BAGERST I POOLEN: LAKS PÅ FOSNAKKEN

Nakken er stedet fiskene viser sig først, når de ankommer til poolen, og et sted storfiskene ynder at stå. Desuden byder nakkens blanke overflade på et udfordrende, visuelt og til tider hektisk fiskeri. Her giver Pelle Klippinge dig guiden til elvens sjoveste fiskeplads.

Af PELLE KLIPPINGE

PLASKENE VIRKER TUNGE, og de er inde for kastehold. Det er så utroligt spændende, at jeg næsten må knibe mig selv i armen… der er jo fisk over alt. Jeg har aldrig oplevet elven så fuld af liv, og selvom laksene ikke er lettet at få til at hugge, et det som at være i den syvende himmel.

Efter den brede nakke følger et lavt stryg, som jeg hurtigt fisker igennem. Det er bare 20-30 centimeter dybt her, og tankerne flyver hurtigt tilbage på nakken. Jeg går tilbage og starter forfra. Jeg ser, at der ligger nogle sten, og da fluen svinger over dem, knalder laksen på. Den sidder der, og jeg mærkerhurtigt tyngden, da den rejser sig i strømmen. Den er meget tung, og jeg kan intet gøre, da den vender og fortsætter nedstrøms mod stryget. Jeg har ikke en chance for at følge den, da jeg står ved vejs ende. Til alt held stopper laksen og pludselig ser jeg min chance.

LAKSEN styrer jeg ind i en lille sidestrøm op til nakken, og vinder langsomt, men sikkert line på hjulet. Da linesamlingen i mit skydehovedsystem rammer topøjet, bøjer stangen helt ned i håndtaget. Herefter følger et usædvanligt fedt tovtrækkeri .Jeg lader ikke laksen vende hovedet mod nye udløb nedstrøms, men holder så hårdt pres, at det synger i linen. Jeg bakker laksen længere ind i det stille vand, og stangen bukker endnu dybere, mens kroppen pumpes med adrenalin. Jeg tænker på, hvor godt denne situation repræsenterer en storlaksefight, når den er allerbedst. Jeg bakser nemlig ikke kun med hjul og stangen, men med hele kroppen.

Laks taget på fosnakken

En flot laks, der som mange andre huggede på fosnakken.

Fisken følger med ind i det stille vand, og det er et smukt syn at følge den store fisk over den lyse sandbund. Laksen rusker med hovedet, vrider og vender sig, men sidder ubønhørligt fast. Fluen ses ikke i gabet på fisken, og der fosser blod ud fra gællerne. Jeg tager nogle billeder, mens jeg kæmper den sidste del af fighten.

Det er en bastant hanfisk med lus fra top til tå, som jeg få sekunder efter griber om halen og afliver. Jeg hænger den i galgen og bærer den fine fangst i land, samtidig med en ny laks ruller smukt midt på nakken, nærmest som om, at den ved min kvote er brugt.

NAKKEN ELLER KNÆKKET, som man plejer at sige et herlig sted af søge efter laksen. Her ved opstrøms enden af et stryg eller en foss, kan der virkelig ske ting og sager – ikke mindst efter hugget er faldet. Vender laksen eksempelvis efter hugget, kan det resultere i det rene galop nedover stryget, og det er ikke så sjældent, at man må ud på en hæsblæsende »løbetur« med hjertet oppe i halsen.

Jeg tror de fleste laksefiskere har en spændende historie fra en nakke. For mange – inklusiv undertegnede, – er det en sand favoritplads i elven. Det er jo her, man ser laksen først i poolen og desuden en plads, som varierer meget fra elv til elv og pool til pool. Nogle er lange og lave med svag strøm, mens andre er dybe og markerede med hurtigt vand. En del nakker findes kun i visse vandføringer, mens andre knapt er synlige.

laks på fosnakken

Det gælder om at bevare troen og ikke mindst koncentrationen. Måske falder hugget i næste kast som her ved den vestsvenske elv Lagan.

NÆRSTUDERER MAN ET VANDLØB, vil man opdage, at det er en stor »levende« organisme. Tænk bare hvad flom, isgang og andet erosion kan gøre ved fiskepladserne, når vandmasserne bruser mod havet. Det er en ensrettet bevægelse, som spuler over grus, sand, klippe og ler på sin vej gennem systemet.

Det er uhyre store kræfter, og funderer man lidt over, hvordan det ser ud under overfladen, bliver det for alvor interessant. Der, hvor strømmen presses ind i poolen, kan den let grave og ommøblere – og det er sandsynligvis også derfor, at man finder de dybeste partier lidt efter indløbet i poolen.

Længere nede i poolen, hvor vandhastigheden aftager, finder men en del af det materiale, som den hårde strøm har flyttet fra indløbet af poolen. Disse masser kan få de mest fantastiske formationer og består ofte af lidt af hvert. Her hvor strømmen taber fart, bliver poolen således lavere og former det vi kalder nakken. En gennemgående karakter for en nakke er, at den – udover at være poolens afslutning – også har tiltagende strøm. I de fleste elve går den tiltagende strøm over og bliver til en regulær fos eller et stryg.

Længere nedstrøms følger den næste pool – og så fremdeles.

laks på fosnakken

Pelle med en storlaks fra Gaula ved Bogen Søndre.

EN KARAKTERISTISK NAKKE har i mine øjne en V-formet kile med en ret blank overflade som kendetegn. Ligger der nogle store sten presses strømmen op som hvirvler på overfladen, hvilket højner attraktionen en anelse.

En mere diffus nakke, som man ofte støder på i de danske åer, kan være meget sværere at opdage. I visse tilfælde er der blot tale om, at åen bliver en anelse lavere. Her gælder det således om at være opmærksom på hvirvler på overfladen Er man udenlands bør man desuden være opmærksom på, at nakken har mange navne. I Norge kaldes den »brekket« og i engelsktalende lande er den direkte oversættelse »neck« betegnelsen for indløbet i poolen. Her hedder nakken »tail«. I Sverige bruger de samme betegnelser som i Danmark.

Skulle nogle spørge mig om mine favoritvande, ville forvirringen hurtigt blive total. En af de pladser jeg holder mest af er »Nacken« i Emån. Ja, det hedder poolen faktisk, og det er faktisk bare en majestætisk nakke med spredte store sten. Min tungeste fangst herfra er en 16,5 kilos majlaks og en havørred på 12,8 kilo!

En anden gammel favorit er nakken ved Barrett Pool fisket fra den sydlige side. Andre fine nakker i Emån finder man ved Backen og Figghult længere opstrøms. Brekket i Orkla, Bridge Pool i Gaula, Grey Mare i Dee og Sourden i Spey er andre favoritter jeg kan komme på. Samtlige er giftige nakker næsten uanset vandføring.

laks på fosnakken

»Pollen« – en fantastisk nakke I Orkla på Aunan Lodges vand. Denne nakke holder laks hele sæsonen og det er ikke så få storfisk, som er fanget her.

NAKKEN ER EN SUVERÆN FISKEPLADS: Laksen stopper gerne her, og hvis vandet i elven er klart, er nakken også et godt sted at spotte fisk. Desuden er det en plads, hvor laksen villigt viser sin tilstedeværelse – og efter min mening er nakken også ofte ganske letfisket.

Hvorfor laksen stopper lige præcis her er der vel egentligt ingen som ved, men sikkert er det, at nakken giver laksen et hvilerum efter den hårde fos. Nakken giver også en god udsigt over standpladserne længere opstrøms. Laver man et tværsnit af elven, kan man se, at nakken danner en fin »udsigtspost« over poolens dybere partier længere opstrøms.

Der i dybet, parkerer der sig gerne en eller flere store revirhævdende hanner. Især, hvis det er en god såkaldt »holding pool«. Så gælder det for nyankommende om at passe på og scanne omgivelserne for at undvige de store aggressive hanner. Selv laks, som står i poolens dybere partier, bakker ned mod nakken – præcis som havørreden ynder at gøre. Det er en velkendt adfærd, og ikke kun noget der sker i døgnets mørke timer. Man skal huske på, at strømmen efter nakken ofte holder de bedste gydepladser.

Især hvis det er en længere og sammenhængende fos. Så er der perfekte opvækstbetingelser for yngel, og det er derfor ikke så underligt, at pladsen tit forsvares samt inspiceres af poolens største og stærkeste individer. De vil gradvist besøge nakken oftere og oftere – og jo tættere vi kommer på gydeperioden, desto højere bliver besøgsfrekvensen og dermed selvfølgelig også chancen for hug.

