Forvaltningsgrundlaget for mellemskarven i Danmark er, at den er en oprindelig del af den danske natur. Forestil dig, at der faktisk slet ikke er dokumentation for dette – men derimod bedre evidens for det modsatte? Meget tyder på, at det kan være tilfældet, hvilket potentielt set kan ændre fundamentet og præmissen for skarvforvaltningen i sin grundvold. Læs hvorfor i denne artikelserie.
AF JENS BURSELL, BIOLOG, FOTO JENS BURSELL OG LARS LAURSEN
HJEMMEHØRENDE ELLER EJ? Indenfor naturbevarelse er disse begreber helt centrale. Årsagen er, at det er altafgørende for den grad af beskyttelse, som en art kan forvente at få – eller omvendt, fordi en art pr. definition ikke kan kaldes invasiv, hvis den er hjemmehørende (Ministeriet for Grøn Trepart). For mellemskarvens vedkommende, er lige præcis denne diskussion helt essentiel at tage. Her kan man nemlig dokumentere de store biologiske (Jepsen, N et Al, 2014; Jepsen, N et Al, 2026; Fiskepleje.dk), biodiversitetsmæssige (Verliin et Al, 2026) og økonomiske skader (FAOTU, 2026), som arten kan forvolde naturen og samfundet, men samtidig have svært ved at handle på det, fordi den ifølge forvaltningsgrundlaget er hjemmehørende, hvormed den pr. definition ikke kan være invasiv.
Uden en revideret skarvdiskussion, hvor der tages højde for de emner og nye vinkler på skarvdebatten, som artiklen (del 1-3) her belyser, diskuterer hverken naturelskere, fagfolk, forskere, interessenter, politikere, embedsværk eller forvaltningen på et oplyst grundlag.
Hele den danske og europæiske skarvdiskussion drejer sig om arten skarv (Phalacrocorax carbo), der inddeles i to underarter, som på dansk hedder storskarv (Phalacrocorax carbo carbo) og mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis). Det er især sidstnævnte – altså underarten sinensis, som udgør et massivt problem for de danske og europæiske fiskebestande (EIFAAC, 1925).
Skarver flyder typisk op til 20 kilometer væk fra deres reder efter føde – men kan jage betydeligt længere væk også.
Er mellemskarven hjemmehørende i Danmark?
At afklare de reelle forhold omkring mellemskarvens autenticitet i Danmark er ikke – som nogen måske betragter det – en kamp mod naturen, men derimod rettidig omhu, for at sikre bedre natur, sunde, naturlige dyrebestande samt en højere biodiversitet i Danmark generelt. Men nu til sagens kerne.
Der er normalt fire-fem logiske niveauer af dokumentation, når man diskuterer, hvorvidt en art er hjemmehørende – samt hvordan man ud fra en evidensbaseret forvaltning skal lovgive om en arts beskyttelse – eller eventuelt det modsatte:
- Hvad viser kvartærzoologien om jordfundne subfossiler, som eventuelt dokumenterer en oprindelig tilstedeværelse i et givent område?
- Hvad siger genetiske aDNA studier på fx subfossile knogler om artens udbredelse gennem tid og rum? Og findes der nutidige DNA analyser, der belyser diskussionen?
- Hvad viser kvartærzoologien om subfossiler og fossiler, som dokumenterer artens tilstedeværelse og spredning på verdensplan i forhistorisk og historisk tid?
- Er der historisk dokumentation – tekster eller afbildninger, der evt verificerer eller bidrager med evidens for artens tilstedeværelse og spredning?
- En sammenfatning hvor man ud fra et evidensbaseret udgangspunkt, vurderer hvilken status, man vil give arten som enten hjemmehørende, ikke-hjemmehørende og eventuelt invasiv.
At sammenstille den tilgængelige viden samt vurdere gamle og nye hypoteser, der belyser mellemskarvens autenticitet – eller mangel på samme – i Danmark samt resten af Europa, er en kompleks og omfattende diskussion. Jeg har derfor valgt at opdele artiklen her i tre dele. Den første beskæftiger sig med, hvorvidt det kan dokumenteres, om skarven er oprindeligt hjemmehørende i Danmark med afsæt i enten subfossile fund eller dokumentation baseret på DNA (1-2). Den anden del af artiklen fokuserer på, hvordan kvartærzoologiske fund set i et historisk, zoogeografisk og spredningsmæssigt perspektiv belyser autenticiteten af mellemskarv og storskarv i Danmark og Europa (3-4). Del tre er en sammenfatning af, hvad der samlet set taler for og imod skarvens status i Danmark som enten hjemmehørende, ikke-hjemmehørende eller invasiv art (5).
Ingen kvartærzoologisk dokumentation for oprindelige mellemskarv i Danmark
Trin 1 er at faktatjekke, hvorvidt det kan dokumenteres, om der oprindeligt har været mellemskarv i Danmark:
Jeg har talt med Anne Birgitte Gotfredsen, Ph.d og seniorforsker fra Globe Institute, Københavns Universitet, som i en årrække har studeret jordfundne (subfossile) fugleknogler fra danske og grønlandske forhistoriske aflejringer især fra perioden efter seneste istid.
Storskarven og mellemskarven ligner hinanden ekstremt meget både i størrelse og morfologi – samt har en så stor kønsdimorfi (han størst og hun mindst), at det er umuligt at se forskel på knoglerne fra en storskarv hun og mellemskarv han. Derfor var det oplagt at stille Anne følgende spørgsmål: Er det muligt med 100 % sikkerhed at adskille fund af mellemskarv fra fund af storskarv? Kan man eksempelvis med sikkerhed kende en voksen mellemskarv hun fra en ung storskarv hun?
– Det er ikke muligt med sikkerhed at skelne alene på knoglerne, hvis man har en enkelt knogle, svarer hun. – Har man mange måltagne knogler kan man lave statistik på det og bruge sandsynligheder, hvilket man har gjort i studiet ”Subspecific Identity of prehistoric baltic cormorants Phalacrocorax carbo af Ericson og Carrasquilla fra 1997” (RED: Her konkluderes det, at alle fund i Østersøområdet er storskarv og ikke mellemskarv, men den vender vi retur til flere gange). Vi har ikke lavet en lignende biometrisk undersøgelse på danske fund.
– Vi har et par stykker, som vi mistænker for at være fra c.sinensis– men det er forholdsvis små knogler og ikke sikre bestemmelser, som ikke er tjekket via aDNA. De drejer sig om en tibiotarsus (RED: knogle fra fuglens ben) fra en jernalderboplads Åsum på Fyn og en humerus (RED: knogle fra fuglens vinge) fra Trørød ved Vedbæk fra bronzealder/jernalder. Hvis eventuel indvandring/indførelse af mellemskarv skal belyses ud fra knoglefundene skal et større genetisk studie til, da morfometri alene ikke kan besvare spørgsmålet. Især vil middelalder- og renæssancefund være spændende at inddrage (læs mere om genetiske undersøgelser nedenfor).
Allerede her står det klart, at der p.t. ingen dokumentation er for, at mellemskarven skulle have været en oprindelig dansk fugl siden stenalderen. Men – vi kan jo lige så godt få en snak med en af Danmarks førende og Europas mest citerede skarvforskere – biolog Thomas Bregnballe, seniorforsker på DCE-Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Thomas har været ankermand i flere af de største skarvstudier i Danmark – blandt andet kernereferencen på mellemskarv i Danmark – ”Udviklingen i ynglebestanden af Skarv Phalacrocorax carbo sinensis i Danmark”.
Bronze/Jernalderfund af skarvknogler fra Dannmark, hvor en sikker identifikation krærver enten store morfometriske undersøgelser baseret på mange individer – eller et aDNA studie. – Selvom de to eksemplarer virker små, kan vi som nævnt ikke være sikre på om der er tale om mellemskarv, siger kvartærsoolog Anne Birgitte Gotfredsen. Slide: Kristiina Mannermaas.
Skarven er en fantastisk jæger, der dykker og fanger fisk med stor ekvilibrisme.
Hvad siger skarvforskeren Thomas Bregnballe?
Da jeg løb igennem Bregnballes kilder til studiet fandt jeg intet, der efter nutidige metoder og standarder gav sikker dokumentation for en naturlig forekomst af mellemskarv i Danmark. Derfor har jeg stillet ham følgende spørgsmål:
I jeres studie “Udviklingen i ynglebestanden af Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) i Danmark 1938-1994″ skriver du sammen med din medforfatter Jens Gregersen at “For fuldstændighedens skyld gives her et resume af udviklingen før Skarvens genindvandring i 1938, baseret på oplysninger givet i litteraturen (Helms 1940, Madsen 1946, Sparck 1952, Løppenthin 1967, Coomans de Ruiter 1966, Hansen 1980, Knief & Witt 1983). De to underarter sinensis og carbo har antagelig optrådt i Danmark gennem de sidste 7000 år. Knoglerester af begge er fundet i køkkenmøddinger fra (især) yngre stenalder. Fra midten af 1500-tallet har vi skriftlige vidnesbyrd om ynglende Skarver i Danmark (formodentlig sinensis). Tilsyneladende ynglede Skarven ikke i landet gennem en længere periode i 1700-tallet, men omkring 1775 indvandrede den igen”.
Som læser af dit studie opfatter jeg – og nok også mange andre, dette som om, at du på basis af “(Helms 1940, Madsen 1946, Sparck 1952, Løppenthin 1967, Coomans de Ruiter 1966, Hansen 1980, Knief & Witt 1983)” selvom du også bruger ordet “antagelig” – i 1995 sluttelig konkluderer at: “Knoglerester af begge er fundet i køkkenmøddinger fra (især) yngre stenalder”. Implicit skriver eller signalerer du dermed – så vidt jeg kan se – at mellemskarv dokumenterbart er en oprindelig dansk siden yngre stenalder art baseret på disse knoglefund, hvilket måske kan have givet anledning til misforståelser. Ud fra hvilke af de refererede studier (Helms 1940, Madsen 1946, Sparck 1952, Løppenthin 1967, Coomans de Ruiter 1966, Hansen 1980, Knief & Witt 1983 ( – eller andre studier du er stødt på)) konkluderer I i 1995, at “Knoglerester af begge er fundet i køkkenmøddinger fra (især) yngre stenalder”?
– Jeg har desværre ikke med kort frist mulighed for at finde og gennemgå eksisterende publikationer, som fremlægger beskrivelser af knoglerester fra skarver fundet i køkkenmøddinger, svarer Bregnballe.
Er der sikker dokumentation for, at mellemskarven (sinensis)er en oprindelig dansk fugl baseret på a) Kilderne i ovennævnte studie publiceret i 1995 vedrørende fund fra køkkenmøddinger b) andre videnskabelige studier eller ny viden, du er bekendt med, der er kommet frem før eller siden 1995?
– Nej, jeg er ikke p.t. bekendt med, at der ud fra fund af knoglerester i køkkenmøddinger findes dokumentation for, at mellemskarven dengang ynglede i Danmark. Derimod tyder de studier, som jeg kender til, at vi dengang havde storskarver ynglende her i Danmark.
Har du lyst til at uddybe din konklusion?
– Det vil være relevant at få gennemgået litteraturen. Da der er overlap i knoglestørrelserne for de to underarter, kan det være vanskeligt at skelne mellem de to underarter udelukkende ud fra opmåling af knoglerester. Men jeg mener at kunne huske, at den danske zoolog Ulrik Møhl, der målte på skarvknogler fundet i køkkenmøddinger, nåede frem til, at de fundne knogler sandsynligvis stammede fra skarver tilhørende underarten storskarv. Jeg husker, at svenske forskere publicerede en artikel i 1997, hvor de ud fra mange opmålinger af knoglerester fra forhistorisk tid (repræsenterende mange svenske lokaliteter) fandt frem til, at det frem til 1500-tallet eller senere var storskarver, som levede i Sverige, hvorefter mellemskarven kom til (Ericson, G, P og Carrasquilla, 1997). Det vil være interessant at få undersøgt, om det via DNA-analyser er muligt at få belyst, om og hvor mellemskarven ynglede i Europa for 500-7.000 år siden. Som jeg vurderer det, ser det ud til, at det for 7.000 år siden var storskarven, som var tilstede her i det nordlige Europa, slutter Thomas Bregnballe.
Jeg er helt enig i Bregnballes betragtninger, eftersom det har været præcis det, som jeg har ræsonneret mig frem til på basis af samme litteraturkilder under researchen til denne artikel – og årsagen til, at jeg har rejst de spørgsmål, som du ser ovenfor. Alt tyder altså på, at der p.t. ikke er kvartærzoologisk dokumentation for, at mellemskarven skulle have været en oprindeligt hjemmehørende dansk art. Men hvad med genetikken?
Skarverne optræder ofte i flokke der kan variere i størrelse på til mange hundrede individer.
Ingen genetisk dokumentation for at mellemskarven er hjemmehørende i Danmark
Som nævnt ovenfor af Anne Birgitte Gotfredsen fra Globe Institute, er der med sikkerhed ikke foretaget aDNA analyser af danske subfossile skarvfund, hvormed der p.t. heller ikke er genetisk dokumentation for, at mellemskarven er oprindeligt hjemmehørende i Danmark.
Internationalt har jeg heller ikke kunnet finde nogle undersøgelser, der belyser oprindelsen af den danske og europæiske bestand af mellemskarv ift. fx asiatiske populationer. Peter Andrew Hosner, Associate Professor der er fuglekurator og kurator på Cryo-samlingerne under Statens Naturhistoriske Museum, KU, hvor der blandt andet opbevares genetisk materiale til biologiske studier, har heller ikke kunnet finde nogen.
Nul dokumentation for at mellemskarven er hjemmehørende i Danmark
Som skitseret ovenfor er der altså p.t. samlet set tilsyneladende hverken kvartærzoologisk eller genetisk dokumentation for, at mellemskarven skulle være en hjemmehørende art i Danmark. Men – det er dog som sådan ikke et bevis for, at mellemskarven ikke kan have været hjemmehørende her. Vi har bare til gode at få det bevist – eller modbevist. Hvad fremtidige studier baseret på aDNA, DNA og/eller mere omfattende knoglestudier vil kunne vise; det ved kun fremtiden.
For at sætte ovennævnte meget faktabaserede discipliner indenfor biologien i perspektiv, er det næste skridt selvfølgelig at dykke ned i det historiske; hvad er der af nedskrevne kilder, malerier og andet, der kan belyse mellemskarvens spredningshistorie – og dermed om den eksempelvis er hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende samt måske endda kvalificerer til etiketten invasiv. Sidstnævnte vil rent forvaltningsmæssigt normalt medføre stram regulering eller decideret målrettet bekæmpelse.
Der findes masser af litteratur og undersøgelser fra hele Eurasien, der kan bidrage til at belyse sandsynlighed og evidens for, hvorvidt mellemskarven er indført til Europa og/eller Danmark ad menneskelig vej – eller bare er her helt naturligt.
Hvad det indikerer, når man kæder historikken sammen med resultaterne af eksisterende kvartærzoologiske undersøgelser samtidig med, at man sætter det i et bredt zoogeografisk og naturhistorisk perspektiv, er en meget interessant diskussion, som du meget snart får mit personlige bud på. Den kan du glæde dig til i del to af artiklen “Er mellemskarven hjemmehørende i Danmark?”.
Størstedelen af de danske skarver flyver sydpå om vinteren til fx Mellem- og Sydeuropa eller Nordafrika. En del af dem overvintrer dog også i landet.
Litteraturliste – skarv
Bregnballe, T og Gregersen, J: “Udviklingen i ynglebestanden af Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) i Danmark 1938-1994“, Dansk Om. Foren. Tidsskr. 89 (1995): 119-134, 1995
EIFAAC: “Framework for a European Management Plan for the Great Cormorant”, Food and Agriculture Organization og The United Nations, 2025
Ericson, G, P og Carrasquilla, H: ”Subspecific identity of prehistoric Baltic cormorants Phalacrocorax carbo”, Ardea 85: 1-7. 1997
Food and Agriculture Organization of The United Nations, “European inventory of fish damages caused by cormorant predation” , EIFFAC/OP60 (En), EIFFAC occational paper, ISSN 2221-6650.
Fiskepleje.dk, stalling
Jepsen, N. et Al: ”Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande – en oversigt med fokus på skarv”, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua-rapport 283-2014
Jepsen, N et Al: ”Cormorant predation on PIT-tagged cod and flounder in an open coastal system”, Fisheries Research 300, 107819, 2026
Ministeriet for Grøn Trepart, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: ”De invasive arter”.
Verliin, Aa et Al: ”Loss of avian biodiversity on small Baltic islands after the establishment of Great Cormorant breeding colonies: revelations from a 62-year dataset”, Proc. R. Soc. B (2026) 293 (2071): 20253138 , 2026
NB: Dette er blot et udpluk af udvalgte kernereferencer
