LYSTFISKERIFORENINGEN – 134 ÅR PÅ SØERNE

Teglgårdssøen ved Hillerød 1899. På den tid kendte man en ”herre” på hovedbeklædningen. I dette tilfælde en bowler. Fiskestangen var af bambus og blev opbevaret i en hytte ved søen. At transportere en fiskestang der ikke kunne deles med toget, var sikkert en udfordring.

 

Lystfiskeriforeningen starter 1. maj sit 134. fiskeår på de sjællandske søer. Selvom de mange år på bagen lyder støvet og gammeldags, så er det ingenlunde tilfældet. Foreningen er i dag den største indenfor søfiskeri med masser af gode faciliter til medlemmernes rådighed, men hvordan er foreningen nået dertil?

AF PER EKSTRØM

 

”For at drive Fiskersport i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport”. Det var de indledende ord i en lille beskeden annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende. Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen. Ved siden af Tivoli´s hovedindgang havde han et lille kontor. Herfra drev han et firma, der udbragte breve og pakker. Det blev senere til det verdensomspændende transportfirma Adam, men det er en helt anden historie.

LF starter op

Annoncen skabte åbenbart interesse, for allerede d. 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet ”National” på Axeltorv. Opbakningen var stor og hurtigt efter d. 15. April, blev der afholdt en stiftende generalforsamling – og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Det begrænsede antal herrer bestod i første omgang af 31 personer. Alle mænd. Et blik ned over den første medlemsliste fra 1. juli 1886 bekræfter, at der, efter tidens begreber, var tale om ”Herrer”. Det var primært direktører, grosserere eller andre selvstændige indenfor det private erhvervsliv samt personer, der beklædte højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.

 

Gedde taget på et af Lystfiskeriforenigens arrangementer

Emil Henius med en gedde på 12,5 kg fange i Donse Dam i 1929. Gedden blev faktisk omtalt i The Fishing Gazette” d. 14 september samme år, men det var kun fordi det var året, hvor Grarup Gedden blev fanget. Redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, frihavnsdirektør Ove Thielsen sendte oplysninger om Grarup Gedden til The Fishing Gazette og benyttede lejligheden til at vedlægge et billede at Emil Henius´ gedde.

 

Hvad de 31 herrer satte gang i for 125 år siden har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over, men det kom der hurtigt styr på. De var fremsynede, og de var foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.

Fiskevande

Glæden og fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Eneste transportmulighed til og fra et muligt fiskevand var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods det sidste stykke vej. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø fravalgt, da søen lå alt for langt væk fra en jernbanestation, og prisen på leje af søen var alt for høj i forhold medlemmernes forventede benyttelse. Til gengæld var Vejlesø ved Holte og Furesøen meget populære, da jernbanestationen lå tæt på.

Lystfiskeriforeningens allerførste fiskevande var de 3 Frederiksborgsøer, Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen. Det var nemlig i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem, og hvem ville så have en flok tossede lystfiskere rendende? Helt tilbage i LF´s første spæde år, havde man fiskeret i Østre Anlæg, der udgør en del af Københavns gamle voldanlæg, og som blev nedlagt i 1857, men den ret blev opgivet på grund af for mange restriktioner fra Magistratens side, og ikke mindst en ringe benyttelse.

 

Lystfiskeriforeningen

Fiskepleje blev man hurtigt opmærksom på. Her stryges der gedder ved Nybro omkring 1900. 2 drenge ser interesseret til. Om man har talt om ”bierne og blomsterne” ved den lejlighed er næppe tilfældet.

 

Fiskeret på de store søer

Det til trods, lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer. I de første år var det Furesø, Lyngby og Bagsværd Søer samt Søndersø for at nævne de største. I takt med bilens udbredelse blandt den almindelige borger, udvidedes fiskeretten til andre søer længere ude på Sjælland. Tystrup-Bavelse og Tissø fik man eksempelvis først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. Primært fordi der i 1940´erne var rationering af benzin, og så satte man sig ikke lige ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.

Verdens ældste eksisterende fiskeblad

De gode lystfiskere tænkte endnu videre. Det var ikke nok at fiske. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Kun 3 år efter stiftelsen kom det første medlemsblad på gaden. Lystfiskeri-Tidende så for første gang dagens lys d. 9. maj 1889. Udgivelserne i de første år var noget uregelmæssige. Medlemstallet var begrænset, og det var ikke alle, der var i stand til at formidle stof om lystefiskeri. Der gik derfor næsten 40 år, inden der kom regelmæssighed på udgivelserne, og Lystfiskeri-Tidende begyndte at udkomme på faste tidspunkter. I 2020 udkommer der 8 numre, og antallet af udgivelser nærmer sig de 1.300, mens det samlede sideantal nærmer sig 19.000. Lægger man bladene sammen har man med garanti ”Verdens tykkeste fiskebog!”.

Når Lystfiskeriforeningen er stolte over at udgive verdens ældste eksisterende fiskeblad, hænger det sammen med, at der før Lystfiskeri-Tidende i udlandet blev udgivet blade med lystfiskeri. Blandt andet i England, hvor ”The Fishing Gazette” udkom i over 100 år, men mange fiskeblade er desværre for længst ophørt med at udkomme, og der kendes så vidt vides ikke andre blade med så lang en fortid, som kun behandler lystfiskeri. Noget man er stolte af i Lystfiskeriforeningen.