LANGTFRA ALLE NAKKER ER PRODUKTIVE. De kedeligste og til tider stendøde nakker, hvor der aldrig sker noget – måske undtaget i højvande, er de brede og bare 20-30 centimeter dybe lange stræk. Her siver strømmen langsomt som sirup og synes aldrig at ville tage fart. På sådanne nakker vil laksen ikke stå. Men findes der bare en mindre fordybning eller en markant større sten, skulle det undre mig, om der ikke stod en laks i ny og næ. Sådan en nakke kan dog vågne til dåd under højvande, og måske endda blive til den fedeste pool…

En nakke behøver dog ikke at være specielt dyb for at producere. Den førnævnte nakke, Brekket

i Orkla er et godt eksempel på dette. Bundstrukturen, som består af rullesten, ændrer sig løbende, men i den tid jeg har fisket den, har den aldrig være dybere end en halv meter. Den har i og for sig to dybere render som synes mere eller mindre. Den ene løber helt inde ved den nedre del af den østlige bred, og den anden midt i, og det er her laksen hugger. I normal vandstand kan man godt vade ud til midten af nakken, selvom man skal passe på, der hvor strømmen er kraftigst. Men at vade ud i Brekket uden at fiske det inderste stræk af først er en tåbelig strategi – den inderst rende skal fiskes først! Det samme gælder i reglen alle andre nakker.

AL VADNING på nakker skal foregå med forsigtighed. Overfladen er blank og stille, til tider som et spejl og man skræmmer let fisken. Vader man for langt ud kan man også »dræbe« kastet, da der ikke kommer et ordentligt sving i fluen, så den kommer til at fiske alt for langsomt. Du må dog ikke tro, at jeg er hoppet på trenden »at fluen altid skal fiskes hurtigt «, men jeg er absolut heller ikke tilhænger af at fiske fluen for langsomt.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

Sølvkysten ved Aabenraa

Kystområderne i Aabenraa Fjord og langs den sydlige del af Als Fjord byder på et spændende samt varieret havørredfiskeri. Her får du en oversigt over de bedste pladser.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

AABENRAA FJORD er med en maximal dybde på 45 meter en af landets dybeste fjorde. Det var blandt andet derfor, at et af landets største kulkraftværker, Enstedværket, blev bygget i Aabenraa. Dens kul- og oliehavn er Nordeuropas største.

Den store dybde og kraftværkets varme kølevand har tiltrukket diverse fiskearter og havdyr, som normalt ikke forekommer i den sydlige Østersø – fx bardehvaler, delfiner, rekordstore knurhaner, overvintrene multer samt en marlin fundet død i havnen, er blot nogle af de arter, der er blevet observeret eller fanget i Aabenraa Fjord i nyere tid. Kraftværket er nu nedlagt siden 2013, hvilket har haft indflydelse på kystfiskeriet, men derom senere.  

Afmærkning af fredningsbælter og Særfredninger

Fredningsbælter i Aabenraa kommune er afmærket ved skiltning på kysten. Dette skal være en hjælp for lyst- og fritidsfiskere til at kunne overholde fredningsregler. Skiltene er sat op ved grænsen til fredningsbælter og giver oplysning om fredningsperioden. – Dette er enestående i Danmark!

For godt 10 år siden har Sportsfiskerforeningen Aabenraa i samarbejde med Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening og Aabenraa Fritidsfiskerforening igangsat projektet ”Afmærkning af fredningsbælter”.  Det blev en tidskrævende opgave; Skov- og naturstyrelsen, Fiskeriministeriet, Miljøministeriets afdeling i Ribe og Aabenraa Kommune skulle indvillige, underskrifter fra samtlige grundejere måtte samles og fondsmidler blev søgt. Disse blev siden hen bevilliget af Tuborgfondet, Sydbank og Aabenraa Kommune. Det tog et par år, inden medlemmer fra ovenstående fiskerforeninger kunne gå i gang med at sætte skiltene op. Alt sammen blev muliggjort ved mange timers frivilligt arbejde, hvilket vi er ret stolte af i Aabenraa!

I Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og på Als gælder såkaldte ”Særfredninger”. Dette betyder at halvårs-fredninger er gældende for perioden 16.09.-15.01., hvor almindelige halvårsfredninger gælder til og med 15.03.

Her får du nogle af de bedste pladser i området

1 - Spramshuse

Spramshuse

1 – Spramshuse: Fiskepladsen er en af de ganske få revlekyster i Sønderjylland, hvor der kan dyrkes ”badekars-fiskeri” om for- og efteråret. Det vil sige, at du specielt i højvande, nærmest tørskoet kan affiske det inderste tangfyldte badekar. Det er her, hvor havørreden gerne opholder sig i det tidlige forår, når solen begynder at få magt. Pürschfiskeri i lysningen efter blanke ørreder, der efter et natligt ædegilde går helt tæt under land for at få sig en velfortjent dessert i form af tanglopper og -lus, inden de med tiltagende lys forsvinder ud på dybere vand, er noget af det mest intense fiskeri, jeg kender til.

I efteråret er det til gengæld de letfarvede opgangsørreder, der holder til i badekarrene, som er det eftertragtede bytte. Ved lavvande fisker pladsen godt fra første eller anden revle. Parkering foregår for enden af Spramshusevej.

Skarrev

Skarrev

2 – Skarrev: Et par kilometer længere mod sydvest ligger Skarrev, som strækker sig langt ud i fjorden. Ud for revet er der en stor vanddybde, hvilket torske- og bundsnørefiskere benytter sig af. Der er også gode chancer for havørredfiskeri på begge sider af revet, hvor bunden er sandet med enkelte tangpletter. Fisker du mod højre, bliver bunden mere mørk. Blæretang og ålegræsbælter bliver dominerende, og du bevæger dig nu mod Dyrehave, en lille plads, hvor der også kan parkeres langs landevejen. Vær opmærksom på, at der ligger et halvårs fredningsbælte. Hele strækket fra Skarrev og forbi Dyrehave er velegnet til flue- og spinnefiskeri. Vest for Dyrehave skal du være opmærksom på næste fredningsbælte, der her gælder hele året. Ved Skarrev er det muligt at parkere før og efter Strandcampingen.

Aabæk

Aabæk

3- Aabæk: Kør ned ad Avbækvigvej mod Åbækhytten og hold på P-pladsen ved stranden. Her befinder du dig midt i et fredningsbælte, men går du til højre mod spidsen, vil du efter små 500 meter komme til et skilt, der markerer grænsen til fredningssbæltet. Pladsen fisker meget stabil året rundt, da der er ret dybt nær land med tætte tangskove. Vadning kan være lidt vanskeligt på grund af de mange sten i alle størrelser. Mod vest bliver der langsomt mere sandet, men der er fortsat gode chancer for ørred, i sæsonen også torsk og sej. Der kan fiskes helt hen til havnen. Er du mere til molefiskeri efter sild, torsk, fladfisk men også ørred, er det nordlige havnebassin det eneste, der må fiskes fra i Aabenraa.

Sønderstrand

Sønderstrand

4 – Sønderstrand: Denne fiskeplads har kultstatus blandt havørred- og torkefiskere fra nær og fjern. Enstedværkets varme kølevand har virket som en fiskemagnet i den kolde årstid. Største kysttorsk fanget her på spin var på over 12 kilo og blev taget for 4-5 år siden. Der ligger dog to halvårs-/ særfredningsbælter ved Sønderstrand, der forbyder fiskeriet fra den 16.09 – 15.01. Vi har derfor et decideret ”præmiere-fiskeri” på pladsen. Op til 40- 50 morgenfriske lystfiskere mødes hvert år den 16.01. for at fange grønlændere og store overspringere.

Nu er Enstedværket dog lukket siden 2013 og Aabenraa Fjord forsynes ikke længere fra den tidligere kunstige varmtvandskilde. Det gode vinterfiskeri er ikke nær så godt, som det har været og fiskepresset er ligeledes gået tilbage. Men, tag ikke fejl, – der er fortsat ørreder og torsk at hente.

Bundforholdene virker umiddelbar ret kedelige, der er ren sandbund med ganske få tangpletter. I lavvande kan du nå ud på 3. revle og fiske ud over lidt dybere vand, hvor flest fisk opholder sig. Fisker du med flue, har du de bedste chancer ved ekstremt lavvande.

De gydeklare sild, der hvert forår kommer ind i fjorden, er nok årsagen til, at vi fortsat fanger store havørreder og torsk fra stranden, selvom de ”fryser” lidt mere end tidligere … Har du ikke noget imod baggrundsstøj fra bylivet, prøv endelig fiskeriet ved Sønderstrand. Måske bliver det dig, der bliver spændt for en 7 kilos sildeæder! Der kan parkeres ved et lille bådlaug i den sydlige del af stranden lige nord for kraftværket, hvis rester stadig står eller parkér midt på stykket ved stranden overfor Kallemosen. Brug f.eks. krak.dk som hjælp.

