JENS ”GRIZZLY” GØTH – FISKELEGENDEN

Jens var helt vild med at fiske gedder fra sin toptunede geddefræser – her i Stege Nor, hvor han igennem tiden har fanget masser af fisk.

Jens ”Grizzly” Gøth har igennem årtier fisket igennem – og har med flere nye agn samt spændende initiativer været med til at sætte sit fingeraftryk på dansk lystfiskeri. Desværre døde Jens i december 2021 og er ikke blandt os mere, men jeg havde æren af at møde ham ved Stege Nor for et par år tilbage. Her får du historien fra en hyggelig tur med bjørnen i 2018. Æret være hans minde.

 

AF JENS BUSELL

 

SVUSSSH, siger det idet Jens´s jerkbait flyver lige forbi mig og ud over det spejlblanke vand på Stege Nor. – De plejer at være lige her under disse forhold, siger han, mens hans stang arbejder med rytmiske bevægelser. Og han har ret – for allerede i tredje kast, signalerer et kraftigt ryk i den anden ende, at en fin gedde har taget hans Swim jerkbait. – Det var oprindeligt mig, der lavede dette jerkbait i 2007 – og sidenhen er agnen blevet en vaskeægte geddeklassiker, der med stor succes er masseproduceret af Westin og solgt i hele Europa.

Det er svære forhold på Noret i dag med blikstille og krystalklart vand. Der er derfor masser af tid til at snakke og slappe af, for ser man bort fra fiskene, der har mundkurv på, så er det fantastisk at opleve Noret under så behagelige forhold.

 

Friluftsland sommer

 

Storfisker fra 1963-2021

– Jeg startede med at fiske i 1963, hvor jeg fangede min første kysttorsk i Kalundborg Fjord, fortæller Jens med vemod i stemmen. – Dengang var kystfiskeret noget helt andet end det er i dag. Det vrimlede med torsk, og der var så mange, at man bare kunne sætte sig på stranden med prop og orm – hvorefter man fangede fint med fisk. Sådan kan vi vist roligt sige, at det ikke er mere…

– I takt med, at jeg blev større, fiskede jeg mere og mere – især med kammersjukkerne fra Hvidovre bl.a. Jan Kristoffersen, Allan Riboe og Rolf Sørensen fortsætter han. – Og til sidst var mit liv gået så meget i fisk, at jeg havnede i grejbranchen.

 

Det berømte jerkbait Westin Swim - der er blevet virkelig populært, fordi det fungerer helt eminent til bare at spinne helt almindeligt ind med en spinnestang - blev oprindeligt udviklet af Jens Gøth fra Grizzly Lures.

Det berømte jerkbait Westin Swim – der er blevet virkelig populært, fordi det fungerer helt eminent til bare at spinne helt almindeligt ind med en spinnestang – blev oprindeligt udviklet af Jens Gøth fra Grizzly Lures.

 

Grizzly – 26 år i grejbranchen

– Det hele begyndte for alvor i 1995, hvor jeg arbejdede som sælger i Sverige for en lille dansk producent af pirke og kystblink, der var støbt i bly, som man måtte anvende på dette tidspunkt, beretter han. – I 1997 blev forholdene for den lille producent dog så svære på grund af importerede billige kinesiske produkter, at han måtte lukke. Det blev dog hurtigt klart for mig, at der stadig var et marked for dansk producerede kvalitets produkter, så i 1997 startede jeg mit firma Grizzly Lures, og her var det selvfølgelig vigtigt at finde en niche, som andre store grossister ikke gik gjorde noget særligt ved. Da jeg allerede var begyndt at trollingfiske i 1987, vakte dette område min store interesse, fordi næsten alt man brugte dengang blev importeret fra USA.

Fiskeblink fremstillet i jern eller messing har den ulempe, at de kan ruste eller irre i grejkassen, så mit valg blev at lave kvalitets trolling blink i rustfrit stål, fortsætter han. – Formen på blinkene blev hamret i hånden på en skomagerlæst, bevægelserne testet i vandet – og selvfølgelig var det også et stort plus, at de kunne fange fisk. Så nu var det bare at få en værktøjsmager til at fremstille et stanseværktøj.

 

Grizzly Lures trollingblink har masser af laks på samvittigheden.

Grizzly Lures trollingblink har masser af laks på samvittigheden.

Produktionen af Grizzly-blink flytter sydpå

– I 2002 blev det hele for småt for os i Solrød, hvor vi havde lejede lokaler, beretter Jens. – Samtidig blev der indført et forbud mod fremstilling af fiskegrej indeholdende bly i Danmark, så vores valg var meget nemt: Vi ville finde et sted, hvor der både var bopæl og værksted med mulighed for produktion – og så havnede vi på Kværnvej 6 ved Vordingborg, hvor butikken ligger i dag.

– Til produktion af trollingblink importerede jeg en holografisk folie fra USA, men jeg var så heldig at lære en opfinder fra Nakskov at kende. Han påstod, at en sådan holografisk folie kunne man da selv lave, og så gav jeg ham så selvfølgelig udfordringen. Det blev til mange, lange dage, men til sidst efter 18 måneder stod vi med et unikt produkt, som ingen andre havde, og det er jeg ham meget taknemlig for. Så – selvom Grizzly trollingblinkene har været på markedet i 13 år med den nuværende finish, er der stadig stor efterspørgsel på dem.

Senere er der også kommet geddeblink til i rustfrit stål – og i sommeren 2017 begyndte Grizzly Lures at producere gennemløbsblink til havørred i hvidmetal på en helt ny måde, så alle blink bliver ens og vejer det samme. Firmaet eksporterer i dag til både Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

 

Jens fiskede meget i Stege Nor, hvor han her er ved at søsætte sin båd tilbage i 2018.

Jens fiskede meget i Stege Nor, hvor han her er ved at søsætte sin båd tilbage i 2018. Han blev 63 år gammel.

Grizzly – naturens bedste laksefanger

Navnet Grizzly Lures valgte vi, da vi tænkte, at Grizzly bjørnen da helt sikkert måtte være naturens bedste laksefanger. Alle produkter er håndlavet og håndmalet på værkstedet i Vordingborg.

Da min kone havde arbejdet syv år i Stege, valgte hendes arbejdsgiver at flytte frisørsalonen uden for byen, hvor der ikke var plads til hende, forklarer Jens. – Da min kone ikke ønskede at være arbejdsløs, fandt vi et lokale i Stege på Storegade 51, hvor hun siden da har solgt fiskegrej samtidig med at hun klipper folk – heraf navnet Klip Fiske.

I september 2016 blev salget så stort, at jeg måtte ansætte en mand mere, og da muligheden ved et tilfælde åbnede sig for at ansætte Allan Andersen fra Aktiv Fritid i Køge, slog jeg selvfølgelig til. Allan er udannet på handelsskole og har i 20 år ikke lavet andet end at være ansat i fiskegrejsbutikker, så hans viden og indsigt i fiskegrejsbrancen er enorm. Udover at sælge endegrej til gedde, havørred og laksefiskere, har Grizzly Lures i dag også agenturerne på Seaguar flurocarbonline, svenske Headbangerlures, Strikepro Sverige og OPM Finland.

 

 

 

 

 

Westin Swim er en genistreg fra Jens Gøth, der gennem tiden lokket massevis af flotte gedder til at hugge.

Westin Swim er en genistreg fra Jens Gøth, der gennem tiden lokket massevis af flotte gedder til at hugge.