Lystfiskeriforeningen i dag

Som så mange andre foreninger har Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, gennemgået en løbende og rivende udvikling. Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden og samfundsorden, og den udvikling indrettede LF sig under. LF er derfor i dag en fuldt moderne forening med masser af fantastiske faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte, når kontingentet er betalt. Der er fiskeret på 16 af de største sjællandske søer, og der er over 70 både til medlemmernes rådighed.  Med et medlemstal på lige knap 800, svarer det næsten til en båd for hvert 10. medlem. Medlemssammensætningen er også meget anderledes end for 125 år siden. De økonomiske begrænsninger er væk. Kontingentet er ganske vist ikke mere på 10 kroner årligt, men på 1.600 kroner, men så er der også mulighed for fri og ubegrænset benyttelse af foreningens faciliteter.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Per Ekstrøm med en flot aborre fra et af LF´s mange vande

Per Ekstrøm med en flot aborre fra et af LF´s mange vande.

SANDART PÅ DROPSHOT

Jörgen Larsson fra Westin er en sand mester til softbaitfiskeri. Denne fine sandart er taget på dropshot, der kan væe en super metode i foråret.

 

Har du ikke dropshot i dit repertoire af fisketeknikker til sandarten, så får du her et godt råd: Se at komme i gang – du kommer ikke til at fortryde det. Metoden er ikke kun effektiv – den er også sindssygt sjov!

AF JÖRGEN LARSSON

 

MIN FØRSTE SANDARTTUR med dropshot blev gennemført på en forårsdag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og søen lå stille som et nypudset spejl. Allerede tidligt på morgenen antydede en hurtig stigning i temperaturen, at vi skulle få sommerlignende forhold op ad dagen. Sammen med min fiskekammerat plejer jeg hvert forår at bruge et par dage på en sø med grove sandarter. Normalt fisker vi langsomt spinnefiskeri med woblere, men i år havde vi andre planer.

Under en tur tidligere på måneden, hvor vi fiskede med wobler, havde jeg fået overbevist både ham og mig selv om, at dropshot burde fungere til at overliste de svære sandarter. Situationen var oplagt til at prøve en ny metode. Hvis ikke sandarterne huggede på en wobler, kunne et velpræsenteret softbait måske gøre udslaget? Det var på tide at teste dropshot-teknikken.

Mens vi glider ud på søen, bestemmer jeg mig for at holde fast i dropshot og stå imod fristelsen til at falde tilbage på de gammelkendte teknikker. Selvom Ronnie skulle gå tilbage til wobleren og begynde at fange den ene sandart efter den anden, vil jeg holde fast og giver dropshot en reel chance.

 

En markør er god til at afmærke hvor man har set sandarter på ekkoloddet

En markør er god til at afmærke, hvor man har set sandarter på ekkoloddet.

 

VI STYRER mod en af søens sikreste sandartgrunde og smider en markør på det laveste sted. Båden ankres op, så vi kan fiske skrænten op mod det lave parti af. Skrappe farver virker bedst i den humusfarvede sø, så både Ronnie stangen. Vi har ingen kontakt med fisk. Hverken langs kanten eller på plateauet.

Efter en times tidmister Ronnie tålmodigheden og finder sin woblerstang frem igen. Selv klør jeg på – fast besluttet på at fange min første sandart på dropshot. Lidt senere, mens taklet er fisket halvejs ind til båden, mærker jeg, at der er noget, der forsigtigt nipper til jiggen. Jeg fisker taklet yderligere et par decimeter ind, og når lige at tænke, at det måske bare var indbildning, da jiggen bliver taget stenhårdt!

FIGHTEN er svær på den lette udrustning, men til sidst kan jeg lande en imponerende hanfisk. Sandarten kommer en tur i vejeslyngen og må stå model til et par billeder, inden den ryger retur. Jeg er lettet og lykkelig – vægten viste lige over seks kilo. Hvilken premierefisk!

Sandart på dropshot

Endnu en sandart på dropshot til Jörgen Larsson.

 

ISEN ER BRUDT, og det føles pludseligt som en selvfølge at fortsætte med dropshot. Selvom Ronnie fortsat er en anelse skeptisk, har jeg for mit vedkommende tiltro til den noget anderledes fisketeknik. Og mens jeg giver metoden min fulde opmærksomhed, veksler min fiskemakker mellem jig og wobler resten af dagen.

Fiskeriet er fortsat trægt, og mange af de ellers sikre pladser vi prøver, er unormalt fisketomme. Vi kæmper og belønnes med sporadiske hug samt enkelte sandarter. Når den varme forårsdag til sidst er til ende, har vi landet fem fine fisk. Ikke noget at prale med antalsmæssigt, men i mine øjne har turen alligevel været givende. Samtlige fem fisk er nemlig fanget på dropshot. Da vores velprøvede woblere ikke virkede, reddede farverige jigs dagen. Jeg har fået de svar jeg søgte, og fået en værdifuld tro på sagen – samt masser af inspiration til at lære mere om den spændende jigteknik.

DROPSHOT er i alt sin enkelhed en uhyre effektiv fiskeform, som kan praktiseres både fra land og fra båd. Formodentligt er det også årsagen til, at metoden er blevet så hurtigt populær ude i Europa. Med rigtigt tilpasset udrustning og teknik kan man uden større problemer fange både aborrer og sandart i nærmest alle typer fiskevande.

En anden og mindst lige så vigtig årsag til at jeg kan lide metoden, er underholdningsværdien. Dropshot er vildt sjovt! Fiskeriet er aktivt, og du bestemmer selv, hvordan jiggen bevæger sig ved hjælp af stang og takel. Sandarthugget er ofte stenhårdt, og på det lette grej bydes man på en herlig fight – også selvom fisken ikke er enorm. Kan det blive bedre?

