okt 23, 2025 | Artikler, MALLE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Den spanske flod Ebro er en af de mest fiskerige floder i Europa. Her kan du opleve det vildeste fiskeri efter storkarper, sandart og bass – samt et mallefiskeri, der overgår alt. Her får du historien om drømmefloden – og en masse inspiration til fremtidige ture.
AF OLIVIER PORTRAT
MAR DE ARAGON ligger badet i et blødt, magisk aftenlys, idet vi sejler vores takler med flynder-pellets ud på mallepladserne. Rundt om hvert takel lægger vi en håndfuld af de store foderpiller, og efter en del sejleri, kan vi endelig læne os tilbage inde på bredden og betragte toppene på de otte hårdt opspændte stænger.
Forventningerne er høje, for der har været godt gang i fiskeriet de seneste par dage. Inden længe giver det et kraftigt ryk i den ene af stængerne, hvorefter en heftig, tung fight påbegyndes; det er ikke let at fighte en fisk på over to meter direkte fra land!
Netop som vi har landet fisken, giver det et ryk i en af de andre stænger, og mens vi fighter den, kommer der endnu et hug på den tredje stang! Inden længe har vi travlt med at fighte den ene store fisk efter den anden, og efter to timer er der ikke flere takler i vandet. Fuldstændig udmattede af at fighte store fisk, tager vi en lille pause, inden det hårde arbejde med at sejle de otte takler ud igen starter på ny.
Da vi fisker 150 meter ude, er der kun én metode til at placere taklerne, som er forsynet med bundlodder på op til 1,6 kilo – og det er at sejle dem ud! Hvor vi i første ombæring måtte vente lidt på det første hug, får vi nu det første bid på det første takel, allerede da vi er ved at sejle det andet ud. Og sådan bliver det ved, indtil vi indser, at vi lige så godt kan nøjes med at have to-tre stænger ude. På trods af dette har vi, da dagen er omme fanget 31 maller med 24 af dem på over de to meter. To af fiskene er over 80 kilo! Jeg skal skynde mig at sige, at dette selvfølgelig var en af de helt vilde dage, og at man ikke kan regne med at opleve så sindssygt et fiskeri. Men – risikoen for at tage hjem til Danmark uden at have fanget en flot malle er ikke særlig stor.
Så store mallefangster – eller for den sags skyld fangster af store fisk generelt, har indtil de sidste par år været noget, som man end ikke har kunnet drømme om i sin vildeste fantasi – noget sted i verden. At mallefiskeriet i Ebro, der praktiseres som Catch & Release fiskeri – virkelig er i særklasse, vidner de tilrejsende fiskere fra Rusland, Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Serbien. De har selv naturlige bestande af maller, men på grund af et intensivt erhvervsfiskeri efter dem i disse lande, er det meget sværere at fange store fisk i Østeuropa. Årsagen er den simple, at kun meget fisk når at blive store, inden de bliver fanget og spist.
Fiskene håndlandes med et fast greb i underkæben. De tusindsvis af tænder er ikke særligt skarpe, men får du mange fisk, kan det klart anbefales med et par hansker.
Maller i Ebro siden halvfjerdserne
Mallen blev introduceret i vesteuropæiske floder som fx spanske Ebro, franske Rhone og Saone samt Italienske Po for blot 40-50 år siden, og er siden hen eksploderet, fordi der ikke er noget erhvervsfiskeri efter dem – samt fordi de fleste praktiserer Catch & Release. For blot ti år siden tog jeg selv ofte til fx Rumænien, Rusland og Kazakstahn drevet af drømmen om en gigant malle, fordi chancen for en rigtig stor og gammel fisk dengang var større der. Men sådan er det ikke mere.
Netop fordi fiskene for lov til at vokse i Vesteuropa er der mange steder realistiske chancer for at fange kæmpestore fisk over 100 kilo. Og de bliver bare større og større… Jeg er ikke bange for at sige – at Ebro nok er det sted i verden, hvor du har størst chance for at fange en malle over to meter.
Især på pladser med mange snags, skal der lægges et hårdt pres på mallerne, for at de stærke fisk ikke sætter sig fast.
Ebrofloden byder på et eminent sandartfiskeri
Vildt fiskeri efter sandart i Ebro
Sandartfiskeriet er næsten lige så vildt som mallefiskeriet. Jeg kan stadig huske, da jeg fangede min første lille sandart fra Ebro tilbage i 1991. Siden da er det gået stærkt for rovfisken, der før slutningen af firserne, slet ikke fandtes i systemet. I 1994 fangede vi de første fisk over fem kilo, og allerede i året efter havde vi virkelig vilde fangster, toppet af en uforglemmelig dag med min kammerat Jürgen Stegherr, hvor vi fik 84 sandart på en dag. 13 af dem vejede over 7 kilo! Og det blev vildere endnu. Fra 1997 og frem havde vi flere dage med over 200 sandart oppe og vende i båden – toppet af 266 sandart taget på spin med Drachkowitchrigs på blot én dag. Den største fisk vejede lidt over 10 kilo.
Sandartpopulationer har det med at eksplodere lige efter introduktionen til et helt nyt vand – og sådan var det også i Ebro. I løbet af de sidste år har bestanden dog stabiliseret sig på et lidt mere naturligt leje, hvor den er i bedre balance med habitaten og fødeudbuddet. Men der er dog stadig masser af fisk – faktisk så mange, at det stadig kan betegnes som sandartfiskeri i verdensklasse. Der kan stadig være dage, hvor en båd får over 100 sandart, men det er mere normalt at fange 20-50 sandart på en dag.
Spinnerbaits som dette er en super agn til Riba Roja reservoirets mange black bass.