 

– I 2005 var jeg initiativtager til Klintecup Møn, som senere er blevet en stor succes, fortsætter Jens. – Samtidig samlede jeg syv lokale både, så vi sammen kunne udforske mulighederne for lokal trolling fra Klintholm, hvilket blev en kæmpe succes, som senere det samme år var fint beskrevet i en artikel fra Fisk og Fri. I 2013 startede jeg trollingklubben Møn Trolling, var intiativtager til Dansk Brakvandscup og i 2017 var jeg med til at starte SBK – Sydsjællands Brakvands Klub. Med disse ord sluttede vores snak tilbage i 2018, hvor denne artikel oprindeligt blev skrevet til Fisk  & Fri 1/2018.

Jens Gøths imponerende livsværk – Grizzly Outdoor, drives i dag videre i Jens´s ånd af hans kone Zeanet Gøth i Klip Fiske på hovedgaden i Vordingborg samt Allan Andersen på posten i den store grejbutik på Kværndrupvej 6 lidt uden for Vordingborg, hvor han har stået siden 2016.

 

Kystblink Harald Nyborg

 

Jens Gøth døde mandag den 13 cecember 2021, og der var bisættelse med et meget stort fremmøde i Vordingborg Kirke den 28 december.

Jens Gøth døde mandag den 13 cecember 2021, og der var bisættelse med et meget stort fremmøde i Vordingborg Kirke den 28 december. Æret være hans minde.

GEDDEFISKERI: I KØLVANDET PÅ KESKITALO

Kristian Keskitalo fra Team Daiwa kan bare det der med de store gedder. Her er han med en af sine utallige storgedder, som huggede på jerkbaitet Lazy Jerk.

Svenske Kristian Keskitalo fra Team Daiwa har igennem mange år imponeret med en lang række storfisk både fra fersk- og saltvand. De seneste par år har det især været gedderne, der har stået for skud. Vi har fået en snak med den dygtige geddefisker. 

AF JENS BURSELL

 

KRISTIAN KESKITALO har fisket hele sit liv, og det er over årene blevet til en lang række storfisk fra mange forskellige vande. – Mit alleførste minde er fra de mange fisketure med min far, fortæller han. – Og som du sikkert kan regne du, var jeg temmelig lille, da jeg fangede min første fisk. Faktisk så lille, at jeg egentlig ikke kann huske den første fangst, som sikkert har været en lille aborre fra bådebroen. Men – min første gedde husker jeg fuldstænding tydligt: Jeg var blot seks år og stod ved vores sommerhus i skoven og kastede fra land, da gedden pludselig huggede på den klassiske ABU Hi-Lo. Jeg råbte højt efter nettet, og jeg kan tydeligt huske min far, der kom løbende du af saunaen kun iført håndklæde og træsko for at redde min drømmefisk i land. Fisken, der med mine små øjne virkede enorm, vejede otte kilo – hvilket også må siges at være en rigtig fin debutgedde. Et fantastisk minde.

Der er ingen tivlv om at Kristian Keskitalos Lazy Jerk her er blevet gnasket af et par gedder i tidens løb.

Der er ingen tvivl om, at Kristian Keskitalos Lazy Jerk her er blevet gnasket af et par gedder i tidens løb.

Fra Finland til Sverige

– I starten af halvfjerdserne flyttede min familie fra Finland til den svenske by Degerfors i nærheden af sveriges største sø Vänern, fortsætter han. – Her begyndte min far at fiske sammen med en kammerat fra arbejdet, og han havde et lille hus helt nede ved vandet. Sammen med ham fiskede han en hel masse, og som 7-8 årig begyndte jeg at tage regelmæssigt med på deres mange fisketure.

– Mit eget fiskeri tog for alvor fart, da jeg i 1983 købte en lille jolle, som jeg kunne have på taget af bilen. Med min nye båd var det nu pludselig muligt for mig at fiske en hel masse vand, for jollen kunne mere eller mindre søsættes overalt, hvor der var vand og en mindre vej i nærheden. Det var en Höga Rodd 325 med en 4 hk Johnsson motor – med et par årer som backup. Dengang var dette reelt set alt, hvad man behøvede for at komme ud, og vi kan vist roligt sige, at der var masser af plads på Vänern. I praksis mødte jeg kun sjældent andre både, der var ude at fiske. Og dem jeg mødte, de mente ikke jeg var helt rask at fiske efter gedder, når der nu var så fint fiskeri efter laks.

Team Daiwa i Skandinavien

– I foråret 2016 kontaktede jeg Daiwa for at få et møde. De havde allerede for et par år siden åbnet andre filialer i Europa, så jeg tænkte, at de nok også ville gøre det i Sverige – og ganske rigtigt. Jeg blev ansat – og de første par år gik med, at jeg byggede Daiwas skandinaviske Facebook og Instagram op sammen med min fiskekammerat Anders Krus.

 

Kristian Keskitalos søn med sin nye PR gedde på 127 cm taget på Lazy Jerk.

                                                                                    Kristian Keskitalos søn Sebastian Bergman med sin nye PR gedde på 127 cm taget på Lazy Jerk.

Vild med geddefiskeri

Kristian Keskitalo er vild med geddefiskeri, og det er primært spinnefiskeriet, han er aller gladest for. – Det er især fiskeriet med hardbaits, som jeg synes er klart sjovest, og det bliver kun bedre af at foregå på 1-3 meters dybde, hvor man har god føling med agnen og opleverer det vildeste adrenalinkick, når fisken hugger, griner han. – Jeg elsker simpelthen det hårde og ofte uventede geddehug, når man står med stangen i hånden og spinner ind.

– Mit favoritgrej til dette fiskeri er en 8-9 fods stang med en kastevægt på omkring 200 gram – fx Daiwa Prorex AGS . Stangen skal være fjerlet, stiv og hurtigt, for at kunne kroge en stor fisk – også når den hugger helt ude i kastet. Denne type stang er ret fed at fiske med, for med den stive og lette konstruktion, kan man så let som ingenting mærke, hvad der foregår for enden af linen – hvad enten det er, at agnen rammer bunden – eller at en gedde forsigtigt puffer til agnen. Til stænger som denne kører jeg ofte med et hjul i 200 størrelsen – pt et Daiwa Tatulion. Denne størrelse er mere end rigeligt til at håndtere både store agn og endnu større gedder. Jeg foretrækker 0,24-0,28 mm fletline, og forfanget er altid et hjemmelavet forfang af flourocarbon 0,90 på 60-80 cm.

Jerkbaitfiskeri er for fedt

– Allerhelst fisker jeg med jerkbait, og min favoritagn er Lazy Jerk, som er designet af Torbjörn „Buster“ Odén, som oprindeligt skabte den ikoniske Buster Jerk. Lazy jerken er utrolig langtkastende og let at fiske på den rette måde. Jeg fisker den ofte blot ved at spinne direkte ind, og sætter af og til mere fart på ved at give ekstra nogle hurtige ryk med håndtaget nu og da. Lazy Jerk er monteret med japanske kroge i topkvalitet‚ og fås i flere størrelser, hvoraf 17,5 centimeters udgave er min personlige favorit til fiskeriet på de store søer. Baitet giver masser af lyd fra raslekuglerne, så gedderne kan høre den på lang afstand.

 

Haps! Lazy Jerk har gjort det igen.

Haps! Lazy Jerk har gjort det igen.