 

Sandart på dropshot

STANGEN er efter min mening det vigtigste værktøj for at få teknikken til at fungere. En dropshotstang skal have en hurtig og relativ stiv klinge med en blød og følsom top. Er stangen for blød og dyb i aktionen, er det svært at få fart på jiggen og fiske taklet hjem med kontrol. En stang med forkert aktion forringer også dine chancer for at kroge fisken. En stang på cirka 8 fod er god til bådfiskeriet, mens den godt må være 9 til det landbaserede fiskeri. På stangen skal der sidde et lille fastspolehjul

TAKLET FISKES HJEM med små håndledsbevægelser, så loddet etapevis slipper og hopper frem over bunden. De små nøk laves med slækline, men uden at kontakten med taklet går tabt. Huggene falder ofte i pauserne. Altså: nøk-nøk – spol løsline ind – pause nogle sekunder – og gentag derefter bevægelsesmønstret. Brug små stangbevægelser og varier tempoet. Nogle gange fungerer lange pauser bedst, mens det andre gange er højere fart, som giverdet bedste resultat.

Nogle gange slæber jeg bare taklet hjem over bunden uden at nøkke det, mens hugget andre dage falder, når du har rystet jiggen forsigtigt uden at flytte taklet. Det findes egentligt ikke noget rigtigt og forkert, når det gælder dropshot. Prøv dig frem og forsøg at knække koden på dagen.

BAITS OG KROGE til dropshotfiskeri findes der rigelig at på markedet. Jeg har dog med ganske få undtagelser hentet allemine dropshotbaits blandt de agn, jeg normalt bruger til vertikalfiskeri.

Indtil nu har jeg brugt softbaits med lige eller kløvet hale og minimal bevægelsesmønster. Kombineret jigkroppe minimal bevægelse, men på et dropshottakel forandres denne gang dramatisk. På en let enkeltkrog uden hæmmende belastning, liver baitet op og bliver pludselig uhyre livligt.

 

Sandart på dropshot

Dropshot teknikken kan være et super effektivt es til sandarten her i april.

 

Jeg lader baitets udformning bestemme, hvordan jeg monterer den. Modeller af blødt materiale fortrækker jeg at præsentere på en offset-krog. I begyndelsen var jeg mistænksom overfor den underlige krog, men efter noget tid måtte jeg sande, at den fungerer ypperligt i kombination med bløde jigs, som let glider ned af krogen ved hug. Jeg fortrækker kroge med stort kroggab i størrelse 2/0-4/0.

SOFTBAITS i hårdere materiale takler jeg med en enkeltkrog i »næsen« og en lille trekrog lidt længere nede på kroppen. Stingerforfanget laver jeg af 0,36 fletline, som fæstnes lige bag enkeltkrogens modhager. Mindre jigs monterer jeg med en enkelt krog i »næsen«.

TAKLER TIL DROPSHOT bindes af 0,35 mm fluorocarbon. Hug, fight og besværlig bund slider hårdt på taklet, så jeg ser ingen grund til at bruge tyndere diameter til sandart.

Taklet monteres på hovedlinen med en lille svirvel. Hele konceptet med dropshot er bygget på kontrol og kontakt med taklet. Jo tungere lod du har, desto lettere bliver det at fiske med strakt line. Men hvis loddet er for tungt, bliver det for svært at bibeholde følelsen og fiske det hjem med små stangbevægelser. Derfor bør du altid stræbe efter at anvende så let et lod som vind, strøm, dybde og kastelængde tillader.

Jeg holder mig som regel til lodder på 8-15 gram, eftersom meget af følelsen fosvinder med tungere lodder. Til at starte med vælger jag stavformede lodder, da de ikke sidder fast i bunden så ofte. Mærker jeg, at jeg har svært ved at spænde linen op og taklet ligesom rutsjer over bunden, skifter jeg til et dråbeformet lod. Forskellen mellem stav- og dråbeformede lodder er overraskende stor, og et skift giver en mærkbar forskel i kontakten med taklet. Mange gange er det altså nok at skifte model på loddet i stedet for at gå op i vægt.

DE SPECIELT FORMEDE HÆGTER, som kendetegner alle lodder udviklet til dropshot, gør det muligt at klemme linen fast. Selv fisker jeg oftest med jiggen 30-50 centimeter over loddet, men den finurlige lineklips gør det enormt enkelt at justere afstanden. Står fiskene et stykke over bunden, er der ingen hindring i at prøve et længere takel og præsentere jiggen højere i vandet.

Efter nogle år, hvor jeg udelukkende har koncentreret mig om pelagisk vertikalfiskeri, er jeg igen begyndt at dyrke det bundnære jigfiskeri – og det viser sig, at dropshot er et velfunderet supplement til det bundbaserede fiskeri. Ved flere lejligheder har dropshot både givet flere og større sandarter end normalt vertikalfiskeri. Pladser, der kaster sandarter af sig ved normalt vertikalfiskeri, er også interessante for dropshot. Det kan fx være stengrunde,skrænter og andre partier med hård bund, som samler sandarterne. Det er tit en god idé at lægge en markør ud på en hot plads, for derefter at fiske området af med begge metoder.

JEG PLEJER at styre båden op i vinden med elmotoren, samtidig med at jeg vertikaljigger. Når området er passeret, skifter jeg over til dropshot og driver tilbage over samme område med taklet slæbende over bunden. Bortset fra, at man ikke tager line ind anvendes samme teknik som ved kastefiskeri. Et par lette nøk efterfulgt af en pause. Drivmetoden er desuden god til at afsøge større områder.

I hård vind fungerer det bedst at ankre op og kastefiske. Fordelen ved bådfiskeri er, at man kan ankre nær de hotte områder. Derfor behøver du ikke kaste så langt, hvilket muliggøre lettere lodder og bedre kontrol. Er du den lykkelige ejer af en frontmonteret Minn Kota med I-pilot, kan du udnytte ankerfunktionen for at holde båden på passende afstand af aktuelle område, mens du kaster.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

 

 

 

 

 

 

 

MED FLÅD OG DØD AGN

Død agn er ofte noget, der fiskes med klassiske bundfiskemetoder, men en død agnfisk agn kan selvfølgelig også fiskes helt perfekt under et flåd – både fra land og båd. Her får du tips til det perfekte kastetakel til formålet, samt historien om den så vidt vides tungeste gedde i Danmark taget i denne vintersæson – 16,8 kilo.

