt barsplads som består af store rev, der gennemskæres af sandede områder iblandet muslingebanker med store sten. UV-jægere beretter om meget store bars, der trækker rundt på det tilstødende dybere vand. Der er god chance for bars på denne lokalitet og pladsen tåler en del vind pga. den hårde bund med mange sten og muslingebanker.

RUBJERG er mere sandet end de førnævnte, og fiskeriet er bedst fra kajak eller småbåd. Der fiskes på sandbund med tydelig revledannelse, men i solskin kan man finde mørkere pletter over tre-fem meter vand. Her gør barsen ofte kortere eller længere ophold for at jage.

SVINKLØV når du til ved at parkere  ved Svinkløv Badehotel lige ved stranden. Du kan fiske mod øst og vest. Her findes brede og lange badekar med varieret bund. I tillæg ses store sten strøet ud i området mellem land og første revle. Flere gange har jeg set ørreder springe fri af vandet på denne plads.

BULBJERG. Vestkystens revler brydes her af nogle store kalkformationer og sten i pladsens østlige ende. I vest strækker et bredt badekar sig fra Bulbjerg ud mod Lild. Der er lidt struktur på bunden og god variation fra området, der ellers er meget domineret af sand.

VED LILD STRAND kan der parkeres ved det lille fiskerleje. Herfra har du et langt stræk med tydelig revledannelse, der strækker sig langs hele kysten nordpå til stranden slår et knæk mod øst, hvor kystlinjen varieres med små bugter. Bunden består af sand og groft grus med enkelte større sten imellem. Barsene kan træffes i badekarrene ganske tæt på land, men da det er et omfangsrigt stræk, kan det lønne sig at holde et skarpt udkig med aktivitet af fugle i området og fiske mere koncentreret på de steder.

KLITMØLLER OG VORUPØR er bedst at opsøge i en periode med østlige vindretninger. Begge pladser er små fremspring, som bryder monotonien på kysten. I Vorupør er den over 200 meter lange mole et besøg værd. Husk dog at udvise forsigtighed og omtanke, når fisken skal landes og du skal ned på stenene.

AGGER TANGE er en rigtig god plads for store bars, og det er ikke uden grund, at Danmarks største bars fra d. 31. august 2014 er fanget her. På en og samme dag lykkedes det Rene Morgenweck at passere 70-centimeter mærket med bars på 72 og 76,5 centimeter og hhv. 4,5 og 5,4 kilo på denne lokalitet. Fiskepladsen er kendetegnet ved at have en 500 meter lang mole med noget besværlig adgang til vandet, når fisken skal landes. Barsen vil meget gerne efter krogningen søge mod molens sten og betonelementer. En meget kraftig udrustning og en pæn portion held er derfor nødvendig, hvis man bare skal have en rimelig chance for at lande en stor bars her. Men – at de er på pladsen kan UV-jægere bevidne. Nord for den lange mole findes flere bølgebrydere, som også besøges af bars, ligesom der er flere mindre stensætninger på nordsiden af Thyborøn Kanal.

Havbarspladser på Nordvestkysten

Her kan du se nogle af de bedste pladser til havbars på den jyske nordvestkyst.

 

BARS ER FLOKJÆGERE. Mindre fisk på op til 40-45 centimeter holder sig ofte samlede i større eller mindre stimer. Det er derfor oplagt at fiske koncentreret på steder, hvor du har haft kontakt med fisk. Stimen bevæger sig hurtigt i vandlagene og kan også hurtigt finde på at trække rundt i området.

De lidt større artsfæller går ofte i noget mindre stimer. Mange gange har jeg fået fisk i en størrelse over gennemsnittet for stimen ved at fiske på ydersiden af den formodede stime. De helt store individer lader til at satse mere på en solokarriere. Deres tilstedeværelse virker tilfældig, men generelt kan man målrette sit fiskeri på steder og under forhold med de rette betingelser. Personligt har jeg selv haft kontakt med en enkelt rigtig kæmpe, men jeg kender til en håndfuld troværdige beretninger om monsterbars, som af forskellige årsager er mistet. Her snakker vi fisk på den rigtige side af 80 centimeter. Det afviger altså ikke fra kendsgerningen, at mange potentielle danske rekorder i skrivende stund svømmer rundt i bedste velgående. Et mere målrettet fiskeri med store agn på dybere vand, ville sikkert lave om på dette. I flere af de større eksemplarer, der er fanget, har jeg set store taskekrabber i mavesækken, så lad det være et hint om at forsøge sig med andet end blink – og rette sit fiskeri mod bunden.