Gode minder med Lazy Jerk

– Jeg har mange virkelig gode fiskeminder med Lazy Jerk for enden af forfanget, og over årene har jeg fanget mange 10 kilo+ gedder på dette jerkbait. En af de bedste oplevelser var den dag, hvor min søn og jeg fangede hele to ti-kilos gedder hver, og hvor han på dagens sidste kast fik sin PR på 127 centimeter og 14,1 kilo. Et helt fantastisk minde fra 2018.

– Min største gedde vejede 15,2 kilo, og den var 128 centimeter. Fisken huggede på samme opankringsplads som 16 andre gedder jeg fik samme dag, hvoraf den næststørste var 13,5 kilo. Det hele skete i april, hvor vi havde fundet en lille lækker vig. Om morgenen var der is på kanterne, og gedderne ville absolut intet. Alt hvad der skete var, at de fulgte med uden at tage agnen. Vi bestmete os derfor at tage en god lang frokostpause og vente med at fiske til om eftermidagen, hvor det var mere varmt. Og så sagt som gjort. Senere på dagen kom der både sol og vind, hvilket gjorde, at fiskene virkelig kom på finnerne, og leverede et helt fantastisk samt uforglemmeligt fiskeri i den spirende forårsvarme.

Nytårsfortsættet: Mere hygge på vandet

– Mit højeste ønske for fiskeåret 2022 er at få mere glæde ind i mit fiskeri, hvilket indebærer, at jeg vil fokusere på at fiske endnu mere med mine bedste venner – samt mine to børn, som nu er 22 og 24 år. Eller sagt på en anden måde – jeg vil ikke bare fokusere på flere store gedder, men også helt enkelt på at have det mere sjovt, når jeg er ude at fiske. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis en ny PR-gedde melder sin ankomst med et hårdt ryk i stangen.

 

Friluftsland sommer

 

Med så stor en gedde sikkert i favnen kan man ikke blive andet end glad i låget.

Med så stor en gedde sikkert i favnen kan man ikke blive andet end glad i låget.

 

Kristian Keskitalos andet hjem, når han er på vandet.

Kristian Keskitalos andet hjem, når han er på vandet.

FLYDERINGE PÅ HJERNEN

Tom Sintobin med en af sine mange flotte aborrer fanget fra flydering.

Den super dygtige allroundfisker Thomas Sintobin fra Holland er bidt af en gal flyderingsfisker og har været det i over 20 år. Undervejs har han prøvet alt, hvad der er værd at prøve – og ved konstant at udfordre nye vande med nye metoder fra sin flydering, har han været medkatalysator for den udvikling, som vi ser lige nu i retning af mere og mere avancerede flyderinge.

 AF JENS BURSELL, FOTOS: TOM SINTOBIN OG JENS BURSELL

THOMAS SINTOBIN, der til daglig er professor i litteratur, er en éner, der har det med at kaste sig ud i alle mulige vidt forskellige fiskeeventyr. Jo vildere desto bedre. Og sådan har det være længe. Thomas fisker således lige så gerne havørred og havbars som storsuder, koikarper og bomstærke flodbarber – eller gedder, aborrer, sandart, stør og maller. Over årene har den meget varierede tilgang til fiskeriet givet ham en kæmpe ballast – og han fisker både fra land og båd. Hans hjertebarn er dog flyderingen, som over årene løbende er blevet opgraderet og optimeret til en lang række forskellige former for fiskeri. Resultatet er en topmoderne flydering som er mere end klar til at prøve kræfter med nærmest hvad som helst.

 

Nordic Outdoorshow 2022

 

20 år med flyderingen

– Det er snart 20 år siden, at jeg første gang prøvede fiskeriet fra flydering, fortæller han. – En af mine venner tog hvert år til Irland for at fiske gedder fra flydering, og da jeg fik muligheden for at komme med, hoppede jeg på vognen.

– Min første flydering var mildest talt temmelig oldschool, fortsætter han. – Det var rent faktisk et traktordæk, hvorpå der var påspændt en stol, der var syet af stof. Når man skulle ud trådte man op i hullet, bar flyderingen ud som en badering, indtil man var i så dybt vand, at man kunne sætte sig i stolen. Der var af gode grunde kun et luftkammer, og i det hele taget er der meget, meget langt fra min første flydering, til det jeg sejler rundt i nu. Nå – men uanset det oldnordiske design af flyderingen, havde jeg en fantastisk uge, hvor jeg fangede over 100 gedder rundt omkring i en række forskellige irske søer. De fleste af dem var naturligvis mindre gedder, men de kæmpede som død og helvede, og det var super sjovt fra en flydering med røven i vandskorpen. Og undervejs fik vi også et par fine fisk på over meteren.

 

Tlom er fuildt koncentreret med at spottre fisk., mens kombinationen af svømmefødder og Fæloagt Plus elmotor sikrer at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.

Thomas er fuldt koncentreret med at spottre fisk, mens kombinationen af svømmefødder og Float Plus elmotor sikrer, at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.

 

Flydering – det smagte af mer´

– Det super sjove fiskeri fra flyderingen i Irland smagte af mere, så jeg blev ved med at dyrke dette fiskeri i et par år. Efter et par år købte jeg en ny type flydering efter ”high & Dry” princippet fra MacFishing. Disse både var formet som et U og gjorde, at man kom lidt højere op, hvilket var ret fedt, for det gav bedre plads til at kaste komfortabelt samt medbringe mere grej. Denne type minder meget om de flyderinge, som langt de fleste danske lystfiskere ofte bruger i dag.

Vertikalfiskeri fra flyderingen

– På dette tidspunkt bedrev jeg det meste af mit fiskeri derhjemme fra min Alumacraft båd, men en kold vinterdag på søen Haringvliet, som er en af de store søer i Nederlandene, mødte jeg en flyderingsfisker. Først troede jeg, at han var sindssyg. Der var lige så koldt som i en eskimos grav, og der flød han så rundt og vertikalfiskede efter sandart, som nød han solen i en pool på Ibiza.

 

Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt på både vertikal fiskeri og sightspin efter storte rovfisk.

Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt til både vertikalfiskeri og sightspin efter store rovfisk.

 

– Vi faldt i snak, og det viste sig, at han var en fin fyr – og en dygtig fisker. Han havde el-opvarmede sokker inden i sine neopren waders, og frøs faktisk mindre end jeg gjorde, selvom han bogstaveligt lå med røven i vandskorpen… Og hvad der var meget mere interessant var faktisk, at han udfiskede mig totalt den dag. Han fangede 12 sandart, mens jeg lå lige ved siden af i min store båd og fangede 2. Siden har vi holdt kontakten, og han har hjulpet mig med at købe de rigtige ting og rigge min flydering op på den helt rigtige måde. Herefter steg mine fangster med rekordfart, og jeg er temmelig sikker på, at flyderingen har haft en del af æren for dette.

Flyderingen – et fartøj med mange fordele

– Selvfølgelig har flyderinge visse ulemper, men de opvejes i rigeligt omfang af de mange fordele der er. Lad mig starte med den mest indlysende ulempe, nemlig at den sejler langsommere end en normal båd med fx påhængsmotor. Af samme årsag er det vigtigt som flyderingsfisker at have en god føling med hvilket område, det vil være bedst at fiske i – hvilket med tiden kan bidrage til at gøre dig til en bedre lystfisker. Og – det, at man ikke er lige så hurtig som i en normal båd, kan også være en fordel, fordi det ofte gør, at man lige er en tak mere tålmodig og grundigere i sin afsøgning af vandet, hvilket ofte kan give ekstra bonusfisk. Tit sker det, at et område der før syntes fisketomt, pludselig emmer af liv med masser af hug – blot fordi fisk, som hele tiden har været der, kommer ind i en hugperiode. Med en normal båd tror jeg nogen gange, at det er lidt for fristende at forlade et hot-spot før tid, hvilket måske til tider kan koste en del fisk.

