jan 15, 2026 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Mange fluefiskere binder deres egne fluer, men jerkbaitfiskere kan også selv fremstille egne agn. Allan Christensen – alias Jerksnedkeren – har lavet jerkbaits på både amatør og professionelt plan i mange år. Vi har besøgt ham i hans værksted samt fået de vigtigste råd til dem, der gerne vil i gang.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ALLAN CHRISTENSEN er passioneret geddefisker – ingen tvivl om det. Da jeg møder ham i hans hjem, er entréen prydet med billeder af store gedder. Døren til han fiskeværelse står på klem, men det er nok til at fornemme, at det bugner af kraftige jerkstænger, jerkbaits og woblere i massevis. Størstedelen af dem er hjemmelavede og så flotte, at man bare ikke kan lade være med at stå og kigge på alle detaljerne på dem. Men fange fisk kan de også. Og det er ikke kun Allan, der har haft stor succes med dem.
Her ses Allan og en af hans kreationer. Den kæmpestore Herkules wobler i ørredfarver er ekstremt populær blandt svenske trollingfiskere på de store søer, hvor gedderne spiser mange
ørreder.
Flere af Allans fiskekammerater og hardcore geddefiskere såsom Theis Kragh, Stefan Antoni Jensen, Martin »Don« Olsen og Einar Pedersen har længe brugt Allans agn og fanget flere store gedder på dem, toppet af to fisk på 14,2 og 14,3 kilos taget af Theis Kragh på Recepten og Lille Recepten. I udlandet har de også fået øjnene op for Allans hjemmelavede baits, og over årene har han solgt massevis af bait overalt i Europa – og der er taget gedder helt op til 130 cm+ på dem.
Siden han lavede sin første wobler som tolvårig har en stigende efterspørgsel faktisk medført, at hans hobby i en periode blev mere og mere professionel. Alle hans agn af træ er håndlavede, og den eneste der er masseproduceret i plastic er Westins Platypus, som stadig er på markedet i et utal af super velfangende varianter. Når du kigger nærmere på detaljerne i hans baits, ser dem gå i vandet og hører fangstrapporterne, så tror jeg ikke, du vil være i tvivl om, at Allan kan sit kram. Men du kan også lave dine egne agn selv, og hvem er bedre at spørge til råds om, hvordan man kommer i gang end Allan?
Når træklodsen er skåret til, får den først med raspen og derefter med sandpapir, til den har den helt rigtige form.
Sådan laver du dine egne geddeagn
Det er ikke så vanskeligt at lave sine egne agn, fortæller Allan og beretter om flere fiskere, der har kontaktet ham for at lure et par fifs af til deres egen wobler- og jerkbait produktion. – I Sverige er der mange, der laver deres egne agn, og det er ved at blive mere normalt i Danmark, fortæller han. – Det er lidt op til én selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Man kan designe sine helt egne agn, som jeg har gjort, eller man kan kopiere sine favoritter. Fx er det rimelig let at lave agn, der ligner og går som en klassisk Buster Jerk. Har man ikke så meget værktøj, eller vil man bare koncentrere sig om at male agnen, kan man købe halvfærdige agn fra fx Lundgrensfiske.com i Sverige, der bare skal males.
– At male agnene er klart det sjoveste, hvis du spørger mig, og så kan man få dem, lige som man vil have dem. Og det må man sige, Allan har gjort. Hans værksted bugner med ultrarealistiske imitationer af torsk-, aborre, gedde, skalle og ørred. – Men simplere modeller kan selvfølgelig også fange fisk, indrømmer han, mens han begynder at rode i nogle planker og fortæller om, hvordan man griber det an.
1) Her er det Allans »Lille Recepten«, der forvandles fra ubehandlet træform til færdig geddeimitation. Lige netop denne agn i disse farver har mange tilhængere, og det er den agn der oftest sidder for enden af
geddefiskeren, Stefan Antoni Jensens line. 2) Allan Christensen er i fuld gang i sit værksted. Her får han lavet de sidste detaljer med airbrushen på en fjeldørredimitation.
Det bedste træ til dine geddehardbaits
Første skridt er at vælge et godt stykke træ. Jeg bruger primært bøg, som er stærkt og giver en god gang i vandet, fortsætter han. – Ønskes livligere baits, kan man benytte let træ såsom balsatræ, og ceder er en god mellemting. Desværre skal man lige finde en hårdttræs trælast for at finde det rigtige materiale.
Træet høvles til i den ønskede tykkelse, formen tegnes op på pladen, og så skæres med en stiksav, og til sidst får den med rasp og derefter sandpapir for at runde kanterne og give den helt rigtige form. Derefter borer jeg enten et hul i midten eller et i hver ende og limer belastning ind med vandfast lim og spartler til med plastiktræ. Her skal der ofte lidt eksperimentering til, for at wobleren får den rigtige vægtfylde og gang i vandet.
Så skal der øskner i, og hvis agnen er lavet i hårdt nok træ, kan 40 mm øskner holde fint, men disse skal dog også specialbestilles. Desværre er det lidt vanskeligt at få fat i alle materialerne, men det kan altså lade sig gøre – især hvis man bestiller fra udlandet. Og man kan håbe på, at danske butikker vil tilbyde flere materialer i takt med at efterspørgslen stiger.
Hvis man vil lave en wobler med ske, kan man skære skeen i elexan og pålime den i en rille med vandfast lim. Agnen får nu en til to gange lak. Her kan du benytte skibslak eller endnu bedre en UV resistent maling som fx Envirotex eller Aristocrat, som fås hos Lundbergs Fiske. Det pæneste resultat fås ved at sætte dem i et system, der drejer rundt i stil med dem, som bruges til grillkyllinger, griner Allan og peger op i loftet, hvor det ikke er grillkyllinger, men store fjeldørred imitationer, der roterer på pinde. Svenskerne er helt vilde med de der på Vänern, hvor gedderne ofte spiser store fjeldørred, fortæller han.
Efter lakken er tør, skal den lige have en gang hvid grunder, samme type der bruges til fodpaneler, og så er du klar til at være kreativ. Og her er det sådan set kun fantasien, der sætter grænser.
1) Allan anbefaler skabeloner som denne her, når man vil lave øjne, finner eller som her – mønstre på en imitation af geddeyngel. 2) Torben Søllings hjemmelavede jerkbait, er dækket med
indpakningpapiret fra en Toms chokoladeskildpadde og derefter lakeret. Som det kan ses her virker den glimrende i brakvand.
Den bedste maling til geddewoblere og jerkbaits
Mange slags maling kan bruges. Jeg benytter primært airbrush og vandbaseret maling, men almindelig spraymaling, sprittuscher, hobbymaling som til modelfly osv. kan også bruges. Et andet godt tip er at pålime folie eller et andet glitrende materiale. Almindelig sølvfolie kan også bruges, som jeg gør på min egen Sølvfisken, og jeg har også haft kontakt til en gut, Torben Sølling, der bruger indpakningspapiret fra Toms skildpadder på sine hjemmelavede agn. Det giver en lille jerkbait, han kalder Snotskildpadden, med et flot mønster med mørkebrøn ryg og guld bug. Perfekte brakvandsfarver, smiler Allan, der tydeligvis er begejstret, når andre deler hans passion for de håndlavede agn. – Det er altid fedt at høre om andre folks kreationer og ideer. Og jeg tror også, det giver dem meget større fornøjelse ved de fisk, de fanger på agnene. Og det er vel i bund og grund det, det hele handler om, fortæller han smilende.
– Et andet godt tip er at bruge skabeloner til mønstre, især hvis der skal laves flere ens, fortæller Allan. Han har en hel mappe med mønstre skåret ud i pap, så han kan holde den hen over wobleren og spraymale finner, striber, gæller øjne og meget mere. Hvert mønter er noteret såsom fx Cosmo Spejlkarpe eller Recepten Torsk. Jo der er styr på sagerne i værkstedet hos Jerksnedkeren.
– Man kan også få en rigtig fed effekt ved at sprøjtemale igennem et net af metal eller plastik. Det er en hel perfekt og meget nem måde at lave skæl på sine agn. Alt efter hvilket type net man bruger, kan man få forskellige mønstre, fortæller han og viser et par forskellige rammer med net i, han holder hen over agnene. Maling der duppes på med en natursvamp, ser også rigtig godt ud.
– Øjne kan enten påmales eller man kan bruge holografiske øjne af den type, der bruges til fluebinding eller fås i hobby forretninger. Julespray i guld og sølv fungerer også fint til at give en glinsende effekt.
Her er det en gedde, der ikke kunne stå for Allan Christensens »Sølvfisken« – en variation af »Recepten« lavet med bl.a. alufolie.
Sådan lakerer du dine hardbaits til gedder
Til sidst skal agnen bare have fem til seks gange lak, et par springringe og kroge, og så er du klar til at fiske. De sidste finjusteringer kan faktisk foretages ved vandet ved at ændre tykkelsen og størrelsen på spring-ringene samt krogene, som så påvirker hvor hurtigt agnen synker, og hvordan den går i vandet. Det gælder bare om eksperimentere og lege lidt med materialerne, og så finder man lige pludselig noget, der giver et lokkende udseende eller en særlig gang i vandet, fortæller han. Man mærker tydeligt Allans passion for at videreudvikle sine ideer og agn. Priserne på hans håndlavede agn ligger forståeligt nok i den høje ende, og det er ligefrem muligt, at han kunne leve af sit håndværk, hvis han producerede de mest populære modeller i stor stil. Men det har han ikke lyst til. Nej han vil hellere eksperimentere lidt, og teste sine kreationer på vandet. – Jeg elsker fornemmelsen, når en ny ide giver pote under testfiskeriet, slutter han. Og det kan man vel egentlig sagtens forstå…
Allan laver i dag – anno 2026 – kun agn til eget forbrug, men de kan købes brugt derude…
Nyttige links til hjemmelavede geddeagn:
lureparts.nl En udmærket hollandsk webshop med masser af materialer til håndlavede agn.
lundgrensfiske.com Den svenske butik i Stockholm har et væld af geddegear og sælger bl.a. belastning, lak, forme, øskner og en masse andre materialer til grejfremstillingen.
lurebuiling.nl En rigtig fed side med masser af inspiration og gode råd. Her kan du også finde konkrete tegninger med anbefalede vægte og detaljerede beskrivelser på, hvordan du producerer konkrete agn.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
Her er det Allans jerkbait Cosmo – malet som en spejlkarpe.
jan 7, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Peter Lyngby genudsætter en træg vintergedde. Den kunne ikke stå for en langsomt fisket pop-up flue, der dansede forførende hen over bunden.