Felsbæk

Felsbæk

5 – Felsbæk/Felstedskov: Nordøst for fredningsbæltet ligger der en kystplads, vi lokale kalder for Felsbæk, navngivet efter det fredede vandløb. Området hedder korrekt Felstedskov. Den første del af strækket ligner en ”rigtig” havørredkyst med en blanding af tangskove, ålegræsbælter og sandflader. Her er der fine forhold også for fluefiskeren. Når man nærmer sig en lille bugt mod nordøst, tiltager dybden under land, og det næste stykke er mere velegnet til spinnefiskeri. Efter en halv kilometer begynder forholdene igen at ligne førstnævnte og fluefiskeren kan nemt være ”med” igen. I princippet kan du blot fortsætte derud af mod øst helt til Varnæs Vig, men så skal du have en ret god kondition! 

Felsbæk er en typisk ”knald eller fald” plads, – den kan ofte virke fisketom, for så pludselig at vrimle med en god blanding af havørreder, torsk, sej og til tider regnbuer. Parkeringsmuligheder er der to af. Enten kan du holde ved stranden i fredningsbæltet og gå 600 meter mod højre, til du når skiltet, der markerer fredningsbæltet, eller du kører forbi stranden og videre mod øst, hvor du efter en lille kilometer kører op ad en bakke. For enden af bakken kommer der på venstre side en stor gård. Lige inden denne er der anlagt en lille parkeringsplads beregnet til fiskere. Pladsen er dog ikke skiltet. Vejen til vandet foregår ved, at man går ad hovedvejen forbi gårdens sidste bygning, drejer til venstre og følger stien ned til vandet.  

Varnæs Hoved

Varnæs Hoved

6 – Varnæs Hoved er en af de mest kendte fiskepladser i det Sønderjyske. Hvert år bliver der landet og også mistet store fisk her. For få år siden blev vinderfisken til Go Fishings ”Seatrout Open” forårskonkurrence netop taget på Varnæs Hoved. Det var en flot og blank fisk på over 5 kg, og det kan ikke undre nogen, at den netop blev taget på denne herlige plads. Området har for år tilbage været ret tilsandet, men i de senere år er tangbælter blevet dominerende igen, og pladsen fisker meget stabilt året rundt. Der er tre pynter hhv. rev på Varnæs Hoved. Det vestlige markeres af en lille bådrampe, og i lavvande kan man vade ud på revet og videre mod højre samt fiske fra en sandbanke hen til det nordlige rev. Dette er det mindste af de tre og består i grunden blot af en lille ansamling af muslinger og sten. Revet strækker sig 20-30 meter ud i havet. ”Minirevet” bliver gerne overset, hvilket absolut er en fejl. – Hovedstrømmen går ofte tæt forbi, hvilket tiltrækker flokke af blanke jagende og hugvillige fisk.

Det østlige rev er det største, og der er nærmere tale om en langstrakt pynt, som danner enden af Varnæs Hoved. Dette er en meget spændende plads med spredt liggende store sten, hvor grundig affiskning bestemt kan svare sig. De fleste lystfiskere foretrækker en god kraftig vestlig vind. Parkering foregår på den offentlige P-plads ved Varnæs Hoved. Herfra kan du følge stien mod vest og gå ned ad trappen, der fører ned til stranden.

Naldtang

Naldtang

7 – Naldtang· Vi har forladt Aabenraa Fjord og befinder os nu i Als Fjord. P-pladsen ved Naldtang ligger ud for en sandet bugt. Ved ekstremt lavvande kan du vade ud til ålegræsbæltet og fiske til begge sider, dog bliver kysten ret sandet mod højre. Langt de fleste kystfiskere foretrækker at gå venstre rundt mod Varnæs Hoved, og så snart du runder den første lille pynt, forstår du hvorfor. Her er der perfekte forhold til ørredfiskeren, – små rev med kuperet bund og spredte tangpletter samt sten i alle størrelser ligger som perler på en snor. Efterhånden bliver kysten dybere, og der vades tæt på land. Der kan dog også fint fiskes med flue de fleste steder. Fiskene kan gå meget tæt under land, og lange kast er unødvendige, men det kan være anstrengende at vade mellem alle de store og glatte sten. Hele strækket fisker godt året rundt, da der er gode strømforhold og en god dybde.

Naldtang er et af mine favoritstræk, – måske fordi jeg her fangede min allerførste kystørred på en mild vinterdag for mere end 30 år siden. Den huggede på en 15 grams Trumf i gul med grøn refleksfolie og var kun lige over målet, men hvilken forløsning det var, at få fisken på land efter flere års slid på kysten…

Ballebro

Ballebro

8 – Ballebro er en lille færgehavn, hvorfra man kan sejle til Als. Færgen bliver mest brugt af pendlere, som ønsker at undgå den lange køretur over Sønderborg, når de skal til eller fra Nordals. Pladsen er overskuelig, men ganske spændende. Øst for Færgelejet kan du kaste ind i det dybe havnebassin, hvor fødedyr bliver hvirvlet op hver halve time, når færgen sejler.

 Små hundrede meter fra færgelejet befinder der sig et meget lille rev, som bør affiskes grundigt. Herefter bliver det tiltagende mere sandet med enkelte tangbuske. Du fisker her ved et lille å-udløb, der ikke er fredet. Vinter- og forårsfiskeri er det mest givende. Vest for færgelejet er bunden kuperet med gode chancer for ørred året rundt. Du kan fortsætte fiskeriet hele vejen, indtil du når fredningsbæltet ved Blåkrog Å. Hele strækket byder på godt fiskeri. Parkering foregår ved færgen eller til højre langs stranden.

Snogebæk Hage

Forfatteren Bjørn Biedenweg ved Snogebæk Hage

9 – Snogbæk Hage er den sidste plads, jeg vil præsentere i denne omgang. Hagen danner overgangen mellem Als Fjord og Als Sund. For at nå ud til pladsen, kan du enten parkere ved en lejrskole, der ligger for enden af vejen ”Snogbækskov” – eller du kan køre ad Snogbæk Nederby mod nord. Hvor asfaltvejen drejer skarpt til venstre, er det muligt at køre mod højre ad en lille grusvej, der ender i en lille skov tæt ved vandet. Her er der plads til 2-3 parkerede biler. Herfra er der 300 meter til Snogbæk Hage. Selve pynten finder jeg ret kedelig, da den er ret sandet, men på begge sider er der rigtig fine forhold. Vandet er forholdsvis lavt med skiftende bund, og det virker som om, at det er et decideret ædekammer for fiskene, der ofte kommer trækkende forbi i flokke. Kysten holder for det meste på fisk, der dog sjældent er store. Undtagelser forekommer dog, for år tilbage fik jeg æren i at lande en blank 5 kilos fisk for en fiskemakker.

 Turen til denne del af Sønderjylland ender her og jeg håber, at I får en uforglemmelig oplevelse, når I besøger vores kyster.  Vi ses derude!

Her finder du de forskellige pladser:

Kott over havørredpladser ved Aabenraa

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

TAG VESTPÅ – TIL RIBE VESTERÅ

Villads præsenterer frisk sølvtøj fra Ribe Vesterå på 72 cm. Fisken fik lov til at svømme videre efter fotoet blev taget.

 

Besøg landets ældste by i hvor der er et super godt fiskeri efter laks og havørred i Ribe Vesterå. 

AF JENS BURSELL

 

VEST for Danmarks ældste by løber Ribe Vesterå gennem Ribemarsken og til Vadehavet, hvor den afleverer vandet fra Hjortvad Å, Ribe Å og dens store tilløb, Fladså og Gelså. Fra Vadehavet returnerer hvert å toptunede eksemplarer af Vadehavsørreder, og ude fra Atlanten kommer Ribe Å laksen retur fra sine lange vandringer højt mod nord og vestpå. Kender du din besøgstid og har du styr på tidevandstabellen, så er der her chancer for pragteksemplarer af både laks og ørred.

 Et konsortie med gode fiskemuligheder

Fiskeriet styres af konsortiet Ribe Vesterå og hvis du har mod på at prøve lykken, så læs med her, hvor de garvede åfiskere Morten Mikkelsen, Henrik Bennedsen og Bjørn Hansen rundhåndet deler ud af tips og tricks til fiskeriet. 

Alle tre er enige om at det er vigtigt at holde øje med, hvornår slusen til Vadehavet står åbent. – Der skal gerne være noget træk i vandet, siger Morten. – Det er sjældent man får noget, når vandet står helt stille. Hvis slusen er lukket, er det til gengæld godt at prøve strækket inde ved byen. Det er strækket, vi kalder Skibbroen. Hjorvad Å løber til herinde og det er en å, hvor der er en helt selvreproducerende bestand af laks. Det giver naturligvis en stor opgang af laks. Men de andre tilløb trækker også en masse laks, og år for år har vi kunnet konstatere, at bestanden har været i fremgang. 

 

Klar til at fiske i Ribe Vesterå

Hver mand sin foretrukne metode. Bjørn, Morten og Henrik har rigget op og er klar til dyst med Vesteråens stærke laksefisk.