Efter black bass på Ebro
Overraskelser er der nok af, når man fisker sandart. Der er nemlig konstant gode chancer for at enten maller eller black bass lader sig lokke af bedraget. Black bass blev introduceret lang tid før mallen, og fra den store opstemning ved Caspe, tæt ved Zaragoza blev der meldt om imponerende bass-fangster allerede tidligt i halvfjerdserne. Men fra halvfemserne begyndte den store population af velvoksne maller at have sin indvirken. Black bass lægger nemlig præcis som sandarten en rede tæt ved land, hvor den forsvarer sine unger yderst aggressivt. Når så mallerne afpatruljerer bredderne i ly af mørket, angriber bassen mallerne. Problemet er, at det ikke altid er lige klogt at angribe en fisk, der vejer over halvtreds gange så meget som en selv, og kan sluge én i en enkelt mundfuld… På trods af mallerne, er der dog stadig et rigtig godt fiskeri efter Black Bass – ikke som før i Mar de Aragon, men i stedet I den opstemmede sø Embalse de Riba-Roja, der nu er en af de bedste bass-søer i Spanien. Det lyder måske underligt, for det er her, at mallen har været længst – og her de aller største fisk er. Årsagen til, at der stadig er rigtig mange bass her er, at der er masser af grøde i denne sø, så de kan gemme sig. Dage med 50 black bass – eller mere, er ganske almindelige.
Superfiskeri efter karper ved Ebrofloden
Karper er der også masser af, og gennemsnitsstørrelsen er markant højere end for år tilbage. Helleflynder-pellets, der nu er en af de suverænt bedste malle-agn på Ebro, blev faktisk opdaget af karpefiskerne, der havde et fantastisk fiskeri med denne agn i en periode. Men – det var kun indtil mallerne fik smag for disse fantastisk effektive pellets… I dag er det næsten umuligt at fiske karper på pellets, for chancen for at en grov malle tager agnen er alt for stor, og det er ikke let at fighte en kæmpemalle på karpegrejet.
Skal du fiske målrettet efter karper uden at bruge al tiden på at fighte maller, som du ofte alligevel ikke har en chance for at lande, er det andre agn, der skal i brug. Men det kan godt svare sig. Belønningen er masser af flotte skælkarper. Snitvægten ligger på 8 kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt. Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande.
Sandarten kan vokse til anseelige proportioner i Ebrosystemet. Her er det Fisk & Fri’s Oliver Portrat med et velvoksent eksemplar taget på Drachko witch-rig fisket med en
død skalle. Til venstre Jürgen Stegherr der i dag har Ebro Unlimited, der guider på floden.
Ebro er altså et sted med fantastiske fiskemuligheder. En af årsagerne til, at der er så eminent et fiskeri efter en række arter, er systemets enormt store variation. Her er et utal af forskellige habitater, rangerende over alt fra sprit klart vand, til kakao-grumset muddervand, lave- og dybe partier, samt stillestående områder og kraftig strøm. Tilsvarende er der områder fyldt med snags – samt stræk uden nogen form for snags overhovedet.
Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig skælkarper. Snitvægten ligger på Et godt stykke over de ti kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt.
Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande. Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig store reservoirer nedstrøms på vej ned imod Middelhavet, hvor der er 90 kilometer. I den nedre del af Ebro er vandet klart og løber ret hurtigt ned til byen Tortosa, hvor deltaet starter. Her er strømmen langsom, og der er masser af sandart og maller – samt helt ude i mundingen spændende fisk som fx Bluefish (Tassergal), Palomettas (Liche amie) og havbars (Loup de Mer). Havbarsen trækker opstrøms om foråret og kan fanges 40 kilometer op i floden helt op til Xerta. Disse flotte fisk er en fantastisk bifangst under sandart – fiskeriet.
Fiskeriet i Ebros bifloder – Cinca og Segre
Bifloder som fx Rio Cinca og Rio Segre understreger den store variation i systemet. Disse smukke floder minder om ørredvand, men rummer også masser af sandart og maller. Her har jeg haft et fortryllende fiskeri efter maller fra flydering og pontonbåd – og det er her fra Rudi Hegers tidligere IGFA verdensrekord for malle på flue er taget. Jo – uanset om du er spinne-, mede- eller fluefisker, byder Ebrofloden på et fiskeri i absolut verdensklasse.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Se Jens Bursells video om pelletfiskeri i Ebro efter maller på Fisk & Fris Youtube.
Tjek også denne mallevideo, hvor Jens fanger en 234 cm malle på livecast spin fra sin flydering.
Nogle af de bedste malleguides i området er svenske Pontus Ingvarsson og Jürgen Stegherrs (fra artiklen her) Ebro Unlimited.
aug 8, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Nyheder, Predatorfiskeri, Video
Fiskeriet efter maller i Holland bliver bedre og bedre i disse år, og fiskene bliver konstant større. Jens Bursell har været et smut sydpå for at tjekke fiskeriet med sin Float Plus flydering og LiveScope – samt får i denne video en rigtig fin fisk – og bommer et par 2 meters. Følg med til Hollands kanaler og søer, hvor mallerne lurer i dybet – samt få en stribe gode tips og inspiration til, hvordan du selv kan indrette din egen flydering, så den er optimeret til vertikal- og livecastfiskeri efter rovfisk.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
jun 7, 2025 | Artikler, MALLE, Predatorfiskeri
Søren med en smuk malle (turenes største)- fra den første dag, inden der for alvor gik grind i 20 fiskedages væskeægte grinding
Set i en fiskemæssig sammenhæng står det næppe i nogen ordbog, hvad det er at grinde. Men lige nu er det netop det, jeg gør sammen med min gode fiskekammerat Søren Beck. Vi er sydpå i Tyskland for at fiske maller – og det er op ingen måde let. Snarere tvært i mod….