Vinterens fiskeri efter gedder er præget af, at fiskene er træge, og at de samtidig står dybt. Vil man have succes som fluefisker, må man derfor sikre sig, at man fisker både dybt og relativt langsomt, og her er fiskeri med hurtigt synkende flueliner og pop-up fluer en yderst anvendelig metode.
AF PETER LYNGBY
ET PAR GYLDNE MÅNEDER, hvor gedderne har kunnet træffes inde på lavt vand, er nu bag os, og som geddefluefisker må man nu erkende, at i takt med at kulden sætter ind, rykker gedderne mod dybere vand.
I vintermånederne begrænser gedderne aktiviteterne, og det bedste fiskeri opnås ved bunden med fluer fisket i moderat eller decideret langsomt tempo. I de dybe søer bliver det med kulden gradvist sværere at dyrke et effektivt fluefiskeri, og det er mindre slidsomt at søge gedden i lavvandede søer og moser eller i langsomt flydende vandløb. Vi er langt væk fra det underholdende visuelle overfladefiskeri gedderne ofte bidrager til, men hører man til dem, som absolut må ud med snøren, så har vinterens fiskeri også sin charme.
Skumplast egner sig fortræffeligt til pop-up geddefluer. Det er holdbart, har en god opdrift, og så kan det klippes til i et utal af forskellige former.
Når gedden hugger fluen
Geddens hug opleves ganske intenst, når man en vinterdag står og kigger på det mørke kolde vand, mens fluen listes vaklende hen over bunden. Bedst som selv vejrtrækningen er på vej mod slowmotion kommer det livgivende stød i linen. Mens eget blod pludseligt ruller hurtigere, forestiller man sig, hvordan gedden står triumferende nede ved bunden med sit grummeste smil på. Jeg har den uskik at stå og nyde dette øjeblik, hvor geddens berygtede gebis i reglen er tæt sluttet om fluen, inden jeg strammer linen op til modhugget. Oftest kroges gedden nemt på fluens ene krog, og jeg har jævnligt grublet over, hvorfor andre agn udrustes med en stribe trekroge.
De bedste liner til geddefluefiskeri
Geddefluer er relativt store, og skal de ned og fiske i nærheden af bunden, så er det bedre at lade en synkende line trække dem ned end at forsøge at belaste dem voldsomt. Hovedparten af markedets specielle geddeflueliner er ganske vist flydende, men med mindre dit geddefiskeri skal foregå i helt lavvandede områder, så kan du roligt spole din geddeflueline af hjulet om vinteren. Jeg vil opfordre til, at du finder de hurtigsynkende liner frem i stedet. Enten de såkaldte grains liner eller skydehoveder i samme dur.
Hele synkende liner kan anvendes, men det er en fordel med en flydende eller til nød intermediate runningline. Særligt i åerne gør en flydende runningdel det nemmere at styre fluens færd i vandet. I forhold til den vanlige geddeflueline er en grainsline anderledes at kaste med. Linens synkende del har en væsentlig højere densitet, hvorved dens mulige fart i luften øges betragteligt. Disse liner omtales ofte som om de ’slår hurtigt over’. Uden at der skal gå fysiktime i sagen, så kendes geddefluerne generelt for deres store luftmodstand. Ved at tænke det som to modsatrettede kræfter kan der opnås en ligning ved således at tilsætte ekstra luftmodstand til den line, som har en tendens til at vende for hurtigt. For en gangs skyld opleves geddefluen altså som en fordel at kaste med, og nedsættes kasterytmen samtidigt en smule, så vil du forhåbentlig opleve, hvordan hele herligheden forbavsende let går langt ud over vandet.
Vinterens gedder står som regel helt tæt ved bunden, og af den grund egner en hurtigt synkende flueline, korte forfang og fluer med opdrift sig fortrinligt til vinterens fiskeri. Med dette grej kan man nemlig fiske fluerne langsomt og forførende hen over bunden.
Få geddefluen helt ned til bunden
Fra spinnefiskeriet kender vi strategien med at lade et lod trække en flydende wobler ned, så den kan arbejde langsomt ved bunden uden at fange bunden. Samme strategi kan udnyttes med fluegrejet og især til vintergedderne. Og når vi nu allerede har fat i den hurtigsynkende line, når vi ved, at den går godt i spænd med en flue med stor vindmodstand, og når vi ved, at vi fisker bedst langsomt over bunden – så er der ikke langt til at tænke sig en flydende geddeflue, der holdes nede af en synkende line.
Ideen er dog ikke ny. Ørredfiskere har benyttet tricket siden Richard Walkers tid, og det er efterhånden længe siden jeg stødte på hollandske geddefluefiskere, som ofte anvendte metoden i de mange kanaler. Irske Alan Hanna skrev for mere end ti år siden bogen Fly Fishing for Big Pike, hvori hans gennemgående tema er flydende fluer på synkende liner. Herhjemme er taktikken ikke så udbredt, men det er bare at klø på, for det virker skam. Gedden har svært ved at stå for en pulserende godbid, som dovent kommer vrikkende tæt ved bunden eller måske endda er på vej ned mod bunden og har direkte kurs mod dødens gab.
Det praktiske fiskeri med geddefluen
På søerne kan du fiske effektivt på ganske dybt vand, og egentlig kan fluen jo hænge i vandet lige over bunden og næsten fiske af sig selv. Hvis du er af den utålmodige slags, så kan du fra båd fiske med to stænger. Kast den ene flue, lad den synke ned, og kast så den anden flue. Start indtagningen af første flue mens den anden synker. Kast så igen første flue og så fremdeles. I åerne finder gedden ofte et afslappende læ for strømmen, og her kan den synkende line og den flydende flue næsten selv finde geddens holdeplads.
Ved at tilpasse kastet på tværs af åen, kan du få din flue til svømme langsomt ned mod standpladsen for til sidst at stoppe op foran fisken. Linen stopper så og falder til bunden, der hvor strømmen stopper med at flytte den. Fluen hænger derimod forførende og svajer i strømskellet. Er bundforholdene for stride i forhold til bundbid, kan du både i sø og i å tage fluen ind på normal vis kort efter linen er landet. Volumen på de store fluer og linens lidt skæve træk på dem, gør dem meget synlige for gedder, der er på hugget.
Hjortehår er et glimrende materiale til pop-up geddefluer, da det har en god opdrift og fylde og samtidig kan fås i et væld af spændende farver. Eneste problem med materialet er, at det er relativt sårbart overfor
geddens tandbesatte kæft.
Fyldende geddefluer fisket ”pop-up-style” over bunden
Måske har du allerede nogle poppers eller andre overfladefluer i din æske. De kan til nød bruges, men bedre er det at lave nogle flydende fluer, som også pulserer godt i vandet. Enten ved at tilsætte bløde hårmaterialer eller blødt flashmateriale. Sørg for at få en god profil på fluen. Nu skal den jo ses i geddens egen dybde og ikke nedefra som en popper. Du kan også forsøge dig med et flydende hoved på fluen efterfulgt af en lang blød skindstrimmel a la kanin eller polarræv. Ha’ blot i mente, at det er en fordel med vindmodstand og ikke en våd tung flue.
Megamuddlere af hjortehår gør det godt, men de holder desværre ikke længe. Det kan være en fordel at binde fluerne upsidedown eller med grødebeskytter. Vær dog opmærksom på, at grødebeskyttere også af og til er lig med geddebeskyttere, fordi det er sværere at kroge fiskene, når der fiskes med grødebeskytter. Alvorlige bundbid kan ikke undgås og simple fluer anbefales.
Dit forfang bør være kortere end normalt. Fra en halv meter til maksimalt to meter. Blandt de hele flueliner bør du kigge efter eksempelvis Teenys Tliner, der er bløde selv i kulden. Hvis du vil have et bredere arsenal af liner at skifte med, kan du lave dine egne skydehoveder af tohåndsskydehoveder. Densiteten er aktuel fra synke to liner op til grains liner og måske ligefrem leadcore eller tungstenliner til det dybeste fiskeri. Jeg vil anbefale kraftige stænger klasse 8-10 og korte skydehoveder på 7-9 meter.
Ellers er det bare med at komme af sted til de lokale geddevande og eksperimentere en hel masse. Gedderne er der, og med den rette geddehypnose kan de vækkes af deres vintersløvsind.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
Køligt vejr og træge gedder er ofte ensbetydende med fluer i krasse farver. Herudover skal pop-up fluerne gerne have så megen fylde i vandet som overhovedet muligt. De præsenteres nemlig ikke som sædvanligt
ovenover fiskene, men rettere på niveau med dem.
dec 23, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
De indfangene sandarter fra Arresø blev skånsomt opbevaret i dette store net i Ramløse Havn.
Sandarten er en af vores mest populære sportsfisk i ferskvand – og over de sidste par år er der kommet en gryende forståelse for, at vil vi have nogle bedre bestande af denne oprindeligt hjemmehørende danske art – så skal vi have gang i både bedre beskyttelse og støtteudsætninger, hvor det er nødvendigt.
AF JENS BURSELL
Fra 17-1800 tallet er der historisk vidnesbyrd om en bestand af sandart i sønderjyske Haderslev Dam – en bestand, der over de seneste år har været fåtallig. For et par år tilbage besluttede Sønderjysk Sportsfiskerforening sig for at gøre noget med den skrantende sandartbestand – og nu er der – med støttet fra Lystfisker Danmarks projektpulje til bedre lystfiskeri i Danmark, hentet 184 voksne sandart fra Arresø på Nordsjælland til at booste populationen.
Michael Røge fra Sønderjysk Sportsfiskerforening med en af de mange sandarter, der blev flyttet fra Arresø til Haderselv Dam i november.