 

Sæsonstarten er 16/4 som for de andre vestvendte, lakseførende vandløb. Det er svært fiskeri og nogen vil måske ligefrem kalde det ”hårdt arbejde”. Kvoten for de store laks ryger dog hurtigt, og vil man have en af de eftertragtede fisk med hjem, er det med at kende sin besøgstid. Der er dog ingen tvivl om, at det er lige efter sæsonstart, at man har den bedste chance for en regulær drømmefisk. Se bare på Søren Petermann Jensens pragteksemplar af en laks fra sæsonstart i 2019 på 17,7 kilo særdeles velproportionerede kilo. 

Hotte spinnetricks

– Jeg har størst succes med spinner i april og maj, fortæller Bjørn. – Efter min mening provokerer den fisken langt bedre end andre gængse agn, da den udsender kraftige bevægelser/vibrationer. Det er noget fiskene kan lide. Er man heldig, får man sin drømmefisk i april/maj. Senere på sæsonen skal der noget vand til, før der rigtig kommer gang i den. Omkring Sankt Hans er der skub i både havørrederne og laksene. Det er vigtigt at tjekke konsortiets hjemmeside (ribe-vesteraa. dk), hvor man kan se vandstand, status for kvoten og aktuelle fangster.

 

Gedde fra Ribe Vesterå

Jérôme med fuldfed Vesterå madamme på 109 cm, fanget og genudsat i Den Gamle Åslynge.

 

– Bruger du DMI’s side så tjek vandstanden for Ribe Kammersluse, fortsætter han. – Med spinneren er du dog ikke helt så afhængig af vandbevægelse, som med de andre agn. Jeg bruger meget kondomspinnere og Mepps spinnere, begge må gerne være over 20 gram. Custombyggede spinnere, hvor man tager kroppen fra en af de mange typer kondomspinnere, og bladet fra en ABU Refleks spinner i forskellige nuancer af orange, rødt og sort, kan varmt anbefales. Et anden vinderagn, er de orange/gule Countdown woblere fra Rapala – meget gerne med lidt bly foran, så man kommer ned til fiskene. Det er den rene gift. Jigs fisker vi ikke meget med, men faktisk så er der nogle tyskere, der har meget held med metoden, så her er måske muligheder for at fiske med noget, som skiller sig ud fra de mere gængse agn.

– Opstrøms spin fungerer rigtig godt, og læg meget gerne en stribe spinstop ind undervejs, da det kan trigge fisk som følger efter, men måske lige mangler den sidste impuls i forhold til at udløse hugget, sigher han. – Fisk dem dybt. Som et tjek af, om du fisker rigtigt, skal du helst have kontakt med bunden jævnligt, og hvis du ikke har grøde på af og til, er det tegn på, at du simpelthen ikke fisker på den rigtige måde. Generelt er det bedst at fiske en time før vandet begynder at løbe og to timer frem. Ved byen er det faktisk bedst at fiske, når slusen er lukket, dvs. på stigende vand. 

 

laks fra Ribe Vesterå

Ribe Å laksen er i stor fremgang. Er kvoten brugt så fight fiskene hurtigt og nyd synet når de svømmer ud i strømmen igen.

 

Med orm eller flue

Ormefiskeriet og fluefiskeriet følges faktisk ad, med hensyn til hvornår det er bedst at fiske. – Mængden af laks i vores vand er større, end de fleste andre steder, og hvis man samtidig kigger på antallet af fiskere, har man nok de bedste odds her for at få en laks i forhold til så mange andre steder, siger Henrik. Det er min oplevelse, at man bruger langt færre kast per laks her, end i f.eks. Skjern å og Storå.

Det er vigtigt at fiske sin flue dybt og meget gerne med noget fart på fluen. Om foråret kan jeg anbefale at strippe fluen meget aktivt ind. Det kan virkelig gøre en forskel i forhold til at udløse fiskenes hugrefleks. Nogle af hullerne i Vesteråen er 6-8 meter dybe, og det tager sin tid at fiske sådanne huller af, så man er sikker på, at fiskene ser agnen. Natfiskeri er ikke noget jeg personligt har haft ret meget held med. Lidt anderledes er det for spinnefiskerne, Morten og Bjørn, der fortæller om succes med helt sorte Rapala woblere i mørket. 

– Tohåndsgrejet kommer til sin ret herude, hvor åen er bred og letter arbejdet med lange kast og meget line betragteligt, understreger Henrik. – Mens vi snakker, lægger Henrik legende let et kast faretruende nær den modsatte bred, og der hvor vi fisker er åen nok nærmere 30 end 20 meter bred! – Samtidig kan man langt bedre mende linen og styre fluens gang igennem vandet, fortsætter han. Hvad angår fluerne er der for mit vedkommende ikke tale om det helt store hokus-pokus. Orange, brune og sorte fluer er aldeles glimrende. 

– Ormefiskeriet dyrker jeg med en god solid spinnestang på 9,5-10,5 fod siger Morten. – Det er altså store og stærke fisk vi har med at gøre, og det vil være en dumhed at gå med for spinkelt grej. Jeg fisker stort set altid mine orm et par meter under flåddet og bruger mest tid på at fiske kanterne af. Igen må jeg understrege, at vi gerne vil have noget træk i vandet. Det aktiverer fiskene og man får et godt drev med ormen, som er det fiskene gerne vil have. Brug friske og store orm! 

Nulture må man acceptere

For alle tre fiskere gælder, at det er helt almindeligt med nulture. Men sådan er det jo mange steder. De anbefaler alle, at man lærer et begrænset stykke af åen at kende. Det er vanskeligt at aflæse egentlige standpladser. Som hovedregel er fiskene dog at finde ved bredderne, og det er her man skal lægge hovedparten af sin indsats. Er du helt nybegynder herude, så kig på vegetationen, hvor der er pladser. Med tiden finder du dine egne veje, og måske din første store flotte ålaks.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

HAVØRREDGUIDE TIL DET SYDLIGE DJURSLAND

Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.

 

Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.

Af BO JENSEN

DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.

Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.

Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.

Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.

 

 

Havørred fra Djursland

I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.

MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.

STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.

Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.

Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.

Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.

 

Havørred fra Sletterhage

Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.

 

HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.

– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.

– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle

give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.

 

Fiskestemning på kysten

I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.

HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.

Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.

PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:

JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.

Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.

KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.

På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.

Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.

BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.

ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.

ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.

Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.

 

Stefan Skovbo med havørred

Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.

VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.

I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.

VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.

Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

 

Havørredpladser på Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.

 

 

Havørredpladser på det østlige Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.

 

DANSK SØLVTØJ: FORÅRETS TOPSPOTS

Foråret står for døren, og højsæsonen for kystfiskeri efter havørred nærmer sig. Udover selv at komme med et par af forårets bedste toppladser har Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har haft fat i nogle af Danmarks skrappeste kystfiskere, som deler ud af deres favorit kystfiskepladser.

AF TUE BLAXEKJÆR,  FOTO: JENS BURSELL, TUE BLAXEKJÆR OG JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

Havørred på kysten

Foråret er en herlig tid med gode chancer for fisk de fleste steder langs med kysterne. Her er det Claus Lorenzen med en fin fisk på spin.

TEMPELKROGEN i bunden af Isefjorden er en plads, som jeg ofte besøger i det tidlige forår. Dybden i Tempelkrogen varierer en del. Der er store lavvandede områder som gennemskæres af dybe render, hvilket virker som en magnet på havørreder i alle størrelser, og der bliver hvert år fanget fisk på over fem kilo i Tempelkrogen.

Når jeg fisker i Tempelkrogen, parkerer jeg på den store P-plads lige øst for Munkholmbroen. Jeg starter mit fiskeri ved broen og affisker ellers kyststrækningen sydover. Fiskene flytter sig meget rundt, så de skal findes, men når først det sker, så byder Tempelkrogen på et fantastisk fiskeri, hvor der er god chance for mange fisk i alle størrelser.

I de dybere områder af Tempelkrogen fisker jeg normalt med gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen på 16 gram. Når jeg affisker de lavvandede områder bruger jeg hovedsageligt Snurrebassen fra no. 0 – 2. Fisker jeg med bombarda og flue benytter jeg altid fluer som ikke er belastede. Grunden til jeg bruger ubelastede fluer er, at jeg på kolde dage kan fiske dem ekstremt langsomt, uden at de går i bunden.

Ved fiskeri i Tempelkrogen skal man være opmærksom på helårsfredningerne ved Elverdams-åen og Truelsbæk. Man kan på www.havørred.com nemt se, hvor der er fredningszoner. Da der er flere vandløb med opgang af havørreder, som har deres udløb i Tempelkrogen, er der i det tidlige forår mange nedfaldsfisk, som bør genudsættes hurtigst muligt efter fangst.