AF JENS BURSELL
SIDSTE FORÅR brugte vi meget energi på at få tysk fisketegn, for at kunne komme til at fiske en række interessante vande, der var lukket for normale turister. Det indebar bl.a. en skriftlig prøve med et pensum på 600 spørgsmål på tysk, der skulle bestås rent fysisk ved en prøve i Tyskland. Og herefter skulle vi møde op en måneds tid efter personligt i Tyskland for at få fisketegnet, der skulle betales kontant… Så bliver det ikke mere besværligt…
Men – med det nye fiskekort i hus kunne vi gå i gang med at fiske en stor, smuk tysk sø, hvor der har været maller siden halvfjerdserne – måske endnu længere. Eller sagt på en anden måde – et sted med potentiallet for kæmpefisk op til måske 2,5 meter og de magiske 100 kilo´ish…
Man skal aldrig malle-extrapolere… som i aldrig
På den første tur, var vi sikre på, at det ville blive helt vildt. Allerede efter tre dages rekognoscering fandt vi et område med en del fisk – og jeg glemmer aldrig synet af den første stormalle på måske 2,3 meter, der svømmede på lavt vand, så man kunne se hver en finne på LiveScopet… Og alting ser bare større ud på lavt vand. Den var bare for vild, men desværre huggede den ikke…
Sidenhen fandt vi en banke med 6-8 meter vand og en jævn forekomst af ikke blot mindre maller i 1-1,5 meters klassen med også store fisk på omkring to meter – og derover. Og præcis her fik vi allerede den første dag, hvor vi fiskede der, begge et kanon hug på vertikalfiskeri. Vi havde begge – uafhængig af hinanden – sat den samme agn på – nemlig et bladebait fra MadCat i farven Firetiger med gummicoatede kroge, og det skulle vise sig at være en magisk agn.
Først fik Søren et hug fra en stor fisk i 2,2-2,3 meter klassen, som flåede ham godt rundt i flyderingen i et stykke tid – indtil krogholdet desværre røg. Derefter fik jeg hug fra en i samme størrelse, som ligeledes leverede en forrygende tung og vild fight med mange gode udløb. Her nåede jeg dog så langt, at den kom til overfladen og var fint udtrættet, så jeg sejlede mod land for at få den landet. Men netop som jeg kom ind til sivene, tog den et sidste udløb, hvor linen blev cuttet – formegentlig på en sunken træstamme med vandremuslinger… Til alt held fik vi efterfølgende flere mindre fisk – som Søren toppede med en smuk 1,85 meter malle, der huggede på samme vertikal balancepirk.
Alt var godt, udsigterne for et spændende fiskeri var lyse, og det kunne kun blive for vildt – troede vi… Men så gik fiskene på leg – og vi så ingen fisk mere på det fantastiske plateau, som vi endelig havde fundet…
Jens og Søren søger nødtørftigt ly under mallepressenningen under et pludseligt regnvejr – med vindstød op til 19 m/s der gjorde det umuligt at fiske fra flyderingene.
Turenen gav flere mindre maller som bl.a. denne til Jens Bursell, taget på en 15 cm Canibal Shad fisket på et MadCat Golfball Jighead på 60 gram og en 12/0 krog. Men – den helt store har de stadig til gode.
Svært sommerfiskeri på mallesøen
Det blev sommer og jeg tog derned igen. Denne gang alene, men fiskeriet var slet ikke det samme. Jeg så ikke nær så mange fisk, og de maller som jeg så, var umulige at lokke til hug. Det lykkedes dog at præsentere mine agn for flere gode tometer+ fisk, men de var uhyggeligt sky, og på de 5-6 fiskedage jeg var der, havde jeg kun en enkelt stormalle, der diskret kyssede min agn – uden at blive kroget… Jeg fik dog et par mindre fisk op til 1,5 meter´ish, men det var ikke lige det, der var planen…
Hen på sensommeren tog vi derned sammen igen. Denne gang fiskede Søren græskarper og fik flere flotte på til 20 kilo+, mens jeg fiskede maller fra min Float Plus flydering. Og denne gang var fiskeriet om muligt endnu sværere, for jeg fik ikke så meget som skyggen af et hug fra en stor fisk – igen, igen… Igen et par mindre fisk som trøstepræmie – men…
Og – nu er vi her igen, med drømmen om den helt store malle. Timingen burde have været perfekt, og vi var klar til bådpremieren, som lå den 1. juni. Med lidt lykke og held håbede vi på, at det ville kunne give os cirka en uges fiskeri, inden mallerne normalt ville gå på leg ved en vandtemperatur på lidt over tyve grader. Men…
Første dag på superbanken så vi næste ingen fisk, og dem vi så – ja de bevægede sig så hurtigt, at de var nærmest umulige at fiske på – selv med ret tunge kastejigs. På andendagen stod den derfor på opsøgende fiskeri, hvor vi tjekkede alt fra lavvandede sidekanaler og potentielle gydeområder – til 10-20 meter vand med fritliggende banker langt ude på søen. Bevares – jeg spottede halen af en malle i en kanal og havde en fin præsentation til en 1,6 m malle, der steg til agnen over 10 meter vand, men intet hug.
Jens Bursell præsentere sin 20 grams Canibal Shad helt perfekt over snuden på en 2,1 meter´ish malle, der her står lidt på skrå i transducerkeglen på LiveScopet..
En stor sky pelagisk malle
På tredjedagen var vi så tilbage til at forsøge på superbanken, og her var der en del flere fisk. Men – de fleste var igen super svære at fiske til, og de få gange, hvor det lykkedes med en god præsentation – udeblev hugget. Sidst på dagen spottede jeg dog endelig en af de fisk, som vi var ude efter – nemlig en flot, massivt bygget malle på omkring 2,1 meter, der hang ud pelagisk fire meter nede over 10 meter vand.
Forsigtigt nærmede jeg mig, og allerede den første præsentation af en 15 cm Cannibal Shad i rød/hvid på et 40 grams MadCat jighoved gik godt. Men – den ikke så meget som rynkede på knurhårene… Og sådan blev det ellers ved, indtil jeg havde været det meste af grejboxene igennem: De første 10 forskellige jigs, død agn – både natural og boostet med den ondeste hvidløgsådselsduft, samt en super aggressiv Zeck-wobler med de vildeste rasleperler blev kørt i varierende højder over fisken, indtil den på forunderlig vis dematerialiserede sig, da den svømmede igennem en stime mindre fisk. Pludselig var den væk, og da jeg kiggede på uret – var der gået 40 minutters åndeløs spænding med at fiske til en flotte fisk.
Solen var gået ned, og i skoven få hundrede meter fra mig sang pirol, drosselrørsanger og nattergal om kap i de gamle træer. På trods af en lang dag uden hug, kunne jeg alligevel ikke lade være med at frydes over hvor fantastisk her var. En dag skal det nok lykkes…
Det var tid til at tage ind, inden det blev helt mørkt.