Sønderjysk Sporfiskerforening og LF tager arbejdshandskerne på
– I weekenden d. 14-16 november var vi 16 lystfiskere, som drog til Sjælland for at opfiske sandart, som efterfølgende skulle udsættes i Haderslev Dam, lyder det fra Sønderjystk Sportsfiskerforening. Allerede torsdag aften mødte de første fiskere ind på Ramløse Havn ved søen, hvor Arresø Sejlklub havde været så venlige at stille deres klubhus til rådighed, hvilket var en kæmpe hjælp. Der havde vi så en base at arbejde ud fra – samt et sted at komme ind i varmen og lave mad til alle deltagerne.
– Vi havde allieret os med nogle lokale medlemmer af Lystfiskeriforeningen anno 1886 – alias LF, som også stillede både til rådighed. Ud over det havde vi også selv inviteret nogle skrappe prædatorfiskere, som mødte op med båd og udstyr til at finde og fange sandart.
Opfiskning af sandart i Arresø
– Fredag kl.08.00 var der skippermøde i sejlklubben. Vi fik lidt morgenmad, godt med kaffe og hilste på hinanden. Hver især fik man udleveret tilladelser, og et skema til at notere fangsterne. Og så var det ellers i gang med at fiske. Vi havde tilladelse til at flytte 200 sandart, og det mål ville vi gerne så tæt på som muligt. Efterhånden som de blev fanget, blev de transporteret ind til havnen i murerbaljer for derefter at blive sat i et stort udspændt netbur, hvilket fungerede rigtig fint. Forhåbningerne om at nå de 200 sandarter var dog ikke på det højeste, da der efter første fiskedag kun var fanget godt og vel 30 fisk.
– Om lørdagen skulle der for alvor fiskes igennem – med flest både og fiskere. Logistikken og opbevaringen var der styr på. Nu var det “bare” op til alle de dygtige fiskere at fylde fangstgården med sandart. Senere på dagen blev de første 65 sandart hentet, og fragtet til Haderslev Dam. Alle disse fisk overlevede transporten, og svømmede sikkert ud i deres nye hjem. Dagen løftede således forhåbningerne om at nå målet igen, da de dygtige fiskere fik det samlede antal op på over 120 sandart. Efter en lang dag på vandet, var der igen en lækker, velfortjent aftensmad i sejlklubben. Et slag “skomar”, en enkelt øl og en lille til halsen blev det også til.
Sandarterne fra Arresø blev transporteret ind til det store net i murerbaljer med iltet vand som disse.
Slutspurten i sandartfiskeriet
– Søndag var det atter tidligt op: Morgenmad, rigelig kaffe, og af sted på vandet igen. Nu skulle slutspurten sættes ind, og der blev fisket lige til det sidste, da vi sluttede fiskeriet klokken 13. Dem, der havde langt hjem, skulle vi have sendt af sted. Der skulle også ryddes op, og gøres rent. Og ikke at forglemme, så skulle de sidste sandart læsses samt sendes mod Jylland. Timingen viste sig helt perfekt. På trods af, at søen viste tænder i form af vind og bølger, da de første ankom torsdag, var vi så heldige, at søen lå stort set spejlblank alle tre dage – lige indtil de sidste forlod Ramløse søndag, hvor det igen begyndte at blæse op.
– Det samlede resultat endte på imponerende 186 sandarter, og søndag klokken 23 var de sidste sandarter sat ud i Haderslev Dam. Ud af de 186, var der to fisk, som ikke overlevede – én der døde fangstgården på Ramløse Havn, og en anden der blev angrebet af en mink på havnen, hvilket først blev opdaget ved ankomsten i Haderslev. Der er således nu udsat 184 sandart i Haderslev Dam, hvor størstedelen ligger på 55-65 cm. Der er blevet ydet en kæmpe indsats både i tiden op til, men også over alle tre dage – fra morgen til aften. Både af fiskerne, men ikke mindst fra landfolket, som har sørget for forplejning og brygning af spandevis af kaffe. Afslutningsvis vil vi gerne på Sønderjysk Sportsfiskerforenings vegne takke alle, som har bidraget til, at vi nåede i mål med projektet. Ingen nævnt, ingen glemt.
– For at give de udsatte sandarter i Haderslev Dam en optimal chance for at etablere sig i søen og forhåbentlig blande sig i genpuljen, er sandarterne i søen pt fredet på ubestemt tid, slutter foreningen.
Læs mere om Sønderjysk Sportsfiskerforening her.
Størrelsesfordelingen af sandaerter flyttet fra Arresø til Haderslev Dam af Sønderjysk Sportsfiskerforening.
dec 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder
Henrik S. Lund med en flot gedde på 12,6 kilo og 118 cm fra Rügen. Sigten var god, så det var de naturlige farver, der gav fisk. Her er det farven Magic i sølv/blå, der normalt fisker godt i klart vand.
De ligner noget fra en fjern galakse, men det er tankevækkende, hvor mange store fisk, der bliver taget på gummiål, i forhold til hvor få der fisker med dem. Her får du opskriften på en sikker succes til storgedderne, der – på trods af mange år på bagen, stadig sparker røv.
TEKST: HENRIK S. LUND, FOTO: HENRIK S. LUND, CHRISTIAN MØLLER & JENS BURSELLL
FØRSTE GANG jeg så en gummiål troede jeg simpelthen ikke på, at denne slaskede gummi agn kunne fange gedder. Det forekom mig meget mystisk, at denne agn kunne være så attraktiv for gedderne. Der er ikke nogen lokkende gang fra side til side eller et stort spinnerblad, der skaber vibrationer i vandet – kun en lang slasket gummi hale, der bevæger sig stille og roligt, når agnen blev trukket gennem vandet.
Al min tvivl blev dog gjort til skamme, hvorefter en for mig ny super agn, der af og til udfisker alt andet, blev en fast plads i min grejkasse. Det hele startede med, at min fiskekammerat Christian Møller havde været en tur til Rügen, hvor han havde fanget et par fine vintergedder, ved kastefiskeri med ålene. Så måtte jeg jo krybe til korset og konkludere, at de faktisk kunne fange fisk. Det endelige gennembrud for mig, kom dog først i Norge.
Et kig ned i Henrik S. Lunds softbaittaske med et pænt udvalg af Alien Eels i alle regnbuens farver. Mon ikke der skulle være en enkelt der passer…
Geddesucces med Alien Eel i Norge
Vi havde haft rigtigt godt fiskeri de første fem dage, men på sjette dagen gik alt dødt. Vi fiskede i en smal kanal med vanddybder fra 4-8 meter, hvor det omkringliggende område kun var 1½ meter dybt. Jeg koncentrerede mig om at båden fiskede optimalt midt i kanalen, mens Christian prøvede forskellige farvekombinationer af woblere. Af ren desperation søsatte han en alien eel lige bag båden, der ikke nåede at være i vandet i mange minutter, inden der sad en gedde på den.
Det var satans! Her lå vi og trollede med fem forskellige wobler ude, og så huggede gedden på den latterlige ål! Ud med ålen igen og fem minutter senere fik vi endnu en gedde! Inden vi så os om, fiskede vi med Alien Eels på alle stænger, og fangede bunker af gedder. På sidste dagen huggede desuden turens største gedde på 12,4 kilo på en alien eel, fisket på en paravane fire meter nedeover 6 meter vand (en metode der her mange år efter ikke er tilladt i Danmark).
Det var noget der gav stof til eftertanke. Den anden tur, hvor ålen igen viste sit værd, var en sommer trolletur i brakvand til Rügen. Fiskeriet foregik over 6-15 meter vand, hvor downriggeren skulle vise sig at gøre en forskel. Vi fiskede med wobler ud til siden og alien eels på downriggerne. Første større fisk blev godt nok fanget på en wobler, men så stod ålene også for resten af de større fisk på denne tur – der i blandt turens største på 12,6 kilo. Fiskene blev trollet ved en fart på hele 3 knob eller 5,4 km/t, og selv ved denne forholdsvise høje fart, fiskede ålene effektivt.
Christian Møller tager ingen steder uden et solidt arsenal af Alien Eels – her skal han til at søsætte en ål på Rügen.
De tyske gedder var vilde med Alien Eels
Turen, hvor jeg for alvor blev overbevist om gummiålenes effektivitet, var på efterårets geddeekspedition. Vi var kørt til Tyskland for at prøve et helt nyt vand, der dog skulle vise sig, at blive en rigtig hård nød at knække. Fiskeriet var utroligt svært, og syv dages fiskeri gav kun 19 gedder. Vi prøvede alt! Forskellige områder af søen, varierende dybder og agn, diverse farver og forskellige hastigheder, men vi kunne ikke finde noget, der syntes at virke.
Den andensidste dag blev ålene fundet frem, og sikke en start de fik. Efter bare fem minutters fiskeri krøllede Christians stang, der fiskede ålen på et paternoster rig, med et 100 grams lod på 13 meter vand helt sammen. En kort intens fight fulgte, hvorefter en rigtig god gedde viste sig under båden i det klare vand. Ved overfladen kunne jeg hurtigt nette en flot gedde, der viste sig at veje hele 15,6 kilo.
Sidste dag startede vi med at fiske samme metode som den foregående dag med patarnoster rigs og Alien Eels tæt på bunden i et andet område af søen, men hele formiddagen gik uden resultater. I desperation begyndte vi at trolle pelagisk over 40 meter vand, men dette gav ikke noget, før vi igen nærmede os lavere vand: Over 18 meter vand kom der hug på den ene paravane, der fiskede en Alien Eel fire meter nede. Igen var der tale om en større gedde på 12,3 kilo. De næste 2½ times fiskeri, inden mørket sænkede sig, gav yderligere tre hug, alle på alien eels med gedder op til 9,7 kilo. Her var endelig noget fiskeri, hvor vi følte at vi ramte dent helt rigtige teknik.
På årets tre store fisketure i 2009, til tre vidt forskellige vande i henholdsvis maj, juli og november havde vores Alien Eels stået for de største gedder på alle ture med de fire største på 15,6-12,6-12,4 og 12,3 kilo, hvilket understreger samtidig at de der ål altså kan noget som en wobler ikke kan.
Henriks makker Christian Møller, med sin personlige rekordgedde på 15,6 kilo og 120 cm fra Tyskland, taget på Alien Eel.