Jomfrueligt vand med flyderingen

– Der er mange andre fordele ved en flydering. For det første giver de mange muligheder, hvor ingen har fisket før – eller meget sjældent fisker. Det kan fx være mindre søer, hvor der ikke ligger både, og hvor det er svært eller umuligt at fiske fra land. Og – med en stor båd kan det være sværere at følge meget små konturer i dybderne med stor præcision – eller at placere sig helt præcist oven på en fisk ved vertikalfiskeri. Det er meget lettere med et lille fartøj, der kan manøvrere på et frimærke. En flydering er simpelthen bare mere fleksibel.

– En anden ting, som måske kan virke lidt paradoksal, det er, at en fyldering er mindre påvirket af vind og strøm end en større båd. Lad mig give dig et godt eksempel fra mit fiskeri i Irland: Efter nogle år med gedderne, savnede jeg at prøve nye ting fra flyderingen i Irland, simpelthen fordi det er så sjovt at fiske fra en flydering. Resultatet var, at jeg kastede mig ud i at fiske torsk i saltvand ud for klipperne ved Bundoran.  En stor båd sejlede os derud og blev ved os hele tiden som sikkerhed. Og fiskeriet var fantastisk. Vi fangede masser af store fisk, der kæmpede som besatte på vores relativt lette spinnegrej. Det meste interessante var dog, at vi fangede markant flere fisk end dem, der fiskede oppe fra den store båd. Og det var ikke svært at gætte hvorfor: De drev meget hurtigere end os, fordi strøm og især vind greb bedre fat i den store båd. Jeg har også fisket meget i flydering på store vindeksponerede søer, hvor jeg havde det lettere end de større både.

 

Med en flyudering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk - selv store maller og stør.

Med en flydering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk – selv store maller og stør.

Flyderingen skræmmer fiskene mindre

– Sidst, men ikke mindst, er risikoen ikke nær så stor for at skræmme sky fisk, når man fisker fra en flydering. Jeg har fisket meget efter maller i Holland – både fra normal båd og fra flydering. Og – på vande med højt fiskepres, bliver de meget hurtigt sky overfor større både. Flyderinge kommer de også til at gennemskue, men det går ikke helt lige så hurtigt som med de større både. I lang tid virkede det faktisk som om, at de overhovedet ikke tog notits af båden og måske bare opfattede den som en stor svane eller lignende… Og – maller er ikke de eneste, der ikke rigtig ved, hvad de skal synes om os. Også alt fra karper til diverse fugle kan jeg komme meget tættere på med en flydering, end jeg kan med en normal båd.

Let ud og hjem med flyderingen

– En sidste ting med flyderingen – og det er en af de vigtige, det er, at den er super let at både opbevare og transportere: Du behøver ikke en trailer eller en stor garage. Alt hvad du har brug for er et hjørne i skur, hvor den kan hænge. Selv har jeg en Volkswagen Caddy, og der kan jeg simpelthen putte min fuldt oppustede og opriggede flydering ind, så jeg kan være I vandet få minutter efter, at jeg ankommer til mit fiskested. Og – den vejer meget mindre end en kajak, så den er let at bære til og fra bilen – eller til og fra bilen til vandet.

– Med min flydering kan jeg have alt med på en gang og gå med både flydering og grej ned til vandet på en tur. Selv når den er fuldt oprigget med elmotor og marineelektronik.

Den moderne flydering anno 2021

– Man kan gøre flyderingsfiskeriet så billigt eller så dyrt, som man vil – alt afhængig af, hvad man har brug for. Indtil for et par år siden klarede jeg mig fint med et helt almindeligt ekkolod til mit flyderingsfiskeri. Jeg fangede fint med fisk, og alt var godt. På det tidspunkt anede jeg intet om den revolution inden for marineelektronik, der var på vej – og at jeg skulle blive en af pionererne i den.

– Der var især to ting, der virkelig kom til at revolutionere mit flyderingsfiskeri – nemlig elmotor og liveview transducere. I dag ligner min flydering nærmest noget fra en James Bond film. Den har en Float Plus elmotor under sædet, som gør, at jeg kan sejle op til 5 kilometer i timen så let som ingenting. Det forbedrer virkelig min aktionsradius – samtidig med, at det bliver muligt at trolle.

 

Tom har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne fælyudering behvøver han ikke så meget mere.

Thomas har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne fælyudering behvøver han ikke så meget mere.

 

– I de gode gamle dage var det virkelig besværligt at fiske lange stræk af en flod eller sø. Dengang var min taktik først at droppe min cykel af der, hvor jeg havde planlagt at stoppe fiskeriet, og derefter køre med bilen til startstedet for at sejle ud med flyderingen. Ved afslutningen af driftet gemte jeg flyderingen i nogle buske og cyklede retur til bilen for derefter at køre retur i bilen efter flyderingen. Alt det besvær slipper man for med en el-motor, for så er det jo pærelet at sejle retur uden at blive fuldstændig smadret i benene. Selv hvis der er strøm eller modvind.

– Det andet helt store gennembrud kom, da Garmin kom med deres Panoptix-system. En af mine venner var nok den første til at montere et LiveScope på en flydering, og allerede efter sin første fiskedag ringede han og sagde, at jeg bare MÅTTE have sådan en.

LiveScope bliver gamechangeren

– Det her er bare en gamechanger Tom, sagde min ven. – Dont miss out! – skrev han og sms´ede nogle billeder af de store maller og sandarter, som han havde fanget den samme vinter. Og som sagt – så gjort. Jeg fik mig et LiveScope, og nu kunne jeg lige pludselige se, hvad der skete under flyderingen i realtid. Allerede efter de første tre minutters fiskeri, droppede jeg min agn til et lovende signal og – vupti – så havde jeg min første LiveScope-sandart.

– Og med dette åbnedes en helt ny verden op for mig. Pludselig kunne jeg se, hvordan fiskene reagerede på mine agn – og tilpasse mit fiskeri derefter. Det var nærmest som at fiske i et akvarium. Men – når det er sagt, skal du ikke bare regne med, at alt bliver legende let, bare fordi du har en kombination af Float Plus og LiveScope. Men – hvis du ved, hvad du laver, så har du det vildeste våben til at forbedre dit fiskeri.

– Det kræver noget praktisk øvelse at lære de forskellige arter at kende fra hinanden – både ud fra form og bevægelsesmønster. Du skal nemlig lære at placere agnen foran snuden – ikke foran halen. Det skal læres at manøvrere båden stille og præcist, så du kommer i den rette position og så videre. Men tro mig: Det vil ændre dit fiskeri for altid.

 Det startede med maller fra flyderingen

– Til at startede med fokuserede jeg mit fiskeri efter maller, hvor jeg havde nogle fantastiske resultater. Jeg har ikke haft en eneste nultur, og jeg fisker ofte bare et par timer ad gangen. På min bedste aften havde jeg to maller på 200 og 230 cm, som jeg begge spottede med LiveScopet.