AF JENS BURSELL

Vinden er voldsomt tiltagende og nærmer sig de 15 meter pr sekund. Faretruende mørke skyer driver med stor hast hen over landskabet, og jeg priser mig mere end glad for at sidde i ly i stolen under min trofaste SG Commander Bivy, som slår sig godt i tøjeret.

I det samme den første massive sorte sky lægger sig over søen, åbner himlen sig, og regnen står ned i stænger, indtil regndråberne i næste øjeblik forvandles til grove hagl, der trommer nådesløst på oversejlet, så det næsten ikke er til at høre ørenlyd. Himmel og jord står i et. Pludselig drejer vinden og sender den ondeste kastevind direkte ind i synet på mig, hvorefter et voldsomt vindstød tager fat i bivyen og flår samtlige pløkke og poles op af jorden, som var det tændstikker.

– Fuck, når jeg lige at tænke, inden jeg ser ud af øjenkrogen, at bivyen stadig lige akkurat hænger i én eneste pløk, mens resten af oversejlet blafrer rundt i luften – på vej til at lette, når den sidste pløk slipper sit tag…

– Jeg kaster mig febrilsk efter den, og når lige akkurat at få fat i en af ribberne, så den ikke flyver ud over vandet. Haglene vælter stadig ned, mens jeg får sat poles og pløkke igen – men denne gang med et par solide trækævler og sten hen over sig, så jeg ikke risikerer, at seancen gentager sig.

Det er helt perfekte forhold. For når gedderne er lige ved at gå på leg, så er stille vejr og solskin sjældent det mest befordrende for fiskeriet. Og lige præcis dette kan man på ingen måde klandre vejrguderne på her på denne dag.

 

Flåd i regnen Drennan Pike Float

Døde agnfisk kan være mindst lige så effektive under et flåd som fisket med de traditionelle bundfiske teknikker.

Ny taktik

Alle mine takler med døde agn fisker enten på bunden eller pop-up, og på taklerne sidder der flere forskellige agn. Så kan de selv vælge! Men ligegyldigt hvor perfekt det måtte synes, så har jeg efter snart flere timers fiskeri ikke haft så meget som skyggen af et forkølet nap.

Normalt ligger der en fin hugperiode her om morgenen, så med den udeblevne hugaktivitet, har jeg en kraftig mistanke om, at gedderne så småt er begyndt at gå på leg – og derfor har noget helt andet i hovedet en lige velduftende sild og makreller.

Jeg har ikke mange skud i bøssen inden fredningen den 1. April, så jeg beslutter mig for en helt ny taktik på en af stængerne.

Fra tidligere ture til søen kender jeg et sikkert hotspot, hvor jeg mistænker, at der kan stå en rigtig stor fisk. Men – over de sidste par timer har den fået serveret alt godt fra havet på netop dette sted – uden det store respons, så nu skal der nye boller på suppen.

Jeg tager derfor min gode gamle Pike Float fra Drennan og rigger op med et 30 grams Drennan Crystal flåd og blot en halv meter under dette, monterer jeg lod og takel. På denne måde vil jeg kunne driftfiske flåddet hen over et par grødetoppe og lige hen over det sted, hvor jeg gerne vil præsentere storgedden for noget helt nyt.

Twin Hooklink Baitfish Releasetaklet

Taklet er et takel jeg har udviklet specielt til kastefiskeri med død og levende agn – nemlig Twin Hooklink Release Taklet, som du også har kunnet læse om i min nye bog ”Geddefeber”. Fordelen ved dette takel er, at det kan monteres i ryggen på agnen, så den står vandret i vandet, hvilket er den mest naturlige præsentation – samtidig med, at de to kroge kan placeres optimalt spredt ud frit eksponeret under agnfisken, så man får den bedst mulige krogning. Og det er vigtigt på en dag med ingen eller få hug som denne, hvor man bare ikke vil miste den smule action, der kommer.

Den enkeltkrog der sættes i ryggen på agnen, kan skydes op eller ned af forfanget, for at få dimensionen af taklet til at passe på forskellige størrelser af agn. Er agnen eksempelvis højrygget, skydes flådstoppet (a) og/eller powergum stopknuden op eller ned ad taklet, til det passer med at når de to tafser i enden af taklet spredes, så danner de en vinkel på cirka 90 grader. Omvendt, er agnfisken mere slank, skydes krogens montage punkt nedefter på forfanget.

Herefter sættes de to kroge perfekt ved at stikke de baitspikes der glider på de nederste krogtafser – ind i kanten af agnens underside. Og så er taklet klar til at kaste ud.

Du kan købe færdige kits til dette takel i titaniums varianten på releaserigshop.com som er specialiseret i at føre samtlige dele til release-takler her i 36 lbs og her i 54 lbs

 

Twin Hook Link Baitfish Release Rig

Twin Hook Link Baitfish Release Rig er det perfekte takel til at præsentere end død agnfisk under et flåd, så landingsraten maksimeres.

Monsterhugget

Det er normalt de helt små agn, der fisker bedst lige op til legen, hvor gedderne sjældent spiser særlig meget, så jeg vælger at sætte en lille slank aborre på taklet. Jeg juster placeringen af den bærende krog, så det passer med den slanke agn – hvorefter jeg placerer den bærende enkeltkrog et par centimeter foran rygfinnen, hvor agnfiskens naturlige tyngdepunkt normalt ligger.

Med en blødt kast lægger jeg flådtaklet helt perfekt, så det kommer til at drive i en bue ned over det sted, hvor jeg mistænker, at den helt store står parkeret. Jeg holder stangen i hånden, strammer op og mender linen, så der er ordentlig kontakt med flåddet, hvorefter det stille og roligt driver hen over de første grødebuske.