Sådan fisker du med Alien Eels og gummiål
Gummiål kan fiskes på rigtig mange måder, men overordnet er det dog vigtigt at sigten i vandet helst ikke er under 1 meter, og vandet må heller ikke være for koldt. Generelt bruges der skrappe farver, hvis sigten er under 1½ meter og mere naturlige farver, hvis sigten er over, men der er ingen regel uden undtagelser. Farten skal være over 2 km/t før halen begynder at gå rigtigt, og vi har i varmt vand om sommeren fisket ålene med hastigheder helt op til 6 km/t, og stadig fanget gedder på dem.
Savage-Gear har lavet to forskellige Alien Eels: En på 124 gram og 30 cm samt en lille udgave på 56 gram og 20 cm. Der ud over findes der en lettere variant der kaldes Shallow Runner på 100 gram og 30 cm, samt 40 gram og 20 cm. Vær opmærksom på, at Shallow Runners ikke kan tåle så meget fart som den almindelige ål, inden den begynder at tilte. Den er lettere, og øjets placering gør, at denne agn fisker meget højt i vandet, hvor i mod 124 grams modellen går noget dybere ned.
Til vores fiskeri bruger vi udelukkende de store ål. Den mest simple måde at fiske en alien eel er at kaste den direkte ud efter båden, og hvis man firer 25 meter line ud, og sejler 3 km/t vil den tunge model fiske 4-5 meter nede. Hvis man vil have den endnu længere ned, kan den fiskes på et paternoster rig med fx et 200 grams lod. Endelig kan den også fiskes på en down rigger, hvilket vi har haft stor succes med. Her ved man meget præcist i hvilken dybde ålen fisker, selv om farten ændres lidt. En anden god metode til at få noget spredning på sine agn, er at fiske med planer boards til hver side af båden. Her fires der først 20-30 meter line ud, inden planer boardet fæstnes på linen, hvorefter den køres ud til siden. På denne måde kan vand der ikke oversejles med båden dækkes effektivt.
De amerikanske Bull Dawgs, der oprindeligt blev udviklet til muskies og gedder, har dannet forbillede for mange af de europæisk
designede gummiål, der findes på det danske marked.
Alien Eel – upside down
Ålen kan også fiskes på en lidt speciel måde, man kunne kalde upside down, hvor den forreste krog simpelthen afmonteres, og linen i stedet hæftes her. Det bevirker, at ålens krop virker som en stor ske, og trækker ålen dybere ned end ellers. Gummiål er i stand til at klare utrolig mange fiskesituationer, når først man bliver fortrolig med den. Til kastefiskeri kan ålen også være super effektiv, da den i modsætning til en wobler, vil kunne fiskes på vanddybder fra 0-10 meter, og meget aktivt ned i huller eller op over skrænter.
Ålene har gennem det sidste århttps://fiskogfri.dk/gigantgedder-i-tyskland/ gang på gang bevidst, at den kan være uhyggelig effektiv, og at det er en agn som gedderne hugger ekstremt aggressivt på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de fiskere, der ligger og troller efter gedder kun med wobler. Hvad kunne de ikke fange, hvis de udskiftede et par af deres wobler med de her ål, der ligner noget fra en anden planet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Læs om geddefiskeri i Norge her.
Læs om geddefiskeri i Tyskland her.
Endnu en gedde, der uden betænkelighed inhalerede ålen. Når man fisker med ål, bliver de ofte slugt i én mundfuld – måske fordi gedderne ved, hvor svært det kan være at få slugt en modvillig ål, når man kun har fået fat i halen…
dec 4, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Franskmanden Frédéric Jullian, der har bevist sine evner til store turneringer i både USA og Europa, er en af de mest kendte predatorfiskere i Sydeuropa. Han lever stort set af at fiske og er konstant på vandet for at blive dygtigere og dygtigere. Følg med da Fisk & Fri for år tilbage hoppede med i hans toptrimmede fiskebåd, for at aflure hans bedste geddefiduser.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FRÉDÉRIC JULLIAN kommer kørende i en kæmpestor pickup truck med sin enorme båd på slæb. Det er bare så vildt et syn, at jeg må samle kæben op fra bådrampen, inden vi kan komme i gang. Jeg har set lignende både til de store bassturneringer i USA, men det er nok første gang, at jeg´har set en fiskemaskine i denne kaliber i Danmark. Det er en 19 fods Ranger Bass Boat med en´175 hk Mercury Verado motor på hækken og en front monteret Minn-Kota elmotor med fodpedal.
Hele båden er stort set en stor gulvtæppebelagt kasteplatform med et behageligt siddeområde, når der skal sejles stærkt. Og sejle stærkt – det kan den. Båden stikker ikke mere end 35 centimeter, men kan skyde en topfart på 54 knob svarende til 100 kilometer i timen. Båden er plastret til i mærker fra Frédéric s sponsorer: Gambit, Illex, Sensas og Pezon Michel. Disse mærker er stort set ukendte i Danmark, men er blandt de største mærker i Frankrig, hvor Frédéric kommer fra. I dag skal vi fiske, men alligevel er det bare en helt almindelig arbejdsdag for Frédéric. Lige nu er han på fisketour igennem Europa for at promovere disse mærker – samt mødes med de største fiskemedier i de respektive lande. Ugen før har han fisket i Sverige og Norge og i morgen skal han lave en grejdemo i samarbejde med Sportdres. Dagen står på geddefiskeri på Stege Nor med Fisk & Fri, så vi kan få en snak om hans vej til toppen og hans teknikker til geddefiskeriet.
1) Frédéric giver den gas, når det kommer til fiskeriet. 100 kilometer i timen i båden og over 140 fiskedage om året. 2) Frédéric sejler en ond ond fiskemaskine. Hans Ranger 188VS er fuldt ustyret med en 175 hk Verado Mercury motor. Tre transducere er linket til to Humminbird lodder – 1197si and 198si, og så er der rigelig plads til at stå op og fiske på det store dæk.
Massevis af geddegrej
Vi stopper et sted, der ser lovende ud. Hans båd er proppet med grejæsker. Softbaits og swim baits lader til at være hans foretrukne valg til gedderne. Stængerne er også meget lettere og mere delikate, end det man primært ser blive brugt til gedderne herhjemme. Jeg får en let japansk Gunki spinnestang i hånden monteret med en Super Freddy 145 Real Swim. Frédéric fisker en Freddy 145 Catwalk, og der går heller ikke længe før han fighter sin første gedde, mens den franske fotograf der følger ham på hele touren fyrer løs.
Gedden er ikke stor, men selv – om Frédéric er på vandet omkring 140 dage om året, og fanger masser af fisk, er begejstringen ægte. Også når kameraet ikke er på. – Alt for mange i branchen glemmer hvor de kommer fra, fortæller Frédéric. – Mange går kun op i størrelsen på fiskene, og får de ikke fanget rekordeksemplarer er det en dårlig dag. Jeg elsker bare at fiske og kan stadig komme helt op at køre over at fiske på en stime små aborrer. Udfordringen for mig ligger i at regne den ud – og kunne fange fisk under alle forhold.
Frédéric lever på ingen måde op til fordommen om arrogante franskmænd, og selvom Frédéric har noget at ha det i, er der ingen overlegenhed at spore – tværtimod. Kærlighed til fiskeriet spiller uden tvivl en stor rolle i Frédéric´s fiskeri. Han har udelukkende fisket med kunstagn, siden han som 13-årig fangede sin første gedde Og siden er han kun blevet dygtigere og dygtigere. Han klarede sig glimrende i de franske fisketurneringer, og begyndte at tage over grænsen til Spanien, hvor de afholder store bassturneringer. Han blev også involveret i grejudvikling og PR for flere brands. Desuden har han som formand for den franske lystfiskerorganisation AFCPL, været med til at starte Streetfishing konceptet.
Fiskekonkurrencer med masser på spil
De største fiskekonkurrencer foregår i USA med millioner på spil, men i Spanien er der også relativt store konkurrencer med pæne pengepræmier. I Spanien fik han også gjort indtryk med sine fangster – og sin karismatiske personlighed. Således blev han inviteret til at deltage i konkurrencen Euro Bass Cup, som for bass – fiskere er, hvad Ryders Cup er for golfspillere. I løbet af en uge dyster de tolv dygtigste nordamerikanske bassfiskere mod de tolv dygtigste europæere.
Der er en fra hvert kontinent i samme båd, og hver dag scorer hver båd et point til det hold, der har klaret sig bedst i båden. Til sidst vinder det ene hold på samlet point. – Dette var en kæmpe oplevelse, og jeg lærte utroligt meget af at fiske i samme båd som Mike Iaconelli, Kelly Jordon og Shaw Grigsby, der er store etablerede navne, fortæller Frédéric. Dette var et vendepunkt i hans karriere. Igen var det hans evner som lystfisker kombineret med hans personlighed, der gjorde, at han blev gode venner med flere af sine amerikanske konkurrenter fra Euro Bass Cup, som herefter inviterede ham til at komme og fiske i de store bass tours i USA.
Normalt deltager europæere sjældent i disse turneringer, men det lykkedes Frédéric at opnå en femteplads i Bass Masters Elite series på Lake Amistad i New York, hvor flere hundrede fiskere deltager. – Fiskeriet er sværere i Europa, og de dygtigste europæere har faktisk gode chancer for at opnå resultater i de største amerikanske konkurrencer, fortæller Frédéric. – Bare vent, om nogle år, når vi har lært deres turneringer at kende, og udnyttes dette, skal der nok være nogle europæere, der opnår topplaceringer.
1) Her er det en gedde, der huggede på en Flatbone Clicker. En lidt spøjs agn med ske og gummihale. Frédéric fortæller, at gedderne gerne tager den, når der er lidt bølger, og den skvulper rundt i overfladen. 2) Båden er stort set en stor kasteplatform belagt med skridsikkert gulvtæppe. Her er mange små detaljer, som fx denne stang – holder, der forvinder ind i skroget når den ikke er i brug.
Flest ”franske” gedder i båden
Topplaceringen i vores båd er der vist ikke meget tvivl om. Vi er fire i båden, og foreløbig har Frédéric fanget dobbelt så meget som os andre tre til sammen. Og det er der ingen skam i. Jeg nyder bare at være i selskab med så dygtig en fisker og prøver at suge så meget viden og teknik til mig som overhovedet muligt.