NÅR BARSENE JAGER byttefisk sammen, bliver det meget lettere, og fiskeriet kan svinge sig op til sit bedste med actionfyldte timer og barskog i overfladen. Så kan valget med fordel falde på poppers og mindre imitationsblink, og det er også i de situationer, at fluefiskeren har de bedste chancer.

Barsen kan også være nataktiv, og et anarkistisk ædetogt kan vare ved til ud på sommermorgenen. Det vildeste fiskeri jeg har oplevet fandt sted i Skagen for en del år siden. Vi fiskede to mand aftenen igennem og skiftede mellem flue og spin. Der var i timevis hug i nærmest hvert kast. Havde vi en ophænger på var chancen for en double større end for en single. Da solen igen fik lidt magt, kunne vi groggy se tilbage på en nat med over 150 landede bars fordelt på to fiskere. Det eksakte tal finder vi aldrig, for allerede ved midnat, havde vi totalt mistet fornemmelsen af antal.

Fiskelignende agn som disse er velafprøvede og har overlistet i 200 meter fra land. hundredevis af bars. Desuden er woblere i naturlige farver dødelige.

Fiskelignende agn som disse er velafprøvede og har overlistet i 200 meter fra land. hundredevis af bars. Desuden er woblere i naturlige farver dødelige.

 

GREJ TIL BARS: Blink med kastevægte på op til 30 gram kan med fordel anvendes i hårdt vejr. Er det mere moderate forhold, bør du bruge lidt lettere agn såsom livlige blink eller woblere. Ofte er det af betydning at kunne nå ud til fiskene, og du må afpasse dit agnvalg derefter. Vælg gerne farver, der ligner sild. Mine egne favoritter er blank eller hvid og i uklart vand er grøn-gul og orange gul samt en sort ryg godt.

Tager du en lidt større udfordring op, så vælg fluegrejet. Ikke fordi det er sværere, snarere fordi det kræver en del mere held at finde stedet, hvor barsene går tæt nok på kysten. Imitationer af baitfish er gode. Vælg tobis eller sildefluer og indtag i et varieret tempo. Barsene følger sommetider efter, og et stripstop kan udløse hugget, som du ikke er i tvivl om finder sted. Brug en line med synkespids eller en intermediate.

Vælg desunden linen efter forholdene på lokaliteten. Dine chancer forøges mærkbart ved fiskeri fra et fartøj. Du affisker større områder, kan afsøge flere dybder og sidst men ikke mindst: hurtigt være på pletten, når du spotter en stime bars jage.

REGLER: I rekreativt fiskeri, også fra kysten, er det kun tilladt at drive catch and release-fiskeri efter havbars. Ved rekreativt fiskeri kan landes 2 havbars pr. fisker pr. dag i perioden 1. april til 31. oktober 2020 fra område 4b, 4c og 7a-7k – se detaljerne her.

 

Shimano

 

 

Barsen har et stort gab og er ikke bange for at bruge det. Store agn fisker ofte godt.

Barsen har et stort gab og er ikke bange for at bruge det. Store agn fisker ofte godt.

 

Lange kast med afpasset grej giver flere kontakter fra kysten. Vær ikke tilbageholdende med kastevægten for at nå lidt længere ud.

Lange kast med afpasset grej giver flere kontakter fra kysten. Vær ikke tilbageholdende med kastevægten for at nå lidt længere ud.

 

BAGERST I POOLEN: LAKS PÅ FOSNAKKEN

Nakken er stedet fiskene viser sig først, når de ankommer til poolen, og et sted storfiskene ynder at stå. Desuden byder nakkens blanke overflade på et udfordrende, visuelt og til tider hektisk fiskeri. Her giver Pelle Klippinge dig guiden til elvens sjoveste fiskeplads.

Af PELLE KLIPPINGE

PLASKENE VIRKER TUNGE, og de er inde for kastehold. Det er så utroligt spændende, at jeg næsten må knibe mig selv i armen… der er jo fisk over alt. Jeg har aldrig oplevet elven så fuld af liv, og selvom laksene ikke er lettet at få til at hugge, et det som at være i den syvende himmel.

Efter den brede nakke følger et lavt stryg, som jeg hurtigt fisker igennem. Det er bare 20-30 centimeter dybt her, og tankerne flyver hurtigt tilbage på nakken. Jeg går tilbage og starter forfra. Jeg ser, at der ligger nogle sten, og da fluen svinger over dem, knalder laksen på. Den sidder der, og jeg mærkerhurtigt tyngden, da den rejser sig i strømmen. Den er meget tung, og jeg kan intet gøre, da den vender og fortsætter nedstrøms mod stryget. Jeg har ikke en chance for at følge den, da jeg står ved vejs ende. Til alt held stopper laksen og pludselig ser jeg min chance.