Intet sker. Vinden er stadig lige så voldsom som før, og i takt med flåddets fortsatte drev nytter det mindre og mindre, at jeg konstant mender linen for at opnå bedre linekontrol. Pludselig dykker flåddet stille og roligt, og jeg svarer igen med et lynhurtigt modhug, eftersom små agn har den ulempe, at de lettere sluges for dybt, hvis ikke man er vaks ved havelågen.

I det samme, jeg kroger gedden, kan jeg med det samme mærke, at det er lige det hug, som jeg gerne ville have. Stangen krummer fuldstændig sammen helt ned til bundduppen, og de ekstremt tunge, dovne langsomme rusk signalerer lige præcis det enhver geddefisker går og drømmer om i slutningen af marts: Den helt store gedde, lige når vægten peaker.

Heldigvis har jeg kroget gedden temmelig højt i vandet, så på trods af den relativt lette og bløde stang, som kun er 2 ¼ lbs TC, lykkedes det mig med maksimalt pres af holde fisken fri af de store grødebuske, hvilket gør fighten til en nydelse.

OK – det er på igen måde en vild fight, men det er som regel heller ikke det, man ønsker sig allermest, når man bare ved, at det der sidder for enden, bare skal landes for enhver pris. Fisken går tungt over den højt stående grøde og tager et par mindre udløb, men mest af alt minder fighten om et battle med en aflang og grøn brasen i kingsize størrelse.

Efter lidt tid kan jeg se, at krogen sidder solidt plantet i mundvigen, så jeg tager den med ro. Jeg får lirket mit net ud igennem sivene, og jeg priser mig lykkelig over, at det er den langskaftede karpe/specimen model jeg har med i dag. Det er ikke let at komme helt ud over sivene. Det hele passer helt perfekt med, at jeg lige akkurat når at få nettet perfekt ned i vandet, da fisken glider ind foran, og sekunder efter ligger den sikkert i bunden af mit gamle karpenet. Perfuckingfekt!!

16,8 solide kilo

Da jeg løfter nettet, føler jeg mig endnu mere sikker på størrelsen, men den helt præcise vægt får jeg først afgjort i vejeposen: Gedden vejer 16,8 kilo efter vægten af den våde vejepose er trukket fra. Jeg snupper et par hurtige fotos og et videoklip af genudsætningen med selvudløser og stativ, hvorefter jeg sætter mig tilfreds i min stol og glor apatisk og lykkelig ud i luften. Endelig – efter næsten 11 år står slår jeg min tidligere PR på 16,05 kilo.

Det er som om at tiden står stille. Egentlig gider jeg ikke fiske mere, men jeg orker heller ikke at pakke sammen lige nu. Vinden er taget lidt af, og fisken gav varmen, så i stedet for at pakke, tager jeg en velfortjent blunder i stolen, inden jeg et par timer efter går i gang med at pakke det hele sammen.

Hvordan du laver det takel, som jeg brugte, kan du som sagt læse om i bogen geddefeber, du kan købe i grejbutikkerne eller signeret i releaserigshop.com. Taklet er lige nu ved at blive produceret som et færdigt takel fra Mr. Pike – og forventes at komme på markedet til efteråret.

Geddefiskeri med kasteflåd og agnfisk er super sjovt – og det er en teknik der både kan benyttes fra land og opankret båd. Held og lykke med fiskeriet.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

PÅ FAMILIEfisketur i EN CORONATid!

Andreas Holm Nielsen med turens største gedde

 

Corona – Der er ikke noget så skidt, uden det er godt for noget: Mere familietid, hjemmearbejdsplads og fisketid med ungerne – hvad kan man mere ønske sig? 

 

AF ANDREAS HOLM NIELSEN

Jeg er til daglig er kørende sælger i Tyskland for Kinetic Fishing, men mit normale arbejde er sat på Stand-by for tiden. Mit fokus har derfor været rettet mod produktudvikling af nyt spændende grej til de kommende sæsoner – samtidig med børnepasning og lektiehjælp, når to voksne arbejder.

Imellem lektielæsning, grammatik og matematik, som også skal gøres, så er det godt at vi stadig har mulighed for at tage på kysten, til åen, på søen eller på havet og få frisk luft og naturligvis også fiske, når lejligheden byder sig efter en blæsende og våd vinter. Vi tænker os naturligvis om, og vi følger anvisningerne.

Det er naturligvis sundt at få frisk luft, og som sagt så gjort. En fisketur skader ikke, og den giver højest en uskadelig ”fiskefeber” – samt måske lidt afhængighed, men så må man jo bare afsted igen…  Jeg inviterede derfor min søn Jonathan med på en far & søn fisketur fra tidlig om morgenen, hvor vi havde båden med på slæb.

 

Jonathan får sig en lur mens der skiftes plads

Jonathan får sig en tiltrængt lur, mens vi sejler til en ny plads.

 

Lærdom og bolchepædagogik på fisketuren

Vi kørte hjemmefra da det stadig var mørkt, og vi var næsten alene på vejene, fortsætter han. – Der var frost i luften, og det tegnede til at blive en vildt flot dag. Luften var stadig kold, da vi satte båden i vandet, men solen varmede allerede, og med den rette påklædning kan man sagtens være ude. Vi skulle afprøve et for os nyt fiskevand denne dag. Jonathan var frisk fra morgenstunden, og han var pakket godt ind i vores nye letvægts Guardian flydedragt, så han ikke kom til at fryse. Han opdagede mange dyr undervejs til fiskepladsen, som også lige var ”stået op”, og vi havde derfor en god indgangsvinkel til ”Natur & Teknik Live” fra morgenstunden. Vi snakkede bl.a. om de forskellige fugle vi så. Forventningerne til dagens fiskeri og de mulige fangster var høje, og naturligvis stod den på friske rundstykker, en ”basse” og en Coccio. Det gør det nemlig altid lidt nemmere med god forplejning, når ungerne er med.