Vi fisker med samme agn – en to delt Freddy 145 swimbait, men Frédéric har lige det der skal til for at få den til at gå rigtigt. Med swimbaits som disse skal fiskeren faktisk ikke gøre så meget. – De går suverænt, hvis man bare hiver dem ind, forklarer han, og viser hvordan agnen vugger forførisk af sted. – Alligevel er de ikke helt lette at mestre, da hver agn har sin optimale fart. Er det fx en dag, hvor vandet er koldt og jeg vil sætte farten ned, spinner jeg ikke bare langsommere ind. Næh så skifter jeg til anden swimbait som jeg ved går optimalt ved en lavere fart. Tilsvarende har jeg også nogle baits, som jeg kan lide at fiske hurtigt.
Jeg beder Frédéric uddybe. – Freddy 170 Cat Walk er en klassiker for mig og den starter jeg som regel med under lune forhold. Den har en heftig gang og er god til at gennemfiske store vande. Jeg benytter den i suspending når vandet er lidt koldere. Super Freddy 145 Cat Walk er meget langsom i sine bevægelser og jeg fortrækker den, når vandet er koldt og fiskene ikke er så aktive. Den kan fiskes helt oppe i overfladen ned til to meters dybde, og dens vrikken kan få aggressiviteten frem i fiskene. Flat Bone Clicker er fed i kolde forhold lige henover grøden. Især når der er meget vind. Under disse forhold tager de den ofte når den fiskes med lange spinstop og skvulper rundt i overfladen pga. bølgerne.
En analytisk tilgang til geddefiskeriet
Hans tilgang til fiskeriet er meget analytisk. – Nogle folk er intuitive, men jeg tager udgangspunkt i min biologiuddannelse og mit tidligere arbejde i fiskeopdrætsindustrien, for at forstå hvordan fiskene reagerer. Desuden prøver jeg at lære af alle mine fisketure – også dem, hvor fiskeriet er dårligt. Lystfiskere har tendens til kun at huske de gode dage og glemme de dårlige. Således vælger de ofte agn, fordi de har haft nogle gode oplevelser med den, men glemmer at tælle de timer de ikke fangede noget på denne agn med i deres analyse.
Det er fint nok at have en favorit agn, som man fanger halvdelen af alle sine gedder på. Men hvis man fisker med den mere end halvdelen af tiden, så er den jo faktisk statistisk dårligere end alle de andre agn, påpeger han. Der er ingen tvivl om, at Frédéric er nået så langt på grund af en meget vel – overvejet holdning til, hvorfor han fisker netop som han gør i de forskellige situationer.
Turneringer er en stor del af Frédérics fiskeri. Her er han med holdmakkeren Olivier Irailles. I AFCPL Boat Tour’s første divisions konkurrence vandt de i gedde kategorien og fik en
samlet andenplads.
Efter gedder med swimbaits
– Swimbaits er en suveræn agn til gedder, fortæller han. – Heroppe i Skandinavien er mange vilde med hidsige jerkbaits, der glider fra side til side i voldsomme bevægelser. Disse agn fanger også masser af fisk, men jeg fortrækker som regel enkelte vuggende bevægelser i agnen. Jeg tror, at når en gedde ser et bytte, som den skal bruge meget energi på at jage og måske ikke rammer, er det ikke sikkert den vælger at gøre forsøget. Så er der større chance for, at den angriber en fisk, der kommer luntende forbi i et roligt tempo og er lige til at snuppe.
Hvis vandet er koldt, kan jeg dog godt finde på at give agnen en anelse, walk the dog action, og giver stangen et lille nøk med hyppige små mellemrum, for at få agnen til at svinge lidt længere ud til siden. På den måde er agnen livlig, men svømmer ikke for hurtigt væk fra den jagende gedde. Et godt tip til at mestre denne indspinningsteknik, er i øvrigt først at indøve den med overfladeagn, hvor man kan se resultatet af stangbevægelserne. Senere kan man så overføre det til agn, der går under vandoverfladen. Det hele ligger i at give den rette mængde slækline, efter man har nøkket stangspidsen, pointerer han.
Store eller små agn til gedder?
Store agn er også meget populære heroppe i Norden, men jeg mener I med fordel kunne begynde at fiske lidt mindre agn, forklarer Frédéric og afkroger endnu en gedde. – Bevares den der med store gedder vil ha’ store agn, den holder da, men jeg har også set mange situationer, hvor bittesmå agn har været det, der skulle til for at få fiskene i tale. Jeg ser på det på denne måde. Lad os sige du lige har spist en rigtig lækker gryderet med kartoffel mos. Kommer der en og tilbyder dig en steak, siger du nej tak, selvom den ser appetitlig ud og du egentlig har lyst. Men er der en, som byder på en peanut eller et stykke chokolade, snupper du altid lige en eller to. Derfor tror jeg også, at gedderne reagerer bedre på en lille agn…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
nov 20, 2025 | ABORRE, Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Artiklens forfatter med en virkelig flot aborre fanget på en fluogul flue af cactus-chenille. Han ved om nogen, at langsom, sitrende og koncentreret indspinning er nøglen til et succesfuldt aborrefiskeri.
Spørger du aborreeksperten Jørgen Skårup, er naturlig agn altid nummer et, når det gælder om at fange aborrer. Men det er ikke altid, at man lige kan nå at skaffe små skaller eller fjordrejer til et hurtigt aborresats. Derfor falder valget tit på en anden metode, som også er hamrende effektiv – nemlig spinflue, som også kan dyrkes med mikrosoftbaits.
AF JØRGEN SKÅRUP, FOTOS: JØRGEN SKÅRUP OG RASMUS OVESEN.
NÅR TRÆERNE for alvor står i efter årets smukkeste farver og bladene falder, så starter min aborresæson. Nu falder rankegrøden, og skallerne har ikke længere skjul og må der samles i store stimer for at få en smule beskyttelse for rovfiskene i almindelighed og aborrerne i særdeleshed. Rovfiskene har sommeren igennem gået med meget slukne maver. Sommergedder og aborrer er ikke noget kønt syn, og de er ikke i topkondition, før godt hen på efteråret.
Det er nu, at aborrerne skal til at smovse sig i skallestimerne og skaffe sig kræfter til gydningen i april/maj. I perioden november til april er aborren bundnær, og derfor er spinflue en god metode. Det er en smule varmere ved bunden, og derfor foretrækker aborren at opholde sig der – det meste af vinteren igennem. De holder gerne til på hård og ren bund, så det er her, du skal forsøge, hvis du vil optimere dine chancer for mange aborrer.
Cactus-chenille fluerne forsynes med et lille knæk og et par tunge kuglekædeøjne, der gør, at krogspidsen altid peger opefter under indtagningen. På den måde kan man lettere fiske fluen helt henover bunden uden bundhug.
Spinflue med paternostertakel efter aborrer
Teknikken til fiskeriet er ganske simpel. Den går basalt set ud på at fiske en lille flue eller mikrosoftbait efter et lod på et simpelt paternostertakel. Jeg bruger en 7’’ stang med helaktion påmonteret et lille fastspolehjul med 0,10mm fletline. Stangen skal ikke være blød, men snarere det jeg kalder »elektrisk«. Dvs. at ethvert lille puf og enhver ændring i bunden skal kunne mærkes i stangen.
En god stang til dette fiskeri skal have så meget følsomhed, at du kan mærke det splitsekund, aborren har inhaleret fluen eller mikrosoftbaitet. Stangen skal også have så meget rygrad, at krogen kan sættes i aborrens forholdsvise hårde mund.
Fluen eller mikrosoftbaitet monteres for enden af et 25-40 centimeter langt 0,24 mm fluocarbonforfang, der bindes i et af sideøjerne på en tregangssvirvel. I svirvlens midterøje monteres et 15 centimeter langt nylonstykke, hvorpå belastningen monteres. Belastningen bør som regel være omkring de syv gram, og hvis rigget skal være ekstra følsomt, kan belastningen monteres på et rør, så linen kan løbe frit.
Sådan foregår aborrefiskeriet med spinflue
Indspinningsmetoden minder mest om vinterens isfiskeri. Store bevægelser er forbudt. Lad rigget synke til bunds, gerne med stram line, da hugget kan komme ned gennem vandet. Når bunden er nået, så gælder det om at give fluen eller mikrosoftbaitet liv. Dette gøres bedst med et par små vip med håndleddet efterfulgt at en pause. Hugget falder tit i pausen, så det er med at holde linen stram hele tiden. Hugget mærkes som et svagt ryk eller et lille puf, og så skal der gives kontant modhug. Fluen eller mikrosoftbaitet imiterer en lille fødesøgende fisk.
De små hop hen over bunden ligner en lille fisk, der finder fødeemner på bunden.
Selve taklet monteres for enden af fletlinen i en tregangssvirvel. Loddet tynger fluen mod bunden, og den efterhængte flue danser forførende i det lette spor af mudder, som hvirvles op af loddet. Dette kan aborren sjældent stå for.
Når aborren angriber din spinflue
Aborren har ikke deciderede tænder som mange af de andre hjemlige rovfisk. Mundhulen er besat med meget små tænder, som er svagt bagudrettede. Aborren kan derfor ikke spidde eller fastholde bytte som sandarten eller gedden. Aborren sluger i stedet føden i én mundfuld og synker i samme bevægelse. Den angriber gerne byttet skråt bagfra i den blinde vinkel. Den åbner sin enorme mund så hurtigt, at der skabes et stort vakuum. Herved suges byttet med hovedet først ind i munden, hvor det holdes fast og sluges helt i næste bevægelse. Dette undertryk er meget voldsomt, og når aborren i sensommeren jager løjer eller smelt i overfladen, så kan du høre de voldsomme »swop«-lyde fra aborrer, som forsøger at sluge deres bytte.
Det har altid undret mig, at selv små aborrer kan sluge spinnere, hvor hele trekrogen sidder fast inde i munden, selvom det næsten er fysisk umuligt at proppe den derind med håndkraft. Det siger noget om kraften i det vakuum, aborren benytter sig af under sin jagt.