– Efter et stykke tid begyndte jeg også at fiske efter andre arter eksempelvis sandart. På min første aften med Panoptix fik jeg tre sandart over 90 centimeter med 6 over 80 centimeter samt en del mindre. Sidenhen har jeg fisket alt muligt med mit nye flyderingsset-up – eksempelvis gedder og stør, som du ser et i videoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2. Hånden på hjertet – det har virkelig revolutioneret mit fiskeri.

– Nogle bekymrer sig meget over, hvorvidt disse live-sonar systemer vil ødelægge fiskeriets hemmeligheder og udforudsigelighed – og dermed spolere meget af magien i fiskeriet. Og på en måde kan jeg se deres pointe, fordi øjnene er konstant klistret til skærmen – især når du fisker pelagisk. Men – på den anden side har jeg med Live Scopet lært mere om fiskenes adfærd på en enkelt sæson, end jeg har lært på et helt liv. Nu ved jeg for eksempel, hvor mallerne opholder sig om vinteren, eller hvordan asp reagerer op de forskellige overfladeagn. Pludselig indså jeg, hvor mange følgere jeg rent faktisk havde under geddefiskeri, og sandede at det værste du kan gøre under sandartfiskeri, det er at bevæge din agn for pludseligt – og så videre.

– Nogle vil måske hævde, at det ikke er fair, at dyrt udstyr som dette kun er for dem, der har råd. Og det kan man da godt sige, men man kunne også vende det om og sige, at før Panoptix og LiveScopet, så var regelmæssige fangster i høj grad et privilegie for dem, der havde så meget fritid, at de kunne fiske flere gange om ugen. Selv har jeg et krævende job og en familie med to børn, så jeg er glad, hvis jeg bare kan få en enkelt morgen eller aftens fiskeri på en uge. Men – takket være min top-tunede flydering, kan jeg øge mine chancer for succes væsentligt. Og succes skal ikke nødvendigvis måles i at fange flest fisk, men også i at nyde fiskeriet mest muligt. Med et top moderne flyderings set-up udelukker det ene heldigvis ikke det andet. Faktisk er der i min optik så mange muligheder med en veludrustet flydering, at jeg har solgt min gode gamle Alumacraft båd, så nu er samtlige terninger kastet over i flyderingen.

Se hvordan Thomas Sintobin udnytter den moderne flyderings mulighedert i vidoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2, på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Nordic Outdoorshow 2022

 

SANDART: GÖS-GYS GALORE

Artiklens forfatter med en af de mange sandart, der fik pulsen op i højreste gear.

Findes der noget bedre end de dage, hvor alt bare går op i en højre enhed – på trods af benhårde forhold og en gusten vejrudsigt? Følg med til Sverige efter sandart.

AF LARS FRITHJOF, GARMIN

 

Når vækkeuret ringer hjemme i det varme soveværelse klokken 02.45 på en lørdag med 11 sekundmeter, frostvejr og heldagsslud, står det måske ikke 100% klart for en, at man har truffet den rigtige beslutning ved at aftale at mødes ved daggry ved en sandartsø fire timers kørsel oppe i Sverige. Men min ven Toke og jeg vidste, at vores højt estimerede svenske kollega Albin havde sort bælte i kastefiskeri efter ”gös”, og at det svenske sandartfiskeri er i en langt bedre forfatning end det danske.

Sandarten – en fantastisk fisk

Jeg har for længst tabt mit hjerte til sandarten. De seneste år har vertikalfiskeriet med live-ekkolod som bekendt taget de europæiske søfiskere med storm, fordi det ud over at fremtrylle flere store fisk end man anede fandtes, desuden fylder hver fiskedag med sindsoprivende øjeblikke, når agnen sænkes ned for næsen af de sky og mystiske vampyrfisk. Denne fiskeform har så igen gennemgået en evolution i retning af kastefiskeri, hvor båden holdes på afstand af fisken, og agnen kan præsenteres langt mere lokkende.

 

Glade minder til det dansk-svenske sandart-team.

Glade minder til det dansk-svenske sandart-team.

 

Sight-fiskeri på skærmen

Visuelt fiskeri kan noget helt særligt, og for mig at se byder disse nye fiskeformer på nogle af de fedeste oplevelser overhovedet på linje med popper-, tørflue- og dappefiskeri.

I Sverige varetager man sit søfiskeri meget mere fornuftigt end i Danmark: Garnfiskeri i ferskvand er langt de fleste steder forbudt, og man supplerer fiskebestandene med udsætninger, når der er brug for det, og ligesom alle andre steder end i Danmark ses det som lige så fuldstændig naturligt at bruge sin egen båd på en sø som at bruge sit eget fiskegrej. I Sverige sørger man for, at søerne får lov at have den kæmpestore rekreative værdi, som de også burde have herhjemme.

Alligevel krævede det som sagt en del overvindelse at køre den lange vej i nattemørket, og da vi hoppede ud af bilen i den hylende vind, havde tvivlen stadig ikke helt sluppet sit tag. I det første morgenlys kunne vi se, at Albin så småt var tyvstartet, og allerede mens vi stod og hev bjergene af vintertøj ud af bilen, tikkede en besked ind: – Jeg har lige fanget den første – fin fisk omkring 85 cm. Den sætning lukkede helt ned for piveriet i den danske lejr, og blev første forsmag på en dag, som på alle måder viste sig totalt at overstige forventningerne. Ikke bare skulle Albin vise sig at være en fantastisk vært og et veritabelt wunderkind i livekast-fiskeriet, vi var tydeligvis også på den rigtige sø den rigtige dag.

Selvom fiskeriet er vildt, skal man huske at hygge sig. I baggrunden ses Albins båd, en Alumacraft Escape 165.

Selvom fiskeriet er vildt, skal man huske at hygge sig. I baggrunden ses Albins båd, en Alumacraft Escape 165.

 

Kontant afregning fra sandarterne

Da vi kom ud på vandet, spottede Albin med det samme en sandart og lagde båden klar til skud. Jeg fik de første par chancer og fumlede fælt, men første gang agnen ramte perfekt, var der kontant afregning af en rigtig fin gös. Vi råbte og skreg – for man kan se så meget frem til igen at se en af de gyldne fisk med de spøgelsesagtige øjne i landingsnettet, at det næsten virker surrealistisk, når det sker.

Sandart er generelt virkelig svære at fange. Selv når de er mest i hugget, er der langt flere afvisninger, end der er kontakter. Men hele denne dag blev vi holdt til ilden konstant i et vildt bonanzafiskeri. Man kunne sådan set godt have fisket mere end én person ad gangen, men hele oplevelsen var så intens, at vi bare var sammen om hvert forsøg: Vi skiftedes til at kaste til en fisk, mens de to andre holdt skarpt øje med skærm og stang og kvitterede for alt, hvad der foregik med højlydt heppen eller kærlige, verbale tilsvininger af fisk og fisker.

I den båd i snevejret sad tre personer, som allesammen bruger deres arbejdsliv på at hjælpe andre til uforglemmelige oplevelser på vandet, men denne dag gik det hele op i en højere enhed for os selv. Det her var mildt sagt et af de tilfælde, hvor det var værd at hive sig selv op i hårrødderne for at komme afsted – trods de umenneskelige forhold. Som bekendt har man kun ét liv, så det gælder om at fiske det ordentligt.

Du kan se en video om, hvordan man griber sight-fiskeriet med LiveScope an i denne video med Rasmus Christensen.

Nordic Outdoorshow 2022

 

 

En glad Toke med en af turen mange fine sandarter.