Vi har mange nye og innovative Kinetic produkter til denne fiske-sæson, og vi skulle naturligvis fiske med noget nyt grej, da det jo altid er rart at vide, om det nu også virker, når man selv har været med til at designe det… også selv om det er blevet testet inden produktionen…

Nye fede agn

Vi havde fyldt grejkasserne med nye softbaits, som var monteret op med belly-weights weighted swivels imellem stingerkrogene for at få en mere verticalt synkemønster og et mindre spiral-jighovedet forrest. Vores softbaits havde fået dyppet halerne i UV-maling (pink, orange, rød) for at de skulle tirre gedderne ekstra til hug. Vi benyttede os af flere af vores nye modeller som fx Playmate på 15cm og 20cm, Playboy 13cm samt vores Fatty Daddy wobblere, som udfiskede det meste denne dag. Agnene blev fisket efter et paravaneflåd/mindre sideparavane for at få spredning på agnen, og vi sejlede relativt langsomt med varieret hastigheds op og nedjusteringer samt zig-zag sejllads.

 

Kinetic Playmate

Kinetics Playmate er et superfedt softbait til både store og små gedder.

 

Dørg efter gedder – det virker!

Dagens plan var dørgefiskeri – og vi nåede ikke at sætte mere end én stang ud, før der var hug og en fin og tyk 3-4 kilos gedde var en realitet kort efter. Den blev fanget over lavere vand, og den fik hurtigt friheden igen efter et par billeder var taget. Troen på flere fisk var stor nu, hvor det var startet så hurtigt.

Vi vendte rundt på waypointet og vi fik sat et par stænger ud. Der var relativt hurtigt bud efter vores agn igen, men Jonathan mistede desværre de næste par hug, som nok har været gedder i samme størrelse, som den første, men som muligvis kun har hugget ”halerne”. Du hugger jo tit forsigtigt i det kun fire grader kolde vand på Playmaten i 20 cemtimeter.

Herefter stilnede huggene af, og jeg opsøgte derfor en anden lokalitet. Jonathan havde lagt sig godt til rette på kasteplatformen, så det endte med, at han faldt hen og fik sig en lur, inden vi var fremme ved fiskepladsen. Her fik jeg sat nogle stænger og spændende agn i vandet igen. På et tidspunkt måtte jeg vække Jonathan, som var langt væk, da der igen var bud efter en af vores Playmate softbaits. Det var absolut ingen storfisk, men den iltre fisk havde fuld fart på, og den spænede næsten afsted som en laks. Til stor undren for os begge, så var det en relativ lille gedde, som snød os begge i forhold til størrelsen, og den blev hurtigt afkroget nemt og effektivt med vores lange bukkede 12″ Heavy Duty Pistol Tang, og billederne undlod vi.

En yderligere fisk var der kontakt til, men som aldrig rigtig var på, men hvor hugget bare blev registreret.

 

Morgen ved geddesøen

Morgen ved et fantastisk geddevand.

 

Om eftermiddagen går vi dybere

Tidligt på eftermiddagen fiskede vi lidt dybere kanter på 5-8 meter af, hvor vi havde set, der stod nogle fisk på ekkoloddet tidligere på dagen. Vi var henne over flere skrænter, før der pludselig faldt et tungt hug og den lette Pitscher 8’6’’ 15-50 gram spinnestang blev flekses godt igennem. En tung fisk uden de store vilde udløb blev kontrolleret samt fightet stille og roligt mod båden, hvor gedden gav et par hurtige hovedrusk i overfladen, inden jeg sikkert fik håndlandet den meget massive og tykke unge dame med et mindre hoved.

Vi var begge pludselig oppe at køre, og fiskefeberen steg en smule. Humøret var ekstra højt og trætheden var glemt. Det var et klimaks, som blev foreviget med gode billeder taget af knægten, og hvor det er dejligt, når man har noget, man kan glædes over sammen. Gedden fik naturligvis friheden igen kort efter, og den svømmede hurtigt tilbage i sit rette element, så den vil kunne videregive sine gener til den kommende generation. Vægten og størrelsen var egentlig ikke det vigtigste denne dag, selv om det var en stor fisk. Det  vigtigste var oplevelsen og at være sammen på fisketur: Kvalitetstid uden for hjemmet i sikre rammer her i disse Coronatider.

Vi fiskede et par timer yderligere uden hug og sejlede stille og roligt tilbage mod bil og trailer.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

På vej til fisketur med båden

STIK MIG EN MEPPS 3

Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…

AF RASMUS DITLEFSEN

FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.

Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.

Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.

PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.

 

Rasmus Ditlesen fighter aborre

Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.

 

Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.

Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.

PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.

De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.

Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.

Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

3 LETTE GEDDEFORFANG

At lave sine egne geddeforfang er super nemt – og nogle af de letteste er faktisk også både de bedste og billigste. Her får du opskriften.

AF JENS BURSELL

GEDDEFORFANG kan for den udenforstående synes svære at arbejde med, da der ofte er tale om både stive og grove materialer – og når man så ser udvalget af wirelåse, rig-bits og værktøjer til formålet kan man blive helt forpustet ved tanken om at skulle fylde sin forfangsmappe op med nye forfang. Men – det er faktisk slet ikke så svært.

Den almindelige kunstagnsfisker kan grundlæggende klare de fleste fiskesituationer med to forskellige materialer – samt to forskellige yderst simple knuder: 30-50 lbs Enkelttrådet titanium som allround materiale og fluorocarbon i 0,80-0,90 til klart vand og sky fisk. På knudefronten behøver du blot kende en blodknude og en dobbelt ottetalsknude.