Aborren sluger byttefisken med hovedet først
Under studier i et akvarium har jeg observeret, at ni ud af ti gange sluges småfisk med hovedet først, men ind imellem sker det, at de sluger den med halen først. Aborren er i stand til at sluge skaller, som er større end 2/3 af dens egen længde. Jeg har set aborrer fordøje så store skaller, at skallens hale stak ud af munden på en aborre i længere tid. Aborren har dog den specielle evne, at den kan tømme maven helt for indhold. Efter at have angrebet står den stille, indtil den sluger eller spytter agnen. Aborren spytter med det samme, hvis agnen ikke er spiselig. Det er derfor ekstremt vigtigt at være hurtig med modhugget, da aborren ikke kroger sig selv.
Det bedste farvevalg til aborrefiskeriet
Farvevalget er ofte essentielt. Gul og rød er de klassiske aborrefarver, som næsten altid virker. Jeg bruger dem mest i starten af sæsonen, hvor temperaturen stadig er over de 5-7 grader. Chartreuse bruges meget af lystfiskerne i Gudenåen nær Randers, og her fanger den godt. Fluer og mikrosoftbaits i hvid har vist sig også at være effektiv til brasen og store skaller. Jeg har endnu ikke fanget fredfisk på de andre farver, men det er mere reglen end undtagelsen, at jeg nupper en stor fredfisk under fiskeri med den hvide flue eller mikrosoftbait. Største fredfisk er en gråskalle på 800 gr. Hvilket fødeemne de tager den for, ved jeg ikke, men agnen sidder som regel langt inde i munden på fisken, så de tager den hårdt.
Pink er den bedste farve, når kulden for alvor sætter ind. Det er en gylden regel, at jo koldere vandet er, desto mere beherskede skal bevægelserne være med taklet. Så den lyserøde skal altså fiskes hjem med yderst forsigtige og små nøk.
Kun fantasien sætter grænser, når der skal bindes spinfluer til vinterens aborrer – her en kombination af cactus-chenille og et mikrosoftbait.. Blot skal man huske, at fluerne skal være så levende i vandet som overhovedet muligt.
Aborrerne kan på visse dage være totalt fikseret på bestemte farver. Salige Jens Ploug Hansen skrev i en af sine bøger, at han under aborrefiskeri slet ikke kunne få noget hug før han fik den ide at pynte agnene med et stykke flourød plast, som var hugget fra et vejarbejde. Herefter væltede han fisk op. Det er i sådanne situationer – på dage, hvor du har på fornemmelse at fiskene bare står og trykker sig dernede, at du skal hele boksen igennem, inden du rammer den farve, aborrerne er fikserede på. Og det er en særlig rar fornemmelse, at ramme den rette medicin med en sort eller grå agn, på en dag, hvor de andre ved vandet ikke kan producere et eneste hug.
Bind din spinflue til aborrer af cactus-chenille
Fluens krop bindes af cactus chenille. Det stritter pænt ud fra kroppen og giver fluen fylde, hvilket gør, at aborren lettere kan suge den i sig. Marabouhalen får fluen til at pulsere og virke lækker og levende, og når du har set, hvor levende halen ser ud i vandet, så vil du forstå, hvorfor aborren falder for bedraget. Ved at bøje krogen svagt, så den får en svag vinkel op fra bunden, kan man opnå en »stand up« virkning, der gør, at aborren får krogen rigtigt ind i munden, når den sluger jigfluen. Ni ud at 10 gange sidder krogen godt forankret i overmunden.
For yderligere at sikre, at krogspidsen peger opefter under indspinningen, kan man tilføje fluen lidt vægt under krogen. Hermed sikrer man også at fluen er lidt bedre grødesikret, hvilket i sidste ende betyder mere effektiv fisketid. Jeg har oplevet dage, hvor spinflue jigging har været den eneste metode, der har kunnet lokke de sommetider surmulende aborrer til hugget, så metoden er klart anbefalelsesværdig.
Aborrerne er derude lige nu, og med et par lodder og nogle gode fluer eller mikrosoftbaits er du også klar til vinterens fornøjelige fiskeri efter de sortstribede røvere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009.
nov 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Trolling efter gedder
Christian »Jokeren« Møller med en vægtig gedde fra et af Norges mange storgeddevande.
En del danske geddefiskere drager hvert år til Sverige for at fiske gedder, men de færreste af dem der ved, at der også i Norge er et fint geddefiskeri. Det er en skam. For i de større søer i det sydlige Norge er der chancer for at fange virkelig store gedder. Følg med geddeeksperterne Henrik S. Lund og Christian Møller på en rejse til Norges storgeddevande for nogle år tilbage – og bliv inspireret til en geddetur nordpå.
AF HENRIK S. LUND
NORGE forbinder de fleste lystfiskere endnu med arter som laks, torsk, sej og helleflyndere. Men sandheden er at gedder burde være med på denne liste. Norge byder på et væld af mindre søer, som stort set aldrig har set skyggen af en geddefisker, og de helt store søer har først for små tyve år siden fået lidt opmærksomhed. Nogle steder er gedderne enorme og det samme er potentialet for fiskeriet.
Geddernes store ædegilde
Hvert år omkring midten af maj, lige efter gydningen er færdig, starter gedderne i de store norske søer et sandt ædegilde. I denne periode er de aggressive og sultne, og de befinder sig derfor sjældent langt fra stimer af byttefisk. Som ulveflokke omkring byttedyr, er gedderne samlet i små områder, og ofte består grupperne kun af større gedder over 6-7 kilo. Og hvis du er heldig at finde en sådan ulveflok, vil du have en rigtig god chance for at opleve dit bedste geddefiskeri nogensinde.
En fantastisk dublé til Henrik S. Lund. Disse to fisk på henholdsvis 10,5 og 11,3 kilo huggede samtidigt i en lille vig, der for en kort periode skulle vise sig at holde på rå mængder af storgedder.
Storgedder på de norske søer
Fiskeri på større søer involverer flere udfordringer og problemer. Største problem er ofte at finde de områder, hvor fiskene befinder sig. En rigtig god metode til at få dækket noget vand og finde de hotte områder af søen er ved at trolle. Lige efter gydningen er det især på de lavere vanddybder fokus skal ligge, og hvis der fiskes højt i vandet, kan dybder fra 1-6 meter dækkes uden hele tiden at skulle skifte agn. Det kan faktisk ikke blive for lavt, hvilket også vil fremgå af historien om vores bedste og mest intensive fiskeri, som jeg vender tilbage til senere.
Udfordringen med at trolle med store woblere og gummidyr på bare en meter vand er, at de fleste vil gå i bunden. Her er en wobler som den 25 centimeter lange 4-play wobler effektiv. Fisket 25-30 meter bag båden, vil wobleren gå 90-120 centimeter ned, men fisket 2-3 meter efter en paravane vil wobleren gå helt oppe i vandsøjlen. Og selvom der i området, man affisker, er vanddybder ned til 6-7 meter, er det ofte muligt at rejse gedder helt fra bunden. Men for at dette skal kunne lade sige gøre, er det afgørende at sigtbarheden i vandet er god.
Visse dage vil gedderne dog ikke forlade bunden for at hugge, og så må man ned til dem for at fremprovokere hugget. Gummidyret Alien Eel er som skabt til dette. Hvis ålen trolles med en fart på cirka tre km/t vil den gå tre til fem meter ned afhængig af afstanden til båden. Det smarte ved en agn som Alien Eel er, at en sænkning af farten vil betyde, at den går dybere, og dette er specielt anvendeligt, når der fiskes over varierende vanddybder, som fx dybere kanaler og huller. Så kan man sætte farten op igen når man kommer hen over det lave.
De norske gedder var helt vilde med denne Alien Eel fra Savage Gear.
Historien om vores vildeste geddefiskeri i Norge
Beretningen om vores bedste geddefiskeri nogensinde starter tidligere i år. De sidste tre år i maj har min kammerat Christian og jeg fisket i et stort norsk vand. I år var forholdende perfekte og vandet meget klart pga. mangel på regn. De første to dages fiskeri havde givet 12 gedder over 6,5 kilo op til ni kilo, men de lidt større fisk over ti kilo manglede. Vi havde observeret stimer af brasen i en større vig, der dog var meget lavvandet, men hvis byttefiskene var der, hvorfor skulle gedderne så ikke være der?
Dag tre startede vi fiskeriet i denne vig, hvor den maksimale dybde viste sig at være bare to meter, og fiskeriet foregik derfor også med 4-plays på alle fire stænger fisket super højt i vandet. Efter 30 minutters fiskeri faldt det første hug, men desværre bommede vi fisken. 15 minutter efter bankede begge stænger i min side af båden sammen, og begge gedder blev siddende. Farten på båden blev sænket, mens jeg fightede den første gedde samtidig med, at den anden gedde lod sig trække stille med bag båden.
Fighten havde indikeret, at der var tale om en større fisk, og ved bådsiden fik vi bekræftet dette, da Christian hurtig landede turens største gedde. Mens gedden gik i nettet ved bådsiden, startede jeg fight nummer to. Efter en god fight på det lave vand, dukkede der endnu en rigtig god gedde op, som Christian sikkert landede i nettet, der nu indeholdte hele to store gedder. Den sidste gedde var faktisk endnu større end den første gedde. De vejede og målte henholdsvis 10,5 kilo og 115 centimeter og 11,3 kilo og 116 centimeter – hvilket dobbelt hug!
Gedderne blev selvfølgelig genudsat efter fotograferingen, og så blev der tid til en kort fejring. Vi fik hurtigt vendt båden og sejlede igen hen over området, der lige havde produceret dobbelthugget. Denne gang bøjede der igen to stænger sammen, men nu var det Christians tur. Det ene hug viste sig at være en fem kilos fisk, men den anden fisk skulle vise sig at være noget ganske særligt: En utrolig lang men noget slank gedde. Sikkert i båden kunne vi konstatere, at Christian lige havde landet sin længste gedde nogensinde på hele 127 centimeter og 12,2 kilo. Hvilken super gedde – og den tredje gedde over ti kilo i båden på under en time!
Veltilfreds og begejstret kan forfatteren genudsætte endnu en storgedde fra et af Norges mange storgeddevande. De fleste af disse vande ligger i den sydlige del af Norge, da vækstbetingelserne
længere mod nord er mindre gunstige.