LAKSEN styrer jeg ind i en lille sidestrøm op til nakken, og vinder langsomt, men sikkert line på hjulet. Da linesamlingen i mit skydehovedsystem rammer topøjet, bøjer stangen helt ned i håndtaget. Herefter følger et usædvanligt fedt tovtrækkeri .Jeg lader ikke laksen vende hovedet mod nye udløb nedstrøms, men holder så hårdt pres, at det synger i linen. Jeg bakker laksen længere ind i det stille vand, og stangen bukker endnu dybere, mens kroppen pumpes med adrenalin. Jeg tænker på, hvor godt denne situation repræsenterer en storlaksefight, når den er allerbedst. Jeg bakser nemlig ikke kun med hjul og stangen, men med hele kroppen.

Laks taget på fosnakken

En flot laks, der som mange andre huggede på fosnakken.

Fisken følger med ind i det stille vand, og det er et smukt syn at følge den store fisk over den lyse sandbund. Laksen rusker med hovedet, vrider og vender sig, men sidder ubønhørligt fast. Fluen ses ikke i gabet på fisken, og der fosser blod ud fra gællerne. Jeg tager nogle billeder, mens jeg kæmper den sidste del af fighten.

Det er en bastant hanfisk med lus fra top til tå, som jeg få sekunder efter griber om halen og afliver. Jeg hænger den i galgen og bærer den fine fangst i land, samtidig med en ny laks ruller smukt midt på nakken, nærmest som om, at den ved min kvote er brugt.

NAKKEN ELLER KNÆKKET, som man plejer at sige et herlig sted af søge efter laksen. Her ved opstrøms enden af et stryg eller en foss, kan der virkelig ske ting og sager – ikke mindst efter hugget er faldet. Vender laksen eksempelvis efter hugget, kan det resultere i det rene galop nedover stryget, og det er ikke så sjældent, at man må ud på en hæsblæsende »løbetur« med hjertet oppe i halsen.

Jeg tror de fleste laksefiskere har en spændende historie fra en nakke. For mange – inklusiv undertegnede, – er det en sand favoritplads i elven. Det er jo her, man ser laksen først i poolen og desuden en plads, som varierer meget fra elv til elv og pool til pool. Nogle er lange og lave med svag strøm, mens andre er dybe og markerede med hurtigt vand. En del nakker findes kun i visse vandføringer, mens andre knapt er synlige.

laks på fosnakken

Det gælder om at bevare troen og ikke mindst koncentrationen. Måske falder hugget i næste kast som her ved den vestsvenske elv Lagan.

NÆRSTUDERER MAN ET VANDLØB, vil man opdage, at det er en stor »levende« organisme. Tænk bare hvad flom, isgang og andet erosion kan gøre ved fiskepladserne, når vandmasserne bruser mod havet. Det er en ensrettet bevægelse, som spuler over grus, sand, klippe og ler på sin vej gennem systemet.

Det er uhyre store kræfter, og funderer man lidt over, hvordan det ser ud under overfladen, bliver det for alvor interessant. Der, hvor strømmen presses ind i poolen, kan den let grave og ommøblere – og det er sandsynligvis også derfor, at man finder de dybeste partier lidt efter indløbet i poolen.

Længere nede i poolen, hvor vandhastigheden aftager, finder men en del af det materiale, som den hårde strøm har flyttet fra indløbet af poolen. Disse masser kan få de mest fantastiske formationer og består ofte af lidt af hvert. Her hvor strømmen taber fart, bliver poolen således lavere og former det vi kalder nakken. En gennemgående karakter for en nakke er, at den – udover at være poolens afslutning – også har tiltagende strøm. I de fleste elve går den tiltagende strøm over og bliver til en regulær fos eller et stryg.

Længere nedstrøms følger den næste pool – og så fremdeles.

laks på fosnakken

Pelle med en storlaks fra Gaula ved Bogen Søndre.

EN KARAKTERISTISK NAKKE har i mine øjne en V-formet kile med en ret blank overflade som kendetegn. Ligger der nogle store sten presses strømmen op som hvirvler på overfladen, hvilket højner attraktionen en anelse.

En mere diffus nakke, som man ofte støder på i de danske åer, kan være meget sværere at opdage. I visse tilfælde er der blot tale om, at åen bliver en anelse lavere. Her gælder det således om at være opmærksom på hvirvler på overfladen Er man udenlands bør man desuden være opmærksom på, at nakken har mange navne. I Norge kaldes den »brekket« og i engelsktalende lande er den direkte oversættelse »neck« betegnelsen for indløbet i poolen. Her hedder nakken »tail«. I Sverige bruger de samme betegnelser som i Danmark.