En glad Toke med en af turens mange fine sandarter. 

 

 

 

Kastefiskeri med LiveScope vil få en stor rolle i fremtidens lystfiskeri i fersk- og saltvand. Westin er allerede nu klar med en stangserie dedikeret til netop dette fiskeri, og på denne tur havde vi fået lov at prøve de allerførste eksemplarer af Westin Livecast.

Kastefiskeri med LiveScope vil få en stor rolle i fremtidens lystfiskeri i fersk- og saltvand. Westin er allerede nu klar med en stangserie dedikeret til netop dette fiskeri, og på denne tur havde vi fået lov at prøve de allerførste eksemplarer af Westin Livecast.

 

Livekast-fiskeriet foregår stort set udelukkende med softlures. Man afpasser lette blybelastninger så agnen på rimelig tid kan komme ned til fisken, men ikke tungere end at agnen kan holdes præcis i den rigtige dybde.

Livekast-fiskeriet foregår stort set udelukkende med softlures. Man afpasser lette blybelastninger så agnen på rimelig tid kan komme ned til fisken, men ikke tungere end at agnen kan holdes præcis i den rigtige dybde.

 

FLUOROCARBON – DEN PERFEKTE PRÆSENTATION

Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.

Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.

AF JENS BURSELL

 

VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.

Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.

 

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

 

Nordic Outdoorshow 2022

 

Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand

Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.

Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.

Fluorocarbon forfang til gedder

Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem  øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.

Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest  økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.

 

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Det ”usynlige” up-trace til gedder

Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.

Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.

Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.

 

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Fluorocarbon som hovedline

Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet. 

En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende…  Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.

Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.

 

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

 

Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon

 Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.

Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.

 

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

Perfekt sammenføjning med FG-knot

FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.

Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

Kystblink Harald Nyborg

 

 

FG-knot er super stærk og så slank at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

REKORDSANDARTEN FRA HARALDSTED SØ

Ulf Hansen med gigantsandarten fra haraldsted Sø

Der er nogle fiskerekorder, som synes umulige at slå – og når en rekord efter 43 år ikke er overgået, så er der tale om en exceptionel stor fisk. Her er historien om den danske sandartrekord, fortalt af fangeren selv – og suppleret af Per Ekstrøm, som selv oplevede fangsten – om end på afstand.

AF PER EKSTRØM

 

DER ER FISK, man husker bedre end andre. Du behøver ikke selv at have fanget den, men stør­relsen eller omstændighederne, som den er fanget under gør, at den fisk aldrig går i glemmebo­gen. En fisk jeg tydeligt husker, selvom jeg ikke var tilstede, da den blev fanget, er Ulf Han­sens danske sandartrekord fra 1978. Hele 11 kilo vejede den.

Ulf og jeg har kendt hinan­den gennem mere end 40 år, og vi har holdt kontakten vedlige gennem vores med­lemskab af Lystfiskerifor­eningen, hvor vi har siddet i bestyrelsen sammen. Og lystfiskere med mange år på CV´et har det jo med konstant at minde hinan­den om: ”Kan du huske den gang?”. Den ene histo­rie efter den anden dukker op i hukommelsen, og rø­verhistorierne bliver som bekendt bedre, hver gang de genfortælles. Forleden, da vi atter mødtes, var jeg simpelthen nødt til at tage fat i ham for at få hele historien om kæmpesandarten, som jeg desværre ikke oplevede ”live”, men det var tæt på, da jeg var en af de første, der blev kon­taktet efter den store fangst.

Kystblink Harald Nyborg

Historien om den danske rekordsandart

Det var den 15. november 1978. På daværende tidspunkt var jeg sidsteårs lærling på den davæ­rende, nu lukkede telefonfabrik i Søborg. Sammen med Carsten Gilder og Per B. Larsen havde vi siddet og gejlet hinanden op og organiseret fire ”pjækkeda­ge”. Carsten havde fået lov at låne sine forældres bil, og vi kørte ned til Haraldsted Sø ved Ringsted. Søen var i den periode en top sø, hvad angik sandartfi­skeriet, så det var derfor svært at få bådlejlighed, da Lystfiske­riforeningen kun havde to både på søen. Men da det var midt på ugen, var vi heldige.

Vejret var rædselsfuldt. Det blæ­ste en halv pelikan og regnede, men ud skulle vi. Carsten og jeg var i samme båd, mens Per var i en båd for sig selv. Ganske kort efter vi havde forladt broen, hug­gede fisken. Vi var ikke helt klar over om det var en sandart, og det kunne ligeså godt have været en gedde. Tidligere havde jeg kun fanget sandarter på Bagsværd Sø, men det var ikke store mængder og slet ikke i kæmpe størrelser.

En kæmpesandart

Først, da den var helt inde ved båden, kunne vi se, det var en kæmpestor sandart. Den havde hugget på en 40 gram lys Hi- Lo wobler, der var blyet ned med en tregangssvirvel. Vi roe­de ind med det samme for at få den vejet. Her mødte vi Per, der kæmpede mod bølgerne og hav­de besvær med bare at få båden frem. Det er derfor godt, når det blæser, at være to til at ro.

Inde på land fik vi den vejet med hjælp fra en medarbejder fra vandforsyningen som vidne. Nu havde jeg jo fået den kæmpefisk, og så måtte vi jo have havde en til Carsten. Længere nede på søen fangede Carsten så en på 6,8 kilo, og så roede vi ind. Vej­ret var simpelthen for hårdt. Inde ved broen gik Per rundt, da han havde opgivet på grund af blæ­sten. Da der kun var to både på Haraldsted, var vores kammerat Flemming Madsen kørt til Gyr­stinge Sø, som ligger seks kilo­meter derfra sammen med Tho­mas Thomsen. De havde hver fået en sandart, og på vejen kørte de forbi Haraldsted Sø for at se, om vi havde fanget noget.

 

En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.

En dansk sandart på forsiden af et svensk fiskeblad er ikke hverdagskost, men sandarten var så stor at vore svenske naboer måtte have den på forsiden.

Vægten på rekordsandarten dobbelttjekkes

Vi var dog allerede kørt, så Flemming kiggede i rapportbo­gen for at se fangsten. Da han så tallet 11, blev han i tvivl, om der var misset et komma, så der i virkeligheden stod 1,1 kilo, men blev så enig med sig selv om, at der stod elleve. Det siger sig selv, at når man fanger en så stor fisk, så kan størrelsen let bli­ve draget i tvivl. Vi kørte derfor rundt til forskellige medlemmer af Lystfiskeriforeningen, så de med selvsyn kunne se fisken. Da Gert Bendix havde set fisken sagde han: ”Kør ned til Frede­riksdal, der holder de altid møde om onsdagen”. ”De” var den hårde kerne af medlemmer med den tidligere overinspektør Ejnar Jensen i spidsen, som hver ons­dag ordnede verdenssituationen over et par pilsnere. De blev lok­ket ud af hytten, og en af de til­stedeværende fremdrog sin egen bismervægt og vejede den. 10,9 kilo viste vægten efter cirka 8-9 timer, så et vægt­tab på kun hundrede gram bekræftede kun størrelsen.