Vi fortsatte fiskeriet hen over samme lille område på bare halvanden meter vand og landede i de efterfølgende to timer gedder på 7,2-8,0-9,1-9,6 og 11,3 kilo inden et uvejr tvang os til at søge ly i land. Efter uvejret vendte vi tilbage til området igen, men gedderne var væk. Det lykkedes os dog at lande gedder på henholdsvis 8,0 og 8,2 kilo, inden det blev mørkt. Om aftenen studerede vi GPS’en og kunne her se, at alle større fisk var blevet fanget i et ganske lille område på bare 150 gang 50 meter, hvilket virkeligt gav stof til eftertanke.
I de følgende dage prøvede vi flere gange i vigen men fangede ikke flere gedder i området. Denne episode understreger fint, hvor vigtig det er at være opsøgende og fiske koncentreret lokalt, når fiskene er fundet. Man ved nemlig aldrig, hvornår fiskene forsvinder eller hugperioden ender. Vi fandt dog også gedderne andre steder i søen på noget dybere vand. Blandt andet fangede vi turens største gedde på 12,4 kilo og 122 cm ved at trolle store Alien Eels i dybere huller ned til otte meter med metoden beskrevet tidligere.
Seks dages fiskeri resulterede i ca. 150 gedder med 27 over meteren op til 127 centimeter og fem gedder over 10 kilo op til 12,4 kilo. Vi kunne have fanget langt flere gedder, men det var som om, at de større gedder og de mindre gedder (under fem kilo) opholdte sig forskellige steder i søen, så vi undgik områder med alt for mange små gedder. Turen lærte os, at et godt fiskeri kan være ovre, lige så hurtigt som det starter, og at de større gedder ofte står samlet.
Især store pangfarvede 4 Play woblere fra Savage Gear fisket efter paravaner gav de to danske fiskere rigtig mange fisk på deres geddeekspeditioner til Norge.
De bedste storgeddesøer i Norge
Norge er et stort land, og det er helt normalt, at man under en uges geddefiskeri er den eneste båd på vandet. Dette understreger ikke blot landets størrelse men også potentialet, og selvom det let kan virke uoverskueligt at skulle vælge et sted at starte, så er det bare med at klø på. De fleste steder er en båd en nødvendighed, og har du ikke selv mulighed for at medbringe båd, er der som regel ved de største søer udlejning af både, hytter osv.
Nedenfor har vi givet vores bud, på en række af de bedste destinationer vi har fisket. Inden du bevæger dig ud på de norske søer, er det dog vigtigt lige at nævne, at vejrforholdene deroppe ændrer sig hurtigere, end vi er vant til herhjemme. Så masser af varmt og regntæt tøj samt det nødvendige sikkerhedsudstyr er selvfølgelig et must.
TYRIF OG STEINFJORDEN er tilsammen Norges femtestørste sø, og det er et imponerende syn der møder én, når man kører det sidste stykke langs vejen højt oppe over søen. Middeldybden er hele 97 meter og den maksimale dybde er 295 meter! Og med et overfladeareal på 136 km2 er der nok at gå i gang med. Har man svært ved at finde fiskene i Tyriffjorden, så er Steinsfjorden en oplagt mulighed, her er der gode chancer for mange fisk, og dagsfangster på 20-60 fisk er ikke sjældne.
RANDSFJORDEN er Norges 4. største sø, og den byder på dybder op til 120 meter. Søen er meget klarvandet og indeholder en stor mængde gedder i mellemstørrelser. Der er lidt langt imellem de store fisk, men der ingen tvivl om, at de er der. Mens man venter på madam Grum, kan man have noget sjovt fiskeri på jerkbaits og trolling.
MJØSA er Norges største sø, og detskal være sagt med det samme – den er stor! Hele 117 km lang og 15 km på det bredeste. Den maksimale dybde er 449 m og middeldybden er 155 m. Blandt de lokale Nordmænd er det egentlig, det fantastiske søørredfiskeri søen er mest kendt for, men søens gedder bliver meget store, og alene i den uge vi besøgte søen i maj, blev der fanget gedder på 14 og 16 kilo. Under fiskeri efter søørred vel at mærke!
GLOMMA og Øyern er Nordeuropas største floddelta, og dette enorme område huser en af Norges bedste bestande af storgedder. Finder man dagens medicin, så er der næsten ingen grænser for, hvor vildt et fiskeri man kan opleve. Glomma og Øyern kan dog også være meget lunefulde, og den store flod Glomma, som udløber i Øyern, er meget sårbar over for nedbør, og søen kan til tider blive totalt umulig at fiske i. I Øyern skal man endvidere være forberedt på, at man skal bruge lidt tid på at finde fiskene. De kan stort set være alle steder, og vi har fanget store fisk på både 20 centimeter og 20 meter vand.
RØGDEN er ikke fisket meget, men har bestemt potentiale. Der er allerede landet nogle rigtig flotte fisk derfra, og det er kun et spørgsmål om tid, før der landes en rigtig stor fisk fra dette vand.
STORA LEE ligger ligeledes på grænsen mellem Norge og Sverige, og området byder på masser af muligheder for at kombinere fiskeri med familieferien. Selvom området er velbesøgt, så er der masser af store gedder at komme efter. God geddejagt nordpå!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Læs mange flere geddeartikler i artikelarkivet her.
nov 1, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Hvad de færreste ved er, at sandarten efterår og forår ofte trækker op på det helt lave vand tidlig morgen og sen aften. De er på jagt efter småfisk, og med den rette teknik kan du opleve et hektisk jerkbaitfiskeri. Her fortæller hollandske Evert Oostdam, der har fisket målrettet efter sandart på jerkbait i 25 år, hvordan du gør.
AF JENS BURSELL
EVERT OOSTDAM er hardcore prædatorfisker med forkærlighed for især vertikal- og jerkbaitfiskeri. Han er mindst lige så glad for store gedder som for grove sandart, og det var da også bifangster af sandart under geddefiskeriet, der var den oprindelige inspiration til at opdyrke målrettet jerkbaitfiskeri efter sandart.
– I takt med, at jeg fik fokuseret mit jerkbaitfiskeri på netop sandart, fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg kunne sortere mange gedder fra ved at koncentrere mit fiskeri til områder på 0,5-1 meter vand, hvor de mindre småfisk trækker ind, fortæller Evert. – Flertallet af gedderne står nemlig ofte en tak længere ude på 2-3 meter vand. På det lave vand går sandarten ofte helt amok og jager stimerne rundt, men du skal være på pletten i timen omkring solopgang og solnedgang. Midt på dagen trækker fiskene normalt ud på dybere vand, og her kan det være svært at dyrke et effektivt jerkbaitfiskeri.
Fiskeri på lavvandede områder med jerkbait efter sandart
– Lavvandede områder, der støder direkte ud til mere åbent vand og dybe partier af søen giver ofte det bedste fiskeri, fortsætter Evert. – Bunden skal helst være fri for vandplanter og ofte giver hård sandbund det bedste fiskeri.
Er der en markeret kant mellem det helt lave og det lidt dybere – fx en stejle skrænt der falder direkte fra det helt lave og ud mod dybt vand, kan der stå rigtig mange fisk og lure på byttefisk umiddelbart under kanten – eksempelvis hvis skrænten starter på 1,5 meter vand. Det bedste er at drive stilfærdigt hen over det lavvande område, mens det systematisk affiskes med kast foran båden i den retning, som den driver. Men – fiskeriet kan selvfølgelig også dyrkes direkte fra land, hvilket åbner spændende muligheder for korte smutture til sandartsøen.
Et andet godt hotspot til sandartfiskeri i de kolde måneder er lystbåde havne, der ofte akkumulerer store mængder af byttefisk, som søger ly under både og blandt bropiller. Det ved både sandart og gedder, som ofte er at finde i store mængder på 1-2 meter vand vinteren igennem – lige til at fange på jerkbait.
1) Aften og morgen trækker sandarten ofte ind på lavt vand, hvor den kan fanges på jerkbait. 2) Leon Cramer med en flot sandart, der tog en Buster Jerk, der blev fisket langsomt hjem – med lange pauser 3) Aborrefarver som denne fungerer godt til sandartjerkbaits.
Fisketeknik til sandart på jerkbait
– Min teknik til sandart er noget anderledes end den måde, som de fleste dyrker deres jerkbaitfiskeri efter gedder, pointerer Evert. – Sandarten skal fiskes både dybere og markant langsommere.
Når jeg har kastet ud indleder jeg med at lade jerbaitet synke næsten hele vejen ned til bunden. Derefter giver jeg baitet 1-3 jerks, hvorefter jeg lader det synke hele vejen ned til bunden. Sandarten er nemlig altid tæt ved bunden her – selv inde på det helt lave vand. Jo tættere hen over bunden du kan fiske, desto bedre er det derfor.
De bedste jerkbaits og farver til sandart
Mit favorit jerkbait er uden tvivl Buster Jerk som især i 15 og 12 centimeter udgaven – også kaldet Buster Jerk II er som skabt til formålet. Da der som sagt skal fiskes helt nede over bunden, er den almindelige synkende model min helt klare favorit. Når vi går efter de helt store, har vi haft succes med store agn – et godt eksempel er Big Bandit, som vi har fået nogle seriøse fisk på. Men når det er sagt, så har langt størsteparten af de fisk vi har landet været på 15 cm versionen.
Vi har prøvet en række andre jerk- og swimbaits, men er altid vendt tilbage til Buster. Et klart mønster har været at agn med en relativt slank profil har givet de bedste resultater, hvilket heller ikke er overraskende, når man ser på sandartens naturlige fødevalg.
Den bedste farve til sandartfiskeri er ifølge mine erfaring helt klart variationer over ”aborrefarver” dvs baits med tværstriber ned over ryggen. De fleste fisk har jeg da også fået på farver som fx C76, C64, C29 og C91.
Det rette grej til jerkbaitfiskeri efter sandart
Grejet til jerkbaitfiskeri efter sandart må gerne være lidt lettere end til geddefiskeriet. 80 grams stænger, som er en anelse blødere end de grove geddestænger er normalt passende. Årsagen er at krogen let ryger ud, under figthen, hvis stangen er for stiv. Fletlinen er den samme dvs. 0,18-0,20mm, da man aldrig kan vide sig sikker for geddehug. Normalt foretrækker jeg titanium wire – fx BFT No Kink i 30-60 lbs som forfang, slutter Evert Oostdam.
okt 23, 2025 | Artikler, MALLE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Den spanske flod Ebro er en af de mest fiskerige floder i Europa. Her kan du opleve det vildeste fiskeri efter storkarper, sandart og bass – samt et mallefiskeri, der overgår alt. Her får du historien om drømmefloden – og en masse inspiration til fremtidige ture.