Skulle nogle spørge mig om mine favoritvande, ville forvirringen hurtigt blive total. En af de pladser jeg holder mest af er »Nacken« i Emån. Ja, det hedder poolen faktisk, og det er faktisk bare en majestætisk nakke med spredte store sten. Min tungeste fangst herfra er en 16,5 kilos majlaks og en havørred på 12,8 kilo!

En anden gammel favorit er nakken ved Barrett Pool fisket fra den sydlige side. Andre fine nakker i Emån finder man ved Backen og Figghult længere opstrøms. Brekket i Orkla, Bridge Pool i Gaula, Grey Mare i Dee og Sourden i Spey er andre favoritter jeg kan komme på. Samtlige er giftige nakker næsten uanset vandføring.

laks på fosnakken

»Pollen« – en fantastisk nakke I Orkla på Aunan Lodges vand. Denne nakke holder laks hele sæsonen og det er ikke så få storfisk, som er fanget her.

NAKKEN ER EN SUVERÆN FISKEPLADS: Laksen stopper gerne her, og hvis vandet i elven er klart, er nakken også et godt sted at spotte fisk. Desuden er det en plads, hvor laksen villigt viser sin tilstedeværelse – og efter min mening er nakken også ofte ganske letfisket.

Hvorfor laksen stopper lige præcis her er der vel egentligt ingen som ved, men sikkert er det, at nakken giver laksen et hvilerum efter den hårde fos. Nakken giver også en god udsigt over standpladserne længere opstrøms. Laver man et tværsnit af elven, kan man se, at nakken danner en fin »udsigtspost« over poolens dybere partier længere opstrøms.

Der i dybet, parkerer der sig gerne en eller flere store revirhævdende hanner. Især, hvis det er en god såkaldt »holding pool«. Så gælder det for nyankommende om at passe på og scanne omgivelserne for at undvige de store aggressive hanner. Selv laks, som står i poolens dybere partier, bakker ned mod nakken – præcis som havørreden ynder at gøre. Det er en velkendt adfærd, og ikke kun noget der sker i døgnets mørke timer. Man skal huske på, at strømmen efter nakken ofte holder de bedste gydepladser.

Især hvis det er en længere og sammenhængende fos. Så er der perfekte opvækstbetingelser for yngel, og det er derfor ikke så underligt, at pladsen tit forsvares samt inspiceres af poolens største og stærkeste individer. De vil gradvist besøge nakken oftere og oftere – og jo tættere vi kommer på gydeperioden, desto højere bliver besøgsfrekvensen og dermed selvfølgelig også chancen for hug.

LANGTFRA ALLE NAKKER ER PRODUKTIVE. De kedeligste og til tider stendøde nakker, hvor der aldrig sker noget – måske undtaget i højvande, er de brede og bare 20-30 centimeter dybe lange stræk. Her siver strømmen langsomt som sirup og synes aldrig at ville tage fart. På sådanne nakker vil laksen ikke stå. Men findes der bare en mindre fordybning eller en markant større sten, skulle det undre mig, om der ikke stod en laks i ny og næ. Sådan en nakke kan dog vågne til dåd under højvande, og måske endda blive til den fedeste pool…

En nakke behøver dog ikke at være specielt dyb for at producere. Den førnævnte nakke, Brekket

i Orkla er et godt eksempel på dette. Bundstrukturen, som består af rullesten, ændrer sig løbende, men i den tid jeg har fisket den, har den aldrig være dybere end en halv meter. Den har i og for sig to dybere render som synes mere eller mindre. Den ene løber helt inde ved den nedre del af den østlige bred, og den anden midt i, og det er her laksen hugger. I normal vandstand kan man godt vade ud til midten af nakken, selvom man skal passe på, der hvor strømmen er kraftigst. Men at vade ud i Brekket uden at fiske det inderste stræk af først er en tåbelig strategi – den inderst rende skal fiskes først! Det samme gælder i reglen alle andre nakker.

AL VADNING på nakker skal foregå med forsigtighed. Overfladen er blank og stille, til tider som et spejl og man skræmmer let fisken. Vader man for langt ud kan man også »dræbe« kastet, da der ikke kommer et ordentligt sving i fluen, så den kommer til at fiske alt for langsomt. Du må dog ikke tro, at jeg er hoppet på trenden »at fluen altid skal fiskes hurtigt «, men jeg er absolut heller ikke tilhænger af at fiske fluen for langsomt.

 

Friluftsland