Rekordsandarten fra Haraldsted – set fra sidelinjen

Det var Ulfs fortælling om sandarten. Her er hvor­dan jeg oplevede det. Jeg nævnte tidligere, at jeg var en af de første, der fik med­delelse om den store sandart. Telefoner var på da værende tidspunkt ikke noget, som lå i lommen på enhver. De sad fast i væggen, så Carsten Gilder må have lånt en på vandforsyningen, da jeg fik en opringning på mit arbej­de. At de var på Haraldsted Sø, vidste jeg godt, men det første jeg fik at vide var: ”Ulf har fanget en sandart på 11 kilo!”. Jeg skulle der­for have fat i Berlingske og Børge Munk Jensen, da det var en kæmpe sensation.

Berlingske var jo det ene­ste sted, hvor der var op­lysninger om lystfiskeriet i Danmark på den tid. Hvor og hvordan der skulle kom­me billeder ud af det, og hvor de efterfølgende ville tage hen, fik vi slet ikke talt om, så var røret lagt på igen. Da jeg kom hjem, gik jeg derfor i gang med at ringe rundt for at indkredse deres opholdssted. Efter en par opringninger, hvor beske­den var: ”De er lige kørt”, fik jeg omsider kontakt, for jeg ville naturligvis gerne se så stor en fisk og ikke mindst tage nogle billeder af kæmpe sandarten.

Drømmerejse for rekordfisken

Jeg lånte min fars folke­vogns boble, og så kørte jeg afsted. Vi mødtes på Frederiksberg, og kørte der­efter ud til Ulf, der boede i Værløse. Her var Jens Ploug Hansen også kommet for at tage billeder og samle stof til en artikel. Billedet af sandarten findes i Jens` bog på side 133 i bogen ”Gedde, abor­re, sandart” fra 1979. Sandarten blev også anmeldt til ABU, og blev årets største, hvilket ind­bragte Ulf deltagelse på årets drømmerejse. At Ulf året efter fanger en pighaj på 10,2 kilo på en tur med Bonavista, som også blev årets største, medførte, at han deltog på to drømmerejser i træk. Og sandarten? Ja – den blev overdraget til den meget dygtige konservator på Zoologisk Muse­um, Harry Hjortaa, der fik den udødeliggjort, så den nu hænger hjemme på væggen hos Ulf til minde om en helt fantastisk fi­skeoplevelse.

Sandarterne på Haraldsted Sø er i dag en saga blot. Efter ganske få år stoppede erhvervsfiskeren, da han havde tømt søen, hvilket minder mig om, at efter 40 år er det endnu ikke lykkedes, at få sat en stopper for erhvervsfiskeriet på de danske søer. Spørgsmålet er om det nogensinde sker?

 

Harald Nyborg

NY VIDEO: BELUGA FRA FLYDERINGEN – DEL 2

Vi er nu klar med del 2 af vores videoserie om sightfiskeri fra flyderingen efter beluga. I denne video demonstrerer Tom Sintobin de mere praktiske aspekter af fiskeriet – eksempelvis hvordan du bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene, se hvad der er hoved og hale – og så ellers præsentere agnen helt perfekt lige foran snuden på fisken. I videoen viser han også, hvilke takler, agn og grej der skal bruges – samt hvordan. Glæd dig til en video med massive stør på LiveScopet – samt masser af heavy action med størgrejet. Og hvis du ikke vidste, hvad en spiralwrap stang var – så ved du også både det og en hel masse andet efter filmen, der er optaget i Nordvestsjællands Fiskepark.

Videoen er på engelsk, men tekstet på dansk.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.

Kystblink Harald Nyborg

NY VIDEO: BELUGAFISKERI FRA FLYDERINGEN – DEL 1

Forestil dig at spotte en kæmpestor beluga få meter under dig på LiveScope´et, hvorefter du ser fisken tage agnen og mærker det bundløse sug fra monsterfisken forplante sig i stangen, mens du bliver revet rundt i manegen, så linen hvisler i vinden. Kort fortalt: Det vildeste adrenalinkick! Alt dette kan let blive til virkelighed, hvis du lærer finesserne ved det vertikale medefiskeri. I vores nye videoserie på to afsnit viser den hollandske fiskeekspert Tom Sintobin dig, hvad der skal til for at dyrke dette fiskeri – samt hvordan du pimper din flydering op til formålet. Filmen er på engelsk, men tekstet på dansk.

I del 1, som netop er udkommet på Fisk & Fris Youtube kanal. gennemgås det, hvordan du monterer alt fra elmotorer til marineelektronik – og vi får rigeligt med sved på panden med en flot beluga på over to meter fra Nordvestsjællands Fiskepark.

I del 2, som udkommer om et par dage, går vi i dybden med det praktiske fiskeri – lige fra grej, takler og agn, til hvordan du rent praktisk bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene – samt præsentere agnen helt perfekt. Glæd dig til et forrygende fiskeri med heftige fights og masser sved på panden.

Selvom det er beluga vi går efter i denne video, vil der være masser af inspiration at hente til alle dem, der overvejer at opgradere deres flyderinge – hvad enten det er til kyst- eller søfiskeri.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris Youtube kanal.

 

Kystblink Harald Nyborg

FANG FLERE FISK FRA JOLLEN

Med en jolle kan du affiske områder ved kysten, som er uopnåelige for den gående fisker.

Som ny småbådsfisker er der en masse ting, der er gode at tænke over, inden man går i gang. Her giver Jan Kreuz dig en række begyndertips, som er værd at skrive sig bag øret, inden man kaster sig ud i livet som småbådsfisker.

AF JAN KREUZ

 

MANGE, MANGE GANGE har vi siddet foran Google Maps og set på fremragende kystpladser, der af den ene eller anden årsag var fuldstændig umulige at nå på grund af placeringen. Eller vi er slukøret kommet frem til yndlingspladsen på kysten, for at se den være optaget af andre ligeså ivrige fiskere. Sammen med de bedre muligheder for affiskning, er det en af årsagerne til, at flere fiskere anskaffer sig joller til dette fiskeri.

Kystfiskeri efter havørreder fra jolle giver dig nemlig indlysende fordele, da du meget hurtigt kan skifte plads og ikke mindst kan affiske helt jomfruelige områder, der er uopnåelige fra land – en fordel af de helt store på jagten efter trofæfisken. Rigtig mange lystfiskere er ret alsidige i deres fiskeri, og vi kender således flere, der fisker både i sø og i kystnært farvand efter havørreder, flade, makrel osv. Vi forsøger derfor at finde et oplagt kompromis, hvor jollen kan anvendes til både saltvand og til søfiskeri: Her snakker vi en størrelse på omkring de 14 fod og målet er, at samme jolle skal kunne anvendes og optimeres til begge typer af fiskeri.

Kystblink Harald Nyborg

 

Dørgefiskeri fra jollen kan være den rigtige medicin til søens gedder. Gedden her kunne ikke stå for en langsomt fisket Maxximus Conrad.

Dørgefiskeri fra jollen kan være den rigtige medicin til søens gedder. Gedden her kunne ikke stå for en langsomt fisket Maxximus Conrad.

Bådens størrelse og vægt

Det er ganske få af landets søer, der har deciderede ramper til søsætning af både. Derfor er et andet vigtigt kompromis størrelse og vægt, da det skal være muligt at søsætte jollen de fleste steder – og meget gerne alene eller to mand. De samme forhold er gældende ved landets kyster, da søsætning ofte skal kunne foregå direkte fra kysten, hvor der kan være store sten eller en bred sandbræmme, der gør dette til en udfordring, hvor vægten kan være af afgørende betydning.