POMLENAKKE PÅ FALSTER er, udover at være let tilgængelig ofte garant for en god fisk eller to. Pladsen fisker normalt godt fra marts til maj, hvor hornfiskene overtager. Der skal parkeres på P-pladsen lige nord for Pomlenakke traktørsted.  Pladsen fisker bedst efter en periode med vind fra øst, hvor vandet stadig er grumset og uklart. Så længe man kan skimte sine støvler, når man står i vand til midt på lårene, er sigtbarheden god nok – og pladsen kan fiskes. Fiskeriet startes fra nedgangen til stranden, og der skal fiskes sydover.

Da der er mange trækkende fisk i området, gælder det om at få dækket så meget vand som muligt. Fanger man en fisk eller ser fisk, kan det som oftest godt betale sig at blive det pågældende sted, indtil det er grundigt affisket. Af endegrej bruger jeg i det helt tidlige forår oftest Snurrebassen no. 3 eller en 16 grams Bornholmerpil. Når vandet kommer op over 8 grader, er en højt fisket OLR wobler ikke noget dårligt valg. På fluesiden sværger jeg til en kobberbasse på denne plads.

LUND i den nordøstlige del af Faxe Bugt er en af Henrik Reiters topforårspladser, og det var med en vis modvilje han gik af med pladsen til denne artikel. Der parkeres ved Lund Havn – og fiskeriet foregår på vest siden af havnen. Pladsen er lavvandet med store sten, men der løber nogle dybe render mellem de lavvandede plateauer, som præger kysten på strækket. Pladsen fisker bedst i en moderat sydlig vind, men kan holde fisk i alle vindretninger. Henrik har haft stor succes med at gå 20 meter fra land og så fiske parallelt med kysten.

Da pladsen er meget lavvandet, og der ovenikøbet er mange højtstående blæretangsbuske foretrækker Henrik fiskeri med små og lette agn, som går højt i vandet. Specielt velplacerede kast mellem de store sten har en tendens til at give fisk. – Hvis fiskene ikke er ude mellem stenene, går de til tider helt inde i strandskyllet. Her kan det godt betale sig at gå ude i vandet og så fiske ind mod land, fortæller Henrik.

VRAGET VED TORØ HUSE er en rigtig god plads i det tidlige forår, hvis man spørger Jesper Lindquist fra Fyn, som endnu engang bidrager med et par Fynske hotspots. Her samler sig til tider rigtig mange grønlændere, og rammer man en eller flere flokke, kan et rent bonanzafiskeri opleves. Pladsen er beliggende mellem Torø Huse og Assens på Sydvestfyn. Parkering sker i vejkanten, hvor der er god plads. Hele bugten inde fra den lille bådehavn ved Torø Huse og ud mod Vraget, som ligger midt i bugten, kan fiskes.

Jesper Lindquist ANdersen med en fin fisk fra Torø Huse.Pladsen skal vadefiskes, men vær opmærksom på, at havørreden kan gå helt tæt på land, så fisk gerne systematisk hele området igennem, men koncentrer dig især om de mørke partier, hvor havørredflokkene ofte holder til. Pladsen holder typisk mindre fisk, og der er langt imellem fisk over halvmeteren. Hvad denne plads ikke har i størrelse på fiskene, har den til gengæld i antallet af fisk. En plads, som næsten altid er et besøg værd.

Små naturtro rejefluer og ikke mindst børsteormsfluer som Alive Børsteormen, fisket langsomt hen over den til dels sandede bund er ofte, det der skal til. Fisk altid med to fluer på forfanget. Ofte går fiskene i stimer her, og det er ikke sjældent at opleve, at der er bud efter begge fluer på samme tid. To smukke blankfisk, der vælter rundt for enden af forfanget, er altid en sjov oplevelse – og noget man husker, når det sker. Skal det opleves, er chancen her virkelig stor.

Spinnefiskeren, vil med bombardaflåd virkelig kunne affiske noget vand. En lille Hindsholmflue, eller den ægte vare i form af en lille friskfanget reje fra vandkantens tangbuske, vil havørreden ikke tøve med at tage.

Jesper fortæller, at fiskene ved højvande kommer helt tæt på kysten, hvor UL fiskeri med lette blink på 6-10 gram er oplagt. Det lette fiskeri giver en mulighed for at nyde både fight og fiskeri efter pladsens smukke grønlændere.

TÅRUP STRAND/KLØVERHAGEN er oplagt at besøge, hvis du er til den åbne kyst i det tidlige forår, hvor chancen for en stor smuk overspringer, er størst. Hvert forår kaster pladsen nogle flotte bomber af sig. Jesper siger, at han ofte besøger denne plads først på foråret, inden fiskeriet for alvor går i gang på andre pladser. For når først der er godt med fisk på alle pladser, ja så kan det være svært at koncentrere sig om kun, at jage den store overspringer.

– Når det er den store jeg går efter i det tidlige forår, ja så er det ved Kløverhagen det foregår fortæller Jesper.

Parkering sker i sommerhusområdet på P-pladsen. Der skal kun en kort gåtur til, før man er ved vandet. Det første stræk består af dybt vand med mange sten. Fiskene kan være overalt. Der er desværre en del badebroer, som kan være lidt af en hindring. Men fortvivl ikke, bevæg dig sydover og ned til Campingpladsen. Affisk området eller gå videre ned mod Kløverhagen, som den lille pynt hedder. Kløverhagen er en af de få pladser på Østfyn, som virkelig tåler vind uden at plumre til. På den nordlige side af pynten fra campingpladsen er der et rigtigt lækkert dybt område, som specielt spinnefiskeren kan drage fordel af. Her kan fiskene være hvor som helst, og ofte er det den langtrækkende blinkfisker, der med en god kystwobler eller gennemløber som får succes.

– Opskriften er simpelthen at få dækket noget vand af på denne plads så skal fiskene nok komme, fortsætter Jesper. – Fluefiskeren vil ofte starte på den sidste del af det dybe parti lige før pynten og fiske ned over det sydlige område, som skifter fra dybt og stenet til sandet og lavvandet. Dette er et stræk med rigtig mange spændende formationer af kløvertang, som havørreden elsker at patruljere langs i jagten på føde. Det er netop her, at fluefiskeren med korte og præcise kast til spottede fisk, kan gøre en forskel. Belastede kutlingefluer som »jigges« hen over bunden eller en klassisk lille Kobberbasse som ophænger-flue er her et sikkert valg, slutter Jesper.

ERTEBØLLE HOVED er Limfjordens absolutte topplads til forårets fiskeri. Martin Andersen fra det Nordjyske deler denne plads med os af samme grund. På denne plads er der god chance for en af fjordens blanke havørreder samt hornfisk i massevis, når de rammer Limfjorden i slutningen af april.

For at komme til pladsen, skal der parkeres lige efter Stenaldercentret Ertebølle, hvorefter stien følges ned til vandet. Start fiskeriet lige nedenfor stien og fisk sydpå. Der kan fiskes rundt om selve Ertebølle Hoved og videre sydover. Strækket er cirka 750 meter langt og variere meget med både rev, store sten og muslingebanker.

Begynd med at fiske fra land, da fiskene ofte er tæt på land mellem de store sten. Fiskene kan findes på hele strækket. Det sker dog, at fiskene står meget koncentreret i et lille område, så sørg for at affiske hele strækket grundigt. Martin fortæller, at der ofte trækker nye fisk ind, og han flere gange har oplevet, at det var anden gennemfiskning af strækket som gav fisk.

Pladsen kan fiskes både med flue- og spinnestangen. En kraftig vestenvind kan ødelægge fiskeriet på pladsen. Let pålandsvind er at foretrække. Martins bedste tips til pladsen er, at man skal være der, når vandet klarer op efter kraftig pålandsvind, hvilket kan give et forrygende fiskeri.

Tobisflue til kystfiskeri efter havørred

Tobisfluer som denne er tit et godt valg i foråret, når der er masser af tobis i vandet.

Havørrederne i Limfjorden er meget glade for børsteorm, så fluefiskeren går ikke galt i byen med en børsteormsflue for enden af forfanget og en mindre rejeflue som ophænger. På spinnestangen er det slanke blink i naturtro farver, som Martin benytter sig af – og altid med en ophænger foran.

Afsluttende nævner Martin, at en gulpbørsteorm efter et bombardaflåd, kan være hamrende effektivt til fjordens ørreder.

Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg i Sønderjylland er en erfaren kystfisker, som virkelig kender sine kystpladser og han er ikke bleg for, at dele ud af sine sønderjyske hotspots.

VEMMINGBUND, er en super forårsplads, afslører den erfarne sønderjydske kystfisker Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg. Der parkeres i den sydlige ende af bugten på Vemmingbund Strandvej helt nede ved vandet. Fiskeriet starter mod højre. Der er en lille bugt, hvor der er mange store sten og blæretang. Her går fiskene til tider helt inde i vandkanten, så husk at fiske kystnært i »fiskeretningen«, pointerer Ken.