Blinklås på geddeforfang

Til 0,90 fluorocarbon er en 3-tørns blodknude suverænt den letteste og mest elegante sammenføjning. Stram op med en tang og brænd tampen ned som vist. Slut af med en dråbe sekundlim.

JERKBAITS OG WOBLERE – der ikke roterer, stiller ingen krav til svirvler for at undgå kink, og der er derfor ingen grund til at bruge disse – hverken som en del af blinklåsen eller som sammenføjning til hovedlinen. En svirvel gør blot forfanget tungere og mere synligt for fisken. Det letteste er derfor at bruge en 3-5 mm svejset stålring – også kaldet en rig-ring som sammenføjning til hovedlinen. Monterer du en ikke for smal blinklås, har agnen al den bevægelighed den har brug for, for at få den rette gang – og der er derfor ingen brug for løkkekunder.

Det simpleste og letteste er derfor efter min mening at montere blinklås og rig-ring med en tretørns blodknude, hvis det er kraftig fluorocarbon – og en 4-5 tørns blodknude, hvis det er titanium – uanset om det der fiskes spin, dørg eller trolling.

STORE SPINNERE eller andre roterende agn, fiskes bedst med en god svirvel, for at modvirke kink – et problem der dog er relativt begrænset, når der anvendes fletline. Typisk kan man nøjes med at have en blinklås med en god kuglelejesvirvel til montage af agnen, så man ikke spolerer præsentationen og øger tyngden af forfanget med en klodset svirvel som sammenføjning til hovedlinen. Også her kan du klare dig fint med blodknuden til alle sammenføjninger. Fletlinen monteres til forfanget med eksempelvis en grinnerknude.

FLUEFORFANGET er noget anderledes end spinneforfanget, men dog alligevel super let at lave. Som den tandsikre del af forfanget bruges typisk monotrådet titanium, da større geddefluer ofte suges dybere ind end andre agn – og derfor har en grad af nærkontakt med de syleskarpe tænder, som øger risikoen ved brug af fluorocarbon en anelse. Bidestykket af titanium monteres loop-to-loop med den øverste del af forfanget, der danner forbindelse til løkken for enden af selve fluelinen. Stykket mellem bideforfanget og fluelinen er typisk 1,5-2 meter langt og er lavet af mono på cirka 0,50 – enten nylon, hardmono eller fluorocarbon alt efter forhold og personlig smag.

Geddeforfang - sammenføjning til hovedlinen

Når der anvendes rig-bits til sammenføjningen er en 3-4 mm rig-ring som vist øverst både let
og visuelt elegant. Nederst ses en Invisa fluorocarbon svirvel, der fylder lidt mere, men til gengæld er mere »usynlig«.

I princippet kan alle løkkeknuder anvendes. Selv bruger jeg primært en dobbelt otte-tals knude, der nok må betegnes som den letteste og hurtigste løkkeknude. Mange anvender perfection loop, men den er efter min mening ikke optimal med monotrådet titanium, hvor man har brug for at lade en lidt længere tamp stå på den færdige knude set i forhold til fx nylon og fluorocarbon, der er lettere at stramme op og afslutte  helt tæt med en ultra kort tamp,der i praksis ikke fanger særlig meget grøde – uanset hvordan tampen vender. Da tampen står vinkelret på knuden i en perfection loop, giver det øget risiko for at grøde og snask hægter sig op på forfanget – set i forhold til hvis man vælger en dobbelt ottetalsknude som den øverste knude, hvor tampen pegermodsat indtagningsretningen, så grøden lettere preller af.

På den nederste knude til blinklås eller hægte skal man selvfølgelig ikke anvende en dobbelt ottetalsknude, for så vender tampen den forkerte vej og fanger grøde. Her anvendes en 4-5 tørns blodknude, hvor tampen peger modsat indtagningsretningen. Fri bevægelighed af fluen sikres her ved at vælge en blinklås eller hægte der er så bred, at fluen kan bevæge sig ubesværet.

 

 

 

Fluorocarbonforfang med crosslock blinklås på svirvel

Når du fisker med spinnere – især kæmpespinnere som denne store muskiespinner – er det en god idé med en blinklås monteret med kuglelejesvirvel.

 

1: Stik enden af forfanget gennem blinklåsen og buk det tilbage.

 

Blodknude titanium

2: Kør tampen 4-5 tørn omkring sig selv og tilbage gennem øjet. Jo kraftigere forfang, desto flere tørn. 4 tørn passer til 50 lbs wire.

 

 

Blodknude på titanium

3: Stram knuden op med en tang og klip wiren af cirka 3 mm fra knuden.

 

Sådan binder du en dobbelt ottetalsknude

Dobbelt ottetalsknude

1: Læg forfanget dobbelt.

 

dobbelt ottetalsknude titanium

2: Buk løkken tilbage om sig selv.

 

dobbelt ottetelaknude

3: Vrid bukket på løkken en halv omgang, så der opstår et øje.

 

dobbelt ottetalsknude

4: Stik enden af løkken gennem øjet.

 

dobbelt ottetalsknude

5: Stram løkken op – eksempelvis med ydersiden af kæberne på den tang. Det er vigtigt, at det der strammes op med er afrundet, så wiren ikke får et knæk.

 

loops til geddeforfangt

Den færdige dobbelte ottetalsknude øverst. Bemærk, at tampen peger modsat løkken, hvilket er optimalt på fremadrettede løkker, så tampen ikke fanger grøde. Nederst ses perfection knot, hvor tampen står vinkelret og derfor lettere fanger grøde. Når en perfection knot anvendes ned mod fluen, vil den skarpe fritstående tamp kunne skære som en kniv i fisken under fighten, hvilket ikke er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

 

Jens Bursell med gedde på 10 kilo

Jens Bursell med en fin ti’er, der faldt for en brun Real Eel fisket på fluorocarbon forfang.