Et fantastisk kompromis imellem vægt og størrelse, finder man i alujollerne. Her kan man alene mand nemt søsætte en jolle på 14 fod og har samtidig godt med fiskeplads til to mand. En meget let jolle har ikke altid de bedste sejlegenskaber, men alujollen er et godt kompromis og tåler også bedre knubs fra sten på kysten. Så hvis man ellers lader være med at krydse Storebælt i 10 sekundmeter, men i stedet holder sig til det kystnære fiskeri og tager ud, når vejret tillader det, så er denne jolletype et godt valg.

Quicksilver, Linder, Smartliner, Lund og Buster er mærker, som du ofte ser herhjemme, men leder du lidt vil andre mærker som Tracker, Ranger og Alumacraft være tilgængelige i vores nabolande.

Indretning af fiskebåden

En del joller på det danske marked er indrettet med mange siddepladser, da de skal appellere til romantiske ture i solskin for hele familien, men er det en hardcore fiskejolle for to mand, du går efter, så er kistebænke langs siderne næsten altid bare i vejen, når der skal landes fisk eller arbejdes nær ved rælingen. Derfor anbefaler vi masser af dørkplads, der giver god mulighed for at bevæge sig rundt, komme tæt på rælingen – samt have masser af plads til fx afkrogningsmåtte og håndtering af fisk. Skal man alligevel en sjælden gang eller to bruge mere siddeplads, kan en større køleboks eller en kasse, der samtidigt kan bruges til opbevaring af grej, gøre det ud for en siddeplads midtskibs.

 

Skærmene er monteret i bagbords side med mulighed for at flytte det mindste instrument længere frem i båden, så den forreste fiskekammerat kan følge med i, hvad der vises på ekkoloddet. Det er en særlig god feature ved vertikalfiskeri

Skærmene er monteret i bagbords side med mulighed for at flytte det mindste instrument længere frem i båden, så den forreste fiskekammerat kan følge med i, hvad der vises på ekkoloddet. Det er en særlig god feature ved vertikalfiskeri

Den der kaster godt, fisker godt

Kasteplatform er for mange et absolut must-have og på vores båd har vi indrettet denne, så den let og uproblematisk kan afmonteres uden brug af værktøj. Det giver fordele de dage, hvor den ikke skal anvendes, og hvor man i stedet vil prioritere lavere vægt. Kasteplatformen har vi forsynet med en lille luge, så vi også kan udnytte pladsen under denne, der forvandler det til et fantastisk tørt stuverum. Kasteplatformens overflade har vi beklædt med et tæppe, der gør den både skridsikker og skaber en overflade, der giver et godt fundament selv på uroligt vand. Stangholdere skal der være plads til langs hele rælingen af båden i begge sider og allerhelst, skal det være en fleksibel løsning, hvor det er muligt at flytte rundt på holderne eller at montere flere efter behov. Et søgelænder er her en fantastisk god ting, og det giver mulighed for at montere meget forskelligt udstyr uden at skulle bore for mange huller i båden.

Den uundværlige bådelektronik

Bådelektronik – er et musthave. En god kortplotter med ekkolod er standardudrustning til alle former for fiskeri. Det giver med garanti flere fisk, og det sikrer dig at kunne finde hjem igen og giver helt nødvendige oplysninger om rev eller andre lave områder, man gerne vil styre udenom undervejs til yndlingspladsen. De nye teknologier, hvor man logger sine egne søkort (fx Insight Genesis eller Garmin Quickdraw) giver dig med millimeters præcision adgang til revlegennembrud, skrænter, vegetation og ikke mindst giver ekkolodsfunktionen oplysninger om byttefisk. Elektronikken har vi i vores båd monteret med beslag fra RAM-Mount, som giver gode muligheder i vinkeljustering og er en stabil base.

 

En god kasteplatform bliver hurtig uundværlig, hvad enten du fisker i søer, i det brakke - eller er på jagt efter kystens blanke. Bemærk lugen med det undersænkede beslag fra Palby Marine – her er der ingen flueline eller andet, der hænger fast.

En god kasteplatform bliver hurtig uundværlig, hvad enten du fisker i søer, i det brakke – eller er på jagt efter kystens blanke. Bemærk lugen med det undersænkede beslag fra Palby Marine – her er der ingen flueline eller andet, der hænger fast.

Valg af motor til fiskebåden

Der er ingen tvivl om, at elmotoren er et must ved søfiskeriet, hvor det giver uanede muligheder i affiskningsformer og gør transporten fra den ene ende af søen til den anden til en let og uproblematisk øvelse uden slid og trækken i tunge årer.

I Danmark anvendes der for det meste elmotorer i ferskvand, og der findes til dette fiskeri to modeller – hækmonterede eller frontmonterede. Traditionelt set har den frontmonterede ofte været anvendt til faste montager og den hækmonterede til skift mellem flere både. Leder man efter et prisbilligt setup, er det den hækmonterede, der skal spejdes efter. De hækmonterede versioner styrer dog generelt ikke jollen så godt som en frontmonteret, og du vil blive påvirket mere af vinden med motoren monteret på hækken, så hvis du fisker meget og vil have en bedre styring af jollen, kommer du ikke uden om en frontmonteret og her er der i Danmark tre producenter der er dominerende – Minn Kota, Garmin og Motorguide.

Til det kystnære fiskeri er det en benzinmotor du skal gå efter, og skal du flytte meget rundt mellem pladserne eller sejle lange strækninger langs kysten, bør du anskaffe dig en motor, der ligger tæt på det maximale jollen må bære, hvilket typisk er omkring 25-30 hk. På den måde kan du hurtigt flytte dig fra en plads til en anden eller komme i land, hvis vinden uventet tager til.

Hvis man ser på motorstørrelser på 30-40 hk, vil mange anbefale en styrepult, men vi syntes at pulten tager for meget plads i båden. Vi har derfor på vores egen båd fravalgt dette, og i stedet har vi valgt en håndstyret model, primært fordi styrepulten under fiskeri på de mindre søer kun vil sidde i vejen. Hvis motoren er forsynet med ladeanlæg er det et ekstra plus, da du derved kan oplade dit batteri til elektronik eller el-motor, mens du sejler.

Ønsker du et meget let set-up og kun fisker langs kysten kan mindre motorer, bestemt også være en fordel. En motor på blot 6 hk tilbagelægger bekvemt og hurtigt kilometervis af kyststrækning og bringer dig afsted til de pladser, der er uopnåelige for den almindelige kystfisker.

 

På søen giver jollen de bedste betingelser. Her er det en Maxximus Predator Wobler, der havnede i gabet på en fin gedde.

På søen giver jollen de bedste betingelser. Her er det en Maxximus Predator Wobler, der havnede i gabet på en fin gedde.

Sikkerhed under bådfiskeri

Selv i en lille jolle tæt på land, kan man komme galt afsted, og der er absolut ingen grund til at slække på de almindelige sikkerhedsregler som anker i båden, redningsveste, årer, en velfungerende motor osv. Tjek altid vejrudsigten og vær særlig opmærksom på vindretning og styrke – samt vælg dit fiskested ud fra disse forhold.

Når du skal købe en fiskejolle

Hvis du har besluttet dit for at anskaffe en jolle, er det en rigtig god ide at se på udvalget hos de forskellige forhandlere. Fortæl om dine behov og hvordan du vil anvende jollen, da de derved bedre kan råde dig til det helt rigtige køb. Går du efter brugte både, så insister på en afprøvning af båden, for at teste stabilitet, sejlegenskaber og ikke mindst at motoren kører som den skal.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2017

 

Friluftsland sommer