Midt på strækket er en lille pynt, hvor bundforholdene skifter karakter til næsten ren sandbund. Tag ikke fejl af dette lidt »kedelige« stræk. Der tages store tobis jægere her hvert år. Pladsen fisker godt i vestlige vinde, men allerbedst er dog en nordvestenvind.

En let østenvind kan overraske positivt, så længe der ikke er for meget møg i vandet. Tobis blink eller små blink i kutlingefarver samt kutlinge fluer fanger godt. Det lokale blink »Blærerøven« er storfanger her. Middel vandstand er at foretrække. Pladsen fisker bedst fra februar til april.

Havørred på spin

Belønningen for en dejlig forårsdag på kysten.

PØLS REV nås ved at køre forbi Sønderborg mod Høruphav/ Kegnæs. I Skovby drejes til venstre og umiddelbart efter til højre mod Neder-Lysabild, fortsætter Ken. – Følg herefter skiltningen mod Lysabilskov og Pøls rev. Der parkeres helt nede ved vandet på P-pladsen til højre for revet.

Der fiskes mod venstre i nordlig retning imod selve Pøls Rev, som strækker sig flere hundrede meter ud i vandet. – Revet er top- pladsen på strækket, men der kan være fisk på hele stykket, så affisk derfor hele området grundigt, fortæller Ken. – Det er faktisk på dette stykke nogle af de største havørreder på Als er fanget. Pøls rev er en af de få pladser på Als, hvor de helt store sildeædere kommer tæt på land. Pladsen fisker bedst i vestlige vinde – gerne SV. Pladsen kan give fisk i næsten alle vindretninger på nær nord og nordøst.

Tobis blink og Gladsax woblere fanger godt her men store tobis- og reje fluer til almindeligt fluefiskeri eller bombarda er også godt. Igen er det lokale blink »Blærerøven« en joker. Ved lav vandstand kan der vades langt ud på revet. Pladsen fisker godt fra marts til juni. Som bonusinfo til kystfiskeri i Sønderjylland nævner Ken, Skovens Fiskeklubs hjemmeside hvorpå nævnte pladser samt mange andre kan ses. 

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Kystpladser til havørred i foråret

Her kan du se, hvor de pladser, vi har nævnt i artiklen ligger.

 

 

HAVØRREDGUIDE: SØLVTØJ I KØGE BUGT

Andreas Aggerlund fra Westin med en mindre havørred fanget på en dag med pålandsvind.

Køge Bugt er blandt småbådsfiskere kendt for sine mange og til tider store havørreder. Når det gælder kystfiskeri er store dele af bugten for manges vedkommende ret ukendt, men det skal der laves om på. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær deler her ud af spots samt tips og tricks til bugtens kystørreder, som der er masser af.

 TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTOS; JENS BURSELL; ANDREAS AGGERLUND OG TUE BLAXEKJÆR

KØGE BUGT er fra nord til syd spækket med lækkert kystørredvand. Og selvom størstedelen af pladserne ikke ligner klassiske havørredhotspots, er her gode fisk at hente året rundt. Bådfiskerne har vidst det længe og har fanget enorme havørreder her gennemtiderne, så lad os starte i nord på en perlerække af storørredpladser. Kortet over pladserne ses nederst i artiklen.

1- AVEDØRE HOLME er den nordligste plads og et af de få områder i Køge Bugt, hvor gummisko, stang og blink er alt hvad der skal til for at fange fisk. Fiskeriet foregår fra stensætningen, som strækker sig fra Brøndby Havn op til Avedøreværket. Normalt koncentrerer jeg mit fiskeri fra Brøndby Havn og ud til den første vindmølle som ligger godt 200 meter efter det første store knæk.

Pladsen fisker godt hele året, men en kraftig vind fra syd og øst kan gøre sit for at lukke pladsen, da bølgerne under disse forhold sprøjter ind over stenene og gør færdsel på dem til en yderst hasarderet affære. Jeg har her på en kort aftentur sidst på foråret fanget ikke mindre end 5 forskellige arter fordelt på havørred, aborre, torsk, hornfisk og rimte her.

Da man fisker direkte udover to-tre meter vand, kan det på dage med fralandsvind og helt fladt vand være en god idé at fiske med blink og gennemløbere, som kan fiskes dybt. En 26 grams Bornholmerpil i naturlige farver er en af mine favoritter på denne plads.

En oplagt men ofte overset metode til fiskeri efter havørred, er fiskeri med flåd og orm, hvilket Avedøreholme er som skabt til. Når jeg fisker med flåd ved Avedøre Holme benytter jeg mig af et glidende setup, så jeg nemt kan  justere dybden jeg fisker i. I stillevejr fisker jeg dybt hvilket vil sige ca. ½ meter over bunden. Er der mere gang i vandet eller observerer jeg jagende ørreder i overfladen, så fisker jeg ormen en meter under mit flåd. I maj og juni måned, når bugten koger af hornfisk, kan man med fordel udskifte ormen med en sildestrimmel.

2 – BRØNDBY STRAND bliver af næsten alle set på som værende ren badestrand, og er derfor fuldstændig overset som fiskeplads. Men hele strækket mellem Vallensbæk og Brøndby Havn byder, såfremt det udforskes, på både dybe badekar og rev. Området fisker godt både forår og efterår. Her kan fiskes i alle vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig. Er der kraftig vind fra syd eller øst lukker pladsen dog grundet skidt i vandet.

Eftersom store dele af strækket består af ren sandbund, fisker jeg mest med tobisimiterende gennemløbere så som Bornholmerpilen eller OLR’s tobiswobler. Af fluer foretrækker jeg mindre tobisfluer eller tungt belastede rejefluer.

I Ishøj Havn er der masser af fiskemuligheder efter flere forskellige arter. Udover fantastisk havørredfiskeri byder havnens bassiner også på et fornemt fiskeri efter bl.a. aborre.

3- ISHØJ HAVN byder ud over et fantastisk havørredfiskeri også på muligheden for at fange nogle af landets største brakvandsaborrer. Fiskeriet i havnen foregår primært i den inderste del af havnen, hvor St. Vejle Å har sit udløb (se kortet over havnen). Ud over den inderste del af havnen kan der også fiskes på strækket mellem Ishøj og Vallensbæk Havn. Der er frit fiskeri i havnen, hvilket vil sige, at der kun skal indløses dagkort, såfremt man ønsker at fiske i selve St. Vejle Å.

Jeg har i havnen fanget aborrer op til 1900 gram og flere havørreder over fem kilo. Fiskeriet efter havørred og aborre er bedst fra oktober til marts. Der er i øjeblikket ingen fredningszoner i havnen, men man skal være opmærksom på, at alle farvede havørreder er fredet fra 16. november til og med 15. januar.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Ønsker man at fiske stykket mellem de to havne kan man med fordel parkere på P-Pladsen for enden af Sandvejen. Hvis man vil fiske i karret, som den inderste del af havnen kaldes i daglig tale, kan man parkere på parkeringspladsen ved Tangloppen.

I de kolde måneder anbefaler jeg mindre gennemløbere som kan fiskes rigtig langsomt. Personligt har jeg haft et godt fiskeri med Snurrebassen fra no. 0 til 3 med kobber på den ene side. På fluesiden går man i havnen aldrig galt i byen med en kobberbasse for enden af forfanget.

En flot havørred returneres til Køge Bugt

En smuk havørred på vej retur til sit rette element i Køge Bugt

4 – GREVE STRAND. Selvom jeg boede tre minutters gang fra stranden og dagligt gik barnevognsture langs vandet, anså jeg ikke stranden som værende en fiskeplads, idet bunden mest af alt mindende om en tilsandet ørken. Men under en af de daglige Gåture med barnevogn og kæreste så jeg ud af øjenkrogen en fisk springe fri af vandet. Dagen efter havde jeg pakket et par waders under barnevognen, og så snart vi ramte stranden, var jeg i vandet for at se nærmere på forholdene, som faktisk så lovende ud.

Allerede samme aften var jeg, at finde på stranden med stang og waders. Denne første tur i det sene forår gav ikke mindre end to havørreder, som begge var på den gode side af den halve meter. Efterfølgende er det blevet til mange korte aften – og morgenture til stranden bag Jyske Bank på Hundige Strandvej – og de har været givet godt ud.

Fiskeriet foregår i badekarret mellem anden og tredje revle, hvor dybden de fleste steder ligger på 2-2,5 meter. Langt de fleste af de ørreder, jeg har fanget her, har hugget på kanten mellem 3. revle og badekaret. Det virker som om, at fiskene står på det dybe vand i badekarret og venter på at tobis og andre småfisk svømmer fra revlen og ind over det dybe vand i badekarret. Et godt trick på denne plads er, at kaste skråt ud, så ens blink lander et parmeter inde over 3. revle. Årsagen til dette er, at man ved at kaste skråt på kysten opnår, at blinket er længere tid i den »hotte« zone på grænsen mellem revlen og badekarret.