To grind or not to grind… vind, regn og det sidste mallefiskeri
Det er en stor sø vi fisker på – ca. 1000 hektar, så vindretning og styrke betyder en del for, hvorvidt man har en reel chance for at livecaste til de fisk, som man ser. Hvis ellers man er så heldig at finde dem… Det lykkedes desværre heller ikke så godt her i går, hvor vi kun fandt enkelte fisk i 1,6-1,8 m klassen, og skulle man have nogen chance for en god præsentation var det med 15-20 meter lange præcisionskast og 40-50 grams jigs dalende hurtigt ned igennem vandsøjlen. Det lykkedes med en enkelt fuldtræffer, men uden hug. Vejrudsigten var dårlig for i dag, så vi havde besluttet os for at sove ved vandet og tage det helt tidlige morgenfiskeri, som vores sidste chance inden et uvejr ville komme ind over området om formiddagen.
Som sagt så gjort. Klokken halv fire i morges var vi oppe og kom hurtigt i vores vaders og svømmefødder, men resultatet var desværre om muligt endnu mere magert end de foregående dage. Da solden stod op og varmede vores morgentrætte kroppe stod igen over for det svære valg – skulle vi grinde igennem som på de tidligere ture – eller tage hjem til gode gamle Danmark.
Eftersom hovedparten af vores fiskeri efter den fantastiske fiskedag for et år siden, faktisk har været i kategorien hardcore grinding, hvor vi bare har fisket og fisket og fisket og fisket og fisket… besluttede vi os for, at vi simpelthen ikke gad bløde i de oprindeligt planlagte tre dage ekstra, da chancen for en god fisk var virkelig lille med en vejrudsigt, det lovede blæst og dårligt vejr. Og – da vi primært fisker eftermiddag til sen aften her, er der behov for at sove om morgenen, men eftersom der netop var startet en totalrenovering af lejligheden under den lejlighed vi havde lejet – med slagbor og det hele, var det umuligt at komme til at sove igennem. Så here we come Danmark – og farvel til de tyske maller, som nok lige skal ha´ en lille pause. Næste gang tager vi sgu nok rigtigt sydpå, hvor der er noget kortere mellem snapsene… Det store spørgsmål – to grind or not to grind, blev denne gang til … not to grind.
Gamergrinde vs fiskegrinde
Googler man grinding lyder definitionen således: ”Grinding er en tilgang til spil, hvor spilleren udfører hovedsagelig repetetive missioner for at samle bedre udstyr, stige i niveau og evt få en fordel over andre spillere”. Eller oversat til fiskeri… fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske og fiske indtil det endelig lykkes at fange den helt store. Og det blev ikke denne gang, at vi orkede det. Måske næste gang, for sådan går det tit… fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske, fiske og fiske til det lykkes.
apr 11, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Video
Pontus Ingvarsson har været fuldtids malleguide på den spanske Ebroflod i over 15 år – og er en af de dygtigste samt mest erfarne malleguides i Europa. I denne video har Jens Bursell, Thomas Ratzlaff og Tue Blaxekjær fra Fisk & Fri besøgt den svenske malleguru på sin hjemmebane – og prøver kræfter med flere forskellige spændende former for fiskeri.
Vi lægger ud med hardcore pelletfiskeri fra land, hvor du får en masse tips, tricks og metoder til alt fra agn og takler til foder og udsejling af agn – plus selvfølgelig alt det praktiske fiskeri. Men ikke nok med det – vi tester også vertikalfiskeri med både jigs og ormetakler. Glæd dig en super fed video med fuld flex på klingerne fra start til slut.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
okt 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I løbet af sommeren 2023 havde Jens Bursell og hans kammerat Søren Beck to ture til Rhinen med ét formål – at fange maller på sightfiskeri med Livescope fra flydering. En koldfront gjorde ikke fiskeriet let, men da temperaturen steg simultant med vandet, kom fiskene på finnerne. Følg med til Rhinen, hvor der efterhånden er ved at være en rigtig god bestand af flotte fisk – med maller helt op til over 100 kilo. På den næstsidste dag spotter Jens en kæmpemalle – og fisker til den adskillige gange i over 20 minutter, inden den til sidst lader sig lokke af en 15 cm Cannibal Shad serveret lige foran snuden på den. Følg med til floden, hvor alt kan ske – og få hele historien om hvordan Jens til sidst får monsterhugget og efter en lang, brutal fight for anden gang inden for et år lander den største ferskvandsfisk nogensinde taget på spin af en dansker. Denne gang en stormalle på 243 centimeter og 90 kilo+. Undervejs får du en masse inspiration og fede tips, der kan bruges til mange forskellige former for flyderingsfiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk at du kan abonnere gratis.
sep 2, 2023 | Artikler, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Ebro rummer masser af små idylliske og ufremkommelig flodarme og sidekanaler, hvor man som her kan vadefiske med flyeringen på slæb – og på den måde komme frem til spots, der stort set aldrig fiskes hverken fra land eller båd.
Mallefiskeri er normalt noget man forbinder med bøjer og kæmpestore agnfisk – men der er andre muligheder. Mallerne kan nemlig også fanges på både spin og flue. Følg med Jens Bursell til Ebrofloden i Spanien, hvor der er gode muligheder for nogle de hårdeste fights fra flyderingen.
AF JENS BURSELL
SOLEN står højt på himlen, da vi endelig har fundet et sted at søsætte vores – set med malleøjne – noget spinkle fartøjer, og inden længe padler min ven Søren Beck og jeg af sted i flyderingene, som vi normalt bruger til havørred og mosegedder hjemme i Danmark. Allerede efter en halv time får Søren det første hug og kan kort efter lande en mindre malle på omkring fire kilo på sin Salt Shaker shad – en lille forførende rød/hvid gummifisk. Vi driver videre – og et par mindre fisk senere, når vi frem til nogle forførende udhængende grene, tæt på flodarmens udløb i Ebros hovedløb.
Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden meter taget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.
Mallehug i flyderingen
Der er dybt helt inde under land og langs de stejle brinker, er piletræerne væltet ud i vandet, så det danner et 4-5 meter bredt uhæng. Midt på dagen står mallerne ofte helt inde under grenenes skygge, så det er et spørgsmål om at ramme så langt inde under grenene, som det er fysisk muligt. Og der er vitterligt tale om, at agnen skal ramme med centimeters præcision, for at komme ind i den forføreriske skygge under løvhænget.
Pludselig opstår der et lille hul, som giver en uhindret kastebane næsten helt ind til selve brinken, og min shad lander som den skal få centimeter fra land, så den når at synke ordentligt, mens den stadig er langt inde under grenene. Det her skal gi’fisk, når jeg lige at tænke, inden det giver et voldsomt ryk i min stang, et splitsekund efter shadden har forladt udhænget. Med tanke på hvor mange farlige grene og snags, der er inde under træerne, blokker jeg bremsen og lægger et massivt pres på fisken, der til alt held svømmer ud på åbent vand.
Grejet er mit helt normale danske jerkgrej – en 130 grams Edge stang og mit ABU Revohjul fyldt med 0,30 mm Penn line. Men det føles ikke helt som den sædvanlige mosegedde… På trods af stangens stivhed flekser den totalt sammen og fisken giver konstant nogle voldsomme ryk med hovedet, så det føles lidt á lá en gigantisk aflang aborre uden striber. Ude på åbent vand er det umuligt at løfte fisken, og det ender med, at fisken trækker rundt med flyderingen en stykke tid, inden jeg formår at presse den op i vandsøjlen. Fisken er nu tæt på overfladen over 4-5 meter vand, men det til trods kan jeg slet ikke se fisken på grund af det stærkt farvede vand, som er resultatet af de sidste par ugers voldsomme regnskyl i Pyrenæerne.
Spinnefiskeri efter maller kræver stor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.
Pludselig tager fisken et voldsomt udløb, men det bliver ikke langt, for da den når bunden og trækker udefter, trækker den bare flyderingen med – og sådan bliver det ved et par gange, indtil jeg omsider ser halen fra en fin fisk i overfladen. Fisken vælter rundt, så vandet står til alle sider, men efter lidt flyderingsakrobatik, hvor flyderingen roterer rundt i cirkler, mens jeg behændigt vifter med fødderne for ikke at vikle svømmefødderne ind i linen, lykkes det at få hovedet af fisken så langt ind, at jeg kan gribe den med et solidt greb i underkæben. Jeg binder fisken til min stringer snor i gællelåget, så jeg kan komme til land og få et billede af den malle, jeg altid har drømt om – nemlig en fisk taget på spin fra flydering. OK – det er ikke en gigant, men en superstærk fisk i omegnen af de halvanden meter giver nu alligevel en oplevelse, der helt udover det man normalt oplever fra sin flydering. Mere intenst bliver mallefiskeriet bare ikke. Under fighten er Søren drevet helt ud af syne, så der skal råbes og padles til lårbasserne syrer, inden der kommer fotografisk undsætning, så jeg kan få et billede af mit livs første spinnemalle, inden den svømmer retur til det grumsede vand, hvor den kom fra. AMBITIONEN er selvfølgelig en endnu større fisk, men nu er vi da godt i gang og har fået pejlet os ind på hvordan det skal gøres. Vores odds er dog desværre ikke optimale lige nu. Oprindelig havde vi timet vores ankomst, så det under normale forhold svarede til at ankomme lige efter legen – hvilket præcist som derhjemme til geddepremieren – betyder gang i den og masser af hugvillige fisk. Men – sådan skulle det ikke gå, for store regnskyl i bjergene havde med sit kølige vand forsinket legen, som nu netop skulle til at gå i gang. Og legende fisk betyder ofte at de er ekstremt svære at få til at hugge…
Mega grubs med curlytail som denne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.
Efter maller i ”junglen”
Dagen efter befinder vi os i noget, der minder om en jungle ved en lille flodarm. Langs bredden ligger der en uigennemtrængelig skov med slyngplanter, væltede træer og 4-5 meter høje tykninger af bambus. Igennem et vindue i det grønne kan vi ane floden, der risler gennem nogle små stryg ned i de mest idylliske lavvandede pools. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se nogle flotte karper cruise dovent rundt på det lave vand på udkig efter føde. En del af fiskene er 8-12 kilo, men der er også rigtig store fisk på op mod de tyve kilo imellem. Pludselig ser vi det vi ønsker – halen fra en fin malle, der tailer mellem et par halvvejs sunkne træer. Fisken, der på en god dag måske er 20-30 kilo – er helt klart i færd med at fouragere på bunden. Jo længere nedstrøms vi bevæger os for at finde et sted at gå i land på den kommende drifttur, desto dybere og mere indbydende bliver pools. Fiskefeberen er på kogepunktet, da vi endelig har fået organiseret os, kæmpet os gennem vildnisset – og står klar med vores spinnestænger og flyderinge. Det er fristende med en gang dappefiskeri efter karperne – men for det første har vi ikke grejet med – og for det andet, er det mallerne vi er kommet efter. Som sagt så gjort. Til at starte med må vi trække flyderingene gennem de lavvande stryg, men inden længe bliver der dybt nok til, at vi kan begynde affiskningen. Det ene lækre sving afløser det andet – men uden den store aktivitet på nær et par mindre fisk. På et tidspunkt når jeg frem til set stort væltet træ, hvor en lille bæk render i floden på blot 70 centimeter vand.
Med et perfekt kast lander min shad 20 centimeter fra stammen og nærmest simultant med nedslaget udløses en lynsnar hvirvel på omkring to meter i diameter – idet noget stort tager gummidyret. Jeg gør modhug og når akkurat at mærke noget af vægten fra fisken, der efter at have vist sin massive hale i overfladen svømmer lynhurtigt mod mig. Jeg hjuler som besat på mit low-profile hjul, men når desværre ikke at få kontakt, inden linen bliver slap. Satans…Det er altid svært at bedømme et sådant hug, men personligt vil jeg skyde det til at have været en fisk i omegnen af de 35-50 kilo. Jeg er grøn i hovedet af bare ærgrelse, og det bliver ikke mindre af vores viden om de svære forhold lige nu. Men bare rolig hr. malle – jeg vender frygteligt tilbage.
Efter maller fra flydering i Ebro
Hele Ebrofloden byder på muligheder for at udfordre de store maller fra flyderingen – men det er især de mindre tilløbende, afsnørede eller øvre flodløb, som er mest oplagte til dette fiskeri. På de nedre dele af floden og de store reservoirer, kan vinden nemlig blive så voldsom, at det kan blive svært – eller meget anstrengende at fiske fra flyderingen. Optimalt er det på stræk med en svag strøm og godt med læ, så vindpåvirkningen er
minimal. Det er også tit her man finder de fleste fisk i en størrelse, der er realistiske at lande fra en lille flydering. Mallerne kan blive op til
100 kilo på de fleste stræk – men selv med fisk i 10-20 kilos klassen vil du være spændt godt for i din flydering… Man kan flyve til Barcelona og købe fisketilladelser lokalt i fiskebutikkerne – eksempelvis i Mequinenza – mallefiskernes hovedstad, der ligger på grænsen mellem Katalonien og Aragon.
Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 6/2024
Se hvordan Jens Bursell tog revanche i denne video på Fisk & Fris youtube.
Se mere om maller på spin fra flydering i Danmark her.
– og glæd dig til den nye video, der kommer på Fisk & Fris Youtube i september 2023, hvor Jens Bursell fanger ny PR-malle med – og dermed forbedrer sin rekord for den største ferskvandsfisk taget af en dansker på spin god margin.
Når der skal fiskes helt inde under træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse
Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en af de helt store hugger.
aug 8, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Predatorfiskeri, Video
I Drive In Put and Take ved Farum er der udsat en del maller helt op til omkring to meters længde, men de er ikke altid lige lette af få i tale. I denne video tager Jens Bursell pulsen på fiskeriet – og er ude i sin flydering, hvor det lykkes ham at tage de – så vidt vides – første danske maller på målrettet spinnefiskeri med Livescope og jig. I videoen får du en masse praktiske tips til mallefiskeri fra flydering – samt hvordan du bruger Garmins Livescope til at spotte fiskene – og præsentere agnen. Glæd dig til en aften med masser af action – både fysisk og digitalt!
Se filmen gratis på Fisk & Fris Youtube kanal her. Husk at abonnere, så du aotumatisk får notifikationer, når der løbende kommer nye film op.
nov 21, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I november 2022 fangede Jens Bursell den – så vidt vides – største ferskvandsfisk nogensinde landet af den dansker på spinnegrej. I denne video får du historien om den vilde fisk, der var resultatet af en uges benhårdt og ret svært fiskeri med flydering og Livescope i den spanske flod Rio Ebro i Aragon.
Forestil dig hvordan det føles at kaste ud og se softbaitet dale ned gennem vandet på dit Livescope, mens du langsomt jigger den hen over snuden på dit livs drømmefisk, som tydeligt aftegnes på skrærmen, så du kan se samtlige detaljer – live. Eller – hvordan det føles, når du ser kæmpen tage agnen på skærmen, mens din stang et nannosekund efter er ved at blive flået ud af hånden på dig, idet monsterfisken på klodset bremse flår dig rundt – med røven i vandskorpen, så du nærmest står på vandski efter fisken, med en følelse af at kunne blive trukket ud af flyderingen hvert et sekund; høj puls, lange arme og et hjerte, der er ved at hoppe ud af halsen på dig…. Det bliver ikke vildere.
Undervejs er der masser af tips til flyderingsfiskeri med Livescope samt eksempler på, hvordan man rent lavpraktisk kan gribe dette super spændende fiskeri an. I filmen bliver der både fisket vertikalt med orm – samt sightfisket på spin, og du kan glæde dig til en actionpakket film med masser af fiskehygge, frustration, svære fiskedage – og til sidst belønningen med det vildeste drømmehug.
Se filmen på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis, her.
(Texted in english)
sep 24, 2022 | Artikler, MALLE, Medefiskeri, Predatorfiskeri
205-210 centimeter og i omegnen af 55-60 kilo var den store malle Daniel Stormly forleden fangede i Drive In Put and Take.
Daniel Stormly går all in, når det gælder søernes store rovfisk, men af og til får han også vilde fisk, der ikke som sådan er resultatet af målrettet hardcore fiskeri. Som for eksempel forleden, da han landede Danmarks måske største malle i søen ved Drive In Put and Take. Her får du beretningen fra en tur med en massiv overraskelse.
AF DANIEL STORMLY
ROVFISKENES DÆMONER har i de sidste par år for alvor sat kløerne i min sjæl. Så urokkeligt at de har mit fulde fokus, lige meget hvor bilen eller flyet bevæger sig hen. Men er det alt den levetid værd? Alle de penge? Alt den energi? Burde jeg kæmpe mere for at rive mig fri af fiskeriets faste jerngreb end jeg gør – eller forblive i den til tider udmattende fiskeverden.
Nogen gange tager jeg mig selv i disse tanker, og reflekterer meget over hvorfor jeg er den jeg ér. Men jeg kommer heldigvis altid frem til min holdning om, at ægte livskvalitet, der oftest kræver blod sved og tårer, hverken er materiel eller kan købes for penge.
Den største værdi for mig er de følelser, som jeg får ved at kæmpe mig frem til noget, der virkelig kræver noget af mig. En følelse, der brænder så meget ned igennem kroppen, som stod jeg i et flammehav – samtidig med, at det er rart og blødt som silke. Følelsen der tvinger mig ned på mine til tider grædende knæ i ren forløsning, og får mit hjerte til at slå så hårdt, at jeg kan se min brystkasse vibrere og høre pulsen i mine ører, mens jeg skuer op mod himlen i en dyb vejrtrækning. Disse øjeblikke rammer mig hver gang jeg sidder med en stor rovfisk foran mig, og det gør, at alt det, som det har krævet, er det hele værd! Altid…
Livets sande skatte er de følelser, vi får indeni. De er resultatet, af det vi gør og brænder for, når vi opnår det. Lige meget hvad det så end ér. Jeg er vokset op med en far, der har taget mig med ud at fiske så længe jeg kan huske, og det har givet mig mit livs helt store livs passion – nemlig en blanding af afhængighed og interesse for naturen – samt livet i den.
Luftforandring i fiskeriet
Jeg har ofte større fiskeprojekter, som nogen gange kræver noget luftforandring – eksempelvis i form af en helt almindelig hyggetur sammen med en god kammerat. Ture som disse er oftest dem, jeg lægger mindst planlægning i, fordi selvskabet og afslapningen er mere i højsædet end selve fiskeriet.
Forleden endte det med, at vores tur skulle gå til Drive In Put and Take, hvor danmarksrekorden i gedde er fra. Og det selvom chancerne for en sådan fisk nok nærmest er ikke eksisterende eftersom de forhold, der skabte den fisk er ændret fuldstændig siden. Men – jeg kan godt lide følelsen af at være tilstede i omgivelserne, hvor historiens største danske eksemplar af min all time favorit fiskeart har levet.
Drive In byder også på store maller, og eftersom min kammerat hverken har set eller fanget en malle før, var det oplagt at vælge netop denne sø. Der var således en anderledes stille og rolig rovfiske dag i vente. Troede vi…
En tung start på fiskeriet
Da jeg ankommer til søen hen af formiddagen, kan jeg se, at kammeraten allerede sidder med stangen, og han ser alt andet end glad ud. For at kunne fiske lidt efter det hele, er planen at fange nogle af de lokale fisk i søen og bruge dem som agn til aktivt fiskeri, da man ikke må medbringe agnfisk fra andre vande. Der er således ikke andet at gøre end at få det bedste ud af dagen, med de agn, som vi nu kan lokke på krogen. Og det bliver en tung start!
Vi sætter os ned ved siden af hinanden og fordriver agnfisketiden med smil og dårlige jokes i den lune efterårssol. Men – vi er trods alt enige om, at det nok skal blive en god dag, selvom vi ikke har sat os op til noget særligt. Og det er netop det gode ved sådanne dage uden forventninger, for de er ekstremt rare og afslappende.
Daniel Stormly var ikke større end tobak for en skilling, da han fangede sin første malle sammen med sin far.
Nålen i høstakken
Som timerne skrider frem kan vi godt se et mønster i at blot én ud af 20 fødefisk er omkring 10 cm, og resten blot omkring fem… At skaffe gode agn er som at finde en nål i en høstak. Min kammerat får lov til at tage de første fisk til sin flådstang, og der går ikke længe, før han ha landet den første gedde, smidt én med den næste agnfisk og landet en gedde til med den tredje.
Jeg må se i øjnene, at agnfiskeriet nok ikke bliver bedre med den ene bare lidt brugbare skalle, der kommer op i timen. Og nu er halvdelen af dagen gået uden et eneste kast fra min side af, så den næste agn, som er små 10 centimeter, ryger på min ene flådstang. Men den er der, og den holder helt sikkert kun til ét kast, så der er ikke råd til, at den ryger af. Der skal virkelig tænkes konstruktivt på sådan en dag her, hvis der bare skal være lidt chance for succes i en eller anden grad. Planen bliver derfor et blidt kast efter gedder langs kanten, mens skallen er i live, og så ellers et længere kast ud på distancen og dybet efter mallen, når agnfisken er død – kroget i rygraden, så den ikke ryger af.
Tiden går
Skallen lever ikke længe, så den bliver omkroget og stillet om i dybden, så det passer med, at når jeg hamrer den ud i det område, hvor jeg mener, at en af topfiskene vil stå, vil den lille døde skalle blive trukket hen over kanten til den grødefri bund. Vinden passer med, at jeg kan kaste op imod vinden og skabe en kæmpe linebue, som med vindens kraft trækker agnfisken helt perfekt i den rette bane, jeg ønsker. Baitrunneren bliver slået til og jeg venter.
Denne fisketeknik er der selvfølgelig lidt logistik i, og der går en del tid med at styre de store linebuer, på trods af at vi kun fisker med én lille død agn hver. Kammeraten fanger lidt flere små gedder på de levende agn, der nu kommer op i ny og næ, og jeg har kastet et par agn så meget, at de ingen skæl har tilbage. Jeg har ikke haft så meget som et nap i det område, men jeg tror stenhårdt på, at det vil kunne give en god fisk.
Mallehug – flåddet er væk
Bedst som jeg sidder og snakker med kammeraten om, hvor lille troen nu er på mallehugget, spørger han, om jeg vil have den sidste levende skalle i nettet, men jeg afslår og siger, at jeg hellere syntes han skal bruge den på en gedde. Jeg begynder at spejde efter mit flåd, som var der for et splitsekund siden, og jeg kan nu se, at det ikke er ændringen i lyset, der snyder mig.
– Flåddet er væk, fremstammer jeg, imens jeg løber ned til stangen og tjekker samt strammer bremsen, inden modhugget. Jeg kan dårligt tro det, eftersom agnen nu har drevet i den samme linje over tyve gange! Det kan være gedde, men bør være malle. Jeg giver et mellemhårdt tilslag efter at have samlet linebuen op, og splitsekundet efter, er der direkte kontakt til fisken. Jeg kan personligt bedst lide at give tilslaget lige inden linen er helt stram til fisken, så krogene sætter sig som et lyn fra en klar himmel, og ikke først efter direkte kontakt. Årsagen er, at nogle store kloge fisk, når at smide agnen, hvis de forvarsles med et træk inden selve tilslaget – også selvom det går hurtigt.
Daniel har over årene fanget mange store maller som denne på de store europæiske floder.
Fighten med stormallen
Der er efter få sekunder ingen tvivl om, at det er en mallefight, jeg er hoppet ind i, hvilket tydeligt afsløres af de lange, tunge headshakes. Jeg bedømmer ikke fisken til at være noget særligt, da den følger rimelig nemt med ind, men lige efter tilslaget kommer der dog en jævnt stor hvirvel op til overfladen.
Jeg tager det stille og roligt, imens jeg siger til min kammerat, at jeg er glad for, at han nok får en malle at se. Fisken viser ingen tegn på at være stor, før den stopper brat op ved foden af skrænten foran mig. Pludselig kan jeg ikke rigtig flytte den op igennem vandet, og bliver helt i tvivl, om den sidder fast – lige indtil jeg kan se U-vendingen på linen i vandet, idet fisken vender rundt og tager et langsomt, ustoppeligt run ud over søen.
Kammeraten er overbevist om, at den er stor, og en bekendt der også er ved søen, er kommet til. Jeg er stadig ikke helt overbevist, så jeg sætter bremsen til det maksimale, jeg tør. Lidt efter får jeg fisken ind igen med en del mere modstand, og så gentager scenariet sig igen. Denne gang dog med dobbelt tempo fra fiskens side af, fordi den nu bliver presset. Først her starter tankerne om, at det kan være et ordentligt jern af en malle.
Tovtrækkeriet fortsætter længe nok til, at flere folk strømmer til, og jeg overvejer, om jeg virkelig må ud i båden med en mand for at få fisken op sikkert. Jeg er simpelthen nød til i det mindste at se den inden, og efter en lille halv time får jeg presset fisken nok op til, at vi kan se den lidt nede i det klare vand. Folk bryder ud i larm og måben, og det går op for mig, at der må tages andre midler i brug.
På rundtur i båden
Stangen bliver kastet i hænderne på en af de tættest nærværende tilskuere, og imens fisken buldrer derudaf, og jeg får tisset af samt tømt båden for vand. En bekendt hopper med mig i båden med et par friske arme som motorkraft med det, der er tilbage af en årerne – og helt automatisk får båden god fart på. Han spørger, om han skal ro, og jeg svarer ham, at han roligt kan læne sig tilbage og nyde bådrundvisningen på søen det næste lange stykke tid.
Det er først i den anden ende af søen på vej op af en stejl skrænt, der går helt op til overfladen, at det for alvor går op for os, hvad vi har med at gøre her: Mallen vender hele siden til lige ved siden af båden. Der er pt ikke andet at gøre end at lade fisken gøre sig selv træt, og det sker efter tre kvarters fight.
Makkeren får stangen i hånden og holder fisken oppe, hvorefter jeg bruger et par forsøg på at få ordentligt fat i kæben, da fisken går amok hver gang, så den nærmest er ved at brække mit håndled, imens jeg hænger ud over siden på den lille vakkelvorne båd. Da det til sidst lykkes at tage fat med begge hænder, og dyret er under kontrol, lægger makkeren stangen og sætter den ilt drevne motor i gang ind mod land, hvor en kødrand af mennesker nu venter, imens jeg hænger ud over siden af båden med fisken.
Sandsynligvis Danmarks største malle
Så snart vi kommer ind, hopper jeg i vandet og sætter mig på røven med fiskens gab oppe ved mit bryst. Mallens krop ligger ned langs mine waders ude i vandet, som fisken ikke kommer til at forlade. Kammeraterne holder fiskens mund åben, imens jeg med en mindre operation får styr på den dybe krogning, imens fisken bider i mine hænder. Folk træder tilbage og tager deres kameraer frem, imens jeg lige lader fisken – og ikke mindst mig selv – trække vejret et øjeblik. Først her begynder det hele at trænge ind. Kampen og dramaet er ovre, så der er nu plads til at kigge lidt på fisken.
Jeg har kun set maller i denne størrelse i udlandet, og håber af hele mit hjerte, at de fremover vil være at finde mange flere steder i Danmark, som de gjorde det en gang. Fisken har ikke en skramme, og er fuldstændig jomfruelig. Jeg ved, at jeg sidder med en potentiel dansk rekordfisk i hænderne, men jeg beslutter ikke at bruge yderligere tid og kræfter på at skulle dokumentere den korrekt til en fremtidig rekord. Fisken har nu været i min varetægt i en lille time, og vi er begge pænt færdige.
Jeg løfter fisken to gange op af vandet for kameraerne, selvom solen nu står forkert til gode billeder. Men nu skal den bare videre. Der er selvfølgelig VM i ansigtsudtryk undervejs, mens jeg klapper fisken farvel på den store massive ryg samt vender dens hoved ud imod det åbne vand, så den kan svømme uskadt retur.
Den store malle Daniel Stormly fangede i Drive In Put and Take ved Farum blev naturligvis forsigtigt genudsat.
Sikke en dag
Da fisken er svømmet væk. trasker jeg ind på land – gennemblødt, mørbanket samt smurt ind i slim og mudder. Alle hjælpende hænder får en tak og en krammer, hvorefter jeg får sat mig ned, imens jeg kigger på kammeraten fiske videre. Sikke en dag – der bare gik fra 0 til 200 på et splitsekund…
Men – som kammeraten siger, så viser det jo bare, at så længe man har bare én line i vandet, har man en chance, hvis man tror på det man laver. Og det har han jo i den grad ret i.
Dagens minder er nu røget i bunken med de andre storfangster, der er kommet til mig i troen på det jeg gør, i et sekund, hvor jeg allermindst ventede det. Og man må sige, at kammeraten fik en malle at se! Fisken har været imellem 205-210 cm lang, og omkring 55-60 kg tung. Den var i god stand, og stærk som…. tjaaa…kun en stor malle kan være det!
Det er ikke en oplevelse, jeg ville have været foruden, og som altid drukner de fantastiske følelser smerten i ryggen, irritationen fra de jævnt gennemtyggede hænder samt den mindre forkølelse, som jeg nu ligger med på grund af nedkølingen i vandet. Men som altid, har det været alt værd! Og det er det også næste gang. Lige meget hvor langt der er til det næste monster…
Knæk & bræk derude!
—-
Danmarksrekorden for malle i put and take er pt 37,5 kilo taget af Henrik Carl i Roskilde Fiskeland. For nylig blev en fisk, der var noget større taget i Drive In Put and Take: Denne fisk var med sine 201 centimeter sandsynligvis den anden eller tredjestørste i Drive In, hvor den sandsynligvis største altså nu er blevet fanget af Daniel Stormly.
