En af dansk småbådsfiskeris største profiler – René Letvad – er på tragisk vis omkommet på Arresø i sidste uge. Rene, som blev 66 år, var blandt andet en af pionererne inden for dansk trollingfiskeri, og har over årene inspireret massevis af danske lystfiskere til uforglemmelige oplevelser derude på vandet. Hans bortgang er et stort tab for dansk lystfiskeri.

René blev i 70´erne juniormedlem af Rødovre Sportsfiskerforening RSF, hvor han deltog aktivt på klubturene, og her fangede han blandt andet en del store torsk på Øresund. I 1981 blev han medlem af LF, hvorefter hans bådfiskeri for alvor tog om sig. Han var virkelig meget ude og blev hurtigt kendt som en dygtig fisker. Han fiskede meget fra småbåd på Sundet, og var også tit afsted efter store makreller. Da han købte sin egen båd tog trollingfiskeriet fat, og han var med helt fra starten med fiskeriet efter de store havørreder i Sundet. Senere blev det også laksefiskeri i Østersøen. Ud over vores danske store rovfisk i de ferske vande, fiskede han også i Trosa Skærgård, hvor han, ud over mange store gedder fik en topfisk på over 15 kilo. Og så blev det også til en blank havørred på 8 kilo.

René, der fiskede røven ud af bukserne lige til det sidste, var en dygtig formidler og god til rent lavpraktisk at videregive sine erfaringer på en sjov måde – blandt andet gennem en lang række artikler i Fiskeavisen samt Fisk & Fri, hvor han med charmerende entusiasme fik lokket mange lystfiskere ud på nye eventyr.

I nyere tid blev han tunfisker, og dyrkede fiskeriet i Kroatien fra egen båd – samt senest også tunfiskeriet i Danmark. Og – så blev der også tid til en del jagt efter råvildt og fugle.

René – du vil blive savnet – også af dine fiskevenner. Æret være dit minde.

Jens Bursell

 

Tradera

 

Rene Letvad var en afholdt og dygtig søfisker, der fik mange uge folk i gang med verdens mest fantastiske hobby. Øverst ser du ham med en af hans mange trollinglaks - et fiskeri hvlr han også var på forkant helt fra starten af.

René Letvad var en afholdt og dygtig søfisker, der fik mange unge folk i gang med verdens mest fantastiske hobby. Øverst ser du ham med en af hans mange trollinglaks – et fiskeri hvor han også var på forkant helt fra starten af.

 

René med en af sine mange flotte tun fra kroatien.

René med en af sine mange flotte tun fra kroatien.

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This