Fiskeriet er bedst i en svag pålandsvind eller kraftig vestenvind  som her kommer skråt ind bagfra, hvilket giver bølger på langs med kysten.

5 – PLADSEN VED MOSEDE FORT er kendt af de fleste som fisker i Køge Bugt. Denne plads er da også den nordligste i Køge Bugt

som af udseende ligner en »rigtig « havørredplads. Fiskeriet foregår fra høfden nedenfor fortet og sydover. På stille dage med fralandsvind skal fisken normalt hentes langt ude, men på dage med bølger er det ikke unormalt, at fange fiskene over revet lige, inden bølgerne knækker.

På sydsiden af revet er der et stort kileformet område med sand som er omkranset af mørk bund. En hurtigt fisket tobisimitation hen over sandet er nogle gange nøglen til succes. På fluesiden har jeg fanget havørreder på kobberbassen samt diverse rejefluer og tungt belastede rejefluer.

I juni har jeg under aftenfiskeri med fluestangen udover havørred fanget aborre på op til et kilo. Til dette fiskeri bruger jeg et langsomt synkende skydehoved og en tungt belastet rejeflue eller kobberbasse.

Andreas Aggerlund med flot havørred

På dage med god pålandsvind kan havørreden normalt findes helt kystnært. Her en god fisk til Andreas Aggerlund.

6 – REVLEN VED ØLSEMAGLE kaster hvert år flere gode fisk af sig. Min bedste fisk fra denne plads er en blank overspringer på 4,5 kg fordelt på kun 64 cm. Pladsen fisker godt både forår og efterår og rammer man dagen er det ikke unormalt af fange 5-10 fisk på et par timer. Pladsen er både nem at komme til – samt at fiske. Der parkeres for enden af Revlen som løber i forlængelse af Ølsemaglevej, hvor den krydser Københavnsvej.

Revlen er en mest til spinnefiskeri, da der skal lange kast til for at nå ud til de mørke områder. Igen er det langtkastende blink, som skal bruges og fisker man revlen i en god pålandsvind er en 32 grams Bornholmerpil ofte det, der skal til for at nå ud til fiskene og samtidig være i stand til, at holde kontakten til gennemløberen.

På revlen er det opsøgende fiskeri, som giver gevinst. Når fiskene er fundet kan man med fordel blive stående, hvor man er, idet der som oftest er flere fisk i samme område.

Thje Blaxekjør med havørred på bobleflåd og orm.

Bobleflåd og orm er super effektivt til kystens havørreder – også i Køge Bugt. Her er det artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en smuk fisk.

7- STRANDSKOVEN er den første plads syd for Køge. Selve pladsen består af et stort sandet område med spredt vegetation.  Umiddelbart virker pladsen ikke videre tiltrækkende, og man kan da have sin tvivl, om der overhovedet er fisk på strækket. Min første femkilos Køge Bugt havørred blev fanget ved Strandskoven på en af de første ture, jeg var på pladsen. Fisken blev fanget i det tidlige forår på en lille rød og sort put & take flue med gummiben, der blev fisket som ophænger. Jeg havde inden jeg fangede fisken set indtil flere ørreder jage tæt på overfladen, men jeg fik ikke så meget som et eneste hug. I ren desperation blev samtlige lommer i vadejakken gennemrodet for, at se om jeg ikke kunne finde flue og line, så jeg kunne montere en ophænger.

Jeg fandt heldigvis den føromtalte putflue og en rulle nylonline på 0,20 mm – og jeg havde ikke fisket med ophængeren foran blinket i mere end 10 minutter, før hugget faldt over en halv meter vand ikke langt fra mig. Fisken kvitterede ved at springe helt fri af vandet, og der kunne jeg udover størrelsen på fisken se mit blink frit i luften.

Jeg har bedst erfaring med denne plads i det tidlige forår eller i efteråret, når havørreden trækker mod åerne for at gyde. Da pladsen ligger med Tryggevælde Å og Vedskølle Å på den ene side og Køge Å på den anden, er der om efteråret rigtig god chance for at ramme en af bugtens grove gydevandrende havørreder. På pladsen skal man dog være opmærksom på  fredningsbæltet fra Vedskølle Å.

Selve adgangen til pladsen er nem, idet der er parkeringspladser i den ene side af Strandvejen. Eftersom pladsen er meget lavvandet, vil jeg anbefale fiskeri med højtgående agn i naturlige farver. Er man til bombarda og flue er pladsen også særdeles velegnet til dette. Pladsen fisker bedst i en moderat pålandsvind eller hård sidevind. Idet store dele af pladsen består af ren sandbund, kan det ofte betale sig at kaste til de få områder med mørk bund, som der trods alt er nogle stykker af.

8- KYSTVEJEN syd for Køge kan betegnes som et langt stræk fra Bådklubben Ege og ud til naturhavnen ved Strøby Lille. Flere steder på dette stræk er badekarret mellem kyst og revle så dybt, at det er umuligt at vade gennem det. Badekarret er på de dybe steder samt ved revlegennembrud absolut værd at bruge tid på. Her kan fluestangen virkelig vise sit værd.

Ved at bruge tid på at undersøge pladsen, kan man finde steder, hvor det er muligt at komme gennem badekarret og ud på revlen. I det tidlige forår med en moderat pålandsvind kan fluefiskeri fra revlen og ind i badekarret til tider give godt med fisk. En kraftig vestenvind eller 6-7 m/s fra øst er min fortrukne vindretning til pladsen, når jeg fisker med spin. Snurrebassen no. 3 eller 4 i naturlige farver eller en Bornholmerpil er mine foretrukne gennemløbere.

Jeg fisker for det meste på langs med kanten mellem mørk og lys bund, idet havørreden ofte trækker rundt på denne i sin søgen efter føde. Ligeledes koncentrerer jeg meget af mit fiskeri i de områder hvor der er revlegennembrud, eller hvor der er markante ændringer i bundforholdene. Ved at bruge Google Maps er det nemt at se, hvor bunden ændrer karakter.

Udover de nævnte fiskepladser er der mellem Ishøj og Køge rigtig meget spændende og uopdyrket strand som kun venter på at blive udforsket. Der er flere stræk som minder utrolig meget om mit spot ved Greve Strand. Jeg er sikker på, at såfremt man giver en ellers kedelig badestrand med et dybt badekar mellem anden og tredje revle et par forsøg med stangen i løbet af foråret, ja så skal der nok komme fisk på land.

Køge Bugt - kort over havørredpladser

Her kan du se en række af de mest sikre havørredpladser i Køge Bugt.

 

Havørred taget på kystfiskeri med blink

Endnu en flot havørred, der faldt for en lille gennemløber i sølv.

 

 

HAVØRREDGUIDE TIL ROSKILDE FJORD

Den sydlige del af Roskilde Fjord rummer masser af gode muligheder for at fange sig en flot fjordørred. Vi har taget på tur med Claus Bagge Larsen, der har fisket området i over 20 år.

Af JENS BURSELL

Havørred fra Roskilde Fjord

Her kan du se et af Clauses yndlingsblink til Roskilde Fjord.

DET ER FORÅR PÅ FJORDEN. Lærkerne synger inde over markerne, og der er en forløsende snert af varme i luften. Vi har allerede været rundt på et par pladser for at finde fiskene, men indtil videre er det ikke rigtig blevet til noget.

– Roskilde Fjord kan være drilsk, og ofte skal der arbejdes lidt for at finde fisken, men når først man har fundet frem til dem, kan man tit have et rigtig godt fiskeri, siger Claus, idet han rutineret styrer sin toptunede fjordfræser hen i den perfekte kasteposition med fjernbetjeningen til den frontmonterede el-motor.

– Her oppe ved Skovrenden mellem Eskilsø og Horns Herred er der en smal passage, hvor en del fisk vandrende fisk trækker igennem forår og efterår fortæller Claus. – Selvom den nyeste forskning viser, at hovedparten af fiskene i den sydlige del af fjorden faktisk er stationære, vil der alligevel altid være en del fisk er pendler frem og tilbage gennem det smalle stræde. Og – når hornene kommer i april kan dette sted være helt suverænt, hvis det er musikål man er ude efter.

STRØMMEN er udadgående, hvilket plejer at være godt her, så det er med fuld tiltro til projektet at vi lægger os inde på skrænten til lavt vand og kaster ud over det lille stræde. Claus skifter blink og sætter en gammel Roskilde Fjord klassiker på – nemlig Isefjord Dræberen. – Det er John Petersen fra Herslev ved fjorden, der igennem mange år har lavet disse blink, og netop denne farve i blå/rød har gennem tiden givet utallige gode fisk fra fjorden, fortæller Claus.

Det skal hurtigt vise sig, at han ved hvad han snakker om, for få minutter efter, at han har skiftet, får han dagens første hug af en fin blankfisk, som efter en kort kamp går i nettet. Isefjord Dræberen er et relativt tungt blink, som er super godt, når man skal affiske hurtigt på lidt større dybde som fx her i Skovrenden, hvor det er fint at kunne komme et par meter ned i vandet – selv når strømmen løber godt.

Vi tager et har hurtige fotos af fisken, og fiskere videre uden den store action. – Lad os lige prøve på den anden side af molehovedet, siger Claus og trækker ankeret op, så vi kan forsøge på kanten af strømlæet bag molen til den lille mikrofærge, der sejler de 150 meter over til Eskilsø.

Ude foran molen sætter Claus den frontmonterede el-motor på spotlock, så vi kan holde den perfekte kasteposition. Næsten simultant kaster vi ud, og allerede efter få omdrejninger på hjulet får jeg et godt hug fra en fin blankfisk lige på skrænten mellem det lave bagvand og renden, hvor strømmen løber. På trods af sin relativt beskedne størrelse fighter den som besat, og selvom den næppe er over 45 centimeter, luner den rigtig godt.

Havørredblink

Kombinationen blå og rød kan være uovertruffen i fjorden.

SOLENS STYRKE tager til i løbet af den næste halve time, og godt tilfredse med at have fået et par fine fisk, ankrer vi op for at få os en god gang frokost i den spirende forårsvarme. Med i båden har vi min kammerat Michael Boysen, der også fisker en del på fjorden – og over den varme kaffe, kan vi få meget tid til at gå med at snakke om de mange forskellige gode områder i den sydlige del af fjorden.

Claus er helt klart den, der har fisket mest i fjorden af os tre – og jeg beder ham om hurtigt at gennemgå de bedste områder i fjorden. – Hvis vi starter ved Roskilde og tager turen med uret rundt i den sydlige del af fjorden, kan vi jo starte med de pladser, der ligger tættest på byen, siger han:

SANKT HANS BUGTEN og Kællingehaven, der ligger lige nordvest for vikingeskibene, kan være et rigtigt godt område til fjordørred – især i perioden lige inden hornene for alvor kommer i slutningen af april til starten af maj. Det er især området ved Parcelgården, der er godt og let tilgængeligt, men pas på, hvis du vadefisker, for der er nogle områder med ret blød bund her omkring. Det er dog ikke kun i foråret, at her er fisk. Det er værd at forsøge sig hele året – også om vinteren. I bugten er der et afløb fra Sankts Hans, hvor der kommer ferskt vand ud, der køler om sommeren – og virker som en magnet på fiskene om vinteren, hvor det ferske vand er en tak varmere end fjordvandet.

Havørred på genemløber og Release Connector

Denne fine havørred huggede på en gennemløber i naturlige farver – fisket med en er

KATTINGE VIG er et andet kendt område, hvor der kan være godt med fisk. Bugten omkranses af Boserup Skov på sydsiden og det uberørte Bognæs på nordsiden. Ude på næsset yngler havørnen, så der er meget stor chance for at se den imponerende ørn, når man fisker her. Ude i midten er der et dybt hul på 17 meter, som er mere end oplagt om sommeren, hvor mange af fiskene er stationære fjordørred. Husk fredningsbæltet inden i bunden af vigen ved Kattinge Værk.

BOGNÆS PYNTEN på nordvestsiden af Bognæs er et rigtig godt sted, der både holder standfisk samt opsamler en del passerende fisk. Her går et langt stenrev ud, der let kan affiske fra båd. Man kan også sagtens fiske fra land her, men det er en temmelig lang gåtur fra P-pladsen i bunden af Herslev Bugten. Man må nemlig ikke køre i bil på Bognæs, hvilket betyder, at der er meget helt uberørt fiskeri hele vejen rundt om næsset.

AGERNÆS – er den pynt, der er på østsiden af Bognæs. Her er en flot gammel skov, så det er en lækker gåtur derud – og fiskeriet kan være godt ude på spidsen. Lige nord for ligger flakket ”Uglen”, hvor der kan være godt bådfiskeri hen over revet.

HERSLEV BUGTEN kan være god både forår og efterår – og man kan i princippet affiske hele strækket med gode chancer for fisk mere eller mindre overalt – især i marts.

HULLET VED HERSLEV er fjordens dybeste parti og ligger lige ud for Herslev. Dette er især et oplagt sted til bådfiskeri om sommeren. Lige nordvest for dette ligger Langholm og Dybø, der er et godt sted at fiske havørred om foråret, hvis man har adgang til båd, så man kan komme derud.

LEJRE VIG helt nede i sydvestenden er rigtig god – især forår og efterår. Der løber en del ferskvand ud i området, hvilket også gør det til et ret attraktivt område at fiske om vinteren.

LYNDBY STRAND ved vikingeskibene – MFC Viking Tours – er også et godt stræk at affiske fra land, og du kan bare fiske løs eksempelvis fra Lyndby og hele vejen op til Lyndby Strand, hvor der kan være fisk mere eller mindre overalt.

GERSHØJ REVET – lige syd for Gershøj er et langt stenrev, hvor der kan være godt hele året, og man kan let fiske fra land.

SELSØBUGTEN, hvor der rinder en del ferskvand ud fra Selsø, kan også være en rigtig god plads i det tidlige forår, hvor vandet stadig er så koldt, at det ferske vand er særlig attraktivt.

SKOVRENDEN mellem Hornsherred og Eskilsø er som antydet helt klart et besøg værd især forår og efterår, hvor der kan være en del trækkende fisk både i den dybe rende og oppe på kanterne til lavt vand.

SYD FOR ESKILSØ ligger et område, hvor der er rigtig godt til bådfiskeri forår og efterår. Det er især på dybder fra to til fire meter, at man finder fiskene i dette område – og det er godt at trolle syde for øen og over imod Sønderby på Horns Herred.

HULLET UD FOR JYLLINGE er ret dybt – og her kan være godt hele året. Der kan fiskes fra kysten på lavere dybder – men også selve det 16 meter dybe hul er et oplagt sted at forsøge sig fra båd om sommeren, hvor der som nævnt er en del stationære fisk i fjorden.

Gundsøbugten, Salvadparken og Bolund på vej sydpå langs østsiden er alle så kendte pladser, at de næppe behøver nærmere præsentation. Her kan også være fisk hele året, men husk at være opmærksom på fredningsbælterne ved Hove og Maglemose Å.

BUGTEN VED FREDENSBORGVEJ helt nede i sydøstenden af Roskilde Ford er ret mudret at vadefiske, men området fra Veddelev og ned til Roskilde Camping er et oplagt sted at vadefiske, hvor man kan rende ind i ørred hele året rundt. Det samme gælder strækket, der ligger tættest på vikingeskibene, slutter Claus sin gennemgang af den sydelige del af Roskilde Fjord.

På tur med Claus

Claus, der er 44 år, startede sin fiskekarriere med aborrer i de lokale moser omkring Roskilde, hvorefter han senere begyndt at fiske en del predatorfiskeri. I 2013 vandt han den første Brakvands Cup med største fisk – og de sidste 25 år har han fisket en hel masse på Roskilde Fjord efter havørred året rundt. Foe nogle år siden købte han en stor toptunet alubud – ”Alu-baljen” – hvorefter han begydte at guide lystfiskere til både brakvandsgedder og fjordørreder. Med båden, der har alt fra kasteplatform, pedistalstole, moderne marineelektronik, frontmonteret elmotor, 80 hk på hækken samt Talons til at ankre op på de store fjordflats, er der alle muligheder for perfekte fiskemuligheder på den store fjord. Hvis du vil have en guidet tur på fjorden, kan du kontakte Claus på via www.pikeandseatroutguide.com.

Vinterfiskeri

Som sagt er der ørreder i den sydlige del af Roskilde Fjord hele året – også om vinteren. Men den kan dog være drilsk og især på dage, hvor der har været skrap frost natten før kan det sjældent svare sig at tage ud på fjorden, hvis ikke man er parat til at trække en nul-bon.

RUNDT OM ISEFJORDEN

Isefjorden er berømt for sit havørredfiskeri. Her fortæller Henrik Marvin Knudsen og den inkarnerede Isefjordsfisker samt formand for Hornsherreds Sportsfiskerforening, Nicolai Kristiansen – historien om fjorden – krydret med et væld af gode pladser.

Tekst og foto: Henrik Marvin Knudsen

(mere…)

SANSELØS SEPTEMBER-ACTION

Flere og flere danske lystfiskere drager hvert år mod Nordnorge, for at fange store torsk, sej, rødfisk og ikke mindst opleve dysten med Nordatlantens ukronede dronning, helleflynderen. Flertallet fisker forår og sommer, men efteråret nord for polarcirklen kan være enormt spændende og byde på verdensklasse fiskeri. Følg med Frederik Hansen på havfiskeeventyr i Nappstraumen.

Af Frederik Hansen

(mere…)