AF OLIVIER PORTRAT
MAR DE ARAGON ligger badet i et blødt, magisk aftenlys, idet vi sejler vores takler med flynder-pellets ud på mallepladserne. Rundt om hvert takel lægger vi en håndfuld af de store foderpiller, og efter en del sejleri, kan vi endelig læne os tilbage inde på bredden og betragte toppene på de otte hårdt opspændte stænger.
Forventningerne er høje, for der har været godt gang i fiskeriet de seneste par dage. Inden længe giver det et kraftigt ryk i den ene af stængerne, hvorefter en heftig, tung fight påbegyndes; det er ikke let at fighte en fisk på over to meter direkte fra land!
Netop som vi har landet fisken, giver det et ryk i en af de andre stænger, og mens vi fighter den, kommer der endnu et hug på den tredje stang! Inden længe har vi travlt med at fighte den ene store fisk efter den anden, og efter to timer er der ikke flere takler i vandet. Fuldstændig udmattede af at fighte store fisk, tager vi en lille pause, inden det hårde arbejde med at sejle de otte takler ud igen starter på ny.
Da vi fisker 150 meter ude, er der kun én metode til at placere taklerne, som er forsynet med bundlodder på op til 1,6 kilo – og det er at sejle dem ud! Hvor vi i første ombæring måtte vente lidt på det første hug, får vi nu det første bid på det første takel, allerede da vi er ved at sejle det andet ud. Og sådan bliver det ved, indtil vi indser, at vi lige så godt kan nøjes med at have to-tre stænger ude. På trods af dette har vi, da dagen er omme fanget 31 maller med 24 af dem på over de to meter. To af fiskene er over 80 kilo! Jeg skal skynde mig at sige, at dette selvfølgelig var en af de helt vilde dage, og at man ikke kan regne med at opleve så sindssygt et fiskeri. Men – risikoen for at tage hjem til Danmark uden at have fanget en flot malle er ikke særlig stor.
Så store mallefangster – eller for den sags skyld fangster af store fisk generelt, har indtil de sidste par år været noget, som man end ikke har kunnet drømme om i sin vildeste fantasi – noget sted i verden. At mallefiskeriet i Ebro, der praktiseres som Catch & Release fiskeri – virkelig er i særklasse, vidner de tilrejsende fiskere fra Rusland, Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Serbien. De har selv naturlige bestande af maller, men på grund af et intensivt erhvervsfiskeri efter dem i disse lande, er det meget sværere at fange store fisk i Østeuropa. Årsagen er den simple, at kun meget fisk når at blive store, inden de bliver fanget og spist.
Fiskene håndlandes med et fast greb i underkæben. De tusindsvis af tænder er ikke særligt skarpe, men får du mange fisk, kan det klart anbefales med et par hansker.
Maller i Ebro siden halvfjerdserne
Mallen blev introduceret i vesteuropæiske floder som fx spanske Ebro, franske Rhone og Saone samt Italienske Po for blot 40-50 år siden, og er siden hen eksploderet, fordi der ikke er noget erhvervsfiskeri efter dem – samt fordi de fleste praktiserer Catch & Release. For blot ti år siden tog jeg selv ofte til fx Rumænien, Rusland og Kazakstahn drevet af drømmen om en gigant malle, fordi chancen for en rigtig stor og gammel fisk dengang var større der. Men sådan er det ikke mere.
Netop fordi fiskene for lov til at vokse i Vesteuropa er der mange steder realistiske chancer for at fange kæmpestore fisk over 100 kilo. Og de bliver bare større og større… Jeg er ikke bange for at sige – at Ebro nok er det sted i verden, hvor du har størst chance for at fange en malle over to meter.
Især på pladser med mange snags, skal der lægges et hårdt pres på mallerne, for at de stærke fisk ikke sætter sig fast.
Ebrofloden byder på et eminent sandartfiskeri
Vildt fiskeri efter sandart i Ebro
Sandartfiskeriet er næsten lige så vildt som mallefiskeriet. Jeg kan stadig huske, da jeg fangede min første lille sandart fra Ebro tilbage i 1991. Siden da er det gået stærkt for rovfisken, der før slutningen af firserne, slet ikke fandtes i systemet. I 1994 fangede vi de første fisk over fem kilo, og allerede i året efter havde vi virkelig vilde fangster, toppet af en uforglemmelig dag med min kammerat Jürgen Stegherr, hvor vi fik 84 sandart på en dag. 13 af dem vejede over 7 kilo! Og det blev vildere endnu. Fra 1997 og frem havde vi flere dage med over 200 sandart oppe og vende i båden – toppet af 266 sandart taget på spin med Drachkowitchrigs på blot én dag. Den største fisk vejede lidt over 10 kilo.
Sandartpopulationer har det med at eksplodere lige efter introduktionen til et helt nyt vand – og sådan var det også i Ebro. I løbet af de sidste år har bestanden dog stabiliseret sig på et lidt mere naturligt leje, hvor den er i bedre balance med habitaten og fødeudbuddet. Men der er dog stadig masser af fisk – faktisk så mange, at det stadig kan betegnes som sandartfiskeri i verdensklasse. Der kan stadig være dage, hvor en båd får over 100 sandart, men det er mere normalt at fange 20-50 sandart på en dag.
Spinnerbaits som dette er en super agn til Riba Roja reservoirets mange black bass.
Efter black bass på Ebro
Overraskelser er der nok af, når man fisker sandart. Der er nemlig konstant gode chancer for at enten maller eller black bass lader sig lokke af bedraget. Black bass blev introduceret lang tid før mallen, og fra den store opstemning ved Caspe, tæt ved Zaragoza blev der meldt om imponerende bass-fangster allerede tidligt i halvfjerdserne. Men fra halvfemserne begyndte den store population af velvoksne maller at have sin indvirken. Black bass lægger nemlig præcis som sandarten en rede tæt ved land, hvor den forsvarer sine unger yderst aggressivt. Når så mallerne afpatruljerer bredderne i ly af mørket, angriber bassen mallerne. Problemet er, at det ikke altid er lige klogt at angribe en fisk, der vejer over halvtreds gange så meget som en selv, og kan sluge én i en enkelt mundfuld… På trods af mallerne, er der dog stadig et rigtig godt fiskeri efter Black Bass – ikke som før i Mar de Aragon, men i stedet I den opstemmede sø Embalse de Riba-Roja, der nu er en af de bedste bass-søer i Spanien. Det lyder måske underligt, for det er her, at mallen har været længst – og her de aller største fisk er. Årsagen til, at der stadig er rigtig mange bass her er, at der er masser af grøde i denne sø, så de kan gemme sig. Dage med 50 black bass – eller mere, er ganske almindelige.
Superfiskeri efter karper ved Ebrofloden
Karper er der også masser af, og gennemsnitsstørrelsen er markant højere end for år tilbage. Helleflynder-pellets, der nu er en af de suverænt bedste malle-agn på Ebro, blev faktisk opdaget af karpefiskerne, der havde et fantastisk fiskeri med denne agn i en periode. Men – det var kun indtil mallerne fik smag for disse fantastisk effektive pellets… I dag er det næsten umuligt at fiske karper på pellets, for chancen for at en grov malle tager agnen er alt for stor, og det er ikke let at fighte en kæmpemalle på karpegrejet.
Skal du fiske målrettet efter karper uden at bruge al tiden på at fighte maller, som du ofte alligevel ikke har en chance for at lande, er det andre agn, der skal i brug. Men det kan godt svare sig. Belønningen er masser af flotte skælkarper. Snitvægten ligger på 8 kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt. Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande.
Sandarten kan vokse til anseelige proportioner i Ebrosystemet. Her er det Fisk & Fri’s Oliver Portrat med et velvoksent eksemplar taget på Drachko witch-rig fisket med en
død skalle. Til venstre Jürgen Stegherr der i dag har Ebro Unlimited, der guider på floden.
Ebro er altså et sted med fantastiske fiskemuligheder. En af årsagerne til, at der er så eminent et fiskeri efter en række arter, er systemets enormt store variation. Her er et utal af forskellige habitater, rangerende over alt fra sprit klart vand, til kakao-grumset muddervand, lave- og dybe partier, samt stillestående områder og kraftig strøm. Tilsvarende er der områder fyldt med snags – samt stræk uden nogen form for snags overhovedet.
Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig skælkarper. Snitvægten ligger på Et godt stykke over de ti kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt.
Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande. Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig store reservoirer nedstrøms på vej ned imod Middelhavet, hvor der er 90 kilometer. I den nedre del af Ebro er vandet klart og løber ret hurtigt ned til byen Tortosa, hvor deltaet starter. Her er strømmen langsom, og der er masser af sandart og maller – samt helt ude i mundingen spændende fisk som fx Bluefish (Tassergal), Palomettas (Liche amie) og havbars (Loup de Mer). Havbarsen trækker opstrøms om foråret og kan fanges 40 kilometer op i floden helt op til Xerta. Disse flotte fisk er en fantastisk bifangst under sandart – fiskeriet.
Fiskeriet i Ebros bifloder – Cinca og Segre
Bifloder som fx Rio Cinca og Rio Segre understreger den store variation i systemet. Disse smukke floder minder om ørredvand, men rummer også masser af sandart og maller. Her har jeg haft et fortryllende fiskeri efter maller fra flydering og pontonbåd – og det er her fra Rudi Hegers tidligere IGFA verdensrekord for malle på flue er taget. Jo – uanset om du er spinne-, mede- eller fluefisker, byder Ebrofloden på et fiskeri i absolut verdensklasse.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Se Jens Bursells video om pelletfiskeri i Ebro efter maller på Fisk & Fris Youtube.
Tjek også denne mallevideo, hvor Jens fanger en 234 cm malle på livecast spin fra sin flydering.
Nogle af de bedste malleguides i området er svenske Pontus Ingvarsson og Jürgen Stegherrs (fra artiklen her) Ebro Unlimited.