 

hægter og blinklåse til geddeforfang

Fluen kan enten monteres med blinklås eller hægte med en blodknude. Fra venstre mod højre – Traun River Micro Snap, No-knot-fas snap og BFT Stay-LOK. Bemærk at tampen på blodknuden peger modsat af bevægelsesretningen, så den ikke fanger grøde.

 

Rig Wallets til geddeforfang

Du kan med fordel opbevare forfang og rig-bits i en forfangsmappe som denne.

 

 

 

Geddeforfang af fluorocarbon

Bidestykket monteres i den nederste del af flueforfanget med løkke til løkke.

 

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

RELEASEFLY CONNECTOR – RELEASEFLUE SÅ ALLE KAN VÆRE MED

Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.

 

Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.

AF JENS BURSELL

 

IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.

Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der  typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.

Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.

Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.

I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.

 

Jens Bursell med havørred taget på Releasefly Connector

Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.

RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.

www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.

Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.

SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en  enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.

SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:

Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue. 

 

Releasefly Connector af Jens Bursell

1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.

 

Montering af Releasefly Connector

2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.

 

Montering af Releasefly Connector

3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.

 

Montering af releasefly connector

4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.

 

NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.

1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.

Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)

2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap

3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs  hængsling af fluen har væsentlig betydning.

Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.

 

Releasefly Connector med enkeltkrog

Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.

 

RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.

HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker. 

 

Henning Trier der fisker med Releasefly Connector

Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.

 

 

Korrekt orientering af krog på Releasefly Connector

Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.

Krog vendt forkert i Releasefly Connector

Gratis VesselView Mobile fra Mercury

Foråret er kommet, og med det leveres VesselView Mobile ganske gratis med, når der investeres i en ny Mercury påhængsmotor på over 80 hk.

– Det er i den grad godt nyt til de danske bådejere, lyder det fra Jørgensen og Dahl i Greve, som forhandler produkterne fra Mercury i Danmark. -Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst at have VesselView Mobile ombord, specielt når der fokuseres på de sikkerheds- og miljømæssige aspekter samt pleje af sine sociale netværk under sejladsen.

VesselView er Mercury’s system, der via en kommunikationsenhed forbinder din smartphone med bådens motor, og samtidigt er opkoblet på en web-portal. VesselView Mobile virker både på iPhone og Android-enheder, og giver masser af hjælp til bådejerne.

Sikkerhedsmæssig gevinst

– Under sejlads vil brugeren opleve følelsen af endnu bedre sikkerhed, idet man altid kender motorens status, fortsætter Jørgensen & Dahl. – Skulle der opstå problemer kan fejlkoder nemt udlæses og med kortet i VesselView Mobile, er det nemt at lokalisere nærmeste forhandler, oplyse fejlkoder og derved få hurtig assistance.

Der er vel dybest set ikke noget værre end at løbe tør for brændstof, når man er på vandet? Den frygt fjernes med VesselView Mobile, idet både brændstofforbrug og -status kan aflæses løbende undervejs.

Og – fordi man altid kender motorstatus, er det endnu nemmere at planlægge service hos forhandleren på det tidspunkt, der passer bedst.

Med andre ord, bliver sejladsen i endnu højere grad præget af tryghed.

Mere miljørigtig

– Som allerede nævnt kan brændstofforbruget følges under sejlads, pointerer Jørgensen & Dahl. – Med den viden er der god mulighed for at finindstille motoren til maksimal ydelse og derigennem forbedre brændstoføkonomien yderligere. Jo mindre brændstof, jo bedre er det i sagens natur for miljøet.

Hurtig deling af oplevelser på FaceBook

Dejlige oplevelser med Mercury på vandet skal helt sikkert deles med andre. Med VesselView Mobile er det let og hurtigt at dele billeder, hastighed og andre motordata med vennerne på Facebook.

Overblik på mobilen

Når VesselView Mobile benyttes på mobilen, er der fuldt overblik med tydelige ikoner og menuer, som giver adgang til de vigtigste data på motoren. Dataene er afhængige af den enkelte motor-variant. Du får fx oplysninger om omdrejninger på motoren,  aktuel benzinstand i tanken, forbrugt benzin på turen samt hvor langt og i hvor lang tid, du kan sejle på resten af dit tilgængelige brændstof.

Motortilstand

Detaljerede oplysninger om motorens tilstand under sejlads gives med bl.a. data på brændstof og brændstof-flow, vandtemperatur, kølevand tryk samt detaljerede oplysninger om fejlkoder.

Skal du bruge hjælp, når du er på vandet, er der god hjælp at hente i appen, der viser kontaktoplysninger til forhandler, rutevejledning samt kort der viser forhandlerens placering. Der er selvfølgelig mulighed for at markere din favoritforhandler, så du hurtigt kan få oplysninger, slutter Jørgensen & Dahl.

Du kan se en introduktionsvideo her.

Vesselview Mercury

Med VesselView Mobile har man altid godt styr på motorstatus.

 

 

Vesselview mobilie Mercyry screenshot

Her vises det generelle overblik under sejlads med VesselView Mobile: Omdrejninger, brændstofforbrug & hastighed.

 

 

PIMP DINE SOFTBAITS

Når dine softbaits er blevet gamle og slidte – eller når gedderne i din sø efterhånden har set det hele, så er det bare med at få pimpet dine gamle softbaits op. Metoden er ganske simpel – og Anders Bylov viser os hvordan på denne video. Vil du selv købe maling og peppe dine softbaits op, så får alle Fisk & Fris brugere 15 % i rabat, der hvor du kan købe malingen hos lureparts.nl ved at bruge rabatkoden “teamferrari15”. God arbejdslyst.

Vi vil fremover skrue mere og mere op for videoproduktionen – hvilket du kan bakke op om ved at gå ind og følge os på Fisk & Fris youtube kanal.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert