Her er det Gordon P. Henriksen der er ved at lande en fisk der faldt for tidligere tiders lokalfavorit – Den Fynske Kystwobler.
Fyn byder med sine utallige kilometer af spændende og varieret kystlinje på et væld af fremragende kystpladser. Nogle af de allervildeste ligger på den vestlige side af øen. Her serverer Simon Gad pladserne for dig på et sølvfad.
AF SIMON GAD
VESTFYNS KYSTPLADSER er både mange og betagende smukke. Og så er der rigtig fine chancer for at fange en blank havørred af grov kaliber. Fiskene kan praktisk talt findes overalt, men som oftest koncentrerer de sig på bestemte pladser, hvor forholdene af den ene eller anden grund er mere indbydende. Det er selvfølgeligt muligt med lidt gåpåmod og stædighed at finde fiskene ved at forsøge sig frem på tilfældige pladser, men med lidt forhåndskendskab til de lokales favoritpladser, og hvordan de fisker i løbet af sæsonen, kan man forøge sine fangstmuligheder betragteligt.
Old School…Hvis man skal fiske på Fyn skal man da lige prøve en af de gamle klassikere – Fynsk Kystwobler i rød/gul. Den fanger ligeså godt i dag som den gjorde dengang!
Efter havørred ved Lindehoved Fyr
Lindehoved Fyr rager med sin karakteristiske hvide facade markant op længst mod sydvest på den smukke og havørredrige halvø Helnæs. Nedenfor, og på begge sider af fyret, strækker sig, set med lystfiskerbriller, en meget indbydende og spændende kyst. Fiskeriet lige neden for fyret foregår primært med brændingsgrej med torsk og fladfisk som målsætning. Her står fyret beskyttet af imponerende stenhøfder, som stædigt og solidt tager imod, når havet viser tænder.
På stille dage har de dog en anden funktion, her er de nemlig fremragende at fiske fra, og et paternosterforfang agnet med sprællevende børsteorm er næsten garanti for fiskelykke. På både venstre og højre side af fyret strækker kysten sig indbydende og lokker enhver kystfisker med storfiskedrømme og gåpåmod. Her er meget dybt vand, og pladsen er en gammelkendt klassiker, når man går efter de helt store havørreder. På højre side af fyret og umiddelbart efter høfderne går der en lille bugt ind med meget dybt vand under land. Her består bunden primært af små rullesten, og havørreden går meget tæt under land.
Den virkelige topplads her ved Lindehoved ligger små 500 meter fra fyret, hvor kysten slår et knæk. Ud fra selve pynten er chancen for at finde fisk rigtig stor, måske fordi havørreden tager et hvil her, inden turen går videre op langs kysten. Der er store partier med blære- og savtang ud for pynten, og så løber der som regel en god strøm. Hvis man er til natfiskeri, kan denne pynt også anbefales.
Fortsætter man længere mod højre, udgøres bunden primært af små og mellemstore sten, men der kommer gradvist mere og mere sandbund jo længere væk fra fyret, man kommer. Der ligger også enkelte store sten i vandet, og de lader til at holde på havørreden. Når man har taget turen til Lindehoved Fyr, må man heller ikke snyde sig selv for at smide fiskestangen og blot nyde den skønne og særprægede natur på Helnæs. Der er store åbne vidder på Helnæs, hvor blikket kan få lov til at vandre. Især Maden, som er et stort strandengområde ud mod Lillebælt – det et er et fantastisk og spændende stykke natur.
Her får du en stribe af de bedste kystpladser på Vestfyn.
Fede kystørredpladser ved Sønderby Kling og Å Strand
Sønderby Kling og Å Strand er endnu en klassiker i det fynske havørredeldorado, som altid er god for store og undertiden mange havørreder. Der er to parkeringsmuligheder ved kysten. Vælger man den nordlige parkeringsplads ved Saltofte, er det første, der møder ens blik den imponerende Sønderby Klint til venstre for parkeringspladsen. Den står banket ned lodret mod kysten og tårner sig imponerende op mod himlen.
Det er naturligvis oplagt at forsøge sig her, men strækket hen mod klinten kaster undertiden også fine fisk af sig. Her løber et badekar langs med kysten, så her er det oplagt at fiske fra selve kystbredden. Da den store pynt kan være ganske velbesøgt, giver det god mening at fortsætte fiskeriet langs kysten i stedet for at klumpe sig sammen. På de næste to til tre kilometer langs kysten er baggrunden for fiskeriet stadig høje lerskrænter, der står blottede mod den smukke himmel bagved. Foruden den store pynt neden for Sønderby Klint ligger en anden stor pynt små 500 meter længere nede af kysten umiddelbart efter nogle gamle bunkerrester. Den er bestemt også en oplagt mulighed at fiske ud fra, og ellers er det et godt sted at gøre holdt og nyde den medbragte kaffe og madpakke.
Vælger man i stedet at parkere for enden af Å Strandvej, skal fiskeriet koncentreres mod højre. Mere specifikt er det der, hvor lerskrænterne begynder, at fiskeriet skal påbegyndes. Bunden er her mere sandet med tangskove indimellem, og pladsen er oplagt for fluefiskeren, der her har gode pladsforhold at kaste under. Generelt om fiskestrækket gælder det, at havørreden trækker op og ned af kysten, men at den i perioder koncentrerer sig i nærheden af de store pynter. Bunden er på hele strækket en rigtig leopardbund med sandpartier, sten og tangbælter, og der er en god dybde under land.
I virkeligheden kan det godt være hårdt for fiskepsyken at fiske ved Sønderby Klint, fordi der er tale om så stort et område. Ud over de to store pynter er der ikke tale om egentlige hotspots, som man kan fiske ud fra, og derfor kan fiskeriet undertiden godt virke lidt formålsløst. Der kan være langt mellem huggene ganske enkelt fordi havørrederne i reglen hellere spreder og fordeler sig frem for at klumpe sig sammen. Omvendt skal man ikke kigge længe på bundforholdene og fangstrapporterne fra området, før man atter fyldes af selvtillid. Og efterfølgende vil man helt uundgåeligt mærke den størst mulige tilfredsstillelse ved kast efter kast at præsentere sin flue, wobler eller blink.
Topsæson for pladsen er som hovedregel månederne marts, april og maj, hvor havørrederne spreder sig langs kysten. Til gengæld skal fiskeriet i de kolde måneder sandelig heller ikke underkendes.
Her er det forfatteren der fremviser et stykke sølvtøj fra Lindehoved.
Lækre kystpladser til havørred ved Weddelsborg
Weddelborgs Herregård ligger smukt omkranset af skov i den smukke vestfynske natur. Den er desværre lukket for offentligheden, men rundt om Weddelsborg halvøen, på både nord, vest og sydsiden, kan der praktiseres et fremragende kystfiskeri. Der er tale om et meget stort område, og det kan være særdeles vanskeligt at nå at fiske hele strækket på én dag. Af disse grunde kan man med fordel dele strækket op og eventuelt fiske det over flere dage. Dette giver mulighed for at affiske de enkelte områder lidt mere grundigt af, hvilket kan være ret fornuftigt, da der i dette område, alt afhængig af årstiden, kan være en tendens til at fiskene koncentrerer sig på bestemte småområder.
Starter man fiskeriet på den nordlige kystside af halvøen, også kaldet Husby Strand, bør man primært koncentrere fiskeriet i de kolde måneder. Bunden er kendetegnet ved at være meget sandet med partier af ålegræs og små stenrev. Enkelte store sten ligger der dog også spredt på havbunden, og de holder tit på fiskene. Her løber desuden flere små bække ud i havet, og det lokker naturligvis havørreden i den kolde tid. Man fisker mod venstre, da området mod højre, på grund af åudløbet i bunden af vi gen, er en fredningszone. Der kan vadefiskes eller fiskes fra land,og uanset om man er flue eller spinnefisker, så er forholdene ideelle at fiske under. Spinnefiskeren bør bruge lette agn i området da dybden er temmelig moderat.
Længere mod vest på selve hovedet af halvøen ændrer kystbilledet sig en del, både over og under overfladen. På selve kysten ligger der nu, i modsætning til det mere sandede område ved Husby Strand, store og små sten, som kan besværliggøre turen i waders.
Der er overhængende risiko for en arbejdsskade i form af forvreden ankel, hvis ikke man ser sig for. Under overfladen er der også sket en dramatisk ændring. Sten i forskellige størrelser er strøet ud over hele det kystnære område, og svajende tangskove står kilet fast mellem disse. Der er blevet meget dybere under land og selvom vadefiskeri ganske vist er muligt, er det ikke anbefalingsværdigt.
1. Revet ved Wedelsborg Hoved tiltrækker mange små byttedyr, som fx kan efterlignes med en fiskeimitation. Her er det en lille Zonker fra The Fly Co. 2. Lindehoved Fyr på Helnæs er et klassisk vestfynsk spot, og her går de store havørreder nogle gange meget tæt på land.
Lurende havørred på revet ved Weddelsborg Hoved
Toppladsen i dette område er et stort rev, der strækker sig et godt stykke ud i Lillebælt på den sydlige del af selve Weddelsborg Hoved. Her kan der træffes havørreder på begge side af revet, midt på revet og for enden af revet. Fisk revet grundigt igennem, da det næsten altid holder på fisk, og giv det gerne en lille pause, hvorefter man forsøger igen. Revet har, set med havørredbriller, primært to funktioner. For det første fungerer det som en oplagt rasteplads for
trækkende havørreder, der kan stå i strømlæ på siden af revet. For det andet er revet en magnet for fødeemner. De koncentreres netop her, og lokker dermed helt uundgåeligt havørreden til. Hvis der ikke er fisk i første forsøg, skal man altså ikke fortvivle, for fiskene vil helt sikkert være der anden eller tredje gang, man forsøger. Som et sidste krydderi til snapsen, skal det nævnes, at Weddelsborg Hoved undertiden er god for en rigtig fin kysttorsk, hvis forholdene ellers er til det.
Sydsiden af halvøen kaldes Weddelsborg. Her kan der parkeres direkte på stranden, hvorefter der fiskes mod højre. Strækket er på cirka tre til fire kilometer inden hovedet nås, og det holder fisk hele vejen. Bunden er på dette stræk en rigtig leopardbund med masser af sand, små og mellemstore rullesten samt svajende tangbuske. Der er en god dybde under land, og havørreden følger tit med helt ind under land. Derfor er der en god fidus i at fiske fra vandkanten, mens man langsomt bevæger sig vestpå. Skal man fiske i havstokken, vil jeg anbefale, at man udser sig et afgrænset område med lovende bundforhold og fisker forholdsvis stationært i dette område.
Spændende fisketimer ved Gals Klint
Gals Klint er en af de mest spændende og artsrige pladser på hele Vestfyn. Det første, man erfarer, når man fisker ved Gals Klint, er den meget store dybde, der skærer helt tæt på land. Det siger næsten sig selv, at der her er chancer for at få fat i en af de helt store sildeædere, som i skjul af tangbusken jager sildestimerne og måske et flaksende blink eller wobler.
Der er tre mulige udgangspunkter for at starte fiskeriet ved Gals Klint. Enten vælger man at parkere på den nordlige side af halvøen ved Søbadvej, hvorfra der er en kort spadseretur ned til kysten. Er man ude efter de rødplettede flade, så er der en god mulighed for at rigge brændingsgrejet til her. Forfanget kan uden større besvær svinges ud på 10 meters dybde eller mere selv med mindre kraftigt grej, og det giver alle tiders mulighed for lidt lir i stangtoppen.
En anden mulighed er at parkere ved Gals Klint Camping og gå det sidste stykke ned til kysten. Lige neden for ligger der tit mange både opankret, og fiskeriet er for det meste ikke muligt her. I stedet fortsættes der langs kysten til venstre, hvor det egentlige fiskeri påbegyndes. Neden for klinten er der en meget spændende kyststrækning, hvor der som tidligere nævnt er stor dybde tæt på land. Bunden består af en blanding mellem store og små sten, der er spredt ud i havstokken med nænsom hånd. Her er også små partier med sandbund og store totter af sav- og blæretang, der svajer frem og tilbage i Lillebælts stærke strøm. Fiskeriet omkring de små stenrev på strækket er næsten altid en succes.
Den sidste mulighed er at parkere ved det smukke slot Hindsgavl, hvorfra der er en lille gåtur i skøn vestfynsk natur. Velankommet på kysten bør fiskeriet koncentreres om området mod højre. Der er tale om nogle anderledes bundforhold i forhold til dem ved Gals Klint, da området huser mange små og store muslingebanker. Disse kan der med fordel vadefiskes på, men vær alligevel varsom, da der både kan være meget strøm og ikke mindst huller her. Det skal dog pointeres, at den stærke strøm i Lillebælt krydret med de store dybder netop gør stedet oplagt, hvis du drømmer om en megaørred i sommernatten.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2009
